(_ 2 


Е 


u» 


À 
Na 
U 


cies 


i © i 


ht, — = ) 
Ne a % = 
SUR REG 


MEDDELELSER OM GRØNLAND 


MEDDELELSER OM GRØNLAND 


UDGIVNE AF 


KOMMISSIONEN FOR 
LEDELSEN AF DE GEOLOGISKE OG GEOGRAFISKE 
UNDERSØGELSER I GRØNLAND 


Bınp XLVIII 


MED’ 6 TAVLER 


| 
se 


KOBENHAVN 
I KOMMISSION HOS C. A. REITZEL 


BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 


1912 


и т 
$ ” 


CARTOGRAPHIA GROENLANDICA 


AF 


AXEL ANTHON BJORNBO 


I. HISTORISK OVERBLIK OVER LANDETS OPDAGELSE 
I. GRØNLANDS KARTOGRAFI I PERIODEN 1000—1576 


1911 


XLVIII. I 


PEAS 


ie 
É 
Ex 


Side 

LTE PR PA ER в, о ое ОНА" V—XI 
Fortegnelse over de i Værket publicerede Kort...:.................. XIII— XV 
I. Historisk Overblik over Landets Opdagelse.:.......:............ 1—63 
II. Grønlands Kartografi i Perioden 1000—1576 ...................... 65—332 
Наина bremenk og Hi ое eee EN Es Free 69—80 
оне Forfattere før GAVUS ES ен. ‚ 81—89 

DL, (lama ins CG Че PER rel ee een re 89— 119 
Detreldre Arbe]de (Мапсуузеткев 00 oes econ ee 89—102 

Det yngre Arbejde (Wienertext og A-Kort)..................... ‚ 102—119 

IV. De sydeuropæiske Sekort. Den grønne G....................... 119—129 

V. Nicolaus Germanus og Henricus Martellus........... RATE ER DERE 129—152 

а SANG DEER SEN Serra EN es ere а 133—138 

2. B- og b-Typen........ ER N ER EEE 139—152 
АИ ПО Е en TA ce i И 152—157 
NER Corte: REA Karten SE een SS Hee ATS он 157—182 

LE Gantino Туре оо о 159—170 

PARA DTATOT CO Туре ne. ae 170—175 

SER Van kel У Ве ре ое ANER Man 175—180 

VIII.: Kombinationer, Forvexlinger og Fantasier ...................... 182—208 
ОЕ Ее Алене gab de ns AA PRE te 183—195 

SEM arb Wald еее. 195—205 

see CCN ALC OW YVAN Onis и 205—208 
Deysy.deuropziskes SOKorts, acs ae a ie es ee 209—219 

IX. Polarkontinentets Indførelse. Nye Kombinationer................ 220—235 
leJohanar Schoner far ISS о ee ae 221—228 

2. Francois de Malines og Oronce Fine .......:................ 228—235 

X. Nye Efterretninger fra Norden. Flere Kombinationer............ 235—321 

JES JAK OPEL eger es rn. Ne ee N 235—243 

kJ ohannksSehoner1533 Вор 243—250 

3. Gemma Frisius. Den ældste Mercator-Type :................. 250—265 
О И а о ee о ее 265—280 
5. Vopell-Typen og den anden Mercator-Type................... 280—296 © 

6. Ulpius-Globen ogmdenslillesGronland о ER 296—300 
ОЕ Е а о О, 300—312 

aay CAS AE Уре N де Поло 312—321 
ОО а RENEE ok eee 321—332 


INDHOLDSFORTEGNELSE. 


г то. 
ta ‘ vi 
pa = 
rar | 
Y у ; i 
3 D 


PH $ 
‘ te 
Er t 
2 . 
+ 
ths u;t 
2 у 
#4 
F 
1 . 
HK 
‘ 
Г Bu 
” Er er 
L р £ 
й 
1 4 
Es 
р. 
thy 4 
» LA - 
x 
Ha i 
i 
af 
3 
! р 
å 
LL å 
+ 
ы + L 
cok ; 
2 bod Ba ! 
i. 
3 
2 
‘ 


een 


KE 2 As Fa р AV = a 


FORORD. 


et var Dr. Взовмво’$ Hensigt, naar Fremstillingen i nærværende 

Arbejde var ført ned til 1576, det Aar, da Frobisher ved sine 
Ishavsrejser indledede Grønlands Genopdagelse, at lade dette Afsnit 
udkomme som en første Del af det hele Værk. Han naaede ikke 
det af ham satte første Maal, da Døden uventet bortrev ham den 6te 
Oktober d.A., men det var dog lykkedes ham at komme temmelig 
nær op derimod: han havde faaet afsluitet Undersøgelsen af Zeno- 
kortet (1558) og manglede blot Tiaarene 1556—1576, der væsentligst 
vilde have kommet til at dreje sig om Mercators og Ortelius’ Ar- 
° bejder. Det hele udkommer nu som et Fragment, hvorpaa han ikke 
fik lagt den sidste, afsluttende Haand. 

Ved sin Død efterlod han sig Arkene 1—18 (Side 1—288) fuldt- 
færdige i rentrykt Stand og til Fortsættelsen (Arkene 19—21, Side 
289—332) et saa godt som trykfærdigt Manuskript. Efter dette har 
Underbibliotekar Carl S. Petersen læst Korrekturen paa Ark 19-—21 
(Side 289— 332). 

Enkelte Citater, der stod in blanco, er blevne udfyldte, manglende 
Henvisninger tilføjede, og Kort, hvortil der henvistes i Texten, tilsatte 
samt forsynede med en i [ ] anbragt kort Underskrift i de Tilfælde, 
hvor Forf. ikke havde naaet at faa dette gjort. Udover disse redak- 
tionelle Suppleringer er det iøvrigt i et og alt Forf.’s Arbejde, der 
foreligger i Arkene 19—21; man har hverken villet eller kunnet be- 
røve disse sidste Sider Karakteren af et opus posthumum, noget der 
særlig: vil være iøjnefaldende ved de forklarende Underskrifter under 
de i Texten optagne Kort, der fra Fig. 55 af i Manuskriptet havde 
en rent foreløbig (oftest med Blyant antegnet) summarisk Form for 
tilsidst helt at mangle. En lignende summarisk Karakter har den 
med Blyant nedskrevne Note 3 Side 312. Side 321 staar i Manu- 
skriptet med Blyant et XI, hvilket angiver, at et nyt Afsnit begynder ; 
Overskrift til Afsnittet mangler, og da ingen Antydning fandtes af, 


VI 


hvad og hvormeget der deri skulde indbefattes, er Manuskriptet fulgt 
uden Supplering. 


Blandt Dr. Вховмво’$ Papirer fandtes et «Udkast til Forord», 
der lyder saaledes: 


Da KOMMISSIONEN FOR GRØNLANDS GEOLOGISKE OG GEOGRA- 
FISKE UNDERSØGELSE i 1906 henvendte sig til mig med Anmod- 
ning om at skrive Grønlands Kartografihistorie, var jeg strax 
klar over, at Opgaven maatte deles, saaledes at den nyere Tid 
behandledes af en med den moderne Kartografis Teori og Praxis 
fuldt ud kyndig Mand, helst en Søofficer, da det jo hovedsagelig 
drejer sig om Sø- eller Kystkort. Skønt jeg nærede nogen Be- 
tænkelighed ved at overtage Perioden 1576—1720, blev det dog 
foreløbig bestemt, at Aaret 1720, det Aar, den ny Kolonisation 
ved Hans Egede begyndte, skulde danne Grænsen mellem den 
ældre og den nyere Tid. 

Kaptajn i Flaaden H. O. Ravn, f. T. Afdelingschef- paa Sø- 
kortarkivet, der har en mangeaarig Erfaring som praktisk Kort- 
lægger, overtog den nyere Periode, men saaledes, at han lovede 
at staa mig bi paa de Punkter, hvor mine Kundskaber svigtede, 
for den ældre Tids Vedkommende. . 

Da Kommissionen ønskede en kritisk Behandling af de gron- 
landske Korts Udvikling, ikke blot en kronologisk beskrivende 
Opramsning, blev det besluttet for at lette selve Fremstillingen 
og dog gøre Værket saa fuldstændigt som muligt, at afslutte 
det med en Bibliografi over de grønlandske Kort. 

Udarbejdelsen af denne overtog Underbibliotekar HOLGER 
LARSEN, der i flere Aar har arbejdet med Katalogisering af det 
Kgl. Biblioteks Kortsamling. For den ældre Periode viste det 
sig dog umuligt at lave Fortegnelse over de grønlandske Kort 
uden at være fortrolig med den ældre Kartografis Historie og 
Teknik. Alene Afgørelsen af, om Grønland fandtes paa Kortene, 
og hvor mange Grønlande der var, var ofte saa vanskelig, at 
Bibliografien maatte udarbejdes samtidig med Fremstillingen, 
og til Aar 1600 overtog jeg derfor selv Udarbejdelsen af Bi- 
bliografien. 

Fuldførelsen af andre Arbejder sinkede Udførelsen af den 
grønlandske Kartografi; men da Danmark-Expeditionen i 1908 
havde fuldført Opdagelsen af Grønlands Kystlinie, søgte jeg at 
fremme Arbejdet af al Kraft. 

Skønt Grønland, saa vidt det hidtil har kunnet konstateres, 
først fremkom paa Kortene i Begyndelsen af det 15. Aarhun- 
drede, gik Kortlægningens Forhistorie tilbage til ca. Aar 1000, 


VII 


da Meddelelserne om det nyopdagede Land begyndte at naa de 
Kredse i Evropa, der sad inde med nogen geografisk Forstaaelse 
og Interesse. 

Ved en udviklingshistorisk Fremstilling gælder det om, at 
Fundamentet er i Orden. Den ældste Tids geografiske Opfat- 
telse af Grønland og Polaregnene overhovedet maatte blive 
Grundlaget for de ældre Kortlægninger. Det var derfor af Be- 
tydning at faa en saa klar Forstaaelse som mulig af Middel- 
alderens Forestillinger om Norden og navnlig det yderste Nord. 
Hvad Nordboerne angik, havde Gustav Storm foretaget de for- 
_ nødne Forundersøgelser. Derimod savnedes en Udredning af 
Adam af Bremens Nordensopfattelse og dens Betydning for 
Kartografien. Denne Forundersøgelse viste sig snart enten at 
blive overfladisk eller at sprænge Rammerne for det foreliggende 
Arbejde, og dens Resultater blev derfor samlet i en Afhandling 
i ,Aarboger for nordisk Oldkyndighed og Historie“. Antagelig 
vil den efterfølgende Fremstilling vise, at det aldeles ikke har 
været overflødigt at studere Forhistorien saa nøje. 

Af en lignende Betydning for den kartografiske Udvikling 
er Landets Opdagelseshistorie. Denne fortjente en selvstændig 
Monografi; men da ingen saadan forelaa, blev det bestemt, at 
der som Indledning skulde gives et kortere Overblik over Grøn- 
lands Opdagelse. 

Vanskelighederne ved Opgavens Løsning forekom mig i Be- 
gyndelsen ikke særlig store; jeg antog, at andres og egne For- 
arbejder vilde sætte mig i Stand til hurtigt at give en ret ud- 
tømmende og tilforladelig Skildring af Emnet. Det varede ikke 
længe, før jeg blev klar over at have set for lyst paa Sagen. 
At fastslaa de forskellige Hovedtyper var ikke svært, men at 
paavise, naar Typen første Gang opstod, og hvorfor den netop 
paa det Tidspunkt blev, som den blev, var ofte meget svært — 
om ikke umuligt. De anonyme og udaterede Kort voldte her stor 
Ulejlighed. Et enkelt af den Slags, som f. Eks. det Schöner til- 
lagte Globekort (1523), kunde være nok til at gøre F remstillingen 
udflydende for en lang Periodes Vedkommende. 

Men endnu værre var det med alle de upublicerede haand- 
tegnede Søkort og Verdenskort, der ligger spredt i Evropa og 
Amerika, mange endda i privat Eje. 

Med ikke ringe Bekostning lod Kommissionen en Del saa- 
danne upublicerede Kort og Glober i England, Tyskland, Fran- 
krig, Italien og Schweiz fotografere eller kalkere. Resultatet var 
grumme interessant, men netop derfor skikket til at vække 
Ængstelse for, at den „Udviklingshistorie“, der nu kunde laves, 


VIII 


vilde blive misvisende, naar i Løbet af et Par Aar nogle flere 
Kort og Glober dukkede frem og blev reproduceret. Blandt de 
nye Dokumenter, Fotograferingen bragte for Dagens Lys, var 
f. Eks. 1) de eneste kendte Hjulkort med Grønland som Ø nord 
for Evropa, 2) den hidtil lidet kendte og upaaagtede ægte Corte- 
Real-Type, 3) Prototypen for den 1540—75 ret almindelige Frem- 
stilling af Grønland som Bro mellem Lapland og Newfound- 
land, 4) Mercators ældste Globe, der tillige syntes at være Olaus 
Magnus” Hovedkilde for hans Fremstilling af Grønland, 5) den 
hidtil ganske ukendte portugisiske Kilde (et Søkort) for Zeno- 
kortet og Mercators og Ortelius’ Atlas'er, 6) en hidtil ukendt 
Type paa et af Ortelius' Ungdomsarbejder, hans første Verdens- 
kort. 

Var disse Kort og Glober blevet kendt efter dette Værks 
Afslutning, vilde Fremstillingen af Gaspar Corte-Reals Besejling 
og Kortlægning af Grønland i Aaret 1500 være blevet løs og 
usikker, og Kartografihistorien i Perioden 1532—76 vilde have 
været ganske forældet med det samme. Den vilde ogsaa paa 
mange Punkter være blevet direkte misvisende. 

Baade Forfatteren og Læseren maa være forberedt paa, at 
der i Aarenes Løb kan fremkomme andre os nu ubekendte Frem- 
stillinger af lignende fundamental Betydning som de nævnte sex, 
hvorved da Bogens Mangler, Fejl og forkerte Antagelser blottes. 
Fremkomsten af et enkelt mærkeligt Kort, en hidtil ukendt Pro- 
totyp vil kunne bringe helé vor Sammenkædning af Typerne til 
at briste.- 

Værket er kun og kan kun være nederste Trin paa en Stige. 
Viser det sig blot at være et Trin, der maa benyttes for at 
komme videre i Vejret, saa har Værket gjort sin Nytte og til- 
fredsstillet enhver rimelig Fordring. ; 

Forsøget paa at komme til Bunds i Sagen og ikke lade sig 
nøje med Godtkøbs-Gisninger og Talemaader, har gjort Frem- 
stillingen bredere og mere omfattende end først paatænkt. Der 
er næppe Tvivl om, at der derved er kommet en Del »Resul- 
tater« frem, som i Længden ikke vil kunne staa for en paagaaende 
Kritik. Men at slutte med lutter Spørgsmaalstegn og Forbehold 
fører til intet. Man maa vove plausible Antagelser, naar positive 
Beviser ikke lader sig føre, og man maa være tilfreds, om blot 
nogle af Antagelserne senere kan finde sikker Bekræftelse. Nære 
Illusioner om videnskabelige Sandheders Levedygtighed bør man 
under ingen Omstændigheder. 

Ved en sammenhængende Fremstilling som den nærværende 
er man nødt til at stole paa andres Arbejde; det er umuligt 


IX 


paa alle Punkter at naa til Undersøgelse af selve Kilderne, 
blandt andet fordi det her for en stor Del drejer sig om Kort, 
hvis Originaler ikke er tilgængelige, eller som der kun findes 
Beskrivelser men ingen Gengivelser af. I Tilfælde, hvor det 
har været muligt, er vi gaaet til selve Kilden, navnlig hvor det 
gjaldt et Kort eller en Globe, hvor en ny Type fremstod. 

Hele Fremstillingen er anlagt paa at klarlægge de nye Typers 
Oprindelse, Fremkomst og Ændringer. Ophavsmændene til hver 
ny Type er ogsaa behandlet ret indgaaende, og deres Stilling 
og Betydning i Kartografihistorien skizzeret, medens Epigonerne, 
de, der kun har kopieret de andre, og deres Gengivelser af Pro- 
totypen kun lige er nævnt. 

For de fleste Kartografer, der i ældre Tid har baaret Ud- 
viklingen frem, foreligger der monografiske Undersøgelser, der 
har været til god Nytte baade de gode og de mindre gode. For 
enkelte manglede saadanne dog, f. Eks. Henricus Martellus, Johs. 
Ruysch, Bernardo Sylvano og Gemma Frisius. For den først- 
nævntes Vedkommende var Manglen mindst følelig, da vi havde 
haft Lejlighed til selv at undersøge alle de kendte Martellus- 
Haandskrifter. Hvad Ruysch og Sylvano angaar, er det vel 
tvivlsomt, om der nogensinde vil kunne samles Stof til en Mo- 
nografi. Derimod var det en meget følelig Mangel, at der ikke 
findes nogen samlet Fremstilling af Gemma Frisius og hans 
betydningsfulde Virksomhed, og denne Mangel vil rimeligvis 
vise sig at have haft en uheldig Indflydelse paa vor Fremstilling. 

En endnu føleligere Mangel var det, at Islands og Skandi- 
naviens Kartografihistorie ikke er skrevet, og at Goslings Frem- 
stilling af Labradors Opdagelseshistorie ikke var os tilgængelig. 
Til Gengæld var Harrisses fremragende Monografi over Newfound- 
lands Kartografi os til den allerstørste Nytte, ligesom hans ældre 
Værker — om Amerikas Opdagelse, Brødrene Corte-Real og Jo- 
han Cabot — var af stor Betydning baade for vor Materialind- 
samling og Fremstilling. Af lignende men mindre indgribende 
Betydning var H. Michows mange Arbejder over Ruslands Kar- 
tografi. 

Nordpolarkontinentets Kartografi er heller ikke tidligere be- 
"handlet. Et saadant Kontinent existerer ikke, men det har 
spillet en stor Rolle paa ældre Tiders Kort. Medens vi ellers 
saa vidt mulig holdt os til vort Emne (Grønland) og kun, naar 
det var absolut nødvendigt, greb over i de omliggende Landes 
Kortlægning, viste det sig umuligt at skille Grønlands Karto- 
grafi fra det antagne Polarkontinents. Det foreliggende Arbejde 
indeholder derfor ikke blot selve Grønlands, men ogsaa det 


nordligste Ishavs Kartografi. Værket har ikke tabt i Interesse 
derved; thi Spørgsmaalet om Polarbassinets Fysik og Geografi, 
om Nordøst- og Nordvestpassagerne har i de fleste Henseender 
en langt mere indgribende Betydning end selve Grønlands Kyst- 
linier. 

I ældre Tid, da Grønland som oftest kun var et Navn paa 
et i alle Detaljer ukendt Land, fremkom de forskellige Typer 
ved, om Landet blev fremstillet som en Ø eller som en Del af 
Nordamerika, Nordevropa, Østasien eller det tænkle Polarkon- 
linent, og derved bliver Landets Kartografihistorie til Tider 
uløselig knyttet til Østasiens, Nordamerikas, Ruslands og Skan- 
dinaviens, medens Tilstedeværelsen af et Polarkontinent, et 
Polarhav eller en Gruppe Polarøer forøger Typernes Antal og 
Muligheden for Dubletter og Tripletter af Grønland paa samme 
Kort. ; 

Alle disse særlige Omstændigheder gør de Knuder, det har 
været vor Opgave at løse, ret indfiltrede. Udredningen kræver 
derfor ogsaa Plads og Taalmodighed hos Læseren, der skal 
plages med de evindelige Kombinationer af geografiske Ideer 


og Begreber, der ingen Rod har i Virkeligheden. 


Samtidig med Udarbejdelsen af første Del af vort Arbejde 
har Prof. Friptsor NANSEN haft sin nu afsluttede Fremstilling 
af Nordens ældre Opdagelseshistorie under Udarbejdelse. Nan- 
sens Arbejde har helt andre Formaal og griber langt videre 
end vort; men Materialet, der arbejdes med, er for en stor Del 
det samme, og Undersøgelserne løber ofte jævnsides. Værkerne 
staar saaledes til hinanden, at de uden at kollidere hviler paa 
omtrent samme Fundament. I saadant Tilfælde er det ret al- 
mindeligt, at de to Forfattere, der ikke kan se ens paa alle de 
fælles Problemer, og ikke altid har lige gode Kort paa Haanden, 
kommer i Polemik om dette og hint og ender i permanent viden- 
skabelig Fejde, som er til stor Skade for begge Parter. 

Vi har foretrukket at støtte hinanden ved at udvexle Manu- 
skripter, Korrekturer og Anskuelser, alt eftersom vort Arbejde 
skred frem, og vi har gjort det i fuld Tillid til den gensidige 
Loyalitet. Begge Værker bærer Spor af denne Udvexling, som 
forklarer, at Nansens i hans Bog fremsatte Anskuelser af os ofte 
er anført uden Sideangivelse. For vort Værk har denne Form 
for Kooperation — om Samarbejde har der ikke været Tale — 
været til stor Gavn, virket ansporende og befrugtende, saa 
vi har al Grund til at takke Fridtjof Nansen for den Tillid, 
han har vist. Fra andre udenlandske Kolleger har vi mod- 
taget Hjælp uden i Øjeblikket at kunne yde nogen Gengæld. 


XI 


Navnlig gælder dette de to berømte østrigske Geografihistorikere 
Hofrat, Prof. у. Wieser i Innsbruck og Prof. Jos. FISCHER i 
Feldkirch. | 


Hertil maa endnu føjes folgende. Af den omtalte Bibliografi 
over Kort ældre end 1600 fandtes blandt Forf.’s Efterladenskaber kun 
lidet; og intet Materiale (i Form af Udarbejdelser, Optegnelser eller 
foreløbige Notitser) til Værkets. Fortsættelse udover Fotografier og 
Kalker af Kort fra Tiden før 1576 bestemte til Optagelse i Texten. 
Disse er af Kommissionen overgivne til 'det Kgl. Bibliotek i Køben- 
havn, hvor de sammen med Bjørnbos øvrige Kortmateriale vil udgøre 
en egen kartografisk Samling under hans Navn. 

Endelig skal det bemærkes, at det var Dr. Взовмво’$ Hensigt at 
omtrykke Arkene 7—8. Foranledningen hertil var den af Prof. Dr. 
FRIDTJOF NANSEN i hans Værk »Nord i taakeheimen« р. 471 ff. frem- 
satte Opfattelse af Claudius Clavus’ Arbejde. Som udtalt dér p. 477 
bøjede Bjørnbo sig for Prof. Nansens Argumentation mod, at Clavus 
skulde personlig have været i Grønland, og for, at hans Grønlands- 
kort i det senere Værk (A-Kort + Wienertext) støttede sig paa det 
hos Nansen p. 481 gengivne Mediceiske Atlas fra 1351. Hvorvidt og 
i hvilken Udstrækning han vilde have ændret sit Syn paa Clavus’ 
Stilling i Geografiens Historie i det hele (sml. Prof. Nansen 1. с. р. 
"483 ff.), er det ikke muligt bestemt at udtale sig om; hverken fore- 
ligger der mindste Manuskript eller Udkast til den paatænkte Om- 
arbejdelse, ej heller giver hans Breve til Prof. Nansen, som denne 
beredvilligt har udlaant, her noget aldeles tydeligt Fingerpeg. 

Hermed overgives Dr. Bjørnbos Arbejde til Offentligheden; hvor- 
vidt det vil finde en Fortsættelse, kan der paa nærværende Tids- 
punkt intet udtales om. = 


Kobenhavn, i December 1911. 


a 


pi 
= 
ver. 
— 
Kir 
= 
Е 
un 
AN 
ER 
ved 
Br 
kr 
= 
= 


star 


AUTO ot, ou JUN ou 


Во Dad See 


ъ + 
U 
= ” a Fug 
+ ` wéky 
BEr>Y. Hits 3 ¢ Sa € 
«> ry | L 
+ 3 Be : 
= 2 4 $ ti a in 
] | + à à A 14 № L£ CA 
ne: Г Au es at =. о f - 
Е I; FUN 7 d é ‘ +7 ^ 4 ser. k ETC 
: ls 52117100 SEN SENG er 
PT i » à > В 
É PILE be: Se Me eee j 
ы 2 
FRA 5 - ale В Vo SL nt 
- wi 2% à + + Li! 0 
3 “ ATA ФЕТ сути DS 4 
у } 5 
RCA ( 7 n я BEER вх +i Per 
= x Le (PES (EF KASSE а АННЫ 
UNS 2 L 4 A ad» 
LL CU Ey 2 A i 
x <a ya 
14 væl sf i 
eee 
и ræs es 4 nr ba $ 
“ur RENNES” DER + Sa 
> > Е 
u pre А AS > Ем“ 
ЗЕ N ANE z ESS EN à 
< . у ZX js РИ. Art Rare rt bis 
ae к 
r 4 a? 5 с " iy 
= KS m mr 1 р 
= 
b + 2 : 
ок: 3 Meg? he 
= a be dad 7 FATA Fi т ” 
INR TR Wal eon 
ay 7 > 
Е > 
x . “a = 
77 = YE 
61 Mie Е 
> : rae «1 
Е gs A: N 
р 2 
я vets 5 
i i 
x 
3 ямы nae N $ 
ere : Речь Tes N 
au Oe TEE ER SET ER. ИЕ 3 
. ‘ = ¢ à 
ANS alger fa 
f ЗА ale 44 EN ER 223 
i = a : ETAT. 2 
RAA асе Ae hy 0H: 7: 94 
u 
- Га Ре - FAD Ane > g 
: 34 ie cee = Æ 4 2 
= 3 q к x 
> т > < 
= * sı = = 
n # ARR es 2 oe 3 hte 
À ar on r 2 
ze À HR Erd ‘re ERE. 
il лы ША And 24? 
Г 
Rem . 
> 2 
> 
1 = 
. at 
2 - 
- , 
» = 
© 
we 
x 
J i 
De - 


Fig. 


FORTEGNELSE OVER DE I VÆRKET 
PUBLIGEREDE..KORT. 


Kort konstrueret af Forfatteren efter Adam af Bremens Nordensbeskrivelse 
Genfer Sallust-Kort. Verdenskort i Sallusthaandskrift fra ca.1450...... 
(Tavle I.) Verdenskort i Lübeckerhaandskrift tilhørende Prof. Hofrat F. R. 
у. Wieser i Innsbruck. Udført i Aarene 1486—88........ ............. 


AF Olkort i samme Haandsknrift;som, Pis не 


ел 


8. 


16. 


Пе 


18. 


10 


Verdens Kreds. Kopi fra са. 1550 efter dansk Original udført 1521, vist- 
nokgatuchristierngBedersene EPP EME CE iit OS ANS PET PA ЕЕ 
Lelewels Gengivelse af det saakaldte genuesiske Verdenskort i Biblioteca 
Nazionale fis Firenze fra IA (eler 1457 =) 232 3529-8 be: ase aoe ein eee 


. Gengivelse af den saakaldte Laon-Globe fra 1493. Fundet hos en Mar- 


SskandiserssBaonsmu® Paris ee ae REIN а 
Kringla heimsins. Verdens Kreds efter de lærdes Opfattelse paa Island 
og i Norge i det 12.—14. Aarhundrede. Konstrueret af Forfatteren ..... 
Nancykortet.. Kopi fra 1427 af Claudius Clavus’ første Kort............ 
Kopi fra ca. 1490 af Claudius Clavus’ yngre Kort (saakaldet A-Type).... 
Kort konstrueret af Forfatteren efter den til Fig. 10 hørende Beskrivelse 
(NVISRer ele ея FE EN a RER 
Udsnit af Verdenskortet i Marino Sanndos „Liber secretorum fidelium 
crucis“ efter Exemplaret i Cod. Tanner. 190 i Bodleian Library i Oxford 
Mleklertidlägererpublieevet) nee eo meer re 
Udsnit i Verdenskortet i Marino Sanudos „Liber secretorum fidelium 
crucis“ efter Exemplaret i Bibliothèque Nationale i Paris.............. 
Udsnit af katalansk Kompaskort fra са. 1480—1500 i Bibliotheca Ambrosiana 
i Milano. (Efter Norsk geogr. Selsk. Aarbog IV)... ............:....... 


. Udsnit af et Kompaskort i et Ptolemæushaandskrift i Bibliothèque Natio- 


nale i Paris fra Slutningen af det 15. Aarhundrede. (Ikke tidligere 
НОО) ео oo ae ae een Oo eS ER cot Hemi 
Udsnit af Nicolaus анна ældste Кор! af Clavus’ yngre Kort (A-Typen) 
fra ca. 1467. Opbevares i Bibliotheca Laurenziana i Firenze. Efter Foto- 
‘grafi tilhørende Overbibliotekar Е. W. Dahlgren i Stockholm ........... 
Udsnit af Nicolaus Germanus’ første Omtegning af Ptolemæus” Verdens- 
kort (a-Typen). Efter en Kalke udført af Forfatteren over Cod. Urbin. 
lat. 274 1 Vatikanbibliotekebr21SR oma zer SNS mer at el 
Udsnit af Verdenskortet i Henricus Martellus’ „Insularium illustratum“ 
(ORY PS) Weer eae cise SES ее 
Nicolaus Germanus’ Kopi af Claudius Clavus' yngre Nordens-Kort. Gen- 
givelse efter det trykte B-Kort i Ptolemæus” Geografi, Ulm 1482 og 1486 
(Ulmerkortet) 5522 SS el Rede, cart: 


Side 
70 
74 


74 


Side. 


. Udsnit af Nicolaus Germanus’ senere Omtegning af Ptolemzeus’ Verdens- 


kort. Gengivelse af det trykte b-Kort i Ptolomzus’ Geografi, Ulm 1482 


ОР 1486. 148 
. Nordpolarlandene paa Martin Behaims Globe fra Ааг 1492. Efter Raven- 

steins Gengivelse cr Yen Kr ee ee ee eee EE 154 

Juan de la Cosas Kort fra Aar 1500. Udsnit. Efter Jomard ........... 158 


. Saakaldte Cantino-Kort. Verdenskort udført 1502. Udsnit. Efter Harrisse 161 
. (Tavle Il.) Grønland paa Cantino-Kortet fra 1502. Efter Harrisse. Detalje 


а er EEE . 162 
— 25. Saakaldte King-Hamy-Kort. Italiensk Verdenskort fra ca. 1502. ea. 
Efter4Nordenskiöldie о BE SEER 171 
— 26. Saakaldte „Kunstmann Nr. 2“. Italiensk Verdenskort fra Tiden kort efter 
Ааг 1502. паи Ее Ооо В ОО 172 
— 27. Udsnit af et anonymt italiensk Sekort fra Tiden kort efter 1503 1 Biblio- 
theca Oliveriana i Pesaro. (Første fuldstændige Gengivelse) ..... 177 
— 28. Udsnit af Johs. Ruysch’s Verdenskort fra Ptolemæusudgaven Rom 1508. 187 
— 29. Italiensk Verdenskort i Cod. Egerton. 2803 i British Museum fra ca. 1506 — 
150: Ed тк езраь и сене В ee SEERE 192 
— 30. Udsnit af italiensk Polarkort, tegnet 1 Napoli 1511 af Vesconte de Maggiolo 
fra Genova Efter Нави ее Lid ere ae 194 
— 31. Udsnit af Martin Waldseemüllers carta marina fra Aaret 1516. Efter 
MOR SIMI TEP We Its 1845 We WENO. ooo esa as ee acne ESS SNS RTE EE 199 
— 32. Udsnit af Verdenskortet i Lorenz Friess’ Ptolemæusudgave. Strassburg 1522 204 
— 33. Udsnit af Bernardo Sylvanos Verdenskort fra PtolemæusudgavenVenezia1511 206 
— 34. Udsnit af et portugisisk Sokort i Kgl. Armeebibliothek i München fra Tiden 
efter 1508, maaske tegnet 1511 af Salvatore di Pilestrina*paa Maiorca.. 210 
— 35. Udsnit af et anonymt portugisisk Sekort i München (Kunstmanns Nr. À) 
fra Tiden 1517—22. Den saakaldte Reinel-Type....................... 212 
— 36. Portugisisk Sekort, rimeligvis af Gaspar Viegas ca. 1540. Efter Kretschmer 217 
— 37. Polarlandene paa en af Johann Schöners Glober fra 1515. Efter Jomard 222 
— 38a—b. Anonymt, udateret Globekort, nu i privat Eje i Amerika. Antages 
at vere Johann Schöners Globe fra 1523 ......................... 226 —27 
— 39. Francois de Malines’ (Franeiscus Monachus’) trykte Planiglober fra 
Сабо Е le N ee RE LEERE ELF 229 
— 40. Udsnit af Oronce Fines dobbelte hjærteformede Verdenskort, trykt i 
Paris@laaley ae ae ee KL ARSCH SE "232 
— 41. Nordenskort i Jakob Zieglers Schondia, Strassburg 1532 ............... 238 
— 42. (Tavle Ш.) Johann Schöners trykte Globe fra 1533. Efter Originalen 1 
Weimar. (Denne Del af Globen hidtil ikke publiceret)......... 245 
— 43. Udsnit af Nordenskort i Ptolomzeusudgaven, Basel 1540, tegnet af Sebastian 
Munster nei KEE EEE TEEN NR A CE CE 247 
— 44. Udsnit af Verdenskort i Ptolomæusudgaven Basel 1540, tegnet af Sebastian 
Münster... 1. Sa. eh PERRET Cat CE TRE 247 
— 45. Udsnit af Verdenskort i Ptolemæusudgaven Venezia 1548, tegnet af Gastaldi 248 
— 46. (Tavle IV.) Gemma Frisius-Mercator-Globen ca. 1537. Gengivelse af Nord- 
polarlandene efter Originalen i Francisceum i Zerbst. (Hidtil ikke 
publieerei):-.. т 251 
— 47. Udsnit af Gerhard Mercators hjærteformede Verdenskort fra 1538...... 262 
— 48. Udsnit af Olaus Magnus’ carta marina 1539 ..................... 266—267 
— 49. Udsnit af Hieronymus Gourmonts Kopi af Olaus Magnus’ Island, trykt i 
TRE ya 1548: ар. ne Se i ESKE EEN HELER EEE Le 271 
— 50. Nordligste Del af Nancy-Globen, udateret forgyldt Globe fra Tiden efter 
1539. Vopell-Type. Efter Congrés international des Américanistes П.... 282 
—_ OÙ Чаю аё Mercatorsı Globe fra TIRER CC 284 


Side 
Fig. 52. Caspar Vopells Ringglobe fra Aar 1543 efter Exemplaret paa National- | 
MUSÉE AR ODEN ATOS ctor erate rere Se re else 289 
— 53. Caspar Vopells Verdenskort fra 1545 optrykt i Antwerpen 1570 af Ber- 
nardus Puteanus. Efter Originalen i Wolfenbüttel. (Hidtil ikke 
PROD GENEL) LENS RER MR REP EN CD aa aa ine ER Set AE 
— 54. Caspar Vopells Verdenskort fra 1545 i Kopi af Giovanni Vavassore, trykt 
i Venezia 1558. Efter Kalke udfert af Hofrat Fr. v. Wieser i Innsbruck 
over Originalen i Hauslab-Samlingen i Wien. (Hidtil ikke publiceret) 293 
Be Inius-Globen ne Se Et ee Sens, Seta, ea ess ee Wage к 297 
SGM ACEI SLA ONE SEA о 3 бе“ 301 
— EDEN TB TE RS De EET suey oe eis оо 302 
—. RUDAR LEE IN, PSS akc SLADE DERE RESEN PRE ER. 304 
= VNA OOO) ое sist ick ео ak NN ehe 306 
rs GUN sekort i God Vindob, lat. 12925] ее wenn ee 310 
кос г Goasouce 39) (Oxford)] .. 2 ..% genes ie Dre 311 
— (2 STAC ER SRE EN 315 
= 22 (PROMOS) RASE о 319 
— 64. [Francesco Gisolfo. Cod. Riccard. 3140. Firenze].................... or 
PG я Vi) "[Zene-Rortet. 1558]... Е Zen ds: 322 
— ВА PR RES RE RC RO SEE 324 
Те INR SE TN ER CA RS ah 325 
— 68. (Tavle VI.) [Det portugisiske Sokort i Service hydrographique. Paris.] 


(Hidtil ikke publiceret) 


% - 
у 

я = 
Se 

~ 

7 
> 
> 
À 


= 
и, 
; 


Г. 


ee ` 


BE the 


aa Kt 


с 


I. 


HISTORISK OVERBLIK 
OVER LANDETS OPDAGELSE 


AF 


AXEL ANTHON BJSRNBO 


1910 


XLVIII. 


Fra et Haandskriftfragment 13—14. Aarhundrede. 


rik den Rode sagde, at han agtede at søge det Land, som var 
a blevet set af Gunnbjorn, Ulf Krakes Son, da han blev forslaaet 
af Storm mod Vest fra Island, og fandt Gunnbjerns Skær". Med 
disse Ord skildrer den islandske Saga Gronlands forste Opdagelse. 
En Nordmand, en af dem, der forlod Hjemlandet for at tage Land 
vesterpaa, blev slaaet ud af sin Kurs og saa som det forste Glimt 
af den ny Verden den øde af Snebjerge og Breer opfyldte gron- 
landske Østkyst; det var over sex hundrede Aar, for Columbus 
landede i Vestindien. 

Erik den Rede var Nordmand; men paa Grund af Manddrab 
blev han forvist fra sin Hjemstavn og flygtede til Island. Her blev 
han dog erkleret fredlos for et nyt Drab og flygtede videre mod 
Vest for at finde et nyt Fristed i det Land, Gunnbjern havde set. 

Det var i Aaret 982, Erik fra Snefellsnes stod over mod det ny 
Land, mod.den haarde Kyst, hvor Isen baade Sommer og Vinter 
spærrer Adgangen fra Sgsiden. Men han lod sig ikke skræmme. 
Langs Kanten af Drivisen sejlede han mod Syd ,for at undersgge, 
om Landet var bebyggeligt, naar man kom videre“. Da baade Kysten 
og Isstrommen drejede mod Nord, drejede han med, kom i Land 
paa Vestkysten og gav det skovlgse af Bjærge, Sne og Is opfyldte 
Land Navnet Grenland, „fordi et godt Navn vilde lokke Nybyggere 
derhen". I faa Uger naaede han det, Kristian den Fjerdes Orlogs- 
skibe var Aar om. 


4 AXEL ANTHON BJORNBO. 


Tre Aar blev Erik den Rede der oppe, og Opholdet bekom ham 
saa vel, at han, efter i den Tid grundig at have undersggt Vest- 
kysten, drog tilbage til Island og næste Sommer, ledsaget af 25 Skibe 
med Nybyggere, atter sejlede til Gronland — for at blive der. 

Kun 14 Skibe af de 25 skal have naaet Landet, men stadig flere 
og flere Nybyggere fulgte efter og tog Bopæl paa dets lidet gæstmilde 
Kyst. Men Nordboerne var haardfore Folk og nøjsomme; fremfor 
alt var de urolige Hoveder med Lyst til Forandring og Æventyr; 
alene Bevidstheden om, at der fandtes Land i Havet mod Vest, 
maatte for eller senere lokke Mænd af det Folk derhen. 

Erik den Rode blev i Grønland — paa sin Gaard Brattahlid — 
til sin Ded. Hans Son Leif den Lykkelige havde samme Skebne 
som Gunnbjern, Ulf Krakes Son. Han blev af Storm drevet vester- 
paa i Havet og kom til et nyt Land, den ny. Verdens Fastland. 
Sonnen af den Mand, der først betraadte Grønland, var altsaa den 
forste, der opdagede og landede i Amerika — Vinland, som han 
kaldte det efter den vildtvoxende Vin. Det var i Aaret 1000, næsten 
fem hundrede Aar for Columbus gik i Land paa Guanahani. Denne 
Opdagelse lokkede strax Grønlænderne til en ny Kolonidannelse; 
men de faa Forsøg, der blev gjort, mislykkedes, navnlig fordi de 
vilde og krigerske Indbyggere paa Amerikas Fastland modsatte sig 
Normannernes Indtrængen i deres Land. 

I Grønland derimod blomstrede Bygderne uforstyrret til hen i 
Slutningen af det 13. Aarhundrede, og der omtales en østlig Koloni 
(Eystri byggd) og en vestlig (Vestri byggd); hvad der laa udenfor 
dem, betegnes som ubeboet Land (6bygdir). At baade Øster- og Ves- 
terbygden maa søges paa Grønlands Vestkyst, paaviste K. J. V. Steen- 
strup i 1886 (Meddelelser om Grønland IX), men først i 1899 fik 
man ved Finnur Jönssons kritiske Undersøgelser af de gamle Kilder 
et klarere Begreb om, hvor de enkelte Fjorde, Kirker og Gaarde, 
som Kilderne omtaler, har ligget (Meddelelser om Grønland XX) 
Det viste sig da, at Østerbygden strakte sig fra lidt nordvest for 
Grønlands Sydspids til et Stykke nord og vest for det nuværende 
Julianehaab, 4. у. $. fra са. 60° til 61° 15' п. Br. Vesterbygden der- 
imod, som var af langt ringere Betydning, gik fra ca. 63° til ca. 
66° 30‘n. Br. og havde sin Hovedbebyggelse i Fjordene inden for det 
nuværende Godthaab. I Østerbygden var der 12 Kirker og 2 Klostre 
med Bispesæde i Gardar paa: 61° п. Вг., i Vesterbygden kun 4 Kirker. 
Gaardenes Antal anslaas til ca. 280 i begge Kolonier tilsammen; 
Indbyggerantallet har da i Bygdernes Blomstringstid næppe over- 
steget 3000. 

Nordboernes Kendskab til Grønland indskrænkede sig ingen- 
lunde til de to Bygder. Det fortælles udtrykkelig, at „alle Storbøn- 


Historisk Overblik over Landets Opdagelse. 5 


der i Grønland havde store Skibe og Skuder byggede til at sende 
til Norörseta paa Fangst" og at ,Gronlænderne behøve stedse at 
foretage Sejladser til Ubygderne (de ubeboede Strækninger) paa Lan- 
dets nordlige Ende eller Odde, baade for at skaffe sig Tommer 0g 
for Fangstens Skyld; det hedder Greypar og Kroksfjardarheidi; der- 
hen er megen og lang Sejlads". De sidste Ord kunde nok tyde paa, 
at det er berettiget, naar man har villet søge disse Fangstpladser 
ved Baffin-Bugts nordligste Kyster og dens Udløbere mod Vest 
(Jones-Sund, Lancaster-Sund) og Nordøst (Inglefield-Gulf). Men hos 
Ivar Baardsen hedder det, at ,norden lenger fra Vesterbygde (som 
gaar til ca. 66° 30' п. Br.) ligger et stortt Fjeld, som hedder Himin- 
radz Fjelld, och lenger aff end til dette Fjelld maa ingen Mand 
zeylle, som Liff vill behollde, for de mange Haffsvælge, som der ligge 
om alt Haffved". Disse Ord tyder paa, at man paa Sejladsen til 
Fangstpladserne ikke har forladt Kysten, og som Forholdene i Mel- 
ville-Bugt er, kan disse Pladser da ikke ligge synderlig længere 


в И IM nm Ink, Å 
TR DS д AR 


an j 
Suns ALL book IN НЕЕ 


Runestenen fra Kingiktörsuak. 


mod Nord end Upernivik, hvor der paa Øen Kingiktörsuak paa 
72? 55' n. Br. er fundet en Runesten, som bestemt viser, at saa langt 
strakte Nordboernes Farter sig i alle Tilfælde. 

Kun een eneste Meddelelse er der, som maaske angiver Distan- 
cen fra Kolonierne til en Fangstplads i Norörseta, som Udliggerstati- 
onerne hed med et fælles Navn. Det er et sent latinsk Skolie 
i et Haandskrift af Adam af Bremens Nordensbeskrivelse, som an- 
gives at stamme fra „Danske Fragmenter" (9: en oldnordisk Text), 
og hvor det siges, at der fra Norge til Island er 14 duodenae leuca- 
rum (9: Tylvter Mil, Tolvmil), fra Island til Grønland 14, og her i 
Grønland er der et Forbjærg Huerff med en Bræ, som hedder Hvi- 
deserck, og fra den til Suderbondt (9: Sydbugten) er der 10 Tolvmil, 
derfra til Norderbondt (9: Nordbugten) 11, og saa endelig 17 fra 
Norderbondt til Hunenrioth (sl. Ivar Baardsens Himinrad ovfr.), hvor 
Folk ligger for at dræbe Hvidbjorne og Tauvallen (9: Tandhvaler, 
Narhvaler?). 

Den naturligste Forstaaelse af dette er den, at Sydbugten og 


6 AXEL ANTHON BJORNBO. 


Nordbugten er de -bebyggede Hovedfjorde i Grønlands østre og vestre 
Bygd, 9: Fjordene ved Julianehaab og Godthaab, og da Hvarf maa 
antages at være det tæt nordvest for Kap Farvel liggende Forbjerg 
Kangek paa Øen Sermersok, saa vilde den angivne Afstand (17) netop 
føre os op til Egnene omkring Disko. Men hele denne Beregning er 
usikker, og selve den Meddelelse (Skoliet), der ligger til Grund for 
den, er en sen og ingenlunde paalidelig Overlevering, som tilmed 
kun foreligger i en, som det synes, noget forvansket Oversættelse. 
Oppe i det Indre af Jones-Sund blev der paa Sverdrups Polar- 
expedition, som er den første, der vides at have besøgt disse Egne, 
fundet tilsyneladende kunstige Stensætninger til Rugepladser for 
Edderfugle, og da sagkyndige Eskimokendere ikke tør tiltro Eskimo- 
erne at have indrettet saadanne, men man kender lignende Ruge- 
pladser fra det nordlige Norge, har man heraf villet slutte, at en af 
de gamle Fangstpladser har ligget oppe i Jones-Sund; men et Bevis 
af denne Art er naturligvis alene taget ikke afgørende, saa meget 
mindre, som den ikke særlig afsides liggende Egn kan tænkes lejlig- 
hedsvis at have været besøgt af Hvalfangere, om man end ikke kan 
paavise noget Spor af dem deroppe, men kun af Eskimoerne. 
Særlig Interesse har det, at man ialtfald et enkelt Aar er draget 
paa Opdagerfærd nord for Fangstpladsen Kroksfjardarheidi. Præsten 
Haldor fortæller nemlig, at i 1266 blev det meldt, at ,,der var Folk 
fra Nordseta, som var kommet længere nordpaa, end man forhen 
havde Beretning om. De fandt ingen Skrælingebosteder «undtagen 
paa Kroksfjardarheidi ... Siden afsendte Præsterne et Skib nordefter, 
at lade undersøge, hvorledes det stod til nordenfor den længst bort- 
liggende Egn, som de hidtil havde besøgt; men de sejlede ud fra 
Kroksfjardarheidi, saa at Kysten kom dem af Syne. Derpaa kom Søn- 
denvind imod dem, forbundet med Mørke, og de maatte lade Skibet 
gaa for Vinden; men da Uveiret skilte sig, og det igen blev lyst, 
saa de mange Øer og alskens Fangst, baade Sæler og Hvaler og 
mange Bjørne. De kom lige ind i Havbugten, og da kom hele Lan- 
det dem af Syne, saavel Sydlandet som Jøklerne; men syd for dem 
var der ogsaa Jøkler, saa langt de kunde se". Dette kunde se ud 
som en meget lang Færd, der kunde tænkes at være endt helt oppe 
i Kane-Bassin eller i Lancaster-Sund; men da det videre fortælles, 
at Tilbageturen til Kroksfjardarheidi tog 3 Dages Sejlads og en lang 
Dagroning, vilde Udgangspunktet for Færden, Kroksfjardarheidi, blive 
Egnen om Kap York. Efter en nylig anstillet grundig Underdersø- 
gelse af alt det herhenhørende Materiale har Fridtjof Nansen dog 
paavist, at denne faste Fangstplads for de gamle Nordboere ikke kan 
søges fjærnere end omkring Disko, simpelthen fordi de klinkbyggede, — 
oftest med Træsøm byggede Skuder, som Grønlænderne, der var saa 


Historisk Overblik over Landets Opdagelse. 51 


fattige paa Træ og Jern, havde at raade over, aldrig kan tænkes 
at være benyttet til en regelmæssig, aarlig Fart gennem Mid- 
delisen i Baffin-Bugt. Dernæst maa Fangstpladserne søges 
i Terrænet mellem Holsteinsborg og Svartehuk, fordi her var 
den ypperlige Hvalrosjagt og Sæljagt, som Sommerfarterne 
gjaldt, og fordi her og paa Vejen herop var det sibiriske Driv- 
tommer, som man havde Brug for udover, hvad der kunde op- 
fiskes i Bygderne, medens Sæljagten længere nordpaa var daar- 
ligere og Drivtommeret næsten helt ophørt. Og begribeligvis 
er Grønlænderne ikke Aar efter Aar sejlet forbi gode Fangst- 
pladser og Kyster med meget Tømmer for efter en mere end 
vovelig Isfart at naa til Pladser med daarligere Sælfangst og 
uden Drivtømmer. 
Hvad Færden i 1267 angaar, kan den efter dette ikke være 
naaet mere end de nævnte fire 
Dagsrejser fra Diskoegnen, hvil- 
ket efter Nansens Beregning 
vil sige, at man ikke kan være 
kommet højere end til ca. 
74° 30' п. Br. ved Melville-Bugts 
Østkyst; men saa langt om- 
trent maa man ogsaa være 
naaet; thi et godt Stykke nord 
for Polarcirklen maa man være 
kommet; det siges nemlig, at 
»Solen skinnede baade Dag og 
Nat“, og der drages Sammen- 
ligninger mellem, hvor højt 
den stod ved Midnat i For- 
hold til hjemme i Bygden om 
Drivtømmeret hugges. Islandsk Miniatur Eftermiddagen, 05 дег foretages 
fra 15. Aarhundrede. en Art primitiv Beregning af 
dens lange Skygge ved Middagstid, saa at den altsaa maa have staaet 
paafaldende lavt. Drage nogen Slutning af denne Beregning kan 
kan man dog ikke. 

Ogsaa til Grønlands Østkyst — de østlige Ubygder — lykkedes det 
Nordboerne at naa, hvis Gustav Storm da har Ret i, at Udtrykket Grøn- 
lands Ubygder, naar der ikke tilføjes Ordene „nordlige“ eller „vestlige“ 
altid maa opfattes som Grønlands Østkyst. I en islandsk Aarbog be- 
rettes nemlig for 1285, at i det Aar , fandtes et Land i Vest overfor Is- 
land“, i en anden, at ,Helgesønnerne Adalbrand og Thorvald fandt 
det nye Land“, i en tredje, at ,,Helgesønnerne sejlede til Grønlands 
Ubygder“. Ogsaa ved andre Lejligheder synes det, som om det er lykke- 


8 ÅXEL ANTHON BJØRNBO. 


des Nordboerne at naa Østkysten; dog skete det baade efter 
Sagaernes og Kongespejlets Ord at dømme oftest med Baad og som 
Regel kun efter Skibbrud. De Sejladsregler, man fra gammel Tid 
sejlede efter, advarer ogsaa bestemt mod at søge Land, før man har 
passeret Hvarf (Vendestedet Kangek nordvest for Kap Farvel). 

Usikkert, men ingenlunde utænkeligt er det, at Nordboerne 
af og til naaede den nordligere og mere let tilgængelige Del af 
Østkysten nord for 69° п. Br. Ganske vist berettes der ikke om sær- 
lige Opdagelsesexpeditioner i den Retning; men i Kursforskrifterne 
i en af de tilforladeligste islandske Kilder (Landnåmabok) staar der, 
at der fra Kolbeinsey (nu Mevenklint) nord for Island er 1 Døgns 
Sejlads mod Nord til Grønlands Ubygder, og efter den angivne Ret- 
ning maa her sigtes til Egnen om Scoresby-Sund paa 70° п. Br. Dog 
kan her naturligvis være Tale om Land, der kun er set fra Iskanten. 

Naar man derimod har antaget, at Svalbardi (9: den kolde Kyst), 
som ifølge de islandske Aarbøger blev fundet Aar 1194, skulde 
være Dele af Grønlands Østkyst endnu længere nordpaa, er dette 
ganske usikkert og næppe sandsynligt. Kursforskrifterne siger, at 
der fra Langanes paa Islands Nordkyst er 4 Døgns Sejlads til Sval- 
bardi nord i Hafsbotn (Havbugten), og dette nordøstlige Udgangspunkt 
tyder nærmest paa, at Svalbardi muligvis er Jan .Mayen, men langt 
snarere — trods dets fjærne Beliggenhed — Spitzbergen, hvortil Nav- 
net ogsaa passer bedst. 

Vi ser altsaa, at Nordboerne i de gamle Koloniers Tid kendte 
og havde besøgt Grønlands Kyster i et Omfang, som først overskre- 
des to Aartier ind i det 19. Aarhundrede, fraset alene Baffins Rejse 
i Aaret 1616. Heller ikke Indlandsisen blev ubekendt for Nordboerne. 
»Kongespejlet" omtaler den i Udtryk, der viser et nøje Kendskab 
til den, og det fortælles ogsaa, at en af de paa Østkysten forliste 
Grønlandsfarere selv tredje gik over Indlandsisen, men omkom, da 
han kun havde en Dags Rejse tilbage til Bygden paa Vestkysten. 

I Aaret 1261 begyndte de gamle Koloniers Tilbagegangstid; thi 
i dette Aar gav Grønland sig ind under Norge, og de norske Konger 
oprettede kort efter et Handelsmonopol, der langsomt, men sikkert 
undergravede Koloniernes Stilling. Den direkte Skibsfart mellem Is- 
land og Grønland hørte op; kun Kongens Skib „Knarren“, som var 
stationeret i Bergen, holdt Forbindelsen med det fjærne Land oppe, 
og denne Forbindelse var ingenlunde regelmæssig, idet der kunde 
gaa flere Aar hen, uden at Knarren afrejste, og mere end een Gang 
hændte det, at den gik under, og saa standsede Skibsfarten helt, til 
et nyt Skib blev udrustet. Grønlændernes Afhængighed af den nor- 
ske Konges Vilje betød i Virkeligheden, at de mere og mere blev 
ladt i Stikken af deres Stammefrænder mod Øst. Pesten i Norge 
1392, Bergens Ødelæggelse 1393, den norske Regerings Forlæggelse 


Historisk Overblik over Landets Opdagelse. 9 


til Danmark synes, hvad Grønland angaar, næsten at have lammet 
Statsmagtens Initiativ. 

Det 14. Aarhundrede blev altsaa en i mange Henseender kritisk 
Tid, og just i denne kritiske Periode synes Eskimoerne, der, saa vidt 
vi kan se, tidligere holdt sig eller blev holdt borte fra selve Byg- 
derne, lidt efter lidt at have udbredt sig nordfra, først over Vester- 
bygden og senere ogsaa over Østerbygden. Om Grunden var Over- 
befolkning i de nordligere Egne, hvor de tidligere havde holdt til, 
eller Udvidelsen skete, fordi Nordboerne havde mistet deres Mod- 
standskraft, lader sig næppe afgøre; maaske virkede begge Aarsager 
sammen. 

Om det Tidspunkt, Eskimoerne og Nordboerne første Gang mød- 
tes paa Grønland, og om, hvorledes Forholdet mellem de to Folk ud- 
viklede sig, siger Kilderne overhovedet ikke meget. Den ældste (Are 
Frode i Begyndelsen af det 12. Aarhundrede) fortæller blot, at Erik 
den Røde baade mod Vest og Øst i Landet fandt Bopladser, Baad- 
rester og Stenredskaber „saa at man deraf kan slutte, at den Slags 
Folk har faret der, som har bebygget Vinland og som Grøniændin- 
gerne kalder Skrælinger“, Ord, hvoraf ingen sikre Slutninger kan 
drages om Eskimoernes Opholdssteder udover det, at de havde be- 
boet Grønland, før Nordboerne kom der. 

Historia Norvegiae fra Slutningen af det 12. Aarhundrede fortæl- 
ler derimod, at „paa den anden Side Grønlænderne mod Nord er der 
af Jægere blevet fundet nogle Smaamennesker, som de kalder Skræ- 
linger, og som, naar de i levende Live saares af Vaaben, dør uden 
Blodtab, men hvis Blod, naar de er døde, ikke vil holde op at flyde; 
men Jærn mangler de aldeles og bruger Hvaltænder til Pilespidser 
og spidse Sten til Knive". Dette første Sted, hvor vi faar sikker Un- 
derretning om Eskimoer paa Grønland, er der altsaa strax Tale om 
Kamp, foruden at der atter fremføres de Iagttagelser, man havde 
gjort om det fremmede Folks Redskabskultur. 

Det kan synes underligt, at Nordboerne kom i Kamp med de 
omgængelige og medgørlige Eskimoer; men hvis man har Lov at 
dømme efter de islandske sagnagtige Fortællinger, som Flöamanna- 
saga, saa er det ikke saa meget Eskimoerne, hvem det har skortet 
paa Medgørlighed, som det er Nordboerne, der har været brutale og 
umedgørlige. Ialtfald fortælles det her om Thorgils Orrabeinfostri, 
at han paa sin Vej mod Syd langs Østkysten saa to Troldkvinder, 
som var ved at tillave sig Byrder af et opdrevet Sødyrs Kød. Thor- 
gils „hug til den ene af dem, idet hun løftede Byrden paa sig, saa- 
ledes, at hun mistede Haanden. Byrden faldt ned, men hun selv løb 
bort. Siden tog de det opdrevne Sødyr, og havde da tilstrækkelige 
Levnedsmidler“. Fortællingen om dette Sammenstød med Eskimoer 


10 AXEL ANTHON BJØRNBO. 


paa Østkysten henlægges til Erik den Rødes Tid. Hvad enten den er 
sand eller ikke, viser den den Maade, Nordboerne fandt det naturligt 
at gaa til Værks paa overfor Eskimokvinder. 

I Beretningerne om Vinlandsrejserne fortelles det, hvorledes 
Nordboerne fangede de Vildes Born og beholdt dem, og dette er en 
Form for Overgreb, som selv de grønlandske Eskimoer reagerer 
overfor. Som vi senere skal se, fandt James Hall og en dansk So- 
mand deres Ded for eskimoiske Pile, netop fordi han og hans danske 
Ledsagere paa en tidligere Rejse havde taget Eskimoer med sig som 
Kuriosa til at vise frem hjemme, ved hvilken Lejlighed Eskimoerne 


Randtegning i Flatobogen (udfort 1387—94). 


optog Kampen med de danske Skibe. Iøvrigt fortæller Claudius Cla- 
vus om to Tilfeelde, hvor man har opsnappet Skindbaade med Eski- 
moer i, beholdt Folkene og hængt Baadene op i norske Kirker 
som en Art Trofzer eller Udstillingsgenstande. 

Der er da al Grund til at tro, at Forholdet mellem Nordboere 
og Skrelinger hurtig udviklede sig, som det har gjort mellem Indi- 
anere og Eskimoer, til en Art væbnet Neutralitet, hyppig afbrudt 
af voldelige og brutale Overfald fra den ene Parts Side. 

Naar man hidtil almindeligvis har antaget, at det tilsidst kom 
til en formelig Udryddelseskrig, en Existenskamp, hvori Nordboerne 
trak det korteste Straa og blev udryddet, saa er det ikke utenkeligt, 
at man har set for ensidigt, for ikke at sige galt paa Sagen. Fridtjof 
Nansen har henledt Opmærksomheden paa, at man vistnok ikke 
kan tænke sig Eskimoerne samlede i større Skarer og førende en 
Udryddelseskrig, hvad der vilde stride ganske mod deres hele Natur 
og iøvrigt vere en Umulighed paa Grund af den knappe Adgang til 


Historisk Overblik over Landets Opdagelse. 11 


Føde, som Landet bød paa. Han har videre henvist til Beretninger, 
der tyder hen paa, at der i det 14. Aarhundrede, ialtfald lejligheds- 
vis, men rimeligvis ret almindelig, har fundet et fredeligt Samvær 
Sted mellem Folk af de to Racer, og at Nordboerne ligefrem faldt 
fra Kristendommen, henfaldt til Eskimoernes omflakkende Liv, mere 
og mere gik op i Eskimofolket og til Slut helt assimileredes. 

Utvivlsomt har Nansen her ført ind paa en Tankegang, der 
er rigtig. Ganske vist tør man ikke forkaste de islandske Annalers 
Beretning om, at Skrælingerne i 1379 hærgede paa Østerbygden, 
dræbte 18 Mænd og tog to Drenge med sig, og man kommer næppe 
heller udenom den Overlevering, der fortæller, at Ivar Baardsen var 
med blandt dem, der af Lagmanden midt i det 14. Aarhundrede blev 
udset til at fare til Vesterbygden mod Skrælingerne for at drive dem 
ud af Bygden, men fandt denne mennesketom. Men man har i sin 
Bedømmelse af hele Forholdet hidtil ikke taget tilstrækkeligt Hen- 
syn til, at der omtrent fra Aar 1340 Gang paa Gang tales om, at 
Kirkelivet i Grønland forfaldt, og at det, der klinger gennem næsten 
alle Meddelelserne om Grønland lige op til Aaret 1492, langt mere 
er Angsten for Troens Forfald end Frygten for Eskimoernes Over- 
magt. 

Vi gør vist derfor rettest i at betragte de gamle Koloniers Un- 
dergang som en naturlig Følge af, at Tilførslen fra den vesterlandske 
Kultur hørte op, hvorved Nordboerne paa Grønland, overfor de 
bedre akklimatiserede Eskimoer, blev saa ulige stillet i Kampen for 
det daglige Brød, at de havde Valget imellem at bukke under eller 
give sig ind under Eskimosamfundets uskrevne Love og Levesæt. 

Det katolske Præsteskab og en Del af de mest karakterfaste Ele- 
menter blandt Kolonisterne har vel nok søgt at standse denne Udvik- 
ling, og rimeligvis har de grebet til Sværdet som det for dem naturligste 
Middel til at afvende Ulykken; men de er da bukket under og ble- 
vet skubbet til Side. Ikke urimeligt er det, hvad Nansen ogsaa hen- 
tyder til, at de blandede Ægteskaber har dannet Begyndelsen til de 
to Folkeslags Flyden over i hinanden, og har han Ret heri, saa for- 
staar man godt, at den begyndende Raceblanding har medført en 
Tilstand af ustadig Ligevægt, en ret urolig Overgangsperiode. 

Vi kan gennem de faa Beretninger, vi har, følge hele denne 
gradvise- Udvikling. I en islandsk Opskrift efter tabte Kilder hedder 
det saaledes om Aaret 1342: ,Gronlands Indbyggere faldt frivillig 
fra den sande Tro og de kristnes Religion, og efter at have aflagt 
alle gode Sæder og sande Dyder omvendte de sig til Amerikas Folk 
[o: til Eskimoernes Hedenskab]*. 

Dernæst horer vi om, at en Gang i de Aar, der ligger mel- 
lem 1341 og 1364, blev Forstanderen ved Bispegaarden i Gardar, Ivar 


12 AXEL ANTHON BJORNBO. 


Baardsen udsendt for at forjage Skrælingerne af Vesterbygden, rime- 
ligvis en Reaktion mod det begyndende Frafald; men han udrettede 
intet, fordi han som sagt fandt Bygden tom. 1355 blev Knarren, ef- 
ter i 9 Aar (den sorte Dads Tid) ikke at have besagt Grønland, sendt 
ud for at hindre, at „Kristendommen skulde nederfalde*. 1367 kom 
Biskop Alf til Grønland, efter at der i 19 Aar ingen Biskop havde 
været der oppe; han døde 1377 og var den sidste grønlandske Biskop, 
der opholdt sig i Landet. 1379 kom det til det nævnte Sammenstød 
mellem Eskimoerne og Nordboerne, i hvilket 18 af de sidste blev 
dræbt og to Drenge taget med af Eskimoerne. 1385 berettes det, at 
Jorsalfareren Bjorn Einarsson blev forslaaet til Grønland, og han og 
hans Folk blev hjulpet af Kolonisterne, saa godt det lod sig gøre, da 
deres Proviant var sluppet op. Til Beskrivelsen af, hvorledes Gren- 
lenderne hjalp ham, fojes der nu et Par meget karakteristiske Be- 
merkninger, som Nansen med god Grund lægger stærk Vægt paa. 
Der siges nemlig folgende: ,,Bjorn 
Bonde havde dernæst det til at 
bjærge sine Folk med, at der 
drev en af de største Rorhvaler 
op, med et Skudmeerke tilhg- 
rende Olaf Isfirding paa Island. 
Tilsidst hjalp det Tilfælde ham, 
at han reddede to Trolde 
[o: Eskimoer], unge Søskende, 
fra et af Soen ved Flodtid over- 
skyllet Skær. De aflagde Tro- 
skabsed til ham, og fra den Tid 
manglede han ikke Levnedsmid- 
Flænsning. ler; thi de var dygtige til al Slags 
Islandsk Miniatur fra 14. Aarhundrede. Fangst, i hvad han sai lee 
eller behøvede. Troldpigen ansaa det for den største Gunst, naar hun 
fik Lov til at bære og kæle for det Drengebarn, Husfruen Solveig nylig 
havde født. Hun vilde ogsaa bære et Hovedtøj, der lignede Husfru- 
ens, men hun satte det sammen af Hvalfisketarme. Disse Søskende 
dræbte sig selv og styrtede sig ned fra Klipperne i Søen efter Skibet, 
da de ikke fik Lov at sejle med Bjørn Bonde, deres elskede Husbond, 
til Island. Da Bjørn Jorsalfarer var i Grønland, var Biskoppen i Gardar 
i Einarsfjorden nylig død, og. en gammel Præst forestod da Bispe- 
stolen og forrettede alle bispelige Vielser". 

Rent fraset, hvor meget Roman der muligvis er heri, er Skil- 
dringen typisk for et Trin af Udviklingen, hvor de næsten til sig 
selv henviste Kolonister begyndte at leve fra Haanden og i Munden, 
men, naar ikke netop Heldet var ude, bedst dog paa Eskimoernes 


Historisk Overblik over Landets Opdagelse. 13 


Jagt, samtidig med at de bevarede en vis kulturel Overlegenhed, 
medens Kirken stod paa svage Fødder og maatte se paa de Kristnes 
fredelige Omgang med ,Troldene“. — 1407 blev en Mand brændt 
paa Grønland for at have forlokket en andens Hustru ved Troldoms- 
kunster; 1408 udførte den grønlandske Officialis en Vielse i Hvalsey 
i Østerbygden, og 1410 hører vi for sidste Gang om et Skib, der 
kommer hjem derfra. 

Hermed standser de dokumenterede nordiske Meddelelser om 
Koloniernes Tilstand; thi en Skildring i et Pavebrev fra 1448 af 
deres endelige Opløsning i 1418, efter et Angreb af ,Hedningernes 
Flaade, og den deraf følgende 30-aarige Præstemangel, har i saa 
væsentlige Punkter vist sig at bero paa falske Opgivelser af to be- 
dragerske Præster, at man ikke tør nære nogen Tillid til den. 

Iøvrigt har vi fra Tiden 1410 til 1492 kun een eneste Medde- 
lelse, som kan have nogen Værdi for Spørgsmaalet om Nordboernes 
Stilling paa Grønland. Den skriver sig fra den i Aaret 1388 fødte 
danske Kartograf Claudius Clavus, Grønlands første Kortlægger, der 
siger, at han har set de vantro Kareler (9: Eskimoerne) komme med 
en talrig Hær ned paa Grønland, uden Tvivl fra den anden Side 
Nordpolen. Men om Kolonierne siger han intet, og hans grønlandske 
Stednavne er fingerede, saa hvad enten man vil tro ham eller ikke 
paa hans Ord om selv at have besøgt Landet, giver hans Værk, der 
er forfattet efter Aar 1425, og, saa vidt man kan se, ikke saa faa 
Aar efter, ingensomhelst positive Oplysninger om Kolonierne. 

Den næste Efterretning, vi faar, er et Pavebrev fra 1492, som 
meddeler Benediktinermunken Mathias’ Udvælgelse til som Biskop 
af Grønland at drage til dette Land, som, efter hvad man tror, ikke 
har været besejlet i de sidste 80 Aar, hvorfor de fleste Indbyggere 
er faldet fra Troen og har intet andet Minde om den, end at en 
Gang om Aaret fremvises den Alterdug (corporale), som for omtrent 
100 Aar siden benyttedes af den sidste Biskop, naar han indviede 
Nadverens Sakramente. Brevet antyder, at der nylig er bragt Efter- 
retninger fra Landet til Evropa. 

Disse Meddelelser, som i ingen Henseender strider mod, hvad vi 
ellers ved, men tværtimod taler tydelige Ord om en langsom, kul- 
turel Opløsnings- eller, om man vil, Tilpasningsproces, med Opgivelse 
af Hjemlandets Kultur og Tro, har man nu lettere ved at stole paa, 
efter at der for nylig er fremkommet Oplysninger, der bestemt tyder 
paa, at der kort før Kristiern den Førstes Død (1481) har været en 
Expedition i Grønland, som har kunnet bringe Efterretninger der- 
fra til Evropa. 

Der er nemlig fra Rigsarkivet i København af Louis Bobé 
fremdraget et Dokument (se Danske Magasin 5. Række VI), et Brev 


14 AXEL ANTHON BJORNBO. 


til Kong Kristian den Tredje, hvori det omtales, at hans Bedstefader 
havde udsendt den bekendte Admiral og Landshevding paa Island 
Didrik Pining sammen med Pothorst med flere Skibe, for efter den 
portugisiske Konges Opfordring at finde nye Ger og Lande. Og det 
tilføjes, at Pining fra en Station, han oprettede paa Bjærget Hvitsark 
i Grønland, bekæmpede de grønlandske Sgr@vere, som i deres smaa 
Skibe uden Kgl (Skindbaade) gjorde Havet usikkert. Sammenholder 
vi dette med, at der skal vere fundet en gammel Beretning paa 
Feergerne, hvorefter Purchas meddeler, at Pining og Pothorst, som 
flere Aar boede paa Island, af og til er sejlet over og har drevet Han- 
del paa Grønland, saa er der Grund til at tro, at en dansk-islandsk 


Olaus Magnus’ Fremstilling af Klippen Hvitsark, de grønlandske Pigmæer 
og deres Huse af Hvalfiskeribben (Fra Aar 1557). 


Statsexpedition har været i Grønland og drevet Tuskhandel med 
Beboerne, som dog lejlighedsvis er blevet afbrudt af Strid, saaledes 
som det ogsaa kunde hænde i senere Tider, naar Skibe for Hans 
Egedes Tid kom til Landet. Ikke umuligt er det, at Pinings Expe- 
dition er den samme som den, der af nogle henfores til Aaret 1476, 
og hvor Styrmanden Johan Scolvus da nævnes som Leder. Dette 
vilde ialtfald passe med Kristiern den Forstes Dodsaar (1481) og der- 
med, at Didrik Pining nævnes som Hovding paa Island i Aaret 1478. 

Om man paa denne Opdagelsesrejse, saaledes som det i en en- 
kelt Kilde paastaas om den af Scolvus ledede, ogsaa har naaet La- 
brador, er mere end tvivlsomt, da Begreberne Labrador og Grønland, 
som det senere skal ses, i lang Tid løb i hinanden, vistnok fordi 
Labrador oprindelig var et Navn for Grønland, der senere blev over- 
ført paa en Del af Amerikas Fastland. Lige saa lidt er der ført no- 


Historisk Overblik over Landets Opdagelse. 15 


get Bevis for, at denne danske Opdagelsesrejse ca. 1476, som foreto- 
ges efter Tilskyndelse af Kongen af Portugal, muligvis har været 
kendt af Columbus, som sejlede i islandske Farvande Aar 1476, eller 
af John Cabot, og ved Siden af andre Impulser har øvet Indflydelse 
paa deres berømte Rejser i 1492 og 1497. 

Af langt større Interesse er det for os, at kun 8 Aar efter Ame- 
rikas Genopdagelse, altsaa i Aaret 1500, foreligger den forste nogenlunde 
sikre Efterretning om, at andre Skibe end norske og islandske er 
naaet til Grønlands Kyst. 

Det var Portugiseren Gaspar Corte-Reall, der i dette Aar, efter 
en langvarig Rejse fra Lissabon mod Nordvest, naaede op i Isstrom- 
men langs Grønlands Østkyst og fik Kysten i Sigte; men da Isen 
hindrede ham i at lande, og Kysten iod til at bestaa af lutter Bjærge 
og Sne, drog han, da han var naaet til Kap Farvel, atter mod Syd 
uden, som dei synes, at underkaste Vestkysten nogen Undersøgelse. 

Med denne Episode, der kom til at spille en indgribende Rolle 
i Landets Kortlægning, afslutter det første Afsnit af dets Opdagelses- 
historie; thi hvad man har antaget om, at en engelsk Expedition 
skulde have set Grønlands Kyst i Aarene 1501—1502, beror foreløbig 
paa løse Gisninger. 


Fra Aar 1500 til 1576 ved man intet sikkert om, at noget evro- 
peisk Skib har set, eller besagt Grønland. 

I Danmark og Norge var der af og til Planer oppe om atter at 
skaffe Forbindelse med Kolonierne; men der blev ikke noget ud 
deraf. Fremfor alle andre var det Erkebiskop Erik Walkendorf i 
Trondhjem, som under Kristiern den Anden omgikkes med Planer 
om Gronlandsexpeditioner. Han samlede alle gamle Beretninger om 
Landet og Sejladsen dertil og havde alt i Orden til at afsende en 
Expedition fra Bergen; men saa lagde han sig ud med Kongen og 
maatte gaa i Landflygtighed til Rom, hvor han døde. Planerne om 
Grønland optoges dog af Kong Kristiern selv, og i 1520 var alt rede 
til et Togt til Grønland, som skulde ledes af Søren Norby; men dette 
strandede paa det svenske Oprør og senere paa Kongens Flugt. Alle 
Planerne faldt dermed hen, for først at blive taget op igen af Kong 
Frederik 'den Anden, da Tiderne var blevet roligere. 

Saaledes gik det til, at det blev Englænderne og ikke Nord- 
boerne, der atter fandt Grønland og landede der. 

Medens de norsk-danske Bestræbelser for at genfinde Grønland 
skyldtes Lysten til at generhverve det gamle norske Kronland — 
for Bergensernes Vedkommende vel ogsaa Ønsket om nye Handels- 
forbindelser — var det, der drev Englænderne til Grønland, fremfor 


16 AXEL ANTHON BJORNBO. 


alt Iveren efter at finde ny Vej til Indien og Kina — Nordvestpassa- 
gen. Medens Grønland for Nordmændene og Danskerne var Maalet, 
saa var det baade for Englænderne og senere Hollænderne kun en 
Station paa Vejen til det forjættede Land — Asien. 

Den første, der saa Grønland igen — netop 100 Aar efter det 
Aar, da Didrik Pining og Johan Scolvus snarest kan tænkes at 
have været der — var Englænderen Martin Frobisher, der efter 
mange Aars forgæves Anstrængelser havde faaet en Expedition i 
Stand. Den 11. Juli 1576 fik han paa 61° п. Br. Grønlands Østkyst i 
Sigte. Et af hans Skibe gik 
til Grunde i Isen, og Land- 
gang hindredes af Isstrøm- 
men. Frobisher stod da mod 
Syd om Kap Farvel og vi- 
dere mod Vest til Baffin- 
Land. Atter i 1577 gjorde 
han et forgæves Forsøg paa 
at lande paa Grønlands Øst- 
kyst; og først paa hans 
tredje Rejse 1578 kom han 
den 20: Juni i Land (paa 
Vestkysten) og tog Lan- 
det i Besiddelse for den 
engelske Dronning; men 
han drog strax videre til 
Amerikas Fastland; og han 
var overhovedet ikke klar 
over, at det var Grønland, 
han var kommet til. Han 

— antog, at dette laa længere 
s a mod Nord, og mente at 
se vere kommet til Frisland, 

Martin Rrobishen et Land, der fandtes afsat 

paa det Kort, Frobisher 

rejste efter, men som i Virkeligheden er det samme som Island. Fro- 
bisher gav Landet Navnet Vest-England. 

Allerede i det følgende Aar var der en ny Expedition ved Grøn- 
lands Kyst; denne Gang var det en dansk; men den lededes af Eng- 
lænderen Jacob Allday, som Kong Frederik den Anden havde taget 
i sin Tjeneste, da han ,schall wiide nogen beskeed och leilighed om 
Grøneland, huorforre wij haffue tilforordnitt hanum wdi the(n) Hel- 
ligthrefolldighedtz naffn att schulle søge effter samme Land, om Шей. 
staar till att finde". Den 26. August 1579 fik Allday Grønlands Øst- 


x x BE Ka — 
$ ег 
> Ras NE DH 


nl tandem aianide 


Historisk Overblik over Landets Opdagelse. 17 


kyst i Sigte og krydsede en halv Snes Dage langs Isstrommen uden 
at kunne naa Land. 

Det var paatænkt at sende Allday ud igen det følgende Aar; 
men man ved intet om, at det skete. Derimod er det sikkert, at den 
bekendte paa Færøerne fødte Nordmand Mogens Heinesøn i 1581 
blev udsendt fra Bergen til Grønland. Han forsøgte at naa Østkysten, 
men forgæves. 

I de følgende Aar var der gentagne Gange Planer oppe om nye 
Forsøg og om Oprettelsen af et grønlandsk Interessentselskab; men 
det synes at være blevet ved Planerne paa Papiret, og det blev atter 
Englænderne, der tog Téten. 

Et privat Handelsselskab udrustede to Skibe og sendte dem i 


SN 

а af Solhgjden med Jakobsstav, efter John Davis’ Nautik 

(The seamans secrets), London 1607. 

1585 under John Davis, der var en dygtig Navigator og nautisk For- 
fatter, af Sted for at finde Nordvestpassagen. Efter forgæves Forsøg 
paa at lande paa Sydvestkysten af Grønland, sejlede Davis nordpaa 
og landede den 29. Juli paa 64° 15' п. Br. paa Vestkysten. Landet 
kaldte han „Land of Desolation‘ (@delæggelsens Land); thi lige saa 
lidt som Frobisher troede han, at Grønland strakte sig saa langt 
mod Syd. Allerede Frobisher havde set Eskimoer, da han landede i 
Grønland; men de flygtede for ham. Davis derimod lokkede de Vilde 
til sig med Dans, Musik og venlige Fagter. Tuskhandelen begyndte, 
men efterhaanden som Englænderne paa Davis’ senere Rejser stiftede 
Bekendtskab med Eskimoernes løse Begreber om mit og dit, blev 
Forholdet mindre godt, ja det kom endog til Haandgribeligheder. 
Til Nordboere og Nordbokolonier saa Davis intet, derimod sluttede 
Frobisher af nogle Metalredskaber, som Eskimoerne i Grønland be- 
sad, men som var ukendte blandt Stammefrænderne hinsides Davis- 

XLVIII. 2 


18 AxEL ANTHON BJØRNBO. 


Stræde, at de i Grønland paa en eller anden Maade havde haft For- 
bindelse med civiliserede Folk. 

Efter sin anden og tredje Rejse (1586 og 1587) blev Davis klar 
over, at det af ham fundne Land var Grønland. Den anden Rejse gik 
nemlig over Island, og paa den tredje Rejse besejlede han Vestkysten 
lige op til 72° 12' п. Вг., inden han ligesom paa de tidligere Rejser 
stod mod Vest for at finde Nordvestpassagen. 

Efter Davis” for Grønlands Genopdagelse vigtige Rejser følger der 
en Række Aar, hvori vi intet hører om Sejlads paa Landet. Først i 
1602 erfarer vi, at en Englænder George Waymouih paa Vejen mod 
Nordvest havde Landkending af Grønlands Sydspids. 

I Aarene 1605—07 udfoldedes der derimod pludselig en ser 
Iver fra dansk Side, idet Kong Kristian den Fjerde udsendte tre Ex- 
peditioner efter hinanden. Denne Gang opgav man fra dansk Side 
at stole paa de gamle Kursforskrifter, men foretrak at søge Hjælp 
ved at hyre engelske Søfolk. Paa to af de tre i 1605 udsendte Skibe 
var der engelske Kaptajner, og den paa Admiralskibet medfølgende 
Navigatør, James Hall, var en Englænder, der rimeligvis havde væ- 
ret med paa Davis” Rejser. Sikkert er det, at han havde det Søkort 
med, som man rettede sig efter, og at det var ham og hans Lands- 
mænd, der ved deres Mod og Kendskab til Forholdene bevirkede, at 
Expeditionen løb saa heldigt af, som den gjorde. Iøvrigt viste Dan- 
skerne stadig Utilbøjelighed til at følge Hall nordpaa langs Vest- 
kysten, og det Skib, som førtes af en dansk Kaptajn (Godske Lindenow), 
forlod de to andre. De kom dog alle i Land paa forskellige Steder 
af Vestkysten, og Hall selv naaede op til Disko-Bugt (68 å 69° n. Br.). 

Imod Forventning saa man ikke noget til de nordiske Kolonier, 
og det ser ud, som om der derfor stadig i de danske og norske Sø- 
officerers Tanker næredes et Haab om at finde den dog sikkert 
endnu existerende Østerbygd paa Østkysten af Landet. Herfra skriver 
sig rimeligvis ogsaa deres Ulyst til at følge Englænderne, og man 
forstaar derfor, at Kong Kristians tredje Expedition i 1607 atter gjorde 
forgæves Forsøg paa at komme i Land paa Østkysten (paa 64° n. Br.), 
efter at Expeditionen i 1606 ikke havde fort til andet Resultat end 
den i 1605. Helt igennem mærker man, naar man ser paa den Tids 
Opdagelsesrejser, at Englændernes Interesse var at finde nye Søveje, 
Danskernes og Nordmændenes at generhverve gammelt Land. 

Samme Aar som den danske Expedition forgæves søgte at naa 
Østkysten, var der en engelsk, som iagttog den langt højere mod 
Nord. Den kommanderedes af Henry Hudson, der førte an i den 
ivrige Søgen — Kapløb tør man vel kalde det — efter en nordlig 
Søvej til Indien, som fandt Sted i Tiden 1605—25, og hvori foruden 
Englænderne og Hollænderne ogsaa Danskerne (Jens Munk) tog Del. 


Historisk Overblik over Landets Opdagelse. 19 


Det var paa ca. 69—73° п. Br., Hudson fik Øje paa Grønlands Østkyst, 

langt nordligere end man før havde været. Han kaldte Landet ,,Hold- 

with-Hope“, men forsøgte ikke at lande, da hans Maal var Japan, som 

han vilde søge via det aabne Polarhav. Ogsaa i 1610 sejlede Hud- 

son langs Grønlands Østkyst, inden han gennem Hudson-Stræde 
naaede ind i Hudson-Bugt og fandt sin Død. 

Det var altsaa kun lejlighedsvis, Hudson fik Øje paa Grønland; 
men hans Forsøg paa at gennembryde Isbarrieren mellem Grønland 
og Spitzbergen førte til, at man kort efter begyndte at udruste Skibe 
for at drive Fangst — 
særlig Hvalfangst — 1 
Havet der oppe, og disse Be : \ 
Fangstskibe, først en- wars ete 
gelske, saa hollandske = EE 
og danske, der snart 
blev. til hele Flaader, 
kom til at spille en ind- 
gribende Rolle i Gron- 
lands Opdagelseshisto- 
rie. 

Den fra de danske 
Expeditioner kendte Ja ————— 
mes Hail ledede i Aaret - 
1612 en engelsk Rejse 
til Grønlands Vestkyst, 
af hvilken der blev un- Ældste Fremstilling af Fangst fra Skib i Nordhavet. 
dersøgt at Stykke aden Fra Mecia de Viladestes katalanske Kompaskort (1413). 
sydligere Del, som man var kommet udenom i 1605 og 1606. Hall 
blev imidlertid drebt af en Eskimo med en Kastepil, da han kom 
ind i en af de Fjorde (Ramels-Fjord paa 66—67° п. Br.), hvor han for 
havde været med de danske Skibe, og hvorfra Danskerne — som de 
plejede — havde stjaalet nogle Eskimoer for at vise dem frem hjemme 
i Kobenhavn. 

Nu tog imidlertid Hollænderne pludselig fat paa at søge efter 
Nordvestpassagen, da deres Streben efter at finde Nordostpassagen 
ikke havde fort til noget Resultat. Det var „de Noordsche Compagnie“, 
der bekostede Rejserne, og den, der var Sjælen i dem, var en Navi- 
gator fra Enkhuizen, Joris Carolus. I Aaret 1615 løb hans Skib ud, 
og i November s. A. forelagdes der Generalstaterne en Redegørelse 
for Resultatet. Man var naaet til 80° п. Br. og havde paa Tilbage- 
vejen fundet ukendt Land ved Davis-Strede paa 53—57° п. Br. Naar 
der en Gang kommer mere Klarhed over, hvad hermed er ment, vil 
det vise sig, om denne hollandske Expedition er rejst samme Vej 


20 AXEL ANTHON BJØRNBO. 


som Hudson i 1610, først langt nordpaa ved Spitzbergen og derpaa 
langs Grønlands Østkyst og mod Vest til Landene ved Hudson-Bugt. 
Hvis dette ikke er Tilfældet, maa det nemlig være langs Vestkysten 
af Grønland, man er naaet — om ikke 80°n.Br. — saa dog en 
meget høj Bredde, eller med andre Ord, da har Joris Carolus naaet 
Smith-Sund og besejlet Baffin-Bugt Aaret før Baffin. Det maa dog 
bemærkes, at det rimeligvis bliver Baffin, der vedblivende bør have 
Æren for Opdagelsen af det Hav, som bærer hans Navn. 

Ogsaa Baffin var Navigatør — ligesom James Hall og Joris Ca- 
rolus. Føreren af det Skib, han sejlede med, hed Bylot. Allerede i 
1615 passerede de Grønland paa en Tur til Hudson-Bugt. Da den 
ikke førte til Maalet, besluttede de i 1616 at søge mod Nord langs 
Grønlands Vestkyst. Den 30. Maj passerede de Hope Sanderson, 
Davis’ nordligste Punkt. I Juni Maaned arbejdede de sig langsomt 
frem mod Nord langs Grønlands Kyst. Den 1. Juli blev Søen fri 
for Is, og i de følgende 10 Dage naaede man helt op imod 78° n. Br. 
ved Indløbet til Smith-Sund; da baade dette og Jones-Sund og Lan- 
caster-Sund længere mod Vest fejlagtig antoges at være lukkede 
Fjorde, opgav Baffin Haabet om at finde nogen Passage saa langt 
mod Nord. | 

Medens Danskerne — fraset Alldays Besejling af Østkysten i 
1579 — i Hovedsagen rykkede frem, hvor Englænderne havde banet 
Vejen, var det disse sidste, som lejlighedsvis — under Jagten ef- 
ter en Nordvestpassage — naaede at gøre Grønlands Kyster bekendt 
i et Omfang, som gaar ikke saa lidt ud over det Kendskab, de gamle 
norske Kolonister tør antages at have haft til Landets Udstrækning. 
Frobisher, Davis, Hudson og Baffin er de fire Navne, der i første 
Linje er knyttet til Genopdagelsen og Nyopdagelserne, og det varede 
nu over to Aarhundreder, før man fik yderligere Oplysninger om 
Landets Udstrækning mod Nord. 

Det paafølgende Aarhundredes Skibsfart paa Grønland — d.v.s. 
Tiden fra 1616—1721 — har derfor ogsaa en meget ringe Interesse 
i Forhold til det forudgaaendes. 

Allerede samme Aar, som Bylot og Baffin foretog deres berømte 
Rejse, sendte „De Noordsche Compagnie" igen et Skib ud for at finde 
Nordvestpassagen; det kommanderedes af Willem Janszoon, og tog 
den ikke ualmindelige Vej fra Spitzbergen langs Grønlands Østkyst 
og saa vestpaa. I det følgende Aar (1617) fandt Joris Carolus nyt 
Land paa 60°—66°n.Br. øst for Island; det fik Navnene Opdams- 
Eiland og Enkhuizen-Eiland, men var selvfølgelig kun Dele af Grøn- 
lands Østkyst. I 1618 og 1619 berettes der om flere lignende Rejser, 
paa hvilke man fandt Land øst for Spitzbergen og Island, 4. у. 3. fik 
Øje paa Grønlands Østkyst. Længst mod Nord naaede vistnok Logier 


Historisk Overblik over Landets Opdagelse. 21 


Jasperszoon, som skal have fundet Land paa 76° 30‘ à 80° 6' п. Br. 
Disse meget nøje Angivelser tør muligvis tages som Bevis for, at den 
hollandske Hvalfanger ikke har overdrevet, hvad der ellers var ret 
almindeligt blandt de Folk, naar Talen var om, hvor langt mod 
Nord de havde været. En af dem naaede, som bekendt, Nordpolen 
og et godt Stykke længere mod Nord! 

I Aarene 1624—25 besøgte derpaa flere hollandske Skibe Grøn- 
lands Vestkyst, og atter i det følgende Aar synes et hollandsk Skib 
at have været der oppe; men saa blev Hollænderne trætte, lige- 
som allerede Englænderne og Danskerne var blevet det, de sidste 
navnlig efter Jens Munks uheldige Expedition i Aarene 1619—20. 
Lidet eller intet Udbytte gav disse Opdagelsesrejser, og nogen Nord- 
vestpassage fandt man ikke. At drive Hvalfangst i Baffin-Bugt ind- 
lod man sig ikke en Gang paa, skønt Baffins Rejse havde skaffet 
Bevis for, at her var Mulighed for en rig Fangst. ; 

Resultatet heraf var, at Havet vest for Grønland i det paafol- 
gende Aarhundrede næsten ikke blev befaret, medens de engelske, 
hollandske og danske Hvalfangere under stadig Kiv og Strid fyldte 
Farvandet mellem Spitzbergen og Grønland. Under disse Forhold 
hændte det selvfølgelig Gang paa Gang, at Hvalfangerskibe fik den 
grønlandske Østkyst i Sigte, og saa berettede de om et nyt opdaget 
Land, som hver Gang fik et nyt Navn. 

" Naar Samkvemmet med Grønland under disse Omstændigheder 
dog ikke, helt ophørte, saa skyldes det den politiske og kommercielle 
Tradition i Danmark og fremfor alt i Norge, som aldrig døde helt 
ud. Bevidstheden om, at Grønland var et gammelt norsk Kronland, 
og at der i denne Besiddelsesret maatte ligge Værdier og Forplig- 
telser gemt, levede stadig og gav sig fra Tid til anden Udslag i Form 
af en privat Handelsexpedition eller en kongelig Opdagelsesexpedition, 
medens Kristian den Fjerdes højtflyvende Planer om at finde en 
Søvej til Indien vest for Grønland, døde ud lige saa hurtig som de 
var spiret frem. 

I 1636 dannedes der saaledes i København et grønlandsk Kom- 
pagni, som blev kongelig privilegeret. Meningen var at drive Tusk- 
handel med Eskimoerne paa Vestkysten. Foretagendet løb imid- 
lertid ganske bogstavelig ud i Sandet; de to udsendte Skibe kom 
nemlig hjem fyldt med Guldsand, der dog næppe har været andet 
end det tunge, metalglinsende Jernsand, som forekommer i store 
Mængder i Grønland. Guldsandet viste sig ialtfald at være 
værdiløst. 

I 1652, 1653 og 1654 sendte et privat Selskab, som lededes af 
General-Toldforvalter Henrik Møller, Skibe til Grønland under Kap- 
tajn David Danel. Paa disse tre Rejser blev der gjort flere forgæves 


29 AXEL ANTHON BJORNBO. 


Forsøg paa at lande paa Østkysten, foruden at der blev drevet Fis- 
keri og Tuskhandel paa Vestkysten paa Strækningen fra Kap Farvel : 
til op imod 68° п. Br. 

Omtrent ved samme Tid, i Aarene 1654 og 1655, blev der af 
hollandske Hvalfangere opdaget nyt Land paa Østkysten, Gale Ham- 
kes-Bay paa 74° 30', Broer Ruys-Land paa 73° 30' og Edam-Land 
paa 77° 0' п. Br. 

Endnu højere mod Nord kom Hollænderne, da de i Aaret 1670 
fandt Lambert-Land paa 78° 30' п. Вг., det samme Aar, da vi atter 
hører om en dansk Grønlandsfærd. 

Det Aar foretog nemlig Kaptajn Otto Axelsen, udsendt af Kong 


SS 


De naufragiis Gruntlandia 


Olaus Magnus’ Fremstilling af Skibbrud ved Gronlands Kyst (Fra Aar 1557). 


Kristian den Femte, et Togt til Grønland, om hvis Forløb der dog 
endnu ikke er fundet nogen sikker Efterretning. Aaret efter (1671) 
forsvandt hans Skib sporløst efter at være sejlet ad Grønlands Øst- 
kyst til, sikkert knust i Isstrømmen. Efter dette mislykkede Forsøg, 
der atter en Gang befæstede det Ry, Grønlands Kyster fra gammel 
Tid havde som Skueplads for Skibbrud, fulgte der et halvt Aarhun- 
drede, hvor den dansk-norske Stats Initiativ laa brak. 

Nogle norske Planer af Købmand Tormghlen i Bergen for 
1673—74 blev til intet, og der følger nu et Tidsrum af næsten 50 
Aar, hvor vi intet nøjagtigt hører om Sejlads paa Grønland. At Skibe 
af og til ogsaa i dette Tidsrum (1671—1721) enten har besøgt Grøn- 
lands Vestkyst eller haft Østkysten i Sigte, ved vi med Bestemthed ; 
men det har været Hvalfangere eller Handelsskibe, der er kommet 
derhen rent lejlighedsvis eller for at drive Tuskhandel, derimod 
hverken Opdagelsesrejsende eller Folk, der havde til Hensigt at ko- 


Historisk Overblik over Landets Opdagelse. 23 


lonisere Landet eller slutte faste Handelsforbindelser med det. Med 
denne døde Tid slutter den anden Periode i Grønlands Historie, 
Genopdagelsen. 


Baade Englænderne og Hollænderne havde taget Grønland i 
deres Fædrelands Besiddelse, da de genfandt Landet; Danskerne 
gjorde det samme, første Gang de kom til Vestkysten; men i intet 
Tilfælde blev Besiddelsen effektiv. Landet forekom at byde en saa 
daarlig Gevinst, at det vedblev at være det samme som Spitz- 
bergen, Franz Joseph-Land og mange andre Polarlande er den 
Dag i Dag — herreløst og værdiløst Hittegods. 

Noget ind i det 18. Aarhundrede blev Skibsbesøgene i Grønland 
imidlertid hyppigere, hvilket navnlig skyldtes den Omstændighed, at 
den tidligere saa ypperlige Hvalfangst ved Spitzbergen var gaaet ned 
ad Bakke. Hvalerne søgte ind i Drivisen under Grønlands Kyst, 
Hvalfangerne fulgte efter, og fra Aaret 1719 at regne begyndte de 
hollandske Hvalfangere en regelmæssig Fangst ovre paa Vestkysten 
eller, som de kaldte det i den Tid, „Straat Davis“. 

Alligevel var det ikke merkantile Interesser, der gav Stødet til, 
at Evropæerne i Begyndelsen af det 18. Aarhundrede atter begyndte 
at kolonisere Landet. Det var derimod Bevidstheden om, at Grøn- 
land var et norsk Land, der havde været beboet af kristne Nord- 
boere, som blev levende i enkelt Mands Sind. Denne Mand tog Ini- 
tiativet; hans Energi og Udholdenhed rejste en saa stærk Bevægelse 
for Landets Kolonisation og Eskimoernes Omvendelse, at den ikke 
lod sig standse. Grundlaget for Bevægelsen, den gamle Tradition, var 
stadig til Stede og behøvede blot et Stød for atter at blive vakt til 
Live. Hans Egede var derfor ogsaa mere end Grønlands Apostel; 
han var den, der generhvervede Landet for det dansk-norske Rige. 

Det var ved at læse i Norges gamle Historie, at den kun 22 Aar 
gamle Præst i Vaagen Sogn ved Lofoten kom til at tænke over, at 
der i Grønland var Kristne, Kirker og Klostre, og fik Lyst til at 
vide, hvordan det nu stod sig med dette Land. I Foraaret 1709 skrev 
han til en Ven i Bergen, som ,havde faret paa Grønland" og bad 
om Underretning. Han fik følgende for Datidens Syn paa Grønland 
karakteristiske Svar: „At det Grønland, som af vore og andre Nations 
Skibe bliver beseiglet, og rettelig kaldes Spidsbergen, beliggende 
hen under 80 Grader Norder Brede, der er ingen Folk at see eller 
finde; men Grønland under Syd, der er vilde Folk og Mennesker, 
og begyndes paa 60, og er bekiendt til 74 Grader, og kaldes Strat- 
David. Den Østre Side af Grønland, som vender mod Island, hvor 
fordum skal have boet Norske Folk, kand ikke nu blive bekiendt 


24 AXEL ANTHON BJØRNBO. 


for Driv-Is, som har lagt sig der under Landet“. Hans Egede for- 
tæller selv, at denne Meddelelse bevirkede, at „jeg ønskede derfore 
i mit Hierte, min Tilstand havde været saaledes, da vilde jeg holdt 
det for min største Lyksalighed og Glæde, om jeg igien maatte præ- 
dike Christum for dennem, og jeg syntes, man var hertil i Særdelis- 
hed forpligtet, i henseende, at de, som jeg tænkte, baade havde været 
Christne, som ogsaa vare af Norsk Folk og Extraction, og deres 
Land under Norges Krone beliggende". 

Disse Citater af Hans Egedes Missionshistorie viser os tydeligt 
nok, at man ikke blot mente, at Østerbygden havde ligget paa Grøn- 
lands Østkyst, men at man stadig bevarede Haabet om endnu at 
finde Nordboere paa denne Kyst. Sammen med en Bemærkning, 
som Egede fremkommer med i samme Bog: „men som Farten til 
Grønland paa de Tider var fra Bergen", viser de os desuden, at og- 
saa norske Handelsskibe eller Fangstskibe fra Tid til anden besøgte 
Grønlands Kyster. 

Allerede i 1710 meldte Egede sig som villig til at gåa som Mis- 
sionær til Grønland, og i de kommende Aar gentog han stadig mere 
og mere indtrængende sin Bøn om at maatte blive sendt derhen; 
men den store nordiske Krig lammede just i de Aar Statens Initiativ, 
og der kom ikke noget ud af Sagen; man bad ham vente til bedre 
Tider. Det kunde Egede dog ikke; i Aaret 1717, paa den Tid, da 
Krigen mod Karl den Tolvte førtes ved den norske Grænse, tog han 
sin Afsked og rejste til Bergen, hvor man ikke helt uden Grund an- 
saa ham for gal. Det brød Egede sig dog ikke om: „Det første jeg 
gjorde, var, at jeg vilde bemøye mig om Patroner til den Grønlandske 
Handels og Beseylings Foretagelse. Vel havde til denne Tid en Kiøb- 
mand der udi Staden, ved Navn Hans Mathisen, og flere andre, 
nogle Aar haft Skibe paa Grønland, men havde nu ophørt at sende 
Skibe mere der hen, saasom de Hollandske Handlere toge aarligen 
til, og fordærvede Handelen for vore, saa derfore nu ingen vilde høre 
et Ord derom, eller lade sig persvadere, helst efterdi Krigen endda 
continuerede". Men i 1719 faldt Karl den Tolvte, der blev sluttet en 
gunstig Fred, og nu ansøgte Egede Kong Frederik den Fjerde om 
Bistand. 

Kongen lovede ham Støtte og tilstod ham de ønskede Privilegier, 
saafremt det kunde lykkes ham at faa startet et grønlandsk Kom- 
pagni i Bergen; men alligevel maatte Egede et helt Aar herse baade 
med Handelsmænd og Søfolk i Bergen, før han fik et Selskab dan- 
net og de fornødne Pengemidler bragt til Veje. 

Den 2. Maj 1721 forlod Hans Egede med Hustru og Børn Bergen 
med Skibet „Haabet“ og drog mod Vest. Naturligvis foretog ogsaa 
Egedes Skib gentagne forgæves Forsøg paa at naa ind til Østkysten, 
Forsøg, der nær havde kostet ham Livet. Skipperen vilde allerede 


Historisk Overblik over Landets Opdagelse. 25 


vende, men Egedes Vilje var stærkere end Sofolkenes Frygt, og en- 
delig ankrede „Haabet“ paa Vestkysten i en god og sikker Havn, 
som blev kaldt „Haabets Havn", paa en © tæt ved Godthaab, Grøn- 
lands nuværende Hovedstad (64° 11/n. Br.). 

Eskimoerne kom strax ud til Skibet, men de blev misfornøjede 
med, at Evropæerne lod til at ville blive i Landet, og de mødte alle 
Tilnærmelsesforsøg med den yderste Forsigtighed — sikkert belært 


De Vilde i Grønland, Kobberstik i Henrich Sivers «Bericht von Gröhnland», Hamburg 1674. 


af sørgelige Erfaringer med andre fremmede Sofolk. Eskimoerne 
mærkede dog snart, at Egedes Folk ikke vilde dem noget ondt, og 
at han selv var en stor „Angekok“ blandt sine Fæller, og ganske 
stille begyndte Arbejdet paa at kue de i Bund og Grund skikke- 
lige Fangere, tvinge dem ind under Missionens milde og Handels- 
monopolets tunge Aag, Magter, der var langt farligere for de dygtige, 
men godlidende og karaktersvage Folk, end Vikingernes brutale Øxer 
og Sværd i sin Tid havde været. 

Egede selv var helt forbavset over, at Eskimoerne med lidt 
Taalmodighed var saa lette at omgaas, og en hollandsk Hvalfanger, 


26 AXEL ANTHON BJORNBO. 


Klaus Top, som traf Egede deroppe i 1722, var inderlig forbavset 
over de „vilde Grgnlenderes‘ Omgængelighed. Naar Egede fortæller, 
at samme Skipper havde gjort 13 Rejser paa Grønland, og at han 
forærede ham en Plakat fra den hollandske Regering om Gronlands- 
farernes Forhold til Eskimoerne, viser dette, hvor hyppig der i Be- 
gyndelsen af det 18. Aarhundrede kom Skibe til Landet. Ja! i April 
og Maj saa Egede daglig Skibe passere forbi Godthaab, ikke blot 
hollandske, men ogsaa f. Ex. et hamburgsk. 

I Begyndelsen laa Egede mest stille i Godthaab og dets nærme- 
ste Omegn; men i Sommeren 1723 paabegyndte han en Undersøgelse 
af Landet, dels mod Nord og ind i Fjordene for at finde Fiskegrunde 
og Nordboruiner, dels mod Syd for efter Ordre hjemmefra at gøre 
et Forsøg paa at naa over til Østerbygden — paa Østkysten. 

At man paa Vestkysten kun fandt Ruiner efter de gamle Kolo- 
nister og ikke Kolonisterne selv, syntes man, var i sin Orden; thi 
Ivar Baardsen havde jo allerede i det 14. Aarhundrede skrevet, at 
Skrælingerne havde hele Vesterbygden inde. Østerbygden derimod, 
som man var fuldt og fast overbevist om, havde ligget paa Østkys- 
ten, antog man, stadig existerede; og da alle Forsøg paa at naa 
derhen fra Søsiden, var glippede, ønskede man at gøre Forsøget fra 
Landsiden. 2 

Egedes Hensigt var at gaa gennem Frobisher-Stræde, der efter 
Søkortene skulde gennemskære Landet paa ca. 62°n.Br. Da han 
her kom til en dyb Fjord med megen Is udenfor, formodede han 
at være ved Indløbet til Strædet; men Grønlænderne belærte ham 
om, at Isen ikke kom østfra gennem Strædet, men sydfra udenom 
Kap Farvel, og Strædet, fortalte de ham, existerede aldeles ikke. 
Egede drog da videre mod Syd, men naaede kun til Nanortalik paa 
60° 8' п. Br. Samme Efteraar drog han nordpaa for at undersøge 
Chancerne for Hvalfangst; men Hvalfangsten havde Danskerne ikke 
Greb paa, og med Handelen vilde det heller ikke ret gaa. To Gange 
forsøgte man sig med en Hvalfangerstation i Nepisene (i det nuvæ- 
rende Holsteinsborg-Distrikt); men begge Gange forlod man den, og 
de efterladte Bygninger blev brændt af Hollænderne. 

I Aaret 1726 forliste et af de Skibe, som det grønlandske Kom- 
pagni i Bergen aarlig sendte til Godthaab, og det andet af dem blev 
nødt til at overvintre, og dette Uheld gav Anledning til, at Kompag- 
niet opløstes. | 

Regeringen tog imidlertid Affære, sendte 1 1727 еп kongelig Kom- 
missarius til Grønland, og efter hans Forslag gjorde man i 1728 et 
Koloniseringsforsøg i. højkongelig Stil, idet man sendte Major Paars, 
еп Kaptajn, en Løjtnant og en dem undergiven Militærstyrke til | 
Grønland med Ordre til at anlægge et Fort, hvorfra Majoren som 


Historisk Overblik over Landets Opdagelse. 27 


Guvernør skulde regere Landet. Heste til at ride over til Østkysten 
paa blev ogsaa sendt der op, og foruden Soldaternes Familje blev 
der taget 10 Slaver og 10 straffede Fruentimmer med for at „bebygge“ 
Landet. 

Samtidig besluttede man at flytte Kolonien fra Haabets Ø over 
paa Fastlandet. De usunde Forhold i de nye Boliger gav imidlertid 
Anledning til, at hele det upraktiske Apparat, der var sat i Bevæ- 
gelse, paa en eneste Vinter gik komplet i Stykker, idet de fleste af 
Soldaterne og Forbryderne blev syge og døde. Hestene gik ogsaa i 
Løbet, hvad der dog betød mindre, da Major Paars ved et Besøg 
paa Indlandsisen den næste Forsommer (1729) overbeviste sig om, 
at man ikke ad den Vej kunde ride til Østerbygden. Den forstan- 
dige, Aaret i Forvejen (1728) i Danmark fremsatte Plan, om at lade 
Landet rekognoscere paa alle Sider af norske Skiløbere, blev først 
virkeliggjort i 1888. 

Derimod havde man allerede i 1724 gjort et nyt, frugtesløst An- 
greb paa Østkysten fra Søsiden. I dette Aar udsendtes nemlig Hans 
Fæster fra Bergen; men trods energiske Landgangsforsøg paa et 
Kryds langs Kysten mellem 60° 28’ og 66° 30' п. Br. lykkedes det 
ham ikke at naa derind. Nu i 1729 gentog Løjtnant Richardt paa 
Hjemrejsen fra Godthaab Forsøget, men forgæves. 

_ I Aaret 1730 døde Kong Frederik den Fjerde, og hans Efterfol- 
ger gav Aaret efter Ordre til, at hele Kolonien skulde inddrages, 
og kun den til Hans Egede og andre frivillige fornødne Proviant ef- 
terlades deroppe, saafremt de ønskede at blive. Denne Ordre var 
naturligvis ensbetydende med hele Foretagendets Opgivelse; thi uden 
stadig Hjælp hjemmefra var Missionen dødsdømt. 

Hans Egede blev dog, og hans Stivsind tvang den danske Rege- 
ring til at opretholde Missionen. Der blev bevilget 2000 Rd. aarlig 
til dens Underhold, medens Handelen, der just i disse Aar begyndte 
at give lidt mere Udbytte, i Aaret 1734 blev givet i Oktroj til Køb- 
mand Jakob Severin af København, der fik 5000 Rd. aarlig for at 
underholde Missionen og besørge Handelen. Han beholdt dette Ok- 
troj til 1750. 

I denne Periode (1732—50) blev der intet synderligt udrettet for 
Landets Udforskning, skønt Mathis Jochimsen, der blev sendt til 
Godthaab:1 1732 for at genfinde Osterbygden, mente at have genop- 
daget Frobisher-Strede. Jochimsen kom iøvrigt ikke saa langt mod 
Syd, som Egede selv havde været i 1723, endsige at han naaede Øst- 
kysten. Hans Egede troede ikke paa, at Jochimsen havde fundet 
Frobisher-Stræde. Han stolede mere paa Eskimoerne, der altid havde 
Sivet ham lige saa nøgterne som sandfærdige geografiske Oplysninger. 
Som et godt Exempel paa, hvor korrekte Eskimoernes Meddelelser 


98 ÅXEL ANTHON BJØRNBO. 


var, skal vi efter Egedes Dagbog gengive, hvad en gammel Eskimo- 
kone fortalte Egede: 

„1733, den 29. Julii, der nogle fremmede Grønlænder Sonden fra komme 
og besøgte os, og jeg spurdte dem om et og andet, betræffende Landets Be- 
skaffenhed Senden fore, og omkring Hukken [3: Staten-Huk, Kap Farvel], 
blev mig af en gammel Qvinde givet een saa udførlig Beretning om Beskaf- 
fenheden paa den Østre Side, som jeg tilforne ikke havde havd, nemlig: Hun, 
med flere, havde for nogen Tid været saa langt omkring Hukken paa den 
Østre Side, som næsten fra Colonien og til Hukken paa den Vestre Side; og 
berettede hun, at der var Folk nok at finde allevegne. De som boe paa den 
Vestre Side af Hukken, sagde hun, plejede ofte at besøge dem som boe paa Østre 
Side, desligeste ogsaa de som boe paa Østre Siden dem som boe paa Vestre Siden, 
for at tuske med hinanden; thi som ingen Skibe, for Iis, som ligger der uden 
for Landet, kand komme ind paa Østre Siden, da behøver de Folk, som der 
boe, adskillig smaa Jern-Kram, saasom Sye-Naaler og Knive, hvilke de tuske 
sig til af Vester-Lændingene, imod Rævskind og saadant mere, som de igien 
sælge til Skibene, naar de kommer til deres Grændser. Iisen angaaende, da 
sagde hun, at endskiøndt den i skrekkelig Mængde aarlig kommer drivende 
langs Landet Norden fra, saa er der dog visse Tider, at der er frit for lis, 
saa de med deres Kone-Baader kand komme frem hvor de ville; og skeer 
det end, at de undervejs af lis Капа blive belagd, saa bliver den dog ikke 
liggendes, men ved Land-Vind driver bort igien til Søes. Ellers vidste hun 
ikke at sige mig, at have seet slige murede Huse eller Stæder, hvor Kablu- 
nakkerne [9: Nordboerne] havde boet, som paa den Vestre Side; thi deres 
Reise faldt ikkun ved Hav-Siden, men vore gamle Norske Folkes forfaldne 
Huse ere alleene at træffe inde i Fiordene“. - 


Hvad den gamle erfarne Eskimokone her fortalte Hans Egede, 
var det samme som det Resultat, man naaede til i 1885. efter den 
danske Konebaadsexpedition. 

I Aaret 1736 forlod ‚Hans Egede Grønland, nedbrudt paa Sjæl 
og Legeme, med sin Hustrus Lig ombord og fortabt i Sorg over den 
Koppeepidemi, som var bragt til Grønland fra Evropa og havde 
hærget frygtelig blandt Eskimoerne. Han havde dog Kraft nok til 
efter sin Hjemkomst at faa indrettet et grønlandsk Præsteseminarium 
i København, ved hvilket han endnu i en Række Aar virkede som 
Lærer i grønlandsk Sprog. 

Medens den grønlandske Mission under Hans Egedes og hans 
Søn Paul Egedes Ledelse stadig havde Fremgang, tog Købmand 
Severin ret. energisk fat paa at ophjælpe Handelen. 

Endnu medens Egede var i Grønland, blev i Aaret 1734 den 
længe ønskede nordlige Station Christianshaab oprettet paa 68° 49: 
n.Br., og i 1741 anlagdes Jakobshavn tæt nord derfor (69° 12' п. Br.), 
medens det syd for Godthaab liggende Frederikshaab (62° 0‘n. Br.) 
blev anlagt i 1742. 

I Aaret 1750 overtog det i 1747 stiftede ,, Almindelige Handels- 
Compagnie" Handelen paa Grønland og Missionens Underhold, og i. 
de følgende Aar udfoldedes der atter mere Energi end i de sidst for- 


Historisk Overblik over Landets Opdagelse. 29 


løbne 8 ret døde Aar. Allerede i 1751 startedes der to Expeditioner, 
der begge havde Østkysten som Maal. 

Det ene af disse Forsøg paa at naa Østkysten foretoges paa pri- 
vat Initiativ af Købmand Lars Dalager, der virkede i det nylig op- 
rettede Frederikshaab i det sydlige Grønland. Hans Hensigt var at 
gaa over Indlandsisen. Medens Major Paars i 1729 kun havde op- 
holdt sig tre Timer paa Isen og kun var naaet til en Udløber af 


JOHANNES ØGEDE 

Z 7 TE Dpt Cronlandie 2 

| Zeit hic Stpropter Chrilum que cuncta, rélgei 

Z atıas Myperborees facvam animer labre 
vo Dee Glace Specht teat fees 
7774 LAS V2 Arre car ER 5 
ht ceurnotass Beli рей Grmoena vire \= 
ralromins Animes, [HO mmelore file , = 
BM Lexy: 


Hans Egede. 


den, tilbragte Dalager sammen med nogle eskimoiske Rensdyrskytter 
31/2 Døgn der oppe, kom op paa selve Indlandsisens flade Kuppel og 
fik, da det var meget klart, Øje paa Nunatakkerne, ikke blot fjærnt 
borte langs Vestkysten af Landet, men ogsaa, som han fejlagtig 
antog, ovre paa Østkysten. Nogetsomhelst alvorligt Forsøg paa at 
komme derover blev der dog ikke gjort. 

Den anden ikke mindre vigtige Rejse, som startedes i dette Aar, 
foretoges paa Initiativ af Missionskollegiet og med Handels-Kompag- 
niets Støtte og udgik fra Godthaab. Den lededes af Peder Olsen 
Walløe, der i mere end 10 Aar havde opholdt sig som Handelsmand 
i Landet. Planen var at undersøge Grønlands sydligste Del samt ved 


30 AXEL ANTHON BJØRNBO. 


at trænge frem paa Østkysten at søge at naa Østerbygden. Rejsen 
skulde foretages langs Kysten og med Konebaad, der her for første 
Gang blev taget i Anvendelse til Østkystens Undersøgelse. Trods 
Frygten for Menneskæderne ovre paa Østkysten lykkedes det at faa 
to Grønlænderinder til at tage med. 

I 1751 naaede Walløe ikke længere end til det Sted paa 
Vestkysten under 60° 43' п. Вг., hvor Kolonien Julianehaab 24 Aar 
senere blev anlagt. Her byggede han sig en Vinterhytte og over- 
vintrede. Det næste Foraar drog han videre og traf snart paa et 
Par Eskimoer fra Østkysten, der gav ham en meget fyldig Beskri- 
velse af denne og erklærede, at de havde ikke set ,,Folk, som lig- 
nede os, ei heller andre Huse, enten hele eller nedfaldne, end de 
Grønlandske". Peder Olsen undrede sig derover, men drog den Slut- 
ning, at ,den fæle lis maa have befordret de Norskes Undergang, og 
at saavel de, som deres Boliger og Skove, ligge nu under samme“. 

Derpaa foretog Peder Olsen en meget indgaaende Undersøgelse 
af Fjorde og Øer i den sydligste Del af Landet. Han fandt talrige 
Nordboruiner, deriblandt ligesom Hans Egede Kirke- eller Kloster- 
ruiner. Desuden genopdagede han de varme Kilder paa Qunartok-Ø, 
og endelig den 6. Juli 1752 naaede han at opslaa sit Telt paa 
Østkysten som den første Evropæer, der i den’ nyere Tid — trods 
de mange Forsøg — havde naaet denne. Han trængte saa, under 
stadige Ishindringer, videre frem langs Østkysten til 60° 56‘ п. Br. 
(Kap Farvel ligger paa 59° 48' п. Br.). Der standsede Isen ham igen, 
og da hans to evropæiske Ledsagere nægtede at drage videre, maatte 
han vende om. Han blev dog nødt til at overvintre i Ageluitsok- 
Fjord (tæt ved den 20 Aar senere (1772) oprettede Missionsstation 
Lichtenau paa 63° 31' п. Вг.), hvor det tit kneb med Føden. I 1753 
naaede han den sydligste Koloni Frederikshaab. I Grønlands Opda- 
gelseshistorie indtager denne Rejse en fremstaaende Plads, og den 
er uden Tvivl ved Siden af Hans Egedes egne RS det vigtigste 
Led i Genopdagelsen i det 18. Aarhundrede. 

Samme Aar, Peder Olsen havde veret paa Ostkysten, blev Sta- 
tionen — eller som det den Gang kaldtes Logen — Claushayn an- 
lagt paa 69° 7' п. Вг. og Aaret efter Peder Olsens Hjemkomst (1754) 
Logen Fiskernæset (са. 63° 5' п. Вт.). I de folgende Aar grundedes 
dernæst en Række Kolonier: 1755 Sukkertoppen (65° 20’) og Ri- 
tenbenk (69° 48‘), 1756 Sydbai (senere forenet med Holsteinsborg), 
1758 Nurssuak (senere flyttet til Umanak paa 70° 40, п. Br.), 1759 
Holsteinsborg (66° 55‘) og Egedesminde (са. 68° 45‘), hvilken sidste 
blev anlagt af en af Hans Egedes Sønner, Kaptajn Niels Egede, 
der ligesom Broderen Paul virkede meget for den af deres Fader 
paabegyndte grønlandske Kolonisation. Endelig i 1771 anlagdes 


Historisk Overblik over Landets Opdagelse. 31 


længst mod Nord Kolonien Upernivik (72° 48') og 1773 Logen God- 
havn (69° 15°). 

Saa vidt var Koloniseringsverket skredet frem, da i 1774 den 
danske Regering blev nødsaget til at opløse det „Alm. Handels-Com- 
pagnie“ og selv overtage Omsorgen for Grønland, og fra dette Aar 
til Dato er Kolonierne blevet drevet for Statskassens Regning af den 
„kgl. grønlandske Handel‘. 

Denne Forandring bevirkede, at der i 1775 endelig blev anlagt 
en sydlig Koloni Julianehaab (60° 43); men allerede tre Aar for var 
det, at Herrnhuterne anlagde Missionsstationen Lichtenau længst mod 
Syd (60° 31‘, se ovf.). 

Opdagelsesrejser var der derimod i denne Tid foreløbig ikke 
Tale om fra dansk Side, og to engelske Expeditioner, som under 
Pickersgill i 1776 og Walter Young i 1777 udsendtes for at genop- 
dage Baffin-Bugt, naaede ikke længere end til de danske Kolonier. 

Først i Aarene 1786—87 blev der fra dansk Side gjort et nyt For- 
søg paa at genfinde Østerbygden, denne Gang i Form af et Forsøg 
paa at naa Østkysten fra Søsiden. Det var den danske Regering, der 
efter Anmodning af Paul Egede tog Initiativet. 

Siden 1729 havde man ikke gjort Forsøg i denne Retning; der- 
imod har man flere Meddelelser om Hvalfangere, der i denne Peri- 
ode har haft Kysten i Sigte, og et Par af disse Efterretninger er af 
ganske særlig Interesse. 

I Aaret 1761 har en dansk Hvalfangerkaptajn Volquard Bohn 
nemlig fulgt Østkysten i Drivisen fra 76° 30‘ til 68° 40‘ п. Br. i en 
Afstand af ca. 11/»—6 Mil. Den 27. Juli blev han paa 70° 40' п. Br. 
af Strømmen drevet ind i en stor ca. 15 Mile bred Fjord, som man 
ingen Ende saa paa, hvorfor Bohn formodede, at den gik helt igen- 
nem Landet. Der er næppe Tvivl om, at det er Scoresby-Sund, den 
danske Hvalfanger her har været inde i; men det er aabenbart ikke 
sket frivilligt, og at gaa i Land har der ikke været Tale om. 

Aaret 1777 blev et Ulykkens Aar for Hvalfangerne. Som vi alle- 
rede har omtalt, havde Hvalerne forladt det aabne Hav ved 
Spitzbergen, saa at de maatte søges i Drivisen inde under Grønlands. 
Østkyst, ovre i Davis-Stræde eller andre fjærntliggende Steder. I 
1777 hændte det nu, at omtrent 50 Hvalfangerskibe, som jagede paa 
78—80° n. Br. øst for Grønland, i de sidste Dage af Juni blev lukket 
inde i Isen og kom i Drift sydpaa. De fleste af dem lykkedes det 
at slippe ud, men 12 var der, som blev ført ned i det farlige Far- 
vand i Danmark-Stræde, hvor Isen presses stærkere, og de gik alle 
under, det sidste af dem dog først nede paa 61° 30' п. Br. Under Drif- 
ten langs Østkysten havde man Landet i Sigte lige fra 74—75° n. Br. 
(Gale Hamkes-Land). Da Skibene var gaaet under, tyede Folkene 


32 ÅXEL ANTHON BJØRNBO. 


enten ind til Land eller drev videre om Kap Farvel og op langs 
Vestkysten, hvor de naaede ind til Godthaab eller de sydligere Kolo- 
nier. Mange af Folkene omkom; men det er muligt, at adskillige af 
dem er naaet ind til Grønlands Østkyst, uden nogensinde at 
være kommet derfra igen. Sikkert er det, at 12 Mand paa 63? n. Br. 
over Isen naaede ind til en Ø paa Østkysten, men vendte tilbage til 
Skibet, da de ikke kunde komme over til det faste Land. Efter Pe- 
der Olsen Walløe var dette de første Evropæere, der betraadte Grøn- 
lands Østkyst, og det var paa en betydelig højere Bredde end den, 
Wallge var naaet til. De fleste af disse forulykkede Hvalfangere var 
danske, mange hollandske og tyske. 

De Anstrængelser, der kort efter fra dansk Side blev udfoldet 
for at naa Østkysten, for at genfinde den i Virkeligheden allerede af 
Hans Egede i 1723 opdagede Østerbygd, som man stadig ventede at 
finde herovre, skyldtes, som vi antydede, Paul Egedes Indflydelse. 

Kommandør for den udsendte Expedition blev Kaptajn-Løjtnant 
Paul de Løvenørn, der som øverstkommanderende for et dertil indkøbt 
Hvalfangerskib og en Jagt i 1786 gjorde et lidet energisk Forsøg paa 
at naa Østkysten, som han fik Øje paa under 65° og 66° п. Br. Der- 
paa tog han tilbage til Danmark med det større Skib og overlod 
Paul Egedes Søn, Premierløjtnant Chr. Thestrup Egede med Jagten 
at søge videre. 

Endnu samme Aar foretog den unge Egede en Række modige, 
men planløse Forsøg under 65° 24' п. Br. og sydligere paa at forcere 
Isen og naa ind til Kysten, som kun et smalt Isbælte skilte ham fra. 
Næste Aar blev der sendt ham en Hukkert til Hjælp, og sammen 
med Løjtnant C. A. Rothe gjorde han sig atter i dette Aar, ligesom 
i det foregaaende forfulgt af Storm og Taage, mange hidsige An- 
strængelser for at naa Kysten — men forgæves. Fra nu af opgav 
man fra dansk Side i over 100 Aar at naa Kysten fra Søsiden; men 
man begyndte iøvrigt at tvivle om, at Osterbygden havde ligget paa 
Østkysten. Eggers søgte i 1792 at bevise, at den laa paa Vestkysten, 
og erhvervede den Pris, som det kgl. Landhusholdningsselskab havde 
udsat for Spørgsmaalets Løsning. 

Ifølge en mundtlig russisk Overlevering skal en russisk Skipper 
Pawkow omtrent Aar 1800 have været inde i en Flod eller et smalt 
Stræde paa Østkysten af Grønland, hvor han blev drevet hen af 
Storm paa en Tur til Spitzbergen. Han trængte 30 Verst frem, kom 
i Land, traf Spor af Mennesker, f. Ex. Rævefælder, hvorpaa han 
atter trængte gennem Isen og naaede sit Maal, Spitzbergen. Da 
her er Tale om høje Bredder, er Beretningen, som de næste Expe- 
ditioner til Østkysten ca. 20 Aar senere viser, i ingen Henseende 
usandsynlig. 


Historisk Overblik over Landets Opdagelse. 33 


Ovre paa Vestkysten foretoges der i den sidste Halvdel af det 
18. Aarhundrede ikke synderligt i Retning af Nyopdagelser. Derimod 
blev der, hvad den nøjere Undersøgelse af den allerede kendte og kolo- 
niserede Vestkyst angaar, gjort et ikke helt ringe Arbejde af Missio- 
nens og Handelens Folk. I 1768 og de folgende Aar foretog O. Fa- 
bricius grundige Undersøgelser af Grønlands Dyreverden og Isfor- 
hold, ja, han synes endog at have besøgt Indlandsisen. I 1774—75 
foranstaltede Provst Egil Thorhallesen paa sine Visitatsrejser i det 
sydlige Distrikt ret omfattende Kortlegninger med Bistand af Over- 
assistent Ravn og 5. М. Holm. I 1777 undersøgte og opmaalte Bjærg- 
inspektør Schramm Disko og de omliggende Egne, og i samme 
Aar var Aron Arctander paa Rekognosceringsrejse i Julianehaab- 
Distrikt. Flere af de i Grønland fastboende Evropeere, deriblandt 
Lars Dalager, holdt Dagbøger over deres Oplevelser mellem Eski- 
moerne, og alt dette bevirkede, at den Del af Grønlands Vestkyst, 
hvor Kolonierne laa, ved Aaret 1800 var blevet ret velkendt Terræn, 
medens den nordlige Del af Grønland vedblev at være ukendt, og 
man kun lige havde naaet at kigge om paa Østkysten. 

I de nærmest følgende Aar blev Grænsepælene for den kendte 
Del af Landet igen — efter omtrent 200 Aars Forløb — skudt et 
Stykke mod Nord, idet den tyske Mineralog K. L. Giesecke, der for 
Studiers Skyld opholdt sig i Grønland i syv Aar (1806—13), i 1807 
med Konebaad trængte over 1? mod Nord fra den nordligste Koloni 
Upernivik. Han naaede nemlig Nulluk paa ca. 73° 50' п. Br. I 1806 
naaede han desuden Øen Alluk paa den sydligste Østkyst; men 
saa langt mod Nord som Peder Olsen Walløe kom han altsaa 
ikke. I Aarene 1812—13 var den danske Botaniker Wormskjold paa 
Studierejse i Sydgrønland, og dermed slutter den Periode i Grønlands 
Opdagelseshistorie, som begyndte med Hans Egedes Mission, og som 
med enkelte i Hovedsagen tilfældige Undtagelser bares af Danskerne. 
Omfanget af Nyopdagelserne var kun ringe, men man havde naaet 
Østkysten og lært Indlandsisen at kende, og den Del af Landet, 
hvori man havde faaet fast Fod, havde man, om end uden nogen 
Art af Plan eller Metode, lidt efter lidt faaet et ret solidt Kendskab 
til, et Kendskab, som man næppe nogensinde kunde have naaet ved 
kortere Besøg i Landet, og mere alsidigt, end man paa den Tid 
havde til noget andet Polarland. Desuden var der skabt en Basis 
for videregaaende Opdagelser, idet Kolonierne var vel egnede til at 
danne Retrætepunkt for langt fremskudte Expeditioner og et heldigt 
Udgangspunkt for de Polarrejsende, der hos de hjælpsomme Koloni- 
bestyrere kunde faa Proviant, Hunde, Slædeførere, Fangere og Tolke. 


XLVIII. 3 


34 AXEL ANTHON BJORNBO. 


Det blev ikke den danske Stat, der dog var nærmest til det, der 
tog Initiativet til videre Opdagelser mod Nord og Nordvest, men — 
ligesom i Slutningen af det 16. Aarhundrede — England. Medens 
Danmark var gaaet svekket og bankerot ud af Napoleonskrigene, 
havde England, tildels paa Danmarks Bekostning, styrket sin Kredit, 
og Prestige og vundet en Selvtillid som ingensinde for. Desuden 
stod det med en stor og ypperlig Flaade og dristige Sofolk, som ved 
Siden af sin Hovedopgave, at sikre England Verdensherredommet 
paa Sgen, var vel skikket til Opdagelsesrejser. Den Forsigtighed, ja 
næsten Forsagthed, som efter mange ældre grønlandske Rejseberet- 
ninger at domme prægede de danske Sømænd, træffer man sjældent 
hos Englænderne. Saavel 1 Mod som i Æventyrlyst havde Englæn- 
derne udviklet sig til Normannernes Arvetagere. Man saa det tyde- 
lig allerede paa Davis’, Hudsons og Baffins Tid; men sjældent er. 
det vel traadt saa klart frem som i Aaret 1818 og den efterfolgende 
Periode. I dette Aar begyndte den moderne engelske Polarforskning 
og dermed en ny Periode ogsaa i Grønlands Opdagelseshistorie. 

Det var Admiralitetssekretæren John Barrow, der var Sjælen 1 
den Række Foretagender, der fra Aar 1818 at regne blev sat 1 Værk 
af den engelske Regering for endelig en Gang at finde en nordlig. 
eller nordvestlig Gennemfart til Bering-Stræde, og det var de usæd- 
vanlig gunstige Isforhold i Aaret 1817, der blev Anledningen til den 
voldsomme Iver, hvormed man pludselig tog fat. 

Den bekendte skotske Hvalfanger William Scoresby, der i en 
Række Aar havde samlet Optegnelser om Isforholdene i Havet mel- 
lem Spitzbergen og Grønland, fortæller, at han i dette Aar mod al 
Sædvane kunde nærme sig Grønlands Østkyst uden videre Ishindrin- 
ger; det var kun en pludselig indtrædende Taage, der standsede ham 
og hindrede ham i at lande. Ogsaa paa Vestsiden af Grønland var 
Hvalfangerne naaet længere mod Nord end hidtil (til 75? 12' n. Br.), 
og det besluttedes derfor i 1818 at søge at trænge frem mod Nord 
og Nordvest, paa begge Sider af Grønland. Buchan og John Franklin, 
der fik den utaknemlige Opgave at forcere den østgrønlandske Is- 
strøm, naaede kun Gang paa Gang at komme i Besæt af Isen. 
John Ross og Edward Parry, der skulde arbejde sig frem vest for 
Grønland, lykkedes det derimod, skønt Isforholdene i dette Aar i 
Modsætning til det foregaaende var særlig ugunstige, at passere Mid- 
delisen; og efter to Maaneders Anstrængelser kom de til Kap York, 
den vestlige Pynt af Grønland nord for Melville-Bugt, hvilken sidste 
samtidig blev genopdaget og fik sit fremtidige Navn. 

Englænderne stødte her paa en hidtil ukendt Eskimostamme, 
de senere saa berømte Kap York-Eskimoer, der hidtil aldrig havde 
været i Forbindelse med Evropæere. Beskrivelsen af dette Møde og 


Historisk Overblik over Landets Opdagelse. 35 


Eskimoernes Sporgsmaal, f. Ex. om Skibene var Dyr, der kom fra 
Solen eller Maanen, hører til det morsomste i Ross’ Bog om Genop- 
dagelsen af Baffin-Bugt. Ligesom Baffin i sin Tid havde gjort, 
sejlede Ross videre op mod Indløbet til Smith-Sund, som han lige- 
som denne bestemt antog for en Bugt. Da den desuden var barri- 
kaderet af Is, og det faldt i med Taage, sejlede han atter mod Syd 
og Vest og opnaaede ikke at opdage mere af Grønland, end Baffin i 
sin Tid havde gjort, ja, han naaede ikke en Gang Baffins nordligste 
Punkt. 

De følgende Aars engelske Expeditioner var rettet mod Nordvest, 
havde til Formaal at naa Bering-Stræde via Lancaster-Sund eller 
Hudson-Bugt og bidrog ikke til Grønlands videre Undersøgelse. 


John Ross' og Edward Parrys Møde med Kap York-Eskimoerne 1818. 


Et mægtigt Stød fremad fik denne derimod, da den omtalte 
Hvalfanger, William Scoresby, i 1822 kom i Land paa Grønlands 
Østkyst og undersøgte denne paa den Strækning, som ligger mellem 
69° og 75°n.Br. Det var den samme Kyst, Volquard Bohn var 
sejlet langs med, og hvor Pawkow paastaas at have været i Land; men 
Scoresbys Undersøgelse var langt grundigere, ja han trængte endog 
langt ind i det dybe Scoresby-Sund, og hans Hensigt var ved Siden 
af at finde et godt, nyt Terræn for Hvalfangst at gøre Opdagelser og 
at kortlægge denne Kyst, som han mere end een Gang havde set i 
det fjærne. Nu fik han paavist, at Kysten var ganske forkert udlagt 
paa Kortene; thi den nordlige Del af den af ham besejlede Stræk- 
ning identificerede han naturligvis med Hudsons Hold-with-Hope, 
den sydlige derimod med det ifølge Kortene 1654 sete Gale Hamkes- 
Land. Ganske fejlagtig antog han, at Scoresby-Sund stod i Forbin- 

3' 


36 AXEL ANTHON BJORNBO. 


delse med den af Giesecke undersggte 
Jakobsbugt nord for Disko. Han fandt 
ingen Spor af Nordboerne, hvis Osterbygd 
han mente laa ikke saa meget længere 
mod Syd end hans eget sydligste Punkt, 
derimod fandt han friske Spor af Eski- 
moer. 

Scoresbys vigtige Opdagelser gav An- 
ledning til, at den engelske Regering 
Aaret efter (1823) udsendte en Expedition 
under Clavering og Sabine, for at fore- 
tage Pendulobservationer paa den samme 
Kyst. Medens Oberst Sabine ledede Pen- 
dulforsogene paa Penduloen (74° n. Br.), 
undersggte Clavering Kysten helt op til 76°, altsaa en Del nordligere 
end Scoresby, men hermed standsede foreløbig Englændernes Fore- 
tagender i Grønland, og Danskerne tog atter Initiativet. 

Englændernes Besøg i Østgrønland vakte nemlig atter Interessen 
for Østerbygdens Genfindelse. Eggers havde jo nok, som vi saa, søgt 
at bevise, at den laa dér, hvor den virkelig har ligget, paa Vest- 
kysten; men Wormskjold havde i 1814 forfægtet den modsatte An- 
skuelse, og denne vandt nu atter Terræn, da man saa, at Østkysten 
ialtfald paa sine Steder virkelig var tilgængelig fra Søsiden. Н.Е. J. 
Estrup gjorde sig i 1824 til en ivrig Talsmand for den gamle for- 
kerte Opfattelse af Østerbygdens Beliggenhed, og Kampen for Øst- 
kystens Undersøgelse begyndte igen; men denne Gang forsøgte man 
foreløbig kun at naa den fra Landsiden udenom Kap Farvel. 

Med dette Maal for Øje ud- N 
sendte Regeringen i 1828 Sgoffice- 
ren W. A. Graah og Botanikeren 
Jens Vahl som Ledere af den an- 
den danske Konebaadsexpedition, 
med Ordre til at berejse hele Øst- 
kysten op til Scoresbys sydligste 
Punkt. Med forbavsende Energi 
trængte Graah, efter at have sendt 
alle sine evropæiske Rejsefæller 
hjem, alene med faa Eskimoer frem 
til 65° 16' п. Br., var om Vinteren 
ved at lide Hungersnød, men gjorde 
ikke desto mindre den næste Som- 
mer det ene fortvivlede Forsøg ef- = 
ter det andet paa at komme endnu Wy UA TCE: 


William Scoresby den yngre. 


Historisk Overblik over Landets Opdagelse. 37 


længere mod Nord, men forgæves. De fleste af Graahs Ledsagere døde 
kort efter Hjemkomsten. Af Osterbygden fandt man af gode Grunde 
ikke Spor, men et stort Stykke af Østkysten blev kortlagt i disse 
Aar (1829—31), ligesom Graah tidligere (1823—24) havde kortlagt 
en Del af Vestkysten og udarbejdet et samlet Oversigtskort over denne. 

Jens Vahl fortsatte sine botaniske Undersøgelser til 1836, me- 
dens Mineralogen C. Pingel berejste Sydgrønland i de samme Aar 
(1828—29), i hvilke Vahl og Graah begyndte deres Arbejde. I 1830 fore- 
tog Hvalfangerassistent O. V. Kielsen et Forsøg paa ved Hjælp af 
Hundeslæder at komme op paa Indlandsisen ved Holsteinsborg; men 
han mødte saa ujævn Is, at han maatte opgive sit Forehavende. 

I 1833 forsvandt det franske Skib „La Lilloise" under Løjtnant 
Blosseville under Forsøg paa at naa Østkysten, og derpaa stod Ar- 
bejdet for Grønlands Undersøgelse atter stille i en Række Aar. 

I 1848 kom den Mand til Landet, der lagde Grunden til dets 
Udforskning paa et solidt videnskabeligt Grundlag, nemlig H. J. Rink. 
Først virkede han i selve Landet i 20 Aar og dernæst som Direktør 
for Handelen i 11 Aar. Det var dog ikke saa meget Undersøgelsen af 
Grønlands Kystomrids, han lagde an paa, som Studiet af Naturfor- 
hold og Befolkning. Ganske særlig Betydning har hans Paavisning 
af Indlandsisens Betydning i Geologien og Jordens fysiske Geografi 
haft; men iøvrigt foretog han ret omfattende Opmaalinger paa den 
nordlige Del af den koloniserede Vestkyst. 

-Naar, faa Aar efter at Rinks Arbejde var begyndt, nye Dele af 
Grønlands Kyst blev opdaget, var Aarsagen Franklinkatastrofen. Da 
man ikke fandt den forulykkede Expedition eller blot sikre Holde- 
punkter for dens Skæbne paa de Steder, hvor der var mest Grund 
til at søge, begyndte man ogsaa at søge paa Steder, hvor der egent- 
lig slet ingen Grund var til det. Saaledes kom man ogsaa paa den 
Tanke, at Franklin jo, efter forgæves at have søgt at komme frem 
mod Vest, kunde vere slaaet ind paa en nordlig Vej, hvad der ikke _ 
forekom saa urimeligt paa den Tid, da man endnu ret ofte troede 
paa et aabent, 4. у. $. farbart Polarhav. Endelig kunde jo Franklin 
være drevet med Isen langt mod Nord og have mistet sine Skibe. 
Derfor besluttede Inglefield sig til i 1852 at undersøge de nordligste 
Udløbere af Baffin-Bugt, og efter at have passeret Baffins nordligste 
Punkt trængte han som den første langs Grønlands Kyst op gennem 
Smith-Sund og naaede til 78° 21' п. Br. mod Baffins 77° 45‘, medens 
John Ross i 1818 kun var naaet til 77° п. Br. En nordlig Storm med 
Isgang fra Nord tvang ham dog snart til at vende, skønt Bugten 
eller — som det snarere syntes at være — Strædet fra først af havde 
været næsten ganske isfrit. 

Dette Faktum i Forening med en fast Tro paa, at der fandtes 


38 AXEL ANTHON BJGRNBO. 


et aabent Polarhav, som Franklin havde naaet, bragte en af de 
amerikanske Franklinsagere, som Amerikaneren Henry Grinnel ud- 
rustede, Dr. Kane, til i 1853 at gentage Inglefields Forsøg, og det lyk- 
kedes ham at trænge lidt længere frem langs Gronlands Kyst, til 
hans Skib fres inde i Renselaer-Havn, hvor man overvintrede. 
Med Hundeslæder trængte man videre forbi den store Humboldt- — 
Gletscher op til ca. 80° 10‘n. Br. (et Stykke op i Kennedy-Kanal) til 
et Sted, hvor man blev standset af aabent Vand — efter Kanes Me- 
ning det aabne Polarhav. Det maa dog bemærkes, at Kane ikke selv 
var med paa denne Sledefart længst mod Nord, og at den høje 
Bredde, hans Folk paastod at have naaet, næppe er tilforladelig. 

Oberst Schaffners og Kaptajn Allen Youngs Undersøgelser i det 
sydlige Grønland og ved Indlandsisen i Aarene 1859—60, for at kon- 
statere Muligheden — eller rettere Umuligheden — af et Telegraf- 
kabels Anbringelse midt hen over Landet, forte ikke til Opdagelser 
af Betydning. 

Paa en i Aarene 1860—61 udført Expedition paastaar Amerika- 
neren Dr. Hayes at være naaet til 81° 35' п. Вг., d.v.s. at han via 
Smith-Sund gennem Kane-Bassin og Kennedy-Kanal skulde være 
kommet helt op til dennes Slutning, der hvor Lady Franklin-Bay 
lober ind i Grinnel-Land. Det var dette sidste Lands Kyst, han 
fulgte; men han har kunnet iagttage den grønlandske Kyst paa den 
anden Side Kanalen. Ligesom Kane blev han standset af ,,det aabne 
Polarhav". Baade den af Hayes angivne høje Bredde og hans Beret- 
ning om hans Fremtrængen paa Grønlands Indlandsis er dog lige- 
som Kanes Rekord paavist at være mindre tilforladelige. 

I de forløbne Aar, siden 1850, havde S. Kleinschmidt, Skaberen 
af det grønlandske Skriftsprog, med meget primitive Midler foretaget 
en Del Kortlægninger paa Grønlands Vestkyst, og disse blev i 1870 
forenet med tidligere Kortarbejder til et Generalkort over det da 
kendte Grønland, med eskimoisk Text. 

Fra 1863 begyndte man atter at beskæftige sig med Østkysten. 
I dette Aar og 1865 gjorde Taylor nemlig Forsøg paa her at an- 
lægge en engelsk Koloni; men det lykkedes ikke en Gang at trænge 
gennem Isbæltet. Paa en høj Bredde derimod lykkedes dette for 
den store tyske Expedition, som blev udsendt 1869 under Koldewey 
med Skibene Germania og Hansa, for at naa „det aabne Polarhav“ 
ad Vejen mellem Grønland og Spitzbergen. 

De to tyske Skibe blev skilt ad i Drivisen øst for Grønland, 
men det største af dem „Germania“ naaede ind til Kysten ved den 
Ø (Penduløen), hvor Sabines Pendulforsøg i sin Tid var blevet an- 
stillet. Efter forgæves Anstrængelser for at naa videre mod Nord 
med Skibet overvintrede man her i Sabines Havn, og i det følgende 


Historisk Overblik over Landets Opdagelse. 39 


Foraar (1870) naaede man paa en Tur med Trækslæder ca. 1!/2° 
laengere nordpaa, end Clavering og Sabine var kommet i 1823, op til 
Kap Bismarck (77° 11' в. Br.), et Yderpunkt, som ikke blev overskre- 
det for i 1905. Efter megen Besver naaede man hjem til Skibet i 
stærkt forkommet Tilstand, hvad der er ret forstaaeligt, da man in- 
gen Hunde havde med og ingen Erfaring i Slædefarter, ja overho- 
vedet ikke havde været forberedt paa saadanne. Den følgende Som- 
mer undersøgtes og kortlagdes store Strækninger af Østkysten syd 
for Penduløen, efter at man atter forgæves havde prøvet at sejle 
nordpaa. Navnlig fandt man den mægtige Franz-Josef-Fjord og det 
til 3500 Meters Højde anslaaede Bjærg Petermann-Spitze ved en af 
Fjordens inderste Vige, som dog ikke blev naaet. 

Medens Koldewey saaledes kom hjem med stort Udbytte, var 
det gaaet helt galt med hans Hjælpeskib „Hansa“. Det blev skruet 
itu i Isen og sank, og Besætningen drev ligesom de forulykkede 
Hvalfangere i 1777 i Vinterens Løb paa en Isflage sydpaa langs Kys- 
ten. Ved Nytaarstid kom man paa ca. 67° п. Вг. Landet saa nær, 
at man tydelig kunde se dets Formation og overbevise sig om, at 
man var ved at drive ind i en Bugt, som fik Navnet ,,Skrækkens 
Bugt”, hvilket Navn den beholdt ved Amdrups senere Kortlægning. 
I en stærk Storm kort efter gik Isflagen over midt under det Hus, 
man havde bygget paa Isen, og i de sidste fire Maaneder af Isdriften 
blev man nødt til delvis at bo i de medførte Baade, ved hvis Hjælp 
man -endelig i Begyndelsen af Juni naaede ind til Østkysten paa 61° 
n. Br. og en halv Snes Dage senere til den sydligste Koloni paa 
Vestkysten. 

Den tyske Expedition naaede altsaa lige saa lidt som de mange 
amerikanske, der trængte nord paa langs Vestkysten, det aabne Po- 
larhav, som var Maalet; men ganske ufrivillig kom Tyskerne til pr. 
Skib, Slæde, Baad og Drivis at befare hele Østkysten fra Kap 
Bismarck til Kap Farvel, desværre dog under Forhold, der syd for 
Franz-Josef-Fjord forbød Kortlægning. 

I det samme Aar, i hvilket Koldewey gjorde sine vigtige Opda- 
gelser paa Østkysten, begyndte endelig en mere indgaaende og maal- 
bevist Undersøgelse af Indlandsisen. Allerede i 1867 havde den en- 
gelske Tindebestiger Edw. Whymper med Jakobshavn som Udgangs- 
punkt foretaget først en vellykket Rekognoscering, dernæst et paa 
Grund af den fremrykkede Aarstid ganske mislykket Forsøg paa at 
gaa over Indlandsisen med Hundeslæder. Det mægtige Bælte af 
sprækket Bræis, der hindrede hans Fremkomst, overbeviste ham om, 
at Grønlands Indre maatte vere helt isdækket, cg ikke, som han op- 
rindelig havde tænkt sig, delvis snebart. Nu, i Aaret 1870, gjorde 
A. E. Nordenskiöld et lignende Forsøg som Whymper paa at løse 


40 AXEL ANTHON BJØRNBO. 


Indlandsisens Gaader. Sammen med Berggren vandrede han ca. 56 
km ind over selve Indlandsisen til en Højde af ca. 700 Meter. 
Allerede i de folgende tre Aar udvidedes Kendskabet til Grøn- 
lands Kystomraade betydeligt, idet en amerikansk Expedition under 
C. F. Hall trængte et Stykke videre frem i Kanes og Hayes’ Fodspor 
paa Vejen til det „aabne Polarhav“. Langs Grønlands Nordvestkyst 
naaede hans Skib „Polaris“ gennem Smith-Sund, Kennedy-Kanal 
og dens hidtil ukendte Fortsættelse Robeson-Kanal op til den 82de 
Breddegrad, d. у. $. ud i den Bugt af Polarbassinet, som har faaet 
Navnet Lincoln-Sø. Hall var altsaa den første, der naaede langs 


Den første Moskusoxe fældes under Polaris? Ophold paa Grønlands Nordvestkyst. 


Grønlands Vestkyst ud i Polarhavet, ikke det aabne, men det "dybe, 
isdækkede Polarhav. Hans Skib overvintrede i en Bugt (nu kaldet 
Polaris-Bugt) paa den grønlandske Kyst under 81° 38' n. Br., nord- 
ligere end noget Skib hidtil havde tilbragt nogen Vinter og det nord- 
ligste Sted, noget Skib overhovedet har overvintret ved Grønlands 
Kyster. Allerede den 8. November døde Hall dog efter en forceret 
Slæderejse mod Nord paa den til saadanne Foretagender uheldigste 
Aarstid, og efter hans Død udrettede Expeditionen ikke synderlig 
mere. 

Halls Rejse havde ikke løst Problemet om Fordelingen af Land 
og Vand nord for Smith-Sund-Passagen, og det kgl. geografiske 
Selskab i London besluttede nu at gøre et energisk Forsøg paa at 
løse det. Clements R. Markham, der fremfor alle andre ivrede for 
at faa den engelske Expedition i Stand, udtalte sig saaledes om den- 
nes Opgaver: 


Historisk Overblik over Landets Opdagelse. 41 


„Forrest blandt disse staar de geografiske Opdagelser. Et Problem af 
stor Betydning og Interesse vil blive lost ved Fuldendelsen af Gronlands Be- 
faring helt rundt (the circuit of Greenland), ved Fastlæggelsen af dets nordlige 
Kysts Udstrækning og Natur, ved Undersøgelsen af Landet i vestlig Retning 
og Opdagelsen af Forholdet mellem Land og Hav i den Del af det ukendte 
Omraade. Et smukt og rigtig engelsk Arbejde vil det være. For at bruge 
Sir Edward Sabines Ord, han som selv tog en ikke ringe Del i saadant Ar- 
bejde i tidligere Tider: ,,Det er den største geografiske Bedrift, som kan øves, 
og den vil blive Kronen paa de arktiske Undersøgelser, hvori vort Land hid- 
til har indtaget Førerstillingen". 


Med fuld Ret sættes her den Opgave, hvis Løsning Danmark- 
Expeditionen endelig fuldførte, i aller forreste Række, fordi Grønland 
er det største og interessanteste af alle Nordpolarlandene, og fordi 
det nu, efter at baade Nordvest- og Nordostpassagens! Existens var 
bevist, var Spørgsmaalet om Grønlands Udstrækning mod Nord og 
om dets eventuelle Forbindelse med et stort Polarkontinent, der var 
blevet et af Polarforskningens allervigtigste. 

Det lykkedes ikke den i 1875 udsendte engelske Expedition un- 
der Nares og Stephenson at løse dette Problem, men den bragte Løs- 
ningen et godt Stykke fremad. Dens ene Skib naaede nemlig op paa 
Nordsiden af Grant-Land, og med Slæder fulgte man i 1876 dettes 
Kyst et Stykke mod Vest og Grønlands Kyst et Stykke mod Øst, og 
foretog endelig en Slædefart ud over Polarhavets Is. Efter den en- 
” gelske Expeditions Erfaringer havde man derfor Grund til at tro, at 
man nu var naaet op paa Grønlands Nordkyst, om man end ikke 
havde nogen Sikkerhed i saa Henseende. 

Naar Aaret 1876 blev et Mærkeaar i Grønlands Opdagelseshisto- 
rie, Begyndelsen af et nyt Afsnit i denne, var det dog ikke alene 
den engelske Expeditions smukke Resultater — Englændernes sidste 
i Nordpolaregnene — der var Skyld deri, men fuldt saa meget det, 
at man endelig fra dansk Side begyndte at tage rationelt fat paa 
Grønlands videnskabelige Undersøgelse, under virkelig sagkyndig Le- 
delse. Geologen F. Johnstrup indgav nemlig den 25. August 1875 et 
Andragende til Regeringen om, at der maatte blive foretaget en syste- 
matisk geologisk Undersøgelse af det danske Monarkis Lande, først 
og fremmest af Grønland, og dette gav Stødet til, at der i 1876 blev 
paabegyndt en metodisk Undersøgelse af Grønlands Vestkyst, en Un- 
dersøgelse, der snart kom til ogsaa at omspænde den største Del af 
Østkysten. 


1 Nordøstpassagen blev først befaret af Nordenskiöld i 1878—79, men dens Exi- 
stens var bevist halvandet Aarhundrede tidligere af Russerne. 


42 AXEL ANTHON BJØRNBO. 


Kommissionen „for Ledelsen af de geologiske og geografiske 
Undersøgelser i Grønland" blev først nedsat den 11. Januar 1878, men 
det Arbejde, hvis Ledelse den tog i sin Haand, begyndte i 1876 med 
Udsendelsen af en geologisk-geografisk Expedition under K. J. V. Steen- 
strup, Kornerup og Gustav Holm. Lederen, K. J. V. Steenstrup, havde 
allerede i 1871, 1872 og 1874 foretaget geognostiske Undersøgelser i 
Grønland, ligesom flere svenske og norske Geologer af Rinks Under- 
søgelser var blevet lokket til Grønland, nemlig Svenskerne Torell 
(1858), Nordenskiöld og Berggren (1870) og Nordmanden Helland 
(1875). De Rejser, der nu tog deres Begyndelse under Johnstrups 
Ægide, havde en langt mere alsidig Karakter. Man sørgede nemlig 
for, at Expeditionernes Deltagere valgtes saaledes, at de paa en Gang 
kunde paatage sig et egentlig geografisk Opmaalingsarbejde, saavel 
hvad Kortlægning som Afbildning (Landtoning о. $. У.) angaar, og sam- 
tidig besørge den geologiske Undersøgelse og de ønskelige meteorolo- 
giske, klimatologiske og arkæologiske Maalinger og Indsamlinger af 
Mineralier, Planter og Oldsager. 

Hertil kom Undersøgelsen af Isforholdene, navnlig Indlandsisens. 
Rand og indre Overflade. Til at trænge ind paa denne sidste viste 
Danskerne sig mindre egnede end Nordmænd og Lapper, fordi de 
manglede Erfaring i at færdes paa Sneen; men.det blev strax af 
Johnstrup fremsat som en af de vigtigste Opgaver at naa saa langt 
ind paa Indlandsisen som mulig, og helst at krydse over den fra 
Kyst til Kyst. Paa dette sidste Punkt blev det opstillede .Program 
ikke gennemført, paa alle andre derimod blev det planlagte Arbejde 
udført dygtigt og programmæssigt. 

Selve Kommissionen var sammensat paa en Maade, der borgede 
for den rette Alsidighed. Ved Siden af Geologen Johnstrup, der var 
Ophavsmanden til hele Foretagendet, fik selve Rink, Direktøren for 
den grønlandske Handel og den bedste Kender af Grønlands Natur 
og Folk, Plads i Kommissionen, og som Tredjemand valgtes Søoffi- 
ceren, den senere mangeaarige Marineminister N. F. Ravn, der havde 
indgaaende Kendskab til Kortlægningsarbejder og til Farvandene ved 
Grønland og Island, og som i 1860 havde udgivet en ypperlig Frem- 
stilling af Nordvestpassagens Historie. 

Hvad den geografiske Opmaaling angaar, kunde man som Ud- 
gangspunkt benytte en Basismaaling og en mindre Triangulation, 
som Søofficererne Falbe og Bluhme i 1863 havde foretaget i Godt- 
haabs nærmeste Omegn. | 

Mod den Fremgangsmaade, man fulgte ved Grønlands Undersø- 
gelse, kan der rettes den Indvending, at det, det først og fremmest 
gjaldt om, var at faa Landets Omraade fastslaaet, og at man altsaa 
burde have sat al Kraft ind paa først at fortsætte dér, hvor den en- 


Historisk Overblik over Landets Opdagelse. 43 


gelske Expedition havde sluppet Arbejdet paa Nordvestkysten, for 
at faa Nordkysten bestemt, derpaa være gaaet videre med Underso- 
gelsen af de ubekendte Dele af Østkysten, samtidig have sendt 
Folk fra Kyst til Kyst over Indlandsisen, og saa først have taget fat 
paa Detailarbejdet. Havde man haft ubegrænsede Pengemidler til 
sin Raadighed, havde denne Metode maaske nok været den mest 
rationelle, men med de til Disposition værende Midler var det ube- 
tinget rigtigst, i videste Udstrækning at udnytte den Basis, de grøn- 
landske Kolonier skaffede, til Vestkystens Opmaaling og Gennem- 
forskning, og saa, efterhaanden som Arbejdets Værdi og Betydning 
begyndte rigtig at forstaas, at søge Midler til de store, kostbare 
Skibs- og Slædeexpeditioner til de ubeboede Dele af Landet — og 
‚ være glade til, om Folk af andre Nationer vilde tage deres Del af 
denne mere bekostelige, langt mere risikable og, hvad Resultaterne 
angaar, mindre sikre Del af Slidet. 

Det maa ogsaa erindres, at det for Kolonierne og Søfarten var 
af Betydning at faa den beboede Vestkyst ordentlig kortlagt, og at 
denne Kortlægning var Betingelsen for en solid geologisk og natur- 
historisk Undersøgelse og Beskrivelse af Landet. Thi Vestkysten var 
jo, den Gang den grønlandske Kommission begyndte sin Virksomhed, 
ingenlunde noget i sine Enkeltheder synderlig velkendt Land. Kun 
de Dele af Landet, der laa lige ved de spredte Kolonier, var nogen- 
lunde ordentlig kortlagte. Store mellemliggende Kyststrækninger var 
kun meget ufuldstændig kendt. Det indre af Øerne og Kystlandet, 
for ikke at tale om de indre Fjorde og Isranden, var saa godt som 
ukendte, ja i vidt Omfang var de ikke en Gang besøgt af nogen Ev- 
ropæer. Der var altsaa Arbejde nok — og brydsomt Arbejde nok — 
selv paa den bedst kendte, koloniserede Del af Vestkysten. 

Den i 1876 udsendte Steenstrup’ske Expedition opmaalte og un- 
dersøgte en Del af Julianehaab-Distrikt og i det følgende Aar den 
nordligste Del af Frederikshaab-Distrikt. Allerede i 1878 fortsatte 
Steenstrup med Undersøgelser i Umanak-Distrikt i Nordgrønland, 
medens Søofficeren J. A. D. Jensen førte en større Expedition til 
Godthaab- og Frederikshaab-Distrikt. Det sidste Sted trængte Jensen 
med Trækslæder, under store Anstrængelser, 40 km ind paa Indlands- 
isen og naaede her en Højde af 1700 Meter. 

Et vigtigt Led i Grønlands Undersøgelse var Tilvejebringelsen af 
gode Søkort over de omgivende Have, og et første Skridt til denne 
Opgaves Løsning foretoges i 1879, da Orlogsskonnerten Ingolf under 
Mourier udstrakte Fyllas Opmaalinger nordvest for Island til Dan- 
mark-Strædes vestlige Del langs Isgrænsen under Grønlands Østkyst. 

I Aarene 1879—80 fortsatte Steenstrup sine Undersøgelser nord 
for Disko, medens Løjtnant Hammer, efter først at have bistaaet 


44 AXEL ANTHON BJORNBO. 


Jensen med Opmaalingen af Holsteinsborg-Distrikt, tog fat paa Disko- 
Bugt, et Arbejde, som han fortsatte i Aaret 1883. Endelig opmaalte 
Gustav Holm i 1880—81 Landet nærmest vest for Kap Farvel og 
gjorde forberedende Undersøgelser til den paatænkte Undersøgelse af 
Østkysten. | 

‚ Fra Aaret 1881 kom de danske Undersøgelser i Grønland til at bidrage 
til Polarforskningen under en helt ny Form. Paa den internationale 
geografiske Kongres i Rom i Aaret 1879 havde den østrigske Sgoffi- 
cer Weyprecht, den ene af Lederne af den for Opdagelsen af Franz- 
Josef-Land berømte Tegetthoff-Expedition, foreslaaet, at der skulde 
oprettes en Række faste Undersøgelsesstationer i Polarlandene ved 
Samvirken af flere Stater i Evropa og Amerika. Efter Forslag af 
»Meteorologisk Institut" deltog ogsaa Danmark i Aarene 1882—83 
i dette Arbejde ved, at der oprettedes en meteorologisk Station i 
Godthaab under Ledelse af den tidligere og den nuværende Direktør 
for Institutet, Adam Paulsen og C. Ryder. 

Denne internationale Polarforskning kom imidlertid ogsaa paa 
anden Maade Grønlands Opdagelse meget væsentlig til Gode, idet 
de forenede Stater i Amerika i 1881—84 bekostede Oprettelsen af en 
lignende meteorologisk Station i Lady Franklin-Bay paa Vestsiden 
af Robeson-Kanal, altsaa paa Grinnel-Land lige overfor Grønlands. 
Nordvestkyst. Denne Expedition udsendte fra sit Observatorium 
»Fort Conger" i 1882 Løjtnant Lockwood og Sergeant Brainard, der 
fulgte Grønlands Kyst mod Nordøst op til 83° 24'n.Br., nærmere 
ved Polen end man nogensinde før havde været. I Virkeligheden 
havde Amerikanerne her overskredet det smalle Sund, som skiller 
Grønlands Hovedland fra den nord derfor liggende Ø, Peary-Land. 
De havde altsaa uden at vide det naaet det grønlandske Fastlands 
Nordspids, og de var næsten naaet til det nordligste Punkt paa den 
nordlige Ø's (Peary-Lands) svagt buede Nordkyst, et Punkt, der 
maaske er det nordligste Land paa Jordens Overflade. Paa Lock- 
woods Fart langs Grønlands Nordvestkyst anvendtes grønlandske 
Hundeslæder og en eskimoisk Slædekusk. Den grønlandske Hund og 
Slædekusk, der senere kom til at spille en Hovedrolle ved Nordgrøn- 
lands Undersøgelse, kom her for første Gang til at danne Grundlaget 
for en Slædeexpedition i større Stil til disse nordligste Egne af Lan- 
det. Den amerikanske Expeditions senere sørgelige Skæbne vedrører 
os ikke her. 

Allerede Aaret efter at Lockwood havde naaet det grønlandske 
Hovedlands Nordspids, foretoges der paa tre forskellige Steder af Lan- 
det Rejser, som hver for sig havde en overordentlig Betydning for 
Udvidelsen af vort Kendskab til det. ; 

I dette Aar gjorde nemlig Nordenskiöld flere Forsøg paa at 


Historisk Overblik over Landets Opdagelse. 45 


lande paa Grønlands Ostkysts sydlige Del, og hvad der ikke var 
lykkedes før for andre, lykkedes ham nu i 1883, idet han med sit 
Dampskib „Sofia“ den 4. September kom i Land tæt ved Kap Dan 
ved Angmagssalik, hvor det allerede i 1879 af nuværende Admiral 
С. Е. Wandel var blevet hævdet, at Chancen for at lande vilde være 
bedst, fordi Isen her lige syd for Danmark-Stræde maatte være mere 
slæk end i selve Strædet. 

Imellem Forsøgene, de mislykkede om Foraaret og det vellykkede 
om Efteraaret, paa at naa Østkysten fra Søsiden fandt Nordenskiölds 
store Rejse paa Indlandsisen Sted. Ligesom Whymper følte han sig 
overbevist om, at et saa mægtigt Land ikke kunde være helt is- 


Lockwood og Brainard med Eskimoen Christiansen som Slædekusk 
paa Tur til Grønlands Nordspids. 


dækket, og han besluttede nu at naa saa langt ind over Isen, at 
han kunde faa sin Teori bekræftet. Han drog af Sted med et stort 
Følge af Evropæere og Eskimoer, og naaede med sine Slæder 117 km 
ind paa Isen og op paa en Højde af over 1500 Meter. Her blev han 
paa Grund af for vaad Sne nødt til at standse; to lappiske Skiløbere, 
som han havde taget med, blev dog sendt betydelig længere ind 
over Isen; men de fandt ikke de forventede Blomster og Græsser, 
derimod kun en flad, øde Snemark. Som sædvanlig viste Norden- 
skiölds Teorier sig at være forkerte, men hans Energi og Initiativ 
førte, trods de gale Teorier, til et smukt Resultat, og hans Nederlag 
blev en Sejr for Forskningen. Og endnu een særlig Betydning fik 
hans Færd paa Indlandsisen, Skierne kom for første Gang for Alvor 
i Brug i Grønland, og de viste sig naturligvis strax at være det 
Middel, hvormed man kunde bane sig Vej til dets Indre. Man havde 


46 AXEL ANTHON BJORNBO. 


ganske vist haft Ski med paa den tidligere danske Expedition, men 
de kom hovedsagelig til Nytte som — Brændsel! 

Medens Nordenskiöld saaledes trængte frem baade paa Vest- og 
Østsiden af Landet, var der under den grønlandske Kommissions 
Ledelse fra dansk Side paabegyndt et mere systematisk Arbejde paa 
at vinde Fremgang langs Østkysten sydfra, altsaa et Forsøg paa at 
føre det Arbejde videre, som Peder Olsen Walløe og Graah kun 
havde magtet at udføre en lille Del af. 

Der var dog den meget væsentlige Forskel paa de to ældre Rej- 
ser til Østkysten og den, der nu i 1883 paabegyndtes under Ledelse 
af nuværende Kommandør Gustav Holm, at Hensigten tidligere hoved- 
sagelig havde været at naa den gamle Østerbygd, medens det nu 
var de geografiske, geologiske, etnografiske og botaniske Undersøgel- 
ser, der var Hovedformaalet. Fraset Nordenskiöld var der ikke 
mange Sagkyndige, der troede paa, at man vilde finde Nordboruiner 
af videre Betydning øst for Kap Farvel. Naar man paa den danske 
Konebaadsexpedition i 1883—85 ikke fandt nogen, var det egentlig 
kun en Bekræftelse paa, hvad man paa Forhaand havde ventet sig, 
selv om den К. J.V. Steenstrup’ske Redegørelse for Misforstaaelsens 
ældre Historie og Forklaringen paa, hvordan den kunde opstaa, 
først fremkom kort efter Gustav Holms Hjemkomst. . 

I 1883 begyndte Konebaadsexpeditionen med at udlægge Depoter 
paa Østkysten, og i Sommeren 1884 trængte den rask frem og forbi 
Angmagssalik helt op til det nordligste beboede Sted, Sermiligak paa 
65° 52' п. Br., са. 800 km fra Kap Farvel. Medens Holms Næstkom- 
manderende T. V. Garde foretog Opmaalinger paa den sydligere Del 
af Kysten, overvintrede Holm i Angmagssalik, den tættest befolkede 
Egn paa Østkysten, og indsamlede et rigt etnografisk Materiale hos 
den her boende, næsten ganske ukendte Stamme. Næste Sommer fort- 
sattes Opmaalingsarbejderne paa Hjemvejen sydpaa. Vel funderet 
og programmæssig gennemført, som denne Expedition var, naaede 
den et solidt og mangeartet Resultat, selv om den ikke kom saa 
meget længere mod Nord, end det allerede var lykkedes Graah. 

Medens Holm og Garde virkede paa Østkysten, fortsatte J. A. D. 
Jensen Opmaalingsarbejdet paa Vestkysten, i Aaret 1884 paa Stræk- 
ningen Holsteinsborg—Sukkertoppen, og i 1885 paa Strækningen Sukker- 
toppen—Godthaab. En af hans Medhjælpere, С. Ryder, ledede der- 
næst i 1886—87 en Opmaalingsrejse til det nordligste Distrikt Uper- 
nivik og kortlagde Landet op til 74° 30‘, det Punkt, hvor Vestkystens. 
af den grønlandske Kommission udførte Kortlægning slutter. 

I Aarene 1884 og 1886 fortsatte Marineministeriet de hydrografiske 
Undersøgelser og Dybdelodninger ved Grønlands Kyst, men denne 
Gang i Davis-Strede. Under Kommando af Normann i 1884 05. 


Historisk Overblik over Landets Opdagelse. 


‘(Пон Avjsny лоривиниоЯ SPUOIOUE “usssnuisey [169 Je HOIUN Joya usÆsø зривтиелю Jopun peeqouoy j 


48 AXEL ANTHON BJORNBO. 


Th. Braém i 1886 blev disse Temperatur- og Dybde-Maalinger ud- 
fort fra Krydseren „Fylla“. En særlig Rolle spillede det, at Opmaa- 
lingerne ogsaa delvis udstraktes til Fjordindlgb og Havnepladser. 
I 1889 fortsattes de hydrografiske Undersøgelser ude i Davis-Strede; 
denne Gang var „Fylla“ under Kommando af nuværende Admiral 
Wandel. Endelig i 1895 og 1896 sendtes „Ingolf“ baade til Dan- 
mark-Strede og Davis-Strede for paa Foranledning af Zoologisk 
Museum at foretage oceanografiske Undersøgelser. 

Omtrent samtidig med „Fylla“s Togter i Davis-Stræde blev der 
gjort to nye Forsøg paa at befare Indlandsisen, af de to Mænd, der 
senere ved Siden af Nordenskiöld vandt størst Ry blandt Nutidens 
Polarforskere, Robert Peary og Fridtjof Nansen. 

Den først nævnte foretog ledsaget af Assistent i den kgl. grøn- 
landske Handel Maigaard i 1886 en 23 Dages Rejse ca. 170 km ind 
over Indlandsisen paa 69° 30' п. Br. tæt nord for Jakobshavn, kun 
ganske lidt nordligere end Nordenskiölds Rute i 1883. Det var kun 
en Rekognoscerings- og Øvelsestur som Forberedelse til Pearys se- 
nere Rejser i det nordligste Grønland; men den havde den Inter- 
esse, at man brugte baade Ski og kanadiske Snesko og udnyttede 
tilfældig Medvind til at sejle hen over Snemarken. i 

Paa Fridtjof Nansens Skifærd i 1888 blev endelig Maalet naaet; 
det lykkedes at passere over Indlandsisen fra Kyst til Kyst, og de- 
finitivt at konstatere det, som knap nok nogen mere tvivlede om, at 
hele det Indre var een stor Snemark; men, hvad der var vigtigere, 
man fik paa et bestemt Sted et Profil af Indlandsisens Højdeforhold 
og fik i dette Tværsnit maalt den største Højde, som var ikke min- 
dre end næsten 2800 Meter. Naar Nansens Færd, som af de fleste 
ansaas for Galmandsværk, lykkedes saa godt, skyldtes det den simple 
Ting, at han i Modsætning til alle dem, der tidligere havde vovet 
sig ind paa Indlandsisen, begyndte paa den ukoloniserede Østkyst 
og endte ved en af de danske Kolonier (Godthaab). Derved undgik 
han at skulle samme Vej frem og tilbage; men alvorlige Vanskelig- 
heder var der forbundet med at naa det til Startning bestemte Punkt 
paa Østkysten. Efter at være gaaet i Baad for at lande, drev Nansen 
langt mod Syd og maatte med megen Besvær atter arbejde sig nord- 
paa mod Strømmen, før han naaede langt nok mod Nord. Det forud- 
bestemte Udgangspunkt Angmagssalik naaedes overhovedet ikke. 
Lige saa lidt som Peary havde Nansen Grønlændere med sig, ja 
ikke en Gang Hunde, derimod havde han fulgt Nordenskiölds Ex- 
empel og taget to Lapper med, hvad der dog denne Gang, hvor de 
4 norske Deltagere alle vare øvede Skiløbere, nærmest var til Géne. 
Det var Skierne og en enkelt Dag en bekvem Medvind til Slæde- 


Historisk Overblik over Landets Opdagelse. 49 


sejlads, der sikrede det hurtige og heldige Udfald af den ca. 450 km 
lange Slædefart. 

De følgende to Aar skete der ingen Nyopdagelser af Betydning. 
Den norske Sælfanger Ragnvald Knudsen besøgte ganske vist i 1889 
den nordlige Østkyst, men paa den allerede fra de tidligere engelske 
og tyske Expeditioner kendte Strækning mellem 73° og 75° 30'n. Br. 
Det følgende Aar foretog Søofficeren C. Bloch paa den grønlandske 
Kommissions Foranstaltning en Opmaalingsrejse omkring Ivigtut paa 
den sydlige Vestkyst. 

I 1891—92 lod den danske Regering en Expedition under Sø- 
officeren C. Ryder foretage et Forsøg paa at forbinde Scoresbys syd- 


Fridtjof Nansen og Sverdrup paa Ski over Grønland med Trækslæder. 


ligste og Gustav Holms nordligste Punkt paa Østkysten, d.v.s. kort- 
lægge den særlig vanskelige Strækning langs Danmark-Stræde lige 
overfor Island. Planen var at landsætte Expeditionen, hvis Skib før- 
tes af den nævnte Kaptajn Ragnvald Knudsen, og lade den over- 
vintre ved Indløbet til Scoresby-Sund paa 70°n.Br., for at den det 
næste Aar kunde gaa 1 Baad mod Syd til Angmagssalik. Man begik 
den Fejl .at søge Vinterkvarter for langt inde i Scoresby-Sund, og 
derved umuliggjordes Gennemførelsen af den lagte Plan. Man naaede 
under Vinteropholdet og om Foraaret at faa kortlagt Scoresby-Sund 
og dets mange Forgreninger; men da Skibet, hvis Overvintring egent- 
lig heller ikke hørte til Programmet, slap fri af Isen, var den gun- 
stigste Tid forbi, og Baadturen blev opgivet. At man var inde 
ved Angmagssalik for at rekognoscere, var egentlig kun en tom 
ХГУ. | 4 


50 AXEL ANTHON BJORNBO. 


Demonstration; thi Baadfarten burde udføres nordfra — med Strom- 
men, og det var desuden blevet altfor sent paa Aaret. 

Et langt mere vellykket og betydningsfuldt Arbejde blev i de 
samme Aar gjort i det nordvestlige Grønland. Det var Robert Peary, 
der i disse Aar foretog sin forste store Rejse, den vigtigste af alle 
de mange, han lige op til 1908 gjorde til Nordvestgronland og det 
omliggende Terræn. 

Pearys Plan var efter en Overvintring paa Gronlands Kyst ved 
Smith-Sund at gaa paa Ski eller kanadiske Snesko med Hundeslæder 
over Indlandsisen langs Grønlands Nordvestkyst, for paa denne Maade 
at naa Landets nordligste Punkt. At denne Plan ikke blev gennem- 


Peary og Astrup paa Vej over Indlandsisen paa Ski og Snesko med Hundeslæde og Sejl. 


ført, var Peary ikke Skyld i; han kunde nemlig ikke vide, at det 
egentlige Grønlands Nordspids allerede var naaet paa Lockwoods 
Slædefart fra Lady Franklin-Bay i 1882, og at hele Komplexets Nord- 
spids ikke var til at naa over Indlandsisen. Men det gjorde ikke 
noget, at Resultatet blev anderledes end ventet; thi da Peary og 
hans eneste Ledsager paa Slædefarten, Eivind Astrup, pludselig paa 
82° n. Br. blev standset ved, at Indlandsisen hørte op, vendte de 
sig mod Øst og naaede ud til en stor Fjord paa den hidtil aldrig 
betraadte Nordøstkyst. I sine Hovedtræk blev altsaa paa denne 
Rejse det grønlandske Fastlands Udstrækning mod Nord bestemt, og 
Indlandsisens Udstrækning mod Nord blev helt klarlagt. Samtidig 
blev der skabt et nyt Problem, eller rettere to nye Problemer, for 
det første Bestemmelsen af den nord for Hovedlandet liggende 


Historisk Overblik over Landets Opdagelse. 51 


Ogruppes Udstrækning, dernæst Nordgstkystens fra den Fjord (Inde- 
pedence-Bugt), Peary nu i 1892 var naaet til, ned til Kap Bismarck, 
Germania-Expeditionens nordligste Punkt. Naar disse to Opgaver 
var lost og Sydostkysten langs Danmark-Strede undersøgt, vilde det 
af Markham nævnte store Maal, Grønlands Omkredsning, være naaet. 
Mod Løsningen af disse tre Opgaver maatte altsaa Forskningen i 
første Række rettes paa denne Del af Kloden. 

Der gik dog en Række Aar efter Pearys og Astrups 2000 km 
lange og betydningsfulde Opdagerfærd over Indlandsisen, før man fik 
samlet sig om disse Hovedopgaver. 

Peary fortsatte i de følgende Aar med sine Undersøgelser i Nord- 
grønland, men hans Forsøg var famlende og ret resultatløse, fordi 
det ikke lykkedes ham at faa flyttet sit Udgangspunkt — sin Ope- 
rationsbasis — længere nordpaa. De store Opdagelser, der nogenlunde 
let kunde gøres med Smith-Sund som Udgangspunkt, var blevet 
gjort paa den forste store Tur i 1892, og derfor blev hans i sig selv 
vellykkede Færd over Indlandsisen i 1895 nærmest en Gentagelse af 
den første og ret betydningsløs. Til Gengæld blev paa denne anden 
Peary'ske Expedition en Del af Baffin-Bugts nordligste Del (Melville- 
Bugt) kortlagt af Astrup i 1894. 

Den grønlandske Kommission samlede foreløbig sine Kræfter om 
at gøre Opmaalingen af Vestkysten færdig; men samtidig blev der 
gjort Skridt, der i væsentlig Grad vilde lette Undersøgelsen af den 
endnu manglende Del af Sydøstkysten (langs Danmark-Stræde), den 
saakaldte Blosseville-Kyst, som Ragnvald Knudsen forøvrigt med sit 
Sælfangerskib i 1893 havde været tæt inde under, men uden at 
lande og kun paa et enkelt Sted. 

Der blev af Kommissionen i 1893 sendt en Opmaalingsexpedition 
under Søofficeren V. Garde til Julianehaab-Distrikt i det sydligste 
Grønland og i 1894 dels en Opmaalingsexpedition under C. Moltke, 
dels en arkæologisk under Daniel Bruun til samme Distrikt (den 
gamle Østerbygds Plads). 

Paa Gardes Rejse anvendtes Halvdelen af Juni Maaned til en 
Vandring med Trækslæder over Indlandsisens sydligste Del op til en 
Højde af 2200 Meter. Det viste sig, at Juni Maaned med den stærke 
Nattefrost var en særlig gunstig Tid til Slædeture paa Indlandsisen. 
Der blev opnaaet en Gennemsnitsfart af 24 km pr. Dag. 

I 1894 blev der anlagt en Missionsstation ved Angmagssalik, 
_som en Gang om Efteraaret bliver anløbet af et af den grønlandske 
Handels Skibe. Anlæget af denne Station, som blev udført af Gustav 
Holm, fik selvfølgelig en Betydning ogsaa for Grønlands videre Op- 
maaling, nemlig som Basis eller Endepunkt for en eventuel Expedi- 
tion til Kysten af Danmark-Stræde nord for Angmagssalik. 

4 


52 AXEL ANTHON BJØRNBO. 


I de forlobne Aar (1891—93) havde den tyske Geolog E. v. Dry- 
galski fortsat og uddybet Rinks, Steenstrups og Hammers Undersø- 
gelser af Indlandsisens Rand og dens Forandringer paa Grund af 
Isens Bevægelser. 

I 1897 sendtes der en Opmaalingsexpedition under Frode Peter- 
sen til Egnen om Godhayn. Denne Expedition naaede at faa kortlagt 
det sidste Stykke af den koloniserede Vestkyst, og man var nu naaet 
saa vidt, at man fra dansk Side for Alvor kunde tage fat paa en af 
de tre nævnte store Opgaver, medens der fra Udlandets Side af to 
fremragende Polarforskere blev gjort Forsøg paa at lose den anden. 
Da den grønlandske Kommission havde besluttet at gennemføre den 
Kystopmaaling langs Danmark-Strede, som allerede var planlagt til 
1891—92, og da den havde sikret sig de fornødne Penge fra Carlsberg- 
fondet, sorgede den forst og fremmest for at forberede Foretagendet 
saa grundigt, at man ikke risikerede, at det glippede en Gang til. 
Det fordredes derfor, at den, der blev udset til Leder af Baadfærden, 
forst skulde tilbringe et Aar ved den nyoprettede Angmagssalik-Sta- 
tion for at blive fortrolig med Forholdene paa Ostkysten. Man valgte 
Sgofficeren G. Amdrup, der derfor tilbragte Tiden fra 31. Aug. 1898 
til 3. Septbr. 1899 ved Angmagssalik med fire Ledsagere, deriblandt 
to Someend, der var bestemt til at deltage i den endelige Baadtur 
langs Danmark-Stredes Kyst. р 

Strax det forste Efteraar foretog man еп Baadfart nordpaa, dels 
for at øve sig, dels for at opmaale og undersøge Kysten et Stykke 
længere mod Nord, end G. Holm var kommet i 1884—85, endelig 
Гог paa 66° 7' п. Br. at udlægge et Depot til Brug ved Hovedrejsen. 
Det næste Foraar (1899) foretoges en ganske lignende Baadrejse mod 
Nord, men denne Gang helt op til 67° 16‘, hvor et nyt Depot udlag- 
des, medens Kysten blev undersøgt endnu nogle Minutter nordpaa, til 
67° 22' п. Br. Samtidig med at et langt Stykke hidtil ukendt Kyst 
saaledes var opdaget og kortlagt, havde man sikret den endelige 
store Baadtur ved Depotudlægninger og erhvervet sig Øvelse og Er- 
faring. 

Det folgende Aar (1900) gik Amdrup med en stor Skibsexpedition 
til den nordlige Østkyst, naaede at komme i Land ved Kap Dalton 
paa 69° 24‘ п. Br., d. v.s. sydligere end man for var naaet til Land 
nord for Danmark-Stræde. For at sikre sig Retræten byggede man 
her et Overvintringshus med Depot, inden man drog mod Syd, og 
efter saaledes at have sikret sig Overvintringsmulighed baade mod 
Nord og Syd og Depoter undervejs, begyndte man selve den store 
Baadtur sydpaa — med Strommen — med en Udrustning, der var ind- 
rettet efter Fridtjof Nansens og Amdrups egne Erfaringer. Uden 


Historisk Overblik over Landets Opdagelse. 53 


mindste Uheld gennemførtes paa 43 Dage den over 900 km lange 
Baadferd, og den vanskelige, hidtil aldrig besøgte Kyst var opmaalt. 
Skibet foretog imidlertid under Ledelse af N. Hartz grundige Under- 
sogelser af de Dele af Kysten nordpaa, der endnu ikke var blevet 
nojere udforsket af Scoresby og Ryder, nemlig fra Kap Dalton op 
til Davys-Sund paa 72° 20‘ п. Br., en Strækning, der forøvrigt saa- 
velsom Kysten nord derfor det foregaaende Aar var blevet besøgt af 
en svensk Expedition under A. G. Nathorst, der var ude for at søge 
om den forulykkede Andree-Expedition og samtidig opmaalte Franz- 
Josef-Fjord og det syd for den liggende Terræn omkring den stor- 


| 
| 
| 
ÅR 
| 


in. 


I Isgang udenfor Kap Vedel. Fra Amdrups Baadfærd. 


slaaede Kong Oskar-Fjord, som viste sig at forbinde Davys-Sund 
med Franz Josef-Fjord. 

Den Amdrup’ske Expedition blev, som man vil se, baade hvad 
den solide Planlæggelse, den korrekte Udførelse og det rige Udbytte 
angaar, monsterverdig gennemført, og var uden Tvivl et af de 
smukkeste Foretagender fra dansk Side i Grønlands nyere Opda- 
gelseshistorie. 

Samme Aar som Amdrup tog fat paa Løsningen af den ham 
stillede Opgave, sejlede Sverdrup og Peary til Nordgrønland. Hvilke 
deres Planer var, er næppe helt klart. Peary har vistnok haft selve 
Polen som Maal, men har ved Siden af ønsket at bestemme Udstræk- 
ningen af Grønlandskomplexet mod Nord. Sverdrup har vistnok 
nærmest haft det sidste som Maal, men tænkt sig samtidig at faa 
hele Grønlands endnu ukendte Nordøstkyst udforsket. Begge har 
sikkert haft den Hensigt ved Hjælp af deres Skibe at skaffe sig en 


54 AXEL ANTHON BJORNBO. 


Basis langt mod Nord, ligesom Englænderne havde haft det i 1875—76, 
og som Peary fik det paa sine sidste Rejser i 1906 og 1908. 

Hverken Peary eller Sverdrup lykkedes det at trænge frem til 
Ses, fordi Isforholdene i 1898 og 1899 var meget ugunstige. Sverdrup 
opgav da sine oprindelige Planer, sogte mod Sydvest ned i Jones- 
Sund og paatog sig det tunge, men lonnende Arbejde at bestemme 
Udstrekningen af den store Ogruppe vest for Nordgrønland. 

Peary derimod vedblev at prøve at naa frem ad de kendte Veje, 
og endelig i Aaret 1900 lykkedes det ham at naa det store Maal, 


En af Pearys grønlandske Slædehunde. 


Fastlæggelsen af den nordlige Kyst af Øerne eller Øen (Peary-Land) 
nord for Gronlands Hovedland. Han trengte frem med Etah ved 
Smith-Sund som Udgangspunkt, men med Greeleys „Fort Conger“ 
i Lady Franklin-Bay paa Grinnell-Land som Mellemstation, altsaa 
samme Vej som Lockwood i 1882. 

Efter at han havde passeret Lockwoods nordligste Punkt og det 
af denne i Nordøst sete Kap Washington, viste det sig, at Landet 
strakte sig endnu et Stykke i Ostnordgst: men den 13. Maj 1900 
naaede Peary med sin Neger Henson, en Eskimo og 16 Slædehunde 
Nordpunktet, Kap Morris K. Jesup. Peary gik, for yderligere at over- 
bevise sig om, at der ikke var Øer længere mod Nord, først et Stykke 


Historisk Overblik over Landets Opdagelse. 55 


ud over Polarhavet til 83° 50' п. Вг., og dernæst fulgte han Kysten 
flere Dagsrejser mod Sydest, forbi Kap Bridgman ned til et Sted, 
hvor han trods Taagen mente at kunne kende det samme Forbjærg, 
som han i 1895 havde set længst mod Øst paa Peary-Land fra sit 
Udsigtspunkt Kap Glacier nede paa Grønlands Hovedland; men dette 
beror vistnok paa en Fejltagelse. 

Hermed var det saa godt som bevist, at Øen eller Øerne nord 
for Grønland, der med Rette bærer Navnet Peary-Land, ikke strakte 
sig videre mod Nord end til 83° 45' п. Br., og næppe meget længere 
mod Øst end til Kap Bridgman. Af de omtalte tre store Opgaver 
var dermed de to løst. Tilbage stod blot som den sidste: Fastlæggel- 
sen af Grønlands Udstrækning mod Nordøst mellem Kap Bismarck i 
Syd, Kap Glacier og Kap Bridgman i Nord. 

Denne Opgaves Løsning skød Peary imidlertid foreløbig fra sig 
for at søge at naa Nordpolen. 

Et lille Stykke blev denne Opgave fremmet i 1905 af Hertugen 

af Orléans, der under sine hydrografiske Undersøgelser i Ishavet og- 
saa fik et Stykke af Østkysten besejlet og foreløbig kortlagt, nemlig 
fra Kap Bismarck og nordpaa til Kap Philippe paa 77° 34 n. Br. Men 
et langt aabent Rum gabede en endnu i Møde paa Kortene mellem 
dette Sted og Pearys yderste Punkter, og det har nu vist sig, at 
dette Stykke Kyst var det vanskeligste og interessanteste. 
— Det var Mylius-Erichsen, der tog Initiativet og sikrede sit Land 
Æren for at have fuldført Grønlands Omkredsning. Og der er ingen 
Tvivl om, at den Udforskning,. det lykkedes ham at gennemføre i 
Aaret 1907, var den vigtigste geografiske Undersøgelse, der overhove- 
det forelaa i Nordpolaregnene udenfor selve Polarbassinet. 

Mylius-Erichsen havde i 1902—04 ledet en Expedition til Kap 
York ved Smith-Sund, en Slæderejse langs Melville-Bugts endnu 
delvis ukendte Nordøstkyst. Paa en Maade havde han altsaa ved 
at forbinde Ryders og Astrups Kortlægninger bragt Undersøgelsen af 
Grønlands Vestkyst til en foreløbig Afslutning, og han vilde nu ud- 
nytte sine Erfaringer fra denne Færd til et lignende, men langt mere 
omfattende og vigtigt Arbejde paa den ubeboede Nordøstkyst. 

Hans Skib »Danmark" fandt i 1906 en Vinterhavn tæt ved Kap 
Bismarck, og der udlagdes strax i Efteraaret en Række Depoter mod 
Nord langs Kysten. Allerede ved disse Depotudlægninger naaede man 
betydelig længere nordpaa, end Hertugen af Orléans havde været, nem- 
lig til 78° 13‘ п. Br. 

Det næste Foraar paabegyndie man vel sent (28. Marts) den 
store Slederejse mod Nord med ikke mindre end 10 Hundeslæder i 
4 Hold, af hvilke de to dog kun var bestemt til at udlægge Depoter og 
paa Hjemvejen at opmaale hver sin Del af de paa Opvejen passe- 


56 AXEL ANTHON BJORNBO. 


rede Kyststrækninger og foranliggende Øer. Paa 80° 13‘ п. Br. ved 
Mallemuk-Fjæld vendte et Sledehold tilbage, efter at der i Forvejen 
var udlagt fire Depoter. Det neste Sledehold vendte, efter paa 80° 
43' п. Br. at have udlagt endnu et Depot, medens de to sidste 3-Mands 
Hold under Mylius-Erichsen og Kaptajn J. P. Koch fortsatte mod 
Nordgst. Det viste sig nemlig, at Kysten nord for Kap Bismarck ikke, 


Mylius-Erichsen blandt sine Hunde ombord paa „Danmark“ Dagen for den store 
Slædefart til Nordøstlandet. 


som ventet, drejede mod Nordvest, men fortsatte med en mere og 
mere østlig Retning helt op til 81° 30'n. Br. og ca. 12° у. L., og derfra 
efter en Runding gik med næsten helt vestlig Hovedretning hen til 
Pearys yderste Punkt, Kap Glacier paa 81° 40' п. Br. og ca. 33? v. L. 
Men denne østlige Del af det egentlige Grønlands Nordkyst dannede 
først en mægtig, bred Fjord (Danmark-Fjord), derpaa en mindre 
Fjord (Hagen-Fjord), begge mod Sydvest. Grønland havde altsaa en 
langt større Udstrækning mod Nordøst, end man havde anet, med 
delvis lave, foran Indlandsisen liggende Kyster. Afstanden mellem 


Historisk Overblik over Landets Opdagelse. 57 


denne brede nordøstlige Udløber (Amdrup-Land) og Spitzbergen blev 
meget ringere end ventet; Grønland voxede; den formodede Nordøst- 
kyst, som man havde tænkt sig dannede en Pendant til den lang- 
strakte Nordvestkyst, opløste sig i en fortsat Østkyst og en vidtstrakt, 
mærkelig fliget Nordkyst; den brede Havforbindelse mellem Polar- 
bassinet og det nordlige Atlanterhav snævredes betydelig ind; den 
undersøiske Barriere, som man vidste her skilte de to Oceaner, viste 
sig. mod Vest at ligge over Havet. Baade hvad de orografiske og de 
hydrografiske Forhold angaar, viste den af Danmark-Expeditionen 


Undervejs med grønlandske Hundeslæder langs Grønlands nordligste Østkyst. 
Fra Danmark-Expeditionen. 


opdagede Kyst sig altsaa at være anderledes og langt interessantere, 
end man havde ventet; men derved vanskeliggjordes Undersøgelsen, 
idet Kyststrækningen, naar Hensyn tages til de dybe Fjorde paa 
Nordsiden, blev over dobbelt saa lang, som man havde tænkt sig. 

Peary-Land, som Kochs Slædehold undersøgte og kortlagde helt 
op til Kap Bridgman paa 83° 30' п. Br., efter at Pearys østligste 
Varde var passeret den 12. Maj 1907, beredte heldigvis ikke saadanne 
Overraskelser som selve Grønland. Den nævnte Daio, da Pearys 
Varde blev naaet, var hele det grønlandske Komplex endelig om- 
kredset og Expeditionens Hovedopgave lost. 

Mylius-Erichsen holdt imidlertid bestemt paa, at den resterende 
Del af Opgaven, Bestemmelsen af Hovedlandets Kystlinie helt ind 


58 AXEL ANTHON BJORNBO. 


til Kap Glacier, skulde loses strax trods den dermed forbundne Ri- 
siko for ikke at naa Skibet inden Sommerens Tobrud. Opgaven 
blev lost, men Resultatet blev, at Grønlands Opdagelseshistorie endte 
med en Katastrofe, som burde være undgaaet. 

Kap Glacier blev naaet, og Mylius-Erichsens Ledsager, Løjtnant 
Høeg-Hagen, fik kortlagt begge Bredder af Independence-Bugt, men 
at naa Skibet lykkedes ikke; de to Danskere og deres grønlandske 
Ledsager blev nødt til at tilbringe Sommeren i den dybe Danmark- 
Fjord, som paa Udvejen havde stjaalet deres kostbare Tid. 

Midt i Oktober vovede de trods deres forkomne Tilstand en 
Vandring i Mørke over Indlandsisen, den sidste — og dristigste — 
af alle Rejser over Grønlands Bræer og Snemarker, for at skyde en 
Genvej til det nærmeste Depot paa den anden Side Nordost-Run- 
dingen. 

De kom over Isen, men i en saadan Forfatning, at det maa 
have været dem klart, at deres Skæbne var beseglet, at det ikke 
mere var Livet, det gjaldt om at redde, men at deres Kamp nu kun 
drejede sig om at faa deres Resultater bragt hjem. Ikke langt fra 
Depotet bukkede de to Evropæere under; men deres grønlandske 
Ledsager, den eskimoiske Slædekusk Jørgen Brønlund, der nu var 
alene tilbage, slæbte sig i Kulden og det aftagende Maaneskin med 
forfrosne Fødder videre, for at faa de vigtige Papirer bragt i Sikkerhed. 

Han naaede Depotet, anbragte sig selv og Papirerne i en Klippe- 
hule, hvor han vidste, Kammeraterne maatte finde ham, nedskrev 
ved afrevne Tændstikker de sidste Oplysninger om Turen over Ind- 
landsisen, Kammeraternes Død og Findestedet for deres Lig. Derpaa 
lagde han sig til Rette og ventede paa Døden. 

Da Kaptajn Koch det næste Foraar fandt hans Lig, Dagbogen og 
Høeg-Hagens Kortskizzer, var Grønlands Opdagelse fuldendt. 


Jørgen Brønlund. 


Historisk Overblik over Landets Opdagelse. 59 


Det, der præger Grønlands Opdagelseshistorie, er Landets sær- 
egne Natur, som det ikke har fælles med noget andet i Verden. 
Mod Nord strækker det sig længst af alle Lande, vi kender; mod 
Syd naar det ned til Bredder, under hvilke der andetsteds paa Jor- 
den findes tempererede, frugtbare Kulturlande, som i ingen Hen- 
seende har Polaregnenes Særpræg. Ikke desto mindre er netop den 
Del af Sydgrønland, der vender mod Evropa — de grønlandske 
Opdageres Hjemstavn — et af de mest udprægede Polarlande, be- 
dækket af een stor Isbræ, der naar næsten helt ud til Kysten; og 
Kysten selv er en af de vanskeligst tilgængelige, man kender, fordi 
det er langs den, Polarbassinets Ismasser strømmer mod Syd. Den 
ostgronlandske Isstrom, som er det første, der møder den fra Øst 
kommende Opdager, har mere end noget andet særpræget Grønlands 
Opdagelseshistorie. 

Dertil kommer dog mange andre Særegenheder; først og frem- 
mest den, at Landets Indre er en Isørken, der lige til de seneste 
Tider har dannet en absolut Hindring for at udforske det fra Land- 
siden, ja endog har bevirket, at det Indre har været et fuldstændigt 
„terra incognita“, hvad det jo i Hovedsagen er endnu den Dag i Dag. 
Dernæst er der den Mærkelighed, at det kun er den sydlige Del af 
den mod Evropa vendende Kyst, der er saa utilgængelig. .Længere 
mod Nord er der ingen absolute Hindringer for, i nogenlunde gun- 
stige Aar at naa ind til Landet; og kommer man over paa den 
Kyst, som vender bort fra Evropa, bliver Adgangen nemmere og 
nemmere, jo længere man kommer mod Nord — til flere Grader 
paa den anden Side Polarkredsen, hvor Kysten atter begynder at blive 
mindre let tilgængelig. Som den sidste Besynderlighed møder os 
det Faktum, at den Indlandsis, der dækker Landet helt ned til Syd- 
spidsen, ikke følger det helt op til Nordspidsen, idet den nordligste 
Del af Landet danner en stor isfri Ø eller flere saadanne, der ved 
et smalt Stræde er skilt fra det isklædte Hovedland. Til Gengæld 
er den mod Nord vendende Kyst saa belemret af selve Polarbassi- 
nets Ismasser, at en Besejling af Landet paa den Kant vel næppe 
nogensinde vil kunne gennemføres saaledes som paa Østsiden, hver- 
ken med Baad tæt under Land eller et Stykke ude med Skib. 

De fleste andre Lande i Verden er altsaa fra Naturens Haand 
gjort Opdageren lettere tilgængelige end Grønland, og de færreste 
volder ham saa mange Overraskelser. I Virkeligheden taaler det kun 
,Sammenligning med det sydlige Polarkontinent; men dette, der ligger 
centralt om Polen, er mere ensartet og frembyder paa langt nær ikke 
saa mange — om man saa maa sige — geografiske Selvmodsigelser 
som Grønland. 

Det er derfor ganske naturligt, at dette underlige, uberegnelige 


60 AXEL ANTHON BJORNBO. 


Land har spillet Opdagerne mange Puds. Faa Steder har de saa ofte 
og vedholdende løbet Panden forgæves mod Muren; faa Steder har 
de saa jevnlig set Forudberegninger blive krydset af den lunefulde 
Virkelighed; intet andet Lands Kyster er blevet genopdaget saa mange 
Gange som Gronlands, og faa Egne paa Jorden har, naar man ser 
bort fra selve Bassinet omkring Nordpolen, ydet den geografiske Spe- 
kulation saa righoldigt Stof til Slutninger og Gisninger og skaffet 
Fantasien saa vid en Mark at tumle sig paa. 

I ældre Tider, i de Perioder, da der ingen evrop&isk Bebyggelse 
var paa Gronland, kom Landet paa en vis Maade til at virke som 
en Provesten paa Opdagernes Evne til at rette sig efter Omstændig- 
hederne og ikke lade sig bøje af Skuffelser. De kom jo nemlig som 
Regel ferst til Ostkysten, hvor de ikke kunde komme i Land. De, 
der var i Besiddelse af den fornødne Smidighed og Udholdenhed, . 
naaede i Land paa Vestkysten, som Erik den Rode, John Davis, 
Frobisher paa sin sidste Rejse og selve Hans Egede. Andre opgav 
Landet, naar de havde naaet Sydpynten og drog videre mod Vest, 
hvad vi snarest maa antage, Gaspar Corte-Reall gjorde, og hvad Fro- 
bisher sikkert gjorde paa sine to forste Rejser. Mange var der, som 
vedblev forgæves at lobe Storm mod Isstrommen, som de danske - 
Expeditioner i det 16—18. Aarhundrede under Jacob Allday, Mogens. 
Heineson, Carsten Richardsen og C. T. Egede, og ikke saa faa var 
der, som satte Livet til under de fortvivlede Forsøg paa at fore de- 
res Vilje igennem. Disse særlige Forhold er Skyld i, at Grønlands. 
Østkyst blev opdaget paa Ny Gang efter Gang, snart af Opdagelses- 
rejsende, snart af Hvalfangere; men Opdagelsen betød lige til Scores- 
bys Tid blot, at Landet blev set fra Søen og fik et nyt Navn, ikke 
at Opdageren kom ind paa Kysten eller fik denne opmaalt. Ofte 
satte dog Opdagelser af denne Art sig Spor paa Søkortene, men Spor, 
der tidt bragte Forvirring, sjældent Klarhed. 

Og rigt Stof paa Naturmærkværdigheder har Grønland bragt 
dets evropæiske Opdagere. Læser man Kongespejlets mærkelige Be- 
skrivelse af Landet og dets Natur, faar man et klart Indtryk af, 
hvor stærkt man i Norge i Middelalderen har været betaget af Lan- 
dets Naturfænomener, baade dets Geologi, dets Klima og dets Dyre- 
verden. Og i andre norske Kilder, som vi ovenfor har citeret, sporer 
man tydelig Forbavselsen over den helt nye Slags Mennesker, man 
mødte deroppe. Ogsaa i de meget sparsomme Beretninger fra Corte- 
Realls Rejse skimter man en vis Forbløffelse over et saadant Land, 
der ikke var til at komme nær, og som syntes at bestaa af lutter 
Klipper, Sne og Is. Det Navn, Davis gav Landet (Land of Desolation), 
peger i samme Retning, og tydeligere end noget andet Sted kommer 


Historisk Overblik over Landets Opdagelse. 61 


Forbavselsen over Landet og dets underlige Beboere til Orde i Hans 
Egedes Beskrivelse af hans forste Ankomst dertil. 

Men ogsaa i nyere Tid mødte der Overraskelser, næsten hver 
Gang et nyt Stykke af Landet blev kendt. Stor var John Ross” 
Forbavselse, da han i 1818 uformodet stødte paa Kap York-Stam- 
men. Overrasket blev man baade paa Østkysten og Nordvest- 
kysten, naar man kom til de mægtige Gletschere og dybe Fjorde, 
som Humboldt-Gletscher og Franz Josef-Fjord. Løjerligt var det, at 
Indlandsisen, der altid og med Rette havde virket betagende paa Folk, 
netop da man havde indset, at den rigtig udnyttet dannede den be- 
kvemmeste Vej til det nordligste Grønland, viste sig at holde op, længe 
før selve Nordpunktet var naaet. Den sidste og mest skæbnesvangre 
Overraskelse var Nordøstkystens lunefulde Form, der kostede sin 
Opdager og to andre modige Mænd Livet. 

Og Fantasien har haft frit Spil. Den har ikke blot tumlet sig i 
Landets Indre, hvor den omskabte en Isørken til et frodigt Bjærg- 
landskab med en righoldig Fauna og Flora, og paa Østkysten, hvor 
Nicolo Zeno anbragte Klostre med herlige Haver, og hvor Nordbo- 
erne drømte om den gamle, maaske stadig blomstrende Østerbygd. 
Fremfor alt er det mod Nord, man har spekuleret og fantaseret over 
Landets Udstrækning og Sammenhæng med andre Dele af Verden. 
Her falder Sporgsmaalet om Grønlands Skikkelse sammen med de 
tre mest centrale Spørgsmaal i Polarlandenes Geografi og Polarforsk- 
ningens Historie, nemlig om der findes Land eller Vand omkring 
Polen, enten et Polarocean eller et Polarkontinent, og om der er 
Vandveje norden om Asien og Amerika, en Nordøst- og en Nordvest- 
passage. 

Allerede i den tidligere Middelalder opstod der hos Nordboerne 
en Tro paa en Landsammenhæng mellem Grønland og Evropa, og 
denne Tro holdt sig længe. Af og til blev Grønland dog hægtet fast, 
ikke til Nordevropa, men til det nordøstlige Asien, og i Aarhundre- 
der var det et brændende Spørgsmaal, om det hang sammen med 
Nordamerika eller ikke. Fra det første Øjeblik, Landet blev optaget 
paa et geografisk Kort, har ogsaa den Tanke været fremme, at det 
rimeligvis stod i Sammenhæng med et stort Polarkontinent; og Troen 
paa dette sidste levede saa længe, at General Greeley, Lederen af den 
ovenomtalte Expedition til Lady Franklin-Bay i 1881—84, endnu i 1891 
omtalte dets Tilstedeværelse som noget, vi kendte ,næsten lige saa 
sikkert, som om vi havde set det". 

I ældre Tider nøjedes man ikke med paa Landkortene at ind- 
tegne de Lande og Kyster, man kendte, men føjede til, hvordan man 
tænkte sig den Del af Jorden, der endnu ikke var opdaget. Medens 
Opdagelseshistorien kun viser os, hvor langt man til hvert givet 


62 AXEL ANTHON BJØRNBO. 


Tidspunkt var naaet frem, lerer vi af Kartografihistorien, hvorledes 
den menneskelige Tanke arbejdede videre med det endnu ukendte; 
men den lærer os desværre ogsaa, hvor vanskeligt, ja umuligt, det 
har været at holde fast ved den Viden, der var erhvervet, og hvor 
let fantastisk Hjærnespind vinder Sejr over nøgtern Kundskab. 

Grønland, der blev fundet og tabt, opdaget og genopdaget, giver 
et ualmindelig skarpt Billede af denne Kamp mellem Viden og Fan- 
tasi, som for dette Lands Vedkommende først afsluttedes i 1908. At 
udrede de enkelte Led i denne Kamp og klarlægge Aarsagerne til 
dens Forløb er vor Opgave. Løse den helt kan vi ikke; men netop 
for Grønlands Vedkommende er man naaet saa vidt, at der kan 
foretages et saadant Tilbageblik, uden at man skal trække altfor store 
Vexler paa Fremtiden. Vi kender Landets Kystlinier i alle Hoved- 
træk og ved, at Troen paa bart Land indenfor Indlandsisen hører 
hjemme i samme Fantasiverden som Troen paa det aabne Polarhay. | 
Vi kender altsaa i alt væsentligt den Virkelighed, hvormed Fortidens 
vexlende Billeder af Landet skal sammenholdes. Ved Eggers’, Steen- 
strups og Finnur Jönssons kritisk-historiske Arbejder, er det slaaet 
fast, hvor de gamle Nordbokolonier laa. Fridtjof Nansens Under- 
sogelser har kastet Lys over Beliggenheden af Nordboernes Fangst- 
pladser, medens Rinks, Thalbitzers, Steensbys og Solbergs har 
givet os et Begreb om Omraadet for Eskimoernes Opholdssteder i 
Grønland og deres Vandringer. Endelig er det ved Fundet af Clau- 
dius Clavus’ Kort og de tilhørende Beskrivelser og Gustav Storms 
skarpsindige Undersøgelser lykkedes at faa Rede i det Væv, som 
Nicolo Zenos sammenflikkede Kort og opdigtede Beretning havde 
filtret os ind i, og som hyllede hele den ældste Kartografihistorie i 
Taage. 

Vi kan nu i de vesentligste Hovedtrek klarlegge Udviklingen 
af Grønlands Kortlægning og Begreberne om dets Beliggenhed fra 
den Tid, da det i det 11. Aarhundrede for første Gang dukker op i den 
geografiske Literatur, og fra dets forste Fremkomst paa et Kort 
(ca. 1424) til det Ojeblik, Danmark-Expeditionen i 1908 hjembragte 
Hoeg-Hagens Kortskizzer af Nordøstlandet. 


Foruden det, at Gronlands Opdagelse er naaet til en Afslutning, 
er der ganske særlige Grunde, der opfordrer til en kritisk Under- 
søgelse af dets kartografiske Historie. Denne har nemlig grebet stærkt 
ind i den matematiske Geografis og Verdensopfattelsernes Udvikling 
gennem Tiderne. 

Det var saaledes den sikre Viden om Grønlands Beliggenhed, 
der tvang Middelalderens norske og islandske Lærde til at omforme 


Historisk Overblik over Landets Opdagelse. 63 


Datidens gængse, primitive Verdensbillede, hvad der var det -forste 
Skridt til dettes Sprængning. Det var Clavus’ Kendskab til Grønland 
og Vejen dertil, som satte ham i Stand til paa videnskabeligt Grund- 
lag at tegne de Kort og udtale de Ord, der faktisk spraengte hele 
Oldtidens og Middelalderens Teorier om Jordens Beboelighed og 
Fordelingen af Hav og Land paa dens Overflade. Det var Nord- 
boernes Teorier og Fremstillinger af Grønlands Fastlandsforbindelse 
med Evropa og Asien, der dannede Grundlaget for Diskussioner og 
Planer om en nordlig, nordvestlig eller nordøstlig Sovej til Kina 
og Indien. Det var Zenos Omformning af Clavus’ Grenlandsfrem- 
stilling, der var Martin Frobishers Ledetraad, da han genoptog Cabots 
Plan om en Nordvestpassage og genfandt Grønland. Endelig var det 
Mercators Fremstilling af Landet som en Ø, der aabnede Vejen for 
Hollændernes og Englændernes Forsøg paa at finde en Polarpassage 
til Ostasien. Lige til de sidste Aartier har Teorierne om Grønlands 
Udstrækning mod Nord spillet en Hovedrolle i Diskussionen om 
Vejene til Nordpolen og om Fordelingen af Land og Hav længst 
mod Nord. Spgrgsmaalet om Landets Udstrækning, Indlandets Hojde- 
forhold og mulige Snefrihed har haft en saa afgørende Betydning for 
en Række Undersøgelser vedrørende Jordens, og særlig Polaregnenes, 
Fysik, at Grønlands Opmaaling har været et Hovedpunkt paa den 
moderne Polarforsknings Program. 

Havde man strax vidst ordentlig Besked om Grønlands Form, 
kunde Kortene over det ikke have spillet en saa indgribende Rolle. 
Men det var den vilkaarlige Maade, paa hvilken man ad Fantasiens 
eller de falske Slutningers Vej supplerede eller ændrede det lidt, 
man virkelig vidste, der gjorde Kortene — eller, om man vil, Fan- 
tasibillederne — saa skæbnesvangre. De haardnakkede Idéer om 
Frobisher-Stræde midt gennem Grønland og om Østerbygdens Plads 
paa dets Østkyst, der blev afgørende for hele den danske Polarforsk- 
ning i ældre Tid, skyldes saaledes kun et Par dristige Korttegneres 
Misforstaaelser eller altfor dristige Fantasi. Sammen med Clavus’ 
opdigtede Grønlands-Navne har disse to Vildfarelser spredt Usikker- 
hed og Mystik over Grønlandskorterne og gjort deres Historie til et 
lige saa morsomt som lærerigt videnskabeligt Fallitbo, der nu ende- 
lig kan gøres op. 


i + 
М р 
УП M | =) 
А naka © 
i Eu À lå >. 7 ja 


и Bi AS 
LENA EEE REN 
‘ie 4: у Ti + у ay, 
url % м ИОВ 
Иа ] 


| Piet к ix RL 


А мл » 
FN | 
ее. 
сотый 


À 


que 
= 
Pies 
oe 
A 
w 
N wy 
Der, 
24 110 О 
NA A |. 


II. 


GRØNLANDS KARTOGRAFI 


I 
PERIODEN 1000—1576 


AF 


AXEL ANTHON BJØRNBO 


1910 


ХГУ. 


NE der i Indledningen er givet et Overblik over Grønlands Op- 
dagelseshistorie, er det, fordi den danner en naturlig Baggrund 
for Kortlægningerne og viser de Betingelser, under hvilke Kortteg- 
nerne har arbejdet, de Chancer, de har haft for at naa en Tilnær- 
melse til Virkeligheden. 

Af denne Opdagelseshistorie ser man, at der i Tiden fra Begyn- 
delsen af det 11. til Midten af det 13. Aarhundrede var gunstige Vil- 
kaar for et Kortlægningsarbejde. Men derpaa fulgte en Nedgangs- 
periode, i hvilken Adgangen til Landet var spærret af et kongeligt 
Handelsmonopol, som førte til, at der kun sjældent var Forbindelse 
med det, og at Kolonierne forfaldt. Fra Begyndelsen af det 15. Aar- 
hundrede og lige op til Frobishers Tid stillede Forholdene sig endnu 
mindre gunstige, idet Kolonierne mere og mere opløstes, og der in- 
gen fast Forbindelse var med Omverdenen. 

Paa Forhaand skulde man derfor vente et rigeligt og første 
Haands Materiale af Kort fra Tiden før Aar 1300, derimod udeluk- 
kende Epigonarbejder fra den følgende Tid. 

Saaledes forholder det sig dog, som bekendt, ikke. Nordboerne 
havde nemlig ingen selvstændig Kartografi, besad maaske knap Eski- 
moernes mærkelige Evne til grafisk at gengive de Kyster, de passe- 
rede paa deres Vej. Det |Kendskab til Korttegning i dennes mest 
primitive Form, som enkelte lærde Islændere og danske Gejstlige 
sad inde med, var tillært sydfra, og de Kort, de tegnede, er kun at 
betragte søm Udløbere af Middelalderens latinske Kartografi. Paa de 
to af disse Kort, som indeholder Landsnavne, et islandsk fra det 13.' 
og et skaansk fra det 12. Aarhundrede”, finder man ikke Grønlands 


1 Verdenskortet i Gl. kgl. Saml. 1812, fol. 5Y—6" (Kgl. Bibl. København), publiceret 
_i Rafn, Antiquités Russes, PI. II. 

? Verdenskortet i Colbaz-Annalerne (Cod. Berol. lat. theol. 2°. 149, fol. 27"), publi- 
ceret i Bjørnbo, Adam af Bremens Nordensopfattelse. Aarb. f. nord. Oldk. 1909, 
S. 189. 


5" 


68 AxEL ANTHON BJORNBO. 


Navn, og, da Kortene er saakaldte T-Kort! uden Konfiguration, selv- 
folgelig heller ikke nogen Gengivelse af selve Landet. 

Sporgsmaalet er da: Var {der nogen Mulighed for, at Grønland 
kunde komme frem paa det sydlige Udlands middelalderlige Kort? 
For at kunne svare herpaa, maa vi vide, hvorfra vedkommende 
Korttegnere hentede deres Viden. Her møder os nu den for de 
fleste Nutidslesere noget forbløffende Kendsgærning, at den ældre 
Middelalders Kort saa godt som udelukkende blev lavet efter den 
skrevne Literatur, medens Iagttagelse af Virkeligheden næsten ingen 
Rolle spillede. Kortene med deres Navne, billedlige Fremstillinger 
og lange fortællende Legender var en Art fri Fantasi over den fore- 
liggende klassiske og middelalderlige Literatur, dens Dogmer og Sy- 
stemer, Overtro og Fabler. 

Enhver, der kender lidt til Middelalderens Literatur og dens 
Forhold til Virkeligheden, vil vide, at et geografisk Kort, der bliver 
til paa dette Grundlag, bortset maaske fra Middelhavslandene, maa 
blive et Fantasiprodukt, afhængigt af Datidens forkerte og barnlige 
Forestillinger og af Korttegnerens ofte vilkaarlige Tolkning af de 
benyttede Værker. For at vinde Forstaaelsen af den Tids Kort, maa 
man derfor begynde med helt at lægge den moderne geografiske 
Maalestok paa Hylden og holde Begrebet Iagttagelse, der for vore 
Hjerner er saa uløselig knyttet til al Korttegning, helt- ude af Be- 
tragtning. Vi Nutidsmennesker har svært ved at leve os ind i hine 
Tiders Tankegang og snævre Forestillingskreds, og vi har en tydelig 
Tilbøjelighed til med en Blanding af Ubehag og overlegen Ringeagt 
at skyde den ældre Middelalders Verdenskort fra os; men dette er 
forkert; thi de løjerlige, gamle Hjulkort danner et Led i Udviklin- 
gen eller Grundvolden for denne og svarer til en Verdensopfattelse, 
som spillede en Rolle langt ind i den nyere Tid. | 

Der ег Fænomener i det 15. og 16. Aarhundredes Kartografi, 
lojerlige Spring og Tilbageslag i Udviklingen, som kun forstaas, naar 
man har gjort sig fortrolig med den ældre Tids Ideer og Verdens- 
billeder, og, som vi skal se, er Grønland det Land, hvis Fremstilling 
længst og stærkest har været paavirket af Fortidens Vrangforestillin- 
ger. Da det, der her tilsigtes, er en Udviklingshistorie, og ikke en 
kronologisk Opramsning, begynder vor Undersøgelse med det Værk, 
hvor Grønland første Gang bliver Genstand for Beskrivelse i den la- 
tinske Literatur; thi dette Værk danner den første Mulighed for 
Landets Optagelse paa Kortene. 


1 Navnet T-Kort skyldes T-Formen af de to Delingslinier, hvorved den cirkulære 
Fastlandskreds deles i en Halvcirkel (Asien) og to Kvartcirkler (Evropa og Afrika): 
sl. Fig. 3—5. 


Adam af Bremen og Hjulkortene. 69 


I. 
ADAM AF BREMEN OG HJULKORTENE. 


Den lærde Domskoleforstander i Bremen skrev sin berømte 
Nordensbeskrivelse ca. 1075,1 og hans vigtigste Hjemmelsmand var 
den danske Konge Svend Estridsen; Adam af Bremen selv kan i det 
højeste have besøgt Skaane og Dele af det nuværende Danmark, 
men sikkert ikke det nordlige Skandinavien eller Landene paa den 
anden Side Nordhavet. Hans Beskrivelse af Grønland beror altsaa 
paa anden eller tredje Haands Meddelelser, hvad der forøvrigt frem- 
gaar af Beskrivelsens Ordlyd.? 

At naa til en sikker Forstaaelse af Adam af Bremens Ord om 
Grønland og de nordlige Lande overhovedet er ikke muligt, uden 
at man tager det nøjeste Hensyn til hele den ældre Literatur, som 
han var afhængig af, og den Verdensopfattelse, som beherskede hans 
Tankegang; men da dette kræver ret vidtgaaende Undersøgelser, 
har vi i Aarbøger for nordisk Oldkyndighed taget hele Adam af 
Bremens Nordensbeskrivelse for til en kritisk Behandling, hvis Re- 
sultater, saavidt de vedrører Grønland, vi her kan holde os til.’ 

Det viser sig da, at Adam af Bremen tænker sig det faste Land 
fremstillet som en Kreds (orbis), overalt omgivet af det ,uendelige“ 
Ocean. Af denne Kreds udgør Evropa den nordvestlige Fjerdedel, 
og det støder sammen med Asien ved Kredsens nordligste Punkt. 
Det nordlige Norge og Finmarken (Skridfinnernes Land) danner 
med sin Ryg det nordligste Stykke af Evropas cirkeldannede Kyst 
og støder ved sit nordligste Punkt sammen med Asien. Her ligger 
de Riphæiske Bjærge, et Navn, som skriver sig fra Oldtidens lærde 
Grækere. Sverige omgives mod Nord og Nordvest af Norge som af 
en Cirkelring, men støder ligesom dette mod Øst op til Riphæer- 
bjærgene. Fig. 1, der er konstrueret efter Adams Text, viser hele 
denne Fremstilling af det nordligste Evropa. 

Vi skal nu se, hvorledes Grønlands Beliggenhed forklares. Det 
hedder: 

„Mod Nord flyder det nævnte Ocean [d. v. s. det vestlige] forbi Orkn- 
øerne, dernæst omgiver det Jordens Kreds (eller: Fastlandscirklen — orbis 


terrae) i uendelig Udstrækning, idet det har Hybernien, Skoternes Fædreland, 
som nu'hedder Irland, til venstre, til højre derimod Norges Fjælde, og endnu 


1 ADAMI Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum ex rec. Lappenbergii. In 
usum scholarum ex monumentis Germaniae historicis recusa. Hannov. 1876. 
De danske Oversættelser: Adam af Bremen om Menigheden i Norden oversat af 
P. W. CHRISTENSEN, Kbhvn. 1862, og Grønlands hist. Mindesm. III, 394—425, 
maa benyttes med Varsomhed. 

2 ADAM III cap. 53; sl. LONBORG, Adam af Bremen, Uppsala 1897, S. 43—45. 

3 BJØRNBO, Adam af Bremens Nordensopfattelse. Aarb. f. nord. Oldk. 1909, S. 120— 244. 


70 ÅXEL ANTHON BJORNBO. 


længere borte (ulterius) Øerne Island og Grønland; der danner det Hav, som 
kaldes det morke, Gr&nsen“. (Bog. IV, Kap. 10). | 

„Bag Norge, som er Nordens yderste Land, finder Du ingen Menneske- 
boliger, men kun det frygtelig udseende og uendelige Ocean, som omslynger 


WIN70/220 


T SI 


VITONV 
Ne 

Tem 
VINHIBAH 


SY 
SAN 


SIdly1931) 


N 


VINCIS 0435 


VISSAYON 
nu 


A 


‘TAIN BAIT т SOJEJUIO Suey 94819] puejuør) IOAU 
141331496 


‘лаз Jop ‘OSJOANMSOSUOPION suowolg Je итеруйлээ U919}}ej10.J уе зэлэпзиох лоу 


(INVTLSIY 


WNHVNIWIJ Vou 


IJHdIY 


SITVNOIYLNHLIIS ET 


WND/LIVEG 
SILNOW 


5140151431915 
SIXV |SNWILIN 


об вл обьстко 


SWHIIHD $220, 


61401515 


WNd019A9 
VINSNI 
/ 


oz 


>25 
= 
MN 
== 


V 


hele Verden. Det har ligeoverfor Norge mange ikke uberømte Øer... Af disse 
er de første Orknøerne ... Øen Thyle, som nu kaldes Island... Men der er 
flere andre Øer i Oceanet, af hvilke Grønland (Gronland) ikke er den mindste, 
som ligger dybere ud i Oceanet ligeoverfor (contra) Sveriges Bjærge eller de 
Riphæiske Fjældrygge. Til denne Ø, siges det, at man kan sejle fra Nord- 
mannernes (9: Norges) Kyst i 5 eller 7 Dage, ligesom til Island ...en tredje 


Adam af Bremen og Hjulkortene. 71 


Ø er Helgeland nærmere ved Norge... Desuden omtalte han en Ø til, der 
var fundet af mange i det Ocean, og som hedder Vinland“. (Bog IV, Kap. 35—38). 


Om nogle adelige Friseres Søtog til det yderste Nord hedder 
det dernæst: 


»Idet de lagde Danmark bag sig paa den ene Side, Britannien paa den 
anden, kom de til Orknøerne. Efter at have ladet dem bag sig til venstre 
naaede de, idet de havde Norge til højre, efter en lang Overfart det isdækkede 
Island. Idet de fra det Sted plojede Havet mod Nordens yderste Axe (axis)!, 
blev de, efter at have set alle de ovenomtalte Øer bag sig, pludselig inde- 
sluttede af det frosne Havs mørke Taage“. (Bog IV, Kap. 40). 


Naar Grønland skal anbringes efter disse Beskrivelser, maa det 
lægges nord eller nordvest for Norge og øst eller nordøst for Island, saa- 
ledes, at der er lige langt fra Norges krummede Nordkyst til Island 
og Grønland, og saa at Grønland kommer til at ligge paa Vejen fra 
Island op mod Nordpolen — eller det yderste Nord! — lige ud for 
Sverige og Riphæerbjærgene. Man kan vende og dreje, og tolke Adams 
Ord, saa meget man vil; Resultatet bliver enten, at der ingen Me- 
ning og Sammenhæng er i dem, eller ogsaa, at han tænker sig Is- 
land omtrent paa Spitzbergens Plads, Grønland der, hvor Franz 
Josef-Land ligger, og Vinland (Amerika) endnu længere mod Nord- 
øst, saaledes som Fig. 1 viser. 

Hvordan er nu Adam af Bremen kommen til denne mærkelig 
forkerte Opfattelse? Hvorfor bliver hos ham den Række nye Lande, 
som Nordmændene havde fundet ved at sejle mod Vest og Sydvest, 
drejet en halv Omgang Tant, saa at Retningen for Opdagelsen bliver 
Nordøst og Nord? 

Har Svend Estridsen givet ham gal Besked? Dette er ikke rime- 
ligt. Som vi snart skal se, havde Nordboerne paa Island og i Norge 
ganske korrekte Begreber om Islands og Grønlands Beliggenhed i 
Forhold til Norge og Irland, og hvorfor skulde den ellers velunder- 
rettede danske Konge, som selv fortæller, at han har ligget i Krig i 
12 Aar i Skandinavien, vide saa meget mindre god Besked. 

Hvad kunde bringe Adam af Bremen til at gengive de Oplys- 
ninger, han fik fra Nordboerne, galt?. Der er en Mulighed for, 
at vort og Adam af Bremens Nord har svaret til Nordøst hos 
Nordboerne; men en deraf opstaaet Misforstaaelse vilde netop virke 
i den modsatte Retning og bringe Adam til at lægge Island, Gron- 
land og Vinland for meget i Sydvest og Syd. Saa det forklarer ikke 
Sagen. 

Hvis Svend Estridsen altsaa ikke har været meget daarligere un- 
derrettet, end vi har Lov til at antage, maa der være en anden og 
meget ur Grund til Adams forkerte Opfattelse. En saadan er 


- Det er tvivlsomt, om „ultimus axis septentrionis“ skal forstaas som Jordens 
nordligste Punkt eller dens nordligste Egn; sl. Aarb. f. n. Oldk. 1909, S. 173. 


72 AXEL ANTHON BJØRNBO. 


[4 


der ogsaa, og det endda den aller naturligste: Adam af Bremens 
Verdensopfattelse var saadan, at han ikke kunde tænke sig de ny- 
opdagede Lande anbragt der, hvor de i Virkeligheden laa. 

Ved Studiet af Beda havde han lært, at Jorden var en Kugle, 
og den Maade, hvorpaa han citerer og forklarer det vedkommende 
Sted hos Beda, viser, at han har forstaaet det rigtigt!. Men — en 
Række af de latinske Forfattere, som han kan have benyttet eller 
paavislig har benyttet, deriblandt Beda selv, tænker sig Fastlandet 
som en cirkuler Kreds omgivet af en Ring af Oceanet, og det ger 
de, selv om de teoretisk hylder Leren om Jordens Kugleform. De 
Verdenskort, som Adam af Bremen kan have set, svarer til denne 
Opfattelse, om end enkelte af dem ikke gengiver Fastlandskredsen 
som en Cirkel, men som en Ellipse eller et Rektangel med afrundede 
Hjørner”. Hen i Middelalderen skematiserede man denne. antike 
Lære om Jordkredsen (orbis terrarum) endnu mere, tænkte sig Je- 
rusalem i Centrum, Paradis øverst mod Ost, som man ligesom Adam 
af Bremen tenkte sig opad. Asien indtog den ostlige Halvcirkel, 
Evropa og Afrika optog hver sin Halvdel af den vestlige Halvcirkel, 
skilt fra hinanden ved Middelhavet. Derved fremkom de saakaldte 
T-Kort, som Fig 3—5 er Exempler paa (sl. S. 68, Note 1). 

De fleste af de Forfattere, der beskriver Jorden i Overensstem- 
melse med denne primitive og virkelighedsfjærne Fremstillingsmaade, 


1 KoHLMANN, Adam von Bremen. Leipziger historische Studien X, 5. 48—47. — 
Aarb. f. nord. Oldk. 1909, S. 177 ff. 

? Naar LONBORG (Adam af Bremen, 5. 10) siger, at Hrabanus Maurus (9. Aarh.), 
fra hvem de tyske Klosterskoler hentede sine første Impulser, antog, at Kontinentet 
er firkantet, er dette vist ikke rigtigt. I hans ca. 844 forfattede „De universo“ XII, 
cap. 2, siger han udtrykkelig: „Orbis a rotunditate circuli dictus, quia sicut 
rota (9: Hjul) est... undique enim circumfluens Oceanus ejus in eircuitu am- 
bit fines“ og „Formam terrae ideo Scriptura orbem vocat, eo quod respicientibus 
extremitatem ejus circulus semper apparet, quem circulum Graeci horizonta 
vocant.“ Han forklarer altsaa Jordens Fremstilling som en Cirkel ved, at den 
for den ydre lagttagelse former sig som den cirkulære Horizont. Men saa skal 
han forklare, at det dog er rigtigt, naar Bibelen siger, at Jorden danner 4 Hjer- 
ner (Verdenshjernerne), og saa kommer Dialektikeren og hans specielle matema- 
tiske Viden frem i ham, og han bortforklarer Modsigelsen ved at henvise til 
Euklids Elementer IV, 6: „at indskrive et Kvadrat i en Cirkel“. Stedet er ty- 
pisk for Tidens geografisk-matematiske Ideer, iser hos en Forfatter, der lige 
saa lidt som sin Forgænger Beda synes at nære Tvivl om Jordens Kugleform. 
Det har desuden den overordentlige Interesse at være det ældste Euklidcitat i 
Vestens middelalderlige Literatur, -hvilket viser, at tyske Klosterskoler i det 9. 
Aarhundrede sad inde med en matematisk Viden, som de engelske og franske 
manglede, noget, man hidtil ikke har anet. — At man i de tyske Klostre før 
Adam af Bremens Tid tegnede Hjulkort og konstruerede Himmelglober, er og- 
saa paavist; sl. S. GUNTHER, Geschichte d. math. Unterrichts im deutschen Mittel- 
alter, Berl. 1887, S. 74—77 og GABR. MEIER, Geschichte der Schule von St. Gallen 
im Mittelalter. Jahrb. für schweizerische Geschichte 10, Zür. 1885, S. 114. 


Adam af Bremen og Hjulkortene. 73 


holder samtidig paa Kugleformen, men de mangler den matematiske 
Forstaaelse af denne Læres Konsekvenser og har intet Begreb om, 
hvorledes Kuglefladen kan fremstilles paa en Plan’. 

Oldtidens lærde, græske Geografer havde denne matematiske 
Forstaaelse og kendte særdeles vel Læren om Kortprojektion; men 
deres Kendskab til Jorden var saa begrænset, at ogsaa de nærmest tænkte 
sig den beboede Del af Verden formet som en Oval med en Del Bug- 
ter i og nogle Øer udenom, og de mente, at det kun var en forholds- 
vis ringe Del af Jordkuglen, der optoges af dette beboelige Kontinent 
(otxovusvn)”. Afstanden fra den videnskabelige græske Geografis Ver- 
densfremstilling til de primitive middelalderlige Hjulkort var derfor 
meget lang, naar Talen var om Teorien, men i Praxis var Forskellen 
ikke saa iøjnefaldende. 

En boglerd Kirkens Mand, som mangler en specifik matematisk 
Uddannelse, og hvis hele Tro og boglig tillærte Verdensopfattelse 
svarer til Hjulkortenes, hvad maa han nu gøre, naar han faar at 
vide om nye Lande, som er opdaget fjærnt ude i Oceanet, tæt ved 
Ishavet eller 1 selve dette? — Han har kun to Udveje: Enten maa 
han opgive hele det Grundlag, hans Lærdom og Tro hviler paa, 
eller han maa tvinge de nye Meddelelser ind under sit System. 

Det er det sidste, Adam af Bremen har gjort. Og vi kan gærne 
være saa retfærdige at tilføje, at det var det, han maatte gøre. De 
noget taagede anden Haands Meddelelser, han Ihavde faaet fra ulærde 
Mænd, kunde ikke berettige ham til at slaa en Streg over hele sin 
egen Tids og Fortidens Lærdom. Desuden var de nævnte Sejldistan- 
cer fra Norge til Island og Grønland saa korte”, og Skildringen af 
disse Landes Naturforhold saaledes, at det maatte falde ham ganske 
naturligt at anbringe dem nord for Fastlandscirklen, der oppe, hvor 
i Følge de bedste Autoriteter det taagede, frosne Hav laa. Hvor skulde 
han ellers gøre af dem? Vest eller Sydvest for Irland? Det vilde 
ikke passe méd hans Begreber om Sejladshastighed at faa dem saa 


1 Af BEDas Skrifter fremgaar det tydelig, hvor svært blot det at udtrykke Begre- 
grebet Kugle er faldet ham. Gang paa Gang vender han tilbage til dette Begreb 
og bruger hver Gang en ny halsbrækkende og mislykket Definition, til han en- 
delig hugger Knuden over og siger, at Jorden er rund allevegne, men som en 
Bold, ikke som et Skjold. 51. Reallexikon der jgermanischen Altertumskunde, 
hrsg. von J. Hoops, Artikel „Geometrie“. 

SI. Konr. MILLER, Mappaemundi. Die ältesten Weltkarten, Heft 6. 

Nordboernes Sejldistancer over Atlanterhavet regnede med god Medber og Et- 
maal (paa 24 Timer) og maa sikkert betragtes som Maximalhastigheder. I de 
sydligere Lande gav man sig som Regel kun af med Kystsejlads og sejlede som 
oftest kun om Dagen og sikkert langsommere og forsigtigere end Normannerne. 
Se Fr. Lupwic, Untersuchungen über die Reise- und Marschgeschwindigkeit im 
XII. und XIII. Jahrh., Berl. 1897, og Aarb. f. nord. Oldk. 1909, S. 133 ff. 


no 


Le] 


74 AXEL ANTHON BJORNBO. ~ 


langt vek fra Norge; og hvor skulde han vide noget om, at Ishavet 
længere vestpaa strakte sig meget videre mod Syd end ved Evropas 
Kyster? Ret beset standsede vel hans Tanke overhovedet, naar den 
var naaet Vest for Irland, og endte her i det absolut øde og tomme 
Hav — eller maaske i det Afgrundssvelg, hvorfra Flod og Ebbe 


+ 


ES 


“à 
| 
u 


4 у” 7) 
©. 


Drums 


Fig. 2. Genfer Sallust-Kort. Verdenskort i Sallusthaandskrift fra ca. 1450. Syd er opad. Gron- 
land og Vinland er maaske gengivet i de to navnløse Øer mod Nordvest 
(længst forneden tilhejre). 


sagdes at stamme, om dette Svælg end hos Adam af Bremen synes 
særlig at høre til Ishavets — det nordlige Oceans — Rædsler!. 

Kun Beskrivelsen af Vinland maatte være en Anstødssten og 
har været en Anstødssten for Adam af Bremen. Efter at han har 
fortalt, at her findes vildtvoxende Vin og selvsaaet Korn, tilføjer han 


! LONBORG, Adam af Bremen, 5. 173--74, og Aarb. f. п. Oldk. 1909, S. 239. 


. 
, 
i 
f 
x 
i 
= 
ï 
р 
x 
| 
A kun 
mu С Ey 
i 
Г « 
et + 
у 


TAVLE I 


MEDD. ом GRØNL. XLVIII. Nr. 2. [AXEL ANTHON Взовмво] 
; 


SLI SSSI WG EEE: ; 
| WKN, sr 4 77 fe À gå 
Wy 7, 24 få и HE; Å erect, Cr abaa å 


и 
О ИА i 
Å Aflardın АЕ № | 
nl ON 
| Melon \ i H f 


ie | € Я 
М : WW N we ie. 
MA = Ш 


WAY 
11 


un, 


SSS 


Fig. 3. Verdenskort i Lübeckerhaandskrift tilhørende Prof., Hofrat Fr. В. у. Wieser er... 
Island, Norge og Gronland ses som Øer længst mod Nord en | 


Adam af Bremen og Hjulkortene. 75 


da ogsaa hojtidelig, at dette har han faaet at vide „ikke ved et fabel- 
agtigt Rygte, men ved paalidelig Meddelelse fra Danske". Det er 
tydeligt nok, at han har vegret sig ved at tro paa, at det næste 
Land i Rækken, hvorom der fortælles, efter Island og Grønland, og 
som efter den eneste Retning, hans Tanke kan gaa i, maa ligge 
endnu længere oppe mod Polen og Ishavets Mørke og Rædsler end 
de to andre, at det virkelig skulde have en ganske sydlandsk Ka- 
rakter. Saa har man forsikret ham om Rigtigheden deraf, paabe- 
raabt sig paalidelige Hjemmelsmænd, og den forbavsede Lærde har 
da pligtskyldig taget den utrolige Beretning op i sit Værk!. 

Den første Gang Meddelelserne om den nye Verdens Lande 
støder paa den romerske Oldtids og den kristne Middelalders snævre 
og dogmatiske Verdensbillede, tvinges de altsaa ind under dette og 
forvanskes komplet. 

Adam af Bremens Værk er blevet benyttet af adskillige Hjul- 
korttegnere, og hans Beretning om Vinland er blevet slaaet sammen 
med andres Beretninger om Finland, saa at Finland og Vinland 
løber i et paa Kortene og fremstilles som en Ø nordøst for Norge; 
men Grønland forekommer ikke paa noget af disse Kort, ialtfald 
ikke med Navn”. Men man maa være forberedt paa, at der en Dag 
kan dukke et middelalderligt Hjulkort op, hvor Adam af Bremen 
er benyttet og hvor hans „Gronland“ findes som © i Ishavet nord 
for det nordligste Evropa. 

I Slutningen af det 14. og Begyndelsen af det 15. Aarhundrede 
støder man derimod paa Hjulkort, som vel ikke er tegnet direkte 
efter Adam af Bremen, men paavirket af italienske Kompaskort, 
hvis Nordensfremstilling rimeligvis er præget af den Opfattelse, 
man fik ved Læsning af Adam af Bremen”, og fra den Tid kan man 
støde paa Kort som Fig. 2 (kendt under Navnet Genfer Sallust-Kortet), 
der er forholdsvis moderne i deres Fremstilling af Middelhavslandene 
og Vestevropa, men hvor Billedet af Nordevropa svarer til Adam af 
Bremens Skildring (sl. Fig. 1 med Fig. 2), og som endnu helt og 
holdent er i Overensstemmelse med den middelalderlige Verdens- 
opfattelse. 

Paa det her afbildede Kort ser man nordvest for Fastlandscirklen 
ligeoverfor de riphæiske og ‘Sveriges Bjærge og nordøst for Norges 
fjældklædte Ryg to navnløse Øer i Havet. Om det er Grønland og 
Vinland, som er kommet med her, men har mistet deres Navne, 
fordi Kortet maaske er en mindre Kopi efter et større Verdenskort, 


1 С. Srorm, Vinlandsreiserne. Aarb. f. п. ОАК. 1887, 5. 299 ff. 
2 Aarb. f. n. Oldk. 1909, S. 201—7. 
3 Aarb. f. n. Oldk. 1909, S. 207—20. 


76 AXEL ANTHON BJORNBO. 


lader sig ikke afgøre"; men det er netop her, de efter Skildringen hos. 
Adam af Bremen skulde ligge. 

At det ikke er lutter Tankeexperimenter, hvad der her er sagt 
om det gamle snævre Verdensbillede, der tvinger Middelalderens 
Verdenskorttegnere og Forfattere til at anbringe Grønland nord for 
Evropa som et Nummer i en Ørække i Oceanringen udenom Fast- 
landskredsen, kan der føres positive Beviser for — i Form af 
Kort, tegnet i Nordtyskland eller Danmark af Folk, der ikke har 
arbejdet under Paavirkning af Adam af Bremen, men dog er kom- 
met til at gore ligesom han for at faa Grønland med i Systemet. 


Ee SSS 
Thema ZN 
ane 
N 


| 


Fig. 4. Økort i samme Haandskrift som Fig. 3. Udført i Aarene 1486—88. Øst opad. 
Island, Norge og Grønland længst mod Nord (tilvenstre). 

Det drejer sig her endog om Kort, der først er blevet til paa en 
Tid, da Clavus’ Kort var blevet tegnet og i forvrængede Kopier 
spredt over det lærde Evropa i trykte Ptolemæusudgaver. 

De to første af disse Kort er tegnet i eller ved Lübeck, omkring 
Aarene 1486—88. Det er T-Kort af den almindelige Type med Øst 
opad og en Oceanring udenom Jordkredsen, og i denne Ring er alle 
de sagnagtige eller nyopdagede Lande anbragt som Øer, saaledes 
som man saa ofte gjorde paa Hjulkortene. Den, der har tegnet 


1 Hvad Island angaar, er det efter Adam af Bremen oftest blevet identificeret 
med Thule. Paa Fig. 2 ser man en Ю med Navnet „tile“ lige nord for Irland. 


Adam af Bremen og Hjulkortene. FG 


Kortene, affinder sig med alle de nordiske Lande (Danmark, Sverige, 
Norge, Island og Gronland) ved at legge dem som cirkelformede 
Øer nord for Fastlandscirklen. Det har knebet for ham at faa Plads 
til de mange Øer mod Nord, og det er rimeligvis af den Grund, at 
Fastlandskredsen er lagt skævt paa det største af Kortene, den egent- 
lige Verdensfremstilling (Fig. 3). Paa det mindre Kort (Fig. 4), som 
kaldes Okort, er Fastlandet gjort usædvanlig lille i Forhold til Ocean- 


3 Paradis A 
es Fort Inden 
Asta sm go ven mil he les 


(€ дак Ag FS ; N regere, 


SØE ER EA Bab fon fof | 


f X iger | 


rica Jen 3 


га 
oes Ay Hr a 
In fe re 


Hrancberige 


с ya wich 


Outer | 


Fig. 5. Verdens Kreds. Kopi fra ca. 1550 efter dansk Original udfort 1521, vistnok af Christiern 
Pedersen. Øst opad. Island, Orkno og Grønland som Øen nordnordvest 
(tilvenstre) for Fastlandskredsen. 


ringen, men ikke lagt skævt. Oerne er derimod forholdsvis store og 
anbragt ganske som paa det større Kort (Fig. 3). 

Her ser vi altsaa Grønland (Gronlandia) som en rund Ø vis-å-vis 
Island, lige nord for Danmark og Tyskland. At lægge et bredt Hav 
mellem Evropa og Grønland og det sidste langt mod Vest, saaledes 
som Virkeligheden bød, er en Ting, der aabenbart ikke lader sig 


78 AXEL ANTHON BJØRNBO. 


gøre paa et saadant Kort i Hjulform, selv om man som her gør sig 
særlig Umage for at skaffe rigelig Plads til de nyopdagede Lande. 

De to Kort findes i et og samme Haandskrift, som ejes af Hofrat 
Prof. Fr. R. v. Wieser i Innsbruck, og de er ikke paavirket af 
Adam af Bremen; thi foruden Kortene indeholder Haandskriftet en 
Beskrivelse af Grønland, som afviger ganske fra Bremergeografens. 
Det siges nemlig i den, at Grønland er omgivet af Vandgrave og 
derfor vanskelig tilgængeligt, at Indbyggerne er Kæmper, som endnu 
ikke er omvendt og knap har hørt om Kristendommen". Adam af 
Bremen derimod ved meget godt, at Kristendommen var naaet til 
Grønland ”. 

Det tredje Kort (Fig. 5) er dansk, tegnet ca. 1550 efter en Origi- 
nal fra 1521, som har hørt til en Krønike om Folk, som i fordums 


SR . Я > Torderes 


Fig. 6. Lelewels Gengivelse af det saakaldte genuesiske Verdenskort 
i Biblioteca Nazionale i Firenze fra 1447 eller 1457. 


Tid har faret ud af Danmark og derefter faaet „stor Regimente i 
Verden“. Krøniken antages at være en Del af Christiern Pedersens 
„Danske Krønike", saa at det originale Kort skulde være tegnet af 
ham selv. Det er et tydeligt T-Kort, fordi Krøniken er stærkt paa- 
virket af Isidor Hispalensis, fra hvem T-Formen skriver sig. Det 
kaldes „Verdens Kreds", har Øst opad, og udenom den tredelte Kreds 
ser man „Dett øde Haff — Dett Haff som løber omkring Werden“. 
Og herud i dette Hav lægges 'nu, nord for det nordligste Evropa 


1 Aarb. f. п. Oldk. 1909, S. 240: ,,Grønland er en svært tilgængelig ©, fordi den omgives 
af Grave, der er skjult (ocultatis) i Vand. Dets Indbyggere er ganske barbariske 
Mennesker (totaliter gentiles homines) af stor Væxt ligesom Kæmper. Evangeliet er 
endnu ikke præket for dem, og de har knap nok hørt Rygtet om det“. Sl. her- 
med Skildringen af den af Floder omgivne Kæmpernes Ø i ,Et brev til pave 
Nicolaus den 5te“. Norsk geogr. Selsk. Aarbog X (1898—99), S. 9. 


2 ADAM III, postser. & IV, cap. 35—36. 


Adam af Bremen og Hjulkortene. 79 


som tre ovale Øer, Island, Grønland og Ørckenøe i en Række, me- 
dens Engeland og Hyberneland (Irland) ligger for sig selv mod Vest!. 

Vi ser altsaa atter, at den Verdensopfattelse, som den danske 
Forfatter har lært hos T-Kortenes Ophavsmand, en spansk Klassiker 
fra det 7. Aarhundrede, er saa snæver, at den tvinger ham til at 
anbringe de vestlige Øer og Lande, som er fundet i og vest for At- 
lanterhavet, nord for Evropa. Og dette danske Hjulkort er dog blevet 
til paa en Tid, da Clavus’ Kort var 100 Aar gammelt, da Amerika 
var genopdaget, og da Erkebiskop Walkendorf (se S. 15) havde 
samlet alle de gamle Kursforskrifter for Sejladsen paa Grønland. 
Kortet er som en Genganger, der minder om, hvor sejgt det gamle 
Verdensbillede holdt sig og hvor absolut det hindrede, at man saa 
Verden — og navnlig den nye Verden hinsides Oceanet — saaledes 


som den var. 


= 
= 


ROLAND zn. 
4 
Е x ly 


Sa 


Fig. 7. Gengivelse af den saakaldte Laon-Globe fra 149. 
Fundet hos en Marskandiser i Laon, nu i Paris. Oprindelsen ukendt. 


Efter Adam af Bremen har enkelte latinske Forfattere omtalt 
Grønland som et af Jordens nordligste Lande og anbragt det nord 
for Norge, f. Ex. Ordericus Vitalis i sin 1141 fuldførte Kirkehistorie?, 
Guillaume Fillastre ca. 1424 i sine Noter til det Ptolemæus-Haand- 
skrift, hvori han senere lod Claudius Clavus’ ældste Værk indføre”, 
og endelig den anonyme Forfatter til et Pavebrev fra 1448". I det 


1 Cur. PEDERSENS Danske Skrifter V, S. 334 ff. Aarb. f. n. Oldk. 1909, S. 192—93. 

2 G. h. M. Ш, $. 428—29. Aarb. f. п. Oldk. 1909, 5. 206. 

3 С. STORM, Claudius Clavus. Ymer 1889, 5. 132 & 135. Вловмво & С. $. PETERSEN, 
Der Dåne Claudius Claussøn Swart, Innsbr. 1909, S. 104—5. Sl. ndfr. S. 90 ff. 

* С. SrorM, Et brev til pave Nicolaus den 5te om Norges beliggenhed og undre. 
Norsk geogr. Selsk. Aarbog X (1893—99), S. 3 ff. 


80 ÅXEL ÅNTHON BJØRNBO. 


sidste hedder det klart og tydeligt: ,@en Grønland, som siges at 
ligge yderst i Oceanet ved Nordkysten af Kongeriget Norge i Trond- 
hjems Erkebispedømme". Derimod beror det vistnok paa еп Mis- 
forstaaelse, naar Lelewel! lader en Halvø nord for Rusland paa det 
genuesiske Verdenskort fra 1447, eller efter de nyeste Undersøgelser 
maaske 1457, have Navnet „Grinland“ (se Fig. 6). Ialtfald ses Navnet 
hverken paa den ganske vist stærkt medtagne Original eller paa 
Onganias fotografiske Kopi”. Men paa Laon-Globen fra Aar 1493 ses 
Grölandia (d. у. s. Gronlandia) tydelig som еп Ø tæt nord for Norge, 
uden at det kan paavises, hvorfra den, der har tegnet Laon-Globen, 
har sin Kundskab om Grønlands Beliggenhed (se Fig. 7)”. 


Vi kommer altsaa til det Resultat, at den mest pri-. 
mitive Opfattelse af Grønlands Beliggenhed var den, at 
det var en Ø ude i det Fastlandet omslyngende Ocean nord 
for Norge. Denne Opfattelse er fremkommet ved Medde- 
lelser, som Adam af Bremen i Slutningen af det 11. Aar- 
hundrede har faaet i Danmark, rimeligvis hos Svend 
Estridsen selv. Selv om disse Meddelelser har været - 
ganske korrekte, var den lærde Adam af Bremen paa 
Grund af de middelalderlige Forfatteres og Hjulkortenes 
skematiske Verdensfremstilling saa at sige nødt til at 
lægge Grønland nord for Norge. Paa de enkelte sene 
Hjulkort, hvor Grønlands Navn forekommer, fremstilles 
Landet virkelig som en Ø nord for Evropa, ikke just 
fordi disse Kort var afhængige af Adam af Bremen, men 
fordi der i Hjulkortenes Verdensfremstilling ikke var 
Plads til at anbringe Landet andre Steder. 


1 J. LELEWEL, Géographie du moyen åge. Épilogue Pl. 6. 

2 ONGANIA-FISCHERS Sammlung mittelalterlichen Welt- und Seekarten. Fotogr. Sam- 
ling (Explr. i kgl. Bibl. Kbhvn.), Tavle X. 

3 Laon-Globen er beskrevet og publiceret af d'Avezac i Bulletin de la société de 
geographie 1860, S. 419 & Pl. V. 


Nordiske Forfattere for Clavus. 81 


IL. 
NORDISKE FORFATTERE FØR CLAVUS. 


Paa den Tid, da Erik den Røde opdagede Grønland, kendte 
Nordboerne paa Island og i Norge endnu ikke noget til det lærde 
Evropas dogmatiske Geografi. Deres Verdenssystem faldt sammen 
med deres mytologiske Forestillinger. Hvor den Del af Jorden, de 
kendte ad Erfaringens Vej, hørte op, der begyndte deres Sagnverden, 
deres Jotunheim, Ginungagap osv. Efterhaanden som de lærte mere 
og mere af Jorden at kende, flyttede Sagnfolkene længere og længere 
bort: Jætterne f. Ex., der først havde boet i det nordlige Evropa, 
kom over paa et Land paa den anden Side Ishavet. Paa Adam af 
Bremens Tid ser det ud, som om de endnu er paa Vej; thi han 
nævner Kykloper baade i Riphæerbjærgene længst mod Nord paa 
Fastlandet, og paa en Ø i Ishavet!. Hos Saxo derimod bor Sagnfol- 
kene nord for Norge paa et Land hinsides Havet, som man ofte har 
opfattet som Grønland”. Til dette Land nord for Ishavet henlægger 
„Historia Norvegiae" fra ca. 1180—1200” baade Kæmperne og de 
Amazoner, som Adam af Bremen ved en Fejltydning af Navnet 
Kvenland havde indført blandt Nordevropas Sagnfolk*. 

De Lande, Islænderne og Nordmændene var naaet til og havde 
udforsket, beskriver og omtaler de derimod oftest paa den mest nøg- 
terne og erfaringsmæssige Maade, med klart og uhildet Blik for 
Landenes Beliggenhed og Natur. 

Ligesom der i Sydevropa — baade i Oldtid og Middelalder — 
ved Siden af den dogmatiske Geografi fandtes ypperlige praktiske 
Søbøger, saaledes opstod der i Nordevropa Kursforskrifter og Rejse. 
bøger, i hvilke de Søfarendes og Rejsendes Erfaringer gik i Arv fra 
Slægt til Slægt. I Norge og paa Island var man derfor ikke i Tvivl om 
Grønlands Beliggenhed. Man vidste, at Kursen baade fra Norge 
og Island skulde være vestlig og sydvestlig,. men at det gjaldt om 
ikke at komme saa langt mod Syd, at man mistede Landkending; 
man var heller ikke i Tvivl om, at man skulde udenom Sydspidsen 
og saa mod Nordvest for at naa Bygderne. Skønt man snart havde 
lært store Dele af det endnu ubebyggede Grønland at kende, baade 
paa Øst- og Vestsiden af Landet, vidste man godt, at det fortsattes 
mod -Nord i det ukendte, i utilgængelige Ubygder, hvor der endnu 
var frit Spil for Fantasien og Hypoteserne. 


.? Saxo, ed. HOLDER, $. 7—8. G. В. М. Ш, $. 425—27. 
3 Monumenta historica Norvegiae. Udg. ved G. Storm, Kria. 1880, $. 75. 
+ Aarb. f. n. Oldk. 1909, S. 162—63. 


XLVII. 6 


82 AXEL ANTHON BJORNBO. 


Et særligt Forhold er der, som vanskeliggør vor Bedømmelse af de 
nordiske Kilder. Hos nordiske Forfattere fra Middelalderen kan man nemlig 
af og til konstatere en anden Opfattelse af Verdenshjørnerne end vor, idet 
vort Nord ofte svarer til deres Nordvest, i et enkelt Tilfælde derimod 
til deres Nordøst. En saadan Afvigelse i Begreber eller Benævnelser er f. Ex. 
af Rask paavist for Knytlingasagas Danmarksbeskrivelse, hvor vort Nord er 
drejet ca. 60° mod Vest, saaledes at et Kort konstrueret efter Beskrivelsen 
først bliver rigtig orienteret, naar det drejes ca. 60? i Retning af Urviserens 
Gang!. En lignende Afvigelse har man paavist for Kong Alfreds Beretning 
om Ottars Rejse”, og naar Adam af Bremen og de sydevropæiske Søkort læg- 
ger Sjælland nordøst for Jylland, er det vel ikke usandsynligt, at en Medde- 
lelse med en lignende Afvigelse i Retningsangivelsen bærer Skylden?. 


Uthaf 


\R дом 


CAPS aibardi = 
OY -“Hatsbotn\ \à 
Island ee 
& WE Bijarma- 
und 


/ land 
LAG an in 729 = ASIA ь Uthat 
Hat Hıerusalem 


(Илдапа 


AFFRICA 


Fig. 8. Kringla heimsins. Verdens Kreds efter de lærdes Opfattelse paa Island og i Norge 
i det 12—14. Aarhundrede. Konstrueret af Forfatteren. 


Naar derimod en islandsk middelalderlig Forfatter, der skal forklare 
T-Kortenes Tredeling af Fastlandskredsen (se S. 68), lader Nord-Syd-Linien, der 
hos Isidor Hispalensis skiller Asien fra Evropa og Afrika, gaa fra Nordøst 


1 Rask, Samlede Afhandlinger I, S. 337 & 349. 

* G. STORM i Norsk geogr. Selsk. Aarbog V (1893—94), S. 93. 

3 Se Aarb. f. nord. Oldk. 1909, S. 218. Paa dette Sted staar der i Aarbogerne tre 
Gange den let gennemskuelige, men meningsforstyrrende Tıykfejl vest for øst. 
Meningen er selvfølgelig denne: „De danske Øer ligger som hos Adam af Bremen 
øst til nordøst for Jylland; navnlig den største af dem ,salandia“ (Sjælland), 
der som hos Adam er lige saa lang som bred (nemlig cirkulær), ligger udpræget 
nordøst for Jyllands Nordspids“. 


Nordiske Forfattere for Clavus. 83 


til Sydvest, og lader Ost-Vest-Linien, der hos Isidor skiller Afrika fra Evropa, 
gaa fra Sydost til Nordvest, saa foreligger her altsaa en Drejning paa 45° til 
modsat Side, saa at vort Nord svarer til Islænderens Nordost!. Hvorfor her 
ved Oversættelsen fra Latin foretages en saadan Drejning, er ikke godt at for- 
staa; men udelukket er det vel ikke, at Oversætteren har vidst om en Forskel 
mellem Latinernes og hans Landsmænds Retningsbetegnelser, men ved en 
Konfusion har drejet i den forkerte Retning. At saadanne Fejltagelser let 
kan begaas, har Forfatteren af nærværende Afhandling desværre selv er- 
faret, idet han er kommet til at sidestille Drejningen mod Vest i Knytlinga- 
saga med Drejningen mod Øst hos den islandske Isidor-Oversætter i Stedet 
for at modstille dem, hvad man vil kunne overbevise sig om ved en nøje 
Gennemlæsning af Fremstillingen i Aarboger for nordisk Oldkyndighed 1909, 
S. 224. 

" Uafhængig af hinanden har Finnur Jönsson og Fridtjof Nansen, med 
hvem vi har haft Lejlighed til at diskutere Sporgsmaalet, udtalt, at i det 
enkelte Land var Hovedretningen af Kysten bestemmende for Retnings- 
begreberne; saaledes betyder landnordr (nordøst) egentlig den Retning, hvori 
Norges Kyst gaar nordpaa, titsudr (sydvest) den, hvori man fra Norge sejlede 
ud til de britiske Øer og de sydligere Lande. Nansen mente, at dette natur- 
lig hang sammen med en Tilbøjelighed til kun at benytte de fire Hovedret- 
hinger og ved Retningsangivelser at bruge Betegnelserne Nord og Syd lige 
til det @ieblik, Afvigelsen blev mere end 45 Grader, hvorpaa man gik over 
til at sige Øst og Vest; paa denne Maade mente Nansen, at man maatte for- 
klare Navnene Øster- og Vesterbygden, der forudsætter en Drejning ca. 45? 
til Vest, altsaa i samme Retning som i Knytlingasaga og i Kong Alfreds Be- 
retning. Finnur Jønsson gjorde endvidere opmærksom paa, at Retnings- 
betegnelser sikkert var blevet overført kritikløst fra Norge til Island, hvad 
der let kan tænkes at have bragt Vildrede i Retningsangivelserne hos islandske 
Forfattere. Endelig hævdede Nansen, at man i Kursforskrifterne for Sejlad- 
sén til Grønland, fra Norge og Island næppe kan paavise nogen Retnings- 
angivelse, der afviger fra de virkelige, og vi kan tilføje, at Angivelser, der 
som den sydlige Kurs fra Island til Irland er noget ukorrekte, naturlig for- 
klares af Trangen til saa vidt gørlig at holde sig til de fire Hovedretninger. 

Hele Spørgsmaalet om Nordboernes og ganske særlig Islændernes Ret- 
ningsbetegnelser trænger til en grundig Udredning med Hensyntagen til et 
langt mere omfattende Materiale end det, der her vedrører os. Vi maa ind- 
skrænke os til i det følgende i Parentes at anføre den 45? fra Nord mod Øst 
drejede Retningsangivelse, naar der i den vedkommende Kilde kan være 
Grund til at formode, at en lignende Drejning som den i Knytlingasaga og 
i Kong Alfreds Beretning muligvis gør sig gældende. Strax ved Beretningen 
om det Land, man antog fandtes nord for Ishavet, Jætternes Hjem, vil vi 
se, at der bliver rigtigere Retningsangivelser, naar vi tænker os Drejningen 
mod Vest foretaget. 


Meget tidlig blev Landet nord for Ishavet opfattet som en Fast- 
landsforbindelse mellem Grønland og Nordevropa. Ialtfald fra om- 
kring Aar 1200 har man været overbevist om, at Grønland var land- 
fast med Rusland”. I flere islandske Optegnelser, som synes at gaa 


1 Alfrædi islenzk. 1. Cod. mbr. AM. 194, 8Y?. Udg. ved Кв. Kårunn, Kbhvn. 1908, 
S. 8—10. 
2 G. Storm i Norsk geogr. Selsk. Aarbog IV (1892-—93), S. 78—79. 


6 


84 ÅXEL ÅNTHON BJØRNBO. 


tilbage til en Bog med Navnet „Gripla“, gentages næsten ordret føl- 
gende geografiske Beskrivelse (sl. Fig. 8)*: 

»Norden (Nordøsten) for Norge er Finmarken. Derfra drejer Landet mod 
Nordøst (Øst) og saa mod Øst (Sydøst), til man kommer til Bjarmeland [5: 
Rusland]. Fra Bjarmeland gaar der ubeboede Lande (Ubygder) mod Nord 
(Nordost)?, til Grønland begynder ... Sonden (Sydvesten) for Grønland ligger 
Helluland, dernæst Markland; derfra er der ikke langt til Vinland det gode, 
som nogle tror gaar ud fra Afrika“. 

I „Kongespejlet“ fra ca. 1250 begrundes denne Tro paa en Land- 
forbindelse med Grønland saaledes: 


»Men da Du spurgte om Landets Størrelse, om det er en Ø eller Fast- 
land, da tror jeg, at kun faa kender dets Udstrækning; men alle mener dog, 
at det bestaar af Fastland og hænger sammen med andre Fastlande; thi det 
er tydeligt, at der er mange af de Dyr, som man ved lever paa Fastland, 
men kun faa paa Øer. Der er mange Harer og Ulve og en stor Mængde 
Rensdyr, og man mener at vide, at disse Dyr ikke lever paa Øer, med min- 
dre man indfører dem, og det mener man ogsaa sikkert at vide, at ingen 
Mennesker har bragt dem til Grønland, men at de selv er løbet derhen fra 
andre Fastlande“*. : 

Det skulde altsaa være den hjemlige Dyreverden, man traf paa 
Gronland, der overbeviste en om dets Forbindelse med den gamle 
Verden og fik en til at antage, at der fra Atlanterhavet gik en Hav- 
bugt mod Nordest og Ost udenom Norge og Finmarken og ind i 
Rusland (det hvide Hav), som var lukket mod Ost og Nord. En 
Bekræftelse paa eller medvirkende Aarsag til denne Antagelse har 
det sikkert været, at man fandt — eller saa — ubeboet Land en 
Dagsrejse mod Nord (Nordvest) for den lille @ Kolbeinsey (9: Meven- 
klint) nord for Island og fire Dagsrejser fra Langanes paa Nord-Island 
i Havbugten mod Nord. Landet nord for Mevenklint er uden Tvivl 
en Del af Grønlands Østkyst, det andet, Svalbardi (9: den kolde 
Kyst), som blev fundet 1194 „oppe i Havbugten“ (se S. 8), er langt 
snarere Spitzbergen end Østgrønland eller Jan Mayen. Thi Navnet 
passer ikke til en lille ©, og havde Svalbaröi været Østgrønland, havde 
man næppe angivet Rute hertil fra Mevenklint og overhovedet næppe 
valgt Nordgstpynten af Island til Udgangspunkt. At Spitzbergen ikke 
lejlighedsvis skulde være blevet besøgt af Nordboerne i Middelalderen, 
er ogsaa en langt dristigere Antagelse end det modsatte". Muligvis 
er dog Teorien om Fastlandsforbindelsen allerede fremsat, før Sval- 
bardi blev opdaget, og Kongespejlets Motivering af den er da en 


1 Alfrædi islenzk 1, 5. 11. С. h. М. Ш, $. 216—27. 

2 Nova Zemlja har nordøstlig Længderetning. 

3 G. h. M. Ill, S. 326—29. — Speculum regale ed. O. BRENNER, S. 50—51. 

4 STORM, Islandske Annaler indtil 1578, S. 22, 62, 121, 181 og 324. G. h. М. Ш, 
S. 8—9. Storm i Norsk geogr. Selsk. Aarbog IV (1892—93), S. 78. ALEX. BUGGE i 
Kringsjaa XI, Kria 1898, $. 499. С. IsacasEN i Norsk geogr. Selsk. Aarbog XVIII 
(1906—07), S. 1 ff. 


Nordiske Forfattere for Clavus. 85 


»populær" Forklaring, men ikke den oprindelige Aarsag til dens 
Fremsættelse. | 

Sagen var nemlig den, at sammen med Kristendommen og den 
gejstlige Lærdom var den dogmatiske Geografi, navnlig i den Form, 
den havde faaet hos Macrob og Isidor Hispalensis, naaet til Norden. 
Dette skete ganske kort Tid efter, at man hinsides Atlanterhavet 
havde gjort store Opdagelser, der frembragte et Verdensbillede, som 
stod i den mest skærende Modsætning til Sydens lærde geografiske 
System. Stillet overfor Normannernes Opdagelser var den romerske 
Kirkes videnskabelige Geografi og dets skematiske Verdensbillede kun at 
regne for Vraggods, der var modent til Støbeskeen. Det Øjeblik var 
kommet, da Studereværelsernes kunstige Tankeprodukt stødte an 
mod den virkelige Verden. Det maatte komme til en Konflikt, den 
Konflikt, som præger Grønlands Kartografihistorie gennem Aarhun- 
dreder og gør dette Land til et af Brændpunkterne for vort Verdens- 
billedes Tilblivelseshistorie. 

For kyndige Folk, der i Middelalderen levede paa Island, kunde 
der selvfølgelig ikke være Tale om uden Kritik at tro paa, at der 
udenom den gamle Verdens Fastland kun var Hav med nogle faa 
Øer i langs Fastlandets Kyst. Paa den anden Side vægrede Kirkens 
Folk, der havde faaet deres videnskabelige Uddannelse som et Tillæg 
til deres kirkelige, sig ved direkte at underkende deres latinske Lær- 
dom. Det gjaldt da at finde en Formel, der passede baade til Virke- 
ligheden og Lærdommen, reelt til den første, formelt til den sidste. 

Lærdommen var frelst, naar der var en cirkelformet Fastlands- 
kreds med Hav udenom og Bugter ind i, som var delt i tre Ver- 
densdele, Asien, Evropa og Afrika. Men til at opnaa dette var der 
ikke anden Udvej end at lade Grønland hænge sammen med Rus- 
land og antage, at Ishavet var en Havbugt ligesom Middelhavet og 
Østersøen; thi til Evropa maatte Grønland i Følge sin nordvestlige 
Beliggenhed høre, naar der kun var Evropa, Asien og Afrika at vælge 
imellem. Det blev derved Grønlands og den antagne Fastlandsfor- 
bindelses Nordkyst, der dannede Cirkelbuen mod Nordvest ud imod 
Oceanet (se Fig. 8). 

Denne kløgtige Maade at løse Konflikten paa stred aabenbart 
paa intet Punkt mod det, man vidste; men den fordrede ogsaa, at 
der mod Sydvest dannedes en ny Skal ud mod ,,Udhavet", og derfor 
var det, man lod Amerika (Vinland) indtage en lignende Stilling mod 
Syd som Grønland mod Nord, idet man antog det for en Udløber 
fra Afrika ligesom Grønland fra Evropa. Paa Fig. 8 har vi søgt at 
gengive denne islandsk-norske Variant af ,, Verdens Kreds", paa hvil- 
ken Amerika altsaa er delt og blevet til to Fangarme, en evropæisk 


86 AXEL ANTHON BJORNBO. 


og en afrikansk, der gor hele Atlanterhavet til et Indhav, en Bugt 
ind i Kredsen". | 

Om Udhavet faldt ind mellem Vinland og Markland, Markland 
og Helluland eller Helluland og Gronland, er der nogen Tvivl. I den 
islandske Optegnelse, vi citerede S. 84, tilføjes der til Bemærkningen 
om „Vinland det gode, som nogle Folk tror gaar ud fra Afrika“ de 
Ord: „Og om det er Tilfældet, saa falder Udhavet ind mellem Vin- 
land og Markland’.“ 

I en anden, mere detaljeret Gengivelse af Gripla, som vi skal 
komme tilbage til ved Undersøgelsen af Sigurdur Stefanssons Kort, 
hedder det: 


„Mellem Vinland og Grønland er Ginungagap, som gaar fra det Hav, 
som hedder mare oceanum og omslynger hele Jorden.“ 3 


I Historia Norvegiae, som er skrevet i Norge ca. 1180—1200, hed- 
der det?: 


»Men hvilke Folk, der bor efter disse (Russerne), ved vi intet bestemt om. 
Dog kom nogle Sømænd, som var paa Hjemvejen fra Island til Norge, og 
som af Modvind og Storm blev forslaaet mod Nord, til Land mellem Grøn- 
lænderne og Russerne, hvor de paastod, at de havde fundet Kæmper og 
Amazoner (som siges at blive besvangrede ved at drikke Vand)”. Men de ег 
"skilt fra Grønland (Viridis terra) ved Isfjælde; det sidstnævnte Land, som er 
fundet og befolket og kristnet af Islænderne, er Evropas Grænse mod Vest 
og støder næsten op til de Afrikanske Øer (9: Nordamerika) der, hvor Ocea- 
nets Stromme flyder ind (ubi inundant oceani refluenta)'. Hinsides Grønland 


1 G. Storm, Ginnungagap i Mythologien og i Geografien. Arkiv för nordisk Filologi 
VI (N. F. II), Lund 1890, S. 340—50. Aarb. f. n. Oldk. 1909, S. 228—33. 


9 


2 STORM, Columbus på Island, S. 79. 


3 STORM, Ginnungagap. Е. SVENSEN, Om Vinland og Vinlandsfarderna. Svensk hist. 
Tidsskr. IX (1889), S. 137. Aarb. f. n. Oldk. 1909, S. 239. — I Diskussionen om 
Ginungagap, dets Lokalisering i Middelalderen og Sammenflydning med Legen- 
derne om Havsvælget [Paulus Diaconus I, cap. 6. Adam IV, cap. 39—40] har man hid- 
til ikke taget Hensyn til følgende Passus hos Ivar Baardsen: „Item da norden 
lenger fraa Vesterbygde ligger et stortt Fjeld, som hedder Himinrads Fjelld, och 
lenger aff end til dette Fjelld maa ingen Mand zeyle, som Liff vill behollde, for 
de mange Haffsvælge, som der ligge om alt Найуеа“ (sl. $. 5), og heller ikke 
til Titelen: „Om de nordiske Lande og deres Havsvælg fra 53° til Nordpolen“ 
paa NıcoLaus af Lynn’s tabte Nordensbeskrivelse fra det 14. Aarhundrede. 


+ Monumenta historica Norvegiae. Udg. ved G. Storm, Kria. 1880, 5. 75. 


ax 


ADAM IV, cap. 19. 


6 Ved disse Ord tænkes maaske ogsaa paa Macross Lære om, at Ebbe og Flod 
fremkaldes af Sammenstød mellem de Havstrømninger, der flyder udenom de 
to Jordøer. MACROBIUS, ed. EYSSENHARDT, in somnium Scipionis II, IX, 1—4. 
SI. Aarb. f. n. Oldk. 1909, S. 183—84 & Fig. ik 


Nordiske Forfattere for Clavus. 87 


mod Nord (eller Nordvest — aquilo)! har Jægere fundet nogle Smaamennesker, 
som de kaldte for Skrælinger .. .“ 

Skønt Forfatteren af de her citerede Linier kender og har be- 
nyttet Adam af Bremens Bog, er det dog ganske tydeligt, at han i 
Modsætning til denne antager, at der er en Landforbindelse mellem 
Rusland og Grønland, og mener, at de nyopdagede Lande syd for 
Grønland hører til Afrika. 

Kongespejlets Forfatter, som ogsaa er Nordmand, er den mest 
udførlige af dem, der gengiver os den norsk-islandske Verdens-Kreds- 
Teori; men han udtaler sig mindre selvsikkert, som den, der refe- 
гегег Lærdomme, hans Tanke ikke fuldt behersker. En Grund til 
denne forsigtige Udtryksmaade kan det ogsaa være, at han samtidig 
omtaler Læren om de 5 Zoner, af hvilke ifølge Isidor kun de to 
temporerede skulde være beboelige, medens den varme og de to 
kolde var ubeboede paa Grund af Solhede eller Kulde og Is. Netop 
ved Omtalen af. Grønland fremsættes der i Kongespejlet angaaende 
Zonelæren en kættersk Tanke, der nok kunde bringe Forfatteren til 
at udtale sig i passende forsigtige Vendinger *. 

»De Forfattere, som udførligst har beskrevet Verdens Dannelse efter 
Isidors og andre lærde Mænds Anvisning, har sagt, at der paa Himmelen er 
tre Hovedbælter, under hvilke der er ubeboeligt; et er saa varmt, at ingen 
kan bo derunder for Hede og Brand ... under de andre to Bælter er der 
ubeboeligt for Kuldens Skyld ... thi der har Kulden trukket saa stor Kraft 
til sig, at Vandet mister sin Natur, saa at det forvandles til en Isklump, og 
alle de Lande tilligemed de Have, som ligger under et saadant Bælte, be- 
dækkes med Is... Det er da rimeligst, at de kolde Bælter ligger paa Verdens 
Yderkanter mod Nord og Syd, og — dersom jeg har forstaaet dette paa rette 
Maade — er det ikke urimeligt, at Grønland ligger under det kolde Bælte; thi 
de fleste, som har været der, bevidner, at Kulden der har faaet en over- 
vættes Magt, ligesom ogsaa baade Land og Hav aabenbart vidner derom, at 
alt der omspændes af Frosten og af Kuldens vældigste Kraft; thi det er baade 
frossent om Vintrene og Somrene, og begge Dele er bedækket med Is. Folk 
siger og for vist, at Grønland ligger paa Verdens Yderside mod Nord, og jeg 
tror ikke, der er Land udenfor Jordens Kreds fra Grønland af, men kun 
Storhavet, som slynger sig udenom Jorden. Det siger ogsaa de Mænd, som 
kyndige er, at det Sund skærer sig ind ved Grønland, hvor det tomme Hav 
vælter sig ind i Landkløften og siden deler sig i Fjorde og Havbugter mellem 
alle Lande, hvor det kan komme til at løbe ind i Jordkredsen“. 


1 Aquilo plejede paa Vindroserne at betegne Nordvest eller, som paa Fig. 2, Nord- 
nordvest, og saaledes var det ogsaa i den ældre Middelalder f. Ex. paa Karl den 
Stores og de germanske Lærdes Vindroser. Se f. Ex. Einhardi Vita Caroli, cap. 29. 
Monumenta Germ. hist. Scriptorum Tom. II, р.459. ВЕРА, De natura rerum, cap. 27, 
& HraBANUS Maurus, De universo IX, cap. 25 — MIGNE, Patrologia latina 90, 
Sp. 248 & 111, Sp. 281. Derimod synes det ikke, som man hos Adam af Bre- 
men kan konstatere nogen gennemgaaende Adskillelse mellem septentrio (Vind- 
rosernes Nord), aquilo og boreas. 

? Speculum regale ed. О. BRENNER, 5. 54. G. h. M. Ш, S. 338 —41. Srorm, Ginnun- 
gagap, S. 346. Aarb. f. n. Oldk. 1909, S. 231—32. 


88 ÅXEL ANTHON BJØRNBO. 


Samtidig med, at Forfatteren her udvikler Verdens-Kreds-Dogmet, 
saadan som han har lært det, vover han den Gisning, at Grønland 
ligger under det kolde „ubeboelige“ Bælte. Landets og de omliggende 
Haves Polarnatur bestyrker ham i denne dristige Tanke, som han 
søger bekræftet i Forestillingen om Grønland som den nordlige (eller 
rettere nordvestlige) Ryg af Evropa ud mod det tomme Hav. 

Efter de fleste klassiske Forfatteres Mening naaede den beboede 
Del af Fastlandskredsen ikke op i den kolde Zone, saa Udtalelserne 
i Kongespejlet betyder det første forsigtige Skridt til Brud- 
det med Læren om de ubeboelige Jordbælter. Kendskabet til 
Grønland, dets Natur og Beliggenhed har altsaa hos de norsk-island- 
ske Forfattere ikke blot givet Stødet til en meget radikal Ændring 
i Opfattelsen af Jordkredsens Udseende og Inddeling, men ogsaa lagt 
Spiren til et nyt Syn paa den gamle Zonelære. Meget mere end en 
Spire er det nemlig ikke; thi overensstemmende med Sandheden 
skildrer Forfatteren Landet som i Hovedsagen isklædt og ubeboeligt, 
idet han siger, at Solen i Grønland har ' 

»saa stor en Magt, at hvor Jorden er optøet (isfri), varmer den Landet, saa 


at Jorden giver gode og vellugtende Urter af sig, hvorfor Folket kan bebo 
Landet der, hvor det er isfrit — men den Del deraf er kun meget lille“. 


Vi har i det foregaaende holdt os til de Meddelelser, den nor- 
diske Literatur giver om Opfattelsen af Grønlands Plads i Forhold 
til den øvrige Verden og forbigaaet de gamle topografiske Skildrin- 
ger af Landet, dels fordi disses Angivelser foreligger fuldt "belyste 
ved Finnur Jonssons Undersøgelser i et tidligere Bind af ,,Meddelel- 
ser om Grønland", dels fordi de topografiske Detaljer ikke vedkom- 
mer os, før de kommer til at spille en Rolle i Kartografien, og det 
skete først hen i Slutningen af det 16. Aarhundrede. 

I Middelalderen, paa den Tid den geografiske Virkelighed og den 
geografiske Dogmatik begyndte at brydes med hinanden, og der der- 
ved vaktes nye Ideer i Norge og paa Island, naaede Grønland, saa 
vidt vi ved, overhovedet ikke at blive fremstillet paa Papiret, end 
ikke i den mest primitive Form. Men det nye Verdensbillede, 
som Grønlands Opdagelse havde fremkaldt, ligger bagved den første 
grafiske Fremstilling af Landet. Uden Indsigt i den norsk-islandske 
Literaturs geografiske System kan dette Kort overhovedet ikke for- 
staas, og for at vinde denne Forstaaelse er det, vi har forsøgt at 
slaa følgende fast: 


Paa Island og i Norge udviklede der sig i det 12—13. 
Aarhundrede et selvstændigt geografisk System, der i 
Teorien og rent formelt stemte overens med den romer- 
ske Kosmografi, som denne udvikledes hos Macrob og 
Isidor Hispalensis, men i Realiteten medførte en ind- 


Nordiske Forfattere for Clavus. 89 


gribende Ændring af Verdensbilledet. Grundlaget dan- 
nede Opdagelsen af Grønland, Dele af Nordamerika og 
muligvis af Spitzbergen. Om disse Landes Beliggenhed 
havde man gennemgaaende rigtig Kundskab, men af flere 
Grunde, bl. а. for at opretholde Læren om den af Ocea- 
net omskyllede Fastlandskreds, antog man, at Grønland 
var en Udløber fra Rusland, det nordamerikanske Fast- 
land (Vinland) fra Afrika. Kongespejlets Forfatter gjorde 
desuden, paavirket af Grønlands Polarklima, det første 
forsigtige Skridt til et Brud med Læren om de kolde 
Zoners Ubeboelighed, ved at antage, at Grønland, skønt 
det delvis var beboet, laa yderst mod Nord ogi den kolde 
Zone. 


Ш. 


CLAUDIUS CLAVUS. | 
DET ÆLDRE ARBEJDE (NANCYVÆRKET). 


Grønlands ældste Kartograf har længe været næsten glemt i 
Geografiens Historie. Til Aaret 1836, da den ældste af hans to Nor- 
densbeskrivelser Ыеу fundet!, kendte man kun hans Navn gennem 
lidet paaagtede Citater hos andre Forfattere. Først i 1889, da en Kopi 
af Kortet i hans yngre Værk blev fundet”, begyndte man at faa Be- 
greb om hans virkelige Betydning; men der var dog stadig nogen 
Tvivl om denne, indtil den Text, der hørte til den omstridte Kopi 
af det yngre Clavuskort, blev fremdraget i Aaret 1904”. Først nu 
blev man klar over, at der forelaa to Værker fra den danske Karto- 
grafs Haand, og at det yngste af disse i det 15. og 16. Aarhundrede 
spillede en dominerende Rolle i Nordens, og ganske særlig i Grøn- 
lands Kartografihistorie. Det yngre Clavuskorts Grønlandsbillede med 
dets hidtil uforstaaelige Navne blev nemlig kopieret paa det berømte 
Zenokort 1558 og kom derfra ind paa Mercators og Ortelius’ Kort. 

Samtidig har man faaet Blikket op for, at Clavus som den forste 
Fortsætter af Ptolemæus” Geografi paa videnskabeligt Grundlag i 


1 I Nancy af Jean Blau. Sl. Mémoires de la société royale des sciences, lettres et 
arts de Nancy 1835, Nancy 1836, S. LIII & 66 ff. 

2 NORDENSKIÖLD, Facsimile-Atlas, Stockholm 1889, S. 55 & Tavle XXX. G. Storm, 
Claudius Clavus. Ymer 1889, S. 129—46 & 1891, 5. 13—37. 

3 A. A. BIORNBO & CARL 5. PETERSEN, Fyenboen Cl. Clausson Swart. Vid. Selsk. 
Skr. hist.-filos. Klasse VI, 2. Kbh. 1904. 


90 AXEL ANTHON BJORNBO. 


visse Henseender er en Foregangsmand for Renæssancetidens Geo- 
grafer, og vi skal 1 det folgende søge at godtgøre, at hans Gronlands- 
fremstillinger med de dertil hgrende Beskrivelser betegner det forste 
bevidste Forsøg paa at sprænge Middelalderens snævre Verdens- 
opfattelse. 

Claudius Claussøn Swart — paa Latin Claudius Clavus eller 
Nicolaus Niger — er født i Landsbyen Sallinge paa Fyen den 14. 
Septbr. 1388. Hans første Arbejde kendes kun gennem en Kopi, 
som Kardinal Guillaume Fillastre i Aaret 1427 lod føje til sin Af- 
skrift af Ptolemæus” Geografi. Da Landskrona, som under Navnet 
Erikstad nævnes i Værket, blev grundlagt 1413, maa det være blevet 
til i Tiden 1413—27, og da det øjensynlig er affattet som et forbed- 
rende Supplement til Ptolemæus” Værk, maa Forfatteren have været 
i Italien; thi Ptolemæus” Bog var først i 1409 blevet oversat paa- 
Latin, først i 1418 lykkedes det Kardinal Fillastre at faa et Exem- 
plar af Texten til Frankrig, først i 1427 fik han taget en Kopi af 
Kortene, og hans Exemplar synes at være det første, der naaede ud 
over Italiens Grænser. 

Nu har Gustav Storm paavist, at der i 1424 i Rom var en om- 
vankende Lærd, der skildres som „en urolig Natur, der havde gen- 
nemrejst en stor Del af Verden“, og som paastöd at have set et 
komplet Exemplar af Livius” Historie i Sorø Kloster, hvor, som han 
sagde, „de danske Konger begraves næsten allesammen". Manden 
kaldes „Nicolaus Gothus‘, har altsaa samme Fornavn som Clavus 
og kan baade efter Betegnelsen Gothus og efter sin Beretning om 
Sorø antages at være Dansk. Naar baade Storm og de, der efter 
ham har beskæftiget sig med Clavus, er tilbøjelige til at tro paa, at 
Clavus og Nicolaus Gothus er een og samme Person, saa er det, 
fordi der i Clavus’ første Værk kun nævnes to Klostre, nemlig Es- 
rom og Sorø, og der ved det sidste tilføjes den samme fra Aar 1413 
at regne fejlagtige Bemærkning: „Her begraves de danske Konger“!. 

Er Storms Antagelse rigtig — mere end en ret rimelig Antagelse 
er det naturligvis ikke — saa skulde Clavus’ første Værk, hvori det 
ældste kendte Kort over Grønland findes, være forfattet i Italien, 
snarest vel i Rom omtrent Aar 1424. 

Fillastres Kopi af dette ældste Grønlandskort (Fig. 9), som efter 
Opbevaringsstedet kaldes Nancykortet, er næppe nogen fuldstændig 
Kopi af den indtil Dato tabte Original. For at faa Kortet passet ind 
i, Ptolemæushaandskriftets forholdsvis lille Format, har Fillastre 
rimeligvis maattet formindske det noget, hvad det meget tætte Gradnet 


1 VMER 1891, $. 14—18. Sl. BjørNBo u. PETERSEN, Der Dane Cl. Claussen Swart, 
Innsbr. 1909, S. 195—98. 


'aısepjLg une [eurpaeyy Je JIGJPN Jo usrdoy ‘элхт sapuoy FapL ‘во vay че ао 
(onsuaATy UPAOIOJ) pubjuørg je зацишеля 9]pusN э15р1ез Uap PAU JIOY 915197 SNAVTD прив Je zapL vay doy ‘JOMOMAOUEN ‘6 ‘EL 


‘ 


: sil FUN OR METRE" SÅR И 
УЕ ofl 14 of 62 wavy ad bel ox te о 1] à DRE of el vi. | 
Bae © Weta Bs os CHI te Om OS ey TI ee ee м a 


bd Ph oy both Oh 2h 15, OOK EN TY OF HOLST] 


= 
3 if 


Е. . 
tr tu Den MIE (aaa | Et} 
EAE DES HR OS nal! IT pl р mn 
| € - « м 5 i 
| +e i | | |. [В | 
ie | { } 6 
i v SA 
; N 2 Pr 
% i: 


1e 


ТТК] 
Q = : 
an 
EEE: EEE | LIN 


RE 
‘ea 


IS, 
ER DER. ВИА. Fi 


92 ÅXEL ÅNTHON BJØRNBO. 


ogsaa kunde tyde paa. Ved Formindskelsen har Pladshensyn rime- 
ligvis bevirket, at en Del Navne har maattet udelades; men for 
Grønlands Vedkommende gælder dette Ræsonnement, som man kan 
se paa Fig. 9, næppe, selv om der er en svag Mulighed for, at et 
Bynavn er faldet bort længst mod Syd, hvor der ses et Bymærke 
lige over den 66. Breddegrad (Polarcirklen). 

Snarere kunde man nære Frygt for, at Kortet var blevet beskaa- 
ret, saa at Grønlands Vestkyst var faldet bort; men at dette dog 
ikke kan være Tilfældet, overbeviser man sig om ved at sammen- 
ligne med den tilhørende latinske Text, der i Oversættelse lyder!: 


GRØNLANDS BELIGGENHED. Efter Nancykortets 
Dobbeltgradering. 
д. Г. n. Br. n. Br. 
Dets sydligste Del ligger under .......... 7. 632 15' ca. 59° 30' 
Detssførste Forbjær SEE 10? 65? ea. (61210 
Detstandel Berbjers.. 717470... ike 68° са. 64° 0’ 
Deistmedjeskorbjeren se Seen 152 TN ca. 67° 0 


Men fra dette Forbjærg mod Øst strækker der sig et uhyre Land lige 
til Rusland. Dets nordlige Dele bebor de vantro Kareler, hvis Land strækker 
sig under Nordpolen henimod Østens Serer (Kineserne), hvorfor Polarkred- 
sen?, som er nord for os, er syd for dem under 66°. | 


Aabenbart nok. “Her ender Claudius. 


Sammenligner man denne Beskrivelse med Kortet (Fig. 9), f. Ex. ved 
at konstruere et Kort efter Beskrivelsen, ligesom Kopien hos 'Fillastre 
i Marinus’ ækvidistante Projektion, viser der sig for Grønlands Ved- 
kommende en næsten exakt Overensstemmelse. Den nøjere Under- 
sogelse af Kortets andre Lande viser, at det heller ikke andre Steder er 
beskaaret, og at Beskrivelsens Stedsbestemmelser, Leengder og Bred- 
der, er fremkommet ved at uddrage dem af det i Forvejen færdigt 
tegnede Kort. Rimeligvis gengiver Fillastres Kopi da Clavus’ Gron- 
landsfremstilling i noget formindsket Maalestok, men ellers uforandret. 

Forøvrigt er der den Merkelighed, at Kortets venstre og højre 
Rand har en Breddegradering med en Forskel paa 4 Grader, saale- 
des at Graderingen tilvenstre svarer til Textens Tal og dem i Ptole- 


1 SI. Взовмво & PETERSEN, Kap. I [Sammenligning mellem Nancyværkets Text og 
Kort], Kap. 7 (tysk Udg.) og Bilag 4 (dansk Udg.) [Udgave af Nancytexten] og 
Tavle 3 [Kort konstr. efter Nancytexten]. 

? Om Oversættelsen: polus septentrionalis — Polarkreds se BsoRNBO & PETERSEN, 
dansk Udg. S. 214 (172), tysk Udg. S. 173. Betegnelsen 'polus arcticus for Polar- 
kredsen skulde efter Doppelmayr ogsaa forekomme paa Behaims Globe; men da 
de nyere Reproduktioner ved Ghillany og Ravenstein har circulus arcticus eller 
en Polarkreds uden Navn, er Sagen tvivlsom. Sl. DOPPELMAYR, Histor. Nach- 
richt von den Nürnberg. Mathematicis und Künstlern, Nürnb. 1730, Tavle 1. 
NORDENSKIÖLD, Facsimile-Atlas, $. 72. GHILLANy, Gesch. des Seefarers Ritter Mar- 
tin Behaim, Nürnb. 1853. Е. G. RAVENSTEIN, Martin Behaim, Lond. 1908. 


Claudius Clavus. 93 


meus’ Geografi, medens den tilhejre gennemgaaende — f. Ex. ogsaa 
for Grønlands Sydspids — svarer langt bedre til Virkeligheden, idet 
Kap Farvel ligger paa 59° 46' п. Br. hvis Forskel fra 59° 15' kun er 
31 Minutter". 

Naar der nu paa Kortet over Graderingen tilvenstre staar ,,Clau- 
dius Ptolemæus" og over den tilhøjre „Claudius Clauus“, betyder det 
saa, at Originalen har haft en dobbelt Gradering, eller at Fillastre har 
rettet paa Originalkortets Gradering paa venstre Side, fordi den stred 
mod Ptolemæus, men ladet den staa paa den anden Side? Den sidste 
Forklaring paa den dobbelte Gradering paa dette ældste graderede Kort 
fra Renæssancetiden lader sig vanskelig opretholde. Da Bredderne i 
Textens Grønlandsbeskrivelse svarer til den ptolemæiske Gradering, 
maatte det nemlig antages, at Fillastre ogsaa havde rettet alle Textens 
Tal, saa at de kom til at svare til Ptolemæus'; men dette lyder ret 
usandsynligt, da Texten — og ikke mindst dens Tal — bærer Præg af 
at være en ganske ukritisk og tankeløs Kopi. Man maatte saa ialt- 
fald antage, at der laa en kritisk Bearbejdelse mellem Clavus’ Ori- 
ginal og Fillastres kritikløse Kopi. Men hvad der gør denne Forkla- 
ring paa Dobbeltgraderingen endnu mere uholdbar, er, at Bredderne 
1 Clavus’ yngre Værk (Wienertexten) svarer helt til Ptolemæus, 
d. v. s. til Nancykortets Tal paa venstre Side. Det sandsynligste er 
derfor, at den dobbelte Gradering fandtes paa Clavus' originale Kort. 

Gennemgaar man alle Breddeangivelserne i Nancyværket, viser 
det sig, at hverken Tallene tilvenstre (de Ptolemæiske) eller de til 
højre svarer saa godt til Virkeligheden, at der kan være Tale om, 
at Kortet hviler paa en større Mængde Iagttagelser og Beregninger 
af Stedernes Polhøjder, og at dette heller ikke er Tilfældet, følger 
alene deraf, at hele den sydlige Del af Kortet er udført ved at af- 
sætte Stedsbestemmelserne i Ptolemæus” Geografi”. | 

Dette udelukker imidlertid ikke, at Clavus for et enkelt Steds 
Vedkommende kan have vidst Besked om Polhgjden eller — hvad : 
der i Ptolemeus’ geografiske System betyder det samme — 
længste Dags Varighed og have indført den dobbelte Gradering som 
en forsigtig Kritik af de Ptolemæiske Breddeangivelser, en Kritik, 
hvorved Clavus’ positive Viden paa et enkelt Punkt blev taget med 
i Betragtning, uden at nogen af Ptolemæus” Angivelser gik tabt. Ап- 
gaaende den Mulighed, at Clavus skulde have kendt enkelte Polhøj- 
der, henviser A. E. Nordenskiöld til Meddelelsen i „Liber daticus 
Roskildensis* om en Polhøjdeberegning i Roskilde Aar 1274; men 


7 I den tabellariske Sammenstilling af 6 Bredder paa Nancykortet med de virke- 
lige Bredder (NORDENSKIOLD, Facsimile-Atlas, S. 55) svarer ogsaa i de 5 Tilfælde 
den ikke-Ptolemæiske Gradering bedre til Virkeligheden end den Ptolemæiske. 

? BJØRNBO & PETERSEN, 1. с. Кар. 8 A. 


94 AXEL ANTHON BJORNBO. 


han setter ikke denne i Forbindelse med Dobbeltgraderingen paa 
Nancykortet, som han forklarer paa en for dette Korts Vedkommende 
ganske meningslos Maade!. Storm underkender paa sin Side ganske 
Beretningen om Polhgjdeberegningen i Roskilde, fordi der, som han 
siger, ,paa angjeldende Sted i Liber daticus Roskildensis kun tales 
om, hvor lenge Solen er oppe over Horizonten paa den korteste og 
længste Dag i Aaret, men Polhgjden beregnes netop ikke, — et tyde- 
ligt Tegn paa, at man ikke forstod dette**. Denne Udtalelse har be- 
virket, at Sporgsmaalet om Roskildeobservationen desværre ikke 
blev draget med ind i den nyeste Undersøgelse om Clavus*. 

Nu er der imidlertid kommet en Omstendighed til, der gor 
det sandsynligt, at Danmarks eneste middelalderlige Matematiker 
netop i Slutningen af det 13. Aarhundrede har veret knyttet til Ros- 
kilde, idet det viser sig, at Magister Petrus Philomena de Dacia har 
været Kannik i Roskilde”. Herved faar Beretningen om Observatio- 


1 Om Dobbeltgraderingen siger NORDENSKIOLD (Facsimile-Atlas S. 55): ,,Att tvenne 
olika urkunder anvåndts vid kartans forfårdigande visas åfven af densammas 
dubbla latitudsgradering. I den ena af de för uppråttande af denna karta be- 
gagnade ritade eller skrifna källskrifterna hafva de vigtigaste polhöjderna tyd- 
ligen varit bestämda genom observationer eller genom beräkning, grundad på 
distansuppgifter i itinerarier; i den andra ater genom en med ledning af Ptole- 
maei karta företagen felaktig gradering af en portolankarta. Når man ej på 
annat sätt kunde förlika dessa olika uppgifter, löste man svårigheten på dett 
sått, att kartan förseddes med dubbelgradering. Claudii Clavi karta ‚torde vara 
den första på detta sätt graderade“. Hele denne Forklaring passer maaske paa 
de af BREUSING og GELCICH omtalte yngre Kort med Dobbeltgradering (sl. Zeitschr. 
f. wissensch. Geographie II, S. 195 og Zeitschr. d. Ges. f. Erdkunde zu Berlin 22 
(1887), S. 378, men paa Clavus’ Tid gælder den ikke; thi Gradering af Kort var 
da saa nyindført, at man ikke har haft Gradering paa Kompaskort (Portolankort), 
og der foreligger næppe noget om, at man allerede saa tidlig har sat Rejsebø- 
gernes Distanceangivelser i Forbindelse med Polhøjdeberegning. | 

Ymer 1891, S. 23. 

3 Взовмво & PETERSEN, I. с. Kap. 8 С. 

Beviset herfor findes i et Haandskrift i München (Cod. Monac. lat. 25005) fra 
15. Aarhundrede. Fol. 50’—68" findes her en Afskrift af et ellers ukendt astrolo- 
gisk Værk, hvis Titel lyder: „Iste est liber, quem ad instantiam mei magistri 
Petri Phylomena canonici Rolkendensis (!) composuit magister Romanus (?) ciuis 
Romanus et urbis medicus in magisteriis judiciorum astrorum expertus“. Rol- 
kendensis er selvfolgelig en Afskriverfejl for Roskildensis, og den Roskildekannik, 
efter hvis Opfordring hans romerske Elev har skrevet sin Astrologi, bærer det 
samme Tilnavn „Phylomena“ som den Petrus de Dacia, der i Aaret 1291 for- 
fattede en Kommentar til Johannes de Sacroboscos Algorisme (sl. Petri Philo- 
meni de Dacia in Algorismum vulgarem Johannis de Sacrobosco Commentarius, 
ed. М. Currze, Hauniae 1897, S. X). Om disse to Personers Identitet er der da 
ingen Tvivl. Ikke saa sikkert er det derimod, om den Petrus de Dacia, der i 
1327 var Rektor i Paris, er identisk med Petrus Philomena, men hvad der 
kunde tale for det, er, at Forfatteren til Algorismekommentaren i en Afskrift fra 
Aar 1448 kaldes „Petrus Dacus bonus compotista in villa parisiensi", og 
at en Petrus de Dacia i Paris har udført et Kalendarium, der i en enkelt Afskrift 


to 


re 


Claudius Clavus. 95 


nen i Roskilde 1274 en langt større Sandsynlighed for sig, og un- 
dersoger vi den nøjere, viser det sig da ogsaa, at den i klare og ty- 
delige Ord meddeler, at der forrest i „Liber daticus Roskildensis“ 
har været en Kalender med tilhørende Tavle over Dagens Varighed og 
Solens Middagshojde for hver Dag i hele Aaret — med andre Ord 
en Kalendertavle netop af den Art, vi kender fra Petrus de Dacia’s 
franske Pariserkalendarium!. Endvidere angives det, at Tavlen var 
beregnet ved Astrolabium, hvormed Solhgjden kunde observeres, og 
sinus kardaga-Tavler, 4. у. $. Tavler over Sinus for hver 15. Grad, 
oprindelig indiske, men paa Petrus de Dacia’s Tid kendt i Evropa 
gennem latinske Oversættelser af Al-Zarkäli’s Kommentar til de Tole- 
tanske Tavler?, der ogsaa lærte de trigonometriske Regnemetoder, der 
var Brug for ved Sinustavlernes Anvendelse til astronomisk Tavle- 
beregning. 


nævner Petrus Philomena som Forfatter, samt at der findes flere astronomiske 
Tavler saavel under Navnet „Petrus de Dacia“ som under „Petrus Philomena‘ (sl. 
С. ENESTROM i Öfversigt af Kgl. Vetenskapsakademiens Förhandlingar 1885, Nr. 3 
og 8; 1886, Nr. 3). Den, der i 1327 levede som en maaske gammel Mand og 
Rektor i Paris, kan godt være optraadt som Forfatter 1291 og han kan ogsaa 
have været med til Observationer og Kalenderberegninger 1274 i den By, hvor 
han har faaet sin Uddannelse og haft sit forste Embede. 
1 SI. det uudgivne Hds. i det kgl. Bibliotek i København: Thotts Saml. 240. 2° 
(Udstill. Nr. 752; cfr. N. C. L. ABRAHAMS, Description des manuscrits francais du 
moyen åge de la bibl. royale de Copenhague. Cop. 1844, S. 53 og Pl. 2). At Ka- 
lenderen er Petrus Philomena de Dacias er endnu ikke endelig bevist; men 
at Petrus Philomena har udarbejdet Kalendere, ses af et engelsk Hds. fra Aar 
1316 (s). Harpy, Descriptive catalogue of Mss. relating to the history of Great 
Britain and Ireland. Vol. 3, $. 362 Rerum Britannicarum medii evi scriptores 
or Chronicles and Memorials of Great Britain and Ireland 26). Sandsynligheden 
er da for, at Matematikeren og Astronomen Petrus Philomena de Dacia er den 
samme som Pariserrektoren og Astronomen Petrus de Dacia. For at bevise det, 
maa man imidlertid konferere de mange spredte Haandskrifter af Kalendarier, 
som tillegges en Petrus de Dacia. 
Om dette Verk og dets Udbredelse se M. STEINSCHNEIDER, Etudes sur Zarkali. 
Bullettino di bibliografia e di storia delle scienze matematiche e fisiche [Bullet- 
tino Boncompagnie] XIV & XVI, Roma 1881 & 1883. Den trigonometriske Del 
er udgivet af М. CurtzeE i Bibl. Math. 1s, Leipzig 1900, $. 337—47, med en „ta- 
bula kardagarum sinus“ S. 339. I dette Værk findes Kapitler „De inventione 
latitudinis cuiusque regionis per altitudinem solis in meridie“, „Inventio alti- 
tudinis solis in meridie“ og „Inventio horarum diei per altitudinem solis“, d. v. s. 
det læres åd trigonometrisk Vej at beregne Stedets Polhojde og Dagens Længde 
ved Solens observerede Kulminationshøjde og en sinus kardaga-Tavle, netop det, 
der angives 1 „Liber daticus Roskildensis“. Der er ingen Grund til at nære 
Tvivl om, at man i Roskilde i Slutningen af det 13. Aarhundrede har besiddet 
den Gerhard af Cremona (f 1187) tillagte latinske Oversættelse. af Al-Zarkälis 
. Værk og benyttet det til at bestemme saavel Roskildes Polhøjde (Bredde) som 
Dagens Varighed for hver Dag i Aaret. — De Resultater, der naas ved sinus 
kardaga-Tavlen er, som CURTZE viser, meget unøjagtige, og dette passer med, 
at længste Dags Varighed blev fundet at være 17 Timer 4 Minutter, hvad der 
var omtrent 1/2 Time for lidt (sl. NORDENSKIÖLD, Facsimile-Atlas, S. 54, Note 2), 


ww 


96 AXEL ANTHON BJORNBO. 


Rimeligvis er det da korrekt, at der i Roskilde siden 1274 fand- 
tes en Kalender, hvor den længste Dag (15. Juni") angaves at vere 
17 Timer 4 Minuter, en Kalender, der brændte med Universitets- 
biblioteket 1728, men hvis Angivelser den rimeligvis i Sorø oplærte 
Claudius Clavus særdeles vel kan have vidst Besked om. 

Ser vi nu paa Nancykortet, viser det sig, at Bymærket for Ros- 
kilde efter den .Claviske Dobbeltgradering er anbragt lige over den 
54. Breddegrad, for hvilken den længste Dag i Marginen angives 
at være 17 Timer 30 Minutter; men Kortet selv og en Sammenlig- 
ning med Ptolemæus” Geografi (I, Кар. 23) viser, at Angivelsen 17 
Timer og 30 Minutter ved en aabenlys og ganske meningsløs Afskriver- 
fejl er forbyttet med Tallet „17 Timer“, som staar lige ovenfor ved 
den 56. Breddegrad. Der er derfor Grund til at tro, at Clavus har 
vidst, at Roskilde i hans Hjemstavn antoges at have en længste Dag: 
paa ca. 17 Timer, saa at Byen skulde ligge paa Ptolemæus” 17. Parallel 
(54. Breddegrad) og ikke paa den 19. (58. Breddegrad), der efter 
Ptolemæus passerede den store skandiske Ø, som Clavus identifice- 
rede med Sjælland (sl. Tallene for Breddecirklen gennem Sjælland, Fig. 9). 

Dette er nok til at motivere den dobbelte Gradering, og det er 
samtidig den naturligste Forklaring paa denne. ; 

Nu er Spørgsmaalet imidlertid dette: Ved de Lande, som Ptole- 
mæus ikke kendte, men som Clavus føjer til hans Verdensbillede, 
f. Ex. Grønland, Island og Norge, er det der den Ptolemæiske Gradering 
eller den Claviske Dobbeltgradering, der har været bestemmende? 

Svaret maa afhænge af, om Clavus har haft Oplysning om 

længste Dags Varighed for andre Steder i Norden end Roskilde. Da 
hans Breddeangivelser — ogsaa efter Dobbeltgraderingen — afviger 
saa stærkt fra de virkelige, at der kun kan være Tale om enkelte 
Steder, bliver det navnlig Stiftsbyer, vi maa lægge Mærke til, og for 
os har her Trondhjem og Bergen den alt overvejende Interesse, 
Trondhjem, fordi det er Norges Erkebispesæde og et Sted, Clavus 
selv synes at have besøgt, Bergen, fordi det ligger paa Vejen 
til Trondhjem og, som vi skal se, var det Udgangspunkt for Sejlad- 
sen mod Vest til Grønland, efter hvilket Grønlands Sydspids er ble- 
vet anbragt hos Clavus. For disse to Byer, for Roskilde og Grønlands 
Sydspids stiller Forholdene sig saaledes: 
naar Hensyn tages til Refraktion og Solens Halvdiameter, men kun ca. 12 Minut- 
ter for lidt, naar den længste Dag beregnes trigonometrisk ved Polhojden 
(Bredden). 
Efter den i „Liber daticus Roskildensis“ omtalte Kalendertavle fra 1274 var 15. 
Juni og 15. Decbr. Solhvervsdagene, hvilket svarer til Notitserne ved disse to 
Datoer i det latinske Kalendarium af Petrus de Dacia, som findes i det kgl. 
Bibliotek i København i et Haandskrift fra ca. 1300 (Ny kgl. Samling 275°. 4°. 
Udst. Nr. 769). Sl. Scriptores rerum Danicarum Ill, S. 267. 


= 


Claudius Clavus. 97 


| k engs ag | el De 
Bredde efter HELSE DER I Ph Dag | Længste Dag 
Virkelig Nancyværkets| > °° | efter 
| beregnet Nancykortets Roskilde- 
Bredde. | Dobbelt- ar gi j | ‘ 
IN eraderine tice Bredden.? Dobbelt- kalendariet. 
= 7 gradering.# 


lt & о dE CN m h ren) | Wy dn m 


Roskilde........ 55 | 38 | 54 OFFER HEE ees OH 4 
Bersen ......... 60 :| 24 | 60 0 | 18 | 40 | 18 | 40 

Gronlands Syd- | 
а. Boe ae SO ya, wos | dee | om 
Trondhjem..... 63 26" | 62 0 | 20 ЗАО #30 


Er det et Tilfælde, at den længste Dags Varighed beregnet efter 
den virkelige Bredde svarer saa forbavsende nøje til Nancykortets 
ikke-ptolemæiske Gradering for Bergen og Grønlands Sydspids? Eller 
skulde Clavus virkelig have kendt en lignende Angivelse af længste 
Dags Varighed for Bergen som den, vi næsten nødes til at antage, 
han har kendt for Roskilde? — Vi har svært ved at tro paa en saa 
nøje tilfældig Overensstemmelse i Tal, men udelukket er den ikke, 
og den Viden, det er ganske naturligt at tiltro Clavus, naar Talen 
er om Roskilde, er man snarest tilbøjelig til at fraskrive ham, naar 
det drejer sig om Bergen og om et Værk, der maa være skrevet i Ita- 
lien. Det vilde have en særlig Interesse at faa afgjort, om der findes 
noget bergensisk middelalderligt Kalendarium med Angivelse af Sol- 
højde og Dagenes Længde. Vi vilde da rimeligvis med det samme 
faa afgjort, om Clavus virkelig paa sit ældre Kort, og efter sin egen 
fra Ptolemæus afvigende Gradering, skulde have placeret Bergen — 
og muligvis Trondhjem med — paa Grundlag af en Viden om, 
hvor lang den længste Dag var i disse Byer‘. 


Bredderne i denne Kolonne er fremkommet ved at trække 4 fra Nancytextens 
Breddeangivelser, altsaa omsætte disse til Kortets ikke-ptolemæiske Gradering. 
Dette er sikrere end at uddrage Bredderne af Nancykortet, hvor der kan fore- 
ligge Kopieringsfejl, som vi ikke er i Stand til at kontrollere. Mindre Unej- 
agtigheder i Kortets Afkopiering ter netop antages at have fundet Sted baade 
ved Bergen og ved Gronlands Sydspids, som efter Kortet ligger henholdsvis paa 
са. 3927507 of 59° 307 п. Br. 

Angivelserne af Timer og Minutter i denne Kolonne er fremkommet ved trigono- 
metrisk Beregning af længste Dags Varighed ved Polhejden mann) i forste 
Kolonne; Ekliptikas Hældning er den daværende: 23° 31’. 

Angivelserne af Timer og Minutter i denne Kolonne er for Bergens og Grønlands 
Sydspids’ Vedkommende fremkommet ved en simpel Interpolation mellem de 
Hovedparalleler, for hvilke længste Dags Varighed er angivet paa Nancykortets 
Dobbeltgradering. 

Det er ikke nogen tiltalende Udvej, saasnart man staar overfor Spørgsmaal, man 
ikke kan besvare, at henvise til „en tabt Kilde". Alligevel nødes vi ligesom 
Gustav STORM til gentagne Gange at henvise til NicoLaus af Lynn’s ca. 1360 
forfattede Nordensbeskrivelse: ,,De nordiske Lande og deres Havsvælg fra 53? 


vw 


wo 


er 


XLVII. 7 


98 AXEL ANTHON BJORNBO. 


Vi vilde saa samtidig faa Forklaringen paa, hvorfor Gronlands 
Sydspids, hvad dets Beliggenhed angaar, svarer saa godt til Virke- 
ligheden. Hvad det øvrige Grønland og dets Forhold til Nordevropa 
og Ishavet angaar, maa vi derimod ty til den ovenomtalte norsk- 
islandske Opfattelse for at faa en Forklaring. 

Det er nemlig strax indlysende, at Clavus’ Fremstilling. af Is- 
havet, det frosne, mørke eller rolige Hav, som han efter Klassikerne 
kalder dets forskellige Dele nordvest, nord og nordøst for Skandina- 
vien, helt og holdent hviler paa den lærde norsk-islandske Opfattelse. 
Ligesom hos de islandske Geografer, i Historia Norvegiae og i Konge- 
spejlet er der jo hos Clavus en tydelig Landforbindelse mellem Kon- 
tinentet øst for den skandinaviske Halvø og Grønland, og denne 
Landforbindelse befolkes af Kæmper (Griffones), Dværge (Pigmaei) 
og Enfødder (Unipedes). | 

Kæmperne har vi allerede truffet hos Adam af Bremen", og 
Navnet Griffones findes paa flere Hjulkort nordligst paa- Fastlands- 
kredsen?. Hernede (i det saakaldte Stor-Sverige) har Snorre dem 
endnu; men i Historia Norvegiae er de kommet op nord for Hav- 
bugten (se 5.9 & 86). Siden Aethicus havde disse Griffones haft deres 
Tilhold i Bjærgene længst mod Nord, og efter at være smeltet sam- 
men med Nordboernes Jætter blev de endelig forvist til det antagne 
Fabelland oppe under Polen. 

Enfodderne har haft samme Skæbne; thi hos Adam af Bremen 
forekommer de endnu i Riphæerbjærgene paa Fastlandet ost for Sverige 
og Norge. At Sagn om Enfodder dog ikke var Nordboerne fremmede, 
ser man af Rymbegla, der nævner Enfodder i Morernes Land og af 
Thorfinn Karlsefnis Saga, der lader en Enfod dr&be Erik den Rodes 
Son Thorvald paa Hjemvejen fra Vinland*. | 

Pigmæerne hørte i ældre Tid hjemme i Indien; men Saone 
omtaler Dværge i Stor-Sverige, og efterhaanden som Beretningerne 
om Skrælingerne i Vinland og nord for Gronland spredes, vinder 
Pigmæernavnet Fodfæste blandt Fabelfolkene længst mod Nord. Der 
er Grund til at tro, at det er den engelske Munk Nicolaus af Lynn’s 


lige til Nordpolen", og paa dette ‘Sted er der den særlige Grund dertil, at Titelen 
— om det da er den oprindelige — kunde synes at tyde paa, at Forfatteren i 
Modsætning til sine Samtidige har antaget, at de nordiske Lande strakte sig helt 
op til Nordpolen, og ligeledes, at han maaske har benyttet Breddeangivelsen 
som en geografisk Bestemmelse. $1. STORM, Et brev til pave Nicolaus den dte. 
Norsk geogr. Selsk. Aarbog X (1898— 99), 5. 12. 

ADAM IV, cap. 25. Se ovfr. 5. 81. 

SI. BJORNBO & PETERSEN, Der Dane Claudius Clavus, 5. 194, Note 1. 

G. h. M. I, S. 432—35. Storm, Vinlandsreiserne, S. 316—17. 


© © = 


Claudius Clavus. 99 


desværre tabte Nordensbeskrivelse fra ca. 1360, som har indført 
Navnet Pigmæer for Eskimoerne, og maaske har dette Værk været 
Clavus’ Kilde ved hans Opregning af Fabelfolk paa Kysten mellem 
Grønland og Rusland. Omtrent paa Clavus’ Tid dukker Navnet ialt- 
fald op i flere Kilder", 

Særlig mærkeligt er det, at Clavus nævner Karelerne som det 
Folk, der bebor Grønland længst mod Nord oppe ved Polen — helt 
over mod Kina. Storm har søgt at forklare dette saaledes, at Navnet 
Kareli var dannet af Eskimoernes Karälit?, som ogsaa skulde ligge 
til Grund for Ordet Skrælinger;. men der er en Forklaring, som er 
mere nærliggende. Paa de Verdenskort, som Pietro Vesconte ca. 1320 
udførte for Marino Sanudo, til hans ,liber secretorum fidelium 
crucis“, staar der paa en Ø eller paa Fastlandet nord for Estland og Fin- 
land Folkenavnet „Kareli infideles*, som her utvivlsomt. betyder 
„de vantro Кагеег“ og betegner det hedenske Folk i Finland (se 
Fig. 12—13). Just paa dette Sted er det imidlertid, Grønland og Vin- 
land antoges at ligge hos Adam af Bremen og de af ham afhængige 
Forfattere (se Side 71—80). Og hvis Lelewels Afbildning af det genu- 
esiske Verdenskort fra 1447 eller 1457 skulde være rigtig (se Fig. 6), 
saa findes Navnet ,Grinland“ netop paa det Sted — den Halvø — 
hvor de vantro Karelers Navn er anbragt hos Sanudo. Vi har i et 
tidligere Afsnit vist, at Grønland i Følge den lærde Verdensopfattelse 
i Middelalderen maatte anbringes et Sted nord for Evropa, og alt 
var da lagt til Rette for Forvexlinger og Misforstaaelser angaaende 
Landene i og ved Ishavet. De blev heller ikke undgaaet. Vinland og 
Finland lob i et paa Grund af Navneligheden, og maaske har denne 
ogsaa medvirket til, at Karelerne og Skrælingerne blev til eet. At 
saadanne Forvexlinger skulde være opstaaet i Norden, er dog usand- 
synligt; thi her vidste man, som vi har set, bedre Besked?. 

I Virkeligheden kan det nu paavises, at den Kilde, hvorfra Cla- 
vus fik Betegnelsen Kareli knyttet til Gronland, er en sydlandsk 
eller ialtfald ikke en nordisk; thi i et Itinerarium fra Brügge, som 
indeholder en Række Rejseruter til det hellige Land fra ca. 1380, 
finder man folgende Ruteangivelser?: 


= 


STORM, Et brev til pave Nicolaus, 5. 9. I Historia Norvegiae (5. 76) kaldes Skræ- 
lingerne ,homunciones“, 4. у. s. Smaamennesker (sl. S. 87). 

Ymer 1891, S. 22. NORDENSKIÖLD, Periplus, S. 91. VANGENSTEN, Anmældelse i 
Archivio storico italiana. Ser. У, Tomo 39, 5.7. Взовмво & PETERSEN, 1. с. 
5. 194—95 (236—37) (dsk. Udg.); $. 192—93 (tysk Udg.). 

Aarb. f. п. Oldk. 1909, $. 204—7. 

Itinéraire Brugeois udg. i LELEWEL, Epilogue, 5. 281—308. Ymer 1891, $. 19—20. 
BJORNBO & PETERSEN, ].c. S.155—56 (197—98) (dsk. Udg.); $. 162—63 (tysk Udg.). 


Te 


19 


& 


+ 


100 AxEL ANTHON BJORNBO. 


FRA BERGEN I NORGE TIL ISLAN 


Selj@@ cd ceux Poke cee erect aoe ener BE eee ee os HON ee 50 
Trondhjem ве 50 

Over Havet: 
Den: Femø ER Mr In SRE RS ie eee eee EN 60 
Øen Ferro. ARE RESEN 60 
Gen Isle ое RER 60 
Sum... 280 


FRA ISLAND TIL GRØNLAND: 
Over Havet: 
Gronlandés m ME pod RAT Urea ER 280 
derneest til Karelerne. 


En Rejsebog, som har lignet den her citerede meget, maa Clavus 
have benyttet, hvad en Sammenligning med hans Veerk paa mange Maa- 
der viser. Alene Navnet Femø viser det; thi denne © i Nordhavet 
er en Fabele, hvis Navn Clavus nævner, idet han tilføjer „hvor der 
kun fødes Kvinder og aldrig Mænd”. 

Forholdet er altsaa det, at Clavus foruden sit Kendskab til de 
norsk-islandske Geografers Nordensopfattelse har haft Adgang til for- 
skellige klassiske og middelalderlige Kilder, der har forsynet ham 
med Navne paa Fabelfolk og paa Dele af Ishavet, men desuden har 
han benyttet en Bog med Rejseruter, som har identificeret de finske 
Kareler med Skrælingerne (Eskimoerne) hinsides det koloniserede 
Grønland. i 

Den vigtigste og tilforladeligste Kilde, som ligger til Grund for 
Clavus’ Gronlandsfremstilling, er imidlertid de gamle Gronlands- 
fareres Kursforskrifter. Uden Kendskab til dem var det næppe 
lykkedes nøgen i det 15. Aarhundrede at anbringe Grønland saa 
korrekt i Forhold til det øvrige Norden, som Clavus gjorde det. 

Ifølge Kursforskrifterne skulde man fra Kap Stat, Norges Vest- 
pynt, sejle 7 Døgn i ret Vest! til Kap Horn paa Islands Sydøstkyst, 
og dette passer præcis med Nancykortet, hvor der paa .Islands Øst- 
kyst og paa Norges Vestkyst (syd for Trondhjem) ligger to For- 
bjærge lige overfor hinanden, begge paa 65° 30' n. Br., og Forbjærget 
paa Norge er dette Lands vestligste og kaldes ,,Norges yderste". 

Fra Snefællsnes paa Islands Vestkyst skulde man sejle 4 Døgn 
mod Vest til nærmeste Punkt paa Grønland, hvad der atter passer, 
idet hos Clavus Grønlands sydøstlige Forbjærg paa 65? ligger lige 
overfor Islands sydvestlige paa samme Bredde. Dog maa det be- 
mærkes, at denne 4 Døgns Distance i Nancyværket er af samme Længde 
som den 7 Døgns Distance fra Norge til Island. 


1 Her i Kursforskrifterne synes der ikke at finde nogen Drejning paa 45° Sted 
ved Retningsangivelserne. Sl. ovfr. S. 83. 


Claudius Clavus. 101 


Fra Øen Herlø udenfor Bergen eller Bergen selv skulde man 
sejle mod Vest til Hvarf paa Grønland, komme tæt syd for Island, 
men dobbelt saa langt nord for Irland, hvad der atter passer. Thi 
Clavus lægger Grønlands Sydspids paa 63° 15°—63° 30'n. Br., Bergen 
paa 63° 50‘—64° 0' п. Br. og en navnløs © udenfor paa 62° 50‘— 
63° 40‘ п. Br. og endvidere Islands Sydspids paa 64° 10' og Irlands 
Nordspids paa 61° 40‘ п. Br.! 

Fra Islands nordøstligste Forbjærg Langanes skal man sejle 4 
Døgn mod Nord til den kolde Kyst (Svalbardi) i Hafsbotn eller Land- 
nordenbotn (9: Havbugten eller Nordøstbugten). Clavus har et nord- 
østligt Forbjærg paa Island og lige nord derfor en stor flad Bugt 
med Kyst bagved (uden Forbjærge), og Bugten kaldes Nordbotn. 

Fraset selve Vejlængderne, som ikke passer, er der altsaa en 
næsten exakt Overensstemmelse mellem Kursforskrifterne og Clavus’ 
ældre Værk. Man har kaldt Clavus’ Grønlandsfremstilling for et 
Gardin”. For de nederste Folders Vedkommende er dette ,Gardin“ 
altsaa hængt meget korrekt og omhyggeligt op. Hvad derimod den 
øvre Del angaar, hvor der, som vi saa, angives endnu to Forbjærge 
mod Øst, er Kysten givet i almindelig, skematisk Form å la Ptole- 
mæus, saa at Betegnelsen Gardin her ikke er saa forkert endda. 
Kursforskrifternes og andre nordiske Kilders Beskrivelse af Grønlands 
Form og Bygdernes Beliggenhed har Clavus derimod enten ikke 
kendt eller ikke forstaaet rigtig. Det sidste kan godt være den rette 
Forklaring; thi, som vi senere skal se, har disse Kilders Beskrivelse 
af Landet været svære at forstaa og lette at misforstaa, og de er af 
Folk, der ikke selv havde besøgt Grønland, oftere blevet misforstaaet, 
end de er opfattet rigtig. 

Naar Clavus intet synes at kende til Grønlands Vestkyst og ef- 
ter Nancykortet at dømme lægger en By (Gardar) paa Østkysten lige 
paa Polarcirklen, saa tør man vist være overbevist om, at han ikke 
selv havde besøgt Landet, den Gang han lavede sit første Grønlands- 
kort. 

Undersøgelsen af det ældste Grønlandskort giver alt- 
saa det Resultat, at det er udført i Italien ca. 1424 paa 
Grundlag af skrevne eller mundtlige nordiske Kilder, som 
dels bestod, i Meddelelser om en af Fabelfolk opfyldt 
Landforbindelse mellem Rusland og Grønland nord om 
Ishavet, dels i Kursforskrifter for Nordhavet, ved Hjælp 
af hvilke Grønlands Sydpunkt og nærmeste Østkyst kunde 


1 At her, som det af og til er søgt paavist, muligvis er Tale om Storcirkelsejlads 
og ikke om at følge en Breddecirkel, har Clavus selvfølgelig ikke vidst, og alt- 
saa kommer han til at lade Island gaa for langt mod Syd. 

2 JAPETUS STEENSTRUP, Zeni’ernes Reiser i Norden, Kbhvn. 1883, S. 157. 


102 AXEL ANTHON BJORNBO. 


anbringes rigtig i Forhold til Island og Norge. Af Kortets 
dobbelte Gradering er den ene Ptolemæus”, medens den 
anden, efter hvilken Grønlands Sydpunkt faar en tiiner- 
melsesvis rigtig Bredde, rimeligvis svarer til Beregninger 
over den lengste Dags Varighed for enkelte Stiftsbyer i 
Norden, saaledes som vi ved, de har veret foretaget for 
Roskilde i Aaret 1274. Efter Bergens korrekte Plads paa 
Clavus’ Kort i Forhold til den ikke-ptolemæiske Grade- 
ring er det fristende at formode, at der for denne By har 
fundet en lignende Beregning Sted, efter hvilken Clavus 
har anbragt Byen paa sit Kort med Gronlands Sydpunkt 
omtrent lige Vest derfor, saaledes som Kursforskrifterne 
angiver. 


DET YNGRE ARBEJDE (WIENERTEXT OG A-KORT). 


Den forste, der fandt Spor af, at Clavus havde skrevet et Verk 
til, var Edv. Erslev, der i 1886 paaviste, at der hos Franz Friedlieb 
(Irenicus) i hans 1518 trykte Germanienshistorie’ findes ret vidtlof- 
tige Uddrag af den danske Matematiker Claudius Niger, som „efter 
Opfordring af den danske Konge har tegnet et Kort over hele Dan- 
mark“. Erslev paaviste, at disse Uddrag paa mange Punkter svarede 
til Clavus’ Værk i Nancyhaandskriftet, og han sluttede ganske 
rigtig, at Claudius Niger og Claudius Clavus Suartho var een og 
samme Person; derimod tog han Fejl i den Antagelse, at Uddragene 
hos Friedlieb stod Nancykortet nærmere end alle andre kendte Kort, 
deriblandt ogsaa Nordenskortet i Ulmerudgaverne af Ptolemæus” 
Geografi (Fig. 19)?. 

Tre Aar efter, i 1889, publicerede A. E. Nordenskiöld et Nordens- 
kort, han havde fundet i et Ptolemæushaandskrift i Warszawa°. Det 
mindede paa mange Punkter om Kortet i Ulmerudgaverne, men 
Gronland laa anderledes og rigtigere end paa dette og var i det hele 
forbavsende godt tegnet. Tre lignende Kort, meddelte Fr. v. Wieser 
i det folgende Aar, at han allerede lenge i Forvejen havde fundet i 
Firenze“, og for faa Aar siden blev der fundet to til i Vatikanbiblio- 


1 Ев. IRENICUS, Germaniae exegeseos volumina XII, Hagenau 1518. 

2 Ep. ERSLEV, Jylland, Kbhvn. 1886, S. 120 ff. 

3 NORDENSKIOLD, Facsimile-Atlas, Stockholm 1889, Tavle XXX. 

* PETERMANNS Mitteilungen 36 (1890), S. 270 ff. Senere publiceret af NORDENSKIÖLD 
1 Bidrag till Nordens äldsta kartografi, Stockholm 1892, Pl. 1—3, og 1 Periplus, 
S. 85, 87 og Tavle XXXII. 


Claudius Clavus. 103 


teket af ganske samme Type!. Af de to af Kortene i Firenze er 
Fig. 10 og Fig. 16 Udsnit. i 

Om Oprindelsen af denne Korttype (A-Typen blev den kaldt) 
med det halvoformede Grønland herskede der Uenighed. Norden- 
skiöld og v. Wieser mente' begge, at Originalen var meget gammel (13. 
Aarhundrede senest) og henviste til Veringerne. Gustav Storm, der tog 
hele Clavussporgsmaalet op til kritisk Behandling”, søgte derimod 
at paavise, at A-Typen stammede fra Begyndelsen af det 15. Aar- 
hundrede, skyldtes Clavus og var en fuldstændigere Kopi af hans Kort 
end Nancykortet, ligesom Uddragene hos Friedlieb maatte antages 
at være mere komplette Gengivelser af Clavus’ Text end Nancy- 
texten. Desuden paaviste Storm hos Joh. Schöner Clavusuddrag, 
som var tre Aar ældre end Friedliebs, men øjensynlig af samme 
Oprindelse”. 

Storms Opfattelse, der uden at være helt korrekt, var rigtigere 
end Nordenskiölds, vandt efterhaanden mere og mere Terræn. Den 
blev efterhaanden tiltraadt af Nordenskiölds Medarbejder E. W. Dahl- 
gren", af у. Wieser selv og hans Elev Jos. Fischer’. 

Den sidstnævnte udtalte dog i 1902 den Tanke, at Friedlieb 
maaske havde benyttet et andet og mere omfangsrigt Værk end det, 
Fillastre lod afskrive i Nancy i 1427, og som man jo maatte antage 
var forfattet i Rom ca. 1424. Fischer havde nemlig lagt Mærke til, 
at der i Friedliebs Clavusuddrag nævntes et Guldfund i Aaret 1425, 
hvad der snarest maatte antages at stamme fra et Værk af noget 
senere Dato’. 

Da Fischer fremsatte denne Tanke, var dog allerede dette yngre 
Værk af Clavus fundet i to Wienerhaandskrifter, som blev udgivet 
i Videnskabernes Selskabs Skrifter i 1904. Samtidig blev det vist, 
at baade Friedliebs og Schöners Clavusuddrag var taget fra dette 
yngre Værk (Wienertexten), og at de omstridte Kort af A-Typen 
hørte sammen med det. Da Wienertexten mangler Kort, og intet af 
A-Kortene bærer Clavus’ Navn, maa Beviset for Samhørigheden føres 
saa nøjagtig som mulig. Dette er saa meget nødvendigere, som 
baade Text og Kort er blevet en Del forvansket ved at blive af- 
kopieret.. Beviset er fort, dels ved at man har uddraget Længder og 
Bredder af det største af A-Kortene (Fig. 10) og vist, at de stemte 


1 Jos. FiscHER, Die Entdeckungen der Normannen, $. 85 & Tafel II & IV. Взовхво 
& PETERSEN, 1. с. 5. 19—21 (tysk Udg.), $. 29—32 (71—74) (dsk. Udg.). 

? Ymer 1889 og 1891. 

.% JOHS. SCHONERUS, Luculentissima quaedam terre totius descriptio, Nürnberg 1515. 

+ Ymer 1902, S. 272—74. 

5 Jos. FISCHER u. FR. В. У. WIESER, Die älteste Karte mit dem Namen Amerika des 
M. WALDSEEMÜLLER, Innsbruck 1903, S. 25. 

$ FiscHER, Die Entdeckungen der Normannen, S. 66. 


‘SNT[OIVIN SORTE Je jroypn a9 uardoy ‘08—6сРт чэртт, vay 19 [UUISHO 9191 usa 
‘21JSU2AII) цэлоло] Purjue.n) pour эмло[Н 981S0ApIO0U SJOJIOM Je Muspn "PdAL-V Joprexees) зло элЗаА SNA) зптризг) Je 06РГ “vo вау doy ‘от "314 


page u FEED Eee 
JAY изо 


“IAA эа8иА SNABID uawwes[N JOSpN OT SLI IN чото 30 UOSTOATLISO "(UJXO]IOUOTA) эл эриэлоч OF SLA 1} UOP 1979 потэуеуто т Je PAONTSUON JIOM "IL "ST 


a 


a 92792] Е DAN 12-1077 |Sarp 
UYPIYUPYMAONP VIANVIOU9 7 
443 
N ss 29 
ERS 
SL 
SS H 

SE AIM 

| SITIQIANI ITIUVM 89 
ONWINSddVIGIIM eee | ne 
| 7 69 
ud | WIDVTI MILdOUd VLON9I TAN 

<SIIIGISSHOOVWNI VHUIL | 

smrubo ар ру? an sıgou Me 
re в ABERFOR: 


= FEE ; 
57729570 трос) TULA TTD. ES = 


5-4 Ge Br “th DY EEE 96 Ge HE EEE познании OF 6 $ 


5 
4 
D 


106 AXEL ANTHON BJSRNBO. 


med de i Wienertexten anførte, dels ved at man har konstrueret et 
Kort efter Wienertexten (Fig. 11) og sammenstillet det med A-Kortet. 
Den Enhed, disse to Kort repræsenterer, udgør altsaa Clavus’ yngre 
Fremstilling af Norden, som i Modsætning til den ældre har haft en 
indgribende Betydning for Udviklingen af Nordens Kortlægning. For 
Grønlands Vedkommende kom den til at spille Hovedrollen i hele den 
ældre Periode. 

Den til Kortet svarende latinske Beskrivelse (Wienertextens) 
aftrykker vi ligesom Nancytextens i dansk Oversættelse!: 


Øen Grønlands Halvø strækker sig ned fra et mod Nord utilgængeligt 
eller paa Grund af Is ukendt Land. Dog kommer, som jeg har set, de vantro 
Kareler stadig ned paa Grønland i store Hærskarer, og det uden Tvivl fra 
den anden Side Nordpolen. Altsaa beskyller Oceanet ikke ‘det faste Lands 
Grænse lige under Polarkredsen, som alle gamle Forfattere paastaar; og den 
ædle Ridder, Englænderen Johannes Mandevil, løj altsaa ikke, naar han 
sagde, at han fra Kina var sejlet hen ad en af Norges Øer til. 


GRØNLANDS BESKRIVELSE MOD ØST: 


Længde Bredde 
"Пе ПЕНЫ ооо ee Re 18 65) 35 
Bors@klodmundımere оно Зоо оо SEN SES SENSE 16) 20 6550 
ÉD ME ee u er u ee 15 2072363 
Mand О О 13 40 Seen 
О ee EN Jeet RER RS = 18 64 10 
EnsGronlandsAanRlodmundmergr rn eee 12 25 64 
О ære HEE Pr RENE ER. RAS ER > 12 20 63 40 
Spyelleb od Elo dm undim ..ceshesosadve ASUS ESS SEE NESS SKER 11 30. 63 30 
Monme miko iy GES en ee ee 11 25 63 
а en ee SER SENER: 10 40 62 50 
Hedde Кор ео 10 30 6240 
О re ee ee 10 62 40 
Haver #RoLD COGS ae Ret. cos eee re RE ea ah Rng ot NE ae 9 25 62 40 
Han О 9 30 62 50 
АО ео ER D amuse 9 “15\ 65.10 
BuseskindsRlodnundinse a ee ae 9 40 63 20 
End MF OCDE RER ER PARC RER EEE 9 35 63 40 
Han lon RP ee EE er 10 30 64 
Haver ЕО 10 30 64 30 
Elæsk ТО ОО О оо о ee er ee: 11 40 64 55 
Hint. Forbj ære ne еее 11 305 65 40 
Rede, оба 13 66 10 
Norden, Forbes ne ee ee ee 13 35 et 
Driver: Ноа 14 67 40 
Sandet4,Forbjsergqsee. ok re es ee NE 12535 68 20 
Baa. Borbjerus re ter a ee 12 10 £68 30 


1 Den latinske Text med tysk Oversættelse hos BsoRNBO & PETERSEN, 1. с. Kap. VII. 

2 A. Orrık vil af Hensyn til Folkevisernes staaende Udtryk „Ude ved Aa“ have 
„Il“ rettet til , Ved“. 

3 Ordet „Driver“ maa forstaas upersonligt som „Driver det“. 

* Egentlig staar her paa gammel Dansk „Sandhin Naa“ med et fra „Sandhin“ 
overtrukket n; men paa moderne Dansk maa Ordet „aa“ gengives ved „paa“ 
uden Hensyn til n’et. Sl. Danske Studier 1904, S. 213—14 & 1905, S. 171. 


Claudius Clavus. 107 


Længde Bredde 


SEELE ee о DEERE due ine hese eon ie 14 69 30 
Ny", den yderste Ende af Lindet som vi kender paa den 
Ronander Under? Are NL UN NE MES SET M 1 15 40 70 10 


og rundt om [Grønland] er der tolv Øer, der danner 
ypperlige Havne. 
Og det yderste synlige" Punkt ligger under ................. 20 72 


Hele denne Række af Stednavne er, som man strax vil se, ikke 
egentlige Navne, men Ordene i et dansk Folkevisevers. 

Hvorfra har Clavus faaet denne ulyksalige Ide at bruge Ordene 
i et dansk Vers som Stednavne midt inde i en latinsk, geografisk 
Beskrivelse? Disse Navne blev hurtig forvanskede, fordi ingen Af- 
skrivere udenfor Danmark forstod dem; allerede paa de ældste Kort 
af A-Typen er adskillige af dem fordærvet til Ukendelighed og 
andre byttet om eller faldet bort, saa at der af Verset er blevet 
uforstaaelige Brokker. Paa de senere Kopier. bliver disse Stumper 
endnu mere ødelagte, men de gaar igen atter og atter, paa Kort 
efter Kort, og danner den røde Traad i Grønlands ældre Kartografi. 
Nu, da Wienertexten har givet Forklaring paa Navnene, er disse 
meget bekvemme som Beviser for Omfanget af Clavusskriftets Ind- 
flydelse, men før den Tid var disse gaadefulde Navne Grønlands- 
forskernes Smertensbørn, som Gang paa Gang ledte dem paa Glatis. 
Men netop fordi denne ubegribelige grønlandske Navnegivning blev 
saa skæbnesvanger, vender man sig uvilkaarlig anklagende mod Op- 
havsmanden og spørger: hvorfor? Hvad var Meningen, og er der 
overhovedet nogen Mening? 

At Clavus skulde have tænkt paa at begaa et Falsum, narre 
sine Standsfæller eller lignende, maa vist anses for ret usandsynligt. 
Meget rimeligere er det, at han ved langvarige Beskrivelser af Kyster 
uden Byer, men med lange'Rekker af Flodmundinger og Forbjærge 
har fundet det upraktisk stadig at kalde dem for ,forste — andet 
— tredje — osv. Forbjærg", saaledes som han med Ptolemæus som 
Forbillede har gjort i det ældre Værk, i hvilket der da ogsaa af og 
til kan vises at være kommet Uorden i Numereringen, Г. Ex. paa 
Skandinaviens Ishavskyst, saa at Texten ikke svarer til Kortet?. 

Saa har han grebet til vilkaarlige Navneopkaldelsessystemer, der 
forekom ham mindre trivielle end de stadige latinske Ordens- 
tal og var bekvemmere til at holde Text og Kort sammen med. 
Dette er vist den sandsynligste Forklaring paa det mærkelige 
Fænomen, men nogen Undskyldning indeholder Forklaringen ikke. 

-For Clavus’ Kortlægning af Grønland betyder Nav- 


1 1 Hoa (es us staar her new-new, som OLRIK mener ber forstaas som nu-nu. 
Sl. Danske Studier 1904, S. 213. 
2 BJORNBO & PETERSEN, 1. с. Kap. I. 


105 AXEL ANTHON BJORNBO. 


nene kun det rent negative, at han ikke nævner et 
eneste virkeligt Stednavn i Grønland, men lutter finge- 
rede. Og dette gør han i den samme Beskrivelse, hvori han siger, 
at han selv har set Eskimoernes Hærskarer komme ned 
paa Grønland, d.v.s. at han selv har været i Landet. 

Skal man tro paa Clavus’ Paastand om, at han har været i 
Grønland? Uden videre tør man det næppe, alene paa Grund af at 
Navnene er fingerede, skønt man ved, at Østerbygden bestod ialt- 
fald til 1410. Hvad vi ellers hører om Kolonierne i den paa- 
følgende Tid, indskrænker sig til den S. 13 omtalte Henvendelse 
til Paven fra to bedragerske Præster i 1448, hvor det siges, at Ko- 
lonien i Grønland blev hærget af Hedningernes Flaade i 1418, og 
Indbyggerne slæbt bort som Slaver!. Det er ikke utænkeligt, at den 
Opløsningstilstand, som fandt Sted 1 Vesterbygden allerede 1 Slut- 
ningen af det 14. Aarhundrede, har været ret vidt fremskredet i 
Osterbygden paa den Tid, Clavus kan tænkes at have været der; at 
hele Østerbygden skulde være gaaet til Grunde ved et ligefremt Hærtog 
af Eskimoerne, maa man dog give Fridtjof Nansen Ret i, at man 
næppe kan tænke sig (se S. 10—11). Men, som det allerede er vist af 
Gustav Storm, er de Oplysninger, der gives i Pavebrevet fra Aar 
1448 paa saa mange Punkter paavislig falske, at man slet ikke tør 
benytte det som historisk Kilde”. Praktisk talt ved vi altsaa intet 
om Kolonierne i Grønland efter Aar 1410, og har Clavus besøgt 
Landet, maa vi antage, at det er i Tiden mellem hans ældre og 
yngre Arbejdes Affattelse, d. v. s. efter ca. 1424. Dette fremgaar 
nemlig af Forskellen mellem hans to Beskrivelser og de tilhørende 
Kort. 

I det ældre Værk nævnes det, som vi har set, aldeles ikke, at 
Grønland har en Vestkyst, hvorimod der paa den utilgængelige Øst- 
kyst anbringes et Bymærke, og nævnes Forbjærge helt op til 712, 
efter Dobbeltgraderingen 67? n.Br. I det yngre Værk, der kun har 
den Ptolemæiske Gradering, angives der paa Østkysten kun For- 
bjærge op til 65° 35', men til Gengæld beskrives Landet som en 
Halvø, der ,hænger ned“ fra et ukendt Land, og der gives for den 
let tilgængelige Vestkyst Stedsbestemmelser helt op til 72°, langt 
forbi Polarkredsen. Om Landforbindelsen med Rusland, der i det 
ældre Værk blev omtalt som en Kendsgærning, siges der i det yngre 
intet bestemt, men tales kun i al Amindelighed om et paa Grund 
af Is utilgængeligt Land længst mod Nord. Paa det tilsvarende 


1 С. h. М. Ш, $. 167—75. Sl. Srorm, Nye Efterretninger om det gamle Grønland. 
(Norsk) Hist. Tidsskr. 3. Række II, Kria. 1892, $. 399. FiscHER, Entdeckungen der 
Normannen, $. 53—54. Вловхво & PETERSEN, 1. с. $. 174 (tysk Udg.). 

2 STORM, Il. с. S. 399. 


Claudius Clavus. 109 


yngre Kort (Fig. 10) findes Landforbindelsen ganske vist, men som 
en ode, navnlos Kyst. De Sagnfolk, Kemper og Enfodder, der i det 
ældre Værk fyldte denne Kyst, er forsvundet, idet det yngre Værk 
foruden de vilde Lapper kun nævner Pigmæer og Kareler, som 
Clavus paastaar selv at have set. Beskrivelsen af Karelerne, som er 
gengivet ovenfor S. 106, viser, at her maa være Tale om Eski- 
moerne, 4. у. $. de fjendtlige Eskimoskarer i selve Grønland, altsaa 
rimeligvis paa Vestkysten. Men ogsaa Pigmæerne maa være Eski- 
moer, der er fanget paa Havet og bragt til Norge; thi om dem staar 
der i det yngre Værk (Wienertexten): 

Fra dette Sted (Grænsen mellem Norge og Lappernes Land) bor mod 
Vest over et vidstrakt Landomraade først de vilde Lapper, ganske vildt- 
levende Mennesker og helt behaarede, saaledes som de afbildes, og de be- 
taler Kongen en aarlig Skat. Og efter dem kommer længere mod Vest de 
smaa Pigmæer, en Ålen lange, hvem jeg har set, efter at de var blevet 
fangne paa Havet i en Skindbaad, som nu hænger i Domkirken i Trond- 
hjem; dér er der ligeledes et langt Fartøj af Skind, som ogsaa en Gang blev 
taget med saadanne Pigmæer 11. 

Denne Skildring af Kajak og Umiak (Konebaad) og det Faktum, 
at ogsaa Olaus Magnus har set en Eskimobaad ophængt i en norsk 
Kirke (i Oslo), lader næppe nogen Tvivl tilbage om, at Clavus iden- 
tificerer Myternes Pigmæer, der i middelalderlige Kilder næsten altid 
er ,en Ålen lange", med de Eskimoer, som han paastaar at have 
set som Fanger, saa vidt man kan se, i Norge. Beskrivelsen viser 
ogsaa, at han tænker sig disse Folk boende paa den øde Kyst nord 
for Ishavet, hen imod Grønlands Østkyst, omtrent der, hvor ,Pigmaei 
maritimae* er anbragt paa Nancykortet, medens Karelerne antages 
at bo længere mod Vest nord for og paa selve den grønlandske 
Halvø. 

Skønt Clavus altsaa, saa vidt mulig, holder fast ved det ældre 
Værks Fremstilling, røber det yngre Arbejde en langt bedre Viden. 
Medens det ældre Værk tydelig bærer Præg af skrevne Kilders Hy- 
poteser, Sagn og Fabler, beraaber det yngre sig paa Selvsyn og 
skærer resolut den Del af Sagnstoffet bort, som ikke har kunnet 
bringes i nogen Samklang med Virkeligheden; samtidig behandles 
Antagelserne om Fordelingen af Land og Vand længst mod Nord 
fra de Punkter, hvor den sikre Viden glipper, og hvor Isen (ved 
Grønland) eller Kongens Forbud (ved den norsk-lappiske Grænse) 
standser en, med den tilbørlige Forsigtighed og Nøgternhed. I Mod- 
sætning til før skelnes der mellem det, der kendes, og det, der an- 
tages. 

Alt. dette, fremfor alt Forholdet mellem Grønlands Østkyst og 


7 Den latinske Text hos Взовмво & PETERSEN, 1. с. $. 178—-79 (136—37), tysk Udg. 
S. 144. 


110 AXEL ANTHON BJ@RNBO. 


Vestkyst i de to Værker, synes bestemt at tyde paa, at Forfatteren 
i Tiden mellem de to Værkers Tilblivelse har haft Lejlighed til at 
forøge sit Kendskab til Grønland og Landene længst mod Nord, og 
navnlig til at drage fastere Grænser mellem det sikre og det usikre 
end før. Dette er for vor Bedømmelse af Værkerne og de medføl- 
gende Kort det vigtigste. Men det er derfor ikke af mindre Interesse 
for os at faa Klarhed over, om Clavus virkelig, som han paastaar, 
selv har været i Landet eller ikke. 

Sammen med Carl S. Petersen har Forfatteren af nærværende 
Værk tidligere gjort sig til Talsmand for den Opfattelse, at Clavus 
virkelig har besejlet Grønlands Kyst; men af vor Fremstilling vil 
enhver kunne se, at det kun er sket saa at sige nødtvungent efter 
mange Tvivl og Anfægtelser; og vi har stadig ventet, at de Tvivl, 
vi har haft at kæmpe med, vilde bringe en eller anden Forsker til 
at underkende vor Opfattelse og benægte Sandsynligheden af Clavus’ 
Paastand om Selvsyn. Dette gor nu Fridtjof Nansen, i Hoved- 
sagen støttet til de Grunde, der ikke har forekommet os afgørende 
nok til at forkaste Clavus’ tydelige Erklæring om, at han „har set“ 
Karelerne i Grønland. Før vi anede noget om Nansens afvigende 
Opfattelse, var i Udkastet til den herværende Fremstilling disse 
Grunde sammenfattet i følgende Ord: 5 

Ud fra den Betragtning, der ikke saa sjældent viser sig at føre den 
moderne Kildekritiks Udøvere paa Afveje, at en Beretning, der indeholder 
et eller flere mistænkelige Momenter, helst helt maa forkastes, vil sikkert en 
eller anden fremtidig Forsker slutte omtrent saaledes: Kolonierne i Gron- 
land tør ikke antages at være gaaet til Grunde allerede paa Clavus' Tid, og 
altsaa tyder hans opdigtede grønlandske Stednavne paa, at han ikke selv 
har kendt Landet. Naar han ikke identificerer Kareler og Pigmæer, viser 
det, at han har faaet Meddelelser om Eskimoerne fra 10 Sider, men at han 
ikke selv kan have været Iagttageren i begge Tilfælde”. Endelig ved vi 
intet om Skibsfart paa Grønland i den Tid, Clavus skulde have været der, 
og hører ikke fra nogen Kant om, at han skulde have været deroppe. Fol- 
gelig maa hele Beretningen optages med yderste Skepsis og snarest antages 


at bero paa forskellige Meddelelser om Kurs osv. indsamlet i Norge eller 
indhentet ved Omgang med Grønlandsfarere i Udlandet, hvad der i og for 


1 OLaus MaGnus, Historia de gentibus septentrionalibus II, cap. 9. Sl. STORM, 
Ymer 1889, S. 140. 

At Clavus, hvad Karelerne angaar, har benyttet en Rejsebog som Kilde, er nævnt 
S. 99—100. At hans Fremstilling af Pigmæernes Længde og deres Opholdssteders 
Beliggenhed i Forhold til Norge heller ikke er original, men taget fra en os ukendt 
Kilde, der ogsaa er benyttet i Brevet til Pave Nicolaus V (1447—1455) om Nor- 
ges Undere og rimeligvis ogsaa i Michel Beheims Digt om sit Besøg i Trond- 
hjem 1450, ter ogsaa betragtes som fastslaaet. Sl. O. C. L. VANGENSTEN, Michel 
Beheims Reise, Vidensk. Selsk. Skrifter II. Hist.-filos. Klasse 1908, Nr. 2, Kria. 
1908. — Вловхво & PETERSEN, 1. с. S..238 (198); tysk Udgave $. 194 & 244. — 
Er det mon atter Nicolaus af Lynn’s Værk, der danner det manglende Led i 
Udviklingen, som ger vore Undersøgelser famlende? 


1 


Claudius Clavus. 111 


sig er nok til at forklare, at Clavus i det yngre Værk beskriver og tegner 
Grønland saa meget rigtigere end i det ældre. 

Disse Grunde vejer i Nansens Øjne mere end de, der har be- 
væget os til at tro paa Clavus’ Ord; men han føjer to Indvendinger 
til de af os fremsatte. Først og fremmest siger han, at ikke blot 
det, at Clavus skildrer Pigmæer og Kareler som to helt forskellige 
Folk, tyder mod Selvsyn; men hans Udtalelse om, at han har set 
Karelernes „store Hærskarer“, gør dette endnu mere usandsynligt, 
ja Udtrykket grænser op til vitterlig Usandhed eller er ialtfald en 
stærk Overdrivelse, hvis Clavus havde været paa Grønland. Der- 
næst mener Nansen, at hvis Clavus var sejlet langs Grønlands Vest- 
kyst, kunde han ikke godt have givet Kysten den Form, den har 
mod Syd, og ladet Landet løbe ud i en smal Tange, ligesom han 
lader Norge løbe ud i en Tange mod Vest, saa at han tydeligvis 
ikke har været noget af Stederne. Forklaringen paa A-Kortenes 
Grønlandsbillede søger Nansen derfor ikke i Selvsyn, men i mundt- 
lige Meddelelser fra Grønlandsfarere eller i de nordiske Kilder, f. Ex. 
Gripla-Beretningen, hvor der staar, at Grønland strækker sig i Syd- 
vest (vikr til utsudrs). Vestkystens forkerte Retning mod Nordøst 
kunde Nansen endda forklare sig, om han turde tro, at Clavus havde 
haft en Kursforskrift efter Kompaskurser; thi da kunde den i ældre 
Tid ukendte Misvisning forklare Fejlen. Det Argument, der for os 
var endelig afgørende, nemlig at Clavus slutter sin Beskrivelse paa 
Vestkysten med: ,den yderste Ende af Landet, vi kender paa den 
Kant" og dernæst „det yderste synlige Punkt“, forekommer det ikke 
Nansen, at man kan tillægge nogen afgørende Betydning som Bevis 
for Selvsyn, og han spørger derfor, om dette ikke kan være Udtryk, 
Clavus kan have lært fra andre Kort (eller Beskrivelser?) som pas- 
sende for det fjærneste Punkt, hvor man var i Uvished, om Landet 
burde fortsættes videre eller ej, eller hvor det passede at sætte Punk- 
terne i Tegningen? 

Fridtjof Nansens Mistillid til Clavus’ Udsagn bringer os til atter 
at gennemløbe den Skala af Tvivl, som man ikke undgaar ved en 
kritisk Gennemgang af Clavus’ Grønlandsbeskrivelse, men for For- 
fatteren af nærværende Afhandling ialtfald bliver Resultatet, at 
Nansens Kritik, saa forstaaelig og berettiget den er, ikke afgør 
Spørgsmaalet, men i det højeste bringer det til at høre til disse 
kedelige Problemer, som man kan spille videnskabelig Fjerbold 
med, indtil et hidtil ukendt Faktum, en bortgemt Kilde е. 1. pludselig 
dukker op og gør Ende paa Legen. Men vi maa gøre mere ind- 
gaaende Rede for Grundene til, at vi ikke tør følge Nansens Op- 
fattelse: 


112 AXEL ANTHON BJØRNEO. 


Det maa selvfølgelig indrømmes, at der altid foreligger den Mulighed, 
at der mellem Virkeligheden og Clavus’ Grønlandsbillede skal indskydes en 
os ukendt Grønlandsfarer, hvis Selvsyn Clavus ved en ligefrem Sandheds- 
fordrejelse gør til sit. Vi har selv berørt denne Mulighed”, der er lige saa 
letkøbt som umulig at modbevise. Det er med saadanne mundtlige Medde- 
lelser som med de ukendte tabte Kilder, at de forklarer al Ting, men afgør 
ingen Ting, undtagen det, at vi sidder fast i et Problem, som vi mangler 
Bevisligheder til at løse paa tilfredsstillende Maade. Men det, at Muligheden 
for en saadan Sandhedsfordrejelse foreligger, er ikke nok til at stemple 
Clavus, og overhovedet skal man allersidst gribe til denne Udvej, fordi det i 
Virkeligheden er en Falliterklæring og ikke andet. 

Vi maa derfor igennem alle Tvivlene og se, om der findes noget absolut 
fældende Punkt, som afgør Sagen, eller en eller anden uoverlagt Ytring, der 
røber Sandhedsfordrejelsen; men vi maa paa den anden Side se, om der 
ikke er noget, der støtter Paastanden om Selvsyn, eller uoverlagte Ytringer, 
der røber Selvsyn. Findes saadanne afgørende Indicier ikke, eller staar 
Tegn imod Tegn, saa bliver Afgørelsen en Skønssag for den enkelte og: 
beror paa, hvilken Værd han tillægger de enkelte Tegn, og hvor stærke 
Bevisligheder han fordrer for at erklære den vedkommende Forfatter for en 
Falskner. Thi Sagen stiller sig jo ikke saaledes, at vi skal afgøre, om Gron- 
landskortet snarest maa antages at bero paa Selvsyn eller ikke. Det, der 
skal afgøres, er, om Beskrivelsens Ord skal staa til Troende eller stemples 
som Usandhed. 

Forst og fremmest ег der da den dobbelte Betegnelse for Eskimoerne 
(Kareler og Pigmæer). Hvis det var Clavus selv, der alene paa Grundlag af 
Selvsyn havde tilvejebragt denne Dobbelthed, saa var Beviset fældende. 
Men naar det netop kan paavises, at han maa have Navnene og maaske de 
tilhørende Beskrivelser fra to Kilder, som er tabt, men faktisk maa have 
existeret, saa bliver Beviset ganske tveægget, og kan lige saa godt vendes 
den ene Vej som den anden. Naar Talen er om Clavus, kan det endda 
være, at en Afhængighed af ældre Kilder kunde forklare endnu værre Selv- 
modsigelser end den med Kareler og Pigmæer. Vi har lige ved Forklaringen 
af Dobbeltgraderingen paa Nancykortet set, at han lægger Roskilde baade 
paa 54? og 58? n. Br., rimeligvis fordi han har Meddelelser fra to Kilder, 
som han ikke tør omstøde; men dette blev jo ikke til et Bevis for, at Clavus 
ikke havde været paa Sjælland, tværtimod! Overhovedet hører Clavus til 
den Klasse gamle geografiske Forfattere, der ligesom f. Ex. Adam af Bremen 
foretrækker at give den tarveligste, mest haartrukne Bekræftelse for deres 
Kilders Korrekthed fremfor at gaa imod dem eller fornægte dem. Hans 
Beskrivelse af Thule som en Ø og dog ikke en Ø ved Norges Kyst er i saa 
Henseende et typisk Exempel?. 

Mere betyder Udtrykket „i store Hærskarer“ (cum copioso exercilu) om 
Karelerne i Grønland, og ret beset er dette maaske det vægtigste Indicium 
mod Clavus' Selvsyn. At man kan paavise ganske tilsvarende og samtidige 
Skildringer af Eskimoernes Masseoptræden i det S. 13 og S. 108 omtalte Pave- 
brev fra 1448 og i Michel Beheims Digt om hans Norgesrejse 1450, gør sna- 
rere Sagen værre end bedre; thi -hverken de to Brevskrivere, hvis Medde- 
lelser Pavebrevet gentager, eller Beheim tør antages at have været i Grøn- 
land. Alligevel er Udtrykket ‚1 store Hærskarer“ næppe noget afgørende 
Bevis, dels fordi det kan være en Overdrivelse; der — ligesom Ordene „en 


1 BJØRNBO & PETERSEN, I. с. $. 223 (181); tysk Udg. S. 181. 
2 BJORNBO & PETERSEN, I. c. $. 182 (140) & 212—13 (170—71); tysk Udg. $. 147, 
158—59 & 172. 


Claudius Clavus. 113 


Alen lange“ om Pygmæerne — er taget med fra den ældre Kilde, dels fordi 
Nansen selv har bibrast os en Opfattelse af Forholdene i Grønland i det 
15. Aarhundrede (se S. 11), som gør det tvivlsomt, om Ordene „i store Hær- 
skarer" behøver at være en saa voldsom Overdrivelse. Er nemlig store Dele 
af Nordbokoloniernes Befolkning faldet fra Kristendommen og gaaet over 
til Eskimoernes Skikke og Levemaade, saa maa der i Overgangstiden — før 
Assimilationens Fuldbyrdelse — være frembragt en Blandingsrace, der ikke 
har besiddet Eskimoernes Karakter netop saaledes, som vi kender denne. 
Nordboernes Hang til Vold og Brutalitet og deres Vane at samle sig i 
Røverbander er næppe strax forsvundet, og det er maaske ikke helt uden 
Grund, at der baade i de nævnte Kilder og i dem, der vedrører den Didrik 
Pining'ske Expedition til Grønland kort før 1481, stadig tales om Eskimoerne 
som en ret stridbar Race med Tilbøjelighed til Sørøveri, Overfald о. 1. Og 
kan mon ikke en saadan forbigaaende Paavirkning af Eskimoernes Folke- 
karakter vises at have sat sig Spor i de vestgrønlandske Sagn? 

Men selv om man vil underkende Grundlaget for og Værdien af hele 
denne Betragtningsmaade, saa bliver den Kendsgærning tilbage, at ikke blot 
Beretningerne fra den Pining’ske Expedition, hvis hele Forløb jo endnu er 
omtvisteligt, men ogsaa Meddelelserne fra de danske Expeditioner paa 
Kristian den Fjerdes Tid, hvor Selvsyn ikke kan betvivles, udbreder sig over 
Eskimoernes Vildskab, Stridbarhed og Masseoptreden!. Beskrivelsen af det 
danske Skib, der i Aaret 1605 paa Grund af, at Mandskabet havde opsnappet 
to Eskimoer, blev omringet og beskudt fra 300 eskimoiske Baade, som først flyg- 
tede for Kanonskuddene, er vel overdreven, men vistnok typisk for det Ind- 
tryk, en Kamp med en Skare Kajakroere gør paa Modstanderne, selv om 
disse har Skydevaaben, hvad Clavus ikke havde. 

At Clavus ingen virkelige Stednavne angiver for Grønland, kan atter 
tyde baade for og imod. Imod, fordi hans fingerede Navne ellers optræder 
i større Mængde der, hvor han ingen virkelige kender eller kun Stiftsbyernes, 
— for, fordi her paa Grønland ogsaa Stiftsbyen mangler, skønt et Bymærke 
paa Nancykortet og Betegnelsen ,,Gronlandia provincia“ tyder paa, at Clavus 
tidligere har vidst, at der var en Stiftskirke paa Grønland. Tænker man sig, 
at Østerbygden paa den Tid, Clavus har besøgt Landet, ligesom Vesterbyg- 
den paa Ivar Baardsens Tid har været forladt af Beboerne, fordi disse, som 
Nansen antager, var draget paa Jagt langs Kysten, saa kan de fingerede 
Navne uden Gardar maaske netop tyde paa Selvsyn. I den nordiske Kilde, 
som Nansen mener ligger til Grund for Clavus’ Grønlandsbillede, Gripla- 
Beretningen, fremhæves Bispesædet Gardar saa stærkt, at man ikke forstaar, 
hvorfor Clavus ikke skulde have taget det med blandt de opdigtede Navne, 
ligesom Hölar og Skålholt paa Island og Visby paa Gotland. 

Saa er der Spørgsmaalet om Konfigurationen af Landet og hvad der 
tør sluttes af den. Her anlægger Nansen en forkert Maalestok for Bedøm- 
melsen af Clavus’ Kort, idet han dømmer efter Kystliniernes Hovedretninger. 
Dette gaar slet ikke an; man maa dømme efter deres Udstrækning og De- 
taljerne i Kystgengivelsen; thi disse kan være saa korrekte, at man slet ikke 
tør tvivle paa Selvsyn, samtidig med at Hovedretningen er ganske forkert. 
Øresund f. Ex. er fra Falsterbo—Møen til Helsingborg—Helsingør tegnet saa 
godt, og dets Kystbyer og Øer anbragt saa rigtig, at man strax er klar over, 
at her ligger Selvsyn til Grund; men dog er Retningen ganske forkert (Øst 
—Vest for Syd—Nord). Det kan derfor slet ikke nytte at paastaa, at det, at 
Grønlands Vestkyst har en for østlig Hovedretning, kun kunde forenes med 
Selvsyn, hvis Misvisningen eller rettere Ukendskabet til denne turde antages 


1 Se f. Ex. С. h. М. III, $. 677—78, 687—88, 691—92, 700 & 721. Danske Magazin 5. В. 
VI, S. 314. 


XLVIII. 8 


114 AXEL ANTHON BJØRNBO. 


at være Grunden; men forøvrigt er det jo ikke udelukket, at Clavus har 
besejlet Gronland med et Skib, der har brugt Kompas (et engelsk f. Ex.) 
eller at han, der selv har været i Italien og sikkert set Kompaskort og 
Kompasser, selv har brugt saadanne. Blot er der, som paavist, intet paa 
Clavus’ Kort, der tyder paa Anvendelse af Kompas!. Af Norges Form paa 
A-Kortet at slutte, at Clavus selvfolgelig ikke har vaeret der i Landet, gaar 
heller ikke an; thi der kan gives Forklaring paa, at Hovedretningen af 
Kysten her er gal. Man maa atter her se paa Enkelthederne, og de viser, 
at Strækningen Lödöse—Lister sikkert kun har været Clavus bekendt paa 
anden Haand, medens ved Kysten fra Lister til Trondhjem Selvsyn er mu- 
list, skønt Hovedretningen ganske som ved Øresund er Øst—Vest og ikke 
Syd—Nord. Men Aarsagen er rimeligvis den, at Clavus her paa det yngre 
Kort har opgivet Dobbeltgraderingen og ved saa at følge Ptolemzeus’ har 
faaet Jylland for langt mod Nord. Naar han dernæst vil undgaa at faa 
Trondhjem for nær op mod Polarcirklens „Dag paa 24 Timer“, og dog give 
Kysten fra Lister en nogenlunde rimelig Udstrækning, saa har han ikke 
anden Udvej end at give Kysten den forkerte Retning?”. ; 
Ser vi altsaa paa Grønlands Fremstilling paa Clavus' yngre Kort, ikke 
med en moderne Maalestok, men med den Maalestok, man faar ved at un- 
dersgge Clavus’ Kortlægning af de danske Øer. som vi ved, han kender af 
Selvsyn, saa taber Nansens Argument om Vestkystens forkerte Retning i vore 
Øjne sin Betydning. 
Grønlands rigtige Placering skyldes ikke Selvsyn, men ligesom 
i det ældre Værk Kursforskrifterne. Dem har Clavus altsaa allerede 
kendt den Gang, han lagde et Bymerke paa Grønlands Østkyst, men 
intet nævnte om Vestkysten, og følgelig næppe selv kan have været i 
Landet. At Afstandene Norge-Island, Island-Grønland og Island-Sval- 
bardi i det yngre Værk har faaet det med Kursforskrifterne overens- 
stemmende Forhold 7:4:4, som savnedes i det ældre, beviser kun 
en bedre Udnyttelse af Kilden, men intet om Selvsyn. Tilbage bliver 
Spørgsmaalet, om Grønlands ændrede Form paa A-Kortene ogsaa kan 
bero paa en bedre Udnyttelse af det ældre Værks Kilder? Nansens 
Henvisning til Gripla-Beretningens Ord om, at Grønland vikr til utsudrs, 
er næppe afgørende, hvad man kan overbevise sig om ved en Under- 
søgelse af hele det vedkommende Stykke, som vi udelod i Citatet S. 84. 
Fra Bjarmeland gaar der ubeboede Lande (Ubygder) mod Nord (Nord- 
øst), til Grønland begynder. Men der gaar Bugter for, og Landet drejer mod 
(vikr til) Sydvest (Vest). Der er Jøkler og Fjorde; der ligger Øer udenfor 
Jøklerne; langs den ene Jøkel kan man ikke undersøge, langs den anden er en 
halv Maaneds Færd, langs den tredje en Uges Færd; den er nærmest Bygden, 
den hedder Hvitserk. Saa drejer Landet mod (vikr til) Nord (Nordøst); men 
den, som ikke vil forfejle Bygden, han stævne i Sydvest (Vest). Gardar hed- 
der Bispestolen i Bunden af Eriksfjord; der er en Kirke viet den hellige Ni- 
colaus; 12 Kirker er der paa Grønland i den østre Bygd, 4 i den vestre Bygd”*. 
Som det strax ses, er denne Beskrivelse meget uklar. Rent fra- 
set, at det er tvivlsomt, om wfsudr skal forstaas som Sydvest eller 


1 Взовмво & PETERSEN, 1. с. $. 225—26 (183—184); tysk Udg. 5. 182—83. 
2 Вловмво & PETERSEN, l. с. S. 209—212 (167—170); tysk Udg. $. 169—172. 
SEG В. Ws WNW) 5 252 


Claudius Clavus. 115 


Vest (se S. 82—83), er det uklart, om denne Retning eller Drejning mod 
Sydvest (Vest) begynder der, hvor Grønland antages at støde til de 
ubeboede Lande nord (nordøst) for Rusland (Nova Zemlja, Spitzber- 
gen) eller først længere ovre mod Island. Ja, det er slet ikke ude- 
lukket, at der med denne Drejning sigtes til det Sted, hvor Østkysten 
holder op, og den korte Sydkyst begynder. Ialtfald ligger det nær- 
mest at opfatte den derefter omtalte Drejning mod Nord (Nordøst) 
som Kystens Drejen i Nordnordøst ved Hvarf (Vendestedet), d. v. s. 
Kangek paa Øen Sermersok vestnordvest for Kap Farvel; thi her er 
Hvitserk netop passeret, og her skal man stævne videre mod vest- 
nordvest for at komme til Eriksfjord og Gardar. 

Hvordan nu end Griplas Beskrivelse rettest bør tolkes, bliver det 
næppe A-Kortenes Grønland, der kommer frem ved den, og ser vi 
paa de nyere islandske Rekonstruktioner af det gamle Grønland, som 
Sigurdur Stefånssons og Gudbrandur porlakssons Kort fra са. 1580— 
1610, saa viser det sig, at der er en væsentlig Forskel paa dem og 
Clavus’ Fremstilling. Selv om nu hverken Gripla eller andre nor- 
diske Kilder kan forklare A-Kortenes Grønland, kan der naturligvis 
have været Kursforskrifter eller Beskrivelser, som har givet Clavus 
klar Besked om, at der findes en Vestkyst paa Landet, men saa er vi 
atter ude i de tabte Kilders Taage. Det, der imidlertid taler for, at 
den ny Viden, som A-Kortene viser, Clavus har erhvervet, ikke beror 
paa skrevne Kilder, men paa egen Erfaring, er den til Sejladsmulig- 
hederne langs Grønland svarende Angivelse af den kendte Kyststræk- 
ning, den korte Østkyst, der ender syd for Polarkredsen, og i Mod- 
sætning dertil den lange Vestkyst, der naar langt nord for Polar- 
kredsen. Dette Fænomen er nemlig typisk for de Kort, der beror 
paa personligt Kendskab til Landet, medens de Lærde og Epigonerne 
baade i ældre og nyere Tid har vist en let forstaaelig Iver for og Evne 
. til at faa Østkysten fremstillet lige saa bekendt som Vestkysten og 
gjort deres bedste for at faa det tomme Rum mellem Norges Nord- 
spids og Grønlands Østkyst udfyldt. 

Men som en yderligere Bekræftelse paa, at dette korrekte Mis- 
forhold mellem Øst- og Vestkyst beror paa personlig lagttagelse, 
kommer saa de afsluttende Stedsbestemmelser længst mod Nord paa 
Vestkysten, de nordligste Breddeangivelser paa hele Kortet: „Yderste 
kendte Punkt“ og „Yderste synlige Punkt“. Formen i denne Angi- 
velse af det yderste kendte Nord er stadig for os den mest afgørende 
af de Grunde, der kan føres i Marken for og imod Clavus' Væren 
i Grønland eller ikke. Her falder Forfatteren nemlig helt uvil- 
kaarlig ud af sin tillærte, lærde Stil og røber sig, idet han ganske 
naivt blotter sin Interesse for at naa saa langt mod Nord som mu- 
lig, sin Trang til at konstatere, at hans Øje ialtfald er naaet til en 

8 


116 AXEL ANTHON BJORNBO. 


saa meget højere nordlig Bredde end han selv. Ganske uoverlagt 
kommer Clavus til midt i sin lojerlig forskruede Blanding af Lær- 
dom og Dilettantisme at aabenbare en personlig Indsats. 


Andre Forklaringer af Ordet „visibilis“ end den her givne forekommer 
ganske søgte. Henvisningen til, at Udtrykket kan vere laant fra andre Kort, 
gælder ikke. Ældre Kort over Grønland kendes nemlig ikke, og paa Ptole- - 
maus’ Kort, som var Clavus’ Forbilleder, findes os bekendt ikke lignende 
Udtryk om Grænsen mellem den kendte og ukendte Del af Jorden. I Tiden 
mellem Ptolemæus og Clavus kendes kun Hjulkort, hvor Fastlandet omgives 
helt af Oceanet, og hvor et „yderste synligt Punkt“ altsaa ikke kan fore- 
komme, eller Sokort, der er ugraderede Kompaskort og Specialkort med 
rent praktiske Formaal, hvor man intetsteds finder noget til Clavus’ svarende 
Udtryk. Overhovedet maa vi huske paa, at siden Oldtiden var Clavus’ Kort 
det forste graderede og altsaa ogsaa det forste, hvor Sporgsmaalet om en 
højere eller lavere nordlig Bredde atter dukker op. 

Muligheden for, at Udtrykket skulde vere laant fra en ældre Geograf er . 
ogsaa ringe; thi Middelalderens Forfattere rundede ligesom Hjulkorttegnerne 
Landets Yderkanter af og endte med det landomskyllende Ocean; for dem 
var det yderste Nord det Sted, hvor, som Adam af Bremen siger, det faste 
Lands Kreds „bliver træt og tager af“. Detailbeskrivelser af Steder, hvor 
kendt Land gaar over i ukendt Land, som kan tænkes videre ud i det blaa, 
ligger altsaa ikke for hos middelalderlige Forfattere, hvis Jordbeskrivelser efter 
Tidens geografiske Dogmatik skulde ende i den runde Kyst ud mod Oceanet. 
Der synes derfor kun at blive den Mulighed tilbage, at Udtrykket kunde være — 
laant fra Ptolemæus” Geografi; men der har vi søgt det forgæves. Vendinger 
som ,,Skythien begrænses mod Nord af ukendt Land“ og „Her er Slutnin- 
ningen af det kendte Lands Kyst“ forekommer oftere; men der tilfojes ingen 
Bestemmelser for fjærnere liggende synlige Punkter. Ptolemæus falder intet- 
steds ved sin Beskrivelse af Grænserne for den kendte Verden ud af sin 
rolige, lærde Stil”. 

Nansens Antydning af, at der maaske kunde foreligge en Angivelse i 
Texten til Brug ved Korttegningen, gælder heller ikke, naar Talen er om 
Clavus; thi det tør (sl. S. 92) betragtes som et Faktum, at hans Texter blev 
lavet paa Grundlag af Kortene og ikke omvendt?. Desuden mangler det i 
Wienertexten angivne „yderste synlige Punkt“ paa alle de kendte Kopier af 
det tilsvarende Kort, simpelthen fordi dette Punkt falder udenfor deres 
Ramme, saa der er en vis Grund til at antage, at Betegnelsen kun fandtes 
i Clavus’ Text og ikke paa hans Kort. Om Nansens Gisning var rigtig, vilde 
Betegnelsen visibilis (synlig) heller ikke være den rette; der maatte staa 
„yderste mærkede Punkt" eller „yderste angivne Punkt“. 


Ordet visibilis bevirker altsaa, at vi trods Nansens Kritik og vel- 
begrundede Tvivl ikke tør forkaste Clavus’ Paastand om at kende 
Grønland af Selvsyn. For vor Værdsættelse af Clavus’ yngre Kort 
spiller Afgørelsen af dette Spørgsmaal dog kun en underordnet Rolle. 
Thi der er ingen Tvivl om, at dette Kort ligesom det ældre 
hviler paa Nordmændenes Opdagelser hinsides Atlanter- 
havet og den derved opstaaede norsk-islandske Verdens- 


! PTOLEMÆUS, Geographia, Ulm. 1482 (den af Clavus benyttede latinske Oversættelse) 
III, cap. 5; IV, cap. 7 & 9; V, cap. 9; VI, cap. 14. 
? BJØRNBO & PETERSEN, 1. с. 5. 69 (27) & 127—28 (85—86); tysk Udg. $.16—17 & 68—69. 


Claudius Clavus. 117 


opfattelsen men at det fremfor det) wzldre Kort viser en 
meget precis UdnyttelseafKursforskrifterne for Nordhavet 
og Kendskab til, at det er Isen, der hindrer Grønlands 
Udforskning mod Nord. Endvidere maa det støtte sig til 
Erfaringer om Sejladsmulighederne langs baade Øst- og 
Vestkysten. Kortet beror altsaa paa nordiske Søfareres 
Iagttagelser, med, som det synes, bevidst Tilsidesættelse 
af de Sagn (om Kæmper og Enfødder), som Erfaringen 
ikke havde bekræftet Ankerne mod Kortet er, foruden 
den virkelighedsfjerne skematiske Fremstilling med af- 
vexlende Forbjærg og Flod (efter Ptolemæisk Monster) 
Vestkystens forkerte Hovedretning og Landets altfor ost- 
lige Beliggenhed i Forhold til Norge og de britiske Øer. 


Ser vi paa Clavus’ Kortlægninger og Beskrivelser af Polaregnene 
i deres Helhed og sammenligner dem med de to ældre Stadier: 
Grønland som en Ø nord for Evropa eller som en tangformet Halvø 
udgaaende fra Rusland med Ryggen ud mod det Jordkredsen om- 
skyllende Ocean, er det klart, at det er den sidste Fremstilling, 
Clavus’ Kort staar nærmest. Men Clavus har gjort et Fremskridt, 
det største, han overhovedet kunde gøre. Han har sprængt Læren om 
den ubeboelige Polarzone og om Jordkredsen, og gjort det med fuld 
Bevidsthed om, at han derved kom i Opposition til alle sine For- 
gængere, endog til en vis Grad til selve sit Forbillede Ptolemæus. 
Hans Ord om, at Eskimoerne kommer ned paa Grønland ,,uden 
Tvivl fra den anden Side Nordpolen‘‘ og Fortsættelsen 
„Altsaa beskyller Oceanet ikke det faste Lands Grænse 
lige under Polarkredsen, som alle gamle Forfattere 
paastaar“ betyder en fuldstændig Omvæltning i Tidens Betragtning 
af Jordens Fysik, og de kan indenfor Geografiens Omraade med 
fuld Ret sidestilles Giordano Brunos revolutionerende Lære indenfor 
Astronomien: at Fixstjernerne var Kloder i et uendeligt Verdensrum 
og ikke bundne til den yderste Himmelhvælving. Blot er der den store 
Forskel, åt Giordano Bruno var et Geni, der naaede frem ad Tænk- 
ningens og Intuitionens Vej, medens Clavus var den heldige Første- 
mand, der fik Lejlighed til at drage Konsekvenserne af Nordboernes 
store Opdagelser paa den græske Geografis videnskabelige Grundlag. 
Hans Fortjeneste er, at han trods den Tendens til Fortolkning og 
Bortforklaring, som laa i Tiden, og trods sin øjensynlige Autoritets- 
tro, paa det afgørende Punkt vovede at drage Konsekvenserne, at slaa 
de Skaller itu, der ligesom den ottende Himmel havde lukket Menne- 
skeheden inde i en snæver Ring og tvunget baade Tanken og Foden 
til at holde sig indenfor den af Dogmet afstukne Kreds. 


118 AXEL ANTHON BJØRNBO. 


Den Tanke, at der skulde være Land om Nordpolen, og at dette 
Land skulde være beboeligt og beboet, er det mest direkte Brud 
med Fortidens Tro, der gik ud paa to temporerede beboede Zoner og 
en varm og to kolde ubeboelige udenom dem. Kongespejlets Forfatter 
rører forsigtig, næsten undskyldende ved Tanken; Clavus fremsætter 
den dristig og uden noget Forbehold. 

Læren om, at Fastlandet ikke naaede op over Polarkredsen eller 
ialtfald ikke var beboeligt længere mod Nord, kunde vanskeligt 
tiltrædes af den, der, som det rimeligvis er Tilfældet med Clavus, 
havde set Midnatssolen og Eskimoerne i Grønland eller hørt om dem 
i Norge og hjemmefra var oplært med Tanken om Lande beboede af 
overnaturlige Folkeslag — husk Saxos Ord herom — nord for det 
frosne Hav. Han maatte bryde med den gamle Lære eller bortfor- 
tolke Modsigelserne. Men det sidste var svært for den, som vidste, | 
at man ingen Grænser havde fundet for Grønland imod Nord, og at 
Eskimoerne kom til Landet nordfra. Og altsaa vovede han Bruddet. 

Det var naturligvis Læren om Jordens Kugleform, der hos Ptole- 
mæus var klart fremsat med sine matematiske Konsekvenser, der 
hjalp Clavus paa Gled. Det er tvivlsomt, hvor meget han har for- 
staaet af det matematiske Grundlag hos sin store Forgænger. Men — 
man kan se, at han har forstaaet nok til at indse, at om han end gik 
langt ud over Ptolemæus, hvad Læren om Landets Udstrækning angik, 
saa kom han ikke i Konflikt med hans grundlæggende Fremstilling 
af Jordens Form. Og at rokke ved Enkelthederne hos Ptolemæus 
var Clavus jo nødt til alligevel; han skrev jo sine Værker for at 
føje nye Lande til dem, Ptolemæus havde beskrevet. Men naar Cla- 
vus skriver, at Landet om Polen gik fra Grønland og over til Kina, 
og at det altsaa ikke var Usandhed, at Mandeville var sejlet fra 
Kina til en af Norges Øer, saa viser dette ganske aabenbart, at Læ- 
ren om Jordens Kugleform er voxet saa fast hos Clavus, at han 
strax tænker den samme Tanke, der et halvt Aarhundrede senere 
vaagner hos Cabot, da han hører om Columbus' Rejse i 1492, Tan- 
ken om en Nordvestpassage til Orienten. Columbus havde allerede 
tidligere tænkt paa en Nordpassage over selve Polen, men en saadan 
kunde Clavus selvfølgelig kun tænke sig gaaende over Land, hvor 
jo netop Eskimoernes Vej efter hans Mening gik. 

Helt logisk er Clavus’ Tanke ikke; thi Mandevilles Rejse kunde 
jo lige saa godt være foregaaet langs Klassikernes Fastlandskyst nede 
ved Polarcirklen. Alligevel kan der ligge en lignende logisk Tanke 
til Grund for Clavus’ Ord som den, der senere fik en til antage, at 
Grønland var en Halvø af Asien, beliggende omtrent som Kamsjatka, 
fordi man med Ptolemæus antog Jordens Omkreds for langt mindre, 


Claudius Clavus. 119 


end den virkelig er, og følgelig mente, at Asiens Østkyst og Evropas 
Vestkyst laa hinanden ret nær. 

Det sikre er, at den-forste, der bevidst forkaster 
Læren om Fastlandskredsen og Zonernes Ubeboelighed 
og som tænker sig Vejen til Østen udgaaende fra Ev- 
ropa mod Nordvest, er Clavus — og det er hans Kend- 
skab til Grønland, der saaledes gor ham til en Fore- 
gangsmand, en Forlober for den Geografiens Renes- 
sance, der for Alvor tog Fart et halvt hundrede Aar 
semere og forte til, at Geografien atter blev en exakt 
Videnskab. 


IV. 


DE SYDEVROPAEISKE SOKORT. 
DEN GRØNNE 0. 


I det 13. Aarhundrede forte Kompassets Anvendelse paa den 
italienske Handelsflaade til, at de rimeligvis fra Oldtiden stammende 
Søbøger (Portolani) blev suppleret med Søkort (carte nautiche), der 
angav Kyster, Havnebyer, Øer og Floder. Kortene var som Regel 
ugraderede Loxodromkort', overspeendt med et Net af Kompas- 
streger, der udgik fra dekorative Vindroser. I disse Kort, som derfor 
ofte betegries som Kompaskort, blev de italienske, Sømænds Erfa- 
ringer i Retning af Kurser, Distancer og Kystforhold samlet. Kor- 
tene var derfor i Regelen Specialkort over Dele af Middelhavet eller 
Vestevropa. Af og til fulgte der dog med de sterre Samlinger af 
Sokort Verdenskort, og i saa Tilfælde var disse Verdenskort tegnet 
i Overensstemmelse med den Verdensopfattelse, vi har gjort Rede 
for i vor Omtale af de middelalderlige Hjulkort (se Kap. I). 

I Begyndelsen af det 14. Aarhundrede begyndte de italienske 
Korttegnere at optage Landene omkring Østersøen paa deres Kort. 
Præsten Giovanni di Carignano (т 1344) i Genova tegnede omkring 
Aar 1300 eller noget senere et stort Kort, paa hvilket de tre nordiske 
Riger og Østersøen med en hel Del Stednavne findes optaget, der- 
imod hverken Island eller Grønland”. 


1 Kort, hvor Kompasretninger fremstilles som rette Linier i en Plan. Oprindelig 
tegnede man saadanne Kort rent empirisk uden at vide, at den Kurve (Loxo- 
dromen), man beskriver paa Kuglefladen ved at følge en bestemt Retning, d. v. s. 
skære enhver Meridian, som passeres, under samme Vinkel, ikke er en Stor- 
cirkel, men en Rumkurve. Sl. SIEGM. GÜNTHER, Geschichte der loxodromischen 
Curve. Studien zur Geschichte der math. u. phys. Geographie, Halle a. S. 1879. 

2 Publiceret hos FISCHER-ONGANIA, Tavle III, og i NORDENSKIÖLD, Periplus, Tavle У. 
$1. Aarb. f. nord. Oldk. 1909, $. 212 ff. 


120 AXEL ANTHON BJGRNBO. 


Omkring Aar 1320 udforte den professionelle Kompaskorttegner 
Pietro Vesconte i Venezia flere Verdenskort til de forskellige Af- 
skrifter af Marino Sanudos „Liber secretorum fidelium crucis“!, 
hvori det omtales, at Forfatteren havde berejst Holstein og Mecklen- 
burg for at præke Korstog. Paa disse Kort findes en Fremstilling 
af de nordiske Riger med mange Lands- og enkelte Stednavne paa”. 
Her vedrører os kun det S. 99 omtalte Folkenavn „Kareli infideles“ 
(de vantro Kareler), der som nævnt synes at have spillet en ikke 
ubetydelig Rolle i Grønlands Kartografihistorie. Navnet er anbragt 
nordøst for Sverige eller nord for Estland ude ved Fastlandskred- 
sens Nordkyst. I Regelen staar det inde paa Fastlandet, hvor de 
finske Kareler bor, som paa Kortene i Vatikanbiblioteket eller det 
hidtil ikke publicerede i Oxford (Fig. 12), men af og til anbringes 
Navnet paa en © nord for Fastlandscirklen, saaledes som Gengi- : 
velsen af Kortet i Paris (Fig. 13) viser. Herved faar Navnet just 
en Plads, der svarer til Grønlands Anbringelse hos Adam af Bremen 
(Fig. 1), og der fremkommer da den mærkelige Identifikation af 
Skrælinger og Kareler, som møder os i „Itineraire Brugeois* са. 1380 
(se S. 100) og hos Clavus ca. 1424 (se S. 92), og som bevirker, at 
„de vantro Кагеег“ paa det ældste Kort over Grønland anbringes 
oppe ved Polen nord for ,,Gronlandia provincia" (Fig. 9). 

Faa Aar efter, at Sanudo-Kortene var blevet spredt over det 
lærde Evropa, kom Østersøen og de omliggende Lande ind paa de 
egentlige italienske Søkort, idet Angelino Dalorto medtog dem paa 
sine Kort fra Aarene 1330 (eller 1325) og 1339”. Hverken Island 
eller Grønland findes dog paa disse eller de paafølgende ældre ita- 
lienske Søkort, og de Billeder af og Legender om Isbjørne, som 
findes paa enkelte af dem, knyttes til Skandinavien og kan — lige- 
som Isbjørnejagten paa Behaims Globe (sl. ndfr.) skrive sig fra 
Marco Polos Bog eller andre Meddelelser vedrørende den gamle 
Verdens Ishavskyst*. 

Fra Midten af det 14. Aarhundrede kan man paavise, at ogsaa 
Katalanerne begyndte at tegne Søkort, og de var fuldt saa ivrige 
som Italienerne paa at optage Legender om de fjærnere liggende 


1 „Liber secretorum fidelium crucis‘‘ i Gesta dei per Francos II, Hannoviae 1611. 
Sl. iøvrigt Reproduktionerne i Facsimile-Atlas $. 51 og Periplus 5. 17 og 57 og 
Fremstillingen hos KRETSCHMER, Die italienischen Portolane, S. 113—16, og i 
Zeitschr. d. Gesellsch. f. Erdk. zu Berlin 26 (1891), S. 352—70. 

2 Om denne Fremstilling og dens Kilder se Aarb. f. nord. Oldk. 1909, S. 210 ff. 

3 Publiceret i MAGNAGHI, La carta nautica costruita nel 1325 da Angelino Dalorto, 
Firenze 1898. Hamy, La mappemonde d’Angelino Dulcert de Majorque (1339), 
2. Ed. Paris 1903. NORDENSKIÖLD, Periplus, Tavle VIII—IX. Sl. KRETSCHMER, Die 
italienischen Portolane, S. 117—18, og Aarb. f. nord. Oldk. 1909, S. 214 ff. 

4 FISCHER, Entdeckungen, S. 109. Anecdota cartographica Tab. 1 (Legenden om Norge). 


De sydevropæiske Sekort. 121 
Lande og Øer og illustrere Kortene rigt. Paa to af disse ældste 
katalanske Kompaskort dukker Island op. 

Det ene af disse Kort er det mærkelige Modenakort fra ca. 1350, 
det første, hvor man finder Kompaskortenes Teknik og Metode 
forenet med Hjulkortenes Verdensfremstilling (se S. 75 og Fig. 2)". 
Nordensbilledet paa dette Kort kommer derfor ogsaa til at minde 
stærkt om Adam af Bremens (sl. Fig. 1) og, som vi tidligere har 
sagt, vistnok ikke uden Grund. Island , anbringes her vest for 
Norge og tæt nordvest for Orknøerne som en Øgruppe helt ude ved 
Kortets Rand; nord for Norge i Ishavet (Mare putritum congelatum), 
hvor man kunde vente at finde Grønland og Vinland anbragt, 
er der kun en enkelt lille cirkelformet, men navnløs ©. 

Paa det andet, omtrent samtidige katalanske Kort, hvor Island 
forekommer (Nr. 16 i Bibliotheca Nazionale i Firenze)”, tilføjes der 
en lang Inskription, som det endnu ikke er lykkedes at tyde helt, 
og her dukker ogsaa Grønlands Navn frem, men paa en ret kuriøs 
Maade. Det er nemlig som Navn paa Østersøen, der ved en Fejl- 
skrift kaldes „mar de gronlandia“ i Stedet for „mar de gotilandia", 
d. v. s. ,Grønlandshavet" i Stedet for „Gotlandshavet“, saaledes 
som de andre katalanske Kompaskort kalder det’. 

Paa et noget yngre katalansk Kort, udført af Mecia de Viladestes 
i Aaret 1413, finder vi endelig ude i det aabne Nordhav et godt 
Stykke vest for Norge den morsomme Fremstilling af Fangst fra 
Skib, der er gengivet $. 19". Der hører en Forklaring til Billedet, 
som viser, hvor snurrigt Virkeligheden blandedes med fabelagtige 
Tilføjelser og Overdrivelser, naar Beretninger fra de nordlige Egne 
kom de sydevropæiske Korttegnere i Hænde. Her staar: 


Dette Hav kaldes «mar bocceano»(!), og deri findes store Fisk, som Sø- 
mændene tror er Smaaøer og laver Herberger(?) paa disse Fisk, og Sømæn- 
dene gaar i Land paa disse Holme og gør Ild og fyrer saa kraftig paa, at 
Fisken mærker Varmen og sætter sig i Beveegelse, og de naar ikke i rette 
Tid at komme om Bord og gaar fortabt; og de, der véd det, gaar i Land 
paa den nævnte Fisk, og her laver de saa Remme af Ryggen og sætter Ho- 
vedet paa Skibsankeret fast, og paa den Maade flaar de Skindet af den, 
hvoraf de laver Saraianes(?) til deres Skibe, og af dette Skind laver man 
gode Presenninger til Hostakke°. 


! Studi italiani di filologia indo-iranica V, Suppl. Bologna 1908. 

Publiceret i FiscHER-ONGANIA, Tavle XIII. SI. Navnetabellen i Anecdota cartogr. S. 16. 

3 Mærkelig nok kaldes et Sted i Clavus’ yngre Arbejde Østersøen „mare Grolandiae“, 
hvor der er ment „mare Gotlandiae‘ (sl. Bsonnso & PETERSEN, l. c. tysk Udg. 
$. 139 & 193, dsk. Udg. $. 172 (130) & 195 (237). FiscHEr (Entdeckungen, S. 98) 

- viser, at Nicolaus Germanus paa en Kopi af Clavus’ Kort har sat Navnet ,,Grone- 

landie pars“ paa Skotland, altsaa en ganske lignende Forvexling. 

Publiceret i GABR. MARCEL, Choix de cartes et de mappemondes, Paris 1896. 

Fridtjof Nansen, der har beskæftiget sig med Hvalfangstens og Sælfangstens 

Historie, oplyser os om, at Historien om de store Fisk, som Søfolkene gaar i 


es 


ot 


122 AXEL ANTHON BJØRNBO. 


Fig. 12.: Udsnit af Verdenskortet i Marino Sanudos „Liber secretorum fidelium crucis‘ efter 
Exemplaret i Cod. Tanner. 190 i Bodleian Library i Oxford (ikke tidligere publiceret). Øst opad. 


Endelig paa Clavus’ Tid begynder ogsaa de italienske Søkort at 
beskæftige sig noget livligere med de nordligste Egne, idet Andrea 


Land paa og gør Ild op, tydeligvis skriver sig fra Sagnet om den store Fabel- 
fisk Kraken, et Sagn, der var almindelig udbredt i Norden og gaar igen i Æven- 
tyret om St. Brandans Rejse, hvor denne gik i Land paa Hvaløen og gjorde Ild 
op for at koge et Faar, hvorpaa hele Øen begyndte at svømme bort. Som noget 
bestemt Bevis for Hvalfangst, mener Nansen ikke, at Billedet og den tilhørende 
Legende kan opfattes. De Anvendelser af Fiskens Skind, som Legenden nævner, 
tyder efter Nansen snarere paa Fortællinger om Hvalros, som kan være blandet 
ind. — Fisken paa Billedet synes dog at fremstille en Hvalart. 


De sydevropæiske Sekort. 123. 


Fig. 13. Udsnit af Verdenskortet i Marino Sanudos ‚Liber secretorum fidelium crucis‘ efter 
Exemplaret i Bibliothéque Nationale i Paris. Øst opad. 


del Bianco! 1436 nordvest for Norge anbringer en Ø med Navnet 
„уз Rouercha“, hvorpaa staar Navnet „stocfis“ (9: Stokfisk)?. А. Е. 


1 Gengivelser af hans Kort fra 1436 og 1448 findes hos FiscHER-ONGANIA, Tavle XI. 
Om ældre Gengivelser se KRETSCHMER, Die italienischen Portolane, S. 130—32. 

2 I Formen ,,scozfixa'' genfindes Navnet paa Frisland (Island) som Landsnavn i 
et spansk udateret Kompaskortatlas i Oxford (Cod. Rawlinson. B. 256). 


124 AXEL ANTHON BJORNBO. 


Nordenskiöld tolker dette som Hvalrosgen og mener, at hele Frem- 
stillingen refererer sig til Grønland og Island!; men for Grønlands 
Vedkommende er denne Slutning vistnok forhastet; thi Hvalrossen 
kendtes ogsaa fra den gamle Verdens Have, og igvrigt er Tolkningen 
,Hvalrosg“ noget problematisk; maaske er „Rouercha“ kun en For- 
drejelse af Norges katalanske Navn „Noruecha*. 

Paa sit Verdenskort tegner Andrea del Bianco oppe paa den 
nordligste Del af Fastlandskredsen en Halvcirkel med Billeder af 
nogle skindkledte Mennesker (Lapper, Samojeder eller muligvis 
Eskimoer) og tilfojer: „I denne Egn er der meget sterk Kulde, 
fordi den ligger under Nordenvinden (tramontana), og der lever 
Skovmennesker (eller: Menneskene fodes der som Skovmennesker)*. 
Alt dette viser, at der til de sydevropziske Korttegnere stadig kom 
nye Efterretninger om Norden, som lidt efter lidt fandt Indpas paa 
Kompaskortene. Men et Land, der med nogenlunde Sikkerhed tor 
antages at skulle vere Gronland, kan forst paavises efter Clavus’ 
Tid, paa et Tidspunkt, da hans yngre Kort var naaet til Italien. 
Dog skal det ingenlunde dermed vere sagt, at Kompaskortenes 
Gronlandsbillede har nogen Sammenhæng med Clavus’ eller andre 
tidligere Gengivelser af Landet. Alt tyder tværtimod paa, at dette 
ikke er Tilfældet. Thi Kompaskortene fremstiller hverken Landet som 
en Ø nord for Norge eller som en Halvø i Landsammenhæng med 
Rusland, men som en Ø langt ude i Atlanterhavet vest til sydvest 
for Irland, aabenbart en Fremstillingsmaade, vi ikke tidligere er 
stødt paa, og som hverken svarer til den ældste Opfattelse, som 
Adam af Bremen er Repræsentant for, eller til den lærde, nordiske 
Fremstilling, som Clavus føjede ind i det Ptolemæiske Verdensbillede. 

Disse ældste sydevropæiske Kort med Grønland paa stammer 
fra са. 1480—1500. Ude i Havet sydvest for F[r]ixlanda (9: Island) 
tegner saaledes et katalansk Kort fra Majorca (Fig. 14) en rektangulær 
© med Navnet „Ша verde", som efter Storms? sikkert berettigede 
Konjektur er en Oversættelse af Navnet ,,Grønland"” ganske som 
»Viridis terra" i Historia Norvegiae (sl. S.86) og andetsteds (se S. 127—28). 


1 NORDENSKIOLD, Studier och forskningar, S. 38; Facsimile-Atlas S. 53. Norden- 

skiölds Argument er, at Rouercha betyder Hvalros, fordi der i 1327 tales om 

grønlandsk Tiende erlagt i dentes de Roardo (Hvalrostænder). Hvalrossen hed 

ellers Rosmer og omtales ogsaa i Walkendorffs Beskrivelse af Finmarken. Norsk 

geogr. Selsk. Aarbog XII (1900—01), S. 12—13. 

Se STORM, Columbus på Island og vore forfædres opdagelser i det nordvestlige 

Atlanterhav. Norsk geogr. Selsk. Aarbog IV (1892—93), S. 81. Sl. NORDENSKIÖLD, 

Bidrag till Nordens åldsta kartografi, Tavle 5. 

* Monumenta historica Norvegiae, S. 75. Om Navnet ,,viridis terra“ se nedenfor 
$. 127 og Archiv 4. Ges. für ältere deutsche Geschichtskunde, hrsg. von G. H. PERTz, 
Bd. 6, Hannv. 1838, S. 851—52, hvor der aftrykkes et ganske sent Adam af Bre- 


De sydevropæiske Sokort. 125 


Da Fremstillingen af Frislanda (Island) og de derpaa op- 
tagne Stednavne tyder paa engelske Kilder som Gennemgangsled, 
er det rimeligt, at det er Handelen og Fiskeriet, som siden 1412 
blev drevet paa Island fra Bristol, der har bevirket denne af de 
egentlige nordiske Kilder uafhængige Fremstilling. Paa en eller 
anden Maade har en Søkorttegner da opsnappet en Meddelelse om, 
at der sydvest for Island skulde findes et Land med Navnet Grøn- 
land. Om Selvsyn eller Iagttagelse kan der naturligvis ikke være 
Tale. Hele Fremstillingen har den udpræget skematiske Karakter, 


| cp 


ER 


Fig. 14. Udsnit af katalansk Kompaskort fra ca. 1480—1500 i Bibliotheca Ambrosiana i Milano. 
Gronland (Illa verde) forneden tilvenstre. (Efter Norsk geogr. Selsk. Aarbog IV.) 


som de sydlandske Sokorttegnere gav de Øer og Lande, som de kun 
kendte „von Hörensagen“ eller gennem Literaturen. 

Dette Kort er ikke det eneste i sit Slags. Jos. Fischer har hen- 
vendt Opmærksomheden paa et Kort til, som findes i et Pariser- 
haandskrift (Cod. Par. lat. 4801) af Ptolemæus' Geografi fra den 


men-Skolie, der betegnes som ,,Hartenius ex fragmentis danicis“, hvori det hed- 
der: „A Norwegia ad Islandiam sunt 14 duodenae leucarum in mari sive XIII. 
twelffte Wekesees, dat syn 168 Mile. Sub Islandia vsque ad terram viridem 
Gronlandt sunt circiter 14 duodenae. Ibi est unum promontorium et dicitur 

‚ Huerff, ibique iacet nix perpetua et dieitur Hwideserck. A Hwideserck vsque ad 
Sunderbondt sunt 10 duodenae leucarum; a Sunderbondt vsque ad Norderbondt 
sunt 11 duodenae leucarum. A Norbundt vsque Hunenrioth sunt 17 duodenae 
leucarum, et ibi iacent homines ad interficiendum albos vrsos et Tauwallen“. 
Sl. ovfr. 5. 5—6.. 


AXEL ANTHON BJORNBO. 


ite 


ER Re = 


Fig. 15. Udsnit at et Kompaskort i et Ptolemæushaandskrift i Bibliothèque Nationale i Paris fra Slutningen af det 15. Aarhundrede. 
Gronland (insula viridis) foroven tilvenstre. (Ikke tidligere publiceret.) 


126 


De sydevropæiske Sekort. 127 


sidste Haivdel af det 15. Aarhundrede”. Allerbagerst (fol. 124") er 
her indføjet en Kopi af et Kompaskort over Atlanterhavet, muligvis 
af et af Grazioso Benincasas Kort fra ca. 1462—70. Navnene paa 
de sydligste Lokaliteter paa Afrikas Kyst, som Kortet angiver, „Rio 
do spesadores“, „Pracel d’arca“ og „Serra moito alta“ skriver sig 
fra Portugiseren Pietro di Sintras Opdagelsesrejse i Aaret 1462. 

Paa dette Kort (Fig. 15) ser man længst mod Nord og lidt ost- 
ligere end „Insulae fortunatae“ en firkantet aflang © eller Halvø med 
en cirkulær Ø under stikke frem fra Kortets nordre Rand. Paa 
Øen staar „Insula uiridis, de qua fit mentio in geographia“, 4. у. $. „Den 
grønne Ø, som omtales i Geografien". 

Da Kortet her er ældre end 1492 og rimeligvis ogsaa end 1482, 
kender vi, fraset Adam af Bremen og Clavus, intet geografisk Værk, 
som omtaler Grønland nøjere, hvortil her kan sigtes. 

Men i Historia Norvegiae omtales som sagt Grønland som 
»Viridis terra" (sl. S. 86), og dette Værk har benyttet engelske Kilder 
og været kendt i Storbritannien i det 15. Aarhundrede og rimeligvis 
ogsaa før”. Da па „Ша verde” og „Frixlanda“ efter Stednavnene 
paa det sidste at dømme” er naaet til Katalanerne via England, 
saa er Kilden rimeligvis et engelsk Værk, der har benyttet Historia 
Norvegiae, og vi ender her som saa ofte ved Undersøgelser over 
Nordens ældre Geografihistorie i en Beklagelse af, at Englænderen 
Nicolaus af Lynn's Nordenbeskrivelse stadig. er ukendt; thi man 
kunde netop tænke sig, at det har dannet det manglende Mellemled, 
da hverken Adam af Bremens eller Clavus’ Værker kan antages at 
ligge til Grund for Insula viridis-Fremstillingen. At slutte noget af 
Navnet „terra viridis“ i det Side 124, Note 3, citerede Adam af 
Bremen-Skolie gaar næppe an, saalænge Skoliets Oprindelse er 
ukendt, saa meget mindre som det vist snarere maa antages at høre 
til en Kursforskrift end til en geografisk Fremstilling, 

Den grønne Ø, som Søkortene saaledes i den anden Halvdel af 
det 15. Aarhundrede, uafhængig af Clavus og maaske ikke saa længe 
efter hans Tid, fik anbragt i det nordlige Atlanterhav, levede videre 
paa Kortene i det 16. Aarhundrede, oftest som en Ø langt syd for 
et halvøformet Grønland af en anden Type, saa at der bliver flere 
Grønlande paa eet og samme Kort. 

Vi finder saaledes hos Juan de la Cosa i Aaret 1500 еп „у. verde“ 
tæt ved Nordamerikas Kyst (Fig. 22). Langt mod Syd i Atlanter- 
havet findes en „Insula viridis* paa det saakaldte King-Hamy-Kort 
fra 1502 (Fig. 25). Hos Pedro Reinel anbringes der ca. 1505 midt i 


1 Jos. Е1зснев, Die Entdeckungen der Normannen, S. 99. 
2 Monumenta historica Norvegiae, S. XIX ff. 
3 $1. Norsk geogr: Selsk. Aarbog IV (1892—93), $. 79 ff. 


128 AXEL ANTHON BJØRNBO. 


Atlanterhavet en ret stor gronfarvet „у. uerde* med en svagere grøn 
Tone paa en ved prikkede Linier afgrænset Del af Havet udenom 
Øen, saaledes som Kunstmanns Reproduktion viser". Paa et noget 
yngre af Kunstmann fremdraget Kort, hans Tavle 11, findes „I. uerde“ 
som en lille Ø helt nede ved Azorerne. . Paa Waldseemüllers Ver- 
denskort fra 1507 findes „uiridis insula“ som © vest for Kanalen 
mellem England og Frankrig ved Siden af en anden Fremstilling 
af Grønland længere mod Nord. Paa Schöners Globe fra 1515 
(Fig. 37) findes en „insula Viridis‘ ved Siden af to Gronlande af 
forskellige andre Typer. Hos Pietro Coppo findes 1528 nordøst for Kuba 
en meget stor „isola uerde“, som fylder en Del af det nordlige At- 
lanterhav?. Paa et af Diego Riberos Kort fra 1529 er der en lille 
„y. verde" langt syd for Island og paa Gaspar Viegas’ fra 1534 en ost 
for Azorerne®. Noget senere kommer Navnet atter op paa sin rette 
Plads og sidestilles igen det nordiske Navn, idet der paa Nordens- 
kortet i Ptolemæusudgaven trykt i Basel 1540 staar „Gronlandt 
id est Virens terra" paa den Landtange, som mod Nord antages at 
forbinde den gamle Verden med den nye (se Figur i et senere Afsnit). 

Til Gengæld finder man „grovelanda“ som en © mellem Irland 
og Labrador paa et vistnok en Del yngre Kort i Bibliotheca Riccar- 
diana i Firenze, og langt syd derfor findes en Ø med Navnet ,J. 
verde", Paa Nicolas Desliens’ Verdenskort fra 1541. findes „у. verde“ 
midt i Atlanterhavet”. Paa Pierre Descelliers’ store Verdenskort fra 
1546 findes en lille ,y®. verde" midt i det nordlige Atlanterhav som 
Dublet til en Grønland-Halvø nord for Norge, ganske som hos 
Diego Ribero‘. 

Paa yngre Kort gaar den grønne © stadig igen. Som nogle 
Exempler blandt flere kan nævnes Kort af Nicolaus de Nicolay 1560, 
Ruscelli 1561, Gastaldi 1562, Bertelli 1565 og Zaltieri 1566 samt de 
mange Søkort af Battista Agnese fra samme Tid”; oftest anbringes 
Øen i denne sene Periode tæt op ad Newfoundland; snart er den Kor- 


= 


Kunstmann, Die Entdeckung Amerikas, Tavle 1. Sl. Jos. FiscHEr & Ев. У. WIESER, 
Die älteste Karte mit dem Namen Amerika, Innsbruck 1903, Tafel 7. Sl. FISCHER, 
Entdeckungen, S. 99, Note 3. 

KRETSCHMER, Die Entdeckung Amerikas, Tavle XIV, No. 5. 

SL KRETSCHMER, 1. с. Tavle XV, med NORDENSKIOLD, Periplus, Tavle XLIX. 
G. MARCEL, Reproductions de cartes et de globes, Paris 1893, Tavle 4. 

Se KRETSCHMER, 1. с. Tavle XXXIII.. Rimeligvis findes samme mærkelige Dobbelt- 
fremstilling af Grønland som to Øer med forskelligt Navn paa Søkort Nr. 11 i 
Archivio di Stato i Firenze; thi dette Kort og det i Bibliotheca Riccardiana 
synes at vere kopieret efter hinanden; sl. Взовмво & PETERSEN, 1. ©. tysk Udg. 
S. 208, dsk. Udg. S. 209 (251). Øen „grovalanda“ findes ialtfald paa Sekort Nr. 11. 
Se H. Harrısse, John Cabot, London 1896, 5. 94. 

Se NORDENSKIOLD, Periplus, Tavle LI. 

Se Periplus 5. 165 & 183, Tavle XXIV & ХХУП. KRETSCHMER, 1. с. Таме XIX. 


to 


wo 


nS 


= a on 


De sydevropæiske Sokort. 129 


tenes eneste Gronland, snart har man et Gruntlandia eller Gron- 
landia eller Engroneland som Dublet meget højere mod Nord. 
Øen kom ind paa Mercators og Ortelius’ Verdenskort og derfra paa 
talrige andre. Den kan paavises endnu over 200 Aar efter Landets 
Genopdagelse i 1576. 


Vi kommer altsaa til det Resultat, at sydevropæiske 
Kompaskorttegnere i anden Halvdel af det 15. Aar- 
hundrede — ialtfald efter 1412 — rimeligvis gennem en 
engelsk Kilde, og da snarest Nicolaus af Lynns Værk 
om Norden, har faaet Kundskab om Existensen af en 
»Insula viridis‘‘ — en grøn Ø — sydvest for Island, en 
Form for Grønlands Navn, der rimeligvis maa føres til- 
bage til Historia Norvegiae's,,Viridis terra”. Denne 
Fremstilling af Grønland som ,,den grønne ©‘ midt ude 
i Atlanterhavet holdt sig til Slutningen af det 18. Aar- 
hundrede jævnsides med Clavus” Fremstilling og de an- 
dre nye Typer, der dukkede op, og den grønne Ø findes 
oftest paa samme Kort som de nyere Grønlandsbilleder, 
men næsten altid længere mod Syd nede i Atlanterhavet. 


V. 
NICOLAUS GERMANUS OG HENRICUS MARTELLUS. 


Clavus’ ældre Kort (Nancykortet) synes ingen. Udbredelse at 
have faaet og overhovedet ikke at være blevet bekendt for Datidens 
Geografer med Undtagelse af Kardinal Fillastre. Vi kan ialtfald ikke 
paavise et eneste Spor af det udenfor Nancyhaandskriftet. 

Det yngre Værk er rimeligvis ogsaa forholdsvis sent kommet 
Geografer og Korttegnere i Hænde. Vangensten mener at kunne paa- 
vise, at Michel Beheim, der besøgte Danmark og Norge 1450, har 


4 


1 Paa et italiensk Sekort af Matheus Prunes fra Maiorca fra 1586 (se NORDENSKIÖLD, 
Bidrag till Nordens äldsta kartografi, Tavle 8) findes der et „gorlanda“ paa en 
Ø eller Halvø, som stikker frem fra Kortets Ramme. Om dette er „Porlanda“ 
(Portland), Islands Sydspids (sl. Norsk geogr. Selsk. Aarb. IV, S. 81), der af og til 
optraadte som selvstændig ©, eller „Grolanda“=Gronland, er ret usikkert. I alle 
Tilfælde tilhører Kortet en yngre Periode og en Tid, hvor de primitive og for- 
ældede Søkort-Fremstillinger har mistet Interessen, og hvor Grønlands rigtige 
Navn kan være hentet mangestedsfra og altsaa ikke er noget mærkeligt Fæno- 
men, saaledes som det var et Aarhundrede tidligere. 


XLVIII. : 9 


130 AXEL ANTHON BJØRNBO. 


kendt Verket; men det er usikkert, om denne Formodning er be- 
rettiget !. 

Derimod er det sikkert, at Kortet i det yngre Værk (det origi- 
nale A-Kort), eller snarere en Kopi af det, senest en Gang i Tiden 
1460—70 er naaet til Italien; thi paa den Tid begynder den tyske 
Korttegner, Præsten Nicolaus Germanus, der virkede i Firenze, at 
optage en Kopi af A-Kortet i de Pragthaandskrifter af Ptolemæus” 
Geografi, hvormed han fra sit Værksted forsynede Italiens Paver og 
Fyrster mod passende Betaling”. Men da A-Kortet hos Nicolaus Ger- 
manus ingen Titel har, og Clavus’ Navn overhovedet ikke nævnes 
noget Sted i hans Haandskrifter — ikke en Gang paa det Sted i 
Dedikationen, hvor Nordenskortet omtales” — er det rimeligst at an- 
tage, at Nicolaus Germanus har faaet fat i en anonym Kopi af Cla- 
vus’ Kort uden den tilhørende Text. Dette er saa meget rimeligere, 
som de to Mænd, Francesco Berlinghieri og Henricus Martellus, der 
senere i Hovedsagen uafhængig af Nicolaus Germanus benyttede el- 
ler kopierede A-Kortet, heller ikke nævner Clavus’ Navn og ikke 
røber noget Kendskab til det yngre Værks Text (Wienertexten); ja 
Martellus laver endog selv en kort Text som Følgeblad til sin Kopi 
(Fig. 10)". Desuden benytter, som vi skal se, Nicolaus Germanus 
A-Kortet paa en Maade, der viser, at han ikke tør antages at have 
kendt den tilhørende Text. 

Naar vi ikke har gengivet nogen af de fire samtidig udarbejdede 
Renskrift-Kopier af Clavus’ A-Kort, som Nicolaus Germanus har ud- 
fort, men foretrukket Martellus’ yngre Kopi, er Grunden den, at 
Nicolaus har omtegnet Kortet i den af ham selv opfundne trapez- 
formige Projektion, der rummer færre Fordele end den af Ptolemæus 
anbefalede koniske, men, som Opfinderen med Rette fremhæver, er 
langt lettere at benytte”, Ved denne Omtegning er A-Kortet og dets 
Fremstilling af Grønland undergaaet en væsentlig Ændring. Ikke 
blot synes paa Grund af den ændrede Projektion Landet at dreje 
stærkere i Sydvest og den vidtstrakte Landforbindelse med Rusland 
at svinde ind, men Nicolaus Germanus har ved Omtegningen flyttet 
Navnene paa Grønlands Østkyst længere mod Nord, naturligvis for 


= 


Over С. L. VANGENSTEN, Michel Beheims Reise til Danmark og Norge i 1450. 
Vidensk. Selsk. Skrifter. II. Hist.-filos. Klasse 1908, Nr. 2. Sl. BjørNnBo & PETER- 
SEN, Der Dane CI. Clausson Swart, $. 244—45 & 51. SI. Archivio storico italiano, 
Ser. V, Tomo 39, Firenze 1907, S. 6—7. 

En udmerket og paa originale Dokumenter hvilende Skildring af Nicolaus Ger- 
manus’ Virksomhed findes i Jos. FıscHer, Die Entdeckungen der Normannen, 
S. 75—89 & 113—26. 

Se Е1зснев, Entdeckungen, $. 119—20 (det kursiverede Stykke). 

Bilag 1 i Взовмво & PETERSENS Clavusmonografi. 

Sl. Е1зснев, Entdeckungen, S. 83 & 118. 


we 


- © 


ot 


Nicolaus Germanus og Henricus Martellus. 131 


at bøde paa Misforholdet mellem den og Vestkysten; samtidig hjæl- 
per en bred Bjærgkæde ham til at skjule en Del af Landforbindel- 
sens øde Kyst; men Bjærgkæden har han vistnok paa egen Haand 
gjort bredere for at faa den til at dække og fylde bedre’. 

Vi gengiver derfor Martellus’ betydelig yngre Kopi, som har be- 
varet den af Clavus anvendte aekvidistante Projektion. Grønland er 
paa denne Kopi kun lidet forvansket, og Navnene paa Østkysten 
kun rykket ganske lidt mod Nord. At Kopien, som Jos. Fischer har 
paavist, paa andre Punkter har undergaaet Ændringer, der hidrører 
fra det i Ulm 1482 trykte Nordenskort (Fig. 19), vedrører os ikke 
her”. 

Foruden denne Martellus’ A-Kort-Kopi (Fig. 10), som findes i et 
Ptolemæus-Haandskrift i Firenze og altsaa er yngre end Aar 1482, og 
de omtalte fire kort efter 1466 samtidig udarbejdede A-Kort-Kopier 
i Nicolaus Germanus' Ptolemæus-Haandskrifter, er der endnu et 
A-Kort (Fig. 16), som i Hovedsagen er kopieret direkte efter den før- 
ste Kopi, der kom til Italien. Dette Kort findes i et Haandskrift, 
som er fuldt af Kort og Forklaringer, indført bag i en Afskrift af 
Chr. Bondelmontes Beskrivelse af Kykladerne, altsaa et Bondel- 
monte-Haandskrift, der har været anvendt som Kladdebog. 

Efter Jos. Fischers Undersøgelser? af dette Haandskrift skyldes 
den ældste Del af det Nicolaus Germanus, den yngre Del og adskil- 
lige Rettelser Henricus Martellus. Navnlig ved Kortene er det imidler- 
tid vanskeligt at afgøre, hvor den enes Arbejde holder op og den 
andens begynder. A-Kortet er dog, som det synes", i det væsentlige 
en Skizze eller Kladde, som Nicolaus Germanus har tegnet, men 


1 Se Reproduktionerne af Nicolaus Germanus’ A-Kort-Kopier: NORDENSKIÖLD, Peri- 
plus, S. 85; Facsimile-Atlas, Tavle XXX; Bidrag till Nordens äldsta kartografi, 
Tavle Ш. Jos. FISCHER, Entdeckungen, Tavle II & IV. 

$1. Jos. FISCHER, Die kartographische Darstellung der Entdeckungen der Norman- 
nen. Amerikanisten-Kongress Stuttgart 1904, Stuttg. 1906; Вловмво & PETERSEN, 
Der Dane Cl. Cl. Swart, S. 43, Note 1. 

3 Jos. FiscHER, Die kartographische Darstellung etc., Stuttg. 1904, $. 37. 

Vi har tidligere været tilbøjelige til at antage, at dette af os som As beteguede 
A-Kort var det yngste af de 6 ældre A-Kort-Kopier og var tegnet af Martellus, 
men mener nu at maatte give Fischer Ret i hans Antagelse, at det er tegnet af 
Nicolaus Germanus selv, dels paa Grund af de gode Grunde, Fischer anfører, 
dels fordi en nøje Sammenligning af Skriften paa As (Fig. 16) og paa Ar (Fig. 10) 
og andre sikkert af Martellus selv tegnede Kort (Anecdota cartographica, Facs. 
П--Ш) ikke synes at tyde paa, at de er skrevet af samme Haand (leg f. Ex. 
Meerke til a’ernes Skrivemaade og den Facon, hvorpaa et Ord som promonto- 
rium forkortes). Men samtidig bliver det noget tvivlsomt, om Nicolaus Germa- 
nus personlig har udført de fire Pragtkopier af A-Kortet i hans Ptolemæus- 
Haandskrifter; thi Skonskriften paa disse fire Kort staar ikke Kurrentskriften 
paa As-Kortet saa ner, at man tor vere overbevist om, at de er tegnede af 


ro 


+ 


samme Haand. . 
9” 


AXEL ANTHON BJGRNBO. 


Fig. 16. Udsnit af Nicolaus Ger 


men omtegnet 


1 


trapezfor 


manus 


ældste Kopi af Clavus 
met Projektion og udført som løst henk 
Efter Fotografi tilhørende Overbibliotekar E. W. Dahlgren 1 


yngre Kort (A-Ty 


€ 


ıstet Skizze 


. Opbevar! 


pen) fra ca. 1467, altsaa 


es 


æ 


1 


ldre end den i Fi 


Bibliothec 


Stockholm. 


a Laur 


о 
5. 


enzian 


10 gen 


a 


o 
t=} 


1 


ivne Kopi af samme Kor 


Fir 


enze 


t, 


Nicolaus Germanus og Henricus Martellus. 133 


hvor Martellus har fojet flere Navne til og foretaget Rettelser og /En- 
dringer. Paa Gronland forekommer f. Ex. de to nordligste Navne 
paa Østkysten alt for langt mod Nord skrevet med een Haand (Ni- 
colaus Germanus’), men desuden længere mod Syd skrevet med en 
anden Haand (Henricus Martellus’). Det er ikke urimeligt at antage, 
at denne A-Kort-Kopi i sin oprindelige Skikkelse er Nicolaus Ger- 
manus” første skizzemæssige Gengivelse af Clavus’ A-Kort i den nye, 
trapezformige Projektion. Men den nøjere. Undersøgelse af Navnene 
viser, at selv om dette og de 5 ovennævnte A-Kort delvis er indbyr- 
des afhængige og delvis afhængige ogsaa af andre Kort (B-Typen), 
saa er de dog i det væsentlige alle udarbejdede efter et A-Kort, som 
nu er tabt, d. v. s. Clavus’ Originalkort eller den Kopi deraf, som 
kom til Italien. 

Omkring Aar 1480 er dette samme Clavuskort, som aabenbart 
er gaaet fra Haand til Haand blandt de i Italien virkende Kosmo- 
grafer, blevet benyttet af Francesco Berlinghieri, dog ikke til at tegne 
Kort efter, derimod til at supplere hans versificerede italienske Over- 
sættelse af Ptolemæus” Geografi; men da Berlinghieri kun tager Hen- 
syn til Østersøkysterne, vedrører hans løjerlige Vers os ikke her’. 

I det følgende vil det være vor Opgave at paavise den Skæbne, 
Clavus’ Grønlandsfremstilling fik i de tyske og italienske Kortteg- 
neres Hænder bortset fra de nævnte 6 ligefremme Kopier af Kortet. 
Thi desværre lader det sig stadig ikke paavise, at Astronomen Paolo 
Toscanelli, som i Firenze i Aaret 1474, faa Aar efter, at Clavus' 
Kort dukker op netop i denne By, undfangede Planen til Columbus” 
første Rejse, har kendt Clavus' Værk eller Kort og ad denne Vej 
faaet en Impuls til sin Idé om at søge Kina ved at sejle fra Evropa 
mod Vest. Thi ved at lade Grønland hænge sammen med Asien og 
antage, at Mandeville var kommet til Norge ved at sejle fra Kina 
syd om Grønland, havde Clavus jo, som vi har set, aabent udtalt 
sig for Muligheden af den Rute, Toscanelli fik Columbus til at prøve 
paa en sydligere Bredde og i modsat Retning. 


1. a-TYPEN. 


De Korttegnere, der fik Clavus’ Kort i Hænde, maatte vere klare 
over, at det ikke blot var Ptolem&us’ Germanienskort (4de Tavle 
over Evropa), der var forældet og maatte tegnes om. Samtidig med 
at dette kom til at foreligge i den nye Skikkelse, Clavus gav det, 
maatte to andre Kort hos Ptolemæus forandres, nemlig Sarmatiens- 
kortet (8de Tavle over Evropa) og fremfor alt Verdenskortet. 

Ændringen af Sarmatienskortet vedrører os ikke her, Verdens- 


1 Se Взовхво & PETERSEN, Der Dane Cl. Cl. Swart, S. 252—54. 


134 AXEL ANTHON BJORNBO. 


kortets til Gengæld saa meget mere; thi her blev der foretaget en 
Udvidelse og Forandring af Clavus’ Type, som fik en meget indgri- 
bende Betydning i Kartografiens Historie. 

Undersgger man Længdegraderne paa Clavus’ to Kort nøjere, 
vil man se, at han samtidig med, at han udtalte Anskuelser om Jor- 
dens Udstrekning mod Nord, der stred baade mod Ptolemzus’ og 
andre Klassikeres Opgivelser, meget forsigtig holdt sig indenfor den 
af Ptolemæus givne Ramme, naar Talen var om Udstrækningen mod 
Vest. Paa det ældre Kort naar hans Leengdegrader til 7° в. L. (Gron- 
lands Sydspids), d.v.s. omtrent saa langt mod Vest som den nuvæ- 
rende Grænse mellem Spanien og Portugal. Paa det yngre Kort 
(A-Kortet) lægges Grønlands sydvestlige Punkt paa 9° 15‘9.L., d.v.s. 
omtrent. saa langt mod Vest som en Linie midt igennem Spanien 
og langs Irlands Vestkyst, efter Ptolemæus” Fremstilling af disse 
Lande at regne. Med andre Ord: Nordhavet er hos Clavus i Sam- 
menligning med Evropa gengivet i stærkt formindsket Maalestok, i 
den Grad, at Grønland kommer til at ligge med sin Sydspids paa 
Færøernes Plads, medens Vestkysten ligger paa Halvvejen mellem 
Norge og Island. Vejen fra Norge til Kap Farvel er о til 
omtrent en Fjerdedel af den virkelige. 

Er det for at holde sin Fremstilling inden for Ptolemæus” Grad- 
net, at Clavus saaledes klemmer det nordlige Atlanterhav sammen? 
At gaa udenfor Ptolem&us’ Gradnet og skulle regne med vestlig 
Længde, eller med Tal op til 360°, vilde vistnok have sat Clavus i 
en meget pinlig Forlegenhed; men de godt 9 Grader, han endnu 
havde at løbe paa, kunde han jo ialtfald have brugt ved at lægge 
Gronlands Sydvestpunkt ud paa 0°. Naar han ikke gjorde det, maa 
man nærmest antage, at han slet ikke har følt sig fristet til at 
overskride Ptolemæus” 0-Meridian, men virkelig har undervurderet 
Afstanden til Grønland saa stærkt, som hans Kort viser. Der var 
ved Længdeberegninger ikke saaledes som ved Breddeberegningen i 
Norden iøjnefaldende Naturfænomener at støtte sig til, heller ikke 
Observationer som de i Roskilde og maaske enkelte andre Steder 
foretagne af Solhøjde og længste Dags Varighed. Midnatssolen var 
et Faktum, som tvang til at opgive Oldtidens Ideer om det beboe- 
lige Lands Udstrækning mod Nord; men den Art øjensynlige Be- 
viser for at være kommet udover Ptolemæus” 0-Meridian mod Vest 
fandtes der ikke. Hertil kom, at de Sejladstider, der blev opgivet 
for Nordhavets Vedkommende, i Sammenligning med den i det syd- 
lige Evropa anvendte Rejsehastighed, var saa smaa, at Nordhavet 
maatte skrumpe ind, naar man tegnede Kort efter de gamle nordiske 
Fr Sonne og deres Distanceangivelser”. 


i Sl. Fr. Lupwig, Untersuchungen über die Reise- und Marschgeschwindigkeit im 
XI. und XIII. Jahrhundert, Berl. 1897, S. 185—86. 


Nicolaus Germanus og Henricus Martellus. 135 


Man tænker ikke saa meget paa dette Misforhold, naar man ser 
paa Clavus’ Kort og ikke just lægger Mærke til Englands og Irlands 
Størrelse og Beliggenhed; men naar A-Kortenes Grønland anbringes 
paa Ptolemæus” Verdenskort, opdager Øjet strax hele Forkertheden 
(se Fig. 17), som iøvrigt virker endnu mere stødende paa Grund af 
den koniske Projektion. 

Den, der først anbragte Grønland paa Ptolemæus' Verdenskort, 
var Nicolaus Germanus. Medens han i 1466 tilbød Hertug Borso 
af Este i Modena et af sine Pragthaandskrifter af Ptolemæus” Geo- 
grafi uden Nordenskort og med det uforandrede antike Verdenskort, 
udsendte han, som vi har set, i de følgende Aar i det mindste 4 
samtidig udarbejdede Exemplarer med Nordenskort af A-Typen og 
korrigerede Verdenskort i, og disse 4 Verdenskort er de ældste, paa 
hvilke Grønland forekommer. Thi nogen Kladde til dette korrigerede 
Verdenskort — saaledes som til A-Kortet — finder man ikke i Ni- 
colaus Germanus’ S. 131 omtalte Kladdebog; der er i den et korrigeret 
Verdenskort, men det er tegnet af Henricus Martellus efter 1487, 
altsaa tilføjet ca. 20 Aar efter at Nicolaus Germanus skabte a-Typen. 

Denne Betegnelse for det efter A-Typen korrigerede Verdens- 
kort er valgt af Jos. Fischer", der har indset, at der med det ret- 
tede Verdenskort var indført noget væsentlig nyt ud over A-Typen. 
Det er der ogsaa, ikke saa meget mod Vest og Syd — thi der kopi- 
erer Nicolaus Germanus, som Fig. 17 viser, A-Kortet ganske korrekt 
— men mod Nord. 

I sine Texter udtaler Clavus sig, som vi saa, meget tydelig om 
et Polarkontinent omkring Nordpolen fra Grønland helt over til 
Kina; men han vogter sig vel for at fremstille dette paa sine Kort. 
Har han forsøgt det, er han snart blevet overbevist om, at han her 
var kommet ud i noget, han ikke magtede. I Marinus’ Projektion 
kunde Polen ikke komme med, og selv om Ptolemæus” Kegleprojek- 
tion kunde give et Billede af Polen, saa har den dertil fornødne 
Udvidelse af det ptolemæiske Verdenskorts Projektionsflade overste- 
get Clavus' Forstand. Han resignerede derfor paa Fremstillingen af 
Egnene nord for 70—75? n. Br. og undgik derved alle de Vanskelig- 
heder, søm har frembudt sig for dem, der ønskede at fremstille 
Terrænet om selve Polen samtidig med en Del af Egnene syd for 
Polarcirklen. Han undgik ogsaa at angive noget bestemt om den 
Maade, hvorpaa Grønland hang sammen med Østasien, og slap 
for at vise Grænserne for det antagne Polarkontinet, om hvilket han 
intet vidste og intet kunde vide udover Opdagelsen af Svalbardi 
nord for Nordhavet. 


1 Jos. FISCHER, Entdeckungen, 5. 85. 


136 AXEL ANTHON BJØRNBO. 


Denne kloge eller, om man vil, nedtvungne Resignation var det 
vanskeligere — ja næsten umuligt — at udvise, naar man skulde 
rette Ptolem&us’ Verdenskort efter A-Kortet, og vi ser derfor ogsaa 
Nicolaus Germanus paa sine a-Kort (de ændrede Verdenskort) mod 
Nord foretage en Tolkning og Ændring af A-Typen, som stred di- 
rekte mod Clavus’ Ord i Wienertexten, et nyt og særlig vigtigt Tegn 
paa, at Nicolaus Germanus næppe kan have kendt denne til A-Ty- 
pen hørende Forklaring. 

Paa a-Typen (Fig. 17) er det klart at Grønland mod Syd følger 
Meridianbuen, 4. у. s. strækker sig 1 næsten stik nordlig Retning,. 


Fig 17. Udsnit af Nicolaus Germanus’ første Omtegning af Ptolemæus”? Verdenskort (a-Typen). 
Efter en Kalke udført af Forfatteren over Cod. Urbin. lat. 274 i Vatikanbiblioteket i Rom. 
Sl. Jos. Fischer, Entdeckungen der Normannen, Tavle I. 


knap engang nordøstlig som hos Clavus; men Landets nordlige Del 
gaar langt udenfor Ptolemæus” Projektionsramme, og om denne blev 
fortsat, vilde en Del af Grønland falde helt udenfor Projektionsfladen. 
Men meget værre vilde det have været, om Landet skulde være fort- 
sat mod Nord op over Polen, saaledes som Clavus’ Text forlanger 
det. Men i den Henseende følges Clavus’ Ord ikke. Landet føres ikke 
længere mod Nord, end A-Kortet tvinger til. Fra dets „ultimus terrae 
terminus“ (Jordens yderste Grænse) paa Grønlands Nordvestkyst 
drejer Kysten atter mod Øst og Sydøst. 

For den, der ikke kendte Clavus’ Text, men kun hans Kort, var 


"ОН SOJUABU 10$ orjsuaAJn U9AO1IOŸ puejuørg pout adAL-e !,twunjensnpt winraepisuf" ‘зил snoratiog т J9110HSU0PIOA Je JuspN “st Эт 


EP SPA EI i LD. 


2 - : < oo 
7 Sud + Sty > б 
i 7 pro ons, 3 
Jnf у, mn Au | 


mivdosv 


ont KAISVe 
a Sir: ad rt 


138 ` AXEL ANTHON BJORNBO. 


denne Fremstillingsmaade vel nok den mest naturlige og den, hvor- 
ved der ved A-Typens Indførelse paa Ptolemzeus’ Verdensbillede 
skete det mindst mulige Brud paa dette. 

Paa Nicolaus Germanus’ a-Kort ser man altsaa, at det nytilkomne 
Grønland og dets Landforbindelse med Rusland overskrider Græn- 
serne for den klassiske Fastlandskreds — om end langt fra i den 
Grad, Clavus tænkte sig — og saaledes ser man det endnu, endog i 
udpræget Grad, paa a-Kortet i Henricus Martellus’ store Ptolemæus- 
haandskrift!. Men paa Verdenskortet i Martellus’ „Insularium illu- 
stratum“ (Fig. 18)”, hvortil Kladden, som omtalt S. 135, findes i hans 
og Nicolaus Germanus’ fælles Kladdebog, er Fremstillingen ændret 
saaledes, at Grønland i en endnu mere sammentrykket og afskaaret 
tarmagtig Form er kommet indenfor Rammen. 

Henricus Martellus havde en dristig Haand, naar det gjaldt at : 
ændre Ptolemæus” Verdenskort. Han omdannede de gamles Afrika 
helt og indførte de nye Opdagelser fra Bartolemeo Diaz’ Rejse i 
Aaret 1487 derpaa. Han optog en Mængde Navne og Landkonturer 
fra Kompaskortene (f. Ex. deres England og Irland), og han gik for 
saa vidt tilbage til Fastlandskredsen, som han ligesom paa Middel- 
alderens Verdenskort lagde Oceanet helt udenom den gamle Verdens 
Fastland, hvad Ptolemæus ikke gør paa sit Verdenskort. 

Hvad der hjalp Martellus ved denne hans Omdannelse af. For- 
tidens Verdensbillede, var, at han vel beholdt Ptolemæus” Keglepro- 
jektion, saaledes som Fig. 18 viser, men kastede hele Gradnettet bort. 
Uden at støde an mod de Stedsbestemmelser, der for Grønlands 
Vedkommende havde bundet den oprindelige a-Kort-Fremstilling, 
kunde han foretage de vilkaarlige Ændringer, der maatte til, for at 
faa Grønland ind i Rammen. Han havde dermed emanciperet sig fra 
Tallene baade hos Ptolemæus og Clavus. Det var naturligvis ogsaa 
den nemmeste Maade at løse Vanskelighederne paa — men tilfreds- 
stillende var den ikke. 

Den saaledes fremkomne a-Type, som har foreligget færdig fra 
Martellus’ Haand i Tiden lige omkring Aaret 1492, blev i en Række 
Aar i det væsentlige holdt nede af den saakaldte b-Type, og først i 
1513 naaede den, som vi skal se, ind i den trykte Literatur. 


! Dette Verdenskort, som findes i Aı-Haandskriftet: Cod. Magliab. XIII. 16 i 
Bibliotheca Nazionale i Firenze, er ikke publiceret. Sl. BjørNBo & PETERSEN, 
Der Dåne Cl. Cl. Swart, S. 20 & 23. 

2 Dette Verdenskort foreligger i Renskrift i to Exemplarer, det ene i British Mu- 
seum (Addit. 15760), det her publicerede, det andet i Universitetsbiblioteket i 
Leiden (Cod. Voss. 23.22), hidtil ikke publiceret. Sl. BJORNBO & PETERSEN, 1. с. 
S. 21 & 33, og i Anecdota cartographica, S. 5—6. 


Nicolaus Germanus og Henricus Martellus. 139 


2. B- og b-TYPEN. 

Efter at have udarbejdet de fire Haandskrifter af Ptolemæus' 
Geografi med A- og a-Kort i, tog Nicolaus Germanus fat paa et nyt 
Sæt Pragtafskrifter af samme Værk. Der kom i dem flere nye Kort 
over forskellige Lande i Evropa. I de tre kendte Exemplarer af dette 
nye Oplag — om man tør bruge dette Ord om haandgjorte Afskrif- 
ter — blev Clavus’ yngre Kort atter optaget, men i en mod Nord 
stærkt ændret Skikkelse. Grønland er blevet anbragt paa en 
hel anden Plads end paa A-Typen, idet det er flyttet op nord 
for Norge, medens Island er rykket langt op mod Nordvest paa 
Grønlands Plads. Den fremkomne Type har man givet Navnet B- 
Typen. Den har længe været kendt. under Navn af Donistypen ! eller 
Ulmerkortet, idet det ældste trykte Kort af denne Type findes i den 
ovenfor omtalte Ptolemæusudgave, som Bogtrykkeren Leonard Hol 
publicerede i Ulm 1482 og Johs. Reger fra Kemmat optrykte samme- 
steds 1486. Det er gengivet paa vor Fig. 19. For nogle faa Aar siden 
fandt Jos. Fischer i Schloss Wolfegg i Wurttemberg det hidtil 
ukendte Pragthaandskrift fra Nicolaus Germanus’ Værksted, som 
Bogtrykkerne havde kopieret i deres trykte Udgaver, og to andre 
Ptolemæus-Haandskrifter med B-Kort i fra samme Værksted blev kort 
efter fundet i Firenze og Rom”. 

Sammenligner man A-Kortet (Fig. 10, 11 & 16) med B-Kortet (Fig. 
19), ser man snart, at B-Typen ikke blot er fremkommet ved, at 
Grønland. har skiftet Plads, men at dets Form er blevet ganske for- 
andret og Stednavnene blandet hulter til bulter imellem hinanden. 
Tanken om det Polarkontinent, som Clavus tænkte sig A-Kortet fort- 
sat i mod Nord, er ligesom paa a-Typen opgivet, idet man ser Is- 
havet baade vest og nordøst for Grønland. Endelig er Grønlands 
egentlige Landsnavn ,Gronelandia“ eller „Gronelanth“ sløjfet, og 
Navnet „Engronelant“ (9: en Grønlands aa; sl. 5. 106) ophøjet til 
Hovednavnet paa Landet. Med andre Ord: B-Tyen er en tilsyne- 
ladende umotiveret og i Udførelsens Enkeltheder ganske vilkaarlig 
Forvrengning og Ødelæggelse af Clavus’ Fremstilling af Grønland. 
Alt, hvad der i hans Grønlandsbillede havde Lighed med Virkelig- 
heden, er forsvundet. Folkeviseverset, som endnu paa A-Kortene trods 
Udeladelser og Afskriverfejl tydelig kan følges næsten fra Ord til 


1 Navnet „Donis“ skriver sig fra Betegnelsen „Donnus (3: Dominus) Nicolaus Ger- 
manus“. Saaledes skrev den bekendte Korttegner sig, som man kan se det i hans 

. Haandskrifter ved hans Dedikation til Pave Paul II, der er aftrykt i Ulmer- 
udgaverne 1482 og 1486. SI. FiscHER, Entdeckungen, Forsatstavle og Bilag 6. 

=sl. FISCHER, Entdeckungen, 5. 78 ff. BJORNBO & PETERSEN, 1. с. dsk. Udg. $. 30— 
33 (72—75), tysk Udg. S. 20 & 22. 


ребут р milde Arte hansen али mente > 


7 LIVOMIEMORBESIEFTGOTIE — ee 


сое смете bol faces rurmedierare z 
ate ana teenie oe ape man ay 


aj wieder trial Er Morten бемщисе rem were. 
is ol (ecg BTS mens coquins: 


собак ив 1 iid Diininuior Duet ники. 


ano woche СА Bur arr yanprügnanezulgue 
Hug RE ARD ern низ wap ufque IE / 
ums wail) fører : 


ext A RUE cut terre СИИ ” 


HE has = 0.0 wih 
finem gemunoni 
mer 25 


et aber skib to 
© 


à base THAIS 
+; 


hl 


Fig. 19, Nicolaus Germanus’ Kopi af Claudius Clavus’ yngre Nordens-Kort (A-Typen) med Grønland flyttet op nord for Norge (B-Typen). Gengivelse efter det trykte 
B-Kort i Plolemzeus’ Geografi, Ulm. 1482 og 1486 (Ulmerkortet). Efter Pergamentexemplaret i det kgl. Bibliotek. København. 


Nicolaus Germanus og Henricus Martellus. 141 


Ord, genfindes paa B-Kortet kun i losrevne Brokker, som er kom- 
met ud af den rette Orden, og dette viser bedst af alt, at Nicolaus 
Germanus ikke har anet, at de grønlandske Stednavne dannede et 
Vers, og at hans B-Types Gronland er blevet lavet aldeles, som Lu- 
net og Tilfældet vilde, uden mindste Respekt for Overleveringen. 

Hvorfor har Nicolaus Germanus foretaget denne brutale For- 
vanskning af det, der var noget af det bedste i det Kort, som den 
stedkendte Nordbo havde tegnet? Kan en saadan Forvanskning finde 
Sted uden en alvorlig Grund, og kan en blot nogenlunde plausibel 
Grund paavises? 

Forst og fremmest vil man naturligvis drage den Slutning, at 
Nicolaus Germanus umulig kan have kendt Clavus’ Værk i dets Hel- 
hed, men maa have faaet fat i en anonym Kopi af A-Kortet uden 
at vide, hvilke Grunde der var til at have mere Tillid til dette Kort 
end til alle andre Beretninger om Norden; men altfor sikkert skal 
man dog ikke bygge paa denne Slutning. Vi vil senere se, at en saa 
fremragende Geograf og Matematiker som Johann Schöner, skønt 
han kender og optrykker store Dele af Wienertexten, og utvivlsomt 
har kendt a-Kortene i den lige udkomne Ptolemæusudgave (Strass- 
burg 1513), dog tegner sit Grønland uden den rette Hensyntagen til 
Clavus’ gjensynlige Autoritet. Ja! hele Grønlands ældre kartografiske 
Historie indeholder saa mange forbløffende Beviser paa Korttegner- 
nes for moderne Øjne næsten haarrejsende Respektløshed og Kritik- 
løshed overfor deres Kilder, at man bliver forsigtig med at drage 
Slutninger grundede paa Kartografernes videnskabelige Evner og 
Metode. — Alligevel er der af forskellige andre Grunde, som vi 
ovenfor har berørt, Aarsag til at antage, at Nicolaus Germanus ikke 
har kendt Clavus’ Nordensbeskrivelse, men kun hans Kort, og at 
han ikke har været klar over, hvor vel underrettet Clavus var i 
Sammenligning med alle de andre latinske Forfattere, der udtalte 
sig om Norden. 

B-Typens Oprindelse er blevet forklaret paa tre Maader. 

Nordenskiöld mente, at A-Kortet skrev sig fra det 13. Aarhun- 
drede, 4. у. $. fra en Tid, da man ikke kendte Kompassets Misvis- 
ning, og at en Kartograf i det 15. Aarhundrede havde omtegnet Kor- 
tet med Hensyntagen til Misvisningen, som man i Mellemtiden havde 
lært at kende”. Denne Forklaring gælder ikke — simpelthen fordi 
vi nu ved, at A-Kortet ikke er tegnet i det 13., men i det 15. Aar- 
hundrede, at dets Grønland er lavet paa Grundlag af ældgamle Sej- 
ladsregler, og ialtfald i det væsentligste uden Hensyntagen til Kom- 
passet, og omtegnet af en Mand, der havde en humanistisk-kirkelig 


1 NORDENSKIOLD, Om bråderna Zenos resor. Studier och forskningar, S. 46. 


142 AXEL ANTHON BJORNBO. 


Uddannelse, men ganske gjensynlig intet Kendskab til Nautik og 
Sokortteknik. Iøvrigt vilde Hensynet til Misvisningen ikke have 
medført en saa radikal Ændring af enkelte Landes Beliggenhed og 
Konturer som den, der ved Overgangen fra A-Typen til B-Typen er 
sket med Grønland og Island, samtidig med at hele det øvrige Kort 
var forblevet ganske uforandret. | 

Fr. v. Wieser har ment, at B-Typen er opstaaet ved, at to nor- 
diske Kort, et over Grønland og et over Skandinavien, er blevet ar- 
bejdet sammen, og at der samtidig er sket en Forvexling eller Identi- 
fikation af Navnene „Engronelant“ (en Grønlands aa) paa Grønland 
og det enslydende „Engronelant“ (9: Engromeland = Ångermanland) 
i det nordlige Skandinavien!. Kombinationer og Forvexlinger af lig- 
nende Art er saa almindelige — ikke mindst i Grønlands karto- 
grafiske Historie — at det kildekritisk set er fuldt berettiget at ope- 
rere med Hypoteser som v. Wiesers. I det foreliggende Tilfælde er 
der dog ingen Plads for en saadan Hypotese nu, da vi ved, at den 
Mand, der skabte B-Typen, havde begyndt med at knæsætte A-Typen 
og kopiere den. Han havde altsaa et helt Nordenskort for sig, som 
han lavede om paa, ikke to, han flikkede sammen. 

Jos. Fischers Forklaring derimod er baade den mest naturlige 
og den, der passer med Udviklingen, saaledes som vi nu kender 
den. Han antager, at Nicolaus Germanus har flyttet Grønland af 
Hensyn til de Anskuelser om dette Lands Beliggenhed, som var 
gængse i Syden i det 15. Aarhundrede. Han henviser i saa Hense- 
ende dels til de Noter vedrørende Norden, som Kardinal Fillastre 
havde indført i sin Afskrift af Ptolemæus” Geografi, før han fik fat 
i Clavus’ ældre Værk, dels til Halvøen „Grinland“ nord for Rusland 
paa det genuesiske Verdenskort fra 1447? eller 1457 (Fig. 6). Dette 
sidste Dokument, et Verdenskort udarbejdet i Italien faa Decennier, 
for B-Typen blev til, og opbevaret i den By, hvor Nicolaus Germa- 
nus virkede, vilde vere ret afgørende som Bevis for Rigtigheden af 
Fischers Forklaring; men desværre er det, som nævnt S. 80, meget 
tvivlsomt, om Navnet ,Grinland“ nogensinde har staaet paa det 
genuesiske Verdenskort. 

Fillastres Noter er imidlertid ogsaa et Dokument af Verdi, om 
vi end maa gaa ud fra, at Nicolaus Germanus ikke har kendt det 
Haandskrift (Nancyhaandskriftet), hvori de staar. Den vigtigste af 
dem lyder i Oversættelse saaledes: ® 


1 Fr. v. Wieser, Besprechung von Nordenskiölds Periplus. Petermanns Mitteilun- 
gen 45 (1899), S. 193. 

* FISCHER, Entdeckungen, S. 87—90. 

3 Den latinske Grundtext 1 Ymer 1889, $. 131—135 & i Вловмво & PETERSEN, Der 
Dane Cl. Cl. Swart, S. 104—105. 


Nicolaus Germanus'og Henricus Martellus. 143 


Det ottende Evropaskort [i Ptolemæus” Geografi] indeholder det evro- 
pæiske Sarmatien, d. v. s. de Egne som ligger nordøst for Germanien, blandt 
hvilke er Polen, Preussen, Livland og andre store Lande lige til det ukendte 
Land mod Nord, en Del af Dacien [eller: Danmark] og Krim lige til det 
Azovske Hav. Der er Thanaisfloden (9: Don), som skiller Evropa fra Asiens 
nordlige Del mod Øst. Det indeholder endvidere udover, hvad Ptolemæus 
nævner, Norge, Sverige, begge Ruslande og Sinus Codanus (3: Østersøen), 
som skiller Germanien fra Norge og Sverige. Endvidere en anden Bugt læn- 
gere mod Nord, som hvert Aar fryser til en Tredjedel af Aaret. Og paa 
den anden Side den Bugt er Grønland, som ligger over imod 
Øen Thule mere mod Øst og optager hele denne Nordkyst lige til det 
ukendte Land. Om dem siger Ptolemæus ikke noget, og man mener, at han 
ikke har vidst noget om dem. Derfor maa denne 8de Tavle beskrives meget 
udførligere. Og derfor har en vis Claudius, en Dansker (Cymbricus), beskrevet 
disse nordlige Egne og lavet et Kort over dem, som føjes til Evropas [Tavler], 
saa at de bliver 11. 


Til denne Note knytter Kardinalen selv et Par kritiske Bemærk- 
ninger, som er fremgaaet af hans Sammenligning af Clavus’ Værk 
med Notens Ord: 

Men han (Clavus) siger forresten intet om de to Havbugter, dem ved 
Norge og Grønland. — I disse nordlige Egne er der forskellige Folk, blandt 


andet Enfødder og Pigmæer, endvidere Kæmper ligesom i Orienten, saa- 
ledes som Du kan se paa Kortet. 


Hvis ikke de ovenfor fremhævede Ord „over imod Øen Thule 
mere mod Øst (versus insulam tyle magis ad orientem)* indehol- 
der Skrivefejlen orientem (Øst) for occidentem (Vest), hvad Ordet 
versus egentlig ikke tyder paa, kommer Grønland efter denne Frem- 
stilling til at ligge østligere end Island". Alligevel er det ikke helt 
umuligt, at Meningen skulde være „versus insulam tyle et magis ad 
occidentem 9: i Retning af Øen Thule, men mere mod Vest“; thi 
saaledes maa man nærmest forstaa følgende noget uklare Note i 
Fillastres Manuskript: 


Ptolemæus ... udelader ogsaa det Hav, der kaldes det frosne, fordi det er 
isbelagt den største Del af Aaret, og som ligger mellem Norge og Grønland, og 
han udelader ogsaa dette det nordligste Land ved det nordlige Ocean 
imod Vest og [imod]? Øen Thule (ad oceanum septentrionalem versus. 
occidentem et insulam Tyle). 


‘ 


Hvad enten nu de to Noter, hvad Grønlands og Islands indbyr- 
des Beliggenhed angaar, har skullet udtrykke det samme eller mod- 


1 At dette er Tilfældet, har Jos. FıscHEr først henledet Opmærksomheden paa 
.(Entdeckungen $. 87) og paavist det bl. a. ved at lade latinkyndige Kolleger uden 
forudfattede Meninger om Sagen tolke Fillastres Ord om Grenlands og Islands 
indbyrdes Stilling. 

2 Dette ,imod“ maa indskydes for at give den rette Forstaaelse; thi Thule herer 
ikke til de Lande, som Ptolemæus udelader. 


144 ÅXEL ANTHON BJORNBO. 


sige hinanden, gengiver de næppe, som Fischer mener, den Opfat- 
telse af Landene længst mod Nord, som i Begyndelsen af det 15. 
Aarhundrede var gængse i Sydevropa; tværtimod! Der tales i begge 
Fillastres Noter om Ishavet som en Bugt paa den anden Side Norge, 
mellem dette Land og Grønland, som ligger længst mod Nord hin- 
sides det nordlige Ocean; men dette svarer til de norsk-islandske Kil- 
der (sl. Fig. 8) og Clavus' Værk, hvis Fremstilling af Ishavet jo netop 
gengiver den norsk-islandske Opfattelse. Sammenligner vi Fillastres 
første Note med den S. 84 citerede Nordensbeskrivelse (Griplas), ser det 
ogsaa ud, som om det, Fillastre har haft for sig, er en nordisk Kilde 
af lignende Indhold, hvor blot Slutningen om Helluland, Markland 
og Vinland: er udeladt eller forbigaaet. Betegnelsen „terra incognita‘, 
der ikke findes i Clavus' ældre Værk, kan endog være en direkte 
Oversættelse af Ordet 6bygüir, skønt denne Betegnelse er gængse hos’ 
Ptolemæus. 

Selv om Fillastre under Paavirkning af de i Sydevropa gængse 
Ideer paa et enkelt Punkt har gengivet sin nordiske Kilde forkert 
eller uklart, hvorved Grønland er kommet øst for Island, bliver 
hans ‘Noter ingenlunde. typiske for den Opfattelse, der kan have 
bragt Nicolaus Germanus til at forvanske Clavus’ Kort. Aarsagen til 
dette Fænomen bunder vistnok dybere, end man hidtil har antaget, 
om end Jos. Fischer har været paa det rette Spor. Vi har i hele 
vor forudgaaende Udvikling søgt at vise, at Grønlands ældre Karto- 
grafihistorie former sig som en Kamp mellem paa den ene Side 
Virkeligheden og Nordboernes Kendskab til denne, paa den anden 
Side den lærde Geografis stædige Opfattelse af Jorden som en af 
Oceanet omskyllet Fastlandskreds med enkelte Fremspring og Bugter 
og nogle Øer udenom. Vi har søgt at vise, hvor overmægtig denne 
den senere Oldtids og Middelalderens af baade Videnskabens og Kir- 
kens Heroer hævdede Lære var. Vi har vist, at Nordboernes Medde- 
lelser angaaende Grønland og Amerika, selv de, der tør antages at 
have været mest solide og korrekte, saasnart de vandrede mod Syd, 
blev omdannet og omkalfaltret, bukket og fortolket, til de passede 
ind i Systemet. Adam af Bremen var det første typiske Exempel, 
Lubeckerkortene og Chr. Pedersens ,,Verdens Kreds" (Fig. 3—5) saa 
meget bedre Exempler, som de skrev sig fra en langt senere Tid. 
Vi har vist, hvorledes de nordiske Forfattere og Geografer maatte 
tilpasse deres Bedreviden efter Systemet, hvorledes Clavus trods sin 
Velunderrettethed og sit ypperlige Kendskab til de nordiske Kilder 
og senere til Grønland selv kom til.at holde sig indenfor den klas- 
siske Ramme mod Vest (se S. 134), men' i sin Texts Ord faktisk 
sprængte den mod Nord. Endelig har vi paavist, hvorledes hans 
mangelfulde matematiske Kundskaber hindrede ham i at fremstille 


Nicolaus Germanus og Henricus Martellus. 145 


sin revolutionære Opfattelse af det yderste Nord, og hvorledes hans 
Epigoner ligesom tvungne af en Nødvendighed øjeblikkelig reage- 
rede med a-Typen, skyndte sig at faa sluttet Kredsen ud mod det 
nordlige Ocean og Grønland klemt ind imod den. Vi har ogsaa vist, 
at Grønland i et Pavebrev fra 1448 omtales som en „@“ yderst i 
Oceanet ved Norges Nordkyst, og at den fremstilles saaledes paa 
Laongloben fra 1493 (Fig. 7). Derfor vil vi omforme Fischers Ord 
om, at der kan paavises visse delvis fra Norden stammende Kilde- 
beretninger om Grønland, som har spillet en Rolle i Italien i det 15. 
Aarhundrede og kan ligge til Grund for B-Typen, til den langt videre- 
gaaende Paastand, at der, for Clavus’ Kort kom frem, i de laerdes 
Kreds udenfor Norden kun kunde tænkes to Maader at anbringe 
Grønland paa, som © nordvest til nord for Norge eller som Halvø 
nord for Evropa, at a-Typen betegner det forste, B-Typen det andet 
og mere radikale Forsøg paa at gøre Clavus’ Fremstilling konform 
med Tidens kosmografiske Begreber. Denne Reaktion maatte komme 
og virke, til Amerika var opdaget af Sydevropæerne selv. Naar den 
i det foreliggende Tilfælde virker saa brutalt, er det kun, fordi det 
var første Gang, der nordfra kom et Kort, et tegnet Billede af. 
Virkeligheden, der maatte tegnes om og ikke som de skrevne Ord 
i en Text lod sig tolke eller misforstaa. 

Er Forholdet saaledes, som det her er fremstillet, saa er B-Ty- 
pens Fremkomst et Par Aartier for Columbus’ store Rejse et ganske 
naturligt Fænomen, især naar vi erindrer, at det netop paa denne 
Tid i Italien vrimlede af Verdenskort, der i Smag med Genfer- 
kortet (Fig. 2) lod den skandinaviske Halvø være det yderste Land 
paa Evropas Nordvestkyst ud mod det nordlige frosne Ocean. 

Det maa heller ikke glemmes, at Marino Sanudos stærkt ud- 
bredte Verdenskort havde de „vantro Kareler“ liggende ved et For- 
bjærg eller en Halvø ud mod Oceanet paa Ruslands Nordkyst eller 
paa en Ø i Oceanet sammesteds, og at der var Rejsebøger i Omløb, 
der satte Karelerne i direkte Forbindelse med Grønland (sl. S. 100). 
Alt — siger og skriver alt — paa nær det ene anonyme A-Kort maatte 
derfor virke hen til, at de sydlandske Korttegnere gjorde Skandina- 
viens Kyst’ fri ud mod Oceanet og skubbede Grønlandshalvøen over 
mod Nordøst, og vi kan endda paapege et Moment, der særlig 
fristede til at gøre dette Skridt, nemlig det frosne Havs Anbringelse. 
Men for at forstaa dette maa vi drage b-Typen, den til Nordenskortet 
af B-Typen svarende Verdenskorttype, ind i Undersøgelsen. 

"Nordboerne, der har givet sig til at tegne Kort, har ikke følt 
nogen Trang til at lade det fremstillede Land omskylles af Vand. 
For dem har Havet uvilkaarlig formet sig som et naturligt Midtpunkt, 
Landene grupperede sig om. Clavus’ Kort, Jakob Zieglers og det, hvor- 


XLVIII. 10 


146 AXEL ANTHON BJORNBO. 


med Sigurdur Stefanssons i 1570 gjorde et første Forsøg paa at kortlægge 
de gamle Sagaer, er gode Exempler derpaa (se Fig. 9). Der er ikke 
noget urimeligt heri; thi for Nordboerne var Havet den Vej, der 
førte rundt til den Verden af Kyster, de havde at regne med. 

For Søfolkene ved Middelhavet var dette Hav paa samme Maade 
et Midtpunkt, og dette præger ganske tydelig de ældre sydevropæiske 
Kompaskort og vedblev at præge dem, ogsaa efter at Atlanterhavets 
Østkyst var draget ind i deres Interessesfære. Der var for Søkortteg- 
nerne i Syden lige saa lidt som for Nordboerne noget for Følelsen 
generende ved at afslutte deres Fremstilling ude ved Kortranden 
med Land. 

For de Lærde, Kirkens Mænd, der førte deres Liv inde i Landet 
og havde deres Færdselsveje paa det tørre, standsede Tanken helst 
og naturligst ved Landets Kyst. For dem var Fastlandet det centrale 
og det udenom flydende Hav Afslutningen, Begrænsningen for Tanken. 
Dette bærer, som vi har set, de middelalderlige Verdenskort helt og 
holdent Præget af. Det er næppe noget Tilfælde, at Kompaskortteg- 
nerne som Regel ikke giver nogen Nordgrænse for Skandinavien og 
” Rusland, medens ,Præsten“ Giovanni i Genova, der optager Kompas- 
korttegnernes Manér og benytter deres Viden, lægger Oceanet nord 
om Skandinavien som en smal Bræmme langs Kortets Rand. 

Der var for Nordboerne ikke noget stødende i den Tanke, at 
Ishavet var en Bugt eller et Indhav. Deres Erfaring var, at hvor de 
kom hen over Havet, endte det med en Kyst, og for dem formede 
det ubekendte hinsides Ishavet sig uvilkaarlig som et Land, en Kyst, 
som endnu ikke var kendt. 

For Kontinentets Lærde var Tanken om det frosne Hav uløse- 
lig forbundet med Idéen om den fjærneste og nordligste Del af det 
Landet omflydende Ocean. Ishavet var for dem, som vi ser det saa 
tydelig hos Adam af Bremen og alle de andre lærde Fastlands- 
beboere, ikke et Stykke Hav, man kunde tænke sig lukket inde og 
omsluttet af Land mod Nord, det var selve Grænsen, den Afslut- 
ning, hvori Tanken fandt Hvile, naar den søgte ud i det fjærne og 
ukendte Nord. 

Men se nu paa A-Typen med det delvis indeklemte Ishav og 
paa Nicolaus Germanus’ a-Kort (Fig. 17), hvor „mare congelatum“ 
er blevet en Bugt ind i Fastlandskredsen, medens Grønland springer 
udenfor Kortrammen. ; 

Her maatte i den lærde Præsts Øjne være et alvorligt Misfor- 
hold, noget, der var i Ulave. 

Men se saa paa B-Kortet (Fig. 19) og b-Kortet (Fig. 20). Paa det 
første er der skaffet Luft mod Nord; det indeklemte Ishav er friet 
ud, Island er kommet til at svømme i det aabne Hav, man aner Fast- 


Nicolaus Germanus og Henricus Martellus. 147 


landets Kredsrunding, og for at der ikke skal være Spor af Tvivl 
om, at det frosne Hav er Grænsen mod Nord, kommer der ogsaa 
ost for det vanskabte Gronland en Stump Ishav til Syne. Paa b-Kortet 
er hele Gevinsten klar. Man ser, hvorledes Grønland faktisk, 
istedetfor som hos Clavus at være en Halvø, der strækker sig mod 
Syd fra et Polarkontinent nord for Ishavet, er blevet til en navnløs 
Halvø ud mod Nord fra Lapland i et nordligt Ishav. Island er rykket 
op længst mod Nord, saaledes som Idéerne om dette Jordens yderste 
Land fordrede, og det har faaet det karakteristiske Navn „glacialis“ 
— den isklædte — som møder os allerede hos Adam af Bremen.! 

Alt dette blev naaet ved Omdannelsen af Clavus’ Type; og det 
var sikkert det, der skulde naas. B-Typen var den lerde Verdens 
ud fra dens Forudsætninger ganske naturlige Reaktion 
mod det første kætterske Forsøg paa at slaa dens Dogmer 
-itu. 


Det blev naturligvis den bedærvede B-Type, der fik Indpas i 
Ptolemæusudgaverne, da man begyndte at supplere disse med 
moderne Kort. Det gik til paa den Maade, at Leonard Hol, der var 
Bogtrykker i Ulm, i 1482 udgav et af Nicolaus Germanus’ Haand- 
skrifter, det samme som Jos. Fischer nylig fandt i Schloss Wolfegg, 
og som indeholdt Kort af B- og b-Typen. Dette Haandskrift har 
under Ptolemzus’ Text, bagpaa hans sidste Tavle, den udraderede 
Datering: „skrevet i Firenze og afsluttet den 4. Oktober 1468“. Efter 
dette skulde Nicolaus Germanus i 1466 have fuldført det første Sæt 
Pragthaandskrifter af Ptolemæus” Værk uden Nordenskort i, allerede 
et eiler to Aar efter have besorget det Set paa mindst fire Stykker, 
hvori A-Kortene og a-Kortene og andre moderne Kort findes, og i 
Oktober 1468 have haft ialtfald eet Exemplar med B- og b-Kort og 
med endnu flere moderne Kort i færdigt. 

Jos. Fischer, der er den, der grundigst har undersggt Nicolaus 
Germanus’ Haandskrifter, holder stærkt paa, at Dateringen i Wolf- 
egger-Haandskriftet maa anses for gyldig, saa at de tre Set Kopier er 
fremkommet 1 tre direkte paa hinanden folgende Aar”, og udelukket 


„Iselandia propria est prima Insula Europae ab aquilone computando. — Island 
. er Evropas første © fra Nord at regne“ hedder det i det Lübeckerhaandskrift 

fra 1486—88, hvortil Fig. 3—4 hører. Sl. Aarb. f. nord. Oldk. 1909, S. 171 & 240. 
2 Jos. FISCHER, Die kartographische Darstellung der Entd. der Normannen. Intern. 
Amerikanisten-Kongress in Stuttg. 1904, Stuttg. 1906, $. 38. Sl. Взовмво & PE- 
TERSEN, Der Dane CI. Cl. Swart, $. 27—29 & 244. Göttingische gelehrten An- 
zeigen 1910, Nr. 10. 10" 


ISIVEARGESTES 


< 


Fig. 20. Udsnit af Nicolaus Germanus’ senere Omtegning af Ptolemzeus’ Verdenskort, med Gronland flyttet op nord for Norge (b-Typen). 
Gengivelse af det trykte b-Kort i Ptolemæus” Geografi, Ulm 1482 og 1486, i Pergamentexemplaret i det kgl. Bibliotek i København. 


Nicolaus Germanus og Henricus Martellus. 149 


er det vel ikke, at Arbejdet kan være gaaet saa raskt fra Haanden 
i et stort Værksted, hvor der har været flere i Arbejde, og Afskriv- 
ningen er foregaaet ved Diktat. Men altfor sikker skal man dog ikke 
være. Det kan tænkes, at Nicolaus Germanus har ladet Ptolemæus” 
Text afskrive efter Diktat strax, da han kastede sig over dette Værk, 
i et stort Antal Exemplarer, og har haft disse Afskrifter liggende for 
efterhaanden at forsyne dem med Kort og Udsmykning. Vi ved om 
"det første af de Nicolaus Germanus-Haandskrifter med A-Kort i, 
som blev fundet, at dets Text er skrevet af en Skønskriver, og dette 
er sikkert Tilfældet med alle de Manuskripter, der udgik fra Værk- 
stedet. Muligvis betyder Dateringen derfor blot, at i 1468 var Tex- 
ten skrevet færdig. Tavlerne kan tænkes at være tegnede betydelig 
senere. Med absolut Sikkerhed kan B-Typens Oprindelse altsaa ikke 
angives nøjere end til Aarene 1466—82. 

Men det spiller for Udviklingens Gang ingen Rolle, i hvilket 
af disse Aar Clavus’ Grønlandsbillede blev omdannet efter Tidens 
Idéer; thi Udbredelse fik B-Typen ialtfald forst:i 1482, da den naaede 
frem paa Tryk. Men fra dette Aar af vandt den mere og mere 
Terræn, og i Løbet af en Snes Aar fik den Lejlighed til at bide sig 
godt fast, skønt det netop var i den Tid, hele den klassiske Lærdom, 
Typen var baseret paa, gjorde sit Fallitbo op — ved Amerikas Gen- 
opdagelse, ved Afrikas Omsejling, ved Planerne om at finde Vej til 
Orienten ved at sejle mod Nordvest eller midt hen over Polarhavet. 
Fremfor alt var dog det, der underminerede den gamle Verdens- 
opfattelse, at de italienske og tyske Matematikere og Geografer paa 
Grundlag af Georg v. Peurbachs, Regiomontanus’, Kardinal Bessa- 
rions og Bianchinis Virksomhed havde faaet Forudsætninger for at 
arbejde videre paa den græske Matematiks solide Grundlag og ud- 
nytte deres matematiske Viden paa den matematiske Geografis Om- 
raade. Man begyndte at tænke. sig Jorden som en Kugle ikke blot 
teoretisk som et Dogme, men ganske praktisk, og man gav sig til 
at fremstille den rund. 

Den simpleste Maade at gore dette paa, var at tegne sit Verdens- 
kort paa en Kugle, og dette blev, som vi skal se, her i Occidenten 
for forste Gang gjort netop i den Tid, B-Typen blev skabt, flere Aar 
for Henricus Martellus ved sine ugraderede, sammenklemte a-Kort 
havde naaet noget lignende som det, Nicolaus Germanus paa en 
mere brutal Maade opnaaede ved b-Typen. 

Det er ikke nogen egentlig Forngjelse at folge B-Typens Sejrs- 
gang just i de Aar, da alt blev lagt til Rette for, at den ægte Clavus- 
type kunde være kommet til at betyde noget i den rivende Udvik- 
ling, der fandt Sted; men det er sikkert, at B-Typens Sejr lige til 
Aaret 1513 var komplet. 


150 ÅXEL ANTHON BJØRNBO. 


Allerede i 1485 blev B-Kortet kopieret i Flandern i to Pragt- 
haandskrifter af Ptolemæus” Geografi, og ligeledes det tilhørende 
b-Kort!, og i 1486 blev begge Kort, sammen med hele Værket, op- 
trykt af Johannes Reger, der havde overtaget den fallerede Leonard 
Hols Bogtrykkeri. I denne nye Ulmerudgave sørgede Reger for 
meget omhyggelig at uddrage Stednavnene af B-Kortet med samtlige 
tilhørende Længder og Bredder og indføje dem i Ptolemæus” Text. 
Den derved fremkomne Tavle med Stedsbestemmelser for ,,Engrone- 
land“ har selvfølgelig ingensomhelst Værdi?. Ca. 1490 blev b-Typen 
optaget paa den ældste Planiglob, som trykt fulgte med den saa- 
kaldte ,tyske Ptolemæus" ?. Г Romerudgaven af Ptolemæus” Geografi 
fra 1490 medtoges ingen moderne Kort, men i 1492 blev B-Typen 
optaget paa Martin Behaims Globus, Aaret efter i Hartmann Schedels „Li- 
ber chronicarum“ og 1503 i Georg Reisch's „Margarita philosophica‘ 5. 

I Aaret 1507 fik den en endnu mere udstrakt Udbredelse, idet 
den blev optaget paa Martin Waldseemüllers store Verdenskort, der 
blev spredt i 1000 Exemplarer, og samtidig paa hans Globekort og 
‘1 еп ny romersk Ptolemæusudgave. Som Specialkort over Norden 
holdt B-Kortet sig endnu i en Række Ptolemæusudgaver, Rom 1507 
og 1508, Venezia 1511, Krakow 1512, Strassburg 1513, 1520, 1522 og 
1525, Leiden 1535 og Lyon-Vienne 1541. Allerede i Udgaven 1508 
var Verdenskortet af b-Typen dog erstattet af en ny af Ruysch kom- 
bineret Type; i Venezia-Udgaven 1511 gav Bernardo Sylvano paa 
sit Verdenskort 1 hjærteformet Projektion endnu en b-Type, men i 
de folgende Aars af Waldseemüller og Friess besørgede Strassburger- 
udgaver fortrængtes den af a-Typen eller andre lignende. Til 
Gengæld holdt den sig paa Leonardo da Vincis Globe fra 1514 og 
Schöners fra 1515 og 1520 og kan i de samme Aar paavises hos 
Boulenger 1514 og 1518 og Johs. Stabius 1515. Typen kan forfolges 
videre til Peter Apian 1520 og 1530, Benedetto Bordone 1528, 1534 
og 1547, Oronce Fine 1531, 1536 og 1566, Grynæus og Roselli 1532, John 
Rotz, Honter og Alonzo de Santa Cruz 1542, Seb. Münster 1544, Pierre 
Descelliers 1546 og 1550 og Johs. Praetorius 15685. 


1 De vedkommende Haandskrifter er Cod. Brux. 14887 og Cod. Paris. lat. 4804, 
det sidste signeret af Johs. de Krickenborch i Gent. B-Kortet i Brüsselerhaand- 
skriftet er publiceret i RuELENS, Monuments de la géographie des bibliotheques 
de Belgique, Brux. 1887, Tavle IV. B- og b-Kortet i Pariserhaandskriftet er ikke 
reproduceret. Sl. FISCHER, Entdeckungen, 5. 79—80. BJORNBO & PETERSEN, 1. с. 
S. 33 & 45—46 (75 & 87—88) (dsk. Udg.), S. 22 & 34 (tysk Udg.). 

? BJORNBO & PETERSEN, 1. с. $. 62—64 (104—106) (dsk. Udg.), $. 49—51 (tysk Udg.). 

> Der „deutsche Ptolemäus“. Hrsg. von Jos. FıscHEr, Strassburg 1910. 

* Facsimile-Atlas, Fig. 5 & 5. 38. 

5 Facsimile-Atlas, S. 40 & Tavle XXXI. 

6 Angaaende alle disse nyere B- og b-Kort henvises til den efterfølgende Bibliografi 
samt til Взовмво & PETERSEN, I. с. 5. 207—8 (249 —-50) (dsk. Udg.), S. 206—9 
(tysk Udg.), og Facsimile-Atlas, S. 14 ft. 


Nicolaus Germanus og Henricus Martellus. 151 


I Geografernes haandtegnede Tillæg til trykte Bøger eller deres 
Kladdebøger kan b- og B-Typen ogsaa paavises. Saaledes har Hen- 
ricus Glareanus efterladt sig to Skizzer fra ca. 1510 af b-Typen, 
Kopier af Waldseemüllers Kort fra 1507", i Aarene 1515—18 har 
Sebastian Münster optaget B-Kortet i sin Kladdebog (Kollegiehefte)?, 
og vi vil i det folgende faa at se, at B-Typens Grønland allerede ca. 
1502 findes paa portugisiske Sokort som det saakaldte King-Hamy- 
Kort og senere paa det saakaldte Pilestrinakort, paa spanske som 
det anonyme i Torino fra ca. 1520—25, Diego Riberos Kompaskort 
fra 1529, Harleian-Kortet (Add. 5413) fra ca. 1536 og andre lignende”. 

Om denne, som man ser, stærkt udbredte og til Tider ganske 
dominerende af Nicolaus Germanus dannede B-Type tor det siges, 
at den øvede en bedærvelig Indflydelse paa Fremstillingerne af baade 
Nordevropa og Grønland, men mest dog paa den første. Thi andre 
Billeder af Grønland anbragt paa dets rigtige Plads generedes ikke 
synderlig af Engroneland-Torsoen nord for Evropa. Tværtimod vil 
vi se, at Kort af B-Typen meget ofte findes Side om Side med alle 
de andre Fremstillinger af Grønland, som efterhaanden dukkede op, 
og vel at" mærke ikke blot paa forskellige Kort i samme Værk, men 
påa eet og samme Kortblad. 

Det var derfor mest paa Fremstillingen af Skandinavien og Rus- 
land, at B-Typen udøvede en uheldig Indvirkning; men dette gjaldt 
jo forresten i endnu højere Grad om A-Typen. Det var Clavus’ gode 
Grønlåndsbillede, Nicolaus Germanus ødelagde; hans Gengivelse af 
Evropas og specielt af Skandinaviens Nordkyst var saa forkert, at 
der ikke var noget at bedærve. For Grønlands Vedkommende betød 
de to tyske i Italien virkende Kartografers Virksomhed følgende: 

Den ældste, Nicolaus Germanus, omtegnede Clavus’ 
yngre Kort i sin egen trapezformede Projektion og søgte 
samtidig at dække over Misforholdet mellem Navne- 
mængden paa Vest- og Østkysten; men desuden indførte 
han Clavus’ Type paa Ptolemæus” Verdenskort, saaledes 
at han gav Landet en Nordkyst ud mod Oceanet, hvor 
Clavus tænkte sig et Polarkontinent. Denne Type holdt 
Martellus fast ved, idet han dog klemte Grønland nærmere 
ind mod Evropa og afrundede dets nordvestlige Kyst. 
Nicolaus Germanus derimod ændrede, allerede før Mar- 


ТА. Etter, De Henrico Glareano, Bonn 1896; Jahresbericht der geogr. Gesell- 
schaft in München 1892; Periplus, 5. 173; FiscHer & у. WIESER, Die älteste 
Karte des Waldseemüller, S. 10. 

? A. WOLKENHAUER, Sebastian Münsters handschriftliches Kollegienbuch aus den 
Jahren 1515—18. Abh. d. kgl. Ges. 4. Wissensch. 2. Göttg. philol.-hist. Kl. М. Е. 
XI, 3, S. 42. SI. Взовмво & PETERSEN, Der Dane Cl. Cl. Swart, S. 22, 35 & 243. 

3 Sl. ndfr. Afsnit -VII—VIII. 


152 AXEL ANTHON BJORNBO. 


tellus’ Virksomhed var begyndt, Clavus’ Kort totalt, idet 
han flyttede Grønland hen nord for Evropa som en herfra 
mod Nord udgaaende Halvo. Samtidig blev Island flyttet 
op mod Nord. Alle disse Ændringer betød en Reaktion 
mod Clavus’ Verdensopfattelse, der stred mod den hævd- 
vundne, og sigtede til at holde fast ved Læren om 
Fastlandskredsen med Evropa yderst mod Nordvest, om 
den ubeboelige kolde Zone og om Ishavet som den længst 
mod Nord liggende Del af det Cirklen omgivende Ocean 
med Island som den nordligste Ø udenfor Kredsen. 


VI. 
MARTIN BEHAIM. 


Henimod Slutningen af det 15. Aarhundrede var det Folkene 
paa den spanske Halvø, der var de ledende ved de fortsatte Forsøg 
paa at naa Orienten ad den letteste Vej, og medens den lærde Geo- . 
grafi mest blev dyrket og skrevet i Mellemevropa og Italien, var det 
fra den spanske Halvø, og navnlig fra Portugal, de Meddelelser 
strømmede ind, som i Tiden omkring Aar 1500 revolutionerede Kar- 
tografernes Billede af Verden. Det kan, som nævnt S. 138, paavises, 
at den i Italien virkende Henricus Martellus hurtig har faaet Under- 
retning om Resultaterne af Bartolomeo Diaz’ Rejse i 1487 og anvendt 
dem paa sit Verdenskort ca. 1489". Nogle faa Aar efter møder der 
os nu en Tysker i portugisisk Tjeneste, som i sin Hjemstavn Nürn- 
berg, den tyske Lærdoms Midtpunkt, efter Anmodning af sine Bys- 
børn forklarede dem Verdens Udseende og de nye Opdagelser paa 
en for dem ganske ny Maade, idet han tegnede dem Jorden ikke i 
den ene eller anden Projektion, men paa en Kugle, et „Же“ (figur 
des apffels), som han selv siger (Fig. 21). 

Behaims Globe er den ældste Jordglobe, der er os opbevaret, 
men ikke den første, der har existeret. Ikke blot ved man, at der 
har været lavet Jordglober i Oldtiden, men allerede i 1474 siger 
Toscanelli, at en Kugle er det mest bekvemme Apparat til at 


1 Periplus, 5. 122. Вловмво & PETERSEN, Der Dane Cl. Cl. Swart 5. 31. 

? Gengivelser af Behaims Globe fra ældre Tid findes flere Steder (DOPPELMAYR, 
Hist. Nachricht von den Nurnbergischen Mathematicis und Kunstlern, Nurnb. 
1730, Tavle 1; Optryk i Facsimile-Atlas $, 72; GuiLLany, Martin Behaim, Tavle 
1—2); men disse ældre Gengivelser er vildledende. Anvendes bør kun den her 
gengivne Reproduktion af E. G. RAVENSTEIN i hans Martin Behaim, his life and 
his globe, London 1908. 


Martin Behaim. 153 


tydeliggøre hans Idéer om den vestlige Vej til Indien med', og 
næsten samtidig med Behaims Globe er den S. 80 omtalte, som 
blev fundet for en Del Aar siden hos en Antikvitetshandler i 
Laon (Fig. 7). Endelig har man af Columbus’ Skibsjournal villet 
slutte, at han har haft en Globe med paa sin Rejse i 1492, samme 
Aar Behaims blev til”. Der er ingen Tvivl om, at det var Tosca- 
nelli, der brød Fastlandscirklens Tryllering, og Planigloben i „den 
tyske Ptolemæus" ca. 1490 viser, at hans Lære var trængt igennem 
og var ved at blive den dannede Verdens Fælleseje; men den bedste 
Maade uden nøjere Forklaring at gore Kugleformen begribelig for 
Folk var naturligvis at tegne store og rigt udsmykkede Glober som 
Behaims. | 

Martin Behaim var fodt 1 Nürnberg 1459; hans Skoletid faldt 1 
de Aar (1471—75), da Regiomontanus virkede i denne By, hvorfor 
Behaim kalder sig for hans Elev, hvad der dog næppe tør forstaas 
bogstavelig. Han blev oplært til Købmand, og som saadan uddannede 
.han sig videre i Nederlandene, hovedsagelig i Antwerpen i 1459—84. 
Derpaa tog han til Portugal, gjorde et fint Giftermaal, deltog i 1484 
—85 i en Rejse til Afrika, blev adlet og besøgte saa i Aarene 1490 
—93 sin Hjemstavn, hvor han forstod at kaste Glans over sin Person 
og give sig Skin af Bedrifter, han næppe har udført. Under dette 
Ophold tegnede han saa sin Globe’. 

De Kilder, Behaim benyttede, er endnu kun klarlagt i Hoved- 
trekkene. At Marco Polos og Mandevilles Rejsebeskrivelser ved Siden 
af Ptolemæus” Geografi har været nogle af de vigtigste, fremgaar af 
det, Behaim selv siger paa Globen om dens Tilblivelse. Hertil kom- 
mer rimeligvis, som Ravenstein viser, det tabte Toscanellikort, for- 
uden naturligvis de nyeste Kort over Portugisernes Opdagelser i Afrika‘. 

Alene en Undersggelse af Norden paa Behaims Globus viser dog, 
at Ravenstein trods sin indgaaende Undersøgelse ikke er naaet til 
Bunds i Kildeudredningen. At Behaims Hovedkilde, som antydet S. 150, 
er B-Kortet i Ulmerudgaverne 1482 og 1486, har man lenge været 
klar over”. Derimod har man ikke haft Opmærksomheden henvendt 
paa, at han kritiserer Navnene paa B-Kortet, idet han gengiver 
en Del af dem i forbedrede eller fortyskede Former, som viser, at 
han véd mere om Norden end det, B-Kortet alene kunde lere ham. 


1 Erd- und Himmelgloben, ihre Geschichte und Konstruktion. Nach dem Italie- 
nischen Маттео Fiorinis frei bearb. von SIEGM. GUNTHER, Lpz. 1895, 5. 29—30. 

2 RAVENSTEIN, 1. с. 5. 57. 

3 Hele dette meget nøgterne Syn paa den tidligere saa forroste Behaim skyldes 
RAVENSTEIN, I. с. S. 7 ff. 

+ RAVENSTEIN, l. с. 5. 62 ff. 

5 SI. G. STORM i Ymer 1891, 5. 36. 


154 AXEL ANTHON BJORNBO. 


Saaledes skriver han „tenmark, coppenhagen, nordwegen, bergen, 
sweden, stackhalm“ for Ulmerkortets „dacia, cobename, norbegia, 
begensis, suetia, schokalna“ (9: Danmark, København, Norge, Ber- 
gen, Sverige, Stockholm). Disse forbedrede Navneformer siger nu 


Fig. 21. Nordpolarlandene paa Martin Behaims Globe fra Aar 1492. Efter Ravensteins Gengivelse. 


ikke saa meget; thi vi kan paavise ganske tilsvarende paa endnu 
ældre tyske Kort som f. Ex. Andreas Walspergers fra 1448! og Ni- 
colaus Cusanus’ fra ca. 1464 (trykt i ændret Skikkelse 1 Eystath 1491°, 


1 К. KRETSCHMER, Eine neue mittelalterliche Weltkarte der vatikanischen Biblio- 
thek. Zeitschrift d. Ges. f. Erkunde zu Berlin 26, Berl. 1891, S. 371—406. 

2 Reproduktioner ved METELXA i Sitzungsberichte d. böhmisch. Ges. 4. Wiss. Prag 
1895. — Periplus, Tavle XXXV. -— Bidrag till Nordens äldsta kartografi, Tavle. 4. 
Sl. Anecdota cartographica, Tab. 2—3. 


Martin Behaim. 159 


Aaret for Behaims Globe blev tegnet)'. Mere betyder det derimod, 
at Behaim giver en lang Legende om Island med Oplysninger, der 
i Kartografiens Historie delvis er nye og i Hovedsagen korrekte”. 

Det mærkeligste nye, som Behaims Globe har at opvise angaa- 
ende Norden, møder os dog først, naar vi kommer nord for Norge, 
op til den Sammenblanding af Lapland og Grønland, som findes paa 
B- og b-Kortet i Ulmerudgaverne (Fig. 19—20) og der har Navnene En- 
gronelant (sl. 5. 142) og Pilappelanth (9: de vilde Lappers Land). Hos 
Behaim finder vi nemlig ikke blot de rigtige Navne Groenland og 
Wildtlapplant, simple Fortyskninger af de nordiske eller latinske 
Former i Clavus’ yngre Arbejde (Wienertexten),? men desuden et 
nyt og rigtigt Navn (tlant venmarck — Landet Finmarken)", og 
længst mod Nord en fra b-Typen ret afvigende Konfiguration, hvor- 
til vi intet tilsvarende kender fra ældre Tid. 

Istedetfor som paa b-Kortet at ‚ende i en Spids mod Nord og 
være helt omgivet af Ishavet breder Grønland-Lapland sig nordpaa 
baade mod Vest og Øst. Mod Øst er det landfast med Østasien ved 
en bred Landforbindelse, som danner Bue nord om Ishavet (das 
gefroren mer septentrional), der derved bliver til en Indsø i den 
nordligste Del af den gamle Verden. Først nord for denne Landfor- 
bindelse kommer selve Polarbassinet. Mod Vest fortsættes Grønland- 
Lapland først i en bred Udløber, dernæst i en Række større og 
mindre Øer, der omgiver Polarbassinet og slutter sig til den oven- 
nævnte Landforbindelse mellem Grønland- -Lapland og Østasien. Frem- 
stillingen minder om en Gruppe yngre Kort fra Ruysch's og Merca- 


‘Hos Michel Beheim forekommer i hans Beskrivelse af et Besøg i Danmark 
og Norge ganske lignende Navneformer. Sl. OvE VANGENSTENS Udgave i Viden- 
skabs-Selskabets Skrifter II. Hist.-filos. Klasse 1908, No. 2, Chria. 1908, S. 15—19. 
Her forekommer ogsaa Navnet Wild lapen (se ndfr.). Michel Beheim og Martin 
Behaim var ikke af samme Slægt. 
Sl. TH. THORODDSEN, Geschichte der isländischen Geographie, S. 87 ff. At man, 
som Behaim fortæller paa sin Globe, finder „schön weiss volk“ paa Island, kan 
ses i Legenden om Island paa det ovenfor (S. 121) omtalte katalanske Kompas- 
kort. At Stokfiskens Hjemstavn er at søge heroppe, meddeles ogsaa paa Kom- 
paskort for Behaims Tid (sl. S. 123). 
Grønland kaldes i Wienertexten Grolandia, Lapland Wildlappenland-med Ind- 
byggerne Wildlappmanni. — Formen Wildtlappizt, som forekommer paa Raven- 
steins Gengivelse af Behaims Globe, er muligvis, som Ravenstein (1. с. S. 78) an- 
tager, en simpel Dublet af Landsnavnet, muligvis en Forvanskning af Folke- 
navnet i Modsætning til Landsnavnet, medens Navnet gröne snarest synes at 
være en Begyndelse — maaske en kasseret — til en Dublet for Grønlands Navn. 
- Ventland (B-Kortenes Venthelant) er Jåmtland og ikke, som Ravenstein antager, 
Finland, selv om det ikke er udelukket, at Behaim har givet Navnet denne Be- 
tydning. 
+ „slant“, som Ravenstein ikke forstaar, maa vist læses „tlant“ og tydes paa den 
her angivne Maade. 


19 


© 


156 AXEL ANTHON BJORNBO. 


tors Tid, hvor Polen markeres ved en Klippe omgivet af et Polar- 
bassin, begrænset af fire Øer med smalle Sunde imellem. Ligesom 
disse Kort er Behaim maaske ved sin Fremstilling paavirket af 
Nicolaus af Lynns „Inventio fortunata“ (sl. Afsnit VII, 1). Paa den 
store © nærmest vest for Gronland-Lapland ser man en. Isbjørn, 
som jages af en langkjolet Bueskytte. Paa den neste store © 
staar der en Legende om, at „Her fanger man hvide Falke“ (Hie 
fecht man weisen valken). Denne Legende, som tidligere blev læst 
„Hie findt man weisses Volk“, kunde lige saa vel som Bjgrne- 
jagten have med Meddelelser om det skandinaviske Norden at gøre. 
Ialtfald findes der Fremstillinger af baade Falke og Isbjørne paa 
meget gamle sydevropæiske Kompaskort over Skandinavien". Kilden 
er dog snarere Marco Polos Rejsebeskrivelse, hvor der berettes baade 
om Falke- og Isbjørnejagt, men vel at mærke ved Sibiriens Ishavs- 
kyst”. Det er altsaa efter al Sandsynlighed Marco Polos Beretninger 
om Forholdene ved Asiens Nordkyst, der har bragt Behaim til 
at dekorere Øringen omkring Polarhavet; muligvis er denne endog 
anbragt hovedsagelig for at give Plads for Isbjørnejagten, Legenderne : 
om Falkene og om Polarlandet nord for Asien, der kun er beboet 
om Sommeren. Det tør under ingen Omstændigheder antages, at 
der ligger nogen sikker Viden om et stort Land nordvest for Island 
bag Behaims Fremstilling af Polarlandene. Han har ad en os ukendt 
Vej lært det rigtige Navn for Grønland at kende”. Resten er, saa vidt 
vi kan se, en fri Fantasi over Marco Polos Rejseberetning og Nico- 
laus Germanus’ B-Kort, muligvis med Paavirkninger fra Nicolaus af 
Lynns Nordensbeskrivelse. 

Men denne Fantasi er for os overordentlig lærerig. Behaims Globe 
er nemlig ikke blot den ældste kendte Fremstilling af Nordpolen 
selv og dens nærmeste Omgivelser, men desuden den første Gengi- 
velse af Landene længst mod Nord, hvor hverken Dogmet om Fast- 
landskredsen, den dermed sammenhængende cirkulære Verdensfrem- 
stilling eller Rammen i Ptolemæus” eller andres Kortprojektioner 
hindrer den rette Anbringelse af Landet paa den anden Side Nord- 
havet. Følgen er den ganske naturlige, at Behaim, der har Nicolaus 
Germanus’ af Kortramme og Fastlandskreds ødelagte Gronlands- 
billede for sig, atter uvilkaarlig vider dette ud til begge Sider og 
fylder det øvrige Tomrum med Øer paa en saadan Maade, at man 
spørger sig selv, om han dog ikke skulde have en eller anden Slags 
Kundskab om det rigtige Grønland paa dets rigtige Plads. Nogen 


1 BJORNBO & PETERSEN, 1. с. Kap. 5. 

2 Marco Polo ed. YULE I cap. 54, IV cap. 20 & 22. Sl. RAVENSTEIN, 1. с. 5. 92. 

* De rigtige Navneformer for Grønland og Wildlapland genfindes paa Kortene 1 
Hartmann Schedels Kronik, som blev trykt i Nürnberg 1493 og hvis Forfatter 
utvivlsomt har kendt Behaims Globe. 


Martin Behaim. 157 


Nodvendighed for at fylde det tomme Rum om Polen med Land var 
der naturligvis ikke, hvad jo Laongloben (Fig. 7) tydelig viser; man 
kan altsaa ikke sige, at Behaim har arbejdet under Tvang saaledes 
som de af hans Forgængere, der anbragte Grønland forkert; men 
den „horror vacui“, det Ubehag ved det tomme og interesselose, som 
lige op til Nutiden har præget Folks Idéer om det yderste Nord og 
givet Fantasien Vinger, har strax sat sit Stempel her paa det forste 
Polarkort ligesom paa saa mange af de efterfolgende. 

Endnu i en Henseende er Behaims Fremstilling særlig lærerig 
for os. Den viser, hvor uforholdsmæssig stor en Del af Jordkloden 
den gamle Verden efter Datidens Teorier optog, og hvor naturlig 
det maatte være at søge Østasien ved fra Evropa at drage mod Vest 
som Columbus eller mod Nordvest som John Cabot. Uden at det 
paa nogen Maade tør antages at være tilsigtet fra Behaims. Side, 
bliver hans Billede ligesom en Illustration til Ordene i Clavus’ Grøn- 
landsbeskrivelser om det uhyre Land, der fra Grønland strækker sig 
under Nordpolen henimod Kina (sl. S. 92) og om Mandeville, der 
ikke løj, naar han sagde, at han var sejlet fra Kina til en af Norges 
Øer. Havde Behaim istedetfor den fordærvede B-Type haft A-Typen 
for sig, vilde hans Globe endnu tydeligere have gengivet Clavus’ 
Ord; men jo mindre Behaim har været direkte paavirket af Clavus’ 
Grønlandsfremstilling, des bedre viser hans Globe, hvor berettiget 
det er at anse Clavus for en Forløber for dem, der i de store Op- 
dagelsers Tid reformerede Verdensopfattelsen. 


vre 
CORTE-REAL-KORTENE. 


De ældste Kort over Nyopdagelserne i Amerika er tabt. Vi be- 
sidder intet ældre end Juan de la Cosas fra Aar 1500 (Fig. 22), og her 
er allerede medtaget Resultaterne af John Cabots Rejser i 1497—98. 

Juan de la Cosa var en af Datidens mest ansete Navigatører og 
Amerikafarere. Han havde ledsaget Columbus paa flere Rejser og 
var hans Pilot i Aaret 1500, og hans Kort er øjensynlig at opfatte 
som et Forsøg paa at vise Sammenhængen mellem Columbus’ og 
Cabots Opdagelser. 

At Cabot har naaet Nordamerikas Fastland, er der efter Harrisses 
Undersøgelser næppe nogen Tvivl om!; heller ikke om, at hans 


1 HENRY HARRISSE, The Discovery of North America, Paris, London 1892; John 
Cabot, the discoverer of North America and Sebastian his Son, London 1896; 
Découverte et évolution cartographique de Terre-Neuve et des pays circonvoisins, 
London, Paris 1900. 


ЕЕ SEN 53 9 


rere 


Fig. 22. Juan de la Cosas Kort fra Aar 1500. Udsnit. Efter Jomard. Originalen i Marinemusæet i Madrid. 


Corte-Real-Kortene. 159 


videre Udforskning af Amerika gik i sydlig Retning. Cabots Mening 
var jo, ved at lægge sin Kurs i Nordvest, at finde en nærmere Vej 
til Orienten; men naar Landet var naaet, var Meningen at folge det 
mod Syd og Vest til Japan og Indien. Det er ikke utænkeligt, at 
Harrisse slutter rigtig, naar han antager, at det var ved Indlobet til 
Hudson-Strede, Cabot i 1497 naaede sit nordligste Punkt, idet Stedets 
overordentlige Rigdom paa Torsk omtales, og det fremhæves, at man 
i Fremtiden vil kunne undvære Indførselen af Stokfisk fra Island 
— hvilket netop skulde passe til Hudson-Stræde. Det, der for os har 
særlig Betydning, er, at der ikke paa noget Punkt findes nogen Om- 
stændighed i Beretningerne om Cabots Rejser, der lader os antage, 
at han er naaet til Grønland, og Kysten med de engelske. Flag paa 
hen til Kap England (cauo de ynglaterra)*paa Juan de la Cosas 
Kort skal altsaa fremstille Amerikas Fastlandskyst op til Cabots Vende- 
punkt, og har intet med Gronland at gore. 

Men vi har maattet medtage Kortet, fordi det er det ældste, 
kendte Grundlag for Kortlægningen af den nye Verden, og viser, 
hvorledes Korttegneren tænker sig Kysten fortsat nord for Kap Eng- 
land, og hvorledes han jugerer over Afstandene fra den gamle Ver- 
den. Endelig er det det første Billede af Amerika, paa hvilket Sø- 
kortenes ysola verde (den grønne Ø) bliver anbragt som Ø i Atlan- 
terhavet i Forhold til Amerikas Kyster. Ligesom Behaims Globe er 
det derfor et vigtigt Led i den kartografiske Udvikling i disse de 
store Opdagelsers Aar, som maa medtages, for at vi kan efter- 
spore hvert enkelt Led i den Sammenpasning = gammelt og nyt, 
som nu finder Sted. 


1. CANTINO-TYPEN. 


Samme Aar, som Juan de Cosa tegnede sit Kort, fik nemlig, 
som vi saa i Indledningen, Portugiseren Gaspar Corte-Real Grønland 
i Sigte, men, som det synes, uden at lande. Denne enkelte Anduvning 
af Landet fik dog en ganske overordentlig Betydning for den karto- 
grafiske Udvikling. Ved Siden af Clavus’ Kortlægning er det det 
vigtigste Moment i denne, navnlig fordi det kom til at virke strax, 
medens det tredje Tilfælde, hvor Selvsyn kan komme i Betragtning, 
Didrik Pinings Expedition, først sent og svagt kom til at gøre sin 
Indflydelse gældende. 

De Kilder, efter hvilke man tør slutte, at: man paa den portu- 
gisiske su be har haft Grønland i Sigte, er kun faa og ret 
usikre. 


160 AXEL ANTHON BJORNBO. 


Hovedkilden er det saakaldte Cantino-Kort fra 1502 (Fig. 28—24); 
men foruden dette er der et Par Beretninger fra de to Italienere 
Alberto Cantino og Pietro Pasqualigo, som var til Stede; da et af 
Gaspar Corte-Reals Skibe i 1501 kom tilbage til Lisboa; det som 
fortes af Corte-Real selv, saa man som bekendt aldrig mere noget 
til. Af disse Beretninger kan der imidlertid med Sikkerhed kun 
sluttes, at Expeditionen i dette Aar (1501), efter forst at vere stedt 
paa Isbjærge, senere paa uigennemtrængelig Drivis, opgav Vejen mod 
Nord, drejede mere mod Vest og kom til Newfoundland, hvorefter 
man fulgte Kysten mod Nord. Der staar i de italienske Beretninger 
intet sikkert om, at man saa Land oppe i Drivisen; thi Cantinos 
Ord ,nel secondo giorno del quale ritrovarno el mar gelato et con- 
strecti ha abandonare la impressa, cominciarno a circondare verso 
maestro et ponente“ maa oversættes „Den anden Dag derpaa mødte 
de det frosne Hav og, tvungne til at opgive deres Forehavende, 
begyndte de at vende mod Nordvest og Vest“!. 

Den her citerede Beretning, som Cantino den 19. Oktober 1501 
sendte til Hertug Erculo d’Este af Ferrara, maa imidlertid sammen- 
holdes med, hvad der fremgaar af Kortet (Fig. 23), som Cantino efter 
Hertugens Opfordring bestilte i Lisboa og sendte ham med en Folge- 
skrivelse den 19. November 1502. - 

Paa dette Kort ser vi nu ved Nordranden en Halvø, der ved sin 
Form og Beliggenhed i Forhold til de andre nordiske Lande (Skan- 
dinavien og Island) i ikke ringe Grad erindrer om A-Typens Gron- 
land. Men alligevel er det ikke nogen Kopi af et A-Kort; thi Halv- 
øen hedder hverken Gronelandia eller Engroneland, men bærer 
Navnet „A роща d[asia]“ og har slet ingen Stednavne. Ordeti[ |] 
mangler; der maa være skaaret noget bort, saa at Kortet ikke mere 
er komplet mod Nord. At det bortfaldne Navn er „asia“, ser man 
imidlertid af den Legende, som er anbragt paa en Etikette ud for 
Landets Østkyst: 

Dette Land, som blev opdaget efter Befaling af den højst udmærkede 
Fyrste Dom Manoel, Konge af Portugal, er en Ende af Asien (esta a ponta 
dasia). De, der gjorde Opdagelsen, landede ikke, men saa Landet og kunde 
ikke se andet end stejle Bjærge. Derfor antages det, i Følge Kosmografernes 
Mening at være en Ende af Asien (segum a opinyom dos cosmofricos se cree 
ser a ponta dasia). 

Denne Legende lader en ikke i Tvivl om, at det var paa en af 
Corte-Reals Expeditioner i 1500 eller 1501, man saa den paa Cantino- 
Kortet fremstillede „Ende af Asien“. Men Spørgsmaalet er, i hvilket 
af de to Aar var det? 


PSS tidligere Værk (Les Corte-Real. Recueil de voyages et de documents pour 
servir a Vhistoire de la geographie 3, Paris 1883) har Harrisse S. 204—12 aftrykt 
de her i Uddrag citerede Breve af Cantino og Pasqualigo sammen med andre 
Brødrene Corte-Real vedrørende Dokumenter. 


"OSSTLICH JA 


NTUsp 


‘aS10N 107 JS9A ([eise]p ejuod у) элен Wos равтаолю "BUSPOoMN т 2SU9)SH 
а 'ouyuen озлэату Surpuaspn suey Je Sumysog 1030 beddog Je чэбилэн тор vogs 


BIYYJOILAIE г USTEUTSTIO 


TI T 6091 1т9ури 


JIO4SUOPIOA ‘JIOM-OUTUE) этртемее$ ‘EG BUT 


RS 


EEE à 


11 


XLVIII. 


162 AXEL ANTHON BJØRNBO. 


Harrisse mener, at Grønland maaske blev set baade i 1500 og 
1501, men ialtfald det sidste Aar, fordi det i Pasqualigos Beretninger 
siges, at Sømændene mente, at det Land, der blev naaet i 1501 
(Newfoundland) var landfast med det, man ikke kunde naa for Is 
Aaret i Forvejen. Men Harrisse lægger for megen Vægt paa disse 
Søfolks Gisningér; thi, at det ikke er andet, viser Pasqualigos Ord:? 

Folkene paa Skibet tror (credeno), at det nævnte Land (Newfoundland) 
er Fastland og forbundet med det andet Land, som blev fundet ifjor mod 
Nord af andre af hans Majestæts Skibe, men som de ikke kunde naa, fordi 
Havet der var tilfrosset med en stor Masse Sne, ligesom Bjærgene i det 
Land .... 

De siges to tusind Mil herfra mellem Nordvest og Vest at have fundet 
Land, som aldrig for var kendt af nogen, langs hvis Kyst de har sejlet om- 
kring 600—700 Mil uden at finde Ende paa den, hvorfor de tror, at det er 
fast Land, som hænger sammen med et andet Land, som det forrige Aar blev 
fundet mod Nord, som Skibene ikke kunde naa, fordi Havet var tilfrosset og 
der var en uendelig Mængde Sne!?. 

Beskrivelsen af dette Land, som man ikke kunde-naa i Aaret 
1500, passer, naar Talen som her ег om et Sommertogt,” kun paa 
et af Drivis spærret Land, altsaa ikke paa Nordamerikas Kyst tæt 
nord for Newfoundland, knap nok paa Landene ved Davis-Stræde, 
derimod ypperlig paa Grønlands Østkyst, de Søfarendes Smertens- 
barn, som det ikke lykkedes nogen at naa med Skib før langt op 
i det 19. Aarhundrede. 

Og sammenholder vi nu Pasqualigos Ord med Cantino-Kortets 
Fremstilling af den nordlige Halvø „A ponta dasia“, som jo alene 
ifølge sin Konfiguration og Beliggenhed ikke ret vel kan antages at 
være andet end Grønland, saa har man næppe Lov til at tvivle om, 
at det maa være dette Lands Østkyst, som Corte-Real, forgæves søgte 
at naa i Aaret 1500. Ikke blot svarer nemlig den S. 160 citerede 
Legende, som Korttegneren har anbragt langs denne Kyst, langt 
bedre til Pasqualigos Ord om Landet, der i det Aar ikke kunde 
naas for Is, end til Cantinos Ord om Isen, der i 1501 tvang dem til 
at tage en mere nordvestlig og vestlig Kurs; selve Kortet viser, at 
Portugiserne har besejlet Ostgronlands Kyst et godt Stykke nord for 
Kap Farvel og ned til dette, paa den bedste Maade, paa hvilken 
saadant kan bevises af et datidigt Kort. 

Man brugte nemlig dengang at afmærke de besejlede Kyststræk- 
ninger med de Nationers Flag, der havde foretaget Besejlingen. 
Juan de la Cosas Kort (Fig. 22) er et godt Exempel derpaa; thi det 


1 HARRISSE, Les Corte-Real, S. 139—51; Discovery, S. 63—74; Terre-Neuve, S. 34—42. 

> Efter DE Goes fandt Rejsen Aar 1500 Sted „no comeco do verao do anno de mil 
& quinhentos“. DAMIAO DE GOES, Chronica do Felic. Rei dom Emanvel, Lisboa 
1566, fol. 65. Sl. Harrısse, Les Corte-Real, $. 209—11 & 233. Discovery, 5. 61; 
Terre-Neuve, S. 34. 


MEDD. OM GRØNL. XLVIII. Nr. 2. [Взовмво] TAVLE II 


Fig. 24. Grønland (A ponta d{asia]) paa Cantino-Kortet fra 1502. Efter Harrisse. 
Detalje af Fig. 23 for at vise Besejlingen af Østkysten. 


Pacht & Crones Etabl. Kbhvn. 


+0 
L'an PLU | 

N OR 

a ee lite < 


Py 
a\ 


th, Ney 


st 


Corte-Real-Kortene. 163 


markerer Cabots Opdagelser ved engelske Flag og Spaniernes ved 
spanske. 

Paa Cantino-Kortet er der nu anbragt et portugisisk 
Flag ved Enden af „A ponta dasia“ tæt vest for Кар Farvel, 
og et andet portugisisk Flag et Stykke op ad Østkysten, 
og mellem disse to Flag er der paa Land tydelig tegnet 
en høj brunfarvet Klippekyst, og udenfor denne betegnes 
det ved en blaahvid Farvetoning, at Havet langs denne 
Kyst og videre nordpaa er belagt med Is (Pl. 2, Fig. 24). 

Om en Fremstilling som denne, der saa nøje svarer til de virke- 
lige og for den vedkommende Kyst ganske særegne Forhold, tør 
man med langt større Sikkerhed end om Clavus’ A-Type paastaa, at 
den maa bero paa Selvsyn. Corte-Real maa have besejlet 
Grønlands Sydøstkyst ned til Kap Farvel i et til Can- 
tino-Kortets Fremstilling svarende Omfang, og sammen- 
holder man med de to Italieneres Beretning, taler al 
Sandsynlighed for, at Grønland er det Land, der ikke 
kunde naas for Is i Aaret 1500, og som Sømændene senere 
antog hang sammen med det Land, de besøgte Aaret efter 
(Newfoundland og maaske en Del af Labrador). 

Sømændenes Tro har ingen Beviskraft ved Siden af de her be- 
rettede Kendsgerninger, og Harrisse modsiger sig selv, naar han 
mener, at Labrador paa engang kan være besejlet i Sommeren 1501 
fra Newfoundland af og dog være det Land, hvorom Besejlerne 
antog, at det var landfast med Newfoundland. Saasnart der efter 
Rejsen 1501 er Tale om ,,Tro paa" en Landsammenhæng, gaar La- 
brador ud af Spillet, og der kan kun være Tale om Baffin-Land eller 
Grønland; men da peger alt paa det sidste. Med den stærkt nordlige 
Kurs, Portugiserne har taget, er det naturlige Forløb nemlig ikke, 
som Harrisse mener, at man netop faar Kap. Farvel i Sigte, men 
at man, som Portugiserne aabenbart har gjort i Aaret 1500, løber 
paa Isstrømmen et Sted udfor Grønlands Østkyst. Forholder det 
sig ikke rigtig med den angivne nordlige Kurs, saa er Chancen for, 
at man ikke netop er naaet til Kap Farvel, men gaaet helt fri af 
Landet og kommet over mod Baffin-Land; men dette ligger alt for 
langt mod Vest baade i Forhold til Evropa, Island og Newfoundland 
til at kunne være „A ponta dasia" paa Cantino-Kortet. 

Iøvrigt kan man paa anden Maade overbevise sig om, at „A 
ponta dasia" maa være Grønland og ikke kan være andet, skønt 
Sydspidsen ligger ca. 27/2 Grad for nordligt. Man kan nemlig, som 
Fridtjof Nansen har gjort, søge at kortlægge Gaspar Corte-Reals 
Rejser efter de af Datidens Sømænd og Søkorttegnere rimeligvis an- 
vendte Metoder, d.v.s. man forudsætter, at Landene er indtegnet 

site 


164 AXEL ANTHON BJORNBO. 


blot efter loxodrome Kurver (Kompaskurver) afsat som rette Linier 
uden Hensyntagen til Jordens Kugleform og dennes Gengivelse i 
Planen, og uden at regne med den i grønlandske Farvande ret store 
Misvisning. Det viser sig da, at Cantino-Kortets „A ponta dasia“ og 
dets „Terra del Rey de portuguall* netop har den Beliggenhed, som 
man kunde vente, at Grønland og Newfoundland maatte faa, naar 
man forudsætter en Sejlads fra Lisboa med konstant Kompaskurs 
til et Punkt paa Grønlands Østkyst, der hvor det portugisiske Flag 
staar ved Danmark-Strede paa 30° v.L., derfra langs Isstrommen til 
Kap Farvel, hvor det næste Flag staar, og derfra under nogen Paa- 
virkning af Labradorstrommen til Newfoundlands Nordspids, hvor 
det tredje Flag maa antages at være anbragt. 

Vi kan ikke her komme ind påa en nærmere Imødegaaelse af 
hele Harrisses Bevisførelse for, at det var i 1501, Brødrene Corte- — 
Real fik Kending af Grønland, saa meget mindre, som Aarstallet er 
af underordnet Interesse, og det for os kun kommer an paa at kon- 
statere den Udstrækning, i hvilken Portugiserne har besejlet Grøn- 
lands Kyster. Ved de løjerligste, forskruede Fortolkninger og Over- 
sættelser og ved at citere saaledes, at Sømændenes Antagelser frem- 
træder som Kendsgerninger (sl. f. Ex. Harrisse, Discovery, S. 72—-73 — 
med selve Dokumenterne i Les Corte-Real, S.209) lykkes det Harrisse 
at faa hele Spørgsmaalet langt mere indviklet, end det i Virkelig- 
heden er. Naar han fra Begyndelsen har faaet galt fat paa hele 
Problemet, skyldes det vistnok Antonio Galvåos Fortælling i Aaret 
1563, at det i Aaret 1500 opdagede Land laa paa 50° Bredde (se Les 
Corte-Real, S. 232; Discovery, S. 61), og Damiåo de Goes” Beretning 
fra Aar 1566, hvor vistnok Beskrivelsen af det 1501 naaede New- 
foundland knyttes til et af de Aar 1500 opdagede Lande. I sit sidste 
Værk (Terre-Neuve, S. 35) er Harrisse dog blevet klar over, at disse sene 
Meddelelser intet Værd har ved Siden af de samtidige Beretninger, 
og Gradangivelsen i Betragtning af Datidens stærkt varierende Kort- 
graderinger allermindst, og Harrisse er derfor lige ved at naa til det 
rette Resultat: At Corte-Real i 1500 naaede Grønland — men uden 
at kunne komme i Land, at han derimod i 1501 efter en ny Kamp 
med Ishindringerne opgav sin nordlige Kurs og naaede Newfound- 
land, og at de hjemvendte naturligvis paastod det, alle ønskede at 
høre, at de to nyfundne Lande hørte til Fastlandet, d. v. s. Østasien. 

Naar Cantino-Kortet altsaa maa antages at fremstille baade Op- 
dagelserne i Aaret 1500 og i 1501 — at det nemlig ogsaa tager 
Hensyn til de sidste, viser dets Legende om de hjembragte Vilde og 
Corte-Reals Forsvinden — hvorfor tager Korttegneren, der har .boet 
i Lisboa og talt med de hjemkomne Søfolk, da intet Hensyn til 
disses Tro paa en Forbindelse mellem de to Lande, Grønland og 


Corte-Real-Kortene. 165 


Newfoundland, og til, at begge var Dele af det asiatiske Fastland ? 
Man har Ret til at svare: Fordi denne Tro ikke vedkom ham, 
hvis han kun havde faaet Ordre til at udlægge de besejlede Kyster 
og. deres nærmeste Fortsættelse. Man har ogsaa Ret til at antage, 
at han har faaet at vide, at Grønlands Kyst gik mod Nord der, hvor 
Corte-Real forlod det i Aaret 1500 for at søge mere indbydende og 
lettere tilgængelige Egne. Alligevel er denne Forklaring næppe ud- 
tømmende. For det første maa man, som Nansen fremhæver, regne 
med den Mulighed, at Gaspar Corte-Real har berejst et Stykke af 
Grønlands sydlige Vestkyst. Denne er nemlig aflagt paa en Maade, 
der, som Nansen viser, minder stærkt om Virkeligheden. At Kystens 
Sønderdeling (de mange Øer) paa Cantino-Kortet først træder frem 
et Stykke nord for Kap Farvel, kunde, mener han, skyldes Is- 
strømmen, der i Juni—Juli hindrer Adgang til Landet til op mod 
Godthaab, og at Kysten drejer noget for meget mod Nordøst, saa 
at Landet bliver vel smalt, kunde naturlig forklares ved Misvis- 
ningen, der tør antages at have været endnu større her end paa 
Østkysten. 

Antagelsen af en Besejling af Vestkysten synes ganske vist hverken 
at stemme med Anbringelsen af de Flag, der paa Cantino-Kortet 
markerer de portugisiske Opdagelser, eller med den ovenfor citerede 
Legende mellem Flagene langs Østkysten, hvor det fremhæves, at 
Opdagerne ikke landede, men saa Landet og kun kunde se stejle 
Bjærge. _Forudsætter man en Fortsættelse af Sejladsen mod Nord. 
langs Vestkysten, men stadig hindret af Isstrømmen, savner man 
ogsaa paa Cantino-Kortet en fortsat Markering af Isstrøm og Bjærge, 
og at antage, at Portugiserne skulle have kunnet konstatere en Skær- 
gaard langt mod Nord langs Vestkysten uden at naa ind til Landet, 
er meningsløst. Men dette, at det nordlige Land (Grønland), som 
fandtes af Portugiserne, blev set, men ikke naaet, er et Faktum, 
der ikke blot fremhæves paa Cantino-Kortet selv, men, som vi skal 
se, ogsaa paa flere yngre Kort, og det fremgaar forøvrigt ogsaa klart 
nok af Pasqualigos med Cantino-Kortets Legende overensstemmende 
Beretning (se ovenfor S. 162). Paa de fleste yngre portugisiske Frem- 
stillinger af Grønland, som det blev opdaget af Portugiserne, vil vi 
faa at se, at de paa Landet anbragte Navne hovedsagelig findes paa 
Østkysten. Et enkelt af disse yngre Kort er der dog, der bestemt peger 
i Retning af, at Corte-Real har fulgt Sydvestkysten et kort Stykke, 
før han satte Kursen fra Landet, saa rimeligvis har Nansen Ret i 
sin Formodning, skønt Cantino-Kortet delvis taler imod den (sl. 
S.177—78). 

En Kilde, der ikke taler imod en Landgang i Grønland, men 
endog kunde synes at forudsætte en saadan, er den langt senere 


166 AxEL ANTHON BJORNBO. 


Beretning af Damiäo de Goes fra 1566 (sl. S. 162, Note 2), hvor der 
om Gaspar Corte-Real staar folgende: 

Han rejste fra Lisboas Havn i Begyndelsen af Sommeren i Aaret 1500. 
Paa denne Rejse opdagede han oppe i nordlig Retning et Land, som han, da 
det var meget koldt og med store Skove som alle de [Lande] er, der ligger 
paa den Kant, gav Navnet terra verde (9: det gronne Land). Folket er meget 
barbarisk og vildt, neesten ligesom dem paa Santa Cruz (9: Brazilien), und- 
tagen at de er hvide, men saa barkede af Kulden, at deres Hvidhed gaar tabt 
med Alderen og de bliver ligesom sortbrune. De er middelstore af Væxt, 
meget letbevegelige og store Bueskytter. De bruger ristede Kæppe som 
Kastespyd, med hvilke de gor saa gode Kast, som om de var beslaaede med 
fint Staal. De klæder sig i Dyreskind, som der er Overflod paa der i Landet. 
De bor i Klippehuler og Hytter og de har ingen Love. De tror meget paa 
Varsler, de overholder Ægteskabet og er meget skinsyge paa deres Koner, i 
hvilke Ting de ligner Lapperne, der ogsaa lever under Norden fra 70° til 85°, 
Undersaatter af Kongerne af Norge og Sverige, til hvike de betaler Skat, men 
bliver dog stadig i deres Hedenskab af Mangel paa Undervisning. 


Harrisse mener, at det her skildrede „Terra verde" er Newfound- 
land, hvad der passer med de store Skove, som Cantino-Kortet og 
andre Kort af Corte-Real-Typerne markerer paa dette Land". Nansen 
mener, at „Terra verde“ er Grønland, og at Beskrivelsen af Folkene 
svarer bedre til Eskimoer end til Indianere, men indrømmer, at disse 
Eskimoer, her beskrives, maaske kan vere dem fra Labrador. Men 
iovrigt mener Harrisse, at ogsaa Indbyggerne paa Newfoundland paa 
den Tid var Eskimoer, og at de Indfgdte, som Portugiserne havde 
med hjem fra Newfoundland i 1501, og som baade Cantino og Pas- 
qualigo beskriver, ogsaa var Eskimoer?. 

Det er ikke udelukket, at baade Harrisse og Nansen har Ret og 
dog paa en vis Maade Uret. De Goes’ Beretning beror nemlig næppe 
udelukkende paa Meddelelser fra Rejsen 1500. Hvad der fortælles om 
Landet og især om Folket, er vist af nyere Datum. Sammenstillingen 
med Lapperne og Navnet Terra verde, der af Ziegler og Ptolemæus- 
udgaven 1540 identificeres med Grønland, peger i Retning af, at De Goes 
har sammenflikket sin Beretning efter flere nyere geografiske Værker. 
Selve Beskrivelsen af de Vildes Tro og Skikke kræver ogsaa et mere 
indgaaende Studium, end man tør antage Corte-Real kan have naaet 
paa et kort Besøg en enkelt Sommer paa Grønlands Vestkyst. Rime- 
ligvis vil man derfor blive nødt til at bedømme Cantino-Kortets 
Grønland uden Hensyntagen til De Goes’ Fortælling og holde sig til 
de samtidige Beretninger, som taler mod en Landgang paa Grønlands 
Vestkyst. Sammenstillingen af Navnet „A ponta dasia“ med en Hen- 
visning til Kosmografernes Mening desangaaende tyder forøvrigt paa, 


1 HARRISSE, Discovery, S. 59—61. 
2 HARRISSE, Discovery, S. 70—71. 


Corte-Real-Kortene. 167 


at Grønlands Tegning paa Cantino-Kortet ikke alene beror paa de hjem- 
vendte Opdageres Meddelelser, men at den lærde Geografi spiller 
ind, og at det er den, Tegneren af Cantino-Kortet beraaber sig paa. 

Først og fremmest maa vi vide, hvilken Del af det nordlige 
Asien det genopdagede Grønland ,efter Kosmografernes Mening" 
antages at hænge sammen med. Saa underligt det lyder, maa Svaret, 
hvis vi skal slutte fra Kortet selv, blive: Skandinavien. 

Paa Kortet betegnes den skandinaviske Halvø nemlig som ,en 
Del af Asien" (Parte de assia), og der ses Spor af en Ørække langs 
en Landforbindelse over til Grønland, som nu ikke kan konstateres, 
fordi Kortet er beskaaret mod Nord. Men paa et andet Kort af 
ganske samme Type som Cantino-Kortet, findes Landforbindelsen. 
Det er en af Italieneren Nicolo de Canerio i Tiden 1502—1507 ud- 
ført Kopi efter et portugisisk Kort, om ikke selve Cantino-Kortet 
saa et, der gaar tilbage til en fælles Grundtype, en af de 1501—1502 i 
Lisboa skabte Corte-Real-Typer !. 

Vi risikerer derfor ikke at gribe meget fejl, naar vi antager, at 
de portugisiske Kartografer strax efler Corte-Reals Tilbagekomst har 
givet sig til at kortlægge de nyopdagede Lande (Grønland og New- 
foundland) og undersøge, i hvilket Forhold de kunde staa til den 
tidligere kendte Del af Verden og til ældre Fremstillinger af Norden. 

Men hvem kan da de Kosmografer være, hvis Meninger have 
været afgørende ved Spergsmaalets Løsning? Baade Harrisse og 
Jos. Fischer? mener, at der vist maa være en Forbindelse mellem 
A-Typen og Cantino-Kortet, og skønt vi iøvrigt intet ved om, at 
noget A-Kort er naaet til Portugal inden Aar 1502, ligger den Tanke 
jo ret nær, simpelthen fordi Cantino-Typens Grønland minder saa 
stærkt om A-Typens, og fordi Canerios Kort, der ikke saaledes som 
Cantino-Kortet er beskaaret mod Nord, med sin mod Nordøst bøjede 
Vestkyst minder endnu mere om A-Typen end Cantino-Kortet. 

Noget usandsynligt i, at A-Typen har gjort sig gældende i Por- 
tugal, er der dog ikke. Dels var Forbindelsen mellem de lærde 
Geografer i Italien og de portugisiske Opdagere og Nautikere meget 
livlig, dels kan vi paavise, at Kort over Norden og Germanien bliver 
benyttet i Portugal omtrent samtidig med, at de kommer frem i 
Tyskland og Italien — eller ialtfald ikke længe efter. Nicolaus Cu- 
sanus’ Kort over Germanien og Norden kom saaledes til at paavirke 


1 Reproduceret 1 G. MARCEL, Reproductions de cartes et de globes relatifs à la 

‚ découverte de l'Amérique. Recueil de voyages et de documents pour servir à l’hi- 
stoire de la géographie. Section cartographique, Tavle 2—3. Kretschmers Gen- 
givelse er, som det saa ofte er Tilfældet, ganske utilforladelig. Sl. KRETSCHMER, 
Entdeckung Amerikas, Tafel VIII. 

? FISCHER, Entdeckungen, S. 80 & 97. HARRISSE, Terre-Neuve, S. 31—32. 


168 AXEL ANTHON BJORNBO. 


de portugisiske Sokort ikke lenge efter, at det havde faaet Indpas 1 
Henricus Martellus’ Haandskrifter!. B-Typen naaede ogsaa snart ind 
paa disse Kort og blev, som vi skal se, kombineret med Corte-Real- 
Typerne. Overhovedet var Portugiserne fuldt saa lydhøre for Medde- 
lelser og Paavirkning udefra som de mere traditionsbundne Italienere, 
der holdt sejgt fast ved de gamle Korttyper?. Det var, som Gallois 
saa klart har paavist, Portugiserne og Tyskerne, der i denne Tid 
bar Udviklingen frem paa det geografiske Omraade, idet de forste 
tog sig af Praxis, de sidste af Teorien, men under stadig Samvirken*. 

Behaims Globe (Fig. 21) var et Resultat af dette Samarbejde, 
Martellus’ Verdenskort (Fig. 18) var det ogsaa, og 1 den kommende 
Tid faar vi at se, hvorledes det i Portugal fabrikerede Raamateriale 
samles til Bearbejdelse i den fremragende tyske Kartograf Waldsee- 
müllers Haand. — Endelig ved vi jo nu, at Portugals Konge stod i 
direkte Forhandling med Kristiern I. om Nyopdagelser i de nordlige 
Have, hvad der forte til den Pining’ske Expedition. Der -er da intet 
mærkeligt i, om Clavus’ Nordensopfattelse, som faldt sammen med 
de nordiske Somends, paa en eller anden Maade har spillet e 
Rolle i Lisboa 1 Аагепе 1501— 1502. 

Den Vej, ad hvilken man snarest tænker sig, at Forbindelsen 
har fundet Sted, er Martellus’ A-Kort. Thi naar Martellus saa hurtig 
og nøje har kunnet skaffe sig Underretning om Portugisernes Opda- 
gelser, som hans Verdenskort viser, at han har, vilde det jo ikke 
være saa underligt, om han havde ydet noget til Gengeld. Dog er 
dette kun en las Formodning. Forbindelserne har været mangfoldige, 
og hvilken der i det givne Øjeblik har været virksom, er ikke godt 
at vide, navnlig da det er meget tvivlsomt, om de portugisiske 
Korttegnere har haft et A-Kort for sig, og ret beset ligesaa rimeligt, 
at de blot har forhandlet med og faaet Oplysninger af en Lærd, der 
kendte A-Typen og den nordiske Verdensopfattelse, som den var det 
kartografiske Udtryk for. Det er vel heller ikke udelukket, at Cantino 
selv eller en anden Italiener, der stod i Forbindelse med Hertugen 


= 


Paa det saakaldte Pilestrina-Kort (sl. ndfr. Fig. 34) ег det paavist, at der findes 
tyske og nordiske Navne hentet fra Cusanus’ Kort; sl. Anecdota cartographica, 
S.6 & Tab. 4. Paa Juan de la Cosas Kort fra Aar 1500 (Fig. 22) findes en 
Del endnu uforklarede skandinaviske Navne, og det samme er Tilfældet med 
den mærkelig korrekte Fremstilling af Skandinavien paa det portugisiske Kort 
i München, hvis amerikanske Del Kunstmann har gengivet paa sin Tavle 11. 
Paa et italiensk Kompaskort fra Venezia 1489 (Cod. Egerton 73) træffer man dog 
ogsaa Cusaniske Navne, men som Regel synes den gamle Nordenstype fra Begyn- 
delsen af det 14. Aarhundrede at have holdt sig endnu op i det 16., til den af- 
løstes af B-Typen eller Olaus Magnus’. 

GALLois, Les cartographes allemands, Paris 1890, $. XV—XVI. 


to 


ao 


Corte-Real-Kortene. 169 


af Ferrara, har haft en Finger med i Spillet; thi ved Hertugens Hof 
var man aabenbart dybt interesserel i Sagen, og man havde der rig 
Lejlighed til at sammenligne A-Typen, B-Typen og Cantinos Medde- 
lelser om de nyopdagede Lande og til at foranledige Sagen nojere 
undersogt!. Som vi skal se, var det heller ikke alle de portugisiske 
Korttegnere, som kortlagde Corte-Real-Expeditionernes Opdagelser, 
der tegnede Grønland å la A-Typen, men maaske kun den Portu- 
giser, der arbejdede for Hertugen af Ferrara, og Italieneren Nicolo 
de Canerio og de andre, der kopierede hans Kort. 

Een Misforstaaelse maa vi dog fremfor alt ikke begaa: Cantino- 
Typen er ikke et kritiklost Opkog af Clavus’ yngre Type. 
Den er i det hojeste en paa nye Erfaringer grundet Veri- 
fikation og Forbedring af denne. 

Grønland har nemlig, som det let kan ses, paa Cantino-Kortet 
for første Gang faaet den rette Afstand fra den gamle Verden, 
er kommet langt nok mod Vest. Hos Clavus ligger Sydpunktet, 
som vi har set, paa 62° 40' п. Br. og 9° 25' в. L., tæt ind paa Irland 
og i Virkeligheden omtrent paa Færøernes Plads. Paa Cantino-Kortet 
ligger det efter Harrisses Opgivelser paa 62? å 62? 30'n.Br. og ca. 
37? v.L., hos Canerio paa 55° п. Br. (Længden usikker). Men paa 
begge de sidstnævnte ligger Kap Farvel langt vest for Irlands og 
Portugals Kyst”, 

Grunden til denne rigtigere Anbringelse er naturligvis dels den 
nord-nordvestlige Kurs fra Lisboa til Grønlands Kyst, dels den til 
1800—2800 Miglier beregnede Distance fra Amerika til Portugal’, 
endelig det, at Rammen for Ptolemæus” Verdenskort nu var sprængt 
og iøvrigt næppe nogensinde havde behersket Sokorttegnerne. Der 
var altsaa ikke mere nogen Grund til at klemme Grønland op ad 
Evropa, og den ældre nordiske Type kunde derfor kun faa den 
uheldige Indvirkning paa den nye Fremstilling, at Landet fik en Vest- 
kyst med forkert Hovedretning, at Sydspidsen kom for langt mod 
Nord, og at Østkysten blev gjort landfast med Skandinavien. At det 
blev regnet for en yderste Ende af den gamle Verden, faldt næsten 


1 To af Nicolaus Germanus’ Pragthaandskrifter af Ptolemzus’ Geografi (sl. $. 139), 
det ene med Kort af A-Typen, det andet med B-Kort, som nu findes i Bibliotheca 
Laurenziana (Plut. XXX, No. 3—4), er dediceret til Hertug Borso d'Este, Hertug 
Erculo d'Estes Forgænger. I Modena findes endnu de af Jos. Fischer (Entdeck- 

- ungen, 5. 76—77 & 113 ff.) publicerede Beviser for, at Hertug Borso stod 1 Forret- 
ningsforbindelse med Nicolaus Germanus og 1466 afkobte ham et Ptolemæus- 
haandskrift af den første Redaktion (uden Nordenskort) efter at have ladet det 

"undersøge af de sagkyndige i Ferrara. 

2 $]. Harrısse, Terre-Neuve, S. 31—32; Discovery, 5. 66. 

SI. Paqualigos og Cantinos Breve (Harrısse, Les Corte-Real, $. 204—11), hvor 
Distancen fra Newfoundland til Lisboa angives varierende til 1800 eller 2000 
Miglier (Pasqualigo), 2800 (Cantino). 


wo 


170 AXEL ANTHON BJORNBO. 


af sig selv paa en Tid, da Atlanterhavet antoges at vere det eneste 
Ocean og alt, hvad man fandt paa den anden Side, at vere Dele af 
Asien, og da man, som Behaims Globe (Fig. 21) viser, ogsaa naturligt 
henferte de Lande, der mødte en nord for Atlanterhavet, til den 
gamle Verdens Nordkyst. 

Cantino-Typens Oprindelse maa vi derfor nermest 
antage at vere folgende: Paa sin Rejse fra Lisboa stødte 
Corte-Real i Aaret 1500 paa Isstrommen et Sted ved Gron- 
lands Ostkyst og fulgte denne ned til Kap Farvel og 
maaske et Stykke videre mod Nordvest uden at kunne 
komme i Land. Denne Kyst med dens Bjerge og Isstrom- 
men udenfor blev i 1501—2 gengivet af en Portugiser, hos 
hvem Hertugen af Ferraras Udsending, Alberto Cantino, 
havde bestilt et Kort over Portugisernes nyeste Opda- 
gelser. Støttet paa Meddelelser om Clavus-Typens Gron- 
landsfremstilling (A-Kortet) blev Landet antaget at vere 
landfast med Skandinavien og Rusland og ligesom disse 
at hgre til det nordlige Asien, hvis yderste Ende det da 
blev. Fraset denne Landforbindelse, Sydspidsens for- 
kerte Bredde og den gale Retning af den nordlige Vest- 
kyst, hvad der altsammen kan skyldes A-Typens Indfly- 
delse, giver Cantino-Typen et af de korrekteste Billeder 
af Gronland, som kendes fra den eldre Tid. 


2. .LABRADOR-O-TYPEN. 


Foruden til Cantino-Kortet med dets forbedrede Clavus-Type gav 
Gaspar Corte-Reals Rejser Anledning til mindst to andre Fremstillin- 
linger af Grønland. Den ene af disse er den, der første Gang møder 
os paa et italiensk Sokort, som tidligere ejedes af Englænderen King, 
men derpaa gik over i den bekendte franske Geografihistoriker 
Hamys Besiddelse. Kortet kaldes derfor snart King-Kortet, snart 
Hamy-Kortet. Vi vil betegne det som King-Hamy-Kortet (Fig. 25). 

Hamy, der forst beskrev dette anonyme og udaterede Verdens- 
kort, bestemte det til at være en Kopi af et portugisisk Kort fra ca. 
1502". I det nordlige Atlanterhav mellem ca. 58° og 63° п. Br. har 
det en langagtig @ med Navnet „Terra laboratoris“. Paa et rime- 
ligvis noget yngre Kort, som Kunstmann fandt i München og publi- 
cerede (det saakaldte Kunstmann Nr. 2, Fig. 26), ligesom King-Hamy- 
Kortet en anonym italiensk Kopi af et portugisisk Sokort, findes den 


1 Bulletin de géographie historique et descriptive 1886, Paris 1887, S. 147. SI. 
Periplus, S. 128, 149—50 & Tavle XLV. 

* KuNSTMANN, Entdeckung Amerikas, Tavle 2, og KRETSCHMER, Entdeckung Amerikas. 
Tavle VIII. 


Corte-Real-Kortene. 171 


samme © med Navnet „Terra de lauorador“. Kunstmann opfattede 
denne Ø som Labrador, hvad der jo ogsaa ligger nærmest. Baade 
Harrisse og Kretschmer indvendte dog herimod, at det snarere maatte 
antages at være Grønland. Deres Grund var den, at „Terra de lauo- 
rador“ paa Kunstmanns Nr. 2 havde en Række Navne fælles med 
et andet samtidigt eller noget yngre portugisisk Søkort, det saakaldte 
Pilestrina-Kort (Fig. 34). Men paa dette var Navnene anbragt paa en 
Halvø, der havde en lignende Beliggenhed som Å ponta dasia-Halv- 
øen, Cantino-Typens Grønland. Sydspidsen af Halvøen laa desuden 
omtrent som Kap Farvel paa 59° п. Br. og havde det løjerlige Navn 
„С. de mirame et lexame“ 9: „Kap nok se, men ikke røre", hvilket 


NE ot 


p> es WS x 


Fig. 25. Saakaldte King-Hamy-Kort. Italiensk Verdenskort fra ca. 1502. Oprindelse ukendt. Udsnit. 
Efter Nordenskiöld. Dubletkort med Grønland som Ø (Terra laboratoris) vest for og Halvø 
(Evglovelant) nord for Norge. 

Navn vilde passe ypperligt til det nordlige isomflydte Land, som 
Gaspar Corte-Real saa, men ikke kom i Land paa — Grønland”. 
I en fordærvet italiensk Form mente Harrisse tilmed at genfinde 
Navnet fra Pilestrina-Kortet i de to Navne „da mirla“ og „de farlla“ 

paa Kunstmanns Nr. 2. 

Denne Bevisforelse er ikke afgørende; men ved at drage flere 
yngre Kort med ind i Undersggelsen, faar vi afgerende Beviser i 
Hænde for, at Labrador-Gen ligesom A ponta dasia-Halvgen virkelig 
maa vere en Fremstilling af det Corte-Real’ske Gronland. 

Paa Italieneren Vesconte de Maggiolos Kort fra 1527? kommer 


1 KuNSTMANN, I. c. 5. 127 ff.; KRETSCHMER, |]. с. S. 327 & 379; HARRISSE, Discovery, 
S. 74, 176—77, 425—31 & 728; Terre-Neuve, S. 51—53. 
2 HARRISSE, Discovery, Pl. X. Raccolta Colombiana, Parte IV, Vol. I, Tavle VI. 


Fig. 


26 


N, 


В 
2 
+ 


Saakaldte , Kunstmann Nr. 2“. Italiensk Verdenskort fra Tiden kort efter Aar 1502. Oprindelse ukendt. 
Udsnit. Efter Kunstmann. Originalen i Miinchen. 


Gr 


onland som Ø (Terra de lauorador 


) midt p 


aa Kortet. 


Corte-Real-Kortene. 173 


nemlig den samme Navnerække igen (se Navnesammenstillingen 
S. 181), og her kan det ikke betvivles, at Navnet „Cauo de Meirella 
e leixela“ er det samme som Pilestrina-Kortets „С. de mirame et 
lexame“. Men, hvad der er det afgørende, den Kyst, hvorpaa Nav- 
nene staar, hedder ligesom Øen paa Kunstmanns Nr. 2 „Lavo- 
radore“. Og ser vi videre paa et andet yngre Kort, vor Fig. 35, saa 
finder vi den samme Kyst, blot i en lidt mere affladet Form, med 
det samme Navn (do Lavrador), og der tilføjes paa Latin Ordene: 
„Dette Land saa Portugiserne; men de kom ikke i Land“!. Dermed 
er vi paa sikker Grund; thi efter vor Undersogelse af Cantino-Kortet 
og Beretningerne om Corte-Reals Rejse (S. 160—62) er det utvivlsomt, 
at det Land, der betegnes paa denne Maade, maa være Grønland. 

En yderligere Bekræftelse paa Harrisses og Kretschmers Antagelse, 
at Labrador-Øen er Grønland, finder vi deri, at Øens Sydkyst 1 For- 
hold til Newfoundland ligger næsten som Grønlandshalvøens Østkyst 
paa Cantino-Kortet (Fig. 23)”. Følgelig ligger det nær at antage, at 
de to Fremstillinger, som begge opkom direkte efter Corte-Reals 
Rejse, gælder de paa denne opdagede Lande, saa at Landene (Øen 
‚ og Halvøen) er forskellige Gengivelser af det længst mod Nord op- 
dagede Land. Forskellighederne i Fremstillingen skyldes da blot, 
at Korttegnerne mod Nord har suppleret den besejlede Kyststrækning 
paa forskellig Maade, idet den ene af dem (Cantino-Kortets Tegner) 
har ladet sig paavirke af en ældre Type (A-Typen), den anden af 
en eller anden Formodning om, at det fundne Land var en Ø. 

Der er den Hage, ikke ved Bevisførelsen, men ved det Resultat, 
vi kommer til, at Navnet Labrador senere blev og endnu er knyttet 
til den Del af Nordamerikas Fastland, der ligger nord for Newfound- 
land. Det rokker dog ikke ved det, der her er bevist, men henleder 
blot vor Opmærksomhed paa, at der maa være et Tidspunkt, paa 
hvilket Navnet Labrador er overført fra Grønland, som det oprin- 
delig har været knyttet til, til Fastlandet. Iøvrigt er det usikkert, 
om Navnet skriver sig fra Gaspar Corte-Reals Rejse. Paa Cantino- 
Koriet havde Grønland jo ikke noget egentligt Navn — thi A ponta 
dasia er ikke et Landsnavn, men en geografisk Forklaring — og 
af de italienske Beretninger om Rejsen kan der intet sikkert sluttes 
om, at Landet fik Navn, da det Land, som Gaspar Corte-Real efter 
Damiåo de Goes’ Sigende kaldte „terra verde“”, lige saa godt kan 


1 „Terram istam portugalenses viderunt, atamen non intraverunt‘“. 

2 Mindre Vægt lægger vi paa, at „Terra laboratoris“ Sydspids paa King-Hamy- 
Kortet er anbragt paa 58—59° n. Br., hvad der svarer ret godt til GrønJands Belig- 
genhed; thi, som vi saa S. 169, har de Kort, hvor Cantino-Typens utvivlsomme Halvø- 
Grønland forekommer, andre og langt mere afvigende Bredder for Sydspidsen. 

3 HARRISSE, Terre-Neuve, S. 35; Les Corte-Real, S. 233. 


174 AXEL ANTHON BJG@RNBO. 


vere Newfoundland, som paa Cantino-Kortet (Fig. 23) kaldes „Terra 
del Rey de portuguall“. Det sidste Navn har Landet imidlertid mistet 
paa Labrador-Kortene (Fig. 25—26), hvor det hedder Terra Cortereal, 
om hvilket Galväo paastaar, at det blev givet Landet til Minde om 
de to Brødre Corte-Real'. Følgelig kan Originalen til King-Hamy- 
Kortet (Grundkilden for Labrador-O-Typen) først vere kommet frem, 
efter at Miguel Corte-Reals Skibe den 10.Maj 1502 var kommet til- 
bage fra Efterforskningerne efter den forsvundne Gaspar Corte-Real, 
dog med Undtagelse af det Skib, paa hvilket Miguel selv var om- 
bord. Tiden for Labrador-@-Typens Fremkomst skydes derved saa 
langt hen i Tiden (Vinteren 1502—3), at der kan blive Tale om 
Paavirkning fra den i 1501—2 udsendte engelske Expedition, som 
kom hjem til Bristol efter at have fundet en Ø paa den anden Side 
Oceanet — hvilken ved man ikke. | 

Man har tidligere ikke anet, hvad Navnet Labrador betød; men 
nu er der fremdraget et portugisisk Kort, som opbevares i Bibli- 
oteket i Wolfenbuttel, hvor det siges, at Landet (Labrador) fandtes 
af Englændere fra Bristol, og at, da den, som først fik Øje paa det, 
var en „labrador“ fra Azorerne, blev det kaldt op efter ham”. 

Dette har givet Ernesto do Canto Ideen til en sindrig Kombi- 
nation. Han gør nemlig opmærksom paa, at der var en vis Diogo 
de Barcellos, en azorisk Adelsmand, hvem Kong Manoel den Første 
af Portugal den 7. Juni 1508 gav visse Forrettigheder som Belønning 
for paa en Sørejse at have gjort en Opdagelse oppe mod Nord; men 
allerede i 1492, kan det konstateres, at denne Mands Fader Pero var 
i Kompagni med en anden Mand fra Azorerne, Joåo Fernandez, om 
at gøre Opdagelser paa Søen, og denne Fernandez kaldes i Diplo- 
merne for „lavorador“. Det ligger da nær for at antage, at han 
var med Corte-Real i Aar 1500 og var den, der først saa Grønland. 
°Т det Patent, som Henrik VII af England udstedte den 19. Marts 1501 
til de tre Købmænd i Bristol, som agtede sig paa Opdagerfærd over 
Atlanterhavet, kaldes den ene af Købmændene imidlertid for John 
Fernandus, saa at der gennem samtidige Diplomer er ført Bevis for, 
at der paa den bristolske Expedition, som kom hjem den 7. Januar 
1502 efter at have fundet „Оеп“, virkelig var еп Mand med af 
samme Navn som den azoriske ,lavorador"t”, 

Efter dette var der nærmest Grund til at antage, at den Ø, som 
Englænderne fandt i 1501 og kaldte Labrador, af Portugiserne blev 


1 HARRISSE, Les Corte-Real, S. 168 & 232. 

2 ,descubierta por los Yngleses de la uila de bristol. Е por que el que dio el lauiso 
della era labrador de las illas de los acares le quido este nombre“. 51. HARRISSE, | 
Discovery, 5. 580; Тегге-Мепуе, 5. 40. 

3 ERNESTO DO CANTO, Archivo dos Acores XII, $. 353, 367—70, 480 & 529. HARRISSE, 
Terre-Neuve, S. 40-42. A memoir of Sebastian Cabot, Philadelphia 1832, S. 312 ff. 


Corte-Real-Kortene. 175 


identificeret med Gaspar Corte-Reals nordligste Land, som blev op- 
daget Aaret i Forvejen. Afgjort er Sagen dog ikke; thi Joåo Fer- 
nandez kan jo have været med paa begge Expeditioner, skønt der 
kun er faa Maaneder mellem den enes Hjemkomst og den andens 
Afrejse. Desuden er der paa det ældste Kort af den tredje og bedste 
Corte-Real-Type et „cauo larbadore" paa Grønlands Sydspids, som 
maner til Forsigtighed. 

Under alle Omstændigheder maa vi, da det samme Labrador 
(9: Grønland), som paa nogle Kort siges at være opdaget af Portu- 
giserne, paa andre paastaas at være fundet af Englænderne fra 
Bristol (sl. ndfr. S. 180), anse det for ret sandsynligt, at Labrador- 
Ø-Typen fremkom, fordi man identificerede det Corte- 
Real'ske Grønland med den fra Bristol opdagede Ø. 

Labrador-Ø-Typen har næppe fundet nogen stærk Udbredelse; 
men den forekommer dog flere Steder. Foruden King-Hamy-Kortet 
(Fig. 25), der vistnok er det ældste, og det næppe meget yngre af 
Kunstmann fundne Kort (Fig. 26) findes der et muligvis af Grazioso 
Benincasa udført italiensk Søkort (Kort Nr. 5P i Cod. Mus. Britan. 
Addit. 31316), om hvilket S. Ruge har paavist, at det — hvad ogsaa 
Navnelisten S. 181 viser — staar Kunstmanns Nr. 2 ganske nær. Typen 
er præcis den samme som King-Hamy-Kortets!. En nøjere Under- 
søgelse af det 16. Aarhundredes mange haandtegnede Søkort vil nok 
bringe flere Labrador-Øer for Dagens Lys. Under Navnet ,Terra 
laboratoruni* blev Øen af Bernardo Sylvano 1511 bragt ind paa de 
trykte Kort (sl. Afsnit VIII, 3, Fig. 33), blev gengivet af Lorenz Friess 
1525, spillede en Rolle i Benedetto Bordones Isolario 15287, op- 
toges paa Giovanni Andrea Vavassores og Humphrey Gilberts Verdens- 
kort ca. 1540 og 1576,” og endnu saa sent som i Aaret 1593 finder vi 
den, som det synes, paa et Kort af Cornelius de Judaeis*. Det 
mærkeligste Sted, hvor Labrador-Øen optræder, er dog paa Oliveriana- 
Kortet (Fig. 27), som er Hovedrepræsentanten for den tredje Type, som 
Corte-Reals Færd gav Anledning til. 


3. VINKEL-TYPEN. 
Hvis vor Opfattelse af de to ovenfor behandlede Corte-Real-Typer 
er rigtig, tør ingen af dem antages at være tegnet udelukkende efter 
Erfaringerne fra Portugisernes Rejse uden Paavirkning udefra. Ved 


1 S. RuGE i Abhandlungen der phil.-hist. Classe der kgl. såchsischen Gesellsch. 
d. Wissens. ХХ, Lpz. 1903, No. 6, S. 56. Вловмво, Die echte Corte-Real-Karte. 
Petermanns Miiteilungen 1910 med Faksimile af Kortet. 

2 SI. Е. W. Lucas, Voyages of the brothers Zeni, 5. 39. Raccolta Colombiana, Parte Ш, 
Vol. III, S. 346—47. Hos Bordone bliver Øen „Terra de lauoratore‘ til eet med 
Nordamerika. 

5 Remarkable Maps IV, 7. HakLuyT, Principal Navigations VII, Glasgow 1904, $. 176. 

+ KRETSCHMER, 1. c., Tavle XIX. 


176 AXEL ANTHON BJORNBO. 


Cantino-Typen saa det ud, som om eldre nordiske Forestillinger 
havde spillet ind, og ved Labrador-Gen en direkte paafolgende engelsk 
Opdagelsesrejse. Men selv om disse Antagelser ikke skulde holde 
Stik, saa kan de to Fremstillinger ikke være rene Gengivelser af de 
besejlede Kyststrekninger; thi omsejlet blev Landet jo ikke, og nogen 
Kystforbindelse med Nordevropa som Cantino-Typens blev ikke 
konstateret og findes overhovedet ikke. En ren Gengivelse maatte 
derimod præsentere sig som en mod Nord aaben knækket Linie, en 
mere eller mindre aaben Vinkel af Formen \, 7, hvis højre lange 
Ben svarede til den besejlede Del af Sydostkysten, det venstre korte 
til det kortere Stykke Vestkyst, som man besejlede eller konstate- 
rede strakte sig mod Nordvest fra Sydspidsen af Landet. 

Allerede lenge har man kendt en Korttype, hvor et Land med 
Navnet Labrador fremstilles aabent mod Nord og uden Landfor- 
bindelse med Nordevropa, og den allerede S. 173 omtalte Paaskrift 
om Portugiserne, der saa, men ikke betraadte Landet, viser, at Landet 
er Gronland (se Fig. 35). Efter det Kort af denne Type, som antages 
at vere eldst, et Sokort af Portugiseren Pedro Reinel, som Kunst- 
mann har fremdraget, maa den betegnes som Reinel-Typen!. Ren er 
denne Type imidlertid ikke. Dels giver den modsat Cantino-Typen 
Landet en lang Sydkyst formet som en Skaal \___/ i Stedet for som 
en Vinkel, dels bringes Vestkysten saa langt hen mod Newfound- 
land, at den kun adskilles derfra ved et smalt Stræde eller blot en 
Fjord. Her har aabenbart Formodningerne om, at de to nyopdagede 
Lande hang sammen (sl. S. 162—65) gjort sig gældende og bevirket, 
at man har trukket hele Landet mod Syd og gjort det fladt og bredt 
i Stedet for spidst og aflangt for at faa Landforbindelsen etableret. 

Ved sine Undersøgelser over Newfoundlands Kartografi har Har- 
risse nu henledt Opmærksomheden paa et af V. Bellio fremdraget 
Kort, som opbevares i Bibliotheca Oliveriana i Pesaro”. Paa Bellios 
og Harrisses Gengivelse af Kortet ser man kun en Spids af Grønland, 
som lader en formode, at det er et Kort af Cantino-Typen; men for 
en Sikkerheds Skyld erhvervede vi ved det vedkommende Biblioteks 
Velvilje en fotografisk Kopi af Kortet, hvor Rammen mod Nord var 
med, og nu viser det sig, som man ser paa Fig. 27, at Kortet giver 
en Vinkel-Type med en kort Vestkyst, lang Østkyst, høje Bjærge paa 
Midten og udflydende Kystlinier. Landet er aabent mod Nord, og 
der er et bredt Hav over mod Newfoundland. 

Kortet bærer Præg af at være en, hvad Kystlinierne angaar, 
ganske ubedærvet Kopi af Landomridset, som det er blevet tegnet 


1 KUNSTMANN, 1. с. Tavle 1. Hos Reinel mangler dog Navnet Labrador og Stednavne . 
overhovedet. 

2 Raccolta Colombiana, Parte IV, Vol. II, S. 112—16 & Tavle II. HARRISSE, Terre- 
Neuve, S. 53 ff. & Pl. IV. 


Corte-Real-Kortene. 177 


paa selve Corte-Reals Rejse. Det har alle de Kendetegn, som er 
typiske for de søfarende Opdageres oprindelige Kortlægning, fer Geo- 
graferne faar deres Fingre med i Spillet. Man ser tydelig det Sted 
(ved ponta de sampaulo), hvor Besejlingen tager sin Begyndelse syd 
for en Bugt, hvis Nordkyst man har kunnet se strække sig videre 


Fig. 27. Udsnit af et anonymt italiensk Søkort fra Tiden kort efter 1503 i Bibliotheca Oliveriana 
i Pesaro. Vinkel-Typen: den rene Corte-Real-Type. Første fuldstændige Gengivelse. 
nordøstover i det ukendte. Man ser Øerne blive hyppigere ned mod 
Sydspidsen og ovre paa Sydvestkysten, hvor Navnene hurtig holder 

op, medens Kysten med Øerne foran taber sig mod Nordvest. 

Medens Cantino-Kortet er interessant og værdifuldt ved sin mær- 
kelige Fremstilling af Østkysten og ved sine forklarende Legender, 
har Oliveriana-Kortet den Fordel efter alle indre Kende- 
- XLVIII. 12 


178 AXEL ANTHON BJØRNEO. 


tegn at dømme at være den mest ægte og ubedervede 
Fremstilling af Corte-Reals Besejling af Grønland, og der- 
med hele den ældre Periodes ubestridelig bedste Gen- 
givelse af det Grønland, man havde set. Hertil kommer 
naturligvis det Hovedfortrin, som vi fremhævede ved Cantino-Kortet, 
Landets rigtige Beliggenhed i Forhold til Evropa og Island, som 
hæver Kortet op over Clavus’ A-Type. 

Ud fra dette mærkelige og paa sin Vis ypperlige Kort kan vi 
afgøre eller yderligere belyse nogle af de Spørgsmaal angaaende 
Corte-Reals Rejser, som endnu er aabne eller Tvivl underkastet. 

Man tør med Oliveriana-Kortet for sig ikke nære Spor 
af Tvivl om, at Gaspar Corte-Real har besejlet en lang 
Strækning af Grønlands Østkyst, men kun en forholdsvis 
ringe Del af Vestkysten. Navnerækken paa Kortet svarer tydelig 
til Besejlingens Omfang! — ligesom hos Clavus, vover vi at tilføje — 
thi sammenligner vi med de to andre Corte-Real-Typer, ser vi, at den 
med Navne forsynede Kyst paa Oliveriana-Kortet (Fig. 27) næsten ganske 
svarer til den med Bjærge markerede paa Cantino-Kortet (Fig. 23—24) 
og til den med Øer besatte Syd- og Sydvestkyst paa Labrador-Øen 
(Fig. 25—26)?. Forbinder vi paa Oliveriana-Kortet Kap St. Paul 
med Forbjærget ved Terra пора, faar vi Labrador-Oen frem. Fort- 
sætter vi derimod de to afbrudte Kystlinier, begge i en Bue mod 
Nordost (efter A-Typen), saa kommer Cantino-Typen frem. , 

Fridtjof Nansen har altsaa haft Ret i, at Øerne (Skærgaarden) 
ved Vestkysten viste, at en Del af denne var besejlet; men det store 
Økomplex ved Nordvestkysten paa Cantino-Typens Grønland er ikke 
desto mindre en Udsmykning, der kan skrive sig fra, at man ved 
den sydligste Vestkyst fandt en voxende Ømængde og mere og mere 
fliget Kystformation. Nansens Gisning, at Misvisningen maaske var 
Skyld i Cantino-Typens forkerte Vestkyst, maa derimod opgives til 
Fordel for Jos. Fischers og Harrisses Henvisning til Indflydelsen fra 
A-Typen (sl. S. 165), en Opfattelse, Nansen ogsaa selv slutter sig til. 

Efter Oliveriana-Kortets Fremkomst vinder den Antagelse i Sand- 
synlighed, at Besejlingen af Grønland fandt Sted i Aaret 1500 og 
ikke det følgende Aar, da Gaspar Corte-Real selv og hans Skib for- 
svandt. Det maa jo nemlig antages, at de undervejs tegnede Kort 
befandt sig paa den Øverstkommanderendes Skib og 11501 gik under 
med dette. Medens nu baade Cantino-Typens og Labrador-Ø-Typens 


1 Maaske maa man dog ikke regne terra noba (Nyland) med, da det vistnok er 
Navn paa Vestkysten i Modsætning til Østkysten (terra decubieri). 

? At et enkelt Navn, terra dauens, paa Kunstmanns Nr. 2 er kommet om paa La- 
brador-Øens Nordkyst, viser blot, at dette specielle Navn for Vestkysten, svarende 
til terra noba paa Oliveriana-Kortet, i Modsætning til Navnene paa Øer og For- 
bjærge paa Originalkortet har været anbragt længere inde i Landet. 


Corte-Real-Kortene. 179 


Originaler særdeles vel. kunde tænkes at være tegnet efter Hukom- 
melsen og Skibsjournalerne paa de medfølgende Skibe, saa er Proto- 
typen for Oliveriana-Kortet efter al Sandsynlighed selve Admiralkortet. 

Det vilde være underligt, om Vinkel-Typen ikke skulde have 
holdt sig paa mere end et eneste Kort. Vi kender imidlertid foreløbig 
intet, hvor den findes i saa stor Maalestok og med saa mange Navne 
som paa Oliveriana-Kortet; men paa det betydelig yngre S. 171—73 
omtalte Kort af Italieneren Vesconte de Maggiolo fra 1527 forekommer 
en noget mere aaben, skizzeret Gengivelse af Vinkelkysten med 
ganske faa, men mærkelig uforvanskede Navne". Dette Kort be- 
kræfter, at Oliveriana-Kortet ikke kan forklares som en enkeltstaaende 
vilkaarlig Omformning f. Ex. af Cantinø-Typen, men at det virkelig 
er den ældste kendte Repræsentant for en Type, som sikkert vil 
genfindes paa andre af de endnu ikke undersøgte Kort fra den første 
Del af det 16. Aarhundrede. 

Det er heldigt at faa dette konstateret; thi Oliveriana-Kortet er, 
som Harrisse rigtig bemærker, at dets Navne viser, en forvansket 
italiensk Kopi af et portugisisk Kort, som atter er arbejdet sammen 
efter ældre portugisiske og spanske Originaler. Betegnelsen Mundus 
novus for Sydamerika henviser det efter Harrisses Opfattelse til 
Tiden efter 1503, da denne Amerigo Vespuccis Betegnelse blev almen 
kendt?; men meget yngre er Kortet næppe, skønt dets grønlandske 
Navne øjensynlig har lidt saa meget, at de maa antages at være 
blevet skrevet af gentagne Gange, før de har faaet den Form, de 
nu har (sl. Navnelisten S. 181). 

Det af Navnene, som først og fremmest fanger vor Opmærk- 
somhed, er Sydspidsens: cauo larbadore, Fejlskrivning for cauo labra- 
dore; men dette Navn bliver endnu mærkeligere derved, at der et 
godt Stykke syd for den grønlandske Kyst ligger en stor firkantet 
Ø med Navnet Insula labardor, en Labrador-Ø altsaa, som hverken 
ved Beliggenhed eller Form har nogen Lighed med de Labrador- 
Øer, vi stiftede Bekendtskab med som øjensynlige Gengivelser af det 
Corte-Real’ske Grønland. Det er derfor betænkeligt uden videre at 
stemple Oliveriana-Kortet som et almindeligt Dubletkort af nyere 
Dato, hvor to forskellige Corte-Real-Typer er gengivet Side om Side. 
Saa skematisk som Labrador-Øen er tegnet, og tilmed anbragt lige syd 
for et Kap Labrador paa det ægte Corte-Real’ske Grønlands Sydspids, 
ser det ud, som om Sagen er mere indviklet og hænger nøje sammen 
med den ovenomtalte azoriske labrador Joåo Fernandez (sl. S. 174—75) 
og med Oprindelsen af Navnet Labrador. 

Der er mange Forklaringer mulige; men den, man vel først 


i "1 HARRISSE, Discovery, Pl. X. Raccolta Colombiana., Parte IV, Vol. II, Tavle VI. 
2 HARRISSE, Terre-Neuve, 5. 53—54. 


12" 


180 AXEL ANTHON BJGRNBO. 


griber til, naar man har forladt Dubletteorien, er, at man her har 
et Kort, hvor der til Corte-Reals egen Gengivelse af Opdagelserne 
i Aaret 1500 paa maa og faa er føjet et skematisk Billede af den 
1501 fra Bristol opdagede Ø Labrador. Men hvordan skal man saa 
forklare Navnet „Kap Labrador" uden ved at antage, at Fernandez 
ogsaa var med paa Corte-Reals Rejse? 

En nem og traditionel Udvej har vi naturligvis ved at erklære 
»Cauo larbadore" for et senere tilsat Navn svarende til , Terra lauora- 
dor" paa Labrador-Ø-Typen; men Fordrejelsen af Navnet (larbadore 
for labradore) viser, at det fandtes paa Oliveriana-Kortets portugisiske 
Original, hvis Forfatter ganske vist efter alt at dømme har flikket 
flere Kilder sammen, men aabenbart har gengivet Corte-Reals Kyst- 
tegning saa korrekt, at man vægrer sig ved at tro paa, at han har 
føjet uægte Stednavne til. Nej! det rimelige er, at der til Navnet 
Labrador og Joåo Fernandez” Person knytter sig en Knude, som vi 
endnu ikke formaar at løse, men som hænger sammen med en 
Konkurrence mellem Portugal og.England, et Forsøg fra det sidste 
Lands Side paa at udnytte det førstes Opdagelser ved at bemægtige sig 
det Land, der var set, men ikke naaet. Fernandez vilde i saa Til- 
fælde ikke være den eneste, der er gaaet fra det ene Lands Tjeneste 
over i det andet og har søgt at leve af Magternes ,, Interesser". Det 
er som de mest nærliggende Exempler nok at nævne Navnene Co- 
lumbus og Cabot. Er denne Formodning rigtig — og andet er det 
foreløbig ikke — faar vi ogsaa en naturlig Forklaring paa nogle 
Bemærkninger, der møder os paa Diego Riberos to spanske Kort fra 
Aar 1529, knyttet til hans mod Nord aabne skaalformede Labrador- 
Grønland. Her staar nemlig paa det ene Kort „Dette Land opdagede 
Englænderne, og der er ikke noget i det, som er værd at have" og 
paa det andet: „Labrador, som Englænderne fra Byen Bristol op- 
dagede, i hvilket de ikke fandt noget af Verdi‘. 

Alt i alt tør det siges, at den tredje Corte-Real-Type 
har skaffet os Klarhed over Corte-Reals Opdagelse og 
Besejling af Grønland, men kun bragt os et lille Stykke 
frem mod Løsningen af Spørgsmaalet om, naar og af hvem 
Navnet Labrador blev knyttet til det. 


Sammenholder vi de tre Corte-Real-Typer, er det ikke blot Kyst- 
linierne, der er fælles, saa langt som Corte-Real har besejlet og selv 
kortlagt dem. Vi møder ogsaa en Del Navne, flere eller færre, men 
i Hovedsagen de samme. Ialt er der fem Kort, der yder Bidrag til 
Listen over Corte-Reals grønlandske Navnegivning: 


181 


Corte-Real-Kortene. 


-wossuef — 04U9J (,,., 
‘yop pemoz 80 yop os dey = ejaeroseJ 9 лени IP D Yysuarey ved ‘8 релор 80 Зци as dey ‘1762 Jwexa] Jo этмелии op‘) (.,, 
-J9Ppof элуиелоу = opeapuoj ‘лэлэриоз ‘лэрроГ = оэрчоу лэЦэ 094U0s (,, 


порелае] ) 
PUEIAN 
puro 
(ann 
lag э1$еЯ 
aope.ıge] dey 


usw ‘as you dey 


(„ 


e 
puey SPH dey 
(ejZaIqnosep 81191) 
pue] 3э8ерао 


quemnyodg = vioife ‘Чен == (ds) орпАв = (34) epnfe ‘spids 


9210PDI0QADT | 


QUI эп 


B[OXIOI 9 \ 
EIPIN эр oD | 


opues oy.ıds 


Jo эшелим эр “yD 


opues nyLUIdsop 9 


ojned es ap "en 


$1101040970] 104419] 


our 


влез эр \ 
[лил эр 1 
орэрчоу ep 


0311145 uvs эр one) 


opned wes эр one) 


= opnåe ‘рэзз$8итаАзлоуриел = opensie (. 


IOPDIOND] эр D.LIAL 


suanpp D.LIAL 


эшау 


eye} эр | 
[ли ep ] 
opaquos ep 


0}1114$ 09$ эр ‘9 


ommedq es эр "I 


10р410471 эр DINSUI 


pgou 104.191 


nyuo] 
eugynu 


элореале ones 


еЧлэзелет ap ONED 


ynise one) 


snusids op ones 
11a1Qnoap D112] 


omedues эр eyuod 


таза ‘3$ dey omed :$ 
(6/Т "$ *aJ9) 

Зитлетулоя. | Lest O[OISSeW эр 
d}UOISIA 


(fg 814) 
это -в111$5э [14 


(GLE '$ 0) 
“9TETE 
rig 'sSnW PO) 


(9 21) ; 
с IN uutW)suny 


(LG St) 
1971OYJ-EUELIOAITO 


"9U9}JOY-[BdYy-9}J0) ved эплем aYSpuejuøJn 


182 AxEL ANTHON BJORNBO. 


Som man ser, er nogle af Stednavnene uforstaaelige; men der er 
ingen Tvivl om, at det er selvlavede portugisiske Navne. Om at 
identificere dem med gronlandske Lokaliteter kan der neppe vere 
Tale, saalenge man ikke har Corte-Reals originale Kort; men Forsøg 
i den Retning vil der vel nok blive gjort, saa ringe Værdi de end 
har. Med Beliggenheden af Island (frilanda y[sola]) som Udgangs- 
punkt vil man rimeligvis paa Oliveriana-Kortet (Fig. 27) søge at tolke 
„Kap Hellig Aand" som Kap Dan og „Kap St. Paul“ som Kap Brewster; 
men da det efter Beretningerne synes udelukket, at Corte-Real paa 
Vejen til Grønlands Østkyst har været ved eller set Island, er det 
egentlig ikke tilladeligt at drage nogensomhelst Slutning ud fra de 
to Landes indbyrdes Beliggenhed. Gaar man, hvad der er korrektere, 
ud fra Kystlinien alene, vil man langt snarere komme til den An- 
tagelse, at „Kap St. Paul“ er Kap Løvenørn og „Kap Hellig Aand“ 
Umanakforbjerget; men det er og bliver altsammen kun lose Gis- 
ninger af meget tvivlsom Værdi. Vi maa endda være tilfredse med, 
at de forskellige Kort, som blev tegnet efter Corte-Reals Hjemkomst, 
udfylder de sparsomme og usikre Beretninger saa godt, at vi 1 Hoved- 
trækkene kan fastslaa Corte-Reals Rute og paa Kortene skelne mellem 
det, der beror paa lagttagelse paa Stedet, og det, der blev sat til 
bagefter. : - 


УШ. 
KOMBINATIONER, FORVEXLINGER OG FANTASIER. 


Vi har tidligere nævnt, at Fremstillingen af. Grønland som 
»Insula viridis‘ — den grønne @ — findes paa en Række Kort, 
der ved Siden af denne Ø har et andet Grønland, anbragt paa sin 
rigtige eller en anden forkert Plads. At det maatte gaa saaledes, 
naar et Land blev fremstillet paa saa forskellige Maader og saa af- 
vigende fra Virkeligheden, som Grønland blev, falder jo næsten af 
sig selv. Baade B-Typen og den grønne Ø var som skabt til at 
optræde som Dubletter til hinanden og til den mere virkelighedstro 
A-Type i dens oprindelige eller i den ved Gaspar Corte-Reals Rejse 
forbedrede Form. Saasnart A-Typen efter denne portugisiske Rejse 
var begyndt atter at komme til sin Ret, fremkommer da ogsaa det 
ene Kort efter det andet med to eller tre Grønlande paa — hver paa 
sit Sted af Kortet. 

Hvad der skabte endnu større Risiko for saadanne Dubleringer, 
var Labrador-Ø-Typen, der medførte, at man foruden de tre grøn- 
landske Halvøer, en nord for, en tæt nordvest for og en langt vest 


De ældste Asiens-Typer. 183 


for Norge, havde to Øer at vælge imellem, en grøn © midt i Atlanter- 
havet og en Labrador-Ø langt mod Nordvest i samme Hav. Det var 
ikke nogen behagelig Sag at skulle træffe Valget mellem alle disse 
Alternativer, naar man sad som lærd Kosmograf et Sted i Evropa 
og ikke anede noget om, paa hvilket Grundlag de forskellige Typer 
hvilede; for de fleste var der forresten ikke noget Valg, fordi det 
overhovedet ikke faldt dem ind, at Halvøerne Engronelant-Pilappe- 
lant, Gronelandia, og A ponta dasia samt Øerne Illa verde og Terra 
de lauorador allesammen skulde være et og samme Land. 

Allerede et af de Kort, som beskæftigede os stærkest i forrige 
Afsnit, King-Hamy-Kortet, er et Dubletkört (se Fig. 25). Nord for 
det Claviske Norge finder vi — langt fra det „Terra laboratoris“, som 
vi mente at maatte opfatte som Grønland — B-Kortenes Grønland 
med det forvanskede Navn „Evglovelant“!, og ikke bedre gik det paa 
den folgende Tids sydevropæiske Sokort. 


1. DE ÆLDSTE ASIENS-TYPER. 


For vi forfølger Sokortenes grønlandske Kombinationer og Corte- 
Real-Typernes videre Udvikling i deres Hjemstavn, maa vi imidlertid 
se paa disse Typers Indflydelse paa den lærde Kartografi, saa meget 
mere som der her strax møder os en helt ny Udformning af de to Corte- 
Real-Typer. Cantino-Typens A ponta dasia-Halvø drejes nemlig mod 
Nordvest. 1 Stedet for mod Nordøst og gøres landfast med det nord- 
østlige Sibirien i Stedet for med Nordevropa, og Vinkel-Typens af- 
brudte Vestkyst forlænges, til den naar Newfoundland, og det frem- 
komne Land gøres ligeledes til en Del af Østasien. Denne Anbrin- 
gelse af Grønland, hvorved det kommer til at indtage Tjukterhalv- 
øens Plads, medens Newfoundland lægges omtrent som Kamsjatka, 
forekommer os ved første Øjekast ubegribelig; men ret beset laa 
den jo efter Datidens Ideer lige for og var den naturlige Konsekvens 
af den Opfattelse, at de nyopdagede amerikanske Lande var Dele af 
Østasien, den samme Opfattelse, som ifølge Pasqualigos Brev (sl. S. 162) 
bragte Corte-Reals Folk til at antage, at baade Grønland og New- 
foundland var Dele af „Fastlandet“, d. у. s. den gamle Verdens Fast- 
land, det eneste, man den Gang regnede med. 

Hvem der er Ophavsmand til denne nye Kombination, er ikke 
endelig afgjort, og dens Fremkomst låa saa nær for, at det er meget 


1 Paa det andet Kort af Labrador-Ø-Typen (Kunstmann Nr. 2, Fig. 26) er denne 
ikke kombineret med B-Typen, hvorimod Skandinavien har en i Øst-Vest meget 
langstrakt Form med mange fordrejede Navne. Nord for Skandinavien anbringes 
en Række Øer, der naar helt hen til Island (terra de ureslant), med Navne, der 
hører til en af de ældste Frisland-Fremstillinger. 


184 AXEL ANTHON BJORNBO. 


rimeligt, at den kan vere fremkommet paa flere Steder omtrent sam- 
tidig. Det er muligt, at det er gaaet til paa den Maade, at de to af 
Corte-Real opdagede Lande (Newfoundland og Grønland) først er 
nermet til og gjort landfast med hinanden, og at dernæst det 
fremkomne Landkomplex er knyttet til Østasien. Det er ogsaa 
muligt, og i og for sig langt rimeligere, at de to Corte-Real’ske 
Lande, der paa de eldste portugisiske Gengivelser var adskilt ved 
et Hav (Fig. 23—27), paa senere Kort ег kommet til at ligge klods 
op ad hinanden (se Fig. 35—36), fordi de begge i Forvejen var gjort 
landfast med Asien (Fig. 28—30). 

Om det ene eller det andet er Tilfældet, afhænger af, om det 
er rigtigt, at det ældste Kort af den Type, som vi ser paa ‘vor 
Fig. 35, virkelig er fra ca. 1504—5 og ikke betydelig yngre. 

Det Kort, det drejer sig om, er det allerede 5. 176 omtalte Sg-- 
kort eller Stykke af et Sokort, som bærer Pedro Reinels Navn, men 
uden vedfojet Datering". Da der kendes to portugisiske Kosmografer 
af dette Navn, Fader og Son, fra Slutningen af det 15. og Begyndelsen 
af det 16. Aarhundrede, kan kun selve Kortet afgøre Sagen. Det er 
af ganske samme Type som Fig. 35; men det nordlige Land, som 
paa Fig. 35 har Navnet Labrador, er helt navnigst. J. G. Kohl 
har i en os utilgængelig Afhandling bestemt Kortet. til at tilhøre 
Aaret 1505°, Peschel vil endog henlægge det til 1504°; Harrisse, 
Kretschmer og Sophus Ruge har uden Diskussion sluttet sig til 
Kohl, hvis Grunde dog næppe kan være synderlig afgørende, da de 
aldrig anføres". Hvis Kohls Bestemmelse kunde bevises at være 
rigtig, kunde man næsten, da Kortet er opstaaet i Corte-Reals Hjem- 
land, betegne det som en fjerde Corte-Real-Type, der repræsenterede 
Sømændenes Tro paa, at alt det nyopdagede Land var eet. 

Men saa længe Dateringen af Reinels Kort er usikker, vover vi 
ikke at drage Slutninger med det alene som Grundlag, saa meget 
mindre, som disse Slutninger forekommer os at forudsætte en 
Udviklingsgang, der ikke er den naturlige. Vi tør heller ikke følge 
Harrisse, naar han antager, at Reinel var den første, der fremstillede 
Nordamerika som et Land adskilt fra Asien’; thi her slutter han 
fra de yngre daterede Verdenskort af samme Type, medens Reinels 


= 


Kortet, som findes 1 К. Hof- und Staatsbibliothek 1 München, ег gengivet 1 KunsT- 
MANNS Atlas Tavle 1, hos KRETSCHMER, Tavle IX, No. 2, hos J. G. Конг, Discovery 
of Maine, Bl. IX, og i HARRISSE, Terre-Neuve, PI. У. 

J. а. Конг, I. с. S. 177—79. 

PEscHEL, Geschichte des Zeitalters der Entdeckungen, S. 332. 

HARRISSE, Jean et Séb. Cabot, $. 162; Discovery, $. 177—79 & 435—36; Terre- 
Neuve, $. 73 ff. KRETSCHMER, I. с. S. 379—80. S. Воск i Petermanns Mitteilungen, 
Ergänzungsheft 106, S. 37. 

5 HARRISSE, Terre-Neuve, S. 74—75. 


> © 


> 


De ældste Asiens-Typer. 185 


Fremstilling afbrydes tæt vest for Newfoundland ved den antagne 
Grænselinie mellem den spanske og portugisiske Interessesfære. Indtil 
videre maa vi altsaa blive derved, at det er muligt, at Reinel-Typen 
(Fig. 35) burde fremstilles som en fjerde Corte-Real-Type, og at det 
i saa Tilfeelde ikke er udelukket, at Reinel er den forste, der har 
opfattet Nordamerika som en større særskilt Landmasse; men ligesaa 
vel tænkeligt er det, at han har gjort denne Landmasse til eet med 
Asiens Nordostkyst og derved skabt den ældste Asiens-Type. 


Holder vi os til de Kort, for hvilke Dateringen er sikker, er 
Kombinationen af Grønland og Asien først foretaget af Johannes 
Ruysch. 

Om denne Mand ved man hidtil ikke andet, end hvad der kan 
sluttes af den Udgave af Ptolemæus” Geografi, trykt i Rom 1508, 
hvori hans Verdenskort (Fig. 28) er optaget. Efter Nordenskiölds 
og Harrisses grundige Undersøgelse af denne Udgave faar man dog 
nogen Oplysning om Kortets Forhistorie, men desværre næsten ingen 
ош Korttegneren selv". 

Disse Oplysninger findes dels i de Privilegier, som Paven den 
8/7 1506 tilstod den franske Bogtrykker Evangelista Tosino, da denne 
ønskede at optrykke Ptolemæus” Værk, dels i den Forklaring, som 
Udgiveren, Marco Beneventano, knytter til Kortet. 

Af Privilegierne fremgaar det, at der den nævnte Dato i Manu- 
skript forelaa et for den nye Udgave bestemt Verdenskort, som maa 
være Ruysch's. Det i Kobber stukne Kort (Fig. 28), som vi kender, 
er altsaa i Tiden 1506—8 blevet stukket i Rom efter en haandtegnet 
Original, som nu er tabt. Den nye Udgave publiceredes allerede 
1507, men uden Verdenskortet, fordi Marco Beneventano ikke havde 
naaet at faa sin Forklaring til det færdig. Derfor kom Værket i 
1508 i et nyt Oplag, hvor Verdenskortet og den nu færdige Forklaring 
var føjet til. 

Marco Beneventano omtaler Ruysch som en Tysker, efter hans 
Anskuelse ,den mest kompetente Geograf og nøjagtigste Verdens- 
korttegnerf. Han meddeler videre, at Ruysch paastod at være sejlet 
fra Sydengland (rimeligvis Bristol), til han kom til 53° n. Br., hvor 
han nåaede ,Østens Kystegne". Denne Oplysning, mener Harrisse, 


1 HARRISSE, Discovery, S. 283, 298—304 & 449—453; Terre-Neuve, S. 56—64. 
. NORDENSKIÖLD, Facsimile-Atlas, S. 63—67. I Skildringen af Ruysch-Typens Til- 
blivelse er vi henvist til Nordenskiöld og Harrisse, da ingen af Ptolemæus- 
Udgaverne 1507 og 1508 findes her i Landet. Nordenskiölds Lovtale over Ruysch’s 
Kort maa benyttes med Forsigtighed; inden sin Død samlede Nordenskiöld selv 
en Del af det Materiale, som viser, at hans Ros er overdreven. 


186 AXEL ÅNTHON BJØRNBO. 


skriver sig fra et Brev fra Ruysch, som er fulgt med det haand- 
tegnede Verdenskort; thi hvad Marco Beneventano ellers fortæller, 
staar næsten altsammen at læse paa Kortet selv. Det er derfor 
rimeligst at antage, at Ruysch har udført og sendt sit Kort efter 
Bestilling og aldrig selv været i Rom eller personlig staaet i For- 
bindelse med Kortets Udgiver. 

I Virkeligheden ved vi altsaa intet andet om Kortets Oprindelse 
end, at det er tegnet før Juli 1506 af en Tysker — eller Nederlænder 
— som paastaar at have besøgt Østasien (d. v.s. Nordamerika) med et 
Skib fra Sydengland, som naaede Land paa 53° n. Br. (Labrador). 
Resten maa vi slutte af Kortet selv. 

Paa dette (Fig. 28) skærer den 53. Breddegrad Asiens Østkyst 
tæt Nord for „Terra Nova“ (Newfoundland), hvad der svarer til 
Virkeligheden; men iøvrigt synes der ikke at være noget paa Kortets: 
østasiatisk-amerikanske Kyst, der tyder paa, at Korttegneren kender 
Amerika af Selvsyn. Op til C. Glaciato, Newfoundlands nordligste 
Forbjærg, mener Harrisse at kunne paavise, at de amerikanske 
Lande, der findes paa Kortet, med alle deres Navne er taget fra et 
portugisisk Kort af Cantino-Typen. Fra den 53. Breddegrad til 
Nordpolen møder os en Fremstilling, der i Hovedsagen er ganske 
uafhængig af Cantino-Typen. Allerede Navnet „GRVENLANT“ viser, 
at Ruysch har haft Adgang til Kilder, hvis Fremstilling af det yderste 
Nord ikke tidligere har mødt os paa noget Kort, men muligvis paa 
Behaims Globe, hvor vi, som Fig. 21 viser, for første Gang støder 
paa den ulatiniserede Navneform ,Groenland“. 

Udover selve Navnet „Grünlant“ er der imidlertid heller ikke 
nord for den 53. Breddegrad noget, der tyder paa, at Ruysch’s Kort 
nord for Newfoundland er bygget paa nye Oplysninger om Kysterne 
af det nordøstlige Amerika, og intetsomhelst, der tyder paa Selvsyn 
eller Iagttagelse paa Stedet; thi at Cantino-Typens Grønlandshalvø 
er drejet og hæftet til Østasien, og Landforbindelsen med Rusland 
nord om Ishavet afbrudt, var, som sagt, efter Datidens Begreber en 
ganske naturlig Ting. Ingen har den Gang følt sig stødt over, at 
Grønland grænsede lige op til den mægtige Ørken „Lob“, som Marco 
Polo beretter om, eller at dets Nordøstkyst beboedes af hans yderste 
Mongolstamme „Bergi (4. у. $. Barkut) extrema“', eller at Grønlands- 
bugten (SINVS GRVENLANTEVS) mellem Grønland og Newfound- 
land beskyllede den Del af Østasien, som gennemstrømmes af Flo- 
derne fra Altaibjergene (ALKAY MONS hos Ruysch). Hele dette 
Fantasibillede har for den Tids videbegærlige Evropæere staaet som 
en opbyggelig Virkelighed, som Ruysch for første Gang formede til 
et kartografisk Hele. 


1 RAVENSTEIN, Martin Behaim, S. 91. 


De ældste Asiens-Typer. 187 


Dette Grønland i Østasien er ikke det eneste Grønland paa Ruysch’s 
Kort. Ligesom Behaim gengiver han Skandinavien efter Nicolaus 
Germanus’ B-Type, om end i en mod Syd noget ændret og forbedret 


"91. 


SEVRES 
ba] ee 
ee Esse: 
Ese ae SNS AT 
= ER & Ses role р 
75) ам 
кат ха EE >So |z "| OS | С 
= те 3| + 
> 2) 2, 2! Soe [> 2| +] © ET 
PP ne net ARE le | >= ОН 
Rao 6 Of Pari |ElS Я осо 
а OO elas al hy ats FE Re > > 
OL m Mag 2 22 | х г SS мое 
HR DPI Fribkebae 0 
В зто | 2° FINE APE RE à Pe — 
SPER REPO Sele le [31 3) 5, в И GS Baie ie > 
eee ee 22 9 CeelCene F272 [4 
&E 9 ОЕ (SiS | ES 3 ЕЕ В. < 
к >= BSI Po Hee) aah i ig 9 = pm VA > 
= 85 5259 8558 НЕ Pr SR EEE 
RS + 45225209 2] 3 323 BEF EEE 
SU SEE EE EE M STE ON 5 д leer а eis 
Aan Ce я мех aS Teas 32 ED Du = 2 
ON m gg ых ke 2 
er nme sds |m JE r ь. O5 2% 0 na 
ана Е 5 5 522 ЕЧЕ<О 
ЕЕ am 2 EEE 
Sl SENE ele van ee 
mes ARE Эда gm ed 25 VU 
ae le z= x. oa имя а ‘а 
N || = = т RY 9< FE = nm © 
ID (one ige Biba Sy Beet 
m 
RU SED By see a oe NNE 
+ mel he > = 
À FEB: A 
55 Еее Ar 
hal 7 ое" 
PES). 1 
O Dr Зы 
Sr EN 


9 


Fig. 28. Udsnit af Johs. Ruysch’s Verdenskort fra Ptolemæusudgaven Rom 1508. Grønland som 
QOstasiens Nordostpynt. Konisk Projektion, som gengiver hele den nordlige Halvkugle. 


Skikkelse. Der er derfor ikke Tvivl om, at Landklumpen nord for 
Skandinavien er B-Typens Lapland-Gronland, selv om kun Navnet 
»Pilapelant* er bevaret hos Ruysch, og han nord derfor erstatter 
Nicolaus Germanus’ ,Engronelant“ og Martin Behaims Groenland“ 


188 AXEL ANTHON BJORNBO. 


med en Kirke eller et Kloster med Navnet ,Sanct Odulfi“, som efter 
Gustav Storms Mening er at forstaa som „St. Olavi“ og henføre til 
en Kirke ved Varde!. Har Storm Ret i denne Formodning, har vi 
her ved Siden af Navneformen „Grünlant“ et Tegn paa, at Ruysch 
ikke blot kombinerede Forgængernes Kort, men virkelig sad inde 
med nogen selvstændig Viden om Landene mod Nord og vidste, at 
Grønland ligger vest for Island og ikke nord for Norge. Andre 
Tegn i samme Retning er den Legende, han knytter til en Ø mellem 
Island og Grønland: ,Denne © brændte helt op i Aaret 1456“ ?, og 
hans Oplysninger om Kompassets Svigten i Ishavet (Mare sugenum)”. 

Som et Bevis paa Fortræffeligheden af Ruysch's Kort anfører 
Nordenskiöld, at det er det første Kort, som ikke lader Grønland 
hænge sammen med Nordevropa ved Hjælp af en Landforbindelse 
eller et Polarkontinent. Dette er kun rigtigt, naar man ser bort fra 
de to Ø-Typer (den grønne Ø og Labrador-Øen); thi paa dem hænger 
Grønland heller ikke sammen med Nordevropa. Ja, man kunde for 
saa vidt sige, at disse Ø-Typer var endnu langt fortrinligere end 
Ruysch's, fordi Grønland her som i Virkeligheden er en Ø, medens 
Ruysch begaar den Fejl at gøre det landfast med Østasien. Disse 
Værdsættelser er imidlertid ret naive. Kortenes Værdi bør ikke saa 
meget maales efter det Kendskab, vi nu i 1911 har til Grønland, 
som efter det, man vidste om Landet, da Kortet blev tegnet; og om 
det nordligste Grønland vidste man slet ingen Ting, saa at enhver 
Fremstilling deraf beroede paa rene Gisninger og Tilfældigheder. 
Det virkelig gode i Ruysch's Billede af Grønland, det, som kan 
føres tilbage til Iagttagelse eller Kendskab til Virkeligheden, er derfor 
Landets rigtige Beliggenhed (Sydspidsen paa 58 å 59? n. Br.) og dets 
Fremspring mod Syd, som er taget fra Corte-Real-Kortene, dernæst Lan- 
dets rigtige Navn og Forbigaaelsen af Navnet Engroneland paa Halv- 
øen nord for Norge. Rosen for at have opgivet Landforbindelsen 
med Rusland kommer Ruysch altfor billigt til, saalænge man 
ikke kan paavise, at det, han sætter i Stedet, er bedre og hvorfor 
det er det. Og her er det virkelige Forhold det, at han forlader 


1 G. Storm, Vinlandsreiserne, $. 367. Sl. ,Ca:S.Olavi* paa Olaus Magnus’ carta 
marina. 

„Insula haec in anno domini 1456 fuit totaliter combusta“. THORODDSEN, Geschichte 
der isländischen Geographie, S. 89—90, mener, at der hermed sigtes til den 
1422 vest for Reykjanes opdukkede Holm, som senere forsvandt. 

Der staar paa Kortet: „Hic incipit mare sugenum. Hic conpassus navium non 
tenet, nec naves, quae ferrum tenent, revertere valent“ 9: „Her begynder Ishavet. 
Her holder Skibenes Kompas ikke Stik, og Skibe, som bærer Jern, kan ikke 
vende om“. Denne Legendes Sammenhæng med Oldtidens og den tidligere Middel- 
alders Sagn om Magnetklipper, der trækker Skibene til sig, belyser NORDENSKIOLD 
i Facsimile-Atlas, S. 65. 


te 


De ældste Asiens-Typer. 189 


den paa sin Vis velbegrundede nordiske Hypotese for et rent /Even- 
tyrs Skyld. 

Ligesom Martin Behaim, om hvis Globe (Fig. 21) Ruysch’s Kort 
i flere Henseender erindrer, lader denne Nicolaus Germanus’ Lapland- 
Grønland nord for Norge fortsætte sig mod Nord og være med til 
at danne en Krans af Øer og Halvøer omkring selve Polen. Men 
fra det østasiatiske Grønland lader Ruysch desuden en ganske til- 
svarende Udløber gaa mod’Nord og danne et Led i Kransen om- 
kring Polen, eller rettere i den ydre Krans, som bestaar af 3 Halvoer 
og 16 Øer, medens en indre Krans dannes af to ubeboede Øer og 
to, der beboes af henholdsvis Hyperborei Evropae og Aronphei. Inderst 
i Kransen markeres selve Polen ved en Klippe, hvorfra Havet strømmer 
mellem Øerne ud i det aabne Hav. 

Om denne mærkelige Fremstilling af Nordpolens Omgivelser, 
som her møder os for første Gang, men som vi i det følgende Aar- 
hundrede finder gentaget paa talrige Kort, har De Costa vist, at den 
skriver sig fra Nicolaus af Lynns tabte Skrift „Inventio fortunata‘, 
og derved har han givet os fast Grund at staa paa ved Bedømmelsen 
af Ruysch’s Kort’. Paa Kortets Ramme staar der nemlig følgende 
Legende at læse paa Latin: 

I Bogen „De inventione fortunata‘“ staar der at læse, at der ved Nord- 
polen er en høj Klippe af Magnetjernsten 33 tyske Mil i Omkreds. Den om- 
gives af ,,Mare sugenum“?, der flyder som et Kar, der hælder sit Vand 
ud gennem Huller forneden. Omkring den er der fire Øer, af hvilke de to 


beboes, og omkring disse Øer ligger en Kæde af øde og vidtstrakte Bjærge 
? > > foto) [=] 
paa 24 Dagsrejser, hvor der ingen Menneskeboliger er. 


Der er efter dette ingen Tvivl om, at Ruysch’s Fremstilling af 
Nordpolaregnene er tegnet lige efter Nicolaus af Lynns fabelagtige 
Beskrivelse, og det er ikke godt at vide, hvor meget af det øvrige 
Stof af Navne og Legender, der moder os forste Gang hos Ruysch, 
man maa fore tilbage til denne gamle engelske Nordensbeskrivelse fra 
Slutningen af det 14. Aarhundrede. Fraset Legenden om den i Aaret 
1456 opbrændte Ø kan alle de Navne og Legender, vi har anført 
fra Kortet, skrive sig fra den engelske Munk. Og det samme gælder 


= 4 


1 B. F. De Costa, Arctic Exploration. Journal of the American Geographical Society 
of New York. Vol. 12 (1880), $. 178 ff. De Costas Afhandling indeholder en 
ypperlig Sammenstilling af alt, hvad man ved om Nicolaus af Lynn. 
Betydningen af Betegnelsen „Mare sugenum“ for Ishavet er os uklar. 

„Legere est in libro de inventione fortunati (Fejl for: fortunata) sub polo arctico 
rupem esse excelsam ex lapide magnetae 33 miliarium germanorum ambitu. 
Hanc complectitur mare sugenum fluidum instar vasis aquam deorsum per fora- 
mina emittentis. Circum insulae sunt 4, e quibus incoluntur duae. Ambiunt 
autem has insulas continui montes vasti latique diaetis 24, quibus negatur homi- 
num habitatio“. 


w 


> 


190 AXEL ANTHON BJORNBO. 


Legenden om de to Øer i Gronlandsbugten, som Storm ogsaa bestemt 
mener ber henføres til Nicolaus af Lynns Bog: 

Feiarumfeie eller Cibes!. Man fortæller, at naar Sofolk kommer 1 Nær- 
heden af disse Øer, narres de af Dæmoner, saa at de kun slipper bort med 
Livsfare?. 

En mærkelig Overensstemmelse er der mellem Ruysch’s Paa- 
stand om at have besejlet Amerikas Kyst fra 53° n. Br. og Beret- 
ningen om, at Nicolaus af Lynns Bog beskriver de nordlige Øer og 
deres Havsvælg fra 53° n. Br. til Polen”, Man faar uvilkaarlig en 
Mistanke om, at Ruysch har laant Tallet 53 fra den gamle af Fabler 
opfyldte Nordensbeskrivelse, hvorpaa han bygger sit Kort fra det 
Sted nord for Newfoundland, hvor hans portugisiske Kilde lader 
ham i Stikken, og hans Paastand om Selvsyn, som vi ganske vist 
kun har anden Haands Meddelelse om, har da mindre end intet at 
stotte sig paa. 

Efter Undersøgelserne om Ruysch’s Kort maa man 
derfor nærmest antage, at det er blevet til ved en Kom- 
bination af Nicolaus Germanus' B-Type, Cantino-Typen 
og Legender og Beskrivelser hentede fra Nicolaus af 
Lynns „Inventio fortunata“, hvortil maaske kommer en- 
kelte Oplysninger om Nordhavet og dets Kyster, som 
Ruysch selv har samlet ind hos sine"Samtidige. Det 
karakteristiske ved den nye Type, han skaber, er, at 
han synes at tage Afstand saavel fra Nicolaus Germanus’ 
og Martin Behaims Anbringelse af Grønland nord for 
Norge som fra Claudius Clavus’ og Cantino-Typens 
Landforbindelse mellem Grønland og Nordevropa, hvor- 
imod han i Overensstemmelse med Samtidens Ønske og 
Mening gør Grønland til Asiens nordøstlige Halvø og ved 
en Udløber mod Nord sætter det i Forbindelse med de 
Kranse af Øer og Bjærge, hvoraf Nordpolens Magnet- 
klippe er omgivet. Skønt Ruysch's Kort længst mod 
Nord minder stærkt om Behaims Globe, kan en Kilde- 


1 Om Oprindelsen af disse to Navne og deres Betydning kan foreløbig intet 
oplyses. 

Storm (Vinlandsreiserne, S. 366—67) gør opmærksom paa, at der paa Andrea del 
Biancos Kompaskort 1436 findes.en © i Atlanterhavet med Navnet „у“ de la man 
Satanaxio“ (Djævlehaandsøen?) og at der paa en Mængde Kort fra det 16. Aar- 
hundrede tæt ved Newfoundland anbringes en Dæmons, som antagelig har samme 
Oprindelse som Dæmonøen her hos Ruysch. Heri at antage en Reminiscens af 
et Sammenstød mellem Nordboer og Eskimoer er en Hypotese af Nordenskiöld 
(Facsimile-Atlas, S. 65), som der foreløbig ikke er fundet nogen Hjemmel for. 
$1. Kunstmann, Die Entdeckung Amerikas, $. 90, Note 87; NORDENSKIÖLD, Facsimile- 
Atlas, S. 64 & 136; DE Costa, 1. с. S. 188. Nogle Kilder siger 54 for 53. 


bo 


= 


De ældste Asiens-Typer. 191 


sammenhæng mellem dem ikke paavises, men Ligheden 
skriver sig maaske fra, at ogsaa Behaim til en vis Grad 
er paavirket af Nicolaus af Lynns Bog. 


At Ruysch ikke er den eneste, der paa et meget tidligt Tids- 
punkt har anbragt de af Gaspar Corte-Real opdagede Lande i Nord- 
østasien, har Harrisse nylig bevist!. 

Det drejer sig dog her hverken om portugisiske Søkort eller 
tyske Verdenskort, men om en i Italien næsten samtidig med Ruysch's 
fremkommen Type, der bygger paa samme Ide: at gøre Sydamerika 
til en Verdensdel for sig — en ny. Verden — men derimod hægte 
Labrador-Grønland og Newfoundland til den gamle Verden. Nogen 
Kildesammenhæng mellem denne italienske Type og Ruysch’s kan 
dog ikke paavises; men der vilde jo. heller ikke være noget under- 
ligt i, om flere har søgt at fremstille det, man baade i Portugal og 
i Italien tænkte sig om de af Corte-Real opdagede Lande og deres 
Sammenhæng med dem, man kendte fra Marco Polos Rejser. 

Den ældste Repræsentant for denne italienske Type er vistnok 
et Verdenskort af Florentineren Francesco Roselli, et udateret Stik 
med Signaturen ,,F. Rosello florentino fecit“, det samme, som for- 
synet med Aarstallet 1532 fulgte med 2den Udgave af Bartolomeo 
da li Sonnetti’s Isolario% De af Corte-Real opdagede Lande har 
her faaet. Fællesnavnet „Tierra de Caramello“ (Islandet), medens 
Betegnelsen for Sydamerika „Terra $. Crucis, sive Mundus Novus“, 
som ogsaa findes paa Ruysch's Kort, tyder paa, at der ligesom paa 
dette er benyttet en portugisisk Original, som er blevet til efter 
Amerigo Vespuccis Rejser, d. v. s. efter Juni 1504. 

Iøvrigt er Kortet et Dubletkort, idet B-Typens Engroneland nord 
for Norge er medtaget paa det. 

Der findes et rimeligvis lidt yngre Kort a Roselli af ganske 
samme Type, hvor Navnet ,,Terra de labrador“ er anbragt paa en 
Halvø, der i sin Beliggenhed ganske svarer til „Grünlant‘“ hos 
Ruysch*. 

Et Sokort, der minder om Rosellis Type, men endnu mere om 
Reinels (sl. S. 184—85 og Fig. 35), er fundet for nogle Aar siden i British 
Museum og publiceret af Е. W. Lucas? og Нагг1ззе?. Det hører til 
et italiensk Kompaskortatlas (Cod. Egerton. 2803), som maa være 


1 HARRISSE, Terre-Neuve, S. 65—72. 

2 HARRISSE, l. c. Fig. 10 (S. 66). 

3 HARRISSE, 1. с. Fig. 11 (5. 67). 

+ F. W. Lucas, The voyages of the brothers Zeni, London 1898, Fig. 5 (S. 110). 
5 HARRISSE, 1. с. Fig: 12 (5. 70). 


$085 ‘позлэ8Я “pop р Woysueps9A SUSE ‘65 ‘SLA 


*LOST—90ST “G9 Bay wınasn yusyrig т 


‘jeroot{qnd OST INPI 


192 AXEL ANTHON BJORNBO. 


24 
bros 


a 
Eile u 
* 4372 ope 
3 Be оны" 


lavet i Aarene 1506—7; thi de i Atlas’et optagne astronomiske Ta- 
beller begynder med Aaret 1507. Paa dette Kort strækker „Terra 
de labrador“ (Grønland) og ,,Terra de los bachalaos“ (Torskelandet 
9: Newfoundland) sig begge mod Øst som Halvger ud fra et stort 
Land; men hvilket dette Land er, kan ikke ses af Kortet, da det 
ikke fortsættes videre mod Vest. Da Forfatteren af nærværende 


De ældste Asiens-Typer. 193 


Afhandling i 1904 havde Lejlighed til selv at undersøge det nævnte 
Atlas, forekom det ham derfor ogsaa, at det skizzemæssig udførte 
Verdenskort forrest i Atlas’et (fol. 1Y) (Fig. 29) var ulige interessantere 
end Søkortet (fol. 8Y), som Lucas publicerede. 

Paa Verdenskortet kan man nemlig se, hvilke Lande Labrador- 
Grønland og Newfoundland staar i Forbindelse med, eller rettere, 
man kan se, at Korttegneren har været i Tvivl om, hvordan han 
skulde sætte disse Lande i Forbindelse med Østasien og Sydamerika. 
Det ser ud, som om der paa Kortet er gjort flere Forsøg paa at 
gøre Asiens nordlige Østkyst landfast med de indbyrdes sammen- 
hængende Lande „terra de lebrados“ (Grønland) og „terra de los 
bacalaos“ (Newfoundland), men som om Forsøgene er opgivet. Læn- 
gere mod Syd, hvor Kortet minder om Juan de la Cosas (Fig. 22), 
er der en Ansats til den mexikanske Havbugt og til en Begrænsning 
af Sydamerika og Panamatangen mod Vest og Syd; men da disse 
Kyster først vides at være opdaget i Aarene 1511—13 og senere, er 
det jo muligt, at Verdenskortet er blevet rettet nogle Aar efter 1507. 
Sikkert er det, at det bærer Vidnesbyrd em, at man i Italien i de Aar, 
Ruysch's Kort blev stukket i Kobber, og i den nærmest paafølgende 
Tid beskæftigede sig med Tanken om en Landforbindelse mellem 
Marco Polos og Corte-Reals Opdagelser, saa at man godt kan for- 
staa, at den dristige Maade, det raske Greb, hvormed Ruysch — 
paa Papiret — bragte Forbindelsen til Veje, har gjort Lykke. Den, 
der tegnede Verdenskortet i det Egertonske Manuskript, var aaben- 
bart mere ængstelig og forsigtig og vovede f. Ex. ikke som Ruysch 
at skrive de Corte-Real’ske Navne lige op ad de østasiatiske. Lige 
vest for Newfoundland anbringer han derfor forsigtigvis de syv Byer 
(septem ciuitates), som Sagnet længe før Amerikas Genopdagelse ved 
Columbus havde anbragt i det vestlige Ocean. Iøvrigt viser Kortet, 
at han var en lærd Mand, som, uden at have en matematisk Uddan- 
nelse, ogsaa vilde vise sin Lærdom paa dette Omraade. Skønt han 
anvender Marinus’ Projektion, markerer han Nordpolen ( /040с apxrıxöc)! 
ved et j-Tegn lige nord for Skandinavien; og mellem dette og Polen 
finder man som Dublet til Labrador-Grønland paa den anden Side 
Oceanet B-Typens ,,engronelant“ og dens ,,glaciei insula“ (9: Island) 
som Dublet til „fislanda“ (9: Frisland-Island) tet ovre ved den 
amerikanske Kyst (sl. S. 124--25 & 147). 

Endnu et Kort fra Italien har Harrisse paavist, hvor en Kom- 
bination af Grønland og Østasien forekommer, nemlig Maggiolos 
Polarkort fra 1511 (Fig. 30). Paa dette er der dog foretaget en mærkelig 
Ændring eller Udvidelse. Foruden ,, Terra de corte reale de rey de 


1 Paa samme Maade forklares Ordet wzeavdc (oceanus) af ,@zds 9: uelox“ (hurtig). 
XLVIII. 13 


194 AXEL ANTHON BJORNBO. 


portugall“ (det Corte-Real'ske Newfoundland) og „Terra de lauora- 
dore de rey de portugall“ (det Corte-Real’ske Grønland), der springer 
frem som Halvger mod Sydøst og Øst fra Asien (India ocidentalis), 
findes der en ny Halvø mod Nordøst „Terra de los Ingress“ (Eng- 
lendernes Land). Denne nordøstlige Halvø maa, efter hvad Harrisse 
siger, anses for at være det virkelige af Cabot fundne Labrador. 
Maggiolos Kort viser os altsaa et helt nyt Fænomen: Grønland 
anbragt som Halvø paa Asiens Østkyst syd for Labrador og med 
dettes Navn. Hvis Cabot kun er naaet til Newfoundland, viser det 
Grønland mellem to Newfoundlande. 

Harrisse formoder, at en lignende Fremstilling allerede fandtes 
paa Maggiolos Kort fra 1504. Om han har Ret heri, kan ikke af- 


BESS < — 
=== > 
ses 


Fig. 30, Udsnit af italiensk Polarkort, tegnet i Napoli 1511 af Vesconte de Maggiolo fra Genova. 
Original i Madrid. Efter Harrisse. Grønland (Labrador) som østasiatisk Halvø syd for det af 
Cabot fundne Englændernes Land. 


sores, da Kortet er forsvundet efter den nylig afholdte Geografkongres 
i Venezia. Iøvrigt er det sandsynligt, at en nøjere Undersøgelse af 
de mange endnu ikke publicerede italienske Kompaskort fra det 
16. Aarhundredes forste Halvdel vil bringe flere Kort frem af samme 
Grundtype som Ruysch’s, Rosellis og Maggiolos. 
Undersøgelserne over de ældste Asiens-Typer, som 
endnu ikke tor anses for at være udtømmende, lader det 
Spørgsmaal aabent, omdet er Portugiseren Pedro Reinel, 
Nederlænderen Johs. Ruysch, Italieneren Francesco Ro- 
selli eller hans Landsmand Vesconte de Maggiolo, der 
først gør Corte-Reals Grønland (A ponta dasia, Terra la- 
boratoris) til Asiens nordøstligste Udløber. Deter heller 


De ældste Asiens-Typer. 195 


ikke afgjort, om det er Cantino-Typen eller en Vinkel- 
Type, der først er omdannet til en Asiens-Type. Ruysch’s 
Kort kan være omdannet efter dem begge, medens 
Rosellis og navnlig de to Kort i det Egertonske Manu- 
skript minder saa stærkt om Reinel-Typen, at de enten 
er Affødninger og videre Udformninger af denne eller, 
hvad der synes naturligere, Grundlaget for den. Da her 
mindre er Tale om en bestemt Konfiguration end om 
Gengivelsen af en af Tidens videnskabelige Hypoteser, 
kan dog ide Aar, det drejer sig om (1504-1506), paa een 
Gang flere ældre Typer uafhængig af hverandre være om- 
dannet i den ønskede Retning. 


2. MARTIN WALDSEEMULLER. 

Medens de tyske Geografer Nicolaus Germanus og Henricus 
Martellus virkede i Italien og Johannes Ruysch fik sit Verdenskort 
trykt der, lykkedes det Martin Waldseemüller at flytte Midtpunktet 
for den lærde Kosmografi til sit Fædreland. Ligesom Nicolaus Ger- 
manus og Henricus Martellus var han en Stuelærd, en flittig Samler 
og Bearbejder, som i Aarene 1505—21 levede stille som Kannik i 
St. Dié i Lothringen og tegnede Kort og Glober, der blev publiceret 
ved Hjælp af de dygtige Træskærere i det nærliggende Strassburg. 
Ved sin Samlerevne og utrættelige Flid, men navnlig derved, at hans 
kartografiske Arbejder blev trykt i store Oplag og spredt over hele 
den dannede Verden, kom Waldseemüller til at øve en stærk Ind- 
flydelse paa Udviklingen; men i ‘hvor høj Grad han blev sin Tids 
ledende Kartograf, har man først for ganske nylig faaet Øjet op for 
ved Jos. Fischers Fund af hans store trykte Kortarbejder. 

Naar noget af det bedste kartografiske Materiale, Datiden havde 
at byde paa, blev samlet paa Waldseemullers Haand, skyldes det i 
væsentlig Grad Hertug René af Lothringens Protektion, idet denne 
stillede et Søkort (Charta marina, quam Hydrographiam vocant) til 
hans Disposition, som fremstillede Portugisernes berømmelige Rejser”. 
Det er af Jos. Fischer og Fr. В. у. Wieser? paavist, at dette Kort maa 
antages at være det nu i Service hydrographique i Paris opbevarede 
Kort af Nicolo de Canerio, det S.167 omtalte Kort af Cantino-Typen. 


1 $]. Fortalen til PTOLEmzus’ Geografi, Strassburg 1513, Supplementum: „Charta 
autem marina, quam Hydrographiam vocant, per Admiralem quondam serenissi. 
Portugalie regis Ferdinandi (9: Manuelis), ceteros denique lustratores verissimis 
peragrationibus lustrata, ministerio Renati dum vixit, nune pie mortui Ducis 
illustriss. Lotharingie liberalius prelographationi tradita est“. 

2 Jos. FISCHER & Fr. В. von WIESER, Die älteste Karte mit dem Namen Amerika... 
des M. Waldseemüller, Innsbruck 1903, S. 27—29. 


13* 


\ 


196 ÅXEL ANTHON BJORNBO. 


En ngjere Undersogelse af Kilderne til Waldseemüllers Arbejder har 
imidlertid sat Fischer og v. Wieser i Stand til at paavise, at han 
ogsaa maa have benyttet et Kort af Labrador-O-Typen, et Kort, som 
staar King-Hamy-Kortet (Fig. 25) meget ner. Men forøvrigt var 
hans Hovedkilde stadig Ptolemæus” Geografi, saaledes som denne 
forelaa i Ulmerudgaven 1486. Dog kan det paavises, at han har 
kendt et Kort, der hvad Fremstillingen af Asien angaar, har et nært 
Slegtskab med Behaims Globe, Laongloben eller et af Henricus 
Martellus’ Verdenskort!. Det er ikke usandsynligt, at han har kendt 
et af disse sidste, og at det er fra et af dem, han har taget 
a-Typen, som han benytter. | 

Ved Hjælp af dette alsidige Kortmateriale udførte Waldseemüller 
nu først et Globekort (Strimler i ()00-Form til at klæbe paa en Kugle) 
og et stort Verdenskort i Homeoter-Projektion, begge i Træsnit, som 
udkom i 1507 samtidig med hans berømte ,,Cosmographiae intro- 
ductio“, som bagi indeholder en Oversættelse paa Latin: af Amerigo 
Vespuccis Rejsebeskrivelse”. I denne Kosmografi er det, at det for 
forste Gang foreslaas at give den nyopdagede af Vespucci beskrevne 
Verdensdel Navnet „Americi terra“ eller „America“, og paa det 
samtidig udkomne Globekort og det nævnte store Verdenskort, som 
Jos. Fischer genfandt i Aaret 1900 i Schloss Wolfegg i Württemberg, 
forekommer da ogsaa dette Navn for forste Gang i Kartografien. 
Disse Arbejder blev trykt i store Oplag og hurtig spredt over Evropa. 

Dernæst fuldførte Waldseemüller Trykningen af de moderne 
Kort, deriblandt ogsaa Verdenskort, der fojedes til den allerede 1505 
planlagte nye Ptolemzusudgave, som udkom i Strassburg 1513 og 
blev optrykt i samme By 1520”. 

Et mindre Verdenskort, som indsattes i en af de nyere Udgaver 
(Strassburg 1515) af Georg Reisch’s „Margarita philosophica‘,4 var 
hans neste Arbejde, og endelig i 1516 udkom hans andet store 
Verdenskort, det saakaldte „сага marina“, som ogsaa i Aaret 1900 
blev genfundet af Jos. Fischer i Schloss Wolfegg (Fig. 31)’. Efter 
hans Død (ca. 1522) blev hans Kort fra Ptolemæusudgaverne og i 
„Margarita philosophica“, som vi skal se, optrykt Gang efter Gang, 


1 FISCHER & У. WIESER, 1. с. 5. 24—26. 

2 Optrykt i United States catholic historical Society, Monograph IV: The Cosmo- 
graphiae introductio of Martin ‚Waldseemüller in Facsimile by Jos. FISCHER u. 
Ев. у. WIESER, New York 1907. Heri og i FISCHER & WIESER, Die älteste Karte 
etc., S. 14, er Globekortet fra 1507 afbildet. 

3 Et Exemplar af Strassburgerudgaven 1513 findes paa Universitetsbiblioteket i 
København, to af Optrykkene i det kgl. Bibliotek. Reproduktioner af disse Kort 
i Strassburgerudgaverne findes i Facsimile-Atlas, Tavle XXXV, XXXVI & XXXIX. 

+ Facsimile-Atlas, Tavle XXXVIII. 

5 Reproduceret i FISCHER & У. WIESER, Die älteste Karte etc. Innsbr. 1903. 


Martin Waldseemüller. 197 


saa det er klart, at den Maade, paa hvilken Gronland blev kortlagt 
af Waldseemüller, maatte faa en indgribende Betydning. 

For Waldseemüller, der sad i sit Studereværelse midt inde paa 
Fastlandet, var det ikke let at ove Kritik over Fremstillingerne af 
et Land, der omtales saa sjældent som Grønland og i saa vage eller 
… indbyrdes modstridende Udtryk. De Kort med Fremstillinger af 
Grønland paa, der enten fra det tidligere Centrum for Opdagelserne 
hinsides Havet (Skandinavien) eller fra det daværende (den spanske 
Halvø) naaede ind til St. Die, havde Waldseemüller ingen Midler til at 
kritisere. Han fik tilmed ikke een eller to noget afvigende Fremstillinger 
af Grønland, men han fik fem(!), som for største Delens Vedkom- 
mende var helt forskelligartede og havde meget afvigende Navne, 
nemlig: 

1. Clavus' yngre Type i den noget ændrede Form, som den 
fik paa Nicolaus Germanus’ første og Henricus Martellus' Verdens- 
kort, 4. v.s. a-Typen (sl. $. 133—38 & Fig. 17—18) med „Gronelandia“ 
som en lang smal Halvø tæt nordvest for Norge. 

2. Samme Type i den ganske fordærvede Form, som den fik 
hos Nicolaus Germanus i hans anden Ptolemæusredaktion, d. v. s. 
В- og b-Typen (sl. 5. 139—45 & Fig. 19—20) med et Grønland-Lap- 
land („Engronelant--Pilappelant“) som en bred Halvø nord for Norge. 

3. Den ældste Kompaskorttype med Grønland som en Ø med 
Navnet „uiridis insula‘ midt i Atlanterhavet vest for Irland (sl. 
S. 124—29 & Fig: 14—15), d.v.s. den grønne Ø-Type. 

4. Cantino-Typen i den Form, den fik paa Canerio-Kortet, med 
Grønland som en navnløs Halvø, landfast med Nordevropa og med 
Sydspidsen et godt Stykke vest for Irland og paa Højde med Stor- 
britanniens Nordspids (sl. S. 167—69 & Fig. 23—24), d. v. s. den ene 
af Corte-Real-Typerne. 

5. Labrador-Ø-Typen med Grønland som en langagtig Ø med 
Retning Østnordøst-Vestsydvest (omtrent paa samme Plads som 
Cantino-Typens Grønlands-Halvøs sydøstlige Del), som vi kender den 
fra King-Hamy-Kortet og Cod. Add. 31316, med Navnet Labrador 
(sl. 5. 170—75 & Fig. 25), d.v.s. en anden af Corte-Real-Typerne. 

Med ändre Ord, fraset den rene Corte-Real-Type (Vinkel-Typen) 
og Ruysch-Typen, som endnu ikke var fremkommet, da Waldseemüller 
begyndte sine Publikationer, de enkelte Hjulkortfremstillinger (Fig. 3 
& 4) og Clavus’ ældre Type (Nancykortet), samledes alle de ældre 
Gronlandstyper paa Waldseemüllers Haand, to Øer paa forskellige 
Steder i Atlanterhavet, to Halvøer paa forskellige Steder i Nordhavet 
og en Halvø i det evropæiske Ishav, navnløse eller med forskellige 
Navne. 

Det er vist tvivlsomt, om nogen Kartograf har staaet overfor 


198 AXEL ANTHON BJORNBO. 


værre Virvar ved et Lands Fremstilling end det, Waldseemüller stod 
overfor ved Grønlands. 

Det efterfølgende Skema over Grønland paa Waldseemüllers 
sex Kort viser bedst, hvor ilde han var stedt, hvor galt han greb i 
Begyndelsen, men hvorledes han dog endte med det rigtige, for i 
allersidste Øjeblik atter at opgive den rigtige Anbringelse af Grøn- 
lands Navn, som han endelig var naaet til. 


Grønland hos Martin Waldseemiiller. 


a-Type b- & B-Type Grønne © Cantino-Type 


Verdenskort 1507 Engronelant uiridis 
pilapelant insula 
Globekort 1507 Navnløs Halvø 
Verdenskort 1513 Gronland 
4 (Ptolemæusudgave) 
Engronelant 
Nordenskort 1513 å 
Pilappelant 
Verdenskort 1515 | ' NEN SLES 
Halve 
Halve med 
Navn Terra 
laboratoris 


Carta marina 1516 
i (portug. Vaaben). 


Navnet Grone- 
land udvisket 


AfdefemTyper,Waldseemüllerhavdetilsin Raadighed, 
har han vraget den ene (Labrador-@-Typen), men kopieret 
de fire andre. Han er begyndt med at lave et Dubletkort efter 
de to daarligste Typer, har dernæst i Ptolem&usudgaven kombineret 
den ene af disse med den mindst fordærvede Clavus-Type, og endelig 
kastet alle tre Typer til Side til Fordel for en af de gode Corte-Real- 
Typer, den som vel nok tor kaldes for den bedste Fremstilling af 
Grønland, som hidtil var fremkommet, fraset den rene Corte-Real’ske 
Vinkel-Type. 

Var det et Tilfælde, at Waldseemüller saaledes efter en Del 
Famlen fik alle de mindre gode Gengivelser af Landet stroget af sit 
Kort til Fordel for den bedre? I sig selv er det vel næppe rimeligt, 
at en saadan tilsyneladende kritisk Udrensningsproces blot skyldes 
et tilfældigt Held; men skal vi til at klarlægge de Beveggrunde, 
der har ledet Waldseemüller, maa vi indrømme, at vi 1 Hoved- 
sagen er henvist til Gisninger af den Art, som ser grumme plau- 


Martin Waldseemüller. 


sible ud, men meget ofte 
viser sig at være vaerdi- 
lose, saasnart der frem- 
drages en eller anden 
Kendsgerning, som hidtil 
ikke var kendt. 

Man kunde nok tænke 
sig, at den grønne Ø, som 
kun findes paa Kortet 
1507, har maattet vige Plad- 
sen for et ,Gronland“, 
hvis Betydning „Grün- 
land“ Waldseemüller har 
forstaaet, og man kan i 
denne Forbindelse, om 
man vil, henvise til, at 
paa Ruysch’s Kort (Fig. 28), 
som netop fremkom i Ti- 
den mellem 1507 og 1513, 
findes jo Navnet i Formen 
»Grunlant*. 

— Men hvorfor blev saa 
B-Typen opgivet? Den kun- 
de jo, som f. Ex. det saa- 
kaldte Pilestrina-Kort (Fig. 
34) viser, med lidt Behæn- 
dighed let kombineres 
med Cantino-Typen, og at 
Ruysch i Mellemtiden hav- 
de gengivet denne B-Type 
uden Navnet Engronelant, 
skulde ikke synes at være 
Grund nok. Her er et 
Punkt, hvor det er af In- 
teresse at'faa klaret, om 
det mon er Heldet, der har 
raadet, eller et lykkeligt 
Instinkt, eller om Wald- 
seemüller virkelig har haft 
positive Grunde til paa sit 
carta marina i 1516 at 
holde sig helt til Canerio- 
Kortet og skyde Nico- 


trrbreat tee dims 


cofitrooerfiamSpero ta 


N 
68 
Ze 
ge 
SE 
>, 
ов 
BE 


an 
© 
> 


Sporene af det 


Efter Jos. Fischer & Fr. R. v. Wieser. 


Grenland som Halve (TERRA LABORATORIS) lengst tilvenstre. 


udviskede Navn ,,Groneland‘‘ kan ses paa Landets nordlige Østkyst. 


Udsnit af Martin Waldseemüllers carta marina fra Aaret 1516. 


Fig. 31. 


200 ÅXEL ÅNTHON BJØRNBO. 


laus Germanus’ sidste Ptolemæusredaktion (B-Typen) ganske til 
Side. | | 

At Grunden skulde være en Art Magelighed, den, at det var 
lettere at kopiere et enkelt: Kort end at kombinere flere, har vi ikke 
Lov til at antage. Der er nemlig sikre Tegn paa, at Waldseemüllers 


Tanker har beskæftiget sig stærkt med Fremstillingen af Norden, og 


at han har vaklet en Del frem og tilbage uden paa nogen Maade at 
anse det Resultat, han var kommet til i 1516, for endeligt. 

Dette fremgaar deraf, at han paa sit carta marina fra dette Aar 
oppe paa Norge lader trykke folgende Anmerkning: 


Hele denne nordlige Egn og dens Forhold har jeg hidtil haft i Sinde at 
opsætte at beskrive mere indgaaende (eller: at aftegne i større Maalestok) til 
mit Special (-KortY, paa Grund af de Rejsendes Strid (0: modstridende Be- 


retninger). Jeg haaber snart at faa disse Ting frem i Overensstemmelse med 


Virkeligheden". 

At Waldseemüller i 1516 har været særlig i Tvivl om Navnet 
Grønland og dets rette Anbringelse, ser vi ogsaa ganske tydelig deraf, 
at Navnet „Groneland“ paa hans carta marina fra først af har været 
rigtig anbragt langs Østkysten af det Corte-Real'ske Grønland, men 
er blevet rettet i Trykfejlslisten og derfor slettet paa det os kendte 
Exemplar af Kortet, men dog saaledes, at man ialtfald paa Origi- 
nalen og Tontrykket i Jos. Fischers ,Die Entdeckungen der Nor- 
mannen in Amerika" (Tavle VIII) endnu meget tydelig ser Sporene 
af Raderingen, som heller ikke er gaaet helt tabt i vor Gengivelse. 

Der er derfor ingen Tvivl om, hvorledes man skal opfatte Tryk- 
fejlslistens noget uklare Ord om, at ,i Porten(?) af den Del af Norge, 
som ligger nær ved Oceanet, fjærnes Navnet Groneland“*. Menin- 
gen maa være, at Navnet, som skal slettes og som er blevet slettet, 
skal søges i den Bue, som Norges Rige (Grønlandshalvøen altsaa 
medregnet) danner, og skal søges tæt ved Ordet „oceanus“ inde i 
denne Bue. 


1 ,Totam septentrionalem plagam cum suis conditionibus latius describere placuit 
hucusque differre ad particulare nostrum ob variorum lustratorum controversiam. 
Spero tamen in brevi Вес eliminare iuxta verum“. SI. Е15снев & у. WIESER, 
1. с. 5. 32 & Tavle 16. 

„In porta Norbogie [!] partis prope oceanum deponatur nomen Groneland. In oceano 
Germanico deponatur nomen insule Islanda; conuenit enim alteri insule magis 
septentrionali*. SI. FISCHER & у. Wieser, 1.с. $. 20. — Trykfejlslisten angiver 
altsaa ogsaa, at Islands Navn skal slettes paa en Ø i det tyske Ocean (Nordhavet), 
fordi det hører til en Ø længere mod Nord. Paa Kortet er virkelig ogsaa 
Navnet „Islanda“ slettet paa den ©, der ligger lige øst for Grønlands Sydspids, 
medens det findes paa en mindre Ø længere mod Nordøst under Norges Kyst. 


19 


Foruden Øen med Navnet „Islanda“ og den, hvor det er slettet, har carta ma- 


rina et ,frillanda“ (9: Frislanda), som altsaa ogsaa er Island. For denne Ø's 
Vedkommende er det altsaa et Triplet-Kort. — Meddelelsen om, hvor de to ud- 
raderede Navne har staaet, skylder vi Hr. Bibliotekar К. Haggenau i Wolfegg 
og Prof. Jos. Fischer Tak for. 


Martin Waldseemüller. 201 


Det er dermed afgjort, at Waldseemüller paa et vist Tidspunkt 
i Tiden 1513—1516 har ment, at det af Corte-Real opdagede Land, 
som gik under Navnet „Labrador“, og som han paa sit Kort fra 1516 
kalder „Terra Laboratoris“! var det samme som A-Typens „Grone- 
land“. Han har altsaa rigtig identificeret a-Typens og Cantino-Typens 
Halvo trods deres ret afvigende Beliggenhed og forskellige Navne. 

Det er meget muligt, at Waldseemüller ogsaa er naaet til at iden- 
tificere B-Typens ,Engronelant* og a-Typens „Groneland* trods deres 
ganske afvigende Beliggenhed; thi hvorfor skulde han ellers paa sit 
carta marina bevare Betegnelsen „Pilappia“, der er taget fra B-Typen, 
men helt stryge ,Engronelant“, der staar tæt vest derfor paa hans 
Verdenskort fra Aar 1507? Det kunde derfor nok se ud, som om 
Waldseemiiller virkelig lidt efter lidt ad den sammenlignende Kritiks 
Vej — ved Hjælp af Navnelighed, Navnebetydning og ensartet geografisk 
Beliggenhed — har opnaaet at faa de tre daarlige Typer kasseret, de to 
gode derimod identificeret og forsynet med deres to rigtige Navne Grøn- 
land og Labrador, og endda af disse to gode Typer at faa den bedste 
lagt til Grund for sit Kort. Hvorfor han derimod i sidste Øjeblik 
atter har slettet det ene af disse Navne, om det blot beror paa en plud- 
selig Ængstelse for at have begaaet en Fejl ved at afvige fra sin Hoved- 
kilde (Canerio-Kortet), eller der ligger en bestemt Aarsag bagved, kan 
vi ikke afgøre. Men alt i alt maa det jo siges, at Waldseemüller til 
Slut har redet sig overordentligt smukt ud af det Virvar af fem Grøn- 
landstyper, han havde at kæmpe med. I Sammenligning med 
sine Samtidige synes Waldseemüller at have haft en 
stærk kritisk Sans i moderne videnskabelig Forstand. 

Hvorvidt Johann Schöners Verdensbeskri velse, der sammen med en 
af hans Glober udkom i Nürnberg 1515 og indeholdt Uddrag af Clavus’ 
Værk og en Identifikation af „Gronelandia“ og „Engronelandia*, har 
spillet nogen Rolle for Waldseemüllers Behandling af Grønlands 
Navne eller for hans Planer om at tegne et Specialkort over Norden, 
lader sig næppe afgøre. Ved selve Valget af Kilderne for hans carla 
marina har Schöners Værk næppe haft Betydning; thi Verdenskortet 
1 „Margarita philosophica“ 1515 viser, at Waldseemuller, allerede 
inden Schöners Værk udkom, har været klar over, at han vilde 
følge Canerio-Kortets Fremstilling. 

Hvorom alting er, Waldseemüller var den første, der fik Clavus’ 


- 


FISCHER & у. WIESER {1. с. $. 31) antager, at Navnet Labrador af Waldseemüller 
‘er overført fra et Kort af Labrador-Ø-Typen til Cantino-Typen, og dette er 
jo rimeligt nok, da han har haft Adgang til et Kort af Labrador-Ø-Typen, om han 
end helt har kastet Vrag paa dette Korts Grønlandsbillede: Labrador-Øen. 

2 Luculentissima quedam terre totius descriptio, Uden Sted og Aar, fol. BY: „Grone- 
landia, quam et Engronelandiam vocant“. 


202 AXEL ANTHON BJORNBO. 


Grønland — om end i den noget forvanskede a-Type — og det 
Corte-Real’ske Grønland frem paa Tryk, med andre Ord de to Typer, 
der duede noget, fordi de beroede paa Iagttagelse paa Stedet, og han 
fik dem frem i en nogenlunde uforvansket Skikkelse, uden som 
Ruysch at omkalfatre Typerne ved at give efter for Tidens Lyst til 
at anse alt nyt Land mod Vest for Østasiens Fastland. Men man 
maa ikke tro, at de daarligere Typer dermed var slaaet ned — tvært- 
imod. Waldseemüller havde jo selv været med til i sine tidligere 
Tryk at poussere dem frem, og fire Aar efter at hans carta marina 
var trykt, rimeligvis medens Waldseemuller endnu levede, blev hans 
forskellige Kort fra Ptolemæusudgaven 1513 trykt op i en ny Ud- 
gave (Strassburg 1520), og vel at mærke ikke blot Verdenskortet 
med a-Typens Grønland, men ogsaa Nordenskortet af B-Typen.! 


Waldseemüllers Kort fik en meget betydelig Indflydelse, navnlig 
dog hans Verdenskort fra 1507. Det blev kopieret i to haandtegnede 
Exemplarer af Glareanus 1510, gengivet paa Tryk af Joh. Stobnicza 
1512 og benyttet stærkt paa Schöners Glober 1515 og 1520. Endelig 
blev det optrykt næsten uforandret af Peter Apian-1520 og i de 
følgende Aar gentagne Gange benyttet og gengivet af Schöner, Apian, 
Joachim Vadian, Seb. Münster, og Gemma Frisius.” Ogsaa Bernardo 
Sylvanos Verdenskort i Ptolem&usudgaven 1511 (Fig. 33) synes det 
at have paavirket. Fraset Schöners Glober var disse Gengivelser 
saa formindskede, at Waldseemüllers Fremstilling af „uiridis insula“ 
eller ialtfald Øens Navn blev udeladt. Derimod er B-Typens stadige 
Gengivelse paa Affødningerne af Waldseemullers Kort allerede omtalt 
S. 150—51, og det har for os ingen særlig Interesse, at Waldseemüllers 
Kort har været Gennemgangsledet. 

Langt mere Interesse har det at se, hvorledes de to gode, be- 
slægtede Typer, a-Typen og Cantino-Typen eller Kombinationer af 
begge, takket være Waldseemüllers nyere Kort, arbejdede sig frem 
og vandt Raaderum ved Siden af B-Typen, mindre ganske vist gennem 
det store’carta marina fra 1516 end ved Kortene 1 Reisch’s „Margarita 
philosophica“ 1515 og i Ptolemæusudgaverne 1513 og 1520. 

Kortet i „Margarita philosophica“ blev saaledes kopieret af Johann 
Schöner i en endnu opbevaret Haandtegning i K. K. Hofbibliothek i 


1 J. Wınsor, A bibliography of Ptolemy’s geography, Cambr., Mass. 1884, S. 11—13. 
Facsimile-Atlas, 5. 19—20. 

2 $]. FISCHER & У. WIESER, 1. с. $. 38—39 & Fig. 4—9. Ogsaa Caspar Vopel Medebach 
og Abr. Ortelius (1564) var, efter hvad her oplyses, paavirkede af Waldseemüller. 


Martin Waldseemüller. 203 


Wien,! det blev frit gengivet hos Robert Thorne 1527? og optrykt 
1535 i en ny Udgave af „Margarita philosophica“. 

Verdenskortet i Strassburgerudgaven af Ptolemzeus’ Geografi 
1513 med Titelen „Orbis typus universalis iuxta hydrographorum 
traditionem“ og med den udprægede Martellus’ a-Type med Navnet 
„Gronland“ paa blev uden Ændring optrykt i den nye Udgave 1520; 
men i Udgaven 1522, som efter Waldseemüllers Død besørgedes af 
hans Arvtager Lorenz Friess (Laurentius Frisius), blev dette Kort 
saavel som Nordenskortet af B-Typen dels ændret, dels forøget med 
nye Kort. 

I Udgaven fra 1522 findes der nemlig først og fremmest et 
Verdenskort af b-Typen, dernæst et Nordenskort af B-Typen, saa et 
Verdenskort af a-Typen med Navnet ,,Gronland" og Titel ligesom 
Verdenskortet i de to tidligere Ptolemæusudgaver, blot med Tillæget 
„exactissime depicta. 1522. L. Е.*,? endelig et Kort, atter af a-Typen, 
over den nordlige Del af den gamle Verden, et Ruslandskort, med 
Titelen „Tabula moderna Gronlandiae et Rusiae“ med en tilhørende 
Text, der dog kun synes at vedrøre Rusland, og med Navnet ,Gron- 
landa“ paa Kortets a-Type-Grønland. 

Disse Kort er dog til en vis Grad bearbejdede ved Hjælp af 
Waldseemüllers carta marina fra 1516 (Fig. 31). Fra dette er f. Ex. 
taget det Billede af en Mammuth med tilhørende Legende, som 
sammen med en Gentagelse af Navnet ,Gronlanda“ findes vest for 
Grønland. paa det nævnte Ruslandskort af a-Typen. Paa samme 
Kort genfinder man lige paa det Sted, hvor den lange grønlandske. 
Halvø gaar ud fra Rusland, Billedet af den moskovitiske Kejser fra 
carta marina. Paa B-Kortet er indføjet en Legende fra carta 
marina om de Skindvarer, som faas fra de vilde Lappers Land. 

At Lorenz Friess har været en ivrig Bearbejder af det af Waldsee- 
muller efterladte Materiale, ser man ogsaa af den paa Ruslands- 
kortet af a-Typen 1522 længst mod Nord anbragte kritiske Bemærk- 
ning ,Differt situs orbis hydrographorum ab eo, quem Ptolomeus 
posuit*. Det er ikke urimeligt at gætte paa, at en af de Afvigelser, 
der har foranlediget Friess til denne Ytring, er den forskellige Frem- 
stilling af Grønland paa a- og b-Typen, hvilken sidste for ham, der 
benyttede Ulmerudgaven, har staaet som Ptolemæus” Verdensbillede 
i Modsætning til den efter hans Antagelse fra portugisiske Søkort 
hentede „moderne“ a-Type. At b-Typen i Virkeligheden var en 
forholdsvis ung Omdannelse af a-Typen, vilde Friess rimeligvis være 
blevet meget forbavset ved at erfare. 


1 HARRISSE, Discovery, Tavle XV & S. 482. 

2 Facsimile-Atlas, Tavle XLI. Haxruyr, Principal Navigations. Hakluyt Society 
Publications. Extra Series Vol. 2, Glasgow 1903. 

3 Facsimile-Atlas, Tavle XXXIX. 


204 AXEL ANTHON BJORNBO. 


Det mærkeligste ved Lorenz Friess’ Bearbejdelse af de Waldsee- 
müllerske Gronlandsfremstillinger findes imidlertid paa Verdens- 
kortet. Her er nemlig Grønland, der paa det Waldseemüllerske 
Kort fra 1513 og paa Friess’ Ruslandskort er en lang smal Halvø, 
der bliver smallere og smallere, jo lengere man kommer ned mod 
den sydvestlige Spids, blevet til en ©, der nogenlunde har bevaret 
Beliggenheden fra a-Kortene, har sit bredeste Punkt helt nede mod 
Sydvestpynten, men bliver smallere og smallere op mod Rusland, til 
den ender i en Spids, der næsten rører ved Bjærgene paa Ruslands 
Nordkyst (Fig. 32). Halvøen er, kunde man sige, behandlet som en 
Tarm, der er klemt sammen og rykket af lige ved sit Udspring. 
Om der heri ligger en bevidst Ændring eller ikke, og om hvilken Im- 
puls der eventuelt kan have bevirket en saadan Ændring, ved vi 
intet.! Lorenz Friess’ Kort i Ptolemæusudgaven 1522 blev trykt op 
i Strassburg 1525 og i Lyon 1535 i nye Udgaver af samme Værk. 


Fig. 32. Udsnit af Verdenskortet i Lorenz Friess’ Ptolemzeusudgave, Strassburg 1522. a-Typens 
Gronland skilt fra Nordevropa. 


Ogsaa i det Friess tillagte Værk „Uslegung der Mer-Carthen“, 
som er trykt i Strassburg 1525, 1527 og 1530, skal der efter Harrisse? 
findes et Kort af lignende Type som de her nævnte, altsaa en a-Type 
eller en Cantino-Type eller et Konglomerat af begge, sandsynligvis 
med en Labrador-@ (Terra laboratoris) lige vest for Landets Syd- 
spids, d. v. s. en lidt ændret Kopi af Waldseemüllers carta marina 
(Fig. 31); men dette Værk af Lorenz Friess har ikke været os til- 
geengeligt. Waldseemiillers Grønland kommer frem igen 1531 paa 
Oronce Fines Verdenskort, men i еп ny Kombination og som © 
uden Forbindelse med den gamle Verden. I denne nye Skikkelse 
lever det videre, som vi skal se i et folgende Afsnit (IX, 1). 


1 At det er Friess og ikke Waldseemüller selv, hvis Dodsaar ikke sikkert kendes, 
der har besørget Udgaven af 1522, fremgaar ikke blot af Signaturen „1522 Г. F.“, 
men ogsaa af еп Bemærkning i selve Udgaven (fol. RY) om, at „Originalen 
til de hervaerende Kort er tegnede af den nu afdede Martin Waldseemüller“ („Has 
tabulas e nouo a Martino Ilacomylo pie defuncto constructas... notificamus“). 
HARRISSE, Discovery, S. 539. 

3 Winsor, History of America IV, S. 36—37. 


tc 


Martin Waldseemüller. 205 


Længere ned i Tiden end til 1535 har det derimod ikke været 
os muligt med Sikkerhed at konstatere Waldseemüllers a-Type i sin 
oprindelige Skikkelse. Den veg paa dette Tidspunkt Pladsen for de 
nye Typer, der, som vi skal se, netop i Tiden efter 1532 myldrede 
frem. Da Clavuskortet i 1558 atter pludselig kom i Højsædet, var 
det ikke Waldseemiillers Kortarbejder, der gav Stødet dertil, men 
selve de gamle haandtegnede A-Kort i Italien. 


3. BERNARDO SYLVANO. 


Skønt Waldseemiiller havde fem afvigende Fremstillinger af 
Grønland for sig, undgik han dog at faa mere end to af dem sam- 
tidig frem i samme Værk eller paa samme Kort, fordi han var en 
samvittighedsfuld, og, om vi ikke har dømt helt fejl, kritisk Karto- 
graf, der havde det bedst mulige Materiale til sin Raadighed. Folk, 
der ikke var saa kritiske eller velunderettede, var stadig udsat for 
at komme til at føje Grønland flere Gange ind paa deres Kort under 
forskellige Navne, og i en Ptolemæusudgave, trykt i Venezia 1511, 
møder der os et Tripletkort, et Kort med tre Grønlande under for- 
skellige Navne og beliggende hver paa sin Kant af Kortet, skønt 
dets Tegner vistnok med Rette af Kretschmer betegnes som en af sin 
Tids mest forsigtige Kartografer!. 

Ophavsmanden til den nye Kombination — thi en Type kan 
man knap kaldé det — var den iøvrigt lidet kendte Syditaliener 
Bernardo Sylvano fra Eboli. Han havde sat sig det Formaal at 
modernisere Piolemæus” Geografi; dog synes de Rettelser, han foretog, 
ikke at være synderlig indgribende. Derimod kastede han sig med 
Forbitrelse over sin nærmeste Forgænger, den S. 185 ff. omtalte Marco 
Beneventano, der var Medarbejder ved den foregaaende italienske 
Ptolemæusudgave, beskyldte ham for Uvidenhed og Ligegyldighed, ja 
endog for at have stjaalet det i hans Arbejde, der duede noget, nemlig 
det matematiske, fra sin Medarbejder Giovanni Cotta. 

Hvor meget af denne Kritik der er rettet mod Ruysch's Verdens- 
kort (Fig. 28), til hvilket Marco Beneventanos Forklaringer var knyttet, 
er usikkert; vist er det, at Ruysch's Kort ingenlunde har været uden 
Indflydelse paa Sylvanos, men at der hos denne kan spores en 
Reaktion imod Ruysch’s dristige Anbringelse af de Corte-Real’ske 
Lande (Newfoundland og Grønland) paa Asiens Østkyst. 

Som man kan se det paa hans Verdenskort (Fig. 33), foretrak Syl- 
уапо ikke blot som andre før ham (se Fig. 23—26)? at lade Newfound- 


1 KRETSCHMER, Die Entdeckung Amerikas, 5. 382 — 83. 

? Se i PTOLEMÆUS, Geographia, Venezia 1511: Bernardi Sylvani annotationes in 
Ptholemæi geographiam 7: Adversus Marcum Beneventanum Monachum. Si. 
HARRISSE, Terre-Neuve, S. 61—62, og NORDENSKIÖLD, Facsimile-Atlas, S. 18, 68 & 87. 


06 


“(WUNIOEIOTLT 8119)) JOARYIO}ULT}Y л Q So (Juwjpuoague) 9810N лоу PIOU HAICH 


"Пет UIZOU9A пэлезризпаечтэтоз валу MONSUIPAIA SOUBATJÄS орлеилоя Je puspN 


‘uorpolorq jeuriojo] tel 


"MONMIOTÄLLL 


uAvyuaqøy т TEJOHAIT [SY 1эр г USTEUTSLIQ Ryg 


. .а 
eg “Std 


“INVINAAYD) uorsejsø I puey wos ризтаолю) 


a 


AV 
EN 


2% 


IE? 


PAN 


ÅXEL ÅNTHON BJØRNBO. 


yy 
4 | 
ДИР" SSR 


т Si = 


И 
от 


IN 


Bernardo Sylvano. 207 


land (regalis domus) ende blindt mod Vest (paa 320° ø. L.), men ogsaa 
at lade Ostasiens Fastland ende blindt mod Øst paa ca. 230° o.L. 
Mellem Newfoundland og Catai i Ostasien bliver der altsaa et Spille- 
rum af ikke mindre end 90 Længdegrader!, som Sylvano lader staa 
in blanco® Den Tvivl om Landsammenhængen mellem Ostasien og 
de af Corte-Real fundne Lande, som vi kunde spore paa Verdens- 
kortet i det Egertonske Manuskript (Fig. 29), kommer altsaa aaben- 
lyst til Syne hos Sylvano paa den Maade, man i. Nutiden sætter mest 
Pris paa, ved at ukendt Terræn betegnes ved tomt Papir og ikke 
udfyldes med antagne Kystlinier.” 

Denne Sylvanos Resignation og den deri liggende Protest mod 
Ruysch's og Rosellis altfor forvovne Verdensbillede (sl. S.186 & 191) 
har hidtil næppe vundet den rette Anerkendelse. Det er ikke ude- 
lukket, at en solid Undersøgelse af Sylvanos Ptolemæusudgave.og af 
hans Korrektioner af Ptolemæus” og de tidligere Ptolemæusudgiveres 
Stedsbestemmelser vil vise, at han netop var paa den rette Vej. Som 
en Forløber for Schöner har han vistnok søgt at slaa til Lyd for 
en kritisk Prøvelse af de fra Oldtiden overleverede, forkerte Længde- 
angivelser og stræbt at modarbejde den i Begyndelsen af Aarhun- 
dredet fremkomne, forhastede Tro paa, at Jorden nu næsten var 
opdaget færdig, denne Tro, for hvilken Ruysch's Fremstilling netop 
var en typisk Repræsentant. Er dette Tilfældet, fortjener Sylvano 
Anerkendelse, saa meget mere som han har søgt at gøre sit nøgterne 
Syn gældende paa et Tidspunkt, da man endnu ikke havde sikre 
Efterretninger om Tilstedeværelsen af et stort Hav vest for Amerika. 

Ved Fremstillingen af Grønland kom Sylvanos nøgterne Forsigtig- 
hed ham ikke til nogen Nytte. Har han været i Besiddelse af Wald- 
seemiillers kritiske Evne, saa har han manglet den Viden, som baade 
Waldseemüller og Ruysch sad inde med angaaende Norden, og han 
faldt derfor uhjælpelig i den Snare, som Skæbnen havde lagt til 
Rette for ham. Ligesom nogle af Søkorttegnerne (se Fig. 25 og 29) 
optager han paa een Gang Nicolaus Germanus’ „engronelant“ 
nord for Norge (B-Typen) og Labrador „terra laboratorum“ altfor 


1 SI. hermed Waldseemüllers Verdenskort fra 1507, hvor Newfoundland (litus. 
incongnitum) ender blindt paa 320° ø. L. 

At Sylvano lader saa stor en Del af sit Kort staa in blanco, fremgaar ikke saa 
klart af Kortet, fordi dette Forhold skjules dels ved den anvendte hjzrteformede 
Projektion, dels derved, at de 30 Længdegrader fra 250 til 280 Grader e.L. slet 
ikke er gengivet paa Kortet. Kretschmer (1. с. Tavle X, No. 1) har for at tydelig- 
gore dette omtegnet Kortet i stereografisk Planiglob-Projektion. i 
En Udredning af alle de Maader, hvorpaa man i ældre Tid tænkte sig Amerika 
skilt fra Østasien eller sammenhængende dermed, findes i SorHus RuGE, Die 
Entwickelung der Kartographie von Amerika bis 1570, Gotha 1892, S. 11—12 
(Petermanns Mitteil. Ergånzungsheft 106). 


208 AXEL ANTHON BJORNBO. 


langt mod Syd, lige vest for Irland; men Uheldet vil, at han, skønt han 
bryder Staven over Ruysch's Fremstilling af Østasien og søger at 
rense den gamle Verden for amerikanske Bestanddele, kommer til 
at beholde Ruysch’s Navn ,GRVENLANT* ved Asiens Ishavskyst nord 
for Kina (Catai). Det var et ualmindelig stygt Puds, Tilfældet her 
spillede ham, at han mod sin Vilje kom til paa sit Kort at knæsætte 
netop den Forkerthed (Grønland i Østasien), han med Rette dadlede 
sin nærmeste Forgænger for, og tilmed ikke fik rettet den Fejl i 
Overleveringen (Grønland nord for Norge), som den samme For- 
gænger tog Afstand fra. 

At netop den Mand, der havde den bedste Vilje til at øve Kritik 
og udvise Forsigtighed, kom til at afbilde eet og samme Land paa 
tre gale Steder, med tre forskellige Navne, som Ø, som Halvø og 
som fast Land, viser, i hvor uheldigt et Spor Udviklingen var kommet 
ind for dette Lands Vedkommende. Der er ingen Grund til at dadle 
den velmenende Italiener, fordi han kom til at kombinere en be- 
dærvet Clavus-Type med to bedærvede Corte-Real-Typer; thi han 
var kun et Offer for Forgængernes Vilkaarlighed og Respektløshed 
overfor en oprindelig forholdsvis virkelighedstro Overlevering. Men 
der er Grund til at fæste sin Opmærksomhed ved Fænomenet for 
at faa slaaet fast, at Fremstillingen af Grønland” havde opløst sig i 
en Række falske Billeder, der ikke havde andet med Virkeligheden 
at gøre, end at de nu kan forklares som vilkaarlige, mere eller 
mindre vel begrundede Forvanskninger af denne. 

Under disse Omstændigheder var en virksom Kritik af den 
kaotisk forvirrede Overlevering kun mulig paa Grundlag af solide 
Oplysninger om Landet og helst saadanne, der hvilede paa direkte 
Iagttagelse og ikke var til at misforstaa. Til de forelaa, maatte det 
næsten bero paa Held og Tilfældighed, om en Korttegner gengav Landet 
nogenlunde rigtigt eller ligesaa meningsløst som den særlig uheldige 
Bernardo Sylvano. 

Sylvanos Anbringelse af Grønland i selve Østasien fik heldigvis 
ikke stor Betydning; men paa enkelte Kort kan Fænomenet dog 
paavises, f. Ex. ser man et ,Gruenlandt" i Nordasien paa det af 
Nordenskiöld i 1884 publicerede udaterede Globekort,' og paa Andrea 
Giovanni Vavassore detto Vadagnino’s Verdenskort fra ca. 1530—50, 
der er en Kopi af Sylvanos Kort, finder man et ,Engronelant“ nord 
for Norge, et „Gruelant“ i Østasien og en © „Terra labora‘ tæt 
vest for Irland.? 


1 NORDENSKIÖLD, Om en märklig globkarta. Ymer 1884, Tavle 2 & S. 167 ff. Fac- 
simile-Atlas, Tavle XXXVII. 
? Remarkable Maps IV, 7. 


De sydevropæiske Sokort 1508—1532. 209 


di 


DE SYDEVROPZEISKE SOKORT 1508—1532. 


Under Behandlingen af Corte-Real-Kortene har vi gentagne Gange 
nævnt det saakaldte Pilestrina-Kort (Fig. 34), som opbevares i Mün- 
chen, og hvoraf Kunstmann har publiceret den Del, der fremstiller 
Newfoundland og det Corte-Real’ske-Gronland'. Nyere Publikationer 
af Kortet viser imidlertid, at det ‘er et Dubletkort, en Kombination 
af B-Typens „Engronelant“ og Cantino-Typens А ponta dasia-Halvo, 
begge dog ret frit gengivet”. Navneformerne paa „Engronelant“ 
viser, at det er en af Ptolemæusudgaverne fra Ulm 1482 og 1486, 
der er benyttet, men ligesom hos Behaim er ,Engronelant* trukket 
ud i en Udløber mod Vest. Hvor den holder op, er der et Stræde, 
der forer lige mod Nord op mod Kortets Rand; men paa den anden 
Side (vest for) Strædet fortsættes Landet over til den grønlandske 
A ponta dasia-Halve, der dog intet Landsnavn har, men derimod de 
tre vigtigste Corte-Real’ske Stednavne (sl. Navnelisten S. 181). Fraset 
Strædet mod Nord og Engronelantsfremstillingen minder Kortet 
mod Nord mest om Cantino-Typen, navnlig saaledes som vi kender 
denne fra Canerio-Kortet og Waldseemüllers carta marina (Fig. 31) 
med den tydelige Landforbindelse mellem Grønland og Skandinavien; 
men Kortet er en Kilde af selvstændig Værdi for Overleveringen fra 
Corte-Reals Rejse; thi det har ikke blot de tre Stednavne, der mangler 
paa de andre Kort af Cantino-Typen, men Grønlands Sydspids lægges paa 
59° п. Br., næsten tre Grader sydligere end paa Cantino-Kortet (sl. S. 169). 
Den kommer derved ligesom Sydspidsen af Labrador-Oen paa King- 
Hamy-Kortet (Fig.25) til at ligge omtrent under den virkelige Bredde. 

Om Pilestrina-Kortets Oprindelse og Alder er der Uenighed. 
Det er opbevaret og katalogiseret sammen med et andet Kort, der 
har Paaskriften ,Saluat de Pilestrina en Mallorques en lay МОХГ“ °. 
Alligevel har man betvivlet, at de to Kort hørte sammen og behandlet 
det herværende som et anonymt portugisisk Søkort fra Tiden 1503—4 i 
Stedet for at overføre Dateringen „Maiorca i Aaret 1511“ fra Søsterkortet", 
Kun Sophus Ruge er for nylig vendt tilbage til Dateringen 15115. 


= 


KunstMmann, Entdeckung Amerikas, Tavle 3. 

E. L. STEVENSON, Maps illustrating early discovery and exploration in America 
1502-30, New Brunswick 1903, Nr, 3. Вловмво & PETERSEN, Anecdota carto- 
graphica, Facs. 4. 

Catalog über die im kgl. Bayerischen Haupt-Conservatorium der Armee befind- 
lichen Landkarten und Pläne, München 1832, S. 6—7. 

+ KRETSCHMER, Entdeckung Amerikas, S. 379. PESCHEL, Geschichte d. Zeitalt. der 
. Entdeckungen, $. 331. Конг, Documentary History of Маше, 5. 174. $. RUGE i 
Petermanns Mitteilungen, Ergänzungsheft 106, S. 36. Anecdota cartographica, S. 6. 
S. RUGE i Abhandlungen d. phil.-hist. Kl. d. K. Sächs. Ges. d. Wiss. Bd. 20, Nr. 6, 
$. 57—58. HARRISSE, Discovery, 5. 425—26, tor ikke afgøre Kortets Alder nøjere 
end, at det er fra Tiden efter 1502. 


XLVIII. 14 


19 


“= 


ot 


IN N 


DA 


Fig. 34. Udsnit af et portugisisk Sokort i Kgl. Armeebibliothek i München fra Tiden efter 1508, maaske tegnet 1511 af Salvatore di Pilestrina paa Maiorca. 
Dubletkort med Grønland som to Halvøer foroyen tilvenstre og tilhøjre. Kombination af B-Typen og Cantino-Typen. 


De sydevropæiske Sekort 1508—1532. ital 


Rimeligvis har Ruge Ret. Ialtfald synes Kortet at vere yngre 
end Ruysch’s Verdenskort fra 1508, hvad man hidtil ikke har lagt 
Mærke til. Sammenligner man nemlig Fig. 34 med Fig. 28, vil man 
næppe være i Tvivl om, at Strædet mod Nord paa Pilestrina-Kortet 
svarer til det ene af de fire Udløb fra Polarbassinet hos Ruysch, og 
at dette og den omgivende Krans af Bjærge ligeledes genfindes paa 
Pilestrina-Kortet. 

Da det er udelukket, at Ruysch har faaet sin Fremstilling 
af hele Terrænet om Polen med de mange Navne og Legender fra 
Pilestrina-Kortet, og da vi intet ved om, at Nicolaus af Lynns Bog, 
der ligger til Grund for hele Fremstillingen (sl. S. 189), har været 
kendt af Sydevropas Søkorttegnere, er den naturligste Forklaring 
den, at Pilestrina-Kortet er paavirket af Fremstillingen hos Ruysch, 
selv om det ikke som han gør Grønlandshalvøen til en Del af Øst- 
asien og landfast med Newfoundland (Pilestrina-Kortets „Terra de 
cortte ВеаП“). 

Mærkelig er Kortets Fremstilling af Ishavet nord for den 66. 
Breddegrad (Polarcirklen), idet det er malet mørkeblaat med hvide 
Sp&tter i. Om dette er et Forsøg paa at gengive Strømmene om- 
kring Polen paa Ruysch's Kort, eller, hvad der vel er rimeligere, en 
Reminiscens fra de ældre Corte-Real-Kort, er usikkert. Dog er det 
værd at lægge Mærke til, at dette frosne Hav begynder lige nord 
for Kap St. Paul, det nordligste Stednavn paa den af Corte-Real 
besejlede Østkyst — rimeligvis hans Landkendingspunkt (sl. Fig. 24, 
27 og S.177—79). 

Ligesom Bernardo Sylvanos Verdenskort (Fig. 33) 
synes altsaa Pilestrina-Kortet at være kombineret af 
Ulmerkortet, Ruysch's Verdenskort og et af Corte-Real- 
Kortene, eller om man vil saa til selve Grundkilderne: 
af Corte-Reals Grønland og Clavus’ flyttede Grønland 
forbundet ved hans uflyttede Grønlands Landforbindelse 
med Rusland, som dog paa Midten brydesafen Gengivelse 
af Nicolaus af Lynns Beskrivelse af Polomraadet. 


= 


Fraset Maggiolos Kort fra 1527, som vi allerede har omtalt 
(S. 171 —73, 179 og Navnelisten 5. 181), træffer vi i de første Aartier efter 
1511 paa Sokortene udelukkende den skaalformede Reinel-Type med 
Labrador-Grenland langt mod Syd klods op ad Newfoundland. Næst 
efter selve Reinels Kort og de toi det Egertonske Manuskript (se S. 184, 
191—94 og Fig. 29) arses det anonyme og udaterede portugisiske Sekort 
i Miinchen, Kunstmanns Nr.4, der her gengives som Fig. 35, for at 

14” 


212 AXEL ANTHON BJORNBO. 


være det ældste os bekendte. Det gengiver nemlig ikke Magellans 
Opdagelser (1520—22), men derimod De Solis’ 1516 og Fernandez de 
Cordovas 1517 (Yucatan)!. Egentlig er Kortet et Dubletkort; thi Nord 
for Norgej har det en tydelig Begyndelse til B-Typens Gronland- 
Lapland ; men dette er ligesom Labrador-Gronland aabent mod Nord, og 
i Stedet for Navnet Engroneland har det faaet Paaskriften ALEMANHA 
(Tyskland) og et Flag med Dobbeltern i.? 


690060985 


Ane 


pap tay esse 
a caer LS 


с та å hr 
n et Br 
red 
don fir 


primo uten 
bos nea eff 


yeeno 


Fig. 35. Udsnit af et anonymt portugisisk Sokort i München (Kunstmanns Nr. 4) fra Tiden 1517—22.' 
Den saakaldte Reinel-Type: Grønland (Do Lavrador) aabent mod Nord, skaalformet og last 
tæt op ad Newfoundland (Bacalnaos). 


Endnu et ældre portugisisk Kort findes der, som, efter hvad Re- 
produktionen hos Harrisse? synes at vise, gengiver Reinel-Typen. 


1 KRETSCHMER, 1. с. 5. 393. 

* Denne østlige Del af Kortet er ikke publiceret og har for Nordens Vedkommende 
liden Interesse. Dobbelternen paa den skandinaviske Halvø kendes fra andre 
Kort fra det 16. Aarhundrede stammende fra den spanske Halvø. 

5 HARRISSE, Terre-Neuve, Pl. VII. 


De sydevropæiske Sokort 1508—1532. 213 


Kortet er fra ca. 1521 eller maaske noget yngre, har været i Santa- 
rems Besiddelse, senere i Eugene Millers .(deraf Betegnelsen „Miller 
Nr. 1“ hos Harrisse), men ejes nu af Bibliothèque Nationale i Paris. 
Paa det amerikanske Fastland sydvest for Newfoundland staar her, 
at Kosmograferne kalder Landet den ny Verden (Mundus novus), 
som ligger mod Vest og er stor, da den grænser op til Brasilien, 
Newfoundland og Norge(!)!. Denne Bemærkning er af Værdi for os; 
thi den refererer sig vistnok til samme Kilde som Legenden paa 
Cantino-Kortet om, at det af Corte-Real opdagede Land (Grønland) 
„efter Kosmografernes Mening" var en Ende af Asien, og viser, at 
vi havde Ret i vor Antagelse, at der dermed sigtedes til Landfor- 
bindelsen med Skandinavien, som paa Cantino-Kortet kaldes „en Del 
af Asien" (sl. S. 167 og Fig. 23). 

Fra Aaret 1525 optræder Reinel-Typen oftere, men nu hoved- 
sagelig paa spanske og italienske Kort. Allerede i Aaret 1508 havde 
Kolonialdepartementet i Spanien (Casa de la Contratacion de las In- 
dias) faaet Ordre til at udarbejde et officielt Generalkort (Padron 
General), som Søkorttegnerne skulde benytte, hvis de ikke vilde risikere 
en Bøde paa 50 Dubloner; men Direktøren for Søkortkommissionen 
— først Amerigo Vespucci, senere Sebastian Cabot — og enkelte 
priviligerede Korttegnere havde Eneret paa Benyttelsen, hvorfor hele 
dette Arrangement kun førte til Slendrian i Kommissionen og mange 
uofficielle, daarlige Kort. I Aaret 1526 fik derfor Diego Ribero og 
andre Korttegnere Ordre til at udarbejde „et Søkort over alle de 
Øer og Fastlande, som var opdaget og skulde opdages“?. En Aarsag 
til disse nye Anstrængelser for at faa lavet et Generalkort var rime- 
ligvis ogsaa den af Karl den Femte udsendte Esteväo Gomez’ Hjem- 
komst i 1525 fra en Expedition til Nordamerikas Kyster mellem Flo- 
rida og Newfoundland. Naar man derfor paa de fra Sevilla i Aarene 
1525 —1530 udgaaede Kort tegner Amerikas Kyst sammenhængende 
fra Florida og til Labrador-Grønland, saa er det dels Esteväo Gomez’ 
Opdagelser, der er Grunden, dels det, at man optog Reinel-Typen, 
hvad der er saa meget forstaaeligere, som vi ser, at en Fader og 
Søn med Navnet Reinel, begge Kartografer, i 1519 arbejdede i Sevilla, 
og at to med Navnet Pedro Reinel i 1522 ogsaa i Sevilla fik Tjeneste 
som kejserlige Kosmografer?. Tyngdepunktet for Kartografien paa 
den spanske Halvø blev, som det synes, omkring 1520 forlagt fra 
Lisboa til Sevilla. 


= 


„Ista regio а cosmimetris mundus nouus nuncupatur, quae in occidentali plaga 
sita est, magna, cum Brasiliae regione terraque de Corterreal, Norvegaque etiam 
conterminabilis est“. Sl. HARRISSE, 1. С. 5. 84. 

2 HARRISSE, John Cabot, S. 71—76. 

3 HARRISSE, Jean et: Sebast. Cabot, S. 162—63. 


214 ÅXEL ANTHON BJØRNBO. 


Syv Kort kan Harrisse nævne, som alle synes at være af samme 
Type og høre til Sevillaperioden 1525—30!. Paa de af Kortene, som 
er publiceret, finder man ialtfald en tydelig Reinel-Type (sl. Fig. 35). 
Det gælder det i Sevilla vistnok af Мило Garcia de Toreno 1525 ud- 
arbejdede Kort, som nu findes i Mantova,” det af en kejserlig Karto- 
graf (maaske den samme) sammesteds 1527 udførte, som nu findes 
i Weimar,” de to i Aaret 1529 af Diego Ribero tegnede,! dernæst 
Gerolamo de Verazzanos italienske Sokort fra samme Ааг, og endelig 
Kortet i Bibliotheca Laurenziana i Firenze med Salviatis Vaaben paa 
(Cod. Med. Pal. 249). Men ogsaa paa Kortet 1 Wolfenbüttel (Kort B) © 
og Diego Homems Kort fra 1530 i British Museum’ vil vi antagelig 
støde paa Reinel-Typen®. 

Paa de fleste af disse Kort — maaske dem alle — bærer Labra- 
dor-Grønland endnu Navnet Labrador?, og Stednavne har ingen af 
dem; men paa Diego Riberos Kort tilføjes til Navnet de S. 180 ci- 
terede Bemærkninger, som henfører Opdagelsen til Englænderne i 
Bristol,” og i samme Aar knytter Verazzano en lignende Notits til 
Landets Navn: ,Questa terra fu discoperta da Inghilesi*. Skønt 
. Reinel-Typen i de følgende Aar kan paavises paa Nuno Garcia de 
Torenos Træsnit hos Ramusio 1534," hos Battista Agnese omtrent 
samme Aar,” hos Alonso de Santa Cruz 1541 ‘og 15427? og hos 


= 


HARRISSE, Terre-Neuve, 5. 89—90. Е 

HARRISSE, 1.с. Pl. Х. Raccolta Colombiana IV, II, Tavle Ш & $. 124—595. 

Конг, Die beiden ältesten Generalkarten von Nordamerika, Weimar 1860, Таме 1. 
Конг, 1. с. Tavle 2. KRETSCHMER, 1. с. Tavle XV. Periplus, Tavle XLIX. Sl. HARRISSE, 
Discovery, S. 569— 75. 
HARRISSE, Terre: Neuve, 5. 98 (Е15.28). Raccolta Colombiana IV, II, Tavle У оз 5. 135—37. 
Om dette Kort oplyser Johanne Skovgaard, at det har en Reinel-Type, hvor der 
dog endnu er aabent Stræde mellem „Tierra Del Labrador“ og Newfoundland. 
Sl. S. RUGE i Petermanns Mitteilungen, Erganzungsheft 106, S. 53. 

Efter Bellios Beskrivelse af det store anonyme Kort i Propaganda-Samlingen i 
Rom (Raccolta Colombiana IV, II, S. 138—39) findes der derimod paa dette Kort 
intet Labrador. — I Е. L. STEVENSONS os utilgængelige Publikation (sl. S. 209, 
Note 2) gengives dette Kort og de Note 4—6 nævnte. 

Mantova-Kortet, Weimar-Kortet og Diego Riberos to Sosterkort har „Tiera del 
Labrador“, Verazzanos „Terra laboratoris“, Laurenziana-Kortet, som Johanne 
Skovgaards Undersøgelse viser, „Tierra Del Labrador“. 

„Esta tierra descubrieron los Ingleses no ay en ella cosa de prouecho“. — „Tiera 
del Labrador la qual descubrieron los Ingleses de la uilla de bristol en la qual 
no allaron cosa de пс bn provecho“. 

Kopi af et portugisisk eller spansk Sokort trykt i Perrus Martyr, Libri della 
historia delle Indie occidentali, Venezia 1534. Facsimile-Atlas, $. 107. Winsor, 
History II, S. 223. Raccolta Colombiana IV, Il, Tavle IV. 

KUNSTMANN, I. c. Tavle УП. Battista Agnese sætter Newfoundlands Navn (Bacal- 
haos) hen over baade Newfoundland og Labrador-Grenland. 

Periplus, Tavle L. Fr. В. у. Wieser, Die Karten von Amerika in dem Isolario 
general des Alonso de Santa Cruz, Innsbruck 1908, Tavle I. 


to 


© 


+ 


on 


for) 


х = 


= 
= 


= 
19 


De sydevropæiske Sokort 1508—1532. 215 


Gutierrez 1550! uden væsentlige Ændringer, er det klart, at fra det 
Øjeblik, man knyttede Navnet Labrador og Reinel-Typen til en engelsk 
Opdagelsesrejse, er det tvivlsomt, om man skal betragte Landet som 
Gronland, Labrador eller begge Dele eller ingen af dem. Det, vi har 
for os, er jo et Billede af Grønland, som er flyttet hen paa Labra- 
dors Plads. Dets Navn tilhørte først Grønland, men senere Labra- 
dor. Den engelske Expedition, paa hvilken Landet siges at være 
fundet, naaede maaske Grønland, maaske Labrador, maaske et tredje 
amerikansk Land. 


Der er ingen Anledning til at tvivle om, at det er paa Grund af Reinel- 
Typens Overgang fra Portugal til Spanien, at Labradors Opdagelse pludselig 
knyttedes til Englænderne i Stedet for til Portugiserne. Hvilke politiske, kom- 
mercielle eller personlige Motiver, der ligger bagved, er det ikke vor Sag at 
efterspore i Enkelthederne. Vi maa nøjes med at henvise til Harrisses Skil- 
dring af, hvorledes Sebastian Cabot, skønt han fra 1518 var Direktør for den 
spanske Søkortkommission, i Aarene 1518—24 jævnlig drev Underhandlinger 
dels med den engelske, dels med den venetianske Regering om Expeditioner 
til den nyfundne Ø (the newefound Island), hvorledes han forstod atter 
at vække Erindringen om sin Faders Færd i 1497—98 fra Bristol til Nord- 
amerika og at ægge Henrik den Ottende til at erobre nyt Land hinsides 
Havet?. 

Der er næppe heller Tvivl om, at det er Cabots Indflydelse og Interesser i 
baade Spanien og England og hans Trang til at fremhzeve Faderens Bedrifter, 
der har bragt de spanske Kartografer til at gore Labrador-Gronland til en en- 
gelsk Opdagelse, knyttet til Cabots Navn. Den engelske Kobmand Robert 
Thornes Breve fra Sevilla til den engelske Konge viser desuden, at der ogsaa, 
efter at Cabot var draget til Sydamerika (1526—30), var hemmelige Forbindelser 
mellem den engelske Regering og Korttegnerne i Sevilla’. Paa Robert Thornes 
S. 203 omtalte Kort staar der naturligvis ved „Noua terra laboratorum“ paa 
Amerikas Nordgstkyst: „Dette Land blev først fundet af Englenderne“?. 

Et yderligere Bevis for, at man i Spanien satte Labradors Opdagelse i 
Forbindelse med John Cabots Rejse, finder vi i det forst i 1908 af v. Wieser 
fremdragne, til Kejser Karl den Femte dedicerede Isolario af Alonso de Santa 
Cruz fra Tiden kort for 1541 (sl. S. 214); men her møder os den Meerkelighed, 
at Beretningen om den labrador, der gav Øen Navn, knyttes ikke til den 
bristolske Expedition 1501—2, men til Cabots: 

„Dette Land Labrador blev kaldet saaledes, fordi en labrador fra de 
Azoriske Øer gav Kongen af England Meddelse og Underretning om det, den 
Gang han sendte en Expedition ud for at opdage det ved den engelske Styr- 
mand Antonio Gabot, Fader til Sebastian Gabot, som nu er Overstyrmand i 
Eders Majestæts Tjeneste, og fra den Tid besøges det hyppig af Englænderne, 
der sejler derhen for Fiskens Skyld“. 


1 С. MARCEL, Reproductions de cartes et de globes, Tavle 33. Paa dette Kort er 
Reinel-Typens Sydkyst gjort mere fliget og Øerne udenfor større end sædvanlig. 

‚ Om dette beror paa et Lune eller skyldes en Tradition om Grønlands Kyst- 

formation, lader sig foreløbig næppe afgøre. 

HARRISSE, John Cabot, S. 168—84. 

HAKLUYT, Principal Navigations, Glasgow 1903, Vol. 2, $. 159—82. 

„Тегга haec ab Anglis primum fuit inuenta“. 


+ = 19 


916 AXEL ANTHON BJØRNBO. 


— 


Denne Variant af Fortællingen om den azoriske labrador er vist ikke 
korrekt, da den forudsætter en portugisisk Expedition til Nordamerika eller 
Gronland i Tiden 1492—1497. Snarere har man forvexlet — eller Sebastian 
Cabot har forledt de spanske Kartografer til at forvexle — John Cabots 
Rejse med den senere bristolske Expedition. Derimod turde det være ganske 
korrekt, at den azoriske labrador gav den engelske Konge visse Oplysninger 
angaaende det af Corte-Real fundne Grønland, som saa fik Navnet Labrador. 
Det var jo netop den Antagelse, vi af Oliveriana-Kortets ,,Kap Labrador" 
S. 180 blev tvunget ud i som den sandsynligste — uden at tage Hensyn til 
Alonso de Santa Cruz’ betydelig yngre Beretning. 


Det varede ikke saa længe, inden det næste Skridt i Udviklin- 
gen blev taget, idet der til Reinel-Typens Labrador blev knyttet en 
Række nye Stednavne,. som sikkert intet har med Corte-Real eller 
Grønland at gøre, men skriver sig fra en portugisisk Expedition efter 
Harrisses Antagelse til det nuværende Labradors Østkyst nærmest | 
nord for Belle-Isle-Streedet '. 

Paa hvilket Kort man forste Gang har knyttet de nye Stednavne 
til Reinel-Typens Labrador og dermed gjort et væsentligt Skridt til 
Navnets definitive Overflyttelse til det amerikanske Fastland, er 
usikkert. I Øjeblikket antager man, at det S. 128 omtalte Kort i 
Bibliotheca Riccardiana i Firenze (Fig. 36), hvor man finder Oerne 
„Grovelanda* og ,J:verde“ jævnsides, er det ældste, idet Harrisse og 
Kretschmer henfører Kortet til Tiden ca. 1534—40,? medens Sophus 
Ruge vistnok med mere Ret sætter det til Tiden 1540—50°. Kretschmer, 
der fremdrog det, synes nemlig ikke at have lagt Mærke til; at der 
i Archivio di Stato i samme By findes et Sosterkort ,* som kræver en nøje 
Undersøgelse og Sammenligning med Kortet i Bibliotheca Riccardiana, 
før man kan afgøre, hvilket af dem der er Kilde for det andet, eller 
om de ikke begge er noget yngre Gengivelser af en Grundkilde, paa 
hvilken Tidsbestemmelsen 1534—40 maa overføres. Det sikre er, at 


= 


HARRISSE, Terre-Neuve, 5. 109 & 195—202. W.C. бозтлме, Labrador, its discovery, 
exploration and development, Lond. 1910, har ikke været os tilgængeligt, saa vi 
ved ikke, om det er lykkedes Forfatteren at kaste Lys over dette for Labradors 
Historie vigtige Punkt. 

HARRISSE, I. с. 5. 111 & Tavle VI. KRETSCHMER, Entdeckung Amerikas, S. 401 & 
Tavle 33. 

3 5. RuGE 1 Petermanns Mitteilungen, Ergänzungsheft 106, $. 71--73. 

Ligesom Kortet i Cod. Riccard. 1813 er dette Sosterkort (Portolano No. 11, fol. 17") 
i Archivio di Stato et enkelt Blad i et stort Atlas bestaaende af en Række Spe- 
cialkort, hvoriblandt der ogsaa findes et Nordenskort af Clavisk Type, men uden 
Grønland paa. Sl. Взовмво & PETERSENS Clavusmonografi 5. 209 (251) (dsk. Udg.), 
5. 208 (tysk Udg.). BELLIO beskriver Atlas’et i Raccolta Colombiana (IV, II, 
S. 121—23) og mener, at det hører til Tiden 1526—30; men saa tidligt er det 
nzppe. Efter at Note4 paa Side 128 var rentrykt, har Frk. cand. mag. Johanne 
Skovgaard bekræftet, at Portolano Nr. 11 i Archivio di Stato har baade „J: verde“ 
og „grovelande“ som Øer i Atlanterhavet og en Fremstilling af Nordamerikas 
Kyst, der ganske svarer til den i Cod. Riccard. 1813 (Fig. 36). 


19 


rs 


De sydevropæiske Sokort 1508—1532 wily 


de to Kort i de florentinske Samlinger er kalkeret efter hinanden 
eller, hvad der maaske er rimeligere, efter samme Model. 
Harrisse har nu rigtig lagt Merke til, at Kortene i Riccardiana- 


Gronland 


e) og som en navnlos Udvæxt paa Nordamerikas Kyst nord for Newfound- 


Rat ри ef SIM rs 
e 


0 


EKS FS / i \ \ \ N ESS 


2/2“ vs 7 


af Gaspar Viegas са. 1540, i Bibliotheca Riceardiana i Firenze (Cod. 1813). 


rovelanda og J:verd 


о 
5 


2 


Я 


7 


403 


877 Le ие Jes 
Ms oak Ks 


opasdriey 
DOM i 


——rp vo Sn > 
батэ 27. 


seg 


nor 


Fig. 36. Portugisisk Sokort, rimeligvis 


som to Øer i Atlanterhavet ( 


Atlas’et i Typen minder stærkt om Gaspar Viegas’ i Paris opbevarede 
Kort fra 1534 (sl. S. 128), men er langt finere udført end disse og 
danner et sammenhængende Atlas i Modsætning til Viegas’ mere 
skizzemæssig udførte afbrudte Kystlinier uden gensidig Forbin- 


Efter Kretschmer, 


Stednavne fra Portugisernes Rejser til Labrador. 


land med 


DTS AXEL ANTHON BJORNBO. 


delse'. Vi formoder, at man ud fra Kortenes Teknik, som synes at 
vere ens, og Kystliniernes Tegning vil kunne paavise, at begge de 
florentinske Samlingsbind, hvori Kortene findes, er udfort paa Viegas’ 
Værksted ved Afkalkering af spredte Kystskizzer som dem, der er 
opbevaret i Paris med Viegas’ Navn paa fra Aaret 1534. Hvis dette 
lod sig bevise, vilde den Antagelse ligge nær, at Viegas var den 
forste, der omkring Aar 1534 anbragte de nye Stednavne paa Reinel- 
Typens Labrador-Gr@nland, hvorved dette Land blev betydelig mere 
Labrador og langt mindre Grønland, end det var i'Forvejen. Gemma 
Frisius’ og Mercators Glober fra ca. 1537 og 1541 (Fig. 46 og 51) beviser 
ialtfald, at denne Proces maa vere fuldfort i Portugal for Aar 1541, 
og rimeligvis for 1537. 

Hermed glider det Corte-Real’ske Gronland i Reinel-Typens 
Fremstilling ud af vort Undersggelsesomraade, idet dets videre Ud- 
vikling hører nærmere ind under Labradors Kartografihistorie. Vi 
maa dog nævne, at Reinel-Typens Skaalform holdt sig længe ogsaa 
med de nye Stednavne paa,” og at Nordamerikas Fremstilling nord 
for Newfoundland lige op til omkring Aar 1600 var tydelig paa- 
virket af, at Grønland var blevet føjet til Kysten, som derfor i Strid 
med Virkeligheden blev tegnet stærkt fremspringende mod Øst. Det 
flyttede Corte-Real’ske Grønland (Reinel-Typen) har altsaa bedærvet 
Fremstillingen af Labrador, ligesom det flyttede Claviske Grønland 
(B-Typen) ødelagde Billedet af Evropas Nordkyst. Paa Kort som 
Pierre Descelliers’ fra 1546 og 1550” træder begge disse Fænomener 
frem i udpræget Grad, og ved Siden af dem er der en lille ,y° verde" som 
et tredje Bevis for, at den ældre Kartografi flyttede rundt med Landene 
som med Brikker, men holdt sejgt fast ved de Brikker, der en Gang 
var kommet ind i Spillet. i 

Hvormange af de sydevropæiske Søkort fra Perioden 1508—1532 
der er Dublet- eller Tripletkort, kan vi ikke afgøre, fordi de fore- 
liggende Gengivelser som oftest kun viser os Kortenes amerikanske 
Kyster. Verazzanos Kort fra 1529 har et „Groullant* (a-Typens, men 
paa B-Typens Plads nord for Norge)" og.er altsaa et Dubletkort. Vi har 
S. 128 nævnt, at et af Diego Riberos Kort har den grønne Ø, og S. 151, 
at det ogsaa har B-Typens Engroneland nord for Norge, saa at det 


7 HARRISE, 1. c. S. 108. 

” Som Exempler kan nævnes Nicolas Desliens’ Kort fra 1541, Dieppe-Kortet i Har- 
leys Samling (Nr. 5413) i British Museum ca. 1543, Giovanni Benedettos 1543, 
Seb. Cabots 1544, Pierre Descelliers 1546 og 1550, Vallards 1547, Portugisisk Sø- 
kort i Service hydrographique i Paris ca. 1548, Velhos Kort са. 1561—64, Livre 
de Marine du Pilote Pastoret 1587, P. Bertius 1600 о. fl. Sl. Harrısse, Terre-Neuve. 

3 Periplus, Tavle LI—LII. 

1 J. С. Brevoort, Notes on Giovanni da Verazzano. Journal of the Amer. Geogr. 
Soc. IV, Pl. I. 


De sydevropæiske Sokort 1508—1532. 219 


er et Tripletkort. Vi kan tilføje, at ogsaa de S. 214 omtalte anonyme 
Sevilla-Kort i Mantova og Weimar henholdsvis fra 1525 og 1527, 
som vistnok er udført af Nuno Garcia de Toreno, har den grønne 
Ø som Dublet til Labrador-Grønland, hvorimod vi ikke ved, om de 
har noget Grønland nord for Norge. En „viridis insula‘ uden La- 
brador findes i et Manuskript fra ca.1530—32 i Sloanes Manuskript- 
samling i British Museum (Nr. 117); men det er tvivlsomt, om det er et 
egentligt Sokort!. Hvad Kortet i Bibliotheca.Laurenziana (Cod. Med. 
Palat. 249, sl. $. 214) angaar, meddeler Johanne Skovgaard, at det har 
Clavus’ B-Type, men Engronelant-Halvøen nord for Norge har faaet 
Navnet „Nurvega“!. 

Skønt vort Materiale af publicerede sydevropæiske Søkort efter Aar 
1508 er for sparsomt til at drage sikre Slutninger af, og der ligger for 
mange Kompaskort fra denne Tid upublicerede hen, til at vi endnu kan 
lægge Udviklingen klart frem i alle Enkeltheder, synes dog Hoved- 
gangen i denne at være følgende: 

Medens Cantino-Typen og Labrador-Ø-Typen hurtig 
forsvandt fra Søkortene, og Vinkel-Typen kun gjorde sig 
gældende i ringe Grad, blev Reinel-Typen med det skaal- 
formede Labrador-Grønland tæt op ad Newfoundland 
snart almindelig, navnlig fra det Øjeblik, den af Reinel 
var bragt til Sevilla og indført paa det spanske General- 
kort. Under Indflydelse af engelskinteresserede Stem- 
ninger ved Søkortarkivet i Sevilla (Seb. Cabot, Rob. 
Thorne) blev Opdagelsen af ,Tierra del Labrador" ca. 
1527 fraskrevet Portugiserne og tilskrevet Englænderne 
fra Bristol (John Cabot eller Joåo Fernandez), uden 
at Reinel-Typen blev forandret. Ogsaa da man nogle 
Aar senere (Gaspar Viegas 1534(?), ialtfald før 1541) 
knyttede Stednavne fra en portugisisk Labrador-Ex- 
pedition til Kortenes Labrador-Gronland, holdt Reinel- 
Typen sig, og endnu saa sent som Aar 1600 finder man 
paa Kortene et skaalformet Labrador, der springer langt 
frem ost for Newfoundland og fylder en stor Delaf det 
nordvestlige Atlanterhav, som et Minde om, at det Aar 
1500 opdagede Gronland var flyttet mod Syd, lagt til 
Fastlandet og opfattet som det Land, der nu berer 
Navnet Labrador. 


1 Sl. Winsor, History of America II, S. 432. 


ÅXEL ANTHON BJØRNBO. 


bo 
N 
=> 


IX. 
POLARKONTINENTETS INDFORELSE. 
NYE KOMBINATIONER. 


Skønt Clavus allerede i den første Halvdel af det 15. Aarhun- 
drede tydelig havde udtalt sig for Tilstedeværelsen af et Polarkon- 
tinent, havde et saadant intet Indpas faaet i Kartografien. Paa en 
Del Kort, der ikke fremstiller Nordpolen selv og dens nærmeste 
Omgivelser, er der Land, der naar ud til Kortets nordlige Kant og 
kan tænkes fortsat op til Polen; men disse Kort af A-Typen eller 
Cantino-Typen er netop Clavus’ eget eller dem, han har paavirket. 

Saasnart det kom til en Gengivelse af selve Polomraadet, blev 
dette enten fremstillet som et af Øer opfyldt Hav, saaledes som vi 
kender det fra Martin Behaims Globe 1492 (Fig. 21), Johs. Ruysch’s | 
Verdenskort 1508 (Fig. 28) og Johs. Stabius’ Planiglob 1515', eller, 
hvad der var det almindelige, som et aabent Polarbassin, saaledes. 
som vi kender det fra Laon-Globen са. 1493 (Fig. 7), Waldseemüllers 
Verdenskort og Globekort 1507 (sl. S. 196), Hunter-Lenox-Globen ca. 
1508—10,? den østlige Planiglob i „Globus mundi“ trykt af Grüniger, — 
Strassburg 1509, Maggiolos Polarkort 1511 (Fig. 30), Boulengers Globe- 
kort 1514? og Leonardo da Vincis omtrent samtidige Globe”. Kun paa 
den lille østlige Planiglob 1 „den tyske Ptolemæus" er paa Halv- 
kuglens østlige Halvdel Asiens Fastland ført op til Polen, medens 
man paa den vestlige Halvdel, som nævnt $. 150, finder b-Typens 
Grønland omgivet af et Hav, der ogsaa naar op til Polen”. Grunden 
hertil er aabenbart, at Korttegneren principmæssig udlægger alt, 
hvad Ptolemæus betegner som ‚terra incognita‘ (ukendt Terræn), 
som fast Land. Med denne ene „halve“ Undtagelse holdt Middel- 
alderens traditionelle Opfattelse af det yderste Nord som tilfrosset 
Hav sig altsaa lige til Aaret 1515, uden at Clavus’ Lære formaaede 
at rokke ved den. Men i dette Aar blev Polarkontinentet indført 
i Kartografien af Johann Schöner. | 


1 Periplus, Tavle ХОУП. Jahrbuch der kunsthistorischen Sammlungen des aller- 
höchsten Kaiserhauses VII (1888), S. 220. 

2 STEVENS & CooTE, Johann Schöner, London 1888, Fig. 1. Facsimile-Atlas, Fig. 43. 
Paa denne lille Globe er B-Typens Engronelant-Pilapelant smeltet sammen med 
Skandinavien til een Halve. 

3 Facsimile-Atlas, Tavle XXXVII. 

* Facsimile-Atlas, Fig. 45. 

5 Dette Kort er publiceret af Jos. FISCHER som Abbildung 4 i Der „deutsche Ptole- 
mäus“. Drucke und Holzschnitte des XV. und XVI. Jahrhunderts XIII, 
Strassb. 1910. Paa Gengivelsen af dette trykte Kort er Fortsættelsen af det 
asiatiske Fastland mod Nord utydelig; saa meget tydeligere er den paa den 
anonyme haandtegnede Kopi i Münchener-Haandskriftet (Cod. lat. Monac. 388, 
S. 182), Fischers Abbildung 1. 


Johann Schöner for 1532. 


bo 
ho 
— 


1. JOHANN SCHÖNER FOR 1532. 


I Franken indtog Schöner en lignende Stilling som Martin 
Waldseemüller i Elsass. Han var født den 16. Jan. 1477 i Karlstadt, 
studerede i Erfurt og Nürnberg, blev præsteviet, men levede som 
Kannik i Bamberg og kunde som Waldseemiiller ofre sig for sit 
videnskabelige Arbejde. Ligesom Waldseemüller i St. Die havde 
sine Tilknytningspunkter i Strassburg, saaledes havde Schöner sine 
Forbindelser med Nürnberg, der var et videnskabeligt Centrum i 
det østlige Tyskland. Her havde Regiomontanus ved sin Død 1476 
efterladt sine Manuskripter til Astronomen Bernhard Walther (1430 
—1504), ved hvis Død de før en stor Dels Vedkommende gik over 
til Patricieren Willibald Pirckheymer (1470—1530), der selv var 
Geograf og støttede andres geografiske Studier. Her havde Martin 
Behaim lavet sin Globe 1492 og efterladt den, og her virkede siden 
1498 den baade som Geograf, Matematiker og Astronom berømte 
Johannes Werner (1468—1528). Det lykkedes Schöner, der ligesom 
Byen Nürnberg sluttede sig til den protestantiske Bevægelse, ved 
Melanchtons Bistand i Aaret 1526 at blive „Professor mathematicus“ 
der i Byen, og i denne Stilling virkede han i 21 Aar, til han døde 
1547 paa sin 70-aarige Fødselsdag. Lige til sine sidste Aar udfoldede 
han en voldsom Flid, udgav flere af Regiomontanus’, Walthers og 
Werners efterladte Arbejder, men forsømte ikke derfor sine egne 
geografiske, astronomiske, matematiske og medicinske Studier”. 

At en Mand, der saaledes samlede alle Traadene i sin Haand, 
har haft et godt Bibliotek, er forstaaeligt. Man kan da ogsaa blandt 
hans Efterladenskaber i K. K. Hofbibliothek i Wien paavise hans 
Haandexemplar af en af Ulmerudgaverne, kritiske Uddrag af ,den 
tyske Ptolemæus"? og en haandtegnet Kopi af Georg Reisch’s Kort 
i „Margarita philosophica“ fra 1515 (sl. S. 202); men hvad der er det 
vigtigste: vi kan af hans geografiske Hovedværk — Luculentissima 
quaedam terrae totius descriptio — som udkom allerede 1515, paa- 
vise, at han har besiddet en Afskrift af Clavus’ yngre Værk (Wiener- 
texten, sl. S.106—107). Skønt Storm allerede i 1889 paaviste, at 
der var en Forbindelse mellem Clavus og Schöner,? synes Jos. Fischer 
at være den første, der har lagt Mærke til, at Schåner ved Teg- 
ningen af sine Glober har været under Paavirkning af 


1 SI. DopPELMAYR, Historische Nachricht, Nurnberg 1730, $. 45—50. HENRY STEVENS 
а. С. H. Coore, Johann Schöner, London 1888, 5. XXXIX ff. GarLoıs, Les géogra- 

- phes allemands, Paris 1890, S. 70 ff. Allgem. deutsche Biographie, Artikel „Schöner“. 

? „Der deutsche Ptolemäus“. Hrsg. von Jos. FIScHER, S. 40 ff. Fischer, der har 
undersøgt en Del af Schöners Manuskripter i Wien, mener ikke, at de indeholder 
noget vedrørende Norden udover, hvad vi kender fra hans trykte Værker. 

3 Ymer 1889, S. 138. 


222 _ AXEL ANTHON BJORNBO. 


denne Clavus’ yngre Gronlandsbeskrivelse, og at det er 
fra den, det nye og originale ved Schöners Fremstilling af 
Polaregnene skriver sig’. 


J 


J 2 \ = Aut b 
N N р 04 À De 0 h ) 
N LY AD a Е 
y 11 M Ail! = 
Mit 
/) ( 
N А й = 


un 
N 


{ 
= 


‘i 


EST Eee 


| 


Å 
N 
NN N N 
Ad N 
N NS 
RUN 
Wars 


Fig. 37. Polarlandene paa en af Johann Schöners Glober fra 1515. Efter Jomard. Dubletkort. 
Grønland som © (Viridis insula) sydvest for Irland og som Halvø (Engronel{ant]) nord for Еугора 
i Forbindelse med et stort Polarkontinent. 


Schöners Gronlandsbillede paa hans første Glober (fra 1515, sl. 
Fig. 37) svarer dog ikke til Clavus’; men Grunden hertil er sikkert 
den, at han har besiddet Wienertexten uden tilhørende Kort, men 
til Gengæld flere Fremstillinger med B-Typen paa. 


1 FISCHER, Entdeckungen, S. 95—96. 


Johann Schöner for 1532. 223: 


Det er forst og fremmest sikkert, at Schöner har benyttet Ulmer- 
udgaven 1486; thi han anvender Bemærkninger fra dens „Registrum 
alphabeticum“; adskillige nordiske Stednavne er ogsaa hentet derfra". 
Men hans B-Types Engroneland og dettes Overgang i Polarkontinentet 
minder i flere Henseender om Behaims Globe (Fig. 21), hvorfra 
Schöners lange Islandsbeskrivelse ogsaa i Hovedsagen synes at være 
taget?, Hvad Stedsbestemmelserne angaar, ser det derimod ud, som 
om Schöner i det store og hele følger Waldseemüllers Verdenskort 
fra 1507, hvis grønne Ø (Viridis insula) og karakteristiske Newfound- 
land (Litus incognitum) er gaaet over i hans Bog og paa hans Globe” 
(sl. S. 128). Paa denne er der altsaa to Grønlande (B-Typens En- 
groneland og Søkortenes grønne @); Spargsmaalet er imidlertid, om 
der muligvis er et tredje. Paa 70—75° n. Br. og 245—290° ø. L. ender 
nemlig Polarkontinentet nordvest for Newfoundland i en bred Halvø, 
der ,hænger ned" fra Fastlandet omkring Polen, saaledes som Clavus 
siger, at Grønland gør (sl. S. 106). Men noget Bevis for, at Schöner 
her har villet fremstille Grønland, kan vi ikke give, og Halvøen ligger 
alt for langt mod Vest og Nord til at være udlagt efter Wienertextens 
Stedsbestemmelser. 

Overhovedet synes Schöner ikke at have udnyttet de af Clavus. 
givne Stedsbestemmelser, og hans Udtalelser om Grønland røber, at 
han ligesom Waldseemüller har været en Del i Vildrede med dets 
Fremstilling. Han siger (fol. Ar), at Ishavet (Mare glaciale) beskyller 
Island, Pilappeland (de vilde Lappers Land) og Engroneland mod 
Nord (a parte septentrionis), men dette passer, som Fig. 37 viser, 
kun for Islands Vedkommende. Han optager Navnet Gronelandia 
fra Wienertexten og identificerer det med B-Typens Engronelandia,* 
skønt Beliggenheden ikke stemmer, og henlægger Wienertextens For- 
bjærg Nadhegrin til dette Land, skønt det i denne Text angives. 
at ligge meget sydligere og tydelig henføres til Norge”. Den Maade, 
paa hvilken Schöner i sin Bog sammenarbejder B-Typen med Wiener- 
texten, er altsaa ukritisk og præget af Overfladiskhed. Schöner var 
ikke nogen Waldseemiller. 


= 


BJORNBO & PETERSEN, Clavusmongrafi, 5. 76—77 (118—119) (dsk. Udg.), $. 60 (tysk 
Udg.). Hvad Schöners nordiske Navne angaar, er der en Del, der ikke gaar tilbage til 
Clavus’ Værk eller Ulmerudgaverne, dog kun Landsnavne og Navne paa de vig- 
tigste Byer. Ligesom Andreas Walsperger, Nicolaus Cusanus og Martin Behaim 
synes Schöner altsaa at have haft Adgang til Kilder om Norden, som vi nu ikke 
kan paavise; thi de synes alle fire at være uafhængige af hinanden. SI. S. 154. 


to 


$1. Schöners Bog fol. A}, med RAvENSTEIN, Martin Behaim, $. 74. 

3 [JOANNES SCHONERUS] Luculentissima quaedam """ descriptio, Tract. Il, fol. М: 
„Viridis insula, cuius situs est in grad. 347—30 [long. orient.], 52—0 [lat. sept.]“. 

+ SCHÖNER, l.c. fol. В nie ,Gronelandia, quam et Engronelandiam vocant — Grone- 

landia, som ogsaa hedder Engronelandia“. 


BJORNBO & PETERSEN, Der Dane CI. Cl. Swart, S. 100 & 143. 


or 


` 


224 AXEL ANTHON BJORNBO. 


Kartografisk set har Wienertexten altsaa kun bevir- 
ket een Ændring i den Nicolaus-Germanus-Waldsee- 
müller’ske B-Type: at Gronland-Lapland fortsættes i et 
Kontinent, som omfatter Polen og ender i en Halvø paa 
den modsatte Side denne. 

Muligvis er det nu ikke Wienertexten alene, der har bevæget 
Schöner til at vove dette Skridt. Hans Nürnberger-Globe fra 1520,! 
der kun i ringe Grad afviger fra den 1515, har paa Polarkontinentet 
folgende Legende: „Dette ode Land omkring denne Pol, siger han, er 
3000 eller flere tyske Mil“?. Den er ikke hentet fra Clavus’ Værker, men 
minder snarere om Nicolaus af Lynn-Citatet paa Ruysch’s Kort 1508 
(Fig. 28 og S.189) om Magnetklippen ved Polen, der er 33 tyske Mil 
i Omkreds, og kan tænkes indirekte at være laant fra Nicolaus af 
Lynn; men hvilken Kilden er, er vi foreløbig ude af Stand til at 
konstatere. 


Allerede i Aaret 1523 udarbejdede Schöner en ny Globe, ledsaget 
af et lille Flyveskrift „Brev og geografisk Globe af Johann Schöner 
fra Karlstadt om de nylig under Spaniens og ‚Portugals berømte 
Monarker fundne Øer og Lande“*. Gallois antager, og vistnok med 
god Grund, at der med denne „Globus Geographicus“ menes et 
Globekort, trykte Strimler i Spydbladform til Opklebning paa en 
Trækugle (se Fig. 38) af samme Art, som Waldseemüller lod trykke 
1507 som Følgeblad til sin Kosmografi (se 5. 196),* hvilket naturligvis 
ikke forhindrer, at Schöner desuden i 1523 kan have ladet udarbejde 
en ny stor, haandtegnet Globe. 

Af Flyveskriftet fremgaar det, at Hensigten med dets Udgivelse 
var at illustrere den forste Jordomsejling (Magellans), som var fuld- 
fort i Aaret 1522, og hvorom man i Tyskland lige havde faaet Under- 
retning gennem et Brev fra Maximilian von Zevenberghen (Transil- 
vanus) til Kardinal-Ærkebispen i Salzburg med Titel „De Moluceis 
insulis“, trykt i Köln Jan. 1523. Schöners Globe kan altsaa antages 
at være aktuelt Hastveerksarbejde til Publikums Oplysning — en 
Art Journalistik, og vi vil ved Undersøgelsen af Schöners Globe fra 


1 Gengivet i GHILLAny, Martin Behaim, Nürnberg 1853, Tavle 3. KRETSCHMER, Atlas, 
Tavle XIII. я 

2 „Desertum hoc circum [!] рот hunc ай esse 3000 vel plus milliariorum germa- 
nicorum.“ 

* „De nuper sub Castiliae ac Portugaliae Regibus Serenissimis repertis Insulis ac 
Regionibus JOANNIS SCHÖNER Charolipolitani epistola et Globus Geographicus“ 
Timiripae (9: Ehrenbach bei Forchheim) 1523. Optrykt bl. a. i det i det 
folgende citerede Arbejde af v. Wieser. 

+ Revue historique, Tome 55, Paris 1894, 5. 411. 


Johann Schöner for 1532. 295 


1533 faa at se, at han var tilbøjelig til hurtigst mulig at faa sine 
Glober bragt i Overensstemmelse med de nyeste Kort og Meddelelser. 

Nu har v. Wieser med stor Grundighed paavist, at et Globekort, 
der i 1881 blev fundet hos Antikvar Rosenthal i München, men som 
var anonymt og udateret, i enhver Henseende vilde passe til at 
kunne være Schöners hidtil savnede Globe, idet det øjensynlig er 
lavet lige efter Maximilian von Zevenberghens Brev, indeholder de 
samme Navne som dette, gengiver Magellans Rute med forklarende 
Anmærkninger, men udelader Ptolemæus” „Cattigara“ i Østasien, 
som det i Brevet siges, at Magellan ikke kunde finde. Endelig bærer 
det tydelig Præg af at være udarbejdet i Hast (Fig. 38)". 


Hvad v. Wieser har leveret, er selvfølgelig kun et godt Sandsynligheds- 
bevis, men Jos. Fischer”? og Siegmund Gunther? har uforbeholdent sluttet 
sig til ham, og Gallois* har klart tilbagevist flere ubegrundede Indvendinger, 
som Harrisse har fremsat mod у. Wiesers Antagelse®. Imidlertid har ogsaa 
Nordenskiöld rejst flere Indvendinger, af hvilke een af nogen Betydning. 
Han paaviser nemlig, at Amerika-Typen, som findes paa det omstridte Globe- 
kort, ellers først er kendt fra Kort omkring Aar 1540, det ældste af dem er 
et af Battista Agneses mange Kort fra 1536, som Nordenskiöld derfor antager 
for Grundtypen‘. Dette er dog vistnok for stor en Ære at vise Battista Ag- 
nese, der var en utrættelig Atlasmager, men en ret uselvstændig Geograf. 
Desuden var væsentlige Dele af Typen allerede fremkommet i 1531 paa Oronce 
Fines hjærteformede Verdenskort,” som efter Harrisses Mening allerede var 
udarbejdet i Aaret 1521,3 noget Gallois dog tvivler om?. Nordenskiölds Mod- 
bevis er altsaa ikke afgørende, skønt baade Kretschmer” og $. Ruge" synes 
at anse det for at være det og H. Wagner med alt Forbehold udtaler sig i 
samme Retning. Det synes derfor snarest, som om v. Wieser har haft Reti - 
sin Paastand, selv om der endnu ikke er ført noget positivt Bevis for dens 
Rigtighed. Vi skal senere se, at Typen fra Globekortet ogsaa findes paa Gemma 
Frisius’ og Mercators Globe fra ca. 1537, hvorved v. Wiesers Opfattelse støttes. 


Ser vi paa Globekortets Fremstilling af Norden, bekræftes 
v. Wiesers Opfattelse, men desværre kun indirekte, og altsaa ikke 
saaledes, at vi faar absolut Vished for, at det virkelig er Schöners 
tabte Globe fra 1523, vi har for os. | 


7 Ев. В. у. WIESER, Der verschollene Globus des Johannes Schöner von 1523. Sitzungs- 
berichte der philos.-histor. Classe der kais. Akademie der Wiss. Bd. 117, Wien 1889, 
Abh. V. j 

FISCHER, Entdeckungen, 5. 95. 

MATTEO Fiorini, Erd- und Himmelsgloben, bearb. von SıiEGM. GÜNTHER, S. 56—57. 
GazLois, 1.с. 5. 408—412. At H. Srevens og С. Н. Coore i deres S. 220, Note 1, 
nævnte Værk ег enige med у. Wieser, bør nævnes for en Fuldstændigheds Skyld. 
5 HARRISSE, Discovery, S. 519—28. 

6 Facsimile-Atlas, 5. 82. 

7 Facsimile-Atlas, Tavle XLI. Sl. Fig. 40. 

8 HARRISSE, I. с. S. 511—12 & 582—85. 

9 GALLOIS, Revue historique, Tome 55, S. 412—13. 

10 KRETSCHMER, Entdeckung Amerikas, S. 438. 

11 5. RUGE i Petermanns Mitteilungen, Erganzungsheft 106, S. 60. 

XLVI. 15 


> = 19 


296 AXEL ANTHON BJ@RNBO. 


Fig. 38a. 
Anonymt, udateret Globekort, nu i privat Eje i Amerika. Polarkontinent, hvorfra et navnlost 
den gamle Verden. Antages at veere 


Grønlands Navn forekommer ikke paa Globekortet; men der er 
ikke Tvivl om, at det er den Halvø, der nordøst for Nordamerika 
„haenger ned“ fra det store Polarkontinent (Desertum magnum >: den 
store Ork), der som en Fortsættelse af den gamle Verdens Fastland 
omgiver Nordamerika helt og kun er skilt derfra ved et smalt Stræde 
— en Nordvestpassage. Den, der har tegnet Globekortet, antager 
altsaa — ligesom Schoner faktisk gjorde i 1515 og 1520 — at der 
findes et stort øde Fastland omkring Nordpolen, men at man ikke 
desto mindre kan sejle fra Kina til Norge. Han har i Stedet for 
den af Waldseemüller 1507 (sl. S.189) og Schöner 1515 og 1520 
benyttede B-Type gengivet den af A-Typen og det rene Corte-Real- 
Kort kombinerede Cantino-Type, som Waldseemiiller optog paa sit 
carta marina 1516 (sl. $. 198—99 & Fig. 31). Gronlandshalvoen har 
vistnok af Hensyn til Landforbindelsen med Kina mod Vest lige- 
som hos Ruysch (Fig. 28) faaet en fra Cantino-Typen afvigende 


Johann Schöner for 1532. 227 


Mang que C7 
induc fupene 
tu pau” 


fps 


Fig. 38 b. 
Grønland gaar som Halvø mod Syd, skilt ved Stræde fra Nordamerika, men helt landfast med 
Johann Schöners Globe fra 1523. 


Skikkelse — Sydvestkyst i Stedet for Nordvestkyst — og er ligesom paa 
Pilestrina-Kortet (Fig. 34) bred og uden Sydspids. Men Tegningen af 
Bugten mellem Grønland og Norge, Øerne i den! og Navneformen 
Lappia i Stedet for Pilapa (sl. Fig. 37) tyder paa, at Globekortets Tegner 
har benyttet Waldseemüllers carta marina fra 1516, der ogsaa an- 
vender Ordet deserta om Terrænet nord for den skandinaviske Halvø. 

Erindrer vi atter Clavus' tydelige Ord om Polarkontinentet, om 
Grønland, der hænger ned fra dette, og om Sejladsen fra Kina til 
Norge (sl. S. 106—109), og lægger vi endvidere Mærke til Schöners 
Tilbøjelighed til at følge Waldseemullers Kort, som han bevislig har 
besiddet og foretaget Notitser раа,? saa kan man ikke nægte, at 


1 Islands Navn er knyttet til det Island, der ligger tæt op ad Grønland, og ikke 
til det nordøstligere ved Norges Kyst; men netop saaledes skulde det jo være 
efter Trykfejlslisten paa Waldseemullers Kort (sl. S. 200, Note 2). 

2 Der „deutsche Ptolemäus“. Hrsg. von Jos. FISCHER, S. 42—43. 


398 AXEL ANTHON BJORNBO. 


Globekortet for Nordens Vedkommende netop er saaledes, som vi 
kunde tænke os det tegnet af Johann Schöner paa et Tidspunkt, da 
han besad ikke blot den Clavustext, som gav ham Polarkontinentet, 
men ogsaa det Waldseemüller’ske Kort, hvor den kritiske Elsasser- 
kartograf havde faaet Clavus’ oprindelige Grønland frem i den ved 
Corte-Reals Rejse verificerede Skikkelse og identificeret det med 
Portugisernes Labrador (sl. S. 200—201). 

At Schöner i 1533 helt har forladt sin tidligere Opfattelse fra 
1515 og 1520 og, hvis Globekortet er hans, ogsaa den fra 1523, viser 
blot det, vi vidste i Forvejen, og som Gallois saa rigtig har frem- 
hævet, at Schöner ikke var nogen særlig original og selvstændig 
Kartograf, men en flittig, noget overfladisk Kompilator!. Vi maa 
ogsaa lægge Mærke til Schöners Ord i hans Flyveskrift fra 1523: 

Jeg vil ikke derfor, at min tidligere Globe skal anses for ugyldig, thi 
den gengav til Fulde alt, hvad det den Gang var muligt for Mennesker at 
bringe frem om de fjærne Egne af Jorden, men de (Globerne) vil nok kunne 
taale en sammenlignende Undersøgelse, fordi det, der bliver fundet, ikke 
staar i Modstrid med det, der er fundet?. 

Denne Ytring tyder paa, at Schöner var klar over, at der var 
meget væsentlige Forskelligheder mellem hans Globe fra 1523 og de 
tidligere, men at dette skyldtes de nye Oplysninger, han havde faaet, 
om Egne, man hidtil intet havde vidst om. Til Fremstillingen af 
Norden refererer denne Udtalelse sig dog næppe i væsentlig Grad. 
Hvis det fundne Globekort, hvad meget synes at tyde paa, 
er Schöners, har han i 1523 ganske stille overført Clavus’ 
Polarkontinent fra de tidligere Arbejder, men ændret 
dets Konturer — og dermed Grønlands Plads — efter 
Waldseemüllers carta marina og gjort det til et med 
Nordasien. 


2. FRANCOIS DE MALINES OG ORONCE FINE. 


Da Polarkontinentet en Gang var indført, vandt det hurtig Ind- 
pas og gav Anledning til nye Kombinationer. 

Allerede i Aarene 1526—28 publicerede Francois de Malines 
(Franciscus Monachus) i Antwerpen en Pjece „De orbis situ ac de- 
scriptione", hvor han allerforrest aftrykte en Takkeskrivelse, han havde 


1 GALLOIS, Les géographes allemands, S. 97. 

2 „Мес ob id quem antea glomeraveram abolitum iri volens, quippe qui eo tem- 
pore, quantum phas erat homini abdita mundi penetrare, abunde expressit, modo 
sese consona admissione patientur, quod invenienda inventis non obstent“. Naar 
Harrisse af disse Ord slutter, at Schöners Globe fra 1523 ganske svarede til de 
tidligere, beror dette, som Gallois viser, paa en ganske forkert Oversættelse af 
den næstsidste Sætning. Se Harrisse, Discovery, S. 523, og Revue historique, 
Tome 55, S. 410—11. 


Francois de Malines og Oronce Fine. 229 


modtaget for en pragtfuld. udstyret Globe, han havde udført til Erke- 
bispen i Palermo, Jean de Carondelet!. Globen kendes ikke mere; 
men man antager, at de to smaa træskaarne Planiglober (Fig. 39), 
som indleder den lille Bog, er af samme Type som den store Globe. 

Francois de Malines vender sig først mod Marco Beneventano 
og bebrejder ham, at han — d.v.s. Ruysch — lader de nyopdagede 
vestlige Lande (Sydamerika) være skilt fra de østlige Egne (Asien og 
Nordamerika), saaledes. som man almindelig tror, de er, og derpaa 
siger han: 


Jeg mener det modsatte og beviser ved nærværende Beskrivelse (de- 
scriptio), at de fra Vest udgaaende Sørejser alle først har faaet Østens Yder- 
punkter (fines) i Sigte, dernæst, at overhovedet Asien, Afrika, Evropa og særlig 
det Culvacanske Indien (2: Mexiko) og mod Nord Sverige, Rusland, Tartariet 
(2: Sibirien), Baccalarea (3: Newfoundland) og Florida, at alle disse мае 
strakte og langt fra hinanden liggende Egne hænger sammen ved en fortsat 
Forbindelse og vedvarende Landsammenhæng (continenti tractu et perpetuo 
limite)”. 


Fig. 39. Francois de Malines’ (Franciscus Monachus’) trykte Planiglober fra ca. 1526—28. 
Enhedskontinent: Den gamle Verden, den ny Verden og Polarkontinentet er een sammen- 
hængende Landmasse. Efter Originalen i det kongelige Bibliotek i København. 

Hvorledes Francois de Malines ved Studiet af Marco Polo, Mande- 
ville, Oderico, Petrus Martyr og Fernando Cortés er naaet til at gøre 
Mexiko og Newfoundland til et med Bagindien og Kina, vedrører os 
ikke her; Polarkontinentet, der yderligere forbinder Kina-Newfound- 
land med Nordevropa, har han maaske ligesom Ziegler (sl. S. 237) 
hentet fra Petrus Martyrs Beretning om John Cabots Rejse, men 
snarere dog fra Schöner, hvem han (fol. As) omtaler som en habil 
Geograf, skønt hans Verdensbeskrivelse (Sphaerae descriptio) ikke 


1 Om de tre Udgaver af dette Værk (1526(?), 1527(?) og 1565) se Bibliotheca Americana 
Vetustissima, No. 131, og HARRISSE, Discovery, S.550—551. Kun de to første Ud- 
gaver indeholder det for os saa vigtige Træsnit (Fig. 39). 

2 FRANCISCI MONACHI De orbis situ, fol. Ay. Sl. HARRISSE, Discovery, S. 282 ff. 


230 AXEL ANTHON BJORNBO. 


er bedre værd end at kaste paa Ilden, hvad dens Omtale af Orienten 
(a: Nordamerika + Østasien) angaar. Det er Schöners Adskillelse af 
Østasien og Nordamerika, og maaske det sidstes Adskillelse fra 
Polarkontinentet, Francois er saa forbitret over. Selve Fastlandet 
om Nordpolen derimod kunde han netop bruge til at faa gjort den 
gamle og nye Verden til een Landmasse. Om sine Kilder vedrø- 
rende Norden siger han kun, at Beskrivelsen af Øer og Kyster 
mod Nord har han dels hentet fra Marco Beneventano (d. v.s. Ruysch’s 
Verdenskort) dels fra paalidelige Søfartsberetninger (fol. BY), en Op- 
lysning, der ikke siger meget. 

Grønlands Navn forekommer ikke i Francois' Værk, skønt han 
om Norden (fol. B3) siger, at Ptolemæus” Beskrivelse er udvidet til 
at omfatte Terrænet mellem Don og Island (Ylandia) ved Ishavet, 
indbefattende hele Rusland, Lapland, Wildlappeland (Lappia, Wild- 
lappia), Sverige og Danmark. Men naar Grønland ikke nævnes i 
denne Forbindelse, er det maaske, fordi han snarest regner det til 
Østasien; thi at dømme efter Nancy-Globen og andre nyere Frem- 
stillinger, som ligner Francois de Malines’ Etkontinents-Type, maa 
Grønland nærmest være den Halvø paa hans vestlige Halvkugle, hvis 
Meridian gaar lige gennem Halvøens Sydspids og syd for Ækvator løber 
langs Sydamerikas Østkyst. Efter Beliggenheden svarer denne Halvø 
til den navnløse Halvø nordøst for Labrador paa Globekortet (Fig. 38). 


Francois de Malines’ Enhedskontinent kom til at spille en stor 
Rolle i den følgende Tids Kartografi, men for Polaregnenes Ved- 
kommende blev den hurtig krydset af en konkurrerende, rimeligvis 
fransk Type, der maaske endog var skabt før den belgiske Munks. 
Ophavsmanden til denne Type var den bekendte franske Matematiker 
Oronce Fine (Orontius Finæus), der var født i Briancon i Dauphiné 
1494 og fra 1532 til sin Død (1555) var Professor i Matematik i 
Paris, men mere skal have udmærket sig som veltalende Lærer 
og Genopvækker af de matematiske Studier i Frankrig. end som 
Videnskabsmand. 

Som Kartograf skal hans Interesse efter Gallois’ Sigende snarere 
have været de forskellige Projektionsmetoder end selve Konfigura- 
tionen, og han har fundet paa en ny og meget bekvem Globular- 
Projektion i Hjærteform, ligesom han har ført Johannes Werners 
1514 fremsatte Forslag om Benyttelse af den hjærteformede Pro- 


+ L. Garros, De Orontio Finæo Gallico Geographo, Paris 1890. SEDILLOT, Les 
professeurs de mathématiques ... au College de France. Bulletino Boncompagni II, 
S. 363—64. Nouvelle Biographie universelle XVII, S. 706—12. CANTOR, Gesch. der 
Mathematik II”, $. 375—77. 


Francois de Malines og Oronce Fine. 231 


jektion — en særlig Form for den allerede af Ptolemæus op- 
fundne og af Nicolaus Germanus (Fig. 17 & 20) og andre anvendte 
homeoteriske — ud i Praxis; men dette havde Bernardo Sylvano 
allerede gjort i Aaret 1511 (Fig. 33) og Apian 1530". Det eneste origi- 
nale hos Oronce Fine paa den Werner’ske Projektions Omraade er 
vistnok Anvendelsen af to dobbelte Halvhjærter istedetfor et helt”, 

Det første Verdenskort, som Oronce Fine udgav, er dateret 1531 
(Fig. 40), men blev benyttet som Folgeblad til Grynzeus’ „Novus orbis“ 
1532 og 1536, til Glareanus’ Geografi 1536 og til Pomponius Melas 
Geografi 1540”. Et enkelt. hjærteformet Verdenskort af ganske samme 
Type udkom udateret, efter Konrad Gesners Sigende 1536," og Oronce 
Fine siger, at dette for Kong Francois den Første i Hjærteform kon- 
struerede Kort for første Gang var blevet udført for 15 Aar siden, 
d. v.s. 1521. Denne Ytring kan imidlertid og bør maaske, som Gallois 
mener, kun forstaas saaledes, at Fine allerede den Gang havde ud- 
fort et Kort i hjærteformet Projektion;? men Klarhed herover faar 
man næppe, før man finder Oronce Fines haandtegnede Forarbejder. 
Som Sagen nu staar, kan man altid med en vis Ret antage, at Oronce 
Fines Verdenskorttype er fra 1521 og har paavirket Schöners Globe 
fra 1523 og Francois de Malines’ fra 1526—28 (sl. S. 225—30), og 
at det følgelig ikke er den sidstnævnte, men Fine, som har indført 
Enhedstypen med den gamle Verden, Nord- og Sydamerika som et 
sammenhængende Kontinent. Rigtig er denne Antagelse dog næppe. 

Os vedkommer Løsningen af denne indviklede Knude heldigvis 
i ringere Grad; thi hvad Grønland og Egnene om Nordpolen 
angaar, har Oronce Fine en ny Type, en Kombination af 
flere ældre Fremstillinger, som intet har at gøre hver- 
ken med det Schöner tillagte Globekort (Fig. 38) eller 
Francois de Malines’ Planiglober (Fig. 39). 

Medens nemlig Serkendet for disse er Polarkontinentet, er Hoved- 


= 


Periplus, Tavle XLIV. Apians Kort ег af Ruysch-Typen (Fig. 28). 

L. Gators, De Orontio Finæo, S.35—37. Revue historique, Tome 55, S. 412—13. 
Les Géographes allemands, S. 126 ff. NORDENSKIÖLD, Facsimile.Atlas, S. 86—90. 
D’Avezac, Coup d’eil historique sur la projection des cartes. Bulletin de la 
Société de Geographie У. (1863), S.302—308. SIEGM. GÜNTHER, Johann Werner. 
Studien zur Geschichte der math. u. phys. Geographie, Halle a/S 1878, $. 299—306. 
HARRISSE, Discovery, S. 581—83. 

Facsimile-Atlas, Tavle XLI & S. 90. GaLLoıs, De Orontio Finæo, $. 38 ff. HARRISSE, 
Discovery, S. 585. | 
GALLOIS, l.c. Pl. I & 5. 38 ff. Facsimile-Atlas, $. 89. HARRISSE, Discovery, S. 511—12 
& 582—85. GESNERUS, Bibliotheca, Tiguri 1545. 

Ordene er: ,Decimusquintus circiter agitur annus...quo universam Orbis terra- 
rum designationem in hane humani cordis effigiem primum redegimus“ d. v.s. 
„Der er gaaet omtrent femten Aar, siden vi første Gang har bragt en hel Gen- 
givelse af Verden i denne Hjærteform“. Sl. GaLLoıs, De Orontio Finaeo, PI. I. 


19 


. co 


an 


2) AXEL ANTHON BJORNBO. 


srundlaget for Oronce Fines Fremstilling af Polarlandene Johs. 
Ruysch’s Verdenskort fra 1508 (Fig. 28). Magnetklippen ved Nord- 
polen med de fire store og mange mindre Øer udenom er det sikreste 
Bevis derfor. 

Ruysch’s Kort har, som vi saa S. 208, haft en skebnesvanger 
Indflydelse paa Bernardo Sylvanos Verdenskort 1511 (Fig. 33); det 
har paavirket Pilestrina-Kortet omtrent samtidig (Fig. 34) og Johs. 


Fig. 40. Udsnit af Oronce Fines dobbelte hjærteformede Verdenskort, trykt i Paris 1531. 
Gronland som Halve (Engronelan) nord for og som ® (Gronelant) vest for Norge. 
Kombination af Ruysch-Typen, Cantino-Typen og A-Typen. 


Stabius’ Planiglob 1515,! men først paa Peter Apians hjærteformede 
Verdenskort fra Ingolstadt 1530 optages Ruysch’s Fremstilling af 


1 Dette Kort (se S. 220, Note 1) gengiver Ruysch’s Okompleks omkring Nordpolen 
(sl. 5. 187—89), men har i Modsætning til Ruysch bevaret Navnet , Engroneland“ 
paa B-Type-Halvoen nord for Norge, og det har som Martin Behaim 1492, Hartmann 
Schedel 1493 og Johann Schöner i sin Bog 1515 erstattet det fordrejede Navn 
„Pilapelant“, som Ruysch beholder, med den rigtige Form „Willappenlant“. 
Lignende Navneformer forekommer allerede 1450 hos Michel Beheim. Der er der- 
for næppe Tvivl om, at Betegnelsen Vildlapper har været almindelig i det 15—16. 
Aarhundrede, heller ikke om, at Betydningen er „de vilde Lapper“, og ikke, som 


Francois de Malines og Oronce Fine. 29 


Norden i temmelig uforandret Skikkelse,! dog med de Forandringer, 
at Halvøen GRVENLANT i Østasien næsten har mistet sin Bøjning 
mod Syd, at Navnet Vuildlappen har erstattet Formen Pilapelant, og 
at b-Typens Halvø nord for Norge har faaet en Form midt imellem 
b- og a-Typen, eller maaske snarere som en Forening af begge. 

Oronce Fine foretager lignende Ændringer ved Ruysch's Kort 
som de her nævnte, i det han foruden Ruysch’s ,Pilapia“ har et 
» Wiillapia" og et „Engronelan“ paa Halvøen nord for Norge. Men 
det, der ger hans Fremstilling til en ny Type, er, at han kalder 
Ruysch’s og Apians GRVENLANT (d. у. s. den østasiatiske Halvø 
Grønland) for „Васса]аг.“, 4. у. $. Newfoundland, men til Gengæld 
mellem denne Halvø og Engronelan[d] nord for Norge anbringer en 
stor Ø med Navnet „Gronelant“, som minder en Del om det virke- 
lige Grønland og, skønt det ligger for langt mod Nord (paa 63—-79° 
n. Br.), er rigtig placeret i Forhold til de nærmeste Dele af Amerika 
og Evropa. 

Hvorfra har Fine denne ©? Ser man paa Øens Form, dens 
Sydspids, de mange Smaager langs Vestkysten og Beliggenheden i 
Forhold til Island og Norge, nærer man ikke Tvivl om, at det er 
Cantino-Typens А роща dasia-Halvo, vi her har for os, omtrent som 
vi kender den fra Waldseemüllers carta marina (Fig. 31). Naar Halv- 
gen er blevet til en @, er Grunden simpelthen den, at Landforbin- 
delsen med Rusland vanskelig kunde forliges med Ruysch’s Frem- 
stilling af Magnetklippen ved Polen og Øerne med de fire Stræder 
imellem udenom. Navnet „Gronelant“ har Fine rimeligvis hentet 
fra a-Kortene, som siden 1513 blev optaget i Ptolemæusudgaverne i 
Strassburg (sl. S. 198), med mindre han da skulde have kendt et 
Exemplar af Waldseemullers carta marina fra 1516, paa hvilket 
Navnet „Gronlandia“ ikke var slettet (sl. S. 201). 

Denne Kombination af Cantino-Typen og Ruysch-Typen er rime- 
ligvis original, men ny er den ikke; thi den mødte os jo paa Pile- 
strina-Kortet (Fig. 34) ca. 1511, uden at der dog er noget, der tyder 
paa en Kildesammenhæng mellem dette og Oronce Fines Verdens- 
kort. Ialtfald mangler 'Pilestrina-Kortet de for Fines Verdenskort 
karakteristiske Navne Gronelant og Wiillapia, har endnu Betegnelsen 
„Terra, de cortte Reall“ for Newfoundland, og gengiver den skandi- 
naviske Halvø i ganske ren Clavisk Form. Endelig er der paa Pile- 
strina-Kortet kun et enkelt, ganske smalt Stræde mellem det østlige 


" Fridtjof Nansen (Nord i Taakeheimen, S.175) forsigtig og med alt Forbehold 
antyder Muligheden af: Fjeldlapper (Viellappen). Schöner har (fol. B4) ved 
Sammenligning med B-Kortet og Clavus' Wienertext klaret Navnefordrejelsen paa 
sin Façon, idet han skriver: „Uuildlappmanni, hvis Land er Pilappelandia“. 

1 Periplus, Tavle XLIV. 


234 AXEL ANTHON BJORNBO. 


Claviske Engronelant og det vestlige Corte-Real’ske Grønland, medens 
der hos Oronce Fine er to brede Havarme med en Ø imellem. Dette 
udelukker naturligvis ikke, at der kan findes andre Kort fra Tiden 
1511—31, som kombinerer Cantino-Typen med Ruysch’s Kort og 
kan vises at vere Mellemled mellem Pilestrina-Kortet og Oronce 
Fines Verdenskort, saa at vi ikke mere tor tale om en Fine-Type, 
men kun om en Pilestrina-Type. 

Til saadanne Mellemled foreligger, maa vi imidlertid anse Typen 
fra Oronce Fines Verdenskort for en original Korttype, 
ligesom Pilestrina-Typen opstaaet ved en Kombination af 
Ruysch-Kortets Polarfremstilling (og dets B-Type) med 
. Cantino-Typens Halvo-Gronland (med A-Typens Navn 
»Gronelant* paa). Ved denne Kombination fremkom der 
ved et heldigt Tilfælde for første Gang i Kartografiens 
Historie en stor Ø af nogenlunde rigtig Form og paa en 
nogenlunde rigtig Plads i Forhold til de omliggende 
Lande og med det rigtige Navn, Grønland, paa. 


Der kan rettes en alvorlig Indvending mod at lade Oronce Fine lægge 
Navn til denne nye Type. Foruden paa hans to Verdenskort forekommer . 
den nemlig paa den saakaldte forgyldte Globe 1 Bibliothéque Nationale i 
Paris, som Harrisse bestemmer til ca. 1528,! og som $. Ruge-mener ialtfald 
maa være fra Tiden før 1530, da den intet Hensyn tager til Pizarros Opda- 
gelser 1 Aarene 1526—28 langs Sydamerikas Vestkyst”. Da Oronce Fine, som 
vi saa, maaske har haft et Verdenskort færdigt allerede 1521, er der for 
Tidens Skyld intet til Hinder for, at han kunde være Ophavsmand til den 
forgyldte Globe; men tre tyske ikke paa Latin omskrevne Navne viser, at 
den rimeligvis er udført i Tyskland, og da den har en Del flere Navne end 
Oronce Fines trykte Kort fra 1531 og 1536, kan den ikke være en tysk Kopi 
af et af disse, om end det modsatte heller ikke kan være Tilfældet, da Fines 
Kort har Navne, som ikke findes paa Globen. 

Ruges eterna for Globens Alder er dog paa ingen Maade Mars 
Der fremkom mange Verdensfremstillinger efter 1530, hvor Pizarros Op- 
dagelser intet Spor har sat sig, bl. a. netop Oronce Fines Verdenskort fra 
1531 og 1536 og Cimerlinus’ kobberstukne Gengivelse af dem fra 15663. Gallois 
har da ogsaa udtalt fden Anskuelse, at den forgyldte Globe er yngre end 
Oronce Fines Verdenskort. Den indeholder nemlig paa Nordamerikas Ost- 
kyst Navnet „Terra francesca nuper lustrata — Det nylig opdagede Land 
Francesca“. Ganske vist refererer dette sig til Verazzanos Rejse 1525, og 
Navnet Francesca (Ny-Frankrig) forekommer paa {Maggiolos Kort fra 1527 
(sl. S.171) og hos Oronce Fine 1536; men det mangler paa den sidstnævntes 
Kort fra 1531 og paa det Schöner tillagte Globekort og hører derfor efter 
Gallois’ Mening ikke til de for Fine-Typen oprindelige Navne, men maa an- 
tages at være tilkommet i Tiden 1531—36, da Franskmanden Oronce Fine 
næppe vilde have udeladt netop dette Navn, om han havde kendt det i 15311. 
Som man vil se, har Gallois' Argumenter mere Beviskraft end Ruges, men 


! HARRISSE, Discovery, Pl. XXI & S. 562 ff. 
* RUGE i Petermanns Mitteilungen, Ergänzungsheft 106, $. 50—51. 
° Facsimile-Atlas, Fig. 53. 


Francois de Malines og Oronce Fine. 235 


afgør ingenlunde Sagen. Vi maa være klare over, at en fornyet Undersøgelse 
af Fine-Typens Oprindelse med Hensyntagen til hele Jordens Fremstilling 
kan fore til, at Typen maa henfores til en eller anden samtidig tysk Kartograf. 

Medens der altsaa ingen Tvivler om, at Schöner har 
indført Polarkontinentet, og at Francois de Malines’ Pla- 
niglober fra ca. 1526 er den første kendte Fremstilling af 
Asien, Evropa, Amerika og Polarkontinentet som een 
Landmasse, saa er der endnu ikke leveret afgørende 
Bevis for, at det S. 226—27 afbildede Globekort er Schöners 
Globe fra 1523, og at Oronce Fines S. 232 afbildede Ver- 
denskort fra 1531 er den ældste Repræsentant for den 
Буре, det fremwiser. 


X. 
NYE EFTERRETNINGER FRA NORDEN. 
FLERE KOMBINATIONER. 


Med Aaret 1532, som vor Fremstilling nu baade for Sekortenes 
og den lærde Kartografis Vedkommende er fort frem til, begynder 
der for saa vidt noget væsentlig nyt, som direkte Meddelelser om 
Grønland fra det skandinaviske Norden nu for første Gang kan paa- 
vises udover, hvad Clavus beretter. Fraset selve Navnet ,,Groenland" 
hos Martin Behaim og „Grünlant“ hos Ruysch er alle de Efter- 
retninger om Landet, som skriver sig fra de tre nordiske Riger, 
tilgaaet Kartografien gennem Clavus’ yngre Værk. Det øvrige Grund- 
lag, hvorpaa den ældste grønlandske Kartografi byggede, var engelsk 
(Nicolaus af Lynn, Søkortenes grønne Ø, den i Aaret 1501 af Bristol- 
købmændene fundne Ø) eller portugisisk (Corte-Real-Kortene). 

Kun Vilkaarligheden og Kombinationsevnen hos Korttegnerne 
og Paavirkningerne fra Middelalderens Verdensopfattelse skyldes det, 
at der af dette fattige Kildestof kunde opstaa det store Antal Typer, 
som vi hår kunnet konstatere allerede før 1532. 


1. JAKOB ZIEGLER. 


Den første Kartograf, der atter hentede ny Viden om Grønland 
fra. Norden, var ikke selv en Nordbo, men en Tysker. Mærkelig 
nok var ligesom første Gang, Nordboernes Kendskab gjorde sig gæl- 
dende, Rom det Sted, hvor Meddelelserne nordfra optegnedes, og, 


1 GaLLoIs i Revue historique 55, S. 407—8. 


236 AXEL ANTHON BJØRNBO. 


hvad der maaske vil forekomme endnu merkeligere: Resultatet blev 
nu i Zieglers Haand omtrent det samme, som det var blevet 100 Aar 
tidligere i Clavus’. 

Jakob Ziegler var Bayrer, fodt 1470 eller 1471 i Landau ved 
Isar. Han synes ligesom Clavus at have faaet sin Skoleuddannelse 
i et Cistercienserkloster (Aldersbach i Niederbayern), studerede 1491 
— 1500 i Ingolstadt og begyndte derpaa — atter som Clavus — et 
Liv som omvankende Lerd, der forte ham efterhaanden til Regens- 
burg, Köln, Nürnberg, Wien, Leipzig, Mähren, Ungarn, Rom, Fer- 
rara, Venezia, Strassburg, Baden-Baden, Altshausen, atter til Wien 
og endelig til Passau, hvor han henlevede sine sidste 6 Leveaar 
(1543—49) 1 Ro". 

Til Rom kom Ziegler efter én til Pave Leo X rettet Ansøgning, 
som blev støttet af Kardinal Ippolito d’Este, og hans Ophold i Rom 
faldt i Aarene 1521—25. Her var det, han traf sammen med to 
norske Erkebiskopper, Erik Walkendorf, som døde i Rom 1522, og 
hans Efterfølger Olaf Engelbrechtson samt to svenske Bisper, Johannes 
Magnus af Upsala og Per Månsson af Västeräs?. Navnlig hos Olaf 
Engelbrechtson havde han under Pavevalget i 1523, da al anden 
Virksomhed var indstillet, rig Lejlighed til at indhente mundtlige 
Oplysninger om Norden; men han har ogsaa haft stor Nytte af 
Manuskriptet til Johannes Magnus’ „Situs Scaniae“, som først blev 
trykt i Paris 1554. Ziegler siger selv, at han har skrevet sin Nor- 
densbeskrivelse paa Grundlag af dette i Rom indsamlede Materiale. 
Skønt Walkendorf var den, der som Planlægger af Gronlandsexpe- 
ditioner og Indsamler af Gronlandsbeskrivelser, Kursforskrifter osv. 
(sl. S. 15) vidste bedst Besked om Gronland,? synes Ziegler mærkelig 
nok at henføre sin Viden om ,Halvoen“ Grønland (Gronlandiae 
Chersonesus) til de to svenske Biskopper. 

At Ziegler har været ivrig efter at faa fat i Beretninger om Nor- 
den, vil man forstaa, naar man lægger Mærke til, at han i mange 
Aar havde interesseret sig for og arbejdet med geografiske Proble- 
mer, og allerede i Aaret 1519 haft en Plan færdig til en stor Ptole- 
mæusudgave med Kort over Norden i.£ Denne Plan blev ikke re- 


1 Nylig er Zieglers Liv og Virksomhed skildret af en af hans Landsmænd i en paa 
indgaaende Kildestudier hvilende, fortræffelig Monografi: K.SCHOTTENLOHER, Jakob: 
Ziegler. Reformationsgeschichtliche Studien und Texte, Heft 8—10, Munster i. W. 
1910. Zieglers Betydning som Geograf var allerede tidligere fastslaaet af den 
mest kompetente af hans nulevende Landsmænd: SIEGM. GÜNTHER, Jakob Ziegler, 
ein bayerischer Geograph, & Studien zu Jakob Zieglers Biographie. Forschungen 
zur Kultur- und Litteraturgeschichte Bayerns IV, S.1 ff., У, S. 116 ff., Ansbach 
u. Lpz. 1896 — 97. 

2 SI. Fortalen til ZIEGLER, Schondia, Strassburg 1532. Ny Udgave Smst. 1536. 

3 Se G. h. M. III, S. 193, 482—87, 497—500 & 631—33. 

+ SCHOTTENLOHER, I. с. 5. 49. 


Jakob Ziegler. 237 


aliseret; men det Materiale, han i Rom havde indsamlet angaaende 
Norden og særlig den skandinaviske Halvo, bearbejdede han i de 
folgende Aar i Rom og Ferrara. laltfald synes han at have haft 
sin Nordensbeskrivelse ferdig, da han den 30. Januar 1530 skrev til 
Willibald Pirckheimer i Nürnberg. Trykt blev Beskrivelsen, som 
bærer Titelen „Schondia“, først i Aaret 1532 i Strassburg, hvor Ziegler 
selv opholdt sig, medens Trykningen stod paa. Det første Land, 
der beskrives, er Grønland:! | 


GRONLANDIA 


Gronlandia betyder det grønne Land (uirens terra), saaledes kaldet paa 
Grund af den yppige Græsvæxt. Hvor stor dets Rigdom paa Kvæg er, kan 
man se af, ati den Tid, der sejles dertil [egt. til dem], samler de store 
Mængder Smør og Ost? til Udførsel; hvorfor vi ogsaa formoder, at Landet 
ikke er bjærgfuldt. Det har to Stiftskirker® under Trondhjems Overhøjhed. 
Den ene har i de sidste Aar faaet en Forstander (praesul), men blot under 
Suffraganstitel;* thi, da Moderkirken (metropolis) paa Grund af Stedernes 
Afstande og de vanskelige Sørejser altfor ligegyldig har røgtet Missionen 
(directio religionis) der paa Stedet, er Folket næsten gledet tilbage til Heden- 
skabet: iøvrigt er det af en letbevægelig Karakter og meget hengivent til 
Troldomskunster. De siges — hvad vi ogsaa skai berette om Lapland — ved 
Tryllesange at fremkalde Uvejr paa Havet og derved bringe de fremmede 
Skibe, de vil plyndre, i Fare. Selv bruger de nemlig Skindbaade, som er 
uimodtagelige for Stød af Hav og Klipper, og idet de gaar frem paa denne 
Maade, angriber de de andre.? 

Petrus Martyr fra Milano skriver i „Spanske Sofarter“,° at en Antonius 
Cabotus med England som Udgangspunkt er sejlet i et Trek mod Nord, 
til han i Juli Maaned stødte paa Drivis, og efter at han derfor havde ændret sin 
Kurs, er han roet stadig langs Kysten, som krummer sig mod Syd, til han kom 
til en Plads lige overfor Spanien ved Kannibaløen Kuba. Denne Beretning 
har for mig været en medvirkende Aarsag til at udstrække Grønland udover 
Forbjærget Huitsarch til Laplands Fastland ved Vardøhus Fæstning, og det 
har jeg gjort saa meget hellere, som ogsaa den ældre Erkebiskop i Trond- 
hjem [2: Erik Walkendorf] stadig forsikrede, at Havet der krummede sig 
som en Albu. Dertil kom ogsaa det, at Lapperne har det paa samme Maade 
med Troldomskunster og hverken følger eller skyer den kristne Tro, af 
hvilke Aarsager jeg har antaget, at denne Lighed er til Stede mellem begge 
Folk, fordi de staar i Fastlandsforbindelse med hinanden. Afstandene synes 


= 


Den herværende Oversættelse afviger paa flere Punkter fra den i Grønlands 
historiske Mindesmærker (III, S. 500—503) og Hans HILDEBRANDS i Skrifter ut- 
gifna af Svenska Sallskapet får Antropologi och Geografi 1878, Nr. 2, S.5. Disse 
Oversættelser er gennemgaaende friere end vor. 

Dette stemmer med Kongespejlets Ord, sl. С. В. М. III, 5. 332—33 & 500. 

Ogsaa Ivar Baardsen omtaler, at Stensnæs Kirke i Vesterbygden en Tid var 
Stiftskirke. Sl. G. h. M: III, S. 256—59 & 500, Note 3. 

Vincentius Petri Kampe (+ 1537) blev 1520 Titularbiskop af Gardar. С. В. M. III, 
S. 194 ff. & 897. 

SI. Oraus Macnus’ Beskrivelse ndfr. Afsnit X, 4. 

PETRI MARTYRIS AB ÄNGLERIA de rebus Oceanicis et Orbe nouo decadis tertiae 
liber sextus (Udgaven Basel 1533, fol. 55%). 


19 


$ 


Le 


ot 


a 


AXEL ANTHON BJORNBO. 


| SL 
mi Bee rem en Ks RM 60 7 60 % 


SHAMM 
2 PIS 
Los ACVS (© ED О 
STABANGE 7 ZN 


> Sf ver 
> 57/7” SCARIS HER_ 


SVDERO 


Hi A 


70 75 80 | 


RETZ 
О СЕАМУ5. НГ 
а === 


A SS PERBORE 7! 
ea QT SSE 
a NS =a 
ates <= 
CAST RI —S 
Е 70 
CHI o MENE 
A 
=RA, NORTHBOTENIA 6 
zu = = EI 
2 5 УЕ === Sn = FI 
ЕЕ Ze Е ЗЕЯ: Е ee 
== es Sms os SÆR 
an D CoNVENTVE= > Sue TROBOTHNIA SAAS Gs 
D RE =] Ss corsHOLM IA 
HVETSARGH SKAFENL SIE a AB & 
PROMONTZG S ЕЕ аа. 
SNAROFS ЕЕ = = 
= eS en SF / == 
Ee = NERPTA == = 
== = SSS = & 
Se Е ===. SFIN À 
= = 0= N 
ИЕ = = Fy EPA LAN (EN ASTIAG 
WI) i ae. = — ea 7 
io с: Е =27 SEGDIA (Ne) 16% 
2 т 4 3 = 3 = Br le Mh 
N =. == А ET GÉfocvsra || || 
$ = = Sn = 7 = fa) ta) | | [2 
С ( R = =F SER ESS = i? A ABO - 1e | \ 
2 < === NE = RAT = 9 z | | 
uw SEE > Some ee Bein Wrnl) 
= > Ge = 3 
SAG NADAS Aa ATEN > BS CET Be | & 
- a À „YPSALIA < о RASBVR | | 
= A 71 FANE = FIERINGIA GHVM IM) 
DAY) | “Sx ‚ill ow 
PEN CA RICIA DIS Ш 
VVERM AN I) СЕ 
N E 7 
LANDES Wlan, SDE ET VS 
А MANNIA G 


= PR FR FALA COPIA 
IARO OH 0LAFOSBVRG == 
EN 7 RG COPIA | STEGHoLME- 
= US rs JE: 
S = BOLM 5 == 
= = = z ZZ ASS = CALMAR 4 f = 
Sen 7 oUVNDIs 
MALMOGIA = 
NO RE == 
===: 9 REVALIA 


SS BEANHOUN== 5 


AHA NV = 


= panmıschm 
1 


så 40 6 60 66 70 74 80 la 


VOLODEMAR| 
ff Moskava © I, 


All OCHOLOBA 


& 54 


Fig. 41. Nordenskort i Jakob Zieglers Schondia, Strassburg 1532. Gronland foroven tilvenstre. Efter Originalen i det k 


gl. Bibliotek i Kobenhavn. 


Jakob Ziegler. 239 


heller ikke at være nogen Hindring derfor; thi mellem de to Folk er der 
ikke fuldt 200 Skoiner.! At Cabot skal være stødt paa Is, støttede ogsaa An- 
tagelsen. Og skønt jeg tør paastaa, at det om Juli Maaned ikke er rigtig refe- 
reret, selv om han saa skulde have sejlet ved selve Polen — efter hvad vi tid- 
ligere har udviklet om den Ting — saa beviser dog det, at han paa et vist 
Tidspunkt er sejlet gennem Is, at han ikke er sejlet gennem Hav, som var 
aabent, men som ligsom en Bugt var indesluttet af nærliggende Kyster, idet 
Østersøen fryser af samme Grund, da den er snæver og de mange store 
Flodudløb har Overvægten over Saltholdigheden i den ringe [Vand]maengde. 
Men mellem Norge og Island fryser det af den modsatte Grund ikke, idet de 
ferske Vandes Magt overvindes af Saltholdighedens Overflod. 

Rystef fortæller — men hidtil uden Hjemmelsmand — at Spanierne nu 
for Tiden sejler til Grønland og det, de kalder .,Terra viridis“.” Beviset der- 
for, siger de, er, at der af dem er udført Varer, og at disse er genkendt at 
være af den Art Ting, som findes paa Grønland. 

Mod Nord grænser det op til ukendt Land (Terra incognita) ved Polen, 
hvorfra ogsaa Pigmæerne kommer til det paa Røvertog, hvad der tillige 
turde være et Bevis for, at Egnene om Polen er beboet. Følgelig forholder 
Grønlandshalvøens Beskrivelse sig saaledes: 

Beskrivelse af Østkysten, som vender mod Norge: 


Е, о een 54 70 30 
Eiyor Nordkysten [besynder] .-.2.....--...-... 2.00: 53 Sur 30 
ОО en net ee ee 40 71 40 
POEM а О eke ele Sas sen Baar 28 72 
EMP Seh Huetsarah ее 22 67 
LÉ km PR RP Te 5 61 45 
Derfra fortsættes den i Kysten af Landet Baccallaos 356 60 


Mod Vest og Nord afsluttes det ved en ukendt Begrænsning mellem 
Land og Hav.- 


Paa denne for Grønlands Kartografi betydningsfulde Beskrivelse 
mærker man jo nok, at Forfatteren ikke selv er en Nordbo; men 
de Steder, hvor hans manglende Kendskab til nordiske Forhold 
lader ham slutte galt, kan let skilles ud. Naar han slutter, at 
Grønland ikke er bjærgrigt og paastaar, at man ikke en Gang ved 
Polen vil kunne finde det aabne Hav tilfrosset, staar disse Fejlta- 
gelser aabenbart helt for hans egen Regning. Udover dette, og det 
forsigtig fremsatte „Вузе“ om Spaniernes Sejlads til Grønland og 
Terra viridis, er der Intet, som bærer Præg af ikke-nordisk Oprin- 


1 Skoiner (0704200) er et græsk Længdemaal, som Ziegler (Schondia, Kapitel Laponia) 
sætter til 5000 Skridt. 

2 Her staar: „Hispani adnauigent hoc tempore Gronlandiam et quam dicant terram 
uiridem“, hvilket Hildebrand oversætter: „Spaniorerne nu för tiden segla till 
Grönland, som de kalla det gröna landet“. Da her, som Hildebrand antyder, 
sigtes til Portugiseren Gaspar Corte-Reals Genopdagelse af Gronland Aar 1500 og 
hans Opdagelse af Newfoundland, er Forskellen mellem Hildebrands og vor 
Oversættelse af væsentlig Betydning. Efter Hildebrand bliver Terra viridis 
(2: det grønne Land, sl. Terra verde hos Damiåo de Goes; зе S. 166) til selve 
Grønland, efter vor Oversættelse bliver det til det andet nyopdagede Land, 
Newfoundland. Vor Oversættelse er ordret korrekt; men derfor kan det godt være 
Hildebrands, der svarer til Zieglers Tanke. 


240 AXEL ANTHON BJORNBO. 


delse. Tværtimod! Beretningerne om Eskimoernes Skindbaade, om 
Ishavet, der danner en af Land omgivet Bugt (en Albu), om Fast- 
landsforbindelsen mellem Lapland og Grønland, om Pigmæerne, der 
bebor det uudforskede Polarkontinent og derfra drager hærgende ned 
paa Gronland, er Ting, som medte os hos Middelalderens nordiske 
Forfattere (sl. S. 81 ff.) og som laa til Grund for Clavus’  Kortlæg- 
ning og Beskrivelse af det yderste Nord (sl. S. 89 ff.). 

Endnu sterkere treeder Ligheden mellem Ziegler og den gammel- 
nordiske Opfattelse frem, naar vi sammenligner hans Kort (Fig. 41) 
med Rekonstruktionen af den norsk-islandske Nordensopfattelse 
(Fig. 8) og navnlig med Clavus’ første Nordenskort (Nancykortet, 
Fig. 9). Zieglers Kort er det første, hvis Fremstilling af Grønland 
og Nordhavet direkte minder om Nancykortets og — fraset Francois 
de Malines’ Planiglober (Fig. 39) — det eneste, der i Folge sin Type: 
og den til Grund liggende Verdensopfattelse kunde tænkes at have 
benyttet dette. Medens Zieglers Skandinavien er af hel ny Stobning, 
— hvad der, som Siegmund Günther rigtig fremhæver, er Kortets store 
Fortrin,' — saa møder os længere mod Vest det smalle Nordhav, det 
aflange, uindskaarne, forkert vendteilsland, den flade Landforbindelse 
mod Nord og det gardinformede Grønland uden Vestkyst, men tat 
op ad Irland. GANGE 

At der er en intim Forbindelse mellem Zieglers og Clavus’ Frem- 
stillinger, er øjensynligt. Spørgsmaalet er blot, om der er en direkte 
Afhængighed, eller en indirekte gennem skrevne Kilder eller mundtlige 
Beretninger, eller kun et nøje Fællesskab i hele den til Grund lig- 
gende geografiske Opfattelse. 


Man gennemsøger forgæves Zieglers Beskrivelse af Skandinavien, Got- 
land og Finland, om man vil finde Beviser for, at han har benyttet et af 
Clavus’ Arbejder. Hverken Stedsbestemmelser, Navneformer eller Legender 
røber noget derom. De fire nordiske Biskopper, hvis Talerør Ziegler var, 
har fra deres Visitatsrejser haft saa ypperlige topografiske Kundskaber, og 
den dygtige, tyske Lærde har saa godt forstaaet at samle disse til et Hele, 
at han mindst af alt har haft Grund til at ty til ældre Beskrivelser. 

Skønt Zieglers Grønland minder saa stærkt om Nancyværkets, er der 
heller ikke her en eneste Stedsbestemmelse, der er nøjagtig ens, skønt Zieg- 
lers Længder og Bredder i Modsætning til Schöners er omtrentlig de samme 
som Clavus’ (sl. S. 92 med S. 239). Heller ikke i Clavus’ yngre Grønlands- 
beskrivelse finder vi nogen Stedsbestemmelse, der falder helt sammen med 
Zieglers (sl. S. 106—107 med S. 239), og i Stedet for Clavus' opdigtede Navne 
finder vi hos Ziegler — for første Gang paa et Kort over Grønland — et 
ægte gammelnordisk Navn: Hvetsargk. Da dette Navn forekommer Gang 
paa Gang i Erik Walkendorfs Optegnelser om Kursen til Grønland, og det 
er ham, der har forsikret Ziegler om, at Ishavet mod Nord dannede en Albu 
(Hafsbotn), saa er det ikke urimeligt at formode, at baade Navnet og Under- 


! GÜNTHER, Jakob Ziegler, S. 18. 


Jakob Ziegler. 241 


retningerne om de kirkelige Forhold i Grønland skyldes Walkendorf.! Nav- 
net Hvitserk hænger iøvrigt nøje sammen med Meddelelserne fra Didrik 
Pinings Grønlandsfærd, som vi skal behandle i et følgende Afsnit om Olaus 
Magnus. 

At Forbjærget Hvitserk paa Zieglers Kort er lagt lige tæt overfor Hekel- 
fol Forbjærg paa Island, passer for saa vidt ogsaa med Walkendorfs Opteg- 
nelser om Kursen fra Stat i Norge til Grønland, som det i dem hedder, at 
man i klart Vejr kan se Snefelsjökul i Nordøst paa Island og Hvitserk i 
Nordvest paa Grønland.” Skønt der altsaa, som ovenfor paavist, er meget i 
Zieglers Grønlandsbeskrivelse, der minder om Clavus’, er der intet, som be- 
viser en direkte Afhængighed, men derimod adskilligt, som skriver sig an- 
detsteds fra. 

Ser vi imidlertid paa Zieglers Islandsbeskrivelse, faar vi Bevis for, at 
han virkelig har kendt ikke Clavus’ ældre Arbejde, om hvilket hans Kort 
minder mest, men det yngre (Wienertexten). Om Island har Ziegler nemlig 
faaet tarvelige Oplysninger, foruden Heklas Navn kun de to Stiftsnavne Holen 
(Hölar) og Skalholten (Skälholt). For at hjælpe paa denne Fattigdom griber 
han til to af de Navne paa Runebogstaver, som Clavus benyttede som Op- 
kaldelsessystem paa Island, og derved røber han sig. Hans Choas (9: Thoos 
= purs) Forbjærg paa Islands Sydkyst og Madher (5: Madr) Forbjærg paa 
Vestkysten viser bestemt, at Ziegler har kendt Clavus’ yngre Værk, 
ikke fra Friedliebs eller Schöners Uddrag, hvor disse to Navne 
mangler, men fra en rimeligvis komplet Afskrift. At henvise til 
A- og B-Kortene, hvor de to Navne forekommer, nytter ikke, dels fordi Nav- 
nene der har andre Former, dels fordi Ziegler for Madher Forbjærg nøj- 
agtig gengiver Clavus’ Stedsbestemmelse (21° 20' ø. L., 65° 10' п. Br.) og for 
Choas hans Bredde (63°) og Længden med kun eet Tal forkert (229 40' for 
Clavus' 219 40°): 


Har Ziegler altsaa kendt Clavus' yngre Værk, er der al Grund 
til at antage, at hans Betegnelse af Grønland som Halvø (cherso- 
nesus), hans smalle Atlanterhav og hans Fortælling om Pigmæerne, 
der bebor det ukendte Kontinent om Polen og derfra kommer paa 
Hærtog ned paa Grønland, skriver sig fra Clavus (sl. S. 106--109). 
Dette er saa meget rimeligere, som Betegnelsen Halvø, som han an- 
vender to Gange om Grønland, antagelig er løbet ham i Pennen fra 
en ældre Kilde; thi efter Zieglers Kort er Grønland jo netop. ikke 
en Halvø, men den Kyst, der forbinder Polarkontinentet med Nord- 


1 С. В. M. III, S. 490 —492. 

? FRIDTJOF NANSEN, Nord i Taakeheimen, 5. 225, mener, at Navnet Hvitserk i senere 
Tider i al Almindelighed blev en Betegnelse for Indlandsisen paa Grenlands 
Østkyst, og viser, at det netop i Erik Walkendorfs Kursoptegnelser opfattes saaledes. 
Ziegler har dog forstaaet sin Hjemmelsmand saaledes, at Hvitserk var et stærkt 
iøjnefaldende Forbjærg, og saaledes opfattes Navnet ogsaa af Olaus Magnus. 
At Snefel og Hekelfel løber i eet for en Udlænding, er der heller ikke noget 

. mærkeligt i; men det viser, at Ziegler ikke af sine nordiske Hjemmelsmænd har 
faaet synderlig detaljerede Oplysninger om Island og Grønland, eller ialtfald ikke 
gengivet dem særlig nøjagtig. 

3 Взовмво & PETERSEN, Clavusmonografi, dsk. Udg. S.100 (142), 139 (181) & 228—29 
(270—71); tysk Udg. S. 79, 146 & 226—27. 


XLVIII. 16 


242 ÅXEL ANTHON BJØRNBO. 


amerika (Newfoundland — Terra Bacallaos) og Evropa (Lapland). 
At dette er Tilfældet, gør han sig jo al mulig Umage for at vise, 
dels ud fra Petrus Martyrs Beretning om John Cabots Rejse, dels ved 
Walkendorfs Paastand om, at Ishavet var en Havbugt.. Og for yder- 
ligere at støtte Fremstillingen paa sit Kort anfører han først, at det 
frosne Hav, Cabot stødte paa, ikke kan være aabent Hav, der aldrig 
fryser, den samme Betragtning, som fik saa stor Betydning i Polar- 
forskningens Historie i Slutningen af det 16. Aarhundrede. Endelig 
slutter han, at der er en Forbindelse mellem Grønland og Lapland, 
ud fra Ligheden mellem Beboerne, en Betragtning af samme Art 
som den, hvormed Kongespejlet ud fra Ligheden i Faunaen begrun- 
der den samme Antagelse (sl. 5. 84). _ 

Man tør ikke absolut benægte, at Ziegler i Rom har set Origi- 
nalen til Nancykortet, og at dettes Gardinfremstilling mere eller — 
mindre ubevidst ligger bag Zieglers; men nogetsomhelst Bevis der- 
for kan ikke præsteres, og de af Ziegler anførte Grunde er gode nok 
til at forklare hans Afvigelse fra Halvøtypen i Clavus’ yngre Værk, 
især da Ziegler ligesom Schöner og de andre tyske Geografer rime- 
ligvis har besiddet Wienertexten ,uden det tilhørende A-Kort. 

Der bliver det Spørgsmaal tilbage, om Ziegler har kendt Fran- | 
cois de Malines’ senest 1528 udkomne smaa Planiglober (Fig. 38) — 
eller endog hans store Globe — og hans S.229 citerede Paastand 
om en Landforbindelse mellem Sverige, Rusland, Baccalarea (New- 
foundland) og Florida. Da vi intet sikkert ved om, hvor længe for 
Aaret 1530 Zieglers Arbejde var afsluttet, og det ialtfald forst blev 
trykt to Aar senere, saa foreligger denne Mulighed aabenbart; men 
bevise noget derom kan vi i Øjeblikket ikke, og Zieglers Type kan 
fuldt ud forklares uden at antage nogen Afhængighed af Francois 
de Malines. Da Ziegler har haft det væsentlige Materiale til sit Værk 
samlet, inden han i Aaret 1525 forlod Rom, var der for Tidens Skyld 
intet til Hinder for, at det omvendt kunde være Francois de Malines, 
der, skønt hans Værk udkom først, paa en eller anden Maade havde 
haft Adgang til Zieglers Materiale; men vi er ganske ude af Stand 
til at paavise nogen Forbindelse dem imellem. 

Indtil videre kan vi altsaa kun sige, at Zieglers Korttype 
for Polarkontinentets Vedkommende falder sammen med 
Francois de Malines’, uden at noget gensidigt Afhængig- 
hedsforhold kan paavises. Naar Ziegler lader Grønland 
danne Forbindelse mellem Lapland, Polarkontinentet og 
Nordamerika, forklares dette ved Erik Walkendorfs Op- 
lysninger og Kendskabet til Clavus’ yngre Text, som begge 
stemte med den gammelnordiske Geografi, samt med 
Beretningen om Cabots Rejse. Ligheden mellem Zieglers 


aa 


Jakob Ziegler. 243 


og Clavus’ eldre Kort kan ogsaa forklares paa denne 
Maade og behøver ikke at bero paa nogen direkte Afhen- 
sighed. Navnet Hvitserk, som gennem Ziegler indføres i 
Gronlands Kartografi, stammer snarest fra Walkendorf, 
men gaar — som Olaus Magnus’ Arbejde viser — rime- 
ligvis tilbage til Meddelelser om Didrik Pinings Expe- 
dition. At Ziegler lægger Grønland altfor langt mod Øst, 
lige nord for Irland, skyldes Paavirkningen fra Clavus. 


Medens Olaus Magnus kun indirekte optog Zieglers Gronlands- 
fremstilling, kom denne til at spille en afggrende Rolle i den 
lærde tyske og nederlandske Kartografi i Tiden 1533—1558. Allerede 
i Aaret 1533 mødte Schöner med en ny Globe med en hel ny paa 
Zieglers Kort baseret Type, og kort efter fremkom Gemma Frisius, 
Gerhard Mercator, Seb. Münster og Caspar Vopell med nye Kombi- 
nationer, gennem hvilke Zieglers Fremstilling blev udnyttet og vari- 
eret. I Aaret 1548 naaede Schöners Variation af Zieglers Type ind i 
de italienske Ptolemæusudgaver, og i disse levede Zieglers Grønland 
videre i flere Decennier. 


2. JOHANN SCHÖNER 1533. BRO-TYPEN. 


Næppe havde Ziegler i 1532 udgivet sin Nordensbeskrivelse, før 
Schöner tegnede en ny Globe og udgav en ny Verdensbeskrivelse, 
hvor han ændrede sine tidligere Fremstillinger af Polaregnene og de 
nordlige Dele af den gamle og nye Verden efter de tre siden 1523 
fremkomne Fremstillinger, nemlig Francois de Malines’ 1526—28, 
Oronce Fines 1531 og Zieglers 1532; dog er det muligt, at han kun 
har benyttet Francois de Malines’ Fremstilling indirekte gennem 
Qronce Fines hjærteformede Kort (Fig. 40). Det sidste nævner han 
udtrykkelig som en af de Kilder, han har brugt, sammen med Peter 
Apians hjærteformede Kort fra 1530 (sl. S. 231) og en Globe af Gemma 
Frisius. Sin Hovedkilde nævner han derimod ikke med et Ord.” 

At Gemma Frisius har ladet en Globe trykke 1530, ved vi godt;? 
men vi kender kun den noget yngre Globe (ca. 1537), som W. Ruge 
nylig har fundet i Zerbst og som vi skal omtale nærmere i næste 
Afsnit. Imidlertid har Gemma Frisius' Globe kun. haft en under- 
ordnet Betydning for Schöners Nordensbillede; Oronce Fines hjærte- 


1 ScHONERS Opusculum geographicum, som hører til Globen 1533, har ikke været 
os tilgængeligt, derimod Optrykket i hans „Opera mathematica“, Nürnberg 1551. 
Ogsaa i 2den Udgave af disse samlede Værker (1561) findes Værket optrykt. 

2 HARRISSE, Discovery, S.577—78 og 581—82. Sl. ndfr. $. 254. 


16* 


244 AXEL ANTHON BJORNBO. 


formede Kort og Zieglers Nordenskort er øjensynlig Hovedkilderne 
for den Del af Globen fra 1533, som vedrører os. 

At Oronce Fine er Hovedkilden for Fremstillingen af Nord- 
amerika, har Harrisse, der har gengivet Globens vestlige Hemisfere, 
tydelig paavist, eller rettere, han har vist, at der er et intimt For- 
hold mellem Globen og den franske Geografs Kort fra 1531, men 
mener, at dette skriver sig fra, at Oronce Fine har benyttet Schöners 
Globe fra 1523, som han stadig antager for tabt.” Dette er nu en 
los Formodning af Harrisse, som kan vere rigtig, men antagelig er 
gal. Gallois, der indtager det modsatte Standpunkt, fraskriver Schö- 
ners Globe fra 1533 al Selvstændighed, og mener at kunne paavise, 
at Schoner fra 1523 at regne kun kopierede de sidst udkomne Kort 
uden at udføre noget originalt kartografisk Arbejde.? 

For Nordens Vedkommende passer denne Karakteristik af Globen 
fra 1533 kun med en ikke uvæsentlig Korrektion: Schöner kopi- 
erede ikke et enkelt Kort, men kombinerede de nyeste 
Kort, idet han foretog de for Helhedsbilledet nødven- 
dige Rettelser. Men saaledes arbejdede jo næsten alle de lærde 
Kartografer i det 16. Aarhundrede, naar de ikke som Ziegler havde 
skaffet sig mundtlige Efterretninger om de vedkommende Lande, 
eller som Schöner paa sine første Glober kunde støtte sig til tidli- 
gere ukendte, skrevne Kilder. Paa samme Maade arbejdede Oronce 
Fine og Bernardo Sylvano og selve Martin Waldseemüller med mere 
eller mindre gunstigt Resultat — og saaledes maatte de arbejde. 

Langt snarere maa man rose Schöner for, at han strax, da 
Zieglers Bog var kommet, i klar Forstaaelse af dette Værks Over- 
legenhed over alle tidligere geografiske Fremstillinger af Norden gav 
sig til at udarbejde en ny, forbedret Globe. At der samtidig frem- 
kom en ny Grønlandstype, ligger i, at han ikke fulgte Ziegler slavisk, 
men kombinerede hans Fremstilling med Oronce Fines. 

At Schöner har anvendt Zieglers Værk, har man ikke tidligere 
bemærket, skønt det fremgaar klart af Stedsbestemmelserne for 
Norden i det ,Opusculum geographicum‘, som blev udgivet omtrent 
samtidig med Globen — maaske nogle Maaneder før. Alle de nor- 
diske Stedsbestemmelser i dette Værk svarer nemlig til Zieglers, 
blot med en for Helhedsbilledet nødvendig Korrektion paa 5 Grader i 
Længderne. Da Navnene (f. Ex. Schondia-Schondenmarchia, Vuard- 
hus, Gronlandia-uirens terra, Chymene emporium osv.) Ogsaa svarer 
til Zieglers, havde man uden at kende Globen haft Grund til at 
slutte, at denne gengav Zieglers Nordenstype. 

Den Gengivelse af Norden paa Schöners Globe fra 1533, som vi 


7 HARRISSE, 1. с. Pl. XVII og 5. 583 — 84. 
? Gators, Les géographes allemands, $. 92—97. Revue historique, Tome 55, $. 409. 


TAVLE III 


MEDD. ом GRØNL. XLVIII. Nr. 2. [BsoRNBO] 


pew (vruoder]) pugjde] sepurquoy (eIPUB[UOAN) 


Зэлээцай4 AT [NpPly чэчото уе 1эа эциэа 
‘эрэялае$10} VUIOTUTTISAY ‘тециелА г чэтват8ыо Jog “JOALYS] ву зэлечлеуаецу Jos Ho (зов ечовя) PUE[PUNOJMON 
puejueı) :эААт-ола "FEST uoSumo)e 1эччАзроя ев ‘'$89т валу eqoTH INA 5199925 чиечЧог 


G 


РЭ 


on 


Johann Schöner 1533. Bro-Typen. 24 


har erhvervet ved Imodekommenhed fra Grossherzogliche Bibliothek 
i Weimar (Fig. 42), bekræfter fuldt ud dette. Ganske vist har Globen 
‘kun de almindeligste nordiske Landsnavne (Dania, Gothia, Schondia, 
Noruegia(?) Laponia, Gronlandia, Islandia og Bachalaos), af hvilke 
Schondia dog er specifikt Zieglersk; men Landkonturerne er udpræ- 
get Ziegler'ske, baade det aflange Skandinavien med den dybe Trond- 
hjemfjord og „Albuen“ ved Vardø, det aflange Island parallelt med 
Grønlands Kyst, der ligger for østligt, nord .for Irland, og efter et 
svagt Knæk gaar lige over i Newfoundland (Bachalaos). Fraset den 
nævnte Længdekorrektion paa 5 Grader påsser ogsaa Globens Længder 
og Bredder med Zieglers, saavidt dette da kan kontrolleres trods de 
manglende Stednavne. 

Forskellen mellem Zieglers Kort og Schöners Globe indtræder 
først længst mod Nord, hvor Ziegler siger, at Grønland „mod Vest 
og Nord afsluttes ved en ukendt Begrænsning mellem Land og Hav" 
(sl. S. 230) og paa sit Kort skriver ,Resten ukendt" (ulteriora incognita, 
se Fig. 41). Her, hvor Ziegler klogelig,afslutter sit Kort, har Schöner, 
hvis Globe ingen Afslutning kunde faa, følt sig frit stillet og har 
derfor taget sin Tilflugt til Oronce Fines, d. v.s. Johs. Ruysch’s Frem- 
stilling af Nordpolen og dens nærmeste Omgivelser (Fig. 28 & 40), 
i sidste Instans altsaa til Nicolaus af Lynns ,Inventio fortunata“. Paa 
vor Gengivelse af Schöners Globe ser vi derfor et lukket Polar- 
hav med en Del Holme i, men oppe om selve Polen fire større Øer, 
som fire Sunde løber ud imellem. 

Ligesom for at afgrænse Grønland og fremhæve det som et Land 
for sig — hvad der maaske ogsaa har været Hensigten — lader 
Schöner to dybe Bugter skære sig fra Polarbassinet ned mod Syd 
mellem Laponia og Gronlandia og mellem dette og Bachalaos. 

Ved paa denne Maade at kombinere Oronce Fines og 
Jakob Zieglers Kort fra 1531 og 1532 skaber Schöner 
воза en Туре. som vi lenge har: kendt ira flere yugre 
Kort, hvor Grønland danner Bro mellem Lapland og 
Newfoundland, ikke som hos Francois de Malines en bred 
Bro omkring Nordpolen, men en smallere Bro syd for 
denne. p 

I det til Globen hørende Opusculum geographicum slutter Kap. 5 
(Om Germania magna) med felgende Beskrivelse, der er et ikke helt 
vellykket Forsøg paa at sammenarbejde Zieglers Grgnlandsbeskrivelse 
og hans Skildring af Lapperne med Clavus’ Meddelelser om Lapper 
og Eskimoer: 

Gronlandia, som betyder grønt Land (uirens terra), strækker sig længere 
mod Vest fra Borgen Vuardhus, der er Guverngrbolig for disse Lande, lige til 


terra Baccalaos. Men Vuardhus ligger under 49° 0 —70° 30’. Derpaa kommer 
Lapland, et mægtigt Land, hen ad Nordpolen til med Navn efter Folket; thi 


246 AxEL ANTHON BJORNBO. 


de er Skovmennesker, som for at handle stadig (quotidie) kommer i store 
Heerskarer ned paa Grønland endog fra den anden Side Polen, fra de nord- 
lige Egne, ukendt Land, og fra Ishavet, og som hedder Kareler (Caroli). 


Allerede Ziegler havde, som vi saa, svært ved at holde Lapper 
og Eskimoer ude fra hinanden; men her lober de helt i eet. Skov- 
menneskene er jo Clavus’ Lapper, Karelerne hans Eskimoer (sl. 
$. 106—109). At Skovmenneskene kommer „fra den anden Side 
Polen“, er ganske uforeneligt med Schöners Bro-Type. Alligevel 
stryges disse Clavus’ Ord ikke, men suppleres med Tilfojelserne 
„fra...ukendt Land“, som svarer til Zieglers Kort, og „fra Ishavet”, 
som svarer til Schöners Globe. Hærskarerne kommer for at handle. 
Den fornuftige Sammenhæng er gaaet tabt ved de to Kilders Sammen- 
rodning. 


Bro-Typen kender vi iøvrigt fra et Billede af en Globe bag- 
paa Titelbladet af Optrykket af Schöners Opusculum geographicum 
fra 1533 i hans Opera Mathematica (Nürnberg 1551). Allerede i 1892 
har H. Wagner 1 sin dygtige Afhandling om Peter Apian fremsat den 
Tanke, at dette vist maatte vere en Gengivelse af Globen fra 1538.1 
Dette bekrefter sig nu. Globebilledet fra 1551 er ganske 
tydelig en Aftegning af et Spejlbillede af Schöners Globe, 
og viser os Bro-Typen meget klart. 

Ellers er Ptolemzeusudgaven fra Basel 1540 det forste Sted, hvor Bro- 
Typen møder os, nemlig paa to af de af Sebastian Münster tegnede Kort. 

Af disse er Nordenskortet med Titelen „Schonlandia“ (Fig. 43) ikke 
nogen direkte Kopi af Schöners Globe, men ligesom denne udarbej- 
det efter Zieglers Kort og Text; thi ligesom Munster i det nordlige 
Norge har taget flere af Stednavnene fra Zieglers Text med paa sit 
Kort, saaledes har han efter den ved Grønlands Navn (Gronlandt) 
tilsat Forklaringen ‚id est Virens terra — d.v.s. det grønne Land“. 
De Telte og Skove, som omgiver Grønlands Navn, minder om det 
ostlige Gronland paa Olaus Magnus’ carta marina fra 1539 (Fig. 48). 

Paa det tilhørende Verdenskort (Fig. 44) forbinder Gronlands- 
Broen hos Seb. Münster atter Lapland med Newfoundland, men ikke 
som hos Schöner Evropa med Nordamerika; thi syd for Newfound- 
land (Terra noua siue de Bacalhos) er der et Stræde, som skiller 
dette Land fra det øvrige Nordamerika (Francisca). ,Gennem dette 
Stræde gaar Vejen til Molukkerne" staar der paa Kortet. Strædet er 
altsaa en Nordvestpassage af lignende Art som den, vi fandt paa 


1 HERMANN WAGNER, Die dritte Weltkarte Peter Apians. v. J. 1530 und die Pseudo- 
Apianische Weltkarte von 1551. Nachrichten v. d. kgl. Ges. d. Wiss. zu Göttingen 
1892, S. 558. 


Johann Schöner 1533. Bro-Typen. 947 


DANIA habet nomen illud ärege quodam Dano uos 
cato,complediturg; Cimbricam Cherfor efum fine Tutıam, i 
quam uulgo Dietmarfen uocant, Fyonem, Sclandiam, qua he 
alij Sialamdiam appellant, © multas alias ınfulas: Anno _ Gronlandt 
Christi 1398. fubegitrex Dante imperio fuo regnü Sue = id eff, Virens le 
вопит, C7 regnum Norduegie . Ciuitates infigniores Cum 
Brice funt SleRuuic мы aliquando fuit ducatus, Ripen fes 
| des epifcopalis Vibergia,Harrufia,uulgo Oorf ex Horf 
| nefcb.InFyone, Ottonia uulgo Otbonf, Melphort,Nuen 
borg, Schwinborg. Habet autem bec ınfula fitum inter 
Cimbricam © Selandiam. 


u 


Terra noua fiue : - En ae E ee 
de Bacolhos 


1Sland 


ES 
gu Dalecartins я. ‘A grundia Е 


Ill My 


Fig. 43. Udsnit af Nordenskort i Ptolemzeusudgaven, Basel 1540, tegnet af Sebastian Münster. 
Bro-Type. Efter Originalen i Universitetsbiblioteket i Kobenhavn. 

Gang anbragt syd for Newfoundland. Iovrigt vil vi i næste Afsnit 

faa at se, at Gemma Frisius og Mercator allerede for Sebastian Mün- 

ster havde knæsat Ideen om en Passage mellem Grønland og det 

nordamerikanske Fastland i stik Modstrid med Zieglers Opfattelse. 

At „Broen“ paa Seb. Münsters Verdenskort har faaet Navnet 
„Islandia“ 1 Stedet for „Gronlandia“ beror selvfølgelig paa en Fejl- 
tagelse. Navnet er ved en Forseelse fra Korttegnerens eller Træ- 
skærerens Haand smuttet fra Øen syd for Broen over paa denne, 
hvad man ser, naar man sammenligner Fig. 44 med Fig. 43. 

I andet Oplag af Münsters Ptolemæusudgave (Basel 1542) blev 
disse Kort optrykt, i tredje og fjerde Oplag (Basel 1545 og 1551) 
er Nordenskortet erstattet med en Kopi af Olaus Magnus’ carta 
marina fra 1539 bie 48).! 


Fig. 44. Udsnit af Verdenskort i Ptolemæusudgaven, Basel 1540, tegnet af Sebastian Münster. 
Bro-Type med Navnet Islandia paa Grønlands Plads. Efter Originalen i Universitetsbiblioteket 
i København. 


ту. HantzscH, Sebastian Münster. Abhandl. d. phil.-hist. Cl. 4. kgl. sachs. Ges. 
d. Wissens. Bd. XVIII, No. 3, Leipzig 1898, S.100, 104 & 107. 


248 ÅXEL ANTHON BJORNBO. 


I Sebastian Münsters Kosmografi, som forste Gang blev trykt i 
Basel 1544, finder man foruden et Verdenskort af b-Typen (sl. $. 150) 
et Nordenskort med Olaus Magnus’ østlige Grønland (,Grünland“ 
kaldes det) og Verdenskortet med Bro-Typen fra 1540 (Fig. 44). I de 
næste Udgaver af Münsters Kosmografi (1550 og 1554) findes de samme 
Kort som i den forste Udgave, dog med den Forskel, at man paa 
„Broen“ har slettet Navnet „Islandia“. I de senere Udgaver er Bro-Typen 
derimod erstattet af mere „moderne“ Typer. i 

I Italien levede Bro-Typen betydelig længere. Den blev her, 
som det synes, indført 1544 af Girolamo Ruscelli paa et os utilgænge- 
ligt Kort,! som efter Storms Sigende skal være af nøjagtig samme 
Type som vor Fig. 45, der gengiver en ny Variant af Bro-Typen, 


7% OCEAN 7 


Fig, 45. Udsnit af Verdenskort i Plolemzeusudgaven, Venezia 1548, tegnet af Gastaldi. Bro-Type 
med nedhængende Halvø paa. Efter Originalen i det kgl. Bibliotek i København. , 


hvor „Gronlandia“ er markeret paa Broen, ikke blot ved sit Navn, 
men desuden ved en lille Halvø, der hænger ned fra Broen lige 
under Navnet. Det vedkommende Verdenskort findes i den af 
Pedrezano i 1548 i Venezia trykte italienske Ptolemæusudgave, hvis 
Kort i Hovedsagen var Kopier efter Seb. Minsters, udført af Jacopo 
Gastaldi. I samme Udgave finder man vistnok for første Gang et 
mærkeligt Nordenskort med Titel „Schonlandia nova“, en Kopi af 
Zieglers Kort (Fig. 41), hvor Islandia er gjort landfast med Laponia, 
rimeligvis fordi Islands Navn, som vi lige saa, i Münsters Kosmo- 
grafi 1544 var kommet op paa Broen paa Grønlands Plads. Ved 
Siden af denne Halvø Island med Navnene Scalholdin, Holensis og 
Bergen (5: Biarkan, et af Clavus’ Runenavne) taget fra Olaus Mag- 


' Конь, Discovery of Maine, 5. 296. Dette Værk er os desværre ikke tilgængeligt. 
Sl. Srorm, Johannes Scolvus, 5. 396. 


Johann Schöner 1533. Bro-Typen. 249 


nus’ carta marina fra 1539 (Fig. 48) finder man Zieglers © Islandia 
med Navnene Holen, Skalholten, Hekelfol og to andre Claviske Rune- 
navne (Madher, Choas, sl. S.241).! Dette meningsløse Kort finder 
man atter i Girolamo Ruscellis italienske Ptolemæusudgaver fra 1561 
og 1574 og i Joseph Moletius’ latinske fra 1562 (alle tre trykt i Venezia); 
dog er baade paa Øen og Halvøen Navnet Islandia fjærnet. 

I disse Ptolemæusudgaver fra 1561, 1562 og 1574 finder man 
desuden under Titelen „carta marina nuova Tavola* Ruscellis Verdens- 
kort fra 1548 (Fig. 45) med Bro-Typen med den nedhængende Halvø 
paa. Dog har Gronlands Navn faaet Formen „Grotlandia“ og Labra- 
dors og Newfoundlands er slettede. Men desuden har disse Udgaver 
ligesom den fra 1548 optaget et nyere Verdenskort i Planiglob, som 
gengiver en Type, der møder os paa Nancy-Globen og Caspar Vopell 
Medebachs Glober fra 1543? (Fig. 50 og 52), samt en Kopi af det 
beromte Zeno-Kort fra 1558.” Udgaverne giver os altsaa paa een 
Gang fire forskellige Fremstillinger af Norden. 

I nyere Udgaver af Peter Apians Kosmografi, som første Gang 
udkom i 1524, finder vi et Verdenskort med en noget utydelig og 
navnløs Bro-Type paa, hvor Broen dog forbinder Lapland ikke med 
Nordamerika, men med Østasien, saa at den gamle Verden danner 
en lukket Ring om et forholdsvis lille Polarhav.* Disse Udgaver 
er besørgede af Gemma Frisius og af ham forsynet med Tillæg. 
I det kgl. Bibliotek i København har saaledes Udgaverne Paris 1551 
og to forskellige Udgaver fra Antverpen 1584 dette Verdenskort med 
Bro-Typen; men det findes vistnok i flere andre Udgaver. Ialtfald 
har Hermann Wagner i sin Specialundersøgelse af Apians Virk- 
somhed paavist, at Kortet første Gang forekommer i en Udgave fra 
Antwerpen 1544 og er en formindsket Kopi af Gemma Frisius’ store 
til Kejser Karl den Femte dedicerede, nu tabte Kort, som blev trykt 
i Löwen 1540.° Han viser ogsaa, at Kortet fra 1544 har stærke Ligheds- 
punkter med Mercators hjærteformede Kort fra 1538, men bemærker 
ikke, at Gemma Frisius’ Kort fra 1544 — og maaske det tabte fra 
1540 ogsaa — har en Bro syd for Nordpolarhavet, medens Merca- 
tors Kort har et Kontinent om Nordpolen og i det hele er af samme 
Grundtype som det Globekort, man har anset for at være Schöners 
Globe fra 1523 (Fig. 38). 


1 Reproduktion i NORDENSKIÖLD, Om bröderna Zenos resor, 5.33. Е. W. Lucas, 
The voyages of the brothers Zeni, Pl. VI. 

? Facsimile-Atlas, Tavle XLV. 

3-Е. W. Lucas, 1. с. Pl. XI—XII. 

+ Facsimile-Atlas, Tavle XLIV. 

5 HERMANN WAGNER, Die dritte Weltkarte Apians y. J. 1530 und die Pseudo-Apia- 
nische Weltkarte von 1551. Nachrichten v. d. kgl. Ges. d. Wiss. z. Göttingen 1892, 
S. 559—72. 


250 AXEL ANTHON BJORNBO. 


Endnu et Sted vil vi vistnok finde en udpræget Bro-Type med 
direkte Forbindelse mellem Lapland og Nordamerika, ikke som 
hos Gemma Frisius eller Sebastian Miinster med en Nordvestpassage 
syd for Broen, nemlig paa Christian Heidens Bronceglobus i Dresden ~ 
fra ca. 1560. Efter Walter Ruges Beskrivelse af denne Globe staar 
nemlig „Bachaleos“ (Newfoundland) ved ,Gronlandia“ i Landfor- — 
bindelse med „Laponia“ og Asien, saa at Polarhavet indesluttes helt." 

Det er denne Bro-Type, som Kieler-Borgmesteren Carsten Grip 
hentyder til i Brevet til Kristian den Tredje af */3 1551, hvor han siger:? 


Jeg har til Deres К. М. købt og nu med nærværende fremsendt to 
Verdenskort (tabulas generales cosmographicas mundi), det ene trykt i Köln, 
det andet — saa vidt jeg ved — i Tübingen, hvorpaa Deres K. M. selv kan 
se, at Deres K. M. Land Gronlandth paa begge Kort er regnet til den nye 
Verden og de af Portugiserne og Spanierne fundne Øer, saa at man kan 
komme over Land derhen fra Gronlandth, ligeledes at man ogsaa fra Lampe- — 
landth (9: Lapland) fra Slottet Wardthuisz kan komme over Land til Gron- 
landth“. 

Med det samme faar vi altsaa at vide, at der for 1551 er blevet trykt et 
Verdenskort med Bro-Typen paa i Köln og maaske et i Tübingen. 


3. GEMMA FRISIUS. р 2 
DEN ÆLDSTE MERCATOR-TYPE. 


Vi er nu naaet til det Øjeblik, da den moderne Geografis, Grund- 
lægger, Verdens berømteste Kartograf, Gerhard Mercator, begynder 
sin omfattende Virksomhed, der i Løbet af nogle Aartier gjorde hans 
Fædreland, Nederlandene, eller rettere ham selv til Brændpunktet 
for al kartografisk Udvikling. Skønt Mercator var født 1512 og alle- 
rede omkring 1536 havde kastet sig over Studiet af Geografien og 
de exakte Videnskaber og samtidig paabegyndte sin Virksomhed som 
Instrumentmager og Gravør i Löwen,’ er det egentlig først hans Evropa- 
kort fra 1554, som man har antaget spillede nogen Rolle i Nordens 
Kartografihistorie. Kun Nordenskiöld paapeger ganske kort det sær- 
egne ved Fremstillingen af Polomraadet paa Mercators hjærteformede 
Kort fra 1538 (Fig. 47) Paa denne Maade er det gaaet til, at man. 
har henført adskilligt nyt om Polarlandene, som Mercator paa sine 
tidligste Glober indfører i Kartografien, til Olaus Magnus, Nicolo 
Zeno eller andre. | 


1 W. RUGE, Älteres kartographisches Material, Bericht 3, 5. 38. 
= = ВовЕ, Aktstykker til Oplysning om Grønlands Besejling. Danske Magazin 
. Række VI, Kbhvn. 1909. — SI. Взовмво & PETERSEN, Der Dane Cl. Cl. Swart, 
$, 247—49. 
3 J. van RAEMDONcK, Gérard Mercator, St. Nicolas 1869, $. 27 ff. 
+ Facsimile-Atlas, S. 107, Tavle XLIII og Fig. 54. 


RE a Cri nt | 
111 ААУ) Pa 


SA Pa у А 
au pier Ze Mie) KR 
J 


ati 


at 
an u 


Cae 


= “i 
å 
i 
AN 
7 2 
. 
i 
~ 
x 
f + 
; u 
? * 
- 
. 
ON 
| j 
en! 
AAN = i у 


MEDD. ом GRØNL. XLVIII. Nr. 2. [BJORNBo] 


TAVLE IV 


a 


R do brace ‘c 
grade codolus a! 


Fig. 46. Gemma Frisius-Mercator-Globen ca. 1537. Kobberstik paa Baer a af Gerhard Mercutor for hans Lærer Gemma Frisius. Gengivelse af Nord- 
polarlandene efter Originalen i Francisceum i Zerbst. Ældste Mercator-*yPe: Polarkontinent ] SR 
3 i ee à ar, 2 ‚ne el andfast si -T andske Sydkyst, 
Gronelandia-Halye og Labrador-Grenland med portugisiske Labradornavne. Dernæst No med Asien, B-Typens Gronlandske Sydkys 


3 2 те Tvesipassage [ u . 5 us. 
Kystlinierne forstærkede. Hidtil ikke Sue: ре og nord for den en Legende om Johs. Scolvus 


u 


D 


я 
И! 
ee 


40) 11 


Gemma Frisius. Den ældste Mercator-Type. 251 


Vi kan takke Walter Ruges systematiske Gennemgang af de 
ældre geografiske Kort og Glober i Nordtyskland for, at den ældste 
Verdensfremstilling, hvortil Mercator har ydet sin Medvirkning, er 
blevet os bekendt. Ganske vist siger Ruge inlet om, hvorledes den 
gengiver Norden; men det er ham, der i Grossherzogliches Francis- 
ceum i Zerbst har fundet en Globe, som Gemma Frisius har givet 
Grundlag til og. Mercator stukket, og bestemt den til Tiden 1534—37 
(Fig. 46).! | 

Da Gemma Frisius’ tidligere Globe, som vi har set (S. 243), ikke 
har kunnet findes, og Mercators hjærteformede Kort fra 1538 gen- 
giver en lignende Type som det omstridte Globekort, der tillægges 
eller fraskrives Schöner 1523 (Fig. 38), mente vi at burde undersøge 
Grønlandsfremstillingen paa denne nylig i Zerbst fundne Globe. Da 
Gemma Frisius’ Verdenskort fra 1540 (se S. 249) vistnok er en Vari- 
ant af Bro-Typen — med Bro fra Nordevropa til Østasien mellem 
Polarhavet og Nordvestpassagen — ventede vi at finde samme Frem- 
stilling paa hans og Mercators Globe. Det viste sig imidlertid, at 
Typen var den samme som paa Mercators Kort fra 1538, men med 
en Mængde nye Enkeltheder af stor Interesse (sl. Fig. 46 med Fig. 47). 

Globen, som vistnok her for første Gang gøres til Genstand for 
Reproduktion, har en latinsk Indskrift, der siger: 


Lægen og Matematikeren Gemma Frisius har foretaget Udarbejdelsen 
efter Geografernes forskellige Iagttagelser og bragt den i den her foreliggende 
Form. Gerhard Mercator fra Rupelmonde har stukket den sammen med 
Gaspar a Myrica (Gaspar van der Heyden), hvem Værket har kostet baade 
meget store Udgifter og ingenlunde mindre Anstrængelse.? 


Globen angives at være trykt af den her nævnte Gaspar a Myrica. 
Den er beskyttet for 10 Aar ved et af Kejser Karl den Femte udstedt 
Privilegium, og har følgende Dedikation: 


Til den fremragende og ædle Herre Maximilian von Zevenberghen, den 
uovervindelige Kejser Karl den Femtes Raadgiver, vil vi, at disse vore vaagne 
Nætters Arbejder, hvordan de nu end er, skal tilegnes, ham, ved hvis Hjælp 
saa vel som Gunst Sagen er bragt til denne Afslutning.’ 


Disse Indskrifter er overordentlig oplysende. Gemma Frisius, 
der var født 1508, kun fire Aar før Mercator, var Læge og Lærer i 
Matematik ved Universitetet i Löwen, havde i 1529 publiceret sine 


+ УГ. ВосЕ ie: 5. 65. 

? „Gemma Frisius Medicus ac Mathematicus ex varijs descripsit geographicorum 
obseruationibus, atque in hanc formam redegit: Gerardus Mercator Rupelmunda- 
nus coelauit cum Gaspare a Myrica, Cui et sumptibus permaximis et laboribus 
nequaquam minoribus opus constat.“ 

3 „Gaspar a Myrica imprimebat“. — „Cautum est priuilegio CAROLI У. Impera- 
toris Regis Castell[e] etc. ne decem hisce proximis annis quisquam nostro huic 
globo similem in publicum audeat mittere, vel emitti procuret Mulctandus aliqui 


252 AXEL ANTHON BJORNBO. 


= 


Rettelser til Peter Apians Kosmografi (sl. 5. 249), i 1530 et Værk 
„De Principiis Astronomiae et Cosmographiae“, der udkom samtidig 
med hans første Globe, og hvori det for første Gang foreslaas at 
foretage Længdebestemmelser ved Hjælp af Kronometer. I 1533 
udgav han et grundlæggende Arbejde om Principerne for praktisk 
Kortlægning og 1540 det af Konrad Gesner omtalte til Kejser Karl 
den Femte dedicerede Verdenskort, hvori den lærde Kejser for Tryk- 
ningen paaviste en Fejl, som saa blev rettet. I 1544 føjede han 
endelig, som nævnt S. 249, et mindre Verdenskort, vistnok en Kopi 
af det Kejseren tilegnede, til en ny Udgave af Apians Kosmografi.! 
Hertil kommer altsaa nu den store Globe i Zerbst, som hans berømte 
Elev Mercator hjalp ham med Udførelsen af. 

At den er blevet til i Aarene 1536—37 eller ialtfald ikke tidli- 
gere, er der gode Grunde til at antage. Før 1534 er Mercator næppe 
blevet Gemma Frisius’ Elev, da han i de første Par Aar, efter at han 
1532 var blevet Magister artium, drev teologiske Studier; og et Par 
Aar er der gaaet, før han var udlært. Da hans Giftermaal falder i 
1536, tør man antage, at han først paa dette Tidspunkt har været 
saa vidt fremme i Gravør- og Instrumentmagerkunsten, at. han har 
kunnet ernære en Familie.” Globen selv viser, som Ruge oplyser, 
at den først er tegnet i Kladde, efter at Meddelelserne om Pizarros 
Tog i 1534 var naaet til Evropa, og den maa nærmest antages at 
være ældre end Mercators eget Kort fra 1538, der synes at, være en 
mindre detaljeret Kopi af Globen. Endelig er der nogen Rimelighed 
for, at den er udarbejdet sammen med en Himmelglobe, der ogsaa 
_ findes i Zerbst, og som bærer Dateringen: ,Lægen og Matematikeren 
Gemma Frisius, Gaspar a Myrica og Gerhard Mercator fra Rupel- 
monde udførte den i 1537“% For Samhørigheden og Samtidigheden 
af de to Glober taler ikke blot, at de samme tre Mænd har udar- 


pro Caes Majaestatis decreto“. — ,Magnifico ac Nobili Domino Maximiliano. 
Transyluano Caroli V. Imp. Inuictissimi ete. Consiliario nostras hasce quales- 
eunque lucubratiunculas dicatas esse volumus, Cuius non minori opera quam 
fauore res in hunc perducta est finem.“ — Det her nævnte Privilegium er 
maaske det samme som det, der blev udstedt for Gemma Frisius og Gaspard de 
Mirica den 24. Maj 1531 i Gent for en „Globe en forme et figure d’une sphere 
cosmographique“ gældende 10 Aar. $1. Harrısse, Discovery, S. 582; men i saa 
Fald er Globen blevet ændret, efter at den i Kladde var forelagt Kejseren. Hvis 
den først blev færdig 6 Aar efter Privilegiets Udstedelse, kan man forstaa, at 
den er udsendt uden Datering og med en udateret Privilegiumsangivelse paa. 
H. WAGNER, Die Pseudo-Apianische Weltkarte v. J. 1551, S. 567. A. QUETELET, 
Histoire des sciences mathématiques et physiques chez les Belges, Bruxelles 1864, 
S. 75 ff. 

J. van RAEMDONCK, Gerard Mercator, 5. 16—38. 

„Faciebant Gemma Frisius medicus ac mathematicus, Gaspar a myrica et Gerar- 
dus Mercator Rupelmundanus anno a partu vigineo 1537“. 


ren 


19 


Gemma Frisius. Den ældste Mercator-Type. 953 


bejdet dem i Fællesskab, men ogsaa at de er fundet sammesteds og 
altsaa rimeligvis er blevet solgt under eet. 

Alle ydre Omstændigheder tyder altsaa nærmest paa, at Frisius- 
Mercator-Globen er fra Aarene 1536—37; men den kan være et Par 
Aar yngre. I alle Tilfælde maa den dog være ældre end Globen fra 
1541, hvor Mercator indfører en ny Nordenstype i nøjere Overens- 
stemmelse med Olaus Magnus’ carta marina (Fig. 48), men dog 
paa Grundlag af hans egen og Frisius’ Globe. 

Mere Klarhed over Globens Affattelsestid kunde man maaske faa, 
hvis det lykkedes at paavise det til Globen hørende trykte Skrift. 
De Bymærker med Tal ved, som findes paa Globen, synes nemlig at 
maatte henvise til en trykt Beskrivélse (se f. Ex. de britiske Øer og 
de nordiske Riger, hvor Trondhjem betegnes ved et 2-Tal, Lund ved 
et 5-Tal, København ved et 4-Tal). Vi har foranlediget en Under- 
søgelse af Gemma Frisius’ trykte Arbejder i Brüssel, men foreløbig 
uden positivt Resultat. 

Overordentlig interessant er det, at den kejserlige Raadsherre 
Maximilian von Zevenberghen, hvis Brev fra Valladolid 1523 om 
Magellans Jordomsejling stod i saa nøje Forbindelse med det 
Schöner tillagte Globekort (Fig. 38, sl. S. 225), siges at have staaet 
Gemma Frisius og Mercator bi ved Udførelsen af den Globe, hvor 
vi træffer den samme Type: Et Polarkontinent, som forbinder Rus- 
land med Østasien, men er skilt fra Nordamerika ved en smal 
Nordvestpåssage. 

Havde det Schöner tillagte Globekort baaret Spor af at være en 
formindsket Gengivelse af Globen fra ca. 1537, vilde vi have et Bevis 
for, at det ikke kunde være Schöners; men derom er der for Nor- 
dens Vedkommende ikke Tale. Langt snarere kunde Frisius-Mercator- 
Globen synes at være opstaaet ved en Sammenstilling af Globekortet 
med forskellige andre Kilder; men dette Forhold er, som vi skal se, 
ikke let at rede ud, fordi vi ikke kender det spanske Søkort, som 
en fornem Herre i 1523 skaffede Schöner, og heiler ikke de portu- 
gisiske Søkort, som vi kan paavise ligger til Grund for visse Dele 
af Frisius-Mercator Globen og Mercators hjærteformede Kort. 

De væsentligste Forskelligheder, der for Nordens Vedkommende 
er mellem Globekortet (Fig. 38) og Frisius-Mercator-Globen (Fig. 46), 
er folgende: 

1. Ishavet (Mare glaciale) nord for Asien, der ganske manglede 
paa Globekortet, er hos Frisius-Mercator anbragt som en stor Indse 
— et Indhav — i Nordasien paa lignende Maade som hos Martin 
Behaim (Fig. 21), medens det paa Mercators Kort fra 1538 er en 
Bugt mellem Asien og Polarkontinentet. 

2. Newfoundland, som paa Globekortet var det nordamerikanske 


254 AXEL ANTHON BJØRNBO. 


Fastlands nordøstligste Halvø (Baccalaos), er paa Globen delt i en 
Halvø (Baccalearum Regio) og een stor og flere mindre Øer med 
Navnet „Terra Corterealis“. 

3. Den grønlandske Halvø, som paa Globekortet omtrent som 
paa Pilestrina-Kortet (Fig. 34) laa langt vest for Irland og Island og tæt 
op mod Newfoundland, er paa Frisius-Mercator-Globen anbragt nær 
op ad Island, næsten lige nord for Irland. 

Paa de to sidste Punkter betegner det Schöner tillagte 
Globekort den ældre Type, Frisius-Mercator-Globen en 
nyere Kombination. 

Udskillelsen af „Terra Corterealis‘ som © skyldes nemlig Jacques 
Cartiers Omsejling af Newfoundland i Aarene 1534—36, og Reinel- 
Typens Labrador med de nye portugisiske Stednavne paa (Fig. 35), 
som Gemma Frisius og Mercator skyder ind mellem Newfoundland og 
den grønlandske Halve, kan vi heller ikke spore længere tilbage i 
Tiden end tidligst 1534 (sl. S.216—19). Endelig kan vi paavise, at 
det er Zieglers Nordenskort fra 1532, der har bevirket, at Gronland, 
som efter Corte-Reals Rejser blev flyttet mod Vest, hos Frisius-Mer- 
cator atter fejlagtig er flyttet mod Øst. | 

Naar altsaa Grundlaget for de Forbedringer eller det modsatte, 
som skiller Globen fra ca. 1537 fra det omstridte Globekort, er til- 
vejebragt i Aarene 1532—36, er Globekortets Type snarest fra Tiden 
før 1532. Battista Agnese gaar dermed ud af Spillet som Typens 
Ophavsmand (sl. S. 225), og Schöner, der havde indført Polarkonti- 
nentet i Kartografien, bliver tilbage som den, der naturligst tør 
antages at have skabt den — hvis det ikke er Gemma Frisius selv. 


Den Mulighed, at Globekortet kan være Gemma Frisius’ tabte Globe fra 
1530, er vi aabenbart nødt til at regne med. Men til at afgøre Spørgsmaalet 
Schöner 1523 eller Gemma Frisius 1530 har vi kun eet Middel, nemlig at 
sammenligne Globekortet med Gemma Frisius’ „De principiis Astronomiae 
et Cosmographiae“, der blev sølgt sammen med Globen fra 1530.1 

Desværre besidder vi her i Landet kun to nyere Tryk af dette Skrift, 
nemlig et Optryk af Johannes Grapheus (Paris 1548) og et Optryk (Køln 1579) 
efter Gemma Frisius’ egen Bearbejdelse fra 1553, der afviger saa stærkt fra 
Pariserudgaven, at den ingen Betydning kan faa for vor Undersøgelse. Vi 
antager imidlertid, at Pariserudgaven er et uforandret Optryk; men kun under 
denne Forudsætning gælder vor Undersøgelse. 

I Forordet, dateret Antwerpen 1530, staar der, at „vi vil udgive en Globe, 
der er tegnet med stort Besvær efter de gamle Forfatteres Beskrivelser og 
Spaniernes og Portugisernes Søfarter" og vil ved nærværende Arbejde for- 
klare Køberne dens Brug og Metode. Vor Interesse samler sig om Værkets 
tredje Del „De orbis divisione“, som er en samlet Verdensbeskrivelse af stor 
Betydning for den nederlandske Kartografi — ikke mindst Mercators Arbejder. 

Sammenligner vi denne Verdensbeskrivelse med Globekortet (Fig. 38), 
1 ,,Væneunt cum Globis — Sælges sammen med Glober“ staar der paa Original- 

udgaven fra Löwen 1530. Sl. Harrisse, Discovery, S. 557. 


Gemma Frisius. Den ældste Mercator-Type. 955. 


viser det sig, at der er et nært Slegtskab mellem dem, men Stedsbstem- 
melserne passer ikke, og mindst fire Steder henviser Gemma 
Frisius til en Globe, som ikke kan være Globekortet. Han om- 
taler nemlig billedlige Fremstillinger af Kæmperne i Sydamerika, Navne paa 
Øer, Forbjærge og Bugter paa Afrikas Østkyst, som kan ses „paa vor Globe", 
men ikke findes paa Globekortet. Ligeledes nævner han den Bøjning af 
Nordskotland mod Øst, som findes „hos Ptolemæus og paa vor Globe“, og 
som han bibeholder i Følge Oplysninger indhentet hos „Skotterne selv“.* 
Denne forældede Ptolemæus-Type havde siden Nicolaus Germanus’ og Hen- 
ricus Martellus' Tid kæmpet med Kompaskortenes mere virkelighedstro 
Fremstilling, som vi finder bl. a. hos Ruysch 1508, Waldseemüller 1513—16, 
Oronce Fine 1531, Johann Schöner 1533 og paa det omstridte Globekort. 
Paa Frisius-Mercator Globen og paa Mercators Kort fra 1538 er Ptolemæus” 
Type derimod bibeholdt i fuld Overensstemmelse med Gemma Frisius' Ord 
(sl. Fig. 28, 31, 40, 42, 46 og 47). Globekortet kan altsaa ikke være 
Gemma Frisius’ Globe fra 1530, men maa være en ældre Form for 
samme Verdens-Type, udført efter Maximilian von Zevenberghens Brev fra 1523 
(sl. S. 224), som ogsaa Gemma Frisius efter eget Sigende (Kap. 29) har benyttet. 

Fraset nogle Stedsbestemmelser og finere Detaljer passer derimod Gemma 
Frisius' Skrift fra 1530 saa godt med Frisius-Mercator-Globens nordlige Del 
— den eneste, vi endnu kender — at man kunde fristes til at tro, at Globen 
var den fra 1530, hvis vi ikke vidste, at Gerhard Mercator først 1530 kom til 
Löwen og blev immatrikuleret der den 29. August, og vi som sagt paa denne 
af ham graverede Globe kunde paavise Spor af Zieglers Værk fra 1532 og 
Pizarros og Cartiers Rejser 1532—36. 

At Globen fra 1530 har været af samme Grundtype som den nyere, er 
der næppe Tvivl om; thi Gemma Frisius polemiserer (Kap.30) stærkt mod 
Antagelsen om, at Amerika og Asien hænger sammen. Hans Beskrivelse fra 
1530 af Asien; Afrika og Sydamerika svarer desuden saa godt til baade 
Globekortet fra 1523—30 (Fig. 38) og Mercators Kort fra 1538 (Fig. 47), at den 
til Beskrivelsen hørende Globe ikke kan afvige synderlig. Endelig er det 
sikkert, at Globen fra 1530, hvad Norden angaar, holdt sig tæt op til Schöners 
ældre Arbejder. 

Om Grønland skriver Gemma Frisius nemlig først (Кар. 4), at efter Thyle 
(2: Island) „folger nu Engronelandt, en Del af Kontinentet, som vi senere 
skal tale om“. Derpaa hedder det i Kap. 6 i direkte Tilslutning til en Beskri- 
velse af Norge: ,,Gronelandt eller Engronelandt udenfor Polarkredsen. Der- 
paa Pilappia og Willapia, de koldeste af alle Egne, fordi de naar længst mod 
Nord; i disse er Solen undertiden en hel Maaned over Horizonten, som Kugle- 
læren angiver. Paa den Kant, som ogsaa nu er forblevet ukendt, er der vilde 
Skovmennesker, som tappert holder de Kristne borte fra deres Grænser; og 
der [skal være ved Nadhegrin i Norge] siger man, at der undertiden viser sig 
en ond Luftaand for Menneskene (grufuld at skue). Først fra disse Egne 
mod Vest siges der — men efter usikker Angivelse — at bo alenlange Pig- 
mæer, men hvad derom siges, er usikkert, undtagen at der en og to Gange 
er taget et Skib af Skind med Pigmæer i, som vel af Stormen er drevet op 
paa Kysten". Denne Beskrivelse er hovedsagelig hentet fra Schöners Uddrag 
af Clavus’ yngre Værk og gentager alle Schöners Misforstaaelser (sl. S. 106—109, 
223 og 233). Derfra har Gemma Frisius ogsaa sin ,,Insula viridis, som andre 
kalder Brasil, paa 340° [6.1..] 38° [n. Br.|“. 


Grundlaget for den paa Frisius-Mercator-Globen antagne smalle 
Nordvestpassage mellem Nordamerika og Polarkontinentet er vist kun 


1 Gemma Purysius, De orbis divisione, cap. 4, 16—17 & 30. 


256 AXEL ANTHON BJORNBO. 


de gamle Beretninger om de tre Brødre Corte-Real, der utræt- 
telig søgte, men ikke fandt noget Stræde. Paa Frisius-Mercator- 
Globen staar der paa Strædet følgende Legende: 


Nordpolarstrædet eller de tre Brødres, gennem hvilket Portugiserne, 
har prøvet at sejle til Orienten og Indien og Molukkerne.” 


Denne Overlevering om Portugiserne, der søgte et Stræde mod 
Nord, finder vi baade hos Maximilian von Zevenberghen 1523,? Alonso 
de Santa Cruz ca. 15403 og Lopez de Gomara 1553, som alle tre 
skrev i Spanien eller hovedsagelig havde deres Viden fra spanske 
Kilder, og de to sidste nævner Brødrene Corte-Real eller dog en af dem. 

Nord for Polarstrædet har Globen følgende mærkelige Inskription: 


»Quij populi, ad quos Ioannes Scoluuf danus peruenit circa annum 

1476. Quij Folkene, til hvem Danskeren Johannes ScolvuZ Sos 
fe ite omkring Aar 1476.“ 

Det er os ikke klart, hvilket Folk det er, der betegnes ved Navnet Quij: 
paa Nancy-Globen (Fig. 50) finder man imidlertid det samme Folkenavn 
(QVII) paa omtrent samme Sted nordvest for Newfoundland. Nærmest ligger 
vel Betegnelsen „Quivir regio“, som netop paa denne Tid dukker op i andre 
Kilder; det hørte oprindelig til det Indre af Nordamerika, men er rykket ud 
paa Landets nordvestlige Kyst. Ikke helt udelukket er det vel, at Navnet er 
det samme som det hos Marco Polo anførte østkinesiske Provinsnavn „Cuiju“, 
der under den almindelige Sammenblanding af østasiatiske og amerikanske 
Navne er kommet over i det nordøstlige Nordamerika. à 


Skont det vilde være af Interesse at faa Klarhed over, hvilket 
Folkenavn man har sat i Forbindelse med Scolvus’ Navn, er Hoved- 
sagen dog, at vi her har den ældste hidtil kendte og mindst 
forvanskede Beretning om danske Expeditioner mod 
Nordvest i Kristiern den Forstes Tid. 

Naar Storm nemlig har antaget, at den ældste ham bekendte 
Meddelelse om Scolvus (hos Lopez de Gomara 1553) skriver sig fra 


ı ,Fretum arcticum siue trium fratrum, per quod lusitani ad orientem et ad In- 
dos et moluccas nauigare conati sunt“. 

MAXIMILIANI TRANSYLUANI Caesaris a secretis Epistola, fol. Bi. 

3 ALONSO DE SANTA Cruz, Isolario general, Kapitel Labrador: „Thi hvad [Passagen] 
mod Vest til Newfoundland (Tierra de los Bacalaos) angaar, bekræftes det ved 
et Par portugisiske Brødre ved Navn Corte-Real, der drog derop med Kongen 
af Portugals Tilladelse for at bo der(!) og efter hvem Landet ogsaa blev kaldt 
Corterealernes Land eller Corteratoernes — idet dette Ord blev forvansket. De 
paastod, at de var draget fra det store vestindiske Fastland, hvis yderste Del 
de ansaa denne © Labrador for at vere, ad en meget stor og bred Sokanal, som 
den nævnte Styrmand Antonio Gabot ogsaa kendte“. 

»Mange er sejlet langs Kysten af Labrador for at se, hvor langt den gik, og 
for at undersøge, om der var noget Stræde her, gennem hvilket de kunde naa 
frem til Molukkerne og Krydderi-Landene... Portugiserne søgte det ogsaa for 
at forkorte Søvejen, om det var muligt ... Og derhen drog saaledes Gaspar 
Cortes reales i Aaret 1500 med to Karaveller. Han fandt ikke det Sund, han 
søgte.” Gomara lægger „de tre Brodres Stræde" mellem Labrador og Newfound- 
land. Se Storm, Johannes Scolvus, S. 388—89. 

5 Winsor, History of America II, S. 445. Marco Рого, Travels, ed. YULE, Il, 5. 88. 


to 


+ 


Gemma Frisius. Den ældste Mercator-Type. 257 


Olaus Magnus,' ser det.ud, som om denne Antagelse maa opgives, 
med mindre der i Gemma Frisius’ Skrifter eller paa hans Globe kan 
findes sikre Spor paa Afhængighed af Olaus Magnus; thi udelukket 
er det jo ikke, at en saadan kunde være til Stede, selv om Globen 
efter alt, hvad der foreligger, snarest maa antages at være ældre 
end Olaus Magnus’ carta marina fra 1539. Vi maa erindre, at Olaus 
Magnus har haft udstrakte Forbindelser i katolske, literære Kredse 
og paa sine Rejser gentagne Gange har besøgt Nederlandene. 
Underligt vilde det jo iøvrigt være, om Olaus Magnus, der ellers 
altid henfører Nordboernes Nordvestfarter i Unionstiden til Nav- 
nene Pining og Pothorst (sl. S. 269—272), overfor Gomara kun skulde 
have nævnt Styrmanden (il piloto).Johannes Scolvus og have knyttet 
sin Meddelelse til Navnet Labrador, der var ukendt i Norden, skønt 
han ellers altid forbinder den med Navnene Hvitserk og Grønland. 
Derimod er det ganske naturligt, at Gomara, hvis han har sin 
Viden fra samme Kilde som Gemma Frisius, ved Omtalen af Labra- 
dor siger: „Herhen er ogsaa kommet Folk fra Norge med Styrman- 
den Johannes Scolvus“,? navnlig hvis vi tør forudsætte, at Kilden er 
portugisisk; thi det var jo paa portugisiske Kort, Navnet Labrador 
fremkom som Navn paa Grønland, og det maa være fra et portu- 
gisisk Kort, Gemma Frisius har faaet den Række labradorske Sted- 
navne, der ligger paa Polarkontinentet mellem den grønlandske 
Halvø og Legenden om „Danskeren Iohannes ScolvuZ" (sl. S. 255). 
Det underlige er blot, at en spansk Forfatter og to nederlandske 
Lærde faar deres Meddelelser om en gammel dansk-norsk Grønlands- 
Expedition fra Portugal. Men her er det, at det af L. Bobé frem- 
dragne Brev fra Kielerborgmesteren Carsten Grip til Kong Kristian 
den Tredje fra 1551,3 som vi skal komme tilbage til S.271, faar sin 
store Betydning, fordi det, som nævnt S. 13—14, viser, at det var 
efter Opfordring af den portugisiske Konge, den dansk-norske Rege- 
ring under Kristiern den Første sendte Skibe paa Opdagelsesrejser 
mod Nordvest. Der er nemlig god Grund til at antage, at den 
portugisiske Regering har faaet Meddelelse om Udfaldet, og er det 
sket, saa er der intet urimeligt i, om man i Norden har knyttet 
Traditionen om Expeditionen til Navnet Grønland og den bekendte 
Admiral Didrik Pining, medens man i Portugal senere henførte Med- 
delelsen til det samme Lands portugisiske Navn Labrador og til 
den Navigatør, der maaske har afgivet Beretning om Udfaldet. 
Naar Forfatteren af nærværende Arbejde tidligere har udtalt, at 


1 С. STORM, Johannes Scolvus, 5. 393. 

2 Storm, I. с. S. 389. 

> L. BoBÉ, Aktstykker til Oplysning om Grønlands Besejling. Danske Magazin, 
5. Rekke, VI, Kbh. 1909. 


XLVIII. 17 


258 AXEL ANTHON BJORNBO. 


„det er rimeligt, at Gomaras, Wytfliets og Horns Beretninger om 
Scolvus skriver sig fra et portugisisk Skrift eller Kort, som er tabt 
eller ligger begravet 1 et eller andet Arkiv eller Bibliotek“,! synes 
Frisius-Mercator-Globen i Zerbst med sin betydningsfulde Inskrip- 
tion om Scolvus at indeholde en indirekte Bekræftelse derpaa. 


Der er Grund til med det samme at paavise, at Georg Horns langt se- 
nere Meddelelse (fra 1671)? gaar tilbage til samme Kilde som Gomaras og 
Frisius-Mercator-Globens. Horn skriver nemlig, at ,,Polakken(!) Johannes 
Scolvus i Aaret 1476 under den danske Konge Kristiern den Førstes Auspicier 
opdagede Anian-Strædet og Landet Labrador", og her viser Tillæget om den 
danske Konge Uafhængigheden af de to ældre Kilder, medens Forvansk- 
ningen Polonus (Polak)* for Danus (Dansker) tyder paa, at Wytfliet (1598), 
der ogsaa har Polonus, næppe er direkte afhængig af Frisius-Mercator-Glo- 
ben, men snarere har benyttet samme os ukendte Kilde som Georg Horn. 

Iøvrigt bekræfter Wytfliets Ord det, vi kan se paa Frisius-Mercator- 
Globen og hos Georg Horn, at Scolvus’ Opdagelse i den portugisiske Grund- 
kilde er blevet henlagt til Terrænet vest for Labrador-Grønland eller til 
Grønlands Vestkyst,i begge Tilfælde til Nordsiden af den formodede Nord- 
vestpassage (Fretum Arcticum eller Fretum Anian); thi Wytfliet siger: „Polak- 
ken Johannes Scolvus, som Aaret 1476 sejlede hinsides Norge, Grønland og Fris- 
land og trængte ind i det nordlige Sund (Boreale fretum) under selve Polar- 
kredsen og kom til Landet Labrador og Estotilanda“.* Fraset Navnene Fris- 
land og Estotilanda, der viser, at Wytfliet har benyttet et Kort af Zeno-Typen, ~— 
d.v.s. yngre end 1558, og ikke, hvad man ellers kunde fristes til at tro, kun 
Globen fra ca. 1537, er Hovedopfattelsen som hos Gemma Frisius og Horn. 

Nu maa vi imidlertid lægge Mærke til, at baade Horns og Wytfliets 
Bøger er trykt i Lowen, den samme By, hvor Gemma Frisius virkede, og 
hvor Mercator graverede hans Globe. Det bliver da maaske naturligere at 
antage, at de to yngre Forfattere støtter sig til en trykt eller skreven Medde- 
lelse fra Gemma Frisius udenfor dennes Globe, end at de skulde have deres 
Viden direkte fra hans portugisiske Kilde. Vi maa erindre, at nogle af Gemma 
Frisius’ trykte geografiske Arbejder saavelsom hans første Globe og hans 
store Verdenskort fra 1540 er os ganske ukendt. Endnu kan vi jo kun 
have ret uklare Begreber om Gemma Frisius’ Betydning som Geograf; men 
allerede det, vi her har kunnet fremføre af nyt angaaende Norden, tyder 
paa, at han vil voxe ved en mere indgaaende kritisk Undersøgelse, og rime- 
ligvis kunne paavises at have er lignende Betydning for Kartografiens Ud- 
viklingshistorie som Johann Schöner eller endog Martin Waldseemuller. 

Medens Horns og Wytfliets Scolvus-Beretninger altsaa snarest er uaf- 
hængige af Frisius-Mercator-Globen, er den omstridte Kobber-Globe (Abbed 
VEcuy's Globe fra Rouen) aabenbart en direkte Kopi af Frisius-Mercator- 
Globen med enkelte Forvanskninger som „Scovvus“ for „Scoluu“ og „in 
orientem“ (mod Øst) for „ad orientem“ (til Østen). Harrisses (Discovery, 
S. 286—88 & 658) Beviser for, at Kobber-Globen er fra ca. 1587, har ingen Værd; 


Взовмво, En nordisk Columbus Aar 1476? Berlingske Tidendes Kronik ””/, 1909. 
G. Horn, Ulysses- peregrinans, Löwen 1671, S. 335. 

Forvexling af Ordene Danus og Polonus kender vi ikke andre Steder fra. Derimod 
forvexler Alonso de Santa Cruz i sit Isolario (sl. 5.215 og 256) Polonia (Polen) og 
Laponia (Lapland). Storm har vist Ret i, at Polonus er forvansket af Piloto. 

+ Совм. WYTFLIET, Descriptionis Ptolemaeicae augmentum, Löwen 1597, $. 102 & 
1598, S. 188. 


1 
9 
3 


Gemma Frisius. Den ældste Mercator-Type. 959 


thi alle de Legender, han stotter sig til, findes paa Frisius-Mercator-Globen. 
Det af Fr. Nansen (Nord i Taakeheimen S. 386) fremdragne engelske Stats- 
dokument fra 1575, hvor det siges, at John Scolus, en Lods fra Danmark i 
1476 var paa Nordsiden af „the narrowe Sea — the streicte of the three 
bretheren“, er maaske uafhængigt af Globen, da det kalder Scolvus for Pilot, 
et Ord, som Globen udelader. 

De fem portugisiske Stednavne, som vi paa Frisius-Mercator- 
Globen finder paa Polarkontinentets Kyst, mellem Legenden om Scol- 
vus og den grønlandske Halvø, er næppe grønlandske Stednavne, 
skønt det tangformede Stykke Polarkontinent, de hører til, synes at 
være en Gengivelse af Reinel-Typens skaalformede Labrador-Grønland. 
Navnene maa snarest antages at være labradorske Stednavne, 
Stumper af den samme Navnerække, som vi fandt paa de to portu- 
gisiske Atlanter i Firenze. Et af Globens mest udprægede Navne i 
denne Række (C:daticå firme) findes ialtfald paa Kortet i Riccardiana- 
Atlas’et (Fig. 36), det samme og et til (Angra de codolus cantus) paa 
Nicolas Desliens’ Labrador paa hans Verdenskort fra 1541 (sl. S. 128). 

Forholdet synes altsaa at være det, at det Corte-Real’ske Gron- 
land under Navnet Labrador forst er flyltet ned til Newfoundland 
(Reinel-Typen), er blevet forsynet med en Række Stednavne fra 
Portugisernes Besejling af Labrador og saa atter med disse Navne 
rykket mod Nord op paa Polarkontinentet ved Siden af den Gron- 
landske Halve. 

Om Gemma Frisius er den forste, der lader Reinel-Typens La- 
brador blive en Sydkyst paa Polarkontinentet, er usikkert; men der 
er nogen Grund til at antage det, da det vel maa være sket, efter at 
Ziegler i 1532 og Schöner i 1533 havde rykket det egentlige Gron- 
land mod Øst (sl. S. 243 og 245), og da Polarkontinentet ikke synes at 
have spillet nogen Rolle i den portugisiske Kartografi, hvorfra de fem 
Navne stammer. Kombinationer som det tredobbelte Grønland paa 
Frisius-Mercator-Globen hører jo ogsaa hjemme i de lærde Kosmo- 
grafers, mindre derimod i Søkorttegnernes Værksteder, hvad hele 
den forudgaaende Undersøgelse noksom viser. 

Hertil kommer saa, at det Sted, hvor Navnerækken forekommer 
i fuldstændigst Skikkelse (sl. Navnelisten S. 260), er Caspar Vopells 
Verdenskort fra 1545 og Kopien deraf 1558 (Fig. 53—54), hvis Grøn- 
land vistnok er en Kopi af Gemma Frisius’ Verdenskort fra 1540, der 
atter er en Sammenstilling af Zieglers, Olaus Magnus' og Gemma 
Frisius’ egne ældre Arbejder, udført lige efter at Olaus Magnus’ Kort 
var blevet bekendt. Gemma Frisius har da besiddet et portugisisk 
— eller spansk — Søkort, hvorefter han og Mercator i Tiden 1537—41 
gentagne Gange har kopieret den portugisiske Navnerække mere eller 
mindre fuldstændig og korrekt og anbragt den paa Polarkontinentet 
vest for den grønlandske Halvø. Navnene er: 

172 


Portugisiske Labrador-Navne paa Polarkontinentet 


v 


vest for den grønlandske Halvø hos Gemma Frisius og Mercator. 


Gemma 
Frisius-Mercator 
ca. 1537 


Mercator 1541 


Caspar Vopell 1545—1558 
(=Gemma Frisius 1540?) 


Grundform 


Betydning 


C: de scuberto 


С: datica firme 


AXEL ANTHON BJ@RNBO. 


Angra de codolus cat’ 
R:do bräco 


C: primo 


260 


C d shuberto 


C daticä firme 


Angra d todos santos 
| R do brazo 


Cabo primo 


C. Scuberti 

C. datican 

COSTA darca 

Augra de todolus cantus 
R. do braco 

С. Primo 


Baia d[o] tormento 


C. descuberto 
| €. da terra firme 
Costa da arca 


| Angra de todos santos 


| R. do braco 


| Cabo primo 


| Baia do tormento 


Det opdagede Forbjerg 
Det faste Lands Forbjærg 
Arkens(?) Kyst 

Alle Helgenes Bugt 
Armens Flod 


Første Forbjærg 


Uvejrets Bugt 


Gemma Frisius. Den ældste Mercator-Type. 261 


Større Interesse end disse forsprængte, portugisiske Stednavne 
har for os Halvøen med Navnet „Gronelandia* paa. At den er 
kommet saa langt mod Øst, skyldes antagelig direkte Indflydelse fra 
Zieglers Kort — hvad det nævnte Vopell'ske Verdenskort fuldt ud 
bekræfter — indirekte altsaa Clavus’ A-Type. Tydeligst ses denne 
Paavirkning fra Ziegler paa Islands Form, dets Beliggenhed i For- 
hold til Grønlands Østkyst og Knækket paa denne lige midt for Is- 
land. Ordene „Vlteriora incognita“ 9: „Resten ukendt", som paa 
Mercators Kort fra 1538 (Fig. 47) staar paa Polarkontinentet lige nord 
for Grønland, er desuden direkte overført fra Zieglers Kort (Fig. 41) 
og røber Typens Afhængighed af dette. Men paa Frisius-Mercator- 
Globen er denne Afhængighed dækket ved, at Ordene er erstattet 
med følgende Forklaring: 


Skønt det er sandsynligt, at der herfra til Polen er øde Egne, er Kend- 
skabet til dem dog ikke naaet til os, naturligvis fordi Menneskene i deres 
Havesyge fortrinsvis har vendt Blikket mod Syd, hvorfra der kommer mere 
Profit og Vinding.” 


Disse Ord sætter ligesom Zieglers ,Resten ukendt" et forsigtigt 
Spørgsmaalstegn ved Schöners Polarkontinent, og er vel kun en Om- 
skrivning af dem. 


Mærkeligt er det, at Gemma Frisius og Mercator kaster Vrag paa Zieg- 
lers gode Skandinavienstype og foretrækker en forældet Form, hvor Halvøen 
som hos Clavus har en uforholdsmæssig stor øst-vestlig Udstrækning paa 
Midten. Mulige Spor af Indflydelse fra Ziegler er dog Navnet Schondia paa 
Mercators Kort (1538) og Tegningen af Bjærge, Skove, Søer og Vandløb paa 
Frisius-Mercator-Globen. I Virkeligheden minder baade Globens og Kortets 
Skandinavien og Finland fraset Bredden paa Midten mere om Olaus Magnus' 
carta marina fra 1539 (Fig. 48), saa meget endog, at det vilde ligge nær trods 
alt at antage, at Frisius-Mercator-Globen var yngre end carta marina og paavir- 
ket af det, om ikke Oronce Fines og Mercators hjærteformede Ver- 
denskort fra 1531 og 1538 (Fig. 40 og 47), om hvis Datering der 
ingen Tvivl er, havde samme Skandinavien'stype som Frisius- 
Mercator-Globen. Da man tilmed paa Mercators Globe fra 1541 (Fig. 51) 
tydelig ser, hvorledes netop Olaus Magnus’ Kort har bevirket, at Mercator 
forlod sin og Gemma Frisius' ældre Fremstilling, er kun den i sig selv 
usandsynlige Mulighed tilbage, at Frisius-Mercator-Globen udførtes 1540 med 
ganske svag, Paavirkning fra Olaus Magnus’ Kort og strax Aaret efter blev 
erstattet med en ny Globe med meget stærk Paavirkning derfra. Men skal 
der netgp i 1540 indskydes et nyt Gemma Frisius-Kort som et Led i Udvik- 
lingen mellem Olaus Magnus' carta marina 1539 og Mercators Globe 1541, 
saa svinder ogsaa denne Mulighed, og den i Zerbst fundne Globe maa være 
ældre end 1539.? 


2 „Etsi vastas hine versus polum verisimile sit esse regiones tamen earum cogni- 
tio ad nos non peruenit. Quia sane auaritia humana magis in austrum, vnde 
plus lucri atque emolumenti infertur, spectauit“. 

2 Kun et eneste Navne-Indicium for, at Frisius-Mercator-Globen virkelig kunde 
være fra Aaret 1540 og have benyttet Olaus Magnus’ Kort, har vi fundet, nemlig 


262 AXEL ANTHON BJORNBO. 


som Gemma Frisius’ og Mercators Globe i Zerbst (Fig. 46). 


Tilbage bliver Sporgsmaalet om, hvorfra Oronce Fines, Gemma Frisius’ 
og Mercators mindre gode Skandinaviensfremstilling, som synes at vere 
ældre end Zieglers, skriver sig." Men dette Spørgsmaal maa vi lade gaa 
videre til dem, der faar den Opgave at klarlegge Skandinaviens karto- 
grafiske Udvikling for Olaus Magnus. 


Dubletten for Færøerne: „Farensis“ (= Ziegler) og ,Fute“ (= Faren hos Olaus 
Magnus?); men det alene er selvfolgelig ikke afgerende. 

1 Paa Sokortene holdt denne Skandinavienstype sig længe efter 1539, ogsaa paa 
Kort, der er tydelig paavirket af Olaus Magnus’ carta marina, saaledes som 


Gemma Frisius. Den ældste Mercator-Type. 263 


Mellem den grønlandske Halvø og Rusland har Frisius-Mercator- 
Globen en lang Kyst med et svagt Knæk paa Midten paa det Sted, 
hvor Sydkysten ned mod Nordhavet afløses af en Sydøstkyst ind 
imod den dybe, hele Skandinavien omsluttende albuformede Fjord 
(sl. Zieglers Ord S. 237), der adskiller Skandinavien fra Polarkon- 
tinentet. Kysten kaldes „Groenbint“, Graverefejl for „Groenlant“, 
en Navneform, som hidtil kun har mødt os paa Martin Behaims 
B-Type-Grønland (se Fig. 21 og S.155), men hvortil vi har truffet 
ensbetydende Former ,Grünlandt“ hos Ruysch (1508), Sylvano (1511) 
og paa Nordenskiölds udaterede Globekort, og de noget forvanskede 
„Grunland“ hos Hartmann Schedel (1493) og „Grülant“ hos Giovanni 
Vavassore (sl. S.186 og 208). 

Den Navnedublet ,Groelandia“ og „Groenlant“, der herved frem- 
kommer paa Frisius-Mercator-Globen, har Mercator paa sit Kort fra 
1538 og Globen 1541 erstattet med det enkelte Navn „Groelandia“ 
(1538) eller ,Groenlandia“ (1541), som saa til Gengæld er anbragt 
saaledes, at det er Navn baade for Halvøen og Kysten ost for denne. 
For Fjorden mellem denne Kyst og Lapland, som paa Globen kaldes 
,Strictum groelå[die]" (Gronland-Stræde?), har Kortet fra 1538 der- 
imod intet Navn. 

Efter Beliggenheden skulde dette ,Groenlant“ nord for Norge 
være B-Typens Engroneland, der sædvanlig, naar det kombine- 
redes med. et Halvg-Gronland længere mod Vest, selv blev forlæn- 
get i vestlig Retning (sl. Fig. 21, 28, 34 og 37). At det virkelig 
er Sydkysten af B-Typens Grønland, fremgaar dels af Formen 
„Engroneland(ia)“ paa den tilsvarende Kyst paa Nancygloben (Fig. 50) 
og paa Caspar Vopells Verdenskort (Fig. 53), dels deraf, at tre af de 
fire Claviske Navne fra B-Typens Sydkyst er optaget paa Globen, 
nemlig Navnene „thor fl“, „boer fl“ og „у prom.“, det sidste to 
Gange. Det er Ord af Folkeviseverset (sl. 5. 106—107) i Clavus’ 
yngre Værk, deraf det ene (y) i den rigtige Form, hvori det kun 
forekommer paa B-Kortene.? 

At Ordet „boer“ er mindre fordærvet end ellers paa samtlige os kendte 
Kopier af Clavus' Kort og svarer ganske til Clavus’ Text, kunde tyde paa, at 
Gemma Frisius havde anvendt en os ukendt Afskrift eller Uddrag af denne 
Text; men da B-Kortenes fordærvede Form ,,boier“ atter findes paa Merca- 
tors Globe fra 1541, foreligger her dog maaske en tilfældig Forbedring af 


den daarlige Form. Det tredje Ord „thor“ ligger lige saa nær ved Clavus- 
textens „thoer“ (5: ther) som ved Kortenes rigtige „ther“, som tilmed paa 


"det er Tilfældet med den skandinaviske Del af Vaz Dourados portugisiske Søkort 
fra 1571 og 1580, hvis amerikanske Bestanddele Kunstmann har publiceret som 
Tavle 8—12 i sit Atlas. Se KuNsTMANN, Entdeckung Amerikas, S. 146 ff. 

1 BJØRNBO & PETERSEN, Clauvusmonografi, S. 105—6 (147—48) & 226—27 (268—69) 
(dsk. Udg.), S. 84 & 224—25 (tysk Udg.). 


264 AXEL ANTHON BJØRNBO. 


det trykte B-Kort let kan læses ,,thor“. Alt tilsammen taget er der en Mulig- 
hed for, at Gemma Frisius har anvendt en os ukendt Afskrift af Clavus’ Text, 
men en Sandsynlighed for, at han har kopieret et B-Kort, som gaar tilbage 
til det trykte i Ulmerudgaverne (Fig. 19), eller dette selv. 


Efter disse Claviske Gronlandsnavne følger Folkenavnet „Vgri“ 
og Landsnavnet „Jugoria“, som begge hører til den gamle Verdens 
Ishavskyst og er os uvedkommende.! 


Udenfor Kysten af dette B-Kort-,Groenlant“, som det da rimeligvis er, 
staar „Pigmecrum“, Graverefejl for „Pigmeorum“, d. v. $. ,,Pigmzeernes“ (under- 
forstaaet „Land“). Denne Betegnelse for Eskimoerne kunde skrive sig fra 
Clavus’ Text — paa hans yngre Kort findes Navnet ikke — men kan lige saa 
godt være hentet fra Zieglers Værk eller Schöners Clavusuddrag og viser 
altsaa intet om Anvendelse of os ukendte Clavus-Kilder (sl. S.103 og 239). 


Hvis Enkelthederne i vor Undersøgelse af den mærkelige Frisius- 
Mercator-Globe ikke ændres ved en mere indgaaende Undersøgelse 
af hele Globens Forhold til samtidige Kort, navnlig til portugisiske 
Sgkort, Caspar Vopells Verdenskort (Fig. 53), den desværre udaterede 
Nancy-Globe (Fig. 50) og Olaus Magnus’ Skandinaviens-Kort — en 
Undersøgelse, der i høj Grad tiltrænges — nødes man til at antage, at 
Gemma Frisius langs Kanten af Schöners Polarkontinent 
mellem Rusland og Newfoundland har anbragt fre Grøn- 
lande paa Rad, først B-Typens Sydkyst med tre Claviske 
Grønlandsnavne paa, derpaa en Halvø, rimeligvis frem- 
gaaet af en Kombination af Zieglers Grønlandske Østkyst 
med Cantino-Typen paa det Schöner tillagte Globekort 
(Fig. 38), dernæst Reinel-Typens Corte-Real’ske Labrador- 
Grønland uden Navnet Labrador, men med fem Stednavne 
fra en portugisisk Rejse til det egentlige Labrador, ende- 
lig en vistnok fra Portugal stammende Legende om Scol- 
vus’ Tog ca.1476, antagelig til Grønlands Vestkyst, mulig- 
vis ogsaa til en Kyst paa den anden Side Davis-Stræde, 
hele Fremstillingen afsluttet med den af Brødrene Corte- 
Real søgte og derfor antagne Nordvestpassage, som første 
Gang møder os paa det Schöner tillagte Globekort. Den 
derved skabte Type graverede den unge Gerhard Merca- 
tor ca. 1537 for sin Lærer i Globeform og gentog den i 
1538 paa sit hjærteformede Verdenskort med enkelte 
Ændringer og langt færre Detaljer, men derfor ogsaa 
med langt færre Fejl i Navnegengivelsen end paa Globen. 


7 H. MicHow, Die ältesten Karten von Russland, Hamb. 1884, S. 28—29. 


Gemma Frisius. Den ældste Mercator-Type. 265 


Da Mercator og muligvis ogsaa Gemma Frisius faa Aar efter, 
at deres Globe og Mercators hjærteformede Kort var trykt, indførte 
en ny Nordenstype, er det forstaaeligt, at den af Gemma Frisius 
skabte ældste Mercator-Type ikke trængte stærkt igennem. Fraset 
Antonio Lafreris Gengivelse i Kobberstik (Rom ca. 1560) af Mercators 
hjærteformede Kort fra 1538 kender vi kun Typen fra den S. 258 
omtalte udaterede Kobber-Globe og Francois de Mongenets Globe- 
kort 1552, hvor Polarkontinentet er gengivet efter Frisius-Mercator- 
Globen, Antonio Florianis Verdenskort fra ca. 1550!, et udateret 
Globekort, som W. Ruge har registreret i Darmstadt”, og et hjærte- 
formet Verdenskort af Giorgio Callapoda 1563 (Cod. S. Marc. Venet. IV, 
148). De tre sidstnævnte gengiver Kortet fra Aar 1538. 


4. OLAUS MAGNUS. 


Ligesom Clavus og Ziegler var den svenske Titulær-Erkebiskop 
Olaus Magnus en omvankende Lærd, der under sit Ophold i Italien 
fik Impulsen til at supplere Ptolemæus” Geografi med et Kort over 
og en Beskrivelse af Norden. Han var født i Linköping 1490,3 studerede 
i syv Aar ved tyske Universiteter, blev Kannik i Upsala, men sendtes 
allerede 1518—19 af den pavelige Legat Arcimboldus som Aflads- 
kræmmer til de nordligste Egne af den skandinaviske Halvø, baade 
Sverige, Norge og Lapland. Hans nordligste Punkt var rimeligvis 
Pello ved Torneålf, ca. 110 km nord for Torne. Paa denne Rejse 
havde han ypperlig Lejlighed til at indsamle Oplysninger om det 
yderste Nord, ogsaa om Grønland, da han synes at have besøgt Erke- 
biskop Walkendorf i Trondhjem, medens han allerede som ganske 
ung (11505) havde besøgt Oslo. Han overværede Blodbadet i Stock- 
holm 1520, men blev 1524 sendt til Rom for at udvirke Pavens Be- 
kræftelse paa hans Broder Johannes Magnus’ Valg til Erkebiskop. 
Han gensaa aldrig Sverige, men færdedes i flere Aar i diplomatiske 
Sendelser for Kong Gustav Vasa i Italien, Tyskland, Nederlandene 
og Polen. Hans Iver for at genindføre den katolske Tro i Sverige 
løsnede dog Baandet mellem ham og hans Fædreland, og han blev 
sin afsatte Broders Sekretær, til han ved dennes Død 1544 arvede 
hans Titel. Medens han i Tiden 1524—1537 trods stadige Rejser 
var bosat hos Broderen i Danzig, opholdt han sig fra 1537 til sin 
Død (1557) i Italien, mest i Venezia, Bologna og Rom. 

: Facsimile-Atlas, Fig. 54, Tavle XL og Fig. 48. GinrHer, Erd- und Himmelsgloben, 

S. 68 & 86 ff. 

? W. RUGE, 1. с. 1906, S. 37. — Om derimod Chr. Schisslers Kort fra 1558 inde- 
holder den ældste Mercator-Type, kan Ruge (1. с. $. 9) ikke afgøre. 
3 I vor Skildring af Olaus Magnus og hans Virksomhed holder vi os til den i mange 

Henseender vellykkede Monografi: K. AHLENIUS, Olaus Magnus, Upsala 1895. 


266 AXEL ANTHON BJORNBO. 


CARTA MARINA ET D 


ESCRI РИО SEPTEMTRIONALIVM 


23° GRVTLADIE ; i LLG AS MES VI $9 RE 


ах № 
SCALHOLDIN „К 


VESTRA NX = у N 
En N Auer: À 
As be Ag 
ь CHAO Zp lal 
GNISCOE р ae N Е AN An 
И NDS mekka | | KR An ALS 
А Ar ED Qi 
Bee 
] Е = 


Na N 
> ABBATIA 
a HELC FAL 


Fig. 48. Udsnit af Olaus Magnus’ carta marina 1539. Dele af Grønland ved Kortets Nordran 


I Danzig fik Brødrene Magnus Besøg af den S.162 og 166 om- 
talte Forfatter Damiäo de Goes hvem de gav en Del Oplysninger 
om Lapperne, for en stor Del de samme, som Ziegler flere Aar 
tidligere havde faaet i Rom (sl. $. 237—39). Disse Beskrivelser af Lap- 
perne synes delvis at vere smeltet sammen med Meddelelser om 
Eskimoerne og om de Vilde, som blev truffet paa Brodrene Corte- 
Reals Expeditioner, hvorfor de Goes’ Beskrivelse af disse Vilde, der 
paa saa mange Punkter minder om Zieglers Skildring af Lapperne, 
vistnok er sammenflikket af Meddelelser om Lapper og om Eski- 
moer, maaske ogsaa om Indianere (sl. $. 166). Lignende Meddelelser 
fik senere den spanske Historieskriver Francisco Lopez de Gomara, 
der traf sammen med Olaus Magnus ved Kirkemedet i Bologna 
1546—48. 

I Aarene 1538—40 opholdt Brødrene Magnus sig i Venezia, hvor 
de omgikkes Patriarken Hieronymo Quirino og Republikens Sekretær, 
den bekendte Geograf Giovanni Baptista Ramusio, og i disse Om- 
givelser blev Olaus Magnus’ store, berømte carta marina udarbejdet 
1539 i Træsnit, det samme Kort, hvoraf der først i 1886 blev 
genfundet et Exemplar — i München af Oscar Brenner — og 


Olaus Magnus. 267 


ERRARVM Al AC: АЕ "RERVM: IN: ETS: EIS-CONTENTA VM: DILIC 


Du 26 2 A (op ax TT ig RL UT 

eee an be SEN Wa : Jl er rn 

PARS 3 tH hos MARVS TISCH > РА a Е = AE } 
NT <3 


RS, a Е Zee 


|. ¢ LS 

Eee = = A = “le WZ 
SØ A рымов eH Ky, ‹ 4] Dr 
ER NE ue IE FE U 


Я SKVTTIGDER: 
7 LIND 


BOMGANG 


=== ae, SFINMARCHIN С 


= ee 
ARE An 
ER Sy PS LGENV ED = 


d ze - 
= 3 ВЕРН, 
Sch HOLM. 


= “oe 


\ostRA RDA EIN LE FORD 


DER SED 


Г À A 2 
= tales } LEZ 
N Lis gi. ZAICFORVMPISCIVM \ 
VEAVIR — ETE DICT EREQVENTISSIMVM 
Pu 4 > " 


ERRA NOBILLVM 
ep ge pos 


VE SEE Be 
med Billeder af Eskimoer. Skibbrud, Drivtømmer og en Kajak, som borer et Skib i Sænk. 


som er et af de mest epokegørende Værker i Nordens Kartografi- 
historie. 

Som vor Gengivelse af Kortets nordvestlige Hjørne (Fig. 48) viser, 
synes Olaus Magnus bestemt at bryde med Clavus’, Schöners, Fran- 
cois de Malines’ og Zieglers Ideer om en direkte Landforbindelse 
mellem den gamle Verden og Grønland. Ialtfald lægger han Ishavet 
rigtig i en Bue nord om Skandinavien og Rusland, uden at der er 
Spor af nogen Forbindelse med Grønland. Nordpolen lægger han i 
Havet tæt nord for Kola,! og saavidt det efter hans forvirrede Be- 
greber om den matematiske Geografi lader sig afgøre, kender han 
altsaa ikke til noget Polarkontinent. Mellem Kola og Nordpolen an- 
bringer han en Magnetø omgivet af tre mindre Øer; og den Kommen- 
tar, han knytter' til den, viser, at dette er en noget forvansket Gen- 
givelse af Ruysch's Fremstilling af Polen og dens Omgivelser, som 
følgelig ikke har noget med Grønland at gore? 


1 Denne mærkelige Anbringelse af Nordpolen minder om den paa Verdenskortet i 
Cod. Egerton. 2803 (Fig. 29), blot ligger Polen der mere vestlig. 

> I Kommentaren paa carta marina hedder det under C.p: ,,Magnetøen, 30 Mile 
[stor], under Polen; udover den taber Søvejviseren, som kaldes Kompas (bossolo) 


268 AXEL ANTHON BJØRNBO. 


Længere, mod Vest, paa 19—24° в. Г.., 89—90° п. Br., omtrent lige 
langt fra Norge og Island, finder vi en buet Kyst, som stikker 
frem fra Kortets Nordkant og bærer Navnet GRVNTLANDIE PARS, 
9: „En Del af Grønland". Paa Landet er der Afbildninger af Træer 
og Telte samt en skindklædt Bueskytte, der beskyder et forankret 
Skib. Langs Kysten er der Drivtommer, et Skib, der er ved at gaa 
under, og en Robaad med Skindtag og et Bor i Toppen, aabenbart 
en misforstaaet Gengivelse af en Kajak, som er ved at bore et evro- 
pæisk Skib i Sænk. Det A, der staar ved Kajakken, henviser til den 
i Grupperne A til I inddelte latinske Forklaring i Kortets nedre 
venstre Hjørne (Index cartae marinae) samt til de ogsaa 1539 i Venezia 
af Olaus Magnus udgivne italienske og tyske Kommentarer til Kortet.! 


I disse Forklaringer staar der under B.A følgende: 

(Paa Latin:) B indeholder for det første en Del af Gruntlandia, hvis Ind- 
byggere ved Bogstavet A vises at være ypperlige Sømænd, som bruger Skibe 
af Skind, der er sikre mod ethvert Tilfælde, og med hvilke de angriber de 
и. Skibe og borer dem i Senk.? 

(Paa Italiensk:) A viser Gruntlandia-Delen og dens Skibbrud, og særlig 
viser det, at dets Indbyggere er ypperlige Sømænd, som bruger Skibe, 
som er gjort af og tildækket med Skind, og i dem er de sikre, hvordan 
Vinden end er, hvad enten de kastes mod Klipperne eller ud paa Dybet, og 

i (egtl. under) de Skibe angriber de nu de fremmedes Skibe, og efter at have 
gennemboret dem sænker de dem under Bølgerne.? 

(Paa Tysk:) A omfatter den første Del af Grundtlandt, hvor mange Sø- 
farere er gaaet under ved Uvejr, ogsaa en Del ved Landets listige Sørøvere, 
som sejler med Læderbaade, og efter at være gennemborede, saa at dé synker, 
og saa kan de blive derinde og dele Godset.* 


sin Kraft“. I den italienske for sig trykte udførligere Forklaring til carta ma- 
rina (Opera breve...authoris OLa1... GoTHI, Venet. 1539) hedder det ligeledes 
under C.p: ,Magnetgen under Polen, som har 30 Miles Omkreds, fra hvilken at 
regne de Søfarendes Kompas taber sin Kraft“. 
1 Af disse er den italienske „Opera breve“ udgivet i Faksimile i Stock naire 1887 
efter Exemplaret i Eriksbergs Arkiv i Södermanland; af den tyske „Ain kurze 
Auslegung...der neuen Mappen“, som for Grønlands Vedkommende er over- 
ordentlig vigtig, har Dr. Leidinger afskrevet os de Partier, der vedrerer Gren- 
land, efter Exemplaret i K. Hof- und Staatsbibliothek i München. Leidinger gør 
opmærksom paa, at denne tyske Kommentar har en meget fordærvet Text, da 
den italienske Sætter aabenbart ikke har forstaaet Tysk; om Forstaaelsen af 
den delvis forvanskede tyske Grenlandskommentar er der dog paa de afgørende 
Punkter ingen Tvivl. 
„B primum Gruntlandie partem continet, cuius incole circa literam A ostendun- 
tur esse naute expertissime qui scorteis nauibus in omnem casum securis utuntur 
eisdemque naues aduenarum adoriuntur et submergunt“. 
3 „A dimonstra la parte di Gruntlandia, & li suoi naufragii, & specialmente dimon- 
stra li suoi habitatori essere espertissimi nauiganti, liquali usano naui fatte, & 
coperte di coro & in esse sono securi in ogni caso di uenti, o siano portati 
negli scogli, o nel profondo sotto lequal naui, anchora le naui de forestieri as- 
saltano & le medesme forate sotto le aque somergono“. 
»A Begreift das erst thail von grundtlandt, da vil schiffer sein durch vnuider 
vndergangen, auch ain tail von den listigen seeraubern des lands, die mit lede- 


[57 


= 


Olaus Magnus. 269 


Foruden det buede Grønland nordøst for Island finder vi 
paa Olaus Magnus’ Kort et kileformet Grønland nordvest for Is- 
land, men helt udenfor Kortets Gradering. Det hedder ligesom det 
østlige Grønland GRVNTLANDIE PARS (en Del af Grønland), har 
Afbildninger af Drivtømmer og synkende Skibe langs Østkysten, og 
oppe paa Landet en Mand, der kæmper med en Dværg. 

Midt imellem dette vestlige Grønland og Island ser man en høj 
Klippe i Havet med Navnet HVITSARK. Den er næsten dækket af 
et stort Kompas, og ligger dels udenfor, dels paa den graderede 
Ramme, der i Kortets nordvestlige Hjørne ligesom i det sydøstlige, 
men i Modsætning til de to andre er skraa. 

Om dette vestlige Grønland siger Kortets latinske Kommentar 
intet, men i den italienske Forklaring staar der under А.о: 

Den kæmpende Dværg paa Gruntlandia-Delen viser, at der dér findes 
Mennesker med en lille bitte Krop, men med stort og standhaftigt Mod. 
Huitsarch — eller lad os hellere kalde det det hvide Bjærg — indeholder en 
med Blybogstaver indlagt Timeviser paa Toppen af den, udført af Sørø- 


vere, ved hvilken de Søfarende bliver oplyst om Gruntlandias Klipper, 
som noksom viser, at man maa tage sig i Agt for disse Skibbrud.! 


Den tilsvarende tyske Forklaring, som man hidtil intet Hensyn 
har iaget til, skønt den netop paa dette Sted er om ikke den ud- 
førligste, saa dog den tydeligste, siger: 

At den lille Mandsling paa Grundlandt kæmper med den lange Mand, 
det betyder, at der er smaa Folk, men af stort Mod, som ikke indser deres 
Fordel. Mellem Islandt og Grundtlannd ligger et højt Bjærg ved Navn Veyszarch, 
paa hvis Top der er lavet et Blykompas (af to Sørøvere ved Navn Pinnigt(!) 
og Pothorst) for at skærme alle Зоо mod Grundtlant(!).? 

Denne sidste tyske Forklaring har det store Fortrin fremfor alle 
de øvrige Forklaringer angaaende Grønland paa carta marina, at 
den nævner Didrik Pinings Navn i Forbindelse med Kompasset paa 
Klippen Hvitserk. Det bliver nemlig derved sandsynligt, at Olaus 
Magnus’ Grønlandsbeskrivelse for en Del stammer fra Meddelelser 
om den Pining’ske Expedition til Grønland i Kristiern den Førstes 


ren schiflein faren vnd [э: farennd?] durch gebort, das sy sincken vnd darinnen 

sein mugen das gutt zu thailen“. 
1 „П Nanino nella parte di Gruntlandia, combattendo, dimonstra trouarsi quiui 
huomini di piccolissimo corpo, ma di grande animo & pertinace. Huitsarch, 
o uogli piu tosto dire, monte bianco, contiene uno horologio intrauagliato nella 
sua summita con lettere di piombo fatto di pirati dil mare per ilqual sono 
amaestrati li nauiganti dil mare de li scogli di Gruntlandia liquali dimonstrano 
abastanza hauer cura a quelli naufragii“. 
„Das des klein mennlen auf dem grundlandt mit dem lange man kempft, das 
bedeut, das da klain leut sein, aber gross gemuetz und übersehen ihren for- 
thail nit. Zuischen Islandt und grundtlannd ligt ain hoher berg, Veyszarch 
genant, in uelcher hoech ist ain pley compast (uon zuayen meerrauber pinnigt(!) 
und pothorst genant) gemacht allen schifleut zu beheten uor Grundtlant*. 


w 


270 ÅXEL ANTHON BJØRNBO. 


Tid (sl. $. 13—14). At dette var Tilfældet, har man tidligere antaget 
paa Grundlag af Olaus Magnus’ store Nordenshistorie,! som først 
udkom Åar 1555, men hvortil Materialet var samlet længe i Forvejen, 
og af Ytringer om Styrmanden Johannes Scolvus’ Sejlads til Labrador, 
som Francisco Lopez de Gomara i 1553 anfører, efter hvad Storm 
vistnok fejlagtig har antaget, med Olaus Magnus som Hjemmels- 
mand? (sl. S. 256—57). 

Imod disse Slutninger ud fra Nordenshistorien kan der indvendes, 
at det, Olaus Magnus der fortæller om Pining og Pothorst, bærer 
Preg af at være fordrejet eller mangelfuldt. Pining, der under Kri- 
stiern den Første først var Kaperforer, senere Admiral og Lands- 
høvding paa Island, skildres nemlig blot som en Sørøver, der var 
fordrevet fra de nordiske Riger og tyet til Hvitserk, hvorfra han 
drev Fribytteri, medens Kompasset paa Klippens Top viste ham og | 
hans Fæller, i hvilken Retning de skulde søge Bytte (se Citatet S. 272). 

I nyeste Tid er der imidlertid fremdraget to Kilder, der sammen- 
holdt med Nordenshistorien fra 1555 og den tyske Kortkommentar 
fra 1539 kan tjene til at vise, hvor meget Olaus Magnus har vidst om 
Pinings Besøg i Grønland, og hvad han har digtet om det. | 

Den ene Kilde er det af Metelka publicerede Specialkort over 
Island, som blev trykt 1548 i Paris.” Her findes nordvést for Island 


1 Olai Magni Historia de gentibus septentrionalibus, Rom 1555, II, cap. 11. — 
Sl. Gustav STORM, Sefareren Johannes Scolvus. Norsk hist. Tidsskrift, 2. Række, 
Bd. 5, S. 393 ff. AHLENIUS, 1. с. 5. 146 ff. 

2 LOPEZ DE Gomara, Historia de las Indias, Medina del Campo 1553, hvor der 
staar: „Paa Nordsiden af Islandia ligger Gruntlandia, en meget stor Ø. Den ligger 
40 Mil fra Laponia og nogle faa Mil lengere fra Finmarchia, en Del af Scan- 
dinavia i Evropa. Grønlænderne (Gruntlandeses) er tapre eg vakre Mennesker. 
De sejler om i Skibe, som er tillukket oventil med Skind, af Frygt for Kulden 
og Fiskene. Efter nogles Udsagn ligger Gruntlandia 50 Mil fra Indien, nemlig 
fra den Landsdel, som kaldes Labrador. Man ved endnu ikke, om dette Land 
er landfast med Gruntlandia, eller om der ligger et Strede imellem. Hvis det 
hele er ét Land, kommer Jordens to Halvkugler til at ligge tet op til hinanden 
omkring Nordpolen eller nedenfor; thi der er ikke mere end 40 eller 50 Mil fra 
Finmarchia til Gruntlandia, og selv om der er et Stræde, ligger de meget ner 
hinanden...” I Kapitlet om Labrador siger han (sl. S. 256), at „did drog saaledes 
Gaspar Cortes reales i Aaret 1500 med to Caraveller. Han fandt ikke det Sund, han 
søgte... Hid er ogsaa kommet Folk fra Norge med Styrmanden Joan Scoluo 
og Englændere med Sebastian Gaboto“. At Johannes Scolvus var Didrik Pinings 
Styrmand, er en Hypotese af Gustav Storm, som kun beror paa, at begges Rejser 
henholdsvis til Labrador (9: Grenland?) og Grønland maa henlægges til Kristiern 
den Førstes Tid, og at de af Storm kendte Beretninger om dem antoges at gaa tilbage 
til Olaus Magnus. Hypotesen er plausibel, men ud fra den at drage videre Slut- 
ninger om Kilderne for carta marina tør man ikke, saa meget mindre som hver- 
ken Gomara eller Olaus Magnus gør Labrador og Grønland til samme Land. 

J. METELKA, O neznamém dosud vydåni mapy Islandu Olaa Magna zr. 1548. 

Sitzungsberichte der kgl. böhmischen Gesellsch. d. Wissensch. Classe für Philo- 


w 


Olaus Magnus. 271 


ligesom i Hjørnet af carta marina et Billede af Hvitserk med Kom- 
pas paa, og nedenunder er der en latinsk Legende om Pining og 
Pothorst. Der staar (se Fig. 49): 

Et højt Bjærg kaldet Witzarc, paa hvis Top der er lavet et Sømærke 


(Index marinus) af de to Sorovere (piratis) Pinnigt(!) og Pothorst til Værn for 
Someendene mod Grundtlandia. 


Kortet er trykt af Hieronymus Gourmont, men tillegges Olaus 
Magnus. Skrivefejlen Pinnigt for Pininge, som forekommer i den 
tyske Korikommentar (se S. 269) tyder imidlertid paa, at Islandskortet 


Mons excelfus VVitzare appellarws,in cuits fummmitate 
= Index marinus fadus eft 4 duobus piratis Pinnigr or 
WET N Porborfl,innautarum proteltionem 4 Grundtlandia. 


rm 


À 


— 


EFT 
©, 


AS 
Nip 
ÿ) \ 
{ 
| 


= 
fA 
== 


2 


Ld, 


= 2А | КА N == 
А = APN), MSN bek 
— AL 3 — = — = NE к Е 
= — en SAME mn 
Fig. 49. Udsnit af Hieronymus Gourmonts Kopi af Olaus Magnus’ Island, trykt i Paris 1548. 
Bjærget Hvitserk med misvisende Kompas paa nordvest for Island. 


ØD 


uden Olaus Magnus” Medvirken er kopieret efter hans carta marina 
med Anvendelse af den tilhørende tyske Forklaring. 

Langt værdifuldere er derfor den anden Kilde, nemlig Brevet 
fra Kielerborgmesteren Carsten Grip af 3/3 1551 til Kong Kristian den 


Tredje! — altsaa ældre end Olaus Magnus’ Nordenshistorie — hvor 
det netop ved Omtalen af Islandskortet (Fig. 49) siges, at man paa 
det kan se: 


At de to Skippere Pyningk og Poidthorsth,? som blev udsendt med nogle 
Skibe af Deres kgl. Majestæts Hr. Bedstefader Kong Kristiern den Første 


sophie etc. Jahrg. 1895. IV, Prag 1896. Sl. Ruce, Älteres kartographisches Mate- 
rial. Nachrichten der kgl. Ges. d. Wiss. zu Göttingen, Phil.-hist. Kl. 1904, 


Heft 1, S. 21. 
1 Г, BoBÉ, Aktstykker til Oplysning om Grønlands Besejling. Danske Magazin, 
5. Række, VI, Kbhvn. 1909. — Sl. Bsornpo & PETERSEN, Der Dane Cl. Claussen 


Swart, S. 247 ff. 
2 I dette Citat trykkes med Kursiv det, som Carsten Grip kan have læst ud af 
Islandskortet.. Resten er altsaa hans egne Tilføjelser. 


972 AXEL ANTHON BJGRNBO. 


efter Opfordring af Kgl. Majestæt til Portugal for at opsøge nye Øer og 
Lande i Norden, paa Klippen Wydthszerck foran Gronlandth og beliggende 
imod Sniefeldsiekel paa Iszlandt ud imod Havet har oprejst og lavet et stort 
Sømærke (baa) for de grønlandske Sørøveres Skyld, som anfalder andre Skibe 
med mange smaa Baade uden Køl i stor Mængde, idet de overraske dem. 
Fraset Betegnelsen Sørøvere hos Olaus Magnus for Pining og 
Pothorst, som dog kan bero paa, at Ordet pirata betyder baade Sø- 
røver og Kaper, ser alle Beretningerne hidtil grumme rimelige ud 
og stemmer godt overens; thi det paa Hvitserk indhuggede Kompas 
har vel været af samme Art som det, Sivert Grubbe saa paa Nordkap 
d. 1?/5 1599. Men saa ser det ud, som om Olaus Magnus i Nordenshisto- 
storien har faaet andre Oplysninger eller givet sin Fantasi frie Tøjler: 
Paa den (Hvitserk) boede omkring Aar 1494 med deres medskyldige 
to berygtede Sorovere (piratae) Pining og Pothorst, ligesom til Trods og 
Foragt for alle Riger og krigsførende Magter, da de ved de nordiske Kongers 
meget strenge Anordning var blevet udelukkede fra alt menneskeligt Sam- 
kvem og erklærede fredløse for deres yderst voldsomme Røverier og gru- 
somme Handlinger mod alle Sejlere, som de kunde faa fat paa... Paa hin 
meget høje Klippes Top er der af ovennævnte Pining og Pothorst af Cirkler 
og Linier af Bly dannet et Kompas (compassus) med meget stort Kreds- 
omfang; derved er Lejligheden gjort bekvemmere for dem, der vil gaa ud 
paa Rov, saa at de Кап у e, hvor de skal gaa hen og faa det rigeste Bytte. - 


Aarstallet 1494 maa enten være galt eller referere sig til et senere 
Grønlandstogt, da Kristiern den Første døde allerede 1481, medens 
vsse Oplysninger fra et Grønlandsbesøg allerede var naaet til Rom 
1492, hvad det S. 13 omtalte Pavebrev viser. Om Pinings og Pothorsts 
Skæbne efter Aar 1490 ved vi kun — af Poul Helgesens Skibby- 
krønike — at de som mange andre af Tidens Kapere og Fribyttere 
døde en voldsom Død. I 1490 var Pining endnu Lensherre paa 
Vardøhus og Landshøvding paa Island, men Aaret efter nævnes en 
ny Landshøvding. Men det er rene Gisninger, naar man, for at for- 
klare Olaus Magnus' Ord, har antaget, at Pining og Pothorst efter 
Freden med England 1490 vedblev at drive Kaperi, blev fredløse og 
tyede til Grønland. Skulde de virkelig være blevet fredløse, kan 
Olaus Magnus godt tænkes paa egen Haand at have kombineret en 
Meddelelse herom med sin Beretning om det tidligere Grønlandstogt. 

Olaus Magnus’ Kendskab til de Piningske Expeditioner 
indskrenker sig vistnok til en Viden om, at de to Kaper- 
forere Pining og Pothorst har veret i Gronland, haft 
Sammenstød med Eskimoerne og paa Hvitserks Top ind- 
hugget et Kompas. Resten kan indeholde en sand Kerne, 
som er udsmykket og maaske misforstaaet, men kan 
lige saa vel vere Digt. 

Hvad Olaus Magnus derimod forteller om Kajakkerne og deres 
Anvendelse, beror snarere paa lagttagelser, han har gjort paa de to 


Olaus Magnus. 273 


Kajakker, som han selv fortæller, at han som ganske ung (i Aaret 
1505) saa over den vestre Portal inde i Oslo Domkirke „hvor de 
var sat op paa Muren til Publikums Paasyn‘; ‘thi Kajakbeskrivelsen 
tyder paa, at han har set saadanne Fartojer, men fra deres Ud- 
seende draget gale Slutninger om deres Anvendelse i Praxis.! 

Billederne af Drivtømmeret og Beretningerne om de mange 
Skibbrud ved Grønlands Kyst kan skrive sig mange Steder fra, men 
refererer sig vel til den østgrønlandske Polarstrøm.” De billedlige 
Fremstillinger af Eskimoerne, der med Bue eller Spyd kæmper med 
de fremmede, og af Skove og Telte paa det østlige Grønland beror 
næppe paa Afbildninger af Virkeligheden, men er Udsmykninger, 
lavet paa bedste Beskub af italienske Træskærere efter Olaus Mag- 
nus’ Oplysninger, som næppe har været synderlig virkelighedstro. 

Det afgørende Spørgsmaal for den kartografiske Bedømmelse af 
carta marina er, hvorledes Olaus Magnus tænker sig det Grønland, 
der stikker frem fra Kortets Nordkant, fortsat, og om de to „Partes 
Gruntlandiae“, det buede indenfor Graderingsrammen og det kile- 
formede udenfor den, som Dahlgren? og Ahlenius antager, er 
to fremtrædende Partier af Østkysten, eller om ikke snarere den 
vestlige, kileformede Del er et Specialkort af den Slags, som man 
ofte anbragte udenfor Kortrammen. Paa den sidste Maade har 
Sebastian Münster opfattet det, da han i 1544 gengav carta marina, 
og ligeledes Adam Henricpetri, da han i Aaret 1567 optog en for- 
mindsket og delvis ændret Kopi af Kortet i sin nye i Basel 
trykte Udgave af Nordenshistorien.. Rent logisk set har Henric- 
petri Ret. Kan det ikke direkte bevises, at Olaus Magnus har tænkt 
sig Grønlandsdelene indenfor og udenfor Graderingsrammen som 
sammenhængende Dele af eet Land, bør man snarest opfatte Delen 
udenfor Rammen som et Specialkort af Landets Sydspids. 

Et saadant direkte Bevis kan imidlertid føres nu, da vi har faaet 
fat i den tyske Kommentar fra 1539. Her omtales jo, som vi saa 
(S. 268, Note4), den østlige Del af Grønland som ,das erst thail 
von Grundtlandt“. Andre afgørende Beviser for det samme er 
det, at Olaus Magnus i Nordenshistorien to Gange siger, at Hvitserk 
ligger paa Halvvejen mellem Island og Grønland, og det ene Sted 
tilføjer: naar man gaar ud fra Havnen Vestrabord (Vestfirdir) i det 
vestlige Island: 


OLar Macnı Historia II, cap. 9. 

ÅHLENIUS, Olaus Magnus, S. 149. 

E. W. DAHLGREN, Olai Magni karta af år 1539. Historisk Tidsskrift VI, Stockholm 

1886, S. 370. 

* Kortet heri, som senere skal behandles nøjere, er for Grønlands Vedkommende 
ikke nogen ren Kopi af carta marina. Navnet Alba og Legenden om Skrælin- 
gerne er tilsat. Sl. Reproduktionen i NORDENSKIÖLD, Om bråderna Zenos resor, S. 35. 

XLVIII. 18 


1 
2 
3 


274 ÅXEL ANTHON BJØRNBO. 


Nu skal vi vise Vejen fra Havnen Vestrabord paa Island til den høje 
Klippe med Navnet Huitsark i Havet, som ligger midtvejs paa Sørejsen til 
Gruntlandia. 


Fjærner vi Graderingsrammen paa carta marina, kommer Hvit- 
serk netop til at ligge midtvejs mellem Vestrabord og den omtvis- 
telige vestre Del af Grønland, og paa Specialkortet over Island 
(Fig. 49) har Hvitserk en ganske tilsvarende Plads. Hvad der — dog 
kun tilsyneladende — svækker dette Bevis, er, at det i Nordens- 
historien kort efter hedder: 


Men Landets Østkyst (orientaliora) — med den ovennævnte Klippe Hvit- 
sark midtvejs (intermedia rupe Hvitsark) — vender mod Norge og fortsættes 
henimod Norges Riges uovervindelige Borg Vardøhus, men ved Nordkysten 
og Vestsiden udbreder det sig med en ubekendt Begrænsning mellem Land 
og Vand. 


Denne Opfattelse vilde netop svare til, at det ,vestlige“ Grøn- - 
land var et Specialkort af det ,østlige” Grønlands Sydspids, hvor 
en Detalje som Hvitsark var kommet med. Var ikke dette Stykke 
lavet lige efter Zieglers S. 239 citerede Nordensbeskrivelse, og turde 
man antage, at den tyske Kommentar var udarbejdet efter den itali- 
enske uden Medvirkning af Olaus Magnus selv, vilde Spørgsmaalet 
om Opfattelsen af det , vestlige” Grønland være omtvisteligt; men den - 
tyske Kommentar ‚er jo ofte fuldstændigere end dé andre,! saa der 
er næppe nogen Tvivl om, at det , vestlige" Grønland virkelig hører 
til Hovedkortet. Den skæve Graderingsramme i det øvre, venstre 
Hjørne af carta marina skyldes da efter al Rimelighed kun Ønsket 
om her at faa Breddegraderne med helt op til 90 ligesom paa Kortets 
højre Side, er altsaa en uheldig Følge af den skæve Orientering. 

Ahlenius vil ud fra det sidst citerede Sted af Nordenshistorien 
slutte, at Olaus Magnus tænker sig dette ,vestlige“ Grønland som 
Midten af Østkysten. Ahlenius opfatter nemlig det tvetydige Ord ,midt- 
vejs” (intermedius) som „ud for Midten af Østkysten” ikke som „paa 
Halvvejen til Landet“.” Det ег muligt, at denne Opfattelse er rigtig; den 
bekræftes for saa vidt, som det vedkommende Stykke er lavet efter 
Zieglers Gronlandsbeskrivelse, hvor Hvitserk ligesom paa Zieglers 
Kort (Fig. 41) netop lægges midt paa Østkysten og ikke paa Halv- 
vejen fra Island eller Norge. Men Beviskraften af Stedet bliver sam- 
tidig væsentlig forringet; thi er det skrevet af efter Ziegler, kan det 
godt staa i Modstrid med Olaus Magnus” egen Opfattelse, paa samme 
Maade som Ziegler efter Clavus’ Beskrivelse kalder Grønland for en 
Halvø i direkte Modstrid med sin egen geografiske Teori (sl. S. 241). 
Alene det, at Olaus Magnus her efter Ziegler nævner Grønlands 
Nordkyst, viser, hvor slet han har forstaaet at drage Konsekvenserne 


1 SI. BRENNER, I. с. $. 14—15. AHLENIUS, I. с. 5. 84—87. , 
? AHLENIUS, l. с. S. 150—151. 


Olaus Magnus. 275 


af sin egen Kortlægning; thi hvad der for Ziegler kunde blive en 
Nordkyst, maa for Olaus Magnus være en Sydkyst paa den anden 
Side den 90. Breddegrad, som jo under en Vinkel paa ca. 12° 
skærer carta marinas øvre Ramme. Dog, hvad Kortprojektion og mate- 
matisk Geografi overhovedet angaar, har Olaus aabenbart været lige 
saa ubehjælpsom som sin nærmeste Forgænger i Norden (Clavus) eller 
den lærde Tegner af Verdenskortet i det Egertonske Manuskript 
(sl. S.118, 135, 193 & Fig. 29). Naar det gælder at klarlægge Olaus 
Magnus’ egen geografiske Opfattelse, maa vi under disse Omstændig- 
heder helst se bort fra hans Zieglercitat.! 

Medens Brenner antager, at det østlige Grønland er Jan Mayen, 
Spitzbergen eller Nova Zemlja,” holder Ahlenius stærkt paa, at det 
maa være Grønlands Østkyst omkring Scoresby-Sund, medens det 
vestlige Grønland efter hans Mening maa være Egnen omkring Kap 
Dan, det stærkt fremspringende Parti nord for Angmagssalik.” Ahle- 
nius’ Begrundelse er, at der ved den mod Øst vendende Kyst af 
begge Dele af Gruntlandia er angivet en Strøm med Drivtømmer, 
at begge Dele antages at være beboet af Eskimoer, og at det vestlige 
Gruntlandias fremspringende Pynt med Hvitserk foran, svarer godt 
til Angmagssalik-Øen med Kap Dan. Østkystens forkerte Stilling 
nordøst til vest for Island i Stedet for nord til sydvest, forklarer 
han ved den store vestlige Misvisning. Eskimoerne, som afbildes 
paa begge Dele af Landet, og Polarstrømmen, som løber langs begge, 
modbeviser' efter hans Mening Brenners Antagelse og viser, at der 
med begge ,Partes‘ menes det virkelige Grønland. 

Fraset det sidste Resonnement, som er ganske berettiget og af- 
kræfter Brenners Antagelse, har Ahlenius’ Bevisforelse næppe syn- 
derlig Værdi. Hans eneste Grund til ikke at anse det vestlige Grøn- 
land for Landets Sydspids er i Virkeligheden hans rimeligvis for- 
kerte Oversættelse af intermedius ved „midt for“ i Stedet for „midt- 


1 At Olaus Magnus’ Anbringelse af Hvitserk midt imellem Island og Grønland — hvor 
det aabenbart er hans Mening at lægge det — beror paa en lignende Misforstaaelse 
som den, der fik Ivar Baardsen og Clavus til at lægge Gunnbjarnareyjar (Clavus' 
Byørnø) i Havet midt imellem de to Lande i Stedet for paa Halvvejen fra Island til 
Bygderne paa Grønlands Vestkyst, er klart nok. Ligesaa tydeligt er det, at 
Walkendorfs Kursforskrifter, som stemmer bedre med Zieglers Kort, ikke let giver 
Anledning til Misforstaaelser vedrørende Hvitserks Plads, medens saadanne ligger 
lige for ved Ivar Baardsens Grønlandsbeskrivelse baade for Hvitserks og Gunn- 
bjarnareyjars Vedkommende. 51. G. h. М. III, $. 250—51 & 490—91. Ivar Baard- 
sen siger: „och der ligger Gunbjernerschier rett paa Mittveyen emellum Grön- 
land och Island“ og senere: „en Dag tilforn, før man kand se forskreffne Hvarf, 
schall hand se ett andet heitt Bergh, som heder Hvidserk“, Sl. Взовмво & PE- 
TERSEN, Clavusmonografi, S. 188 (230) (dsk. Udg.), S. 186 (tysk Udg.). 

2 BRENNER, l. c. S. 22. 

3 AHLENIUS, 11. с. S. 151 ff. 


18” 


276 AxEL ANTHON BJØRNBO. 


vejs; thi kun naar Hvitserk skal ligge „midt for“ Gronland, tvinges 
man til at anse det vestlige Grønland paa carta marina for Midten 
af Østkysten i Stedet for Sydspidsen. 

Fra Konfigurationen af de to Stumper Grønland, om hvilke vi 
ved Hjælp af en af de ledsagende Kommentarer lige med Nød og 
Næppe kan paavise, at de skal opfattes som to Dele af samme Land, 
at drage sikre Slutninger om, hvilke Fremspring de skal forestille, 
er ganske haablest; især er det haablost, naar man antager, at en 
stor os ikke nøje bekendt Misvisning har bevirket, at Retningsangi- 
velserne er forkerte, og Breddeangivelserne tilmed er ganske menings- 
lose. Man maa være yderst varsom med saadanne Slutninger ud 
fra Kystformationen paa Kortene, selv naar de gengiver Landets 
Form og en bestemt Besejlings Omfang saa godt som det rene Corte- 
Real-Kort (Fig.27). Ved et Kort saa mangelfuldt og forvirret, 
som Olaus Magnus’ carta marina er længst mod Nord, 
er der intet Grundlag, hvorpaa man kan bygge nogen 
solid Antagelse om, hvilke Dele af Grønlands Kyst, de 
to „Partes Gruntlandiae“ skal gengive, med mindre man 
kan paavise, at de er hentet fra ældre Fremstillinger af 
bestemte Dele af Kysten, eller den tilhørende Text hen- © 
fører dem til Expeditioner, hvis Sejlrute man kender. 

Texten hjælper os ikke; thi hverken den eller andre Kilder. 
siger os noget om Pinings Sejlrute. Spørgsmaalet er da, om der er 
ældre Kort, hvis Grønlandsbillede, naar det blev afskaaret, saa 
at kun den sydligste Del var synlig, kunde minde om Olaus Magnus’ 
to „Partes“. Det maatte snarest være et af dem, hvor en A-Type eller 
Corte-Real-Type mod Vest var kombineret med en B-Type mod Øst. 
Af saadanne Kort kender vi adskillige, nemlig Ruysch's Kort fra 
1508 (Fig. 28), Pilestrina-Kortet (Fig. 34), Oronce Fines Verdenskort 
fra 1531 og 1536 (Fig. 40) og flere Descendenter af disse (sl. $. 231). 
Om alle disse Kort gælder det dog, at der er en Vandadskillelse — 
i Regelen kun et smalt Stræde — mellem det østlige og vestlige 
Grønland, og paa Ruysch's Kort, det eneste af dem, som Olaus 
Magnus antagelig har kendt (sl. den S. 267 omtalte Magnetø), er det 
østlige Grønlands Navn slettet, medens det vestlige er drejet mod 
Vest og gjort landfast med Østasien. 

Men paa den lige behandlede Gemma Frisius-Mercator-Globe, 
som efter alt at dømme snarest var et Par Aar ældre end Olaus 
Magnus’ Kort, finder vi en A- og B-Type i direkte Landforbindelse 
med hinanden, men dog med en Bugt imellem lige nord for Island. 
Paa denne Globe afskærer den 70de Breddegrad netop to Dele af 
Grønland, en svagt buet Kyst nordøst for Island, men tæt op ad 
Finmarken, og en spids Halvø nordvest og vest for Island. Endog 


Olaus Magnus. 277 


Olaus Magnus’ karakteristiske lille Bugt eller Nor tat nordost for 
Spidsen af Halvoen finder vi paa Frisius-Mercator-Globen. Og hertil 
kommer, at denne Globes Fremstilling af Skandinavien og Østersøen 
minder saa sterkt om Olaus Magnus’, at der er Grund til at antage, 
at den af Gemma Frisius skabte Nordenstype har været den karto- 
grafiske Hovedkilde for Olaus Magnus’ carta marina. 

Noget afgørende Bevis for Olaus Magnus’ Gronlandsbilledes 
Afhængighed af ældre Kort eller Glober naas ikke herved; men 
det er sikkert, at de to Stykker Grønland paa Olaus Mag- 
nus” Kort, baade hvad Form og Beliggenhed angaar, min- 
der saa stærkt om de sydligste Partier af B-Typens og 
den kombinerede A- og Cantino-Types Grønlandsbilleder, 
navnlig om dien Form, de fik paa den sidste Kombination 
af Typerne før Olaus Magnus (Gemma Frisius-Mercator- 
Typen), at en Afhængighed er sandsynlig. 

At der paa Olaus Magnus’ carta marina ikke er nogen synlig 
Landforbindelse mellem Skandinavien og det østlige B-Type-lignende 
Grønland, medens der paa den ældre Frisius-Mercator-Type er en 
saadan, rokker ikke ved vor Antagelse af Gemma Frisius som For- 
løber for Olaus Magnus — tværtimod! Man vil nemlig paa Fig. 46 
og 47 lægge Mærke til den dybe, albuformede Fjord mellem Nord- 
evropa og Polarkontinentet hos Frisius og Mercator, som maaske er 
en Gengivelse af Zieglers „Albu“ nord for Skandinavien, maaske en 
Fremstilling af den nordøstlige Vej til Rusland, som man godt kan 
have vidst Besked om i Nederlandene. Denne i Bunden lukkede 
Vandvej nord om Skandinavien kan være en Forløber for Olaus 
Magnus’ gennemførte Nordøstpassage, som Mercator strax optog paa 
sin Globe fra 1541 (sl. næste Afsnit). 

At Olaus Magnus nemlig har troet paa en nordlig Søvej til Kina, 
har Gustav Storm paavist ved en Ytring hos den spanske Forfatter 
Lopez de Gomara fra 1553 om, at ,nu har man mange Efterretninger 
og Erfaringer for, hvorledes der sejles fra Norvega, indtil man passerer 
lige under selve Nordpolen og fortsætter langs Kysten mod Syd 
rundt om Kina. Olaus Gothus fortalte mig meget om dette Land 
og den Sejlads" (sl. S. 256). Storm sætter dette i Forbindelse med 
Gomaras Omtale af Johannes Scolvus’ Færd mod Nordvest, som 
han ogsaa mener stammer fra Olaus Magnus, hvad der dog, som 
ovenfor paavist, næppe er Tilfældet (sl. S. 257). Langt rimeligere er 
det at antage, at de Oplysninger, Gomara i Aarene 1546—49 har 
faaet af Olaus Magnus, har været direkte knyttet til carta marina; 
thi i sin Beskrivelse af Grønland og Island opgiver Gomara en Del 


1 Fr. Lopez DE Gomara, Historia de las Indias, Medina del Campo 1553, fol. XX* 
Sl. AHLENIUS, 1. с. $. 136 ff. 5товм, Johannes Scolvus, S. 337—392. 


278 AXEL ANTHON BJØRNBO. 


Afstande mellem de nordiske Lande, som øjensynlig er afmaalt di- 
rekte paa Kortet, ligesom de anvendte Landsnavne er taget direkte 
derfra.” Men naar dette er Tilfældet, maa vi antage, at Olaus Mag- 
nus med Kortet foran sig har vist Gomara, hvorledes man kunde 
sejle fra Norge mod Øst lige hen under Nordpolen, som paa Kortet 
ligger direkte nord for Lapland, og derpaa langs Kysten, der paa 
Kortet tydelig bøjer mod Sydøst, til Kina.” Scolvus’ Færd mod 
Nordvest er derimod næppe blevet omtalt ved den Lejlighed. Ordene 
»efter nogles Udsagn“, som han fletter ind, da han omtaler de 50 
Miles Afstand mellem Gruntlandia og Labrador, tyder netop ogsaa 
paa, at han her føjer noget udefra til Olaus Magnus’ Oplysninger.” 

Det Navn Gruntlandia, som Olaus Magnus giver Grønland, sætter 
Ahlenius i Forbindelse med Ruysch’s GRVENLANT; men Olaus 
Magnus har sikkert været saa meget bedre inde i Datidens tyske 
Ortografi end Ahlenius, at han har læst dette Navn rigtig som 
„Grünlant“, 4. У. $. Grønland. Desuden anfører Ahlenius jo selv 
det Sted i Olaus Magnus’ Historie, hvoraf det fremgaar, at Navnet 
Gruntlandia skal betyde det grundede eller sandede Land, en Ety- 
mologi, der ligefrem opstilles som Modsætning til Gronlandia, som 
Ziegler tolker som det grønne Land (sl. 5. 237):° „Gruntlandia, som 
har faaet sit Navn af dets ypperlige Grund eller Sand, efter andre 


„m 


„Islandia ligger 40 Mil fra Fare (Færøerne), 60 fra Thyle, og mere end: 100 fra 
Orcades. Paa Nordsiden af Islandia ligger Gruntlandia, en meget stor ©. Den 
ligger 40 Mil fra Laponia og nogle faa Mil længere fra Finmarchia, en Del af 
Scandinavia i Evropa. Grønlænderne (Gruntlandeses) er tapre og vakre Menne- 
sker. De sejler om i Skibe, som er tillukkede oventil med Skind, af Frygt 
for Kulden og Fiskene. Efter nogles Udsagn ligger Gruntlandia 50 Mil fra 
Indien, nemlig fra den Landsdel, som kaldes Labrador. Man ved endnu ikke, 
om dette Land er landfast med Gruntlandia eller om der ligger et Stræde mel- 
lem dem. Hvis det hele er eet Land, kommer Jordens to Halvkugler til at ligge 
tæt op til hinanden omkring Nordpolen eller nedenfor; thi der er ikke mere 
end 40 eller 50 Mil fra Finmarchia til Gruntlandia; og selv om der er et Stræde, 
ligger de meget nær ved hinanden". 

Saaledes opfatter ogsaa Alonso de Santa Cruz strax Olaus Magnus' Fremstilling, 
naar han i Tiden 1539—41 i sit Isolario general (sl. S. 256, Note 3) siger, at 
Ziegler har ment, at Skandinavien var landfast med Grønland og Newfoundland, 
men at „Olaus Magnus giver at forstaa, at der var en Adskillelse, saa at der 
kunde være en Passage rundt om Skandinavien paa Vej til Orientens Oer“. — 
„Olao Magno da a entender estar divisa por manera, que avria passo segun 
el por alli y a la rredonda de Scondia para yr a las yslas orientales“. 

Hermed bortfalder Storms og AHLENIUS (1. с. $. 146) Slutninger fra Gomaras 
Værk om, at Olaus Magnus har diskuteret Nordvestpassagens Tilstedeværelse 
mellem Grønland og Labrador. 

Mere minder Olaus Magnus’ Gruntlandia maaske om Hartmann Schedels 
GRVNLAND (Facsimile-Atlas Fig. 5), men nogen Forbindelse er der vel næppe 
mellem de to Navne. 

AHLENIUS, I. с. 5. 148 ff. 


bo 


oo 


> 


сл 


Olaus Magnus. 279 


af sin grønne Farve". I god Sammenhæng hermed skriver Olaus 
Magnus desuden, at ,Kysterne i denne Egn er meget sandede og 
med svælgagtige Fordybninger, saa at man maa færdes skiftevis 
som mellem dybe Dale og høje Bjærge". Meningen hermed er 
aabenbart at skildre en for Skibsfarten farlig Sandkyst med Klitter 
og Banker, hvad ogsaa det til Beskrivelsen hørende S. 22 gengivne 
Billede kunde tyde paa. Skønt Ahlenius godt indser dette og selv 
paapeger, at Forfatteren vel kender Polarstrømmen, men ikke dens 
Is, bliver alligevel ved en underlig Forkærlighed for Selvmodsigelser 
Skildringen af de bjærghøje Sandklitier med den isfri Havstrøm 
udenfor for Ahlenius til et bestemt Bevis for, at vi har en Frem- 
stilling af den af Is belemrede østgrønlandske Klippekyst for os. 

Tilbage bliver Olaus Magnus' Gengivelser og Skildringer af 
Eskimoboligerne af Hvalfiskeribben, som ikke findes i Publikationerne 
1539, men først fremkom paa de to Gengivelser af Dele af det 
vestlige Grønland, der er optaget i Nordenshistorien for at illustrere 
dens Beskrivelser af Klippen Hvitserk, Pigmæerne i Grønland og 
Skibbruddene ved dets Kyster (se Billederne S. 14 og 22). Ahlenius 
erindrer om, at Clavering i 1823 fandt Sommertelte med Staver, 
dels af Træ, dels af Hvalben, hos Eskimoerne paa den nordlige 
Ostkyst;' men der mangler Bevis for, at Eskimoerne paa Vest- 
kysten eller Amerikas Fastland ikke har anvendt Hvalben paa lig- 
nende Maade, og for, at Olaus Magnus ved Omtalen af Hvalbens- 
husene ikke støtter sig til Meddelelser, han har faaet i Tiden mellem 
carta marinas Tilblivelse og Nordenshistoriens Trykning. 

Som vi her har set paa Olaus Magnus' Grønlandsfremstilling i 
Aaret 1539, virker den langt mindre original end i Storms og Ahle- 
nius’ Fremstilling. Vi kommer nærmest til den Antagelse, at hans 
Afbildning af Landet er en defekt (mod Nord beskaaret) 
Kopi af Gemma Frisius’ lidt ældre Dublet-Fremstilling 
af Landet, hvor en ældre Halvø-Type (snarest Cantino- 
Typen paa A-Typens Plads) og Nicolaus Germanus’ 
B-Type er kombineret; men hos Olaus Magnus er Landet 
flyttet ca. 20° mod Nord og gengivet som to Landstumper 
nordvest og nordøst for Island paa Grund af den Beskæ- 
ring, som finder Sted ved den 90. Breddegrad, hvor paa 
Trods af alle Regler for Kortprojektion Polen markeres 
som et Punkt... Tilsat er nogle lidet virkelishedstro, 
billedlige Fremstillinger}, bl. a. af en Kajak, som Olaus 
Magnus har set som ung i Oslo. Gronland antages at 
være et sandet Klitteland og Navnet at betyde ,Grund- 


1 AHLENIUS, ]. с. 5. 156—57. 


280 AXEL ANTHON BJØRNBO. 


land". Ved en Misforstaaelse lægges Hvitserk, hvis Navn 
var overleveret Olaus Magnus i Forbindelse med Beret- 
ningen om et af Kaperne Pining og Pothorst paa Toppen 
af Klippen indhugget Kompas, midt mellem Island og 
Grønland. Det nye og rigtige indskrænker sig da fraset 

Kajakken til Fremstillingen af Drivisen ved Islands 
Nordkyst og af Havstrømmen med Drivtømmeret ved 
Grønlands Østkyst og — hvad der er det vigtigste — til 
den bestemte Adskillelse mellem den gamle Verdens 
Nordkyst og B-Typens Grønland, d.v.s. den bevidste 
Hævdelse af en Nordøstpassage. 


Olaus Magnus’ carta marina og Kopien af det i hans Nordens- 
historie blev strax et Hoveddokument for Skandinaviens Fremstilling 
og fik en Indflydelse baade paa trykte Verdenskort, haandtegnede 
Søkort og Jordglober, som vi endnu er ude af Stand til at overse 
i Enkelthederne. For Grønlands Vedkommende blev Indflydelsen 
af carta marina heller ikke ringe, men, saa vidt man i Øjeblikket 
formaar at overse Udviklingen, dog noget mindre end ved Skan- 
dinavien. : 


5. VOPELL-TYPEN OG DEN ANDEN MERCATOR-TYPE. 


De første nye Gronlandstyper, som Olaus Magnus’ carta marina 
synes at have givet Anledning til — hvis vor Tidsfæstelse af Frisius- 
Mercator-Globen (Fig. 46) til for 1539 da er rigtig — er to hinanden 
nærstaaende Fremstillinger, hvis ældste daterede Repræsentanter er 
Mercators berømte Globe fra 15411 (Fig. 51) og Caspar Vopell Mede- 
bachs Glober fra 1543 (Fig. 52),? hvortil muligvis kommer Euphrosyne 
Ulpius' Globus fra Aaret 1542 (sl. næste Afsnit). En Fremstilling, 
der ganske svarer til Vopells findes imidlertid paa to i Frankrig op- 
bevarede anonyme og udaterede Glober, Pariser-Trægloben? og den 
berømte forgyldte Nancy-Globe (Fig. 50), og begge antages de almin- 
delig at være ældre end Mercators Globe fra 1541 og henføres til 
Tiden 1530—35. 


7 Sphere terrestre et sphére céleste de Gérard Mercator de Rupelmonde. Ed. nouv. 
de 1875 d’apres l’original appartenant å la Bibliothéque royale de Belgique, 
Bruxelles 1875. 

* SI. Facsimile-Atlas, $. 83 og Tavle XL. H. MıcHow, Caspar Vopell. Hamburgische 
Festschrift zur Erinnerung an die Entdeckung Amerika’s 4, Hamburg 1892. 
H. MicHow, Caspar Vopell und seine Rheinkarte vom Jahre 1858. Mitteilungen 
der Geogr. Gesellsch. zu Hamburg 19 (1903), S. 226. I. H. Grar i Festschrift der 
Münchener Geographischen Gesellschaft, München 1894. 

3 HARRISSE, Discovery, Pl. XXII. Reproduktion af den vestlige Halvkugle. 


Vopell-Typen og den anden Mercator-Type. 281 


De Costa mener. dog, at Nancy-Globen er fra omkring 1542. 
Hertil slutter Gallois sig og gør desuden opmærksom paa, at Skan- 
dinaviens i Nord-Syd langstrakte Form paa Trægloben henviser denne 
til Tiden efter Zieglers „Schondia“ (1532). Han mener med fuld 
Ret at kunne godtgøre, et begge Glober er yngre end 1536.1 

Efter vor Opfattelse er der ingen Tvivl om, at Nancy-Globen 
— og dermed ogsaa Trægloben i Paris, som er af ganske samme 
Type” — er yngre end Olaus Magnus’ carta marina, altsaa fra Tiden 
efter 1539. Ikke blot har Skandinavien en Konfiguration, der synes 
at være taget lige fra Olaus Magnus” Kort, men den store navnløse 
Indse i det nordlige Rusland svarer tydeligvis til Olaus Magnus’ „Lacus 
albus" (Hvide Hav), og, hvad der er det vigtigste, selve Nordøst- 
passagen, Strædet, der skiller Skandinavien fra Polarkontinentets 
»Engron[eland]", tyder paa direkte Afhængighed af Olaus Magnus. 

Som det fremgaar af Schöners Glober, Francois de Malines’ Plani- 
glober, Zieglers Nordenskort, Gemma Frisius-Mercator-Globen og 
Mercators hjærteformede Verdenskort (Fig. 37—39, 41, 46 og 47), var 
Polarkontinentets Landsammenhæng med den gamle Verden en 
ubestridt Kendsgerning for dem, der overhovedet troede paa et stort 
Land om Nordpolen, lige til Olaus Magnus, som vi har set S. 277, 
fremsatte Paastanden om en Søvej til Kina langs Skandinaviens 
Nordkyst. Sammenligner man Nancy-Globen (Fig. 50) med Francois 
de Malines’ Planiglober (Fig. 39), ser man strax, at det er Etkontinents- 
typen fra Planigloberne, der ligger til Grund for Nancy-Globens Type; 
‘ blot er Enhedskontinentet blevet skilt i to ved et smalt Stræde 
mellem Skandinavien og B-Typens Engron[elandia]. Vi kunde ogsaa 
sige, at det var den albuformede Fjord nord for Skandinavien paa 
Frisius-Mercator-Globen (Fig. 46), der var skaaret igennem mod Øst 
til Ishavet nord for Asien. 

At der virkelig er foretaget en saadan Gennemskæring paa Pa- 
piret, fremgaar tydelig af Mercators Globe fra 1541 (Fig. 51); thi der 
ser man endnu paa Strædets smalleste Sted en gennemskaaren Bjærg- 
kæde. 

Hvem der først ved at foretage denne Gennemskæring har skabt 
den nye Type med et amerikansk Polarkontinent i Stedet for et 
evropæisk, og en Nordgstpassage i Stedet for en Nordvestpassage, 


1 Revue historique, Tome 55, S. 406—7 & 412. 

2 At Trægloben er af samme Type som Nancy-Globen, fremgaar ikke af Harrisses 
Reproduktion; men det er som Svar paa en derom rettet Forespørgsel blevet 
meddelt os af den kartografiske Afdeling i Bibliothéque Nationale, at Trægloben 
ligesom Nancy-Globen har det smalle Stræde mellem Skandinavien og Polar- 
kontinentet. Derimod har den paa Polarkontinentet kun Navnet Gronlandia, 
som ses hos Harrisse, og mellem ået og Nordasien Navnet Glaciale (Ishavet). 


282 AXEL ANTHON BJORNBO. 


kan ikke afgøres med positiv Vished. Af daterede Kort og Glober 
er, som nævnt, Mercators Globe fra 1541 den første, hvor denne 
nye Kombination forekommer, og derefter folger muligvis Ulpius- 
Globen fra 1542 (Fig. 55), men sikkert Caspar Vopells Ringglober 1. 
Nationalmusæet i København og i Hamburg og Bern fra 1543 (se 
S.280, Note2 og Fig. 52). 

Den ældste af disse Glober (Mercators) er imidlertid næppe Proto- 


Fig. 50. Nordligste Del af Nancy-Globen, udateret forgyldt Globus fra Tiden efter 1539, rime- 

ligvis udført efter Verdenskort af Caspar Vopell i Köln fra Aar 1545, men næppe af Vopell selv. 

Vopell-Type: Polarkontinent landfast med Nordamerika-Ostasien og med A- og B-Typens 
Gronlande paa. Efter Congres international des Américanistes II. 


typen for de andre. Den indtager en Særstilling, dels ved at holde 
Nordamerika skilt fra Østasien, dels ved at anbringe nye Navne og 
Forklaringer paa Grønland. Mercators Globe fra 1541 forudsætter 
dog ikke nødvendigvis en Type som Nancy-Globens fra Aaret 
1540 mellem sig og Olaus Magnus’ Kort fra 1539. Det kan godt 
tænkes, at Nancy-Globens Type er dannet samtidig med eller senere 


Vopell-Typen og den anden Mercator-Type. 283 


end Mercators Globe fra 1541, blot paa et noget mere forældet 
Grundlag. 

Vi vil derfor folge den kronologiske Orden og behandle Mer- 
cators Globe fra 1541 (Fig. 51) først. 

Sammenligner vi denne Globe med Frisius-Mercator-Globen og 
Mercators Verdenskort fra 1538 (Fig. 46—47), er den mest iøjnefaldende 
Forskel, at den antagne Corte-Real’ske Nordvestpassage er erstattet 
med Olaus Magnus’ Nordostpassage. At det nemlig er hans, beviser 
Øgruppen med Navnet „Magnetum insula" nord for Bjarmeland 
(Biarmia) og Skridfinnernes Land (Scricfinnia) ved Indlobet til Gand- 
vik (Granduicus sinus). 

En mere indgaaende Sammenligning med Frisius-Mercator-Globen 
og Mercators Kort fra 1538 viser dog, at der ogsaa paa andre Punkter 
er foretaget ret indgribende Ændringer. Island er blevet drejet rigtig, 
har faaet sin virkelige, fligede Kyst og talrige Navne, delvis fra 
Olaus Magnus' carta marina, delvis fra en anden Kilde; samtidig 
har Øen faaet behørig Afstand fra den grønlandske Halvø. Resul- 
tatet heraf er dels, at den flade grønlandske B-Type-Kyst paa Polar- 
kontinentet nord for Island bliver mere langstrakt, dels at den grøn- 
landske Halvø rykker længere mod Vest: det er altsaa Zieglers An- 
bringelse af Grønlands Østkyst for langt mod Øst, der atter rettes, 
som det synes, paa Grund af en forbedret Islandstype, der samme 
Aar møder os paa det ældste franske Søkort. 

En langt mere vidtgaaende Følge heraf er det imidlertid, at den 
grønlandske Halvø mister sin Vestkyst, idet den dybe Bugt mod 
Nordvest ved Indgangen til Nordvestpassagen forsvinder. Reinel- 
Typens Labradorkyst, der med sine portugisiske Labradornavne 
fyldte Bunden af denne Bugt, flyttes atter mod Syd og danner det 
direkte Bindeled mellem Halvøens Sydpunkt og Nordamerika-Kysten 
bag Newfoundland (Insulae Cortereales). 

Den grønlandske Halvø har herved faaet Retning mod Sydøst 
i Stedet for mod Syd; dens Østkyst er stadig nærmest grønlandsk 
(Zieglers Grønland), dens Sydkyst derimod snarest Labradorsk, om 
der end ogsaa bag den i sidste Instans ligger en grønlandsk Kort- 
lægning (Corte-Reals). Vi har her atter en Fremstilling, hvor Labra- 
dor, og Grønland løber i eet og ikke lader sig adskille (sl. S. 218—19). 

Mercator giver ikke dette nye halvø- eller terrasseformede La- 
brador-Grønland noget Navn; men at det nu i Modsætning til i 1538 
for hans Bevidsthed snarest er Labrador, tør man slutte dels deraf, 
at han ved en Bjærgkæde adskiller B-Type-Kysten og dens Navn 
„Groenlandia“ fra Halvøen, men langt sikrere af den Maade, hvor- 
paa Halvøens Spids behandles. Den fortsættes nemlig i et Rev, 
betegnet ved fem Rækker Prikker, der ender i en navnløs Ø. Men 


Fig. 51. Udsnit af Mercators Globe fra 1541. Anden Mercator-Type: Polarkontinent, landfast 
med Nordamerika, med B-Typens Gronland og Dieppe-Typens Labrador op ad hinanden. 


Vopell-Typen og den anden Mercator-Type. 285 


denne Fremstilling er et sikkert Kendemærke paa Labradors Frem- 
stilling paa de franske Sokort af Dieppe-Skolen, som netop var kommet 
frem i disse Aar, da Franskmændene begyndte at tegne Søkort, og 
"hvis Betydning Harrisse har vist.! 

Den ældste Repræsentant for denne Kortgruppe er Nicolas Des- 
liens’ Verdenskort fra 1541,? altsaa fra samme Aar som Mercators 
Globe; men baade Globen og Desliens’ Kort hviler naturligvis paa 
en portugisisk Korttype, den samme ubekendte Størrelse, der ligger 
bag Frisius-Mercator-Globen (sl. S. 259 ff.). Dog er det muligt, at det 
omtalte Rev og den Ø, det ender i (Insula d’orbelande, Isle des loups 
marins), først er opstaaet i Dieppe, og at Mercator i 1541 har rettet 
sin Fremstilling efter et ældre os ukendt Dieppe-Kort, hvis portu- 
gisiske Grundlag da er omtrent det samme, som Mercator og Gemma 
Frisius benyttede faa Aar i Forvejen. 

Heller ikke B-Type-Kysten, Globens egentlige Grønland, har und- 
gaaet Moderniseringer. Til disse kan man ikke henregne Øen ,,Mar- 
gaster“ ved det nordlige Norge, af Storm tolket som Magero;? thi 
det havde jo allerede Nicolaus Germanus knyttet til B-Typens Grøn- 
land (sl. Fig. 16 med Fig. 19). Nye er derimod de tre Navne 
„Serelingers“, „Alba“ og ,Solotobab“. 

Atter her synes Dieppe-Kortene at spille ind; thi paa Desliens’ 
lige omtalte Verdenskort findes det mystiske ,,Solotobab“ i Formen 
„Sotallebab“ paa dets mærkelige, pølseformede B-Type-Grønland 
(„Groullanda“, Fig. 57); og alle tre Navne gaar igen paa ,,Groullande“ 
paa Pierre Desceliers' Kort fra 1550" i Formerne ,,Screlinges“, 
„Alba“ og „Solotobab“ (Fig. 59). 

At „Screlingers“ er det gamle nordiske Navn (Skrælinger) paa 
Eskimoerne, der her endelig er naaet frem paa Kortene, siger sig 
selv. Mere gaadefulde er de to andre Navne. Paa det ene giver 
Mercators berømte Evropa-Kort fra 1554 dog en Forklaring. Her 
staar nemlig paa Øen Grønland „Afguden Zolotaia baba dyrkes Бег“? 
(sl. Fig. ndfr.). Enhver, der har noget Kendskab til Ruslands Karto- 
grafi, vil strax være klar over, at her sigtes til Afguden ,,den gyldne 
Kone”, der dyrkedes hos de saakaldte finske Ugrier (Ostjakerne) i 
Sibirien ved Floden Ob. Ved denne Flod finder man da ogsaa 
paa, Mercators Kort fra 1554 en Afbildning af Gudinden med en 
lang latinsk Beskrivelse, der begynder: ,,Gudebilledet Zolotaia baba, 


1 HARRISSE, Terre-Neuve, S. 142—231. 

2 HARRISSE, 1. с. $. 169, 220 og Tavle XI. У. HantzscH & L. Scumipt, Kartographische 
Denkmäler, Leipzig 1903, Tavle 2—4. 

3 Ymer 1891, $. 20. 

4 Bibliotheca Lindesiana. Collations and notes IV, C3. 

5 Drei Karten von Mercator, Berlin 1891. 

6 H. MicHow, Die ältesten Karten von Russland, Hamburg 1884, S. 39. 


286 ÅXEL ANTHON BJØRNBO. 


det er den gyldne Kælling, dyrkes her.” Navnet ,,Solotobab“ er alt- 
saa et sibirisk Gudenavn, der i en noget forvandsket Form ved Ti- 
dernes Ugunst er havnet paa Nicolaus Germanus’ Grønland. 

B-Typen og dens Udvidelse til et med Nordasien sammenhæn- 
gende Polarkontinent bevirkede en Sammenflydning af gamle grøn- 
landske, russiske og nordasiatiske Navne, som det er let at konsta- 
tere paa Frisius-Mercator-Globen og Søkortene fra Dieppe. Da Polar- 
kontinentet saa efter 1539 blev skilt fra den gamle Verden, kan et 
af Navnene let være løbet den gale Vej og kommet over paa Polar- 
landet i Stedet for til Sibirien, hvor det hørte hjemme. 

Paa samme Maade forholder det sig maaske med Bynavnet 
Alba (=Hvid), som kan skrive sig fra Navnet ,,Russia alba“, men 
maaske ogsaa, som Storm antager,! kunde tænkes at være en Over- 
sættelse af Navnet Hvitserk, skønt dette Navn baade hos Ziegler og 
Olaus Magnus fremhæves som hørende til et Bjærg, medens Alba 
hos Mercator baade 1541 og 1554 bestemt markeres som By. 

Det rimeligste er imidlertid, at der til Grund for de tre nye 
Navne ligger en eller anden skriftlig Kilde; thi om Skrælingerne 
staar der paa Mercators Kort fra 1554 følgende latinske Legende: 
„Her bor Pigmæerne, sædvanlig kaldet Screlinger.“? Til to af de 
tre nye Navne knytter han altsaa latinske Legender, der ser ud som 
de var taget lige ud af en Bog. Ad den Vej kan Anbringelsen af 
„den gyldne Kelling’ paa Grønland ogsaa forklares; thi siden Zieg- 
lers Tid gik Meddelelserne om Lappernes og Eskimoernes og senere 
ogsaa om Samojedernes Afguderi i eet, og Træk fra det ene Folk 
overførtes uden videre til det andet (sl. S. 237—39 & 246). 

Hvilken den anvendte Kilde er, kan vi dog foreløbig ikke 
oplyse. I fremmede Nordensbeskrivelser er vi nemlig ikke stødt 
paa Navnet Skrælinger siden Historia Norvegiae i det 13. Aarh. 
(sl. 5. 86—87) og Michel Beheims Digt са. 1450.” Derimod staar der 
i den latinske Beskrivelse af Finmarken, som Erik Walkendorf ca. 
1520 indsendte til Pave Leo X: ,,Findmarkia har mod Nordnordvest 
et Folk af ringe og lav Væxt, nemlig 11/2 Alen, som sædvanlig kaldes 


1 K. H. KARLSSON og G. STORM, Finnmarkens Beskrivelse af Erkebiskop Erik Walken- 
dorf. Norsk geogr. Selsk. Aarbog XII (1900—01), S. 20—21. 

„Нас habitant Pygmei, vulgo Screlinger dicti“. — I de ældste Kilder til den 
russiske Geografihistorie har vi forgæves søgt denne Sætning. 

I Historia Norvegiae staar der S.76: ,, Trans Viridenses (Grønlænderne) ad aquilonem 
quidam homunciones a venatoribus reperiuntur, quos Scrælinga appellant“. 
Hos Michel Beheim hedder det: „In einer andern wust — da wont in einem 
ringe — ein volk heisset schrelinge — die sein nit lenger wann — gewah- 
sen dreier spann...“ Sl. Ove С. L. VANGENSTEN, Michel Beheims Reise til Dan- 
mark og Norge i 1450. Videnskabs Selskabets Skrifter II. Histor.-filos. Klasse 1908, 
ING, 7% Sy 16 


ro 


o 


Vopell-Typen og den anden Mercator-Type. 287 


Skrælinger. En Afskrift heraf eller en eller anden Meddelelse fra 
Walkendorf kunde jo tænkes at være naaet til de fransk-belgiske 
Kartografer. Betegnelsen „vulgo Skrelinger“ om Pigmæerne længst 
mod Nord var ialtfald naaet sydpaa, ca.20 Aar for Mercator og Des- 
liens gengav Navnet i 1541. 

Faa Aar efter at Mercator graverede Gemma Frisius’ 
Globe, og tre Aar efter at han kopierede den paa sit 
første Verdenskort, har han altsaa ændret Typen efter 
Olaus Magnus’ carta marina, erstattet den antagne Nord- 
vestpassage med hans Nordøstpassage, og gjort Polar- 
kontinentet landfast med Nordamerika i Stedet for med 
Nordevropa. Samtidig har han paa Grundlag af Søkort 
(maaske franske, maaske portugisiske) ændret den 
grønlandske Halvø, opfattet den som Labrador og begræn- 
set Grønland til B-Type-Kysten paa Polarkontinentet 
nord for Island. Foruden et forsprængt Navn fra den 
gamle Verdens Nordkyst (Solotobab) har han paa denne 
grønlandske Kyst efter ukendt Kilde (muligvis Erik Wal- 
kendorfs Finmarkens Beskrivelse) tilsat det nordiske 
Navn for Eskimoerne: Skr&linger, som efter Navnet 
Hvitserk var det første gammelnordiske Navn, der 
naaede frem paa Kortene. 


Efter at vi nu har udskilt denne anden Mercator-Type som en 
særlig Form for Kombinationerne af Francois de Malines’, Gemma 
Frisius’ og Olaus Magnus’ Nordensfremstillinger, vender vi os atter 
til den paa Nancy-Globen (Fig. 50) forekommende Kombination og. 
spørger om, hvem der har skabt den, og naar den er blevet til? 

Vil man hævde, at den er et Trin paa Vejen fra Mercators første 
Type (1537—38) til hans anden Type (1541), maa man antage, at 
den er blevet til i Aaret 1540. Foruden Seb. Munsters Kort (se 
S. 247) kender vi fra dette Aar kun det tabte Verdenskort af Gemma 
Frisius, som havde været forelagt Kejseren og var tilegnet ham (sl. 
S.249). Er maaske dette Verdenskort fra 1540 Prototypen for Nancy- 
Globen ? 

At der er en meget nær Forbindelse mellem Gemma Frisius- 
Mercators Polarkontinent (specielt Grønland) og Nancy-Globens Pro- 


1 „Jtem Findmarkia a tracio vel circio habet gentem illam breui et pusilla statura, 
scilicet unius et dimidii cubiti vulgo Skrælinger appellatam...“. Sl. KARLSSON 
& STORM, I. с. 5. 12—13 & 20—21. Ogsaa Storm og Karlsson, der dog kun kendte 
Navnet paa Mercators senere Kort (1554 og 1569), er i Tvivl om, hvorfra Mer- 
cator har Navnet. 


288 AXEL Амтном BJORNBO. 


totyp, viser det mest komplette Kort af Nancy-Globens Type, Op- 
trykket fra 1570 af Caspar Vopells Verdenskort fra 1545 (Fig. 53); 
men at Gemma Frisius skulde have gjort Ostasien til eet med Nord- 
amerika, saaledes som Vopell og Nancy-Globen gor, er efter hans 
endnu 1553 fastholdte, skarpe Kritik af denne Teori utænkeligt.! 

Konrad Gesner har imidlertid givet et Uddrag af Titelen paa 
Kortet fra 1540,? som viser, at denne og dets ydre Udstyr har mindet 
stærkt om Gemma Frisius’ lille Verdenskort fra 1544 (sl. 5. 249). 
Da dette desuden bærer Kejserens Billede, har, som vi saa, Hermann 
Wagner med god Grund formodet, at det lille Verdenskort fra 1544 
er en formindsket Kopi af det store fra 1540.3 Men er det Tilfældet, 
og man jo nærmest maa antage, at Kopien gengiver sit Forbilledes 
geografiske Type uforandret, saa skulde altsaa Gemma Frisius’ 
tabte Kort fra 1540 være en Variant af Schöners Bro-Type: Bro 
mellem Skandinavien og Østasien skilt fra Nordamerika ved en smal 
Nordvestpassage. Man behøver dog paa Kopien fra 1544 blot at flytte 
en enkelt Streg lidt for at faa Polarhavet nord for Broen til at 
blive et Indhav nord for Asien og Broen selv til at blive en Del af 
et Polarkontinent, men i saa Tilfælde kommer Frisius-Mer- 
cator-Globens Type frem. Verdenskortet fra 1540 har da efter 
al Sandsynlighed for Nordens Vedkommende staaet den fra Globen 
kendte Frisius-Mercator-Type ganske nær, saa at Gemma Frisius 
ikke bærer Ansvaret for Nancy-Globe-Typen i dens Helhed. 

Det næste Spørgsmaal bliver da: Kan Caspar Vopell være Ty- 
pens Ophavsmand, siden de ældste daterede Fremstillinger, hvor den 
sikkert optræder (1543), er af ham? I saa Fald bliver Typen yngre 
end Mercators fra 1541; thi i 1542 har Vopell udført en i Köln op- 
bevaret Globe, der, som Michow viser,” gengiver Oronce Fines Type 
fra 1531 med en Øgruppe omkring Nordpolen (Fig. 40). 

Til 1542 skulde Vopell altsaa have gengivet Oronce Fines i 
Øjeblikket forældede Type, men i det følgende Aar (1543) have publi- 
ceret en ny paa Grundlag af Francois de Malines’, Gemma Frisius’, 


1 GEMMAE Parysu De Prineipijs Astronomiae et Cosmographiae... Item De Orbis 
diuisione et Insulis, rebusque nuper inuentis. Opus nunc demum ab ipso auc- 
tore multis in locis auctum ac sublatis omnibus erratis integritati restitutum, 
Coloniae 1578 (med Forord fra 1553), S. 175: ,,America cum Asia non coniungitur...“ 

2 ConraD GESNER, Bibliotheca universalis, Tiguri 1545, S. 267. 

. ЗН. WAGNER, I. с. S. 567. 

+ H. MicHow, Caspar Vopell i Hamburger Festschrift, Tavle 1—2 & S. 12—13. At 
samme Type forekommer paa den Vopell tillagte Globe fra 1544 i Museum Ca- 
rolino-Augusteum i Salzburg betyder mindre, da denne Salzburger-Globe ikke 
er signeret med Vopells Navn, og derfor antagelig er en ikke af ham selv udfort 
Kopi af Globen i Köln fra 1542. Sl. H. MicHow i Mitteil. d. Geogr. Ges. Ham- 
burg 19 (1903), $. 225— 26. 


Vopell-Typen og den anden Mercator-Type. 989 


Mercators og Olaus Magnus’ nyeste Arbejder og have gengivet den 
eller ladet den gengive paa tre mindre og et Par storre Glober, af 
hvilke dog kun de tre smaa (i København, Hamburg og Bern) er 
daterede og signerede. Hvis ikke, maa man ialtfald antage, at de to 
større Glober (Nancy-Globen og Pariser-Trægloben) var endnu yngre 
Kopier af en hidtil ukendt Prototyp for Vopell-Typen; thi Nancy- 
Globen har langt flere Navne end de tre smaa daterede Glober og 
kan altsaa ikke vere Kopi efter en af dem. 


Fig. 52. Caspar Vopells Ringglobe fra Aar 1543 efter Eksemplaret paa Nationalmuseet i Koben- 

havn. Haandtegning. Ældste daterede Verdensfremstilling af Vopell-Typen. Enhedskontinent 

og Polarkontinent med Halvøen Gronlafndia] landfast med Newfoundland (Baccalarearum 

\regio]), men skilt fra Skandinavien (Scondia) ved en smal Nordostpassage. Ringene er her 

fjærnet for at vise dette. Nederst ses den ormædte Trækasse, hvori Globen opbevares. SI. den 
udfoldede og kolorerede Gengivelse i Facsimile-Atlas, Tavle XL. 


Det laa ner at antage, at denne Prototyp for Vopell-Typen var 
de haandtegnede Udkast til hans store, hidtil uudgivne Verdenskort. 
Af dette har man lenge kendt en af den S. 208 nævnte Italiener 
Giovanni Vavassore udført Kopi fra 1558. Den findes i Hauslab- 
Samlingen i Wien, omtales af Breusing,' Nordenskiöld? og Michow,” 


1 BREUSING, Leitfaden durch das Wiegenalter der Kartographie, Frankf. а. М. 1883, 

So: 

2 NORDENSKIOLD, Facsimile-Atlas, S. 88. 

3 Micuow, Hamb. Festschrift, S. 9 & Mitteil. d. Geogr. Gesellsch. Hamburg 19 
(1903), S. 266 ff. 


XLVIIL. 19 


290 ÅXEL ANTHON BJORNBO. 


= 


men ег saa ødelagt af Klorkalk, at den ikke kan fotograferes. Paa 
sine Rejser i Nordtyskland fandt W. Ruge imidlertid i Helmstedt 
et Verdenskort af: Vopell, som var dateret Antwerpen 1570, men efter 
alt at dømme blot var et omdateret Optryk af den tabte Original, 
og, som det synes, et Optryk af de originale Plader’. Om 
dette Verdenskort havde Michow kort i Forvejen ved Hjælp af en 
Inskription paa Vopells Europakort fra 1566 konstateret, at det var 
udkommet 1545?. 

Dette i Helmstedt fundne Verdenskort er nu bragt til det her- 
tugelige Bibliotek i Wolfenbuttel, og ved Imødekommenhed fra Direk- 
tionen har vi erhvervet en fotografisk Kopi deraf, hvis nordligste 
Del er gengivet her som Fig. 53. 

Som man ser, har det store, prægtige Kort lidt adskilligt, navnlig 
længst mod Nord. Nogle Navne og Kystkonturer er udviskede, og 
enkelte af de billedlige Fremstillinger, som Kortet er saa rigt paa, 
er uklare. For Navnenes og Kystliniernes Vedkommende har det 
derfor været os en stor Hjælp, at Hofrat Prof. v. Wieser i Innsbruck 
under et Besøg i Wien har kalkeret den os vedrørende Del af Va- 
vassores Kopi fra 1558 til Brug for Værket her. En Gengivelse af 
denne Kalke ses paa Fig. 54. Sammen med Fig. 53 giver den fuld | 
Klarhed over Vopells Fremstilling af det yderste Nord; thi vigtige 
Navne som „QVIJ“ (sl. $. 256) og „Huitsarg“ (Hvitserk), der er for- 
bigaaede eller ulæselige paa Vavassores Kopi (Fig. 54), staar tydelig 
paa Optrykket fra Antwerpen 1570 (Fig. 53), medens den S. 260 gen- 
givne portugisiske Navnerække nordvest for Halvøen Gronlandia 
staar klart paa Kopien, men delvis er ulæselig paa Optrykket. Det 
samme gælder Legenden lige nord for Halvøen. 

Nancy-Globens (Fig. 50) Oprindelse er nu ganske klar. Sammen- 
ligner vi nemlig dens Fremstilling af Norden med den paa Vopells 
Verdenskort (Fig. 53—54), ser vi strax, at det ikke blot er Typen, 
der er fælles, men Navnene paa Nancy-Globen dækker de hos Vopell 
med Kapitaler trykte Lands- og Folkenavne (PYGMEI, HYPERBOREI 
[to Gange], ENGRONELANDIA, COSTA, QVIJ osv.). Dette Princip 


1 W. RUGE, Aelteres kartograph. Material. 1. Reisebericht S. 17—19. 

2 MicHow, Mitteil. d. Geogr. Gesellsch. Hamburg 19 (1903), S. 226. Vopell beklager 
sig paa dette Optryk fra 1566 af Evropakortet fra 1555 over Vavassores sjofle 
Plagiat af hans Verdenskort og nævner i denne Sammenhæng Aaret for dets 
Udgivelse: „...Sed hoc te latere-nolo, mi Cand. Lect. illam inquam universa- 
lem Coloniae Agrippinae apud nos caelatam et Anno 45 primum aeditam, ille 
bonus vir Joannes Andreas Vavassorius, caelator Venetus, homo plane bonarum 
artium ignarus (id quod typus ostendit) et ex alienis laboribus sibi emolumen- 
tum comparans, discidit, caelavit quoque, et Venetiis impressit, deprauauit adeo, 
ut lectu indignam judicemus etc.“ At Vavassore kartografisk set levede af Rov, 
synes ogsaa hans Kopi af Bernardo Sylvanos forældede Verdenskort fra 1511 at 
vise (sl. S. 208). 


Vopell-Typen og den anden Mercator-Type. 291 


er fulgt saa nøje, at f. Ex. af Verdenskortets Kystbetegnelse COSTA 
darca kun den forreste Del er taget med. Nancy-Globen kan være 
en Kopi fra 1543 eller 1544 efter Vopells haandtegnede Udkast til 
hans 1545 udkomne Verdenskort, udført af ham selv; men det er 
snarere en af en anden foretagen Gengivelse af Verdenskortet og 
altsaa yngre end 15451. 

At den fælles Type for de tre Glober fra 1543, Verdenskortet 
1545 og den rimeligvis lidt yngre Nancy-Globe er skabt af Vopell 
1542—43, er der meget, der taler for. Fraset Norden er Typen helt 
og holdent som paa hans Kölner-Globe 1542. Grunden hertil er, at 
alle Repræsentanterne for den nye Type ligesom Köllner-Globen er 
Kopier af Oronce Fines Verdenskort (Fig. 40); men, hvad Navnefor- 
merne angaar, staar de dog hverandre nærmere end de staar denne 
fælles Original. Det ser derfor snarest ud, som om Vopell — lige 
efter i 1542 paa Kålner-Globen at have kopieret Oronce Fines Ver- 
denskort — ligesom Mercator i 1541 har ændret sit Nordensbillede 
ved at optage Olaus Magnus” Nordøstpassage, hans Skandinavien og 
Island samt Gemma Frisius’ og Mercators Polarkontinent og Grøn- 
landshalvø. 

Der er en Grund til, som taler stærkt for Vopells Paternitet. 
Skønt Typen — med Amerika og Asien gaaende i eet — var for- 
ældet, holdt Vopell sejgt fast ved den til sin Død (1561). Bagefter 
paastod hans Landsmand, Geografen Wilh. Postell i et Brev af ?/4 1567 
til den berømte Abraham Ortelius, at det var for at tækkes Kejseren, 
Vopell havde fundet paa at gøre Asien til eet med Amerika”. Denne 
Beskyldning er for saa vidt meningsløs, som Fejlen var begaaet alle- 
rede før 1508 af Johs. Ruysch (Fig. 28), medens Vopeil ligesom Schoner 
i 1533 (Fig. 42) simpelthen havde kopieret: Oronce Finés Verdenskort. 
Men Postells Brev viser ialtfald, åt i Tyskland stod Vopell som den 
forkerte Opfattelses Ophavsmand og Forkemper. | 

Der er en svag Mulighed for, at Vopell-Typen, som vi indtil videre maa 
kalde den, er italiensk. Efter Gengivelserne af Ulpius-Globen fra 1542 (Fig. 55) 
er det nemlig ikke absolut sikkert, at denne ingen Nordøstpassage har. Har 
den en saadan, kommer den til at ligne Vopells Type; hvis ikke, maa den 
nærmest sidestilles Francois de Malines’ Planiglober. Men Ulpius-Globen er 
ikke Vopells Model, da den, som vi skal se, i Enkelthederne afviger stærkt 
fra Vopells Glober og Kort, er langt mindre detaljeret end det sidste, og har 
en Navneforvanskning som GROESTLANDIA for GROENLANDIA, der ikke 
gaar igen hos Vopell. Skulde Ulpius-Globen altsaa mod vor Forventning have 


en Nordøstpassage, maa vi antage en fælles ukendt Original fra 1540—41 for 
den og Vopells Kort og Glober. 


1 Allerede Ed. Erslev sluttede ud fra Ligheden med Vopells Ringglobe i National- 
musæet, at Nancy-Globen vistnok maatte henføres til Vopell. Se Ep. ERSLEV, 
Nye Oplysninger om Brødrene Zenis Rejser, S. 20. 

2 Epistolae Ortelianae, Cantabr. 1887, S. 43. MicHow, Hamb. Festschrift, S. 20. 

19* 


Be, Incola ma 
та Чей, 


præ da, Ru; i 
onf ripmhabet, pe 
ta ignibig ir 
ori oda 
N En 


ae 


Fig. 53. Caspar Vopells Verdenskort fra 1545 optrykt i Antwerpen 1570 af Bernardus Puteanus. Samme Type som Kopien deraf (Fig. 54). 
Efter Originalen i Wolfenbüttel. Hidtil ikke publiceret.  — 


pdoorqnd ost [UPI “OUABN-LopLaqe’y oysistsnjtod pout 13АМ 30 OALBH-LIPUBJUOI) ‘JSAM-UIPUVIOUOISUS, :purjueas) 9J0{{0pP9I} 
SNISLI] BUILD JSLIAOJ “apaajS WS 19 POA USTABUIPUBYS BA I[HIS "(orga WINAB9TEIDBEL) PUBTPUNOJMON poll JSUJPUBI JUOUTUOHIUIOJ 50 Jusumuosspauus! 
"UNIO,J O}SSIpuajsp[ny suop I чэ4Ат-ПэЧол (eG “STA) OLGT PY And эрчэзз15роти poll uswwes A9AISUOHY 


‘UST A, т uoguwres-qejsneq I Ud[VUISIIQ, 1940 
yonAqsuUy т AOSOL A "A ‘II JUIJOH Je HOJpn oyx[ey JA 


‘ост UIZOUDA т PTA) ‘элоззвлед IUUVAOI) Je Idoy г GPC, Bay JIOMSUOPAIOA $ПэЧод Aedsen) “FG “sty 


"qumıe affa 
12422489 auNieUUP пита || OSVAD o 
20] 71150] aumb (seu GE 

И nn ТЕ es i 

finjodiad 39924 numaiomou 

311025 oad anf fadny `ериетрэл4 
Some ppjopurnfur mpuejf] 
"pap wmnurinjd nie 
Prseu 3PJo9U7 ‘auoreuipio 
runjoapin nf ferip yagry 
Ле ар2э Я NEC 
i AY myumond unged aan 


an 90 Jurtin ея49з Brpuepuong 


nn ST i N 
SAL Ao OA ova 


NINO HAL go 
о au 
sb van Mar VOSHINVY d 


umyrgou 22427 


THOT 
q ST 


ang 523 


yav1 VA ЧУ к 


WN pen 
% SC OA ое т 
KØ AS ЯЯУИ 23 
<р. 
в. Tawsıa 7 TaHO dud dAH 


| я | das SANVHDO 
an | EN ООВ 
ORs | | 


ве 


294 ÅXEL ÅNTHON BJØRNBO. 


= 


Vopell-Typens Gronlandsbillede hviler i Hovedsagen paa Schöners, 
Zieglers og Gemma-Frisius’, maaske kun indirekte paa de to forst- 
nævntes gennem den sidstes tabte Verdenskort fra 1540, som da г. 
Nordens Vedkommende skulde vere Vopells Hovedkilde. 

Vopells Verdenskort ег nemlig tegnet i en lignende Projektion som 
Gemma Frisius’ Kort fra 1544, der antagelig er en Kopi af det fra 1540 
(sl. S. 249), og Enkelthederne i dets Nordensbillede minder helt igennem 
om Frisius-Mercator-Globens. Vi genfinder saaledes den tredobbelte 
Gronlandsfremstilling, først B-Typens Grønland med Betegnelsen „Pyg- 
mei“, dernæst Halvøen ,,Gronlandia“ for langt mod Øst klods op ad Is- 
land, endvidere Kysten med de portugisiske Labradornavne paa og 
Folkenavnet „Очи“, endelig Navneformerne „Baccalearum regio“ for 
det nordøstlige Nordamerika og ,,Corterealis Insula“ for Newfoundland. 
Alt dette er jo Kendemærker for den af Gemma Frisius skabte ældste 
Mercator-Type (sl. S.253—264), men genfindes kun ale paa Mer- 
cators Globe 1541 og Ulpius’ 1542. 

Nogen direkte Kopi af Frisius-Mercator-Globen er Vopells Verdens- 
kort dog næppe. Det har saaledes for B-Type-Kysten ikke den for- 
bedrede Form „Groenlant“, men det ganske forvanskede Engrone- 
landia, og det tilføjer de to Hyperboræerfolk. Paa disse Punkter 
svarer det til Gemma Frisius’ Verdensbeskrivelse fra 1530 (sl. S. 255)". 
Dernæst har Vopell Navnet ,,Huitsarg“ paa samme Sted som Zieglers 
Kort (Fig. 41) og flere Legender, der som vi skal se, ligeledes er 
hentede fra Zieglers „Schondia“. Men endelig har det, hvad der er 
det mest afgørende, den af Gemma Frisius indførte portugisiske 
Navnerække i mere fuldstændig Skikkelse end hans og Mercators 
Glober fra .ca. 1537 og 1541 (sl. S. 260). Dette kan betyde, at Vopell 
har benyttet Gemma Frisius’ Materiale; men det er langt rimeligere, 
at han har besiddet en større og mere komplet Verdensfremstilling 
af Gemma Frisius selv, d. v.s. det os ukendte store Verdenskort fra 
1540, som var tegnet i samme Projektion som Vopells, og hvis ydre 
Udstyr (Kejserens Vaaben og Billede, Vindene med deres Egenskaber 
osv.) efter Konrad Gesners Beskrivelse” og Kopien fra 1544 at dømme 
har været en ganske lignende som paa Vopells Verdenskort fra 1545. 

Vi antager derfor, at Vopells Fremstilling af det yderste Nord i 
Hovedsagen svarer til Gemma Frisius’. Paa to afgørende Punkter 
afviger den dog derfra, saa at Typen bør have sit eget Navn. Vopell 
har nemlig ligesom Mercator 1541 erstattet Gemma Frisius’ Nord- 
vestpassage med en Nordøstpassage, medens han i Modsætning til 
baade Mercator og Gemma Frisius holder fast ved Landsammen- 
hængen mellem Nordamerika og Åsien. 


1 GEMMA Purysius, De orbis divisione, Cap. 6 & 30. 
2 H. WAGNER, |. с. S. 567. 


Vopell-Typen og den anden Mercator-Type. 995 


Det er ikke udelukket, at det er under Paavirkning af Mercators 
Globe fra 1541, Vopell har indfort Nordestpassagen; men da der ikke 
i Enkelthederne ved dens Fremstilling kan paavises direkte Afhæn- 
gighed, ligger det ligesaa ner at antage, at han uafhængig af Mer- 
cator har fulgt Olaus Magnus’ Fremstilling af Skandinavien; thi den 
har han aabenbart benyttet. 

Paa samme Maade forholder det sig med den tillukkede Nord- 
vestpassage. Mercators Globe kan vere: Forbilledet, men forklarer 
og dekker ikke Enkelthederne i Vopells Fremstilling. Denne kan 
derfor meget godt ligesom Mercator og uafhengig af ham have 
lukket Nordvestpassagen efter Francois de Malines’ eller hans Efter- 
folgers Recept eller efter Zieglers Redegørelse, men iøvrigt have rettet 
sig efter Gemma Frisius’ Verdenskort. 

Om Zieglers Verk er benyttet direkte eller maaske indirekte 
gennem Gemma Frisius’ Verdenskort, er ligeledes usikkert. Men om 
Benyttelsen er der ingen Tvivl. 

Lige nordvest for Halvøen „Gronlandia“ ser man saaledes et 
Billede af en siddende Mand og tæt ved folgende Forklaring: „Her 
laver de store Mængder Smør til Udforsel.“ Langt syd for den grøn- 
landske Halvø, helt nede ved Newfoundland, findes der endvidere 
en Grønland vedrørende Legende: 

Gronlandia, det grønne Land (terra uirens), saaledes kaldet paa Grund 
af den yppige Græsvæxt. Det har to Stiftskirker under Trondhjems Over- 
højhed. Indbyggerne er meget hengivne til Trolddomskunster. 

Disse Bemærkninger er tydeligvis Udpluk af Zieglers S. 237 af- 
trykte Grønlandsbeskrivelse. Grumme tvivlsomt er det derimod, om 
Vopells øvrige billedlige Fremstillinger paa Grønland skyldes Paa- 
virkning fra Ziegler eller andre Forfattere, eller det er rene Fantasi- 
billeder. Pigmæen minder ikke synderlig om en Dværg. Paa Jagt- 
scenen, hvor Jægere med høje spidse Huer til Hest med Buer og 
Hunde jager et vildt Dyr, finder man ingen Forklaring hverken i 
Zieglers Beskrivelse af Grønland eller det dermed sammenhængende 
Lapland, og heller ikke paa Olaus Magnus' carta marina. 

Saa vidt det noget mangelfulde Materiale tillader os at 
overse Udviklingen, synes det da, som om Kölnergeogra- 
fen Caspar Vopell i 1542—43 ligesom Mercator i 1541 — 
maaske paavirket af ham — Баг delt Francois de Malines’ 
Enhedskontinent ved en fra Olaus Magnus taget smal 
Nordestpassage. Baade Mercator og Vopell synes der- 
ved at vere kommet i Opposition til Gemma Frisius, 
der vedblivende holdt paa en Nordvestpassage, medens 
kun Vopell bibeholdt Landsammenhengen mellem Nord- 
amerika og Asien. Iøvrigt fulgte han ved Fremstillin- 


296 AXEL ANTHON BJORNBO. 


gen af Grønland og Polarkontinentets Kyst mellem de 
to Passager Gemma Frisius’ Type med det tredobbelte 
Grønland, som Mercator allerede delvis havde forladt. 
Talrige Enkeltheder hentede fra Zieglers ‚„Schondia“ 
er maaske optaget direkte, maaske kopieret efter Gemma 
Frisius’ tabte Verdenskort fra 1540, der muligvis fraset 
en Nordøstpassage har været af samme Type som Frisius- 
Mercator-Globen. 


Vopell-Typen møder os altsaa paa hans tre Ringglober fra 1543, 
hans Verdenskort fra 1545 og 1570 og Vavassores Kopi deraf fra 1558, 
desuden paa de to anonyme Glober i Frankrig (Nancy-Globen og 
Pariser-Trægloben). En stærkt formindsket Kopi af Verdenskortet : 
fra 1545 — men i samme Projektion og med lignende Ramme som 
dette — er optaget i Hieronymo Giravas Libros de Cosmographia 
trykt i Milano 1556! og antagelig ogsaa i et nyere Optryk af dette 
Værk fra Aar 15707. Endvidere møder Typen os, som nævnt 5. 249, 
i Ruscellis italienske Ptolemæusudgaver fra 1561 og 1574 og i Mole- 
tius’ latinske fra 1562, men omtegnet 1 Planiglobform. Det var alt- 
saa særlig i Italien, Vopell-Typen vandt Udbredelse. Ogsaa i langt 
senere Tid træffer vi en grov Gengivelse af denne Type i Johs. Myr- 
tius’ Opusculum geographicum rarum, trykt i Ingolstadt 1590,? og 
saavidt man kan se efter Kretschmers Reproduktion, er det ogsaa 
den, der er gengivet paa Franciscus Bassus’ Jærnglobe i Universitets- 
biblioteket i Torino“. Paa A. Montanus’ Sprogkort (orbis tabula Ben. 
Aria Montana auctore) fra 1571, som 1572 blev optaget i hans Poly- 
glott Bible, er ogsaa Vopell-Typen anvendt”. 


6. ULPIUS-GLOBEN OG DEN LILLE GRØNLANDSØ. 
Vi har S. 291 nævnt, at den Type, Vopell indførte 1542—43, 
muligvis forekommer allerede paa Ulpius-Globen 1542. 
Denne Globe har B. F. de Costa beskrevet i 1879 og samtidig 
gengivet dens vestlige Halvkugle i Planiglobform‘. Den bærer Paa- 


7 Facsimile-Atlas, Tavle XLV. Winsor, History II, S. 436. 

2 Sl. Winsor, History II, $. 437—38. 

> Facsimile-Atlas, Tavle ХХ. 

+ KRETSCHMER, Entdeckung Amerikas, Tavle XXIX. 

> Gengivet i Remarkable Maps II, 1. ' 

5 В. Е. de Costa, The Globe of Ulpius. The magazine of American history. 
Jan. 1879. New York a. Chicago 1879. Samme Forfatters „Uerazzano the ex- 
plorer“ (New York 1881), hvor Globen skal være omtalt, S. 64, har ikke været 
os tilgængelig. 


Ulpius-Globen og den lille Gronlandso. 297 


skriften „Euphrosynus Ulpius: describebat anno salutis 1542“ og er 
dediceret til Kardinal Marcello Cervini, den senere Pave Marcellus II. 
Globen skal, efter hvad de Costa viser, være udført i Rom af den 
ellers lidet bekendte Ulpius. Den blev i 1859 fundet hos en Hand- 
lende i Madrid, købt af en Amerikaner og bragt til Nordamerika, 
hvor den nu opbevares i New-York i det historiske Selskabs Museum. 

Som Gengivelsen af Globen (Fig. 55) viser, minder dens Frem- 
stilling af Norden i flere Henseender om Vopells. Nordamerika og 
Østasien gaar i eet („Tagu provincia“ støder lige op til „Baccalarearum 
regio“). Nordvestpassagen fra det Schöner 1523 tillagte Globekort 
(Fig. 38) og fra Frisius-Mercator-Globen (Fig. 46) er forsvundet. Allige- 
vel har Grønland beholdt Halvo-Formen, og de portugisiske Labra- 


Demon eo \ 


BACCALEAR [0 7 
у np See 
REGIO TEN 


sera I 
2 & Tan, 
DOBRETA FE. = 


ZEHN САТНЦЕВ (DEG FOR Tess 7 


La 


Fig. 55. Ulpius-Globen. 


dornavne (sl. S. 283) er ikke som hos Mercator 1541 flyttet mod Syd. 
Længere mod Øst minder Globen snarest om Mercators hjærteformede 
Kort fra 1538 (Fig. 47). De Costas Gengivelse er ikke helt klar; men 
det ser ud, som om der ikke nord om Skandinavien gaar noget 
Stræde ind til Ishavet nord for Asien, men kun den samme, dybe 
krumme Fjord, som vi kender fra Gemma Frisius’ og Mercators 
zeldre Arbejder. At Ulpius-Globen har et „Mare Glaciale“ nord for 
Asien, ser man ikke paa de Costas Facsimile, han meddeler det 
derimod i sin Beskrivelse. Men et saadant indelukket Ishav fandtes 
netop paa Frisius-Mercator-Globen og hos Francois de Malines 
(Fig. 39 og 47). 

| Resultatet er, at hvis der mod vor Forventning paa Ulpius-Globen 
skulde være et Stræde mellem dette Ishav og Nordhavet, svarer 
Globen nærmest til Vopell-Typen; hvis der, hvad vi antager, ikke er 
en saadan Nordøstpassage, stemmer dens Type bedst overens med 


298 AXEL ANTHON BJORNBO. 


Francois de Malines’ Enhedskontinent, men erindrer i Enkelthederne 
om Gemma Frisius-Mercator-Gioben og Vopells Verdenskort og 
Glober. 

Sammenligner vi Ulpius-Globen med disse dens nærmeste Paa- 
rorende, opdager vi dog snart, at den i flere Henseender indtager en 
Særstilling. Den lader saaledes stadig Newfoundland (Terra Corte- 
realis) være landfast med Labrador, medens'det allerede hos Gemma 
Frisius, Mercator og Vopell er en Ø. 

Globens portugisiske Labradornavne stammer fra samme Navne- 
sivning som den Række Stednavne, vi S.260 har sammenstillet fra 
Gemma Frisius’, Mercators og Vopells Kort og Glober. Men Ulpius- 
Globens Navne har dels andre Former og er dels helt andre end de 
nævnte tre Kilders. Kun Navnet „В. do braco“! svarer helt til disse. 
Til deres „Cabo primo" svarer „C. primero“, til Vopells „Baia do 
tormento“ svarer Ulpius’ fordrejede ,,C. datrometa“. Til de andre 
Kilders forvanskede „С. datilc]Jıfirme“ (о. 1.) svarer Ulpius-Globens 
helt uforvanskede ,,C. de terra de firma“. Navnene ,,C. descuberto“ og 
„Costa darca“ mangler den helt. Til Gengæld har den to Navne, 
der mangler i de andre Kilder, nemlig „G. do placel“ (af de Costa 
tolket som „Gulf of the Sand Bank“) og det defekte „Ilhado“ [э: In- 
sula de], hvor selve Navnet mangler. De sidste to Navne svarer 
imidlertid til „В. do pracel“ og ‚‚Ilha do carambo“ paa det portu- 
gisiske Sokort i Riccardiana-Atlas’et (Fig. 36),” hvor en tredje fra 
samme Navnegivning stammende Navnerække forekommer (sl. S. 259). 
Ulpius-Globen bekræfter altsaa vor Antagelse, at de portugisiske 
Navne paa Polarkontinentet vest for Grønland hidrører fra portu- 
gisiske, nu tabte Søkort fra en Expedition til Labrador. 

Mellem disse Navne og den grønlandske Halvø er der paa Ulpius- 
Globen et tomt Rum — et Brud paa Polarkontinentets Kystlinie. 
Dette kan skyldes en Fejl i Gengivelsen eller en Misforstaaelse fra 
vedkommende Gravørs Side. Grunden kunde jo ogsaa være Ønsket 
om en fremtrædende Markering af Adskillelsen mellem den spanske 
og den portugisiske Magtsfære, men er snarere tilfældig og skyldes 
ialtfald næppe en bevidst Markeren af ukendt Terræn. 

At Halvøen bærer Navnet GROESTLANDIA, viser ligesom den 
portugisiske Navnerække, at Ulpius-Globen næppe kan være Vopells 
Forbillede, og at den selv har haft en Model, hvor Grønland hed 
„Groenlandia“, saaledes som det gor hos Gemma Frisius og Mercator 
(1537—41). Betegnelsen ,,Pigmeor[um]“ paa Ulpius-Globen kan 
stamme sammestedsfra; thi netop hos Gemma Frisius og Mercator 
træffer vi denne Betegnelse af ,,Pigmzernes“ Land med udeladt „terra“. 


' Dette Navn tyder' de Costa (1. с. S. 30) som „The Shallow River“, den grundede 
Flod (sl. Navnelisten S. 260). 
* Se HARRISSE, Terre-Neuve, 5. 110. 


Ulpius-Globen og den lille Gronlandso. 299 


Ulpius-Globens Polarkontinent kan altsaa forklares 
som en Kombination af Francois de Malines’ tabte Globe 
fra ca. 1528 og et af Gemma Frisius’ eller Mercators Ar- 
bejder fra 1530—41, men den kan ogsaa være en Kopi af 
Francois de Malines’ Globe alene, om hvis Enkeltheder 
vi jo intet tor slutte fra den ganske raa Gengivelse, vi 
besidder (Fig. 39). 

Hvad den portugisiske Navnerekke angaar, er det 
dog rimeligst at antage, at der er benyttet et Sokort, der 
er yngre end Francois de Malines’ Globe, og det samme 
gelder det mærkeligste Fænomen paa Ulpius-Globen, 
den lille® GROVELANT vest for Halvøen Grønland. 

Det er rimeligt, at denne lille Grønlands-Ø stammer fra portu- 
gisiske Sokort, men foreløbig umuligt at fastslaa, naar den optræder 
første Gang, og hvorfra de portugisiske Sgkorttegnere har den. 

Som en lille Ø mødte Grønland os allerede i Slutningen af det 
15. Aarhundrede paa de sydevropæiske Kompaskort; men Øen hed 
Insula viridis (Isola verde). Det er tænkeligt, at en kyndig Kartograf 
har erstattet dette Navn med den germanske Form Grønland, efter 
at det gennem Zieglers Værk var blevet bekendt, at Grønland betød 
terra viridis, og efter at denne Identifikation var kommet frem paa 
Kortene i Sebastian Münsters Værker (Fig. 43). Men det er ikke 
sandsynligt, at det er gaaet til paa denne Maade. Den grønne Ø var 
anbragt forholdsvis langt mod Syd og vedblev at være paa Kortene, 
efter at den lille Grønlandsø var dukket op. Ja, paa de første to 
Søkort, hvor Grønlandsøen forekommer, ligger der desuden en ,J. 
verde" langt mod Syd, ligesom vi paa Ulpius-Globen finder en „Ins. 
viride‘. 

Disse Kort er de to i Firenze opbevarede portugisiske Sgkort 
fra ca. 1540 (Fig. 36), som vi antog skrev sig fra Gaspar Viegas’ 
Veerksted (sl. S.216—18). Her ser vi tet vest for Island den lille 
Ø „Grovelanda“. Efter dens korrekte Beliggenhed maatte man ner- 
mest antage, at det var en Meddelelse via Island, der havde for- 
anlediget Øens Anbringelse paa Sokortene; men dette er indtil videre 
en los Gisning, da vi intet ved om den oprindelige Kilde og dens 
Art; ud fra Resultatet maa vi dog formode, at det drejer sig om en 
anden Haands Meddelelse, ikke om nogen Besejling af Landet. 

Naar Ulpius-Globens Tegner lægger den lille © ,,Grovelant“ lige 
ор ad Halvøen ,,Groestlandia“ og langt nord for den grønne @ „Ins. 
viride“, er det en Triplering af den Slags, der saa ofte har mødt os, 
og som er sket, uden at Tegneren har anet, at han afbildede samme 
Land tre Gange. Øen er ligesom paa de to portugisiske Sgkortatlas’er 
lagt paa ca.66° n. Br. og anbragt i omtrent samme Afstand vest for 


300 AXEL ANTHON BJORNBO. 


Island som der. Den grønlandske Halvas Sydspids, taget fra en an- 
den Kilde, er simpelthen skudt ind imellem Island og den lille 
Gronlandse. 

Ulpius-Globen er den ældste kendte Kilde, hvor denne Triplering 
finder Sted; men rimeligvis findes den lille Grønlandsø allerede paa 
Frisius-Mercator-Globen og Mercators hjærteformede Verdenskort — 
(Fig. 46—47), blot uden Navn. I lidt længere Afstand fra den grøn- 
landske Halvø, paa ca. 65—66° п. Br. findes her nemlig en forholds- 
vis stor, navnløs Ø af lignende Form og Længderetning som Grove- 
lant-Øen hos Ulpius. Maaske har da Gemma Frisius, der støttede 
sig til portugisiske Søkort af lignende Type som dem, Ulpius’ Frem- 
stilling gaar tilbage til, optaget Øen, men udeladt dens Navn, fordi 
det mindede ham for stærkt om Navnene „Gronelandia“ og ,,Groen- 
lant“, medens Ulpius var mindre kritisk. i 


Egentlige Descendenter af Ulpius-Globen er os ikke bekendt, 
men vil maaske kunne findes blandt de mange endnu ikke under- 
søgte italienske Søkort-Atlas'er fra sidste Halvdel af det 16. Aar- 
hundrede. 

Den lille Grønlandsø vest for det store Grønland møder os der- 
imod paa talrige nyere Kort; men paa disse er ogsaa det store 
Grønland en Ø, og Enhedskontinentet er forsvundet. Det er derfor 
ikke Ulpius-Globens Type, der gaar igen, men en ny Kombination, 
der har sin egen Udviklingshistorie. 


7. SØKORTENE 1532—1550. 


Var det vanskeligt i Enkelthederne at følge Udviklingen paa 
Søkortene før 1532, saa er det umuligt at gøre det efter dette Aar. 
Der kendes talrige Atlas’er og Enkeltblade af Søkort fra denne Tid; 
men kun af de allerfærreste har vi Gengivelser. Alene fra Battista 
Agneses Haand besidder vi over en Snes Kort. eller Atlas’er, af 
hvilke kun ganske faa er udgivet. Dertil kommer, at Fabrikationen 
af Søkort nu begyndte at florere i Vestevropa, hvorved Materialet 
voxer stærkt. Vi maa derfor strax tage det Forbehold, at vor Frem- 
stilling er lige saa ufuldkommen som vort Kendskab til Kortene, at 
vi ikke kan følge Udviklingen fra Kort til Kort, ikke en Gang fast- 
slaa den i Hovedtrækkene, men kun i Ny og Næ gætte, hvilke Ind- 
flydelser der har gjort sig gældende. Det er under disse Omstæn- 
digheder et Held, at det, Søkortene har at vise, gennemgaaende er 
forvildede Udløbere af de gamle, kendte Typer, som ikke har bety- 
det noget for Udviklingen. Et enkelt portugisisk Søkort fra denne 


Sokortene 1532—1550. 301 


Periode, som vi af saerlige Grunde lod fotografere, viste sig dog, som 
vi skal se, at være saa grundlæggende for Grønlands Kartografi efter 
1554, at man ikke maa lade sig narre af de kendte Korts ringe 
Værdi. Sammen med Gaspar Viegas’ S. 217 omtalte Kort og dem, 
vi har paavist, var benyttet ved Mercators to første Typer, viser 
det, at der stadig fra den spanske Halvø kom nyt og originalt Stof 
ind paa Kortene. 

De italienske Kort var, som det synes, i en Forfaldsperiode. 
Battista Agneses Kort kan have deres Værdi, som hans Kopi af Jovius' 
tabte Ruslandskort fra 1525 viser;! men i Hovedsagen er de Fabriks- 
arbejde, enten direkte Kopier af kendte Kort eller vilkaarlige Fanta- 
sier.2 Hans almindelige Maade at fremstille Norden paa, for han be- 
gyndte at kopiere Olaus Magnus’ Kort, ser vi paa Fig. 55. At B-Ty- 


ng 


ate 
` 


“Sep ee Oe 


na 


rene > 


eS 


Fig. 56. Battista Agnese 1536. 


pens Gronland ligger til Grund for den Landtunge, hvormed Skan- 
dinavien og Nordpolen forbindes, er rimeligt; men hvorfor Tangen 
har faaet Navnet , Terra noua“ (Nyland), er os ganske ubekendt. 


Paa hvormange af Agneses Kort denne Nordensfremstilling forekommer, 
ved vi ikke. Foruden i Nordenskiölds Haandskrift har vi truffet den i Ag- 
nese-Atlas’er 1 К. К. Kunstmuseum i Wien og i К. К. Fideikommisbibliotek 
sammesteds (Nr. 7984), i Cod. S. Marc. Venet. Cl. IV, cod. 62 (fra 1554, gengivet 
i Onganias Samling som Nr. XVII), i Universitetsbiblioteket i München, i 
Biblioteca Riccardiana (Tavle IX b i Wuttkes „Zur Geschichte der Erdkunde“) 
og i British Museum, Add. 19927 (Winsor, History of America II. S.40). Men 
dette er kun nogle faa blandt mange andre. 


Ogsaa hos andre Sokorttegnere blev Typen dog optaget, saaledes Г. Eks. 
hos, Diego Homem 1540, hvad en Reproduktion hos Winsor (II, S. 446) viser. 
Om det store Sokortatlas 1 Turin, fra ca. 1535—40, som Wuttke gengiver 
(Tavle VIT i), er af Battista Agnese eller ikke, ved vi ikke, men der er Grund 
til at tro det; thi det har den samme Fremstilling af Norden som vor Fig. 56, 
og det gengiver desuden ligesom Agneses Atlas’er i Venezia og München 
Olaus Magnus’ Nordenskort fra 1539. 


1 H. MicHow, Die ältesten Karten von Rusland, Hamb. 1884, S. 20 ff. & Tavle 3. 
2 Om Battista Agnese se nøjere i HARRISSE, John Cabot, S. 188 ff. og KRETSCHMER, 
Die ital. Portolane des Mittelalters, Berl. 1909. 


302 AXEL ANTHON BJORNBO. 


Vi er ikke i Stand til at afgøre, naar denne Type fremtræder 
forste Gang. Den forekommer sikkert hos Agnese 1536, men maaske 
flere Aar tidligere, da hans Virksomhed begyndte allerede 1525. Mu- 
ligvis er det den paa noget lignende Maade ændrede — mod Nord 
udtrukne — B-Type, som vi finder i Joachim Vadianus’ Kosmografi 
(Zürick 1534),! der ligger til Grund for Battista Agnese-Typen, og den 
italienske Korttegner har da ikke gjort andet end paa nogle af sine 
Kort — ingenlunde paa dem alle — at tilsætte Betegnelsen „terra 
noua“. En lignende mod Nord udtrukket B-Type forekommer ogsaa 
i Johann Honters Rudimenta cosmographica (Zürich 1546) og anta- 
gelig paa hans Globe fra 1542.2 


Medens B-Typens Grønland paa de italienske Søkort blev trukket 
ud i Retningen Nord Syd, blev det paa de franske Søkort tvært 
imod forlænget i vest-østlig Retning, uden at det er os muligt at an- 
give nogen rimelig Aarsag dertil. 


} te tak 


: ds? г 


— 


eather int 


~~ < 
-/ OMNI po 


jer str et 


Fig. 57. Desliens 1541. 


Strax paa det første franske Søkort, vi kender, det ældste af 
Kortene fra den S. 285 omtalte Dieppe-Skole, Nicolas Desliens’ Kort 
fra Aar 1541 (Fig. 57) træffer vi Grønland som en lang cylinder- 
formet Halvø nord for Norge og skilt derfra ved en smal Fjord. 
At det er Grønland, viser Navnet „Groullanda“. Men selve denne 
Navneform i Stedet for B-Typens sædvanlige Engroneland viser nok- 
som, at det ikke er Ptolemæusudgavernes almindelige B-Kort, der 
alene er Kilden. Man kunde for saa vidt snarere antage, at det var 
a-Typen i den Form, den fik hos Lorenz Friess 1522 (se Fig. 32), 


' Reproduktion i Facsimile-Atlas, Fig. 66. 

* Se Facsimile-Atlas, Tavle XLIV og Fıorinı-GünTHER, Erd- und Himmelgloben, 
S. 55—59. Winsor, A bibliography of Ptolemy’s Geography, Cambr., Mass. 1884, 
S. 28. Nye Oplag af Kosmografien kom 1548, 1549, 1552, 1552, 1558, 1560. 


Sokortene 1532-- 1550. 303 


der laa bagved; thi her hedder Landet ,,Gronland“; men vi ved intet 
sikkert derom. Desuden maa vi huske, at der i Aaret 1541 forelaa 
skrevne Kilder, hvor Navnene Engronelandia og Gronelandia identi- 
ficeredes, først og fremmest Johann Schåners Værk (se S. 223) fra 
1515, dernæst Gemma Frisius’ Verdensbeskrivelse fra 1530 (sl. S. 255), 
saa at det ikke laa fjærnt at erstatte det ene Navn med det andet. 
Af Stednavne paa Grønland møder os kun tre, som intet har med 
Landet at gore. Det østligste „Comosgora“ er en Fordrejning af 
Colmogora, 9: Holmegaard, det gamle Arkangelsk. Dette Navn synes 
at være indført i Kartografien af Paulus Jovius, der (525 gennem- 
rejste det russiske Rige. I sin rigtige Form findes det paa Battista 
Agnese’s Kopi af Jovius’ tabte Kort, og findes ogsaa paa Anton Wieds 
Kort fra 1542.1 De to andre Navne ,,Sotallobab“ og „Stolobach“ er 
aabenbart Forvanskninger af eet og samme Navn, nemlig Slata baba 
(slavisk) eller Zolotaia baba (russisk), 9: den gyldne Keelling, det 
sibiriske Afgudsbillede, hvis Navn ogsaa i 1541 forekom hos Mer- 
cator, knyttet til Grønland (sl. S. 285—86), og som i Formen Zlota- 
baba forekommer i Matthias v. Miechows Ruslandsbeskrivelse. Paa 
de folgende Kort af Dieppe-Typen det saakaldte Harleianske Verdens- 
kort Cod. Add. 5431 i British Museum (ca. 1543)? og John Rotz’s fra 
1542 (Old Library 20. E. IX i British Museum)’ mangler Grønlands. 
Navn, og Kortets Nordkant afskærer ogsaa det meste af Gronlands- 
Halvoen nord for Norge. Det Harleian’ske Kort har langt mod Nord 
et Billede af en siddende Hyrde med Stay og Horn, lang Kappe, 
høj Hue, Hunde og Rensdyr; Billedet har dog næppe noget med 
Gronland at gore, men er en Fremstilling af Lapper eller Samojeder 
saaledes som de skildres i det 15. og 16. Aarhundredes Litteratur, 
1 den gamle Nowgoroder Beskrivelse af Sibiriens Folk, hos Miechow 
1517, Jovius 1525,° Ziegler 1532 og Herberstein 1546.7 


! Se MicHow, Die ältesten Karten von Rusland, S. 28, 80 & Tavle 3; Anton Wied, 
ein Danziger Kartograph des 16. Jahrh. Hamburg 1905. 

Reproduceret i Bibliotheca Lindesiana. Collations and Notes IV A. Efter den 
trykte Katalog over haandtegnede Kort i British Museum (Catalogue of Maps 
and drawings ete. London 1844, Vol. I, S.22—23) skulde Kortet være fra Tiden 
for 1536. Harrisse bestemmer det sikkert korrekt til ca. 1543. SI. HARRISSE, 
Terre-Neuve, 5. 208 ff. & PI. 12. 

John Rotz’s Sokortatlas er os bekendt ikke publiceret. Dets Tegner hed, efter 
hvad Hamy har oplyst, Jehan Roze og var fra Dieppe; men Kortenes engelske 
Navneformer (f. Ex. norrowayg, distrait of denmark) viser, at han har udført 


19 


dem for Englaendere. 

H. MicHow, Zur Geschichte der Bekanntschaft mit Sibirien vor Jermak. Mittei- 
lungen der Anthropologischen Gesellschaft in Wien 40 (1910), S. 8 & 20. Her 
skildres Samojeder som Jægere med Rensdyr og Hunde. 

5 Se SIMON GRYNÆUS, Novus orbis. Basel 1532. 

; Pauli Nouocomensis libellus de legatione Basilii ес. Roms 1525. Sl. MicHow, 
Die ältesten Karten von Rusland, S.27 & 79-80. 

SIGISMUND v. HERBERSTEIN, Rerum Moscovitarum Commentarii, Viennz 1549. 


+ 


304 AXEL ANTHON BJORNBO. 


En komplet og meget dekorativ B-Type-Gronland træffer vi paa 
to Kort af Dieppe-Skolen fra 1546 og 1550 (Fig. 58 og 59). Det sidste 
er udført af Præsten Pierre Desceliers, hvad Paaskriften ,,Faicte å 
Arcqves* par Pierres Desceliers pbre: Lan: 1550.“ Det andet tillægges 
den samme Dieppe-Kartograf, da det har Paaskriften ,,Faicte a Arqves 
par ~** 1546.“ Da der desuden fra 1553 findes et Kort af lignende 
Type som de to fra 1546 og 1550 og med Paaskriften ,,Faicte a 
Arqves par Pierres Desceliers prebstre 1553“, har man med nogen 
Grund tillagt Desceliers Kortet med den delvis ulæselige Paaskrift 
fra 1546.7 

Paa dette Kort (Fig. 58) findes kun Landsnavnene „GROVLANDE“ 


Fig. 58. Desceliers 1546. 


og „engroellant“. De folgende Navne „lapia“ (Lapland), „NORBOTES“ 
(Norrbotten) og „Vuillapia“ (Vildlapland) vedrører ikke Grønland. 
Men desuden findes der et fantastisk Billede af Folk, der bor i Bjærg- 
huler, af en skindklædt Kvinde, af en Bjørn og et Vildsvin. Kilden 
til denne fantastiske Udsmykning kan ikke med Sikkerhed angives. 
Dog kommer man ved at se paa Billedet og de omgivende Stednavne 
uvilkaarlig til at erindre følgende Ord i det af Storm udgivne Brev 
til Pave Nicolaus den 5te (1447) om Norges Beliggenhed og Undere:* 

Og ved Gronolondes Skov — hvor der er Uhyrer (monstres) af menne- 


skeligt Udseende, som har haarede Lemmer, hvilke Folket kalder ,, vilde 
Mennesker" — skal man aldrig se Solens Lys, men der er paa hver Tid af 


* Arques er er lille By, faa Kilometer fra Dieppe. 
~ HARRISSE, Terre-Neuve, $. 169. 
” Norsk geografisk Selskabs Aarbog 10 (1898— 99), S. 1 ff. 


Sokortene 1532—1550. 305 


Aaret en mørk og frygtelig Nat. Dog voxer der Træer, og man træffer der 
mange gruelige Dyr. Og naar man drager vest henimod dette Lands Bjærge, 
bor der Pygmæer i Skikkelse af smaa Mænd, blot en Alen lange. Naar de 
ser Mennesker, samler de sig og gemmer sig i Landets Huler ligesom en 
Sværm Myrer. 


Til denne gamle sagnagtige Beskrivelse af Eskimoerne kan 
Dieppe-Kortets Billede gaa tilbage, saa meget snarere, som Brevet 
foreligger i fransk Oversættelse og altsaa netop kan tænkes anvendt 
paa et fransk Kort. Sammenligner vi det citerede Stykke med Clavus’ 
S. 109 refererede Ord om Vildlapperne (Wildlappmanni), der lever 
vildt og er behaarede, og om Pigmæerne, der bor længere mod Vest 
og kun er en Alen lange, faar vi et Bevis for, at Brevets ,,vilde 
Mennesker" (hommes sauvages) er de samme som Clavus’ Wildlap- 
manni, og da Brevet betegner sig som Oversættelse, er der Grund 
til at antage, at Clavus har benyttet samme latinske Text som Bre- 
vets os ukendte Forfatter.” Men er Dieppe-Kortets „Wuillappia“ det 
Land, hvor de behaarede (peluz—pilosi) vilde Folk bor, og hvorfra 
man mod Vest kommer til Grønlands Skove og Bjærge med Hule- 
beboerne i, saa maa det indrømmes, at Overensstemmelsen mellem 
Billedet og Brevet fra det 15. Aarhundrede er ret slaaende. Dog maa 
det fremhæves, at den kvindelige Skikkelse i Vuillapia er skindklædt 
men ikke behaaret, og at Hulebeboerne ikke minder om Myrer eller 
Pigmæer, men snarere om en velvoxen Mand og Kvinde i evropæisk 
Kostume, teatralsk anbragt i hver sin Hule overfor hinanden.” Mulig- 
vis kunde ogsaa Walkendorffs Beskrivelse af Finmarken ligge bag- 
ved den billedlige Fremstilling. Thi her omtales dels Skrælinger, 
der bor i Huler, dels de ,,vilde Mennesker”, der lever af de vilde 
Dyr, endelig omtales i det nordligste Finmarken Klippehuler, hvor 
Sjælene renses for Syndernes Smuds. Men Walkendorff har maaske 
ogsaa benyttet en af Kilderne for Brevet til Pave Nicolaus. 

Paa Pierre Desceliers Kort fra 1550 (Fig. 59) er B-Typens Grøn- 
land (Groullande) ikke mindre dekoreret end paa Kortet fra 1546; 
men fraset Bjørnen er Billederne andre. Der er Borge, Vulkaner, 
Krat og længst mod Nord en By af Straahytter og dernæst en Bjørn, 
en Elefant (Mammut?) og en Hjort (maaske Rensdyr eller Elsdyr). 
Disse Billeder har dog intet med Grønland at gøre. Ligesom Navnet 
„Solotobab“ (se S. 285), der staar midt imellem de tre Dyr, hører de 
til Rusland; thi tæt ved dem staar der folgende Legende paa Fransk: 


Tæt ved Nordpolen er der et Land, hvis Folk er Russere (Rucheni), og 
de er kristne paa Grækernes Maner. Det er meget smukke og lyse Folk, 
skatskyldige til Kanen. Der er Sølvminer. Deres Handelsvarer er kostbare 


1 Sl. BIORNBO & PETERSEN, Clavusmonografi (dansk) S. 196 (238), (tysk) S. 194. 
? Norsk geografisk Selskabs Aarbog 12 (1900—1901), S.12—15 & 20—21. 
XLVIII. 20 


306 AXEL ANTHON BJØRNBO. 


Skind, Falke, Hoge, hvide Elefanter, Bjørne, Elsdyr og andre, som man sen- 
der til andre forskellige Lande i Verden. Dette Land er meget koldt, nær- 
beliggende ved det Land, som kaldes det isklædte (glaciale). Og de har en 
stadig Dag i Løbet af 6 Maaneder, naar Solen er over Ækvator, og andre 
6 Maaneders Nat, naar den er paa den modsatte Side. 


Tilbage som muligvis tilhørende Grønland bliver foruden Lands- 
navnet kun Navnene „Alba“ og _ ,,Screlinges“, som begge forekom 
paa Mercators Globe 1541. At Alba kan være Hvitserk, som Gustav 
Storm og Karisson har antaget, har vi nævnt S. 286. At Betegnelsen 

MER We 


ER Wan ag 


> ги peuple afr apeil : 
ecu La maniere des gras. 2 


бес: Галь сеть 5. 
бе: glans «cer 


2/76 
‚Be 4 
par BE 
gänd ab 


Fig. 59. Desceliers 1550. 


Skrælinger gælder de grønlandske Eskimoer, falder af sig selv. Som 
mulig Kilde henviste vi samme Sted til Erik Walkendorffs Fin- 
markens Beskrivelse, hvor Navnet Skrælinger anføres som det dag- 
ligdags Navn for Nordens Pigmæer. At der er en Sammenhæng 
mellem denne Beskrivelse eller en anden lignende fra Walkendorffs 
Haand og Navnet paa Desceliers Kort — og følgelig ogsaa hos Mer- 
cator — tør man maaske finde bekræftet ved, at Desceliers, som 
Fig. 59 viser, ogsaa har Betegnelsen ,,Treus regio“, hvilket sikkert er 
det samme som Walkendorffs „regio quedam Trenes nuncupata“ (et 
Land ved Navn Trenes — Navn paa Kolahalvoen).' De straatækte 


1 Smst. S.12 & 21. 


Sokortene 1532 — 1550. 307 


Hytter eller Telte kunde ogsaa være en Fremstilling af de Telte 
(tentoria), som Walkendorff siger, Lapperne bor i. 

Lige vest for „Groullande“ er der paa Desceliers’ Kort fra 1550 
en Legende vedrørende Sammenhængen mellem Asien og Amerika, 
som viser, at Francois de Malines' Enhedskontinent fandt bestemte 
Modstandere i Dieppe-Skolen: 

Nogle Kosmografer har forenet- Asien med Florida, Ny-Spanien, Fast- 


landet og Amerika og siger, at dette er en Del af Asien, men deres Mening 
bør ikke følges, da den ikke beror paa sikker Erfaring eller Grund.? 


Længere over mod Vest, næsten nord for Labradors Kyst, er 
der en Fremstilling af Bjørne, der opholder sig paa nogle Isflager 
og spiser Fisk. Ved Siden af dem staar Forklaringen „ours sur les 
glaces“. En litterær Kilde for denne Fremstilling finder vi f. Ex. i 
Jean Fontenaus og Alfonse de Saintonges Kosmografi fra 1544, hvor 
der staar om Landet ,,Emgromelanter“ (Engronelant, B-Typens 
Grønland): 


Dette Land er meget koldt, og Folkene i det bor i Huler for den stærke 
Kulde og forer dem med Fyrretræ og lever af Kød og Fisk og vilde Dyr og 
laver deres Klæder af Skindene af disse vilde Dyr, som de fanger. Og i 
det Land er der en stor Masse Hvidbjørne, som slaar Isflagerne itu med 
deres Poter og gaar ned under dem for at trække Fisk op af Vandet til at 
spise.? 

Som. vi har nævnt S. 128, findes der paa de tre her gengivne 
Dieppe-Kort en ,,y. verde“ midt i Atlanterhavet, saa at Kortene er 
Dubletkort. At deres Labrador i Virkeligheden ogsaa gemmer det 
gamle Corte-Real’ske Grønland, har vi omtalt S. 218. Ligesom Mer- 
cators Globe fra 1541 (se S. 283—85) lader de Labrador løbe ud i en 
Spids med Bøjning mod Sydvest. Den ender i et Rev over til Øen 
„Orbelande“, der atter ender i et „Cap des loups marins“; men paa 
Desliens’ Kort er det selve Øen, der hedder-,,y[sl]e de loups marins“. 
Men hele denne Fremstilling vedrører næppe Grønland. Nord for 
Asiens og Amerikas Fastland har Dieppe-Kortene et aabent Hav, 
men ikke Spor til det Polarkontinent, som var saa almindeligt paa 
den Tids Glober og trykte Verdenskort. 

Harrisse mener at kunne paavise, at Dieppe-Skolens Fremstilling 
af Nordamerika (specielt Newfoundland og Labrador) skriver sig fra 
portugisiske Søkortforfattere. Et saadant, der bærer Ejernavnet 
„Nicholas Vallard de Dieppe dans l’année 1547“, og som antagelig 


1 „Aulcuns cosmographes ont conioinct lasie auec la floride, neufue espaigne, terre 
ferme et amerique et disent icelle estre partie de lasie, mais lopponion de ceulx 
nest a ensuyuir en tant quelle nappert[?] par certaine experience ne par Raison“. 

? Se Receuil de voyages et de documents pour servir à l’histoire de la géographie 
Vol. 20, $. 179 ff. 


20% 


308 AXEL ANTHON BJORNBO. 


er fra Tiden 1542—47, kan han paavise, er benyttet af Desceliers i 
1550 til at ændre hans Fremstilling af New-Foundland fra 1546.1 
Enkelte af de portugisiske Kort fra Midten af det 16. Aarhundrede, 
som vi kender, er saa vigtige Hovedkilder for den grønlandske Karto- 
srafi (se Fig. 36 og 62), og Sporene fra Gemma Frisius’ og Mercators 
Arbejder viser saa bestemt til Portugal, at det er en folelig Mangel, 
at vi ikke aner, hvorledes Vallards portugisiske Kort, som Desceliers 
har benyttet, fremstiller det yderste Nord. Men Kortet, som ejedes 
af Sir Thomas Philipps i Cheltenham, er nu efter hans Død antagelig 
solgt ved den store Auktion over hans efterladte Manuskripter, saa 
at det er os ubekendt, hvor det opbevares. 

Langt mindre Interesse har antagelig Desceliers’ sidste Kort (fra 
1553), som ogsaa er i privat Eje i Wien, og som ikke har været os 
tilgengeligt. Efter Harrisses Sigende adskiller det sig ikke væsentligt 
fra Kortet fra 15502 Sebastian Cabots Kort fra 1544 er en Kopi af 
et Dieppe-Kort. Det har rimeligvis el B-Type-Grønland; men vi 
kender ikke dets Fremstilling af Evropa, og kan altsaa intet sikkert 
vide derom. 

Som man ser, var det hovedsagelig den ganske forældede B-Type, 
de italienske og franske Kartografer i Midten af det. 16de Aarhundrede 
dyrkede. Lidt efter lidt begyndte dog Olaus Magnus’ Kort fra 1539 
og de mange forskellige Fremstillinger med et Nordpolarkontinent 
paa at gøre sig gældende. 

I Italien blev Olaus Magnus' carta marina gentagne Cane ko- 
pieret af Battista Agnese, der var meget tilbøjelig til at optage de 
nyeste Fremstillinger i sine Atlas, uden derfor at kaste Vrag paa de 
forældede, og uden at gøre noget Forsøg paa at bearbejde de for- 
skellige Kort kritisk eller arbejde dem sammen. En helsides Kopi 
af carta marina med de to Grønlandsdele paa findes saaledes i St. 
Marco-Biblioteket i Venezia (Cl. IV, Cod.6) ved Siden af den ganske 
forældede Nordenstype fra de første Claviske Kompaskort. Denne 
Kopi er gengivet i Fischer-Onganias fotografiske Gengivelser som 
Nr. IX.? Dette Atlas er dateret 1554. Et ganske lignende uudgivet 
Atlas uden Dato har vi set i Universitetsbiblioteket 1 München.* 
A er det store Atlas i Torino med Kort af carta marina, 


1 HARRISSE, Terre-Neuve, S. 227 ff. 

> HARRISSE, l.c. S. 230—31. 

3 $]. THEOB. FiscHER, Mittelalterliche Welt- und Seekarten, Venezia 1886, S. 211—12. 
У. BELLIO i Raccolta Colombiana IV, II, S. 142 ff. 

‘ Kunstmann, Entdeckung Amerikas, $. 145--46 omtaler dette Atlas, som har til- 
hørt Kansleren Herwarth v. Hohenburg. Kunstmanns Tavle VI—VII gengiver 
dets Fremstilling af Amerika. Et lignende Atlas i K. Hof- und Staatsbibliothek 
beskrives af SCHMELLER i Abhandlungen der philosophisch-philologischen Classe 
der K. Bayerischen Akademie der Wissenschaften Bd. 4 (1847), S. 255 ff. 


Sokortene 1532 — 1550. 309 


som Wuttke gengiver, af samme Mand.' Rimeligvis vil der findes 
flere af samme Art. 


Desværre kan vi ikke oplyse, om der findes en saadan Kopi af Olaus 
Magnus' Kort i det omstridte Søkortatlas i Bologna (Cod. Bonon. ital. 997) 
eller i det af У. Bellio fremdragne Agnese-Atlas (Cod. Borbon. VIII. D.17) i 
Bibliotheca Nazionale i Napoli, der har et Skandinavienskort.” Kretschmer 
paastaar, at det er et af Battista Agneses Arbejder,* hvad han slutter ud fra 
Kortenes Teknik og Sammensætning; S. Ruge benægter dette, fordi de ame- 
rikanske Stednavne ikke svarer til dem paa Agneses andre Kort." Ruge har Ret 
i, at Agnese, som han siger, holdt længe fast ved forældede Typer; men hans 
Kopier af Olaus Magnus' carta marina, som i hans nyere Arbejder kom frem 
ved Siden af Kompaskortenes forældede Nordensfremstilling, viser netop, at 
han gerne optog mere moderne Kort ved Siden af de forældede. Der er intet 
til Hinder for. at han kan have kopieret Dieppe-Typen i et af sine senere 
Arbejder, og hvad Kretschmer gengiver efter Bologneser-Atlas'et, er øjensynlig 
en Kopi af et Dieppe-Kort. Vi formoder derfor, at Kretschmer har Ret. Da 
Forfatteren af herværende Arbejde i 1901 saa Bologneser-Atlas’et efter just 
at have set adskillige Agnese-Arbejder i Wien, München og Venezia, var han 
heller ikke et Øjeblik i Tvivl om her atter at have et Agnese-Atlas for sig. 


Andre haandtegnede Kopier af Olaus Magnus’ Norden kan vi 
i Øjeblikket ikke paavise; men der er nogen Grund til at antage, at 
det er hans Carta marina, der har givet Anledning til en ny Form 
for Nordpolarkontinentet, som kommer frem paa adskillige haand- 
tegnede Verdenskort i Søkortatlas'er fra Midten af det 16. Aar- 
hundrede. 

Det Polarkontinent, Schöner indførte 1515, var i Følge sin Cla- 
viske Oprindelse landfast med Evropa, og det vedblev at være det 
lige til 1539, da Olaus Magnus indførte Nordøstpassagen. Allerede 
ca. 1528 havde Francois de Malines dog gjort det landfast ogsaa 
med Nordamerika-Østasien, og denne Forbindelse blev opretholdt af 
Mercator og Vopell, den Gang de i Aarene 1541—43 fulgte Olaus 
Magnus og anbragte et Stræde mellem Atlanterhavet og Ishavet nord 
for Asien. Desværre ved vi ikke, om Gemma Frisius i 1540 mulig- 
vis har optaget Nordøstpassagen paa sit store Verdenskort. Har han 
det, maa han nemlig have gjort Polarkontinentet frit, helt omflydt 
af Vand, eller blot ved en smal Tange gjort det landfast med Øst- 
asien — ligesom paa hans og Mercators Globe fra 1537 (Fig 46). 
Nordvestpassagen har han, som vi saa, under ingen Omstændigheder 
opgivet. 

Det var naturligvis kun et Tidsspørgsmaal, naar det frie Polar- 
kontinent, den sidste mulige Kombination, fremkom. Nordvestpas- 


1 WUTTKE, Zur Geschichte der Erdkunde, Tavle 9. 

2 У. BELLIO, 1. с. 5. 147. 

3 KRETSCHMER, Entdeckung Amerikas, $. 418 & Tavle XXIII—XXVI. 
4 $. RUGE, Petermanns Mitteilungen, Erganzungsheft 106, $. 76—77. 


310 ÅXEL ANTHON BJORNBO. 


sagen havde siden Schöner (1523) og Gemma Frisius (de tre Brodres 
Stræde) faaet stærkt Indpas og støttedes ved de mange Fremstillinger 
med Sokortenes aabne Polarhav og med Nicolaus af Lynns Polarger 
(Ruysch, Oronce Fine). 

Navnlig hos Sokorttegnere, der kom under Paavirkning af den 
lerde Kartografi, var der Chancer for, at Polarkontinentet, naar det 
fik Plads paa deres Verdenskort, blev frit. Thi de italienske og ikke 
mindst de franske Sokorttegnere havde en udpræget Tilbojelighed 
til at legge Vandveje udenom baade den gamle og den nye Verdens 
Nordkyst, hvad f. Eks. baade Jean Fonteneaus og Alfonce Saintonges 
Kosmografi fra 1544 og Desceliers’ S. 307 citerede Ord viser. 


OCEANO SPTETRIO 
WALI 


TERA 
DIBACALAI 


Ta) 
В 


Fig. 60. [Sokort i Cod. Vindob. lat. 12925, fol. 4—5т.] 


Naar det frie Polarkontinent opstod, ved vi ikke; men fra Mid- 
ten af det 16. Aarhundrede at regne møder det os stadig, særlig i 
Sokort-Atlas’erne. Da disses Verdenskort 1 Regelen er platte eller 
ellipseformede, viser det frie Polarkontinent sig som en lang, flad 
Kyst med Retning fra Øst til Vest nord for Ishavet. Det er snart 
helt fladt som paa Verdenskortet i et Oxforder Sgkortatlas (Cod. 
Douce 391, fol. 1") fra efter 1544 (Fig. 61), snart har det to Frem- 
spring nord for Amerika og Asien som paa Verdenskortet i et Wiener 
Sekortatlas (Cod. Vindob. lat. 337, fol. 10%), og snart en Halvø, der 
hænger ned midt imellem de tö Verdensdele som paa Verdenskortet 
i et Wiener Sekortatlas (Cod. Vindob. lat. 12925, fol. 4v-—5r) (Fig. 60). 
I det sidste Tilfælde tor man nok gaa ud fra, at det er en eller 
anden Gengivelse af Halvøen Grønland, der har givet Anledning til 
den nedhængende Halvø. 

Det er muligt, at det er Battista Agnese, der har indført det frie 


Sokortene 1532-1550. 311 


Polarkontinent. I et af de nævnte 
desværre udaterede Søkortatlas i 
Wien (Cod. Vindob. lat. 12925), 
som efter de ovrige Kort og Tek- 
niken at dømme maa tilhøre 
Agnese, møder man i Stedet for 
den mod Nord udtrukne B-Type 
(Fig. 56) en hel ny Fremstilling 
(Fig. 60). B-Typens „Terra noua‘ 
er drejet mod Vestsydvest og blevet 
Skandinaviens vestligste Frem- 
Spring. Derved. _er der’ blevet 
Plads til et Polarkontinent med 
en nedhængende Halvø nord for 
Ishavet (Oceano septentrionali). 
Man kunde nok tænke sig, at 
Battista Agnese selv havde indført 
dette Polarkontinent og passet sin 
tidligere Fremstilling til efter det. 
Kortets Nordensbillede er næppe 
en Kopi efter en andens Kort; thi 
næppe andre end Battista Agnese 
havde fundet paa at bevare hans 
mærkelige „Terra попа“ paa en 
saa mærkelig Maade. Da Battista 
Agnese synes at være den, der 
fortrinsvis kopierer Olaus Magnus’ 
carta marina, saa vilde der ikke 
være noget overraskende i, om 
han snarere end de andre Søkort- 
tegnere havde gengivet Nordpolar- 
kontinentet. Naar Grønlands Navn 
forekommer paa det fri Polarkon- 
tinent, er det ogsaa i Former som 
„Grutlanda“ eller „Grulanda“, der 
minder om Olaus Magnus’ „Grunt- 
landia“ (se Fig. 61). (Formen 
Grotlandia kan dog ogsaa være 
taget fra Gastaldi, 1546 og 1548.) 
Det er dog ikke alene Gron- 
lands Navn, der er knyttet til det 
fri Polarkontinent. Af og til hed- 
der det „Terra .aspra“ (Det haarde 


Fig. 61. [Sokort i Cod. Douce 391, fol. 1" (Oxford).] 


312 ÅXEL ÅNTHON BJØRNBO. 


Land). Saaledes kaldes det paa Verdenskortet i det nævnte Wiener 
Atlas (Cod. Vindob. lat. 337), medens det paa Verdenskortet i et hidtil 
upubliceret Søkortatlas i det kgl. Bibliotek i København (Gl. kgl. 
Saml. 2073. 4°. Udst. Nr. 778), der efter Tekniken at dømme kunde 
skrive sig fra Domingo Olives fra Majorca, er navnløst!. Ogsaa hos 
Joao Martine (ca. 1550—60) synes det fri Polarkontinent at være op- 
taget paa hans Søkort i British Museum (Add. 9814). Typen synes 
at være en lignende som i Wiener Atlas (Cod. Vindob. Palat. 337, 
sen 310) : 

Der vil sikkert i Fremtiden blive fremdraget ialrige haandteg- 
nede Sekort fra sidste Halvdel af det 16. Aarhundrede med det frie 
Nordpolarkontinent paa. Sjældnere vil vi finde det paa de trykte 
Kort. Der er dog næppe nogen Tvivl om, at Grutlandia-Kysten 
nordøst for Labrador paa det ofte gengivne Kort af Zaltieri fra 15667, 
som findes 1 Lafreris Atlas (i det kgl. Bibliotek i Kobenhavn og 
andetsteds), er en Stump af Sokortenes Polarkontinent. 

At Olaus Magnus’ to Gronlandsdele kunde bestyrke de italienske 
Kartografer i Troen paa et frit Polarkontinent, behøver ingen nøjere 
Paavisning. 

Vi har i dette Afsnit forbigaaet to Fremstillinger af Grønland, 
der hørte herhen, nemlig Portugisernes Forløber for Zeno-Typen og 
Francesco Gisolfos Grutlandia-Ø; men de vil i en mere naturlig 
Sammenhæng blive undersøgt i det følgende Afsnit. 


8. GASTALDI-TYPEN. 


Medens Genoveseren Battista Agnese næsten ganske beherskede 
den italienske Søkorttegning, var Piemonteseren Giacomo Gastaldi 
den, der i det 16. Aarhundredes Midte udarbejdede de fleste og bed- 
ste trykte Kort i Italien. Ligesom Agnese virkede han i Venezia, 
Centret for Datidens italienske Kartografi, og ligesom denne udfoldede 
han stor Flid. Han betegnedes som „den Venetianske Republiks 
Kosmograf“ og stod ligesom Olaus Magnus i nær Forbindelse med 
Statssekretæren Ramusio, der selv var Geograf. Han udgav talrige 
Kort over de forskelligste Egne af Jorden, besørgede Tavlerne til 
den første italienske Ptolemæusudgave (1548), tegnede og malede 


1 Sl. Dominco OLıvss’ Kort fra 1568 i Nordenskiölds Samling (Periplus, Tavle XXIX). 
? Sl. Winsor History II, 450. 
> KRETSCHMER XIX, 3; F. A. Fig. 81; Lafreris Atlas i Kbhvn.; Winsor II, 451. 


Gastaldi-Typen. 313 


de store Vægkort i Dogepaladset i Venezia og leverede den største 
Del af Materialet til de store Samlinger af kobberstukne Kort, som 
i Tiden 1550—75 blev solgt i Italien, og som navnlig udgik fra An- 
tonio Lafreris Værksted i Rom!. Endelig udgav han i Aaret 1562 
en lille Kosmografi?. 

Nordenskiöld, der er en af de forste, der har faaet rigtig Blik 
for Gastaldis omfattende Virksomhed, sammenligner ham med Mer- 
cator; men en nøgtern Undersøgelse vil vistnok vise, at denne Sam- 
menligning halter. Vi har allerede lert Mercator at kende som en 
kritisk Kartograf, der sammenarbejdede Specialkort, som han dog 
stadig, som vi skal se, ændrede og forbedrede. Gastaldi minder langt 
mere om Agnese, der hentede sine Modeller allevegne fra, kopierede 
dem og samlede dem i Atlas’er uden at gore Forsøg paa at arbejde 
dem sammen. Ligesom vi 1 Agneses Atlas (sl. S. 308) finder for- 
skellige Gengivelser af Norden Side om Side, saaledes anbragte Ga- 
staldi i Ruscellis Ptolemzeusudgave 3 fra hinanden ganske afvigende 
Gengivelser af Norden, og han gor intet Forsøg paa at vælge imellem 
dem eller arbejde dem sammen. Ganske samme ukriliske Arbejds- 
maade prægede ogsaa de senere venetianske Ptolemzeusudgaver og 
Lafreris Atlas'er, hvortil Gastaldis Kort blev anvendt. 

At Gastaldi til Ruscellis Udgave af Ptolemæus” Geografi fra 1548 
har udført et Kort af Bro-Typen (,Carta marina nova tabula“), har 
vi nævnt S. 248 og forklaret, at det var en Kopi af et Kort fra 1544, 
som efter Kohls Sigende er af Ruscelli selv”, Hvad enten det er af 
Ruscelli eller Gastaldi, er det en Kopi af Sebastian Münsters Kort 
fra 1540, med mindre det ‚skulde gaa tilbage til selve Prototypen, 
Schöners Globe fra 1533 (sl. Fig. 42—48). 

Ved Siden af dette Kort har den samme Udgave det ogsaa S. 248 
omtalte „Schonlandia nova“, en misforstaaet Kopi af Zieglers Kort, 
hvor Islands Navn og Navnene for Skålholt og Holar findes baade 
paa Øen Island og den Halvø, som ligger nord for Øen og er land- 
fast med Lapland, altsaa Halvøen Grønland. 


1 Saadanre Atlas'er nævner NORDENSKIOLD (Facsimile-Atlas, $. 118--122) og W. RUGE 
(Älteres kartographisches Material, Reisebericht I, S.40 & II, 17). Et lignende 
findes i det kgl. Bibliotek i Kobenbavn, og flere andre var nylig udbudt til Salg 

“hos Müller i Amsterdam. 

STEFANO GRANDE, Notizia sulla vita e sulle opere di Giacomo Gastaldi, Torino 1902. 

5 Vi nævnte 5. 248, at Kohls Reproduktion af dette Kort ikke var os tilgængeligt. 
Siden har vi hos Wınsor (History of America II, S. 432) fundet en Gengivelse, 
hvis Type, som Storm sagde, ganske svarer til Kortet af Gastaldi fra 1548, saa 
meget, at en Forvexling kunde tænkes at have fundet Sted. Paa dette Kort fra 
1544 har Grønlands Navn allerede Formen „Grotlandia“, saa at vi formoder, at 
der ogsaa paa Kortet fra 1548 staar saaledes og ikke — som vi har antaget — 
,Gronlandia“: Det vedkommende Bogstav (п eller f) er meget utydeligt. 


19 


314 AXEL ANTHON BJORNBO. 


Men ved Siden af dette meget uheldige Kort, som blotter Ga- 
staldis Uvidenhed og Skgdesloshed, er der et Verdenskort i oval 
Projektion („Vniversale novo“), hvor Grønland — eller rettere den 
navnløse Halvø, der skal vere Grønland — er skilt fra Evropa, men 
landfast med Labrador, og hvor Grønland ligger nord for Norge og 
østligere end Island, en Fremstillingsmaade, vi ikke tidligere er stødt 
paa, og som vi derfor maa undersøge nærmere!. 

I een og samme Bog har Gastaldi altsaa publiceret 3 Kort, af 
hvilke det ene har en Nordgstpassage, men ingen Nordvestpassage, 
det andet ingen Nordgstpassage, men Plads for en Nordvestpassage, 
det tredje en Landforbindelse mellem Evropa og Amerika, der luk- 
ker for begge Passager. 

I god Samklang med denne Mangel paa Kritik er det, at der i 
den til Tavlerne hørende Text et Sted staar, at Laponia, Gronlandia, 
Finlandia og Islandia er Lande i Norden, og at Gronlandia betyder 
det grønne Land, men et andet Sted, at „de vigtigste Byer i Norge 
er Nidaros, Islandia og Gronlandia, Bergen, Stavanger, Oslo og Ha- 
mar“, et tredje Sted, at Skandinaviens (Scholandias) Naboland mod 
Nord er ,Grutlandia“, et fjerde Sted, at Norge og „Grutlandia“ og 
mange andre Lande nord for den 63. Breddegrad er opdaget i nyere 
Tid?. Selv om det til en vis Grad undskylder Forfatterne, at de 
benyttede Kilder har to Former for Gronlands Navn, det Zieglerske 
Gronlandia og Olaus Magnus’ Gru[n]tlandia, og selv om det er en 
Fortegnelse over Stifterne under Nidaros Ærkebispedomme, der faar 
Italienerne til at gore „det grønne Land“ til en norsk By, saa viser 
de fremdragne Exempler tydelig nok, at Gastaldis Arbejder ligesom 
Agneses bærer Præget af den ihærdige Masseproduktion uden forud- 
gaaende Tankevirksomhed. I Modsætning til Mænd som Waldsee- 
müller, Ziegler, Gemma Frisius og Mercator horer Gastaldi vist naer- 
mest til de ureflekterende Kartografer, dem, der hovedsagelig ud- 
mærker sig ved Flid og Samlerevne, som faar udrettet saa meget, 
fordi Arbejdet falder dem saa let. Alligevel synes den ene af de tre 
Fremstillinger af Norden i Udgaven 1548 til en vis Grad at være 
original og at maatte betegnes som en særlig Type, Gastaldi-Typen. 

Det ovale Verdenskort med Titelen „Vniversale поуо“ er nemlig 
kun en formindsket Gengivelse af et stort Kort, med Titelen „Vni- 


1 о: Atlas, Tavle ХГУ. 

- „e parimenti Laponia, Gronlandia, Finlandia & Islandia. Gronlandia non uuol 
dir altro che terra uerdaggiante“. — „Le citta principale di Noruigia sono Ni- 
drosia, Islandia e Gronlandia, Bergen, Staffanger, Asloia & Hammaria“. — „Le 
confini di Scolandia sono... da tramontana la Grutlandia“. — „Et la parte di 
sopra li gradi 63 di latitudine settentrionale e stata discoperta da Moderni cioe 
Noruegia & Grutlandia, con molte altre prouincie“. 


Gastaldi-Typen. 315 


versale*, som Gastaldi udgav to Aar tidligere, hvad Underskriften 
„Giacomo Cosmographo in Venetia 1546“ viser. Af dette Kort, som 
er publiceret i Fr. Müllers „Remarkable Maps“ (IV, 8) og efter W. 
Ruges Meddelelse i et os utilgængeligt Værk af Stefano Grande!, 
gengiver vi et Udsnit paa Fig. 62. 

Kortets Fremstilling af Polens Omgivelser er paa Grund af den 
anvendte Projektion ikke let overskuelig. Den højre og venstre Del 
af Kortets Overkant paa hver sin Side af det Punkt (Nordpolen), 
hvor Meridianerne løber sammen, skal føjes sammen for at faa 
Kuglefladen frem. Grutlandia, der stikker frem fra den højre Over- 
kant, er altsaa en direkte Fortsættelse af Labrador (Tierra de La- 
brador), der paa en tilsvarende Strækning naar Kortets venstre Over- 
kant. Landet, som ligger mellem Grønland og Labrador, vil paa 
Kuglen komme til at danne en næsten cirkelformet © omkring 
Polen; dog er det tvivlsomt, om denne Ø af Gastaldi er opfattet som 


a #4 Е 
$: Иде rl 

В rflon 
Le = # <2) fee Cormlr 7 


A 

2 5 PE L 7.3 
SE 
LETS ete 


Fig. 62. Gastaldi 1546. Rem. Maps IV, 8. 


MT gå Naxgarda 
RT ON 


fast Land, og ikke snarere som frosset Hav. Hvad der kunde tyde 
derpaa, er, åt Betegnelsen „Mar congelato“ (Ishavet) staar paa to 
sydligere Øer, og ikke i det omgivende Hav, og dernæst, at disse 
tre Øer, Polarøen og de to sydligere, mangler paa de nyere af Ga- 
staldi selv besørgede Verdenskort af samme Type. | 
Gastaldis Fremstilling bestaar altsaa 1 et frosset Hav — eller 
muligvis et lille frit Polarkontinent — omkring selve Polen, og 
udenom en Udløber fra Labrador, der ender i Halvøen Grønland. 
Men denne Udløber ligger mellem Nordpolen og Asien, ikke mellem 
den og Atlanterhavet. Grønland kommer derved til at ligge nordøst 
for Skandinavien, Island nordvest derfor og sydvest for Grønland. 
At denne Fremstilling ikke har mødt os før, er ganske sikkert; 
men Spørgsmaalet er, hvor meget af det nye i den, der skyldes den 


1 STEFANO GRANDE, Le carte d’America, Torino 1905, Tavle 5. Et Exemplar af 
Kortet fandtes i S. Ruges Samlinger (se Deutsche Literaturzeitung 1906, 1271). 
De fleste kendte Exemplarer er bearbejdede, efter at den første Trykning af 
Stikket fandt Sted, hvad et Exemplar af første Tryk, der nylig var til Salg hos 
F. Muller i Amsterdam, viser. 


316 AXEL ANTHON BJØRNBO. 


anvendte for Polaregnenes Fremstilling upraktiske Projektion, og 
hvor meget der beror paa Korttegnerens s&regne geografiske Opfat- 
telse af det yderste Nord. 

For at besvare dette Spørgsmaal, maa vi danne os et Begreb 
om, paa hvilket Grundlag Gastaldi har arbejdet, og af hvilke Ele- 
menter han kan tænkes at have sat sin nye Type sammen. Da 
hans Kort har en Nordøstpassage, men ingen Nordvestpassage, kan 
der af Forbilleder næppe være Tale om andre Kort end Olaus Mag- 
nus” carta marina fra 1539 (Fig. 48) og de i Aarene 1541--45 frem- 
komne Kort, der ligesom han lægger en sejlbar Passage nord om 
Skandinavien til Asien. : 

Den østlige Del af Gruntlandia paa carta marina kunde minde 
om Gastaldis Grutlandia; men denne Lighed er kun tilsyneladende 
og forsvinder, hvis det ene af Kortene omtegnes i det andets Projek- 
tion. Til Gengæld tyder Landets Navn paa, at Gastaldi har kendt 
Olaus Magnus’ Kort, hvad der jo ogsaa er mere end rimeligt, da det 
er trykt i den By, hvor Gastaldi arbejdede, kun 6 Aar, før han ud- 
gav sit første Kort. At der hos Gastaldi ikke findes noget østligt 
Grønland, viser intet; thi dels kan han ligesom Henricpetri (sl. 
$. 273) have opfattet Olaus Magnus’ østlige Del af Gruntlandia som 
et Specialkort udenom Kortets Ramme, dels kan han være paavirket 
af Sebastian Munsters Nordenskort fra 1544, hvor kun det vestlige 
Grønland findes", og endelig kan han have kendt Mercators Globe 
fra 1541 (Fig. 51) eller et af Vopells Arbejder (Fig. 52—54), som jo, 
naar Polarkontinentet forskubbes noget, kommer hans Type grumme 
nær. Vi har altsaa fire. Kilder at vælge imellem eller at kombinere 
for at forklare Gastaldis Kort: Olaus Magnus 1539, Mercator 1541, 
Vopell 1543—45, Sebastian Munster 1544. i 

For at bringe Klarhed, maa vi tage vor Tilflugt til Fremstil- 
lingen af Skandinavien. Sebastian Münsters Kort strækker ikke til 
som Kilde for Gastaldis skandinaviske Navnegivning, altsaa kan 
Münsters Kort ikke være Hovedkilden. Alligevel viser Navnene paa 
Skandinavien, Konfigurationen, Magnetøen (maguelon 9: Magnetum) 
nord for Rusland, det hvide Hav som Indse (Lago), at det er Olaus 
Magnus’ Kortlægning, der direkte eller indirekte ligger bagved. Vo- 
pells Kort, hvor Olaus Magnus’ Skandinavien er kopieret, er næppe 
heller Hovedkilden. Det har nemlig intet Navn paa Magnetgen, har 


1 Dette Kort findes i Ses. Mtnsrer, Cosmographia, Basel 1544, og har Titelen: 
„Gemeine Beschreibung aller mittnächtige lender Sweden, Gothen, Nordwegien, 
Dennemarck etc.“ Kortet er en direkte Kopi af Olaus Magnus’ carta marina, 
men ugraderet og uden den skæve Ramme i det øverste venstre Hjørne. Gron- 
land (Grunland) ses kun som en \___/-formet Landbrzeemme ved Kortets øvre 
Rand, nordvest for „Finmarck“ og nordøst for „ата“. 


Gastaldi-Typen. 317 


en lang og smal Nordostpassage og Gemma Frisius’ dobbelte Grøn- 
land (Halvøen „Gronlandia“ og ,Engrone[landia]“-Kysten). Endelig 
har det et langt, smalt Skandinavien, der folger Meridiankurverne, 
som konvergerer mod Polen ligesom hos Gastaldi (sl. Fig. 53 med 
Fig. 62). Vopell har med andre Ord omtegnet Olaus Magnus’ Skan- 
dinavien rigtig, saa at det faar Hovedretningen Nord-Syd; Gastaldi 
har derimod trods den ændrede Projektion ikke omtegnet Halvøen 
og derfor givet den Hovedretningen Nordgst-Sydvest. Sebastian 
Münsters ugraderede Kort kan om ikke undskylde, saa dog forklare 
denne Forkerthed, hvis: den da kræver anden Forklaring end Gastal- 
dis Trang til trods Omprojiceringen ikke at ændre det Indtryk, hans 
Forbillede gav af Landet. Endelig er det mindre sandsynligt, at 
Gastaldi først skulde have ændret Vopells Type og 2 Aar efter ko- 
pieret den ganske uforandret ved Siden af hans ved Ændringen 
fremkomne nye Type, hvad der vilde være Tilfældet i Ptolemæus- 
udgaven 1548, hvor Gastaldi-Typen findes Side om Side med den i 
Planiglobeform omtegnede Vopell-Type (sl. S. 249). Mercators Globe, 
som efter hvad Fiorini har oplyst, tidlig kom til Italien", bliver da 
tilbage som en sandsynlig Hovedkilde for Gastaldi-Typens Nordens- 
billede, vel at mærke ved Siden af Olaus Magnus” eget Kort; thi 
kun dette sidste forklarer Navneformen Grutlandia og den meget 
brede Nordøstpassage hos Gastaldi, og Mercators Globe mangler des- 
uden flere af de Navne i Finland, som er fælles for Olaus Magnus” 
og Gastaldis Kort. 

Gastaldi-Typen forklares nu netop paa en ganske naturlig Maade 
som en Kombination af disse to Kilder. Idet Gastaldi følger Olaus 
Magnus, faar han nemlig Skandinavien langt mod Nord — dog ikke 
saa højt, som Olaus Magnus selv lægger det — derpaa den brede 
Nordøstpassage og det vestlige, bueformede Grønland helt oppe ved 
Kortets Rand paa den 90. Breddegrad og længere nede Island. Med 
andre Ord Billedet fra Olaus Magnus’ Kort bevares ved at overføres 
paa den ovale Projektionsflade uden Omprojicering. Dette var for 
Skandinaviens Vedkommende en direkte Fejl; det vestlige Grønland 
derimod laa allerede hos Olaus Magnus saa meningsløst (ved Siden 
af Polen paa den 90. Breddegrad), at en Omtegning i ny Projektion 
var umulig eller kunde falde ud omtrent, som man selv behagede. 
Gastaldi beholdt Billedet, men var nødt til at flytte Polen, som Olaus 
Magnus havde markeret til højre for Gruntlandia, et godt Stykke til 
venstre derfor; thi Polen skulde jo ligge ved Endepunktet af den 
lodrette 0-Meridian vest for Afrika. 

Nu oplyser Olaus Magnus intet om, hvordan Grønland fortsættes 


! FIORINI, I globi di Mercatore. Bollettino 4. societå geograf. italiana, Juni 1890. 


318 AXEL ANTHON BJORNBO. 


udenfor hans Kortramme; men derom gav Mercators Globe Besked. 
Den havde Olaus Magnus’ Skandinavien, hans Magnete og hans 
Nordgstpassage og nordvest for den et Groenlandia, der aabenbart 
svarede til Olaus Magnus’ Gruntlandia, blot laa det hele ca. 15° 
længere mod Syd. Men her stod Grønland mod Vest i direkte Land- 
forbindelse med Labrador, der endte i en Pynt med et Rev og en 
@ — Dieppe-Kortenes Orbelande. Denne Pynt og Øen Orbelande 
genfinder vi hos Gastaldi, og nord for Pynten fortsættes Kysten i 
tilsyneladende nordlig — efter den anvendte Projektion nordvestlig — 
Retning op til Kortets Ramme til venstre for Polen for at fortsættes 
i Grutlandias Kyst til højre for den, ganske som den gør hos Mer- — 
cator paa den modsatte Side Polen — Atlanterhavssiden. At Gastaldi 
har forstaaet den ovale Projektion og vidst, at Grutlandia tilhøjre 
for Polen var en direkte Fortsættelse af Tierra de Laborador til- 
venstre for den, ser man af, at Afstandene fra Polen til de til hin- 
anden svarende Sammenføjningspunkter paa begge Sider af den er 
lige lange. 

Den rimeligste Forklaring paa den ved første Øjekast ret gaade- 
fulde og meningsløse Gastaldi-Type er da den, at Korttegneren 
har suppleret Olaus Magnus' carta marina ved Hjælp af 
Mercators Globe fra 1541 eller en os ukendt Kopi af 
denne; men han har bevaret Olaus Magnus' Billede af 
Skandinavien og Nordhavet og Mercators af Labrador 
uden at tage Hensyn til den anvendte ovale Projektion 
med de meget skraa Meridianer. Den høje Bredde, Grøn- 
land har paa Olaus Magnus’ Kort, bevirker i Forening 
med Ønsket om at bevar'e Landets Form og Afstand fra 
Skandinavien, at det forenede Labrador-Grønland kom- 
mer til mellem Polen og Asien at danne en Halvcirkel 
omkring et frossent eller af store Øer opfyldt Polar- 
bassin. Det nye og forkerte i Gastaldi-Typen forklares 
maaske til dels ved Paavirkning fra Sebastian Münsters 
ugraderede Kopi af Olaus Magnus’ Kort; thi Grundlaget 
for. „Typen“ er den manglende Omprojicering af Skan- 
dinavien og Labrador. 


Ligesaa uheldig som Gastaldi-Typen var i sin Tilblivelse, lige- 
saa uheldig udviklede den sig senere. I Ptolemæusudgaven 1548 
fjærnede Gastaldi Gruppen af Øer eller frossent Hav omkring Polen. | 
Endvidere blev Grønlands Form ændret fra den flade Bræmme langs 
Kortranden til en spids Halvø med Retning nedad til venstre, Halv- 
øen kom derved til at minde om Grønland paa Cantino-Kortet 


Gastaldi-Typen. 319 


(Fig. 23) eller Waldseemüllers carta marina (Fig. 31) eller det ‘все 
Gronland hos Olaus Magnus. Men naar Hensyn tages til den ovale 
Projektion faar Halvgen i Virkeligheden en Retning, der afviger 
stærkt fra Nord-Syd, saa at det synes, som om Gastaldi atter i 1548 
har foretrukket det for Ojet kendte Billede for en korrekt Omtegning 
i den benyttede Projektion. 

I Aaret 1560 blev Gastaldis Verdenskort gengivet af Paolo Fur- 
lani!. En anden Gengivelse uden Dato ved Gerhard de Jode findes 
i Bibliothèque Nationale i Paris”. I Ruscellis Udgaver af Ptolemæus’ 
Geografi fra 1561, 1564 og 1574 og Moletius’ fra 1562 er Gastaldis 
ovale Verdenskort erstattet af hans Omtegning af Vopell-Typen i 
Planiglobform (sl. S. 249); derimod er det os ubekendt, om Ruscellis 


TRAM 


LA » & 
BEN Vrouga 
i Plercomay 
JA, 
aS AU ofa 


5 3 sb 
en EE POLO POM Rå va ar Få 
Bern. AL. Wali. ТА, S La x) FA IR: 


Fig. 63. [F. Berteli. 1565. Rem. Maps IV, 9.] 


Planisphaerium fra 1561, som opbevares i Propaganda-Samlingen i 
Rom, gengiver Gastaldi-Typen*. Furlanis Gengivelse af Gastaldis 
Verdenskort blev optrykt 15624. 

Tre Aar senere blev Furlanis Gengivelse af Gastaldis Kort atter 
gengivet. af F. Berteli, hvad Paaskriften „Paulo Forlani Veronese 
fecit. Ferando (!) Berteli exc[udebat] 1565.“° beviser. Men paa denne 


1 Se $. Rue i Petermanns Mitteilungen, Ergänzungsheft 106, 5. 80. W. Rute, 
Älteres kartographisches Material. II, S. 19. Exemplarer findes i British Museum 
og i Helmstedt (det sidste er nu antagelig i Wolfenbüttel). 

* Se HARRISSE, John Cabot, $. 237. $. GRANDE (1. с. $. 53) antager, at denne Gen- 
givelse er fra 1552. 

35. RUGE, I. c., S. 80. 

4 Sl. S. RUGE (l. c., $. 81) med W. Ruce (1. с. II, S. 19). Reproduktion i Periplus, 
Fig. 77. 

° Reproduktion i Remarkable Maps IV, 9. 


320 AXEL ANTHON BJORNBO. 


Gengivelse blev der foretaget et Par Ændringer længst mod Nord, 
hvorved Grønland blev noget helt andet, end det var paa Gastaldis 
oprindelige Kort. Som Fig. 63 viser, blev ikke blot de Øer eller Is- 
marker, som dækkede Terrænet omkring Polen, fjærnet ligesom paa 
Gastaldis eget Kort fra 1548, men der blev indlagt en Nordvesi- 
passage, idet Labrador ikke blev ført helt op til Kortets Ramme. 
Samtidig blev Grønland (GRVTLANDA) til en Ø. 

Man kan tænke sig, at Korttegneren har undladt at føre Labra- 
dors Kyst saa langt mod Nord uden at tænke over, at det fortsættes 
et andet Sted. Men da ogsaa Grønlands Form er ændret, såa at det 
kun paa et kort Stykke berører Kortranden,.er det dog rimeligere 
at antage, at Korttegneren har vidst, hvad han gjorde, og haft en 
Hensigt dermed. Der var jo Forbilleder nok for Nordvestpassagen 
og et Ocean omkring Polen, og siden Oronce Fines Verdenskort, var 
kommet frem, var Fremstillingen af Grønland som Ø ikke helt 
sjælden. Oronce Fines Kort var, som det synes, blevet optrykt 
1555'. Det blev benyttet af Joh. Prætorius 1566 til hans i Nurnberg 
opbevarede Globe” og blev i Italien sikkert optrykt 1566 af Paolo 
Cimerlino fra Verona og indsat i Lafreris Atlas fra samme Aar, og 
Typen havde i noget ændret Skikkelse allerede ca. 1550 vundet Ind- 
pas paa de portugisiske Søkort, af hvilke et allerede 1558. blev be- 
nyttet af Nicolo Zeno i samme By, hvor Gastaldi og Berteli virkede 
(sl. næste Afsnit). Endelig var, som Ulpius-Globen viser, den lille Ø 
Grovelanda (sl. S. 299) kendt i Italien allerede Aar 1542. Bertelis 
Ændring af Gastaldi-Typen behøver altsaa ikke at være umotiveret 
paa Grund af manglende Forbilleder. 

Som det nu gik, kom Øen Grutlanda til at ligge nord for Norge 
og østligere end Island, d. v. s. man var ad en Omvej naaet, tilbage 
til den Opfattelse, vi kender fra Adam af Bremen, de gamle Hjul- 
kort og Laon-Globen (Fig. 1—7). Har vi Ret i vor Antagelse, at 


1 Se HIERSEMANNS Antikvarkatalog 350, Nr. 550. 

? Denne Globe er ikke publiceret, men omtalt af Dorrermavk, Historische Nach- 
richt, Nürnberg 1730, S. 83, og af Fr. KLEE, Die Geschichte der Physik an der 
Universität Altdorf, Erlangen 1908, S. 86. Ved Henvendelse til Direktionen for 
Germanisches Museum i Nürnberg, hvor Globen nu opbevares, fik vi en for- 
træffelig, tegnet Gengivelse af Globens nordligste Del. Da Globen er af graveret 
Metal, egner den sig mindre godt til fotografisk Gengivelse. Den tegnede Afbild- 
ning viser ganske bestemt, at Globen er en Kopi af Oronce Fines Verdenskort. 
Dog har den store Ø „Gronlandia“ en noget mere kantet Form ligesom paa det 
portugisiske Verdenskort (Fig. 68), vi skal behandle i næste Afsnit. Den to Aar 
yngre Globe af Pråtorius i Mathematisch-Physikalisches Salon i Dresden, som 
W. RuGE (Kartographisches Material II, $. 39) omtaler, er af ganske samme Type. 
Dog er der den Forskel, at Globen fra Aar 1568 i Dresden har bevaret Navnet . 
Engroneland paa Halvøen nord for Norge, medens den i Nurnberg fra Aar 1566 
har erstattet det med Navnet ,Findmarchia“. 


Gastaldi-Typen. 321 


Nicolaus Germanus-Type hviler paa Hjulkortenes Verdensbillede, og 
at det er B-Typen, der ligger bag Olaus Magnus’ vestlige Gronland, 
er Omvejen dog ikke saa lang, som det skulde synes, da Gastaldi- 
Typen jo paaviselig gengiver dette vestlige Grønland i Landssammen- 
hæng med Labrador. 

Man forstaar nu det sidste Skridt i Udviklingen af Gastaldi- 
Typen, nemlig Francesco Gisolfos i Planiglober og Kuglekalotter 
gengivne Verdensbille- | 
de (Fig. 64). Det findes 
i et udateret Sokort- 
atlas i Bibliotheca Ric- 
cardiana (Cod. Riccard. 
3140) i Firenze og er 
paa en meget primitiv 
Maade og uden Navne 
gengivet af Wuttke, 
der ligesom senere 
Bellio antager Gisolfo 
for at høre til Battista 
Agneses Skole!. 


= “ 
Нег ег » Gt utlande Fig 64. [Francesco Gisolfo. Cod. Riccard. 3140, Firenze.] 
og ,lslande“ blevet 


langstrakte Oer langs Skandinaviens Nordkyst, og længst mod Nord 
finder man det maaske af Agnese indforte frie Polarkontinent. De 
mange smaa Øer syd for ,Grutlande“ og „Islande“ synes derimod at 
være taget fra Gastaldis Kort. 

Det er ikke lykkedes at paavise Gastaldi-Typen længere end til 
1570, i hvilket Aar hans Verdenskort synes at være blevet optrykt 
af Furlani og Dechet?. 


XI. 


Det Kort over Norden, som Nicolo Zeno 1558 udgav i Venezia, 
hørte længe til de mest omtvistede og uforstaaelige. Det blev ud- 
givet for at være en Kopi af et tabt Kort fra 1380, havde et for hin 
fjærne Tid forbavsende godt Billede af de nordiske Riger og Grøn- 
land (se Fig. 65), men til Gengæld i Nordhavet flere ubegribelige 
Øer (Estland, Frisland, Podalida, Neome, Grislada, Icaria, Estotiland), 


1 WUTTKE, Zur Geschichte der Erdkunde, S. 62 og Tavle IXa. Raccolta Colom- 
biana IV. II. S. 145—46. Amar e Uzieuuı, Studi biografici II, $. 169. 

2 $. RUGE, 1. с. 5. 85. 

XLVIII. 21 


392 AXEL ANTHON BJORNBO. 


nogle med talrige Stednavne. At den Halvø, man almindeligvis op- 
fattede som Grønland, havde det mærkelige Navn „Engronelant“ og 
en lang Rekke aldeles uforstaaelige Stednavne, gjorde Kortet endnu 
mere gaadefuldt. Forfatterens Paastand om at have kopieret det 
efter et iturevet Kort, som havde hørt til nogle Breve fra to af hans. 
Forfædre, der i Slutningen af det 14. Aarhundrede havde udført 
mærkelige Bedrifter i Norden, hjalp ikke til Gaadens Løsning. 

At finde en Løsning var virkelig magtpaaliggende; thi Zenos 
Nordensbillede blev optaget paa Mercators og Ortelius’ Verdenskort, 
som udkom i mange Oplag, og vandt desuden Udbredelse gennem 
de italienske og latinske Ptolemæusudgaver. Det beherskede eller 
paavirkede Nordensbilledet langt op i det 18. Aarhundrede og var 
dominerende i den sidste Halvdel af det 17. | 

Man havde tidligt en Fornemmelse af, at hverken Zenos Kort 
eller den tilhørende meget æventyrlige Beretning om de ældre 
Zeno'ers Heltegærninger i de nordiske Farvande var historisk paa- 
lidelige; men lige til den sidste Tid har Zenos Værk dog fundet 
talrige Forsvarere, der har forsøgt at paavise dets Ægthed og Til- 
forladelighed. Forster (1784), Eggers (1792), Zurla (1808), Bredsdorff. 
(1845), Major (1873), A. E. Nordenskiöld (1882), Japetus Steenstrup 
(1883) og Edv. Erslev (1884) har, blandt mange andre, søgt at for- 
lige Zenos Kort og Beretning med den geografiske og historiske 
Virkelighed. Saalenge man ikke kendte alle de Kilder, hvorefter 
Zeno havde sammenflikket sit Værk, nyttede det ikke, at enkelte 
kritiske og skarptsynede Forskere — som Admiral С. С. Zahrtmann — 
stemplede det som det, det var, et Falsum. 

Allerede tidlig var man dog klar over, at Zeno-Kortets Frem- 
stilling af de tre nordiske Riger ikke var fra det 14. Aarhundrede, 
men laant fra en nyere Kilde. Det forbavsende godt tegnede Gron- 
land vedblev derimod selv for de mest kyndige at være et Tegn paa 
Zeno-Kortets delvise Ægthed; thi Grønland kendte man jo netop af 
Selvsyn i ældre Tid, men ikke i det 16. Aarhundredes Midte. Naar 
man sammenlignede det med Engroneland paa Nicolaus Germanus’ 
B-Kort („Donis“-Kortet, Fig. 19), der laa forkert og havde færre, 
men ganske lignende Navne som Zeno-Kortets Engronelant, saa 
maatte man slutte, at det sidste var en mere korrekt Kopi af et 
middelalderligt Gronlandskort end B-Kortet fra 1482. Var dette Til- 
fældet, kunde man som Edv. Erslev! med fuld saa god Ret slutte, 
at dette tabte Kort var det ægte, gamle Zeno-Kort, som at det var 
et, hvorom man slet ingen Meddelelser havde. Kun St. Thomas- 


1 Ep. ErsLev, Nye Oplysninger om Brødrene Zenis Rejser. Geogr. Tidsskrift 1884, 
S. 153 ff. 


TR 
pi? AR 
Ba A LATE + 
> de ae sad et 
KEE eo i 
wor an : . 
7 » Ap 
x an 
= 
М | 
VON 
u =p 
1 
т 
i 
nn 2) 
LP, AR 
y у 
à” j ap fo) 


MEDD. OM GRØNLAND. XLVIII. Nr. 2. [AXEL ANTHON BJGRNBO] TAVLE V. 


à ZENI 
ne al LATE 


[Fig. 65. Zeno-Kortet, 1558.) 


Zeno-Kortet. 323 


Klostret paa Grønlands nordlige Østkyst med dets Haver og Varmt- 
vandsanlæg burde have gjort en skeptisk ogsaa overfor Zenos 
Grønlandsfremstilling. 


Fra Aaret 1886 begyndte de savnede Kilder for Zeno-Kortet at dukke 
op. Først fremkom Olaus Magnus' carta marina, der viste sig at være Kil- 
den for Zenos Islanda, hans Estland (Shetland), de færøiske Navne paa hans 
Frislanda (ogsaa = Island) og for en Del Navne i det nordligste Norge’. 

I 1888 udgav Nordenskiöld i sit Facsimile-Atlas (Tavle XXX) Clavus’ 
yngre Kort i Nicolaus Germanus’ Kopi (fra ca. 1467). Han var klar over, at 
man her havde en gammel Kopi af Prototypen tor Zeno-Kortets og B-Kortets 
Grønland, og førte denne hen til Væringerne; men Storm beviste, at Kortet 
(sl. Fig. 10—11) maatte tilskrives Claudius Clavus og ikke Nicolo Zenos For- 
fædre. Dog var de grønlandske Stednavne lige uforstaaelige paa begges 
Kort?. 

Samtidig paaviste Storm ligesom tidligere Ed. Erslev, at Camocius’ 
Kort over Sydskandinavien fra 1562, der ogsaa kendtes i et tidligere Oplag 
fra 1558 (af Tramezini i Venezia), var Kilden for Zenos Fremstilling af Dan- 
mark og det sydlige Norge? Dette bekræftedes, da det ældre Oplag blev 
udgivet i Nordenskiölds Periplus 1897 (Tavle XXXIV). Senere har det vist 
sig, at samme Type findes paa Mercators Europakort fra 1554+, Vopells 
Europakort fra 1555° og et udateret Kort af Cornelis Anthoniszoon, der 
muligvis er den, der først har udarbejdet Kortet efter hollandske Soboger‘, 
muligvis ogsaa for en Del efter Marcus Jordens tabte Danmarkskort fra 1552, 
hvad allerede Erslev formodede. 

Ogsaa for Navnet Frisland og de Navne derpaa, som ikke var feergiske 
Stednavne, fandt man Kilder. En @ af dette Navn og med de fra Zeno- 
Kortet kendte Stednavne fandtes nemlig paa flere sydeuropæiske Kompas- 
kort, som Nordenskiöld offentliggjorde i ,Bidrag till Nordens äldsta karto- 
grafi* i 1892, hvoriblandt nogle desværre udaterede, som han bestemt antog 
var ældre end Zeno-Kortet. Samme Aar publicerede Kretschmer et lignende 
Frislanda-Kort fra Maiorca, som var dateret og ældre end Zeno-Kortet, 
nemlig Matheus Prunes fra 15537. Det var dermed fastslaaet, at Zeno ogsaa 


1 O. BRENNER, Die åchte Karte des Ol. Magnus. Chria. Vid. Selsk. Forhandl. 1886, 

15, $. 18 ff G. Storm, Norsk geogr. Selsk. Aarbog II (1890—91), $. 8 ff. 
ZESTORM. с. 5. 9 
STORM, 1. с. S. 7 ff. ERSLEV, |. с. 5. 165 ff. Et enkelt norsk Navn paa Zeno- 
Kortet Raceucit er ikke hidtil fundet paa ældre Kort. Vi kan meddele, at 
Navnet Rakeuort findes paa Vopells Europakort fra 1555. 
Drei Karten von Mercator, Berlin 1891. 
5 En Kopi af den 2den Udgave af dette Europakort er velvilligst blevet tilstillet 
os af Dr. H. Michow i Hamburg. 

At de hollandske Søbøger er Hovedkilden, er meddelt os af Carl S. Petersen, der 
har underkastet denne Korttype en nøje Undersøgelse. 

KRETSCHMER, Entdeckung Amerikas, Atlas, Tavle IV, 5. Jaume Olives’ Kort 
(Tavle IV, Nr. 3) synes, efter hvad Amar og UZIELLIS Studi biografici e biblio- 
grafici II oplyser, ikke, som Kretschmer mener, at være fra 1514, men fra 1564 
og altsaa yngre end Zeno-Kortet. Allerede Wurrke (Zur Geschichte der Erd- 
"kunde, Tavle VI a) havde i 1870 aftegnet et Kompaskort i Magliabechiana-Sam- 
lingen i Bibliotheca Nazionale i Firenze med Frislanda-Øen paa og bestemt dets 
Tid til 1471—83; men da Kortet gengiver Clavus' Skandinavien, er denne Tids- 
bestemmelse næppe rigtig. Kortet maa være yngre end Ulmer-Udgaven 1482 og 
hører rimeligvis til den sidste Halvdel af det 16, Aarhundrede. 

21* 


co 


+ 


a 


= 


324 AXEL ANTHON BJORNBO. 


her havde ældre Kort at bygge paa, og Storm viste, at Frislanda-Qens Sted- 
navne var katalanske Oversættelser af islandske Navne, som dog rimeligvis 
stammede fra engelske Kilder”. Zenos Frislanda var altsaa et Konglomerat 
af Olaus Magnus’ Færøer og de katalanske Søkorts Island. At Navnet Fris- 
land var af gammel Dato, viste F. W. Lucas i 1898 i sin store Monografi over 
Zenierne”. Han bemærkede nemlig, at Juan de la Cosas Kort fra Aar 1500 
(Fig. 22) har en Ø med Navnet „ftillanda“ (Shetland) paa, som let kan læses ~ 
„frifllanda“, og paa Cantino-Kortet (Fig. 23) fra 1502 og det lidi yngre Kunst- 
mann’ske Kort (Fig. 26) kunde Lucas sikkert paavise Navnet*. Vi kan tilføje, 
at det ogsaa findes paa Oliveriana-Kortet fra ca. 1503 (Fig. 27) og paa Verdens- 
kortet i Cod. Egerton 2803 fra ca. 1506 (Fig. 29) henholdsvis i Formerne ,fri- 
landa“ og „fislanda“, og endelig, at det findes paa Waldseemüllers carta 
marina fra 1516 (Fig. 31), paa Vesconte de Maiollo’s Atlas fra 1519 (i München, 
Hof- u. Staatsbibliothek, Cod. iconogr. 135), hos Juan Vespucci 1523 osv. 
Ældre end alle disse Kort er dog vistnok det katalanske Kort, hvor „Ша 
verde" forekommer jævnsides „Fixlanda“ (Fig. 14). Og derfor er det ogsaa . 


land пы») IN 


Fe ED = me» We | 


ré totain. baba ido 
gr hp 


[Fig. 66. Mercator. 1554. 


tvivlsomt, om Lucas har Ret i, at Navnet er opstaaet ved Fejllæsning af 
Shetlands Navn „stillanda“ paa Cantino-Koret eller andetsteds". Paa det 
katalanske Kompaskort fandt man ogsaa Forbillederne for Zenos to Øer 
„podalida“ og „neome“ (f. Ex. hos Prunes 1553)? og for hans Shetland (Esti- 
landa). Endelig fandt Lucas i Lafreris Atlas Specialkort af Estilanda (Shet- 
land) og Frislanda, der antagelig var ældre end Zeno-Kortet og kunde være 
benyttet til dettes Stednavne. 

Om Icaria paa Zenos Kort viser Lucas (1. с. $. 120), at dette klassiske 


1 Storm i Norsk geogr. Selsk. Aarbog IV (1892 —93), $. 79 ff. 

? F. W. Lucas, The voyages of the brothers Zeni, London, 1898, 5. 105 ff. 

> Hvis man har læst Dateringen paa Portolano (Søkort) Nr. 6 i Archivio di Stato 

i Firenze rigtig som „1487“, saa forekommer her Navnet („Illa de frislanda“) 

paa et endnu ældre Kort; men denne ved Hjælp af Kemikalier foretagne Læs- 

ning af Dateringen er næppe absolut paalidelig. Kortet er iøvrigt et utvivlsomt 

gammelt Kompaskort af den førclaviske Type med lutter Stednavne fra den 

ældre Periode (14. Aarh.). Det har kun denne ene © vest for Norge. 

EUCAS LACS "M0: 

> Paa et udateret Kompaskort i Vatikanet, som Lucas ikke kendte, Nr. 4 i Borgia- 
Samlingen, har Øerne Navnene „Ша neoria“ og „Ша pelande“. 


> 


325 


Zeno-Kortet. 


sup 


(69ST. 


S 


“JOJUOIOIN ‘/9 “STH 


> 


rt 
=e 


a , ‚А: ыы 
; $ NE Hul pa Во 
био He SO = 


a: 


a т 
A + 
3 Cr 3 


326 ÅXEL ANTHON BJØRNBO. 


Navn svarer til Olaus Magnus’ ,Tile“ og til Øen Hirta paa Mercators Globe 
fra 1541 og paa Englandskortet fra 1546 i Lafreris Atlas, d. v. s. St. Kilda. 
Endelig i 1904, da Texten til Clavus’ yngre Værk var fundet, fik man 
Forklaringen af de grønlandske Stednavne hos Zeno—Clavus' fynske Folke- 
visevers — og dermed det sikreste Bevis for, at Zenos Engronelant (d. v. s. 
En Grønlands aa, sl. S. 106) ikke beroede paa de gamle Zeni'ers Breve, men 
paa Nicolo Zenos Kendskab til de italienske Kopier af Clavus' yngre Kort - 
(A-Typen)?. 


Alle Zeno-Kortets Gaader var dog ikke hermed lost. Med Rette 
gør Lucas (1. с. 5. 99 og 122) opmærksom paa en Række @-Navne 
og Stednavne, som det endnu ikke er lykkedes at paavise paa eldre 
Kort. Der er „Drogee“ og „Estotilant“ syd for Grønland, 7 benævnte 
Øer nordøst for Islanda og Øen ,Grislanda“ syd derfor. Endelig 
henstod „S. Tomas Zenobium“ i det nordøstlige Grønland uforklaret, 
om der end ingen Tvivl var om, at det. betod St. Thomas Kloster 
(caenobium). Alligevel har man med nogen Grund ment at have 
skaffet sig næsten fuld Klarhed over Zenos kartografiske Kilder; thi 
noget turde man jo antage, at han selv havde føjet til efter skrevne 
Kilder eller ud af sin egen Fantasi. 

Vi, skal imidlertid søge at vise, at Nicolo Zenos karto- 
grafiske Hovedkilde endnu er ukendt, men at det maa 
have været et portugisisk Søkort fra Midten af det 16. 
Aarhundrede, og at det ikke er Zeno, der først har om- 
formet Clavus’ A-Type-Grønland og givet det den: Skik- 
kelse og Plads, det har hos Mercator og Ortelius. 

Allerede i det af Lucas fremdragne Kortmateriale findes der 
Tegn paa, at en Udvikling af Zeno-Kortets Type har fundet Sted, 
før dette Kort blev til i Aaret 1558. 

Sammenligner man Zeno-Kortet (Fig. 65) med Mercators ‘Kort 
fra 1554 og 1569 (Fig. 66 og 67), er man ikke i Tvivl om, at Mer- 
cator paa det sidste har laant grønlandske Stednavne og Navne som 
Icaria og Drogeo fra Zeno-Kortet; ikke desto mindre maa Mercator 
allerede i 1554 have benyttet et Kort, hvor Grønland og Island 
var anbragt omtrent som paa Zeno-Kortet, men hvor Grønland lige- 
som paa Kortet 1569 var en Ø, skilt fra nordligere Lande ved et 
Stræde, hvori Øen Margaster (fra Clavuskortet) var anbragt. Dette 
tyder paa en fælles Kilde for de tre Kort, altsaa ældre end 1554, 
som ikke kan være et af A-Kortene (Kopierne af Clavus’ yngre Kort), 
hvor Grønland ikke er en Ø. At den gamle A-Kort-Type alene 
skulde være Modellen for Zenos Grønland, er ogsaa usandsynligt ; 
thi hos Zeno er det jo anbragt langt mod Vest, meget vestligere end 
Irland, medens det karakteristiske for Clavus’ Kort jo netop yar det 


' Взовмво & PETERSEN, Clavusmonografi. Kap. VI. 


TON 
fa * vn 


MEDD. OM GRØNLAND. ХГУШ. Nr. 2. [AXEL ANTHON BJØRNBO] RER VI 


i 


N | # N 
FN PR ee 


[Fig. 68. Det portugisiske Søkort i Service hydrographique, Paris.) 


Zeno-Kortet. 327 


smalle Nordhav med Grønland tæt nord for Irland. Vil man ikke 
tage sin Tilflugt til saadanne Forklaringer som, at Grønland hos Zeno 
er flyttet mod Vest for at give Plads til hans mange Øer i Nord- 
havet, maa man antage, at den Forbedring i Grønlands Placering, 
som faktisk har fundet Sted, maa skyldes Paavirkning fra et yngre 
Kort. Men da det var Corte-Real-Kortene, hvor denne Forbedring 
indførtes, ligger det nær at antage, at et Kort af Cantino-Typen 
(Fig. 23—24) har været Aarsagen. Denne Antagelse støttes delvis 
ved, at Grønlands Sydspids hos Zeno er flyttet 3 Grader længere 
mod Nord end paa A-Kortene. 

At der maa ligge et portugisisk Kort bag Zeno-Kortets „Fris- 
landa“ udtalte Lucas en Formodning om (l. с. S. 113), idet han 
baade hos Zeno og paa Matheus Prunes’ Kort fra Majorca 1553 kon- 
staterede Søkortoplysninger om Marskland (Espraya), Sandbanker 
(sabrius) о. 1. i en Sprogform, som tydede paa portugisisk Oprindelse. 
Noget Bevis lader der sig dog næppe føre ad den Vej; men saa 
meget mere beviser det portugisiske Søkort i Service hydrographique 
(Søkortarkivet) i Paris, hvis Nordamerika-Fremstilling Harrisse har 
publiceret i sit sidste Værk!. 

Paa dette. Kort ser man hos Harrisse nordøst for Labrador 
Spidsen af et Land med nogle ulæselige Navne paa. Da det kunde 
“se ud til at være Grønlands Sydspids, viste Arnold Ræstad, der den 
Gang undersøgte Kort over Norge i Paris, os den Velvilje at tage en 
Skizze af Kortets Nordensfremstilling, og da det strax var os klart, 
at vi her havde en Prototyp for saavel Zenokortet som Mercators 
Kort fra 1554 og 1569, fik vi ved det danske Gesandtskabs Bistand 
og velvillig Imødekommenhed fra det franske Marineministerium et 
Fotografi af det mærkelige Kort, som her er gengivet som Fig. 68. 

Kortet er desværre ikke dateret, men efter dets Fremstilling af 
Nordamerika bestemmer Harrisse det til ca. 1550, snarere før end 
senere. Ældre er Kortet da næppe, men yngre kan det jo altid 
tænkes at være. Selv om det imidlertid skulde være nogle Aar 
yngre end Zeno-Kortet, repræsenterer det et ældre Trin i Udviklingen 
end dette. Det er heller ikke netop det portugisiske Søkort, Nicolo 
Zeno har benyttet — thi det har færre Navne end Zeno-Kortet; men 
det er-et mindre komplet Exemplar af en hidtil ukendt portugisisk 
Søkorttype, som maa være ældre end 1554. Ligesom paa Mercators 
Kort fra dette Aar er Grønland nemlig en Ø skilt fra et nordligere 
Land ved en tvedelt Ø nordøst for Island. Hos Mercator ser man 
ganske vist kun den østligste Del af Grønland, men Landet kaldes 
for „Groenland insula" og har ganske samme Form og Afslutning 


1 HARRISSE, Terre-neuve, Pl. XVI, S. 233 & 364. 


328 AXEL ANTHON BJORNBO. 


som paa det portugisiske Sekort. Mercators Kort fra 1569 derimod 
svarer helt til Sokortet, en Nordkyst, en Vestkyst og paa Overgangen 
en stor Bugt med en mindre @, der ogsaa hedder Grønland (eller 
rettere Groclant). Men medens Mercators Kort fra 1569, som nævnt, 
viser Afhængighed af Zeno-Kortet, finder man paa det portugisiske | 
Sokort ikke sikre Spor til nogen Afhængighed. 

I Modseetning til Mercators Kort mangler det Zeno-Kortels Icaria, 
Drogeo og Estotilant og har ikke dets Frisland med de sammen- 
rodede islandske og fergiske Stednavne. Det mangler ogsaa еп for 
Zeno-Kortet karakteristisk Navnedublet (Chan og Hian) paa Gron- 
lands Østkyst, som Mercator har optaget. Endelig mangler det alle 
de Laan fra Olaus Magnus’ carta marina, som præger Zeno-Kortets 
og Mercator-Kortets Island og Norge; det lægger 1 Modsætning til 
dem Frislanda nord for Islanda og har som flere portugisiske Sekort 
en delvis forældet, delvis fortrinlig Skandinaviens-Fremslilling med 
Navne som ,Nortecape“, „Loffot“ osv., der tyder paa en god, hidtil 
ukendt Kortlægning af Norges og Ruslands Ishavskyst og det hvide 
Hav uafhængig af Olaus Magnus, der danner Grundlaget for Zeno- 
Kortet og Mercators Kort fra 1569. 

Der er altsaa Beviser nok for, at det portugisiske Søkort 
fra Service hydrographique er ganske uafhængigt baade 
af Zeno-Kortet og Mercators Kort fra 1569, men forud- 
sætter et mere detaljeret Kort, som ligger til Grund 
baade for Zenos og Mercators Kort. 

Vi skal nu se, at flere af de Navne og Øer paa Zeno-Kortet, 
som man hidtil ikke har fundet paa ældre Kort, har slaael paa 
denne tabte Kilde. 


Nordøst for Island har Zeno anbragt 7 Øer: ,,Mimant, Bres, Talas, Dan- 
bert, Brons, Iscant, Trans“. Storm paaviste, at det var Isflagerne ved Olaus 
Magnus’ Island, der var gjort til Øer, og antog derfor, at Navnene var op- 
digtede af Nicolo Zeno". Erizzo?, Major? og Lucas? identificerede derimod 
Navnene med Øer i Shetlandsgruppen. Lucas antog saaledes, at Mimant, 
Bres og Talas svarer til Mainland (Minlant), Bressay (Bres-ey) og Yelli (Iala), 
og heri har han sikkert Ret; mere usikre er hans Identifikationer af Danbert 
med Hamna (Hamber\ og Brons med Barras, medens hans Sammenstillinger 
Iscant med Unst og Trans med St. Romans rimeligvis er forkerte. 

Af disse 7 Navne genfindes nu de 5 paa det portugisiske Søkort i For- 
merne „ninant, bres, talas, brons, scaut“ lige nordøst for det til Zenos Islanda 
svarende „Frislanda“. Anbringelsen er altsaa den samme som paa Zeno- 
Kortet. At Navnerækken er mindre fuldstændig, viser blot, at det som sagt 


STORM 1, ©. 5:14. 

? Le scoperte artiche narrate dal conte Francesco MINICALCHI ERIZZO, Venezia 
1855. 

3 В. Н. Major, The voyages of the Venetian Brothers N. & A. Zeno, London 1873. 

г о cAS |1. 5. 102, 


Zeno-Kortet. 329 


ikke er Sokortet i Service hydrographique, der er Zeno-Kortets Model, men 
et andet, mere komplet Kort af samme Type. 

Der var maaske dem, der vilde paastaa, at det saa snarere var det 
portugisiske Sokort, der havde gengivet 5 af Zeno-Kortets 7 Navne; men 
dertil er at sige, at Navnene er af langt ældre Dato, idet de allerede fore- 
kommer paa det nylig udgivne katalanske Verdenskort fra ca. 13501, som nu 
findes i Modena. 

Længst ude mod Randen af Oceanet paa dette mærkelige Verdenskort, 
som forener Hjulkortenes Verdensopfattelse med Søkortenes Teknik og Land- 
fremstilling, ser man en Øgruppe med Navnene „bunnj“ (eller ,biennj"), 
„minaut, bres, donbert, tales, brons, jslanda, tranes“, d. v. s. den samme 
Række O-Navne som paa Zeno-Kortet, blot i en mere komplet Skikkelse. 
Som Fællesforklaring paa hele Gruppen staar der: „Aquestas illes son apel- 
lades Jslandes — Disse Øer kaldes Islandes“. Ø-Navnene er altsaa i de 
katalanske Søkorts allerældste Periode naaet frem paa de paa den spanske 
Halvø tegnede Kort ligesom de andre Navne og Legender om Nordhavet og 
dets Øer, der udmærker de ældre katalanske Sokort?, og de er strax blevet 
knyttet til Islands Navn. Men saa er det klart, at Niccio Zeno snarest har 
Ø-Navnene fra et Søkort fra den spanske Halvø. Af Navneformerne paa 
Modena-Kortet faar vi at vide, at Zenos ,Iscant" ikke er Unst, men Island 
(Islant), og at hans „Trans“ næppe er St. Romans, men snarere et af de 
mange nordiske Stednavne paa -nes, som findes baade paa Shetlands- og 
Orkn-®erne. Det er nemlig ikke udelukket, at nogle af ®-Navnene tilhører 
Orkn-®ernes Gruppe. „Brons“ kunde f. Eks. lige saa godt vere Strons-ey 1 
denne Gruppe som Barras i Shetlandsøerne, „Bunnj“ kunde lige saa godt 
svare til Burray i Orknoerne som til Burra i Shetlandsøerne, og Minaut kan 
lige saa vel vaere de forstes som de sidstes Mainland (Hovedland). 

At ,Grislanda“, som ogsaa findes paa det portugisiske Sekort i Service 
hydrographique, men ellers ikke paa noget Kort for Zeno, kan være frem- 
kommet af den fælles Ø-Gruppe-Betegnelse ,Islandes“ paa Modena-Koriet 
som Dublet til dets „Islanda“ (Iscant), er klart nok”. Der er derfor Grund 
til at tro, at Navnene Frislanda, Grislanda, Islanda og Iscant (-scaut) paa det 
portugisiske Sokort og Zeno-Kortet alle fire er Navne paa Island, fremkomne 
ved Dubleringer og Kombinationer af sydeuropæiske Sokort i Tiden 1350 — 
1550. Nicolo Zeno har rimeligvis taget alle disse Øer samt Neome, Podalida 
og maaske ogsaa Estland fra et portugisisk Søkort fra det 16. Aarhundrede 
af samme Type som det i Service Ba JU og blot føjet en Del 
Navne til fra Olaus Magnus’ carta marina. 


Fra denne portugisiske Kilde stammer rimeligvis ogsaa Zeno- 
Kortets Grønland, dog ikke udelukkende. Det er, som vi skal se, 
snarest en Kombination af en af de italienske Kopier af Clavus’ 
nyere Kort (Fig. 10 og 16) og af en portugisisk Omformning deraf. 
At en saadan har eksisteret, viser nemlig Søkortet i Service hydro- 
graphique. 

Det er, som man ser paa Fig. 68, fuldt af Stednavne, der skriver 
sig fra et Kort af den yngre Clavustype i dens uforvanskede Form 


Se Studi italiani di filologia indo-iranica. Vol. 5, Suppl. Bologna 1908. 

Se BJORNBO & PETERSEN, Anecdota Cartographica, Tab. 1. 

BEAT. „Grislanda“ er Island antog JAPETUS. STEENSTRUP, Zeniernes Reiser i Norden, 
Kbhvn. 1883, S.-112. 


1 
9 
3 


330 AXEL ANTHON BJORNBO. 


(A-Typen). Det har nemlig i Modsætning til B-Kortene (Fig. 19) 
Navnene fra Folkeviseverset 1 den rigtige Orden, har fordærvede 
Navneformer som gum, der kun kan forklares ved A-Kortenes ghi 
(A, = Cod. Vat. Urb. 274) eller yhi (A, = Zamoiskikortet), og har 
Navnet hoen, der mangler paa samtlige B-Kort'. Mindre afgørende 
er Manglen af Navnet „Engrovelant“, som paa B-Kortene er Grøn- 
lands eneste Landsnavn. Da det portugisiske Søkort antagelig er 
ældre end Zeno-Kortet, er det efter Nicolaus Germanus’ og Henricus 
Martellus’ Tid (sl. S. 129—152) det ældste Kort, hvor A-Kortenes 
grønlandske Stednavnerække møder os. At det skulde have faaet 
sine grønlandske Navne fra Zeno-Kortet er ikke udelukket, men 
grumme usandsynligt. Zeno-Kortets CROLANDIA kan f. Eks. daar- 
ligt forklares som Model for Søkortets rigtigere GRVLANDA, der- 
imod kan begge Navne forklares som lette Forvanskninger af Grund- 
formen GROLANDIA. Zeno-Kortets „Chä рш/ kan næppe forklare 
Søkortets tilsvarende „Cabo ham“, hvor „Cabo“ er Oversættelse af 
„promontorium“; derimod kan dette „Chä“ saa godt forstaas som en 
Sammentrækning af den portugisiske Form ,,C[abo]ham". Søkortets 
Gentagelse af Navnet „Driuer“ (Rio diuer længst mod Nord og R. 
duuer paa den rigtige Plads som paa Zeno-Kortet Diuer fiumen) 
lader sig ogsaa vanskelig forklare ud fra Zeno-Kortet. Den mindre 
Ø Grønland (Groclante) kan ikke være taget fra Zeno-Kortet, hvor 
den mangler, men forudsætter ialtfald, at dette af Søkortets Tegner 
skulde være kombineret med et andet Kort, om det havde været 
Model for Søkortet. Endelig er der det mærkelige St. Thomas 
Kloster (Zeno-Kortets „S. Tomas zenobium“), som i en ganske til- 
svarende Form genfindes i Søkortets „Santo thomas zenob[io]*?. At 
det latinske Ога for Kloster ,caenobium“ her er stavet med z, skulde 
efter romanske Filologers Sigende "snarere tyde paa spansk eller 
portugisisk end italiensk Oprindelse af Navnet, om end Brugen af z 
var mere almindelig i venetiansk Dialekt end ellers i Italien. Ordet 
zenobio var i ældre Tid brugt paa den spanske Halvø, om end 
monasterio ligesom i Italien var det almindelige Ord. I sin italien- 
ske Text skriver Nicolo Zeno stadig ,monasterio“. Søkortets Terra 
inconhita, som svarer til Zenos terre incognite, viser intet. 

Har vi bedømt den ikke helt klare Kildesammenhæng rigtig, er 
altsaa den Type for Grønlands Fremstilling, som møder os hos 
Mercator 1569 og, saa vidt man kan se, ogsaa 1554, ældre end Zeno- 
Kortets, og derfor maa vi foreløbig skyde det sidste til Side, holde 


7 Se BJoRNBO & PETERSEN, Clavusmonografi, Bilag 3. 
” Paa Søkortet staar tydeligt ,Zenob“ Om der staar „io“ bagefter, er derimod 
usikkert. 


Zeno-Kortet. 331 


os til det portugisiske Sokort og undersøge, hvorledes dets Gron- 
landsbillede er fremkommet. 

Fraset St. Thomas Klostret er Stednavnene altsaa hentet fra et 
A-Kort, og snarest det ene af de af Nicolaus Germanus udførte, som 
nu findes i Vatikanet (Cod. Urbin. lat. 274). Her er nemlig de to 
midterste Bogstaver i Ordet hien ulæselige, saa at man kan læse 
„han“ eller „ham“; her er Formen ghi, der forklarer Formen „guni“ 
og Formen ,diuer" for ,driuer“, medens „Spichbod“ og ,nurdum“ 
mangler. Dette A-Kort forklarer ogsaa i Hovedsagen Grønlands Form 
og dets store Bugt mod Nordvest paa Søkortet; men det forklarer 
ikke, at Landet er en Ø, ikke dets vestlige Beliggenhed og heller 
ikke Øen Groclante ved Siden af Hovedlandet. 

For at forklare hele denne Omformning af Typen maa vi ty til 
andre Kilder. 

Det, der bevirkede, at A-Typens Grønland blev flyttet mod Vest, 
var Gaspar Corte-Reals Besejling og Kortlægning af Landets Østkyst 
og sydligste Vestkyst (se S. 159 ff). Dog blev paa den af Corte-Real- 
Typerne (Cantino-Typen), som Waldseemüller bragte frem paa Tryk, 
A-Kortenes Landforbindelse mellem Grønland og Nordeuropa opret- 
holdt (se Fig. 23 & 31). Paa et enkelt portugisisk Søkort (Pilestrina- 
Kortet, Fig. 34) blev allerede ca. 1511. denne Landforbindelse brudt. 
Aarsagen var Paavirkning fra Ruysch’s Kort fra 1508 (Fig. 28), hvor 
Nordpolen var omgivet af Nicolaus af Lynn’s fire Øer med de fire 
Sunde imellem (sl. S. 211). Paa Pilestrina-Kortet blev de to Øer 
dog landfast dels med det Corte-Real’ske, dels B-Typens Grønland; 
men hos Oronce Fine mødte vi 1531 en Fremstilling, hvor Cantino- 
Typens Grønland var skilt fra Europa ved Sunde og mellemliggende 
Øer og ikke landfast med de fire Øer om Polen (Fig. 40). Om 
Oronce Fines Type var skabt af ham selv eller hvilede paa ældre 
Sekort, der dannede Mellemled mellem den og den 20 Aar ældre 
Pilestrina-Type, kunde vi derimod ikke afgøre (S. 234). 

Naar vi nu ca. 20 Aar senere paa et portugisisk Sokort møder 
en lignende Fremstilling, hvor A-Typens Grønland er lagt paa det 
Corte-Real'ske Grønlands Plads, men er blevet til en Ø, nord for 
hvilken der atter møder'os et Komplex af Øer omkring selve Polen, 
saa er.der nogen Grund til at antage, at der i Portugal ret tidligt 
er fremkommet forskellige Kombinationer af A-Typen, Corte-Real- 
Kortene og Ruysch’s Verdenskort, og at det er et saadant portugisisk 
Kort, Oronce Fine har benyttet. Men udelukket er det jo ikke, at 
det er Oronce Fines Verdenskort, der ligger bag det portugisiske 
" Søkort. Sikkert er det ialtfald, at begge Kort hviler paa samme 
Kombination af Nicolaus af Lynns, Clavus’ og Corte-Real’s Beret- 
ninger og Kort. 


332 AXEL ANTHON BJØRNBO: Zeno-Kortet. 


I Fremstillingen af Grønland er der dog paa to Punkter en 
tydelig Forskel mellem Oronce Fine og Sgkortet. B-Typens En- 
gronelant findes endnu hos Oronce Fine og strækker sig der langt 
mod Nord. Det er forsvundet paa Søkortet, hvis europæiske Ishavs- 
kyst synes at hvile paa nyere, gode Kortlegninger paa Stedet. Til 
Gengæld har Søkortet faaet en ekstra lille Grønlands-Ø nordvest for 
Hovedlandet, den samme Dublet, som vi fandt paa Ulpius-Globen 
1542 (se S. 299 og Fig. 55), og som vi kunde følge tilbage til de 
portugisiske Søkort (se Fig. 36). 


i 


N 
Tu or 
> 
№ О 
AZ 
il kt: % 
Bye: 
Bar 
Dal 
\ 
к NA 
a \ 


UOTE eg By ne 
et OG 


ag sr 
PL AE à 
RS ae 
= es 3. 
и: > v Res 
x 


oc 


ks 


ay 
У 


7 CT 


ых 


AM 


5 WHSE 0 


pi 


7