MEDDELELSER OM GRØNLAND 


MEDDELELSER OM GRØNLAND 


UDGIVNE AF 


KOMMISSIONEN FOR 
LEDELSEN AF DE GEOLOGISKE OG GEOGRAFISKE 
UNDERSØGELSER I GRØNLAND 


Binn L 


MED 4 TAVEER 


KOBENHAVN 
I KOMMISSION HOS C. A. REITZEL 


BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 


1912 


INDHOLD 


Side 
I. Krystalform og Tvillingdannelser hos Kryolit, Perovskit og Boracit. Af 
UB Bos HE Там ети 1 
II. Nyopdagede Nordbo-Ruiuer i Julianehaab-Distrikt. Af ERIK JESPERSEN ... 97 
Ш. Iagttagelser over Kryolitgruppens Mineraler. Af О. В. Вовсио. (Hertil 
AVI CRT оо er ао Le ie SNE nt ИЕ 105 
IV. Etnografiske og antropogeografiske Rejsestudier i Nord-Gronland 1909. Af 
EABASREENSE VER ee die: De noie tee Co сок 135 


У. De stalaktistiske Mineraler fra Ivigtut. Af О. В. Вовви. (Hertil Tavle IV) 175 
VI. Epidemiske Sygdomme i Grønland (Influenza og akute Affektioner af Luft- 


vejsslimhinderne ikke medregnede). Af Gustav MELDORFF............... 187 
УП. Arbejder fra den danske arktiske Station paa Disko. Nr.6: Vascular Plants 

of West-Greenland between 71° and 73° N. lat. By MORTEN PORSILD..... 349 
VIII. Fund af Eskimohuse af Kap York-Typen. Uddrag af en Beretning til Svend- 

hore#Amts- Mus&um SAR VC FREDERIESEN Se 391 


38348 


KRYSTALFORM OG TVILLINGDANNELSER 
HOS KRYOLIT, PEROVSKIT OG BORACIT 


AF 


О. В. BOGGILD 


RON 


IDEN den første Beskrivelse af Kryolitkrystallerne blev foretaget, 

har der været skrevet mange Afhandlinger om dette Mineral, i 
hvilke de forskellige Forskere er komne til højst forskellige Resul- 
tater angaaende Mineralets Krystalform og navnlig dets Tvilling- 
dannelser. Mens det første Forhold imidlertid allerede er klaret 
for længere Tid tilbage, kan det samme meget langt fra siges at 
være Tilfældet med Tvillingdannelserne, i hvilken Henseende Kryo- 
liten vistnok maa siges at være det mest komplicerede af alle kendte 
Stoffer; navnlig har den hyppige Optræden af heteroaksiale Tvillin- 
ger og Tvillinger uden rationel Tvillingplan bidraget meget til at 
forvirre Begreberne. Ved den foreliggende Undersøgelse haaber jeg 
imidlertid at have bragt Klarhed til Veje over de herhen hørende 
Forhold. 

Materialet for dette Arbejde er de overordentlig righoldige Sam- 
linger i Mineralogisk Museum i København, saavel af den kornede 
som den krystalliserede Kryolit; navnlig har nogle særdeles vel 
udviklede Krystaller, som blev fundne af Frink i 1897 og nogle 
andre, som blev indsendte af Kryolitselskabet i 1908, haft Betydning 
for Undersøgelsen. 

Efter at Kryolitens forskellige Tvillingdannelser var konstaterede, 
lod det sig forholdsvis let gøre at bestemme Tvillingiovene hos de 
delvist analogt byggede Mineraler Perovskit og Boracit og derved 
igen at udregne disses krystallografiske Elementer; de er derfor 
medtagne i denne Afhandling, til Trods for at de ikke i andre Ret- 
ninger staar i noget nærmere Slægtskab enten indbyrdes eller med 
Kryoliten. 

De krystallografiske Maalinger er foretagne, dels paa Prof. GoLD. 
SCHMIDTS Institut i Heidelberg, dels i København, ved Hjælp af det 
tokredsede Goniometer, som i dette Tilfælde i særlig høj Grad har 
vist sig praktisk og let benytteligt. 


I. KRYOLITKRYSTALLERNE. 


F praktiske Grunde har det vist sig passende at dele Arbejdet i 
Å to Dele, nemlig paa den ene Side Krystallerne, som er under- 
søgte baade med Goniometer og ad optisk Vej, og paa den anden 
Side den storkornede Kryolit, som kun har kunnet lade sig optisk 
undersøge. Det har nemlig vist sig, at begge Dele forholder sig saa 
forskelligt i flere Retninger,' at de næsten gør Indtryk af at tilhøre 
to helt forskellige Substanser, ligesom man ogsaa maa antage, at de 
er dannede paa væsentlig forskellig Maade. 


1. Forekomstmaade. 


Den sædvanlige Maade, hvorpaa Krystallerne sidder, er saa ofte 
beskrevet, at den ikke her behøver nærmere Omtale. Almindeligvis 
findes Krystallerne paa Spalter i den kornede Kryolit og i parallel 
Stilling til de meget store Individer af Underlaget; som Regel vil 
man dog ogsaa paa de fleste Stykker kunne finde enkelte Krystaller, 
der indtager mere tilfældige Stillinger, og undertiden kan dette være 
Tilfældet med Flertallet af dem. Undertiden grænser Krystallerne 
umiddelbart op til den kornede Kryolit, der endogsaa ofte sender 
Udvækster ind i de indre Dele af de større Krystaller, i hvilket Til- 
fælde der i Reglen ikke findes nogen skarp Grænse mellem de to 
Slags Kryolit; undertiden findes der imellem dem indskudt et i 
Reglen meget tyndt, hvidt eller gulligt, finkornet eller tæt Lag, der 
i Følge BRANDL's Analyse” bestaar af ren Kryolit. 

De før nævnte, af Frink indsamlede Krystaller sidder paa en 
væsentlig anden Maade end den sædvanlige; der findes paa de hjem- 
bragte Stykker ikke Spor af storkornet Kryolit, men Hovedmassen 


1 Dette Forhold er navnlig stærkt fremhævet og nærmere udviklet af JoHNSTRUP. 
12te Skand. Naturforskaremåtets Forh. Stockholm 1880, p. 234. 
? Hos Groth. Zeitschr. Kryst. 7, 1883, р. 375. 


Krystalform og Tvillingdannelser hos Kryolit, Perovskit og Boracit. 5 
udgøres af Jærnspat sammen med de andre i Kryoliten almindelige 
Malme; i denne Blanding findes talrige, indbyrdes forbundne Hulrum, 
hvis Vægge er beklædte med et tyndt Lag finkornet Kryolit, paa 
hvilket Krystallerne sidder uden den mindste Regelmæssighed. 


2. Krystalsystem. 


Den første Beretning, man har om Kryolitkrystallerne, er af 
HAGEMANN,” der antager Mineralet for at være rombisk; Maalingerne 
er foretagne med Anlægsgoniometer, og med et saadant kan man 
naturligvis ikke, tilmed ved saa smaa Krystaller, konstatere Skæv- 
heden af Basis i Forhold til Prismefladerne. Senere undersøgte ПАХА? 
Krystallerne og bestemte dem som rombiske?; Maalingerne viser, at 
Krystallerne maa have været yderst daarlig udviklede, da de enkelte 
Værdier dels afviger flere Grader indbyrdes (Е. Eks. 110:110=85° 
—89° 30'), dels afviger betydelig fra de teoretiske Værdier (efter 
KRENNER); uagtet Maalingerne nærmest tydede paa, at Krystallerne 
var monokline, og DESCLOIZEAUX (efter DANA's Opfattelse) ogsaa ad 
optisk Vej var kommet til samme Resultat, mente Dana dog, at 
Krystallerne sandsynligvis maatte være rombiske, da den forment- 
lige Tvillingdannelse efter (110) ikke frembragte nogen indspringende 
Vinkel paa (001); som senere skal vises, eksisterer denne Tvillinglov 
imidlertid efter al Sandsynlighed ikke hos Kryoliten, men erstattes 
af den meget nærliggende efter [110] og denne skal netop ikke frem- 
bringe nogen Kant paa (001); hermed bortfalder altsaa ogsaa den 
eneste Grund Dana havde til at henføre Mineralet til det rombiske 
System. 

Omtrent ved samme Tid beskrev Wessky’ Kryolitkrystallerne 
og kom til det Resultat, at de var trikline; de Maalinger, paa hvilke 
han støtter dette, viser, at han maa have haft et meget ufuldkomment 
Materiale til sin Raadighed; oftest er hver enkelt Vinkel kun maalt 
een Gang, og Erfaringen viser, at de stærkt stribede Hovedflader 
hos de almindelige Krystaller giver ret daarlige Reflekser og stærkt 
afvigende Vinkelværdier. Alene et Blik paa У\У’евзку’5 Fundamental- 
vinkler vil vise os dette: 


> 


Variationer teor. (efter KRENNER) 
110:110—88° 3 880127 
110: 001 = 89° 36’ 89° 5% 
110 : 001 = 89° 58 (89° 50 —89° 59) 89° 52 
011 : 110 — 55° 30° 55° 35 
011 : 110 — 55° 46’ 55° 46 


1 Amer. Journ. of Science, 42, 1866, p. 268. 
? System of Mineralogy 5th ed. 1868, р. 126. 
3 №. Jahrb. f. Min. 1867, р. 810. 


6 О. В. BøGGILD. 


Navnlig Vinklerne mellem Prisme og Basis giver meget daarlige 
Værdier; af WEBSKyY’s øvrige Vinkelmaalinger maa særlig bemærkes: 


_ teor. (efter WEBSKY) teor. (efter KRENNER) 
011 : 001 = 54° 277—549 32’ 54° 24 549 14 
011 : 001 = 54° 3° —54° 6 54° 3° 54° 14° 


Her synes de maalte Værdier at tale særdeles godt for det tri- 
kline System; men WEgsky siger selv, at Fladerne af (001) altid giver 
2 Reflekser i en indbyrdes Afstand af gennemsnitlig 20’, liggende 1 
Zonen 001:011, og at han stedse har benyttet et Punkt midt imellem 
de to Reflekser som den virkelige Beliggenhed af Basis; antager man 
nu, at Tilstedeværelsen af de to Reflekser (som jeg iøvrigt aldrig selv 
har observeret) skyldes, at de to Sider af Krystallen ikke er fuld- 
komment parallelt orienterede, og at man derfor maa benytte det 
ene Refleks ved Maalinger til den ene Side, det andet til den anden, 
kommer de maalte Værdier meget nær henimod de teoretiske efter 
KRENNER. 

Ogsaa ad optisk Vej har man villet hævde, at Kryoliten var 
triklin; DESsCLOIZEAUX,! der undersøgte den storkornede Kryolit, for 
man endnu kendte Krystallerne, kommer til det Resultat, at de op- 
tiske Forhold i Forbindelse med den Omstændighed, at de tre Hoved- 
spaltningsretninger er ulige stærkt udprægede, tyder paa, at Mineralet er 
triklint; da, som jeg senere skal vise, „Spaltningsretningerne“ i den 
kornede Kryolit rimeligvis kun er en Afsondring fremkommen ved 
Tvillinglameller, kan man ikke af det Forhold, at de er af forskellig 
Styrke, slutte noget om Krystalformen. De Vinkelværdier, som 
DESCLOIZEAUx senere?” angiver for Spaltningsstykker viser hvor 
umuligt det er at støtte sig paa saadanne; alle tre Vinkler mellem 
de tre Hovedspaltningsretninger afviger omtrent 1'/2° fra 90°, mens 
teoretisk de to af dem kun skulde afvige 8’. 

WEBSKY, som ogsaa har undersøgt de optiske Forhold, kommer 
til det Resultat, at den spidse Bisektriks danner en Vinkel paa c.5° 
med Akseplanen a:c, hvilken Vinkel, hvis Krystallen var monoklin, 
skulde være 0°; imidlertid kan den ret komplicerede Metode, som 
WEBSKY benytter, næppe føre til noget nøjagtigt Resultat. 

Efter at KRENNER® og GROTH" havde paavist at Kryoliten var 
monoklin, søgte DEscLoIzEAUX® endnu en Gang at gøre den triklin, 
væsentlig ved at vise, at Udslukningsretningerne paa en Flade af 


1 Ann. des Mines, 11, 1857, pp. 292 og 324 (Særtr. pp. 32 og 64). 

2 Nouv. Recherches 1867, p. 201. 

3 N. Jahrb. f. Min. 1877 p. 504 og Math. u. Naturw. Ber. aus Ungarn 1, 1883, p. 3. 
4 Zeitschr. f. Kryst. 7, 1883, p. 375. 

5 Bull. Soc. Min. de France. 6, 1883, p. 254. 


Krystalform og Tvillingdannelser hos Kryolit, Perovskit og Boracit. 7 


(101) ikke var symmetriske i Forhold til Begrænsningen af denne 
Flade; Afvigelserne var dog kun c. 2°, hvilket, som allerede GROTH 
ved sit Referat af denne Afhandling har paavist,' ikke kan antages 
at ligge udenfor Nøjagtighedsgrænsen ved den benyttede Metode. 
De af DescLoizEAux anførte Vinkelmaalinger, ved hvilke han kommer 
til Værdier, der noget nærmer sig til WEBSKY’sS, viser at det af ham 
benyttede Materiale maa have været yderst daarligt. 

Ved de af mig udførte Maalinger paa de særlig veludviklede 
Krystaller har jeg kunnet konstatere, at Kryoliten er monoklin. Som 
de senere anførte Vinkeltabeller vil vise, stemmer de fundne Værdier 
for de bedste Krystallers Vedkommende fuldkomment med de teore- 
tiske efter KRENNER; jeg har derfor i det følgende overalt benyttet 


dennes Elementer: 
a:b:c.= 0.96615 : 1: 1.3883 


© = OP IT 


3. Kombinationer. 


De almindelige Kryolitkrystaller er udviklede efter en aldeles 
bestemt Type, som kun i ringe Grad varierer i de forskellige Til- 
fælde; denne Type er allerede beskrevet af KRENNER, og jeg kan i 
det væsentlige bekræfte de Resultater, han er kommet til, selv om 
jeg for nogle af de sjeldnere Fladers Vedkommende nærer nogen 
Tviv] om, hvorvidt Bestemmelsen er rigtig. 

De almindeligste og altid mest fremherskende Flader er c(001) 
og m(110), som tilsammen danner den vel kendte tærninglignende 
Krystalform; efter disse Flader er de almindeligste de oktaeder- 
lignende Afstumpninger af Hjørnerne bestaaende af г (011), v (101) og 
К (101) og dernæst endelig a(100), p(111) og s(121); ingen af de 
nævnte Former er sjeldne, selv om de oftest er ganske smaa; men 
hermed indtræder der ogsaa, som det synes, en meget afgjort Af- 
brydelse i Fladeudviklingen, saa at man kan gennemsøge et meget 
stort Antal Krystaller uden at finde en eneste anden Form; selv hos 
de omtalte smaa, af Flink indsamlede Krystaller, hvor de mindre 
hyppige af de ofte nævnte Former ofte opnaar relativ betydelige 
Størrelser, findes der ikke Spor af andre Former, undtagen i enkelte 
Tvillingkrystaller, hvor man har Grund til at antage, at vedkommende 
Former, saavel som selve Tvillingdannelsen, er frembragt ved Glid- 
ning. Kun hos Krystallerne fra 1908 findes en hel Del andre For- 
mer, som sikkert er primære, og som i det følgende skal omtales 
nærmere. Først skal imidlertid de Tilfælde undersøges, hvor der i 
Literaturen er beskrevet andre Former end de nævnte. 


1 Zeitschr. f. Kryst. 10, 1885, p. 642. 


8 О. В. BØGGILD. 


WEBSKY nævner Fladerne q (121) og o(111), mens han derimod 
ikke kender de tilsvarende Former (121) og (111); dette Forhold gør 
det overordentlig sandsynligt, at han har ombyttet de positive og 
negative Oktanter paa Krystallerne; i Almindelighed giver Maalin- 
gerne vel tilstrækkelig gode Værdier til, at Websky har kunnet 
skelne mellem de stumpe og spidse Kanter mellem Basis og Prisme; 
men dette behøver ikke netop at have været Tilfældet med den eller 
de Krystaller, hvor de nævnte Flader er fundne; den Omstændighed, 
at WEBSKY angiver, at den optiske spidse Bisektriks staar næsten 
vinkelret paa (101), viser at han i enkelte Tilfælde maa have for- 
vekslet For- og Bagsiden af Krystallerne med hinanden. De af 
WEBSKY maalte Fladevinkler kan ikke tjene til at afgøre Spørgs- 
maalet; mens (111) angives at være saa daarlig, at den ikke giver 
noget Refleks, findes for (121) følgende Vinkler: 


Teor. efter KRENNER 
25 52 (121) : (110) 
JOIE — 130714 (121): (011) 


I Folge disse Maalinger har man altsaa snarest Grund til at 
formode, at den paagældende Flade er (121). 

Noget andet bliver Forholdet, naar man ser hen til de nævnte 
Fladers Optræden paa den Krystal, der af WEBSKy betegnes som 
Tvilling efter (100) (Wegsky’s Fig.5); som senere skal vises, er denne 
Tvillingdannelse ikke ellers kendt hos Kryolitkrystallerne, ligesom 
ogsaa de af Wessxy selv anførte Vinkelmaalinger ikke kan siges at 
bevise den; hvis den tegnede Fladekombination virkelig er iagttaget 
— og derpaa synes Wessky’s Tekst (Pag. 819) at tyde — nodes man 
i det mindste til enten at antage den nævnte Tvillinglov eller ogsaa 
Tilstedeværelsen af de nævnte to Former. 

Ogsaa KRENNER anfører de to Former, t (121) og q (111), og her 
maa man legge Mærke til, at KRENNER virkelig er klar over, at det 
er sjeldne Former og altsaa maa have lagt Vægt paa at konstatere 
deres Tilstedeværelse med absolut Nojagtighed. Imidlertid viser de 
angivne Vinkler, at Fladerne er saa daarlig udviklede, at man ikke 
kan slutte noget af Maalingerne (Værdien for (111): (001) stemmer 
endogsaa meget nøje med den beregnede for (111): (001)) og om de 
Maader, paa hvilke Fladerne optræder paa Krystallerne, angiver 
KRENNER intet, hverken i Teksten eller i Figurerne; da KRENNER 
imidlertid efter al Sandsynlighed har bestemt Kryolitens Tvilling- 
dannelser galt, har dette maaske givet Anledning til Antagelsen af 
disse Former; man vil nemlig se, at Tvillinger efter (110) maa med- 
føre, at Fladerne af s(121) optræder symmetrisk paa begge Sider af 
Tvillinggrænsen (cfr. KRENNER's Fig. 6) mens Tvillinger efter [110] 


Krystalform og Tvillingdannelser hos Kryolit, Perovskit og Boracit. 9 


medfører den Fordeling, som vises paa nærværende Afhandlings 
Fig.9; det kan altsaa antages, at KRENNER, hvis han har set en saadan 
Fordeling, har gaaet ud fra at have (121) for sig og analogt med 
q (111). 

Foruden de nævnte Flader anforer KRENNER endnu to, nemlig 
x (176) og e(323), som i Modsætning til de foregaaende ikke kan for- 
veksles med nogen af de kendte Flader hos Kryoliten; (176) beskrives 
som yderst smal og maa vel nærmest betegnes som en Prærosions- 
flade, hvis Symbol i alt Fald er hojst usikkert efter de anforte Maa- 
linger; (323) synes derimod at være sikker nok, dog med den Ind- 
skrænkning, at der paa Grund af Misforstaaelsen af Tvillingdannel- 
serne i Analogi med det ovenfor om (121) sagte, kan være Mulighed 
for, at den ligesaa godt kan være (323). 

Hos det langt overvejende Antal Кгуо- 
litkrystaller har jeg, trods Gennemsøgning 
af et meget stort Materiale, ikke fundet 
andre Former end de nævnte 8, nemlig 
с (001), m (110), г (011), v (110), k (101), 
p (11), s (121) og a (100); Krystallerne fra 
1897 udmærker sig væsentlig fremfor an- Fig. 1. Kryolit. Skematisk Billede 
dre Kryolitkrystaller dels ved deres særlig af de smaa Flink’ske Krystaller. 
vel udviklede Flader og dels ved, at de 
Flader, der i Almindelighed er særlig lidt fremtrædende, her opnaar 
forholdsvis betydelige Størrelser; et skematisk Billede af disse Kry- 
staller gives i Fig. 1; Formen af en Del af dem vil ses i flere af de 
følgende Figurer, naar man i disse ikke tager Hensyn til de for selve 
Formen uvæsentlige sekundære Tvillingdannelser. 

Krystallerne fra 1908 er, som allerede nævnt, langt mere flade- 
rige end andre Kryolitkrystaller. I Forekomstmaade frembyder de 
ikke noget som helst mærkeligt, idet de fleste af dem som sædvan- 
lig sidder i Parallelstilling paa den kornede Kryolit; Størrelsen er 
temmelig ringe (1—2 mm); Fladerne er gennemgaaende særdeles vel 
udviklede, om de end i denne Henseende staar tilbage for Krystal- 
lerne fra 1897. Ligesom hos disse er hos de her behandlede Kry- 
staller ogsaa de ellers forholdsvis underordnede Flader stærkt frem- 
trædende, dog med Undtagelse af a(100) som enten mangier eller er 
ganske ubetydelig. I øvrigt er hos disse Krystaller fundet følgende 
Former: 6 (010), = (112), и (112), А (012), Е (015), В (102), С (102), 
D (105), Е (275) og H (725)? 

Alle de nævnte nye Former er som Regel ganske smaa kun 
dannende smalle Afstumpninger paa Krystallernes Kanter; som Regel 
er de ledsagede af en stærk Stribning paa de tilgrænsende Flader. 
I Reglen er enten Tværs- eller Langsdomerne fremtrædende; i første 


10 О. В. BoGGiLp. 


Tilfælde ег Basis stærkt stribet paa tværs, i sidste paa langs; dog 
kan ogsaa begge Slags Flader være udviklede paa samme Krystal. 
Stribningen kan være saa stærk, at man i Goniometret faar et om- 
trent sammenhængende Refleksbaand mellem c og r, v eller k, dog 
er de nævnte Fladers Plads i Reglen tydelig og undertiden ogsaa 
meget skarpt udpræget ved Enkeltreflekser, og der har ikke vist sig 
Spor af andre Flader i disse Zoner. Formerne А (012), Е (015) og 
D(105) har alle i enkelte Tilfælde givet gode Reflekser, saa at de 
har kunnet bestemmes med absolut Sikkerhed ved følgende Maa- 
linger: 


2 E 


| Bande: De Beregnet 
| WE: 
| 


|| 


A (012) | Qe pads, AE OF 26 | 349 46° 


| | 
E (015) if ER SA 15937 | 0°40 | 15931 
| [89° 59 | 16° 10") 


| | 90° 00 16915 
| 90° 00 | 16° 09 J | u 


D (105) 


Formerne B og C er aldrig fundne saa vel udviklede; de er 
bestemte ved Maalingerne: 


| Fundet | Beregnet 
ea ie je g | Pp 
oe) GRRE | BERR I | nae 
B(102) 190502 | 33557 f | 20200 47 
= 290 4Q’ | 2до 2 = И Bar, 
co) Mes SEE 30x00 | 35°34 
| \ 89° 50° | 35° 31’ J | 


Som man ser, stemmer Værdierne for р temmelig daarligt med 
de beregnede, dog kan Formerne betragtes som sikre paa Grund af 
deres lidet komplicerede Indices. 

F (275) er den hyppigst optrædende og bedst udviklede af de 
nye Former; den er i Reglen ledsaget af en Stribning paa den til- 
grænsende Flade af m, og det maa antages, at det er denne Form, 
der frembringer den ene af de af KRENNER о. a. beskrevne skraa 
Stribningsretninger paa Prismefladerne. Mærkeligt er det, at det er 
denne komplicerede Form, der findes paa Kanten mellem r og m, 
og ikke den af WEBSKY og KRENNER beskrevne # (121), der, som tid- 


Krystalform og Tvillingdannelser hos Kryolit, Perovskit og Boracit. 11 


ligere omtalt, ikke kan betragtes som sikkert bestemt. For Formen 
F foreligger der følgende Maalinger af vel udviklede Flader: 


| Fundet | Beregnet 


RÉ EN RCE 


f 16° 21’ | 63° 40 | 


\ 76°96" | 63046 f| 16°23 | 63944" 


Den tilsvarende Form Н (725), der ligger mellem m og v, er altid 
meget lille og daarlig udviklet, saa at den ikke kan betragtes som 
sikker. I de to Tilfælde, hvor den er fundet, har den givet følgende 
Værdier: 


Fundet Beregnet 
e | р 2 р 
Pr (74°57 | 63° 48") | TEEN 
Н (725) \ 75° 35 63° 20/ Г | 749 25 64 25 
“ E == Il 


Overensstemmelsen er temmelig daarlig, og de fundne Værdier 
passer lige saa godt paa Formen (413), som giver: ф = 76° 27, 
р = 63° 09, og det ег kun paa Grund af Analogien med den fore- 
gaaende Form, at jeg anser (725) for det sandsynligste Symbol for 
Fladen. 

Formerne b(010), z(112) og u(112) er mærkværdige ved, at de 
sammen med a (100) danner den fuldstændige rombedodekaeder- 
lignende Form; de er alle fundne vel udviklede; i de maalte Kry- 
staller er b fundet 4 Gange, deraf i et enkelt Tilfælde i to Flader 
paa samme Krystal; z og u er kun fundne hver een Gang, hvilket 
ogsaa er Tilfældet med a, som ellers plejer at høre til Kryolitens 
mest fremtrædende Former. b, z og u er bestemte ved: 


Beregnet 


Fundet | 
= | = 
g p | Ф p 
| on an 
р (COP WEY | ; Е : , 
b (010) \ 0° 03'S | 90° 00 0° 00 90° 00 
z (112) | 46° 04’ | 45° 20’ | 46° 07 45° 02’ 


= и | | 
и (112) | 45°55 | 44°57 || 45° 51° | 44°54 


12 О. В. BoGGiLp. 


Fordelingen af de nye Flader paa Krystallerne synes at være 
fuldstændig uregelmæssig, naar undtages hvad ovenfor blev sagt om 
Domerne. Et Blik paa de Kombinationer, der er iagttagne paa de 
meaalteskKrystaller vil vise dette, de 7 Mormer с, m,r, в, 6 ро 
der findes paa alle Krystallerne er ikke anførte; iøvrigt findes fol- 
gende Kombinationer: 

AC 

ADEF 

À Db 

A 

F (paa tre Krystaller) 
BCD wT z 

DED 

u 

END a 


Paa Grund af denne, som det synes, ganske tilfeeldige Fordeling, 
har jeg ikke tegnet nogen enkelt af Krystallerne; Beliggenheden af 
Fladerne er vist paa Fig. 2, der er en Kombination af alle de nævnte 


Fig. 2. Kryolit. Skematisk Billede af Krystallerne fra 1908. 


Former med Undtagelse af z, u og a, der hver kun er fundet een 
Gang, og hvis Beliggenhed som tilsyneladende Rombedodekaeder- 
flader er umiddelbart indlysende. 

En Vinkeltabel over samtlige hos Kryoliten fundne nye Former 
anfores her; i den er tillige medtaget de unormale (ved Glidning 
frembragte) Former (п, f, 9, d, y, о, В og i), som skal omtales 1 et 
senere Afsnit. Angaaende tidligere kendte Former henvises til 
GoLDsCHMIDT's Vinkeltabeller. 


Krystalform og Tvillingdannelser hos Kryolit, Perovskit og Boracit. 


ı 90200 | 0900" 


n и 90 


Nr. nee Symb MR ae 

14 b 0% | 010 | 0°00’ 
15 n 300 | 310 | 72 09 
16 nf læ | 130 | 19 02 
ra 04 “| 012] 0 16 
1819 01 | 013 | 0 24 
19| Е 03 |015 | 0 40 
20 | B 10 | 102 | 90 00 
"D 00860 TT 
29 | c | —30 | 102 |90 00 
93) ad | —40 | 103 | u.“ 
A | y 21 | 211 |64 14 
25.| в. |. =2 211 | 64 11 
BT ra т | 12 |465, 51 
NER 1 114 | 46 14 
Pode 1270| 114.45 43 
BIO F |. —2F | 275 | 16:23 
30| H 18 | 725 || 74 35 


4. Tvillingdannelserne. 


00 
n 


11 


DE 
NE. 


| 90°00" 


" " 
| 


54 14 
| 54 14 


34 46 |3 
19 08 


| 19 08 
| 62 47 
29 03 


| 0°00° 


72 09 
19 02 

0 09 
| 0 10 
120, Ad 
35 49 
‚ 12 
‚35 34 
125 26 
189 15 
59 12 


— 
Oo 


— 
or 


90°00° | 


17851 
| 70 58 
‚34 46 
|24 50 


|24 30 
94 33 
199 27 
18 04 
'18 06 
159 21 
113 51 


0 


| 3.1049 | 


| 0.3450 
| 0.0032 
0.0082 


0.2906 


| 0.4547 
| 2.8768 
‚2.8704 
| 0.7152 
0.3624 


| 0.5705 
2.0147 


0.0082 | 
0.7216 | 


| 0.7152 | 


0.3560 | 


0.6941 
0.4628 
0.2777 

0 


" 
1.3889 
1:3889 
0.6941 


0.3471 | 


0.3471 
1.9437 


| 0.5555 | 


0.6941 
0.4628 
0.2777 
0.7216 
0.2906 
0.7152 
0.4547 
3.1944 
3.1885 
0.9967 
0.5018 


| 0.4955 
| 2.0262 


2.0894 


Ikke mange Forhold ved noget Minerals Bygning har været 
Genstand for saa forskellige Tydninger som Kryolitens Tvillinger, 
det maa ogsaa indrømmes, at disse paa ikke særlig vel udviklede 
Krystaller er svære at bestemme med Sikkerhed. Hertil bidrager 
først og fremmest den Omstændighed, at alle de Tvillinglove, der 
kendes hos Mineralet, kun frembringer ganske smaa Forandringer i 
Krystallernes Udseende; det tærninglignende Habitus, der fremkommer 
ved, at Prisme og Basis næsten altid er eneraadende eller fremher- 
skende i Krystallerne, forandres ikke ved nogen af Tvillingdannel- 
serne, der alle sammen giver sig til Kende ved svagtind- og udsprin- 
gende Vinkler paa disse Flader; da disse imidlertid ofte er tilfældig 
facetterede og i det hele stærkt stribede og paa andre Maader ufuld- 
komment udviklede, vil man kunne forstaa, at Tvillingernes virkelige 
Natur let kan skjule sig. 

De for Krystallerne angivne Tvillinglove er følgende: 


у WEBSKY 1867: (001) og (100) 
DANA 1868: (110) 
KRENNER 1877: (110) 

1881 og 1883: (110 og (112) 

BAUMHAUER 1886, 1891 og 1895: Tvillingakse Kanten [110]; 


Drejning 89° 52' (eller 90° 08’) og 180°. 


Па jeg selv ved Undersøgelse af еп meget stor Mængde Кгу- 
staller har kunnet konstatere Eksistensen af BAUMHAUER’S to Love 


14 О. В. BoGGiLp. 


og desuden to ikke tidligere kendte Love, som senere skal omtales 
nærmere, antager jeg det for sandsynligt, at de øvrige nævnte Tvil- 
lingdannelser ikke eksisterer hos Krystallerne, hvorfor jeg i det føl- 
gende skal forsøge at give Grunde. Noget helt andet er Forholdet 
med den kornede Kryolit, hvor man, som senere skal paavises, kan 
finde flere af de nævnte Tvillinglove. Som tidligere omtalt gaar 
denne stærkt polysyntetiske Substans ogsaa ind i Midten af de større 
Krystailer, og man vil saaledes ved Snit af disse ogsaa kunne kon- 
statere de nævnte Love. Men de naar intet Steds helt ud til Græn- 
sen af Krystallerne og vil saaledes aldrig komme til at gøre sig 
gældende i denne ydre Begrænsning. 

WEBSKY! anfører, som nævnt, Tvillinger efter (100) og (001); 
han tilføjer dog: ,— die zu ihrer Begründung mir zu Verfügung 
stehenden Thatsachen (entbehren allerdings noch einer genügengen 
Vielseitigkeit —“. 

En Tvillingkrystal af den først nævnte Art er afbildet paa 
WEBSKY's Tavle, Fig. 5; de Vinkelmaalinger, hvorpaa Tvillingdan- 
nelsen støttes, er ikke meget overbevisende; vigtigst er, at Reflekset 
af (001) bestaar af to Dobbeltbilleder i en Afstand af 0° 45’, hvilken 
Værdi efter Websky’s Elementer teoretisk skulde være 0°36', mens 
den efter KRENNER’S meget nøjagtige Elementer kun skal være 0° 22'. 
Den Omstændighed at de to lige over for hinanden liggende Tværs- 
domeflader netop har den Heldning mod Basis, der svarer til 
(101) : (001) beviser ikke saa meget, da Forskellen mellem (101) : (00i) 
og (101): (001) kun skal være 15'; mere uforklarlig er, som tidligere nævnt, 
den symmetriske Fordeling af Fladerne о 0g 4; det fremgaar dog ikke 
klart af Beskrivelsen, om Fladerne virkelig er iagttagne i disse Stil- 
linger eller kun anbragte der af teoretiske Grunde. 

Wessky’s Tvillinger efter (001) Fig. 6 og 7 motiveres kun ved 
ganske smaa Vinkelafvigelser fra Fladernes normale Beliggenhed, 
der vistnok, i Betragtning af Fladernes oftest meget daarlige Udvik- 
ling, kan anses som tilfældige. Herfor taler ogsaa det Forhold, at 
de to Flader Tog T i de to Figurer støder sammen henholdsvis i en 
lodret og vandret Kant, ligesom ogsaa det, at Vinkelen mellem 
М og M i Fig. 7 angives at vere 0°48, mens der ingen kendelig 
Vinkel er mellem T og T, uagtet der begge Steder teoretisk skulde 
være en Vinkel paa 0° 16'. 

Selv om det end ikke er muligt i Følge Wessxy’s Angivelser 
at se, hvilke Tvilingdannelser han virkelig har haft med at gøre, er 
de i al Fald utilstrækkelige til at konstatere de af ham selv angivne 
Love. 


1 N. Jahrb. f. Min. 1867, p. 810. 


Krystalform og Tvillingdannelser hos Kryolit, Perovskit og Boracit. 15 


Dana! anfører (110) som Tvillingflade; denne medfører en ind- 
springende Vinkel paa 3” (skal teoretisk være 3° 56’) paa (110) mens 
der paa (001) ikke er fundet nogen Indbøjning; hvoraf slutter Dana 
nærmest, at Mineralet maa være rombisk mens man med Kendskab 
til den af BAuMHAUER beskrevne Tvillingdannelse efter [110] kan se, 
at det netop er den, han har iagttaget. 

KRENNER finder som nævnt, Tvillinger efter (110) og (112)?. 
Begge betegnes som hyppige eller temmelig hyppige; da det imid- 
lertid har vist sig, at BAUMHAUER's to Love, der frembringer Stil- 
linger af Krystallerne, der ikke afviger meget fra KRENNER’S, er 
overordentlig almindelige, mens det ikke i et eneste Tilfælde har 
været muligt at konstatere KRENNER's Tvillinger, ligger det nær at 
antage, hvad ogsaa BAUMHAUER er tilbøjelig til, at KRENNER's Tvil- 
linger er galt bestemte. 

Undersøger man de Motiver, hvorpaa KRENNER støtter sin Tvil- 
linglov (110) finder man, at han anfører de udregnede Værdier, 
m:m = 3°56'’ og c:c = 0° 16; men mens han for den førstnævnte 
Vinkel har den fundne Værdi 3° 50", har han ingen Maalinger af 
den anden, som jo heller ikke skal eksistere ved Tvillinger efter [110]. 
Paa Figur 6 og i en Fodnote i Teksten angiver KRENNER Fladerne 
s(121) som symmetrisk beliggende; men der fremgaar ikke noget 
om, at dette Forhold virkelig er iagttaget. Ligeledes synes Angivel- 
serne om, at Kanten mellem m og m skal være parallel med c-Aksen, 
heller ikke bero paa Iagttagelse, hvilken ogsaa i Praksis kan være 
vanskelig, naar Krystallerne ikke er særlig veludviklede; efter 
BAUMHAUER'S Lov afviger de to Retninger 3° 441/2' fra hinanden. 

Hvad angaar KrEnner’s Tvillinger efter (112), angives her næsten 
udelukkende teoretisk udregnede Værdier for Vinklerne; en af de 
Iagttagelser, der direkte nævnes, er, at Vinklerne mellem de omtrent 
sammenstødende Flader af m og c eller c og m er saa smaa, at de 
næppe kan iagttages; efter KRENNERS egen Lov skal de rigtig nok 
kun være 0° 4, men efter BAUMHAUER skal den ene Vinkel være 0°0’, 
mens den anden er 0? 16', altsaa ret betydelig; imidlertid bevirker 
den Omstændighed, at Fladerne ved saadanne Tvillinger ofte har 
den Tendens at indstille sig helt eller delvist efter hinanden, at 
denne større Vinkel kan forsvinde. Endvidere anfører KRENNER, at 
de nær sammenstødende Flader af m og m danner en Vinkel med 


1 System, 5th ed. р. 127. 

> I en kort Notits i N. Jahrb. f. Min. 1877, р. 504 anføres kun Tvillinger efter (110), 
i de fuldstændigere Afhandlinger i Magy tud. Akad. Ertesitöje. 15, 1881 (ungarsk) 
og Math. u. Naturv. Ber. aus Ungarn, I., 1883, anføres de begge. Da de to sidst- 
nævnte Afhandlinger tilsyneladende er enslydende, skal jeg i det folgende kun 
holde mig til den sidste. 


16 О. В. BøGGILD. 


hinanden, der er fundet at være 2°51’ mens den er beregnet til 2°58’; 
efter BAUMHAUER skal den tilsvarende Vinkel vere 2° 47’ eller 2° 47'/2, 
hvilken Værdi jo er ret ner ved den af KRENNER iagttagne. Angi- 
velsen om, at Kanten mellem m og m er nøjagtig parallel med Dia- 
gonalstribningen paa Prismefladerne, altsaa med Kanten mellem 
т og v er vanskelig at konstatere direkte, tilmed da førstnævnte 
Kant, efter hvad jeg selv har set, neesten altid forlober ret uregel- 
mæssigt; teoretisk skal Afvigelsen mellem begge Retninger efter 
BAUMHAUER’S Tvillinglov være 2° 49' eller 3° 13’. 

BAUMHAUER har i tre Afhandlinger! paavist de ovennævnte to 
Tvillinglove hos Kryolitkrystallerne; ved Konstateringen har han 
foruden Vinkelmaalinger væsentlig benyttet sig af Beliggenheden af 
Ætsningsfigurer og Kombinationsstriberne paa Prismefladerne; i det 
folgende skal jeg give en Del Eksempler paa Udviklingen af disse 
Tvillingdannelser hos de tidligere nævnte, af FLINK indsamlede, 
særlig fuldkomment udviklede Krystaller. Paa Grund af Fladernes 
Godhed er Vinkelmaalingerne alene tilstrækkelige til at konstatere 
Tvillinglovene; dog har jeg i mange Tilfælde ogsaa undersøgt de 
optiske Forhold og overalt fundet mine Resultater bekræftede. 


a. Tvillinger efter BAUMHAUER's Lov’. 

Ved Undersøgelsen af Tvillinger efter BAUMHAUER'S Lov og efter 
[110] frembyder det tokredsede Goniometer, som man let vil se, over- 
ordentlige Fordele. Da begge Slags Tvillinger er frembragte ved Om- 
drejning om samme Akse, der tilmed er Zoneakse, vil man ved Polar- 
stilling af Krystallerne efter denne Akse opnaa, at Værdierne af o ikke 
forandrer sig ved Tvillingdannelsen, mens Værdierne af ф for alle Fla- 
derne netop forøges eller formindskes saa mange Grader, som Drej- 
ningen foregaar til Højre eller Venstre. Det er derfor muligt ved 
denne Metode umiddelbart at bestemme de Flader, der ikke ligger 
i selve Tvillingaksens Zone, og tillige, hvis de er godt udviklede, 
hvad der netop ofte i særlig høj Grad er Tilfældet, at benytte disse 
Flader til Bestemmelse af Drejningens Størrelse, hvad der ikke uden 
overordentlige Besværligheder vilde være muligt med det eenkredsede 
Goniometer. Til Nulpunkt paa Vertikalkredsen er valgt den Flade 
af c(001) som danner en stump Vinkel med den øverste (omtrent 
vinkelret paa Polaraksen staaende) Flade af m(110); denne Flade 


1 Zeitschr. f. Kryst. 11, 1886, р. 133; 18, 1891, р. 355 og 24, 1895, р. 87. 

? Uagtet BAUMHAUER har opdaget begge de to tidligere nævnte Love, har jeg dog 
af praktiske Grunde foretrukket kun at benævne den første af dem (Tvilling- 
akse Kanten [110], Drejning 89° 52’ eller 90° 08’) som BauMHAUER's Lov, mens 
den anden (Tvillingakse [110], Drejning 180°) falder sammen med hvad man i 
Almindelighed vil betegne som Tvilling efter [110], og altsaa lettest kan benævnes 
paa denne Maade. 


Krystalform og Tvillingdannelser hos Kryolit, Perovskit og Boracit. 17 


faar altsaa Symbolet: 001, hvis den øverste Prismeflade hedder enten 
110 eller 110. Man vil ved Betragtning af en Model eller af de føl- 
gende Figurer se, at Krystallerne faar et forskelligt Udseende, enten 
den øverste Prismeflade er 110 eller 110; de er nemlig i de to Til- 
fælde enantiomorfe, saa at Værdierne af © optræder med modsatte 
Fortegn. Tvillingdannelserne er dog ikke væsensforskellige i de to 
Tilfælde, da man jo altid, blot ved en Omvending af den polarstillede 
Akse kan komme til den anden Stilling af Krystallerne; da Tvillin- 
gerne imidlertid i Praksis næsten altid er saaledes anbragte, at den 
ene Ende af Tvillingaksen vender ned mod det Substrat, hvor de 


ean 


Tne ФС 


Fig. 3. Gnomonisk Projektionsbillede af Kryolitens primære og sekundære Flader. 
Polarstillet efter Zoneaksen [110]. 


ег fastvoksede, faar de i de to Tilfælde, dog forskelligt (indbyrdes. 
enantiomorft) Udseende. 

I den følgende Tabel er opført de beregnede Vinkler for de For- 
mer, som er iagttagne ved den nævnte Opstilling, med Fladen 110 opad- 
vendende; 1 betegner Hovedindividet, 2a og 2b Tvillingstillingerne, 
der fremkommer ved Drejninger paa henholdsvis 89? 52' og 90%08' 
til Venstre; Individet 3 er drejet 180° og 4a og 4b er drejet henholds- 
vis 90° 08' og 89° 52’ til Højre. For de Tvillinger, hvor den øverste 
Prismeflade er 110, faar som nævnt, alle Værdierne af po samme 
numeriske Værdi, men modsat Fortegn, ligesom de tilsvarende Tyil- 
lingstillinger fremkommer ved Omdrejning i modsatte Retninger. 

L. 2 


18 О. В. BoGai1p. 


Vinkeltabel for Kryolit, polarstillet efter Zoneaksen [110]. 


2 
1 DEA PD 3 4a 4b 


Bs. Sb. p 


a 100 45°59 | 89°45’ | 1799377 | 119958 | 90°15’ 0°23 0207” 
b 010 44 01 | 90 00 0 08 0 08 90 00 | 179 52 | 179 52 
Øg { 001 90 00 0 00 89 52 90 08 | 180 00 90 08 89 52 

001 90 00 | 180 00 90 08 89 52 0 00 89 52 90 08 
110 90 00 | 89 52 | 179 44 | 180 00 90 08 0 16 0 00 
m 110 90 00 | 90 08 OEM 0100 89 52 | 179 44 | 180 00 

110 158 | 8607 | 175 59 | 17615 | 93 53 4 01 3 45 
n 310 | 2808| 8938 | 17930 | 179 46 | 902 0 30 0 14 
f 130 24 59 | 89 52 000! 016 90 08 | 180 00 | 179 44 
v 101 55 17 | 4548 | 135 40 | 135 56 | 134 12 44 20 44 04 


k 101 | 55 10 | 133 56 | 136 12 | 185 56 | 4604 | 43 48 | 44 04 
d 103 | 72 31 | 160 54 | 109 14 | 108 58 | 19 26 | 70 46 | 71 02 
гу OÙ | 5418] 4358 | 4554 | 46 10 | 136 02 | 134 06 | 133 50 

\| O11 | 5418 | 13602 | 4610 | 4554 | 43 58 | 133 50 | 134 06 


9 013 19 95. |! \11 50 62 02 | 6218 | 162 10 | 107 58 | 107 42 
111 26 46 3 54 93 46 94 02 | 176 06 86 14 85 58 
р 111 90 00 | 6318 | 153 10 | 153 26 | 116 42 | 26 50 26 34 
ui 90 00 | 116 42 26 50 26 34 63 18 | 153 10 | 153 26 
а 17 26 33 | 176 04 94 04 | 93 48 3 56 5 56 86 12 
fl. 211 26 31 | 4731 | 137 23 | 137 39 | 132 29 42 37 42 21 
т 12 36 | 1135 | 161 11 | 161 27 | 108 25 18 49 18 33 
о 211 26 20 131 58 | 138-10 | 137 54 48 02 41 50 42 06 
yı 01 2413| 4143 | 4753 | 4809 | 138 17 | 132 07 | 131 51 
VI en 12 18 | 108 44 18 58 | 1836 71 16 | 16107 1691 


t 121 24 06 | 138 00 48 08 47 52 42 00 | 131 52 | 132 08 
z т 45 08 1 58 91 50 | 9206 | 178 02 88 10 87 54 
u 119 45 00 | 178 02 92 06 | 91 50 1 58 87 54 88 10 

26 34 62 18 62 34 | 153 26 | 117. 42 | 1126 


i 114 90 00 


Alle de i Tabellen anførte Former med Undtagelse af de 
stejle Flader af d, g, y og s er fremstillede paa medfølgende Projek- 


Fig. 4 Kryolit. Tvilling efter Fig. 5. Perspektivisk Billede af Krystallen. 
BAUMHAUERS Lov. Fig. 4, set fra venstre Side. 


Krystalform og Tvillingdannelser hos Kryolit, Perovskit og Boracit. 19 


tionsbillede, Fig. 3, hvor dog Individerne 2a og 2b er slaaede sam- 
men til eet med en Omdrejning af 90° i Forhold til Individ 1, og 
det samme er Tilfældet med Individ 4. I de følgende Krystalfigurer 
(4—24) er de enkelte Individer orienterede paa samme Maade som i 
Tabellen og Projektionsbilledet: hvor den øverste Prismeflade er 110, 
maa hele Projektionsbilledet dog tænkes drejet om en vandret Symmetri- 
akse for at komme i samme Stilling som Figurerne. 

Krystallen, som er afbildet i Fig. 4 og perspektivisk, set fra venstre 
Side, i Fig. 5, er den af disse Tvillinger, der er forsynet med de bedst 
udviklede Flader. Værdien af v, er for Hovedindividet (Stilling 1) 
bestemt ved Hjælp af de særdeles vel udviklede Flader m,, с,’ og ту’, 
i øvrigt har Maalingerne givet følgende Resultat: 


Fundet Beregnet 
О М ET 
| | 
с О 0500 || 90200771 05007 90200" 
c, | 001 | 17958 | 8958 | 180 00 | 90 00 
m, 110 89 52 | 9000 | 89 52 90 00 
11084 110 | 90 08 | 90 00 90 08 90 00 
то | 110 9020 | 157 86 07 1 58 
pe panes lal 63 18 90 00 | 63 18 90 00 
ee a 117 23 90 00 | 116 42 | 90 00 
И Ви 26 31 3 54 26 46 
v, | 101 | 4544 | 5515 | 4548 | 5517 
a, 100 | 8942 | 4558 | 8945 | 45 59 
Kien | LO | 13355 | 56 10° || 133.56 55 10 
s, | 121 CNT 43 | 5413 


De eneste Værdier Бег, der stemmer daarlig overens, ег for det 
første ф for 110, der umulig kan blive nøjagtig med den ringe Værdi 
af р, dernæst enkelte af de smaa Flader, der paa Grund af deres 
ringe Størrelse kun har kunnet maales med formindskende Okular; 
hvad Værdierne af р for p,” og ç Юг p,' angaar, kommer Afvigel- 
serne af den Omstændighed, at denne Flade ofte er stærkt stribet 
parallelt med Kanten med m. 

For Tvillingindividet (2) er fundet følgende Vinkler: 


Fundet 


Beregnet 
2 | р p p 
ca | 001 | 89°51’ | 90°00 | 89°52" | . 90°00 
m; | 110 | 179 58 89 58 | 180 00 90 00 
Po 111 | 15831 | 9000 | 153 26 90 00 
m, | 110 17702 | 157 | 17615 1 58 
a, | 100 179 55 | 4629 | 119 53 45 59 
к. | 101 | 13552 | 5511 135 56 55 10 


20 О. В. BoGGiLp. 
Foranstaaende beregnede Værdier for g er, som det vil ses, dem, 
der findes i den samlede Vinkeltabel under 2b d.v.s. at Individet 


2 er drejet 90? 08' i Forhold til 1. Værdierne stemmer, med Und- 
tagelse af m,' meget godt med de fundne, idet Variationen kun er 
indtil 5'; i Værdierne for р findes en særlig stor Uoverensstemmelse 
ved a,; Grunden hertil er at (100) ofte 
er daarlig udviklet og stribet parallelt 
med Kanterne med (110). 

Krystallen, som er afbildet i Fig. 6, 
er betydelig daarligere udviklet; Vær- 
dierne af p for с, og m, afviger nøjag- 
tig 90° fra hinanden, uagtet de begge 
giver meget gode Reflekser; v? er derfor 
bestemt ved Benyttelse af alle gode Fla- 
der paa Krystallen; for disse faas da 
følgende Vinkler: 


RD 
Fig. 6. Kryolit. Tvilling efter 
BAUMHAUER'S Lov. 


Fundet Beregnet 
Ser | в 
с, 001 _0°04” | 89°58’ 0900" | 90900" 
m, 110 89 56 | 89 59 89 52 90 00 
v, 101 45 50 | 55 20 45 48 55 17 
a, 100 8943 | 46 02 89 45 49 59 
k 101 133 57 | 5511 133 56 55 10 


Hos Tvillingindividet (4) faas da følgende Vinkler for de godt 


reflekterende Flader: 


Fundet 


Beregnet 
| Ф р 2 р 
с, 001 89°53" 90900" 89052 90°00" 
m, 110 0 29 90 00 0 16 90 00 
Ds 110 27 01 89 57 26 50 90 00 CA 
k 101 43 39 55 12 43 48 55 10 


4 


De beregnede ç-Værdier forudsætter en 
Omdrejning paa 90° 08 til Højre; men det 
synes, at Drejningen har været en Del storre, 
hvad der ikke fører til nogen krystallo- 


grafisk regelmæssig Stilling. 


Krystallen, som er afbildet i Fig. 7, 
er i Besiddelse af talrige Flader, der gen- 
nemgaaende giver gode Reflekser; dog er 


Gi 
SÅ 


der ret store Afvigelser mellem de fundne 


ER 
ae 


7 


Fig. 7. Kryolit. Tvilling efter 


BAUMHAUER'S Lov. 


Krystalform og Tvillingdannelser hos Kryolit, Perovskit og Boracit. 21 


di 


og beregnede Værdier, v, er beregnet ved Hjælp af alle gode Flader 
i Individet 1; for dette faas følgende Værdier: 


| Fundet Beregnet 

ть, See р 
с, 001 0906" | 90201 0°00’ 90200" 
ex 001 179 56 89 56 180 00 90 00 
m, 110 90 07 90 00 90 08 90 00 
På 111 116 39 89 58 | 116 42 | 90 00 
= 121 41 38 24 14 41 43 24 13 
г. 011 | 43 58 54 20 43 58 54 18 
så 121 108 42 72 16 108 37 72 18 
rå 011 135 59 54 16 | 136 02 54 18 
k, | 101 133 56 55 07 | 133 56 55 10 


For Individ 4 faas folgende Værdier for alle gode Fladers Ved- 
kommende: 


| Fundet | Beregnet 
| ¢ | pe | eux | p (tb) | р 
| | 

в | 00Г` || 89559” | 89557’ | 90°08 | 89°52" | 90°00" 
eo 001 89 59 90 02 89 52 90 08 | 9000 
m, 110 0 06 90 01 0 16 _0 00 90 00 
k, 101 43 55 55 10 43 48 44 04 55 10 
a, 100 014 46 00 0 23 0 07 45 59 


Di 101 | 4410 | 55 18 44 20 44 04 55 17 


I denne Tabel er i Modsætning til de foregaaende begge Ræk- 
ker for &, opførte; det vil nemlig herved fremgaa, at de fundne 
Værdier ligger midt imellem begge de beregnede; Overensstemmelsen 
mellem de enkelte Flader er her saa stor, at Stillingen af Individ 4 
maa siges at være ganske sikker; noget mere tvivlsomt kan det være, 
om Individ 1 er saa nøjagtig stillet; Afvigelserne i dettes c-Værdier 
er dog ikke saa store, at de vil kunne tilstede Antagelsen af en 
Drejning paa enten 89° 52’ eller 90° 08'; vi har her aldeles tydeligt 
et Tilfælde, hvor Drejningen ligger imellem de to Værdier og, saa- 
vidt man kan se, er temmelig nøjagtig 90°. 

Krystallen Fig. 8 viser et noget lignende Forhold; da de brug- 
bare Flader, navnlig paa Individ 2 er meget faa, skal jeg ikke komme 
ind paa de enkelte Vinkler, da ogsaa Afvigelserne mellem de fundne 
og beregnede Værdier er temmelig store; Omdrejningen synes her 
nærmest at være 90°. 


29 О. В. BoGGiLp. 


Et Par andre Krystaller, som jeg har maalt, Баг ogsaa givet еп 
Drejning nær ved 90°, saa at dette synes at være det almindeligste 
Tilfælde; det vil derfor maaske være det rigtigste at udtrykke Loven 
noget anderledes, end BAUMHAUER har gjort det; i Stedet for Tvilling- 
akse (001): (110), Omdrejning 89° 52' eller 90? 08' maa man hellere 
sige at Omdrejningen er omtrent 90°. 

m De afbildede Krystaller vil have givet 
Eksempler paa nogle af de vigtigste Ejen- 
dommeligheder i Udseendet af disse Kry- 


С, 


‚ kombinationerne ikke paa nogen Maade 
afviger fra det almindelige hos Kryoliten ; 
m, Tvillingdannelsen synes altsaa ikke at have 
haft nogen Indvirkning paa Udviklingen 
NI = af Flader. De to Individers Stilling til 
ae a “ hinanden er noget forskellig, idet de snart 
i (Fig. 4) slutter sig sammen til en enkelt 
Fig. 8. Kryolit. Tvilling etter teerningformet Masse, næsten uden: ind- 
UMBAUEN DO springende Vinkler, mens de i andre Til- 
fælde er mere selvstændigt udviklede. Som tidligere omtalt gør det 
nogen Forskel paa Tvillingernes Udseende, enten den øverste Prisme- 
flade er (110) eller (110); det første Tilfælde kan ses i Fig. 6 og 7, 
det andet i Fig. 4 og 8. En anden Forskel i Krystallerne fremkom- 
mer ved, at den Vinkel, som de øverste Prismeflader danner med 
hinanden, undertiden kan være indspringende (Fig. 4 og 5) undertiden 
udspringende (Fig. 8). Det vil ses, at Tvillinggrænsen altid er meget 
uregelmæssig, hvad der ikke skyldes, at de Flader, der danner den, 
er daarlig udviklede, men kun den Omstændighed, at de to Individer 
ikke ved Grænsen ligger i fuldkomment samme Niveau, men det 
ene i Reglen hæver sig mere eller mindre frem over det andet; un- 
dertiden, som ved Fig. 4, faar man ogsaa tydelig Indtrykket af, at 
det ene Individ vokser et stort Stykke hen over det andet. 

De nu beskrevne Tvillinger hører til den Klasse, som efter 
GOLDSCHMIDT! benævnes heteroaksiale, og er i Virkeligheden et af 
de faa Tilfælde, hvor der ikke er nogensomhelst Mulighed for at 
forveksle dem med de almindelige (homoaksiale) Tvillinger, naar 
man ikke begaar Fejltagelser ved selve Hovedorienteringen af de to 
Individer. Disse sammenknyttes først og fremmest ved den fælles 
Akse (110):(001), og at den er nøjagtig parallel i dem begge, viser 
den store Overensstemmelse mellem de fundne og beregnede p-Veer- 


1 Zeitschr. f. Kryst. 43, 1907, р. 582. 


Krystalform og Tvillingdannelser hos Kryolit, Perovskit og Boracit. 23 


dier; dernæst søger en Flade af c i det ene Individ at stille sig pa- 
rallel med en Flade af m i det andet, men herved kommer en Flade 
af m i det første Individ til at blive næsten parallel med en Flade 
af c i det andet; begge Tiltrækninger er nøjagtig lige store, og der 
opstaar saaledes en Kamp, der efter Omstændighederne kan resul- 
tere i, enten, hvad der synes at være det sjeldneste, at en af Til- 
trækningerne faar absolut Overhaand, i hvilket Tilfælde vi faar en 
Omdrejning paa 89° 52' eller paa 90° 08', eller at ingen af dem gaar 
af med Sejren, hvad der viser sig ved, at Omdrejningen faar en 
Værdi imellem de to nævnte; i dette Tilfælde indtræder der imid- 
lertid ofte Forstyrrelser i Fladernes Beliggenhed, idet den gensidige 
Tiltrækning, selv om den ikke kan opnaa at beherske hele Krystallen 
dog ofte opnaar at dreje de enkelte Flader ud af deres Stilling i 
denne, og herved fremkommer de ofte ejendommelige Afvigelser i 
c-Værdierne for c og m. Et Eksempel herpaa kan ses i Krystallen 
Fig. 7; to Flader с, og m, har nøjagtig samme g, nemlig 0° 06’; 
men mens sidstnævnte Flade synes at have sin rigtige Stilling i 
Krystallen, er c, drejet 6' fra sin Stilling; vi har her et tydelig ud- 
præget Eksempel paa, hvad @отгоз$снмтот' kalder ,influencierte“ 
Flader, og da det væsentlig er i den polarstillede Zone, at Fladerne 
paa de to Individer kommer i saa stor Nærhed af hinanden, vil 
man altsaa ogsaa her særlig kunne vente en Afvigelse i deres Ret- 
ninger, hvad der ogsaa ret tydelig viser sig i de anførte Vinkel- 
tabeller; paa den anden Side er Fladerne udenfor denne Zone ofte 
ret smaa og har maattet maales med formindskende Okular, hvor- 
for Værdien af dem svækkes noget, tilmed da de ligger nærmere 
ved Toppunktet. Da det ikke er muligt at afgøre, hvilke af de to 
Klasser Flader man bør give størst Værdi, har jeg, som tidligere 
nævnt, overalt benyttet alle gode Flader (med Undtagelse af de øverste 
Flader af (110)) til Bestemmelsen af Krystallernes Drejning. 


b. Tvillinger efter [110]. 


Disse Tvillinger er i de her behandlede smaa (FLINK’sKE) Kry- 
staller betydelig sjeldnere end de foregaaende; i det følgende skal 
behandles en Del Tilfælde. 

Krystallen, der er afbildet i Fig. 9, og perspektivt i Fig. 10, er 
i Besiddelse af særdeles vel udviklede Flader, saaledes som det vil 
fremgaa af omstaaende Maalinger: 


1 Zeitschr. f. Kryst. 42. 1906. р. 597. 


94 О. В. BøGGILD. 


Fundet | Beregnet 
| ¢ p | g р 

Ci 00 I 0501 | goco1 | 0500 | 90°00’ 
Ox 001 J | 
| O01 |1 18000 | 8959 | 18000 | $0 00 
Cs 001 | | 
т’ | 110) | 90x08 90 01 90 08 | 9000 
т. | 110 | 8951 89 59 | 8952 | 9000 
m, 110 | 86 20 157 | 86 07 1 58 
m, 110 93 03 158 | 9353 |» 158 
P, 111 || 116 40 89 59 | 11642 | 9000 
Ps | | 63. | 80.01 ..| вю 
r, 011 | 4357 | 54 19 | 4358 | 54 18 
т M (OIL 136 03 54 19 | 136 02 54 18 
| ОМ | 136 02 54 19 | 13602 | 5418 
a О 54 19 | 4358 | 5418 
så 121 4161 | 2411 | 4143| 24 13 
Ss 121 | 13816 | 2412 | 13817 | 24 13 

# 121 108 43 72 18 108 44 72 18 
så 1200) MOTTE 7219 | 71 16 72 18 


Za 


Fig. 9, Kryolit. Tvilling Fig. 10. Perspektivisk Billede af Krystallen, 
efter [110]. Fig. 9, set fra højre Side. 


Lr" ae IE ae 


Til Bestemmelse af v, er udelukkende benyttet den meget fuld- 
komment udviklede Flade c,—c,; med Undtagelse af Værdierne af 
ф for (110) og begge Værdier for s,, hvilken Flade kun gav et ud- 
visket Refleks, stemmer de fundne Værdier med de beregnede med 
en Nojagtighed, der er ganske usædvanlig, ja maaske i det hele taget 
ikke nogensinde er overtruffen hos noget andet Mineral; hos de 
enkelte Krystaller af det her behandlede Materiale kan man oftere 
træffe en lignende fuldkommen Udvikling. 

I Modsætning til de foregaaende Tvillinger er Tvillinggrænsen 
her overordentlig regelmæssig; dens Vinkel med c-Fladernes Spor maa 


Krystalform og Tvillingdannelser hos Kryolit, Perovskit og Boracit. 25 


være den samme som Vinkelen с for (110), altsaa 86° 07’; Vinkelen 
mellem den samme Kant og de lodrette m-Fladers Spor er 3° 45'; der 
er, som man kan vente sig, ikke nogensomhelst ind- eller udsprin- 
gende Vinkler at se ved Tvillinggrensen paa c-Fladerne, mens den 
i Fig. 9 indspringende Vinkel mellem m, og m, beløber sig til det 
dobbelte af disse Fladers р, altsaa 3° 56’. 

Den i Fig. 9 og 10 afbildede Krystal er, hvad man kan kalde 
fuldstændig normalt udviklet, idet den, ligesom det i øvrigt ogsaa 
var Tilfældet med den foregaaende Klasse Tvillinger, kun indehol- 
der de for Kryoliten sædvanlige Flader. Dette er imidlertid meget 


BNE =e ee 
Er ci. 
u; al 
ig 2 ID, | 
С Mm 
7 1 р С, 
| Bal 
=| 
С, т, и 
L oe Sh J 
0. 
Fig. 11. Kryolit. Naturlig, Fig. 12. Perspektivisk Billede af Krystallen, 
sekundær Tvilling efter [110]. Fig. 11, set fra hojre Side. 


sjeldent ved de her behandlede Krystaller; som det af det følgende 
skal fremgaa, har Tvillingerne efter [110] i Reglen et helt andet 
Udseende. 

Som første Eksempel kan vi tage den Krystal, der er afbildet i 
Fig. 11 og 12. Hvis man ikke tager Hensyn til Tvillinggrænserne, 
har man fuldstændig Billedet af en enkelt Krystal med Fladerne 
т, с, р, v, а, К 05 $: men paa Grund af Tvillingdannelsen forandres 
flere af disse Former i Individ 3 og erstattes med andre, der delvist 
ikke tidligere er kendte hos Mineralet. I omstaaende Vinkeltabel 
anføres alle de maalte Vinkler; Bestemmelsen af v, er foretaget ved 
Hjælp af den særlig veludviklede Flade c,'—c,. 

Som man omstaaende ser, stemmer de fundne og beregnede 
Værdier ikke særlig godt, men dog fuldstændig tilstrækkelig til at 
konstatere Formernes Symboler; Individ 3 er fuldstændig ,unormalt* 
udviklet, idet det indeholder en Del sjeldne Flader; Formen q (111) 
er nok tidligere omtalt hos Kryolit, men er dog muligvis, som før 


26 О. В. BØGGILD. 


| Fundet Beregnet 
фр о в 
| | 

Cu. | 00 |\ 05208 | 89°59' 0°00" | 90200 
сз 001 |/ | | | 

с, | 001 |\180 00 | 8958 | 18000 | 9000 
| VOOM Ws | | 

m. tO 89 47 | 9001 | 8952 90 00 
zu О 90 08 | 9000 | 9008 | 9000 
рН 63 20 | 9001 | 6318 90 00 
т | 110 | 836 2.032.419 86207 1 58 
т, | 1102| 2938050 Sian 9553 1 58 
р | 358 | 6 49 NS | 
т 3 57 26 28 | 356 26 33 
b, | 010 89 56 | 4408 | 9000 | 44 01 
v 101 45 47 | 55 20 45 48 | 5517 
Be | Om 43 54 54 21 43 58 54 18 
k, | 101 | 133 54 55 13 | 133 56 | 55 10 
= 011 “5 155 52 54 26 | 136 02 | 5418 
o, | 211 47 57 26 18 | 48 02 26 20 


anfort, ikke sikkert konstateret; Formerne b (010) og a er der- 
imod fuldkomment nye. 

Noget lignende Forhold frembyder Krystallen Fig. 13 og 14, kun 
med den Undtagelse, at her bestaar det ,unormale* Individ (3) af 


r 


SM 
/ 
renal 
Fig. 13. Kryolit. Naturlig, Fig. 14. Perspektivisk Billede 
sekundær Tvilling efter [110]. af Krystallen, Fig. 13. 


den forreste Del af Krystallen (indeholdende Fladerne v og k) mens 
det i foregaaende Tilfælde var beliggende ved en af Krystallens Side- 
kanter (med Fladerne г). Fladerne ег vel udviklede; der er imid- 
lertid ingen Anledning til at komme ind paa de enkelte Vinkel- 
værdier, da de to foregaaende Tabeller har vist tilstrækkelige Eks- 
empler paa disse; her skal kun anfores Vinklerne for de nye For- 
mer, nemlig: 


Krystalform og Tvillingdannelser hos Kryolit, Perovskit og Boracit. 27 


oo, 


| Fundet | Beregnet 
| AFTER | 
PRE ee, a p 
| | | 
Os 211 47°48 96°18' | 48°02 | 26°20’ 
Us 211% | 108 25 7230 | 10825 | 72 36 


Noget mere kompliceret er Kry- ae 
stallen Fig. 15; idet den baade in- 


deholder et „unormalt“ Individ (3) m 
i Tvillingstilling efter [110] og et " 
ynormalt* (4) efter BAUMHAUER’S 
Lov; de nye Flader er her bestemte 
ved folgende Maalinger: 


7 
Fig. 15. Kryolit med primær Tvilling- 
dannelse efter BAUMHAUERS Lov og sekun- 
der efter [110]. 


Fundet 


| Beregnet 
N ee: 
TT «= e , | = , | PT LA | О 9 4 
0, 211 47°59 26923 48°02 26°20 
ds | lll | 346 26 19 | 3 56 | 96 33 
У 211 | 108 22 72 40 108 25 | 12 36 


Fig. 16. Kryolit med naturlige, Fig. 17. Perspektivisk Billede af Krystallen, 
sekundære Tvillingdannelser efter Fig. 16, set fra højre Side. 


BAUMHAUERS Lov og [110]. 


Krystallen Fig. 16—17 er meget ejendommelig udviklet, idet den 
foruden Hovedindividet (1) bestaar af et ,unormalt* Individ (3), der 
med (1) staar i Tvillingstilling efter [110], og et ligeledes ,unormalt* 
Individ (4) der med de to foregaaende staar i Tvillingstilling efter 


98 О. В. BøGGILD. 


BAUMHAUER’S Lov; i begge de to Tvillingindivider findes smaa Par- 
tier af (1) indlejrede, i (4) findes tillige et Parti af (3) og af det 4de 
Individ (2). For Individ (1) er maalt følgende Vinkler: 


| Fundet | Beregnet 

| 2 | x | ag p 
с, 001 Hepa 89°50’ 0200 90200" 
er 001 180 00 90 00 180 00 90 00 
Mm = 10 90 08 90 00 90 08 90 00 
р, ИИ 116 38 89 57 116 42 90 00 
m, 110 | 8614 155 | 8607 1 58 
Pr И 4 3 50 26 46 | 3 54 26 46 
8, 121 41 39 24 15 41 43 24 13 
т 011 | 136 01 54 18 | 136 02 54 18 
vi 101 45 41 55 17, | 45 48 55 17 
k, 101 134 03 55 09 | 133 56 55 10 


Med Undtagelse af c,, som giver et meget daarligt Refleks, 
stemmer Værdierne ret godt, naar man tager Fladernes Lidenhed i 
Betragtning (hele Krystallen er kun 1 mm. i Diameter); navnlig er 
Værdierne for de to isolerede Flader v, og k, titstrækkelig gode til 
at konstatere deres Samhørighed med Hovedindividet. Individ (3) 
har givet følgende Vinkler: 


Beregnet 


Fundet 
Ф EN оО 
cz 001 180°00’ 90°00’ | 180°00’ 90900" 
с. 001 021 | 89 50 0 00 90 00 
m, | 110 | 8958 | 89 57 89 5 | 90 00 
т. 110 94 45 158 | 93 50 1 58 
Ч. 111 3 57 26 27 3 56 26 33 
Pa 011 136 03 54 19 | 136 02 54 18 
b, 010 89 49 | 43 54 90 00 44 01 
Peale ОМ 43 50 | 54 21 43 58 54 18 


Ogsaa her stemmer Værdierne nogenlunde godt med Undtagelse 
af b,, der, som det ofte er Tilfældet med Fladerne af а og de af 
den afledede b, z og u, ег mat og kun ganske svagt refleksgivende. 

Hvad Individerne (2) og (4) angaar, maa jeg allerede her ind- 
skyde den Bemærkning, at disse Individer efter al Sandsynlighed, 
ligsom ogsaa Individ (3) er frembragt af (1) ved Forskydning; dette 
kan sluttes af den meget regelmæssige Begrænsning mellem de en- 
kelte Individer i Forbindelse med Forekomsten af „unormale“ Fla- 
der; der kan imidlertid, som senere skal paavises, ved simpel For- 


Krystalform og Tvillingdannelser hos Kryolit, Perovskit og Boracit. 29 


skydning ikke frembringes en Stilling af Fladerne, der nøjagtig 
svarer til den, Krystallen faar ved almindelig Vækst efter BAUMHAUER'S 
Lov, idet de fremkomne Flader overhovedet ikke kommer til at 
svare til Krystallens indre Bygning; hvorledes de ved Forskydningen 
frembragte Fladers Positionsværdier udregnes, skal gennemgaas i et 
senere Afsnit; i nedenstaaende Tabeller anføres disse beregnede 
Værdier, som her og senere altid benævnes go’ og р’, og ikke de tid- 
ligere anvendte; da Forskellen mellem begge ikke i noget Tilfælde 
kan blive over 8', spiller de forandrede Vinkler dog ingen Rolle 
for den sikre Bestemmelse af Fladerne, da Vinklerne mellem disse 
og de nærmest liggende af andre Individer i Reglen beløber sig til 
1— 2°. 
For Individerne (4) og (2) er maalt folgende Vinkler: 


Fundet 


| Beregnet 

nes TERN PR a 

Ф p | ¢ р’ 
с. (001) 89°58" 89°57’ 89°52" 90200 
m, (110) | (0) PAL 89 50 0 00 90 00 
m, (110) 4 49 1 54 3 53 1 58 
k, (01) | 43 53 59109 43 53 55 14 
п. | (810) | 013 | 2809 | ом | 2809 
u, (112) 88 00 45 00 87 54 44 58 
Re (011) 45 55 54 18 45 58 54 22 


Med Undtagelse af m,, der ligesom tidligere c,, er overordenlig 
daarlig udviklet, stemmer Værdierne ret godt. Alle Tvillinggræn- 
serne kan iagttages at forløbe ganske regelmæssig med Undtagelse 
af den ind i b, forløbende Linie mellem Individerne 3 og 1, som 
paa Grund af denne Flades daarlige Beskaffenhed ikke kan forfølges 
nærmere. 

Den nu beskrevne Krystal afgav det 
første Eksempel paa Tvillingdannelse ved 
Forskydning, som jeg har iagttaget hos 
Kryolit; da jeg nemlig, for at verificere 
nogle af Maalingerne, anden Gang vilde 
sætte Krystallen paa Vokset, opdagede jeg, 
at det øverste Hjørne var fuldstændig af. 
brækket, og at samtidig Hovedtvilling- 
grænsen mellem Individerne (1) og (3) 
var forsvundet, uden at jeg iøvrigt ved af, 
at Krystallen har været underkastet sær- 
lige Stød eller Rystelser. Ved paafølgende 


Fig. 18. Samme Krystal som 
Е Fig. 16—17 efter en tilfældig 
Maaling viste det sig, at det var Individ (1), foregaaet Omdannelse. 


30 O. B. BØGGILD. 


der var forskudt fra sin Stilling og omdannet til Individ (3), saa at altsaa 
Fladerne ogsaa her var blevne „ипогта]е“. Disse Forhold er vist 
i Fig. 18, der allsaa er den samme Krystal som den, der er afbildet 
i Fig. 16—17. Ved Maalingerne viste det sig, at de lodret stillede 
Flader var aldeles uforandrede i Stilling, p, og m, var kommen til 
at falde fuldstændig sammen med henholdsvis q, og m,, mens $ 
og г, var omdannede til 0, og v,, bestemte ved folgende Maalinger: 


Fundet | Beregnet 


| т 
| 48°05 | 26°18 | « 48°02) | 96520’ 
so, don). | 13402 55.18, || 1194 12 1.56 


Da jeg saaledes havde set, at Tvillingerne efter [110] kan frem- 
bringes ved Forskydning, søgte jeg at udfinde de nærmere Om- 
stændigheder, under hvilke dette kan lade sig gøre, og det viste sig 
da, at det ikke ved Anvendelse af Tryk var muligt at frembringe 
nogensomhelst Tvillingdannelse i Mineralet, uagtet jeg havde ladet 
Trykket virke i forskellige Retninger; jeg kan naturligvis ikke paa- 
staa, at det skulde være absolut umuligt at frembringe Tvillinger 
paa denne Maade, det er vel endogsaa ganske sandsynligt, at det 
kan lade sig gøre; men man maa vel i saa Fald træffe ganske sær- 
lige Foranstaltninger for at det temmelig skøre Materiale ikke altfor 
let skal knuses. Dernæst forsøgte jeg at frembringe omtrent de 
samme Betingelser, som var til Stede i det ovenfor omtalte Tilfælde, 
og det viste sig da, at naar man slog et Stykke af en Krystal, der i 
Forvejen var Tvilling efter [110], kunde man undertiden, som i 
det nævnte Tilfælde, faa Tvillinggrænsen til at forsvinde, under- 
tiden ogsaa til at flytte sig et Stykke. Imidlertid tillod det tem- 
melig sparsomme Materiale af den nævnte Slags Tvillinger, jeg 
var i Besiddelse af, ikke at drive den Slags Forsøg videre; men 
da Mice’ allerede tidligere havde paavist, at der ved højere Tem- 
peratur frembringes Tvillinger hos Kryolit, laa det nær at anvende 
denne Metode hos de her behandlede, særdeles fuldkomment ud- 
viklede Krystaller. Resultatet af disse Forsøg beskrives i næste Afsnit. 


с. Tvillingdannelse ved Opvarmning; ny Tvillinglov.” 


At Kryoliten bliver regulær ved Opvarmning til en Temperatur 
der ligger under dens Smeltepunkt, er først for nylig paavist af 


1 Jahrb. а. Hamb. Wiss. Anstalten, 1884, р. 65. 

? Dette Navn bruges 1 det følgende altid om den her beskrevne Tvillingdannelse, 
som det ellers ikke er let at give nogen kort Benævnelse; den ligeledes nye 
Tvillingdannelse, som senere skal beskrives, benævnes derimod simplest Tvillin- 
ger efter [111]. 


Krystalform og Tvillingdannelser hos Kryolit, Perovskit og Boracit. 31 


MiGGE! og NackEn?; den sidste bestemmer nærmere Omdannelses- 
temperaturen til 553°—564°. Allerede i 1884 havde МбвбЕ imidler- 
tid, som ovenfor nævnt, beskrevet Tvillingdannelser ved Opvarm- 
ning af den kornede Kryolit; men det er vistnok umuligt i det en- 
kelte at konstatere, hvad det er for Tvillinglove, MüGGE har iagt- 
taget. For det første beskriver MiGGE, som i et senere Afsnit skal 
godtgøres, temmelig sikkert Tvillingdannelserne i den kornede Kry- 
olit før Opvarmningen forkert; dernæst fremgaar det ikke tilstrække- 
lig klart, om Kryoliten har været opvarmet til en højere eller lavere 
Temperatur end den nævnte; Temperaturen bestemtes ved at an- 
bringe et Stykke Zink ved Siden af Kryoliten og opvarme Zinken 
til den var smeltet, hvilket sker ved 423”, og man skulde saaledes 
nærmest synes, at Omdannelsestemperaturen ikke var overskredet ; 
men paa den anden Side tyder selve Beskrivelsen af Tvillingdannel- 
serne nærmest paa, at Kryoliten virkelig har været regulær, thi i 
dette Tilfælde fremkommer der i Reglen et meget indviklet System 
af Lameller, som senere skal omtales, mens man ved Ophedning 
under den nævnte Temperatur i det mindste i de fleste Tilfælde 
faar forholdsvis faa, overordentlig regelmæssigt løbende Lameller. 
Forhold, som bestemt kan parallelliseres med dem, der er beskrevet 
i Mücce’s Fig. 3—5, har jeg ikke iagttaget. 

BAUMHAUER® omtaler ogsaa Tvillinglameller, frembragte ved Op- 
hedning af Kryolitkrystaller, men forsøger ikke at give nogen nær- 
mere Beskrivelse af dem. 

Ved Opvarmning af Kryolitkrystaller har 


iy 71, (С) 
Bode Po sm “Tal 
jeg iagttaget folgende: = 


sm) KT) 


Samtidig med at Temperaturen stiger, afta- 2 
ger Dobbeltbrydningen ganske gradvis og for- 
svinder tilsidst fuldstændig; afkøler man der- C 
c' IM (C) (©) 


efter Krystallen, fremkommer der i den et me- 
get indviklet System af Tvillingdannelser, som 
det er ganske umuligt at udrede; hvor fin La- 
melleringen er, fremgaar ogsaa ved Maaling af 
Krystallerne, hvorved det viser sig, at Fladerne 
giver et nogenlunde enkelt Refleks, der med Fin Io) Re oise ved 
tilstrækkelig Nojagtighed ligger paa de regulære Opvarmning har været 
Fladers Plads; de monokline Overfladestykker omdannet til den regu- 
er altsaa saa smaa, at de ikke enkeltvis kan “re Modifikation. Bog- 
gøre sig gældende; Afvigelserne fra de regulære я 


р tegner de regulære 
Værdier maa antages at hidrøre fra, at de mo- Former. 


Pe) 
ти (C) 


1 Centralblatt f. Min. 1908, p. 34. 
2 Centralblatt f. Min. 1908, р. 38. 
3 Zeitsch. Kryst. 11., 1886, p. 170. 


32 О. В. BøGGILD. 


nokline Lameller af de forskellige Individer ikke findes i nøjagtig 
saadanne Mængder, at de helt kan kompensere hinanden. 

Som Eksempel paa en saadan „regular“ Kryolitkrystal kan an- 
føres den, der er afbildet i Fig. 19; baade paa Figuren og i neden- 
staaende Vinkeltabel betegnes de regulære Flader ved en Parentes 
om Bogstavet; v, er bestemt ved den særlig veludviklede Flade c; 
Maalingerne gav følgende Resultat: 


Fundet | Beregnet 
Ba D OC: р 
с | 001 | (© | : 0200 | 90°00° | 0°007 | 90°00' 
¢ | 001 | @ | 17959 | 9007 | 180 00 | 90 00 
m“) 110 | (c) | 89 51 90 00 90 00 | 90 00 
m 110.1 (© | 90 02 89 54 | 9000 | 90 00 
m, 110 | (c) | 76 10 013 | — |000 
p | 111 | (e) | 63 41 90 06 | 6326 | 90 00 
p | 111 | (e) | 116 31 89 53 116 34 | 90 00 
pi) лы а A0 01s) $26 32 |000 | 9634 
г | 011 | (0) | 135 02 54 21 | 135 00 | 54 44 
r | O11 | (0) | 4456 | 5433 | 4500 | 54 44 
s | 121 m| 10830 | 7235 | 108 26 | 72 27 
s | 121 | (m) |. 44 56 24 55 45 00 | 25 14 


De regulære Former som findes hos den opvarmede Kryolit- 
krystal, er Tærningen (с) (001), Pyramidetærningen (е) (210), Oktaedret 
(0) (111) og Ikositetraedret (m)(311); foruden disse kan af Kryolit 
med de Flader, der hidtil kendes (med Undtagelse af de hos KRENNER 
nævnte sjeldne Former, x (176) og e (323), og de Side 9 — 12 beskrevne 
Former) endnu kun fremkomme Rombedodekaedret, hvis nemlig 
Formen a (100) findes hos den oprindelige Krystal; Overensstemmelsen 
mellem de fundne og beregnede Værdier er jo ikke særlig stor, 
men de fundne Værdier nærmer sig dog langt mere til de regulære 
Fladers Positioner end til Kryolitens nonokline. 

Foretages Opvarmningen af Krystallerne kun til en saadan Grad, 
at Dobbeltbrydningen ikke helt forsvinder, vil man som Regel se, at 
Krystallen gennemsættes af forholdsvis faa, regelmæssige Tvilling- 
lameller, som holder sig efter Afkøling. Herved kan der fremkomme 
mange interessante Tilfælde, hvoraf nogle af de mest karakteristiske 
skal omtales i det følgende; der synes gennemgaaende at være nogen 
Forskel paa, om Opvarmningen udgaar fra en Flade af т (110) eller 
af c(001). Som Eksempel paa første Tilfælde kan nævnes Krystallen 
Fig. 20; den Flade som har været nærmest ved Flammen er (c'), alt- 
saa, som det vil fremgaa af Krystallens hele Habitus, en oprindelig 
Flade af m(110). Her er der sket den Forandring, at den Halvdel 


Krystalform og Tvillingdannelser hos Kryolit, Perovskit og Boracit. 33 


af Krystallen, som har været omdannet й m, 
stærkest, er blevet regulær, mens den anden 
er blevet ved at være monoklin; i denne Del % 
er der indskudt et Par Lameller efter [110]; 
Grænsen mellem den ,regulære" og mono- 
kline Del gaar ikke i Virkeligheden saa re- 
gelmæssigt som vist paa Figuren; dog synes (©) 
den nærmest at gaa i den Retning, der er 
tegnet. Den ikke omdannede Del af Kry- m)” 
stallen (Individ 1) giver særdeles gode Vinkel- (C) 

værdier, som der imidlertid ingen Grund er Fig. 20. Kryolit, som ved Op- 
til at anfore. Individ (3) er bestemt ved fol- Y*’mning delvis har været 


Г.К 
1 


gende Maalinger: 


omdannet til den regulære 


Modifikation. 
Fundet Beregnet 
M NG allie EDR 
т. 110 95°52’ 2201” 932837 1258 
qs al 3 32 26 16 3 56 26 33 
DE 101 134 07 55 18 | 13412 | 65 1% 


De forholdsvis daarlige Værdier skyldes væsentlig Fladernes 
overordentlige Lidenhed. Hvad den ,regulære" Del af Krystallen 
angaar, er dens Beliggenhed i Forhold til den øvrige Del bestemt 
ved følgende Maalinger: 


Ф р 
(с) 0°08" 89°52’ 
(c’) 90 12 89 59 
(c”) 179 53 90 08 


Her er der selvfølgelig ingen teoretiske Værdier, da Sammen- 
voksningen mellem en monoklin og en regulær Krystal ikke kan 
være foregaaet efter nogen bestemt Lov; det viser sig ogsaa, at Fla- 
derne (с) og (с”) ligger ude af Zoneforbindelse med den monokline 
Del af Krystallen; da de indbyrdes er meget nær diametralt mod- 
satte, synes altsaa den regulære Krystal at have været drejet omtrent 
8' i Forhold til den monokline. Opstilles den regulære Del for sig 
uden Hensyn til den øvrige, faas omstaaende Maalinger. 

Med Undtagelse af (e') der giver et meget daarligt Refleks, stem- 
mer de andre Værdier nogenlunde godt. 

Som Eksempel paa en Krystal, hvor en Flade af c(001) har 
været stærkest opvarmet, kan nævnes den, der er afbildet i Fig. 21 
og 22, set fra de to modstaaende Sider; den Flade, hvorfra Opvarm- 
ningen er udgaaet, er m,, som det vil ses en oprindelig c-Flade. 
Her er den oprindelig enkelte Krystal delt i fem forskellige Indi- 


(by. 3 


34 О. В. BØGGILD. 


| Fundet | Beregnet 
JB sen LEE KK x a AIR |, BE URN LS USE) 
| ¢ Pay a ee p 
| | | | 
() | 010 | 0°00 | 90°00 | 0°00’ | 90°00 
(<) | 100 | 9006 | 9000 | 9000 | 90 00 


(c”) 010 179 59 | 9000 | 180 00 90 00 
( | 910 | 11628 |900. ters 90.00 
| 


(c”) | 001 118.00 | 70408 = 0 00 
(e) | 012 1 40 | 26 16 000 | 26 34 
(o) | 111 | 4508 | 5451 | 45 00 | 54 44 
(о) | 111 | 134 56 54 51 | 135 00 54 44 
(m)-|' 113 | 4608 | 2528 | 45:00 | 95 14 


(п) |. 311 | 10822 | 72:34 | 10826 |) 907 


vider af hvilke de fire (1—4) fuldstændig svarer til de tidligere an- 
vendte Numre, mens (5) representerer en hel ny Tvillingdannelse. 
Man vil se, at Tvillinggrenserne paa de to Figurer i det hele og 
store svarer til hinanden; Forskellighederne beviser, at Grænserne 


Fig. 21. Kryolit efter Opvarmning til Fig. 22. Samme Krystal som Fig. 21, set 
henimod Omdannelsestemperaturen. fra den modsatte Side. 


i Krystallens Indre ikke forløber helt regelmæssigt. Det vilde fore 
for vidt her at komme ind paa alle de enkelte Maalinger, hvorved 
Formerne er bestemte; navnlig frembyder Individ (1), som er det 
eneste normalt udviklede, og som repræsenterer den oprindelige 
Stilling af Krystallen, ikke noget mærkeligt ved sine Flader; Individ 
(3) er i det hele analog med de Tvillingdannelser efter [110], der er 
beskrevne i det foregaaende; Individerne (2) og (4) er der derimod 
Grund til at komme noget nærmere ind paa, da det er første Gang 
det er iagttaget, at Tvillinger efter BAUMHAUER’S Lov kan frembringes 
ved Glidning; i Krystallen Fig. 15 fandtes vel denne Tvillingdannelse 
udviklet med „unormale“ Flader, saa at man havde Grund til at 
slutte, den var fremkommen paa en saadan Maade; men Forekom- 
sten af disse Flader kunde dog muligvis forklares, ved at de var 


Krystalform og Tvillingdannelser hos Kryolit, Perovskit og Boracit. 35 


„inducerede“ af de tilgrænsende Flader af Individ (3). Det bemær- 
kes, at v, er ved begge Opstillinger bestemt alene ved Hjælp af den 
særdeles veludviklede Flade c,; for Værdierne af © og р benyttes 
de tidligere omtalte, der særlig er udregnet for det Tilfælde at Tvil- 
linger efter BAUMHAUER’S Lov er frembragte ved Glidning. For de 
Flader af Individerne (2) og (4), der er vel udviklede, haves følgende 
Maalinger: 


Fundet | Beregnet 
О CN LP: 
| | Il 

Can OT) 90017 | 90°00’ 90008 90200" 

а, | 103 | 109 10 12 30" | 109 10 | 7273 
Fig.204 k, | 101 | 136 06 55 06 136 07 55 14 
| me LION | С 38 | 1 59 176 07 | 158 
m 11002 ET SE 3 53 1 58 

| || = = 

| fa |190 | 023 | 2456 | 017 | 2500 
Fig.214 r, | 011 45 58 54 19 45 48 54 22 
| 2e MOT 45 08 | 9150 | 45 06 


Maalingerne er fuldtud ngjagtige nok til at bestemme Tvilling- 
dannelsens Art, som i øvrigt ogsaa let kan kontrolleres ved de op- 
tiske Forhold, idet alle fire Individer udslukker samtidig, naar de 
ses i Retning af Tvillingaksen, hvilket ikke kunde være Tilfældet, 
hvis de var Tvillinger efter (110) eller (112). 

Da Individet (5) er temmelig ufuldstændig udviklet paa denne 
Krystal, skal jeg ikke komme nærmere ind paa den herhen 
hørende Tvillingdannelse, tilmed da det ikke er muligt paa Grund 
af manglende gode Flader at polarstille Krystallen; Fladen m, er her, 
i Modsætning til, hvad der er Tilfældet ved næste Krystal, nøjagtig 
Modflade til c,. 

De Fænomener som forskellige Krystaller fremviser ved Ор- 
varmning, er i de fleste Tilfælde meget ensartede; ved Sammenlig- 
ning mellem den nu beskrevne Krystal og den, der er afbildet i 
Fig. 23, vil man se, at der er stor Lighed i Bygningen, og det samme 
gaar igen ved de andre Krystaller, hvor Opvarmningen foregaar ud 
fra en c-Flade. Krystallen Fig. 23 har ved den stærkest opvarmede 
Flade (muligvis kun ved den øverste Kant) et , regulært" Parti; ellers 
tilhører den stærkest opvarmede Del af Krystallen Individ (5); dette 
grænser kun til Individ (4), altsaa, som før, til en Del af Krystallen, 
der er Tvilling efter BAuMHAUER’s Lov. Dette afveksler nogle Gange 
med Individ (2), og først i den mindst opvarmede Ende af Krystallen 
har man det oprindelige Individ (1) afvekslende med (3) i Tvilling- 
stilling efter [110]. 

3* 


36 О. В. BøGGiILD. 


For Undersøgelsen af de fremkomne Tvillingdannelser зрШег den 
Orden nogen Rolle, i hvilken de forskellige Grænser er opstaaede; for en 
umiddelbar Betragtning synes det, at de 
dannes paa een Gang, og hvis virkelig 
det oprindelige Individ (1) umiddelbart 
kan gaa over i (5), har man en Tvilling- 
dannelse, som det vil blive meget svært 
nærmere at udrede, da man aldrig fin- 
©) der de to Individer i umiddelbar Be- 
røring med hinanden; imidlertid kan 
man ogsaa tænke sig, at den oprinde- 
lige Krystal først deler sig i Indivi- 
derne (1—4) og at (5) saa umiddelbart 
5 derefter opstaar af (4); i alle Tilfælde 
| © graenser (5) altid umiddelbart op til (4) 

ms eller, som i foregaaende Krystal, til (2), 
Fig. 23. Kryolit efter Opvarmning til 08 denne Grænse repræsenterer en 


henimod Omdannelsestemperaturen; Tvillingdannelse, som ogsaa kan iagt- 
yderst til Højre har Opvarmningen 
naaet over denne. 


m) 


tages hos naturlige Krystaller, hvor 
| den ikke findes kombineret med Tvil- 
lingdannelse efter BAUMHAUER’S Lov og altsaa ikke kan forveksles 
med andre Tvillingdannelser. 

For Individerne (1—4) paa Fig. 23 er der ingen Grund til at an- 
føre alle de enkelte Maalinger, der gennemgaaende stemmer ret godt 
med de beregnede Værdier; her skal kun anføres Værdierne for y,, 
da 1, giver et overordentligt svagt Refleks. 


Fundet | Beregnet 
Ge a | TER NE Enr 
| 
U4 211 42030" 26°35’ 42096 | 26°97’ 


Individ (5) er forbundet med (4) paa en saadan Maade, at en 
m-Flade af begge falder næsten fuldstændig sammen (i foregaaende 
Krystal endogsaa absolut fuldstændig); endvidere falder c-Fladen af 
(5) omtrent sammen med den anden m-Flade af (4) og omvendt; med 
den tidligere anvendte Opstilling er Beliggenheden af Hovedfladerne 
i Individ (5) følgende: 


| Fundet Fundet 

e | р те ee 
ca 001 | 63095 | 0516 ми 110 0°09 | 90202 
m. | 110 | 9207 | 90.07 lim A 1107| 787 51.7 | 289455 


Krystalform og Tvillingdannelser hos Kryolit, Perovskit og Boracit. 31 


Det vil altsaa ses at m, og m," falder udenfor den polarstillede 
Zone i Individerne 1—4, hvad man i øvrigt ogsaa kan se umiddel- 
bart paa Krystallen, ved at Kanten mellem m, og c, er skraat stillet; 
т,’ er meget nær Modflade til с, og c,, og i andre maalte Krystaller 
er den det fuldstændig, saa at Afvigelserne her kan betragtes som 
en Tilfældighed. 

Den foreliggende Tvillinglov, der er anskueliggjort paa Fig. 27, 
kan udtrykkes saaledes: Tvillingaksen er Normalen paa en Flade af 
т /110), Omdrejningen er omtrent 90°; Tvillingdannelsen staar, som 
man ser, ret nær ved BAUMHAUER’S Lov og er ligesom'denne en typisk 
heteroaksial Tvilling; men Sammenvoksningsfladerne bliver fuld- 
stændig forskellige i de to Tilfælde (cfr. Fig. 26 og 27), hvorfor Tvil- 
lingerne ogsaa faar et indbyrdes ganske afvigende Habitus; det skal 
senere vises, at denne Tvillinglov spiller en overordentlig stor Rolle, 
navnlig ved den kornede Kryolits Opbygning. 

Det blev ovenfor sagt, at Drejningen ved denne Tvillinglov var 
omtrent 90°; her kan der imidlertid, ligesom ved BAUMHAUER’s Lov, 
tænkes flere Tilfælde. Ved den sidst nævnte Lov var det en Kant- 
retning, der var fælles for de to Individer, der i øvrigt søgte at ind- 
stille sig saaledes, at en Flade af m i den ene var parallel med en 
Flade af c i den anden Krystal; dette opnaaedes ved en Drejning 
paa 89° 52' eller 90° 08'; men disse to Tilfælde kom oftest i Konflikt 
med hinanden, saa at Resultatet blev en Drejning af en mellem- 
liggende Størrelse. Ved den her behandlede Tvillinglov er en Flade- 
retning (m) fælles for begge Individer; og man kunde antage, at de 
naturlig vilde søge at indstille sig saaledes, at en Kantretning c:m 
i det ene Individ vilde komme til at falde sammen med en Kant- 
retning m:m i det andet; hvilket vilde finde Sted efter en Drejning 
paa 89° 52' 16” eller 90° 07' 44". I saa Tilfælde vilde Tvillinggrænsen 
paa den ene Side af Krystallen gaa parallelt med Krystallens ydre 
Begrænsning, mens den paa den anden Side vilde afvige omtrent 7? 
derfra. Imidlertid synes dette ikke nogensinde at være Tilfældet; 
Drejningens Størrelse er, saa vidt man kan se, altid en saadan, at 
Tvillinggrænserne paa de to Sider kommer til at danne nøjagtig 
samme Vinkel med Krystallens Kanter (cfr. Fig. 27, hvor Kanten 
т:с danner en Vinkel paa 3745' med Kanten с: т, ligesom ogsaa 
Kanten c:m med m:m). Dette opnaas efter en Drejning paa 
89° 59' 29”, og der viser sig da det mærkelige Forhold i dette Til- 
fælde, at Tvillinggrænserne bliver fuldkomment parallele med Tvil- 
linggrænserne efter BAUMHAUER (se Fig. 21--24, og cfr. Vinkelværdi- 
erne paa Fig. 25 og 27). 

Den her behandlede Tvillingdannelse forekommer ikke nogen 
Sinde paa en saadan Maade, at man kan antage, den er fremkom- 


38 


О. В. BØGGILD. 


men ved Krystallernes Vækst; i de Tilfælde, hvor den findes i па- 
turlige Krystaller, viser den sig som tynde Lameller, der fuldstændig 
ligner dem, der kan dannes ved Opvarmning, og som sandsynligvis 
er dannede ved Glidning i Krystallen ved højere Temperatur; strengt 
taget kan dette kun bevises, hvis man kunde konstatere, at Tvilling- 
dannelsen medførte Fremkomsten af ,unormale“ Flader; men jeg 
har endnu ikke nogen Sinde fundet disse Tvillinglameller i natur- 
lige Krystaller naaende helt ud.til Krystallens Ydre. 

Ved Glidninger efter den nye Tvillinglov fremkommer der, som 
man kan vente, en hel Del ,unormale* Flader paa Krystallerne; 


paa Krystallen, Fig. 21— 


22, forekom af saadanne n, (310) og i, (114). 


Paa Krystallen Fig. 23 ег Individet (5) saa vel udviklet, at det har 
kunnet opstillet særskilt og i nedenstaaende Tabel er opført Værdier 
for dets Flader; Opstillingen er den for Kryolit normale (efter Ho- 
vedaksen), og til Bestemmelsen af v, er benyttet de vel udviklede 
Flader af m,, т; og m,”. 


Si | 
\ | 


ee 


Fig 


001 
110 
110 
110 
310 
011 
013 
114 
101 
112 


= 


gaaet Omdannelse. 


pa 


5. 24. Samme Krystal som 
Fig. 23 efter en tilfældig fore- 


Fundet | Beregnet 
= | RON ae. 
CE LT OU l'E a a: 
64°02" 0°16’ | 90°00" 0°11’ 
45 58 | 8958 | 4559 | 90 00 
46 00 90 00 | 45 59 90 00 


134 00 90 00 | 134 01 | 90 00 
107 47 90 04 | 107 51 90 00 


0 09 5415 | 008 54 14 
022 | 2450 | 02 | 2450 
46 05 | 26 34 | 46 14 | 26 39 
90 01 | 65514 | 9000 | 55 13 


136 02 | 4505 | 13607 | 45 02 

Som man ser, stemmer Værdierne saa 
godt indbyrdes, at der ikke kan være den 
mindste Tvivl om Krystallens rigtige Orien- 
tering, hvilket i øvrigt ogsaa let kan kon- 
stateres ved de optiske Forhold. Den ,re- 
gulaere“ Del af Krystallen er der ingen Grund 
til her at betragte nærmere; den giver som 
sædvanlig ikke særlig gode Maalinger. 

Under Arbejdet med denne Krystal ind- 
traf omtrent det samme Tilfælde, som er 
beskrevet Side 29; et Hjørne af Krystallen 
sprang af, og samtidig skete der meget store 
Forandringer i hele Fordelingen af Tvilling- 
lamellerne i Individerne (1—4); Krystallens 
Udseende efter Forandringen er vist i Fig. 24; 


Krystalform og Tvillingdannelser hos Kryolit, Perovskit og Boracit. 39 


det vil ses, at Strukturen er blevet langt simplere, idet mange Tvil- 
linggrænser er forsvundne; andre har flyttet sig fra deres oprinde- 
lige Piads, hvorved der er fremkommet en ny Flade g,, bestemt ved: 


Fundet Beregnet 


, | , 


p 
| 


107°44 | 12528 | 107°58 | 72°26° 


Ф р | v 


Co 


9: 01 


I det foregaaende har jeg beskrevet de almindelige Forandringer 
der foregaar ved Opvarmningen af de smaa (FLINK'SKE) Krystaller; 
jeg har ogsaa forsøgt at frembringe Tvillingdannelser ved at opvarme 
de almindelige Kryolitkrystaller, og har der fundet de samme 3 
Tvillinglove og aldrig andre. Et almindeligt Tilfælde er, at der 
dannes en Mængde Lameller efter [110] og den ny Tvillinglov, regel- 
mæssigt afvekslende med hinanden; i øvrigt er de fleste Krystaller 
ikke forsynede med saa vel udviklede Flader, at det kan lade sig 
gore med Sikkerhed at bestemme de fremkomne Tvillingdannelser 
ved Hjælp af Maalinger. 


d. Kryolitens Deformationer. 


De i det foregaaende beskrevne tre Tvillingdannelser hos Kryolit- 
krystallerne kan, som paavist, alle dannes sekundært; BAUMHAUER'S 
Tvillinger og de efter [110] frembringes bedst ved Opvarmning, men 
kan dog ogsaa, om end med stor Vanskelighed, dannes ved almin- 
delig Temperatur; begge disse Tvillinger kan ogsaa aldeles sikkert 
bevises at være dannede ved Krystallernes Vækst. Den nye Tvilling- 
dannelse er derimod kun frembragt ved stærk Opvarmning og findes 
ikke nogen Sinde under saadanne Forhold, at man kan slutte, at 
den er dannet ved Vækst. Hvorvidt de Tvillingdannelser, der findes 
hos den kornede Kryolit, maa tænkes at være dannede ved Defor- 
mation, kan ikke sikkert afgøres, hvorfor de heller ikke skal be- 
handles her, tilmed,da de ikke frembyder noget væsentlig nyt. 

Kryolitens Deformationer frembyder ganske særlig Interesse ved, 
at det her er første Gang, at der paa denne Maade fremkommer 
Tilnærmelse til heteroaksiale Tvillinger; som det skal vises i det 
følgende, kan saadanne ikke her dannes i deres nøjagtige krystallo- 
grafiske Stilling; men der kan dog i al Fald fremkomme et Tvilling- 
individ, der kun afviger ganske lidt fra denne. 

Da Begrebet Tvillingdannelse ved Glidning meget ofte, navnlig 


40 О. В. BøGGILD. 


i den ældre Literatur, forveksles med „Translation“', skal jeg her 
pointere, at alle Kryolitens Deformationer henhører til den første 
Klasse, mens der aldrig nogen Sinde hos dette Mineral er paavist 
Translationer. 

I det følgende skal gives en Oversigt over de tre Deformationers 
Orientering i Krystallerne; som Betegnelser for Elementerne ved 
Deformationen anvendes de af MüGGE? indførte, nemlig: 

k, = Aste Cirkelskæringsplan = Glidningsfladen. 

k, = 2den Cirkelskæringsplan, den eneste Flade foruden k,, 
der ikke lider nogen Deformation (Verzerrung) og den, der under- 
gaar den største Flytning. 

6, — Glidningsaksen. 

в, — „Richtung der Grundzone“, den eneste Akse foruden a, , der 
ikke lider nogen Deformation, men derimod undergaar den 
storste Flytning. 

I Stedet for de af LiesıscH” indførte Værdier о = „Verhältniss 
der Schiebung* og $ = „Grösse der Schiebung* anvendes i det fol- 
sende kun det, som det synes, mere anskuelige Begreb, Forskyd- 
ningens Vinkel, d.v.s. Vinkelen mellem k, (og 6.) for og efter De- 
formationen; det er denne Vinkel, der af Тлев1$сн betegnes med 2V. 


1. Den Deformation, der forer 

so til Dannelsen af Tvillinger efter 
Aksen [110], er den eneste af de 
tre, der lader sig fuldstændig kry- 
C stallografisk bestemme, og som har 
 n-m C=C | Paralleler i tidligere kendte Defor- 
mationer. Forholdene er fremstillet 
FRE i Fig.25. Da Resultatet af Defor- 
р 1 RP ЕЕ Jan mationen bliver en Tvillingdannelse 
en efter en rational Akse [110], men 
ingen rational Plan, er k, følgelig 


Fig.25. Kryolit. Skematisk Billede af den 


sekundære Tvillingdannelse efter [110]. ikke rational; den er раа Figuren 


repræsenteret ved Planen ABCD, 
hvis Skæringslinie med Fladen c er parallel med Kanten c:m, mens 
den derimod skærer Fladerne af m i en Kant, der med Kanten 
т: т, som tidligere nævnt, danner en Vinkel paa 3° 45. К, er der- 
imod en rational Flade, nemlig den øverste Flade af m. Af Akserne 


1 Først anvendt af SoHNCKE (Entwickelung einer Theorie der Krystalstruktur, 1879, 
р. 29) om Parallelforskydning af Punktsystemer, senere af MÜGGE (Neues Jahrb. 
für Min. 1889, 1, р. 159) om saadanne Parallelforskydninger, som ikke er „ein- 
fache Schiebungen“, altsaa heller ikke fører til Tvillingdannelser. 

2 N. J. Min. B.—B. 6. 1889, р. 286. 

3 М. J. Min. B.—B. 6, 1889, р. 105. 


Krystalform og Tvillingdannelser hos Kryolit, Perovskit og Boracit. 41 


er о, rational, nemlig den lodrette Kant m:c, mens o,, der her 
ikke frembyder nogen videre Interesse, er irrational. Forskydnings- 
vinkelen 2V, er lig Vinkelen mellem de to øverste Flader m og m 
— 3° 56. 

I øvrigt vil Krystallens Orientering fremgaa af de indtegnede 
Vinkler. 

Angaaende Omdannelsen af Fladernes Symboler ved Forskyd- 
ningen, falder det lettest i hvert enkelt Tilfælde at finde denne af 
Projektionsbilledet, Fig. 3, som med Lethed kan suppleres med saa 
mange Flader, man ønsker. 

Ved Betragtning af Fig. 3 vil man se, at man, da Forskydningen 
frembringer en Tvillingdannelse efter Aksen [110], og en saadan 
bringer Individet (1) til Dækning med Individet (3), kun behøver at 
gaa fra hvert Fladepunkt af (1) til det i de smaa Firkanter diame- 
tralt modsatte af (3) for at se, hvorledes Omdannelsen af Fladerne 
foregaar. Man vil heraf se, at de eneste Flader, der vedbliver at 
høre til samme Enkeltform, er den Flade af m, der ligger nærmest 
ved Midtpunktet, og samtlige Flader i den lodret stillede Zone. Men 
Projektionsbilledet vil tillige vise en anden, meget vigtig Regel; som 
man umiddelbart vil se, er alle Fladepunkterne af Individ (3) stillet i 
nøjagtig samme Retning i Forhold til og i samme Afstand fra de 
tilsvarende Punkter af Individ (1). Den deraf følgende Regel, som i 
øvrigt ogsaa let lader sig bevise mere almindeligt, lyder saaledes, 
at i et gnomonisk Projektionsbillede af en ved Glidning 
deformeret Krystal, hvor Glidningsaksen, о, er Projek- 
tionsakse, vil alle ‘Eladepunktertuwforskydes/sammie 
Stykke Vej i samme Retning. Herved har man et let Middel 
til at bestemme Fladernes Beliggenhed efter Deformationen, hvilket 
dog ikke er nødvendigt ved den her behandlede Tvillingdannelse, 
hvor Værdierne af о er uforandrede i begge Individer, mens ф af- 
viger med 180°; derimod kan det, som senere skal vises, faa Anven- 
vendelse ved den neste Deformation. 

Da i den gnomoniske Projektion et Liniestykke af en bestemt 
Længde betegner en større og større Vinkel, jo nærmere det ligger 
ved Projektionens Midtpunkt, ses, at den Flade, der undergaar den 
største Flytning (k,) maa ligge saaledes, at den for og efter Defor- 
mationen ligger lige langt fjernet fra Midtpunktet til begge Sider. 
Det er netop Tilfældet med Fladen m. Paa den anden Side maa 
alle Flader parallele med Projektionsaksen, der jo afbildes i uendelig 
Afstand, forblive paa samme Plads efter Deformationen. 

2. Den Deformation, der fører til Tvillingdannelse efter Baum- 
HAUER'S Lov (Tvillingaksen [110], Drejning 89?52' eller 90° 08) er 
det, første Eksempel. der kendes, paa Dannelse af en heteroaksial 


49 О. В. BoGGiLp. 


Tvilling ved Glidning. Da Tvillingdannelsen i sig selv ikke ег be- 
stemt krystallografisk orienteret, idet der foruden de to nævnte 
Drejninger hos de ved Vækt dannede Krystaller, som tidligere paa- 
vist, nok saa ofte forekommer Tilfældene med en mellemliggende 
Drejningsvinkel, kan man heller ikke paa Forhaand vente sig, at 
Deformationen kan blive nøjagtig orienteret; men hertil kommer 
endda, at der overhovedet umulig ved nogen Deformation kan dannes 
en Orientering af Fladerne, der 
nøjagtig svarer til den, de skulde 
have i Følge denne Tvillingdan- 
nelse, men kun mere eller mindre 
Tilnærmelse til en saadan. Defor- 
mationen kan i øvrigt foregaa paa 
flere Maader, og der skal senere 
antydes endnu en af disse; paa 
Fig. 26 er vist, hvorledes man efter 
de forhaandenværende Iagttagelser 
maa antage, at Deformationen vir- 
Fig. 26. Kryolit. Skematisk Billede af kelig har fundet Sted. 
den sekundære Tvillingdannelse efter Det mest iøjnefaldende Fen0- 
BAUMHAUER’S Lov. 

men ved de saaledes deformerede 

Krystaller er, at de lodrette Flader, navnlig т og с, aldrig forandrer 
deres Stilling for og efter Deformationen, saa at der aldrig paa disse 
Flader kan iagttages nogen ind- eller udspringende Vinkel. Dette er 
saa meget mærkeligere, som Vinkelen mellem de to nævnte Flader 
jo i Følge selve Tvillingdannelsen skulde forandre sig med 16’, saa 
at den blev 89° 52' hvis den i Forvejen var 90? 08' og omvendt, hvad 
der jo ogsaa godt nok kan paavises at være Tilfældet, hvor Tvilling- 
dannelsen er fremkommet ved Krystallernes Vækst. Da i flere af 
de i det foregaaende beskrevne Krystaller de nævnte Flader er meget 
veludviklede, kan man af den Omstændighed, at de ikke flyttes, 
slutte, at Glidningsaksen, о,, er parallel med Kanten m:c = [110], 
ligesom ved foregaaende Tvillinglov. Glidningsfladen kan derimod 
ikke nøjagtig bestemmes; paa alle de iagttagne Krystaller synes dens 
Spor paa den øverste m-Flade, der viser sig ved en svagt ind- eller 
udspringende Kant at danne 45” med den tilsvarende Kant ved fore- 
gaaende Tvillingdannelse, altsaa at ligge, som vist paa Fig. 26 og det 
skal senere vises, at den nævnte Retning er den eneste rimelige; det 
er den samme Beliggenhed Tvillinggrænsen faar, hvis man tænker 
sig Tvillingen frembragt ved en Drejning af nøjagtig 90”. Glidnings- 
fladen k,, bliver altsaa ingen rational Flade. Det samme gælder 
Fladen k,, som, da Tvillinggrænsen mellem de øverste m og m er 
noget skraat nedadløbende, ikke kommer til at falde sammen med 


Krystalform og Tvillingdannelser hos Kryolit, Perovskit og Boracit. 43 
de nævnte Flader, men ligge meget nær ved dem; Afstanden er i 
Virkeligheden 1° 23'/2’. o, ligger i m, men bliver ogsaa irrational, 
saa at о, altsaa ег den eneste rationale af de fire Bestemmelses- 
størrelser. 2V bliver en ganske ubetydelig Smule større end Vinkelen 
mellem m og m, som er 2° 47". 

Ved Betragtning af de Vinkelværdier, der er indtegnede i den 
deformerede Del af Krystallen i Fig. 26, vil man se, at der fore- 
kommer et Hjørne, der er begrænset af tre Vinkler paa henholdsvis 
91° 58’, 90° 08 og 89° 52’; et saadant Hjørne kan ikke forekomme 
paa den uomdannede Kryolitkrystal, hvor den stumpe Vinkel paa 
(001), der findes forrest og bagest paa Fladen, altid maa grænse op 
til to ensartede Vinkler paa Fladerne af (110). Den deformerede 
Kryolit har saaledes faaet en Fladebegrænsning, der ikke stemmer 
overens med Mineralets Krystalform, og altsaa maa være orienteret 
som en Slags Vicinalflader i Forhold til Krystallens indre Bygning. 
Hvorledes Kryolitmolekulerne kan undergaa en saadan Forskydning, 
er det i Virkeligheden umuligt at tænke sig; de optiske Forhold 
viser, at den deformerede Del af Krystallen forholder sig fuldstændig, 
som om den var Tvilling efter BAUMHAUER's Lov, altsaa som om 
Molekulnettet virkelig var drejet 90° om den lodrette Akse; men 
herved vil netop de stumpe og spidse Vinkler ved Elementærparal- 
lelopipedernes lodrette Kanter ombyttes med hinanden, og en saadan 
Ombytning kan jo, som vist, ikke finde Sted ved den nævnte For- 
skydning; altsaa maa Molekulerne undergaa mere komplicerede Be- 
vægelser, hvis Natur man vanskelig kan forestille sig, ligesom det 
ogsaa er vanskeligt at forstaa, hvorledes Sammenhængen mellem de 
enkelte Dele af Krystallen kan bevares ved en saadan Bevægelse. 

Hvad angaar den Forandring, som Fladernes Symboler under- 
gaar ved Deformationen, kan den ogsaa ses af Projektionsbilledet, 
Fig. 3, hvor man f. Eks. ved Overgangen fra Individ (1) til (2) kun 
behøver at ombytte Bogstavet for Individ (1) med det i samme lille 
Firkant staaende for Individ (2). De eneste Flader, der vedbliver at 
høre til samme Enkeltform før og efter Deformationen, er Fladen 
af m nærmest ved Midtpunktet og Fladen af r nederst til Højre; 
alle andre Flader, ogsaa de ikke paa Figuren indtegnede, forandrer 
Symbol. 

For at udregne Positionsvinklerne af Fladerne efter Deforma- 
tionen, kan man benytte den ved de foregaaende Tvillingdannelser 
angivne Metode. For at finde, hvor langt og i hvilken Retning 
Punkterne skal flyttes paa Projektionsbilledet, kan man betragte en 
af de smaa Firkanter f. Eks. den midterste. Den Omstændighed at 
m, grænser til m, og m,, ligesom ogsaa m, grænser til begge disse 
Flader med Tvillinggrænser, der øjensynlig er fuldkomment ens- 


44 O. B. BØGGILD. 


artede, gør at alle fire Sider i Firkanten maa være lige store, men 
paa den anden Side staar m, og m, indbyrdes ganske i samme 
Tvillingstilling til hinanden som m, og m,, saaledes at ogsaa de to 
Diagonaler maa være lige store. Altsaa maa denne Firkant være 
en Kvadrat ligesom ogsaa alle de andre, hvis Tvillingdannelserne er 
en Følge af Deformation. Er dette ikke Tilfældet, altsaa hvis Tvil- 
lingerne er dannede ved Vækst, kan Firkanterne derimod ikke alle 
blive Kvadrater; Afvigelsen er dog saa ringe, at den ikke kan vises 
paa Figuren. For nu fra Fladerne af Individ 1 at udregne Beliggen- 
heden af dem af Individ 2, hvis dette er frembragt ved Deformation, 
skal man forskyde alle Punkterne et Stykke og i samme Retning 
som Siden m,:m,, som altsaa kan udregnes af Diagonalen m, : m;. 
Paa den Maade finder man, at alle Værdier for x skal øges med 
1.60037 mm (for Grundkredsen = 5 cm) og Værdierne af y formind- 
skes med 1.82573 mm og af x og y kan saa igen de nye Værdier af 
gy og р beregnes; det er disse Værdier, der i det foregaaende er be- 
nævnede ø' og р’. Ved Betragtning af de for disse Værdier flere 
Steder i det foregaaende anførte Vinkeltabeller vil man se, at de 
gennemgaaende stemmer godt med de maalte Værdier; i alle de 
Tilfælde, hvor der er større Forskel, er Grunden den, at vedkom- 
mende Flade er daarlig udviklet. 

3. Deformationen for den nye Tvillinglov (Aksen Normalen paa 
(110), Omdrejning omtrent 90°, se p.37) er endnu vanskeligere end 
foregaaende at bestemme nøjagtig. Grunden er den, at den altid i 
de gode Krystaller kun er fundet under saadanne Omstændigheder, 
at man, som ovenfor nævnt, maa antage, at vedkommende Parti af 
Krystallen først er deformeret efter foregaaende Lov og derefter efter 
den her behandlede; ved den første 
Deformation kommer der imidler- 
tid Uregelmæssigheder ind i Kry- 
stallens Bygning, og da Fladerne 
i det hele aldrig er saa særlig vel- 
udviklede i de Dele af Krystallen, 
der har været stærkest opvarmede, 
og hvor den her behandlede Tvilling- 
dannelse forekommer, lader det sig 
idet enkelte Tilfælde ikke konstatere 
BB a ved Maalinger, hvor meget af den for- 
Fig. 27. Kryolit. Skematisk Billede af haandenvarende Uregelmæssighed, 
den sekundære Tvillingdannelse efter der skyldes den ene 08 hvor meget 

GEN AD NE Loy. den anden af de to Deformationer. 

Deformationen er fremstillet i Fig. 27; til Bestemmelse af k, tjener 

først og fremmest den tidligere anførte Iagttagelse, at Tvillinggrænsen 


Krystalform og Tvillingdannelser hos Kryolit, Perovskit og Boracit. 45 


øjensynlig ikke er parallel med Kanten c:m, men derimod med de 
samtidig tilstedeværende Tvillinggrænser efter [110]; dette opnaas 
netop ved, at man tænker sig det øverste Individ drejet en Vinkel 
раа 89° 59' 29”, hvorved Tvillinggrænsen paa begge Sider af Krystallen 
faar samme Hældning (3° 45') mod Kanten m:c. k, bliver saaledes 
en irrational Flade. Ligeledes bliver о,, der er vist ved den i Glid- 
ningsfladen liggende skraa Linie, irrational. Den kommer til at 
danne en Vinkel paa 48° 45' med Siden paa Glidningsfladen, altsaa 
samme Vinkel, som ved den foregaaende Deformation fandtes mellem 
Glidningsfladen og de tilgrænsende Krystalflader. К, og в. bliver 
ogsaa irrationale. 2V er den samme som ved foregaaende Defor- 
mation, nemlig 2° 47'. 

Omdannelsen af Fladernes Symboler er den samme som ved 
foregaaende Deformation, saa at de eneste Flader, der vedbliver at 
høre til samme Enkeltform, er den øverste Flade af m og den forrest 
til venstre liggende Flade af r. 

Bestemmelsen af Fladernes Positionsvinkler ved denne Defor- 
mation er overordentlig vanskelig at foretage, da den ikke kan fore- 
tages paa den i forrige Tilfælde anvendte Maade, uden at Krystallen 
først opstilles og projiceres efter Aksen o,, der jo ikke er nogen 
krystallografisk Akse. Tilmed kan de beregnede Vinkler ikke kon- 
trolleres nærmere, da vedkommende Krystallers Flader ikke er saa 
særlig veludviklede. Jeg har derfor opgivet at foretage denne Be- 
regning og skal kun anføre nogle karakteristiske Egenskaber ved 
Krystallen efter Deformationen. Man vil umiddelbart se, at da Li- 
nien AB er længere end CD, vil Punktet À forskydes mere end C; 
Strækningen AC bliver altsaa kortere end den var i Forvejen, og 
man kan ved at tage Hensyn til Hældningen af Glidningsfladen i 
Forhold til m regne sig til, at denne Forkortelse netop maa beløbe 
sig til saa meget, at Vinkelen paa m ved A, der før Deformationen 
var 89° 52’, efter denne kan blive 90° 08; der er saaledes her, i Mod- 
sætning til hvad der var Tilfældet ved den foregaaende Deformation, 
Mulighed for, at Krystallens Vinkler netop kan blive saadanne, der 
passer med Kryolitens Krystalform. Men samtidig medfører den 
Omstændighed, at AB er længere end CD, at Linien AC ikke bliver 
fuldstændig parallel med sig selv før og efter Deformationen, altsaa 
at heller ikke Fladen m forbliver i samme Stilling; Afvigelsen er 
1'/2'; selv om denne Afvigelse ikke kan konstateres ved Maaling, 
maa den være til Stede ved en Deformation, der er orienteret som 
her antaget; det deformerede Individ kommer altsaa i al Fald ikke 
nøjagtig i den Stilling, der kræves af Tvillingloven (Omdrejning om 
Normalen paa m) men kommer til at afvige en ubetydelig Smule 
fra denne. 


46 О. В. BoGGiLp. 


Som af Мбасе først anført,! er det meget almindeligt, at et Par 
Deformationer hos samme Substans er reciproke med hinanden, d. v. s., 
at k, og о; ved den ene Deformation er lig med А, og 5, hos den 
anden og omvendt; det kan ogsaa have sin Interesse at undersøge, 
hvorledes det forholder sig med denne Egenskab ved Kryolitens 
Deformationer. Den første Deformation, der førte til Tvillinger efter 
[110], havde til 6, [110] og til К, (110); man kunde altsaa vente, 
at der eksisterede en Deformation med k, = (110) og o, = [110]; 
en saadan vilde føre til Tvillingdannelse efter (110), hvilken Lov jo 
af KRENNER angives at være almindelig hos Kryoliten, mens jeg, som 
tidligere anført, ikke har fundet den i et eneste Tilfælde, hverken i 
de oprindelige eller de deformerede Krystaller. Mangelen af denne 
Tvillingdannelse maa betragtes som et højst ejendommeligt Fænomen, 
da Mineralet, som senere skal vises, ellers besidder omtrent alle de 
Tvillingdannelser, der kan tænkes, hvis selve Hovedstillingen af den 
tærninglignende Grundform i Krystallen ikke skal forandres. 

Hvad de to andre Deformationer angaar, kan man umiddelbart 
se, at de, saaledes som de ovenfor er fremstillede, ikke er reciproke 
indbyrdes, af den Omstændighed, at о, hos den ene er rational, 
mens den anden ingen rationale Akser besidder. Paa den anden 
Side gør den meget ringe Forskel mellem Forskydningsvinklerne, 
der ikke er udregnet nærmere, men i alle Tilfælde kun er en Brøk- 
del af 1', at de maa være nær beslægtede, og en Betragtning af de 
‚ forskellige Bestemmelsesstykkers Beliggenhed viser ogsaa, at de to 
Deformationer ikke afviger mange Grader fra at være reciproke med 
hinanden. Ved Deformation 2 ligger о, i en Prismeflade, mens К, 
afviger 1° 23'/2' fra en saadan; tænker man sig nu de to Elementer 
a, og К, anbragt saaledes i Deformation 3, at о, paa Fig. 27 løftes 
indtil den bliver parallel med m, mens Glidningsfladen gives den 
nævnte Hældning mod m, kan de to Deformationer blive reciproke, 
og i saa Fald fører Deformation 3 til den samme ukrystallografiske 
Beliggenhed af Fladerne; Hældningen af Tvillinggrænserne mod Kry- 
stallens Kanter vilde imidlertid i saa Fald blive en saadan, som ikke 
stemmer overens med den, der umiddelbart viser sig paa de ophe- 
dede Krystaller. Paa den anden Side viser det sig i den polysyn- 
tetisk byggede, kornede Kryolit meget ofte tydeligt, at Tvillinggræn- 
sen efter den nye Lov ikke er saa fuldstændig parallel med Græn- 
serne ved Tvillingdannelse efter [110], som man synes at faa Ind- 
trykket af paa Krystallerne, og dette kunde maaske tale for, at De- 
formationen maa opfattes paa den nylig antydede Maade. 

Reciprokitet mellem de to Tvillingdannelser kunde i øvrigt og- 


UN. f. Min. 1894, 1, р. 106. 


Krystalform og Tvillingdannelser hos Kryolit, Perovskit og Boracit. 47 


saa tænkes at eksistere, hvis Elementerne i Deformation 2 forandres, 
saaledes at о; ikke blev parallel med den lodrette Kant, men blev 
drejet omtrent 5” om en vandret Akse parallel med Glidningsfladens 
Plan. Man vilde saa faa en krystallografisk rigtig Beliggenhed af 
Fladerne; men i saa Tilfælde skulde der findes ind- eller udsprin- 
gende Vinkler paa omtrent 8' ved Tvillinggrænserne, og om saadanne 
kan det, som tidligere nævnt, med stor Sikkerhed konstateres, at de 
ikke findes. 

Det synes altsaa ikke, saa vidt det foreliggende Materiale tilla- 
der at afgøre det, at være ganske klart, om de to Deformationer er 
indbyrdes reciproke, men i alle Tilfælde fjerner de sig ikke meget 
derfra. 

Inden vi forlader Kryolitens Deformationer, skal der her gives 
en kort Oversigt over de ved disse frembragte „unormale“ Flader. 
I og for sig gør det naturligvis ingen Forskel, om saadanne Flader 
findes paa naturlige Krystaller eller frembringes ved Kunst; men 
den Omstændighed, at de hos Kryoliten saa ofte findes paa den 
førstnævnte Maade, giver dem dog forøget Interesse. Da Kryolitens 
Flader ved Glidningerne altid vedbliver at svare til den samme re- 
gulære Form, er det naturligt at ordne dem med Hensyn hertil, og 
vi finder da følgende regulære Former repræsenterede: 

Tærningen, der repræsenteres af de to Hovedformer hos Kryo- 
liten c(001) og m(110), der paa torskellige Maader kan omdannes 
til hinanden, i hvilket Tilfælde de naturligvis optræder som 
»unormale". 

Oktaedret repræsenteres af v(101), k(101) og r(011) der ogsaa 
kan ombyttes med hinanden. 

Rombedodekaedret repræsenteres ved de almindelige Krystaller 
kun af a(100), der omdannes til Ь (010), = (112) og и (112); de tre sidste 
Former optræder dog ogsaa som normale paa Krystallerne fra 1908. 

Pyramidetærningen (210) repræsenteres af p(111) der omdannes 
til q(111), п (810), f (130), К (114) og i(114). 

Ikositetraedret (311) repræsenteres af s(121), der omdannes til 
t (121), у (211), o (211) og а (103). 


e. Tvillingloven [111]. 


Ved Undersøgelsen af de tidligere beskrevne fladerige Krystaller 
fra 1908 fandtes en enkelt af disse i Besiddelse af en Tvillingdannelse, 
som ved første Blik lignede Tvillingerne efter den nye Lov meget, 
idet der fandtes ind- og udspringende Vinkler langs Tvillinggrænsen 
hele Krystallen rundt, og denne Grænse var omtrent parallel med 
en Flade af m, om den end afveg nogle faa Grader derfra. Ved 
nærmere Eftersyn af Krystallen, viste dog de forhaandenværende 


48 О. В. BoGGiLp. 


Fladers Beliggenhed, at det ikke kunde være denne Lov (man be- 
tragte f. Eks. Beliggenheden af p og p, v og v paa Figuren) men at 
der maatte foreligge en ny Tvillingdannelse, nemlig efter Aksen [111] 
(Omdrejning 180°). Da dette er en homoaksial Lov, kan de to In- 
dividers Stilling til hinanden beregnes nøjagtig; af de Maalinger, 
hvorved Loven er konstateret, skal jeg her kun anføre, at Vinkelen 
m:c ег maalt til 1°50’, og с: т til 1° 51", mens den teoretiske Værdi 
for begge er 1° 50', saa at der altsaa er fuldkommen Overensstem- 
melse, hvad man ogsaa kan vente ved de udmærket udviklede Flader. 

Udseendet af Krystallen er vist, 
noget skematiseret, paa Fig.28; som 
man vil se, er Tvillingdannelsen 
gentaget. Vinkelen mellem Kan- 
terne m:c og m:m er 3° 08’. 

I Modsætning til de tre andre 
Tvillingdannelser hos Kryolitkry- 
stallerne er denne aldeles в]епзуп- 
ligt ikke frembragt ved Glidning 
og det er heller ikke Iykkedes at 
faa den frem ved Opvarmning, 
ligesom den heller ikke er funden 

Fig. 28. Kryolit. Tvilling efter [111]. hos den kornede Kryolit. Teore- 
tisk har den stor Interesse, da man 

paa Forhaand havde Grund til at antage Tilstedeværelsen af den og 
den meget lignende efter [111] som reciproke Tvillingdannelser til 
de i den kornede Kryolit forekommende Tvillinger efter (112) og (112). 

Langt større Betydning har denne Tvillinglov, som senere skal 
vises, for Forstaaelsen af de med Kryolit nogenlunde analogt byggede 
Mineraler Perovskit og Boracit; her er det den mest fremtrædende af 
alle Tvillingdannelser, og Mangelen paa Kendskabet til en saadan 
Lov har tidligere umuliggjort Tydningen af disse Mineralers Struktur. 


Et ejendommeligt, men næppe forklarligt Forhold er det, at alle 
de 4 Tvillinglove, der kendes hos Kryolitkrystallerne er saadanne 
uden rational Tvillingplan; de to er tilmed heteroaksiale, hvilken 
Slags Tvillinger i det hele er meget sjældne og ikke i noget andet 
Tilfælde optræder saa udpræget. Hos den kornede Kryolit optræder 
derimod tillige Tvillinger med rational Tvillingplan. 


5. Bygningen af de almindelige Kryolitkrystaller. 


I det foregaaende er næsten udelukkende de smaa, overordentlig 
vel udviklede af FLINK indsamlede Krystaller behandlede. Ved Hjælp 
af dem har det været muligt sikkert at konstatere de 3 Tvillinglove, 


Krystalform og Tvillingdannelser hos Kryolit, Perovskit og Boracit. 49 


hvoraf de to findes paa de naturlige Krystaller, mens den 3die kun 
er frembragt ved Opvarmning. I øvrigt er Forholdet i disse Kry- 
staller saaledes, at omtrent Halvdelen er enkelte, Resten næsten ude- 
lukkende Tvillinger efter BAUMHAUER’s Lov, mens Tvillingerne efter 
[110] er sjeldne. De naturlige Tvillinger efter den førstnævnte Lov 
er næsten alle dannede ved Krystallernes Vækst, altsaa med ,nor- 
male" Flader, kun i et enkelt Tilfælde (Fig. 16 og 17, Pag. 27) frem- 
bragte ved Glidning, mens de naturlige efter [110] i næsten alle Til- 
fælde maa antages at være frembragte ved Glidning og meget sjeldent 
(Fig. 9, p: 24) ved Vækst. | 

Noget andet bliver Forholdet, naar man betragter de almindelige 
Kryolitkrystaller, der, som før omtalt, oftest sidder i parallel Orien- 
tering paa den kornede Kryolit. Selve Formen af disse Krystaller er 
tilstrækkelig beskrevet af KRENNER og kan forudsættes almindelig 
bekendt; den eneste Forskel mellem dem og de før omtalte smaa 
Krystaller er, at Fladerne c og m gennemgaaende er mere domine- 
rende hos de almindelige Krystaller i Forhold til de andre Flader, 
ofte endogsaa udelukkende til Stede. Der skal derfor i det følgende 
kun gives en Oversigt over, hvorledes de forskellige Tvillingdannelser 
optræder hos disse Krystaller. 

Det har ved Gennemsyn af en overorordentlig stor Mængde 
Krystaller og Snit af saadanne vist sig, at der ikke nogen Sinde 
forekommer andre end de tre nævnte Tvillingdannelser; dog maa 
her, som allerede tidligere nævnt, fremhæves, at der i det Indre af 
de største Krystaller kan findes samme Struktur som i den kornede 
Kryolit, hvis Overflade altsaa danner Indbugtninger ind i disse 
Krystaller. 

Forholdet ved de almindelige Kryolitkrystaller er saaledes, at 
enkelte Individer er meget sjeldne; af Tvillingdannelser er her den 
efter [110] afgjort den almindeligste; dog er BAUMHAUER’S Lov ikke 
sjelden; den nye Tvillingdannelse spiller kun en ringe Rolle. 

Tvillingdannelser efter [110] optræder i næsten alle Krystaller, 
men paa ret forskellig Maade; sjeldent er en saadan Tvilling nogen- 
lunde regelmæssig udviklet med de to Individer ligestore; det almin- 
deligste er, at det ene af Individerne indtager den største Del af 
Krystallen, mens det andet enten findes som Lameller i dette eller 
som mindre Partier, der kun viser sig paa ‘en af Hovedindividets 
Flader, mens de for øvrigt er helt indesluttede i dette; Tvillingin- 
dividet kommer i saa Fald til at vise sig som et skraat liggende 
Plan, der paa de tre Sider træder frem med stejle Sider i Forhold 
til den omgivende Flade. En saadan Beliggenhed viser tydelig, at 
Tvillingen maa være frembragt ved Krystallens Vækst, i det mindste 
de ydre Partier af den; og i Forbindelse hermed staar, at Tvilling- 

Pa 4 


50 О. В. BoGGiLp. 


grænserne i saadanne Tilfælde oftest forløber temmelig uregelmæssig. 
Derimod har Lamellerne undertiden overordentlig. regelmæssige 
Grænser, saaledes som de kunstig frembragte Tvillinger har det; og 
det ligger da nær at tænke sig, at de ogsaa her er frembragte ved 
Glidning. Krystallerne har vel nok ved deres Dannelse været under 
høj Temperatur, og det nødvendige Tryk til Frembringelse af Tvil- 
linger kan let tænkes at hidrøre fra Spændinger ved smaa Foran- 
dringer af Temperaturen. 

"Eksempler paa Kryolit med ganske fine Tvillinglameller efter 
den nævnte Lov kan ses paa Figurerne Tavle I, Fig. 1 og 2; i begge 
Figurer, der i det væsentlige er ensartede byggede og begge sete fra 
Basis, ses to paa hinanden omtrent vinkelrette Systemer af Lameller, 
der er parallele med Prismefladernes Spor paa (001); at. de ikke 
skyldes Tvillingdannelse efter (110), kan let ses paa selve Præpara- 
terne, ved at de to til hinanden stødende Individer ikke er optisk 
orienterede symmetrisk med Hensyn til Sammenvoksningsfladen. 
Mangelen påa Symmetri viser sig vel ikke, naar Præparatet ligger. 
vandret, men træder stærkt frem, naar det hældes. For bestemtere 
at konstatere Tvillingdannelsens Art, maa man undersøge de enkelte 
Lameller i konvergent Lys, og derved finde Orienteringen af de for- 
skellige Individer; man vil da ved Sammenligning med Skemaet 
Fig. 30, sammenholdt med Tabellen p. 61, se, at man overalt har 
med den her behandlede Tvillinglov at gøre. Hvis f. Eks. Præparatet 
drejes saaledes, at Hovedindividet er i Stilling 1, vil de vandrette 
Striber tilhøre Individ 2 og de lodrette Individ 4, og dette stemmer 
netop med Forholdene ved Tvillingdannelse efter [110], mens det 
skulde være omvendt ved Tvillinger efter (110). 

Tvillingerne efter BAUMHAUER’S Lov er ikke saa almindelige som 
de foregaaende; paa det store Flertal af Krystaller, der som nævnt 
er Tvillinger efter [110], findes denne Tvillingdannelse slet ikke, 
eller kun ganske underordnet og mest paa den Maade, at to til 
hinanden grænsende Krystaller, der i øvrigt nærmest optræder som 
selvstændige, er Tvillinger efter den nævnte Lov; man kan ogsaa 
ofte paa et større Stykke, indeholdende parallelt stillede Krystaller, 
se at alle de i samme Retning vendende Flader i en Del af Stykket 
tilhører (001), i en anden Del (110); der maa altsaa paa Grænsen 
mellem begge sandsynligvis optræde denne Tvillinglov. Mere regel- 
mæssig udviklede Tvillinger af denne Slags findes paa enkelte Stykker, 
som saa til Gengæld udelukkende indeholder disse, hvad der synes 
at tyde paa, at en og samme Spalte i Naturen kun indeholder en 
bestemt Slags Tvillinger. Oftest er da Tvillingdannelsen gentaget, 
og de regelmæssigst udviklede Krystaller er Firlinger, af hvilke et 
skematisk Eksempel er afbildet i Fig. 29. Med Undtagelse af smalle 


Krystalform og Tvillingdannelser hos Kryolit, Perovskit og Boracit. 51 


Stykker af de lodrette Flader, er en saadan Firling udelukkende 
begrænset af m(110). De øverste fire Flader af m danner snart en 
opadvendende Pyramide (som paa Figuren) og snart en nedadvendende. 

Tvillingrænserne ved denne Lov er aldrig т, 
særlig regelmæssige, saa at man ikke Кап ап- = т, 


———— "3 
tage, at de er dannede ved Glidning. Egent- | 
lige Lameller har jeg heller ikke nogen Sinde | an, | m m, 


fundet. Derimod er det meget almindeligt, at 
der i de enkelte Individer i de nævnte Tvillin- 
ger. optræder meget regelmæssige Lameller ef- Re | Ar 
ter den foregaaende Lov, som vistnok maa И” 
antages at være frembragte ved Glidning. Et Fig.29. Kryolit. Skematisk 
Eksempel herpaa kan ses paa Tavle I, Fig. 3; a at en Flying ne 
AUMHAUER’S Lov. 
at Tvillinggrænserne ikke træder stærkere frem, 
beror paa, at Udslukningsretningerne er omtrent ens i de fire Indi- 
vider og overhovedet kun bliver forskellige ved en tilfældig Skeev- 
hed i Snittet. 

Tvillinger efter den nye Lov synes at vere almindelige i de 
indre Dele af Krystallerne, der grænser nærmest. op til den kornede 
Kryolit; men jeg har endnu aldrig fundet dem yderst i Krystallerne. 
Naar man kun ser paa en enkelt Flade, kan de nok let forveksles 
med Tvillinger efter [110], da Tvillinggrænserne hos begge er omtrent 
parallele; dog er den ud- eller indspringende Vinkel hos sidstnævnte 
omtrent dobbelt saa stor som hos førstnævnte, og til yderligere Sik- 
kerhed kan man altid se efter, hvorledes Tvillinggrænsen fortsætter 
sig paa de tilgrensende Flader; paa Tvillinger efter [110] vil der 
nemlig ikke her findes nogen ud- eller indspringende Vinkel, 
mens denne ved Tvillingerne efter den nye Lov skulde vere af om- 
trent samme Storrelse hele Krystallen rundt. 

Den her behandlede Tvillingdannelse viser sig udelukkende som 
tynde regelmæssige Lameller og er vistnok altid sekundær; den fin- 
des altid i nær Forbindelse med Lameller efter [110], der er om- 
trent parallele med de her behandlede Lameller. Et System af de 
samme to Tvillingdannelser kan ogsaa frembringes ved at opvarme 
en Kryolitkrystal til i Nærheden af den Temperatur, hvorved den 
gaar over til at blive regulær. Her er altsaa Forholdene temmelig 
forskellige fra dem i de først behandlede Frink'ske Krystaller, hvor 
den her omtalte Tvillingdannelse kun optraadte i nærmere Forbin- 
delse med Tvillingdannelse efter BAUMHAUER’s Lov. Hvorvidt dette 
er nogen almindelig Regel, eller muligvis kan forandres ved Indfø- 
relsen af andre Betingelser under Opvarmningen, er det ikke muligt 
at sige noget om. 


4* 


52 О. В. BøGGILD. 


6. Kryolitens Spaltelighed. 


Mens der næppe ег videre Tilføjelser at gøre til de Undersøgelser, 
der foreligger over Kryolitens andre fysiske Egenskaber, har der fra 
gammel Tid hersket stor Forvirring angaaende Mineralets Spalte- 
lighed, og som det synes, er de fleste Angivelser om denne ikke 
rigtig overensstemmende med de virkelige Forhold. 

Wessky! anfører udtrykkelig for selve Krystallerne som fuld- 
komneste Spaltningsflade (110), næstfuldkomneste (110) og mindst fuld- 
kommen (001); endvidere svag Spaltelighed efter (101); da, som før 
nævnt, WEBSkY muligvis har byttet om paa Krystallernes For- og 
Bagside, kan den sidstnævnte Spaltelighed maaske referere sig til 
(101). 

DESCLOIZEAUX”, der ligesom WEgsky holder Mineralet for tri- 
klint, har de tre Hovedflader i den modsatte Orden: (001) har stær- 
kest Spaltelighed med Perlemorglans, (110) har ret stærk (assez facile) 
og (110) svagest, men endnu tydelig (éclatant) Spaltelighed. Endvi- 
dere svag Spaltelighed efter (101) og (011). 

Dana” har fuldkommen Spaltelighed efter (001), mindre fuld- 
kommen efter (110). 

KRENNER’S* Angivelser har større Betydning end de foregaaende, 
da han har været klar over Kryolitens Krystalform og ogsaa nogen- 
lunde over de enkelte Krystallers Orientering; han finder en ud- 
mærket Spaltelighed efter (001), særdeles god (recht gut) efter (110) 
og god efter (101). Forskellige Forfattere, der senere har "omtalt 
Kryolit, anfører de samme Spaltningsretninger som KRENNER, uden at 
det i øvrigt fremgaar, om de selv har prøvet disse nærmere. 

I Modsætning til alle foregaaende og senere Forfattere finder 
JoHNsTRuP?”, at den krystalliserede Kryolit mangler Gennemgange og 
har tydelig muslet Brud. Mens Uoverensstemmelsen mellem de tid- 
ligere Forfattere indbyrdes er temmelig ringe og maaske kan for- 
klares ved mangelfuld Orientering af Krystallerne, synes det aldeles 
uforstaaeligt, at forskellige Forfattere, naar det drejer sig om et saa 
elementært og for det meste saa let iagttageligt Fænomen som Spalte- 
ligheden, kan komme til saa forskellige Resultater, som JOHNSTRUP 
paa den ene Side og en stor Mængde andre Mineraloger paa den 
anden Side er komne til. Det har, som man kan tænke sig, været 
mig særlig magtpaaliggende at faa dette Spørgsmaal klaret, og jeg 
har ved Undersøgelse af en overordentlig stor Mængde Krystaller 

1 N. J. Min. 1867, р. 810. 

2 Nouv. Rech. 1867, p. 201. 

3 Mineralogy, 1868. 

NE en pl: 

5 124е Skand. Naturforskaremötets Förh., Stockholm 1880, р. 250. 


Krystalform og Tvillingdannelser hos Kryolit, Perovskit og Boracit. 53 


kun kunnet konstatere det af JoNaNsrruPp fundne Resultat, nemlig, 
at Kryolitkrystallerne ikke er i Besiddelse af nogen tydelig Spalte- 
lighed. Jeg skal i det følgende forsøge at gøre Rede for, hvorledes 
det er muligt, at en saadan Fejltagelse har kunnet komme ind. 

For det første maa jeg henvise til, at de indre Partier af de 
større Krystaller næsten altid, saaledes som jeg tidligere har gjort 
opmærksom paa, bestaar af Kryolit, der i Følge hele sin mikrosko- 
piske Struktur maa henregnes til den kornede, og altsaa som Følge 
af sine rigelige Tvillinglameller efter mange forskellige Love frem- 
byder talrige Afsondringsflader; i øvrigt er disse Partier oftest ret 
klare og gennemsigtige og har saaledes let kunnet blive regnet med 
til den krystalliserede Kryolit. Før jeg blev opmærksom paa dette 
Forhold, har jeg! som Modsætning til Зонхзтвор’$ Iagttagelser ogsaa 
udtalt, at enkelte større Krystaller kan vise ganske tydelig Spalte- 
lighed. For KRENNER maa Forskellen mellem de store og smaa 
Krystaller ogsaa have været paafaldende; han siger nemlig, at og- 
saa hos Kryolit kan man, som hos alle Mineraler, gøre den lagtta- 
gelse, at større Krystaller lettere aabenbarer deres Spaltningsevne 
end mindre. Selv om KRENNER formelt reducerer denne lagttagelse 
til intet ved at sidestille Kryoliten med alle andre Mineraler, vilde 
Fremkomsten af en saadan Bemærkning være ret umotiveret, hvis 
Kryoliten ikke udviste noget særligt i denne Retning. Hvad KRENNER 
mener med, at større Krystaller af alle Mineraler lettere aabenbarer 
deres Spaltningsevne end mindre, er i øvrigt ikke let at se; hvis det 
bare betyder, at en stor Spaltningsflade er lettere at se end en lille, 
synes Bemærkningen at være temmelig overflødig; men paa den 
anden Side kan det vel ikke forstaas, som om store Krystaller vir- 
kelig har større Spaltelighed end smaa; thi saa skulde man vel 
ogsaa finde den svagere Spaltelighed i det Parti af Midten af den 
store Krystal, som en Gang har udgjort en lille Krystal, og det synes 
at være. ganske usandsynligt. 

Det synes altsaa, at KRENNER væsentlig har iagttaget Spaltelig- 
heden paa de større Krystaller, hvad man vel ogsaa kan antage om 
de fleste andre, der har beskæftiget sig med denne Sag, og saa haft 
noget vanskeligt ved at overføre Forholdene paa de mindre Krystaller. 
Da man imidlertid ogsaa undertiden kan finde noget, der ligner 
Spaltelighed, i disse, skal jeg ogsaa her anføre, hvorfra denne kan 
tænkes at hidrøre. Da man sikkert ikke kan frembringe Transla- 
tionsflader paa Kryolit, er denne Mulighed jo udelukket; ligeledes 
kan Frembringelsen af Tvillinglameller ved Tryk næppe komme til 
at gøre sig gældende, da denne Proces kun har vist sig at finde 


1 Mineralogia Groenlandica. Medd. om Grønl. 32, 1905, p. 111. 


54 О. В. BøGGILD. 


Sted under ganske særlige Forhold. Disse to Processer, hvorved 
man vilde kunde tænke sig Afsondring frembragt paa ethvert Sted 
af Krystallen, maa man saaledes se bort fra, og der bliver da væsent- 
lig kun to Muligheder tilbage; disse er: 

1. Tilstedeværelsen af Tvillinggrænser. Som tidligere nævnt, er 
mange af Kryolitkrystallerne gennemsatte af Tvillinglameller, selv om 
de ikke, som de nylig omtalte indre Partier af de større Krystaller, 
kan siges at henhøre til den kornede Kryolit. Undertiden kan denne 
Tvillinglamellering endogsaa blive overordentlig tæt. Nu er det 
en almindelig bekendt Sag, at Krystaller i de fleste Tilfælde spaltes 
lettere ved Tvillinggrænser end andre Steder. Då nu de af Græn- 
serne i Kryoliten, som maa antages at være sekundære, forløber 
overordenlig regelmæssigt, kan de give Anledning til ret fuldkomne 
Spaltningsflader. Hvorvidt en saadan i det enkelte Tilfælde skyldes 
Tilstedeværelsen af en Tvillinggrænse, er oftest meget vanskeligt at kon- 
statere; det bedste Bevis paa Sammenhørigheden faas ved at betragte 
Tyndsnit af Krystallerne; det viser sig, at i næsten alle Tilfælde; 
hvor der er tydelige Sprækker parallele med Fladerne af (110), vil 
der ogsaa i polariseret Lys vise sig Tvillinglameller i Reglen efter 
den nye Tvillinglov, sjeldnere efter [110], da denne Tvillingdan- 
nelse, selv om den er langt almindeligere end den anden, ikke synes 
at have frembragt saa store Forstyrrelser i Krystallens Struktur. 

Begge de nævnte Tvillingdannelser kan imidlertid kun frembringe 
Lameller parallele med (110), og det er saaledes vanskeligt herefter 
at forstaa den almindelige Angivelse, at (001) skal have størst Spalte- 
lighed; dels kan dette vel bero paa Forveksling mellem Fladerne, 
dels kan man ogsaa let tænke sig, at de indre Dele af Krystallerne, 
som mest er forsynede med Tvillinglameller, kan være orienterede 
paa en anden Maade end de ydre. 

2. En stor Del af de formentlige Spaltningsflader kan ogsaa 
skyldes Afsondring efter tidligere Krystalflader, som f. Eks. er be- 
skrevne af MüGGE! hos Granat. Det viser sig nemlig ofte hos Kry- 
olit, at de Flader, man faar frem ved Spaltning, er forsynede med 
de samme karakteristiske Stribesystemer, som findes paa Prisme- 
fladerne, ja ogsaa ofte med enkelte af de ganske smaa Kryolitkry- 
staller, som saa ofte findes siddende paa Krystalfladerne. Og dog 
vil man, før man slaar Krystallerne i Stykker i mange Tilfælde ikke 
kunne opdage mindste Spor af saadanne skjulte Flader. 

Hvorvidt nu den ene eller den anden af de to Muligheder gør 
sig gældende, vil man dog efter dem kun kunne frembringe Spalt- 
ningsflader paa enkelte Steder i Krystallen og ikke overalt som i en 


1 N. J. Min. 1889, 1, р. 239. 


Krystalform og Tvillingdannelser hos Kryolit, Perovskit og Boracit. 55 


fuldkommen homogen Krystal; man maa vel altsaa antage, at de 
forskellige, der har beskrevet Spalteligheden, ikke har været til- 
strækkelig forsigtige i Valget af deres Materiale. 

Jeg har selv i alle Tilfælde fundet, at naar man tager en Kry- 
olitkrystal, der i Mikroskop har vist sig at være fuldkommen ren 
og uden Tvillingdannelser, vil ethvert Forsøg paa at frembringe Spalt- 
ningsflader mislykkes; Bruddet er fuldkomment muslet, og i de 
mange Tilfælde, hvor jeg har anbragt Krystallen i Goniometret har 
der ikke vist sig noget forstærket Refleks paa Hovedfladernes Plads. 
Selv paa de almindelige, mere uregelmæssigt byggede Krystaller, er 
det muslede Brud langt det almindeligste, og kun en enkelt Gang 
afbrydes det af et Stykke plan Flade, der vel saa maa antages at 
skyldes en af de to nævnte Faktorer; ja endogsaa i den kornede 
Kryolit, der i særlig høj Grad er forsynet med Afsondringsflader, vil 
man finde mange, 1mm eller mere brede Baand, hvor Bruddet er 
fuldkomment muslet, uden at det er muligt at frembringe den paa 
"begge Sider herskende Afsondringsretning; Grunden hertil er den, 
at en paa begge Sider fremherskende Tvillingdannelse i et saadant 
Parti ophører eller forløber i Retninger vinkelrette paa Hovedret- 
ningen. 

Ogsaa af rent teoretiske Grunde er de sædvanligvis angivne 
Spaltningsretninger usandsynlige. FRIEDEL! som bestemmer Kryoli- 
tens Molekularstruktur ud fra den Forudsætning, at (001) og (110) 
er fremherskende Spaltningsflader, finder ogsaa, at (101) er ufor- 
klarlig som Spaltningsflade, da den i Rækkefølgen af Fladerne først 
kommer paa Sde Plads. Forholdene anskueliggøres maaske bedst, 
hvis man tænker sig Kryoliten som regulær; i Tilfælde af, at den 
har fremtrædende Tærningspaltelighed (altsaa hører til „mode hexaé- 
dral*), maa Rombedodekaedret være den næst vigtigste Form og der- 
efter Oktaedret. Hvis derimod Oktaedret er den mest fremtrædende 
Form („mode octaédrai*) er Tærningen Nr. 2, hvilket ogsaa strider 
imod den sædvanlig angivne Spaltelighed. 


1 Étude sur les Groupements cristallins. Bull. Soc. de l'Industrie minérale. 3—4, 
1904. р. 455. 


I. DEN KORNEDE KRYOEIT. 


Naar man sammenligner Kryolitkrystallerne med den almindelige 
storkornede Kryolit, faar man ved umiddelbar Betragtning nærmest 
Indtrykket af, at det er to forskellige Mineraler, især da de i Reglen, 
hvor de støder sammen, er adskilte ved en skarp Grænselinie. Kry- 
stallerne er i Reglen farveløse, vandklare og med muslet Brud, 
mens den kornede Kryolit er hvidlig, halvgennemsigtig og med tal- 
rige Afsondringsflader i tre paa hinanden vinkelrette Retninger. 
Alle disse Forskelligheder hidrører fra, at den kornede Kryolit er 
langt mere gennemtrængt af Tvillinglameller end Krystallerne; dog 
kan disse ogsaa undertiden, som før nævnt, være meget fint lamel- 
lerede og i saa Tilfælde nærmer de sig ogsaa i Udseende noget til 
den kornede Kryolit. 

Ved nærmere Undersøgelse af den mikroskopiske Struktur viser 
det sig nu imidlertid, at det, der væsentlig karakteriser den kornede 
Kryolit, ikke saa meget er den tætte Lamellering, men derimod, at 
den er i Besiddelse af flere forskellige Tvillinglove, som ikke kendes 
hos Krystallerne, nemlig, foruden de tre, der er almindelige hos 
disse, endnu fire andre, nemlig efter (001), (100), (112) og (112). Flere 
end disse har det, trods Gennemsøgning af et stort Antal Snit ikke 
været mig muligt at finde, uagtet man paa Forhaand vel nok kunde 
vente at finde de Tvillingdannelser, der er reciproke med tre af de kendte, 
nemlig foruden Tvillinger efter (110) som tidligere er omtalte som 
reciproke til dem efter [110] ogsaa efter [111] og [111] som reciproke 
til henholdsvis (112) og (112). 

Alle de syv hos den kornede Kryolit forekommende Tvilling- 
dannelser er overordentlig almindelige, om end i det enkelte Snit 
snart den ene og snart den anden er fremherskende over de andre, 
og de heller ikke kan ventes at findes allesammen i samme Snit. 
Man kan tænke sig, at den kornede Kryolit maa blive en af de mest 
kompliceret byggede Substanser, man kender; alle andre polysyn- 
tetisk byggede Stoffer indskrænker sig dog i Reglen til kun at be- 
sidde en enkelt eller ganske faa Tvillingdannelser. 


Krystalform og Tvillingdannelser hos Kryolit, Perovskit og Boracit. 57 


Grunden til at tidligere Iagttagere ikke har kunnet finde ud af 
disse Forhold er vistnok væsentlig den, at de har haft et galt Ud- 
gangspunkt i Henseende til Tvillingdannelserne hos Krystallerne; 
de er nærmest gaaede ud fra, at man maatte finde de af KRENNER 
beskrevne Tvillinger ogsaa i den kornede Kryolit, mens de ikke har 
kendt de hos Krystallerne virkelig forekommende Tvillinger, som jo 
ogsaa er af en saa mærkelig Art, at man næppe vilde kunne kon- 
statere dem alene i den kornede Kryolit. Men dernæst maa man 
vel ogsaa antage, at de tidligere Undersøgere ikke har haft tilstræk- 
kelig godt Materiale til Raadighed, saa at de ikke har kunnet under- 
søge de enkelte Lameller i konvergent Lys, og uden det kan man 
meget vanskeligt bestemme Individernes Orientering. 

De som særlig har givet sig af med Undersøgelsen af den kor- 
nede Kryolit, er MÜGGE og Cross og HILLEBRAND. MüccE! finder 
følgende 5 Tvillingdannelser: (110), (001), (100), (112) og (112). Det 
er vel ikke muligt nøjagtig i de enkelte Tilfælde at angive, hvilke 
Tvillingdannelser der virkelig har været iagttaget; efter hvad jeg 
kender til Kryolitens Bygning, vil jeg dog nærmest tyde MIuGGEs 
Iagttagelser paa følgende Maade: Under 1a er, paa Snit efter (110), 
beskrevet symmetrisk udslukkende Lameller efter en af Spaltnings- 
retningerne; MUGGE er selv i Tvivl, om det er efter (110) eller (001), 
og dog kan man selv i parallelt Lys altid skelne mellem disse to 
Retninger, naar man erindrer, at Retningen for den mindste optiske 
Elasticitet danner omtrent 60° med Sporet af (001). Det er dog over- 
vejende sandsynligt, at de her omtalte Lameller er efter (001). Mere 
tvivlsomt er Forholdet med de under 1b beskrevne Lameller, der 
siges at udslukke samtidig med de første og at gaa omtrent vinkel- 
ret paa dem; hvis dette er rigtigt, maa man have Tvillinger efter 
(110), hvis Grænserne mellem Lamellerne gaar vinkelret paa Snittet, 
altsaa viser sig ganske skarpe; dog er det, efter hvad jeg har iagt- 
taget, langt sandsynligere, at der foreligger Tvillinger efter (100), 
hvis der ikke foreligger en Forveksling med Lameller efter den nye 
Lov; i saa Fald skal Udslukningsskævheden i Lamellerne vel være 
45°; ‘men i ganske tynde Striber er det ofte vanskeligt at bestemme 
Udslukningsvinkelen saa nøjagtigt, og tilfældige Skævheder i Snittet 
kan forandre disse en hel Del. De under 2 beskrevne Lameller er 
efter hele Beskrivelsen at dømme rigtig nok bestemte som værende 
efter (112) og (112) (et Billede, der i høj Grad ligner MiGGes Fig. 1, 
ses i denne Afhandlings Tvl. П, Fig.2); derimod er Lamellerne under 3 
sikkert ikke rigtige; vel er der ingen Tvivl om, at de er trufne 
parallel med (001); men de er næppe Tvillinger efter (110), men 
derimod efter [110]. 


1 Jahrbuch d. Hamburgischen wiss. Anstalten. 1884, p. 67. 


58 О. В. BøGGILD. 


Cross og HILLEBRAND har undersøgt den amerikanske Kryolit, 
som i øvrigt i det væsentlige forholder sig som den grønlandske. 
Den første Beretning! giver kun nogle foreløbige Iagttagelser over 
Tvillingstrukturen, som her kan forbigaas; senere” beskrives denne 
udførligt, og der omtales Tvillinger efter (110), (112), (100) og (112). 
Den Maade, Konstateringen af de enkelte Love er foretaget paa, gør 
at det er meget vanskeligt at følge Beskrivelsen i det enkelte; idet 
Forfatterne nemlig gaar ud fra, at man ikke kan undersøge Forhol- 
dene med Sikkerhed i det enkelte Snit, sammenholder de Snit 
i tre paa hinanden vinkelrette Retninger og finder derved Oriente- 
ringen af hvert enkelt; dette er imidlertid en meget vanskelig for 
ikke at sige umulig Sag, da de talrige Tvillinglameller i det uende- 
lige forandrer Orienteringen af de enkelte Individer, og det i Følge 
Sagens Natur er umuligt at faa de tre Snit umiddelbart op til hin- 
anden. Ser man nærmere paa de enkelte beskrevne Love, vil for 
det første den Beskrivelse, der er givet af „law а“ (Tvilling efter 
(110)), nærmest synes at passe paa det almindelige, temmelig kom- 
plicerede Lamelsystem efter [110] og den nye Lov; at der ikke kan 
være Tale om nogen almindelig, symmetrisk Tvillingdannelse frem- 
gaar netop af Beskrivelsen af det Snit (Fig. 7) der er slebet omtrent 
i Lamellernes Retning, saaledes at de kun ved en tilfældig Skævhed 
kommer til at vise sig som brede Baand; Udslukningsretningerne 
siges her at ligge 31° til Højre og Venstre, mens de ved symme- 
triske Tvillinger i Snit omtrent efter Tvillingfladen altid maa ligge 
meget. nær i samme Retning. Under ,law 2" er beskrevet Tvillin- 
ger efter (112) og (112) som utvivlsomt er rigtige; men Forfatterne 
har her lagt Mærke til, at der fandtes Tvillingdannelser, som de 
ikke var i Stand til at forklare: efter Beskrivelsen 'er der ingen Tvivl 
om, at de iagttagne Fænomener skyldes Tvillinger efter BAUMHAUER'S 
Lov, som næsten altid optræder sammen med de nævnte; ser vi paa 
Cross og HILLEBRAND'S Fig. 10 er den Lamel, der er mærket med y, 
sikkert i Forhold til Hovedindividet efter BAUMHAUER’S Lov, x er 
symmetrisk Tvilling efter (112) eller (112), og z er i Tvillingstilling 
til x efter BAUMHAUER'Ss Lov, og (kan saaledes kun findes inden i 
disse Lameller; Forfatterne stiller dem imidlertid sammen med 
Hovedindividet som Tvillinger efter (110) med Sammenvoksnings- 
flade (112) eller (112), hvilket er højst usandsynligt og næppe heller 
iagttaget direkte. 

Hvad С. og H. beskriver under „law cf som Tvillinger efter 
(100) med Sammenvoksningsflade (110) eller nær denne, er umuligt 


1 Amer. Journ. Sci. III, 25, 1883, p. 274. 
2 Bull. U. S. Geol. Gurv. 20, 1885, р. 43 ff. 


Krystalform og Tvillingdannelser hos Kryolit, Perovskit og Boracit. 59 


at bestemme. Tilstedeværelsen af en saadan Tvillingdannelse moti- 
veres ved, at Lamellerne efter ,law а“ i de to Individer forløber 
i to paa hinanden vinkelrette Retninger, idet der gaas ud fra, at 
disse Lameller kun optræder efter den ene (venstre) Prismeflade; da 
man imidlertid ofte ser, at Lamellerne efter en og samme Tvillinglov 
i et Parti af Kryoliten kun er orienteret efter den ene Prismeflade, 
men i et tilgrænsende efter den anden, er det muligt, at der under 
„law с“ aldeles ikke foreligger nogen Tvillingdannelse. „law d“ 
stemmer i alle Retninger overens med den i nærværende Afhandling 
beskrevne „nye Tvillinglov“; herhenhørende Lameller beskrives af 
С. og H. som Tvillinger efter (112) eller (112) med Sammenvoks- 
ningsflade (110) {eller nær denne; de med (112) og (112) reciproke 
Tvillinger [111] og [111] vilde vel have en saadan Sammenvoksnings- 
flade og altsaa ligne Tvillinger efter den nye Lov overordentlig meget; 
da det imidlertid aldrig har været mig muligt at finde en saadan 
Tvillingdannelse hos den kornede Kryolit, maa den vel i det mindste 
betragtes som meget usandsynlig; de to Love kan i øvrigt kun skel. 
nes fra hinanden ved Anvendelse af konvergent Lys. Hvad endelig 
»law е“ angaar (Tvillingflade (112), Grænsen uregelmæssig) indord- 
nes der vistnok under den forskellige Fænomener; hvad der paa 
Fig. 7 fremtræder som en vandret Lamel, maa vistnok være en Tvil- 
lingdannelse efter den nye Lov, i hvilket Tilfælde Fladerne af (001) 
og (110) i Grænserne af Snittet dog maa være blevne ombyttede; 
paa Fig. 8 er det umuligt at angive den virkelige Tvillingdannelse. 

BAUMHAUER! har forsøgt at tyde Strukturen af Spaltningsstykker 
af Kryolit ved Hjælp af Ætsningsfigurer; men selv om denne Metode 
i sig selv er overordentlig eksakt, kræver den dog sikkert en langt 
større Udstrækning af de enkelte Lameller, end ,det er nødvendigt 
til en optisk Undersøgelse, saa at man kun i forholdsvis faa Til- 
fælde kan vente at opnaa noget herved; han kommer til det Resul- 
tat, at det synes, som om de to af ham selv undersøgte Tvillingdan- 
nelser ogsaa findes i den kornede Kryolit, men at det ogsaa er 
muligt, at der her foreligger ægte Tvillingdannelse; nogen mere ind- 
gaaende Behandling af dette Emne har han ikke foretaget. 

Ved Undersøgelsen af den kornede Kryolit har jeg kun benyttet 
Snit efter en af de tre Afsondringsretninger; der kan selvfølgelig ikke 
her blive Tale om nogen fuldstændig nøjagtig krystallografisk Ret- 
ning, da de enkelte Individer kan afvige flere Grader fra hinanden; 
men en mindre Skævhed kan heller ikke hindre Bestemmelsen. 
Snittene er undersøgte i Vand, da derved alle Ujævnheder i Over- 
fladen forsvinder saa godt som fuldstændigt. For at faa en nogen- 


1 Zeitschr. f. Kryst. 1886, 11, р. 139. 


60 О. В. BoaGILp. 


lunde Oversigt over Orienteringen af de enkelte Individer i Snittet 
og muliggøre en Beskrivelse uden altfor mange Ord, har jeg lavet 
en Oversigt over alle de tolv forskellige Hovedstillinger, som Kryo- 
liten kan indtage i Snittet og givet disse Stillinger Numre fra 1 til 12, 
saaledes som det ses paa Fig. 30. Da ingen af de kendte Tvilling- 
dannelser forandrer Kryolitens tærninglignende Grundform mere end 
nogle faa Grader, maa altsaa alle de forhaandenværende Individer, 
der i det hele taget hører med til samme ,,Hovedindivid" være i en 
af de tolv afbildede Hovedstillinger; inden for hver af disse kan saa 
de enkelte Individer afvige indtil nogle Grader indbyrdes, efter som 
de er tvillingstillede efter den ene eller den anden Lov; naar f. Eks. 
til samme Individ en 
Lamel er i Tvilling- 
stilling efter (100) og 
en anden efter (001), 
vil de to Lameller 
være i samme Ho- 
vedstilling, men af- 
vige 22’ fra hinan- 
den. For lettest at 
anskueliggøre Ori- 
enteringen af Indi- 
viderne 1 de tolv 
Hovedstillinger har 
jeg tegnet dem som 
Fig. 30. Skematisk Billede af Kryolitens 12 Hovedstillinger. Kombination af 
c(001),m(110),a(100) 
og v(101); de to sidst nævnte Former er vel ikke særlig almindelige 
i Forhold til Kryolitens andre Flader, men tjener godt til at fæstne 
Orienteringen af Krystallerne. Endvidere er indtegnet Udsluknings- 
retningerne, de relative a- og t-Retninger og endelig med et sort 
Punkt den Retning i hvilket det optiske Aksebillede nærmest er 
beliggende. Selve Akserne er vel ikke synlige i Snit efter m og c; 
men man kan dog let ved at dreje rundt se, fra hvilken Side de 
sorte Bjelker udgaar. Er Lamellerne i et Snit gennemgaaende saa 
tynde, at man ikke kan benytte konvergent Lys, lader Strukturen 
sig neppe bestemme; men som Regel er dog nogle af dem af til- 
strekkelig Tykkelse, og hvis blot en enkelt Lamel af et System kan 
bestemmes, kan man ved at helde Snittet i forskellige Stillinger og 
bestemme Udslukningsretningerne og Interferensfarvernes Intensitet 
let konstatere, hvilke Lameller der ligger i samme Stilling som den 
oprindelige. 
Hvorledes de tolv Hovedstillinger er forbundne med hinanden, 


Krystalform og Tvillingdannelser hos Kryolit, Perovskit og Boracit. 61 


vises paa nedenstaaende Tabel; her er foruden de kendte Tvilling- 
dannelser medtaget de tre, der er reciproke med tre af de kendte 
(hvis disse betragtes som frembragte ved Glidning) og som ligger i 
samme Hovedstillinger som disse; Forstaaelsen af Tabellen er saa- 
ledes, at det Individ, der staar i første Kolonne er forbundet med 
de andre i samme. Linie ved de Tvillinglove, der staar som Over- 
skrift over de andre Kolonner. 


Tabel over Kryolitens Tvillingdannelser (cfr. Fig. 29). 


— — RE 
BAUMHAUER’S Lov | [110] (112) (112) _ (001) 
eller nye Tvillinglov | eller (110) | eller [111] | eller [111] | eller (100) 


1 5. 9-8 19 2 4 6 u 7.10 3 
2 Bato... @ 10 С: T 12 Bl 4 
3 a 2 4 ENT) 5 12 1 
4 ти 8 12 03 5 10 6 9 2 
5 ml ØER 79 4 10 3 12 11 
6 2 8 7 8 10 I 214050 12 
7 Bao 9 5 ll 2 12 19910 9 
8 Tew eat hg) RT, 6 12 3 9 о 710 
9 re bo De 30 48 AANG 7 

10 D ey Gia 12 4 5 7 8 

11 422107 12 ео AE 28 5 

12 т 5 rag) Baal 6 


Det vil af Tabellen tilstrækkelig tydelig fremgaa, at man næsten 
ikke i noget Tilfælde kan bestemme en Tvillingdannelse uden An- 
vendelse af konvergent Lys; for at tage det først forekommende Eks- 
empel, saa er 1 og 5 forbundne ved BAuMHAUER’S Loy eller den nye 
Tvillinglov; 1 og 3 kan kun skelnes fra hinanden ved konvergent 
Lys, ligesom ogsaa 5 og 7; men 1 og 7 eller 3 og 5 er forbundne 
ved Tvillingloven (112) (eller [111]); og paa samme Maade hele Ta- 
bellen igennem. Men selv om man anvender konvergent Lys og 
har bestemt to tilgrænsende Individer rigtig, vil der endnu i hvert 
enkelt Tilfælde være to Tvillingdannelser mulige som vist paa Ta- 
bellen, og for at bestemme en foreliggende Tvillingdannelse maa man 
nødvendigvis tillige tage Hensyn til Begrænsningsfladens Beliggenhed, 
som for de to og to sammenhørende Love altid er forskellig, og det 
er derfor uberettiget, saaledes som Cross og HILLEBRAND har gjort 
det, at beskrive Tvillinglove, hvor Tvillingflade og Sammenvoksnings- 
flade er forskellige; skulde et saadant Tilfælde eksistere, er man i 
Virkeligheden udelukket fra at bestemme Tvillingens Art, ligesom 
man heller ikke kan komme til noget Resultat, hvis Tvillinggræn- 
serne forløber uregelmæssigt, saaledes som det kan være Tilfældet i 


62 О. В. BoGGILp. 


enkelte Partier af Kryoliten. Hvorledes Grænserne normalt forløber, 
er for flere af Tvillinglovenes Vedkommende allerede omtalt ved 
Beskrivelsen af Krystallerne; selv om Grænsen ikke med fuld Nøj- 
agtighed kan bestemmes hos de heteroaksiale Tvillinger, spiller dette 
ingen Rolle ved den kornede Kryolit, hvor Orienteringen i det hele 
ikke kan bestemmes med særlig stor Nøjagtighed. i 

For Oversigtens Skyld hidsættes. her en Tabel over Tvilling- 
grænsens Forløb hos de 10 i Tabellen nævnte Love: 


(2) | (1) 


Tvillinggrænsen = eller Tvillinglov: 
omtrent SE 5 
(100) (100) 
(110) (110), [110], [111], [111], nye Tvillinglov 
(001) (001) 
(112) (112), BAUMHAUER’S Lov 
(112) | (112), BAUMHAUER'S Lov 


Da der i de enkelte Tilfælde finder en overordentlig stor Varia- 
tion Sted i Udseendet af Tyndsnittene af den kornede Kryolit, er 
det ikke muligt at give nogen almindelig Beskrivelse af dennes Struk- 
tur. I det følgende skal gennemgaas en Række Snit, der tilsammen 
giver et alsidigt Billede af Forholdene; dog maa det bemærkes, at 
her kun er medtaget Snit, der er saa regelmæssigt udviklede og har 
saa brede Lameller, at Tvillingdannelsen har kunnet bestemmes med 
Sikkerhed; man finder imidlertid ogsaa Partier med uregelmæssigt 
begrænsede Individer eller med ganske overordentlig tynde Lameller. 

De afbildede Snit falder naturlig i to Grupper, eftersom de 
nærmest er parallele med (001) eller med (110); dog er Grænsen 
mellem de to Afdelinger ikke skarp, da hvert enkelt Snit i Reglen 
indeholder Partier af begge Flader, og undertiden i næsten samme 
Mængde. I Modsætning til hvad der i Almindelighed angives, har 
jeg fundet, at Spalteligheden eller Afsondringen efter Basis er svagere 
end efter Prismet, af hvilken Grund alle tynde Plader, som det kan 
lykkes at slaa løs af Stykkerne, altid overvejende er orienterede 
efter (110). 

a. Snit overvejende ~ (001). 

Det Snit, der er afbildet Tvl. I, Fig. 4, bestaar overvejende af 
et graat Individ i Stilling 2, gennemsat af lodrette og vandrette La- 
meller; de første er overvejende mørke i Stilling 9, kun i et enkelt 
Tilfælde lysere end Grundmassen og i Stilling 5; de vandrette Striber 
er overvejende lyse (Stilling 6), men der er ogsaa nogle faa mørke 
(Stilling 10). Alle 4 Slags- Striber danner med Hovedindividet Tvil- 


Krystalform og Tvillingdannelser hos Kryolit, Perovskit og Boracit. 63 


linger efter den nye Lov, og der er heller ikke andre Tvillingdan- 
nelser synlige paa Fotografiet; ved andre Belysninger kan man i 
selve Snittet se fine Lameller efter [110]. og BAUMHAUER’s Lov. 

Tavle I, Fig. 5, viser et noget lignende Snit, hvor de lyse Partier 
tilhører et Individ i Stilling 1, mens de mørke er i Stilling 5; her 
er altsaa ogsaa Tvillingdannelse efter den nye Lov; men desuden 
ses i de mørke Lameller talrige fine lyse Skraastriber, der tilhører 
Individ 8; her foreligger altsaa Tvillinger efter BAUMHAUER's Lov, 
der kun er synlige ved et indskudt Gibsblad; det samme gælder 
nogle paa Billedet kun svagt fremtrædende lodrette Striber i et Par 
af de lyse Lameller; disse Striber hører til Individ 4, og der fore- 
ligger her Tvillingdannelse efter [110]; de kendes let paa, at de ikke 
gaar fuldstændig parallelt med Hovedlamellerne. 

Tavle I, Fig. 6, viser et noget mere kompliceret Snit. Hovedin- 
dividet (graat) er i Stilling 3, og de mest fremtrædende Lameller er, 
som i de foregaaende "Tilfælde, efter den nye Lov; de lyse lodrette 
Striber er i Stilling 7 og de vandrette i Stilling 6; der findes ogsaa 
enkelte mørke vandrette Striber i Stilling 10. De mørke brede 
Skraastriber er i Stilling 1 og er forbundne med Hovedindividet ved 
Tvillingdannelse efter (100). De ganske smaa Skraastriber i de lod- 
rette, lyse Lameller, tilhører som i forrige Tilfælde Tvillingdannelse 
efter BAUMHAUER'S Lov. Den brede lyse vandrette Stribe med uskarp 
Rand er i Stilling 7, altsaa ens orienteret med de lyse lodrette Stri- 
ber; den danner med Hovedindividet en Tvilling efter BAUMHAUER'S 
Lov; de uskarpe Grænser hidrører derfra, at Sammenvoksningsfladen 
mellem de to Individer danner en Vinkel paa omtrent 45° med 
Snittets Plan. 

Tavle I, Fig. 7, viser et Snit, hvor Tvillingen efter (001) er frem- 
trædende; Hovedindividet (det mørkere) er i Stilling 4 og de lysere 
Skraastriber i Stilling 2. Af de lodrette Striber tilhører de lyse Dele 
Individ 7, de mørke Individ 9 og danner Tvillinger efter den nye 
Lov med henholdsvis 4 og 2. De tynde lodrette Striber, der ikke 
er nøjagtig parallele med de bredere, beror paa. Tvillingdannelse 
eiter [110]. 

b. Snit overvejende = (110). 

Det Snit, der er afbildet Tavle I, Fig. 8, udmærker sig særlig ved 
et lodret Baand med afvekslende lyse Striber i Stilling 6 og mørke 
i Stilling 9, altsaa en Tvillingdannelse efter (112); de andre Dele af 
Præparatet er mindre tydelige og skal. derfor ikke gennemgaas 
nærmere. 

Præparatet Tavle I, Fig. 9 er ligeledes et Eksempel paa Tvilling- 
dannelse efter (112); Hovedindividet (det mørke) er i Stilling 9, det 
lyse Skraabaand i Stilling 6. Hele det Kryolitindivid, hvoraf Snittet 


64 О. В. BøGGiLD. 


ег dannet, ег gennemtrukket med saadanne Baand, der giver Mine- 
ralet en karakteristisk Skraastribning, der ogsaa undertiden kan 
iagttages paa andre Stykker. Som man vil se, er Strukturen imid- 
lertid langt mere kompliceret, men de andre Tvillingdannelser skal 
ikke gennemgaas nærmere her. 

Tavle I, Fig. 10 viser foruden en Del lodrette Striber, der skyldes 
Tvillingdannelse efter den nye Lov, ogsaa en Mængde skraa Striber; 
det viser sig, at disse i det bredeste Parti af Snittet tilhører Indivi- 
derne 9 og 12 og skyldes altsaa Tvillingdannelse efter BAUMHAUER'S 
Lov; Grænsen mellem disse skulde teoretisk overalt forløbe nedad 
til Venstre; men man vil se, at den paa mange Steder gaar i den 
modsatte Retning; paa Grund af de enkelte Individers Lidenhed er 
det imidlertid ikke muligt at forklare Grunden til disse Afvigelser. 

Tavle II, Fig. 1, viser en meget ofte forekommende Struktur. 
Der findes i det væsentlige kun to forskellige Individer, nemlig et 
mørkt i Stilling 7 og et lyst i Stilling 9; de er adskilte fra hinanden 
ved to Slags Grænser, nemlig dels skarpe vandrette, repræsenterende 
Tvillinger efter (001) og dels uskarpe (skraatliggende) lodrette, der 
beror paa Tvillingdannelse efter (100). Øverst til Venstre findes og- 
saa meget utydelige Skraastriber, repræsenterende Tvillinger efter 
BAUMHAUER'S Lov. 

Tavle II, Fig. 2, viser til Dels et lignende Billede som foregaaende, 
idet det væsentlig bestaar af et mørkt Individ i Stilling 7 og et lyst 
i Stilling 9, der med hinanden danner Tvillinger efter (001) og (100); 
desuden findes talrige skraa Striber, af hvilke de nedad til Højre 
løbende i deres lyse Partier har Stilling 10, og altsaa med det til- 
grænsende Individ i Stilling 7 danner Tvillinger efter (112), mens de 
mørke Partier er i Stilling 8, og med det tilgrænsende Individ 9 
danner Tvillinger efter (112). De svagere Skraastriber, der løber 
nedad til Venstre er i Stillingerne 6 (mørk) og 12 (lys) og danner 
ligeledes med de tilgrænsende Individer Tvillinger henholdsvis efter 
(112) 08.112). 

Tavle II, Fig. 3, viser i den øvre Del et noget lignende Billede 
med Tvillinger væsentlig efter (100), 112) og (112); den nederste Del 
viser derimod, hvorledes Kryolitens Struktur kommer til at tage sig 
ud efter Opvarmning til over 550° og derpaa følgende Af køling. 
Ved denne Temperatur gaar Kryoliten nemlig, som tidligere nævnt, 
over til at blive regulær, hvorved alle Tvillinglameller pludselig for- 
svinder; ved Afkøling kommer de imidlertid ikke, som hos andre 
polysyntetiske Mineraler, hvor man har iagttaget Overgangen fra den 
ene Modifikation til den anden, som f. Eks. Katapleit og Boracit, 
tilbage paa samme Plads som før, men danner, som det vii ses paa 
Billedet, et overordentlig fint lamelleret System, hvis enkelte Tvilling- 
love ikke kan bestemmes nærmere. 


Krystalform og Tvillingdannelser hos Kryolit, Perovskit og Boracit. 65 


De ovenfor gennemgaaede Snit vil bidrage til at give en Fore- 
stilling om de store Forskelligheder, Kryolitens Struktur er under- 
kastet, alt eftersom den ene eller den anden af de syv Tvillinglove 
gør sig mest gældende. Det vil være vanskeligt at sige, hvilken af 
dem, der forekommer hyppigst og hvilken mindst hyppigt; de er i 
Virkeligheden alle meget udbredte, og man kan vanskelig finde en 
Plade af større Udstrækning, hvor de ikke alle kan paavises. Det 
almindelige Udseende af hver enkelt af dem vil fremgaa tilstrækkelig 
af Figurerne. Af de tre andre i Tabellen Side 61 nævnte Love er 
der, trods megen anvendt Søgen, ikke fundet mindste Spor i den 
kornede Kryolit. 


ел 


ie 


Ш. TEORETISK UDLEDNING АЕ TVILLINGEOVENE 
HOS KRYOLIT, PEROVSKIT OG BORACIT. 


Inden jeg gaar over til ved Hjælp af de hos Kryoliten fundne 
Tvillingdannelser at bestemme de ret lignende hos Perovskit og Bo- 
racit, vil det vere nødvendigt nærmere at begrunde, at de ti paa 
Tabellen Side 61 nævnte Love er de eneste, man i det hele kan 
vente at finde hos Kryolit; ved at reducere dem til det rombiske 
System kan man da umiddelbart se, hvilke Tvillingdannelser man 
kan vente at finde hos de andre Mineraler. 

Naar man teoretisk skal bestemme, hvilke Tvillingdannelser 
man kan vente at træffe hos den polysyntetiske Kryolit, maa man 
gaa ud fra den allerede flere Gange i det foregaaende nævnte Forud- 
setning, at Kryolitens pseudoregulere Orientering ikke maa foran- 
dres ved nogen af Tvillinglovene. Der maa altsaa kun foretages 
saadanne Operationer, som ved den regulere Krystal vilde medfore 
fuldstændig Dækning, altsaa saadanne, som betinges af de hos de 
regulere Krystaller kendte Symmetriakser og -planer. Udforer man 
nu de tilsvarende Operationer med Kryoliten, faas følgende Tvilling- 
dannelser: 

1. Hoved- (Tærning-) Symmetriplanerne giver Tvillinger efter 
(001) og (110); de sidste, der er beskrevne af KRENNER о. a., eksi- 
sterer, efter hvad jeg har kunnet se, ikke hos Kryoliten, uagtet man 
havde al mulig Grund til at vente dem. 

2. Bi- (Rombedodekaeder-) Symmetriplanerne giver de kendte 
Tvillinger efter (100), (112) og (112), mens (010) naturligvis ikke kan 
vere Tvillingplan. 

3. Firetalssymmetriakserne repræsenteres hos Kryoliten enten 
af Akserne [110] og [001] eller af de dem meget nærliggende Nor- 
maler paa Fladerne (110) og (001); om alle fire Akser kan der ud- 


Krystalform og Tvillingdannelser hos Kryolit, Perovskit og Boracit. 67 


føres en Drejning paa omtrent 90° og en paa 180°; der bliver altsaa 
ialt 8 Tilfælde at undersøge: 


а. Akse |110], Drejning с. 90° giver Tvillingdannelse efter BAum- 
HAUER’S Lov. 

b. Samme Akse, Drejning 180°, giver Tvillingdannelse efter [110]. 

c. Akse Normalen paa (110), Drejning 90°, giver Tvillingdannelse 
efter den nye Lov. 

d. Samme Akse, Drejning 180°, giver Tvillingdannelse efter (110). 

e. Akse [001], Drejning c. 90°; her kan kun tenkes at finde 
nogen Tvillingdannelse Sted, hvis Prismefladerne af de to 
Individer kommer til at falde sammen, altsaa efter en Drej- 
ning paa 88° 2’ eller 91° 58’, og i saa Tilfælde kommer Indi- 
viderne nøjagtig i samme Stilling til hinanden som ved Tvil- 
lingerne efter (110). 

f. Samme Akse, Drejning 180°, giver en Stilling af de to Indi- 
vider, der er identisk med Tvillinger efter (100). 

с. Akse Normalen paa (001), Drejning с. 90°, kan vises at vere 
identisk med Tvillingdannelse efter [110]. 

h. Samme Akse, Drejning 180°, er identisk med Tvillinger efter 
(001). 


4. Totalssymmetriakserne. Her Кап der kun være Tale om en 
Drejning paa 180°, og man kommer saaledes til Tvillingdannelse 
efter [111] og [111], af hvilke kun den sidstnævnte kendes; desuden 
efter [100], der er identisk med Tvillinger efter (001), mens Aksen 
[010] naturligvis ikke frembringer nogen Tvillingdannelse. 

5. Tretalssymmetriakserne. Man kan ogsaa tænke sig Tvilling- 
stillinger frembragt ved en Drejning paa omtrent 120° om de Akser, 
der svarer til de regulære Tretalsakser, hvilke hos Kryoliten dels 
repræsenteres af Akserne [101], [101] og [011] og dels af Normalerne 
paa Fladerne (101), (101) og (011). Prøver man at udføre disse Ope- 
rationer, vil man se, at man i ethvert enkelt Tilfælde kommer til 
en af de tidligere kendte Tvillinglove, eller i al Fald til en Stilling 
af Krystallerne, der nærmer sig meget stærkt til disse. Et enkelt 
Eksempel vil maaske oplyse dette Forhold; drejer man Krystallen 
om Normalen paa (101), vil efter en Omdrejning paa 120° de tre 
Kanter mellem denne Flade og de tilgrænsende Flader аЁ (110) og 
(001) omtrent komme til at falde sammen; her kan nu tænkes to 
Tilfælde: udføres Drejningen saa vidt, at de to Kanter mellem (101) 
og Fladerne af (110) og (110) falder nøjagtig sammen, vil ogsaa Fla- 
derne (110) og (110), da de danner samme Vinkel med (101), falde 


5* 


68 О. В. BøGGILD. 


sammen, og man faar da to Individer med to Par Flader af (101) 
og (110) sammenfaldende, hvad der giver den tidligere omtalte Tvil- 
lingdannelse efter [111]; udføres Drejningen derimod saa vidt, at 
Kanten (101):(110) i det ene Individ falder sammen med Kanten 
(101) : (001) i det andet, faas en heteroaksial Tvilling, der i hele sin 
Orientering nærmer sig overordentlig meget til foregaaende, homo- 
aksiale, og som af den Grund næppe vil have nogen Udsigt til at 
dannes.” Paa samme Maade finder man, at en Drejning om Aksen 
[101], der staar meget nær ved Normalen paa (101) giver Tvilling 
efter (112); en Drejning om Normalen paa (101) giver Tvilling efter 
[111] og om [101] Tvilling efter (112). En Drejning om Normalen 
paa (011) giver Tvilling efter BAUMHAUER’S Lov, mens Drejning om 
Aksen [011] giver Tvillinger efter den nye Lov. I de to sidste Til- 
fælde kommer man, som det vil ses, til heteroaksiale Love, der alle- 
rede efter den Tydning, der tidligere er givet af dem, maatte anta- 
ges at frembyde en Del Variation, og ved at tyde dem som frem- 
bragte ved Drejning om de regulære Tretalsakser, finder man en 
endnu større Mulighed for Varieren af de to Tvillinglove; ved hver 
af dem vil man saaledes kunne tænke sig en Mængde forskellige 
Akser og Planer, der søger at indstille sig efter hinanden i de to 
Individer og derved dreje disse en lille Smule til den ene eller anden 
Side. Der er imidlertid ingen Grund til at betragte hver enkelt af 
disse nye Stillinger som en selvstændig Tvillinglov; de tidligere 
givne Tydninger af disse Tvillinger har den Fordel, foruden at 
være mest anskuelige, at de udelukkende tager Hensyn til de mest 
dominerende Planer og Akser hos Mineralet, og vil ogsaa af den 


1 I det mindste har jeg aldrig hos Kryolit, hvor Forholdene dog paa Grund af 
Krystallernes Godhed er nogenlunde lette at konstatere, fundet det mindste Spor 
af, at en heteroaksial Tvillingdannelse kan gøre sig gældende, naar den nærmer 
sig stærkt til en homoaksial; ved denne sidste er jo ogsaa de Elementer, der 
sammenbinder de to Individer, langt talrigere. Om Forholdet hos andre Mine- 
raler kan være anderledes, er højst tvivlsomt; GOLDSCHMIDT (Zts. f. Kryst. 1908, 
44, 40 ff.) beskriver f. Eks. hos Kvarts en Sammenvirken af to Tvillinglove, af 
hvilke den ene (efter $ (1121)) ег homoaksial, den anden (Zwickau-Loven) hetero- 
aksial, hvilke Love synes at konkurrere og begge at udøve deres Indflydelse paa 
Krystallernes indbyrdes Stilling; i hvert Tilfælde lader den heteroaksiale Tvilling- 
dannelse sig her ikke sikkert bevise. Et andet Tilfælde, hvor heteroaksial Tvil- 
lingdannelse synes at eksistere i Nærheden af homoaksial, nemlig BROGGER's 
Hydragillittvillinger (Zts. Г. Kryst. 1880, 16, 24 ff.) er af Фонхзем (Centralbl. Г. 
Min. 1907, 407) men dog sikkert med Urette, forsøgt tydet som homoaksial (efter 
[130]), og den samme Tydning er forsøgt overfor de forskellige Eksempler paa 
TSCHERMAK'S 3die Lov. I det hele taget er Kryoliten, saa vidt jeg kan se, det 
eneste Stof, hvor heteroaksiale Tvillinger (BAUMHAUER’S Lov og den nye Lov) er 
udviklede saaledes, at de ikke i mindste Maade nærmer sig til de homoaksiale. 


Krystalform og Tvillingdannelser hos Kryolit, Perovskit og Boracit. 69 


Grund have størst Sandsynlighed for at svare til de virkelige For- 
hold, hvilket ogsaa fuldt ud bekræftes af Iagttagelserne. For den 
rent teoretiske Betragtning vil det dog være det rigtigste at udvide 
de to Love til ogsaa at indbefatte de øvrige med: dem meget nær 
identiske Tvillingdannelser. 

Den samme Metode, som her er anvendt til at bestemme de 
teoretisk mulige Tvillingdannelser hos Kryoliten, og som her har vist 
sig at svare meget godt til de virkelige Forhold, maa ogsaa kunne 
anvendes overfor alle andre polysyntetisk byggede, mimetisk regu- 
lære Mineraler. Det er naturligt, at Kryoliten tages til Udgangspunkt, 
da den vistnok er den eneste af disse Substanser, som foruden i den 
polysyntetiske Tilstand tillige findes i veludviklede Krystaller af den 
lavere Symmetri, hvorved det bliver muligt at udregne Tvilling- 
grænsernes Beliggenhed for de Tilfælde, hvor der ikke eksisterer 
nogen rationel Tvillingflade. Ved andre Substanser kommer der den 
Vanskelighed for Forstaaelsen af Tvillinglovene, at man ikke kender 
de krystallografiske Elementer og altsaa heller ikke kan beregne 
Beliggenheden af irrationelle Begrænsningsflader, og Erfaringen viser 
netop, at saadanne spiller en meget stor Rolle ved flere af de her- 
henhørende Stoffer, hvilket Forhold synes at være bleven fuldstændig 
overset af tidligere Forfattere. Da det nu netop træffer sig saaledes, 
at de to Mineraler, som særlig skal behandles i det følgende, nemlig 
Perovskit og Boracit, kun viser een irrationel Begrænsningsflade og 
ogsaa teoretisk kun skal have een saadan, har man utvivlsomt Lov 
at identificere disse Flader, og da ogsaa ved de samme Mineraler 
de rationelle Tvillingflader stemmer nøjagtig med de teoretisk mulige, 
maa den polysyntetiske Struktur for deres Vedkommende kunne 
bestemmes med fuldstændig Sikkerhed. 

Det for Kryoliten karakteristiske Forhold var, at de monokline 
Subindivider indordnede sig saaledes i den mimetisk regulære Kry- 
stal, at dennes Tærning repræsenteredes af en Kombination af Basis 
og Prisme; herved fandt vi, at der maatte kunne fremkomme 10 
Tvillingdannelser, hvoraf de 8 var sikkert orienterede, homoaksiale, 
og de 2 mindre bestemt orienterede, heteroaksiale. Til denne Afde- 
ling vides ikke andre Stoffer end Kryolit at henhøre. 

Man kunde imidlertid ogsaa tænke sig de monokline Subindi- 
vider saaledes orienterede, at den oprindelige Tærningform er om- 
dannet til de tre Pinakoider. I saa Fald finder man ved en Gennem- 
gang af de regulære Symmetrielementer, at der ogsaa her maa 
kunne eksistere 10 Tvillinglove, hvoraf de 8 er homoaksiale ((100), 
(001), (110), (101), (101), (011), [110] og [011]) og 2 heteroaksiale, som 
her naturligst lader sig definere ved en Drejning paa omtrent 120” 


70 О. В. BøGGILD. 


om de pseudoregulære Tretalsakser [112] og [112]. Paa saaledes 
byggede Krystaller er ingen Eksempler paavist. 

Hvis Subindividerne er trikline, bliver der, da Prismer og Pina- 
koider ikke er væsentlig forskellige i dette System, ingen Forskel, 
der svarer til den mellem de 10 Afdelinger i det monokline System. 
Der maa kunne eksistere 32 Tvillingdannelser, hvoraf 18 homo- og 
14 heteroaksiale. For denne Gruppe, hvis Tvillinglove det vistnok 
i Praksis vilde være fuldstændig umuligt at udrede, kender man 
heller ikke med Sikkerhed Repræsentanter. BRØGGER! beskriver vel 
den kornede Analcim (Eudnofit) som bestaaende af trikline Enkelt- 
individer; men Forholdene er hos dette Mineral sikkert saa uregel- 
mæssige, at det næppe kan betragtes som optisk normalt. 

I det rombiske System kan man ligesom i det monokline skelne 
mellem to Grupper, eftersom Tærningformen dannes af Basis og 
Prisme eller af de tre Pinakoider. I første Tilfælde kan man lettest 
udlede Tvillinglovene ved at reducere de for Kryolitgruppen gæl- 
dende til det rombiske System; man vil da umiddelbart se, at (001) 
og (100) ikke længere kan eksistere som Tvillingplaner; (112) og (112)? 
falder sammen til een Lov, ligesaa Akserne [111] og [111]. De to 
med hinanden reciproke Love, (110) og [110], hos Kryoliten bliver i 
det rombiske System identiske og benævnes i det følgende efter al- 
mindelig Brug Tvillinger efter (110). Mere komplicerede er Forhol- 
dene for de to heteroaksiale Tvillingers Vedkommende; Tvilling- 
dannelsen efter den nye Lov lod sig hos Kryoliten iværksætte ved 
en Drejning paa omtrent 90° omkring Normalen paa (110), indtil 
Kanten |110] paa det første Individ faldt sammen med [001] paa det 
andet, eller omvendt; imidlertid synes der her at opstaa en Kamp 
mellem de to meget nærliggende Stillinger, der resulterede i, at Kry- 
stallerne indtog en Stilling imellem begge. I det rombiske System 
falder nu de to Yderstillinger sammen til een, og der vil herved 
kunne dannes en Slags ,dobbelt heteroaksial* Tvilling, 4. у. $. en 
heteroaksial Tvilling med to Par ulige Akser sammenfaldende. Man 
skulde paa Forhaand synes, at en saadan Tvilling maa have for- 
holdsvis stor Stabilitet og som Følge deraf stor Udsigt til at dannes. 
Imidlertid vil denne Tvilling i Individernes indbyrdes Beliggenhed 
komme til at nærme sig meget stærkt til Tvillingen efter [111], og 
der vil saaledes komme en Kamp i Stand mellem de to Love. Her 
er det nu saa heldigt, at man alene ved' Undersøgelse af Tvilling- 
grænsernes Forløb kan skelne mellem begge; thi mens den hetero- 


1 745. Е. Kryst 1830, 16, S. 569 ff. 
? Her forudsættes, at Akserne vælges omtrent som hos Kryolit, saa at den rombe- 
dodekaederlignende Pyramide beholder Symbolet (112). 


Krystalform og Tvillingdannelser hos Kryolit, Perovskit og Boracit. zit 


aksiale Tvilling har Grænsen parallel med (110), faar Tvillinger efter 
[111] en irrational Grænse. Ved de Mineraler, hvor Forholdene er 
tydelig udviklede, viser det sig nu, at kun det sidste er Tilfældet, 
og vi har saaledes her endnu et Bevis paa den Side 68 udtalte Regel, 
at en heteroaksial Tvilling ikke har nogen Udsigt til at eksistere i 
umiddelbar Nærhed af en homoaksial. Tvillingdannelsen efter 
BAUMHAUER'S Lov vil ved en lignende Betragtningsmaade vise sig at 
grænse meget nær op til Tvillingen efter (112) og vil sandsynligvis 
gaa op i denne. Vi faar saaledes i alt i denne rombiske Gruppe de 
tre Love: (110), (112) og [111], og som senere skal vises nærmere, 
lader ogsaa alle Tvillinglameller ved Perovskit og Boracit sig for- 
klare ved Hjælp af disse Love. Muligvis hører ogsaa Senar- 
montit til denne Gruppe; men Forholdene er ikke her slet saa 
tydelige. 

I den anden rombiske Gruppe, hvor Tærningen repræsenteres af 
de tre Pinakoider, kan man af homoaksiale Tvillinger kun vente at 
finde de tre efter (110), (101) og (011); der maa imidlertid ogsaa 
kunne eksistere en selvstændig heteroaksial Lov (hvor Tvillingdan- 
nelsen frembringes ved Drejning om de regulære Tretalsakser). Da 
man ikke kender typiske Eksempler paa denne Gruppe, lader det 
sig ikke gøre nærmere at konstatere disse Love. Leucit synes vel 
snarest at høre herhen; men den er i alle Tilfælde i højeste Grad 
optisk unormal og henføres i øvrigt ogsaa af forskellige Undersøgere 
til forskellige Systemer. Det samme er Tilfældet med Analcim, der 
undertiden synes at høre til denne Gruppe, men hvor ogsaa de op- 
tiske Forhold er højst varierende i forskellige Partier af samme 
Snit; i det mindste forekommer der meget ofte Udslukningsretninger, 
der bestemt tyder paa lavere (monoklin eller triklin) Symmetri. 

Ved tetragonale Subindivider er kun een Tvillinglov mulig; op- 
stilles det tetragonale Individ saaledes, at Tærningen repræsenteres 
af en Kombination af Basis og Prismet i 2den Stilling, kan Tvilling- 
dannelsen foregaa efter (101). Paa denne Gruppe kendes ingen sikre 
Eksempler. 

Lige saa lidt er der i noget Tilfælde sikkert konstateret en Op- 
bygning af romboedriske Enkeltindivider. Disse maatte i saa Fald 
bestaa af et tærninglignende Romboeder, og hvis man betragter dette 
som Grundromboeder, faar man som eneste mulige Tvillingdannelser 
(1011) og (0112). 

Alle de ovennævnte Tvillinglove er saadanne som, under i øvrigt 
gunstige Forhold, maa kunne lade sig konstatere ad optisk Vej; der 
er altsaa overalt forudsat, at de enkelte Individer tilhører en af de 
holoedriske (ev. skalenoedriske) Klasser; hvis de kan tænkes at være 
hemiedriske eller tetartoedriske, maa der i hvert enkelt Tilfælde 


712 О. В. BØGGILD. 


kunne eksistere langt flere Tvillingdannelser, som bl. а. maa kunne 
konstateres ved Ætsningsfigurer. Dette er dog ikke meget sandsyn- 
ligt; man maa antage, at de polysyntetiske Strukturer overalt kan 
frembringes ved Glidning, hvilket i det mindste er konstateret ved 
Flertallet af dem, og en Glidning kan man næppe tænke sig iværk- 
sat uden i Forbindelse med en virkelig Parallelforskydning af Kry- 
stalpartierne. En ,Ergånzungszwilling", frembragt paa den Maade 
er i al Fald endnu aldrig paavist. 


a 


IV. CPÉROVSEILENS STRUKIUR: 


Den første, der har beskrevet dette Minerals Dobbeltbrydning, er 
DEscLoizEeaux"; han har særlig undersøgt Krystaller fra Zermatt og 
synes ikke at have fundet nogen polysyntetisk Struktur, da han kun 
beskriver saadanne Snit, der er vinkelrette paa en af de optiske 
Akser; af dennes Beliggenhed og øvrige Forhold slutter han, at Pe- 
rovskitens ,Primitivform“ maa være et retvinklet rombisk Prisme, 
og at den optiske Aksevinkel maa være omtrent 90°, saa at der ikke 
kan "skelnes mellem spids og stump Bisectrix; alligevel angives: 
p>v. Den lyse Perovskit fra Ural angives at forholde sig som 
Mineralet fra Zermatt, mens den sorte formodes at være regulær, 
saa at Mineralet altsaa er dimorft. 

At kunstige Perovskitkrystaller ligeledes indvirker paa det pola- 
riserede Lys, vises af HAUTEFEUILLE”, 

KENNGOTT” formoder, at Perovskiten i Analogi med Titanjern, 
krystalliserer romboedrisk; dette staar dog i fuldstændig Modstrid 
med DESCLOIZEAUX'S Angivelser. 

DEscLo1zEaux" bestemmer den optiske Aksevinkel til 87° 55’, 
svagt stigende med Temperaturen; Dobbeltbrydningen er positiv. 

HESSENBERG* beskriver en Perovskit fra Wildkreuzjoch i Tyrol, 
fra hvilken Forekomst der den Gang kun kendtes een lille Krystal; 
selv om man ikke direkte kan bevise, at denne og andre senere 
fundne virkelig er Perovskit, gør dog den ret fuldstændige Overens- 
stemmelse i Form og andre ydre Egenskaber dette overordentlig 
sandsynligt. HESSENBERG finder imidlertid, at den giver et enakset 
Aksebillede. 


1 Ann. des Mines, Ser. 5, Tome 14, 1858, S. 417. 
2 Ann. de Chim. et Phys. 4, 1865, S. 163. 

3 Minerale der Schweiz, 1866, S. 237. 

+ Nouvelles recherches .., 1867, S. 84. 

5 Min. Notizen. М. Е. 7. Ней, 1871, S. 38. 


74 О. В. BØGGILD. 


у. KOKSCHAROW ! paaviser, at der ingen Grund er til at skelne 
mellem to Slags uraliske Perovskitvarieteter, da de begge ved deres 
Vinkler viser sig som fuldstændig regulære. 

Ved en Undersøgelse af den før omtalte Krystal fra Wildkreuz- 
joch finder DESscLoiZEAUx*, at den ikke som af HESSENBERG angivet, 
er enakset, men toakset med en Aksevinkel paa c. 40°; den spidse 
Bisectrix staar vinkelret paa den regulære Tærningflade; der findes 
kun diagonalt forløbende Lameller, mens disse ved Perovskiten fra 
Ural mest er parallele med Tærningkanterne. De angivne lagtta- 
gelser viser tydelig, at Perovskiten fra Vildkreuzjoch maa høre til 
den 2den rombiske Gruppe (S. 71). 

у. KOKSCHAROW?” søger at forklare den uralske Perovskit ved at 
antage den opbygget (i Lighed med foregaaende) af rombiske Enkelt- 
individer, saaledes at Tærningen' repræsenteres af de tre Pinakoider. 
Dette stemmer aldeles ikke med de af DESCLOIZEAUX iagttagne optiske 
Forhold, lige saa lidt som de angivne Tvillinglove (011) og (101) 
iader sig konstatere ved mikroskopisk Undersøgelse. Hvad у. Кок- 
SCHAROW beskriver som Tvillinggrænser, er vistnok kun tilfældige 
Grænser mellem Kombinationsstriber af forskellig Retning. 

DESCLOIZEAUX* paaviser, at у. KOKSCHAROW maa have givet Kry- 
stallerne en forkert Orientering, og fremhæver dernæst den store 
Modsætning, der findes mellem Perovskiten fra Wildkreuzjoch og Ural. 

DESCLOIZEAUX” beskriver endnu i samme Ааг rombedodeka- 
edriske Snit af Perovskiten fra Zermatt; hvad han her finder mær- 
keligt, er at man i eet Snit finder regelmæssige Lemniskåter, men 
ikke i andre tilsvarende fra den samme Krystal. Dette synes dog 
væsentlig kun at tyde paa, at man ikke her, saaledes som hos Bo- 
racit, har noget Spor af Sektordannelse, saa at de forskellige Rombe- 
dodekaederflader kommer til at repræsenteres af forskellige rombiske 
Flader ((010), (100) eller (112)°). 

Et væsentligt Bidrag til Kendskabet til Perovskit leveres af 
BAUMHAUER”, som anvender Ætsningsfurer til at tyde Perovskitens 
Bygning. I Følge BaumHauEr’s Beskrivelse stemmer Ætsnings- 
figurernes Symmetriforhold overens med Tydning af Fladerne som 
rombisk Prisme og Basis; men som KLockE° har paavist, viser 


= 


Mat. zur. Mineralogie Russlands, 6, 1870, 5. 388. 

№. Jahrb. f. Min. 1877, 5. 160. 

> Mat. zur Mineralogie Russlands, 7, 1875, 5.375. (Stykket om Perovskit maa dog 
være skrevet senere end ovennævnte Artikel af DESGLOIZEAUX fra 1877). 

N. Jahrb. f. Min. 1878. S. 43. 

SANTE М. 1878, 5. 32 

> Her som overalt anvendes lignende Akseforhold som hos Kryoliten, saaledes at 
Rombedodekaedret bliver til (112), Oktaedret til (101) og (011). 

Zts. f. Kryst. 4, 1880, S. 187. 

Ref. i N. Jahrb. f. Min. 1880, 2, S. 139. 


© 


> 


a 


D 


Krystalform og Tvillingdannelser hos Kryolit, Perovskit og Boracit. 75 


BAUMHAUER’S egne Tegninger et derfra afvigende Symmetriforhold. 
Hvad selve Bestemmelsen af Tvillinglovene angaar, kan man ikke 
ved Hjælp af Ætsningsfigurer skelne mellem de ret nærliggende 
Love (112) og [111], hvorfor den sidstnævnte heller ikke er iagttaget 
af BAUMHAUER, uagtet han dog ogsaa har benyttet Tyndsnit ved 
Undersøgelsen". At de Partier, der repræsenteres af den rombiske 
Prismeflade, er næsten helt enkeltbrydende, forklares af BAUMHAUER 
som hidrørende fra en Indlejring af meget tynde Lameller; imidler- 
tid angives ikke nærmere, hvorpaa han støtter denne Antagelse, der 
synes at stemme meget daarlig med de allerede af DESCLOIZEAUX 
iagttagne virkelige Forhold. 

I en større Afhandling over Perovskit forfægter BEN SAUDE* 
den helt nye Teori, at Lamellerne hos dette Mineral ikke beror paa 
Tvillingdannelse, men paa molekulære Spændinger. Som en Hoved- 
grund for denne Antagelse anføres (S. 16) det Forhold, at smaa Revner 
i Krystallen frembringer Forkastninger i Lamellerne; endvidere (5. 27) 
at Grænserne forskydes ved Opvarmning, hvad der ikke skal kunne 
finde Sted ved virkelige Tvillingdannelser;? særlig lægges der Vægt 
paa, at Ætsningsfigurer, der før Forskydningen passer i Form til den 
ene Slags Lameller, efter denne kommer til at ligge paa den anden 
Slags, som de oprindelig slet ikke kan dannes paa. Naar man imid- 
lertid senere hos saa mange forskellige Mineraler, og navnlig ogsaa, 
som vist i det foregaaende, hos Kryolit finder, at hele Fladekom- 
plekser ved Glidning kan omdannes til unormale, d.v.s. saadanne 
som ikke kan forekomme paa den oprindelige Krystal, er der ikke 
noget mærkeligt ved, at det samme kan finde Sted med de Flader, 
der begrænser Ætsningsfigurerne, uden at disses Form i det væsent- 
lige derved forandres. 

Under disse Forhold kan man heller ikke vente sig, at BEN SAUDE 
skal have fundet noget nyt, der kan kaste Lys over Perovskitens 
Tvillingdannelser; han har, som han ogsaa selv bemærker (S, 29), 


1 I øvrigt giver В. det tydeligste Billede af Strukturen hos у. KoxscHarow (Mat. 
zur Mineralogie Russlands, 8, 1878, S.41). Af de tre mørke Lameller i Figuren, 
er de to øverste efter (112); de burde egentlig være tegnet med en uskarp 
Grænse (da denne danner 45? med Papirets Plan); men i Stedet for er Grænsen 
bleven uregelmæssig, hvad den efter mine Iagttagelser aldrig er. Den nederste 
Lamel (+ P,,)) maa i Virkeligheden være en Tvillingdannelse efter [111], og ved 
at sammenholde Striberetningen med den, der er angivet paa den teoretiske 
Enkeltkrystal, ser man, at den i al Fald ikke kan være efter (112); imidlertid 
skulde denne Tvillinggrænse ikke gaa parallel med Tærningens Kanter, men af- 
vige 7? derfra. 

Ueber den Perovskit. Göttingen 1882. 

3 Hertil kan dog bemærkes, at man hos Kryolit kan finde ganske de samme 

Forhold. 


12 


76 О. В. BØGGILD. 


ikke blandt over 100 Præparater fundet noget, der tydelig viste Ап- 
ordningen af de det opbyggende Dele. 

Ogsaa den tidligere omtalte Krystal fra Wildkreuzjoch er under- 
søgt af BEN SAUDE (S. 30) og af KLEIN (sst. S. 33); den sidste forklarer 
Uoverensstemmelsen mellem de tidligere Iagttagelser, ved at Sub- 
stansen i Virkeligheden er toakset, men paa enkelte. Partier bliver 
enakset ved Individernes Overgriben. 

Endnu samme Ааг som BEN SAUDE beskriver MALLARD! Perov- 
skitens Forhold ved Opvarmning og tager bestemt Afstand fra 
BEN SAUDES Teori. 

For at forklare den paa BAUMHAUER’S Tegninger forekommende 
skæve Stilling af Ætsningsfigurerne paa den rombiske Basis, hvilket 
Forhold i øvrigt ogsaa BEN SAUDE meget bestemt hævdede at have 
iagttaget, opstillede TscHERMAK? den Teori, at Enkeltindividerne var 
monokline, saaledes at Tærningen repræsenteredes af de tre Pina- 
koider. Herved faar man nok en Forklaring paa Ætsningsfigurernes 
Skævhed (naar de findes paa den monokline (010)); men samtidig 
maa der indføres en Mængde Antagelser i Retning af Tilstedeværelsen 
af Symmetrielementer, der ikke nødvendiggøres af det monokline 
System, saa hele Teorien derved bliver meget usandsynlig. 

Imidlertid hævder BAUMHAUER,’ at den omtalte Skævhed af Æts- 
ningsfigurerne kun skyldes en Unøjagtighed fra Litografens Side, 
hvorimod KLEIN‘ lige saa bestemt hævder, at den paa BAUMHAUER’S 
og BEN SAUDES Tegninger angivne Stilling er den rigtige. 

Perovskiten fra Wildkreuzjoch undersøges nærmere af KLEIN, 
som kvalitativt (paa 5 mg Materiale) paaviser Ti, Ca og Fe, og be- 
kræfter de tidligere gjorde Iagttagelser i optisk Henseende, hvorefter 
denne Perovskit i Modsætning til alle andre henhører til 2den rom- 
biske Afdeling (Tærningen— de tre Pinakoider). 

I de følgende 24 Aar fremkommer der kun lidet af væsentlig 
Betydning for Forstaaelsen af Mineralets Struktur. BOURGEOIS® 
fremstiller de analoge Baryum- og Strontiumforbindelser, af hvilke 
den første delvis er stærkt dobbeltbrydende, af Type nærmest som 
Perovskiten fra Wildkreuzjoch (en Bisectrix vinkelret paa en Tær- 
ningflade) men samtidig meget anormal med regelmæssig fordelte, 
omtrent enkeltbrydende Partier, mens Strontiumforbindelsen helt 
igennem er svagt dobbeltbrydende. WırLıams‘ beskriver for første 


a 


Bull. Soc. min. de France, 5, 1882, S. 233. 
Tschermak m. u. petr. Mitth. 5, 1882, S. 194. 
Zts. f. Kryst. 7, 1883, S. 612. 

N. Jahrb. f. Min. 1884, 1, Ref. S. 180. 

5 М. Jahrb. f. Min. 1884, 1, 5. 245. 

Bull. Soc. min. de France, 9, 1886, S. 244. 

N. Jahrb. f. Min. 1887, 2, S. 267. 


to 


> 


> 


Krystalform og Tvillingdannelser hos Kryolit, Perovskit og Boracit. 


—1 
—1 


Gang enkeltbrydende Perovskit som ganske smaa, gule Krystaller i 
Peridotit; Krystallerne er sikkert nok bestemte ved Analyse. I de 
forskellige andre Tilfælde, hvor Perovskiten er beskrevet som mikro- 
skopisk Bjærgartsbestanddel, er den for det meste dobbeltbrydende. 
FEDoRow,! der indordner baade den regulære og rombiske Perovskit 
i sit Struktursystem, foreslaar for den sidstnævnte Navnet Metape- 
rovskit. MAR? viser, at de tidligere for Perovskit ansete, oktaedriske 
Krystaller fra Magnet Cove, der, som allerede af BEN SAUDE paavist, 
i indre Bygning fuldstændig stemmer overens med den almindelige 
Perovskit, i Virkeligheden staar nærmere ved Dysanalyt. DESCLOIZEAUX ? 
anstiller en Del optiske Undersøgelser over Mineralet, som dog ikke 
bringer noget væsentlig nyt; han anskueliggør Forholdene ved at 
tænke sig den enkelte Krystal opbygget af 12 (eller muligvis 24) Py- 
ramider med Rombedodekaederfladerne som Grundflader. Der angives 
at findes Spor af horizontal Dispersion, hvad der skulde tyde paa 
monoklin Symmetri... Det betvivles meget stærkt, at Mineralet fra 
Wildkreuzjoch virkelig er Perovskit. HozLmquisr” beskriver nærmere 
Bygningen af den kunstig dannede Perovskit (S. 216 ff), som tænkes 
at være sammensat af 6, 8 eller 12 enkelte Individer, der hver for 
sig igen er sammensatte af yderst fine Krystaller af forskellig Orien- 
tering." 

MiGGE” har konstateret, at Dobbeltbrydningen ikke forsvinder 
ved svag Rodglodhede. Hvorledes Forholdet er ved stærk Rodglod- 
hede, kan ikke direkte iagttages; men Мбссе slutter af den Omstæn- 
dighed, at Lamellerne ikke har flyttet sig, at det heller ikke er 
sandsynligt, at der kan være foregaaet Omdannelse ved den Tempe- 
ratur. Naar man betænker, hvor regelmæssig Tvillinglamellerne 
kan komme igen ved Boracit, Katapleit o. a. polysyntetiske Mine- 
raler, synes denne Slutning imidlertid ikke at være videre berettiget. 

Bowmax* beskriver Perovskit fra Burgumer Alp, som ligger ved 


= 


745. f. Kryst. 20, 1892, 5. 74. 

Amer. Journ. of Sci. 40, 1890, S. 403. 

3 Bull. Soc. min. de France, 16, 1893, S. 218. 

4 Dette bestyrker dog ikke Tschermak’s Teori; thi efter dennes Opstilling skulde 
der findes „geneigte“ Dispersion. 

Bull. geol. Instit. Upsala. 3 (1896—97), Upsala 1898, S. 131—268. 

> Heri synes egentlig at ligge en Modsigelse; overhovedet er det vanskeligt at for- 
staa, hvorledes HozmQuisr, ligesom tidligere KokscHarow, kan tænke sig poly- 
syntetiske Komplekser i Tvillingstilling til hinanden, og det er ikke let af den 
udførligere Beskrivelse at se, hvilke Fænomener der ligger til Grund for en 
saadan Antagelse. Inddelingen i 8 Individer (HormQuist's Fig. 19) strider direkte 
imod Perovskitens rombiske Symmetri, da en af de tre Begrænsningsflader maa 
komme til at svare til den rombiske Basis. 

Centralblatt f. Min. 1908, S. 36. 

Min. Magazine, 1808, S. 156. 


ww 


a 


р 


о О. В. BøGGILD. 


Foden af Wildkreuzjoch og vistnok maa være identisk med denne 
Lokalitet; men Krystallerne stemmer ikke desto mindre fuldstændig 
overens med den almindelige Perovskittype. Bowman giver en over- 
ordentlig grundig Beskrivelse af Ætsningsfigurerne, som han finder 
fuldkommen i Overensstemmelse med de af BAUMHAUER beskrevne, 
altsaa svarende til den rombiske Symmetri. For første Gang beskrives 
her det Fænomen, at Tvillinggrænserne mellem tilgrænsende Arealer 
af (001) og (110) ikke er parallele med Tærningkanterne; men Afvi- 
gelsen findes at være varierende fra (0—8°), hvorved Tvillingfladen 
frakendes egentlig krystallografisk Betydning; selve Tvillingdannelsen, 
der frembringer disse Lameller, defineres ved en Omdrejning paa 
90° om Normalen paa (110).! Der angives ogsaa enkelte Fænomener, 
der kunde synes at tale mod Perovskitens rombiske Symmetri, af 
dem kan en Unøjagtighed i de maalte Vinkler paa en enkelt Krystal 
næppe have nogen stor Betydning, som Bowman ogsaa selv frem- 
hæver; hvad angaar den Omstændighed, at Udslukningsretningen paa 
(001) ikke danner nøjagtig 45° med Tvillingkanterne, kan jeg ikke 
tænke mig dette hidrørende fra andet, end at Snittet ikke er nøjagtig 
orienteret; jeg har i det mindste altid fundet Udslukningsretningerne 
i saa høj Grad sammenfaldende ved Lameller efter (110), at disse i 
de fleste Tilfælde først bliver synlige ved et indskudt Gibsblad. 


Det vil af den her givne Oversigt over de tidligere foretagne 
Undersøgelser over Perovskiten fremgaa, at der næppe kan være 
nogen Tvivl om, at Mineralet virkelig er rombisk; alle de Iagttagelser, 
der synes at tale i modsat Retning, er allerede gendrevne af tidligere 
Forfattere, navnlig stemmer Ætsningsfigurerne og de optiske Forhold 
overordentlig godt med den rombiske Symmetri, og som nedenfor 
skal vises, er det samme Tilfældet med de krystallografiske Forhold. 
Inden man ved en saa kompliceret bygget Substans kan bestemme 
de krystallografiske Elementer ved Vinkelmaalinger, er det imidlertid 
nødvendigt ad anden Vej at bestemme de foreliggende Tvilling- 
lamellers Art, og en optisk Undersøgelse af Mineralet viser ogsaa 
tydeligt, at Mineralet er i Besiddelse af de tre eneste Tvillingdannel- 
ser, man kan vente hos det, nemlig efter (110), (112) og [111]. Dog 
maa herfra undtages Perovskiten fra Wildkreuzjoch, der efter KLEIN’s 
Undersøgelser er opbygget paa en hel anden Maade end anden Pe- 
rovskit. 

Som Undersøgelsesmateriale er benyttet store og veludviklede 
Krystaller fra Ural, der allerede udvendig viser sig at være i Besid- 
delse af brede og tydelige Tvillinglameller. Jeg har ogsaa lavet 


1 En saadan Tvillingdannelse maatte i øvrigt give en Begrænsningsflade —— (110) 
(awe Sy Up 


Krystalform og Tvillingdannelser hos Kryolit, Perovskit og Boracit. 79 


Tyndsnit af Krystallerne fra Zermatt og Arkansas, som viser sig i 
det væsentlige at være byggede paa samme Maade, om end med 
langt mindre Lameller. Jeg har udelukkende benyttet Snit parallele 
med de tilsyneladende Tærningflader, da de fuldkomment sikkert 
viser Krystallernes Bygning. Figurerne er orienterede saaledes, at 
, Tærning“kanterne er stillede „lige* (lodret og vandret). 

Præparatet, der er afbildet paa Tvl. II, Fig. 4, viser væsentlig to 
Systemer af Lameller, dels vandrette med uskarpe Grænser og dels 
lodrette med skarpe Grænser. Begge bestaar af afvekslende Striber 
af mørkere og lysere Tone; de mørke Partier repræsenteres af den 
rombiske Prismeflade, der næsten ikke viser sig 
i Besiddelse af Dobbeltbrydning, da der udgaar 
en optisk Akse vinkelret paa den; de lyse Par- 
tier udgøres af den rombiske Basis, efter hvilken 
der er meget stærk Dobbeltbrydning. De vand- 
rette Lameller skyldes Tvillingdannelse efter den 
rombiske Pyramideflade (112), der meget nær 
danner 45° med (001) og (110); Retningen af ; 
dem maa i Snit efter den tilsyneladende Tærning- Fig. 31. Skematisk Bil- 
flade være nøjagtig parallel med og vinkelret paa 19 af Tvillingdannel- 
Tærningkanterne. De lodrette, skarpe Lameller ее GEN] 
hidrører derimod fra Tvillingdannelse efter Aksen [111], der i Belig- 
genhed staar meget nær ved den regulære Totalssymmetriakse. Den 
ved denne Lov frembragte Tvillinggrænse bliver ingen rationel Flade, 
men faar en Beliggenhed, som gengivet paa Fig.31; den er nærmest 
parallel med Prismefladen (110), men afviger dog kendelig fra denne, 
hvad der viser sig ved, at dens Spor paa (001) eller (110) forløber 
med en aldeles bestemt Skævhed i Forhold til vedkommende Fladers 
Begrænsninger; da disse selv i Reglen ikke er tydelige i Præpara- 
terne, kan Skævheden bedst bestemmes i Forhold til Tvillinglamel- 
lerne efter (110), der er parallele med Tærningkanterne. Skævheden 
viser sig da, hvor der er nogenlunde regelmæssig udviklede Lameller, 
at være meget konstant, nemlig i Gennemsnit 7”, idet Variationerne 
sjelden er mere end 1? til hver Side. 

Foruden de to Hovedretninger paa Præparatet (Tvl. II, Fig. 4), 
ses ogsaa øverst en enkelt lodret Stribe med uskarpe Grænser, der 
ligesom de vandrette skyldes Tvillingdannelse efter (112); begge Ret- 
ninger staar omtrent vinkelret paa hinanden, idet Afvigelsen fra den 
rette Vinkel kun udgør с. 40'. Andre Tvillingdannelser fremtræder 
ikke paa Fotografiet, men ved nærmere Eftersyn viser det sig, at 
Præparatet overalt er gennemsat med ganske tynde Lameller efter 
(110). der findes i større Antal end de andre Slags, men er meget 
svagt fremtrædende, da de ikke frembringer nogen Forandring i 


80 O. B. BØGGILD. 


Polarisationsfarverne eller Udslukningsretningerne; først ved et ind- 
skudt Gipsblad bliver de mere iøjnefaldende. Disse Lameller kan 
ses paa Tvl. II, Fig.5, og man vil her tillige se Afvigelsen mellem 
Retningen af disse Lameller og de bredere, der skyldes Tvillinger 
efter [111], mens de derimod er parallele med den lodret forløbende, 
uskarpe Lamel, der skyldes Tvillingloven (112). Lamellerne efter 
(110) kan, som man kan tænke, paa (001) forløbe i to pañ hinanden 
omtrent vinkelrette Retninger (Z (110) og (110)); paa Figuren frem- 
træder kun den ene af disse, mens man i selve Præparatet ofte ser 
den anden om end mindre udviklet. Paa (110) (de mørke Striber) 
kan disse Lameller kun gaa i een Retning, men de fremtræder ikke 
paa Fotografiet, ligesom de ogsaa er overordentlig utydelige i selve 
Præparatet, hvilket ogsaa gælder om de paa (110) diagonalt for- 
løbende Striber efter (112). 

Præparatet, der er afbildet Tvl. II, Fig. 6, viser en Del vandret 
forløbende, uskarpe Lameller efter (112) og desuden talrige, omtrent 
lodrette efter [111]; men desuden finder man ogsaa til Venstre en 
meget bred vandret Lamel efter denne Lov; den maa i Følge Sym- 
metriforholdene paa den rombiske (00i) danne en Vinkel paa 
90° — 2><7° = 76° med de lodrette Striber af samme Art. Øverst 
paa samme Billede ses paa den mørke Grund (еЁег (110)) fine hvide 
Striber, der ogsaa skyldes Lameller efter [111]; de gaar kendelig i 
to forskellige Retninger, der i Følge den for (110) herskende Sym- 
metri kommer til at afvige 14° fra hinanden. 

Undersøgelsen af Tyndsnittene bekræfter saaledes i alle Hen- 
seender Tilstedeværelsen af de teoretisk mulige tre Tvillinglove, 
naar man gaar ud fra den før angivne Beliggenhed for Tvilling- 
grænsen for Tvillingloven [111]; denne maa naturligvis kunne ud- 
regnes af de krystallografiske Elementer hos Perovskiten; men for 
at bestemme disse kan det imidlertid ikke nytte, at man, som det 
tidligere er sket, vil forsøge at maale Fladevinklerne paa sædvanlig 
Maade; hver af de tilsyneladende enkelte Flader bestaar af et Utal 
af Lameller i en Mængde forskellige Stillinger, saa at de ikke som 
Helhed kan give noget ordentlig Refleks; man maa ved Hjælp af det 
formindskende Okular opsøge saadanne Partier af Fladerne, der viser. 
et enkelt Lamelsystem tydelig udviklet med saa brede Lameller som 
mulig, og saa ved at afblende hele Resten af Fladen bestemme Stør- 
relsen af de ind- eller udspringende Vinkler, som vedkommende 
Lameller frembringer. Paa Grund af den udmærkede Fladebeskaf- 
fenhed hos den uralske Perovskit kan man ved denne Metode op- 
naa ret nøjagtige Resultater, saa at der ikke findes ret store Afvi- 
gelser, hverken mellem de forskellige maalte Værdier af samme 
Vinkel eller mellem de fundne og beregnede Værdier. 


Krystalform og Tvillingdannelser hos Kryolit, Perovskit og Boracit. 81 


De Lamelsystemer, der fremtræder paa Krystallernes Overflade, 
er følgende: 

1. Lamellerne efter (110) paa Fladerne af (110); disse Lameller 
er, som tidligere nævnt, i Reglen forholdsvis tynde og giver derfor 
ikke saa gode Reflekser som de andre; paa (001) frembringer denne 
Tvillingdannelse naturligvis ingen fremspringende Lameller. 

2. Lamellerne efter (112), som paa de tilsyneladende Tærning- 
flader forløber parallelt med Kanterne, og som i de rombiske Kry- 
staller frembringer Afveksling mellem Fladerne (110) og (001); disse 
Lameller er ofte brede, men overordentlig utydelige paa Grund af 
deres meget svagt fremtrædende Relief. 

3. De Lameller efter (112) som forløber parallelt med Tærning- 
fladernes Diagonaler, og som udelukkende dannes af de rombiske 
Prismeflader; de er i Reglen vel udviklede og tydelige. 

4. Lamellerne efter [111], der som tidligere omtalt forløber 
skævt, og som dannes af afvekslende Flader af (001) og (110); de er 
de bedst udviklede af alle Systemerne. 

Af de fire forskellige Vinkler, som dannes af de ovennævnte 
Systemer, kan man bruge to som Fundamentalvinkler for Udregnin- 
gen; dog er det bedre i Stedet for den ene af disse at anvende den 
Vinkel paa 7°, som Lamellerne efter [111] danner med Kanten mel- 
lem (001) og (110); denne Vinkel i Forbindelse med System 4 giver 
folgende Akseforhold : 


a: be: ce = 0,9881 : 1": 1.4078. 


For de fire Lamelsystemer er følgende Vinkler fundne og be- 
regnede : 


System Fundet Beregnet 


il 1° 1945’ (1° 151/2°—1° 2515’) 192221 
2 0° 345 (0° 3'—09 4’) | 025 
3 0° 57112" (0° 54’—1° 2) 0° 58’ 
4* 0° 41’ (0° 37’ —0° 45’) 


Fladekombinationerne hos den rombiske Perovskit maa være 
meget indviklede, eftersom sikkert i Reglen hvert enkelt Indi- 
vid maa tage Del i Opbygningen af alle de paa Krystallen fore- 
kommende Flader, og der jo kendes en Mængde forskellige. pseudo- 
regulære Former hos Mineralet; imidlertid kan det ikke have nogen 
videre Interesse at omregne alle disse Former til det rombiske 
System, da man ikke ved noget om, hvilke af dem der er primære 
og hvilke sekundære. Hvis Mineralet oprindelig er dannet i regulær 
Tilstand, hvad hele Bygningen nærmest tyder paa, er alle de rom- 


L. 6 


82 О. В. BøGGiLD. 


biske Flader sekundære, og man har ikke noget Begreb om, hvor- 
ledes den rombiske Krystal egentlig ser ud; hvis det derimod er 
dannet i rombisk Tilstand, maa mindst een af de Former, der ud- 
gør den tilsyneladende regulære Enkeltform, være primær; men hvil- 
ken, kan man ikke slutte noget om. Vi saa hos Kryoliten, hvor- 
ledes hver enkelt Flade ved sekundære Tvillingdannelser kan blive 
til en hel Række andre; men dette kunde kun konstateres ved en 
Undersøgelse af Enkeltkrystallerne eller de primære Tvillinger; hos 
Perovskiten foreligger der derimod kun et Kompleks af sikkert se- 
kundære Lameller. 

I nedenstaaende Tabel gives Vinklerne for de vigtigste af Fla- 
derne, nemlig dem, der udgør Tærningen, Oktaedret og Rombedode- 
kaedret, altsaa. Formerne с (001), т (110), v (101), г (011), a(100), 
b (010) og z (112). 


a—0.9881 | Iga—999482 | Iga, =984628 | 19 p, —015372 | a, —0.7019 | Po = 1.4247 


с— 0.4078 | lge—014854 | Ig b, —985145 194, =014854 | b, =0.7103 | q, —1.4078 


| 
Nr. stav Symb ler в So 70 & 7 > | N ee 
| | | | | | | 
IM RE 0 |001| — || 0°00’| 0°00| 000 | 0°00" |. 0200.) 1:02.50 0 
2| b | 00 | 010] 0°00 90:00 » [9000 » 1900 » | w | ow 
За | 50| 1001 90. 00|». 1 902005! 1000") 30 00:0 002) oe) бо 
Alm. | “oo | 110 | 4590 | „ | я 190.00 | 45.90 |4 40 | Lore 5 
5 г O1 |011 | 000 | 54 37 | 000 | 54 37 | 000 | 54 37 | 0 |1.4078 | 1.4078 
6| v 10 | 101 | 90 00 |54 56 |54 56 | 0 00 5456 | 0.00 | 1.4247, 0 | 1.4247 
= y |112 | 45 20 |45 02 |35 28 35 08 | 30 13 | 29 50 | 0.7123 | 0.7039 | 1.0015 


Den optiske Akseplan er parallel med c(001); Akserne udgaar 
saa nær vinkelret paa т (110), at der ikke med Sikkerhed kan skel- 
nes mellem spids og stump Bisectrix; da den mod a-Aksen ven- 
dende Side af den sorte Bjælke i Aksebilledet paa (110) er blaa, den 
modsatte rod, ligger muligvis den spidse Bisectrix for rødt Lys # 
a-Aksen, for blaat Lys == b-Aksen. Det optiske Skema er følgende: 


a= 
BE 


(© == 


Ved Ophedning under Mikroskop viser det sig, at der, som раа- 
vist af BEN SAUDE, kan dannes nye Lameller, eller at de tidligere 
kan flytte sig; dog bliver Totalbilledet af Præparatet i det væsent- 
lige uforandret. Det er ikke muligt at iagttage, om Mineralet bliver 


Krystalform og Tvillingdannelser hos Kryolit, Perovskit og Boracit. 83 


enkeltbrydende, da Lyset fra den glødende Plade efterhaanden 
skjuler Dobbeltbrydningen. Opvarmes Mineralet derimod paa Gonio- 
metret, vil det vise sig, at Tvillinglamellerne forsvinder i Rødglød- 
hede, saa at de oprindelig adskilte Reflekser samles til eet; det er 
altsaa sikkert, at Perovskiten ved Glødning bliver geometrisk regu- 
lær, men om dette er forbundet med en virkelig, fysisk Overgang, 
er ikke sikkert; sandsynligvis kan denne sidste dog ikke være langt 
borte. 


У. BORACITENS STRUKTUR. 


Allerede tidlig har man lagt Marke til Boracitens Dobbeltbryd- 
ning. Brewster! henfører Mineralet til den rombiske Klasse, idet 
han finder een optisk Akse parallel med en af Tærningens Rum- 
diagonaler. Hvad der i Virkeligheden ligger til Grund for denne 
lagttagelse, som afviger saa stærkt fra alle senere, er det næppe 
muligt at sige noget om. 

Brot? mener, at Boracitens Dobbeltbrydning skyldes Indlejring 
af tynde Lameller (Polarisation lamellaire). Det vilde fore for langt 
bort at komme nærmere ind paa denne Teori, som for Boracitens 
Vedkommende vel nok hidrører fra den gentagne Afveksling af til- 
syneladende enkeltbrydende og dobbeltbrydende Lameller i Snit efter 
Tærningflader. Noget lignende udtales af VOLGER,’ der henfører de 
dobbeltbrydende Egenskaber til indlejrede Traade af en særlig Sub- 
stans „Parasit“, hvilke Traade i den mere uklare Boracit ogsaa er 
stærkt fremtrædende i ikke polariseret Lys. DESCLOIZEAUxX* holder 
paa den samme Teori, hvad der er saa meget mærkeligere, da han 
dog har set, at en optisk Akse i nogle Partier viser sig vinkelret 
paa Tærningfladerne, saa at det bliver uforstaaeligt, hvad han egent- 
lig henregner til den enkeltbrydende Substans; „Parasit“en henføres 
til det rombiske System; dens Aksevinkel (2 H) bestemmes til c. 98°. 
Senere” tilføjes, at det optiske Aksebillede iagttages gennem et Snit 
omtrent parallelt med en Oktaederflade, hvilket absolut ikke stem- 
mer med alle senere Iagttagelser. 

Først ved Geinitz'" Undersøgelser blev det fastslaaet, at Bora- 
citen som saadan er dobbeltbrydende. GEe1nirz beskriver nærmere 


Edinb. Phil. Journ. 5, 1821, S. 217. 

2 Mémoires de l’Acad. des sci. de France, 18, 1842, S. 667. 

Pogg. Ann. 92, 1854, S. 77 og Versuch einer Monographie des Вога2Цез. Hanno- 
ver, 1855. 

Nouvelles recherches . .., 1867, 5.5 og 82. 

5 Mineralogie, 2, 1874, S. 4. 

> N. Jahrb. f. Min. 1876, S. 484. 


> = - 
| 


Krystalform og Tvillingdannelser hos Kryolit, Perovskit og Boracit. 85 


arasittraadenes Orientering i Krystallen og almindelige Egenskaber; 
desuden beskriver han en anden Slags Indlejringer, der har Form 
som lange spydformede Naale der ligger vinkelrette paa Tærningfla- 
derne. Jeg kan ikke se andet, end at Beskrivelsen og Afbildningen 
af disse Naale svarer meget godt til de senere beskrevne Tvilling- 
lameller efter (110) (sl. denne Afhandlings Tvl. II Fig. 8), der ogsaa 
er ret fremtrædende i almindeligt Lys; dog bemærker GEINITZ selv, 
at de ikke maa opfattes som et med Plagioklasstribning analogt 
Fænomen. 

Af særlig Betydning for Forstaaelsen af Mineralet er MALLARD'S! 
Undersøgelser; han paaviser, at Boraciten er opbygget af 12 rom- 
biske, pyramideformede Krystaller med Rombedodekaederfladerne 
som Grundflader; en Bisectrix udgaar vinkelret paa hver af disse, 
og Akseplanen (med en Aksevinkel paa c. 90°) er parallel med Rom- 
bens lange Diagonal; Mineralets tetraedriske Hemiedri forklares ved 
en Hemimorfi efter den korte Diagonal af Pyramidens Basis. 

Ætsningsfigurer paa Boraciten beskrives første Gang af Baun- 
HAUER, der i en foreløbig Meddelelse erklærer disse Figurer som 
visende hen til tetraedrisk Hemiedri og ikke til Tetartoedri. I en ud- 
førligere Afhandling” beskrives de derimod som tydende paa rom- 
bisk Hemimorfi, dog saaledes, at de enkelte Flader er mere symme- 
triske end man skulde vente (for de kunstige Ætsningsfigurers Ved- 
kommende er Formen saaledes paa (110) kvadratisk, paa (101) og 
(011) ligesidet trekantede og paa (112) rektangulær). Krystallerne er 
efter BAUMHAUER opbyggede af 6 Pyramider med Tærningfladerne 
som Grundflader; disse Pyramider er gensidig i Tvillingstilling til 
hinanden efter Rombedodekaederplaner (rombisk (112)), og Hemie- 
drien fremkommer ved, at det ene Tetraeder udelukkende dannes af 
Flader af (011), det andet af (101). Af BAuMHAUER’s Tegninger frem- 
gaar det, at Tvillingdannelsen efter [111] har haft stor Udbredelse i 
hans Præparater, uden at han i øvrigt har gjort noget Forsøg paa 
at definere den. I en kort Notits fastholder MALLARD? sin tidligere 
givne Tydning uden i øvrigt at fremføre nye Iagttagelser. Ligeledes 
paaviser KLEIN efter Undersøgelse af en meget stor Mængde Kry- 
staller, at MALLARD’s Tydning er den rigtige; da KLEIN mener, at 
Boraciten i Virkeligheden er regulær, anfører han naturligvis ingen 


Ann. des Mines, 10, 1876, S. 93. 

N. Jahrb. f. Min. 1876, S. 607. 

Ztsch. Е. Kryst.:3,71879, S. 337. 

Imidlertid synes der her at opstaa en Vanskelighed med Hensyn til Forklaringen 
af den elektriske Polaritet, idet de to nævnte rombiske Former dog ikke godt 
kan tænkes at være i Besiddelse af forskellig Elektricitet. 

Bull. Soc. min. de France, 3, 1879, S. 147. 

Nachr. d. k. Gesell. d. Wiss. Gôttingen, 2, 1880. 


= 


19 


œ 


+ 


© 


a 


86 О. В. BØGGILD. 


Tvillinglove, og han opsøger saa vidt mulig Snit, der ikke viser 
andet end Grænserne mellem de enkelte Sektorer. Ætsningsfigurerne 
findes af KLEIN at være fuldkomment overensstemmende med den 
tetraedriske Symmetri. I en Afhandling samme Aar! paaviser KLEIN 
dog, at der ogsaa findes Krystaller, nemlig saadanne, som overvejende 
begrænses af Tetraederflader, der er byggede paa den af BAUMHAUER 
beskrevne Maade. 

Г 1881 beskrev Krein” det Fænomen, at Grænserne mellem de 
enkelte Partier i Boraciten forskød sig ved Opvarmning, hvilket op- 
fattedes som et særlig godt Bevis for, at disse Grænser ikke kan 
skyldes Tvillingdannelse, og i en anden Afhandling samme Aar? 
anføres flere yderligere Grunde for det samme. Flere af disse kan, 
som den ovenfor nævnte, henføres til KrEın’s Ubekendtskab med 
Fænomenerne ved Tvillingdannelse ved Glidning, saaledes kan den 
Indvending, at de rombiske Individer vilde blive altfor kompliceret 
byggede, hvis hver enkelt af dem skulde være i Besiddelse af hele 
Boracitens Fladekompleks, næppe have nogen Betydning, naar 
man ser hen til den Masse monokline Former, der kan frembringes 
ved Glidning hos Kryoliten; det Fænomen, at de optiske Felter kan 
forskydes ved Varme, uden at Ætsningsfigurernes Form derved paa- 
virkes, er allerede omtalt ved Perovskiten (S. 75), og beviser ikke 
nogetsomhelst. De Slutninger, som KLEIN 5. 243 drager af den От- 
stændighed, at Tvillingdannelser hos Boraciten maatte frembringe 
en Sammenfalden af matte og glatte Tetraederflader, som ikke findes 
i Naturen, skyldes en Forveksling af Begreberne Tvillingplan og 
Tvillingakse, som ikke er tilstedelig, naar Talen er om Krystaller 
uden Symmetricentrum. 

I de nærmest følgende Aar foretager MarLLarD en Del Under- 
søgelser over Mineralet; i den første Afhandling? beskriver han, 
hvorledes der ved Opvarmning dannes en Mængde Lameller, der i 
øvrigt er af samme Slags som de, der ogsaa findes i den oprindelige 
Substans; de henføres dels til Tvillingdannelser efter (101) (eller (110) 
efter den sædvanlige Opstilling) dels til Tvillingdannelser efter (210) 
eller (211); de to sidste, der efter Figurerne øjensynlig refererer sig 
til de Tvillinglameller efter [111], der senere skal omtales nærmere, 
kan i Virkeligheden ikke optræde i et pseudoregulært Mineral, da 
de nævnte Flader svarer til det regulære Oktaeder og Pyramide- 
oktaeder; selv om Lamellernes Retning er omtrent parallel med en 


1 N. Jahrb. f. Min. 1880, 2, S. 209. 

Nach. d. k. Gesell. d. Wiss. Gôttingen, 3, 1881. 
3 №. Jahrb Е Мо. 1881. 1. 5. 239: 

Bull. Soc. Min. de France, 5, 1882, 5. 144. 


ro 


i 


Krystalform og Tvillingdannelser hos Kryolit, Perovskit og Boracit. 87 


til denne, at Tvillingdannelsen ikke kan opfattes som en almindelig 
hemitrop. I en følgende Afhandling! beskriver MarLarp det for 
Forstaaelsen af Boracit saa vigtige Fænomen, at Mineralet ved 300? 
bliver enkeltbrydende, og at efter Afkøling de dobbeltbrydende La- 
meller kommer igen omtrent paa samme Plads, hvis Opvarmningen 
ikke har været for stærk. Senere? angives Omdannelsestemperaturen 
nærmere til 265°, og det vises, at Overgangen fra den rombiske til 
den regulære Modifikation er ledsaget af en betydelig Varmeabsorp- 
tion. Endvidere har MALLARD® foretaget Bestemmelser af Mineralets 
Brydningskoefficienter, som imidlertid ikke har nogen videre Inte- 
resse i denne Sammenhæng. 

Ved en Undersøgelse af Boracitens pyroelektriske Forhold gjorde 
Mack" den overordentlig vigtige Opdagelse, at Krystallerne i denne 
Henseende viste karakteristiske Forskelligheder, idet de Linier, som 
af Pulveret frembragtes paa Krystallens Overflade, viste hen til en 
Deling enten i Rombedodekaeder- eller i Tærningfelter, aldeles over- 
ensstemmende med de ved de optiske Forhold fundne Resultater. 
Uagtet den af Mack fundne Fordeling af Elektriciteten ganske utvun- 
gent lader sig forklare ved Antagelse af Krystallens Opbygning af 
rombisk hemimorfe Enkeltindivider, mens den forekommer absolut 
uforenelig med den regulære Symmetri, holder Mack dog stadigvæk 
paa, at Krystallerne er regulære, og at de elektriske Egenskaber 
frembringes ved Spændinger paa Grænserne mellem de enkelte op- 
tiske Felter. Herved tager Mack dog ikke Hensyn til den Omstæn- 
dighed, at Partier af Krystallen, der ligger fjærnt fra disse Grænser, 
ogsaa undertiden bliver stærkt paavirkede, saaledes navnlig Tærning- 
fladerne paa de Krystaller, der er opbyggede af Tærningfelter. 

I sin Mineralogi fra 1884 giver TSCHERMAK en Figur, der viser, 
hvorledes Tvillinglamellerne skæres af de ydre Flader, uden at det 
i øvrigt angives, hvorvidt de er umiddelbart synlige der. Imod denne 
Figur gør KLEIN vistnok med Rette, den Indvending, at de optiske 
Lameller som Regel er langt grovere og anderledes orienterede end 
disse ydre Striber, som vel altsaa kun kan opfattes som Kombina- 
tionsstriber. I samme Afhandling kommer KLEIN ogsaa ind paa de 
almindelige Forhold ved Boraciten og gaar nu i det væsentlige ind 
paa MALLARD's Anskuelser. 

Mens det efter Marrarn’s Opdagelse af Boracitens Dimorfi vist- 
nok var en almindelig udbredt Anskuelse, at Boraciten oprindelig 


1 Sst. S. 216. 

? Bull. Soc. min. de France, 6, 1883, S. 122. 
2 Seis ©. PAL 

= Zisch. fekKryst 8, 1884, 5. 503. 

DING delitdes 1 hha wet le 53235: 


88 О. В. BØGGILD. 


skulde være dannet ved højere Temperatur, gør GRoTH! herimod 
opmærksom paa, at denne Antagelse er mere end usandsynlig af 
geologiske Grunde, og som et hermed analogt Tilfælde anfører 
BAUMHAUER, at svovlsurt Kali ved lavere Temperatur krystalliserer 
i rombiske Tvillinger af heksagonalt Udseende, mens det først ved 
højere Temperaturer omdannes til virkelig heksagonalt. I samme 
Afhandling fremkommer BAUMHAUER med en Del Indvendinger mod 
flere af KLEIN’s Anskuelser om Boraciten, som ikke her skal omtales 
nærmere, ligesom heller ikke en Del Indvendinger, som MALLARD* 
anfører mod KLEIN, indeholder noget væsentlig nyt. I en Afhand- 
ling, hvori KLEIN‘ svarer paa disse Angreb, gentager han ogsaa i 
det væsentlige sine tidligere Teorier; han havde allerede i Forvejen® 
antydet den Mulighed, at et forøget Tryk kunde have bevirket, at 
Boraciten var dannet i den regulære Form, og hævder endnu stadig- 
væk, at Mineralet først har været regulært, men siden ved Af køling 
er indtraadt i en abnorm (rombisk) Tilstand, mens det dog endnu 
er geometrisk regulært. En lignende Tendens til at betragte Mine- 
ralet som regulært gør sig ogsaa gældende hos HANKEL", der for at 
forklare den af Mack gjorte Iagttagelse, at nogle Boraciter (nemlig 
de, der er opbyggede af Pyramider med Tærningfladerne som Grund- 
flader) ved pyroelektriske Forsøg faar alle Tetraederfladerne negativ 
elektriske, antager, at disse Krystaller er Gennemvoksninger af to 
Tetraedre. Brauns” holder det i øvrigt for usandsynligt, at den 
nævnte Opbygningsmaade virkelig eksisterer, og har i den Anledning 
undersøgt Snit af Boracit med eet fremherskende Tetraeder, som 
trods store Uregelmæssigheder nærmest viser sig at være opbygget 
af Pyramider efter Rombedodekaederfladerne. Da imidlertid efter 
Mack tetraedriske Krystaller netop skal være opbyggede paa denne 
Maade, mens kun de Krystaller, der overvejende begrænses af to 
Tetraedre, skal have den anden Bygning, beviser Brauns” Iagttagelser 
egentlig intet. Brauns henregner Boraciten til de Substanser, der er 
optisk anomale paa Grund af Dimorfi, idet han ligesom KLEIN an- 
tager, at den er dannet som regulær. Angaaende Ætsningsfigurerne 
slutter Brauns sig nærmest til BAuMHAUER’s Tydning. Ligesom 
Brauns har i øvrigt ogsaa en Russer AGOFONOFF” forgæves søgt 


= 


Zeitsch. f. Kryst. 9, 1884, 5. 405. 

Sst. 10, 1885, 5. 451. 

Вой. Soc. min. de France, 9, 1886, 5. 54. 

№. Табть. Min. 1887. № Ъ5. 223. 

5 Маерт. 4. К. Gesell. 4. Wiss. Gôttingen, 11, 1884, 5. 469. 

> Abh. 4. К. Sachs. Gesell. 4. Wiss. 24, 1887, 5. 320. 

Die optischen Anomalien der Krystalle, 1891, S. 93 ff. 

8. Congress 4. russ. Nat. 1890, 4. Sect. 15—20 (Ref. Ztsch. f Kryst. 23, 1894, 5. 75). 


с: > = bo 


n 


Krystalform og Tvillingdannelser hos Kryolit, Perovskit og Boracit. SC 
> Le] o J 5 (en 


efter de efter BAUMHAUER’S Skema opbyggede Boracitkrystaller, mens 
derimod BAUMHAUER selv! konstaterer begge Opbygningstyper i Kry- 
staller fra Westeregeln, dog saaledes, at de ikke her som i Krystal- 
lerne fra Luneburg er knyttede til bestemte ydre Former. Blandt de 
mange nye Iagttagelser over Ætsningsfigurer ved Boraciten maa 
særlig mærkes, at disse paa den rombiske (110) paavises at være 
usymmetriske, hvilket fuldkomment stemmer med den rombisk-he- 
mimorfe Symmetri. BAUMHAUER paaviser i øvrigt, at Tvillinggræn- 
serne kan forskyde sig under selve Slibningen, hvorved det Fæno- 
men forklares, at Figurerne kan findes paa en anden Fladedei end 
den, hvor de egentlig hører hjemme. 

De foran nævnte Undersøgelser viser, at Boraciten, saa vidt man 
kan slutte af de fysiske Egenskaber, er rombisk hemimorf. Optisk 
forholder Mineralet sig ganske som Perovskit, idet det har en Akse- 
vinkel paa meget nær 90°, og med Akserne saaledes orienterede, at 
de kommer til at staa vinkelret paa Prismefladerne. Ætsningsfigu- 
rerne er vel blevne tydede paa meget forskellig Maade, og er ogsaa 
ret vanskelige at frembringe veludvixlede; men efter BAUMHAUER'S 
sidste Undersøgelser er det aldeles utvivlsomt, at de ogsaa viser hen 
til rombisk Hemimorfi hos Boraciten. Hvad de pyroelektriske For- 
hold angaar, er de vel hidtil blevne tagne til Gunst for det regulære 
System, mens .de i Virkeligheden fuldkomment svarer til den rom- 
bisk-hemimorfe Krystalform. 

Hvad jeg i det følgende nærmest skal paavise, er at Boracitens 
Tvillingstruktur fuldkomment lader sig forklare ved Antagelsen af 
de samme tre Love som hos Perovskit; det er vel ikke muligt hos 
Boraciten direkte at konstatere Tilstedeværelsen af dem ved Maalin- 
ger af Fladevinklerne, da disse stemmer saa overorordentlig nær 
overens med dem i det regulære System, at det kun i enkelte særlig 
heldige Tilfælde har været muligt at konstatere en Afvigelse fra 
dette; men den fuldkomne Analogi med Perovskiten i Forbindelse 
med, at de tre Tvillinglove stemmer overens med dem, som man 
teoretisk maa vente, stiller dem ogsaa udenfor al Tvivl. 

Til Trods for den Analogi, der hersker mellem Boraciten og 
Perovskiten,. frembyder dog Snit af disse to Mineraler et højst for- 
skelligt Udseende; hertil bidrager, foruden den forskellige Farve og 
Lysbrydning, først og fremmest den Omstændighed, at Sammenvoks- 
ningsfladen for Tvillingerne efter [111] hos Boracit er omtrent paral- 
lel med „Oktaedret“, mens den hos Perovskiten nærmest var parallel 
med ,Tærningen“. Da tillige denne Tvillingdannelse oftest er den 
mest fremtrædende hos Boracit, faar Snittene af denne et langt mere 
kompliceret Udseende, end Tilfældet var med Perovskiten. 


1 Die Resultate der Åtzmethode in der krystallographischen Forschung. Leipzig 1894. 


90 О. В. BøØGGILD. 


Реп nøjagtigere Beliggenhed af Tvillinggrænserne efter [111] be- 
stemmes bedst ved de rombedodekaedriske Snit, som senere skal 
beskrives. Orienteringen af denne overordentlig lidet anskuelige 
Tvillingdannelse vises paa Fig. 32. Man vil se, at den paa ,,Tærning"- 
Snit optræder paa to Maader, dels som Adskillelse mellem til hin- 
anden grænsende Partier af den rombiske (001) og (110), i hvilket 
Tilfælde Grænselinierne danner Vinkler paa 
37° 24' og 52° 36' med ,Tærning“-kanterne (naar 
man ser bort fra den tilsyneladende Tærnings 
overordentlige ringe Skævhed hos den rombiske 
Boracit), og dels som Adskillelse udelukkende 
mellem Partier af (110), i hvilket Tilfælde 
Grænselinien danner en Vinkel paa 45° med 
Kanterne. I begge Tilfælde viser Grænserne 
sig uskarpe, da de staar meget skævt paa Snit- 


Fig. 32. Skematisk Bil- 
lede af Tvillingdannel- 
sen [111] hos Boracit. tets Plan. 


Et typisk Eksempel paa Strukturen hos Bo- 
racit ses paa Tvl. Il, Fig.7, der viser et Snit parallel med en ,Tær- 
ning"-flade, taget i Nærheden af Midten af en Krystal fra Lüneburg, 
hvorfra iøvrigt ogsaa Materialet til de øvrige Figurer af dette Mine- 
ral stammer. Ligesom hos Perovskiten repræsenterer de mørkere 
Partier den rombiske (110), de lysere (001). Orienteringen af denne 
og de følgende Figurer af ,Tærning"-snit er den samme som hos 
Perovskiten. | 

Den almindelige ,tærning“-agtige Boracit fra Lüneburg er altid 
opbygget af Sektorer efter MarLarp’s Skema (med ,Rombedode- 
kaeder“fladerne som Grundflader). Største Delen af det her betrag- 
tede Snit udgores af to Sektorer, gennemskaarne efter den rombiske 
(110); den ene, nedad til Højre, er lidt lysere end den anden. De 
adskilles ved en skraat forlobende skarp Grænselinie (den rombiske 
(112)); umiddelbart ved denne findes i det lysere Individ indskudt 
en tynd Lamel af det mørkere, mens de andre nærliggende mørke 
Linier skyldes Tilstedeværelsen af ,Parasit“traade. Den samme 
Tvillingdannelse viser sig ogsaa øverst til Højre paa Figuren, men 
her i Form af lodrette og vandrette Lameller med uskarpe Græn- 
ser, hvor Partier af (110) støder sammen med Partier af (001). 

Tvillingdannelse efter [111] viser sig i meget stor Udstrækning 
paa Figuren i begge de tidligere omtalte Former, som Adskillelse 
mellem Partier af (001) og (110), i hvilket Tilfælde Lamellerne dan- 
ner en Vinkel paa 37° 24' med Figurens lodrette og vandrette Ве 
ninger, og som Adskillelse mellem sammenstødende Partier af (110) 
alene, i hvilket Tilfælde Lamellerne danner en Vinkel paa 45° med 
de nævnte Retninger. Den sidste Slags Lameller viser sig i begge 


Krystalform og Tvillingdannelser hos Kryolit, Perovskit og Boracit. 91 


de mørke Hovedindivider i Figuren; de er ret brede med uskarpe 
Grænser og frembringer den samme Afveksling mellem det lidt 
mørkere og det lidt lysere af de to Hovedindivider, som frembragtes 
ved Tvillinggrænsen efter (112). 

Tvillingdannelsen efter (110) viser sig ikke i den hidtil omtalte 
Figur; men den er dog ingenlunde sjelden i Snittene; hvor den fin- 
des, optræder den i Reglen i stor Mængde. Dette er f. Eks. Tilfældet 
i det Parti, der er afbildet i Tvl. II, Fig. 8. Snittet bestaar over- 
vejende af tre Hoveddele, der hver tilhører en af Krystallens Sek- 
torer; det lyse Individ opad til Venstre, der vender nærmest ud 
mod Yderdelen af Krystallen, er gennemskaaret efter (001), de to 
andre efter (110); Grænserne mellem Sektorerne dannes for en Del 
af Tvillingfladen (11%; men denne erstattes af [111] paa de Steder, 
hvor de gennemskæres af Tvillingdannelsen efter (110), der viser sig 
som talrige, skarpe, lodrette og vandrette Linier. Som man kan 
vente sig, optræder denne Tvillingdannelse i det basiske Snit med 
to hinanden krydsende Retninger, men i de prismatiske kun med 
een Retning i hvert. De skraa sorte Linier i det lyse Individ skyl- 
des Parasittraade, der her, som ellers, ikke staar i den mindste For- 
bindelse med Tvillinggrænserne. 

Endnu et Eksempel paa et ,,Tærning"-snit ses paa Tvl. II, .Fig. 9. 
Midten af Figuren indtages af et Parti (efter (110)), der ved Tvilling- 
grænsen [111] adskilles fra to Individer efter (001), der indbyrdes 
adskilles ved en ret utydelig, skarp, lodret Grænse efter Tvillingloven 
(110). Den Vinkel de to sammenstødende Tvillinggrænser [111] dan- 
ner med hinanden, er paa 74° 48', naar de, som i dette Tilfælde, 
begrænser samme Prismeindivid; hvis de derimod begrænser samme 
basiske Individ, vil de danne en Vinkel paa 15° 12’. 

»Rombedodekaedriske" Snit af Boracit er endnu mindre anskue- 
lige end ,,Tærning“-snit. Desuagtet frembyder de en Del Interesse 
til Opklaring af Forholdene, navnlig til den nærmere Bestemmelse 
af Tvillinggrænsen [111]. Da Marrarn" tilmed har givet nogle sær- 
deles oplysende Figurer af saadanne Snit, vil jeg her i Korthed 
gennemgaa, hvorledes de tre forskellige Tvillingdannelser kommer 
til at vise sig paa disse.” Orienteringen er paa denne Tavle saa- 
ledes, at „Rombedodekaedret“s korte Diagonal er stillet lodret. 

Et , rombedodekaedrisk” Snit bestaar af Partier af de rombiske 
Flader (112), (100) og (010), af hvilken den første har Udslukning 
under 45” (ved den nævnte Orientering) og stærkere Dobbeltbryd- 


1 Bull. Soc. Min. de France, 5, 1882, Tvl. 3. 
2 De fleste af Tvillinggrænserne ses ogsaa særdeles tydelig paa den udmærkede 
Fig. 3, Tvl. 48 i HauswaLnt's Interferenserscheinungen, 2, 1904. 


99 О. В. BøGGILD. 


ning, de to sidste har parallel Udslukning og svagere (indbyrdes 
meget nær lige stærk) Dobbeltbrydning. 

Tvillingdannelsen efter (112), der frembringer Pyramidedelingen 
i Krystallerne, viser sig: 

1) som lodrette, skarpe Grænser mellem sammenstødende Par- 
tier af (112)-Flader (øverst og nederst paa Fig. 3). 

2) som skraa, uskarpe Grænser mellem sammenstødende Partier 
af (112) og. (100) eller (010); disse ses at begrænse den midterste 
sorte Rombe paa Fig. 3; Grænserne er parallele med ,,Rombedode- 
kaedrets“ Kanter, og danner altsaa en Vinkel paa 35° 16’ med den 
vandrette Retning. 


Tvillingdannelsen efter (110) viser sig: 


1) som lodrette, uskarpe Grænser mellem sammenstødende Par- 
tier af (100) og (010); saadanne ses nær Midten af Fig. 4. 

2) som vandrette, skarpe Grænser mellem sammenstødende Partier 
af (112); de ses paa Fig. 3 og i endnu større Mængde paa Fig. 5. 

Tvillingdannelsen efter [111] viser sig: 

1) som vandrette uskarpe Grænser mellem sammenstødende 
Partier af (112); saadanne findes ikke med Sikkerhed indtegnede 
paa Figurerne. 

2) som omtrent vandrette, uskarpe (Grænser mellem sammen- 
stødende Partier af (112) og (100) eller (010) (fremtræder muligvis til 
Venstre paa Fig. 3 og baade i venstre og højre Side af Fig.5). Vin- 
kelen, som disse Grænser danner med den vandrette Linie, kan, af 
den i det følgende omtalte Fundamentalvinkel, beregnes til 12° 19'. 

3) som skraatstillede, skarpe Grænser mellem sammenstødende 
Partier af (112) og (100) eller (010). De derved frembragte, særdeles 
iøjnefaldende Lameller ses paa alle MarLarp’s Figurer og er ogsaa 
ellers meget almindelig; da de ofte optræder overordentlig regel- 
mæssig og retlinede, har jeg benyttet dem som Udgangspunkt til 
Bestemmelse af Tvillingfladens Beliggenhed. Vinkelen mellem de to 
Lamelsystemer (til Højre og Venstre) har jeg funden at være 63” 
som Gennemsnit af talrige Maalinger, der i Reglen ikke afviger mere 
end et Par Grader fra den nævnte Værdi; den enkelte Lamel danner 
altsaa en Vinkel paa 31° 30’ med den lodrette Linie.” 

4) som skraatstillede, skarpe Grænser, mellem Partierne af (112) 
alene; de danner en Vinkel paa 42° 47' med den lodrette Linie. 
Disse Grænser er meget lidt iøjnefaldende og bringes ikke en Gang 


1 I Følge MALLARD skal disse Lameller være vinkelrette paa Siderne af Rombedode- 
kaedrets Flader og altsaa danne en Vinkel paa 71° 32° med hinanden; paa ЕЁ 
gurerne er Vinkelen dog betydelig mindre. 


Krystalform og Tvillingdannelser hos Kryolit, Perovskit og Boracit. 93 


til at træde frem ved et indskudt Gibsblad, hvad dog ellers gælder 
om alle de tidligere nævnte Grænser mellem ensartede Fladedele. 

„Oktaedriske“ Snit egner sig ikke til Undersøgelse af Boracitens 
Tvillingdannelser, da de forskellige Love i saadanne kan komme til 
at vise sig saa ensartede, at de næppe kan konstateres med Sik- 
kerhed. 

Bestemmelsen af de krystallografiske Elementer hos Boraciten 
er forbundet med særlig stor Vanskelighed, da Formen er saa nær 
ved den regulære, at det i de fleste Tilfælde er ganske umuligt at 
konstatere nogen Afvigelse. Selv i de mest fuldkomne Krystalflader, 
jeg har haft til min Raadighed, har det ikke været muligt at finde 
nogen ind- eller udspringende Vinkel paa Overfladen, i Lighed med 
hvad der er saa tydeligt hos Perovskit. Da imidlertid de naturlige 
Flader aldrig giver fuldkomne Reflekser, har jeg benyttet kunstig 
slebne og polerede Flader. Hvis de forfærdiges ved almindelig Tem- 
peratur og ved denne er fuldkommen plane, maa Tvillingdannelsen 
træde frem paa Overfladen ved Opvarmning til 265°, hvis Formen 
afviger kendeligt fra den regulære. Dette har ogsaa vist sig at være 
Tilfældet. 

Opvarmes en poleret Plade efter en ,,Tærning"-flade af Boracit 
paa Goniometret, viser det sig, at det i Begyndelsen fuldkomment 
skarpe Refleks ved Omdannelsestemperaturen bliver overordentlig 
udvisket, men straks efter igen samler sig, om end ikke til et saa 
usammensat. Refleks som det oprindelige. Undertiden faas et noget 
udvisket Refleks der udbreder sig over et Areal paa nogle faa Minu- 
ters Diameter; undertiden viser der sig to skarpt adskilte Reflekser, 
hvert for sig fuldkomment udviklet, der er stillede diagonalt i For- 
hold til hinanden i en Afstand af 3'. I dette Tilfælde maa man an- 
tage, at Pladen overvejende har bestaaet af to Individer (110) ad- 
skilte ved en skraat forløbende Grænse, der skyldes Tvillingdannelse 
efter (112). Faar man derimod ikke de to skarpe Reflekser, maa 
man antage, at Strukturen af Pladen har været mere kompliceret, 
navnlig ved Tilstedeværelsen af de to andre Tvillingdannelser, der 
altid viser sig som forholdsvis tynde Lameller. Ved Afkøling viser 
sig de samme Processer i modsat Orden; gentager man imidlertid 
Opvarmningen flere Gange, vil man altid finde, at det Refleks, der 
fremkommer ved almindelig Temperatur, bliver noget udvisket, og 
man kan da iagttage, at Fladen er forsynet med ganske svagt frem- 
trædende Lameller, der efter deres Orientering kan henføres til 
Tvillinglovene (110) og [111]; disse Lameller maa skyldes sekundær 
Tvillingdannelse og forsvinder tydelig ved Opvarmning. 

Den nævnte Vinkel (110): (110) ved Tvillingdannelsen efter (112), 
som fandtes at være 3', er benyttet som Fundamentalvinkel ved Ud- 


a— 0.9994 


94 


О. В. Восвию. 


regningen af Akseforholdet; desuden ег anvendt den tidligere Ъе- 
skrevne Beliggenhed at Tvillinggrænsen [111]. Det har ikke været 
muligt at finde nogen brugelig Kontrolvinkel. 

Ved Udregning paa det nævnte Grundlag kan man imidlertid 


komme til to noget forskellige Værdier af c-Aksen. 


Dette hænger 


sammen med, at Orienteringen af den nævnte Tvillinggrænse ikke 
er fuldstændig bestemt; det er iagttaget, at den paa ,,Terning“snit 
projiceres i en Retning, der danner 37° 24’ med ,,Tærning"kanterne, 
men om den skal ligge som vist paa Fig. 32, eller om den nærmest 
skal være parallel med a-Aksen kan ikke med Sikkerhed kon- 
stateres; den store Analogi, der i andre Retninger er med Perovskit, 
gør det første sandsynligst; hertil kommer, at med den valgte Orien- 
tering bliver den optiske Svingningsretning c, ligesom hos Perovskit, 


parallel 


med a-Aksen, hvorved Analogien altsaa samtidig bliver 


fuldstændig paa to forskellige Punkter. Ved den her antagne Stil- 
ling af Tvillinggrænsen vil den rombedodekaederlignende Pyramide 
(112) komme til at danne en Vinkel med (110), der er mindre end 
45°, ligesom Tilfældet er hos Perovskit, mens den i det andet Til- 
fælde kommer til at ligge nærmere ved (001). 

Boraciten faar efter det foregaaende Elementerne: 


a 


DC = 0.399427 21.4144 


Ligesom hos Perovskiten skal i den følgende Tabel Кап anføres 
Positionsvinklerne for de almindeligst forekommende Flader. For de 
sjældnere Formers Vedkommende kan i øvrigt med tilstrækkelig 
Nøjagtighed anvendes de for det regulære System gældende Værdier 
for ¢ og o (for den førstes Vedkommende med en Addition af 45°), 
fra hvilke Afvigelsen ikke i noget Tilfælde vil blive mere end Г’. 


GTR © D m 


(ep 


= 


буть. 


he Il 
| Mil- | 
ler | 


0°00’ 


90 00 
45 01 | 


0 00 


190 00 


45 01 


y 


90 00 " 


« |900 1 


" ” 


54 44 0 00 


54 45 |54 45 
145 01 |35 17 


| 0°00' 


70 


0°00" 


90 00 
0 00 
90 00 


54 44 


0 00 


195. 16 


STE 


0900" 
90 00 
45 01 

0 00 


54 45 


|30 01 


й | (x: y) 

0°00 | 0 
190 OO " 

0 00. со 
44 59 | 1.0006 
54 44 0 

0 00 | 1.4153 
30 00 | 0.7077 


(we) 
1.4144 
0 
0.7072 


Krystalform og Tvillingdannelser hos Kryolit, Perovskit og Boracit. 95 


De Undersøgelser over Boracitens pyroelektriske Egenskaber, der 
er foretagne af Mack og HANKEL, stemmer i et og alt fuldkomment 
overens med Antagelsen af, at Mineralet er opbygget af Pyramider 
af rombisk hemimorfe Individer. Ved de pyroelektriske Forsøg viser 
Forskellen mellem den sædvanlige MALLARD'ske og den BAUMHAUER’ske 
Opbygningsmaade sig netop særlig tydelig. Begge de to Forfattere 
søger ikke desto mindre paa forskellig Maade at bringe Elektricite- 
tens Fordeling i Overensstemmelse med den regulære Krystalform. 
Mack’s Forklaring er allerede tidligere omtalt; HANKEL’s Teori, at 
nogle Boraciter skulde være opbyggede af to gennemvoksede Tetra- 
edre lader sig heller ikke opretholde; det viser sig nemlig ved pyro- 
elektriske Forsøg med Tyndsnit, at Fordelingen af Elektriciteterne 
temmelig fuldstændig følger de ad optisk Vej bestemte Tvillinggræn- 
ser, saa at et saadant bestøvet Præparat frembyder et ret uregel- 
mæssigt Billede. Imidlertid kan de Tvillingplaner, der findes hos 
Boraciten, ikke forenes med Antagelsen af regulær-tetraedisk Sym- 
metri. Den regulære Flade (100), der svarer til den rombiske 
(110), kan vel nok være Tvillingplan i en tetraedrisk Krystal, men 
dette kan umuligt være Tilfældet med (110) (— den rombiske (112)), 
der i en tetraedrisk Krystal er Symmetriplan; selv om man antager, 
at Krystallerne er tetartoedriske, bliver i alle Tilfælde den irrationelle 
Sammenvoksningsflade, der fremkommer ved den rombiske Tvilling- 
dannelse efter [111], aldeles uforklarlig i det regulære System. 

Den Omstændighed, at Boraciten er rombisk-hemimorf, maa be- 
virke, at hver enkelt af de tre mulige Tvillinglove maa kunne være 
udviklet paa to Maader, idet der her, som overalt i de Krystalklasser 
der mangler Symmetricentrum, bliver Forskel paa, om Individerne 
er hinandens Spejlbillede efter Tvillingplanen, eller om de kan brin- 
ges til Dækning ved en Drejning paa 180° om Tvillingaksen. En 
Afgørelse af, til hvilken af de to Grupper Boracitens Tvillinger hører, 
vilde have særlig stor Interesse, da dette Stof frembyder det eneste 
kendte Eksempel paa sekundær Tvillingdannelse hos en Krystal 
uden Symmetricentrum. Det har imidlertid ikke vist sig muligt at 
faa dette Spørgsmaal afgjort, da Snittet ikke maa være altfor tyndt, 
naar det skal vise tydelig Fordeling af Elektriciteten, og Bygningen 
af det i saa Fald ikke kan afgøres sikkert ad optisk Vej. Kun saa 
meget kan siges med Sikkerhed, at de Tvillingdannelser efter (112), 
som frembringer Opbygningen i Sektorer, maa høre til den første 
Gruppe (Symmetritvillinger), da den elektriske Fordeling paa Kry- 
stailens Overflade ellers maatte blive ganske anderledes, end den i 
Virkeligheden er. 


car me Ki An oe | 
ОИ А ый 
D | | “a > 
cular DIE AU DUREE RL 
Fe 


LUF ARE } 


. 
AIT 
0, = br 


ne tler eae 


a il 
It 
| y + fie 


ТУРЕ 1. 


Tyndsnit af Kryolit fra Ivigtut; alle Snittene ег parallele med 
den tilsyneladende Tærningflade. Fig. 1—3 er af Krystaller, Fig. 4—10 
af den kornede Masse. 


MEDD. OM GRØNL. L. Nr. 1. [O. В. BøGGiILD] 
TAVLE I 


Fig. 8 (>< 8!l2). 


а ft ing ee A mn ie 


BES; 


= 


р 
р 
| 


= 
— 
> 
S 
Fe 


ТАУ ВЕ 1 


Tyndsnit af den kornede Kryolit fra Ivigtut (Fig. 1—3), af Perov- 
skit fra Ural (Fig. 4—6) og af Boracit fra Lüneburg (Fig. 7—9). Alle 
Snittene er parallele med den tilsyneladende Tærningflade. 


MEDD. ом GRØNL. L. NR. 1. [О. В. BøGGILD] TAVLE II 


Fig. 1 (x 8112). 


Fig. 2 (>< 815). 


Fig. 8 (>< 36). Fig. 9 (>< 36). 


WE 


NYOPDAGEDE NORDBO-RUINER 
JULIANEHAAB-DISTRIKT 


AF 


ERIRTJESBERSEN 


ror 


| Pastor Erik JESPERSEN 1 Julianehaab har Kommissionen mod- 
taget følgende Indberetning: 

»Paa en Jagttur fra Kagsiarsuk i Igaliko-Fjord mod Øst ind i 
Landet traf nogle Grønlændere fra Igaliko paa nogle Ruiner, som laa 
ret afsides; ved at gaa endnu længere frem kom de til en stor Elv 
og saa paa den anden Side af denne noget, som de antog var Ruiner; 
da de imidlertid ikke kunde komme over Elven, vendte de om og 
foretog senere 3 i Følge, Fangerne Enok og ABEL samt Kateket TER- 
KEL fra Igaliko den samme Tur, idet de nu gik ind til Indlandsisen 
over en Bræ og kom saaledes til de Ruiner, som de tidligere mente 
at have set, den 20. Juli 1911. Efter at have hørt dette, besluttede 
jeg at foretage en Tur derind. Den 7. August rejste jeg sammen med 
Dr. NoRMANN HANSEN ind til Igaliko, fik der Fangeren Enok og Kate- 
ket TERKEL med os, tog den 8. fra Igaliko og kom henad Aften til 
Kagsiarsuk. 

Tavle XIX i 16. Hefte af Meddelelser om Grønland viser, at mel- 
lem Ruingrupperne 64 og 66 løber en Elv, hvis øvre Løb er punk- 
teret som kommende fra en Bræ; de nye Ruiner sagdes at ligge i 
Nærheden af denne henimod Bræen. Efter om Aftenen at have besøgt 
Ruingruppe 66, som er nærmere beskrevet af Holm (Meddelelsernes 
6. Hefte), Daniel Bruun (16. Hefte) og M. Clemmensen (Bind XLVII), 
begyndte vi Turen den 9. August Kl. 4 om Morgenen; i denne deltog 
foruden de ovennævnte to Grønlændere, Enok og TERKEL, Kateket 
JacoB OLSEN fra Julianehaab samt Dr. NORMANN-HANSEN, som dog 
kun gjorde Turen med indtil Bræen. Da vi agtede at fuldføre Turen 
paa en Dag, medtoges kun, foruden lidt Proviant, Kikkert med Kom- 
pas, Baandmaal, Bøsse samt Reb. Fra vor Teltplads gik vi (se Fig. 1) 
først mod Syd-Sydøst, indtil vi traf en lille Elv, som. løber ud i den 
østre Side af den Elv, der kommende fra Syd-Sydøst løber forbi 
Ruingruppe 66 ud i Kagsiarsuk-Vig. Vi fulgte saa det lille Elvleje 
opad mod Øst. Efter en Times Gang jevnt opad traf vi en lille Sø, 
hvorfra Elven kom; paa den anden Side skraanede Terrænet jevnt 


7k 


i 


ERIK JESPERSEN. 


100 


© : Rumer, undersøgte af Lolm og Pruur . 
S : Sandslette 

A: Zeltrlads. 
С: de fundne „Enoks Ruiner” 64a og 64Ъ 
T : Furnderv Grav. 

В’: den tidligere paa Kort afsatte fre. 
6: den ıkke udligere afsatte Brey. 
BAS 


= = ==. 
CS) о UG 


>< 


RS 


=_= > 


== S « Za 
— Mess GF > Ee SE = 
=” И: а QD) = ===>. 
= Os Ze HZ TS ee 
ÉD? À) RE || os 
Ae = | 64a ze 
DIE: i] Oe fe ee 
ØE м 
ей | RES 
ART 


Omtrentlig Maalestok, 


o 3000 6000 9000 22000 Alerv 


Fig. 1. Landet ost for Kagsiarsuk i Igaliko-Fjord. 


Nyopdagede Nordbo-Ruiner i Julianehaab-Distrikt. 101 


nedad, og Vejen gik mod Øst langs med et snevert Elvleje, paa hvis 
Sider saas tydelige Spor af, at der til Tider hersker ret stormfulde 
Vinde fra Øst, medførende Sandflugt; som Følge heraf var Vejen og 
Fjeldene paa begge Sider blottede for Vegetation; Fjeldene havde en 
stærk blaagraa Tone; i Sandet langs Elven saas tydelige Spor af 
Bjørn. Elven lob ud i en Sandslette, antagelig са. '/з Fjerdingvej 
bred og en Fjerdingvej lang; paa alle Sider var den omgivet af høje 
blyfarvede Fjelde, antagelig 1000 Fod høje; mod Nordvest var et 
Pas, hvorigennem man kunde se ud til den store, fra Bræen kom- 
mende Elv; medens selve Sandsletten var vegetationsløs, var der i 


р 


y 
/ 


= 
40 


Fig. 2. Ruingruppe 64a. 


den nordøstre Side, hvor en Opgang fandtes, en Trekant oppe paa 
Fjeldet, som var bevokset med nydelig Skov, Pil og mandshøj Birk. 
Efter at være steget op der gennem en med Sand fyldt Kløft, gik 
Vejen en Tid langs med en høj Bjergaas, som vi havde paa højre 
Haand; denne besteges et Sted, hvor den antagelig var ca. 800 Fod 
høj; fra Toppen saa man da mod Syd ned i et Dalstrøg, som strakte 
sig Vest-Øst og var jevnt bevokset med Pil og Birk; mod Nord og 
Øst saa man to Elve og i det fjærne to Bræer. Vi steg ned ad Syd- 
skrænten, gik gennem Birk og Pil, hvis Løv Nattefrosten allerede 
havde afsvedet, og traf Kl. 7 nede i Dalen paa en Plet, bevokset med 
gule Ranunkler, Dueurt, Куапег og de saakaldte „niviarssiat“ (Jom- 
fruer, røde Blomster), paa det Sted saas tydelige Ruiner; disse (Fig. 2) 


102 ERIK JESPERSEN. 


bestod af 5 i hverandres umiddelbare Nærhed liggende Ruiner, som 
var meget sammenstyrtede og dækkede af Bevoksning; Murene, som 
flere Steder saas tydeligt, var opførte af utilhuggede Sten og byggede 
op med skiftevis Sten og Tørv; det største Rum (f) var 14 Fod langt 
og 7 Fod bredt, indvendig maalt; e, f og mulig d (ca. 14 x 7 Fod) 
Баг vel været Beboelsesrum, а (8 x 5 Fod), b (3 x 5: Fod) og € 
(10 x 6 Fod) vel Udhuse; i g (4 x 4 Fod) saas en Sten, der saa 
ud til at have været brugt til Idsted. Hjemmemarken har, saa vidt 
man kunde skønne, ikke været stor, men i Nærheden påa Engen har 
der været gode Græsgange. 

Nu fulgte vi Dalen mod Ost (iøvrigt saa det ud til og sagde 
Grønlænderne, at man ved at følge Dalen mod Vest kunde komme 
ned til Kagsiarsuk, men Vejen mentes at være besværlig; i Luftlinie 
vil jeg antage, at de omtalte Ruiner ligger ca. 1 Mil fra Kagsiarsuk) 
og kom Kl. 812 til en stor Ely, som løber sammen med den paa 
Tavle XIX (Medd. om Grønl. XVI) punkterede Elv. Ovre paa den 
modsatte Side kunde man nu se, at der var et Sted, hvor der laa 
Ruiner; selve Elven (ca. 60—80 Fod bred) var meget strid og ikke 
til at passere; vi fulgte den sydlige Bred, gaaende mod Øst, fandt en 
Knokkel af et Rensdyr, kom Kl. 9/2 til Bræen, hvorfra Elven kom, 
bandt Tovet om os, besteg Bræen og gik over denne paa en god 
halv Time; Opgangen var nem, selve Bræen lignede andre Bræer 
med mange paa langs løbende Revner, hvoraf de fleste var nemme 
at passere, Nedgangen var stejl og vanskelig; kommet over, saa vi, 
at Bræen stadig afgiver ret store Stykker Is til Elven, hvoraf de føres 
ned og smelter. Saa gik Vejen videre langs den nordre Side af 
Elven, som her bruser nedenfor stejle Fjelde, der gjorde, at Vejen 
var meget vanskelig; senere udvider Elvlejet sig, Elven delte sig i 
flere udover en stor leret Slette. Vejen gik en Tid gennem tæt Pile- 
krat og endte (Klokken 12) i en Slette med Elven mod Syd, util- 
gængelige Fjelde mod Nord, bag os havde vi Bræen [og fortsattes 
Vejen, kom man til den paa Tavle XIX afsatte Bræ], og kunde man 
efter Grønlændernes Udsagn ikke fortsætte og naa ud til Kagsiarsuk 
— der paa den Slette laa Ruinerne, som jeg har kaldt Enoks-Ruiner 
og nævnet som Nr. 64 b (se Fig. 3 a og b). Skitsen er selvfølgelig 
saa som saa; dels er jeg ikke Tegner, og dels var der saa ulideligt 
med Myg, at det næsten umuliggjorde alt Arbejde; der var 8 eller 9 
Ruiner samlede — deraf de 6—7 ganske tydelige uden Bevoksning, 
kun tilsandede. 1 var meget daarlig bevaret, 2 stod klarere, men 
kunde det ikke tydelig ses, om b og c dannede et Hus og d et for 
sig, eller om der var en fælles Gang (a: ca.8X 6 Fod, b og с: 12 x 
8 Fod, d: 18 x 10 Fod). Dele af. Gruppe 3 var godt bevarede 
(g: 18 x 10 Fod, 20 х 18 Fod, i: 8 > 8 Fod, alt indvends 


Fig. 3b. 


Fig. 3a og b. Forsøg paa at tegne en Situationsplan over Ruingruppe 64 b. 


104 ERIK JESPERSEN: Nyopdagede Nordbo-Ruiner i Julianehaab-Distrikt. 


Maal). 2 og 3 har vel været Beboelseshuse; karakteristisk for 3 
var foruden Gangene det, at det saa ud til, at man havde bygget 
saa meget sammen som muligt, maaske af Mangel paa brugelige 
Sten; der var langt til saadanne; Stenene var rundagtige, utilhuggede 
Sten; Bygningsmaaden den sædvanlige med Torv, som nu er bort- 
smuldret. 4 og 5 kunde kun lige skimtes (4: ca. 14 x 22 Fod, 5: 
са. 16 x 14 Fod). 6*laa midt ude paa Hjemmemarken, са. 28 Skridt 
fjernet fra g i nordlig Retning, fra hvilken 4 var ca. 35 Skridt fjernet 
i vestlig Retning. Hjemmemarken var bevokset med højt Græs og 
mange gule Ranunkler, røde Dueurter og blaa Klokkeblomster; den 
var ca. 400 Skridt lang og 150 bred, omgivet paa de 3 Sider af lavt 
Krat — paa den 4. Side løb Elven, ca. 60 Fod bred med et vel 1/4 
Mil bredt Leje. Inde i Krattet mod Nord var ogsaa en lille Ruin (7), 
idet Fjeldet var benyttet som Væg; mod Vest for Ruin 5 oppe paa 
en Fjeldknold, efter ca. 3 Minutters Gang, laa den bedst bevarede 
Ruin 8 (10 X 5 Fod, 4 Fod høj). Murene stod her ganske tydelige — 
den var ikke tilsandet; til Beboelse har den vel neppe tjent, da der 
neppe har været Tørv mellem Stenene, til Udkigshus heller ikke — 
der var ingen Udsigt — mulig som et Slags Tørreskur, da den laa 
frit for Vinden; i Nærheden saa det ud, som var der styrtet en min- 
dre Varde sammen. I en af Ruinerne fandtes det halve af en Garn- 
sten og en Benhvirvel. 

Vi begyndte Hjemturen Kl. 2, passerede Bræen Kl. 4—4!/2, fandt 
paa den anden Side af denne en 8 Fod lang, 4 Fod bred, 1 Fod høj 
Stendysse, som jeg, skønt vi ikke kunde udgrave den, sikkert antager 
at være en Nordbo-Grav (lige ор ved Bræen!), og naaede Kl. 10/4 
Aften tilbage til Teltpladsen. Næste Dag rejste vi til Julianehaab. 

Ved at se, at Nordboerne har valgt at bo saa afsides, mindes 
man Sagnet om, at de, da de ikke kunde klare sig for Grønlænderne, 
trak sig ind i Landet ind mod Bræen — hvorvidt der er noget Støtte- 
punkt for Sagnet, kan maaske kommende Udgravninger vise — indtil 
da fremsendes dette som et lille Bidrag til den Gaade, det maaske 
aldrig lykkes at løse.” 

Julianehaab Præstebolig, den 19. August 1911. 


Erik Jespersen. 


Kommissionen agter, saa snart Omstændighederne tillade det, at 
lade de omhandlede Ruiner undersøge. 


Il. 


IAGTTAGELSER OVER 
KRYOLITGRUPPENS MINERALER 


AF 


O. B. BOGGILD 


1911 


Indledning. 


Nr” Gennemgang af Mineralogisk Museums Materiale af Kryolit- 
gruppens Mineraler har det vist sig, at der fandtes en Del Ejen- 
dommeligheder ved disse, som endnu ikke er beskrevne, og som jeg 
har ment kunde have tilstrækkelig Interesse til at offentliggores. Jeg 
har derfor benyttet Lejligheden til i det hele at supplere Kendskabet 
til disse interessante Stoffer, for saa vidt tidligere Beskrivelser skulde 
have udeladt noget væsentligt. Foruden tidligere kendte Mineraler 
har jeg tillige beskrevet tre nye, der alle er regulære, men af hvilke 
der findes saa lidt Materiale, at de ikke har kunnet analyseres; de 
benævnes derfor i det folgende med de foreløbige Navne: Iste, 2det 
og 3die regulære Mineral. 

For største Delen er det det righoldige Ivigtut-Materiale, der har 
været Genstand for den foreliggende Undersøgelse. Af Coloradofore- 
komsten har Museet desværre saa lidt Materiale, der tilmed næsten 
udelukkende bestaar af Kryolit, at det ikke har kunnet give noget 
nyt. Derimod har den uralske Forekomst, selv om Materialet derfra 
iøvrigt ogsaa var meget sparsomt, vist sig at frembyde flere inter- 
essante Fænomener, idet det Г. Eks. er lykkedes mig at paavise to 
for denne Lokalitet hidtil ukendte Mineraler, nemlig Thomsenolit og 
Kryolitionit. 

Da Kryolitgruppens Mineraler i de fleste Retninger er ret forskellig- 
artede og saaledes ikke kan siges at danne nogen naturlig Gruppe, 
vil jeg i det følgende behandle dem hver for sig og nøjes med i et 
sidste Afsnit at drage Sammenligninger mellem enkelte.af de vigtigste 
Egenskaber hos disse Stoffer. Begrebet Kryolitgruppe maa vel nær- 
mest indbefatte alle de naturlige Dobbeltfluorider, der af Metaller 
væsentlig eller udelukkende indeholder Aluminium, Natrium og Cal- 
cium; fjærnere staar saadanne Mineraler som Flusspat og Fluellit. 
Alle disse Forbindelser udmærker sig gennemgaaende ved deres ret 
store Vægtfylde og særlig ved deres svage Lysbrydning, og jeg har 
ved mine Undersøgelser lagt særlig Vægt paa at bestemme disse to 

ge 


108 О. В. BøGGILD. 


Egenskaber, da man ved Hjælp af dem Кап faa et ret godt Indtryk 
af den Rolle, de forskellige Grundstoffer spiller i de her behandlede 
Forbindelser. . 

Kryolit. 

Dette Minerals Krystalform og Struktur har jeg nylig givet en 
udforligere Behandling, og jeg skal her i det væsentlige nøjes med 
at henvise til denne”. I det følgende skal jeg beskrive dels de ny- 
dannede Krystaller fra Ivigtut og dels den uralske Kryolit. 

1. Nydannede Kryolitkrystaller. Disse er allerede omtalte af Jonn- 
strup?, som beskriver, hvorledes den jærnholdige Kedelsten, der var 
afsat i den Tid, da man benyttede Kryolitvand til Forsyning af Ked- 
lerne, overalt i Overfladen var besat med smaa hvide, tærninglignende 
Krystaller, som J. først antog for Flusspat, men efter foretagen Analyse 
fandt maatte være Kryolit. Til disse Bemærkninger kan jeg føje føl- 
gende Iagttagelser: Kryolitkrystallerne findes aldrig alene, men sam- 
men med to andre Stoffer, nemlig dels Kiolit og dels de rombedode- 
kaedriske Krystaller,, som senere skal beskrives under Navn af ,,3 die 
regulære Mineral“. Kryolitkrystallerne er betydelig større end de to 
andre, men til Gengæld ikke saa talrige; de er omtrent dannede 
samtidig med de andre, snarest lidt før. Størrelsen varierer fra en 
Brøkdel af en Millimeter til op imod 1 cm. Formen er som sædvanlig 
hos Kryolit, nemlig oftest som en Tærning med smaa Oktaederflader; 
hvilke monokline Former, der optræder i denne Kombination, kan 
ikke afgøres ved Undersøgelser af Krystallens Ydre, da Fladerne er 
overordentlig slet udviklede. Hver eneste Flade er stærkt facetteret 
paa ret uregelmæssig Maade og giver i Goniometeret en Mængde Re- 
flekser, saa at man overhovedet ikke ved Hjælp af Vinkelmaalinger 
kan orientere Krystallen. 

I Tyndsnit viser Krystallerne sig noget forskelligartede; de fleste 
er byggede, saaledes som Tvl. Ш, Fig. 1 viser; de er sammensatte af 
saa smaa Elementer, at man ikke ad optisk Vej kan bestemme disses 
Orientering. Om de paa Figuren fremtrædende Smaadele virkelig er 
særlige Individer i indbyrdes Tvillingstilling, eller om de kun udviser 
en vis Uregelmæssighed i Krystallens indre Bygning, kan ikke i hvert 
enkelt Tilfælde med Sikkerhed afgøres. Som man vil se paa Figuren, 
er de ydre Partier af Krystallerne anderledes byggede end Midten, 
idet de ligesom bestaar af et traadet Lag med Traadene staaende 
vinkelret påa Krystallens Yderflade; dog ligger Traadene ikke helt 
regelmæssigt og viser undulerende Udslukning. 

Andre Krystaller er langt regelmæssigere; Tyl. III, Fig. 2 viser et 
Snit af et saadant, der udelukkende er truffet efter + 001 \; det viser 


! Meddelelser om Grønl. 50, S. 1 (Særtryk 1911). 
> 12. skand. Naturforskaremötets Forh., Stockh. 1880, S. 249. 


Iagttagelser over Kryolitgruppens Mineraler. 109 


tilsyneladende kun to Individer, af hvilke dog ethyert i Virkeligheden, 
som Anvendelse af konvergent Lys viser, bestaar af to, saa at man i 
alt faar de fire Stillinger, der er orienterede som Individerne 1—4 i 
min foregaaende Kryolitafhandlings Figur 30 (S. 60). Hvert enkelt 
Individ udslukker nøjagtig paa een Gang, saa der er ikke i dette 
Tilfælde noget Spor af Uregelmæssigheder i Krystallens indre Bygning. 
Som man vil se, er Tvillinggrænserne ikke nær såa regelmæssige som 
de, der optræder i den kornede Kryolit eller i de naturlige Kryolit- 
krystaller; man faar næsten overalt Indtryk af, at de er fuldkomment 
primære, hvad der vel kan staa i Forbindelse med, at Krystallerne 
er dannede ved lavere Temperatur end de naturlige. Som i den fore- 
gaaende Afhandling paavist, kan man ikke med Sikkerhed bestemme 


en Tvillinglov, hvis man ikke tager Hen- 


syn til Tvillinggrænsens Beliggenhed ; 
det kan altsaa ogsaa i det her behand- 
lede Snit kun lade sig gøre at bestemme 
Tvillingdannelsens Art for de Lamellers 
Vedkommende, som forløber тетей. 
Det viser sig nu ved en nærmere Under- 
søgelse, at man overalt har med Tvil- 


lingloven [110] at gøre, den samme, som 


i de almindelige Kryolitkrystaller ogsaa 
spiller den største Rolle. I de her be- 
handlede Krystaller er det overhovedet 


den eneste Tvillinglov, som det er lykke- 
des mig med Sikkerhed at paavise. 
2. Kryoliten fra Ural. I det uralske Fig. 1. Sammenvoksning af kom- 


Kiolitmateriale, der findes i Mineralogisk pakt, mørk Kryolit (lodret skra- 
veret) og Kryolitionit (vandret 


rer = ы = с 2 skraveret) med porøs, lys Kryolit 
flere forskellige Former. Kryoliten fra (re Ural 


denne Lokalitet er kendt fra tidligere 
Tid, idet den er beskrevet af у. KokscHarow!, der dog ikke nævner 
andet end de aller almindeligste Forhold vedrørende Forekomst og 
Udseende samt giver en Vægtfyldebestemmelse og Analyse, der i et og 
alt stemmer med den grønlandske Kryolit. Krystaller omtales ikke. 
Største Delen af den uralske Kryolit, jeg har haft til min Raadig- 
hed, optræder i et enkelt Haandstykke, der i flere Retninger frem- 
byder saa meget af Interesse, at jeg her maa give en nærmere Be- 
skrivelse af det. Næsten hele Stykket udgøres af eet (polysyntetisk) 
Kryolitindivid og eet Kryolitionitindivid, der paa en meget kompliceret 
Maade er voksede igennem hinanden; et Parti af Stykket er skitseret 
i Figur 1 i noget forstørret Maalestok. Hoveddelen, der ikke er 
1 Mat. zur Min. Russl. 4, 1862, S. 386. 


Museum, optræder ogsaa Kryolit under 


110 О. В. BøGGILD. 


skraveret, bestaar overvejende af snehvid Kryolit, der danner ligesom 
en tæt Sammenhobning af ganske smaa Krystaller, der i Reglen kun 
er en Brøkdel af en Millimeter i Gennemsnit; de er alle parallelt 
(eller dog omtrent parallelt) orienterede, hvorfor ogsaa alle Hoved- 
fladerne spejler paa een Gang, om de end i Goniometeret giver flere 
nærliggende Reflekser. Hele denne Kryolitmasse er ofte mere eller 
mindre gennemtrængt af Kryolitionit, der, som man kan se af Spalt- 
ningsfladerne, overalt synes at være i krystallografisk Forbindelse 
med Hovedmassen af dette Mineral; det er dog meget svært i det 
enkelte al erkende Tilstedeværelsen af Kryolitionit, da den i Lys- 
brydnings- og andre Forhold meget ligner Kryolit; 1 Tyndsnit er 
Forholdet om muligt endnu værre, da den fuldstændig enkeltbrydende 
Kryolitionit ligner den svagt dobbeltbrydende Kryolit overordentlig 
meget. Det synes, at enkelte Partier af Kryoliten, der ligger fjærnere 
fra Kryolitionitens Hovedmasse, er fuldstændig fri for dette Mineral. 
Endvidere findes der i enkelte Partier af denne Kryolitmasse en Del 
Kiolitkrystaller, der ikke staar i nogen indbyrdes krystallografisk 
Sammenhæng. 

Den her beskrevne porøse Kryolitmasse er paa flere Steder gen- 
nemsat af uregelmæssig formede, ganglignende Masser af kompakt 
Kryolit og Kryolitionit, der her er skarpt adskilte fra hinanden. 
Kryoliten, der paa Fig. 1 er lodret skraveret, er af morkegraa Farve 
og ligner fuldstændig den velkendte mørke Kryolit fra Ivigtut; den 
synes at være fuldstændig fri for Kryolitionit. Dette Mineral, der i 
Figuren er vandret skraveret, er ogsaa paa mange Steder fuldstændig 
rent, paa andre gennemvokset med Kryolit i fin, skriftgranitisk Sam- 
menvoksning. Kryolitionitens almindelige Udseende skal senere be- 
skrives nærmere. 

De Kryolitkrystaller, der sidder i den porøse Kryolitmasse, er 
som Regel overordentlig smaa (ca. 0,1 mm) og egner sig derfor ikke 
til Undersøgelse paa Goniometeret; nogle faa er dog noget større 
(indtil 1 mm). De er alle ganske klare og gennemsigtige og forsynede 
med veludviklede Flader. I Almindelighed findes kun de hos Mine- 
ralet almindeligste Former, nemlig overvejende m * 110} og c{ 001 VE 
mindre dominerende v {101}, k {101 ) og r {011}, altsaa som Helhed 
en Tærningform med smaa Oktaederflader. 

Den nysomtalte morke Kryolit viser i Tyndsnit en Struktur, der 
ikke i nogensomhelst Retning er forskellig fra den, den almindelige, 
grønlandske, kornede Kryolit er i Besiddelse af, og der kan i den 
paavises de samme Tvillinglove, som jeg har beskrevet i den fore- 
gaaende Afhandling. 

Efter at ovenstaaende var skrevet har jeg ved overordentlig Vel- 
vilje fra Dr. G. Frink's Side faaet. hele Riksmuseet i Stockholms 


Iagttagelser over Kryolitgruppens Mineraler. 119 


Materiale af uralsk „Kiolit* til Laans til Undersøgelse. Det viser sig 
i det væsentlige at være bygget som det nylig beskrevne Stykke. 
Alle de stockholmske Stykker er i Hovedsagen opbyggede af eet 
(polysyntetisk) Kryolit- og eet Kryolitionitindivid, der er voksede 
igennem hinanden påa den mest komplicerede Maade. Dog er der i 
Enkelthederne en ret stor Forskel; det største af Stykkerne (indtil 
15 cm i Diameter), som allerede omtales af NORDENSKIOLD”, indeholder 
de samme Bestanddele, som er afbildede paa Fig. 1, nemlig mørk, 
kompakt Kryolit, hvid, porøs Kryolit og Kryolitionit; af Kiolit findes 
overordentlig lidt. Alle de mindre Stykker indeholder ikke den 
mørke Kryolit, men Blandingen af den porøse Kryolit og Kryolitioniten 
er meget tæt spækket med Kiolitkrystaller, der, som sædvanlig i det 
uralske Materiale, er uden krystallografisk Forbindelse med hinanden. 
Det af NORDENSKIOLD omtalte hvide, kaolinlignende Mineral, der findes 
paa det store Stykke, og som formenes at være Gearksutit, viser sig 
i Folge sine fysiske Egenskaber utvivlsomt at maatte henføres til dette 
Mineral. 

Væsentlig anderledes end den hidtil beskrevne uralske Kryolit 
forholder en saadan sig, der findes paa et andet Stykke i Museet i 
København. Den findes ogsaa her som et enkelt polysyntetisk Indi- 
vid, der sidder indeklemt i den sædvanlige, løst sammenhobede 
Masse af Kiolitkrystaller; dog grænser den ogsaa paa den ene Side 
til en større Kvartskrystal og et med denne sammenvokset Thomse- 
nolitindivid, som senere skal beskrives nærmere. Kryoliten, hvis 
største Udstrækning er omtrent 4 cm, er i Midten kompakt med kun 
faa Kiolitkrystaller indesluttede; udadtil bliver den stærkt porøs og 
er blandet med større Mængder Kiolit, saa at der ikke findes nogen 
bestemt Grænse mellem de to Mineraler. Kioliten optræder her, lige- 
som i det foregaaende Stykke, i isolerede Krystaller, der ikke er i 
krystallografisk Forbindelse med hinanden. aa de Steder, hvor 
Kryoliten grænser til Hulrum, er dens Overflade ret uregelmæssig 
uden udviklede Krystalflader, og det ser nærmest ud til, at Kryoliten 
har været Genstand for Opløsning; da den tilgrænsende Kiolit imid- 
lertid optræder med meget fuldkomne Krystalflader, nødes man til at 
antage, at dette Mineral er dannet, efter at Kryoliten var opløst. 

Den her behandlede Kryolit er af hvidlig eller svagt rødlig Farve 
og i Besiddelse af en usædvanlig kraftig, tilsyneladende Spaltelighed 
i een Retning, ledsaget af en stærk Perlemorglans. I Tyndsnit viser 
Kryoliten sig at være opbygget paa en højst ejendommelig Maade, 
idet den kun indeholder eet eneste Lamelsystem, med to regelmæssigt 
afvekslende Individer, saaledes som det kan ses paa Figur 3, Tavle Ш; 
Strukturen ligner altsaa fuldstændig almindelig Plagioklasstribning. 

1 Geol. Fören. Förh. Stockholm. 8, 1886, 5. 175. 


112 О. В. BøGGILD. 


Det mærkeligste ved denne КгуоШ ег imidlertid, at den ег udviklet 
som Tvillinger efter {110}, hvilken Lov ellers ikke kendes hos Mine- 
ralet; det er vel nok den, der af KRENNER og andre beskrives som 
den almindeligste, men, som jeg i min foregaaende Afhandling har 
paavist, synes den ikke at eksistere hos den grønlandske Kryolit, 
Det har som Følge deraf været mig særlig magtpaaliggende at kon- 
statere den i dette Tilfælde, og jeg har forfærdiget Snit i mange for- 
skellige Retninger, som alle viser det samme. Det, der' er afbildet 
er parallelt med en Flade af { 110} og en Undersøgelse med kon- 
vergent Lys viser, at de to Individer er fuldkomment symmetriske 
med hinanden. Det samme ses ogsaa meget tydeligt i Snit, der er 
omtent parallele med Lamellernes Retning; her viser disse sig som 
brede Baand med i høj Grad uskarpe Grænser, og det viser sig nu, 
at jo nærmere Snittet falder sammen med Lamelretningen, desto nær- 
mere udslukker de to Individer ogsaa Lyset paa een Gang, hvad der; 
som man kan tænke, ikke kan finde Sted, naar man har med Tvil- 
linger efter [110] at gøre. At den tilsyneladende Spaltelighed ude- 
lukkende skyldes Tvillingdannelsen, ses let paa Tyndsnittene, hvor 
der ikke findes Spor af Sprækker undtagen ved Grænserne mellem 
Lamellerne. At denne Tvillingdannelse er sekundær, synes at frem- 
gaa af dens overordentlige Regelmæssighed; nogen speciel Grund til, 
at den er fremkommen her og ikke i andre kendte Tilfælde, er det 
mig umuligt at finde. 


Kiolit. 

Mens den uralske Kiolit ikke frembyder noget væsentlig nyt ud- 
over Forekomsten af de med den sammenvoksede Mineraler, Kryolit, 
Kryolitionit og Thomsenolit, som behandles hvert paa sit Sted, er der 
af den grønlandske i den nyeste Tid fremkommet et særlig pragtfuldt 
Materiale, som skal beskrives her tilligemed de af Dampkedlernes 
Fødevand afsatte Krystaller. 

1, Den naturlige Kiolit (Arksutiten). Da Professor UssinG i 1908 
var i Ivigtut, fik han af Direktør ENGELHARDT overrakt nogle store 
Stykker af et Mineral, som denne selv havde fundet, og som i Først- 
ningen nærmest antoges for at være et nyt Mineral. Ved nærmere 
Undersøgelse viste det sig dog at være Kiolit, men i en hidtil ukendt 
Form, bestaaende af meget store Individer. For den store Interesse 
for Videnskaben og Velvilje overfor Museet, som Hr. ENGELHARDT ved 
denne og flere andre Lejligheder har udvist, maa jeg her udtrykke 
Museets dybtfølte Taknemmelighed. 

Den nye Form for Kiolit bestaar som nævnt af meget store Indi- 
vider af indtil 16 cm's Diameter og er derved meget paafaldende for- 
skellig fra de tidligere kendte Former af Mineralet, der enten er fin- 


Iagttagelser over Kryolitgruppens Mineraler. 113 


kornede, eller udgøres af smaa Krystaller af 1—2 mm's Gennemsnit. 
Krystalbegrænsning er ikke fundet. Kioliten grænser udadtil mod 
Kryolit, og Grænsen er ret ejendommelig, som det kan ses paa Tvl. 
Ш, Fig. 4. Her er det lyse, stærkt dobbeltbrydende, Kiolit, mens det 
mørkere med Tvillinglamellerne er Kryolit. Kiolitens Hovedmasse 
findes nederst til venstre som en sammenhængende Flade; men udenfor 
den ligger en Del mindre, isolerede Partier, der viser sig at udslukke 
paa samme Tid som Hovedmassen, altsaa være Dele af samme Indi- 
vid. Hvad enten nu de adskilte Partier kan være forbundne udenfor 
Snittets Plan eller, hvad det nærmest ser ud til, er helt isolerede, 
synes Strukturen at tyde paa, at der har fundet en stærk Resorption 
af Kioliten Sted; Kryoliten er vokset under samtidig Fortæring af den 
først dannede Kiolit. Hvorfor Processen er forløbet saaledes, er det 
ikke muligt at sige; den maa i alt Fald have været ledsaget af en 
Udskillelse af Fluoralluminium. Ejendommeligt for Kioliten er, at 
den er overordentlig fri for fremmede Indblandinger. De forskellige 
Malme som Jærnspat, Zinkblende, Svovlkis m. m., der i saa stor 
Mængde optræder i Kryoliten, mangler aldeles i Kioliten, selv om de 
i øvrigt kan findes tæt ved Grænsen mod dette Mineral. Det er lige- 
ledes ret paafaldende, at denne Kiolit ikke ledsages af Flusspat, saa- 
ledes som det er Tilfældet med den almindelige, finkornede Kiolit 
(Arksutiten). 

Kioliten er i Besiddelse af en kraftig Spaltelighed efter { 001 pel 
hvilken Flade er forsynet med en smuk Perlemorglans, svagere, men 
dog ret tydelig efter { 111}. Spaltningsfladerne er kun daarlig egnede 
for Vinkelmaalinger, da de altid er stærkt buede, navnlig de efter 
1001). Ved Maalinger paa de bedste Stykker, jeg kunde finde, har 
jeg faaet Værdier af p for {111}, varierende fra 55° 7’ til 56° 36’, 
mens den for de uralske Krystallers Vedkommende angives til 55° 50"; 
dog er Overensstemmelsen tilstrækkelig god, til at man kan bruge 
den ved Bestemmelsen af Mineralet. Spaltelighedsskemaet, der iøvrigt 
fuldstændig stemmer med det af KRENNER! angivne, frembyder en 
teoretisk Vanskelighed; hvor der i det tetragonale System findes 
Spaltelighed efter en Pyramideflade, maa man nemlig antage, at Stof- 
fet hører til den saakaldte „mode octaédral“; udregnes Netarealerne 
for de to Flader, faas s? £ 001 \ = 1,8428 og s2{ 101} (hvilken Flade 
svarer til{ 111} hos Kioliten) = 1,4607. Man skulde altsaa vente sig 
størst Spaltelighed for Pyramidefladens Vedkommende; men dette 
strider afgjort mod Iagttagelserne. Endnu mere uklart bliver For- 
holdet, naar man tager Hensyn til den af andre Forfattere angivne 
Spaltelighed. AUERBACH og HERMANN” angiver kun pyramidal Spalte- 


1 Mat. u. naturw. Ber. aus Ung., 1, 1883, S. 22. 
* Verh. d. Russ. К. Miner. Gesell. St. Petersburg. 1851, $. 6. 


114 О. В. BoGGiLp. 


lighed; hertil таа imidlertid bemærkes, at det ег meget svært at 
frembringe Spaltningsflader paa disse ganske smaa Krystaller; jeg 
har ved Undersøgelser paa Goniometret af Brudflader ogsaa kunnet 
konstatere basisk Spaltelighed, der oven i Købet giver nok saa gode 
Reflekser som den pyramidale. NORDENSKIÖLD!, som mærkelig nok 
ikke synes at kende KRENNER’s Undersøgelser, anfører tre paa hin- 
anden vinkelrette Spaltningsretninger, af hvilke den ene (den basiske) 
er tydeligere end de andre. Disse prismatiske Spaltningsretninger 
kan muligvis være tilsyneladende, fremkomne ved en tæt Kombina- 
tion af de pyramidale, muligvis kan de ogsaa skyldes et eller andet 
særligt Afsondringsfænomen. Jeg har selv i den storkornede Kiolit 
fundet visse Partier, der viser en saadan meget kraftig prismatisk 
Afsondring; i Goniometret giver denne dog Reflekser, der i Alminde- 
lighed afviger omtrent 10° fra Prismefladens Plads. I og for sig er 
en prismatisk Spaltelighed overordentlig usandsynlig, idet s? { 100 } 
(= Kiolitens { 110 }) er 4,0000; som tredje sandsynligste Spaltningsret- 
ning skulde man derimod vente Prismet i anden Stilling 100 ), hvis 
Netareal (s? 4 110 }) ег 2,0000, men af en saadan Retning findes aldrig 
mindste Spor. 

Ligesom Kioliten makroskopisk er fuldstændig fri for Indblan- 
dinger af fremmede Mineraler, viser den sig ogsaa i Mikroskop som 
ganske ren og uden Indeslutninger. Den er, selv i centimetertykke 
Lag klar og gennemsigtig, for saa vidt den ikke er gennemsat af 
tynde Sprækker efter Spaltningsretningerne. Vægtfylden af den rene- 
ste Substans er bestemt til 3,005, hvilket stemmer godt nok med den 
af Nordenskiöld for den finkornede Kiolit angivne, 2,994. Derimod 
afviger den stærkt for de for den uralske Kiolit fundne Værdier, som 
findes samlede hos v. KOKSCHAROW, og varierer fra 2,621 til 2,900. 
Imidlertid har jeg foretaget en Bestemmelse af Vægtfylden af ganske 
rene, isolerede Krystaller fra Ural og fundet den til 2,995, saa at der 
i den Retning nu er fuldkommen Overensstemmelse mellem begge 
Forekomster. 

Da de naturlige Spaltningsflader som nævnt er meget lidt plane, 
har jeg bestemt Lysbrydningen i Totalreflektometer ved Hjælp af en 
kunstig sleben og poleret Flade og derved fundet følgende Værdier: 


w == 1,3486, 
— 1,3424. 


(0) 


2. Nydannede Kiolitkrystaller. Som tidligere omtalt, findes der 
sammen med den Kryolit, der er afsat af Kedlernes Fødevand, tillige 
en Mængde smaa Kiolitkrystaller. Størrelsen er indtil 3 mm; Farven 
er brunlig paa Grund af Indholdet af Jærnforbindelser. I Mikroskop 


1 Geol. Foren. Förh. Stockholm, 8, 1886, S. 174. 


Iagttagelser over Kryolitgruppens Mineraler. 115 


er Krystallerne ret gennemsigtige; dog indeslutter de en Del rustagtig 
Substans. Formen er i det væsentlige den samme som hos de uralske 
Krystaller; dog forekommer der aldrig Tvillinger. De almindeligste 
Flader er {001} og {111}; Basis er altid, ligesom i de uralske Kry- 
staller, stærkt buet og giver intet ordentligt Refleks; Pyramidefladerne 
er bedre udviklede, men dog langt fra plane, og vandret stribede ved 
Kombination med andre Pyramider, hvis Symboler ikke let lader sig 
bestemme med Sikkerhed; undertiden synes Grundpyramiden helt at 
erstattes af disse. For{111} er der fundet Værdier af p, varierende 
fra 54° 30' til 55° 55’ (teor. 55° 50”); de tilgrænsende Pyramider Кап 
maaske henfores til Formen { 334}, for hvilken р skal være 47° 51, 
mens der er fundet Værdier, varierende fra 46° 48’ til 47° 42’, og til 
4554}, hvis e-Verdi skal være 61° 30’, mens der er fundet Værdier, 
varierende fra 61° 31' til 63° 15. Endnu maa mærkes, at Prismet 4 110 } 
undertiden findes udviklet som ganske smalle Flader. 


Kryolitionit. 

Om den gronlandske Kryolitionit, der har faaet en overordentlig 
grundig Beskrivelse af Ussine', har jeg ikke noget væsentlig nyt at 
meddele. Det siden den Tid fremkomne Materiale viser dog et enkelt 
Forhold, der er værdt at fremdrage. Der er nemlig fundet flere Kry- 
staller af Kryolitionit, der sidder i den sorte Kryolit; disse forholder 
sig i alle Retninger som de tidligere kendte Kryolitionitkrystaller; det 
mærkelige er altsaa, at de ikke er Spor af mørkfarvede, hvorved de 
kommer til at træde overordentlig kraftigt frem mod den sorte Bag- 
grund, mens Kryolitioniten ellers ikke er let at afgrænse fra 
Kryoliten. 

Den uralske Kryolitionit, hvis Forekomstmaade er omtalt nærmere 
i det foregaaende, synes efter det der sagte at maatte spille en ganske 
væsentlig Rolle for Opbygningen af denne Forekomst, hvor dens Til- 
stedeværelse ogsaa er langt bedre motiveret, end den er i Ivigtut. 
Paa dette sidste Sted findes nemlig ingen andre Litiummineraler, 
mens der sammen med de uralske Fluorider findes ret store Mængder 
af en litiumrig Glimmer. . Individerne af den uralske Kryolitionit maa 
være meget store, da der aldrig paa et enkelt Stykke findes udviklet 
mere end eet Individ; paa det store Stykke fra Stockholm er dettes 
største Diameter 15 cm, men det er i høj Grad skeletagtig udviklet, 
da det paa Overfladen af Stykket kun fremtræder som spredte, 
uregelmæssig begrænsede Pletter. Da.den omgivende Kryolit ogsaa 
optræder som et enkelt, polysyntetisk, Individ, kunde man formode, 
at de to Mineraler skulde være sammenvoksede i en indbyrdes pa- 
rallel Stilling, da de er ret nærbeslægtede i Henseende til Krystalform, 

1 Overs. k. d. Vidensk. Selsk. Forh. 1904, Nr. 1. 


116 O. B. BØGGILD. 


idet Kryoliten ved højere Temperatur ogsaa er regulær. Dette viser 
sig dog ikke at være Tilfældet; opstilles et Stykke af de sammen- 
voksede Mineraler paa Goniometret, saaledes at en af Kryolitens 
Hovedflader (enten { 110 } eller {001 ! er polarstillet, og Værdierne af 
v regnes ud fra en anden af disse, faar Kryolitionitens Spaltnings- 
flader fuldkomment uregelmæssige Værdier. 

I Habitus afviger den uralske Kryolitionit stærkt fra den grøn- 
landske; mens denne er farveløs, klar og gennemsigtig, er den uralske 
graalig hvid og kun i ringe Grad gennemsigtig, hvad der under Mi- 
kroskop viser sig at hidrøre fra en stor Mængde indesluttede, lang- 
strakte, ganske smaa Luftblærer. Spalteligheden er mest fremtrædende 
hos det uralske Mineral. At de to Mineraler er identiske, har jeg 
vist ved følgende Bestemmelser: Litiumreaktionen er nøjagtig saa 
stærk som i det grønlandske Mineral; Vægtfylden af de reneste Brud- 
stykker er bestemt til 2,774 (for den grønlandske 2,777—2,778); Lys- 
brydningen er bestemt i Totalreflektometer 
påa en sleben og poleret Plade til 1,3393 (for 
den grønlandske 1,3395) for gult Lys. 

aa enkelte Steder i den porøse Kryolit- 
masse er der fundet Krystaller af Kryolitioni- 
ten. De ег meget smaa, højst 1/3 mm 1 Dia- 
meter, men smukt udviklede og begrænsede 
af Rombedodekaedret d {110 } og Ikositetrae- 
dret n Ba }, som vist paa Fig. 2. Fladerne 


giver ret skarpe Reflekser paa Goniometret. 
Fig. 2. Kryolitionit. Ural. Denne Krystalform er i god Overensstemmelse 

med, hvad man kunde vente efter Mineralets 
udprægede rombedodekaedriske Spaltelighed; ejendommeligt er det, 
at de Krystaller, der fremkommer ved Inddampning af en vandig 
Opløsning, udelukkende er begrænsede af Tærningflader, saaledes 
som UssinG har paavist. 


Thomsenolit og Paknolit. 

Angaaende disse Mineraler har jeg ikke noget væsentligt at føje 
til den Beskrivelse, som er givet af KRENNER 0. a. De er begge 1 
Krystalform og i de fleste andre Henseender meget lidet varierende, 
selv om navnlig Thomsenoliten optræder under noget forskellige For- 
hold i de forskellige Tilfælde. Den af KRENNER angivne Regel, at 
Thomsenoliten altid er tidligere dannet end Paknoliten, har jeg ogsaa 
funden at gælde absolut i alle de typiske Forekomster af disse Mine- 
raler, men desuden har jeg fundet to forskellige Typer af regelmæs- 
sige Sammenvoksninger mellem de to Mineraler, i hvilke Thomsen- 
oliten afgjort er den yngste af Bestanddelene; disse ejendommelige 


Iagttagelser over Kryolitgruppens Mineraler. 147 


Dannelser skal nærmere beskrives i det folgende. Her skal endnu 
kun anføres nogle Bestemmelser, jeg har foretaget af Vægtfylden og 
Lysbrydningsforholdene. 

Thomsenolitens Vægtfylde er af GrorH! bestemt til 2.979; for 
Paknoliten foreligger der kun ældre Bestemmelser, der endog for en 
Del hidrører fra den Tid, da man ikke kendte de to Mineraler fra 
hinanden; Værdierne varierer fra 2,92—3,00. Efter Bestemmelse i 
THOULET’S Vædske paa det fuldkomneste Materiale, det var muligt at 
skaffe til Veje, har jeg fundet for: 


Thomsenolit .... Vgtf. 2,982, 
PAO teers see ene — 2,976. 


Altsaa er de to Mineraler meget overensstemmende indbyrdes, 
og det har kun været muligt at konstatere Forskellen ved Anven- 
delse af Krystaller, der var fri for ethvert Spor af Luft. Paknolitens 
Vægtfvide er næsten fuldkomment identisk med Kryolitens, der i 
Folge en Bestemmelse af UssinG”, der sikkert maa antages for at 
vere den bedste af alle foreliggende, er 2,977. 

Thomsenolitens Lysbrydning er bestemt paa Totalreflektometer ved 
Hjælp af en naturlig Spaltningsflade; disse er vel oftest meget lidt 
plane; men ved længere Søgning lykkedes det mig dog at finde en, 
der spejlede Lyset fuldkomment. Følgende Værdier er fundne: 


О. 

В = 1,4136, 

7 = 1,4150, 
heraf: 2 Vi == 49° 56), 
2 E== 73° 16’, 


hvilken Værdi af KRENNER er bestemt til 69° 36. For Paknolitens 
Vedkommende har det ikke været mig muligt at finde en tilstrække- 
lig stor og blank Flade til Bestemmelse i Totalreflektometret; den 
konstante Tvillingdannelse bidrager ogsaa i høj Grad til at forringe 
Fladernes Anvendelighed. Jeg maa her nøjes med at konstatere, at 
det ved Bestemmelser i Thoulets Veedske ikke har været muligt at 
opdage nogen Forskel mellem Paknolitens og Thomsenolitens gen- 
nemsnitlige Brydningsindices. Dobbeltbrydningen synes ogsaa paa 
det nærmeste at være ens hos de to Mineraler. 

Sammenvoksning af Thomsenolit og Paknolit. 1. Type. Denne, 
der er karakteriseret ved, at Thomsenolitkrystallerne er fastvoksede 
til Paknoliten med deres Basis, forekommer i de samme Stykker som 
de almindelige Thomsenolitkrystaller og paa en saadan Maade, at 
Væggen i Hulrummet i en Udstrækning af nogle faa Centimeter ude- 


1 Chem. Kryst. 1, 1906, S. 461. 
2 Sur la Cryolithionite etc. Overs. k. d. Vid. Selsk. Forh. 1904, Nr. 1, S. 5. 


118 О. В. BØGGILD. 


lukkende ег beklædt med Sammenvoksningskrystallerne, mens den 
udenfor dette Omraade beklædes med Thomsenolit, der paa almindelig 
Vis kan være ledsaget af mindre Mængder Ralstonit eller Paknolit. 
De smukke, korsformede Komplexer er afbildede i Fig. 3; de er i 
Naturen ofte ret regelmæssig udviklede; dog kan i nogle Tilfælde 
Thomsenolitbeklædningen være mindre tæt og indskrænke sig til 
enkelte mere isolerede, spidse Krystaller. Kompleksernes Længde 
kan være indtil 12 mm, Bredden 7 mm; i Almindelighed er de dog 
en Del mindre. Mængdeforholdet mellem de to Mineraler kan variere 
en Del; mens, som ovenfor nævnt, Paknoliten undertiden er langt 
dominerende, reduceres den i andre Tilfælde til et Minimum, saa at 
den slet ikke rager frem udvendig. Om 
den nogen Sinde kan mangle i det Indre, 
er dog ret tvivlsomt, da det, saa vidt 
man kan se, er Paknolitens Prismevin- 
kel, der bestemmer Stillingen af Thom- 
senolitkrystallerne. Ved Maalinger har 
jeg fundet, at Thomsenolitens Basis'er i 
de forskellige Fløje meget nær ligger i 
samme Zone, og at den indbyrdes Vin- 
kel mellem dem svarer ret nøje til 
Paknolitens Prismevinkel (98° 40'), selv 


om der nok kan være Afvigelser paa 
indtil et Par Grader. Denne Beliggenhed 


с. fan s| m msıqg e 


| 
| | af Thomsenolitkrystallerne gør det imid- 
|| | ‚ lertid højst usandsynligt, at der kan 
foreligge nogen Tvillingdannelse, da de 


| MUR KAT Pyramider, der i saa Fald skulde være 
Я : Е Tvillingflader, maatte faa et ret kompli- 
Fig. 3. Sammenvoksning af Thom- Ÿ me ıder, maat 2 À | 
senolit og Paknolit. 1. Type. Ceret Symbol. Desuden vilde ogsaa Fore- 
Ivigtut. komsten af en Paknolitkrystal midt i et 


Tvillingkomplex være ganske umotiveret. 

Paknoliten er begrænset af de sædvanlige Flader m 4110) og 

på 111}; den er altid Tvilling efter { 100 }, hvad dog ikke er synligt 
paa Figuren. Thomsenoliten er begrænset af c {001}, q {111 bs 
r{ 221}, s {331} og т {110}; dog er Pyramide- og Prismefladerne 
som oftest svære at bestemme, da de, som sædvanlig hos Mineralet, 
danner en stærkt stribet Overflade, der i Goniometret giver en sam- 
menhængende Række Reflekser. Karakteristisk er det, at de lodrette 
Flader af q, г og $ altid vender, som vist paa Figuren, nemlig hen- 
imod den Retning, hvor Paknolitens spidse Kanter findes, og dette 
bekræfter sig ogsaa ved Tyndsnittene. De vandrette Flader af de 
nævnte Pyramider vender oftest opad; men det modsatte finder ogsaa 


lagttagelser over Kryolitgruppens Mineraler. 119 


Sted, og det kan endogsaa ofte ske, at Thomsenoliten i den Retning 
er forskellig orienteret i en og samme Fløj; men samtidig er ogsaa 
de to Dele saaledes forskudte i Forhold til hinanden, at man kan se, 
at der ikke foreligger nogen Tvillingdannelse. 

Et Tyndsnit af Komplekset er vist i Tyl. Ш, Fig. 2. Da Thom- 
senoliten og Paknoliten udslukker omtrent samtidig og har samme 
Lysbrydning, er det ikke let at faa dem til at træde frem i Forhold 
til hinanden, dog er Grænsen overalt synlig; Paknoliten har et nær- 
mest rektangulært, men ret uregelmæssigt Omrids. Orienteringen af 
Thomsenolitindividerne kan ses paa Spaltningsretningerne; som man 
ser, er disse Individer ogsaa ret uregelmæssig begrænsede indbyrdes. 

Sammenvoksning af Thomsenolit og Paknolit. 2. Type. Denne, 
der er karakteriseret ved, at Thomsenolitkrystallerne med en Prisme- 
flade er sammenvoksede til Paknoliten, er 
i næsten alle Retninger skarpt adskilt fra 
den foregaaende, og der findes ingen Over- 
gange mellem dem. Krystallerne findes i 


den østlige Ende af Kryolitbruddet i For- 
bindelse med Hovedforekomsten af Thom- 
senolit, men de optræder i en Udkant af % 


Vi 


„N 


TU 


nå 
NY 

à 
ко 


denne og ikke som foregaaende Туре i 


mere tilfældige Pletter mellem de alminde- 


lige Thomsenolitkrystaller. De er altid 


mere eller mindre dækkede af et tykt, || | 
brunt Lag, der væsentlig bestaar af Brun- ее 
Fig. 4. Sammenvoksning af 
Thomsenolit og Paknolit, 2. 
Type. Ivigtut. (P. er helt skjult 
Lag af en sort, glinsende Substans, der af T.) 


jærnsten; og i nogle Tilfælde findes nær- 
mest op imod selve Krystallerne et tyndere 


synes at være kompakt Brunjærnsten. Kun 

i et enkelt Tilfælde er den her behandlede Type fundet siddende frit 
mellem Thomsenolitkrystaller, og i dette var den ret forskellig fra 
det almindelige, idet den dannedes af enkelte, store Paknolitkrystaller, 
hvis Prismeflader var beklædte med smaa, spredte Thomsenolitkry- 
staller. Hovedmassen er udviklet som vist paa Fig. 4 og er mærkelig 
derved, at Paknoliten er fuldstændig dækket af Thomsenolit; Thom- 
senoliten er begrænset af de sædvanlige Flader, т \ (HD SSL, 
r {221 }, qq111) og v 4331}. Fladerne er dog her særlig daarlig 
udviklede, saa at det er overordentlig vanskeligt at konstatere Til- 
stedeværelsen af disse Former. Undertiden findes ogsaa c {001}, men 
kun i indspringende Vinkler i Krystallernes Hjørner, som ikke er ind- 
tegnede paa Figuren. Krystallerne er i det hele langt mere uregel- 
mæssige end de af den foregaaende Type og Maalingerne af Vinklerne 
mellem de forskellige Thomsenolitindivider giver store Afvigelser, 


120 O. B. BØGGILD. 


men stemmer dog i det hele nogenlunde med den Orientering, der 
fremkommer, naar Thomsenolitens Prismeflade, m { 110 !, er sammen- 
vokset med den tilsvarende Flade hos Paknoliten. Trods al Uregel- 
mæssighed gælder ogsaa her den samme Regel, som blev nævnt ved 
foregaaende Type, nemlig at de lodret stillede Flader af $, г og q 
vender til samme Side som Paknolitens spidse Prismekant, hvilket 
ogsaa her let lader sig konstatere ad optisk Vej; derimod kan de 
opadvendende Flader af disse Former enten være anbragte, som vist 
paa Figuren, eller ved de andre to Hjørner. Krystallerne af denne 
Type er indtil 1 cm lange og 1 eller 2 mm tykke. 

Et Tyndsnit af disse Komplekser kan ses 1 Tvl. Ш, Fig. 6. Her 
er Grænserne for Paknoliten uregelmæssigere end i forrige Type, hvad 
der ogsaa gælder i andre undersøgte Tilfælde. Ligeledes er Græn- 
serne mellem de enkelte Thomsenolitindivider meget uregelmæssige, 
og hver enkelt af disse er, som det vil ses af Spaltningsretningerne, 
opbygget af hypoparallele Individer. Mens Thomsenoliten paa de tre 
Sider af Paknolitkrystallen dog er nogenlunde regelmæssigt anbragt, 
er den paa den Side, der vender opad til Højre, delt i flere Stykker, 
der er orienterede i ret tilfældig Stilling. Saadanne Afvigelser fore- 
kommer ofte; men der er dog ogsaa Krystaller af denne Type, der 
er væsentlig regelmæssigere opbyggede. 

Thomsenolit fra Ural. Thomsenoliten, der ikke tidligere er be- 
skrevet fra denne Lokalitet, optræder her påa en Maade, der er stærkt 
afvigende fra den sædvanlige; den er fundet i to af Stykkerne paa 
Museet i København, som paa Grund af indbyrdes Forskelligheder i 
Henseende til Thomsenolitens Forekomstmaade, i det følgende skal 
behandles hvert for sig. 

Det ene Stykke er det, som tidligere er beskrevet under Kryolit 
(Side 111), der her optræder med den ellers aldrig iagttagne Tvilling- 
dannelse efter {110}. Stykket bestaar, som nævnt, hovedsagentlig af 
en porøs Masse af Kiolitkrystaller uden indbyrdes krystallografisk 
Sammenhæng, der omslutter en Kvartskrystal af omtrent 5 cm's Gen- 
nemsnit og et enkelt Kryolitindivid, der grænser umiddelbart op til 
Kvartsen. Thomsenoliten findes ogsaa i Form af et enkelt Individ, 
der gennemtrænger omtrent hele Stykket (største Diameter са. 9 em); 
men alligevel er den samlede Mængde af dette Mineral i Virkelig- 
heden meget ringe. Lader man kraftigt Lys reflektere fra Thomsen- 
olitens Spaltningsflade, viser Mineralet sig som flere mere eller min- 
dre adskilte Partier, der spejler nøjagtig paa een Gang; de enkelte 
sammenhængende Masser naar kun faa Millimeter i Diameter. Hoved- 
massen findes paa den ene Side af Kvartskrystallen, tæt op ad denne, 
og derfra udgaar ganske tynde Striber (af omtrent 5 mm’s Bredde), 
der i forskellige Retninger løber ud i Kiolitmassen. Andre, tilsyne- 


Iagttagelser over Kryolitgruppens Mineraler. 1271 


ladende fuldstændig isolerede, meget smaa Partier findes paa andre 
Sider af Kvartskrystallen og helt ude i Kiolitmassen. Man maa vel 
antage, at disse forskellige Dele staar i Forbindelse med hinanden 
inde i Stykket, og at Thomsenoliten saaledes danner et stærkt for- 
grenet, skeletagtigt Krystalindivid. Den viser saaledes i sin Optræden 
en mærkværdig Lighed med den uralske Kryolitionit, og begge afviger 
i den Henseende stærkt fra de grønlandske. løvrigt ligner den her 
beskrevne Thomsenolit den sædvanlige; den er farveløs, halvgennem- 
sigtig, med stærk Perlemorglans påa Spaltningsfladen; de enkelte 
Partier af den har ofte regelmæssig kvadratisk Form; men Rand- 
fladerne er for smalle til at kunne maales. 

Det andet, mindre Stykke, der indeholder Thomsenolit, bestaar, 
ligesom foregaaende, overvejende af Kiolitkrystaller, der omgiver en 
enkelt Kvartskrystal, og Thomsenoliten findes ogsaa her i umiddelbar 
Nærhed af Kvartsen. Forskellen er den, at der her findes flere 
Thomsenolitkrystaller uden indbyrdes fælles Orientering; nogle af 
disse har vel nok en Tendens til skeletagtig Uddannelse; men Fler- 
tallet er dog ret regelmæssigt udviklede. 
Størrelsen er 1 Reglen under 1 mm; af 
Form er Krystallerne fladt tavleformede og 
begrænsede af c 4 001 de U x 331 р mx 110, 


og q {111 }, som vist paa Fig. 5. Fla- ies ae 
derne er ret vel udviklede og giver sik- Fig. 5. Thomsenolit. Ural. 


kert bestemmelige Reflekser. 

Meget karakteristisk er det, at paa de Stykker, der indeholder 
Kryolitionit, er der ikke fundet Spor af Thomsenolit, selv ikke ved 
Grænsen af de store Kvartskrystaller. Hvorvidt dette er en alminde- 
lig Regel, er det næppe muligt at sige noget om; men i alt det Ma- 
teriale, jeg har haft til min Raadighed, er det i alle Tilfeelde saaledes, 
at hvert enkelt Stykke indeholder enten Kryolitionit eller Thomsenolit. 
Kryoliten er for det meste knyttet til det forste af disse Mineraler, 
men kan ogsaa findes sammen med Thomsenoliten. 


Ralstonit. 

Over dette Mineral har jeg ikke foretaget særlig mange nye lagt- 
tagelser. Vægtfylden har jeg ved Hjælp af særlig rent Materiale be- 
stemt til 2,614. Lysbrydningen er bestemt ved Hjælp af en sleben 
og poleret Flade; paa Grund af de optiske Anomalier er Grænse- 
linien ikke skarp, men dog ret tydelig; jeg har fundet for gult Lys 
m 102964. 

Mineralets optiske Anomalier er omtalte af BEUDANT', som dog 
ikke giver nogen nermere Beskrivelse af Strukturen, med Undtagelse 

1 Bull. soc. min. de France, 4, 1881, S. 34. 
Bs 9 


129 О. В. BøGGILD. 


af, at han sammenligner den med Aplom, hvilket dog næppe Кап 
være rigtigt, da sidstnævnte Mineral, saa vidt jeg kan se, er i Besid- 
delse af Rombedodekaederstruktur. Ralstoniten har derimod en ud- 
talt Oktaederstruktur, d. v.s. den bestaar af 8 Sektorer, der har deres 
Toppunkt i Krystallens Centrum og deres Grundflade i de forhaanden- 
værende Oktaederflader. Men Strukturen er indenfor hver enkelt 
Sektor overordentlig uregelmæssig, idet for det første Partier af stær- 
kere og svagere Dobbeltbrydning veksler med hinanden og med 
enkeltbrydende Partier, for det andet er de dobbeltbrydende Partier 
meget forkelligartet orienterede. Et Snit efter en Oktaederflade nær 
Krystallens Overflade viser, som man kan vente sig, kun een Sektor. 
Det almindelige Forhold ved saadanne, nemlig at de bestaar af en 
enkelt eenakset Krystal, gør sig ikke gældende her; man ser tvært- 
imod et broget Billede af ret stærkt dobbeltbrydende Partier, der 
slukker Lyset i alle Retninger, der oftest ved ret jævne Overgange 
er forbundne med hinanden. I konvergent Lys er Forholdene meget 
utydelige; man faar nærmest Indtrykket af toaksede Individer, hvis 
Akseplaner er forskellig orienterede; Bisectrixen er undertiden om- 
trent vinkelret paa Snittets Plan, udertiden mere skævt stillet. 

Det bedste Billede af Krystallernes Bygning faas ved Snit efter 
Tærningfladerne; et saadant, omtrent af Krystallens Midte, ses paa 
Tvl. Ш, Fig. 7. Man ser her nogenlunde skarpt Grænserne mellem 
de forskellige Sektorer, og man ser tillige, paa hvor uregelmæssig 
Maade dobbeltbrydende Partier veksler med enkeltbrydende; de fleste 
Partier i Midten af Billedet er dog ikke helt enkeltbrydende, men 
udslukker Lyset i den Stilling, Krystallen er afbildet i. Ved indskudt 
Gipsblad viser det sig, at de enkelte Sektorer overvejende er posi- 
tive (den mindste Elasticitetsretning staar vinkelret paa Figurens 
Kanter); dog findes der ogsaa Partier af modsat Fortegn. Ved Snit 
gennem Tærningoktaedre ser man, at Grænserne mellem de enkelte 
Sektorer ikke retter sig efter Tærningfladerne, men gaar ud tværs 
igennem disse. Dette er et Fænomen, der ikke er almindeligt hos 
anomale Krystaller, hvor i Reglen hver Flade af den ydre Begræns- 
ning er Grundflade for sin Sektor i det Indre. Dog kan der, efter 
hele Strukturen at dømme, næppe være nogen Tvivl om, at Ralsto- 
niten virkelig er optisk anomal og ikke sammensat af Tvillinger af 
lavere Symmetri. 


lste regulære Mineral. 

Dette Mineral, der er ret vanskeligt at faa Øje paa, findes sam- 
men med de almindelige Thomsenolitkrystaller paa en saadan Maade, 
at i enkelte Partier af nogle faa cm's Udstrækning er Thomsenoliten 
beklædt med ret talrige af Krystallerne af det nye Mineral. Det er 


Iagttagelser over Kryolitgruppens Mineraler. 1923 


karakteristisk, at Ralstoniten, der ellers næsten overall ledsager 
Thomsenoliten, mangler, hvor det nye Mineral findes. Krystallerne 
naar i det højeste en Størrelse af lidt over 1 mm; i Reglen er de kun 
1/2 mm i Gennemsnit. Formen er Tærning, undertiden med smaa 
Oktaederflader; Fladerne er ikke særlig vel udviklede, men giver dog 
tydelige Reflekser. Der er udpræget oktaedrisk Spaltelighed. Kry- 
stallerne er i sig selv farveløse, men oftest, ligesom Thomsenolit- 
krystallerne, i Overfladen dækkede med en gul eller brun Rust. 
Vægtfylden er bestemt i Thoulet's Vædske til 2,676; Lysbryduingen 
er, ligeledes i Thoulet's Vædske, bestemt til 1,3852. Krystallerne er i 
høj Grad optisk anomale, og trods en Del Afvigelser i Enkelthederne 
er de alle byggede efter samme, ret ejendommelige Plan. De har 
regelmæssig Tærningstruktur, idet de bestaar af 6 Sektorer med Tær- 
ningfladerne som Grundflader, og hver enkelt Sektor forholder sig i 
det væsentlige som et eenakset, negativt Individ. Paa Grund af Kry- 
stallernes Lidenhed er det ikke let at forarbejde 


r . N = One \ 7 
Tværsnit af dem; dog ses Strukturen tydelig KE 3 
påa en hel Krystal, der viser et Billede som N 7] 
ie à. En SW 
det, der er gengivet i Fig. 6. Man ser kun de I N het 
> . = TA 
fire, liggende, Sektorer, da de to, op- og nedad- + x 
. . . IN 
vendende, ikke har nogen Indvirkning paa det 
р . É UE N 
polariserede Lys, og hvad man særlig lægger / À 


и 
Mærke til, ег еп Zonestruktur, der gentager sig = + S 


ensartet i alle Krystallerne, og som giver sig til 


= Е = ; 2 Fig. 6. 1ste regulære Mi- 
Kende baade ved Forskelligheder i Dobbelt- as à 


1 £ neral. Ivigtut. Skematisk 
brydningens Styrke og dens Fortegn. Den Billede af den optiske 


yderste smalle Zone er forholdsvis svagt dob- Struktur. 
beltbrydende, negativ; indenfor den kommer en 

anden smal Zone, der er stærkt dobbeltbrydende og positiv, indenfor 
den en noget bredere Zone, der er negativ og af samme Dobbelt- 
brydning som den yderste Zone. Derefter kommer med skarp Grænse 
Midtpartiet, der yderst har en Dobbeltbrydning, der er kendelig større 
end den næstinderste Zones; ind imod Midten aftager selvfølgelig 
denne Dobbeltbrydning gradvis, da Sektorerne her bliver tyndere og 
tyndere. Dobbeltbrydningen er i det hele ret betydelig; i en Krystal 
af 1 mm’s Diameter Кап Г. Eks. den næstyderste Zone være grøn af 
2den Orden, den yderste og tredieyderste gul af 1ste Orden og Midt- 
partiet udadtil brunt af 1ste Orden. Uregelmæssighederne i Struk- 
turen viser sig særlig i Udslukningsretningerne, der er overordentlig 
undulerende. 

For Blæserøret forholder det her behandlede Mineral sig omtrent 
som Ralstonit, idet det bliver porcellænsagtigt, men kun i meget ringe 
Grad er smelteligt. Ved Ophedning afgiver det Vanddamp og Fluor- 

g# 


124 О. В. BøGGILD. 


brinte; det giver Reaktion for Al og Na, mens det ikke er muligt at 
påavise andre flammefarvende Elementer end dette sidste. 


2det regulære Mineral. 


Dette Mineral forekommer ikke i Forbindelse med de fleste andre 
Fluormineraler, men i den finkornede, gulgrønne Bjærgart, der findes 
i Udkanten af Kryolitmassen, navnlig ved dennes Sydside og som 
overvejende bestaar af et glimmeragtigt Mineral, sandsynligvis Ivigtit!, 
der indeslutter forskellige andre Mineraler, saaledes som Kvarts, violet 
Flusspat, sort Kryolit, Jærnspat, Svovlkis og Zirkon, foruden større 
Korn af den samme Glimmer, der udgør Grundmassen. Det her be- 
handlede Mineral findes i Hulrum i den nævnte Bjærgart, ofte led- 
saget af flere af de nævnte Mineraler, der delvis rager ind i Hulrum- 
met, men ikke paa nogen Maade udgør en senere Generation. Mel- 
lemrummene mellem Krystallerne af det 2det regulære Mineral er 
ofte (oprindelig maaske altid) udfyldte med Gearksutit. Størrelsen af 
Krystallerne af det (regulære Mineral varierer fra ca. 7/3 til 2 mm. 
Formen er Tærningoktaedre, oftest med Tærningen overvejende. 
Fladerne er oftest ret daarlig udviklede, buede og matte. Der er 
ingen tydelig Spaltelighed. Nogle faa af de mindre Krystaller er til- 
syneladende ganske friske, klare og farveløse: de fleste, og navnlig 
alle de større, er mere eller mindre fuldstændig uigennemsigtige, 
porcellænsagtige, hvide, gullige eller brunlige og viser sig under Mi- 
kroskop at indeslutte en uhyre Mængde, overordentlig smaa, uforme- 
lige Fremmedlegemer. Vægtfylden af de reneste Krystaller er 2,377; 
Lysbrydningen, der er bestemt ved Thoulet's Vædske, er i Gen- 
nemsnit 1,4420. Mineralet er, ligesom de foregaaende, optisk anomalt 
de største Partier er vel enkeltbrydende, men der findes dog altid en 
Sektorstruktur med Oktaederfladerne som Grundflader. Undertiden 
er denne udviklet paa en saadan Maade, at der fra Oktaederfladerne 
udgaar kileformede Partier ind imod Midten af Krystallen, under- 
tiden, og navnlig i saadanne Tilfælde, hvor Oktaederfladerne er meget 
smaa eller manglende, udbreder den dobbeltbrydende Substans sig 
som en mere uregelmæssig begrænset Masse i Nærheden af Tærningens 
Hjørner. Udslukningsretningerne er (i Tærningsnit) altid 45° med 
Tærningens Kanter, og Dobbeltbrydningen viser altsaa altid ved sin 
Orientering en udpræget Oktaederstruktur; de enkelte Sektorer har 
negativ Dobbeltbrydning. 

For Blæserøret er det her behandlede Mineral usædvanlig let 
smelteligt under Afgivelse af Vanddamp og Fluorbrinte; det giver 
Reaktion for Al, Ca og Na. 


' Cfr. JoHNSTRUP: 12te skand. Naturforskaremötets Forh. Stockholm, 1880. $. 240, 
og Воссио: Medd. om Grønl. 32, 1905, $. 312. 


Iagttagelser over Kryolitgruppens Mineraler. 125 


3die regulære Mineral. 

Dette er vel ikke noget egentligt Mineral, eftersom det kun er 
fundet i Dampkedlen som Udskillelse af kryolitholdigt Fodevand; 
men da det saaledes er udskilt af naturlig Opløsning og tilmed i 
Forbindelse med saa udprægede Mineraler som Kryolit og Kiolit, 
ligger den Mulighed dog i alt Fald nær, at Stoffet en Gang vil kunne 
findes som Mineral. Det forekommer som sagt sammen med de to 
nævnte Mineraler; i nogle Stykker er det ledsaget af dem begge, i 
andre kun af Kryolit. Krystallerne er omtrent !/2 mm i Gennemsnit. 
Formen er udelukkende Rombedodekaeder med veludviklede, blanke 
og ret plane Flader. Farven ér mørkebrun; men dette beror ude- 
lukkende paa, at Krystallerne indeslutter en overordentlig stor Mængde 
Rust; det yderste, ganske tynde, rene Lag af dem er farveløst. Paa 
Grund af det ugunstige Materiale har jeg ikke forsøgt at bestemme 
Vægtfylden; Lysbrydningen er ved Hjælp af Thoulet's Vædske bestemt 
til 1,3632. Stoffet er fuldstændig enkeltbrydende. Overfor Ophedning 
og øvrige Reaktionsmidler forholder det sig som Kryolit og Kiolit. 


Gearksutit. 


Angaaende dette Stof, paa hvilket der i det hele er meget lidt at 
se, har jeg ikke noget videre at føje til, hvad man tidligere ved, 
hvad den grønlandske Forekomst angaar. GrorH! har beskrevet det 
som bestaaende af fine Naale med meget svag Dobbeltbrydning og 
skæv Udslukning. Denne sidste kan være noget vanskelig at kon- 
statere, da de enkelte Naale er saa smaa (i Gennemsnit 0,02 mm lange, 
0,002 mm brede), at det paa de fleste af dem er meget svært eller 
umuligt at se Dobbeltbrydningen. Paa de større kan man dog se en 
tydelig Skævhed, selv om denne ikke er ret stor. Dobbeltbrydningen 
er nærmest positiv i Længderetningen. Lysbrydningen er bestemt 
ved Thoulet's Vædske og lader sig selv for dette ufuldkomne Materiale 
bestemme med ret stor Nøjagtighed. I en Vædske af Lysbrydning 
1,448 forsvinder Naalene saa fuldstændigt, at det er meget svært at 
iagttage dem under Mikroskopet i ikke polariseret Lys. Vægtfylden 
lader sig næppe bestemme med nogen rimelig Nøjagtighed”, 

Gearksutit fra Ural. Som nævnt i det foregaaende (Side 111), 
omtaler NORDENSKIOLD?”, at der paa det store Stykke i Stockholm 

' Zeitschr. Е. Kryst. 7, 1883, S. 460. 

> Det viser sig i det hele taget, at overalt, hvor man har et Materiale, der enten 
findes i særlig ringe Mængde eller i meget finfordelt eller uren Tilstand, er Lys- 
brydningen en langt værdifuldere Egenskab til Bestemmelse af Stoffet end Vægt- 
fylden, og det vilde derfor være ønskeligt, om denne Egenskab i langt højere 

Grad end hidtil er sket, maatte blive bestemt for alle de Stoffer, hvis Brydnings- 


indices ikke er for høje til at kunne bestemmes ved Hjælp af Thoulet's Vædske. 
3 Geol. Foren. Forh. Stockholm. 8, 1886, S. 175. 


126 O. B. BØGGILD. 


findes et Lag af et benhvidt, kaolinagtigt Mineral, som i Kolbe af- 
giver rigeligt fluorholdigt Vand, og som han formener er Gearksutit. 
Saavidt jeg kan se, er det overordentlig sandsynligt, at det virkelig 
er Tilfældet. Under Mikroskopet viser det sig, at de enkelte Naale 
er en Del grovere end de fra Ivigtut, og som Følge deraf er Dobbelt- 
brydningen ogsaa tydeligere; Udslukningsskævheden varierer fra 0 til 
‘a. 15°; Naalene er ogsaa her nærmest positive i Længderetningen. 
Vigtigst er det dog, at Lysbrydningen er den samme som for det 
grønlandske Mineral; de forsvinder begge fuldkomment i den samme 
Vædske. 

Det ejendommeligste ved den uralske Kryolitionit er Forekomst- 
maaden. Det af NORDENSKIÖLD beskrevne Lag af Mineralet sidder 
uden paa Kvartskrystallerne som en Grænse mellem disse og Kryolit- 
mineralerne. Lagets Mægtighed kan variere fra papirtyndt til ca. 
11/2 mm. Det mangler fuldstændigt eller er i alle Tilfælde højst ube- 
tydeligt i de Stykker, der indeholder Thomsenolit (cfr. S. 121), mens 
det altid findes i de Stykker, der indeholder Kryolitionit. Hvor Laget 
opnaar størst Mægtighed, er det altid afbrudt af tynde Plader af 
Kvarts, der i Hovedsagen gaar parallelt med Grænsen af det øvre 
Kvartsindivid og ogsaa udslukker omtrent parallelt med dette. Bille- 
det Tvl. Ш, Fig. 8, vil give en Forestilling om Forholdene. Øverst 
har selve Kvartskrystallen siddet; den var dog faldet af paa det 
Stykke, hvoraf Præparatet er taget. Under denne kommer Gearksutit- 
Laget, hvis Traade, som det vil ses, overvejende er orienterede vin- 
kelret paa Lagets Retning; i Gearksutiten ses de tynde Kvartsplader 
(lyse) baade i den nederste og øverste Del. Under Gearksutiten fin- 
des en kornet Blanding, bestaaende af Kryolit, der i det ret tynde 
Snit viser sig uden Interferensfarver, og Kiolit, der ligger indesluttet 
i Kryoliten i forskellig Orientering. Nærmest Gearksutiten er Kioliten 
til Stede i større Mængde; dog er en Del af'de dobbeltbrydende Korn 
ogsaa Kvarts. 

Ogsaa i de indre Dele af de større Kvartskrystaller kan der fin- 
des ganske tynde Lag af Gearksutit; saadanne Lag findes baade i de 
Stykker, der indeholder Thomsenolit, og i dem, der indeholder 
Kryolitionit. 


Sammenlignende Betragtninger over de forskellige Fluoriders 
Lysbrydning og Vægtfylde. 

For Oversigtens Skyld har jeg i nedenstaaende Tabeller indordnet 
de her behandlede Forbindelser efter aftagende Lysbrydning og Vægt- 
fylde. Da de forskellige Stoffer ikke er isomorfe indbyrdes, kan man 
ikke drage nogle eksakte Slutninger angaaende Sammenhængen mel- 
lem den kemiske Sammensætning og de nævnte Egenskaber. En 


Iagttagelser over Kryolitgruppens Mineraler. 197 


Betragtning af Tabellerne vil dog vise, at der i det hele og store er 
en saadan Sammenhæng til Stede, og at der for flere af de inde- 
holdte Grundstoffers Vedkommende kan paavises en, undertiden end- 
ogsaa meget tydelig Indflydelse paa Stoffets fysiske Forhold. Procent- 
mængden af Bestanddelene er for at lette Oversigten angivet uden 
Decimaler; for de ikke analyserede Stoffers Vedkommende er der ved 
Mærket X angivet, hvilke Grundstoffer der er fundne. 


Tabel over Lysbrydningen' hos Fluormineraler. 


2 Procentmængden af: 
2 : Brydnings- 5 : 
Mineralets Navn = > 

index 


F Al | № | Ca | ВО | В а 
Prosopit me 1,502 34 22 17 13, Ko 
Buell" 1,47 56 26 18 
Gearksutit о. 1,448 43 15 22 15 0 = 6 
2det reg. Mineral. 1,4420 >< >< >< > > 
Flusspat..... +. 1,1339 49 51 
Ralstonit. > 1,4267 43 23 4 18 É Mg = 
Thomsenolit (og \ о 5 ) 
we = u у 8 5 
Paknolit) ... J al = ue 10 i 2 
lste reg. Mineral. 1,3852 > >< >< > 
3die - — 1,3632 x S< >< 
Kolben... 1,3455 58 17 25 
Kryolitionit. RA 1,3395 62 14 19 ШИ — 5 
Kryolit . . 1,3390 54 13 33 


Man kan her ikke undgaa at legge Mærke til, at Ca og H,0 
bidrager væsentlig til at forhøje Lysbrydningen, mens Na (og Li) 
har den modsatte Virkning, og Al ikke synes at udøve nogen særlig 
Indflydelse. Hvad de ikke analyserede Mineraler angaar, kan det 
2det regulære Mineral antages at være meget nær sammensat som 
Gearksutit. Det giver vel nok Reaktion for Na; men dertil kræves, 
som bekendt, kun en meget ringe Mængde af dette Grundstof. Det 
iste regulære Mineral kan muligvis have en lignende Sammensætning 
som Ralstonit; dog er Vandmængden sandsynligvis mindre og Na- 
Mængden 1 tilsvarende Grad større; om det indeholder Mg og О er 
usikkert. Det 3die regulære Mineral slutter sig nærmest til Kiolit; 
det maa antages at indeholde mere Al og mindre Na end denne. 


Den Omstændighed, at Lysbrydningen i Fluorforbindelserne aftager saa 
stærkt med stigende Mængder af Na, kunde lade formode, at Fluornatrium 
maatte vere usædvanlig svagt lysbrydende, og det viser sig ogsaa at være 


! For de dobbeltbrydende Stoffers Vedkommende angiver Tallet den gennemsnit- 
lige Brydningsindex. 


128 : O. B. BØGGILD. 


Tilfældet. Det er endogsaa saa svagt brydende, at det har været vanskeligt 
at finde nogen Vædske, i hvilken det kunde forsvinde helt. Den hidtil 
kendte svagest lysbrydende Vædske er Methylalkohol (п = 1,3295), og den er 
lidt stærkere brydende end FNa, hvis Brydningsindex herefter kan anslaas 
til ca. 1,328. Selve Flussyren har jeg vel fundet at være betydelig svagere 
brydende (n — ca. 1,302); men for ikke at ødelægge Mikroskopet, har jeg op- 
givet at bestemme Fluornatrium’ets Lysbrydning nærmere ved Hjælp af 
denne Syre. Til Sammenligning har jeg bestemt Brydningen for FLi til 
1,384 og for ЕК til 1,360, og det kan vel herefter anses for sandsynligt, at F Na 
er det svagest lysbrydende af alle Salte. Af andre faste Stoffer kender man 
kun Is, der har en væsentlig svagere Lysbrydning (ca. 1,31). Hvad Flussyren 
angaar, har jeg bestemt dens Lysbrydning ved at anbringe en Draabe af den 
paa et Glimmerblad paa Totalreflektometret; det viser sig nemlig, at Glim- 
meren ikke angribes kendelig i den Tid, der medgaar til Bestemmelsen. Da 
Glimmerbladene ikke kan faas fuldstændig plane, er Grænserne ikke ganske 
skarpe, men dog fuldtud tydelige. Det er i det mindste sikkert, at denne 
Syre har den svagest kendte Lysbrydning blandt alle ikke luftformige Stoffer, 
hvad der ogsaa staar i god Samklang med de faste Fluorforbindelsers gen- 
nemgaaende meget ringe Lysbrydning. 


Tabel over Vægtfylden hos Fluormineraler. 


|| 


| Procentmængden af: 
Mineralets Navn | Vægtfylde | 


т - _ Andre 

= AE JUNE Ca HzO 3estandd. 
Elusspat mee Ne 3,183 | 49 oil 
ROIS о ew: . | 3,005 58 IT 25 
Thomsenolit .... 2,982 52 12 10 18 8 
REVOIR 2,977 54 3 99 
Paknoht = "7 «5 2,976 52 12 10 18 8 | 
Prosopit...... 2,88 34 22 17 19 02 ir 
Kryolitionit....... 2,777 62 14 19 it 5 
iste reg. Mineral.. | 2,676 >< > >< >< 
RAISTODILE 2 ee 2,614 43 23 4 18 { Må a 2 
2det reg. Mineral. 2,377 x x x x x 
Fluellit......... 217 56 | 26 18 


Det viser sig her, som man ogsaa kunde vente, at Vandmængden 
er af væsentlig Betydning for Formindskning af Vægtfylden, mens 
derimod Mængden af Ca forøger denne. At Li i højeste Grad sætter 
Veegtfylden ned, er heller ikke mere, end man kunde vente. At 
Thomsenolit og Paknolit har omtrent samme Vægtfylde som Kryolit, 
kan skyldes den Omstændighed, at Virkningen af Ca paa den ene 
Side og H,O paa den anden omtrent ophæver hinanden. Hvad 
de ikke analyserede Mineraler angaar, vil man for det Iste regu- 
lære Minerals Vedkommende se, at den før nævnte Slutning, 
nemlig at Sammensætningen var som hos Ralstonit, men med 
mindre Vandmængde, ogsaa passer godt i ovenstaaende Tabel. Det 


Iagttagelser over Kryolitgruppens Mineraler. 129 


2det regulære Mineral fandtes efter Lysbrydningen at kunne have en 
Sammensætning omtrent som Gearksutit; den ringe Vægtfylde tyder 
dog paa, at Kalkmængden maa være en Del mindre og Vandmæng- 
den en Del større end i dette Mineral; dettes Veegtfylde er jo, som 
tidligere omtalt, ikke kendt, men skulde, efter Sammensætningen at 
dømme, nærmest være større end Ralstonitens. At de Resultater for 
det 2det regulære Minerals Vedkommende, som man faar af de to 
Tabeller, ikke staar i Modstrid med hinanden, følger af, at de to 
Bestanddele Ca og H,0, hvad Lysbrydningen angaar, som omtalt 
synes at virke i samme Retning, saa at den første Tabel altsaa ikke 
kan sige noget om Forholdet mellem dem. 


ve Nhe 


IAVYEEITE 


.1—2. Tyndsnit af nydannede Kryolitkrystaller, Ivigtut. Fig. 1 


er af den uregelmæssige, Fig. 2 af den regelmæssige Type. 
Snittene er parallele med den tilsyneladende Tærningflade. 
3. Kıyolit, Ural; Tvillinglameller efter {110}; Orientering som 
hos foregaaende Snit. 
4. Grænse mellem Kiolit (lys) og Kryolit (mørk); Ivigtut. 
6. Tværsnit af regelmæssige Sammenvoksninger mellem Pak- 
nolit (inderst) og Thomsenolit (yderst). Fig. 5 er af Iste, 
Fig. 6 af 2den Type. 
7. Teerningsnit af Ralstonit, Ivigtut. 
8. Tyndsnit af Gearksutitforekomsten, Ural. 


5 


MEDD. OM GRØNL. L. Nr. 3. [О. В. BøGGirn] TAVLE Ш 


Fig. 8 (>< 14). 


N. 


ETNOGRAFISKE OG ANTROPOGEOGRAFISKE 
REJSESTUDIER I NORD-GRONLAND 1909 


AF 


FHÆPSSTEENSBY 


1912 


I. 


E i det folgende omtalte etnografiske og antropogeografiske Stu- 

dier i Nord-Gronland 1909 udfortes i Hovedsagen i Tidsrummet 
fra den 14. Juni, da D. К. G. H.'s Dampskib „Hans Egede” ankom 
til Egedesminde, og til 18. Juli, da jeg ved Jakobshavn gik ombord 
i D. К. G. Hs Dampskib „Godthaab“ for at folge med til Kap York 
og North-Star-Bay ". 

Forinden havde dog „Hans Egede” under sin Oprejse til Nord- 
Grønland besøgt flere sydligere Punkter paa Grønlands Vestkyst, saa- 
ledes Arsuk i Nærheden af Ivigtut, Godthaab, Sukkertoppen og Hol- 
steensborg. g paa Tilbagevejen fra North-Star-Bay i August blev 
der Lejlighed til et flygtigt Besøg ved Upernivik samt til et Ophold 
paa nogle Dage ved Umanak, hvorfra Bopladsen Umanatsiak længere 
inde i Fjorden besøgtes. Endelig paa Hjemrejsen, der skete med 
„Hans Egede", besøgtes atter Egedesminde og Godthaab. 

.Kommissionen for Ledelse af de geologiske og geografiske 
Undersøgelser i Grønland” havde i Sommeren 1909 udsendt to Etno- 
grafer paa Forskningsrejse i Vest-Grønland. Deres videnskabelige 
Undersøgelser skete dog uafhængigt af hinanden; Assistent ved Na- 
tionalmuseets Iste Afdeling TH. THOMSEN gav sig væsentligst af med 
Eskimoarkæologi og Forhold af museumsetnografisk Interesse, medens 
jeg særlig studerede, hvad jeg kunde komme over af Redskabsbrug 
og af kulturel Tilpasning efter Naturforholdene. 

Ved Ankomsten til Egedesminde 14. Juni viste det sig, at denne 
Plads var afspærret paa Grund af smitsom Sygdom blandt Grønlæn- 
derne. Afspærringen opretholdtes ogsaa overfor en Gruppe Grøn- 
lændere fra Hunde-Eiland, der var paa Fangstrejse sydpaa og under- 
vejs var kommet ind til Egedesminde for at handle i Butiken. Nu 
havde de slaaet sig ned et Stykke fra Kolonien paa den saakaldte 
Ræveø, hvor de boede dels i 5 Telte, dels under en Konebaad, der 

1 Cf. den etnografiske Skildring af denne Rejse i Meddelelser om Grønland, 


XXXIV Bd., ,Contributions to the ethnology and anthropogeography of the 
Polar Eskimos“. 


136 H. P. STEENSBY. 


var trukket paa Land og anbragt saaledes med Bunden opad, at den 
ene Ræling hvilede paa den flade Klippe, medens den anden støttedes 
af Stokke. Over hele den aabne Side var lagt Skind. Det var mest 
gamle Kvinder og Enker, der holdt til under Konebaaden. 

Den 15. Juni rejste Assistent Th. Thomsen og jeg til Christians- 
haab ombord paa den af „Den Kgl. Grønlandske Handel“ fragtede 
norske Damper „Ekspedit“. Fra Christianshaab gjorde vi sammen 
en Ekskursion til den noget sydligere beliggende Lokalitet Niset, og 
senere rejste vi i samme Konebaad til Clavshavn. Her skiltes imid- 
lertid vore Veje, idet Assistent Thomsen rejste ind til Tessiusak-Fjord 
for at foretage arkæologiske Undersøgelser, medens jeg fortsatte Rejsen 
med Konebaad til Jakobshavn. Assistent Thomsen fortsatte senere 
sine Udgravninger flere Steder længere Nord paa i Disko-Bugt, særlig 
ved Sermermiut ved Jakobshavns-Isfjord, samt paa et Par Steder ved 
Torsukatak-Isfjord; men paa den senere Del af Rejsen var det mere 
lejlighedsvist, at vore Ruter kunde falde sammen. 

Under Opholdet i Christianshaab indtraf den 17. Juni mellem 8 
og 9 Aften en omtrent total Solformørkelse. Himlen var overtrukket 
med en let Dis, gennem hvilken Solen saas som en mat Skive. Man 
kunde da let holde ud at se paa Solen og bekvemt følge, hvorledes 
Solskiven dækkedes efterhaanden og blev halvmaaneformet og der- 
påa mere og mere seglformet. Grønlænderne, der af de Danske havde 
faaet Besked om, at der vilde indtræde en Solformørkelse, havde i 
flere Dage været stærkt optaget af Begivenheden, som forud voldte 
dem en vis Betænkelighed. Nu stod de oppe paa Fjældet Vest for 
Kirken i en stor Flok. De allerfleste vendte Ryggen imod Solen 
under Formørkelsen, og alle blev de tavse, idet Dagslyset dæmpedes 
mere og mere og efterhaanden fik et ejendommeligt rødligt Aftenskær. 
Til sidst var det saa mørkt, at man knap vilde have kunnet læse i 


en Bog. Dog kun en kort Stund — saa begyndte det atter at lysne. 
I samme Øjeblik lød der et Jubelraab oppe paa Fjældet, — ,,den 


kommer igen! den kommer igen!” raabte Grønlænderne, og der kom 
Liv i Klyngen, som snart efter spredtes i mindre Grupper. 

I Jakobshavn, hvor jeg opholdt mig en halv Snes Dage, boede 
jeg hos den gæstfri Distriktslæge Kiær, der er kendt som Forfatter 
af flere Afhandlinger om grønlandske administrative Forhold. Under 
mine Studier ved Jakobshavn og Nabopladserne Igdlomiut og Kingig- 
tok havde jeg til Tolk den forhenværende Kateket Eli Sivertsen, en 
særdeles intelligent Grønlænder, der af Sprogforskeren Christian Ras- 
mussen i Fortalen til hans dansk-grønlandske Ordbog omtales som 
en nyttig Medhjælper. Under den senere Del af min Rejse havde jeg 
en mindst ligesaa nyttig Hjælper i en ung grønlandsk Kateket Peder 
Dalager. 


Etnografiske og antropogeografiske Rejsestudier i Nord-Grønland 1909. 137 


Da Præsten ved Jakobshavn, Pastor Ostermann, skulde paa en 
Embedsrejse Nord paa og tilbød mig og min Tolk Plads i sin Baad, 
tog jeg mod Tilbudet og afrejste sammen med ham den 30. Juni. 
Samme Dag besøgtes Rodebay og den lille Boplads Kilersiut, der 
ligger paa Sydsiden af Pakitsok-Fjords Munding og 1909 havde 3 
beboede Huse samt eet, der saa ud til nylig at være sunket sammen. 
Natten tilbragtes i Telt, der rejstes ved Kilersiut, og næste Dag fort- 
sattes over Klokkerhuk til Ritenbenk. Paa Klokkerhuk staar endnu 
som sidste Rest af den gamle Handelsplads et Bjælkehus med 2 Rum, 
der vedligeholdes som Tilflugtssted for de Rejsende langs Kysten. 

I Ritenbenk havde jeg meget Udbytte af at træffe Kolonibestyre- 
ren O. Mathiesen, der er overordentlig indlevet i grønlandske Forhold. 
Fra Ritenbenk gjorde jeg en Tur tværsover Arveprinsens-Eiland til 
Bopladsen Ata paa Østkysten. En Sti kan spores omtrent hele Vejen, 
men det vilde dog være umuligt uden Fører at finde Vej i det meget 
ujævne Bjærg- og Klippeterræn. Oppe i Fjældet henimod Østkysten 
passeredes et Okkerbrud, hvorfra Grønlænderne tidligere hentede 
Maling, vistnok særlig til deres Døre i Husgangen. 

Fra Fjældhøjden, der hæver sig meget brat over Bopladsen Ata, 
havdes en pragtfuld Udsigt Østerpaa over Ata-Sund med sine svøm- 
mende Isfjælde og talløse mindre Isstykker. Mod Øst og Nordøst 
saas Indlandsisen, der mod Himlen begrænsedes af en jævn Hori- 
zontlinie. Omtrent lige mod Øst skraanede en mægtig Gletscher 
fra Indlandsisen jævnt ned i Havet, idet den bredte sig som en 
Vifte. 

Fra Ata gik det samme Vej tilbage til Ritenbenk. Og herfra 
foretoges nogle Dage senere en Rundrejse til Kekertak og Sarkak paa 
Nugsuak- Halvøen samt Ujaragssugsuk og den nu ubeboede Plads 
Nugarsuk paa Nordøstkysten af Disko. Denne Rejse foretoges delvis 
sammen med Præsten i Ritenbenk Harald Mortensen, der besøgte 
sine nordligste Sognebørn 1 Kekertak og Sarkak. Ujaragssugsuk er 
beliggende paa et Klippenæs, der rager svagt frem paa Kysten, der 
iøvrigt her er en jævnt forløbende Sandkyst. Paa Grund af den 
stærke Strøm gennem Vaigat naaede vor Baad ikke direkte til 
Ujaragssugsuk, men ramte Kysten sydøstligere. Baaden maatte da 
bugseres langs Kysten til Ujaragssugsuk, idet Roerne med Undtagelse 
af Styreren gik i Land og trak Baaden afsted ved Hjælp af en Fange- 
line. Denne Bugseremaade skal almindeligt anvendes af Grønlæn- 
derne, naar de med deres Konebaade rejser langs Sandkysten i 
Vaigat, hvorimod den selvfølgelig er uanvendelig langs Klippe- 
kysterne. 

Det var paa Rejsen fra Ujaragssugsuk til Ritenbenk, at Nugarsuk 
besøgtes. Den forhenværende lille Boplads ligger ligeledes paa et 

г. 10 


138 H. P. STEENSBY. 


Klippenæs. Dagen efter Ankomsten til Ritenbenk tiltraadtes Tilbage- 
rejsen til Jakobshavn i Konebaad. Denne Rejse forsinkedes imidlertid 
stærkt dels paa Grund af stærke Sydvestvinde, dels paa Grund af en 
Føhn, hvis varme, men stærke Luftning pludseligt mødte os ude i 
Ata-Sund mellem Sydøstenden af Arveprinsens-Eiland og Fastlandet 
og drev os tilbage til Arveprinsens-Eiland, hvor vi maatte tilbringe 
en Nat paa Kysten mellem de to øde Lokaliteter Pitorkak og Nuluk. 
Den foregaaende Nat var tilbragt ved Klokkerhuk, og den følgende 
maatte der slaas Telt ved Kangarsuk Nord for Rodebay. 

Rejsen fra Ritenbenk til Rodebay kom da ialt til at vare fra den 
13. Juli til den 16., medens den under gunstige Forhold kan gøres 
paa en enkelt Dag. Ffter en halv Dags Ophold i Rodebay fortsatte 
jeg Natten mellem den 16. og 17. Rejsen til Jakobshavn. Det var nu 
omtrent blikstille, og den endnu næsten dagklare Polarnat sløredes 
af en tæt Dis, der indhyllede de talrige mindre og større Isfjælde, 
som Sydvestvinden havde drevet ind mod Kysten. Idet Konebaaden 
gled henover det smule Vand mellem Land og Is, og den medfølgende 
Kajakmand spejdede efter Sælerne, var det kun Aaretagenes Plasken, 
der forstyrrede Stilheden. Nu ros Konebaaden nemlig paa europæisk 
Vis, og Roerne vender Ryggen fremad. Oprindeligt skete ogsaa Ro- 
ningen lydløst, idet Konebaaden paddledes fremad. 

Af de følgende Afsnit er det første en Redegørelse for de Resul- 
tater, jeg er kommet til angaaende Oprindelsen af nogle Nydannelser 
i den grønlandske Erhvervskultur, nemlig Kajakkens Skydesejl, Kajak- 
bøsseposen og Kajakroret. 

Det sidste Afsnit er en Materialesamling, der indeholder nogle 
Iagttagelser og indhentede Oplysninger dels med Hensyn til den aar- 
lige Erhvervsturnus fra forskellige Lokaliteter, dels angaaende Brugen 
af Redskaber. Navnlig hvad dette sidste Punkt angaar, udtømmer 
Fremstillingen dog ikke det indsamlede Materiale, da der i Hoved- 
sagen kun er medtaget saadanne Træk og Redskaber, der kunde be- 
handles alene paa Basis af de lokale nordgrønlandske Forhold, idet 
en Inddragning af Syd-Grønland og fjærnere Eskimogebeter ikke laa 
i Planen for denne Beretning. 


LE 


Bortset fra den sproglige Forskellighed mellem nordlige og syd- 
lige Beboere af Grønlands Vestkyst, der af nogle Forfattere menes at 
hidrøre fra oprindelige Stammeforskelligheder, men som dog muligvis 
ogsaa kunde tænkes opstaaede efter Indvandringen, har man lige 
siden Rink's Dage sondret mellem en nordlig og en sydlig Nuance i 
Eskimokulturen paa Grønlands Vestkyst. 

De vigtigste Skelnemærker mellem disse to Nuancer er Fore- 
komsten af Bebyggelsen, idet denne i Syd-Grønland søger ud paa 
Yderkysten, medens den i Nord-Grønland søger ind i Fjorde og Bug- 
ter, hvor der er langvarigt Islæg, — endvidere Hundeslædens Fore- 
komst Nord for Holsteensborg og Nordgrønlændernes i Forbindelse 
dermed staaende Isfangst, hvorimod Sydgrønlænderne Aaret rundt 
maa jage Sæler fra Kajak, hvorfor de i særlig Grad indøves i Brugen 
af dette Redskab. 

Som man ogsaa tidligere har været opmærksom paa, ophører 
den sydgrønlandske Kulturnuance med den højt drevne Kajakfærdig- 
hed dog ikke straks med Hundeslædens Optræden. Kajakken har 
kun faa Steder i Syd-Grønland dygtigere Brugere end Beboerne af 
Vester-Eiland og Hunde-Eiland udenfor Disko-Bugt samt af Bo- 
pladsen Nugsuak yderst paa Halvøen af samme Navn. 

Disse Folk bor nemlig saa langt ude, at Havet er aabent den 
største Del af Aaret, hvorved de faar Lejlighed til at drive Jagten fra 
Kajak i et tit uroligt og oprørt Farvand i Modsætning til Beboerne 
inde i de mere rolige Indvande bag Disko og i Umanak-Busgt. 

Sondringen mellem Kajakfangst i urolig Sø og i stille Farvand 
er et Kærnepunkt, der er grundlæggende for Forstaaelsen af nogle 
kulturhistoriske Forhold. Selvfølgelig er Kajakkens Brug i urolig Sø 
vanskeligere end i stille og kræver større Færdighed. Et øjensynligt 
Udslag giver dette sig saaledes i Maaden, hvorpaa Manden ror. I 
roligt Vand behøver Hænderne ikke at flyttes paa Aaren under Ro- 
ningen; under stærk Bølgegang derimod ser man Haanden moment- 
vis under hvert Aaretag blive flyttet nedad mod det Blad, der netop 
stikkes i Vandet. 


140 H. P. STEENSBY. 


Paa den anden Side kan man i urolig Sø lettere komme Sælerne 
paa nært Hold end i stille. Derfor er Harpunen mere anvendelig 
ude i de urolige Farvande end inde i de stille Bugter, og i Sammen- 
hæng hermed staar det, som jeg skal omtale i det følgende, at det er 
inde i disse, at man har bragt Geværets Anvendelse fra Kajak op til 
større Fuldkommenhed. 

Denne Betragtning fik jeg atter og atter bekræftet ved Udspørgen 
af Fangere og andre Kyndige. Egedesmindes bedste Fanger — der 
er forøvrigt ikke mange Fangere her, da Befolkningen væsentligst lever 
af Arbejdet ved Handelsstationen — erklærede, at han i stille Vejr 
foretrak Geværet, hvorimod han harpunerede i urolig Sø. I Egedes- 


Fig. 1 (Fot. af John Møller). Kajak fra Kornok i Godthaabs-Fjord med Skydesejl og 
Bøssepose. 


minde såa jeg endnu det udprægede sydgrønlandske Redskab, den 
saakaldte lille Lænser, der dog ikke er andet end en c. 131—133 cm. 
lang Kniv, hvoraf selve Jærnbladet er 21—26 cm. langt. Til Kniv- 
spidser brugtes en c. 10 cm. lang Skede, dannet af to sammenbundne 
Træstykker. Naar Sælen er udmattet af sit Saar og af at hale afsted 
med Harpunblæren, hales Linen ind, og Sælen trækkes såa tæt til 
Fangeren, at den kan dræbes med Lillelænseren. Det er dog kun 
Netsider og Blaasider, man behandler paa den Maade; de store 
Sæler er for kraftige. Bruges Bøssen, maa Sælen rammes saa godt 
i Hovedet, at den straks faar et Dødssaar. For at den ikke skal 
synke, sættes Harpunen i den, hvorpaa Lillelænseren bruges paa 
samme Maade som Kniven bruges af Nordgrønlænderen, nemlig til 
at stikke et Hul fra Mundhule til Øjenhule, hvori Bugsertøjet fæstes. 


Etnografiske og antropogeografiske Rejsestudier i Nord-Grønland 1909. 141 


Af Harpunformer forekom ved Egedesminde baade Vingeharpunen 
(ernangnak) og den, der foroven ender med en Bendup (unåk); det 
samme var iøvrigt Tilfældet overalt inde i Disko-Bugt, omend sidst- 
nævnte var almindeligst. Fuglepilen saa jeg ligeledes her; den sagdes 
at blive brugt til Edderfugl og mest i August Maaned. Blærepil paa- 
stodes tidligere at have været i Brug; nu anvendes den ikke af 
voksne Fangere, men kun af Fangerlærlinger; det samme skal gælde 
paa Hunde-Eiland. 

Et af de Punkter, jeg under min Rejse ofrede en Del Opmærk- 


Fig. 2 (Forf. fot.). Kajak med Skydesejl, Bøssepose og Kajakror. Umanatsiak i 
Umanak-Fjord. 


somhed, var det at faa oplyst Oprindelsen til de Nyopfindelser og 
Ændringer med Hensyn til Kajakkens Brug, der var fremstaaede, 
efter at man var begyndt at drive Skydefangst fra Kajak. Med andre 
Ord, jeg søgte efter Stedet og Tidspunktet for Opfindelsen af Kajak- 
Skydesejlet, Kajak-Bosseposen og Kajak-Roret. 

Jeg blev hurtigt klar over — bl. a. ved Oplysninger fra den be- 
kendte Bogtrykker Lars Møller i Godthaab —, at Udgangspunkterne 
for alle 3 Redskaber maatte søges i Nord-Grønland. 

I 1883 kom Lars Møller til Nord-Grønland som Tolk for den da 
nysudnævnte Direktør for den Kgl. Grønlandske Handel H. E. Hørring. 
Først paa denne Rejse lærte han Skydesejl, Bøssepose og Kajakror at 


142 H. P. STEENSBY. 


kende og fandt saa stærkt Behag i disse Redskaber, at han ved 
Jakobshavn købte Eksemplarer og bragte med sig tilbage til Godt- 
haab for at indføre deres Brug i Syd-Grønland. 

Dette gik dog ikke saa ganske let. Redskaberne blev prøvede 
og fandtes gode, men fra denne Erkendelse og til at anvende dem i 
den daglige Fangst var der et Skridt, som Fangerne ikke kunde 
overvinde sig til. Lars Møller skrev saa i 1884 i Atuagagdliutit en 
Forklaring og Lovprisning af de 3 Redskaber, men heller ikke det 
hjalp — ihvertfald ikke ved Godthaab. Først Aaret efter, da Lars 
Møller fik sin Søn Klaus (f. 1870, d. 1894) til at benytte Pose og Sejl, 
og han fik god Sæljagt, kom de andre Fangere efter, og Redskaberne 
blev almindeligt brugte. 

Ved de andre sydgrønlandske Pladser er man antagelig først 
kommet med endnu senere. Dog skulde — ifølge Lars Møller — 
Skydesejl og Bøssepose allerede nogle Aar før være blevet indført til 
een eneste sydgrønlandsk Lokalitet, nemlig til den lille Boplads 
Napasok i Sukkertoppens Distrikt; men hvorledes de var kommet 
her, vidstes ikke. 

I „Atuagagdliutit“ 1884, Nr. 12, Sp. 177—182, staar den omtalte 
Artikel ,,Talutar рогаг То“ (9: Skydesejl og Bossepose) af Lars Møller. 
Jeg skal i det følgende gengive dens Indhold": 

»Det saakaldte Skydesejl kender sikkert baade Syd- og Nord- 
Grønlands Fangere, fordi det bruges gærne til Fangst paa Isen. Og 
navnlig paa de Bopladser, hvor der er store Fjorde, hvor mange Sæl- 
hunde ligger paa Isen om Foraaret i Solskinnet. Men det Skydesejl, 
som jeg nu vil fortælle lidt om, er noget andet, nemlig et Skydesejl, 
der bruges paa Kajaken. Skydesejl paa Kajaken bruges nu meget 
oppe i Nord-Grønland, og tit er det til megen Gayn, saa man kan 
komme nær nok til Sælhunde, som ellers ikke var nemme at komme 
nær. Kajakens Skydesejl er som de andre Ting, der hører til Kaja- 
ken. Nemlig det kan let tages af, og derfor er der ikke saa megen 
Fare ved at bruge det. Derfor tror jeg, at I Sydgrønlændere bør vide 
Besked om, hvorledes det er. 

Kajakens Skydesejl ligner omtrent Isens Skydesejl, naar det er 


sat op foran paa Kajaken.“ ..... Det holdes udbredt af to vand- 
rette Stokke, der bæres — den ene over den anden — af en lodret 


eller rettere lidt bagtil hældende Opstander, der atter „saettes fast paa 
en Slags lille Slæde, som anbringes paa Kajakens forreste Ende. 
Denne lille Slæde laves saaledes, at den kan klemmes fast om Kaja- 
kens Forende, naar man sætter den paa forfra. Derfor er det ogsaa 
saa nemt, naar man vil have den af; man behøver bare at skubbe 
den forover, saa falder den af. De Skydesegl, som jeg har set i 


1 Oversat af Kateket Johan Chemnitz. 


Etnografiske og antropogeografiske Rejsestudier i Nord-Grønland 1909. 143 


Nord-Gronland, er ret forskellige baade i deres Størrelse og i deres 


Form.” 
Skydesejlet beskrives derpåa nærmere. Det er som Regel 26—28 
Tommer bredt og 16—18 Tommer højt — Højden regnet fra Skyde- 


sejlets underste fri Rand, der omtrent naar Vandoverfladen, og til 
den øverste Tværstok. Fra den nedre Tværstok til Underranden er 
Sejlet spaltet paa Midten, saa at hver Halvdel hænger ned paa hver 
sin Side af Kajaken. For at Sejlets to Flige kan hænge lige ned, er 
Underranden forsynet med Blyklumper. Skydesejlet ,,kan let sættes 
paa, uden at der behøves Hjælp, skøndt Fangeren sidder i Kajaken. 
Man bærer sig ad paa følgende Maade, naar man vil sætte det op: 
man ruller det op og gør det i Orden, derpaa sætter man det fast 
paa Spidsen af Harpunen eller lignende, strækker sig forover og 
sætter det fast paa Kajakens forreste Ende, idet man trækker Har- 
punen tilbage og tager den af. Naar man vil tage Skydesejlet af, 
skubber man det forover med Kajakaaren; det falder da af, hvorpaa 
man fisker det op, ruller det ind og gemmer det.” 

»En Kajak med Skydesejl ligner fuldstændig et Stykke Is, naar 
man ser den forfra, saa man hverken kan se Manden eller selve Ka- 
jakken. Derfor er det til megen Nytte særlig for dem, der ror blandt 
Isstumper. Nordgrønlænderne fortæller, at de først lavede Skydesejlet 
saaledes, at det sad helt fast, men saa hændte det, at nogen kom til 
Skade, idet Fangelinen kom til at sidde fast paa Skydesejlet. Der- 
efter lavede man det påa den Maade, at det falder sammen, naar der 
er noget, der griber fat i det. 

Kun en Del af Nordgronlænderne bruger Skydesejl. Jeg har 
ikke set noget i Egedesminde Distrikt. Først i Jakobshavn saa jeg 
et saadant. Naar man første Gang møder saadanne Kajaker med 
Skydesejl, skulde man ikke tro andet, end at det er Isstykker. Og 
først naar de kommer nærved, kan man se Halvdelen af Ansigtet 
ovenover Skydesejlet. 

Nordgrønlænderne har ogsaa et Ror til deres Kajak. Det bestaar 
af et tyndt Stykke Træ, 8—9 Tommer langt og lidt over 2 Tommer 
bredt. Man sætter det under den bageste Del af Kajaken, idet man 
blot binder det fast med en Snor i hver Ende af Roret. Nordgron- 
lænderne siger, at det er til stor Nytte særlig i Forening med Skyde- 
sejlet. De fortæller, at før de fik det, hændte det, at Kajaken drejede 
sig saa stærkt til Siden, at man ikke kunde se den Sæl, man skulde 
skyde paa, eller at Sælhunden paa Grund af Drejningen fik Øje paa 
Manden og dykkede ned. Men Kajaken, der har Ror, maa man stige 
i, hvor den flyder paa tilstrækkeligt dybt Vand. Man maa ikke stige 
i den paa Landet og lade sig skubbe ud, saa gaar Roret i Stykker. 
Man tager heller ikke Roret af, naar man ror Tur el. lign. [Forf. 


144 H. P. STEENSBY. 


mener Г. Eks. Posttur], og navnlig ikke naar man ror tværsover Vin- 
den, i hvilket Tilfælde Kajaken, hele Tiden vil dreje mod Vinden, 
saa at man maa ro meget i Vindsiden!. Men har man Roret, glider 
Kajaken lige ud. 

Jeg kobte et Skydesejl, Bossepose og Ror for at vise dem i Godt- 
haab, og da en Fanger en Dag havde provet dem, sagde han, at de 
var udmeerkede. 

I Syd-Gronland skyder man ogsaa fra Kajak. Men der er megen 
Fare derved. Idet man nemlig putter den ladte Bosse ind.i Kajaken, 
kan den gaa af og skyde Manden i Benene, eller den kan gennem- 
bore Kajakskindene, saa der bliver et stort Hul, og Kajaken synker. 
Det er nu 20 Aar siden, man begyndte at skyde fra Kajak her ved 
Godthaab, og i den Tid er der 24, som har skudt sig ved Vaadeskud. 
Hvert Aar horer man fra forskellige Steder, at der er en eller flere, 
som har skudt sig ved Vaadeskud. 

Ogsaa i Nord-Gronland er Vaadeskud ikke sjældne, og navnlig 
da man begyndte at bruge Bossen [fra Kajaken]. Derfor tænkte og 
tænkte man, hvordan man skulde bere sig ad med at undgaa denne 
Fare, og saa opfandt man den saakaldte Bossepose. 

Bosseposen er af Vandskind, Saaleskind eller gammelt Skind af 
en Kajak eller en Konebaad. Man anbringer den foran sig ovenpaa 
Kajaken, saaledes at Aabningen af den kommer til at ligge under 
Kajakstolen. Bosseposen er lidt længere end Bossen selv; den bliver 
snævrere og snævrere fremad til Omkring Aabningen har den en 
Træring til at holde den udspilet. Og under Aabningen staar den 
lille Kajakstol, der har 2 eller 3 Ben, som er fastgjort til de to forste 
Kajakremme. Bosseposen har Snore i begge Ender. I den forreste 
har den en Snor, der er bundet fast til Kajakens Forende. Ved Aab- 
ningen bagtil har den 3 Snore, een paa Oversiden af Aabningen og 
een paa hver af dens Sider; disse Sidesnore er fastbundne til Kajak- 
remmene, medens den øverste er fastgjort til Kajakstolen. Da Bosse- 
posen saaledes er bundet fast, falder den aldrig af selv i Stormvejr, 
og det er meget nemmere og mindre farligt at tage Bøssen frem. 

Nordgrønlænderne fortæller, at man hører ikke såa meget om 
Vaadeskud, siden man har fundet paa Bøsseposen. Bliver det helt 
Stormvejr, tager man bare Bøssen af og putter den ned i Kajakken, 
idet man derpaa dækker Aabningen [af Bøsseposen] noget, for at der 
ikke skal komme for meget Vand ind. 

Da jeg nu har skrevet lidt om Skydesejl og Bossepose, haaber 
jeg, at I ogsaa vil komme til at bruge dem og faa Nytte af dem.” 

Lars Møllers Bemærkning i næstsidste Stykke om, at man i 


1 En stik Sidevind virker mere paa Kajakens bageste Halvdel end paa dens for- 
reste, og derfor vil Forenden stadig dreje sig imod Vinden. 


Etnografiske og antropogeografiske Rejsestudier i Nord-Grønland 1909. 145 


Stormvejr kan putte Bøssen ned i Kajakken, maa forstaas saaledes, 
at i hel Storm kan man alligevel ikke jage, og den vandfyldte Bøsse- 
pose er generende for Manøvreringen med Kajaken. 

En yderligere Omtale af Bosseposen findes i „Atuagagdliutit“ 
1890, р. 65—67, af den nuværende Udstedsbestyrer Karl Olrik i Rode- 
bay, der i sin Ungdom har været en stor Fanger. 

I et Stykke, der hedder Portakalernigssamik kigsaut eller „Opfor- 
dring til Brug af Bøsseposen”, skriver han, efter at have omtalt Lars 
Møllers Artikel, og efter at have nævnt, at det, der har kaldt ham 
frem, er, at han i „Atuagagdliutit“ har læst om de mange Vaadeskud 
i Syd-Grønland, særlig ved Fiskernæsset, samt at han af den Om- 
stændighed, at Vaadeskuddene ofte skete under Bøssens Udtrækning 
af Kajaken, kunde slutte, at man ikke brugte Bøssepose dernede, 
hvorimod han havde set Skydesejlet omtalt som brugt: 

»Hvis der er nogen, der vil sige: Vi, som ror mellem Bølgerne 
[o: i urolig Sø, som mest almindeligt er i Syd-Gronland], kan ikke 
bruge Bøsseposen, saa tager I fejl. Naar I kan bruge Skydesejlet, 
saa kan I ogsaa bruge Bøsseposen. Det forholder sig nemlig saa- 
ledes: naar vi ror Kajak i urolig Sø, saa kan vi ikke længere have 
Skydesejlet paa. Men Bøsseposen kan vi altid have paa Kajaken, 
uden at den er i Vejen for noget. Den er tværtimod til stor Gavn. 
I stærk Søgang; naar vi har Vandskindspelsen paa, kan vi nemlig 
ikke skyde fra Kajaken, idet vi paa Grund af Søgangen ikke kan 
løse Pelsens Underrand, der er fastgjort til Kajakringen, og tage Bøs- 
sen ud af Kajaken. Hertil kommer, at det er ikke saa farligt (at 
tage Bøssen ud af Bøsseposen), selv om man har Fænghætten paa 
Bøssen. 

Bøsseposen er da til stor Nytte, 


1) fordi man altid kan skyde fra Kajak i Søgang eller i stærk Regn 
uden at frigøre Pelsens Underrand fra Kajakringen ; 

2) hvis nogen ved et ulykkeligt Tilfælde kæntrer i Kajaken, og andre 
Kajaker i Nærheden kommer ham til Hjælp, selv efter at han er 
gaaet ud af Kajaken, saa kan I være visse paa, at Bøssen er blevet 
siddende, naar den har Plads i Bosseposen; 

3) i det Tilfælde, at Bøssen gaar af i Posen. I kan da ikke skyde 
Jer paa Kroppen eller Benene, men der dannes kun et Hul oven- 
paa Kajaken, som Vandet ikke kan naa i stille Vejr. 


Bøsseposen laves i Reglen af et godt Vandskind eller af en gam- 
mel Fangeblære, som smøres godt med Spæk og Tran. Man sætter 
et Stykke Træ for Aabningen, saaledes at det kan holde den aaben, 
og man sætter under Aabningen en lille Stol med fire Ben og 3—4 
Tommer i Højden.” 


146 H. P. STEENSBY. 


Man maa dog huske paa ved Karl Olrik's Omtale af Bøssens 
Brug i urolig Sø, at han er vant til at færdes i de mere rolige Far- 
vande ved Rodebay og ved Ata paa Østkysten af Arveprinsens-Eiland, 
saa han maaske undervurderer Bøsseposens Skadelighed i høj Sø. 

I „Atuagagdliutit“ for 1895, р. 129, fortæller Kateket Lars Ham- 
meken fra Fiskernæsset, at nu har de fleste Fangere Bøsseposen, og 
han beretter, at Ulykkestilfældene er taget stærkt af i Tal. Endvidere 
fortæller han, hvorledes han selv, før han lærte Bøsseposen at kende, 
lavede sig to Stykker Træ, som fastgjordes paa Oversiden af Kajakens 
Forende dels paa de allerforreste Remme, dels paa de næstforreste 
lige under Kajakstolen. Trastykkerne havde en Fordybning paa 
Oversiden, hvori Bøssen kunde hvile, men Indretningen kunde kun 
bruges i stille Vejr. 

Dette Forsøg er interessant. Det viser blandt andet, at de klo- 
geste og besindigste Fangere har set, at der var en Opgave at løse. 
Men Løsningen kom først med Bøsseposen, da denne gik sin Sejrs- 
gang langs hele Vestkysten. Og det kan kun opfattes som en endelig 
Kroning af Sejren, at det nu gennem Inspektorater og Forstander- 
skaber er gjort obligatorisk for hver Fanger at have en Bøssepose 
paa sin Kajak. 

Foruden saadanne Spørgsmaal som, hvor og hvornaar Bøsseposen 
(gronl. pörtar) er blevet opfundet, stiller der sig et af mindst ligesaa 
stor Interesse, og det er, hvad har været Forbillede for Kajakkens 
Bøssepose. Svaret er let nok at give herpaa; thi det maa have været 
den Bøssepose, som man tidligere stak sin Flintebøsse i, naar man 
gik paa Renjagt eller kørte med Slæden ud til Isranden for at jage 
de opdukkende Sæler. Fra Kajak begyndte man jo ret sent at jage 
med Bøsse. Nutildags bruges disse Bøsseposer vist næppe mere. De 
moderne Geværer kræver ikke i den Grad at -beskyttes mod Fugtig- 
hed, og Grønlænderne er ikke omhyggelige med deres Skydevaaben. 
Ifølge Meddelelse fra Kommandør Gustav Holm maa man dog endnu 
sidst i 1880'erne have brugt denne Bøssepose paa Slæderejser i Nord- 
Grønland. Spørgsmaalet bliver saa, hvor har man først faaet den Idé 
at kombinere Bøsseposen med Kajaken. Allerede af det foregaaende 
fremgaar det, at dette Udgangspunkt maa ligge Norden for Egedes- 
minde Distrikt. Og paa mine Forespørgsler i Disko-Bugt fik jeg 
stadigvæk den Besked, at Bøsseposen var kommet Nord fra. I Jakobs- 
havn og Rodebay viste man op til Torsukatak-Fjord. 

Karl Olrik i Rodebay mente, at Bøsseposen var begyndt c. 1870 
ved Kekertak eller Nogak ved Torsukatak. Og han mente, at det 
var 1871, at han selv lavede sig en Bøssepose og brugte den ved 
Rodebay; han havde da endnu aldrig set en Bøssepose, men lavede 
sin egen efter den Beskrivelse, han hørte deroppe fra. 


Etnografiske og antropogeografiske Rejsestudier i Nord-Grønland 1909. 147 


Desværre lykkedes det mig ikke ved Kekertak at træffe nogen 
lokalfødt ældre Mand, der selv kunde huske, hvorfra man havde 
faaet Kajakbøsseposen, eller om den var opstaaet der paa Stedet. 
Jeg hørte imidlertid i den nordlige Del af Disko-Bugt flere udtale, 
at de havde hørt, at Bøsseposen skulde være kommet oppe fra 
Umanak-Bugt. Folkene i Kekertak og Nogak skulde da under 
deres Rejser tværsover Nugsuak-Halvø til den indre Del af Umanak- 
Bugt have lært Bøsseposen at kende og bragt den med sig til 
Disko-Busgt. 

Og dette er vistnok det rigtige. Ihvertfald fik jeg i Umanak her- 
med stemmende Oplysninger, der gjorde Indtryk af at være aldeles 
paalidelige. Min Hjemmelsmand i Umanak var den i 1909 65-aarige, 
forhenværende Fanger og nuværende Kivfakformand Hans Ramsø, der 
meget vel kunde erindre den Tid, da man hverken brugte Ror eller 
Bossepose. Roret kom nede fra Disko-Bugt — fra Sarkak, mente 
Hans Ramsø. Bøsseposen derimod begyndte man med ved Umanak, 
og han huskede tydeligt, at man det første Aar havde haft Bøsse- 
posen liggende fladt henad Kajakdækket, men da der saa kom Vand 
ind, havde man allerede det andet Aar begyndt at bruge den lille 
Stol under Bosseposens bagtil vendte Ende. Hans Ramsø var da godt 
en Snes Aar. Udpege en bestemt Enkeltmand som Bøsseposens Op- 
finder kunde han dog ikke; han lod til at mene, at Fangerne havde 
eksperimenteret i Fællesskab. 

I det siden Slutningen af Treserne forløbne Tidsrum har Bøsse- 
posen været underkastet meget ringe Ændring. Man bruger dog ikke 
nu 3 Snore ved Bøsseposens Munding, saaledes som Lars Møller skrev 
i 1884, men blot 2 — een ved hver af Siderne. Ligeledes har man 
vist ganske opgivet Træringen, der tjente til at holde Aabningen op- 
spilet. En fastere Norm for Formen af den lille Stol gives ikke; 
man ser Stole med tre, to eller fire Ben, Opstander med et Fod- 
stykke og et enkelt Ben eller endogsaa et simpelt Træstykke, der er 
skubbet ind under Posen. Tilløb til kunstfærdig Udstyrelse af disse 
Smaastole har jeg ikke set. Paa grønlandsk hedder den lille Stol 
assalorar, hvad der simpelthen betyder den lille assalor 9: Kajak- 
stolen. 

Et enkelt Sted er jeg stødt paa Brugen af to Bosseposer paa 
samme Kajak. Det var ved Sarkak,' hvor i Foraaret 1908 de to 
bedste Fangere (Johan Lange og Pavia Jensen) begge begyndte at 
bruge to Bøsseposer, der laa ovenpaa Kajaken ved Siden af hin- 
anden. De opnaaede derved foruden Kuglebossen ogsaa at kunne 
have en Haglbøsse med paa Kajaken. Denne Haglbøsse brugte de 
ikke til Fuglejagten, der kun er ringe i Vaigat, men derimod til 
Jagt paa Svartsiderne, der Foraar og Sommer er meget magre, saa 


148 H. P. STEENSBY. 


de ikke kan flyde, men straks gaar til Bunds, hvis de dræbes med 
Kugle. Saares de derimod med et Skud Hagl, maa de paa Grund af 
Udmattelsen og Blodtabet hyppigt op at aande, og saa kan de har- 
puneres. 

Meget nøje knyttet til Brugen af Bøssen paa Kajaken er Kajak- 
roret. For at forstaa, hvad saadan et fastbundet „Вог“, der dog ret- 
tere ег en lille løs Kol, kan gavne, maa man erindre sig, at Kajaken 
ros med en tobladet Aare. Ror nu Fangeren henover Havfladen og 
stiler lige paa en opdukket Sæl for at komme den paa Skudvidde, 
saa vil uvægerligt den fladbundede Kajak drejes stærkt af til modsat 
Side af det sidste Aaretag og bort fra Retningen imod Sælen. Men 
blot en lille Kølindretning som Kajakroret er nok til at vedligeholde 
Farten lige ud, mens der sigtes og skydes. 

Hvorledes er nu dette Kajakror opstaaet? — Navnet arüt, der er 
samme Ord som det, der anvendes for Roret paa et Skib, antyder, 
at Redskabet er opstaaet som Efterligning af Skibsroret. Og dette 
bekræftes fuldstændig ved de Oplysninger, jeg indsamlede om dets 
Oprindelseshistorie. 

Syd fra pegede alle Traditioner om Roret op mod den nordlige 
Del af Disko-Bugt. Endnu i Jakobshavn havde man nærmest den 
Opfattelse, at Roret var modtaget fra Nord; men nøjere Besked vidste 
ingen af dem, jeg udspurgte, skøndt flere kunde erindre de Tider 
da man ikke kendte Roret saa lidt som Bøsseposen. Man maa 
imidlertid i denne Sammenhæng erindre, at Jakobshavn nu næsten 
ingen Fangere har, da alle har slaaet sig paa Hajfiskeriet, saa følgelig 
er Interessen for de rene Fangerredskaber noget svækket. Jeg er- 
farede dog af et Par 50—60-aarige Mænd, der var barnefødt dels ved 
Jakobshavn, dels ved det nærliggende Igdlomiut, at den første, de 
som Drenge havde set bruge et Ror, var en vis Jens Reimer, der da 
var en stor Fanger. i 

I Ritenbenk fik jeg gennem Kolonibestyrer Mathiesen, der er 
født i Grønland og taler grønlandsk som en Grønlænder, Oplysninger, 
der pegede i Retning af Rodebay, idet man formodede, at den før- 
nævnte Karl Olrik, der nyder megen Anseelse i Nord-Grønland, var 
Opfinder af Kajakroret. 

Dette opfattede jeg dog som en ren og skær Fejltagelse, da jeg. 
af de hidtil indhentede Oplysninger mente at kunne slutte, at Roret 
maatte være allermindst 40 Aar gammelt, og Karl Olrik da maatte 
have gjort sin Opfindelse i en meget ung Alder (han er født 1850). 
Men saa fik jeg i Kekertak gennem den gamle Åssistent Carl Fleischer 
Oplysninger, der pegede i lignende Retning — dog ikke paa Karl 
Olrik selv, men derimod paa hans Stedfader Johan Reimer, der havde 
været Fanger og Udligger i Ata paa Arveprinsens-Eiland. 


Etnografiske og antropogeografiske Rejsestudier i Nord-Grønland 1909. 149 


Jeg var da meget glad ved, at jeg atter skulde til Rodebay og 
derved kunde faa Lejlighed til nærmere at tale med Karl Olrik. Hos 
ham fik jeg alle ønskede Oplysninger. Ikke hans Stedfader er Kajak- 
rorets Opfinder, men derimod dennes Broder, den fornævnte Jens 
Reimer, der var født 1824 ved Jakobshavn og døde 1894 ved 
Rodebay. 

I 1867—1868 boede Jens Reimer endnu ved Jakobshavn, og Karl 
Olrik var da ved Ata hos sin Stedfader. I Sommeren 1868, da Jens 
Reimer — saaledes som han plejede hver Sommer — i Konebaad 
var rejst op til Ata for at jage Sæler, saa Karl Olrik ham for første 
Gang bruge sit først konstruerede Kajakror. Karl Olrik ved dog 
ikke, om han har lavet det i Foraaret 1868 eller maaske allerede i 
Efteraaret 1867. I Sommeren 1867, da han var ved Ata, havde han 
ihvertfald intet Ror. 

Karl Olrik, der iøvrigt er gift med Jens Reimer's Datter, vidste 
nøje Besked med Rorets Oprindelseshistorie. Jens Reimer's allerførste 
Forsøg med et Styreapparat gik 


G 


ganske simpelt ud påa at binde en a 2 

en lang, tynd Snor til den sidste 8 4 

Kajakrem og lade den flyde т ^ N D Få 
Vandet efter Kajaken. Men Sno- =A N —D 
ren sank i Vandet og nyttede Х я 


intet. Jens Reimer brugte den 


kun een Dag. Fig. 3. Gengivelse af Tegning, der viser det 
Jens Reimer forsøgte saa  forste Forsøg med Kajakror. C er Kajakens 
Bagende. Kajakens Omrids samt Vand- 
overfladen AB tegnedes af Forf., medens 
Kajakroret D og de to Snore E og F ind- 
plade et Ror, der var позе tegnedes af Gronlænderen Karl Olrik. 


større end de nuværende Kajak- 
ror. Efter Karl Olriks Anvisning maa det have været с. 34 cm langt 
og 13—14 cm bredt. Det var meget fint lavet og anbragt i Bag- 
enden af Kajaken ligesom et Skibsror, saaledes at en Del af det ra- 
gede op over Vandfladen. Men det havde et Par slemme Fejl; det 
lavede Støj i Vandet, og det gik let af, da det var vanskeligt at faa 
de to Sejlgarnssnore, hvormed det fastgjordes, til at sidde fast. 

Imidlertid havde dog Jens Reimer saa god Nytte af sit Ror, at 
han fandt Efterlignere blandt de andre Fangere. Ifølge Karl Olrik’s 
Forklaring kunde disse ikke lave saa fint et Kor som den snilde 
Jens Reimer, hvorfor de satte det ned under Kajaken, for at det 
skulde være skjult. Og paa den Maade naaede de ved en tilfældig 
Omstændighed til den bedste Løsning af Problemet, som bruges den 
Dag i Dag. 

Saavidt Karl Olrik vidste, var det ved Rodebay, at man først 


med en Efterligning af Skibs- 
roret. Han lavede af en Træ- 


150 H. P. STEENSBY. 

satte Roret ned under Kajaken. Den første, Karl Olrik saa bruge 
Undervandsror, var en Rodebay-Fanger ved Navn Peder i 1870. 
Hans Ror var dog længere og lavere og i det hele noget mindre end 
de nuværende Ror. Jens Reimer selv vedblev i 2—3 Aar at bruge 
sit første Ror, men saa anskaffede ogsaa han sig et Undervandsror. 

Jeg kan ikke tro andet, end at de indhentede Oplysninger om 
Rorets Oprindelse i alle Hovedpunkter er korrekte. Karl Olrik's Be- 
retning bar Præget af stor Nøjagtighed; han sondrede selv mellem, 
hvad han sikkert vidste, og hvad han formodede, og nogle Enkelt- 
heder og Aarstal, som jeg har haft Lejlighed til at undersøge, viste 
sig rigtige. 

Som Kajakrorets Oprindelsested maa man da fastslaa Kystfar- 
vandene inderst i Disko-Bugt langs Fastlandskysten mellem de to 
store Isfjorde — fra Jakobshavn op i Ata-Sund —. Over dette 
Omraade færdedes Jens Reimer og hans samtidige Fangere fra 
Jakobshavn, Rodebay og Ata paa Sommerjagt. Og i disse forholdsvis 

beskyttede og rolige Farvande maa Trangen til at 
afløse Harpunen med Bøssen have været særlig 
stærk. 

Nutildags bruges Undervandsroret fra Upernivik 
til Julianehaab, uden at nogen aner dets Ophavs- 
mænd eller dets Udgangspunkt. Paa alle de Pladser, 
jeg har set, har Roret været en simpel Træplade, der 
af to Sejlgarnssnore fastklemtes mod Kajakens Bug. 
Smaa typiske Forskelligheder kunde dog vistnok 
paapeges. Eet Sted — nemlig ved Umanak — har 


Fig. 4. Tværsnit af 
Kajak, der viser, 
hvorledes  Roret 
kan være anbragt 
ved Hjælp af to 


Snore, der er fast- 
gjort til Enderne 
af en Stok, som 
ligger tværs over 
Kajakens Dæk. 
(Umanatsiak.) 


jeg set en anden Anbringelsesmaade end de to Sejl- 
garnssnore, der føres helt omkring Kajaken og bindes 
paa dennes Overside. 

Ved Umanak og Umanatsiak de to eneste 
Pladser, jeg besøgte i Umanak-Fjord — fastholdes 


Roret ved Hjælp af en Stok, der laa tværsover Kajak- 
dækket. Over hver Ende af denne Stok var lagt en Sejlgarnssnor, 
der var fastgjort til Siderne af Roret. 

Med Hensyn til Ror og Bøssepose var jeg altsaa saa heldig at 
træffe Øjenvidner i bogstavelig Forstand til deres Oprindelseshistorie. 
Derimod traf jeg ingen, der vidste Besked om, hvem der først havde 
fundet paa at anbringe det ved Utokjagten paa Isen benyttede Skyde- 
sejl paa Kajakens Forstævn, og heller ingen, der vidste Tidspunktet 
for Opfindelsen. 

Mine Hjemmelsmænd kunde kun oplyse mig om, at man havde 
brugt Kajakens Skydesegl, før man fik saavel Ror som Bøssepose. 
Derimod vidste de heller intet om Oprindelsesstedet udover det 


Etnografiske og antropogeografiske Rejsestudier i Nord-Grønland 1909. 151 


almindelige, at det vari Nord-Grønland. Man har da at vælge imellem 
den indre Del af Disko-Bugt, Umanak-Fjord og Egnene oppe ved 
Upernivik, og jeg skal ikke forsøge at træffe nogen Afgørelse. Blot 
synes mig den Omstændighed, at Lars Møller i 1883 i Disko-Bugt 
kunde faa den Oplysning, at man først havde forsøgt sig med faste 
Skydesejl, at tyde paa Disko-Bugt selv som Oprindelsesstedet. Og 
dette bestyrkes af en Oplysning, jeg fik af Udstedsbestyrer Jensen i 
Claushavn, der 1884 var blevet ansat i Upernivik Distrikt; man 
havde da deroppe intet Skydesejl paa Kajaken, men i de følgende 
Aar kom flere og flere i Brug. Det omspurgte Tidspunkt maa ligge 
i Halvtredserne eller Begyndelsen af Tredserne. 1852 skriver Rink’, 
at det er ,en sjælden 


a. 
Undtagelse, naar en Gron- 
lender har lært at skyde 
med Riffel fra Kajakken, 
hvortil en overordentlig 
Færdighed og Sikkerhed д. 
udfordres”. Og han om- 
taler intet Sted Skydesejl No 
paa Kajak, hvorimod han 

[N 
sydpaa enten spiller en 
meget underordnet Rolle 
eller slet ikke forekom- Fig. 5. Former af Kajakror. Formerne a, b, 4 og e 
er fra Disko-Bugt, c og f fra Umanak-Fjord. Roret 
f er vist i Tværsnit ved f!, hvor man ser, at det 
har en Fure foroven til at omfatte Kajakkolen. Ro- 


beskriver Isens Skyde- 
Skydesejlet skal jeg her ret c har istedetfor en Fure to smaa Træplader paa 


sejl”. Dette sidste maa 
selvfølgelig ogsaa være 

føje, at saa godt som hver Side. Вогепе а, b og с er gennemhullede paa 
Midten. 


opstaaet i Nord-Grønland, 
da Utokjagten længere 


à 


mer. 
Til Beskrivelsen af 


alle Skydesejl nu har еп 
Bredde tværsover Kajaken af с. 85 cm. Denne Bredde er nemlig. 
givet derved, at man anvender en hvid Shirting, der udhandles i 
Butiken og netop paa det nærmeste har den nævnte Bredde. Kun 
en enkelt Gang saa jeg et Skydesejl, der var 94 cm bredt; men det 
viste sig at hidrøre fra, at vedkommende Fanger havde maattet lave 
sit Skydesejl af en let Stout, da Shirtingen var udsolgt i Butiken. 
Højden af Skydesejlet er som Regel 42—43 cm. 

Den hvide Shirting anses for at være det bedste Materiale, da 


7 H. Rink, De danske Handelsdistrikter i Nordgrønland. 1ste Del. Kbhvn. 1852. 
le, р. 117118. 


152 H. P. STEENSBY. 


den er hvidest og mest ligner Is. For at Skydesejlene yderligere kan 
bleges, og deres Hvidhed holde sig, ser man altid Fangerne lade 
dem staa udspilede paa Kajakerne, naar disse ligger paa Land. 

Foruden det geografiske Tilpasningsmoment, som allerede er be- 
rørt med Hensyn til disse redskabelige Nydannelser, bør ogsaa næv- 
nes den interessante Omstændighed, at de er opstaaet i særlig blan- 
dede Distrikter. Man faar noget Indtryk af, at ren Race og sej Ved- 
holden ved det gamle fortrinsvis hører sammen. Rent umiddelbart 
fik jeg ogsaa et stærkt Indtryk af, at det stadigvæk var Blandingerne, 
der tænkte over Tingene og eksperimenterede. 

Hvorvidt der i Øjeblikket var kulturelle Nyskabelser af Vigtighed 
under Opsejling, skal jeg ikke udtale mig om. Der gik i Disko-Bugt 
meget Ry af en Fanger i Skansen paa Disko ved Navn Ludvig Geis- 
ler. Han havde i Efteraaret 1908 som Efterligning af Hvalfangernes 
Harpunkanon konstrueret en Harpunbøsse, der skulde kunne an- 
vendes paa Kajaken til at udskyde en Harpun med Line. Mine 
Hjemmelsmænd formodede, at den muligvis kunde faa Betydning ved 
Jagten paa Hvidfisk. Desuden havde samme Ludvig Geisler lavet 
flere mindre Opfindelser til Forbedring af Hundeslædekørslen, og han 
skal tillige være den eneste, der besidder en malet Konebaad (der- 
imod er det ikke ualmindeligt at se Kajakker, der er overtrukne med 
en hvidgraa Farve). i 


TIL. 


Et uundværligt Grundlag for en kulturhistorisk Vurdering af en 
Stamme er et nøje Kendskab til dens Liv i Aarets Løb under Aars- 
tidernes og Livsbetingelsernes Vekslen. I Særdeleshed gælder dette 
Polaregnene, hvor der er den største Forskel mellem Landskabets 
Fysiognomi om Sommeren og ved Vintertid, naar alt er stivnet 
og fast. 

Jeg søgte saa vidt muligt paa de forskellige Pladser at faa Rede 
paa de aarstidsmæssige Faser i Erhvervslivet, men da Oplysningerne 
herom udelukkende maatte bero paa mine Hjemmelsmænds øjeblikke- 
lige Hukommelse, kunde de selvfølgelig kun blive ret skematiske og 
mangelfulde. Langt bedre og fyldigere Oplysninger vilde faas, hvis 
de i Grønland levende danske Embedsmænd vilde have deres Inter- 
esse henvendt paa Sagen og nogle Aar igennem gøre omhyggelige 
Optegnelser. 

Jeg skal her meddele, hvad jeg af de Hunde-Ejlændere, jeg traf 
paa Ræveø ved Egedesminde, fik oplyst om den aarlige Veksel i 
deres Levevis. Knud Rasmussen havde den Elskværdighed at være 
min Tolk ved denne Lejlighed. 

Fan- 
gerne jager fra Kajak. Paa Grund af Søgangen spiller Harpunen den 


Omtrent fra April til December har man aabent Hav, og 
største Rolle; Bøssen bruges meget lidt. Januar, Februar og Marts 
er de Maaneder, hvor man som Regel har Is paa Havet; men Islægget 
er dog usikkert, da det til enhver Tid kan bryde og drive tilsøs. 
Desuden er det gennemfuret af Revner og Strømsteder. 

I Januar drives Isfangst. Med Kajaken over Hovedet, idet Kajak- 
aabningens Bagrand hviler paa Skuldrene og Forranden, udforet med 
Halvpelsen, paa Mandens Pande, saaledes at Kajaken hænger noget 
skraat nedad bagtil, og Øjnene frit kan se fremad, vandrer Fangerne 
udover Isen, undertiden flere Mil. Indtil 6 Mil (?) paastod de lejlig- 
hedsvist at have været ude til Havs eller opad Disko til. Kajaken 
maa de altid have med sig, dels fordi Isen kan gaa, saa de maa ro 
iland, dels fordi de ellers ikke kan sætte over de store Revner med 

x. al 


154 H. P. STEENSBY. 


aabent Vand. Naar de fra det aabne Vand ror Kajaken opover den 
skarpe Iskant, gor den Benskinne, der ligger langs den forreste Del 
af Kajakkolen, god Nytte til at tage Stodet af; en lignende Benskinne 
ligger langs Kollinien bagtil. I Revnerne og navnlig i smaa, aabne 
Strømsteder jages Netsider (Fjordsæl) og dernæst ogsaa Sortsider og 
Klapmyds samt Hvidfisk. Dyrene skydes med Bøsse fra Isranden. 


I Februar driver Isen mere frem og tilbage og giver mere aabent 


Vand. Netsider er det vigtigste Jagtbytte. Lignende gælder Marts; 


dog kan man i denne Maaned begynde at bruge Skydesejlet paa 


Fig. 6 (Forf. fot.). Vester-Ejlændernes Telt ved Niset. 


Isen til Utok-Jagten. Lejlighedsvis dræbes en Remmesæl og nu og 
da en Hvalros. 

I April driver Isen som Regel ustandseligt frem og tilbage, saa 
der er meget aabent Vand. Foruden Netsider er der ikke saa faa 
Klapmyds og Hvidfisk. 

I Maj er der kun af og til drivende Isflager. Iøvrigt har man 
de samme Jagtdyr som i April, og Kajakfangsten er endnu mere 
eneherskende. 

I Juni kommer Sortsiderne; mens Netsider og Klapmyds trækker 
bort. I Løbet af Juni rejser Hunde-Ejlænderne med deres Familier 
Syd paa helt ned i Holsteensborg Distrikt for at fange Angmagssæt 
og Helleflynder. Hertil medgaar ogsaa Juli Maaned. 


Etnografiske og antropogeografiske Rejsestudier i Nord-Grønland 1909. 155 

I den første Del af August forekommer ved Hunde-Ejland af 
Havpattedyr væsentligst unge Sortsider og Marsvin; i den sidste Del 
af Maaneden begynder Klapmydserne at vende tilbage. September 
forholder sig som sidste Del af August. Det samme gælder Oktober 
bortset fra, at der skal være færre Klapmyds, men flere Sortsider. 

I November kommer Klapmydserne atter i større Mængde, og 
Netsiderne begynder at indfinde sig. 

December begynder ligeledes med mange Klapmydser og lidt 
Sortsider og Netsider; men desuden kommer Hvidfisk og Narhval. 
Isen begynder at lægge sig paa Havet. 


Fig. 7 (Dr. phil. У. Nordmann fot.). Teltbygning i Nordre-Stromfjord, Sommeren 1911. 
Folkene formodes at være fra Egnen ved Agto. Telttypen er den. samme som 
1 Fig. 6. 


De Telte, Hunde-Ejlænderne bor i раа deres Sommerrejser, af- 
viger fra de sædvanlige vestgrønlandske Telte derved, at Skraastæn- 
gerne ikke bagtil gaar ned til Jorden, men derimod hviler paa en 
Træramme, lignende den, der bærer Teltets Forside. Teltet faar der- 
ved en omtrent stejl Bagvæg og minder noget om den af Ekspedi- 
tionerne brugte Teltform, selv om det hyppigst bagtil er noget lavere 
og lidt snævrere end fortil. Hunde-Ejlænderne opnaar ved denne 
forbedrede Telttype, der antagelig er opstaaet under Paavirkning fra 
den europæiske, at Teltindret bliver rummeligere og bekvemmere at 
opholde sig i, da man undgaar det almindelige Telts spidsvinklede 
Rum mellem Jordoverfladen og Teltskindet. Istedetfor at den gamle 

117 


156 H. P. STEENSBY. 


Telttype havde en Brikseplads, der optog den bageste Halvdel af 
Teltet, havde man i den nyere Telttype indrettet to Briksepladser, der 
gik langs Sidevæggene fra Teltets Forvæg til dets Bagvæg og med en 
Gang imellem helt ned til Bunden af Teltet!. Desuden havde denne 
Telttype som Regel bevaret det gammeldags Træk, at det ydre 
Lag af Skindbeklædningen sprang frem foran Tarmskindsforhænget 
og dannede et Slags Forrum. Denne forbedrede Telttype iagttog jeg 
foruden hos Hunde-Ejlænderne kun hos en Gruppe Vester-Ejlændere 
og hos en Gruppe Grønne-Ejlændere, der midt i Juni begge laa paa 
Angmagssætfangst ved Niset i Nærheden af Nuk Syd for Christians- 
haab. Vester-Ejlænderne og Grønne-Ejlænderne boede hver i sit Telt, 
af hvilke de førstnævntes var 4,75 m og de sidstnævntes 4,50 m langt. 
Bredden var ved Grunden henholdsvis c. 5 m og 4,5 m; i Grønne- 
Ejlændernes Telt fordelte denne Bredde af 4,5 m sig saaledes, at 
1,75 m gik paa Briksepladsen tilvenstre, 1,5 m paa Briksepladsen 
tilhøjre og 1,25 m paa Gulvet mellem begge. Alle andre Steder saa 
jeg Telte af den gamle Type? — dog saa godt som altid i en for- 
simplet Form med et enkelt Teltdække og tit med en Jordmur som 
Teltrandens Underlag. Dette staar i Sammenhæng med, at man de 
fleste Steder har opgivet de længere Sommerrejser og kun lægger sig 
i Telt i ikke altfor stor Afstand fra Vinterbopladsen. Særdeles mange, 
navnlig ved Kolonierne, flytter overhovedet ikke i Telt om Somme- 
ren. Det uheldige ved dette Forhold er tit nok paapeget. 

Fra Niset drog Vester-Ejlænderne og Grønne-Ejlænderne den 19. 
Juni i hver sin Konebaad op i Kangersunek-Fjord, hvorfra de an- 
tagelig vilde gaa videre op til Indlandssøerne og drive Renjagt. En 
Modsætning til disse driftige Øboer, der alle er vel trænede i det 
grønlandske Erhvervslivs Færdigheder, dannede Beboerne ved Kolo- 
nien Christianshaab (91 Indb.). De bor fast hele Aaret rundt. Kun 
den Mand, der besidder Pladsens eneste Konebaad, ligger i For- 
sommertiden med sin Familie i Telt paa en af de nærliggende Øer. 
I Maj Maaned plejer han at drage derud paa Isen medførende Kone- 
baaden paa Hundeslæden, og i Begyndelsen af Juli vender han 
tilbage i Konebaad. Alle Mændene har Kajaker; men de bruges 
væsentligst til Fiskeri, dels fordi Mændene er daarlige Fangere, dels 
fordi der kun er faa Sæler i Sommermaanederne. Fra September til 
Islægget i December skydes en Del Sortsider fra Kajak. Fra Islægget 
til Isens Opbrud i første Halvdel af Juni fanges Netsider i Garn, for- 
uden at der drives Krogfiskeri af Hajer. Fra April til Juni drives 


! Den samme Anordning træffes dog ogsaa i de gamle Telte, hvis de beboes af to 
Familier. 

” Den nyere Telttype skal ogsaa være antaget ved Akugdlet samt findes ved Bo- 
pladser mellem Egedesminde og Nordre-Strømfjord. 


Etnografiske og antropogeografiske Rejsestudier i Nord-Grønland 1999. 157 


desuden Utok-Jagt. Rensdyrjagten er kun ringe og drives Foraar og 
Efteraar. Fra Sneen har lagt sig om Efteraaret og Vinteren igennem 
gaar Grønlænderne, særlig i Trangsperioder, paa Jagt efter Ryper; de 
spiser dem dog helst ikke selv, men sælger dem til de Danske og 
køber istedetfor Brød og Rugmel. 

Christianshaab inderst inde i en beskyttet Bugt, hvorfra man 
har Udsigt til mere Land end Vand, er anlagt af Hensyn til Skibs- 
farten og stik imod de eskimoiske Principper, der kræver stadig 
Udsigt til Fangstpladserne. Bedre beliggende i saa Henseende er 
Claushavn (105 Indb., hvortil kommer de lidt nordligere liggende 
Bopladser Еке og Nordre-Huse med 27 og 80 Indb.), hvorfra der er 
fri Udsigt over Disko-Bugt og op til Mundingen af Jakobshavns 
Isfjord, udenfor hvilken man ser den tætte Sværm af mægtige stran- 
dede Isfjelde. 

Ved Claushavn er der flere gode Fangere, og dette er endnu 
mere Tilfældet ved de to nordlige Nabopladser. Den daarligste 
Fangstperiode er i Oktober og November. I December drives lidt 
Garnfangst af Netsider, og Hellefiskefangsten begynder. Denne fort- 
sættes i større Maalestok i Januar og Februar og sluttes i Hoved- 
sagen i Marts. I denne Maaned begynder Skydefangsten af Sæl fra 
Vaager og Revner, idet Fangerne med Kajaken paa Hovedet vandrer 
indtil 1 Mil til Havs. I Maj og en Del af Juni jages tillige Hvidfisk 
og Narhval. Naar Isen er gaaet, jages i den første Del af Sommeren 
fra Kajak en Del Sortsider, og fra Konebaad fiskes Hajer. Hen i 
Juli kommer Blaasiderne eller de unge Sortsider. I August og Sep- 
tember spiller de mange unge Fugle, særlig Maager, en stor Rolle, 
og de dels skydes, dels fanges i Snarer, der er lavede af Maagefjer 
(se nedenfor). Om Efteraaret faas nogle faa Netsider fra Kajak. 
Tasiusak inde ved Jakobshavns-Isfjord, hvor Isen lægger sig meget 
tidligt om Efteraaret, besøges paa denne Aarstid af nogle Fangere, 
der driver Sæljagt i Vaager og efter Maupok-Metoden. Om Foraaret 
besøges Tasiusak-Fjord ligeledes af Fangere af Hensyn til Utok- 
Jagten og hen paa Sommeren af Hensyn til Renjagt og Sæljagt. 
løvrigt fik jeg at vide, at Claushavn-Fangerne i Begyndelsen af 
Vinteren 1908—09 havde drevet Glatisfangst paa Havet udfor Bo- 
pladsen, hvad Islægget ikke hver Vinter giver Anledning til, samt at 
deres Maupok-Metode er noget tillempet, idet de skyder den aandende 
Sæl 1 Hovedet med Riffel; herved splintres den lille Is- og Snehvælving 
over Blæsehullet, og Harpunen sættes i en Fart i Dyret. 

Af Claushavns 15 Grønlænderhuse er de 14 af gammel Type med 
fladt Jordtag, og kun et enkelt havde det mere moderne Brædde- 
skraatag. I eet Hus boede der 3 Familier (2 Brødre og en Nevø), 
men i flere var der 2 Familier, der dog altid var i nær Slægt med 


158 H. P. STEENSBY. 


hinanden. De fleste Claushavn-Folk bor en Del af Sommeren i Telt 
idetmindste fra Begyndelsen til Slutningen af Juni. Men de flytter 
højst en halv Mil fra Claushavn; fjærneste Sommerplads er Agpa. 
En Hovedbeskæftigelse paa disse Sommerpladser er Angmagssæt- 
"angsten. Ved Nordrehuse, hvis Fangere skal være dygtigere og bedre 
stillede end Claushavn's, er det endnu almindeligere at bo i Telt om 
Sommeren. 

Nord for Jakobshavns-Isfjord ligger den store Koloni Jakobshavn 
som en Slags Pendant til Claushavn. Mens Christianshaab er anlagt 


Fig. 8 (Forf. fot.). Nyere Hustype fra Christianshaab. Vinduet, der ikke ses, sidder i 
Gavlen tilhøjre og vender ud mod Havet. 


1734 og Claushavn 1752, er Jakobshavn grundlagt 1741, og dens Plads 
er valgt af Hensyn til Skibshavnen. Jakobshavn har 280 Indb., 
hvoriblandt en halv Snes Danske, og de paa Kysten mellem Jakobs- 
havn og selve Isfjorden liggende Bopladser Igdlomiut og Kingigtok 
har henholdsvis 73 og 20 Indb. 

Naar Jakobshavn er blevet saa folkerig en Boplads, er det ikke 
udelukkende, fordi dens Beliggenhed byder de grønlandske Erhverv, 
nemlig Jagten paa Havpattedyrene, særlig gode Betingelser. Det for- 
anlediges foruden af Handelspladsen tillige af de udenfor i Bugten 
liggende rige Fiskebanker. Befolkningen er derfor ogsaa nærmest en 
Fiskerbefolkning, og bedre Fangere end ved selve Jakobshavn træffer 


Etnografiske og antropogeografiske Rejsestudier i Nord-Grønland 1909. 159 


man i Igdlomiut og Kingigtok. Det gamle indigene Beboelsescentrum 
ved Nordsiden af Isfjorden var dog ingen af de nævnte Steder, men 
derimod Sermermiut, der ligger indenfor Kingigtok påa selve Isfjor- 
dens Nordside. At dømme efter de mægtige Affaldslag her findes, 
maa Sermermiut lange Tidsrum igennem have været en søgt Boplads. 
I Aarhundredet efter Jakobshavns Anlæggelse sygnede den imidlertid 
hen og er nu foriængst ubeboet. 

Ved selve Bopladsen Jakobshavn har Bebyggelsen en meget 
spredt Beliggenhed, fordi Skibshavnen og Handelsbygningerne inde 


Fig. 9 (Forf. fot.). Ældre Hustype med Glasruder (Jakobshavn). Paa Klippen foran 
hvert Hus ligger en moderne Køkkenmødding. 


ved den lille Fjord for en Del trækker den bort fra Havkysten. Af 
Pladsens Grønlænderhuse var 12 af den nyere Type, medens der var 
dobbelt saa mange med de flade Jordtage. I Igdlomiut var der eet 
nyere og 9 gammeldags Huse, medens Kingigtoks 3 Huse alle var af 
den gamle Type. Selv disse havde dog alle Vinduesruder; Tarm- 
skindsruder findes nu kun hos fattige Folk paa afsides Bopladser, 
f. Eks. har jeg truffet saadanne ved den lille Boplads Kilersiut paa 
Sydsiden af Pakitsok-Fjord samt ved Umanatsiak inde i Umanak- 
Fjord. I Græstorvshusene findes i Taget henimod Gangen en 
Slags Ventil eller Aabning, der lukkes med en Græstørv. Jærnkak- 
kelovne findes nu overalt i denne Egn, og som Brændsel anvendes 


160 H. P. STEENSBY. 


Tørv, hvis Forekomststeder i Jakobshavns umiddelbare Nærhed 
imidlertid er ved at udtømmes, saa man maa tage længere bort. 
Mange Husgange har paa den ene Side en hvælvet Udbygning, der 
kan benyttes som Ildsted. Om Sommeren koges som Regel i det fri. 
De nyere Huse har indenfor Jordvæggene Bræddebeklædning og 
baade Bræddeloft og Bræddegulv. Bræddeloftet under Træskraataget 
belægges med et Rislag af Dværgbirk, Krækkebær о. lign., og derover 
lægges store Flager af god og tør Tørv. De almindelige Jordtørv, der 
bruges til Husvæggene, er for tunge. Sjældnere er det i Nord-Grønland, 
at Grønlændere bebor Huse, hvor Vægmaterialet udelukkende er Træ 
og Brædder. 

Jeg skal i det følgende opregne det sædvanlige Indhold og Udstyr 
i et moderne Grønlænderhus. Jeg maa dog bemærke, at hvis man 
alene ud fra dette Indtryk vilde bedømme moderne Grønlænderkultur, 
maatte man i højere Grad anse den for en europæisk Overdrevskultur, 
end den i Virkeligheden er. Livet i Huset er ganske vist nu stærkt 
europæisk paavirket, men heroverfor staar Livet i Naturen, der spiller 
en større Rolle, og her har den gamle Eskimokultur ikke kunnet 
besejres, men kun tillempes noget. 

Følgende Opregning af Husinventar gælder en typisk Fangerbolig 
i Disko-Bugten: en Briks og to smalle Sidebrikse; undertiden ogsaa en 
lille Vinduesbriks; — som Belægning paa Briksen foretrækkes i Disko- 
Bugt, hvor man ikke har Renskind, et stort Klapmydseskind; — Seng- 
klæderne bestaar af en Dyne og en Hovedpude for hver Person (derimod 
ingen Lagner); — paa Gulvet staar som Regel 2 


3 Trækasser, der 
kan skubbes ind under Briksene eller anbringes i Forlængelse af 
Sidebriksene, saa man kan sidde paa dem; — i nogle Huse et lille 
Bord, hvorimod en Stol er en stor Sjældenhed; — Kakkelovnen 
(sjældent et Komfur); — over Kakkelovnen et Tremmestillads til 
Tørring af Tøj; — om Vinteren 1—3 Spæklamper, nemlig en paa 
hver af Sidebriksene og eventuelt ogsaa een paa Vinduesbriksen eller 
i Vindueskarmen; Lamperne er hyppigst af Blik; ny Vegstenslamper 
laves ikke, men mange bruger de gamle; som Væge anvendes gamle 
Klude eller Strimler af Stout; — en Gryde og en stor Blikkedel 
til at koge Vand i til Kaffe (Kaffen sies ikke, men Bønnerne kommes 
i det kogende Vand); — en Spand eller en gammel Konserves- 
daase til Drikkevand; — mange har nu en lille Vægklokke med 
Lodder, men uden Kasse; — desuden har mange en lille reol- 
lignende Væghylde til Kopper o. lign.; — Væggen er, hvis den er 
af Træ, tit overklistret med Billeder fra illustrerede Blade eller i 
Mangel heraf med Avispapir; — hyppigt hænger der Tøj paa Snore 
under Loftet; — desuden træffes under Briksene alskens løse Sager 
fra Benstumper til levende Hundehvalpe; — Bøsserne og Jagtredska- 


Etnografiske og antropogeografiske Rejsestudier i Nord-Grønland 1909. 161 


berne ligger for det meste ude i og paa Kajakerne, og kun i de Tids- 
rum, da de ikke bruges daglig, tages de ind i Huset. 

"angerne fra Jakobshavn flytter tit allerede i Maj Maaned ud og 
bor i Telt paa Kysten N. f. Havnefjorden, paa den lille Holm udfor 
Jakobshavns Lægebolig eller paa Kysten ved Sardlok. De kommer 
ganske vist herved kun meget lidt nærmere til Fangstpladserne, men 
de kan imidlertid faa Vinterhusene luftet ud, og de kan bedre paa 
disse Steder tørre Kød i Fred for de graadige Hunde. Almindeligvis 
maa Drengene holde Vagt ved Kødet, mens Familien sover. Naar 


Fig. 10 (Forf. fot.) Ældre Hustype med Tarmskindsrude. Umanatsiak i Umanaks- 
Fjord. 


Angmagssæten kommer efter Midten af Juni, flytter Fangerne til de 
bedste Angmagssætpladser, og naar Angmagssættiden, der kan vare 
indtil с. 3 Uger, er forbi, flytter de fleste Fatter ша i Vinterhuset. 
Tidligere flyttede man i Sommertiden langt længere bort fra Jakobs- 
havn op 1 Ata-Sund eller endogsaa helt ned i Holsteensborg Di- 
strikt. Et Udtryk for Jakobshavn-Befolkningens Ubevægelighed er 
det, at der ved hele Bopladsen (den lille Husgruppe Pitorkåk med- 
regnet) kun fandtes 2 Konebaade; ved Igdlomiut fandtes ligeledes 2 
og ved Kingigtok 1 Konebaad. — Fiskerfamilierne bor ogsaa under- 
tiden 1 Telt i en Del af Sommertiden, men de rejser altid Teltet lige 
ved Vinterhuset. 


162 H. P. STEENSBY. 


Dels paa Grundlag af egne Iagttagelser, dels paa Grundlag af 
Oplysninger fra de Danske i Jakobshavn mener jeg, at den grøn- 
landske Befolkning paa denne Boplads sociologisk set bedst bør deles 
i følgende Grupper: 1) Kateketer og faste Arbejdere ved Handelen 
(Kivfakker) (ialt с. 12 Familieforsorgere), — 2) Fangere, der kun 
fanger (c. 8 Mand), 3) Fangere, der tillige fisker (с. 10 Mand), 
— +) Fiskere, der ligesom de andre næsten alle driver lidt Sælfangst 
i Garn om Vinteren paa Isen, — og 5) de saakaldte ,Lojsere“, der 


ligesom Fiskerne ikke er blevne oplærte i det indigene eskimoiske 
Fangererhverv, men som istedetfor at drive Fiskeri foretrækker at 
lade sig leje til alt tilfældigt Koloniarbejde og iøvrigt at leve som 
Dagdrivere paa deres Landsmænds Bekostning. 

Denne Rækkefølge er ogsaa nogenlunde en Rangforordning i Hen- 
seende til Erhvervsdygtighed og Flid. Dog er der faktisk blandt 
Fiskerne overordentlig dygtige og flittige Mennesker, der blot i deres 
Drengeaar ikke har haft nogen til at oplære dem til Fangere. At en 
Grønlænder er i Besiddelse af naturlig Dygtighed maa forstaas saa- 
ledes, at han har de gamle eskimoiske Jægerdrifter, at han altid 
er ude paa Fangst istedetfor at drive paa Bopladsen, og at han kun 
betragter Huset som et Sovested — tilnød et Spisested. En saadan 
»Jægeraand” besjæler ogsaa nogle af Fiskerne, blot at de ligger paa 
Maagefangst istedetfor paa Sæljagt, naar der — navnlig om Efter- 
aaret — ikke er saa god Gang i Fiskeriet, og ihvertfald Bugten 


stadigvæk har aabent Vand. 

Vil man give et Overblik over den aarlige Veksel i Erhvervet 
ved Jakobshavn, maa man sondre mellem Isfjorden og de Dele af 
Disko-Bugt, der ligger udenfor Kolonien. Paa Grund af den Mængde 
Bræis, der uafbrudt smelter, har Fjorden fersk Overfladevand, og i 
Sammenhæng hermed staar det, at Fjorden fryser til allerede efter 
Midten af September (1908 den 12. Sept.), medens Bugten først lægger 
til sidst i December. 

Den Is, der i sidste Halvdel af September lægger sig paa Jakobs- 
havns Isfjord mellem Isfjeldene og Landet, er glat uden Sne. Net- 
sider fanges i Garn og jages tillige med Riffel i Revnerne og i Spal- 
terne ved Isfjeldene. Endvidere drives Hajfangst med Krog og Line, 
der her maa være ualmindelig lang (indtil 200 Favne). Dette fort- 
sættes gennem Oktober og November til sidste Halvdel af December, 
da Garnfangsten og Hajfiskeriet fra Isen ogsaa kan begynde paa 
Bugten. - Samtidig begynder Hellefiskefangsten paa Isen baade paa 
Fjorden og paa Bugten. Dette fortsættes gennem Januar og Februar 
samt i Marts, forudsat at Isen ikke bryder op paa Bugten, hvilket 
kan ske sidst i Marts. Som Regel sker det dog først i Løbet af April. 
Nu ophører Hellefiskefangsten, medens Netside- og Hajfangsten fort- 


Etnografiske og antropogeografiske Rejsestudier i Nord-Grønland 1909. 163 


sættes. Allerede i Marts, naar der er mange Revner i Isen, kommer 
Narhvalen, der jages fra Isranden med Harpun, hvorpaa Fangeren 
stiger i sim Kajak og søger at dræbe Dyret med Lænseren. Som 
Regel i April kommer Hvidfisken, der saa i det aabne Vand jages 
fra Kajak. I Foraaret 1909 havde man ved Jakobshavn faaet henved 
100 Hvidfisk, hvilket var den største Fangst i mange Aar. 

I Maj har man endnu næsten altid noget Islæg, men det er en 
daarlig Is, der knuses og smelter sammen og drives ud af Strømmen. 
Slædefarten ophører — paa Land dog først noget senere. Man har 
nu den bedste Hvidfiskefangst, der drives fra Kajak med Harpun, og 
den bedste Netsidefangst fra Kajak i aaben Sø. Sidst i Maj begynder 
Netsiderne at tage af i Tal, og der bliver flere Sortsider indtil sidste 
Halvdel af Juni Maaned. Midt i Juni gaar Hvidfiskene bort, og Net- 
sider og Sortsider tager stærkt af. Derimod bliver Hajfiskeri og 
Hellefiskefangst fra Baad og Kajak paa Bugten af større Betydning 
indtil sidst i September, da Hvidfiskene kommer igen. Dette fort- 
sættes i Juli, August og en Del af September. Naar Hvidfisken sidst 
i September Maaned kommer tilbage Nord fra, holder den sig uden- 
for Fjorden, indtil Bugten lægger helt til, det vil sige til omkring ved 
Juletid. Saa gaar Hvidfisken Syd paa og kommer ikke igen, før der 
om Foraaret er såa mange Revner og Huller i Isen, at den kan 
komme op i disse og drage Aande. Ved Islæggets Begyndelse hænder 
det af og til, at Vestisen lægger sig ind saa tidligt, at den spærrer 
Vejen for Hvidfiskene. Disse bliver da indespærrede og kan tilslut 
skydes allesammen, naar den Vaage, hvor de holder til, bliver til- 
strækkelig lille. Et saadant Tilfælde skal i 1898 være indtruffet ud 
for Jakobshavns-Isfjord, da man paa een Dag skød 30 store, fede 
Hvidfisk !. 

Disse Oplysninger, der i Hovedsagen skyldes Tolken Eli Sivert- 
sen, stemmer ganske godt med Rink's Angivelser og kan suppleres 
med flere Oplysninger fra disse. Enkelte Uoverensstemmelser vil det 
dog ikke her være muligt at gøre til Genstand for Udjævning med 
nogen rimelig Udsigt til et Resultat. Saaledes siger Rink, at man 
paa Fiskebanken i Bugten pilker paa en Dybde af over 350 Favne, 
medens nogle Fiskere, som jeg traf paa under en Baadudflugt til 
Fiskepladsen, havde Fiskeliner, der efter deres eget Sigende kun var 
125—150 Favne lange. 

Ude paa Fiskebanken ser man en stille Sommerdag ligge en 
Sværm af Kajaker og smaa Træbaade. Disse fladbundede Træbaade 
er ikke stort større, end at de netop kan rumme to Mand. Gron- 
lænderne laver dem selv, idet de køber Brædderne i Butikken; hele 
Baaden (grønl. ekalugssuarmiut) skal kun koste dem c. 18 Kr. Ved 

CARS I CSD LE 


164 H. P. STEENSBY. 


Jakobshavn fandtes 1909 ialt 15 Baade af denne simple Type; den 
forekommer vistnok ikke udenfor Disko-Bugt (foruden ved Jakobs- 
havn . forekommer enkelte ved Ritenbenk, Rodebay, Ikamiut og 
Egedesminde). Derimod er det ikke ualmindeligt ved Bopladserne, 
at Grønlændere ejer Baade af almindelig europæisk Type. Heller 
ikke maa disse smaa jakobshavnske Hajfiskerpramme forveksles med 
de store Træbaade, der i de senere Aar laves i Syd-Grønland med 
tydelig Efterligning af Konebaadens Form; jeg har i Arsuk og Godt- 
haab set saadanne Umiaussak'er, der efter hvad der fortaltes først 
skal være kommet i Brug i Aarene efter 1890. 

Naar Kajaken bruges til Fiskeri, er den selvfølgelig udstyret 
med et andet Sæt af Redskaber, end naar den bruges til Sæljagt. 
Selve Kajaken er den samme i Bygning og Materiale, og den har 
det samme Antal løse Tværremme paa Overdækket. I Formen er 
der dog sædvanligvis en Forskel mellem Fiskerkajaken og Fanger- 
kajakken, svarende til, at Fiskeren som Regel langtfra er saa god en 
Kajakroer som Fangeren. Jo bedre Kajakroer denne er, des smallere 
og mere skarpkølet gør han nemlig sin Kajak, medens den daarlige 
Kajakroer maa have en bred og fladbundet. Ligeledes vil den Fanger, 
der har haft et Anfald af den ejendommelige Kajaksvimmelhed, for 
Fremtiden søge lettere Ligevægtsbetingelser ved at lave sig en ny og 
bredere Kajak. ' Blot ved at se paa de Træk i Kajakens Form, der 
angaar dens Sødygtighed, kan Kenderen blandt hele Gruppen af Ka- 
jaker, der har Plads påa Bopladsens fælles Kajakstativ af Stolper 
og Tværstænger, udpege, hvilke der tilhører de gode Fangere og 
hvilke de daarlige. 

Til Fiskerbrug kan Kajaken mangle alle de Redskaber — bortset 
fra Aaren —, hvormed Fangerkajaken er udstyret. Hyppigst ser 
man dog en Blanding af Fisker- og Jægerredskaber. En Kajak, ud- 
rustet til at gaa ud og pilke Fjordtorsk, kan have følgende Udstyr: 
en firkantet Træramme, der ved en Snor er fastgjort til en Tværrem 
foran Roeren og tjener til Opvikling af Fiskesnoren; en amuarfik 
eller et hammerformigt Redskab af Træ, der fastgøres til Tværrem- 
mene langs Kajakens højre Side, saaledes at det kortere Tværtræ, 
der vender fremad og tilhøjre, rager et lille Stykke udover Søen, 
medens en lodret Fure paa dets Forside tjener til, at Fiskesnoren 
her kan hales op og ned, for at den ikke skal slide paa Kajaksiden; 
— endvidere findes en Kniv og en avårtaut, et с. 85—40 cm langt, 
tilspidset Tværstykke, hvormed Fisken dræbes ved et Slag i Nakken, 
samt et Par som Regel firsidede Træstokke, der anbringes bag paa 
Kajaken under Remmene fra de forreste til de bageste og tjener til 
at hindre de fangne Fisk, der skubbes ind under Remmene, fra at 


Etnografiske og antropogeografiske Rejsestudier i Nord-Grønland 1909. 165 


glide udenbords; et Par lignende lange Stokke kan ogsaa være an- 
bragt til hver sin Side paa Fordekket'. 

Er det stor og tung Fisk som Haj eller Hellefisk, der fanges, er 
Kajakudrustningen lidt anderledes. En typisk Hajfiskerkajak fra 
Jakobshavn er udstyret med amuarfik, Kniv, Hajsnøre med Opvikle- 
ramme, Tok, pilaut samt eet å to løse Brædder, hvis ene Ende under 
Fiskningen klemmes ind under Tværremmene paa Fordækket, medens 
den anden Ende ligger paa Vandet og tjener til at afstive Kajaken, 
da Manden maa bruge begge Hænder for at manøvrere med Fiske- 
15 cm bredt og c. 2 Meter 


snøren. Et saadant Bræt kan være 12 
langt; er der kun eet, lægges det ud til venstre Side. 

Aaren anbringes paa samme Maade ud til Siden med = 
det ene Blad paa Vandet og det andet fastklemt ° 
under Remmene. En pilaut ег еп simpel spids Jærn- 
krog, der ved Hjælp af Sømning og Bevikling sættes 
fast paa Enden af en с. */4 m lang Træstok og 
bruges til at hugge i Fisken og fastholde den, naar 
den er halet op til Vandoverfladen. Tok’en er den 
almindelige» der anvendes ved Isfangsten om Vinte- 
ren; den bruges til at drebe Hajen med (hertil kan 
dog ogsaa den store Lænser finde Anvendelse), og 
den har Plads paa Bagdækket tilvenstre, hvor den 
saa erstatter den ene af de for nævnte Træstokke. 


Hajsnorens Længde er omtalt ovenfor. Nedenfor den 
lange, tyndere Snor følger et c. 2 m stærkt og tykt 


Reb og derpaa en c. 75 cm. lang Jærnkæde, hvor- 
efter kommer selve Krogen, der er c. 30 cm lang. 

I Kolonibestyrer Olsens Baad havde jeg Lejlighed 
til at aflægge et Besøg paa Fiskebanken i Bugten, | 
hvor der laa baade Kajakker og de smaa Træbaade Fig. 11. Amuarfik. 
med to Mand ombord i hver. Jeg var saa heldig at Jakobshavn. 
se en Kajakmand faa Bid af en Haj og hale den op. 
En Evighed varede det, inden de 125 Favne var gledet op over 
Amuarfik’ens Tværarm. Endelig viste еп c. 2 m lang Haj sig i 
Vandskorpen. Den stod i vandret Stilling ligesaa rolig og dorsk, 
som om det kunde være et Stykke Flydetræ, der var halet op. 


! Ingen af disse Redskaber maa forveksles med Kissorgut’en, et omtrent 70 cm 
langt fladt Stykke Træ, der paa Fangerkajaken anbringes under Remmene foran 
Fangeren tilvenstre og bl. a. tjener til Hvile for Aaren, naar denne under Fang- 
sten lægges ned paa Kajakdækket og skraat fremad tilvenstre. Amuarfik’en maa 
heller ikke forveksles med et Træstykke med Hak paa Oversiden, der fastbindes 
til Kajakens forreste Remmepar og tjener til Hvile for Harpunen i de Tilfælde, 
Fangerkajaken ikke er udstyret med en Stol og en paa dennes højre Side an- 
bragt Trækrog til Leje for Harpunen. 


166 H. P. STEENSBY. 


Fiskeren tager Fiskelinen i venstre Haand, efter at han har faaet 
Tok’en over i den højre. Nu manovrerer han lidt med Fisken, indtil 
han faar den til at vende Bugen i Vejret, og giver den saa et kraftigt 
Stik med Tok’en. Ved denne Behandling blev Fisken en Smule mere 
levende og gav nogle Spræl, hvorved den blev vendt med Ryggen 
opad. I en Fart støder Fiskeren saa Tok’en 5—6 Gange i Dyret ud 
langs Rygsøjlen. Nu bliver den ganske rolig; men død er den dog 
ikke. Fiskeren fortalte, at et afskaaret Hajhoved kunde bide Skaftet 
over paa en Hundepisk — saa sejglivet er Dyret. 

Fiskelinen faar nu en Tørn om et Par af Kajaksnorene foran 
tilhøjre, saaledes at Hajen flyder i Vandskorpen tæt ind ved Kajak- 
ken. Ved Hjælp af pilaut'en i den venstre Haand holder Fiskeren 
Fisken i Stilling, medens han med Kniven i den højre skærer et rask 
Snit over Dyrets Bug, saa han netop træffer ved den forreste Ende 
af Leveren. Derpaa skæres Bughud og Bugkød løs ved et Snit langs 
hver Side af Bugen og omtrent af Leverens Længde; det afskaarne 
krænges tilbage, og den blottede Lever, der bestaar af to lange, gul- 
lige Strimler, tages ud og lægges foreløbig tilvenstre for Fiskeren 
over Aaren og Brættet, indtil den ved Hjælp af en Bugsersnor kan 
fastgøres til en af Tværremmene paa Kajakens Bagdæk, hvorpaa 
den transporteres svømmende i Vandet. 

For at vise Tilskuerne en Opmærksomhed skar Fiskeren Dyrets 
Tarm op og ud vældede det friske Kød af en anden Haj, en af dem, 
der kort forinden var blevet fisket og dræbt. Derpaa skar han nogle 
Kødstykker ud, som skulde hjembringes og tørres til Hundefoder; i 
frisk Tilstand skal Hajkødet være Gift for Hundene; derfor hænges 
det til Tørring paa høje Stilladser, hvor Hundene ikke kan naa op, 
og finder endelig Anvendelse om Vinteren. Til Slut skar Fiskeren 
en Del af Tarmen i с. 20 cm lange Stykker, der ved nogle Snit paa 
langs flossedes i den ene Ende; disse Stykker skulde anvendes til 
Agn. Resten af Dyret fik Lov til at gaa til Bunds. 

Mens man kan kalde denne Hajfangst et merkantilt Erhverv, idet 
Produktet 9: Leveren sælges i Butiken, saa er derimod Fuglefangsten 
et Erhverv, der tjener den nationale og lokale Økonomi. De Fugle, 
mest Maager, der jages ved Jakobshavn, yder ingen Handelsvare, 
saaledes som Tilfældet er med Edderfuglene i Syd-Grønland; de for- 
tæres paa Stedet selv, og deres Fjer har yderst ringe Anvendelse. 

Maaske er den eneste Anvendelse, Maagefjer har, just til Forfær- 
digelse af de Fælder, hvormed Fuglene fanges. En saadan Fuglefælde 
af Maagefjer kaldes af Grønlænderne nigar og er en Slags svømmende 
Dobbeltløkke, der anbringes ved et af de talrige Isfjelde omkring 
Jakobshavns Isbanke. Dette Strøg er rigt ikke alene paa Sæler og 


Etnografiske og antropogeografiske Rejsestudier i Nord-Grønland 1909. 167 


store Fisk, men ogsaa paa de smaa Graafisk! (en Gadus-Art; екаш- 
дак), der tjener Maager, Tatterater og Mallemuker til Føde. 
Nedenstaaende Figur illustrerer baade Fuglefældens Indretning og 
dens Anbringelse. a er en kunstig Lokkefisk, der skal forestille en 
Graafisk; b og b er to vandretstaaende Løkker af Strimler af Maage- 
fjer; c er et lille Stykke Is, der svømmer i Vandskorpen og bærer 
Lokkefisk og Snarer. Dette lille Isstykke maa ikke være af den al- 
mindelige hvide, blærede Bræis, hvoraf Isfjeldet og dets ud til Siden 
ragende Fod bestaar, men derimod af den mørke, blaa Is, der kan 
ses danne skarpt afgrænsede Bælter eller Baand i Isfjeldenes hvide 
Masser, og som i sin Tid inde paa Firnen er dannet af frosset Smelte- 


Istjeldsfod 


Fig. 12. Maagefælde over Isfjeldsfod. Jakobshavn. 


vand. Endelig er hele Apparatet fast fortøjet ved et Anker (d), der 
ligger paa den jævne Overflade af Isfjeldsfoden og maa være et Stykke 
af den lyse Vegsten, saa det ikke stikker for meget af mod det hvide 
Isunderlag. 

Naar nu Fuglen, der spejder efter Bytte, flyver henover Fælden, 
ses Lokkefisken meget skarpt mod den hvide Undergrund, idet 
den ligner en Graafisk, der har placeret sig lige under et mørkt 
Ferskvandsisstykke blandt de mange, navnlig lyse Isstykker, der 
svømmer omkring i Vandskorpen. Idet Fuglen styrtedykker, er 
der Sandsynlighed for, at den vil faa Hovedet i en af Løkkerne. 
Jægeren ror saa til i sin Kajak, tager den sprællende Fug! ud og 
dræber den, idet han tager Næbspidsen mellem Tænderne og en Vinge 
i hver Haand og gør et Par Bevægelser, til Hvirvelsøjlen knækkes. 

Jeg overværede og iagttog, at en Fanger i Igdlomiut forfærdigede 

1 Cf. Rink, 1.с., I, р. 144. 


168 H. P. STEENSBY. 


sig en saadan Maagefælde. Lokkefisken blev skaaret ud af et Stykke 
Kamiksaaleskind (Sortside-Skind); det lyse paa Fisken frembragtes 
ved at skrabe med en Kniv; samtidigt fugtede han stadigvæk med 
Læberne, idet han paastod, at saa blev Skindet blaaligt 1 Vandet og 
kom til at skinne som Fiskens Bug. Snore og Løkker dannedes af 
Strimler, der skares ud paa langs i Ribben af Maagens Svingfjer og 
blev bundne sammen ved Knuder. Af hver Fjer kunde kun faas een 
enkelt Stræng, idet kun Fjerens konvekse Yderkrumning kunde 
bruges. Den heraf udskaarne Stræng skrabes saalænge paa sin ujævne 
Inderside, indtil den begynder at krumme til modsat Side. Og skal 
den bruges til selve Løkken, skrabes den endnu finere og krummere, 
idet det nemlig er Fjerens naturlige Glatside (Ydersiden), der skal 
være Lokkens Inderside. Idet Løkken fastbindes til den lodrette 
Stræng, der bærer Lokkefisken, bliver der inde ved Strængen en lille 
frit nedadragende, ret stiv Ende af Fjerposen, der tjener til at holde 
Løkken helt op- 

: С. spilet, idet Løkken 
klemmes op under 
den. Til Forfærdi- 
gelse af hele Fæl- 
den medgaar nor- 
malt 10 Maagefjer. 


Maagefældens vig- 


DE 


Fig. 13. Det midterste Stykke af likagulainalik. Rodebay. tid ег fra August 


tigste Anvendelses- 


Efteraaret igennem 
og ud paa Vinteren, til Isen lægger sig. Dens vigtigste Anvendelses- 
sted er omkring Jakobshavns Isbanke og af Beboerne fra Claushavn 
til Jakobshavn. 

I Rodebay saa jeg mindst 4 Fangerkajaker udstyrede med 
den særlige Leenserform, der hedder tikågutainak eller tikagutainalik, 
det vil sige en Lænser, der kastes uden Anvendelse af Kastetræ, men 
ved Hjælv af et Par Bentappe, som Haanden griber fat paa. Desuden 
kan den paabindes en Blære, der skal være dannet af Hvidfiskens 
Spiserør og vistnok navnlig anvendes, naar der jages Hvidfisk. I 
Disko-Bugt traf jeg ikke denne Lænser andre Steder end ved Rode- 
bay, men jeg fik Oplysninger om, at den nutildags ogsaa skal an- 
vendes ‚ved Godhavn og ved Holsteensborg og muligvis flere Steder 
(cfr. Gustav Holm, M. о. G., Vol. X, Таме 15, Figuren tilhojre). 

Hosstaaende Figur fremstiller den mellemste Del af Skaftet paa 
en saadan tikagutainalik, der ialt var 1,91 m lang, hvoraf 39,5 cm 
gik paa Jærnod og Benforstykke. À og B er de to lidt forskelligt 
store Bentappe, og C er den Skindstrop, til hvilken Blæren kan bindes 


Etnografiske og antropogeografiske Rejsestudier i Nord-Grønland 1909. 169 


fast. Lænserspidsen tænkes nedad tilvenstre i Figuren. Fra À til 
Lænserskaftets øvre Ende var der 83,5 cm. Afstanden mellem 4 og B 
var с. 2,5 cm, og С var 16,5 cm fra А. Blæren, der fastgjordes til C 
og videre opad Skaftet, var 28 cm i Længden. Selve Træskaftet var 
ved A 15,5 ет i Omfang. 

Skal tikägutainalik’en kastes, lægges den højre Haands Inderflade 
ind mod Skaftet paa det Sted, hvor Krydset staar i Figuren, saaledes 
at Haandroden vender nedad mod Lænserspidsen. Tommelen lægges 
tilvenstre for À, og de 4 andre Fingre lægges over B, altsaa i Figuren 
over højre Side af B. — Desværre fik jeg om Redskabets Benyttelse 
noget forskelligartet Underretning, såa jeg er ikke i Stand til at klar- 
gøre, i hvilke Tilfælde det fortrinsvis anvendes. Om een Fanger blev 
der sagt, at han brugte tikågutainalik, fordi han ikke var dygtig til 
at bruge Kastetræ. En anden Fanger forklarede, at om Efteraaret, 
naar det begyndte at fryse, blev Lænseren, der har Plads paa Kajak- 
kens Bagdæk, saa islagt, at man ikke kunde sætte Kastetræet paa 
den (selve Harpunen blev derimod ikke islagt, da den hænger ved 
Kajakens højre Side og stadig skyller i Havvandet), og derfor var 
tikågutainalik'en bedre. 

Ved Klokkerhuk besøgte jeg en nangissat eller Legeplads for 
voksne Grønlændere, der er beliggende c. 2 km Syd for selve Klokker- 
huk paa en lille jævn Grusslette i Bjærgene over Bugten Ekallunguit, 
hvor der findes gamle Hustomter.' Nangissat’en bestaar af 37 Sten, 
der paa den jævne og ellers stenfri Grusslette er anbragt i en omtrent 
lige Række fra Nordøst til Sydvest med 50—70 cm mellem hver Sten. 
Kun mellem de to sidste Sten er der en Afstand af godt 1'/ m, og 
den sidste Sten er tillige temmelig høj (1/4 m) og vender en smal Ryg 
opad, medens alle de andre er lave og flade paa Overfladen. 
Meningen har været den, at Deltagerne i Legen har skullet hoppe 
paa eet Ben fra Sten til Sten og tilslut have Kræfter nok til at sætte 
op paa den høje Endesten og derfra videre ned paa Jorden. Begyn- 
delsesstenen mod Nordøst er saa bred, at en Deltager bekvemt kunde 
staa paa den og sætte af til sin Hoppetur. Ved Siden af Begyndelses- 
stenen ligger en lignende bred og flad Ventesten til den næste Del- 
tager i Rækkefølgen, og bagved disse to Sten findes en af 11 mindre 
Sten indrammet rektangulær Plads (1 т lang og ”/3 m bred), hvor de 
følgende Deltagere maa antages at have staaet. Saadanne nangissat'er 
bruges nu vistnok kun af Børnene. Min Tolk Peder Dalager havde 
for faa Aar siden som stor Dreng været med til at lege ved en gam- 
mel nangissat paa en af Smaaøerne ved Christianshaab. Gamle 
nangissat'er skal findes flere Steder og — som det synes — mest ved 
forladte Bopladser. Geologen, Docent J. P. J. Ravn omtaler en gam- 


СЕ Rink, 1. с. р: 138. 
ie 12 


170 H. P. STEENSBY. 


mel nangissat, der er beliggende ved Ekorgfat paa Nordkysten af 
Nugsuak - Halvø. I sin Oprindelse er Hoppelegen og Brugen af 
nangissat sikkert ikke eskimoisk; rimeligvis forholder det sig saa- 
ledes, som Grønlænderne i Godthaabs Distrikt fortalte Daniel Bruun}, 
at deres Forfædre havde lært Legen af de gamle Nordboer. Daniel 
Bruun gengiver Fotografiet af en Stenrække, der nøje minder om en 
nordgrønlandsk nangissat. 

Ved Ritenbenk erfarede jeg, at Fuglepilen ikke er såa ukendt i 
Nord-Grønland som almindeligt antaget. Den bruges her hvert Efter- 
aar, naar Alkeungerne kommer ned fra det bekendte Fuglefjæld, der 
ligger omtrent en Milsvej Nord for Kolonien. Senere trækker Fuglene 
gennem Vaigat ud til. selve Havkysten, og i Sammenhæng hermed 
skal Fuglepilen saa ogsaa anvendes af Fangerne fra Nugsuak samt 
af dem fra Ujaragssugsuk. Derimod anvendes den vist næppe nutil- 
dags ved Sarkak, skøndt den er velkendt af Fangerne paa dette Sted. 
Ogsaa inde i Umanak-Fjord erfarede jeg, at Fuglepilen var kendt, 
forsaavidt som jeg fik en gammel Mand og forhenværende Fanger til 
at tegne og forklare mig Brugen af en saadan, og Manden erklærede, 
at han selv tidligere havde brugt Fuglepil til Alk og Edderfugl. Ved 
Umanak var man dog hørt op hermed for mange Aar siden; Brugen 
var efterhaanden sygnet hen (helt dog først i Beg. af 90'erne af for- 
rige Aarh.). Omtrent samtidig eller maaske lidt senere skulde Fugle- 
pilens Anvendelse ogsaa være hørt op i Upernivik Distrikt. 

Folkene ved Ritenbenk regnes til Disko-Bugts bedste Fangere 
i aaben Sø, hvorimod de skal være mindre fremragende som Slæde- 
kørere og daarlige Hundepassere. Som Regel begynder Islægget midt 
i December. Først i Januar kan man under normale Forhold køre i 
Slæde til Kekertak og Sarkak, hvorimod man aldrig før noget senere 
kan komme over til Ujaragssugsuk paa Grund af den stærke Strøm, 
der gaar gennem Vaigat. Normalt er Isen slædefarbar til midt i Maj. 

Saasnart der er aabent Vand, begynder Kajakjagten paa Hvidfisk 
og Netsider og fra først i Juni paa Sortsider, hvilke bliver indtil 
næste Islæg. Sidst i Juni kommer Blaasider eller 2—3 gamle Sort- 
sider. Sidst i September og i Oktober begynder Netsiderne at blive 
talrigere. Jovrigt er Efteraarsmaanederne den daarligste Fangsttid, 


fordi Dagene er korte og Vejret uroligt. Sidst paa Efteraaret fanges 
nogle Hvidfisk i Garn, der sættes ud fra Næs. I Januar og Februar 
drives næsten kun Garnfangst af Netsider. Man begynder med at 
sætte Garnene ud fra Land; men efterhaanden som Isen bliver stær- 
kere, sætter man Garnene fra Isfjælde og rykker længere og længere 
ud. Garnet sættes ud fra Isfjældet i Strømmens Retning, og efter 


1 Arkæologiske Undersøgelser i Godthaab og Frederikshaab Distrikter i Grønland. 
Geografisk Tidsskrift 1903—-04. Saertryk, р. 7— 8. 


Etnografiske og antropogeografiske Rejsestudier i Nord-Grønland 1909. 171 


Sigende sætter Grønlænderne aldrig Garn ved de Isfjælde, der staar 
påa Grund. 

I Marts begynder Garnfangsten at tabe sin Vigtighed, idet Isen 
bliver strømskaaren og skærer op omkring Isfjældene. Nu bliver 
= Maupok-Jagten af forholdsvis større Vigtighed, idet man skyder Sælen 
i Aandehullet og harpunerer den bagefter. I April er Garnfangsten 
ophørt, og nu drives dels Utok-Jagt, dels Skydefangst fra Isranden. 

Foruden disse Hovedtræk kunde nævnes, at der fra først i Juni 
til sidst i August jages Klapmyds, samt at der sidst i Juni inde i 
Smaabugterne drives Angmagssætfangst. Allerede i Maj flytter Fan- 
gerne i Telt ud paa Yderøerne for at være nær ved Fangststederne, 
og af samme Aarsag flytter de i Angmagssættiden ind i Bugterne. 
Ved Vintertid fiskes Hellefisk gennem Huller i Isen. Mest i April 
Maaned fiskes en Del Hajer. Men Fiskerigdommen her skal dog 
langtfra kunne maale sig med den ved Jakobshavn eller med den, 
der findes i Torsukatak-Isfjord. 

Ved Kekertak synes derfor Fiskeriet at spille en betydelig Rolle. 
Ligeledes er Isfangsten, der drives fra sidsti December til sidst i Maj, 
af større Vigtighed for Flertallet af Fangerne end Kajakfangsten. Ved 
Kekertak var man vred over, at en Fanger Vitus Petersen var flyttet 
ind og havde bosat sig ved Anå langt inde i Torsukatak-Fjord. 
Man paastod, at han ødelagde og forstyrrede Netsidernes Yngleplad- 
ser, der ligger herinde henimod Gletscheren’. Hvorledes dette for- 
holder sig, skal jeg ikke dømme om. Det syntes dog, at de Danske 
var tilbøjelige til at give Grønlænderne Ret. 

Dette var derimod ikke Tilfældet i det Klagemaal, som man ved 
Sarkak førte imod en driftig Fanger Pavia Jensen, der i 1906 havde 
slaaet sig ned og bygget et Hus ved Kerdluk 3 Mil V. f. Sarkak. 
Fangerne i Sarkak paastod da, at Faldvindene fra de høje Fjælde, 
der hæver sig umiddelbart over Pladsen, særlig om Efteraaret, drev 
Røgen fra Huset og Lugten af Mennesker ud over Søen, saa Sælerne 
vendte om og kom ikke ned til Sarkak, naar de kom trækkende ind 
gennem Vaigat. Fangerne forlangte da, at Pavia skulde rive sit 
Hus ned, og han maatte bøje sig og flytte tilbage til Sarkak. I 1908 
flyttede han imidlertid atter ud og denne Gang til Ata, der ligger 
endnu længere borte i Vaigat ved en Bugt samt nedenfor skraanende 
Fjælde, saa Vinden derfra ikke gaar udover Vaigat, saaledes som 
Grønlænderne mente, at Tilfældet var ved Kerdluk. 

Ved Sarkak træffes gennemgaaende gode Fangere baade til Kajak 
og paa Is. Fiskeriet spiller kun en ringe Rolle. Hajer f. Eks. fiskes 
kun til. Hundefoder. Den lige udenfor Bopladsen liggende lille Ø 
maa ifølge Paalæg fra Forstanderskabet kun bruges til Tørring af 

1 Cf. om denne Nybygd M. C. Engell's Beretning i M. o. G., 34. Bind, p. 207 f. 


122 


172 H. P. STEENSBY. 


Sælkod, Angmagssæt, Hajkod m. m. Ingen Hunde maa findes paa 
Øen, medmindre de er bundne. Færgefart over til Øen sker mest 
paa den Maade, at to Kajaker lægger sig jævnsides og støtter hin- 
anden, medens Passageren knæler bag Roerne med et Ben paa hver 
af Kajakerne. Paa Øen ligger ingen Vinterboliger, men derimod laa 
der nogle almindelige Skindtelte, et Par Lærredstelte, hvis Brug Grøn- 
lænderne dog atter er ved at opgive, da Skindteltene er bedre, samt 
flere Eksemplarer af et Slags Halvtelt, bestaaende af en Jordvold med 
et Telttag; desuden var Øens Rundklipper oversaaet med Kød og 
Angmagssæter, der var henlagt til Tørring; spredt rundt omkring 
stod Tønder med tørret Angmagssæt; hist og her saas en Tørvestak, 
og langs Kysten var Sarkak's 6 Konebaade trukket paa Land. 

Ved Sarkak og Ujaragssugsuk fik jeg adskillige Oplysninger af 
de to dygtige Grønlændere, Brødrene Johan og Frederik Lange, der 
er Udstedsbestyrere henholdsvis paa de to Steder. Frederik Lange, 
der i sin Ungdom har været en dygtig Fanger, boede i Aarene 
1874—87 ved Nugsuak. Efter hans Sigende brugte de ældre Stor- 
fangere dengang ikke Bøsse paa Kajaken, men brugte enten den al- 
mindelige Harpun eller Blærepilen (agdligak). I sidstnævnte Tilfælde 
medførte man — ihvertfald de bedste Fangere — hyppigt to Blære- 
pile liggende foran sig paa Kajaken. Blærepilen havde den Fordel, 
at den kunde kastes sikrere og 3 Gange saa langt som den alminde- 
lige Harpun. Nutildags bruges Blærepilen næppe mere ved Nugsuak ; 
det skulde da være af unge, endnu ikke uddannede Fangere, saaledes 
som Tilfældet er ved Hunde-Eiland, og saaledes som jeg iagttog ved 
Sarkak, hvor jeg saa en 16-aarig Fanger anvende en ialt 2,2 m lang, 
typisk Blærepil. Noget almindeligere i Disko-Bugt er det vistnok, at 
unge Fangere bruger tukålik, det vil sige en Harpun uden nogen Slags 
Blære, men med den korte Snor fastgjort midt paa Stagen; jeg saa saa- 
danne ihvertfald ved Ata paa Arveprinsens Eiland og ved Ujaragssugsuk. 

Det var Bøssens Anvendelse fra Kajak, der fortrængte Blærepilen 
fra Nugsuak. Der er vist ikke Tvivl om, at noget lignende noget 
før er sket i Disko-Bugt. Ihvertfald erklærede Frederik Lange det 
bestemt, og jeg hørte ogsaa andetsteds Overleveringer om, at inde i 
Bugten var Blærepilen meget i Brug, før man begyndte at bruge 
Bøssen fra Kajaken. Ved Umanak fik jeg senere Oplysninger, der 
nøje bekræftede Frederik Langes Meddelelser om Nugsuak, og jeg er- 
farede tillige, at man i sin Tid ogsaa inde i Umanak-Fjord havde 
brugt Blærepilen til Jagt paa Netsider og Blaasider, men at Riflen 
havde fortrængt dens Brug. For at være sikker paa mine Oplysnin- 
ger lod jeg den føromtalte gamle Fanger ligeledes tegne en Blærepil 
og forklare mig dens Bygning og Brug. 


Etnografiske og antropogeografiske Rejsestudier i Nord-Grønland 1909. 173 


Som allerede tidligere fremhævet, var det ikke Meningen af det 
her fremstillede at drage almindelige Slutninger om Forholdet mellem 
Nord-Grønlands og andre Eskimoegnes, specielt Syd-Grønlands Kul- 
turforhold. De foreliggende Iagttagelser og kritisk indsamlede Oplys- 
ninger er i Hovedsagen en Materialesamling, der knytter sig ret lo- 
kalt til Disko-Bugts og nærmest tilstødende Egnes Bopladser. Men 
det kan dog ikke nægtes, at der allerede heraf synes at fremgaa et 
Par Resultater af mere almindelig Interesse: 

1) det er i de rolige Indvande af Disko-Bugt og Umanak-Fjord, 
at man har uddannet Brugen af Bøsse fra Kajak, idet man har 
skabt de 3 Hjælperedskaber: Kajakens Skydesejl, Kajakroret og 
Kajakbøsseposen ; 

2) samtidig hermed har Bøssens Indførelse fortrængt eller virket 
stærkt tilbagetrængende paa nogle gammeleskimoiske Redskaber 
som Blærepil og maaske Fuglepil. 

Desuden var det maaske muligt, at Beretningen kunde bidrage 
til at gøre opmærksom paa, hvorledes der endnu staar meget Arbejde 
af etnografisk og i det hele kulturhistorisk Art tilbage at gøre i Vest- 
Grønland. I Erhvervskulturen er der bevaret mere af det oprindelige 
eskimoiske, end mange paa Forhaand er tilbøjelige til at tro. Paa 
nogle Kulturomraader spiller ganske vist Kulturlaan og Blandings- 
elementer Hovedrollen, men ogsaa disse Ting kan ved at bringes ind 
under videnskabelige Synspunkter bidrage til at udvide vort Syn paa 
kulturel Udviklingsgang. 

Af særlig Betydning kunde det blive, hvis endnu flere af de 
danske Embedsmænd i Grønland, end det allerede er Tilfældet med, 
kunde interesseres for saadanne Studier. Bedre end de, der hele 
Aaret rundt lever i nær Berøring med Befolkningen og taler dens 
Sprog, kan vanskeligt nogen faa Lejlighed til at indsamle et værdi- 
fuldt Materiale af den omhandlede Art. 


} _ = Zu 


ML mi i AR, у Sr + | NS En FR 
+: Far M u SAN УМ u iy fF al irs ve yet tliat AV » +4 = AY Met у 


4 


= u 
| i | 
И, CS РА 4 
* en‘ 
en - 
| Vi 
saliva ie 


te frie PN | 
{ 7 


f 


NE 


DE STALAKTITISKE MINERALER 
FRA IVIGTUT 


AF 


O. B. BØGGILD 


1912 


LANDT de mange ejendommelige Mineraler, der ledsager Kryolit- 
forekomsten ved Ivigtut, er ikke de mindst mærkelige nogle 

stalaktitiske Dannelser, som til forskellige Tider er fundne i Bruddet. 
Ved nærmere Undersøgelse har det vist sig, at disse maa henføres 
til to Klasser, der baade i Henseende til Mineralsammensætning og 
øvrige Forhold frembyder saa store indbyrdes Forskelligheder, at de 
maa behandles hver for sig. 

I det følgende skal først beskrives de drypstensformede Dannel- 
ser, der i Litteraturen er betegnede som Thomsenolit, men som sik- 
kert nok, efter det Materiale at dømme, som findes i Museet i Køben- 
havn, maa være Paknolit; dernæst de ejendommelige, agatlignende 
Lag af Flusspat og Thomsenolit, der i de senere Aar er indsamlede 
i meget stor Mængde, og som frembyder særlig Interesse ved den 
store Variation, der gør sig gældende i Henseende til de to Mineralers 
Struktur og indbyrdes Forhold. 


1. Stalaktitisk Paknolit. 


Dette Mineral, der i den ældre Literatur som oftest er beskrevet 
som Thomsenolit, omtales første Gang af J. D. Dana!, der nævner 
tæt, opal- eller kalcedonlignende Thomsenolit, der i Følge en Analyse 
af HAGEMANN har en lignende Sammensætning som den krystalliserede 
Thomsenolit. Senere giver Комбс? en noget udførligere Beskrivelse 
af Mineralet tilligemed en Analyse. Da KôniG nærmest anser Thom- 
senolit og Paknolit for at være identiske, henregner han heller ikke 
det stalaktitiske Mineral til noget enkelt af disse; men i senere Haand- 
bøger henføres hans Analyse altid til Thomsenolit. 


! Mineralogy, 1868, 5. 129. 
2 Proc. Ac. nat. sc. Philadelphia. 1876, $. 47 


178 О. В. BøGGILD. 


HAGEMANN’S ' og Könıg’s Analyser anføres her (under henholds- 
vis 1 og 2). 


1 2 
Re 44,58? 51,94 
AL ote 12,22 13,16 
Cars 16,94 17,07 
Nasser 15,42 7,35 
EROS 8,38 9,40 
HET 0,66 == 
Uopl... 1,80 — 


100,00 98,92 

I hvilken Del af Bruddet den stalaktitiske Paknolit er fundet, 
vides intet om. De Stykker der findes paa Mineralogisk Museum, 
er alle erhvervede i ældre Tider (omkring 1870) med Undtagelse af 
et enkelt særlig stort og pragtfuldt Stykke, som Museet for nylig 
har modtaget som Gave fra Kryolith-Mine og Handels Selskabet; 
dette er dog rimeligvis ogsaa kommet fra Grønland i ældre Tid. 

I Modsætning til den agatlignende Flusspat og Thomsenolit, som 
senere skal beskrives, er den stalaktitiske Paknolit en meget lidet 
kompliceret Dannelse, som ikke er afsat i nærmere Tilknytning til 
noget andet Mineral. Den sidder oftest paa Kryolit, men kan ogsaa 
være afsat paa de i Kryoliten fremkommende Mineraler, som f. Eks. 
Kvarts og Jærnspat, uden noget som helst Mellemled. Væggen i det 
Hulrum, hvor Drypstenene er dannede, synes i det mindste i nogle 
Tilfælde, at have været underkastet en Forvitrings- eller Opløsnings- 
proces, inden Paknoliten afsattes; hvor Overfladen er fri, er den 
ganske “zerfressen” uden nogen Krystaldannelse. Grænsen mellem 
Kryolit og Paknolit ses paa Tvl. 4, Fig. 1; at nogle Kryolitpartier 
er helt isolerede, er vist kun tilsyneladende; uden for Snittets Plan 
maa de antages at hænge sammen med den øvrige Kryolitmasse. 

Paknolit-Drypstenene er af indtil 2 Centimeters Længde og ca 
1/2 Centimeters Bredde. Habituelt ligner de nærmest de bekendte 
Kalcedondrypsten fra Island og Færøerne, idet de ligesom disse har 
en Tendens til ikke at være strengt parallele, men divergere i for- 
skellige Retninger, saa at de undertiden endogsaa kan forløbe næ- 
sten vinkelret paa Hovedretningen, ligesom grenede Former heller 
ikke er sjældne. Der forekommer baade Stalaktiter og Stalagmiter 
med de sædvanlige Forskelligheder. Overfladen er af sædvanlig 
vortet og grynet Beskaffenhed. Farven er altid brunlig, enten mør- 
kere, i hvilket Tilfælde Substansen er mere gennemsigtig, eller lysere 
og mere porcellænsagtig. 

I Tyndsnit er de uigennemsigtige Partier af Drypstenene i Be- 

! Tidligere offentliggjort i Medd. om Grønl. 32, 1905. S. 123. 
” Bestemt som Rest. 


De stalaktitiske Mineraler fra Ivigtut. 179 


siddelse af en meget fin koncentrisk Struktur (synlig paa Fig. 2), 
der viser sig i en Afveksling af farveløse Lag med brune eller sorte; 
de gennemsigtige Partier mangler denne Struktur. I polariseret Lys 
er begge Substanser ensartet opbyggede af ret grove, radiært ordnede 
Krystalindivider (Fig. 1 og 2). Da Paknoliten er i Besiddelse af en 
meget stor Udslukningsskævhed, viser der sig ikke noget mørkt 
Kors; et indskudt Gipsblad viser, at de enkelte Individer er over- 
vejende positive i Længderetningen, hvad der stemmer godt nok 
med Paknolit hvor a-Retningen er parallel med Symmetriaksen, 
mens fi- og c-Retningerne ligger i Symmetriplanen. Hos Thom- 
senolit skulde man derimod vente den modsatte optiske Orientering. 
Det er vel ikke absolut nødvendigt, at de enkelte Individer i Dryp- 
stenene er langstrakte efter Krystallernes sædvanlige Længderetning, 
altsaa efter deres Vertikalakse men det er dog overvejende sandsyn- 
ligt. At Mineralet er Paknolit, kan sikrest bevises ved Iagttagelse 
af Aksebillederne; det viser sig overalt at være i Besiddelse af en 
meget stor Aksevinkel, saa at man ikke paa een Gang kan se begge 
Akser i Synsfeldtet, og hver enkelt af dem fremtræder med en me- 
get svagt buet sort Bjælke. Hos Thomsenolit kan man derimod let 
se begge Akser paa een Gang. Det er heller ikke muligt i Drypste- 
nene at se noget Spor af Spaltelighed, hvilket ogsaa tyder paa, at 
de bestaar af Paknolit. Rigtignok kan man ogsaa i Tyndsnittene 
kun se meget svage Spor af dette Minerals i andre Tilfælde stærkt 
fremtrædende Tvillingdannelser; men i Betragtning af, at de enkelte 
Individer er ret ubestemt begrænsede indbyrdes og i Besiddelse af 
stærkt undulerende Udslukningsretninger, er dette Forhold ikke saa 
mærkeligt. 

Der kan vel efter det foregaaende næppe være nogen Tvivl om, 
at det drypstensagtige Minerai er Paknolit, og saa vidt man kan se 
af Beskrivelserne, maa det samme ogsaa gælde om de hos DANA og 
Konic omtalte staiaktitiske Dannelser. Hvorfor der i dette Tilfælde 
dannes Paknolit, mens der i de agatlignende Dannelser, der senere 
skal omtales, udskilles Thomsenolit, kan man ikke sige noget om; 
man kender jo i det hele ikke noget til Ligevægtsforholdene mellem 
de to Mineraler. Det synes, at P. ide her behandlede Dannelser er dan- 
net ved lavere Temperatur end T., hvad der ogsaa stemmer med, at P. 
i Almindelighed, naar de to Mineraler er krystalliserede sammen, er 
det sidst dannede af dem. Men paa den anden Side er jo T. i de 
af mig" beskrevne regelmæssige Sammenvoksninger mellem de to 
Mineraler det sidst dannede. Sandsynligvis vil man kun ved For- 
søg paa kunstig Dannelse af disse Mineraler kunne afgøre noget 
nærmere om Forholdet mellem dem. 

' Medd. om Gronl. 50, $. 117—120. 


180 О. В. BøGGILD. 


2. Agatlignende Flusspat og Thomsenolit. 


De her behandlede Dannelser har i Modsætning til Paknoliten 
kun været kendt i forholdsvis kort Tid; saa vidt jeg kan se, har 
Museet faaet de første Prøver i 1899, og det er som Følge deraf 
sandsynligt, at disse Mineraler kun findes i de dybere Dele af Brud- 
det. I Literaturen er de kun omtalt ganske kort i min Mineralogia 
Groenlandica !. 

Forekomstmaaden er meget ensartet, idet de ,agatlignende Mine- 
raler som sammenhængende Lag beklæder Væggene af Sprækker i 
Kryoliten. Hvor stor Udstrækning disse Lag har, vides ikke; i de 
hjembragte Stykker kan de strække sig over Flader paa indtil 20 
Centimeters Diameter. Den Omstændighed, at Lagets Struktur gen- 
nemgaaende er overordentlig ensartet indenfor hvert enkelt Stykke, 
mens forskellige Stykker oftest varierer overordentlig meget indbyr- 
des, synes at tyde paa, at Laget er afsat i flere forskellige Hulrum, 
der ikke staar i direkte Forbindelse med hinanden. | 

Som en absolut Regel gælder, at det agatagtige Lag aldrig findes 
udskilt umiddelbart paa Kryoliten eller paa de 1 denne forekommende 
Mineraler (Jærnspat, Kvarts mm); der findes altid imellem dem et 
Lag krystallinsk Thomsenolit, hvis Mægtighed kan variere fra 1/2 
mm til flere Centimeter. Grænsen mellem Kryolit og Thomsenolit, 
der ses paa Tvl. 4 Fig. 4 og delvis ogsaa paa Fig. 10, er altid meget 
uregelmæssig, idet Thomsenoliten sender Forgreninger ind i Kryoli- 
ten i alle Retninger; man faar nærmest Indtrykket af, at Kryoliten 
er blevet absorberet af Thomsenoliten; i al Fald er der aldrig Spor 
af Krystalflader paa Kryoliten. Hvor Thomsenoliten grænser til 
Kvarts eller Jærnspat, synes den derimod ikke at have udøvet nogen 
væsentlig opløsende Virkning paa disse Mineraler, hvorfor Grænsen 
i disse Tilfælde bliver ret regelmæssig; paa Fig. 3 ses Jærnspat at 
danne Underlaget for Thomsenolit, paa Fig. 4 ses en enkelt Kvarts- 
krystal til Venstre. 

Thomsenoliten er i Reglen i den nederste Del (nærmest Un- 
derlaget) temmelig finkornet; opadtil bliver Individerne større og 
ender i vel udviklede Krystaller, der ses paa flere af Figurerne, 

Mægtigheden af de agatlignende Lag varierer fra са !/2 mm til 
4 mm. Farven er ret forskelligartet; nogle Lag er klare og farve- 
løse, andre klare og violette; oftest er de dog ret uigennemsigtige 
og af en brunlig Farve. For det meste spaltes de enkelte Lag me- 
get let fra hinanden, hvorfor de ogsaa oftest er i Besiddelse af en 
kraftig Perlemorglans. Det er næppe muligt uden Anvendelse af 
polariseret Lys at se, hvilke Lag der bestaar af Flusspat og hvilke 


! Medd. om Grenl. 32, 1905. $. 105. 


De stalaktitiske Mineraler fra Ivigtut. 181 


af Thomsenolit; kun i ganske enkelte Tilfælde, hvor Individerne af 
dette sidste Mineral opnaar en forholdsvis betydelig Størrelse, er det 
muligt at kende det ved Hjælp af dets Spaltelighed. De enkelte 
Flusspatindivider er, saavidt man kan se, saa smaa, at der ikke er 
nogen Mulighed for at iagttage Spaltningsfladerne hos dette Mineral 

I Tværsnit viser Lagene sig at være i Besiddelse af en i høj 
Grad varierende Struktur, saa at det næsten er umuligt at finde to 
Stykker, der er nogenlunde ensartede; i det følgende skal gennem- 
gaas enkelte Hovedtræk. 

1. Hvad Fordelingen af de to Mineraler angaar, er der alle 
mulige Overgange fra saadanne Stykker, hvor Lagene udelukkende 
bestaar af Flusspat (Fig. 3), til saadanne, hvor Thomsenoliten er 
langt overvejende (Fig. 6); Flusspaten mangler aldrig helt og maa i 
Almindelighed siges at være det overvejende af de to Mineraler, saa- 
ledes at Thomsenoliten er indskrænket til enkelte smallere Baand i 
denne (Fig. 8 og 10), eller ogsaa danner det det inderste Lag nær- 
mest ved Thomsenolitkrystallerne (Fig. 4, 5, 6 og 8). Det yderste 
Lag udgøres altid af Flusspat, hvad der maaske er et tilsyneladende 
Forhold, da man næppe i alle Tilfælde vilde kunne trække nogen 
Grænse mellem et muligt yderste Thomsenolitlag og den krystallin- 
ske Thomsenolit, der er dannet senere end de agatlignende Lag. 
De to Mineraler veksler særlig hurtig i de ydre Lag, saaledes som 
man vil se paa Fig. 8, hvor der findes tre tynde Thomsenolitlag i 
den ydre Del af Flusspaten og i Fig. 10, hvor der findes et enkelt 
saadant. Som Regel holder Fordelingen af Mineralerne sig meget 
konstant over en større Strækning; dog vil man f. Eks. paa Fig. 6 
se et Lag Flusspat, der er betydelig tykkere i venstre end i højre 
Side, hvad der staar i Forbindelse med, at paa det Stykke, hvoraf 
Snittet er taget, bestaar det agatlignende Lag i een Del overvejende 
af Flusspat, i en anden overvejende af Thomsenolit. Et sjældnere 
Tilfælde er det, at et Lag, der ellers bestaar af Flusspat, i en større 
eller mindre Udstrækning kommer til at bestaa af Thomsenolit, der 
støder til Flusspaten med skarp Grænse, uden nogen som helst 
Overgang. 

2. I ikke polariseret Lys ses Lagene ofte at være i Besiddelse 
af en meget regelmæssig og fin Struktur. Oftest er denne overvej- 
ende concentrisk, saaledes at hele Massen er fint lagdelt, hvilket 
Forhold ses paa de fleste af Figurerne. Hvor denne Struktur bliver 
meget tæt (Fig. 5 og 9), hvad der oftest er Tilfældet, naar Laget 
bestaar af Flusspat, bliver Snittet temmelig uigennemsigtigt, og det 
er i saa Fald, at Laget makroskopisk er af mørkere brun Farve. 
Det er ikke let at se, hvad der frembringer denne concentriske 
Struktur; det ser nærmest ud til, at der er indskudt overordenlig 


182 O. B. BØGGILD. 


tynde Lag af en fremmed Substans, der ogsaa i enkelte Tilfæde ty- 
delig paavirker det polariserede Lys. Det maa dog fremhæves, at 
der ogsaa ofte findes Lag, der ganske mangler Stribningen (saaledes 
f. Eks. hvert enkelt af de tre Lag Flusspat i Fig. 3), og som saale- 
des kun ved Hjælp af deres jævne Ydergrænse giver sig til Kende 
som tilhørende den agatagtige Dannelse. { 

3. Foruden den omtalte concentriske Struktur findes ogsaa 
ofte, omend mindre udpræget, en radierende Bygning, der oftest er 
udviklet paa den ejendommelige Maade, at der fra talrige sorte Prik- 
ker, der sidder helt inde paa Thomsenolitkrystallerne (svagt synlige 
i Fig. 3, 5 og 7) udgaar buskagtige Masser af fine mørke Traade; 
undertiden findes dog ogsaa en udpræget radierende Struktur læn- 
gere ude i Lagene, saaledes som det vil ses i Fig. 7 og 9; det vil 
ogsaa her ses, hvorledes concentrisk og radierende Struktur kan op- 
træde samtidig. 

4. Den Struktur, som Thomsenoliten viser i polariseret Lys, er 
i Reglen uregelmæssig kornet, ofte med ret store Individer (Fig. 6) 
hvis Begrænsning slet ikke retter sig efter den i de to foregaaende 
Afsnit viste Struktur. Hvor det inderste Lag af de agatlignende 
Dannelser udgøres af Thomsenolit, er denne oftest orientereret paral- 
lelt med de Krystaller, hvorpaa Laget har dannet sig (Fig. 4, 6, 7 
og 8); de oprindelig skarpkantede Krystaller er i saa Fald voksede 
videre og har under Væksten faaet mere og mere afrundede Kanter 
og Hjørner. Som Regel vil man dog paa Snittene kunne iagttage 
en bestemt Grænse mellem den krystalliserede og stalaktitiske Thom- 
senolit, og undertiden, som i Fig. 6, fremhæves Modsætningen mel- 
lem de to Substanser yderligere ved, at den stalaktitiske Thomseno- 
lit er mørkere, da den er fuld af Indeslutninger. 

5. Ogsaa Flusspaten viser sig i polariseret Lys ofte at være 
dobbeltbrydende, omend i Reglen kun i ringe Grad. Dobbeltbry- 
dende Flusspat ses i Fig. 4, 8 og 10, og som oftest er Dobbeltbry- 
ningen indskrenket til nogle af Lagene, der dog ikke er skarpt af- 
grænsede fra de øvrige. I enkelte Tilfælde er det øjensynligt, at Dob- 
beltbrydningen skyldes Fremmedlegemer; for det meste er det dog 
ikke muligt at konstatere Tilstedeværelsen af saadanne, og det er 
da muligt, at Flusspaten i sig selv er optisk anomal. Ejendommeligt 
er det, at Dobbeltbrydningens Fortegn omtrent lige ofte er negativ 
(med den største Elasticitetsakse vinkelret paa Lagene) og positiv. 

6. Af Uregelmæssigheder i Strukturen skal her kun fremhæves 
et enkelt Forhold, som ses i Fig. 9 og 10, nemlig en uregelmæssig 
forløbende Spalte, der følger det midterste Thomsenolitlag, og som 
senere er fyldt med Thomsenolit, der er orienteret som Individerne 
i det agatlignende Lag, hvorfor Spalten træder meget svagt frem i 


De stalaktitiske Mineraler fra Ivigtut. 183 


polariseret Lys. Ogsaa i andre Snit er der iagttaget lignende For- 
hold til Dels forbundne med en Brecciedannelse. 

7. Endnu et ejendommeligt Forhold skal fremhæves, nemlig 
det, at der i de ydre Dele af de stalaktitiske Lag ofte synes at være 
en Tilbøjelighed til Krystaldannelse, saaledes at Grænsen mellem de 
to Dannelsesmaader ikke altid er skarp, eller ogsaa kan de veksle 
med hinanden. I Snittet, der er afbildet i Fig. 9 og 10, ses Flus- 
spaten indenfor det tynde, dobbelte Thomsenolitbaand at være ud- 
viklet som regelmæssige Tærningkrystaller, der synes at være vok- 
sede gennem dette Baand og igen komme frem i Flusspatens yder- 
ste Begrænsning; i Fig. 10 er noget lignende Tilfældet. I Fig. 6 er 
Forholdet nærmest omvendt, hvad dog ikke fremtræder tydelig paa 
Figuren; her har der udenpaa det yderste, jævnt forløbende Flus- 
spatlag afsat sig enkelte smaa Thomsenolitkrystaller, uden.paa hvilke 
der igen findes et ganske tyndt Lag stalaktitisk Flusspat, hvorefter 
der saa igen er dannet krystallinsk Thomsenolit. 

Hvad Bestemmelsen af de to her behandlede Mineraler angaar, 
maa bemærkes følgende. Lag af fuldstændig enkeltbrydende Flus- 
spat er analyseret af CHR. CHRISTENSEN; Analysen, der er anført i 
Mineralogia Groenlandica !, har givet følgende Resultat: 


ба 4772 
EL 0,79 
Mg . 0,18 
Na 1,42 
FRE 47,81 
HO 1,49 

99,41 


Ovenstaaende Tal viser, at vi har med en nogenlunde ren Flus- 
spat at gore; muligvis er den blandet med lidt Thomsenolit. De 
dobbeltbrydende Former af Flusspat er ikke analyserede; dog viser 
Lysbrydningen, Vægtfylden og Forhold overfor Opvarmning, at man 
ogsaa her har med Flusspat at gore, selv om den muligvis ikke er 
saa ren som ovenstaaende. 

Thomsenoliten er ikke analyseret; men de forskellige fysiske 
Forhold tillader ogsaa her en sikker Bestemmelse af Mineralet. Fra 
Paknolit kan det foruden ved Spalteligheden, der kun sjældnere kan 
konstateres, kendes ved den betydelig mindre Aksevinkel, der gor, 
at man let kan faa begge Akser i Synsfeltet. For de forst dannede 
Lags Vedkommende viser tillige det ovenfor omtalte Forhold, at de 
er optisk orienterede ngjagtig som de Thomsenolitkrystaller, uden 
om hvilke de ег dannede, at de maa bestaa af dette Mineral. 

Ис 5. 106. 


184 О. В. BocGiLp. 


Med Undtagelse af de ovenfor under Stk. 7 beskrevne Forhold, 
der kun spiller en forholdsvis underordnet Rolle for de agatagtige 
Lags Bygning, udgør disse overalt en enkelt Generation; de Proses- 
ser, der har givet Anledning til disses Dannelse, har næsten overalt 
virket uden Afbrydelse. Efter at de agatlignende Lag var dannede, 
har der i de fleste Hulrum afsat sig krystallinsk Thomsenolit, ofte 
i Form af meget smukke og klare Krystaller, der i Modsætning til 
andre Thomsenolitkrystaller er absolut farveløse. Der er aldrig fun- 
det Spor af noget andet Mineral end Thomsenolit indenfor de agat- 
lignende Lag. 


Det vil efter det foregaaende være øjensynligt, at der her i disse 
Dannelser foreligger en bestemt Serie, nemlig; (1) krystaliinsk Thom- 
senolit, (2) agatlignende Flusspat og Thomsenolit og (3) krystallinsk 
Thomsenolit. De tre Led er saa konstant sammenhørende, at de 
ogsaa genetisk maa staa i Forbindelse med hinanden. Hvorledes 
og hvorfor disse Mineraler er afsatte paa denne Maade, er det mig 
umuligt at finde nogen virkelig Forklaring paa. Det er f. Eks. van- 
skeligt at tænke sig, hvorfor den Opløsning, hvoraf Mineralerne er 
dannede, overalt har været saaledes beskaffen, at den har afsat Be- 
standdelene netop i den nævnte Orden, og endnu mere gaadefuldt er 
det, at kun det midterste Led, nemlig det, der overvejende udgøres 
af Flusspat, er blevet agatagtigt, mens Flusspaten, med ganske ube- 
tydelige Undtagelser, ikke er afsat i krystallinsk Form. 

Hvorledes selve de agatlignende Lag er dannede, er det næppe 
her Stedet al komme nærmere ind paa; de er saa øjensynlig nær 
beslægtede med selve Agaten i Dannelsesmaade, at enhver Agatteori 
ogsaa nødvendigvis maa gælde de her behandlede Mineraler. Den 
Egenskab, som maa anses for at være den væsentligste ved Agat- 
strukturen, og som bestemt adskiller denne fra Drypstenstrukturen, 
er den, at de enkelte Lag ved deres Dannelse øjensynlig ikke har 
været det mindste paavirkede af Tyngdekraften, idet de fortsætter 
sig med tilsyneladende nøjagtig samme Tykkelse hele Hulrummet 
rundt. Efter den almindelig anerkendte Teori er Agaten dannet paa 
den Maade, at hvert enkelt Lag er afsat for sig, det ene inden i det 
andet, ved at Hulrummet afvekslende har været tomt og vandfyldt'. 


! Herimod har В. Е. LIESEGANG (Centrbl. Min. 1910, $. 593, 1911, $. 497 og 1912, 
S. 65) fremført, at Agaten skulde være dannet paa een Gang af geléagtig Kisel- 
syre, og at Lagdelingen skulde være fremkommet ved et Diffusionsfænomen ude 
fra. Teorien som støtter sig til den Iagttagelse, at man i Gelatine ved Hjælp af 
Bundfældning kan frembringe noget lignende Ringsystemer, er for Agatens Ved- 
kommende yderst usandsynlig, bl. a. af den Grund, at Farvestoffet i saadanne 
Tilfælde, hvor Agaten er afsat indenfor en Zone af Bjærgkrystaller, maatte anta- 
ges for største Delen at være udgaaet fra Spidserne af disse, hvad der paa 


De stalaktitiske Mineraler fra Ivigtut. 185 


Man kan vel næppe tænke sig, at Flusspaten og Thomsenoliten er 
afsat paa nogen anden Maade, og da en saadan intermitterende Virk- 
somhed synes at forudsætte Tilstedeværelsen af hede Springkilder, 
nødes man følgelig til at antage, at der har været saadanne paa et 
ret tidligt Tidspunkt, da Kryolitmassen endnu var i Besiddelse af 
en Del af sin oprindelige Varme. 

Det er umuligt at sige noget om, hvorfra den Mængde Kalk er 
kommet, som har givet Anledning til disse Dannelser. Som Resul- 
tatet nu foreligger, synes det at tyde paa, at en Opløsning af Fluor- 
calcium er trængt ind igennem Spalter i Kryoliten og har opløst 
nogen af denne, hvorved den er blevet i Stand til at afsætte krystal- 
linsk Thomsenolit. Senere, efter at Opløsningen ved at udskille 
dette Mineral er kommet til igen at indeholde overvejende Fluor- 
calcium, er den agatlignende Flusspat med underordnet Thomseno- 
lit dannet; til aller sidst er Tilgangen af Fluorcalcium aftaget, og 
der har igen kunnet afsætte sig krystallinsk Thomsenolit, hvormed 
hele Virksomheden er afsluttet. 


Forhaand skulde synes at være ganske umuligt. I saadanne Tilfælde, hvor man 
har tynde Agatlag mellem to Lag Bjergkrystaller, er Agaten i al Fald øjensyn- 
ligt afsat i et jævnt tykt Lag over hele Hulrummet, og herfra er Springet til 
at antage det samme om hvert enkelt, ganske tyndt Agatlag, ikke saa særlig 
stort. En anden Sag er, at man næppe kan afgøre, om hvert enkelt Lag oprin- 
delig er størknet i amorf Form eller i sin endelige, helt eller overvejende kry- 
stallinske Form; Enderesultatet vil i begge Tilfælde kunne blive nøjagtig det 
samme. 


MEDD. OM GRØNL. L. Nr. 5. [O. В. BøGGirn] TAVLE IV 


Fig. 10. 


EPIDEMISKE SYGDOMME I GRØNLAND 


(INFLUENZA OG AKUTE AFFEKTIONER AF LUFTVEJS- 
SLIMHINDERNE IKKE MEDREGNEDE) 


AF 


GUSTAV MELDORF 


138 


Meddelelser om Grønland ХХХШ Hefte har jeg udførlig meddelt 

mine egne og andres Iagttagelser angaaende de grønlandske Epi- 
demier af Influenza og influenza-lignende Sygdomme samt akute 
Brystbetændelser. Det samlede Arbejde forekom dengang (1907) som 
første Del af et samlet Afsnit: De epidemiske Sygdomme i Grønland. 
Nærværende Arbejde danner anden Del heraf og omfatter Resten af 
de epidemisk optrædende Sygdomme i Grønland, dels saadanne, der 
jævnlig optræder deroppe og maa siges at have hjemme i Landet, og 
dels saadanne, der kun af og til har vist sig i Epidemier med større 
eller mindre Udbredelse og hver Gang er — eller kan formodes at 
være — indførte til Landet med Skibsfarten. 

Til den første Gruppe hører: Catarrhus intest. acut., Varicillæ, 
Erysiplax og Febris purperalis, medens derimod 

Variolæ, Febris typhoidea, Diptheria, Scarlatina, Morbilli, Rubrolæ, 
Tussis convulsiva maa antages at være tilførte med Skibsfarten, hver 
Gang de har vist sig i Landet. 

Febris rheumatica synes at være sjælden i Grønland, og Fore- 
komsten af ægte Dysenteri, Typhus exanthematicus, Angina parotidea, 
Febris intermittans maa betragtes som tvivlsom. ; 

Cholera asiatica, Meningitis cenbrosqin. epidem., Typhus recarrens 
er vistnok aldrig forekomne i Grønland. Snive, Miltbrand og Trichi- 
nosis vides heller ikke at være sete i Grønland. 

Om Forekomsten af Tetanus hos voksne i Grønland har jeg kun 
fundet en enkelt Meddelelse, nemlig fra Julianehaab Distrikt i Aaret 
1881. Af Trismus monatorum angiver PFAFF at have behandlet et Til- 
fælde i Nord-Grønland i Aaret 1862. 

Af Gonyræna nosreomialis saa jeg selv 2 Tilfælde i Julianehaab 
Distrikt i April 1898. Septiske og pyæmiske Sygdomme uden- 
for Barselsengen forekom af og til. Jeg formoder, at Pemphigus con- 
legiosus monatorum forekommer af og til, uden at man har haft Op- 
mærksomheden tilstrækkelig henvendt paa denne Sygdom; andre 
Former af Irpitigo er meget almindelige i Grønland. 


190 Gustav MELDORF 


Rabius skal — i Følge Dyrlæge 5. Нзовттохо’5 * Undersøgelser — 
forekomme hos Hunde og Ræve i Nord-Grønland, men der foreligger 
ikke Meddelelse om, at denne Sygdom nogensinde har været overført 
til Mennesker i Landet. — Ogsaa tidligere Undersøgere af Hunde- 
sygdomme i Nord-Gronland (Cur. N. RupoLpH? og Dyrlæge Т. Е. НА- 
MANN?) anser en Form af disse for at være Rabius. Ворогрн beskri- 
ver en Epizooti i Aaret 1859, der nævnes af HsorTLunp: „Неп paa 
Sommeren forekom paa en Boplads hos Mennesker flere Tilfælde af 
Erysipilos ganyrænosa, som man troede foraarsaget ved Brugen af de 
syge Hundes Skind til Klædningsstykker, hvorimod Grønlænderne ved 
Savèrnek med stort Velbehag og uden Skade havde spist de syge 
Dyrs Kød.” HsorTLunD citerer endvidere efter RUDOLPH: 

»Samtidig med Hundesygen herskede blandt de Indfødte en diph- 
terisk Halsbetændelse, som for Resten ikke var farlig; men det an- 
toges dog, at de Syges Afsondringer, som henkastedes uden for Husene, 
kunde have smittet Hundene.” — Ворогрн noterer endelig, at der 
ikke forefaldt noget Tilfælde af Hydrofobi hos Mennesket. 

HJorTLuND foretog Inokulation af forlænget Магу fra syge Dyr, 
emulgeret i Bouillon, i forreste Öjekammer hos Kaniner (med Morfin- 
sprøjte skraat gennem Cornea). Dyret døde 16de Dag. De fleste 
Forsøgsdyr (Kaniner) blev dog ædte af sultne Hunde, eller de maatte 
dræbes af Mangel paa Foder til dem. 

Forinden vi gaar over til at anføre det vigtigste af de grønland- 
ske Distriktslægers Indberetninger o. а. Meddelelser, der angaar de 
akute Infektionssygdommes Optræden i Lægedistrikter i Aarenes Løb, 
skal her anføres de Meddelelser, Indberetningerne indeholder an- 
gaaende det af Lægerne — blandt de i Aarets Løb til Lægebehandling 
komne Sygdomstilfælde — behandlede Antal Tilfælde af akute epi- 
demiske Sygdomme, og derefter disse Tilfældes Indflydelse paa Mor- 
talitetsforholdene. 

Blandt de i Aarrækker paa Tavle I af RupoLpn behandlede 1782 
Sygdomstilfælde synes de 815 eller 45.74"/0 at have været akute Syg- 
domme, der kan optræde med epidemisk Karakter. Af samtlige be- 
handlede Sygdomstilfælde udover de 333 akute Affektioner af Luftvejs- 
slimhinderne alene 18.69 °/o de 141 Tilfælde af Tussis convulsiva 7.9110, 
de 111 Tilfælde af typhøse? Sygdomme (Febris hyphoidca, Fb. hyphosa, 
Fb. nervosa lirta, Fb. gastica, Fb. cortinua) 6.230, de 79 Tilfælde af 
akut Tarmkatarrh 4.43 °/o, de 35 Tilfælde af Varicellæ 1.96 °), de 28 


1 De smitsomme Hundesygdomme i Grønland. Maanedskrift for Dyrlæger, 20. Bd. 
1908, samt Meddel. fra Direktoratet f. d. kgl. grønl. Handel, 1907, Nr. IV. 
Meddelelser om Hundegalskab i den grønlandske Colonie Upernivik. Tidsskrift 
for Veterinairer. Bd. 8, Pag. 272—76, 1860. 

Tidsskrift for Veterinairer. Bd. 14, Pag. 1—30, 1866. 


bo 


= 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 191 


Tilfælde af Erysipelas 1.57 lo og de 25 Tilfælde af Febris purperalis 
1.40 %/0. Erysipelas i Forbindelse med Perifonitis udgør 2.06 °/o af samt- 
lige behandlede Sygdomstilfælde i disse 10 Aar. 

Der skelnes ikke imellem grønlandske og europæiske Patienter. 


I. Nord-Grønland. 
Tavle I. 
RunorrH behandlede i Aarene: 


 Procent- 


lellallal la lsllellells læellslle tal af 
Sygdommens Navn | = = я =. | 3 4 3 =| 3 4 sj a 3 4 3 = 3 = | Е. == 5 4 Sum eset 
2 lee ee ee D ES ledeSyg- 
SOON SNS SANS See | doms- 
a | | tilfælde 
Influenza og akute Affektioner 
af Luftvejsslimhinderne.... | 32 | 22! » 28 | 599 22| 41| 54 М 11772357333 | 18:69 
о EN fa + 2 От BUS 4 12 722) SO" ме 9 || 45 
Eehris typhoidea ............ | om „| ow " ” " ” ” м att " 13 
— a OR ER nt ce | 2 melon „ | " " 1 и „ | " и 3 | | 
= nervosa lenta......... | " 2 " " | " " " " 2 " " 2 › 6.23 
— RE 8 en „ 13 6 5 9 2 1282 " 46 | 
Se COMUINUA ESS. Eee ee " ” " и | " n | ” 47 и " ” 47 
—= gastrica rheumatica... 3 3 " " | ” 7 " (7 " " 7 6 0.34 
= rheumatica ..... LE 3 mm " " " | 3 " 5 " " ial | 
Febrilia rheumatica ......... ” 1 " " " " " " "| om " 1 0.73 
Rheumatismus febrilis ....... il " " ” ” " " " и | " " 1 | 
Febris continua simplex ..... " " " De BERT " 6 " " " n 6 | 0.34 
— neutrius BONUS ENGER IN | " ” ” 7 7 16 ” " 7 | " " 16 0.90 
== fe 2.2... I " ” ” il ” " " n " ” 1 \ 0.17 
Bears ee 7 ” 7 ” 7 ” " " 2 " mn 2 ] i 
а: | ” ин ” " 1 р " " " i 1 0.06 
MMUSSISECONVUISIVA. = 2... Fe, ” ” ” ” ” ” n | 141 ” hr 141 USM 
Angina parotidea & Diarrhoe. | 1 1. " "| m " " " " ” : 2 0.11 
ErySsipelaser., TU oe of on ion le, 2 " „| 16 5 3 2 " " р 28 1.57 
РИО ооо и | " » | oo ” | 10 3 il " ” " т 14 0.79 
Се. | 6 2 ” mn | ” " " т 4 " m 10 
Febris varicellz......... SÅR |" " " " ” „| 24 " " " 7 24 1.96 
Exularationes post varicellæ.. ” 1 ” D em " " ” " " i 1 
Febris puerperalis benigna... " „| и ” " " 6 1 " " ” ih 
== spuenperalisis.s ss... - : ” при „| 6 1) " " 2 ” 1 10 | 
Febrilia post puerper. Puer- | 1.40 
DELA DD re eee \ 8 " " и ” и ” и " ” п. 6 | 
Febrilia post purper......... ” DIN a PE О ” " ” el 7 2 
Febris putrida И ee ” ” ” ” D ” | 7 7 7 " т 2 0.11 
Rite | 43,1, ov 31 | 110 | 58 | 104 | 115 | 209 | 34 | 28 |: 815 | 45.74 
Det samlede Antal aarlig be- | 
handlede Sygdomstilfelde .. | 245 | 162 | » 112 | 197 | 127 | 248 | 208 | 275 | 93 | 115 | 1782 
Procenttal af samtlige behand- | | | 
lede Sygdomstilfælde....... | 33.88 26.54| » |27.68| 55.84| 45.67| 41.94| 55.29 76.00 36.56] 24.35 45.14 | 


192 Gustav MELDORF 


PFAFF behandlede i Aarene: Tavle 
Sygdommens Navn 1854 | 1855 | 1856 | 1857 | 1858 | 1859 | 1860 | 1861 | 1862 | 1863 | 1864 
|| 78-2 1/42 | 1/1-12/9 |13/7-31/10 
Influenza & akute Affektioner af 
Luftvejsslimhinderne.......... | 9 | 94| 47] 42| | 29] 38| 53 | 248 | | № 
Diarrhoe, Dysenteri о. " ASUS |, 18| 1511 231197 14 | AN 
Eebrisktyp hor de , : 500 couv 00000 " " il " 1 2 " 3 " и " 
Typhus EL BIO Dr Do " 3 " „ " " ” " ” п " 
мн ЕВС -озосовоосьововов 8 6 4 " " " 1 2 " il 2 
GASÉTICISMUS EEE ee " 4 " и" " ” ” " 10 " 21 
Bebrissrheumatican zer " " " и " 1 " " " " " 
Skarlagensfeber („Morbilli“) hate» " 2 " " и ” " " " " " 
Angina diph ее Er " " ” " " ” " ” ” " ” 
Brysipelas en er ate ea! 1 2 1 2 " 1 " 5 " " 2 
Мате в sense CRAIG Oe " " " " " fr " " " " UA 
Kebrisipuer perserne eee " " ” " " " ” ” Dell: © " 
Metritisspuerperalis zo... 02... и и " и и и ” " m и " 
Pyæmi (Barseltilfælde) eee 1 " ” 7 " " ” ” " " " 
Drismus monatarum’ NR no on " 7 " " I il " " 
Talea 21714 Su Tal 62 | 42 56 | 76 | 89 | 266 Ber |) ШИ 
Det samlede Antal aarlig behand- | | 
lede Sygdomstilfælde.......... 39 | 204 | 172 | 163 | 156 | 191 | 152 | 239 | 370 | 115 | 310 
Procenttal af samtlige behandlede | 
Sygdomstilfælde .............. 35.90) 42.65! 41.28 38.04) 26.92) 29.32! 50.00 37.24) 71.89 


Blandt de i Aarrækken 1854—1876 inkl. af Prarr behandlede 
5246 Sygdomstilfælde (Tavle II) synes saalede de 2387 eller 45.50 °/o 
at have været akute Sygdomme, der kan optræde med epidemisk 
Karakter (om Gastricismus bor medregnes til saadanne, er maaske 
tvivlsomt!). Af samtlige behandlede Sygdomstilfælde udgør de 1230 
Tilfælde af akute Affektioner af Luftvejsslimhinderne alene 23.45 °/o, 
de 544 Tilfælde af akut Tarmkatarrh 10.37 °o, de 1355 Tilfælde af 
Gastricismus 6.77 °lo, de 86 Tilfælde af Difteritis 1.64°/o, de 72 Tilfælde 
af Skarlagensfeber 1.37 °/o, de 56 Tilfælde af typhose Sygdomme (Fe- 
bris typhoidea, Typhus, Febris gastrica) 1.07 °/o, de 33 Tilfælde af Ery- 
sipelas 0.63 °/o, de 6 Tilfælde af Barselfeber 0.11 °/0. Som Febris rheu- 
matica betegnes 3 af de behandlede Tilfælde, som Varicelle 1 og som 
Trismus monatarum 1. Dette er den eneste Gang, jeg har fundet den 
sidstnævnte Sygdom omtalt fra Grønland. 

I Aarrækken 1854—1863 inkl. sondrer Prarr ikke imellem gron- 
landske og europæiske Patienter. Først fra Aaret 1864 angives.hvilke 
og hvor mange af de behandlede Sygdomstilfælde, der forekom hen- 
holdsvis hos Grønlændere og Europæere. Før 1864 behandledes ialt 
1801 blandede Patienter, i Aarrækken 1864—1876 behandledes 3295 
grønlandske og 150 europæiske Patienter. 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 193 


IT. 
1865 | 1866 | 1867 | 1868 | 1869 | 1870 | 1871 | 1872 | 1873 | 1874 | 1875 | 1876| <. | Procenttal af samtlige 
| “tal 1866 | 1867 | 1868 | 1869 | 1870 | 1871 | 1872 | 1873 ale 1875 rare Sum | Re peels 
ane, | AMAA ЕЯ at И TEE Ge 
| | | | 
66 | 84 | 189 9! 19| 36 1106185 18 8 15 | 49 | 1230 23.45 
20.44 | 27 | 12 | 36 | 29 14) 38 | 22| 16 |125 7 19| 544 | 10.37 
" | " " " " " " " " " | " ” x | | 
" w | ” ” " " " | " ” " | " " 3 1 .07 
1 >: 11 {| 4 1 1 | ” " 2 ” " 46 | 
41 68 62 | 60 14 По Е | 25 6| „ 5 | 355 6.77 
1} il | " „ | " " " 1 7 " 7 " 3 0.06 
" п | " | " " " 12 " ' " " " 72 ЗИ 
86 " и | 7 " " " " " " ” " 86 | 1.64 
1 " a 00] 1 " 9 2 n 2 1 1 33 0.63 
1 " " ” | " " " " " " " „| 1 | 0.02 
" ” " ' " " | n | (2 1 " " " 1 | 
” ” | 1 | ” " " | 4 " [4 " UA " 4. 0 т 
" ” | | " 7 " " " (2 " " [2 | il 
" ” | " | " | " | " ” " " (2 | " " il 0.02 
217 | 199 | 290 | 89| 74| 84 | 227 | 7 | 66| 31| 41| 74 | 2387 45.50 
| 416 | 451 | 463 | 232 | 220 | 286 | 415 | 163 | 151 86 | 104 | 148 | 5246 
E | nn Zuge 
| 52.16 44.12 62.60 38.36 99.64 29.37| 54.70 47.24! 43.77, 36.05! 39.42) 50.00) 45.50 


De i Aarrækken 1864—1876 inkl. behandlede 150 europæiske Pa- 
tienter med akute epidemiske Sygdomme ег opførte paa Tavle Ш. 

Tallene paa Tavle Ш maa altsaa trækkes fra Tallene paa Tavle II 
for at finde Sygeligheden for den grønlandske Befolkning alene i 
Aarene 1864—1876 inkl. 

De paa Tavle IV anførte 257 Sygdomstilfælde udgør 27.60 °/o af 
samtlige behandlede Sygdomstilfælde i de nævnte 3 Aar. De 132 
Tilfælde af akute Affektioner af Luftvejsslimhinderne alene udgør 
14.18°/o, de 110 Tilfælde af akut Tarmkatarrh udgør 11.8250 af samt- 
lige behandlede Sygdomstilfælde. 

Der skelnes ikke imellem grønlandske og europæiske Patienter. 

STENDER behandlede i Aaret 1861 blandt 32 Patienter: Febris ga- 
strica 1, Febris rheumatica 1, Metritis acuta i Barselsengen 1. 

De 37 Tilfælde paa Tavle У udgør 23.42 "/o af det samlede Antal 
behandlede Patienter. Akute Affektioner af Luftvejsslimhinderne alene 
udgør 6.960, akut Tarmkatarrh 6.33 °/o, Varicellæ 7.59°/o af det sam- 
lede Patientantal. 

Blandt 13 behandlede europæiske Patienter i de samme Aar fore- 
kom intet Tilfælde af akute epidemiske Sygdomme. 


194 


Gustav MELDORF 


Tavle Ш. 
| | Procenttal 
Sygdommens Navn  |1864 1865 1866 1867 | 1868 1869 1870 1871| 1872| 1873 1874 1875\ 1876 Sum | behandlede 
| | 1/1-12/s 1/1-1/8 Eins 
Influenza &akuteAffektioner | | | | | 
af Luftvejsslimhinderne .| » il Ü bass a 10 + 2: ian " log 18.67 
Hebriswoastrican na | " 1 " " 1 1 " | ” " " " ” " 3 2.00 
Gastrieismuse nme. I " " DU em „| " " " " " il 0.67 
Febris rheumatica........ nl (Re " nm || i D | @i © " " " " il 0.67 
сана вая ee: и" " " " nm | » " | al " ” ” " 3 2,00 
Aneinardiph een. Im 2 ” " " 7 " „| u 7 " ” " > 1.33 
Е choy Le " 1 ” " " " " " и " ” ” ” all 0.67 
Febris puerperalis (dod)... ” " Bl wo ” " " " " 1 " ” " 1 0.67 
It. | ı| 6f 7). Ею | a3) 1) 3) » |) NEO) eee 
Det samlede Antal aarl. be- 
handlede Sygdomstilfælde | | | 
blandt Europæerne ..... 157] #232 OS | ОВ Be M2 NON? 4 |150 
Procenttal af samtlige be- | | | 
handlede Sygdomstilfælde | | 
blandt Europæerne ..... 6.67 26.09 31.82 45.45 20.00) 8.38 0.00 72.22 20.00 25.00) 0.00] 0.00 25.00 26.67 
I. Godthaab Lægedistrikt. 
Tavle IV. 
Linporr behandlede i Аагепе: 
Sygdommens Navn | 1855 | 1856 | 1857 | Sum | es 
| tilfælde. 
Influenza & akute Affektioner af | 
Luftvejsslimhinderne.. ........ 23 40 69 | 132 | 14.18 
DIALLROE SR ее а | 30 Sy 48 110 | 11.82 
Gastriske_Tilfelde............... | 15 ae lo 1.61 
Ialt 68 20e 207 27.60 
a = BREDE, SB ss RMS se 
Det samlede Antal aarlig behand- 
lede Sygdomstilfælde .......... 284 | 290 | 357 | 931 
Ргосеп а! af samtlige behandlede | | 
Sygdomstilfælde ="... 23.94 | 24.83 | 32.77 | 27.60 


Af de behandlede 679 Sygdomstilfælde i de paa Tavle VI anførte 
6 Aar udgør de 194 Tilfælde 28.57 °/o. De 158 Tilfælde af akute Affek- 
tioner af Luftvejsslimhinderne alene udgør 23.27 °/o, Catarrh. intest. 
асш. 4.27 ‘lo af samtlige behandlede Sygdomstilfælde. 

Der skelnes ikke imellem gronlandske og europæiske Patienter. 

Отто JEssEn nævner blandt 131 i en Del af Aaret 1872 behand- 
lede gronlandske Patienter: 32 Tilfælde af akute Affektioner af Luft- 
vejsslimhinderne samt 33 Tilfælde af akut Intesinalkatarrh. 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 


Tavle V. 


TH. N. KRABBE behandlede (ved Godthaab og Ny-Nyherrnhut) i 


Aarene : 


Sygdommens Navn 


1892 | 1893 | 


1896 | 1897 


Sum | 


Procenttal af 
samtlige be- 
handlede Syg- 
domstilfælde 


Influenza & akute Affektioner | 


af Luftvejsslimhinderne . . 2 " 3 2 11 6.96 
Akut Tarmkatarrh......... и 1 i al 10 5.35 
Parotitise. ее " 3 " " 3 1.90 
Wanicellien gts ee Le in " " " " 12 1.59 
Febris puerperalis ......... ET " " 1 0.63 

Ialt. 2 4 4 4 37 | 23.52 
Det samlede Antal aarl. be- | 
19 21 25 25 158 


handlede Sygdomstilfælde 


Procenttal af samtlige be- 
handlede Sygdomstilfælde 


Ш. Julianehaabs Lægedistrikt. 


10.53 | 19.05 


Blandt de behandlede 230 


Tavle VI. 
J. Н. GUNDELACH behandlede (ved selve Kolonien Julianehaab) i 
Åarene: 
| | Procenttal af. 
Sygdommens Navn 1864 | 1865 1868 | 1869 | Sum | lee See 
u: E 1 | | domstilfælde 
Influenza & akute Affektioner | 
af Luftvejsslimhinderne .. | 10 17 14 17 | 168 23.27 
Diatchoe tn ren I 2 13 1 6 29 4.27 
Eebris continua.....%.....- " 1 ” ” 1 0.15 
as EAN о. m | 1 ” и il 0.15 
ATOS mets SE ARR SS ee | 2 ” Ay. FF cyt 3 0.44 
Erysipelas,. 2... u... - © " ” 1 " 2 0.29 
Ialt 14 32 17 23 | 194 28.57 
Det samlede Antal aarl. be- 
handlede Sygdomstilfælde | 72 96 129 94 | 679 
Procenttal af samtlige be-| | | 
handlede Sygdomstilfælde | 19.44 | 33.33 13.18 | 23.40 | 28.51 | 


Sygdomstilfælde 1 de paa Та\е УП 


nævnte 95 Tilfælde 41.30 °/0. Akute Affektioner af Luftvejsslimhinderne 
udgør 15.65 °/o, Catarrh. intest. аси. 13.04 ?/0, typhose Sygdomme (Fe- 
bris typhoidea & Fb. gastrica) 11.74°/o af samtlige behandlede Sygdoms- 


tilfælde. 


Der skelnes ikke imellem grønlandske og europæiske Patienter. 


196 Gustav MELDORF 


Tavle VIL 
JoH. SCHMEDES behandlede i Aarene: 


| | | | Procenttal af 
Sygdommens Navn 1877 | 1878 | 1879 | 1880 | 1881 | Sum | , Samtlige ee 
| ; domstilfælde 


Influenza & akute Affektioner | ETS 


af Luftvejsslimhinderne . . 2 15 2 12 5 36 15.65 
Catarrh-intesthacut. :. a 4 SU 11 30 | 13.04 
Febris typhoidea.. ......... и м in о 4 4 || 

=>, REN "сое ma № о" 23 93 |] SAG 
РАО " " " il: il 2 0.87 

Ialt 3 19 5 24 44 95 41.30 


Det samlede Antal aarl. be- 
handlede Sygdomstilfælde | 21 | 58 36 42 73 |.230 


Procenttal af samtlige be- 
handlede Sygdomstilfælde | 14.29 | 32.76 | 13.89 | 57.14 | 60.27 | 41.30 


Tavle VIII. 
C. LINDEMANN behandlede i Aarene: 


| | | м 
Sygdommens Navn | 1882 | 1887 | Sum | Procenttal af samtlige be- 
| (4/—21/1э) | handlede Sygdomstilfælde 
Influenza & akute Affektioner af | | 
Luftvejsslimhinderne ............ | 3 1 4 6.06 
Tyfold)Féber crx Eee re ou CEE a PE aa 10.61 
Gastrisiuikebern. ое | 23 р 28 | 34.85 
О ов О | il | 1.52 
— = | — — = — | 
Ialt | 34 1 3 | 53.03 
a ——————: = — — | T | 
Det samlede Antal aarlig behandlede | 
Sygdomstiltelde.. 2. 2.00. 46 20 | 66 | 
Procenttal af samtlige behandlede | 
Sygdomstilfælde. 7.0... 73.91 | 5.00 | 53.03 


Blandt de 46 behandlede Patienter i 1882 (Tavle VII) var 44 
Gronlendere og 2 Europæere. En af de 7 Patienter med typhoid 
Feber var et europæisk Barn. Hvor mange af de 20 Patienter i 1887, 
der var Gronlændere, og hvor mange, der var Europæere, angives 
ikke. 

De paa Tavle IX opførte 495 Tilfælde af akute Infektionssygdomme 
udgør 25.67 °/o af samtlige i de nævnte 6 Aar behandlede Sygdoms- 
tilfælde. For de grønlandske Patienter alene udgør Procenttallet 23.98 
og for de danske Patienter alene 41.27. De 245 Tilfælde af Influenza 
og akute Affektioner af Luftvejsslimhinderne alene udgør 12.71 210; 
de 171 Tilfælde af Catarrh. intest. acut. 8.87 lo, de 49 Tilfælde af Tussis 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 197 


Tavle IX. 
Gustav MELDORF behandlede (ved selve Kolonien Julianehaab) 
i Aarene: 


| 3 | | El | | Procenttal af 
se cdot then News | Eu 1898 1899 1900 1901 | Sum ||, samtlige be 
el | TUE | domstilfælde 
Gronlandske Patienter: rn | | | 
Influenza & akute Affektioner af Luft-| | | | | 
vejsslimhinderne .................. |8 | toad 1774 | 29: | oa 1719201 11.56 
Catarıhusuintestracuee een. | 16 | 26| 29 | 15| 20 31) 67) 143] 8.22 
TOSSIS CONVUISIVA 2... ace | pl 40) eo " ei | 2.36 
о. д... | 2 arte QE a Pere " „| 4 0.23 
НЕО ооо eet oe see | vn | m „| 23 1 "| n| 24] 1.38 
Rebrisspuerperalisy... . m... | о © " 1 ml "| 1 0.06 
Gargræna nosocomialis ............... | " te on " " " lı 0.06 
Danske Patienter: | | | | | 
Influenza & akute Affektioner af Luft- | | | | | 
vejssumhinderne :..:.../.44,1:... 5 3 MAN 9 16 44 23.28 
Gatarrhbussintese acut. 1... | Il I ET mal 6 | 12 1 28 14.81 
RUSSISSCONVLISIVA не " Sl on " ” ” ” 8 | 4.23 
Ialt...| 62 |102 | 43 |123 | 67 | 90 8 | 495 25.67 
-— — = - || - | 
Det samlede Antal aarlig | Grønlændere | 192 |247 | 269 | 344 | 300 |273 | 114 | 1739 23.86 
behandlede Sygdoms- | | | 
Не ...:... JØDER | Danske | 8 | 26] 16 | 32| 45| 54| 8| 189] 4233 
Procenttal af samtlige behandlede Syg- | | | | 
domstilfælde ао ee oe | 31.00 [87.36 15.09 32.71|19.42|27.52) 6.56 | 25.67 | 


convulsive 2.54 °/o, de 24 Tilfælde af Varicellæ 1.24°/o og de 4 Til- 
fælde af Erysipelas 0.21 °/c af samtlige i de 6 Aar behandlede Sygdoms- 
tilfælde. 

Det samlede Antal af de i de foran nævnte Aarrækker (ialt 63 
Aar) af Lægerne RuDoLPH, PFAFF, LINDORFF, STENDER, KRABBE, GUNDE- 
LACH, JESSEN, SCHMEDES, LINDEMANN og MELDORF behandlede Patienter 
bliver — i Følge det ovenfor anførte og som det ses af Tavle X -—: 
11183, hvoraf akute epidemisk optrædende Sygdomme udgør 4383 
eller 39.19 °/0. Influenza og akute Affektioner af Luftvejene alene 
udgør 2181 Tilfælde, altsaa 19.50%/0, akut Tarmkatarrh alene 1006 
Tilfælde, altsaa 9.00 010. Se iøvrigt Tavle X. 

For de epidemiske Sygdommes Vedkommende synes Sygdoms- 
tilfældenes Antal ikke at være jævnt fordelt paa Aarets Maaneder. I 
de 6 Aar, jeg opholdt mig ved Julianehaab, indtraf den største Syge- 
lighed ved Kolonien i Foraarstiden (Maj—Juni) og dernæst i Efter- 
aarstiden (Oktober—November), se Tavle XI. I Vintertiden plejer den 
epidemiske Sygelighed at være mindst. Dette Forhold beror dog ikke 
direkte paa Klimaet, men hovedsagelig paa Smitte, der føres til Lan- 


198 Gustav MELDORF 


Tavle X. 


Lægens Navn og Antallet af de af ham behandlede Patienter Procent- 
— 7 3 3 tal af 
Sygdommens Navn =. = = 5 А 8 5 {= Е = Sum led 
3 Е = 5 = = a = 5 = lede Syg- 
= Eule | SANT ae doms- 
© SA BES tilfælde 
Influenza & akute Affektioner | 
af Luftvejsslimhinderne ... | 333 | 1230 132 | + 112.158 | 32| 96 245 | 2181 | 19.50 
Catarrh. intest. acut., Diarrhoe 19 | 544| 110 " 10 29 33 | 30 ” 171 || 1006) . 9.00 
Febris typhoidea (Fb. typhosa) 16| и m ” " " 4 d "| 37 | 
— nervosa lenta ...... 2 " En " " Dale i " m | 2 | 1.60 
аа о a6 | 234625 „| 140) 
Gastricismus 2.27. „| 355 „| и " " " ” " „| 35&|\ soi 
Gastriske Tilfelde........... CONTE Don ne PER A „| 15] 
Febris gastrica rheumatica... 6 и " " " ” " " 6| 0.05 
Febris rheumatica pp........ 13 3: " 1 " " и | © " 17 | 0.15 
= continua’ т. Warzen: 47 eee: | o м ” 1 " ” " " 48 } 0.48 
= — simplere 6 CAIN " " " „| m " " 6 | 
= neutrius SEMUS Herren ces 16 | " | " " „ | " " | " ” "| 16 | 0.14 
SCAFIAËINA TE ass | 3 | 12 | " " " " " и " „| 15 | 0.67 
Diphtherktis... oe sean cl IN 867 in " " " ИМ " "| 87 | 0.78 
Tussis convulsival 7 .- <5): ТЕ | " " "|" en 4 i 49|. 190! 1.70 
Angina parotidea & Otarrhoe. | 2 " Mel Te Nil 2 re TEE P "| 9 IN Ks 
ВАО | " " "| "| 3 7 | 2 7 " 8 J | 
Erysipelas......::..... 28.08 wok wl 2) | "| a | $ mares 
Peritonitis RE TETE PE TEE 14 | и " ” " т m D ” 14 | 
Naricellær 20 22.24 dr 35 | il " та " " ” " 24 72| 0.64 
Febris puerperalis .......... Di Gy Ion ESS | a 5 i 2 1 34| 0.30 
— putrida ЕЕ 2 " Th IN m | "| ” | " ” 7 2 | 0.02 
Trismus monatorum ........ " Lae a a fests " " " 1 | 0.01 
Gargræna nosocomialis ...... | " "| ” | "| mn | ” " " " 1 il | 0.01 
lalt... | 815| 2887 | 257 | 3| 37 | 194 | 65| 95 | 35 | 495) 4388 39.19 
Det samlede Antal behandlede | | | | | | 
Sygdomstilfslde........... | 1782 | 5246 | 931 | 32 | 158 | 679 | 131 | 230 | 66 | 1928 11183 | 
Procenttal af samtlige behand- | | | 


lede Sygdomstilfslde...... 45.14 45.50) 27.60 a 23.42) 28.57 49.62 41.30 53.03| 25.67| 39.19 | 


det med fremmede Hvalfangerskibe m. m. samt Handelsskibene i For- 
aars-, Sommer- og Efteraarstiden. 

Man kan vistnok med rette sige, at der er to Hovedindgangs- 
porte for Smitsotens Indtrængen i Grønland, den ene — og den vig- 
tigste — er de fremmede (engelske og skotske) Hvalfangerskibes An- 
loben af Kolonien m. m. i Nord-Gronland (for at indtage Vand m. m.), 
den anden er Kryolitskibenes Besejling af Ivigtut. Med selve Handels- 
skibene til Kolonierne i Gronland overfores Smittesoten forholdsvis 
sjældnere. 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 199 
Tavle XI. 
| = A, | = | ig 
[eerie SE Seam ior LE > 
| < a S| cay A NE fat ey Seel 
Sygdommens Navn = Е = a Е 2 3 | 5 о | © 5 Е Нее 
S | © | À | < Ne RE рано ES Aaret 
je 3 © > A 
Grønlandske Patienter: | | | | | 
Influenza & akute Affektio- | | | | 
ner i Luftvejsslimhinderne | 15 | 9 ! 16 | 3 61 | 24/| 12 | 9, 26 |113 7 |16 | 201 
Catarrhus intest. acut. . 12) | 921721015192 5157 С EST HEDE 52025192 KOR 4s 
Tussis convulsiva ......... 1 ин " " " "|. 4132.1 2 2 41 
| | | 
Масео" Е kth | " " " ” „In " " 19 4 | 24 
Erysipelas OO AE OOOO MOT итп il | и " " " " 2 Il " " 4 
Febris puerperalis ........ J ow fom ee " " " "| " " il ” 1 
Gangræna nosocomialis.... | | pe D "|" „| 1 " " " wol 1 
Sum... | 19 | 15 | 26 | 24 | 80 | 39 | 18 | 15 | 34 |.66 | 48 | 31 | 415 
Sera: | 1 | 
Danske Patienter: | | | 
Influenza & akute Affektio- | | 
ner i Luftvejsslimhinderne | 1 1 if 1 || Ue |) 4 4 2 3) 1 Фр ам 
Catarrhus intest. acut..... en 1 1 1 1 7 1 il и " Tie die 98 
Tussis convulsiva......... | ow " " " " и" " " 4 ” „| 8 
Sumo ll 2 |) 21 Dar SE 
Taler | PAL 61177012282 0262 79220552 02321020 | 40 | 73 | 56 | 41 | 495 
Tavle XII. 
De samme Sygdomstilfælde ordnede i Klasser efter Patienternes 
Alder: 
nee 15—65 Aar Over 65 Aar 
Sygdommens Navn DL 6— 16) = т Е Sum 
Aar | Aar | Aar Мара Kvinder Мапа Kvinder | 
Grønlandske Patienter: | | | | 
Influenza & akute Affektioner af | | 
Luftvejsslimhinderne .......... 13 | 37| 36 | 51 60 |2 2 201 
Catarrhussintest. аси о. 21 | 62! 5 24 30 Гм 1 143 
О OVS AE SE RT NE 5 © 1 14 15 " " 41 
Vase EINE En 4 12 8 " " " " 24 
BM SIDS AS wer mr RL A En ent tn | ” oN ot 1 3 ” " 4 
Febris paerperalis.. "24. 0 | » "| шт " 1 " ” 1 
Gangræna nosocomialis .......... | " " " 1, | " ” " 1 
| ES 
Sum | ADS || 60 91 109 2 3 415 
Danske Patienter: 
Influenza & akute Affektioner af | 
Luftvejsslimhinderne........... | ПИ we 5 lg 15 и " 44 
Catarrhus-intest: acut= 2.0... 2 Tf 1 5 " " 28 
№5515 совм eee eee ee ale Be | 5 и" " " " 8 
Sum...| 4| 17| 17 | 24 18 5 т 80 
Ialt 47 | 134 | 67 | 115 127 2 8 495 


200 Gusrav MELDORF 


Med Sikkerhed eller med høj Grad af Sandsynlighed vides det 
saaledes, at følgende Epidemier er tilførte Landet med engelske eller 
skotske Hvalfanger: 


Koppe-Epidemien i Aaret 1800 | altsaa alle de grønlandske Koppe- 
= — - — 1825 Epidemier undtagen den første 
— — - — 1852 | (1733—34), 

Epidemier af typhoid? Feber i Aarene 1812, 1814, 1891, 1902; den 

sidste overfortes ogsaa til Kap York-Egnen, 

Diphteritis-Epidemi i Aaret 1780, 

Kighoste-Epidemi i Aaret 1864 (Godthaab Distrikt). 


Med Skibsfarten paa Ivigtut er f. Eks. indfort: 
Syphilis-Epidemien ved Ivigtut og Arsuk i 1872 og paafolgende Aar, 
Gonorrhe-Epidemien i Frederikshaab Distrikt flere Gange, 


Kighoste-Epidemi i Aaret 1898 (bredte sig til hele Julianehaab og 
Godthaab Distrikter). 


Med Handelsskibene fra Danmark er — trods Liegeundersogelsen 
her forinden Skibenes Afgang til Grønland — flere Gange bleven over- 
fort Gonorrhe o.a. smitsomme Sygdomme til Grønlænderne, saaledes 
en Kighoste-Epidemi i Godthaab Distrikt i 1838. Koppe-Epidemien 
i Aaret 1733 tilførtes ogsaa fra Danmark. 

Og der er ikke Tvivl om, at der ofte har været Lejlighed til 
Overførelse af Smitsoter fra Skibe, der har besøgt Grønland, uden at 
Smitteoverførelse har fundet Sted. I August 1901 rejste saaledes for- 
liste Søfolk fra et amerikansk Kryolitskib langs Kysten af den syd- 
lige Del af Frederikshaab Kolonidistrikt (fra Avigait til Ivigtut), og 
ved Ankomsten til Ivigtut viste en af Mandskabet sig at være lidende 
af frisk, smittefarlig Syphilis. Han havde passeret og overnattet ved 
adskillige grønlandske Pladser undervejs (bl. a. Frederikshaab og 
Narssalik). 

Der er altsaa — som ogsaa fremhævet af В. BENTZEN! og MYLIUS- 
ERIKSEN? — god Grund til at raabe Vagt i Gevær overfor Smittefaren 
fra Skibene og særlig fra de fremmede Hvalfangerskibe, der anløber 
Nord-Grønland, og Kryolitskibene, der besøger Ivigtut og ofte hen- 
ligger ved Pladserne i den sydlige Del af Frederikshaab Distrikt i 
længere Tid for at vente paa at slippe ind til eller ud fra Ivigtut. 


! Medicinalberetning for Kongeriget Danmark for Aaret 1903. Udg. af det kgl. 
Sundhedskollegium. København 1905. 

? Se nedenfor under Beskrivelsen af typhose Febres Optræden i Nord-Grønland i 
Aaret 1902. 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 201 
Dødsfald i Grønland. 
Nord-Grønland. 
Tavle XIII. 
= En Een 
De opgivne Dedsaarsager | 1867 | 1868 | 1869 | 1870 | 1871 | 1872 1873 | 1874 | 1875 | 1876 | 1877 | 1878 | Sum rn 2 
Dødsfald 
Akute Affektioner af Luft- | | | 
vejsslimhinderne ..... 119 | 15 8 9 10 | 38 | 10 | 15 | 25 | 67 | 102 | 25 | 443) 3281 
Blodgangı к... 2 " и " и il 3 " " il и 1 8 \ 1.04 
у TEE re " " (2 " " 7 2 2 2 " (2 " 6 J i 
Typhus CO CIE RIDE " " " " и | ” " " " " 1 " il | 
Gastrisk Feber, Febris ga- 0.96 
STRICH TEE en re | il 8 D il D " 7 " ” " ” " 112 | 
Skarlagensfeber (,Mæs- | 
linger“) LATTES OR " " ” " ill " " " " i " ” 12 | 
Skarlagensfeber (,Exan- OR 
thematisk ЕеБег“)....| » " ” " n | 22 " " " " " " 22 | à 
Exanthematisk Feber ... ” " n 7 " " и ” 4 " " " 4 
ROSCDE PIE N sus " " 7) " 1 7 (7 " р " " " 3 0.22 
Purulent Infektion...... " и" ” N " " 1 " % " " " 1 
Pyæmi еее о IE | " " ” п | 1 ” " " 2 и ” " 1 
ее... | 5 " 4 2 | 6 8| 4 6 " MON 57 nes 
Folge af Barselseng..... " SO, ii " " " " ” " ” " 3 so 
Barselseng og Følger af 
Ват че. ” " " " " | " " 3 " " " 3 
Ialt. 127 | 26 14 112 29 69 20 24 208 9 | 1 ees 576 42.67 
Det samlede Antal Dods- 
fald i de enkelte Aar.. | 201 | 76 69 74 | 104 | 149 | 69 84 | 107 | 156 | 183 | 78 |1350 
Procenttal af det samlede | | 
Antal Dødsfald ....... |63.11| 34 21| 20.29] 16.22) 27.88! 46.31) 28.99| 28.57| 33.64| 50.00! 61.75) 35.90] 42.61 | 
Tavle XIV. 
P ttal 
De opgivne Dødsaarsager 1884 | 1885 | 1886 | 1887 | 1888 | Sum AR lise 
: Dødsfald _ 
Akute Affektioner af Luftvejs- | 
slimhinderne ses. 4 19 6 15 | © 51 11.64 
ие | ow " 2 " " 2 | 
0.91 
Brækning & Diarrhoe, Diarrhoe n " ” 2 ” Dy 
а ре eus. as " " 1 " " il 0.23 
Mæslinger Бобовые ово " ” ” и | il 1 0.23 
Barselfebena ns a. 335 " " 3 ba 9 | 
Barsels en LEE и 2 4 „ а 9 8 4.11 
Mælkefebertit Sy ANT Te " " " DEERE 1 J 
Ialt 6 23 12 21 13 15 17.12 
Det samlede Antal Dødsfald il 
de enkelte Аа 49 89 83 116 | 101 | 438 
Procenttal af samlede Antal 
Ча | 12.24 | 25.84 | 14.46 | 18.10 | 12.87 | 17.12 | 
L 14 


202 Gustav MELDORF 


Mortalitetsforhold. 


For Dødeligheden spiller navnlig de akute Affektioner af Luft- 
vejsslimhinderne en meget stor Rolle i Grønland. Som anført i Med- 
delelser om Grønland ХХХШ. Hæfte, angives paa Mortalitetslisten for 
Nord-Grønland, Godthaabs og Julianehaabs Lægedistrikter blandt 
5708 Dødsfald 1147 Personer at være døde af Brystbetændelse og 
Sting m.m., altsaa 19.92 °/0 eller omtrent 1/5 af samtlige Dødsfald i 
de nævnte Aarrækker. Dødelighedsprocentens Størrelse varierer efter 
Epidemiernes større eller mindre Ondartethed (endog = 53,20 "0 af 


Godthaab Distrikt. 
Tavle XV. 


Procenttal 


De opgivne Dødsaarsager | 1850 | 1851 | 1852 | 1853 | 1854 | 1855 | 1856 | 1857 | Sum | af samtlige 
Е | | | 2 | Dødsfald _ 

Akute Affektioner af Luft- | | | | | | 

vejsslimhinderne ....... | 3 6 4 Gr 11 15 64 | 107 | 139 
Diarrhose еее " и и и " " 5 „| > | 0.62 
Mavesygdom, Forstoppelse, | 

D'arrhoe. A re I aan " " HN SE) TD OT I al 
Underlivsbetzendelse & | | | 

Diasrhoere as rer " | 2 " " ” и nm | 4 | 4 | 0.49 
Hidsig Feber ............ DRE, Oot " ln 5 0.62 
М еее ee eee teen. " | " | " 2 " " n " 2 | 0.25 
CIS PAS оО | 2 " " " " " " thes 2 | 0,25 
Betændelsesfeber ......... от ” " " " 1 " il 0.12 
Васе ре " 3 " " " " " " 3 0.37 
Barselsenveeege ar ” " " 1 " 5 " il 7 0.86 

Ialt 5 14 4 9 " 25 19 69 | 145 17.88 

Det samlede Antal Dodsfald | | 

i de enkelte Aar ....... Webs: | 90.11 48|! 94 ” 13 42 | 365 | 811 
Procenttal af det samlede | 

Antal Dodsfald......... | 8.62 | 20.00 8.33 | ЧТО | or 18.66 | 45.24 | 18.90 | 17.88 


Aarets samlede Antal Dødsfald i Nord-Gronland i Aaret 1867). 

Den akute Tarmkatarrh spiller derimod kun en temmelig ringe 
Rolle for Dødeligheden i Grønland. For andre akute Infektions- 
sygdommes Vedkommende er Forholdet det, at nogle af dem af og 
til kan komme til at spille en betydelig Rolle for Mortaliteten. Kop- 
perne truede saaledes den grønlandske Befolkning med Undergang i 
Aarene 1733—34. Antallet af Døde anslaas under denne Epidemi til 
mindst 2 à 3000. Mindre udbredte Koppe-Epidemier viste sig i Aarene 
1800, 1835 og 1852. Ogsaa Kighoste, Rosen, typhoid Feber, Skarlagens- 
feber og Difteritis har af og til medført betydelig Dødelighed blandt 
den indfødte, grønlandske Befolkning. Barselfeber kræver aarlig nogle 
Dødsfald. 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 203 


Julianehaab Distrikt. 
Tavle XVI. 


Te NN RS CR pen | ae | | ı aL 
De opgivne Dodsaarsager | 1855 | 1856 | 1857 | 1858 | 1859 | 1860 | 1861 | Sum | а 
ПЕ ©. à, АИ AR ES LS A I Dødsfald 
Akute Affektioner af Luftvejs- | | | 
Shmbhinderne een: | 4 | 7 40 | 12 11 38 10 | 162 25.04 
ВО .. ss re te rer " " Han О. 4 0.62 
ElidsigzFeber :.:.: 2040 00 | 2 " ” " " eB 0.3 
Brækning & Neseblod.......... | 3 DEN NN) Sl " ” nA 3 | 0.46 
Е eue ROLE MEL PA RE 1 DR 171 2 70:15 
Barselseng (en Patient død 1 1858 | | | | 
som Folge af Abort) ......... 2 virk BÆRES 2 2 2 „| 11 | 1.70 
era а aa NCA INT 
Det samlede Antal Dodsfald i de | | | | | | 
| | Å | 
EHBEHEÄBT I un eos | 131 | 67 | 115 | 79 84 | 103 68 | 647 | 
Procenttal af det samlede Antal | | | 
DOS AIRE las, es ей 38.93 | 10.45 37.39 | 18.86 | 16.67 | 39.81 | 17.65 | 98 98 | 


I det efterfølgende skal anføres en Del Eksempler paa, hvorledes 
Dødelighedsprocenten i de enkelte Aar varierer for de akute Infek- 
tionssygdommes Vedkommende efter de Oplysninger, Lægernes Ind- 
beretninger m. m. meddeler om det blandt det samlede Antal Døds- 
fald i de enkelte Aar opgivne Antal Tilfælde, hvor saadanne Lidelser 
er opgivne som Dødsaarsagen. Skønt det overvejende Antal af de 
opgive Dødsaarsager skyldes indfødte Kateketer o. a. Ikke-Læger, har 
Materialet dog sin Betydning til Belysning af Forholdet imellem Døds- 
fald, der skyldes akute Infektionssygdomme og det øvrige Antal. 

Blandt 1350 Dødsfald i de paa Tavle ХШ opført 12 Aar findes 
saaledes 576 Dødsfald af akute epidemiske Sygdomme 9: 42.67 °/o af 


Tavle XVII. 


| | Procenttal 
De opgivne Dodsaarsager 1866 | 1867 | 1868 | 1869 | Sum | af samtlige 
| Dødsfald 
Akute Affektioner af Luftvejs- | | | | 
slimhinderne с ор SELEN 10 GT E26 6 1392| 28.48 
DTARTINOC ye tate oh oe " n | " 1 | il 0.20 
Grotiebery, We te sk we; " 1 ” md elle al 0.20 
Barselsen оао ai ai CU 1 4 | 5 8 12m 2.46 
ER [| 1655 Г 
Det samlede Antal Dodsfald i de 
enkelte "Aar ee eee 100 | 196 93 99 488 
2. || 
Procenttal af det samlede Antal | | | | | 
ЕЯ: а | 11.00 | 52.04 | 32.26 | 10.10 | 31.35 | 
14% 


204 Gustav MELDORF 


Tavle 
De opgivne Dodsaarsager | 1877 | 1878 | 1879 | 1880 | 1881 | 1882 | 1883 | 1884 | 1885 1886 | 1887 | 1888 
Akute Affektioner af Luft- 
vejsslimhinderne......... 3 5 1 2 9 " 2 | 1 | 4 | 26 6 7 
Dysenteria? Dysenteri ..... " и ” " " " " De ED " " " 
Blod sang yas ten ce " " ” " " 1 " Da harm " " " | 
Diarrhoea een ” " " " " ” " il 2 7 " " 
TRAIN 6 ee ere ” 2 " 5 и " " a | 8 v 1133 " 
Mave-Tarmkatarrh......... " " 2 " m | и " CS 7 ” ” ” 
Mavesygdomme, Diarrhoe .. " " " ” „| " we ot " " " 
Gastrisk) Feber ss: " " " " 10 30 er: en; " " ” 
” ” ая " " " " " " 4 ” " " " " 
Nervefeber оао оо‘ в " (2 ” и " | " | 1 " 7 7 " 
В 19 ners eee mer " " ” ” " | 1 " @ | ” ” ” " 
Hovedpine DID the oo 0 dot ood " " " 2 " 3 " " | 7] ” " " 
Febris rheumatica? ....... ” " " 7 n ” " " " ” ” " 
Hjærtefejl, Gigtfeber ....... " " ” " " mn | # | age " " " 
Kighoste, Folgen af Kighoste и " " Е а "| ot ee " " 
Ватзе ее 000000000ùe " " " " | " " " " " " " 2 
Betændelser i Barselseng ... " nm | om CM NT Nr " " | и. | Em " т | 
Banselsen se " " 5 ia ee! ie i т RR "” " 
Død i Barselseng vole ан à " " " " " " ” DAN ” " " " 
Efter Barselseng pial oie) о КЕ 5 " " 2 и | " | ” " | 07. | " " " 
Fødsel og Barselseng....... ” m ” Tay) HD " " D „| u ” " 
Død under Fødsel og i Barsel- | | 
SQ ss sosstocococemoutese " " " " Ci "| " " " " 7 и" 
Края | " il " " " " " „| " " " 2 
Blodflod efter Fodsel....... и Te ” " ” en eT) ” " и и 
О о ен " " " "| ” " " и | и " ” " 
Ialt 8 | 6 | 6 | 8 | 23 | 36 | 10 | 14 | 15 OU 
Det samlede Antal Dodsfald | | | 
i de enkelte Aar ....... 12, | 61 70 | 7427106 1197767 14 | 58 | 86 | of | 5 
Procenttal af det samlede | | 
Ааа О AIRE EE PE" 11.11 | 9.84 | 8.57 |10.81 ‚21.70 30.25 14.93 18.92 | 22.41 30.23 | 37.25 | 14.75 


samtlige Dodsfald. Akute Affektioner af Luftvejene udgor alene de 
32.81 °/o af samtlige Dødsfald. Se iøvrigt Tavle XIII. 

Blandt 438 Dødsfald i de paa Tavle XIV nævnte 5 Aar angives 
saaledes 75 Dødsfald af akute epidemiske Sygdomme, altsaa 17.12 °/o 
af samtlige Dødsfald. Se iøvrigt Tavle XIV. 

I Aaret 1902 opgives blandt 110 Dødsfald i Nord-Grønland: Bryst- 
betændelse 15, Mavebetændelse og Diarrho 4, Død i Barselseng 5, 
typhoid Feber 1. 

Blandt 811 i de paa Tavle XV nævnte 7 Aar findes saaledes 145 
Tilfælde af saadanne akute Sygdomme, altsaa 17.88 /o. Se iøvrigt 
Tavle XV. 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 205 


XVIII. 


| | | Procenttal 


== | 
1889 | 1890 | 1891 | 1892 | 1893 | 1894 | 1895 | 1896 | 1897 | 1898 | 1899 1900 | 1901 | 1902 | Sum | af samtlige 


Dodsfald 


va ] | | | | | 
| 


2) 
u 
| " 1 " | [4 [2 


‘ < 
— ' " " " " " и ” " " " " 2 2 
— 7 " " (2 " " (2 ” " " " (2 " 41 9 51 
| | Ze 
= ” " ” " ” ” " fr " ” " " " 4 
= 
— " " " " " " " (2 п (2 " ” (7 1 0.06 
— " " " " ” " (2 " ” " " Ud " il 0 )6 
| | 
— ' (2 " | " " " (2 " " " ” " " | 3) 0. 1 7 
— ' и " " " ” ” 1 " " " ” " 1 \ 0 17 
— " u ” " 1 " " " " "| ” " " 1 |S 
a 
FC о 
— " ' 7 и | 2 " 7 ” 51 8 ” 7 7 59 3.29 
— D " ” " 1" " " i UA 1 UA il 7 
| $ 
— " ” L " 2 п" " " " и " " ” 2 
QO 
— 3 " и " " " " fr " " " ” 1 9 
— " О " ” 1 " ” al " " " 1 3 
r | 
— ” " o " ” | (1 1 " " Ш и 1 " 6 = 
| 5 2.67 
== " " " (2 " | (2 " " " ” " (2 | 
| 
| | 
€ 
= " " | ” 7 " ' " 3 ” ” 7 ” Te | 3 
| 
= " ' " 2 ” " 2 " " (2 и (2 ” iL 
= " " ” | [72 | " " ” " " " 1 (1 " 1 
| 
— " D " | " ” ” " il " " " ” i 


Ear ET | 6 | 5142 2 


a i2)| 72 | 149) 50 за | 76 | 108 | 70 | з 50 | 53. 11% 


| | | | | | | 
— 115.28 12.50 55.03 30.00 20.00 21.74 | 0.00 22.81 54.63117.14| 8.43 |12.00| 9.43 |22.94 


Blandt 68 Dødsfald i 1881 angives: Brysthetændelse 18, Blod- 
gang 2, Barselseng 2 | 

Blandt 647 Dodsfald i de paa Tavle XVI anforte 7 Aar findes saa- 
ledes opgivet 183 Dødsfald af saadanne akute Sygdomme, altsaa 28.28 °/o. 

Blandt 63 Dødsfald i 1864 angives: Faaresyge 2. 

Blandt de paa Tavle XVII opførte 488 Dødsfalds findes saaledes 
opgivet 153 Tilfælde af epidemisk optrædende Sygdomme, altsaa 
31.35 910. 

Blandt 1796 i de paa Tavle XVIII opførte Aar findes saaledes 412 
Tilfælde akute epidemisk optrædende Sygdomme, altsaa 22.94 °/o af 
samtlige Dødsfald i Julianehaab-Distrikt. Se iøvrigt Tavle XVIII. 


Gustav MELDORF 


206 


Tavle ХХ. 


Z >. г à = & lo 
op Е 
Nord-Grønland ess Julianehaab Lægedistrikt = = = | = ры 
> ol >. 
De opgivne Dødsaarsager a3 Ne ee oe ir =| им 9 Е | og 5 
Tavle XII Tavle XIV | Aaret 1912 Tavle XV | Aaret 1912 | Tavle XVI "Aaret 1864 Tavle XVII Tavle XVIII! se 8 | 2 Få 
| 12 Aar 5 Ааг Аяг ии А ат: | 1 Aar | 7 Aar | 1Aar | 4 Aar 25 Aar | а a 
= ] == = i 2 => = oz = Е = = | — = TT 
Akute Affektioner af Luft- | | | | | 
vejsslimhinderne ...... 448 | 51 15 15 162 " 15904) 202 1137 | 19.70 (23.00) 
Diarrhoe, Tarmkatarrh, | | | | | 
Dysenteri, Blodgang ... 14 4 4 | аа 2 4 | ” | 1 5 || 98 1.70 ( 0.30) 
Gastrisk Feber, Nervefeber, | | | | 
Typhus tyfoid Feber, | | | 
Febris gastrica LEO OO 13 11 1 7 | " | 7] " | " | 46 | 60 1.04 0.30 
Næseblod. Brækning og | | | | | 0.09 
а... „ | " " 2 " a " | m | " 5 016 | 
Hidsig Feber. Feber.... „| i | „ | 5 " 2 „ | " 1 9 | 
Hovedpine too bio tie Otto " " " | " | " " | " | " 3 3 0.05 | 
Skarlagensfeber, Exanthe- | | | | | 
matisk Feber ......…. 38 " m | " "| | " " 38| 0.66 | 
Meeslinger TO eek are " 1 " | " " " " ” ” 1 0.02 | 
Gigtfeber; Febris rheuma- | | | | | | 
tica? Gigt, Gigtlidelse, | | | | | ß 
Hjærtefejl og Gigtfeber D " n || 2 " | ile | n и mel ee 0 0.10 | 0.06 
Kighoste, Folge af Kig- | | | | | | 
hoster ose nee ae Seen " | " (2 | " | ” " 7 " 59 | 59 1.02 | 2.00 
Haahesy Seuss eae o | ” " "| " " 2 | ne? 0.03 
ROSeNÉE RENE Date 3 " " | " " 7 " и | и | 3 0.05 | 0.04 
Imulent Infektion, Pyæmi, | | | | | | 
Betændelsesfeber ...... | " п | 1 р. | ps | " | " | 3| 0.05 | 2.00 
Barselfeber, Betændelser i | | | | | | : 
Barselseng, Mælkefeber . " 10 " 3 " op | " nm | 9 | 22 
Barselseng, Fødsel og Ваг- | | | 
selseng, Følger af Bar- ; | | | | | | i 
SelSeng that а NER 63 | 8 | 5 7 р TON " 12 36 | 143 2199 2.40 
Fødsel, Blodflod efter | | | 
ОС не SEE " | " " и | " | " и | 7] 2 | 2 | 
ANSTO) EN et " п " | 2 " | Il | " " | 1 2 | 
Ialt... 576 75 25 | 145 22 183 2 153 412 | 412] 1598 | 
+ er SR å a Rte Е =] | er > 
Det samlede Antal Dods- | | | | | | | | | | 
fald i enkelte Aarrækker | 1350 438 110 | 811 68 | 647 63 488 1796 |1796| 5771 | 
Procenttal af det samlede |. Ч | | | 
Antal Dodsfald........ 42.67 17.12 |= 22.73 | 17.88 32.35 | 28.28 3.17 31.35 2294 |22.94| 27.60 | 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 207 


Paa Tavle XIX er samlet alle de foran anførte Dødsfald (for 
Nord-Grønland, Godthaab- og Julianehaab-Distrikter); de udgør til- 
sammen 5771, og af disse angives 1593 Personer at være døde af 
akute, epidemisk optrædende Sygdomme. Disse sidste udgør saaledes 
27.60 °/о eller lidt mere end !/ı af samtlige foranførte Dødsfald i Grøn- 
land. Af de 5771 Dødsfald angives de 1137 at skyldes akute Affek- 
tioner af Luftvejsslimhinderne, saaledes at disse alene udgør de 
19.70 %o af samtlige Dødsfald, medens kun 7.90 °/o af Dødsfaldene 
skyldes andre epidemisk optrædende Sygdomme, (typhøse Sygdomme, 
Kighoste m. m.). 

Procenttallene for de enkelte af disse Sygdomme ses af Tavle 
XIX. Til Sammenligning er anført nogle af Rink" opførte Procenttal for 
de samme Sygdomme for en længere Aarrække. 

Ser man altsaa bort fra de akute Affektioner af Luftvejsslimhin- 
derne (Influenza, epidemisk Katarrh, Brystbetændelser о. lign.), ses 
det, at de øvrige akute Infektionssygdomme i Grønland som Regel 
kun spille en underordnet Rolle for Mortialitetstatistiken. Efter at 
Vaccinationen er gennemført, kan det vel antages, at Børnekopperne 
ikke nogensinde vil faa nogen tilsvarende Betydning som i tid- 
ligere Tid. 

En Del af de foranstaaende Dødsfald burde maaske ikke være 
tagne med i denne Forbindelse, eftersom det er tvivlsomt, om de 
skyldes akute epidemiske, saaledes: Barselseng, Folge af Barsel- 
seng, efter Barselseng, Dod under Fodsel og i Barselseng, Fodsel, 
Blodflod efter Fødsel, Abort, Mælkefeber, Betændelsesfeber, Pyzemi, 
purulent Infektion, Feber, hidsig Feber, Hovedpine, Næseblod, Bræk- 
ning og Næseblod, Gigt, Gigtlidelse, Hjærtefejl og Gigtfeber, Diarrhoe, 
Mavesygdomme (Forstoppelse, Diarrhoe), Underlivsbeteendelse og 
Diarrhoe. 

Paa den anden Side burde maaske vere medtaget andre af 
Dodsfaldene, der her er forbigaaede, saaledes 45 Tilfælde af „Under- 
livshbetændelse“ (nemlig for Nord-Gronlands Vedkommende: 2 i 1867, 
6 i 1872, 511876, 3 11877, 4 i 1878, 111887, 311888 og for Julianehaabs 
Vedkommende: 2 11857, 511878, 6 1 1879, 3 i 1880, 1 i 1881, 21 1884, 
211888), 34 Tilfælde af „Underlivslidelse* (nemlig for Nord-Gronlands 
Vedkommende: 81 1870) 7 1 1871, 5 1 1874, 9 1 1875, 21 1876, 21 
1877, 1 i 1878), 17 Tilfælde af .Underlivssygdomme“ (nemlig for 
Godthaabs Vedkommende: 3 i 1851 og for Julianehaabs Vedkom- 
mende: 41 1859, 7 1 1886, 1 i 1898 og 2 i 1901), 2 „Underlivstil- 
fælde” (1 Nord-Gronland i 1873), 49 Tilfælde af ,,Mavebetzendelse“ 
(nemlig for Nord-Gronlands Vedkommende: 1 i 1867, 3 i 1876, 11 


1 H. Rink: Grønland II. København 1857. 266—268. 


208 GUSTAV MELDORF 


1877, 4 i 1884, 4 i 1885, 2 i 1886, 6 i 1887, 1 i 1888, for Godthaabs 
Vedkommende: 9 i 1853, og for Julianehaab: 2 i 1877, 10 i 1881, 
1 i 1884, 4 i 1891 og 1 i 1899), 1 Tilfælde af ,Mavelidelse“ (i Nord- 
Gronland i 1888), 22 Tilfælde af ,Mavesygdomme“ (nemlig for Nord- 
Grønlands Vedkommende: 3 11876, 3 i 1877, 211886 og for Juliane- 
haabs: 4 i 1882, 4 i 1883, 1 i 1898, 2 i 1899, 2 i 1900 og 1 i 1901), 
2 Tilfælde af „Mavekrampe“ (i 1851 i Godthaab Distrikt) og endelig 
1 Tilfælde af ,Mavesmerter“ (i Nord-Gronland 1869). 

Under Diagnosen: Bornesygdomme, Alderdomssvaghed, indvortes 
Sygdom, ubekendt Sygdom o. lign. kan naturligvis ogsaa af og til 
skjule sig herhen horende Lidelser. 

.Halssyge“ og ,,Halsbeteendelse“ er af og til opførte paa Morta- 
litetstabellerne!, men har i de sporadiske Tilfælde, hvori de fore- 


Tavle XX. 


0-1 | 1-5 |5-15 |15—65| over | Alder | wes 
Dedsaarsagen Aar | Aar Aar Aar | 65 Aar opgivet = 5 Sum 

Io & | 

M. Ку. | M. Ку. М. Ку. | М. Ку. M. Kv.| M. о 

Akute Affektioner af Luft- | | | 
vejsslimhinderne........ 5| 1) 36| 1211825 0:10 3 № м AS al 
AkutsRarmkatarıchr oe. 3 6 2 en | 1 " ” " ” ” ' 4 23 
Febris rheumatiea ........ " " " " 2 | ” n il " " " " " 1 
Hjærtefejl, Gigtfeber D D oo à ” " " " dr " " " " " " ” 1 
Kighoste НО она О 18 29 5 nl " "|" ” " ” " " " 59 
Barselfeber a es In ” " ” ” | nın 3 ” | La |) 17) " 3 

Død under Fødsel og i Bar- | | 

selseng Е „| и ” | ” ” " и | 17 HED ate | m| m " 17 
Sum: | 26 | 36 | 10| 20| 3| 1118146] „| 3] »| „| 52 | 215 


kommer, sikkert intet haft med Difteri at bestille; derimod ег de 
vistnok saa oftest identiske med Laryngitis tuberculosa. 

Efter Frirz JØRGENSEN's og mine egne Optegnelser for Juliane- 
haabs Distrikts Vedkommende i Aarene 1892—1902 inkl. kan de 215 
Dødsfald, der i disse 11 Aar angives at skyldes akute epidemisk op- 
trædende Sygdomme, grupperes efter Køn og Aldersklasser for de 
døde, som Tabel XX viser. 


Beskrivelsen af de enkelte i Grønland optraadte Epidemier er 
— navnlig for de ældre Beretningers Vedkommende — undertiden 
saa ufuldstændig og mangelfuld. at deres rette Natur slet ikke eller 
kun med større eller mindre Sandsynlighed lader sig bestemme. 


1 Se under Diphteria, Croup pp. 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 209 


J. Сотллм' anfører saaledes under Omtalen af Logen Kronprin- 
sens-Eiland, der anlagdes 1778 og egentlig er et Hvalfangeranlæg: 
.Stedet har været vel besat med gode Grønlændere indtil Aaret 1786, 
da en smitsom Sygdom bortrev de fleste og deriblandt Stedets gamle 
faste Beboere. Siden den Tid har det næsten altid haft Mangel paa 
duelige Grønlændere. I Aarene 1796 og 1798 døde et usædvanlig 
stort Antal smaa Børn. En stor Del af disse Børns Sygdom var af 
en besynderlig Beskaffenhed. Med megen Spiselyst hentæredes de, 
fik en stor opblæst Mave og døde efter nogle Maaneders Svaghed 
uden synderlige Smerter; dette har afskrækket Grønlændere, som 
have Børn, fra at bosætte sig her”, 

Indbyggerne paa Hunde-Eiland undgik den Smitsot, som her- 
skede i 1786 paa Kronprinsens-Eiland. 

$. CARSTENS? bemærkes: I Efteraaret 1798 „var næsten alle de 
Indfødte paa Kronprinsens og Hunde-Eiland angrebne af Skab, hvoraf 
nogle endog døde”. 

Under Kapitlet: Typhøse Febre har jeg i det efterfølgende op- 
ført nogle Epidemier, hvis sande Natur er noget tvivlsom. 


1 J. COLLIN: Efterretninger om Grønland. Det skandinaviske Litteraturselskabs 
Skrifter. København. 1809. Side 181 etc. 

2 5. CARSTENS: Bidrag til Nordgrønlands Krønike. Det grønl. Selskabs Aarsskrift I. 
Odense 1906. 


Jo" NARIOLZE. 


Koppe-Epidemien har flere Gange siden Grønlands Kolonisation 
hjemsøgt Landet. Den største, mest udbredte og mest dræbende 
Epidemi var den, der allerede i Hans EGEDE's Tid hærgede Landet 
omkring. Godthaab i Aarene 1733—34 og udførlig er beskrevet af 
Hans EGEDE i dennes Dagbog”. Davin CRANZ” angiver, at Epide- 
mien varede fra September 1733 til Juni 1734 og maaske endnu 
længere. Den bredte sig, saa vidt det kunde oplyses, 20 Mil mod 
Nord og næsten lige saa langt mod Syd. Indtil 15 Mil mod Nord 
fandt Købmændene alle Bopladser tomme for Mennesker. Alene 
indenfor 4 Miles Omkreds om Kolonien beløb Antallet af døde sig 
allerede i Januar 1734 til 500. Indtil Juni anslaar EGEDE Antallet 
af døde til imellem 2 og 30003. Saa vidt Davip CRANZ. 

I Følge Hans EGEDE" bragtes Epidemien til Grønland ved en 
grønlandsk Dreng, der i Aaret 1731 sammen med nogle (5) Lands- 
mænd var bleven sendt til Danmark for at præsenteres her og i 
1733 returnerede til Grønland, efter at alle de andre med Undtagelse 
af en lille Pige var døde af Børnekopperne. „Men undervejs døde 
og Pigen, saasom hun var ganske svag, da hun gik fra Kjøbenhavn, saa 


1 HANS EGEDE: Omstændelig og udførlig Relation. — Epidemien omtales ogsaa i 
Hans EGEDE’s: Det gamle Grønlands nye Perlustration. København 1741 (Side 65) 
og af 


2 Davıp CRANZ: Historie von Grönland. Barby und Leipzig. 1770, II Del: 
1733, 88. Se ogsaa DETHARDING, G.: Pestem Variolosam in Groenlandia Enarrara 
etc. Havniæ. 1739 (34 Sider) og Cart LANGE: Bemærkninger om Grønlands 
Sygdomsforhold. Bibliotek for Læger. 1864, hvor ogsaa Epidemien omtales. 

3 Ogsaa H. Rink: Grønland, geografisk og statistisk beskrevet. København 1857. 
II, Side 264) angiver, at denne Epidemi antages at have bortrykket 2 à 3000 
Mennesker. BRANDT siger i sin grønlandske Historie, at han antager, at Folke- 
mængden i Grønland førend 1730 har været 30,000, 1746 endnu 20,000 men 
paa hans Tid (1761) kun 10,000. 1846 var den godt 8,000. (J. MATHIESEN : 
Den grønl. Handel sat i Forb. med Grønlands Colonisation). MATHIESEN mener 
at Koppesydommen har bragt Folkemængden ned til hvad den var i 1746. 
J. Сотллм (Efterretninger om Grønland, Det Skandinaviske Litteraturselskabs 
Skrifter. København 1809) angiver, at Folkemængden i Grønland i Aaret 1789 
var 5122, i 1805 ca. 6046. 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. В 


Drengen alene kom tilbage” til Grønland (4. 20. Maj 1733). I Juni 
blev den omtalte Grønlænderdreng, Carl, syg og havde da ogsaa infi- 
ceret de andre ved Kolonien værende Grønlænder-Drenge og -Piger; 
han døde 4. 4. September. „Siden sin Ankomst til Landet igjen blev 
han Dag for Dag værre, saa han paa Slutningen var ligere et Skeleton 
end et levende Menneske". 

Som det af den nedenstaaende Oversigt vil ses, var Gronlænder- 
drengen Poul (”/o 1733) den første paa hvem Kopperne skal være 
slaaede ud, .hvilket ikke skete med de andre, men blev staaende i 
Huden paa dem, hvorfor de og maatte elendigen crepere af stor 
Brynde og Hidsighed, som fuldte med denne Sygdom”. — Senere be- 
skrives flere Tilfælde, hvor Kopperne ,slog ud“. Om nogle af Кор- 
per døde Patienter skriver Hans EGEDE 4. ”/10 1733: „Vi havde vel 
al den Tilsyn og Omhyggelighed for. dem, som vi kunde, men det 
hjalp slet intet, og fordi Børne-Pokkerne ikke kunde slaa ud paa dem, 
bleve deres Legemer baade brune og blaa hovnede op, og af Næse, 
Mund og Øren udflød Blod og megen Uhumskhed, som gav en ulide- 
lig slem Stank fra sig, at ingen kunde være dem nær. I denne Elen- 
dighed kunde de ikke længere holde ud end paa tredie Dag, hvor- 
efter de døde". Mange Grønlændere søgte til Kolonien for at faa 
Hjælp hos EGEDE (og hans Landsmænd) i deres Kvide. */12 1733 
skriver EGEDE om dem. ,Jeg havde vel gjort min yderste Flid med 
at conservere disse stakkels Mennesker, som i deres Nød og Elendig- 
hed tog deres Tilflugt til mig, saa jeg havde de fleste af dem lig- 
gende i min egen Stue i Mangel af anden Lejlighed, men alt forgæves. 
Der kunde muligvis vel flere have blevet reddede, hvis de ud i deres 
Sygdom havde vidst ret at foreholde sig mere ved det, at de ofte 
blottede sig og ikke kunde taale Klæder paa, ja ofte drak iskold 
Vand, naar de det kunde bekomme, for at lædske den store Hidsig- 
hed og Brynde, hvormed de vare betagne, da befordrede de selv des 
snarere deres Død og Undergang, hvilket ikke kunde forebygges”. 

17/12 1733 skrives: „Om Aftenen kom fra Kock-Øerne en halv- 
voxen Dreng, hvilken længe havde været syg, men af en anden Svag- 
hed og var derfor ganske afmægtig og kraftesløs, der han kom til 
os, men han var dertil højlig foraarsaget; thi alle Folkene vare ud- 
døde i det Hus, han var udi, saa han laa imellem idel Døde, hvor- 
for han maatte forføje sig derfra, i hvor svag han var. Men at han 
hidindtil var blevee uanstukket af Børne-Pokkerne, hvorudi alle de 
andre der i Huset vare døde, var Aarsagen, at han udi i sin ene 
Side havde en aaben Skade, hvoraf udflød megen Urenhed, saa den 
smitsomme Syge ikke har kunnet hæfte ved ham. Men saa snart 
han af vores Mester var bleven cureret og Skaden lægt, blev han og 
befængt med Borne-Pokkerne og døde”. 


GUSTAV MELDORF 


Oversigt over nogle under Koppe-Epidemien i 1733—34 døde og 
Beretninger om Epidemiens Gang m. m. 
(Uddrag af Hans EGEDE's Dagbog). 


Døde 
E | Børn | Voksne 
в en | Anmærkninger 
a ©. | || 
A || ны [9$ |9 |9 |925 
Л С | 52172 
She à sr ra | ei © | 
SE | | 
6 ии и ии "| Den fra København tilbagevendte Dreng, Carl о. fl. а. 
Grønlænder-Drenge og -Piger begyndte at blive syge 
| af „en forgiftig slem Skab og Klode“. 
27| | »| „| и|и 1| » | En Pige døde ,efter 3 Dages Sygdom og Sengeliggende“. 

9 Ти и ии и Den afdøde var den fra København tilbagekomne Dreng 
| | | Carl, der efter sin Genkomst til Landet var bleven 
| | daarligere og daarligere. 

9 ||| и|и и » | Denne Dreng havde været hæftig syg og sengeliggende 
| | | fra den }s, efter at han i lang Tid havde været pla- 
| | | | get af en ulidelig Skab og Klode“. (Smittet af Carl). 

9 |" », и и 9 "| En anden Grønlænderdreng, Poul, bliver syg og senge- 
| | | liggende af samme Sygdom som de andre. 

ии ини и » | Denne Dreng hentes af sine Paarerende hjem til sin 

| | Boplads. 


ikke var sket med de andre indtil da syge og dode. 

| | | Sygd. viser sig nu tydelig at være Børne-Kopper. 

26/0 ||| "| 2] »| » | De to Personer vare dede ude paa Øerne; de havde 

| fornylig besøgt EGEDE ved Kolonien og havde da 

| ligget hos de syge Drenge dér. 

9 || low DE 7) „| „Nu begynder Poul Grønlænder igjen at restitueres af 

| Børne-Pokkerne". 

Smittede af ovennævnte Dreng, Poul, der havde op- 
holdt sig ved Kolonien og atter derfra var hjemvendt 

| | til sin Boplads (den gamle Koloni). 

mm 5 | Døde „1 denne Uge“; de vare alle fra det Hus, hvor 

| Kopperne havde begyndt at grassere. 4 andre (en 

| Mand og 3 Kvinder) med 2 Børn drog andetsteds hen 

| | og udbredte herved Smitten videre. 

| Døde paa Ravn-Øerne; flere var syge der. Carl besøgte 

| dem medio Juli, „men Sygdommen yttrede sig ikke 


| 
9 | ml nl и|и и и | Kopperne slaar i Hobetal ud paa Drengen Poul, hvilket 


© 


| førend nu“ hos dem 

lio | »| | w | "| и | 6 | Døde paa Ravn-Øerne; flere flyttede bort fra Pladsen. 
ho | | nl и |1 "| "| Manden var fra Ravn-Øerne og var ankommen meget 
| | syg Ш Kolonien Dagen forud. Hans Kone begyndte 
| | | samme Dag at blive syg. 

„ | Disse vare fra den gamle Kolonis ©. 

Denne Kones Mand var død 4. ?!/ıo ved Kolonien; nogle 
| | der vare ankomne til Kolonien 4. 1/10, begyndte nu 
| at blive syge. 


= 
= 
Fl 


= 
jad ft 


| „| En Enke, Moder til det 4. °/ıo afdøde Barn. Næsten 
| alle paa Ravn-Oerne vare da døde; en Del af de til- 
| oversblevne vare rejste Syd paa for at komme i Hus 
| hos andre. 

10 | „| „| „| »| of » | Den eneste overlevende Mand fra det Hus, hvor Кор- 
| | регпе først brød ud, drager Øst paa til nogle Naboer, 
| hvor Sygdommen endnu da ikke havde vist sig; han 
forblev der om Natten. 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 213 


Datum 


Piger 


‘Kon ikke 


Born 


Dode 


opgivet 


Kvinder | 


Voksne 


Kon ikke 


opgivet 


| 
| 


| 
| 
| 
| 
| 


Anmærkninger 


(1 


| Dette Barn blev synet 4. %/10, „og begyndte Kopperne 


strax at slaa ud paa det“. Folkene i et af Husene 
paa Kock-Oerne alle bortdode. 


Den ene af disse Mænd var ,den eneste igjen værende 
Mand af de 10 Familier, som boede i Ravn-Oerne“. 
Den anden var den Mand, der 4. *°l10 drog til Nabo- 
erne Øst paa. ' 


| Af alle de indtil da angrebne vare kun 2 Drenge blevne 


restituerede, alle de andre vare døde. De Folk paa 
Ravn-Oerne, der 4. */10 droge ca. 3 Mil Syd paa, vare 
пи næsten alle bortdede efter at have inficeret de 
derboende Gronlendere. 


| 3 Huse paa Kock-Oerne næsten uddøde; mange døde 


Kroppe, smaa og store, laa ude paa Marken ubegra- 
vede. 
Endnu daglig Dodsfald af Kopper paa Ydergerne. Gron- 
lenderne inde 1 Fjorden endnu alle raske. 
Sygdommen nu ogsaa brudt ud i nermeste Hus Ost 
for Kolonien (en er dod, en anden syg). Smitten var 
tilført af den ovennævnte Mand. 


| Denne Mand og en af hans Sønner boede paa Pladsen 


Øst paa og vare da nylig døde. 


| Der døde endnu daglig Folk paa Kock-Øerne; døde 


Mennesker saas liggende allevegne, baade inde i Husene 
og udenfor. I 2 Huse vare Folkene endnu raske. Paa 
den gamle Kolonis © var endnu alle raske. 

Naboerne Øst paa flytte delvis bort, en Mand derfra 
drager til Slægtninge inde i Fjorden. Af de tilovers- 
blevne 11 Mennesker førtes nogle syge til Kolonien, 
men døde snart efter (en Mand, en Kone og et lille 
Barn). 

Denne Kvinde var en af de Øst fra til Kolonien for- 
nylig ankomne; ,en anden var Pokkerne i Hobetal 
udslagne paa". 

Denne Mand var ham, der for nogle Dage siden var 
flyttet til sine Slægtninge ved en Boplads inde i Fjor- 
den. 


| Foruden denne lille Pige døde en Enkes Søn. En Kvinde, 


paa hvem Kopperne var slaaet ud, begyndte igjen at 
restitueres. Denne Kvinde og de foran nævnte 2 
Drenge var de eneste af de hidtil angrebne, som ikke 
vare døde af Sygdommen. 

De afdøde var den (d. '/1›) nævnte Enke og hendes 
mindste Søn, der døde snart efter 4. 10/0. 

De i de 2 Huse paa Kock-Øerne hidtil sunde vare nu 
angrebne (efter at have taget en Kone fra et af de 
syge Huse ind til sig). 


Syd paa var et helt Hus næsten ganske uddød (Smitten 
hidbragt af Folkene fra Ravn-Øerne). Den ene efter 
den anden var død dernede. 

2 (andre) smaa Børn ,havde man Haab om, skulde 
stride over, eftersom Pokkerne vare allerede faldne 
paa dem“. 


214 


Gustav MELDORF 


Datum 


Døde 


Børn | Voksne 


opgivet 
Mænd 
Kvinder | 
Køn ikke 
opgivet 


Anmærkninger 


| Kon ikke 


bo 


| 
|| 


| 


| Inde i Fjorden begyndte Beboerne at dø, de øvrige flyt- 


tede længere ind i Fjorden, hvor de udbredte Smit- 
ten videre. 

Kock-Øerne var nu ganske øde for Folk; et Par Fami- 
lier, der endnu var i Live, vare flyttede til den gamle 
Kolonis Ø. En Dreng og to Kvinder vare blevne re- 
stituerede efter deres Sygdom; af 40 Familier, som 
boede paa Kock-Øerne, var ikke flere blevne tilovers. 


Flere Grønlændere fra den gamle Koloni vare døde. De 
øvrige var flyttet ind i Fjorden og Nord paa til Bo- 
pladsen Pisubigme (til andre Grønlændere). 

Langt inde i Fjorden begyndte Grønlænderne at blive 
syge og dø. 2 syge fra den gamle Koloni, der vare 
flyttede ind i Fjorden, døde. 

Af de døde var 2 Kvinder og en Dreng fra selve Kolo- 
nien; en Kone var fra den gamle Koloni. 

Den døde var en til Kolonien ankommen Grønlænder- 
dreng. 


En Grønlænder døde ved Kolonien, 2 andre Personer 
ved Sadlen („Salen“) „1 forrige Uge". Til det sidst- 
nævnte Sted der hidtil havde været forskaanet, var 
Sygdommen nu ogsaa kommen. 


| Inde i Fjorden rasede Sygdommen nu; mange døde. 
7 | I Baals Revier var Grønlænderne paa 2 Steder endnu 


raske, men i et 3die Hus var de allerede 4. Jo be- 
gyndt at dø, og senere døde flere (ogsaa de her op- 
førte). 


| En Grønlænder døde paa Kolonien. Sygdommen paa 


„Salen“ tog mere og mere til. 


| En gammel syg Mand fra ,Salenf døde ved Kolonien. 
| Et fader- og moderløst Barn døde. 

| En Kvinde (fra „Salen“) døde. 

| 2 Personer (fra „Salen“) døde. 

| Barn af Manden, der døde 4. ”|3. 


Konen til Manden, der døde 4. ?/:. 

„Atter død én paa Kolonien“. 

En 8 Aar gl. Dreng samt en Kvinde døde. 
„Еп lille Pige“. 


|3 Søskende (Børn af den gamle Mand, der døde 4. */s) 


ogsaa syge. 

„6 à 8 Mil Sonden for“ (Kolonien) „vare Grønlænderne 
paa 4 Steder alle uddøde". 

De 3 døde var en Mand og hans Kone samt ,den æld- 
ste Broder af den foromrørdte gamle Mands Born“. 

(De døde var den anden Broder og hans Søster, som 
var Enke og efterlod sig en lille Datter). 

(De voxne vare Sted-Søskende til de andre umiddelbart 
forinden afdøde). Af mere end 200 Familier i 2—3 
Mils Omkreds i S. og V. var nu næppe 30 Familier 
blevne tilbage. Ved Kolonien døde mere end 50 Men- 
nesker. 

»Udi Pisubigme (som er 8 å 10 Mile Norden for Colo- 
nien) vare og næsten alle Folk uddøde". (En Grøn. 
lænder fra Kock-Øerne havde bragt Smitten derhen). 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 215 


Døde 


mø | 
= Born Voksne | 
= FEE Anmærkninger 
A le 2 || 8195 | 
~ 12] Slee tals | ae 
HED ls 28| 
SEG BEER 
= - = 
1734 | | | | N 
17], ll mn) | 5 Aar gammel Pigebarn, Datter af Enken, der døde 4. 314. 
22], lial 2 n | «|u| „| „Alle de udi Pisubigme) boende og 3 a 4 Mile Norden 
| | for, tilsammen 8 store Huse, vare alle uddøde saa 
| | | nær som 2 Familier". 
11 „u они и » | Nord paa holdt Sygdommen ved endnu og bortrykkede 
| mange. 
UT „I»| ||| »|20—30 Mile Nord for døde endnu da daglig Folk i 
| | Hobetal. 
Я ии ини m | I en Afstand af 15 Mile Nord paa var alle Mennesker 
| udryddede af Kopperne (forrige Vinter). 
Ialt... 9171 7 |17 121 | 35 | tilsammen: 94 Personer døde (21 Børn og 73 Voxne). 


6/4 1734 skriver Hans EGEDE: „Ere saa allesammen døde, som 
i deres Nod og Elendighed flogtede til Kolonien.....“ „Нуаа Elen- 
dighed vi i al den Tid saa hos disse arme Mennesker er ikke at 
beskrive, desligeste den Moje og Incommoditet vi af saa mange syge 
Mennesker havde. De fleste af dem laa syg udi min egen Stue og 
blev af mig selv og mine i deres Sygdom opvartede; thi end ikke 
engang vore Folk og Matroserne vilde lide Stank og Incommodation, 
som den urene Sygdom forte med sig, hvorfor jeg selv maatte tage 
imod dem“. EGEDE klager over at hans og hans Hustrus Helbred 
led under alt dette. — 

31/12 1733 skriver EGEDE bl. a.: „Disse Menneskers store Sikker- 
hed og ubeskrivelige Koldsindighed i denne deres store Nod og Elen- 
dighed var hojligen at forundre sig over; thi endskjondt de saa Ulyk- 
ken og Fordærvelsen for Øjne, saa hverken toge de sig selv tilbor- 
ligen iagt for ikke at blive besmittet af andre (endskjondt jeg nok 
som lod dem advare derfore og af al Evne sogte at hindre og afvende 
denne dem overhængende Ulykke), ikke heller besørgede og bekla- 
gede de deres Venner og Paarorendes hastige Bortrykkelse, saaledes 
som de ellers sædvanligst plejede, langt mindre betænkte den Fare, 
de stod udi, og deres egen forestaaende Elendighed, men mente, der 
var ingen Fare med dem førend i det alleryderste Aandedræt“. 

Mord og Selvmord synes at have fundet Sted under Epidemien. 
I EGEDE's Dagbog for ”/10 1733 omtales saaledes en Mand, hvis Dat- 
ter og ældste Søn vare døde af Kopper; denne Mand skal have myrdet 
sin Kones Søster, hvem han troede var Skyld i hans Børns Død. 
Og */4 1734 skrives om de i Pisubigme og 3 à 4 Mile Nord herfor 
boende Grønlændere: „Det var Ynk at høre hvorledes mange af de 


216 Gustav MELDORF 


Syge, der sammesteds af Utaalmodighed og stor Pine havde stukket 
sig selv ihjæl, for des snarere at blive entlediget af deres Elendighed“. 

Forældre og Paarorende døde bort fra Born og Slægt, mange 
Pladser bleve mennesketomme (se f. Eks. HANS EGEDE’s Dagbog for 
“ho og “4/12 1733 og for 33а, 8/4 т. па. 1734). Flere Syge hentedes fra 
Bopladserne ind til Kolonien for at de kunde blive plejede der (se 
Г. Eks. 101733). Kun faa af de angrebne overlevede Sygdommen 
(se Oversigten foran !). — 

Den anden (kendte) Koppe-Epidemi efter Landets Kolonisation 
rasede i Aaret 1800. Om dens Optræden og Forløb m. m. meddeler 
Сотллк" følgende Oplysninger: „I Aaret 1802? udbrøde Bornekop- 
perne som efter al Sandsynlighed vare tilbragte Landet ved Smitte 
af nogle Gangklæder, en Grønlænder hemmelig havde tilhandlet sig 
paa et engelsk Hvalfangerskib, i Distriktet af Kolonien Egedesminde 
og forplantede sig videre derfra til Vester Eiland og Jakobshavn, og 
Syd paa til Holsteinsborg og Kigurtursok, hvilke tvende Steder be- 
holdt af omtrent 400 Indbyggere ikkun ialt 46 Personer tilovers. Ved 
de efter Muelighed føjede Anstalter blev Smitsoten hindret fra at 
komme videre; dog viste den sig siden igjen ved Holsteinsborg. Han- 
delsbestyrelsen foranstaltede i den Anledning, at de i 1801 udgaaede 
Assistentere lærte Omgangsmaaden med Kokoppeindpodningen og 
bleve tilligemed den udgaaende Chirurg forsynede med Vaccinations- 
materiale. Af de i næste Aar indkomne Efterretninger erfarede man, 
at 40 Personer vare i nordre Inspeptorat vaccinerte med samme Held 
som i Danmark. Den skikkelige Katechet, Magnus Aronsen, var den 
første, der lod 2 de af sine Børn vaccinere, da Grønlænderne uden 
at have Uvillie mod Sagen, dog have Enhver for sig Modbydelighed 
for at være den første. Fra Aaret 1806 haves Efterretning, at i det 
søndre Inspektorat vare med Held indpodede henved 200 Personer, 
da Beretningen afgik. Om det senere Udfald i det nordre Inspek- 
torat havdes endnu ingen Efterretning“. 

H. Rink” angiver ligeledes, at næsten hele Holstensborgs Be- 
folkning blev udryddet af denne Koppeepidemi. Den skal alene ved 
Holstensborg i Løbet af Vinteren have bortrykket 350 Mennesker, kun 
17 blev helbredede, og kun 23 undgik ganske Smitten. Borne- 


* Сошам: Efterretninger om Grønland. Det skandinaviske Litteraturselskabs 
Skrifter. Kbhvn. 1809 (Side 219—220). 

” Aarstallet 1808 maa — som det fremgaar af den efterfølgende Beskrivelse — 
skyldes en Trykfejl, der har givet Anledning til CarL LANGE's Angivelse (i Be- 
mærkninger om Grønlands Sygdomsforhold. Bibl. f. Læger 1864) at der i Aaret 
1808 atter herskede en stor Koppeepidemi i Nordgrønland. Andre Meddelelser 
om en Koppeepidemi i 1808 har jeg ikke kunnet finde. 

’Н. Rink: Grønland. Kbhvn. 1857. II. 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 217 


kopperne bragtes fra Egedesminde til Holstensborg, men forplantede 
sig dog ikke synderligt sydligere. 

S. CARSTENS! meddeler om Epidemiens Udbredelse i Nord-Grøn- 
land Anno 1800: „От Sommeren udbrød en Børnekoppe-Epidemi 1 
Egedesminde. Chirurg EULNER foretog gjentagne Rejser fra Godhavn 
dertil, og de angrebne isoleredes efter hans Anvisning paa en af 
Øerne ved Kolonien. Fra Juli til Oktober omkom i Egedesminde 
Distrikt 109 Personer, og Smitten udbredte sig sydpaa til Holstens- 
borg, hvor den omsider standsede efter at have bortrevet en stor 
Del Mennesker. En Jakobshavn'sk Konebaad, der havde været paa 
Renjagt ved Rifkol, fandt Bopladserne uddøde eller forladte, og ube- 
gravede Lig laa rundtom i Teltene, hvilke sidste plyndredes af de 
vindskibelige Folk fra Jakobshavn. Disse drog nu hjemad og maatte 
næsten alle bøde med Livet for deres Rovlyst, og dertil udbredte 
de Smitten til Jakobshavn, hvor der dog kun døde 17 Personer.” 

I Sommeren 1825 bragtes atter Kopper til Nord-Grønland (Hunde- 
Eiland); ogsaa denne Gang var Sygdommen tilført med Gangklæder, 
som Grønlænderne havde tilhandlet sig ombord paa engelske Hval- 
fangerskibe. 

Den efterfølgende Beskrivelse af Epidemiens Opstaaen, Forløb 
т. па. har jeg uddraget af Missionær P. KRAGH's Dagbog”, 

12/6 1825: „2den Søndag efter Tr. efter holdt grønlandsk Guds- 
tjeneste expederede jeg Posten afsted til Kronprindsens-Eiland, hvor- 
fra de næste Morgen hjemkom, medbringende den sørgelige Tidende, 
at en stor Mængde tildeels alt vare døde eller haardt angrebne af 
Børnekopper ved Hunde-Eiland, hvilken Sygdom ved nogle Klæder, 
købte ombord paa de engelske Hvalfanger, og som de havde taget 
paa uden at vadske dem, var bleven udbredt der. Dog vidstes kun 1 
Telts Grønlændere at være angrebne, og da de Indfødte skal være 
meget bange for de Befængte, kan muligen Smittens videre Udbre- 
delse forebygges. De fleste friske Grønlændere ved benævnte Sted 
toge i disse Dage derfra, og begave sig paa deres Sommertogter Syd- 
etter”. 

„Den 17de“ (Juni) „hidkom Assistent Mørck fra Hunde-Eiland . . .“ 
»Han berettede, at Sygdommen vedvarede ved Hunde-Eiland, og at 
nu de to angrebne Familier vare reent uddøde paa smaa Born ner; 
men de øvrige Gronlendere ved Stedet skadede intet“.... Paa Egi- 
niarfik-O var en Gronlænderinde død af Kopperne, „og havde de 
der begravet hende. Samme Indfodte skal; uagtet flere Andres Ad- 
varsler om ej at befatte sig med de Syge, have været de Befængte 


1 $. CARSTENS: Bidrag til en Nordgronlands Krønike. Det grønlandske Selskabs 
Aarsskrift 1906. 


* Udtog af Missionær P. Kracu’s Dagbog. Haderslev. 1875. 
L | 15 


218 Gustav MELDORF 


behjælpelig med, hvad hun formaaede, plejede dem, indsvøbte de 
Døde i Skind, og hjulpen til at faa dem begravne“. 

От Aftenen 4. 2316 kom Chirurg Гевсн til Egedesminde fra Hunde- 
Eiland. ,,Af ham erholdt vi omsider rigtig Underretning om den ved 
tidtommeldte Sted udbrudte Sygdom, hvilken han forsikrede at være 
de naturlige Kopper. Een lille Pige var endnu ilive af de 2-de smit- 
tede Familier, og da Kopperne vare slagne ud paa hende over hele 
Legemet, og det vedvarende var smukt klart Solskinsvejr, haabede 
Hr. Гевсн, at hun blev reddet. Alle de andre Indfodte ved Stedet 
havde LERCH vaccineret med den over England hidsendte Vaccine, 
hvilken maaske ligesaa lidt som ifjor vil slaa an. Den 24de om Af- 
tenen hjemrejste Hr. LERCH“. 

#/1 „hjemkom Baaden Hvidfisken fra Forsøget „Den ny Prøve"; 
dens Mandskab berettede, at af Hunde-Eilands Gronlændere vare en 
Del døde Syd ved Kikertarsoitsiak af den iblandt dem grasserende 
Koppesygdom“. 

4/7 roede KRAGH Vesten om Hunde-Eiland paa Embedsrejse til 
Godhavn. Paa Hunde-Eiland saas endnu ,3de Telte af de Koppe- 
befaengtes“. — Endnu 4. *’/s rasede Koppesygen ved Hunde-Eiland. 
D. “’/s, da KRAGH i Baad passerede forbi Hunde-Eiland (paa Hjem- 
rejse fra Godhavn), ,,hvor nogle Kajaker kom ud til os, og berettede, 
at af Andreas's (Anastak) Familie, som fra Sydtogten vare hjemkomne 
syge, alle vare uddøde af Kopperne paa den yngste Søn Peter nær, 
der endnu var i Live, og paa hvem Kopperne vare udslagne. Cor- 
nelius’s Familie var ogsaa ganske uddød, men gamle Lovisa og hen- 
des Brodersøn Sakarias vare i Live, og havde ene hjembragt Kone- 
baaden; de stode nu i et lidet Telt ude paa en Ø for dem selv. Jo- 
sefs Søn, som havde været med de Befængte Syd efter var efter sin 
Hjemkomst ogsaa død, de øvrige Faae befandt dem ret vel, men 
manglede Proviant og Tobak; jeg gav dem lidt af begge Dele og 
kunde, hvor gærne jeg end havde villet, ikke komme ind at se til 
de elendige Indfødte her; thi Slupsmandskabet skyede Øen som 
Pesten og vilde ikke sætte deres Liv i Fare”, 

"lo: „Samme Dag hidkom Peter (Iksiak), hvis Konebaad paa 
Hjemrejsen til Kronprindsens-Eiland i Dag vilde lægge op i Manetsoks- 
Sundet; han berettede, at Koårtaks Enke og Datter, hvilke, fordi de 
i første Koppesygdom 1800 havde gennemgaaet Kopperne, endnu vare 
i Live allene af alle dem, blandt hvilke Smitten havde raset. Først 
i Juli Maaned vare de allene tilbage paa Albrichts Konebaad, efterat 
de havde efterhaanden begravet alle de andre, som havde været med 
dem. De stræbte nu selv sygelige at nærme sig ind til Aito, forat 
komme til Mennesker og saaledes at bjerges. Men en Dag, de mang- 
lede Føde, lagde de til en Øe, og mens de her samlede Æg og sna- 


Epidemiske Sygdommme i Grønland. 219 


rede Fugle, blev Konebaaden, som venteligen ikke havde været godt 
fortøjet, og som de ikke megtede at tage paa Land, af Nordenvinden 
bortdreven, og saaledes saa de dem uden Redning. Paa denne Oe, 
havde de siden fortvivlede omvanket, ernæret sig kummerligen med 
Æg, Krækkebær og Fugleunger; Peter havde for 5 Dage siden, da 
han med Kajak roede der forbi, faaet dem at se, og da han ikke 
turde udsætte sine uvaccinerede Folk for Koppesmitten, vovede han 
ikke at tage de to forladte med Konebaaden, derimod forstak han 
dem med Fodemidler og Spæk. De havde anmodet ham om at tage 
ind til Egedesminde forat lade Præsten vide deres Tilstand, da de 
saa vidste, at de blev bjergede. Dette Ærinde udrettede han; ellers 
havde han ingen af Hunde-Eilands Gronlændere set eller hørt til. 
Jeg gjorde nu Anstalt til at faa Baaden „Hvidfisken“ afsted efter dem; 
D’hrr. JACOBSEN 05 Мовск vare ligesaa ivrige forat faae dem bjergede 
som jeg; 3 Grønlændere og Kateketen JENS WÆwWER lejede strax, de 
fik Proviant til dem selv og de 2-de Enker, til hvilke Mørck og jeg 
ogsaa forsynede dem med andre Klæder, da vi befalede dem at bort- 
kaste deres hidtil brugte Klæder, hvori muligen Koppesmitten kunde 
være. Vi underrettede de Lejede om, hvorledes de skulde forholde 
sig nemlig bortkaste eller opbrænde alt de Befængtes Tøj, lade dem 
vaske sig godt med Vand over hele Legemet, siden med Eddike, og 
derpaa ryge dem med Beg og Værk o.s.v. — alt som de ældre Ind- 
fødte her fortalte, at den forrige Chirurg gik frem ved de Befængtes 
Redning 1800. Baaden tog afsted næste Dag med god Østenvind.” 
lo: „Den 12te om Aftenen hjemkom Baaden „Hvidfisken“ med 
de 2-de bjergede Enker — der af Glæde og Undseelse ikke lode sig 
se paa Dækket. JENS WÆwWER berettede, at de vare friske; først han 
kom i Land til dem paa deres Øe, nærmede han sig ikke ganske det 
lidet Telt, som de af nogle gamle Skind og et Par Stumper Tree 
havde rejst dem til Skjul for Regn; han raabte til dem, men da de 
ikke strax svarede: kom ind, gik han nærmere til Teltet, og kaldte 
paa dem ved Navn. De svarede endnu ikke; thi de troede, at deres 
Øren bedrog dem, da de nu saa langt hen paa Efteraaret havde be- 
givet næsten alt Haab om Redning; thi de kunde ikke forestille sig, 
at Nogen vilde komme op paa Øen til dem, da hele Foraaret alle de 
som i Forbifarten havde set dem, blot lagde til Øen med Kajak, 
men ingen havde turdet vove sig til dem. Senere end (Iksiak) Peter 
vare 3 af Jakokshavns Konebaade gangen der forbi langt uden om, 
iblandt dem sagdes ogsaa Kateket LORENTZEN's Konebaad at have 
været; nogle Kajaker lagde vel da til Fjorene, men først efter at de 
havde ladet de 2-de Forladte gaae højt op paa Øen, saa bange vare 
de for at blive smittede. Disse Kajaker havde meddelt dem nogle 
Levnetsmidler; de Forladte bade dem indstændigen at gaae til Ege- 


ay 


220 Gustav MELDORF 


desminde til Præsten forat melde ham deres elendige Tilstand, at de 
kunde vorde reddede; men dette gjorde deres ubarmhjertige Lands- 
mænd ikke. I de sidste Dage havde de frosset meget, da de ingen 
Ild havde, og Træet, ved at gnide en Pind paa det, ikke vilde fænge 
af Fugtighed; deres Klæder vare vaade, og de havde intet at ligge 
paa uden den bare Jord, som af Regnen ogsaa var vaad. De bleve 
først satte over paa Reevegen, hvor et dansk Telt blev opslaget til 
dem. Jeg og Mørck toge over at se til dem; rørte af Taknemmelig- 
hed for deres Frelse kunde de kun lidet tale, mens Taarerne randt 
dem ned ad Kinderne.“.... „Den 13de blev atter en Del Indfødte af 
Hr. JACOBSEN vaccinerede", 

4/9: Chirurg LERCH sagdes endnu at være ved Godhavn; ufor- 
svarligt er det, at han ikke skynder sig at komme til Hunde-Eiland, 
hvor endnu de Indfødte bortdøe af Kopperne, da de mangle Tilsyn 
og Pleje“. 

3/0 skriver KRAGH i sin Dagbog: „Раа Brændeøen staar endnu 
tvende Telte med de af Hunde-Eilands Grønlændere af Kopperne 
tiloversblevne; de tør for Smitte ikke tage til Hunde-Eiland, men 
aste at oyeryintre her Distnietel. 2 Teltene forbleve staaende 
paa Øen hele denne Uge, for at se om Vaccinen vilde slaa an, de, 
som den forste Gang ikke slog an paa, vaccineredes siden af Hr. 
JACOBSEN", 

D. 35/10 1825 holdtes Aftenbon af P. Kracn bl. a. for Koppesygens 


Standsning. 
Koppeepidemien i 1825 synes altsaa, — efter KRAGH's foranstaa- 
ende Meddelelser — at have indskrænket sig til Hunde-Eiland alene. 


Hvor mange Dødsfald den har krævet, er vel vanskeligt at opgive 
med nogenlunde Sikkerhed. 

I Sommeren 1844 opskræmmedes man atter i Grønland ved Ryg- 
ter om, at der skulde være udbrudt Kopper ved Frederikshaab i Syd- 
Grønland. Frygten viste sig dog denne Gang at være ubegrundet. 
Læge Fr. Brock anfører herom 1 sin Medicinalberetning, dateret 
Godthaab i Juli 1845: ,,..... Rigtignok hentedes jeg til Frederiks- 
haab i Juni 1844 i en formentlig Koppe-Epidemi, men det var kun 
2 Individer, der lede af et Udslet, der oftere er forekommet og har 
megen Lighed med Kopper undtagen i Sygdommens Forløb, der er 
meget langvarigere uden nogen vis Typus. Patienterne ere kun syge 
for Udbruddet“.... „Pustlerne ere af meget forskellig Form, men 
endel aldeles runde som Kopper og efterlade tykke, sorte Crustæ, der 
følges af Ar næsten som af Kokopper. Crustæ falde først af efter 
flere Ugers Forløb". — ,,Udfaldet har altid været godt“. Rygtet om, 
at Bornekopperne vare ved Frederikshaab, naaede helt op til Nord- 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 99] 


—— 


Grønland (Bemærkning herom findes i Bataillonschirurg Ворогрн”$ 
Medicinalberetning for Nord-Grønland for Handelsaaret 1845). 

Den fjerde og sidste grønlandske Koppe-Epidemi, hvorom jeg har 
kunnet finde Oplysning, bragtes ligesom de to foregaaende til Nord- 
Grønland af engelske Hvalfangere i Aaret 1852". Den krævede i 
Egedesminde- og Umanak Distrikter ialt 79 Dødsfald. 

Om denne Epidemi anfører Ворогрн 1 sin Medicinalberetning, 
dateret 2/9 1852: Strax ved Ankomsten hertil? modtog jeg den 
sørgelige Efterretning, at der i Juni og Juli havde hersket en epide- 
misk Sygdom blandt Grønlænderne, hvoraf mange vare døde. Det 
antoges almindeligt, at denne Sygdom havde været Variolæ veræ 
overførte hertil med engelske Hvalfangere, Kaptain PARKER paa flere 
Steder advarede Befolkningen for to af ham betegnede Skibe, hvor- 
paa der skulde være Koppesyge, og med hvilke Skibe ogsaa flere 
Grønlændere havde haft Samkvem...” Paa en Rejse i Distriktet kort 
efter sin Genkomst til Landet indhentede Воротрн følgende Oplys- 
ninger om Sygdommen: 

Saavidt det kunde oplyses, havde Grønlænderne været sidste Gang 
ombord paa de engelske Skibe (hvor de syge var) d. 25. Maj og den 
30. eller 31. Maj udbrød Sygdommen iblandt dem, paa hvilken Dag 
det første Dødsfald indtraf. Sygdommen indskrænkede sig til 6 Kone- 
baades Besætning. ,,Saasnart Sygdommen viste sig iblandt dem, for- 
lode de Uperniviks-Øerne i Sydostbugten, hvor de da stode i Telt, 
og de 4 Konebaade søgte tilbage til Eginiarbiks Distrikt, de to andre 
toge Ophold paa Øen Tubulik tæt ved Kolonien Egedesminde, hvor 
Lægen” daglig havde Lejlighed til at besøge de Syge". —.... ,,Alle 
de Syge klagede over heftige Febertilfælde, Smerte over Lænderne, 
Trykken for Brystet og Hovedpine, som gerne vedvarede i henved 3 
Dage ved hvilket Tidspunkt Ansigtet blev blussende og svullent, og 
der viste sig smaa, røde Knopper paa Bryst og Ansigt. Hos 
der døde, blev Sygdommen staaende paa dette Stadium, og kort 
førend Døden paafulgte, callaberede Ansigtet med mørkeblaa Ringe 
omkring Øjnene. 

Hos den, der overlevede dette Tidspunkt, udviklede Kopperne 
sig efterhaanden over hele Legemet, dog mindst i Ansigtet, de fyldtes 
med Materie, bleve ikke meget store og stode sjældent tæt sammen. 


* Ikke 1851 saaledes som af С. LANGE (i: Bemærkninger om Grønlands Sygdoms- 


forhold. Bibl. f. Læger 1864) angivet. Epidemien omtales i Bladet ,,Fædre- 
landet“ for 1852, Nr. 229. 

” 9: Grønland. Воротрн havde da haft Permission i et Aar (1851—52), hvilken 
han tilbragte i Danmark. Han kom atter ud til Grønland d. #/s 1852. Under 
Ворогрн $ Fraværelse var Lægegerningen i Nord-Grønland overdraget Missionær 
CARL WULFF ved Egedesminde. 

9: Missionær WULFF. 


222 Gustav MELDORF 


Fra Suppurations-Stadiets Begyndelse hørte det tidligere Ildebefin- 
dende op, og de Syge befandt sig saa vel, at de kunde være oppe 
og foretage sig allehaande Forretninger udenfor Huset, hvorom jeg 
erfarede et ret mærkeligt Tilfælde. Konen Julie Mette nemlig havde 
den Sorg at miste sin Mand og 2 Børn af Коррег paa samme Tid, 
som hun selv blev angrebet deraf, saavidt hun erindrer d. 22de Juni. 
Hun var nu den eneste Levende paa det Sted, hvor de opholdt sig, 
og hendes døde Familie laa ubegravet omkring hende. I 3 Dage var 
hun saa syg, at hun ikke kunde rejse sig; men plaget af den frygte- 
ligste Tørst forlod hun Teltet for at finde Vand, som vederkvægede 
hende vidunderligt. Endskondt oversaaet med Kopper gav hun sig 
i Færd med at begrave de Døde, og da dette var fuldført, gik hun 
i 3 Dage en Vejstrækning af omtrent 8 danske Mil for at træffe paa 
et beboet Sted, men da hun ankom dertil, vare Husene forladte. Hun 
byggede sig nu her i Nærheden en Hule, hvori hun levede paa 6te 
Uge uden nogensinde at se et levende Væsen og ernærede sig i denne 
Tid af Vand, umodne Bær og allehaande Rødder. I denne Periode 
aborterede hun, som hun formoder, svanger i 3die; Maaned. I Slut- 
ningen af August saa hun endelig 2 Kajakmænd, som ogsaa bemær- 
kede hende, og de forsynede hende efterhaanden med Føde og Klæder, dog 
uden nogensinde at betræde Land. Den 15de September kom jeg til 
hende; hun var da fuldkommen rask og velnæret, men hun taler 
kun lidt og er ligesom frygtsom for Mennesker. Hun er 23 Aar gl., 
raccineret og har gode Аг“. 

Af ovenanførte 85 Individer døde 63, nemlig 35 af Mandkøn og 
28 af Kvindekøn. Af de overlevende have 2 Vaccinerede og 2 Uvac- 
cinerede ikke faaet Sygdommen, de 18 andre, som alle er vaccinerede, 
have haft den i meget forskellig Grad, men ere nu fuldkommen resti- 
tuerede“. 

„Ved saavidt muligt at brænde de Syges Effekter har man søgt 
at tilintetgøre ethvert Focus for Smitten, og ved at foretage en alm. 
Vaccination at betrygge Befolkningen mod dens ødelæggende Virk- 
ninger. For Tiden er Sygdommen aldeles ophort, og det forekommer 
mig ikke sandsynligt, at den atter skulde udbryde”. 

»Saavidt mig bekendt, har denne Epidemi indskrænket sig til 
den sydligste Del af mit Embedsdistrikt, som jeg tidligere ikke har 
haft Lejlighed til at berejse, og hvor Befolkningen ikke var vac- 
еее. 

I Medicinalberetningen for Handelsaaret 1853 (dateret °°/6 53) ап- 
fører RupoLpH yderligere angaaende Koppe-Epidemi ved Egedesminde, 
at der siden hans Indberetning af *!/ 1852 ingen Koppetilfælde ere 
forekomne; .derimod er det højst sandsynligt, at der ogsaa ved Uma- 
nak (den nordligste Del af Distriktet) har hersket en lille Epidemi 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 993 


samtidig som ved Egedesminde og foranlediget paa samme Maade 
som der. Paa Øen Ubekendt Eiland nemlig, hvor 17 Individer stode 
i Telt, dode meget pludseligt de 16, og den eneste Overlevende, et 
Barn, skal efter Gronlendernes Fortælling have meget betydelige 
Koppe-Ar“. RunorrH nærer ikke Tvivl om Sagens Rigtighed og mener 
at Koppe-Epidemien ialt har krævet 79 Offre. 

Siden den her beskrevne Epidemi har Grønland været forskaanet 
for Koppe-Epidemier. Kun ved Kryolithbruddet Ivigtut kom i 1872 
to Tilfælde af Variole til Behandling fra et til Bruddet ankommet 
Skib. 

G. FanoE! meddeler herom: ,,Paa Overrejsen fik en Mand Vari- 
ole. Da Isolation var umulig ombord, maatte alt gaa, som det bedst 
kunde. Ved Ankomsten til Landet interneredes den syge for sig selv, 
og det mistænkelige Mandskab anbragtes i isolerede Huse, medens 
alle revaccineredes. Senere opstod endnu et Tilfælde, og dermed var 
Epidemien forbi. Begge vare let angrebne". 

Koppesygdommen ved Ivigtut i 1872 nævnes ogsaa i B. SØREN- 
sEN’s Medicinalberetning for Godthaabs Lægedistrikt for Aaret 1872: 
»Ved Ivigtut var i Følge Kontrollørens Indberetning d. 1ste April 
bragt en Koppepatient i Land”. 

Det er mig ikke rigtig klart, hvad det er for en Koppe-Epidemi, 
hvortil Mÿrius ERICHSEN?” sigter under Omtalen af Ruinerne paa 
Ryders-Øer (paa omtr. 74° 30' №. Br.): „Alle Tomterne var af gammel 
Dato og kan snarest stamme fra den hedenske Periode, da man ikke 
i historisk Tid har Efterretninger om Grønlændere i disse Egne, med 
mindre den store Koppeepidemi i forrige Aarhundrede, under hvilken 
hele Upernivik Distrikt med Undtagelse af Augpalartork var angreben, 
kan have drevet Grønlænderne saa langt mod Nord blot til et enkelt 
Sommerophold. Simon mente, at f. Ex. Husruinerne paa det nærmere 
Nugsuark stammede fra saadanne Udflyttere....“ 


For at forebygge Koppe-Epidemier som de foran nævnte i Frem- 
tiden er det naturligvis af den allerstørste Betydning, at Vaccination 
foretages i saa stor Udstrækning som muligt. I denne Henseende er 
der endnu meget at udrette i Grønland, navnlig paa de mere afsides 
liggende Pladser. Saaledes havde Itiodlek (Øst for Grønlands Syd- 
spids), da jeg i Efteraaret 1900 besøgte denne og flere andre Syd for 
Nanortalik liggende Pladser, aldrig tidligere været besøgt af nogen 


7 G. Fanoe: De sanitære Forhold ved Ivigtut Kryolithbrud 1866—1876. Hospitals- 
tidende 1877. 


MYLIUS-ERICHSEN: Grønland. København og Kristiania 1906, Side 96. 


224 GusTAv MELDORF 


Læge, og Pamiagdluk og Frederiksdal — efter hvad jeg kunde faa 
oplyst — ikke i et Tidsrum af mindst 18 Aar, og en meget stor 
Del af Befolkningen dernede var endnu da uvaccinerede. I de sidste 
25 Aar forinden 1900 — var i Følge Vaccinationsprotokollen for 
Julianehaab Lægedistrikt — ialt kun vaccineret ca. 100 Individer 
paa Bopladserne Syd for Nanortalik, der da havde en Befolkning af 
ca. 550 Mennesker. Siden 1881 var Vaccination ikke foretaget paa 


Oversigt over de foretagne Vaccinationer i Julianehaabs Lægedistrikt 
i Aarene 1897—1902. 


Boplads | Antal Heraf med positivt 


Datum | 
(fra Nord til Syd) | | vaccinerede | Resultat (Anslag) 
Narssalik (Godthaab Lægedistrikt) | %/s&™/s 1901 | 38 | | 
loss AU ere hay ater ee eee es | 13,8 — | 20 ] 
Е 213 1898 | in] 9 
Kagssimiute Er Ce ee EC | 24/6 — 20 20 
ВЕ ОЕ À. | 20] 5 1897 | 23 21 
SALUÉ O Ce ee het МО oe oe ee 9, 1898 | hl 9 
SCARAlOR MEN RE El Real. | 24/6 1897 | 13 9 
SYÄPLSYENT ES Re rer | Flo 1899 | 61 | 32 
А eee CL re: | 12]; 1897 12 qi 
SE set ce ee ha | 5l) 1899 | 20 10 
FE ALOE P О ores Ae Re en | To — 3 | 21 
NAR Ore al Е 2. Mu | 3/9 1898 | Ol 17 
LOMME. аа о | 7lo 1902 30 14 
do. LE Е | 9%, 1899 24 | al 
OR io ena ee | | 63 | 18 
о te 25/5 1900 | 65 | 34 
Pamiagdluk nee | 2719 28/9 1900 | 77 9 
RbiviGl LD: ee ai RS ED PE | 30/9 — 30 9 
Sum... | | 564 | (259) 


nogen af disse Pladser. Vaccination udfortes derfor i saa stor Ud- 
strækning som muligt paa min ovenfor nævnte Rejse til Distriktets 
sydligste Pladser i Efteraaret 1900. Ialt vaccineredes 172 Individer 
(indtil 40—35 Aars Alderen) deriblandt 37 til Pamiagdluk i August 
Maaned 1900 ankomne hedenske Grønlændere. De Indfødte fra Vest- 
kysten, der var 30—35 Aar gl. og derover angave — ialt Fald for en 
Del — at være vaccinerede tidligere. 

Da jeg i 1902 vaccinerede ved Bopladsen Igdolakasik (imellem 
Nanortalik og Frederiksdal), var det mere end 40 Aar siden, at der 
sidst var blevet vaccineret ved denne Plads. 

Den her nævnte Rejse har jeg nærmere beskrevet i en lille Af- 
handling: Fra en Vaccinationsrejse i Egnen omkring Kap-Farvel i 
Efteraaret 1900, Meddelelser om Grønland XXV Hæfte. 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 295 


Næsten lige saa uheldig som for de sydlige Pladsers Vedkom- 
mende var Vaccinationsforholdene paa Pladserne i den nordligste 
Del af Julianehaab og den sydligste Del af Godthaab Lægedistrikt, 
hvor ikke — naar undtages Tigssaluk — nogen Læge havde prak- 
tiseret eller vaccineret i de sidste 10—11 Aar forinden min Rejse 
dertil i Eftersommeren 1901 (Tigssaluk, Kangarsuk, Neria, Narssalik). 
Og for de andre grønlandske Lægedistrikters Vedkommende er Vac- 
cinationen næppe synderlig mere fremmet end i Julianehaabs. 

Ialt foretoges saaledes 564 Vaccinationer i Julianehaab Læge- 
distrikt i de 6 Aar, jeg opholdt mig som Læge deroppe (1897—1903), 
altsaa gennemsnitlig 94 Vaccinationer aarlig. De 11 Vaccinationer 
ved Arsuk udførtes velvilligst af Kryolithbruddet Ivigtut's daværende 
Læge, Dr. BENTZEN; Resten udførte jeg selv paa mine Embedsrejser 
omkring i Distriktet. Der benyttedes altid animal Vaccine fra den 
kgl. Vaccinationsanstalt i København. 

Af 475 Vaccinationer viste de 259 positivt Resultat (Anslag). 
For Pamiagdluk og Itiodleks Befolknings Vedkommende er Opgivel- 
serne fra de grønlandske Kateketer, der foretog Eftersynet efter min 
Bortrejse fra Pladserne (Ugedagen efter Vaccinationsdagen), saa mangel- 
fulde og upaalidelige, at de maa anses som ubrugelige. Adskillige 
af de vaccinerede var f. Ex. ogsaa kun tilfældige Gæster der, hvor 
de blev vaccinerede, og rejste derfor bort til andre Pladser (deres 
Hjemsteder), forinden Eftersynet fandt Sted. Vaccinationen hos de 
37 hedenske Østgrønlændere gav positivt Resultat hos 23, negative 
hos 14 af de vaccinerede. 

Som Regel viste det sig, at jo tidligere Vaccinen kunde benyttes 
efter at være afsendt fra Danmark (hyppigst var den høstet i Januar, 
Februar), des større var dens Anslagsdygtighed (Virulens). Naar ikke 
desto mindre de fleste Vaccinationer — som den foranstaaende Over- 
sigt — er foretagne i Eftersommeren (September), saa er Grunden 
hertil, at Vaccinen som oftest først kom mig i Hænde henimod denne 
Tid paa Grund af Sejlskibenes lange Oprejse. Vaccinen blev nem- 
lig næsten altid udsendt med Sejlskibene til Kolonien og ikke over 
Ivigtut. 

Den i Aaret 1901 til Kolonien Julianehaab udsendte Vaccine 
naaede først sit Bestemmmelsessted i September Maaned, efter at 
alle Embedsrejser var foretagne. Vaccinationerne det Aar (ved Narssalik 
og Tigssaluk i August Maaned) maatte som Følge heraf foretages 
med noget af den Vaccine, der hjemmefra var bleven udsendt til 
Ivigtut og Frederikshaab og velvilligst blev mig overladt henholdsvis 
af Lægen ved Ivigtut og Kolonibestyreren i Frederikshaab, hvortil 
jeg sendte Post med Anmodning herom! 

I Aaret 1902 fik jeg vel Vaccinen i sidste Halvdel af Maj Maaned; 


226 Gustav MELDORF 


= 


men det var da for sent at realisere mit Fortsæt: at vaccinere ved 
Bopladsen Igdlokasik i Foraaret 1902, eftersom Pladsens Befolkning 
da allerede var flyttet bort til Fangstpladserne paa Yderøerne. -— Jeg 
maatte da opsætte Vaccinationen indtil Efteraarstiden, naar Igdloka- 
siks Befolkning atter kunde træffes samlet efter Hjemkomsten fra 
Opholdet paa Sommerfangstpladserne (Kitsigsut-Øerne udfor Nanor- 
talik). 

Større Ulemper som Følge af Vaccinationerne iagttages sjældnere. 
Et enkelt Tilfælde af Roseola universalis saas i 1897 ved selve Kolo- 
nien hos et 4-Aars Barn af stærkt blandet Herkomst, 10 Dage efter 
at dette var blevet vaccineret med animal Lymfe og med positivt 
Resultat. Exanthemet forsvandt dog atter hurtig. — En gift 24-aarig 
Kone, ligeledes fra Kolonien Julianehaab, vaccinerede sig selv ufri- 
villig gennem et Par smaa Solutianes conteinui (Fissurer) paa Under- 
læbens Prolabium ved at omgaas uforsigtig og malpropert med de 
Vaccinepustler, der var fremkomne paa hendes Barns Arm efter dettes 
Vaccination med animal Lymfe d. 255 1897. Tilfældet kom under 
Behandling 4. */s; der var da fremkommet et Par umiskendelige 
Vaccinepustler paa venstre Halvdel af Underlæbens Prolabium med 
Rødme og stærk haard Infiltration i Omfanget. Der var betydelig 
Svulst og Ømhed af Underlæbens og Glandlerne i Regio submaxillaris 
og submentalis, der generede hende meget ved Aabning af Munden, 
Tygning osv. Pustlerne gik over til temmelig dybe, urene Ulcera- 
tioner med haarde, voldagtige Rande. Forløbet var langvarigt, og 
forst hen i Midten af Juli var hun atter helt rask. 

[1898 saa jeg atter et Tilfælde af Overførelse af Lymfe fra Vaccine- 
pustler til Prolabiet. Denne Gang var det en 21-aarig Gronlænder 
ved Nanortalik, der ufrivillig havde vaccineret sig selv paa Over- 
læbens Prolabium med Vaccine fra et Barns Arm. Overlæben var 
stærkt svullen, haard og infiltreret med tydelige Rester af Vaccine- 
pustler, da jeg saa ham (1/10). 

Stærkere inflammatorisk Reaktion med Hede, blank Rødme, 
Svulst og Infiltration omkring Vaccinepustlerne og undertiden led- 
saget af nogen Glandelsvulst i Axillen saas af og til efter Vaccinati- 
onerne; men disse Tilfælde forsvandt som Regel atter temmelig hurtig. 


2. TYPHOSE FEBRE. 


Prof. Cart Lance! anfører: „Epidemier af typhose Febre høre 
ikke til Sjældenhederne i Gronland, men om Sygdommen er indslæbt 
hertil eller autochton lader sig ikke med fuldkommen Sikkerhed af- 
sore, hvorvel det sidste synes rimeligt; idet mindste opstaar den nu 
jevnlig uden Smitte udenfra....“ 

.Typhus optræder i Grønland dels sporadisk, dels epidemisk, 
men mærkeligt er det, at den ikke synes at have faaet Indpas i hele 
Landet, men altid holder sig til den nordligere Del. Dens sydlige 
Grænse kan jeg ikke nøjagtigt bestemme, men jeg har aldrig fundet 
enten Epidemier eller sporadiske Tilfælde optegnede fra Julianehaab 
Distrikt; derimod findes der Optegnelser om et Par Epidemier i de 
senere Aar i det mellemgrønlandske Lægedistrikt, og fra Nord-Grøn- 
land meddeles der ligeledes om flere Epidemier, og herfra omtales 
desuden næsten aarligt flere, tildels dødelige Tilfælde af gastriske og 
typhoide Febre.” 

„Med alle Detailler om denne Sygdoms Symptomer „Gronland“ 
ere vi særdeles ufuldstændigt forsynede, saa at det ikke engang er 
muligt med Sikkerhed at angive, om vi havde med den exanthema- 
tiske eller den abdominale Typhus at gøre; Lægerne der i Landet 
benævne den i Reglen typhoid Feber, og der angives temmelig ens- 
stemmigt om den, at nervøse Tilfælde, navnlig Hovedpine og Delirier 
ere de mest fremtrædende Symptomer, Næseblødning er hyppig, 
Rekonvalescensen meget langvarig. Om Exanthemerne savnes alle 
nøjere Efterretninger. — Alle Epidemier i den nyere Tid have været 
særdeles milde, saaledes at der ved Epidemien i Nord-Grønland 
1846—47 angrebes 47, døde 1, 1 Nord-Grønland 1849—52? angrebes 
27, døde 3, i Sukkertoppens Distrikt angrebes næsten hele Befolknin- 
gen i Vinteren 1853—54, men kun 2 døde, ved Atangmik, 10 Mile 
nord for Godthaab angrebes i Foraaret og Sommeren 1856 næsten 


1) Bemærkninger om Grønlands Sygdomsforhold. Bibliotek f. Læger 1864. 
?) Skal være 1848—49 (se senere!). 


228 Gustav MELDORF 


hele Befolkningen, 70 Mennesker, men ingen døde. Dette er det syd- 
ligste Sted, hvor jeg med Sikkerhed ved, at typhøse Sygdomme ere 
iagttagne i Grønland.” 

»Disse Epidemier synes at have en Forkærlighed for Efteraaret 
og Vinteren; den første af de ovenanførte begyndte saaledes i Sep- 
tember 1846 og varede til April 1847, den anden begyndte i Novem- 
ber, den tredie begyndte i de sidste Maaneder af Aaret og fort- 
satte ind i 1854; kun den fjerde foretrak den mildere Aarstid og 
varede fra Midten af April til Slutningen af Juli. I et Par Tilfælde 
er der forud for Epidemiens Optræden iagttaget en gastrisk Dispo- 
sition, saaledes 1847, da der i Begyndelsen af Efteraaret bemærkedes 
mange katarrhalsk-gastriske Tilfælde i Nord-Grønland, og i Efteraaret 
1853, da der i hele det mellemgrønlandske Lægedistrikt med Und- 
tagelse af Holstensborg iagttoges mange gastriske Tilfælde, medens 
Typhoid-Feberen kun viste sig i Sukkertoppens Distrikt, altsaa det 
nordligste disponerede Distrikt“. 


I det efterfølgende har jeg samlet alle de Oplysninger, der i 1864 
stod til Prof. LANGE's Disposition og suppleret dem de Meddelelser, 
der foreligger om typhøse Sygdomme siden dengang. 

Det fremgaar heraf, at typhøse Febre er optraadte paa hele 
Vestkysten af Grønland ligefra de allersydligste Pladser (Pamiagdluk 
m.m.) ved Kap Farvel (i 1882) og til Kap York-Egnen (11902). Men 
Epidemierne synes rigtignok at have stor Forkærlighed for Nord- 
Grønland, i mindre Grad for Mellem-Grønland og mindst for Juliane- 
haab Distrikt. Epidemiernes relative Hyppighed 1 Nord-Grønland 
kunde tænkes at være blot tilsyneladende og bero paa bedre og fyl- 
digere Beskrivelse af Sygdomsforholdene i den første Tid efter An- 
sættelsen af uddannede Læger 1 Nord-Grønland (Ворогрн og PFAFF) 
fremfor de andre Distrikter; ved Julianehaab ansattes først Læge i 
1851, medens der i Nord-Grønlands- og Godthaabs- Distrikt ansattes 
uddannede Læger i Aaret 1839. 

Men selv om der muligvis kan have hersket mindre Epidemier 
af typhøse Febre i Mellem- og Syd-Grønland uden at de er komne 
til vor Kundskab i samme Forhold som tilsvarende Epidemier i Nord- 
Grønland, og Grunden er ganske sikkert at søge i den her stedfin- 
dende livlige Forbindelse imellem den indfødte Befolkning og frem- 
mede Hvalfangere (engelske o. a.), der i Foraars-, Sommer- og Efter- 
aarstiden anløber nordgronlandske Pladser for at indtage Vand. 
Saavel ved Epidemien i 1891 som i 1902 synes saaledes at kunne 
spores en Forbindelse med engelske Hvalfangere. I Aaret 1902 bragte 
disse Smitten helt op til Kap York-Egnen. Som anført i Indlednin- 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. > 299 


gen til dette Arbejde, har de engelske Hvalfangere i det hele paa- 
draget Befolkningen i Nord-Gronland en Mængde farlige og dræbende 
Epidemier (i ældre og nyere Tid), og der kan ikke noksom raabes 
Vagt i Gevær imod denne Smittekilde. 

Lige saa lidt som da Prof. LANGE skrev det foranforte, kan vi 
endnu med Bestemthed afgore, om vi har med den abdominale eller 
den exanthematiske Typhus at gore. Begge Former har muligvis 
vist sig i Grønland. Epidemierne i Nord-Gronland i Aarene 1812 og 
i 1846—47 kan maaske henføres til Typhus exanthematicus; den akute 
Optræden og de beskrevne blaa Pletter under den første, de højst 
ubetydelige Abdomaltilfælde, Kriserne m. m. under den sidstnævnte 
Epidemi kunde tale herfor. Lægerne er ikke sjældent utilbøjelige til 
at tilskrive Nød og Elendighed Andel i de typhøse Sygdommes Op- 
staaen i Grønland, hvad jo ogsaa kunde tyde paa Plettyphus (Hunger- 
typhus). I en Avisartikel i ,Social-Demokraten“ for * 1904 
angiver TH. ROSTGAARD at have gennemgaaet ,,den i Grønland kendte 
ondartede Plettyphus“. Efter Distriktslæge В. BENTZEn’s mundtlige 
Oplysninger samt hans Beskrivelse i Medicinalberetningen for Aaret 
1902 kan der i det angivne Sygdomstilfælde højst have været Tale 
om en alm. Febris typhoidea (se senere) og ikke om en Typhus exan- 
thematicus. 

Forekomsten af Exanthem beskrives i nogle af Epidemierne, navn- 
lig hos de angrebne Europæere. Hos Grønlænderne undgaar et kun 
lidt udtalt Exanthem lettere Opmærksomheden paa Grund af den 
mørke Hudfarve, de talrige Cicatricer og Pigmenteringer (efter Bylder 
т. m.], Hudens urenlige Tilstand og utilstrækkelige Belysning inde i 
Grønlænderhusene — som ogsaa fremhævet af BENTZEN (1902—03). 
Exanthemet under Epidemien i Nord-Grønland i 1841—42 beskrives 
som smaa, røde Pletter paa Armene og Kroppen. Hos enkelte syge 
under Epidemien i 1846—47 bemærkedes smaa, røde, næsten sammen- 
flydende Pletter over hele Legemet, der efter 24 Timers Forløb for- 
svandt med efterfølgende Desguamation“. Ворогрн var i Begyndelsen 
af Epidemien tilbøjelige til at anse dette Exanthem for Morbilli, det 
maa vel altsaa have mindet en Del om Exanthemet ved denne 
Sygdom. BENTZEN saa undertiden en fin Hudafskalning optræde 
efter Tilfældene i Nord-Grønland i 1902—03. Under Omtalen af 
en Epidemie af „gastrisk Feber" ved Jakobshavn m. m. i 1867 an- 
fører PFAFF: „der fandtes ingen Rosapletter“. BENTZEN saa under 
Epidemien i Nord-Grønland 1902—03 hos et Par danske Patienter: 
»Roseolæ, der i et og alt lignede de sædvanlige Typhus Roseolæ; 
maaske var de noget mere udbredt over Truncus og Extremiteter 
end sædvandlig ses”, 

Miltsvulst iagttoges af BENTZEN i 1902—03, men ikke Tarmblød- 


230 Gustav MELDORF 


ning eller Perforation, Diarrhoe og Blodafgang nævnes under Epide- 
mien i Sukkertoppen-Distrikt 1853—54. 

Epsitaxis er jævnlig iagttaget; undertiden beskrives den som 
rigelig eller endog voldsom. Angina nævnes blandt Symptomerne 
ved Epidemierne i Nord-Grønland i Аагепе 1891 og 1902—03. Under 
Epidemien paa Hunde- og Kronprinsens-Eiland i 1841—42 klagede 
alle Patienterne over Smerter i Halsen. 

Haaraffald nævnes under Beskrivelserne af Epedimierne i Nord- 
Grønland i 1867—68 og 1902—03. 

Rekonvalescensen beskrives snart som langvarig, snart som for- 
holdsvis kort og let. Epidemierne efter Aaret 1864 har — ligesom 
de fleste af de tidligere, af LANGE omtalte — alle været milde med 
forholdsvis ringe Dødelighed. 

Den af LANGE til Aarene 1849—50 henforte Epidemi i Nord- 
Grønland (Ritenbenk) begyndte i Oktober 1848 og varede til Januar 
1849 og ikke i November 1849—50, som af LANGE angivet. 

De typhøse Sygdomme synes — som af LANGE fremhævet — at 
have Forkærlighed for Efteraaret og Vinteren. En Epidemi i Nord- 
Grønland varede fra medio Oktober 1841 til hen i Januar 1842, en 
anden fra Oktober 1842 til Udgangen af Februar 1843. Epidemien 
i 1848—49 begyndte i Oktober og varede til Januar. I 1867 indtraadte 
gastriske Tilfælde overalt i Disko-Bugt i August; de gik ved Jakobs- 
havn m. m. over til gastrisk Feber, og strakte sig ind i Aaret 1868. 

Epidemien i Sukkertoppen-Distrikt i 1853 begyndte medio August 
og strakte sig ind i Aaret 1854. En Epidemi i Holstensborg- og 
Sukkertoppen - Distrikter strakte sig fra Begyndelsen af Efteraaret 
1875 til Slutningen af Januar 1876. I December 1876 optraadte en 
typhuslignende Sygdom ved Udstedet Kangek i Godthaab-Distrikt; 
den strakte sig ind i 1877. 

De tre nedenfor beskrevne Epidemier i Julianehaab-Distrikt 
begyndte henholdsvis i November 1880 (ved Kagssimiut), i Septem- 
ber 1881 (ved Kolonien) og i Begyndelsen af September 1882 (ved 
Nanortalik og Pamiagdluk). 

Foruden den af LANGE nævnte Epidemi ved Atangmik, 10 Mile 
Nord for Godthaab, der varede fra medio April til Slutningen af Juli 
1856 synes ogsaa et Par andre Epidemier at være opstaaet i Foraars- 
og Sommertiden, nemlig Epidemien i Nord-Grønland i Aarene 1902—03, 
der begyndte i Juli 1902 og varede til Maj 1903, og en Epidemi ved 
Frederikshaab, der herskede i Foraaret 1867. 

Undertiden — saaledes ved Epidemien paa Hunde- og Kronprin- 
sens-Eiland i 1841—42 — anføres, at de ældste Individer undgik 
Sygdommen; Grunden hertil kunde vel tænkes at være den, at saa- 
danne tidligere i deres Liv havde haft Sygdommen. 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 231 


Den fra Grønland tidligst omtalte Epidemi, der ogsaa af C. LANGE 
— formodes at have være af typhøs Natur, er vistnok den, der rasede 
i et af Aarene imellem 1770 og 1778, og om hvilken Præstens Hans 
EGEDE SAABYE! i Klavshavn i Nord-Gronland beretter følgende i sin 
Dagbog: 

»Saaledes gik omtrent et Aar, ved hvilken Tid en Epidemi hjem- 
søgte Grønlænderne og bortrev mange, saa mange, at der var tilsidst 
ikke friske nok, som kunde begrave deres Døde. De listede sig med 
Ligene til mig og lode mig besørge det Øvrige. Fra Morgen til 
Aften gik jeg af og til blandt alle disse Syge, talede med dem og 
gav dem den Medicin, som jeg troede dem tjenlig. Nogle bleve tung- 
høre; dem maatte jeg nærved raabe til. Andre bleve forvirrede, hos 
dem opbiede jeg de lyse Mellemrum; men alle havde de en fæl stin- 
kende Aande. Fem til sex Uger gik saaledes hen, inden Sygdommen 
kjendelig aftog; sandelig en i mange Henseender haard Tid for et 
følsomt Hjerte! (Som Modgift tyggede jeg i denne Tid stedse paa et 
Stykke Angelikarod). 

Side 124 skriver SAABYE: ,,... Epidemier rykke dog undertiden 
mange bort saavel Voxne som Børn. Jeg har i det Forbigaaende 
anført, hvorledes disse viste sig, men jeg kan ikke give dem Navn....“ 

H. Rink? beretter om en Epidemi i Aarene 1782—85: „I Aarene 
1782 til 1785 herskede der fra Julianehaab til Godthaab en mærke- 
lig og meget dødelig Epidemi, om hvis Natur man dog kun har højst 
ufuldstændige Oplysninger. Den bortrykkede i Godthaab-Distrikt 
363, ved Fiskernæsset 85 Mennesker og siges at have været pestagtig“. 
— Epidemien begyndte ved Godthaab og udbredte sig derfra sydefter. 

I 1805 og 1806 herskede der atter en Epidemi i Grønland i For- 
bindelse med Misfangst og Hungersnød. 

I GIEsECKE's Dagbog for 1813 skrives?: „22. Januar kam Hr. 
Fleischer von Ritenbenk uber das Waigatt hier mit Schlitten an. Er 
brachte Brief von der Colonie Umanak mit, wobei wir die Nachricht 
erhielten, das die im Sommer im dortigen Distrikte ausgebrochene 
epidemische Krankheit zwar am Ende des Augusts aufhört, aber 
doch 149 Menschen weggeraffet habe. Herr Chirurgus LERCH, welcher 
dahin abreiste, um den Kranken Hülfe zu leisten, wurde selbst vier 
Wochen nach seiner Ankunft an Wassersucht tödtlich krank. Alle 
Umstände, welche ich durch Briefe und mündliche Nachrichten über 
bemeldete Seuche einholen konnte, vereinigen sich in folgendes: Die 
Epidemie brach zu Sarkak auf Ubekendte Eiland aus, woselbst die 


* Hans EGEDE SAABYE: Brudstykker af en Dagbog 1770-1778. Odense 1816, 
Раз. 59—60. 
” H. Rink: Grønland, geografisk og statistisk beskrevet. II Pag. 264. 
> GIESECKE’S mineralog. Rejse i Grønland. København 1878. 


232 Gustav MELDORF 


Grönländer im Frühjahre und Sommer des guten Seehundfanges 
wegen sich zu versammeln pflegen. Nach mehrerer Grönländer Aus- 
sage sollen die zwei oder drei ersten Kranken sich besonders dadurch 
ausgezeichnet haben, dass ihre Lippen gleichsam zu faulen und ab- 
zufallen begannen, so dass man die blassen Zähne sehen konnte. 
Die übrigen Symptomen der Seuche, welche allen Kranken gemein 
waren, bestanden in Rücken-, Brust- und Kopfschmerzen, besonders 
im Hinterhaupte, bei dem einen auf der rechten, bei dem andern auf 
der linke Seite, darauf wurden, besonders auf dem Vorderleibe, viele 
blaue Flecken sichtbar. Das Angesicht wurde aufgeschwollen und 
roth, die Lippen weiss, und dann folgte der Tod. Die meisten Kran- 
ken starben den ersten Tag. Doch hatte man auch eine Exempel 
an einem Weibe, dass man diese Krankheit einige Zeit heimlich im 
Körper tragem könne; sie war nähmlich einige Tag nach dem Ab- 
sterben ihres Mannes gesund, wurde dann mit den vorhin gemeldeten 
Kennzeichen krank und starb. Eine einzige Familie, welche krank 
nach Umanak kam, entging dem Tode. Sie brauchten Laxative und 
rieben sich den Leib mit Branntwein, welchen sie von den Englän- 
dern erhalten hatten. Man vermuthet, dass die Grönländer die 
Krankheit von den englischen erhalten haben, welche um Ubekendte 
Eiland herum lagen. Merkwürdig ist, dass diejenigen Grönländer, 
welche von Niakornak und Nugsuak die englischen Schiffe besuchten, 
nicht angesteckt wurden. Der Aberglaube der Nation zugte sich bei 
dieser Gelegenheit wieder im vollem Lichte. Sie ermordeten ihren 
Landsmann Kinavina und dessen Weib, weil sie den Verdacht hatten, 
dass er und seine Weib ihnen dieses Übel auf den Hals gehexet 
hätten. Die Hunde, welche die umherliegenden Leichnahme verzehr- 
ten, nahmen keinen Schaden“. 

Denne Epidemi i Aaret 1812 omtales ogsaa af S. CARSTENS" der 
bl. a. skriver herom: ,,En pestagtig Sygdom bortrev i Sommertiden 
næsten alle ved nogle af Umanaks Udsteder, dog lykkedes det Køb- 
mand WINDING at skærme selve Kolonien“. 

For Anno 1814 meddeler CarstEns: „En Pest udbrød i Uperni- 
vik, ganske lignende den, der rasede i Umanak i 1812, og vistnok 
bevirket paa samme Maade. En stor Del af dem, der overlevede 
denne Pest, drog om Efteraaret ned til Umanak. 

Om disse Epidemier virkelig har været af typhøs Natur, er natur- 
ligvis tvivlsomt. 

Missionær P. KracH? meddeler, at Vice-Inspektor Rasmussen i 
Nord-Grønland døde 4. 3/10 1824 temmelig pludselig af Næseblod og 
Nervesvaghed. 

1 5. CARSTENS: Bidragtil en Nordgronlands Krønike. Det grønl. Selskabs Aarsskr. 1906. 


9 


2 Udtog af Missionær P. KracH’s Dagbog. Haderslev. 1875. 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 233 


I Distriktlægernes Medicinalberetninger til det kgl. Sundheds- 
kollegium har jeg fundet folgende Oplysninger om Forekomsten af 
typhose Sygdomme i de gronlandske Lægedistrikter : 


I. Nord-Gronland. 


I Nord-Gronland synes typhose Sygdomme at forekomme langt 
hyppigere end i Syd-Gronland, rimeligvis — som foran bemærket — 
paa Grund af det livlige Samkvem med de udenlandske Hvalfanger- 
skibe, der her ofte anlobe forskellige gronlandske Pladser for at ind- 
tage Vand. 

RUDOLPH angiver 1 Аагепе 1839—1850 blandt 1782 Sygdoms- 
tilfælde at have behandlet: 13 Tilfælde af Febris typhoidea, 3 Tilfælde 
af Febris typhosa, 2 Tilfælde af Febris nervosa lenta, 46 Tilfælde af 
Febris gastrica, 47 Tilfælde af Febris continuea. (Se nærmere herom 
i Indledningen foran, Tavle I). 

Om de typhose Sygdommes Optræden i Nord-Gronland i de 
enkelte Aar meddeler Всрогрн følgende Oplysninger: 

En Kolonist, der led af Febris gastrica rheum., var syg *T/9—?}s 
1839. — En Enke ved Nordre Huse led 4. #/11840 af Febris typhosa. 

5/2 1842 modtog Ворогрн Underretning om „en paa Hunde- 
Eiland endnu herskende Omgangssygdom“ ligesom om adskillige 
syge ved Claushavn. Sygdommen synes at have hjemsøgt Hunde- 
og Kronprinsens Eiland i henved 4 Maaneder. — Ворогьн afsender 
skriftlig en Del Raad og Vink, særlig i hygiejnisk Retning; han er til- 
bøjelig til at tilskrive Sygdommen Sult. Udligger ALLERSLEV beskri- 
ver i et Brev til Ворогрн Sygdommen saaledes (Brevet modtoges 
d. *‘/2): Sygdommen hersker her i endnu; dog det lader, som den 
tager af. De fleste ere i Bedring. Af 17 Grønlændere ere endnu 11 
syge, (hvoraf 7 ligger og 4 ere lidt oppe paa Gulvet). Sygdommen 
bestaar i Mathed, Svimmel, Hovedpine, Ømhed over Lænderne. De 
have ingen Diarrhor, derimod noget haardt Liv; kun enkelte af de 
Syge have lidt Brækning, som er grønladen. Tungen er tør og noget 
brunladen, samt sprækker. Udslet er der kun nogle som faar; men 
det er mod Bedring, men saa gaar det strax bort. Det er smaa, 
røde Pletter paa Armene og Kroppen. Saalænge de ere syge, ser An- 
sigtet ikke ud som de vare syge, men saasnart de begynder at komme 
sig, ophovner Ansigt, Hænder: og Fødder, men gaar ligeledes snart 
bort. Af de Grønlændere, som ere blevne friske, har en været syg i 
6 Uger, 114 Uger og 4 i 14 Dage. Ingen af disse klager over nogen 
Svaghed, kun lidt Mathed. Sygdommen hersker mest hos de Voksne; 
Børn har 4 været syge, men kun meget kort. Dødelige Syge har her 
ikke været, og Ingen ere døde af denne Sygdom. Sygdommen be- 
gyndte omtrent d. 5te eller 6te Januar og var paa det højeste midt 

L 16 


234 Gustav MELDORF 


= 


i Februar. Af de Syge, der ere tilbage, ere 3 Mandfolk og 8 Fruen- 
timmer. De 9 have været syge i 3 Uger, 1 i 14 og 1 1 8 Dage, som 
er den værste syge af dem alle, det er Abel Smidt, Magnus’ Son. I 
al den Tid Sygdommen har hersket, har ingen Mangel været paa 
Fodemidler, men for den Tid i December Maaned var Mangel paa 
grønlandsk Føde", 

Af disse Oplysninger antager Ворогрн, at Sygdommen er en conti- 
nuerende Feber, hvortil den foregaaende Sult har givet Prædispositionen, 
at den i Almindelighed ogsaa uden Lægehjælp vil ende uden Fare for 
de Syges Liv, og at lidt diætisk Pleje og Renlighed vil være tilstrække- 
lig til at standse den. 

je skriver Udligger N. PETERSEN paa Kronprinsens-Eiland: „Syg- 
dommen er, Gud ske Lov, ophørt nu for Tiden, men fra midt i Ok- 
tober og til hen i Januar har den raset stærkt; af 98 Mennesker er 
der omtrent 20 af de Ældste, som har undgaaet den. Alle klagede 
dem i Halsen og i Hovedet, enkelte af de Syge medfulgte og en Slags 
Udslet, meget smaa Prikker lod sig tilsyne paa Ryggen, men for- 
svandt hurtig bort. 1 lille Dreng er død. Grønlænderne tro ikke, 
at Sygdommen er smitsom, men jeg formoder det næsten, da den 
gik fra en til en anden". 

I sin Indberetning for Aaret !/7 1841—%%/6 1842 skriver RUDOLPH: 
„Г det forløbne Aar have 133 Syge været under min Behandling. 
Deraf vare 27 Feber-Patienter. Febrene vare især catarrhalsk-rheu- 
matiske, dog bemærkedes en større Tendents til den continuerende 
Typus end i de foregaaende Aar; det eneste Tilfælde af Typhus cere- 
bralis blev helbredet; den lille femtenaarige Patient havde saa aldeles 
tabt Hukommelsen derved, at han først efter flere Maaneders For- 
lob gjenkjendte Paarorende og Omgangsvenner“. 

I Beretningen for 4/7 1842—*°/« 1843 meddeles: „Paa den Ogruppe, 
der fra Davis-Strædet begrænser Indlobet til Discobugten, har fra 
medio Oktober 42 til Udgangen af Februar 1843 hersket en epide- 
misk Sygdom, der synes at have været en catarrhalsk-gestrisk Feber, 
hvortil formodentlig Sult og det ublide Efteraar har givet Prædispo- 
sitionen. I Marts Maaned var Sygdommen aldeles ophørt. Kun faa 
døde: ,omtrent 3 eller 4-af henved 90 Syge”. 

I Medicinalberetningen for "/7 1845—*°/« 1846 hedder det: „Hoved- 
Repræsentanten for den continuerende Typus var i en Typus-Patient, 
som i Juli forrige Aar døde ved Claushavn paa omtrent 17de Dag 
i Sygdommens Forløb, paa hvis 1lte Dag Hr. Dr. med. Kayser og 
jeg kom til ham. En betydelig Prostatio virium, subsultus tendinum. 
sopor et meteorismus gave ikke den bedste Prognose ....” 6 andre 
Patienter med continuerende Febre kom i Tide under Behandling, og 
hos ingen af dem varede Sygdommen over 14 Dage. Hovedpine, Svin- 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 935 


del, Søvnløshed og Mathed vare de konstanteste Symptomer, og An- 
ledningen til Sygdommen umiskendelig Forkølelse; den hævedes 
almindelig ved critiske Afsondringer paa Huden eller de mucose 
Membraner og var herved overstaaet uden videre Følger". 

Ворогрн meddeler i Beretningen for Aaret т 1845—50/6 1846 
(dateret Jakobshavn 4. *’/1 1847): „Til de catarrhalske Febre som i 
forrige Halvaar vare de fremherskende, føjede sig i Efteraaret en god- 
artet continuerende Feber, hvortil de første Tegn viste sig ved denne 
Koloni, da Grønlænderne i September hjemkom fra Renjagt. Syg- 
dommen var mærket derved, at den især holdt sig til de Huse, hvis 
Beboere havde tilbragt Sommeren med Renjagt Syd paa Landet, at 
den fortrinsvis angreb den yngre Slægt og Fruentimmer fremfor 
Mandfolk, og at ikke mange Individer samtidig angrebes. I Novem- 
ber Maaned naaede den sin Højde her ved Kolonien, og i Begyn- 
delsen bemærkedes dens Ophør overalt, hvor den havde hersket; 
imidlertid forekom dog atter enkelte Tilfælde i April Maaned ved 
Claushavn og Egedesminde, medens da alle mellemliggende Steder, 
saavidt jeg har kunnet bemærke, bleve forskaanede. Blandt Syg- 
dommens Symptomer vare især Congestioner til Hovedet heftige, 
men ogsaa til Brystorganerne forekom de langt oftere end ellers al- 
mindeligt i disse Febre, hvorimod Abdominaltilfældene vare højst 
ubetydelige. Naturen var imidlertid her som overalt den bedste 
Hjælper, og en rigelig Epistaxis forskaffede de Syge 1 Almindelig- 
hed Lindring; naar den ikke var tilstrækkelig, eller naar den ude- 
blev eller ikke indfandt sig til rette Tin, anvendtes smaa Aarelad- 
ninger paa 6 à 127, der i enkelte Tilfælde maatte gentages 4 à 5 
Gange, og jeg har aldrig brugt smaa Aareladninger med saa megen 
Nytte og saa ofte som under denne Sygdoms Forløb".... „Hudkri- 
serne, en rigelig Sved ere ikke forhen af mig bemærkede saa stærke 
saa almindelig og afgjort velgørende, som de vare under denne Febers 
Forløb. De indfandt sig gerne henved 14de Dag vedvarende i 24 å 
36 Timer, og med deres Ophør var Sygdommen i Almindelighed 
overstaaet uden andre Følger. Hos enkelte Syge bemærkedes et Ex- 
anthem, bestaaende i smaa, røde, næsten sammenflydende Pletter 
over hele Legemet, der efter 24 Timers Forløb forsvandt med efter- 
følgende klidagtig Desqunation. Jeg var tilbøjelig til at anse dette 
Exanthem for Morbelli, og da det viste sig hos nogle af de først an- 
grebne, kan jeg ikke nægte, at det ængstede mig. Sygdommens 
senere Forløb har imidlertid vist, at min Frygt var ugrundet, og at 
jeg rimeligvis har fejlet i Diagnosen.” 

»Hos enkelte Syge indfandt sig ogsaa ved det kritiske Tidspunkt 
Convulsioner, der forsvandt med Svedens Udbrud, og den eneste 
Patient, jeg mistede af denne Sygdom, døde under Convulsioner. 

16 


236 Gustav MELDORF 


Endskøndt de Syge efter overstaaet Sygdom klagede over stor Mat- 
hed, var Rekonvalescentsen i Almindelighed ikke langvarig, og ved 
en passende diætisk Pleje gjenvandt de snart deres Kræfter.” 

I Juni 1848 behandledes ,,et Par typhoide Febre.” 

Medicinalberetningen for 11 1848—*°/s 1844 (dateret %/6 1849) 
indeholder følgende Meddelelser: ,,Ved Ritenbenk herskede i Oktober 
en mild catarrhalsk-gastrisk Feber, som i November antog en typhoid 
Beskaffenhed og under denne Form angreb 27, især voxne og ældre 
Personer, hvoraf 3 døde. Da jeg i Begyndelsen af Januar kom til 
Ritenbenk, var Sygdommen i Aftagende og kun 4 Patienter kom 
under min Behandling, som restitueredes. Sygdommen frembød 
ingen særegne Mærkeligheder, dog var Reconvalescensen yderst lang- 
varig, og de Fleste plagedes under denne af en vertinøs Hovedpine.” 
.... „Det soporøse Stadium vedvarede ofte i over 14 Dage og for- 
mindskedes først efter et Par Aareladninger eller en rigelig Epistaxis.“ 

„Г Juni og Juli forrige Aar forekom enkelte Tilfælde af typhoide 
Feber i min Nærhed, med de endtes hurtigt og heldigt, og senere 
hen var Sundhedstilstanden usædvanlig god.” 

Ворогрн tilskriver Vejrforholdene stor Indflydelse paa Syge- 
ligheden. 

РеАЕЕ angiver i Аагепе 1854—1876 blandt 5246 Sygdomstilfælde 
at have behandlet: 7 Tilfælde af Febris typhoidea, 3 Tilfælde af Ty- 
phus, 46 Tilfælde af Febris gastrica, 355 Tilfælde af Gastricismus. (Se 
nærmere herom i Indledningen foran, Tavle II og Ш). 

PFAFF meddeler følgende nærmere Oplysninger om de typhose 
Sygdomme i Nord-Grønland i Aarene 1854—1876. 

De 3 Patienter med gastrisk Feber i 1854 bleve alle helbredede. 
En Patient med Fb. typhoidea døde i Aaret 1856. Begge Patienter 
med Fb. typhoidea i 1859 døde. En Patient i 1861 med Fb. typhoi- 
dea; for dette Aar anfører Prarr: I Slutningen af Aaret indtraf” (ved 
Jakobshavn) „flere gastriske og typhose Tilfælde af farlig Karakter, 
og hvoraf enkelte Individer lide”. Patienter med Febr. gastrica i 1863 
(ved Jakobshavn) døde. — 

For Aaret 1866 anfører PFAFF: „I Maanederne Maj og Juni vare 
her“ (9: ved Jakobshavn) „og ved Ekamiut Gastricismus temmelig ud- 
bredt, dog gik den ingen Steder over til at antage nogen farlig Ka- 
rakter“. — Ved Egedesminde var Sundhedstilstanden daarligst i 
November og December; navnlig vare gastriske Tilfælde fremher- 
skende og paatrykte alle Sygdommen en bestemt ejendommelig 
Karakter". 

En af de i 1867 for Febr. gastrica behandlede Patienter afgik ved 
Døden. For Aaret 1867 anføres: I August Maaned „indtraadte ga- 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 237 


striske Tilfælde overalt i Bugten! og antog navnlig ved Jakobshavn 
en ondartet Karakter og gik over til gastrisk Feber. Symptomerne 
vare: voldsom Hovedpine, Feber, Madlede, Forstoppelse, Tungen hur- 
tig tør, skorpet og sprukken, der fandtes ingen Rosapletter; Recon- 
valescensen var lang, og Enkelte mistede Haaret, dog døde heldigvis 
kun et Barn, ihvorvel jeg antager, at de Dødsfald, der indtraadte 
under min Embedsrejse i Egedesmindes Distrikt her ved Jakokshavn 
maa tilskives samme Sygdom. Den sædvanlige Behandling var Is 
paa Hovedet, Blodkopper i Nakken, Sennepskager og Surdejg under 
Fødderne samt Feber-Mixtur. Sygdommen var ved Aarets Ende 
endnu ikke forbi og lod saaledes til at vedblive i længere Tid“. 

For 1868 meddeler Prarr: Sundhedstilstanden har, naar Christi- 
anshaab-Distrikt undtages, overalt været god. Som fremherskende 
Sygdomme har navnlig gastriske Tilfælde været det almindelige, og 
de sædvanlige Foraars- og Efteraars-Epidemier have mærkeligt nok 
kun yttret sig i Underlivstilfælde. Disse have vel i større eller min- 
dre Grad hersket overalt i Bugten, men kun Christianshaab-Distrikt 
og særlig der ved Logen Claushavn antaget en farligere og mere 
epidemisk Karakter, ligesom ogsaa der enkelte ere døde, navn- 
lig hvor Beboerne vare særlig uheldig stillede i Henseende til Renlig- 
hed. Ihvorvel ikke altid alle Individer i samme Hus bleve angrebne, 
fandt dette dog i enkelte Tilfælde Sted. Sygdommen var iøvrigt fuld- 
kommen analog med den i forrige Aar omtalte gastriske Tilstand her 
ved Kolonien Jakobshavn”. 

Blandt de opgivne Dødsaarsager for Aaret 1868 findes: Gastrisk 
Feber 8, Brystbetændelse og Sting 14. Hertil bemærker Prarr: 
.Jeg formoder efter de Oplysninger, jeg har været i Stand til at 
indhente, af de under Rubrikken „Brystbetsendelse og Sting“ an- 
forte 14 Døde næppe alle have været Brysthetændelser, men hoved- 
sageligen Underlivslidelser forbunden med Sting som en Folge af For- 
stoppelse*. 

I Beretningen for 1869 meddeler Prarr: „Sundhedstilstanden har 
i Aaret 1869 været god, de sædvanlige Foraarsforkolelser, der lige- 
som i forrige Aar yttrede sig ved Underlivstilfælde, have ogsaa i Aar 
hersket hist og her, ja truede en kort Tid ved Logen Claushavn med 
at antage en større Intensitet, uden at dette dog heldigvis blev Til- 
fældet. Efteraarsforkolelserne have ligeledes fra Slutningen af Okto- 
ber til Midten af December snart som Feber med Hovedpine og 
Mavesmerter eller Diarrhoe snart som Halssyge hersket overalt i Di- 
striktet, men ikke nogetsteds antaget en stor Udbredning eller Inten- 
sitet. Logen Claushavn var atter det Sted, hvor Sygdommen var 


1 Disko-Bugten. 


238 Gustav MELDORF 


a 


almindeligst, hvortil Grunden maa søges i den her paa samme Tid 
tilstedeværende Misfangst“. Blandt de opgivne Dedsaarsager for Aaret 
1869 findes: Febr. gastrica 2. 

For 1870 anfører PFAFF: Sundhedstilstanden har i det hele taget 
været ret god; kun ved Logen Claushavn sporedes i Aarets første 
Halvdel en sygelig Tilbojelighed, en Folge af Misfangsten i de sidste 
Maaneder af forrige Aar. I Foraarsmaanederne, for Godhavn, Aito 
og Jakobshavn ogsaa i Sommermaanederne, herskede de sædvanlige 
Forkølelsestilfælde overalt og havde størst Udbredning ved Niakornet 
i Umanak- Distrikt, men antog i det hele taget ingen stor Udbred- 
ning eller Intensitet. Flere Individer angrebes istedetfor af Snue og 
Hoste af Underlivssmerter med Brækning; i saadanne Tilfælde var 
Svækkelsen betydelig. Fra Midten af Oktober til henimod Aarets 
Slutning fremtraadte de sædvanlige Efteraarslidelser, Mavesmerter 
med Diarrhoe og Brækning, der dog heller ikke antoge nogen stor 
Intensitet. Den af Prarr behandlede Patient med Febr. gastrica døde. 

I Beretningen for Aaret 1875 bemærker Prarr under Omtalen af 
Sygdomsforholdene i 2det Halvaar 1875: „.... Ligeledes omtales 
under Indberetningerne fra Udstedet Aito en Sygdom, der angreb 
omtrent Alle paa Pladsen, men hvoraf Ingen afgik ved Døden. Symp- 
tomerne angives at være enten Hovedsmerter med Svimmelhed eller 
lette Senetrækninger med Stakaandethed. Reconvalescensen var lang“. 

Blandt de angivne Dodsaarsager for Nord-Grønland for Aaret 
1877 findes: Typhus 1. 


Cur. v. HAVEN indlagde i September 1878 paa Sygehuset ved 
Jakobshavn en Patient med gastrisk Feber. 


Der hengaar nu en længere Aarrække, hvori de nordgrønlandske 
Distriktslæger ikke nævner Forekomsten af typhøse Sygdomme i deres 
Indberetninger, skøndt man vel — efter den foran skrevne relative 
Hyppighed af saadanne Sygdomme i Nord-Grønland i tidligere Aar, 
saaledes i Aarrækken 1839—50 (RupoLPH) og i Aarene 1854—76 (PFAFF) 
— tør formode, at Lægedistriktet næppe kan have været helt for- 
skaanet for saadanne Lidelser. 

Først i Medicinalberetningen for Aaret 1891 omtaler H. Kier 
en Epidemi i Upernivik- Distrikt, som jeg tror maa opfattes som 
værende af typhøs Natur, skønt Ктжв selv nærmest er tilbøjelig til 
at opfatte den som en særegen Form af Influenza. 

Om denne Epidemi meddeler Kiær følgende Oplysninger: „I Løbet 
af Efteraaret endelig, omtrent ved Oktober Maaneds Begyndelse, me- 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 239 


dens de andre Sygdomme? syntes dels svundne dels paa Retur, spo- 
redes epidemiske sygelige Tilfælde af tilsyneladende ny Natur: 
Sygdomsbilledet var gjennemgaaende, at Patienterne efter en Periode 
af ubestemt Ildebefindende angrebes af gastriske Tilfælde med Feber: 
Hovedpine, Kuldefornemmelser resp. Rystelser, ondt i Halsen (sær- 
deles konstant), Kvalme, resp. Opkastning og Diarrhoe med efterføl- 
gende Tilbøjelighed til Forstoppelse, stærk Mathed og paa et mere 
fremskredet Stadium jevnlig Næseblod. Med Hensyn til Sygdommens 
Intensitet, da menes kun 4 Dødsfald at kunne skrives paa dens Reg- 
ning, men samtidig vare mange saa længe og saa stærkt angrebne, 
at de kun meget langsomt rekonvalescerede“. 

Lægen rejste til Upernevik, hvor ogsaa disse Sygdomstilfælde 
fandt Sted, og saa selv en Del nye Tilfælde heraf (Februar 1892). 
Kier udtaler, at de nævnte Tilfælde var af den Natur, „at de vel i 
Begyndelsen kunde imponere for en ny hidtil Landet fremmed Syg- 
dom“, men han tror dog ikke, at der ret vel kan være Tale om en 
anden Opfattelse af Sygdommen end som „еп virkelig Influenza 1 
Fordojelseskanalen, parallelt med den tidligere i Respirationsorganerne“. 
.... »Jeg skal endnu kun bemærke, at mod Forvexling med typhoid 
Feber taler formentlig tilstrækkelig flere Fænomener: de udprægede 
anginøse Initialfænomener, tildels: Mangel af konstateret Roseola og 
Tarmblødning m. m. 

I .Meddelelser om Sygdomsforhold i Gronland“? skriver Kiær 
„At typhoid Feber skulde forekomme i Grønland (cfr. Lange 1. с.) 
er jeg yderst utilbojelig til at tro”, Kiær kunde snarere tænke sig 
et Influenzarecidio med overvejende gastriske Symptomer som For- 
klaring paa Epidemien i 1891 1 Upernivik-Distrikt.... „At der her 
skulde have foreligget en virkelig Tyfus, opstaaet midtvinters, under 
Forhold, der lidet stemmer overens med dem, man efterhaanden 
andet Steds fra har lært at kjende som genetiske for denne Sygdom, 
kan jeg vanskelig tænke mig, især naar jeg absolut ikke ellers i Gron- 
land har truffet et eneste Tilfælde, der endog blot har givet Anled- 
ning til at tænke sig denne diaknotiske Mulighed”. 

I Aaret 1902 bragte skotske Hvalfangere Fb. typhoidea ikke blot 
til det danske Nord-Grønland, men ogsaa Kap York og de endnu 
nordligere liggende Eskimopladser udenfor det danske Grønland. Af 
disse Pladsers 200 Individer skal i Følge MyLius-ERICHSEN's Opgivel- 
ser (se nedenfor:) omtrent 30 vare blevne Ofre for Sygdommen. Der 
er næppe Tvivl om, at saadanne Epidemier ogsaa i tidligere Aar ere 
bragte til de hedenske Eskimoer i disse afsides Egne med engelske 


! Influenza-Epidemien og Kighosten. 
2 Ugeskrift for Læger 1910. 


240 Gustav MELDORF 


Hvalfangere, uden at dette er kommet til vor Kundskab. Befolknin- 
gen kan derved være bleven betydelig forringet i Antal. 

Om Epidemien i Nord-Grønland i Aarene 1902—03 anfører 
В. BENTZEN i sin Medicinalberetning for Aaret 1902 (dateret ?°/5 1903): 

»Medens de alm. Smaaepidemier af Luftvejskatarrher og Gastro- 
Intestiniter, der sædvanlig bidrager med til Sygdomsbilledet heroppe, 
for ifjor her syntes mindre fremtrædende, har der fra Juli Maaned 
1902 ind i dette Aar, indtil den nu i Maj 1903 synes saa godt som 
ophørt, hersket en Epidemi, der strax fra Begyndelsen af viste nogen 
Afvigelse fra de sædvanlige Sygdomme heroppe, og som det derfor 
kan have nogen Interesse at skildre (hvorved jeg nødes til at omtale 
ogsaa den Del af Epidemien, der forløber i 1903), saameget mere som 
den dels efter min Formand, Dr. Kızr’s Beskrivelse, dels efter en 
derværende Bestyrers Skildring meget ligner eller kan paralleliseres 
med en Epidemi, der i 1891 herskede ved ,,Proven“. Der som her 
kan der opstilles en Tvivl, om det drejer sig om en Influenza med 
særlig typhøs Symptomkomplex eller om en Febris typhoidea med 
talrige abortive Tilfælde, og som særlig synes at afsvækkes under 
sin Udbredelse i Landet”, 

»I begge Tilfælde synes der at kunne spores en Forbindelse med 
engelske Hvalfangere. Den nuværende Sygdom opstod ved Kangars- 
sok, et Udsted i Egedesmindes Syddistrikt, hvorfra den senere bredte 
sig, og ved Diskofjorden, et afsides Udsted under Godhavn et Par 
Maaneder senere, hvorfra den ikke har bredt sig. Nogen Forplant- 
ning af Sygdommen fra Kangarssok til Diskofjorden kan vanskelig 
opstilles, da ingen af de mellemliggende Steder har været smittet. 
(Egedesminde, Hunde-Eiland, Kronprinsens Eiland, Godhavn); der- 
imod vides det, at Befolkningen paa begge de nævnte Steder (ved 
Diskofjorden dog først) har haft Forbindelse med Hvalfangerne. Man 
maa særlig tænke sig, at Smitten er indført med Genstande, som 
Grønlænderne har tiltusket sig“. 

»Sygdommen begyndte gerne med stærk Hovedpine, særlig Smer- 
ter i Øjnene og i Nakken, samt Smerter i Lemmerne; samtidig her- 
med udviklede sig en meget høj Feber (40°—41°), der i de svære 
Tilfælde kunde holde sig 14—21 Dage, Patienten henlaa da enten i en 
apatisk, halvbevidst, døsende Tilstand, eller udviklede sig en urolig, 
agiteret, delirerende Tilstand, saa Pt. vanskelig kunde holdes i Ro; 
sædvanlig var der i længere Tid Søvnløshed, der ofte holdt sig ud 
over den febrile Periode. I stærkere Tilfælde var Pt. ofte i ca. 14 
Dage uklar; i Rekonvalescensen kunde endnu herske nogen Forvir- 
ring i. Tankegangen og nogen Hukommelsessvækkelse. Opkastninger 
og Kvalme fandtes yderst sjældent. Sædvanlig fandtes Obstipation, 
undertiden, særlig i lettere forløbende Tilfælde, kunde der være 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 941 
Diarrhoe, i intet Tilfælde er paavist Symptomer, der kunde tyde paa 
Tarmblødning eller Tarmperforation. Af og til fandtes en let Angina. 
Respirationsorganerne syntes kun angrebne ved en tilfældig Compli- 
cation“. 

„Г den febrile Periode var der sorte, skorpede Belægninger af 
Læber og Tungen; der er ikke set nogen Meteorisme af Underlivet, 
der var ingen iliococcol Gurglen, yderst sjældent Ømhed for Tryk. 
I de Tilfælde, jeg har set Faces, har der ikke været nogen karak- 
teristisk at opdage, ingen Farvning eller Tilblanding af Blod. I et 
enkelt Tilfælde er fundet en betydelig Miltsvulst. I to Tilfælde hos 
danske saa jeg Roseolæ, der i et og alt lignede de sædvanlige Typhus- 
Roseolæ; maaske vare de noget mere udbredt over Truncus og Extre- 
miteter, end sædvanlig ses. Hos en tredie dansk skal ogsaa have 
været udtalte Roseolæ. Hos enkelte Grønlændere har jeg ogsaa ment 
at se Roseolæ, men altid mere tvivlsomme; den mørkere Hudfarve, 
de talrige Cicatricer og Pigmenteringer vanskeliggør her Undersøgel- 
sen. Et Symptom, der var meget almindeligt, var Næseblødning, der 
ofte kunde være meget voldsom”. 

Efter Sygdommen fulgte gerne en langvarig Rekonvalescens med 
stærk legemlig Afkræftelse, Tremor af Hænderne, Svækkelse af Hu- 
kommelsen. Ofte fandt en Maanedstid eller 2 efter et stærkt Haar- 
affald Sted, undertiden en fin Hudafskalning. Ikke sjelden fik Pati- 
enten, der var kommen op, Tilbagefald; ingen vides derimod at have 
været angreben to Gange. Sygdommen angreb særlig yngre og 
middelaldrende Individer; ganske smaa Børn og de ældste har ikke 
været angrebne. I ovenstaaende er skildret de sværere Tilfælde, der 
medførte et Sengeleje paa ofte 4 til 6 Uger, saaledes som de forekom 
i stor Mængde i den første Periode af Epidemien ved Kangarssuk, 
Ikamiut og Christianshaab; sammen med disse forekom dog flere 
lettere, hvor Feberen kun varede ca. en Uge. Under sit Forløb aftog 
Sygdommen imidlertid i Intensitet saavel med Hensyn til Smitsom- 
hed som med Hensyn til de enkelte Tilfældes Styrke. Ligeledes synes 
der at være en Gradsforskel i den Styrke, hvormed Grønlænderne 
og de danske angrebes. Smitten synes under hele Forløbet at være 
stærkt knyttede til Individerne og udbredes med disse. Den kan ses 
at være ført fra Kangarssok til Ikamiut med en rejsende Grønlænder 
med Overspringen af de mellemliggende Steder; samme Person rej- 
ste efter et kort Ophold videre til Christianshaab. Ved Jakobshavn 
opstod de fleste Tilfælde i et Hus, hvor en Postmand fra Christians- 
haab havde sovet. Han havde ikke selv været syg, men derimod 
havde hans Husfæller haft Sygdommen. Ogsaa her sprang Sygdom- 
men det mellemliggende Klaushavn over. Ved Jakobshavn begyndte 
Sygdommen ca. 1'/2 Uge efter hans Ophold. Incubationstiden maa 


242 Gustav MELDORF 


efter dette og efter Oplysninger andetsteds fra sættes til 112 à 2 
Uger, undertiden har den mulig været endnu længere. I Epidemiens 
Begyndelse kom det ene Tilfælde hurtig efter det andet, saa at alle 
Beboerne af et Hus paa en Gang kunde være sengeliggende. Lige- 
ledes angrebes det ene Hus hurtig efter det andet. Senere angrebes 
saavel Individerne som Husene med længere Tids Mellemrum, sæd- 
vanlig var kun en ad Gangen syg; først naar han var Rekonvalescen- 
sent eller allerede rask, blev en anden syg. Epidemiens Vandring 
fra et Hus til et andet holdt sig under hele Epidemien, undertiden 
saas en tæt sammenbygget Klump af Huse angrebne som ved Bo- 
pladsen Igdlomiut ved Jakobshavn, medens de i nogen Afstand be- 
liggende ikke smittedes. Ved Kangarssok, Ikamiut og Christianshaab 
har Tilfældenes Styrke været nogenlunde ens, ved en Del senere an- 
grebne Udsteder, Bopladser og Jakobshavn har de været langt mil- 
dere, sædvanlig kun varende 8—14 Dage, og synes i det hele van- 
skeligt at kunne skjælne fra den sædvanlige Influenza. Der synes 
dog overalt at være en Sammenhæng med de sværere Tilfælde”. 

„lalt har 5 Danske været angrebne, og disse Tilfælde maa vel 
nærmest betegnes som de sværeste, særlig var de høj febrile og ner- 
vøse Symptomer stærkt fremtrædende; i et Tidsrum af 8—14 Dage 
var Patienten uklar, med stærke Delirier, Sygdommen var mere 
langvarig og Svækkelsestilstanden efter Sygdommen sværere end hos 
Grønlænderne. Til Trods for de mange angrebne og til Trods for 
de talrige svære Tilfælde kan Dødeligheden ikke siges at være stor; 
saavidt vides er kun 6 død af Sygdommen, en paa Grund af ustandse- 
lig Epistaxis, en paa Grund af Lungeaffektion, hvad der har hidført 
exilus lethalis hos de andre, vides ikke“. 

»En Ejendommelighed ved Epidemien, hvorved den afviger fra 
det sædvanlige heroppe, er, at den fortsættes ind i den koldeste 
Vintertid, men afsvækkes og dør hen henimod Foraaret“. 

Blandt de opgivne Dødsaarsager for Aaret 1902 findes: typhoid 
Reber: 1: 

Angaaende den typhose Sygdoms Optræden og Forløb m. m. paa 
Eskimopladserne Nord for det danske Gronland (Egnen omkring 
Smith’s-Sund) meddeler MyLius-ERrICHSEN ! følgende Oplysninger: 

„Ogsaa ved Kiatark traf jeg Folk med kort og tyndt Haar. 
(Forugé havde næsten mistet alt sit). Det viser sig, at der sidste 
Efteraar har raset en smitsom Sygdom langs hele Kysten, mange 
Mennesker er døde af den, særlig nede ved Kap York-Næsset, hvor- 
fra Sygdommen udbredte sig videre mod Nord. Næsten alle Menne- 
sker var angrebne, og de, der ikke døde, mistede under Rekonvales- 


1 MYLIUS-ERICHSEN, L. og НАвАГО MOLTKE: Grønland 1903—4. Kbhvn. og Kristi- 
ania 1906 (Pag. 326—27). 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 243 


censperioden deres Haar. Ekimoerne tror selv at Sygdommen stam- 
mer fra et skotsk Hvalfangerskib, der forrige Sommer (i Juni 1902) 
laa nogle Dage ved Isen udenfor Kap York og der havde Forbindelse 
med de indfødte. Kun enkelte tænker, at Sygdommen kan være 
kommen fra det Skib, der i August 1902 hentede Peary og sejlede 
Inglefield-Gulf rundt. Om Sygdommens Art kan jeg ikke faa andre 
Oplysninger, end at den begyndtee med Hovedpine og Mavepine. 
Saavidt jeg kan se af spredte Oplysninger, er over 30 Eskimoer 
blevne Sygdommens Ofre; — hvilken grusom Decimering af en Stamme 
paa omkring 200 Individer!.... I Egedesmindes Distrikt havde et 
skotsk Skib netop Sommeren 1902 tilført Befolkningen en Sygdom, 
der bredte sig langs Kysten helt op til Disko-Bugten og angreb baade 
Grønlændere og danske. Denne Sygdom, der antoges at være typhoid 
Feber, er antagelig den samme, der under lidt ændret Form har 
hærget Kysten her længst mod Nord. Vil man beskytte Polar-Eski- 
moerne og værne deres Ekistens, bliver det altsaa nødvendigt, om 
ikke af andre Grunde, saa for at hindre smitsomme Sygdommes 
Overførelse, at tage Kysten og dens Befolkning under Beskyttelse og 
hindre den fremmede, ukontrollerede Besejling, der i det seneste Ti- 
aar er taget til med Peary-Expeditionerne. I hvert Fald bør et Sund- 
hedseftersyn under en eller anden Form etableres ombord i Skibene, 
inden Kysten anløbes, ellers risikerer man jo Polar-Eskimoernes Ud- 
ryddelse inden kort Tid”. 

Г Medicinalberetning for Kongeriget Danmark for Aaret 1903! 
læses under Omtalen af Nord-Grønland: „Sundhedstilstanden har 
været nogenlunde god. Den i forrige Aars Beretning omtalte Epidemi 
(Influenza? Febr. typhoidea?) holdt sig i Forsommeren paa enkelte 
Bopladser, men synes kun ved Jakobshavn at have holdt sig Aaret 
ud med nogen Styrke“.... „Angaaende den ovenfor omtalte Epidemi 
er der fremkommet Oplysninger, der bestyrkede Lægen i hans Over- 
bevisning om, at den maatte være indført fra skotske Hvalfanger- 
skibe, og gjorde det i høj Grad sandsynligt, at den maatte henføres 
til Febris typhoidea. Ved Cap York optraadte Sygdommen nogen Tid 
efter Skibenes Bortrejse, og de Grønlændere, der havde været om- 
Bord paa Skibene, bleve først angrebne; der gik længere Tid mellem 
de enkelte Tilfælde i samme Hus, og Haaraffald synes at have været 
et usædvanligt hyppigt Fænomen i Rekonvalescensen“. 

I Medicinalberetningen for Kongeriget Danmark for 1904 anføres 
fra BERTELSEN’S Indberetning: „Den Epidemi, som særlig har karak- 
teriseret det nærmest foregaaende Par Aar, og som maaske rettest 
tør opfattes som en Febr. typh., viste sig vel igen et enkelt Sted i 


7 udg. af det kgl. Sundhedskollegium (ved I. CARLSEN). 


244 Gustav MELDORF 


Forsommeren, men ved en øjeblikkelig iværksat Isolation af paa- 
gældende Plads lykkedes det at hindre videre Udbredelse....“ 


Il. Godthaab Lægedistrikt. 


Bataillonschirurg RASMUSSEN nævner i sin Medicinalberetning for 
Syd-Grønland (dateret Holstensborg 4. !*/s 1852) blandt de opgivne 
Dødsaarsager: hidsig Feber 5. — I Beretningen for Handelsaaret 1853 
(dateret Godthaab d. */7 1853) nævner Rasmussen blandt de mest 
herskende Sygdomme: gastriske Febre. 

Linporrr, der i Midten af August 1853 overtog Embedet ved 
Godthaab efter Rasmussen, skriver i sin Medicinalberetning for de 
halvfemte sidste Maaneder af Aaret 1853 (dateret Juli 1854, Godt- 
haab): „Saagodtsom over hele Distriktet — Holstensborg undtagen 
— har der i de sidste Maaneder af Aaret hersket en Del gastriske 
Tilfælde, i Sukkertoppens Distrikt endogsaa en mild typhoid Feber- 
epidemi, der fortsatte sig ind i Aaret 1854, som kun forskaanede ét 
Hus ganske, hvorimod der i flere Huse ikke gik én fri af Befolk- 
ningen. Flertallet af Patienterne lede i denne Sygdom af Diarrhoe, 
endog i flere Tilfælde ledsaget af Blodafgang; dog var der ikke faa, 
som hele Sygdommen igjennem lede af Forstoppelse. Hos mange 
vare Centralsymptomerne stærkt fremtrædende, idet de foruden den 
stærke Hovedpine, som de næsten alle havde, tillige led af miscite- 
rende Delirier, hvorunder de troede sig beskæftigede med deres dag- 
lige Sysler, f. Ex. med Kajakroning; kun en — saavidt jeg ved — 
kunde kun med Møje holdes paa Brixen. Mange af Patienterne havde 
Næseblod. Om der har været Petechier eller Exanthem tilstede, har 
jeg ikke kunnet faa at vide“. 

Sygdommen begyndte først at blive mere alvorlig i November 
Maaned, og var aldeles ophørt kort for LINDORFF i Maj Maaned be- 
søgte Kolonien. „I Almindelighed varede Sygdommen hos hver Pa- 
tient 3—4 Uger, og Reconvalescensen var formedelst den betydelige 
Afkræftelse temmelig langvarig". — Af Europæerne var ingen angrebne. 
— eet tvivlsomt Tilfælde undtagen”. Ingen af de angrebne vare 
døde forinden Aarets Udgang; , senere i Vinteren døde 2 svagelige 
Børn, som vare de eneste Ofre for Epidemien”. 

I Beretningen for Kalenderaaret 1856 anfører LiNDORFF: „АЁ 
Epidemier har jeg at omtale en Typhus, der fra Midten af April til 
Slutningen af Juli havde hersket ved Udstedet Atangmit, ca. 10 Mile 
Nord for Godthaab, og som efterhaanden havde angrebet næsten den 
hele Befolkning, der bestod af ca. 70 Individer. Ingen var døde saa 
vidt mig bekendt”. 

STENDER anfører i en Beretning for 1/6 1860—1/4 1861: Febris 
gastrica har jeg ligeledes kun en Gang behandlet. Sygdommen nær- 


д 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 94. 


mede sig mere til Gastritis. Patienten var et europæisk Barn, som 
døde under Convulsioner“. Barnet var 2 Aar gl. 

For Aaret 1861 skriver STENDER: „Nogle gastriske og katarrhal- 
ske Tilfælde, som dog ikke have haft nogen stor Betydning, forekom 
over hele Lægedistriktet ved September Maaneds Udgang og i Midten 
af November”. 

I Medicinalberetningen for Kalenderaaret 1862 omtaler STENDER 
en „gastrisk Feber-Epidemi, som blev iagttaget ved Fiskenæsset, hvoraf 
dog kun faa døde". 

Den sidste endemiske Sygdom (gastrisk Feber) herskede hoved- 
sagelig ved Kolonien Fiskenæsset i April Maaned. Jeg selv har ikke 
haft Lejlighed til at iagttage den. Symptomerne ere mig skildrede 
som Hovedpine, Mathed, Appetitløshed, Forstoppelse, belagt Tunge, 
senere Phantasier, smaa stille Delirier. Ingen Affektion af Respirati- 
onsorganerne har vist sig. Ikke alene Grønlænderne bleve angrebne 
men ogsaa nogle Europæere, og af disse døde en Missionær ved Lich- 
tenfels; hos ham har Cepalalgien været stærkere og Delirierne mere 
heftige. Grønlænderne kom sig næsten allesammen. — Om Efter- 
aaret i August Maaned lod det til, at Sygdommen vilde komme paany 
igen. Forstoppelse og Hovedpine vare hos flere tilstede, dog blev 
den ikke til noget”. 

B. SØRENSEN meddeler i sin Indberetning for Aarene 1867 og 
1868: Sundhedstilstanden har i Aarene 1867—69, i den sydlige Del 
af Distriktet været mindre tilfredsstillende end det foregaaende Aar, 
idet der i Foraaret 1867 herskede en Epidemi, som bortrev en Del 
af de kraftigste Fangere. Efter at have modtaget Anmeldelse her- 
om fra Kolonibestyreren ved Frederikshaab, rejste jeg strax derned, 
men naaede først Frederikshaab, da Epidemien saagodt som var 
ophørt, og jeg fik kun Lejlighed til at se 12 Tilfælde, som vare 
af typhoid Natur, men iøvrigt var meget milde og forløb temmelig 
let, kun Rekonvalescensen varede meget længe. Sygdommen havde 
ikke vist sig synderlig smitsom, var ikke gaaet fra Hus til Hus, men 
optraadt samtidig paa flere Steder. Ogsaa i Aaret 1868 skal efter 
Kolonibestyrerens Angivelse have været flere Sygdomstilfælde end 
sædvanligen; men da jeg ikke kunde komme derned, kan jeg ikke 
sige noget nærmere herom”. 

I Beretningen for Aaret 1875 angiver SORENSEN: ,,Fra Efteraarets 
Begyndelse derimod til Aarets Slutning har deri de to nævnte Koloni- 
distrikter! vist sig en meget stærkt udbredt Sygelighed mange Syg- 
domstilfælde, men kun meget faa af disse dødelige. Efter den af 
D'Hrr. Kolonibestyrere givne Beskrivelse synes det at have været en 
gastrisk Feber med langsomt Forløb og langvarig Rekonvalescens“. 


7 Holstensborg og Sukkertoppens. 


246 Gustav MELDORF 


Ogsaa i Beretningen for Aaret 1876 anføres: „Г Godthaabs og 
Fiskenæssets Distrikter har Sundhedstilstanden i Begyndelsen af Aaret, 
Foraaret og Sommeren i det hele været god; dog maa det bemærkes, 
at der i hele dette Tidsrum overalt har været en langt større Dispo- 
sition til gastriske Sygdomme end tidligere; et Par Tilfælde hos 2 smaa 
Børn endte med Døden" .... „Endelig optraadte i Slutningen af Aaret 
i December Maaned ved Udstedet Kangek en typhuslignende Syg- 
dom. Den holdt sig i Begyndelsen saa godt som udelukkende til et 
enkelt Hus (Udliggerens Hus, som om Vinteren er meget fugtigt), 
senere bredte den sig videre over hele Pladsen; 4 af Patienterne 
døde. Ved Maanedens Udgang var Sygdommen endnu i Tiltagende. 
En enkelt Patient, Udliggerens Søn, blev syg paa Vejen ned til Godt- 
haab og blev kort efter sin Ankomst indlagt paa et herværende 
Sygehus; hans Sygdom viste sig utvivlsomt at være abdominal Ty- 
pause „Г Sukkertoppens Distrikt vedblev den i forrige Aars Ind- 
beretning omtalte typhose Sygdom indtil Slutningen af Januar, men 
bestandig uden Dodelighed. Den øvrige Del af Aaret vedblev den 
dog stadig at vise sig af og til, ligesom der i det hele herskede megen 
Sygelighed, dog navnlig ved selve Kolonien Sukkertoppen“. 

For Aaret 1877 meddeler В. SORENSEN: „Ved Kolonien Sukker- 
toppen forekom i Sommeren 1877 mange Tilfælde ,næsten alle af 
gastrisk Natur, men kortvarige og uden Betydning“. — Ved Kolonien 
Godthaab med tilgrænsende Udsteder har den allerede i Fjor om- 
talte Abdominal-Typhus ogsaa vist sig i Aar; i Begyndelsen af Aaret 
navnlig ved Udstedet Kangik og ved selve Kolonien, i den sidste 
Del af Aaret derimod mere ved Udstederne Narssak og Kornak. Til- 
fældenes Antal har overalt været meget stort, Varigheden af Sygdom- 
men meget lang, men kun faa Tilfælde endende med Døden. Ved 
Kolonien Nyherrnhut har Sygdommen hersket hele Aaret igennem, 
men kun optraadt heftigt i Begyndelsen fra Januar til April, men 
holdt sig i den Tid næsten udelukkende til to Huse”. 

I Fiskenæssets Distrikt har Sundhedstilstanden været nogenlunde 
tilfredsstillende indtil Vinterens Begyndelse; men i Aarets sidste Maa- 
neder herskede ogsaa her, saavidt det kunde skjønnes, den samme 
Sygdom som ved Godthaab, kun i endnu højere Grad; næsten hele 
Befolkningen saavel ved Fiskenæsset som ved den tyske Missions- 
plads Lichtenfels var angreben“. 

En europæisk Patient (ved Godthaab) behandledes for gastrisk 
Feber. 

For 1878 anføres: Fra Kolonien Sukkertoppen klages ogsaa i 
Aar over stærk Sygelighed hele Aaret rundt. Ingen større Dødelig- 
hed. „Sygdommene“ (ved Sukkertoppen) have været af forskellig 
Årt, dog mest af gastrisk Natur". 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 947 


Ved Fiskenæsset og Lichtenfels var endnu i Begyndelsen af Aaret 
temmelig betydelig Sygelighed. En stor Del af Befolkningen var 
angrebet af forskellige Sygdomme, navnlig Mavetilfælde, Sting о. a. 
I Løbet af Sommeren bedredes Tilstanden og siden August til Aarets 
Slutning har den været god". 

AAGE IBSEN bemærker i sin Beretning for Godthaab-Lægedistrikt 
for Eftersommeren 1881 til September 1882: Ved Ny-Herrnhut frem- 
kaldte den mangelfulde Ernæring og Nød i Vintertiden ,,en Del ga- 
striske Tilfælde“. 

TH. N. KRABBE skriver — efter at have omtalt en Influenza-Epi- 
demi i Maj og Juni 1899: ,Naar derefter undtages et mindre Udbrud 
af en i September epidemisk optrædende Underlivssygdom, som der 
meldes om fra Fiskenæsset, tør Sundhedsforholdene siges at have 
været gode i hele Lægedistriktet 1 Resten af Aaret 1899“. 


Lægerne ved Kryolitbruddet Ivigtut 


nævner af og til Febr. typhoidea og typhuslignende Tilfælde, som 
komme til Behandling ved Bruddet. 

G. FanoE! anfører saaledes for Aaret 1875—76: „2 typhoid Febre, 
senere talrige gastriske Tilfælde, maaske hidrørende fra Drikkevan- 
det, idet Elven paa Grund af Regnskyl var stærkt opsvulmet og med- 
førte Masser af Plantestoffer“. 

I Beretningen for */6—/10 1892 anfører G. Lassen: En Arbejder 
døde af contiunuerende Feber, der medtog Kræfterne mere og mere. 
I de sidste Dage var han næppe ved klar Bevidsthed, og han gik 
ganske stille og rolig bort”, 

С. NEERGAARD nævner i Beretningen for '/1—*"/12 1895 blandt de 
betydeligere Sygdomme et Tilfælde af Tyfus. 

R. BENTZEN meddeler i Beretningen for 1897, at et af de ameri- 
kanske Skibe medførte Febris typhoidea, for hvilken 3 Patienter be- 
handledes efter at være isolerede paa Sygehuset”. 


Julianehaab Lægedistrikt. 


I Julianehaab Lægedistrikt synes Epidemier af typhøse Febre for- 
holdsvis sjældent at have vist sig. Beretningerne herom indskrænker 
sig til følgende. 

GUNDELACH behandlede i Aaret 1865: Febris gastrica 1, Febris 
continua 1. 

JoH. SCHMEDES meddeler i sin Beretning for Julianehaab Læge- 
Distrikt for Aaret 1880: „Derimod herskede der i November og De- 


! G. FAHNØE: De sanitære Forhold ved Ivigtut Kryolithbrud 1866—76. Hospi- 
talstidende. 1877. 


248 Gustav MELDORF 


cember ved Udstedet Kagssimiut, 10 Mile V. for Kolonien en mindre 
Epidemi, nærmest af typhoid Karakter, der angreb et temmelig stort 
Antal Patienter uden dog at medfore noget Dodsfald, ytrede sig som 
oftest ved nervøse Symptomer og еп meget langvarig Rekonvalescents“. 

I Beretningen for 1881 skriver SCHMEDES: „I Slutningen af Sep- 
tember begyndte her ved Kolonien en Epidemi: gastrisk Feber med 
enkelte spredte Tilfælde af typhoid Feber; den bredte sig efterhaan- 
den ud blandt Befolkningen her ved Kolonien, saa at der kun fand- 
tes 4 Huse, der forskaanedes. I de Huse, hvor Sygdommen indtraf, 
angreb den i Reglen flere af Beboerne, i enkelte dem alle med Und- 
tagelse af de mindre Børn, ligesom den ogsaa fortrinsvis angreb 
Fruentimmer og saadanne Personer, der holdt sig meget inde. Epi- 
demien var iøvrigt mild, men Sygdommen var langvarig for de an- 
grebne, og medførte den en langvarig Reconvalescentsperiode; den ud- 
mærkede sig ved stærk Tendens til Blødninger, Næseblødninger hos 
Mandfolk og hos Fruentimmer tillige Uterinblødninger. Der indtraf 
imidlertid forholdsvis faa Dødsfald, og disse vare dels begrundede i 
Blødninger og dels i Diætfejl under Reconvalescensen. Epidemien 
bredte sig fra Kolonien videre til de norden- og søndenfor beliggende 
Bopladser, idet den dog sprang en enkelt Boplads over; den blev 
rimeligvis forplantet hertil ved Smitte, idet de første Tilfælde, der 
indtraf paa en 8 Mile herfra beliggende Boplads, var hos 2 Personer, 
der bleve angrebne af Sygdommen kort efter deres Hjemkomst her- 
fra, hvor de havde været i Besøg. Fra disse 2 Personer forplantede 
Sygdommen sig først til deres Husfæller og derfra til andre Huse 
paa samme Boplads. Til fjernere beliggende Steder har Sygdommen 
endnu ikke forplantet sig, hvilket den sandsynligvis senere vil gjøre". 

»Blandt de større Børn blive ikke faa angrebne af gastrisk Feber, 
hvorimod de mindre i Reglen forskaanedes“. For Europæernes Ved- 
kommende angives, at ,en Voxen og et Barn har været angrebet af 
samme Sygdom, som de Indfodte“. 

SCHMEDES angiver i 1881 at have behandlet: Febr. gastrica 23 
(7 M., 7 Kv. og 9 Børn, Febr. typhoidea 4 (2 Mænd og 2 Kvinder). 
(En af Patienterne med gastrisk Feber behandledes paa Sygehuset). 
Blandt de angivne Dødsaarsager findes: Gastrisk Feber 10. 

С. LINDEMANN skriver i Beretningen for Tidsrummet !/s—*"/12 1882: 
»Blandt Grønlænderne i Distriktets sydligste Del (Nanortalik og Pa- 
miagdluk) udbrød der derimod i Begyndelsen af September en Epi- 
demi bestaaende af gastrisk Feber med enkelte Tilfælde af typhoid 
Feber, uden at det har været mig muligt at komme til Kundskab 
om, hvorledes den er opstaaet. Ved den i den Anledning foretagne 
Rejse kom ialt 25 Tilfælde af nævnte Sygdom under Behandling, 
saavidt Forholdene tillode det. De syge bleve saavidt muligt iso- 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 249 


lerede, og alle Tilfældene forløb gunstigt, og Rekonvalescensen var 
kun forholdsvis kort. Epidemien udbredte sig ikke videre paa de 
angrebne Bopladser, ligesom ingen nye angrebes. Ved Midten af 
Oktober var denne lille Epidemi ophørt, og senere har Sundheds- 
tilstanden overalt i Distriktet været god”. 

Blandt Europæerne optraadte i Begyndelsen af Oktober uden 
paaviselig Aarsag en lille Epidemi af typhoid Feber, idet et Barn 
paa 3 Aar blev angrebne af nævnte Sygdom og efter 14 Dage Forløb 
ligeledes begge Forældrene. Samtidig lede saagodtsom alle Europæ- 
erne her ved Kolonien af gastriske Forstyrrelser, uden at der viste 
sig flere alvorlige Tilfælde end de nævnte. Af disse vare de 2 Til- 
fælde af et normalt Forløb og temmelig milde, hvorimod det 3die Til- 
fælde var compliceret med en højresidig Pneumani, men ogsaa det 
endte efter en langvarig Reconvalescens med fuldstændig Helbredelse. 
To, som det synes ligeledes typhoide Tilfælde, udbrød lidt senere, i 
Slutningen af Oktober, ved Nanortalik, rimeligvis paa Grund af 
Smitte, idet begge uden Lægens Vidende havde aflagt tvende Besøg 
hos den syge Familie her ved Kolonien. Ogsaa disse 2 Tilfælde 
endte med Helbredelse. Fra Midten af November og til Aarets Ud- 
gang har Sundhedstilstanden imidlertid været tilfredsstillende. LINDE- 
MANN angiver at have behandlet: Gastrisk Feber 23 (12 M. og 11 
Kvinder), typhoid 7 (3 M., 3 Kv. og 1 Barn (europæisk). — Blandt 
de angivne Dødsaarsager findes: Gastrisk Feber 30, hidsig Feber 1. 

I Beretningen for Aaret 1883 oplyser LinpDEMANN: Den i forrige 
Beretning omtalte Epidemi ved Nanortalik og Pamiagdluk vides ikke 
at have strakt sig til andre Bopladser, ligesom ingen nye Individer 
angrebes“. Blandt de opgivne Døsaarsager for 1883 findes: Gastrisk 
Feber ? 4, for 1884: Gastrisk Feber 1, Nervefeber 1. I Medicinal- 
beretningen for 1885 anfører LINDEMANN: Af de ellers saa alminde- 
lige gastriske typhoide Febre er der iaar, saavidt mig bekendt ikke 
forekommet et eneste Tilfælde“- 

Typhose Febre optraadte ikke i Julianehaab-Distrikt i de 6 Aar, 
jeg opholdt mig i Grønland (1897—1903). 


3. SCARLATINA. 


Epidemien af Skarlagensfeber har flere Gange vist sig i Grønland; 
saaledes optraadte vel udtalte og vel beskrevne Epidemier i Nord- 
Grønland i 1871—72 og i Aaret 1901; i Godthaab-Distrikt optraadte 
en Epidemi (den samme som i Nord-Grønland) i 1871 samt en anden 
Epidemi i Aarene 1877—78. Desuden nævnes sporadiske Tilfælde af 
og til i Distriktslægernes Indberetninger. Fra Julianehaab Distrikt 
foreligger ingen Meddelelser om Optræden af Scarlatina her. Syg- 
dommen er sikkert, hver Gang den er optraadt, bleven indført til 
Landet ved Smitte fra Omverdenen. 

I Aaret 4/7 1843—*°/c 1844 angiver RupoLpH at have behandlet 
et Tilfælde af ,,Febris scarlatina?“ og i Aaret ‘/7 1847—%1;1 1848: 2 
Tilfælde af Scarlatina. REDOLPH angiver i Tilslutning til Omtalen af 
de sidstnævnte Tilfælde, at begge hans Børn angrebes (under en sam- 
tidig herskende Kighoste-Epidemi) af Scarlatina, af hvilken her i 
Landet vist saare sjældne Sygdom ogsaa 1 Tilfælde synes at være 
forekommet ved Kolonien Ritenbenk“. 

PFAFF, Nord-Grønland, behandlede 1 Kalenderaaret 1856: Scarla- 
tina 1. 

I Aaret 1871 herskede der ved Holstensborg i Syd-Grønland samt 
ved Kolonierne Godhavn, Christianshaab, Egedesminde, Jakobshavn 
og Ritenbenk i Nord-Grønland en Epidemi af en akut exanthematisk 
Feber, der efter alt at dømme har været en Scarlatina-Epidemi, skøndt 
PFAFF, der særlig har beskrevet dens Symptomer og Forløb (se neden- 
for) nærmest opfattede Sygdommen som Mæslinger. Han angiver 
saaledes i Aaret 1871 at have behandlet 72 Patienter med ,,Morbille" ; 
heraf vare 69 grønlandske og 3 europæiske Patienter. Af de 69 grøn- 
landske Patienter døde 7, blandt de behandlede europæiske Patienter 
afgik ingen ved Døden. 

Ialt angives 11 grønlandske Patienter at være døde i Aaret 1871 
af ,Mæslinger“. I Aaret 1872 optraadte Epidemien i Umanak-Distrikt 
og bredte sig til alle beboede Pladser her. Epidemien vandrede alt- 
saa Nord paa. 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 251 


B. SØRENSEN, Godthaab, anfører i sin Beretning for Aaret 1871 
følgende vedrørende denne Sygdoms Optræden ved Holstensborg: „I 
Holstensborgs Distrikt har der i Slutningen af Aaret vist sig en Syg- 
dom, som efter den af Kolonibestyreren Hr. ELBERG givne Beskri- 
velse rimeligvis har været Skarlagensfeber; den optraadte epidemisk, 
angreb næsten udelukkende Børn og synes at have været af noget 
ondartet Natur, da flere Tilfælde have været dødelige. Den øvrige 
Del af Aaret har Sundhedstilstanden der været god“. 

Prarr beskriver Epidemiens Optræden i Nord-Gronland i Aaret 
1871 saaledes: ,Hvad den exanthematiske Feber angaar, som jeg 
nærmest har formodet at være Mæslinger, da begyndte den med 
Hovedpine, Hoste og Mathed i alle Lemmer. Efter 1 å 2 Dages For- 
løb indfandt Halssmerter sig, Hovedpinen tiltog, og Feberen indtraadte, 
gjerne Dagen efter udbrød Exanthemet først paa Hagen, Panden eller 
Brystet, dernæst Lemmerne og Kroppen med en diffus eller i Pletter 
udbredt Rødme, hvori smaa Napper, snart næsten blot følelige snart 
lettere. at se. Undertiden var Rødmen saa dyb, at det fik Udseende 
af en Scarlatina. Kløe var næsten overalt tilstede i større eller min- 
dre Grad. Efter Eruptionen tog Feberen i Almindelighed af, og der 
indtraadte nu efter 4 å 6 Dages Forløb lidt efter lidt en Blegning af 
Huden og en Afskælning begyndte i de fleste Tilfælde som ved Ru- 
beolæ, sjældnere klidagtig og i enkelte Tilfælde, hvor Rødmen havde 
været meget diffus og stærk, i Plader som ved Scarlatina. Denne 
Afskalning fandt dog kun Sted hos de to europæiske Børn. Natur- 
ligvis var dette den egentlige og almindelige Gang i Sygdommen, men 
hos enkelte optraadte ved Siden af de her nævnte Symptomer tillige 
Lysskyhed og Næseblod som Forløbere, dog kun ved Godhavn. Syg- 
dommen forløb i det hele taget gunstig, navnlig, hvor den fornødne 
Forsigtighed iagttoges, og det hele var forbi efter 3 Ugers Forløb. 
hos ikke faa optraadte Følge- og Efter-Sygdommen, dels som Bron- 
chitis med Halssyge, der især var hyppigt. Af Eftersygdomme vare 
især Hydroper almindelige, vistnok næsten altid en Følge af Uforsig- 
hed, sjeldent medførte disse imidlertid nogen Fare for Patientens 
Liv. Hos et Barn paa 6 Aar opstod endog Ascitis, der dog hurtig 
tabte sig ved Brugen af Diuretica. Samtidig med Kirtelsvulsterne op- 
stod ogsaa voldsomme Øresmerter med Flod, der dog, naar undtages 
en Pige paa omtrent 4 Aar, hvor det endnu vedvarer, ophørte efter 
nogen Tids Forløb. Behandlingen var den sædvanlige for exanthe- 
miske Febre og lykkedes næsten overalt, hvor den fornedne Forsig- 
tighed iagttoges. Døden indtraadte i Almindelighed efter 7 til 14 
Dages Forløb undtagen hos den senere omtalte Patient paa 13 Aar, 
der allerede 4de Dag afgik ved Døden under Convulsioner. Hos et 


Barn paa 3 Aar indtraadte paa Sygdommens 15de Dag en profus 
ike 


252 Gustav MELDORF 


Diarrhoea, der gjorde Ende paa Livet. Hos alle vare Kirtelsvulster 
og voldsom capillæa Bronchitis tilstede". 

Sygdommen begyndte ved Logen Godhavn og kort efter ved 
Kolonien Christianshaab, uden at nogen Communikation imellem 
disse Steder havde fundet Sted, angreb derpaa Egedesmindes og 
Jakobshavn-Distrikter og naaede temmelig sent paa Aaret — i De- 
cember Maaned — til Kolonien Ritenbenk og Omegn, hvor den da 
standsede. Den angreb ikke Nauksuoak og Umanak-Distrikt, men 
man maa formode, at den, dersom den er opstaaet i Landet selv, 
hvad jeg nærmest er tilbøjelig til at antage, og ikke med fremmede 
Skibe, nok vil vise sig deroppe. Med Hensyn til Dødeligheden var 


| ME, | 22 | (ae Afskalning | 
| 9589 Е в ид Е || 
Е DES 019215, Eu 2 855/82 o || 
SEE hs Fre 8/2 Se 832% 2222| = Я 5 i 
FS see | eae OS | ESS ES ØE || Anmærkning 
= 18$ 3 Qa] al ана 0 SES LES A 
< |< ass 22 24 бод S|] о’ | 0.9 | 
LAS FEES = чо +t ESPE | 
| SEE (aa) go > 
| mo =) | ag = AG | 
FR ng | nE | 
— — = — — ———— = 
= = = = 
| | | | | || 
8 Dage| 1 и " ии " Oo al tp | " и " и | 1» | 
1 Aar |13 ” NN Ala & bj dl " BI? 9 | 3) 2 døde under Afskalningen. 
а | | | 
2 — |7 " if 4 0 1 IL) 12) ” 1 " 7 " | 
3 = | 9 1 3 | 3 " | 3 1 iu " " 4 5 2 | 
Ar el: T3) lth feet (Pr | arm, MN 
(Nes | A he AE (A Е || Afskalning som i Scarlatina 
5 — |6 1 3 1» " " " 2 m " 6 will, р 
| | | | | || iagttoges hos 2 europæiske 
6 ==> 2 " " | 2 | (12 1 Ul CU] 1 [7 > 7 " 2 
| | | | | Born ligesom ogsaa Syg- 
T — || 4 | 2 " 4) u 7 " " 1 | м " 4 | || 2 
|) | | | dommens Varighed, der var 
8 — 5 " 2 ie wl id " " 7 | 3 И вт Hvad det 3die 
| | ca. FA a 
8) == | 6 1 2 Dien 1 | " 1 " a 2 | 4 |" 2 
| | | | || Barn angaar, da var Syg- 
10 — il " ии m | om. | abi " we и |" E 
| | | dommen meget mild og 
С ое PE Afskalningen klidagtig 
о т RE] 5 er 
13 Zul 14) BD all LE) | yee tr " | 1,002 | 1) 1 døde førend Afskalningen. 
14 — | 1 и ии и " | " " um | @ a eh УС. 
lait || 7 | 18 |23)1/17 | 3/4] 6 [2 18 | 48 | 7 
1 | 1 


den vel ikke ringe, men i et Land, hvor Forholdene stille sig saa 
ugunstige, maa den absolut regnes for mild. I ovenstaaende Ta- 
bel vil findes en Oversigt over alle angrebne ved Godhavn og Jakobs- 
havn, som kom under Behandling; dog maa bemærkes, at ved sidst- 
nævnte Koloni angrebes kun Børn under 10 Aar, hvad der saavidt 
mig er bekendt, var Tilfældet overalt undtagen ved Godhavn. Her 
forefaldt ogsaa et exceptionelt Tilfælde, som jeg vel har omtalt sam- 
men med de andre, men som dog fordrer en særegen Forklaring. 
Smitte var absolut tilstede, dog ikke anderledes end man i Hjemmet 
kan have Lejlighed til at iagttage, idet et enkelt Barn undgaar Syg- 
dommen, trods alle Søskende ere angrebne, og flere kun angribes i 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 253 


ringe Grad. De Foranstaltninger, der strax bleve trufne for at standse 
dens Udbredning ved Afspærring, frugtede ikke, og heri peges der 
ogsaa hen til den af mig udtalte Anskuelse, at Sygdommen selstæn- 
dig har ytret sig heroppe, mulig en Følge af de aparte Temperatur- 
forhold i de senere Ааг“. 

»Samtidig med denne Børnesygdom herskede der stor Sygelighed 
imellem de Voxne, hovedsagelig Catarrh med Angina og hos Enkelte 
Erysypel. ambul. og bullosum samt Urticaria". 

.Jeg skal nu omtale det ovenanforte særlige Tilfælde, hvor hele 
Forløbet var abnormt og vistnok maa antages at ligne Milliaria, 
som jeg iøvrigt aldrig har set. Patienten, en Dreng paa omtrent 13 
Aar, fik pludselig d. 6te September voldsomme Brækninger med stor 
Uro og Smerte i alle Lemmer og Cardia samt betydelig Feber. Bræk- 
ningerne standsedes kun med stort Besvær og vendte let tilbage. 
Uroen vedvarede uafbrudt indtil d. 8de, da der udbrød et stort, knoppet 
Exanthem paa mørkrød Bund. Efter Eruptionen indtraadte nogen 
Ro i Forening med profus Sved, dog vedvarede Heden og Feberen. 
Om Natten begyndte Brækningerne atter, og det lykkedes først at 
standse disse næste Dags Formiddag. Der indtraadte mere Ro, men 
Feber og Sved vedbleve. Ved Tilbagekomsten fra et Sygebesøg 1/2 
Mil fra Stedet, som jeg under en saadan Rolighedsperiode havde 
foretaget, var han pludselig død under stærke Convulsioner. Døds- 
stivheden indtraadte strax, og da Hudrødmen gik bort, saas Exan- 
themet som hvide Gryn, Facon af halve Ris udbredt over hele Lege- 
met undtagen Ansigtet. De stode tydelig adskilte fra hinanden og 
indeholdt en hvid, grødet og puslignende Masse. Obduktion blev 
ikke tilladt”. 

Samles Inberetningerne om Sygdommen, synes den største Del af 
Børnene her i Bugten at have været angrebne, og Dødeligheden kan 
anslaas til omtrent 11 af henved 200 Syge”. 

Om Epidemiens Optreden i Aaret 1872 meddeler Prarr; I 
Umanak-Distrikt „viste sig ved Udstedet Ikerasak i Begyndelsen af 
Maj Maaned det første Tilfælde af den exanthematiske Feber, der 
forrige Efteraar var udbredt her i Bugten. Sygdommen udbredte sig 
videre og videre og angreb tilsidst alle de beboede Pladser i Distriktet. 
Dødeligheden var større hernede i Bugten, hvad vistnok hovedsage- 
lig var begrundet i den større Uforsigtighed og daarligere Pleje og 
næppe i en større Intensitet af Sygdommen. Det var især i Juni og 
Begyndelsen af Juli, at Sygdommen grasserede, da Undertegnede i 
Slutningen af Juli Maaned kom derop, indtraf ingen nye Tilfælde, 
hvorimod jeg havde Lejlighed til at iagttage Følgesygdommene, der 
vare aldeles af samme Natur som dem, der saas under Epidemien 
hernede forrige Aar. Samtidig herskede tillige en udbredt Catarrh 


254 Gustav MELDORF 


med Angina overalt i Distriktet. Efter Mortalitetstabellerne angives 
26 Individer at være døde af Sygdommen, da her imidlertid findes 
flere i en ældre Alder, noget der aldeles ikke blev observeret her i 
Bugten, er muligt Antallet for højt, da ethvert Udslet under slige 
epidemiske Forhold let, naar Individet afgaar ved Døden, regnes ind 
under Omgangssygen. I September Maaned tiltog den katarrhalske 
Affektion og bortrev flere Individer. Tilstanden bedredes vel i Ok- 
tober, men først med Aarets tvende sidste Maaneder blev Sundheds- 
tilstanden der ligesaa tilfredsstillende som her i Bugten". 

Blandt de angivne 149 Dødsaarsager for 1872 findes: Exanthe- 
matisk Feber (Mæslinger) 22. 

I Beretningen for 1875 anfører Prarr: „Hvad Godhavn Distrikt 
angaar, da var Sunnhedstilstanden god endnu i August og Septem- 
ber; senere hen forværredes den, og 4 Individer bortreves af en Syg- 
dom, hvis Symptomer angives at have været: Stærk Feber med plet- 
vis Rødmen af Huden og Afskalning over hele Kroppen i større 
Stykker. Mulig en exanthematisk Feber, indsmuglet med fremmede, 
der jo indtil sent paa Efteraaret have gæstet Stedet”. — Blandt de 
angivne 107 Dødsaarsager findes: Exanthematisk Feber 4. 

Blandt de angivne 156 Dødsaarsager for Nord-Grønland for Aaret 
1876 findes: Skarlagensfeber 1. 

I Godthaab-Distrikt optraadte en Scarlatina-Epidemi i den sidste 
Del af Aaret 1877 og de første Maaneder af Aaret 1878, særlig i den 
nordlige Del af Distriktet (Holstensborg og Sukkertoppen). Ved de 
sydlige liggende Pladser: Godthaab og Fiskenæsset synes at være 
optraadt enkelte Tilfælde og ved den sydligste Koloni Frederikshaab 
slet ingen. 

B. SØRENSEN'S Beretning for 1877 indeholder følgende Oplysnin- 
ger om denne Epidemi: Ved Frederikshaab var Sundhedstilstanden 
ubetinget god. 

„Г Holstensborg Kolonidistrikt har Forholdene i den første Del 
af Aaret været ret gode; derimod begyndte der i Slutningen af De- 
cember en Epidemi, som efter den givne Beskrivelse utvivlsomt maa 
have været Skarlagensfeber. Det var navnlig ved selve Kolonien og 
især ved et 1 Mil fra Kolonien liggende Udsted, at Sygdommen op- 
traadte; ved Aarets Slutning var den endnu i Tiltagende“. 

»Fra Sukkertoppen klages ogsaa i Åar over den store Sygelig- 
hed, navnlig i Vintermaanederne, men Dødeligheden synes ikke at 
have været større end sædvanlig, og efter den givne Beskrivelse ser 
det ogsaa ud, som om det mere har været et stort Antal Sygdomme 
af forskellig Art end nogen enkelt epidemisk Sygdom. Dog har jeg 
ved senere personlig at tale med flere af Patienterne overbevist mig 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 255 


om, at ikke faa Tilfælde have været Skarlagensfeber; de vare alle 
fra December Maaned". 

Et enkeit Tilfælde af Skarlagensfeber viste sig ogsaa ved Godt- 
haab ved Juletid. I Fiskenæsset-Distrikt „optraadte idet mindste et 
utvivlsomt Tilfælde af Skarlagensfeber“. 

I Beretningen for Aaret 1878 skriver SØRENSEN: „I Holstenborgs 
Kolonidistrikt vedblev den i forrige Aars Indberetning omtalte Scar- 
latinaepidemi indtil Marts Maaned; den var stærkest ved selve Kolo- 
nien og den 1 Mil derfra liggende Loge, men viste sig ogsaa ved de 
andre til Kolonien hørende Bopladser, skjøndt i mindre Grad. Det 
langt inde i Fjorden liggende Sarfanguak angrebes mindst. I den 
øvrige Del af Aaret har Sundhedstilstanden været god“. 

Ved Godthaab viste sig igjen iaar hen imod Foraaret et utvivl- 
somt Tilfælde af Scarlatina“. Senere er intet Spor af Scarlatina fore- 
kommet”. 

Endelig forekom i Aaret 1901 i Nord-Grønland en exanthematisk 
Sygdom, der uden Tvivl har været en mild Scarlatina-Epidemi. 

Om denne meddeler R. BENTZEN i sin Medicinalberetning for 
Nord-Grønland for Aaret 1901 følgende Oplysninger: ,,Sundhedstilstan- 
den har været ret god. Af epidemiske Sygdomme omtales fra Uma- 
nak-Distrikt en exanthematisk Børnesygdom, der begyndte ved Nurs- 
suak og bredte sig til alle Pladserne nedad Umanakfjorden, angribende 
saa godt som alle Børn og yngre Personer. Den sluttede ved Ikera- 
sak, hvor jeg havde Lejlighed til at se et Tilfælde. Den begyndte 
med katarrhalske Tilfælde særlig med en let erythematøs Angina, 
Hovedpine og Feber, derpaa viste der sig et Erythem af Huden, der 
bredte sig over hele Kroppen og i Reglen var diffust, i enkelte Til- 
fælde skal det dog have været mere plettet. Naar dette efter 3—4 
Dages Forløb var afbleget, fulgte en stærk, ofte lamelløs Afskalning, 
der undertiden fortsattes nogle Uger. Patienterne vare kun syge i 
den Tid Erythemet varede. Ingen Komplikationer omtales. Syg- 
dommen synes ikke at have foraarsaget et eneste Dødsfald”. 

»I Indberetningerne omtales den som Mæslinger eller Skarlagens- 
feber. Mæslinger kan temmelig sikkert udelukkes; de danske Børn, 
der havde haft denne Sygdom tidligere, angrebes ligesaafuldt som de 
grønlandske, desuden lignede Exanthemet aldeles ikke Morbilli- 
exanthem. Rubeolæ synes der heller ikke at kunne være Tale om. 
En Del synes derimod at kunne tale for Scarlatina, der dog i saa 
Fald maa have optraadt i en ualmindelig mild Form“. 

»Rimeligvis er Smitten hidført med et af Handelens Skibe, der 
laa еп Tidlang midtsommers“. 


4. MORBILLI. 


Meeslinger synes sjældnere at have vist sig i Grønland end Skar- 
lagensfeberen. Indberetninger indeholde 1 alt Fald kun meget faa 
Meddelelser om denne Sygdoms Optræden deroppe. 

Е. Brock, Godthaab omtaler i sin Medicinalberetning for 1/4 1844 
—30/6 1845 et dansk Barn, der døde af ,Krampe“. Det havde haft 
Mæslinger paa Overvejen ombord paa Skibet; ogsaa flere andre paa 
Skibet skal da have været angrebne (før Ankomsten til Landet). I 
selve Landet synes ingen at være blevne smittede, i ethvert Fald 
nævnes intet herom. 

B. SØRENSEN, Godthaab, bemærker i sin Beretning for Aaret 1869: 
»Med Undtagelse af, at der i Foraaret ved Godthaab forekom nogle 
Tilfælde af Mæslinger, som imidlertid holdt sig til et enkelt Hus, hvor 
alle Børnene og en enkelt Voxen bleve angrebne, have de forekomne 
Sygdomme været ganske de som de foregaaende Aar. 

Endelig skriver AAGE IPsEN, Godthaab (Beretning for */7 1880—1°/5 
1881): „Г Sommeren 1880, Juli Maaned, optraadte en lille Mæslinge- 
epidemi ved Godthaab. 4 Børn bleve angrebne, de 3 europæiske, 
men af disse vare kun de 2 Tilfælde udtalte Morbilli og frembød 
alle Symptomer paa denne saa sjældne Sygdom her i Grønland. Alle 
Patienter kom sig”. 

Blandt de opgivne Dødsaarsager for Nord-Grønland for 1888 findes 
Mæslinger 1. 


5. RUBEOLÆ. 


Rubeolæ har vistnok været en endnu sjældnere Sygdom end 
Mæslinger i Grønland. Jeg har kun en eneste Gang under Gennem- 
læsningen af Distriktslegernes Indberetninger fra ældre Tid indtil 
1902—03 truffet Navnet ,Rodlinger“, nemlig hos: 

L. ProscH, Julianehaab (Medicinalberetning for de 4 sidste Maa- 
neder af Kalenderaaret 1856): ,,Ved Pamiagdluk iagttog jeg et enkelt 
Tilfælde af Rødlinger. Det var Kateketen paa Stedet, en sund og 
rask Mand, som Dagen efter min Ankomst havde kaldt mig, men 
hvor jeg ikkun iagttog et ubetydeligt Ildebefindende, indtil der pludse- 
lig en Morgen viste sig et karakteristisk Exanthem over hele Krop- 
pen, Extremiteterne samt i Halsen, meget ligt et morbilløst Exanthem, 
men uden videre universelle Syptomer. Jeg saa det selv i to Dage, 
men senere har jeg hørt, at det var forløbet meget mildt uden at 
have vist sig hos andre”. RascH var da paa Embedsrejse i den syd- 
lige Del af Distriktet (i September og Oktober Maaned). 

Om dette isolerede Tilfælde har været ægte Rubeolæ, er vel endda 
meget tvivlsomt. Under mit 6-aarige Ophold i Grønland har jeg selv 
set et lignende, enkeltstaaende Tilfælde af et rødt, morbillilignende 
Exanthem over en Del at Legemet hos en ung Grønlænder, omtrent 
15 Aar gl. ved selve Kolonien Julianehaab i November 1900. Min 
første Tanke, da jeg saa Exanthemet, var Rubeole, men af flere 
Grunde opgav jeg atter denne Diagnose og tror snarere, at det her 
har drejet sig om en Form af Purpura med Papeldannelse. At for- 
uden Scorbut hæmorrhogiske Sygdomme kan forekomme i Grønland 
tyder bl. a. ogsaa den Omstændighed, at Воротьн, Nord-Grønland i 
Marts 1840 angiver at have behandlet et Tilfælde af Morb. macul. 
hæmorrh. Werlhofii? (Maculæ lividæ totius corpor. et Hæmorrh. exore- 
ficio nature“) hos et grønlandsk Barn. Ligeledes meddeler Отто 
JESSEN, Julianehaab, i Aaret September 1873—September 1874 at 
have behandlet en grønlandsk Patient for Mb. macul. Werlhofii. 

Det ovenfornævnte, af mig observerede Tilfælde kom til Behand- 
ling 4. */11 1900. Dagen forud havde Patienten følt almindelig Пае- 


258 Gustav MELDORF 


findende, Appetitmangel, Kuldegysninger og Hedefornemmelser m. m., 
og i Løbet af Dagen (7/11) fremkom et Exanthem paa Nates og Femora. 
Han sov ikke meget den paafølgende Nat og klagede, da jeg saa 
ham 4. */11, over Ildebefindende, Appetitmangel, subjektive Febrilia, 
lidt Hovedpine og Smerter i Halsen (svarende til Pharynx og Larynx) 
der var ubetydelig Hoste- 

Overalt paa begge Femora samt paa nederste Del af Nates saas 
et stærkt rødt (højrødt) Exanthem, bestaaende af indtil linsestore, 
rundagtige, rede Papler, let ophøjede og paa større Hudpartier con- 
fluerende til større, røde, lidt ophøjede Flader. Paa Truncus, Arme, 
Hals og Hoved saas intet Exanthem. Paa øverste Del af Crura saas 
ganske enkelte røde Smaapletter. I Fauces og paa bageste Svælg- 
væg saas intens Rødme; iøvrigt intet abnormt ved den objektive 
Undersøgelse. Der var nogen Feber (vistnok imellem 38° og 39° C.), 
hvorfor ordineredes Acetanilid (0.25 3 G. dgl.). Ingen Ledtilfælde. 

Den paafølgende Nat fik Patienten en voldsom Næseblødning, 
men sov iøvrigt godt. D. 3/1 følte han sig noget bedre i det hele, 
og Hovedpinen var svundet. Smerterne i Halsen uforandrede. Exan- 
themet paa Femora og Nates var temmelig uforandret, men tillige 
saas nu paa begge Crura (ned til Fodleddene) samt paa Truncus 
enkelte smaa, røde Pletter (Papler). — D. 1°/11 følte han endnu lidt 
subjektive Febrilia (Hede), og Appetitten var kun ringe; han befandt 
sig dog i det hele betydelig bedre. Nye Pletter og Papler var ikke 
fremme siden Dagen forud. Exanthemet, der navnlig paa venstre 
Femur mange Steder ved Sammensmeltning dannede Partier af Stør- 
relse som en Haandflade eller endog som en Haand med udstrakte 
og samlede Fingre, syntes at være ved at gaa tilbage i sin Udvikling, 
Det var blevet mere mørkerødt eller brunagtig rødt med et let hvid- 
ligt Skær paa Overfladen (begyndende fin Afskalning). 

4/11 var Exanthemet af betydelig mindre intens rød Farve, let 
brunligt. Smerterne i Halsen vare helt svundne, og Patienten kom 
op. God Søvn, Appetit og Afføring. 181 begyndte han at gaa lidt 
ud; han befandt sig da fuldstændig vel i enhver Henseende. Exan- 
themet var endnu tydelig kendeligt som brunlige Pigmenteringer paa 
de tidligere stærkt røde Pletter (Paplens Plads. Der syntes at finde 
en ganske svag klidformet Afskalning Sted af Epidermis (fine, hvide 
Skæl). 1%/11 var Patienten i Kajak for første Gang efter sin Sygdom. 
D. %/11, da jeg sidste Gang saa ham i Anledning af denne Sygdom, 
vare Pletterne endnu kendelige ved de brunlige, pigmenterede Spor, 
de havde ladet tilbage. Den klidformige Afskalning af Epidermis 
var endnu ikke helt ophørt, men kunde iagttages som serpiginøse, 
bugtede Rande i Udkanterne af de angrebne Pletter og Flader. 

LiINDORFF, Godthaab, anfører i sin Medicinalberetning for Kalen- 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 259 


deraaret 1856 (altsaa mærkelig nok samme Aar Proscn traf paa Til- 
fældet af ,Rodlinger“ ved Pamagdluk ved Kap Farvel): „Under mit 
Ophold ved Kolonien Holstensborg i Juli Maaned indtraf en lille 
Epidemi af et febrilsk Exanthem, der kun angreb ca. 10 Individer 
næsten samtidig og kun stod paa i faa Dage for hver enkelt”. 

Muligvis kan denne lille Epidemi have været Rubeolæ eller Mor- 
billi. Тахровее angiver ingen Diagnose for denne Sygdom. 

I Medicinalberetning for Kongeriget Danmark for Aaret 1904, ud- 
givet af det kgl. Sundhedskollegium (ved I. CARLSEN) anføres fra 
Korper’s Beretning for Godthaab-Lægedistrikt: „Sundhedstilstanden 
har været mindre god; navnlig har Distriktet i Sommerens Løb været 
hjemsøgt af en epidemisk Sygdom, sikkert Rubeolæ, der, saavidt Di- 
striktslægen ved, aldrig tidligere er optraadt i Grønland. Efter 1—2 
Dages Feber og Ildebefindende brød der et Exanthem frem, bestaa- 
ende af godt ærtestore, røde, runde Pletter, saavel paa Kroppen som 
paa Extremiteterne, undertiden ogsaa i Ansigtet. Naar Udslettet kom 
frem, tabte de febrile Symptomer sig, og Patienterne følte sig raske, 
men udviste de i den nærmest følgende Tid nogen Uforsigtighed, ind- 
traadte gerne Katarrher af forskellige Slimhinder (Svælg, Fordøjelses- 
kanalen og Øjets). Disse Eftersygdomme optraadte som Følge af 
Grønlændernes Livsforhold meget almindeligt. Inkubationstiden kunde 
flere Gange med Sikkerhed bestemmes som værende 14 Dage. Cop- 
liske Pletter iagttoges ikke. 

Epidemien angreb næsten samtlige Grønlændere og flere danske, 
hvoraf enkelte havde haft Mæslinger, men ikke Rubeolæ i Danmark. 
Sygdommen antages at være ført til Landet med en dansk Udliggers 
Børn, der under et Besøg i Danmark i Foraaret 1904 fik Rubeolæ. 
Epidemien begyndte i deres Udliggersted og bredte sig herfra baade 
nordpaa og sydpaa og naaede om Efteraaret helt op til Holstens- 
borg. I Begyndelsen af Oktober konstaterede Lægen 62 Tilfælde 
blandt Grønlændere ved Sukkertoppen. 

Epidemien krævede ingen Dødsfald, men Sygdommen efterlod 
hos mange Svækkelse i lang Tid“. 


6. VARICELL AS. 


Skoldkopper er efter min Erfaring en relativ hyppig Sygdom i 
Grønland. Ligesom H. Krier (se nedenfor) tror jeg, at Epidemierne 
opstaar i selve Landet uden at Sygdommen for hver Gang behøver 
at tilføres fra Omverdenen, hvilket sikkert har været Tilfældet, hver 
Gang Kopper, Febris typhoidea, Difteritis, Scarlatina, Morbilli, Kig- 
hoste о. fl. har vist sig i Landet. 

Sygdommen optræder hyppigst med endemisk eller epidemisk 
Karakter, men ogsaa sporadiske Tilfælde ses af og til, saaledes i 
Nord-Grønland i 1855 (PFAFF), 1 Godthaab-Distrikt i 1876 (SØRENSEN) 
og i Julianehaab-Distrikt i Aarene 1855—56 og 1861 (ProscH), 1883 
LINDEMANN: 4 Tilfælde) og 1903 (MELDORF, se nedenfor). Hyppigst 
angribes Børn, men Exempler paa, at ogsaa voksne kan faa Skold- 
kopper, meddeles af flere Læger: Prarr (1872, enkelte voxne), Ras- 
MUSSEN (1851—52, 2 voxne) og KRABBE (1894, en meget ung Pige). — 
Som oftest optræder Sygdommen med godartet Karakter og Forløb. 
Nedenfor anføres dog enkelte Exempler paa Ondartethed (Ruporpr: 
1845—46, PFAFF: 1872). At Exanthemet foruden раа Huden tillige 
optræder paa Mundslimhinden har jeg selv iagttaget; RuDOLPH saa 
Skoldkopperne udbrede sig gennem Svælget“ (1845—46. At der ved 
Kradsning med Neglene og Irritation fra Klædningsstykkerne kan op- 
staa Excoriationer og Ulcerationer efter bristede Bullæ, omtales af 
Ворогрн (1840 og 1845—46); ved Infektion herigennem kan opstaa 
suppurative Adeniter o. a. Suppurationer (se under Epidemien ved 
Julianehaab i Aaret 1900—1901). 

Distriktslægernes Indberetninger indeholder følgende Meddelelser 
om Skoldkoppers Optræden i Grønland: 

Battaillonschirurg Ворогьн, Nord-Grønland, angiver i Tidsrummet 
5/1 1839—3016 1840 at have behandlet 6 Tilfælde af Varicellæ. Et Til- 
fælde af „Exulcerationes post varicellas“ behandledes i Aaret 1/7 1840 
—%/6 1841. RuporrH meddeler i sin Dagbog for dette Tidsrum: 
„Den 184е September kom de sidste Konebaade hjem“.... ,,Flere 
Individer hjemkom med Variceller, som hos nogle havde givet An- 


— 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 961 


ledning til store Exulcerationer især paa de Steder af Legemet, hvor 
Klædningsstykkernes Friktion er stærkest. Ingen af de i Foraaret 
vaccinerede var blevet angrebne. Denne Sygdom synes i Aar at have 
hersket over en stor Del af Landet; thi jeg har næsten samtidig set 
Patienter fra Umanak, Egedesminde og Omegnen af Holsteinsborg“. 

16/9 1841 skriver Ворогрн: Af epidemiske Sygdomme bemær- 
kedes forrige Efteraar atter en egen Modifikation af Kopper, som i 
udvortes Form stod nærmest Varicellen, i Symptomer og Forløb 
havde størst Lighed med Varioliden“. Ingen døde, faa kom til Be- 
handling. 

I Dagbogen for '/7 1841—**/s 1842 nævner Ворогрн et Tilfælde 
af Variceller. 

I Aaret 4/7 1845—5%/6 1846 behandlede RunorrH 24 „Febris vari- 
cella“. „Variceller viste sig i December f. A.“ (1845) „blandt Gron- 
lænderne ved Nordre Huse, 10 Huse, som ligge Norden for Logen 
Claushavn. I Skriv. af 18de December meddelte Hr. LERCH mig Under- 
retning herom med et passende Bud, men forst d. 2den Januar var 
Isen saa sikker, at jeg kunde komme til de Syge. De 2 Patienter, 
jeg da endnu forefandt, vare alt i Exsudations-Stadiet og befandt 
dem forresten vel; Sygdommen havde hersket i 3 Huse og angrebet 
10 Individer, at de havde været meget daarlige, phantaseret og i flere 
Dage lidt af betydelig Angina. Jeg lod derfor de Inficeredes Huse 
og Klædningsstykker vadske med grøn Sæbe og Chlorvand og des- 
uden uddele nogle Skind til de mest Trængende, og de gamle Klæder 
brændtes. Fra d.2den til 4. 17de Januar forekom ingen nye Tilfælde, 
men efter den Tid stadig flere, og for 2 med en saa uventet Malig- 
nitet, at jeg under 28de Januar meddelte Inspektoratet Underretning 
om Sygdommens Tilstedeværelse og tillige under samme Dato under- 
rettede de andre Bugtkolonier om Sygdommens almindelige Forløb 
og Behandling. Den almindeligste Form, under hvilken denne Syg- 
dom viste sig, var som Varicella vesicularis, og heraf angrebes især 
den yngre Slægt, hvorimod flere af de ældre fik Varicella pustularis, 
og hos 2 af disse havde Sygdommen en skuffende Lighed med Vari- 
olæ conflucutes og navnlig den Form, som man kalder sanguinolentæ. 
Varicella vesicularis havde et meget regelmæssig Forløb, og Sygdom- 
men var uden nogen synderlig Hinder for den syge overstaaet i en 
Uges Tid....* Varicella pustularis bebudede sig med heftigere Feber- 
tilfælde og en stor Ømhed i Eruptionsstadiet. Kopperne udbredte 
sig hos flere gjennem Svælget og forhindrede Deglutitionen, ligesom 
der ogsaa klagedes over Ømhed i Underlivet; selve Eruptionen var 
mere uregelmæssig, og der bemærkedes saaledes nylig fyldte Kopper 
ved Siden af de hentørrede. Exsiccatiansstadiet blev derved for- 
længet, og Klædedragten gav tit Anledning til Ulcerationer; hos Pa- 


262 Gustav MELDORF 


tienter med denne Form, hvor Omstændighederne lode befrygte en 
Status putridus, brugte jeg Kampher og Svovlsyre, hos de andre kun 
et let regimen antiphologisticum. Ved begge Formerne manglede 
Kopperne saa godt som i Ansigtet, deres Hovedsæde var især paa 
Truncus og Underextremiteterne; begge Former have efterladt hvide, 
glinsende, meget lidt fordybede, ikke punkterede Cicatricer af meget 
forskellig Størrelse....” Den 28de Marts forekom det sidste Tilfælde 
af denne Sygdom. Sygdommen bredte sig ikke udenfor Nordre Huse. 

Ворогрн behandlede i Aaret 1/7 1847—3016 1848 4 Tilfælde 
af Varicelle. I Beretningen for Aaret !i— 1847—%/6 1850 skriver 
Ворогрн: „I Efteraaret forekom Varicellæ hist og her, og i Sydost- 
bugten og ved Ritenbenk var Sygdommen saa almindelig, at hverken 
Indfødte eller Europæere forskaanedes. Den var imidlertid, som 
almindelig, fareløs og forsvandt lige saa sporløs, som den var kom- 
met”. Omtrent 100 Individer skal være blevne angrebne heraf. 

RASMUSSEN meddeler i sin Beretning for Syd-Grønland for Handels- 
aaret 1852 (dateret Holstensborg d. "/э 1852): I Godthaab-Distrikt 
har i dette Foraar 2 voxne og 6 Børn og i Frederikshaab-Distrikt 
2 Børn være angrebne af Skoldkopper /Varicellæ). Hos 5 af de 
nævnte Patienter var temmelig heftige Febertilfælde, som ophørte 
strax efter Hudsygdommens Udbrud. 

ProscH, Julianehaab, angiver i Medicinalberetning for Handels- 
aaret 1856 (dateret %/s 56): En Grønlænderinde led af Varicelle. 

PFAFF, Nord-Grønland, behandlede i Kalenderaaret 1858: Varicellæ 
3. ,,Foraarssygdommen, navnlig Varicellæ, indskrænkedes alene til 
Pladsen her og var af ringe Betydning”. 

Рвозсн, Julianehaab, bemærker i sin Beretning for Kalender- 
aaret 1861: „Af Variceller har jeg set sporadiske Tilfælde paa flere 
Steder”. 

Prarr, Nordgrønland, behandlede i Aaret 1865 en dansk Patient 
for Varicellæ. I Beretningen for Aaret 1872 meddeler PFAFF: ,,Sam- 
tidig" (med Foraarsforkolelses-Epidemien i Slutningen af Juni, hele 
Juli og August) „herskede overalt i Jakobshavns, Christianshaab og 
Egedesmindes Distrikter en udbredt Epidemi af Skoldkopper, der 
vel hovedsagelig kun angreb Børnene, men dog i enkelte Tilfælde 
ogsaa voxne og var da temmelig voldsom, inden Eruptionen brød 
frem. Dødsfald indtraadte ikke, men Sygdommen var undertiden 
temmelig langvarig". 

G. Fanno' meddeler, at Variceller forekom ved Kryolithbruddet 
Ivigtut i 1872—73. 

B. SØRENSEN, Godthaab, angiver i sin Beretning for Aaret 1876 


1 De sanitære Forhold ved Ivigtut Kryolithbrud 1866—76. Hospitalstidende 1877. 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 263 


at have behandlet et enkelt Tilfælde af Variceller hos en europæisk 
Patient ved Godthaab. 

JoH. SCHMEDES, Julianehaab, bemærker i Beretningen for Aaret 
1878: „Ved Anlæget Nanortalik herskede i April en lille Epidemi af 
Varicelle“ (blandt Børnene). 

В. SØRENSEN, Godthaab, meddeler i Beretningen for Aaret 1878: 
Henimod Foraaret vare flere mindre Børn ved Godthaab angrebne 
af Variceller. 

LINDEMAMN, Julianehaab, anfører i sin Beretning for Aaret 1883: 
„Variceller optraadte her ved Kolonien i Løbet af Sommeren med 4 
Tilfælde kort efter hinanden; de vare dog alle meget lette, og ingen 
Tilfælde vides at være forekommet andetsteds i Distriktet”, 

KRABBE, Godthaab, skriver i Beretningen for Aaret 1894: „Еп 
her i Grønland ualmindelig Sygdom, Skoldkopper, hjemsøgte i Form 
af en lille Epidemi Kolonien Godthaab i Slutningen af Marts og April 
Maaned. Dog holdt den sig ikke udelukkende til Godthaab; foruden 
i Ny Herrnhut, hvor jeg selv behandlede et Tilfælde, viste Sygdom- 
men sig i Følge modtagne Meddelelser ogsaa omend i ringe Grad 
paa flere Pladser i Godthaab Kolonidistrikt. Den optraadte overalt 
med sin sædvanlige Karakter: ufarlig, hurtig forløbende og saa godt 
som udelukkende holdende sig til mindre Børn. Selv behandlede 
jeg kun en voxen — en meget ung Pige —, Resten bestod i Børn, 
de fleste i 4—10 Aars Alderen”. — KRABBE angiver at have behand- 
let ialt 12 Patienter med Varicellæ (ved Godthaab og Nyherrnhut). 

HoLGeRr Kier, Nord-Grønland, bemærker i sin Beretning for Aaret 
1896: „Histog her i Eftersommeren og Efteraaret optraadte Variceller 
af sædvanlig godartet Natur. Jeg finder her Anledning til at be- 
mærke, at Variceller her i Nord-Grønland efter min Erfaring ere en- 
demiske, kunne optræde i Tid og Afstand fjernt fra oversøisk Kom- 
munication“. 

I Meddelelser om Sygdomsforhold i Gronland! anfører Kiær: 
„АГ de eksanthematiske Sygdomme optræde Variceller (Skaalkopper) 
ret hyppigt i smaa lokale Epidemier, der ikke vise stor Tilbojelighed 
til Udbredning gennem Kommunikation. De angrebne i de af mig 
iagttagne Tilfælde vare selvfølgelig aldeles overvejende Born, men 
jeg kan ikke som HenscH sige, at jeg aldrig har set noget Tilfælde 
hos voxne: særlig erindrer jeg et, hvor Exanthemet var aldeles for- 
bløffende rigeligt, særlig Nefrites, har jeg ej iagttaget”. 

F. JØRGENSEN, Julianehaab, meddeler i Beretning for Aaret 1896: 
»Endelig er paa en anden Plads (Saglét) anmeldt nogle Skoldkopper 
hos Børn, der efter Beskrivelsen synes at være forløbne mildt, og 


1 Ugeskrift for Læger. 1900. 


264 Gustav MELDORF 


kun at have angrebet et mindre Antal“. Sygdommen formentes af 
Gronlænderne at være opstaaet, fordi Lægen havde vaccineret Bornene. 

I de 6 Aar, jeg opholdt mig ved Julianehaab, optraadte Skold- 
kopper af og til i Distriktet, saaledes i Aaret 1900 ved selve Kolo- 
nien, hvorved jeg fik god Lejlighed til at iagttage denne Sygdoms Op- 
træden og Forløb hos den grønlandske Befolkning. Jeg skal i det 
efterfølgende meddele, hvad jeg har hørt og set vedrørende denne 
Sygdom i Julianehaab-Distrikt i Aarene 1897—1903. 

I Begyndelsen af November 1899 synes Variceller at være fore- 
kommet ved Kangermiutsiait, en lille Boplads i Nærheden af Kolonien. 
Efter Beskrivelsen skal ialt 7, før den Tid, aldeles raske Børn, i 
Dagene */11-—‘/i1 være blevne pludselig syge med Hovedpine, lidt 
Hæshed og muligvis lette Febrilia. Umiddelbart i Tilslutning hertil 
fremkom et Exanthem, der først viste sig som smaa, røde Pletter; 
men disse gik meget snart over til at blive indtil ærtestore, vædske- 
fyldte Blærer (Vesikler). Disse Blærer forvandledes atter snart til 
Pustler for derefter at tørre ind til Skorper (Crustæ). Alle de nævnte 
Facer skal Exanthemet have gennemløbet paa en Dag eller mindre 
(nogle Timer). Blærerne brød frem over hele Legemet, maaske sær- 
lig lokaliserede paa Kroppen, men ogsaa paa Arme og Ben og Hoved. 
Ogsaa i Mundhulen skal der være forekommet enkelte saadanne 
Blærer, løftende Slimhinden i Vejret og snart dannende smaa Erosi- 
oner. Almenbefindendet skal have været meget lidt paavirket under 
Sygdomsforløbet. Det yngste af de angrebne Børn var lidt under 
1 Aar gl., det ældste 15 Aar gl. I Løbet af November skal desuden 
nogle flere Personer, deriblandt ogsaa et Par voxne, være blevne 
angrebne af en lignende Affektion, saa at ialt lidt mere end en halv 
Snes Mennesker ved Kangermiut ialt skal have været angrebne af Syg- 
dommen. I Slutningen af November var alle de angrebne atter helt raske. 

I Aaret 1900 saas ved selve Kolonien Julianehaab, navnlig i No- 
vember Maaned, en blandt Grønlænderbørnene betydelig udbredt 
Epidemi af Varicellæ. Det første Tilfælde heraf kom til Lægebehand- 
ling 4. Чи, men ogsaa i Slutningen af Oktober skal der ved Kolo- 
nien være forefaldet nogle enkelte Tilfælde af et hurtig opstaaende 
og atter hurtig svindende, bulløst Exanthem, sikkert den samme 
Sygdom. I Tidsrummet ”/1 1900—*/1 1901 kom ialt 24 Tilfælde af 
Skoldkopper til Lægebehandling. I alle Tilfældene vare Patienterne 
Børn; den yngste af de angrebne var 4 Maaneder gl., de fleste var 
dog over 1 Aar gl., den ældste var 13 Aar gl. De fleste Tilfælde 
kom til Behandling i den sidste Halvdel af November (nemlig 15), i 
Maanedens første Halvdel kun 4 Tilfælde. Af de sidste 5 Tilfælde, 
der kom til Lægebehandling, saas de 4 i Dagene !/12—"/12, det sidste 
derimod d. */1 1901. Foruden disse 24 Skoldkoppepatienter skal 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 265 


mindst 10—11 andre Børn ligeledes have frembudt Symptomer paa 
Skoldkopper, og temmelig sikkert har Antallet af de angrebne Børn 
været større end det Antal, hvorom det lykkedes mig at erholde Op- 
lysning. Ikke sjældent var flere eller alle Børnene i et Hus angrebne 
samtidig. Ingen danske Børn blev angrebne af Epidemien. 

Exanthemet bestod af mer eller mindre spredte, hyppigst indtil 
linsestore, vandklare, vædskefyldte Blærer, der særlig var lokaliserede 
til Kroppen, Halsen, Hovedet (ogsaa den behaarede Del) og Femora. 
-aa Arme, Hænder, Crura og Fødder saas kun ganske enkelte Smaa- 
blærer, paa Extremiteterne aftog Blærerne i Mængde nedad mod 
Hænder og Fødder. Paa Tungen og Mundslimhinden saas hyppig 
samtidig med Hud-Exanthemet Smaa-Erosioner efter bristede Bulle ` 
samt Rødme af Slimhinden. Samtidig med Exanthemet paa Huden 
optraadte temmelig hyppig en let katarrhalsk Conjunctioitis (som 
oftest dobbeltsidig), og Exanthemet var ledsaget af en irriterende 
Kløe i Huden. — Rimeligvis paa Grund af denne Kløe, der gav An- 
ledning til Kradsning med Neglene og Irritation og Beskadigelse af 
Blærerne og de Skorper, hvortil disse allerene efter en Dags Tids 
Forløb begyndte at tørre ind, saas ikke sjælnent under Forløbet af 
Sygdommen, at flere Smaablærer og Excorationer herefter omdannedes 
til temmelig store (indtil 10 Øre store eller mere) og undertiden yder- 
ligere sammenflydende, excorierede Hudpartier, der tildels dækkedes 
af ecthymalignende Skorper, hvorunder kunde findes Pus. Det synes 
ogsaa, som om Infektion i et Par Tilfælde har fundet Sted igennem 
saadanne for Pus og Skorper dækkede, større, excorierede Hudpar- 
tier. Saaledes optraadte i Begyndelsen af Januar 1901 en Adenophleg- 
mone cruralis dextr. hos et 5 Aar gl. Barn i Tilslutning til saadanne 
Skorper i Trigonum Scarpæ (Patienten indlagdes paa Sygehuset), 
ligesom der ogsaa udviklede sig en meget alvorlig akut Periostitis 
costæ X sinist. med meget stor Pusansamling omkring Costa og senere 
Nekrose og udbredt Sekvesterdannelse af Ribbenet hos et 9 Maaneder 
gl. Barn samtidig med, at en saadan større Skorpe, hvounder Be- 
tændelsen af Ribbenet udviklede sig. 

I Almindelighed forløb Skoldkoppe-Exanthemet imidlertid let og 
uden større Forstyrrelse af Almenbefindet. Børnene havde i Reglen 
lette Febrilia og var noget urolige og gnavne. Feberen oversteg i 
Almindelighed ikke 38° С. (hyppigst viste Temperaturen 37,7”, 37,9 С. 
el. lign.). Exanthemet begyndte som oftest at tørre ind til Skorper 
efter et Par Dages Forløb, og efter 1—2 Uger begyndte Skorperne 
at løsne sig og falde af, saa at hele Sygdommen som oftest var fuld- 
stændig forløbet paa 2—3 Uger. Blærerne var i Almindelighed om- 
givne af en rød Zone og lidt fordybede i Midten. I 2—3—4 Dage 
kunde der fremkomme nye Blærer. Hos en 5-aarig Dreng med rige- 

L. 18 


266 Gustav MELDORF 


ligt Hud-Exanthem, 2 linsestore Erosioner paa Ganen henimod Uvula, 
ret betydelig katarrhalsk Rødme af Mundslimhinden, Fauces og 
bageste Svælgvæg samt let katarrhalsk Conjunctivitis var der tillige 
Smerter i Halsen, Synkebesvær og Ømhed svarende til Larynx. Der 
var lette Febrilia (Tp. 38,2? C.), samt Appetitmangel m. m. Ogsaa 
nogle andre Børn klagede over Smerter i Halsen (svarende Larynx). 
Hos et 5 Md. gl. Barn, der — efter længere Tids Stilstand i Epide- 
men — kom til Behandling 4. %/u 1901 var der sammen med Frem- 
komsten af Exanthemet en let Coryza, Conjunctivitis og Diarrhoe, 
hvortil der d. ™/: sluttede sig purulent Udflod fra højre Øre, nogle 
Dage efter ogsaa fra venstre Øre, efter Perforation af Trommehinden 
paa Grund af dobbeltsidig Otitis media. 

Under eller efter den Skoldkoppe-Epidemi, der i November 1899 
forekom ved Bopladsen Kangermiutsiait, saas intet Tilfælde af Syg- 
dommen ved selve Kolonien eller — saavidt mig bekendt — ved 
selve Kolonien og ikke ved Udsteder og Bopladser andetsteds i Di- 
striktet. 

Et Tilfælde af bulløst Exanthem, der aldeles lignede Skoldkopper, 
kom til Behandling paa Kolonien 4. */6 1903 hos et 2 Aar gl. Grøn- 
lænderbarn, Søn af Kolonist. Dagen i Forvejen skal Barnet have 
været rask. Om Natten skal det have været uroligt, varmt og sve- 
dende, og om Morgenen 4. ?/s bemærkede Moderen det Exanthem 
der samme Dag saas paa Huden. Paa Truncus saas en Efflorescens 
af spredte, indtil kæmpefrøstore, vandklare, halvkugleformede, stærkt 
spændte Bullæ, hver omgivet af en noget rød Zone. Efflorescensen 
var temmelig spredt, talrigst paa Brystets Bagflade; paa Brystets 
Forflade saas færre Blærer og i regiones lumbalis og paa Abdomen 
endnu færre. Enkelte Blærer saas paa Halsen, ingen i Ansigtet og 
paa Extremiteterne. Bullæ syntes at klø noget; enkelte vare sønder- 
revne, iøvrigt Velbefindende; Funktionerne i Orden. 

Nogle Dage senere var Bullæ lidt mindre klare og gennemsigtige. 
Vædsken i dem var vistnok bleven tilblandet flere hvide Blodlegemer, 
saa at Indholdet var blevet hvidligt eller svagt hvidgult og uigennem- 
sigtigt. Bullæ viste et lille fordybet Parti (Indsænkning) paa Midten, 
ialtfald de fleste af dem. Efter 4—5 Dages Forløb begyndte Blæ- 
rerne hist og her at tørre ind, og 4. ”/6 var Exanthemet helt ind- 
tørret til faste, let brunlige Skorper. 

De øvrige Børn i Huset fejlede intet lige saa lidt som Forældrene. 
Derimod skal — efter Moderens Sigende — en ung Fanger og hans 
lille Datter samt en ældre Fanger og muligvis flere Grønlændere i 
den umiddelbart forudgaaende Tid have haft et lignende Hud-Exan- 
them som hos det her omtalte Barn. — Men under alle Omstændig- 
heder kom ingen andre Tilfælde end det her beskrevne til Læge- 
behandling. 


т. DIPHTERIA, CROUP pp. 


En Difteri-Epidemi optraadte i Nord-Grønland i Aarene 1864—65. 
I Aaret 1780 optraadte — ligeledes i Nord-Grønland — en epidemisk, 
smitsom Angina, der ganske sikkert har været af difteritisk Natur. 
Begge disse Epidemier krævede et ret betydeligt Antal Dødsfald. 

Om Epidemien i Aaret 1780 angiver CLauprus Manicus", at PouL 
EGEDE, Side 170, skal omtale ,,Angina maligna forsan polyposa (To- 
karsardlungnek), quæ anno 1780 cum nave Anglica in insulam prin- 
cipis (Kronprinsens-Eiland) importala plus quamducentos tam adul- 
tos quam infantes necavit; postea incertis temporibus rediens, infantes 
plerumque epidimice aggrediebatur“. 

I Bibliotek for Læger, 11te Bind, 1830, p. 85 Anm., beskriver 
Manicus ogsaa Sygdommen som „еп epidemisk, smitsom Angina med — 
Hoste, som Aar 1780 først førtes af Englænderne til Kronprinsens 
Eiland, udbredte sig over hele Inspektoratet og dræbte flere Hun- 
drede unge og gamle; siden har den kun angrebet epidemisk, men 
oftest dødelig”. 

I. CARLSEN” gjør opmærksom paa denne, den tidligst kendte 
Difteri-Epidemi i Grønland. Han bemærker i Tilslutning til Omtalen 
heraf: ,,Manicus opgiver ikke sin Kilde, i Poul Egedes Efterretninger 
om Grønland har jeg forgæves søgt Oplysning om denne Epidemi, 
som ikke godt kan henføres til nogen anden Sygdom end Difteri, 
der netop paa hint Tidspunkt herskede epidemisk i England”. 

Heller ikke jeg har kunnet finde denne Epidemi omtalt hos 
PouL EGEDE. 

Difteri-Epidemien i Aarene 1864—65 begyndte ved Udstedet Aito 
i Efteraaret 1864 og bredte sig derfra til Kolonierne i Disko-Bugt: 
Egedesminde (i Januar 1865), Claushavn (i Slutningen af Marts) og 


' Amotationes in historiam et actiologiam morborum quorundam borealium. 
Dissertativ. Halac. 1832., P. 18. 


” Bemærkninger om Grønlands Sygdomsforhold. Ugeskrift f. Læger 1894. 
18* 


268 Gustav MELDORF 


Jakobshavn (i April 1865). Ved Aito skal 15 Born være døde af 
denne Sygdom i den sidste Del af Aaret 1864. I 1865 bortrev den 
ondartede Halssyge henimod 40 Børn i Nord-Grønland. 

Distriktslæge Prarr i Nord-Grønland omtaler denne Epidemi i 
sine Medicinalberetninger for Aarene 1864, 1865 og 1866. I Medicinal- 
beretningen for 1864 anfører Prarr følgende herom: „Кап ved Ko- 
lonien Egedesmindes Udsted Aito har i Efteraaret hersket en epide- 
misk ondartet Halssyge, der bortrev 15 Børn”. — Blandt de angivne 
Dodsaarsager findes: „Ondartet Halssyge“ 15. 

I Medicinalberetningen for 1865 angiver Prarr at have behandlet 
84 grønlandske Patienter for Angina dipht., deraf 52 Patienter ved 
Jakobshavn og 32 paa Rejserne i Distriktet. Endvidere behandledes 
2 danske Patienter for samme Sygdom. 2 af de behandlede grøn- 
landske Patienter angives at være døde af Angina dipht. 

»Sundhedstilstanden har i dette Aar været mindre god, hvortil 
ikke alene de almindelige Foraars- og Efteraarssygdomme i For- 
bindelse med den sædvanlige Trangstid i Vintermaanederne har bi- 
draget, men tillige en diphteritisk Halssyge, der hovedsagelig angreb 
Børnene næsten overalt i Bugten". 

»Denne Sygdom begyndte sandsynligvis om Efteraaret ved Ud- 
stedet Aito, uden, som det synes, at være bragt dertil fra Sydgron- 
land. I Januar Maaned kom der Efterretning herom til Kolonien 
Egedesminde, der var ved selve Aito bortrevet 11 Børn, men nu var 
Sundhedstilstanden god. Samtidig med Efterretningen viste Sygdom- 
men sig ved Egedesminde og bortrev flere Børn uden dog at opnaa 
nogen stor Udbredning. I Slutningen af Marts viste den sig ved 
Logen Claushavn og i April tillige ved Jakobshavn, men udbredte 
sig ikke højere Nord paa; derimod vendte den sig Syd efter og an- 
greb Befolkningen ved Kolonien Christianshaab. De imellem Koloni- 
erne Egedesminde og Christianshaab værende Udsteder bleve aldeles 
forskaanede.” 

»Sygdommen begyndte med Ømhed i Halsen samt ubetydelig 
Feber; ved Undersøgelsen fandtes ofte paa begge Mandlerne, under- 
tiden dog ogsaa andre Steder Svælget, gulgraalige Pletter, der hurtig 
udbredte sig over hele Svælget og tilsidst i Luftrøret, hvorefter Døden 
indtraadte. Forøvrigt var Sygdommen ikke ondartet og veg for en 
omhyggelig Behandling med Alumen, dels som Pulver indblæst paa 
Pletterne, dels som stærkt Gurglevand. Af de af mig behandlede 84 
Patienter afgik 2 ved Døden. Dette gunstige Resultat skyldes hoved- 


1 Difteri-Epidemien i Nordgrønland i 1864—65 omtales (efter Prarr’s Beretning 
herom) af M. Kastrup i „Bidrag til Nordgronlands Nosographi“. Hospitals- 
tidende. 1886. 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 269 


sagelig det flittige Eftersyn, hvorfor ogsaa de Steder, jeg ikke selv 
har kunnet tilse, ikke slap saa heldigt, uagtet den samme Frem- 
gangsmaade ogsaa der er bleven fulgt, idet jeg dels mundtlig, dels 
skriftlig meddelte fornøden Underretning overalt”. 

I Beretningen for 1866 meddeler Prarr, at den i 1865 herskende 
difteriske Halssyge bortrev omtrent 40 Børn. 

Foruden under denne Epidemi angives Difteri nogle faa Gange 
at have vist sig sporadisk i Grønland. Saaledes meddeler RUDOLPH, 
Nord-Grønland, i Handelsaaret 1845 at have behandlet: Diphteritis 1; 
Patienten døde. 

OTTO JESSEN, Julianehaab, behandlede i Aaret September 1872 
—September 1873 en Patient med difterisk Betændelse af Næsens og 
Svælgets Slimhinder, hvortil kom Svulst Submaxillærkirtlerne med 
icorøst Indhold; Tilfældene endte med Døden, efter at Betændelsen 
havde udbredt sig til Larynx, under Tegn paa almindelig Blodforgiftning. 

С. У. Fryp, Ivigtut, behandlede i Tidsrummet %/7—3/10 1894 
blandt Beboerne i Ivigtut: Difteritis 2. — ,Den 15de August opstod 
et Tilfælde af Difteritis; ,,der var difteriske Belægninger paa Pati- 
entens Tonsiller, den bløde Gane og Drøbelen; udskreves helbredet 
4. °6/з“. — Den 18. August opstod det andet Tilfælde af Difteri. 
Patienten havde en Del Belægning paa den ene Tonsil, udskreves 
helbredet 4. ”/s. Angaaende Opstaaelsen kan intet oplyses. En Mulig- 
hed for Smitte ligger deri den Omstændighed, at den 1ste Patient just 
et Par Dages Tid foruden modtog Post hjemmefra med „Traveller“. 

I Tilslutning til Omtalen af Difteriens Optræden i Grønland skal 
jeg i det efterfølgende anføre nogle Meddelelser fra Distriktslægernes 
Indberetninger angaaende nogle andre ,,ondartede Halssygdommes” 
Forekomst, hvilke efter Beskrivelserne synes at kunne optræde med 
epidemisk eller endemisk Karakter og maaske nærmest maa opfattes 
under Sygdomsbegrebet „Angina Ludovici" uden at have noget med 
den ægte Difteri at gjøre 

Som et Slags Overgangstilfælde, hvori baade saas difterisk Be- 
tændelse af Næsens og Svælgets Slimhinde og Betændelse af Submax- 
illærglandlerne, kunde det foranførte af Dr. JEssEn i Aaret 1872—73 
næsten betegnes. | 

Ногсев Kiær, Nord-Gronland, opfatter Tilfældene som Manifesta- 
tioner af Influenza. Desværre saa hverken han eller R. BENTZEN selv 
noget Tilfælde af de nedenfor beskrevne Endemier fra Nord-Grønland, 
idet Kiar var fraværende fra Landet fra Efteraaret 1895 indtil °/s 1896, 
i hvilken Tid Tilfældene i Christianshaab-Distrikt herskede, og Til- 
fældene i 1900, da BENTZEN var Læge i Nord-Grønland, fandt Sted 
helt oppe i Upernivik-Distrikt. 


270 Gustav MELDORF 


I Beretningen for Aaret 1895 anfører Kiær: „Influenzaen synes 
her at kunne optræde chamæolonisk i sine Manifestationer; thi til 
en saadan er der ingen Grund til at regne epidemisk Anginaer („Ludo- 
vici”) med hurtig Overgang i Dannelse af purulent Betændelse i 
Halsens Bindevæv; det har været en saadan Lidelse, der medførte 
Døden for flere Børn i et enkelt Hus i Christianshaab-Distrikt, staar 
for mig som overvejende sandsynligt”. 

I Beretningen for Aaret 1896 meddeler Kiær fremdeles herom, 
at der under hans forannævnte Ophold i Danmark skal have hersket 
»ondartet Halssyge“, hvortil bl. a. 6 Dødsfald ved Ikamut (Plads 
under Christianshaab) henførtes. Lægen tror dog at kunne udtale, 
„at dette intetsomhelst har haft at gøre med Angina diphterica, 
men har været submaxillære Ademiter, vel sagtens i de sværeste 
Tilfælde ikke meget fjærnede fra Begrebet „Angina Ludovici“; det er 
ogsaa i den følgende Tid faldet i min Lod at maatte aabne slige 
Abcesser, af hvilke det er mig paafaldende, at jeg ikke erindrer noget 
Tilfælde før 1897 (jeg ansattes i 1889); med Hensyn til deres Patho- 
genese skulde jeg være yderst tilbøjelig til i dem at se en Manifesta- 
tion af den endemiske Influenza med den denne saa særdeles hyppig 
ledsagende Angina som Mellemled“. 

AAGE IPSEN, Godthaab, angiver i en Beretning 1/s—Eftersommeren 
1881, at en Influenza-Epidemi hos enkelte medførte Svulst og 
Suppuration af Glandlerne. Hvilke Glandler nævnes ikke i Beret- 
ningen. 

R. BENTZEN meddeler i Beretningen for Nord-Grønland for Aaret 
1900: ,,Upernevik og Udstederne nordenfor berettes om en epidemisk 
Sygdom, der skal have manifesteret sig ved ,,en Hævelse af Patientens 
Ansigt og Hals, hvilken undertiden strakte sig ned paa Brystet; 
enkelte Patienter døde deraf ved Kvælning“, de øvrige kom sig efter 
3—14 Dages Forløb. Ret mange synes ikke at have været angrebne” 

Blandt Dødsaarsagerne for Aaret 1900 findes: Halsbetændelse 
3 Tilfælde. 

Iblandt de angivne Dødsaarsager for Lægedistrikterne i Grøn- 
land træffer man ikke sjældent Betegnelserne „Halssyge“ og „Hals- 
betændelse” for enkelte af de døde. Saaledes findes for Nord-Grøn- 
lands Vedkommende „Halssyge“ opført blandt Dødsaarsagerne: i 1868: 
3,4, 1970: 1, т 1871: 1; 11972: 01 1 159: 2,1 1874: 11180 
1887: 4, i 1888: 1 og for Julianehaabs Vedkommende: i 1883: 1, 1 
1886: 1. — ,,Halsbetændelse” anføres blandt Dødsaarsagerne i Nord- 
Grønland: i 1877: 1 og i 1886: 4, i 1900: 3, i Godthaab-Distrikt: 
i 1852; 1 og i 1853: 2, i Julianehaab-Distrikt: i Kalenderaaret 1859: 
1. 1.1867: №1 18812 2. 1 19959. oss 1690: 1. 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 7/5 | 


I „Tuberkulosens Udbredelse i Grønland”, XXVI Hæfte, Kbhvn. 
1904) har jeg under Kapitlet Larynx-Tuberkulose fremhævet, at en 
stor Del, maaske Størstedelen af de Dødsaarsager, der ere opførte 
fra Grønland (af Ikke-Læger) under disse Betegnelser, vistnok maa 
opfattes som identiske med tuberkuløs Laryngitis og intet have med 
Diphteri at gjøre, enkelte af saadanne dødelig forløbende Halssyg- 
domme kunne maaske ogsaa have været identiske med de af Kiar 
og BENTZEN nævnte Former. 


8 TUSSIS CONVULSIVA. 


Kighosten er adskillige Gange optraadt i Grønland i store og 
udbredte Epidemier. Man kan sikkert gaa ud fra, at den for hver 
Gang, den paany har vist sig, er bleven importeret med Skibsfarten 
til Landet. I 1838 herskede den i Godthaab-Distrikt, hvorfra den 
tillige bredte sig til Nord-Gronland, i 1847 i hele Disko-Bugt. Kolo- 
nien Egedesminde blev i Februar 1848 angrebet af Epidemien; til 
Kronprinsens- og Hunde-Eiland kom Sygdommen først i November 
1848. I 1864 viste Kighosten sig i hele Godthaab Lægedistrikt (Hol- 
stensborg—Frederikshaab), 1 1891—92 1 Upernivik-Distrikt 1 Nord- 
Grønland og i 1898 i Julianehaab og Godthaab Lægedistrikter i 
disses hele Udstrækning (fra Kap Farvel til Holstensborg). 

Angaaende den nærmere Beskrivelse af de enkelte Epidemier 
skal anføres følgende Oplysninger fra Distriktslægerne Indberetninger 
og mine egne Iagttagelser: 

F. Brock, Godthaab, meddeler i sin Medicinalberetning for 1839—40, 
at Tussis convulsiva skal have hersket fra Aaret forud (1838) og 
krævet mange Ofre; mange Grønlændere døde senere og 3 Individer 
endnu efter Juni 1839 af Phthisis som Folge af ovennævnte Sygdom. 
Kighosten skal være bragt til Grønland med Skibene (en dansk Bød- 
ker og hans 3 Børn). — Sygdommen kom ogsaa til Nord-Grønland 
(se Ворогрн’$ Beretning). 

RunorrH behandlede i Aaret 1/7 1847—%%/6 1848: 141 Tilfælde af 
Tussis convulsiva. 7 af Patienterne døde. — ,Den Sygdom, som i det 
forløbne Aar især forøgede Sygeantallet og Dødeligheden, var Kig- 
hosten, der fra Slutningen af September indtil henved Nytaar her- 
skede som en udbredt Epidemi i hele Discobugten, hvoraf især Børn 
og unge Mennesker angrebes, men som dog heller ikke forskaanede 
selv de ældste Folk. Sygdommen var imidlertid ret godartet, inflam- 
matoriske Komplikationer vare saare sjældne, hvorimod gastriske 
Tilfælde ikke var usædvanlige, og blandt disse medtoge stundom 
heftige Diarrhoer Patientens Kræfter betydeligt. I Forhold til de 
angrebnes store Antal og de ugunstige Omstændigheder, hvorunder 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 973 


de i Almindelighed levede, har Mortaliteten kun været ringe, den 
traf især spæde Børn i det spamotiske Stadium, eller udviklede sig 
ved Hostens Langvarighed og Heftighed en Febris nervosa lenta, med 
colliquative Diarrhoer, som i kort Tid udslukkede det svage Liv. 
Sygdommens Middelvarighed var fra 6—8 Uger. Hosten tabte efter- 
haanden sin Varighed, og tilsidst udeblev den ogsaa om Natten, paa 
hvilken Tid den ellers altid var voldsomst. Antallet de angrebne 
som kom under min Behandling, var omtrent lige stort af begge 
Køn, dog var Hosten sædvanlig hæftigere hos Piger end hos Drenge. 
Kun for de yngre Børn søgtes straks Hjælp, de ældre og voxne drev 
med den sædvanlige grønlandske Sorgløshed i Storm og Kulde om- 
kring paa Marken, indtil Naturens her overordentlig kraftige Bestræ- 
belser enten havde besejret Sygdommen, eller dens Heftighed tvunget 
dem til et ustadigt Sygeleje“.... „Det har ikke været muligt at faa 
paalidelige Oplysninger om de angrebnes Antal i hele Distriktet, men 
det kan vist anslaas til 300, hvoraf saavidt jeg ved, 9 Børn ere døde 
ved Umanak, 4 ved Ritenbenk, 5 ved Jakobshavn, 8 ved Christians- 
haab, 8 ved Egedesminde og 1 ved Godhavn*. 

»Med Hensyn til Sygdommens Gang, da viste den sig i Juli og 
August først ved Umanak, den nordligste Koloni i mit Distrikt, og 
vandrede derfra sydpaa, fortrinsvis hjemsøgende de stærkere befol- 
kede Kolonier, hvorimod de afsides liggende Udsteder med en min- 
dre Befolkning forholdsvis lede mindre eller aldeles forskaanedes. Efterat 
den ved Nytaarstid var ophørt, udbrød den i Slutningen af Februar 
ved et isoleret Udsted i Egedesminde-Distrikt; senere er den intet- 
steds bemærket”, 

»Siden 1838 har denne Sygdom ikke hersket i Nord-Grønland, 
og det antoges da, at den først var bragt til Syd-Grønland med en 
dansk Familie; denne Gang beskyldte de Indfødte, som gjerne til- 
skrive Europæerne alle deres Ulykker, nogle engelske Søfarende, 
som lede Skibbrud Norden for Upernivik, og som i deres Baade i 
Juli og August gjæstede Bugtkolonierne, for at have medbragt Syg- 
dommen. Jeg traf paa mine Rejser oftere sammen med disse Folk, 
men bemærkede ingen Tegn paa Kighoste blandt dem”. 

»Katarrhalske Febre og Diarrhoeer herskede samtidig med Kig- 
hosten“. I Medicinalberetningen for Aaret !/7 1848—5%/6 1849 skriver 
Ворогрн: „Раа Kronprinsens- og Hunde-Eiland (nemlig), som ifjor 
forskaanedes for Kighosten, har denne Sygdom hersket med stor 
Heftighed i November og December Maaned, og af den ringe Befolk- 
ning, 160 Individer, døde 11, baade voxne og Børn. Beboerne for- 
mene at have medbragt Sygdommen fra Rensjagten, hvor de paa- 
drog sig den ved Samkvem med Sydlændinge, som lede deraf”. 


274 Gustav MELDORF 


— Da Ruporrx besøgte Øerne i Februar var Sygdommene overstaaet 
og Sundhedstilstanden atter god. 

Efter at have omtalt Epidemien paa Kronprinsens- og Hunde- 
Eiland i 1848 skriver C. LANGE: Til Syd-Gronland naaede Kighosten 
derpaa i 1849 og udbredte sig langs ned ad Kysten nordfra sydpaa, 
saaledes at den i Begyndelsen af Juni kom til den nordligste Koloni, 
Holstensborg, og i Oktober til Godthaab, hvor den standsede. Lige- 
som i Nord-Gronland angreb den saavel gamle som unge, men synes 
ikke at have været meget ondartet”. 

STENDER, Godthaab, beskriver i sin Medicinalberetning for Aaret 
1864 en Kighosteepidemi, som udbrød om Efteraaret og forplantede 
sig til alle Kolonier i Distriktet. 

»I August Maanen begyndte en Pertussis-Epidemi ved Sukker- 
toppen. Der havde nogen Tid i Forvejen været et engelsk Skib, 
saavidt jeg ved, for at tage Vand ind, men Smitten fra Skibet kan, 
da man ikke har lagt Mærke til Kighoste ombord, ikke med Bestemt- 
hed eftervises. Den udbredte sig snart til Holstensborg som ogsaa 
til de sydlige Kolonier. Den varede ved Sukkertoppen til Enden af 
September, ved Godthaab og Holstensborg, hvortil den kom i Sep- 
tember, indtil Enden af Oktober, og ved de sydlige Kolonier, Fiske- 
næsset og Frederikshaab, hvortil den kom i Slutningen af September 
og Begyndelsen af Oktober, indtil Enden af November. Man kan 
i Almindelighed kalde Epidemien for mild. Blodstyrtning ud af Næse 
og Mund var vel ofte tilstede i høj Grad, men Sygdommen kompli- 
cerede sig dog i de Tilfælde, jeg har set, sjældent med andre Syg- 
domme. Kun i 2 Tilfælde saa jeg den kompliceret med lubulær Pneu- 
moni. Der døde ved Godthaab og Nyherrnhut kun et lille Barn af 
lubulær Pneumoni. Ved de andre Kolonier vare flere Dødstilfælde. 
I hele Sukkertoppens Distrikt skal saaledes være døde 30 Personer, 
men deriblandt har man vistnok regnet nogle paa Kighostens Reg- 
ning, som ikke hører derhen. Dog er der jo forresten saamange 
atrofiske Børn, der nok rimeligvis ikke kan modstaa et Sygdoms- 
angreb af en større Betydning. Ved Holstensborg skal være død et 
mindre Antal, og ved Fiskenæsset og Frederikshaab vare Dødsfaldene 
kun faa. De enkelte Stadier af Sygdommen vare af sædvanlig Varig- 
hed. Stad. prodromorum varede gjerne 8—14 Dage. Det egentlige 
Kighostestadium varede i Gjennemsnit 3—4 Uger, hos nogle noget 
længere. Et 3die Stadium, som lignede det første, var hos mange 
tilstede og varede gjerne 8 Dage. En Forskjel imellem de europæi- 
ske og grønlandske Børn i Sygdommens Gang var ikke tilstede. 
Blodstyrtningen af Næse og Mund var (maaske kun tilfældigvis) hos 


1 Bemærkninger om Grønlands Sygdomsforhold. Bibl. f. Læger. 1864. 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 275 


de europæiske Børn mindre. Ogsaa de voxne Gønlændere blev ofte 
afficerede, dog ytrede Sygdommen sig hos dem blot som Katarrh. 
Dog var hos mange ogsaa den karakteristike Hoste tilstede, men i 
mindre Grad.” 

H. Kiær, Nord-Grønland, anfører i sin Beretning for 1891 under 
Omtalen af Sygeligheden i Upernivik-Distrikt: „Fuldt saa alvorlig 
som Influenza-Epidemien forekommer mig en Epidemi af Kighoste at 
have været, ikke alene paa Grund af den store Dødelighed blandt 
spæde Børn, den har indført (54 af hele Distriktets ca. 350 Menne- 
sker), men især fordi denne Sygdom overhovedet er optraadt her- 
oppe”. Om Kighostens Udbrednings- og Tidsforhold ved Upernivik 
har Lægen ikke erfaret noget sikkert; Diagnosen blev først paa et 
noget fremskredet Tidspunkt af Sygdommen stillet af en eller anden 
dansk. Der er dog temmelig stor Sikkerhed for, at den ved Upernivik 
allerede er optraadt sidst i Juli, medens Influenzaen endnu ikke var 
ganske forbi, og vistnok snart efter ved det nærliggende Augpilagtok, 
at den ved Prøven er begyndt i 2den Uge af August, og— i al Fald 
efter Dødeligheden at slutte, endnu senere ved det lidt fjernere Søn- 
dre-Upernivik; ved de nordlige Udsteder begyndte den i 2den Halvdel 
af August, i al Fald nævnes Dødsfald først fra først i September. Det 
bemærkes, at Kighoste slet ikke eller næsten slet ikke har angrebet 
voxne“. 

„Denne Kighostes Optræden forekommer mig overordentlig dun- 
kel“.... „Diagnosen Kighoste er i de modtagne Indberetninger fra 
Handelsbetjentene opførte for Døde fra en Alder af 1 Maaned til 12 
Aar (0—1 Aar: 15, 2—5 Aar: 11, 5—13 Aar: 10)“. 

I Beretningen for Nord-Grønland for Aaret 1892 skriver KIÆR: 
De i forrige Indberetning omtalte Sygdomme i Upernivik-Distrikt 
(Influenza og Kighoste-lignende Tilfælde) medførte en enorm Døde- 
lighed, nemlig са. 1510 af Distriktets samtlige Befolkning. Endnu i 
Februar og Marts var Sygeligheden endnu tilstede med nye Tilfælde 
blandt en større Del af Befolkningen i Upernivik-Distrikt, og først 
efter den Tid kan de siges at have tabt sig. Ca. Halvdelen af Døds- 
tilfældene faldt i 1891 paa Børn, der havde frembudt Kighoste- 
lignende Symptomer. „Der vides ikke senere at være forekommet 
spredte eller epidemiske Kighoste-lignende Tilfælde”. „Resten af 
Aaret 1892 har for Upernivik-Distrikts Vedkommende stillet sig gun- 
stigt; de forekomne spredte Sygdomstilfælde give ingen Anledning til 
særskilt Omtale”. — 

Under mit Ophold ved Julianehaab fik jeg i Aaret 1898 Lejlighed 
til at iagttage en meget udbredt Kighoste-Epidemi, der hjemsøgte 
Distriktet i Efteraars- og de første Vintermaaneder af Vinteren 1898—1899 
og angreb næsten hele Befolkningen ved alle Bopladser og Udsteder 


276 Gustav MELDORF 


og krævede en stor Del Dødsfald iblandt de smaa Gronlenderborn, 
særlig i det første Leveaar. 

Epidemien bragtes til Landet af nogle danske Born, der havde 
været paa Besøg i Danmark i et Aar og paa Tilbagerejsen til Grøn- 
land (Ivigtut) i August Maaned 1898 ombord paa Skibet blev angrebne 
af Kighoste. — Allerede under deres Ophold ved Kryolithbruddet 
Ivigtut synes de at have smittet nogle Grønlændere og danske dér 
(og muligvis ogsaa ved Arssuk) ligesom ogsaa under Rejsen fra Ivigtut 
til Julianebaab den grønlandske Besætning paa den Konehaad, der 
fra Kolonien var udsendt for at afhente Familien ved Ivigtut. Med 
disse Grønlændere er Smitten da bleven udbredt videre, ligesom 
Børnene vel ogsaa senere — trods Isolation saa vidt muligt — har 
smittet endnu flere af Grønlænderne ved Kolonien (Familiens grøn- 
landske Tjenerinder osv.), hvorfra Sygdommen da igennem rejsende 
til og fra Kolonien er bleven udbredt til hele Distriktet. — Jeg var 
fraværende paa Embedsrejse Syd paa, da Familien med de syge Børn 
ankom til Kolonien 4. ?/s. Dagen efter min Hjemkomst, der fandt 
Sted henad Aften 4. °/o, altsaa 4. 9. September, saa jeg de syge dan- 
ske Børn, og Kighosten konstateredes hos dem. Samme Dag sendtes 
et Cirkulære affattet i det grønlandske Sprog, rundt til alle Husene i 
Kolonien for at advare Befolkningen imod Smittefaren, og de syge 
danske Børn holdtes saa vidt muligt borte fra Grønlænderbørnene; 
men Sygdommen var allerede da — som ovenfor nævnt — kommen 
ud mellem den indfødte Befolkning. 

Sygdommens første katarrhalske Stadium begyndte hos enkelte 
" Grønlændere ved Kolonien (særlig dem, der havde hentet vedkom- 
mende danske Familie fra Ivigtut) omkring Midten af September, og 
fra Slutningen af September (omkring 23de—26de) daterede største 
Delen af de kighostesyge Grønlændere ved Kolonien de første katarr- 
halske Symptomer, der viste sig hos dem. Inkubationstiden var 2—3 
Uger. Enkelte blev først angrebne i de første Dage af Oktober. 
Varigheden af Initialstadiet (det katarrhalske Stadium) varierende 
imellem 1 og 2 Uger. I Oktober var en meget stor Del af Befolk- 
ningen ved Kolonien angrebne af Kighosten, og i hvert Hus, paa 
Vejen, i Butikken, overalt hørtes de karakteristiske Kighosteanfald 
med stødvise Exspirationer og langtrukne, hivende, lydelige Inspira- 
tioner. Saavel Børn, som voxne bleve angrebne; ja selv meget gamle 
Folk undgik ikke Sygdommen. Iblandt de til Lægebehandling fra 
Kolonien komne Tilfælde var saaledes adskillige Mænd og Kvinder i 
Alderen 50—65 Aar, og ved Sydprøven skal endog en Mand paa 73 
Aar have frembudt tydelige Symptomer paa Kighoste. Fra Kolonien 
kom ialt 48 Tilfælde af Kighoste til Lægebehandling (deraf de 36 i 
Oktober), men dette er sikkert kun en mindre Del af de kigkoste- 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. DT 


syge ved Julianehaab. Om 22 andre Gronlændere (og Gronlænder- 
inder) ved jeg bestemt, at de ligeledes har frembudt tydelige Symp- 
tomer paa Kighoste samtidig med de andre, og sikkert har der været 
langt flere syge end disse. I November kom 2 Tilfælde til Læge- 
behandling og i December 2; men ogsaa disse Patienter henlagde 
Begyndelsesstadiet af deres Sygdom til Slutningen af September eller 
Begyndelsen af Oktober. 

Rudimentære Former af Kighoste, hvor de karakteristiske Hoste- 
anfald enten helt manglede eller i alt Fald under hele Sygdoms- 
forløbet var mindre tydelig udviklede, og hvor Sygdommen viste sig 
sig som en mer eller mindre voldsom og vedholdende Hoste under 
samtidig tilstedeværende, mer eller mindre fremtrædende Symptomer 
paa katarrhalske Slimhindeaffektioner Laryngitis, Tracheitis, Tracheo- 
Bronchitis) var ikke ualmindelige at træffe under Kighosteperioden, 
maaske særlig hos voxne og ældre Individer. At det ogsaa i disse 
Tilfælde virkelig har drejet sig om Kighoste, synes at fremgaa af 
Sygdomsforløbet m. m. — Hos de Patienter, der led af umiskendelige 
Kighostesymptomer, var det ret almindeligt at træffe Rullelyde, Ulce- 
ration paa Tungebaandet, Blødninger i Conjunctiva, Laryngitis med 
stærk Hæshed, lidt Oedem af Øjelaagene og under Anfaldene: Taare- 
flod, Salivation og Opkastninger. Hos mange af de smaa Børn saa 
det ud, som Respirationen skulde standse og Børnene kvæles under 
de voldsomme Hosteanfald; de synes ikke at have Kraft til at hoste 
igjennem. Ikke sjældent sugede Moderen den under Anfaldet op- 
bragte, hvidlige Slim og vandige Vædske eller Opkastninger efter 
Anfaldene ud af Barnets Mund med sine egne Læber og spyttede 
det derefter atter ud. Ved Kolonien krævede Kighoste-Epidemien 
3 Ofre, alle Børn omkring 1 Aar gl. De to, hvoraf det ene var 13 
Md., det andet 8 Md., døde henholdsvis i Oktober og November ved 
Komplikationer fra Lungernes Side (Bronchopneumoni og Bronchitis 
capilaris). Det tredie Barn, der var et Aar gl. og døde i November, 
var i Forvejen stærkt angrebet af Lungetuberkulose. 

Stadium convulsivum med Stadium decrementi var hos de for- 
skellige Patienter af meget forskellig Varighed, fra nogle Uger til 
omkring 3 Maaneder, saaledes at Epidemien var saa godt som helt 
afløbet ved Nytaarstid. Allerede i den første Halvdel af November 
var de allerfleste Patienter i Bedring, og ved Nytaarstid hørtes endnu 
kun ganske enkelte Patienter at ,,hive” ved Hosten med lydelig In- 
spirationer. De allerfleste var da alle blevne raske. 

Da netop de Dage, hvortil de fleste af de kighostesyge Grønlæn- 
dere her ved Kolonien henlagde det første katarrhalske Stadium af 
deres Sygdom, altsaa sidste Uge af September og Begyndelsen af 
Oktober, samtidig var Skibstid, i hvilken Anledning en Del Kone- 


278 Gustav MELDORF 


baadsbesætninger og mange Kajakmænd ankom til Kolonien fra for- 
skellige Pladser i Distriktet (Lichtenau, Iglorpait, Nanortalik, endog 
helt nede fra Frederiksdal), var der rig Lejlighed til at bringe Smit- 
ten hjem med disse ligesom ogsaa gennem de af Handelens Fartøjer, 
der senere afgik fra Kolonien for inden Vinterens Komme at bringe 
Varer til Distriktets andre Handelspladser, eftersom disse Fartøjers 
Besætninger nødvendigvis maatte komme til at bestaa af mere eller 
mindre kighostesyge Grønlændere (Handelens faste Arbejdere og lej- 
ede). Epedemien optraadte da ogsaa — som allerede nævnt — over 
hele Distriktet, ingen Boplads blev vistnok skaanet for Sygdommen, 
og overalt krævede den sine Ofre iblandt de smaa Grønlænderbørn. 
I hele Distriktet indtraf — som ovenfor nævnt — under Kigho- 
steepidemien ialt 31 Dødsfald, der indberettedes under Dødsaarsagen: 
Kighoste; af dette Antal var de allerfleste Børn under et Aar. I en 
Del af disse Tilfælde har Kighosten dog sikkert kun i det højeste 
været en medvirkende Aarsag til Døden, særlig ved i Forvejen til- 
stedeværende Lunge-Tuberkuloser og under samtidig daarlige Ernæ- 
ringsforhold og Svækkelsestilstande hos de smaa Grønlænderbørn. 
Næsten alle Indberetningerne fra de forskellige Udsteder, tyske 
Missionspladser о. s. v. skildres Epidemien med mørke Farver. Kun 
fra Kogssimiut skrives, at Sundhedstilstanden har været god hele 
Vinteren, fraset lidt „Forkolelse*. Her er dog vist set lidt for opti- 
mistisk paa Sagen af vedkommende Udstedsbestyrer. I Sydproven 
og i Lichtenau skal Epidemien være optraadt omtrent samtidig i den 
sidste Tredjedel af Oktober Maaned (efter d. 20de ds.), og efterhaan- 
den blev alle Børn og en stor Del Voxne angrebne af Epidemien; 
fra Sydprøven skrives endog: ,,Man kan sige, at ingen gik ganske 
fri for denne Epedemi!“ — Ved Igdlorpait skal Epidemien være be- 
gyndt før Midten af Oktober, og „alle Mennesker blev mere eller 
mindre angrebne heraf;“ ved Pamiagdluk og Frederiksdal i Slut- 


ningen af Oktober. — Fra Nanortalik meddeles, at „Kighoste og For- 
kolelse“ var meget udbredt i Efteraarstiden, og ved Sagdlet skal det 
samme havde været Tilfældet i November og December. — Overalt 


var Epidemien i god Aftagende ved Juletid; men endnu i Januar og 
endog hen i Februar Maaned 1899 kunde man træffe Grønlændere, 
der endnu frembød betydelige Symptomer paa deres — endnu ikke 
helt overstaaede — Kighoste (Hæshed og Hoste). I Marts 1899 var 
Epidemien helt uddød overalt i Distriktet. I Lichtenau's hernhutiske 
Menighed døde 19 Børn under Kighoste-Epien; ved Igdlorpait 4 og 
ved Frederiksdal 10. I hele den danske Menighed er tilsammen død 
18 Børn. — Efter Beretningerne skal Børnene være døde ved Kvæl- 
ning, under Kramper eller ved Eftersygdomme (Lungetuberkulose, 
capillær Bronchitis о. lign.). 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 279 


En Del andre Lidelser optraadte samtidig med Kighoste-Epide- 
mien som Komplikation hertil eller tilfældig. Navnlig hen i Slut- 
ningen af Epidemien skal Optræden af blodige Diarrhoeer have væ- 
ret ret hyppig, hvad ogsaa var Tilfældet her ved Kolonien. Fra 
Sydprøven skrives saaledes: ,,Den ondartede og sørgelige Epidemi 
ledsagedes efterhaanden henimod Slutningen (i December Maaned) 
enten af blodig Afføring (Blodgang?) eller af store, i enkelte Tilfælde 
vædskeholdige Udslet, Hovedpine og Blodspytning.” Disse Tilfælde 
af tynd, blodblandet Afføring skal være optraadte ved Sydprøven 
baade hos gamle og unge. Ogsaa fra Lichtenau og Iglorpait omtales 
Optræden af blodige Diarrhoeer (Ruhr) under Bedringsperioden. I 
et Tilfælde ved Sydprøven hos en 73-aarig Mand, der havde lidt af 
Kighoste, skal der kort efter Nytaar have udviklet sig ,,Udslet over 
hele Kroppen af røde Pletter, som samlede sig til et sammenhæn- 
gende Hele, og Krop, Arme, og Ben vare synlig ophovnede, det 
havde en ubehagelig Kløe. Efter at Udslettet var gaaet bort, skal- 
lede Huden af. „От lignende Tilfælde hos ældre Folk under Ho- 
steperioden berettes ogsaa fra Igdlorpait og Lichtenau. I et Brev fra 
Igdlorpait anføres saaledes: „Aeltere Leute wurden nach oder wäh- 
rend der Hustenperiode sehr geschwollen von Kopf bis zu den Fus- 
sen und bekamen einen bösen Ausschlag, wesshalb manche lange 
liegen mussten. Ein jungre Mann, der schon seit Jahren an Ge- 
schwulst litt, würde plötzlich so arg gestwollen am ganzen Körper, dass 
er ganz unförmlich aussah und bald derauf starb.“ — Langvarig 
Hæshed under Sygdomsforlobet var meget hyppig. Ogsaa i Distrik- 
tets sydligste Del synes Kighoste-Epidemien at have haft stor Ud- 
bredelse. Den synes ikke at være vandret op langs Grønlands Øst- 
kyst. 

Nye Tilfælde af Kighoste blev ikke observerede ved Kolonien i 
1899; paa Sygelisten for dette Aar (Januar Maaned) har jeg ganske 
vist opført et Tilfælde af denne Sygdom hos et Barn under et Aar, 
men det drejede sig her, efter hvad jeg kunde faa oplyst, kun om 
en lettere og kortvarig Forværrelse hos et allerede i 1898 angrebet 
Barn, der imidlertid ikke tidligere var kommet til Lægebehandling. 
Ved Udsteder og Bopladser traf jeg ikke paa noget Tilfælde af Kig- 
hoste paa mine Sommerrejser i 1899 (April—September), og efter 
Marts 1899 nævnes Sygdommen heller ikke mere i Indberetningerne 
fra disse Pladser. Blandt de døde i 1899 ere 8 Tilfælde opførte med 
Benævnelsen ,,Kighoste“ og „Folge af Kighoste“ som Dødsaarsag; 
disse 8 Dødsfald er vistnok alle indtrufne forinden Udgangen af 
Marts 1899. 

Paa Grønlands Vestkyst indskrænkede Epidemien med Ivigtut 
som Udgangspunkt sig desværre ikke til blot at gaa Syd paa, men 


280 Gusrav MELDORF 


den vandrede tillige Nord paa, langs Kysten hele Syd-Grønland igennem ; 
den synes at være standset ved Holstensborg og kom altsaa ikke 
til Nord-Grønland. Paa sin Vandring fra Boplads til Boplads skal 
den ogsaa i Godthaab Lægedistrikt have bortrevet en ret betydelig 
Del Smaabørn. 

R. BENTZEN, Ivigtut, angiver i sin Beretning for 1898, at en af 
de danske samt Grønlænderne ved Bruddet angrebes af Kighosten. 
Denne ,synes ikke at optræde særlig ondartet overfor Grønlænderne ; 
dog skal der efter indløbne Efterretninger være død en Del Børn 
under 1 Aar" (Paa Pladserne Nord og Syd for Ivigtut). 

1/10 1898 skrives fra Assuk, at der var almindelig stærk Forkø- 
lelse af alle uden Undtagelse, og at et Barn skal være død af „For- 
kolelse“. 

I TH. N. KRABBE's Beretning for Godthaab Lægedistrikt for Aaret 
1898 anføres, at der fra Frederikshaab- og Godthaab-Distrikter be- 
rettes om Sundhedstilstanden i Aarets sidste Maaneder, ,,at en Mængde 
Patienter led af voldsomme Hosteanfald, der beskrives som Kighoste. 
Da jeg paa den nævnte Tid var fraværende fra Landet, havde jeg 
altsaa ikke Lejlighed til personlig at iagttage saadanne Patienter. I 
Holstensborg-Distrikt var Sundhedstilstanden gennemgaaende god 
hele Aaret, naar undtages en mindre Stingepidemi i April og Maj.“ 
— (KRABBE var fraværende fra Grønland i Tidsrummet ?/ 1898— 
19/4 1899). Ved Godthaab skal 3 Børn være døde af Kighoste i Tids- 
rummet 1/s—*4/12 1898. I Beretningen for 1899 skriver KRABBE, at 
Kighosteepidemien i Godthaab- og Frederikshaab-Distrikter ved- 
varede, særlig for Frederikshaabs Vedkommende, endnu i de 2—3 
første Maaneder af Aaret 1899. 

R. BENTZEN, Nord-Grønland, bemærker i Beretningen for 1899, at 
Kighosten synes at være standset ved Grænsen mellem de 2 Inspek- 
torater, hvor Samkvemmet er noget mindre. 


9. ANGINA PAROTIDEA. 


Om den idiopatiske, primære, epidemiske Parotitis nogensinde 
er optraadt i Grønland, er vistnok meget tvivlsomt. Selv har jeg 
aldrig set denne Sygdom deroppe, og naar Distriktlægerne af og til 
nævner „Angina parotidia" og „Parotitis“ i deres Indberetninger, er 
der mest Grund til at tro, at det i disse Tilfælde har drejet sig om 
secundære, „metastatiske“ Parotiter, optraadte som Komplikation ved 
andre svære Sygdomme, selv om intet nærmere meddeles om, at 
dette har været Tilfældet. 

Hvad jeg har kunnet finde angaaende Parotiters Optræden i 
Grønland indskrænker sig til følgende spredte Meddelelser: 

Ворогрн, Nord-Grønland, angiver i Tidsrummet 5/7 1839—*°/6 1840 
samt i Aaret 4/7 1840—%%/6 1841 at have behandlet et Tilfælde af 
„Angina parotidea & Otorrhoe“. 

PFAFF. Nord-Gronland. behandlede i Efteraaret 1856: „Angina pa- 
rotis 2“. Midt i April laa Prarr selv syg af en „betydelig Angina 
parotidia med Suppuration.“ 

ProscH, Julianehaab, anfører i sine Medicinalberetning fra Ka- 
lenderaaret 1859: „Af Parotitis har jeg i November haft et Tilfælde 
her ved Stedet. Det var Jordemoderen, som efter et ubetydeligt Ilde- 
befindende fik en hurtig voksende Svulst i h. Parotis samt Glaudula 
submazxillaris.“ Der maatte incideres begge Steder, hvoraf der ud- 
flod rigeligt Pus. 

GUNDELLACH, Julianehaab, behandlede i Tidsrummet "/7—31/;2 
1864: Parotitis 2. Tilfældene omfatter to Born (Sodskende), der nogle 
Dage efter Lægens Besøg skiftede Bosted, men omkom i Konebaaden 
paa Rejsen, maaske af Kulde?, da det var temmelig sent paa Aaret. — 
Blandt de angivne Dødsaarsager for Aaret 1864 findes: Faaresyge 2. 
— GUNDELLACH behandlede i Aaret 1668: Parotitis 1. 

JoH. SCHMEDES, Julianehaab, behandlede i Aaret 1880: Paro- 
titis 1 (Barn) og i 1881: Parotitis 1 (Mand). 

N. JACOBSEN, Nord-Grønland, behandlede i December 1884: An- 
gina parotid 1 (Kvinde imellem 15 og 60 Aar gl.). 

I 19 


282 Gustav MELDORF 


KRABBE, Godthaab, behandlede i Aaret 1893: Protitis 3 (ved 
Godthaab). 

Fritz JORGENSEN, Julianehaab, behandlede i September 1893 en 
voksen Kvinde, hos hvem der i Tilslutning til en Forgiftning efter 
Nydelsen af raadden Lax ved Infektion gennem Mundhulen opstod 
dobbeltsidige store Abscesser i' Gl. Protid., Otitis media duplex sup- 
pur., putrud Bronchitis forinden Patienten døde". 


1 Patienten er omtalt i min lille Afhandling: Forgiftninger i Grønland. Biblio- 
thek f. Læger 1907. 


10. ERYSIPELAS. 


Tilfælde af Rosen forekommer jævnlig i Grønland. Hyppigst op- 
træder den med sporadiske, spredte Tilfælde, men undertiden viser 
den en epidemisk Udbredelse ved en enkelt Koloni eller Boplads, 
eller den kan endog gjennemvandre store Strækninger af Kystlandet 
angribende Boplads efter Boplads og vise sig meget ondartet og døde- 
lig (dræbende). De to alvorligste Epidemier, hvorom man har Efter- 
retning, fandt Sted henholdsvis i Nord-Grønland i Aarene 1844—45 
(ved Jacobshavn og Claushavn) og i Julianehaab-Distrikt i Aarene 
1875—76. Begge Gange optraadte 3 Affektioner samtidig og vel be- 
roende paa det samme Aarsagsmoment, nemlig: Erysipelas med karak- 
teristisk Hudaffektion, Peritonitis og Adenophlegmoner. Det samme 
Individ blev hyppig kun angreben af en enkelt af de 3 nævnte Affek- 
tioner. Peritonitis-Tilfeldene viste den største Dødelighed, dernæst 
fulgte Erysipelas-Tilfældene og endelig Lymfekirtel-Betændelserne. 
Karakteristisk for begge Epidemier var ogsaa, at alle Barselkoner, 
som opholdt sig paa de af Epidemierne hjemsøgte Pladser, blev an- 
grebne af Underlivsbetændelsen, og næsten alle døde heraf. Lige- 
ledes angrebes under begge Epidemier i overvejende Grad yngre 
Personer, Kvinder og ældre svagelige Individer, hvorimod kun faa 
Fangere reves bort. Ingen Europæere bleve angrebne. Blandt 50 
angrebne under Epidemien i Nord-Grønland døde 37. — Under Epide- 
_mien i Julianehaab-Distrikt skal mere end 500 Individer være blevne 
angrebne, og af disse døde 116. Den daværende Læge i Distriktet, 
OTTO JESSEN mener, at gennemsnitlig en Trediedel af Befolkningen 
paa de hjemsøgte Pladser blev angrebet af Epidemien, og af disse 
døde atter omtrent en Femtedel. Epidemien var med en. Konebaad 
bleven ført til Julianehaab fra Arsuk i Frederikshaab-Distrikt og 
dannede egentlig blot en Fortsættelse af en Rosen-Epidemi, som 
i 1874 og 1875 gjennemvandrede hele Godthaab-Lægedistrikt fra 
Holstensborg- og Sukkertoppen-Distrikter gjennem Godthaabs til 
Frederikshaabs, og som synes at være bleven mere og mere ond- 

19" 


284 , Gustav MELDORF 


artet, efterhaanden som den kom Syd paa. Denne Epidemi har 
altsaa gjennemvandret hele Syd-Grønland fra Nord til Syd i Løbet af 
et Par Aar. 

Det nærmere om disse to ondartede Epidemier saavel som om 
et Par lokale Smaaepidemier og en Del sporadiske Tilfælde af Ery- 
sipelas fremgaar af de nedenfor anførte Meddelelser fra Bøger og 
Distriktslægernes Indberetninger. 

Davıp CrAnz! nævner en Grønlænderinde, der i Februar 1754 
døde af Rosen i Ansigtet. 

Ворогьн, Nord-Grønland, angiver at have behandlet 2 Tilfælde af 
Erysipelas i Aaret 1/7 1840—"°/6 1841. 

Dr. med. С. J. Kayser, der i Anledning af Epidemien 1 1844 be- 
rejste Nord-Grønland, beskriver denne Epidemi?. Han omtaler den 
store Nød i Nord-Grønland i Vinteren 1843—44, hvorunder Befolk- 
ningen i længere Tid næsten udelukkende levede af Hellefisk (Pleu- 
ronectes cynoglossus): „Den overdrevne og hos enkelte udelukkende 
Nydelse af denne Fisk virkede imidlertid skadeligt paa mange og 
fremkaldte hos disse en Del gastriske Tilfælde”. 

»Fra Begyndelsen af Aaret 1844 herskede der desuden ved alle 
Colonierne i Discobugten en udbredt catarrhalsk Epidemi, der lige- 
saavel angreb Europæer som Grønlændere, som var meget tilbøjelig 
til at recidivere, men iøvrigt var mere besværlig end farlig, da kun 
ganske enkelte gamle, afkræftede Individer døde af den. I Begyn- 
delsen af Marts begyndte der imidlertid at vise sig enkelte betænke- 
lige, hurtigt dødelige Tilfælde af ubestemt Natur, som dog kun ind- 
fandt sig med betydelige Mellemrum indtil Midten af April, da 
Epidemien udbrød med hele sin Voldsomhed og nu vedblev at 
herske til Begyndelsen af Juli“. 

»Denne Sygdom viste sig som en Epidemi af ondartet vandrende 
Rosen. I mange Tilfælde gik der et Forløberstadium forud for Syg- 
dommens Udbrud, i hvilket de syge lede af Mathed, Dedolation, 
Kvalme og Brækning. Efter nogle Dages Forløb udbrød Exanthemet, 
snart først paa Hovedet snart først paa Kroppen, var i Almindelighed 
værre paa højre end paa venstre Side, og udbredte sig hurtigt videre. 
Det havde en stor Tilbøjelighed til at efterlade udbredte Suppura- 
tioner i Cellevævet under Huden, der i gunstige Tilfælde hurtig 
helede, efterat de vare aabnede. Samtidig med Affektionen af Huden 
var ogsaa Bughinden ofte Sædet for en voldsom og hurtig dræbende 
Betændelse, hvis mest konstante Symptomer vare ustandselige Bræk- 
ninger af Slim og Galde og kort før Døden af en sort grumset 


! Historie von Grönland Barby und Leipzig. 1770. 
2 Meddelelser om en Epidemi, som i Sommeren 1844 herskede ved Kolonien 
Jocobshavn i Nordgrønland. Ugeskrift for Læger 1846. 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 285 


Materie. Underlivet var stærkt udspændt, i højeste Grad ømt ved 
Berørelse, Pulsen næsten ufolelig, Extremiteterne kolde. De Syge 
nod kun Ispiller og Vand, hvilket de igen opkastede under voldsomme 
Smerter. Bevidstheden bevaredes indtil Døden. 

I nogle Tilfælde udviklede Exanthemet sig ikke fuldkomment. 
Hos en halvvoxen Dreng, der tillige led af Underlivsbetændelse, havde 
det aldeles Udseende af Skarlagensexanthemet. I andre Tilfælde brød 
det slet ikke frem, de Syge bleve alene angrebne af Underlivstilfælde 
som da var lige saa hurtigt dræbende, som naar de optraadte i For- 
bindelse med Rosen. Hos nogle indskrænkede Sygdommen sig alene 
til udbredte Suppurationer under Huden, som fortrinsvis havde 
deres Sæde i Lyskeegnen. De dannede sig hurtigt paa 2—3 Dage 
uden nogen foregaaende betydelig Betændelse. De helede snart efter 
at være udtømte og syntes ofte at udøve en gavnlig Indflydelse paa 
de Syges Befindende. Uagtet de store Vanskeligheder, de lokale 
Omstændigheder lagde i Vejen for Obduktionen, lykkedes det dog 
Lægen at foretage én paa Liget af en Barselkone, der var død af 
Underlivsbetændelse uden Rosen efter 24 Timers Sygeleje. Han fore- 
fandt Tegn paa Betændelse af Bughinden og iøvrigt intet abnormt. 
De indvendige Kønsorganer bleve ikke undersøgte. 

Af de forskellige Former af den epidemiske Sygdom vare ialt 
fra 4. 234е Marts 33 under Lægens! Behandling. Af disse vare: 

14 angrebne af Rosen alene. 5 døde. 

+ 5 С ь„ 1 Forbindelse med Bughindebetændelse. 

12 af Bughindebetændelse alene. Af disse 16 døde 15, og i det 

16de Tilfælde var Sygdommen temmelig let. | 

3 af Abscesser uden Rosen, hvilke alle helbrededes. 

Foruden disse 20 døde der 17, som Lægen ikke havde tilset, 
dels fordi han selv var syg, dels fordi han var bortrejst. 

Sygdommen indskrænkede sig udelukkende til 9 Huse (Colonien 
tæller 20 Huse), som omtrent have rummet 120 Beboere, 50 af disse 
bleve angrebne, og af dem døde 37, altsaa 74 ‘о. Sygdomme ind- 
skrænkede sig til Jacobshavn med tilliggende Udsteder. Den rasede 
især i de fattigste Huse, og i disse især blandt den fattigste og 
hjælpeløseste Del af Beboerne. Af Fangere døde kun en eneste og 
af midaldrendre Fruentimmer kun faa med Undtagelse af Barselkoner, 
som alle døde paa 1 nær. I de forskellige Aldersklasser døde følgende: 


under 1 Aar 4{ Е Nor com vache fildels bleve ct under 60 Aar 4 
Offer for Mangel paa Pleje). 

— Dr under 30 Aar 5 0, cae 

—. 10 -4 — 40 - 2 — 80: = 

ner || LP EURE; af ubek. Alder 1 


1 RUDOLPHS. 


286 Gustav MELDORF 


De væsentligste Aarsager til denne Sygdom maa søges i en epi- 
demisk Constitution og Smitte. — — — Sygdommen angreb især 
Personer, der endnu ikke vare voksne og gamle svage Personer, 
midaldrende gik mere fri med Undtagelse af Barselkoner, som alle 
bleve angrebne. De Beboere af de inficerede Huse, som gik fri for 
den epidemiske Sygdom, bevarede dog ikke et fuldkomment Velbe- 
findende; de fleste af dem bleve angrebne af besværlige gastriske 
Tilfælde, af hvilke ogsaa flere Europæere bleve hjemsøgte, som hyp- 
pigt kom i Berørelse med de inficerede Huse og disses Beboere. 
Den epidemiske Sygdom selv angreb derimod ikke nogen Europæer. — 

»Det var ikke muligt at opdage nogen særegen Aarsag til, at en 
blev angrebet af Rosen, en anden af Underlivsbetændelse, en tredie 
af udbredte Suppurationer. Kun Barselkoner blev udelukkende an- 
grebne ef Underlivsbetændelse. — Vil man give denne Epidemi et 
Navn, synes det, i Analogi med hvad der ellers er Tilfældet i Medi- 
cinen, rigtigst at kalde den en Rosenepidemi. — 

I pathologisk Henseende er den meget mærkværdig, da den af- 
giver et slaaende Bevis paa det nære Slægtskab imellem Rosenepi- 
demier og Barselfeberepidemier. Dette Slægtskab har vel været an- 
taget af Mange, og er gjort sandsynligt med ret plausible Grunde, 
Saavidt mig er bekendt, har man dog hidindtil manglet et saa di- 
rekte Bevis som det, denne Epidemi afgiver.” — 

»De fjernere Aarsager til den har man søgt i forskellige Om- 
stændigheder“ (De Indfødtes Trang, Mangel paa Klæder, Fødemidler 
og Brændsel). ,.Trangen alene bør man ikke tillægge nogen væsent- 
lig Betydning, dels var det nærliggende Claushavn, hvor Trangen 
var endnu større end ved Jakobshavn, fri for Epidemi.! — — — 
»Den eneste af de Betingelser, under hvilke Grønlænderne ved Ja- 
kobshavn levede dette Aar, og som var ejendommelig for det, var 
den overdrevne og tildels udelukkende Nydelse af Hellefisk, og det 
synes derfor ikke usandsynligt, at den kan have haft sin Andel i 
Frembringelsen af denne Epidemi. Det, at Hellefiskefangsten op- 
hørte omtrent samtidig med Epidemiens Udbrud, taler ikke herimod, 
da det vel er muligt, at den overdrevne Nydelse i et tidligere Tids- 
rum kan have betinget en særegen Modtagelighed for de epidemiske 
Indvirkninger senere.” — — — 

C. LANGE? bemærker, at det synes tvivlsomt, at denne mærke- 
lige Epidemi staar i Sammenhæng med den paudemiske Udbred- 
ning, som den maligne Rosen siden 1841 har faaet i hele Nord- 
amerika. 


1 Til Claushavn kom Epidemien i Marts 1845 (Se nedenfor). 
? Bemærkninger om Grønlands Sygdomsforhold. Bibliothek f. Læger 1864. 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. DST 


Ворогрн, der dengang var Læge i Nord-Gronland, angiver i Aaret 
т 1843—%/6 1844 at have behandlet 16 Tilfælde af Erysipelas og 10 
Tilfælde af Piritonitis; han beskriver i Indberetningen for dette Tids- 
rum iøvrigt Rosenepidemien paa lignende Maade som Kayser. Om 
Peritonis-Tilfældene skriver Ворогрн, at de i Særdeleshed vare far- 
lige for Børn og unge Mennesker under 20 Aar. De 10 behandlede 
Patienter døde alle senest den 3die Dag efter Sygdommens Begyn- 
delse. Urinen var blodrød og afsondredes kun i ringe Mængde. 
Tungen som oftest ren, fugtig med røde Rande; Ansigtsfarven i et 
Par Tilfælde citrongul Scleræ bleggule. Øjnene ubevægelig stirrende, 
tilkendegivende Angst og Smerte, Extremiteterne iskolde, Pulsen in- 
termitterende, næsten ufølelig. Bevidsthed lige indtil Døden. I Aaret 
1/7 1840—2506 1845 angiver Ворогрн at have behandlet 5 Tilfælde af 
Erysipelas. En Patient døde af Erysipelas scroti. ,Denne Patient 
døde 7. Juli Г. A.“ (altsaa 1844), „og med ham sluttede den Epi- 
demi, som da hjemsøgte Kolonien Jakobshavn.” Imidlertid har dog 
senere baade Peritonitis og Erycipelas vist sig sporadisk, og jeg har 
ved Jakobshavn mistet 2 af Peritonitis og ved det nærliggende Claus- 
havn 1, ligesom der paa sidstnævnte Sted endnu er død 2 af samme 
Sygdom, men som jeg ikke har set. Paa denne Plads viste der sig 
i Slutningen af Marts Maaned d. A. pludselig nogle Tilfælde af Ery- 
sipelas i 2 Huse, og der blev straks sendt Bud efter mig. Ved min 
Ankomst dertil var af 4 Syge de 2 alt døde af Brækninger; de andre 
2, som havde Erysipelas bullosum bleve restituerede. I det Hus, 
hvori Dødsfaldene vare forekomne, havde de hele Vinteren lidt Man- 
gel og for kort Tid siden 'levet af bedærvet Torsk, som var gemt 
siden sidste Efteraar.” — Senere saas ikke flere Tilfælde. 

»Forløbet af Peritonitis var i alle Tilfælde saa hurtig, at Døden 
paafulgte inden 36 Timer“ — 4 af de usleste Huse ved Jakobshavn 
bleve nedrevne efter Rosenepidemien ligesom ogsaa det Hus ved 
Clanshavn, hvor Sygdommen i 1845 udbrød. 

I Aaret 'т 1845—3 1846 behandlede Ворогрн 3 Tilfælde af 
Erysipelas og i Aaret 11 1846—3% 1847: 2 Tilfælde. 

Blandt 1782 Patienter i Nord-Grønland i Aarene °/7 1839—%0/6 1850 
angiver Ворогрн at have behandlet ialt: 28 Tilfælde af Erysipelas og 
14 Tilfælde af Peritonitis. 

Prarr, Nord-Grønland, behandlede i Aarene 1854—1876 blandt 
5246 (grønlandske og europæiske) Patienter ialt 33 Tilfælde af Ery- 
sipelas, 9: 0.63 9/0 af samtlige behandlede Sygdomstilfælde. Af de 33 
Erysipelaspatienter behandledes 1 i Tidsrummet !/s—*4/12 1854, 2 i 
105 1111155612 Tisai 1 a 1859.5. 1 1861,) 2. 18641-11865; 1 i 
1867, 1 11868) 791718697 921871, 2 1 1872, 2x1 1874; 1 11875 08: Ki 
1876. 


988 Gustav MELDORF 


1 af disse Tilfælde betegnes som Erysipelas uden nærmere Be- 
tegnelse, 3 som E. faciei, 1 som E. ambul., 19 som E. bullosum og 9 
som E. ambul. et bullos. — En Patient med E. ambul. (i 1871) døde 
af sin Sygdom. 

"Blandt 3295 Sygdomstilfælde hos den grønlandske Befolkning 
alene i Aarene 1864—1876 inkl. forekom 21 Tilfælde af Erysipelas, 
idet alle de i disse Aar behandlede Erysipelas-Patienter var Grøn- 
lændere. Hos de i den samme Aarrække behandlede 150 europæiske 
Patienter forekom intet Tilfælde af Rosen. 

I Beretningen for Aaret 1861 meddeler Prarr, at der ved Ud- 
stedet Sasak befrygtedes at være udbrudt en Koppeepidemi. „Det 
viste sig imidlertid at være en bulløs Ansigtsrosen, der angreb alle 
der ved Stedet, og hvoraf jeg ved Ankomsten, der skete saa hurtig 
som muligt, endnu fandt 5 Individer lidende. Epidemien viste sig 
aldeles fareløs og angreb ingen anden. Plads i Distriktet.” 

Blandt de opgivne Dødsaarsager for Nord-Grønland for Aaret 1875 
findes: Rosen 2. 

GUNDELLACH, Julianehaab, behandlede i Aaret 1867: Erysipilas 1 
og i Aaret 1868: Erysipilas 1. 

B. SORENSEN, Godthaab, meddeler i sin Beretning for Aaret 1872: 
.Ved Kaugamiut, omtrent 8 Mile norden for Kololonien Sukkertop- 
pen, optraadte i de første Maaneder af Aaret en Sygdom, som i et 
Par Tilfælde endte med Døden, og som karaktiseres som en smerte- 
fuld Hævelse, der efterhaanden udbreder sig til en større Del af Le- 
gemet, og, naar Udbredelsen bliver meget betydelig, altid ender 
med Døden. Jeg har aldrig selv set noget Tilfælde heraf, men de ind- 
fødte kende den godt og er meget bange for den; om denne Hæ- 
velse er ledsaget, af Rødme af Huden, om der finder nogen Afskal- 
ning Sted bagefter, har det været mig umulig at konstatere, da saa- 
dant paa Grund af den sparsommelige Belysning i en Grønlænderbolig 
jo let undgaar Opmærksomheden". 

Отто JESSEN, Julianehaab, angiver i sin Beretning for September 
1873: ,,Dernæst ег der forekommet usædvanlig mange Furunkler og 
Carbunkler, et Tilfælde endog med dødelig Udgang, da det blev kom- 
pliceret med Erysipelas facici et part. capillatæ capitis; i et andet Til- 
fælde, hvor Patienten havde 2 meget betydelige Furunkler, en paa 
venstre Årm, en paa venstre Side af Brystkassen, hvortil der ogsaa 
slog sig Erysipelas, optraadte der, efter at disse Affektioner vare hel- 
bredede, en Abscessus frigidus dosi;“ Patienten kom sig. 

B. SØRENSEN, Godthaab, meddeler i Beretningen for Aaret 1874: 
I Holstensborg-Distrikt var Sundhedstilstanden god hele Aaret 
igennem. ,, Derimod indberettes fra Sukkertoppen, at der saavel ved 
Kolonien har hersket epidemisk Rosen som og ved alle de tilgræn- 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 289 


sende Udsteder vistnok den samme Sygdom, som de nærmest fore- 
gaaende Aar har vist sig i Holstensborgs Distrikt og ved Kangaumit 
8 Mil Nord for Sukkertoppen. Sygdommen havde sin storste Ud- 
bredelse og varede længst ved selve Kolonien, hvor næsten alle Be- 
boerne bleve angrebne; efter at være. begyndt i September naaede 
den sin største Styrke i Begyndelsen af December, men var endnu 
ikke fuldstændig ophørt ved Aarets Slutning; ved Udstederne varede 
den forholdsvis kun kort Tid. Den optraadte i det hele meget mildt, 
og intet Tilfælde medførte Døden.” 1 enkelt Tilfælde af Erysipilas 
ambuleus viste sig ved Kolonien Godthaab i December. 

I Medicinalberetningen for Aaret 1875 meddeler SORENSEN, at der 
det Aar i Frederikshaab-Distrikt døde 73 Individer. Den store 
Dodelighed hidrorte væsentligst fra tvende Epidemier, nemlig i 
Forsommeren en Influenzaepidemi, der i kort Tid bortrev ikke faa 
Individer (ophørt i Juni Maaned), og i Efteraaret en Rosenepidemi, 
som ligeledes krævede mange Ofre (28). Sygdommen synes at være 
kulmineret i Slutningen af November Maaned, fra hvilken Tid den 
gradvis aftog, indtil den i Slutningen af Januar 1876 aldeles op- 
hørte.” 

»Godthaabs Kolonidistrikt med Fiskernæsset og Lichtenfels have 
omtrent været underkastet de samme Sygdomsforhold, men Influ- 
enzaepidemien om Foraaret var kun af ringe Betydning, ikke stort 
mere end de sædvanlige Foraarsforkølelser, og Rosenepidemien var 
ligeledes betydelig mildere, for saa vidt kun faa Tilfælde endte med 
Døden (ved Kangek 1, ved Lichtenfels 1). Allerede i Løbet af Som- 
meren havde enkelte Tilfælde af ambulerende Rosen vist sig ved 
selve Godthaab; men først i September og endnu mere i Oktober 
bleve Tilfældene hyppigere og tillige alvorligere og viste sig samtidig 
paa de i Nærheden af Kolonien værende Bopladser. Navnlig ved 
Kangek og Narssuk, de to yderligst liggende Udsteder, var saa godt 
som hele Befolkningen angrebet; længere inde i Fjorden synes Grøn- 
lænderne derimod at være blevne forskaanede. Ved Fiskenæsset og 
Lichtenfels med omliggende Bopladser optraadte Sygdommen næsten 
aldeles paa samme Tid, altsaa i September og Oktober, og paa lig- 
nende Maade, ogsaa her vare de yderligst liggende Steder de mest 
angrebne.” 

»For Holstensborg og Sukkertoppens Kolonidistrikters Vedkom- 
mende var Foraaret og Sommeren vel nogenlunde tilfredsstillende, 
da ingen epidemiske Sygdomme ere optraadte. Kun 1 de 2 første 
Maaneder af Aaret vedblev ved Sukkertoppen den i Fjor omtalte 
Rosenepidemi, men viste sig ligesom forrige Aar overalt meget mild.“ 

Отто JESSEN, Julianehaab, besøgte Ivigtut og Arsuk i August 
1875. Sundhedstilstanden ved Arsuk havde i det sidste Aarstid væ- 


290 Gustav MELDORF 


ret slet, idet der foruden Syphilistilfælde ,,er forekommet til forskel- 
lige Tider tildels ensartede Epidemier af Erysipelas, Broncho- og Ilio- 
duodenal-Katarrh foruden flere enkeltstaaende Tilfælde af forskellige 
Sygdomme”. I Beretningen for September 1875—September 1876 
meddeler JEssEn følgende om den foran omtalte, alvorlige Rosenepi- 
demi i Julianehaab-Distrikt: 

„Г de sidste Dage af September forrige Aar optraadte her ved 
Kolonien enkelte Tilfælde af Erysipelas, bragt hertil med en Kone- 
baad fra det 30 Mil nordligere Arsuk, hvor den havde hersket epi- 
demisk, men først i Oktober og November udviklede der sig en over- 
ordentlig udbredt Epidemi; jævnsides med Rosen optraadte tillige 
epidemiske Abscesser i alle Regioner, rige paa Lymfekjirtler, navnlig 
inguinale axillere og enkelte submaxillere. Endelig kom hertil sam- 
tidig en lille kortvarig men frygtelig Epidemi af Peritonitis.“ 

»Af Erysipelas blev angrebne ved Kolonien, som havde en Be- 
folkning paa 203 Individer, idet hele 52, hvoraf 9 med dødelig Ud- 
gang. Det særegne ved denne Rosen var dens febrilske Hæftighed 
og dens Tilbøjelighed til at overfalde meget udbredte Flader paa en 
Gang, dog undertiden ogsaa med ambulatorisk Karakter og ved Si- 
den deraf tillige dens afgjorte Tendens til at abscedere, saa at der 
senere dannedes udbredte, diffuse Abscesser.“ 

„Af de lymphatiske Abscesser“, om jeg saa maa kalde dem, op- 
traadte 16 Tilfælde, hvoraf 1 med dødelig Udgang.” 

»Endelig af Peritonitis angrebes 6 Individer, konstant med samme 
Sygdomsbillede: Feber, Meteorisme, Brækning og ulidelige Smerter, 
alle Symptomerne optrædende med rivende Hast og i den heftigste 
Grad; den enorme Meteorisme frembragte hurtigt Cyanose og ubøn- 
hørligt Døden i de 5 Tilfælde; kun et Individ blev reddet. Hele den 
lille Epidemi varede 10 Dage samtidig med, at jeg havde over 40 
andre Patienter, hvortil kom, at alle Sygeplejerskerne bleve angrebne 
efter hinanden, efterhaanden som jeg ansatte nye Kræfter, saa at jeg 
var alene om at yde alle disse 50 Patienter saavel al Lægehjælp som 
ogsaa for en Del Sygeplejen, navnlig da de 6 Patienter, som laa i 
Sygehuset". 

„Mod Slutningen af November havde Epidemien tabt 1 Intensi- 
tet, og efter 2den December indtraf ikke nye Tilfælde; den 24de s. M. 
udskreves den sidste Patient af Sygehuset, og dermed var den al- 
deles ophørt ved Kolonien.” 

„Allerede medens disse Sygdomme herskede ved Kolonien, var 
Smitten bleven bragt til de nærmeste mindre Bopladser, og derfra 
kunde man forfølge deres Fremgang fra Plads til Plads og derefter 
i Maanederne November, December, Januar og Februar lige til Na- 
nortalik, hvorfra der ikke indløb Efterretning før i Maj Maaned, 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 291 


hvorfor man haabede, at den sydligste Del af Distriktet var blevet 
skaanet. Ved hvert Sted blev i Gennemsnit en Tredjedel af Befolk- 
ningen angreben, og af disse døde igen en Femtedel.“ 

I Begyndelsen af Maj fik Dr. JESSEN Underretning om, at Rosen- 
epidemien allerede i længere Tid havde hersket ved Nanortalik og 
krævet en Mængde Ofre. Den var bleven bragt dertil fra en lille 
Boplads. Under Lægens 11 Dages Ophold ved Nanortalik i Maj Maa- 
ned optraadte ikke nye Tilfælde dernede, „og atter haabede man at 
Epidemien skulde være slukket, saa meget mere, som der stadig ind- 
traf beroligende Efterretninger, indtil i de første Dage af Juli, da 
man pludselig erfarede, at der var forefaldet 3 Dødsfald ude paa 
Klapmydse-Øerne, hvor Befolkningen fra de allersydligste Pladser. 
Frederiksdal og Ilua stod paa den saakaldte Foraarsfangst og netop 
var i Færd med at forlade dem for at begive sig ind til Kysten, hvor 
de tørre deres Produkter.” 

Ufortøvet begav jeg mig da atter Syd paa i den Tanke maaske 
at kunne udrette noget ved at fræffe en Epidemi i Hjærtet. Jeg fore- 
fandt da Befolkningen, henved 400 Individer, spredt i mindre Telt- 
lejre langs Kysten fra Nanortalik til Frederiksdal; men jeg traf kun 
6 Patienter, alle lidende af Rosen. Hvorledes Smitten havde holdt 
sig skjult saalænge, kan jeg ikke oplyse, men efter Beretningen maatte 
de 3 ovenomtalte Dødsfald tilskrives Peritonitis, som i det hele synes 
at have haft Tilvækst i Patientantal, efterhaanden som den epide- 
miske Tilstand gik sydefter.” 

„Г det hele vides med Vished, at mere end 500 Individer ere 
blevne angrebne af de forskellige Sygdomsformer og heraf døde 116; 
haardest optraadte den ved Nanortalik, hvor af 46 Patienter 22 døde, 
derefter ved den tyske Plads Igdlorpait, hvor der af 70 Patienter 
døde 28, mildest ved en anden af Brødremissionens Pladser, Lichte- 
nau, hvor der af 101 Patienter kun døde 11. Ved Kolonien, Udste- 
derne og de øvrige Bopladser angrebes, som oven anført, paa det 
nærmeste en Trediedel af Befolkningen, og af Patienterne bortreves 
paa det nærmeste Femtedelen. 

Værst i sine Følger var Underlivsbetændelsen, der saaledes an- 
greb og bortrev alle de Barselkoner, den traf paa sin Vej, ved Na- 
nortalik alene 4 paa én Gang. Derefter var Rosen farligst. Bedst 
var de farne, hvem den traf paa Hovedet; thi af capital Erysipelas 
indtraf ikke et eneste Dødsfald, hvor mange Tilfælde der end fand- 
tes; derimod værst de, hos hvem den efterlod de enorme udbredte, 
diffuse Abscesser. Kertel-Abscesserne var i det hele at regne for 
uskadelige i sine Følger og medførte kun i et mig bekendt Tilfælde 
Døden.” 

Det var ret mærkeligt at iagttage, at Sygdommen aldrig gik til- 


292 Gustav MELDORF 


bage til Steder, hvor den før havde hersket, men altid fremad i 
sydlig Retning og desuden, hvor lidet følelige dens Følger er for 
Grønlænderne i det mindste i Øjeblikket; thi i det hele blev meget 
faa Erhververe revet bort, men Sygdommen traf i overvejende Grad 
Fruentimmerne og ældre svage Individer; derimod vil dens Følger 
vel kunne spores i Fremtiden, da mange yngre Fruentimmer buk- 
kede under for den, saavel gifte som ugifte. Man ser saaledes, hvor 
man kommer, ualmindelig Velstand og Velvære i dette sjælden rige 
Erhvervsaar, og overalt paa mine Rejser i Distriktet, hvor Sygdom- 
men engang havde hersket, forefandt jeg en usædvanlig god Sund- 
hedstilstand; de sædvanlige Sygdomsformer, Katahrr, Furunculosis 
о. $. у. optraadte i et til de foregaaende Aar uforholdsmæssigt ringe 
Tal og i meget mildere Grad.” 

Kagssimiut blev mærkelig nok forbigaaet af Epedimien. 

I Beretningen for September 1876—*/s 1877 udtaler JESSEN: Sund- 
hedstilstanden blandt Grønlænderne har været ,,saa god som vistnok 
sjeldent noget Aar tilforn og da navnlig paa alle de Bopladser, hvor 
det foregaaende Aar de epidemiske Sygdomme herskede.” — Dr. 
JESSEN besøgte i Sommeren 1877 Arsuk og det da nylig oprettede 
Udsted Tigssaluk. Overalt var Sundhedstilstanden den bedste. 

Car v. Haven, Nord-Grønland, meddeler i sin Beretning for Aaret 
1877: En Barselkone forløstes ved Tang i Umanak-Distrikt, Barnet 
var begyndt at gaa i Forraadnelse. Konen havde ligget i 5—6 Dage 
uden at kunne føde. Konen døde 6te Dagen efter Forløsningen, ri- 
meligvis af Barselfeber. „Det opklaredes nemlig, at 2 andre Koner, 
som samme Jordemoder havde hjulpen, ogsaa vare døde i Barsel- 
seng og endvidere, at der havde hersket flere Tilfælde blandt Ste- 
dets Befolkning, rimeligvis af Rosen (Erysipelas facici).“ Der havde 
været flere Patienter med stærk Feber, Svulst og Rødme i An- 
sigtet. — 

ÅAGE IBSEN, Godthaab, meddeler, at der ved Godthaab forefaldt 
et Tilfælde af Vandrerosen i April 1882. 

С. LINDEMANN, Julianehaab, behandlede i Tidsrummet 1/— 31/12 
1882: Erysipelas facici 1 (Mand), 

ÅAGE IBSEN, Godthaab, oplyser i Beretningen for Efteraaret 1882 
—Efteraaret 1883, dateret 1/9 83, at han ved Godthaab behandlede 
2 Tilfælde af Erysipelas ambulaus; i begge Tilfælde Helbredelse. 

LINDEMANN, Julianehaab, meddeler i sin Beretning for Aaret 1883: 
„Erysipelas facici er optraadt med et enkelt Tilfælde her ved Kolo- 
nien hos en ældre Мапа.“ Og i Beretningen for 1884 skriver LINDE- 
MANN: „Et Tilfælde af Erysipelas ambulaus er forekommet her ved 
Kolonien hos en 2 Aar gl. Dreng; Sygdommen tog sit Udspring fra 
et forsømt og meget slet passet Brandsaar paa venste Haands Vo- 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 293 


larflade, udbredte sig derefter op langs venstre Arm under rigelig 
Bulladannelse, skred derpaa Truncus og endte efter omtrent 14 Dages 
Forløb ved begge Fødder". — Den samme Patient omtales ogsaa i 
Beretningen for 1885; kun Hoved, Hals, og højre Arm forskaanedes, 
men Tilfældet havde dog et meget gunstigt Forløb.” 

Fritz JORGENSEN, Julianehaab, nævner i Beretningen for Aaret 
1894 blandt Hudsygdommene (exsudative Dermatoser): enkelte spredte 
Tilfælde af Erysipelas facici. 

H. Kiær, Nord-Grønland, skriver i sin Beretning for Aaret 1897: 
„— — — — Erysipelas kan træffes i Landet. Jeg har for forste 
Gang haft Lejlighed til at konstatere det i 2 Tilfælde, hvoraf forelo- 
big intet med dødelig Udfald. Efter Meddelelser maa jeg yderligere 
antage, at disse 2 Tilfælde, saa langt fra ere enestaaende, at det 
endog er sandsynligt, at Sygdommen forekommer rundt om i Lan- 
det og ikke særligt sjældent.” „I Beretningen for 1898 udtaler Kiar, 
at han mere og mere har maattet faa Overbevisningen om, at Ery- 
sipelas bliver at regne til de faste Gæster, dels i spredte Enkelttilfælde 
dels som lokale Epidemier af Ansigtsrosen.” 

G. FanoE! meddeler: I 1868—69 forekom et Par Erysipelas-Til- 
fælde. 1875—76: Blandt de omboende Grønlændere forekom Til- 
fælde af Erysipelas. 

De Tilfælde af Erysipelas, jeg selv havde Lejlighed til at se i 
Grønland, var alle sporadiske og af lettere Natur. 1897 kom 2 Til- 
fælde til Lægebehandling ved Kolonien Julianehaab. Den første af 
disse 2 Patienter var en ca. 50-aarig Grønlænder, Kirfak, der, da jeg 
saa ham 4. 23/9, angav, at have været syg i 4 Dage. Lidelsen be- 
gyndte med Smerter, Rodme og ødematøs Svulst af venstre Kind, 
og havde senere bredt sig tværs hen over Næsen til højre Kind. 
Denne var hed, rød og ødematøst opsvulmet; højre Øje ogsaa om- 
givet af Ødemet. Venstre Kind var næsten atter normal, da jeg saa 
Patienten. Paa højre Kind udviklede sig i de paafølgende Dage 
ærtestore Bullæ. Der anvendtes Ichthyol-Vaselin (10—30) til For- 
binding, og са. 0/10 var Patienten atter fuldkommen rask. Han angav 
ogsaa tidligere at have lidt af Rosen i Ansigtet. 

Den anden Patient, der i 1897 kom til Behandling for Rosen, 
var en 23 Aar gl., ugift Grønlænderinde fra Kagssimiut, der behand- 
ledes paa Sygehuset i Julianehaab for Gonerrhoe, Elythritis og En- 
dometritis. Hos Patienten, der blev indlagt 4. '6/10, saas d. По diffus 
Rødme af Huden i v. regio coxæ, strækkende sig paa v. Side af 
Sædet. Det afficerede Hudomraade var omtrent saa stort som en 
Haand med udstrakte og samlede Fingre; det var let ophøjet over 


1 De sanitære Forhold ved Ivingtut Kryolithbrud 1866—76. Hospitalstidende 
1877. 


294 Gustav MELDORF 


den omgivende, normale Hud og skarpt afgrænset fra denne. Der 
var Ildebefindende, Hovedpine, Appetitmangel, daarlig Søvn m. m., 
og Patienten holdt Sengen. Den *°/10 havde det diffuse røde Parti 
bredt sig over Størstedelen af begge Nates; 4. %/10 havde Affektionen 
ogsaa strakt sig til øverste Del af Femora's Bagside. Der anvendtes 
Ichthyol-Olie (10—50) samt Antipyretica (Acetanilid). D. Чи saas 
(foruden Affektionen paa Nates m. m.) et omtrent haandfladestort, 
rødt Parti under og lateralt for venstre Øje. Patienten klagede over 
Smærter i de angrebne Hudpartier. Den 3/11 var Rødmen paa Nates 
betydelig afbleget, og Huden begyndte at vise Tegn til Afskalning. 
Efter at Huden snart var bleven fuldstændig normal, saas atter 4. °/12 
en diffus, erysipelatøs Rødme af begge Nates opadtil paa et omtr. 
1!}2 Haandsbred bredt Bælte, og samtidig klagede Patienten atter 
over Febrilia, Pandehovedpine, Smerter i Leddene og Appetitmangel. 
Allerede 4. ‘12 var Partiet næsten ikke rødt mere, og Huden var 
begyndt at skalle af. 

Patienten skal tidligere ofte have haft lignende Affektioner, sidste 
Gang i August—September 1897. Affektionen indtog den Gang begge 
Nates i næsten hele deres Udstrækning samt Bagsiden af Femora. 

I 1898 kom et Tilfælde af Erysipelas til Lægebehandling ved Bo- 
pladsen Igaliko (1/6) hos en nogle og fyrretyveaarig Enke. Patienten 
havde været syg i et Par Døgn med stærk Hovedpine, Kulderystelser, 
Tørst og Ildebefindende. Paa højre Side af Sædet og den øverste 
Del af Bagsiden af højre Femur fremkom en stærk diffus, erysipelatøs 
Rødme, der i de forløbne Dage var begyndt at blege af her men 
imidlertid var vandret videre nedad til Knæets Forside og nederste 
Del af Femur. Her saas Huden 4. "ls rød, opsvulmet og med ret 
store, vædskefyldte Bullæ; det røde Parti var skarpt afgrænset. Ved 
min Afrejse fra Pladsen 4. /6 følte Patienten sig betydelig bedre, og 
Rødmen var begyndt at svinde godt. Huden paa Nates og Femu 
stærkt afskallende. 

Fra Tigssaluk meddeltes, at mange Mennesker angrebes af en 
Sygdom („muligvis Rosen“), der medførte, at „Ansigtet hovnede op 
og gav Anledning til flere andre Sygdomme“. „En gift Kone og 
hendes Son døde begge af denne Sygdom 4. /6. Deres Ansigter var 
saa ophovnede, at Øjnene var helt tillukkede. De andre Syge blev 
raske igen undtagen en Fangers Datter, der døde d. ?/s*. — Fra 
Arsuk skrives 1/10 1898: „Der var ogsaa her i Forsommeren en Art 
Sygdom, som viste sig ved ophovnede Ben, og ved Tigssaluk ere 2 
Individer dode af samme Sygdom“. 

D. */: 1899 fik jeg et Tilfælde af Erysipelas reg. genus & cruris 
dextr. til Behandling fra selve Kolonien Julianehaab. Patienten var 
en 47 Aar gl. Gronlænderinde, gift med en Fanger ved Kolonien. 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 295 


Efter hvad der kunde oplyses, havde Patienten flere Gange tidligere 
haft en lignende Affektion som hendes daværende. Ogsaa det andet 
Ben (venstre) skal tidligere have været angrebet. Da jeg saa Patienten, 
var der diffus Rødme, Øedem af Huden paa højre Knæled strækkende 
sig ret betydelig opad paa Femur og endnu længere nedad paa For- 
siden af Crus. Rodmen var ikke skarpt afgrænset. En Mængde 
vædskefyldte Bullæ saas paa Forsiden og Udsiden af regio genus 
(Knæregionen). Patienten klagede over Hovedpine, Ildebefindende 
og subjektive Febrila. Affektionen havde den Gang varet i et Par 
Ugers Tid. Under Behandlingen bedredes Tilstanden snart, Rødmen 
tabte sig, og 4. !/ı gik Patienten oppe og ude. 

I Aaret 1900 (°/9) fik jeg atter et Tilfælde af Erysipelas (natiuen 
& femoris dextr.) til Behandling fra selve Kolonien hos en 34 Aar 
gl. Grønlænderinde, gift med en Fanger. Begge Nates i deres hele 
Udstrækning samt hele Udsiden af højre Femur var meget stærkt 
rede, svulne og ømme. Rodmen var skarpt afgrænset. Patienten 
angav at føle brændende Smerter (,,som Ild") i det afficerede Hud- 
omraade. Affektionen var Dagen i Forvejen (°/9) begyndt lidt oven- 
for højre Knæ (Udsiden) og havde derfra bredt sig til begge Nates. 
Under Behandlingen tabte Rodmen sig snart, den '/э var den helt 
svundet, og der saas intens Afskalning af Epidermis i større Skæl 
og Flager. Patienten befandt sig derefter fuldstændig vel indtil sidst 
i December 1900. D. 27/13 klagede hun over Smerter i Størstedelen 
af Underlivet samt Appetitmangel; næste Dag følte hun sig bedre, 
men 4. *°/i2 var der fremkommet og intens, lys Rodme af højre Knæ 
og Størstedelen af h. sura. Rodmen indtog større Pletter, men var 
ikke sammenhængende; der saas lyse Partier imellem. Rødmen var 
skarpt afgrænset, eg de røde Hudpartier var lidt ophøjede. Patienten 
følte Ildebefindende, Smerter i Lemmerne og Hovedpine. Der an- 
vendtes Ichthyol-Olie til Indgnidning Morgen og Aften samt Anti- 
febrin, hvorved Tilstanden snart bedredes. D. 7/1 1901 gik hun 
oppe og ude og følte sig vel tilpas; de røde Pletter var godt af- 
blegede. D. #1 var hun fuldstændig rask. Patienten skal, før hun 
blev gift, gjentagne Gange have haft Udbrud af Rosen, sidste Gang 
5 Aar forinden hun blev syg i Aaret 1900. 

Af Erysipelas, der stadig recidiverede og næsten kunde kaldes 
chronisk, led en ca. 60 Aar gl. Grønlænderinde, Enke, hvem jeg traf 
d. "/ 1901 ved Udstedet Narssak (Nordprøven). Patienten havde i 
mange Aar hostet og expectoreret og havde haft stærke Hæmoptyser; 
ved den objektive Undersøgelse fandtes Symptomer paa fremskreden 
Phthisis duplex. pulm. Hun havde i Aarevis lidt af stadig recidi- 
verende Hævelse, Rødme og Ødem af større Hudpartier med bræn- 
dende Smærter heri. Huden blev da rød og skinnende blank, og 


296 Gustav MELDORF 


Epidermis var undertiden bleven løftet op til Bullæ, saaledes i An- 
sigtet Aaret forud. Hovedet skal dengang have været stærkt op- 
hovnet; senere angrebes Sædet og Underextremiteterne. Da jeg saa 
Patienten, var der endnu ret betydelige Anasarca af begge Crura 
og Nates, hvor der kort Tid i Forvejen skal have været stærk blank 
Rødme, Smerter m. m. Patienten døde 2—3 Uger efter min Afrejse 
fra Pladsen. 

Som det af disse Exempler vil være fremgaaet, synes Erysipelas- 
Tilfældene i Grønland at have stor Tilbøjelighed til at recidivere 
hos den samme Patient. 


11. GANGRÆNA NOSOCOMIALIS. 


Af Gangræna nosocomialis fik jeg to Tilfælde til Behandling hen- 
holdsvis i Juli og August Maaned 1898 paa Sygehuset i Julianehaab. 
Hos begge Patienterne havde Sygdommen udviklet sig, inden de ind- 
kom paa Sygehuset. I det ene Tilfælde optraadte Sygdommen i 
Tilslutning til et Saar, som en Grønlænder (Fanger) fra Bopladsen 
Sarkamiut havde paadraget sig ved at falde ned ad en Trappe under 
et Ophold ved Udstedet Kagssimiut 4. /7. Saaret, hvis Sæde var 
umiddelbart ovenover højre Øje (regio supraorbitalis), var i de sidste 
Par Dage af den Tid, der forløb, inden han blev indlagt paa Syge- 
huset (!?/1—9/7), tilligemed det omgivende Parti af Huden i et Par 
Centimeters+Udstrækning rundt om Saaret blevet Sæde for træhaard 
Infiltration og dækket af en gul, pulpøs, grødagtig Masse, der ikke 
var til at fjerne fuidstændig uden ved energisk Afskrabning med 
skarp Ske. Han havde i Tiden forinden sin Indlæggelse selv be- 
handlet Saaret med Jodoformgaze-Forbinding og Karbolvandsomslag. 
Det gangrænøse Væv, der strakte sig igennem hele Hudens Tykkelse, 
fjærnedes, da han indkom paa Sygehuset fra sit Hjemsted (°°/7), og 
det derved opstaaede Substanstab lægtes godt ved Granulation, saa 
at han kunde udskrives med Saaret saa godt som helt lægt 4. %/s 
efter 32 Dages Ophold paa Sygehuset. Patienten var 33 Aar gl. 

I August Maaned kom et andet Tilfælde af samme Sygdom til 
Behandling fra selve Kolonien. Det drejede sig her om en 16 Aar 
gl. Grønlænder, der havde haft en mindre Brandbyld (Furunculus 
malignus) paa у. Side af Sædet (nær rima natium). Denne var per- 
foreret spontant. Partiet af Huden imellem Bylden og v. Lyskeegn 
var, efter at Bylden -havde aabnet sig, svulmet op til et haardt, 
voldagtig fortykket, omtrent 4 Centimeter bredt, hedt, rødt og ømt, 
phegmmist, stribeformet Parti, der indadtil (i Frigonum Scarpæ's 
øverste Del) var perforeret og havde udtømt Pus. Imellem denne 
Perforationsaabning og Brandbylden var Epidermis to Steder, nemlig 
lige lateralt for Perforationssaaret i Trigonum Scarpæ og paa Ud- 

i: 20 


298 Gusrav MELDORF 


siden af Femur, bleven løftet op til større Bullæ, og paa de samme 
Partier foltes tydelig Fluktuation da jeg fik Tilfældet under Be- 
handling (°°/7). Tilfældet behandledes da med Incisioner, Udtomning 
af Pusset paa de fluktuerende Partier og Drainage, senere Karbol- 
vandsomslag. 

Patienten, der nødig vilde indlægges paa Sygehuset, behandledes 
i Hjemmet, og de benyttede Forbindsstoffer blev daglig vadskede 
(og kogte?) af Patientens Moder, hvorefter de atter maatte benyttes 
til Forbinding af Saarene, da Forbindsstofferne ved Kolonien næsten 
var slupne helt op paa Grund af de til Kolonien i 1898 udsendte 
Skibes lange Udeblivelse. (De kom først i Slutningen af September 
med ny Forsyning hertil). Tilstanden bedredes godt; men omkring 
Midten af August begyndte Saarene, der da næsten kun var over- 
fladiske, at blive bedækkede med gule, gangrænøse, pulpøse, grød- 
agtige Belægninger, der meget snart bredte sig ogsaa til den om- 
givende, hidtil sunde Hud, saa at ialt et Hudomraade omtrent som 
en udstrakt Haand med samlede Fingre blev Sæde for den gangrænøse 
Belægning. Samtidig antog Saarrandene og del omliggende, afficerede 
Hudomraade en træagtig Haardhed som hos den foran omtalte 
Patient og en blank, livlig rosenrøn Farve. Der var saavel hos denne 
som hos den foregaaende Patient ret betydelige Smerter, Febrilia og 
dyspepitske Symptomer. Trods energisk Afskrabning af den pulpøse, 
gule Grød med skarp Ske m. т. bredte den gangrænøse Proces sig 
hurtigt ogsaa i Dybden omkring de to Saar i Trigonum Scarpæ, saa 
at et Hudparti her af 11 cm Længde (transverselt paa Laarets 
Længdeaxe), varierende imellem 3 og 5 cm Bredde (i Retning 
ovenfra nedad) og gaaende igjennem hele Hudens Tykkelse til det 
subkutæne Cellevæv blev gangrænøst og fjernedes i et delvist sammen- 
hængende, seigt, læderagtigt Parti, der var skarpt afgrænset fra den 
angivende sunde, men livlig røde Hud. De to Saar i Trigonum 
Scarpa var altsaa nu flydte sammen i dette store Substanstab paa 
Laarets Ind- og Forside. %/s var dette ved Destruktionen opstaaede 
store Saar renset for de gangrænøse Dele, og Randene saa ud, som 
de var udhuggede med et skarpt Instrument. Bunden var jævn og 
glat. Det granulerede derefter godt, og Patienten, der indlagdes paa 
Sygehuset nogle Dage efter at den gangrænøse Proces havde begyndt 
at udvikle sig (7%/s), udskreves atter 4. %/5 til ambulant Behandling. 
Først hen i Januar Maaned 1899 var den store Defekt dog helt lægt 
og dækket af Epidermis. — Ogsaa hos den først omtalte Patient 
fjærnedes det gangrænøse Vævsomraade i delvis sammenhængende, 
læderagtige Stykker, der ved en Demarkationsflade var begyndt at 
løsne sig fra det omgivende sunde Væv. 

Kun den sidstnævnte Patient er opført paa Fortegnelsen over de 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 299 


af mig i Aaret 1898 behandlede Patienter (Indledningens Tavle IX), 
eftersom kun denne Patient havde hjemme ved selve Kolonien Juli- 
anehaab, medens den først omtalte kom til Behandling fra en anden 
Plads i Julianehaab-Distrikt i Aaret 1898. 

Skøndt jeg aldrig før eller senere har set Tilfælde af Hospitals- 
gangræn, er jeg dog mest tilbøjelig til at anse de to her anførte som 
pulpøse Former heraf. At Tilfældene er at opfatte som Karbolgan- 
græn, forekommer mig mindre sandsynligt tiltrods for, at der til 
begge Patienters Saar var blevet benyttet Karbolvands-Omslag for- 
inden de gangrænøse Tilfældes Opstaaen (Komplikationer med Gan- 
græne). 


12. TETANUS & TRISMUS NEONOTORUM 


har jeg ikke selv set noget Tilfælde af i de 6 Aar, jeg opholdt mig 
i Grønland (1897—1803). 

Cur. У. Haven") har heller ikke observeret eller hørt Tale om 
Tilfælde af Tetanus. I Grønlands-Litteraturen, Distriktslægernes Ind- 
beretninger m. m. har jeg kun fundet en enkelt Meddelelse om Te- 
tanus hos en voxen Person, nemlig fra Julianehaab-Distrikt i 1881, 
og en enkelt Meddelelse om Optræden af Trismus neonotor. Af den 
sidstnævnte Lidelse angiver PFAFF nemlig, at have behandlet et Til- 
fælde paa en Rejse i Nord-Grønland i Aaret 1862. Barnet døde, men 
Tilfældet omtales ikke nærmere. 

Om det ovennævnte Tilfælde af Tetanus fra Julianehaab-Distrikt 
meddeler Distriktlæge JoH. SCHMEDES i sin Beretning for Aaret 1881 
følgende Oplysninger: ,,Grønlænder E. C., værende i Handelens Tje- 
neste som Arbejdsmand, stor og kraftig bygget, tildrog sig et Skud- 
saar i venstre Haand ved, at en Hagelbøsse gik af, medens han holdt 
Haanden for Mundingen af Løbet. Ulykken skete en Mil herfra Ko- 
lonien, og medens der, da han var paa Vejen hjem, havde været 
temmelig stærk Blødning fra Saaret, var denne næsten standset ved 
hans Ankomst hertil og den første Undersøgelse. Paa hele den ne- 
dre Del at den venstre Haandflade fandtes et meget stort, stærkt di- 
lacereret og af Krudtrøg meget forurenet Saar; alle Bløddelene vare 
skudte bort, og dte Os metarcarpi var aldeles blottet uden dog at 
være læderet. Der var kun ringe Blødning, og ingen Arterier sprøj- 
tede; samtidig fandtes der Strejskud paa enkelte af Fingerspidserne. 
Saaret forbandtes med Karbol, det rensedes og begyndte at læge. 
Paa Sygdommens 12te Dag klagede Patienten over Smerte og Stiv- 
hed i Nakken og ved Kjæbeleddene; de indtraf om Natten og vare 
kun kortvarige og indfandt sig kun denne ene Gang; derefter be- 
fandt han sig vel i 8 Dage og var oven Senge, hvorefter han be- 
gyndte at klage over Træthed og Mathed, samtidig fik Saaret et tørt 


! Nosografiske Bemærkninger om Grønland. Ugeskrift for Læger 1882. 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 301 


og blaaligt Udseende; derimod havde han ikke Smerter i Saaret eller 
i den læderede Extremitet. Paa Sygdommens 20de Dag maatte Pa- 
tienten atter gaa tilsengs; han fik Smerter og Contraktur i begge 
Mm. masseteres, saa at Tænderne kun kunde fjernes et Par Linier 
fra hinanden, dernæst Contrakturer af Nakkemusklerne, saa af Ryg- 
musklerne, saa at han laa bagoverbøjet, og var det umuligt at rejse 
ham overende i Sengen. Underlivet var haardt og indtrukket, stadig 
Sved, Sovnloshed, Aabningen træg, kun ved Afforingsmidler. Synk- 
ningen og Respirationen frie, Pulsen lille og hurtig, Appetit god, Be- 
vidstheden fri. De første 8 Nætter fik han mindre titaniske Anfald, 
især naar han vaagnede; de vare dog kun kortvarige og indtraf al- 
drig om Dagen, og stærke Anfald har han aldrig haft. Contraktu- 
rerne holdt sig uafbrudt i ca. 8 Dage, dernæst begyndte de efter- 
haanden at tage af. Patienten behandledes med Chloral om Aftenen, 
2 Gram hver halve Time, indtil Søvnen indfandt sig, og om Dagen 
20 Centigram hver anden Time. Efter ca. en Uges Forløb begyndte 
Contrakturerne at svinde, og efter 4 Ugers Forløb befandt Patienten 
sig vel, ligesom han ogsaa siden den Tid har gennemgaaet en tem- 
melig alvorlig gastrisk Feber.” 

Tilfældet findes ikke opført som Tetanus men som Skudsaar paa 
Fortegnelsen over de af SCHMEDES i Aaret 1881 behandlede 73 Syg- 
domstilfælde, (findes derfor heller ikke opført paa Tavle VII 1 Ind- 
ledningen foran). 


13. FEBRIS PUERPERALIS. 


Sporadiske Tilfælde af Barselfeber forekommer sikkert aarlig i 
Grønland, men om nogen større epidemisk Udbredelse af Sygdommen 
har man ingen Efterretninger. Under Rosen-Epidemierne med de 
ofte ledsagende peritonetiske Tilfælde synes Barselkoner at være dis- 
ponerede til at blive angrebne, og Prognosen er da meget slet, idet 
saa godt som alle de angrebne dør (se under Erysipelas). Strepto- 
kokker ere vel her det virksomme Agens. 

Under mit 6-aarige Ophold ved Julianehaab fik jeg selv kun 
Lejlighed til at behandle et enkelt Tilfælde af Barselfeber ved Kolo- 
nien; men efter Mortalitetslister og Breve fra andre Pladser i Distriktet 
skal der være indtruffet enkelte, spredte Tilfælde udenfor Kolonien i 
disse 6 Aar. 

I 1897 skal der saaledes være forefaldet et Tilfælde af Barsel- 
feber ved Udstedet Sårdlok. Konen, der fødte 4. 1/7, stod op et Par 
Dage efter Fødselen. Hun befandt sig da vel, men Lokkierne gik 
snart efter over til at blive stærkt purulente og ildelugtende, og der 
indfandt sig Smerter i den nederste Del af Underlivet. Patienten 
kom sig imidlertid atter, men noget nærmere om Tilfældets Forløb 
erfarede jeg ikke. — I 1898 skal en Kone i Lichtenau-Distrikt, 39 
Aar gl, være død af Barselfeber. I Aaret 1902 anføres blandt de 
opgivne Dødsaarsager for Julianehaab-Distrikt: Barselfeber 1; Pa- 
tienten var en 32-aarig Kvinde ved Nanortalik. 

Det Tilfælde- af Febris puerperalis (med Endometritis, Metritis, 
Parametritis pp), jeg selv behandlede i Grønland, forekom hos en 20 
Aar gl., gift Grønlænderinde ved Kolonien Julianehaab i November 
Maaned 1901. Patientens Sygehistorie er beskrevet i min Afhandling: 
Kuriske og parasitologiske Undersøgelser fra Grønland, Bind XLVII, 
hvor ogsaa mikroskopisk Undersøgelse af og Dyrkningsforsøg fra det 
udflydende purulente Sekret fra Uterus omtales. Undersøgelsen viste 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 303 


Diplokokker og Kæder af Diplokokker, der farvedes efter Gram’s 
Metode. 

Angaaende Barselfeberens Optræden i Grønland bringer Distrikts- 
lægerne følgende Meddelelser i deres Indberetninger: 

Ворогрн, Nord-Gronland, angiver i Tidsrummet 5 1839—5%0/; 
1840 at have behandlet ialt 6 Tilfælde af ,,Febrilia post puerperi“, 
„Puerpera pp“. — I Aaret т 1840—%/6 1841 behandlede В. et Til- 
fælde af Febrilia post puerperium samt 1 Tilfælde af Febrilia post puer- 
perium, Tunor lacteus, Abscessus. — Endvidere en Puerpera (die se- 
cunda post partuen naturatem. Smerter i Abdomen m. m.). 

I Medicinalberetningen for Nord-Gronland for Aaret 1/7 1842—30/, 
1843 skriver Ворогрн: „Ogsaa for Barselkvinder var denne Tid“ 
(Begyndelsen af Aaret) „mindre gunstig, idet Fodslerne ofte vare 
vanskelige: ondartede Barselfebre indfandt sig kortere eller længere 
Tid efter Forlosningen, navnlig ved Claushavn . . .“ 

I Aaret 1/7 1843—2016 1844 angiver Воротрн blandt 199 Syge at 
have behandlet 6 Tilfælde af Febris puerperalis. I Aaret 4/7 1844—45 
behandledes 1 Tilfælde blandt 125 Sygdomstilfælde. I Indberetningen 
for det sidstnævnte Aar skriver Ворогрн: „Ogsaa Barselkoner have 
lidt af lette Puerperaltilfælde, som jeg dog i Almindelighed har hen- 
regnet til Febris neutrius generis, da de ved et let Regimen antiphlo- 
gisticum ere hævede efter faa Dages Forløb.” — Ved Egedesminde 
døde en Barselkone efter Forløsningen i April 1845. — 16 Tilfælde 
af „Febrilia neutrius generis“ kom til Behandling. 

Ворогрн behandlede i Aaret "/7 1845—2%/в 1846: Febris puerperalis 
benigua 6 (blandt 244 Sygdomstilfelde). RupoLpH udtaler, at „det er 
forst i de senere Aar, at de er blevne saa almindelige, iser her ved 
Kolonien (9: Jakobshavn). I Aaret т 1846—5%/6 1847 behandledes 
(blandt 208 Sygdomstilfælde) 1 Febris puerperalis benigua og i Aaret 
Чт 1847—59/6 1848 (blandt 271 Sygdomstilfælde): 2 Febris puerperalis. 
— De faa Puerperatilfælde, som indtraf, vare ubetydelige.” Efter 
Ворогрн’$ Angivelser i Medicinalberetningen for '/7 1848—30/6 1849 
bemærkedes Barselfeber aldeles ikke i det Aar. I Aaret № 1849— 30/4 
1850 behandlede Ворогрн blandt 115 Sygdomstilfælde: 1 Febris риег- 
peralis. Tilfældet omtales lidt nærmere: Fødselen var naturlig, men 
Navlestræng og Moderkage meget skøre. Moderkagen extraheredes 
Dagen efter Fødselen (3die April). Først 5-Dagen efter Forløsningen 
begyndte den 30-aarige Patient at lide af Febertilfælde og Smerter i 
Underlivet. Den 15de April døde hun ,,under heftige sorte Bræk- 
ninger”. 

Blandt de opgivne Dødsaarsager for Godthaab-Distrikt for Aaret 
1851 findes (blandt 70 Dødsfald): Barselfeber 3. I Folge Ворогьн’ 


304 Gustav MELDORF 


Medicinalberetning for Nord-Gronland for Aaret ! 1852—%0/6 1853 
forekom Barselfeber ikke i Distriktet. 

PFAFF omtaler i sin Medicinalberetning for Nord-Grønland for 
Tidsrummet "/s—%1/12 1854 et Tilfælde af Pyæmi efter en Fødsel: 
»Den 4de September blev jeg hentet til Grønlænder Ole Rosbach's 
Kone, der 3 Dage efter Fødselen havde, efter forudgaaende Kulde- 
gysninger, faaet Svulst i Haandleddet. Ved Ankomsten fandtes Un- 
derarmen svullen indtil Albuleddet, Huden spændt, ødematøs og 
tydelig Fluktuation i Haandleddet, desuden betydelig Smerte og Feber. 
Incision gjordes, og Pus udtømtes, hvorved Tilstanden bedredes; men 
nogle Dage efter fik Patienten Smerter i Knæet, Leddet blev spændt 
og ømt, uagtet Anvendelsen af Derivantia tiltog Smerten og Hævelsen, 
og Fluktuationen blev tydelig. Incision gjordes, og en ubetydelig 
Mængde Pus udtømtes. Patientens Smerter toge nu af; men Suppu- 
rationen og Feberen tiltoge i betydelig Grad, hvoraf Mathed og bety- 
delig Afmagring var Følgen. Roborantia anvendtes, men uden Nytte. 
Den 6te Oktober fik Patienten en voldsom Diarrhoe, der vel stand- 
sede den 84е, men borttog de faa tilbageværende Kræfter. Patienten 
døde den 11te Oktober om Eftermiddagen Kl. 5.“ 

I Beretningen for Kalenderaaret 1859 angiver PFAFF, at en Kate- 
kets Kone ved Jakobshavn døde af Febris puerperalis den Yde Dag 
efter Fødslen af en levende Dreng. 

STENDER, Godthaab, anfører i Beretning for Ч 1860—!/7 1861: 
»Metritis acuta forekom en Gang hos en grønlandsk Kone efter Bar- 
selsengen. Patienten, der blev strengt antiphlogistisk behandlet, kom 
sig snart. Patienten nævnes ogsaa i Beretningen for Kalender- 
aaret 1861. 

Prarr, Nord-Gronland, behandlede i Aaret 1869 en grønlandsk 
Patient med Metritis puerperalis, hvoraf hun døde. Patienten med 
Metritis var Primipara, 24 Aar gl., og havde haft en langvarig, noget 
smertefuld Fødsel (Issestilling) med et dødfødt Drengebarn, dog ved 
Naturens Hjælp. Sygdommen begyndte 3die Dagen efter Fødselen, 
og hun afgik ved Døden den 6te Dag. I den korte Tid, jeg iagttog 
bemeldte Syge, var der intet særligt at bemærke i Forhold til samme 
Sygdom i Danmark.” — I Aaret 1870 behandlede Prarr: Partus 1 
(Europæerinde). Den Fødende var ,,en ældre Primipara, og Fødselen 
derfor meget langvarig, dog fødtes ved Naturen en levende Pige i 
Issestilling. Konen fik imidlertid foruden en Prolapsus uteri en heftig 
Metritis og var først efter omtrent en Maaneds Forløb uden Fare.” 
I Aaret 1871 behandlede Prarr: Metritis puerperal 4 (grønlandsk Pa- 
tient). 2 af disse Patienter afgik ved Døden. 

SØRENSEN, Godthaab, behandlede i Aaret 1872 en Europæerinde 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 305 


ved Godthaab for Peritonitis universalie puerperatis. Tilfældet angives 
at være forløbet heldigt. 

PFAFF, Nord-Gronland, behandlede i Aaret 1873: Partus, Metro- 
phlebitis, Pyæmi og dobbelt Mastitis (europæisk Patient). I Beret- 
ningen for l1—1?/s 1874 meddeler, at denne Patient afgik ved Døden 
af Pyæmi efter ca. 4 Maaneders Sygeleje. 

Cur. У. Haven, Nord-Grønland, meddeler i sin Beretning for Aaret 
1877: En Barselkone forløstes ved Tang i Umanak-Distrikt; Barnet 
var begyndt at gaa i Forraadnelse. Konen havde ligget i 5 å 6 Dage 
uden at kunne føde. Konen døde 6te Dagen efter Forløsningen, 
rimeligvis af Barselfeber. . Det opklaredes nemlig at to andre Koner, 
som samme Jordemoder havde hjulpen, ogsaa var døde i Barselseng 
og endvidere, at der havde hersket flere Tilfælde blandt Stedets Be- 
folkning, rimeligvis af Rosen (Erysipelas facice). Der havde været 
flere Patienter med stærk Feber, Svulst og Rødme i Ansigtet. Blandt 
de angivne 93 Dødsaarsager for Nord-Grønland for Aaret 1879 findes: 
Barselfeber 1. 

AAGE IBSEN (Beretning for Efteraaret 1882—Efteraaret 1883) be- 
handlede ved Godthaab 1 Puerperaltilfælde, som helbrededes. 

N. JAKOBSEN, Nord-Grønland, angiver i December 1884 at have 
behandlet: Febris puerperalis (Parametritis dextr.) 1. Patienten, der 
var 22 Aar gl., døde. Blandt de angivne Dødsaarsager for Nord- 
Grønland findes for 1886: Barselfeber 3 (blandt 85 Dødsfald), for 
1884: Barselfeber 6 (blandt 116 Dødsfald), for 1888: Mælkefeber 1 
(blandt 101. Dødsfald). Blandt de angivne Dodsaarsager for Juliane- 
haab findes for 1888: Barselfeber 2, og for 1891: Barselfeber 2 (blandt 
72 Dødsfald). 

For Nord-Grønland findes blandt de opgivne Dødsaarsager for 
1874: Puerperalia 3. 

F. JØRGENSEN, Julianehaab, anfører i sin Beretning for 1894: Af 
»Betændelser i Barselseng er fra danske Pladser anmeldt 4 Tilfælde, 
alle haardt angrebne, men alle helbredede: fra de tyske Pladser 2 
Tilfælde, begge med dødeligt Udfald.” I Beretningen for 1895 med- 
deler: 

JØRGENSEN ; ,,Puerperale Endomeriter ere heller ikke ganske sjældne; 
i det sidste Aar her ved Kolonien 4 Tilfælde, de 2 efter Abort, det 
ene behandlet paa Sygehus (med Raclering af Uterus), det andet i 
Hjemmet (dansk Dame); svære Barselfeber-Tilfælde har jeg personlig 
ikke observeret.” 

Blandt Sygehuspatienterne nævnes den omtalte Kvinde: Metor- 
rhagi, Endometritis puerp. p. abort. Udskreves til fortsat Behandling 
i Hjemmet; senere helbredet. I Beretningen for 1896 meddeler Jor- 


306 Gustav MELDORF 


GENSEN, at en herrnhutisk Missionærfrue døde af Febris puerperalis 8 
Dage efter en naturlig, men langvarig Partus. 

KRABBE, Godthaab, behandlede i 1897 (ved Godthaab) blandt 29 
Sygdomstilfælde: Febris puerperalis 1. 

Paa Grund af de højst urenlige og lidet aseptiske Forhold, 
hvorunder Fødslerne som Regel foregaar blandt den grønlandske 
Befolkning (Husenes Grisethed osv.) og paa Grund af Jordemødrenes 
mer eller mindre fuldstændige Mangel paa Kendskab til Antiseptik 
og Renlighed var det at vente, at Barselfeber maatte forekomme langt 
hyppigere i Grønland, end de foranstaaende Meddelelser giver Anled- 
ning til at formode; og herom kan der heller næppe være nogen 
Tvivl. Man kan vistnok sige — saaledes som ogsaa er fremhævet 
af R. BENTZEN i hans Beretning for Nord-Grønland for Aaret 1900 (se 
nedenfor) —, at Størstedelen af de Dødsfald, der paa Mortalitets- 
listerne staa opførte under Betegnelsen: „Barselseng“, „Dod i Barsel- 
seng” o. lign. burde have været opførte som Barselfeber-Dødsfald. — 
»Død i Barselseng“ indtager et ikke helt ringe Procentantal af samt- 
lige Dødsfald i Grønland. Jeg skal i det følgende anføre, hvad jeg 
har fundet herom ved Gennemlæsning af Bøger og Lægeberet- 
ninger: 

Hans EGEDE! nævner en Moder, der døde fra sit lille Barn 
„trende Dage efter hendes Barselferd“. Og Side 238—39 skriver han: 
»Ret som jeg kom der (Nepiset-Sund d. 3. Maj 1828) døde en Mands 
Kone efter sin Barselfærd“. 

Pout EGEDE”? nævner en Kvinde, der døde i Barselseng i No- 
vember 1737. Død i Barselseng omtales endvidere i Marts 1745. 

NIELS EGEDE” anfører ,,en Barsel-Kone syg og ligger for Døden”. 
(4/1 1743). 

Davin Cranz* omtaler en Grønlænderinde ved Nyherrnhut, der 
(1768) døde 5te Dagen efter en Fødsel. 

Død i Barselseng omtales flere Gange af Præsten P. KRAGH? i 
dennes Dagbog, saaledes den '/11 1826 (3 Barselkoner ved Jakobs- 
havn vare døde i Barselseng) og ”/2 1827. 

Ворогрн, Nord-Grønland, angiver, at en Barselkone ved Egedes- 
minde døde efter Forløsningen i April 1845. Og i 1846 døde en 
Barselkone ved Christianshaab 14 Dage efter Forløsningen. 


1 Omstændelig og udførlig Relation etc. Kbhvn. 1738, Side 194. 

2 Continuation af Relationerne etc. Kbhvn 1741? 

3 Tredie Continuation af Relationerne (1739—1743). Kbhvn. 1744. 

4 Fortsetzung der Historie von Grönland. Burby, 1740, egentlig Værkets 
4de Del. 

> Udtog af Missionær P. Kracu’s Dagbog. Haderslev 1875. 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 307 
Blandt de opgivne Dødsaarsager 
for Nord-Grønland findes: 

blandt 82 Dødsfald i 1864: Barselseng 2, 9: 2,44 "/o af samtl. Dødsfald 
— 201 — 1.1867: — 5, 9: 2,4900 - — = 
— 76 — i 1868: — 3, 9: 3,95 00 - — = 
— 69 — i 1869: — 4, 9: 6,2500 - — — 
— 74 — 1 1870: — 2.9: 2470 lo = — — 
— 104 — То — 6, 22 5,27 2/02 ı — — 
= ee —= 1 1872: — 8, 9: 5,3790 - — = 
— 69 — 1 1873: — 4, 9: 5,8090 - — — 
— 34 — 1 1874: —= 7, 9: 8,33 80 - — — 
— 107 — 71875: — 3,59; .2,80%0/0 - — — 
— 156 — i 1876: — 9, 9: 5,7700 - — — 
— 183 — 171877: — 10, 9: 5,46 % - — a 
— 78 — 1.1877; — 2, 9: 2,56 00 - — — 
— 49 — i 1884: — 2, 9: 4,0890 - — — 
— 89 — 1 1885: — 4, 9: 4,4900 - — — 
— 83 — i 1886: = 3, 9: 3,6190 = — — 
— 116 — i 1887: Barselfeber 6, 9: 5,1790 - — = 
— 101 — i 1888: Barselseng 2, 9: 1,98%o - — — 
— 108 = 1 1894: Puerperalia 3, 9: 2,18 10 - — — 
— 122 — i 1900: Barselseng 8, 9: 6,5600 - — = 
— 75 — 1 1902: — 5, 9: 6,6700 - — — 

2175 98 
For Godthaab Lægedistrikt findes: 

blandt 58 Dødsfald i 1850: Barselseng 0, 9: 0,00 °/o af samtl. Dødsfald 
— 70 — i 1851: Barselfeber 3, 9: 4,29 90 - — — 
— 48 — 1216325 — 0, 3: 0,00 %o - — = 
— 94 — i 1853: Barselseng 1, 9: та Do, — — 
— 134 = 17418555 — 5, 9: 3,7800 --—-— — 
— 42 — 1 1856: — 0-9; 5/9 - — — 
— 365 — 141837: — 1: 3022090 == — 
— 68 — 1 1881: — 2, 9: 2,9400 - — — 

870 12 


308 Gustav MELDORF 


For Julianehaab Lægedistrikt findes: 


blandt 59 Dødsfald i 1851: Barselseng 1, 9: 1,69 °/о af samtl. Dødsfald 
— 69 — 191852: — as PEU OM = 
— 131 — 11855 — 2,2: 1,500 - — — 
Sy (7 — 181856: == 0, 3: 0,00 o - — — 
— u — i 1857: — een SS = 
— 79 — 1 1858: — 2, 9: 2,5800 - — = 
— 84 — i 1859: — 2, 9: 2,3800 - — — 
— 103 — i 1860: — 2, 9: 1,9406 - — — 
— 68 — i 1861: — 0, 3: 0,00 Vo - — = 
— 100 — i 1866: — 1, 9: 1,0090 - — — 
— 196 — 1 1867: — as Pad Е == 
— 93 —- 1 1868: — 4, 9: 4,300 - — — 
— 99 — 1 1869: — 3, 2: 3.08% - — = 
— 72 — 1 1877: — 5, 2: 6,94 lo - — = 
—— il — 1 1878: — 0, 9: 0,00% - — — 
— 70 — 1 1879: — D 9: 1.14910. -. = — 
= == 1 1880: — 1,9: 1,3500 - — — 
— 106 — 1 1881: — 4, 9: 3,7700 - — — 
— 119 — т 1882: — 1, 9: 0,8490 - — = 
— 67 — 1218983: — 4, 9: 5.9710 > — — 
er! == i 1884; = 0, 3: 0,00%0 - — — 
— 58 — 1 1885: — te Oe 720 = — 
— 86 — 1 1886: —- 0, 9: 0,00%0 - — — 
— 51 — 1 1887: — 0, 3: 0,00% - — — 
— 61 — 1 1888: Barselfeber 2, 9: 0/0 - — — 
— 72 — i 1890: Barselseng 3, 9: 417%o - — — 
— 72 — i 1891: Barselfeber 2, 9: ser Io - = — 
— 149 — т 1892: Barselsens 5 CE CNE — 
— 50 — 121893: — 0, 9: 0,00 °ю - — — 
— 30 — 1 1894: — 2, 9: 6,67% - — — 
— 23 — 1 1895: == 1 32 4350 =. — = 
— — 1 1896: — 0, 9; 0,0000 - — — 
— 76 — 1 1897: — 9 99.95.00. = — — 
— 108 — i 1898: — DD 1850 = — — 
— 70 — 1 1899: — 0, 2: 0,00 %0 - — — 
— ' 83 — i 1900: — 292410 = — — 
— 50 — 1 1902: — 1, da: 2,000 = v= — 
— 53 — i 1902: — и = — 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 309 


Beregner man Middelprocentantallet heraf, faas for Nord-Grøn- 
land: 4,51, for Godthaab-Distrikt: 1,37 og for Julianehaab: 2,32, 
hvilke Tal altsaa skulde angive, hvor mange af Dødsfaldene, der 
procentvis skyldes „Оо i Barselseng“. Tallene betyde (særlig for 
Godthaab-Distrikt) selvfølgelig ikke meget. Efter dem at dømme 
skulde Dødeligheden blandt Barselkoner være størst i Nord-Grønland. 
Middeltallet af disse 3 Tal bliver: 2,74, og dette Tal vilde naturligvis 
være blevet lidt større, om de forannævnte Tilfælde af Barselfeber, 
som Distriktslægerne angiver at have behandlet, var tagne med. Til- 
nærmelsesvis vil man maaske kunne antage, at mellem 3 og 4 °/o af 
alle Dødsfaldene i Grønland skyldes Barseltilfælde og da hovedsagelig 
Barselfeber. 

Selvfølgelig skyldes en Del Tilfælde af „Dod i Barselseng“ andre 
Aarsager end Barselfeber (tilfældige Sygdomme, der støder til): men 
en stor Mængde, maaske Hovedmængden, er vistnok synonym med 
Barselfeber. 

Om Tilfældet af „Dod i Barselseng" i Julianehaab-Distrikt i 
1851 oplyser А. Haarrann følgende: Konen faldt efter en naturlig 
Fødsel af en dødfødt Pige samt Efterbyrdens Fødsel i en lethargisk 
Tilstand, der varede i 5 Timer forinden Døden. Patienten var 30 
Aar gl. og havde født 2 Gange tidligere. — Om de 3 Barselkvinder, 
der døde i Julianehaab-Distrikt i Kalenderaaret 1857 oplyser Рвозсн, 
at en skal have faaet Blodstyrtning, en døde af Pneumomi, og en 
skal være død efter „forhalet Nedkomst“. Om de Kvinder, der døde 
i 1860 meddeler ProscH, at den ene var en ung Førstefødende ved 
Nanortalik, hun døde pludselig Dagen efter en naturlig og let Fødsel; 
den anden, der havde faaet Tvillinger, skal være død samme Dag, 
hun fødte. 

PFAFF, Nord-Grønland, angiver, at en Barselkone i 1871 afgik ved 
Døden „som Følge af stor Uforsigtighed i diætetisk Henseende”, I 
Beretningen for 1872 meddeler PFAFF om en Fodfødsel, der forløb 
særlig uheldig, idet Moderen, der tidligere flere Gange havde født, 
døde 3 Timer efter Fødselen, da Jordemoderen ikke var i Stand til 
at faa’ Efterbyrden frem. Prarr formoder betydelige Adharencedan- 
nelser. ,,Af de andre Barselkoner døde en her ved Stedet, saavidt 
vides af Sting, og ved den langt bortliggende Plads Arsivik døde 
Barselkonen en Maaned efter Barselsengen af en Rygradskrumning. 
Da Død i Barselseng saaledes faar en meget udvidet Betydning, har 
jeg fremstillet disse Facta til nærmere Belysning. 

LINDEMANN, Julianehaab, anfører i sin Beretning for Aaret 1883: 
»Sluttelig maa jeg endnu henlede Opmærksomheden paa de talrige 
Sygdomstilfælde under Barselsengen og de hyppige Dødsfald under 
samme; saaledes har i den danske Del af den grønlandske Menighed 


[4 


310 Gustav MELDORF 


omtrent 6 ‘lo af alle Dødsfald været foraarsaget ved Barseltilfælde. 
Med Hensyn til Grunden hertil maa vistnok Grønlændernes hele 
Levevis og Konernes Sædvane at staa op 2, højst 3 Dage efter Fød- 
selen, bære en Del af Skylden; men paa den anden Side har jeg 
efter det personlige Skøn, som jeg har kunnet faa, ikke andet end 
for en stor Del at henlægge Ansvaret paa de grønlandske Jorde- 
mødre.” — Om de uoplærte Fødselshjælperskers Behandling udtaler 
LINDEMANN, at den ofte er ,,aldeles uforsvarlig, og Retention af Pla- 
centa og stærke Blødninger høre da ogsaa til de meget hyppige Til- 
fælde”. 

R. BENTZEN, Nord-Grønland, anslaar i Beretningen for 1899 om- 
trent 3°/o af Dødsfaldene at skyldes: Barselseng. I Beretningen for 
Aaret 1900 nævner BENTZEN blandt Dødsaarsagerne: Død i Barselseng 
8 Tilfælde. ,,Dødsfaldene i Barselsseng skyldes dels, at Konerne ikke 
ere blevne forløste (f. Eks. ved Bækkenforsnævring), dels og for 
største Delen Barselfeber, der her ofte optræder med et stormende 
Forløb, med stærke Delirier ofte med maniakalske Tilfælde”. 

Кхор PouLsen! skriver: „I saw one pronounced case of puer- 
peral fever with a fatal issue, which does not seem to be very rare. 
It is wonderful, if anything, that births on the whole can pass away 
without infection, no measure of cleaning whatever being known 
during the birth and the hygienic conditions of a Greenland cottage 
being the worst imaginable. That is not more frequent is certainly 
because the substance of infection is not brought into the parts 
of generation by internal examination or artificial delivery; when it 
does take place I think that the birth-giving woman herself infects 
her parts of generation with her own dirty fingers. Assistance of 
others is namely not used during the birth; when this has been gone 
through the navel string is cut over with a mussel-shell or a similar 
alunt instrument. Ligatur of the navel string is not known, so the 
bleeding must be thought to step on account of the blunt cutting“. 

Knun RASMUSSEN” nævner en Kone blandt Kap York-Eskimoerne 
(Polareskimoerne), der var død kort efter Fødselen af et Barn. 

MyLius-ERICHSEN ? meddeler om en Kone blandt Polareskimoerne, 
der var død af ,,Mavepine”, hendes Spædbarn blev derpaa dræbt 
tilligemed hendes 1-Aars Barn af Børnenes Fader, fordi han ikke 
kunde opfostre dem. — Side 230 anfører MyLius-ERICHSEN, „at spæde 
Børn almindeligvis dræbes, naar Moderen dør, og ingen kan tage sig 
af den moderløses Ernæring og Pleje”, 

1 Contributions to the anthropology and nosology of the East-Greenlanders. Med- 

delelser om Grønland. XXVIII. Hefte. København 1905? 

2 Nye Mennesker. Kbhvn. & Kristiania 1905. Pag. 66. 
3 Grønland. Kbhvn. & Kristiania 1906. Pag. 221. 


14. FEBRIS RHEUMATICA. 


Medens lettere afebrile rheumatiske Led- og Muskelaffektioner 
er yderlig almindelige hos den grønlandske Befolkning, er Gigtfe- 
beren en sjælden Sygdom i Grønland, saa sjælden, at man endog 
helt har villet benægte dens Optræden deroppe. Jeg selv har heller 
aldrig set noget Tilfælde heraf i de 6 Aar, jeg opholdt mig ved Ju- 
lianehaab, og mange andre Læger i Grønland har sikkert ikke været 
heldigere end jeg i denne Henseende. Imidlertid foreligger der Be- 
retninger fra enkelte grønlandske Distrikter om nogle faa spredte 
Tilfælde af Gigtfeber, saa at man vel ikke har Lov til at tvivle om, 
at denne Sygdom virkelig kan fremkomme i Grønland. Her skal 
dog bemærkes, at vistnok ikke alle de indberettede Tilfælde af Fe- 
bris rheumatica er at opfatte som virkelige Tilfælde af Gigtfeber; 
nogle af dem betegner vistnok kun Tilfælde af Febris catarrhalis, In- 
fluenza o. l. 

I Distriktslægernes Indberetninger og i Litteraturen har jeg fun- 
det følgende Meddelelser om Optræden af Febris rheumatica i Grøn- 
land. 

Ворогьн, Nord-Gronland, angiver i Tidsrummet 5/7 1839—%9/6 1840 
at have behandlet „Febris rheumatica“ 2 (den ene af disse Patienter 
var en Enke ved Jakobshavn, syg 1/9, rask 3/10, den anden var en 
Grønlænderinde, syg %/9, rask 1/10) og „Febris rheumatica & Hæmo- 
ptysis“ 1. Endvidere ,Rheumatismusfeber“ 1. — I Aaret 1/7 1840— 
50/6 1841 behandlede Ruporrx: „Febrilia rheumatica“ 1, „Febris rheu- 
matica" 3. I Aaret "/7 1842—50/6 1843 angiver RUDOLPH, at have be- 
handlet 22 Tilfælde af „Febris rheumatica, catarrhalis et gastrica“, i 
Aaret т 1845—3046 1846: „Febris rheumatica“ 3 og i Aaret 4/7 1847— 
30/6 1848: „Febris rheumatica“ 5. 

RASMUSSEN, Syd-Gronland (Holstensborg), nævner blandt de i Han- 
delsaaret 1851 herskende Sygdomme „catarrhalske og rheumatiske 
Febre“. — Ligeledes i H. A. 1852 og 1853: „gastriske og rheuma- 
uskesFebre 


312 Gustav MELDORF 


= 


Som af С. LANGE! fremhævet, Баг der уе] Бег Кап været Tale 
om „katarrhalske Febre af en supponeret rheumatisk Oprindelse”. 

ProscH, Julianehaab, behandlede i Maj 1857 en ca. 50-aarig 
Grønlænder for en Pericorditis, ,,der udviklede sig under en rheuma- 
tisk Lidelse og forløb meget hurtig dødeligt.” 

Blandt de angivne Dødsaarsager for Julianehaab-Distrikt for 
1859 findes: „Gigtlidelse 1“ (anført fra Lichtenau). 

PFAFF, Nord-Grønland, angiver 1 Kalenderaaret 1859 at have be- 


handlet: Febr. rheumatica 1. à 
STENDER, Godthaab, anfører: I Beretning for !/6—1/7 61: „Febris 
rheumatica var ikke saa sjælden.” — I Beretning for Kalenderaaret 


1861 angiver STENDER at have behandlet: 1 Febris rheumatica. 

Prarr, Nord-Gronland, angiver i Aaret 1865 at have behandlet en 
dansk Patient med Febr. rheumatica og i 1866 en gronl. Patient med 
Febr. rheumatica. „Endvidere skal jeg tillade mig at gøre opmeerk- 
som paa den akute Febr. rheumat. hos en Indfodt, der helbrededes 
temmelig hurtigt, fordi det er forste Gang, jeg har observeret samme, 
uagtet rheumatiske Lidelser ingenlunde horer til Sjeldenhederne.“ 

Blandt de opgivne Dodsaarsager for Julianehaab-Distrikt for 
1867 findes: Gigtfeber 1. 

G. FanoE? anfører for 1867—68: Lægen overtog nogle Rekonva- 
lescenter med Scorbut samt en Gigtfeber (hos en Gronlænder). 

Car. У. Haven’, Nord-Gronland, angiver: „Febr. rheumatica har 
jeg kun en eneste Gang iagttaget.” 

LINDEMANN, Julianehaab, meddeler i sin Beretning for Aaret 1883: 
»Et Tilfælde, diagnosticeredes som en rheumatisk Feber, iagttoges 
hos en ældre Mand med stærk Feber, Svulst og Smerte af Knæ, 
Skulder, Albu og Haandled. Det svandt efter 3 Ugers Forløb, uden 
at der viste sig Komplikationer fra Hjertets og Hjernens Side. Rheu- 
matisk Feber maa vistnok betragtes som en Sjeldenhed blandt Grøn- 
lænderne, uagtet hele deres Levevis synes at maatte disponere her- 
til; derimod ere lettere rheumatiske Tilfælde meget hyppige og ud- 
gøre omtrent !/ı af alle Sygdomstilfælde, der komme under Behand- 
ling.“ 

М. Hastrup* anfører: „Under mit 2'/2-aarige Ophold i Grønland 
har jeg aldrig iagttaget noget Tilfælde af Febr. rheumatica hos nogen 
Grønlænder (derimod et Tilfælde hos en dansk Funktionær), lige- 
som jeg heller ikke har set eller nogetsteds funden omtalt Tilfælde 
af Hjærtesygdomme i Nord-Grønland mellem Grønlænderne.” 


' Bemærkninger om Grønlands Sygdomsforhold. Bibl. f. Læger 1864. 

2 De sanitære Forhold ved Ivigtut Kryolitbrud 1866—76. Hospitaltidende 1877. 
Nosografiske Bemærkninger om Grønland. Ugeskrift f. Læger 1882. 

+ Bidrag til Nord-Grønlands Nosografi. Hospitalstidende 1886. 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 313 


Fritz JØRGENSEN, Julianehaab, anfører i sin Beretning for 1848: 
»Endelig skal jeg — — — — tilføje, at jeg for 1893 og 1894 har 2 
Tilfælde med Diganosen: Febris rheumatica seu Polyartritis rheum.“ 
— — ,Efter Hukommelsen skal jeg kortelig omtale begge Tilfælde: 
det 1ste, som jeg traf paa Embedsrejse sydpaa i Distriktet i Efter- 
sommeren 1893, saa jeg kun to Gange paa Ud- og Hjemturen. Pa- 
tienten, en yngre Mand, havde da været syg i 10—14 Dage, Tp. 
imellem 38 og 39 (taget om Middagen), store svappende Ansamlin- 
ger i begge Knæled, mindre do. i begge Fod- og h. Haand-Led; no- 
gen Salicyl og Immobilisation af de angrebne Led. Faderen hentede 
Medicinen her i Kolonien og aflagde Beretning om Sygdommens Gang, 
ligesom Patienten fremstillede sig personlig ved Udløbet af ovenfor 
nævnte Tid. Leddene da fri for ethvert Spor af Ansamling; og Funk- 
tionen fuldstændig uskadt. Ved Cor hørtes intet abnormt. Det an- 
det Tilfælde havde jeg i Sommer her i Kolonien. Patienten, en til- 
rejsende Dreng paa 11 Aar; efter Moderens Udsagn tidligere flere 
Anfald med Aars Mellemrum som nærværende; nu temmelig pludse- 
lig syg med stærke Febrilia o. s. v., alle Underextremiteternes Led 
angrebne, Bevægelser i Skuldernes Led smertefulde, men ingen kende- 
lig Svulst her; enorm Mb. cordis, som temmelig hurtig: 8—10? Dage 
medførte Døden. — Mitralfejl? vanskelig at afgjøre paa Grund af den 
aldeles tumultuariske Hjærteaction; voldsomme Næseblødninger, hvor- 
for tilsidst permanent Tamponade, Cyanose, Dyspnoe о. $. у. Cec- 
tion trods indstændig Opfordring nægtet. Dette er ganske vist de 
eneste 2 Tilfælde, hvor jeg har denne Diagnose, men lettere rheuma- 
tiske Lidelser ere i alle Tilfælde ikke saa sjældne.” 

VILHELM Евур, Ivigtut, angiver i Beretning af 23/5 1894 at have 
behandlet en Matros fra Barkskibet Salina. „Нап havde ombord 
paadraget sig Gigtfeber i temmelig høj Grad, den har efterladt sig 
en chron. Hjærtesygdom.” 

С. NEERGAARD, Ivigtut (Beretning for 4/1—*"/12 1895), nævner blandt 
de betydeligere Sygdomme, 1 Tilfælde af Gigtfeber. 

Endelig anfører H. Kiær, Nord-Gronland, i sin Beretning for Aaret 
1898: ,— — — — Medens altsaa afebrile lokale Rheumatismer ere 
yderst almindelige, har jeg endnu ikke truffet noget typisk Tilfælde 
af Fb. rheum.; det Tilfælde, jeg har set, der mest nærmede sig her- 
til, og hvor i al Fald Polyarthriten var vel udviklet, viste dog en 
ejendommelig Torpiditet for Smerterne og tildels ogsaa for Feberens 
Vedkommende, saavidt det staar i min Erindring.” — I ,,Meddelelser 
om Sygdomsforhold i Grønland"! skriver Kiar: „Udtalt typisk stærkt 


7 Ugeskrift for Læger 1900. 
L. 21 


314 Gustav MELDORF 


febril Polyartritis er i hvert Fald ikke hyppig heroppe; jeg har ikke 
haft Lejlighed til at iagttage noget Tilfælde fra Begyndelsen.” 

I dette Foraar tilsaa jeg dog en Patient i Rekonvalescent fra, 
hvad der maatte betegnes som Gigtfeber, og hos hvem den reste- 
rende Ledlidelse svandt under Salicylbehandling. En anden Gang 
traf jeg en ung Mand med kronisk Anthroit, der ligeledes maatte fø- 
res tilbage til en Polyartritis rheum. Ellers har det Tilfælde, der 
nærmede sig mest til Begrebet, været et hos et 4-aars Barn; men 
der var dog noget vist torpid over hele Forløbet, og en Erythema 
nodosum-lignende Affektion spillede sammen med Ledsvulsterne en 
fremtrædende Rolle i Tilstanden. Tilfældene veg efterhaanden for 
Salicyl, og der bestaar nu flere Aar efter ingen Recidior.” — 

Som allerede foran bemærket, kan jeg ikke supplere disse Med- 
delelser om Gigtfeberens Forekomst i Grønland med egen Iagttagelse, 
da jeg aldrig selv har set noget Tilfælde der i Landet. Men om en 
som ,Rheumatismus" fra en tysk Missionsplads i 1897 indberettet 
Dødsaarsag indhentede jeg nærmere Oplysninger, hvorefter det sy- 
nes, at det her har drejet sig om en virkelig Gigtfeber med mul- 
tiple Ledaffektioner, Febrilia, о. $, у.; selv Symptomer fra Hjærtets 
Side synes ikke at have manglet. 


15. FEBRIS-INTERMITTENS. 


Koldfeber synes kun at være optraadt hos enkelte Udlændinge, 
der tilfældig har gjæstet Grønland med ankomne Skibe, og kun Læ- 
ger ved Ivigtut nævner et Par Tilfælde heraf i deres Indberetninger: 

С. LANGE! anfører: „De intermitterende Febre forekommer ikke 
blandt Grønlænderne og synes ingensinde at have været iagttagne 
blandt dem. Ogsaa hos Europæerne i Grønland synes de at være 
ukjendte”, Grunden til, at Malaria-Miasmet ikke udvikles i Grøn- 
land, maa vel væsentlig søges i Landets ringe Varme, der, som man 
ogsaa let kan overbevise sig om, kun tillader en meget langsom og 
lidet livlig Dekomposition af de organiske Stoffer; thi Lokalforhol- 
dene synes forresten at være ret gunstige for Misamets Dannelse; 
den overalt, selv paa de jordrigeste Pletter, tæt til Overfladen naa- 
ende Granitmasse hindrer Vandets Afløb, og saaledes ere stillestaa- 
ende Vandpytter, smaa flade Indsøer og sumpede Strækninger meget 
almindelige overalt i Dalene og vilde næppe undlade under Paa- 
virkning af en højere Temperatur at foraarsage hyppige Malaria-Syg- 
domme”, 

G. FanoE* anfører for 1867—69: Et Par Erysipelas og Intermit- 
tens. For 1873—74: En Febr. intermittens. For 1874—75: Paa Over- 
rejsen en Febr. intermittens. 

CHR. VON HavEn’ angiver at have set et Tilfælde af intermitte- 
rende Feber i Nord-Grønland. 


1 Bemærkringer om Grønlands Sygdomsforhold. Bibliotek for Læger 1864. 

? „ProscH har behandlet et Tilfælde af intermitterende Smerter i Ryggen hos еп 
Dame, hvilke vege for Chinin. Selv har jeg behandlet et Recidir af intermit- 
terende Febre hos en Dame, der paa Overrejsen til Grønland var helbredet for 
denne Sygdom, men som atter fik den efter et Par Maaneders Ophold der i 
Landet.” 

Kun Sydspidsen af Grønland ligger Syd for Malaria-Febres Nordgrænse i Eu- 
ropa (ca. 62° 20° N. Br.) men endel nordligere end den amerikanske Nordgrænse 
са. 45° N. Br.) 

* De sanitære Forhold ved Ivigtut Kryalitbrud 1866—76. Hospitalstidende 1877. 

> Nosografiske Bemærkninger om Groenland. Ugeskrift for Læger 1882. (Efter H. 
Kiær's Angivelse i Meddelelser om Sygdomsforhold i Grønland. Ugeskrift for 
Læger 1900). 

921" 


= 


316 GUSTAV MELDORF 


VirH. Fryp, Ivigtut (Beretning af %/5 1894), fik en Matros fra 
Barkskibet „Salina“ til Behandling. Patienten havde „ombord paa- 
draget sig en Gigtfeber i temmelig høj Grad, den har efterladt sig 
en chron. Hjærtesygdom. Ligeledes har han ombord erhvervet sig 
et Brok. Efter Gigtfeberens Afløb fik han Koldfeber, og denne sy- 
nes at være opstaaet her i Grønland. Han har ligget paa Hospitalet 
i 26 Dage til Dato.” I Beretningen af 1/7 1894 angiver Fryp, at Pa- 
tienten ,,udskreves helbredet for sin Intermittens men med blivende 
Hjærteklappefejl efter sin Gigtfeber og et Inguinalbrok, begge Dele 
erhvervede Бег“. — — 

R. BENTZEN, Ivigtut, behandlede i 1897 en Patient fra et ameri- 
kansk Skib for Malaria. 


16. DYSENTERIA. 


At akute Tarmbetændelser i Grønland kan forløbe med Symp- 
tomer, der i storre eller mindre Grad giver Tilfældene Lighed med 
det Symptomkomplex, man i andre Lande plejer at betegne som 
.Dysenteri“, er sikkert. Men om Etiologi og Patogenese m. m. er den 
samme for de gronlandske som f. Eks. Tropelandenes Dysenterier er 
vel nok mere end tvivlsomt. 

Saavel Læger som andre, navnlig ældre Forfattere, der har skre- 
vet om grønlandske Sygdomsforhold (EGEDE’RNE о. fl), nævner af 
og Ш Optræden af „Dysenteri* og .Blodgang“ hos Grønlænderne el- 
ler Danske; men rimeligvis har det i de fleste eller alle disse Til- 
fælde kun drejet sig om en Tarmbetændelse, der forløb med mer 
eller mindre stærk slim- og blodblandet Diarrhoe (Diarrhoea cruenta). 
Efter min Frfaring i Gronland giver den simple akute Intestinalka- 
tarrh hyppig Anledning til Optræden af Slim og Blod i den tynde 
Afforing, uden at jeg dog vil kalde saadanne Tilfælde Dysenteri. 

Alle de Tilfælde af Diarrhoe (foruden af „Diarrhoea simplex"), 
jeg selv har set i Grønland, kan vistnok komme ind under Beteg- 
nelsen Catarrhus intestinalis acutus. Kun i 1898 følte jeg mig fristet 
til at betegne en Del af de dengang optrædende Sygdomstilfælde som 
.Dysenteri“, og mente ikke at turde skelne skarpt imellem de 2 Dia- 
gnoser: Dysenteri og akut Intestinalkatarrh med blodblandet, Afføring, 
tilmed da jeg, i adskillige Tilfælde ikke havde Lejlighed til at se Af- 
føringen, og mange Tilfælde dannede Overgangsformer, der var van- 
skelig at gruppere skarpt under en af de to bestemte Sygdomsformer. 
Se senere under: Cholerine & Catarrhus intestinalis acutus, hvorunder 
jeg har beskrevet de her nævnte Sygdomstilfælde. — Hvis man vilde 
kalde en Del af disee Tilfælde for Dysenteri (Blodgang), saa optraadte 
denne Sygdom i alt Fald i mild Form og gav ved Kolonien ikke 
Anledning til noget Dødsfald. 

At Betegnelserne ,,Dysenteri* og „Blodgang“ ret hyppig træffes i 
den ældre Grønlands Litteratur og i Distriktlægernes Indberetninger, 
vil fremgaa af følgende Uddrag: 


318 Gustav MELDORF 


I „Det gamle Grønlands nye Perlustration“, Kbhvn. 1741, skriver 
Hans EGEDE: ,,De, som boe langt under Nord, ere og ofte elendigen 
plagede af Dysenteri, Blodgang — — — —.“ 

Pout EGEDE anfører i „Efterretninger om Grønland, uddragne af 
en Journal holden fra 1721—1788,“ Kbhvn. 1788, Side 67 (2316): „Раа 
et Sted fandt jeg en, som et helt Aar havde holdt ved Sengen af 
Blodgang.“ Og Side 68 hedder det om samme Syge: „Efter 4 Dages 
Forløb rejste anmeldte Dysentericus bort igen til alles Forundring 
ganske restitueret af sin Sygdom. Det Middel, jeg brugte, var Skibs- 
Grød med lidt Muskat over, og 2 Gange om Dagen lidt Brændevin.” 

Side 102 skriver PouL EGEDE om Aaret 1737: „April Maaned 
havde dette Aar været ret tung og besværlig for mig. Kjøbmanden 
og vort hele Mandskab havde været farlig syge af Blodgang. Jeg 
maatte her være deres Doktor. Jeg maatte lade enhver faa det Mid- 
del, han selv og ikke jeg holdt for det bedste, f. Ex. en fik Grød af 
Kalk, en anden Tyltebær, den tredje kogte Tobaksblade. (Her var 
ingen Medicus fra Fædrelandet). Vandgrod var det jeg foede dem 
med, og den har jeg lært at koge. Da de begyndte at komme sig, 
maatte jeg selv lette dem af og i Seng, og selv maatte jeg være 
Kjøbmand og forrette alt. De, som laa af Skørbug, stinkede som 
Aadsler, Tænderne faldt dem af Munden. Blodgang er en epidemisk 
Svaghed i Disko-Bugt, men næsten ubekjendt Syd paa Landet. 
Mange dø deraf, og mange maa plages dermed Aar og Dag; ja ofte 
meget længere. Kulden var i dette Aar overmaade streng. Spiritus 
Cornu Ceroi har frossen, som stod Natten over i et øde Kammer.” 

Г Pour EGEDE’s „Continuation af Relationerne* 1734—1740, 
Kbhvn. 1741? omtaler han ogsaa den forannævnte „Dysentericus“, 
der (1736) havde været syg et Aar og kom sig. Ogsaa den store 
Sygelighed blandt Koloniens Europæere i Marts— April Maaned 1737 
omtales her. Pour EGEDE blev selv ogsaa angrebet af Epidemien 


(50/4 til ca. 3/5). — Den 19de Januar 1739 hedder det: „alle de, som 
har haft Blodgang og søgt Raad hos Augekut, ere døde.” — — „Den 
10. Marts (1739) kom fra Marklykaut“ (Jakobshavn) „nogle til mig 
og begjærede Medicin for deres Syge, som laa af Blodgang.” — Og 


i April 1739 skriver PouL EGEDE: „Den 15de kjørte jeg til Isefjorden, 
der sammesteds led de baade stor Nød paa Levnedsmidler og døde 
daglig i Mængde af Blodgang.“ „Den 11te (November 1739) „kom 
atter 2 fra Isefjorden og begjærte Præservativ for Blodgang; thi der 
var allerede døde 8 i deres Huse.” — Den 30te Januar 1740 nævnes 
еп Grønlænder, der led af Blodgang. Den 30te; „Нап er allerede 
frisk igen!“ 

NIELS EGEDE (, Tredie Continuation af Relationerne*, 1739— 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 319 


1743, Kbhvn. 1744) beretter ogsaa om Optræden af Blodgang i dette 
Tidsrum. 

Den 23de November 1739? fortæller han saaledes, at Grønlæn- 
derne Syd for Godthaab vare befængte med ,svære Blodgang“, som 
de bad Præsten „afbede“. — Og i December 1739 skriver han: „Hed- 
ningerne, som opholdt sig, hvor jeg var“ (ca. 9 Mile Nord for Godt- 


haab) — — — ,,vare meget svage af Blodgang, og mange af dem 
døde, hvorfor jeg maatte gaa fra et Hus til et andet, hvor der hør- 
tes Greden og.Eylen — = —. Неа fremgaar, at „Blodgang* 


ikke blot optraadte ved de nordligste Kolonier (Jacobshavn og Chri- 
stianshaab), saaledes som Hans og Pout EGEDE! angiver, at den 
næsten udelukkende gjorde ialtfald forinden Aaret 1737, men at Syg- 
dommen ogsaa — i alt Fald efter det nævnte Aar — forekom epide- 
misk i Omegnen af Godthaab, altsaa betydelig mere sydlig. 

Den 15de Oktober 1741 skriver NIELS EGEDE ved Christianshaab: 
»Grønlænderne er nu ilde plaget med Blodgang, hvoraf og nogle ere 
døde.” Og i Maj 1743 ved Jakobshavn: ,,Her er ogsaa mange, som 
ligger syg af Blodgang.“ Den 23de Maj begyndte Niets Egede selv 
at blive temmelig svag af Blodgang, som foraarsagedes deraf, at jeg 
idelig maatte besøge og trøste de svage Grønlændere.” Den 28de Maj 
var han „ganske svag af Blodgang, som de syge Grønlændere have 
ført mig paa — — — —.“ Den 31te rejste han ud (og maa vel da 
have været i Bedring). 

Den 10de Ма] 1742 „rejste jeg hjem til Kolonien igen, Grønlæn- 
derne er meget plaget af Bryst-Svaghed og Blodgang, saa mange af 
dem dør, jeg blev og tillige befengt af dem, idet jeg maatte daglig 
vere hos dem. — — — —.* 

Davin Cranz („Historie von Grønland”, Barby und Leipzig 1770) 
beskriver i Bind I, Side 297—300 kortelig Gronlændernes Sygdomme 
og deres Behandling heraf. Han nævner „Diarrhoe und rothe Ruhr, 
die sonderlich im Frühjahr vom? vielen Fisch-Essen, und im Herbst 
von den unreiffen Beeren, entsteht.“ — 

Hans EGEDE SAABYE (Brudstykke af en Dagbog 1770—1778, 
Odense 1816), anfører (Side 124): Grønlænderne lide undertiden af 
Blodgang, som vel smerter, men er dog hverken smittende eller dræ- 
bende som hos os.” 

GIESECKE omtaler i sin Dagbog for den */з 1812 en dansk Kolo- 
nist (grønlandsk gift og god Sælhunde-Garnfanger) i Umanak-Di- 
strikt: „Ег hatte sich durch den Genuss einer tüchtigen Portion See- 
hundefleisch und einer noch gråsseren Menge von (vielleicht unreifen) 
Kräckebeeren den Tod zugezogen (Blutgang ?)“* 


7 og efter dem Prof. Cant Lance (Bemærkninger om Grønlands Sygdomsforhold, 
Bibliotek for Læger 1864). 


320 Gustav MELDORF 


I Udtog af Missionær P. KraG's Dagbog, Haderslev 1875, fortael- 
ler KRAG for 4. 7/7 1824: „Idag begyndte Kjøbmand GRoNwALDp’s Son, 
Jorgen, som med Skibet skulde hjemgaa til Danmark, at klage over 
Mavepine, og fulgte siden stærk Blodgang paa. Min Kone og jeg 
plejede ham, saa godt vi kunde; hver Nat holdt vi Vaagepige hos 
ham; da han imidlertid blev slettere og slettere, besluttede Hr. Гомо 
fra Helsingborg at rejse over til Godhavn at hente Chirurg LERCH til 
ham. Dette iværksatte han og d. 20de, da han rejste did. Imidler- 
tid begyndte Jørgen alt næste Dag at komme sig, og inden Hr. LERCH 
d. 23de om Morgenen Kl. 3 kom hid, var han ganske rask for Mat- 
hed og ingen Appetit nær.” 

I Distriktslægernes Indberetninger har jeg fundet følgende an- 
ført om Dysenteri (Blodgangs) Optræden i Distrikterne: 

ProscH, Julianehaab, anfører i Medicinalberetningen for de sid- 
ste 4 Md. af Kalenderaaret 1856: Dysenteri led jeg meget selv af i 
Efteraaret; andre Tilfælde deraf have ikke vist sig.” 

Prarr, Nord-Grønland, meddeler for Aaret 1865: „I Juli og Au- 
gust herskede ved Jakobshavn og Claushavn en gastrisk Tilstand, 
der hos enkelte antog en dysentrisk Karakter uden dog at frembyde 
særdeles farlige Tilfælde.” — 1866: „I Februar Maaned herskede ved 
Claushavn Diarrhoea i høj Grad, og som hos ikke faa gik over til 
en Dysenteri, ihvorvel af en mild Karakter.” 1872: „I Slutningen af 
Januar og Begyndelsen af Februar en gastrisk Tilstand, særlig ud- 
præget ved Jakobshavn og Udstedet Ekamiut i Christianshaabs Di- 
strikt. Ved førstnævnte Sted var i Begyndelsen Diarhoe det alminde- 
ligste, senere indtraadte flere Tilfælde af Dysenteri, hvoraf en ældre 
Kone paa 67 Aar afgik ved Døden. Ved Udstedet Ekamiut var Di- 
arrhoe og Feber Hovedsymptomerne. Sygdommen angreb der om- 
trent hele Befolkningen og efterlod en langvarig Svækkelsestilstand, 
dog indtraadte ingen Dødsfald. Mod September Maaned begyndte 
den sædvanlige Lidelse af Tarmkanalen; Diarrhoea, Colica eller For- 
stoppelse var meget udbredte ved Aito og omliggende Pladser i Ege- 
desmindes Distrikt, men baade der og andetsteds af mild Natur, den 
ophørte med denne Maaneds Slutning.” Senere forekom enkelte spo- 
radiske Tilfælde af og til ( Oktober, November og December). — 
1873: ,Ved selve Godhavn og Umanak viste sig Blodgang, der vel 


bortrev enkelte Individer, men dog ikke antog nogen stærk ondartet 
Karakter, og Sygdommen ophørte begge Steder ved Oktobers Slut- 
ning.” Jordemoderen ved Godhavn døde i Efteraaret af Dysenteri. 
В. SØRENSEN, Godthaab, anfører for Aaret 1874: „I Løbet af Ef- 
teraaret og næsten samtidig paa de forskellige Steder forekom ved 
selve Godthaab og de dertil grændsende Pladser en stor Mængde 
Tilfælde af Diarrhoe og ikke faa Dysenterier navnlig hos Born, 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 391 


hvoraf enkelte have en dødelig Udgang.” Og i Beretningen for 
Aaret 1875 bemærker SØRENSEN: ,Af andre epidemiske Sygdomme 
har kun Dysenteri af og til vist sig i Løbet af Foraarsmaanederne i 
Omegnen af Godthaab især Børnene, men kun ved Udstedet Sård- 
lok i noget betydeligere Grad.” — I Beretning for Aaret 1878 medde- 
les: Enkelte Tilfælde af Dysenteri ere forekomne navnlig ved Udste- 
det Narssak; men Tilfælde vare kun faa og, saa vidt mig bekjendt 
intet af Betydning.” 

Car. v. Haven, Nord-Grønland, beretter for Aaret 1878: „I Slut- 
ningen af Februar var der ved Jakobshavn, udbredt en epidemisk 
Diarrhoea dysenteri, navnlig blandt Børn, men dog ogsaa blandt flere 
Voxne; saaledes var samtidig hele min egen Husstand temmelig an- 
greben i flere Dage. Epidemien havde dog heldigvis ikke nogen 
dødelig Karakter, og allerede i Begyndelsen af Marts var den atter 
næsten forbi.” 

С. LINDEMANN, Julianehaab, meddeler for Aaret 1885: „I August 
Maaned herskede der her ved Kolonien en mindre Dysenteriepidemi, 
der synes at have været Fortsættelse af en nordenfor Distriktet her- 
skende Epidemi, idet mindste udbrød Sygdommen først i den nord- 
lige Del; og da jeg i den Anledning besøgte den angrebne Boplads, 
udbrød der uagtet al anvendt Forsigtighed saavel blandt min egen 
som blandt én anden tilstedeværende Baads Besætning enkelte Til- 
fælde af Sygdommen ganske kort efter Hjemkomsten her til Kolo- 
nien. Epidemien fik dog ikke her ved Stedet nogen stor Udbredelse, 
idet kun 6 Individer, alle Kvinder, angrebes. Forløbet var meget 
mildt, og alle Tilfældene endte med fuldstændig Helbredelse. I Lø- 
bet af de følgende Maaneder udbredte Epidemien sig meget langsomt 
Syd paa, saa at den først i Begyndelsen af December naaede det 
sydligste Udsted her i Distriktet. Forløbet angives overalt at have 
været forholdsvis mildt, om end enkelte Tilfælde blandt ældre svæk- 
kede Individer og Børn skulde være endte dødeligt. De blandt Døds- 
aarsagerne nævnte 8 Tilfælde hidrøre aabenbart fra denne Epidemi, 
men ogsaa her gjælder det samme, som ovenfor blev sagt i Anled- 
ning af Dødsfaldene ved Influenza, at Angivelsen er meget usikker.” 
— I Beretningen for 1891 angiver LINDEMANN, at der i Aarets første 
Maaneder forekom enkelte Tilfælde af Dysenteri ved Nanortalik. — 

Fritz JORGENSEN, Julianehaab, skriver i sin Beretning for Aaret 
1894: ,, Ovennævnte Dysenteri-Epidemi begyndte her ved Stedet i 
Slutningen af August Maaned, og i Løbet af 4 Dage indtraf ialt 11 
Tilfælde (hvoraf 8 under 15 Aar); ved saavidt gjørligt at isolere 
disse indskrænkedes Antallet hertil. De første Tilfælde indledtes med 
ret allarmerende Begyndelsessymptomer men bedredes efterhaanden, 
og alle helbrededes. Da Kolonien netop i Anledning af stedfin- 


822 Gustav MELDORF 


dende Konfirmation var i hojeste Grad overbefolket, lod jeg strax 
ved Epidemiens Udbrud den fremmede Befolkning romme til deres 
respektive Bopladser” — — — —; „fra de sydligere beliggende Plad- 
ser anmeldtes da ogsaa i den folgende Tid at være indtruffet flere 
Tilfælde,” ingen Dødsfald. Epidemien som Helhed af en mildere 
Karakter, og ved Vinterens Begyndelse døde den efterhaanden fuld- 
stændig hen. Paa de til Ivigtut fra Amerika ankommende Skibe 
skal i Begyndelsen af Sommeren 2 Matroser have været lidende af 
Dysenteri, men nogen Forbindelse imellem disse Tilfælde og Epide- 
miens Optræden her i August har jeg ikke kunnet eftervise.” — 


I Beretning for 1895 anfører JØRGENSEN: ,,Samtidig — i Maj 
Maaned — blussede den her i Fjor i August Maaned begyndte og 


herfra sydefter vandrende Dysenteri-Epidemi atter op paa de syd- 
ligere Pladser i Distriktet, og paa en enkelt Plads Nanortalik, greb 
den saaledes om sig, at saa godt som hele den derværende Befolk- 


ning efterhaanden angrebes deraf.” — — ,,Epidemiens Forløb var 
ligesom her i Fjor meget godartet — uden et eneste Tilfælde med 
dødeligt Forløb — om end Reconvalescentstadiet skildres som meget 


langvarigt hos flere af de angrebne. Epidemien synes ikke at have 
bredt sig længere Syd paa, idet der fra de to sydligste Pladser, 
Frederiksdal og Ilua, ikke er anmeldt Tilfælde af denne Lidelse — 
og døde ud paa Sommeren fuldstændig hen.” 

Endelig anfører JORGENSEN i Beretning for Aaret 1896: — — — 
»Derimod har Distriktet hele Sommeren igjennem været hjemsøgt af 
en epidemisk optrædende, paa sine Steder ret heftig Mave- og Tarm- 
affektion. Epidemien begyndte i Aar sydpaa i Distriktet ved den 
ogsaa de foregaaeede Aar saa stærkt hjemsøgte Plads Nanortalik, her 
angribende i Løbet af April—Maj Maaned saa godt som hele den ret 
talrige Befolkning saavel Voxne som Børn. Sygdommen viste sig 
her som paa de fleste Pladser i Distriktet med dysenterisk Præg: 
Udtømmelserne hyppige, ledsaget af temmelig stærke Underlivssmer- 
ter og smertefulde Tenesmi, iblandet Slim og Blod. Fra denne Plads 
vandrede Epidemien nordefter i Distriktet angribende alle mellem- 
liggende Pladser og naaede her til Kolonien i Juli—August; her var 
Størsteparten af de angrebne Børn (ogsaa de danske Børn angrebes, 
et enkelt endog meget alvorligt), og foruden som Dysenteri. viste den 
sig iblandt ikke saa faa Tilfælde med en nogen anden Karakter, væ- 
sentlig som en membranøs Colitis med Afgang af slimovertrukne Fa- 
ces eller hele membranøse Afstobninger af Tarmene; men i det hele 
angrebes kun en mindre Del af Befolkningen. (Mikroskopi af ufarvet 
Præparat af disse Membraner viste dem væsentlig at bestaa af Slim, 
Epistel og kornet Detribus, samt oversaaet med Cholestearinkrystal- 
ler og enkelte Tripkelfosfat 40.)*. Afkræftelse og langvarig Recon- 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 323 
valescens. Tilfældene optraadte af og til hele Efteraaret igjennem. 
Ved Vinterens Begyndelse døde Epidemien langsomt hen. 

I R. BENTZEN's Beretning for Nord-Grønlaud for Aaret 1899 anfø- 
res: Aaret synes at have været ret sundt; ,,kun for Godhavn omta- 
les en Sygdom, betegnet som Blodgang — der havde epidemisk Ka- 
rakter; der meddeles dog kun et Dødsfald som Følge af denne Syg- 
dom.” 

De faa Meddelelser, Distriktlegernes Indberetninger indeholder 
angaaende det af Lægerne — blandt de i Aarenes Løb til Lægebe- 
handling komne Sygdomstilfælde — behandlede Antal Tilfælde af 
.Dysenteri* og ,Blodgang“ og disses Indflydelse paa Mortalitetsfor- 
holdene vil blive omtalt under Kapitlet Cholerine & Catarrh. intest. 
acut., hvortil i det hele henvises som et Supplement til Beskrivelsen 
af ,.Dysenterien's Forekomst i Grønland. 


17. CHOLERINE & CATARRHUS 
INTESTINALIS ACUTUS. 


Næst efter de akute katarrhalske Affektioner af Luftvejenes 
Slimhinder er den akute Tarmkatarrh (eller Mave-Tarmkatarrh) den 
af de epidemiske Sygdomme, man som Læge hyppigst faar med at 
gore i Gronland. Den viser sig hele Aaret rundt, dels sporadisk og 
dels — navnlig vistnok i Foraars- og Efteraarstiden — med epide- 
misk eller endemisk Udbredelse iblandt den gronlandske Befolkning, 
men har langtfra den Betydning for Sygelighed og Dodelighed som 
Influenzaen og Brysthetændelserne. Den er vistnok hyppigst hos 
Bornene, om end ogsaa mange voksne Personer angribes af den. 
Den har hjemme i selve Grønland og behøver ikke at tilføres med 
Handelsskibene saaledes som de fleste andre af de epidemiske Syg- 
domme, der kan vise sig deroppe. 

Hvad der betinger dens Optræden, er vanskeligt at udtale noget 
sikkert om. Man har søgt Aarsagen i Drikkevandet, der ofte hentes 
fra stillestaaende Vandpytter og Mosehuller i Nærheden af Boplad- 
serne, naar ikke netop en Elv har sit Udløb tæt ved; og det maa 
indrømmes, at saadant Drikkevand i høj Grad er udsat for Forure- 
ning fra Fæcalierne og Møddingerne, der overalt ses ved og omkring 
Husene. 

I en Indberetning for 4/7 1841—3065 1842 bemærker RHDOLPH, 
Nord-Gronland: „Diarrhoerne, som forekomme saa ofte (19 vare 
under Behandling) og alm. ere saa heftige, tilskriver jeg især Vandet, 
idet det enten ved chemisk Forandring, som Mosevand, eller ved for 
lav Temperatur som Isvand, synes at virke skadeligt.” I Beretningen 
for Godthaab Lægedistrikt for Aaret 1872 skriver В. SØRENSEN: „Ved 
Godthaab har der i Løbet af Forsommeren vist sig en Del Tilfælde 
af Diarrhoe, muligvis hidrørende fra det paa den Tid af Aaret sæd- 
vanlig meget slette Drikkevand”. Under Omtalen af Sygdomsforhol- 
dene i Egedesminde-Distrikt i Nord-Grønland i Aaret 1879 skriver 
CHR. v. HAVEN: „— — — Ligeledes skal der i Efteraaret have hersket 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 325 


en Del Diarrhoe, navnlig i den sydlige Del af Distriktet. Ved Aito 
mener man, at Drikkevandet var Skyld heri, da Pluraliteten henter 
Vand fra smaa, stillestaaende Vandpytter, men da de jo Aar for Aar 
bruger Vand fra samme Steder, og Efteraaret tilmed i Fjor var koldt 
og fugtigt, er jeg mere tilbøjelig til at anse det for en epidemisk ka- 
tarrhalsk Affektion af Fordøjelseskanalens Slimhinde. Den krævede 
imidlertid ingen Ofre, saa den har sagtens været af en temmelig mild 
Beskaffenhed“. — Endelig skriver В. BENTZEN, Nord-Grønland, i sin 
Beretning for Aaret 1900: ,,Hist og her har været lettere Tilfælde af 
Gastro-intestinal-Katarrh, der sædvanlig har angrebet hele Befolknin- 
gen paa en Gang, de synes i Almindelighed at bero paa en Forandring 
af Drikkevandet, opstaar f. Eks. ved Foraarstid eller Tøbrud, naar 
der aabner sig Adgang til nye Vandhentningssteder“. 

Andre grønlandske Læger søger Aarsagen til de akute Tarmlidel- 
sers Opstaaen i Misfangst og mangelfuld og utilstrækkelig samt uhen- 
sigtsmæssig Ernæring, saaledes JoH. SCHMEDES, Julianehaab (1880). — 
Prarr, Nord-Grønland, anfører i Beretningen for 1855: „АЕ herskende 
Sygdomme fremtræde” — — — — ,i Efteraaret Diarrhoeerne, hvis 
Grund vistnok maa søges i den daværende store Mangel paa Gron- 
lændernes sædvanlige Føde, Sælhundekod“. For Aaret 1859 skriver 
PFAFF: „Den i Efteraaret paa Grund af Misfangst herskende Diarrhoe 
udeblev ej heller, men ogsaa denne var af mild Natur“. Endelig 
bemærker Prarr i Beretningen for 1861; „Ved Christianshaab og 
Claushavn viste sig i Begyndelsen af Januar Maaned en voldsom 
Diarrhoe, der først angreb hele Befolkningen og vistnok væsentlig 
maatte tilskrives den daværende Misfangst —“. Epidemierne antog 
ikke nogen farlig Karakter. 

LINDEMANN, Julianehaab, synes snarere at mene, at den rigeligere 
Nydelse af Sælhundekød om Sommeren kan virke disponerende til 
Tarmkatarrhernes Optræden hos Grønlænderne. I Beretningen for 
1883 skriver han: ,,Til den næsten daglige Praxis hører navnlig om 
Sommeren Diarrhoe, enten i spredte Tilfælde eller som hele Epide- 
mier, som det synes sammenhængende med den rigeligere Sælfangst, 
der finder Sted paa denne Tid af Aaret”. — For Børnesygdommenes 
Vedkommende antager LINDEMANN (i Beretning for 1887), at Tarm- 
katarrh som Følge af uhensigtsmæssig Ernæring har den største 
Betydning. 

Nydelsen af ensformig og irriterende Kost, f. Eks. megen Tørfisk, 
kan vel indvirke skadelig paa Fordøjelseskanalens Slimhinder, ikke 
at tale om fordærvede Fødemidler (raaddent Sælhundekød о. lign.: 
Mikiak), hvoraf visse Former spises som en Delikatesse. I den trange 
Tid hænder det jo heller ikke sjældent, at Befolkningen ved adskil- 
lige Pladser paa Grund af uroligt Vejr og Misfangst i Vintertiden kan 


326 Gustav MELDORF 


blive nødsaget til at spise gamle Baadskind, Kamikker o. lign. for at 
stille Sulten. 

Mineralogen Karu LupviG GIESECKE, der berejste Grønland i Aarene 
1806—13, skriver i sin Dagbog (August 1807), at Grønlænderne, 
navnlig naar de paa Grund af Rensdyrjagt i Sommertiden har forsømt 
at forsyne sig tilstrækkelig med Sælhundekød og Fisk til Vinterbrug, 
ikke sjældent maa lide stor Nød i Vintertiden, „worauf dann gewöhn- 
lich, wenn sie aus Heisshunger ihre Zelte, Boote, Kajakke, Kleider 
und alles was sie seit langer Zeit in Mist geworfen haben, kocken 
und aufzehren, gewöhnlich tödtliche Krankheiten folgen“. 

Ogsaa usunde klimatiske Forhold kan maaske indvirke skadelig 
påa Fordøjelseskanalens Slimhinder, direkte eller indirekte (f. Eks. 
ved at begunstige Smitstoffernes Udvikling og Trivsel). Naar taaget 
og fugtigt Vejr indtræffer i Vintertiden, særlig medens Landet endnu 
er dækket af Sne, synes dette som Regel at blive efterfulgt af katar- 
rhalske Affektioner af Luftvejenes eller Mave-Tarmkanalens Slimhinder. 
F. Brock, Godthaab, saa (i Februar 1841) Tilfælde af epidemisk 
Diarrhoe aftage, da der indtraadte stærkere Kulde. 

Endnu skal nævnes, at overdreven Nydelse af Krækkebær (Frug- 
ten af Empetrum nigrum) vistnok af og til kan have Betydning som 
Aarsagsmoment ved saadanne akute Mave-Tarmlidelsers Opstaaen i 
Efteraarstiden. Grønlænderne kender nemlig intet Maadehold ved 
Nydelsen af disse Bær i Bærtiden (Slutningen af August til hen i 
Oktober). Mave og Tarm overfyldes hermed, og det hører til det 
utrolige, hvad en Grønlænder kan konsumere af Bær paa en enkelt 
Gang. Haandfuld efter Haandfuld øses i Munden, og først efter at 
Bær i Pundevis paa den Maade er forsvunden, har han eller hun 
faaet Lysten styret. — Grønlænderne selv er heller ikke utilbøjelige 
til at tro, at overdreven Nydelse af Krækkebær kan fremkalde ,Mave- 
onder“ hos dem. Navnlig naar Bærrene under stærke Storme er blevne 
oversprøjtede med Søvand (særlig Føhnstormene, der pisker Skyer 
af Vandstøv fra Fjordens Overflade langt op paa Fjældene, hvor Bær- 
rene vokser), hvorefter de smager bittersalte og ubehagelige, mente 
adskillige Grønlændere at have lagt Mærke til, at de kan have en 
skadelig Indvirkning paa Mave-Tarmkanaler og fremkalde Opkastning 
og Diarrhoe. Ikke destomindse har jeg set adskillige Exempler paa, 
at Grønlænderne trods stærk Diarrhoe vedbliver at nyde Bær i 
Mængde. 

Overfyldning af Maven med Kaffe og Øl m. m. i Jule- og Nyt- 
aarstid kan give Anledning til lettere Fordøjelsesforstyrrelser. 

Ogsaa Europæere i Grønland angribes undertiden af akute 
Diarrhoe, Exempler herpaa vil man finde omtalt i Car. v. HAVEN's 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 327 


Beretning for Nord-Gronland for Aaret 1878 og i min Beretning for 
Aaret 1902. 

At Epidemier eller Endemier af akut Tarmkatarrh ofte har sær- 
lig Tilbojelighed til at angribe Bornene nævnes ikke faa Exempler 
paa i Distriktslegernes Indberetninger, saaledes hos Prarr, Nord- 
Grønland (1864), Cur. У. Haven, Nord-Gronland (1878), Е. Втосн, 
Godthaah (1841), Liyporrr, Godthaab (1856), AAGE IBSEN, Godthaab 
(1883), а. Коррег, Godthaab 1902), GUNDELACH, Julianehaab (1865). 
Ogsaa i mine Beretninger for Julianehaab nævnes adskillige Exempler 
paa Epidemier, der fortrinsvis angreb Børnene (saaledes i 1897, 1899, 
1901 og 1903). Det er ogsaa særlig Børn, der bukker under for 
Intestinalkatarrhen, naar denne forløber lethalt; jeg har ikke selv set 
noget Exempel paa, at voxne Personer ere døde af denne Sygdom, 
men Prarr, Nord-Grønland (1872 og 1875), og GUNDELACH, Juliane- 
haab (1866), anfører Tilfælde, hvor Sygdommen ogsaa hos voxne 
Personer har medført Døden. 

Sjældnere optræder Sygdommene med saa stor Udbredelse iblandt 
den grønlandske Befolkning som Influenzaen (den epidemiske Katarrh 
af Luftvejsslimhinderne). Hyppigst optræder den — i alt Fald efter 
min Erfaring — som lokale Smaa-Epidemier eller Endemier, der 
ikke udmærker sig ved nogen Vandring i nordlig eller sydlig Ret- 
ning, som Tilfældet er med Influenzaen. Vandring af en Epidemi 
nordfra sydefter igennem Julianehaab - Distrikt beskrives af PROSCH, 
(1861). 

Den akute Intestinalkatarrh i Grønland forløber først og fremmest 
med Diarrhoe. Denne bestaar som oftest i hyppige og tynde (van- 
dige) Udtommelser. Afforingen er meget hyppig slimblandet, inde- 
holdende Slimfnug eller større Slimklumper og Slimmasser. Ofte 
indeholder den tillige Blod (Diarrhoea eruenta), saa at Slimklumper 
m. m. ses blodig farvede. Hvert Aar saa jeg Exempler herpaa i de 
6 Aar, jeg opholdt mig i Grønland (1897—1903), og lignende Tilfælde 
omtales af Linporrr, Godthaab (1853), STENDER, Godthaab (1860—61), 
og ProscH, Julianehaab (1860). Undertiden Кап Afføringen antage en 
dysenterisk Karakter. Exempler herpaa anføres af PFAFF, Nord-Gron- 
land (1865, 1866 og 1872), Cur. у. Haven, Nord-Gronland (1878), 
BENTZEN, Nord-Grønland (1899), B. SØRENSEN, Godthaab (1874), KRABBE 
Godthaab (1894), F. JØRGENSEN, Julianehaab (1896). I min Beretning 
for 1898 beskrives lignende Dysenteri-lignende Tilfælde, der dog vist- 
nok ikke er at opfatte som virkelig Dysenteri, men kun som sværere 
Former af Diarrhoea eruenta. 

Diarrhoeen ledsages hyppig af Opkastning samt kolikagtige 
Smerter og Uro i Underlivet; dette er som Regel ømt for Tryk. Al- 
menbefindendet er stærkt lidende, og de syge klager ofte over Mathed, 


328 Gustav MELDORF 


Ulyst til Arbejde, Kvalme, Appetitmangel, Smerter i Lemmerne, subjek- 
tive Febrilia, Hovedpine. Der er undertiden ret betydelig Tenesmi 
rectates; enkelte af de Patienter, jeg fik under Behandling, havde 
lidt Vanskelighed ved at lade Vandet. Som oftest ledsages Tilfæl- 
dene, især i Begyndelsen, af Feber. Denne kan være ret betydelig. 
Saaledes hørte Temperaturer paa omkring 40° C. ikke til Sjælden- 
hederne hos de Patienter, jeg fik under Behandling, undertiden iagt- 
toges dybe Fald og høje Stigninger af Feberen under Sygdomsforløbet. 
Pulsen, hurtig, svarende til Feberen. I et enkelt Tilfælde med høj 
Feber, dysenterilignende Forløb m. m. saas lettere Cerebralia (Uklar- 
hed, Døsighed, Tænderskæren) hos et dansk Barn med høj Feber. 
— Tilfælde af haardnakket Obstipation med eller uden Opkastning 
ses af og til samtidig med Diarrhoe-Epidemierne, enten efter forud- 
gaaet Diarrhoe eller uden at være indledet af en saadan (se saaledes 
mine Beretninger for 1897, 1899, 1902 og 1903). Ogsaa Opkastning 
alene som Symptom paa en akut Gastritis uden Medliden af Tarmens 
Slimhinde optræder ikke sjældent samtidig med Tilfældene af Diarrhoe. 

Symptomerne paa den akute Intestinalkatarrh indfinder sig som 
oftest temmelig pludselig hos de paagældende Individer. Sygdoms- 
forløbet er i de fleste Tilfælde temmelig let; i Reglen angribes kun 
et mindre Antal Personer af de sværere Former af Katarrhen. Varig- 
heden er hyppigst nogle faa indtil en halv Snes Dage, sjældnere for- 
løber Tilfældene paa nogle Timer eller strækker sig ud over flere 
Uger. Men Patienten taber hyppigt ret betydeligt i Huld og Kræfter 
under Forløbet af Sygdommen. 

Ikke sjældent viser Epidemier eller Endemier af akut Diarrhoe 
m.m. sig samtidig med eller under Influenza-Epidemierne i Grønland, 
saa at det kan være vanskeligt at sige, om Tilfældene er at opfatte 
som selvstændige Former af akut Intestinalkatarrh eller som gastro- 
intestinale Former af Influenza. Enkelte nordgrønlandske Læger 
(Kier og BENTZEN) taler om en „Influenza i Fordojelseskanalen“. 

Skønt de i Indledningen til dette Arbejde opførte Fortegnelser 
over de af Lægerne i de enkelte Aar behandlede Tilfælde af akute 
epidemiske Sygdomme og disses Indflydelse paa Mortaliteten ogsaa 
omfatte akut Intestinalkatarrh, skal dog i det efterfølgende anføres 
følgende angaaende disse Forhold: 

RunorrH, Nord-Grønland, behandlede i Aarene 1839—50 blandt 
1915 Sygdomstilfælde ialt 93 Tilfælde af „Diarrhoe“, 9: 5,12 °/o af 
samilige i disse 11 Aar behandlede Sygdomstilfælde. Af de 93 Diarrhoe- 
Tilfælde behandledes de 19 i Aaret !/7 1841—°°/6 1842. 

Blandt de af Prarr, Nord-Grønland, 1 Aarene 1854—1876 incl. 
behandlede 5246 Sygdomstilfælde (blandt Grønlændere og Europæere) 
forekom 544 Tilfælde af Diarrhoe, 9: 10,37 °/0. 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 399 


Iblandt de 3295 i Aarene 1864—1876 incl. i Nord-Grønland 
behandlede grønlandske Patienter alene forekom 331 Tilfælde af 
Diarrhoe, altsaa 10,05 °/o. Blandt de i samme Aarrække behandlede 
150 europæiske Patienter forekom 10 Tilfælde af Diarrhoe, altsaa 
6,67 010. 

Blandt de i 1855 behandlede 48 Sygdomstilfælde er 47 opførte 
som ,,Diarrhoe“ og 1 som „Entritis“; blandt de 40 Tilfælde i 1864 er 
31 opførte som „Diarrhoe* og 9 som „Cholerine“; blandt de 44 
Tilfælde i 1866 betegnes 42 som ,,Diarrhoe“, 2 som „Dysenteri“; 
blandt de 38 Tilfælde i 1872 ere de 19 opførte under Betegnelsen 
„Diarrhoea et Colica“, de 19 som ,Dysenteri“; blandt de 22 Tilfælde 
i 1873 er de 11 opførte som „Diarrhoe“, Resten (11) som „Dysenteri“; 
blandt de 19 Tilfælde i 1876 betegnes 18 som „Diarrhoe“, 1 som 
„Dysenteri“. Alle de øvrige Tilfælde betegnes som „Diarrhoe“. 

Blandt de af Prarr behandlede Patienter med „Diarrhoe“ о. lign. 
angives 8 at være døde af denne Lidelse, nemlig 3 i 1885 (et spædt 
Barn og 2 ældre Folk), 2 i 1860, 1 i 1866 (en grønlandsk Patient af 
„Dysenteri“), 1 i 1871 og 1 i 1874: den sidste Patient var et spædt 
Barn. 

STENDER, Godthaab, nævner intet Tilfælde af Diarrhoe eller Inte- 
stinalkatarrh blandt 29 grønlandske og 3 europæiske Patienter i 
Aaret 1861. 

Blandt 171 af TH. А. KRABBE ved Godthaab i Aarene 1892—1897 
incl. behandlede Sygdomstilfælde (blandt Grønlændere og Europæere) 
forekom 10 Tilfælde af Intestinalkatarrh, 9: 5,85 °/o af samtlige be- 
handlede Sygdomstilfælde i de 6 Aar. Af de 10 Tilfælde af Intestinal- 
katarrh forekom 1 i 1893, 4 i 1894 (de 3 betegnes som „Dysenteria“), 
3 i 1895, 1 i 1896 og i 1897. — For den grønlandske Befolknings 
Vedkommende alene bliver Procentantallet 6,33, eftersom de 10 Til- 
fælde af Catarrh. intestinal. alle forekom hos Gronlændere, ingen hos 
Europæerne. 

I. H. GUNDELACH, Julianehaab, angiver i Aarene 1864—1869 incl. 
blandt 679 (grønlandske og europæiske) Patienter at have behandlet 
19 Tilfælde af Diarrhoe, altsaa 4,27 9/0. Blandt de 13 Patienter i 1865 
døde et 3-aarigt Barn; de 4 Tilfælde i 1866 omfattede alle mindre 
Børn, hvoraf 2 døde. Af de 6 Tilfælde i 1869 betegnes de 5 som 
„Diarrhoe“ (blandt hvilke et 1 Aar gl. Barn, der døde) og et som 
„Enteritis“ (et 13-aarigt Barn, der døde). 

OTTO JESSEN, Julianehaab, behandlede i en Del af Aaret 1872 
blandt 131 grønlandske Patienter 33 Tilfælde af „Catarrhus intest.“, 
2: 25,19 %/o, 

JOH. SCHMEDES, Julianehaab, behandlede blandt 230 Sygdoms- 
tilfælde i Aarene 1877 —1881 incl. (blandt Gronlændere og Europæere) 


L. 29 


330 Gustav MELDORF 


30 Tilfælde af Tarmkatarrh og Diarrhoe, 9: 13,04 °/o. Af de nævnte 
30 Tilfælde behandledes 1 i 1874, 5 i 1878 (2 voxne og 2 Børn), 3 i 
1879 (alle Børn), 11 i 1880 (3 Mænd, 3 Kvinder og 5 Børn) og 11 i 
1881 (2 Mænd, 2 Kvinder og 7 Børn). 

C. LINDEMANN, Julianehaab, nævner intet Tilfælde af Diarrhoe 
eller Intestinalkatarrh blandt 44 behandlede grønlandske og 2 euro- 
pæiske Patienter i Tidsrummet !/s—?!/lı2 1882. 

Jeg selv behandlede i Aarene 1897—1903 blandt 1928 (grønland- 
ske og danske) Patienter ved Kolonien Julianehaab 171 Tilfælde af 
Catarrhus intest. acut., d: 8,87 °/o af samtlige Sygdomstilfælde. Blandt 
1739 grønlandske Patienter alene i de nævnte 6 Aar behandledes 148 
Tilfælde af akut Iutestinalkatarrh. For den grønlandske Befolknings 
Vedkommende alene bliver Procentantallet 8,22 og for de danske 
Patienter alene 14,81, eftersom de 28 Tilfælde af de behandlede 171 
Tilfælde af akut Intestinalkatarrh forekom hos danske Patienter. 

Det samlede Antal af de i de forannævnte Aarrækker af Lægerne: 
RUDOLPH, PFAFF, STENDER, KRABBE, GUNDELACH, JESSEN, SCHMEDES, 
LINDEMANN og MELDORF behandlede Patienter bliver i Følge det oven- 
for anførte 10378, hvoraf Diarrhoe-Tilfældene udgør 915 eller 8,82 °/o. 

Efter Maanederne, hvori de optraadte, kan de 171 Tilfælde af 
Catarrh. intest. acut., der fra selve Kolonien Julianehaab kom under 
min Behandling i Aarene 20/4 1897—1*/4 1903 (ialt 6 Aar), grupperes 
paa følgende Maade: 


CENT | | | D Po 5 PE 2 

Gale 2 | = — = 4 2a = = = 
аа 

а о о 
GrønlandskePatienter | 12 | 6 8) | Pal | 19 | 15 | 6 220 | Is) 9 | 143 
Danske Patienter....| 1 | 1 OE ae eal И " nd 28 
Sum SE al | 294096 | 927 7146 2 190 | 26 | ТО 


0—1 | 15 | 5—15 | 15—65 Aar Over 65 Aar | и 
Aar | Aar | Aar | Mend Kvinder| Mænd |Kvinder 
Da 
GronlandskePatienter 21 62 | 5 24 | 30 | " 1 143 
Danske Patienter....| 2 7 | 7 7 5 | m и 
бит... | 93 69 | 12 | 30 ae De 1 NOTE 


Mortalitetsforhold. 
For Dødeligheden spiller den akute Tarmkatarrh kun en tem- 
melig ringe Rolle i Grønland. Voxne dør vistnok sjældnere heraf, 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 331 


hvorimod en Del Børn aarlig bortrives af den, dog vistnok ikke til- 
nærmelsesvis i saa stort Antal, som i Danmark og mange andre 
Lande. Dette hænger vel nok sammen med, at alle (eller da saa 
godt som alle) Børn i Grønland opammes ved Bryst og ikke ernæres 
ved Flaske. 

Efter Frirz JORGENSEN’s og mine Optegnelser for Julianehaab- 
Distrikts Vedkommende i Aarene 1892—1902 incl. kan 19 Dødsfald, 
der i disse J1 Aar angives at skyldes akute Tarmaffektioner, grup- 
peres efter Køn og Aldersklasser for de døde paa følgende Maade: 


| 0—1 Aar | 1—5 Aar | 5—15 Aar 11565 Aar |Over 65 Aarı 
Dodsaarsag ss | | ne ЕЕ | ee Sion 
Мапа| Ку. (Mænd! Ку. |Mænd| Ку. (Mænd, Kv. |Mænd. Kv. | 
Fr Е Rem 
Dysenteria oe £9 Al's or o | on | ow 2 2 ” | i alt п | | 2 
Mave-Tarmkatarrh . | 2 a 2 | 5 ” Ke ” „Im 14 
DEVAN TOS) 55560 sen | 1 n | n | " ” PN 27 " DM | il 
Mavesygd.,Diarrhoe. | " || © " " | " | " " " 2 | > 
| _— —-— - | 
Tilsammen... | 3 6 | 2 7 | el! | ” | " " " | 19 


Heraf ses, at alle de 19 Dodsfald omfatter Born og næsten kun 
Born under 5-Aars Alderen. 

Man vil af de efterfølgende Exempler se, at Dodelighedsprocen- 
ten for de Tilfældes Vedkommende, der i Mortalitetstabellerne (fra 
de indfodte Kateketer o. a. Ikke-Læger) betegnes som Dodsfald af 
„Blodgang“, „Diarrhoe“, „Mave-Tarmkatarrh“ о. lign., kun er ringe 
og af underordnet Betydning. Der er dog næppe Tvivl om, at den 
i Virkeligheden er noget hojere, eftersom adskillige af de Dodsfald, 
der paa Dodslisterne betegnes ved Navne som ,Bornesygdomme“, 
.daarlig Pleje”, „dsde som spæde”, Underlivstilfeelde“, „Underlivsli- 
delser", ,,Underlivsbeteendelse“, „Мауезтещег“, „Mavesygdomme“, 
.Mavebetændelse“, „Forkolelse“, „Ubekendt Dodsaarsag“ m. m., Кап 
have været akute Betændelser af Digestionstraktus og altsaa burde 
være tagne med her. Navnlig tror jeg, at en stor Del ,,Børnesyg- 
domme” har været akute Enteriter. 

Blandt 1350 Dødsfald i Nord-Grønland i Aarene 1867—1878 incl. 
opgives 8 Tilfælde af ,Blodgang“, saavelsom 6 Tilfælde af ,,Diarrhoe”. 
Disse Tilfælde udgjør 1,04 °/o af samtlige Dødsfald i de nævnte 12 
Aar. 

Blandt 438 Dødsfald i Nord-Grønland i Aarene 1884—1888 incl. 
findes angivet 3 Tilfælde af „Diarrhoe“ og 1 Tilfælde af ,,Brækning 
og Diarrhoe“. Disse 4 Tilfælde udgør 0.91 °/o af samtlige Dødsfald i 
de 5 Aar. 

For Godthaab Distrikts Vedkommende findes anført imellem 


22° 


332 Gustav MELDORF 


811 Dødsfald i 7 Aar (1850—53 incl. og 1855—57 incl.) 5 Tilfælde 
af ,Diarrhoe“ (i 1856), 4 Tilfælde af „Underlivsbetendelse og Di- 
arrhoe“ (i 1857) samt 9 Dødsfald af „Mavesygdomme, Forstoppelse, 
Diarrhoe“ (i 1855). Disse 18 Tilfælde udgjor 2,22 °/o af samtlige 811 
Dødsfald. 

For Julianehaab - Distrikt findes angivet 4 Dødsfald af Diarrhoe 
blandt 647 Dødsfald i Aarene 1855—61 incl. (ialt 7 Aar), altsaa 
0,62 °/o af samtlige Dødsfald. 

I 1866—69 incl. angives blandt 488 Dødsfald i disse 4 Aar: 1 
Dødsfald af Diarrhoe (i 1869) с: 0,20 9/0. 

I Aarrækkerne 1877—1888 incl. og 1899—1902 incl., ialt 25 Aar, 
angives blandt de 1796 Dødsfald (ligeledes i Julianehaab-Distrikt): ° 
3 Tilfælde af „Blodgang“, 8 Tilfælde af ,,Tarmkatarrh”, 36 Tilfælde 
af „Mave-Tarmkatarrh“, 3 Tilfælde af ,Diarrhoe“, 2 Tilfælde af 
„Mavesygdom, Diarrhoe“. — Disse 52 Dødsfald udgjør 2,90 "lo af 
samtlige Dødsfald i de 25 Aar. 

De foran anførte Dødsfald (for NordGrønland, Godthaab- og 
Julianehaab- Distrikt) udgjør tilsammen 5530, og af disse angives 
93 Personer at være døde af „Diarrhoe“, „Mave-Tarmkatarrh“ о. lign. 
Disse sidste udgjør altsaa 1,68 °/o af samtlige foran anførte Dødstald 
i Grønland. Men — som ovenfor bemærket — Procenttallet er sik- 
kert noget større i Virkeligheden. 

[Foruden de ovennævnte Dødsfald af „Blodgang“ nævnes blandt 
de opgivne Dødsaarsager for Julianehaab-Distrikt for Aaret 1859: 
Blodgang 1, for Godthaab-Distrikt for Aaret 1881 iblandt 68 Døds- 
fald: Blodgang 2.] 


Optræden af akute Tarmaffektioner m. m. i Grønland 
т Че ve migel tes aan: 


De ældre Forfattere EGEDERNE о. fl.) betegner 1 Almindelighed de 
akute Tarmbetændelser, der forløber med blodig Diarrhoe som Blod- 
gang eller Dysenteri (se dette Kapitel). Om det berettigede i denne 
Betegnelse er tidligere talt saavel under Omtalen af Dysenteri som af 
Catarrh intest. acut. 

Foruden de under Omtalen af Dysentericus mulige Optræden i 
Grønland foran anførte Meddelelser indeholder Distriktlægernes Ind- 
beretninger en Del Iagttagelser angaaende akute Tarmkatarrhs о. lign. 
Affektioners Optræden i Grønland i de enkelte Aar: 

For Aaret 1841 anfører Е. Brock, Godthaab: „Der herskede især 
i Februar en epidemisk, i heftigere Tilfælde med Brækning forbun- 
den Diarrhoe, der ledsagedes af Koliksmerter og stor Mathed.“ I 
Slutningen af Februar, da der indtraadte stærkere Kulde, ophørte 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 333 


Sygdommen at være almindelig. — „Г Begyndelsen af Oktober 1841 
begyndte et Slags Cholera at herske blandt Børn temmelig alminde- 
lig.” Sygdommen forløb let og hurtig, ingen døde. — I Medicinal- 
beretning dateret Juli 1845, angives et spædt Barn at være død af 
Diarrhoe. 

I RASMUSSEN's Beretninger for Godihaab-Lægedistrikt for Aarene 
1851 og 1852 nævnes blandt de herskende Sygdomme „Diarrhoea 
catarrhalis og Diarrhoeer“. 

Linporr anfører for Aaret 1853: „I Godthaab-Distrikt havde 
jeg i November og December en Del Diarrhoeer, hyppigst blodige, 
som dog alle temmelig let vege for den almindelige Behandling". 

I Aaret 1855 behandlede Lixporr (blandt 284 Patienter) 30 Til- 
fælde af Diarhoe og Brekning. ?/3 af disse Patienter var Børn. I 
Aaret 1856 behandledes (blandt 290 Sygdomstilfælde) 32 Patienter 
med Diarrhoe; heraf var 25 Børn. I Aaret 1857 behandledes (blandt 
357 Sygdomstilfælde) 48 Patienter med Diarrhoe (heraf de 38 i Fe- 
bruar og Marts). 

PFAFF, Nord-Gronland, anfører for Aaret 1857: „I November Maa- 
ned ikke faa Diarrhoeer; dog naaede de langtfra den Intensitet som 
i forrige Aar..:“ 

I Slutningen af Aaret 1860 herskede en betydelig epidemisk Di- 
arrhoe, der vel i det hele taget var farelos, men dog bortrev tvende 
Born, der levede under mindre heldige Forhold. 

STENDER, Godthaab, skriver i sin Beretning for 1/6 1860—1171 1861: 
Af chroniske Sygdomme vare de hyppigste gastriske og Bronchial- 
Chatarrher. De fleste opstod om Efteraaret dog ogsaa mange om 
Vinteren, naar Atmosfæren indeholdt megen Fugtighed. Paa den 
Maade blev undertiden med Vindens eller Vejrets Forandring flere 
befallen af Gastricismen, og af stærke Koliksmerter med Diarrhoe, selv 
med blodig Stolgang. Dog gik Sygdommen aldrig over til en virke- 
lig Dysenteri. Hos smaa Børn var Diarrhoe en ikke sjælden Sygdom, 
som vistnok havde sin Grund i Mangelen af en ordentlig Diæt for 
Grønlænderne.” 

Akut Tarmkatarrh synes at være optraadt langs hele Grønlands 
Vestkyst i Slutningen af Aaret 1860. For Julianehaabs Vedkom- 
mende skriver ProscH: I Oktober og November viste der sig i den 
største Del af Distriktet flere Tilfælde af, undertiden blodblandet, Di- 
arrhoe; men Sygdommen, som optraadte baade hos Voxne og Børn, 
var meget mild og hurtig forløbende.” 

For Aaret 1861 meddeler ProscH: „I April og Maj optraadte 
mange Tilfælde af Brækning og vandagtig Diarrhoe forbundet med 
kolikagtige Smerter i Underlivet. Tilfældene viste sig baade hos 
Voxne og Børn, men navnlig hos de sidste, og forløb temmelig hur- 


334 Gustav MELDORF 


tigt, i Reglen fra 3—7 Dage. Selv har jeg ikke set eller hort om 
noget dodeligt Udfald, men i den Dodsangivelse, jeg har erholdt fra 
Friedrichsthal, er der anført, at 2 over 12 Aar er døde af Diarrhoe, 
uden at jeg har kunnet erfare noget herom. Sygdommen gik nord- 
fra sydpaa i Distriktet, hvilket jeg havde Lejlighed til selv at over- 
bevise mig om, idet jeg nemlig paa min Rejse sydpaa i Foraaret 
traf flere Tilfælde der, efterat den allerede var ophørt nordpaa. Ved 
Julianehaab behandlede jeg 9 Tilfælde, medens der dog sikkert have 
været flere, uden at Vedkommende have henvendt dem til mig." 

STENDER, Godthaab, anfører i Beretning for Aaret 1863: , Ved 
Godthaab forekom, hovedsagelig ved Nyherrnhut, epidemisk optræ- 
dende Tilfælde af Brækning og Diarrhoe. Denne lille Epidemi op- 
traadte i den sidste Halvdel af Juni og varede ca. 14 Dage. Di- 
arrhoeen var mere vandagtig, og lidt Opium og Salep bevirkede 
snart Bedring. Der døde ingen." 

Prarr, Nord-Grønland, anfører for 1864: „I Begyndelsen af Maj 
viste sig en almindlig sygelig Tilstand, navnlig blandt Børnene, der 
ytrede sig ved Diarrhoe og Brækning, men Tilfældene vege hurtig 
under Brugen af Rheum. Som Diarrhoen alene antog den en mere 
udbredt Karakter i December Maaned, men var her ved Jakobshavn 
aldeles fareløs, medens den paa Grund af den ved Claushavn her- 
skende Mangel krævede enkelte Ofre.” 

GUNDELACH, Julianehaab, angiver for 1865: ,,Et Individ, nemlig 
et Barn paa 3 Aar, døde af Diarrhoe, hvoraf jeg" ... ,har behandlet 
13 Tilfælde, der alle forefaldt blandt Børn her i Kolonien i Maj og 
Juni Maaned, men kun 3 af Tilfældene vare af en haardnakket Ka- 
rakter.“ Et stort Antal Børn døde i Lichtenau Menighed. GuNDE- 
LACH er tilbøjelig til at tro, at Hovedgrunden er Mangel paa Pleje, 
om end de fleste af Børnene i længere Tid havde lidt af Diarrhoe. 
— En Missionærfrue, 32 Aar gl., Lichtenau, døde 4. 11. „Patien- 
ten, der tidligere havde befundet sig vel, laa kun syg 4 til 5 Dage; 
men et Par Dage før hun holdt Sengen, havde hun lidt af Diarrhoe; 
senere indfandt sig Kuldegysninger, stærk Hovedpine og Opkastning, 
og den sidste Dag af hendes Sygdom indfandt sig lette Dilerier.“ 
Patienten kom ikke under Lægebehandling. 

Prarr, Nord-Grønland, angiver for 1874: „I Februar viste sig ca- 
tarrhalske Affektioner af Tarmkanalen men opnaaede hverken stor 
Udbredelse eller Intensitet.“ I September—December var „Under- 
livslidelser med Diarrhoe" især udbredt ved Umanak og Egedes- 
minde. 

I andet Halvaar 1875 skal der ved Udstedet, Ekamiut i Nord- 
Grønland ,have hersket endel Forkølelse, der navnlig ytrede sig som 
Mavetilfælde med Diarrhoe, men den krævede ingen Ofre" (PFAFF). 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 335 


OTTO JEssEN, Julianehaab, angiver, at der ved Arsuk i Aaret 
1875 til forskellige Tider var forekommet Epidemier af Ilio-duodenal- 
Katarrh. 

РЕАЕЕ, Nord-Grønland, meddeler, at i Februar Maaned 1876 
»herskede overalt catarrhalske Affektioner af Tarmkanalen;" dog be- 
tegnes Sundhedstilstanden som ret god i Aarets første Halvdel. — 
CHR. von HAVEN angiver i sin Beretning for Nord-Grønland ”/7 1876 
—/7 1877 at have haft en Del acute Diarrhoer under Behandling. 
I Beretningen for 1877 nævnes Diarrhoer som jævnlig forekommer 
ved Jakobshavn. I Juli 1878 var der blandt Befolkningen ved God- 
havn udbrudt en stærk Diarrhoe: ,Kolonibestyrer ELBERG’s Born, 
der notop opholdt sig der, var meget angrebne, og en af dem var 
død meget pludselig med alle Symptomer paa en Cholera infantum. 
Ved Ankomsten derover lykkedes det temmelig snart at blive Herre 
over Epidemien, og det blev ved det ene Dødsfald”. — I Oktober be- 
handledes et dansk Barn paa ‘2 Aar for Eutero-colitis, men efter 8 
Dages tiltagende Lidelse døde det. Fra Umanak-Distrikt omtales i 
Maj, Juni, Juli og August 1879 flere Mavetilfælde med Diarrhoe og 
Opkastning. Fra Ritenbenk-Distrikt anføres et Tilfælde af Diarrhoe. 
Under Omtalen af Sygdomsforholdene i Egedesminde-Distrikt i Aaret 
1879 skriver Cur. у. HAVEN: ... Ligeledes skal der i Efteraaret have 
hersket endel Diarrhoe, navnlig i den sydlige Del af Distriktet.... 
»Den krævede imidlertid ingen Ofre, saa den har sagtens været af 
en temmelig mild Beskaffenhed.“ 

JoH. SCHMEDES, Julianehaab, skriver i sin Beretning for Aaret 
1880: „I Slutningen af Vinteren og Begyndelsen af Foraaret indtraf 
megen Sygelighed iblandt Børnene, især fra Fordojelsesorganernes 
Side... ;* 

Ved Godthaab herskede i Slutningen af September og Begyn- 
delsen af Oktober 1883 en Epidemi af Diarrhoe blandt Bornene, 
hvoraf dog ingen døde. — Under Omtalen af en Influenzaepidemi 
nævner AAGE IBSEN, at der undertiden blandt Symptomerne fandtes 
Diarrhoe. 

N. JACOBSEN, Nord-Grønland, nævner blandt de fremherskende 
Sygdomme i Aarene 1884, 1885, 1886 og 1887 Diarrhoe. I 1884 be- 
handledes Catarrhus intest. acut. 20, deraf 5 i August, 3 i September, 
5 i Oktober, 4 i November og 3 i December. Halvdelen af disse 
Patienter var Børn i det første Leveaar, Resten omfattende: 3 Børn 
(1—15 Aar gl.) samt 5 Mænd og 2 Kvinder (alle i Alderen 15—60 
Aar). 

H. KIÆR nævner i sin Beretning for Nord-Grønland for Aaret 
1890, at der til Tider optraadte Katarrher i Luftvejene og Fordøjel- 
seskanalen ,med nogen Tilbøjelighed til Obhobning og forbunden 


336 Gustav MELDORF 


med Liden af Almenbefindendet, i Almindelighed dog kortvarige og 
uden alvorlige Følger.” 

C. LINDEMANN, Julianehaab, meddeler, at der i Oktober 1890 
ved Sydprøven indtraf en Del Fordøjelsesforstyrrelser med Opkast- 
ning, Diarrhoe og Hovedpine, der dog hurtig tabte sig. I Beret- 
ningen for 1891 anfører LINDEMANN: „Foruden de sædvanlige lettere 
Forkølelsesepidemier var det navnlig Fordøjelsesforstyrrelser af. for- 
skellig Art, der var de fremherskende Sygdomme." 

TH. KRABBE, Godthaab, angiver i sin Beretning for 23/6 1891— 
22/4 1892 at have behandlet nogle gastro-enteristiske Tilfælde." I 
1892 behandledes „lettere Bryst- og Underlivstilfælde.“ Ved Sukker- 
toppen led en grønlandsk Patient af en haardnakket Tarmkana |- 
lidelse. 

G. Lasson, Ivigtut, nævner i Beretningen for 15/10 1892—*!/5 1893 
samt i flere andre af sine Indberetninger nogle Tilfælde af Intesti- 
nalkatarrh. 

KRABBE behandlede i 1893 (ved Godthaab) en Intestinalkatarrh 
hos et spædt Barn samt en Del lette Bryst- og Underlivstilfælde. 
Det omtalte Barn med Intestinalkatarrh døde heraf. En dødelig 
forløbende Tarmkatarrh hos et lille Barn i Narssak kom ogsaa til 
Behandling. — I Beretningen for 1894 meddeler KRABBE, at der hist 
og her i Sukkertoppen-Distrikt jævnlig blussede smaa Epidemier af 
Bryst- og Underlivslidelser op. Dødsfaldenes Antal var i det hele 
usædvanlig højt for Sukkertoppen-Distrikt Vedkommende i 1894 — 
I 1895 skal et spædt Barn ved Godthaab være død af ,,Scrophulose 
og Intestinalkatarrh“. Paa en Rejse til Frederikshaab i September 
og Oktober traf KRABBE nogle Tilfælde af Fordøjelsesforstyrrelser. 

I Tidsrummet ?°/4—*'/12 1897 behandlede jeg selv blandt Patien- 
terne fra Kolonien Julianehaab alene ialt 17 Tilfælde af akut Diarrhoe 
(Catarrhus intest acut.), som dels optraadte hos Børn og dels hos 
Voxne, dog særlig hos Børn. I 7 af disse Tilfælde var den tynde 
Afføring blandet med Blod. I næsten alle Tilfældene led Patienterne 
af Smerter i Underlivet; ofte sluttede Opkastningen sig til Diarrhoen. 
Tilfældene havde gennemgaaende ikke nogen epidemisk eller ondar- 
tet Karakter, men optraadte sporadisk og forløb i Reglen i Løbet af 
nogle Dage. — Kun et af Tilfældene ved Kolonien optraadte mere 
ondartet og vedholdende. Det drejede sig her om en ca. 30-aarig 
ugift Grønlænderinde, til hvem jeg blev hentet d. °/5. Hun angav at 
være bleven syg Dagen i Forvejen med stærke Smerter i Underlivet, 
Hovedpine, Diarrhoe og Opkastning. Den tynde, graalige Afføring 
var blodig og stærkt slimblandet; hun klagéde stadig over stærke 
Smerter i Underlivet og stærke Tenesmis rectales. Udtommelserne 
var meget hyppige, og Patienten var slap og medtaget. Den 145 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 337 


skal hun have henligget en Timestid saa godt som uden Bevidsthed 
(collaberet): ved min Ankomst var hun lidt bedre om end meget 
medtaget. Hun rettede sig imidlertid efterhaanden, og 4. %/5 havde 
hun det nogenlunde godt i alle Maader, men Huld og Kræfter var 
en Del aftagne under Forløbet af Sygdommen. — Intet af de nævnte 
Tilfælde forløb med dødeligt Udfald. Foruden disse Tilfælde af acut 
Diarrhoe kom ogsaa tre Tilfælde af haardnakket Obstipation til Læge- 
behandling ved Kolonien, alle i September Maaned. Ved store Vand- 
indholdninger per rectum lykkedes det at hæve Obstipationstilstanden. 
9 af disse Patienter var voxne Kvinder, den tredie en 5-aarig Dreng. 
— Ogsaa fra Udsteder og Bopladser berettedes om Tilfælde af acut 
Diarrhoe, ligesom jeg ogsaa selv paa mine Rejser i Løbet af Som- 
meren 1897 traf paa enkelte saadanne. Fra Sydprøven berettedes, 
at Mave-Tarmtilfælde var ret almindelige der og i Omegnen af Jule- 
tiden; men Dødsfald paa Grund heraf indtraf ikke. 

KRABBE, Godthaab, angiver i Tidsrummet 1/7—*"/s 1898 at have 
behandlet en dødelig forløbende Catarrhus intestinalis. 

Som jeg allerede foran under Omtalen af Kighoste-Epidemien i 
Julianehaab-Distrikt i de sidste Maaneder af Aaret 1898 har be- 
skrevet, forefaldt der særlig under Kighosteperioden baade ved Ko- 
lonien Julianehaab og flere andre Steder, saaledes ved Sydprøven, 
Igdlorpait og Lichtenau, en Del Tilfælde af akut Diarrhoe med tynd, 
slim- og blodblandet Afføring, saavel hos de kighostesyge som ogsaa 
hos andre, der helt eller delvis var gaaede fri for Kighoste. Baade 
Børn og Voxne blev angrebne. Fra Kolonien kom i Aaret 1898 ialt 
33 Tilfælde af acut Tarmkatarrh til Lægebehandling, deraf de 27 i 
Maanederne Oktober— December. I 22 af Aarets 33 Tilfælde ved Ko- 
lonien var den tynde Afføring blandet med Blod (og Slim). I ad- 
skillige af disse Tilfælde, hvoraf jeg fik Lejlighed til at se Afføringen, 
antog denne dysenterisk Beskaffenhed. Udtommelserne var meget 
hyppige; der kvitteredes ved hver Defæcation kun lidt, i Begyndelsen 
faculent, senere væsentligst serøs-slimet, blodblandet Afføring, ikke 
sjældent indeholdende en Mængde smaa, sagogrynlignende, tildels 
blodig farvede Slimklumper og større Slimmasser. Der var hyppig 
smertelige Tenesmi rectales og kolikagtige Smerter i Underlivet, der 
var ømt for Tryk. I et Par Tilfælde havde Patienterne Vanskelighed 
ved at lade Vandet. Tungen lidt belagt, Appetiten særdeles ringe. 
Ikke sjældent tillige Opkastning. Anus ofte rød og irriteret. Der 
var i Reglen Feber i Sygdommens første Dage; i et Tilfælde naaede 
den endog op til 40,4” С. Varigheden af de enkelte Tilfælde varie- 
rede fra nogle faa til en halv Snes Dage. Tilstanden bedredes lidt 
efter lidt, og Afføringen antog efterhaanden atter faculent Karakter. 
I adskillige Tilfælde medførte Sygdommen ret betydelige Tab af Huld 


338 Gustav MELDORF 


og Kræfter. I adskillige Tilfælde blev flere Medlemmer af samme 
Familie eller samme Husstand angrebne den ene efter den anden, 
saa at det saa stærkt ud til, at Sygdomstilfældene kunde være af 
kontagiøs Natur. 

KRABBE, Godthaab, omtaler at der fra Fiskenæsset meldes om et 
mindre Udbrud af en i September 1899 ,,epidemisk optrædende Un- 
derlivssygdom“. I Tidsrummet "?/4—%1/12 1899 behandlede KRABBE 
(ved Godthaab) ,,en af de saa ofte dødelig forløbende Tarmkatarrher 
hos meget smaa Børn”. Ogsaa dette Tilfælde endte lethalt. 

LINDHARDT, Ivigtut, angiver i 1899 at have behandlet Tilfælde af 
Mave- og Tarmkatarrh. 

For Julianehaab-Distrikts Vedkommende har jeg selv noteret 
følgende for Aaret 1889: En forholdsvis godartet Intestinalkatarrh 
med tynd, slimblandet Affering men uden Tilblanding af Blod var 
ret betydelig udbredt blandt Befolkningen ved Kolonien, særlig Smaa- 
børnene, i April og Maj samt Begyndelsen af Juni Maaned. Tilfæl- 
dene havde gennemgaaende et mildt og hurtigt Forløb; i en Del Til- 
fælde var der tillige Opkastning. — Ogsaa fra Nanortalik berettedes, 
at en stor Del af Befolkningen der i April Maaned var angrebet af 
»Maveonder, der ytrede sig ved saavel Forstoppelse som Diarrhoe i 
Forbindelse med Opkastninger.” Endvidere skal der ved Nauorta- 
lik i de første ?/s af Juni Maaned være forekommet en Del lignende 
— dog hurtig forløbende — Sygdomstilfælde især blandt den ud- 
flyttede Del af Befolkningen ved Fangstpladserne og Angmagseet- 
pladserne i Tasermiut-Fjord. Lignende Sygdomstilfælde ere sik- 
kert ogsaa optraadte paa andre Pladser i Distriktet, skønt de hver- 
ken omtales i Sommer eller Vinterindberetningerne herfra. I Vinte- 
rens Løb kom forholdsvis meget faa Tilfælde af acut Tarmkatarrh 
til Lægebehandling fra Kolonien; og de enkelte, der forefaldt, havde 


alle et let og godartet, ikke — dysentrilignende Forløb. 
I Aaret 1899 kom i det hele 29 Tilfælde af saadan akut Tarm- 
katarrh under min Behandling fra Kolonien Julianehaab. — I 7 af 


disse Tilfælde var Afføringen blandet med noget Blod (nemlig 2 i 
Februar, 1 i Marts, 2 i August, 1 i Oktober og 1 i November); i alle 
disse 7 Tilfælde var Patienterne Børn, hvoraf de 3 var under 1 Aar 
gl. og de 4 i Alderen 1—5 Aar. Ved og fra Udsteder og Bopladser 
kom desuden 8 Tilfælde af akut Diarrhoe til Lægebehandling i Aa- 
rets Løb, nemlig 5 i Slutningen af April, 11 Maj og 2 i August. I 
Halvdelen af disse sidste Tilfælde var Patienterne Børn, i Halvdelen 
voxne Personer; hos en af de 'уохпе var den tynde, slimblandede 
Afføring tillige blandet med Blod. 

R. BENTZEN anfører i sin Medicinalberetning for Nord-Grønland 
for Aaret 1900: ,,Hist og her har været lettere Tilfælde af Gastro- 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 339 


intestinal-Katarrh, der sædvanlig har angrebet hele Befolkningen paa 
en Gang. ... Lægen mener, at en Del af Børnene dør af Intestinal- 
katarrh. | 

KRABBE, Godthaab, angiver, at Befolkningen ved Udstedet Nars- 
salik i en stor Del af Aaret 1900 plagedes af Mavesygdomme. Ved 
Godthaab behandledes kun et mindre Antal sporadiske Tilfælde. 

I Julianehaab-Distrikt optraadte Catarrhus intest., kun sparsomt 
i Vinter-, Foraars- og Sommertiden i Aaret 1900. I Efteraarstiden 
synes saadanne Sygdomstilfælde imidlertid at være forekommet med 
noget større Udbredelse og Hyppighed end katarrhalske Tilstande af 
Luftvejsslimhinderne. Ikke saa ganske faa Tilfælde af akut Diarrhoe 
(tildels i Forbindelse med Opkastning) forekom samtidig med ka- 
tarrhalske Luftvejsslimhinde-Affektioners Optræden i den sidste Halv- 
del af September samt endnu hen i Oktober Maaned saavel ved Ko- 
lonien som ved Sydstederne. Ligeledes saas samtidig adskillige Til- 
fælde af Opkastning alene, der nærmest maatte opfattes som Symp- 
tomer paa en akut Dyspepsi (Gastritis) uden Medliden af Tarmens 
Slimhinde. Patienterne plejede at klage over Smerter i Lemmerne, 
Mathed og Kvalme, mer eller mindre stærk Hovedpine, lettere Fe- 
brilia m. m. I adskillige af Catarrhus intestinalis acutus-Tilfældene 
var den tynde, vandige og hyppige Afføring blandet med blodig far- 
vede Slimklumper. Af saadanne Tilfælde kom en Del til Behand- 
ling fra Kolonien strax efter min Hjemkomst fra en længere Sørejse 
ho indtil са. 20/10). Saavel Born som Voxne var imellem de an- 
grebne, og Sygdommen synes absolut at have en epidemisk Karak- 
ter og Udbredelse. Ogsaa ved Igaliko skal der i Slutningen af Sep- 
tember være forefaldet Tilfælde af akut Diarrhoe. 

Ved Nanortalik skal i November Maaned (navnlig i Maanedens 
sidste Halvdel) adskillige Grønlændere have været angreben af ret 
heftige men dog hurtig forløbende Mave-Tarmlidelser, forbunden 
med Diarrhoe (om slim- og blodblandet, vides ikke). Det skal her 
særlig have været de ældre, det gik ud over. 

I Aaret 1900 kom kun 15 Tilfælde af saadan acut Intestinalka- 
tarrh til Lægebehandling fra selve Kolonien Julianehaab. I 6 af 
disse Tilfælde var Afføringen blandet med noget Blod (foruden med 
Slim), nemlig 1 i Januar, 1 i Februar, 11 Juli og 3 i Oktober. I 
alle disse 6 Tilfælde var Patienterne Born i Alderen 1—5 Aar. Ved 
og fra Udsteder og Bopladser kom desuden 3 Tilfælde af akut Di- 
arrhoe under min Behandling i Aarets Løb, nemlig to i sidste Halv- 
del af September (hos voxne Personer) og 1 i Oktober (hos et 1 
Aar gl. Barn). 

For Aaret 1901 har jeg noteret følgende angaaende den akute 
Intestinalkatarrhs Optræden i Julianehaab-Distrikt: Akut Diarrhoe 


340 Gustav MELDORF 


(Tarmkatarrk) optraadte ved Kolonien med lidt større Hyppighed 
end i det foregaaende Aar. Ialt kom 20 Sygdomstilfælde til Lægebe- 
handling under denne Diagnose. De optraadte hyppigst i Foraars- 
og Efteraarstiden. I 15 af de ved Kolonien i 1901 til. Behandling 
komne Tilfælde var den tynde, slimede Diarrhoe blandet med Blod 
(blodigfarvede Slimklumper), nemlig 2 i Januar, 3 i Marts, 4 i April, 
1 i Juni, 1 i Oktober og 4 i November. Af disse 15 Patienter var 
den ene et Barn under 1 Aar, 12 vare i Alderen 1—5 Aar, og 2 vare 
Mænd i Alderen 15—65 Aar. — Fra og ved Udsteder og Bopladser 
kom desuden 11 Tilfælde af akut Diarrhoe (Intestinalkatarrh) til Læge- 
behandling i Aarets Løb, nemlig 1 i Marts, 8 i Maj og 2 i August. 
Alle disse Patienter var paa en enkelt Undtagelse nær (nemlig en 
ugift Kvinde) Børn, deraf de 3 i Alderen 0—1 Aar, 5 i Alderen 1—5 
Aar og 2 i Alderen 5—15 Aar. I 6 af disse 11 Sygdomstilfælde var 
Afføringen blodblandet. 

Ved Kolonien optraadte en Del Tilfælde af akut Intestinalkatarrh 
som en mindre og let forløbende Epidemi (eller snarere Endemi) i 
Marts og April Maaned 1901. Den tynde og vandige Diarrhoe var i 
de fleste af de Tilfælde, der kom til Lægebehandling herfra, blandet 
med Slim og Blod, men alle Tilfældene havde ikke desto mindre et 
let og hurtigt Forløb; de var som Regel kun af faa Dages Varighed. 
Epidemjen havde heller ingen større Udbredelse. — Ved Bopladsen 
Kangermiutsiast i Nærheden af Kolonien forekom ogsaa i Slutningen 
af Marts Tilfælde af blod- og slimblandet Diarrhoe hos Børn. Ved 
Kolonien var det ogsaa mest Børn, der blev angrebne; dog forekom 
der ogsaa her blandt de Syge enkelte Voxne. Ogsaa i Maj — sær- 
lig i Maanedens første Halvdel — saas en Del Tilfælde af slim- og 
blodblandet Diarrhoe saavel ved Kolonien som paa en Embedsrejse 
Syd paa (til Nanortalik med flere Pladser). Det var næsten kun 
Børn, der var angrebne. 

Flere af de til Vestkysten i Efteraaret 1900 nyankomne 38 Hed- 
ninger (Østgrønlændere), der i Vinteren 1900—1901 har haft Ophold 
ved Frederiksdal, skal i Vintertiden have lidt meget af Diarrhoe. — 
Efter det overordentlig milde Vejr i Februar skal der i Slutningen 
af Maaneden og i Begyndelsen af Marts have været en Epidemi af 
Diarrhoe, Opkastning og tildels Hovedpine blandt de mindre Børn 
ved Frederiksdal. — Fra Kagssimiut Nord for Kolonien berettedes 
(2014): „Her har“ (siden Indberetningen i Marts) ,,været nogen Mave- 
sygdom med hæftige Smerter i Maven og Opkastninger, men som 
efter nogle Dages Forløb fortog sig.” I Indberetning sammesteds fra 
af 17/6 hedder det endvidere: „Her har været en Del Mavelidelser 
men uden Dødelighed.” 

I Slutningen af Juni — efter at en Influenza-Epidemi omtrent 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 341 


var afløbet — indfandt sig atter nogle Dages køligt, regnfuldt og 
taaget Vejr ved Kolonien (omkring 4. ”/6—%/6) en Del Tilfælde af 
Opkastning alene hos Smaabørn (akut Gastritis) samt af Catarrhus 
intestinalis acutus (mest hos Børn) og simpel Diarrhoe (især hos 
Voxne). Diarrhoerne skal hyppig have været ledsaget af Kvalme og 
ildelugtende Opstod. 

I Sommermaanederne (Juli—September incl.) optraadte saadanne 
Sygdomstilfælde kun i ringe Udstrækning ved Kolonien. Paa en 
Rejse til Distriktets nordligste Pladser (Tigssaluk, Narssalik m. m.) 
traf jeg et Par Tilfælde af akut Intestinalkatarrh hos Smaabørn. 

Fra Nanortalik i Syddistriktet meddeltes (°/s): „I Slutningen af 
Juli og i denne Maaned har der hersket en Del Sygdom, idet en 
større Del af Befolkningen har været angrebet af Maveonder, der 
ytrede sig ved Opkastning og heftig Diarrhoe, der ret ofte var blo- 
dig. Denne Epidemi er ikke ophørt endnu men maa dog vistnok 
nu siges at være i Aftagende.” 1/5 indberettes endvidere fra samme 
Plads: Sundhedstilstanden har fremdeles været mindre god, idet ad- 
skillige Individer i denne Maaned, dog i særlig Grad mindre Børn, 
have været angrebet af stærke og undertiden langvarige Maveonder, 
der ytrede sig ved Opkastning og Diarrhoe; man maa dog formene, 
at denne Epidemi endelig nu er i Aftagende.“ 

Ved Kolonien indtraf i den første Halvdel af Oktober adskillige 
Tilfælde af Opkastning (akut Dyspepsi) alene eller tillige Diarrhoe 
(Catarrhus gastro-intestinalis acutus) eller Diarrhoe alene (Catarrhus 
intesiinalis acutus). — Patienterne var hovedsagelig Børn; men ogsaa 
voxne var imellem de af akut Diarrhoe angrebne. — I November 
behandledes ligeledes ved Kolonien nogle Tilfælde af endemisk op- 
trædende Diarrhoe (slimet og blodig). Са. *’/1—*%*/1 skal f. Eks. 
alle Medlemmer (en halv Snes) af en dansk Familie ved Kolonien 
have været angreben af akut Diarrhoe (uden Blod), den ene efter 
den anden; Diarrhoerne betegnedes som en Omgangssygdom i Fa- 
milien, angribende det ene Familiemedlem efter det andet. Ogsaa i 
et Par Grønlænderhuse iagttoges et lignende Forhold. 

R. BENTZEN anfører i sin Beretning for Nord-Grønland for Aaret 
1902: ,,De almindelige Smaaepidemier af Luftvejskatarrh og Gastro- 
Intestinaler, der sædvanlig bidrager med til Sygdomsbilledet heroppe,” 
syntes i 1902 mindre fremtrædende. Blandt Dødsaarsagerne findes: 
Mavebetændelse og Diarrhoe 4 (9: 3,61 9/0). 

G. Korper, der ankom til Sukkertoppen 4. ‘/s 1902, meddeler, 
at der forinden hans Ankomst dertil var optraadt en Del Tilfælde 
af Bornediarrhoe. Under hans Ophold ved Kolonien kom 6 nye 
Tilfælde under Behandling; de var dog ikke af særlig alvorlig Na- 
tur. Under en Influenza-Epidemi i Godthaabs-Lægedistrikt var en 


342 Gustav MELDORF 


Mindrepart af Tilfældene kompliceret med gastro-enteritiske Tilfælde, 
Opkastning og Diarrhoe, sjældnere Forstoppelse. 

I Julianehaab-Distrikt forekom i de allerførste Dage af Januar 
1902 (Dagene umiddelbart efter at Jule- og Nytaarstiden var forbi) 
et ret betydeligt Antal Tilfælde af akut Diarrhoe og Opkastning hos 
voxne Individer, rimeligvis som Følge af Overfyldning af Maven med 
Øl og Kaffe m. m. i Jule- og Nytaarstiden i Forbindelse med Natte- 
vaagen og Ophold i fri Luft hele Nætter i Træk. Tilfældene op- 
traadte meget akut og var hurtig forløbende (Timer indtil et Par 
Dage). I et enkelt Tilfælde var den tynde Afføring blandet med Slim 
og Blod. 

Ved Lichtenau skal der i Begyndelsen af Januar 1902 være fore- 
kommet en Del lettere ,Mavetilfælde“, der tilskrives Nydelsen af for 
mange Gryn о. 1. i Juletiden. — Fra Frederiksdal omtales (?/2) en 
Del Tilfælde af Diarrhoe og Opkastning, navnlig iblandt Børn i Ja- 
nuar Maaned; ogsaa voxne var blandt de angrebne. — I Indberet- 
ningen fra Nanortalik (af 1/3) anføres, at „der i sidste Halvdel af 
Februar samt hidtil i denne Maaned har hersket en Maveepidemi 
blandt Befolkningen, der ogsaa har ytret sig ved undertiden stærk, 
dog ikke blodig Diarrhoe samt Opkastning. I særlig Grad have 
Børnene været angrebne, men Tilfældene have dog som Regel været 
ret hurtigt forløbende. Denne Epidemi synes endnu for Tiden at 
vedvare, om end ikke i nogen omfattende Grad.“ 

Henimod Midten af Maj Maaned optraadte en Del Tilfælde af 
akut Tarmkatarrh med tynd, slim- og ikke sjældent blodblandet Af- 
føring. I den derpaa følgende Del af Maj samt i første Halvdel af 
Juni Maaned vedblev der at vise sig nye Tilfælde af akute Digesti- 
onsforstyrrelser, ikke blot af Intestinalkatarrh men ogsaa af Gastro- 
Enleritis og Gastritis alene. Saavel danske som Grønlændere blev 
angrebne. Disse Digestionsforstyrrelser havde et endemisk og epi- 
demisk Forløb. — Ofte angrebes alle Medlemmer af samme Familie, 
det ene efter det andet. Symptomerne indfandt sig hyppigst pludse- 
lig, og saavel Børn som voxne blev angrebne. Hovedpine, Kvalme, 
Appetitmangel, Underlivssmerter, slim- og ofte blodblandet Diarrhoe, 
ofte Opkastning, mer eller mindre høj Feber var Hovedsymptomerne; 
hertil kom almindelig Mathed, Ulyst til Arbejde. Temperaturen var 
— navnlig hos Born — ofte høj, 40° C. eller endnu højere; den var 
uregelmæssig springende med dybe Fald og høje Stigninger. Hos et 
5-aarigt dansk Barn iagttoges lette Cerebralia (Uklarhed, Tænderskæ- 
ren, Dosighed) samtidig med, at Temperaturen var oppe paa 40,2” С. 
— Afføringen bestod hos dette Barn først af en tynd, vandig, gullig 
Vædske, hvori Masser af Slimfnug og mindre Slimklumper, tildels 
blodige, svømmende omkring, senere (efter nogle Dages Forløb) kom 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 343 


den væsentligst til at bestaa af ganske smaa Portioner Slim og Blod. 
Ogsaa hos de andre Patienter (Børn og voxne) med Intestinalkatarrh 
var den tynde slimblandede Afføring undertiden blodblandet, i en- 
kelte Tilfælde bestod den næsten af rent Blod. — Forløbet var af 
forskellig Varighed efter de enkelte Sygdomstilfældes Karakter; hos 
det ovenfor omtalte danske Barn, varede Diarrhoen en halv Snes 
Dage. — Hos de fleste af de andre Patienter forløb Sygdommen 
hurtigere. Adskillige, der væsentlig slap med Opkastning og Ven- 
trikelsymptomer og kun i, ringe Grad havde Diarrhoe, var raske i 
Løbet af 1—2 Dage. I Midten af Juni Maaned var Epidemien godt 
i Aftagende, og nye Tilfælde syntes efter den Tid ikke at opstaa; 
alle de angrebne var da enten raske eller i Bedring. Størstedelen 
af Koloniens da hjemmeværende Befolkning (Grønlændere og Danske), 
havde da været angrebet i større eller mindre Grad. 

Denne Intestinalkatarrh-Epidemi efterfulgtes umiddelbart af en 
Forkølelses-Epidemi (i Midten af Juni). Under denne Forkølelses- 
Epidemis Opblussen i sidste Halvdel af Juli og i August Maaned 
saas en Del Tilfælde af akut Diarrhoe med tynd, slim- og under- 
tiden blodblandet Afføring. Saavel Catarrhus intestinalis-Tilfælde som 
Gastritis acuta alene og Catarrhus gastro-intestinalis acutus saas den- 
gang. 

Lettere Tilfælde af Fordøjelsesforstyrrelser viste sig atter ved Ko- 
lonien omkring 4. 10. Adskillige Mennesker, saavel Grønlændere 
som Danske, angav da at lide af lidt Smerter og Uro i Underlivet, 
Diarrhoe, Opkastning m. m. Tilfældene forløb let og hurtig. Ogsaa 
ved Bopladsen Kangermiutsiait i Nærheden af Kolonien skal flere 
Grønlændere i de sidste Dage af September have lidt af dyspeptiske 
Symptomer og lidt Diarrhoe. 

Ogsaa uden for Kolonien Julianehaab synes saadanne epidemi- 
ske eller endemisk optrædende Katarrher af Mave-Tarmkanalens 
Slimhinder at have været temmelig almindelig i Foraaret og Som- 
meren 1912. En stor Del af Nanortaliks Befolkning var i sidste Halv- 
del af Juni samt i August Maaned plaget af Opkastning og Diarrhoe. 
— I en Indberetning fra Kagssimiut af !”/s omtales „Mavesmerter og 
Opkastninger“, i Sommertiden. — Fra Frederiksdal skrives (?"/10): „I 
hele Distriktet har Befolkningen det godt; kun har nogle haft kort- 
varig Upasselighed, navnlig Mavesvaghed, vistnok af Forkølelse.” 

Ved Kolonien forekom i mellemste Tredjedel af November sam- 
tidig med katarrhalske Affektioner af Luftvejens Slimhinder nogle 
Tilfælde af Underlivslidelser; disse viste sig dels som Diarrhea sim- 
plex, dels som Catarrhus intestinalis acutus (med slimet Diarrhoe 
i nogle Dage) eller som Obstipation (Koprostase). Omtrent samtidig 
med Tilfældene ved Kolonien skal en Del af Befolkningen ved Ud- 


344 Gusrav MELDORF 


stedet Narssak (Nordproven) — i Folge Meddelelser derfra — have 
lidt af Opkastning og Diarrhoe, Diarrhoe alene eller Forstoppelse. 
Et Tilfælde af Koprostase hos en nogle og 50-aarig dansk Mand ved 
Kolonien viste sig temmlig haardnakket; det helbredtes ved gjen- 
tagne store Clysmata efter at have givet Anledning til voldsomme 
Kolikanfald, Opkastning m. m. 

Ogsaa imellem de her nævnte Perioder kom der for Koloniens 
Vedkommende Tilfælde af akut Jntestinal- (eller Gastro-intestinal-) 
Katarrh til Lægebehandling; men disse Tilfælde havde en mere spo- 
radisk Optreden. — I alt kom i Aaret 1902 31 Tilfælde af akut In- 
testinalkatarrh til Behandling fra Kolonien. I 7 af disse Tilfælde var 
den tynde, slimblandede Afføring tillige blandet med Blod (1 i Ja- 
nuar, 1 i Februar, 1 i April, 2-1 Maj, 1 i Juli og 1 i November); 2 
af Patienterne var i Alderen 0—1 Aar, 1 i Alderen 1—5 Aar og 1 i 
Alderen 5—15 Aar; de 3 andre var: en Mand og en Kvinde i Alde- 
ren 15—65 Aar samt en Kvinde over 65 Aar gl. Alle disse Patienter 
var Grønlændere, og foruden disse kom ikke mindre end 12 danske 
Patienter til Behandling for Intestinalkatarrh i Aaret 1902. Ogsaa 
hos de danske Patienter var Afføringen ikke sjældent blandet med 
Blod. 

I Halvaaret Januar—Juni incl. 1903 havde jeg forinden min 
Hjemrejse fra Grønland Lejlighed til at iagttage og erfare følgende 
angaaende Optræden af Catarrh. intest. akut. og katarrhalske Affek- 
tioner af Digestionstraktus i det hele i Julianehaab-Distrikt: 

Efter Grønlændernes Opgivelser skal adskillige Individer ved Ko- 
lonien, saavel Børn som Voxne i Dagene omkring d. 20de Februar 
1903 have lidt af forskellige akute Digestionsforstyrrelser som Kvalme, 
en enkelt Opkastning, Underlivssmerter, stærk Diarrhoe et Par Gange. 
Hos de fleste indskrænkede Ulemperne sig til et eller et Par af disse 
Symptomer. Et 4 Aar gl. Pigebarn havde saaledes en enkelt Nat 
voldsom Diarrhoe et Par Gange, hvorefter Barnet atter var raskt. 
En yngre, gift Kone fik samme Nat voldsom Opkastning, men var 
ligeledes rask næste Morgen. Nogle klagede over Smerter i Cardia 
og Kvalme, andre led af forbigaaende Underlivssmerter og Opkast- 
ning 0. s. v. En nogle og 40-aarig dansk Mand var samtidig li- 
dende af akut Diarrhoe i 4—5 Dage. Kun denne og en enkelt grøn- 
landsk Patient (en 15-aarig Dreng med Kvalme, Ildebefindende og 
Smerter i Underlivet) kom dengang til Lægebehandling. 

I de sidste Dage af Marts fik jeg ligeledes fra selve Kolonien 
nogle Tilfælde af akut Intestinalkatarrh med tynd, slimet og blod- 
blandet Diarrhoe til Behandling. Blandt Patienterne fandtes ogsaa 
da saavel Børn som voxne Personer og foruden Grønlændere tillige 
en dansk 21—22-aarig Mand. Udtømmelserne var hyppige, væsentligst 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 345 


slimede med lidt tilblandet Blod, og der kunde være stærke Under- 
livssmerter forbundne hermed. Tilfældene var dog ret hurtig for- 
løbende og uden alvorligere Betydning. Hos et Par andre Patienter 
(voxne), der i de samme Dage kom til Behandling, forefandtes Appe- 
titløshed, Kvalme, Underlivssmerter og Obstipation; de bedredes hurtigt 
ved afførende Midler. 

I Foraarsindberetningerne omkring fra Distriktet nævnes saadanne 
Underlivslidelsers Optræden i Vintertiden kun i Indberetningen fra 
Nanortalik af 7/3 1903. Det hedder heri: ,,... Ved denne Tid“ (medio 
Januar) „begyndte da en Mave-Epidemi, idet en stor Del Individer, 
saavel Børn som voxne lede af Diarrhoe, hvilken dog aldrig var 
blodig eller langvarig. Denne Epidemi synes endnu ikke at være 
helt ophørt". 

I April Maaned kom Tilfælde af akut Intestinalkatarrh, med tynd, 
slim- og blodblandet Afføring hos Børn og voxne, dog særlig hos 
Børn, jævnlig til Lægebehandling fra selve Kolonien. Saavel hos 
Børnene som hos enkelte voxne iagttoges ret betydelige Febrilia paa 
de første Sygdomsdage. Temperaturer paa over 39° С. saas saaledes 
i flere Tilfælde hos de angrebne Børn. Afføringen bestod i den første 
Tid efter Sygdommens Indtrædelse af en vandig Vædske, hvori en 
Mængde smaa Slimfnug var suspenderede, undertiden tillige større 
Slimklumper.  Slimfnuggene havde en graalig Farve, eller de vare 
ikke sjældent rødlige eller stærkere blodfarvede af tilblandet Blod. 
Ogsaa de større Slimklumper, hvor saadanne forekom, kunde være 
stærkt blodigfarvede. Den vandige Vædske var gullig eller rødlig af 
tilblandet Blod. Den tynde Afføring var undertiden stærkt stinkende 
men kunde ogsaa være næsten uden Lugt. Tilfældene ledsagedes af 
ret betydelige Smerter i Underlivet (Børnene vare urolige og klynkende), 
almindelig Mathed og Sygdomsfølelse, Smerter i Lemmerne og Hovedet, 
Kulderystelser og Hedefornemmelser, Appetitmangel. Undertiden slut- 
tede en enkelt eller et Par Opkastninger sig til de øvrige Symptomer, 
Kvalme ligeledes, Tungen lidt hvidlig belagt, Puls hurtig, svarende 
til Feberen. Udtømmelserne var meget hyppige og indfandt sig oftest 
baade Dag og Nat, ofte udtømtes kun lidt vandig Vædske med blo- 
digfarvede Slimfnug ved hver enkelt Defæcation. Der var stærke 
Tenesmi rectales. — Forløbet var nogle Dage til Uger; dog fortog de 
mere akute, febrile Symptomer sig forholdsvis snart (Feberen, Blodet, 
Smerterne m. m.), medens Diarrhoeen vedvarede i adskillige Dage (eller 
ugevis) derefter under relativt Velbefindende (ingen Smerter, nogen- 
lunde god Appetit m.m.). Hele Familier skal undertiden have været 
angrebne af saadanne Underlivstilfælde, det ene Familiemedlem efter 
det andet i mer eller mindre stærk Grad. | 

Ialt kom 8 Patienter til Lægebehandling for akut Intestinalkatarrh 

vw. 23 


346 Gustav MELDORF 


i April; i de 7 Tilfælde var Afføringen mer eller mindre stærkt blod- 
blandet. Foruden disse Tilfælde skal en stor Del andre Grønlændere 
(Børn og voxne) i April (maaske særlig i Begyndelsen af Maanedens 
sidste Tredjedel) have lidt af lignende Underlivssmerter (navnlig stærk 
Diarrhoe, tildels slimet og blodig) uden at søge til Lægebehandling 
herfor. Ogsaa en dansk Mand var samtidig lidende af slimet og 
blodblandet Diarrhoe. 

I den første Halvdel af Maj (indtil den !*/5) var Sundhedstilstanden 
i denne som i andre Henseender god, men i Maanedens sidste Halv- 
del kom atter en Del Tilfælde af saadan akut Intestinalkatarrh til 
Lægebehandling fra Kolonien. Ialt behandledes i dette Tidsrum 10 
saadanne Patienter; i 7 af disse Tilfælde var den tynde Afføring 
blandet med Slim og Blod. Saavel Børn som voxne angrebes. Diarr- 
hoeen ledsagedes ikke sjældent af Opkastning. Af de 10 behandlede 
Patienter var de 6 voxne Personer, de 4 Børn. Og foruden de til 
Lægebehandling komne Patienter skal mange andre Mennesker (Grøn- 
lændere) samtidig have frembudt lignende sygelige Symptomer som 
disse (Diarrhoe o.s.v.). Forløbet var som Regel kortvarigt. Et Par 
voxne Grønlændere klagede over Obstipation i adskillige (3—4 Dage) 
efter forudgaaende stærke Opkastninger og voldsom Diarrhoe, („med 
Materie og Blod") nogle Gange i Løbet af en Nat el. lign. Hos ad- 
skillige andre Patienter, der ikke kom til Lægebehandling, skal de 
sygelige Tilfælde have bestaaet i stærk men kortvarig Diarrhoe eller 
Opkastning eller begge Dele samtidig. Tilfældene havde en endemisk 
Karakter ligesom i April Maaned og vare i Almindelighed hurtigt 
forløbende (som Regel paa faa Timer, en Nat el. lign.). Kvalme og 
Ildebefindene, Hovedpine og Smerter i Lemmerne ledsagede ikke 
sjældent de øvrige sygelige Tilfælde. 

Disse fortsatte sig ind i Jnni Maaned, og nye Tilfælde vedblev 
at vise sig saavel ved Kolonien som udenfor denne. Adskillige 
danske Patienter kom saaledes til Lægebehandling saavel her fra 
Kolonien som fra Missionspladsen Lichtenau. Paa den sidstnævnte 
Plads angrebes saaledes alle Medlemmer af en dansk Familie, der 
opholdt sig der paa Gjennemrejse, ialt 6 Personer, den ene efter den 
anden og med forskellig Intensitet, af akut Tarmkatarrh med tynd, 
slim- og blodblandet Diarrhoe mange Gange i Døgnet. Navnlig Hus- 
moderen og et Par af Børnene var stærkt angrebne; den første klagede 
desuden over stærk Mathed, Hovedpine (navnlig Smerter i Øjnene, 
Øjenlaagene), Smerter i Lændeegnen og Ryggen, Lemmerne og Under- 
livet. Adskillige Grønlændere og Grønlænderinder skal samtidig have 
været angrebne af lignende sygelige Tilfælde, og flere saadanne kom 
ogsaa til Lægebehandling i Juni. 

I Indberetningerne omkring fra Distriktet nævnes intet om saa- 


D te. 


Epidemiske Sygdomme i Grønland. 347 


danne Sygdomstilfælde; men heraf tor man naturligvis ikke slutte, 
at saadanne ikke er forekomne der. Tværtimod taler Sandsynlig- 
heden i høj Grad for, at Tilfælde af akut Diarrhoe er forekomne i 
lignende Udstrækning udenfor som ved selve Kolonien. Saaledes blev 
jo — som foran anført — den danske Familie angreben ved Lichtenau 
i Juni Maaned, og efter hvad jeg fra paalidelig Kilde har erfaret, skal 
der Г. Ex. have hersket akut Intestinalkatarrh-Epidemi paa Fangst- 
pladserne Syd for Kolonien omkring 4. ”/6. — I Indberetning fra 
Pamiagdluk af '/« skrives: „Sundhedstilstanden har i den forløbne 
Tid overalt været god med Undtagelse af enkelte Tilfælde med op- 
hovnede Maver, hvoraf 3 er afgaaet ved Døden”. Hvilken Sygdom, 
der her har været Tale om, er naturligvis vanskeligt at afgøre med 
Bestemthed (Forgiftning ?). 

Ogsaa paa Grønlands Østkyst forekommer vistnok lignende Smaa- 
Epidemier eller Endemier af akut Tarmkatarrh. 

I „Den ostgronlandske Expedition, udført 1 Аагепе 1883—85“, 
Kbhvn. 1889, nævner Kommandør G. Ногм (Side 113) et lille Barn 
(Dreng), der „grad meget og fik stærk Diarrhoe“. 

Кхор PouLsEN: Contributions to the anthropology and nosology 
of the East-Greenlanders (Meddel. om Grønland, XXVIII Hæfte, Kbhvn. 
1905) meddeler: ,Acute catarrh of the stomach о intestines are 
general in greater childern and grown-up people; they appear not 
rarely as house-epidemics and are certainly most often due to the 
eating of flesh of seals or sharks, rotten in whole or in part ...“. 


23" 


ARBEJDER FRA 
DEN DANSKE ARKTISKE STATION PAA DISKO Nr. 6 


УП. 


VASCULAR PLANTS OF WEST GREENLAND 


BETWEEN 71° AND 73° N. LAT. 
BY 


MORTEN P. PORSILD 


1912 


1. INTRODUCTION. 


he Flora of West Greenland, as is well-known, has not been 

thoroughly investigated everywhere to the same degree. The 
country is so large in extent, the means of communication so pri- 
mitive and expensive, and the summer so extremely short that even 
these circumstances would suffice to make a thorough investigation 
difficult. Moreover, the places most easy of access — the settlements 
— are usually not situated in those districts which are the most 
interesting from а botanical point of view, as their position was not 
fixed as a result of consideration of the vegetation. 

Disco Island and its surroundings in the northerly half of the 
west coast have been fairly thoroughly investigated. The south coast 
of the island has been visited by almost all the botanists who have 
worked in Greenland; the other coasts have been investigated occa- 
sionally, but yet species are constantly being found which have 
previously been overlooked. The coast of the mainland of Green- 
land from south of Jakobshavn to north of Ritenbenk has been, as 
yet, very insufficiently investigated. On the other hand, the sur- 
roundings of the settlement of Umanq have been well investigated, 
even as far inwards as to the inland ice, in the first instance, by 
J. VAHL and lately by VANHOFFEN. From the near surroundings of 
the settlements of Prøven and of Upernavik some scattered investi- 
gations are to hand, made by different members of Danish, English 
and American expeditions (J. Уднг, TH. Horm, Н. С. Hart, Dickie, 
TaiLoR and the Peary expeditions). С. RYDER has collected a con- 
siderable number of plants from about 72° N. lat. to the boundary 
ofthe Danish territory; these plants have been included in the papers 
by LANGE and RosenvingE cited in the following pages (see list of 
literature). The large peninsula of Svartenhuk and the fjords round 
it, and the northern district of Umanaq have scarcely been investigated 
at all. Only from the head of Uvkusiqssat Fjord Dr. K.J. V. STEENSTRUP 
has collected a small number of the most common plants (see LANGE, 


352 MORTEN P. PORSILD 


= 


Bemærkninger, Г), and from Igdlorssuit оп Ubekendt Eiland, Dr. 
G. HANSEN has gathered some rare plants (included in ROSENVINGE, 
Tillæg). 

On comparing the flora of Disco Island with that of the adjacent 
parts of the mainland of Greenland, we see that it is far richer in 
species, which is especially owing to the large contingent of southern 
species, which are peculiar to it. But I have not been able to divest 
my mind of the idea that the number of the species may possibly 
be too large as, at any rate some of them, which apparently had 
their northern limit on Disco, may possibly, in reality, be found on 
the mainland, in a similar or more northern latitude. In order to 
form, by means of personal observations, a conception of what might 
there be found of interest in this connection I made a journey in a 
motor boat, in the summer of 1911, from Godhavn to the neigh- 
bourhood of Prøven and the northern district of Umanaq. Unfortu- 
nately I could only spare some ten days for excursions in this large 
district; nevertheless, during this short period, I succeeded, among 
other things, in moving the northern limit a larger or smaller distance 
with regard to some 20 species, i. e. about 14°/o of the species (see 
lists at the end of this paper), the reason for this being chiefly that 
the number of the species there is very small and also because I 
had such valuable assistance from my two sons. ! 


2. Diary of a journey in July—August 1911 from 
Godhavn to Prøven. 


After a good and quick journey to the west of Disco we arrived 
at Prøven in the evening of July 26th, investigated the flora there the 
following day and continued our journey to Nakerdlaq on the western 
side of the peninsula of Kangeq. There we spent the greater part 
of the night in a fatiguing trip into the interior of the country, along 


1 THORBJORN and ERLING PORsILD, especially from the elder of them. During the 
journey he did service in the boat and looked after the machine during his 
watch; on land he shared in the investigations, while the boat was left to the 
care of our two Greenland helmsmen. Each time we landed we divided the 
district between us, one took the lowland, another the highland, one the bogs 
and lakes, another the strand or the cliffs, etc., etc. After every excursion we 
combined to make entire lists of all the species which had been observed and 
marked them with the signs used by planktologists to indicate frequency, viz. 
сс, с, L,r,rr, ete. The rule we followed was that at least as regards the two 
last signs it was necessary to supplement a record with specimens to justify 
inclusion in the list. The following list is based on these lists and on our 
collections. Its weakest point is the Carex-species, as my sons have а very 
incomplete knowledge of them. 


Vascular Plants of West Greenland. 353 


a large lake, in order to verify, if possible, a statement of a Greenlander 
concerning the occurrence of cryolite. But we did not succeed in this. 
The Greenlander could not find again the “many and large blocks” 
he thought he had seen, and at last he merely maintained that “at 
any rate there had been a white stone on which it was possible 


170 
zo dl 
(St Flade) 


7868 


Æingartak (2 
LE 


Ai 


: SI” Bm 
mar À à a, "> 


62 45d. 


75 St: 


Ubekjendt 


Eiland 


Sørmersuarak 
455 


Hare O \: 


Taderua 
| 


| 


Jydlørput ВЯ 


Jpaturpiut: в 
Ladle ludr svat Es 


ane 3250 


Sep 


14 
sort 


р у 
Bar 


FIR: ER 
SR ak 


=> Ingner 
g ы 
sf 


Kekertat 5 


Say dle 


Agpat EST à 
I Satut Øerne д 
Satorsuak °%£ 
170 


aersut 


se 


Mortut 


Fig. 1. 


to make scratches.” Nor did the trip yield any botanical results of 
interest. The valley was narrow and surrounded by high mountains; 
during winter there must be a thick snow-covering of long duration, 
and the vegetation was that usually found in such places — an open 
rocky-flat vegetation with small commencements of heath and bog. 


354 ) MORTEN P. PorsıLp 


The lake had recently been freed from its icy covering, but large 
masses of ice were lying on the slopes of the river-bed, and the lake 
was quite devoid of plants. On the 28th we sailed right up to the 
head of Lakse Fjord, where we investigated the rich and characteristic 
plant-growth by several excursions in different directions. In the 
evening of the 29th we sailed to Orfik on the north side of the fjord, 
investigated the large willow copse from which the place derives its 
name, and sailed the following day, over Eqaluarsuit, on the south 
side, to Proven. 

On July 31 we went from Proven to the head of Amitsuarsuk 
Fjord, and investigated the valley there — the first of the series of 
lakes which stretches thence into the country (they have only in part 
been included in the maps) — and the basalt mountain north of the 
head. Thence we sailed to South Upernavik, and on Aug. 2, together 
with Mr. Dani, the manager of the “Udsted,” made an excursion to 
Ingnerit Fjord to the place where coal occurred on both sides of the 
fjord. In the evening we sailed to Maligiak Bay where we anchored 
for some hours as we were all in need of sleep. On Aug. 3, we were 
in Tartusaq Bay, on its north-east side, a locality which, on account 
of its rare plants, undoubtedly deserves to be more thoroughly in- 
vestigated than the time at our disposal permitted. An unusual quantity 
of closely packed icebergs, which were constantly floating westward 
with the outflowing stream, delayed us and rendered sailing difficult, 
so that we did not reach Schade’s Islands until late in the evening 
after following a course of many zigzags. The vegetation on one of 
the largest islands was cursorily investigated on Aug. 4th; then 
we sailed along the eastern side of Svartenhuk to Safarssuit. Here 
gatherings were made from the point itself, from some bogs and 
small lakes lying behind, and from the fossiliferous sand north of 
the point. Next we sailed into Uvkusigssat Fjord, as far as the cry- 
stalline slates extend; but along this part we did not notice a single 
place which appeared to be worth while investigating botanically. 
The cliffs stood up on both sides with their tall, steep — and appa- 
rently totally barren — walls facing the fjord. So we turned and 
sailed down to Igdlorssuit on Ubekendt Eiland, arriving there оп 
Aug. 5. After having made some excursions in the immediate neigh- 
bourhood of the ”Udsted” I had intended to cross over to the sand- 
stone area on Upernavik Island. But after having had fine weather 
for several days we then got a stiff breeze from the north into the 
fjord; therefore I gave up this trip and proceeded instead on our 
homeward journey via Qaersuarsuk, on the north coast of Nugsuaq. 


Vascular Plants of West Greenland. 355 


3. Climatic conditions of the district. 


Regarding climatic conditions in the district investigated, very 
little of our knowledge is based on figures. According to verbal 
information from Greenlanders and Danes, especially from Mr. C. 
FENCKER, the superintendent of the station, it appears that during 
early summer Prøven is visited by frequent fogs from the north, 
which hang over the outer islands and the low land which stretches 
to the sea. On the other hand, the country around the head of the 
fjords and between the fjords and the inland-ice is, at the same 
time, favoured by beautiful, sunny weather. The weather during the 
latter part of the summer is, as a rule, beautiful also in the coastal 
districts. The autumn is stormy and wet, and the precipitation is 
considerable; the sledge-road which skirts Svartenhuk is often im- 
passable on account of deep, loose snow. When the sea is frozen 
between the skerries and in the fjords the winter-weather becomes 
beautiful as far up as Prøven, which has far pleasanter winter-weather 
than Upernavik which lies to the north of it, or than South Uperna- 
vik which lies to the south of it. The prevalent winds here, as in 
other places are north, south-west and east. Fåhn-like south-east 
winds occur, but play no important rôle in the interior of the fjords, 
and we saw no proofs of those winds having had any effect on the 
vegetation there. During winter the snow lies high in the fjords 
and sledging is not easy. On the other hand, the Föhn-winds some- 
times lay the vegetation bare in the coastal districts. 


4. The Vegetation of the district. 


The Plant-comniunities of the coastal districts have essentially the 
same composition and appearance as those further southwards as, 
for instance, in the northern part of Disco (cf. PorsıLv, 1902). The 
strand-vegetation is of very slight importance, at any rate in the 
places where I saw it. There are evidently only few places where 
there is a possibility of a strand-vegetation of any considerable extent 
— по large sandstone areas and no large rivers with extensive alluvial 
deposits. True, at the head of Lakse Fjord and Amitsuarsuk Fjord, 
the rivers were muddy, and the water in the interior of the fjords 
was quite milky, but the rivers had first passed through some lakes 
and there deposited the greater part of their sediment. It is, how- 
ever, possible that rivers will be found in Svartenhuks Land which, 
as is often the case in the southern part of the basalt area, have 
formed large alluvial tracts which will become the homes of halo- 
philous plant-communities with transition to bog-communities. In 


356 Morten P. PORSILD 


the coastal districts the heaths, the rocky flats and the bogs have 
almost the same appearance as those on Disco; the latter place may 
have some southern species more, or extreme northern species fewer, 
but this fact does not alter the general character. Grassy fields 
(Urtemark) or slopes (Urteli), according to WARMING's definition of 
these terms are, on the other hand, highly restricted, and are limited 
to very small spots. Their existence is to be expected in relation to the 
local topographical conditions — shelter, exposition, snow-covering, 
etc. — and not according to the colour of the plant-covering which 
may be seen from afar. The conditions recall those described by 
me for the southern end of Hare Island (Ровзпо, Hare Island). 

The vegetation at the head of the fjords was, on the other hand, of 
great interest. True, the communities there were poorer in species than 
in the southern, relatively luxuriant districts of Disco, but as regards 
their development and the luxuriancy of the individual plants they 
could very well compete with those and even, in places, exceeded 
them, in spite of the situation being 3° further to the north. 

The low land at the head of Lakse Fjord is characterized by 
a thicker or thinner layer of morainic deposits with innumerable 
large and small boulders left behind by the retiring ice. Towards 
the east, south and north there are high mountains, and the plant- 
growth bears distinct evidence of the locality there being sheltered 
during the greater part of the year. There, year by year, one is 
certain of getting about the same amount of snow, which must fall 
quietly and evenly everywhere and is not afterwards blown together 
into heaps in the depressions, leaving the higher parts bare. The 
heaths were vigorous almost to the same degree in the lower as in 
the higher localities, and even on the tops of the large erratic boulders, 
an old, dense vegetation was often found, a fact which is impossible to 
conceive in connection with the coastal districts of Greenland, except 
where the boulder may be sheltered by something higher than itself. 
In the copses the stems stood more erect (see Fig. 6) than is generally 
the rule in the Greenland willow copses, and the height of the stems 
is rather considerable, probably because the necessary snow-covering 
falls quietly and gathers loosely around them and is not blown 
together into heavy, hard drifts which weigh everything down. The 
year’s shoots of the willow were long and well-grown (see Fig. 5) 
with long internodes, and only along the margin of the copses the 
usual appearance was presented of a dense growth like a clipped 
hedge because the upper part of the year’s shoots die and the lower- 
most buds on them continue the growth. 

In this part the plants must awaken early to renewed activity, 
as soon as the sun has risen high enough, and undoubtedly while 


Vascular plants of West Greenland. 357 


x 


р = 
ный 


r 


Fig. 2. Willow copse at Orpik in the interior of Lakse Fjord, 72° 30° N. lat.; probably 
the most northerly true copse in West Greenland. 


Fig. 3. Opening in a willow copse with a dense undergrowth of 
Poa pratensis. 


398 MORTEN P. PORSILD 


Fig. 4. Pirola grandiflora as undergrowth beneath 
Salix glauca. 


Fig. 5. Salix glauca with long year's-shoots, beneath it, as undergrowth, 
Equisetum arvense. 


0,0 


Vascular Plants of West Greenland. 


Fig. 6. Willow copse at Orpik in the interior of Lakse Fjord. The boy 

sitting on the ground in the copse measures, in a sitting posture, 78 cm. 

The scale to the left shows one metre from the same level at which the 
boy is seated. 


Fig. 7. The edge of the willow copse at Orpik in the interior of Lakse 
Fjord. In the foreground dead willows surrounded by Carex glareosa 
and Stillaria humifusa. Above the salt-marsh, boulders which had 
previously been the floor of the copse, but are now washed out by 
high-water, as a result of the sinking of the coast-line. 


9399 © 


360 MORTEN P. PorsiLD 


yet the fjord is icebound. Many of the species which were flowering 
when we left Godhavn were not to be found in flower here although 
we searched for them. The ground was “so delightfully dry,” said 
our Greenlanders, meaning — to pitch the tent on or for long reindeer 
hunts; but only a little distance below the surface it was more than 
damp enough for the plants. 

The willow copse at Orpik grows around the mouth of a small 
river which makes its way through the copse by means of several 
outlets. This is undoubtedly the most northerly large copse in West 
Greenland. The willows found in the district of Upernavik, to judge 
from what an old Greenlander — a great traveller and reindeer- 
hunter — told me, are only small, so that “one may tread on them 
without noticing it.” Here, the copse was in its more luxuriant parts 
almost 2 metres in height. The ground outside the copse consisted 
of stones and gravel which had been washed down by the river. 
Under the willows this stony and gravelly bottom is covered by a 
layer of leaf-mould and we could find something there reminiscent of 
other regions, viz. rustling dead leaves. While the bottom of the most 
luxuriant copses I know in Disco Fjord consists of black, damp humus 
which is never warmed by a single ray of the sun because the 
willows stand very closely together, and which consequently never 
bears any undergrowth whatever, here, there was surprisingly more 
space between the stems. An undergrowth occurred everywhere con- 
sisting of grasses such as Poa pratensis, Trisetum or Hierochloë, herbs 
like Pirola grandiflora (see Fig. 4), Stellaria longipes, Saxifraga, Cam- 
рапи and others, or in more shady places, true mosses of the 
wood-floor such аз Mnia, Brachythecia and Thyidia. All the herbs 
are higher and more slender than those occurring on the heaths, but 
there is light enough to permit the development of flowers and fruit, 
for instance Pirola is, if possible, larger flowered in this copse than on 
the heaths. In open places pure growths are met with, usually of high, 
slender plants of Equisetum arvense (see Fig. 5), richly branching and as 
green as the woodland forms of Europe; or there are small meadows 
of Poa pratensis (see Fig. 3); and along the river there are enormous 
colonies of Chamaenerium latifolium, or where a small stream branches 
off from a bigger, pale-green patches of Mniobryum albicans together 
with Marchantia polymorpha. Down towards the sea the copse was 
bounded by a strip of saltmarsh consisting of Carex glareosa, Glyceria 
distans and G. vilfoidea. Right out at the coast-line old, rotten stumps 
of willows where standing; somewhat farther into the country there 
were entire willow-corpses, from which the twigs gradually fall to 
the ground; and higher up, languishing willow-shrubs with leaves 
which had prematurely turned yellow, everywhere surrounded by 


Vascular Plants of West Greenland. 561 


halophytes. Here, as is the case in many places in Greenland, it is 
the coast which is sinking at a rapid rate. 

On the sunny basalt and sandstone slopes of South Disco the 
Arctic heath-plants stand so densely that, seen from a distance, it is 
the plants which colour the slope (Lien). On ascending the slope 
the plants are found to be all lying prostrate upon the ground; Be- 
tula, Cassiope, Ledum, Rhododendron, Empetrum and Myrtillus uliginosa 
are lying prostrate, matting and entangling their branches with each 
other; it is a mosaic-picture, and there is no relief. But up here in 
the copse at Orpik it is not absolutely necessary to photograph the 


Fig. 8. Luxuriant heath on a stony moraine-bottom at the head of Lakse Fjord. Be- 
tula nana has ascending or erect branches with leaves on all sides of them. To the 
right, large inflorescences of Ledum. 


plants directly from above; they can be seen sidewise. The dwarf 
birch stretches its branches obliquely upwards; it becomes quite a 
little bush with leaves on all sides instead of a flattened, herbarium 
plant. On sitting down one can very well see that it protrudes above 
the others. Cassiope sends straight upwards whole bunches of shoots, 
closely set with white flowers; Ledum has larger leaves and richer 
inflorescenses. It is in fact a park-landscape in miniature. And 
above all these Hierochloé and Arctagrostis protrude, the latter attaining 
a height of as much as 80 cm. When it flowers, its deeply purple- 
coloured panicle spreads out pyramidically and it is then the most 
beautiful and stately Arctic grass I know. There are far fewer mosses 
ie 24 


362 MORTEN P. PORSILD 


at the bottom between the heath-plants than in the basalt regions; 
but in small damp depressions there occur, in strong contradistinction 
to what is the case on the basalt-substratum, quantities of Sphagna 
— white, grass-green, wine-red or nut-brown. 

The shrubs and herbs of the heath become still more luxuriant 
on rock-ledges which are well covered with humus and suitably 
damp and sunny. There they form large cushions with hanging 
branches, for there evidently are the very best conditions for their 
growth, and such recur every year. Here, a mass of rock with its 
vegetation can become so beautiful, that others besides botanists 


Fig. 9. Myrtillus uliginosa var. pubescens. An old bush on a rock-ledge; some of 
the branches are dead, probably owing to want of light. 


will think it a pleasant sight. The black Gyrophora-species and also 
the black crustaceous lichens, which everywhere determine the 
colour of the coastal districts of Greenland are either wanting here or 
else are driven so far back that the original strong colouring of the 
gneiss and the granite appears. Conspicuous among the greenish-brown 
leaves of the heath-plants are the flowers of the yellow Potentilla 
nivea, blue Campanula rotundifolia and C. uniflora, and white Saæi- 
fraga nivalis, 5. Aizoon, and Ledum, but the most beautiful of all are 
the pale-green Cystopteris and Woodsia glabella in the crevices, and 
the large yellowish-green cushions of Aspidium fragrans. The old 
leaves especially on Aspidium persist for several years and the new 
rosette stands at the top of quite a knoll of dead leaves, stems and 


Vascular Plants of West Greenland. 363 


roots with the fine dust which fills up all the interstices. The most 
characteristic of all was a Bog-Whortleberry, Myrtillus uliginosa v. 
pubescens, which formed a real bush on a gneiss-ledge. It had long 
year's-shoots, and large, broad leaves (see Figs. 9 and 14) as in 
a Danish bog; it had also flowered, but there was no chance of its 
setting a single fruit, although its low-growing relative, var. micro- 
phyllum, out upon the heath had already ripened its berries. 


5. List of the Vascular Plants of the district. 


Polypodiaceae. 

1. Aspidium fragrans (L.) Sw. Fairly common in the in- 
terior of the fjords in rock-crevices and on rock-ledges in the gneiss 
district. It has also been observed there upon the ground, between 
stones — also on basalt —, to a height of more than 700 metres 
above sea-level. 

As is the case with other Arctic ferns the old fronds persist for 
several years. In sunny, favourable localities the fronds reach а 
length of as much as 25 cm. and are closely set with scales; in shady 
places, for instance in crevices, forms occur with thinner and less 
rigid fronds and more sparsely covered with scales. 

2. Cystopteris fragilis (L.) Bernh. Found in favourable 
localities on sunny and suitably damp rocks; is not rare in the in- 
terior of the fjords; has not been observed on out-standing situations. 

As is the case everywhere else, its leaves vary considerably, 
from those quite short and slightly divided to those which are long 
and several times divided. 

3. Woodsia ilvensis(L.) В. Br. а, rufidula (michx.) Koch. 
In similar localities as the above. @,alpina (Bolton) Asch. & Graebn. 
More common than a. 

4. Woodsia glabella В. Br. Rare; was observed only at 
Lakse Fjord Qingua on suitably exposed gneiss rocks. There, in the 
most favourable localities, the fronds reached a length of as much as 
12 cm. 

Equisetaceae. 

5. Equisetum arvense L. Very common everywhere, especi- 
ally along lake-margins, in bogs and on damp spots on heaths. At 
Orpik a high flaccid from occurred as a dense undergrowth in the 
willow copse. 

6. Equisetum variegatum Schleich. Along lake-margins 
and in wet bogs. (Searched for in vain atProven and in the interior 
of Lakse Fjord). Amitsuarsuk: very rare. Ingnerit Fjord: fairly 
common. Tartusag and Sarfarssuit: common. Igdlorssuit: rare. 

24* 


364 MORTEN P. Ровзил 


The mode of occurrence of this species here seems to indicate 
that it is here near to its northern limit. It is recorded from Uper- 
navik by Улнг, but has not since been found again; VANHØFFEN 
did not find it to be common around Umanag. NATHORST and $1м- 
MONS did not find it in N. W. Greenland, and GREELY and Harr’s 
records from Grinnell-Land require verification (cf. Simmons, Vasc. 
Pl. ЕЛезт., р. 181). -On the other hand, in М. Е. Стеешава $ 
known to occur right up to 77° №. lat. (OSTENFELD & LUNDAGER, р. 7). 


Lycopodiaceae. 

7. Lycopodium Selago L f. appressa Desv. Observed 
everywhere on luxuriant heaths and on rock-ledges well covered 
with humus; on level country exposed to the wind it may often long 
be searched for in vain. 

8. Lycopodium annotinum Lf. pungens Desv. In similar 
localities as the above; was observed at Lakse Fjord (Orpik), Amit- 
suarsuk, Ingnerik Fjord and Igdlorssuit; plants everywhere few in 
number, but in fruit. 

Recorded by VAHL from as far north as Upernavik, 72° 48". 


Gramineae. 

9. Hierochloé alpina (Liljebl.) Roem. & Schult. On heaths 
and on sunny rocks well covered with humus, also on the margin 
of willow copses; not rare; has been searched for in vain on young 
morainic soil. 

At the head of the fjords it was one of the most conspicuous 
grasses of the heaths. There it became very vigorous, as much as 
60 cm. high. 

10. Alopecurus alpinus Sm. Very common. It occurs — 
as it does elsewhere in Greenland — in uninhabited places as deli- 
cate, scattered individuals; but near inhabited or previously inhabited 
places it forms large, dense tufts. 

11. Agrostis borealis Hartm. On sunny, fairly dry rock- 
ledges at the head of Lakse Fjord, 72° 30', and Amitsuarsuk, 72° 23'. 

In West Greenland the hitherto-known northern limit of the 
species was 72° 25' (VANHØFFEN). 

12. Calamagrostis arundinacea(L) Roth. var. purpuras- 
cens (R. Br.). In fairly dry and sunny places at the head of the 
fjords, as far north as 72? 30'; not rare. Igdlorssuit: rare. It appears 
to grow by preference on sandy and gravelly substrata and is there- 
fore frequently found in carboniferous sandstone areas, but often at 
a great distance from the coast. 


Vascular Plants of West Greenland. 365 


The northern limit, as previously known, was 70° 71', while on 
the east coast it extends further north. 

13. Calamogrostis neglecta (Ehrh.) Fl. D. Wett f. borealis 
Lange. On the edge of pools and in damp moss along streams. 
Schade's Islands, 71? 22': rare. Igdlorssuit: very rare. 

14. Trisetum spicatum (L.) Richter. Observed everywhere, 
and is undoubtedly common on every somewhat luxuriant heath, 
rock-formation or copse-margin. In favourable localities it becomes 
fairly tall and the panicle is composed of several compressed and 
juliform branches. 


Fig. 10. Aira cæspitosa var. pumila Ledeb. Portion of a tuft with a new panicle 
emerging and the remains of one from the previous year. 


15. Aira cæspitosa L. var.pumila Ledeb. Fl. Ross.; OSTEN- 
FELD in OSTENFELD & LUNDAGER, p. 12 (see Fig. 10). At the outermost 
of the lakes which occur within the head of Amitsuarsuk Fjord a 
small mountain stream had formed rather a large delta on the nor- 
thern shore of the lake. The greater part of the delta was covered 
with masses of ice from the stream even late in July, and the vege- 
tation was that which usually occurs in such localities. Along the 
margin of the delta and facing the lake, there was a broad border 
of a fine, green grass. It was as yet almost sterile everywhere, only 
in a few places the panicle was just on the point of emerging, but 
the old, dead panicles showed that it flowered and set fruit in 
favourable years. 

The plant corresponds closely with the description given by 
OSTENFELD (l.c.) and by Simmons in Vasc. Pl. Ellesm., p. 175, and 


366 MORTEN P. PORSILD 


with the figure published by the former author as Fig. 2 on Plate Il. 
It is far lower in growth and more slender in its vegetative parts 
than is the Aira cæspitosa which I know from the north coast of 
Disco and which OSTENFELD (loc. cit., р. 13) also refers to LEDEBOUR’s 
variety. On the other hand, a form which resembled the latter was 
found in full flower at Sarfarssuit on Svartenhuk, 71° 42’. 

А. cæspitosa у. pumila Ledeb., to judge from the few hitherto 
known habitats, appears to be a very rare, high Arctic form. 

16. Dupontia Fischeri В. Br. Svartenhuk (Tartusag): 
on the edge of pools. Igdlorssuit: formed the mass of the vegetation 
in a bog developed in a lagoon near the inhabited place; there it 
was growing with Carices, Eriophora, Ranunculus pygmœæus and others. 
The soil was well manured with refuse from the houses, and the 
Dupontia plants presented rather an unusual appearance. They were 
altogether coarser, and were flowering richly; the lowermost panicle- 
branches were protruding or else slightly pendant and the spikelets 
were considerably larger than is customary. 

When growing in very damp soil Dupontia is usually sterile and 
is then rather inconspicuous: it is especially easy to mistake it for 
sterile Eriophora. This is perhaps the reason why it has been re- 
corded from only a few places relatively. If we have an acquaintance 
with its peculiar, yellowish-red tinge and the habitats favoured by 
it, I am fairly certain we shall not search in vain for it in suitable 
localities in West Greenland north of lat. 70°. There I know altoge- 
ther eight habitats and six of these I myself found. 

Dupontia grows by preference in alluvial meadow-formations at 
the mouths of rivers and along lagoons within the series of downs; 
rarely is it found in bogs proper. I never came across it at any 
distance from the shore, but always in localities where it was at 
least occasionally reached by sea-water, and always with other 
halophilous plants. True, the above-mentioned habitat at Tartusaq 
is now never reached by the sea, but the locality was a raised 
beach which showed crystallized common salt in several places, and 
where several decided halophytes were thriving. Consequently, we 
must believe that the species is a halophyte. 

17. Arctagrostis latifolia (R. Br.) Griseb. It was very 
common in all the localities which I investigated, in bogs which 
were not too wet, and on heaths. 

At the head of the fjords the plant attained a height of as much 
as 80 cm.; there it was a character-plant of the luxuriant tracts of 
heath. During flowering the top branches are spread out, and in 
this condition the plant is undoubtedly one of the most beautiful 
and stately of Arctic grasses. 


Vascular Plants of West Greenland. 367 


18. Phippsia algida (Sol.) R. Br. Occurs in wet places on 
the heath, on wet clay near the shore, and at the edge of snow- 
fields; it is common everywhere. 

19. Poa pratensis L. In willow copses, on heaths and rocks 
and in bogs which are not too wet; common everywhere. 

20. Poa cenisia All. Occurs in drier and more barren localities 
than does the preceding 
species, especially on rocks 
and rocky flats. : 

Ais Роз Lane aM. 
Vahl. The most common 
grass here as elsewhere in 
Greenland: it occurs in 
almost all plant-communi- 
ties, and varies indefinite- 
ly according to the condi- 
tion of the habitat. The 
following are some of the 
most divergent forms: 

f. tenuior Simmons. 
loe seit, p: 162. In the 
shade beneath willows at 
Orpik. 

f.depanperata nob. 
(Fig. 11). 

Dense caespitosa, culmi 
ad 15cm alti, gracilis, erecti, 
scabriusculi; folia viridia 


augustissima, laminae 2 cm 
longitudine hand superan- Fig.11. Poa glauca f. depauperata п. f. 
tes; ligula elongata acutius- 

cula integra; spiculae minutae terminales solitariae 1 
ascentes. 

22. Poa alpina L. Lakse Fjord (Orpik, 72° 30'; Qingua, 72° 23') 
and Amitsuarsuk: large vigorous specimens with deep-red tops. 
Ingnerit Fjord: fairly common. Svartenhuk (Tartusag and Sarfarssuit): 
not common. Schade’s Islands: sparse. 

This species is here undoubtedly near to its northern limit in 
West Greenland. Even from the coastal regions of north Disco it is 
wanting, and here it is only met with in protected localities. In 
most places it flowers late, and in some of the localities mentioned 
above it does not manage to set fruit every year, as for instance in 
Ingnerit Fjord and Schade’s Islands; nor is it viviparous. As Sim- 


3 Погае purpur- 


368 MORTEN P. PoRSILD 


mons has pointed out, all the records from N. W. Greenland and 
Ellesmereland are undoubtedly wrong, and ROWLEE and WIEGAND’s 
record from 74° 15° must therefore be regarded as the northern limit 
of the species—that is if their specimen has been determined correctly 
and it is not in reality one of the numerous forms ofthe preceding species. 

23. Glyceria Vahliana (Liebm.) Th. Fr. — Tartusaq: on 
exposed gravelly heaths; rare. 

24. Glyceria vilfoidea (Anders.) Th. Fries. — It is scarcely 
ever wanting on clayey shores in places where the locality is favour- 
able to its occurrence; but as such localities are rare it does not 
play any important role in the vegetation. 

25. Glyceria distans (L.) Wahl. — No doubt common on 
clayey and sandy shores and in manured soil. 

26. Glyceria augustata (R. Br.) Fr. — Found on clayey slopes 
and sea-margins at Ingnerit Fjord, Tartusaq and Igdlorssuit. 

27. Glyceria tenella Lange. — To this species I refer with 
some doubt a small Glyceria from the southern side of Ingnerit Fjord. 
The narrow panicle, the short stem, the slightly developed ligule and 
the highly prominent veins on its pales agree with this species, but 
in habit the specimen recalls certain forms of Gl. maritima. 


28. Festuca ovina L. — Found commonly everywhere on 
rocks, on dry heaths, rocky flats and sandy shores. 
29. Festuca rubra L. var.arenaria Osb. — Ingnerit Fjord, 


72° 3’: a single tuft; Tartusaq, 71° 25': rare; Igdlorssuit: fairly common 
everywhere in the sand near the shore. 

The northern limit, as previously known, was 70° 40". 

30. Elymus arenarius L. var. villosus E.Mey. — Common 
at Igdlorssuit. North of this locality it was only seen at Manitsoqut 
on the peninsula of Svartenhuk, 71° 29". 

Northern limit, as previously known, 70° 47’. 


Cyperaceae. 


31. Carex nardina Fr. — Common everywhere on rocks, on 
dry heaths and rocky flats. At the head of Lakse Fjord specimens 
were found, as much as 30 cm. in height, which recalled С. capitata Sol. 

32. Carex incurva Lightf. — Occurred very sparsely on dry 
clayey sea-margins at Tartusaq. 

[Carex ursina has been found north and south of our district 
and has perhaps been overlooked by us.] 

33, Carex lagopina Wahl. — At the heads of fjords on 
luxuriant heaths and on rock-ledges well covered with humus; not 
rare as far north as 72° 30', but only in the lowlands. Occurred in 
addition at Orpik, Ingnerit, Tartusaq, Sarfarssuit and Igdlorssuit. 


Vascular Plants of West Greenland. 369 


The northern limit, as previously known, was at 71° 47’. 

34. Carex glareosa Wahl. — Common where there are clayey 
shores. 

35. Carex alpina Sw. — Occurs, but not commonly, on rock- 
ledges with a favourable aspect. Prøven (Hart), 72°22'; Amitsuarsuk, 
72° 23'; Ingnerik Fjord, 72° 3', 

The above localities are the northern limit of the species in 
West Greenland. 

36. Carex rariflora (Wahl) Sm. — In moss-bogs and damp 
heaths. 

While this species is extremely common around Disco Bay, here 
it appears to be near its northern limit. Usually it occurred rather 
sparsely and did not flower very abundantly; it was observed, how- 
ever, in all the investigated localities. 

37. Carex aquatilis Wahl. var. stans (Drej.) Boott. — Along 
lake-margins within Amitsuarsuk Qingua, on Svartenhuk, at Tartusaq 
and Sarfarsuit and at Igdlorssuit. 

This species which is never absent from any of the lake-margins 
near Disco Bay was noticeably rare here. 

38. Carex rigida Good. — On rocks, on heaths and in bogs; 
common. 

var. Bigelovii (Torr.) Boott. — In bogs and along lake-margins, 
and sometimes along streams or in damp places in copses; common. 

39. Carex scirpoidea Michx. — On rock-ledges, on luxuriant 
heaths and the margin of copses. Lakse Fjord Qingua; Amitsuarsuk: 
common in the lowland; Ingnerit Fjord: common; Tartusaq and 
Igdlorssuit; rare. 

40. Carex rupestris АП. — Common on dry rock-ledges. 

41. Carex supina Wahl. — Amitsuarsuk Qingua and Sarfars- 
suit; rare. 

42. Carex pedata Wahl. — Lakse Fjord, Amitsuarsuk and Igd- 
lorssuit; not common. 

43. Carex misandra R. Br. — Very common on heaths and 
on rock-ledges well covered with humus; at the head of the fjords 
as much as 35 cm. high. 

44. Carex ustulata Wahl. — This rare species which has 
hitherto been found only a very few times in the Arctic-American 
region! (cf. Simmons, Vas. Pl. Ellesm., р. 139) was eagerly searched 
for everywhere. Only at Igdlorssuit, 71° 14’, did we succeed in finding 
a single tuft, which grew on a fairly dry heath near the sea. In 
addition it was found by Harr at Prøven, according to SIMMONS, 
“Rare or Dubious PIl.,” etc. 

1) I found it also at Maqaq on Nugsuaq. 


370 Мовтем Р. PorsiLp 


45. Carex capellaris L. — Оп heaths, in bogs which are not 
too wet, and on rock-ledges; common. In the interior of Lakse Fjord, 
in favourable localities, it attained a height of as much as 25 cm. 
(f. robustior Lange). 

46. Carex pulla Wahl. — Common along the margins of lakes 
and pools. Usually it composes there the bulk of the vegetation 
together with Eriophorum polystachym. It varies somewhat according 
to the higher or lesser degree of dampness of the habitat. In dense 
vegetation was found a 

f. debilis! Culmi sat longi, folia angustissima, spiculis femineis 
solitartis vel binis pancifloribus, globosis, axillaribus vel brevipedicellatis, 
stigmatibus duobus. 

The northern limit of the species is recorded to be 72°30' (OsTEN- 
FELD, Fl. Arct.). 

Along the margin of a small lake at Sarfarssuit there was a 
dense growth of Cyperaceæ, in addition to Eriophorum polystachium, 
especially Carex pulla, C. aquatilis var. stans and C. rigida var. Bige- 
lovii. Of these С. pulla was dominant and dense growths occurred 
in several places. In such growths some tufts were found in which 
female spikes were either absent from all the stems or were few 
in number and small, sessile and sterile. As it occurred to me that 
these plants might possibly be of hybrid origin I preserved, in 
addition to herbarium-material, some specimens in alcohol for closer 
investigation, both of the presumed hybrid and of the sedges standing 
around it. 

On subsequent investigation I could not find, however, any points 
in which it differed from C. pulla, either in the external or internal 
structure of the vegetative parts, or in the male spike and its organs; 
for instance, all the pollen grains were well developed. The reason 
why I nevertheless draw attention to the plant is because it is also 
found in other places and because there also it is the entire tuft, 
i. e. the whole plant, and not a solitary stem, which occurs as des- 
cribed above. 

In our collection I found similar specimens from the head of 
Lakse Fjord. At Godhayn C. pulla is common along lake-margins 
and there, mixed with the normal individuals also occur forms 
without female spikes. 

47. Cobresia bipartita (All.) Dalla Torre. — At Igdlorssuit it 
occurred sparsely on heaths; in other places it was possibly overlooked. 

48. Scirpus acicularis L. f. submersus Hj. Nilss. — This 
plant which has been only observed a very few times in Greenland 
was found in a dried-up pool at Sarfarssuit, 71° 42’. Though it was 
not submerged there, when gathered, yet it was quite sterile. 


Vascular Plants of West Greenland. al 


Northern limit, as previously known, 70° 30". 

49. Scirpus cæspitosus L. — Formed the bulk of the vege- 
tation along the margin of a small lake at the head of Lakse Fjord, 
72° 27; flowered abundantly. 

Northern limit, as previously known, 70° 8’. 

50 Eriophorum Schenchzeri Hoppe. — Found in wet bogs 
and along lake-margins; fairly common at Tartusaq, Sarfarssuit and 
Igdlorssuit; it also occurred at the other investigated localities, but 
apparently very sparingly; it might, however, have been overlooked 
owing to absence of flowering stems. 

51. Eriophorum polystachyum L. — In wet bogs and along 
lake-margins; very common everywhere, but often sterile. 


Juncaceae. 
52. Juncus arcticus Willd. — In a wet bog at Igdlorssuit, 
HS AA 
Northern limit, as previously known, 70° 40". 
53. Juncus castaneus Sw. — In wet bogs and along lake- 


margins. Amitsuarsuk, 72° 23’, in the lowlands; Ingnerit Fjord; 
Tartusaq; Sarfarssuit; Schade’s Islands and Igdlorssuit. In the last 
place it was-very common; in all the others it occurred rather spa- 
ringly and was confined to protected localities. 

Northern limit, as previously known, 70° 45’. 

54. Juncus biglumis L. — On heaths, in bogs and wet spots 
on rocky flats; common everywhere. 

55. Juncus triglumis L. — In similar localities as the above, 
no doubt often overlooked, but hardly as common as the above. 

56. Luzula multiflora (Ehrh.) Lej. — On luxuriant heaths 
and on rock-ledges well covered with humus in the interior of Lakse 
Fjord (Orpik), 72° 30'; Amitsuarsuk, and Ingnerit Fjord; at Tartusaq; 
Sarfarssuit and Igdlorssuit. 

As SIMMONS (1. с.) has cancelled all previous records from N. W. 
Greenland as erroneous, this must, for the present, be regarded as 
the northern limit of the species. 

57. Luzula nivalis (Laest.) Beurl.-— Common everywhere on 
heaths and rocky flats. 

58. Luzula confusa Lindeb. — On heaths and rocky flats, in 
bogs which are not too wet and on rocks; common everywhere. 

59. Luzula spicata (L.) DC. — In fertile and protected locali- 
ties, on rock-ledges covered with humus, on old heaths and along 
the margin of copses. Amitsuarsuk (72° 23') and probably several 
other places. 


379 MORTEN Р. Ровз ил 


GELERT (OSTENFELD, Fl. Arct.) records 71° as the northern limit 
of the species in West Greenland. It is, however, recorded by 
NATHORST (N. W. Grønl., p.41) from Tasiusaq, 73° 21'. The reason 
why GELERT has not included this must be because he does not 
credit the determination, and in that case this must be regarded as 
the northern limit of the species. 


Liliaceae. 
60. Tofieldia palustris Huds. — On heaths and in bogs; 
common everywhere. | 
61. Tofieldia coccinea Richards. — This plant, for which, 


for several years I have been vainly searching in different places, 
has previously been found only twice in West Greenland. At Igdlors- 
suit, where Dr. 5. HANSEN discovered it, it appears to be fairly common. 
It was also found, but very sparsely, at Sarfarssuit, 71° 78'. 

Having once seen the plant in nature it is not difficult to dis- 
tinguish it from the preceding, even when barren as usually appears 
to be the case. For safety’s sake I may, however, point out that 
from both the localities in question flowering individuals were also 
collected. 

T. coccinea usually forms flat cushions of larger or smaller size. 
The leaves are more flaccid, broader and darker green than in the 
preceding species and as a rule they are, so to speak, disorderly 
bent in all directions, and not as decidedly two-rowed and upwardly 
turned as in T. palustris. 


Salicaceae. 


62. Salix glauca L. — Common everywhere in all possible 
plant-communities. At the head of Lakse Fjord, at Orpik, it forms 
a сорзе as much as 2 metres in height. 


63. Salix arctica В. Br. — In bogs and on damp moraine 
material; common. 
64. Salix herbacea L. — In bogs and in places where the 


snow remains a long time; common everywhere. 


Betulaceae. 


65. Betula nana L. — Common on luxuriant heaths. At the 
head of the fjords it extends to a height of at least 700 metres above 
sea-level. In the lowlands its branches project above the surrounding 
vegetation of Ericenee and Gramineæ, which is highly instrumental 
in giving the heath a more luxuriant character than it has even in 
favourable localities near Disco Bay. 


Vascular Plants of West Greenland. 373 


Polygonaceae. 


66. Oxyria digyna (L.) Hill. — On moraine-slopes, river-banks, 
in manured soil and damp spots on the heath; common. 


67. Polygonum viviparum L.— On heaths, rock-ledges well 
covered with humus, in copses and on manured soil; common 
everywhere. 

[Koenigia islandica L. has not been observed in the distriet in 
question, but as it has been recorded from 72° 48’ it has probably 


been overlooked.] 
Cryophyllaceae. 


68. Sagina intermedia Fenzl. — In open spots оп the heath. 
Ingnerit Fjord and Tartusaq; possibly overlooked in other places. 

69. Alsine verna (L.) Wahl. — On clay, moraine material, on 
rocky flats and in open spots on heaths and in bogs; very common 
everywhere. Varies considerably; var. rubella (Wahl) is the most 
common. 

70. Alsine biflora (L.) Wahl. — In similar localities as the 
above and as common. Varies especially as regards the length of 
the floral shoots. 

71. Ammodenia peploides (L.) Rupr. var. diffusa Hornem. — 
On sandy shores: Lakse Fjord (72° 30): not common; Amitsuarsuk ; 
Ingnerit Fjord; Tartusaq; Sarfarssuit and Igdlorssuit somewhat more 
common. 

Northern limit, as previously known, 72° 4’. 

195 AvenarvarealaraE., var Dumiftusa (Wall) Harım., — 
Amitsuarsuk: in the bed of a mountain stream, and at Igdlorssuit 
(S. HANSEN). 

73. Stellaria longipes Goldie. — In the strand-vegetation, on 
heaths, rocky flats, rocks and in copses; very common everywhere. 
Varies considerably from plants quite low in growth and distinctly 
glaucous to individuals 15—20 cm. in height, slender more grass- 
green and small-flowered in copses under the willows. 


74. Stellaria humifusa Rottb. — On clayey shores; grows 
undoubtedly everywhere if the conditions are favourable. 
75. Cerastium alpinum Г. — Occurs in almost all plant- 


communities; very common everywhere. Here as elsewhere it varies 
extremely among more or less low or erect and more or less hairy 
or glandular forms. 

As especially characteristic of clayey and open moraine soil I 
may mention a Cerastium which in nature differs greatly from the 
numerous forms of С. alpinum; I have previously (Ровзио, Hare 
Island, p. 264) made a brief record of it. Especially distinctive is the 


374 MORTEN P. PORSILD 


low, densely-tufted growth and the glabrous, obtuse, rosette-leaves, 
while the floral shoots are somewhat downy and glandular, and the 
flowers few but large (see Fig. 12). 

76. Silene acaulis L. — Very common everywhere on heaths, 
rocky flats and on rocks. 

77. Viscaria alpina (L.) Fenzl. — Amitsuarsuk (72° 23') in the 
lowland; one individual. 

From J. Vanr’s printed labels LANGE records “common to 72°48', 
i. e. Upernavik's latitude. This is, however, not correct. Even on 
southern Disco it is restricted to the most favourable localities, is 
absent from northern Disco and Hare Island, has been found once 


Fig. 12. Cerastium alpinum var. 


only on the shore of Nugsuaq's Vajgats-coast and — so far as I 
remember — the Botanical Museum in Copenhagen contains no speci- 
mens from more northerly localities than 70° 25' (Karajak Nunataq). 

78. Melandrium apetalum (L.) Fenzl. — Common on moraine 
material and rocky flats, in river-deltas and in open spots on the heaths, 
especially in the coastal districts and in the mountains. On the other 
hand it is absent from the dense heaths at the heads of the fjords. 

79. Melandrium affine J. Vahl. — The most common species. 
of the genus; occurs everywhere in many different plant-communities. 

80. Melandrium triflorum (R. Br.) Vahl. — In similar loca- 
lities as the preceding, especially near the shore. Gathered in the 
interior of Lakse Fjord, Ingnerit Fjord and at Igdlorsuit. It is pro- 
bably not rare. 


Vascular Plants of West Greenland. 375 


Ranunculaceae. 


81. Ranunculus lapponicus L. — In damp moss, in bogs 
and between heath-plants; occurs in protected localities only, but 
then usually in great abundance. Lakse Fjord as far north as 72? 30', 
Amitsuarsuk, Prøven (Hart), Sarfarssuit and Igdlorssuit. The locali- 
ties recorded must for the present be regarded as the northern limit 
of the species in West Greenland. 

82. Ranunculus hyperboreus Rottb. — In bogs, especially 
in manured spots; f. fluitans occurs in pools. Common, but scarcely 
as common as the following. 

83. Ranunculus pygmæus Wahl. — Very common every- 
where in bogs and damp spots on heaths; J. Langeana Nath. is not 
rare in manured soil or in the shade under Salices and Carices. 

84. Ranunculus nivalis L. — On rocky flats and heaths; 
very common. 

85. Ranunculus sulphureus Soland. — In similar localities 
as the preceding, but scarcely as common, at any rate in the low- 
lands. On the other hand, it is no doubt the one which occurs 
most frequently in the mountains and on moraine material exposed 
to the wind. 

86. Ranunculus pacicistaminens Tausch, var. eradicatus 
(Laest.) Gelert. — In small lakes in the interior of Lakse Fjord and 
at Amitsuarsuk as far north as 72° 30'. Even at the end of July the 
plants were not flowering. 

Northern limit, as previously known, was 70° 25'. 


Papaveraceae. 


87. Papaver radicatum Rottb. — Very common among 
scattered vegetation. 

var. albiflorum Lange. — In similar localities as the preceding. 
Prøven, Lakse Fjord, Sarfarssuit and Igdlorssuit; rare. 

This conspicuous form which does not appear to be connected 
with Р. radicatum by intermediate forms is по doubt hereditarily 
constant. Here it occurred in small colonies, derived from an old 
parent-individual, and it could easily be seen how all the younger 
individuals had arisen where the melted snow had deposited the 
seeds of the parent-individual. 


Cruciferae. 


88. Arabis arenicola (Richards) Gelert. — On open moraine- 
gravel in river-deltas and on terraced slopes; not frequent. Ingnerit 
Fjord; Svartenhuk; at Manitsogut, 71° 29', and Igdlarssuit. 


376 MORTEN P. PORSILD 


39. Arabis alpina L. — On somewhat wet moraine soil. 
Prøven (KANE); Ingnerit Fjord (Вурев); Svartenhuk’s Næs (TAYLOR); 
Tartusaq: rare; Sarfarssuit, and Igdlorssuit: not frequent and not, as 
is the case further south, in large growths along rivers and copses. 
Strangely enough it was not noticed at the heads of the fjords. 

90. Arabis Hookeri Lange. — Found at Prøven (Harr). 

91. Cardamine pratensis L. — At the head of Amitsuarsuk 
there occurred in damp moss one single, small, sterile individual 
with a few leaves. We searched in vain for others in the same and 
in other places. 

92. Cardamine bellidifolia Г. — In open spots on heath 
and on moraine material; not common, but probably overlooked 
sometimes. Prøven (TH. Horn); Lakse Fjord, at Orpik; Amitsuarsuk, 
and Schade's Islands. 

93. Eutrema Edwarsii R. Br. — We had specially set ourselves 
to find this rare plant, and we searched for it everywhere, but not 
until Tartusaq, 71°31', did we find it, and we found none elsewhere. 

LANGE records, on the authority of VAHL, that the specimens 
found at Niakornak in West Greenland grew “in fertile, somewhat 
damp localities at the foot of the mountains.” Аввомыт gives а 
similar description of the habitat of VANHOFFEN's specimens, while 
Simmons found his in Ellesmereland “in a dry bed of а rivulet.” 
With regard to the two known habitats on the east coast there are 
no notes to hand concerning their nature, and very little has been 
said regarding the localities in Spitzbergen and Nova Zembla. 

On account of the above information given in LANGE's and 
Simmons’s notes, which do not entirely agree with each other, we 
searched for the plant especially in protected localities and then in 
river-beds. As we had found immediately on arriving at Tartusaq, 
some extreme northern species, I instructed my sons to search 
exclusively for Eutrema. Very soon we found in a bog a large fruit- 
bearing individual almost completely hidden in moss, and a little 
later we found a flowering seedling-plant on the edge of a moraine. 
After some two hours search we had found about 15 flowering or 
fruiting, full-grown plants in the bog, while in the moraine-clay 
exposed to the wind and deficient in snow during the winter we only 
found some 4—5 quite young seedlings. Here the species decidedly 
appears to prefer damp moss-bogs; in such a locality the individuals 
attained to a height of 15—20 cm. and almost all had finished 
flowering. 

The morphology of this rare plant does not appear to have been 
studied since R. Brown established the genus and species; I shall 
therefore return to it on another occasion. 


Vascular Plants of West Greenland. 371 

94. Braga purpurascens (В. Br.) Bunge. — Svartenhuk 
(Dickie), cited from LANGE, Consp. Fl. Grl., р. 46. 

95. Draba alpina L. — On moraine material and on rocky 


flats, sometimes in open places on heaths or on rocks; did not occur 
commonly and never abundantly even though it was not absent 
from any place. 

96. Draba crassifolia Grah. — Qingartag, 72° 4’ (Ryder). 
The northern limit of the species in Greenland. 

97. Draba nivalis Liljebl. — On heath, rocks and moraine 
material, in river-beds and on rocky flats; common. 

98. Draba fladnizensis Wulf. — On moraine material and on 
rocky flats, in open spots on the heath and in bogs; no doubt common. 

99. Draba hirta L. — Very common in many different for- 
mations and varies considerably. In copses as much as 40 cm. high. 

100. Cochleria officinalis L. v. groenlandica (L.) Gelert. 
— It is probably not wanting in localities suitable for its growth. 


var. oblongifolia (О. С.) Gelert. — Sukanssat, 72° 22' (RYDER). 
101. Lesquerella arctica (Wormskj.) 5. Watson. — Svarten- 


Бок (DickiE) according to LANGE (1. c.), and has been found both 
north and south of our district. 

The species grows by preference in sandy soil and is therefore 
often found in the carboniferous sandstone area. Of this we only 
came across two small occurrences (Ingnerit and Safarssuit), and we 
did not find it there. 

102. Saxifraga Aizoon Jacq. — Proven: rare, previously 
found by ВурЕев; Lakse Fjord and Amitsuarsuk: fairly common on 
sunny slopes. Here the plants were very vigorously developed, as 
much as 35 cm. high. 

103. Saxifragia stellaris L. var. comosa Poir. — In bogs 
and on damp heaths; very common. 

104. Saxifraga tricuspidata Rottb. — On rocks and heaths; 
very common. 

105. Saxifraga nivalis L. — Very common on heaths, in 
bogs and on rocky flats, and especially on somewhat damp rock- 
ledges. The plant is most vigorously developed in the last habitat. 

106. Saxifraga oppositifolia L. — Common everywhere. 

107. Saxifraga aizoides L. — Igdlorssuit: in damp places 
near a small stream, searched for in vain in other localities. 

108. Saxifraga cernua L. — Common everywhere. 

109. Saxifraga rivularis L. — Occurs commonly in damp moss 
and damp sand. Varies greatly as regards size. The red form, var. 
purpuracens Lange, appears to be the most common, while the pale- 
green plant with pure white flowers must undoubtedly be regarded 


L. 25 


378 MORTEN P. PORSILD 


as an albino-form. Sometimes they are seen growing together, as at 
a delta formed by a mountain stream which discharged into a lake 
at the head of Amitsuarsuk. There no intermediate forms occurred; 
on the contrary it appeared as if they were hereditarily constant, 
each form having grouped itself around its own streamlet. These 
streamlets meandered into and across each other, giving the ground 
the appearance of a plaiting of strips of red and white 5. rivularis. 

110. Saxifraga groenlandica L. — Very common, and varies 
considerably everywhere. 


Rosaceae. 


111. Potentilla pulchella R. Br. — On clayey sea-margins 
at Tartusaq; rare. On gravelly moraine material along the coast at 
Igdlorssuit; common. 

112. Potentilla nivea L. sensu ampl. — On heaths and espe- 
cially on rocks and between stones on moraine material. common. 

This species varies considerably according to the nature of the 
habitat. In favourable localities such as rock-ledges with sufficient 
sunlight, moisture and manure, large vigorous forms occur, with 
quinate rosette-leaves which appear to agree with var. pentaphylla 
Turez. as defined by the newest monographer of the genus TH. 
Worr. In more wind-exposed places, which are less snow-covered 
during winter, the plants are lower in growth, more densely felted, 
and purer white in colour; the rosette-leaves are always ternate and 
deeply indented, corresponding with the var. pinnatifida Lehm., in 
WOLF'S sense. 

115. Potentilla Vahliane Lehm. — Tartusaq, Igdlorsuit, 
Schade’s Islands, in all three places on basalt-gravel. It has not 
been observed in the gneiss district or in other places on the basalt, 
but it is probable that it has been overlooked sometimes, as the 
species when we investigated the district had already finished flower- 
ing long before. 

114. Potentilla emarginata Pursh. — Amitsuarsuk: Found 
only on the basalt from a height of about 300 metres above sea- 
level and upwards; Schade’s Islands: very common. 

115. Sibbaldia procumbens L. — On damp sunny slopes. 
Tartusaq, 71° 25": sparingly; Sarfarsuit, 71° 42': in one single locality, 
but there abundantly. 

This species has not been recorded from the southern part of 
the Umanaq district by VAHL or VANHOFFEN; on the other hand, it 
has previously been found on the southern coast of Hare Island, 
70° 20' (Ровзио, Hare Island, р. 266) and at Majorqarsuaitsiaq on the 


Vascular Plants of West Greenland. 379 


mainland, on the peninsula of Nugsuak, 70° 20', by BERGGREN, and 
afterwards we also found it at the “Udsted,” Nugsuak, 70° 42’. 

116. Dryas integrifolia Vahl. — Very common everywhere. 
There occurred, besides the common ecological variations, the more 


Fig. 13. Dryas integrifolia var. canescens Simms. 


divergent var. canescens Simmons (Vasc. Pl. of Ellesmereland, p. 46.) 
at Lakse Fjord (Fig. 13) on gravelly plateaux, and at Igdlorssuit on 
a high gravelly slope, snowless during the winter. It was somewhat 
rare in both places. 


Oenotheraceae. 

117. Chamaenerium latifolium (L.) Sweet. — On stony and 
gravelly soil in river-beds and deltas, оп rocky flats, heaths and on 
rocks; very common everywhere. 

118. Epilobium anagallidifolium Lam. — On open damp 
moraine material and on bared patches of clay in the river-beds. 
The southern side of Ingnerit Fjord, 72° 8: rather common; Tartu- 
Sa 11 25: : rare: 

The northern limit, as previously known, was north-west Disco 
at 70°13' (PorsILpD). 


Empetraceae. 


119. Empetrum nigram L. — Very common everywhere in 
all possible plant-communities. 

In the interior of Lakse Fjord at Orpik a considerable sinking 
of the coast-line was observed. The willows died out, and the strand- 


25" 


380 MORTEN P. PorsiLp 


plants wandered into the copse. The specimens of Empetrum which 
were occasionally reached by high-water had reddish coloured leaves 
(LACOUTURE, Répertoire Chromatique. Paris, 1890, pl. Ш. Rouge- 
Orange ligne horizontale 2, ligne verticale В, Оз), and were also 
shiny. Only the leaves at the very apex of the shoots were normal. 


Hippuridaceae. 

120. Hippuris vulgaris L. — In small pools and along the 
margin of lakes. Lakse Fjord (Orpik), Amitsuarsuk and Safarssuit. 
It was flowering and fairly common in the localities recorded. 

The northern limit in West Greenland, as previously known, 
was 70° 30', but it extends further north on the east coast. 

In some places the coast had sunk so considerably that high- 
water from the head of the fjord reached up through the river to 
some small lakes. There Hippuris grew between halophilous Carices; 
this was the first time I had seen this in Greenland (cf. AGNETE 
SEIDELIN, Medd. om Gronl., 36, р. 312). 


Pirolaceae. 

121. Pirola rotundifolia L., var. grandiflora (Radius) DC. 
Very common on heaths, rock-ledges and along the margin of copses. 
Within Lakse Fjord (Orpik) very tall and richly flowering individuals 
occurred as undergrowth beneath the willows in places where the 
latter were not standing too close together. 


Erieaceae. 

122. Phyllodoce coerulea (L.) Bab. — In the interior of 
the fjords on luxuriant, damp and sunny heaths which were snow- 
covered regularly every winter; was not observed in the coastal 
districts. 

123. Loisileuria procumbens (L.) Dew. — Fairly common 
on heaths and on rocks, but never in great abundance. 

124. Rhododendron lapponicum Wahl. — On heatlıs; 
common. At the head of the fjords it had somewhat larger leaves 
and longer year’s-shoots than elsewhere. 

125. Ledum palustre L. var. decumbens Ait. — Common 
on old heaths and in bogs which are not too wet. At the head of 
the fjord, in projected localities, there occurred vigorous forms with 
larger leaves and more richly flowering inflorescences which ap- 
proached the European form in appearance. Similar forms were 
gathered by Ryper from as far north as 72° 38' and were determined 
by LANGE to be Ledum palustre L. 


Vascular Plants of West Greenland. 381 


126. Cassiope tetragona (L.) Don. — On heaths, in bogs and 
on rocky flats; very common. 

127. Cassiope hypnoides (L.) Don. — On heaths, in bogs and 
especially in places where the snow remains a long time; not so 
common as at Disco Bay, hut still I do not think it was absent from 
any locality. ' 

128. Mvrtillus uliginosa (L.) Drej. var. microphylla Lange. 
— On heaths, rocky flats and rocks; very common. 

var. pubescens (Wormskj.) Lange (Fig. 14; cf. Fig. 9). 


Fig. 14. Myrtillus uliginosa var. pubescens Lange. Year's shoot; 
var. microphyllum Lange, from heath, has been photographed for 
comparison (Lakse Fjord Qingua). 


To this I refer large ascending shrubs with year's shoots as 
much аз 6 cm. long, and leaves as much as 25 mm. long and as 
much as 15 mm. broad, very slightly downy with hairs on the 
under-side. 

Occurs at the head of Lakse Fjord (72° 27') on rocks well covered 
with humus. Found also in several places north of this locatity 
({RyDER] LANGE). 

While the var. microphyllum, common in Greenland, had already 
ripe fruit when we were there (end of July) the var. pubescens had 
just finished flowering, nor were there any fruits on it, either ripe 
or unripe. 

Diapensiaceae. 

129. Diapensia lapponica L. — On rocks, on heaths and 

rocky flats; not rare, but nowhere in great abundance. 


302 Morten P. PorsiLp 


Plumbaginaceae. 

130. Statice Armeria L. var. sibirica (Turez.) Rosenv. — 
This species was not observed in the interior of the two northern 
fjords in the gneiss district, but was fairly frequent on heaths and 
on moraine material in the southern basalt district. 


Bovraginaceae. 

131.. Mertensia maritima (L.) Don. — On sea-beaches: Lakse 
Fjord, Orpik (72° 30'), Proven (KANE), Qingartag (RYDER), and Ingnerit 
Fjord. Occurred very sparsely in the localities investigated by us 
and was absent from many places where conditions for its growth 
appeared to be present. The above places are at the present the 
northern limit of the species in West Greenland. 


Scrophulariaceae. 

132. Euphrasia Jatifolia Pursh. — In sunny and somewhat 
damp localities. Tartusaq, 71° 25' and Igdlorssuit, 71° 14’; very sparsely. 
The specimens from the most northern localities were only 2 cm. high. 

Northern limit, as previously known, was 70° 43’. 

133. Bartschia alpina L. — Ingnerit Fjord (Вурев). The 
northern limit of the species in West Greenland. Was not found 
by us. 

134. Pedicularis lapponica L. — At the head of the fjords 
on heaths; very common as far north as 72° 30'. Tartusaq and Igd- 
lorssuit; rare. 

The localities recorded above must, for the present, be regarded 
as the northern limit of the species in West Greenland as Harrt’s 
record from 78° 18' is erroneous according to Simmons. 

135. Pedicularis flammea Г. — Very common on heaths 
and in moss-bogs which are not too wet. The plants are often large 
and vigorous. | 

LANGE records the northern limit to be 73°, but judging from 
its distribution in our district its northern limit did not appear to 
be near. 

136. Pedicularis hirsuta L. — In similar localities as the 
above; very common. 

137. Pedicularis lanata (Willd.) Cham. & Schltd. — On rocky 
flats and on heaths. Frequent in the basalt area in the coastal districts 
and on the mountains in the interior of the fjords, but was searched 
for in vain in the lowlands. 


Lentibulariacea. 
138. Pinguicula vulgaris L. — In moss along a small stream 
at Igdlorssuit, 71° 15’. Previously found there by Dr. S. HANSEN. 
The northern limit of the species in West Greenland. 


Vascular Plants of West Greenland. 383 


Campanulaceae. 

139. Campanula rotundifolia Г. — On rocks, on heaths 
and rocky flats. Very common and varies greatly; at the heads of 
the fjords it attains to a height of as much as 40 cm. An especially 
large-flowered form with dark-blue corolla (var. artica Lange?) was 
found at Igdlorssuit on rather dry moraine material. 

140. Campanula uniflora L. — Very common in similar lo- 
calities as the above. Height as much as 35 cm. at the head of 
the fjord. 

Compositae. 

141. Erigeon unalaschkanis (DC.) Vierh. — On rock-ledges 
and hill-slopes with a favourable aspect. Proven, the lowlands of 
Amitsuarsuk, Ingerit Fjord, Safarssuit and Igdlorssuit; not common. 
All the plants found in the above localities no doubt belong to the 
form which Scandinavian authors name Е. uniflorus L. var. pul- 
chellas Fr. 

var. eriocephalus (J. Vahl); cf. LinpMaNn in Bot. Notis., 1910, р. 161. 
— On moraine material and open clay spots on heaths; on the 
whole, in habitats less protected than those of the preceding species. 
The summit of Pingo (about 3000’), 72° 38’ (RypER) and in Schade’s 
Islands; very rare. 

142. Erigeron compositus Pursh. — On dry gravelly or 
clayey ground which is often snowless during winter; not common, 
but usually abundant wherever it occurs. Igdlorssuit. 

143. Antemaria alpina Gaertn. — On heaths and rock-ledges 
in favourable localities; fairly common, but not very abundant. 

144. Antemaria glabrata (J. Vahl.). — In similar localities 
as the above. Sarfarssuit and Iglorssuit; rare. 

145. Artemisia borealis Pall. — In clayey-sandy localities, 
on moraine material in river-beds and deltas; rare, but abundant 
wherever it occurs. Porotaq (RypER), Uvkusigssat (STEENSTRUP), Sar- 
farssuit and Igdlorssuit. 

Gnaphalium norvegicum Gunn. has been recorded from Svarten- 
huk, Wilcox Point and Women Island by TayLor, and from Uper- 
navik by Kane, but the accuracy of these records appears to be 
very doubtful as it has not recently been found north of the southern 
half of Disco Island; it has not been found until further to the south, 
on the mainland of Greenland, nor did we find it at the head of 
the fjords, where the surroundings approximate most closely to those 
of Disco. 

146. Arnica alpina (L) Olin. —In luxuriant places on heaths 
and rocks. Amitsuarsuk: up to a height of 700 metres above sea- 
level; Ingnerit Fjord; Sarfarssuit and Schade’s Islands. 


384 MORTEN P. PORSILD 


147. Taraxacum croceum DahIst., ‘coll. — Tartusaq: on 
luxuriant slopes. 

148. Taraxacum groenlandicum Dahlst. Arkiv. f. Bot., 5, 
No. 9, р. 24. — Ingnerit Fjord (Вурев). Was not found by us. 

[Taraxacum phymatocarpum J. Vahl. — We searched in vain for 
this species, yet it must certainly occur in the district; it should 
especially be searched for in places where sandstone occurs. | 


If we add to the above list the following four species regarding 
which I must assume, with more or less certainty that they are to 
be found in the district in question, as they occur both north and 
south of it, viz. 

Carex ursina. 
Elyna Bellardi. 
Koenigia islandica. 
Taraxacum phymatocarpum, 
then we get in all 152 species of vascular plants within the district. 

According to their distribution in the remaining parts of the 
coast of West Greenland these species may be divided into five 
groups: — 

a. Northern Types with a southern limit at about the 
latitude of Disco or further north. 


Aira caespitosa var. pumila. Ranunculus sulphureus. 
Dupontia Fisheri. Eutrema Edwarsit. 
Arctagrostis latifolia. Braya purpurascens. 
Glyceria Vahliana. Draba alpina. 

Carex ursina. Lesquerella arctica. 

— ustulata. Potentilla Vahliana. 
Arenaria ciliata var. humifusa. = pulchella. 
Melandrium apetalum. Erigeron compositus. 
Ranunculus nivalis. Taraxacum phymatocarpum. 


b. Widely distributed Arctic species with, however, a 
southern limit in West Greenland between Disco and 62° 30. 


Aspidium fragrans. Luzula nivalis. 
Woodsia glabella. Glyceria augustata. 
Alopecurus alpinus. Tofieldia coecinia. 
Carex misandra. Betula nana. 

—  rupestris. Alsine verna. 


Cobresia bipartita. Sagina intermedia. 


Vascular Plants of West Greenland. 


Melandrium affine. 
Arabis Hookeri. 
Draba Fladnizensis. 
Saxifraga stellaris var. comosa. 
== tricuspidata. 
Potentilla nivea. 
= emarginata. 


с. Widely distributed 


Arctic 


385 


Cassiope tetragona. 
Pedicularis hirsuta. 

== lonaia. 
Artemisia borealis. 
Arnica alpina. 
Erigeron unalaschkensis. 


species which occur 
I 


along the whole coast of West Greenland from Cape Fare- 


well to the north of Melville Bay. 


Cystopteris fragitis. 
Woodsia ilvensis. 
Equisetum arvense. 
Lycopodium Selago. 
Hierochloé alpina. 
Trisetum -spicatum. 
Phippsia algida. 
Poa pratensis. 

— cenisia. 

— glauca. 
Glyceria vilfoidea. 

— distans. 

— tenella (?) 
Festuca ovina. 
Carex nardina. 

— Incurva. 

—  glareosa. 

— aquatilis var. stans. 
— Tigida: 

—  scirpoidea. 

—  pedata. 

—  capillaris. 
Elyna Bellardi. 
Erioptorum Schenchzeri. 

— polystachyum. 

Juncus biglumis. 
Luzula confusa. 
Salix arctica. 

—  herbacia. 
Oxyria digyna. 


Polygonum viviparum. 
Stellaria longipes. 

—  humifusa. 
Cerastium alpinum. 
Melandrium triflorum. 
Silene acaulis. 
Ranunculus hyperboreus. 

— pygmaeus. 
Papaver radicatum. 
Cardamine billidifolia. 
Draba nivalis. 

— Вим. 

Cochlearia officinalis. 
Saxifraga oppositifolia. 
— aizoides. 

— nivalis. 

— cernua. 

= rivularis. 

— groenlandica. 
Dryas 
Chamaenerium angustifolium. 
Empetrum nigrum. 

Pirola grandiflora. 


integrifolia. 


Ledum palustre var. decumbens. 
Rhododendron lapponicum. 
Myrtillus 
phyllum. 
Campanula uniflora. 


uliginosa var. писго- 


Antemaria alpina. 


386 


MORTEN P. 


PORSILD 


4. Widely distributed Arctic plants with, however, a 
northern limit in West Greenland north of 73° and south 


of Melville Bay. 


Carex rariflora. 
supina. 
Juncus triglumis. 
Tofieldia palustris. 
Salix glauca. 
Koenigia islandica. 


Sagina caespitosa. 
Alsine biflora. 
Cardamine pratensis. 
Arabis alpina. 


arenicola. 


e. Southern types. Species 


— € 


within the district of 7 1°—73°. 


Saxifraga Aizoon. 
Hippuris vulgaris. 
Phyllodoce coerulea. 
Loiseleuria procumbens. 
Cassiope hypnoides. 
Drapensia lapponica. 
Campanula rotundifolia. 
Antemaria glabrata. 
Taraxacum croceum. 
groenlandicum. 


whose northern limit falls 


The present northern Previously 
limit of the species known as 
in West Greenland far as 

Equisetum variegatum --............. 72° 48' 
Lycopodium annotinum 72° 48' 
Agrostis borealis. .................... 72° 30! 107 23) 
Calamogrostis arundinacea var. pur- 
purascens --:-..-...:............. 72° 30 70° 41’ 
Calamogrostis neglecta.. ... ..-.-.-. 711° 22 70° 40' 
Poa alpina о) 7223022 
Festuca rubra .-..-................... TRE "DI 70° 40' 
Elymus arenarius var. villosus ..... ha 20 70° 47 
Carex lagopina "tr 12% 30: 71747 
—_ alpina TE И 12-25 
2° pulla О CN CEE 12230: 
SCIRPUS асан. о 21242) 70° 30' 
Сер 72° 30' 707. 8' 
Juncus arclieus. ..: 71° 14 70° 40 
Е О ее 8 Sates obo 1208! 70° 45! 
Таша hovdyr о 72° 30' са. 71а 
_ SDICATA =... В 112 
Ammodenia peploides ................ 72° 30 72° 4 
Viscania ара 72° 23 70° 25! 
Ranunculus lapponicus............... 72° 30 72° 22) 


1 possibly 74° 15’ (ROWLEE & WIEGAND). 


Vascular Plants of West Greenland. 387 


The present northern Previously 
limit of the species known as 
in West Greenland far as 


Ranunculus påucistamineus var. ега- 


Са: 72° 30' 70° 25' 
Draba crassifolia.............--...... 72° 4’ 
Sibbaldia procumbens -............... 71° 42’ 70° 20' 
Epilobium anagallidifolium -........ 128,8 10212: 
Mertensia maritima .................. 72° 30! 72" 4! 
Euphrasia latifolia................... 11° 25) 70° 43' 
Bartschia alpina -...-....-........... 12° 3 
Pedicularis lapponica .....-..-.-.+--- 72° 30' Cale 
— Паттеа -...:......... (GE 
Pinguicula vulgaris ....... .......... 15! 
If we sum up the number of these species we get: — 
Species Percentage 
a. Northern types, with a southern limit 
au 69-102 or further north. "7. 18 11.8 
b. Widely distributed Arctic types with 
a southern limit somewhere north of Arctic 
GS) (ed M и 25 ee 
c. Widely distributed Arctic types, distri- eee 
buted from Cape Farewell to the north 
of Melville Bay... a2 ete 58 38.2 
d. Widely distributed species with, how- 
ever, anorthern limit somewhere south Hemi- 
oe Melville: Baya ete es See ne 21 13.8 | arctic 
e. Southern types with a northern limit Element 
33. 5 010 
within the district in question ...... 30 19.7 
152 100.0 


The chief results arrived at by this investigation are therefore: — 

(1) Many species, the northern limit of which was hitherto 
supposed to lie between 69° and 71° N. lat. in reality occur further 
north between lat. 71° and 73°. On the other hand, of the species 
(Archangelica and its attendant species) peculiar to the southern part 
of Disco, not one has been found further towards the north. 

(2) A decidedly southern, hemiarctic element is found in the 
flora even as far north as lat. 71°—73°; more particularly, but not 
exclusively inland around the head of the fjords where the climatic 
conditions are more favourable. 


* Car. PorsiLp, Plant Life of Hare Island, рр. 272 $44. 


388 MORTEN P. Ровзилю 


(3) While the hemiarctic element in the district in question still 
constitutes about !/s of the flora, on Hare Island it forms only about 
1/4, in spite of the more southern situation of the latter. The reason 
should be sought for in the unfavourable climate and in the diffi- 
culty of receiving a supply of southern species from the neighbour- 
ing districts. 


Godhavn. Sept., 1911. 


Literature. 


ABROMEIT, J.: Botanische Ergebnisse der von der Gesellschaft für Erdkunde zu Berlin 
unter Leitung Dr. у. Drygalski’s ausgesandten Gronlandexpedition nach Dr. Van- 
höffens Sammlungen bearbeitet. (Bibliotheca Botanica 42, Stuttgart, 1897). 

Hart, H.C: On the British Polar Expedition of 1875—76. (Journ. of Bot., London, 
1880). [Was not available, cited from Lange, Conspectus] 

Horn, TH., Beiträge zur Flora Westgronlands (Engler’s Botanische Jahrbücher, VIII, 
1887). 

LANGE, JoH.: Conspectus florae Groenlandicae. (Meddelelser om Grønland, 3, 1880). 
idem. Pars secunda. (ibid. 1887). 

— Bemærkninger om de af Expeditionerne i Aarene 1880—85 samlede Karplanter 
fra Vestkysten af Grønland. (ibid. 8., 1889) [in this Steenstrup’s plants]. 
— do. do. 1886 — 87. (ibid.) [in this Ryder’s plants]. 

NATHORST, A.G.: Botaniska anteckningar från nordvestra Grønland. (Öfv. K. Vet.-Ak. 
Förh., 1884, No. 1). 

OsTENFELD, С. H.: Flora Arctica, etc., Part I by О. Gelert and С. H. Ostenfeld, 
Copenhagen, 1902. 

— Vascular Plants collected in Arctic North America by the Gjöa Expedition. (Vi- 
densk.-Selsk. Skr. Math. Naturv. Kl., 1909, No. 8. Christiania, 1910.) 

ÖSTENFELD, С.Н, & LUNDAGER, ANDR.: List of Vascular Plants from North-East Green- 
land. (Meddel. om Gronl., 43, 1910). 

Porsirn, M. P.: Bidrag til en Skildring af Vegetationen paa Øen Disko, etc. (Meddel. 
om Grenl. 25. 1902). 

— The Plant-Life of Hare Island off the coast of West Greenland. (Arbejder fra 
den danske arktiske Station paa Disko, No. 3, 1910). 

— List of Vascular Plants from the South Coast of the Nugsuaq Peninsula in West 
Greenland (ibid., No. 2, 1910). 

ROSENVINGE, L. K.: Andet Tillæg til Grønlands Fanerogamer og Karsporeplanter. 
(Meddelelser om Gronl., 3, Forts. 3, 1892). 

ROWLEE, W.W. & WıEGanD, K.M.: А List of Plants collected by the Cornell Party 
on the Peary Voyage of 1896 (Botan. Gazette, 1897). 

Simmons, H.G.: The Vascular Plants in the Flora of Ellesmereland. (Rep. of the 
2. Norw. Arctic Exp. in the “Fram,” 1898—1902, No. 2). 

A revised List of the Flowering Plants and Ferns of North Western Greenland, 
ete. (ibid. No. 16). 


Vascular Plants of West Greenland. 389 


SIMMONS, H.G.: Notes on some Rare or Dubious Danish Greenland Plants. (Meddel. 
om Gronl., 26, 1904). 

TAYLOR, J.: Notice of Flowering Plants and Ferns collected on both sides of Davis 
Strait and Baffin's Bay. (Trans. Bot. Soc. Edinb., 7, 1863). 

WARMING, E.: Om Grønlands Vegetation. (Meddel. om Grønland, 12, 1888). 


The chief Literature of the Geographical conditions of the District 
in question. 


Rink, H.: De danske Handelsdistrikter i Nordgrønland 1—2. (Kjøbenhavn, 1852—55). 
Med Kort. 

STEENSTRUP, K.J.V.: Bidrag til Kjendskab til de geognostiske og geografiske Forhold 
i en Del af Nord-Grønland. (Meddel. om Grenl., 4, 1883). Med Kort. 

RYDER, С.: Undersøgelse af Grønlands Vestkyst fra 72° ‘til 73° 35’ N. Br. (ibd. 8, 1889). 
med Kort. 


VIII. 
FUND AF ESKIMOHUSE AF KAP YORK-TYPEN 


UDDRAG AF EN BERETNING TIL SVENDBORG AMTS MUSÆUM 
AF 
V. C. FREDERIKSEN 


DANSK FØRSTEPRÆST FOR HOLSTENSBORG OG 
SUKKERTOPPEN PRÆSTEGÆLD 


1912 


21. Juli 1911. Efter at jeg i de sidste Dage paa forskellige Pladser 
her i Sukkertoppen-Distrikt har holdt Gudstjeneste, overhørt Skolebørn 
о. $. v., lægger jeg nu til et Øjeblik ved Ruinpladsen kavdlunåtsiait, 
Øst for Bopladsen Agpamiut ved Nordsiden af det saakaldte Ham- 
borgersund. Denne Gang var det dog ikke for at se paa Eskimo- 
ruiner, men i Haab om at finde Levninger fra Nordboernes Ophold i 
Grønland, kavdlunåtsiait er nemlig det Ord, hvormed Nutidens Grøn- 
lændere betegner de gamle Islændere, og da jeg af den danske Ud- 
stedsbestyrer ved Kangåmiut, Hr. NIELSEN, havde hørt om, at der 
skulde findes nogle i Klippen udhuggede Figurer, og da det tilmed 
hed sig, at Husruinerne var af en anden Type end den firkantede, 
eskimoiske, saa haabede jeg paa et godt Resultat og skulde da for saa 
vidt heller ikke blive skuffet, kun at Resultatet alligevel blev af en 
anden Beskaffenhed end ventet. Straks vi lagde til Land, var det nu 
paafaldende, at Ruinerne ikke laa nede ved Stranden, heller ikke saas 
der i Fjæren Sælhundeknogler о. 1. som ellers ved de gamle grøn- 
landske Husruiner, og da vi endelig ved Kanten af Bakken, der fort- 
sætter sig op mod en Eivdal, saa Ruinpladsen, var det ganske vist 
anderledes Ruiner end de sædvanlige — kun mindede de mig ikke 
om de Islænderruiner, jeg kendte fra Afbildningerne i ,,Meddelelser 
om Grønland”, de havde nemlig Form som et stort Kløverblad og 
lignede mistænkeligt Husene ved Kap York, som jeg erindrede dem 
fra Dr. STEENSBYS omhyggelige Beskrivelser og Tegninger i Meddelelser 
om Grønland XXXIV. Da jeg imidlertid ikke havde Spader med, 
maatte jeg opsætte nærmere Undersøgelser, til jeg paa Tilbagerejsen 
igen kom der forbi, og forlod derfor straks Stedet for at rejse videre 
til mit Embedsarbejde paa de beboede Pladser. 


1. August. Paa min Tilbagerejse fra den sydlige Del af Sukker- 
toppen-Distrikt op mod selve Kolonistedet Sukkertoppen saa jeg i 
min Kikkert, at der paa en Bakkeskraaning paa Øen Umånak ved 
Sydsiden af Isortok-Fjord, oven over nogle Eskimoruiner af den sæd- 
vanlige, firkantede Type, var nogle Hulninger i Grønsværet, et almin- 

E 26 


394 V. C. FREDERIKSEN. 


deligt Tegn paa, at der her har færdedes Mennesker i tidligere Tid. 
Jeg lagde saa til og gik derop med nogle af Roerne, deriblandt netop 
to fra Sukkertoppen — ingen laf dem kendte dog noget til, at der 
skulde være noget mærkeligt her. Til min store Forbavselse saa jeg 
da igen Huse af Kløverbladstypen. Uheldigvis havde jeg ikke ved 
Sukkertoppen kunnet faa fat paa ,,Meddelelser om Grønland”, heller 
ikke havde jeg nu her Spader med, men da der neden for de øverste 
Kløverbladshuse saas et omend ikke udpræget, saa dog i nogen Grad 


lignende Ruinsted — det samme var Tilfældet ved kavdlunätsiait, 
hvor de lavere liggende, øjensynlig paa Grund af Affaldsdynger, var 
mindre udpræget kløverbladsformede at se til — saa fjærnede vi 


Tørven med Hænderne og fandt lige inden for Husgangen en større 
Lampe, en Barnelampe samt nogle smaa, blaa Glasperler eller maaske 
rettere Porcellænsperler. Lampen var eskimoisk nok, begge med 
Skillerum, hvad der som et aabenbart Sparsommelighedsmiddel tyder 
påa en senere Eskimokultur, og Perlerne kan næppe godt være andet 
end europæisk Arbejde og maa derfor stamme fra saa sen en Tid 
som Hvalfangertiden. Jeg havde derfor ikke meget tilbage af min Tro 
paa, at det skulde være Nordboruiner. Det var nemlig egentlig Nordbo- 
ruiner jeg havde i Tankerne ogsaa her, i det Hr. Distriktslæge Peter- 
sen ved Sukkertoppen ud fra Formodning herom havde vakt min 
Interesse for de gamle Ruiner paa Umanak i Særdeleshed, og saa fin- 
der jeg mærkelig nok ligesom ved kaudlunåtsiait i Stedet for Nordbo- 
ruiner ,Kloverbladshuse“ som ved Kap York. 


8. August. Paa Hjemrejsen Nord efter fra Sukkertoppen kommer 
vi om Aftenen sent til korfik, en Teltplads paa Nordsiden af Ham- 
borgersund, lidt Øst for kavdlunåtsiait. Stedet har Navn efter en 
Istidsudhuling i Klippen, en af de saakaldte Jættegryder, 1 Meter 
dyb og for oven 1 Meter bred, Hullet i Klippen er af Grønlænderne 
bleven opfattet som en stor „Natpotte“ (= korfik) fra den gamle 
»Kæmpetid". De gamle Eskimoer har nemlig ogsaa, ligesom mange 
andre Folk, deriblandt vore egne Forfædre, Sagn om Jætter af Kæmpe- 
størrelse og med Kæmpekræfter, der ogsaa har formaaet at udrette 
det, som vi nu kræver Geologiens Hjælp til at forstaa. 


9. August. Vi lægger op ved kavdlunåtsiait, denne Gang bevæbnet 
med Spader. Først tømmer jeg mit Fotografiapparat for alle Plader, 
men Belysningen er ikke god og mit Fotografiapparat for billigt til 
at være enhver Situation voksen. Dog var det jo ønskeligt, om jeg 
kunde fæstne Ruinernes Udseende inden Udgravningen. 

Husene, c. 8, ligger noget tilbage og ret højt oppe, paa en lille 
smal Slette med Fjæld mod Vest og Øst, mod Nord skraanende op 


Fund af Eskimohuse af Kap York-Typen. 395 
mod en Kløft, hvorfra en strid, bred Elv med Laks i søger ud mod 
Stranden, og mod Syd vendende ud mod Sundet foran det majestæ- 
tiske, bræklædte Hamborgerland. Ingen Steder var der Ruiner af den 
sædvanlige firkantede Tørvemurstype, hverken nede ved Stranden 


Fig. 2. To Kløverblads- 
huse med hver sin Hus- 
gang, men begge forene- 
de i en fælles Indgang. 


Е 
о 
DS 
© 
on 
Е 
{as} 
50 
N 
3 
ce 


Fig. 1. Typisk ,Kloverbladshus“ ved kavd- 


lunätsiait. 
А-В 3,70 M. 
C-D 2,80 - BS 
E—F 2,70 - 
G—H 3,25 - 
I—J 2,50 - 
K—E 3.90 - 
G—L 3,00 - 
Opstaaende Stene ved M og B. Fig. 3. Kloverbladshus med Kogested 


(ved А В). 


eller oppe paa Bakken, det var „Kloverbladshuse“ alle sammen, de 
øverste affaldsfri ligefrem smukke, præsenterende sig som store, skaal- 
formede Fordybninger i Grunden, med Husgangen som en lang, 
smækker Stilk til det store Kløverblad. De var kun en halv Meter 
dybe, og den opkastede Jordvold omkring, der har baaret Taget, heller 
ikke mere end en halv Meter høj. Gulvet foran Husgangen har været 


26* 


396 V. C. FREDERIKSEN. 


dækket af ret tynde, flade Sten. I en enkelt af Tomterne laa der nok 
nogle flade, firkantede Sten, der kunde se ud til at have været an- 
vendt til Konstruktionen af Taget, men ellers fik man et ret sikkert 
Indtryk af, at der har været anvendt Træ med Lyng eller Skind, 
maaske Sne; der var nemlig kun selve Gulvet, da vi fjærnede den 
knap et Spadestik tykke Græstørv, der i Tidens Løb er groet hen over 
Gulvsienene: ne Ramee се. о оо А 

Fig. 1 viser et af de mere typiske Huse med Angivelse af de for- 
skellige Maal. Ligeledes har jeg i Fig. 2 vist, hvorledes to af Husene, 
om end bibeholdende deres selvstændige Husgang, saa dog alligevel har 
haft fælies Indgang, og endelig har jeg i Fig. 3 aftegnet et Hus med Ud- 


dybning til Kogested — ligesom Porcellænsperlerne fra Huset paa 
Umanak — Vidnesbyrd om en ret sen Tid. Efter min Hjemkomst 


ser jeg hos STEENSBY, M. о. а. XXXIV, pag. 317, at Husene ved Кар 
York er meget smaa, saaledes i Bredden foran kun 240 cm mod 
800 cm (G—L) i Huset ved kavdlunätsiait, Briksepladsen kun 170 cm 
mod 280 cm her (C—D). Ved С og D er forøvrigt Briksepladsens Mur 
ført helt ned mod Indgangssidens Mur for trods Husets forøgede 
Størrelse at muliggøre en solid Tagkonstruktion. Stemmende med, 
at den egentlige Brikseplads har været i Baggrunden op mod Å, var 
der kun Stenlægning til Gulv i den forreste Del af Huset til lidt oven 
В... 


12. August kommer у! tilbage til Holstensborg, det sidste Stykke 
af Vejen slæbt af den tilbagevendende Motorbaad med Hr. Distrikts- 
læge PETERSEN. Der gaar nu en lang Tid, hvor alle Tanker er bunden 
af den store Sygelighed blandt Grønlænderne, Dødsfald og Begrav- 
elser. Samtidig underviser jeg nu Konfirmander, og ind i September, 
da Sygdommen er forbi, tager jeg i en Dory (Tomandsbaad) somme- 
tider ud om Eftermiddagen og undersøger Holstensborgs Skibshavn 
for eventuelle „Kloverbladshuse“, da jeg ikke tvivler om, at der vil 
findes saadanne ogsaa i Holstensborg-Distrikt. Men først en Dag, 
da vi sammen med andre kommer ud paa den store ,,kekertarmiut-Ø”, 
mellem Indløbet til Amerdlok-Fjord og Skibshavnen, ser jeg igen 
mine „Kloverbladshuse“, dels nogle enkelte Stykker, der laa hver for 
sig nær firkantede Huse, og dels en lille Samling af flere. Hvad der 
er mærkeligt her, er Stedet, nemlig ret langt ude til Søs, hvoraf man 
kan slutte, at de dog ikke alle har været helt uefne til Kajakfangst. 

Jeg følte mig nu fuldstændig sikker i min Saglog besluttede der- 
for en Dag at tage over til kårusulik-Egnen ved Sydsiden af Amer- 
dlok-Fjord, der i gammel Tid med sin Fedme af Sæler og Hvalers 


Fund af Eskimohuse af Kap York-Typen. 397 


Mængde og nære Adgang til Fastlandets Rensdyr har været et af de 
rigeste Strøg i Grønland. Og ganske rigtigt: der er fuldt derovre af 
.Kloverbladshuse“. Med det samme, jeg nu nedskriver dette, vil jeg 
meddele, at jeg fornylig har talt med Folk fra Itivdlek (Holstensborg- 
Syddistrikt) og af dem hørt beskrive Hustomter ved det saakaldte 
.Anders Olsens Sund" saaledes, at det ogsaa synes at maatte være 
„Kloverbladshuse“. 


KON i 
RN AN År у 


i Me, fi 


À KØN 


Ree 


Ме: 
i FAUX 


x \ "à 
RO RUND IN VA ØB 
RR 
v AUR) 

à À \ к 


ЩИ 
5 WHSE 02980 


OI L 


ER 


+ 


я