RER: AAN ie PAK a АА : à An à ARR MA | у AA AT AAN AN AN Mm м АА ER SARA AANARS OA ANA AAO AAN ААА AA Aa A Aa AAN Ann АА | share wan es à AA A A AAA NAN A mA ARR EARBAOA WN). ae NES PAU CARTON 4 RES A À We | UNE ЕЙ: Ч ww Ory ey | NE RER АИ ag SAV b N Tia + MEDDELELSER OM GRØNLAND m ch, FAT ES u MEDDELELSER OM GRØNLAND UDGIVNE AF KOMMISSIONEN FOR LEDELSEN AF DE GEOLOGISKE OG GEOGRAFISKE UNDERSOGELSER I GRONLAND Bip LX Oo =; KOBENHAVN C. A. REITZEL BOGHANDEL BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 1921 GRONLAND I TOHUNDREDAARET FOR HANS EGEDES LANDING UNDER REDAKTION AF С. С. AMDRUP LOUIS ВОВЕ AD. 5. JENSEN H. P. STEENSBY 7 BIND I INDHOLD Side О Mn RB yA, 1 Almindelig Oversigt af В. Hammer med Bidrag af О. В. Bøggild, Morten Р. Porsild værk Stephensen (advil: 1 VE DIET SITE) Ne ae fon tie en ons eee À 1 Beskrivelse af Distrikterne i Nordgronland: Egedesminde Distrikt af H. Ostermann og Morten P. Porsild (Tavle VII. PI. СОТА eco Aa lane aha Sheet о «iss we oe, Pa ale 1 Christianshaab Distrikt af H. Ostermann, Morten P. Porsild og J. Krogh (Tavle Vi Pr Vie). rs REP Pra о a RN Ee Ce 91 Jakobshavn Distrikt af H. Ostermann, Morten P. Porsild og J. Krogh (Tavle GEIS PIS MBE) cere 9 2 oo aitu ee v cout RCA Caen N. N. 151 Ritenbenk Distrikt af H. Ostermann og Morten P. Porsild (Tavle VIII. PI. FIKSE KEN) Re ee a cng mechan eg as Rh tn mee ne nb es Bd 209 Godhavn Distrikt af Morten P. Porsild og H. Ostermann (Tavle VIII. Pl. LXV— RO re esas ie ae un re ata ers icra eee о. . 272 Umänax Distrikt af A. Bertelsen, Morten P. Porsild og H. Osterm nn (Tavle N TD DEERE HEE A ek OUR Dior 342 Upernivik Distrikt af H. Bryder, Morten P. Porsild og H. Ostermann (Tavle. X. LE EBD EN IND ae По, о RE 430 Beskrivelse af Thule Distrikt af Knud Rasmussen (Tavle ХТа, ХТЬ og Ale. PI. TD Vase ne tue ee ee. wn dre ое 517 383060 EORORB Sommeren 1913 udarbejdede Dr. phil. Louis Bost og Museumsinspektor, Cand. mag., nu Professor ved Universitetet, Dr. phil. Ap. 8. JENSEN en ud- forlig Plan til et »autoritativt« Værk om Grønland til Minde om 200 Aarsdagen for Hans Egedes Landing i Gronland den 3. Juli 1721, og beregnet paa at aflose H. Rink’s fortjenstfulde, men i Tidens Lob ret forældede Arbejder »Gronland« (1852—57) og »Danish Greenland« (1877). Det skulde give en systematisk Skil- dring af Landet og en objektiv Fremstilling af dets Udvikling under dansk Herre- domme, fornemmelig paa Grundlag af det sidste halve Aarhundredes alsidige og frodige Gronlandsforskning, hvis Resultater er nedlagt dels i de hidtil udkomne Bind af »Meddelelser om Gronland«, dels i andre Beretninger om Ekspeditioner og Rejser i Landet. Tillige tenktes Værket at skulle tjene som praktisk Haand- bog for Funktionærer og Rejsende i Gronland. Udgivelsen burde ske ved Med- virkning af de forskellige danske Gronlandsforskere med autoritativ Støtte af Styrelsen af Kolonierne i Gronland og ved Bevillinger fra Staten og Carlsberg- fondet. Til Redaktionen skulde knyttes en Række paa de forskellige Omraader sronlandskyndige Medarbejdere, blandt hvilke Mag. scient. Morten P. PORSILD, Leder af den arktiske Station paa Disko, Førstepræst i Jakobshavn, nuværende Sognepræst H. Ostermann og Distriktslege A. BERTELSEN i Umånak bered- villigt gav Tilsagn om Bistand, endskønt de selv paa den Tid omgikkes med Udgiverplaner i lignende Retning. En udførlig Redegørelse for Planen tilstilledes Styrelsen af Kolonierne i Grønland og Kommissionen for Grønlands geologiske og geografiske Undersøgelse, hvilken sidste i sit Svar til Planens Forslagsstillere udtalte, at den allerede i 1906 havde gjort Skridt til at virkeliggøre den samme Tanke, som kun midlertidig var henlagt, hvorfor Kommissionen mente, at dette Arbejde naturligt var den for- beholdt. Da Forslagsstillerne imidlertid havde gjort et stort Forarbejde, tilbød Kommissionen at ville udgive Værket under Redaktion af førnævnte Herrer i Forening med to af Kommissionens Medlemmer, Kaptajn, nu Kommandør, G. C. AMDRUP og Professor ved Universitetet, Dr. phil. H. P. STEENSBY. Sam- tidig foreslog Kommissionen at udgive, i Stedet for eet samlet Værk, to Skrifter, nemlig en dansk geografisk-topografisk-historisk Beskrivelse af »Dansk Grønland« i 2 Bind og et engelsk med Titlen »Greenland to the second centenary of danish colonization« i 3 Bind. Det første skulde give Distriktsbeskrivelser af Landet, det andet en videnskabelig monografisk Fremstilling af Grønlands Geografi. Forslagsstillerne samtykkede i Kommissionens Forslag, og i Marts 1913 konstituerede Redaktionen sig med Professor Steensby som Chefredaktor, og han udarbejdede Planerne til begge Værker. Under Kommandor Amdrup’s Udkom- mando 1916 (Marts)—1918 (December) var Kommandør G. Е. Ногм Medlem af Redaktionen. Ved Professor Steensby’s Dod 1920, der for begge Publikationer, serlig dog for det engelske Værks Vedkommende, betod et stort Tab, overtog Dr. Bobé Chefredaktionen af »Dansk Gronland«. Udgivelsen af det engelske Værk muliggjordes ved Stotte fra Carlsbergfondet, det danske ved en paa Finansloven 1915—16 vedtaget Bevilling paa 24000 Kr. Paa Grund af den enorme Prisstigning under Verdenskrigen, i Forbindelse med at Værket under Udarbejdelsen viste sig at kræve et storre Omfang end oprindelig beregnet, opnaaede Kommissionen et yderligere Tilskud fra Staten paa 66000 Kr., hvorefter Trykningen af »Dansk Grønland« paabegyndtes i Foraaret 1920. Til Fremme af Værkets Udarbejdelse udsendte Kommissionen i 1915 Dr. Bobé til Grønland for at træffe Aftale med de i Landet boende Medarbejdere, samtidig med at han af Styrelsen af Kolonierne i Grønland fik overdraget det Hverv at registrere og samle alle ved Kolonierne og Udstederne beroende Arkivalier til Indlemmelse i de to nyoprettede Landsarkiver i Godthaab og Godhavn, hvilket Arbejde skulde komme de historiske Afsnit i Værket til Gode. I tre Aar 1916, 1918 og 1919 udsendte Kommissionen endvidere fhv. Inspektør i Sydgrønland О. BEN- DIXEN for at berejse de sydlige Distrikter i Grønland, Holsteinsborg—Julianehaab, som det overdroges ham at beskrive. Hovedarbejdet ved Beskrivelsen af de enkelte Distrikter begyndte med, at Mag. scient. Porsild og Førstepræst Ostermann, en Tid lang sammen med Kolonibestyrer i Jakobshavn J. KROGH, udarbejdede paa Grundlag af den af Redaktionen lagte detaillerede Plan en Beskrivelse af Jakobshavn Distrikt, hvilken i Samarbejde med Redaktionen i sin endelige Form blev normgivende for alle de øvrige Distriktsbeskrivelser. Kommandør Amdrup har forestaaet Indsamlingen af Billedstoffet. Ligeledes er under hans Ledelse samtlige Kort tegnede af Н. P. Simonsen, Overkorttegner ved Søkortarkivet. Den geologiske Farvelægning paa Tavle II er anvist af Pro- fessor ved Universitetet О. В. Beaeitp. Direktor for Meteorologisk Institut, Kaptajn Н. С. Ryver har ladet udarbejde Tabeller over Middeltal og Eks- tremer for Angmagssalik Station. De af Inspektor Bendixen forfattede geologiske, zoologiske, hydrografiske og meteorologiske Oversigter er gennemsete af henholds- vis D’Hrr. Professorer ved Universitetet О. В. Bøggild og Ad. 8. Jensen samt af Statsmeteorologerne, Kaptajn C. SPEERSCHNEIDER og Mag. scient. H. J. HANSEN. Korrekturlæsningen af de i Teksten og paa Kortene forekommende grønlandske Ord og Navne er foretaget af Sognepræst Ostermann. Det grønlandske gutturale K 1 Begyndelsen af Stednavne er ifølge Redaktionens Bestemmelse gengivet som et almindeligt stort К ligesom i det grønlandske Blad »Atuagagdhutit«. I Værket er overalt anvendt Metermaalet; dog bemærkes, at Betegnelsen Tdr. for Spæk og Trans Vedkommende er bevaret, da Styrelsen af Kolonierne i Grønland stadig benytter det gamle Maal. Folgende har været Medarbejdere ved Værkets Tekst: Fhv. Inspektor O. BENDIXEN, Distriktslæge A. BERTELSEN, Ordenshistoriograf Dr. phil. Louis Bost, fhv. Distriktslege i Upernivik H. Ввурев, Professor В. Beeeitp, Kommandorerne В. Hammer og G. Е. Нотм, Kolonibestyrer J. KROGH, Ingeniør M. Ib NYEBOE, Sognepræst H. Ostermann, fhv. Koloni- bestyrer JoHAN PETERSEN, Mag. scient. Morten P. PorsiLp, Forfatter KNUD RASMUSSEN og Cand. mag., Musæumsamanuensis K. STEPHENSEN. Ved Vurderingen af det nu foreliggende Skrift bør billigt Hensyn tages til de ualmindelige og brydsomme Forhold, Redaktionen og Medarbejderne har virket under, særlig Vanskelighederne ved at opretholde Forbindelse med de i Grønland boende Forfattere, navnlig under Verdenskrigen, der ogsaa paalagde flere af Redaktionens Medlemmer uventede og uopsættelige Pligter. Den i den oprindelige Plan bestemte Rækkefølge for Udgivelsen af de enkelte Artikler har man derfor maattet fravige. Naar det er lykkedes at fuldende denne, den første systematiske Grønlands- beskrivelse, skyldes det frem for alt den for Redaktionen enestaaende gunstige Lejlighed at kunne raade over en Kreds af Medarbejdere, alle knyttede til Grøn- land og hver for sig repræsenterende stor Sagkundskab 1 Forening med uselvisk Fordybelse i Opgaverne, saaledes at Skriftet tør ventes at staa gennem Tiderne som et smukt Minde om Danskes og Grønlænderes samvirkende Bestræbelser for at skabe et værdigt nationalt Værk paa Tohundredeaarsdagen for Hans Egedes Landing i Grønland. Ved Arbejdets Afslutning bringer Kommissionen en ærbødig Tak til Regering og Rigsdag for de til Udgivelsen bevilgede Midler. Særlig Erkendtlighed skyldes Direktøren for Styrelsen af Kolonierne i Grønland J. DAUGAARD-JENSEN, der fra først til sidst har støttet Arbejdet og i selve Landet paa enhver Maade har fremmet Stoffets Tilvejebringelse og Tilgængelighed. Kommissionen, Redaktionen og Medarbejderne takker endvidere grønlandske Tjenestemænd for al den Imødekommenhed og Velvilje, de har udvist ved at give Oplysninger om Forhold inden for deres Tjenesteomraade, en Bistand, der har været af Betydning for Udarbejdelsen af de enkelte Artikler, ligesaa de mange Grønlændere, som mundtlig eller skriftlig har givet Meddelelser om lokale Forhold. Under Trykningen af nærværende Forord bragtes det til Kommissionens Kundskab, at. hele Grønland nu er inddraget under den danske Styrelse af Grønland, hvorfor Værkets Titel forandres fra »Dansk Grønland« til »Grønland«. København 3. Juli 1921. C. F. WANDEL G. C. ÅMDRUP О. В. BØGGILD G. Е. Нотм Louis BoBE AD. В. JENSEN ALMINDELIG OVERSIGT AF R. HAMMER UNDER MEDVIRKNING AF О. В. BOGGILD, MORTEN P. PORSILD ос KNUD STEPHENSEN # D Е. Dial ALMINDELIG OVERSIGT Fig. 1. Storis udfor Angmagssalik. I Baggrunden Kap Dan. Th. №. Krabbe fot. 4. 78/, 1904. Fig. 2. Skrueis i Kanten af en Ismark. Efter Meddelelser om Gronland Bd. XVII. Tavle II. Dansk Gronland. I. Pr ALMINDELIG OVERSIGT Fig. 3. Isfjælde paa Havet ved Grønland (ved Kap Dan paa Østkysten). Th. N. Krabbe fot. 4. 5/, 1908. Fig. 4. Isfjæld med Grotte paa Jakobshavns Istjeldsbanke. Th. N. Krabbe fot. d. 4/, 1906. ALMINDELIG OVERSIGT BELIGGENHED OG AFGRÆNSNING Grønland, Jordens største Ø, er et udstrakt Polarland, som ligger Nord- øst for Amerikas Fastland og begrænses mod Nord af det nordlige Ishav og det arktiske Ocean, mod Øst af Grønlands Havet, Danmarks-Strædet og Atlanterhavet, mod Syd og Sydvest af Atlanterhavet og imod Vest af Davis Strædet, Baffins Bugt, Smith Sund, Kennedy Kanal og Robeson Kanal. Nordspidsen, Kap Bridgman, ligger paa 83°37’ N. Br., og Sydspidsen, Kap Farvel, paa 59°46’ N. Br., altsaa sydligere end Christiania og Petrograd. Landet har i Nord og Syd en Udstreekning af c. 24 Breddegrader eller 2650 km (noget mere end Afstanden fra Christiania til Tunis). I Øst og Vest er det ca. 1050 km bredt (omtrent som Afstanden fra Kobenhavn til Paris). Dets Fladeindhold beregnes til ca. 2,18 Millioner km? eller omtrent lige saa meget som Ungarn, Tyskland, Frankrig og Spanien tilsammen. Gronlands Indre bestaar af en umaadelig stor Isorken, Indlandsisen, som danner een sammenhængende Gletscher, og kun efterlader et forholdsvis smalt isfrit Bælte, der kaldes Yderlandet. Dettes Bredde er meget varierende, størst Udstrækning har det paa den nordlige Østkyst, hvor det flere Steder naar en Bredde af op imod 250 km og et enkelt Sted, ved Scoresby Sund, ca. 300 km. Paa Vestkysten er den største Bredde са. 180 km paa ca. 621/,” N. Br. Flere Ste- der træder Indlandsisen helt ud i Havet. Endskønt skarpe Grænser imellem Indlandsis og Yderland ikke overalt kan trækkes, kan de omtrentlige Størrelsesforhold opgives som følger: 1) Vestkysten fra Kap Farvel til Melville Bugt paa 75” N. Br. 116000 km? 2) Nordkysten fra Melville Bugt til 80° N. Br. paa Østkysten 99000 — 3) Østkysten fra 80° N. Br. til Kap Brewster 70° N. Br. ..... 65900 — 4) Ostkysten fra Kap Brewster til Kap Farvel.............. 32100 — т а landes ee 313000 km? nel a SR A RE ос 1869000 — Hele Gronland 2182000 km? En stor Del af dette umaadelige Land har fra gamle Tider været dansk Koloniomraade. Ifolge kgl. Anordning af 18, Marts 1776 strakte de danske Dansk Gronland. I. | А 2 ALMINDELIG OVERSIGT Kolonier i Vestgronland sig fra 60° til 73° N. Br., det vil sige fra Kap Farvel til Upernivik, men Grænsen blev 11905 udvidet til 74°30’ N. Br., 4. у. в. til Mel- ville Bugten. Endvidere er ved Bekendtgorelse af 10. Okt. 1894 Angmagssalik inddraget under Koloniernes Omraade og endelig er det ved indenrigsministeriel Bekendtgorelse af 10. Maj 1921 under Henvisning til den kongelige Anordning af 18. Marts 1776 bragt til almindelig Kundskab, at der fra dansk Side er oprettet Handels- Missions- og Fangststationer saa vel paa Vest- som paa Ost- kysten af Gronland, saaledes at hele Landet herefter er inddraget under de danske Kolonier og Stationer og den danske Styrelse af Gronland. ISFORHOLDENE I DE OMLIGGENDE HAVE I Havene uden for Gronlands Kyster findes en stor Del af Aaret megtige Ismasser, som i hoj Grad vanskeliggor Besejlingen og for store Strækningers Vedkommende endog umuliggor Landgang. Disse Ismasser har forskellige Navne efter de Lokaliteter, hvor de er blevne til, og kaldes »Storis«, »Vestis« »Vin- teris« og »Isfjælde«. Storis. I det store Polarbassin Nord for Asiens og Amerikas Fastlande, der saa godt som hele Aaret er opfyldt af vældige Ismasser, er Temperaturen saa lav, at Ismasserne stadig forøges, og da Sommertemperaturen langtfra er tilstræk- kelig til at oplose og bortsmelte Vinterens Is, maa denne, for ikke at optaarnes i det uendelige, fores bort, og dette sker langs Gronlands ostlige Kyst, med den mægtige Polarstrom, som bringer det kolde Vand fra Havet omkring Nordpolen ned i de store og varmere Have, for efterhaanden at blandes med disses varmere Vand og deltage i det store Kredslob omkring Jorden. Havet mellem Gronland og Spitsbergen danner det bredeste Udlob fra det store Polarhav, og gennem dette soger de store Ismasser i vældige Isflager med Strommen Syd paa. Under Storme og uroligt Vejr skruer Isen sammen og taar- ner sig i vældige Skruninger ovenpaa hinanden (Fig. 2). Fra Nordspidsen af Gron- land til са. 77° N. Br. ligger disse Ismasser som Regel saa tæt ind imod Grønlands Kyster, at de umuliggor en direkte Fremtrængen af Skibe. I Gronlands Havet Syd for Spitsbergen breder Farvandet sig, og Storisen spreder sig mod Syd og Sydøst, saa at der mellem de store Isflager kan findes aabne Render, gennem hvilke Skibe undertiden kan bane sig Vej ind til Kysten mellem 77° og 70° N. Br. Langs Kysten findes i Reglen om Sommeren en aaben Rende, som dannes og vedligeholdes af det fra Land udstrommende Smeltevand. I Danmark-Stredet moder Polarstrommen en fra Atlanterhavet kommende varm Strom (Irmin- gers Strom), som flyder op langs Islands Vestkyst og tvinger Polarstrommen med sine Ismasser over under Gronlands Kyst, saa at denne fra 70° Br. til Kap Farvel saa godt som altid er blokeret af et mere eller mindre bredt Bælte af Storis. Kun paa et enkelt Sted af denne Kyststrækning er det hidtil lykkedes Skibe at forcere ind gennem Storisen, nemlig ud for Angmagssalik paa ca. 66° ALMINDELIG OVERSIGT 3 N. Br. (Fig. 1), hvor Udlobet fra de indenfor liggende store Fjorde, 1 Forbindelse med Landets Bojning, i Reglen i Aug.—Sept. frembringer Aabning og Spredning i Isen. Under den lange Drift sydefter er Isen, naar den kommer til Kap Farvel, ved Afsmeltning og Paavirkning af Vind, So og Strom reduceret betydelig 1 Vo- lumen, men store Masser passerer endnu dette Forbjærg og søger op langs Gron- lands Vestkyst, hvor de undertiden kan blokere Kysterne helt op til Godt- haab paa 64° N. Br., ja enkelte Aar endnu hojere, indtil de af Vind og Strom fores vestpaa 1 Davis Stredet og efterhaanden gaar til Grunde. Vestis kaldes den Is, som kommer fra de isfyldte Sunde Vest for Gron- land og Baffins Bugt. Den er ikke saa svær som Storisen, har en jævnere Over- flade og fores med Strommen sydpaa, i storst Masse under Baffins Landets Kyster, men den kommer i Foraarsmaanederne tet ind under Grønlands Vest- kyst helt ned til 69°, ja undertiden endog til 66° N. Br. Den træffes hele Aaret rundt i den vestlige Del af Davis Stredet. Vinteris er den Is, der om Vinteren dannes langs Grønlands Kyster og i Fjordene; den opnaar langtfra den Megtighed som Storis og Vestis, men hvor den ligger fast, forhindrer den Besejling. I Gronlands sydlige Del sker dette kun i de indre Farvande, i Nordgronland derimod ligger Vinterisen undertiden langt ud til Sos. Den dækker f. Eks. i Reglen hele Disko Bugt fra Tiden efter Nytaar til helt hen i Maj eller Juni Maaned. Den har stor Betydning for Erhvervs- og Samfeerdselsforholdene i Nordgrønland, idet den slaar Bro over samtlige Fjorde og Sunde og bevirker, at man med nogenlunde Lethed kan færdes med Hunde- slede fra Bosted til Fangstplads og fra Koloni til Koloni, til langt ind paa For- aaret. I det Indre af Fjordene opnaar Isen en Tykkelse af henved 3/, m. I de ydre Farvande er Tykkelsen meget afhængig af Vejrliget, idet Isen over store Stræk- ninger kan bryde op, naar Fohnstormene (se S. 36) sætter ind med Mild- ning i Temperaturen. Nord for 70° Br. kan man ikke gore Regning paa at Vin- terisen er bortsmeltet for i Juni—Juli Maaned. Isfjælde. Foruden de ovennævnte Ismasser, finder man hele Aaret rundt langs Gronlands Kyster kolossale Isfjælde (Fig. 3 og 4) drivende for Vind og Strom; angaaende disse og deres Oprindelse henvises til nedenstaaende Afsnit om Indlandsisen. TERRAN Vort Kendskab til Gronland er i de senere Aar betydelig foroget, idet selv de for Is vanskeligst tilgængelige Kyster som Nord- og NO.-Kysten er kortlagt. Grønlands Omrids er altsaa bestemt, men der er langt igen til, at Yderlandet er undersøgt. Paa de mest utilgængelige Steder har Undersøgelserne nærmest strakt sig over Kystlinien, medens de beboede Egne er berejst af talrige Under- søgelsesekspeditioner. Inde i Landet, hvor al Passage maa ske til Fods, lægger ubestigelige Fjælde og uvejsomme Passager store Hindringer i Vejen for Lan- dets Undersøgelse, ligesom store Strækninger ligger dækket under Is og Sne. Grønland er et udpræget Bjærgland, hvis Hovedmasse dannes af Bjærgarter NE 4 ALMINDELIG OVERSIGT fra Jordens ældste Tidsalder. Naar man nærmer sig Grønlands Kyster, træffes i Reglen først en Skærgaard, bestaaende af mindre Øer, der gennemskæres af snævre Sunde og sammen med de lavere liggende Dele af Grønlands Fastland danner en Kystplatform med ujævn Overflade og moderate Højder paa en halv- hundrede Meter, gennemskaaret af Dale og Kløfter, delvis udfyldt af Smaasøer og Elve. Kystplatformens Bredde er varierende fra nogle faa m til henimod 30 km, og afløses af et fjældrigt, meget massivt Højland, der fuldstændig dominerer Kystplatformen og giver Grønland sin Karakter. Høje, stejle Fjælde rager op, det ene ved Siden af det andet, skilt ved brede Kløfter eller grydeformede Bas- siner (Fig.10 og 11). Afbrudt af dybe Dale strækker Højfjældet sig langt ind i Landet, kun sjeldent optrædende med spidse og takkede Fjældtoppe, men i Reg- len med bløde, afrundede Former (Pl. LIX Fig. 1) og mange Steder med en plateau- agtig Overflade, der er dækket af evig Is og Sne, den saakaldte »Højlandsis«, hvorfra Isbræer glide ned ad Fjældsiderne eller gennem Kløfter og Dalstrøg, bane sig Vej til de lavere liggende Egne, hvor de afsmelter og danner Elve, der gennem mægtige Morænemasser snor deres Vej videre ned mod Havet. Mange Steder gaar Højfjældet direkte over i Indlandsisen, som breder sin tunge Masse ud over det foran liggende Land, eller standses i sin Fremtrængen af store Fjældmasser. Paa de Steder, paa Vestkysten, hvor Yderlandet er bredt (66—68° N. Br.), gaar Højfjældet over i en bølgeformet Højslette af steppeagtig Karakter, med lave, afrundede Fjæld- kupler, der mere ligner et jydsk Hedelandskab med Høje og Bakker end egentlige Fjælde. Fortsætter man indefter ad Højsletten kommer man efterhaanden før eller senere til Indlandsisen, som i Reglen med en stejl, ofte vanskelig bestigelig Rand (Fig. 5) skraaner ned imod det isfri Land. Hvorledes Terrænet er under den mæg- tige Indlandsis, er kun Gisninger underkastet, kun saameget ved man, at der i Randzonen flere Steder ses Fjældpartier, de saakaldte »Nunatakker« (grl. nuna- tax, fit. nunatat), der rager op over Isens Overflade som Øer af Havet. Karakteristisk for det grønlandske Yderland er Fjordene, som gennem- skærer Landet, i Reglen lodret paa Kystliniens Hovedretning, og kan optræde i alle Størrelser fra nogle faa op til ca. 300 km” Længde. Fjordsystemet i Grøn- land kan betegnes som det mest udviklede Fjordsystem i Verden, det minder en Del om det norske, ligesom den grønlandske Skærgaard minder om Skærgaar- den i Norge. De fleste Fjorde er lange, smalle og dybe, og Kystlinien er ofte paa store Strækninger ganske retlinede som om den var trukket efter en Lineal. An- dre Steder dannes vidtløftige Fjordkomplekser, bestaaende af store Øer, adskilt ved flere mere eller mindre brede Sunde. Hyppig finder man Bredderne saa stejle, at det er umuligt at gaa 1 Land med Baad (Fig. 12), andre Steder findes et nogen- lunde bredt Forland med yppig Vegetation, medens Fjældene bag ved rejser sig i deres Majestæt med næsten lodrette Sider, der hyppigt om Foraaret og Som- meren danner Rugeplads for Tusinder og atter Tusinder af Søfugle. Fjordbun- den fortsættes i Reglen i et langt, bredt Dalstrøg, som hyppigt gaar tæt op til Indlandsisen og gennemstrømmes af mægtige, lerede Elve, der bringer Smelte- vandet fra Indlandsisen ned i Fjordene og hyppigt er saa rivende, at al Passage Qt ALMINDELIG OVERSIGT over dem er umulig. Paa Vejen udefter faar disse Elve rigelig Næring af Smelte- vand fra de lokale Bræer fra Hojlandsisen eller fra de store sneklædte Plateauer. Adskillige af de grønlandske Fjorde, de saakaldte »Isfjorde«, strækker sig helt ind til Indlandsisen eller de fra denne udskydende Isbræer og danner Pas- sage for de mægtige Isfjelde, som fra Indlandsisen søger ud i det aabne Hav (jr 5. 9). Dybdeforholdene 1 de grønlandske Fjorde er varierende. I de mindre er den storste Dybde i Reglen indtil 100 à 200 m, i de storre 200 à 400 m, enkelte Steder 500 m, medens de storste Isfjorde med stærkt produktive Breer ofte har Dyb- der paa indtil 700 m, og i en enkelt, Upernivik Isfjord, er der endog fundet 1055 m, en Dybde der nærmer sig stærkt til den største Dybde, der er maalt i de norske Fjorde, nemlig 1244 m (i Sognefjord). I alle Fjorde, som ikke er produktive Isfjorde, aftager Dybden stærkt hen- imod Bunden af Fjorden. I denne udmunder saagodt som altid lerede Elve, der forer saa meget Slam med sig, at Fjordens inderste Del ligger nesten tor ved _ Lavvande. Er Slammængden i Elvene særlig stor, som i de saakaldte »Slamfjorde«, (grønlandsk Isortok) kan Fjorddalen i hele sin Bredde over en Strækning af ca. 50 km være delvis tørlagt af opslammede Lermasser, gennem hvilke det fra Indlandsisen strømmende Vand baner sig Vej i stærkt snoede Elvlejer, som vanskeliggør Besejlingen, endog med fladbundede Konebaade og Kajakker. De mange Fjorde bevirker, at Landet i sin ydre Del bestaar af en lang Række Halvøer, begrænset af Fjorddale og Fjorde. Halvøerne, der kun undtagelsesvis har Navn, er igen gennemfurede af store Dalstrøg, af hvilke nogle ligger paral- lelt med de store Fjorddale, andre gaar ind i alle mulige Retninger og skiller Halv- øen i forskellige Fjældpartier med en i Reglen meget ujævn Overflade. I Dalene og spredt paa Fjældene i store Højder findes Søer i alle mulige Størrelser og Skikkelser. De største af disse er langstrakte Dalsøer, som ligger i Fjorddalenes Forlængelse eller i de parallelt med disse gaaende Dalstrøg og bærer Vidnesbyrd om, i en tidligere Periode at have været Fjorde, gennem hvilke Ind- landsisen har skudt sig frem, og senere ved sin Tilbagegang har aflejret store Morænemasser, der lukker dem ude fra Forbindelse med Havet eller Hoved- fjorden. Saadanne Dalsøer med en Udstrækning af indtil 20 å 50 km er meget almindelige i Grønland. Endvidere findes i saa godt som alle Egne et Utal af Ferskvandssøer i alle Størrelser, lige fra 10 å 20 km Længde til ganske smaa cir- kulære Søer. De findes ikke alene i Dalene, men paa Fjældplateauer og paa Ter- rasseafsatser i de forskelligste Højder saavel paa Fastlandet som paa Øerne. En hyppigt forekommende Form for Søer er de saakaldte »Randsøer«, som hyppig dækker Landet ved Indlandsisens Rand. De er mærkelige derved, at Vandstanden jævnligt kan skifte i en overordentlig høj Grad, saa at de til Tider er saa store og dybe, at Isfjælde kan flyde omkring i dem, medens de til andre Tider kan tørres helt ud, saa at mægtige Isblokke, tilsyneladende ganske umotiveret, ligger spredt over et stort Terrain. Randsoerne faar deres Tilløb 6 ALMINDELIG OVERSIGT fra Indlandsisen, og saafremt denne samtidig med sin Fremadskriden lukker for de naturlige Aflob, stemmes Vandet op, saa at det dækker over store, ud- strakte Arealer, medens det til andre Tider, naar Indlandsisen trækker sig til- bage saa at Aflobet bliver frit, kan torlægge store Dele af det tidligere Soareal. Af stor Betydning for Gronland er de mange Vandlob. Ovenfor er nævnt de store, rivende Elve, som bringer Smeltevand og Slam fra Indlandsisen og Høj- landsisen ned til Fjordene, men foruden disse findes talrige storre og mindre Elve, lige fra smaa rislende Bække, der soger ned ad Fjældsiderne fra enhver Samling Sne, der har dannet sig i Vinterens Lob, til store Elve, der danner Aflob fra alle de forskellige Søer, store eller smaa. Flere af de Elve, som danner Afløb fra de større Søer, har ikke ringe økonomisk Betydning for Grønlænderne, idet de danner de saakaldte »Lakseelve«, hvor der om Sommeren kan drives et ret betydeligt Laksefiskeri. Karakteristisk for Grønland er de saakaldte Overbæringssteder (Itiv- dlek) som fremkommer, hvor to Fjordarme støder op til hinanden paa en saadan Maade, at der er saa bekvem Passage fra den ene Fjord til den anden, at man kan bære Baad og Bagage over. Saadanne indre Forbindelser mellem to Fjorde er ofte af stor Betydning for Grønlændernes Sommerrejser, fordi de derved kan spare store Omveje og muligvis undgaa farlige Passager uden om Forbjerge i det aabne Hav. Højdeforholdene langs Yderlandet er varierende. I Reglen hæver Lan- det sig hurtigt til Højder paa 500—1200 m, afbrudt af dybe Slugter og Dale. Kun paa enkelte Steder naar Fjældene over 2000 m's Højde. De højeste kendte Fjældpartier ligger paa Østkysten, nemlig Mont Forrel paa ca. 67° N. Br., der ér maalt til 3440 m, samt Petermanns Fjæld ved Kejser Franz Josephs Fjord paa ca. 73710' N. Br., der skal være mellem 2500 og 2800 m højt. I den sydlig- ste Del af Grønland findes et højt Alpelandskab med flere Toppe, der er over 2000 m og en enkelt paa 2305 m. Paa Vestkysten findes de højeste Fjældpar- tier i Egnen Nord for Umånak Fjorden, med en enkelt Top paa 2150 m. Overalt, hvor man kommer frem langs Grønlands Yderland, findes talrige Beviser paa, at Landet i en tidligere Periode har været dækket af Indlandsisen. Fjældtoppene er runde og afhøvlede (Fig. 77), kun enkelte af de højeste bærer med deres takkede og spidse Former Vidnesbyrd om, at de aldrig har været dækket under Isens mægtige Favntag (Fig. 10 og 11). Skurstriber fra Isens Be- vægelse hen over Terrænet ses meget hyppigt, saavel ved Kysterne som paa Fjældtoppene; erratiske Blokke ligger spredt over Yderlandet, selv paa højt- liggende Steder, endog de yderste Øer i Skærgaarden afgiver Bevis for at Isen 1 sin Tid har glatpoleret deres Overflade. INDLANDSISEN OG DENS UDLØBERE Indlandsisen er den sidste Rest af den nordlige Halvkugles Istid, hvor mæg- tige Ismasser dækkede store Dele af Evropas og Nordamerikas Fastlande, og Stu- ALMINDELIG OVERSIGT 7 diet af Indlandsisens Bevægelsesforhold og Indvirkning paa Grønlands Over- flade har derfor sin store Betydning for Bedommelsen af Istidens Virksomhed i disse Lande. De senere Aars geologiske Undersøgelser i Grønland har lært os, at dette Land i tidligere Jordperioder har haft et varmt, endog tropisk Klima. Ved Istidens Begyndelse er Temperaturen underkastet en betydelig Nedgang. Nedboren, der er faldet som Sne, er i de store Hojder ikke bortsmeltet om Som- meren, men har hobet sig op Aar efter Aar i saa store Mængder, at de nedre Lag efterhaanden er forvandlet til Is. Denne har paa Grund af sin Plasticitet og det store Tryk efterhaanden bevæget sig ned efter, udfyldt alle Dale og tilsidst dæk- ket hele Landet. Fordampningen fra Sneens Overflade og Afsmeltningen ved Solens Indvirkning 1 Sommertiden har ikke kunnet holde Stand imod al den Snemængde, som aarlig falder paa det uhyre Areal. Ophobningen er derfor fort- sat, indtil Trykket er blevet saa stort, at Overskuddet glider ud som Is, der gen- nem de store Isfjorde føres ud i Havet i Form af Isfjælde. Den Temperaturstigning, som er Skyld i, at Istiden i Evropa og Nord- amerika efterhaanden forsvandt, har bevirket, at Ismasserne i Gronland er blevet mindre, Isen trak sig efterhaanden tilbage og efterlod det isfrie Yderland, som det ovenfor er skildret. Hvornaar dette er sket, er det ikke muligt at sige, men sandsynligvis har Indlandsisens Rand ikke veret underkastet store Forandrin- ger i henved Tusinde Aar; vel har Isen paa enkelte Steder trukket sig noget til- bage og paa andre Steder skudt sig noget frem i den historiske Tid, men da Nord- boerne i Slutningen af det 10. Aarhundrede bosatte sig i Øster- og Vesterbygden og anlagde deres Gaarde i Bunden af de dybe Fjorde, kan Isranden ikke have ligget særlig langt fra sin nuværende Plads, da adskillige Nordboruiner ligger tæt hen imod Randen. | Kendskabet til Forholdene paa Indlandsisen er af forholdsvis ny Dato. Det er den bekendte Gronlandsforsker RINK, som 1 Midten af det 19. Aarhun- drede i sit beromte Værk »Gronland geografisk og statistisk beskrevet« vakte al- mindelig Interesse for Indlandsis-Fænomenet og Isens Aflob i Fjordene. Kend- skabet til Forholdene i det Indre var endnu den Gang meget ringe. Forst de nyere danske Undersogelser, som begyndte 1 1870-erne, har taget fat med Kraft, dels paa at bestemme Israndens Beliggenhed, og dels ved Vandringer ind over Isen at komme til Klarhed om Forholdene paa denne. Saaledes foretog J. A. D. JENSEN 1878, med 3 Ledsagere, en meget mojsommelig og besveerlig Vandring, paa hvilken de trak smaa Slæder efter sig fra Frederikshaabs Isblink ind til Jen- sens Nunatakker. Derefter fulgte NoRDENSKIOLD i 1883 paa ca. 68° Br., Peary 1886 paa 691/,° Br., У. GARDE i 1893 i Grønlands sydlige Del paa 61—62° Br. I 1888 lykkedes det NANSEN, som den første Pioner, at gaa tværs over Grønland fra Umivik paa Østkysten til Ameralik Fjorden i Godthaab Distrikt (са. 64° Br.). Senere er Peary i Grønlands nordlige Del gaaet tværs over Landet fra Inglefield Bugt til Independence Fjord paa Østkysten og tilbage igen saavel 1 1892 som 1895 (77—811/.° Br.). Кмор Rasmussen gik paa den 1. Thule Ekspedition i 1912 tværs over Indlandsisen frem og tilbage i de samme Egne 8 ALMINDELIG OVERSIGT (jfr. S. 169). Schweitzeren DE QUERVAIN gik i 1912 tværs over Indlandsisen paa skraa fra Egnen Syd for Torssukåtak Isfjord (69°40’ Br.) til Angmag- ssalik Distriktet paa ca. 66° Br. Endvidere har J. P. Косн i 1913 foretaget den længste Isvandring af alle paa Grønlands bredeste Sted. Han udgik 1912 fra Danmarks Havn paa Germania Land, paa Østkysten (са. 76'/, Br.), overvintrede paa Isbræen mellem Dronning Louises Land og Yderlandet og gik derfra tværs over hele Grønland til Laksefjorden i Upernivik Distrikt (77'/» N. Br.). Af andre betydningsfulde Rejser paa Indlandsisens Randzoner maa nævnes EJNAR MIKKELSENS Slæderejse i 1910 fra Dove Bugt (paa 76°/, Br.) til Danmark Fjorden (ca. 80!/, Br)., samt Кмор Rasmussens Н]ет- rejse fra den 2. Thule Ekspedition i 1917 fra Sherard Osborne Fjorden paa Grønlands Nordvestkyst (82° Br.) til Sydenden af Humboldt Breen (FORBES 69) | Vel har man раа disse Vandringer Кап kunnet overskue еп meget ringe Del af Indlandsisens umaadelige Flade, men man ved dog nu tilstrækkeligt til nogenlunde at danne sig et Billede af Forholdene. Indlandsisen danner et mæg- tigt Plateau af Form som et hvælvet Skjold, der ligesom Skjoldet paa en Skild- padde dækker over hele Gronlands Indre. Skjoldet er hojest paa Midten, men temmelig fladt, og falder efterhaanden ned mod Randen, som i Reglen ender med et stejlt Fald. De storste maalte Hojder paa de Steder, hvor de nevnte Eks- peditioner har passeret tværs over Isen, varierer mellem 2225 og 2950 m. Den sidstnævnte Hojde, som er den storste, der er maalt paa Indlandsisen, fandtes af Koch paa ca. 74° Br. og ca. 43'/,° у. L. eller omtrent i Landets Centrum), medens den storste Hojde paa Nansens Rejse laa ca. 1/, nærmere Ostkysten. Man maa ikke af Navnet Indlandsis forledes til at tro, at hele Massen be- staar af Is. I det Indre er det ovre Lag Sne, som er lagdelt med afvekslende fast Skorpe og losere Snemasser, der bliver fastere jo længere man kommer ned. I de Partier nærmere Randen, hvor Aarets Middeltemperatur er høj nok til at bort- smelte Vinterens Snelag er Massen Is i hele sin Dybde. I det Indre er Sneens Overflade jævn (Fig. 8) og hyppigt lejret i lange Dyner efter Vindens Retning. Meg- tigheden af Sne og Islag kan anslaas til paa enkelte Steder at være et Par Tusind Meter. I Nærheden af Randen er Isens Overflade ujævn (Fig. 7), stærkt bolge- formet, og hyppigt — især hvor Ismassen er 1 stærk fremadgaaende Bevægelse — findes dybe Klofter og store Revner (Fig. 6), som undertiden kan vere dækket af et tyndt Snelag, der gor Passagen over dem yderst farlig. I Sommertiden dannes der store Søer og Elve paa Isen. Disse sidste kan over lange Strækninger sno sig mellem Humpler langs Overfladen, for pludselig at styrte ned i Afgrunden i dybe Kløfter. I Nærheden af Yderlandet ser man ikke sjældent Fjældtoppe rage op over Isens Overflade som smaa Øer, de førnævnte Nunatakker (S. 4), der hyppigt er iklædt en mere eller mindre frodig Vegetation og danner Tilflugtssted for saa- ') Den videnskabelige Behandling af de af denne Ekspedition foretagne Obser- vationer var endnu ikke færdig ved Afslutningen af denne Artikel. ALMINDELIG OVERSIGT 9 vel Fugle som Rensdyr. Paa den op imod Indlandsisen vendende Side af Nu- natakken stemmes Isen op imod den foran liggende Forhindring, medens den paa den imod Yderlandet liggende Side ligger betydeligt lavere og skraaner ned imod Nunatakkens faste Fjæld. Paa saadanne Steder ses i Reglen mer eller min- dre udprægede Moræner paa Isens Overflade. Selve Isranden (se Fig.5) enderi Reglen med en høj, mer eller mindre stejl Veg, som kun undtagelsesvis er bestigelig. Langs Randen danner Yderlandet Forbjerge, Halvoer og Øer som ved Kystlinien, dog med den væsentlige Forskel, at Havets Niveau er nærlig den samme, medens Hojdeforskellen ved Isranden er meget varierende. Ved Udloberne, »de store Isfjorde«, gaar Isen helt ned til Van- dets Overflade, men faa Kilometer fra disse er Isranden saa at sige stationær og ligger 1 Hojder, der varierer fra 100 à 200 til 800 à 900 m, ja endog til 1100 m over Havets Overflade. Paa enkelte Steder er der Tegn til, at Isen trækker sig langsomt tilbage, idet den har efterladt nogne, isskurede og glatpolerede Klipper, medens den andre Steder med sin skarpe Underkant skreller Græstorv fra Klip- perne og skyder dem op foran sig til smaa Volde. De fleste Steder er Klipperne i hoj Grad forvitrede helt op til Isranden, hvad der viser, at denne ikke har flyttet sig 1 nævneværdig Grad i en lengere Aarrække. Det er ikke ualmindeligt, ved Isranden at se store Huler eller Grotter, der gaar langt ind under Isen og danner Leje for de megtige Elve, der bringer Smelte- vand fra Indlandsisen udefter og giver Næring til de ovennævnte store Randsoer (jfr. S. 5), eller bugter sig langs Iskanten, til de kan faa Afløb i en af de store Dalsænkninger, som ender i Fjorddale og Fjorde. Paa andre Steder kan man ikke paavise nogen bestemt Grænse for Ind- landsisen, idet denne smelter sammen med og overgaar i den ovenfor omtalte Hojlandsis, som dækker mange af Yderlandets udstrakte Fjældpartier (jfr. S. 4). Det Overskud af Nedbør, som falder paa Indlandsisens umaadelige Flade, gaar bort, dels ved Fordampning fra Isens og Sneens Overflade, dels ved Afløb under Isen, som foregaar baade Sommer og Vinter, selv i meget streng Kulde, og endelig i Form af Isfjælde, der dannes i de store Isfjorde. I Bunden af disse udsender Indlandsisen en fremadskridende, sammenhængende Ismasse, »Isbræen«, som ender ud imod Fjorden med en stejl, næsten lodret Væg af 60—-80 m Højde (Pl. МП og LIV, Fig. 1—4). Ved Bræranden dannes Isfjældene, de føres efter- haanden med Strømmen ud i det aabne Hav og langt ud i Atlanterhavet, hvor de tilsidst smelter bort. Af Isbræer findes en stor Mængde langs alle Grønlands Kyster, men de er meget forskellige i Produktionsevne, idet nogle er helt stationære, det vil sige, at Afsmeltning holder Trit med Tilførsel, andre afgiver kun mindre Isfjælde, medens atter andre frembringer Isfjælde af mægtige Dimensioner. Produktions- evnen er afhængig af Tilførselen af Is fra Indlandsisen, og denne er igen afhæn- gig af det under Indlandsisen liggende Lands Form og af det bagved liggende Oplands Størrelse. Jo større Trykket af de bagved liggende Ismasser er, jo hur- 10 ALMINDELIG OVERSIGT tigere bevæger Breen sig henad Fjorddalen. I de største Isbræer er der maalt Hastigheder paa 15 à 30 m i Dognet, og denne synes at være nogenlunde ens Sommer og Vinter. Til Sammenligning tjener, at de norske Bræer bevæger sig med en Hastighed af højst regnet 1/,, m i Dognet. Hastigheden er ikke ens over hele Bræens Masse. Den er størst i Midten og i Nærheden af Bræenden, den aftager saavel ud imod Fjordsiderne som indefter imod Indlandsisen. Kun i een af de store gronlandske Breer kan man sige, at Bevægelsesforholdene er grundig un- dersogt, nemlig i Karajak Isbræ (70°23’ N. Br.), hvor Dr. Евтсн von DRYGALSKI i Aarene 1891—1893 har foretaget en lang Række Iagttagelser over Indlands- isens mekaniske Virkninger. Resultaterne af disse er gengivet 1 »Grönlands Ex- pedition der Gesellschaft für Erdkunde zu Berlin«, Berlin 1897, hvor der 8. 255 ff. er gjort udforligt Rede for Bevægelsesforholdene 1 denne Bre. Den Heldning, hvormed Breen treder ud i Fjorden, er forskellig 1 de for- skellige Fjorde. I enkelte af dem, i Reglen de storste, har Breen i sin ydre Del kun en ganske svag Heldning paa enkelte Grader; medens den 1 andre Breer kan være 10 à 15°, ja 1 enkelte af de mindre endog betydeligt større. Mægtigheden af Breen i lodret Retning har man ingen Midler til at maale, men den anslaas ved de storste Isbræer til at vere 600 à 700 m. — Breens Overflade er meget ujævn, mægtige dybe Spalter og Klofter gaar i forskellige Retninger og danner et Virvar af smaa Toppe og Pigge. Spalter og Ujævnheder er storst i de Partier neermest Fjordsiden, hvor Bræen maa antages at slæbe sig hen over Fjordbunden. Midterpartiet har en betydelig jævnere Overflade, formentlig fordi det flyder paa Fjordvandet. Isfjældenes Dannelse foregaar ved Bræenden og frembyder et storslaaet Naturfænomen, som kaldes »at Isbræen kalver« — At der her er mægtige Kreefter i Bevægelse vil forstaas, naar man erindrer, at Isen i hele sin Tykkelse af henimod 700 m river sig los fra sin Forbindelse med Breen, samtidig med at storre og mindre Isstykker falder ned fra Bræendens lodrette Kant. Kalvningen foregaar under et oredovende Spektakel, med veldigt Bulder og Larm. Vandet i Fjorden sættes i stærk Bevægelse. Uroen i Vandet bevirker, at store Isblokke losrives fra ældre, tidligere dannede Isfjælde, det vil sige: »Isfjæl- det kalver«, herved bringes dette ud af Ligevægt, tumler om, bevirker nyt Op- rør i Vandet, nye Kalvninger, kort sagt et Virvar og en Bølgebevægelse, som kan forplante sig i mange Miles Omkreds. Maaden hvorpaa Isfjældene dannes er forskellig og retter sig efter flere For hold, blandt hvilke Bræens Mægtighed, Bevægelseshastighed, Bræens Held- ning og Spalter i Ismassen spiller en Rolle. Ved alle mindre, og ved en stor Del af de større Bræer, foregaar Kalvningen ved at Isen falder ned fra Isranden. De største Isfjælde dannes kun i de dybe Fjorde, og Vandets Opdrift spiller her en betydelig Rolle. Bræens Midterparti kommer efterhaanden ud paa saa store Dybder, at Isen ikke mere slæber paa Bunden, men kommer til at hvile paa Vandet. I Stedet for Isens Tryk paa Underlaget kommer nu Vandets Opdrift ALMINDELIG OVERSIGT 11 til at virke paa Ismassens Underside. Dette i Forbindelse med de i Breen væ- rende store Spalter og Revner bevirker, at store Partier af Isen losrives fra sin Forbindelse med den faste Bra, og Kalvningen foregaar. Undertiden bliver et stort Isfjæld liggende 1 sin oprindelige Stilling, hvilket kan ses paa, at dets Over- flade er forholdsvis jævn og har den samme, af Stov frembragte, graahvide Farve som Bræens Overflade, medens Brudfladerne er kridhvide. Finder den losbrudte Ismasse ikke Ligevægt i sin oprindelige Stilling, — hvad hyppigst er Tilfældet, — vælter hele Massen omkuld, en Mængde større og mindre Isstykker løsrives fra Moderfjældet med Brag og Bulder, Fjældet tumler fra den ene Side til den anden, indtil den tilbageværende Kolos endelig har fundet sin Ligevægtsstilling. Samtidig med at Midterpartiet omdannes til store svømmende Isfjælde, løsrives store Mængder af Is fra de Partier af Bræen, der hviler paa Fjordens Sider, men her, hvor Opdriften ikke kan gøre sin Indflydelse gældende, foregaar Kalvningen som i de mindre Bræer, ved at Isen falder fremefter fra Isranden. Det er betegnende for Grønlændernes Natursans, at de er paa det Rene med disse to forskellige Kalvningsmaader, idet de i deres Sprog har to forskel- lige Ord, som karakteriserer det der foregaar. Det ene »igarpor« betyder i Al- mindelighed, »at noget hælder bag over«, og Udtrykket benyttes som Betegnelse for de store Isfjældes Dannelse, sandsynligvis fordi den afbrækkende Ismasse, ved at løftes af Vandet, ser ud, som om den lænede sig bag over mod den faste Ismasse. Det andet Udtryk »nakarpok« betyder, at noget falder eller styrter ned (Kleinschmidts grønl. Ordbog S. 73 og 221). Bræendens Beliggenhed i de store Isfjorde er selvfølgelig nogen Forandring underkastet, idet den stadige Fremadskriden bevirker, at Isen ligger længere fremme i Fjorden, naar der er hengaaet nogen Tid siden sidste Kalvning. For- uden denne regelmæssige Frem- og tilbageskriden er det i enkelte Fjorde paavist, at Bræen i en længere Periode har skudt sig frem eller trukket sig tilbage over lange Strækninger. Det mest typiske Eksempel herpaa findes i Jakobshavns Isfjord (ca. 69° N. Br.), hvor Isranden fra 1850 til 1902 har trukket sig godt 11 km tilbage. Samtidig med denne Tilbagetrækning i vandret Retning er der paavist en Sænkning af Isbræens Overflade. Aarsagen til disse Forskydninger af Bræenden, saavel i vandret som i lodret Retning, er Forandring i Trykket af de bagved liggende Ismasser, og dettes Stør- relse er igen afhængigt af Temperatur og Nedslag i den forudgaaende Periode over det mægtige Areal, som danner Opland for Isbræen, med andre Ord, Varia- tionerne i de meteorologiske Forhold i Landets Indre, som vi ikke kender no- get til. Isfjældene (Fig.3 og 4) er af en underlig betagende Skønhed. De snehvide, med. blaa og grønne Nuancer skiftende Farver ved Siden af Havets dybe blaa Tone staar saa overordentlig smukt imod de mørke og skumle Fjælde, og Bevidstheden om, at disse mægtige svømmende Kolosser, der kan træffes langt ude paa det aabne Hav, er Resultatet af den Nedbør, som maaske for flere hundrede Aar siden er faldet i Grønlands Indre, bringer Tanken hen paa det storslaaede og 12 ALMINDELIG OVERSIGT uudgrundelige i Verdens forunderlige Økonomi. Isfjældene kan antage alle mulige fantastiske Former, som store Paladser med mægtige Taarne, gennembrudt af store Hvælvinger, overbygget med kunstfærdigt opbyggede Brokonstruktioner m.m. Disse Aflæggere fra Indlandsisen, som kan se saa indbydende ud, er ikke altid saa gode at komme i Nærheden af; ofte rager en stor Isfod langt ud under Vandet som et undersøisk Rev, der med sine skarpe Kanter kan være farlig for Baade. Men værre er det, naar Isfjældet pludselig giver sig til at kalve. Da Afsmeltningen under Vandet er betydelig større end over Vandet, hænder det ikke sjældent, at Ligevægten forstyrres, saa at Kolossen vælter rundt og sætter Vandet i Oprør. Derved brækker store Isstykker fra og kastes med Fart ud imod Omgivelserne, saa at Skibe og Baade kan stedes i Fare. Isfjældenes Dimensioner er meget forskellige, størst er de selvfølgelig straks efter, at de har løsrevet sig fra den faste Is. I Jakobshavns Isfjord er en enkelt Gang maalt et Isfjæld med en Højde af 137 m (Drygalskis Gronlands Ex- pedition В. 381), men saa høje Isfjælde hører til Undtagelserne. Samme Sted er flere Gange maalt Isfjælde med Højder indtil 100 m. I det aabne Hav er det sjældent, at møde Isfjælde, der er højere end 50 å 60 m. Enkelte, dog ikke særligt store Isfjælde er det lykkedes at opmaale, et af disse, som stod paa Grund paa en Vanddybde af 240 m, havde følgende Dimensioner: Middelhøjde over Vandet 41 m, Grundfladens Areal i Vandlinien ca. 60 000 m?, Volumen af den over Van- det liggende Del ca. 2,4 Millioner m3. Efter Forsøg, der er anstillet af Steenstrup (M. o. G. IV. S. 112), er Forholdet mellem Volumen af den over Vandet beliggende Del og det hele Volumen som 1 til 8,41. Efter dette Forhold vil det hele Volu- men af ovennævnte Isfjæld være over ca. 20 Millioner m°. I Scoresby Sund paa Østkysten af Grønland antager Isfjældene særligt store Dimensioner, og RYDER har under sin Overvintring her opmaalt et Isfjæld, hvis samlede Volu- men beregnedes til 53 Millioner m? (M. о. G. XVII. P. 62) eller for at overføre dette Tal paa mere anskuelige Forhold, saameget Is, som der skal til for at dække Øen Amager med et Lag af ca. 10 m Tykkelse. Forholdet imellem et Isfjælds Højde over Vandet og Dybde under Vandet kan ikke bestemt opgives, da det er afhængigt af, hvor stor Udstrækning den under Vandet liggende Del har. Efter de hidtil herover anstillede Undersøgelser varierer dette Forhold imellem 1/з og 1/6. — Foruden de ovennævnte Isfjælde strømmer der aarligt store Mængder af mindre Isstykker, den saakaldte Kalvis, ud gennem Fjordene. Den sønder- brydes fra Bræ og Isfjælde under Kalvningen og kan til Tider optræde i saa store Masser, at hele Fjorden kan være saa opfyldt heraf, at al Passage i denne er umulig. Om Vinteren, naar Isen har lagt sig fast over Fjord og Hav, bliver saavel Isfjælde som Kalvis forhindret i at drive til Søs. Da Bræens Produktivitet er noget nær ens Sommer og Vinter, bliver Resultatet, at Isfjælde og Kalvis i Isfjordens inderste Del sammenstuves i store Masser. Efterhaanden som Kalv- ningerne foregaar, brydes Fjordisen, og den inderste Del af Fjorden forvandles til et vildt Kaos af sammenpressede og ovenpaa hinanden skruede Ismasser i ALMINDELIG OVERSIGT 13 alle Storrelser, fra store Isfjælde til mindre Kalvismasser. Hvor langt ud fra Bræenden denne Sammenstuvning strækker sig, er afhængig af Bræens Produk- tivitet og Fjordisens Modstandsevne, men da denne i et og samme Aar er meget ner ens over en større Strekning, kan man faa et omtrentlig Maal for Bræens Produktivitet gennem den Afstand fra Bræenden, i hvilken Fjordisen er brudt. Ved en af de store Isfjorde i Ümänax Fjorden, store Karajak, var denne Af- stand 1 1892 8 km, medens den ved flere mindre produktive Isfjorde var 1 à 1!/, km. Naar Foraaret kommer, og Fjordisen bryder op, kommer der Luft for de sammenstuvede Ismasser, »Isfjorden skyder ud«, som det kaldes, det vil sige, Isfjælde og Kalvis bevæger sig som en ustandselig Strom udefter, saa at al Skibs- fart og Passage ad Fjorden i flere Dage forhindres (Pl. LX XII, Fig. 3). Ved Jakobshavns Isfjord ligger uden for Fjordmundingen en»Isfjældsbanke, som den kaldes (PI. LV, Fig.5 og 6), det vil sige en Hævning af Havbunden, som bevirker, at alle de ved Breen dannede Isfjælde lober paa Grund og bliver staa- ende, undertiden i Aarevis, indtil de ved Afsmeltning og Kalvning er blevet saa lette, at de kan flyde over Grunden. De paa Grund staaende Isfjelde ligger som en Prop i Mundingen og stopper som Regel for alle de Ismasser, som med Strom- men soger udefter. Dette bevirker, at selve Fjorden næsten altid er fyldt med Kalvis helt ind til Bræen, og at Passage over Fjorden med Baad i Reglen er umulig. Naar et eller flere af de paa Grund staaende Isfjælde kommer til at flyde, driver de ud i Disko Bugten og giver Luft for de indestængte Masser. Fjorden skyder ud! Isfjælde og Kalvis spreder sig 1 store Mængder over Disko Bugten, og denne Udskydning er ikke indskrenket til Foraarstiden, som den ovenfor anforte, men den kan finde Sted til enhver Tid af Sommeren og kan derfor vere til betydelig Gene for Skibsfarten og al anden Trafik. Antallet af Breer, der kommer fra Indlandsisen i hele Grønland, er meget stort (over 200)!), men de allerfleste af disse er kun lidet produktive. Hertil kom- mer, at Produktionsevnen af de allerfleste Bræer paa Ost- og Nordvestkysten kun er lidet kendt. Paa Vestkysten fra Melville Bugten til Kap Farvel findes ialt 56 Isfjorde, men af disse er der kun 9, der kan kaldes Isfjorde af 1. Klasse, d. v. s. saadanne, som producerer de største Isfjelde. Disse er: Sugar Loaf Bugtens nordlige og sydlige Isbre ........ 14715’ og 73°57’ N. Br. БЕЯ, ПЕ RA NER ВЕ 73730' — OL. о Ве 12558 — Е коме med Umiamsko. :..-.:..:...%.. NC 71740 — СОРА оо ОЕ А ne 10747” -- Сто TESTE SiS 0 dun. о free 70°23" — оно Ва о ОР DE Cm a aE TRE 7002 — РОО ео: о ee а Te 69°10° — РИГА ЕО une eo 2 ee à ou æ 1 ASE 61913" — 1) Det nojagtige Tal er det ikke muligt at opgive, da det mange Steder beror paa et rent individuelt Skon, om den fremadskridende Ismasse skal betragtes som een enkelt stor eller muligvis mange mindre Breer. 14 ALMINDELIG OVERSIGT Det viser sig altsaa, at der paa de 8 Breddegrader fra Kap Farvel til Disko Bugt kun findes een Isfjord, som kan henregnes til 1. Klasse, medens der over de 5 Breddegrader fra Disko Bugt til Melville Bugt findes ikke mindre end 8 saa- danne. Paa Østkysten har man ikke noget Maal for Isfjordenes Produktionsevne, men efter de foreliggende Beretninger, som er grundet paa et Skøn over de fra Fjordene kommende Isfjældes Mengde og Størrelse, maa følgende henregnes til 1. Klasse. Scoresby Sund....... Е és. 40,00 N. Br: Kangerdlugssuak ............. - 68°10 — Nordre Akersslar о = 66730" - — Sondre Бе о. - 66725" — Я м Ree ote el == ОО СЕ ere - 65°00) — Е: ne 2. ce - 63°40" — NOT ORG a ae - 61°30 — Det ses heraf, at paa Ostkysten er netop den Strækning (61°—68° N. Br.), som paa Vestkysten ikke har store Isfjorde, stærkest repreesenteret. Aarsagen hertil maa formentlig soges dels 1 Landets Hojdeforhold under Indlandsisen og dels 1, at Yderlandet paa den nævnte Del af Ostkysten ikke yder den samme Modstand mod Isens Fremtrængen, som den gor paa Vestkysten. Det fremgaar yderligere af det ovenfor anforte, at der paa den bredeste Del af Gronland imellem 75° og 82° N. Br. ikke findes en eneste steerkt producerende Isfjord. For de nordligste Strekningers Vedkommende maa hertil fojes, at paa adskillige Steder, hvor Isen træder helt ud til Havet, har Bræerne en helt anden Karakter, idet de falder jævnt af mod Havet med en ganske svag Heldning og mangler de store og dybe Klofter, idet hele Ismassen tilsidst svommer paa Van- det uden at frembyde den hoje, stejle Bræende, hvorfra Isfjzldene dannes. Paa enkelte Steder, som ved den brede Humboldt Bre paa Nordvestkysten, dan- nes der vel Isfjælde, endog med et meget stort Areal, men kun med Hojder af 5—7 m over Vandlinien. Paa andre Steder, som i Jokelbugten, Nioghalv- fjerds Fjorden og Nordsiden af Kronprins Christians Land paa Øst- kysten samt i flere af Fjordene paa Nordvestkysten kalver Bræerne ikke, men Afsmeltning og Fordampning holder Trit med Tilgangen fra Indlandsisen. YDERLANDET SYDVESTGRONLAND Fra Melville Bugten til Kap Farvel. Denne Strekning er det egentlige danske Koloniomraade og hører som saa- dan tilde bedst kendte og bedst befolkede Egne i Gronland, men Beboelsen er meget spredt, og store Strækninger er ganske ubeboede. ALMINDELIG OVERSIGT 15 I administrativ Henseende deles denne lange Kyststrækning i to Lands- dele, Nordgrønland og Sydgrønland med en Grænselinie paa са. 67°/4° N. Br., der folger Nordre Stromfjord og dennes sydlige Forgrening. Hver Landsdel er igen delt i Kolonidistrikter, der har Navn efter den i Distriktet liggende Koloni, som er Handelscentrum for Distriktet. Kolonidistrikterne er folgende: Nordgronland. 1) Upernivik Distrikt, fra Melville Bugten til Svartenhuk Halvø. 2) Umånak Distrikt, begge Sider af Umänak Fjorden med den- nes østlige Forgreninger. 3) Ritenbenk Distrikt. Den vestlige Del af Arveprinsens Ejland samt begge Sider af Sundet Vajgat. 4) Godhavn Distrikt, den øvrige Del af Øen Disko samt Kron- prinsens Ejland. 5) Jakobshavn Distrikt, den østlige Del af Arveprinsens Ejland samt Yderlandet mellem Torssukåtak og Jakobshavns Isfjord. 6) Christianshaab Distrikt, fra Jakobshavns Isfjord til Syd- ost Bugten. 7) Egedesminde Distrikt, fra Sydost Bugten til Inspektoratets Sydgrænse. Sydgrønland. 8) Holsteinsborg Distrikt, fra Grænsen mellem Inspektoraterne til Kangek paa 66 20° N. Br. 9) Sukkertoppen Distrikt, fra Капоек til Fiskefjord. 10) Godthaab Distrikt, fra Fiskefjord til Frederikshaab Is- blink. 11) Frederikshaab Distrikt, fra Frederikshaab Isblink til Nu- narssuit. 12) Julianehaab Distrikt, fra Nunarssuit til Kap Farvel. Beskrivelsen af de enkelte Kolonidistrikter vil findes under Afsnittet Di- striktsbeskrivelser, hvorfor der i det følgende kun vil blive givet en almindelig Oversigt over Yderlandet. Upernivik Distrikt. I Melville Bugt træder Indlandsisen helt ud til Havet og efterlader kun enkelte Nunatakker ved Isens Rand. Efterhaanden som man kommer Syd paa fra Melville Bugten, bliver Yderlandet bredere, men bestaar hovedsagelig af smaa, nøgne Klippeøer og lange smalle Halvøer, der strækker sig ud fra Ind- landsisen med Fjældtoppe paa 900—1000 m Højde. 16 ALMINDELIG OVERSIGT Tæt ved hinanden udmunder store stærkt producerende Isbræer, blandt hvilke Upernivik Isbræ er den anseligste. Syd for denne bliver Yderlandet bredere og bestaar af flere store Øer med Fastlands Karakter, gennemfuret paa Kryds og tværs af snevre Sunde. Paa en af de yderste Øer ligger Kolonien Upernivik i ode og golde Omgivelser; ca. 10 km sydligere begynder Landet at faa et lidt mere venligt Præg. Den 47 km lange Fjord Laksefjorden gaar her ind i østlig Retning og fører til mildere Egne med Pilekrat og forholdsvis rig Vegetation. Syd for Laksefjorden afløses de almindelige grønlandske Bjærgarter af Trappeformationen. Yderlandet bre- der sig, og i sydvestlig Retning strækker sig de to store Halvøer Ingnerit og Svartenhuk Halvø, der danner Afslutningen af Upernivik Distrikt. Nordost Bugten. Syd for Svartenhuk Halvø ligger den store Havbugt, Nordost Bug- ten, der breder sig indefter og deler sig i to store Fjordkomplekser, Karrat Fjorden, der gaar i nordøstlig og nordlig Retning, og Umänak Fjorden, der gaar i østlig og sydøstlig Retning. I begge Fjordkomplekser findes store Øer med høje, pragtfulde Fjældpartier, der rager op til Højder af 2000 m og mere. Imellem Øerne fører brede Sunde ind til de indre Fjordarme, der saa godt som alle strækker sig helt ind til Indlandsisen og udfyldes af mægtige Isbræer. Imellem de to Fjordkomplekser ligger store Fjældpartier, skilt ved snevre Sunde og Fjordarme. Overfladen er dækket af Højlandsis, fra hvilken Bræer baner sig Vej ned ad Fjordsiderne og giver Egnen Karakter af et pragtfuldt Alpeland- skab. Karrat Fjorden ender i den 67 km lange Uvkusigssat Fjord, som i NNV. Retning følger nærlig parallel med Indlandsisens Rand og danner Svar- tenhuk Halvøens østlige Grænse. Fjordens Kystfjælde er paa begge Sider saa stejle, at man kun undtagelsesvis kan lande. De bestaar af nøgne, golde Sider, hvis vegetationsløse Vægge kun afbrydes af lokale Isbræer, som i et Antal af henimod 20 søger ned imod Fjorden. Nordost Bugtens og Umånak Fjordens Afslutning mod Syd dannes af den høje, med snedækte Fjælde tæt besatte Nügssuak Halvø, som i nordvestlig Retning skyder ud fra Fastlandet. Halvøen er bekendt fra sine kulførende Dan- nelser, i hvilke der findes Forsteninger med Planteaftryk fra tidligere geologiske Perioder (jvf. В. 32). Den vestlige Del bestaar af Trap, den østlige Del af Gnejs og krystallinske Skifere. Disko og Disko Bugten. Ved det store brede Sund Vajgat (et hollandsk Navn, der betyder »det blæ- sende Sund«) er Nügssuak Halvøen skilt fra Øen Disko, Grønlands største ©, der indtager et Fladerum af 8300 km? (henimod !/ı af det egentlige Danmarks Areal). Den bestaar af høje sneklædte Trapfjælde, dækket med Højlandsis, der Pr TE ALMINDELIG OVERSIGT Fig. 5. Indlandsisens Rand lige overfor Jættebrinken paa Ymers Nunatak. J. P. Koch fot. Maj 1908. Efter Meddelelser om Grønland Bd. XLVI. Fig. 6. Parallele Spelter paa Indlandsisen. Sydgrønland 1898. Etter Meddelelser om Grønland Bd. I. Tavle IT. PT "EN ALMINDELIG OVERSIGT Fig. 7. Indlandsisens Randzone. J. P. Koch fot. Maj 1908. Efter Meddelelser om Gronland Bd. XLVI. Fig. 8. Paa jævn Indlandsis. Е. Mikkelsen fot. 4. 25/, 1910. Efter Medd. om Grønland. Bd. LIL. | oo ALMINDELIG OVERSIGT |= Fig. 9. Udsigt fra Hekla Havn paa Danmarks Ø i Scoresby Sund mod SV Efter Meddelelser om Gronland. Bd. XVII. Tavle V. Fig. 10. Parti af Liverpool Kyst tet udenfor Kap Grey. Efter Tegning af E. Ditlevsen. Efter Meddelelser om Grønland. Bd. XXVII. Dansk Gronland. I. ite, WI ALMINDELIG OVERSIGT Fig. 11. Syltoppene i Kong Oscars Fjord. Efter A. G. Nathorst: Tva Somrar i Norra Ishafvet. = Fig. 12. Kejser Franz Josephs Fjord. Efter Die zweite Deutsche Nordpolar- fahrt 1569— 70. ALMINDELIG OVERSIGT Fi 4 sender en Mengde lokale Breer ned ad de stejle Fjældsider til Dale og Fjorde. Paa Sydspidsen af Øen ligger Nordgronlands Hovedstad Godhavn. Flere Ste- der paa Øen findes Kulbrud, som benyttes af de indfødte. Sydøst for Disko ligger den store, brede Havbugt Disko Bugt, som strekker sig langt ind i _gstlig Retning og staar 1 Forbindelse med Vajgat. Yderlandet indsnævres af Disko Bugten til 30 à 40 km Bredde, og bestaar af Gnejs Fjælde af middelmaadig Højde, med den sædvanlige, bølgede Overflade. Flere mindre Fjorde gaar tet op til Indlandsisen, og tostore Isfjorde, Torssukätak og JakobshavnsIsfjord, munder ud i Bugten, der til Tider næsten fyldes af Is- fjelde og Kalvis. Ud for Torssukätak Isfjord ligger en Del Ger, blandt hvilke den 660 km? store Ø Arveprinsens Ejland dominerer ved sin Størrelse og sine forholdsvis hoje Fjælde (600—800 m). Paa Vestsiden af Øen ligger Kolonien Ritenbenk i Nærheden af et mægtigt Fuglefjeld, og noget sydligere, om- trent midt i Disko Bugten, ligger Kolonien Jakobshavn, tet Nord for Isfjorden af samme Navn, der tilkendegiver sig ved de mægtige Isfjælde, som stadig staar paa Grund paa den i Mundingen liggende Isfjeldsbanke (jvf. S. 13). Disko Bugtens sydostlige Del kaldes Sydost Bugten, og ved Indlobet til denne ligger Kolonien Christianshaab ret venligt ved en lille Vig bag en fremsprin- gende Odde. Yderlandet fra Disko Bugten til Nunarssuit. Syd for Disko Bugt bliver Yderlandet bredere og naar sin storste Bredde (185 km) omtrent paa 67° Br. I den nordlige Del af Egedesminde Distrikt ег Fjældene lave, alle skarpe Former er udviskede, og indtil 68° Br. træffer man kun af og til Fjælde, der naar Hojder paa 250 m. Yderkysterne bestaar af lange Ræk- ker Ger, der ligger ordnet i aflange Rygge som Fortsættelse af Fastlandets Halvger. Fastlandet hæver sig lidt ostefter og er gennemskaaret af flere mindre og et Par større Fjorde, blandt hvilke den ene, Arfersiorfik Fjorden, forgrener sig i flere Arme, der gaar helt ind til Indlandsisen. Paa begge Sider af den 68. Breddegrad findes en Mængde større og mindre Fjorde skilt fra hinanden ved Overbæresteder, der som Regel er saa lave, at en Sænkning af Landet vil forvandle mange af de mellemliggende Halvøer til Øer og Fjordene til et stort sammenhængende Fjordkompleks. Den største af de her- værende Fjorde Nordre Strømfjord eller Nagssugtök strækker sig med talrige Forgreninger ind til Indlandsisen. Den sydlige Arm af denne Fjord forer ind til nogle af de bedste Rensdyregne i Gronland og benyttes en Del af Rensjæ- gere fra de omliggende Distrikter, men Rejsen besveerliggores meget ved at de inderste ca. 41 km af Fjorden er fuldstændig udfyldt med Slam, saa at selv de fladbundede Konebaade og Kajakker kun med stor Moje kan arbejde sig frem gennem de i Leret udformede Elvlejer. Nord for denne Fjord ligger den henimod 50 km lange Gieseckes So, som ved en ca. 2 km bred og 22 m hoj Landtange er skilt fra Havet og i en tidligere Jordperiode har veret Fjord. Syd for Nordre Stromfjord hæver Fjældene sig til betydelige Hojder, Dansk Grønland. I. B 18 ALMINDELIG OVERSIGT der stiger efterhaanden som man kommer Syd efter. Af storre Fjorde paa denne Strekning maa nævnes Nordre Isortox, Amerdlox, Itivdlek og Sondre Stromfjord, hvilken sidste ligger i Retningen Nordost til Sydvest og har en Ud- strekning af ca. 170 km. Paa denne Del af Yderkysten ligger Kolonien Holsteinsborg ved en lille Vig tet Nord for Fjorden Amerdlok. Syd for Sondre Stromfjord breder Indlandsisen sig i den saakaldte Suk- kertoppens Istunge langt ud over Yderlandet og forener sig med den paa Fjæl- dene her liggende Hojlandsis paa en saadan Maade, at det et umuligt at sige, hvor Indlandsisen horer op og Hojlandsisen begynder. Yderlandets Bredde indskræn- kes herved til 25—30 km, det bestaar af et hojt og vildt Bjærglandskab med smukke alpine Former, der gennemskæres af en lang Række pragtfulde Smaafjorde, medens den store Evighedsfjord skerer sig dybt indi Istungen. Den har en Udstræk- ning af 90 km og er en af de mest imponerende Fjorde 1 Gronland, idet dens in- derste Del til alle Sider er omgivet af Is, som sender henved 40 Breer ned ad de næsten lodrette Klippevægge. Ud for den sydlige Del af denne Istunge ligger Kolonien Sukkertoppen ved en lille Vig paa Sydostsiden af Øen ManîtsoKk. Istungens sydlige Grænse danne; af Fjorden Sondre Isortok, som i mere end Halvdelen af sit Lob er tæt fyldt med Ler og Slam, hvorigennem Elvene fra Indlandsisen baner sig Vej udefter. Syd for Sondre Isortok findes folgende store Fjorde. Fiskefjord (Niaku- ngunak), bekendt for sin store Fiskerigdom, Godthaab Fjorden: et stort Fjord- kompleks, bestaaende af store Øer med hoje Fjælde og brede. Sunde, fra hvilke Forgreninger gaar langt ind 1 Landet. Paa Østsiden af Fjordmundingen ligger Grønlands Hovedstad, Godthaab, paa en lille Halvø, der bestaar af lave Fjælde, omgivet af flade, sumpede Strækninger. Ameralik er en bred, temmelig retlinet, Fjord af ca. 80 km Længde, som sammen med Godthaab Fjorden dannede Centrum i Nordboernes Vesterbygd. Syd for Ameralik Fjorden indskrænkes Yderlandets Brede efterhaanden, indtil den næste store Istunge, Frederiks- haab Isblink, som gaar helt ud til Havet og kun skilles fra dette ved en flad, lav Sandslette. Paa denne Strækning ligger Fjordene Buksefjord (Kanger- dluarssunguak), Sermilik, Grædefjord (Kangerdluarssugssuak), Fi- skefjorden (Kekertarssuatsiak) med den tidligere Koloni Fiskenæs og Missionsstedet Lichtenfels, Bjørnesund (Agdlumersat) og fkåtok, foruden flere mindre Fjorde. — Syd for Frederikshaab Isblink er Yderlandet smalt (paa det bredeste ca. 68 km). Kolonien Frederikshaab ligger paa en fremspringende Halvø, om- givet af et betydeligt Antal mindre Fjorde, blandt hvilke de vigtigste er Kva- nefjord (kuänersök), tæt Syd for Frederikshaab, Sermilik, ogsaa kaldet Narssalik, og Sermiliarssuk, begge ret anselige Isfjorde, og Arsuk Fjorden, nærmest bekendt fra det her liggende Kryolitbrud Ivigtüt. ; Noget Syd for Arsuk Fjord ligger den store Ø Nunarssuit, skilt fra Fastlan- ALMINDELIG OVERSIGT 19 det ved et paa sine Steder ganske smalt Sund, Torssukatak, der er af ikke ringe Betydning som indenskers Rute til den sydfor liggende Koloni Julianehaab. Nunarssuit, der bestaar af hoje, stejle og tildels nogne Fjælde, skyder ret langt ud i Davis Strædet og danner det fremspringende Forbjærg Kap Desolation. Julianehaab Distrikt. Ved Nunarssuit bojer Kysten af i østlig Retning og danner den ofte af Storis tet pakkede Julianehaab Bugt, som strekker sig ned til Sydspidsen af den med hoje Fjælde knejsende Ø Sermersök, hvorfra Landet igen bøjer af i sydestlig Retning til Kap Farvel. Yderlandet breder sig her og skyder som en Kale ind i nordlig Retning, mellem to store Istunger, der fra Indlandsisen vælder ud imod Syd. Kilens nordligste Spids dannes af et mægtigt Fjzldparti, der med Hojder paa 2200 m som Nunatakker rager op over Indlandsisen og slaar en Bom for dennes Fremtrængen mod Syd. Den vestlige af disse Istunger danner Distriktets nordlige Begrænsning og skyder sig tæt ud imod Havet paa begge Si- der af Nunarssuit, medens den ostlige Istunge begrænser Yderlandet mod Ost og efterhaanden blander sig med den paa de herværende hoje Fjældpartier liggende Hojlandsis. — Landet bestaar af en fortsat Række, næsten parallelle. Halvoer, der fortsættes i større og mindre Wer og ender ude i Havet i en lang og indviklet Skeergaard. Imellem Halvoerne ligger en Rekke dybe Fjorde, der i det Indre har en paa sine Steder nesten rig Vegetation; der findes store græsbevoksede Sletter, og paa Halvoerne flere Smaasoer med frodige Omgivelser. I disse tiltalende Egne slog Nordboerne sig ned og dannede den saakaldte »Osterbygd«, hvis Centrum laa i Bunden af de store Fjorde Tunugdliarfik og Igaliko Fjord (se S. 140 ff.). Ved Mundingen af denne sidste ligger Kolonien Julianehaab paa en fremspringende Halvo. Grønlands sydligste Del dannes af en Samling store Øer, med Fastlandets Karakter, skilt ved en lang Række dybe Sunde, der med stejle og smukke Fjæld- sider baner sig Ve] imellem Øerne og fører ind til en af Grønlands smukkeste Fjorde, Ilua, som med forskellige Sidearme skærer sig ind i de her liggende storslaaede Alpepartier. Øerne er skilt fra Fastlandet ved det lange, næsten retlinede Sund, Prins Christians Sund. SYDOSTGRONLAND Kap Farvel til Kap Brewster. Denne Strakning hører til nogle af de mest trosteslose Egne i Grønland, idet Is, Is og atter Is er fremherskende. Storisen spærrer — paa ganske enkelte Stræk- ninger ner — al Adgang til Kysten og ligger den storste Del af Aaret tet ind til Land, medens den dog med Fralandsstorme kan drive saa langt til Sos, at man om Sommeren kan færdes i aabent Vand langs Kysten (se Fig. 1). Indlandsis og Hoj- landsis indsnevrer Yderlandet, saa at dette paa store Strækninger kun har en B* 20 ALMINDELIG OVERSIGT Bredde af faa km og paa andre træder helt ud til Havet. Ikke desto mindre gen- nemskeeres Landet af en lang Række dybe Fjorde, i hvilke Indlandsis og Hojlandsis udsender Hundreder af Breer, hvis Isfjælde og Kalvis i Massevis driver udefter. Den videre Drift til det aabne Hav stoppes af den nordfra kommende Storis, som kan presse Isfjeldene paa Grund ud for Kysterne, saa at de danner ligesom en Sker- gaard af Smaager, imellem hvilke al Færdsel maa sno sig. Kystfjælde og Fjæld- sider er de allerfleste Steder stejle og ufremkommelige, saa at der kun undtagelses- vis findes Steder, hvor man kan legge til Land og slaa Telt. Det indre af Fjordene er saagodtsom overalt tæt pakket med Isfjælde, Kalvis og Vinteris, som gor dem ufremkommelige for Baade. Af denne Grund er de allerfleste af Fjordene kort- lagt, uden at veere besejlede, ved Iagttagelser fra Toppen af de i den isfri Del af Fjorden liggende tilgeengelige Fjælde. Kap Farvel til Angmagssalik. Strækningen fra Kap Farvel til Angmagssalik, af GRAAH kaldet Frede- rik VI.s Kyst, har til Aarhundredskiftet været beboet af en meget omstrejfende Befolkning. Efterhaanden er disse flyttet, dels til Angmagssalik Distriktet, hvor der 1 1894 blev grundlagt en dansk Missions- og Handelsstation, dels til de danske Kolonier paa Vestkysten. Overalt, hvor Yderlandet er nogenlunde beboeligt, finder man Rester af eskimoiske Vinterhuse eller Teltpladser. Strækningens sydligste Del danner en Fortsættelse af det ovenfor beskrevne Terræn omkring Kap Farvel; det aftager i Højde østefter og bestaar af et vildt Alpelandskab, gennemskaaret af snevre Sunde og Fjorde. Nord for Prins Chri- stiansSund er Yderlandet kun ganske smalt og indskrænker sig til en Række Øer og Halvøer, indenfor hvilke Terrænet hæver sig til en vidtstrakt Højlandsis, ud af hvilken forskellige Fjældtoppe rager frem som smaa Øer. Den første større Fjord paa Østkysten, Kangerdlugssuatsiak, ogsaa kaldet Lindenows Fjord, strækker sig ca. 60 km ind i Landet, henimod Bunden af den i Julianehaab Distrikt liggende Tasermiut Fjord og skilles fra denne ved en kun 11412km bred, men ca. 1500m høj, af Is opfyldt Landstrækning. Paa Nordsiden af Fjorden, ca. 19 km fra Mundingen, findes ved Narssak en lille Nordboruin, der ligger paa en ret frodig Slette og er den eneste paa Østkysten hidtil fundne Ruin fra Nordboernes Tid. Nord for Mundingen af denne Fjord er Yderlandet nogenlunde bredt (ca. 15 km) og gennemskaaret af en Række smaa, smalle Fjorde. Fra 60°45’ N. Br. og til 61750' N. Br. ligger en Række af 7 større Fjorde med en Udstrækning af 30—50 km, mellem hvilke der dannes en Række mere eller mindre isdækkede Halv- øer, der ender i fremspringende Forbjærge, som er givet Navn efter bekendte dan- ske Mænd. Navnene paa disse Fjorde, regnet sydfra, er 1) Påtussok, 2) Iluilex eller Danell Fjord, der første Gang er opdaget af Davin DANELL i Juli 1652 (se under Historie, S. 149). I Mundingen af denne Fjord ligger den store © Iluilek, ALMINDELIG OVERSIGT 21 hvis Fjælde naar en Hojde af 720 m og hvis yderste Pynt dannes af det langt ud i Havet stikkende Forbjerg Kangex (Kap Discord), 3) Kangerdluluk, en 45 km lang Fjord, der 10—20 km fra Mundingen er bekranset af mægtige, skønne Fjældpartier med Hojder paa 1300—1500 m. 4) Ingilait, en ca. 30 km lang Fjord, der skyder sig ind imellem de to fremspringende Forbjærge Kap Fischer og Kap Trolle. 5) Auarkat, der gaar ind tæt Nord for Kap Trolle og har faaet sit Navn efter en gammel Boplads paa Nordsiden af Fjorden, tæt ved et frodigt Dalstrog. Ved Bopladsen ligger en gammel Kanon, som i sin Tid er fundet lig- gende paa Isen, og sandsynligvis har været anbragt i en eller anden forlist Hval- fanger. Nord for Auarkat naar Indlandsisen omtrent helt ud til Yderkysten og sender ikke mindre end 5 Breer ud i Havet. Nord for disse ligger Kystens smukkeste Forbjerg Kap Tordenskjold (Kunerinak), der fra en lav Tange skyder ud i Havet og pludselig hæver sig majestætisk 630 m op over Havet. 6) Anoritök, 30 km lang, er en af de større Isfjorde paa Østkysten. Megtige Is- breeer skyder ned langs Fjordens Sider, og 1 Bunden glider to store Breer ned paa hver Side af et vildt, takket Alpelandskab med Toppe af indtil 1400 m Højde. I Fjorden produceres en Meengde store Isfjælde. 7) Napassorssuak, den nord- ligste af disse Fjorde, er den mindst venlige af dem alle, idet Sne og Is moder Øjet lige fra Mundingen til Fjordens inderste. Nord for Fjorden ligger paa en Ø de to Forbjærge Kap Daniel Rantzau og Kap Adelaer. Naar denne Ø er passeret, kommer man til en Strækning af са. 50 km Længde, hvor større Fjorde og Indskæringer mangler, og hvor Ind- landsisen træder helt ud til Havet, kun afbrudt af enkelte Klippepartier og Nuna- takker. Paa denne Strækning ligger den bekendte og berygtede Puisortox Is- bre, der over en Længde af 5 km gaar helt ud i Havet og ved Kalvninger kan vere farlig at passere. Den kan dog ikke regnes til de sterkt produktive Breer, men Ystlændingene har en naturlig Frygt for at passere den, hvilket staar i For- bindelse med gamle Beretninger om, at Isen, selv i betydelig Afstand fra Breen, skal kunne skyde op fra Havets Bund. Efter de af Danske anstillede Iagttagelser er der dog intet, der kan bekræfte denne Antagelse. Naar denne Strækning er passeret, begynder Yderlandet igen at faa noget større Udstrækning, og en lang Række større og mindre Øer ligger uden for det egentlige Fastland. Store og dybe Fjorde skærer sig igen langt ind i Landet. De vigtigste af disse er: Kangerdlugssuatsiak (Mogens Heinesens Fjord), i hvis Indre der findes pragtfulde og imponerende Fjældpartier med isklædte Toppe paa indtil 2000 m Højde. Tingmiarmiut Fjord, der i sin ydre Halvdel danner et stort Fjordkompleks med Tingmiarmiut Øen som Centrum. De større Øer og det faste Yderland bestaar for en stor Del af høje, snefri Fjælde. Flere af de mindre Øer er grønklædte og venlige og har indtil den senere Tid været Genstand for Beboelse. I den indre Fjord udmunder adskillige stærkt produktive Bræer, som bevirker, at Fjorden maa regnes for en af Grønlands store Isfjorde. 22 ALMINDELIG OVERSIGT Umånak Fjord (Sehesteds Fjord), der har sit Navn efter den Syd for Fjorden liggende, stærkt indskaarne 9 Umänak eller Griffenfelds 9, som igen har sit Navn efter en isoleret, ca. 700m hoj Fjældtop, der ligger paa Gens Sydside. Omtrent midt i Fjorden gaar store, brede Fjordarme, saavel 1 sydlig som 1 nordlig Retning. I den nordlige Arm finder man en for Grønlands Østkyst endog yppig Vegetation af Gres, Smaablomster, Lyng og Pilekrat. I sin inderste Del bojer Fjorden af i nordnordvestlig Retning mellem hoje, spidse Fjælde, medens store Breer fra Indlandsisen soger ud i Fjorden og fylder denne med Isfjælde og Kalvis. Kagssertök, en mindre Isfjord, der fra Mundingen af Umänak Fjord gaar i nordvestlig Retning. Inugssuarmiut og Åkorningnap Kangerdlua,to ca. 50 km lange Fjorde, der løber sammen i Bunden og derved danner en stor, langstrakt Ø, Skjold- ungen, som fra sine sneklædte, men bratte og skarpkantede Fjælde sender flere Smaabræer ned 1 Fjordene. Øens SØ.-Pynt, Кар Juel, er stejl ud imod Havet, men paa begge Sider findes en Del smaa Øer, paa hvilke der findes mange gamle Husruiner. Paa den lidt nordligere liggende Ø Imarsivik havde GRAAH sit Vinterkvar- ter i 1829—30 (jvf. S. 155). Kangerdlugssuak(Bernstorffs Fjord), er en stor og produktiv Isfjord, som danner Grænsen for det forholdsvis brede Yderland og tillige danner den nordlige Grænse for den Strækning, som tidligere har været beboet af de sydlige Østlændinge. Egnen her omkring kaldes Igdluluarssuk, hvilket Navn tillige anvendes paa Fjorden. Fra Kangerdlugssuak (63740') og helt op til Angmagssalik Distriktet (65°30’) træder Indlandsisen igen omtrent helt ud til Kysten, efterladende enkelte Forbjærge eller Nunatakker og de ud for Kystlinien liggende Øer. Fra Havet skærer tre store Bugter ind, af hvilke den sydligste, Umivik, har forholdsvis størst Yderland. Bugten ender i en Fjord, Umiviup Kangerdlua (Gyldenløves Fjord), i hvilken Isen skyder sig ud med svag Heldning. Nord for denne ligger en Øgruppe, hvor der findes en Del Huspladser, der benyttedes af Befolkningen fra Angmagssalik Distriktet, naar de i tidligere Tid rejste til Igdluluarssuk for at handle. Inden for Øgruppen og i Bugtens nordlige Del findes en lille Bræ, Puisortok, bekendt som det Sted, hvor Nansen i 1888 steg op paa Indlandsisen under sin berømte Vandring tværs over Grønland (se S. 7). Den næste Bugt Pikiutdlex (Kjøge Bugt) ender i tre store og brede Bræer, ved hvilke der dannes mægtige Isfjælde, som delvis opfylder Bugten. Nordfor ligger en lang Række forholdsvis lave. Øer, Graahs Øer af hvilke den nordligste, Kivdlåk eller Dannebrogs Ø, blev det nordligste Punkt, hvortil Graah naaede paa sin Undersøgelsesrejse 1829—30. Den er markeret med en smuk, henved 2 m høj Varde, som er synlig paa lang Afstand. Den tredie Bugt, Ikerssuak, ligger Nord for Dannebrogs Ø og ender i flere fremspringende Halvøer, mellem. hvilke Indlandsisen udsender mægtige og ALMINDELIG OVERSIGT 23 brede, stærkt produktive Bræer, hvis Isfjælde og Kalvis til Tider ganske forhin- drer Passagen over Bugten. Øst for Ikerssuak bøjer Landet Øst over, Yderlandet breder sig paany og danner det forholdsvis velbefolkede og udstrakte Angmagssalik Distrikt, som var Endemaalet for G. Hots store og berømte Konebaadsekspedition 1883 —85 (se $. 155), og i hvilket Missions- og Handelsstationen Angmagssalik ligger. Distriktet med sine store og dybe Fjorde, Sermilik, Angmagssalik og Sermiligäk, og de mange mellemliggende Sunde er detailleret beskrevet i Bind II, hvortil henvises. Angmagssalik til Kap Brewster. Strækningen fra Ikerssuaks store isproducerende Bugt til Kap Brewster kaldes under et Kong Christian den IX's Land. Den Del, som ligger NO. for Angmagssalik Distriktet horer til nogle af de mest utilgængelige Dele af Gronlands Kyster; ikke alene blokeres den af Storisen, men fra de utallige Bræer, som Indlands- isen her sender ud 1.Havet, udskydes et overordentligt stort Antal Isfjzlde i alle Storrelser, som sammen med Kalvis og Vinteris klemmes inde af Storisen under dennes Drift imod Syd. Kendskabet til denne Strækning har derfor indtil den seneste Tid været yderst ringe og stammede udelukkende fra Iagttagelser, gjort paa lang Afstand. I Aarene 1898—1900 lykkedes det dog G. С. AMpRUP paa den af ham ledede Carlsbergfondets Ekspedition (M. 0. G. XXVII—XXX) at berejse hele Strækningen, for en stor Del i aaben Baad med en Besætning paa 4 Mand (se S. 166). Svære Ismasser og hyppig Taage bevirkede dog, at man paa flere Steder ikke kunde undersøge de herværende Fjorde, som var stoppet af uigennem- trængelige Ismasser. Ved Kap Dan i Angmagssalik Distriktet bøjer Kysten af i nordostlig Ret- ning; det første Stykke er kranset af større og mindre Øer, inden for hvilke Yder- landet er ret bredt og hæver sig til Højder paa 1500 m. En ca. 35 km lang Fjord, Kangerdlugssuatsiak, skærer sig her ind i et imponerende Fjældlandskab med stejle og spidse Tinder, der i Ingolfs Fjæld paa Fjordens Nordside naar sin største Højde, ca. 2300 m. Nordefter aftager Yderlandet efterhaanden i Bredde, Kyst- linien afbrydes af flere mindre Vige, og Øerne udenfor Kysten bliver sparsomme. Flere Steder gaar Isbræerne helt ud til Havet. Paa omtrent 67° №. Br. findes en større Havbugt, Skrækkens Bugt, med en Del udenfor liggende Øer, Nytaars- gerne). I Bugten (af Grønlænderne kaldet Kialinek) udmunder flere mindre Fjorde, i hvilke Isbræer udfylder Bunden. En lav Tange, Nualik, mellem to Smaafjorde, har tidligere været beboet?). ") Disse Navne stammer fra den anden tyske Nordpolsekspedition 1869—70, paa hvilken det ene af Ekspeditionens Skibe »Hansa« blev skruet ned af Isen paa Grøn- lands Østkyst c. 71° N.Br. hvorefter Besætningen drev paa en Isflage hele Østkysten igennem, indtil de efter mange Lidelser kom i Land ved de danske Kolonier paa Vest- kysten (jvi. S.. 161). *) Paa dette Sted fandt Amdrup 1 1899 et nogenlunde vel bevaret, stort Grøn- 24 ALMINDELIG OVERSIGT Nord for Nualik har Indlandsisen fuldstændig Overtaget, lange Stræknin- ger med store brede Isbreer gaar helt ud til Havet, og kun enkelte Steder stikker nogle nogne Fjælde, af 600—700 m Hojde, frem som Forbjærge. Inde paa Ind- landsisen er Terrænet meget kuperet med talrige Nunatakker og Fjældspidser. Dette vedvarer indtil man naar Kangerdlugssuak, en bred Fjord, som gaar ind i nordlig Retning, og deler sig i tre Arme, af hvilke den vestlige har hoje Side- fjælde og en stor Bre i Bunden, der gaar langt op i Landet. Paa Fjordens Øst- side ligger en lav Halvø, som tidligere har været beboet, idet der her fandtes ikke mindre end 8 Husruiner, foruden Teltpladser, Rævefælder og talrige Grave. Pladsen har rimeligvis været en god Fangeplads; i alle Tilfælde saas under Am- drups Ophold her rigeligt med Sæler, Bjørne og Narhvaler. Kangerdlugssuak er det nordligste Sted paa denne Del af Grønlands Østkyst, hvor man har fundet Rester af tidligere .eskimoisk Bebyggelse. Paa hele Stræk- ningen herfra til Kap Dalton er der ikke fundet det ringeste Spor af at Eskimoerne har færdedes langs Kysten, hverken i Form af Vinterhuse eller Teltpladser. Ved Kangerdlugssuak bøjer Kysten af i østlig Retning og drejer senere efterhaanden tilbage til ONO. og NO. Fjældene, som paa den hidtil beskrevne Del af Østkysten har bestaaet af Gnejs og Granit, gaar over til at blive udelukkende Basalt-Fjælde med takkede, forrevne Bjergkamme, der skraaner ud mod Havet og gennemgaaende er stejlt affaldende fra Højder mellem 600 og 1000 m, saa at Kysten som Regel kun er tilgængelig gennem Klofter i Fjældene. Paa Kyststrækningens vestligste og østligste Del er Yderlandet nogenlunde bredt, men i den midterste Del gaar Isen temmelig tæt ud til Kysten og danner flere ret produktive Bræer. ” Kyststrækningen karakteriseres som en Række stejlt affaldende Forbjerge, der staar som en Række Soldater, paa Vagt ved de udenfor drivende Isfjælde og Ismasser. Imellem Forbjergene gåar Fjorde ind i Landet, og de ender saa godt som alle i mægtige, fra Indlandsisen kommende Bræer. Paa den midterste Del af denne Strækning Blosseville Kyst!) findes høje Fjældpartier, blandt hvilke Mount Rigny naar en Højde af 2300 m. Kap Dalton (69°25’ N. Br.), hvorfra Amdrup udgik paa sin ovennævnte Baadrejse, bestaar af et ca. 400 m højt Fjældparti, der er forbundet med Fast- landet med en lav Tange, paa hvilken der i 1900 blev opført et lille Træhus som eventuelt Overvintringshus for Baadekspeditionen, for det Tilfælde, at en Over- lænderhus, i hvilket 30—40 Mennesker havde fundet Døden. De fleste af Ligene laa endnu som Skeletter paa Briksene, og alt Inventaret stod urørt, saa at alting tydede paa, at Døden pludselig har overrasket Husets Beboere. Efter al Sandsynlighed hørte de omkomne til Besætningen paa to Konebaade, som i 1882 var rejst nordpaa fra Angmagssalik Distriktet, da man efter den Tid aldrig havde hørt noget om denne. ') Kysten ег opkaldt efter den franske Løjtnant BLossEvILLE, som fra Orlogs- briggen La Lilloise i 1833 havde optaget et Skitsekort over denne Strækning og hjemsendt det via Island. Kort efter forsvandt La Lilloise med Mand og Mus, an- tagelig under fortsatte Bestræbelser for at kortlægge Grønlands Østkyst. ALMINDELIG OVERSIGT 25 vintring skulde blive nødvendig. Herfra til Kap Brewster har Landet | omtrent samme Karakter som ovenfor skildret, dog med den Forskel, at Is- masserne om Sommeren kan ligge saa langt fra Land, at Kysten kan besejles med Skib. Kap Brewster er et 330 m højt og stejlt Forbjerg, som afslutter den mod Ost langt udskydende Halvø og danner det sydlige Hjørne fra Indlobet til Sco- resby Sund. Om hele Kyststrekningen gælder, at Plantelivet i Havets Nærhed er yderst ringe. 30—50 m fra Havets Overflade og opefter er der dog paa flere Steder en om end ringe Vegetation. NORDOSTGRONLAND Fra Kap Brewster til Kap Bridgman. Nord for Kap Brewster skifter Egnen fuldstændig Karakter; i Stedet for det forholdsvis smalle Yderland moder man her et af de mægtigste Fjord- komplekser i hele Gronland, Scoresby Sund, som med sine Forgreninger stræk- ker sig over 300 km ind i Landet. I Mundingen er Fjorden 28 km bred, men ud- vider sig indefter til det store Bassin Halls Inlet, som bojer imod Nord og gaar over i den lange Nordvestfjord, der i nordvestlig Retning strekker sig helt op til 713/4° N. Br. I den indre Del af Fjordkomplekset ligger de store, med Hoj- landsis dækkede Øer, Renland og Milnes Land samt den langt udskydende Halvo Gaaseland. Omtrent midt i hele Fjordkomplekset og Syd for Milnes Land ligger den mindre 9, Danmarks Øen, hvor RYDER overvintrede 1 1891— 1892 i Hekla Havn (se Fig. 9), hvorfra han undersogte og kortlagde hele Komplekset (М. о. G. XVII—XIX). Imellem de store Øer indbyrdes og mellem disse og Fastlandet gaar dybe Sunde med stejle Fjældsider, nedad hvilke Bræer fra Øens Hojlandsis hænger som Guirlander. Fra de store Sunde gaar forskellige mindre Fjordarme og Dalstrog op til Indlandsisen, som sender sit Aflob ud i en lang Række mer eller mindre stærkt producerende Isbræer. Kysterne er de fleste Steder stejle og utilgængelige, og Fjældhojderne stiger efterhaanden som man kommer længere ind i Fjordene. De naar paa flere Steder Højder af over 2000 m. Plantevæksten er i Forhold til den korte Sommer meget udviklet. De fleste Steder færdes der rigeligt af Storvildt som Moskusokser, Ulve og Bjørne, medens der i Sunde og Fjorde findes Sælhunde, Narhval og Hvidfisk, saa at der synes at være mange Betingelser for at Eskimoer kunde trives her, hvad de ogsaa vitterligt har gjort, idet der paa mange Steder er fundet Levninger fra dem i Form af Vinterhuse, Kødgrave, Teltringe, Grave o. l. De mange store og smaa Bræer bevirker, at Fjorde og Sunde er delvis fyldt af Isfjælde og Kalvis, som i Forbindelse med Vinterisen ofte lægger store Hindringer i Vejen for Fremkomst. Isfjældene optræder i store Masser, og flere af disse kan naa vældige Dimensioner (jfr. S. 12). Nordsiden af Scoresby 26 ALMINDELIG OVERSIGT Sunds Fjordkompleks dannes af en mægtig Halvo, hvis inderste Del, Scoresby Land, gaar ud i sydosthg Retning og dækkes af Indlandsis, medens dens yderste Del bojer imod Syd og danner det isfri og forholdsvis lave Jameson Land, bekendt for sin Bestand af Storvildt. Halvoens yderste, imod Havet ven- dende Del, dannes af den hoje og bjærgfulde Liverpool Kyst (Fig. 10), som er skilt fra det lave Jameson Land ved denSyd fra kommende Fjord Hurry Inlet og den Nord fra kommende Carlsberg Fjord, der forbindes ved et Dalstrog. Nord for Halvoen findes igen et stort Fjordkompleks, berejst og kortlagt af den svenske Professor G. NATHORST 1 1898 og 1899 (jfr. S. 165), medens dog den nordligste af de herverende Fjorde, Kejser Frantz Josephs Fjord var opdaget af den 2. tyske Nordpolsekspedition under KOLDEWEY og PAYER i 1869—70 (jfr. 8. 165). Ud imod det aabne Hav ligger her tre mægtige, indtil 1600 m hoje Øer, skilt ved snævre Sunde. Indenom Øerne fører den store og brede Kong Oscars Fjord (Fig. 11), der ved et smalt Sund staar i Forbindelse med det Indre af Kejser Frantz Josephs Fjord (Fig. 12). Vest for Kong Oscars Fjord skyder to store, med Hojlandsis dækkede og indtil 2100 m hoje Halvoer ud mod Fastlandet, skilt ved Fjorde, der forgrener sig i mange mindre Fjordarme, som snoer sig ind i det faste Land til henimod Grænsen af Indlandsisen, som her ligger ca. 200 km fra Yderkysten. Nord for dette Fjordkompleks bliver Yderlandet smallere og former sig som fremskudte, stejle Halvoer og store Øer, skilt ved mindre Fjorde og Sunde. Imellem 76° og 77° N. Br. ligger Dove Bugt, skærmet mod Havet af den lange smalle Store Koldewey 0. I det Indre af Bugten findes en Række min- dre Øer. Inden for disse træder Bræer fra Indlandsisen direkte ned til Bugten. Vest for Bræerne hæver en stor Gruppe Nunatakker, der tilsammen kaldes Dron- ning Louises Land, sig majestætisk op over Indlandsisen, som højner sig indefter. Paa den Bre, som nordfra skyder sig ned Ost om Dronning Louises Land, Storstrømmen, overvintrede I. P. Косн 1 1912—13, forinden han foretog sin berømte Vandring over Indlandsisen (зе В. 8). Nordsiden af Dove Bugt dannes af den fremspringende Halvo, Germania Land, paa hvis sydostlige Spids Danmarks Ekspeditionen havde sit Hoved- kvarter 1 1906—08 (Fig. 13). Fjældhojderne her er lave og naar ikke over 900 m. Imellem 78° og 80° N. Br. træder Indlandsisen flere Steder helt ud til Havet og danner svømmende Indlandsis (I. P. Koch, M. о. G. XLVI, В. 7 f.), som arbejder sig frem i forskellige Retninger imellem Nunatakker og Smaager. Paa Ostsiden af Nunatakken Lamberts Land ligger den fra Danmarks-Ekspedi- tionen bekendte Gronlænder BRonLUNDs Grav (зе 8. 167), og lidt nordligere, paa Holms Land, det karakteristiske »Malemuk Fjælde (Fig. 14). Den Nord for Lamberts Land liggende Del af Gronlands Kyst hedder Kong Frederik den VIII.s Land; fra dette udgaar i nordlig Retning en stor bred Halvø — Kronprins Christians Land, dækket af Indlandsis, som falder _ ALMINDELIG OVERSIGT Di jævnt af imod Nord. Paa Halvoens Ostside kalver Bræerne, medens de paa Nord- siden gaar over 1 svommende Indlandsis. Nord for Halvoen ligger en stor Havbugt, fra hvilken to af db længste Fjorde udgaar. Den første, Danmarks Fjorden, gaar i sydvestlig Retning med isfrit Land paa begge Sider. I Fjorddalens Forlængelse ligger en langagtig Sø, der gaar helt op til Indlandsisen. Den anden Fjord, Independence Fjord, gaar i vestlig og senere i sydvestlig Retning ind til Navy Cliff, en bar Klippe paa Nunatakken Vildtland, som paa alle de øvrige Sider er omgivet af Indlandsis og Bræer fra denne. Navy Cliff betraadtes første Gang af den berømte Nordpolsfarer RoBERT PEARY, som i 1892 paa sin Vandring over Ind- landsisen kom ned paa dette Sted. Han opdagede og navngav Independence Fjord, som han ansaa for at vere et Sund, der afsluttede Grønlands Fastland mod Nord. Danmarks Ekspeditionen har dog godtgjort, at den formodede Peary Ø er landfast med Grønland. _ Baavel Danmarks Fjord som Independence Fjord er Aaret rundt fyldt med Fjordis, som ligger helt ud til en Linie fra Enden af Kronprins Christians Land til Østsiden af Peary Land, hvor den mødes af Polarisen. I det Indre af disse Fjorde og langs Kysterne kan der dog om Sommeren findes Strækninger med aabent Vand. Nordsiden af Independence Fjord dannes af Peary Land, der som en stor Halvo skyder sig ud 1 ostlig Retning, og hvis nordlige Kyst danner Afslutningen af Grønland mod Nord. Nord- og Østkysten er gennemskaaret af flere mindre Fjorde, og Fjældhojderne, som i Fjordkomplekset ikke er særlig store, stiger igen paa Ostsiden af Peary Land til henved 2000 m, og ved Кар Bridgman, Gronlands nordligste Pynt, til ca. 1400 m. Peary Land synes efter det foreliggende at være fri for Indlandsis, selv om der paa flere Steder findes store Masser af Hojlandsis. Paa den ovenfor beskrevne Strækning er der flere Steder fundet Rester af eskimoisk Bebyggelse, dog ikke paa Peary Halvoens Ost- og Nordside. NORDVESTGRONLAND Fra Kap Bridgman til Melville Bugt. Fra Kap Bridgman bojer Kysten forst et Stykke i vestlig, derefter 1 sydvestlig Retning. Endskont Fjældene her horer til de nordligste i Verden, er de forholdsvis isfri; kun enkelte lokale Bræer bærer Vidnesbyrd om deres nord- lige Beliggenhed. Den nordligste storre Fjord er De Longs Fjord paa ca. 83° N. Br. Inden for en Del større og mindre Øer breder den sig og gaar ca. 60 km i sydøstlig Retning, idet den deler sig i tre Arme. Den næste større Fjord, I. P. Kochs Fjord, gaar ind i østlig Retning. Den har en Udstrækning af ca. 90 km og gaar gennem et storslaaet, snedækt Alpe- landskab henimod Bunden af De Longs Fjord. 28 ALMINDELIG OVERSIGT Syd for I. P. Kochs Fjord spreder Indlandsisen igen sit Dække over Lan- dets Indre og sender sine Udlobere ned 1 de der liggende Fjorde, Nordenskiölds Fjord, Viktoria Fjord og Sherard Osborne Fjord, ad hvilken sidste Кмор Rasmussen 1 1917 paa den anden Thuleekspedition søgte op paa Ind- landsisen (jfr. 8. 169). Den vestligste og storste af de herværende Fjorde, St. George Fjorden, strækker sig ca. 100 km i sydlig Retning gennem et stort isfrit Areal med Fjælde paa over 1000 m’ Hojde. Vest for denne Fjord ligger et stort bredt Yderland, som med stejle, indtil 1160 m hoje Fjælde vender ud imod det aabne Polarhav, medens det vestlige Hjorne vender ud imod Robeson Kanalen, der ved et ca. 22 km bredt Sund skiller Gronland fra det paa Amerika Siden liggende Grant Land. Ud for Petermanns Fjord, gennem hvilken en stor Isbre skyder ud, danner Farvandet en Bredning, Halls Bassin, som imod SV. fortsættes i Ken- nedy Kanalen. Det gronlandske Yderland har her en Bredde af 15—20 km. Ved Kap Calhoun drejer Kysten Ost efter, og her, i en lille Vig, Benton Bay, ligger de nordligste hidtil fundne Ruiner af eskimoiske Vinterhuse. Syd for Benton Bay dannes den store Bugt, Kane Bassin, paa hvis Ostside den 90 km brede Humboldt Bre treder ud i Havet. Breen maa opfattes som en Rand af Ind- landsisen, der hviler paa en af Havet overskyllet Slette. I Bræen findes ingen Spalter, og i den nordlige Del er der ingen Stejlveg. Hvor der dannes Isfjælde, ег de store i Areal, men kun 5 à 7 m hoje over Vandlinien (se Fig. 15—18). Syd for Breen gaar en stor bred Halvo, Haye’s Halvo, ud i vestlig Ret- ning. Den er skilt fra Ellesmere Land paa Amerikasiden ved det 50 km brede Smith Sund. Halvoen er delt 1 to Dele ved den store Inglefield Bugt. Paa Nordsiden af Halvoen findes et temmelig bredt isfrit Yderland, hvis ostlige Del hovedsagelig bestaar af lave Gnejsfjælde, gennemskaaret af Klofter og opfyldt af Smaasger, medens det mod Vest højner sig og gennemfures af dybe Dale. Paa Vestsiden, i en lille Vig fra Smith Sund, ligger den eskimoiske Boplads Etah, som er den nordligste af Polareskimoerne beboede Plads. Indlandsisen breder sig over hele den sydlige Del af Halvøen og sender en lang Række Breer saavel ud mod Havet som ned imod Inglefield Bugt. | Inglefield Bugt er et stort Fjordkompleks, 135 km 1 Udstrækning, hvor- fra flere Sidefjorde udgaar. Den sydlige Halvø ender mod Vest i Kap Parry, imod Syd i Kap York. Paa Vestsiden findes flere Indskæringer, blandt hvilke den storste er Wolsten- holme Sund, paa hvis Sydside Stationen Thule ligger i den lille Bugt North Star Bay. | En nærmere Beskrivelse af dette Distrikt findes i Distriktsbeskrivelsen. Øst for Kap York ligger Melville Bugt, hvor Indlandsisen træder helt ud til Havet eller kun efterlader en Del Nunatakker og enkelte uden for Kysten liggende Smaaøer. R. HAMMER. ALMINDELIG OVERSIGT 29 GEOLOGI Kendskabet til Gronlands Geologi har udviklet sig med meget ulige Hastig- hed i de forlobne 200 Aar. Hvad der foreligger fra det 18. Aarhundrede, er ikke andet end ganske spredte Bemærkninger, navnlig om de mere mærkværdigt ud- seende Mineraler, saaledes som man f. Eks. finder hos Hans EGEDE (1741), ANDER- son (1747) og Cranz (1769). Det 19. Aarhundrede bragte 1 den Henseende straks en væsentlig Forbedring, idet GIESECKE 1 Аатеце 1806—13 foretog en geologisk Undersogelsesrejse i hele den koloniserede Del af Landet, hvorved man fik en efter de Tiders Forhold udmærket Oversigt over dette. Senere har RINK ved sine for- trinlige Iagttagelser og Beskrivelser (1852-57) i høj Grad uddybet vort Kendskab til Vestgrønlands Geologi. Det er dog først ved de mere systematiske Undersø- gelser, der er foretagne i de senere Aar af talrige Forskere, udsendte af Kommissio- nen for Ledelsen af de geologiske og geografiske Undersøgelser i Grønland (op- rettet 1878), at Enkelthederne er bleven ret fyldig belyste. For den store ukoloniserede Dels Vedkommende er de geologiske Forhold naturligvis langt daarligere undersøgt; alle de talrige Opdagelsesekspeditioner har, saa godt det lod sig gøre, beskrevet hver sin Del af Landet, og vi staar for saa vidt netop nu ved et Mærkepunkt, som der efter de af den 2. Thule-Ekspedition medbragte, fyldige Resultater ikke mere foreligger nogen enkelt, større Del af Landet, der slet ikke er undersøgt. Noget fuldstændigt Billede af Grønlands geologiske Bygning lader sig aldrig skaffe tilveje, alene af den Grund, at den tilgængelige Del af Landet kur danner en smal Ring; hele den store mellemste Del, som skulde forbinde de fjærne Yder- lande med hinanden, vil for bestandig blive uopklaret. Et for Undersøgelsen uheldigt Forhold er endvidere det, at de mere interesserende, forsteningsførende Formationer næsten alle findes i de meget vanskelig tilgængelige, nordlige og øst- lige Dele af Landet. Som det vil fremgaa af medfølgende Kort, udgøres de største Dele af Yder- landet af Grundfjæld; paa de Steder af Vest- og Østkysten, hvor der findes andre Formationer, vil det være ret paafaldende, at Grundfjældet dog for det meste optræder i de Partier, der ligger nærmest ind imod Indlandsisen, saa at det er rimeligt at antage, at den største Del af det indre Grønland udgøres af denne Formation. Kun for det nordliges Vedkommende er det sandsynligt, at Sedimen- terne i større Grad strækker sig ind under Isen. Grundfjældet i Grønland bestaar i det væsentlige af de samme Bjærgarter, som ogsaa andre Steder udgør denne Formation, nemlig overvejende Granit og Gnejs med alle mulige Mellemformer. Gnejsen, som er den almindeligste Bjærgart, optræder under en Mængde forskellige Former; undertiden er den saa stærkt lag- delt, at man maa antage, at den oprindelig har været en Sedimentbjærgart, mens den paa andre Steder maa formodes at have sin Oprindelse fra Granit, der gennem de lange Tider er blevet stærkt presset. Andre krystallinske Skifere findes ogsaa, men i mindre Mængde og som underordnede Lag i Gnejsen, saaledes som Glimmer- 30 ALMINDELIG OVERSIGT skifer, Talkskifer, Hornblendeskifer, Klorit og Serpentin, af hvilke navnlig Talk- skiferen har betydelig Interesse, da den, under Navn af Spæksten eller Vegsten anvendes af Gronlænderne til Kogekar 0.1. De betydeligste Forekomster er for Nordgronlands Vedkommende Karajak i Umanax Distrikt og Päkitsok i Jakobs- havn Distrikt, mens den i Sydgronland seerlig findes 1 Godthaab og Frederikshaab Distrikter. En Del forskellige Mineralforekomster ledsager Grundfjældet, som dog i ovrigt de fleste Steder er meget ensformet. Her kan saaledes mærkes Marmor- og Dolomit- gange, som navnlig findes i stor Mengde i Egedesminde Distrikt, hvor der ogsaa findes en Del ejendommelige Forekomster af Straalsten, Apatit m. m.; endvidere maa nævnes smukke Turmalin- og Berylkrystaller fra Godthaab Distrikt, Granat fra en Del forskellige Steder m. m. Er Del andre Mineralforekomster maa nævnes, fordi de har teknisk Betydning, selv om de ikke findes i saa stor Mængde eller af saa god Kvalitet, at de endnu er blevet Genstand for Udnyttelse; herhen hører f. Eks. Molybdænglansen, der særlig findes i Godthaab og Frederikshaab Distrikter, Glimmer og Asbest. De tre i teknisk Henseende vigtigste Mineralforekomster i det grønlandske Grundfjæld, nemlig Kryoliten, Kobbermalmen og Grafiten, skal be- handles i et senere Afsnit. I nær Forbindelse med Grundfjældet staar en Del forskellige Eruptiver (Granit, Syenit, Nefelinsyenit о. а.), der til forskellige Tider er trængt op i de ældre Lag og er størknede der i Form af mere eller mindre uregelmæssige, ofte meget anselige Masser. Det er allerede omtalt, at der findes alle mulige Overgange mellem Gnejsen og Graniten, og meget af denne sidste Bjærgart maa direkte hen- regnes til Grundfjældet; men en Del Forekomster er i Besiddelse af en saa frisk Struktur, at de maa antages at være dannede i en senere Periode, selv om denne ikke kan bestemmes nærmere. Det er navrlig i den sydligste Del af Grønland, at disse Bjærgarter findes i stor Mængde, og den berømteste af dem alle er den store Nefelinsyenitmasse inden for Julianehaab omkring Fjordene Kangerdluarsuk og Tunugdliarfik. Eruptiverne, der er brudt op igennem Igaliko-Sandstenen. og over- liggende Diabaser, udmærker sig ved at bestaa af højst ejendommelige, ellers ukendte Typer ved deres storslaaede geologiske Forhold og ved deres Rigdom paa sjældne Mineraler, af hvilke her kun skal omtales et enkelt, Eudialyt, der er af smuk rød Farve, og som man har forsøgt at anvende teknisk paa Grund af dets Zirkoniumindhold, uden at det dog hidtil eı lykkedes at faa det gjort til Genstand for nogen regelmæssig Brydning. Grundfjældets Dannelser med tilhørende Eruptivmasser udgør som nævnt langt den største Del af Grønland; hvorledes Landet har set ud i den Tid, disse opstod, den saakaldte arkæiske Tid, ved man ikke noget om, men det kan formodes, at der ved denne Tids Slutning har fundet store Jordskorpebevægelser Sted, hvorved Landet i det væsentlige har faaet sin nuværende Form, og at saa Havet i de for- skellige senere Perioder er brudt ind over Grænseomraaderne, snart paa det ene og snart paa det andet Sted, hvorved Sedimentbjærgarterne (Kalksten, Sandsten og Skifer) er fremkomne med deres Indhold af Forsteninger, hvorved deres Alder ALMINDELIG OVERSIGT ЭЙ lader sig bestemme. Г Modsætning til Grundfjældets Bjærgarter, hvis Lag altid er stærkt forstyrrede og oftest meget stejlt stillede, ligger de senere Formationers Lag for det meste vandret, idet Jordskorpebevægelserne mest har indskrænket sig til de saakaldte »Forskydninger«, op- og nedgaaende Bevægelser af de enkelte Partier af Jordskorpen i Forhold til hinanden. Fra de ældste Perioder, den kambriske og siluriske, findes Aflejringer . paa to Steder, der ikke staar i nærmere Forbindelse med hinanden; det ene Sted er Egnene omkring de indre Forgreninger af Kejser Franz Josephs og Kong Oscars Fjordene, og det andet opfylder en stor Del af det nordligste, dog med Undtagelse af selve Polarhavets Kyster. Fra den kambriske Periode stammer rimeligvis de mægtige Sandstenslag, ofte med overliggende Diabaslag, der findes i Egnene om- kring Smith Sund og mod Nordøst ved Danmarks Fjord og Independence Fjord og sandsynligvis ogsaa under Indlandsisen i den mellemliggende Strækning. Den tidligere omtalte Igaliko-Sandsten hører muligvis herhen. Silurlagene strækker sig i et Bælte fra Egnene om Kennedy Kanalen og mod Nordvest omkring de indre Dele af de store nordlige Fjorde; de indeholder i Modsætning til de kambriske Lag store Mængder af Forsteninger, bl. a. af Trilobiter, Brakiopoder og Koraller. Lag fra den devoniske Periode er fundne ved Kejser Franz Josephs og Kong Oscars Fjordene udenfor de kambrisk-siluriske Dannelser, hvor der er fundet en- kelte Rester af de ejendommelige Fisk fra den Tid; herhen hører rimeligvis ogsaa. de saakaldte »Cap Rawson Beds«, forskellige Sedimenter uden Forsteninger, der findes Nord for de siluriske Lag ved selve Polarhavets Kyst. De er ejendommelige ved at være kraftig foldede, og her har der altsaa, i Modsætning til, hvad der ellers er Tilfældet i Grønland, fundet en senere Bjærgkædedannelse Sted, der rimeligvis udgør et Led af den »kaledoniske« Foldekæde fra Devontiden, der fra Grønland kan forfølges over Spitzbergen og Skandinavien til Skotland. Kulperioden findes kun repræsenteret i det nordøstligste, Syd for Nord- østrundingen og bestaar nederst af Lag, der indeholder de for den Tid ejendomme- lige Planter (Bregner, Padderokker og Ulvefødder) og øverst af Lag med Saltvands- forsteninger (Brakiopoder og Koraller). Man kan næppe tænke sig nogen mere slaaende Modsætning i klimatisk Henseende, end den, der gør sig gældende, naar man sammenligner den Tids rige Plante- og Dyreliv med det nuværende i disse Egne; men det er forøvrigt en Ejendommelighed for alle de ældre Jordperioder, at det organiske Liv i disse nordlige Egne ikke er væsentlig forskelligt fra det, der fandtes i andre Dele af Verden. Polens Nærhed gør sig slet ikke gældende, før man kommer nærmere op imod Nutiden, et Forhold, som man ikke har funden nogen gyldig Forklaring for. Den følgende Periode (Perm) mangler fuldstændig; men fra Triastiden haves enkelte, delvis meget ufuldstændig undersøgte, mindre Forekomster i den midterste Del af Østkysten. Bedst kendt er Kap Stewart i Scoresby Sund, hvor man forneden har en sandet Lerskifer med talrige Planteforsteninger af nøjagtig de samme Former, som findes i samtidige evropæiske Dannelser, saaledes som Bregner, Padderokker, Koglepalmer (Cycadeer) og Naaletræer. 323 ALMINDELIG OVERSIGT Fra Juraperioden hidrorer ligeledes en Del mindre Forekomster i Ostgron- land; mest bekendt er ogsaa her Forholdene ved Scoresby Sund, hvor der findes en Del forskellige Saltvandsaflejringer med talrige Forsteninger, navnlig af Mus- linger og Ammoniter; der er dog ogsaa fundet Fodspor og Rester af den Tids Kæmpeogler. Kridtformationen er ligesom de foregaaende repræsenteret ved nogle ganske smaa Forekomster paa Ostkysten; men langt storre Interesse har de be- tydelige Lag, der paa Disko og Nügssuak og omliggende Strækninger underlejrer de derværende Tertiærlag. Bjærgarterne er Sandsten og Skifer og undertiden Kul, og de indeholder en stor Mængde Planteforsteninger, der baade giver et godt Bil- lede af Planteverdenen i den Periode og samtidig om Klimaet i Gronland. Man inddeler sædvanlig Aflejringerne i tre Afdelinger, nemlig Kome-, Atane- og Patoot- lagene. Komelagene, der findes paa Nordsiden af Nügssuak Halvøen, henhører rime- ligvis til den ældste Del af Kridtperioden, da de næsten udelukkende indeholder blomsterlose Planter, blandt hvilke navnlig en meget stor Mengde Bregner; des- uden findes en Del Naaletræer og Cycadeer og en enkelt Poppel. Atanelagene findes rundt omkring 1 hele Omraadet og indeholder nesten lige mange blomster lose og Blomsterplanter, blandt hvilke sidste kan nævnes Poppel, Eg, Figen, Valnød, Laurbær, Magnolia m. m. Patootlagene findes kun paa Sydsiden af Nüg- ssuak og indeholder overvejende Blomsterplanter; 1 Modsætning til de andre inde- holder de ogsaa en Del marine Dyreforsteninger, mest Muslinger og Ammoniter. Planterne 1 de to forste Lag tyder paa, at Aarets Middeltemperatur har været henved 20°, mens denne for Patootlagenes Vedkommende har været noget ringere. Tertierformationen har en stor Udbredelse, baade paa Ost- og Vestkysten. Den udgores dels af forskellige Sedimenter, mest Sandsten og Skifer med Kaul, og dels af mægtige Basaltmasser, der for største Delen overlejrer Sedimenterne, selv om de to Dannelser ogsaa delvis findes i afvekslende Lag med hinanden. Tertiærformationens Udbredelse svarer paa det nærmeste til det Omraade, der paa Kortet er betegnet som overvejende Basalt. I Vestgronland indtager Formatio- nen næsten hele Gen Disko og Halvoerne Nügssuak og Svartenhuk og desuden forskellige andre mindre Øer og Landstrækninger; dog indtræder det underliggende Grundfjæld frem paa enkelte Steder indenfor selve Basaltomraadet, saaledes som det er Tilfældet ved Kolonien Godhavn. I Østgrønland findes Tertiærformationen væsentlig i-den store Trekant Syd for Scoresby Sund og desuden paa en Del Øer og Halvøer Nord for denne Fjord. Med Undtagelse af en enkelt Forekomst i Østgrønland, Kap Dalton, hvor der findes Saltvandsforsteninger, indeholder den grønlandske Tertiærformation kun Planteforsteninger, og navnlig i Vestgrønland er disse fundne i meget stor Mængde, idet der ialt er beskrevet 282 Arter. De fleste af disse er Løvtræer, tilhørende en Masse forskellige Slægter (Poppel, Pil, El, Birk, Avnbøg, Hassel, Bøg, Kastanie, Eg, Birk, Åralie, Vin, Tulipantræ, Magnolie, Ahorn, Kristtorn o. m. a.). Klimaet maa i den Tid have været omtrent som i det sydlige Mellemeuropa, henved 129 i aarligt Gennemsnit. Foruden Løvtræerne er der ogsaa fundet en Del Bregner og Pr. AIT ALMINDELIG OVERSIGT Fig. 13. Danmarks Havn. Efter Meddelelser om Grønland. Bd. XLVI. Fig. 14. Mallemukfjældet. Holms Land. Tegnet efter Maleri af Bertelsen. Efter Meddelelser om Grønland. Bd. XLVI. ey AONE ALMINDELIG OVERSIGT ARS Fig. 15. Kap Ramsay. Efter Knud Rasmussen: Grønland langs Polhavet, Fig. 16. Kap May Landet. Efter Knud Rasmussen: Grønland langs Polhavet. ALMINDELIG OVERSIGT Bue EX ‘OSGI ‘207 чэзиеН POIJPON "Ar pow pou woelg тазитл$ orloypm punisseg sjoperfig I “erg sweyyaeıy SOU) ‘ST “sty <” т; "OST ‘307 чозиеН рэдурою ‘(SAM sumorg иЧо[) “Iq "N ‚OP 208 “9 [PUL ио4 9350.) deyp vay puejuørg je и935АУМ “LT ‘SU Dansk Groniand. I. Ре. Х ALMINDELIG OVERSIGT AANA nee ОА will Il TT ge MINT KH MAGNUS Kae 4 ———— A == ПЕ = ЧЕ = | en М =———-) SIT i Tu Samuel ve Sn oe A Fig. 19. Kajak set ovenfra. Kajakskelet. Kajakaare. a) Kajakhul. b) Fangeblære. c) Kajakstol med opskudt Fangeline (e). d) Harpunskaft, hængende paa sin Plads. ft) Lanse. ©) Kajakkniv. №) Blærepil. i) Fuglepil. К) Fuglepilens Kastetræ. Efter Fridtjof Nansen: Eskimoliv. ALMINDELIG OVERSIGT 09 Naaletræer, blandt hvilke navnlig de to amerikanske Former, Sumpcypressen (Taxodium) og Kæmpefyrren (Sequoia) ег meget almindelige. Basaltformationen udgor et af de mest storslaaede Elementer i det gron- landske Landskab og er kendelig allerede paa lang Afstand ved dens Terrænforhold, der afviger i hoj Grad fra det almindelige Grundfjældsterræn. Mens dette nemlig oftest er meget lidt artikuleret med mere eller mindre uregelmæssige, massive og klumpede Former, er Basalten udpræget plateauagtig med vandret Overflade og ret stejle Sider. I disse fremtræder de enkelte Basaltbænke som mere stejle Skræn- ter, mens de mellemliggende, blodere Tuflag danner Afsatser, og den derved frem- bragte vandrette Stribning kan forfolges vidt og bredt. Kommer man nærmere, ser man, at Overfladen af hver Basaltbeenk er i Besiddelse af en lignende slagge- agtig Overflade, som man kender fra Nutidens Lavastromme; Basalten er altsaa dannet ved en mægtig vulkansk Virksomhed, der dog har været af en ret ejendom- melig Art, idet man ikke ser noget til de Udbrudssteder, hvorfra Lavaen er kommet frem. I Hulrum i Basalten er der udskilt forskellige Mineraler, navnlig de saa- kaldte Zeoliter, men disse findes dog ikke nær saa smukt udviklede i Grønland som paa Island og Færøerne. Hvad der derimod giver den grønlandske Basalt særlig Interesse, er det Jern, som paa forskellige Steder er udskilt i den, oftest kun i smaa Mængder; men paa et enkelt Sted, Uvifak paa Disko, er der fundet mægtige Blokke, liggende løst paa Stranden, hvor de maa være bleven frigjorte ved Basal- tens Forvitring. A. E. NORDENSKIÖLD, som først fandt disse Blokke, troede, det var Meteorsten, men K. J. V. STEENSTRUP paaviste deres rette Natur; de er nu bragt til Evropa, hvor den største (ca. 20 Tons) findes i Stockholm, den næst- største (6,5 Tons) i Mineralogisk Museum i København. I Sammenhæng med disse Jernblokke maa mærkes, at der ogsaa 1 Grønland er fundet nogle af de største Meteorjernblokke, der overhovedet kendes, nemlig et Sted i Nærheden af Kap York. Tre af dem, hvoriblandt en paa henved 40 Tons, er bragt til New York, men der er senere fundet endnu en, som man haaber skulde kunne komme til København. Efter Tertiærtiden med dens varme Klima kommer Istiden, hvis Klima til Gengæld har været betydelig koldere end Nutidens. I den Tid dækkede Isen det allermeste af det nu isfri Land, og kun enkelte Bjergpartier, der adskiller sig skarpt fra det sædvanlige Fjældlandskab ved sine udprægede (alpine) Former med spidse Tinder, har raget op over Isen. Særlig i Omegnen af Kap Farvel findes disse Bjærg- former overordentlig pragtfuldt udviklede. Overalt, hvor Isen har dækket Landet, harman de almindelige, mere eller mindre afrundede, men i Enkelthederne særdeles uregelmæssige Fjældformer, og paa Klippernes Overflade vil man ofte finde direkte Mærker af Isens Virksomhed i Form af Skuringsstriber. Aflejringer fra Istiden findes rundt omkring, navnlig i Dalene, i Form af Moræner, men i det hele er de kun til Stede i ringe Mægtighed; det allermeste af Isen medbragte Materiale er kommet ud i Havet, og i den allerstørste Del af det isfri Land ligger Fjældene fuldstændig udækkede. I den efter Istiden følgende Tid, Alluvial- eller Nutiden, bliver Klimaet Dansk Grønland. I. C 34 ALMINDELIG OVERSIGT igen mildere; men det gaar her som de fleste andre Steder, at Klimaet til en Tid bliver endnu varmere, end det er den Dag i Dag, saa at der i den sidste Periode har fundet en ny Afkoling Sted. Dette kan ses af de Aflejringer af Ler og Sand med Muslingeskaller og andre Dyr, der findes rundt omkring langs Kysterne, og i hvilke man i et bestemt Niveau træffer Arter, der nu ikke mere findes levende ved Grøn- lands Kyster. Skallagene viser, at Landet efter Istiden har ligget væsentlig lavere end nu; Sænkningen har været af meget forskellig Størrelse, mindst i det sydlige (ca. 50 Meter ved Julianehaab) og størst i det nordlige (150 Meter paa Svartenhuk og endnu langt mere ved Smith Sund). Efter denne lave Stand har Landet hævet sig til en Højde, der er noget større end den nuværende, og i de sidste Aarhundreder er det igen i langsom Sænkning, hvad man kan se af, at der paa talrige Steder findes Bygningsrester fra tidligere Tid, der nu ligger under Havets Overflade. Et geologisk Fænomen, som endnu maa omtales, er Jordskælvene; disse synes i det hele at spille en usædvanlig ringe Rolle i Grønland, men kendes natur- ligvis kun fra de beboede Egne. Fra den koloniserede Del af Vestkysten haves kun faa Beretninger om Jordskælv, der tilmed alle er meget svage; almindeligst synes de at forekomme i Holsteinsborg og Godthaab Distrikter. For Angmagssaliks Vedkommende er Forholdet et væsentlig andet; herfra meldes i den korte Koloni- sationstid om en Del Jordskælv, af hvilke enkelte har været ret kraftige og langva- rige. Et andet Fænomen, som bør nævnes, er de varme Kilder, der findes en- kelte Steder. Mest findes de i Basaltomraadet, hvor den vulkanske Virksomhed jo ikke ligger saa særlig langt tilbage i Tiden; saaledes findes en Kilde ved Mellem- fjord paa Disko, hvis Vand har en Temperatur paa ca. 19°, mens en anden ved Turner Sund paa Østkysten har 38”. Den varmeste Kilde findes dog i Grundfjelds- terrænet, nemlig ved Unartok i Julianehaab Distrikt, og den har en Temperatur af henved 40”. Teknisk vigtige Mineralforekomster. Det er tidligere omtalt, at der findes en Del forskellige Mineraler i Grønland, som muligvis kan faa teknisk An- vendelse, og for enkelte af disses Vedkommende har man ogsaa til forskellige Tider foretaget smaa Forsøgsbrydninger, som man dog hurtig har opgivet igen. Først i dette Aarhundrede er der foretaget mere systematiske Eftersøgninger efter værdifulde Mineraler, først af Grosserer A. BERNBURG, der i 1904 fik Eneret paa Brydningen af Kobber, Bly, Grafit, Asbest og Glimmer i Vestgrønland, hvilken Rettighed senere er overgaaet til et Aktieselskab, »Grønlandsk Minedrift«. I det hele er fire forskellige Mineraler, som nedenfor skal omtales enkeltvis, blevet gjort til Genstand for mere regulær Bjergværksdrift, og af dem henhører Kobberet og Grafiten under ovennævnte Selskab. Kryolit er det vigtigste og tillige ejendommeligste af alle grønlandske Mi- neraler; det bestaar af Fluor, Aluminium og Natrium og danner en hvid, islignende Masse, der findes i Form af en mægtig, uregelmæssig formet Klump, der forekom- mer ved Ivigtüt i Frederikshaab Distrikt. Andre Steder i Verden er det yderst sjeldent og findes kun i meget smaa Mængder. Det omgivende Terræn er alminde- ALMINDELIG OVERSIGT 35 lig Gnejs, men nermest omkring Kryoliten findes Granit, og selve Kryoliten maa betragtes som en Slags Pegmatitdannelse idenne. Kryoliten er ikke ren, men inde- holder en næsten konstant Mængde (henved 10 °/,) af andre Mineraler, mest Jern- spat, Kvarts, Blyglans, Zinkblende og Kobberkis. Kryoliten var kendt allerede ved Aar 1800, men forst i 1856 begyndte en mere regelmæssig Brydning, og allerede i 1865 var Produktionen 6—-7000 Tons. Senere har Brydningen i det væsentlige haft det samme Omfang, dog med nogen Stigning i dette Aarhundrede, saa at den nu paa det nermeste belober sig til 10,000 Tons aarlig. Brydningen udfores af Kryolit-, Mine- og Handelsselskabet; den foretages i et stort, aabent Brud, hvis Længde er henved 180 Meter, mens Bredden er 65 og Dybden 50 Meter. Det meste af Kryoliten fores til Kobenhavn, hvor den 1 Fabrikken Oresund underkastes en meget vidtloftig Renselsesproces, inden den sendes paa Markedet. I Forst- ningen anvendtes Kryoliten, efter JuLıus THomsEn’s Opdagelse, til Soda, nu an- vendes den til Mælkeglas, Emalje og ved Aluminiumudvindingen. De i Kryoliten indeholdte Malme kan efter Rensningen anvendes som saadanne. Kobberet findes i Form af broget Kobbermalm, en Forbindelse af Kobber, Jern og Svovl, blandet med Kobberglans, en Forbindelse af Kobber og Svovl, dels i en mindre Forekomst paa en Ø ved Julianehaab, hvor der i forrige Aarhun- drede blev anlagt den saakaldte Fr. VII.s Mine, som dog snart igen blev nedlagt, og dels ved Josva-Minen Syd for Ivigtüt. Denne har Navn efter den Gronlænder, der opdagede den, og blev allerede gjort til Genstand for Brydning 1 Midten af forrige Aarhundrede, men dog snart igen opgivet, hvorefter den henlaa til dette Aarhundrede. Malmen, der i sig selv er af udmerket Beskaffenhed, findes som Udflydning 1 en enkelt Gang af henved !/, Meters Megtighed i Klorit- og Glimmer- .skifer. Ved den senere Tids Brydning er der bragt en ret stor Mængde Malm for Dagen, men det har vist sig, at Omkostningerne var saa store, at Foretagendet ikke har kunnet betale sig med de nuværende Konjunkturer, hvorfor Brydningen indtil videre er opgivet. Som et Kuriosum kan nævnes, at der i Kobbermalmen her er fundet ganske smaa Mængder gedigent Guld, som ellers ikke kendes fra Grønland; gedigent Sølv er fundet i ganske smaa Mængder paa den tidligere om- talte Ø indenfor Julianehaab. Grafit har en meget stor Udbredelse i Grønland, idet den paa mange Steder udgør en underordnet Bestanddel af Gnejsen; paa en Del Steder er der ogsaa fun- det righoldigere Gange eller Lag af dette Mineral, og man har allerede i forrige Aarhundrede forsøgt at udnytte det uden dog at opnaa noget videre Resultat. Det Leje, som synes at have de bedste Udsigter er et, der findes paa Øen Amitsok indenfor Nanortalik. Grafiten findes her i Gange paa indtil 15 Meters Mægtighed, der indeholder henved 22 °/, Grafit, som let lader sig rense ud fra de indblandede Mineraler. Lejet opdagedes i 1911, og Produktionen for 1921 kan regnes at være henved 2—3000 Tons. Store Grafitlejer findes ogsaa ved Exalugssuit i Egedesminde Distrikt, men Grafiten her kan vanskeligere fremskaffes i nogenlunde ren Til- stand. Et fra gammel Tid bekendt Leje af ret ren Grafit findes ved Upernivik, C* 36 ALMINDELIG OVERSIGT men har væsentlig mindre Udstrækning end de foregaaende. Paa Nügssuak Halv- gen findes Grafit, der er opstaaet ved Omdannelse af Brunkul; den synes dog at egne sig mindre godt til teknisk Anvendelse. Brunkullene, der stammer fra Kridt- eller Tertiærlagene, findes en Meengde forskellige Steder i det vestgronlandske Basaltomraade og har fra gammel Tid veret anvendt af Befolkningen, f. Eks. ved Ritenbenk Kulbrud paa Disko. Der findes et paa de forskellige Steder noget forskelligt Antal Lag af Mægtighed indtil over | Meter; Beskaffenheden er ret god, men Lejringsforholdene er ugunstige, da Kullene findes indlejrede mellem ret løse Bjergarter, der til Gengæld rigtignok er i stadig frosset Tilstand. Havneforholdene er yderst vanskelige ved alle de bedste Lokaliteter. Ved Kaersuarssuk paa Nordsiden af Nûgssuak har Styrelsen iværksat en regulær Kulbrydning, men Udbyttet er ret ringe (henved 1500 Tons aarlig). О. В. BøGGiILD. KLIMA Gronlands Klima er et udpræget Polarklima, hvilket ikke alene har sin Aar- sag i Landets nordlige Beliggenhed (kun omtrent '/7 af Landets Areal ligger Syd for Polarkredsen), men tillige 1 de umaadelige Ismasser, som ligger inde i Lan- det og i de Gronland omgivende Have. Dette bevirker, at selv den sydligste Del af Landet har et betydeligt koldere Klima, end andre Lande paa tilsvarende Bredde, som f. Eks. Norge. Temperaturen er underkastet store Svingninger, dels fordi vestlige, nordlige og tildels ostlige Vinde tilforer Luftmasser fra de kolde Egne, medens sydostlige og sydlige Vinde i Reglen kommer fra det for- holdsvis varme Nord-Atlanterhav, og dels, fordi de saakaldte Fohnvinde eller Fohnstorme kan faa Temperaturen til at stige langt over Middeltemperaturen. — Fohnvinde opstaar, naar en Luft med stor Fugtighedsgrad, under sin Be- vægelse fremad, af en Bjærgkæde eller Hojderyg tvinges til at stige tilvejrs. Den vil derved afgive en stor Del af sine Vanddampe som Nedbor, fordi den under sin Bevægelse opefter udvider sig og derved lider en Afkoling, der belober sig til ca. 1/,° for hver 100 m, den stiger. Under den paa Læsiden følgende Nedstigning vil Luftens Temperatur derimod stige ca. 1° for hver 100 m og bliver altsaa ca. 1/3” varmere for hver 100 m, den har været tvunget til Vejrs, saafremt den synker lige saa meget, som den er hævet. Den bliver derved ikke alene forholdsvis varm, men den bliver tillige tor, dels fordi den har afgivet en stor Del af sine Vand- dampe under Opstigningen, dels fordi den som varmere kan indeholde flere Vanddampe. Fohnvindene er navnlig kendt fra Alperne, men paa begge Sider af Gronlands udstrakte Kyster findes gunstige Betingelser for disse Vinde, idet de barometriske Minima i Reglen bevæger sig Nord og Ost efter 1 Havene paa begge Sider af Gronland, medens en Del af dem passerer over Indlandsisen i nordøstlig Retning. En Fohn kommer i Reglen pludselig farende med stormende Kuling ned af Fjældskrænterne og kan i ganske kort Tid bringe Stedets Tem- peratur til at stige stærkt. Føhnen varer ofte kun faa Timer ad Gangen, under- ALMINDELIG OVERSIGT 3 tiden dog i Dage, eftersom Minimums Bevægelse er hurtig eller langsom. Naar det ene Minimum folger hurtigt efter det andet, kan der indtræde hele Fohn-Pe- rioder, som kan strække sig over et længere Tidsrum. Temperaturstigningerne under en Fohn kan være meget betydelige; 1 det sydlige Gronland er en Stigning paa 20 til 24° i et.Dogn ikke ualmindelig. I Nord- grønland er de større, der haves Eksempler paa en Stigning af 47° i Løbet af en Nat, og 1 Scoresby Sund paa Ostkysten er observeret en Stigning 1 Lobet af een Time paa 24°. Af stor Betydning for Klimaet er Landets nordlige Beliggenhed, og den dermed folgende Polarnat og Polardag. Polarkredsen skærer Gronlands Ostkyst ca. 100 km Nord for Kolonien Angmagssalik og Vestkysten ca. 50 km Syd for Kolonien Holsteinsborg. Nord for denne Linie er der en Periode af Vinte- ren, hvor Solen ikke kommer over Horizonten, »Polarnatten«, og en Periode af Sommeren, hvor Solen ikke gaar ned, «Polardagen«. Polarnattens Længde er stærkt tiltagende Nord efter. Ved Kolonierne i Disko Bugten varierer den mellem 5 og 7 Uger, i Umå- nak Fjorden са. 8 Uger, ved Proven ca. 10 Uger, ved Upernivik ca. 11!) Uge, 1 Inglefield Bugt (77°/4° N. Br.) ca. 16 Uger, i Lady Franklins Bay paa 813/1° N. Br. ca. 19 Uger og ved Grønlands Nordspids (831/,° N. Вт.) 201/, Uger. Denne Periode kaldes i daglig Tale for »Morketiden«. Paa enkelte Pladser, hvor der mod Syd ligger højt Land, kan Solen skjules i betydelig længere Tid, for Eksempel ved Kolonien Ümänak, hvor der gaar lidt over 12 Uger fra Solen sidste Gang forsvinder bag Fjældene til den atter beskinner Husene i Kolonien. Midt paa Dagen, naar Solen er nærmest Horizonten, er der i den sydlige Del af disse Egne en Lysning, der omtrent svarer til Tusmørket i Danmark, saa at man kan se at færdes ude, men jo nordligere man kommer, jo mere er man af- hængig af Maanen, for at kunne skelne omkring liggende Genstande. Polardagen strækker sig over et Tidsrum, der er 1 à 2 Uger længere end Polarnatten. Den Omstændighed, at Solen paa Polardagen er paa Himlen hele Døgnet rundt og paa klare Dage uafbrudt beskinner de udstrakte Fjældsider, bevirker, at Sommeren er betydeligt varmere, end man skulde formode, og at Planteverdenen i den korte Sommer kan gennemgaa en forbavsende Udvikling. Vestgrønland. Nøjagtige meteorologiske Iagttagelser for en længere Aarrække findes kun fra enkelte danske Kolonier, saa kun for disses Vedkommende er det muligt at angive nogenlunde paalidelige meteorologiske Data. Fra de øvrige Kyster findes vel Iagttagelsesrækker fra forskellige Ekspeditioner, men de strækker sig kun over et kortere Tidsrum. De fra Kolonistederne foreliggende Iagttagelser viser, at Svingningerne fra Aar til andet er saa store, at man ikke kan paaregne at faa blot nogenlunde nøjagtige Middeltal ved enkelte Aars Observationer. Tabel 1 giver efter Opgivelse fra Meteorologisk Institut Middeltempera- turen for Aarstiderne og Aaret for en Del af de danske Kolonier i Vestgrønland. 38 ALMINDELIG OVERSIGT udledt af regelmæssige Observationer i det for hvert Sted angivne Antal Aar. (Som Vintermaaneder regnes December til Februar og saa fremdeles). Tabel1. Middeltemperatur i C°. | a ak Vinter | Foraar Sommer и Aaret Nanortalik .............. | 272 | 60 | 5005156 111-0008 ya ARE APPART ER à | 27 GLEN = ro) DE AN PS 62 RTS 0,5 Godihaab AS ee Er | 33 64 |= 941 38| 5,7 NOIRE Koma WEIN teres 23 64 |=+104/— 3,6 7,4 — 1,5 | + 2,0 Holsteinsborg ... ......... [99 211467 1168| 75° 0627| SN Jakobshavn 4 Sl. de ue | 83 |. 69 -|-+165|/= 9,0| 63 | - Вы EE Oo RE RTE (| 58) 104 --17,41-10,1|. 60 (ass UÜpernivik, ku era BES 123: |= 20.6 | = 4136| 3,9 | Som Tabellen viser, ег det Кип 1 den sydligste Del af Gronland, at Aarets Middeltemperatur er over Frysepunktet og det kun !/,°. Ved Godthaab er den — 2°, og den falder jævnt nordefter, indtil — 8,7° ved Upernivik. En Bredde- forskel paa 13° giver altsaa en Aftagen i Aarets Middeltemperatur paa 9°. Vinterens Middeltemperatur er — 5° ved Nanortalik og jævnt faldende til — 20,6° ved Upernivik. Foraarstemperaturen stiger fra — 1/,° til — 14°, men Sommertemperaturen (fra Juni til August) er mere varierende, og der viser sig den Mærkelighed, at Sommeren ved Jakobshavn og Umänak er varmere end ved de langt sydligere beliggende Stationer Nanortalik og Godthaab. Dette staar 1 Forbindelse, ikke alene med den lange Polardag paa de nordlige Bredder, men ogsaa med den Omstændighed, at Sommertemperaturen er højere inde i Landet end ved Yderkysten. Dette kan allerede ses af Tabellen, idet Ivig- tit, som ligger et godt Stykke inde 1 Arsuk Fjorden, gennemsnitlig har 3° højere Sommertemperatur end Nanortalik og Godthaab og Körnok, som ligger inde i Godthaab Fjorden, og er gennemsnitlig 11/,° varmere end Godt- haab, som ligger i Mundingen af samme Fjord. Jakobshavn og Umånak, hvor Sommertemperaturen er ca. 6°, ligger ligeledes et Stykke fra Yderkysten. At Sommertemperaturer er højere inde i de lange og dybe Fjorde ег godtgjort af forskellige Ekspeditioner, som har berejst disse Strækninger. Det viser sig ikke alene ved, at Sneen i det Indre af Fjordene er bortsmeltet langt tidligere paa Aaret end ved Yderkysten. Ved direkte Maalinger er det godtgjort, at Tem- peraturen om Sommeren paa Hojsletten i det Indre af Mellemgronland kan vere 6 à 7° varmere end ved Kysten (Otto Nordenskiöld, Geogr. Zeitschrift, XX, 511 ff.). Ogsaa i andre Henseender er disse Egne gunstigere stillet, Luften er betydeligt torrere, Skydækket mindre og Stilleprocenten betydeligt storre. Det hænder ikke sjældent, at man inde i Fjordene har lyst og klart Solskinsvejr, samtidig ') Oplysningerne fra Отапак er udtaget af Tab. 1 i WiLLAUME-JANTZENS A-r tikel om Gronl. Klima i »De danske Atlanterhavsger« 1904, 332. ALMINDELIG OVERSIGT 39 med at det blæser stormende og regnfuldt ved Kysten med de fra Havet kom- mende kolde og fugtige Vinde. Aarsagen hertil er muligvis en Fohnvirkning fremkaldt ved Luftens Passage over de udenfor liggende hoje Fjælde 1 Forbin- delse med den intensive Solvarme, som Polardagen bevirker. Efteraars-Temperaturen er mere jævnt fordelt over hele Kyststrækningen, saa at Forskellen fra Syd til Nord kun andrager ca. 51/,°. Med Hensyn til Tabel 1 maa det iovrigt erindres, at særlig Vintermaane- dernes Temperatur varierer meget betydeligt fra Aar til andet. Jakobshavn har saaledes en Februar med en Middeltemperatur paa — 5'/2" og en anden paa — 291/,°. Med Hensyn til Temperaturen 1 de enkelte Maaneder kan anfores folgende: Februar Maaned er gennemsnitlig den koldeste Maaned, Januar er lidt, og Marts 11/, à 2° varmere. April naar i det sydlige Grønland næppe nok Frysepunktet, men er ved de nordligste Kolonier fra — 10 til —15°. I Maj er Middeltempera- turen endnu under 0° fra Holsteinsborg og nordefter. Sommerens varmeste Maaned er Juli. Efter den korte Sommer gaar Temperaturen hurtigt ned. Gen- nemsnitlig er Middeltemperaturen i det sydligste Gronland over Frysepunktet i 6 Maaneder, ved Godthaab i 5 Maaneder, fra Holsteinsborg til Uperni- vik 1 4 Maaneder. Forskellen mellem den absolut hojeste og absolut laveste Tem- peratur er stor. I Tab. 2 er denne angivet for fire Stationer, hvorfra der forelig- ger Observationer fra en lengere Aarrekke. Tabel 2. Absolut hojest og lavest Temperatur i C°. | Højest | Lavest Forskel PS RE AE RS NES ET TT eee Е Е EAU Е Е S 2 | ‚Я Е = = | = = = > Ss I & 2 | à in in a | & 3 DA IN en. | 14,5 | 93,1 | 23,4 | 905 fe 98,9 97.1 LH 18 5 Godthaab ........ 15,0 | 14,7 | 23,2 | 16,0 |- 2821 28,2]: 3,9 |: 18,6| 51,4 Jakobshavn” 2... 10,2 | 12,4 | 19,2 | 17,0 |+ 43,2/+ 41,3) + 6,0 | 27,7) 62,4 Прага... | 15,6 | 13,2 | 20,8 | 203 |+42,3/+ 40,6] : 8,9 | 26,0] 63,1 Temperaturen 1 Vestgronland kan altsaa svinge indtil 63°. Temperaturen om Sommeren kan stige indtil 20 à 23°, og den kan om Vinteren 1 de nordlige dan- ske Kolonier gaa ned til — 42 à — 43°. Den laveste Temperatur — 43,2° er maalt ved Jakobshavn i Februar. Det, der forbauser mest, er dog, at Temperaturen om Vinteren kan stige til 10 à 151/,° (i København er den tilsvarende Temperatur i 43 Aar 9 a 111/,°). Aarsagen til Vinterens store Temperatursvingninger er de ovenfor nævnte Fohnvinde, som bringer Temperaturen saa højt op. Selv om Sommeren kan der ved alle Stationerne indtrede Temperaturer under Fryse- punktet, og ved Upernivik har det om Sommeren frosset endog henved 9°, Ved Sammenligning mellem Tabellerne 1 og 2 vil det ses, at Forskellen mel- 40 ALMINDELIG OVERSIGT lem Vinterens absolut hojeste Temperatur og Vinterens Middeltemperatur be- løber sig for Ivigtüt til 211L° og for Upernivik til 36°, og det maa tilføjes, at det ikke er et enkelt Aar, at saadanne store Variationer forekommer, de er tværtimod almindelige. Som Eksempel paa store Afvigelser fra det ene Aar til det andet skal anføres. I Upernivik var den højeste Temperatur i Februar 1891 — 21°, neste Aar i samme Maaned ca. + 14°. I Februar 1894 var den — 16° og neste Aar + 151/,. Antallet af Frostdage iet Aar er jævnt stigende nordefter og er i Gennemsnit. VedAvistub ата. 208 Dage. RE Godthaab ere 243 — - Jakobshavn..... 256 . — -, Upernivikr 22. 290 t= Kun i den sydlige Del af Landet er man som Regel fri for Frost 1 Sommer- maanederne. Luftens Tryk er meget varierende. Middellufttrykket for Aaret er jævnt stigende nordefter, 754,5 mm ved Ivigtüt og 758,1 mm ved Upernivik. For- skellen mellem den hojeste og laveste Barometerstand er meget stor. Ved Ivig- tüt er der maalt Stande paa henholdsvis 785,8 og 709,2. Vindforholdene i Vestgrønland er kendelig forskellige om Sommeren og i de andre Aarstider. I disse er de østlige Vinde de fremherskende, medens Vinde fra sydlige til vestlige Retninger er de hyppigste om Sommeren. I Fjor- dene blæser det i Reglen enten ind i eller ud af Fjordene. I Mellemgrønland kan det især med østlige Vinde og klart Vejr blæse stormende ud af Fjorden, skønt det kan være næsten Stille Nord og Syd for. Vindstyrken er gennemsnitlig ringe, og der indtræffer ofte stille Vejr. Stormenes Antal er hyppigst om Vinteren og er i Reglen mellem 7 og 10 om Aaret. Navnlig sydlige og østlige Vinde blæser op til Storm, for Uperniviks Vedkom- mende dog Vinde fra Syd og Sydvest. Nanortalik danner i saa Henseende en Undtagelse, idet den har ca. 18 Stormdage om Aaret, og de haardeste Storme kommer fra nordlige og vestlige Retninger. Nedbøren i Vestgrønland ses af Tab. 3. Tabel 3. Nedbør" Nedbor i Millimeter | Antal Dage med Nedbør € = = | | = = rr BE ERE. ES Fe SER HE | 2 los 8 | ee Poder | Sls | |e |e ^ Nanortalik ra name ES | 36 | 34 | 32 | 35 |187 Eee SE NES eee | 32 |249 | 261 | 252 | 405 |1167| 37 | 37 | 33 | 42 | 149 оба. bathe ee | 28 |146 | 139 | 180 | 208 | 668! 45 | 42 | 37 | 44 | 168 MOTOR: EE SN eee ae ee | 33 | 67| 6911091120 | 365) 27 | 27 | 23 | 29 | 106 Jakobshavn se. и: | 38 | 26| 35| 81| 73| 215] 26 | 26 | 26 | 32 | 110 Uperniviky ee ea | 32 | 43| 50| 62 78] 283] 19 | 21 | 23 | 36 | 99 ALMINDELIG OVERSIGT 41 Til Sammenligning tjener, at Danmark har en gennemsnitlig Nedbor paa 614 mm i Aaret. Det vil ses, at Ivigttit har omtrent det dobbelte, nogenlunde jævnt fordelt paa de forskellige Aarstider, dog størst om Efteraaret. Det er ikke fordi Regndagenes Antal er særlig stort, men paa en eller flere Dage i Træk kan der falde en usædvanlig stor Nedbor, man har endog Eksempler paa, at der to Døgn i Træk er faldet nærved 300 mm som Regn. Nedbøren er stærkest om Efteraaret og derefter om Sommeren. Ved Kör- nok inde i Godthaab Fjorden er Nedbøren ikke mere end godt Halvdelen af hvad den er ved Godthaab, hvad der iovrigt falder sammen med det foran anforte om det torre Klima inde i Fjordene. Ved de nordlige Kolonier er Regn- mengden ikke mere end !/; af Ivigtüts Regnmengde. Snedagenes Antal er ved de nordlige Kolonier ca. 70°/, af Nedborsdagene, 1 Sydgrønland са. 50°/,. Taage er ret almindelig om Sommeren, serlig ved Yderkysterne, men er ret sjelden paa de andre Aarstider. Taagedagenes Antal i et Aar varierer mel- lem 27 og 75. Torden forekommer sjældent i Vestgrønland, mest i den sydligste Del, men gennemsnitlig kun 1 Gang om Aaret. Godthaab og Jakobshavn har i 30 Aar kun haft ganske enkelte Tordenvejr, Когпок og Upernivik ingen. Den nordlige Del af Grønlands Vestkyst. Fra Kap York Distriktet foreligger meteorologiske Observationer fra North Star Bay (Station Thule) for Tidsrummet Oktober 1910 til Maj 1913 og fra Ing- lefield Bugt siden Oktober 1915. Saa kortvarige Observationsrækker er langt- fra tilstrækkelige til Bestemmelse af Middelværdier og Ekstremer, tilmed da der i Rækkerne findes mange mindre Huller og undertiden længere Afbrydelse. Ved Hjælp af samtidige Temperaturobservationer i Upernivik, har Mete- orologisk Institut beregnet de i nedenstaaende Tabel anførte Værdier for Mid- deltemperaturen i North Star Bay, reduceret til Værdierne for Observatio- nerne i Upernivik i Perioden 1876—1915. Endvidere er i Tabellen anført Resultater fra Ekspeditioner, der har overvintret i de nordligere liggende Egne, af hvilke dog den ene ligger paa Grant Land. Tabel 4. Temperatur 1 С’. Omtr.| Aar- | Vin- | For- | Som- | Efter- Sted N. Br.| række! ter aar | mer | aar Aaret Worth, Star Bay... RE SE, 761/, | 1 til 6 |—27,.|—16,.|+ 3,3 |—10,:|—12; Bensplaer Hay. ge hh 20. | 781/, | 2 |—85 | + 11/,| Lady Franklins Bugt (Grant Land). | 81°/, 3 |—37 |—23 |+ 1/,|—21 |—20 Sammenlignet med de i Tab. 1 opforte Data viser det sig, at Temperatu- ren aftager sterkt nordefter. Medens Aarets Middeltemperatur fra Nanorta- 42 ALMINDELIG OVERSIGT " НК til Upernivik (са. 13 Breddegrader) aftager ca. 9°, aftager den fra Uper- nivik til Lady Franklins Bugt (ca. 9 Breddegrader) ca. 11°, og Vinterens Middeltemperatur, som paa den første Strækning aftager са. 151/,°, aftager paa den sidste ca. 16°, medens Sommertemperaturen kun aftager ca. 2°. Den abso- lut laveste Temperatur — 57° er maalt i Lady Franklins Bugt. I den nordligste Del af Gronland kommer vi altsaa op i nogle af de koldeste Egne paa Jorden. Af andre meteorologiske Data fra North Star Bay skal nævnes folgende. De hyppigste Vindretninger er sydostlig eller ostlig. Vindstille er meget hyppig. Storme kan forekomme i alle Aarets Maaneder, og de blæser som Regel kun fra Sydøst eller Syd. Nedbøren er ringe. Den falder i de tre Sommermaaneder hyp- pigst som Regn, de øvrige Maaneder som Sne. De for Vestgrønland skildrede særlige Forhold med Fohnvinde о. 1. er og- saa karakteristisk for den nordlige Del af Gronlands Vestkyst. Ostgronland. Klimaet paa Østkysten er langt fra saa godt belyst som paa Vestkysten, der findes kun een meteorologisk Station, ved Angmagssalik paa 651/,° N. Br., hvor der har været anstillet regelmæssige Observationer siden Oktober 1894. Endvidere har tre Ekspeditioner overvintret i de nordligere Egne paa Øst- kysten, nemlig: Ryners Ekspedition 1 1891—92 i Hekla Havn, som ligger dybt inde i Scoresby Sund paa 701,’ N. Br., hvor der anstilledes Observa- tioner i ca. 101/, Maaned fra '*/s til ””/7 1892; den 2. tyske Nordpolsekspedi- tion, der overvintrede paa Sabine Øen (741/,° N. Br.) i 1869—70, samt Dan- mark-Ekspeditionen, der overvintrede i Danmarks Havn paa 761/,° N. Br. og anstillede Observationer her 1 nærligt 2 Aar fra '"/з 1906 til *°/7 1908. I Tabel 5 er, foruden Resultaterne fra Angmagssalik (Medium af 16 Aar), opført Mid- deltallet af de to Aars Observationer i Danmarks Havn, endskønt disse Tal jo kun kan give et Billede af, hvorledes Klimaet var i disse Aar. Endvidere er Hovedresultaterne fra de to andre Stationer anført. Som det vil ses, er Temperaturen ved Ångmagssalik omtrent svarende Tabel 5. Temperatur 1 С°. % у: т ИЕ PA | Absolut | Nedbør Ble eae Names = 5 = = = | højest lavest || Milli- Dage © = || cs ea | | > så = = | = meter add Angmagssalik (651/, | | N. Br.) SN OT Зи ee = 8,9 == 4, + 5,6 — 1, SEG 2,2 25,2 —80,, | 933 176 Danmarks Havn | (763/, N. Br.) аа о: --23,°, —-16,, + 2,3 —-12,, —12,,| ab —40,,' 146 107 “Мо. ©. ВУ 452. ALMINDELIG OVERSIGT 43 Tabel 6 Beeren = = Se ERE ren = eu | aay D E ofa, Slag eom| Sis 328 Ss Bo >| sopra TEE FAST El = = > om [= ns © © © © © 2 © Зе oT 2, D cr ©, any >. 2 =. 3738 8757| 288 | 428 | 88 el ~ | S Ss Е = I = Pe é. Е у Е ar к Неа Havn (70%), N. Br.).... | 25° | + 21% 15° 47° Re Sabine @ (741/, М. Br.) ....... в > 13° a Penn: til den ved Godthaab. Vindretningen er ret variabel, og Stilleprocenten stor (54 pCt.). Fohnvindene optræder jævnligt, og Stormene kan vere overordentlig heftige, saaledes er der d. 28/11 1898 maalt en Vindhastighed i de heftigste Vind- stod paa 61 m pr. Sekund (under den bekendte Julestorm Natten mellem 1. og 2. Juledag 1902 havde de heftigste Vindstod i Kobenhavn en Hastighed af 35 m pr. Sekund). Barometerstanden er store Forandringer underkastet og har varieret mel- lem 789,4 og 708,8 mm, foraarsaget ved de talrige Minima, der drager mod Nord i Danmarksstrædet. | Nedboren er forholdsvis stor, 933 mm, meget varierende fra Aar til andet, paa enkelte Dage kan Nedslaget være meget stort, op til 100 mm i et Døgn. Ned- boren falder gennemsnitlig i Halvdelen af Aarets Dage. Taage indtræffer jævnligt om Sommeren, sjældent om Vinteren. Torden er ikke hørt i Angmagssalik. Ved Opgivelserne fra Hekla Havn maa det erindres, at Stationen ligger langt fra Yderkysten, samt at Observationsrækken ikke strækker sig over et fuldt Aar, hvorfor Aarets Middeltemperatur ikke kan opgives. Medium af de tagne Observationer giver — 11°, men da de са. 11/, Maaned, der mangler i et fuldt Aar, falder i Sommermaanederne, maa Aarets Middeltemperatur være noget varmere. Ekspeditionen havde kraftige Føhnvinde fra VNV., der flere Gange bragte Temperaturen til at stige stærkt, den største Stigning var 23,8° 1 een Time. Vinden var overvejende østlig, men der herskede meget Stille. Ned- børen var ringe 136 mm i de 101/, Maaned. Paa Sabine Øen var Aarets Middeltemperatur — 11,7°, altsaa ca. 3° lavere end ved Upernivik, hvad der svarer godt til Breddeforskellen, idet Stationen laa ca. 2 Breddegrader nordligere. Nordlige Vinde var overvejende, og disse blev fra Tid til anden saa heftige, at man ikke kender Magen dertil i den tempererede Zone. Ogsaa her indtraf hyppigt stille Vejr. I Danmarks Havn, der ligger са. 17/4" nordligere end Sabine Øen, var Temperaturen, i de to Aar Observationerne foretoges, noget koldere, idet det aarlige Middel var ca. 1” lavere end ved Sabine Ø. Den højeste Temperatur var 17,1°, og den laveste — 40,97. Nedslaget var ringe, og Aaret rundt ikke større end hvad der kan falde ved Angmagssalik 1 11/, Døgn. De fremherskende Vinde var om Vinteren NV. og om Sommeren OSO. Omtrent en Fjerdedel af Tiden 44 ALMINDELIG OVERSIGT gav stille Vejr. Storme indtraf ret jævnligt fra NV., undertiden som enkelte stor- mende Vindstod, til andre Tider i længere Stormperioder. Den største Vindha- stighed er anslaaet til 30 m pr. Sekund. De østlige Vinde gav i Reglen en jævn Kuling, hvis Hastighed sjældent oversteg 6 m pr. Sekund, de var meget fugtige og gav hyppigt Taage, som dog sjeldent naaede lengere end til Indlandsisens Rand. | Klimaet var i de to Aar et regulært Fastlandsklima, foraarsaget ved at Hav- isen den storste Del af Aaret laa tæt til Land og mange Mil til Sos. Da Havets Isforhold imidlertid kan forandre sig fra Aar til andet, folger deraf, at Klimaet i andre Aar muligvis er betydeligt afvigende fra det ovenfor skildrede. Indlandsisens Klima. Var Klimaet paa Østkysten daarligt belyst, gælder dette i endnu langt hoj- ere Grad om Klimaet paa Indlandsisen. Paa de fleste af de Vandringer, der om Sommeren er foretaget ind paa eller tværs over Indlandsisen, er der foretaget meteorologiske Iagttagelser, men de kan kun blive som en Draabe i Havet i For- hold til det Antal Observationer, der skulde til for at klarlægge Klimaet paa den umaadelige Isørken, som i Nord og Syd strækker sig over 12 Breddegrader eller ca. 1400 km. At Klimaet ikke kan være ens over hele Strækningen er indlysende, i ikke ringe Grad maa det være afhængigt af Bredden, af Yderlandets Nærhed og af den Højde, hvori man befinder sig. Temperatursvingningerne om Sommeren er meget store i det indre Grøn- land. Som Eksempler skal nævnes, at NORDENSKIOLD i Juli 1870 paa 68” Br. maalte en Temperatur af + 7 til 8 et Stykke over Isen i Skygge og + 25 til 30° i Solen, medens Vandpytterne frøs om Natten. Paa NANSENS Vandring tværs over Grønland paa ca. 64° Br. i August—September, var Temperaturen Natten til 1. Sept. — 16°, Dagen derefter + 31/,°, medens Termometret i Solen viste + 30°. Fra den 11.—16. Sept., da man var omtrent midt i Grønland, var Mid- deltemperaturen mellem — 30° og — 40°, den laveste Temperatur, der er iagt- taget paa Jordens Overflade i September Maaned. — Paa Grundlag af Nansens Iagttagelser har Professor Moun beregnet, at Aarets Middeltemperatur i 2000 m Højde, paa denne Bredde er omtrent — 25°, og at Middeltemperaturen for Ja- nuar og Juli er respeklive — 40° og ca. — 10°, og han antager, at Temperaturen i de koldeste Maaneder kan gaa ned til — 65°. Luftens Fugtighedsgrad er overraskende stor, og Nedbør forekommer ofte. I det nordlige Grønland har J. P. Kock tilbragt henved et halvt Aar (1912 —1913) paa en Isbræ paa ca. 77? Br., hvor den laveste Temperatur om Vinteren var — 50°. Paa den ikke mere end 100 km fjerne Station i Danmarks Havn var den laveste Temperatur i Perioden 1906—1908 = 4071). Under Vandringen op ad Indlandsisen fra 20. April til 31. Maj 1913, paa hvilken Dag Ekspeditionen 1) Anm. Da dette blev skrevet, var de meteorologiske Data fra Koch’s Ekspedition endnu ikke behandlede. ALMINDELIG OVERSIGT 45 praktisk talt havde naaet Midten af Gronland, herskede udelukkende vestlige Vinde. Af de 40 Dage blæste der i de 38 en stiv vestlig Brise, som i 12 Dage tvang Ekspeditionen til at ligge stille, og kun 2 Dage var der moderate Vinde eller stille Vejr. Hvorvidt en saadan konstant Vind ned ad Indlandsisens Skraaning er en Undtagelse eller en Regel, ved man til Dato ikke. R. HAMMER. PLANTEVÆKST Undersogelsens Historie og Omfang. Omtrent samtidig med Missions- arbejdet begyndte de forste Missionærer en Undersogelse af Gronlands Naturfor- hold. I Hans EGEDE's bekendte »Perlustration« finder vi en kort Fremstilling af Landets Plantevækst, illustreret med Figurer af Planter, samlede af hans Son Povz EGEDE ved Christianshaab og Godthaab. Dennes »Herbarium vivum«, der endnu eksisterer, er vel nok den ældste Plantesamling fra noget arktisk Land. Efter at Cranz’ 1 naturhistorisk Henseende noget udforligere Værk var udkommet, opfordredes de danske Missionærer til, ved Siden af deres Embedsgerning, at søge Landets Naturforhold oplyst, og flere af dem, især SVERDRUP og FABRICIUS, sendte store Bidrag hjem. Paa Grundlag af EGEDE's og SVERDRUP's Samlinger skrev ROTTBØLL 1770 et vigtigt Bidrag til Kendskabet om Hojnordens Planter. GIESECKE's grundigere Undersøgelser af Vestkysten 1806—13, især i mine- ralogisk Henseende, hvor man jo ventede sig et økonomisk Udbytte, gav tillige en Del Bidrag af botanisk Art. Sydgrønland berejstes 1813 af WORMSKJOLD, 1823 af RABEN, men ved JENS VAHL’s vidtløftige Rejser og grundige botaniske Undersøgelser af Vestkysten fra Syd til Nord 1828—36 tilvejebragtes et saa grun- digt og fyldigt Billede af Floraen dér, at Efterverdenen kun har formaaet at uddybe og udfylde Detaillerne i det. Begyndelsen hertil gjordes ved Rınk’s Rejser 1848—69, ved hans og andre Embedsmænds Indsamlinger fra de Egne, hvor de havde deres Virksomhed. I 1880 udgav Jon. LANGE sin bekendte »Oversigt over Grønlands Flora, der trods talrige senere Tilføjelser stadig er den vigtigste Haandbog. Og efterat de plan- mæssige Undersøgelser fra dansk Side kom i Gang i Slutningen af Halvfjerdserne, var der næsten altid Botanikere af Fag eller Amatører med paa Ekspeditionerne, som tog sig af Floraens eller Vegetationens Undersøgelser lige til vore Dage. Fra 1850 og til vor Tid har et stort Antal Mænd — og nogle Kvinder — indskrevet deres Navne her. Ogsaa Udlændinge tog Del, navnlig Svenske, Englændere, Ty- skere og Amerikanere. Ved alle disse Undersøgelser tilsammen er Vestkystens Plantevækst blevet særdeles godt kendt. Bedst undersøgt er Sydkystlandet, Godthaabsegnen og Kysterne omkring Disko Bugt; næsten uundersøgt er Stræk- ningen fra 74° М. Br. til Kap York, og alle mellemliggende Partier er mindre fuldkomment undersøgte. I 1888 udgav WARMING sin klassiske Skildring af Vege- tationen og dens Historie, der senere er suppleret ved Studier af mange forskel- lige Forfattere over Vegetationen i Dele af Landet. 46 ALMINDELIG OVERSIGT De første Oplysninger om Ostkystens Planter skyldes ScoREsBY’S Indsam- linger fra Kystens nordre Halvdel 1823. Senere fulgte herfra hans Landsmand SABINE’S Indsamlinger, derefter Tyskerne CopELAND og Panscu, Danskerne Hartz og KRUUSE, Svenskerne NATHORST og DUSÉN, og længere nordpaa havde Dan- mark-Ekspeditionen 1906—08 sit Arbejdsomraade. Paa den sydlige Del af Kysten ledsagedes GRAAH paa sin Opdagelsesrejse af JENS VAHL; EBERLIN fulgte med Holm, Kruuse med Amprur. Men paa Grund af denne Kysts langt ringere Til- gengelighed er Besøgene her langt færre, og vort Kendskab til dens Plantevækst derfor langt mere fragmentarisk og usikkert. Kun enkelte Partier er mere grundigt undersøgte, nemlig Angmagssalik-Partiet ved KRUUSE, Scoresby Sund ved Harrz, og Germania Land ved LUNDAGER. Af Nordkysten, regnet fra Kap York til Kap Bridgman, er det vestlige Parti med Fjordene nogenlunde kendt, især ved engelske, svenske, amerikanske og norske Ekspeditioner. Den Smule, der vides om Resten, skyldes de sparsomme Indsamlinger paa engelske og amerikanske Ekspeditioner. De formentlig fyldigere Resultater, som de danske Ekspeditioner fra de sidste Aar har hjembragt herfra, er endnu ikke tilgængelige. Fra alle Gronlands Kyster tilsammen er der for Tiden kendt ca. 416 vildt voksende Arter og vigtige Varieteter af Karplanter, og her er ikke stort mere at vente. I Betragtning af Landets kolossale Udstrækning maa denne Flora siges at vere fattigere end det plantefjendtlige Klima alene betinger det. Aarsagen maa tillige soges i, at Floraen, som senere skal vises, er ung, og at Gronland er en Ø, der kun mod Nord ligger nær ved et Land, der er endnu fattigere, alle de andre Steder er skilt fra planterigere Egne ved store Havomraader. Af Mosarter kendes ca. 608 Arter, af Svampe ca. 717, Laver 285, Havalger 181, Ferskvandsalger 363, Diatomeer 617 og Dinoflagellater 41. Selv om disse Tal maaske nok er storre end de, der kendes fra andre arktiske Lande, giver de dog kun et ufuldkomment Bil- lede af hvad der findes. Navnlig maa Floraen antages at indeholde langt flere Svampe og mikroskopiske Algeformer og Bakterier. Dels fordi vort Kendskab til Gronlands Flora her er ufuldkomment, men navnlig fordi vi af disse Grupper kender endnu langt mindre til Floraen i de tilgrænsende Lande, Island og Spits- bergen maaske undtagne, skal der i det folgende ikke videre tages Hensyn til disse Grupper, og med »Flora« mener vi derfor her kun de hojere Planter: Karspore- planter og Blomsterplanter. | Floraens Provinser. Nordlige og sydlige Typer, Det er umiddelbart ind- lysende, at et Land med en saa stor Længdeudstrækning fra Syd til Nord maa udvise en floristisk Forskel paa dets enkelte Dele. Alligevel er den mindre, end man efter Udstrækningen skulde vente, thi et paafaldende stort Antal Arter findes saa vel 1 det yderste Nord som ved Sydspidsen, og deriblandt mange af Vegetationens Karakterplanter. Af Grønlands 416 Arter er saaledes 22 %, vidt udbredte arktiske Planter, der enten slet ingen Nord- eller Sydgrænse har inden for Landet, eller Grænserne ligger ner ved yderste Nord eller yderste Syd. Af Resten er 18 °/, nordlige Typer, o: hojarktiske Arter med udprægede Syd- " ALMINDELIG OVERSIGT 47 & (I ej rane Joseph wat = ÿ \ ‘ 7 i IR; ee GRONLAND FLORISTISKE PROVINSER |® af Morten P Porsild. _Lgd Vf. Grw [50° lo: fj De store Tal angiver det absolute Antal af sikkert kendte eller med overvejende Sandsynlighed formodede højere Planter. De smaa angiver Procenttallet af hen- holdsvis nordlige, vidt udbredte og sydlige Typer. 48 ALMINDELIG OVERSIGT grænser et eller andet Sted paa Kysten, og endelig er der 60 °/, sydlige Typer. Herunder sammenfattes 22 °/, subarktiske Arter, som vel naar et større eller mindre Stykke op langs Kysten, men som dog har en ret udpræget Nordgrænse her, og 38 %/,, som slet ikke kan kaldes arktiske, men boreal-tempererede, fordi deres Hovedudbredelse uden for Grønland falder i disse Klimater. Mange naar ikke ud over Sydkystlandets, i saa mange Henseender afvigende Omraade, nogle naar dog et Stykke op, især paa Vestkysten, men sjældnere kontinuerligt, ofte kun i begrænsede og isolerede Forekomster. Hertil hører f. Eks. de fleste Vandplanter, deride smaa Vandpytter vel finder Varme nok i den korte Sommertid til vegetativt Liv, men ikke til Blomstring og Frugtsætning. Efter det procentvise Antal af nordlige og sydlige Typer kan man inddele Grønland i et Antal floristiske Provinser. I Indledningen til Handelsdistrik- ternes Beskrivelse vil man finde Tallet gjort op for vedkommende Distrikt paa Vestkysten, men da jo Handelsdistrikternes Grænser kun undtagelsesvis er betingede af Naturforholdene, bliver de selvsagt heller ikke naturlige Flora- provinser. Et Forsøg paa en naturligere Inddeling, hvis Begrundelse vilde føre for vidt her, er gengivet i omstaaende Kort. Floraens Slægtskabsforhold. Vestlige og østlige Typer. Et stort Antal af Grønlands Planter, ikke blot blandt de nordlige Typer, forekommer tillige i andre arktiske Lande hele Polen rundt, de er circumpolare, eller de er dog nogenlunde ligelig udbredte i Landene nærmest Øst og Vest for Grønland, i alt 54 °/). Om dem er det saaledes enten helt umuligt eller dog meget vanskeligt at fremsætte nogen Gisning om deres Herkomst og Hjem. Andre derimod findes, foruden i Grønland, kun i Landene Øst for Grønland, det er de østlige eller evropæiske Typer. Deres Tal er ca. 19 °/;, der vel ikke er saa stort, men dog stort nok til at være paafaldende i Betragtning af Afstanden til de evropæiske Floraomraader. Noget større, 25 °/,, er det vestlige Kontingent, hvortil vi ogsaa regner saadanne Årter, der nok forekommer i Lande Øst for Grønland f. Eks. paa Еугораз Kontinent, men ikkeide nærmest liggende Lande (Island, Jan Mayen), medens de er nogenlunde kontinuerligt udbredte fra Grønland vestefter. Endelig er der et lille Antal, 2 °/, af højere Planter, som hidtil kun kendes fra Grønland, de er her endemiske. At dette Tal er saa lille, anses for et sik- kert Bevis paa Floraens ringe Alder, thi alle gamle Øfloraer udmærker sig netop ved en høj Procent af Endemismer. Det grønlandske endemiske Kontingent be- staar for en stor Del af sjældent iagttagne »Arter«, der sandsynligvis ved nøjere Studium vil vise sig at være Bastarder,dernæst af »smaa« Årter indenfor »vanske- lige« Slægter: Hieracium, Taraxacum, Antennaria o. fl., hvor det altsaa kan ventes, at de ved nøjere Studium, vil findes ogsaa andet Steds. Kun om een Art: Me- landrium triflørum gælder det første ikke, men derimod er det ikke udelukket, at den alligevel kunde findes Vest for Grønland. Floraens Historic. I Tertiærtiden levede i Grønland en Plantevækst af et helt andet Præg end den nuværende, nemlig en Flora, som den, der nu findes i de Pr eN ALMINDELIG OVERSIGT Fig. 20. En Gronlænder i sin Kajak skydes ud i Vandet. John Møller fot. Fig. 21. En Grønlænder i sin Kajak i svær Søgang. Efter Fridtjof Nansen: Eskimoliv. Pr. XIT ALMINDELIG OVERSIGT Fig. 22. En Kajakroer, der over sig i at gaa rundt med Kajakken. John Moller fot. Fig. 23. Ostgronlendere i deres Kajakker. Joh. Petersen fot. PEs XI ALMINDELIG OVERSIGT Fig. 24. a) Blærepil. b) Vingeharpunskaft med paasat Harpun og Kastetræ. c) Harpun- skattets bevægelige Forende med Harpun. d) Lanse. Efter Fridtjof Nansen: Eskimoliv. Dansk Gronland. I. РТУ ALMINDELIG OVERSIGT Fig. 25. Kast med Fuglepil. Begyndelsesstadium. Efter Fridtjof Nansen: Eskimoliv. Fig. 26. Kast med Fuglepil. Slutstadiet. Efter Fridtjof Nansen: Eskimoliv. Fig. 27. Kast med Vingeharpun. Efter Fridtjof Nansen: Eskimoliv. ALMINDELIG OVERSIGT 49 forenede Staters Lavland, muligt med et alpint Element paa Bjærgene. Det første Spørgsmaal er nu, om denne Flora er blevet totalt udryddet af Istiden, eller om nogle præglaciale Elementer har kunnet overleve denne. Herom, saavel som om Indvandringshistorien og -Vejene er der i 1890—91 fort en indgaaende Diskussion mellem WARMING og NATHORST, men den forte ikke til et definitivt Resultat, fordi meget af det Materiale, den maatte hvile paa, da var altfor ufuld- stændigt. Siden er der fremkommet meget betydningsfulde Bidrag til Kend- skabet af Floraen, baade inden for Grønland og i Nabolandene, og til disse Egnes geografiske og glacialgeologiske Forhold. Og selv om navnlig vort Kendskab til de nærmest liggende Dele af arktisk Amerika endnu kun er fragmentarisk, kan det dog vere rimeligt at tage Sporgsmaalet op igen. De efterfolgende Betragt- ninger maa dog kun anses for nerverende Forfatters rent forelobige Skon. En Dokumentering af de fremsatte Anskuelser vilde langt overskride den Plads, der her kunde tilstaaes dette Afsnit, og det er muligt, at de her anforte Procenttal ved nojere Studium maa modificeres noget. Kunde Floraen holde sig efter Istiden? Sporgsmaalet, om Gronland under Istiden har været helt dækket af Is eller ej, har ofte været rejst. Der findes paa begge Kyster, ikke alene i det sydlige, men hojt op, Fjælde, som i deres Ydre fremviser en hel ander Karakter end Underlandet. De er ikke afrundede af Isen, viser ingen Skurestriber, men har skarpe Kamme og spidse Tinder, tydeligt præ- gede af den sækulare Vejrsmuldring. Folgelig har man ment, at Isbedækningen kun rakte saa langt, som til Grænsen mellem det afrundede og det »alpine«, og at folgelig disse Toppe altid havde raget op over Isdækket. Herimod indvendes fra anden Side, at vi har den samme Forskel i Randene af de Plateauer, der er høje nok, og dog vil man paa Toppen her finde fremmede Blokke aflejret, skont Underlaget totalt mangler de glacierede Former. Forklaringen er den, at disse hoje Randpartier eller hoje isolerede Massiver ved Kysten, selv om de har været dækkede en Gang, er bleven tidligere isfri end det ovrige. Som Nunatakker over den langsomt tilbageskridende Indlandsis har de været udsat for den voldsomste Vejrsmuldring, vi kender, og den har totalt fjernet alle glacierede Præg. Derfor er Manglen af de afrundede eller skrammede Overflader, ja selv Manglen af Mo- rænelag intet Bevis, medens en fremmed Flytteblok er et afgorende Bevis for det modsatte. Og af saadanne er der allerede talrige positive Iagttagelser fra meget betydelige Hojder. For vort Sporgsmaal vil det derfor vere det forsigtigste at antage, at hele den preglaciale Flora har veret udryddet af Istiden. Men selv om der skulde have eksisteret isfri Toppe under den maksimale Isbedækning, har heller ikke det nogen stor Betydning for vort Sporgsmaal. De har utvivlsomt nok huset nogle Planter, men efter det Kendskab, vi nu har til de enkelte Arters Minimums Livskrav, kan vi med Sikkerhed sige, at her kun kan blive Tale om en ret ringe Del af Floraen. Floraens Indvandring. Gronlands Flora er et broget Tæppe med Rending fra Syd og Nord, Islet fra Vest og Ost. Hver »Traad« har sin Farve, og i omtrent hver Breddezone eller i hver Hojdezone finder vi dem alle, men i ideligt vekslende Dansk Gronland. I. D 50 ALMINDELIG OVERSIGT Forhold. Her kan vi kun i en Tabel gore op, hvormeget »Garn«, der er medgaaet til hele Tæppet: Ae ; ae ndbredt | Sum Nordlige Typer ; Raining N. с Sydlige Typer Ostlige Typer ........ | 19,6 %, 172207 ВУ. 50,80%, | VIL 16,3%, Ligelig udbredt udenf. Grl. mod Ost og Vest | 55,1%, | IT 63% Vie, We | УПТ. 31,59% Vestlige Typer ....... 25,3 8/9: IL 92 95 Убил IX. 12,3%, Sum... | 18,0 °/, 21,9%, 60,1 °/, Skal der blive Tale om Arter, der har overlevet Istiden, maa vi jo forst og fremmest søge dem iblandt de nordlige Typer, Grupperne I—III, dernæst blandt Grupperne IV—VI. Dog er der mange Planter af de sidste Grupper, som vi for- gæves vilde søge efter paa de Nunatakker, der nu er i det sydlige Grønland, og den Gang, da jo dog det isfri Omraade, hvis det har eksisteret, var af meget ringere Omfang, var jo ogsaa Livskaarene langt strængere end her. Paa Nunatakker oppe paa Nordkysten finder vi ikke en Gang alle de Arter, der udgør Grupperne I—III. Og af de sydlige Typer, 3/; af hele Floraen, vilde ikke en eneste kunne trives saadanne Steder. Derfor maa vi under alle Omstændigheder antage, at hele det store sydlige Kontingent er indvandret til Grønland i postglacial Tid. Hvordan det er sket, er vanskeligt at forklare, men Naturen har mange Midler for Vandring. Og kunde de komme derhen, saa kunde alle de andre saa meget lettere. Derfor kan vi lige saa godt, ogsaa fordi det stemmer bedst med vor Viden om de geologiske Forhold for Tiden, antage, at hele Grønlands Flora er indvandret i postglacial Tid, og at der fremdeles stadig sker en Indvandring. Dette gælder ogsaa for de højarktiske Typer, af hvilke flere endnu ikke har naaet en vid Udbredelse syd- efter, ja selv ikke saadanne, der i andre Lande trives endog særdeles vel i helt tempererede Egne. De formentlige Indvandringsveje. Fra Nordvest, fra det arktiske Amerika over Smith Sund kan vi uden videre antage er indvandret: Gruppe III: de vestlige og nordlige Typer 9,2 0/;. — II: de vestlige og vidt udbredte Typer 6,3 °/,, men desuden kan ad denne Vej, den korteste til nærmeste Nabo, være indvandret Grupperne У og VI (se Tabellen), 21,1 °/,. Tilsammen bliver disse Grupper 36,6 %/, af Floraen. Om nogle faa af de nordlige og østlige Typer, Gruppe I og IV, 3,3 °/, (en halv Snes Arter), vides det, at de ogsaa forekommer i det arktiske Nordamerika, men ikke i de nærmest liggende Dele. Om Resten kendes intet saadant, og det er derfor rimeligst at antage, at disse faa %, er komne ost fra, fra arktiske eller al- pine Egne Øst for Grønland. Tilbage er saa det store sydlige Kontingent, Grupperne VII—IX, 60,1 °/o. ALMINDELIG OVERSIGT 51 Af dem har 22 °/, en større Udbredelse mod Nord i Grønland (se f. Eks. de stati- stiske Opgorelser foran Beskrivelsen af Vestkystens Handelsdistrikter) end Resten, de er mere haardfore, findes ogsaa uden for Gronland i subarktiske og subalpine Egne. Om dem er der en Mulighed for, at de vestlige og vidt udbredte af dem kan vere komne ind over Smith Sund, selv om de nu til Dags ikke kan leve der. Vi ved nemlig, at der i postglacial Tid har raadet et mildere Klima i Gronland end nu. Det bevises af Aflejringer med Skaller af marine Dyr, der i Nutiden først findes helt nede ved St. Lawrenceflodens Munding (se I В. 97). Endnu kender vi ikke tilsvarende Aflejringer med Land- eller Ferskvandsdyr og Planter i. De maa sandsynligvis vere der, men saa lenge vi ikke kender dem, kan vi kun antage, at Klimaet ogsaa paa Landjorden har været betydelig mildere end nu, men ikke hvor meget. Meget tyder paa, at det faktisk er gaaet saadan til, thi vi finder ofte disse Planter som Levninger, Relikter i lune Kroge og Fjorde, langt adskilte fra hinanden. ogsaa saadanne, der som den almindelige Gederams (Chamaenerium angustifolium) i Grønland helt har tabt Evnen til at sætte Frugt, og dermed vel ogsaa til at vandre. Af hele det sydlige Kontingent findes lidt over Halvdelen, 31,5 °/, i Landene paa begge Sider af Grønland og kan altsaa lige saa vel være komne fra den ene eller den anden Side. Af Resten er der lidt Overvægt i de østlige Typer 16,3 °/, mod de vestlige, 12,3 %,. Denne Overvægt fremkommer næsten udelukkende ved de to »vanskelige« Slægter Alchimilla og Hieracium, som den moderne Systematik har spaltet 1 en Mængde »smaa« Arter. Om en Del af de boreal-tempererede Arter i det sydligste Grønland kan vi med Sikkerhed antage, at de er indkomne ved Menneskets Hjælp, med de gamle Nordboeres Kvægfoder, som de maa have ført med sig, fordi flere af dem den Dag 1 Dag kun findes i de af Nordboerne tidligere beboede og kultiverede Egne. Men det samme kan jo lige saa godt være Tilfældet med mange Arter, der var bedre skikkede til at akklimatiseres i Grønland, og som tillige lettere kunde sprede sig 1 Grønland, f. Eks. netop Hieracierne. Men der bliver alligevel mange tilbage, om hvilke en saadan Indvandring er usandsynlig, selv om dens Mulighed ikke helt kan benægtes, saaledes især Repræsentanterne for den nordøstamerikanske Skovflora, Anemone, Coptis, Streptopus o. fl. Derfor maa der have været — og der findes vel endnu — en Indvandring til Sydgrønland af sydlige Planter, saa vel fra Øst som fra Vest, der maa komme over Havet til trods for de store Af- stande. De »naturlige« Midler, som Planter kan benytte til at komme over store Havstrækninger, er Vind, Strømme og Trækfugle. For alle tre, især for de to første, er her Vanskelighederne meget store. Dette viser sig bl. a. i den store Forskel, der er paa Islands og Grønlands Flora. Flere af Islands særlige Arter vilde sikkert kunne trives i Grønland, og alle Sydgrønlands særlige Arter vilde uden al Tvivl ogsaa påa Island kunne finde Steder, der tiltalte dem, hvis de kunde komme derover. Og lignende, om end ikke saa talrige, Eksempler vilde kunne hentes fra Grønlands og Baffins Lands Floraer. Derfor har man ogsaa ret natur- D* 52 ALMINDELIG OVERSIGT ligt rejst det Spørgsmaal, om der ikke tidligere har været lettere Adgang til Grøn- land. Det kan anses for temmelig afgjort, at der en Gang har eksisteret en Land- forbindelse fra Nordevropa over Færøerne, Island til Grønland, af hvilken den undersøiske Ryg paa denne Strækning er en Rest. Og ligeledes har der, maaske samtidigt, gaaet en Landbro over Davis Stræde. Ligeledes ved vi, at der, saa vel i Grønland som især i de tilgrænsende Dele af Amerika, har fundet meget betydelige postglaciale Niveauforandringer Sted. Men Geologerne synes nu at være enige om, at den østlige Landbro ikke kan have eksisteret i postglacial Tid, end ikke som Ørækker, og om Broen over Davis Strædet ved vi endnu saa godt som intet. Derfor er Forklaringen af det sydligste Kontingents Nærværelse i Grønland det sværeste Problem i Grønlands Plantegeografi. Fordi ingen anden Udvej kendes, maa vi indtil videre antage, at Hovedmængden af dette store Kon- tingent er indvandret ad »naturlige« Veje over Havet. For enkelte Arter kan det synes rimeligt, fordi deres spredte og sjældne Forekomst kan tyde paa en helt tilfældig Indvandring, navnlig saadanne, der ikke kan sætte Frugt her og derfor i særlig Grad synes fremmede her, f. Eks de fleste Vandplanter. Planternes biologiske Forhold. De forskellige fysiske og kemiske Egen- skaber ved Jordbunden, som betinger Plantevæksten, er i Grønland væsentlig som i andre Lande. Det bliver her Landets Plads paa Jordkloden, Klimaet, der faar den afgørende Betydning. Ikke Vinterklimaet, thi der er Lande med koldere Vintre, som dog har rigere Vegetation, men Klimaet i Vegetationsperioden. Denne er kort, og Temperaturen i den er lav. Begge Forhold udjævnes dog i Landets nordligere Dele noget af Polarsommerens lange Dag. Almindeligvis venter man Trævækst, hvor Luftens Middeltemperatur i Aarets varmeste Maaned er mindst 10° C. Saa høj en Julitemperatur kendes ikke fra nogle af de grønlandske Stationer, men der findes maaske dog saadanne Pletter i Julianehaab Distrikts Fjordegne. Her finder vi i alt Fald smaa Træer eller store Buske (Birk og Røn). Her samt længere nordpaa findes der Kratbuske, som indtil Mandshøjde rager op over Jorden (Pil, El og til dels Birk). Oprette Pilekrat naar paa Vestkystens luneste Steder helt op til over 72° n. Br.; de synes at kræve en Julitemperatur paa 7° C. Ellers er Planter med forveddede Skud lave eller ned- liggende Smaabuske. Artsantallet af dem er ret stort (over 7 %,), og deres Betyd- ning i Plantedækket er stort. De fleste er stedsegrønne. Nogle faa naar op til det højeste Nord. Af det andet Yderpunkt i Livsformernes System: de enaarige, der i Løbet af een Vegetationsperiode tilendebringer Udviklingen fra Frø til Frø igen, er ogsaa Antallet meget ringe, nemlig 2—3 °/,, hvorhos maa bemærkes, at nogle af dem endda temmelig sikkert er akklimatiserede, fremmede Arter. Alle hører til de syd- lige Typer, og kun. to enaarige Arter har en nogenlunde stor Udbredelse højt op langs Kysten (Koenigia og Montia). Нее Resten, næsten 90 %/,, er fleraarige Urter og af dem er de allerfleste saadanne, hvis overvintrende Knopper ligger i Jordskorpen eller kun i ringe Grad hævet over den (Jordskorpeplanter og Jordfladeplanter). ALMINDELIG OVERSIGT ое Som Helhed betragtet er Vegetationen dvergagtig, og dette Indtryk for- stærkes ved Betragtningen af de enkelte Arter, der foruden i Gronland tillige forekommer i mildere Klimater: de bliver mindre i det arktiske. Dværgvæksten gor sig ikke alene gældende 1 de vegetative Dele, men ogsaa 1 de reproduktive, selv som de arktiske Blomster undertiden synes store 1 Forhold til de dværg- agtige Skud. Rodsystemet er i Forhold til de overjordiske Dele paafaldende stort, men Rodderne ligger overfladisk, ogsaa hos Buskene; thi selv 1 ringe Dybde er jo Jor- den altid frossen. Rodsymbiotiske Forhold træffes hos mange, navnlig hos Buskene. — Bladene er smaa og gennemgaaende af de enkleste Former. Der findes saavel stedsegrønne, torhedstilpassede, som saftige og hurtigt visnende, sommergronne. Alle ægte arktiske Planter er udprægede Lysplanter, kun mellem de udpræget sydlige Typer træffes Skyggeplanter. — Der mangler helt saadanne Organisa- tionstræk, som almindeligvis anses som Værn mod Dyr: Gifs, ilde Lugt, Brænde- haar og Torndannelser. Den grønlandske Bibel gengiver »Torne og Tidsler« med et Ord, der i Sydgrønland betegner Enebærbusken, i Nordgrønland en Stenbræk (Saxifraga tricuspidata). Der er heller ingen slyngende eller klatrende Plan- ter, kun meget faa epifytiske Mosser og Laver, ingen overjordiske Parasiter blandt de højere Planter, derimod nogle halvparasitiske Rodsnyltere og ret talrige snyl- tende Svampe. Man ved ikke, hvori de arktiske Planters Haardførhed mod Kulden bestaar, og den betinges næppe af et enkelt Organisationstræk. Af Betydning er muligvis det røde Farvestof i Cellesaften, som næsten universelt optræder om Foraaret, delvis forsvinder i Højsommeren og atter optræder igen om Efteraaret. Faktisk indsuges Varmestraalerne ved dets Hjælp mere effektivt. Samtidig med det findes ofte Sukker i Cellerne i Stedet for Stivelse, og dette synes at være et Værn mod for hurtig Frysning. Af Grønlands 386 Blomsterplarter er са. 32 °/, tilpassede til Vindbestøvning, Resten har Blomster, som efter deres Organisation maa kaldes tilpassede til Insektbestøvning og som ogsaa kan bestøves ved Insekters Hjælp. Men saa godt som alle har vist sig (især ved WARMING's Undersøgelser) at kunne bestøve sig selv, hvis Insekternes Hjælp udebliver. De allerfleste af dem er hvide, godt halvt saa mange gule eller gulgrønne, langt færre røde eller rødlige, og kun ganske faa er blaa eller blaalige. De sidste to Farver optræder ofte i blege, næsten hvide Nuancer, hvilket ogsaa træffes i andre Klimater, men selv blandt de gule findes hvide Afarter (Valmue, Mælkebøtte), og det er sjældent andet Steds. De allerfleste arktiske Planters Blomster anlægges om Sommeren og er langt fremskredne i Udviklingen, naar Vinteren kommer. Derved opnaas, at de springer meget tidlig ud. I Almindelighed kan alle de arktiske og især de højnor- diske Typer betegnes som Vaarblomster, mens de sydlige Typer gennemgaaende i Grønland er sent blomstrende, ved deres Nordgrænser ofte saa sent, at Frugten ikke opnaar Modenhed. Enkelte Arter blomstrer omtrent hele Sommeren, idet der stadig udvikles nye Blomster fra Knopperne ved Grunden af Skuddene. 54 ALMINDELIG OVERSIGT I Sammenligning med Forholdene i andre Klimater, kendes der forholdsvis faa Bastarder. Og de Slegter, som i andre Egne udviser Rigdom paa smaa, men konstante Arter (Melkebotte, Hogeurt, Kattefod etc.) viser det her 1 ringere Grad. Det arktiske Klima maa i det Hele antages at virke ugunstigt for Arts- dannelsen. Frugtsætning og Froudvikling er hos det store Flertal af ægte arktiske Arter rigelig. Derimod er det typisk, at Frugtsætningen i forskellig Grad hæmmes hos de sydlige Typer, mest nær Nordgrænsen for deres Forekomst. Den kan f. Eks. vere indskrænket til særlig gunstige Somre eller Lokaliteter, eller der modnes kun en ringe Del af den anlagte Stand, mens Resten gaar til Grunde. Og endelig er der nogle, som slet ikke setter Frugt i Gronland, mens de gor det andre Steder. Et ret stort Antal Arter har vegetativ Formering, undertiden samtidig med Fro- formeringen, men ofte er det saadan, at den vegetative bliver mere fremtrædende, hvor den anden treder tilbage. Alle Frugtformer er meget enkle. Froene og Nodfrugterne er gennemgaaende meget smaa og lette, kun blandt Strandens Planter findes nogle faa tunge, der imid- lertid saa kan flyde paa Vand. Saftige Frugter (Beer og Stenfrugter) udgor kun godt 4 °/, af alle Grønlands Planter, men af dem er endda ?/, sjældne. Frospred- ningen foregaar saa sent, at Spiringen forst finder Sted neeste Foraar. Den sker overvejende ved Vindens Hjælp, og hos mange lettes den ved, at Froene forst spredes, efter at Sneen har dækket Bundens Ujævnheder, saa kun Frugtstandene rager op. Nest efter Vinden er Smeltevandet i Foraarstiden den vigtigste Spredningsfaktor, det flyder hen ad den frosne Jords Overflade og river alt med sig, ogsaa saadanne Frugter og Fro, som ikke egentlig har Flydeevne. Nogle faa Frug- ter og Fro spredes utvivlsomt fastheftede til Dyrs Haar- eller Fjerdragt, dog synes kun yderst faa direkte tilpassede hertil, og direkte iagttaget 1 nogen større Grad er det kun hos et enkelt Græs, der nordfra breder sig med Gronlæn- dernes Skindtoj sydefter til Bopladser og Teltsteder. Plantesamfundene. Grønlands allerstørste Del er jo dækket af Sne og Is og kan derfor ikke huse noget hojere Planteliv. Dog er Randen af Indlandsisen og de lengevarende Snemarker ikke plantetomme. Naar Sommersolen har virket en passende Tid paa deres Overflade, og denne ikke dækkes af ny Snetilforsel, farves den rod, gulbrun eller gronlig. Dette Farvestof skyldes meget lavt staaende Alger. Det videst udbredte Plantesamfund, det eneste hojest mod Nord og hojest tilvejrs, er den saakaldte Fjeldmarksvegetation. Det er tillige det første Plantesamfund paa den nylig blottede Jordbund, f. Eks. paa frisk Moræne, hvor Isen trækker sig tilbage, hvor Bunden er saa urolig, saa den idelig skifter (Fjæld- skred, Elvdeltaer), eller hvor den bestaar af Sten eller groft Grus med mangel- fuldt Snedække om Vinteren. Dette Samfunds mest i Ojne faldende Karakter- trek er, at Planteindividerne staar saa langt fra hinanden, at der sees mere af Bunden end af Planter. Der er saaledes intet Plantedække, og de enkelte Individer kan ikke faa Stotte eller Læ fra hinanden, De behover da ganske vist heller ikke ALMINDELIG OVERSIGT 55 at konkurrere om Pladsen, hver er henvist til sig selv. Paa blød Bund træffer vi her et Udvalg af de mest nøjsomme og haardføre Urter, faa forkrøblede Dværg- buske, og paa stenet Bund er det kun Laver, der kan gøre Begyndelsen til at »klæde Fjældet«. Lykkes det Planterne at bide sig fast og overvinde de første »Barneaar«, saa bliver de til kraftige Tuer, de gamle visne Blade bliver siddende uden at raadne omkring deres Grund, og i Le af Tuen kan der saa komme Smaa- kravl af egen Udsæd eller andet, der flyver hid, Mos og Lav, og efterhaanden, d. v.s. efter Aarhundreder, gaar Fjældmarksvegetationen over i andre Samfund, varierende efter de lokale Forhold. Lyngheden fremkommer, hvor Bunden er forholdsvis tør. Den er karak- teriseret ved et ret stort Antal Smaabuske, først og fremmest Revling, Rype- lyng, Alperose, Fjældpryd, Enebær, Pilearter og Dværgbirke. Længere nord- paa mangler Enen, og i Stedet træffes den smukke Firkantlyng, der ogsaa højt mod Nord vinder Overtaget over Revling. Mellem Lyngen er der Urter, Græsser og Frytle, Mosser og Laver, og pletvis kan de være mere fremtrædende end Lyn- gen, saa at man kan tale om Græsheder, Lav- eller Mosheder. Er Bunden derimod vandret og- Aflobet vanskeliggjort, saa at Vandet stag- nerer, såa faar en Del af Mosserne absolut Overtag og svulmer op til dybe, bløde vanddrukne Puder. Urterne og Lyngen er der vel endnu, men betyder mindre. Vi har da Moskærenes vidt udbredte Samfund. Hvert Sted har sin fremherskende Vind, og hver fremspringende Knold giver et Læsted, hvor visne Blade, Støv og Frø samles om Sommeren, Sne om Vinteren. Hvis nu Stedet tillige hurtig kan blive snebart om Foraaret og ligger gunstigt for Solen om Sommeren, og heller ikke mangler Tilgang af friskt, ikke stagnerende Vand; saa udvikles her en Urteli, et broget Samfund, hvor saftige Urter bliver dominerende. Tillige bliver Stedet Hjem for de kælnere, sydligere Arter, som vedkommende Lokalflora kan have. — I det sydligste Grønland er saadanne Urtelier ikke smaa Pletter, men vidtstrakte Arealer og mere varierende. Nogle har mere Karakteren af Græsenge eller Græsmarker. | Krattene findes i det nordlige Grønland kun langs Vandløb med friskt, næringsrigt Vand og hvor der ellers raader lignende Forhold, som betinger Urte- lierne, hvis Urter ofte danner Bundvegetationen i dem. Her er det kun Pilekrat, sydligere kommer ogsaa Ellekrat, og i Julianehaabs gunstigste Fjordegne finder vi tilsvarende større og højere Krat, Smaaskove af Birke. En tæt Vegetation, overvejende af Græsser, fremkommer overalt, hvor Jor- den ved Menneskers Færd er rigelig gødet. Gødningen hæmmer Hedevegeta- tionen og fremmer de allerfleste Standplanter samt bestemte Græsarter, for- skellige efter Breddegraden. En tilsvarende »kunstig« Frodighed findes ogsaa un- der Fuglefjældene samt i det sydligste paa de gamle Nordboeres tidligere Hjemme- marker. I de store Elve og store Søer er der som Regel slet ingen Plantevækst, fordi Vandet om Sommeren er for koldt. I de smaa Vandpytter, der ikke tørrer helt ud, finder vi, selv oppe paa høje Bredder, et fattigt Samfund af ægte Vand- 56 ALMINDELIG OVERSIGT planter. Det er ikke særlige, arktiske Arter, men forkrøblede og vantrevne Eks- emplarer af de nordlige tempererede Egnes Flora. Oftest naar de ikke at sætte Frugt, mange ikke en Gang at blomstre, og de maa holde sig, hvor de en Gang er komne hen, ved vegetativ Foryngelse, uden at kunne vandre. — I Læsiden af Søerne finder vi ofte et Bælte af Sumpplanter: højvoksne Stargræsser og Kær- uld, hvis da ikke Pladsen her er optaget af Pilekrat. Med Tiden kan heraf udvikles en Slags Mose. Langs Havets Kyster har vi en artsfattig, men individrig Strandvegeta- tion, lignende vor egen, men af andre Arter. Hvor Kysten er horizontal, kan der baade være Lerstrands- og Sandstrandsvegetation udviklet, ja selv Klitter med Marehalm. — I Modsætning til den arktiske Landjords Livsfattigdom, udviser de arktiske Have en Rigdom af organisk Liv, ogsaa af Planteriget. Over Middel- vandstandslinien ses paa de grønlandske Kystklipper et bart Bælte, for vaadt til de sorte Laver, for tørt til Algerne. Her er Isfodens Plads om Vinteren. Derunder kommer Fjærebæltet ned til Grænsen for laveste Vande, rigt bevokset med olivenbrune Blæretargarter, og dybere nede, ned til 40 m eller mere kommer de store Skove af Bladtang (Laminaria-Arter, Agarum, Alaria o.fl.), af hvilke en Art: Vildmandstarmen (Laminaria longicruris) med sit 15 m lange Blad, er det største Planteindivid, de arktiske Egne har at opvise. Mellem dem og paa dem er der en broget Vrimmel af grønne, brune og røde mindre Alger, og i »Skovene« færdes et myldrende Dyreliv. Ogsaa Urnæringen for de kolde Haves Dyreliv, det vegetabilske Plankton, er saa umaadelig rigt, saa Havet farves deraf, 1 Modsætning til Soernes ørkenagtige Fattigdom paa Plankton. Planterne i Forhold til Mennesker og Dyr. For Grønlænderen betyder den hjemlige Planteverden kun lidet. Selv de tykkeste Pilestammer er saa uanven- delige til hans sindrige Redskaber, at han kalder deres Ved for »Kællingetræ«, modsat det gode Drivtræ, Havet forsyner ham med. Det eneste uundværlige er maaske Straa til Stovlerne, som derfor maa indsamles i Tide og føres med. paa Rejser, hvor det ikke kan faas. — Mangfoldige Ting spises: Bær, unge Blade, Knopper og Blomster, visse Rødder, Laver og Tangarter, blot der er lidt »sødt« i dem, men det er oftest kun Gnask, en behagelig Afveksling i den evige Køddiæt, men ingens Eksistens er afhængig deraf. Tangarterne kan dog sammen med Muslinger danne Sulteføde, naar alt andet svigter, og af Bærrene er Krækkebær de eneste, som samles systematisk og med Anvendelse af særlige dertil konstruerede Redskaber. De hengemmes med Spek 1 Skindposer; gærede Drikke kender Eski- mokulturen ikke. Saa langt Kvanen forekommer, er dens unge Stængler og Bladstilke meget efterstræbte, til Dels ogsaa Rosenrod. Begge spises, som al anden Plantekost, i raa Tilstand. Af planteædende Pattedyr har vi over hele Grønland haft Rensdyr og Hare, i det nordøstlige tillige Moskusokse og Lemming. De vigtigste plante- ædende Fugle er Ryper og Gæs. — I Sydgrønland er der ved dansk Indflydelse tilført Grønland græsædende Husdyr som Ged, Faar og Kvæg, og sammesteds træffer vi et primitivt Havebrug. Saa langt Danske bor, dyrkes der lidt Have- ALMINDELIG OVERSIGT 57 sager under Glas, i Sydgronland tillige paa Friland, og 1 det sydligste Distrikts frodige Egne kan nesten alle danske Kokkenurter med Fordel dyrkes paa Friland, deriblandt den vigtigste af alle: Kartoflen. Lyngen har overalt Betydning paa mangfoldig Vis: til Tag, Sengeunderlag, dog mest som Sommerbrendsel. Ogsaa Ris af Pil og Birk samles og stakkes til Torring for Vinteren, og i Julianehaab Distrikt skoves der skaanselslost 1 Birke- »skovene«. I hele det koloniserede Grønland betyder Torv mest som Brændsel. Den er altid gravet, vden anden Forarbejdning end Torring, og bestaar snart blot af Lyngskjold, snart af en let og poros Mostorv. Hvor Torven mangler, kan Spæk- lampen som Varmekilde ikke undveres. Til Husbygning bruges helst den mere sammenhengende Græstorv, der ofte maa hentes langvejs fra. Kap York- Stammen har, tvunget af Nodvendigheden, omtrent maattet emancipere sig fra Hustorven og lert sig at nojes med Sten alene. Morten P. PORSILD. GRONLANDS DYREVERDEN Undersogelsens Historie. Intet andet arktisk Land er i zoologisk Henseende saa godt kendt som Gronland. Oplysninger om Dyrelivet er givet allerede af H. EGEDE, ja selv »Kongespejlet«, et Værk fra Midten af 13. Aarhundrede, indeholder en Del Bidrag til Gronlands Zoologi. Det forste virkelig videnskabe- lige Værk er dog Отто Fasricius: Fauna Groenlandica 1780. Отто FABRICIUS er et typisk Eksempel paa den Alsidighed, der prægede akademisk uddannede Men- nesker — uden Hensyn til Livsstilling — i 2. Halvdel af 18. Aarhundrede. Denne Periode er præget af LINNÉ og af »Oplysningstiden«; FABRICIUS var stærkt paa- virket af LINNÉ, saa at han, skont Præst, altsaa ikke Naturforsker af Fag, har kunnet skrive et Værk, der endnu efter næsten 150 Aar ikke har mistet sin Værdi. Han var 1768—73 Præst i Frederikshaab, hvorfor hans Bog især handler om Dyrelivet i Omegnen af denne Koloni; den indeholder 468 Arter, hvoraf adskil- lige var nye for Videnskaben. I den første Tid efter FABRICIUS er der næppe foretaget nævneværdige Ind- samlinger i Gronland; men i 1830 sogte den daverende zoologiske Professor J. REINHARDT — der sikkert er en af de mest energiske Museumsmænd, vi nogen- sinde har haft — at bringe nyt Liv i Undersøgelserne, idet han tænkte paa at samle Materiale til еп ny Udgave af Fabricius” Bog, der i det nævnte Aar var 50 Aar gl. Han sendte Embedsmændene i Grønland Opfordring til energisk at samle ind, og det lykkedes virkelig at faa flere stærkt interesseret, især С. HoL- BØLL, som lige til sim Død 1856 hjemsendte betydelige Samlinger, der for ad- skillige Arters Vedkommende var saa store, at en Del kunde bruges til Bytte- materiale med fremmede Museer og saaledes ogsaa indirekte kom Museet til Nytte. Siden da er den zoologiske Undersøgelse af Grønland aldrig gaaet i Staa: naar der ikke har været foretaget Indsamlinger, er det forhaandenværende Ma- 58 ALMINDELIG OVERSIGT teriale blevet bearbejdet. Det ligger i Sagens Natur, at det storste Arbejde er udfort af Danske; men ogsaa andre Nationer har foretaget Under især Sverige, Tyskland og Amerika. Der foreligger fra nyere Tid to Hovedværker over den gronlandske Dyre- verden: det ene er »Conspectus Faun® Groenlandice« (Meddel. om Gronl. Bd. 21— 23), det andet er Værket om den Danske »Ingolf«-Ekspedition, hvoraf ganske vist endnu kun ca. Halvdelen er udkommet, og som tillige omfatter Farvandene om Island og Færøerne. Disse to Værker skal efter Planen indeholde alle de Arter, der overhovedet er kendt fra Gronland; men for de enkelte Dyregruppers Ved- kommende foreligger et meget stort Antal Specialafhandlinger, hvoraf en Mengde er trykt 1 Meddel. om Grønland og i Dansk Naturhistorisk Forenings Viden- skabelige Meddelelser. Antal af kendte Arter. Selv om man ser bort fra Indlandsisen, hvor man kun træffer enkelte omstrejfende Pattedyr eller Fugle, er det grønlandske Fast- land ikke lige godt undersøgt over det hele. Bedst kendt er selvfølgelig Dyre- verdenen i det danske Koloniomraade paa Vestkysten og ved Angmagssalik; dog er ogsaa Distrikterne om Scoresby Sund og derfra op til ca. 77° N. paa Østkysten (Danmark-Ekspeditionens Omraade) temmelig godt undersøgt, medens hele Nord- kysten ©. f. Grant Land og den sydligste Del af Østkysten (В. f. Angmagssalik) er næsten ukendt i zoologisk Henseende. Af Ferskvandsdyr foreligger kun spredte og gennemgaaende temmelig planløse Indsamlinger. Derimod er den marine Dyreverden nogenlunde godt kendt, selv om der og- saa paa dette Omraade utvivlsomt vil være meget at gøre i Fremtiden. Enkelte af Dyrerigets Hovedafdelinger (Krybdyr, Padder, Tusindben) findes ikke i Grønland. Tallet af grønlandske Dyrearter maa i Øjeblikket sættes til ca. 2850; men der er ingen Tvivl om, at dette Tal i Fremtiden vil blive meget stærkt forøget, især m. H. t. Arter af ringe Størrelse. Der er af Hvirveldyr fundet ca. 260 Arter, af Leddyr ca. 1171, af Bløddyr 249, og af andre hvirvelløse Dyr 1361. Nærmere specificeret er Tallene saaledes: Pattedyr 30, Fugle ca. 150, Fisk са. 100; Krebsdyr og Havedderkopper ca. 610, Insekter 437, Arachnider (Edderkopper, Midder o. lg.) 124; Muslinger 81, Scaphopoder 5, Placophorer 5, Snegle 146, Blæksprutter 12; Pighuder 88, Meduser og Blæregopler 39, Goplepolyper 88, Svampe 155, Koral- dyr o. lg. 21, Mosdyr o. lg. 155, polychæte Orme 168, Bændelorme 42, Ikter 20, Brachiopoder 6, Hjuldyr 89, Sopunge ca. 30, Protozoer 340 (Monothalamier 20, Foraminiferer 121, Heliozoer 1, Radiolarier 74, Flagellater ca. 16, Dinoflagellater 56, Ciliophorer 52). | Land- og Ferskvandsfaunaen. 7 Arter Landpattedyr findes i Gronland. (Mus og Rotte medregnes ikke, da de er indforte og ikke kan leve uden Tilhold i menneskelige Boliger, og Isbjornen maa efter sin Levevis henregnes til de ma- rine Arter.) Landpattedyrene er Moskusokse, Rensdyr, Lækat, Polarræv, Po- larulv, Snehare og Halsbaandlemming. Moskusoksen (Ovibos moschatus Zim.) findes kun i den nordligste Del af ALMINDELIG OVERSIGT 59 Landet, men gaar paa Østkysten dog temmelig langt mod Syd (til Scoresby Sund); desuden lever den i det arktiske Amerika. Den er absolut det mest ejendomme- lige af de grønlandske Landpattedyr; ved sin umaadelig tætte, lange Haarbe- klædning faar den en vis Lighed med den thibetanske Yakokse, men er iøvrigt ikke nærmest i Slægt med Okser. Hornene er meget brede og svære, især hos Han- nen, hvor de støder helt sammen midt i Panden. Moskusoksen strejfer om i smaa Flokke, hvor Plantevæksten er nogenlunde frodig; især skal den foretrække Pil. Er Planterne dækket med Sne,.kan den skrabe denne til Side med Hovene, maaske ogsaa med Snuden. Bortset fra Mennesket har den ikke andre Fjender end Ulven; angribes Moskusoksen, stiller den sig op i en Kreds med Hornene fremefter og Ungerne i Midten. Rensdyret (Rangifer tarandus L.) er en circumpolar arktisk Art, der findes overalt i den arktiske Del af den nordlige Halvkugle, lige fra Grønland over Amerika til Rusland og Norge. I tidligere Tider har den rimeligvis levet i Kyst- egnene næsten hele Grønland rundt, men i Løbet af forrige Aarhundrede for- svandt den helt eller delvis fra store Dele af Landet, saaledes f. Eks. fra det syd- lige Vestgrønland. Netop i disse Egne, Nordboernes gamle Hjem, var den i ældre Tider umaadelig almindelig, hvilket ikke blot fremgaar af de gamle Stednavne, men ogsaa af Nordboernes Moddinger, der indeholder Rensdyrknogler. I inde- værende Aarhundrede breder Rensdyret sig igen. Om Udbredelsen af Rens- dyret og Fangsten af det se iøvrigt Indledningen S. 106 samt Skildringerne under de enkelte Handelsdistrikter. Sneharen (Lepus variabilis PALL. var. glacialis LEACH) er en Varietet af den skandinaviske Hare og adskiller sig bl. a. ved sin storre Tilbojelighed til at blive rent hvid; den findes overalt, hvor Naturforholdene tillader det. Om Udbredelse og Fangstudbytte se iovrigt de enkelte Handelsdistrikter. Derimod har Halsbaandlemmingen (Myodes torquatus PALL.) en meget mere indskrænket Udbredelse, idet den i Gronland ikke findes langt udenfor de Egne, hvor Moskusoksen holder til. I store Flokke lever den, hvor Plante- væksten er nogenlunde frodig, og den færdes ude hele Aaret; den graver Lobe- gange nede i Jorden og forer sin Rede med Straa og Uldhaar. Ligesom den vel- kendte evropæiske Lemming kan den foretage Vandringer fra Tid til anden. De tre Arter Landrovdyr er Polarulven (Canis lupus L.), Polarreven (Canis lagopus L.) og Lekatten (Mustela erminea L.). Ulven findes væsentlig kun i den nordligste Del af Landet; i de koloniserede Egne forekommer den kun meget sjældent. Derimod findes Polarræven overalt og er Genstand for Fangst. Om Revejagten og dens Udbytte, se Indledningen 8. 107 og 110 samt Skildrin- gen af de enkelte Handelsdistrikter. Den optræder i to forskellige Farveva- rieteter, »blaa« (9: brun) eller hvid. Undertiden antages de hvide og de »blaa« Reeve for at vere forskellige Arter; men dette er ikke rigtigt, begge Farvevarieteter kan forekomme i et enkelt Kuld. Reven er ingen Kost- foragter; naar den ikke kan fange de smaa planteædende Pattedyr (Hare, Lem- ming) eller Fugle, tager den til Takke med dode Dyr, der er opskyllet paa Stran- 60 ALMINDELIG OVERSIGT den eller kan endog ede Ber. Lækatten findes kun i den nordligste Del af Lan- det, paa de samme Steder som Lemmingen. Alle de her nævnte Pattedyr undtagen Rensdyr og Moskusokse udviser lige- som flere af Fuglene (f. Eks. Sneugle, Jagtfalk, Ryper, Snespurv) det fælles Træk, at de er hvide om Vinteren: for Rovdyrene opnaas derved, at de lettere usete kan liste sig ind paa deres Bytte, medens paa den anden Side de planteædende Dyr vanskeligt opdages af deres Fjender. — Af de ca. 150 Fuglearter, der hidtil er fundet i Gronland, kan ikke mere end ca. et halvt Hundrede Arter regnes for hjemmehørende (ynglende) i Landet, og kun 10 af disse er ikke fast knyttet til Søen. Disse er Fjeldrype (Lagopus mu- tus MonTIN), Ravn (Corvus сотах L.), Laplandsværling (Emberiza lapponica L.), Snespurv (Ё. nivalis L.), Graasisken (Cannabina linaria L. var. rostrata Cours & var. canescens AUTORUM), Stenpikker (Saxicola oenanthe L.), Skærpiber (An- thus aquaticus BECHST. var. ludovicianus GMEL.), Sneugle (Nyctea nivea THUNB.), Jagtfalk (Falco qyrfalco L. typicus & var. islandicus GMEL. ex Briss. & var. can- dicans GMEL.) og Vandrefalk (F. peregrinus Tunst. var. anatum Bonap.). Lige- som mellem Pattedyrene findes der altsaa mellem Fuglene baade Planteædere og Rovdyr. Til Nod kan man til Landfuglene ogsaa regne Havornen (Haliaétus albicilla L.), selv om den ofte søger sit Bytte til Sos, idet den kan tage Sæler og Ederfugle; men dens Yndlingsbytte er dog Laks, som den slaar ned paa i Vandet. Mellem Landfuglene er Rypen (Fig. 63) den eneste af nogen økonomisk Be- tydning; den er almindelig langs hele Kysten og kan ofte optræde i store Flokke. Om dens Betydning for Jagten se de enkelte Handelsdistrikter. Den gronlandske Rype afviger i visse Smaatræk fra den evropæiske Art; derimod synes Ravnen i sin gronlandske Form at vere identisk med den evropæiske. Ravnen er for en stor Del Aadselæder: den indfinder sig sammen med Orne, Reve og Bjørne, hvor der ligger Aadsler; Muslinger og andre haardskallede Dyr kan den knuse ved at flyve op med dem og da lade dem falde ned mod en Klippe; smaa Sælunger eller maaske Rensdyrkalve skal den kunne dræbe. Af Smaafuglene findes Graasisken og Snespurv i alle Kystegnene, ofte endog ved Moddingerne paa Bopladserne; Snespurven er inde mellem Husene, i hvert Fald i Sydgronland, næsten lige saa almindelig som Spurven hos os. Den er ikke til at skelne fra sin europæiske Form og er ens over hele Gronland; der- imod optreder Graasiskenen i en morkere sydlig og en lysere nordgronlandsk Varietet. De to Falkearter og Sneuglen kan findes overalt, den sidste dog mest i den nordlige Del af Landet. Af Krybdyr og Padder findes ingen; derimod indeholder de ferske Vande nogle Fisk. Den vigtigste af disse er Laksorreden, i Almindelighed kaldet Laks (gronl. exaluk, Salmo alpinus L.) (Fig. 71), ikke at forveksle med vor Laks (Salmo salar L., i Grønland kaldet Skællaksen), der paa Grund af sin langt mindre Talrighed ikke har nogen særlig Betydning. Laksen findes i rindende Vand over hele Grønland; den er noget mindre end vor Laks og har mindre rødt Kod, men ALMINDELIG OVERSIGT 61 er ved de Mængder, hvormed den optræder (ogsaa i Fjordvige), Genstand for et ret vigtigt Fiskeri. Dens Betydning fremgaar af, at flere Stednavne maa af- ledes af dens Navn. Om økonomisk Betydning зе iøvrigt Indledningen 8. 116 samt Skildringen af de enkelte Handelsdistrikter. Af andre Ferskvandsfisk maa fremhæves vor velkendte trepiggede Hundestejl (Gasterosteus aculeatus L.); lige- som Laksene er den ikke bundet til det ferske Vand, men kan ogsaa gaa ud 1 Saltvand. | | Som man kunde vente det, ег Insektverdenen ikke rigt repræsenteret; der kendes i alt kun 437 Arter, og af disse er flere fundet under saadanne Forhold, at de med Sikkerhed maa anses for indforte, idet der ikke i Landet er Eksistens- betingelser for dem. Af Biller er fundet ialt 41 Arter, af Bier og Hvepse 66 Ar- ter (næsten udelukkende Snyltehvepse, og 2 Humlebier). Af Sommerfuglene, der i de varmere Lande har en saa stor landskabelig Betydning, kendes ikke fuldt 50 Arter, næsten kun Natsommerfugle og Smaasommerfugle (Mol i videre For- stand); derimod er der kun 4 Dagsværmere, af hvilke endda kun 2 er nogenlunde udbredte paa begge Sider af Landet. Fluer og Myg er representeret af tilsam- men henimod to Hundrede Arter. De vigtigste af disse er — ikke for deres Dyds Skyld — Stikmyggen (Culex nigripes ZETT.) og Kvegmyggen (Simulium vittatum ZETT.); om Sommeren optræder de nemlig i uhyre Mængder og er da overordent- lig generende ved deres Stik. Ogsaa Myggen Ceratopogon sordidellus ZETT. kan vere til stor Plage; men den er kun kendt fra nogle spredte Lokaliteter og slet ikke fra Østgrønland. Af Lopper kendes 6 Arter, fra Hund, Ulv, Rev, Hare, Lemming, Snespurv og Ederfugl; Menneskene har merkelig nok i tidligere Tider været fri, men i de senere Aar har Menneskeloppen (Pulex vrritans L.) be- gyndt at angribe de indfodte. Derimod er Hoved- og Kroplusen (Pediculus ca- pitis Dec., P. corporis DEG.) almindelig udbredt over hele Grønland, medens Fladlusen (Phthirius pubis L.) endnu kun synes at forekomme sporadisk. Senge- tegen (Cimex lectularius L.) hører til de Dyr, som Evropæerne har bragt med; men i hvert Fald i en enkelt Koloni skal den ved fleraarigt Ophold have erhvervet sig Borgerret. Græshopper og Guldsmede findes ikke; det samme gælder Tusindben. Af Edderkopper, Midder o. lg. er fundet 124 Arter, men mange er meget sjældne. En Del Midder danner Galler paa Planter; Skabmidden (Sarcoptes scabiei D. G.) er fundet spredt adskillige Steder paa Vestkysten, men pletvis endog hos nesten hver eneste Beboer paa en Boplads. Af Krebsdyr findes i Ferskvand ca. 60 Arter; heraf horer de 3 til Storkreb- sene. Den mest interessante af disse er paa Grund af sit Findested Tangloppen Gammarus Duebenii Litis., der findes i de varme Kilder paa Øen Unartox ved У. Grønland, са. 601/,° N, hvor Vandet har en Temp. af 30°—40°. Hovedmæng- den af Ferskvandskrebsdyrene udgores af smaa Former, Vandlopper (Copepoder), Dainier og Muslingekrebs (Ostracoder); men der findes mellem dem et Par storre Former раа et Par cm.s Længde. Disse er Damrokken Lepidurus arcticus PALL. (= Apus glacialis Kr.) og Gællefodskrebsen Branchinecta paludosa O. Fr. MULL., der begge synes at vere temmelig almindelige. Af Landformer er kun angivet 62 ALMINDELIG OVERSIGT en enkelt Art, vor almindelige Bænkebider Porcellio scaber LATR.; men da den ikke er genfundet siden Отто Fasricius’ Dage, maa Angivelsen muligvis skyldes enten en Misforstaaelse eller tilfældig indførte Individer. Af Bløddyr findes i Ferskvand en Bønnemusling (Pisidium Steenbuchii MØLLER) og nogle ganske faa Snegle (7 Arter, heraf 2 Succinea, paa Land); af Hjuldyr kendes derimod 89 Arter. Naar hertil føjes, at et Par (danske) Arter Regnorme er fundet i Sydgrønland, er nævnet det vigtigste af den temmelig tarvelige Land- og Ferskvandsfauna. Den marine Fauna. Medens Dyreverdenen раа Landjorden — som vi oven- for har set — var temmelig fattig, er den til Gengæld meget rig i Havet, Grønlændernes hele Eksistens er betinget af Havets Rigdomme. Som ved andre arktiske Lande gælder dog her den samme Regel, at Rigdommen ikke saa meget fremkommer ved Talrighed paa Arter som ved de enkelte Arters umaadelige Antal af Individer. (Om Inddeling af Havdyrene efter geografiske Omraader se nedenfor.) Af Grønlands Pattedyr er de 23 Arter mer eller mindre knyttet til Havet. Isbjørnen (Ursus maritimus L.) er fundet spredt langs hele Kysten, mellem Disko Bugten og Julianehaab dog kun sjældent. Skønt Rovdyr kan den i Nøds- fald tage til Takke med Planteføde, men som Regel holder den til ude i Hav- isen og søger sit Bytte mellem Sælerne. Endog Hvalrossen kan den angribe; men i en saadan Kamp er det ingenlunde udelukket, at den overfaldne gaar af med Sejren. Mellem Dyrene har den ingen Fjender at frygte; derimod er den paa Grund af sit pragtfulde Skind stærkt efterstræbt af Menneskene. Om den økonomiske Betydning se $. 107—110 samt de enkelte Handelsdistrikter. Hvalrossen (Trichechus rosmarus L.) er langt den største af de nordiske Sæler. Ved sine store Hjørnetænder udmærker den sig fremfor sine Slægtninge, og ved sine fremadrettede, forholdsvis bevægelige Baglemmer er den langt mere end disse letbevægelig paa Landjorden. Som Isbjørnen kan den træffes overalt; men talrig er den kun paa faa Steder: paa Vestkysten gælder dette særlig Egnen mellem Egedesminde og Sukkertoppen samt Egnen ved Kap York. I Modsæt- ning til de andre Sæler lever den ikke af Rov: med Hjørnetænderne pløjer den Muslinger og Orme op af Bunden, og paa en eller anden Maade forstaar den at blive fri for Skallerne. Bestemte Hvilesteder holder den til visse Aarstider paa smaa Øer, hvortil den Aar efter Aar vender tilbage, saa at den haarde Klippe skal kunne blive ganske blankslidt; medens de andre sover eller hviler, holder et enkelt Individ altid Vagt. Foruden Kødet og Skindet har navnlig Tænderne stor økonomisk Betydning, da de kan bruges som Elfenben, og desuden be- nyttes af Grønlænderne til mangfoldige Genstande. Af ægte Sæler findes i Grønland 5 Arter, nemlig Remmesælen (Erignathus barbatus О. Ев. MÜLL.), den spættede Sl (Phoca vitulina L.), Ringsælen (Р. foetida О. Елвв.), Sortsiden eller Svartsiden (P. groenlandica О. КАвв.) og Blæresælen eller Klapmydsen (Cystophora cristata ErxL.). Da Sælerne i hvert Fald tidligere dan- nede Grundlaget for Gronlændernes hele Eksistens, er deres okonomiske Betyd- ALMINDELIG OVERSIGT 63 ning behandlet meget udførligt anden Steds, f. Eks. i Indledningen Ъ. 109 +. samt under de enkelte Handelsdistrikter; her skal de derfor væsentlig omtales ud fra et rent naturhistorisk Synspunkt. Faa Steder i Verden finder man Sidestykker til, at en enkelt eller nogle gan- ske faa Dyrearter i den Grad har præget et Folks hele Kultur, som Sælerne har præget Gronlændernes. Inden den europæiske Paavirkning blev saa stærk som nu, kunde Selerne forsyne den indfodte Befolkning med næsten alt: deres Skind gav den Klæder, Telte og Fartojer, deres Kod gav Mad, Spækket blev spist og gav desuden baade Lys og Varme, Skelettet kunde bruges til Udskæring af Smaa- genstande; af Senerne kunde laves Sytraad, og selv Tarmene kunde bruges (til Vinduer). Ikke alle de gronlandske ægte Seler er lige vigtige; 1 de sydligere Dele af Landet har Svartsiden storst Betydning, i de nordligere Ringsælen. Svartsiden (Fig. 45) bliver et Par Meter lang. Den har sit Navn at, at den voksne Han har en stor sort Plet paa hver Side lige ned til Halen; ogsaa Hovedet er sort, medens Farven iovrigt er gulhvid. Hunnerne har en mindre stærkt udpreget Tegning, idet der ikke er saa stor Farvemodsætning som hos Hannerne; Ungerne er skjoldede eller plettede, de yngste hvide. Den er en hojnordisk Art, der findes i Flokke paa begge Kyster af Grønland, men ikke lige. hyppig overalt: den er sjælden mod Nord, talrig mod Sydvest. I Fe- bruar—Marts forsvinder den helt fra Gronland og vandrer med Drivisen mod Syd, til Labrador og New Foundland. Paa Isen kommer Ungerne til Verden, i hvert Fald undertiden ikke meget langt fra Kysten. Efter at have fældet Haar- kledningen vender de tilbage med Ungerne og kommer i mager Tilstand i Maj til Sydvestgronland; i Juni træffes de længere mod Nord. I Juli, naar Lod- derne forsvinder, gentages den samme Vandring som om Foraaret; 1 September kommer de tilbage igen. Nogle bliver dog ved Gronland hele Sommeren igen- nem, hvis Drivisen ikke ligger for langt borte. Ogsaa ved Østkysten foretages Vandringer; men disse synes ikke være helt oplyste. Svartsiden kommer meget sjældent paa Land; derimod holder den sig til de store Drivispartier, og paa disse fandt Jagten gerne Sted for hundrede Aar siden. Føden er Fisk, især Lodden, hvis Træk den følger om Sommeren; men ogsaa Krabber og Rejer er fundet i dens Mave. Næst efter Mennesket er Spækhuggeren og Isbjørnen dens værste Fjender: den første 1 Vandet, den anden paa Isen. I Sydgrønland er den den vigtigste Sæl, og dette har været Tilfældet ogsaa i Middelalderen; thi i Møddingerne fra Nordbotiden findes dens Knogler oftere end de andre Arters. Ringsælen (Fig. 42) er mindre end Svartsiden, hojst 11/, Meter lang. Haar- farven er gerne graalig eller brunlig med ringformede Tegninger, Undersiden ly- sere, men baade Farve og Tegning varierer stærkt. Haarene er merkelig stive. Den er almindelig overalt, især ved Landets nordlige Del, men forekommer aldrig i store Flokke; den vandrer ikke meget og forekommer hele Aaret paa de samme Steder, især inderst i Isfjordene, men de unge kan gaa helt ud i Davisstrædet. 64 ALMINDELIG OVERSIGT Den foretrækker Egne med megen Is; at en Fjord er tillagt hele Aaret, generer den ikke; er der ikke naturlige Aabninger i Isen, kradser den selv Hul for at faa Luft. Især lever den af Smaafisk og Rejer; og da disse sidste ikke vandrer, søger Rink heri Grunden til, at Ringsælen heller ikke foretager regelmessige Vandrin- ger. Som Folge af sin forholdsvis ringe Storrelse har den en Del Fjender; selv Ravnen skal kunne tage Ungerne. Den spættede Sel (Fig 45) bliver noget mere end 11/, Meter lang. Farve og Tegning ligner ofte Ringsælens, men Haarkledningen er meget blodere. Den findes overalt 1 Gronland undtagen den nordligste Del, idet den ikke synes at holde af den faste Is; menneskelige Boliger undgaar den, hvorfor den foretræk- ker de yderste Skær eller Bunden af Fjordene. Foden er alle Slags Fiske og Krebs- dyr. Da dens Skind er finere end de andre Selers, jages den en Del af Gronlæn- derne; men paa Grund af dens relative Faatallighed har Fangsten ikke stor oko- nomisk Betydning. Heller ikke Remmesælen (Fig. 43), den største af de ægte Sæler, er videre talrig, men findes dog overalt, især mod Sydvest. Den adskiller sig fra de andre grønlandske ægte Sæler (bortset fra den let kendelige Klapmyds) ved, at Mellem- rummet mellem Øjnene er forholdsvis bredt, og ved, at i Forlemmet er 3. Finger længst (ellers er 1. og 2. længere end de andre). Den holder meget af Isen og kan bryde sig Aabninger i den. Føden er som for de andre Sæler, men tilige Blæksprutter og især Muslinger; heri skal maaske søges Grunden til, at selv hos midaldrende Dyr kan Tænderne være meget stærkt slidte. Blæresælen eller Klapmydsen (Fig. 44) er den næststørste af de grønland- ske Sæler. Navnet kommer af, at Hannen kan puste Snuden op, saa at den danner en hel Pude eller Blære. I store Flokke holder den til ude i Drivisen; i det hele holder den sig mere end nogen af de andre Sæler fri af Land. Dog nærmer den sig det faste Land to Gange om Aaret, i April—Juni og i August; i de mellemliggende Tidsrum er den at finde langt borte fra Grønland, helt mod Syd ved Labrador eller over ad Jan Mayen til. Ungerne fødes i Marts. Nærmere Detailler m. H. t. Vandringerne kendes ikke. Den lever især af store Bundfisk, f. Eks. Helleflynder, men kan ogsaa tage Blæksprutter. Af Hvaler er ikke mindre end 16 Arter truffet i grønlandske Farvande, men flere af dem dog kun som sjældne, tilfældige Gæster; 6 er Bardehvaler, 10 Tandhvaler. Fangsten af Bardehvaler har nu, paa Grund af tidligere Tiders Rovdrift, ingen Betydning; i gamle Dage derimod, da »Fiskeben« var en stærkt søgt Han- delsvare, kunde Barderne af blot en enkelt Grønlandshval (Balæna mysticetus L.) have en meget stor Værdi (i 1897: 40000 Kr.); hertil kunde for hvert Dyr komme 20 Tons Tran (å 230 Kr. pr. Ton i 1897). Da saaledes et enkelt Dyr kan repræsentere henimod 50000 Kr., er det ikke mærkeligt, at Jagten har været drevet med stor Voldsomhed. Nu er Grønlandshvalen udryddet eller paa Grænsen af sin Undergang selvi Egne, hvor den tidligere var almindelig; dog skal den endnu kunne være nogenlunde talrig i Baffins Bugten. Af dette nu saa sjældne Dyr findes Præxv ALMINDELIG OVERSIGT Fig. 28. Konebaad og Kajakker ved Angmagssalik paa Rejse. Th. N. Krabbe fot. d. 1. Sept. 1904. Fig. 29, Et gronlandsk Hundespand. Efter Meddelelser om Gronland. Bd. LI. Pr УТ ALMINDELIG OVERSIGT Fig. 30. Gammel eskimoisk Slæde fra Thule Distrikt. Efter John Ross: Voyage Discovery for Exploring of Baffins Bay 1818. Fig. 31. Grønlandsk Slede, den i Disko Bugt almindelige Type. Efter Maleri af H. Moltke. ALMINDELIG OVERSIGT Pr XVII x Gronland. Bd. ik Distrikt. Efter Medd. om ssali o > Fig. 32. Slæde fra Angma ‘QOARY[OT SSUC] PUPIUOIT) :uossnwseyy pnuy 9 ‘SNF MSIOUWUIMSOIRIOY Jo Je qlustway, 80 -oplof| ‘ee “sty и uas MNT о DATES DR Hug Jepun uny y ‘aeyadoy и MAR, АИ ‘laspry[ysssuniey а ‘эрилзригз чает 7 N DN N ety Ar 7) Te Sh Pa LUM Uf YER SSO fin Ny Mr Le Bee RAS Я VOSS axe ham ER 2 = DE, My = == | ‘ua}s am, DE spunic) 28IPU2APN 4 Al Tee TS Е “AIUYIPUIAY М “PUNIO э8'риэлрч] Я ‘poy pour assey [ ‘u2}SAMO (A y "duegsnHj I ‘loduwuefsuaysSæn I i Е] TERSTEEINOTRS EL DØDT EJ (JESSIE DIS Ma SEG ede = "AIØJSÆIC) 0) SYLIGIAOS Vv Dansk Grønland. I. Pr. XVIII ALMINDELIG OVERSIGT Г = Fig. 34. Gammel Hustype fra det nordlige Vestgrønland. J. M. Krogh fot. 1918. os JL Fig. 35. Vinterhus med Tarmskindsruder fra Angmagssalik Distrikt. Fot. paa den ostgronlandske Expedition 18591 —92. ALMINDELIG OVERSIGT 65 i vort zoologiske Museum flere Skeletter, foruden en smuk Samling Skeletter af andre Hvaler. Hovedmængden heraf skyldes Prof. D. F. Eschricht (død 1862), der ved sine Forbindelser med Gronland gennem en lengere Aarrække tilveje- bragte en Hvalsamling, der for den Tid var aldeles enestaaende. Gronlands- hvalen er en »Planktonhval« 9: den ernærer sig af de Dyr (»Plankton«), der lever frit svommende i Vandet uden at vere knyttet til Bunden. Da Plankton’et fores af Sted med Havstrommene, bliver det nodvendigt for Gronlandshvalen at folge med; deraf forstaar vi, at den foretog lange Vandringer til de forskellige Aars- tider. Den foretrækker især saadanne Vingesnegle og Krebsdyr, som lever i Sti- mer; det er bekendt, hvorledes den med aaben Mund svommer gennem Stimerne og fylder Munden, hvorefter den med Tungen presser Vandet ud gennem Bar- derne, idet de fangne Dyr bliver hængende. Ogsaa andre Bardehvaler, f. Eks. Pukkel- eller Knolhvalen (Megaptera boops О. Fasr.), lever af Plankton, men nogle af Finhvalerne (Finhval, Vaage- hval) jager Fiskestimerne ligesom Tandhvalerne, men er dog paa Grund af deres - snævre Svælg nødt til væsentlig at ernære sig af smaa Fisk som Sild og Lodde. Pukkelhvalen er den eneste Bardehval, hvis Fangst har nogen Betydning ved Gronland (Frederikshaab og Godthaab Distrikter); men Barderne er korte, hvor- for den mest jages for Kodets Skyld. Længden kan vere indtil 15 Meter. Ho- vedet er stort og fladt; paa Snuden er der store Knuder med Borster i. Krop- pen er forholdsvis kort og tyk; Luffen længere end paa nogen anden Bardehval, indtil 1/, af Totallengden. Ved Grønland findes den fra sidst i April til Novem- ber; ved Finmarken findes den derimod i Februar—Marts og igen i Juni—Au- gust. Arten har en meget vid Udbredelse og foretager store Vandringer; fra Marts til Maj kan man ved Bermudasoerne finde Hunner med Unger, og Dele af en amerikansk Harpun er fundet i et Individ, skudt ved Norge. Pukkelhvalen er sterkt befængt med Snyltere: rundt om i Huden kan man finde store Mæng- der af de saakaldte Hvalkopper (Coronula diadema L.), og paa disse kan sidde Langhalse (Conchoderma auritum L.). Ogsaa rigtige Hvallus (Paracyamus boopis Lak.) kan sidde indgravet i Huden. De andre store Bardehvaler har ikke anden Betydning for Gronlenderne end som Aadsler. Af Tandhvaler er som ovenfor nævnt 10 Arter fundet i Gronland, flere dog kun en sjælden Gang. Den mindste Art er vort almindelige Marsvin (Phocena communis Cuv.), der er Sommergæst ved Vestkysten indtil Disko Bugt; Arten -optræder oftest i Flok og fanges af Grønlænderne. Allerede Nordboerne kendte Marsvinet og kaldte det Nise, hvilket Ord er gaaet ind i grønlandsk Sprog. (Dette er ikke uden Interesse, idet omvendt grønlandske Ord har faaet Borgerret i mo- derne Kultursprog, f. Eks. Nunatax.) Den største af alle Tandhvaler, Kaskelotten (Physeter macrocephalus L.) er nu meget sjælden ved Grønland; tidligere syntes den at have været mere almindelig, og Grønlænderne gjorde undertiden Jagt paa den. Den kan opnaa Dansk Grønland. I. E 66 ALMINDELIG OVERSIGT en Længde af henimod 20 Meter og er mærkelig ved sit store, fortil lige afskaarne Hoved, og ved aldeles at mangle Tænder 1 Overmunden. Til Gengæld er Under- munden forsynet med en Række drabelige Tænder. Man skulde tro, at et Dyr af en saadan Storrelse havde Vanskelighed med at skaffe sig Foden, saa at den — i Lighed med saa mange andre Rovdyr — holdt sig enkeltvis; men dette er ikke Tilfældet. Tværtimod kan den forekomme i Flokke til op paa hundrede Individer. Kaskelotten lever i alle Verdenshavene og ernærer sig for en stor Del af Kæmpeblæksprutter, hvoraf man kan finde Rester — Neb og Sugekopper — i dens Mave. At Blæksprutterne ikke altid godvillig finder sig i at blive ædt, fremgaar af, at Kaskelotterne paa deres Hud kan have dybe Mærker af Blæk- sprutternes Sugeskaale. (Ogsaa en anden blæksprutteædende Hval, Næbhvalen eller Doglingen [engelsk: Bottlenose], Hyperoodon rostratus PONTOPPIDAN, kan findes ved Grønland, den bliver kun halvt saa stor og mangler Tænder ogsaa 1 Underkæben.) Spækhuggeren (Orca gladiator BONNATERRE), berygtet for at kunne angribe selv de største Bardehvaler, er ret almindelig ved Vestgrønland; ogsaa den fra Færøerne velkendte Grindehval (Globiceps melas TRAILL) kan forekomme, om end sjældent. Alle de her nævnte Tandhvaler er dog uden virkelig økonomisk Betydning; kun Fangsten af Hvidfisk (Delphinapterus leucas PALL.) og Narhval (Monodon monoceros L.) (Fig. 46) er stadig meget vigtig. Hvidfisken (ogsaa kaldet Hvid- hvalen) har Navn efter sin ofte helt hvide Hud, der baade i raa og tilberedt Stand er en stor Lækkerbidsken (matak). Den er ved Vestgrønland den mest almin- delige Hval; om Vinteren trækker den i store Flokke mod Syd, om Sommeren gaar den nordover igen. Længden kan blive ca. 6 Meter. Paa lignende Maade lever Narhvalen, hvis Han har en lang, fremadrettet, snoet Tand, der kan naa en Længde af indtil 21/, Meter. Tanden sidder i den venstre Kæbeside; men i meget sjældne Tilfælde kan der tillige være en i højre Side. Nu bruges Tanden som Elfenben; i ældre Tider (til ind i 18. Aarh.), da man ikke kendte dens virkelige Oprindelse, troede man, at den stammede fra det opdigtede Fabeldyr Enhjørningen og tillagde den derfor alle Slags overnaturlige Egenskaber som Middel mod Sygdom og andet ondt. Naar f. Eks. de danske Arvekongers Kro- _ ningsstol paa Rosenborg for en stor Del er af »Enhjørninghorn«, maa man sik- kert derfor ikke blot opfatte den som lavet af et for sm Tid meget kostbart Ma- teriale, men tillige i Fantasien tillægge den forskellig overnaturlig Betydning. Om den økonomiske Værdi af Fangsten af Hvidfisk og Narhval se $. 101 f. og 109 f.- samt Skildringerne af de enkelte Handelsdistrikter. 41 af de i Landet ynglende 52 Arter Fugle er Vade- eller Svømmefugle og altsaa knyttet til Havet. Som i andre arktiske og halv-arktiske Lande yngler mange Årter i Fuglefjælde. Størst Betydning har Ederfuglen (Fig. 55) (Somateria mollissima L.), idet baade Kød, Æg, Skind og Dun er vigtige Artikler. Den alt for stærke Jagt har dog i høj Grad indskrænket Antallet af Individer, saa at Udbyttet stadig bliver ALMINDELIG OVERSIGT 67 mindre og mindre (se $. 111 og navnlig under forskellige af Handelsdistrik- terne). En nær Slægtning af Ederfuglen, men noget sjældnere, er Konge-Ederfuglen (Somateria spectabilis L.) (Fig. 56), hvis Han udmærker sig ved sin store røde, sortkantede Næbpukkel. Af andre Ænder kan nævnes den ogsaa i Danmark velkendte Havlit (Pagonetta glacialis L.) og vor almindelige Graa-And (Anas bos- cas L.); men de er for faatallige til at have okonomisk Betydning, og det samme gælder Gæssene. Af Maager findes en Del Arter; de almindeligste er Graamaage (Larus glau- cus), Hvidvinget Maage (Larus leucopterus FABER) og Tretaaet Maage eller Ride (Larus tridactylus L., grønlandsk: täteräk) (Fig. 62), der alle udgør en væsentlig Del af mange Fuglefjeldes Beboere. Skarven (Phalacrocorax carbo L.) er mange Steder almindelig; den yngler overst oppe paa Fuglefjeldene og bor aldrig sam- men med andre Fugle. Mallemukken (eller Stormfuglen, Fulmarus glacialis L.) er den forste af alle gronlandske Fugle, der byder den rejsende Velkommen til Lan- det; den kan enkeltvis eller i mindre Flokke træffes saa langt til Sos, at man overhovedet ikke kan se Land. En enkelt Terneart, Havterne (Sterna macrura Naum.) (Fig. 61) er meget udbredt. En af de interessanteste gronlandske Fugle var — indtil 1815, da den sidste blev skudt — den store Gejrfugl (Alca impennis L.). Ved sine altfor korte Sving- fjer paa Vingerne var den aldeles ude af Stand til at flyve, hvilket naturligvis 1 høj Grad bidrog til at gore den til et let Bytte og altsaa medvirkede til dens Udryddelse. Den havde ikke fast Bolig i Gronland, men kom aarlig som Træk- fugl. Dens nære Slægtning Alken (Alca torda L.) (Fig. 59) er meget almindelig paa Fuglefjeldene; det samme gælder andre Alkefugle: Lunde eller Søpapegøje (Fratercula arctica L.) med et meget højt, sammentrykt, rillet Næb, Tejsten (Cep- phus grylle L) og (Fig. 58), Lomvien (eller kortnæbbet Tejste, Uria arra L.) (Fig. 57), som skal være Grønlands almindeligste Fugl, og den lille Alkekonge (Arctica alle) (Fig. 60). Den økonomiske Betydning af disse ee findes nær- mere omtalt under de forskellige Handelsdistrikter At give псоеп fuldstændig Liste over Fiskene er uden Værdi paa dette Sted, da ikke mange af dem har okonomisk Betydning. Den storste er Havkalen (Somniosus microcephalus SCHNEIDER) (Fig. 67), som Regel 4 Meter lang. Den findes vistnok overalt ved de gronlandske Kyster, og den er meget let at fange; Aadsler lugter den paa stor Afstand, saa at disse er gode som Lokkemad. Tovrigt æder den omtrent alt, der kommer indenfor dens Rækkevidde, lige fra Helle- flynder til Smaadyr, som Koraller og Soanemoner. Graadigheden grænser til det fabelagtige; i en enkelt Havkal fanget ved Island blev fundet en Sel, saa stor som en Okse, og 14 Torsk, og det berettes, at Havkale, som kastes 1 Vandet efter at vere sprættet op og have faaet Leveren skaaret ud, ikke har været mere med- taget af deres Saar, end at de straks igen kan bide paa Krogen. Til Trods for deres Graadighed haves der dog ikke noget Eksempel paa, at de har angrebet Mennesker; ved Hvalfangsten kan en Spækflænser godt falde i Vandet midt i E* 68 ALMINDELIG OVERSIGT en Flok Havkale, der er lokket til af den dode Hval, og alligevel kan han blive fisket uskadt op. Den meget fede Lever er en vigtig Handelsvare, idet der koges Tran af den; andre Dele af Hajen har ikke nævneværdig Betydning, idet Ko- det kun sjældent spises. Dog er dens Kod i torret Tilstand et vigtigt Hunde- foder. Forsog paa at garve Skindet til Læder synes i hvert Fald forelobig ikke at have fort til et brugeligt Resultat. Om Udbyttet af Fangsten 8. 115 og 121 samt de forskellige Handelsdistrikter. (Se ogsaa Fig. 66.) Helleflynderen (Hippoglossus vulgaris Firm.) (Fig. 65) findes ved Syd- gronland; den er hvid paa Undersiden og kendes derved straks fra den noget mindre Hellefisk (Reinhardtius hippoglossoides Was.) (Fig 64), som paa Blind- siden er mork. Hellefisken lever paa dybt Vand (ca. 500 M. og mindre) i de kolde Fjorddyb; den er meget efterstræbt paa Grund af sin overordentlige Fedme og fanges i de senere Aar fra et Antal Fiskeristationer (jvf. 8. 114). Bedst bliver Kødet ved Rogning efter at være saltet; i fersk Tilstand er den vanskelig at koge, da Kodet ved sin umaadelige Fedtrigdom let gaar aldeles fra hinanden. Torsk (Gadus callarius L.) (Fig. 68) er almindelig udbredt; Ovak’en (Gadus ovak) (Fig. 69) er en serlig gronlandsk Form, der maaske er en selvsteendig Art, men i hvert Fald staar den alm. Torsk overordentlig ner. Lodden (Mallotus villosus О. Fr. MÜLL.) (Fig. 73), i Grønland: Angmag- ssat, horer til Laksefiskene, men ligner ikke desmindre baade i Udseende og Størrelse (ca. 15 cm) en lille Sild (hvorfor den ofte i Norge kaldes Sildelodde). Navnet Lodden kommer af, at Hannen i Forplantningstiden (Foraaret) har en lang laaden Stribe hen ad Siden, dannet af ejendommeligt omdannede Skæl. Om Foraaret kommer den i saa uhyre Stimer ind til Kysten, at den ligefrem kan oses op af Vandet (og torres til Vinterforraad, se Indledningen 8. 116 og Fig. 72); mere indirekte, men mindst lige saa stor Betydning har den ved sin sam- tidig at lokke uhyre Mængder af storre Fisk efter sig, især Torsk (hvorfor det store Vaarfiskeri i Finmarken kaldes Loddefisket, skont det slet ikke gaar ud paa at fange Lodde). Laks er omtalt ovenfor ved Ferskvandsfiskene. Rodfisken (Sebastes marinus L.) (Fig. 70), der nærmest ligner en stor, lak- red Aborre, lever paa 150—450 M.s Dybde og fanges en Del Steder, iseer ved Frederikshaab; ogsaa Ulke (Cottus scorpius L.) (Fig. 74) og Stenbider (Cyclo- pterus lumpus L.) spises. Om de forskellige Nyttefiskes okonomiske Betydning, saavel som Føde for de indfødte og deres Husdyr, som til Udforsel, se В. 113—17 og under de forskellige Handelsdistrikter. — Af hvirvellose Dyr findes i gronlandske Farvande et stort Antal; her kan kun nævnes enkelte Former, der af en eller anden Grund er interessante. Krebs- dyrene er langt den talrigste Gruppe; der er baade Rejer, Krabber, Eremitkrebs og Smaakrebs. De fleste af de Rejearter, der lever paa lavt Vand mellem Algerne, ligner stærkt vor danske Roskildereje; en enkelt Art, Sclerocrangon boreas PHIPPS, som findes næsten overalt, kan blive ca. 14 cm. lang, altsaa rigelig saa stor som en Krebs, men spises alligevel ikke, da Kodet skal vere meget tort (mærke- lig nok maa den heller ikke vere tiltalende for Snyltere; thi medens de ALMINDELIG OVERSIGT 69 andre Rejer ofte er befængt med Snyltere af forskellig Art, er denne altid fri derfor.) Den store grønlandske Krabbe Chionoecetes Opilio О. FABR. er stedvis temme- lig almindelig, men lever som Regel kun paa dybt Vand. Отто Fasricrus har 1788 givet en Beskrivelse af den, hvoraf nedenstaaende uddrages, da det synes ikke uden Interesse: »Hunnen heder Tessiok 9: den som ledes ved Haanden, af den Skik, at Hannen i Parretiden ligesom forer hende ved Haanden. Man seer da, at Gronlenderne ere sindrige nok med deres Navngivelser. Den nerer sig baade af levende og døde Fiske; de første veed den behændig at lure sig paa, naar den sidder skiult 1 Tangen, hvor den gerne holder til under de store Tarre- Blade. Ogsaa kan den fortære de bruskskallede Dyr. Vel er den seen til Fods, men naar den seer noget Bytte, kan den forunderlig giore Spring med sine lange Been, ja vel indhente og omsider overraske en ung Ulk. I Parretiden anstiller den artigt Optog med sin Mage, da begge knibe deres Saxe sammen, og Hannen forer sin Hun ved Siden og noget for sig, ligesaa hojtidelig, som en Cavalier sin Dame. Saaledes sees de spadsere i Soelskin langs Strandbredden. Den spises kogt baade af Gronlenderne og de danske Colonister. Jeg har ofte selv nydt den, som en velsmagende Spise, der havde den samme Smag som Taske-Krab- ben. — Gronlenderne fange den med nogle smaa Fiskestikkere eller Lystre, giorte af hagede Som eller udstrakte Fiske-Kroge, bundne fast til en lang Stang, hvormed de igiennemstinge den, naar de i klart Veir og stille Hav, enten af deres smaa Baade eller fra Strandkanten, see den paa Hav-Bunden.« — Af Krebs- dyrene maa desuden fremhæves den rode Dybhavsreje (Pandalus borealis Kr.), som er mærkelig ved i levende Live at vere blodrod. Den lever kun paa dybt Vand og kan blive meget stor, af Storrelse med vor Krebs. I Gronland fanges den ikke, men har Betydning ved stedvis at være Hovedneringen for Hellefisken. (I Norge derimod er den Genstand for et vigtigt Fiskeri og kan ofte faas i Ko- benhavn under Navnet »Norske Rejer«). En Mengde Krebsdyrarter er Snyl- tere; saaledes findes en flere Centimeter lang Art (Lernæopoda elongata GRANT) ofte fæstet i Havkalens Øje, og Hvallusene (Cyamus) kan i tusindvis æde sig Gruber i Hvalernes Hud. Af de talrige Bloddyr har ikke mange nevneverdig Betydning; kun Kam- muslingen (Pecten islandicus О. Fr. Mürr., 1 Grønland kaldet Østers) og Blaa- muslingen (Mytilus edulis L.) spises, og Kammuslingen skal endog efter sag- kyndiges Mening vere finere i Kødet end den evropæiske Østers. De svom- mende Vingesnegle, Clione limacina Puarprs, der er rod, og Limacina arctica, der er sort, findes i talløse Skarer i det kolde Polarvand og udgør en væsentlig Del af Gronlandshvalens Næring. Mellem Pighudene bor Sopindsvinet (Strongylocentrotus droebachiensis O. FR. Mu.) fremhæves. Paa visse Steder forekommer det i saadanne Mengder, at det fuldstændig kan fylde Skraberen; fra en Baad kan man paa lavt, gennem- sigtigt Vand se Bunden paa kilometerlange Strækninger helt dækket af dette Dyr. Undertiden spises det. 70 ALMINDELIG OVERSIGT Vel nok det mest imponerende af de hvirvelløse Dyr er Korallen Umbellula encrinus L., der paa Toppen af en to Meter hoj Stilk bærer et Knippe store Po- lyper; den horer hjemme i det iskolde Polarvand paa Dybder storre end et Par Hundrede Meter. I de sydlige Fjordes Dyb kan findes hele Skove af den pragt- fulde lakrode Koral Primnoa resedeformis GUNNERUS. Dyregeografi. 1. Land- og Ferskvandsfaunaen. Der kan efter Dyre- verdenens Sammensætning ikke vere mindste Tvivl om, at den (ligesom den indfodte Befolkning) er kommet til Landet fra Amerika efter Istiden; en Del af de flyvende Arter (Fugle og Insekter) er dog muligvis kommet fra Evropa over Færoerne—Island. Da Vejen fra Amerika sikkert væsentlig er gaaet over Nord- gronland, hvor Afstanden er ringest, og saaledes har fort gennem et udpræget arktisk Land, er det ikke merkeligt, at Landdyrene kun teller forholdsvis faa Arter. Nordboegnene i det sydlige Vestgronland har forholdsvis meget gun- stige Naturforhold, men huser alligevel kun en temmelig tarvelig Dyreverden; dette maa forklares ved, at de fleste Dyrearter er indvandret fra Egne med mere arktisk Natur. De fleste af Landdyrene er circumpolare arktiske Arter; af Patte- dyrene lever Moskusoksen dog nu kun i den nye Verden (men har tidligere levet ogsaa i den gamle). Af de 53 Fuglearter, der maa regnes som Landets faste Be- boere, er ikke mindre end ca. 70 °/, circumpolare; dette forklarer, at saa mange af de gronlandske Fugle er velkendte danske Arter. Af Hvirveldyr er der ingen endemiske Arter о: ikke fundet uden for Landets Grænser; alle har de en meget storre Udbredelse. Af de hvirvelløse Landdyr er Insekterne de vigtigste, og for Hovedmængden gælder det, at de har en meget stor Udbredelse; men af de to artrigeste Grup- per, Hvepse og Tovingede, skal dog 1/,—1/, af Arterne være endemiske. Hvor- vidt dette er rigtigt, maa det vere Fremtiden forbeholdt at vise; naar andre arktiske Lande engang bliver lige saa godt undersogte som Gronland, vil en Del af de Arter, der nu regnes for endemiske, muligvis blive fundet andre Steder, saa at Tallet paa endemiske Arter bliver mindre, end det er nu. Det sandsyn- ligste vil være, at der i Virkeligheden kun er meget faa endemiske Arter; thi Landet er jo, i geologisk Forstand, meget ungt, saa at der næppe kan have været Tid til nogen Artsdannelse af Betydning. Mellem de ferske Vandes Dyr er Fiskene omtalt ovenfor (S. 60); alle har de en meget vid Udbredelse. Af de mere artsrige Grupper af hvirvellose Fersk- vandsdyr er Smaakrebsene i nyeste Tid (1920) blevet grundig undersogt 1 dyre- geografisk Henseende, og de indeholder ingen endemiske Arter. Den ene Halvdel af Arterne er udprægede Koldtvandsdyr med mer eller mindre circumpolar Ud- bredelse; den anden Halvdel er saadanne Arter, der er meget lidt folsomme for Temperaturen og derfor er saa udbredte, at de f. Eks. kan forekomme 1 Nord- afrika. Det synes i det hele at være en Regel for de lavere Ferskvandsdyr, at de ikke folger de almindelige dyregeografiske Love. For snart 30 Aar siden fast- slog С. WESENBERG-LUND, at Ferskvandsdyrs Æg som Regel med Lethed lader ALMINDELIG OVERSIGT 71 sig sprede af Fugle uden at miste deres Livskraft; derfor er det Fugletrækkets Retning, der bestemmer Udbredelsen af saadanne Dyr. Den eneste Dyregruppe i Grønland, der i systematisk Henseende er nær- mere beslægtet med Amerika end med Europa, er Sneglene; dette kommer rime- ligvis af, at Snegleæg vel kan taale den korte Transport over Davis Strædet, men ikke den lange Rejse fra Evropa over Færøerne og Island. 2. Den marine Dyreverden kan i Modsetning til Dyrene paa Land- jorden deles i flere, vidt forskellige Grupper. Kystfaunaen (fra Stranden ned til ca. 300 Meter). Denne har ikke altid haft samme Karakter som nu. Saaledes har Ap. JENSEN ved Hjælp af hævede - Skallag paavist baade en koldere og en varmere postglacial Periode. Den lille Musling Yoldia arctica L. lever nu til Dags kun ved det nordlige Gronland, ved Temperaturer af allerhojst 2,5°; hojarktiske Exemplarer bliver ca. 25 mm. Saa store Eks., der altsaa maa have levet paa negativ Temperatur, er fundet mange Steder i hævede Lag i Sydgrønland, ved Niakornak ved Jakobshavn endog i en Hojde af 140 Fod. Denne hojarktiske Periode i Sydgronland er blevet efterfulgt af en Tid med betydelig højere Varmegrad end nu; thi i andre Skallag er fun- det Skaller af de »sydlige« Muslinger Cyprina islandica L., Anomia ephippium L. og Zirphea crispata L. Se endvidere Bind I 8. 97. I vore Dage har Kystfaunaen, skont noget forskellig mod Syd og mod Nord, idet hele og store samme Karakter som den ostamerikanske og nordnorske Fauna; rimeligvis er en Del af Arterne circumpolare, idet de tillige er fundet N. f. Asien, men fra det arktiske Nordamerika er der endnu alt for faa Indsamlinger. En Del Arter regnes, i hvert Fald forelobig, for endemiske. Adskillige Kystformer (— bedst undersogt i denne Retning er Bloddyr og Krebsdyr —) er fælles for Grønland (og N. Ø. Amerika) og det nordligste Stille- hav, men findes ikke Nord for det arktiske Amerika. Til denne Gruppe horer Е. Eks. den ovenfor (В. 69) omtalte store grønlandske Krabbe. Forklaringen her- paa maa vere, at i en tidligere Periode, hvor Landet har ligget lavere end nu (— den, der i de sydgronlandske Skallag er karakteriseret ved de tre ovenfor nævnte »sydlige« Muslinger), har Atlanterhavet (med Ishavet) og Stillehavet Nord om Amerika staaet i mere aaben Forbindelse, end de nu gor, saa at Ud- veksling mellem de to Haves Dyreverden har kunnet ske, samtidig med at Far- vandene Nord for Amerika ikke har haft en fuldt saa arktisk Karakter som nu. Dybhavsfaunaen (dybere end ca. 300 M.) er vidt forskellig ved Nord- og Sydgrønland, hvilket først blev fastslaaet af »Ingolf«-Ekspeditionen. Det var H. Е. JUNGERSEN paafaldende, at den Fauna, der blev fisket op fra de store Dyb- der $. f. Feergerne-Island, var ganske forskellig fra, hvad der tidligere var kendt fra Havdybet N. f. disse Steder. Det viste sig da ved nærmere Undersøgelse, at den undersøiske Ryg, der i en Dybde af ca. 300—500 M. gaar tværs over At- lanterhavet fra Norge til Færøerne og Island, fortsættes over til Grønland ved ca. 66°N., og at den endog gaar tværs over Baffins Bugten. Medens Golfstrommen opvarmer Overfladevandet i Atlanterhavet helt op til Vestspitsbergen, kan den, te ALMINDELIG OVERSIGT paa Grund af den omtalte Ryg, ikke paavirke det arktiske Bundvand, hvor- ved der paa Bunden N. f. Ryggen hersker en Temp. af ca. — 1,5°, medens Bund- vandet 8. f. Ryggen er + 2° eller mere. Den arktiske Dybhavsfauna ved Gronland synes at vere den samme, som findes overalt 1 Polarhavet. Den omfatter ikke mange Arter. Hertil horer f. Eks. den ovenfor (8. 70) omtalte kæmpemæssige Koral Umbellula encrinus og en mærkelig rod Dybhavsfisk Rhodichthys regina. Andre Fisk, karakteristiske for dette Omraade, er Lycoderne (der nærmest ligner store, slanke Aalekvabber) i Modsætning til Makrurerne, der kun findes 8. f. Ryggen (et Par Arter Makrurer, paa Dansk kaldet Skolæst, findes f. Eks. 1 Skagerak). Flere af de arktiske Dyb- havsarter findes ved N. ©. Grønland paa ganske lavt Vand, naar blot Tempe- raturen er tilstrækkelig lav. Ejendommelig for det kolde Dyb er, foruden de nævnte Former, tillige den kempemessige, blodrode Havedderkop Colossendeis proboscidea SAB., der med sine lange Ben kan spænde over henimod en halv Meter. Den atlantiske Dybhavsfauna findes $. i. Ryggen og omfatter et stort An- tal af de Arter, der findes i det dybe Atlanterhav helt til f. Eks. Sydafrika. Nogle Arter findes tillige i Stillehavet og er altsaa Kosmopoliter. De fleste herhen hg- rende Arter har kun rent videnskabelig Interesse; dog bor man nævne de fuld- kommen blodskallede Sopindsvin (Phormosoma placenta Wyv. THompson). Denne atlantiske Dybhavsfauna gaar dybt ind i flere af de sydgronlandske Fjorde. Sydgronlands Dyregeografi udviser altsaa det meget mærkelige Træk, at de mindre Dybder væsentlig indeholder fælles-arktiske Dyr, medens man, blot ved at gaa dybere ned, kan finde Arter, der ogsaa kan træffes ved Ækvator! Den pelagiske Fauna omfatter de Havdyr, der ikke lever paa Bunden. Hertil horer forst og fremmest Hvalerne, hvoraf de fleste findes baade 1 Atlan- terhavet og Stillehavet. Endvidere horer hertil alle de Dyr (iser Krebsdyr og Vingesnegle), der udgor Hovednæringen for Bardehvalerne. Som ved Bund- dyrene bestaar Plankton baade af arktiske og atlantiske Arter; de fleste af de sidste har en meget stor Udbredelse, ja kan endog vere Kosmopoliter. K. STEPHENSEN. GRONLÆNDERNES GAMLE KULTUR Herkomst og Indvandring. Gronlands indfodte Befolkning er 1 Vest-Gron- land saa stærkt blandet med dansk Blod, at helt racerene Individer her er sjældne, mens saadanne danner Flertallet 1 Nord- og Ostgronland. Af Race horer Gron- lenderne til Eskimoerne. Til Grønland er de indvandrede fra Amerika over Sundet mellem Ellesmere Land og Nordgronland, vel sagtens paa de smalleste Steder. Herfra har de spredt sig mod Syd til begge Kyster. Mens Vestkysten er eller har været beboet i hele sin Udstrækning, lever der nu Folk paa Ostkysten kun mellem 64° og 67° N. Br., men Levninger fra tidligere Bebyggelse — dog ALMINDELIG OVERSIGT 45 med ubeboede Mellemrum — findes baade Sonden for og mod Nord op til ca. 82° N. Br. Fra det nordvestlige Gronland kendes heller ingen Levninger Nord for 82° N. Br. Her er der 1000 km fra de nordligste Teltpladser paa Nordkysten til de nordligste paa Ostkysten, 1500 km mellem de nærmeste Ruiner af Vinterhuse. Paa Grund af Naturforholdene paa dette Stykke er der blevet hævdet, at Eski- moer ikke nogensinde har kunnet leve her. I saa Fald skulde Indvandringen til det nordlige Ostgronland vere foregaaet hele Gronland rundt. Imod denne Hy- potese er der andre Forhold, der taler, og Sporgsmaalet maa siges endnu ikke at vere definitivt lost. Hvornaar de forste Eskimoer kom til Gronland, ved vi ikke. Det er sket for Nordboerne kom dertil, men vi mangler endnu Midler til en nogenlunde sikker Aldersbestemmelse af deres Kulturlevninger. Geologisk talt synes dog deres Alder i Gronland at vere meget ringe, og det er meget tvivlsomt, at de har været der i den postglaciale mildere Periode, som raadede her og som muligt falder sammen med den tilsvarende Periode i vor Oldtid, der sluttede ca. 1000 Aar for vor Tidsregning. Indvandringen er sket i flere isolerede Afsnit, der som pulserende Bolger har fulgt efter hinanden. Dette kan med Sikkerhed bevises af deres Kulturveje og Kulturlevninger, saavel af Ejendommeligheder i Dialekterne som i saadanne Forheld i Redskabernes Form, der ikke er direkte Tilpasninger til de lokale Forhold. Karakteristik. Antropologisk karakteriseres Eskimoerne ved ringe Le- gemshojde, Mændene gennemsnitlig 1,6 m, Kvinderne 1,5 m. Benene er korte og spinkle, Overkrop og Arme kraftige og muskulose, Hænder og Fodder smaa, Fingre korte. Kraniet er tilspidset opadtil, Hjernekapaciteten er meget stor: 1446 em, mesaticefalt med stærk Tendens til Dolikocefali (Indeks 76). Ansigtet er fladt og bredt over Kindbenene, Næsen smal og lav, Læberne tykke, Ojnene ofte lidt skæve. Underkæben er svær, og Tyggemusklerne stærkt udviklede. Far- ven er om Vinteren gullig, om Sommeren brunlig til morkebrun, de beklædte Partier lysere; paa spæde Born ses en blaalig Plet over Krydset. Iris er morke- brun, Haaret stridt, sort eller meget morkebrunt, Skægvækst og Behaaring 1 Skam- og Akselregion hos ublandede Individer ret ringe. Af Karakter er de livlige, godmodige og fredsommelige, meget hoflige, gæstfri og hjælpsomme, gennemgaaende ærlige, meget ærekære og omfindtlige for ilde Omtale. De viser stor Taalmodighed overfor Kulde, Sult og Ondt, er meget energiske i at forfolge et Maal, modige overfor Farer, men fejge naar det gælder at indromme en Fejl. De er sorglose, fraadser, naar der er Overflod, uden at tænke meget paa den folgende Dag. Overhovedet gælder det for en Mands Dyd, ikke at veere paaholdende, medens Sparsommelighed og Evne til at gemme, regnes for Kvindeegenskaber. Eskimoernes saa ofte omtalte Skidenfeerdighed er ikke af Tilbojelighed, men betinget af den haarde Nod: hver Draabe Vand skal ofte smeltes af Is eller Sne. De er meget intelligente, glimrende Iagttagere, har ud- 74 ALMINDELIG OVERSIGT mærket Hukommelse, meget udviklet geografisk Sans, er musikalske, men Tal- sans og Regnefærdighed er svagt udviklede. De er rejselystne, glade for at se, hore om og eje nye Ting, dog meget konservative med Hensyn til Erhvervsred- skaber og Metoder. Nutids Gronlendere har stor Efterlignelsesevne, og bliver f. Eks. udmærkede Haandværkere, men synes at mangle Evne til at finde paa noget nyt. Kulturens Enhed. Skont intet andet Naturfolk er spredt over saa stort et Areal af Jorden, viser deres Kultur en paafaldende stor Enhed, og dette gælder ikke alene den materielle Kultur, hvis vigtigste Redskaber og Metoder i det væsentlige er de samme overalt, men ogsaa Aandskulturen. Fra Ost-Gronland til Sibiriens Kyst mod Beringshavet er Sproget saa ner beslægtet, som # Eks. engelsk og fransk, og Sagn og Religion har feelles Elementer. Medens deres Aands- kultur, navnlig ved Manglen af Skrift, ikke hever dem over saa mange andre Naturfolk, staar deres Erhvervskultur i teknisk Henseende meget hojt. Den er jo, hvad der ikke er saa meerkeligt, 1 hoj Grad specialiseret og noje tilpasset de eks- treme Vilkaar, hvorunder de lever, men beundringsværdigt er det, at den til Trods for de uhyre Mangler i Materiale og den isolerede Stilling, de indtager, uden nævne- verdig Beroring med bedre stillede Naboer, paa adskillige Punkter er naaet til en saadan teknisk Fuldkommenhed, at deres Frembringelser godt kan taale Sammenligning med vor Tids betydningsfulde Opfindelser. Her kan f. Eks. an- fores Kajak, Kasteharpun med Blere, Bue, Skrueprincipet, Ulvedræberen, Sne- huset etc. Dog kan i Erhvervskulturen udskilles to Sider eller Faser, der imidlertid ikke er skarpt adskilte: en arktisk og en subarktisk. Den forste opstaar i Egne, hvor Havet faar et varigt og sikkert Isdække om Vinteren. Her udvikles Snehuset, Hundeslede og Isfangsten naar hojest, medens Baadene og de til dem knyttede Redskaber staar lavere. De bærende Fangstdyr er her de stationære Sæler, der kan skaffe sig Aandehuller i Isen: Ringsæl, Remmesæl og Hvalros. Den subarktiske Fase kommer frem, hvor Havet intet varigt Isdække faar. Her mangler som Regel Sleden helt, medens Baadene og de Fangstmetoder, der er knyttede til dem, udvikles højest. De bærende: Fangstdyr er de pelagiske Sæler, der viser sig paa Sommertræk, fordi de ikke kan leve under et fast Isdække: Svartside, Klapmyds og Spættet Sel. I Overgangsomraaderne findes begge Sider, henholdsvis som Sommer- og Vinterfase, og feelles for begge Sider er Fangst af Bjorn, Smaahval, Fugle, Fisk og Landvildt. Husligt Liv. Huse. Selv om Jorden fryser, er den i de arktiske Lande varmere end Luften, og det vilde være en betydelig Varmebesparelse, om man kunde bo i Jorden. Men om Sommeren toer Jorden kun ned til en vis Dybde, forskellig efter Breddegraden og Jordbundens Art, men altid ringe. Længere ned kan man ikke let grave, og det vilde heller ikke vere til nogen Nytte, thi det frosne Lag er vandstandsende, og gik man ned i det, vilde Hullet fyldes med Vand, naar der kom Varme i Huset. Alligevel tager Eskimoen i de sydligere Egne det med, ALMINDELIG OVERSIGT 75 der kan faas; saaledes graves Huspladsen i den sydlige Del af Grønland ofte ind i en sandet Bakkeside, saa at omtrent hele Bagvæggen spares derved. Længere nordpaa lader dette sig ikke gore, dér maa Huset bygges op paa selve Overfladen. For at spare paa den dyre Opvarmning gores Huset saa lille og dets Tag saa lavt, som Pladskravet for dets Beboere blot tillader det. Murene bygges 1 de sydligere Egne af Græstorv, forneden tillige blandet med Sten, der gor den solid, men som er kolde, saa at Fugtigheden sætter sig paa dem. Mangler passende Grestorv, maa de føres til Byggestedet, ofte langvejs fra, men højest mod Nord kan heller ikke de faas, og man maa nojes med Sten. Taget. Er der Tilgang paa Drivtræ, store Hvalknogler eller lange Barder, lægges disse som Tagbjelker og Sper paa Murene, paa de større Bjælker Grene, derover Lyng og tilsidst Græstorv. Skal Huset være stort, vokser det forst i den ene Retning, men kan Hovedbjelkerne ikke naa eller bere ved deres Styrke alene, maa der Stolper under dem. Dette medforer Utæthed, da Murene synker sammen, og da synker fra Taget. — Indgangen til Huset sker gennem en lang snæver Kanal, Husgangen (Indledningen Fig. 33—34), der ligger lavere end Gulvet, saa at man ved den inderste Ende træder et Trin tilvejrs. Her staar den kolde Luft og tempereres, for den kommer ind, men selv ved Gulvet inde 1 Stuen er der og bor der helst være under 0°. Saa holdes det lettere tort og rent, og Fødevarer holder sig bedre her, men derfor hæver man Sove- og Opholdspladsen 1/, m over Gulvet. Briksen er en Forhojning af Torv belagt med Lyng og Skind, eller hvis der er Raad dertil, en Hylde af Brædder. Foruden Hovedbriksen er der smalle Brikse paa Siderne, sjældnere ogsaa langs Forsiden. Dagslyset faar man gennem et Vindue af sammensyede Sæltarme med et lille Kighul i Midten. I smaa Huse sidder det oftest over Husgangen, i storre er der flere. Paa det hojeste Sted 1 Taget er der en Luftventil, som den varme, brugte Luft kan trække ud af, »Neeseboret«; udefra kan det lukkes med en Torv. Fra Husets eneste Rum eller fra Husgangen kan der vere Udvidelser til Opbevaringssted for forskellige Ting, navnlig Fodevarer, der ikke skal vere tilgængelige ude fra, heller ikke for Hunde. Højt mod Nord mangler Drivtræ og andet lignende Materiale til Tagbjæl- ker. Man maa da nojes med muligst lange naturlige Stenheller. Da de jo ikke kan naa tværs over fra Mur til Mur, maa den Ende, der hviler paa Muren, belastes med andre tunge Sten som Kontravegte (Cantilever«-Principet). Dette er udvik- let til Fuldkommenhed hos Polar-Eskimoerne, hvor Taget bæres af saadanne, fra alle Sider konvergerende Heller. — Men der gives Egne, hvor heller ikke saa- danne Sten kan faas. Der opforer Eskimoen et af sin Tekniks mange Mester- verker: Snehuset. Af haardt sammenfoget Sne skeres store Fliser, der stilles paa Hojkant, først i en Rundkreds, senere bygges videre i en Spirallinie, saa hver ny Flise med sin Underkant og Bagkant kan stotte sig til det færdige, og samtidig trekkes Muren jevnt indefter, saa at hele Huset faar Halvkugleform. Fugerne mellem Fliserne tætnes med los Sne, og efter at der en Gang har veret Varme 76 ALMINDELIG OVERSIGT i Huset, sintrer det sammen og bliver tet og fast. Briks og Husgang er som i Torvehuset, men ogsaa her bygget af Sne. Til midlertidigt Ophold bygges et saadant Snehus af to Mand paa et Par Timer. Skal det bruges som permanent Vinterhus, gores det storre og omhyg- geligere. Ofte bygges flere sammen fra en fælles Husgang, og indvendig beklædes de med Skind, der henger paa Pinde i saa stor Afstand ud fra Sneveggen, at Luftlaget dér kan isolere Snemuren mod Varmen fra Husets Lamper. Saadanne Snehuse er almindelige i arktisk Amerika, i Gronland bruges de kun midlertidig, nu kun af Polareskimoerne; Vestgronlenderne har glemt at fremstille dem, men at de har brugt dem tidligere, viser de talrige Fund af store Benknive til Ud- skering af Sneblokkene. De forekommer almindeligt paa gamle Hustomter helt ned til Polarkredsen. Storrelse. I de tyndere befolkede nordlige Dele af Landet bygges Husene saa smaa, at kun en eller hojst to Familier finder Plads derinde. Men i de tættere befolkede Egne i det sydlige Vestgrønland og ved Angmagssalik byggedes der store Huse til talrige Familier. Dels tvang Konkurrencen til nogen Okonomi- sering med Lys og Varme, men tillige var det her sociale Grunde, der gjorde Udslaget. Man maatte forene sig om Fællesforetagender, Hvalfangst f. Eks., men navnlig var det ved Fangstfordelingen nødvendigt at begrænse sig til det enkelte Hus. Ved at bo i de store Fælleshuse, mistede de enkelte Familieover- hoveder noget af deres Uafhængighed. I alt Fald med Hensyn til Husets Istand- sættelse, Indflytning og Udflytning maatte man underordne sig Fælleshusets mest ansete og indflydelsesrige Mand. De andre var derfor oftest knyttede til ham ved Familiebaand, hans Sønner eller Svigersønner, eller det var hans »Kli- enter«, som stod i et vist Afhængighedsforhold til ham for modtagne Haands- rækninger. I Fælleshuset ejede forøvrigt hver enkelt sin Del af Træmaterialet. Ved Berøring med den evropæiske Kultur undergaar Husene betyde- _ lige Forandringer. Adgangen til Træ bliver lettere, først til Tag, saa til Briks og Døre, saa til indvendig Panel i halv eller hel Højde, dernæst til Gulv og Loft, og til allersidst bliver Husene af dobbelt Bræddeklædning med Isolationslag imellem. Der kommer Kakkelovne og Tranlamper i Stedet for den baade varme- og lysgivende Spæklampe. Som overalt er Overgangsformerne mellem to Kul- turformer i nogen Henseende uheldigere end Yderpunkterne til begge Sider. Det oprindelige Hus var sundt, fordi det normalt kun benyttedes een Vinter, eller det forlodes i alt Fald om Sommeren, og Taget toges af. Alle Mellemstadier, hvor billige de end kan være, er dog for dyre til at opgives, færre har nu Raad til at holde Telt, og i de permanent beboede Huse hober det uundgaaelige Snavs sig op og kan aldrig fjernes ordentligt, og Tuberkulose og andre Sygdomme trives frodigt i dem. Først naar Velstanden tillader at lave det gennemførte Træhus, helst med i det mindste et særligt Kogerum, og Kulturen er steget til større Sans for Renlighed, bliver Forholdene atter gode. Beskrivelser af de forskellige Overgangstyper fra Vestgrønland findes i Bd. I under Behandlingen af Egedesminde, Umånak og Upernivik Distrikter, i Bd. II ALMINDELIG OVERSIGT 77 under Omtalen af Holsteinsborg o. fl. Distrikter. De oprindelige Hustyper er beskrevne i Bd. II under Angmagssalik. Indl. Fig. 33 og 35 viser de oprindelige Typer fra Kap York og Angmagssalik. Telte (Indl. Fig. 36—39). Om Sommeren bor man i det let transportable Telt og bliver saaledes i Stand til at kunne folge Fangstdyrene efter Aarets Gang. Over et ret kompliceret Stillads af lange Træstænger — ofte delvis Konebaads- aarer — hænges der en stor firkantet Flade af sammensyede Sælskind. De har Haarene paa, og Haarene holdes udvendigt. Har man Raad dertil, kan der være endnu en Skindbekledning indvendig. Langs Siderne og bagtil naar Skindet ned til Jorden og er her betynget med Sten. I Aabningen fortil hænger et stort Tæppe af sammensyede Seltarme, der lader et dæmpet Dagslys trænge ind. Ofte er der foran Indgangen et ekstra Skind anbragt som ensidigt Vindfang, der kan skiftes efter Vindretningen, og som kan lukkes helt til, naar man vil have det lunt eller morkt. Formerne og Konstruktionen af Teltene varierer forovrigt noget, især kan man udskille tre Hovedtyper. Se I, 8. 25 ff, 30 ff., II, В. 29 ff. og Indl. Fig. 36—39. Hvis man har faste Teltpladser, der besoges hvert Aar, betaler det sig her at opfore en lav Torvemur og Torvebriks og at stille Teltet paa Muren. Man faar da storre Hojde der inde og kan spare Skind. Som Surrogat for et Telt bruges ofte en saadan Jordvold, eventuelt en gammel Husruin, idet man blot legger et gammelt Skind over den, f. Eks. det kasserede Baadeskind, man altid har 1 Konebaaden. Ogsaa Konebaaden selv bruges ofte som midlertidig Nodhjælp for Telt. Til et godt Skindtelt medgaar mange værdifulde Skind, som der ofte var Anvendelse for til andet, eller som man kunde vere fristet til at sælge. Derfor bliver Skindteltene efterhaanden erstattede af Lærreds- eller Sejldugstelte. De tager langt mindre Plads, er lettere at transportere og stille op, men er rigtignok heller ikke nær saa lune eller tætte for Regn. Ogsaa smaa Lerredstelte stilles ofte paa Torvevolde. Inventar. Paa Briksen opholder Kvinder og smaa Born sig om Dagen, og her sover Familien om Natten under et fælles Skinddække, nu Dyner i Stedet for. Hovedet vender ud mod Stuen. Gæster og ugifte Mend sover paa Sidebrik- sene. Foran Briksen stod i det oprindelige Hus paa en Sten eller en Trefod Spæk- lampen, et svagt udhulet Stykke Vegsten, der forsyner Huset med Lys og Varme. Hver Husmoder havde sin. Spekket knuses ved Tygning eller Hamring, Olien opsuges af en langs den ene Kant anbragt Vege, oprindeligt af pulveriseret Mos. Flammens Længde reguleres efter Behov, dens Hojde saadan, at den ikke oser. Ved dens Varme smelter efterhaanden Olien ud af Spekket, og dets Tillob til Vægen reguleres ved Hældning. Over Lampen er der oppe under Loftet ophængt en Torrehek til Torring af Kleder og Fodtoj, og fra den henger ogsaa Gryden ned 1 en Snor, der ved en sindrig lille Indretning kan indstilles i storre eller min- dre Afstand fra Flammen. Ogsaa Gryden var oprindelig af Vegsten, nu er de altid 78 ALMINDELIG OVERSIGT : indfort Arbejde. Vegstenslamperne bliver efterhaanden sjældne og erstattes af Bliklamper, Mosvægen af en Tojstrimmel. Lampens Formaal er nu væsentlig kun Lysning, idet der, 1 Vestgronland 1 alt Fald, næsten overalt er indfort Kak- kelovne eller Komfurer, 1 hvilke brændes Torv eller Kul. Tojets Torring, Fodtojets Torring og Blodgoring er et af Kvindernes vigtigste daglige Arbejder. Selv om det ikke bliver vaadt af Vejret, bliver det det ved Brugen, og det vaade Skind varmer ikke, taber Haarene og gaar snart i Forraadnelse, det er jo ikke garvet. Tidligere lettede man Kvinderne Arbejdet ved at tage alt Tojet af sig inde i Husene. Ved Beroring med den evropæiske Kultur bortfaldt ogsaa denne Skik, da man jo saa delvis erstattede Skindtojet med vævet Tøj, idet mindste som Undertøj. Ilden fremstilles ved Boring. En ret haard Træpind sættes ved Hjælp af en Snor i en roterende Bevægelse. Den nedre Ende borer sig da ned i et Stykke blødt eller trøsket, men tørt Træ. Ved Siden af Borehullet er der en Rille med Boremel, som kommer i Glød. Gløden overføres til letfængelige Ting: Kæruld, Ugledun eller lignende, svagt fugtet med Tran, og ved Blæsning faas den til at flamme. Kun fra Flamme kan Spæklampen tændes. - »Eskimo« skal betyde, »den, der æder raat Kod«, og ganske vist spiser de en Del raat, dog som Regel efter forudgaaende Frysning eller Mørning ved Gæring eller partiel Forraadnelse. Normalt er dog, at Maden tilberedes ved Kog- ning. Spisegrejerne er meget enkle, en Pind til at vende Kødet med, en til at spidde det paa, nogle Træskaale eller Bakker, Skeer og Sleve til Suppen er det væsentlige. Til Maden drikkes koldt Vand, der opbevares i en Spand, enten af Bødkerarbejde eller af Skind, holdt oppe af et udvendigt Træskelet. Ofte faas Drikkevandet kun ved Tøning af Is, og man kan da have Sugerør til Opsugning af det smeltede mellem Stykkerne. I den oprindelige Tilstand kendte Eskimoen intet som helst Krydderi, ej heller narkotiske Sager af nogen Art. De forskellige Stykker af Dyrenes Kroppe giver dog en ret rig Variation i Diæten, idet mindste for Smagen, og Sans for Madens æstetiske Nydelse er som Regel højt udviklet. Hvad Planteriget leverer til Kosten, er kun Nødhjælp og Slikkeri. Skindenes Tilberedning og Klæders og Fodtøjs Forfærdigelse er Kvin- dernes huslige Arbejde. Skindtilberedningen er saa forskellig efter Skindets Art og det Formaal, det skal bruges til, at Pladsen ikke tillader en detailleret Frem- stilling. Væsentligst er, at overflødigt Fedt fjernes ved Skrabning, undertiden ved Efterbehandling i gammel Urin, Skindet strækkes ved Udspænding under Tørringen og blødgøres derefter ved forskellige Manipulationer, navnlig Gnid- ning. Garvning i almindelig Forstand kendes ikke, og kun for en vis Tid kan Skin- det være nogenlunde vandtæt. Ved langvarig Opblødning bliver det til Hud igen. Til mangfoldige Formaal afhaares Skind, til nogle bleges de eller farves, oprin- deligt med Plantefarver fra Grønland selv, nu delvis med indførte (se II, 8. 62). Klæder. Baade Mænd og Kvinder bærer en kort Pels paa Overkroppen, Benklæder og Skaftestøvler, men i Snittet, til Dels i Stofvalget, er der en gen- ALMINDELIG OVERSIGT 79 nemfort Forskel paa Mands og Kvindedragten. Desuden er der Forskelligheder efter Aarstiderne, efter Vejrets Beskaffenhed, efter Bærerens Alder, og lokale Moder kendes ogsaa. Væsentlig forskellige er saaledes 1 Dragterne de tre gronlandske Hovedgrupper: Polareskimoerne, Vest- og Ostgronleenderne (se Indl. Fig. 38—41). Fælles for alle er, at Mændenes Stovleskafter er korte, Benklæderne naar nedenfor Knæene, medens Kvindens Benklæder er ganske korte, og Stovleskafterne naar over Knæene. Mandens Pels har en Hætte, der kan slaas op over Hovedet, Kap York Kvindens ligesaa, de andre kun en lille Hætte »for Pynt«, da de her, i alt Fald oprindelig, alle havde Haaret sat op i en ho] Top. Et særligt Kleednings- stykke er Barnepelsen, en Kvindepels af et særligt Snit, som er saa rummelig bag til, at det speede Barn kan sidde der, op til Moderens Ryg og med sit Hoved op i Hætten bag Moderen. Ved Tilskæring og Syning af haarede Skind tages om- hyggeligt Hensyn til, at Haarlaget vender nedad, saa at Vandet let lober af. Om Klededragten se endvidere I, 40, 176, 370; II, 8. 6. Stovlerne bestaar altid af 2 Lag, af hvilke det inderste altid har Haarene indad. Mellem dem anbringes Straa til at opsuge Fodens Fugtighed. Noget lig- nende gælder Vanter til Brug i stærk Kulde. Stovlesaalen er opadkrummet for og bag, hvilket sker ved en meget fin og omhyggelig Foldning i smaa Leg. Al Syning foregik oprindelig med Traad, lavet af Dyrenes Sener. Til det vigtigste bruges dette endnu, da kun Sener folger med Skindet under dets daglige Op- blødning og Tørring. Skind syet med evropæisk Traad kan ikke blive tæt. Haaret bares langt af begge Kon, Kvinderne 1 Ost- og Vestgronland sam- lede det i en Top paa Issen. Tatovering kendtes, men brugtes kun i ringe Ud- strekning hos Kvinder: nogle Linier paa Hagen, undertiden ogsaa paa Bryster, Arme og Laar. Mændenes Hjemmearbejde bestaar i Forfærdigelse af Vaaben, Værktøj, Husgeraad, Slæder, Seletøj samt Fartojernes Skeletter; de sidstes Skindbeklæd- ning er Kvindearbejde. Værktøjet er enkelt, det væsentligste er Knive, Save, Bor, Økser og Hvæssestene. I ældre Tid var Knivsbladene uslebne eller slebne Sten, og den første Anvendelse af Jernet var altid til Mandens Kniv, da den jo forfærdiger alt andet. Af Knive bruges flere Slags, deriblandt ogsaa langskaf- tede, hvis bageste Skaftende støttes under Arbejdet. Kvinden har sin særlige Kniv: Ulo’en. Borene bringes til at rotere ved en Snor, fastgjort til en Benbue. Den øverste Ende støttes af et Benstykke, som man holder mellem Tænderne, de borende Spidser er forskellige i Tykkelse (se Indl. Fig. 37). Savene var ogsaa oprindelig af Sten, og de kunde derfor ikke save igennem noget, men kun frem- bringe en Fure i det. De første Jernsave bestod af en takket Blikstrimmel indsat i Ben, og først senere fik man Save, der kunde save igennem. Forskellen har Be- tydning ved Vurdering af eskimoiske Oldsagers Alder. Skulde store Flader ud- tages af svære Benstykker, saa savedes en Fure rundt om Fladen, eller der bore- des en tæt Række Huller omkring den, og Stykket sprængtes fra med Kiler. Øksens Hoved var af Ben, dens Skær af Sten, Skaftet fastgjort ved Surring 80 ALMINDELIG OVERSIGT med Surrehul i Skaftet. Æggen var vendt som paa en Skarokse. Med Oksen gjor- des den grovere Bearbejdelse, den finere med Langkniven, og Afpudsningen med Hvæssestene. Med saa enkelt Værktøj og primitive Metoder er Eskimoens i teknisk Hen- seende saa vidunderlig højt staaende Erhvervsredskaber tilvejebragt. Og gennem- gaaende er endda de gamle Stykker, som vi finder i Ruiner og Grave, bedre ud- førte end Nutidens, der med bedre tilført Værktøj kan laves i en Brøkdel af den Tid, der tidligere krævedes. Ja, der var ogsaa Mulighed for en ikke ringe Kunst- færdighed. Der findes enkle Ornamenter: Bølgelinier, Prik og Kreds, ridsede Tegninger af Dyr og Mennesker, naturalistiske eller stiliserede Relieffigurer eller smaa Skulpturer i Træ og Ben. Jo haardere og varigere Materialet var, desto bedre var-Udførelsen. Denne Kunst er i Vestgrønland omtrent fortrængt af den fremmede Kultur, og den er nu døende ved Kap York og Angmagssalik. Ogsaa Klæderne var smykkede med Broderi i Mosaik og Liniemønstre, undertiden Omridsfigurer af farvede Skindstumper. Dette var naturligvis Kvin- dernes Kunst. Men medens Mændenes nationale Kunst er fortrængt af en tarvelig evropæisk »Slojd«, er Skindbroderiet holdt i Hævd, holdt oppe af Moderne i Kvindedragten, der her har været mere konservativ. Men tillige er det drevet op til højere teknisk Fuldkommenhed og finere Smag end i gamle Dage ved den Afsætningsmulighed, som herved opstod. Direkte har dog Danske aldrig søgt at paavirke Mønstrene i Skindbroderiet. Samfærdselsmidler. Hunden er Eskimoens eneste Husdyr. Jo højere mod Nord han trænger, desto mere har han Brug for dens Hjælp, -og desto bedre sørger han for dens Ernæring. I Sydgrønland, hvor Hunde kun holdes som Luksus- og Skinddyr, maa de for det meste nøjes med Affaldet. Slæden (Indl. Fig. 29—32) kan, hvor Materialemangel tvinger dertil, være reduceret til et Stykke Skind, et Bundt Barder eller to Isflager paa Kant, og for- bundne med en tredie, der ligger oven paa dem. Men naar man kan, fremstilles dog noget mere hensigtsmæssigt og varigt. Fælles for alle de grønlandske Typer for Hundeslæder er to paa Kant rejste Meder, til hvis Overkant et Antal Tværtræer er surrede paa en saadan Maade, at Vinkelen mellem Medens og Tværtræernes Planer er nogenlunde uforanderlig, medens Tværtræplanet tillader en ret bety- _ delig Vridning: den ene Mede kan staa højt med Snuden, mens den anden staar højt med Hælen. Bagtil er der paa Slæden en Bremse- og Styreindretning: Op- standerne, som er surrede til Medens Overkant og som holdes i Stilling ved to krydsende Remme samt en forbindende Tværpind foroven. Nutildags er Slæde- formerne overalt paavirkede af evropæiske Materialer og Værktøj (se Beskri- velsen I, S. 35 ff.). En interessant oprindelig Form var den Slede, Joan Ross traf ved Kap York (Indl. Fig. 30) sammensurret af et stort Antal Ben og Træ- stumper. Den var lang i Forhold til Sporvidden, og den nuværende Kap York- Slæde er i det væsentligste samme Type: lang og smal. Hvorledes den oprinde- lige Slæde i Vestgrønland har set ud, vides ikke, da det ældste kendte gravfundne PL. МХ ALMINDELIG OVERSIGT Fig. 36. Gronlandske Telte. Tilvenstre den for Disko Bugt Egnene særlige Type, tilhojre den i hele Vestgrønland anvendte Type. В. Bentzen fot. Fig. 37. Skind-Telt fra Angmagssalik Distrikt. En Mand sidder og borer. Joh. Petersen fot. Ри ХХ ALMINDELIG OVERSIGT Fig. 38. Gronlændere ved North Star Bay. I Baggrunden den for Thule Distrikt særlige Telttype. Th. N. Krabbe fot. 35]. 1909 Fig. 39. Kvinder og Born udenfor Telt. Angmagssalik Distrikt. Knudsen fot. 1885. Efter Meddelelser om Grønland. Bd. XX XIX. Pigs X XI ALMINDELIG OVERSIGT - & ye . a Fig. 40. Gruppe af Gronlendere fra Umänax Distrikt. A. Bertelsen fot. | Fig. 41. Gronlandske Kvinder og Bern Godthaab. A. Bergh fot. 1894. Dansk Gronland. I. Pr. XXII ALMINDELIG OVERSIGT Fig. 42. Ringsæl (Netside). Phoca foetida (gronl. natser). Efter Johan Hjort og N. Knipowitsch: Bericht über die Lebensverhältnisse und den Fang der nordischen Seehunde. Fig. 43. Remmesæl. Erignathus barbatus (gronl. ugssuk). Efter Johan Hiort og N. Knipowitsch: Bericht über die Lebensverhältnisse und den Fang der nordischen Seehunde. Fig. 44. Klapmyds, Han, (Blæresæl). Cvstophora cristata (gronl. natserssuak). Efter Johan Hjort og N. Knipowitsch: Bericht über die Lebensverhältnisse und den Fang der nordischen Seehunde. ALMINDELIG OVERSIGT 81 Eksemplar allerede var stærkt paavirket af evropæisk Teknik. Den nuværende er kortere og bredere 1 Sporet end Kap Yorkernes, og takket være det gode Mate- riale og det bedre Værktøj kan Medesnuden krumme sig op over Tværtræs- : planet. Den udviser” talrige Smaaforskelligheder i Konstruktion og Dimensioner, saa at man til Nød kan skelne de forskellige Egnes Typer fra hinanden (se Indl. Fig. 31, Beskr. I, S. 35). Syd for Holsteinsborg Distrikt findes Sledekorsel ikke nu, og det er tvivlsomt, om den her nogensinde har eksisteret, da her kun findes farbar Is i Fjordene, og da Sneen her ikke saadan fyger sammen og bliver fast som længere nordpaa. Dog bruger Angmagisalikkerne en lille tarvelig Slædeform (se Indl. Fig. 32), medens de jordfundne Slæder fra Nordøstgrønland stod den nuværende vestgrønlandske Slæde nærmere. Mederne var i gamle Dage skoede med Benstykker af Renstak eller Hval- ben, sjældnere med Barder, og lejlighedsvis træffes dette endnu, om end Jern- eller Staalskinner nu er det almindelige. Desuden forsyner Kap Yorkerne og Uper- nivikerne Medens Underkant med et Isovertræk, naar de kan være sikre paa, ikke at komme paa snebart Land eller Skrueis. Isen giver nemlig den mindste Friktion mod tør, sammenføget Sne, som der f. Eks. findes paa Indlandsisen. Konebaaden (Indl. Fig. 28) bruges som Transportmiddel til Søs. Dette Navn har den faaet, fordi den i Grønlands sydligere Egne kun roes af Kvinder, dog med en Mand som Styrer. Det er en fladbundet Pram, bestaaende af sammen- syede svære Sælskind, der i raa Tilstand er trukne over og fastsurrede til et Træ- skelet. Dette er samlet ved Surring af et stort Antal Træstykker, hvis Konstruk- tion og Sammenføjning er saadan, at den fornødne Stivhed opnaaes ved de raa Huders Krympning under Tørringen. Baaden roes med 2—6 lange Aarer og sty- res med en kortere. I ældre Tid brugtes den ogsaa til Hvalfangst og »pagajedes« da med korte Åarer som en Kano. For Vinden kan den føre et firkantet Raasejl Den er saa let, at dens Besætning kan bære den store Stykker over Land, og den laster meget, men den kan naturligvis ikke bruges over aabent Hav, med mindre man er ganske sikker paa Vejret under Overfarten. Konebaaden betyder mest for de sydligere Egne, hvor Slæden mangler. Her er den jo det eneste Samfærdselsmiddel, som Kvinder og Børn kan bruge, naar de vil til fremmede Egne, og den er nødvendig for Udførelsen af de regel- mæssige Fangstrejser, som den lokale Erhvervsturnus kræver (se f. Eks. I, В. 325). Nord paa er der færre af dem, og de betyder mindre, Hovederhvervet falder om Vinteren, som ogsaa er Rejse- og Besøgstid, og Nord for Kap York kendes de kun af Navn. ; É Kajakken (Indl. Fig.19), Enmandsbaaden, er et af de mest karakteriserende Elementer i Eskimoernes Erhvervskultur. Den vilde kun kunne undværes, hvor der aldrig er aabent Vand, og paa saadanne Steder kan heller ikke Eskimoen fæste varig Bopæl. Der er flest, og de er højest udviklede i de sydligere Egne, hvor de bruges hele Aaret, længere mod Nord er Brugen mere kortvarig, og muligt har ogsaa en tidligere Materialemangel her bevirket, at man nøjes med mindre fuldkomne Typer. Dansk Grønland. I. : F 1 82 ALMINDELIG OVERSIGT Ogsaa Kajakken bestaar af sammensyede Sælskind, der i raa Tilstand træk- kes over et spinkelt Skelet, saa at der kun bliver en snæver Aabning, i hvilken Manden sidder. I sin mest fuldendte Form, f. Eks. den sydgronlandske, er det vel Jordens eleganteste Farto]. Mandens Klædedragt forbinder ham med Baaden, saa den bliver som en Del af hans Legeme. Han kan i den gaa ud paa det aabne Hav, selv i daarligt Vejr; med de paa den anbragte og til Brug for den særlig tilpassede Vaaben kan han nedlegge Havets store Dyr, selv saa farlige Modstan- dere som Isbjorn, Hvalros eller Klapmyds, fiske saa store og stærke Fisk som Havkal og Helleflynder. Kajakken bruges normalt kun af Mend, og den roes med en tobladet Aare. Den kan med Lethed bæres lange Strækninger over Land eller Is. _ От Kajakformer etc. se under de forskellige Distrikters Beskrivelse samt Indl. Fig, 20—23. Vaaben og Fangstredskaber. Isfangstens vigtigste Redskab er Tör’en, en Stang, som i sin nedre Ende er forsynet med et stærkt, tilspidset Benstykke (nu til Dags med et Stemmejern). Det er et Universalredskab til alt Isarbejde, der bruges som »Folehorn« til Undersøgelse af usikker Is, til at frembringe eller udvide Huller gennem Is — der jo kan blive over 2m tyk! — til at fremstille »Hanke« til Fortojning 1 Overfladen, eller til at fjerne Is, der er Samfærdselshindring, og meget mere. Den overste Ende af Skaftet er tilspidset, og herpaa kan sættes en Harpun, hvis Line holdes i Haanden eller fastgores til Isen. Er Sælen harpu- neret, dræbes den ved et Stod i Hovedet med den nedre Ende. Er Dyret for stort til, at en Mand kan magte det, spændes Hundene for, eller Linen fores gennem et Antal »Hanke« i Isen, og i Dyrets Hud som Loberen i en Talje, og hejses saaledes op. De forskellige Isfangstmetoder er omtalte 1 Indl. 8. 103 ff., I, В. 31 ff. og viste 1 Indl. Fig. 47—54. Kastevaaben. Kajakker er saa skrobelige og kæntrer meget let, derfor maa Kajakfangeren vogte sig for at komme store Dyr for ner, og derfor er hans Vaa- ben indrettede til at kastes. Harpunen anbringes paa et sindrigt Skaft, hvis Forende kan knække om i et Led, uden at gaa itu (se Indl. Fig. 24); Harpunlinen er lang og ender med en stor Skindblære, som meget let losnes fra Kajakken. For at forlænge Kastet fra det meget lave Sæde, anvendes et Kastetre (Indl. Fig. 24—27). Vaabnet kastes i en Bue og rammer Dyret skraat fra oven, Skaftet tyn- ger nedad ved sin Vægt, derved »knekker« Forenden, og samtidig frigøres Skaftet for baade Harpun og Line og flyder nu 1 Vandet, mens det ramte Dyr dykker ned. Saasnart Linen er lobet ud, gor Blæren Modstand, Rykket gennem Linen be- virker, at Harpunen ifolge sin Konstruktion drejer sig paa tvers inde i Dyret, og dets Skæbne er nu beseglet. Det maa op at aande, og da kastes paa samme Maade Kajaklansen i det. Ogsaa dennes Forende har et Vippeled, men Skeeret har ingen Modhager. Lansen skal let losne sig af Saaret, saa den atter kan samles op og eventuelt benyttes paany (se Indl. Fig. 24, II, 8. 53, 139). Endvidere horer til Kajakken Fuglepilen, der kastes efter lettende Fugle. ALMINDELIG OVERSIGT 83 Sidegrenene forøger Vaabnets Aktionsradius, analogt Haglskud overfor Riffel- skud (Indl. Fig. 25—26). Endelig fores paa Kajakken Blærepilen, der bruges til mindre og svagere Sæler. Dens Spids med Modhager sidder lost 1 Skaftet, for- bundet med det ved en kort Line, og her er det Skaftet, hvis Modstand i Vandet vanskeliggor Dyret at flygte (Indl. Fig. 24). I nyere Tid har Riflen faaet sin faste Plads paa Kajakken, i en Pose lidt hævet over Dækket, i allernyeste ogsaa Haglbosse, og Fuglepil og Blærepil gaar mere og mere af Brug. Til Hjembugsering af det fangne Bytte bruges. forskellige, ret kompli- cerede Grejer, 1 hvilke efter Behov en Blære kan indgaa, for at bære Sælens Legeme oppe. Paa Isen bruges Slæbegrejer, hvis man ikke lesser Fangsten paa Slæden og korer den hjem. Fiskeredskaber. Fiskeri foregaar saa vel fra Isen som fra Baad. Paa grundt Vand søger man at lokke Fisken (Ulk, @фак) hen til en bevæget Pilk, der er forsynet med Kroge, som hugges i Fisken, naar den kommer ner nok. Linen til dette Brug kan godt vere Skindrem eller flettede Sener, selv i vore Dage, hvor Sejlgarn er let tilgængeligt. Paa dybt Vand (Haj, Hellefisk, Rod- fisk) anvendes Kroge med Modhager og forsynet med Mading. Her vilde Liner af Rem eller Sener slet ikke kunne bruges, da de i opblodt Tilstand er saa elastiske, at ingen vilde kunne meerke, naar der var Bid. Derfor var dette Fiskeri for Hampegarnets Indforelse kun muligt, naar man raadede over saa meget af Nordhvalens lange Barder, at en Line kunde knyttes af Trævler af dette Stof. Fisk, der kommer ind paa helt grundt Vand (Laksorred, Stenbider), blev som oftest stukket med en 2—3 grenet Lyster, af hvilke der har veret mange . Konstruktioner. En havde smaa Harpuner, fastgjorte ved korte Linestykker, men ogsaa virkelige Harpuner anvendtes paa lange Stænger (Sammenlign Kigge- fangsten Indl. S. 103). Utvivlsomt har man før Berøring med den evropæiske Kultur forstaaet at lave Garn af Bardetrevler, der efter deres Maskestørrelse maa have været anvendt til meget forskelligartet Fangst, blandt andet af Sæl og Hvidfisk. Den nu saa almindelige Garnfangst af Havpattedyr er dog nok udviklet til sin Fuld- kommenhed efter Adgang til evropæiske Materialer og ved evropæiske Personers Initiativ. (Om Garnfangst se I, 39.) Redskaber til Landjagt. Intet af de fortræffelige Kajakvaaben vilde kunne bruges paa Landjorden. Det vilde ødelægges første Gang det brugtes. Her anvendtes Bue og Pil. Men til Buetræ fandt Eskimoen ingen Træsort, der var stærk og spændig nok, og Barde var nok baade stærk og spændig, men alt for slatten. Da udførte han en af sin Tekniks Mesterstykker: han flyttede det spæn- dige Element uden for Buetræet og henlagde det i et Antal Senestrænge, der ved Surring fastgjordes til Buetræets Rygside. Saa blev Træets Natur saa lige- gyldigt, at det endog kunde øges sammen af 3—5 Stykker. Pileskaftet var af Træ, dets Spids af Ben, oftest med en lang skærende Æg og en enkelt Modhage. F* 84 ALMINDELIG OVERSIGT Men der findes ogsaa Spidser med en lang ensidig Række af Modhager, identiske med Pilespidser fra Magdalénien’et i Frankrig. Naar en saadan Pil blot har ramt, arbejder Spidsen sig ved Dyrets Bevægelser automatisk ind, til det dræber. Snarer brugtes til Fangst af Harer og Ryper, stensatte Felder (II, В. 63) bruges den Dag i Dag til Fangst af Reve. Ogsaa anvendtes Snarer for Sofugle, og ved Kap York fanges Alkekonger 1 Ketsjere. Saadanne bruges endnu alminde- ligt til Fangst af Smaafisk, og til Fangst af Laksorred bruges endnu Dæmninger i de Vande, hvor den stiger op (se II, В. 223). Leg og Idræt. Born efterligner i Leg de voksnes Ferd, og det almindeligste Legeto] er Modeller af Baade, Vaaben, Værkto] og Husgeraad. Naar Drengen bliver storre, faar han mere effektive Redskaber, men saadanne, der ikke med- fører Fare for ham selv. Pigerne havde Dukker og Statuetter af Træ, snart meget naturalistiske, ogsaa Karikaturer, snart stiliserede. Børn af begge Køn brugte Snurrer, Puslespil eller mekaniske Legetøjer med bevægelige Figurer. Ude lagde Børnene — og det gør de endnu — Stenrækker, der forestiller Huse, Baade, øver sig i Stenkast og andet. Voksne fordrev Tidens Kedsomhed, f. Eks. naar man laa vejrfast paa Rejse, med et Slags Bilbouquet, hvor man gjorde Indsatser, og hvor, efterhaanden som Spillelidenskaben steg, virkelige Værdier kunde bort- spilles. Desuden havde man forskellig atletisk Idræt: Trækken Krog, Tovtræk- ning, Brydning og lignende. Udendørs spillede man -Fodbold, hoppede paa ét Ben over en lang Række Sten, lavede Kaproning eller andre Øvelser. Navnlig maatte fremmede paa en Plads finde sig i at blive udfordrede til alskens Vædde- kamp. Sociale Forhold. Naturen i de arktiske Lande tillader ingen tæt Bebyggelse. Eskimoen lever som et Rovdyr, og hans Krav til den levende Natur er store, hans Jagtmark fattig eller indsnævret af Aarstiderne, derfor maa enhver have et stort Omraade at leve af. Dette udvirker stærke, uafhængige og egenraadige Enere, men ingen større Samfundsforstaaelse. Der er ringe Anledning til Fæl- lesforetagender; der er nok smaa Skærmydsler for Overgreb paa Jagtomraadet af nærmere eller fjernere Naboer, men ingen virkelige Krige. Derfor kendes ingen Forere eller "Høvdinge, hvis Ord er Lov for andre, som +. Eks. hos Indianerne. Derfor er der endnu dybt i enhver Grønlænders Sjæl en levende Uafhængigheds- trang, der kan grænse til Selvraadighed, udover Samfundets berettigede Krav. Dog har altid og allevegne enkelte Personer ved deres Dygtighed eller deres _ Hensynsløshed eller begge Dele kunnet faa en betydelig Indflydelse over deres nærmeste Omgivelser. I Familien er det normalt Husfaderen, i et større Hus den ældste Husherre, Faderen eller Svigerfaderen til de andre. Men ogsaa paa Pladser kan der være »Baser«, der har Indflydelse paa ikke beslægtede, fordi de under en Vanskelighed har kunnet yde Hjælp til deres »Klienter«. Ejendomsforhold. Personligt Særeje er Vaaben og f. Eks. Kajak — hver Kajak er jo individuelt afpasset efter Brugeren —, Konebaad, Slæde og Værktøj ALMINDELIG OVERSIGT 85 allerede i mindre Grad. Skulde man undtagelsesvis eje dobbelt af noget, er det Pligt at stille det ene til Laans for den, der ikke har. Men Fangstudbyttet er Fæl- leseje, i det mindste for Huset, ofte for Pladsen, iser naar ikke alle har Fangst. Og de storste Fangstdyr, f. Eks. Hvaler, er udelukkende Fælleseje, hvad enten de er nedlagt ved Fællesarbejde eller kommer drivende som Aadsler. For For- delingen af Udbyttet er der visse Vedtægter, forskellige for hver Plads, og der er altid Mulighed for en Del Vilkaarlighed, indtil det offentlige Omdomme sætter en Grænse. Thi det er en Ære at give til andre, en Skam at forbeholde sig noget for sig selv, og Eskimoen er meget omtaalig for Folkeomdommet. Retsregler. For Udlaan er Vedtægterne saa udbredte, saa de næsten maa kaldes Love: Ejeren har Ret til indtil Halvparten af det Udbytte, det udlaante indbringer, men odelægges eller bortkommer den udlaante Genstand, har han intet Krav paa Erstatning. En Handel, man fortryder, kan forlanges gjort om. Et harpuneret, men undsluppet Dyr, hvis videre Forfolgelse opgives, tilhorer den, der nedlægger det, men Ejeren af Harpunen faar denne tilbage. Fundne Ting tilhorer Finderen, selv om Ejeren kendes, hvis han selv har opgivet at lede mere efter dem. Stridigheder afgjortes tidligere ved en meget ejendommelig Retsforfol- gelse. Klageren begav sig med sine Tilhængere til sin Modpart og sang imod ham under Trommeledsagelse og dansende Bevægelse en i Forvejen digtet Nidvise, hvor Beskyldningerne indeholdes i det af »Klaken« sungne Omkvæd. Naar han var færdig, fik den angrebne »Ordet« paa samme Maade. »Debatten« kunde vare Uger, ja Aar, og den tabte, som efter Forsamlingens Skon klarede sig daarlıgst, men en ligefrem formuleret Dom udtaltes ikke. Den overvundne folte det selv og indrommede det ved beskæmmet at drage bort. Aaben og direkte Kamp var Eskimoens Natur imod, »det var Hundes, ikke Menneskers Skik«, selv overfor Fjender iagttoges hoflige Former, men Fjendskabet kunde dog blive saa alvor- ligt, at Trommesangen ikke forslog, og saa traadte der Mord fra Baghold i Stedet. Saadanne Mord krævede endvidere Blodhævn, der var en hellig Pligt for den myrdedes nærmeste Slegt, navnlig for hans Son eller Fader. Ægteskab indgikkes i en tidlig Alder, nemlig naar en Mand mente, at hans Fangst indbragte saa meget, at den kunde give en Kvinde nok at bestille. Det skete uden synderlige Formaliteter, og hver af Parterne kunde nemt ophæve det igen. Var der ingen Born, kunde Konen uden videre forstodes. Var der Born, fulgte de Moderen, og da Born var afholdte, især Sonner, sikrede de ofte Mode- rens Stilling 1 Ægteskabet. En særlig dygtig Mand havde ofte to, sjældent flere Koner. Nummer to var da gerne yngre end Nummer et og var til Begyndelsen nærmest Tyende. Konebytning for en Tid fandt Sted som praktisk Foranstalt- ning, f. Eks. naar en Mand vilde paa Rensjagt, og hans Kone paa Grund af Svan- gerskab eller andet ikke kunde følge med. Almindelig Konebytning, »Lampe- slukningsleg«, som kortvarig seksuel Udskejelse kendtes som Festlighed inden for det enkelte store Hus, især i de tættere beboede Egne. Død og Begravelse. Misdannede Børn og overflødige Pigebørn, saavel 86 ALMINDELIG OVERSIGT som Born, hvis Moder dode under Fodslen, dræbtes ofte. Ligeledes dræbtes syge, hvis Helbredelse man ikke ventede, f. Eks. stærkt sindssyge (»besatt««) samt endelig Samfundsforbrydere: Hekse. Godartet sindssyge, lettere vanføre, saavel som gamle og værkbrudne plejedes derimod, ofte med stor Omhu. Gamle, der selv følte sig som Byrde for Samfundet, kunde kræve sig aflivede. De døde syedes ind i Skind og hensattes i stensatte Gravkamre, utilgængelige for Hunde og vilde, større Dyr. De fik som Regel deres vigtigste Ejendele med i Graven, Mændene deres Vaaben, Slæder eller Kajak og Værktøj, Kvinden sin Lampe, Ulo og andet Husgeraad, Børnene deres Legetøj. En Tid efter Begravelsen ofredes der lidt Mad til den døde. Religion. Mennesker og Dyr har en Sjæl, der ikke er synlig, men som dog kan give sig tilkende paa forskellig Vis. Den kan midlertidig forlade Legemet, ogsaa blive røvet eller beskadiget af andre. Ved Døden forlader den Legemet og kan vise sig som generende Genganger, indtil den finder Bolig i et nyt Væsen. Derfor frygtes Døden, og alle, der har med Dødsfald og Begravelser at gøre, maa i længere Tid iagttage strænge Leveregler. Alle synlige Ting og forskellige Begreber har Ejere, som er overnaturlige, en Slags lavere Guddomme. De kan ved visse Midler tvinges til at lade sig til- kalde og bruge som Hjælpeaander for Aandemanerne. Desuden er der et Utal af overnaturlige Væsner eller Aander, deraf flere med bestemt afgrænsede Funk- tioner, Ejendommeligheder og Navne, f. Eks. ingnerssuit, der bor under Jorden, og som er venlige; kajarissat, der lever paa Havet og dér fremkalder Uvejr; tornit, Indlandsboer, lever paa Menneskevis, men er Menneskenes Fjender; dog finder der undertiden Ægteskab Sted mellem begge Parter. Endvidere inuarutdligat, Dværge, der er Mønstre paa Renlighed, og som har et Pegevaaben, der dræber, blot man peger med det; erxigdlit, meget svinske, med Overkrop som Menneske Underkrop som Hund, udmærkede Bueskytter og mange flere. Endelig er der talrige overnaturlige store og farlige Dyr: amarok (Ulv), kilivfak (Mammut?), kugdlugiax (Orm), папок sermilik (Havbjørnen) о. s. у. ; Et højere og mægtigere Væsen end de foregaaende er arnarkuagssåk, Under- verdenens Kvinde, der raader over alle Kilder til legemligt Velvære her paa Jord. Hun er i Almindelighed velvillig, men kan fortørnes og holder da Sødyrene tilbage. Hun kaldes ogsaa undertiden simpelthen savna о: »hende dernede«, i amerikanske Dialekter sedna. — Stærkere end alt andet og over alt raader et Princip: törnärssuk, hvis Natur er mystisk, kun kendt for de mest indviede, der holder den hemmelig. Jorden med Havet, som den bærer, hviler paa Støtter over Underverdenen, hvor der er lunt og Sødyr i Overflod, og hvor Menneskene efter Døden i Alminde- lighed kommer hen. Over den er Himlen, som har Bjerge, Søer og Floder som Jorden, men hvor der er koldt. Her kommer utidig fødte og visse Misdædere hen. De fryser og lider Mangel, men straffes ellers ikke. Maanen var en Mand, der efterstræbte sin Søster Solen, og begge flyttedes op til Himlen. Han driver Fangst ALMINDELIG OVERSIGT 87 paa Menneskers Vis, er voldsom, men dog ret velvillig overfor modige og stærke, men efterstræber fremdeles Kvinder, der ved at stirre paa Maanen eller opholde sig for meget i Maanelys, kan blive besvangrede. Det overnaturlige giver sig ikke til Kende for alle, men kun for Folk med særlige Evner. Man kan vere nalussaeriiton (ikke uvidende 9: synsk) eller vmdi- пак ingitsor (en ikke blot saaledes о: usædvanlig). Eller ved aarelang Forbe- redelse og Paakaldelse af törnärssuk kan man opnaa at blive Aandemaner (angakor). Man faar da et Antal Hjælpeaander (törnat) af forskellig Styrke at raade over. Aandemanerens Forretninger er mangfoldige. Han skal afhjælpe saavel den enkeltes som Samfundets Mangler, skaffe ufrugtbare Kvinder Born, skaffe godt Vejr, hidskaffe rovede Sjæle eller istandsætte beskadigede, helbrede indvortes Sygdomme overhovedet, foretage Rejser til Maanen for at faa Indblik i Fremtiden eller ned til Underverdenens Kvinde for at formilde hende, saa hun giver Sodyrene fri, bekæmpe Angreb fra onde Aander og Hekse o. s. v. Han paa- ser ogsaa, at Leveregler overholdes og paataler Forsyndelser herimod og bliver saaledes Samfundets Moraldommer. Hans Virksomhed indledes med at hans Hender bindes paa Ryggen, hans Hals til Knæene, derefter slukkes Lamperne, og i Mørket høres saa hans Tromme, Hjælpeaanderne kommer о. s. у. I denne Tilstand farer han afsted paa de lange Rejser til Maanen eller Underverdenen. © Mens Angakokken har faaet sine Evner paa korrekt og anerkendt Maade af törnärssuk og altsaa normalt er til Samfundets Gavn, er der Hekse eller Hekse- mestre (1150454), som af en ubekendt ond Magt har faaet overnaturlige Evner til at skade de enkelte eller Samfundet. De virker blandt andet ved at udsende en tupilak, en Slags lavet Dukke, oftest 1 et Dyrs Lignelse. Efter at den ved Be- svergelser har faaet sine farlige Egenskaber, udsendes den, antager saa ved- kommende Dyrs rigtige Skikkelse og gor nu Fortred. Naar Angakokken har opdaget en saadan Samfundsfjende, foranlediger han, at denne bliver dræbt. Et Menneske, der paa Grund af Forurettelse helt unddrager sig Samfundet, bliver Eneboer (кок). Han træder i Forbindelse med onde Magter, faar evigt Liv og andre overnaturlige Evner, men betragtes og frygtes som Samfunds- fjende. Almindelige Mennesker maa overfor det overnaturlige iagttage et vidtløftigt og ofte meget generende System af Leveregler. Man kan paakalde de gode Aander, og man kan værge sig mod Farer ved Trylleformularer. Disse maa være erhvervede for Betaling og har kun Værdi for Ejeren, ikke længere for den, der solgte dem. Ligeledes har man Amuletter mod ondt og Fare, enten paa sin Krop, f. Eks. et Stykke af ens egen Navlestreng, en Spyflue fra en Grav, et Ravne- hoved eller lignende eller de skjules i Kajak eller Konebaad. Vort Kendskab til den gamle Religion er hovedsagelig uddraget af Sagnene, men meget af den er endnu bevaret i det grønlandske Folk i Form af Overtro, og noget har delvis skiftet Karakter, paavirket af kristelige Forestillinger. Om Sproget se Indl. S. 135. 88 ALMINDELIG OVERSIGT Kunst. Myter og Sagn ejer det eskimoiske Folk en utrolig Mængde af. Fra Gronland er der optegnet flere end fra noget andet Eskimosamfund, og dog er det i Folkemunde endnu levende Forraad langt fra udtomt. Heroernes Navne, ja selv tilsyneladende uvæsentlige Elementer, er de samme fra endog meget fjernt liggende Egne, f. Eks. Ostgronland—Alaska. Formaalet med Sagnene er væsentligst at underholde, sjældnere at belære eller moralisere. En god Fortæller skal kunne fortælle sine Tilhorere i Søvn, 4. У. в. han skal ved sin Kunst kunne bortlede Tilhorernes Tanker fra de Sorger og Spekulationer, der ellers vilde hindre deres Sovn. Som oftest er Sagnene sted- fæstede 1 den Egn, hvor de netop fortælles, og i nogle er der maaske en historisk Kerne, f. Eks. talrige af de Sagn, der fortæller om Slægternes fortsatte Blod- hævn. Nogle er nærmest Æventyr eller Fabler, bestemte for Born; oftest er det da Dyr, der optræder talende og handlende i disse. Væsentlig forskellige fra de gamle fælleseskimoiske Sagn er Traditioner af nyere Dato, hvor det historiske Element er ægte nok: Sammenstød med Nord- boer, engelske eller hollandske Hvalfangere, eller opsigtsvækkende ulykkelige Begivenheder, men de er som Regel tilsatte med saa mange overnaturlige Mo- menter, at de er ret uskikkede som historisk Kilde. Digtning. Foruden de omtalte juridiske Nidviser, har der været episke og lyriske Sange, af hvilke nogle er bevarede. Af de meget primitive Melodier er det ogsaa lykkedes fonografisk at optegne nogle. Med Kristendommens Indførelse kom jo ogsaa vor Toneskala til Grønland, og i Vestgrønland vil derfor de oprindelige Melodier ikke kunne høres mere. Trommen var det eneste Musikinstrument, bestemt til at ledsage alvorlig Sang: judiriske Nidviser og Angakokkens Besværgelser. Den bestod af en Træ- eller Benring, hvis Ender var fastgjorte til et Haandtag. Over Ringen var spændt et tyndt Skind, og med en Pind slog man paa Kanten af Ringen, ikke раз Skindet. — Anden Dans end Trommedansen har man næppe kendt før Evro- pæernes Ankomst. De nu som »grønlandske« betegnede Danse er modificerede skotske og skandinaviske Matros- og Folkedanse. — Af grafisk Kunst eksi- sterer ikke meget: Fangstscener indridsede i Ben eller en Slags Billedskrift af Relieffigurer se i Bd. II Angmagssalik. Fra dette Sted kendes ogsaa Relief- Landkort, skaarne i Træ. — Tegnelyst og Tegnefærdighed er ret stor, ligesom Evne til at tegne nogenlunde rigtige Landkort. Blandt Nutids Grønlændere findes baade lyriske og religiøse Digtere, Kom- ponister, Tegne-, Male- og Billedskæretalenter, deres Frembringelser hviler dog ikke paa den oprindelige Kunst, men er Efterligninger af den tilførte danske Kultur. Morten P. PorsiLp. ALMINDELIG OVERSIGT 89 FOLKETAL OG FORDELING Den 31. December 1918 var det samlede Folketal i hele Gronland 14,643, fordelt saaledes: Tabel 7. | Indfodte Evropæere | Tilsammen вое Wo MP реа 6270 94 6364 Han RE PRES ESS 7201 196 | 7 397 Ialt paa Vestkysten ... 13471 290 13761 SEEN rt | 637 9 646 Ialt ved danske Kolonier... | 14108 299 14407 Blanes STATS RS MERE RE Rn | 235 il 236 Samlet Befolkning... 14343 300 14643 Under Rubrikken Evropæere er anført saavel de i Styrelsens Tjeneste an- satte som private Funktionærer og Arbejdere ved Bjærgværksdrift. Tallet paa disse sidste var 31. Dec. 1918 94, men det varierer en Del og er ca. 60 større om Sommeren. Forholdet mellem Mænd og Kvinder blandt de indfødte ved de danske Ko- lonier var 31. Dec. 1917, Mænd 6691, Kvinder 7293. Befolkningen bor hovedsagelig ved eller i Nærheden af Yderkysten, hvor Fangstforholdene i Reglen er de gunstigste, kun undtagelsesvis findes Vinter- huse i det indre af Fjordene, hvorimod det meget hyppigt hænder, at Grønlæn- derne om Sommeren slaar Telt her for at gaa paa Rensjagt, Laksefangst o. l. I hosstaaende Fortegnelse, Tab. 8, er for hvert Kolonidistrikt anført de i dette i Januar 1919 liggende Bopladser (regnet nordfra). Bopladserne er ordnet kommunevis, og Kommunens Navn er anført med spærrede Typer. I første Ko- lonne er endvidere angivet Nummeret paa den Landsraadskreds, hvorunder Kommunen hører. (Se under Afsnittet Administration В. 124.) I de øvrige Ko- lonner er anført Folketallet, som det var 31. Dec. 1918, saavel af Grønlændere som Evropæere, for hver Boplads, hver Kommune og hvert Kolonidistrikt. I Angmagssalik Distrikt, som styres efter særlige af Indenrigsministeren fastsatte Regler, er Befolkningen endnu ikke saa udviklet, at man har kunnet indføre det til Vestgrønland knyttede Selvstyresystem. Der findes derfor hverken i Kommuner, Kommuneraad eller Landsraad. Den 31. Decbr. 1918 fandtes de i Tab. 8 nævnte 22 Bopladser, men i de senere Aar er en stor Del af Distriktets Beboere flyttet længere bort fra Hovedstationen saavel imod Nord som imod Syd. I Efteraaret 1920 var Befolkningen saaledes spredt i Grupper med mere end 60 enkelte Bopladser. Imellem de to nordligste Grupper er der en ube- boet Strækning paa ca. 15 Mil, saa at Afstanden fra den nordligste Gruppe til Handels- og Missionsstationen er ca. 35 Mil. Blandt de i Listen opførte 9 Evropæere er medregnet en Del fra Vest- kysten overflyttede Grønlændere, der gør Tjeneste som Præst, Kateketer m. fl 90 Tabel 8. ALMINDELIG OVERSIGT Befolkningens Fordeling i Bopladser, Kommuner og Kolonidistrikter den 31. Dec. 1918. NORDGRONLAND. I. Upernivik Koloni- distrikt. HP La Sas sa K Iedluhk Svea eee Iikermiut о. 2.46% | Ituvssälik :...... | Kitsorsar si | Agpalisiorfik Kük АН EN. Nr 2. Kagsserssuak.... Ivnarssuit Naujat DUREE SRE | 3. Augpilagtok .... Aipe 4. Upernivik (Koloni- steden) soos toe Tunorko Каегзок De, OO CSS 5. Proven 6. SondreUpernivik Ikerasak Tilsammen. .. | II. Umånak Koloni- distrikt. 7. Umånak stedet) (Koloni- At overføre... | lak Landsraadskr. || бете | À | Bo- | Kom Folketal pladsen Gron- me -læn- | > munen Gron- len- | dere | > A 81 ies Sas uel | Folketal |3 BR. | Е Во- Кот- ‚3 | pladsen | munen | = Go Grane Е ||] en- en- 5 tør Dre: MA js dee dere | A Overført... 212 | 13 | Sermiarssuit ...... 53 Fa 265 | 13 DALE ete 91157 Tügdligtalik...... Zi a: fe 9. Üvkusiessatı.ss 10| 59 Kerertak ....... Be 82 | Ap pation. ies | 47 Perdlerfik ....... | 11 erdler BE | 199 10. Tealporssunt 2, 10 110 Uperniviks Nes .. | 42 | Ка. 1194 | Nuliariike 22.22. | 58 = | | 1 | 301 11. бо ак. 8 || 72 Nügssntar.. . 2.2. — 38 | | 110 TEEN ar or na reen 8 |114. 4| iakorna | 81114) 112104 oe cia OR silty eee ete | 9 91 Kaersuarssuk ... Ар 39) | ОВ TR 14. Ikerasak... AM: de | 81110! 1| Umänatsiak...... | | 60 | Karajan... 8% I || 29 | FE | ER BER Tilsammen...)...).. 1519 | 27 III. Godhavn Ko- N lonidistrikt. | | 15. Godhayn.. ce | 711137 12 | 137 | 12 16. Diskofjorden.... 7| 56 ne Iasleanısien ee || 1|| 44 | 44 18. Kronprinsens Ej-| | | | Land LÆSE: | 91 98| | 93 Tilsammen... I 1... 33018 || || | | IV. Ritenbenk Ko- | lonidistrikt. | 19} Ritenbenk(Koloni- | FAD! Зее ee te 6 | 148 | 1 At overføre... | | | 148 | 1 ALMINDELIG OVERSIGT 91 Tabel 8 (fortsat). |. | LE | Folketal || Folketal = — — 3 m = | Bo- | Kom- = | Bo- | Kom- Z | pladsen munen a | pladsen | munen = Cas 2 (ees Bø = Nason: 2 | Ger \len- | > || læn- > æn-| > || læn- | > Е å к E || dere el | RE Waite ie Rane DENE = dere | A | dere Overført... | 148 1 Overfort... | | EUR eKertar .........: 6 6315" 1 Vil. Eéedesuusde | | Е. | 16 | Kolonidistrikt. Do a Te 3 | ss 30. Egedesminde (Ко- | | ate gig EEE | = | | lonistedet) ........ 3 194 | 18 Nam aber. EE a ee Mamtsoke sate ine | 58 | | — ra 164 1 ANITSOK .. 5 | > 259 | 18 RES re sas о | 31119 | er une Е 91| Niki ES 57 22. Ujaragsugssuk ..| 7 | 72 Se oe oe CNE 208 ODE See SEE eee 113 | 32, Hunde Ejland ...| 3 166 и | Ne a 166 Tilsammen...|...||....|...| 586| 2 | 33. Manermiut....... | 2) 29 | | | Kangårssutsiak .. | 59 | | ne | Vester Ejland.... | 107 | | V. Jakobshavn Ko- | a Rp) lonidistrikt. | | 31. Kameatslar. 6. | 21 120 | | 23. Jakobshavn (Ko- | | | Kekertarssuatsiak. | 86 lonistedet)........ 5 312 | 16 | Akugdlit......... 12 | fodlumint . .!:.. | 201. | | Tynaliles | 45 | Kingigtox ....... ae 53 Kipingassok ..... | 50 gig = Sa ene Kipingass | gig pe Rodebay......... 5182| | 10, 35. Iginiarfik........ | 1) 49] 4 ae | a Ее Tunüngassok .... | 23 | 4 ke He Be 2 | al | Nagtoralik........ | 25 er Kr | 85 | Ikerasarssuk ..... | 33 | | | | PIERRE р iwi F | ТИзатшеп... |...|....|...| 6384| 16 Aulatsiyik NER DE | = Niakornärssuk ... 66 | ale PRS OAC (ra | DO MRC ce 1| 84 2] | VI. Christianshaab | | | I SE 50 | Kolonidistrikt. | | | ASKE AU a | | Akigsserniak .... 4 26. Christianshaab | | | à т || 2081 2 (Kolonistedet)..... | 4 96 | 5 | 96 5 Tilsammen...|...|... le: [1589 | 21 Pr Claushavn ........ | 4107 | Nordgrenland ialt..\...|.... | 6270 | 94 Nordre Huse..... 7211-88 | | | CS ele A | 37 | : Ed Sane (ER ao SYDGRØNLAND. 9 : | ae! | | 28. Akugdlit......... | 4) 31 | 94 VIII. Holsteinsborg | | кн Е, Ara Е LEE | Eee) 91 37. Holsteinsborg(Ko- | | sammen и: ESS ON 6 lonistedet) ........ 11 |285] 8] | El PTE SZ FE | 285 | 8 | | Bee At overfore... | | At overføre... | 285| 8 92 ALMINDELIG OVERSIGT Tabel 8 (fortsat). £| Folketal #| Folketal 6 = Е | Во- Kom- z | Bo- Kom- | pladsen| munen 4 | pladsen! munen Я |Gron- Gron-| . = | Gron- Gron- = len- | 5 læn 5 5 læn- | > læn- > || dere Я || dere | À de dere dere | À Overført... 285 | 8 Overført... 413 | 34 98. Кеггогбоззок.... || |135 46. Kornox Soule ees 8 1102 Ауззакиак о. 9 4 UREN En ens ss MEE 86 Va S| Kagssinguit ..... 36 | 39. DATIAREU AR... « 11111122 || 224 Ikerasärssuk ..... 18 41. Kangen Here | 8] 118 118 Akuliarusex MERS ma AS NIE SS ARE rer anes 71115 Sarkardlit .... .. ler 217 Utorkarmnt 2er 25 140 40. Itivdlex SEN Wares chiens 110 81 49. Fiskernæs (Kexer- Sark AR и В 41 122 tarssuatsiak)...... 7129| 2 i oats Gredefjorden (Ka- 51 Tilsammen ..|...|.... 768 2 ngerdluarsugssuak ) Kangigdlermiut .. 27 IX Sukkertappen Lichtenfels eek 45 Rolonidistrikt. Ugarsiorfik....... ee 35 | 87 | 9 41. Kangamiut Bes at 10 |258 | 1 Tilsammen. .. |. 1182 | 36 Narssarmiut ..... 30 = Timerdlit..... 37 Agpamiut 58 XI. Frederikshaab EN СЕ ЕЕ 383 1 Kolonidistrikt. 42. Sukkertoppen | В ра: | 37 (Kolonistedet)..... 10 |453 | 13 | Kun 60 Kekertaxss 7." 15 Storsen (Keker- camino eee | 28 tAarssuar.) Jvc 102 Kangerdluarssuk | 61 : en | 1 2 | nee Paul all 51. Frederikshaab 43. Мараззок с...“ 9| 89 (РАНЕ 6201| 7 т eee 38 | Куапоеп ( Kuaner- ern SEE RE | р eee 88 44. Atangmik........ 9) 8 = Iuilärssuk ...... 52 siecle Milsammen. || sels ool 1581 DAMNATSSAILRET CRE 6 126 Nena 112 Hers |, SES X; Godthaab Koloni- 53. A rsu k DD ATOS Ч 6 | 121 1 та ne | А | fee 79 124 | 80 . Godthaab (Koloni- | | É a + | Til wee Ile call a el DEE Steder) cons 8 |357 | 34 pis. LES Едва. 10 Бао RE 34 XIL.FJulianehaab о 12 Kolonidistrikt. op | 413.94 1:54. Kagssimiut eee 5 || 119 At overføre... 413 | 34 Af overfore.. 1119 ALMINDELIG OVERSIGT Tabel 8 (fortsat). оо 93 te Folketal = Folketal 3 3 3 Bo- Kom- Е Во- Кот- Е: pladsen | munen 2 || pladsen| munen Я |Gron-| ,. | Gron- | ,; a ge Е Gr = len- | > || len- | > -| > n- | > Е dave я dere A | ‘a ere | dere A Overført... 119 Overført... 12667 | 31 Sarkarmiut...... 28 61. Pamiagdluk (Ilua)| 1} 45 Kexertarssuärak . 52 Frederiksdal (Nar-| | ESTEE с, 53 269 К Se 169 Por} Anordliuitsok .... 43 087 55. Nordproven (Nar- 62. Sangmissor ..... 1| 49 SE RR 5 | 167 Nike ee ee 107 igaliko .......... = Kernertok ....... 32 Niakornak....... 43 Thavdlew 79 Tugdlerünat ..... DIN hende RES cates DT RAS Ber | 267 ое... 35 92 Ved Grafitbruddet paa a ern le Amitsok.........| 20 a 56. Julianehaab (Ko- | Rene lonistedet) (Kaxor-| | Tilsammen... |... ..| 3191 | 51 el SE 495820] Sydgronland ialt... 112201 196 Kangermiutsiait . . 61 ; || — 429 | 20 fre sardlox.......... 4| 84 OSTGRONLAND. | Folketal Каегзок......... | 72 OE Angmagssalik Kolonidistrikt. | Grønl. Eur Handelsstationen. 247 cece. cc ot re 46 | 9 ee Syd Der (Ag- Granlenderpynten..... u... eu: 62 dluitsup pa) ...... 3219| 4 Kinet, о. 60 Nügärssuk EL 55 И, | 18 | | Nora 19 . dluitsox)....... | |124 аи 39 АкиНагизек...... 111 er à 13 Angmagssivik.... | 100 ROSE Ras See 69 и | | 70 Е ee 8 Igdlorpait ....... je eet > Е, 12 Igpik NL ENS ER | 34 БЯО sel cla, vit’ oo inde en one 14 Kanajormiut..... | 11 О ole dE UNE REA 15 nn о ета et 19 4 SIOFALLERE in reale ae ele 28 meme dit: 11... 2| 53 WRG SE Sah CRETE 46 Isua ............ A 31 84 Sivinennärssik u. een АЕ 21 - AKBIENINSDaR, 4.2 О ne ne en 29 60. Nanortalik....... 2279| 7 Tea re. aan 5. | 40 Sermilik .........| 46 Kexertarssuatsiak . :.:.............. 11 Tuapait ......... 66 Kenertaussam, ee Poet > 1567 Igdlukasik....... 169 ISOTÉOR re = о oe nur 19 ый PERS POS ИК EL ee ar 27 At overføre... | 2667 | 31 I alt... || 637 | 9 94 ALMINDELIG OVERSIGT I Tabel 9 er anfort Antallet af de indfodte i Vestgronland til forskellige Tidspunkter i ca. et Aarhundrede fra 1805 til 1918 samt den aarlige, gennemsnit- lige Tilvækst i forskellige Perioder. Som Tabellen viser, er Befolkningen i stadig Tiltagen, endog saameget at den er mere end fordoblet i hele Perioden, medens der dog i Tiden 1860—80 kun er en meget ringe Tilvækst. Til de i Tabellen anførte Tal maa dog bemærkes, at et mindre Antal (for- mentlig 500—600) er indvandret fra Østkysten, samt at Listerne over Beboere i Upernivik Distrikt for Tidsrummet indtil 1850 næppe er fuldt nøjagtigt, fordi Befolkningen først blev kristnet ved denne Tid, og nøjagtige Lister over Hed- ningerne ikke altid kunde forskaffes. Tabel 9. Den indfødte Befolkning paa Vestkysten og dens aarlige Tilvækst i forskellige Perioder. | Antal Indfodte Aarlig Tilvækst Aar | — T | pee en | Tilsammen I Perioden | Antal Procent 1805 2530 3516 | 6046 | | 1840 2747 5130 7877 1805—40 52,5 Des 1860 3739 5909 9648 | 1841—60 88, LE 1880 4263 5457 9720 | 1861—80 oie One 1901 5138 6052 11190 | 1881—1900 70 Os 1918 6270 EDS AI 1901—1918 134,0 а | 1805—1918 |_ 60, т Tabel 10 viser de tilsvarende Forhold 1 Angmagssalik Distriktet 1 Perioden fra 1897 til 1918. Som Tabellen viser, er Befolkningens Tilvækst her meget be- tydelig. Tabel 10. Den indfødte Befolkning i Angmag- ssalik Distriktet og dens aarlige Tilvækst. Antal Aarlig Tilvækst Авг} An LR | Indfodte | I Perioden Antal Proceut 18972105372 | 1901 | 436 | 1897—1901 16, 1. 1905 501 | 1902-1905 | 16.. 3 1911 | 576 | 1906—1911 | 12,, о | | 1897—1918 ЕЕ Tabel 11 viser: ALMINDELIG OVERSIGT Befolkningens Fordeling efter Erhverv. - т | 1860 | 1880 | 1901 | 19114) Anmærkning få = | Ie ph Ne ET EEE I. Under Kirke-ogSko- | | | 1) Indtil 1900 er her- levæsen:!): | | | under medregnet de måh- | riske Brødres Mission, hen- Evropæere Bee nie ele els 65 | 40 | 38 34 | holdsvis 297 Personer (31 indfødtes . 002. 821 | 475 | 598 | 725 | Evropæere og 266 Ind- | | fodte) 1 1860 og 71 (27 Tale. len RUE | Evropæere og 44 indfodte) | 1 1880. | | | 2) Under I og II er II. Administration og | | | medregnet Pensionister Handel): | samt Hustruer, Born og 5 | | | Туепае. Ор ее. | 167 | 134 121 | 11| 3) For 1880 og 1901 an- Indigdte sc. ee. as | 1096 | 971 | 1079 | 1163 | giver Tallene de ved Kryo- | Е , | litbruddet ved Ivigtût Ialt. 1263 | 1105 | 1200 | 1334 | ansatte, hvis Antal varie- RE … | | rer betydeligt Sommer og | | | Vinter. : С | ' [ 1911 er medregnet er), | Kobberminedriften i Iv- Byropæere ое. — | 106 102 | 179 | natsiax (ialt 68) og Kul- fidtedie.::. » à. [| 5 2 50| bruddet Kaersuarssuk Та] | 111 10: | 299 | ala), | Я 4) I Aaret 1911 ег med- SET rk A ca [En 10. | regnet Befolkningen i Ost- | | gronland, som udgjorde 2 IV. Nationale Erhverv:5) are LE tor ind: DR CRIME ne. | 1499 | 1901) | 5) I de seneste Aar er Fiskers so SKETE | 1624 426 400 111371 Forholdet mellem Fiskere Kvægholdere ........ | ors aI "|| og Fangere betydelig for- | = Е rykket, idet det indforte Hustruer, Born, Tyende | 6107 | 6344 7205 о а ПАРЕ Talt.... | 7731 | 8269 | 9509 | 11137 | virket, at Fiskernes Antal | | ' er betydeligt forøget, men === = SSS =| der savnes for Tiden til- | | | strækkeligt statistisk Ma- Tilsammen I—IV: ; | | | teriale til at paavise dette lis Е м ИЕ ved Tal. En stor Del af Evropeere...... rile | ae 280 SK | ee Fangerne optræder i den О ее sees. os | 9648 9720 11190 | 13075 gode Fangsttid som Fan- Tilsammen..... | 9880 10000 | 11452 | 13459 gere og i den gode Fiske- | | tid som Fiskere. 96 ALMINDELIG OVERSIGT Tabel 12 angiver i relative Tal den indfodte, vestgronlandske Befolknings Fordeling, I efter Kon og ægteskabelig Stilling, II efter Kon og III efter Alder. Tabel 12. Den indfodte vestgronlandske Befolknings Fordeling angivet i relative Tal. Af 1000 Beboere var i Aaret 1840 1860 1880 | 1901 | 1910 | I. Fordeling efter Kon og egteskabelig Stilling: a. Mend Westend er mn 660 | 684 | 663 | 626 | 634 Gier 308 le ee Binkemend sn 32 40 38 35 29 Папе ra = — — 1} — Tilsammen... || 1000 | 1000 | 1000 | 1000. | 1000 b. Kvinder: | | RTO ie Se ts ce RS 607 626 | 597 567 | 585 Gilbey Sar eee beer: | 289 2582| 204 | 00098 RE A OLN 116212 120. 04130, 117 Баев a... væ = = | — 1) Deraf 1 for- Tilsammen... || 1000 | 1000 | 1000 | 1000 | 1000 | 58298 Hustru. II. Fordeling efter Kon: Mend i Nordgrønland ..... 490 | 498 | 477 | 472 | 474 Mend i Sydgrønland .... . 466.| 457 | 454 | 459 | 464 Ialt i Vestgronland.. | 475 473 464 465 468 i SA I 1901 var heraf III. Fordeling efter Alder: | Mandi. TKvindek. Under ЛКИ ЕЙ с ровое | 314 286 284 277 == 301 256 1 Rar. is Ae | BAG." 254.016 aa 226 198 VSB) er | 175 174 189 180 — 176 183 DAT) = esses vhs | 120 135 149 130 — 126 139 DE ee: | 76 88 92 98 = 91 104 BOOSTER JN ee | 48 43 50 70 — 57 83 60 Aar og derover .. | 21 a0 se oi 34 | — 23 43 Tilsammen .. | 1000 | 1000 | 1000 | 1000 — 1000 1000 Forholdet mellem Кое og Døde blandt den indfødte Befolkning i Vest- grønland angivet i femaarige Perioder fra 1881 til 1915 fremgaar af Tabel 13. Som det ses, er Fødselsoverskuddet ret betydeligt og bemærkelsesværdigt, er det store Antal, som hvert Aar omkommer i Kajak ved ulykkelig Hændelse. Pr ex IT ALMINDELIG OVERSIGT a à « Pre + ee ^^ A PR £ FF Fig. 45. Øverst. Den spættede Sel. Phoca vitulina (gronl. Kasigiak). Nederst. Sortside. Phoca groenlandica (gronl. atax). Efter Johan Hjort og N. Knipowitsch: Bericht über die Lebensverhältnisse und den Fang der nordischen Seehunde. Fig. 46. Øverst. Hvidfisk. Delphinapterus leucas (сто. kilaluvar). Nederst. Narhval. Monedon monoceros (gronl. kilaluvak tügälik). Efter Johan Hjort: Fiskeri og Hvalfangst i det nordlige Norge. Pr XIV ALMINDELIG OVERSIGT Fig. 47. Maunex. Gronlænderen sidder paa Vagt ved Sælens Aandehul for at harpunere denne, naar den kommer op for at aande. Efter Tegning af G. Kleist. Efter Meddelelser om Gronland Bd. LI. Fig. 48. Nigparnex. Gronlenderen staar paa Vagt ved Selens Aande- hulfor at harpunere denne, naar den kommer op for at aande. Efter Teg- ning af G. Kleist. Efter Meddelelser om Grønland. Bd. LI. Fig. 49. Маппек. Gronlenderen sidder paa Vagt ved Sælens Aandehul for at harpunere denne, naar den kommer ор for at aande. En Snevold er bygget for at skaffe Le for Vinden. Efter Parry: Second voyage 1821—22—23. si AR Pome XV ALMINDELIG OVERSIGT Fig. 50. Glatisfangst (gronl. kuasagsiornek). Efter Parry: Second voyage 1821 — 22 — 23. Bros Utoxtangst (gronl. utornex). Gronlænderen søger at nærme sig Sælen, der er kroben op paa Isen, ved at skyde Slæden med Sejlet og Anlæget for Riflen foran sig. Efter Medd. om Gronland. Bd. LI. Dansk Gronland. I. PE enol ALMINDELIG OVERSIGT Fig. 52. Aornek. Gronlenderen søger at nærme sig Selen ved at efterligne dennes Bevægelser. Efter Parry: Second voyage 1821—22—23. smid End > Te si = Ir Kleist: Fig. 53. Kamanex. I Skjul af Isblokke ner Kanten af Isen skyder Grønlænderen Sælen, naar den viser sig i Vandfladen. Efter Tegning af G. Kleist. Efter Meddelelser om Grønland. Bd. LI. ALMINDELIG OVERSIGT 97 Tabel 13. Fodte og Dode blandt den indfodte Befolkning i Vestgrønland fra 1881—1915. Aarligt Genne msnit 1881—85 | 1886—90 1891—95 | en |1901—05 | 1906—10 | 1911—15 I. Fodte (heri dodf.): | | | | еде ue. CE | 240 | 246 | 282 Riser ew erh: 172 | 182 | 209 | 202 | 221 | 242 | 264 Tilsammen... | 362 | 373 | 416 | 427 | 461 | 488 | 546 Deraf dodfodte.. | — | 9 12 | О О II. Døde (heri dodf.): | Mende de | 166 | 165 | 175 | 185 | 152 | 195 | 295 Kvinder........... 165 | 149 | 170 -| 152 | 139 | 178 | 220 III. Fodselsoverskud... Ier 59 aber ee 90) | ИО ES 101 an HR be IR = aa Date sk IV. Dod ved ulykkelig | Hændelse: Г | NOT cee Ae 21 Domi 58 23 26 wer Paa anden Maade.. | 10 15 eee on I 16 Ins lg 16 Tilsammen... | 81 Alea A Weser SAT 37 V. Dodsfald idenind- | Absolute Tal i hele Perioden fødte Befolkning i Nordgrønland, for- | | delt efter Køn og | | | Aldersklasser: | | | Mandkôn: 0—5 Aar. | — | 82 | 126 138 121 160 | == SERA MERE REC 28 28 A 16—35 — . | — 85 17102 127 87 | 86 — 86—55 —.| — DOM 00 56 80 52 ele Ons over 55 —. | — Е a 5 45 63 | — Tilsammen...-|. — | 285 | 857 |.417 | 328 | 406 | — Kvindeken: 0—6 Aar | — g2 | 112 | 105 Crete 6—15 — | — SOE NED GRAD SE pee 36. | — 16—35 682. ET Born, Е De 7 Я Et OS 54 66 | 54 Bi sin ONU ais ie 56 GO| 60a IIe po Tilsammen... — | 278 305 309 307 896 | — Dansk Gronland. I. G 98 ALMINDELIG OVERSIGT Endelig er i Tabel 14 angivet Dodsaarsagerne i den indfodte Befolkning i Vestgronland, af hvilken fremgaar, at Brystsygdomme er den langt overvejende Dodsaarsag for Befolkningen. Tabel 14. Dodsaarsagerne i den indfodte Befolkning i Vestgronland. Aarligt Gennemsnit | | в le 1836-90 ue 189195 _| 1896—1900 1901—05 | 1906—10 Hjernesygdomme ..............| TEN 9 9 15 16 Kammer ee ee ce Ds 5 6 10 10 Halssyedomme na... ona 2c 5 oe: 10] 5 2 3 2 Brysisyedommes 5-2. 2... 114 LOS sae OE 66 130 Mayesyedommie 2.2... 420.050 4: 21 a 25 24 19 Vattersot og Ny u D AM | 2 4 5 5 Barselsene Zu. SEE ВЯ 10 8 9 6 Sygdom hos Е ual. i 46 61 67 49 55 Sygdom i ydre Daz ANE 3 4 3 6 7 Andre Gye dommernes eee 40 33 | 31 35 40 Alder dom rem eee cire | 11 18 20 17 21 Ulykkestilfelde i Kajak ........ | 25 24 28 23 26 Andre Ulykkestilfælde .......... | 15 17 16 16 16 Deiwiie u am. ne “| 9 12 11 13 20 Eee Me 345 337. | 29.7 TE NZERINGSVEJE Jagt. Jagt er Gronlændernes vigtigste Nieringsvej. Det er næsten forbløffende, at iagttage den fine Sans for alt hvad der horer til Jagtlivet, der har udviklet sig hos Eskimoerne; det er som en Arv, der gaar igen fra Fader til Son, og deri- gennem har udviklet nogle af de gronlandske Fangeres bedste Egenskaber, et stilfærdigt Mod, en ukuelig Udholdenhed og en beundringsværdig Stedsans. Den gode Jeger eller Fanger er Foregangsmanden mellem Gronlenderne, ham ses der op til af de andre, og selv er han bevidst, at det væsentlig er ham, der bidrager til Livets Underhold. Det er dog ikke saaledes at forstaa, at enhver ung Gronlænder eo ipso er en dygtig Fanger. For at blive dette, skal der en betydelig Uddannelse til, saavel praktisk i Jagtens Udforelse, som teoretisk i et indgaaende Kendskab til hver Dyrearts Sædvaner. Undervisningen gaar i Reglen glat, thi saavel Lærer som Elev er i hoj Grad interesseret og stræber efter at faa det bedste Resultat. ALMINDELIG OVERSIGT 99 Jagt paa Havdyr. Den vigtigste Jagt 1 Gronland er Sælhundejagten, hvis denne ikke fand- tes, vilde Gronlænderne ikke kunne bebo dette ode og kolde Land. Sælhunden skaffer Befolkningen de allerfleste af Livest Fornodenheder, Mad, Klæder, Varme, Lys, Befordringsmidler, Fangstredskaber m. m.; er der mange Sælhunde, lever Gronlenderne i Overflod og strutter af Velvære, er der ingen, betyder det Smal- kost og Sultefode. | Der findes flere Arter af Sælhunde 1 Gronland, og til Held for Gronlænderne optræder disse paa forskellige Steder til Aarets forskellige Tider. Ringsælen eller Netsiden (Phoca foetida), grønlandsk natsex (Fig. 42), er almindelig udbredt over hele Gronland og meget efterstræbt, iseer 1 Nordgron- land, hvor den maa regnes som det vigtigste Jagtdyr. | Som Unge kaldes den hyppigt »iviulik«, den, hvis Haar endnu ikke er kom- met frem, og den gamle Han kaldes »natsigdlak« eller »tiggak«, den stinkende Sælhund. Den lever mest enkeltvis og optræder aldrig 1 store Flokke. Aaret rundt kan den leve paa omtrent de samme Steder og opholder sig helst inderst inde 1 de store Fjorde tæt op mod Isbræen. De unge Netsider viser sig om Vinteren i Fjordmundingerne og ved Kysterne, men om Foraaret 1 April—Maj vender de tilbage til Fjordene og søger navnlig de Fjorde, der er længe tillagt med Is. Den stoder og kradser selv Huller 1 Isen for at kunne aande og kryber hyppigt op paa Isen for at hvile eller sole sig, eller holder til ved Huller og Revner, der fremkommer ved Ebbe og Flod eller ved Isfjældenes Kalvning. Den foder sine Unger paa Isen 1 Februar—Marts eller April, helst 1 en Hule gravet under Sneen ved det Aandehul, den har indrettet sig. Isbjorn, Havorn og Ravne er ofte slemme ved de nyfodte Unger. Netsiden er den 1 Grønland hyppigst forekommende Selhund, og den der er lettest at skyde, idet dens Nysgerrighed gor, at den let lader sig lokke paa Skud. Sortsiden eller Svartsiden (Phoca groenlandica), grønlandsk »åtar« (Fig. 45), er ligeledes af overordentlig stor Betydning for Gronlenderne. I dens forste Leve- aar kaldes den ätärax eller @атдиак, 1 Slutningen af dette og i Begyndelsen af det andet åtåtsiar, i Resten af det andet og i det tredie Aar kaldes den agdlag- tox (den stærkt plettede) eller af de Danske i Grønland, »den blaasidede Sel- hund«, fra det fjerde Aar kaldes den dtdrssuan. Den optræder som oftest flokkevis. Som almindelig Regel for Sortsidens Trek gælder, at den i Slutningen af August eller Begyndelsen af September ind- finder sig 1 velnæret Stand ved Vestkysten, hvorefter den trækker 1 Flokke imel- lem Øerne og breder sig langs hele Kysten og ind i Fjordene, idet den dog helst holder til i det dybe Vand. I Oktober og November er den talrigst, og aftager i December. I Sydgronland forsvinder den ganske i Februar og Marts, idet den vandrer bort fra Kysten imod Vest til Drivisen, hvor den foder sine Unger. I Nordgrønland, særlig i Egedesminde Distrikt, bliver den til Isen lægger sig, 1 G* 100 ALMINDELIG OVERSIGT milde Vintre hele Tiden. I Maj eller, ved den nordlige Del af Vestkysten, 1 Juni, vender Flokkene tilbage i mager Stand, fulgt af deres Unger, i Reglen jagende angmagssat (Lodder). Naar disse forsvinder fra Fjorde og Kyster, folger Sort- siden med for atter at komme tilbage 1 August—September. Sortsiden laver ikke Aandehuller, men holder til i de store Vaager, som holdes aabne af Strommen. Dækkes Vandet helt af Is, holder den sig borte. Om dens Træk ved de enkelte Kolonier henvises til Distriktsbeskrivelsen. Dens Skind spiller en stor Rolle for Gronlænderne, idet det særligt egner sig til Saaleskind, Kajakskind, Vandskind, farvede Skind og til Klæder (Blaa- siden). Den dræbes af Gronlænderne 1 stor Mængde, særligt paa den sydlige Del af Vestkysten, hvor den giver nogle af de væsentligste Bidrag til Vinterfangsten. Remmeselen (Phoca barbata), gronlandsk ugssuk (Fig. 43), findes ved saa godt som alle Gronlands Kyster, men faatallig i Forhold til de ovennævnte Sæler, den optræder mest spredt og ikke 1 store Flokke. Den synes talrigst ved den sydlige Vestkyst, hvor den indfinder sig om Foraaret med Storisen samt paa den nordlige Del af Vestkysten, særlig omkring Nügssuak. Den holder sig helst til Isen, men findes: ogsaa ner Land og inde i Bugter. Efter Hvalrossen er den den største Sælhund i Grønland. Dens Skind er meget sogt til Konebaadsbetræk, og desuden benyttes de unge Dyrs Skind til Forarbejdelse af de til Fangsten fra Kajak uundværlige Kobberemme, der bruges som Line imellem Harpunen og Fangebleren samt til Surringer paa Kajak, Konebaad og Sleede. Klapmydsen, Blereselen (Cystophora cristata), gronlandsk natserssuak (Fig. 44), er et mere udpræget Havdyr end de ovrige Sæler. Den lever mest langt til Sos, ved de store Drivisflager, og kun to Gange om Aaret neermer den sig Lan- det. I April kommer den i Flokke ind til den sydlige Østkyst, 1 Maj— Juni til den sydlige Vestkyst og er paa dette Besog 1 velnæret Stand. I Juli forsvinder den igen, men kommer tilbage 1 August 1 mager Tilstand og bliver der kun 1 3 à 4 Uger. Den er af stor økonomisk Betydning for Grønlænderne i Julianehaab og til Dels i Frederikshaab Distrikt, idet den skydes i Mængde imellem Stor- isens Flager. Naar der ingen Storis er, fanges den med Harpun eller skydes med Kugle. Den er temmelig farlig at have med at gøre; en saaret Han-Klapmyds - angriber som oftest. Til Nordgrønland kommer den sent paa Sommeren, men fanges i nævneværdig Grad kun ved Yderøerne, hvor Kajakfærdigheden er størst, saaledes i Egedesminde sydlige Distrikt, ved Kronprinsens Ejland, ved Nügssuak, Niakornat og Igdlorssuit 1 Nordost Bugten. I Disko Bugten fanges enkelte Stykker ved Rodebay og Sarkak, men de øvrige Steder er man som Regel bange for at binde an med den. I den indre og nordlige Del af Nordost Bugten kommer den aldrig. Den spættede eller spraglede Sæl (Phoca vitulina), grønlandsk Kasi- giax (Fig. 45), findes spredt langs Grønlands Kyster, den ses mest enkeltvis, undertiden flere i Folge, men aldrig i større Flokke. Den lever Aaret rundt i de samme Egne, men undgaar helst Isen. Den færdes baade dybt inde i Fjordene ALMINDELIG OVERSIGT 101 og ved Yderkysten, men soger afsides Steder langt borte fra Gronlændernes Bo- liger. Den kryber ofte op paa Stene og Skær i Stranden, undertiden ogsaa paa Is, men hvor Isen ligger fast, ses den saa godt som aldrig. Ungerne fodes sidst i Maj og i Juni paa Strandbredden. Dens verste Fjende er Bjornen og Hajen, ogsaa Havornen efterstræber dens Unger. Den er meget sky og forsigtig, derfor vanskelig at komme ner. Dens Skind er meget efterspurgt, da det er finere end de andre Selers og derfor serlig yndet af Kvinderne til Hojtidsdragt (Benklæder). I de senere Aar er Fangsten af disse Dyr aftaget 1 betydelig Grad og spiller derfor kun en meget ringe Rolle i den gronlandske Husholdning. Hvalros (Trichechus rosmarus), grønlandsk auver, kan vise sig saa godt som alle Vegne ved Gronlands Kyster, men fast Tilhold har den paa Vestkysten kun imellem Sukkertoppen og Egedesminde, i Melville Bugten og Smith Sund, samt paa Østkysten ved dennes: nordlige Del. I Slutningen af September og Begyndelsen af Oktober plejer den, paa Øerne omkring Nordre Stromfjords Munding, at krybe langt op paa Land i store Mængder. Her bliver skudt en Del, dels med Riffel, dels med Revolver, men Jagten er ikke ufarlig, da Hvalrossen undertiden gaar angrebsvis til Værks. Den kan i disse Maaneder paa dette Sted optræde i saa store Mængder, at de grønlandske Kajakposter maa vende om eller gøre store Omveje, for at undgaa den. Hvalrosfangsten spiller iøvrigt ikke nogen stor Rolle i dansk Grønland, medens den Nord for Kap York og i Smith Sund er af saa stor Betydning, at Hvalrossen her endog kan betragtes: som det vig- tigste Fangstdyr. i Grønlandshvalen (Balena mysticetus), grønlandsk arfex, er tidligere fanget i store Mængder fra de danske Hvalfangerloger og tillige af Grønlænderne fra Konebaade, men denne Hvalart er paa Grund af Rovdrift saa godt som fuld- stændig forsvunden fra Grønlands Kyster, men siges i de senere Åar atter at have vist sig her. | _ Af andre Storhvaler færdes ikke faa i de grønlandske Farvande. Der dræ- bes aarligt en Del med Riffelskud. En Del af disse faas senere som Aadsler. Af de mindre Hvalarter (Tandhvaler) er der derimod to Arter, som spiller en ikke ringe Rolle for Gronlænderne, nemlig Hvidfisken og Narhvalen. Hvidfisken (Delphinapterus leucas), grønlandsk kilaluvar (Fig. 46), ег den almindeligste Hval ved Gronlands Kyster, men den viser sig kun undtagelsesvis 1 det sydlige Gronland. Den er meget vandrende, om Sommeren lever den saa hojt mod Nord, som Isen tillader. Om Efteraaret vandrer den sydpaa langs Gron- lands Vestkyst, den er almindelig i Disko Bugten i Oktober—November og kan i milde Vintre findes her hele Vinteren over. Ved Godthaab indfinder den sig i Begyndelsen af December, den kommer sjeldent sydligere end til Fiskenæs. Vinteren over holder den sig langs det mellemste Stykke af den danske Vest- kyst og vender i April—Maj lidt efter lidt tilbage mod Nord, saa at den, naar der kommer Vaager i Isen om Foraaret, i Maj og Juni, er talrig i Disko Bugten, men 1 Juli forsvinder den helt herfra. Under sine Vandringer folger den ofte tæt 102 ALMINDELIG OVERSIGT langs Kysten, gaar ind imellem Øerne og ind i Fjordene. Den optræder i Reglen i Flokke, der paa Rejserne siges undertiden at tælle op imod tusinde Stykker, særligt trækker store Stimer langs Diskos Østkyst ved Mudderbugten. Ungerne fødes i April— Maj. Den er meget sky og derfor vanskelig at fange, bedst kommer man den nær i Slamfjorde, hvor Vandet er usigtbart, da den her ikke kan se Kajakken. Fangsten foregaar fra Kajak med Harpun eller Riffel. En betydelig Mængde Hvidfisk fanges i Garn. Naar Vinterisen ligger fast over store Strækninger uden Vaager, ses den ikke. Narhvalen (Monodon monoceros), grønlandsk tügälik (den der har Horn) eller kilaluvar kernertar (Fig. 46), er i Væsen meget lig Hvidfisken, og vandrer omtrent som denne, men begynder sin Vintervandring noget senere og kommer ikke saa langt Syd paa. Om Hvidfiskens og Narhvalens Fangst ved »savssat« henvises til Ъ. 105 f. Marsvin (Phocæna communis), grønlandsk misa"), er Sommergæst ved Grøn- lands Vestkyst og plejer at komme i Slutningen af April, medens det forsvinder derfra i November. Det færdes i Flokke saavel ude mellem Øerne som inde i Fjor- dene. Det fanges som Sæl fra Kajak eller ved Riffelskud, men Fangsten spiller ikke nogen særlig Rolle. Skindet af alle Hvalarter, grønlandsk matak, regnes af Grønlænderne og de fleste Europæere for en Delikatesse. Det er et udmærket Middel mod Skorbug og spises saavel raat som kogt og stegt. | FANGEMAADER Kajakfangst. Jagten paa Havdyr i aabent Vand foregaar saa godt som altid fra Ka- ‘jak, enten med Harpunen og den dertil knyttede Fangeblere eller med Skyde- vaaben. Jagten med Skydevaaben spiller efterhaanden storre og storre Rolle, men dog ikke anderledes end at Harpunen ikke kan undværes, thi naar Sælfangeren har skudt paa en Sel, maa han hurtigst muligt se at faa fast For- bindelse mellem den og Fangeblæren, for at Sælen ikke skal undlobe eller synke. Sælen skydes i Reglen med Kugle, men paa den Tid af Aaret, hvor den er saa mager, at den straks synker, naar den er dræbt, bruges det hyppigt at anskyde den med Hagl, for saa at harpunere den, naar den kommer op igen. Det er oven- for sagt, at Jagtlivet udvikler Gronlenderen; dette gælder i al Almindelighed ved hans Færden paa sit eget Omraade, men ingen Steder er han mere beundrings- værdig, end naar han er ude i sin Kajak som Selfanger; han tumler sit lille Fartoj, selv i høj So, med en forbløffende Færdighed og Hurtighed, han kaster sin Pil eller sin Harpun med en Sikkerhed og Kraft, som enhver nok saa dreven Sports- mand maa misunde ham, og hans Instinkt eller Intelligens som Jæger er for- 1) Optaget i det eskimoiske Sprog efter det nordiske Ord »Nise«. ALMINDELIG OVERSIGT 103 bausende. — Med Hensyn til Harpunens og de ovrige Fangstredskabers Indret- ning og Brug henvises til S. 82. Foruden Fangsten fra Kajak 1 aabent Vand skydes Sælhundene ofte fra Land eller Iskanten, naar den trækker forbi, men denne Fangstmaade anvendes kun paa de Tider af Aaret, hvor Sælen er saa fed, at den flyder. Det er navnlig i Sydgronland, at Fangsten fra Kajak er udviklet og drevet op til en høj Grad af Fuldkommenhed. Grunden hertil er, at Sydgronlenderne er henvist til at færdes paa Havet saa godt som hele Aaret. Jo hojere man kom- mer mod Nord, jo længere ligger Isen fast om Vinteren og forhindrer særlig i de indre Farvande Kajakkens Brug, men 1 Stedet for kommer Hundesleden og Fangsten fra Isen til. Garnfangst (Aabentvandsgarn). Som ovenfor forklaret trækker Sort- siden om Efteraaret i store Stimer Nord efter imellem Øerne. Paa dette Træk havde den kgl. gronlandske Handel i sin Tid baseret en storre Garnfangst, idet den nordlige Ende af et mellem Øerne beliggende Sund blev lukket med et fast- staaende Garn, medens der i den sydlige Ende anbragtes et Garn, som ved et Garnspil kunde hives op, naar en Flok Sortsider var trukket ind over det, saa at hele Flokken blev fanget. For Tiden drives denne Aabentvands Garnfangst af private og giver ofte et meget stort Udbytte. Fangst paa Isen. Naar Isen har lagt sin Bro over Havet, maa Sælen for at kunne drage Aande holde til ved Vaager og Revner eller selv skaffe sig Aandehuller, som maa hol- des aabne Vinteren over. — Disse Aandehuller er hyppigt vanskelige at finde, da de ofte er skjult af overliggende Sne, men er iser i tidligere Tid benyttede til Fangst, idet Jægerne sidder eller staar ved Aandehullet og venter taalmodig til Sælhunden kommer, i hvilket Øjeblik han jager Harpunen i den. Denne Fangst- maade kaldes af Grønlænderne mauner (Fig. 47 og 49) eller nigparner (Fig. 48), eftersom Fangeren sidder eller staar, og Fangeren selv kaldes henholdsvis mautok eller nigparlok. Fangemaaden kræver en høj Grad af Taalmodighed, og den giver ikke meget af sig, hvorfor den saa at sige har tabt sin Betydning. En hermed beslægtet Fangemaade er itswarnek (Fig. 54), hvortil fordres to Fangere, itsuartut. Den ene ligger paa et Skind eller en Slæde ved Siden af et forholdsvis stort Hul i Isen og dækker Hovedet med et Skind, for at lukke Dagslyset ude, hvorved han kan se, naar en Sæl kommer under Hullet. Hans Kammerat staar ved Siden af og holder en Harpun anbragt paa en lang Stage i et lille Hul ved Siden af det større. Paa Stagen er anbragt smaa Benstykker, som kalder Sælen til. Naar den første ser Sælen under Hullet, giver han Tegn og den anden støder til. Denne Fangemaade anvendes kun i den nordlige Del af Dansk Vestgrønland og omkring Angmagssalik. Glatisfangst, grønlandsk kuasagsiorner eller kuasaliner (Fig. 50), er en 104 ALMINDELIG OVERSIGT Fangstmaade, som benyttes en Del paa ganske glat Is uden Snedekke. Denne Is kan fremkomme 1 meget koldt Vejr, paa Steder, hvor Isen har været brudt op og er drevet bort. Paa saadan Is kan Aandehullerne let ses, og da der ingen Sne er til at knirke under Fødderne, kan Sælerne ikke hore Fodtrinene paa Isen, især naar Jægeren har Sko med Haardsiden udefter. Jagten drives af flere Jægere 1 For- ening. De stiller sig hver ved sit Aandehul med en tår (en Stang med et Hug- gejern i Enden, til at hugge Hul paa Isen med) og en Harpun med kort Line, eller lober fra det ene Hul til det andet og stoder til, naar Sælen kommer. Fange- maaden kan give meget gode Resultater og benyttes derfor saasnart der byder” sig en Lejlighed. Fangerne kaldes paa grønlandsk xuasagsiortut. Utor-fan gst, gronlandsk utorniarner (Fig. 51). Om Foraaret, naar Solen er kommet nogenlunde højt paa Himlen, udvider Sælen sine Aandehuller og kryber op paa Isen for at sole sig eller undertiden for at føde sine Unger. En saadan Sel kaldes en utor, hvorefter Fangemaaden har Navn. Fangsten kan kun drives, naar Sneen ikke knirker, det vil sige, naar Sne- laget er meget tykt, og Temperaturen samtidig mild. Naar Jægeren kommer kørende i sin Hundeslæde og paa Afstand ser en utok, nærmer han sig saa meget som muligt, efterlader Slæde og Hunde paa et passende Sted og begiver sig med sin Riffel fastbunden til en lille Træslæde, paa hvis Forkant er anbragt et Skydesejl, bag hvilket han uset af Sælen kan nærme sig denne. Tilsidst lægger han sig ned paa Maven bag Skydesejlet og kryber gan- ske langsomt henimod Sælen, skubbende Slæden foran sig, indtil han er kommet paa passende Afstand, hvor han afgiver sit Skud. Sælen maa rammes i Hovedet, saa at den dør med det samme, da den i modsat Fald straks forsvinder under Isen. Denne Fangstmaade giver gode Resultater og benyttes overalt i den nord- lige Del af Vestgrønland. — Fangeren kaldes paa grønlandsk utorniartor eller tälutartor efter Skydesejlet tålutar. I ældre Tider, før Riflen blev indført, forsøgte Grønlænderne at nærme sig en saadan Sæl ved at krybe op imod den for at harpunere den (Fig. 52). Han prøvede paa at efterligne Sælens Bevægelser og havde en Sælhundeklo med sig, med hvilken han skrabede paa Isen, men i mange Tilfælde endte det med, at Sælen blev mis- tænksom og forsvandt i Hullet, inden Jægeren var kommet nær nok til at har- punere den. Denne Fremgangsmaade kaldtes аогпек, og Jægeren aorniartor, den benyttes endnu af Polareskimoerne. Garnfangst, grønlandsk kägtornen eller napitorner, benyttes i stor Ud- strækning under Isen i Nordgrønland og giver et særdeles godt Udbytte. Betin- gelsen er, at Isen ligger fast. : Til Fangsten benyttes et Isgarn, der er fra 5—8 m langt og fra 2—3 m dybt, og lavet af det billigste Materiale, fordi det ofte kan gaa tabt, men paa den anden Side har betalt sig saa snart man har fanget blot een Sel. Forneden af Nettet anbringes nogle Senkestene og foroven en forholdsvis svær Line. Garnet sættes i Reglen lodret paa Kystlinien, paa Steder, hvor der er Strom, eller i Nærheden ALMINDELIG OVERSIGT 105 af Aabninger i Isen, der holdes vedlige af Strom, eller blot ved Foden af mindre Isfjelde. Naar det skal sættes, hugges tre Huller i Isen med en för, hvorefter Linen »syes« fra Hul til Hul ved Hjælp af toxen. Jernet paa denne maa vere saa- ledes afballanceret, at toxens Skaft, naar den flyder, rager ca. 16 cm op over Isens Overflade. Linen knyttes til föxen, og denne puffes med Jernet opefter ned i Vandet i en saadan Retning og med saa stor Fart, at Stagen kommer op 1 det nærmeste Hul. Paa denne Maade kan man »sy« Linen fra Hul til Hul, selv om Isen er mere end 1 m tyk. Garnet hænges nu ned under Isen som et Tæppe, og den overste Line fastgores ved begge Endehuller og ved Midterhullet til Isstykker eller lignende. Garnet rogtes hver anden Dag ved at ophugge Midterhullet. Naar der er en Sel i det, trækkes den op, og Garnet sættes paany, medmindre det er blevet saa indfiltret 1 sig selv, at det ikke kan klares i den strenge Kulde. Denne Fremgangsmaade kan anvendes af enhver. Ved Hjælp af Hunde- slæde og adskillige Garn kan en Jæger spænde over store Arealer. Det er særlig Netsiden, der fanges 1 Garn, men undertiden kan ogsaa en lille Remmesel, en forsinket Sortside eller en Klapmyds fanges. Saasnart Grundbetingelsen, de store af sammenhængende Is dækkede Are- aler, falder bort, f. Eks. ved at der kommer store Vaager 1 Isen eller aabent Vand langs Kysten, falder Garnfangsten bort. Foruden Fangsten med mindre Selhundegarn anvendes ofte paa større Strømsteder, som kan ventes at holde sig aabne i længere Tid, Garn af større - Dimensioner til Fangst af saavel Sæler som Hvidfisk og Narhval. Men disse Garn er betydelig kostbarere, og da de tillige er udsat for at mistes, anvendes de kun undtagelsesvis af den grønlandske Fanger men mere af de ved Administra- tion og Handel ansatte Danske. — Fangst fra Iskanten, grønlandsk sindliarner, er den Fangstmaade, der næst Garnfangsten giver det største Udbytte. Betingelserne for denne Fangst er fast Is langs Land og aabent Vand eller store aabne Arealer udenfor, til hvilke Sælerne søger, hvad de navnlig gør om Foraaret, naar Isen er blevet saa tyk, at de har Vanskelighed ved at holde Aandehullerne aabne. Disse Betingelser opnaas hyppigst ved de nær Havet liggende Bopladser. Fangsten foregaar fra den faste Is enten med Riffel eller Harpun. Kajak benyttes sjeldent, men den maa medføres, dels for at Fangerne kan komme over brede Revner, og dels for at hente de skudte Dyr, som ikke alene kan være Netsider og Remmesæler, men ogsaa Hvalros, Hvidfisk og Narhval. Da den fastliggende Is hyppigt kan være opfyldt af opskruede Ismasser, er Passagen over den ofte forbundet med Fare, og det hænder ikke sjældent, at Fangeren, naar han har nedlagt et stort Havdyr, maa efterlade det meste af dette paa Isen og kun medtage Skind og Spæk. Ofte bygges af opskruede Isstykker et Skjul, i hvilket Fangeren afventer Sælernes Tilsynekomst (катапек, Fig. 53), benyttes især ved Fangst paa Remmesæl. Endnu en Fangstmaade benyttes i Nordgrønland, naar Lejlighed hertil gives, den hedder paa grønlandsk savssarnex og kan give et overordentlig stort Ud- 106 ALMINDELIG OVERSIGT bytte. Naar streng Kulde pludselig indtræder med stille Vejr, hænder det ofte, at en Flok Hvidfisk eller Narhvaler afskæres fra det aabne Vand ved et bredt Is- bælte. I deres Aandenod soger de da at finde en Plet eller Revne med aabent Vand, og naar Frosten vedvarer, holder de saavidt muligt Hullet aabent; en saadan Flok kaldes paa gronlandsk savssat. Hvis Aabningen i Isen er af ringe Omfang, kan Dyrene undertiden ligge ganske tæt til hinanden og, saafremt det er Narhvaler, anbringe deres store Stodtand ovenpaa Isen. Til andre Tider kommer de kun op til Hullet for at aande, og de har da i Reglen flere Huller lig- gende i en lang Række paa flere Kilometers Udstrækning, hvor de gaar frem og tilbage. I stille Vejr kan Dyrenes Stonnen høres i lang Afstand, og Damp fra deres Aande hæver sig lige i Vejret. Opdages en saadan savssat, er den ifølge Grøn- lænderens uskrevne Love fælles Ejendom for de omliggende Bosteder, og en- hver, der sætter sm Harpun i et af Dyrene, har Ret til dette. Rygtet om en savssat spredes paa Lynets Vinger, og alle, hvem der paa nogen Maade kan, styrter til, for at faa sin Del af Udbyttet. Dyrene kan ikke komme bort og dræbes derfor efterhaanden, tidligere med Lænseren, nu hovedsagelig med Riffel, trækkes op paa Isen og køres bort paa Hundeslæde. En saadan savssat kan give et Udbytte af flere Hundrede, ja endog op til Tusinde Dyr. | Jagt paa Landpattedyr. Jagt paa Landpattedyr spiller ikke ner saa stor en Rolle som Jagten paa Havdyrene, men for et Jægerfolk som Gronlenderne har den dog sin Betydning. Rensdyret (Rangifer tarandus), gronlandsk tugto, er for Gronlænderne det vigtigste Jagtdyr, hvilket allerede antydes derved, at det gronlandske Sprog har ikke mindre end 10 serskilte Betegnelser for Rensdyret i sine forskellige Sta- dier fra Kalv til fuldvoksen, om det er en Buk eller en Ko, om den er gold eller med Kalv, om den fælder, om den er hvid i Skindet o. s. v. Rensdyrets Kod spi- ses med Velbehag, og særlig er Fedtet efterspurgt, idet det blandt andet bruges som Flode til Kaffe, men ogsaa Indholdet af den forste Mave betragtes som en Lekkerbidsken. Skindet bruges særligt til Underlag paa Briksene i Huse og Telte, til Soveposer og lignende. Rensdyret, der i Reglen optræder i Flokke, har i tidligere Tid været udbredt over hele det grønlandske Yderland og har været Genstand for en hensynsløs Jagt, oprindelig med Bue og Pil senere med Riffel!). I 1839 regner man at der i Grønland er skudt omkring 37000 Rensdyr. Senere er Bestanden taget meget betydelig af; i flere Egne, hvor der tidligere har været nedlagt en Mængde Dyr, som f. Eks. paa Disko og paa den sydlige Vestkyst, Syd for Frederikshaab 1) Lige fra Kolonisationens Begyndelse var denne Jagt ilde set og modarbejdedes — dog forgæves — af Handelsdirektionen, ikke paa Grund af den Hensynsløshed hvor- med den dreves, men udfra den Betragtning, at den drog Grønlænderne bort fra den for Handelen mere profitable Sælfangst og hindrede dem i at samle Vinterforraad. ee —————— ALMINDELIG OVERSIGT 107 Distrikt, er det nu helt udryddet. I Mellemgronland, hvor Yderlandet er bredest og hvor Betingelserne for Rensdyrets Tilværelse er særdeles gode, tog Jagten me- get betydeligt af i den sidste Halvdel af det 19. Aarhundrede, men er i de senere Aar igen tiltaget, idet Bestanden atter er foroget. I de paa Rensdyr rige Egne rejste tidligere enhver Mand, der ejede en Kone- baad, med Familie og Slægtninge paa Rensjagt om Sommeren og kunde nedlægge indtil 600 Dyr paa en Sommer. Da Bestanden aftog, mindskedes ogsaa disse Konebaadsrejser og Udbyttet gik ned til 40 a 50 Dyr pr. Mand. Rejserne fortsat- tes dog af mange, fordi det dermed følgende Telt- og Friluftsliv betragtedes som en af de storst2 Fornojelser. Rensjægerne drager afsted med deres Familier 1 Slutningen af Juni og soger gennem de lange Fjorde ind til de store Hojsletter i Nærheden af Indlandsisen. Undertiden slaar de Telt saa langt inde 1 Fjorden, som de kan komme, hvor Kli- maet er betydeligt tørrere og mildere end ved Yderkysten, og Jeegerne drager saa herfra paa Jagt i Omegnen, andre Steder bærer de Konebaad og Bagage over Land til en af de mange store Indsoer og roer saa videre over disse til den af dem udsete Sommerplads, hvorfra Mændene drager videre paa Jagt, medens Kvinderne har travlt med at torre Kod, Skind og Senetraad, eller holde Fodtojet 1 Orden. Jagten er meget anstrengende og fordrer Haardforhed, Udholdenhed og Taal- modighed, idet Jægeren maa tilbagelægge lange Strækninger over ujævnt Ter- rain og paa Hjemvejen bære tunge Byrder op og ned ad Fjældene eller over stride Elve. Sidst i August eller forst 1 September plejer Rensjægerne at bryde op og begive sig tilbage til deres Boliger ved Yderkysten. I Nordgronland (Egedesminde Distrikt undtagen) er Rensjagten ganske over- vejende Vinterjagt. Isbjornen (Ursus maritimus), grønlandsk nano eller папок, kan findes langs alle Grønlands Kyster og forekommer mest enkeltvis. Paa den sydlige Del af Ost- kysten og paa Vestkysten mellem Julianehaab og Disko Bugten giver den kun Gæsteroller, medens dens vigtigste Tilholdssteder er den nordlige Del af Vestky- sten og den nordlige Del af Østkysten. Med Storisen kommer den ned til den sydlige Del af Julianehaab Distrikt Vinter og Foraar. | Som Jagtdyr spiller den kun Rolle for tre af de danske Kolonidistrikter, nemlig Angmagssalik, hvor der aarligt kan falde indtil 100 Stkr. og i et enkelt Aar (1913—14) endog er indhandlet 158 Skind; Julianehaab Distrikt, hvor der i de sidste 11 Aar gennemsnitlig er indhandlet 32 Skind, og Upernivik Distrikt, hvor der i samme Tid gennemsnitlig er indhandlet 17 Skind. Ved de ovrige Kolo- nier falder den kun sjeldent. Den nedlegges i Reglen med Riffel, eller, hvis man træffer den i Vandet, med Lænseren. I Upernivik Distrikt jages den om Vin- teren med Hundeslede. Naar Jægeren træffer et friskt Bjornespor, følger Hundene det af sig selv, og naar han kan se Bjornen, slipper han nogle af Hundene los, disse opholder saa Bjornen ved idelige Anfald, indtil Jægeren kommer saa ner at han kan skyde den. Ræven (Canis lagopus), grønlandsk teriangniar, findes talrig overalt i 108 ALMINDELIG OVERSIGT Gronland, talrigst 1 Sydgronland ved dybe Fjorde, der sjældent fryser til om Vin- teren. Den yngler som oftest 1 Huler, der ikke ligger for langt fra Vandet. Ungernes Antal i Kuldet ег sjældent over 6, der alle er blaa som ganske smaa, medens nogle hen paa Efteraaret bliver hvide. De blaa Reeve er de talrigste, men Forholdet mel- lem blaa og hvide varierer meget fra Sted til Sted. Ræven er fredet i Tidsrummet fra 15. April til 1. Oktober, men fanges iov- rigt i Mængde for Skindets Skyld. Den er meget sky og forsigtig og derfor vanske- lig at komme tillivs. De fleste Reeve fanges i Felder af forskellig Slags, der sættes paa dens Vej langs Strandkanten, med et Stykke Fisk eller Spæk som Madding; hvor Lejlighed dertil gives, skydes den. I Tiaaret 1908—09 til 1917—18 er hjem- sendt gennemsnitlig 2958 Reeveskind, deraf 1722 blaa og 1236 hvide. Fra Ang- magssalik hjemsendes gennemsnitlig kun 24 om Aaret, 5 blaa og 19 hvide. I Sommeren 1914 er paabegyndt et Forsog paa rationel Ræveavl, idet der 1 Godthaabsegnen er anlagt et Stutteri for Reve. Haren (Sneharen) (Lepus variabilis var. glacialis), grønlandsk ukalek, lever langs alle Gronlands Kyster, undtagen paa den sydlige Del af Ostkysten, men er faatallig og lever spredt. Paa Kystfjældene ses den hyppigst Efteraar og Vinter, om Sommeren synes den at trække længere ind i Landet og kan træffes helt ind til Indlandsisens Rand. Som Jagtobjekt spiller den ikke stor Rolle, da Gronlænderne i Reglen ringe- agter den som Fode, den skydes derfor mest tilfeeldigt 1 Forbindelse med Rype- og Rensjagt og sælges til Europæerne. Dens værste Fjender er Ræven, Ørnen og Uglen. Fangstudbytte. Fra de forskellige Bopladser i Grønland foreligger Fangstlister, paa hvilke Fangsten af de vigtigere Nyttedyr opføres, men de er ofte saa mangelfulde og upaalidelige, at de ikke kan benyttes til Grundlag for en tilforladelig Statistik. Af Fangstlisterne fremgaar dog tydeligt, at der er en meget betydelig Forskel paa Udbyttet fra Aar til andet, saa at man ikke af et enkelt Aars Fangst kan danne sig noget paalideligt Skøn over Fangsten i et Middelaar. For at give et Begreb om hvorledes Fangstforholdene er, angives nedenfor to Tabeller over disse, henholdsvis for Nord- og Sydgrønland. Tabellen for Nordgrønland, Tabel 15, viser Gennemsnit af Fangstresultaterne i Tiaaret 1910—20 ved de forskellige Kolonier. Den er udarbejdet af Mag. scient. M. P. PorsıLv, jvfr. de under Tabellen anførte Bemærkninger. For Sydgrønland kan en 1 Paalidelighed tilsvarende Oversigt ikke skaffes. Hosstaaende Tabel 16 er udarbejdet paa Grundlag af de foreliggende Fangstlister, uden Anvendelse af Kritik paa disse, og angiver det ifølge disse gennemsnitlige Fangstudbytte i Ti-Aaret 1908—18. : Sammenligner man Opgivelsen i disse Tabeller med ældre Resultater, kan følgende Hovedresultater uddrages: 109 ALMINDELIG OVERSIGT *TRSSUIY орчэууери uojsæu »[æseewg« лэрАзэ 1994 LIST re SPLOT 5 MSI 98I[PIOU op Ti uaeysgoyer [1 do So opurwsopogg BAY эм} Jol 19 OPISJIOS sun ‘() U9JS@U зредело ла [eg Jopovids fe gssueg "Teswrus “pue suosutraduoiy 30 purely opunH ved jeguy 911035 т чих sasury spAudepy (39 OOT 9598 'TogFopiou [RJUW т |3 19963 Jesowuroy ‘лэздерлом Je 19987 Sop лор ‘OPISJIOS UOSYOAPINF эриэ[эллало JIRI9AO SRVISIOF TRSIOIG pod 29) Menssänn POA $994 “OTITIS JJÆA VRS}L OP[UYS Joc] “IOULLHOHOIO 155005 UISUL Lop ep 50 рае елулем SY GZ SI[JIUSWOUUOS дэлэлэ] Jo VAJIOU eV G OJSPIS эр т лор ep "4194107 19 ЗУ Yraruaody) лот peguy ouarsdo yoy ‘лэзуидя 981[PIOU op т 481048 ‘OSIIPAS op т JSPUIU Jo Jop f4sypraH Je pup oapurur stpepAzeq pre UP Io aopeayaeı Je Joppeguy “possavs pow эре, offeuoydeoxe эр 14 ЧА$ЧЭН 99384 HAT лэ [VAYARN 30 YSIPPIAP voylaqny | "weIsdur,f 92I[IPEP 50 эроз т OUIOSULUSUIAG Uodjjeysiog т лорАзие So шицизуе 30 wnwumumy 19429394 эчэпет, ‘spe[dog лэлч в эрэзиэцриг aosurusäfdo astpueysazos ved ло ити та г э 41 spot 12 ‘Stpopipeedn 30 рицаяиеце 19 эрзеа 9970 Sop лэр ‘3195/9593 иея oyspurjueas Usp ved spot 19 лэплчЧ OUT, 00098—0008& | 0000200088 | 0052—0008 | 00TT—009 091—09 | 95—91 | 088-008 007—008 | 008—09т| ^*‘ризтаваарлом 9H 0009 —000$ | 00071—0000T | 0085—008т | OST —00т | 001—08 0 | O6T—007 005—091 00709 | 9 epurusoposr 0006 —O00F | 0008 —009< 002 —007 00€ —OOT 0 | 0 | 08 —0F |09 —OF | 08 —OT | °°" °° qeeysuensiayD 0008 —0002 | 000F —000& 008 — 00? 00T —0¢ 0 Wor mi) NIUE UT ea! Е AUS OEE 00GT —00TT | 0008 —OOFT 007 —00& 00T —08 G | 08 —ST | 0& —ST т ао 0008 —009т | 0009 —000? 008 — 00? DET —00T G 1 (0) ge —QT |0P —08 OPER So gu OOOTT—O0000T | 0000200081 00GT—000T OOF —00T org с DB OUPS DE От и 0008 —0008 | 00002—0002T | 0001—008 ie u | le | ee M le | een (res gopdeids | (spÄudery Play эта oon faprsg1og Sun a ГРАЧ er on | tæssung :е) PISI10S 30 ySyprATT SOIRAT] ито | А IApsuoyy Уна тс testeurs UHSHOAPIN] :C) ö [®s10J8 "ATISUOT ‘Ч NALHOÏ poa "0861—-0I6I Suri wo puefueıspıon I IAPOIFAÂN э1981451л Je uoysdueg ‘GI [oq er 110 ALMINDELIG 1) Rensjagten 1 Nordgronland er uden særlig Betydning. I Kolonierne omkring Disko Bugt falder kun faa Rensdyr, paa Disko og omkring Ja- kobshavn slet ingen, i Umänak og Egedesminde Distrikter lidt flere. I Sydgronland svinger den meget frem og tilbage. Bestanden er for Tiden oppe paa et ret hojt Tal. 2) Revejagten er 1 Nordgron- land kun faa Svingninger underkastet og er gennemsnitlig kun '/з af hvad den er i Sydgronland. Her er den jævnt stigende over alle Distrikter og omtrent proportional med Folketal- lets Stigning. 3) Bjornejagten er saa at sige lig Nul i samtlige Distrikter, undtagen i Yderpunkterne, Upernivik og Juli- anehaab Distrikt. 4) Sæler. Sæler er i Stigen i Nordgrønland, Antallet af fangne medens det i Sydgrønland er i Dalen, skønt Folkemængden og Fangerantal- let tager til. Om Aarsagen til denne Aftagen skyldes, at Sælen skræmmes bort af den tættere Befolkning og mere intensive Jagt, eller om Dygtig- heden tager af, eller om det er det nye Erhverv »Fiskeriet«, der ikke lev- ner såa megen Tid til den vanskeligere Sælfangst, er det for Tiden ikke muligt at sige noget afgørende om. Nedgangen i Antal af fangne Sæler i Sydgrønland fremgaar af følgende: I Tidsrummet fra 1875—1913 har det femaarige Middeltal holdt sig i Nærheden af 33000, medens det i Femaaret 1913—18 er 27300. Middeltallet af den т / aarlige Fangst 1 hele Vestgronland samlede varierer 1 den senere Tid mellem 75000 og 120000 Sæler. 30 А pe goeguy je wnuwisyeyy > о эроз т OUIDSUIUSUIAS UAONSIOT т JopAjue 80 I U[PMSIOY op VAT Aaysıyssurg apmppsuew 991 эр eed opuayynjopn 1эплЧ OUI, a 0 Я ээлеер x “IVRISSUL :1aSuULUyIV Wag 19159394 aq ‘lesperdog 95 WUT] OVERSIGT wah © 52 | on ами || ENONCE || Oe see, тен ва = CN ВЕ, SO i 55 EDS ES al] MS 53032 | нь | * С || Mirae. Rees > E я > < FT . + an Е a Е > 5 og = | © | =} = | Dr | = 2 m . | | — | Е Cage | = и = SSS ulin ee = aul alse aes bo hi H | ea O0 со > cous RS =) où © © ® = = SSS || II = | Sheet ss) Lh ok lees © | à 1 «© -1 © © SS SEX eier | > SESE | © | © © © iss) Cd + Kalle es SS янь 2 | = 59 Er) se Seley eee ee <, DT ee SS Seo Sa = | (sg mw № № = | oo ee ED | pee Sie) || >) Seo eS To. an ee я ны | DO = © | À ana -e SiS SSS en | on on = OMIS — =) | =) = ee Sse | je. ke] ee ss Hier II Er bo (=) mtr | >> © = ме ae о — — sO YS WH —1 aw) = = = =) IMS) Sey = = FAYETTE 2 =) How MH = =) ©t © DO = = Sehen = ‘PURIUGISPAS VAT эплэ35аззиен Je Svappy 19917 806I Uspotiog т puejuoadpÄg т 1Арэ33 АМ 0910819814 Fe uagsdurg “QT 19431, КО ALMINDELIG OVERSIGT ИЯ Salget af Sælskind til Handelen har 1 Sydgronland været noget ner ens i Perioden fra 1882 til henimod 1910, med de hojeste Tal i Halvfemserne. Derefter er Tallet faldet kolossalt, næsten til 1/5 af det tidligere. Aarsagen hertil er i nogen Grad ringere Sælfangst, men i langt højere Grad stigende Velstand paa Grund af Fiskeriet. Mange Gronlendere har nu Raad til at beholde langt flere af de for dem saa nyttige Skind, end de havde tidligere. Salget af Spæk til Handelen er i Sydgronland lidt tiltagende, fra 4500 Tdr. i 1882—87 til 5080 1 1912—17. Der er Aftagen i Julianehaab Distrikt, hvor Fangst af Sel er gaaet ned, men den opvejes paa andre Omraader, særlig Fiskeriet (jvf. iøvrigt Tabellen over hjemsendte Produkter, S. 121). 5) Havkal (jvf. S. 115). Fiskeriet har i Nordgrønland været i betydelig Stigning siden Midten af forrige Aarhundrede og svinger i Ti-Aaret 1910—20 mel- lem 28000 og 35000. I Sydgrønland er det for Tiden i et mægtigt Opsving, sær- lig i Julianehaab Distrikt, hvor det i 1917—18 beløb sig til 10612 Stkr., medens de andre Distrikter endnu ikke rigtig har faaet fat. Indhandlingen af Hajlever er stærkt stigende, i Nordgrønland fra 1843 Tdr. i Perioden 1882—87 til 3384 Tdr. i Perioden 1912—17. I Sydgrønland fra 225 til 2313 Tdr., en Stigning, som vistnok er uden Sidestykke. Fuglejagten. Fuglejagten er af stor Betydning, idet den yder et meget væsentligt Bidrag til Husholdningen, og for flere Arters Vedkommende ogsaa til Beklædningen. Ederfuglen (Somateria mollisima), grønlandsk mitex (Fig. 55), er den vigtigste Fugl for Grønlænderne, idet dens Kød afgiver en yndet Spise, dens Skind sælges eller benyttes til Klæder, dens Dun sælges ved Handelen og dens Æg er meget efter- spurgt som Føde. Paa de isfri Strækninger af Kysten forekommer den i stor Mængde; den yngler overalt i Grønland, dog sjældent paa den sydlige Del af Vestkysten. Fra Sukkertoppen og nordefter tiltager de ynglende Fugles Antal, idet de sær- lig holder sig til de lave Øer. Omkring Disko og Nügssuak Halvøen, hvor der næsten ingen Smaaøer findes, er Fuglen vel talrig, men Rugepladserne faa og betydningsløse. Fra 72” Br. og nordefter forekommer den hyppig. I Septem- ber—Oktober vandrer de fleste Ederfugle mod Syd for at overvintre i Sydgrøn- land, hvor store Mængder daglig trækker ind i Fjordene om Aftenen og ud om Mor- genen. I April begynder Trækket at gaa nordpaa og varer til Slutningen af Maj. Paa dette Træk flyver de i uhyre store Flokke. Ederfuglen skydes af Grønlænderne paa alle Tider, saavel paa det daglige som paa det aarlige Træk, i Yngletiden og endog paa Ynglepladserne. Vidste man ikke bedre, skulde man tro at Grønlænderne lagde an paa at udrydde dem. Hunnen skydes væk fra Æg og Unger. Ungerne skydes længe før de duer til Føde. Æg og Dun plyndres fra Reden ikke alene en og to Gange, men ligesaa ofte som Fuglen lægger dem. I Sydgrønland, hvor langt det største Antal skydes, benyt- tes Skindene til Ederdunstæpper, som indhandles ved Kolonierne og giver et godt Udbytte. 112 ALMINDELIG OVERSIGT Den hensynslose Jagt, som drives paa Ederfuglen, har bevirket, at de yng- lende Fugles Antal aftager i høj Grad. Det har været forsøgt at indføre Fred- ningsbestemmelser, men saadanne er hidtil strandet paa stærkt modstridende In- teresser i Nord- og Sydgronland. Det Antal Ederfugle, der aarligt skydes i Gronland, anslaas til ca. 150 000. Konge-Ederfuglen (somateria spectabilis), grønlandsk siorakitsox (Fig. 56), minder i Levemaade meget om Ederfuglen. Den vandrer paa lignende Maade, men holder sig i Reglen længere til Sos. I Sydgronland fanges den i store Mængder. Lomvien, af Evropæerne i Grønland i Reglen kaldet ER (Uria arra), grønlandsk agpa (Fig. 57), er den almindeligste Fugl i Grønland, og af stor Be- tydning for Grønlænderne, idet Kødet er en yndet Spise og Skindet med paa- siddende Fjer benyttes til Klæder, medens løse Fjer bruges til Dyner og sælges som Handelsvare. Den findes overalt 1 Grønland, mest paa Havet og kun sjældent dybt inde i Fjordene. Den ruger flokkevis, undertiden i uhyre Sværme, paa Hylderne af stejle Klippevægge (Fuglefjælde) og hyppigt i Selskab med andre Søfugle. Den yngler ikke i det sydligste Grønland, men desuagtet findes der ogsaa her store Flokke om Sommeren. Den er nærmest en Standfugl, men vandrer dog bort fra Nordgrønland, naar Vinteren nærmer sig. Rationel Fangst ved Fuglefjældene, som den drives paa Færøerne og Island, finder ikke Sted i Grønland, men der skydes store Mængder, og paa de i Nærheden liggende Bopladser lever Befolkningen praktisk talt af den Sommeren igennem, ligesom der herfra udføres et stort Antal af disse Fugle til andre Distrikter. Med streng Kulde eller Snetykning om Vinteren kommer Lomvien i stor Mængde ind i Grønlands isfri Fjorde, hvor den fanges med Fuglepil, ikke alene af de egentlige Fangere, men af alle, der kan ro i Kajak, ligefra Oldinge til Drenge paa 10 å 12 Aar. Enkelte Steder driver flere Kajakker 1 Forening en stor Flok helt op paa Land, hvor man kan tage dem med Hænderne, fordi de ikke kan flyve op. Naar Fjordene fryser til, skydes de i Vaager, og naar disse ogsaa fryser til, kan man tage dem med Hænderne, da de ikke kan flyve op fra Isen. Det Antal, der aarligt skydes, anslaas til henimod 100000. Søkongen eller Krabbedykkeren (mergulus alle), grønlandsk agpaliarssuk (Fig. 60), optræder omtrent som Lomvien, men da den er meget mindre, har Kødet ikke den samme Værdi som Føde betragtet. I Sydgrønland fanges den udelukkende med Fuglepil, da det ikke kan lønne sig at ofre et Skud paa den. Tejsten (cepphus grylle), grønlandsk serfax (Fig. 58), findes som almindelig ynglende langs alle Grønlands Kyster. Den er Standfugl, saa vidt Isen ikke driver den bort. Den lægger sine Æg i Klippespalter i stejle Fjældvægge eller i Huller mellem løse Sten ved Foden af Fjældene. Den fanges og skydes nærmest som Lomvien, men optræder ikke i nær saa store Mængder, ligesom den ogsaa er langt mindre værdifuld. De mange forskellige i Grønland forekommende Maagearter skydes ved ALMINDELIG OVERSIGT PL. @EX VIT TT ‘РЯ ‘purpuery wo JospepppeaW 1997 ‘ISIN "9 je эшазэГ, 1097 “YeYS youry 90507 yo ved unde элрици U9 Poul ‘Te порте pod ан элрици 49 tWouu93 uoJæg тэдоциЧлеЧ лэрчатиоле) WapUR Uap 19JJ910AU ‘торлор IOYSIVA SO odossed opynys Jeg wo *uasT I INH 9103$ Stpounwog 99 wouuss эр Iepjoy рэлон JOYYLp[Y pow лэрчатиолю) uy ‘Mourens}y, ‘FC SLI BING) ee © Hun. Somateria mollissima (gront. miter). sh Birds with their nests and eggs. Briti Fig. 55. Almindelig Ederfugl, Han o Efter Cordeaux: PL ХХУШ ALMINDELIG OVERSIGT Fig. 56. Konge-Ederfugl, Han og Hun. Somateria spectabilis (gronl. siorakitsox). Efter Cordeaux: British Birds with their nests and eggs. AN soil er à pus Fig. 57. Kortnebet Lomvi. Uria arra (gronl. agpa). Efter Aplin: British Birds with their nests and eggs. er DX ALMINDELIG OVERSIGT Fig. 58. Tejst, i Sommer- og Vinterdragt. Cepphus grylle (gronl. serfax). Efter Aplin: British Birds with their nests and eggs Fig. 59. Alk, i Sommer- og Vinterdragt. Alca torda (gronl. agpardluk). Efter Aplin: British Birds with their nests and eggs. Dansk Gronland. I. IP TAN ОО ALMINDELIG OVERSIGT Fig. 60. Alkekonge, i Sommer- og Vinterdragt. Mergulus alle (gronl. agpaliarssuk). Efter Aplin: British Birds with their nests and eggs L i A IM ee : FR = Fig. 61. Havterne. Sterna macrura (gronl. imerkutailak). Efter Forbes: British Birds with their nests and eggs. ALMINDELIG OVERSIGT 115 Fjældene eller paa Træk om Sommeren og Efteraaret, ligesom en Del fanges i Snarer af forskellig Konstruktion. Af andre Søfugle, der vel i Ny og Næ er Genstand for Jagt, men dog ikke for regelmæssig Jagt, maa nævnes: Lunden eller Søpapegøjen (Fratercula arc- tica), grønlandsk «ilangax, Kjoven eller Struntjægeren (Lestris parasıtua), grønlandsk 1зитдак, forskellige Slags Ænder og Gæs, Skalleslugere, Skarve og Lomme. Den af disse Fugle, som Grønlænderen sætter mest Pris paa, er Skar- ven (Phalacrocorax carbo), grønlandsk oxaitsox, da Kødet, særlig af de unge Fugle, er meget yndet, og Skindet efterspurgt, men den er paa Grund af Forfølgelse bleven sjældnere og sjældnere i de senere Aar. Den bygger Rede øverst oppe paa stejle Fjældvægge, hvor den findes flokkevis og ofte giver Fjældet sit Navn. For- uden det Udbytte, der faas gennem Fuglenes Kød, indsamler Grønlænderne store Mængder af Æg, Fjer og Dun. Særlig værdifuld er Ederdunen, men paa Grund af den ovenfor nævnte Rovdrift indhandles den i langt ringere Mængde end tidligere. Af Landfugle, der er Genstand for Jagt, findes kun Fjældrypen (Lagopus mutus (Mont.) var. rupestris), grønlandsk axigsser (Fig. 63). Den forekommer overalt paa Grønland, saavel paa Øerne som helt ind til Indlandsisen. Paa Kystfjældene er den hyppigst om Vinteren fra September til Maj. Dens Forekomst er meget va- rierende; enkelte Aar forekommer den meget sparsomt, andre Aar meget talrigt, og enkelte Aar, de saakaldte »Rypeaar«, kan den findes i stor Mængde selv inde imellem Husene paa de beboede Pladser. Aarsagen hertil menes at være, at Sneen i saadanne Aar længere inde i Landet er overtrukket af saa stærk en Isskorpe, at Rypen ikke kan gennemtrænge den og komme til Føden. De egentlige grønlandske Erhververe gaar kun paa Rypejagt, naar det i Øje- blikket kan betale sig, ellers overlades det til halvvoksne Drenge, Folk som ikke kan gaa i Kajak, eller til Evropæerne. Naar en grønlandsk Erhverver paa Jagt efter Rener træfler Ryper, spilder han kun sjældent sit Krudt paa dem, men ned- lægger dem lejlighedsvis ved at kaste med Sten. Grønlænderen spiser sjældent Ryper, de regnes for »fin Mad«, »Sygekost« etc. og sælges 1 Reglen til de Danske, som, naar Lejlighed gives, henkoger dem til Sommerbrug eller til Salg. Fiskeri. Fiskeriet langs Grønlands Kyster staar i Betydning langt tilbage for Jag- ten paa Havdyr, det bidrager ganske vist i høj Grad til Befolkningens Er- næring, men det skaffer ikke alle de Biprodukter, i Form af Skind og Spæk til Klæder og Brændsel m. m., som er saa uundværlige for Tilværelsen i et Polar- land. De primitive eskimoiske Fiskeredskaber, i Forbindelse med en Frygt fra de styrendes Side, for ved Fremhjælpning af Fiskeriet, at drage dygtige Erhververe bort fra Sælhundefangsten, bevirkede, at der i lange Tider ingen Fremgang og Forstaaelse var for Fiskeriet. I Begyndelsen af det 20. Aarhundrede blev det klart, at den stærke Forøgelse i den grønlandske Befolkning nødvendiggjorde, at man, uden at tilsidesætte det bærende Erhverv, Sælhundefangsten, søgte at fremelske Dansk Grønland. I. H 114 ALMINDELIG OVERSIGT nye Erhverv, hvorved navnlig de Personer, som af en eller anden Grund ikke kunde blive Fangere, fik en for Landet og dets Befolkning betydende Beskæftigelse. Tanken faldt ganske naturlig paa en mere rationel Udvikling af Fiskerierne, men til Iscenesættelsen af denne savnede man et blot nogenlunde nojagtigt Kendskab til Fiskenes Biologi og Vandringer langs Gronlands Kyster. I Aarene 1908—09 foretoges derfor fra Regeringens Side en Række Fiskeriundersogelser fra Briggen »Tjalfe«, saavel 1 det aabne Hav som i Fjordene, under Ledelse af nuværende Professor Ap. 8. JENSEN. Efter de ved disse Ekspeditioner indvundne Erfaringer arbejdede man videre paa Fiskeriernes Udvikling, stadig med det Hovedformaal for Øje, saalidt som muligt at gribe ind i Sælhundefangsten. Ny og forbedrede Fiskeredskaber og ny Fiskemetoder anvendtes, og paa de vigtig- ste Fiskepladser ansattes danske Fiskere, som kunde vejlede og oplære Gronlæn- derne, saavel ved Redskabernes Anvendelse, som ved Behandling og Tilvirkning af den til Eksport beregnede Fisk. Siden den Tid har Fiskeri til Eksport taget et | betydeligt Opsving, men i Gronland gælder det mere end andet Steds, at der skal Tid til at gennemfore en Sag som denne. Det kan allerede nu siges, at denne Erhvervsgren har stor Betydning, serlig 1 Sydgronland. Med Hensyn til Indhandlingen af saltet Fisk henvises til Tabel 17, Ъ. 121. Langs Gronlands Kyster er der paavist henimod hundrede (92) forskellige Fiskearter, men af disse er der kun 13, der har særlig Betydning for Fiskeriet. Fiskearter, som, foruden at egne sig til Fode for Gronlænderne, kan afgive Produkter til Eksport: 1) Hellefisk (Reinhardtius hippoglossordes), grønlandsk xaleralik (Fig. 64), vil formentlig i Fremtiden være det bærende Grundlag for grønlandsk Eksport- fiskeri, da den, paa Grund af sin overordentlige Fedme, der gør den skikket til at røges som Laks, har en betydelig Salgsværdi. Den har i lang Tid været fanget forskellige Steder i Nordgrønland, særlig ved Jakobshavn, men efter de nyere Undersøgelser findes den i langt større Mængder i forskellige Fjorde 1 Julianehaab Distrikt. Den forekommer tillige ved Angmagssalik. Fisken yngler i de store Dybder i Davis Strædet og trækker efter Yngletiden ind til Grønlands Kyster, hvor den kan fanges i store Mængder, selv om Vinteren. Før 1903 betragtedes denne Fisk ikke som officiel Handelsvare. Kolonibe- styrerne indkøbte og saltede den for egen Regning og sendte den til Danmark, hvor den i røget Tilstand solgtes under Navn af »Ishavs Laks«. Fra 1903 er Hande- len med Hellefisk draget ind under den administrative Handel. Den fanges paa Snøre og Langline, i den nyeste Tid endog Langline under Isen. 2) Helleflynder (Hippoglossus vulgaris), grønlandsk natärnar (Fig. 65), kommer først hen paa Sommeren ind imod Kysten, særlig paa Strækningen mel- lem søndre og nordre Strømfjord og fanges her i Maanederne Juli til August. Fisken, der kan blive mere end to Meter lang og kan veje over 50 kg, fiskes en Del af Grønlænderne, som skærer den i Strimler og lufttørrer den til Vinter- brug. Ved Taseralik i den nordlige Del af Holsteinsborg Distrikt staar under- ALMINDELIG OVERSIGT 7/18) tiden 5—600 Mennesker 1 Telt 1 Juli og August for at fange Helleflynder. Den anvendes endvidere til Eksport, saltet i Tonden. I Tidsrummet 1866—81 hjemsogte en Del amerikanske Fiskerskibe disse Egne, væsentlig for at drive Fiskeri paa Helleflynder, og de hjembragte et ret betydeligt Udbytte. Fra dansk Side blev der anvist dem to Udhavne til Afbenyt- telse, for at undgaa Maskepi med Gronlænderne. Grunden til, at dette Fiskeri ophørte, siges at være store Toldafgifter, der paalagdes dem i Amerika. 3) Haj eller Havkal (Somniosus microcephalus), grønlandsk eralugssuar (Fig. 67), findes de fleste Steder langs Gronlands Kyster, den er i Reglen 2% a 4 m og kan blive indtil 54 m lang. Den fiskes i Vestgrønland, særlig for Leve- rens Skyld, som sælges til Handelen til Udbrænding af Tran. Leverens Vægt er meget variabel, fra 2 til 200 kg, som Minimum og Maksimum; ved Udbrænding giver den ca. 50%, Tran. Kødet spises ikke af Mennesker, men anvendes til Dels som Hundefoder, idet man dog maa passe, at det ikke nydes 1 frisk Tilstand, da Hundene i saa Tilfælde kan blive ligesom berusede deraf. Hajen har i lang Tid været Genstand for Fangst, særlig i Nordgrønland, hvor den ved Jakobshavn har givet et godt Udbytte. Tjalfe-Ekspeditionerne har paavist rigelig Forekomst af den paa flere Steder i Sydgrønland, hvor Fiskeriet i de senere Aar har givet særdeles gode Resultater. I Nordgrønland fiskes den om Sommeren fra Baad, om Vinteren fra Isen (Fig. 66). Den mest benyttede Fangemaade er Krogfiskeri med Haandsnøre, og det er forbausende at se, hvor let det store Dyr lader sig trække op til Overfladen med en Snor, der ikke er tykkere end grovt Sejlgarn. Ogsaa om Natten kan Hajfangst drives ved at holde en klart lysende Lan- terne over et Hul i Isen. Hajerne søger Lyset og kommer derved op til Overfla- den, hvor de hugges med Kroge. Denne Fangemaade benyttes dog ikke hyppigt, da Opholdet paa Isen om Natten baade er koldt og ubehageligt. VedAngmagssalik er Hajfangsten ogsaa almindelig, og selv Kvinderne tager Del heri. Ifølge G. Ногм hugger man en større Vaage i Isen og sænker gammelt Spæk samt Sælkød, der er fastgjort til en Sten, ned i Vandet. Fangsten foregaar, naar det er mørkt, ved at Grønlænderne løber omkring paa Isen og skriger for at lokke Hajerne op. Naar de kommer op til Overfladen, bliver de staaende ganske roligt og lader sig stikke med Harpunen. Fangsten kan ofte være saa rigelig, at man holder op paa Grund af Overflod. 4) Torsk, Kabliav (Gadus callarias), grønlandsk sdrugdlik (Fig. 68), fore- kommer til Tider ved Gronlands Vestkyst, Syd for Disko Bugten, og er set paa den sydlige Østkyst (GRAAH), den er flere Steder Genstand for vigtige Fiskerier. Den kommer undertiden ind til Kysten og i Fjordene i store Flokke og kan staa her 1 længere Tid, hvorpaa den atter kan forsvinde. Enkelte Aar kan den helt . udeblive. De bedste Fiskepladser findes i Egedesminde og Holsteinsborg Distrik- ter samt omkring Fiskenæs. Den fanges med Snore, Langline og enkelte Steder (Holsteinsborg) med store Garn. Fisken varierer i Storrelse fra 1 op til 10 kg og kan, naar den kommer ind i store Stimer. give et godt Udbytte. Den torres og til- H* 116 ALMINDELIG OVERSIGT virkes som Klipfisk. Der har i tidligere Tid været gjort Forsøg med Torskefiskeri i Davis Strædet, men det viste sig, at Fangsten var saa mange Tilfældigheder underkastet, at Fiskeriet 1 enkelte Aar kunde betale sig og i andre Aar ganske mislykkes. 5) Ovak (Gadus ogak), grønlandsk üvar (Fig. 69), findes 1 Mængde over hele Gronland indtil ca. 71° Br. Den soger ikke ud paa Bankerne i Davis Strædet, men holder sig til Kyster og Fjorde. Den har stor Betydning for Gronlænderne som Reserveproviant, idet den let kan pilkes, og som Regel altid er ved Haanden. Dens Vægt er i Almindelighed № til 4 kg, men kan naa op til ca. 7 kg. I den senere Tid indhandles den og sælges til Eksport som Klipfisk. 6) Rodfisk (Sebastes marinus), grønlandsk sulugpävar (Fig. 70), har en ret stor Udbredelse, fra Sydspidsen i det mindste til Vajgat, og fra det Indre af Fjordene til langt ud i Davis Strædet, samt ved Angmagssalik. Den holder sig til det dybe Vand, mindst 60 m, medens de store Rodfisk i Almindelighed opholder sig paa Dybder fra 150 til 450 m. Den er dog ikke lige hyppig over det hele og soges i Reglen paa bestemte Banker. Hyppigst er den i Frederikshaab Distrikt, hvorfra der vilde kunne skabes en betydelig Eksport, hvis man kan skaffe Afsæt- ning paa denne fortrinlige, men paa Markedet næsten ukendte Fiskeart. Rødfisken er fed og velsmagende og spiller paa enkelte Steder en Rolle for Grønlænderne, dels som Fødemiddel, dels fordi den er saa fed, at de i Mangel af Sæltran kan koge Tran af den til Brug i deres Lamper. 7) Laks. I Grønland findes to forskellige Arter af denne Fisk, den egentlige Laks (salmo salar), grønlandsk kapisilik, og en mindre Art, der i Grønland almin- delig kaldes Laksorred (salmo alpinus), grønlandsk exaluk (Fig. 71). Den første er ikke hyppigt forekommende, hvorimod den anden er meget al- mindelig. Den fanges i talrige Elve og Fjordvige og spises kogt eller i røget Tilstand. Laksen passerer til visse Tider af Aaret gennem Elvene frem og tilbage, til eller fra de indenfor liggende store Indsøer, og fanges enten i Net eller i Fjordene udfor Lakselven eller ved Lyster, Vidiekurve, Skydning o. l. Laksen forekommer hyppigst i Mellemgrønland, hvor Yderlandet er bredest og Elvene talrigst, altsaa særlig iSukkertoppens ogHolsteinsborgs Distrikter. Indtil 1903 indkøbte og saltede Kolonibestyrerne i disse Distrikter Laksen og sendte den til Danmark, men fra dette Aar betragtes den som almindelig Handelsvare og hjemsendes i saltet eller henkogt Tilstand. Laksørreden forekommer ogsaa ved Angmagssalik, hvor den fanges, om Som- meren med en tregrenet Fork, om Vinteren harpuneres den gennem Huller 1 Isen. Af Fiskesorter, som kun har Betydning for Grønlændernes Husholdning, skal nævnes følgende: 1) Lodden (Mallotus villosus), grønlandsk апдтадззак, Flertal angmagssat (Fig. 73), er en lille, ca. 15 cm lang, sildelignende Laksefisk, som er af over- ordentlig stor Betydning for den grønlandske Befolkning. Den forekommer fra Vajgat paa Vestkysten til Kap Farvel og paa Østkysten til forbi Angmagssalik. I Forsommeren, i et Tidsrum af ca. 4 Uger i Maj, Juni eller Juli, kommer den ALMINDELIG OVERSIGT ey, i saa teette Stimer ind til Kysten for at gyde, at Vandet bogstavelig er tætpakket med Fisk. Kvinder og Born, gamle og unge, samles paa de gode angmagssat-Steder og oser dem op med Spande og Ketsjere, eller tager dem med Net (Fig. 72). De spredes paa Klipperne for at torres og samles i Poser, eller trækkes paa en Snor, for at opbevares til Vinterproviant og Hundefoder, som for mange Egne i Gron- land er lige saa vigtigt som Menneskefoder, men kvantitativt ofte storre. Rink anslaar den aarlige Produktion i Sydgronland alene til henved 34 Million kg. Ved Angmagssalik paa Østkysten, som har Navn efter denne Fisk, fanges de paa lignende Maade, med store Oser og trækkes, efter at vere torrede, paa Skindsnore, hvorefter de oprulles 1 Bundter og opbevares til Vinterforraad. 2) Ulke (Cottus scorpius og Cottus scorpioides), grønlandsk kanior, Flertal kanisut (Fig. 74), findes i Mængde saa godt som overalt ved Grønlands Kyster, baade paa Ost- og Vestkysten. J Vestgronland fanges den meget af Drenge, som pilker den fra Kajak. Den er en af Gronlands vigtigste Fiskearter, fordi den til alle Tider af Aaret er allevegne og tilmed er let at fange, hvorfor den benyttes som en Slags Proviantreserve, som man kan tage til naar det kniber. Den fanges i Reglen af unge Drenge, nær ved Strandbredden, ogsaa under Isen, med en særlig Pilk, »Ulkepilken«. 3) Stenbideren eller Kvabsoen (Cyclopterus lumpus), gronlandsk nipisa, Flertal nipisat, er en kort og buttet, meget fed Fisk, der kommer ind under Ky- sten 1 April og Maj for at kaste Rogn. Den fanges 1 Net eller stikkes med Har- pun. I torret Tilstand er den meget velsmagende. Den fanges næsten overalt i Vestgronland og forekommer ligeledes ved Angmagssalik. Dens Rogn, der er meget stor og gronlig, indsamles og spises som en Delikatesse. 4) Haaisingen (Drepanopsetta platessoides), grønlandsk orütak, forekommer ret rigelig ved det midterste af Vestgronland,og er ogsaa fundet ved Ang- magssalik. Den kan naa en Længde af over 50 cm og еп Vægt af 11} kg. 5) Havkat (Anarrhichas), grønlandsk кёгак, forekommer i tre forskellige Arter, af hvilke de to danner en i Grønland meget yndet Spise. 6) Polartorsken (Gadus saida), grønlandsk eralugak, findes overalt langs Grønlands Kyster baade paa Vest og Østkysten og giver sit Bidrag som Nærings- middel for den gronlandske Befolkning. Kreaturhold. Medens Jagt og Fiskeri er Grønlændernes Hovederhverv, findes der paa enkelte Steder i Julianehaab Distrikt noget Kreaturhold, dels Køer og dels Faar, hvilke sidste stammer fra de i de senere Aar anlagte Faareavlsstationer. Angaaende Kohold og Faareavl henvises til Afsnittet »Julianehaab Distrikt«. I Nordgrønland har enkelte Danske holdt Faar, men kun i ringe Antal og uden nævneværdig Betydning. Geder holdes over hele Sydgrønland, væsentligst af Danske, for at skaffe frisk Mælk, idet man ellers er henvist til Daasemælk, som dog kan købes i Han- delens Butikker. 118 ALMINDELIG OVERSIGT Hons holdes af de Danske overalt i Sydgrønland og i Nordgrønland ved Kolo- nierne i Disko Bugten samt i Ümänak Distrikt. Om Hundeholdet i Grønland henvises til Ъ. 80. Haandveerk og Husflid. Nogen egentlig Haandveerkerstand findes ikke 1 Grønland. Ganske vist findes der ved Kolonierne særlig oplærte Haandværkere, som Smede, Tømrere, Baade- byggere, Motorkyndige, Kokke, Bagere, Bodkere o.1., men de er ansat ved | Handelen og kan derfor kun i deres Fritid arbejde for andre. Men i den senere Tid har der ogsaa mellem Fangerne udviklet sig en Del Specialister, som paatager sig særligt Arbejde, som f. Eks. Bygning af Kajakker, Konebaade, Slæder og Huse, Syning af vanskeligere Ting som Fangeblærer, Soveposer, Helpelse, For- færdigelse af Fangstvaaben, Reparation af Rifler, Uhre, Spilledaaser о. 1., som de tager sig betalt med faste og efter grønlandske Forhold ret høje Priser. Broderier til Kvindedragter saavel som Bensager til Kajak leveres ofte langvejs fra. Iøvrigt frembringes en stor Del af ovennævnte Sager ved Husflid. Kvinderne tilbereder Skindene og forarbejder Klæder, Kamikker og alt hvad dertil hører. De syer med Senetraad trævlet ud af Sener fra Hvidfisk, Sæler og Rens- dyr. Særlig paa Kvindedragterne anvendes stor Omhu ved et fint Broderi af for- skelligt farvede Skindstumper, der med stor Smag sættes sammen i smukke til- talende Former. Ved Forarbejdelse af Mandsdragten lægges særlig Vægt paa Styrke og Kva- litet, ved Kvindedragten paa Skønhed. Et grønlandsk Ordsprog siger: »Man kan se en Piges Dygtighed paa hendes Kamikker, en Kones paa hendes Mands«. Mændene forarbejder Vaaben og Redskaber til Kajakker og Slæder, samt smukt udskaarne Benfigurer til Prydelser paa Brugsgenstande m. m. Egentlig Husflid af Genstande, som benyttes til Salg til Danske, Besætnin- gerne fra Skibene m. fl., har ikke særlig stor Betydning, men flere Steder forar- bejdes der nydelige Ting, som Modeller af Kajak, Konebaad og Hundeslæder, Perlekranse, Brocher o. 1., ligesom Kvinderne paa enkelte Steder, særlig i Syd- grønland, har drevet Broderikunsten op til stor Skønhed og Fuldkommenhed. Som danske Erhverv i Grønland maa nævnes Bjærgværksdrift og Havebrug, angaaende hvilke der henvises til de enkelte Distriktsbeskrivelser. HANDEL OG SAMFÆRDSEL Handelen paa Gronland har lige siden Kolonisationen begyndte, veret drevet som Monopolhandel, enten af Privatmand, særlige Kompagnier eller af Staten (jfr. Afsnittet om Gronlands Historie). Fra 1774 har den kongelige gron- landske Handel paa Statens Vegne ledet Handelen sammen med Administra- tionen. I den allerstorste Del af denne Periode er der indbetalt et stort Over- ALMINDELIG OVERSIGT 119 skud i Statskassen. Overskuddets Storrelse har været meget varierende, særlig efter Priserne paa Tran, som er Hovedudforselsartiklen fra Gronland. Fra 1829 —1850 indbetalte Handelsdirektionen — foruden Renten af den i Handelen indestaaende Kapital — over 1 Million ‘Kr. til Statskassen i Overskud. Fra 1850—1880 var Overskuddet betydeligt mindre, gennemsnitlig ca. 104,000 Kr. aarlig, foruden Afgifterne af Kryolitbruddet (gennemsnitlig ca. 69,000 Kr. aar- lig), men fra Begyndelsen af 1880erne og noget ind i det 20. Aarhundrede gav den omtrent uafbrudt Underskud, paa Grund af de lave Tranpriser, medens den i de senere Aar igen har givet et betydeligt Overskud. Handelen drives fra København og lededes indtil 1908 af Direktøren for den kgl. grønlandske Handel, fra 1908 til 1912 af en selvstændig Handelschei og fra 1912 af Direktoren for Styrelsen af Kolonierne i Gronland i Forening med en Handelschef. Handelen udgaar fra den gronlandske Handels Plads paa Christians- havn. Besejlingen af Gronland drives for Tiden ved Hjzlp af to Dampskibe og tre Sejlskibe, der tilhorer Handelen, samt af et eller flere fragtede Skibe. I København foregaar Indkobet af alle Varer, der skal udsendes til Gron- land, og Salget af de hjemkomne gronlandske Produkter. I Gronland foregaar Handelen ved Kolonierne og ved de under disse sorterende mindre Handelssteder, de saakaldte »Udsteder«. Kolonierne bestyres af de saakaldte »Overbetjente«, nemlig Kolonibesty- rere og Assistenter. Udstederne bestyres af »Udliggere«, ogsaa kaldet »Udsteds- bestyreret, som tidligere fortrinsvis var danske og kaldtes »Underbetjente«, men i den senere Tid for storste Delen er erstattet af dertil egnede Gronlendere. Enkelte af Udstedsbestyrerne kaldes »Underassistenter«, en Titel, som gives til eldre, veltjente Underbetjente sammen med en aarlig Dusor. Ved Kolonierne er desuden ansat Haandværkere, som Smede, Tomrere og Bodkere, Fartojs- førere, Motorkyndige, Kolonister m. fl. De udsendte Varer bestaar navnlig af Fødevarer, som Gryn, Mel, Skibs- brød, Sukker, Kaffe, The, Ris о. 1., af Vaaben og Skyderekvisitter, Tougværk og Garn, Tøjvarer, navnlig Shirting og Stovter, Uldvarer, Isenkram, emaillerede Varer, Tobakker, Brædder m. m. Disse Varer sælges efter en bestemt Takst, der fastsættes hvert femte Aar paa Grundlag af Indkobspriserne 1 Danmark, saaledes at de for Grønlænderne nødvendigste Ting faas forholdsvis billigt, medens Varer, som maa anses for mer eller mindre Luksus for Grønlænderne, sælges til forholdsvis noget højere Priser. Den Avance, Handelen beregner sig, er, navnlig naar Hensyn tages til den lange Transport og de med Besejlingen forbundne store Udgifter, meget lav. Adskil- lige Varer sælges endog med betydeligt Tab til eller under Indkøbsprisen i Dan- mark, hvad navnlig har været Tilfældet under Verdenskrigen. Det Tab, Hande- len saaledes lider ved Udhandling af de for Grønlænderne nødvendige Varer, op- vejes ved, at der gives en forholdsvis lav Pris for de grønlandske Produkter.!). ') Dette Handelsprincip har flere Steder været Genstand for Kritik, ligesom det har skabt en Del Misfornøjelse blandt Grønlænderne, idet de mener, at deres Produkter 120 ALMINDELIG OVERSIGT Den lave Pris for de udhandlede Varer bevirker, at det er forholdsvis billigt at leve i Gronland, og som Folge deraf er de Lonninger, som gives til de ved Ko- lonierne og Skolevæsenet ansatte faste Folk, som næsten udelukkende er Gron- lændere, meget lave, saa lave, at de efter en evropæisk Maalestok synes latterlig smaa, men ikke desto mindre er disse Folk okonomisk bedre stillede end Fangerne. Veerdien af de aarligt udsendte Varer har 1 Tidsrummet fra 1861 til 1910 varieret mellem ca. 340,000 og ca. 630,000 Kr. De udsendte Varer oplosses ved Kolonierne, hvorfra det nodvendige sendes videre pr. Farto] til Udstederne. Af indhandlede og hjemsendte Produkter er de vigtigste: Tran, Sel- hundeskind og Fisk, som henkogt Laks, Klipfisk, salt Fisk, Hellefisk og Helle- flynder, endvidere Bjorneskind, Reeveskind, Rensdyrskind, Ederdun, Fuglefjer m. m. Indhandlingen af de gronlandske Produkter foregaar dels fra Kolonierne, dels fra Udstederne efter den fastsatte Takst. Ved Udstederne drives Handelen under ret enkle Former, dels med Beboerne af selve Udstedet, og dels med Be- folkningen fra de omliggende Bopladser. Spækket samles 1 raa Tilstand i Be- holdere og sendes sammen med de ovrige indhandlede Varer til Kolonierne, saa- snart Lejlighed gives. Her bliver Spækket fra Havdyrene og Lever af Haj og Torsk smeltet til Tran i de derværende Trankogerier og hjemsendes med Han- delens Skibe sammen med de ovrige indhandlede Produkter. I hosstaaende Tabel er opfort Kvantum og Værdi af hjemsendte gronlandske Produkter, angivet som aarlig Middelværdi for forskellige Perioder i Tiden ira 1861 til 1918. Værdien varierer meget, ikke alene med det indhandlede Kvantum, men i høj Grad med de i København opnaaede Priser. Den daarligste Periode fal- der i Tiden fra 1886 til 1896. I Femaaret 1891 —95 var den gennemsnitlige Værdi ca. 455,000, medens den senere er steget betydelig og 1 1918 var ca. 1,182,000 Kr. For Kolonien Angmagssalik paa Ostkysten gælder særlige Regler. For ikke at fremkalde nogen væsentlig Forandring i Befolkningens Levemaade, og for ikke at friste de indfødte til at skille sig af med Artikler, som er nødvendige for dem selv til Livets Ophold, blev det ved Koloniens Anlæggelse i 1894 bestemt at indskrenke Handelen betydeligt. Der maa kun indhandles Bjorneskind, Ræveskind og Sælskind, og disse sidste kun for saavidt man kan skonne, at Be- folkningen kan undvære dem. De indfodte kan kun kobe Erhvervsmidler, Jern- varer, Tobak og Beklædningsartikler. Salg af evropæisk Proviant er forbudt, og det er paa det strengeste forbudt at sælge, bortgive eller udskænke spirituose Drikke. Kun naar det gælder at afværge Hungersnod, kan der gratis udgives grovt Rugmel til de nødlidende. Samfeerdsel. Forbindelsen med Omverdenen foregaar saa at sige kun med Handelens egne eller af denne fragtede Skibe. Foruden disse besejler Kryolit- ber betales bedre paa Grund af Varernes betydeligt højere Pris i Danmark, medens de ikke tager i Betragtning, at en Forhøjelse i Prisen maa medføre betydeligt hojere Priser paa de Varer, som de kober af Handelen. ~ $ 121 ALMINDELIG OVERSIGT "ur ‘це PUIMSSOIUATI ‘PUCJSOUCAF, ‘JRAUIUN ‘лэрлея 'zopæj4yspuryspureA J9US91 Jay Jo 19JHNPOIX элриз ypuryg (z "OTGI— TOGT чоромед т 38107 oypudsoq soddayspurysefsny je uosulpurypuy (т 797896 959719 $586Р9 AGI AO — | = | I me 1 6I86 069F | rte 99673 | — = SR RE DER IL 96CGFT GLGLE ие | 2862 | 9998 | 059 02 S0T Sage Alc ER ETES SONS 399189 98861 РТ 2088 | 9980 Marc 88 66 DE [SST OD PN FEET SER oo aoljegang OLSFE T6121 9TLL GSSTT | 1498 i 705 Size ‘Sy (plodday, 30 unprepy 2 EQ] 9% | OG), N 29 9 | 99 er I MO EUREN A "purysaapsuoy GOFOT 70075 6129 | GOT | 1 OST 9F LP SEE |A ы 0 pumgsounolg 6298 ТРЕЕ schr ICT ат 39607 GLL FIG SS u « 21888 88462 ECOLE OOSIT | GEST 9891 <I ZOL ee vejq ‘Purgsoa@y 68914 EITES 29919 68967 OBER 15895 51885 PLE9E SÉRIE ae 1117 purysyeg 985639 2152.68 P6PEIP 906889 | EFGET GZIFT GEHOLT 00857 FM OOL SENGE BE EN ‘IM IM | “IM ‘IM | | | SIGI—9TGI | OTGT—T061 | 06817—188T | 0281—T98T | ST6I—9161 OTGT—TOGT | 068T—T88T | OLSI—TOST|| ‘292 : Е = —_—— — _ - — | = = [ern 1918 À PI A | | 382 "SsI6I 14 [98T PWUMASPIL Fe 1эротэ 9993510} т IPI® A 50 wnyueAy ‘I9FHNPOIX 99P uoswoly Te J1IUSWOUUYH) gr rev “LI PIeL 122 ALMINDELIG OVERSIGT Mine- og Handelsselskabet samt Gronlands Minedriftsaktieselskab med egne Skibe deres Pladser 1 Gronland. Kryolitselskabets Skibe har regelmæssig Be- sejling paa Ivigtut og besorger en Del af Post- og Persontrafiken til de sydlige Kolonier, Frederikshaab og Julianehaab, den sidstnævnte, fordi Kolonien sæd- vanligvis er blokeret af Storis til langt hen paa Efteraaret, saa at direkte Skibs- forbindelse med Danmark som Regel kun finder Sted i September—Oktober Maaned. Med ovennævnte Undtagelse opretholdes Forbindelse med Kolonierne af Hande- lens Skibe. Det forste afgaar 1 Reglen fra Kobenhavn ca. 1. April og er bestemt til Kolonierne i Mellemgronland, fordi disse er tidligst tilgængelige, idet Vinter- isen som Regel er brudt fra Midten af denne Maaned. Dampskibene er sædvan- ligvis ca. 14 Dage om Turen op og ca. 5 Uger om Turen frem og tilbage. De nord- grønlandske Havne kan paa Grund af Vinterisens sene Opbrud i Reglen først besejles i Juni og Juli Maaned. Passagertrafikken mellem Danmark og Grønland og omvendt drejer sig udelukkende om de i Landet ansatte Embedsmænd og deres Familier, indfødte som rejser ud eller hjem i Anledning af særlig Uddannelse samt Videnskabsmænd eller andre, som har faaet Indenrigsministeriets særlige Tilladelse til at berejse Landet, og endelig af de Arbejdere, der udsendes til Bjergværksdrift. Det til- lades ikke Turister at berejse Grønland. Posttrafik. Breve og Pakker, der indsendes til Handelen gennem Post- væsenet i Danmark, besørges gratis. For Pakker, der indleveres paa Handelens Kontor, betales en Porto af 2 Øre pr. kg, dog mindst 10 Øre pr. Pakke. Mængden af udsendt Post er i de senere Aar steget betydeligt og beløb sig til: Breve Pakker SAGEN RER 900 158 LOS Res es IE 1884 389 BR Ne 7700 _ 2050 В 7900 2200 О AR 7800 2350 De fleste Kolonier kan paaregne Postforbindelse med Danmark 3 à 4 Gange om Aaret. Med Foraarsposten, som udsendes ca. 1 April, medfolger Breve til hele Strækningen Nord for Kolonien Frederikshaab, idet den, fra den Koloni Skibet anlober, sendes videre pr. Kajak og Slede helt op til Upernivik. En »Kajakpost« bestaar i Reglen af 2 Kajakker, og det er utrolige Mængder af Breve, der kan rummes i saadanne to smaa Fartojer. Foraarsposten til Danmark besorges paa lignende Maade, idet den afgaar midt 1 Februar fra den nordligste Koloni Upernivik og bringes pr. Slede syd- paa, idet den samler Posten fra de forskellige Kolonier. Dels pr. Slæde og dels pr. Kajakker bringes den den lange Distance af over 200 m? til Holsteinsborg. hvor den skal ankomme saa betids, at Posten kan gaa hjem med det forste Skib. Serlig den sidste Del af denne Rejse, fra" A gto til Holsteinsborg med ALMINDELIG OVERSIGT 123 Kajak, er paa denne Aarstid meget farefuld og besværlig, fordi Stormene er voldsomme, og fordi Brændingen langs de aabne Kyster ofte umuliggor Land- gang. Imellem Kolonierne indbyrdes finder kun lejlighedsvis Samkvem Sted med Handelens Skibe. Inspektorer, Leger og Præster benytter 1 Reglen Motorbaade til deres Rejser i de forskellige Distrikter, medens Forbindelsen mellem Kolo- nien og Udstederne vedligeholdes med Jagter og storre Baade. De indfodtes Sommerrejser foregaar saa godt som altid 1 Kajak og Konebaad, som har det forud for Træbaade, at de med Lethed kan tages paa Land og om nodvendigt bæres over store Strækninger. Med Hensyn til Samfærdsel har Nordgronlenderne den store Fordel, at Isen om Vinteren bygger Bro over Sunde og Fjorde, saa at der ved Hjælp af Hundeslæder hurtig og let kan faas Forbindelse mellem de enkelte Bopladser og Kolonier. Angmagssalik paa Østkysten besejles kun én à to Gange om Aaret i Slut- ningen af August eller Begyndelsen af September, da Erfaringen har vist, at man paa denne Tid lettest kan gennemtrænge de Storismasser, som den storste Del af Aaret blokerer Ostkysten. Ved Besejlingen af Davis Strædet maa særligt Hensyn tages til de i Strædet drivende Ismasser (jfr. 8. 2). Da Storisen hyppigt blokerer Landet om Kap Farvel og i Julianehaab Bugten, gaar den almindelige Rute et godt Stykke Syd om Kap Farvel, Sejlskibene ca. 150 Somil og Dampskibene ca. 100 Somil, man soger derefter Nordvest paa og gaar ca. 80 Somil uden om Nunarssuit. Paa denne Maade undgaar man bedst Storisen, men moder man den alligevel, soger man at omgaa den ved at gaa Vest i, altsaa længere bort fra Land, eller, hvis den er nogenlunde spredt, at gennemsejle den. Naar Storisen er vel passeret, soger man Nord i efter sit Bestemmelsessted, og passer særlig om Foraaret, ikke at komme ind 1 Vestisen. Sejladsen 1 Davis Strædet frembyder ikke faa Vanskeligheder, forst og fremmest skal man undgaa de dri- vende Ismasser, hvad der vanskeliggores ved den tætte Taage, der om Sommeren er en uundgaaelig Fjende, samtidig maa man passe ikke at komme de store Is- fjælde for ner. I sigtbart Vejr volder dette ingen Vanskeligheder, men i mørke, snetykke Foraars- og Efteraarsnætter er de ubehagelige og lumske Fjender. I Taage giver de sig ofte tilkende ved en Lysning omkring Toppen, eller ved Sirenernes Ekko, og er der nogen Donning i Vandet, melder de sig med en stærk brusende Lyd. Sejladsen her er under saadanne Omstændigheder i hoj Grad en Folelsessag og kræver et med arktisk Sejlads øvet Øje og Øre. De gronlandske Havne er som oftest smaa Klippehavne, der ligger godt dækket for So og Vind, men hyppigt er de ikke storre, end at to Skibe med Van- skelighed kan faa Plads. Sejlads til Havnene foregaar i Reglen mellem Klipper og Sker, ofte gennem bugtede Lob, som den gronlandske Lods dog er fuldt for- trolig med. 124 ALMINDELIG OVERSIGT ADMINISTRATION Fra Kolonisationens Begyndelse er Kolonierne 1 Gronland styret gennem Handelsvirksomheden, idet der, bortset fra Missionsvirksomheden (jfr. 5. 155 ff.) ikke var etableret nogen egentlig Administration af Landet i almindelig evro- pæisk Forstand, og først i 1905 fik den danske Rigsdag Haand i Hanke med Lov- givning for Grønland. Før den Tid bestyredes Missionen af Ministeriet for Kirke- og Undervisnings- væsenet, og andre Sager vedrørende Kolonierne af Indenrigsministeriet, gennem sit specielle Organ for Grønland: Direktionen for den kgl. grønlandske Handel. Før 1782 fandtes der ikke noget særligt Tilsyn med de ved de forskellige Kolonier ansatte Købmænd, og disse havde saa at sige Hals- og Haandsret over Grøn- lænderne. . I 1782 blev der ansat to Inspektorer, henholdsvis 1 Syd- og Nordgrønland, som oprindelig var Handels- og Hvalfangstinspektører, men efterhaanden over- gik til at blive den øverste administrative Myndighed i Landet. Ved de enkelte Kolonier var der ansat Købmænd, som efter de til forskel- lige Tider udgivne Instrukser havde en stor Myndighed over Grønlænderne, medens disse selv, hverken i kommunal, strafferetslig eller i andre Henseender, havde nogen som helst Indflydelse paa deres egne Sager. I Midten af forrige Aarhundrede optraadte en Mand paa den grønlandske Årena, som i mange Henseender fik den største Betydning for Udviklingen i Grøn- land. Det var Geologen, Dr. phil. H. Rink (Fig. 82). Han kom til Grønland i 1848 og berejste til 1852 de danske Kolonidistrikter, særlig i geografisk og geologisk Øjemed (jfr. S. 164). Fra 1853—68 var han ansat i Grønland, dels som Koloni- bestyrer, dels som Inspektør, og var 1871—1882 Direktør for den kgl. grøn- landske Handel. Med sit store Kendskab til Landet og Befolkningen forenede han en aldrig svigtende Kærlighed til Grønlænderne og en utrættelig Arbejds- kraft. Hans Livsmaal var at sprede Oplysning i Befolkningen og højne den, saa at Grønlænderne selv kunde tage Del i det kommunale Styre.!) Paa hans Foranledning oprettedes Forstanderskaberne, der indførte en Slags kommunal Ordning, ved hvilken udvalgte Grønlændere fik Lejlighed til at deltage i Omsorgen for deres Landsmænds Vel. De organiseredes første Gang i Sydgronland 1862 i Nordgrønland 1863, og konsolideredes ved »fore- løbige Bestemmelser om Grønlændernes Kasse og Forstanderska- berne i Grønland« af 31. Jan. 1872. Princippet i Ordningen var følgende: For hvert Kolonidistrikt oprettedes et Forstanderskab, hvis Medlemmer bestod af saavel Danske som Grønlændere. De Danske var: Præsten (Formand), Kolonibestyreren, Lægen og Handelens As- sistenter. De grønlandske Medlemmer var de saakaldte Forstandere (pérssissut), 1) Angaaende Rinks Fortjenester med Hensyn til Udbredelse af Kendskabet til Grønland henvises til Afsnittet om Danske Undersøgelser i det 19. og 20. Aarhundrede. (S. 164). ALMINDELIG OVERSIGT 125 der valgtes af deres Landsmænd i forskellige mindre Underafdelinger af Distrik- tet, omfattende een eller nogle faa Bopladser. Forstanderen skulde, ved Siden af at meddele Oplysninger fra sit Distrikt og deltage 1 Forhandlingerne, udenfor Moderne fore Tilsyn med hvad der fore- gik i Distriktet, overholde god Orden og vere sine Landsmænd til Vejledning og Eksempel. I Forstanderskabsmoderne, der afholdtes 2 Gange om Aaret, droftedes de gronlandske Anliggender, og Forhandlingerne skulde fores paa det gronlandske Sprog. Endvidere ydede Forstanderskabet de indfødte, som var i Trang, den nodvendige Hjælp, hovedsagelig 1 Varer og Materialer, dels i Form af Under- stottelse, dels som egentlig Fattighjælp. De af Aarets Indkomster tiloversblevne Midler fordeltes efter nærmere bestemte Regler som Udmærkelse og Opmunt- ring til de indfodte Fangere og Forsorgere (den saakaldte Repartition). Indtæg- terne tilvejebragtes paa lignende Maade, som efter de nuværende Love (se ne- denfor). Forstanderskaberne afgjorde civile Retstrætter mellem Gronlænderne, af- holdt Forhor i Sager om egentlige Forbrydelser og gjorde Indstilling til Inspek- toren om Straffens Art og Størrelse. Indforelsen af disse Forstanderskaber var en meget stor Forbedring for Gronlænderne, og de virkede 1 flere Aar til stor Gavn for begge Parter, men der var et svagt Sted, hvor Skoen stadig trykkede. Handelens og Gronlændernes Interesser stod, som rimeligt er, hyppigt skarpt overfor hinanden. Inspektoren skulde varetage begge Parters Interesse, og over dem igen stod Handelsdirek- toren, som havde Ansvaret for, at Handelen ikke gav Underskud, og at det pekuniære Udbytte blev saa stort som muligt. Dette bevirkede et skævt For- hold, som hyppigt faldt ud til Skade for Gronlenderne. Rink arbejdede der- for hen til at adskille Administration og Handel. Blandt andet fik han som Di- rektor nedsat en Kommission, der som Mellemled mellem Ministeriet og Inspek- torerne skulde behandle de administrative Sager. I Indenrigsministeriet blev disse Planer modarbejdet, og der udspandt sig en alvorlig Strid imellem disse to Parter, som kom frem for Offentligheden i Boger, udgivne 1882. Striden endte med, at Rink trak sig tilbage fra Posten som Direktor og blev aflost af sin Modstander, den senere Indenrigsminister, Direktor Новвтма, som arbejdede i modsat Retning og ophevede alle Foranstaltninger, som havde til Formaal at adskille Administration og Handel. I 1905 blev de gronlandske Forhold taget op til Behandling i den danske Rigsdag, en Behandling, som gav sig Udslag i forskellige Love, hvorefter Landet nu administreres. Den nuverende Ordning (1920) er baseret paa Lov af 27. Maj 1908, sammenholdt med Lov af 8. Juni 1912. Ifolge disse administreres Gronland af »Styrelsen af Kolonierne i Gronland« under Ledelse af en Direktør, der under Indenrigsministeren har den højeste Myndighed vedrørende alle Sager,” der angaar Kolonierne. Sager af rent indre kirkelig Art, som rituelle Sporgsmaal 126 ALMINDELIG OVERSIGT og lignende indsendes dog af vedkommende Provst til Sjællands Biskop. Direk- toren er Foresat for alle 1 Gronland ansatte Tjenestemænd. Under ham er ansat en Handelschef, der særlig varetager Salget af de fra Gronland hjemsendte Pro- dukter, og Indkob af Varer, der udsendes. I administrativ Henseende er Grønland delt i to Landsdele, Sydgrønland og Nordgrønland (Grænse: Nordre Strømfjord og dennes sydlige Forgrening). I hver Landsdel er ansat en Inspektør, der er Regeringens Repræsentant og Landsdelens øverste Myndighed. Han fører tillige Tilsyn med, at Handelsvirk- somheden ledes paa en Maade, der sikrer Befolkningens økonomiske og erhvervs- mæssige Tarv. Hver Landsdel er delt i Distrikter, Landsraadskredse og Kommu- ner (fr. Tab.8,18: 90). Distrikterne falder i det væsentlige sammen med de $. 15 nævnte Koloni- distrikter, dog med folgende Undtagelser. Den sydlige Del af Julianehaab Kolonidistrikt udskilles 1 et særlig Distrikt under Navn af Nanortalik Distrikt. Egedesminde Distrikt omfatter saavel Egedesminde som Christians- haab Kolonidistrikter. Jakobshavn Distrikt omfatter Jakobshavn og Ritenbenk Ko- lonidistrikter med Undtagelse af Disko’s Nordside. Godhavn Distrikt omfatter Disko og Kronprinsens Ejland. Den administrative Inddeling ser saaledes ud: . Sydgronland Nordgronland Tandsdele Sa pe oe 1 1 Distriktern.. pease eae 5 6 Landsraadskredse ......... 11 12 Kommmer ss И. 26 36 Kommunernes Navne findes opført paa Fortegnelsen S. 90 ff., hvor der tillige er anført Landsraadskredsens Nummer. Kommunerne er fordelt saaledes, at alle 1 Nærheden af hinanden boende Grønlændere er i samme Kommune. Grønlænderne styrer selv deres indre Anliggender gennem Kommune- raad og Landsraad. Antallet af Kommuneraadsmedlemmer i Kommunen retter sig efter dens Folketal, men skal mindst være tre. Medlemmerne vælges hvert 4. Aar af og blandt den indfødte Befolkning, endvidere kan der til Raadet beskikkes ind- fødte Danske, men disses Antal maa ikke overskride en Trediedel af Raadets samlede Medlemstal. Raadet varetager Ordenens Opretholdelse indenfor Kom- munen og kan derfor give Vedtægter, der dog, forinden de træder i Kraft, skal stadfæstes af Inspektøren. Raadet administrerer — under Inspektørens Tilsyn — paa eget Ansvar Kommunens Midler, uddeler fornødne Understøttelser og Fattighjælp i Form af Varer og støtter Formaal, hvis Fremme er til fælles Gavn ALMINDELIG OVERSIGT 127 for Kommunens Beboere, herunder ogsaa Foranstaltninger til Ungdommens Oplæring i praktisk Erhvervsvirksomhed samt til Sygehjælp. Herfra tilovers- blevne Midler fordeler Kommuneraadet hvert paafølgende Aar til Kommunens Erhververe, den saakaldte Repartition, efter derfor fastsatte Regler. Af Landsraad findes der to, et for hver Landsdel. Dets Medlemmer, der skal høre til den grønlandske Befolkning, vælges hvert 6. Aar i Landsraadskred- sene, af de i Kredsen værende grønlandske Kommuneraadsmedlemmer. Medlems- antallet i hvert Landsraad maa ikke overstige en for hver Landsraadskreds. Inspektøren er Raadets Formand, men deltager ikke i Afstemninger. Raadet sammentræder een Gang om Aaret, ordentligvis i Godhavn for Nordgronlands, og i Godthaab for Sydgronlands Vedkommende. Medlemmerne erholder 2 Kr. i Dagpenge for hver Dag, de paa Grund af Raadets Mode maa være borte fra deres Erhverv, samt, hvor de befordrer sig selv, Rejsegodtgorelse efter samme Regler, som gælder for Postbefordring med Kajak eller Slæde. Landsraadene medvirker ved Fastsættelsen af saadanne Retsbestemmelser, som angaar det gronlandske Samfund. De afgiver Betænkning over de Udkast til Love og Anordninger, som forelægges dem af Regeringen og er berettiget til selv at fremlægge Forslag til nye Bestemmelser. Efter nærmere fastsatte Regier kan Landsraadene tage Beslutning om Udgifter som: Tilskud til vanskeligt stillede Kommuner, Opmuntring og Udmærkelse til duelige Erhververe, der onsker at forbedre deres Huse, m. m., hvilke Udgifter kommer til Udbetaling, naar de tiltrædes af vedkommende Inspektor. Inspektorerne kan, naar særlige Grunde taler derfor, midlertidig sætte en af Raadet tagen Beslutning ud af Kraft, men skal da snarest mulig gore Indbe- retning herom til Indenrigsministeriet, som resolverer i Sagen. Landsraadets Forhandlinger offentliggøres. De offentlige grønlandske Kasser er: a. Kommunekasserne. En for hver Kommune. De forvaltes af Kom- muneraadene (se ovenfor). b. Fælleskasserne. En for hver Landsdel. Dens Midler anvendes under Medvirkning af Landsraadet til Fremme af Formaal af almen Betydning for Landsdelen og til Støtte for særligt trængende Kommunekasser. c. Grønlands Fællesfond, der anvendes efter Indenrigsministerens nær- mere Bestemmelse til Gavn for den grønlandske Befolkning i Almindelighed. Kassernes Indtægter fremkommer paa følgende Maade: Handelen udreder paa den grønlandske Befolknings Vegne en aarlig Afgift, der svarer til en Femtedel af de 1 Kommunerne i hvert Finansaar indhandlede, monopoliserede, grønlandske Produkter, der er bestemt til Hjemsendelse. Af- giften beregnes efter den til enhver Tid gældende Indhandlingstakst. Endvidere svarer Styrelsen, den grønlandske Handel samt grønlandsk Kirke og Skolevæsen en aarlig Afgift, der beløber sig til 2 pCt. af de Pengelonninger, som udbetales til de under dem.ansatte grønlandske Funktionærer. Af det for hver Kommune indkomne Beløb faar Kommunekassen to Tre- 128 ALMINDELIG OVERSIGT diedele; Resten fordeles med to Trediedele til Fælleskassen, og en Trediedel til Fællesfonden. I nedenstaaende Tabel er givet et Overblik over de gronlandske Kassers Status i de fem Aar fra 1913—1918. Tabel 18. а. - — = « | 1913-14 | 1914-15 | 191516 | 1916-17 | 1917—18 Kassernes Indtægt gennem | | | Indhandlingsafgiften....... 51029 Kr. | 50293 Kr. | 47809 Kr. | 54417 Kr. | 46702 Kr Individernes Antal i Vestgron- | lands Aa swine ae ae oe 12745 12812 12939 : | 13017 13259 Andel i Indtægten (pr. In- | 2 UNI u ee es 267 Øre 262 Ore 246 Ore | 227 Øre 235 Ore = |Udgift til Understøttelse : (pre individ) nee Bor gar Dre 36 — 97 „= = JUdgift til Fattighjælp (pr. = Tndivad) 2. 2. 6 — 6 — 4 — 13 — 12 — = Udgift til Repartition (pr. = А Gen DU, —= 228 — 205 — 188 — 175 — = Beholdning ved Regnskabs- | aarets Udgang ........ || 33663 Kr. | 31245 Kr. 29178 Kr. 28213 Kr. 29834 Kr. Felleskassernes Formue ved | Regnskabsaaret Udgang.... 463086 — | 480250 — | 500800 — | 518707 528928 — Grønlands Fellesfond ejede d. 31 Marts 1918; 167323 Kr. 17 Ore. Som det fremgaar af det ovenfor fremsatte, har Gronlænderne en meget stor Indflydelse paa Afgorelsen af deres egne Sager. For de Danskes Vedkommende er der ganske vist i Loven af 1908 foreskrevet, at der til Kommuneraadene kan beskikkes Danske, naar disses Antal ikke overskrider '/; af Raadets samlede Medlemstal, men denne Tilladelse har indtil Aaret 1921 aldrig veret benyttet. De danske Tjenestemænd i Gronland er derfor, naar Inspektoren undtages, gan- ske afskaaret fra Indflydelse paa de under Kommuneraad og Landsraad sorte- rende Sager. For at bode derpaa er der i Loven af 1912 optaget en Bestemmelse om, at Danske i Grønland, som med offentligt Hverv har haft Ophold i Landet i mindst et Aar, er berettigede til, enkeltvis eller flere i Forening, til Inspektøren at frem- sende Udtalelser og Forslag om Spørgsmaal, der er af almen Interesse for det grønlandske Samfund eller for de i Grønland værende Danske. Inspektøren kan lade saadanne Henvendelser cirkulere mellem de Danske eller mellem en begræn- set Del af disse. Indenrigsministeren kan lade Danske inden for mindre Kredse træde sammen i Kredsmøde for at drøfte Spørgsmaal af den ommeldte Art. De udcirkulerede eller paa Kredsmøder drøftede Sager sendes til Direktøren, ledsaget af Inspektørens Erklæring. Pr ХХХ] ALMINDELIG OVERSIGT Fig. 62. Ride (Tatterat). Rissa tridactyla (gronl. tâteràk). Efter Forbes: British Birds with their nests and eggs. — Fig. 63. Fjældrype, Han og Hun, i Sommerdragt. Lagopus mutus (gronl. akigssek). Efter Tegetmeier: British Birds with their nests and eggs. Pr. ХХХИ ALMINDELIG OVERSIGT Fig. 64. Hellefisk. Reinhardtius hippoglossoides (gronl. Kaleralik). Efter F. A. Smitt: Skandinaviens fiskar. Fig. 65. Helleflynder. Hippoglossus vulgaris (gronl. natärnak). Efter F. A. Smitt: Skandinaviens fiskar. Pr. XXXII ALMINDELIG OVERSIGT Fig. 66. Fangst af Haj (Havkal). R. Bentzen fot. Fi 67. Haj. Somniosus microcephalus (gronl. exalugssuak) Efter F. A. Smitt: Skandinaviens fiskar. 99 Dansk Grønland. I. Pr ххх ALMINDELIG OVERSIGT Fig. 68. Torsk. Gadus callarias (gronl. särugdlik). Efter Vilh. von Wright: Skandinaviens fiskar. Fig. 69. Ovak. Gadus ogac (gronl. ivax). Efter Е. А. Smitt; Skandinaviens fiskar. Fig. 70. Rodfisk. Sebastes marinus (gronl. sulugpavax) Efter F. A. Smitt: Skandinaviens fiskar. ALMINDELIG OVERSIGT 129 I Henhold til disse Bestemmelser har der været holdt Kredsmoder om flere for Grønland og de Danske i Grønland betydningsfulde Sager, men Institu- tionen har i den foreliggende Skikkelse ikke fundet Anerkendelse blandt de Danske i Gronland, idet de klager over, at Autoriteterne her hjemme ikke tager tilstrekkeligt Hensyn til Kredsmodernes Flertalsindstillinger, og fordi de skaber og uddyber et Modsætningsforhold mellem de to Nationaliteter, i Stedet for at fremkalde et Samarbejde mellem dem. Foruden disse Kredsmoder, hvori alle Danske kan deltage, er det ved Lov af 1905 om Kirke- og Skolevæsen 1 Gronland bestemt, at Provsterne kan sammen- kalde Præsterne til Konventer, der som Regel afholdes aarlig, skiftevis 1 Syd- grønland og Nordgrønland eller som Fælleskonvent. Ved disse Konventer gives der Præsterne Lejlighed til at komme sammen og drofte alle Sporgsmaal vedro- rende Kirke- og Skolevæsen 1 Gronland. Konventerne har dog kun raadgivende Myndighed, idet Referat af Forhandlingerne indsendes til Styrelsen. RETSPLEJEN Retsplejen er ordnet ved Lov af 27. Maj 1908 og kel. Anordning af 18. Maj 1910. Danske 1 Gronland staar under danske Love og har Værneting 1 Kobenhavn, saavel 1 borgerlige Sager som 1 Straffesager. Under »Gronlandsk Ret« staar Personer af gronlandsk Nationalitet, her- under indbefattet Personer, der er født i blandede Ægteskaber — saa længe de opholder sig inden for dansk Koloniomraade i Gronland — med mindre de har eller har haft kgl. eller ministeriel Udnævnelse til en Stilling under Styrelsen for Kolonierne i Gronland. Dommende Myndighed har Kommuneraadene og de blandede Dom- stole. Kommuneraadene afgør, inden for hver Kommunes Omraade, alle bor- gerlige Retstrætter samt Sporgsmaal om Arv og Skifte. Det har endvidere dom- mende Myndighed angaaende Overtrædelse af saadanne Vedtægter, som er givet af dette selv og stadfæstet af Inspektøren, samt i andre Sager, som ifølge Lands- raadsbeslutning henlægges til Kommuneraadene. Ved de blandede Domstole behandles enhver Sag, som ikke udtrykkelig. er henlagt til Afgørelse af Kommuneraadene. De blandede Domstole bestaar af: 1) Inspektøren, eller en af denne beskikket Stedfortræder, som Formand 2) De i vedkommende Distrikt værende Kommuneraadsformænd, samt 3) Særligt dertil beskikkede Danske, som har Bopæl i Distriktet. Til Behandling af en Sag kræves, at der foruden Formanden er to danske og to grønlandske Medlemmer til Stede. Disse indvarsles af Formanden i Anled- ning af den foreliggende Sag. Inspektøren har Indseende med, at Sager, der er afgjort under Ledelse af de beskikkede Formænd, er lovligt behandlet. Iøvrigt Dansk Grønland. I. I 130 ALMINDELIG OVERSIGT er Domstolens Kendelser endelige. Inspektorerne varetager det fornodne med Hensyn til Dommenes Fuldbyrdelse. Om Kriminaliteten i Grønland maa det iøvrigt siges til Gronlændernes Ros, at den er overordentlig ringe. Saafremt en Person, der staar under de danske Love, begaar en Handling, der er strafbar efter de grønlandske Vedtægter, Retsregler eller Politibestem- melser, har Inspektoren Straffemyndighed overfor disse, ligesom han har Straffe- myndighed angaaende Sager om Overtrædelse af det gældende Handelsmonopol. Hvis en under de danske Love staaende Person har gjort sig skyldig i en Handling, som ved Domstolene i Danmark kan ventes at medfore Fængselsstraf eller Embedsfortabelse, foretager Inspektoren den fornødne Undersøgelse ved Forhor, af hvilket Udskrift snarest indsendes til Indenrigsministeriet. Inspek- toren er derhos bemyndiget til at suspendere ham fra hans Stilling, og sende ham hjem til Danmark. Er vedkommende Person ansat under Kirke- og Skolevæsenet, udøves denne sidste Myndighed af Provsten. De ovenfor fremsatte Regler for Administration og Retspleje gælder ikke for Kolonien Angmagssalik paa Ostkysten, hvor Befolkningen endnu ikke er moden til Selvstyre. KIRKE- OG SKOLEVÆSEN Kirke- og Skolevæsen er ordnet ved Loy af 1. April 1905, samt ved Lov om Fællesstyre af de gronlandske Anliggender af 8. Juni 1912. I Henhold til denne sidste Lov er Kirke- og Skolevæsen 1 Gronland henlagt under Styrelsen af Kolo- nierne 1 Gronland, undtagen med Hensyn til Sager af rent kirkelig Art (rituelle Spørgsmaal о. 1), hvilke Sager af vedkommende Præst indsendes til Biskoppen over Sjællands Stift, der tillige er Biskop for Grønland. I Grønland findes to Provstier, et for hver Landsdel; normalt har Provsterne Bopæl henholdsvis i Egedesminde og Godthaab. Landet er inddelt i Præste- gæld, hvoraf der skal være mindst 10. For Tiden (1920) er Præstegældene føl- gende: Upernivik Distrikt, Ümänak = Jakobshavn og Ritenbenk Distrikter Egedesminde og Godhavn — Holsteinsborg Distrikt, Sukkertoppen — Godthaab — Frederikshaab — Julianehaab — nordlige Del, Lichtenau og Frederiksdal samt Angmagssalik paa Østkysten. ALMINDELIG OVERSIGT 151 Endvidere er der ved Samarbejde mellem »Den gronlandske Kirkesag« og »Det danske Missionsselskab« ansat en Missionspræst blandt Eskimoerne omkring Kap York ved Missionsstationen »Nordstjernen« i Inglefield Bugt, men denne Station sorterer ikke under Styrelsen af Kolonierne i Grønland (jvf. $. 161). I hvert Præstegæld ansættes en Førstepræst, som kan være udsendt eller indfødt. Inden for Præstegældene kan Distrikter udskilles, i hvilke fortrinsvis ind- fødte præsteviede Medhjælpere ansættes som præsteviede Overkateketer. Til Assistance for Præsterne og som Lærere 1 Borneskolen ansættes endvidere indfødte Kateketer og Overkateketer. Enhver dansk Præst, der ansættes 1 Grønland, skal foruden teologisk Em- bedseksamen have bestaaet Afgangsprøven ved det grønlandske Seminarium i København, der ledes af Lektor i det grønlandske Sprog, som er udnævnt af Kongen og tillige er Konsulent i Sager, der angaar Kirke- og Skoleforhold i Grønland. De indfødte Præster og Kateketerne faar deres første Uddannelse paa Seminariet i Godthaab (oprettet ved Lov af 1905). Seminariet samler dygtige, nykonfirmerede Mænd, der i Reglen ikke maa være over 17 Aar gamle. De samles fra hele Landet og undervises i to treaarige Klasser, saa at hele Undervisningen varer 6 Aar. De første 3 Aars Undervisning er nærmest forbere- dende; i øverste Klasse gives den egentlige Seminarieundervisning, der tillige gi- ver en Uddannelse til Kirketjenesten. I begge Klasser undervises i Dansk og Grønlandsk foruden i de almindelige Skolefag, samt i Sløjd, Musik, Gymnastik, Kajakroning og andet grønlandsk Erhverv. Seminarieforstanderen er en dansk Førstepræst; som Lærere virker endvidere Førstepræsten 1 Godthaab, en udsendt dansk Seminarielærer, Stedets Overkateket, Distriktslægen med flere. Eleverne bor i fælles Hjem i fire til Seminariet hørende Huse, i hvilke en Husmoder sørger for Vask af Elevernes Klæder, Pasning af Fodtøj, Renholdelse samt for Morgen- og Aftensmad, medens Middagsmaden tillaves i Seminariets fælles Køkken, og Maaltidet indtages i Læseværelserne. Undervisning, Kost og Ophold ydes gratis. Efter Afgangseksamen, som afholdes hvert tredie Aar, kan, i Reglen to, til Præstegerning særlig egnede unge Mænd, udtages til videre Uddannelse, som fore- gaar ved det grønlandske Seminarium 1 København. Maalet for Undervisningen her er, at give Alumnerne en videre teologisk Uddannelse, at sætte dem grundigt ind i det danske Sprog, at gøre dem bekendt med dansk Menighedsliv og dansk Kultur samt ved Rejser at lære dansk Natur, Folk og historiske Minder at kende. Efter deres Hjemkomst til Grønland gives der dem to til tre Aars prak- tisk Uddannelse hos en dansk Førstepræst, og hvis de derefter findes skikkede til Præstegerningen, stedes de til Ordination, som foregaar ved Provsten, paa Sjæl- lands Biskops Vegne. Ved alle Kolonierne findes Kirker, der i Reglen er bygget af Træ; den største er Zionskirken ved Jakobshavn (Pl. LVII, Fig. 9 og 10), som Grønlænderne væsentligst selv har bekostet ved at hjemsende Tran som Gaver til Kirken. Den næststørste Kirke findes ved Julianehaab og er bygget af det danske Missions- I* 132 ALMINDELIG OVERSIGT selskab. Af nyere maa nævnes Kirkerne ved Godhavn (Pl. LXIX, Fig. 9), Fre- derikshaab og Nanortalik, bygget efter Tegning af den danske Arkitekt HELGE В. MØLLER. Ved Udstederne og flere mindre Bopladser findes Kapeller, byggede af Sten eller Tree, og undertiden som gronlandske Huse af Jord og Sten, de anvendes ofte saavel til Gudstjeneste, som til Skoler. Ved Udsteder og Bopladser er ansat Kateketer, dels seminarieuddannede, dels uddannet af Præsterne. Kateketerne holder Sondagsgudstjeneste med Præ- diken, forsaavidt de er i Stand dertil; ellers oplæser de en Prædiken, skrevet af Præ- sten eller udtaget af en trykt Prædikensamling. Kateketerne kan afholde Hjemme- daab og Begravelse, men kun Præsterne kan forrette Ministerialia. Til Præsternes Virksomhed knytter sig derfor ret omfattende Rejser 1 de undertiden vidtstrakte Præstegæld, under hvilke Befolkningen betjenes med Prædiken, Altergang og Vielse. Konfirmation holdes i Reglen paa det Sted, hvor Præsten bor, undertiden ogsaa ved et større Udsted i Præstegældet. Børnene fra de omliggende Bopladser samles da dertil, og Forberedelsen strækker sig med daglig Undervisning over et Tidsrum af 3 Uger à 1 Maaned. Det kirkelige Liv i den grønlandske Befolkning i Almindelighed, staar for Tiden paa et meget udviklet Standpunkt, idet der siden 1907 er gaaet store kirke- lige Vækkelser hen over Landet. Deltagelsen 1 Gudstjenesten er meget stor, og Menighedsangen er i de fleste Kirker fuldtonende og hjertegribende. Altergang er meget almindelig, og Ansvarsfolelsen overfor andres aandelige Tilstand er stærkt vækket, ligesom der paa mange Steder er taget fat paa forskellige prakti- ske Menighedsopgaver, som Omsorg for Børn og gamle, Mission blandt hedenske Landsmænd m. m. Dette udelukker ikke, at der i den nordligste Del af Dansk Grønland, hvor Kristendommen er forholdsvis ung, findes adskillige Undtagelser fra Reglen. Skolevæsen. Foruden den højere Undervisning paa Seminariet 1 Godthaab er der flere Steder oprettetKateketskoler, der ledes af Førstepræsterne. Ved disse faar Eleverne en mindre omfattende, men i Hovedfagene grundig Undervisning, som sætter dem i Stand til at fyldestgøre de Krav, der maa stilles til Læreren ved en grønlandsk Børneskole. Skolevæsenet staar i hvert Præstegæld under Tilsyn og Ledelse af Førstepræ- sten, bistaaet af de i Præstegældet ansatte præsteviede Medhjælpere og Overka- teketer, samt af Kommuneraadsmedlemmer. Al Undervisning i Grønland er gra- tis, der er ingen lovfæstet Skoletvang eller Alder, hvori Børn skal begynde at søge Skolen. Der er Steder, hvor Børnene absolut vil i Skole fra 5 Aars Alderen, andre Steder holder Forældrene deres Drenge fra Skolen for at anvende dem til Hjælp ved Fangsten eller lignende. | Undervisningen i Borneskolen gives af Stedets Kateket, og er selvfolgelig ganske afhængig af dennes Uddannelse. Kateketerne kan i Hovedsagen deles 1 tre Klasser: 1) De seminarieuddannede Kateketer, der sædvanligvis er ansat ved de stør- ste Bopladser. ALMINDELIG OVERSIGT 133 2) De paa Kateketskoler uddannede. 3) Kateketer, der for Kateketskolernes Indforelse uddannedes af forskellige Præster. 4) Kateketer, der er uddannede ved deni Aaret 1900 bortdragne herrnhutiske Mission. 5) Paa Grund af det store Antal Bopladser er det indtil videre ganske umu- ligt at ansætte uddannede Kateketer ved alle Bopladser. Man har derfor hjulpet sig som man kunde, og ved den allerstorste Del af de mindre Bopladser ansat Kateketer — eller »Læsere«, som mange af dem kaldes — uden anden Uddannelse end den, de selv har faaet 1 Borneskolen. De maa nærmest betragtes som Mænd (i enkelte Tilfeelde Kvinder), der ved Siden af deres egentlige Arbejde gor Samfun- det den Tjeneste at undervise Bopladsens Born, læse en Prædiken om Sondagen og forrette Daab og Begravelse. Deres Lon er heller ikke stor, idet der udbetales dem et Honorar paa 12 til 100 Kr. aarlig. Alle Skoleborn undervises 1 Læsning paa Gronlandsk, Religion, Skrivning og Regning, ide bedre Skoler tillige 1 Historie, Geografi, Naturkundskab og Sang. Undervisning i Regning hos de uuddannede Lerere er det dog vanskeligt at faa noget rigtig ud af, fordi Lærerne selv — ligesom de fleste ældre Gronlændere — ikke er dygtige til at regne. Iøvrigt maa man forbavses over, hvor meget der kommer ud af denne primitive Under- visning. Af Skolebygninger maa først og fremmest nævnes Seminariet 1 Godthaab, (jvf. S. 131), en efter grønlandske Forhold stor og smuk Bygning. Endvidere findes der gode Skolelokaler ved næsten alle større Pladser. I de senere Aar er der bygget nye Skoler ved Umånak, Egedesminde og Godthaab. Paa de fleste mindre Bopladser findes ingen Skolebygninger, hvorfor Børneundervisningen paa disse foregaar i Kapellet eller i Lærerens Hus. | SUNDHEDSVÆSEN Det gronlandske Medicinalvæsen er ordnet ved Instruks for de 1 Gronland ansatte Distriktsleger af 16/, 1913 og staar under Ledelse af Styrelsen af Kolo- nierne 1 Gronland. For Tiden er Gronland delt i folgende Legedistrikter: Upernivik Lægedistrikt omfatter Koloni Distriktet af samme Navn (8. 15). Umänak — — = = — Jakobshavn — — Ritenbenk, Jakobshavn og Christianshaab Distrikt indtil Grænsen mellem Ikamiuts og Akugdlits Kommuner. Egedesminde Lægedistrikt omfatter Strækningen fra ovennævnte Grænse- linie over Egedesminde og Godhavn Distrikter, idet dog dette sidste, i den Del af Aaret, hvor Rejserne foregaar med Slæde, tilses af Distriktslægen i Jakobshavn. Sukkertoppens Legedistrikt omfatter Holsteinsborg og Sukkertoppen Ko- loni Distrikter. 134 ALMINDELIG OVERSIGT Godthaab Lægedistrikt omfatter Godthaab og Frederikshaab Distrikter. Julianehaab Legedistrikt omfatter Julianehaab og Nanortalik Distrikter. I hvert Legedistrikt er ansat en af Kongen udnevnt Distriktslege, der til- lige er Inspektorens Raadgiver i alle Anliggender, som angaar Medicinalperso- nalet eller den offentlige Sundheds- og Sygepleje. Distriktslegen forer Tilsyn med alt, hvad der henhorer under Sundhedsve- sen 1 Distriktet, og skal saavidt muligt hvert Aar besoge alle de i Lægedistriktet verende Handelspladser samt faste og midlertidige Bopladser, hvor der opholder sig indfodte, dels for at tilse de syge, dels for at skaffe sig Kendskab til Bebo- ernes og Boligernes Sundhedsforhold. Saafremt epidemisk Sygdom udbryder i Distriktet, træffer han, om fornødent paa egen Haand, indtil Inspektørens Approbation eller Bestemmelse indtræffer, alle de Forholdsregler, som han anser for bedst egnede til Bekæmpelse af Syg- dommen. Paa det Sted, hvor Lægen har fast Ophold, og forøvrigt ogsaa paa enkelte andre større Pladser i Distriktet, findes Sygehuse med Operationsstue og Bade- værelse. De bestyres af Lægen, med Åssistance af dels danske, dels indfødte Sygeplejersker. Paa de nyere Sygehuse er der Plads til 15 Patienter. Sygehus- benyttelsen er tiltaget overordentlig stærkt i den senere Tid; medens det for blot 10—15 Aar siden var meget vanskeligt og ofte umuligt at faa Patienter — især fra fjærnere Pladser — til at lade sig indlægge, volder dette nu kun sjældent Van- skelighed, uagtet det som oftest ikke tillades dem at medtage deres Familie, hvad tidligere var almindeligt. Lægebehandlingen er gratis saavel til de indfødte og de i offentlig Tjeneste ansatte Evropæere, som til Patienter, der er ansat i Statens Skibe, Medicin udleveres gratis til alle. Paa større Pladser, hvor Lægen ikke er til Stede, har en dertil bemyndiget Person Medicinen i sin Varetægt og uddeler denne paa Lægens Vegne og efter hans Ånvisning. Under Lægens Tilsyn staar Jordemødrene, idet han paaser, at der overalt i Lægedistriktet kan ydes Fødselshjælp til dem, som maatte trænge dertil. Han oplærer dertil egnede, yngre Grønlænderinder til Jordemødre og gør Indstilling til Inspektøren om deres Anbringelse eller eventuelle Nedsendelse til Danmark til yderligere Oplæring. De forholdsvis store Lægedistrikter bevirker, at Lægen maa tilbringe en Del af sm Tid paa Rejser, der foretages om Sommeren med Motorbaad, om Vinteren i Nordgrønland med Hundeslæde. Denne sidste Befordring bevirker, at man i Nordgrønland den største Del af Aaret kan komme omkring til de enkelte Bopladser, medens man i Sydgrønland over store Strækninger hindres i sine Rejser af Storisen. Paa afsides Steder ligger jævnlige Sygebesøg derfor udenfor Mulighedens Grændser; dér er Lægens Opgave derfor indskrænket til, at komme til Stede under særlige Epidemier, at søge at forbedre de hygiejniske Forhold og at give gode Raad, naar han kommer dertil paa sine Rejser. ALMINDELIG OVERSIGT 135 Foruden de foran nævnte faste Distriktslæger har Kryolit-Mine- og Handels- selskabet ved Kryolitbruddet Ivigtüt holdt Lege siden 1866. Til denne Post, som altsaa er rent privat, horer intet Distrikt, men Lægen forer Tilsyn med Sund- hedsforholdene ved den nerliggende Boplads Arsuk, som officielt horer under Godthaabs-Lægens Forsorg. Ansættelse som Læge ved Ivigttit sker ordentligvis paa et Aar. Kolonien Angmagssalik, paa Østkysten, har hidtil ikke haft fast Lege, men er siden 1903 flere Gange bleven tilset af en udsendt, besogende Lege. Et af Motiverne for Gronlands Afspærring for fremmede har været at hindre Indforelse af smitsomme Sygdomme. Dette er ogsaa delvis lykkedes. En enkelt Gang er Syfilis tilfort den gronlandske Befolkning omkring Kryolitbruddet ved lvigtût. Ved energiske Foranstaltninger, er det dog lykkedes at standse denne Epidemi. I de senere Aar har der sporadisk paa forskellige Steder 1 Gronland vist sig andre Kønssygdomme, som man arbejder paa at faa Bugt med. De almindelige, epidemiske Sygdomme som Skarlagensfeber, Kighoste, Mes- linger, Kopper о. |., findes 1 Almindelighed ikke, men naar de en enkelt Gang har fundet Vej derop, griber de saa meget des stærkere om sig; saaledes bredte en Kig- hoste Epidemi sig for en Del Aar siden, i Lobet af et Par Maaneder, fra Juliane- haab til Godthaab, og bortrev alene over 60 Born blandt en Befolkning paa ca. 4000. Tyfus er optraadt paa enkelte Pladser, antagelig indfort af skotske Hval- fangere. Tuberkulose er derimod stærkt udbredt blandt Befolkningen, uden dog 1 Reg- len at gore dem uarbejdsdygtige. Influenza optreeder til sine Tider meget kraftigt, saa at storste Delen af Befolkningen over hele Kyststrækningen kan blive angrebet. For at hindre Indforelsen af almindelige, epidemiske og veneriske Sygdomme, gennemfores der Lægeundersogelse af Officerer, Mandskab og Passagerer, der gaar op til Gronland med Handelens og Kryolitselskabets Skibe, og af Skibe, der anlober f. Eks. for Vandforsyning, fordres Sundhedspas. I de senere Aar er Sundhedsplejen i Gronland betydeligt forbedret, idet Læ- gernes Antal er mere end fordoblet, Sygeplejersker ansat og nye Sygehuse rejst ved alle de vigtige Kolonier, ligesom Rejsernes Varighed. er betydelig nedsat ved Anvendelse af Motorbaade i Stedet for de tidligere benyttede Ro- og Sejlbaade. Med Hensyn til Forholdet mellem fodte og dode, samt Dodsaarsager henvises til Tab. 13 og 14 (S. 97 f.). SPROG OG LITTERATUR Det eskimoiske Sprog tales saa godt som udelukkende af alle de indfodte. Det er det samme Grundsprog, som benyttes af alle de eskimoiske Stammer 1 Amerika, men paa de forskellige Steder har der udviklet sig forskellige Dialekter. Den Dialekt, som tales i Gronland, kaldes Gronlandsk, og det er iseer gennem denne, 136 ALMINDELIG OVERSIGT at man har faaet Lejlighed til noje at studere Sprogets Særegenheder. Den Mand, som har haft storst Betydning for Kendskabet til det gronlandske Sprog, er Semi- narielerer SAMUEL KLEINSCHMIDT (Fig.84) (født 27/, 1814, dod ?8/, 1886), idet han saa at sige har skabt det nuværende Skriftsprog. Han udgav i 1851 en Gram- matik, trykt paa Tysk, og i 1871 en fuldstændig omarbejdet grønlandsk Ordbog, i hvilken den ny Skrivemaade er gennemført. Paa Grundlag af disse Arbejder har Dr. Rink (Fig. 82) (se S. 124) (i »Aarb. f. nord. Oldk. og Hist.« samt i »Medd. om Gr.« m. fl. St.) sammenlignet de forskellige Dialekter og paavist Sprogets vigtigste Ejendommeligheder. Med de øvrige amerikanske Sprog deler det grønlandske den Særegenhed at vere »polysyntetisk« о: det kan ved Tilsætninger danne Ord, som ud- trykker en hel Sætning. Af Ordenes oprindelige Bestanddele, »Rødderne«, er der op- staaet Stammer, som hver har faaet sin bestemte Betydning. Disse Stammer er af to Slags, enten selvstændige Stamord, der kan benyttes alene for sig, eller uselv- stændige, Affikser, der kun anvendes til at føjes til de første, hvorved der lægges ny Begreber ind i Stamordet, eller dettes Betydning udvides og omdannes. Ved Gen- tagelsen af denne Proces gives der underordnede Stammer af forskellige Grader. Ved Tilføjelsen af et Affiks til en oprindelig Stamme kan der dannes et nyt Ord, der som Stamord atter kan modtage Affikser. Antallet af Affikser er meget betydeligt — Rink anslaar dem til henved 200 — og de fleste af dem kan anvendes overalt, hvor Meningen kræver det, medens derimod Sammensætning af virkelige Ord er umulig. Det højeste Antal Affikser, som kan forekomme i et afledet Ord, naar sjælden over 10, og Ordenen, i hvilken de tilføjes, er underkastet bestemte Regler og Indskrænkninger. Men herved bliver Rigdommen paa Ordformer meget betydelig. Rink har gjort et Forsøg paa at beregne, hvor mange Afledninger, der kan opstaa af et almindeligt Stamord. Ordet igdlo, »Hus«, kan saaledes mod- tage 80 Affikser, hvorved der altsaa dannes lige saa mange Afledninger af første Grad. Hvert af disse kan blive ny Stamord af anden Grad og modtage andre Affikser. En enkelt af de Afledninger, som Rink udtog, viste sig at være modtage- lig for 61 Tilføjelser. Af de 61 afledede Ord af anden Grad, som derved opstod, valgtes atter tilfældigt et, som viste sig at kunne danne 70 Afledninger af tredie Grad, og deraf dannedes atter 8 af fjerde, 10 af femte og 10 af sjette Grad. Sum- men af Ord, der kan dannes af et enkelt Stamord, bliver saaledes uhyre. Efter Affiksets Natur opstaar der hver Gang enten et Substantiv, et intransitivt eller et transitivt Verbum. Da nu hvert af de sidstnævnte har henved 700 Bøjningsfor- mer, vil man forstaa, at det grønlandske Sprog er en indviklet Mekanisme, hvis Former er talrige som Havets Sand. Som et ganske almindeligt Eksempel paa Dannelsen af Ord og Sætninger anfører Rink 2 Ord med 4 og 6 Affikser, ganske tilfældig valgte. Der siges, idet Talen er om Søfuglenes Forsvinden fra en Ø: 1) man - tar - ne - kar - ner - tik Æg borttage det at faa detat deres 2) nwor - ка - ut - wi - ngi- kaluar - ror - pât vild blive Aarsag have til ikke rigtignok formodentlig de det. ALMINDELIG OVERSIGT ОЙ Hvilket vil sige: rigtignok har de formodentlig ikke det at faa deres Æg borttagne til Aarsag til at blive vilde; hvilket udtrykt paa sædvanlig Sprog vil sige: Aarsagen til, at de bliver forjagede, er rigtignok efter min Mening ikke den, at man tog Æg- gene fra dem. Det er ganske vist meget sagt med to Ord, men man kan dog ikke beundre Simpelheden og Gennemsigtigheden i Udtryksmaaden. Man vil heraf forstaa, at det, til Trods for at Grammatikken er meget regelbunden, er overor- dentlig vanskeligt at sætte sig ind i Sproget, og at der hertil kræves en nøje Fortro- lighed med Eskimoernes Tankegang, som kun kan erhverves ved i længere Tid at leve imellem dem. I den nyere Tid (1894) er KLEINSCHMIDT's store og betyd- ningsfulde Arbejde fuldstændiggjort ved Udgivelsen af en dansk-grønlandsk Ord- bog, udarbejdet af de tidligere Missionærer I. Kjær og Cur. RASMUSSEN. Den sidste Forfatter har ogsaa udgivet en grønlandsk Sproglære paa Dansk, bygget paa de samme Grundregler som Kleinschmidt’s Grammatik. Endvidere maa nævnes Sprogforskeren WILLIAM THALBITZER, fra 1920 Do- cent ved Universitetet 1 eskimoisk Sprog og Kultur, som nøje har studeret Sproget og de forskellige eskimoiske Dialekter (Medd. о. Gr. XXVIII, XXXI, XXXV og XL). Litteratur. Som rimeligt, er den gronlandske Litteratur ikke stor, men der foreligger dog efterhaanden en Del Boger paa det gronlandske Sprog, og da Læselysten blandt Grønlænderne i Almindelighed er stor, er der ingen Tvivl om, at Litteraturen vil vokse betydeligt i Fremtiden. — De forste paa det gronlandske Sprog udkomne Bøger er selvfølgelig Oversettelser og væsentligst kirkelige. Bibelen foreligger i flere Udgaver, og der arbejdes stadig paa Bibeloversæt- telsens Fuldkommengørelse. Den grønlandske Salmebog er ligeledes udkommen i flere Udgaver. Oprindelig bestod den af Oversættelser eller Salmer, forfattede af danske Missionærer, blandt hvilke især bør nævnes KNupD Kjær (Holsteinsborg 1823—31); men omkring 1880 fremkom de første originale Salmer paa grønlandsk, og senere er den nationale Salmedigtning taget til, saa at der i Salmebogen af 1907 findes 83 originale Salmer, og mange er senere kommet til, især som en Følge af Vækkelserne. Den grønlandske Salmebog staar paa Højde med de bedste; den, saavel som Bibelen eller Dele af denne, findes i saa godt som alle grønlandske Huse og læses meget. Blandt de betydeligste indfødte Salmedigtere maa nævnes JONATHAN PETERSEN og Pastor ANDREAS HANSEN. Herrnhuterne havde deres egen Bibeloversættelse og Salmebog, som ligeledes er udkommen i flere Udgaver. Af anden religiøs Litteratur findes nogle Prædikenpostiller, samt en Del Oversættelser, som Bunyans »Pilegrimmens Vandring«. Af grønlandske Lærebøger foreligger et ret betydeligt Antal. Af mere verdslig Litteratur maa nævnes Кмор RASMUSSEN’S Beretning om hans Ekspedition over Indlandsisen 1912, nogle Oversættelser af Dreyer's »Natur- folkenes Liv« og af islandske Sagaer om de gamle Nordboeres Færd i Grønland. — I 1914 udkom den første grønlandske Roman, »Drømmen«, af den indfødte Førstepræst MATTHIAS STORCH (oversat paa Dansk af Knud Rasmussen under 138 ALMINDELIG OVERSIGT Titlen »En Gronlænders Drom«), en ejendommelig Skildring af en ung Mands Sjeeleliv. Endvidere er 1 1915 udkommen »Hans Egedes Levnet«, paa grønlandsk af Fr. LYNGE. Endnu maa nevnes den gronlandske Sangbog, der er udkommen i flere for- ogede Oplag. Blandt Forfatterne er JONATHAN PETERSEN, der særlig har skrevet nogle gode Fædrelandssange og en munter Skilobervise for Born. Denne Mand, der tillige er Seminarielærer og Organist, har i de senere Aar, efter i Danmark at have faaet en fyldig teoretisk Uddannelse, grundlagt en ny Musik i Gronland, som sikkert vil faa stor Betydning for dette gennemgaaende musikalske Folk. Bogtrykkerier. Ved Godthaab findes et Bogtrykkeri, drevet af den bekendte Gronlender Lars MØLLER, der siden 1861 regelmæssigt har udgivet et med Litografier forsynet Tidsskrift »Atuagagdliutit« som i den lange Aarrække har bragt mange oplysende og beleerende Artikler til Gronleenderne og derved ud- viklet deres Læse- og Skrivelyst. Ved Seminariet 1 Godthaab findes et andet Trykkeri, fra hvilket der udgaar en Del grønlandske Lærebøger, et kirkeligt Blad »Nalunaerutit« der udsendes til Præster og Kateketer i Grønland, Menighedssamfundenes Blad »E xk érsau- tinguit«, samt Seminariets Tryksager. Et tredie Bogtrykkeri findes ved Godhavn i Nordgronland, hvorfra Maaneds- skriftet »Avangnämiok« (»Nordlendingen«) udgaar. VIDENSKABELIGE STATIONER I 1906 er af mag. scient. MORTEN PEDERSEN PORSILD oprettet ›4еп Danske arktiske Station« i Nerheden af Godhavn paa Disko, hvis Hovedopgave er at vere Stottepunkt for saadanne arktiske videnskabelige Studier, som kun kan loses ved leengere Ophold paa et Sted, hvor der er Laboratorium, Bibliotek og andre Hjælpemidler til Stede. Lederen, mag. scient. Porsild, har siden Statio- nens Oprettelse boet her med sin Familie og har iser beskeftiget sig med bio- logiske og etnografiske Undersogelser. Desuden er der to Arbejdspladser for frem- mede Forskere, Danske og Udlændinge, og Stationen har været besogt at et Antal danske, svenske, tyske, schweitziske og amerikanske Videnskabsmænd, som har givet sig af med biologiske, fysiologiske, geologiske og geofysiske Studier. Stationens egne Arbejder er hovedsagelig udgivne i Meddelelser om Gronland. Stationen er oprettet ved private Midler (afdøde Justitsraad A. HoLck) og drives ved Tilskud fra Staten. Ved Stationen, men ikke forbundet med denne, er der et seismisk Observatorium med to Horizontal-Seismografer, hvor der i 5 Aar har været registreret Jordskælv. Det er for Tiden ikke i Drift af Mangel paa Driitskapital (se Pl. LXVIII. Fig. 8). Kap York Stationen »Thule« i North Star Bay (76°30' п. Br.) op- rettedes 1910. Den ledes af Knup RASMUSSEN og PETER FREUCHEN, med Bi- stand af to Komiteer, en administrerende og handelskyndig, og en videnskabelig Komite, som begge har Sede i København. Stationens Formaal er et dobbelt, ALMINDELIG OVERSIGT 139 dels som et permanent Hovedkvarter at danne Basis for videnskabelige Ekspedi- tioner i det nordligste Gronland og det arktiske Nordamerika, dels som Handels- station at forsyne Polareskimoerne med de Varer, hovedsagelig Ammunition, Værk- to] og andre Nyttegenstande, som er blevet uundværlige for denne isolerede Eskimostamme, efter at de i flere Aar har drevet Tuskhandel med skotske Hval- fangere og amerikanske Ekspeditioner. Stationen har siden Oprettelsen understottet og delvis bekostet en Del Un- dersogelser i det nordligste Gronland og Melvillebugten (jvf. de nævnte Thule- Ekspeditioner). GRONLANDS HISTORIE I KORTE TRÆK Nordboernes Bebyggelse af Grønland. Kort efter Islands Bebyggelse i Slutningen af det 9. Aarhundrede blev Is- lænderen GUNBJØRN af Storme forslaaet ud i Havet Vest for Island, og han saa da Jøkler af et stort Land i Vest, medens han samtidig saa Snefjældsjøkelen paa Island. ERIK DEN RGDE havde begaaet Drab paa Island og blev derfor paa Thorsnæs Ting dømt til 3 Aars Landflygtighed. Han bestemte sig da til at opsøge det Land, som Gunbjørn havde set, og lovede at vende tilbage for at bringe Underretning om, hvad han havde opdaget. Han sejlede 983 ud fra Snefjældsnæs paa Island og fik snart et stort med Jøkler dækket Land i Sigte; han drog derefter »sønder med Landet« (som der staar i Sagaerne) for at undersøge, om det, naar man kom videre, var bebyggeligt. I 3 Somre besejlede han dernæst saavel den østlige som den vest- lige Kyst af det nye Land, for at opsøge de Strækninger, der bedst egnede sig til Kolonisation, og fandt baade mod Øst og Vest Spor af menneskelige Boliger, samt Brudstykker af smaa Fartøjer af Skind og Stenredskaber, som viste, at Landet tidligere havde været beboet af Folk, som de gav Navnet »Skrællinger«. Han vendte derefter tilbage til Island, og for at faa et tiltalende Navn, kaldte han det nyopdagede Land »Grønland« i Modsætning til »Island«. Ved at fortælle om dette Lands store Frugtbarhed og andre Herligheder lykkedes det ham at faa et stort Antal Ledsagere til sin egentlige Koloniseringsfærd, som foretoges i Aaret 986. I alt 35 Skibe afsejlede fra Island paa denne Færd, men kun 14 af disse naaede Bestemmelsesstedet, idet de andre forliste eller blev drevne tilbage af Storm. Erik tog selv Bolig paa Brattahlid i Eriks Fjord (den nuværende Tunug- dliarfik Fjord), et af de frugtbareste Steder i Grønland, medens de øvrige tog Landstrækninger i Besiddelse paa begge Sider af denne. I de følgende Aar kom endnu mange Islændere herover og indrettede sig Gaarde i det Indre af Fjor- dene, hvor de skaffede sig Erhverv paa lignende Maade som paa Island, holdt Køer, Faar, Geder og "Heste samt drev Sæl- og Hvalfangst, Fiskeri og Jagt paa Rensdyr, Harer, Bjørne о. s. у. Til at begynde med har Nordboerne uden Tvivl bosat sig i den sydligste 140 ALMINDELIG OVERSIGT Bygd, Osterbygden, det nuværende Julianehaab Distrikt, hvor der i de indre Fjorddale og Sidedale findes særdeles gode Betingelser for de medbragte Kreaturers Trivsel. Allerede paa et meget tidligt Stadium af Gronlands Bebyg- gelse har de sogt videre nordpaa ad Vestkysten og slaaet sig ned i Egnen om- kring Ameralik og Godthaab Fjorden, den saakaldte Vesterbygd, hvor de i det Indre af Fjordene har fundet gunstige Betingelser for Kreaturhold, Jagt og Fiskeri. Strækningen imellem de to Bygder, »Ubygden«, har ikke frembudt disse gunstige Betingelser og har derfor været 1 det væsentlige ubebygget. Bygdernes indbyrdes Beliggenhed fremgaar af Kortet (Тау. ПТ), paa hvilket de til Dato paaviste Ruiner fra Nordbotiden er mærket med en sort Prik. Det vil ses, at Østerbygden falder i to Dele; den ene Del strækker sig over største Parten af det nuværende Julianehaab Distrikt, den anden Del over den syd- lige Part af Frederikshaab Distrikt, adskilt ved det øde Fjældparti omkring Nunarssuit, hvor Livsbetingelserne for et Folk, der væsentlig ernærede sig ved Kreaturhold, har været altfor ugunstige. I den ubebyggede Del er fundet enkelte ubetydelige Ruinrester uden for de egentlige Bygder. Af Oversigtskortet fremgaar endvidere, at Nordboerne saagodtsom udeluk- kende har slaaet sig ned i det Indre af Fjordene i Modsætning til Eskimoerne, der fortrinsvis boer ved Yderkysterne. Nordboerne har dog ikke indskrænket sig til at færdes i disse Egne. Man har Efterretninger om, at de har gjort Fangst- rejser langt op ad Grønlands Vestkyst for at fange Hvaler og Sælhunde samt for at samle Drivtømmer og gaa paa Jagt efter Storvildt. Endog paa ca. 73° N. Br. (lidt Nord for den nordligste Koloni Upernivik) er der, i en Varde paa Toppen af Fjældet Kingigtorssuak, fundet en Runesten, der beretter, at Varden er op- ført af tre navngivne Nordmænd i April Maaned. Der er herved afgivet Bevis for, at de har overvintret i disse Egne, idet Havet her omkring aldrig er isfrit saa tid- ligt paa Aaret. Runestenen (af hvilken en Kopi findes i Nationalmuseet i Køben- havn) skriver sig formentlig fra den sidste Halvdel af det 13. Aarhundrede (Етх- NUR JONSSON, Runestenen fra Kingigtorssuak, Gronl. Selsk. Aarsskrift 1914). Endvidere er der i den seneste Tid fundet en Del Ruiner i disse Egne, som ikke menes at stamme fra Eskimoer og muligvis hidrører fra Nordboer, men nogen nærmere Undersøgelse af disse er endnu ikke foretaget (H. C. Rossen, Nordboerne ved Upernivik, Grønl. Selsk. Aarsskrift 1918). Kristendommens Indførelse. Erik den Rødes Søn, LEIF DEN HEL- DIGE, foretog en Rejse til Norge og overvintrede i Aaret 999 hos Kong Olaf Tryg- vason i Trondhjem. Her blev han vunden for den kristne Tro, og Kongen over- drog ham at indføre Kristendommen i Grønland. I Aar 1000 vendte han tilbage til dette Land og medførte en Præst. En af de første, der blev kristnet, var hans Moder Tjodhild, der lod bygge en Kirke paa Brattahlio. Erik den Røde selv synes derimod at have holdt fast ved sine Fædres Tro og blev saavidt vides aldrig døbt. Kristendommen er fra Brattahlid efterhaan- ALMINDELIG OVERSIGT 141 den spredt udover det hele Land, men Folkets Sæder og Skikke forblev dog heden- ske i mange Aar, saaledes fortæller Sagaerne om Udryddelse af hele Slægter paa Grund af Blodhævn. I 1034 blev Gronland henlagt under Adalbert af Bremens Bispedomme. Skønt Kolonien ikke var større end '/3 af et Bispedomme, fik den dog, paa Grund af den lange Afstand fra andre Lande, i 1126 sin fast an- satte Biskop, med Sede paa Gaarden Gardar i Einarsfjorden (grønlandsk Igaliko). Kolonien i Gronland antog de islandske Love og lededes af en Lagmand (logmadr). Den første Lagmand var Erik den Rode, og efter hans Dod fulgte hans Son Leif som Forstemand. Beboerne mødtes én Gang om Aaret paa Tinget ved Gardar, hvor Loven Iæstes og Kendelser blev afgivet. Vinlandsrejser. De nordiske Grønlændere indskrænkede sig ikke alene til. Rejser nordpaa langs Kysten, men satte endog Foden paa Amerikas Fastland ca. 500 Aar for dette Land opdagedes af Columbus. Stødet; hertil blev givet af Leif, idet han paa sin Rejse hjem fra Norge i Aar 1000 blev forslaaet vestpaa og saa Land her. I 1003 afgik en stor Undersøgelsesekspedition under Torfin Karlsevne for at genfinde det af Leif sete Land. Han drog nordpaa langs Grøn- landskysten, satte derefter Kurs vestpaa og fandt flere ny Lande, som kaldtes Heliuland, Markland og Vinland. De opholdt sig tre Vintre i Vinland, hvor de kæmpede mod de indfødte og rejste derefter tilbage til Grønland. Sagaernes Beretning om denne og andre Rejser til Vinland har 1 de senere Aar været meget omtvistede, og særlig har Identificeringen af de ovennævnte Landstrækninger voldet Vanskelighed. I Medd. om Gronl. LVI har Prof. Н. P. Sreensny paavist, at de nævnte Strækninger maa vere henholdsvis Labrador, Belle Isle Stræ- det og St. Lawrence Floden henimod Quebec. Forholdenes Udvikling i Gronland. Langfarterne fra de to Bygder 1 Gronland er sandsynligvis ophort temmelig tidligt 1 det 11. Aarhundrede, fordi det skovfattige Land ikke har kunnet afgive tilstrækkeligt Materiale til Udbedring eller Nybygning af Skibe. I stor Udstræk- ning har de maattet klare sig med det langs Kysterne opskyllede Drivtommer, saavel til Husbygning som til Skibe og Baade. Jern har de ligeledes lidt Mangel paa, hvad der bl. a. fremgaar af en Fortælling om et Skib, der paa Vejen fra Gron- land til Norge strandede paa Island, hvor det viste sig, at Plankerne i Skibet var forbundet ved Trænagler og fastgjort til hverandre ved Sener. Som Folge af disse Vanskeligheder har Forbindelsen med Moderlandene efterhaanden ind- skrænket sig til den Sejlads, som fra Island og Norge er udgaaet til Gronland, for at kobe Hvalrostænder, Skind о. |. I Aar 1261 foretoges en Ændring i den hidtil eksisterende Forfatning i Gron- land, som i mange Henseender blev til Skade. Paa Opfordring af Biskop Olaf (ankommen til Gronland 1247) gav Nybyggerne frivillig Slip paa deres Selvstæn- ighed, idet de gav sig ind under den norske Konge Hakon Hakonson, saa at dighed, idet de g g ind under 4 ke Konge Hakon Hak va at 142 ALMINDELIG OVERSIGT Gronland blev et Skatteland, og Indtægterne tilfaldt Kongens Kasse. Som det senere skal vises, var dette det forste Skridt til Nordboernes Dekadence. Efter at danske Ekspeditioner har optaget Kort over de grønlandske Fjorde, samt aflagt og undersogt de fundne Nordboruiner, har man faaet Midler i Hænde til at foretage en grundig Kritik af de gamle islandske Skrifter og Fjordfortegnel- ser, hvorved det er lykkedes at stedfæste alle de i Osterbygdens sydlige Del nævnte Fjordarme m.m. (Prof. FINNUR Jonsson, Medd. о. Gronl. XX). Ifølge Kil- derne var Osterbygden den bedst befolkede af Bygderne. I denne (Tavle IV) laa Lagmandsboligen Brattahliö i Eriksfjörör (Tunugdliarfik Fjorden), Bispestolen Gardar i Einarsfjörör (Igaliko), et Munkekloster i Ketils- fjörör (Tasermiut), et Nonnekloster i Hrafnsfjörör (Ünartok Fjor- den), samt spredt over Bygden 12 Kirker og 190 Gaarde. I Kortet (Tavle IV) er anfort de islandske Navne paa de i Fortegnelserne nævnte Fjorde, medens de eskimoiske Navne er tilfojet i Parentes. I de forskel- lige Fjorde er de hidtil fundne Ruingrupper anført med en sort Prik. Som Kortet viser, har Bebyggelsen 1 den ostlige Del været ret spredt. Den store Bebyggelse koncentrerer sig omkring Bunden af de tre store Fjorde Einarsfjörör (Igaliko) (Fig. 75) Eriksfjörör (Tunugdliarfik) og Isafjörör (Sermilik) samt i det Ost for Einarsfjorden liggende Terren Vatnahverfi, en af Soer og Vandlob gennemfuret Egn, som paa Grund af sin Frodighed særlig har egnet sig til Be- byggelse. Af de 12 Kirker er hidtil kun paavist 5, nemlig Domkirken ved Gardar, en stor Korskirke, hvis Ruiner nu er meget sammenfaldne; en mindre Kirke ved Brattahlo i Eriksfjorden; Kirken ved Hofdi i Einarsfjordens østlige Arm; Hvalseyjar Kirke, nu kendt under Navnet Kakortok Kirkeruin, i Bunden af Hvalseyjarfjörör (Fig. 76 og 77), er den bedst bevarede Kirkeruin i Grønland og frembyder stor Interesse i arkitektonisk Henseende ; og endelig Herjolfsnes Kirke, den sydligste af alle Ruinerne i Grønland. Med Hensyn til de enkelte Ruiner henvises til Distriktsbeskrivelsen. Østerbygdens nordlige Del (Tavle V) omfattede 5 Fjorde, som det ikke er lykkedes at stadfæste med fuld Sikkerhed, men dog med saa stor Sandsynlig- hed, at de islandske Navne er anbragt paa Kortet, medens danske og grøn- landske Navne er anført i Parentes; de angives at være Dyrefjörör (for- mentlig Körnox Fjord), Thorvaldsfjörör (Ika), Arnlaugsfjörör (Ar- suk Fjord), Steinsfjörör (Arpagfik Fjord) og Bergthorsfjörör (Tig- ssaluk). Paa denne Strækning er hidtil fundet Ruiner paa ialt 18 Steder, af hvilke de 15 er Gaardtomter. Vesterbygden. (Tavle VI). Hovedparten af denne Bygd ligger koncen- treret omkring Ameralikfjorden (de gamles Lysufjörör) og Godthaabs Fjorden (de gamles Rangafjörör), men strækker sig efter Beretningerne endnu et langt Stykke Nord paa (til Omegnen af Holsteinsborg). Den omfattede 10 Fjorde: 1) Lysufjörör, 2) Hornafjörör, 3) Anda- fjörör, 4) Svartifjörör, 5) Agnafjörör, 6) Rangafjördr, 7) Leirufjörör, ALMINDELIG OVERSIGT 143 (Sondre Isortox), 8) Lodinsfjörör (Evighedsfjord), 9) Straumsfjörör (Sondre Stromfjord) og 10) Eyafjörör (Itivdlex), af hvilke Nr. 2—5 ikke kan identificeres paa Grund af mangelfulde Oplysninger i de gamle Beretninger. Vesterbygden havde 4 Kirker, af hvilke kun to kan paavises, den ene ved Kilaersarfik 1 Bunden af Ameragdla (Nordbotidens Kirke paa Sandnes), og den anden i Bunden af Ujaragssuit (Nordbotidens Kirke i Anavik), samt 90 Gaarde, af hvilke de fleste ligger 1 Fjordarmene Pisigsarfik og Ameragdla, desuden i et, mellem Bunden af disse Fjorde liggende, frugtbart Dalstrog med mange større eller mindre Ferskvandssoer. Af de opgivne 90 Gaarde er der kon- stateret 60—70 som hjemmehørende under Vesterbygden. Iøvrigt henvises til Kortet (Tav. VI) og Distriktsbeskrivelsen. Nordboerne paa Ostkysten. Naar undtages en enkelt Ruin i Kangerdlugssuatsiak (Lindenows Fjord) paa den sydlige Del af Østkysten (601/.° N. Br.), som bærer Vidnesbyrd om at have været beboet 1 længere Tid, er der ikke fundet en eneste fra Nordbotiden stam- mende Ruin paa hele den udstrakte Kyst, som ligger lige overfor Island. At denne Strækning, dels paa Grund af sin ode og golde Natur, og dels paa Grund af de store Drivismasser, ikke har egnet sig til Bebyggelse, er efter vort nuværende Kendskab til Kysten ganske naturligt. Ikke desto mindre findes der dog i Sagaer og Beretninger adskillige Vidnesbyrd om, at Nordboerne har været i Land paa Ost- kysten, formentlig i det nuværende Angmagssalik Distrikt, hvor Polarisen, ogsaa i vore Dage, en Del af Aaret spreder sig saa meget, at Adgang til Kysten er mulig. Beretningerne nævner særlig Gunbjørns Skær, Korsøer og Havnen Finn- budir, som alle, efter de nyeste Efterforskninger (G. Holm, Medd. o. Gr. LVI) maa henvises til disse Egne. Gunbjørns Skærene er formentlig identisk med de Sydøst for Sermi- ligak Fjorden liggende Øer, Leifs Ø og Erik den Rødes Ø. De blev op- dagede af ULF KRAGES Son GUNBJØRN ca. 877, da han paa en Réjse fra Norge til Island blev forslaaet vestpaa af Stormen. De blev opsøgt igen omtrent 100 Aar senere (ca. 970) af SNÆBJØRN GALTE og RoLr af RØDENÆS, som agtede at overtage en Landstrækning til Beboelse og overvintre her. Gunbjørns Skæ- rene har Æren af at være Aarsag til Grønlands Bebyggelse, idet ERIK DEN RoDE i 982 som fredløs drog ud for at finde dem (jvf. Ъ. 139). De gamles Korsøer formenes at være Angmagssalik Øen og de Øst for denne liggende Øer, og Havnen Finn budir henlægges til Bugten Tasiussak, hvor den nuværende danske Koloni er anlagt. Disse Navne er flere Gange nævnt i Forbindelse med Nordboernes Sejlads imellem Island og Bygderne i Grønland, og der er stor Rimelighed for, at Nordboerne gentagne Gange har været inde ved Angmagssalik Egnen og en- kelte Gange ogsaa har overvintret her, hvor det for Tiden kun en ganske kort Tid af Aaret (August—September) er muligt at trænge igennem Polarisbæltet. 144 ALMINDELIG OVERSIGT Varige Minder om disse Besog 1 Form af Ruiner og lignende har dog hidtil ikke været fundet. Der har vel været omtalt en enkelt Stensætning, som man mente ikke var af eskimoisk Oprindelse, men ved nærmere Undersogelse har den ikke kunnet bestemmes som nordisk. Af autentiske Beretninger om Besøg i disse Egne anføres følgende: Ca. 1028 led et Skib, paa hvilket Kong OLAF DEN HELLIGES Søstersøn FINN FEGIN var ombord, Skibbrud ved Finnbudir, ved hvilken Lejlighed Finn og flere af Folkene druknede. Senere sendte Kongen den grønlandske Skibsfører Lovin herop for at bringe Ligene tilbage. I 1189 kom AsmunD KASTANRASTE fra Bygden i Grønland og Korsger til Bredefjord paa Island efter at have anløbet (eller opholdt sig i) Finnbudir. Det var hans Skib der, som nævnt $. 141 var sammenføjet med Trænagler og Dyresener. I 1285 fandt to islandske Brødre Land Vest for Island. De kaldte Landet Nyland eller Dunøerne, i den Tro, at det var et nyt Land, de havde opdaget, men der kan næppe være Tvivl om, at Landet har været Korsøer. Aarsagen til, at dette Land paa denne Tid har været ukendt, er sandsynlig- vis den, at Sejlruten til Bygderne i Grønland, som til at begynde med gik Vest ud fra Island til man fik Østkysten i Sigte, senere, for at undgaa Drivisen, er gaaet mere i sydvestlig Retning, hvorved Gunbjørns Skærene og Korsøerne fuldstæn- dig har tabt deres Betydning for Sejladsen. Ca. 100 Aar senere hører vi igen om Gunbjorn Skærene, idet BjørN Jor- SALFARER paa en Rejse i 1385—87 med fire islandske Skibe blev fordrevet til Grønland, hvor de opholdt sig i Østerbygden i to Vintre. Han anløb Gunbjørns Øerne, der dengang var beboede. Henimod hundrede Aar efter har man atter Efterrretning om disse Egne. Portugiserne, som i det 15. Aarhundrede gennem Infanten HENRIK DEN Sø- FARENDE havde udrettet saa meget i Retning af, ad Søvejen at lægge Verden aaben, henvendte sig ved deres Konge flere Gange til Kongen af Danmark om Sam- arbejde 1 derès Opdagerfærd, formentlig fordi man i Portugal haabede paa, over Nordens Lande at finde Søvejen til Indien. Paa Opfordring af Kong Alfonso V af Portugal udsendte den danske Konge Chr. I en Ekspedition for 1 Norden at søge ny Øer og Lande. Ekspeditionen bestod af flere Skibe under Ledelse af de to Skippere (2: Admiraler) PINING og POTHORST, som under Christian I og Kong Hans spillede en fremtrædende Rolle (Pining blev' senere (1478) Lensmand paa Island og i Finmarken samt Befalingsmand paa Vardøhus og var en af Dati- dens berømteste Søhaner). Togtet foregik i et af Aarene nærmest før 1474, og 1 det deltog to portugisiske Adelsmænd, fra hvem de sparsomme Efterretninger om Togtet stammer. Hvad der særlig vedkommer os her er, at det mærkeligt nok maa være lykkedes dem, trods de vældige Ismasser, at komme i Land paa Grøn- lands Østkyst, formentlig i Angmagssalik Distriktet. De traf sammen med Eski- moerne, som de drev Handel med, men senere havde fjendtlige Sammenstød med. Paa Klippen Hvidsærk ud imod Havet og lige overfor Snefjælds-Jøklen PR SX XV ALMINDELIG OVERSIGT Fig. 71. Laksorred. Salmo alpinus (gronl. exaluk). Efter F. A. Smitt: Kongl. svenska Vetenskaps Akademiens Handlingar. Bandet 21. N. 8. Kran ET Fig. 72. Angmagssatfiskeri. P. Elfelt fot. Ре, ХХХУ1 ALMINDELIG OVERSIGT Fig. 73. Lodde. Mallotus villosus. (gronl. angmagssak). Efter F. A. Smitt: Skandinaviens fiskar. Fig. 74. Ulk. Cottus scorpius (gronl. kaniox). Efter Francis Day: The fishes of Gr. Britain and Ireland. Fig. 75. Nordbo Ruin i Igaliko Fjord. Julianehaab Distrikt. Efter Meddelelser om Gronland. Bd. VI. Br XX VET ALMINDELIG OVERSIGT Fig. 76. Nordbo Kirkeruin ved Kaxortox. Julianehaab Distrikt. John Moller fot. Fig. 77. Nordbo Ruin ved Kaxortox. Julianehaab Distrikt. Efter Meddelelser om Gronland. Bd. VI. Dansk Gronland. I. Pr. XXXVIII ALMINDELIG OVERSIGT ATP ER tit EEE NAR Fig. 78. Hans Egede. Fig. 79. O. Fabricius. Efter Carl M. Fürst and Fr. C. C. Hansen: Crania Groenlandica. ALMINDELIG OVERSIGT 145 paa Island oprettede de en Station og oprejste et stort Somerke for de gronland- ske Soroveres Skyld, der, som det berettes, »anfalder andre Skibe med mange smaa Baade uden Kol i store Mængder, idet de overrasker dem«. Til Trods for de store Resultater, der var naaet paa dette Togt, blev det dog uden Betydning for Fremtiden, sandsynligvis fordi de danske Konger var optaget af Kampe og Stridigheder og forbeholdt sig Eneretten til Besejlingen af disse Egne. Om senere Ekspeditioner til den formodede Osterbygd paa Ostkysten se S. 151 og 154. Nordbokoloniernes Forfald og Undergang. Efter at Gronlænderne 1 1261 havde givet sig ind under den norske Krone, begyndte Trængselstiderne for den nordiske Koloni, idet de folgende norske Kon- ger forbod alle andre end deres egne Skibe at sejle paa Gronland, hvorved den tidligere sparsomme Forbindelse blev sjældnere og sjældnere, og Mangelen paa indførte Varer større og større. Vanskelighederne ved Sejladsen paa Grønland skal ved denne Tid være betydeligt forøgede ved, at Ismasserne langs Kysterne skal have tiltaget i betydelig Grad og til Tider endog forhindret Besejlingen. I et Brev, skrevet 22. Juni 1308, melder Biskop ARNE af Bergen sin Embeds- broder THorD 1 Grønland, at Kong Erik døde 1299, hvoraf maa formodes, at der ingen Forbindelse har været i den mellemliggende Tid. I Midten af det 14. Aarhundrede hærgede en pestagtig Sygdom Befolknin- gen i Norge og medførte, at Grønlands Besejling yderligere forsømtes. Ikke desto mindre holdt man strengt paa Forbudet imod fremmede Skibes Sejlads paa Grønland, og endnu saa sent som 1 1425 indskærpede Kong ERIK AF POMMERN dette Forbud. Det sandsynligste er, at Nordboerne i Grønland allerede i det 14. Aarhundrede, paa Grund af Landets isolerede Stilling, er gaaet stærkt tilbage i aandelig Henseende. Det hedder saaledes i en islandsk Afskrift efter tabte Kil- der fra Aaret 1342, at Grønlands Indbyggere er faldet fra den sande Tro og de Kristnes Religion, og at en Del af dem, efter at have aflagt alle gode Sæder og sande Dyder, har omvendt sig til Eskimoernes Hedenskab. 1355 blev Kongens Skib »Knarren«, efter i 9 Aar (den sorte Døds Tid) ikke at have besøgt Grønland, sendt ud for at hindre, »at Beboerne skulde falde fra Kristendommen«. Efter at der i 19 Aar ingen Biskop havde været i Grønland, kom Biskop ALF hertil i 1367. Han døde deroppe i 1377 og var den sidste grønlandske Biskop, der opholdt sig i Landet. Efter den Tid skal en gammel Præst have forestaaet Bispestolen, og det vides, at den grønlandske Officialis i 1408 har udført en Vi- else 1 Hvalseyjar Kirke i Østerbygden (Kaxortox Kirkeruin). Indtil henimod Slutningen af det 15. Aarhundrede er der udnævnt Biskopper for Grønland, af hvilke dog ingen har betraadt Landet efter Biskop Alfs Død. 1410 skal, for sidste Gang i en lang Aarrække, et Skib være kommet hjem fra Grønland, men derefter begynder Mørket at brede sig over Kolonien. Min- Dansk Grønland. I. J 146 ALMINDELIG OVERSIGT dre sikre Efterretninger omtaler, at der endnu er drevet Handel imellem Gron- land og Norge indtil 1484; da siges de tiloversblevne 40 Nordmænd, der var kendt med den gronlandske Sejlads, at være blevne myrdede i Bergen af tyske Kobmænd, fordi de ikke vilde sælge dem deres Varer. Et (1892) fundet Pavebrev fra 1492 tyder paa, at der omtrent ved den Tid er bragt paalidelige Underretninger om Gronland til Evropa. Der siges nem- lig bl. a. i Pavebrevet, »at Grønland er en © liggende ved Verdens Ende. Paa Grund af den omliggende. Is er Sejladsen til denne Ø meget sjælden og kan kun ske i August Maaned, efter at Isen er smeltet« Naar man erindrer, at der her ved Gronland forstaas Julianehaab Distrikt, maa det erkendes, at denne Ud- talelse fra 1492 fuldstændig passer med de ogsaa nu raadende Isforhold. Det hedder endvidere i Pavebrevet, »at man tror, at intet Skib 1 de sidste 20 Aar er kommet derhen, og at heller ingen Biskop eller Præst har resideret der. Folgen har veret, at de fleste Indbyggere er faldet fra den kristne Tro og ikke har andet Minde derom, end at der én Gang om Aaret fremvises den Alterdug (corporale), som 100 Aar tidligere blev benyttet af den sidste Biskop.« Brevet ender med en Medde- . lelse om, at Benediktinermunken Maruias har tilbudt at gaa som Missionær til Gronland, for at omvende de frafaldne, men der findes ingen Steder Medde- lelse om denne Mands Planer og Forberedelser. Dr. phil. Louis ВовЕ har i Rigs- arkivet fundet et Dokument, som bestemt peger paa, at der kort for Christian I's Død (1481) har været en Ekspedition i Grønland, som har hjembragt Efterret- ninger derfra. Der berettes om Kampe med gronlandske Sorovere, som 1 deres smaa Skibe uden Kol (Skindbaade) gjorde Havet usikkert (se S. 144). Det er ikke umuligt, at Efterretningerne fra denne Ekspedition har været Aarsagen til det ovennævnte Pavebrev. Kampe med Eskimoerne. Allerede da Erik DEN Rope kom til Grønland, traf han Spor af, at Eski- moer (Skrællinger) havde boet i Landet, men forst fra Slutningen af det 12. Aar- hundrede har man Efterretninger om, at Nordboerne ı Gronland har truffet sam- men med disse Mennesker, som boede imod Nord og var kommet nordfra. I Lo- bet af den sidste Halvdel af det 14. Aarhundrede er det kommet til Kamp imel- lem. Skrællingerne og Beboerne af Vesterbygden. Resultatet blev, at Nordboerne, som paa denne Tid var afskaaret fra al virksom Hjælp fra Moderlandet, bukkede fuldstændig under. Beretning herom haves gennem Ivar BAARDSØN, der var Forstander paa Bispegaarden Gardar og var i Gronland fra 1341 til ca. 1370. Da Overfaldet rygtedes, blev han, sammen med flere fra Osterbygden, udnævnt af Lagmanden til at rejse derop, for at uddrive Skrællingerne, men de traf ingen Mennesker, hverken Kristne eller Hedninger, men kun halvvilde Kreaturer og Faar. At Kampe har fundet Sted, fremgaar tillige af eskimoiske Sagn, hvori de Steder navngives, hvor Kampene har staaet. Det skildres, hvorledes Eski- moerne lavede en Konebaad med hvide Skind, saa at den lignede en drivende ALMINDELIG OVERSIGT 147 Isflage, med denne listede de sig hen til Nordboernes Boliger og stak Ild paa Husene, saa at nogle omkom i Flammerne, medens andre dræbtes ved Pileskud. 1379 har de forste alvorlige Sammenstod rimeligvis fundet Sted mellem Folk i Osterbygden og Eskimoerne. Hvornaar de sidste Nordboer i denne Bygd har maattet bukke under, vides ikke, men Sandsynligheden taler for, at de efter- haanden er blevet dræbt, ikke ved store Kampe, men ved Overfald og Drab, medens muligvis enkelte har blandet sig med Eskimoerne og er overgaaet til deres Levevis. Nyere Opdagelsesrejser. Der hengik nu henved 2 Aarhundreder, for man igen fik en blot nogenlunde regelmæssig Besejling paa Grønland. Den trondhjemske Erkebiskop Erik VAL- KENDORF var den forste, der igen (ca. 1514) henledte Opmerksomheden paa den tabte Koloni og samlede alle gamle Beretninger om den. Det var hans Agt at lade udruste et Togt, men inden dette kom til Udforelse, faldt han 1 Unaade hos Kong Christian II og maatte flygte til Udlandet. Kong FREDERIK II viste stor Interesse for Genopdagelsen af Grønland, blandt andet, fordi han mente, derigennem at kunne hevde Danmarks Eneret til Besejlingen af de nordlige Have, hvad der havde særlig Betydning for Hæv- delsen af Sundtolden, idet fremmede Skibe sogte at omgaa denne ved at drive Handel paa Rusland Nord om Norge. _ с Kongen betænkte sig dog lenge paa Grund af Landets pekuniære Van- skeligheder, men da den engelske Opdagelsesrejsende MARTIN FROBISHER, hvis Anstrengelser gik ud paa at finde en nordvestlig Gennemfart til Indien, 1 1578 havde faaet Grønlands Vestkyst i Sigte, satte han Kraft ind paa at genfinde Grønland, støttet af alle fædrelandssindede Mænd, der betragtede det som en Æressag for Danmark, snarest muligt at generhverve det tabte Land. Kongen tog i denne Anledning Englænderen JAMES ALLDAY i sin Tjeneste som Skibshøvedsmand og satte ham i 1579 til at lede en Ekspedition herop, fordi han, som han sagde, vidste Besked med Besejlingen af Grønland. Det viste sig dog, at det ikke var den gamle Besejling, han var bekendt med, thi han sej- lede fra Bergen Nord om Island, medens de gamle Kursforskrifter gik Syd om denne Ø. — I de sidste Dage af August lykkedes det ham med sine to Skibe gen- tagne Gange at naa ind til Grønlands Østkyst, hvor han gik ganske tæt ind under Landet, men en smal Strimmel Is hindrede stadig Forbindelsen med Land. Et Par Dages voldsom Nordost Storm drev atter Skibene til Søs, og da Nætterne blev lange og mørke, vendte han tilbage med uforrettet Sag. Der er næppe nogen Tvivl om, at han har været inde i Egnen om Angmagssalik, og den Tid paa Aaret, han valgte, kunde tyde paa, at han virkelig har vidst Besked med Besejlingen af denne Egn. _ Det har sikkert været Meningen, at ALLDAY skulde forny Forsøget, men der oprandt nu en billigere Udvej for Kongen. Den færøske Søhane MoGens НЕ!- Als 148 ALMINDELIG OVERSIGT NESEN, der havde forpagtet Handelen paa Færøerne, var bleven grebet i falsk Regnskab og usandfærdig Fremstilling. For at slippe ud af Kniben lovede han Kongen næste Aar at opsøge Grønland paa egen Bekostning. Forslaget blev naadig optaget, han slap lempeligt fra sit falske Regnskab, fik Lov til at beholde Forpagtningen af den færøske Handel og fik et kongeligt Beskærmelses- brev imod alle Anklager i den Tid han var borte. Udgifterne pressede han under falske Paaskud ud af sine Medinteressenter, og Færingerne maatte mod deres Villie afgive Mandskab og Fetalje. Beretningerne om Togtet er meget spar- somme, men han gik ud fra Bergen i 1581 og Nord om Island ligesom Allday. Han fik Grønlands Østkyst i Sigte, men store Drivismasser hindrede ham i at komme nær til Landet. I de følgende Aar gjorde Kong Frederik II igen flere Forsøg påa at opsøge Grønland, men alle uden Resultat. Allerede 1585 —87 kom den berømte Opdagelsesrejsende JoHN Davis (efter hvem Davis Strædet er opkaldt) i Land paa Vestkysten og drev Tuskhandel med de indfødte, men først i 1605 besluttede den unge danske Konge Christian IV sig til at gøre et alvorligt Forsøg paa at faa Fodfæste i den gamle grønlandske Koloni, et Forsøg som endelig skulde krones med Held. Han udrustede tre Skibe, der delvis stilledes under Ledelse af engelske Sømænd, som tidligere havde befaret Polar- havene. Skibene var: »Trost« ført af den øverstbefalende, Englænderen JAMES CUNNINGHAM og med Englænderen JAMES HALL som Lods og kendt Mand, »Den Røde Løve«, i daglig Tale kaldet »Løven«, fort af den danske Adelsmand Gop- SKE LINDENOW, og »Marekatten« kaldet »Katten«, fort af Skotten Лонх KNIGHT. Skibene, der var særligt beregnede til Ishavsfart, var smaa, henholdsvis 60, 70 og 20 Tons. De forlod København d. 4. Maj 1605. Efter al Sandsynlighed har der været Rivninger mellem Englænderne og de Danske, thi LinNDENow brød ud fra de øvrige Skibe, da de var kommet ind i Isen i Davis Strædet. Det lykkedes ham at komme i Land (antagelig i Fiske- fjorden ved Fiskenæs), hvor han traf indfødte, af hvilke han bemægtigede sig to, som han førte med til København, hvor han ankom allerede 28. Juli og fik en glimrende Modtagelse. Englændernes videre Rejse frembød dog betydelig større Interesse, de kryd- sede længere nordpaa i Strædet og løb ind i Itivdlek Fjorden (66733'), som de kaldte Kong Christians Fjord. James Haut undersøgte og kortlagde Lan- det helt op til Disko Bugten. Ogsaa CUNNINGHAM røvede tre Grønlændere og bragte dem til København, hvor han ankom 10. August. Nu var Isen brudt, der var stor Glæde i Danmark over Rejsens gode Resul- tater, idet man ventcde sig »Guld og grønne Skove«, men Glæden varede kun kort. Aaret efter (1606) sendtes en ny Ekspedition paa 5 Skibe op, denne Gang under Linpenow’s Kommando, blandt andet for at hente Sølverts i en Mine, som Hatt mente at have fundet i Cunninghams Fjord (Søndre Kangerdluarssuk). Rejsen derop var lang og besværlig, men 27. Juli sejlede Lindenow ind i Fjorden, ALMINDELIG OVERSIGT 149 ankrede udfor Minen, lastede Skibene med Malm og handlede samtidig med de indfodte. Fjorde og Bugter blev undersogt, og 12. August drog de tilbage til Kobenhavn, som naaedes d. 4. Oktober. Men Resultaterne bragte kun Skuffelser. Solvminen, som Kongen havde sat sit Haab til, viste sig ved nærmere Under- søgelse kun at indeholde veerdilost Glimmer. Da man paa disse Rejser ikke havde fundet det ringeste, som kunde minde om de gamle norske Gronlendere, fik man efterhaanden den Tro, at disse havde boet paa Østkysten, og i 1607 udsendtes en ny Ekspedition under Carsten Вт CHARDSON, der havde Ordre til at soge den gamle Eriksfjord paa Gronlands Sydostkyst, men han maatte vende tilbage uden Resultat, efter flere forgæves Landgangsforsog. I alle disse Rejser havde JAMES HALL deltaget som kendt Mand. I 1612 foretog han sin 4. og sidste Rejse til Gronland, denne Gang med det Maal at etab- lere en Handel paa Gronland for engelske Storkobmend. Han fortsatte med at optage Kort over Vestkysten, men blev dræbt ved et Pileskud fra en ind- fodt, rimeligvis som Blodhævn for tidligere Overgreb paa en af Gronlænderens nermeste. I 1636 dannedes et gronlandsk Handelskompagni 1 Kobenhavn, som sendte to Skibe til Gronland for at gaa paa Hvalfangst og drive Handel med de indfodte, men de fangede intet og hjembragte kun en Del guldglinsende Sand, der viste sig at være ligesaa veerdilost, som det ovennævnte Solverts. - Tanken om, at Osterbygden maatte have ligget paa Ostkysten, fandt efter- haanden mere og mere Tiltro og styrkedes yderligere ved ny udgivne Kort, paa hvilke Osterbygdens fra Sagaerne kendte Navne var anført paa den sydlige Øst- kyst. I 1652 gav Kong FREDERIK III Generaltoldinspektor Henrik MÜLLER Privilegium paa 30 Aar til at besejle Grønland og drive Hvalfangst i de nordlige Farvande. Han udsendte 1652—1654 tre paa hinanden følgende Ekspeditioner under Ledelse af Davip DANELL, men Resultatet var i økonomisk Henseende saa kummerligt, at Kompagniet maatte opløses efter tre Aars Forløb. Den første af disse Rejser var paa Grund af sit gunstige Forløb af særlig Interesse. Danell gik fra København 8. Maj 1652 og gik, ligesom ALLDAY og MOGENS HEINESEN i 1579 og 1581, Nord om Island over imod Grønland. Isforholdene maa dette Aar have været særligt gunstige, thi allerede 2. Juni kom han tæt ind under Landet i det nuværende Angmagssalik Distrikt, men hindredes af Isbarrieren i at gore Land- gang. Han gik derefter tæt under den grønlandske Østkyst til Kap Farvel og op i Davis Strædet til forskellige af de grønlandske Fjorde, hvor han drev Handel med Eskimoerne. Paa Hjemvejen søgte han igen op langs Østkysten og kom denne nær paa 1 Mils Afstand. Allerede 13. September var han tilbage i Sundet. I den sidste Del af det 17. og Begyndelsen af det 18. Aarhundrede foretoges flere Rejser i Handelsøjemed til Grønland, og forskellige Grønlandskompagnier dannedes, men Udbyttet var stadig ringe, og en af Grundene hertil var den, at Handelen paa Grønland for en stor Del var faldet i Hollændernes Hænder. 150 ALMINDELIG OVERSIGT Hollændernes Sejlads i Davis Strædet. Medens alle Forsog fra dansk Side, at drive fordelagtig Handel og Hval- fangst 1 Davis Strædet strandede, havde fremmede Nationer, og blandt disse særlig Hollænderne, større Held med sig. Allerede i 1616 havde de en ret betydelig Hvalfangst 1 Davis Strædet, de havde opdaget Cumberland Island paa Vestsiden af Strædet og taget Gronlands Vestkyst i Besiddelse for General- staterne, hvorfor de kaldte Landet Statenland og Sydspidsen for Staten- huk. De udrustede et betydeligt Antal Skibe (i Aaret 1737 endog 106 Skibe), der drev Hvalfangst i Strædet og Handel med de indfodte. Efterhaanden fik de Indpas langs hele Gronlands Vestkyst op forbi Disko. En hollandsk Hvalfanger, Lourens FEYKES Haan, har allerede i 1720 udgivet en hollandsk Beskrivelse af Gronland og dets Indbyggere, samt et Kort over Davis Strædet, som vidner om et noje Kendskab saavel til Landet som dets Indbyggere. Skriftet har saa- meget storre Interesse, som det er forste Gang, der fremkommer en fyldig og paa grundigt Kendskab til Eskimoerne bygget Efterretning om Land og Folk. Om Forholdet til de indfodte lyder Beretningerne modstridende. Lourens Feykes Haan berommer dem for mange Dyder, men han klager over deres Tyvagtighed og nevner en Rekke Tilfeelde paa morderiske Overfald og Drab paa hans Lands- mænd (Louis Bose 1 Gronl. Selsk. Aarsskrift 1915). Der er dog ingen Tvivl om, at de hollandske Skippere selv har givet Aarsag hertil, ved at anvende Vold imod Eskimoerne, rove deres Gods og endog dræbe dem. Det gik saa vidt, at General- staterne 11720 udstedte en Plakat med Forbud herimod samt Trusel om Straf som Ботоуеге og offentlige Voldsmænd (Louis Bost: Hollænderne paa Grønland. Atlanten 1916, В. 271). Hollændernes Forhold til de Danske vil senere blive berort. Hans Egedes Kolonisation. Alle hidtidige Rejser til Gronland havde været Sommerrejser med Handels- samkvem som Formaal. Planen om en regulær Bebyggelse med stadigt Ophold i Landet for Øje kom første Gang frem i 1710 fra Hans POvELSEN EGEDE (Fig. 78), hvis Plan det var, at virke for Omvendelse og Oplysning blandt Resterne af de gamle Nordboere. Han havde mange Vanskeligheder med at faa dette Fore- tagende sat 1 Gang og modte Uvillie de fleste Steder, hvor han henvendte sig, men endelig lykkedes det ham at faa startet et Gronlandskompagni i Bergen. I 1721 indskibede han sig herfra med Kone og Born og landede d. 3. Juli paa en Ø udfor Godthaab Fjorden, hvor Haabets Koloni blev anlagt, og hvorfra efterhaanden hele den nuværende danske Kolonisation i Grønland udgik. Motivet til denne Rejse var vel hans stærke Trosiver, men for at skaffe Midler til Missionens Vedligeholdelse var han nødsaget til ogsaa at drive Han- del. Vedrørende hans Missionsgerning henvises til den nedenstaaende Oversigt over Missionens Historie. Hans første og store Skuffelse var, at han ved Godthaab ikke fandt Efterkommere af sine gamle Landsmænd. For at finde ALMINDELIG OVERSIGT lol. saadanne; gjorde han i 1723 et Forsøg paa at naa Osterbygden, som han antog laa paa Ostkysten, og som han mente at kunne naa gennem det i daværende Kort aflagte Frobisher Stræde, der skulde gaa tværs gennem Landet, fra Vesterbygd til Osterbygd. Han paaviste, at dette Stræde ikke eksisterede, og vilde derfor soge rundt om Kap Farvel, men naaede ikke saa langt, da hans Gronlændere bestemt nægtede at gaa videre end til Nanortalik paa Sydvestkysten. Paa denne Rejse fandt han i Julianehaab Distrikt Ruiner af de gamle Nordbogaarde, men han antog stadig, at de horte til Vesterbygden, fordi de laa Vest for Gronlands Sydspids, og at Osterbygden maatte soges paa Østkysten. I 1728 flyttede Egede Kolonien til dens nuværende Plads, Nik paa Øst- siden af Indsejlingen til Godthaab Fjorden, og kaldte den Godthaab. Med Handelen gik det kun daarligt. Det bergenske Kompagni maatte op- løses af Mangel paa Midler, men Handel og Mission blev overtaget af Regeringen, og Kong FREDERIK IV lagde en stor Kolonisationsplan, idet han 1 1728 udsendte en Guvernor, Major Paars, som tillige med Officerer og menige, af hvilke de fleste medforte Koner og Born, skulde anlægge et Fort i Nipisat, hvor der fand- tes et stort Trek af Hvaler, og her skulde han opfore Vaaningshuse, Pakhuse og Proviantmagasin. Endvidere medfortes Heste, paa hvilke skulde rides over Indlandsisen for at genfinde Osterbygden. Major Paars’ Rejse over Indlandsisen mislykkedes naturligvis fuldstæn- dig. Fortet ved Nipisat blev anlagt og fik en efter Forholdene ret imponerende Storrelse, men hverken Officerer eller Mandskab kunde forliges indbyrdes, og hele Styrken forlod Nipisat. ud paa Sommeren 1730. Kort efter deres Afrejse af- brændte Hollænderne, som vilde spille Herrer i Landet, alle Bygninger, saa der intet blev tilbage. Da Kong Freperik IV døde 1730, var Kong CHRISTIAN VI ved at"opgive det hele. Majoren og alle de i Landet værende Europæere beordredes 1 1731 til at indskibe sig, medens det overlodes til EGEDES eget Valg, om han vilde blive tilbage med saa mange af Mandskabet, som dertil var villige. Han besluttede at blive et Aar og fik overtalt 8 a 10 Matroser til at blive hos sig. Det lykkedes ham efter mange Bonner og Forestillinger at faa Kongen til atter at udsende Skibe, og 1734 blev Handel og Mission overdraget Kobmand JAKOB SEVERIN 1 privat Entreprise imod en betydelig Subvention af Staten. Ved denne Tid anrettede Bornekopperne, der var indfort til Landet gennem en Gronlænder, som havde været i Danmark, stor Odeleeggelse imellem de ind- fødte. Dodsfaldenes Antal angives endog at være mellem 2—3000, skønt Epi- demien kun varede omtrent 1 Aar. I den nærmeste Tid herefter anlagdes forskellige Handelsetablissementer, som Christianshaab (1734), Jakobshavn (1741) og Frederikshaab (1742). I al denne Tid vedblev Hollænderne at drive Handel med de indfodte og stillede sig ofte fjendtligt over for de Danske, idet de holdt paa deres Ret, som de, der var kommet forst. 152 ALMINDELIG OVERSIGT Den danske Regering forbod nu alle fremmede at drive Fangst nærmere end 4 Mil fra Land og at handle med de indfodte inden for 15 Miles Afstand fra hver Koloni. Dette vilde Hollænderne ikke finde sig i, og det kom gentagne Gange til Rivninger. For at hævde Forbudet sendtes i 1736 og 1737 den danske Fregat »Blaahejren« til Grønland, hvis Chef optraadte skarpt overfor Hollæn- derne. I 1739 kom det endog til Kamp i Havnen ved Jakobshavn mellem tre af SEVERIN S Skibe og fem Hollændere. Kampen endte med, at de holland- ske Skibe maatte overgive sig og blev gjort til Prise. Disse Forhold gav An- ledning til adskillige Tvistigheder mellem den nederlandske og danske Rege- ring, indtil Striden endelig 1 1762 blev bilagt ved Voldgift, saaledes, at Dan- mark frigav Fiskeriet, medens Hollænderne afstod fra at handle indenfor 4 Mil fra Kysten. Hollænderne vedblev at drive en ret betydelig Hvalfangst i Strædet, indtil de under Revolutionskrigene i Slutningen af det 18. Aarhundrede blev drevet bort af Englænderne. Om Hollændernes Færd langs Vestgrønlands Kyster vidner mange holland- ske Navne, af hvilke endnu en stor Del anvendes, saasom Disko, Vajgat, Klokkerhuk, Fortunebai, Bonke Ejland, Rifkol med mange flere, samt endvidere utallige Varder, som de har rejst omkring paa Øerne, for at vise Vej for de søfarende. Handelskompagnierne. Til Trods for store Subventioner fra Regeringen kunde SEVERIN ikke i Længden faa Foretagendet til at betale sig, og i 1749 overlod Kongen derfor Grønlands Besejling til Det kgl. octroyerede almindelige Handelskom- pagni, der blev dannet i 1746 og under hvis Styrelse følgende Handels- etablissementer blev anlagt, af hvilke de fleste endnu eksisterer: Logerne Claushavn (1752) og Fiskenæsset (1754), Ritenbenk (1755), Sydbai (1756, senere nedlagt), Nügssuak (1758, senere flyttet til Ümänak), Holsteins- borg (1759), Egedesminde (1759) og Upernivik (1771) samt Logen God- havn (1773). De store Forventninger, der var stillet til Kompagniet, holdt ikke Stik, til Trods for al mulig Støtte fra Regeringens Side førte det efterhaanden en hen- sygnende Tilværelse og mødte op med store Underskud. I 1774 maatte Staten indløse Kompagniets Aktier, og det viste sig ved Opgørelsen, at den grønland- ske Handel medførte et aarligt Tab af over 107,000 Rdl. Handelen gik derefter over til Staten og blev kongelig Monopolhandel, først sammen med den islandske, finmarkske og færøske Handel, og efterhaanden som de to første udskiltes, under samme Direktion som den færøske. Af den Kgl. grønlandske Handel anlagdes Kolonien Julianehaab (1775) samt Angmagssalik paa Østkysten (1894). Handel og Administration har til den seneste Tid været drevet af denne Institution, med det Princip for Øje, i saa høj Grad som muligt at varetage de indfødtes Tarv. Ikke desto ALMINDELIG OVERSIGT 193 mindre har den dog i en lang Aarrække bragt Moderlandet betydelige Indtægter ire 8-119). Hvalfangst. I den sidste Halvdel af det 18. Aarhundrede drev næsten alle Sostater Hvalfangst. Den danske Regering vilde ogsaa veere med og udsendte i 1775 og folgende Aar Hvalfangerskibe, der skulde drive Fangst 1 Davis Strædet og Baffins Bugten og overvintre i en grønlandsk Havn, men Foretagendet mislyk- kedes fuldstændig. Fra 1781 udstedte Regeringen ret betydelige Præmier til Understøttelse for saavel private som kongelige Skibe, der gik paa Hvalfangst, men alligevel betalte Hvalfangst med de kgl. Skibe sig ikke, og 1789—90 solgtes Skibene til private. Bedre gik det med Hvalfangsten fra Grønlands Kyster. Eskimoerne har, allerede før de Danske kom til Grønland, drevet en ikke ubetydelig Hvalfangst fra deres skrøbelige Skindbaade og Kajakker, særlig efter Grønlandshvalen. Da Landet blev koloniseret, fortsattes Fangsten, til at be- gynde med paa grønlandsk Vis, men senere oprettedes Hvalfangerloger, der blev drevet til Dels med dansk Mandskab, Hvalfangersluppen indførtes, og Fangsten blev foretaget med Harpuner paa almindelig evropæisk Vis. Jagten paa Grøn- landshvalen, den Hval der giver langt det største Udbytte baade i Spæk og Bar- der, blev særlig drevet fra Holsteinsborg og Godhavn og gav til Tider et betydeligt Udbytte. I Gennemsnit for Aarene 1782—1788 udbragtes det hjem- sendte Hvalspæk til 1755 Tdr. Tran, medens de hjemsendte Barder beløb sig til ca, 40,000 Pund. I Begyndelsen af det 19. Aarhundrede steg Produktionen betydeligt, saaledes fangedes fra Holsteinsborg flere Aar efter hinanden imel- lem 17 og 21 Hvaler aarligt, og i Perioden 1801—1806 udbragtes det hjemsendte Hvalspæk til ca. 2200 Tdr. Tran, medens Bardeproduktionen steg til 18,000 Stk. aarligt. I Krigsperioden 1807—1814 ophørte denne Hvalfangst næsten gan- ske, og efter denne var Grønlandshvalen saa godt som udryddet eller forjaget fra disse Farvande, paa Grund af den Rovdrift, som i mange Aar havde fundet Sted fra fremmede, særlig hollandske og engelske Hvalfangerskibe. Hvalfanger- logerne i Grønland blev derfor efterhaanden nedlagt. I en lang Periode blev der end ikke set en Grønlandshval fra de danske Kolonier, men i de senere Åar, efter at den forcerede Hvalfangst er ophørt, har enkelte af disse Dyr vist sig paany. Udbyttet af en Grønlandshval var meget vekslende; en stor Hval kunde udbringe indtil 200 å 250 Tdr. Tran, hvis Værdi varierede fra 12—60 £ pr. Ton (å 252 Gal.). Barderne har til Tider, paa Grund af deres Anvendelse i Modens Tjeneste som Fiskeben, haft en næsten fabelagtig Værdi. Prisen har i Aarenes Løb varieret betydeligt lige fra 90—540 £ pr. Ton, og et enkelt Aar skal den end- og være naaet op til 700 £. Foruden Grønlandshvalen fanges aarlig nogle Stykker af Pukkelhvalen (grønlandsk kiporwar, som færdes langs hele Kysten, men den er vanskelig at dræbe og giver langt fra saa godt et Udbytte. Fangsten drives særlig fra Frede- 154 ALMINDELIG OVERSIGT rikshaab og i de senere Aar fra Godthaab; den foregaar fra Baad, naar Hvalen sover, idet Dyret stikkes 1 Hjerteregionerne med tre Lænsere paa een Gang, den forfolges derefter af Baadene til den er dod, saa forst sættes Harpunen 1 den, og Hvalen bugseres til Land. | Efter at Nordmændene har gennemført en mere rationel Maade at fange de mere sejglivede Hvalarter, Pukkelhval og Finhval, med Sprænggranat og Harpun, der udskydes fra Kanon, anbragt i Stævnen af dertil byggede hurtige Smaadampere, har der været Tale om at genoptage Fangsten af disse Dyr i de grønlandske Farvande, men Verdenskrigen har foreløbig forhindret Udførelsen af disse Planer. Ekspeditioner til den formodede Østerbygd paa Østkysten. Som det fremgaar af den historiske Udvikling, var den Anskuelse bleven almindelig, at Nordboernes Østerbygd maatte have ligget paa Østkysten; man vægrede sig stadig ved at tro, at denne Befolkning var uddøet, og efter Grøn- lands Genopdagelse gik Bestræbelserne derfor ud paa at komme til Østkysten, for at faa Forbindelse med Resterne af denne gamle nordiske Befolkning. Blandt disse Forsøg er foruden forskellige Skibsekspeditioner (S. 147 fi.) nævnt Hans Egedes Rejse 1723 (jfr. $. 150) og Major Paars” Bestigning af Ind- landsisen. I Aarene 1751—1753 foretog den danske Handelsbetjent PEDER OLSEN WALLØE en Rejse i Konebaad rundt om Kap Farvel for at finde Østerbygden, kun ledsaget af to Matroser fra Godthaab og to som Roersker antagne Grøn- lænderinder. Han naaede et Stykke op ad Østkysten til 60°56’ Br. og traf sammen med en Del af Østkystens Grønlændere, som forklarede, at de aldrig i deres Hjem- stavn havde set Folk, der lignede Evropæere, og heller ikke Ruiner af deres Huse. I Julianehaab Distrikt, som den Gang var ret ukendt, fandt han derimod en Mængde. Nordboruiner. | I Aarene 1785—1787 blev der atter gjort gentagne Forsøg paa, fra Sosiden at komme ind til Østkysten af Soofficererne LoWENORN, EGEDE og ROTHE, idet de gik ud fra Island. Det lykkedes de to sidste at komme Landet omkring Ang- magssalik meget ner, men trods flere ihærdige Forsøg maatte Landgang op- gives. Det synes, som om disse uheldige Ekspeditioner efterhaanden har vakt Tvivl om, at Osterbygden skulde findes paa Østkysten. I 1792 udkom der et af Heinrich PETER von EGGERS forfattet Prisskrift, som søgte at bevise, at de gamles Osterbygd havde ligget i Julianehaab Distrikt, og Vesterbygden i Godthaab Distrikt. Det danske Landhusholdningsselskab tilkendte ham Guldmedaille for Skriftet, men skont det var langtfra, at hans Synsmaade blev almindelig, har den dog uden Tvivl svækket den tidligere livlige Interesse for at faa Østkysten undersøgt. 1822 lykkedes det den engelske Hvalfanger WiL- LIAM SCORESBY den yngre at komme i Land paa og kortlægge en Del af Gron- ALMINDELIG OVERSIGT 155 lands Ostkyst (Scoresby Sund m. m.). Det var forste Gang i den historiske Tid, at noget Menneske var kommet i Land paa den hidtil som utilgængelig ansete Ostkyst. Det vakte betydelig Opsigt i Danmark, og man fattede paa ny Haab om at finde Osterbygden paa Østkysten. Kaptajn i Marinen У. A. Graau (Fig. 81), som 1823—24 havde foretaget en Del Opmaalinger paa Gronlands Vestkyst og konstrueret det første nogenlunde paalidelige Kort over denne, rejste 1829—30 med Konebaad langs den sydlige Del af Ostkysten og naaede til 65°18° n. Br. (jvf. В. 22), men uden at træffe ringeste Tegn paa en tidligere Bebyggelse. Da de Eskimoer, han mødte, heller ikke vidste noget om en saadan, vandt den An- skuelse efterhaanden mere Terræn, at Østerbygden havde ligget i Julianehaab Distrikt, og i mange Åar foretoges der intet for at udvide Kendskabet til Øst- kysten. I Aarene 1883—1885 blev Sagen taget op igen, idet Kommissionen for Le- delsen af de geologiske og geografiske Undersøgelser i Grønland udsendte en Konebaadsekspedition under Ledelse af G. Horm. Det lykkedes denne trods mange Vanskeligheder at arbejde sig frem langs Østkysten indenfor Storisbæltet og at naa op til det nuværende Angmagssalik Distrikt (ca. 651/,° п. Br.), hvor han overvintrede imellem de herboende Eskimoer og hjembragte værdifulde Samlinger og Oplysninger om denne isolerede Eskimostamme. Da G. Holm heller ikke havde fundet noget Tegn paa tidligere nordisk Bebyggelse, maatte Tilhæn- gerne af Teorien om, at Østerbygden havde ligget paa Østkysten, give tabt, saa meget mere som man, ved de paa den Tid foretagne Undersøgelser i Juliane- haab Distrikt, bestemt kunde paavise de fleste af de i Sagaerne nævnte Fjorde. Spørgsmaalet om, hvor længe Eskimoerne havde været bosat paa Østky- sten, kan ikke besvares afgørende, men Sandsynligheden taler for, at de i alle Tilfælde har boet her fra det 14. Aarhundrede (jvf. S. 144 om Bjørn ЕМАВ- sons samt PININGS og Pornorsts Rejser henholdsvis ca. 1385 og ca. 1473). Efter: islandske Beretninger, hvis Paalidelighed man dog ikke fuldt ud kan stole paa, skal engelske Skibe i Slutningen af det 16. og første Halvdel af det 17. Aarhun- drede sent om Sommeren have haft Handelsforbindelse med de indfødte i det nuværende Angmagssalik Distrikt. Missionens Historie. Som ovenfor (S. 150) nævnt, er Hans POVELSEN EGEDE Grundlægger af Missionen i Grønland. Han haabede, i 'den grønlandske Befolkning at finde Levninger af den forfaldne Kristendom fra Nordboernes Tid, "og at der 1 ethvert Tilfælde i Indbyggernes Sprog skulde vere saa mange Tilknytnings- punkter til Norsk, at det snart skulde lykkes ham at gore sig” forstaaelig for dem. Det har derfor veret en stor Skuffelse for ham, da det straks viste sig, at disse Forhaabninger brast. I Stedet for at finde et aandsbeslegtet Folk, fandt han en Samling af primitive Mennesker, hvis aandelige Tilstand i hoj Grad bedrovede ham, men hans kristelige Iver og dybe Religiositet bevirkede, at 156 ALMINDELIG OVERSIGT han uden Toven tog fat paa det besværlige Arbejde at rive dem ud af den aandelige Nod, hvori de levede. Af alle de store Vanskeligheder, som stillede sig i Vejen for ham, var den værste det aldeles uforstaaelige Sprog, og den for ham aldeles fremmede Religion, hvilke to Anstodsstene forst og fremmest maatte bortryddes. Eskimoerne, som fra forste Ferd havde taget imod ham og hans Folge med Velvillie, blev meget betænkelige, da de saa, at han byggede Hus og vilde slaa sig til Ro for lengere Tid. De holdt sig ganske borte, og det varede lenge inden EGEDE kunde faa Tag i dem og vinde deres Tillid. Det voldte ham stor Vanskelighed at lære deres Sprog, men hans Smaa- drenge, Pour og NIELS, der, som Born i Almindelighed, havde let ved at tilegne sig det eskimoiske Sprog, blev ham en god Hjælp i denne Retning. Han gav sig i Lag med Grønlænderne og deres Børn, besøgte dem i deres lave Jordhytter, sad hos dem og spiste med dem, plejede og trøstede de syge. De grønlandske Aandemanere, Angåkut, som frygtede for at miste deres Magt, spottede og gav ham Skylden for alle Ulykker; de lagde endog Planer om at over- falde de Danske i deres Huse, men Anslaget blev opdaget og forhindret. Egedes Plan for det store og vanskelige Arbejdes Gennemførelse modnedes lidt efter lidt og gik i det væsentlige ud paa at bortrydde Grønlændernes Afhæn- gighed af Angåkut ved at bibringe dem Civilisation. Han betragtede Grønlæn- derne som Børn og vilde ved Undervisning forsøge at gøre dem til fornuftige Men- nesker og udrydde den Overtro, som var deres Karaktermærke. For de ældres Vedkommende var det utrolig vanskeligt at lære dem noget, som skulde bevares i Hukommelsen. Med Børnene gik det bedre, men overfor disse laa Vanskelig- heden i, at faa det lærte til at bære Frugt, fordi de 1 Hjemmet saa det stik mod- satte af det kristelige Levnet, som man søgte at indprente dem. Imod Angåkut optraadte Egede med stor Strenghed, fordi han ansaa dem for bevidste Bedragere, hvorfor han endog enkelte Gange benyttede korporlig Revselse imod dem. Egedes Tanke var, saa snart som muligt at oprette flere Kolonier, — han tænkte sig endog 10 — at bygge simple Kirker og Bedehuse paa Steder, hvor Menigheden havde let ved at samles, og at ansætte talrige nationale Kateketer, som skulde staa under Opsyn af de ved Kolonierne ansatte Missionærer. Da Midler til Gennemførelse af disse Planer ikke kunde skaffes tilveje, maatte de udsættes indtil senere. Egede var meget varsom med at døbe Grønlænderne, selv om de ønskede det. Han forlangte ikke alene en grundig Forberedelse, men krævede Beviser paa deres Tros Oprigtighed gennem flere Aar. Først i 1729 meddelte han Daa- ben efter en større Maalestok end hidtil, dog væsentligst kun til Børn, hvis For- ældre kunde ventes bestandig at ville opholde sig i Koloniens Nærhed. Allerede i 1723 fik Egede en Medhjælper sendt op, Præsten ALBERT Topp, som var ham til stor Hjælp, men paa Grund af legemlig Svaghed maatte han allerede i 1727 tage tilbage til Danmark. ALMINDELIG OVERSIGT 157 I 1728 fik Egede igen to nye Medhjælpere, Præsterne OLE LANGE og HEN- DRICH MizrzouG. Men i 1731 kom det for Egede store Sorgens Budskab, at Kong FREDERIK IV var dod, at den nye Konge vilde opgive hele Foretagendet og kaldte alle de hidtil udsendte hjem, idet han dog overlod til Hans Egede selv, om han vilde forblive i Landet. Alt syntes tabt; men Egede tog den heroiske Beslutning at blive, for at føre sin Mission videre. Han og hans udmærkede Hustru, GERTRUD RASCH, stod nu ganske alene om det byrdefulde og vanske- lige Hverv, og det skyldes udelukkende deres Nidkærhed, at Missionen reddedes fra Undergang. Heldigvis stod Egede ikke længe alene; allerede Aaret efter fik han den glædelige Efterretning, at Kong CaristiaN VI havde bestemt sig om, og han fik nu nye Medhjælpere sendt op. Under Koppeepidemien 1733—34 (S. 151), der lagde Kolonien og dens Op- land i Syd og Nord næsten øde, ydede Hans Egede og Gertrud Rasch den grønlandske Befolkning en aldrig svigtende Hjælp ved at pleje de syge, trøste de døende, begrave de døde og tage sig af de forældreløse Børn, hvorved de vandt de indfødtes Taknemmelighed og Kærlighed, om hvilken Mindet har levet videre i Grønland fra Slægt til Slægt ned til vore Dage. Ved denne Tid indtraf en Begivenhed, som fik stor Betydning for Missio- nen i Grønland. Den unge Grev ZINZENDORF, den energiske Leder for de »mäh- riske Brødre« af den herrnhutiske Mission, kom i Aaret 1731 til Køben- havn til Kong Christian den VI's Kroning. Greven forstod at skaffe sig Indflydelse ved Hoffet og har sikkert her talt varmt for, og sandsynligvis ogsaa udvirket, at Kongen bestemte sig til at støtte Missionen i Grønland. Dette udviklede sig efterhaanden til, at Brødremenig- heden fik Tilladelse til at virke i Grønland, og d. 20. Maj 1733 landede tre måhriske Brødre ved Godthaab, hvor de dannede Missionsstationen Ny Herrnhut; officielt hed det, for at støtte Egedes Mission, men i Virkeligheden var det Meningen, at danne en selvstændig, af den danske uafhængig Mission. De herrnhutiske Missionærer var i Reglen jævne Almuesmænd, uden særlig teo- logisk Uddannelse, men i Besiddelse af en oprigtig Tro, en god kristelig Oplys- ning og stor Iver for at udbrede Guds Ord blandt Hedningerne, men det viste sig, at de to Missioner ikke kunde arbejde sammen, og det kom snart til Brud, som blev til Skade for begge Missioner. Efter at Egedes Hustru ved Juletid 1735 var bukket under for sin op- ofrende Menneskekærlighed, og da han selv følte sig syg, forlod han Landet Sommeren derpaa efter 15 Aars utrætteligt Arbejde imellem de indfødte. Han vedblev i Danmark at arbejde for den grønlandske Missions Trivsel, dels ved at lede det Præsteseminarium, der uddannede de unge Missionærer, som vilde op til Landet, dels ved, med sin Sagkundskab at bistaa Missionskolle- giets Medlemmer ved Afgørelse af Sager vedrørende den grønlandske Mission, hvorved det dog viste sig, at Kollegiet som Regel ikke gjorde Brug af hans Raad og Erfaring, 1 saa høj Grad som man maatte forvente. 158 ALMINDELIG OVERSIGT Hans Egede døde i Stubbekøbing d. 5. Novbr. 1758 og begravedes paa Nikolai Kirkegaard 1 Kobenhavn. Endnu medens Hans Egede var i Grønland, blev der anlagt flere Missions- stationer, saaledes Nipisat 17241) og Christianshaab 1734. Efterhaanden som de øvrige Kolonier anlagdes (se S. 152), ansattes der dels danske Missionærer, dels danske og indfødte Kateketer, som oplærte Ungdommen og virkede for Ordets Forkyndelse. Det varede dog mange Aar, inden man kunde sige, at Vestkystens Beboere var kristnede, idet mange fjerntboende, særlig ved Yder- punkterne, kun sjældent kom under Missionærernes Paavirkning. Blandt de Vanskeligheder, Missionen havde at kæmpe imod, maa nævnes Forholdet til Handelsbestyrere og Kolonister. Skønt der var mange hæderlige Undtagelser, maa man sige, at som Regel drillede og chikanerede Købmændene Missionærerne, dels af Uvillie imod Missionen, og dels fordi de udelukkende saa paa Handelens Fordel. Disse Riverier udartede hyppigt til Stridigheder og gensidige Klager, men værre for Guds Riges Fremgang imellem Grønlænderne var det daarlige Eksempel, som mange af de menige Kolonister udviste. De be- stod meget hyppigt af raa, udannede, fordrukne Individer, som yppede Kiv og Slagsmaal indbyrdes og ved et uterligt Levnet hyppigt aflagde Bevis for, at de saakaldte kristne Evropæere levede et i høj Grad ukristeligt Liv. Forholdet mellem den danske og den herrnhutiske Mission var ikke altid godt. Allerede under Hans Egede var Modsætningerne kommet stærkt frem. Ganske vist kom der henimod Midten af det 18. Aarhundrede en Periode, hvor den danske Missionær ved Godthaab (DRACHARDT) og hans Kateket (BERTHEL LAERSEN) fuldstændig indordnede sig under Brødremenigheden, men i det store og hele kunde de to Missioner ikke arbejde sammen, dels fordi Anskuelserne om flere kirkelige og rituelle Spørgsmaal var forskellige, og dels fordi Brødre- menigheden fordrede, at Grønlænderne, ganske imod deres Erhvervs Interesser, skulde blive og bo i Missionens umiddelbare Nærhed, for at Missionærerne sta- dig kunde kontrollere dem og deres Færd. Den danske Mission ankede over, at Herrnhuterne hvervede Proselyter i den danske Menighed, og at de bagtalte de danske Missionærer for Grønlænderne. I flere Henseender havde den herrnhutiske Mission Fordele overfor den danske, idet der bagved disse i Evropa stod en vaagen Menighed, som forsynede dem med alt fornødent, og paa Missionspladserne var de fritaget for at have no- get at gøre med de ugudelige danske Kolonister. Brødremissionen har ganske vist udrettet en trofast og udholdende Gerning, men dens Arbejdsmetode har ikke været til Gavn for Grønland. Ved at holde sine Menigheder samlede, bevirkede den, at disse efterhaanden hensank i Armod; ved at forbyde Ægteskab med Medlemmer af den danske Mission bragtes de til at degenerere; og ved igennem lange Tider at forsømme Skoleundervisningen, 1) I 1725 blev denne Koloni nedbrændt af Hollænderne; den anlagdes igen 1729, men blev forladt 1730, hvorefter den paany ødelagdes af Hollænderne. ALMINDELIG OVERSIGT 159 bevirkede den, at Overtroen blomstrede saa frodigt, at der endnu den Dag i Dag heri kan spores en tydelig Forskel mellem Tilhængerne af de to Missioner. Efterhaanden udvidede Brodrene deres Virkefelt, men,holdt sig udelukkende til Sydgronland, hvor de havde deres Menigheder paa folgende Steder: i Godt- haab Distrikt ved Ny Herrnhut (anlagt 1733), tæt Syd for Kolonien Godt- haab; ved Kangex, paa Vestsiden af Indlobet til Godthaab Fjorden; ved Umänäk (1861) et godt Stykke inde i denne Fjord, samt ved Lichtenfels (1758), teet ved det danske Anleg Fiskenes. I Julianehaab Distrikt var Hoved- pladserne Lichtenau (1774), Frederiksdal (1824) og Igdlorpait (1864). Brodremenigheden virkede i Grønland indtil Aar 1900, da deres gron- landske Stationer, efter Overenskomst mellem det danske Kirkeministerium og Brodremenighedens Ledere blev overtaget af den danske Mission og nu er smeltet sammen med denne. Den danske Mission arbejdede ufortrodent videre, veesentligt paa det Grund- lag, der var lagt af Hans Egede. En Række nidkære Missionerer, der var grebet af den Keerlighed til Gronland, som Hans Egede saa klart havde lagt for Dagen, rejste derop og fortsatte det store Værk. Blandt disse maa særligt nævnes Hans Egedes Son, Pout EGEDE, som 1 1728 var sendt ned til Danmark for at studere til Prest. Han kom tilbage til Gronland 1 1734 og udovede, særlig paa Grund af sit i Barndommen erhvervede, grundige Kendskab til det gronlandske Sprog, en velsignelsesrig Virksomhed som Missionær ved Godthaab og Christians- haab. Han tog tilbage til Danmark 1 1740, hvor han fra 1747 fortsatte Faderens Arbejde med Uddannelse af Missionærer og med at være Raadgiver for Missions- kollegiet; han udgav flere Boger paa gronlandsk, saaledes det ny Testamente, der udkom 1766, en gronlandsk Grammatik, Ordbog m. m. Blandt andre Missionærer, som har gjort deres Navne særlig bekendt, skal nævnes Professor og Provst H. С. GLAHN, som var Missionær ved Holsteins- borg 1763 til 1769 og har efterladt sig forskellige værdifulde Skrifter, som vid- ner om hans store Interesse for og Kendskab.til Grønland og Grønlænderne. Endvidere har Oro Fabricius (Fig. 79), der var Missionær ved Frede- rikshaab fra 1768 til 1773, gjort sig fortjent, især ved Udgivelsen af en ud- videt og forbedret Ordbog (1804). Provst EGIL THORHALLESEN, Missionær ved Godthaab fra 1765—1775, var i sin Virksomhed som Missionær en meget nidkær Mand, der traadte bestemt ор imod Brødremissionærernes Sammendragning af Grønlænderne og bragte Orden i Missionsstationernes Kirkebøger og Designationer. I 1773 udnævntes han til Viceprovst i Sydgrønland og berejste i denne Egenskab Sydgrønlands Missio- nariater, fra hvilken Rejse der foreligger værdifulde Oplysninger om Missioner- nes Tilstand, en geografisk Beskrivelse af Landet m. m. (trykt i Grønlandsk Selskabs Skrifter I). Han udgav flere grønlandske Lærebøger, gjorde store For- arbejder til det af Fasrictus udgivne Leksikon og viste stor Interesse for de i Godthaab Distrikt værende Ruiner fra de gamle Nordboers Bebyggelse af Landet. Hans Samtidige, Jorgen SVERDRUP, der var Missionær i Jakobshavn 160 ALMINDELIG OVERSIGT 1764—88 og Viceprovst i Nordgrønland fra 1773, udmærkede sig ligeledes ved stor Nidkærhed. Han gav Stodet til, at der 1779 opfortes en Kirke 1 Jakobs- havn, væsentligst tilvejebragt ved Sammenskud af Menigheden selv. Han ud- dannede en Række særlig dygtige Nationalkateketer, var ualmindelig afholdt af saavel Gronlændere som Evropæere og skaffede derved Missionen i den nordligste Landsdel en Respekt og Anseelse, som kom den tilgode længe efter, at han havde forladt Landet. I Lobet af det 18. Aarhundrede havde Missionen stadig Fremgang og Ud- vikling, men derefter indtraadte en Slappelse, baade i Fædrelandet og til Dels blandt Missionærerne, idet Rationalismens Ligegyldighed for Evangeliet ogsaa satte sit Spor i Gronland, hvilket især viste sig ved at Missionærernes Antal 1 1792 reduceredes til 5. I den senere Tid er Arbejdet igen taget op med Kraft. Missionen har gaaet sin Sejrsgang over hele Vestgronland, og fra 1907 er Menighedslivet præget af en Vækkelse, som spores over de fleste af Landets Kolonier og har skabt det nuværende stærke kirkelige Liv (jvf. 8. 132). Særlige Missioner. Efterat G. Horm påa sin berømte Konebaadsekspedition til Østkysten (S. 155) var kommet i Forbindelse med den i Angmagssalik Distriktet boende Stamme af hedenske Eskimoer, der i et langt Tidsrum havde levet fuld- stændig isoleret fra den øvrige Verden, besluttede man i 1894 at anlægge en Mis- sions- og Handelsstation paa dette Sted. Stillingen som Missionær betroedes til Pastor Е. С. Е. Ritter, der to Aar forinden Missionens Oprettelse med sin Hu- stru var taget op til Julianehaab for at uddanne sig til Missionsgerningen og blive fortrolig med det grønlandske Sprog. Han og hans trofaste Hustru, bistaaet af den grønlandske Overkateket HENDRIK Lunp og Kolonibestyrer JOHAN PETER- SEN, fik ved Sammenhold og Samarbejde »dæmmet op for den vilde Myrden, som havde raset i Landet, saa at der efterhaanden kom en Tryghed 1 Forholdene, der føltes som en Lettelse ogsaa af selve Hedningene«. -Ligeledes lykkedes det disse at overvinde de indfodtes overtroiske Forestillinger og Frygt for deres Angäkut, som skabte Utryghed blandt dem. Gennem Sygepleje og Lægevirksomhed lerte de Befolkningen at kende og vandt lidt efter lidt deres Tillid. RÜTTEL og LunD underviste en Del af de ind- fødte; langsomt og gradvist aabnede de deres Øjne for Kristendommens Velsig- nelse, paaviste for dem det vederstyggelige ved Mord i enhver Form, og lærte dem hvad Kærlighed og Medlidenhed er, Begreber, som de slet ikke havde kendt. Først efter fire Aars Forløb mente han det forsvarligt at døbe 8 indfødte, som efter hans Mening havde udvist tilstrækkelig Kristendomskundskab og moralsk Vandel. I 10 Aar arbejdede han utrætteligt mellem disse Hedninger, som beredte ham mange Sorger og Skuffelser, men i 1904 maatte han søge hjem paa Grund af nedbrudt Helbred. Ved sin Hjemrejse havde han døbt 62 Hedninger. ALMINDELIG OVERSIGT Pr. XXXIX Т ACL AXXX Pa "2H99S010) PUXIUGIr) wo PPI 19974 TP "M "08 "Sr "988T чотрэ@хя spe :opier) 30 wog 1991 eqauoM oaysuep used "ее ‘УМ ‘IS ‘sly TAX "ря "puejuørg wo sasjeyappo AUTANT CS IH И 7944 RSIGT = У ALMINDELIG OVI len, JUL TAX Pa ‘PURIUOL) WO SIP POI 19974 ‘dnayjsuyor “iy ‘ee ‘SL "вотризтиэоле) епиет.) `цозиен "0 ‘о “LA Pur ISIN 'W Le) 19977 Эриачоватьту LU SNS “la ТТ ‘PA "puejuøn) wo лэзээррэй 1097794 "9119509939 “A ‘f "У ‘98 SU ALMINDELIG OVERSIGT 161 Rüttels Gerning fortsattes i hans Spor af Pastor Cur. Rosine, der endnu (1921) beklæder denne betydningsfulde Stilling. Under hans omhyggelige Ledelse har Arbejdet været i god og sund Vækst, saa at nu største Delen af Befolk- ningen er døbt. | Allerede i 1914 kunde en af de forst dobte Ostgronlændere, KARL ANDREA- SEN, der ved Seminariet i Godthaab var uddannet til Kateket, træde i Tjeneste blandt sine Landsmend, hvor iovrigt to gronlandske Missionærer, SEJER ABEL- SEN og JULIUS OLSEN, arbejder ved Pastor Rosings Side. Polareskimoerne 1 Thule Distriktet er de eneste Beboere i Gronland, der lever udenfor dansk Koloniomraade. Til Trods for at de, i de sidste 100 Aar, ret hyppigt har været i Forbindelse med engelske og amerikanske Nordpolseks- peditioner, levede de deres Liv paa lignende Maade som de forskellige Eskimo- stammer 1 det arktiske Nordamerika. Efter at de gennem PEary's og KNUD RASMUSSEN's Rejser (jfr. S. 169) flere Gange var kommet i intim Forbindelse med Civilisationen, blev der i 1909 i North Star Bay ved Wolstenholme Sund oprettet en privat Missionsstation »Nordstjernen«, der anlagdes efter Samarbejde imellem Den grønlandske Kirkesag og Det danske Missions- selskab, og hvortil de grønlandske Menigheder har ydet bestandig større Bidrag. Grønlænderen Gustav OLSEN antoges som Missionspræst. Denne Mis- sionsstation er senere flyttet til Bunden af den mere centralt beliggende Ingle- field Bugt, og et ikke ringe Antal af de omkring boende er døbt. LÆGEVÆSENETS HISTORIE (til Dels efter Tu. N. KRABBE, Oversigt over det grønlandske Lægevæsens Historie. Det gronlandske Selskabs Aarsskrift 1909). Med Hans EGEDE fulgte til Landet 1721 Kirurg JoHAN GEORG DANIEL BERNHARDT, der ved sin Overtagelse af Stillingen som Kobmand ved den første Koloni 1723 afløstes af Feltsker JoHAN VILHELM JORDAN, efterfulgt 1725 af FREDERIK HENKEL, der med den 1728 afgaaede Kirurg JoHan v. HELM tjente som Feltskær ved Paars’ Styrke ved Godthaab og Nipisat, samt »Barber« CHRISTIAN KEDING, hjemgaaet 1731, atter 1 Godthaab 1733—34. Da Hans Egede i 1736 kom tilbage til Danmark, arbejdede han stærkt paa at faa en Læge til at bosætte sig i Grønland, og endelig lykkedes det 11742 at faa Lægen v. OSTEN til at tage til Godthaab, hvor han dog kun forblev i to Aar. I det hele taget synes Vanskelighederne ved at faa Læger til at nedsætte sig 1 Gron- land at have været store, og paa den anden Side har Trangen i Gronland næppe veret stor, thi forst ca. 100 Aar senere (1839) kom den neste Lege til Godthaab. Ved Hvalfangerstationerne var dog bestandig ansat Kirurger, og 11793 fik Direk- tionen ansat en Tysker, Kirurgen EULNER, som fast Læge i Nordgrønland. Han var forst ved Jakobshavn i et Aar og derefter ved Godhavn, hvor han tog sig selv af Dage i 1801. Hans Efterfølger blev Kirurgen LERCH, der var Dansk Grønland. I. K 162 ALMINDELIG OVERSIGT Lege ved Godhavn fra 1802—27, derefter ved Claushavn, hvor han i 1839 fik sin Afsked med Pension. Han blev dog her som privat praktiserende Læge til sin Dod 1855. Som Læge indlagde han sig Fortjeneste, blandt andet ved Ud- dannelse af gronlandske Jordemodre og Udgivelse af en Vejledning for disse. Som Menneske betragtet, var han en stor Original, og der fortælles mange pudsige Historier om ham. Han levede i et frit Forhold sammen med en Gronlænderinde, med hvem han havde adskillige Born, men han vilde ikke have, at Børnene skulde lære noget, saa han laa meget jævnligt i Strid med Præster og Kolonibestyrere. Det siges, at han blev saa ked af sin Lægevirksomhed, at han de sidste 16 Aar af sit Liv næsten stadig holdt Sengen blot for at und- gaa Praksis. Lerchs Efterfølger blev J. Н. Lyrzen, der i Perioden 1830—63 virkede som Lege i Gronland, ved Claushavn (1830—32), ved Jakobshavn (1832—38), ved Julianehaab (1839 —51), hvor han tillige var Assistent ved Handelen, og ved Nanortalik (1851—63), hvor han var privat praktiserende Lege og tillige Handelsbestyrer. I 1838 kom der en Vending til det bedre i de gronlandske Lægeforhold, idet der oprettedes to faste Distriktslægeposter, en ved Jakobshavn, som omfat- tede hele Nordgronland med Undtagelse af Upernivik Distrikt, og en 1 Godt- haab, som omfattede Sydgronland med Undtagelse af Julianehaab Distrikt. Endelig blev der i Maj 1851 oprettet en tredie fast Distriktslægepost 1 Juliane- haab. For hvert Legedistrikt udfærdigedes en Instruks, der med Hensyn til den egentlige Legegerning ikke er væsentlig forskellig fra Nutidens Fællesinstruks. Indtil 1905 holdt de tre nævnte Lægedistrikter sig indenfor de samme Græn- ser, med Undtagelse af, at Nordgrænsen for Julianehaab Legedistrikt 1 1872 flyttedes са. 100 km mod Nordvest til Narssalik Fjorden, og at Upernivik Kolonidistrikt i 1876 henlagdes under Jakobshavn Lægedistrikt!). At saa store Distrikter er vanskelige at berejse blot én Gang om Aaret, er indlysende. Det storste af dem, Jakobshavn Lægedistrikt, havde ganske vist den Fordel, at en Del af Rejserne kunde foretages med Hundeslede, men den Vejlængde, der skulde tilbagelegges for at komme rundt til alle Bopladser i Distriktet, var efter Læge TH. N. Кваввез Beregning ca. 3000 km, heri ikke medregnet Turen frem og tilbage fra Godhavn til Upernivik, som blev foretaget med et af Handelens Skibe. De tilsvarende Tal for de ovrige Læge- distrikter var ca. 1800 km for Godthaabs og ca. 1400 km for Julianehaabs Vedkommende, men disse sidste Rejser var udelukkende henvist til at foregaa med aaben Sejlbaad, der meget hyppigt maatte drives frem ved Roning. For bedre at anskueliggore de ovenfor nævnte Afstande, skal det anfores, at Af- 1) Upernivik Distrikt havde dog ikke veret uden Lægetilsyn i al denne Tid, thi Lægen Rupozpx, som 1839—58 var Lege og samtidig Kolonibestyrer ved Egedes- minde, var i Tiden 1858—74 ansat ved Upernivik baade som Kolonibestyrer og Lege. . ALMINDELIG OVERSIGT 163 standen tværs over Atlanterhavet tra Lindesnes til Kap Farvel er meget ner ved 3000 km. Rejserne med aaben Baad medforte, at man hyppigt af Is-, Vejr- eller Strom- forhold blev tvunget til at ligge vejrfast i længere Tid paa ode, afsides liggende Steder. Det er derfor ikke overdrevent, naar Rink i Begyndelsen af 80erne siger: »En i Danmark bosat Lege kunde lettere komme til Patienter, der var fordelte paa tre fremmede Verdensdele, end den gronlandske Lege kunde komme omkring til Patienterne i sit Distrikt«. Lægegerningen maatte, og maa forovrigt endnu, i mange Tilfælde indskrænke sig til at give Anvisninger, tilse de sanitære Forhold, give Regler for Brug af Me- dicin, foretage Vaccination, uddanne Jordemodre m. m. Til stor Hjælp for Sygebehandlingen i Gronland har det været, at flere af Handelsbetjentene, forinden deres Oprejse samt under Permissionsophold i Danmark, har faaet en efter Forholdene tilpasset Uddannelse paa Kobenhavns Hospitaler, som har gjort dem mulig til at udove en Slags Amatorlægevirksomhed paa det Sted, hvor de var ansat. Foruden fast ansatte Distriktsleger har der til enkelte Tider været udsendt Læger med specielle Formaal. Saaledes blev der i Perioden 1882—93, efter at der ved Udstedet Arsuk var udbredt Kønssygdomme, hidrorende fra Samkvem med det nærliggende Kryolitbrud ved Ivigtüt, oprettet en Lægepost ved Ar- suk, der havde til Opgave at udrydde Sygdommen, hvilket lykkedes. Udenfor Kolonistyrelsen har der endvidere siden 1866 været ansat en Lege ved Kryolitbruddet. Det forste Tillob til Opforelse af Sygehuse blev gjort i 1853 ved Jakobs- havn, idet et saadant indrettedes i en Del af Kirken. Det forste egentlige Sygehus blev bygget ved Godthaab 1856, og efterhaanden rejstes der mindre Sygehuse ved samtlige Kolonier i Sydgrønland samt ved Udstedet Arsuk, medens Nord- gronland var saa langt bagefter, at der endnu i 1909 kun fandtes Sygehusi Ja- kobshavn. I 1904 opfortes her et nyt Sygehus i Stedet for det i Kirken an- bragte. Fra 1905 er det gronlandske Lægevæsen efterhaanden undergaaet betydelige Forandringer og Forbedringer, idet Forholdene har udviklet sig til at blive som ovenfor skildret (8. 131). Forbedringerne knytter sig i det væsentlige til fol- gende Punkter: Distriktslegernes Antal er fordoblet, nye Sygehuse er anlagt, fuldt uddannede Sygeplejersker er ansat ved flere af Kolonierne, og endelig er Læ- gernes gamle Sejlbaade ombyttet med Motorbaade, en Foranstaltning, som i me- get hoj Grad letter Lægernes Rejser i de ofte ugæstmilde Farvande. Danske Undersøgelser i det 19. og 20. Aarhundrede. Saadanne er foretaget 1 stor Udstrekning. Som de forste af disse maa nævnes den tyske Bjærgraad GIEsEcKES (Fig. 80) Undersøgelser 1 1806—13, ke 164 ALMINDELIG OVERSIGT særlig i geologisk og mineralogisk Henseende. Han hjembragte et stort Materiale af sjældne Mineraler og paaviste blandt andet Findestedet for Kryolit (Ivigtüt). 1812—13 foretog M. WormskJoLD botaniske Undersøgelser, der fortsattes af WAHL 1828—36. 1838 undersøgte ScHYTHE Kullagene i Vajgat. Den Mand, som har bidraget mest til at udvikle Kendskabet til Grønland, er H. RINK. Foruden de tidligere (S. 124) nævnte Arbejder for Befolkningens Fremskridt og Tarv, har han, påa Grundlag af sine geologiske Undersøgelser i Grønland i 1848—52, sit fortrinlige Kendskab til Landet og sin rige Erfaring som Embedsmand deroppe (1853—68) udgivet flere Værker og Arbejder, som har været og endnu er af den allerstørste Betydning for Kendskabet til Grønland og dets Indbyggere. Blandt disse maa særlig fremhæves hans berømte Værk i tre Bind »Grønland geo- grafisk og statistisk beskrevet« (udkommet 1852—57), i hvilket findes et af ham selv udarbejdet og i flere Henseender fortrinligt Kort over Nordgrønland. I Værket er, saa at sige paa alle Omraader, samlet de af Betydning værende Oplysninger om de danske Kolonier i Vestgrønland som de var dengang. Han har Æren af at have henledt Verdens Opmærksomhed paa Grønland, og særligt paa Indlands- isen og dennes store Betydning i geologisk Henseende. Fra 1876 antog de danske Undersøgelser i Grønland fast Form, idet der ud- sendtes en Mængde Ekspeditioner med det Maal for Øje, at kortlægge og under- søge Landet. I 1878 nedsatte Regeringen en Kommission for Ledelsen af de geo- logiske og geografiske Undersøgelser i Grønland, bestaaende af Professor J. F. JoHnstrup (Fig. 83), Dr. Н. J. Rink (Fig. 82) og daværende Marineminister N. F. Ravn. Nuværende Medlemmer er Viceadmiral C. F. WANDEL, Komman- dørerne G. Е. Hozm og G. С. Amprup samt Professor О. В. Вебстер. Kommissionen har i de forløbne 42 Aar udsendt de nedenfor nævnte danske Ekspeditioner og udgivet Beretning om deres Resultater i det store Værk »Med- delelser om Grønland«, som er udkommet i over 50 Bind. Endvidere har den udgivet Kort over hele Grønland, baseret paa de fra de enkelte Ekspeditioner foretagne Opmaalinger. Da Kommissionen begyndte sit Arbejde, var de over Grønland eksisterende Kort meget mangelfulde, og mange af de paa Vestkysten liggende Fjorde saa godt som ukendte. Bestræbelserne gik derfor ud paa at udsende mindre Ekspeditio- ner, som, idet de støttede sig paa de danske Kolonier og den grønlandske Befolk- ning, uden stor Bekostning kunde berejse store Strækninger, undersøge Landet geologisk og geografisk samt optage Kort, der kunde tjene til Støtte for andre videnskabelige Undersøgelser. Opmaalingsarbejderne strakte sig efterhaanden over hele det vestlige Yderland og den sydlige Del af Østkysten; de blev i det væsentlige udført af Søofficererne G. Horm, I. A. D. JENSEN (nu ВилзоЕ), HAMMER, GARDE, RYDER, BLOCH, C.MoLtke, Е. PETERSEN (nu Fropa) og Bore, samt af Dr. phil. К. J. У. STEENSTRUP (Fig. 85), Dr. phil. M. C. ENGELL og Premierløjtnant i Hæren H. V. SCHIØRRING. ALMINDELIG OVERSIGT 165 Af geologiske og mineralogiske Undersogere maa nævnes: Dr. STEENSTRUP, Docent A. N. KORNERUP, cand. polyt. SyLow, Professor N. У. UssinG, Dr. phil. Hartz, Statsgeolog JESSEN, Dr. phil. Pserursson, Dr. phil. Fuink (svensk), Prof. Boccizp, Dr. phil. Harper, Ingeniør HeLweg, Docent I. P. I. Ravn og Dr. phil. A. Herm (fra Zürich). Af Botanikere og Zoologer har blandt andre følgende medvirket: Prof. I. Е.В. WARMING, cand. phil. TH. Horm, Dr. phil. ROoSENVINGE og Hartz, Mag. sc. Lunp- BECK, Prof. BERGENDAL (svensk), Adjunkt TRAUSTEDT, Dr. phil. 8. A. 8. KROGH, Mag. sc. М.Р. Ровзп og Cur. Kruuse, Dr. phil. NORDMANN og cand. mag. К. H. STEPHENSEN. Arkæologiske og etnografiske Undersøgelser er foretaget af Kommandør G. Hoi, I. А. D. Jensen, af Kaptajn DANIEL Bruun, Docent W. С. THALBITZER, Læge DEICHMANN, Museumsassistent TH. M. THOMSEN, Professor H. Р. STEENSBY, Arkitekt M. CLEMMENSEN, Dr. phil. Louis BoBé m. fl. Desuden har der været afholdt talrige Isundersøgelser, meteorologiske og hydrografiske Undersøgelser, Musik og Sprogstudier m. m. Samtidig med disse Ekspeditioner arbejdede Kommissionen videre paa sit store Maal, at berejse og kortlægge alle de hidtil ukendte og af Is blokerede Kyststrækninger i Grønland. Fra nogle af disse Egne forelaa der allerede et af forskellige udenlandske Ekspeditioner udført Arbejde. Blandt disse skal nævnes: 1) Nordkysten af Grønland fra Kap York og Nord efter, kortlagt af flere engelske og amerikanske Nordpolsekspeditioner, under disses Bestræbelser for at finde Nordvestpassagen eller at naa op til Nordpolen. I disse Egne har den be- romte amerikanske Nordpolsfarer RoBERT Peary tilbragt flere Aar med at udfor- ske Grønlands nordlige Del, for at naa sit endelige Maal, Nordpolen, dels ved Rej- ser langs Kysten, dels over Indlandsisen (jvf. $. 7). 2) Den 2. tyske Nordpolsekspedition, der i 1869—70 under KOLDEWEY og Payer landede paa den nordlige Del af Østkysten og berejste Strækningen 73°— 77° N.B., som de gav Navnet Kong Vilhelms Land (se 8. 23). 3) Den svenske Professor G. NATHORST undersøgte i 1898 og 99 de store Fjordkomplekser imellem Kong Vilhelms Land og Scoresby Sund, 72° —74° N.B. (jvf. S. 26). Et stort Arbejde stod dog tilbage, som frembod betydelige Vanskeligheder, særligt fordi man nu ikke længere kunde finde Støtte fra de danske Kolonier. Passende Skibsmateriel maatte anskaffes; Isen, der omgiver Kysterne, maatte forceres, og Huse til Overvintring bygges 1 Land. Bekostningen herved oversteg langt Kommissionens Evne, men Pengene blev dog bragt tilveje, og Lakunerne i Kystkortets Linjer udfyldtes. 1) Den forste af denne Slags Ekspeditioner var »Skibsekspeditionen til Grønlands Østkyst 1891 —92«, der udsendtes af Marineministeriet med Kap- tajn RYDER som Leder. Ekspeditionens Skib »H ekla« overvintrede ved Danmarks 9 i det Indre af Scoresby Sund, og herfra blev dette store, hidtil næsten ukendte 166 ALMINDELIG OVERSIGT Fjordkompleks kortlagt og undersogt, blandt andet paavistes talrige Ruiner fra gammeleskimoisk Bebyggelse (jvf. S. 25). 2) Carlsbergfondets Ekspedition til Østgrønland udrustedes af Fondets Midler og udsendtes under Kommissionens Overledelse i Aarene 1898—1900 med daværende Premierløjtnant G. С. Amprup som Chef. Menin- gen var at kortlægge Strækningen imellem Scoresby Sund og Angmagssalik, en Strækning, hvor Storis, Isfjælde og Kalvis gør det umuligt at komme frem med Skib. i Opgaven løstes ved at Amdrup fra Angmagssalik 1 1898—99 arbejdede sig saa langt nordpaa langs Kysten som muligt, for at optage Kort og nedlægge De- poter. Han tog derefter tilbage til Danmark, udrustede Hovedekspeditionen i Skibet »Antarctic«, gik fra København i Juni 1900 og forcerede Grønlandsisen paa 741/,° N. Br., hvorefter Skibet gik saa langt sydpaa i det aabne Landvand, som muligt. Ved Kap Dalton (69°25’) landsattes Kystekspeditionen, som be- stod af Amdrup og tre Mand med en aaben 18 Fods Jolle. Disse behjertede Mænd arbejdede sig nu sydpaa langs den ukendte Kyst, udsat for Isskruninger og mange andre Besværligheder. Det lykkedes dem trods Taage og Is at gennem- føre Rejsen, saa at de, 43 Dage efter at have forladt Skibet, ankom til Angmag- ssalik den 2. September. Resten af Hovedekspeditionen, bestaaende af en Stab af Videnskabsmænd, gik under Ledelse af mag. sc. Hartz nordefter fra Кар Dalton med »Ant- arctic«, undersøgte Kysten og Fjordene og fik Tilslutning til de af NATHORST 1 1898—99 undersøgte Egne. Efter at have indsamlet et betydeligt videnskabeligt Materiale gik Skibet til Angmagssalik og hentede Amdrup og hans Mænd. 3) Den Danske literære Grønlands-Ekspedition 1902—04 under Ledelse af Forfatteren, cand. phil. Myrrus-ERICHSEN, med den senere saa berømte Grøn- landsforsker KNuD RASMUSSEN som Ledsager, udrustedes ved private Midler og berejste hele Vestgrønland. Det mest epokegørende ved denne Ekspedition var, at den paany skaffede Forbindelse imellem Polareskimoerne og Grønlænderne i Upernivik Distrikt ved at køre i Hundeslæde over Melville Bugten, hvad man i den historiske Tid ikke tidligere havde hørt Eksempel paa, medens Ruten nu er blevet almindelig. 4) Danmarks-Ekspeditionen til Nordøstgrønland. Endnu stod Grøn- lands nordøstlige Del tilbage som blankt Papir paa Kortet. I 1905 var det lyk- kedes Hertugen af Orléans at naa op paa Østkysten til 7814° N. Br., og dette Resultat bragte Vind i Sejlene for videre Forskning ad denne Vej. Fra dansk Side ønskede man, at det skulde blive en dansk Ekspedition, der satte Slutstenen paa det store Værk. My.ius-EricusEn, der lige var hjemkommet fra sin ovennævnte Ekspedition, satte alt ind paa at naa dette Maal, og det lykkedes ham i 1906 ved Indsam- linger fra private og med Åssistance fra Regering og Rigsdag, at faa Danmarks- Ekspeditionen udrustet. Med' Ekspeditionen fulgte en Række Videnskabs- mænd, der hver fik sit Felt at arbejde paa, medens alle deltog i almindelige fælles ALMINDELIG OVERSIGT 167 Arbejder. Paa Færoerne hentedes tre Gronlændere og Hunde til Slædekorsel. Polarisen forceredes, og paa 7634" N. Br., ved »Danmarks Havn«, oprettedes Vinterstation, hvorfra en stor Mængde videnskabelige Undersogelser foretoges i de kommende Aar. 28. Marts 1907 startede Hovedekspeditionen Nord over, delt i to Afdelinger, ialt med 10 Sleder, hvoraf en Del dog, efter at have udlagt Depoter for Hjemrejsen, drog tilbage. Den ene Afdeling lededes af Мутлоз- ERICHSEN, med Premierløjtnant af Fodfolket H. Нова HAGEN og Grønlænderen JORGEN BRONLUND som Ledsagere. Deres Opgave var at arbejde sig frem til den formodede Peary Kanal, og det Punkt, Kap Glacier, hvor PEARY havde været i 1892 og 1895 (S. 27). Den anden Afdeling, under Ledelse af daværende Premierlojtnant af Fodfolket I. P. Koch, assisteret af Kunstmaler AAGE BER- TELSEN og Gronlenderen ToBras, skulde søge Øst om Peary Land til Kap Bridgman, hvortil PEARY naaede i 1900. De to Afdelinger fulgtes til Mundingen af Independence Fjord (som den- gang antoges at være et Sund). MyLrus-ERICHSEN fortsatte langs Kysten, me- dens KocH drog videre over Fjorden og heldigt løste den ham stillede Op- gave. Paa Vejen hjem, ved Kap Rigsdagen, vilde Skæbnen, at de to Afdelinger mødtes paany. MyLius-ERICHSEN havde antaget, at han, ved at følge Kysten, vilde komme frem til Kap Glacier, men var i Stedet for kommet ind i den ca. 200 km lange Danmark Fjord, og havde nu igen møjsommelig arbejdet sig ud af den. Det aftaltes, at begge Afdelinger skulde følges ad tilbage til Skibet, men i Løbet af Natten havde MyLius-ErIcHSEN og Нова HAGEN været til Fjælds paa et Sted, hvor de havde godt Overblik, og antog, at den resterende Kyststrækning kunde berejses paa faa Dage. De besluttede derfor at drage videre mod Vest, medens Kocus Afdeling straks tiltraadte Hjemrejsen til Skibet, som de naaede efter en Fraværelse paa 88 Dage. Myutius-Ericusens Ekspedition udeblev. Den ventedes Dag efter Dag og Maaned efter Maaned. Hjælpeekspeditioner udsendtes, men først da Solen i Marts 1908 igen var kommet paa Himlen, lykkedes det Косн at skaffe Underretning om sine Kammeraters sørgelige Skæbne. Han fandt Jorgen BRØNLUNDS Lig tæt ved et paa Lamberts Land udlagt Depot. Ved Liget fandtes Hone HaGens Kortskitser samt en Dagbog, der gav Oplysning om, at de havde naaet deres Maal, Kap Glacier, men paa Hjemvejen havde Sommerens Indflydelse paa Isen forhindret deres Rejse over Danmarks Fjorden. Da Isen igen blev fast, drog de videre, men led Nød, og i November 1907 bukkede MyLrus-ERICHSEN og Hore HAGEN under for Sultedøden paa Isen, nogle faa Mile fra Depotet paa Lamberts Land, medens JORGEN BRØNLUND havde slæbt sig udhungret og døende op til dette, for at bringe Budskabet om deres Kamp, Sejr og Død til Efterverdenen. Maalet var naaet, men det havde kostet tre brave Polarrejsende deres Liv. Under det næsten toaarige Ophold i Grønland indsamledes et meget betyde- ligt videnskabeligt Udbytte, som er udgivet i Meddelelser om Grønland ved For- anstaltning af Kommissionen for Grønlands geologiske og geografiske Undersøgelse. 168 ALMINDELIG OVERSIGT 5) Alabama Ekspeditionen til Nordost Gronland. For muligvis at finde de forulykkedes videnskabelige Efterladenskaber, foretog Kaptajn EJNAR MIKKELSEN den lange og besværlige Rejse til Danmarks Fjorden. Med Motorslup- pen» Alabama rejste han i 1909 op til Shannong Øen, paa 75/47 N. Br.), gjorde samme Aar en Sleederejse op til JGRGEN BRONLUNDS Gray og foretog i 1910 selv- anden en Slederejse fra Overvintringspladsen gennem Bunden af Dove Bugt over Indlandsisen til Danmark Fjord, idet han dog paa den første Del af Rej- sen og under Opstigningen paa Indlandsisen var ledsaget af Ekspeditionens Næstkommanderende, Premierlojtnant LAuB, som efter Adskillelsen paa en sær- lig Sleederejse foretog en Undersogelse og Kortlægning af den nordlige Del af den store Nunatak Dronning Louises Land. I Danmarks Fjorden fandt Ejnar Mikkelsen Rapporter fra MyLius-ERICHSEN ; den ene (skrevet 12. September 1907) meddelte, at de havde haft god Jagt i Fjor- den og havde tiltraadt Tilbagerejsen langs Yderkysten, den anden, at MyLrus- ERICHSEN havde konstateret, at Peary Kanalen ikke eksisterede. MIKKELSEN godtgjorde endvidere, at MYLIUS-ERICHSEN havde været ved et Depot paa Nord- østrundingen, men ikke ved de sydligere Depoter paa Amdrups Land (80349 №. Br.). Alt taler saaledes for, at MyLıus-ErIcHsen, paa Grund af aabent Vand, har maattet søge op paa Indlandsisen Nord for dette Sted, og at han derfra har arbej- det sig ned til Lamberts Land, hvor alle tre er omkomne af Sult og Udmattelse. EsnarR MIKKELSENS Hjemrejse var i høj Grad besværlig. 18. August, noget Syd for Brønlunds Grav (79° Br.), maatte de slagte deres sidste Hund, og der- efter selv trække den lastede Slæde, indtil aabent Vand tvang dem til at efterlade baade Slæde, Dagbøger og Udrustning (771° Br.) for til Fods at arbejde sig syd- paa. 18. September naaede de fuldstændig udmattede og afkræftede Danmark- Havn. Af det derværende Depot fik de dannet en ny Udrustning, 5. November drog de videre, og 25. November naaede de til Alabama Havn, hvor de fandt deres Skib sunket og Kammeraterne borte. Allerede 13. Marts, medens LAUB endnu var paa sin ovennævnte Slædeeks- pedition, var Skibet sprunget læk og sunket. De ombordværende havde bjærget hvad reddes kunde og havde bygget et Hus i Land. Efter Aftale skulde Skibet afsejle snarest efter 1. August, uden at afvente Mikkelsens Tilbagekomst, fordi han havde paatænkt at søge igennem den formodede Peary Kanal til Polar- eskimoerne paa Grønlands Nordvestkyst. De tilbageblevne af Skibets Besætning tog derfor ikke i Betænkning at tage hjem med et norsk Fangstfarto], der havde overvintret ved Germania Land, og som de ved et lykkeligt Tilfælde var kommet i Forbindelse med. De forlod Landet d. 7. August 1910. Ejnar Mikkelsen og hans Kammerat, Maskinist IVERSEN, overvintrede nu i det interimistiske Hus ved Alabama Havn. Fra 24. April—6. Juni 1911 foretog disse to udholdende Mænd endnu engang til Fods den lange Rejse op til Skær- fjorden, for at hente de der efterladte Sager. Sommeren gik i Forventning om, at en norsk Fangstbaad skulde komme, men der kom ingen. I November 1911 flyttede de til et ældre Depot paa Bass . ALMINDELIG OVERSIGT 169 Rock, hvor de endnu engang overvintrede, og endelig 19. Juli 1912 blev de op- taget af en norsk Damper, der satte dem 1 Land 1 Norge. 6) Den danske Ekspedition til Dronning Louises Land og tværs over Nordgronlands Indlandsis 1912—1913, jvf. Afsnittet om Indlands- isen 8. 8. 7) Thule-Ekspeditionerne. Fra den arktiske Station »Thule« ved Kap York er udgaaet flere betydningsfulde Ekspeditioner under Ledelse af Кмор RASMUSSEN og PETER FREUCHEN. Den forste af disse Ekspeditioner startede fra Thule 1912, gik tværs over Indlandsisen til Bunden af Danmark Fjorden, gennem Independence Fjorden op forbi Kap Glacier. Forskellige herværende Dalstrog, hvor der fandtes rige- ligt med Vildt, undersogtes, hvorefter Turen gik tilbage over Indlandsisen til Thule. Det havde veret Meningen, at drage gennem den formodede Peary Kanal til Nordvestkysten, men da det viste sig at Kanalen ikke eksisterede, blev det nødvendigt at søge tilbage over Indlandsisen. Den anden Thuleekspedition startede i Foraaret 1917 fra Thule, med det Formaal, at udforske de delvis ukendte Egne paa Grønlands Nordkyst, med særligt Henblik paa Forbindelsen mellem Independence Fjord og Fjordene paa Nordvestkysten. Kortet over de herværende Fjorde — af hvilke flere havde en me- get betydelig Udstrækning — forbedredes betydeligt helt op tilde Longs Fjord paa ca. 83720' N. Br., men intet Sted fandt man Antydning af store Dalstrøg, som fører over til Independence Fjord. Paa hele Rejsen anstilledes videnskabe- lige Undersøgelser, om tidligere Bebyggelse ved Knup RASMUSSEN, botaniske Forstudier ved den svenske Videnskabsmand Dr. THoRILD WULFF og geolo- giske ved LauGE Косн. Disse sidste har særlig Interesse, fordi Egnen tidligere har været saa godt som ukendt i geologisk Henseende. Ligesom den første Thuleekspedition var denne baseret paa, at den væsentligste Del af Provian- ten forskaffedes ved Jagtudbytte, særligt fra de medfølgende fire Grønlændere. I denne Henseende blev man sørgeligt skuffet. Paa store Strækninger slog Jagten fuldstændig fejl. Sommerens Tøbrud gjorde Isen næsten utilgængelig og forsin- kede Færdselen paa denne i høj Grad. Hjemrejsen foregik over Indlandsisen fra Sherard Osborne Fjorden paa ca. 82° N. Br., men var ledsaget af flere Uheld. Grønlænderen HENRIK OLSEN omkom paa en Harejagt, uden at det var muligt at finde mindste Spor af ham. Opstigningen paa Indlandsisen var overordentlig besværlig. Det ringe Jagtud- bytte og det ved Henrik Olsens' Død foraarsagede længere Ophold bevirkede, at Beholdningen af Proviant til den anstrengende Rejse over Indlandsisen var saa knap, at man maatte nøjes med ganske smaa daglige Rationer, der ikke gav til- strækkelig Modstandskraft imod de legemlige Anstrengelser og Strabadser, som Rejsen over Indlandsisen medførte. Det lykkedes dog at naa Yderlandet ved Sydenden af Humboldt Bræ (ca. 79° N. Br.), om end i meget udmattet Stand. Da der her fandtes nogenlunde god Harejagt, troede man at være kommet over de værste Vanskeligheder. KNup RASMUSSEN og Grønlænderen AJsako, 170 ALMINDELIG OVERSIGT der var de mindst udmattede, gik hurtig videre, for over Land at naa det beboede Sted Etah, og derfra skaffe Undsætning til de underernærede Kammerater. Bopladsen var 250 km borte, saa at det vilde vare 12 à 14 Dage, inden Hjælpeslæ- derne kunde være fremme. I Mellemtiden skulde de ovrige Ekspeditionsmedlemmer i korte Dagsmarscher søge hen imod et nærmere aftalt Mødested, men THORILD Wurrr's Kræfter slog ikke til, hans Modstandskraft var brudt, og faa Dage efter Nedstigningen beredte han sig selv sit sidste Leje og afgik ved Døden. Knud Rasmussen og Ajako var saa heldige undervejs at støde paa en Gron- lender, der var paa Rensjagt. Ved dennes Hjælp kom han hurtigere end ventet til Etah. En Slædeekspedition afsendtes, og 17 Dage efter Nedstigningen fra Indlandsisen kom de tiloversblevne til Etah. Endnu maa nævnes, at der fra Thule er foretaget flere mindre Ekspeditio- ner til Undersøgelse af den nærmere Omegn, og blandt andet er det lykkedes Knud Rasmussen og Peter Freuchen at optage Kort over den vanskeligt tilgænge- lige Melville Bugt. Fremmede Undersøgelser i Slutningen af det 19. og Begyndelsen af det 20. Aarhundrede. Under Afsnittet »Indlandsisen«, S. 7, er nævnt en Del af fremmede Viden- skabsmænd ledede Ekspeditioner over denne, ligesom der ovenfor er gjort Rede for de vigtigste fremmede Ekspeditioner til tidligere ukendte Egne af Grøn- land. Foruden disse har fremmede Videnskabsmænd deltaget i flere af de, af Kommissionen for Ledelsen af de geologiske og geografiske Undersøgelser ud- sendte Ekspeditioner (jvf. S. 165), men endvidere er der af fremmede foretaget en Del selvstændige Undersøgelser i den koloniserede Del af Grønland, af hvilke følgende er de vigtigste: 1) Englænderen EDwArD Wuymrer, bekendt Bjærgbestiger, Alpe- og Glet- scherforsker, og stærkt videnskabelig interesseret, foretog i Slutningen af Tredserne og Begyndelsen af Halvfjerdserne flere Rejser i Grønland. Han gjorde forgæves Forsøg paa at trænge ind paa Indlandsisen ved Påkitsok i Disko Bugten, men maatte opgive det, væsentlig paa Grund af hans Deltageres Mangel paa Energi. Sammen med den engelske Naturforsker ROBERT Brown (of Campster), foretog han flere betydningsfulde videnskabelige Iagttagelser, væsentlig paa Disko og Nûgssuak Halvøen, hvor han blandt andet besteg et af Vestgrønlands højeste Fjælde, Kilertinguak (1950m), og hjembragte en Del Planteforsteninger. RoBERT Brown har skrevet en Del Afhandlinger om grønlandsk Natur og har særlig Fortjeneste af, at gøre dansk Grønlands-Forskning og specielt RINK's År- bejder bekendt i England. 2) Den bekendte svenske Polarforsker A. E. NORDENSKIOLD fandt paa en Rejse til Grønland i 1870 en Del mindre og tre mægtige Blokke med gedigent; nikkelholdigt Jærn ved Blaafjæld paa Disko Øens Sydvestside. Han tilskrev Jærnet meteorisk Oprindelse og fik den svenske Regering til Aaret efter at udsende to af Flaadens Skibe, under Kommando af den senere svenske Marineminister ALMINDELIG OVERSIGT 171 Friherre Е. W. у. Orrer, for at hente dem, hvilket lykkedes, til Trods for at den stor- ste Blok angaves at have en Vægt af 21 000 kg. Den ene af disse Blokke findes paa det danske mineralogiske Museum. Det er senere af den bekendte danske Geolog og Gronlandsforsker K. J. V. STEENSTRUP bevist, at Jærnet ikke er af me- teorisk, men af tellurisk Oprindelse (se Ъ. 33). I 1883 tog NORDENSKIÖLD igen til Grønland med Dampskibet »Sofia« og fore- tog fra Arfersiorfik Fjordens nordre Arm en Vandring ind over Indlands- isen (jfr. 8. 7). Paa Hjemvejen gik han op langs Grønlands Østkyst og fandt Isforholdene saa gunstige, at han kunde søge Havn i Tasiussak, i det nuværende Angmagssalik Distrikt, omtrent paa det Sted, hvor Kolonien af samme Navn blev anlagt i 1894. Han lod her foretage en Opmaaling af den nærmeste Omegn, men kom mærkelig nok ikke i Forbindelse med de omboende Eskimoer, blandt hvilke G. Hozm Aaret efter overvintrede, uden at vide noget om Nordenskiülds Besøg. Nordenskiéld var altsaa den første, som med Skib kom ind til Grønlands sydlige Østkyst, der saavidt vides ikke, trods mange Forsøg, havde været be- sejlet i over 200 Aar (jfr. S. 155). 3) Nordmanden AMUND HELLAND foretog i 1875 geologiske Undersøgelser 1 Nordgrønland og var den første, der paaviste den store Hastighed, hvormed Jakobshavns Isbræ bevæger sig. 4) Den franske Geograf CHARLES RABOT berejste Grønland i 1888. Han blev en varm Beundrer af dansk og norsk Polarforskning og har ydet et stort Bidrag til at gøre disse Arbejder bekendt i Udlandet. 5) Dr. Евтен у. DRYGALSKI, udsendt af »Gesellschaft für Erdkunde 1 Berlin«, foretog i 1891 og fra 1892—93 Undersøgelser i det Indre af Umanak Fjorden (701/,° N. Br.), hvor han overvintrede ved en af de største Isfjorde i Nordgrønland, Store og lille Karajak«. Han foretog en lang Række Undersøgelser af Ind- landsisens Bevægelsesforhold, mekaniske Virkning, Struktur, Lagdeling m. m. (jfr. S. 10). Han ledsagedes af Dr. VANHOFFEN og Meteorologen Dr. STADE, som indsamlede et betydeligt videnskabeligt Materiale. R. HAMMER. BENYTTET LITTERATUR G. С. AMprup: Carlsbergfondets Ekspedition til Østgrønland 1898—1900. Med- delelser om Grønland XXVII. — Danmarks-Ekspeditionen til Grønlands Nordostkyst. Meddelelser om Gronland XLI. Louis Bost: Grønlands Genopdagelse og James HALL’s Rejser. Det gronland- ske Selskabs Aarsskrift 1916. | — Hollenderne paa Grønland. De danske Atlanterhavsoer (Kbh. 1916). — Den første Beskrivelse af Grønland og Grønlænderne. Det grønlandske Selskabs Aarsskrift 1914. DANIEL Bruun: Erik den Røde og Nordbokolonierne i Grønland (Kbh. 1915). DRYGALSKT: Grönland Expedition der Gesellschaft für Erdkunde zu Berlin (Berlin 1897). М. С. ENGELL: Undersøgelser og Opmaalinger ved JE RER Isfjord. Med- delelser om Grønland XXVI og XXXIV. Hans EGEDE: Det gamle Grønlands ny Perlustration (Kbh. 1729 og 1741). — Omstændelig og udførlig Relation angaaende den grønlandske Missions Begyndelse og Fortsættelse (Kbh. 1738). H. P. у. EGGers: Om Grønlands Østerbygds sande Beliggenhed. Det kgl. danske Landhusholdningsselskabs Skrifter IV (Kbh. 1794). Н. М. Fexcer: Bidrag til Hans Egedes og den grønlandske Missions Historie (Kbh. 1879). W. A. GRAAH: Undersøgelsesrejse til Østkysten af Grønland (Kbh. 1832). R. HAMMER: Undersøgelser ved Jakobshavns Isfjord 1879—80. Meddelelser om Grønland IV. Artiklen om Grønland i Salmonsens Konversationsleksikon. — Sejlads og Handel paa Nordhavet og de nordlige Bilande. Danmarks Handel og Søfart I. Pag. 425 ff. (Kbh. 1919). — Hvalfangsten i de nordlige Have. Samme Bind II, 745 fi. N. Harrz: Artiklen om Fiskeri. De danske Atlanterhavsøer, 485 ff. (Kbh. 1904). G. Horm: Den østgrønlandske Ekspedition 1883—85. Meddelelser om Grønland IX og X. — Gunbjorns-Sker og Korsoer. Meddelelser om Grønland LVI. WILLAUME-JANTZEN: Grønlands Klima. De danske Atlanterhavsoer. (Kbh. 1904). J. А. D. Jensen: Undersøgelser paa Grønlands Vestkyst. Meddelelser om Gron- land I og Il. ALMINDELIG OVERSIGT 173 AD. 8. JENSEN: Fiskeriundersogelser ved Grønland. Beretninger og Kundgo- relser vedrorende Kolonierne i Gronland, 2 og 5. 1909. — Fiskeriundersogelser ved Grønland. Det grønlandske Selskabs Aarsskrift 1907. Finnur Jonsson: Osterbygd og Vesterbygd. Meddelelser om Grønland XX. — Runestenen ved Kingigtorsoak. Det grønlandske Selskabs Aarsskrift 1914. Г.Р. Koch: Survey of northeast Greenland. Meddelelser om Grønland XLVI. — og A. WEGENER: Die glaciologischen Beobachtungen der Danmark Eks- pedition. Meddelelser om Gronland XLVI. THORVALD KORNERUP: Oversigt over Meddelelser om Grønland, (Kbh. 1913). Tu. N. KRABBE: Oversigt over det grønlandske Lægevæsens Historie. Det gron- landske Selskabs Aarsskrift 1909. H. B. KRENCHEL: Artiklerne om: Sundhedspleje, Statsretslige Forhold, Sam- færdselsmidler, Bjergværksdrift, Handel og Skibsfart. De danske Atlan- terhavsoer. (Kbh. 1904). | Henrik Larsen: Henrik den Søfarende og Nordvestpassagen: Danmarks So- fart og Handel I (Kbh. 1919). Gustav Мегрове: Tuberkulosens Udbredelse i Grønland. Meddelelser om Gron- land XXVI. Einar MIKKELSEN: Alabama Ekspeditionen til Nordøst Grønland. Meddelelser om Grønland LILI. Rasmus MÜLLER: Jagt i Grønland. De danske Atlanterhavsøer S. 475 ff., (Kbh. 1904). FRIDTJOF NANSEN: Paa Ski over Grønland. (Kristiania 1890). A. E. NORDENSKJÖLD: Den andra Dicksonska Expedition til Grönland (Stock- holm 1885). Orro NORDENSKJÖLD: Einige Züge der physischen Geographie und der Entwicke- lungsgeschichte Süd Grönlands. Geographische Zeitschrift. 20. Jahrg. 11. Hefte (Leipzig 1914). Morten Ровзпо: Studies on the Material Culture of the Eskimo in West-Green- land. Meddelelser om Gronland LI. A. DE QUERVAIN: Quer durchs Grönlandeis (München 1914). Knup Rasmussen: The first Thule Expedition 1912. Meddelelser om Gron- land LI. — Grønland langs Polhavet (Kbh. 1919). — Foreløbig Beretning om den anden Thule Ekspedition til Melville Bugten og Gronlands Nordkyst 1916—18. (Geografisk Tidsskrift, 24. Bind, Hefte 6). Н. С. Rossen: Nordboerne ved Upernivik. Det grønlandske Selskabs Aarsskrift 1918. H. Rink: Grønland geografisk og statistisk beskrevet, I—III (Kbh. 1852, 1855 og 1857). — Danish Greenland (London 1877). CARL RYBERG: Dansk—Gronlandsk Tolk. (Kbh. 1891). С. Ryper: Undersøgelse af Grønlands Vestkyst fra 72°—74°35’ М. Br. Medde- lelser om Grønland VIII. — Den østgrønlandske Ekspedition. Meddelelser om Grønland XVII og XIX. Е. С.Р. Ritrer: Ti Aar blandt Ostgronlands Hedninger. (Kbh. 1917). SCHULTZ-LORENTZEN: Grønlands Kirke og Skole. Beretning for 1910—11. H. Ostermann: Den grønl. Missions Historie (Nord. Miss. Tidsskr. 1918—21). Statistisk BUREAU: Sammendrag af statistiske Oplysninger om Grønland (Kbh. 1912 og 1919). 174 ALMINDELIG OVERSIGT H. P. Steensgy: Contributions to the Ethnology and Anthropogeography of the Polar Eskimo. Meddelelser om Gronland XXXIV. — Norsemen’s Route from Greenland to Wineland. Meddelelser om Gron- land ГУТ. К. J. V. Sreenstrup: Bidrag til Kundskab om Bræerne og Bræisen 1 Nordgron- land. Meddelelser om Gronland IV. — Beretning om Undersogelsesrejserne i Nordgrønland 1878—80. Medde- lelser om Grønland V. — Forekomsten af Forsteninger i de kulforende Dannelser i Nordgrønland. Meddelelser om Gronland V. — Beretning om en Undersogelsesrejse til Gen Disko 1898. Meddelelser om Gronland XXIV. " — Om de Nordenskiöldske Jernmasser og om Forekomsten af gedigent Jern i Basalt. Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening (Kbh. 1875). STYRELSEN AF KOLONIERNE I GRONLAND: Beretninger og Kundgorelser (1905—19). E. THORHALLESEN: Beskrivelse over Missionerne i Grønlands søndre Distrikt, udgivet af Louis Bost. Grønlandsk Selskabs Skrifter I. (Kbh. 1914). PEDER OLSEN WALLØE: Östkystens Genopdager. Ved Louis Boss. Grønlandsk Selskabs Aarsskrift (Kbh. 1917). ALFRED WEGENER: Meteorologische Termin Beobachtungen in Danmarks Havn. Meddelelser om Grønland XLII. H. WINGE: Groulands Pattedyr. Meddelelser om Grønland XXI. Pour Vigæxk: Kirke og Skolevæsen. De danske Atlanterhavsoer 8. 460 ff. (Kbh. 1904). BESKRIVELSE AF DISTRIKTERNE I NORDGRONLAND AF А. BERTELSEN, Н. BRYDER, J. KROGH, H. OSTERMANN ос MORTEN P. PORSILD THULE DISTRIKT AF KNUD RASMUSSEN EGEDESMINDE DISTRIKT OMFANG OG BELIGGENHED GEDESMINDE Handelsdistrikt omfatter Kolonien Egedesminde med Udstederne Akunax, Hunde Ejland, Manermiut, Kangätsiak, Igini- arfik og Agto samt deres talrige Bopladser. Distriktet begrænses mod Nord af Disko Bugt, mod Vest af Baflins Bugt, mod Syd af Landsdelens Grænse: en Linie gennem Nordre-Stromfjord, folgende dennes sydligste Arm ind til Indlandsisen, mod Øst af Isen til Tasiussarssuak og derfra af en Linie gennem det store Land op til Nivak Bugten, Vest om Ikamiut ©. Det saaledes afgrænsede Omraade er omtrent 9 300 km? stort, d.v.s. som Sjælland, Moen og Lolland-Falster til- sammen. Distriktets storste Udstrekning fra Syd til Nord er 165 km, og dets storste Bredde ved Sydgrænsen er omtrent det samme. KYSTER, ØER OG INDSKÆRINGER Egedesminde Handelsdistrikt er det stærkest sonderdelte Landom- raade 1 Nordgrønland: man kan i Distriktet intet Steds fjærne sig 20 km fra Havkysten. Fra 67°40’ og op til Disko Bugt er der langt over tusinde større og mindre Øer i Skærgaarden, og Fastlandsdelene inden for Skergaarden er ved de rigt grenede Fjorde skaaret ud til dybt tungede og lappede Halvoer. Distriktet falder naturligst i to Afdelinger: Nord- og Syddistriktet, adskilte omtrent midtvejs ved den store Fjord Arfersiorfik. Norddistriktet kommer saaledes til at bestaa af det store indre Landomraade Naternak (landfast med Christianshaab Distrikt) og Skærgaarden Vest og Nord for dette. Syddistriktet dannes af en lang Halvø mellem Arfersiorfik og Nagssugtök, der paa sin Sydside er yderligere udtunget til talrige store, knapt nok sammenhængende Halvøer, samt af den mindre Skær- gaard Vest for denne Halvø. Nagssugtok (Nordre Strømfjord) er regnet fra Mundingen til Indlandsisen ca. 190 km lang og er saaledes Vestgrønlands længste Fjord. Den søndre Hovedarm er krummet i en stor Bue mod Nord. Den er kun 2—4 km bred, flere Steder, saaledes ude ved Mundingen, endda lidt mindre. De yderste tre Fjerde- dele er, bortset fra selve Mundingen, mellem 2—400 m dyb, og Dybden rækker om- trent overalt næsten ind til Kysten. Den inderste Del af denne Arm er opfyldt af Dansk Grønland. T. 1 2 EGEDESMINDE DISTRIKT Ler. I 1879 kunde J. А. D. JENSEN (BiLbsôüE) og A. Kornerup kun med yderste Besvær bringe deres Konebaad op til Indlandsisen 1 de smalle flodlignende Render i Leret, og i 1918 traf Forf. Grund over 5 km længere ude end der, hvor deres Kort angiver Vand. Inderst inde optager denne Arm en stor Bræ fra Indlands- isen og talrige store Elve. Fra denne sydlige Hovedfjord, den egentlige Nagssugtok, udgaar 3 store Arme, der hver igen er yderligere delt. Kun den inderste af dem er kort- lagt og endda kun delvis. Denne Gren er mere grund og omtrent paa Midten indsnævret til det berygtede Stromsted Sarfarssuak. Inden for dette udvider Fjordarmen sig igen og deler sig igen i 3 Grene. En gaar mod Ost. den hedder U g- ssuit og ender i to smaa Bugter, af hvilke den nordligste optager en stor Elv fra Indlandsisen. En kort krummet Gren gaar mod Nord og ender ved det smalle Overberingssted Itivdliarssuk, der forer over til Arfersiorfik. Den 3die Gren Karsorsak (Krogen) gaar i vestlig Retning, udvider sig og forgrener sig yder- ligere, en af disse Grene gaar op til et andet Overberingssted: Itivdlerssuak, hvor man baade kan komme over til Arfersiorfik og til Stromfjordens midterste Hovedgren, Nuerssorfit. Mellem NagssugtoKs Hovedarm og Ugssuit-Grenen samt Indlandsisen ligger et ca. 1 000 km? stort Landomraade, som er gennem- skaaret af flere Dalstrog. Det har flere Steder Hojder op til 6—700 m, og dets Ky- ster ud mod Fjordene er gennemgaaende ret bratte. Egnen er meget frodig her- inde, og Landet huser en Rensdyrbestand, paa hvilken der især gores Jagt af Befolkningen paa Bopladserne ved Arfersiorfiks Munding, som tager ind om Sommeren til Ugssuit; den sondre Hovedarm er nu saa vanskelig tilgængelig, at den næsten slet ikke benyttes mere. Mod Vest ender Landet i en meget ejen- dommelig og malerisk Klippeknold, der kun er forbundet med Landet ved en ganske smal Tange: Ipiutarssuak. Her er ogsaa en ret ofte benyttet Teltplads. Nuerssorfit (oder hvor man bruger Fuglepilen er ligeledes mere forgrenet, end Kortet lader formode. Mellem den og Karsorsak ligger en ca. 700 km? stor, indskaaret Halvø, der paa Kortet kaldes /gdlut nunät (»Landet med Husenes). Betegnelsen maa vel være givet Rejsende til Forklaring, det er nemlig ikke et af Befolkningen kendt eller benyttet Navn. Her, som flere Steder her inde, er der en Del gamle Hustomter. Ved Halvoens smalle Stilk mod Nord (Itivdler- ssuak) ligger en Ruin, om hvilken der har været udtalt den Gisning, at den kunde stamme fra Nordboerne. Der er dog, ifolge Befolkningens Udsagn, ingen som helst Grund til en saadan Formodning, da Ruinen skal have typisk eskimoisk Præg. Halvoen er lav, navnlig mod Syd, hvor Dalene mellem de forskellige Fjord- grene kun har godt 100 m Pashojde. I Nuerssorfit, der er grund, er der et meget rigt Liv af Sofugle. Fjordgrenen deler sig i to Arme, en mod NØ. op til Itivdler-. ssuak, den anden Gren gaar vestpaa og modes her næsten med den yderste Gren: Amitsuarssuk. Armen Amitsuarssuk gaar i en Bue mod NØ. og ©. ind til et meget smalt Overbæringssted: Itivdlêrak, der fører over til Nuerssorfit. Derved dannes en over 1 000 km? stor olignende Halvø: Kexkertaussak, der er mindre indskaaret end EGEDESMINDE DISTRIKT 3 den forrige. Mod Syd og Ost er den lav, kun 2—300 m, ud mod Vestpynten og op mod Amitsuarssuk er den hojere, op til 600 m eller enkelte Punkter derover. Et Stykke indenfor dens Munding er der et meget trafikeret Overbæringssted Itivdlerssuak over til Atanexfjorden. Lige indenfor er Armen noget та- snevret og grund, saa at der ogsaa her dannes et Stromsted. Fra Overberingsstedet Itivdlerssuak er Hovedretningen af Amitsuarssuk og Nagssugtok NO.—SV., men herfra gaar der ogsaa en over 75 km lang Fjord i NV.-hg Retning. Den kaldes af danske fra gammel Tid Atanek, skønt dette Navn (der betyder Sammenhæng, navnlig der hvor man ikke skulde vente det) refererer sig til Landet og ikke til Fjorden. Her dannes en over 1600 km? stor trekantet Halvø, hvis smalle Ostspids sidder fast ved Overbæringsstedet, medens Vestenden og især Nordvesthjørnet drukner i Havet og opløses i en indviklet Skærgaard. Parallelt med Strømfjorden gaar et stort Dalstrøg fra Vestkysten og næsten helt op til Atanek Fjorden. Det meste af denne store Dal er opfyldt af en over 50 km lang, fjordlignende So Gieseckes So, den største kendte Soi Grønland. Aflobet fra den er en meget kort, men bred og vandrigElv ud til en lille Vig Ek a- lugssuit, der er det største Laksefangststed i Distriktet. Her laa oprindelig Kolonien Egedesminde. Lige N. f. dette Sted gaar et ejendommeligt smalt og stærkt forgrenet Sund Ikerasårssuk ind og afskærer den store Kanger 0. Længere Nord efter er Kysten stærkt bugtet og indskaaret, de længste Indskæ- ringer er et Par smaa Fjorde: Okåtalik, der naar omtrent ind til Giéseckes Sø og Kangerdluarssuk, som næsten naar over til Atanex Fjord. Den sidste kaldtes i gamle Dage »Fattighusfjorden«, fordi Befolkningen her var saa fattig, at man ingen Produkter kunde indhandle. Heller ikke dette Land er højt, det meste holder sig paa et Par Hundrede Meter. Paa Sydsiden af Gieseckes Sø ligger Fjældet Kingigtok, der er 750 m, og som vistnok er Distriktets højeste Top. De vigtigste Øer i Skærgaarden mellem Nagssugtok og Atanek Fjord. Ved Mundingen af Nagssugtök paa den nordre Side ligger en Række Smaaøer: Simiutat (Propperne). Dette Navn optræder hyppigt i Grønland og betegner altid Øer i Mundingen af Sunde eller Fjorde, hvor Strømmen er stærk, saa Vandet ligesom løber ud forbi »Proppen«. Ligeoverfor er den navnkundige Fiskeplads, Øen Taseralik (ikke afsat 1 Kortet), hvor aarlig 3—400 Nordgrønlændere samles, men da den ligger paa Sydkysten, hører den altsaa til det søndre Inspektorat (S. 28). Ogsaa Exalugssuit — i gamle Dage kaldet »Rummelpottens Fjord« — har sin Simiutak. Lidt nordligere ligger Arfit, der paa sin Østside har en ypperlig og let tilgængelig Havn, der ogsaa er kortlagt. Gode Havne er ingen Sjælden- hed i dette Distrikt, men Kortene lader meget tilbage at ønske, især i Syd- distriktet, for ikke at tale om Landet og Vandet indenfor Yderkysten. Vest for Kangek Ø ligger en Række smaa Øer, af hvilke Umånårssuk rager lidt højere op end de andre. Løbet langs Kangek Ø er godt egnet til Sejlads, dog kun i klart Vejr. 4 EGEDESMINDE DISTRIKT Et Stykke Vest ude ligger et Par smaa Øer Kitsigsut, uden Havn. Her gaar Hvalrosserne op hvert Efteraar. Længere inde er der en lidt større og ret høj © Manitsox. En fast Boplads ligger ved Akigsserniak, en © SO. for Agto N. f. Vigen Taterait. Udstedet Agto ligger paa Vestsiden af en 13 km? stor ©. Vest for den ligger Øen Rifkol (Umänak), der, skønt den kun er 275 m høj, dog rager op over hele Omegnen (Fig.14). Fra dens Top kan man se Disko i Nord og til Holsteinsborg mod Syd. Lige N.f. Agto findes en Boplads Ikerasak ved Sundet mellem Gen, den ligger paa, og en lidt større 9: Nunarssuak. Fra Ikerasak gaar den sedvanligst benyt- tede Sejladsrute til Kolonien lige Nord paa, Ost om Øerne Ivnarssulik, Simiu- taluk, Simiutarssuak, Vest om Sagdlerssuak. Denne Rute fører altsaa lige over Atanek-Fjordens Munding, men Øerne ligger her saa tet, at man knap opfatter Fjorden. Den største ©, Tugtulik (86 km?), har tidligere haft en selvstændig tensdyrbestand. Et Stykke indenfor Mundingen af Афапек Fjorden ligger paa Nordsiden Udstedet Iginiarfik og en Boplads Tunüngassox. Inde i Fjorden bor en stor Familie, snart ved Igpik paa dens Sydkyst, snart helt nede paa Itivdler- ssuak. Vejen for Postslæderne fra Nordgrønland om Foraaret til Sydgrønland gaar gennem denne Fjord over Overkorselsstedet og ned i Amitsuarssuk. Alle hidtil beskrevne Halvoer er mod Nord ved et smalt Overbæringssted heeftet til en lang Landstrimmel, en ikke videre hoj Gnejsryg, hist og her afbrudt af en Tverdal. Dens ydre Del kaldes Alängorssuak (Skyggesiden), et Navn, der for saa vidt kunde passe for det hele, set fra Arfersiorfik. Hele »Strimmelen« fra Alangorssuaks vestlige Pynt og ind til Indlandsisen er over 150 km lang og indtager et Areal af over 1 000 km?. Arfersiorfik er en næsten lige saa stor og kompliceret Fjord som Nagssugtök. I ældre Tider kaldtes dens ydre Del ved en Misforstaaelse for »Aulatsivik Fjord«, hvilket ogsaa harfundet Vej til Literaturen (især hos Втхк og NORDENSKIOLD), men Navnet er urigtigt og har aldrig veret benyttet af Gronlænderne om Fjorden (Ordet Aulatsivik betyder »et Sted hvor man pilker« og er Navnet paa en Boplads, der ligger indenfor Mundingen af en lille Fjord: Tasiussak). Fjordens ydre Del er bred og bugtlignende, den danner to mindre Fjordgrene mod Nordost og en tredie, Tasiussak (den virkelige»Aulatsivik Fjord«) mod Sydøst. Selve Mundingen er ved en Række af talrige Øer og Holme delt i to Lob. Den yderste og største O i Rækken er Fjordens »Prop«: Simiutarssuak. I den brede Del ligger Bopladserne Kipingassok og Niakornärssuk paa Nordsiden og Aulatsivik paa Sydsiden. Fjorden indsnævres nu til det berygtede Stromsted Sarfartox. Indenfor dette udvider den sig straks i to store Arme med to store forbindende Tværlob. Den sydlige Arm gaar i OSO.-lig Retning langs »Strimmelens« Kyst ind til Indlandsisen, hvor den optager en bred, men lidet produktiv Bræ. Den nord- lige gaar først i en Bue i ØNØ.-lig Retning til den naar Indlandsisen, og optager her den fra NorpenskiôLps Skildringer velkendte store Bree, derefter bøjer EGEDESMINDE DISTRIKT 5 den brat mod Nord og udvider sig til den store Bugt Tasiussarssuak i Chri- stianshaab Distrikt, som kun er skilt fra Sydostbugten ved et 15 km bredt lavt Sletteland. Mellem Tværlobene i dette indre Parti ligger først en 97 km? stor Ø Tara- jornitsox, derefter en 245 km? O Tunertök (»Indianerlandet«), og inde langs Indlandsisen er der et over 1000 km? stort sammenhængende Landomraade med en Del smaa Indskeringer og store gennemgaaende Dale med store Soer i. Heller ikke dette Land er hojt, de hojeste Toppe er maaske 5—600 m. Fra en Top (Alertalik?) nede ved Karsorsak kan man mod Nord overskue hele Egnen, Vandet 1 Tasiussarssuak og Bræens Front 1 denne, se Sydostbugten, dens Øer og Disko- øens Toppe i Baggrunden, og sydefter kan man overse Landet helt ned til Isor- tox-Fjordens Indre, derimod kan man ikke se Havet i vestlig Retning. Norddistriktet bestaar af 7/10 af den ca. 2 000 km? store Halvø Naternak, Nivak Bugt med dens store Antal Øer og Holme, den store © Sarkardlit, Skeer- gaarden nordvest for denne, Øgruppen Hunde Ejland ude i Disko Bugt og de fleste af Øerne i Øgruppen Grønne Ejland uden for Mundingen af Sydostbugt. Inderlandet Naternak, det største sammenhængende Landomraade i Distriktet, skyder mod Vest en lang smal Halvø Tunugdlexk frem. Paa den yderste Pynt er den indskaaret af smaa, trange Fjorde. Her ligger det store Ud- sted Kangâtsiak. Mod Nordvest og Nord vender Landet ud til Nivax Bugtens forskellige Lob. Paa Nordsiden gaar der bag Halvoen Nangissat en 16 km lang smal Fjord ind i den. Naternak er 1 det indre maaske over 500 m hojt, ved Kysterne lavere, det er gennemskaaret af talrige Dalstrog, og dets Indre er vel- kendt af Omegnens Rensjægere, men det er ikke kortlagt. Mellem Naternak og Sarkardlit Øen ligger den rummelige Nivak Bugt. Den er fuld af store og smaa Ger. Den største er Kekertarssuatsiak, 120 km? stor, paa hvis Vestende der ligger et Par Bopladser. Den almindeligste Sejladsrute over Bugten gaar fra Kangatsiak mod NØ. ind mellem Akugdlit og Kexertar- ssuatsiak, derefter Nord paa, vest om Satorssuak og Kangärssutsiaks Pynt. Inde ` ved Bunden af Bugten er Øen Känala (33 km?) fremtrædende ved sin 290 m hoje Kegle, der er synlig og let kendelig vidt omkring. Fra Bunden fører to snævre Sunde paa hver sin Side af Ikamiut Ø ud til Sydostbugten. Trods deres Snæverhed og Rigdom paa Skær og Grunde er de begge sejlbare for Baade. Ved det nordlige Sund ligger det tidligere saa vigtige Fangststed Nivåk. Øen Sarkardlit er langstrakt, 215 km? stor. Talrige Vige og Smaafjorde skære sig ind i den, saa at der kun bliver en lav, knap 300 m høj Ryg tilbage, og den er endda gennemskaaret af flere Tværdale. Ved dens Sydvesthjorne ligger Bopladsen Kangärssutsiak, og lidt længere Nord paa, men ogsaa paa Vest- kysten, Udstedet Manermiut. Vest for Øen strækker Skærgaarden sig ca. 15 km ud, her ligger en lille beboet Øgruppe Vester Ejland (Kitdlit). Nord for Sarkardlit ligger et trekantet Skærgaardsparti omkring Kolonien. Øerne ligger hovedsagelig i Rækker, og disse Ørækker tilligemed de dybe Hoved- 6 EGEDESMINDE DISTRIKT lob mellem dem er parallelle med Sarkardlit Oens Nordkyst. Den sydligste Orække ender i Vest med nogle smaa Holme, Satuarssuit (Susanne Øer), paa hvilke der staar en stor Varde som Mærke for Skibsindsejlingen til Kolonien. Paa Øen Ausiait (10 km?) ligger Egedesminde; mod Ost ligger Udstedet Akunåk paa Ostenden af еп 10 km? stor ©, hvorefter Rækken ender med Smaaser og Holme. Sundet langs Sarkardlit kaldes Lange Sund. Den neste Rekke ender i Vest med Øen OKaitsok med en høj Baake, i Ost med en ret stor © Isuamiut. Den største © i Skærgaarden er Manîtsok (»Bunke Ejland«), der ligger i Spidsen af Trekanten, den er knap 20 km? stor og 120 m hoj og syner derfor mere end de andre. Paa dens Ostende er der en Boplads af samme Navn. En halv Snes km N.V. for Manitsok ligger Øgruppen Hunde Ejland med Udstedet af samme Navn. Gruppen bestaar af 3 smaa Øer og nogle Holme og Sker. Midt imellem disse gaar et farbart Sund i Sejladsretningen fra Kronprin- sens Ejland til Manitsox. Lige Vest for ligger et lille isoleret Skær Nunatsiak (Rotten). Endelig regnes de vestlige af Øgruppen Grønne Ejlande med til dette Distrikt (se Beskr. af Christianshaab Distrikt). HAVET. DYBDE OG STROMFORHOLD TIDEVANDE OG ISLÆG Mod Vest vender Egedesminde Distrikt ud mod Baffins Bugt, mod Nord mod Disko Bugt. Fjordene og deres vigtigste Forgreninger og de vigtigste Sunde mel- lem Øerne er anført i det foregaaende. Dybder. Med Undtagelse af enkelte grunde Steder er alle Fjorde og storre Sunde saa vidt vides meget dybe. Hvor langt det dybe strækker sig ud, er derimod kun delvis undersøgt. Et Stykke udenfor Kysten strækker sig fra 66°30’ op til 67°15’ N. Br. en Fiskebanke, der paa Kortet kaldes »Store Hellefiskebanke«. Dette Navn er misvisende og vil derfor i nærværende Bog blive ændret til Helleflyn- derbanke. Der lever nemlig Helleflyndere, ikke Hellefisk, раа dent). Denne Banke, der horer til de bedst oploddede Farvande i Gronland, har paa sine Steder saa ringe Dybder som 30 m. Mod Vest skraaner Banken jævnt ud mod Baffins Bugtens Dybder. Udfor Disko er der en lignende Banke, hvor der dog ikke kendes saa ringe Dybder. Mellem Nordranden af store Helleflynderbanke og Sydranden af Disko Banke gaar der i Retning fra SV. til NO. en bred, over 200 m dyb Rende ind til Disko Bugt. Dette Farvands sydlige Del — der er mindre undersogt — synes udenfor Skergaarden og Øgruppen dybt overalt. Efter danske Undersøgelser, især efter »Tjalfe« Ekspeditionens Resultater, 1) I ældre Tid kaldtes begge Arter af Danske i Grønland ‚Hellefisk“. Ogsaa paa Island hedder Helleflynderen undertiden heilagfiski. — EGEDESMINDE DISTRIKT gaar der en Strom af varmt Atlanterhavsvand op langs Gronlands Kyst. Men dette varme Vandlag, der er meget tykt, dækkes af et koldt Lag, som op- staar ved Afsmeltning af Drivisen fra Ostgronland eller af Kystisen. Om Somme- ren opvarmes Overfladevandet ved Solens langvarige Virkning, og ved Tidevands- bevægelsen blandes det kolde Vandlag med det varmere Vand ira Dybet, saa at vi langs Kysterne og i de store Bugter og Fjorde faar varmt Vand ogsaa i Over- fladen. Med det varme Atlanterhavsvand folger atlantiske Dyrearter, som altsaa i Sommertiden kan træffes helt inde ved Grønlands Kyster, f. Eks. Helleflynder og Kabliau. Tidevandsstrommen setter ved stigende Vand fortrinsvis ind langs Sydkysten af Disko Bugten og gennem Sundene i Egedesminde Norddistrikt, med faldende Vande gaar den hovedsagelig ned langs Diskos og Nügssuak Halvos Sydkyster. Ved Egedesminde opgives Vandet at stige til omtrent 2,25, ved Holsteins- borg са. 3,75 т ved Springtid. Ved Agto og andre mellemliggende Pladser paa Yder- kysten er Tallet antagelig noget derimellem, altsaa et meget sterkt Tide- vande. Det merkes ogsaa langt ind i Fjorde og Sunde. Den kraftige Vandfor- nyelse, som dette Tidevande frembringer, medforer et rigt og vekslende Dyreliv, og det bevirker om Vinteren, at der er talrige Stromsteder, hvor Isen enten slet ikke kan dannes, eller hvor den hurtig bliver daarlig, efter at den har lagt sig. I rolige og dybe Fjorde lægger Isen sig som Regel ved Nytaarstid, under- tiden noget for, og enkelte Steder kan den ligge lenge, helt til sidst 1 Maj, men udenfor Distriktets Vestkyst bliver der kun undtagelsesvis god og farbar Is, og f. Eks. Bopladsen Vester Ejland er ofte om Vinteren afskaaret fra Omverdenen, fordi Isen er for daarlig til at færdes paa, og fordi der alligevel er for meget Is til at Kajakker kan komme frem. Udstedet Hunde Ejland plejer hver Vinter at have Forbindelse over Is med Kolonien, men den er som Regel kortvarig og usikker. Paa Grund af de mange Stromsteder i Distriktet maa alle Slædeveje fra Boplads til Boplads tage Hensyn til dem, og mange af de almindeligst benyt- tede Slederuter forer delvis over Land, snart for at omgaa Stromsteder, snart for at spare Vejlængde. Da Landet er lavt, og Øerne gennemskaaret af talrige Dalstrog, ofte med Soer i, er Landkorselen ogsaa de fleste Steder i Distriktet serdeles let. Af faste Stromsteder findes der 1 Distriktet Hundredevis. Her skal derfor kun nogle af de storste og merkeligste omtales. 1) Niväk Sund og Amitsuarssuk Nord og Syd om Ikamiut Ø er begge meget trange og grunde, og her kan derfor ingen Is danne sig. Navnlig det forstnævnte er et vigtigt Fangststed. 2) Det store Stromsted Sarfartox indenfor den brede Del af Arfersiorfik. Farvandet er indsnævret til et meget smalt og dertil grundt Lob. Da Arfersi- orfiks forskellige Forgreninger indenfor Stromstedet omfatter et Areal paa over 900 km?, og da Tidevandet mærkes kraftigst inden for det, er det let at for- 8 EGEDESMINDE DISTRIKT staa, hvilken uhyre Vandmasse, der her maa passere igennem. Vandet er derfor aldrig roligt, og det smalle Lob ligner mere en rivende Flod end et Sund. Kun lige ved Tidevandsskifter kan et Fartøj komme igennem, og her er hændt mange Ulykker med Konebaade, der er blevet slaaet 1 Stykker eller suget ned. Nor- DENSKIOLD forte i 1883 sit Skib (»Sofia«) herigennem, det eneste større Fartoj, der vides at have passeret det. Kun sjældent er der farbar Is over den brede Del af Arfersiorfik udenfor Stromstedet, og som Regel maa alle Rejsende om Vinteren befordres over her i Baad, bl. a. ogsaa Foraarsposten fra Nordgrønland. Deri- mod ligger Tasiussak (den egentlige »Aulatsivik Fjord«) udenfor Stromomraadet og har god og farbar Is. 3) Stromstedet Sarfarssuak 1 Nordre Stromfjords nordlige Gren regnes for at vere endnu voldsommere og farligere end det foregaaende, skont Vand- arealet inden for det er langt mindre, nemlig kun 150—200 km?. Lobet er rigelig dybt til Sejlads, og der synes ikke at være Skær i det, som kan hindre denne. Men hvad der serlig gor det ubehageligt, er de kolossale Hvirvler, der opstaar her. Det ser ud, som om der her til Stadighed gaar een Strom indefter og samtidig een udefter. Under et Forsog paa at gaa igennem her med en Motorbaad, der lober 6 Knobs Fart, naaede Forfatteren et Par Timer for Stromskiftet omtrent helt igennem, men blev tilsidst drevet ud fra Sydkysten og fort midt ud 1 Lobet, hvor den udgaaende Strom rev Baaden med sig. Hvirvlerne var da indtil 3—4 m i Tværmaal og ofte 1—2 m dybe. Senere passeredes Stromstedet ind og ud ved Tidevandsskifte, men selv da var der Hvirvler, ogStyringen var vanskelig. Heller ikke her kan der nogensinde legge sig Is. Her er sjældent eller aldrig Slædere]- sende om Vinteren, men hvis der var det, kunde man let undgaa Stromstedet ved at kore over Land, da Landet paa Nordsiden er lavt og bekvemt for Korsel. 4) Nordre Stromfjords Munding. Selve Fjorden er som tidligere nævnt meget dyb, vistnok helt ud til Mundingen; men her moder det udgaaende Vand Randen af den store Helleflynderbanke, og derfor fores Vandet op til Overfladen, og den udgaaende Strom mærkes som en Flod langt ind i Fjorden. Ganske særlig stærk er Strømmen mellem »Propoerne« (Simiutat) og Nordkysten. Ogsaa her er der rigelig Dannelse af Hvirvler. Dog frembyder Besejlingen ingen Vanskeligheder for et maskindrevet Farto]. Udenfor disse og nogle flere udprægede Stromsteder er Islægget 1 de store Fjorde fast og langvarigt; den sidste svære Vinteris bryder næppe op for i Juni Maaned og danner sig antagelig ved Juletid. TERRAN. GEOLOGISKE FORHOLD Hele Distriktet er ret lavt Bakkeland. De hojeste Partier findes i et Strog fra Stromfjordens Munding op i nordostlig Retning op mod Sydostbugten. Den højeste kendte Top er Kingigtok paa Sydsiden af Gieseckes So, der er 750m o. H. Det nordvestlige Parti er meget lavt, og fra Mundingen af Stromfjorden bliver Landet atter lavere, for igen at stige inde ved Indlandsisen. EGEDESMINDE DISTRIKT 9 I Hovedtrækkene stryger de fleste Højderygge, de fleste Fjorde og Ørækker fra SV. til NO., den næste Hovedretning er omtrent vinkelret paa denne. Alt Landet har været dækket af Is, og alle Klipper og især Yderøerne fremviser det velkendte og karakteristiske Udseende af et isafhøvlet Landskab med afrundede Former, med Skraasiderne vendende den samme Vej. Navnlig de smaa Yderøer kan minde om en Flok Faar, der alle vender Ryggen den samme Vej (se Figg.). Større sammenhængende Bjergmassiver forekommer ikke. Alt er gennem- skaaret af talrige Dale, hvis Hovedretning falder sammen med Fjordenes og Ryggenes. Der er overvældende rigt paa Søer, men da Kortlægningen kun und- tagelsesvis er ført et Stykke ind paa Kysten, er kun et forsvindende Mininum af dem antydet paa Kortet. Gieseckes Sø, den største kendte Sø i dansk Grøn- land, er tidligere nævnt. Elvene fra Indlandsisen til Bunden af de store Fjorde er store og vandrige, men ellers er Vandløbene smaa, da der jo ikke findes større sammenhængende Landomraader, de kan komme fra. Paa mange af Skærgaardsøerne, især de min- dre, er det undertiden vanskeligt at faa godt Drikkevand. Man maa i Sommer- tiden nøjes med hvad der findes i smaa Damme og Pytter, og det er om Somme- ren, om ikke just usundt, saa dog ildelugtende og fadt i Smagen. Meget ejendommelig er en varm Kilde paa Nordsiden af Sarkardlit. Den isafskurede Gnejs har her en skarpkantet Spalte kun 2—3 dm bred. I ringe Af- stand fra Kysten og omtrent paa Toppen af en ganske lav Ryg vælder Vandet op af denne Spalte og følger den ud til Havet. Et Par andre Kilder kommer frem under Havets Niveau inde ved Kysten. Vandet er 5—6° C. varmt og fuldkommen ferskt og godt, omkring Udlobet er der en rig Alge- og Mosvegetation af sydligere Præg, end Stedet ellers viser. Bjærgarterne er i hele Distriktet overvejende Gnejs, med talrige isprængte mindre Partier af krystallinske Skifere, Granat- eller Jerngnejs og med gamle eruptive Lag som Granit og Diorit. Adskillige Øer, især i Nordvestpartiet, bestaar overvejende af Granit. Distriktets Mineralier er nu godt undersøgte, og et stort Antal forskellige Mineralier kendes herfra. Derimellem er dog ingen af synderlig stor Interesse og slet ingen, der forekommer i saa stor Mængde, at de faar økonomisk Værdi. Grafit, Glimmer og Granater findes mange Steder. Vegsten kun nogle faa Steder. Den har tidligere været brudt af Grønlændere til Lamper og Gryder. Lidt Asbest har ogsaa været brudt hist og her i Syddistriktet og an- vendt til »Lampepinde«. Kalkstens- og Dolomitgange forekommer især i Distriktets vestlige Dele og er ofte af meget betydelig Længdeudstrækning. Inde langs Indlandsisen findes der rimeligvis gennem hele Distriktet hævede marine Ler- og Sandlag, der flere Steder danner vidtstrakte Sletter (se Beskr. af Christianshaab Distrikt 8.96). Sandsynligvis strækker disse marine Dannelser sig ind under Indlandsisen, og det er fra dem, den enorme Lerproduktion stammer, som Elvene fører ud i Strømfjorden og Nordre Isortok. Den Elv, der fra Indlands- isen kommer ud til Ugssuits nordlige Arm, gennemløber først nogle Smaasøer, hvor den helt renser sig for det Lerslam, den fører med sig fra Isen, men fra den 10 EGEDESMINDE DISTRIKT sidste So, kun et Par km indenfor Kysten, arbejder den i marine Lag og forer fra dem saa meget Ler med sig, at hele Vigen er plumret og fyldt med Ler- og Sandbanker langt ud i Fjorden, saa at en Baad ikke kan komme frem. Paa Yderoerne finder man kun i beskyttede Klofter Rester af lose Jordlag. Ellers er Stengrunden paafaldende blottet, ogsaa for lose Sten (se f. Eks. Fig. 5). Dette er en Folge af, at store Dele af Landet har været senket under Havets Overflade siden Istiden. For Tiden synker Landet igen, hvilket kan iagttages flere Steder. Særlig tydeligt er det ved selve Kolonien, hvor Tranbrænderiet nu ligger paa en Dobbeltø, og Sundet mellem dem kunstigt maa opfyldes, medens der 1799 intet Sund var her (Fig. 3, Øen midt i Havnen). BRÆERNE Da der i hele Handelsdistriktet ikke findes Højder over 7—800 m, kan der saaledes slet ikke blive Tale om Højlandsis, fra hvilke Bræer kunde opstaa. Paa Bakkernes Skyggesider kan man godt finde Sneklatter, der varer til langt ind i Sommeren (se Fig. 3), især ude langs Vestkysten, men at saadanne Snemarker ligger Sommeren over til næste Aar, er dog en meget sjælden Undtagelse. Smeltes de ikke før, saa gor de det i det regnrige Efteraar. Her bliver altsaa ingen andre Breer end de Udløbere, der fra Indlandsisen kommer ud til Fjordene, én til Strømfjor- dens sydlige Gren og en større og bredere til Arfersiorfik Sydarm. Ingen af dem er dog videre produktive. Strømfjordens kan ikke producere Isfjælde, da det indre af Fjorden er opfyldt af Ler, og den maa altsaa smelte paa Stedet. Den anden naar nok Havet, men vides heller ikke at producere Isfjælde. Noget mere pro- duktiv er Isstrømmen til Tasiussarssuak 1 Arfersiorfik nordligste Arm, der er omtalt under Christianshaab Distrikt (S. 98). Saa vidt man kan skønne efter de faa Undersøgelser, der foreligger, er Ind- landsisens Rand mod Distriktet lav, nemlig omkring 500 m eller derunder. Stig- ningen indefter er meget jævn, og Randen synes, saa vidt man ved, kun at være lidet kløftet, saa at Adgangen til Indlandsisen maa siges her at være ret let. KLIMAET Der haves fra Egedesminde og Agto et Par kortvarige klimatologiske Ob- servationsserier; den første er dog ret ufuldstændig i Sommerhalvaaret. Sammen- lignet med Jakobshavn har Egnen omkring Egedesminde ringere Vinterkulde og lidt lavere Sommervarme, noget større Nedbør og navnlig mere Taage og Slud. Egnen omkring Akünäk ved Distriktets Østgrænse indtager en Mellem- stilling og er erfaringsmæssigt allerede kendelig mindre begunstiget end Jakobs- havn. Egnen om Manermiut og Kangâtsiak er omtrent som Egedesminde, den sidste maaske lidt bedre. Ved Agto er Vinteren maaske endnu mildere, Vejret i det hele mere ustadigt, og Taage og Nedbør hyppigere. Værst er Klimaet paa Vester Ejland, hvor hele Sommeren er raakold og fugtig, Vinteren som oftest EGEDESMINDE DISTRIKT 11 lignende med ringe virkelig Kulde og sjælden klart Vejr. Derimod er Klimaet omkring Iginiarfik gunstigt med roligt, klart Vejr, varm Sommer og kold Vin- ter, og de ubeboede Egne i det Indre maa sikkert have et ganske særlig gunstigt Klima, efter deres Vegetation og Snelæg at domme. Morketiden foles 1 dette Distrikt kun generende, naar der samtidig er overskyet Himmel. Ved Distriktets Nordgrænse ses Solen ikke i godt 5 Uger, ved Sydgreensen er dette Tidsrum en hel Del kortere. Ved de danske Huse i Egedesminde findes de sædvanlige Haveanleg, men af alle Kolonier ved Disko Bugten betyder de mindst her, og i uheldige Somre slaar de fleste Havesager helt fejl. De vigtigste Vinde er N., ©. og SV. De to første er kolde og giver som Regel fint, klart Vejr, dog bringer Nordenvinden ofte Taage over Yderlandet. Ved Distriktets Nordkyst kan Nordenvinden ofte vere haard og sætte hoj So. Syd- lige Vinde er varme og fugtige og Vinde, som længere ude til Havs er udpræget SØ., blæser ofte inde ved Land mere som ren Vest og giver ingen Nedbør. Den grønlandske Føhn, den varme SØ., naar næsten aldrig igennem til de beboede Steder i Distriktet, derimod er der en anden føhnagtig Vind: Avångasik, der fra NØ. eller NNØ. blæser ud i Disko Bugten. Som oftest naar den ikke ned til Egedesminde, men gør den det, er den meget voldsom og hindrer al Færdsel paa Havet. En stor Begunstigelse for Distriktet er dets stærke Sønderdeling. Selv om der udenfor blæser Vinde af stor Styrke, vil man som Regel indenskærs finde saa meget Læ, at man kan komme frem, såa at Erhvervet kan passes. Derfor mærkes daarligt Vejr som Erhvervshindring kun paa de yderligst liggende Bo- pladser, navnlig Hunde Ejland og Vester Ejland. Paa Grund af de mange Pytter med stillestaaende Vand paa Yderøerne og det rige, tætte Plantedække 1 det Indre er Myggene plagsomme de fleste Steder i Distriktet. Inde ved Bunden af de store Fjorde er der næsten utaaleligt for Euro- pæere i Sommertiden PLANTEVÆKSTEN Paa de smaa, lave og yderlig beliggende Skærgaardsoer er Planteveksten meget fattig, baade i Fylde og Sammensetning. Brænding og Isfod i Fellesskab gor Klipperne nøgne højt op over Hojvandslinien (se Fig. 7). Lidt Strandplanter fin- des der altid, men som Regel kun som en smal Breemme, saa begynder Krækkebær og Lyng og dens Ledsagere. Kun hvor særlige Forhold hjælper til, kan der udvikles et storre Omraade bevokset med Strandplanter, f. Eks. hvor Sofugle ruger i stort Antal og overgoder Jorden. Der trives Lyngen ikke mere, men viger for Strandens Stararter og Gresser, der saa bliver eneherskende og danner et under- list, ensformigt Samfund af tætte Tuer, mellem hvilke Fuglene lægger deres Ag, og nyklækkede Unger løber omkring. Sandbund og Klitdannelser findes saa godt som slet ikke her ude. Sandet er for groft til, at det kan fyge. 12 EGEDESMINDE DISTRIKT Saa snart Oen er stor nok til, at Stranden ikke naar ind over den fra begge Sider, er det Indre bevokset med Lynghedens Dvergbuske og Urter. De setter sig fast i Sprækker og Spalter og paa Læsiden af de ujævne Sten, men de glatte afskurede Heller ses dog mere end Plantevæksten. De er kun tilgængelige for de sorte og mørkebrune Lavarter. Skønt Gnejsen er lys, ofte næsten hvid, er alle Kystklippers og Skærgaardsoers Grundfarve sort og kun undtagelsesvis _ er Feldspaten i Gnejsen eller Graniten saa synlig til Stede, at dens rode Farve stikker igennem, og Grønlænderne finder Anledning til et Stednavn for Øen eller Pynten som Kending i alt det sorte: Augpalartox, Augpilagtinguak el. 1. Findes der saa paa Øen en eller anden lidt højere Knold, hvor en lille Strimmel Jord under Stejlsiden ligger i Læ for den herskende Vind, eller er der en lille Kloft, som Solen kan varme det meste af Dagen, og savner dette Sted ikke i alt for høj Grad Plantelivets anden Betingelse: Fugtighed, opnaas her det bedste og frodigste Plantedække, Skærgaardsøen kan byde paa: en lille Urteli med lidt Mælkebøtte, Guldblomme, Bakkestjerne eller Kattefod. Søger vi længere ind i Fjordene eller Løbene og gaar vi i Land paa en større Ø og fjerner os her noget længere fra Kysten, bliver Vegetationen snart meget rigere. Det er væsentlig de samme Plantearter, vi traf derude i Skærgaarden, men de staar her bedre og tættere. Lyngen bliver højere og Tæppet tættere, de blottede Sten færre og helt inde i Landet bliver Lyngheden saa frodig som de bedste Steder i Grønland. Lyng-Riset, sammensat af alle de Arter Lyng, Landet frembærer, naar her sammen til et tykt og tæt Tæppe, gennemvævet af blom- strende-Urter, og det hele er tæt opfyldt i Bunden af svulmende Mosser, saa at den, der gaar i det, maa opgive at springe fra Sten til Sten, men maa trave i det bløde eftergivende Lag, der trætter Gangen. Samtidig bliver Floraen rigere; talrige Arter, navnlig af sydligere, kælnere Typer, som man forgæves søgte efter ude i Skærgaarden, bliver nu almindelige, ja optræder stundom i store Pletter og falder i Øjnene, ogsaa for den der slet ikke er »Kender«. Da der i dette Distrikt ikke er nogen nævneværdig Forskel paa højt og lavt, bliver der heller ingen Forskel paa Plantedækket efter Højden. Er Heden frodig nede ved Kysten, er den det lige saa godt op til Toppen af de herværende »Fjælde«. Urtelien bliver indefter større og rigere, og ved Foden af hver gunstig eksponeret Væg staar der Pilekrat, der helt inde i de store Fjorde kan faa hele Kilometres Udstrækning og blive mere end mandshøje. De solrige Klippevæg- ges Hylder og Afsatser kan her være prydede med en Rigdom af Bregner og Blom- ster: Blaaklokker, Potentiller, Stenbræk, Rosenrod, som man slet ikke skulde vente. I de store Dalstrøg, hvis Snelag om Vinteren er rigeligt, og hvor Afløbet vanskeliggøres af ringe Hældning eller rigelig Vegetation, bliver grønne og brune Bladmosser eller hvide og gulbrune Tørvemosser stærkere end Lyngbuskene, og der opstaar Kærdannelser med Overgang til Lynghede paa den ene Side, til sumpede Starenge paa den anden. Alle de smaa Søer og Damme har nogen Plantevækst, som oftest kun et Bælte ud langs Bredden, saa langt Solen naar EGEDESMINDE DISTRIKT 13 at opvarme Vandet, men enkelte over hele deres Flade. Skont det indre af Di- striktet kun er lidet undersogt i botanisk saavel som ı al anden Henseende, ken- des der et paafaldende stort Antal Vandplanter herfra, langt storre end fra noget andet Distrikt i Nordgronland, alle af sydlige Typer. Paa de store Lersletter langs Indlandsisens Rand er Vegetationen atter fattig, skont Bunden maa være næringsrig. Sletterne er bevoksede med et Faatal af Græsser og Urter, mest saadanne, der ellers karakteriserer Stranden, og der er meterlangt eller mere mellem Individerne. Floristisk set synes Distriktet at omfatte Dele af to Flora-Provinser. Græn- sen mellem dem vil omtrent dannes af en krummet Linie fra Mundingen af Nor- dre Stromfjord indenfor Øerne i Atanek- og Arfersiorfik Fjordenes Yderpartier, inden om Niväk Bugt og op til Sydostbugten ved Ikamiut ©. Det ydre: Sker- gaardspartiet, ligner 1 Sammensætning de fleste nordgronlandske Lokalfloraer, har forholdsvis faa sydlige og enkelte nordlige el. hojnordiske Typer. Det indre ligner i Sammensætning ikke det ovrige Nordgronland, men er en direkte Fort- sættelse af en Flora, der karakteriserer de indre Egne af Vestgron- land paa Holsteinsborgs Bredde eller endnu sydligere. Det indeholder kun faa nordlige Typer, men et meget stort Antal sydlige, der her har deres nordlig- ste Udbredelse paa Gronlands Fastland. Efter vort nuværende, endnu kun ufuldkomne Kendskab til Distriktets Flora, findes der folgende Antal hojere Planter. Skærgaardsomraadet: 155. Indlandet: 201. | Skærgaards- | Heraf er: | distrikt | m — ee RE А 9 aren ED Vidt udbredt langs Grønlands Vestkyst........... 80 | 51,6 82 40,8 Nordlige Typer med Sydgrænse omkring Disko Bugt el- | AGE EEE аи... 24 | 15,5 28 13,9 Sydlige Typer med Nordgrænse omkring Disko Bugt el- | LIGE EG О LINSER Sa a eh i RS. A О 51 32.9 Che 1569 Af de mere almen kendte Planter skal nævnes, at Tyttebærlyngen er almindelig 1 Distriktets indre Dele. I Skærgaarden findes den kun i de nordostre Dele ved Grænsen mod Christianshaab Distrikt. Den setter sikkert ogsaa Frugt i normale Aar, undtagen paa de Steder, der ligger yderligst. Saa vidt vides, samles Tyttebær kun lidt omkring Iginiarfik. Aarsagen hertil maa vere, at Grønlænderne setter mindre Pris paa dem end paa Moseboller og Krækkebær, fordi de kræver saa meget Sukker, og fordi de gode Steder ligger saa afsides fra beboede Egne, at det ikke kan betale sig at samle til Salg til Danske, skont Eftersporgslen er der. Enebærbusken, der i Sydgronland foruden til Brændsel er et sogt Mate- riale til »Juletreer«, findes flere Stedet.i de indre og sydlige Dele af Distriktet 14 EGEDESMINDE DISTRIKT uden dog noget Steds at optræde 1 Mengde. Den allernordligste Forekomst ligger ved Sydostbugten, og paa det ellers saa begunstigede Disko findes den slet ikke. Kvanen er kendt fra knap en Snes Steder i Syddistriktet, alle temmelig langt inde. Paa ingen af dem er den 1 stor Mengde. Den allernordligste er 1 Ata- nek Fjorden, Plantens Nordgrense paa Fastlandet. Paa Syd Disko er den saare almindelig. Endelig kan nævnes, at en anden af Grønlænderne skattet spiselig Plante: Ro- senrod, hvis Udbredelse omtrent falder sammen med Kneberrens, endnu er al- mindelig i Distriktets sydlige og indre Dele, og den naar her ogsaa ud 1 Skærgaarden. Med Undtagelse af Yderøerne er der overalt rigelig Lyng til Brændsel ved de beboede Steder. Tørv findes overalt, og her er nogle af Yderøerne mærkelig begunstigede. "I Distriktet findes et Antal saakaldte »Tørveøer«, hvor hele Øen dækkes af et metertykt Tørvelag, som Regel dannet af en eneste Mosart. Bedst undersøgt er den lille Tørveø uden for Egedesmindes Havn, der kan tages som Type paa dem alle- sammen. Øen er en ganske lav afrundet Gnejsø, dækket af det ensformige Tørve- lag overalt. Hvert Aar afgraves Laget saa langt ned, som det er toet. Torven er los og let, den stakkes med det samme og tørres, og den anses, trods sin Lethed, for et udmærket Brændsel. Man paastaar, at den til næste Aar gror ud igen, hvilket dog maa være en Misforstaaelse. Ganske vist gror vedkommende Mos straks i sine egne blottede gamle Dele, men dets Aarstilvækst er kun Millimetre, og der afgraves aarlig et Lag paa over '/2 m Tykkelse. Men det ser ud, som om der herved ikke opstaar Huller eller Grave. Den kompakte frosne Tørv under det afgravede tværes ud og jævnes og tilslører derved, at noget er borte. Under Tørvelaget paa selve Klippen har der været en anden Vegetation, nemlig en normal Lynghede, og maaske er det overvældende Fuglegødning, der har dræbt Heden og sat denne ejendommelige Vegetation i Gang. Drivtømmer føres med Strømmen hvert Aar til Distriktet, og det allermeste af det strander i de sydlige Skærgaardsegne omkring Agto, hvor der er saa meget, at det foruden til Gavntømmer regelmæssigt indsamles til Brændsel. En Del gaar dog forbi, saa at Øerne i Mundingen af Disko Bugt ogsaa plejer at have rigeligt af det. DYRELIVET Landdyrene. Med Undtagelse af Skærgaarden findes Rensdyret almindelig 1 hele Di- striktet. Bestanden er i de senere Aar tyndet stærkt ud, men endnu drives der regelmessig Jagt paa den. Befolkningen omkring Agto har dog omtrent helt opgivet Rensjagt, da Sommeren holder den hjemme ved dens Fiskeri. Mest drives Rensjagten af Befolkningen omkring Udstederne Iginiarfik og Kangät- siak. Herfra gaar der hvert Aar en Del Baade ind i Bunden af de store Fjorde. Nu og da gaar ogsaa et Par Baade op i Gieseckes So eller i Stromfjorden, efter at EGEDESMINDE DISTRIKT 15 Fiskeriet ved Taseralik er slut. Tidligere var det normalt, at alle gik fra Taseralik paa Rensjagt, for man tog hjem. Hele Syddistriktets Rensjagt er — efter syd- grønlandsk Skik—Sommerjagt. Fra Bopladserne oppe ved Disko Bugten eller Syd- ostbugten drives Jagten derimod fortrinsvis om Efteraaret og Vinteren. Man har da den Fordel at vere fri for Myg og at kunne benytte Slæderne, men Udbyttet, baade Kod og Skind, er da i ringere Værdi. For Bestandens Vedligeholdelse er naturligvis Vinterjagten den skaansomste. Reve er almindelige gennem hele Distriktet med Undtagelse af de yderste Skærgaardsoer. De findes saaledes slet ikke paa Hunde Ejland og Vester Ejland. Egedesminde Distrikt er det eneste 1 Nordgronland, hvor Produktionen virkelig betyder noget. Der indhandledes gennemsnitlig i Femaarene: | 1882—87 | 188792 | 1892-97 | 18971902 190207 190712 | 1912-17 = == ——— 7 SS ee = SS sm т == == = = | = = т = Been =r. | es 119 136-2)" b> 168 ea n HvideR. 40 65 64 75 86 | 18 125 Produktionen. er altsaa jævnt stigende, som Folketallet og Befolkningens Velstand og Evne til Hundehold erdet. Af denne Produktion leveres over Halvdelen af Befolkningen omkring Iginiarfik, af Resten leveres de fleste fra nogle Boplad- ser under Kangåtsiak, med andre Ord fra de Bopladser, der ligger i eller nær de større sammenhængende Landomraader. Fra Agto burde der følgelig kunne leve- res et tilsvarende Antal, men denne Befolknings Energi og Hundehold er for ringe dertil. Harer er almindelige midt 1 Landet, de jages lejlighedsvis til Salg til nær- mestboende danske. Paa Skærgaardsøerne findes de slet ikke. Ryper er almindelige, og der skydes en Del, næsten udelukkende til Salg til danske. Blisgaasen er meget almindelig og ruger saa at sige overalt i de indre Dele af Landet. Helt op til de store Øer ved Disko Bugten og Sydostbugten findes den i store Mængder, saa at Bredderne af Smaasøer, f. Eks. paa Sarkardlits Sydside, kan vise et helt Lag af Gødning. De skydes af Rensjægere; nogle Gæslinger ind- fanges og holdes indelukket i bikubeformede Stenhuse, indtil Jagten er forbi. Saa føres de ud til Handelsstederne og sælges til danske, der fodrer dem op til Slagtning. De bliver straks tamme. Vadefugle, Gravænder og Lomme og de sædvanlige Smaafugle er almindelig rugende i Distriktet. Ogsaa Ravnen ses almindelig, derimod er Falk og Ugle sjældnere. Hav- ørnen ses jævnlig langs Distriktets Kyster og ruger maaske endnu ved Syd- grænsen"). | Havets Dyreliv. Pattedyr. Isbjornen kommer kun sjælden til Yderkysten. Der fældes i det hojeste et Eksemplar hvert andet Aar, næsten altid paa Vester Ejland. 1) Bopladsen Nagtoralik paa Alangorssuaks Sydside har maaske Navn efter den. 16 EGEDESMINDE DISTRIKT Hvalrossen trækker regelmæssigt forbi Kysten, hvor den lejlighedsvis dræbes. Desuden viser den sig ved de fleste af Yderoerne og gaar regelmæssigt op paa de smaa Øer Kitsigsut, Arfit og Næsset ved Igdlorssuit. Om Hvalros- fangsten her se senere Side 32. Remmesæl er ret almindelig, men ikke talrig, og nogle Stykker fanges hvert Foraar ved alle Bopladser, mens Isen endnu er ved Kysten, færrest ved dem, der ligger langt inde. Spraglet Sæl er meget sjælden og faas kun rent undtagelsesvis. Blæresælen (Klapmydsen) kommer sent paa Sommeren til Distriktet og fanges ved en Del af Bopladserne, især ved de yderlig liggende, hvor der findes dygtige Kajakfangere. Indtil Isen begynder at lægge til, holder denne Sæl til 1 milde Vintre endog hele Aaret. Gronlandssælen (Sortsiden) trækker sidst i Maj eller i Begyndelsen af Juni ind langs Distriktets Kyster og ind gennem Sundene og fanges da allevegne fra Kajak. Sydefter trækker den gennem Distriktet om Efteraaret, og da bliver der flere Steder drevet vigtig Garnfangst efter den. Ogsaa den bliver under- tiden i milde Vintre i Distriktet. Ringsælen findes hele Aaret i Distriktet. Om Sommeren ses den dog sjæl- dent ude ved Skærgaarden, men holder sig inde i de store Fjorde. Saa snart Isen lægger til, sættes Garn for den. Desuden skydes den i Vaager og Stromsteder. Om Foraaret skydes den paa Isen (som ütox-er) eller fra Iskanten. Af Sælskind indhandledes gennemsnitlig i Femaarene Stykker: 1882-87 1887-92 1892—97 1897—1902 1902—07 1907—12 1912—1% 4032 2337 3836 2837 3191 3253 2018 Tallet synes altsaa at vere i Aftagende, men det betyder næppe, at der er Nedgang i Sælernes Antal, ej heller i Fangsten, men skyldes snarere, at den lor- ogede Velstand, navnlig efter at Fiskeriet er kommet i Gang, tillader Befolk- ningen at beholde flere Skind til eget Forbrug. I Firserne solgtes '/s—1/s af Skin- dene til Handelen, nu derimod kun fra */10—'/7. Ifolge den gronlandske Statistik, der dog sikkert giver for smaa Tal, fan- gedes der i Aarene: | 4919-13 | 1918-14 | 1914-15 | 1916 16 TT a eee: 1584 1793 2297 2155 RAA IE PRE RARES aa | 1327 | 5 13077 Tilsammen... | 13058 15040 | 12793 15232 For nogle tidligere Perioder giver (efter RYBERG) folgende Tal Oplysninger: i Perioderne : | i de enkelte Aar: 1862—70 1870—77 1887—88 1892—93 gennemsnitlig gennemsnitlig E86 10075 12583 7182 ie EGEDESMINDE DISTRIKT 17 Der synes altsaa at have været en stærk Nedgangsperiode i Halvfjerdserne og Firserne (hvis da Statistikken blot er nogenlunde paalidelig), men senere er det gaaet fremad, efterhaanden som Folkemængden tog til. Hvidhval trekker Foraar og Efteraar gennem Distriktet, og nogle Stykker nedlægges. [alt er det dog kun mellem 100—150 Stk. om Aaret for hele Distriktet. Narhvalen er derimod en ret sparsom Vintergæst her. Undtagelse for beg- ges Vedkommende er naturligvis de Aar, der findes »savssat« 1 Disko Bugt, der som Regel dog kun kan udnyttes af dette Distrikts nordlige Befolkning. Marsvin er almindelige i Sommertiden, men fanges dog ikke i stort Antal. Drivaadsler af store Hvaler er ogsaa ret hyppige, navnlig paa Hunde Ejland. Produktionen af Spek af Sel, Hvalros, Hvalfisk og Narhval var gennem- snitlig i Femaarene, Tonder: 1887—92 1892—97 1897—1902 1902—07 1907—12 1912—17 1027 1236 1303 1482 2102 1987 Søfugle. Ederfuglen er endnu i store Skarer 1 Distriktet, og der er endnu Fugle, der ruger her, men det er kun lidt imod, hvad der tidligere har været. Distriktets Produktion af Ederdun fra de sidste 35 Aar viser tydeligere end alt andet, hvil- ken Rovdrift her er drevet. Der indhandledes gennemsnitlig i Femaarene kg: 1882—81 1887—92 1892—97 1897—1902 1902—07 . 1907—12 1912—17 551 367 185 142 107 62 39 Produktionen vil altsaa om nogle faa Aar hore totalt op. I Begyndelsen af forrige Aarhundrede var Distriktets Befolkning 13 af den nuværende, og da leverede Distriktet mellem 1500—2000 kg om Aaret! Alle de lave Skærgaardsøer, hvor ingen Ræv eller Hund kan komme hen i Sommertiden, med talrige grunde Strømløb og næringsrige Banker i Nærheden, vilde være et Land for Ederfugle, som der knap findes Mage til i Verden. Hvad der skydes i Sommertiden, er her som allevegne i Grønland hoved- sagelig Hanner og ikke rugende Hunner. Det er ikke Jagten, der ødelægger Eder- fuglen, det er navnlig Rovdriften paa dens Reder og Æg. Nu findes der næppe mange Rugesteder ude i Skærgaarden, derimod er der nogle faa Smaaøer langt inde i de store Fjorde, hvor Fuglen endnu holder til. Og her er det ikke hvert Aar, Folk har Energi nok til at opsøge dem, da det er saa langt borte. — Hav- lit er ret almindelig i Distriktet og ruger flere Steder inde i Landet. Foraar og Efteraar skydes en Del af dem ude paa de ydre Øer. Ogsaa Skallesluger ruger nogle faa Steder 1 Distriktet. Terne ruger i umaadelig Mængde paa smaa Skærgaardsøer, helst paa de ubeboede, der ligger helt afsides. Kun sjældent slaar dens Ynglen fejl, og da fordi Foraaret kommer for sent. Normalt har den Æg omkring St. Hansdag, og der samles og spises mange Tusinde i Dagene deromkring, men da de paa Grund Dansk Grønland. Г. 2 18 EGEDESMINDE DISTRIKT af deres tynde, skrobelige Skal ikke kan gemmes, samles der ikke flere, end man er sikker paa at faa afsat, og da jo Trafikforholdene er primitive, og Fuglenes Mængde er saa stor, synes dette ikke at true Arten. Sopapegoje yngler ret talrigt paa Øerne i Disko Bugt, og nogle Æg samles hvert Aar. Tejsten finder bekvemme Ynglepladser overalt, derimod er der i det lave Land ikke ret mange Steder, hvor Kystklipperne har en saadan Højde og Stejl- hed, at de søges som Rugepladser af Lomvi, Alk, Maage og Skarv. De findes dog allesammen her, og omtrent fra alle Bopladser opgives de som betyd- ningsfulde Madfugle. Søkonge er almindelig paa de ydre Øer og Skær, hvor den saa vidt vides ruger endnu. Fuglejagten er i dette Distrikt, der i saa mange Forhold minder om Syd- grønland, af ret stor Betydning, og det er ret ejendommeligt, at det er det ene- ste Distrikt i Nordgrønland, hvor Fuglepilen har holdt sig i Brug, om end den ikke er almindelig. Af Fuglefjer indhandledes der gennemsnitlig i Femaarene kg: 1882—87 1887—92 1892—97 1897—1902 1902—07 1907—12 1912—17 646 998 782 1030 1383 1361 1279 Fisk og Fiskeri. Havkalen er sikkert nogenlunde almindelig overalt og fanges ogsaa de fleste Steder, dog er Fangsten ikke særlig betydelig (der fanges for Tiden mellem 3—5000 Stk. i hele Distriktet) med Undtagelse af Hunde Ejland, der leverer om- trent Halvdelen af hele Produktionen. Næst herefter er Akunåk, og som Nr. 3 staar Udstedet Kangåtsiak. Ved Agto og Iginiarfik er Fangsten forsvindende. Der indhandledes af Lever gennemsnitlig i Femaarene, Tønder: —92 1892—97 1897—1902 1902—07 1907—12 1912—17 2 250 357 316 487 419 Hellefisk faaes kun undtagelsesvis ved Bopladserne ved Distriktets Nord- osthjorne. Det er dog sandsynligt, at den findes i de store Fjorde. Helleflynderen kommer hver Sommer med det varme Atlanterhavs- vand op til Distriktet. Nogle Stykker fanges lejlighedsvis ved de ydre Bopladser fra Manermiut nordefter. Men det vigtigste Fiskeri finder Sted nede paa Randen af store Helleflynderbanke ud for Stromfjordens Munding. (Om Taseralik og Fangsten af Helleflynder her se senere Side 28 f.) I den senere Tid har en Del slaaet sig ned lidt lengere Nord paa ved Igdlorssuit, hvor der ligeledes er gode Havneforhold. Andre ligger endnu længere Nord paa ved Exalugssuit i Aflobet fra Gieseckes So, hvor de samtidig kan fange Helleflynder og Laks. Ogsaa ud for Agtos Omraade, saaledes især ved Manitsox, fanges der Helle- flynder, og her har man indfort Doryer og Langline og faaet en Motorbaad, der slæber Doryerne ud paa Banken og hjem igen. Udstedets Bestyrer er tillige Fiske- EGEDESMINDE DISTRIKT 19 mester og har et moderne indrettet Fiskehus, hvor Fangsten indhandles for Han- delens Regning, renses og saltes. Dette Fiskeri er endnu 1 sin Begyndelse her, men tegner godt. Der indhandles for Tiden gennemsnitlig 80—90 Tdr. aarlig. Kabliau kommer hver Sommer op til Distriktet og gaar ind gennem Sun- dene. Navnlig i Nivåk Bugt er den rigelig fra August. En Del af Norddistriktets Befolkning tager herind og fisker og torrer til eget Forbrug. Indhandling af den finder ikke Sted. Оъак er hele Aaret i Distriktet og anses for at vere betydelig bedre i Smagen og fastere 1 Kodet her, hvor den lever 1 stromrigt Vand, end paa andre Steder. Den er saa talrig, at man forsogsvis har paabegyndt Indhandling af den i torsaltet Tilstand. Laksorred fanges der ikke meget af. Der er kun faa Elve fra Soer store nok til at den gaar op. Distriktets eneste Fangststed af nogen Betydning er ved Ека- lugssuit, Aflobet fra Gieseckes So samt ved Exalünguit, Aflobet fra en So lige Nord for Stromfjordens Munding. Begge Steder foregaar dog Fangsten hoved- sagelig paa den for Fiskebestanden saa fordærvelige Maade ved Afdæmning af Lobene. For Tiden opkobes Laksorred ikke af Handelen i dette Distrikt. Skellaksen viser sig som en sjælden Efteraarsgest i Distriktet, især 1 Ni- vak Bugt og Sundene herfra ud til Sydostbugten. Lodden er meget almindelig i Distriktet og er sikker hvert Foraar. Men de kan ikke fiskes allevegne. Paa Skærgaardens КПрреоег kan den ikke faas, den soger til Kysten i Gydetiden, men kun, hvor Kysten er grund og sandet. Derfor maa man rejse hen til Loddepladserne, og hver Boplads har sædvanlig sit Sted at tage hen. Mange rejser ud af Distriktet og ind i Sydostbugten. Lodden fra Iginiarfiks Omegn regnes for at vere særlig fed og særlig godt be- handlet, og det er almindeligt, at man andre Steder fra gerne vil bytte Lodder, bestemt til Hundefoder, mod Iginiarfiks, for at anvende dem til Menneskefode. Kangâtsiaxs Befolkning opgiver Lodden som »vor vigtigste Fisk«, medens almindeligvis weak og ОШ regnes for de vigtigste, fordi de er at faa hele Aaret. Havkat er almindelig og fanges hvert Aar, især ved Manermiut og Vester Ejland. Haaising fanges flere Steder om Sommeren, men regnes ikke saa meget, da man samtidig har bedre Fisk, skont ogsaa den er bedre her end andre Steder. Ulk er overalt ligesaa almindelig her som andre Steder, ligeledes Blaamus- ling, spiselig Tang og anden Nodfode. Nogle Steder kan man skrabe Kammuslinger, der dog kun betyder lidt til Salg til Danske. Моктех P. PORSILD. BEBYGGELSE Distriktets Folketal var i 1915: 19 danske og 1508 Gronlendere (1905: 1432; 1890: 1072; 1850: 824; 1805: 218). Befolkningens Sammensætning 1915 var: 20 EGEDESMINDE DISTRIKT Danske: Mandkon 13 (deraf 6 under-12 Aar). Kvindekon 6 ( - 2 — — —) Gronlændere: Mandkon 720 ( — 254 -) Kvindekon 788 ( — 238 — ) Befolkningen er saaledes 1 Lobet af 110 Aar vokset til det syvdobbelte, en Forogelse, som intet andet Distrikt 1 Gronland tilnærmelsesvis kan opvise Magen til. Aarsagen til denne enorme Tilvækst ligger vel tildels 1, at Folketallet ved Begyndelsen af den omhandlede Periode var urimeligt lavt, efter at Distriktet flere Gange var bleven hærget af svære Epidemier (jfr. Historien). Imidlertid viser den Omstændighed, at Holsteinsborg Distrikts Befolkning, som af samme Grund var endnu langt stærkere decimeret, kun er godt femdoblet, at Forøgelsen ikke udelukkende kan tilskrives den omtalte Aarsag, men lige saa meget skyldes Distriktets bedre Erhvervsbetingelser. Dette stadfæstes ved, at Forøgelsen, skønt saa meget større, i dette Distrikt langtfra i den Grad som andensteds har bevirket større Bofasthed. Skønt Forholdet i de senere Aar er ved at ændre sig noget, er dog Egedesmindes utvivlsomt det Distrikt 1 Nordgrønland, maaske i hele Grønland, hvor Bofastheden er mindst, ikke blot i Henseende til vidtstrakt Omflakken i de mildere Aarstider, men ogsaa hvad Vinterbopæl angaar. Her mærkes vel de senere Aars Ændring mest, men endnu stadig nedlægges og oprettes Bopladser, og i hvert Fald for ikke mange Aar siden kunde en Plads, som det ene Aar havde 50—70 Beboere, det næste være reduceret til det halve eller mindre — og omvendt. Dette gælder især Distriktets sydlige Del. " I 1915 var de faste Bopladser følgende: 1) Kolonistedet Egedesminde, hvortil hører Bopladsen Manitsok. 2) Udstedet Akånåk med Bopladserne Nik og Nivåk samt Udflytter- pladsen Grønne Ejland. 3) Udstedet Hunde Ejland. 4) Udstedet Manermiut med Bopladserne Vester Ejland og Kangår- ssutsiak. 04 ga- 5) Udstedet Kangätsiak med Bopladserne Kekertarssuatsiak, I пак, Ivnalik, Akugdlit og Kipingassor. 6) Udstedet Iginiarfik med Bopladserne Niakornarssuk, Aulatsivik, Ikerasärssuk, Nagtoralik og Tuntngassok. 7) Udstedet Agto med Bopladserne Ikerasak og Axigsserniak samt Udflytterpladsen Imermiut. Fælles for næsten alle Pladser i dette Distrikt, som er en eneste mægtig Skær- gaard, er, at de i hojere Grad end i Nordgronlands andre Distrikter ikke ligger »fremme i Dagen«, men gemt i Afkroge bag Ger, Fjælde og Nes eller ved Bugter og Fjordarme, ofte milevidt indenfor Kystlinien og langt til Siden for de almin- delige Færdselslinier. Endog om de fleste af de Pladser, der ligger ved disse, gæl- der det, at man ikke ser dem, førend man næsten »falder over dem«. Det vilde vere en let Sag at rejse Distriktet igennem fra Ende til anden uden at se en ene- EGEDESMINDE DISTRIKT 21 ste beboet Plads. Ikke-lokalkendte vil derfor ikke let finde Vej Pladserne rundt uden kendt Mand. Gelder dette om Sommeren, gælder det i endnu langt højere irad om Vinteren, da aabne Strømvaager og strømskaaren Is i Sunde og omkring Næs tvinger Slædevejene ind i de mærkeligste Krumninger og Sving og ofte nøder til store Omveje. Saaledes maa man undertiden, for at komme fra en Plads til en anden, der i Luftlinie kun ligger faa Mil borte, køre først mod Nord, saa mod Øst, saa mod Syd, saa mod Vest og endelig atter mod Nord — eller i omvendt Orden — såa at Vejen bliver langt mere end fordoblet. Nærmer man sig en Plads, er — hvor saadanne findes — det første man faar Øje paa, de danske Huse, som endog langt borte fra let skiller sig ud fra deres Omgivelser ved deres Størrelse, sorte, røde eller gule Farve og hvide Vin- duesrammer og Døre. Ogsaa Kajak- og Konebaadsstilladser kan ses langt bort, især naar de staar fri af Baggrunden. Først naar man kommer nærmere, skelnes Grønlænderhusene, som раа længere Afstand let falder sammen med Omgivel- serne eller Baggrunden — eller forveksles med Sten eller. Tørveskruer. Ellers er om Sommeren det frodige grønne, som omgiver enhver stor eller lille Bygd, og om Vinteren de sorte Husvægge og Møddinger, som staar skarpt mod de hvide Omgivelser — samt Hundehyl, som kan høres mange Kilometer borte, de sæd- vanlige Tegn paa, at man nærmer sig beboede Steder. Det grønne er dog ikke at stole paa, thi maaske er det en ældgammel, længst forladt og øde Boplads, men hører man tillige Hundehylene, er man sikker. Befolkningen boede i 181 Huse. Dette giver 8,33 Beboere pr. Hus, hvilket er betydeligt mere end i de andre Distrikter i Disko Bugt. Grunden hertil er, at Bopladsbefolkningerne i dette Distrikt, særlig de mere afsidesboende, i ringere Grad end i de andre Distrikter har skilt sig ud i snævrere Husstande, men endnu tildels holder fast ved den oprindelige eskimoiske Ordning med flere nærbeslæg- tede Familier i samme Hus. Dog findes der nu ikke mange Huse med over 20 Beboere, og næppe noget med 25. Forholdet er i det hele taget under stærk Æn- dring. Som Eksempel kan anføres, at der for 10—12 Aar siden paa Vester Ejland kun var 4—5 Huse til et ikke meget ringere Antal Mennesker end nu, da der er 10 Huse; 1906 boede der i et af Husene ca. 30 Mennesker. Og et Faktum er det, at Nutidens Huse langtfra er formindsket i samme Grad som deres Beboerantal og altsaa byder deres Beboere bedre Vilkaar, bl. a. især større Luftforraad pr. Individ. Husene i Nordgrønland kan passende grupperes om fire Typer. I. den oprindelige — eller i al Fald en den nærliggende — Type, i hvilken Materialet saa godt som udelukkende er Græstørv, undertiden isprængt med Sten for Væggenes Vedkommende, samt nogle Sparrer — eller Bræddestumper (op- rindelig Flydetræ) til at bære Taget. Grunden til et saadant Hus er hyppigst 3'/2—4 m i Firkant, Væggene са. 2 Meter høje. Gavlene er noget højere paa Midten end ved Siderne, for at give Taget lidt Hældning til begge Sider. Paa de højeste Punkter af Gavlene anbringes en Træbjælke, der oftest under- støttes af en Stolpe midt i Huset. Fra denne Bjælke lægges mindre Træstykker 22 EGEDESMINDE DISTRIKT ud til Sidemurene, og hele Taget dækkes med et Lag Lyngris, og oven paa dette et Lag store omhyggeligt skaarne Græstorv. Som Regel mod Havet og — hvis det kan forenes dermed — helst mod den sydlige Halvcirkel er anbragt et lille Vindue са. 1/2 m i Kvadrat med Glas eller Tarmskindsrude. Indgangen, der ligeledes bygges af Torv, er gerne lang, indtil 4 m, og saa lav, at et Menneske kun ved at boje sig stærkt sammen eller endog kun ved at krybe kan komme ind i Huset. Gangen forer ind i Huset gennem en ligeledes lav og lille Dor med høj Terskel. Ofte er Gangen anbragt i det ene Hushjorne eller — som undertiden særlig ved de ældste Huse — midt paa Huset ved Siden af Vin- duet. Husgangen har ofte en lille Udbygning, der snart anvendes til Fyrsted, snart til Pulterkammer eller endog til Opholdssted for Hunde med Hvalpe. II. er af samme Konstruktion som det ovenfor beskrevne, men indvendig beklædt med Tre: Gulv, Briks (Sengested), Vægge og Loft. Denne Type er som Regel noget hojere og rummeligere end den forste, ligesom Vinduet eller Vindu- erne (der er nu undertiden to) er storre og har Sprosser med flere Ruder. Imellem disse to Hovedtyper er dog talrige Overgangsformer, idet Udvik- lingen til det indvendig helt beklædte Hus af økonomiske Grunde i mange Til- fælde maa foregaa sukcessive. De Brædder, en Husbygger anskaffer, anbringes i folgende Orden: Briks, Gulv, Vægge, Loft. I tidligere Tid udluftedes disse Huse, naar Familien om Sommeren flyttede ud, ved at Taget aftoges. Nu sker det — selv ved afsides Pladser — for det meste ved, at kun Vinduer, Dor og undertiden Husgang borttages. — Ved nogle Steder nedbrydes Husgangen om Sommeren, selv om Familien ikke flytter ud. III. Dette Hus har Bindingsverk: Fodstykker, Stolper, Loftsbjelker og Tagsparrer til højt Tag, omtrent som et lille dansk Hus; endvidere som Type И Gulv, Panel og Loft. Taget er dækket med klinklagte Brædder eller med Tagpap, hvad der dog er sjældnere. Udvendig er opsat Torvemure til Tagets Hojde. Hus- gangen er som Regel noget kortere, men hojere end de to forannevnte Typers og oftest paneleret. Der er ret ofte indrettet 2 Værelser, og Vinduerne er som i Type II. Ulemperne ved denne Form for gronlandsk Husbygning er, at Taget som Regel ikke falder helt ud over Torvemuren, hvorfor denne gennemtrænges af Regnvandet, der atter afgiver Fugtighed til Panelet, som derfor altfor hurtigt raadner. Det er forsogt at lade Taget gaa helt ud over Torvemurene, men dette forer da til Vanskeligheder med at faa Rummet under Tagskægget saa fast ud- stoppet med Torv, at det isolerer tilstrækkeligt mod Kulde og Vind. Disse Ulem- per undgaas imidlertid ved at opfore Type: IV, der af Form er som III, kun at der i Stedet for den udvendige Torve- mur paasættes en ydre Kledning af Brædder og mellem denne og Panelet 1 et Rum af 15 til 24 cm Tykkelse isoleres med torret Mos eller Torvesmuld. Paa Grund af sin forholdsvise Kostbarhed anvendes denne Type endnu ikke meget, ogsaa fordi det erfaringsmæssigt har vist sig at Træværket hurtigt raadner. Der er derimod ifærd med at udvikle sig en Mellemtype mellem Nr. IIT og IV, idet man, for at undgaa de beskrevne Ulemper for Nr. IIs Vedkommende og EGEDESMINDE DISTRIKT 23 alligevel spare noget Træ, lader det overste Stykke Væg bestaa af 2 Lag Brædder med mellemliggende Isolering som ved Nr. IV og setter Torvemur forneden. Eller man anvender Træbeklædning paa Husets Forside, men Torv paa Siderne og Bagvæggen. Det gronlandske Husinventar har ligesom selve Husene gennemgaaet nogen Udvikling i Tidernes Lob under Paavirkning af de evropæiske Former. Felles for de 3 forste Typer er dog omtrent folgende: Briks (Sengested) anbragt paa den Endevæg, der er modsat Indgangen og Vinduet. Den opta- ger hele Husets Bredde, er ca. 17/3 a 2 Meter bred og fylder saaledes indtil Halvdelen af Rummet. Den bestaar for Type I's Vedkommende af en Forhoj- ning paa ca. 40 cm af Græstorv med Kant af Brædder, eller — som altid for de andre Typers Vedkommende — udelukkende af Brædder, idet der herved ind- vindes et Rum underneden, der da anvendes som Pulterkammer. Fra Briksen udgaar langs den ene eller langs begge Sider af Stuen en Bænk af Brædder — Sidebriks — der bruges til Anbringelse af Lamper og andet Hus- geraad, samt ligesom Briksen til Siddepladser. Den almindelige, halvrunde Veg- stenslampe, anbragt paa en Trefod af Tre, anvendes nu langtfra saa meget som for, ofte laves Lampen af Blik som en aflang, flad Skaal. Til Væge bruges et Stykke Tøj, der med den ene Ende lægges op ad Skaalens Kant, Resten ligger i Trannen paa Skaalens Bund. lovrigt bliver evropæiske Staalamper og især Væglamper mere og mere almindelige, ikke blot ved Kolonierne, men ogsaa ved Udpladserne. Dernest findes nu omtrent 1 alle Huse Kakkelovn eller et lille Komfur, Gryde, undertiden Vandkedel, en Spand eller en storre Blikdaase til Vand, samt nogle Fajancekopper og Spolkummer eller emaillerede Skaale. Over Kakkelovnen er anbragt en Ramme med Treribber til Ophængning af Tøj, især Kamikker (Stovler), til Torring. I de fleste Huse, især af nyere Type, findes een eller flere Trækasser med Laag; de anbringes foran Briksen og bruges til Opbevaring af Familiens — navn- hg Kvindernes — Stadskleder, samt til Siddepladser. Undertiden er der et lille Bord, men Stole findes almindeligvis kun i TypelV, og da kun simple Træstole. I de allerfleste Huse findes endnu den traditionelle »Urinballie« (korfik), hvis Indhold benyttes til Skindberedning, men den indtager nu ikke mere den fremtrædende Plads som tidligere. I det hele taget gælder det, at jo nærmere Hustypen staar den evropæiske, desto nærmere staar Inventaret dette. Man ser da de gronlandske Lamper er- stattede af almindelige Olielamper, og Lampebriksen forsvinder for at give Plads for Kommode eller Skab. Paa en af Væggene er ofte anbragt en Hylde, der kan have Forsiringer af forskellig Art og hvorpaa Kopper og Nipsgestande opstilles. I mange Huse haves nu et Stueur (Nürnbergerur med Lodder eller Kasse). I Husene af alle Typer er nesten altid Pynt paa Veggene, bestaaende af Udklip fra almindelige Aviser og illustrerede Blade eller indrammede Olietryks- billeder og andre Skilderier. Det mest yndede Billedsujet er det bibelske.!) ') Beskrivelsen af Hustyperne er af J. М. KROGH. 24 EGEDESMINDE DISTRIKT Alle de almindelige Hustyper findes repræsenterede her 1 Distriktet. Af Huse, der fuldtud kan henregnes til Type I, findes et forholdsvis stort Antal, nemlig 29, de fleste 1 Distriktets sydlige Del. Langt det storste Antal Huse, nemlig 125, maa nærmest henregnes til Type II. Dog er den overvejende Del af disse i Virke- ligheden en Mellemting mellem Typerne I og II, idet Træbeklædningen er mere eller mindre mangelfuld. Særlig 1 Distriktets Syddel er det almindeligt, at Taget (Loftet) kun bestaar af Torv over Drivtommer uden Bræddeklædning, selv om Vægge og Gulv er fuldt Tre. Af disse to Typer fandtes der ialt 28, som havde Vinduesruder af Tarmskind og 11, som manglede Ovn, men udelukkende opvarmedes af Spæklamper. De fleste af disse fandtes 1 Syddistriktet. Adskillige Huse af disse Typer, især af II, var store, rummelige og ret hoj- loftede, samt forsynet med et relativt meget stort eller to noget mindre Vinduer. Nogle var Dobbelthuse. Husgangene er endnu de fleste Steder lange, lave og smalle; dog er der ogsaa heri en Ændring at spore: for 10—12 Aar siden fandtes der ad- skillige, som en Europæer kun kunde passere krybende næsten paa alle fire, nu findes der vistnok kun ganske faa saadanne. I flere Husgange findes en lille Udbygning til Brændselsrum og Kogested. Ved Pladserne i Arfersiorfikfjorden er det ret almindeligt, at disse Arnesteder overbygges med et kegleformet Tag af Torvestykker, der er stablede saaledes, at Rogen kan trække ud imellem Fugerne. Naar Torvene da er torrede, tages de ned til Brændsel, og en ny Forsyning stilles op. Den gamle Skik, ved Udflytningen om Foraaret at rive Taget og Husgangen ned, er nu saagodtsom forsvunden i dette Distrikt. Man nojes med at aftage Vinduer og Dore, hvis man da kan tage alt Losore med sig paa Rejsen eller deponere det andet- steds, 1 modsat Fald plejer nogle at stænge Dorene og slaa Brædder for Vinduerne og nojes med Udluftning og Rengoring ved Indflytningen om Efteraaret. Af Type III fandtes der 25 Huse, deraf langt den overvejende Del (18) ved Kolonien; af Type IV kun 2 (ved Kolonien). De fleste af disse Huse er ret rumme- lige, enkelte meget store og med to eller flere Rum. Her mere endi Disko Bugtens andre Distrikter har mange Huse — ikke blot ved Bopladser, men ved enkelte Udsteder, f. Eks. Kangatsiak — kun det nod- torftigste Husinventar, mangler f. Eks. Hylder, Kopper, Tallerkener, Spise- redskaber, Skilderier, Ur etc. Ved Kolonien, de fleste af Udstederne og nogle Bopladser, har nogle Huse dog adskilligt mere Tillob til europæisk Bohave og Husgeraad. —- Vegstenslamper er særdeles meget 1 Brug, ligeledes Renskind som Brikseskind, især i Syddistriktet. Illustrerede Blade eller 1 Mangel deraf Aviser, selv de gronlandske, anvendes særdeles meget, ikke blot som Vægprydelser, men som Tætningsmiddel. I de rene Torvehuse fæstes de simpelthen 1 Væggen med Knappenaale, Som, Pinde el. lign. I højere Grad end 1 nogét andet Distrikt i Nordgrønland flytter Befolk- ningen her ud paa Fangst og flakker om Sommeren viden om, endog langt udover Distriktets Grænser (herom se næste Afsnit). ~ EGEDESMINDE DISTRIKT 2! Paa Udflytningspladserne benyttes enten Hus eller Telt. Grønne Ejlande og Imermiut (ved Agto) er udelukkende Udflytningspladser. Der findes endvidere Udflytter- eller Fangsthuse paa en Række Udøer, saaledes paa Sioralik (tilhø- rende Folk fra Kekertarssuatsiak og omliggende Bopladser), Kitdliat (fra Ka- ngåtsiak, Niakornårssuk og Aulatsivik) og Sätut (fra Ikerasak) samt 1 Arfersior- fikfjordens sydlige Gren (fra Kipingassok, Niakornårssuk og Aulatsivik) og i Ata- nekfjord ved Itivdlerssuak og flere Steder (fra Iginiarfik og omliggende Pladser). Disse Huse er udelukkende af Tørv ogSten med Tagspær af Drivtømmer, Tørvebriks med enkelt Forbræt (ipat) og Tarmskindsvinduer; enkelte af dem har Jernovne. Nogle faa Familier, særlig i Syddistriktet, benytter Fangsthytter af simp- leste Konstruktion 2: en rundagtig Torvevold eller -væg, hvorover bredes gamle Konebaadsskind som Tag. Af Telte bruges i Distriktet følgende Typer: I. Det overalt i Landet benyttede bagtil skraanende Skindtelt (tupı- nak 9: »det rigtige Telt«). Dette bestaar af en Slags Dor- eller Portkarm (påve 9: dets Indgang), dannet af to Stænger, der stilles paa Jorden 1 skraa Stilling og stikkes i Huller i Enderne af en svagt hvælvet Overligger. Denne er forsynet med Stropper, hvorigennem Teltstængerne (kanai) — efter Teltets Størrelse 9—12 i Tallet — stikkes, og hvorfra de lægges ud i en Halvkreds til en næsten ringformet, omtrent !/g m høj Torvevold. Undertiden udelades denne, og Stæn- gerne støttes paa Jorden. Konebaadsaarerne benyttes ofte som Teltstænger. Over dette Skelet bredes Overtrækket (itsat), der er af sammensyede Sortside- eller ofte Klapmydseskind, og som for det meste rager frem foran Portkarmen som Læskærme paa begge Sider; det holdes nede ved paalagte Sten. Overtrækket kan være enkelt eller dobbelt. I begge Tilfælde vendes Haarsiden udad, saaledes. at Haarene vender nedad mod Jorden for at skaffe lettere Afløb for Væde. I sidste Tilfælde vendes det inderste Betræks Haarlag indad; dette Betræk gaar aldrig udover Portkarmen. Undertiden har Enkeltskindteltene et Overtræk af gamle Konebaadsskind. Som Dørforhæng (wmik) benyttes sædvanligst et Tæppe af sammensyede Tarme, oftest af Remmesæl. Under Forhænget sættes oftest et Brædt paa Højkant som Tærskel. Den bageste, Halvdel af Teltet i hele dets Bredde laves til Briks ved Lyngunderlag, hvorover Brikseskindet bredes, og Senge- tøjet om Dagen opstables i Baggrunden. Nattelejet redes med Hovedgærdet udad som i Husene. Kister о. a. anbringes ved Indgangens Sider. Hvis der er flere Fa- milier i Teltet, laves der undertiden i Stedet for 2 Brikse langs Siderne af Teltet. Ofte opsættes foran Teltet en Slags Forstue (ока) bestaaende af Skind, der udspændes i en ret Vinkel ved Hjælp af et Par Stænger. Den tjener væsentligst som Vindskærm, og Skindet flyttes efter Vinden; i Regnvejr er her undertiden Kogested. Dette anbringes ellers altid et Stykke fra Teltet og bestaar af et Par helst mod en Klippevæg el. lign. opstablede Sten, mellem hvilke Baalet anlægges, og paa hvis Kanter Kogekarret hviler. II. Detsærligidette Distrikt hyppiganvendte»Skindtelt med Gavl« (erkulik 9: det med Bagende forsynede— eller igdlerfiussak о: det kistelignende eller igdli- 26 EGEDESMINDE DISTRIKT ssak о: det huslignende). Dettes Indgang dannes som det forrige af en Portkarm, men her anbringes da tillige en tilsvarende Karm, blot noget lavere og smallere, i Teltets Baggrund. Fra Enderne af denne sidste anbringes Skraastiver ud til Siden. Karmene forbindes ved to Stenger, som legges omtrent fra Midten af Forkarmens til Enderne af Bagkarmens Overligger, hvor de fastbindes. De øvrigt. Teltstænger, 3 à 4 paa hver Side, lægges fra Forkarmens Overligger dels til Bag- karmens Skraastotter, hvor de ligeledes fastbindes, dels til Jorden ud til Siderne. Over Ryggen af dette Stillads lægges et sammensyet Skindovertræk, som til begge Sider naar ned til Jorden, hvor det betynges med Sten. Over Teltets Bag- ende legges ligeledes et Skindovertræk, der paa samme Maade betynges med Sten langs Nederkanten og som altsaa danner Teltets »Gavl«. Heri anbringes 1 nogle Telte en Glug af Tarmskind. Ogsaa denne Type har snart enkelt, snart dobbelt Overtræk eller kan i forste Tilfælde belægges udvendig med gamle Baade- skind. Forhæng og Vindskerm er ligeledes som ved Type I. Derimod anbringes »Briksene« altid langs Teltets Sider og Kister etc. i den inderste Ende af den der- ved fremkomne Midtergang. III. Det »danske Telt«, som bestaar af to Stenger, 21/2 à 3 Alen hoje, for- bunden ved en lang Overligger, hvorover bredes et Betræk af Stout, 4 a 5 Bredder. Teltets Skraasider holdes udspændt ved Snore ud til Siderne, ligesom der anbrin- ges Barduner fra Toppen af Teltstængerne. Teltskægget er i nogle Tilfælde anbragt paa en lav Torvevold, i andre paa Jorden og betynges i begge Tilfælde med Sten. Undertiden er Betrækket dobbelt. »Briksen« anbringes i Teltets inderste Halvdel. Disse Telte er lettere og billigere at anskaffe og tager langt mindre Plads i en Baad end Skindteltene, men er koldere og bliver lettere gennemtrængt af Væde end disse, og det skarpe, hvide Lys inde i dem, ofte hele Døgnet rundt, angriber let Øjnene. Nogle har derfor forbedret dem med Overtræk af gamle Skind. En- kelte har Telte af den her beskrevne Form med Skindbetræk inderst og Stout- betræk yderst, hvilket forsikres at være særdeles godt, rimeligvis fordi de ikke bliver saa varme om Dagen som de rigtige Skindtelte. Som Teltplads for længere Tid vælges helst en græs- eller lyngbevokset Plet med Afløb til Siderne. Er det for et kortere Ophold, tages Hensyn til Vejret; er dette regnfuldt, vælges en jævn Klippegrund eller en Stræk- ning med Smaasten. For kortvarige Rejser nøjes man undertiden med at hvælve Konebaaden, sætte dennes ene Kant paa dertil lavede Støtter (ajagütat), hænge Skind for ned til Jorden og bruge denne Indretning som Telt. DEN GRØNLANDSKE BEFOLKNING Egedesminde Distrikts nuværende Befolkning bestaar for en Del af Efter- kommere af den Rest, der efter de store Epidemier i Slutningen af 18. og Begyn- delsen af 19. Aarhundrede blev tilbage af den oprindelige Befolkning, og hvoraf utvivlsomt en stor Del har været Blandinger, idet nemlig saa godt som alle, der boede i længere Afstand fra Kolonien og altsaa maa forudsættes at have EGEDESMINDE DISTRIKT 27 veret ublandede, var bortdode. Langt den storste Del er imidlertid Efterkom- mere af Indflyttere, som vistnok overvejende er kommen via Holsteinsborg og oprindelig har hort hjemme i detsydligste Gronland. Omend Blandingen er fortsat gennem det 19. Aarhundrede, tildels endog lige op til Nutiden, er der dog derfor i dette Distrikt et ikke ringe Antal ublandede eller saagodtsom ublandede Eski- moer, langt flere end 1 noget andet Distrikt 1 Nordgronland, undtagen rimeligvis Upernivik. Med Undtagelse af Kolonien og maaske et Par af Udstederne findes de spredt over hele Distriktet, flest i dettes sydlige Del. Befolkningens ringere Blandethed gor sig gældende ikke blot i Udseendet, men i mange andre Forhold. Den er saaledes Grunden til den tidligere omtalte ringere Bofasthed og langsommere Udskillen i mindre Husstande med hver sit Hus, ligesom til en sejgere Fastholden af den oprindelige Levevis og gammeldags Samfundsforhold og -skikke 1 Almindelighed. F. Eks. hersker — eller herskede i hvert Fald indtil for faa Aar siden — indenfor de enkelte store Husstande — eller man kan næsten sige Klaner — et mere patriarkalsk Forhold, og havde Hu- sets ældste (itok) mere absolut Autoritet og Myndighed i alle Livsforhold end ellers er sædvanligt i Nutiden. Som et andet Eksempel kan det nævnes, at der i Syddistriktet findes flere ejendommelige og vistnok enestaaende Efternavne, dels ægte grønlandske: MikisuLuk (9: den lille solle), InusuGtok (9: den unge) og UGPERNANGITSOK (9: den man ikke kan tro) — dels grønlandiserede: f. Eks. ÅLAUPHESEN (9: Rafaelsen) og BARBARUSIUSEN (9: Fabricius). Befolkningen omkring Arfersiorfik Fjorden (Bopladserne Kipingassok, Nia- Kornärssuk og Aulatsivik), med et fælles Navn kaldet Sarfarmiut (2: Strom-Folket), der vistnok som Helhed er næsten ublandede, betragtedes af den Grund tidligere — og betragtes tildels endnu — af deres mere »civiliserede« Distriktsfæller som en Slags Molboer, hvem det var en let Sag og en Sport at have til bedste, og om hvis Enfoldighed og Lettroenhed der gaar utallige Historier. Følgende plejer at anføres som karakteristisk: Kateketen ved en af Pladserne havde forskrevet et Slagur. Det kom, medens Stedets Befolkning var paa Sommerrejser. Da de kom hjem, strømmede de naturligvis alle til for at se det nye Vidunder, der alene ved sit Udseende vakte højlydt Beundring. Da nu Uret netop skulde til at slaa, tyssede Ejermanden paa dem for at de skulde høre det. Det første Slag frem- kaldte nye Forbavselsesudbrud, hvorfor han atter tyssede paa dem. Da Uret i det samme tav, vakte det lydløs Forfærdelse — indtil én endelig udløste For- tryllelsen ved under almindelig Tilslutning at udbryde: »Nu har jeg aldrig kendt saa galt! den adlyder virkelig sin Herre!«. Men — som alt paavist — nu begynder ogsaa her i Distriktet Nutidens ni- vellerende Tendens at gøre sig stærkere og stærkere gældende og udslette Ejen- dommelighederne. Af Befolkningen levede Storstedelen, næsten 82 pCt., af Sælfangst, kun godt 6 pCt. af Fiskeri og ca. 12 pCt. af funktioner Virksomhed (fastlonnede Stillinger og Daglejerarbejde). Af alle Samfundsklasser er de fastansatte forsaavidt de bedst stillede, 28 EGEDESMINDE DISTRIKT som de lever under betryggende Kaar og er uafhængige af Svingninger i Erhvervs- forholdene. Det er derfor ogsaa dem, der i det daglige lever mest under ordnede og regelmæssige Forhold, og hos hvem man mest træffer en vis Grad af Luksus, baade hvad Indbo, Klædedragt og Levemaade angaar. Men til Gengæld er deres Tilverelse naturligvis meget bunden — hvilket især gælder Kivfakkerne ved Kolonien, hvor der den storste Del af Aaret er meget og om Sommeren særdeles meget Arbejde — omend Handelens Folk i Vintertiden og Kateketerne i Sommertiden har nogen Lejlighed til at drive Fangst og foretage 1 hvert Fald mindre Udflugter og Rejser. Fiskerne kan i dette Distrikt næsten ikke regnes for en særlig Samfunds- klasse, idet endnu som Regel kun saadanne, som af en eller anden Grund ikke kan give sig af med Fangst, driver Fiskeri som eneste eller Hovederhverv. De er utvivlsomt de daarligst stillede af alle. Her ses naturligvis bort fra Helleflynder- fiskeriet ved Agto, som er Sæsonerhverv og for storste Delen drives af Sælfangere. Selfangernes Liv er her som overalt det frieste og mest uafhængige, men tillige det, der er forbunden med størst Risiko, baade hvad angaar Livs- fare og Svingninger i Erhvervsforholdene. Med Hensyn til det første er Risi- koen i dette Distrikt ikke ringe, baade paa Grund af det aabne Havs Nær- hed, Vejrets Urolighed og Vinterisens Ustadighed især i Syddistriktet. Forulyk- kelser i Kajak og paa daarlig Is er ret hyppige. De fleste Pladsers Overtal af Kvin- der og især for Yderpladsernes Vedkommende uforholdsmæssig store Antal Enker bærer Vidne derom. Med Hensyn til. Svingninger i Erhvervsforholdene synes Risikoen mindre end i de fleste andre Distrikter, vistnok fordi det gode Islæg paa de utallige Fjorde, Sunde og Bugter holder paa Ringsælen. Kun ved Plad- serne udenfor Skærgaarden, f. Eks. Vester- og Hunde Ejland, kan der til Tider blive Misfangst, sjældnere dog ved Sødyrenes Udeblivelse end paa Grund af sær- lig urolige Vejrforhold. Sælfangerne og deres Familier fører 1 dette Distrikt gennemgaaende et mere udpræget Friluftsliv end Tilfældet er de fleste andre Steder. Dette gælder især for de mildere Aarstiders Vedkommende. Udflytnings- pladserne Grønne Ejland og Imermiut tilflyttes allerede paa første Islæg. Fra mange Bopladser flytter Fangere med deres Husstand allerede i Marts—April ud paa Fangst, enten til Yderøer eller ind i Fjordene Arfersiorfik og Atanek. De fleste bor i Fangsthuse (uden Kakkelovn), en Del trods Aarstiden i Telt. I Juni begynder de længere Rejser for Indsamling af Vinterforraad. Fra Norddi- striktet (især Akunax, Hunde- og Vester-Ejland) drager flere Hundrede Mennesker ind i Sydostbugten (se Christianshaab Distrikt); endnu flere samles paa Syd- kysten af Sarkardlit og de øvrige Øer og Kyster i Nivåk Bugten, hvor der ud- foldes et broget Folkeliv. Noget lignende finder Sted i mindre Maalestok i Arfer- siorfik- og Atanekfjord for de sydligere Pladsers Vedkommende. — Hen i Juli drager mange Konebaade fra Norddistriktet (Akunåk, Hunde- og Vester Ejland, Kangårssutsiak o. fl.) sydpaa langs Kysten — med kortere Ophold forskellige Steder — til Sommerpladsen Taseralik lige sydfor Nordre Strømfjord, hvor de mødes med store Skarer fra de sydlige Pladser og fra Holsteinsborg Distrikt. EGEDESMINDE DISTRIKT 29 Stedet, der tidligere hed Perutussut, var fra ældgammel Tid en aarlig stærkt frekventeret Fangst- og Fiskeplads for »Gronlænderne baade fra Sonden og Norden fra midt i Juli indtil Hosten, og kan da ansees 1) for et Marked i Henseende til de Omtuskninger, som da skee, 2) for et Thing 1 Henseende til de Stridigheder, som da afgores med Trommer og Sang« (THORHALLESEN). Endnu samles her vel hver Sommer i det mindste 3—400 Mennesker, og der ud- foldes et broget og ejendommeligt Folkeliv. Teltene staar 1 fem store Grupper med hver sit Navn foruden Enkeltpladser: Farvandet vrimler af Kajaker, som gaar og kommer fra Fangst, daglig tager Konebaadene til Fastlandet paa Togt efter Lyng og Drivtre til Breendsel, for at gaa paa Jagt eller for at foretage Han- delsrejser til Holsteinsborgs Distrikt eller nordpaa til en Havn, hvor Motorbaaden fra Agto indfinder sig for at indhandle Helleflynder. Kvinderne har travlt med at udskere og legge til Torring Kod og Helleflynder, mens Bornene leger. Rogen fra Baalene hvirvler i Vejret paa alle Kanter, der aflegges Besog, snakkes, spises og drikkes Kaffe Dagen igennem, og om Aftenen samles man til Dans, Boldspil og Leg i en Dal mellem Teltgrupperne. Midt paa Øen er der en Kirkegaard med baade gamle hedenske og senere kristne Grave. I Lobet af August tager mange herfra ind i Stromfjorden paa Rensjagt, og de ovrige bryder efterhaanden op for at drage hver til sit. Paa Hjemvejen teltes atter nogle Steder for kortere Tid. — Andre Skarer fra Syddistriktet drager ind 1 Fjordene paa Fangst og Jagt og ad Overberingssteder fra Fjord til Fjord, indtil den inderste Vig af Nordre Strom- fjord. — Forst langt hen i September eller endog Begyndelsen af Oktober er Be- folkningerne atter hjemme. Tiden mellem de to Rejseperioder benyttes, hvor dette Brændsel anvendes, til Torveskering. Efteraaret og Vinteren er her som overalt Hjemmelivets Tid, der indledes med at bringe Husene i Orden og for Kvindernes Vedkommende fortsættes med at bode paa og komplettere Familiens Kleder efter Sommerlivets Strabadser. Endnu kan Meendene foretage kortere Fangstudflugter til Yderoerne, men ellers holder de sig ved Hjemmet, driver Fangst i Nærheden og forbereder Vinterkampagnen, bl. a. ved at bringe Sledetojet i Orden, tilberede Isgarn og Fiskesnorer o. lign. Ogsaa 1 Vinterhalvaaret leves der meget Friluftsliv, særlig naturligvis for Mæn- denes Vedkommende. Disse færdes Storstedelen af Dagen ude, forst 1 Kajak, se- nere paa Slede eller gaaende, og da ofte med Kajakken paa Hovedet, idet de bærer den med Kolen i Vejret og stotter Forkanten af Kajakringen paa Panden, medens Bagkanten hviler paa Skuldrene. Saaledes kan de, med deres tor (Isstav) i Haanden, bere den milevidt uden undtagen momentvis at behove at stotte den med Hænderne. Kun under allerdaarligste Vejrforhold holder de sig inden Dore — og arbejder da paa deres Vaaben og Redskaber eller Husflidsarbejder. Men ogsaa Kvinderne færdes meget 1 det fri, idet de næsten overalt daglig maa ud at samle Kvas, hente Vand og handle. For Bopladsernes Vedkommende be- sorges det sidste vel væsentligst af Mændene, enten paa Slæde eller gaaende, men ogsaa mange Kvinder gaar ofte lange Veje til Butikken, ligesom de paa nogle 30 EGEDESMINDE DISTRIKT Pladser hjælper med til Erhvervet ved at fiske. Som Regel er derfor baade Mænd og Kvinder i Distriktet gode Fodgængere, der f. Eks. ikke gaar af Vejen for at gaa 4—5 Mil for at komme 1 Kirke, naar Præsten er ude paa sine Vinterrejser. — Distriktets Fangere er gennemgaaende gode Kajakroere, nogle af dem, især Hunde- og Vester Ejlands, horer til Gronlands dygtigste og dristigste. Fangerbefolkningen maa nærmest karakteriseres som ret velstillet og klarer sig Aaret rundt gennemgaaende jævnt godt, flere Steder udmærket. Ved nogle Pladser kniber det til visse Tider, særlig det sene Efteraar og den forste Del af Vinteren, væsentligst paa Grund af svigtende okonomisk Evne. GRONLANDSKE ERHVERV Distriktets absolute Hovederhverv er Sodyrfangst. De mest betydende Bierhverv er Fiskeri af Hajer, Helleflynder, angmagssat og üvar samt Ravefangst. Hertil kommer Jagt paa Sofugle (Ederfugl, Lomvi, Skarv, Maage og Ride) og Landvildt (Rensdyr, Harer, Ryper og Ges) samt noget Kabliav-, Ulke- og Laksorredfiskeri og lidt Husflid. Saavidt det i dette vidtstrakte Distrikt lader sig gore at give en samlet Over- sigt over den aarlige Erhversturnus, er denne folgende. I Januar og Februar er det vigtigste Erhverv Garnfangst af Ringsæl, samtidig med at der drives lidt Fiskeri af üvar og Ulk til Husbehov, — paa for- skellige Steder fiskes tillige Hajer fra Isen, og ved nogle Pladser skydes en Del Sofugle 1 Stromvaager. I Marts fortsættes Garnfangsten og Haj- og Uvakfiskeriet, men henimod Slutningen af denne Maaned begynder tillige %torjagt og, naar Isen slaar Revner, Sælfangst i disse (væsentligst Ringsæl), ikke sjælden med meget stort Udbytte. Fra adskillige Pladser flytter Fangere ud til Yderøerne for at drive denne Fangst. I April og Maj er ütorjagt og Fangst i Revner og Vaager, som efterhaanden bliver talrigere, de vigtigste Erhverv. Der fanges nu foruden Ringsæl tillige mange Steder Klapmyds og Remmesæl, enkelte Steder Hvidfisk. Hajfiskeriet fortsættes, hvor Isen gør det muligt. I disse 4 Maaneder drives lejlighedsvis Rype- og Harejagt; til Slutningen af April røgtes tillige Rævefælderne. I Juni er der almindelig Udflytning, for manges vedkommende langvejs bort (se forrige Afsnit), for at indsamle angmagssat og jage Sortsider, hvoraf tør- res til Vinterforraad. De hjemmeblivende driver Sortsidefangst og Fiskeri, væsent- ligst af Hajer. I Juli og August rejses atter ud, dels til nærmere Steder paa Sortsidefangst, dels til Omegnen af Agto og Nordre Strømfjord paa Helleflynderfiskeri og Sæl- fangst, dels ind i de store Fjorde paa Sælfangst og Rensjagt. De hjemmeblivende driver Sælfangst, Hajfiskeri og paa mange Steder, især i Syddistriktet, Fiskeri af итак, som tørres til Vinterforraad. I August skydes en Del Ederfugle. Samtidig sørges for Brændselsindsamling (Tørv og Drivtræ). — Der fanges væsentligst EGEDESMINDE DISTRIKT 31 Sortsider, i August Blaasider (9: unge Sortsider), en Del Klapmydser og enkelte Hvalrosser. I September og Oktober fortsættes Sælfangsten og Hajfiskeriet, og der drives Sofuglejagt. I Oktober fanges nogle Steder angmagssat. Fangerne rejser hjem og flytter i Hus. I Syddistriktet foretages atter kortere Rejser paa Sælfangst, Rensjagt eller for at gore Rævefælderne rede til Sæsonen. I November og December drives Fangst fra Kajak, begyndende Isgarns- fangst og noget Fiskeri, Rævefangst og Søfuglejagt. Disse Maaneder plejer næsten overalt at være Åarets trangeste, fordi Vejret er uroligst. I Aarets 4 sidste Maaneder fanges væsentligst Sortsider, desuden nogle Hval- rosser og, især i November og December, en Del Klapmydser, Hvidfisk og Ring- sæler. Aabentvandsgarn til Sortsider og Hvidfisk benyttes flere Steder, navnlig ved Kolonien, i Oktober og November med stort Udbytte. — Flere Steder i Distriktet afviger dog en Del fra det her givne Billede. Dette gælder navnlig Hunde- og Vester Ejland, hvor Islæget er meget variabelt, sjæld- nere ligger fast i længere Tid og undertiden ganske udebliver. Her betyder Garn- fangsten ikke meget, derimod drives Kajakfangst i Revner, Vaager eller aabent Vand den største Del af og undertiden hele Vinteren. Det samme gælder tildels de yderligtliggende Pladser — som Ivnalik, Kangätsiak, Agto o.a.— hvor Islæget uden for ligeledes er variabelt, og hvor der derfor i Vintermaanederne drives Kajakfangst udenskærs samtidig med Garnfangst indenskærs. Ved alle disse Steder er Udbyttet af Vinterfangsten derfor heller ikke ind- skrænket til Ringsæl alene, men der fanges lejlighedsvis ikke faa af andre Arter, som Sortside, Klapmyds og Remmesæl samt undertiden Hvidhval og Narhval. Befolkningen ved Udstedet Agto og Bopladser driver fra Midten af Sep- tember til hen i November Hvalrosfangst i Nærheden af Nordre Strømfjord. Fangst og Fangstmetoder. Ved Kajakfangsten medføres næsten altid baade Harpun og Riffel, og her i Distriktet som overalt er vistnok den hyppigst benyt- tede Metode den at skyde Dyret og derefter harpunere det for at sikre sig Byttet, hvis det kun er saaret, eller hindre det i at synke, hvis det er dødt. De fleste Fan- gere kan dog klare sig med Harpunen alene, og er da Reglen den, at de benytter Riflen, naar Sælen rejser Hovedet op af Vandet og spejder rundt, medens Har- punen bruges, naar Dyret hviler. Ligeledes er det Skik at benytte Riffel, naar Havet er roligt, men Harpunen, naar der er stærk Søgang. Dette kommer især til Anvendelse ved Yderpladserne og da navnlig om Efteraaret og 1 Begyndelsen af Vinteren, hvorfor det da ofte hænder, at Fangerne gaar ud uden Riffel. Ved Fangst fra Iskant medføres Kajak og Riffel, Harpun kun, hvis der er stort aabent Vand. I dette Distrikt bruges det ikke at opføre Skydeskjul ved Iskanten, men Fangerne gaar stadig paa Udkig langs denne med Kajakken paa Ho- vedet. Naar de faar Øje paa en Sæl, lægger de Kajakken paa Isen og skyder i staa- ende Stilling, hvis Dyret er langt ude, idet de hugger Isstaven fast i Isen og læg- ger an op ad den; derimod siddende og med Kajakken som Anlæg, hvis det er 32 EGEDESMINDE DISTRIKT nær. Foregaar Fangsten ved en Revne, og der er mange Sæler, kan de lade det skudte Dyr — som paa den Aarstid ikke synker paa Grund af Fedme — ligge i Vandet, indtil de har skudt saa mange, som de kan slæbe hjem, hvilket som Regel ikke er over fire. Det bruges som Regel ikke at kore Kajaken til Iskanten paa Slæde, derimod kan den, saalænge Fangsten der varer, efterlades paa nærmeste O, betynget med Sten. Den ejendommelige Fangst ved »savssat« (Hvalstænge) af Hvidfisk eller Narhvaler i disses selvlavede Vaager forekommer paa Grund af Havets Nerhed kun meget sjeldent i dette Distrikt. Den Fangstmetode, som bestaar i at lure ved Sælens Aandehuller for at skyde eller harpunere den, naar den kommer op (mauner), benyttes kun af og til ved Hunde Kjland, men ikke andre Steder i Distriktet. Fangst af paa Isen opkrobne Seler (won) foregaar i Foraarstiden med Hunde og Slæde ved Hjælp af Kikkert, Riffel og Skydeslede. Naar en utox er set, stand- ses Koretojet i en Afstand af 5—600 m, og Fangeren kryber fremad paa Skud- vidde, dækket af Skydeslæden. Det gælder om at skyde Dyret dodt med det samme, da det ellers kryber gennem sit Aandehul. — Der kores paa denne Fangst som Regel 5—6 Mil eller mere, og Dagens Udbytte kan vere indtil 8—10 Sæler. Den uafladelige Stirren paa den hvide Is, som denne Fangstmaade kræver, ind- virker uheldigt paa Øjnene, selv om Snebriller benyttes, og har ikke sjældent Sneblindhed til Følge. Ved Garnfangst af Sødyr benyttes om Efteraaret Aabentvandsgarn, som sættes i Sunde, hvor de fastgøres i Land, paa begge Sider eller blot vinkelret ud fra Land, i hvilket Tilfælde Yderenden holdes oppe ved en svær Bøje, hvortil et massivt Træstykke foretrækkes, da det gør mindre Støj ved Skvulpning, end f. Eks. en Tønde. Udbyttet kan være indtil en halv Snes Sortsider eller 3—4 Hvidhvaler paa én Gang. Undertiden hænder det, at Garnet ødelægges ved at et Isfjæld fører det bort eller en Stime Dyr river det itu. — Isgarnene udsættes i dette Distrikt saagodtsom udelukkende ved Land, helst fra Næs eller Fremspring. De sættes gennem 3 Huller, føres med Isstaven under Isen fra Hul til Hul og hol- des udspændt ved Hjælp af Isknolde ved Siden .af Hullerne. Disse fyldes med Sne for at skjule Garnet for Sælen. Ved Røgtningen af Garnet aabnes Midter- hullet for at se om der er Fangst, i hvilket Tilfælde det hales op herigennem. Garnene tilses, hvis Vejret tillader det, helst daglig. En Fanger kan have indtil en halv Snes Garn opsat samtidig i en Afstand af indtil 2—3 Mil. Hvalrosfangst i større Stil foregaar om Efteraaret paa nogle Øer og Næs Nord for Nordre Strømfjord, hvor Dyrene fra Begyndelsen af Septem- ber til hen i November gaar paa Land efterhaanden i saa store Mængder, at de »tilsidst ligger saa tæt som Sild i en Tønde, medens en hed Damp staar over hele Landingspladsen«. Landgangen finder ikke Sted paa samme Plads hvert Aar og er afhængig af Vejret, idet den først ret foregaar, naar det er koldt, og midlertidigt ophører ved Mildning. Naar Landingspladsen i Forvejen er udfunden ved udsendte Kajakker, og Vejret er gunstigt, foretages Ekspedi- Tr XLI EGEDESMINDE DISTRIKT Fig. 1. Udsigt fra Hunde-Eiland mod Vest. С. Wagner fot. 4. 15. Juni 1908. a Fig. 2. Parti fra Taseralik; Telte og Konebaade. С. Wagner tot. d. 1. August 1908. Dansk Gronland. I. Pr. XLII EGEDESMINDE DISTRIKT Fig.3. Kolonien Egedesminde set fra Reveo. Т.В. Kulhulken »Lucinde«. I Midten Spekholmen. №. P.Sorensen fot. 4. 15. Juni 1913. Fig.4. Kolonien Egedesminde set fra Spekholmen. N. P. Sorensen fot. d. 16. Juni 1913. EGEDESMINDE DISTRIKT 35 tionen. Tidligere benyttedes udelukkende Konebaad og Kajaker, nu ledsages de af den ved Agto stationerede Motorbaad. Kvinderne folger med for at assistere ved Flensningen. Til Hjælp ved Flaaningen af de tunge Dyr har Handelen paa Kitsigsut opført et trebenet Stativ med Talje. Man lander i Nærheden af Land- gangspladsen, lister sig ind paa Dyrene og ihjelskyder det storst mulige Antal, inden Flokken naar ned i Vandet; saarede Dyr undslipper for det meste. Skud bagfra gennem Nakken er de sikrest dræbende. De Dyr, en Fanger kan bevise at have skudt, tilhører ham, de andre er Fælleseje. Flænsningen vanskeliggøres meget ved Kulden, da Kroppene hurtigt fryser. Skønt der saa vidt muligt — en stor Del af Vejen gaar udenskærs og er i daarligt Vejr ufarbar for Kone- baade — gøres flere Ture til Stedet, er det derfor som Regel den mindste Del af Udbyttet som bjærges: Tænderne, en Del Spæk og nogle dels hele, dels sønder- skaarne Huder straks for at faa Kontanter; senere søger man at hente Resten af Skindene og Spækket, men hindres ofte deri af Vejret eller af Ugidelighed, og Skindene ødelægges hurtigt af Kroppens Varme. Store Mængder gaar derfor tabt, idet Aadslerne enten skylles bort ved Sogang eller ligger og raadner paa Stedet, vistnok som Regel til Skræmsel for Dyrene ved Udsøgning af næste Aars Landingsplads. Fangsten, drevet paa denne Maade, vil derfor rimeligvis høre op af sig selv. Fiskeri og Fiskemetoder. Ved den almindelige Sommerfangst af angmagssat benyttes overalt i Distriktet Ketsere, idet Fiskene tages fra Kysten og øses op paa Land, hvor de spredes og vendes til Tørring paa Klipperne for senere at pak- kes i Sække af Vandskind eller bundtes i store cylindriske Bundter, som næsten ligner smaa Kværnsten. — Ved enkelte Pladser, først og fremmest Kolonien, tages tillige angmagssat i Oktober eller 1 Begyndelsen af November, men da med Vaad fra Baade, idet de nu ikke kommer helt ind til Kysten. Hajfangsten foregaar med Snører, om Sommeren fra Baad eller Kajak, i hvilket Tilfælde Fiskeren benytter et Stykke smalt Brædt eller en gammel Aare som Afstivningsmiddel for Kajaken under Ophaling af Fisken — om Vinteren fra Isen, hvor Snoren da med et Halvstik fastgøres til et Stykke ved Kanten af Fiskehullet fastfrossen Trætøndebaand, som viser, naar der er Bid. Som Mad- ding benyttes alt muligt, f. Eks. raaddent Spæk, Indvolde, døde Hundehvalpe og lignende. Helleflynderfiskeriet drives fra sidste Halvdel af Juli til Begyndelsen af September, ved Taseralik næsten udelukkende fra Kajak, ved Agto tillige med Baade, deriblandt et Par Doryer, der ligesom den der stationerede Motorbaad hører til det for Fælleskassens Midler oprettede Fiskeriforsøg. Under Fiskepe- rioden sejler Motorbaaden bestandig rundt mellem Fiskepladserne for at ind- handle den paa Stedet nedsaltede Fisk. Fiskeriforsoget ledes af Udstedsbestyreren, medens Udstedet midlertidigt er afleveret til en Handelsmedhjælper. Uagtet en stor Del af Fiskeriets Udbytte tørres til Vinterforraad, er Produktionen i Stigning. Landjagten spiller i dette Distrikt en ret stor Rolle. Rensdyr jages fra Juli til September, navnlig i det indre af de store Fjorde, specielt Nordre Stromfjord. Dansk Grønland. I. 3 34 EGEDESMINDE DISTRIKT Jagten drives især af Befolkningen i Syddistriktet. Udbyttet, der er stærkt svin- gende, var i 1915 104 Dyr. Kun en ringe Del af det aarlige Udbytte sælges. Med Hensyn til Revefangsten er Distriktet langt det produktiveste i Nord- grønland. Fangsten drives ved alle Pladser undtagen Ejlandene, men især af Befolkningerne i Arfersiorfik- og Atanexfjord, hvor der af Hensyn hertil haves Overnatningshytter langt inde i Landet. I 1914—15 var Udbyttet 312 Stk. Rype- og Harejagt giver overalt godt Udbytte undtagen paa Ejlandene. — Især i Syddistriktet skydes aarlig et ret stort Antal Graages. Der indsamles aarlig overalt 1 Distriktet et stort Antal Æg, især af Eder- fugle og Terner, som dels fortæres, dels sælges; men Indsamlingen har paa Grund af Ederfuglens Aftagen nu langtfra den Betydning som tidligere for Befolknin- gens Okonomi. Det samme gelder naturligvis Indsamlingen af Dun. Der er overalt Lejlighed til Indsamling af Krækkebær og Bær af Mosebollen (»Blaabeer«); i Atanexfjord tillige af Tyttebær. Af de to første Arter indsamles dog næppe stort mere end til ojeblikkelig Fortæring, og Udbyttet ved Salg af Tyttebær er meget minimalt. — Distriktet er overordentlig rigt paa Drivtre, hvoraf en stor Del benyttes til Gavntommer, Resten til Brændsel; de fleste Bopladser 1 Syddistriktet kan næ- sten klare sig med dette alene. Træet samles dels paa Sommerrejserne, dels paa særlige Togter 1 dette Ojemed. Som Brændsel benyttes ellers mest Torv, som findes i tilstrækkelig Mengde overalt. Tørvene skæres i Juli, tørres og stakkes paa Stedet til Afhentning efter- haanden. Som Optændingsbrænde benyttes Lyng og Pilegrene, hvoraf sjælden »ruskes« og hjemhentes mere ad Gangen end til dagligt eller et Par Dages For- brug. Dette Arbejde udføres udelukkende af Kvinder og Børn, som bærer »Drag- terne« hjem paa Skuldrene i Panderemmen. Kul findes ikke i Distriktet og købes kun ved Kolonien af de fastlønnede, naar disses andre Brændselsforraad slipper op. GRØNLANDSK TEKNIK De i dette Distrikt benyttede Redskaber og Vaaben er følgende: Til Fangst og Jagt paa Søen: Kajak med Kajakstol, Fangerem (Bugsere- rem) og Fangeblære; Skydesejl, Iskniv (sermérsiut, til at skrabe eller banke Is af Kajaken med). — Almindelig Harpun (ипак) eller Vingeharpun (ernangnak) med Kastetræ, Lænser, Fangstkniv (tavkarmiok, til at skære Hul i Dyrets Skind til Bugsereremmen), Fuglepil, Riffel i Riffelpose. Til Isfangst: Slæde og Hunde, Isstav (för), Skydeslæde, Kikkert, Snebriller. Til Garnfangst: Aabentvandsgarn med Flod og Bojer. — Slæde og Hunde, Isgarn, Isstav, Sneøse. — Naal og Brædt. Til Landjagt: Riffel, Hagelbøsse, Patronbælte eller Krudthorn og Hagelpung, Fænghætteholder, Kikkert, Fangstkniv. Rævefælder og Rævesakse. EGEDESMINDE DISTRIKT 3) Til Fiskeri: Kajak, Pram eller Jolle, Slæde og Hunde. Hajsnore, alm. Fiske- snore, Pilk, Langline. Snoreramme (til Oprulning af Snoren), amuarfik (et Stykke Træ med Rille i, hvorover Hajsnore eller Langline ophales: bruges kun paa Baade og kun enkelte Steder). Til Samfærdsel: Kajak, Konebaad, wmiaussax (fladbundet Træbaad, der i Bygning og Udseende minder noget om Konebaaden), Jolle eller — 1 enkelte Tilfælde — Slup. — Slæde og Hunde. | Med Undtagelse af Geværer, Kikkerter, Knive, Rebslagervarer og 1 enkelte Tilfælde Baade forfærdiges alle nævnte Redskaber og Vaaben af Erhververen selv, dels af indenlandsk, dels af indfort Materiale. Alle de til Erhvervet til Sos benyttede Redskaber og Vaaben er 1 alt væsent- ligt de samme som i Sydgronland og findes beskrevne andensteds. Derfor skal her om disse kun bemærkes folgende: Kajaken er i dette Distrikt som overalt i Nordgrønland gennemgaaende lavere og mere krum i Stevnene end i Sydgronland. Bredden varierer her som overalt efter Ejerens Dygtighed som Kajakroer. Til Fangeblere benyttes her i Distriktet kun i Arfersiorfikfjord frem- herskende Belgen af Ringsel, ellers almindeligst af Blaaside. Dette Distrikts Konebaade er som Regel store, især gælder dette ved Ej- landene. Som Betræk anvendes enten Sortsideskind (gennemsnithg omkring 20 Stkr.) eller Skind af Klapmyds eller Remmesæl (gennemsnitlig 10—12 Stkr.). Ved Kolonien og enkelte andre Steder bliver det mere og mere almindeligt at lave Joller i Andenæbs-Form (den saakaldte »Moses«) til Jagt og Fiskeri. Adskillige Steder i Egedesminde Distrikt — og særligt bor fremhæves Hunde Ejland — udmærker sig ved særdeles velholdte Fangstredskaber og -Vaaben, om end det i Almindelighed sagt gælder, at disse her som overalt i Nordgrønland ikke er fuldt saa omhyggeligt forarbejdet eller fuldt saa pyntelige som adskillige Steder 1 Sydgrønland. — Med Hensyn til Fiskeredskaber i dette Distrikt bemærkes følgende: Til Hajsnører anvendes hjemmelavede Kroge af tyndt Rundjærn, ca. 20 cm lange. Nogle benytter enkelt Krog med Forfang af hjemmelavet Kæde af tykt Jærntraad og derover et Stykke Reb; andre benytter Dobbeltkroge af samme Art, som da fæstes paa en Vægtstang af Rundjærn med et Øje midtpaa, hvori Snøren befæstes; endelig benytter nogle et pilkformet Apparat af 3 med Bly sammenstøbte Kroge af ovennævnte Kaliber. Langliner er først i de senere Aar begyndt at komme i Brug ved Helle- flynderfiskeriet ved Agto. De er forsynet med indtil 100 Kroge. Som Ankere benyttes Sten og som Bøjer enten tomme Træankre, Blikdunke eller Fange- blærer. — Som Redskaber, der først i dette Distrikt er almindeligt i Brug, skal fol- gende nærmere omtales: Den grønlandske Slæde bestaar af et Par svagt skraatstillede Meder med Tværbrædder og to bagudskraanende Opstandere med Tværstok foroven. 36 EGEDESMINDE DISTRIKT Mederne (kamutitat), der som Regel laves af godt tommetykke Fyrre- brædder, er af noget forskellig Længde efter Sledens Storrelse — hvilket atter retter sig efter Ejerens økonomiske Stilling og Evne til Hundehold. Som Regel er Længden omkring 2 т; Bredden altid 16—18 cm. De ender 1 ca. ”/4 m lange, opadbojede, som Regel brat afskaarne, sjældnere afrundede Snuder. Indenfor disse er Overkanten af Mederne nedskaaret et Par cm og paa Indersiden forsynet med en halvrund paasommet Liste til Stotte for Tværbrædderne. For hvert af disse bores i Mederne et Hul 3 à 5 cm fra Overkanten. Hullerne sættes i forskellig Højde for at hindre Flekning. Som oftest forsynes Mederne af samme Grund med flere indlagte Jærnstykker, som sættes paa begge Sider fra Overkanten til lidt over Midten, eller med en Række 4—5 Tommers Som, som slaas ned paa tvers af Treet, eller undertiden med begge Dele. Underkanten af Mederne er 1 hele Længden beslaaet med fladt Slædejærn, som faas i Butikken. Enkelte Steder i Distriktet bruges Beslag af Hvalben, Renshorn, eller i sjældne Tilfælde endog Hvalrostand, som sættes fast med Træpløkke. Dette gør Slæden mere letløbende, især paa vaad Is, men er betydeligt skørere, og Reserveforraad maa altid med- føres paa længere Ture, især naar disse gaar helt eller delvist over Land. Beslaget fortsættes med Baandjærn rundt Medesnuderne lige til Nedskæringen i Medernes Overkant. Tværbrædderne (naput), der oftest laves af gennemskaarne Fyrrebrædder, er som Regel ca. 1 m lange og i Midten 0,12 m brede, men smallere ud mod Enderne, hvor de afrundes svagt og forsynes med dobbelte Hak 4—5 cm inde. Deres Antal varierer fra 6—10 efter Slædens Størrelse. Det forreste og bageste er ofte for- stærket paa Undersiden med paasømmede, skraat afskaarne Træstykker, der skal støtte mod Medernes Inderkant. Opstanderne (naparissat) er som Regel са. 1 m høje, са. 4 cm tykke og forneden 10—12, foroven 4—5 cm brede, med Kanterne afrundede i hele Længden. De ender forneden i en 30—40 cm lang Fod, der er lavere fortil, afrundet paa Overkanten og fladt tilskaaret paa Underkanten. De laves helst af naturligt bøjet Drivtræ. Et Par saadanne Opstandere kan holde en Snes Aar eller længere. I Man- gel heraf sammensættes de af to Stykker Træ, der laskes sammen og forstærkes med et Jærnknæ paa Overkanten og med buet Jærnbeslag paa begge Sider. Under- tiden er Toppen af Opstanderne forsynet med smukt udskaarne Knopper af Hvalros- eller Narhvaltand. Slæden sammensættes ved at Tværbrædderne surres fast paa Mederne ved Hjælp af opblødte Strimler af gammelt Kajakskind eller undertiden flæk- kede Kobberemme. Surringen føres to Gange gennem Hullerne i Mederne op over Hakkene i Tværbrædderne, hvor de fastgøres med gentagne Rundtørn (der stram- mes med Tænderne!). Derefter sættes Opstanderne ovenpaa de bageste Tvær- brædder og surres paa lignende Maade fast gennem to Huller i Foden og tilsva- rende Huller i Mederne. Tværstokken surres fast paa Forkanten af Opstanderne gennem Huller i disse 5—6 cm fra Toppen. Opstanderne holdes opret ved flæk- kede Kobberemme, som sættes over Kryds fra Tværstokkens nederste Surrehul EGEDESMINDE DISTRIKT 37 paa den ene Opstander til et Hul i bageste Tværbrædt. I Krydset sammenholdes de ofte ved at fores igennem krydsborede Huller i et fladt, firkantet Stykke Ben eller Hvalrostand, som ofte kan vere smukt udskaaret eller endog ornamenteret. De fleste Slæder i Distriktet er umalede. Males de, vælges oftest blaa eller gron Farve. Til Slæden hører et Slædetæppe (inorak), som oftest et Rensskind, under- tiden et Sæl- eller Hundeskind, der lægges over Tværtræerne og fastholdes ved en Surrerem (nakitarut), som slaas rundt om disses udstaaende Ender. Under- tiden haves desuden under Slædetæppet et Stvkke gammelt Kajakskind. Skal Slæden have Læs, lægges dette enten umiddelbart paa Tværbrædderne eller ovenpaa Kajakskindet, hvorefter Slædetæppet lægges over, og det hele fast- surres med Surreremmen. En Slede kan fragte indtil 200 kg dod Vægt, paa jævn Isvej endog indtil det dobbelte. Seletøjet bestaar af Hundeseler, Skagler, Forrem og Pisk. Selerne (anut), der laves af gammelt Kajakskind eller undertiden af Rem- mesælskind (de er da særdeles holdbare), bestaar af to Remme, der ender i store Løkker, som fortil er forbundne paa 3 Steder med korte Tværstrimler, hvoraf de to øverste tilligemed de mellemliggende Stykker af Løkkerne danner Selens Halsring, medens Stykkerne mellem de to nederste danner Brystremmen. Bagtil er Løkkeremmene forenede i en Knude, hvortil er bunden et kort Stykke Kobbe- rem, der ender i en Ring af Renshorn, Hvalben, Hvalros- eller Narhvaltand (or- ssek). Selen paalægges ved at Hundens Hoved stikkes gennem Halsringen og Forbenene derefter igennem Løkkerne, hvorved altsaa Selens Endeknude kommer til at ligge paa Hundens Ryg. Skaglerne (pititat) bestaar af Kobberemme (hvortil i Nødsfald til dette Brug Sortsideskind kan benyttes) paa 3—4 m Længde, varierende efter Hunde- spandets Størrelse. I den ene Ende er der en Terts af Ben, Horn eller Tand (pér- saut), som stikkes igennem Hundeselens orssek: i den anden en Knop af samme Materiale (kangek), som tjener til at holde Skaglen fast i Forremmen. Forremmen (pituk) bestaar af en ca. 1,5 m lang Rem med korte Løkker i Enderne. Her-anvendes undertiden en enkelt almindelig, undertiden en dobbelt- lagt, undertiden en specielt hertil præpareret, bred Kobberem. Løkkerne stikkes nedenfra op gennem Huller i forreste Tværbrædt!) paa Slæden kort indenfor Mederne, hvor de fastholdes ved en Terts af Ben eller Tand (pitup sänerutai), der er noget tyndere paa Midten. Undertiden anbringes mellem Forremmens to Sider ca. '/2 m fra forreste Tværbrædt et smukt tilskaaret Haandgreb (pitup akunekutå) af Ben eller Tand, som tjener til, under Korselen, om fornødent, af Hensyn til Styringen eller for at bringe Orden i Hundene, at trække Forremmen ind. Ved Forspændingen slaas en Løkke paa Forremmen, hvorigennem Skag- lerne stikkes; Løkken strammes, og Skaglerne hales én for én igennem til Ende- knoppen slutter fast op til Løkken. 1) Nogle bruger i bakket Terræn eller Skrueis at sætte Forremmen i andet Tvær- brædt, da Slæden derved bedre løftes. 38 EGEDESMINDE DISTRIKT Pisken (iperautar) bestaar af et ca. 0,75. m langt Træskaft (akut) og en 5—6 m lang Snært af Kobberem, hvortil knyttes et Smeld, der laves enten af Sælens Maveskind eller af Hvidhvalens Overhud eller af tyndskaaret Kobberem. Det er en Kunst, der ikke er enhvers Sag, at skære Piskesnærte til, ligesom at afpudse Hvalhudsmeldene, der skal være fuldkommen trinde og glatte for at være ekstra. — Under Korselen sidder Kusken i Slædens ene Side med Benene fremstrakt og hvilende paa Medesnuderne. Selv under stærkeste Fart kan han let springe af for at lobe frem og bringe Orden i Hundene eller for at lobe bagved Slæden. holdende i Opstanderne, hvis han trenger til at varme sig. Gaar Farten ned ad Bakke, griber han fat 1 Opstanderne, stemmer Fodderne mod Medernes Inder- kant og lener sig tilbage, hvorved Sleden loftes 1 Vejret med Forenden, og Mede- hælene virker som Bremser. Er, Bakken stejl, kan Farten hæmmes ved at kaste Ringe af tykt Tovværk (»Stropper«) over Medesnuderne; naar Slæden gaar paa dem, skærer de ved deres Vægt ned 1 Sneen; eller han kan føre Skaglerne ind under Slæden eller over Opstandernes Tværstok og lade Hundene gaa bagved Slæden, de bremser da stærkt ved at stritte imod under Nedfarten. Hundene sættes i Gang, styres under Kørselen og standses udelukkende ved Tilraab og Signaler samt ved Hjælp af Pisken. Kommer der Uorden i Span- det, naar Hundene forlader deres Plads, kan dette bringes i Orden under Kør- selen, idet man haler Slæden frem ved at tage fat i Forremmen og trækker Hun- dene paa Plads igen ved Hjælp af deres Skagler. Faar en Hund under Farten Skaglen ind mellem Bagbenene, ordnes dette ligeledes let ved at trække stærkt i Forremmen og pludselig slippe igen. Skal man sætte over en Revne i Isen, hales Slæden langt frem ved Hjælp af Forremmen; idet Hundene naar til Is- kanten, slipper man, og de springer over uden at hæmmes af Slæden, som de derpaa let trækker over, selv om Revnen er mere end meterbred. Med gode og veltrænede Hunde kan paa jævn Vej og uden større Læs til- bagelægges indtil 100—110km paa en Dag, man har endog tilforladelige Eksempler paa mere"). Som Regel kan man dog næppe gøre Regning paa mere end 9 à 11 km i Timen, og er der Hindringer, f. Eks. dyb Sne eller besværlige Land- strækninger, gaar det meget langsommere. I dyb Sne bruges undertiden Slæde- ski, der fastbindes under Mederne. Der fandtes i Distriktet i 1915 143 Slæder med ialt 888 Hunde, ialt 1 Gennem- snit mere end 6 Hunde pr. Spand. Dette giver dog ikke noget tilforladeligt Bil- lede af det faktiske Forhold, idet adskillige Erhververe kun har 4—5 Hunde, hvilket efter de lokale Forhold er fuldt tilstrækkeligt til at være »godt kørende«, medens der andre Steder kræves 6—7 for at opnaa dette; og Spand paa 8 å 10 Hunde er ikke nogen Sjældenhed. Som Hundefoder anvendes i dette Distrikt især angmagssat (Efteraars- т) Е. Eks. fra Umånak over Ikerasak, Nigssuaxhalvoen til Kexertax og videre til Ritenbenk fra Kl. 6 Morgen til 7 Aften. EGEDESMINDE DISTRIKT 39 fiskene, der ikke torres, men efterhaanden fryser sammen til en fast Masse, er udmærket Hundefoder til langt hen paa Vinteren), frisk, sjældnere torret Haj- kod, wvarer og Kod og Spek af Hvalaadsler. Til Tider og paa visse Steder kan det vere ret vanskeligt at skaffe tilstrækkeligt Foder, i hvilke Tilfælde Spandene bliver middelmaadige eller tarvelige. Til enhver Slæde hører en Isstav (för), der bestaar af en 1,5—2 m lang Stang, der forsynes enten med et Stemmejern — eller simpelthen et Stykke skærpet Stangjærn, som fæstnes med en Ring om Træet; eller med et smedet »Tukkejern«, der ender i en Dolle, som slutter tet om Stangen og fæstnes med et Som. Isstaven benyttes dels til at prove Isens Styrke, dels til at hugge Huller til Fiskeri eller Garnsætning. Skydesleden bestaar simpelthen af en lille Slede, omtr. 30 cm lang, 8— 10 em høj og ca. 20 cm bred, med to Tværbrædder. Mederne er beklædt med loddent Skind for at glide lydlost, og Snuderne er nedadbojede og danner ligesom et Par Kroge. Tværtræerne bærer paa Midten en i Toppen nedhulet Opstander. Opstanderne forbindes med en Tverpind, der gaar gennem og rager et Stykke udenfor dem. Deres Hojde er tilpasset efter Brugerens Behov, idet de tjener til Anlæg for Riflen under Skydning i liggende Stilling. Ved ütorjagten paa- sættes Skydesejlet (der er af samme Façon som Kajakkens), idet dets overste Tværstok bæres af to Pinde, der stikkes i Huller i Slædens forreste Tværtræ, og den underste strammes ned under de krogformede Medesnuder. Riflen stikkes gennem et lille Hul i Skydesejlet, og Lobet lægges paa Opstanderne og bindes fast til de udstaaende Ender af disses Tverpind. Hullet i Sejlet er stort nok til at Fangeren derigennem kan holde Oje med Sælen, medens han kryber henimod den. — Under Korselen hænger Skydeslæden i Hundesledens Opstandere, medens Riflen og det sammenrullede Skydesejl medfores paa Slæden, undertiden i Poser. I wtoxtiden kører en Fanger nødig ud i hvilket som helst Ærinde uden at have disse Grejer med. Snebriller laves i dette Distrikt særdeles ofte af Brugeren selv, og bestaar da enten af et aflangt Stykke Tre, udskaaret efter Næsens og Ojenhulernes Form og gennemskaaret af en enkelt vandret Rille for hvert Oje; elleri samme Form af Skind, men da med flere Ojenriller eller endelig af Tre eller Skind med ind- satte morke Glas. Aabentvandsgarn laves helst af barket Bindegarn, for Sparsommelig- heds Skyld er de nederste. Maskerækker dog ofte almindeligt Seglgarn. Garnenes Længde og Dybde retter sig efter de lokale Forhold. Dets Masker er 25—30 cm i Kvadrat. Det holdes oppe i Vandskorpen af en Række Træflod, men ned- tynges kun af én Garnsten i hver Ende. Isgarnene laves som Regel af almindeligt Sejlgarn og er derfor ganske bil- lige. Undertiden benyttes dog barket Bindegarn. Undertiden tjæres Garnene let for at blive mere usynlige, men det siges, at Sælen da kan lugte dem, medens de er nye. Maskerne er 17—18 cm i Kvadrat. Garnenes Længde varierer fra 27 SICADS US LE KS Е. 5 N "RS å fing у “En E 5 Pin >‘ |. tLIRB! „. \ TS > Te 40 2 EGEDESMINDE DISTRIKT . til 30 eller flere Masker, Dybden er saa godt som altid 12 Masker. De nedtynges af 4 ret smaa Sten. Til under Rogtningen at skrabe Sne og Grodis op af Garnhullerne benyttes en Sneose (laut), der bestaar af et tragt- eller skeformet Stykke Blik med Træhaandtag. Tidligere lavedes Skeen af Hvalbarde. De til Knytningen af Garnene benyttede Redskaber er Naal og Kavl. Naalen (merkut) er et Stykke fladt Træ, ca. 25 cm langt og 6 cm bredt, der minder noget om en Væverskytte. Apparatet er forneden indhulet som et Vindsel, medens det foroven er spidst tillobende. Den overste Ende er udskaaret saaledes, at der rager en lang Tap op i Midten af Udskæringen. Segl- eller Binde- garnet paavindes ved at knytte Enden fast til Tappen og stadig vinde nedenom Vindselenden, opad Brædtets anden Side og omkring Tappen, idet Apparatet ved hver Vinding drejes i Haanden. Derved opnaas, at Garnet ved Garnknyt- ningen af sig selv glider af Tappen, naar Naalen trækkes tilbage. Kavlen (tiker eller kiorfik) bestaar af et Stykke fladt, haardt Tre; Bredden retter sig efter den tilsigtede Maskevidde, til Isgarn altsaa 17—18 cm. Den ene Kant er ofte skarpere tilskaaret end den anden. I Kavlen er ofte et Hul, hvor- igennem det bindes til Naalen og Garnnoglet, naar Apparaterne ikke benyttes. Ved Garnknytningen tages Brædtet i venstre Haand, medens Naalen fattes med hojre. Garnet vindes fra Naalen to Gange om Brædtet og knyttes over dettes skarpe Kant i en Veverknude; hermed er den første Maske dannet. Denne hæn- ges op paa et Som eller fastholdes af en Person, og Knytningen fortsættes paa samme Maade fra Hjornet af den — og videre indtil det onskede Maskeantal er naaet; af Hensyn til Pladsen i Husene tages Garnets korte Side forst. Nu sam- les de færdige Masker og hænges alle op eller fastholdes, hvorefter Knytningen af næste Maskerække begynder, og saaledes fortsættes, til Garnet er færdigt. For en ovet Garnknytter gaar det utrolig sikkert og hurtigt. Befolkningens Klædedragt er for Størstedelen hjemmelavet, dels af Skind, dels af europæiske Stoffer. De i dette Distrikt almindelig benyttede Klædningsstykker er de sæd- vanlige grønlandske, som vil findes beskrevne under Jakobshavns Distrikt, hvor- til henvises. ' Her skal kun bemærkes, at Befolkningens større Ublandethed gør sin — ganske vist nu aftagende — Indflydelse gældende ogsaa paa dette Omraade. Især Beboerne af Syddistriktet benytter kun i ringe Grad til daglig indførte uldne Yderklæder, men bruger endnu for Størstedelen Pelse af Fugleskind (tingmiar), Sælskind (natsek) eller Rensskind, ligesom de fleste Mænd benytter Skindben- klæder baade Sommer og Vinter. En Del har til Rejsebrug Bukser af Hundeskind, oftest sort. Adskillige Steder, især ved Syddistriktets Bopladser, er indført uldent Undertøj ikke almindeligt, og Brugen af Linned indskrænket; det er ikke ual- mindeligt, at navnlig ældre Folk har Fugleskindspelsen paa den bare Krop. Ved EGEDESMINDE DISTRIKT 41 Arfersiorfikfjordens Pladser har flere, især ældre, Kvinder Benklæder af Rensskind med Tverbroderi indad paa Laarstykkerne foruden Længdebroderiet ligesom i Sydgronland. Et meget stort Antal ældre Kvinder rundtom i Distriktet bruger broderilose Benklæder. Ligeledes er Pandeklæde (kaorut) meget mere brugt i dette Distrikt, end vistnok i hele Nordgronland undtagen Uperniviks og Dele af Ümänaxs Distrikt, idet langt det storste Antal Kvinder bærer Haaret i Top. Kamikstromper af Rensskind er meget benyttet i Syddistriktet. Overalt 1 Distriktet er det meget almindeligt, at Mændene om Foraaret og Sommeren, især naar Luften er let diset og derfor blændende, benytter lose »Ka- sketskygger«, oftest lavet af Saaleskind, som bindes om Hovedet og undertiden bæres som eneste Hovedto]. De fleste Steder 1 Distriktet er Kvinderne særdeles dygtige til at tilskære og sy Skindklæder, Vanter og Fodtøj; specielt bor nævnes Pladserne Akünâk, Hunde Ejland og Kangârssutsiak. Mange er ligeledes overordentlig dygtige til Skindtilberedning og -Farvning, bl. a. forstaar flere, f. Eks. ved Egedesminde og Kangatsiak, med Brunspaan at give et Skind en nydelig, næsten sort, og ved Hjælp af Lyngafkog en serdeles smuk, varm gulbrun Farvetone. Dygtige Broderersker findes ved saagodtsom alle Pladser, specielt maaske Kolonien og Akunåk, hvorfor ikke faa skaffer sig en Indtægt ved Salg, til Lands- mænd af Skindbroderier til Klæder, og til Danske af broderede Bælter, Tobaks- punge, Tasker, Kamiker etc. Ornamentik paa Vaaben og Redskaber indskrænker sig væsentligst til det lidet, som er anført i det foregaaende under Slædebeskrivelsen. Nogle Steder i Distriktet prydes Børnekajaker og Vingeharpunens Vinger med udskaarne Fugle, Sæler eller lignende. Derimod findes der paa flere Steder i Distriktet, specielt Kolonien, Kan- gåtsiak og Agto, en ikke ringe Hjemmeindustri med udskaarne Sager af Hval- rostand: Papirknive, Perlehalsbaand med og uden Kors, Brocher, Bæltespænder, Cigaret- og Askebægere, Cigarror etc., ofte særdeles smukt ornamenterede, ikke blot 1 indførte, men ogsaa i indenlandske Mønstre (Sødyr, Fugle og Fisk). Ligeledes forfærdiges flere Steder, især paa Hunde Ejland, særdeles smukke og nøjagtige Modeller af Konebaade, Kajaker og Telte med Besætning af Per- soner og Redskaber; og ved nogle Steder, især Bopladsen Manitsok, smukke Ar- bejder i Straafletning: smaa og store Bakker, Sy- og Strikkekurve med og uden Laag, Papirkurve etc., ofte i meget smagfulde, gennembrudte Mønstre. Danske Erhverv. Ved Kolonien og et Par af Udstederne (Iginiarfik og Agto) drives som Regel lidt Havebrug, men ved første og sidste Sted er Betingelserne ikke gunstige, idet Sommeren ofte er urolig eller Forsommeren kold. Resultatet er derfor stærkt varierende. De almindeligste »gronlandske« Kokkenurter: Grøn- kaal, Roer, Radiser og Kørvel, saaet i Drivbænk og for de to førstes Vedkom- mende tildels udplantes i Friland, giver dog for det meste ret godt Udbytte, om- end langtfra saa godt som inde i Diskobugt. Gulerødder, Rødbeder, Persille, 42 EGEDESMINDE DISTRIKT Salat og Spinat i Drivbenk giver derimod langtfra hvert Aar nævneværdigt Udbytte. Andre Sorter er neppe forsogt. Ved Iginiarfik maa Betingelserne vere bedre, men her er næppe nogensinde forsogt andet end Gronkaal, Roer og Ra- diser. Ved Kolonien er ofte holdt Hons. Ligeledes af og til Faar, som om Somme- ren udsattes paa Øerne, hvor de kunde klare sig. Men naturligvis maa her som overalt i Nordgronland Dyrene altid holdes inde eller i velstængte Gaarde af Hensyn til Hundene. Ved Agto har tidligere været drevet ubetydelig privat Eksport af saltet Laks (især fra Elven ved Gamle Egedesminde). HANDEL OG BESEJLING Indhandling af Produkter og Udhandling af Butiksvarer finder nu for Tiden Sted ved Kolonien og 6 Udsteder: Akünäk, Hunde Ejland, Manermiut, Kan- gâtsiak, Iginiarfik og Agto. Desuden findes paa Vester Ejland sædvanlig en min- dre Varebeholdning og Fadeverk til Indsamling af Spek, da Beboerne især i det sene Efteraar og Begyndelsen af Vinteren periodevis kan være afskaaret fra at komme til Manermiut. — Den normerede daglige Handelstid, 2 Timer, er ved Kolonien som oftest langtfra tilstrækkelig i Sommertiden paa Grund af de mange Daglejere og Tilrejsende; undertiden handles der da næsten hele Dagen. Det samme kan være Tilfældet ved Agto i Helleflynderfangsttiden samt ved Kangåtsiak og tildels Iginiarfik paa de Dage, hvor Bopladsbefolkningerne kom- mer til Handel, især i gode Erhvervsperioder, paa Fangstrejser og ved Højtider. Distriktets Produktion udgjorde 1915 2,195 Td. Spæk, 313 Td. Lever, 1 Bjørneskind, 185 blaa og 127 hvide Ræveskind, 2,556 Sælskind, 34 Hvalrosskind, 25 kg Ederdun, 2079 kg Fuglefjer, 70 Td. Helleflynder, 45,5 kg Narhvaltand og 334 kg Hvalbarder. Udhandlingen androg 63,772,03 Kr. og fordelte sig saaledes: Proviantvarer 16,266,73, Manufaktur 11,155,39, Træmaterialier 1,462,78, Kaffe 5,992,69, Tobak 4,266,40, andre Varer 25,631,26 Kr. Kolonien besejles af S/S »Hans Egede« paa dennes 2. og 3. Rejse, henholdsvis i Slutningen af Juni og Slutningen af August. Som oftest anløbes den tillige af et Sejlskib for Hjemgaaende af Hensyn til Fiskeproduktionen, samt nogle Gange i Sommerens Løb af Kystskibet, som dels bringer Tran fra nogle af Bugtkolo- nierne til Hjemsendelse med »Hans Egede«, dels forsyner Kolonien med ca. 1,000 Td. Kul aarlig fra Kulbrudet ved Kaersuarssuk. »Foraarsposten« til Danmark afgaar normalt fra Egedesminde via Holsteins- borg (som oftest med Slæder fra Iginiarfik gennem Atanexfjorden, det Indre af Nordre Strømfjord og landværts). Første og sidste Post fra Danmark via Hol- steinsborg ankommer normalt i Begyndelsen af Maj og sidste Halvdel af Oktober (eller lidt senere). EGEDESMINDE DISTRIKT 43 Udstedernes Besejling foretoges med Galeasen »Louise«, drægtig 41 Tons, og en Storbaad (3—4 Tons), som hjemhentede Produkter og tilforte Handels- varer. Togtningen begynder sædvanlig i Midten af Juni og varer til forst i Okto- ber, undertiden noget længere. Der gjordes sædvanlig aarlig ca. 23 Togter (Gale- asen 6—7). Fra 1919 er her stationeret et større Motorfartoj, som besorger Togtningen. ADMINISTRATION Egedesmindes Kolonidistrikt er i kommunal Henseende delt i 7 selvstændige Kommuner, som alle hører under Egedesmindes Retsdistrikt (Kommunedistrikt), der tillige omfatter hele Christianshaabs Kolonidistrikt. Kommunerne er Agto (Grænser: Sydgrønland og en Linie fra Satut-Qerne over Øen Tugtulik gennem Amitsuarssuk-Fjorden over Itivdliarssuk til Arfersiorfik-Fjord og langs denne til Breen), Iginiarfik (Grænser: Satut—Arfersiorfik og en Linie fra Midten af Aulatsivik-Fjords Munding Norden om Niakornärssuks Land til Midten af Tasi- ussarssuak), Kangâtsiak (Grænser: Aulatsiviks Fjordmunding—Tasiussarssuak og en Linie Norden om Ivnalik over Øerne Nordøst for Kekertarssuatsiak til Tasiussarssuak), Manermiut (Grænser: Ivnalik—Tasiussarssuak og en Linie Norden om Vester Ejland til Kangärssuk paa Sarkardlit og paa langs gennem denne), Egedesminde (Grænser: Vester-Ejland—Sarkardlit og Diskobugten). Hunde Ejland (hele Øgruppen) og Akunåk (Grænser: Linierne fra Niväk og Ost- enden af Egedesmindes Ø i nordøstlig Retning til Grønne Ejland og omfattende denne Ögruppe undtagen dens ostligste © Agissat). Kommunekassernes Indtægter og Udgifter i Gennemsnit af de 6 Aar, de har eksisteret (1911—17), har været, beregnet pr. Individ, Ore: | Indtægter | Udgifter 3 Kommune | © | See) Eds, Bel Ja в ва Es) 5, vs ее в СА а 8,8|3 8382 s |®3 (1911—17) | = ese! S Ван = | asia! ЕЕ 2 a=! = — | 8 Bass 8 32382382 я |382 Е арм 02° | 5 838" Sareea ВЕ |2 8 С EPs: > (8 | — | дем ala Ei Рая 2 47 2 3 Bal BE Pal | EA ATOS URI | 199 || 222} 6| 3 | 2 | 1 — 11994433 || 48 | 1 [16218 | 6 | — 198433 | i | | | FREJ | A Teimarfikt):.. 22. | 245 |194 2) 3 |1|—|— 185385 | 41| 2 1149110 | 2 | — 181385 Kangätsiak........ | 312 | 189 6 SS ped} 1 178380 | 47! 6 1141116 | 6 | 2 1162380 Manermiut ........ | 1971233 51 4 | 8 | 1 — 199445 | 71| 3 163|16| 2 | — |190/445 Egedesminde ...... | 2191126134 3 | 7 4 1169343 | 20) 1 1135113 | 7 | 2 165345 Hunde Ejland .....| 16511311! 5| 6 | 3 10| — 306641 | 33 116271, 17) 1 | — 308641 ARURAR AL en | 195301 6,5 | 3 | —|— 269584 | 55| 8 28417| 5 | — 12705584 | | ri | | = = = | | | | | Hele Nordgrønland. 15954 302 11|5|35 — 297622 | 39 | 11 261 18| 4 | — 12921622 - Sydgrønland. .| 6804 |208 14 3 2 | 2 | 186415) 31 5 149 20| 9 | 1 200415 (til Sammenligning)? | | PO RES 1 Dette skriver sig fra et enkelt uheldigt Aar; de øvrige Aar er slet ingen Fattighjælp udgivet. 44 EGEDESMINDE DISTRIKT I Nordgronlands Sparekasse indestod 1915 for Egedesminde Distrikt 9213,52 Kr., fordelt paa 48 Konti. Handelen forestaas af en Kolonibestyrer tilligemed en Assistent (som Regel ogsaa en Volontor eller en Handelsmedhjælper) og 6 Udstedsbestyrere (hvoraf 2 danske). Ved Kolonien er ansat en dansk Fartojsforer, en Smed og Bossemager, en Motorsmed, 2 Tomrere, 2 Bodkere, 1 Udligger- og 1 Bodkerlærling, 1 Kok og 6 Arbejdere og ved Agto en Medhjælper, alle Indfodte. Handelens Huse, Fartojer, Inventar ete. er bogført til en Værdi af 54,066 Kr. Kirke- og Skolevæsen. Distriktet udgør Hoveddelen af Egedesmindes Præstegæld, der tillige omfatter Godhavn Distrikt, hvor dog nu er ansat en regn- skabsforende Distriktspræst. Kolonien er Bosted for Præstegældets Forstepræst. I Medfor af Bemærkninger til Lov om Kirke- og Skolevæsen af '/ı 1905 skulde, naar der kun var beskikket en Provst for hele Gronland, Egedesmindes Præste- geld som det mest centrale bestyres af denne, hvilket var Tilfældet 1912—18. Til Visitatsrejser benyttedes om Sommeren Motorbaad. Distriktet har 4 Overkateketdistrikter, nemlig Egedesminde (Kolonien og Manermiut med Bopladser samt Hunde Ejland), Akünak (Udstedet med Bopladser), Kangätsiak (Udstedet med Bopladser samt Niakornärssuk) og Agto (Agto og Iginiarfik med Bopladser undtagen Niakornärssuk). Der findes i Distriktet 8 Kirker og Kapeller (i Egedesminde, Akunåk, Hunde Ejland, Maner- miut, Kekertarssuatsiak, Kangâtsiak, Iginiarfik og Agto) og 5 Skoler (i Egedes- minde, Akunäk, Hunde Ejland, Kangärssutsiak og Ikerasak); nogle af Kapel- lerne benyttes tillige som Skole en Del af Aaret. I Kirke- og Skolevæsenets Tje- neste staar 4 Overkateketer (med Bolig i Egedesminde, Akünäk, Kekertar- ssuatsiak og Agto) og 22 Kateketer og Lærere. Af disse er 7 Seminarister, 2 kate- ketskoleuddannede, 4 privatuddannede og 9 uden Uddannelse. Der blev i 1915 foretaget i Distriktet 52 Daabshandlinger, 28 Daabsbekreef- telser, 20 Vielser, 80 Begravelser og 42 Altergange med 1,484 Altergæster. Distriktet havde 1915 339 Skoleborn, fordelt saaledes: Egedesminde 35 (2 Klasser), Manitsox 11, Akunäk 30 (2 Klasser), Мак 14, Niväk 8, Hunde Ejland 30 (2 Klasser), Manermiut 7, Vester Ejland 23 (2 Klasser), Kangarssutsiak 15 (2 Klasser), Kekertarssuatsiak 14 (2 Kkasser), Igänak 3, Akugdlit 3, Ivnalik 9, Kipingassox 3, Kangätsiak 25 (2 Klasser), Niakornärssuk 15, Aulatsivik 11, Iginiarfik 15, Nagtoralik 5, Ikerasärssuk 8, Tunüngassok 1, Agto 17 (2 Klasser), Ikerasak 13, Akigsserniak 24 (2 Klasser). Undervisningens Tilstand er ret til- fredsstillende ved Kolonien, Akünäk, Kangätsiak og Hunde Ejland, Resten som Gennemsnittet ved Udpladser. Kirke- og Skolevæsenets Udgifter i Egedesmindes Distrikt udgjorde 1915 5478,06 Kr., deraf til Kateketlonninger 4581,58 Kr. og til Rejser 301,21 Kr. Lægevæsen. Siden 1916 udgor Distriktet tilligemed Godhavn Distrikt og Udstedet Ikamiut under Christianshaab et særskilt Lægedistrikt (Godhavns Di- strikt skal dog om Vinteren berejses af Lægen i Jakobshavn). Distriktslægen bor i Egedesminde, hvor ogsaa Distriktssygehuset findes. Ved dette er ansat en EGEDESMINDE DISTRIKT 45 i Danmark uddannet Sygeplejerske-Jordemoder, der tillige er @konoma. Lære- dotrene fungerer tillige som Sygeplejeelever. Sygehuset, der paa Grund af manglende Sygeplejerske havde staaet ubrugt en Tid, toges definitivt i Brug i Juli 1918. Fra da af og til 1/2 1919 forefaldt ingen Epidemier, hvorfor kun 19 Patienter indlagdes, væsentligst kirurgiske Tilfælde, der ikke kunde hjemmebehandles. Der er daglig fast Konsultationstid paa Sygehuset, naar Lægen er hjemme: der har som oftest indfundet sig Patienter. I Egedesmindes Kolonidistrikt er ansat 11 Jordemodre foruden 2 Elever og 1 Assistent paa Sygehuset. Jordemødrene er bosat ved Kolonien, Akünäk, Hunde Ejland, Kangårssutsiak, Vester Ejland, Kekertarssuatsiak, Kangâtsiak, Aulatsivik, Iginiarfik, Agto og Åkigsserniak. Af Lægevæsenets sædvanlige aarlige Udgifter har Løn til Jordemødre andraget 1,450 Kr., Rejseudgifter 300; til Syge- bud og Transport af Patienter er medgaaet ca. 50 Kr. HISTORIE Distriktet har, saa vidt vides, aldrig været fast beboet af Nordboere. At der- imod disse har kendt og berejst det, er udenfor al Tvivl. De i Sagaerne omtalte »Nordrsetur« (nordlige Opholdssteder), hvorhen man allerede fra Erik Rødes Tid gjorde Sommertogter, maa for en Del have ligget i denne Egn, idet Rejsernes Formaal: Sæl- og Hvalfangst samt Indsamling af Drivtømmer, særlig for det sidstes Vedkommende intetsteds har kunnet opnaas bedre end her. Det er da ogsaa en almindelig Antagelse, at »Karlsboder«, som formentlig har hørt til Sommer- pladsen »Greipar«, og hvortil der var 6 Dages Roning fra det nordligste Punkt i Vesterbygden, og atter 3 Dages Roning til »Bjarney« (Disko), maa søges i dette Distrikt. Nærmere betegnet maa det have ligget ved Афапек- eller Arfersiorfik- Fjorden. ; 26/. naaedes Distriktet berejstes af JAMES HALL paa dennes første Rejse 1605. »Breide Rantzaus Fjord« 9: Atanek Fjorden, Dagen efter naaede de til 68°35’, hvor de vendte om ved »Christen Friis’ Kap«, sandsynligvis Kangårssutsiak. Paa Tilbagevejen gik de gennem Sundet ved Ikerasak, som de kaldte »Baahus Sund«, og ankrede 1 »Baahus Havn«, sandsynligvis Bugten paa Øen Umånak (Rifkol). »Arent Sund«, som de Dagen efter gik igennem, er da sandsynligst det mellem Rifkol og Øerne sydfor denne eller — maaske — Sundet bag Kangek. — At Distriktet længe før Kolonisationen har været beboet af Eskimoer, be- viser talrige ældgamle Hustomter, hedenske Grave og Fund af Stenredskaber. I sidste Henseende udmærker især Aulatsivik sig. Ellers skal nævnes som de sand- synligvis ældste Bopladser Ekalugssuit, Kangek, Øen Manitsok (FEYKES HAANS »Wildemanns Eylant ... med 2 Huse derpaa«), Rifkol, Tunwngassok, Ike- rasärssuk, Simiutalik, Simiutarssuar, Inugsulik, Kangårssutsiak, Tupertalik, Igdlutalik, Vester Ejland, Manitsok, Kolonistedet samt Nik ved Nivaxfjorden 16 EGEDESMINDE DISTRIKT (talrige Hustomter, en meget stor med 4 Vinduesaabninger kan endnu kendes, uagtet der inden i den senere har været opfort 2 Huse). For Kolonisationen var Distriktet velkendt og stærkt besejlet af Hollæn- derne. L. Frykes Haan har paa Strækningen fra »Rommelpot« (Nordre Strom- fjord) til »Vlakke Groene Eylanden« detaillerede Beskrivelser af følgende Steder: Wilde Eylant (Manitsox syd for Rifkol), Rifkol, Revet (udenfor Rifkol), Noord- Bay (rimeligvis Nivärfjorden), Bonke- og Jesse-Bay (Bassinet mellem Egedes- minde og Øerne udenfor), Col (Kullen; Agpalilik), Moort-Bay (i Nærheden af Akünäk), Aene-Bay (Bugten ved Nik). 1799 hedder det, at enhver Havn fra gammel Tid er afmærket ved »Vartegn«. Hollændernes Besejling vedblev langt ind i Kolonisationstiden. »Gamle Egedesminde« 1759 anlagde Мтетз EGEDE 5 Somil Nord for »Rommelpottens Fjord« en ny Koloni, som fik Navnet Egedesminde. Ifølge Or- dren skulde den lægges ved Mannuk (rimeligvis Skrivefejl for Mannik 9: Maner- miut), men da ingen Gronlender kendte et Sted af dette Navn, opfortes den ved Bugten Exalugssuit kort Syd for Øen Kanger. Stedet skal vere den egentlige Rommelpot. Bygningerne bestod som sædvanligt kun af Stokverksvaaning, Proviant- og Spækhus af Bindingsværk, og Besætningen af Kobmand, Assi- stent, Tommermand, Bodker og et Par Arbejdskarle. Kolonien laa meget smukt i en frodig Dal, ved Siden af en stor og vandrig Elv fra en 2—3 km bagved lig- vende, mægtig So. Søen bærer med nogen Uret Navnet »Gieseckes Soc: denne har nemlig aldrig undersøgt den. Stedet var i høj Grad gunstigt for Europæerne. I Søen og Elven gaves »en utrolig Mængde store Laks«, og der dreves stor Rensjagt lige i Nærheden; en Gang blev der i kort Tid nedlagt over 100 Dyr. — Ogsaa som Handelsplads berettigede Kolonien til gode Forhaabninger. Der var mange Sæler og Lejlighed baade til Hvalfangst om Foraaret og Hvalrosjagt om Efter- aaret. De mange Smaaøer i Omegnen var særdeles rige paa Ederdun. Paa Kysten lige til Diskobugt laa mange Bopladser. Men Kolonien viste sig snart ikke at svare til Forventningerne. Fangsten slog gentagne Gange fejl (den nær- meste, ret folkerige Fjord mod Nord, Iluilik, kaldtes af den Grund for »Fattig- Визе, og Kolonien laa i Udkanten af sit ca. 30 Mil lange Distrikt. 1763 flyttedes den derfor til »Bonke-Bay«. »Gamle Egedesminde«, der aldrig senere har været beboet, kaldes Igdluerünerit; Tomterne er endnu kendelige. »Ny Egedesminde« laa mere centralt 1 sit store Opland, der strakte sig fra Rifkol til »Eylandene« (Hunde- og Kronprinsens Ejland) og »Disko« (a: Egnen om Godhavn), medens Nûk og Grønne Ejlande hørte til Christianshaab. Flere Omstændigheder, f. Eks. Godhavns Oprettelse og især Snighandelen, be- virkede dog, at Produktionen, skønt bedre end før, en Tidlang holdt sig temmelig lav. Men fra omkring 1776 var Distriktet inde i en Periode med stærk Opkomst. Der var ifølge Myhlenphort en stor Række indbringende Bopladser: Akunåk, Anärssuit (»bekvem til Sælfangst«), Ekåt (»temmelig beboet«), Manitsok, Vester Ejland, Tupertalik og Igdlutalik (»taalelig Fangst«), Nivåk, KekertarssuatsiakK, Aulatsivik, Simiutarssuak og Simiutalik (»steerkt beboede« og »ypperlig Sælfangst«), EGEDESMINDE DISTRIKT 47 Ikerasärssuk, »Attanarme« (9: Atanexfjord). Ved de fleste af disse Pladser fange- des der baade »med Riffel, Harpun og Langstang«. Men da Konjunkturerne var mest !ovende, ramtes Distriktet af en fortsat Rekke Ulykker, som i en meget lang Aarrekke satte dets Udvikling tilbage. 1785—86 hjemsogtes det af de fra Sydgronland kommende Epidemier, som 1 en overordentlig Grad hærgede det. Befolkningen flygtede fra deres Boplad- ser, men bragte derved Smitten med sig og indhentedes selv af den. Ulykken for- værredes ved, at der umiddelbart efter Sygdommene fulgte Misfangst. 1789 var Egedesmindes Handel kun 50 Fade Spek, Aaret efter 56 og 400 kg Dun. Endnu 1792 fangedes der i hele Distriktet ved Riffel-, Kajak og Garnfangst kun 1,103 Seler. 1789 havde Distriktet kun 298 Indbyggere, heri dog ikke medregnet Hunde Ejland, den eneste Plads, der helt undgik Sygdommene. Endnu 1793 var kun Kolo- nien, Tupertalik, Aulatsivik, Ikerasak samt Nunarssuak og Akünäk ved Rifkol beboede. 1795 er Befolkningen steget til 465, men heri medregnes Vester Ejland, som har 90 Mennesker, hvoraf en Del tilflyttet fra andre Distrikter, og Hunde Ejland, som 1793 havde 106 Indbyggere. Smitsoten mindes endnu og kaldes nungunerssuar (»den store Odeleg- gelse«). — Paa Øen Tuluartalik i Atanex Fjordens Munding levede de to eneste her paa Egnen overblevne Mennesker hele Sommeren af Bær, Rødder og Tang, til de blev bjærget. — Flere Konebaades Besætninger, der skulde paa Rensjagt, indhentedes af Sygdommen ved Itivdlerssuak (»det store Overbæringssted«) og døde alle. — Paa Fastlandet bag Øen Naujat i Niväk- fjorden findes Rester af et Konebaadsskelet, under hvilket laa Menneskelig, ligeledes Folk, der er bleven ramt af Sygdommen og døde her. Efter Sygdommen blev der gjort energiske Forsøg paa at bringe Distriktet paa Fode. 1786 indrettedes Hvalfangstforsøg paa Hunde Ejland og 1788 paa Ma- nitsok. Det første Sted lagdes 1796 under Kronprinsens Ejland. Det sidste, som dreves med 3 Slupper under en Formands Ledelse, nedlagdes 1791; der fangedes ialt kun 1 Hval. — 1791 oprettedes paä Øen Såtok »Forsøget Refcol«, ledet af en Formand og to søvante Folk. Det flyttedes 1792 til Nordsiden af Øen Nu- narssuak. Dets Bygninger bestod her af et Stokværkshus og et Vareskur. Man opnaaede at drage en Del Grønlændere dertil. 1793 boede der paa Stedet 23 Men- nesker, deraf 6 Døbte, og i Omegnen ca. 50, deraf 13 Døbte. Der fandtes ialt 26 Fangere. Men da Udbyttet var ringe, og mange af Grønlænderne 1797 flyttede bort, nedlagdes Anlægget, og Huset flyttedes til Vester Ejland, hvor der 1794 var oprettet Hvalfangst- og Handelsforsøg. Den, der har Æren af Koloniens Genrejsning, er dog Myhlenphort. Han ansøgte selv om at faa det ødelagte Distrikt betroet, og i de 10 Aar, han virkede her (1791—1801), bragte han det meget højere op, end det nogensinde havde været. Først og fremmest bragte han Garnfangsten ind, oprettede 1791 for egen Bekostning Garnforsøg ved Nivåk og fik senere oprettet lignende ved Ma- nermiut, Kekertarssuatsiak og Kipingassok, ledede af Handelens Mandskab. 48 EGEDESMINDE DISTRIKT 1799 var følgende Pladser beboede: Kolonien, Vester Ejland, Nivax, Кекет- tarssuatsiak, Inuksulik (eller Bjornenæsset), Kipingassox, Aulatsivik og Ikera- sak — med en aarlig Produktion af ca. 260 Td. Spek, 2,000 Skind og 1, 250 kg Dun. Men da ramtes Distriktet af en ny Ulykke. Juni 1800 udbrod der Kopper blandt de mange teltende Gronlendere i Sydostbugten, og herfra bredte Syg- dommen sig iser til Egedesminde Distrikt, hvor der trods energiske Foranstalt- ninger bortreves over 150 Mennesker. Ved Niväk blev kun en Dreng i Live, »som standhaftig udstod saa mange Ulykker«. Ved Egedesminde boede 1802 kun 21 Mennesker. Alle Garnudstederne gik af sig selviStaa. Vel forsogtes 1 de folgende Aar dels de gamle genoprettede (Niväk 1802, Kipingassox 1803), dels nye iveerk- sat (Akunäk 1802, Manitsox 1804), men af Mangel paa Folk kunde de ikke opretholdes alle. Distriktet holdtes væsentligst oppe ved Hvalfangsten paa Vester Ejland. 1805 er kun Kolonien, Manitsox, Niväk, Aulatsivik og Vester Ejland beboede af tilsammen 218 Mennesker. Efter dette kom Krigsperioden og lagde sin tunge Haand paa det hjemsogte Distrikt. Hvalfangsten indstilledes, de fleste Garnforsog maatte efterhaanden opgives, Togtning og Handel gik i Staa. 1812 og 1815 kom Misfangst til. Hurtigere end man kunde vente rejste Distriktet sig dog atter. 1818 gen- oprettedes Hvalfangsten paa Vester Ejland. Samme Aar oprettedes Handels- anlæg ved Agto, omtr. 1825 ved Iginiarfik. Allerede 1807 var МАК lagt under Egedesminde, 1827 blev Hunde- og Kronprinsens Ejlande det, sidste Sted dog kun til 1830: 1831 er Kolonien, Tasiussak, Itivdlermiut, Niväk, Kexertar- ssuatsiaq, Kipingassok, Kangätsiak, Iginiarfik, Aulatsivik, Agto, »Nessersorfik« og Hunde Ejland beboede med ialt 489 Mennesker. Produktionen tiltog og var især fra omkring 1830 i stærk Stigning. Efter det voksende Behov anlagdes flere Udsteder: Kangätsiak 1840, Nivax 1847, Manermiut omkring 1860, Akünak 1903. Befolkningen i Distriktet var baade for og efter Kolonisationen meget om- flakkende. Der nævnes tilsammen over 40 Steder, som beboedes til forskellige Tider for 1786. Epidemierne gjorde ingen Forandring heri. 1829 var der f. Eks. 19 beboede Pladser, 1831 kun 11. Dette Forhold vedvarer tildels endnu. Distriktet blev, som berort, langt ned i Tiden stærkt besejlet af fremmede Hvalfangere, til stor Skade saavel for Handelen som Befolkningen. Endnu 1775 var Hollænderne de mest fremtrædende. Baade i Egnen omkring Rifkol og paa »Eylandene« indhandlede de næsten alle Skindvarer. Da Kongen overtog Han- delen, sogtes dette indskrenket ved Forbud og Advarsler. Kobmand og Assi- stent gik ombord paa de hollandske Skibe og oplæste den kgl. Plakat. 1777 ind- kom Skipper Prat til Egedesminde med tre opbragte Skibe. »Hollændernes Skrak« virkede til Held for Handelen. — Senere var Englænderne de fremtrædende, og de generede sig ikke. Kbmd. BAADE maatte 1783 vere Vidne til, at engelske Slup- per kom ind i Hunde Ejlands Havn og tilforhandlede sig store Kvantiteter Reve- | og Sælskind, Narhvalstænder o. a. Der udvistes i Distriktet flere Gange af engel- ske Hvalfangere »tojleslos Selvraadighed« — »Voldsomheder, der kunde hen- PaexLITI EGEDESMINDE DISTRIKT Fig.5. Rastplads ved Egedesminde nedenfor Kirken. Telte og Konebaade. H. Ostermann fot. Juli 1906. Fig.6. Udstedet Akünäk. Ved Stranden Udliggerbolig, Butik og Spekhus. C. Wagner fot. 1904. Pin, БЛА EGEDESMINDE DISTRIKT Fig. 7. Bopladsen Nivâk. Fra Nivaxfjeldet i Baggrunden strækker en Klippe sig frem og danner Stromstedet. C. Wagner fot. Efteraaret 1903. Fig. 8. Udstedet Manermiut. Kapel i Forgrunden, t. у. gl. Udliggerbolig, $. В. Butik. С. Wagner fot. Efteraaret 1904. EGEDESMINDE DISTRIKT 49 regnes til aabenbare Ran« (1787); »tojleslose Uordener indtil Ran og Roveri« — »slette og nedrige Streger« (1788). Skindhandelen gik atter fra Kolonien, »thi Gronlænderne havde nu lert den Kunst at forarbejde alle deres Skind til lange Kjoler og Peltse, hvilke de sælge med stor Fordel til Englenderne.« Saavel Koppeepidemien 1800 som to senere, 1825 og 1852, tilfortes ved engelske Hvalfangerskibe. Fra Begyndelsen var der ingen særskilt Mission i Distriktet. N. EGEDE mis- sionerede selv, som han plejede, og Assistent,.senere Kbmd. Dorr var til 1765 tillige Kateket. Distriktet horte under Holsteinsborgs Missionær og berejstes aarlig af denne. Forst 1769 fik Distriktet egen Missionær i Egedesminde, men gjordes 1792 (ligesom Sukkertoppen) til Anneks til Holsteinsborg. Da Missionær Нетов erklærede ikke at kunne bestride alt dette, blev Egedesminde 1793 annek- teret Jakobshavn. Fra 1799 havde Distriktet atter Missioner undtagen 1813 —18. Godhavn Distrikt har næsten uafbrudt hort til Egedesmindes Mission. 1831—45 var Jakobshavn og Christianshaab Distrikter Anneks til Egedesminde. og Akugdlit og Ikamiut vedblev at hore til Missionariatet til omkring 1870. 1872 — 75 var Distriktet indtil Kolonien inkl. Anneks til Holsteinsborg, den øvrige Del og Godhavn til Jakobshavn. 1875-—79 og 1887—95 var hele Missionariatet annekteret Jakobshavn. | For 1786 var der ingen Kateketer ude 1 Distriktet. De dobte og Kateku- menerne var derfor »sammenhobede« ved eller i Nærheden af Kolonistedet. Syg- dommene bortrev en Mengde af Menigheden. 1789 var der »kuns 72 Dobte, jeg tor ikke kalde dem Kristne« (Insp. WILLE). 1793 var Tallet vokset til 91. Efter- haanden ansattes Kateketer paa de storste Udpladser, og 1805 var der i Distriktet 249 døbte og 5 Katekumener; 1808 ialt 34 udobte, heraf de 4 Katekumener, 1821 var der kun 6 udobte tilbage og 1831 kun 1. En utallig Mengde Hvalfangerskibe er 1 Tidens Lob forlist 1 dette Distrikts sydlige Del, særlig paa de mange blinde Skær i Omegnen af Rifkol, som heraf har sit hollandske Navn. At indbjærge noget fra her forliste Skibe var en med- virkende Aarsag til »Forsoget Refkol«s Oprettelse. Handelens Brig »Prinds Chri- stian Frederik«, som 1846 forliste i Vestisen, drev ind til Rifkol, hvor Egnens Grønlændere samlede sig og levede højt paa den fundne Proviant. Skibets Folk reddede sig i 2 Baade ind til Simiutalik, hvorfra de gik til Holsteinsborg udenom Agto, hvis Eksistens de ikke kendte. I en Klippehule paa Øen Tupilak (Ræveøen) skal ligge begravet en angakor fra Sydgrønland, som paa Grund af sine skadelige Kunster blev dræbt af Egnens Grønlændere under Anførsel af et Par af deres egne angakut. — Paa Næsset Kangårssuk ved Langesund er et Offersted. Naar Grønlænderne tog paa Sommer- rejser, sikrede de sig god Fangst ved her at kaste Fødemidler o.a. 1 Vandet som Offer til Stedets Aand. Endnu for 12—15 Aar siden var det Skik (»for Spøg«, hvis Dansk Grønland. T. 4 50 EGEDESMINDE DISTRIKT man forundredes derover) her at »ofre«, om ikke andet saa en Skraa. — Medens der var Vinterboplads paa Øerne Kexertarmiut, skal Beboerne have haft for Skik at begrave deres Døde i en Klippehule kort sydfor Nik; de benyttede som Ligberer en »arnakuagssårssuak« (gl. Kælling«), som bar Ligene enten sammen- bojede i sin Favn eller udstrakte paa sin Ryg i ét Træk den over 3 km lange Vej over Isen. I den paagældende Hule saa GIESECKE endnu 1812 fire Begravelser med mange Knogler og gronlandske Redskaber. — Paa Sydspidsen af Umivik 1 Niväkfjorden findes i en Stenros en kunstig Hule, hvor engang Liget af en Kivi- tok skal være funden. Ved en Klippehule paa Fastlandet bag samme Fjord skal ligeledes findes Spor af, at еп xiviton har boet her i længere Tid: Dyreknogler, Aske, Leebygning af Torv etc. »Kivitox-Boer« findes endvidere paa Vester Ejland i Nærheden af Kangâtsiak og ved Kipingassox. — Nängissai findes paa Vester Ejland, paa Sarkardlits Sydside, paa 5 Steder i Kangätsiaks Omegn og ved Amit- suarssuk 1 Arfersiorfikfjorden. Bestyrere af Egedesminde. N. Egede 1759—61. J. P. Dorf 1761—79. N.F. Irgens 1779—82. P. Baade 1782—87. С. G. Liedemark 1787—91. M. N. Myhlenphort 1791—1801. W. Е. Koren 1801—08. J. H. Bast 1808—14. J. L. Morch 1814—26. J. C. Geisler 1826 —36. P. G. Kirchheiner 1836—39. J. N. Moller 1839—41. Е. W. Arntz 1841—46. N. Zimmer 1846—65. C. A.F. Bolbroe 1865—78. N. P.J. Bentzen 1878—79. Egedesminde med Godhavn: J. К. N. Thygesen 1879—80. (Vald. Mol- ler og O. A. Juncher kst. 1880—82). N. A. Andersen 1882—83. N. P. J. Bent- zen 1883—84. (J. P. Petersen kst. 1884—85; J.C. Joensen 1885). Egedesminde alene: H.C. R. Knuthsen 1885—92. J.C. Joensen 1892 —1900. L. У. Mathiesen 1900—03. О.Р. С. Kock 1903-07. С. Е. Harries 1907 —08. J.C. Evensen 1908—13. J. Е. О. Mathiesen 1913—14. К.Е. Н.А. Fen- cker 1914— Bestyrere af Anleget Hunde Ejland. J. L. Smidt 1788—94. (Spækskærer Andr. Larsen 1794—95). С. Е. Rousing 1795—96. J. А. Scheen 1796—99. М. Olrik 1799—1800. W. F.. Koren 1800—01. J. С. Geisler 1801—02. J. Ritter 1802—04. J. H. Christensen 1804—07. H. Møhl 1807—09. J. L. Mørch 1809—13. (С. С. Dalager 1813—18). Е. Breum 1818—21. J. G. Walerius 1821—22. S. С. V. Egtved 1822—24. H. Rosing 1825—27. J. L. Mørch 1827—30. Bestyrere af Anlæget Vester Ejland. J. H. Christensen 1797—1803. В. 8. N. Cortzen 1803. J. H. Bast 1803—07. J. L. Mørch: 1813—14. С. Е. Plum 1818—21. Е. Lassen 1821-22. J. G. Walerius 182223. EGEDESMINDE DISTRIKT 51 Præster. H. H. Tulle 1769—77. M. P. Balwig 1777—80. C. Winslow 1781—86. J. K. Lintrup 1786—87. F. C. From 1787—90. H. P. Jansen 1791—92. (Under Jakobs- havn: В. Е. Lassen 1792—97. H. P. Jansen 1797—99). A. Ostermann 1799— 1803. H. Schou 1803—05. В. Hartz 1806— 13 (og fra Jakobshavn til 16). P. Kragh 1818—28. T. Potter 1828—33. C. A. Wandall 1834—35. J. L. Bjerrum 1835—43. K. D. Nosted 1843—50. C. V. Wulff 1850—58. P. Raae 1858—61. J. W. K. Skram 1861—72. (Anneks til Holsteinsborg og Jakobshavn 1872—79). K. P. Kristensen 1879—81. 8. С. T. S. Mørch 1882—87. (Anneks til Jakobshavn 1887 —93). P. Vibæk 1893—95. H. A. J. T. Hansen 1895—99. С. У. Schultz-Lorentzen 1899—1901. C. F. Wagner 1902—04. H. B. 8. Ostermann 1904—06. E. Jespersen 1906—07. В. Sorensen 1907—10. В. J. Nielsen 1911—13. К. Balle 1913— Læger. C. N. Rudolph (till. konst. Best.) 1856—58. — J. Ø. Bichel 1916— DE ENKELTE BOPLADSER Kolonien Egedesminde (grl. Ausiait) ligger paa 68742'4 N. Br. og 52°45’ V. Led. ca. 72 km retv. VSV. for Christianshaab og ca. 68 km SSØ. for Godhavn paa Vestenden af en temme- lig stor Ø i Skærgaarden paa Sydsiden af Diskobugtens Munding. Nordvest til Nordøst for Koloniøen danner en omliggende Krans af ydre Skærgaardsøer — hvoraf de største er Hareøen (Kajok), Manitsok og Anårssuit — et mange km? stort Bassin, hvorigennem Indsejlingen til Kolonien foregaar. De af Skibe hyppigst benyttede Indløb til Bassinet er tre: Nordost-, Nordvest- og Sydvestløbet. Fra Diskobugt benyttes Nordostløbet, som ligger mellem Øen Manertök ved Manitsoks Ostende og Holmen Sioralinguak (Zimmers Vardeo), som er forsynet med en Jærnbaake. Løbet er smalt, men rent i Midten. De andre Løb fører ind fra Baffinsbugt. Nordvest- eller Kullen-Løbet ligger mellem den let kendelige, høje, med Sømærke forsynede Ø Kullen (Agpalilik) Vest for Manit- SOK, selve denne og nogle mindre Øer mod Nord og Øerne Putdlat og Hareo mod Syd. Løbet er bredt og rent; kun udenfor Hareøs Nordøstpynt ligger nogle Skær, som undgaas ved ikke at dreje for brat ned mod Kolonien. Sydost- eller Okait- soK-Løbet ligger mellem den høje Ø Oxaitsox, hvor der staar en Jærnbaake, og en Række Smaaøer og Holme. Løbet er ret smalt, men fuldkommen rent. Gennem Nordostløbet ses Kolonien, inden Løbet er naaet; fra Nordvestløbet, naar man passerer Hareøs Nordøstpynt; fra Sydvestløbet derimod først, naar man svinger om den sidste Pynt ind i Havnen. Koloniens Havn dannes af en Vig paa Koloniøen i Forbindelse med Nord- enden af den foranliggende høje Ræveø (Tupilak), paa hvis højeste Top staar 4* or bo EGEDESMINDE DISTRIKT Handelens Bypninger . Bestyrerbolig . KOTONTEN Assistentbolig: Gl. Assistentholi Gi Asset EGEDESMINDE. do Maalestok 1:8000. : ER Sager! 00 5 0 100 200 300 Meter Smedie. Bryghus. Værksted. Aulhus . . Arudthus. Fakhus paa Reved . Arudthus -»- —— Ro Ringbolt . Skitse optaget af K.fencker 1919. ВЕБ оочоинвыьн С) Kirkevæsenets Bygninger. 15. Kirke. 16. frestebolig. . Skole. Lighus . Lægevæsenets Bygninger . 19. Sygehus. 20. Legebolig. EINE Eskimoiske Bygninger . EGEDESMINDE DISTRIKT 53 en Varde, og den nordvest for Kirken liggende Store Torveo (Iperarssuak). Fra Bunden af Havnen udgaar Smallesund, som kun er farbart for Smaafartojer. Havnen deles naturlig i en Yder- og Inderhavn ved den omtrent midt imellem Koloniven og Reveo liggende Tranbrenderi-@ (Kuilik). Saavel Inder- som Yder- havn er gode og sikre mod Vind og Sø. Dog kan Nordosten om Efteraaret sætte lidt So paa Yderhavnen, og Sydvesten undertiden »kaste« kraftigt fra Ræveoen, ‘men som oftest kan ingen af Delene vække alvorlig Ulempe for Skibe og Fartojer. Ankerbunden er overalt god. Der findes Ankermerker paa Reveo og Torveo og Ringbolte til Varpning og Fortojning forskellige Steder. Vand kan tages fra Elven i Smallesund, hvorfra Kolonien forsynes om Sommeren. Vinterisen kan ligge paa Havnen til Begyndelsen af Juni, undertiden lengere, men er da — selvom der ikke er iset — saa mor, at en Damper med Lethed kan bryde den, hvorefter den hurtig spredes af Strommen og driver bort. Isen legger sig sædvanlig i Begyndelsen af December i Bugter og Sunde om- kring Kolonien og kan da benyttes til Garnfangst, men for omkring Nytaar eller lidt senere plejer der ikke at blive Forbindelse med Omverdenen. De almindelige Slædeveje gaar da langs Kolonioen Osten om denne — eller over dens Ostpynt (Nügärssuk) — mellem Øerne ind i Diskobugt, og sydefter gennem Smallesund over Langesund mellem Kolonioen og Sarkardlit. Over selve Kolonioen kan køres ad forskellige gode Veje til Langesund og til Gens Ostende. I Skeergaardens tal- rige Sunde bliver Isen mere eller mindre tidligt stromskaaret, men kan dog af stedkendte sædvanligt benyttes til Slutningen af April, undertiden længere, og de fleste Stromsteder kan omgaas over Land. Kolonien har en temmelig vid Udstrækning. Handelens Huse ligger paa en lav Slette ved Havnens Östside; Kirke, Skole, Præste- og Lægebolig et Stykke Osten for i hojere Terræn. Gronlenderhusene ligger dels — ligesom Sygehuset — Syd for Handelens Bygninger paa den ret skraat affaldende Kyst henimod Havnens Bund, dels paa Havnenæsset udenfor Kirken. De to »Bydele« forbindes med hinanden ved en anlagt Vej med en af hoje Cementpiller baaret Bro over den inderste Del af en lille Vig, hvori en sid Engstrækning udmunder. Foran Handelens Huse er en høj, cementeret Stenkaj med Anlægsbro, hvis Yderende bæres af en svær, firkantet Pille. Tranbrænderi og Spækhus ligger paa Havneoen, der ved Landets Sænkning efterhaanden havde delt sig i to, som nu atter er for- enet ved Opfyldning. Paa Indersiden af Ræveos Nordende laa tidligere det store Stabelplads-Pakhus med Lobebroer og Skibskaj (den saakaldte »Rybergs Plads«, anlagt 1904—05). Det er nu flyttet til selve Kolonien. Den gamle Brig »Lucinde« ligger som Kulhulk forankret sydfor Havneoen. Egedesminde-Oen bestaar af lave, kullede, ret nøgne og ensformige, graa Klipper, »vistnok hoje i Modsætning til hvad man er vant til fra Hjemmet, men kun ubetydelige i Modsætning til de gronlandske Kyster 1 Almindelig- hed«. De omliggende Øer er, omend højere, ligeledes aldeles blottet for Par- tier af den storslaaede og vilde Karakter, som sædvanlig forlener et grøn- landsk Landskab med dets ejendommelige og betagende Skønhed. Kolonien 54 EGEDESMINDE DISTRIKT gor derfor ved forste Syn — og særlig hvis det er Graavejr — et trist Ind- tryk. Dette fortager sig dog noget, saasnart Himlen bliver klar, og Søen ligger blank og solbeskinnet mellem de utallige Øer, hvis Kyster spejler sig deri, medens Millioner af Terner og andre Søfugle ved deres raske Flugt og Skrig liver op i Landskabet. Og ved nærmere Bekendtskab opdager man, at ogsaa dette Sted har sin ejendommelige Ynde, baade naar en stille Sommeraften det store, øom- kransede Bassin skinner som mat Sølv, medens Midnatsolen bygger sin gyldne Bro tværs henover det; naar om Efteraaret Skærgaarden hvidner af den første, jomfruelige Sne, medens Bassinet ved Modsætningen bliver næsten sort og ved Aftenstid lyser af Morild, som her findes i ganske ualmindelig Grad, og naar om Vinteren Sneen har jævnet Kløfterne og rundet Bakkerne, og det hele staar gnist- rende hvidt mod den matblaa Himmel. Fra Varden paa Koloniøen haves en tiltalende Udsigt over Skærgaarden fra Vest til Øst og over Bugtmundingen til den fjerne, blaanende Disko; fra Ræveøs-Varden udvides denne Udsigt mod Vest udover Davisstrædet og mod Syd mange Mil ned ad Kysten. Egedesmindes Klima er barskere og fugtigere end inde i Diskobugten. Taa- gen kan hele Sommeren, især i Juli, paa et Øjeblik vælte ind over Skærgaarden og ligge saa tæt, at man næppe kan se de nærmeste Omgivelser. Norden bringer raa Kulde, og Sydvesten Regn, ja selv Sne med sig, endog om Sommeren, der gennemgaaende er koldere end ved Bugtkolonierne; Kakkelovnsvarme kan sjældent helt undværes. Til Gengæld er Myggeplagen som Regel ringe. Efteraaret plejer ikke at være særlig barskt, og naar Islæget har dannet sig, især naar det ligger langt ud til Søs, kan Vinteren have omtrent lige saa mange Godtvejrsdage som længere inde. Føhnen staar sjældent igennem i sin fulde Styrke. — Solen forlader Kolonien ca. 17. November og naar den atter 26. Januar. Mørketiden varer fra 1. December til 12. Januar. Befolkningen bestod 1915 af 15 Danske (5 Mænd og 6 Drenge, 3 Kvinder og 1 Pige) og 171 Grønlændere. Af de 78 Mænd var 24 gifte, 1 Enkemand, 24 ugifte og 29 under 12 Aar. Af de 93 Kvinder var 13 Enker, 33 ugifte og 23 under 12 Aar. Der fandtes 16 faste Bestillingsmænd (iberegnet 1 Jordemoder), 18 Fan- gere og 7 Fiskere. Sælfangst kan næppe mere betragtes som Hovederhvervet, idet kun en ringe Del af Befolkningen — hvis overhovedet nogen — udelukkende eller næsten ude- lukkende lever deraf. Men den største Del driver det dog i større eller mindre Grad. Garnfangsten er langt den vigtigste. Isgarnsfangst drives fra Begyndelsen af December eller tidligere til Maj og giver som oftest ret godt Udbytte. I Ok- tober sættes Aabentvands-Garn i selve Havnen, i Tørveø-Sundene og andre Steder i Nærheden efter Sortsider. Denne Fangst spiller en meget stor Rolle, og af Udbyttet afhænger Efteraarets og tildels Vinterens Velstand eller Trang. Om Foraaret drives nogen utor-Jagt. Kajakfangsten, som drives fra Juni til ud paa Efteraaret, giver ikke stort Udbytte. Som Bierhverv maa nævnes lidt Rævefangst, Jagt paa Søfugle og lidt Land- EGEDESMINDE DISTRIKT 55 vildt (især Ederfugle, Ryper, Harer) samt Fiskeri. Üvax og Ulk fiskes næsten hele Aaret, angmagssat nesten udelukkende om Efteraaret i Vaad (vigtigt især til Hundefoder), Haaising 1 August—September, og На]ег mest om Vinteren, naar Isen ligger paa Hajbanken ved Putdlat. Alle Bierhverv overgaas dog langt af Dagleje, som er ner ved at blive Stedets vigtigste Neringsvej. Fra Juni til udpaa Efteraaret og undertiden en Del af Foraaret med har en stor Del af Befolkningen heraf en næsten fast Indtægt, som i den travleste Tid kan suppleres ved Over- arbejde. Befolkningen er ret selvstændig og noget tilbageholdende overfor fremmede, især de Danske. Den klarer sig gennemgaaende upaaklageligt, ligesom dens Red- skabs- og Husstel er ret godt. Tiggeri og Laan er ikke almindeligt. Udflytning om Sommeren finder nu nesten ikke mere Sted. Til for et Par Aar siden flyttede nogle faa for angmagssat-Fangst til Nivax Fjordens ydre Del, og for Kodtorring til Anärssuit, hvor tidligere havdes Fangsthus. Derimod er Kolonien en meget benyttet Rastplads for forbidragende Fangst- rejsende. I Juni, naar Kronprins- og Hunde-Ejlændingene er paa Vej til Syd- distriktet, samtidig med, at Vester-Ejlendinge drager til Sydostbugten, staar Telt paa Telt paa Ræveopynten og Torveoen, i Smallesund og i selve Kolonien neden for Kirken. Det gentages senere, naar Tilbagevejen atter lægges om ad Kolonien, og i September kommer ofte tillige Folk fra Sydstederne hertil paa Besøg eller for Handel. Ved disse Lejligheder rører sig et ejendommeligt Folkeliv. Fremmede Ansigter ses overalt i Kolonien, og dennes Befolkning gor Genvisit paa Teltpladserne; uafbrudt gaar Baade og Kajaker til og fra, og Kaffekedlerne er i Kog overalt; der er Folk i Butiken paa alle Tider af Dagen, og Præsten kan, som i en Købstad, have kirkelige Forretninger paa alle Ugens Dage. Som Brændsel bruges næsten udelukkende Tørv, som der er rigelig Adgang til at skære baade paa selve Koloniøen og paa alle Skærgaardens Øer, især de tre »Tørveøer«. Noget Lyng og Kvas benyttes ogsaa. Enkelte, især de fast- ansatte, køber Kul om Vinteren. Kolonien talte 26 Grønlænderhuse, nemlig 2 af Type I, 4 af II, 18 af III, og 2 af IV. Husene er gennemgaaende rummelige og gode, nogle særdeles vel- holdte og ordentlige. Et Par har flere Rum, et endog 2 Værelser, Køkken og For- stue. Alle har Jærnovne, et Par har flere. Udstyret er gennemgaaende over Distriktets sædvanlige; flere har ret rigeligt Møbeludstyr. Der fandtes 4 Telte (Lærred), 1 Konebaad, 37 Kajaker, 11 Træbaade, 28 Hundespand, 35 Rifler, 261 Isgarn og 16 Aabentvandsgarn. De fastansatte ejer et Angmagssatvaad. Administrative Forhold. Egedesminde udgør tillige med Bopladsen Manitsok en selvstændig Kommune under Kommunedistriktet Egedesminde og hører til Nordgrønlands 3. Landsraadskreds. Kolonien er Kredsens Valgsted. Kommuneraadet bestaar af 3 Medlemmer. | Kommunekassens Indtægt var 1915 865 Kr. Udgiften belob sig til 470 Kr., 56 EGEDESMINDE DISTRIKT hvoraf 49 Kr. til Understottelser, 317 til Repartition, 10 Kr. til Laan og 94 Kr. til andre Udgifter. Regnskabet 1911—17 se Sd. 43. I gejstlig Henseende er Kolonien Hovedpladsen i Egedesmindes Præstegæld og Bosted for Førstepræsten, som i 1912—18 var Provsten for Grønland. Ved Stedet er ansat en Overkateket og en Kateket. Distriktslægen i Egedesmindes Lægedistrikt bor i Kolonien, hvor ogsaa Distriktets Sygehus findes. Stedets Jordemoder betjener tillige Bopladsen Ma- nitsoK. Lægen og Provsten har Motorbaade. Handelen og Koloniforretningerne forestaas af en Kolonibestyrer, der bi- staas af en Assistent og — som oftest — en Volontor. Der horer til Kolonien en dansk Fartojsforer og 15 Haandværkere og Arbejdsfolk, alle Indfodte. En stor Del af Aaret, saaledes næsten hele Sommeren, haves desuden en saa stor lejet Arbejdsstyrke, at den endog maa rekrutteres fra Nabopladser.t) — Pro- duktionen udgjorde 1915 358 Td. Spæk, 49 Td. Hajlever, 53 Sælskind, 1 Hval- rosskind, 36,5 kg Hvalrostand, 131 kg Hvalbarder, 2 kg Ederdun og 170,5 kg Fuglefjer, tilsammen indhandlet for Kr. 3 696,37. Befolkningen havde indestaaende 1 Sparekassen 6 868,63 Kr. Koloniens offentlige Bygninger er: Kirke med Lighus, Skole, Præstebolig, Lægebolig, Sygehus, Bestyrerbolig, Assistentbolig, Volontorbolig, Fartojsforer- bolig, Butik, 2 Pakhuse, Veerkstedsbygning, Smedie, Bageri, Bryghus, Kulhus, Tranbrænderi med Tilbehør, Krudthus, Petroleumshus samt en Del Skure. Kirken, opført 1901, er en ca. 17 m lang og 9 m bred, bræddeklædt Bindings- værksbygning med Spaantag, 10 store, firkantede Vinduer og Klokketaarn over Vestenden. Forhal, Skib og Kor er ud i et; foran Forhallen en Portal baaret af 4 Søjler (fra den gamle Kirke). Skibets Loft bæres af 8 firkantede Træ- piller. Lysekroner og Lampetter er af Smedejærn. Orgel, Prædikestol, Alterstager og vasa sacra (af Sølv) er fra den gamle Kirke. Altertavlen (Kopi af Skovgaards »Den gode Hyrde«) er delvis bekostet af Menigheden. — Lighuset ved Siden af Kirken er opført 1916 af Materialer fra den gamle Skole. Koloniens ældste Kirkegaard ligger mellem Klipperne kort Syd for Kirken. En anden, benyttet fra ca.1800, ligger højt til Fjælds et Stykke Sydøst for Kolo- nien. Den nu (siden 1917) benyttede ligger et langt Stykke mod Øst hinsides Bugten Tipitör (kitdlek), hvortil Kisterne om Sommeren fragtes i Baad. Om Vinteren benyttes Slæde. | Skolen, opfort 1914, af Bindingsverk og Brædder med hojt Spaantag, har Forhal og to store Klasseværelser med brede Skydedore imellem. Præstebolig, opfort 1893 (grundsat paany 1907), og Lægebolig, hidflyttet fra Holsteinsborg 1916, begge Bindingsværk med Spaantag. I Lægeboligen findes Apotek. Til begge Boliger horer hegnede Haver. Sygehuset, opført 1906 (som »Gestehus«) af Bindingsværk med Plankeklæd- 1) Foruden at der altid er megen Skibstrafik, har der i de senere Aar været flere Byggeforetagender. ' EGEDESMINDE DISTRIKT 97 ning og Tagpikstag, indeholder Operationsstue, Sygeplejerske- og Elevværelse, Kokken og 2 Sygestuer med indtil 9 Senge. Paa 3 smaa Loftskamre kan indtil 6 Senge anbringes. Bestyrerbolig, opfort 1863, af Stokværk med Spaantag. Foran Huset er indhegnet Gaardsplads og mod Nord Have. Assistentbolig, opfort 1905; Bindingsverk med Spaantag; mod Syd ind- hegnet Have og mod Nord Gaardsplads. Volontorbolig, opført 1863, Stokværk med Skifertag, indeholder en Lejlig- hed paa 2 Værelser etc. samt et Postkammer. Fartojsforerboligen, opfort 1894 (til 1906 1 privat Eje), er af Bindingsværk med dobbelt Træklædning med Torvefyld. _ Butik, Verkstedsbygning (med tilbygget Bodkeri), Smedie og Bryghus er alle Bindingsverkshuse med enkelt Bræddeklædning ligesom begge Pakhusene. Det mindste af disse er bygget halvt ud i Vandet paa cementerede Piller og ligner fuldstændig en norsk »Sobod«. Det ved Siden heraf med Længdesiden mod Van- det liggende store Pakhus er overflyttet fra »Rybergs Plads«. Bageriet, Koloniens mest maleriske Hus, er en gammel Stokværksbygning med korslagte Hjorner, 1828 flyttet hertil fra Kronprinsens Ejland som Præste- bolig; senere Assistentbolig. Kulhuset, Bindingsværk med Mur af Sten og Torv samt hojt, spidst Bræddetag, er en meget gammel Bygning. Tranbrænderiet, paa Havneoen, bestaar af 2 Bindingsværks Spækhuse med Klarekasser, Anlægs- bro foran og — under aaben Himmel — 2 Trankedler med Fyr og Skorsten. Krudt- huset, et hvidkalket Stenhus, ligger tilfjelds bagved Kolonien, og Petroleums- huset, en 1915 opfort Kampestensbygning med rodtjæret Tag, ligger ved Bugten Tipitox. Historie. 1763 blev Kolonien ved Rommelpot flyttet til »Ausizt«, en af de saakaldte »Bonke-Kilender«. Saaledes kaldtes dengang den Kreds af Ger. som omslutter Egedesmindes indsolignende Havnebassin, og hvoraf Manîtsok, Haresen, R&veoen og Kolonigven er de vigtigste. Navnet hænger sammen med Hollændernes Betegnelse for Bassinet: Bonke-Bay. Denne beskrives indgaaende af FEYKES Haan, hos hvem dog kun Manitsox kaldes »Bonke-Land«; saaledes ogsaa paa Sokort endnu 1807. Hos Graan (1825) træffer vi derimod atter »Bunke- Eileender« om hele Okredsen. — Frykes Haans »Jesse-Bay«, som »ligger ved Vallen omkring Hukken« (Reveonesset). er Egedesmindes Havn. Kolonistedet var beboet ved Kolonisationens Begyndelse. Her var 1738 6 Familier, hos hvem P. EGEDE var paa Besøg. Efter Flytningen beholdt Kolo- nien sit Navn, men kaldtes dog en rum Tid efter hyppig »Ny Egedesminde«. Dens grønlandske Navn Ausiait betyder »Edderkopperne« og er i Virkeligheden Navnet paa hele Øen. Kolonien bestod omkring 1775 af følgende Bygninger: Vaaningshus af Stok- værk, 2 Spækhuse og Bødkerhus af Bindingsværk, Bryghus og Provianthus af Tørv og Sten — samt et Par Skure. Det største Spækhus laa paa »Havne-Øen«. 58 EGEDESMINDE DISTRIKT Det andet kaldtes »det lidet Sobod« I Vaaningshuset boede baade Købmand. Assistent og Mandskab, senere tillige Missionær. 1783 opførtes derfor et nyt Stok- værkshus. | Koloniens Produktion bedredes noget efter Flytningen, men var dog længe ikke stor — 1776 saaledes kun 94 Fade Spek, 306 Barder og 21 Ræveskind — hvilket skyldtes flere uheldige Omstændigheder. I Kompagniets Tid var Varerne slette; 1775 var af 11 opsendte Rifler kun to brugbare, Resten maatte sendes tilbage, de andre Ting var i Forhold dertil. Det ret store Mandskab, som krævedes til de lange Togter, var oftest ikke let at styre. Miss. BERTHEL LAERSEN vilde 1768 ikke hertil »for de slette Kolonisters Skyld« I Anledning af »de ny Artikler« var der »stor Strid« med dem; de vilde ikke underskrive, men alle rejse hjem (1777). Vinteren 1782—83 var der saadan »Uorden, Opsætsighed og Dovenskab«, at In- spektorens Hjzlp maatte paakaldes. — Paatænkt Hvalfangst kunde ikke drives her, da Togterne krævede hele Mandskabet. Af samme Grund kunde et projekteret Fiske- rianleg ikke realiseres. Garnfangst dreves kun af enkelte af Kolonisterne. Men mest af alt var naturligvis Hollændernes Snighandel til Hinder for Koloniens Udvikling. »I Kongens Tid« blev Udsigterne lysere. Varerne blev bedre, og Snighandelen indskrænkedes noget. Derved voksede Handelen og Produktionen. 1783 indhand- ledes paa Foraarstogt til Hunde Ejland 40 Fade Spæk, 1784 paa ét Togt endog 77 Fade. Kolonien bjærgede ogsaa flere Drivhvaler end før, og fik mere Del i de Hvaler, Grønlænderne selv fangede. Fra 1776 stationeredes nogle Aar Hvalfanger- skib ved Kolonien. »Mellemaaret« (Grundlaget for en Slags Tantiémeberegning til Handelsbetjentene) sattes 1783 til 195 Td. Spæk, 715 kg Barder, 20 Ræveskind, 10 Sælskind, 70 kg Dun. Senere sattes det til 2,500 Rd. Det naaedes dog næppe nogensinde i de første 6—7 Aar efter den store Smitsot. 1788 var især langt under Maalet. Men ved Befolkningens Tiltagen og den mægtigt voksende Garnfangst steg Produktionen hurtig. Skønt 1795 var »et Uaar«, gav det dog 100 Fade Spæk, og 1796 var Produktionen til Gengæld 366 Td. Spæk, 6,408 Barder, 298 Sæl- skind og 480 kg Dun. 1798 hjemsendtes 2,233 Skind. Kolonistedet angives 1799 at være et udmærket Garnsted paa Grund af de mange Bugter og Arme paa Øen, som danner bekvemme og gode Steder for Sælhundegarnfangsten, især om Høsten, naar Isen begyndte at lægge til. De regnedes »Aar om andet« at indbringe Handelen 50—60 Td. Spæk og 6—700 Skind, hvoraf den største Del indkom ved Garnfangsten. — 1794 opdagedes »Kabliau- og Hellefiskeri«. Af Dun leverede Koloniens Grønlændere aarlig ca. 500 kg, 1793 endog 1360 kg. — Omkring 1850 var Egedesmindes aarlige Pro- duktion ca. 800 Td. Spæk, 8,000 Sæl-, 3,360 Rens- og Del Ræveskind samt 650 kg Dun. Med Undtagelse af Rensskind og Dun er Produktionen senere stadig tiltaget. Stedets Befolkning var allerede kort efter Koloniens Flytning temmelig stor, og ved Missionens Oprettelse tiltog den efterhaanden ved Tilflytning, saa at der alle- rede før, men især efter Epidemierne 1785—86 klagedes over »Sammenhobning«. EGEDESMINDE DISTRIKT 59 1793 boede her dog kun 64, deraf kun 5 udobte. Blandt 27 Mænd var 10 F angere. Efter Koppeepidemien 1800 sank Tallet til 21. 1805 boede her 51 Mennesker, 1808 66, deraf 7 udobte; 1831 var Folketallet steget til 93, Fra først af var Missionærens Værelse tillige Skole og Kirke. At dette baade var ubehageligt og maatte virke hæmmende for Missionen, er forstaaeligt. 1778 byggedes derfor et Skolehus. Efterhaanden som de Dobtes Antal steg, trængtes der til bedre Plads, hvorfor Koloniens gamle Vaaningshus indrettedes til Kirke- sal og Bolig for Missionær og Kateket. Forst 1828 fik Stedet særlig Præstebolig. 1856 opfortes en meget lille Kirke af Bindingsverk og Mursten; den var saa lay, at den overste Del af det lille Orgel maatte fjærnes, for at det kunde staa der. Som betydende og fremragende i den Egedesmindeske Befolkning gennem Tiderne bor nævnes Slægterne BRANDT (Stamfader Assistent В. Brandt), Lunp- BLAD (Stamfader svensk Kok Erich L. f. 1769, а. 1844), Тновтх (Stamfader svensk Bødker Bengt T.,f. 1777, 4. 1838), GEISLER (Stamfader Købmand Geis- ler) og SIEGSTAD (Stamfader dansk Underassistent Peter David S., f. 1795 а. 1862), til hvilken den for sin ualmindelige Dygtighed til næsten alt Haandværk bekendte Smed og Bossemager PETER SIEGSTAD horer. Paa Kirkegaardene findes Gravminder bl. a. over Kmd. J. C. GEISLER, Be- styrerne J. K. N. THYGESEN og Hustru, N. P. J. BENTZEN og J. C. EVENSEN; Fartojsforer PETER Hansen (Medlem af Danmarksekspeditionen); samt Kob- mand P. G. KIRCHHEINERS og Bestyrer N. L. ELgeres Hustruer. Endvidere vides her jordede Købmand J. P. Dorr og Hustru samt Købmand С. (+. LiEDE- MARKS Hustru. Bopladsen Manitsok, der ligger paa den lave Ostende af Øen af samme Navn ca. 5 km Nord for Egedes- minde, hører administrativt og handelsmæssigt til dette Sted. Husene kan ses derfra. Pladsen ligger paa Sydsiden af et ret lavt Ejde mellem højere Klipper. Baade foran Husene og i en Vig paa Ejdets Nordside er god Landingsplads for Kajaker og Smaafartøjer. Der er godt Tørveskær i Pladsens umiddelbare Nærhed. Medens Islæget danner sig i December, og naar det bryder op om Foraaret, kan Stedet i kortere eller længere Tid være afskaaret fra Forbindelse med Kolonien, ligesom Strømskæring allerede midtvinters kan lægge Hindringer i Vejen derfor. Men Befolkningen ved med stort Kendskab at benytte sig af enhver nogenlunde pas- sabel Omvej, og Mændene er særdeles dristige til at gaa over saavel tynd som strømskaaret Is med Kajak paa Hovedet, hvad der ogsaa kommer til Gode ved Fangsten udenfor, hvor Isen undertiden en Vinter igennem ikke bliver fast. Her er mere Adgang til Kajak- og mindre til Garnfangst end ved Kolonien, ellers er Erhvervsforholdene omtrent de samme. Befolkningen bestod 1915 af 57 Grønlændere. Af de 28 Mænd var 8 gifte, 1 Enkemand, 8 ugifte og 11 under 12 Aar. Af de 29 Kvinder var 4 Enker, 9 ugifte og 8 under 12 Aar. Der var 16 Fangere. En af disse er ansat som Kateket. 60 EGEDESMINDE DISTRIKT Her findes flere dygtige Kajakroere. Nogle af Befolkningen flytter i Juni paa Fangst til Anårssuit og senere til Nivaxfjord (Sarkardlit eller undertiden til Sydostbugten) efter angmagssat. En stor Del plejer at deltage i Daglejer- arbejdet ved Kolonien. Flere af Kvinderne er dygtige til Straafletning og kan have en lille Indtægt deraf ligesom ved Salg af syede Sager, især til Skibene. Be- folkningen klarer sig dog gennemgaaende ikke mere end nogenlunde. Pladsen har 8 Huse. 1 er nærmest af Type I, 4 af II, 3 staar midt imellem, idet de næppe har mere end halv indre Træbeklædning. Alle har Jærnovne. Hus- stellet er gennemgaaende tarveligt. — Der fandtes 5 Telte (1 Skindtelt med Gavl, Resten af Stout), 3 Konebaade, 19 Kajaker,5 Hundespand, 15 Rifler og 27 Isgarn. Historie. Navnet betyder »Den ujævne« og refererer sig til Øens Terræn. Hollænderne kaldte den »Bonke-Eyland«, under hvilket Navn den endnu paa GIESECKES Tid stod paa Søkortene. Øen har været beboet langt tilbage i Tiden. Der findes ældgamle Hustomter og hedenske Grave flere Steder, ogsaa ved den nuværende Boplads. I Koloniens første Periode skal her have opholdt sig mange Grønlændere, og Fangsten af Hvidhvaler og Sortsider været temmelig god. 1785—86 uddøde Befolkningen. Manitsok nævnes som Helaarsboplads 1794 med 28 Beboere. 1805 bor her 43 Mennesker, 1808 ingen. I 1820-erne er her atter Boplads nogle Aar, men 1829 er Stedet ubeboet og var det endnu 1850. 1812 blev.Øen undersøgt af GIESECKE. Udstedet Akunäk ligger paa Østenden af en ret stor og høj Ø i Skærgaarden ca. 23 km ØNØ. for Egedesminde. Øens østlige Næs og en © Syd derfor danner i Forbindelse med den inden- for liggende Bugt en rummelig og god Havn, selv for Skibe. Langs Næssets yderste Del strækker sig en Grund, hvorfor man ved Indsejling maa holde nærmere under Øen. Fra Havnens Sydside fører et smalt Løb, der kun ved Højvande kan pas- seres af større Baade, af Konebaade derimod altid, indenom Øen ud i Langesund. Havnen vil næppe nogensinde kunne spærres af Drivis. Udstedet ligger paa Næssets Sydside paa et lavere Plateau under ret høje Klipper, Kapellet længst mod Øst, Handelens Bygninger og Grønlænderhusene længere inde omtrent midtfor Havnen. Gennem det smalle Sydløb og ud gennem Havnemundingen er Udsigt til Skærgaarden, Langesund og Sarkardlitslandet indtil Nuk, og fra Højderne paa Næssets Nordside er Udsigt over hele Disko Bugt. Klimaet er bedre end ved Kolonien og Yderøerne, men ikke såa stadigt som længere inde i Bugten. Myggeplagen er ret slem. Isen lægger sig sædvanlig paa Havnen og i Skærgaarden i Løbet af December og bliver liggende til midt i Maj eller længere. Den bliver dog tidlig strømskaaret i Sunde og omkring Næs, men kan passeres af lokalkendte; mange Strømsteder kan omgaas over Land. Udenfor Skærgaarden lægger Isen sig sjældent fast før EGEDESMINDE DISTRIKT 61 i Lobet af Januar, ofte senere, undertiden slet ikke, og er som oftest borte eller ubrugelig inden Maj. Den er som Regel noget skruet i Nerheden af Land. De almindelige Slædeveje gaar mod Ost over Langesund til МК og videre, og mod Vest paa langs gennem Øen — hvor der findes en ret stejl Passage — eller gennem det smalle Havnelob ud i Langesund og Syd om Akünäkoen gennem det smalle Sund Kaka, der som oftest for Stromskæring maa omgaas over et Næs, og videre paa Skergaardens Is til Nügärssuk paa Kolonioen. Almindelig er ogsaa Vejen over Langesund og Itivdlermiut-Passet paa Sarkardlit til Nivaxfjord. Den benyttes altid til og fra Nivâk og er i ringere Isaar den eneste Vej ind i Diskobugt. Befolkningen bestod 1915 af 116 Gronlændere. Af de 57 Mend var 17 gifte, 2 Enkemænd, 15 ugifte og 23 under 12 Aar. Af de 59 Kvinder var 10 Enker, 12 ugifte og 20 under 12 Aar. Der fandtes 22 Fangere og 6 Fiskere. Som Helhed er Befolkningen flink og strebsom; de fleste Mænd er gode Kajakroere, mange af Kvinderne er dygtige Syersker. Den klarer sig derfor i Almindelighed godt. Dens Redskabsstel er upaaklageligt, Husstellet derimod noget mangelfuldt. Hovederhvervet er Sælfangst, som drives med Kajak, Harpun og Riffel fra Maj til December (Sortsider hele Tiden, Klapmydser For- og Efteraar, Remme- seler om Efteraaret, Hvidhvaler For- og Efteraar) og med Garn om Vinteren (især Ringsæler). I Oktober fanges Sortsider og Hvidhvaler i Aabentvandsgarn. Ved Islegets Begyndelse drives Iskantfangst og i April og Maj ätokjagt. Det vigtigste Bierhverv er Fiskeri: angmagssat fanges i Juni og som Regel atter 1 Oktober fra Baad. Uvar-er og Ulke fiskes hele Aaret, Hajer især om Vinteren i Langesund og udenfor Skærgaarden. Endvidere drives lidt Revefangst, Jagt paa Sofugle (især Ederfugl og Lomvi) og Landvildt (Ryper og Harer). Enkelte af Befolkningen deltager om Sommeren i Daglejerarbejdet ved Kolonien, og der haves desuden nogen Indtægt ved Salg af syede Sager, især til Skibene. Hele Befolkningen er paa Fangstrejser næsten hele Sommeren; periodevis er kun Udliggerens Familie tilbage ved Stedet. I Juni drages paa angmagssat- fangst til Upernivikøerne og Sydostbugten sydfor Ikamiut, senere paa Sælfangst for Kødtørring til Øerne Øst og Vest for Udstedet. I Juli—August drager under- tiden nogle til Taseralik, Nordre Strømfjord og Agtos Omegn paa Helleflynder- og Hvalrosfangst. I September teltes atter paa Omegnens Øer. — Flere Familier har Hus paa Grønne Ejland, hvor de plejer at flytte ud, naar Isen lægger sig fast. Undertiden bor de der atter efter endt Sommerrejse til Slutningen af September. Som Brændsel benyttes mest Tørv, dernæst Kvas og Lyng. Udstedet har 12 Grønlænderhuse, hvoraf 1 af Type I, Resten nærmest Type II med mere eller mindre fuldstændig indre Træbeklædning. Alle har Jærnovne. Kun i et enkelt Hus er Udstyret over Distriktets sædvanlige. Der fandtes 9 dobbelte Skindtelte (alle af Gavltypen), 1 Stouttelt, 7 Kone- baade, 36 Kajaker, 5 Træbaade, 21 Hundespand, 29 Rifler, 124 Isgarn og 1 Aa- bentvandsgarn. Udstedet udgør tillige med sine Bopladser en selvstændig Kommune under 62 EGEDESMINDE DISTRIKT Kommunedistriktet Egedesminde og horer til Nordgronlands 3. Landsraadskreds Kommunekassens Indtægt var 1915 1085 Kr. Regnskabet se Side 43. I gejstlig Henseende hører Udstedet til Egedesmindes Præstegæld og udgør med Bopladserne dettes ostre Overkateketdistrikt. Handelen forestaas af Udstedsbestyreren. Produktionen udgjorde 1915 386 Td. Spek, 48 Td. Hajlever, 28 Ræveskind (12 blaa og 16 hvide), 367 Sælskind, 9 kg Narhvaltand, 1 kg Ederdun og 410 kg Fuglefjer, tilsammen indhandlet for Kr. 4,385,24. Befolkningen havde indestaaende 1 Sparekassen 2,432 Kr. Der er ansat en Jordemoder for Udstedet med Bopladser. Pladsens offentlige Bygninger er: Kapel med Skole, Udliggerbolig, Butik og 2 Spækhuse. | Kapellet, opfort 1907, er en graamalet Bindingsværksbygning med Træ- vægge og Spaantag; Lighus i en Halvtagstilbygning ved Ostgavlen. Det indre er delt i Kirkelokale og Skole. Det store Spækhus, opfort 1911, er ligeledes et graamalet Bindingsværkshus med Spaantag og Cementgulv. De ovrige Bygninger, opfort 1903, er alle Bindingsverkshuse, Butikken, hvori tillige er Proviantbod, med Tremur, Udliggerbolig og Spekhus med Torvemur. Ved Havnen er en Anlegsbro med Galge. Historie. Udstedet har intet dansk Navn. Det gronlandske Navns Betyd- ning er ikke helt sikker; rimeligvis betyder det »den meilemliggende« og har Hen- syn til Stedets Beliggenhed mellem andre (vigtigere?) Pladser; muligvis ligger der tillige Hentydning til Pladsens Benyttelse som Rast- eller Teltplads. — Ste- det har uden Tvivl været beboet for Kolonisationen. FEYKES Haans »Moort Bay« maa søges her eller 1 Nærheden. Akünâk var for 1786 meget stærkt beboet, men Sygdommene »bortrykkede næsten allesammen, saa at ikkun faa blev til- bage«. MyHLENPHORT forsøgte gentagne Gange at faa Bopladsen genoptaget, men forgæves; paa Grund af Overtro turde ingen flytte dertil. — 1802 oprettedes Garnforsøg under Ledelse af en Dansk; det nedlagdes dog snart. 1808 var her et Hus med 17 Beboere i 2 Familier, deraf 7 udøbte. 1821 og 1831 var Stedet ube- boet; 1850 var her Boplads. 1903 flyttedes Egnens Udsted fra Nivåk hertil. Bopladsen Nak ligger ved Mundingen af Niväkfjord paa Nordostenden af den store Sar- Kardlit-O ca. 7 km Ø.S.Ø. for Akünäk. j Husene ligger paa et ret højt Næs lige indenfor dettes klippefulde Yderende. I en Vig paa Sydsiden er bekvem Landingsplads for Kajaker og brugelig Havn for Smaafartøjer. Rundt om Næsset er mange Skær, og Søen bryder stærkt især med Nordenvind. Is- og Erhvervsforhold er som ved Udstedet, dog bliver der sædvanligvis tid- ligere aabent Vand. EGEDESMINDE DISTRIKT 63 Befolkningen bestod 1915 af 53 Gronlendere. Af de 26 Mend var 8 gifte, 5 ugifte og 13 under 12 Aar. Af de 27 Kvinder var 3 Enker, 4 ugifte og 12 under 12 Aar. Der var 10 Fangere og 1 Fisker. Der er ansat en privatuddannet Kateket. — Der findes flere dygtige Kajakroere og -fangere, og Kvinderne finder Afsæt- ning for syede Sager, især ved Kolonien og Skibene. Desuagtet klarer Befolknin- gen sig betydelig daarligere end ved Udstedet, vistnok paa Grund af svigtende Okonomi og Slendrian. Man har i Kommuneraadet omtrent bestemt sig for at nedlegge Stedet. Pladsens 7 Huse staar dels nærmest Type I dels Type II; kun 1 har fuld indre Trebekledning; 2 har Tarmskindsruder. Alle har de Jærnovne. Husstellet er meget middelmaadigt. — Der fandtes 2 dobbelte Skindtelte (det ene af Gavl- typen), 1 Stouttelt, 3 Konebaade, 1 Træbaad, 11 Kajaker, 4 Hundespand, 20 Rifler og 56 Isgarn. Historie. Navnet betyder »Nesset« og refererer sig til Beliggenheden paa det nordvestligste Punkt af den store Ø Sarkardlit. Af Danske kaldes Stedet sædvanlig »Egedesmindes Nük« i Modsætning til »Christianshaabs Nük« paa den anden Side af Sydostbugten. Af samme Grund kalder P. EGEDE det »Nye Nouk«. — Pladsen var beboet for Kolonisationen. 1739 var P. EGEDE i Land her »og talte med dem paa Embeds Vegne«. Stedet hørte lenge til Christianshaab. 1785—86 lagdes. det ode og var ubeboet endnu 1800. Kort efter er det bleven Boplads paany, thi 1807 lægges det under Egedesminde. Det kaldes da til en Forandring »Gamle Nome«. 1808 boede her 20 Mennesker, deraf 7 udobte. Under Krigen blev det atter ode og var det endnu 1831. 1850 er her Boplads, og efter den Tid uafbrudt. De gamle Hustomter her viser ikke ren Torvemur, men skiftevis Torv og Sten, hvad her er ualmindeligt!). — Det fortælles, at Beboerne af Kangärssutsiak paa Sarkardlits Vestende om Vinteren plejede at komme hertil over Land for at »baleare« Dage og Netter i Trek; det største Hus var da saa aldeles fuldt af Mennesker, at man plejede at rive Tarmskinds- ruderne af og dynge Sne ind i Huset for at svale Luften. Bopladsen Nivak ligger paa Sydsiden af Sarkardlit ved Sundet mellem denne © og Ikamiut- Øen ca. 15 km Syd for Akunåk. Husene ligger paa et temmelig stort Fremspring ved det smalleste Sted af Sundet. De omkringliggende Bakker paa Sarkardlit er ikke hoje. Derimod ligger hinsides Sundet det bratte og hoje Nivâk Fjæld, som er synligt baade langt op i Diskobugt og ud i Havet. Sundet, der ved Lavvande næsten falder tort, kan ellers nok passeres af Smaafartojer, men for Strommens Skyld, der dannes næsten Malstrom, kun ved slap Tid. Vest for Pladsen er en Vig, hvor Fartojer kan ankre. 1) Hertil svarer altsaa Navnet paa den nærliggende O Ujaragtarfik — »Sten- hentningspladsen«. 64 EGEDESMINDE DISTRIKT Isen lægger sig som Regel i Begyndelsen af December og bliver liggende til Slutningen af Maj, ofte lengere. Stromstedet foran Husene er aabent saa godt som hele Vinteren, og forskellige Steder i Omegnen bliver Isen stromskaaret tidlig paa Foraaret, men ellers er den god og brugbar, omtrent saalænge den lig- ger. Der er tillige brugbare Slædeveje over Sarkardlit i forskellig Retning. Til Akünäk køres paa Is mod Nordøst langs Sarkardlit og over Itivdlermiut Passet ned i Langesund. Til Egedesminde køres langs Landet mod Vest, hvor der er flere gode Overkørsler til Langesund. Erhvervsforholdene er fortrinlige. Der er god Sortsidefangst om Efteraaret, baade fra Kajak og med Aabentvandsgarn. Af og til fanges Hvidhval. Garnfangst af Ringsæl drives hele Vinteren, ätox-Jagt fra Februar til Maj. Üvax og Kabliau fiskes rigeligt næsten hele Aaret. Ogsaa Jagt paa Søfugle (særlig Ederfugle og Maager) og Landvildt giver godt Udbytte, Rævefangst særdeles rigeligt. Der foretages Fangstrejser 1 Juni (angmagssat) og August—Oktober (Sort- sider), dog oftest kun til den nærmeste Omegn. Nogle flytter til Nûk i April og 2 Husstande til Grønne Ejland, naar Isen ligger fast. Befolkningen bestod 1915 af 30 Grønlændere. Af de 19 Mænd var 6 gifte, 5 ugifte og 8 under 12 Aar. Af de 11 Kvinder var 1 Enke, 2 ugifte og 2 under 12 Aar. Der var 8 Fangere og 2 Fiskere. En Fanger er ansat som Kateket. — Befolkningen klarer sig ret godt, men er ikke særlig økonomisk. Stedets 3 Huse har alle ufuldstændig indre Træklædning; alle har Kakkel- ovne, men er iøvrigt ret tarvelige. — Der fandtes 2 dobbelte Skindtelte (af Gavl- typen), 2 Konebaade, 10 Kajaker, 5 Hundespand, 10 Rifler og 42 Isgarn. Historie. Navnets Betydning er ukendt; muligvis staar det i For- bindelse med Stammen nivnit = snæver, trang, og refererer sig til Sun- det foran. — Der vides intet sikkert om, hvorvidt Stedet har været beboet før Kolonisationen. 1791 opførtes her et stort grønlandsk Hus, hvor Myhlenphort lod nogle af sine Husfolk bo fra Efteraar til ud paa Vinteren »dels for at udbrede Garnfangsten til Handelens Gavn og Fordel, og dels for at afhjælpe den Trang, som hersker blandt Egedesmindes Beboere om Høsten før Isen lægger til«. Især dreves Fangst af Sortsider i Aabentvandsgarn. De første Aar fragtedes Produk- terne til Kolonien med Slæde om Vinteren. Men 1798 opførtes et Spækhus af Flydetræ, Sten og Tørv. Stedet gav aarlig ca. 30 Td. Spæk og 300 Skind. — Kop- perne 1800 lagde det hele øde (jfr. Distriktets Historie). 1803 sattes Garnfang- sten atter i Gang, og 1808 boede her 12 Grønlændere foruden om Vinteren en dansk Tømmermand, der tillige drev Handel. Krigen standsede ogsaa dette. 1821 var her 8 Mennesker, 1831 13. 1847 oprettedes her Udsted og opførtes et halvdansk Hus til Beboelse og et Skur til Butik og Lager. Til Udstedet hørte Pladsen Itivdlermiut, og Befolk- ningen bestod af godt 40 Personer. Et Par Aar efter opførtes det Træhus, som staar endnu. — 1850 var Produktionen ca. 50 Td. Spæk og 3—400 Skind. — 1903 nedlagdes Udstedet, og et nyt oprettedes ved АКапак. Br. XLV EGEDESMINDE DISTRIKT | | | | Fig.9. Udstedet Kangatsiax. Foran Udstedet ligger store Stabler af »Skover«, 9: Spækfade, der for Transportens Skyld er skilte ad og bundtede sammen; det er et af Udliggerens Arbejder at »rejse« Fadene. M. P. Porsild fot. August 1918, Fig. 10. Udstedet Kangâtsiak set fra Havnenæsset indefter. I Forgrunden Hande- lens Bygninger omkring »Pladsen«. Paa Toppen Indsejlingsvarder. M. P. Porsild fot. August 1918. Dansk Grønland. I. Pr ex VI EGEDESMINDE DISTRIKT ee, Fig. 11. Udstedet Iginiarfik. Udsigt fra Udliggerboligen mod Sydvest. I Midten Kapellet, lengere nede Handelens Okonomibygninger. C. Wagner fot. September 1902. Fig.12. Iginiarfik. Udsigt fra Udliggerboligen mod Nordost. Hakket i Baggrunden 6. у. er det midterste Overkorselssted til Arfersiorfikfjorden. C. Wagner fot. September 1902. EGEDESMINDE DISTRIKT i 65 Udflytterpladsen Grønne Ejlande ligger i den sydlige Del af Diskobugten paa den næstyderste Ø i Gruppen af samme Navn ca. 33 km Vest for Christianshaab og ca. 18 km Nordøst for Akünäk (S. 93). i Husene ligger paa en jævntskraanende Slette mellem to lave Bakkedrag, hvoraf det vestligste er højest, ved en lille Bugt, som kan tjene til Havn for Smaa- fartøjer, men dog kun er daarligt beskyttet mod Sydvest. De grønne, engagtige Strækninger paa Øen og den vide Udsigt over Diskobugt til alle Sider er smuk. Isen lægger sig sædvanligt Syd og Øst for Øerne i Løbet af Januar og bliver liggende til Slutningen af April, undertiden længere. Nord og Vest for er det næ- sten altid mere variabelt, i ringere Isaar ligger den sjældent længe fast her, under- tiden slet ikke. I helt daarlige Isaar kan det ske, at der kun periodevis eller endog slet ikke er Slædeforbindelse med Øerne. Isen plejer at være temmelig skruet i Nærheden af Land, men er som oftest god og sikker. Erhvervsforholdene er variable. Undertiden kan uroligt Vejr lægge alvor- "lige Hindringer i Vejen for Kajakfangst om Efteraaret, og daarligt Islæg for Garn- og anden Isfangst om Vinteren. Men i normale Isaar er her gode Betingel- ser, især længere hen paa Vinteren og 1 Foraarstiden (Garnfangst, utokjagt og Fangst af Sødyr og Fugle i Vaager og ved Iskant). Bopladsen er derfor nu kun beboet fra Isen ligger fast indtil Juni, naar Som- merrejserne begynder, og atter i August—September, medens Befolkningen om Vinteren bor andensteds (Akünäk og Niväk). Pladsen har 5 Huse, alle med ufuldstændig indre Træklædning; 1 har Tarm- skindsrude. Alle har Jærnovne, af hvilke nogle med- og bortbringes af Husets Beboere. Historie. Navnet stammer fra Hollænderne (FEYKEs Haan: Vlakke Groene Eylande) og refererer sig til Øernes frodige Udseende. — Stedet var beboet ved Kolonisationens Begyndelse. 1737 var P. EGEDE paa Besøg her; der var mange Mennesker, og Huse paa flere af Øerne. Disse hørte lige til nyere Tid til Chri- stianshaab. Endnu 1791 var de beboede, men Oktober 1792 traf Insp. ScHULTz dem ode og ubeboede. Ogsaa GIESECKE traf dem ubeboede 1812. — Flere Gange forsogtes det at faa dem beboet, men det var vanskeligt, fordi det flere Gange hændte, at Misfangst fremkaldte Hungersnod og -Dod i den Tid, Befolkningen sent paa Efteraaret og forst paa Vinteren var absolut isoleret. Endelig omkring 1855 blev Øerne beboede og besat med en dansk Udligger. Udstedet bestod ikke lenge, men her har siden jævnligt været Boplads. Udstedet Hunde Ejland (grl. Kitsigsuarssuit) ligger i den sydlige Side af Diskobugts Munding paa den sydvestlige Ø i Gruppen af samme Navn ca. 18 km N.V. for Egedesminde. Farvandet omkring og mellem Øerne er fuldt af synlige og blinde Skær og = Dansk Gronland. I. 9 66 EGEDESMINDE DISTRIKT stærke Stromsteder, hvorfor storre Fartojer maa have kendt Mand ombord for at anlobe Udstedet. En rummelig Bugt umiddelbart foran (sydfor) Udstedets danske Huse dan- ner en god og sikker Havn for mindre Fartojer, den kan benyttes af Koloniens Galease. Storre Skibe maa fortoje mellem Udstedsoen og de mod Ost og Nordost liggende Øer Kingigtuarssuk og Takissuatsiak. Is vil næppe nogensinde volde Hindring for Besejling. Udstedet har en vid Udstrekning. Handelens Okonomihuse ligger ret lavt ved Havnebugten, Udliggerboligen i hojere Terræn et Stykke nordost derfor. Kapellet ligger mindst '/2 km mod Vest inde paa Øen paa en ret høj Bakke. Gron- lenderhusene ligger spredt, dels 1 Neerheden af Handelens Huse, dels ved Smaa- vige nærmere ved Kapellet. Udsigten fra Gen mod Skergaarden i Syd og Kron- prinsens Ejland med Disko som Baggrund i Nord, og de vide Horisonter mod Ost og Vest er storslaaet, men selve den usædvanligt ujævne og golde © frem- byder intet seværdigt. Klimaet er uroligt som oftest hele Aaret, idet Stedet ligger udsat for alle Vinde og hele Baffinsbugtens Barskhed. De fremherskende Vinde er Sydvest og Norden, som ofte, iser om Efteraaret, lenge kan staa stormende. Kun om Sommeren og i gode Isvintre kan der være længere Perioder med klart og tildels stille Vejr. Da Øen har flere sumpede Partier, kan Myggeplagen især i varme Somre være generende. — Solen forlader Udstedet sidst i November og naar det atter ved Midten af Januar. Islæget er meget variabelt. Kun i meget gode Isaar lægger det sig fast til alle Sider, ellers sjældent ret længe ad Gangen over til Skærgaarden og Kronprin- sens Ejland. Adskillige Vintre opnaar man overhovedet ikke Forbindelse med Om- verdenen undtagen ved at medbringe Kajak, som bæres paa Hovedet, hvortil Stedets Fangere er vante og dristige. Selv i strenge Vintre bliver Isen sjældent brugelig før i Løbet af Januar og gaar atter bort i April; den plejer at være meget skruet. Omkring og mellem Øerne bliver Isen tidligt strømskaaret. Slæde- kørsel betyder derfor som oftest ikke meget her. Befolkningen bestod 1915 af 166 Grønlændere. Af de 81 Mænd var 31 gifte. 5 Enkemænd, 19 ugifte og 26 under 12 Aar. Af de 85 Kvinder var 13 Enker, 10 ugifte og 31 under 12 Aar. Der var 53 Fangere og 2 Fiskere. Befolkningen er dygtig og velstillet. Mændene hører gennemgaaende til Grønlands bedste Kajakroere. Kun i særligt stormfulde Efteraar og daarlige Isvintre kan her blive Trangsperioder. Hovederhvervet er Sælfangst, og Erhvervsforholdene er som Regel særdeles gode. Ringsæl fanges hele Aaret, Sortsider fra Juni, og Klapmydser!) fra Juli til Islægets Begyndelse, Remmesæl især om Foraaret. Hvidhval fanges en Del af fra Oktober til Juni, Narhval og Hvalros er sjældnere. Der drives Kajakfangst Størstedelen af Aaret, Iskantfangst undertiden Størstedelen af Vinteren; ütor- 1) Denne Fangst synes at aftage noget i de senere Aar. EGEDESMINDE DISTRIKT 67 jagt kan derimod oftest kun drives en kort Tid i Marts—April, og Garnfangst spiller kun storre Rolle i gode Isaar. — Af Bierhverv drives stort Hajfiskeri om Sommeren og i gode Isaar om Vinteren, samt Sofuglejagt (især Maager, Lom- vier og Ederfugle) og noget Husflidsarbejde (Bensager, Kajak- og Konebaads- modeller og syede Ting), som afsættes især til Skibene. Reeve og Harer findes ikke paa Øerne, Ryper kun sjældent, og Torske- og Ulkefiskeriet betyder ikke meget. Den storste Del af Befolkningen er paa Rejser næsten hele Sommeren. I Juni drages paa angmagssatfangst til Sydostbugten eller Sarkardlit (Niväk- fjord); i Juli til Taseralik paa Helleflynderfangst; i August—September teltes i Skergaarden udenfor Egedesminde for Selfangst og Hajfiskeri (Putdlat). Torv, som skæres paa selve Øen og Nabogerne, er det vigtigste Brændsel; som oftest benyttes tillige lidt Lyng og Drivtre. Befolkningen boede i 17 Huse, 2 nærmest af Type I (dog med Gulv og Briks af Tre), 13 af Type II (de 9 dog med ufuldstændig indre Træklædning) og 2 af Type III. Alle har Jærnovne. De fleste af Husene er rummelige og særdeles gode, Redskabsstellet udmærket og Husstellet gennemgaaende godt. Der fandtes 10 dobbelte Skindtelte (af Gavltypen), 9 Konebaade, 60 Kaja- ker, 3 Treebaade (1 stor fladbundet i Fælleseje, 1 Slup i privat Eje), 8 Hundespand, 63 Rifler og 95 Isgarn. Hunde Ejland udgor en selvstendig Kommune under Kommunedistriktet Egedesminde og hører til Nordgronlands 3. Landsraadskreds. Kommunekassens Indtegt var 1915 1,014 Kr. Regnskabet se Side 43. I gejstlig Henseende horer Udstedet til Egedesmindes Præstegæld og til Koloniens Overkateketdistrikt. Der er ansat seminarieuddannet Kateket. Handelen forestaas af Udstedsbestyreren. Produktionen udgjorde 1915 236 Td. Spek, 115 Td. Hajlever, 1 hvidt Ræveskind, 307 Sælskind og 113 kg Fuglefjer, tilsammen indhandlet for Kr. 3,074,40. Befolkningen havde indestaaende i Sparekassen Kr. 492,34. Der er ansat en Jordemoder. Udstedets offentlige Bygninger er: Kapel, Udliggerbolig, Butik, 2 Spæk- huse og Bødkerværksted. ‚ Kapellet, opført 1905, er en altfor lille Bindingsværks Bygning med Træ- vægge og Spaantag. Et Orgelharmonium er delvis bekostet af Beboerne. Udliggerboligen, opført 1910, er et Bindingsværkshus med Trævægge og Spaantag. Butikken, opført 1910, Bindingsværk med ydre Bræddebeklædning og Spaan- tag, er tillige Proviantbod. Spækhusene (det ene er den gamle Butik) er af Bindingsværk med ydre Træklædning og Bræddetag. Bødkeriet er et Træskur med Halvtag. Historie. Navnet skriver sig fra Hollænderne, som kaldte hele Øgruppen saaledes. Det grønlandske Navn Kitsigsuarssuit betyder »Gruppen derude i Vest« 5* 68 EGEDESMINDE DISTRIKT og refererer sig naturligvis til Beliggenheden set inde fra Bugten. — Stedet var beboet for Kolonisationen. Allerede Navnet vidner om, at Hollænderne traf Be- boere her, thi Øerne ligger for langt til Sos til blot at kunne være Sommerudset- ningsplads for Hunde. 1736 var P. EGEDE første Gang her; han traf da »ikkun 3 Telte«, idet hele Befolkningen ikke endnu var vendt hjem fra Sommertogt sydpaa. Foraar 1739 plyndrede Befolkningen et her forlist hollandsk Skib. Ellers var den kun altfor villig til at handle med Hvalfangerne, hvorfor der allerede 1750 paatænktes anlagt »en Logie« her. Egedesminde, hvortil Øerne hørte, fik i sin første Periode ikke mange Produkter herfra, især ingensomhelst Skindvarer. Ogsaa Hvalbarderne solgtes til Englænderne. I 1784 fik Købmanden saaledes 153 Td. Spæk af en nyfanget Hval, men ikke en eneste Barde. 1787 anstilledes Hvalfangstforsøg her af Kronprinsens Ejlands Mandskab og Stedets egne Grønlændere. Stedet skulde dog handelsmæssig vedblive at være under Egedesminde, men da dette viste sig uheldigt, lagdes det 1788 helt under denne Koloni. 1789 opførtes et stort Stokværkshus, 11,9 X 8,8 m, 1793 et Bindingsværks-Spækhus. Besætning: Hvalfangerassistent, Spækskærer, 1 a 2 Matroser. 1792 kom hertil Bødker og Tømmermand. Fangsten dreves af fra 4 til 8 Slupper. 1789 fangedes 2. og 1788—98 ialt 28 Hvaler. — 1796 blev Hunde Ejland »Anleg« under Kronprinsens Ejland, og der skulde da være »Samfiske« mellem dem. Fra 1801 besejledes Stedet af Skibene. I Krigsaarene var Besætningen .den mindst mulige, og som Følge deraf ogsaa Hvalfangsten. Grønlænderne drev saa stor Snighandel med Englænderne, at det bestemtes, at Handelsvarer kun kunde faas for Produkter og ikke for Penge. 1813 nedlagdes Anlæget, men genoptoges 1818, og 1820 var Besætningen: Åssi- stent, Spækskærer, Tømmermand og Kok. 1817 lagdes det under Egedesminde, og Hvalfangsten nedlagdes, fra 1830 blev det Udsted. Senere flyttedes Stokværks- hus og Spækhus bort, og et dansk-grønlandsk Hus opførtes til Udliggeren. Om- kring 1850 var den aarlige Produktion ca. 100 Td. Spæk og 500 Skind. Sygdommene 1785—86 gik helt udenom Hunde Ejland, hvis Befolkning derfor 1793 talte 11 Familier med 106 Medlemmer; kun 21 døbte. 1808 var her. 90 Mennesker, kun 1 udøbt. 1821 6 Huse, 111 Indbyggere. I Koppeepidemien 1825 bortreves den største Del af Befolkningen, men 1831 var denne atter steget til 99. Da Kronprinsens Ejland blev Udsted og senere helt nedlagdes, flyttede en stor Del af Beboerne hertil; omvendt blev Kronprinsens Ejland, da dér atter blev Udsted, væsentligst befolket herfra. Ingen andre end den nu beboede Ø synes efter Kolonisationen at have været beboet. »Anlæget« laa paa Øens Vestside, Tomterne ses endnu og kal- des kuiarnek (»fhv. Spækhusplads«). 2 andre Øer i Gruppen, Oxaitsut og Uper- nivik, har ældgamle Hustomter; nogle af dem paa førstnævnte ligger nu under Højvandsmærket. EGEDESMINDE DISTRIKT 69 - Udstedet Manermiut ligger ca. 17 km SV. for Egedesminde paa en Landtunge, der strækker sig ud paa Vestenden af Gen Sarkardlit. Nogen egentlig Havn findes ikke. Bugten Nord for Landtungen afgiver foran Udstedet Ankerplads for alle Fartojer, men er ubeskyttet mod Norden- vinden, som til Tider kan sætte svær So derind. Is vil næppe nogensinde hindre Besejling. Husene ligger paa Nordsiden af Landtungen indenfor det ret hoje Klippe- parti paa dennes yderste Del. Ovenfor den bratte Strand strækker det jævne, græsbevoksede Felt sig over til Sydsiden af Tungen. Handelens Okonomibyg- ninger ligger nederst ved »Havnen«, Udliggerbolig og Kapel ovenfor, og længst tilbage de faa Grønlænderhuse. Fra Pladsen er Udsigt over Skærgaarden mod Nord med Disko som den fjerne Baggrund. Mod Øst spærres Udsigten af Sar- Kardlits ret høje og bratte Fjældvæg. Klimaet er omtrent som ved Kolonien, snarest lidt barskere, især om Efter- aaret. Der er mange Myg, især i varme Somre. — Solen forlader Pladsen i Slut- ningen af November og naar den atter ved Midten af Januar. Islæget danner sig som Regel i Løbet af December og bliver liggende til hen i April, undertiden længere. Der plejer at være megen Skrueis, især udenfor og mod Nord rundt om Forbjærget Kangårssuk, som derfor oftest passeres bagom over Land. I ringere Isaar bliver Isen ofte ikke fast udenom det. Hen paa Vin- teren bliver Isen stærkt strømskaaret Vest og Nord for Udstedet. — De almin- delige Slædeveje gaar landværts mod Syd til Bopladsen Kangårssutsiak og ned til Nivåkfjord og mod Øst ind over Sarkardlit ad jævne Strøg og lave Bakker til en ret brat Nedkørsel til Langesund, hvorover Vejen gaar til Egedesminde. Som oftest bliver der senere Vej paa Isen over Bugten sydfor Landtungen til Kangårssutsiak, vestpaa til Vester Ejland og nordpaa til Kangårssuk og Lan- gesund. Befolkningen bestod 1915 af 26 Grønlændere. Af de 10 Mænd var 7 gifte, 1 ugift og 2 under 12 Aar. Af de 16 Kvinder var 1 Enke, 2 ugifte og 6 under 12 Aar. Der var 7 Fangere og 1 Fisker. Befolkningen er i en Aarrække gaaet til- bage i Dygtighed og Energi og hører gennemgaaende til de mindst velstillede i Distriktet. Hovederhvervet er Sælfangst, som drives med Kajak fra Maj, Juni til De- cember (Sortsider, Ringsæl, lidt Hvidhval i Oktober) og med Garn hele Vinte- ren. Desuden drives nogen Fangst ved Iskant og i Vaager (Ringsæl og lidt Rem- mesæl) samt ütoxjagt (Marts—April). Af Bierhverv spiller Rævefangst og Haj- fiskeri størst Rolle, desuden drives Torske- og Ulkefiskeri, Søfuglejagt (Maager. Lomvier og Ederfugle) samt lidt Husflidsarbejde (syede Sager), som afsættes til Kolonien og Skibene. Nogle plejer at deltage i Daglejerarbejdet ved Kolonien. Der foretages nu ikke andre Fangstrejser end til Niväkfjord paa angmagssat- Indsamling i Juni. 70 EGEDESMINDE DISTRIKT Som Brændsel benyttes Torv, der skæres i Nærheden, og lidt Lyng, Kvas og Drivtræ. Stedet har kun 3 Gronlænderhuse. Det ene af disse er den gamle Udligger- bolig (Type III), de to andre har ufuldstændig indre Træbeklædning. Alle har Jærnovne. Redskabs- og Husstel er tarveligt. — Der fandtes 1 dobbelt Skindtelt, (Gavltypen), 2 Trebaade, 8 Kajaker, 4 Hundespand, 7 Rifler, 37 Isgarn og 1 Aabentvandsgarn. Manermiut udgor tillige med Bopladserne en selvstændig Kommune under Egedesmindes Kommunedistrikt og horer til Nordgronlands 2. Landsraadskreds. Kommunekassens Indtægt var 1915 867 Kr. Regnskabet se Side 43. I gejstlig Henseende horer Udstedet til Egedesmindes Præstegæld og Kolo- niens Overkateketdistrikt. Der er ansat en kateketskoleuddannet Kateket. Handelen forestaas af Udstedsbestyreren. Produktionen udgjorde 1915 272 Td. Spek, 40 Td. Hajlever, 4 Reeveskind (3 blaa og 1 hvidt), 401 Sælskind, 2 Hvalrosskind, 9,5 kg Narhvaltand, 4,5 kg Ederdun og 80,5 kg Fuglefjer, til- sammen indhandlet for Kr. 2 926,40. Befolkningen havde indestaaende i Sparekassen Kr. 133,30 (1 Konto). Stedets Jordemoder bor ved Kangarssutsiak. De offentlige Bygninger er: Kapel, Udliggerbolig, Butik, Spækhus og Mate- rialskur. Kapellet, opfort 1891, Bindingsværk med Torvemur og Paptag, bruges til- lige som Skole. Udliggerboligen opført 1915 af Bindingsværk med Trævægge og Spaan- tag. Den gamle Udliggerbolig (opfort 1866) benyttes som en Slags Lejehus. Butikken, opfort 1877, Bindingsverk med enkelt Træklædning og Paptag, er tillige Proviantbod. Spækhuset, opfort 1906, er af Bindingsværk med Torvemur og Spaantag. Materialskuret, et Stenhus med Bræddetag, er oprindelig opfort til Smedie for en tidligere dansk Udligger, som var Smed. Historie. Udstedet har intet dansk Navn. Det gronlandske Navn betyder »Mos-Folket« og refererer sig til Forekomsten af manex, en grov Mosart, som benyttes til Optænding. Den findes dog ikke ved selve Udstedet, men paa Land- tungens sydlige Del. Udstedspladsens egentlige Navn er »Ivnamiut« 9: »Brat- nings-Folket«, som refererer sig til den ret stejle Kyst. Stedets Beboelse rækker langt tilbage. Det findes forste Gang nævnt blandt de 1785—86 odeblevne Fangesteder; 1798 flyttedes Handelens Garnforsog fra Kexertarssuatsiak hertil. Efter Kopperne 1800 var Stedet ode. GIESECKE nævner 1810 »Vinterbostedet Mangamiut«; her stod dog ogsaa Gronlæn- dere om Sommeren paa Helleflynderfangst. 1821 er Stedet ubeboet; 1829 bor her 11 Mennesker, men 1831 ingen. Omkring 1850 er her atter Boplads, og ca. 1860 oprettedes Udstedet. EGEDESMINDE DISTRIKT al Slægten STORCH (Stamfader dansk Kolonist Hans Davrpsen $., 4. 1815) har altid været den betydeligste ved dette Sted. Bopladsen Vester Ejland (grl. Kitdlit) ligger i Baffinsbugt kort sydfor Diskobugts Munding paa den største Ø i Gruppen af samme Navn ca. 17 km V.N.V. for Manermiut. Husene ligger paa en lille Slette, der vender mod Sydost og er omgivet af lave Fjælde. Mellem Bopladsen og de sydfor liggende Smaaoer er en Havn, som ogsaa kan benyttes af Skibe; den er dog ikke særlig godt beskyttet mod Vind og So, især fra Sydvest. Der findes fra gammel Tid Ringbolte til Fortojning. Isleget er meget variabelt. I gode Isaar kan det danne sig indad mod Land kort efter Nytaar og i Lobet af Januar—Februar langt til Sos, og blive liggende indenfor Oerne til Marts—April. I daarlige Isaar bliver det kun fast i korte Pe- rioder eller kan vel endog helt udeblive. Som Regel vil der dog danne sig fast og brugeligt Isleg en Del af Vinteren. Isen plejer at være meget skruet og bliver paa mange Steder tidlig stromskaaret. Befolkningen er vant og dristig til at be- fare den under alle Forhold enten med Slede (undertiden medbringende Kajak) eller gaaende med Kajak paa Hovedet. Erhvervsforholdene er som Regel gode. Ringsæl fanges hele Aaret, især fra November til Juni, Sortside og Klapmyds For- og Efteraar; ikke sjældent fanges Hvidhval, Narhval og Hvalros. Bjorn faas af og til, især i gode Isaar. Kajakfangsten (baade med Harpun og Riffel) er den vigtigste og drives de fleste Aar ogsaa en Del af, ja undertiden hele Vinteren. Garn- og anden Isfangst retter sig efter Isleget. Som Bierhverv drives især Fiskeri (йгак, Ulk og Havkat), Sofuglejagt (Ederfugl, Maage, Lomvi, Tejst og Skarv) og Indsamling af Dun og Æg. Næsten hele Befolkningen er paa Fangstrejser en stor Del af Aaret. Nogle flytter ind til de indre Skærgaardsoer allerede i Slutningen af April. I Juni fore- tages angmagssat-Togter til Sarkardlit eller Sydostbugten. I Juli—August dra- ger mange til Taseralik og Manitsox (udenfor Agto) paa Helleflynderfangst; undertiden ogsaa paa Rensjagt. I September teltes paa Øen Igdlutalik udenfor Nivåkfjord for Sortsidefangst. | Befolkningen bestod 1915 af 104 Gronlændere. Af de 44 Mænd var 15 gifte, 1 Enkemand, 12 ugifte og 16 under 12 Aar. Af de 60 Kvinder var 10 Enker, 17 ugifte og 18 under 12 Aar. Der var 22 Fangere. Der er ansat en privatuddannet Kateket og en Jordemoder. Befolkningen er dygtig, okono- misk og velstillet. Mændene horer til Gronlands dygtigste Kajakroere og -Fangere. Kvinderne er dygtige til Skindberedning og -Syning, hvoraf de har nogen Ind- teat ved Salg, samt bidrager næsten alle til Livsopholdet ved Fiskeri. Trangstid er ikke almindelig, men paa Grund af, at Bopladsen ofte om Efteraaret og forst paa Vinteren lenge kan vere afskaaret fra Handelsstedet, er her sædvanligvis anbragt et mindre Depot af de nodvendigste Varer, som bestyres af en Fanger. 72 EGEDESMINDE DISTRIKT Bopladsen har 10 Gronlenderhuse, gennemgaaende rummelige og gode. Alle har Mure og fladt Tag af Torv; 7 har Loftsbjelker af Drivtræ, kun 1 har fuld indre Træbeklædning, men alle de andre har Vægge, Gulve og Briks af Tre. 5 har Tarmskindsruder, 1 har ingen Jærnovn, men opvarmes udelukkende ved Spæklamper. — Der fandtes 6 dobbelte Skindtelte (Gavltypen), 6 Konebaade, 22 Kajaker, 3 Hundespand, 22 Rifler og 56 Isgarn. Ved Bopladsen er der en Skolebygning, opfort 1907 (Bindingsverk med Torvemur og Paptag), som tillige benyttes til Gudstjeneste. Historie. Navnet stammer fra Hollænderne og refererer sig ligesom det gron- landske Navn Kitdlit (»de vestligste«) til Beliggenheden. FeEykes Haan omtaler »de vestligste Øer« Norden for »Noord-Bays Fjord«. Stedet var beboet for Kolo- nisationen. 1738 kom herfra Slæder til Christianshaab »og beklagede sig for den store Hunger, som var iblandt dem«. Allerede 1750 paatænktes her en Loge. 1776 var »Vester-Qerne« beboet, og 1778 foresloges her et Anlæg med Chalupper til Hvalfangst. — For Epidemien var Vester Ejland »tilstreekkelig beboet af Gronlendere«, som 1782 ønskede en Slup eller 2 til Hvalfangst, da der efter deres Sigende idelig om Vinteren lod sig se Hvaler. 1786 blev Stedet ode til stor Skade for Kolonien, som ikke blot mistede Produkterne af Selfangsten derfra, men tillige flere her strandede Drivhvaler, som blev fremmede Hval- fangeres Bytte. Derfor bor det »ved passende Opmuntringer« forsøges at faa Folk herud. Det lykkedes forst 1794, da der anstilledes Hvalfangstforsog. 1795 var her 90 Mennesker. Der byggedes et gronlandsk Hus, anbragtes 2 Slupper med Redskab, og ansattes en Formand, der ogsaa drev Handel. De folgende Aar slog Hvalfangsten fejl, derimod indhandledes aarligt ca. 50 Td. Spek og mange Skind. 1798 fangedes 6 Hvaler, og Aaret efter blev her fast »Anlæg«. Der fan- gedes aarligt Hvaler, f. Eks. 7 i 1801, 5 i 1805. Ogsaa Sælfangsten vedblev at vere god. Under Krigen ophørte Anleget; det genoprettedes 1818, men da Hval- fangsten nu stadig tog af, nedlagdes den 1823. Koppesygdommen 1800 ramte Vester Ejland haardt, men Befolkningen suppleredes snart ved Tilflytning; 1805 bor her 81, 1808 93 Mennesker, hvoraf 6 udobte. 1821 er Folketallet 55, alle døbte. 1829 var Stedet ubeboet. Efterhaanden flyttede Folk til igen, og 1845 op- rettedes Udsted. Det nedlagdes atter 1847, og siden har her ikke veret Udsted, derimod næsten uafbrudt Beboelse. Bopladsen Kangärssutsiak ligger paa det sydligste Nees paa Sarkardlits Vestside ca. 4 km $. for Manermiut. Husene ligger temmelig hojt paa et sletteagtigt Plateau, omgivet mod Nord og Ost af temmelig hoje Fjælde. En Vig nedenfor Husene kan benyttes som Lan- dingsplads og Havn for Smaafartojer undtagen med Sydvest, som staar lige derind. En Bugt et kort Stykke mod Øst yder Le mod alle Vinde. I det smalle EGEDESMINDE DISTRIKT ies Sund mellem Næsset og den udenfor liggende lille @ Akugdlinguak gaar stærk Strom,som til Tider kan sinke især storre Fartojer under Gennemfarten og saa- godtsom altid hindrer Isleg her om Vinteren. Ellers lægger Isen sig sædvanlig overalt omkring Nytaar og bliver liggende til hen i Maj; flere Steder i Omegnen skæres den tidlig op af Strom, men kan befares af stedkendte. Slædevejen til Manermiut over Land gaar gennem meget ujævnt og flere Steder stejlt Terræn. Erhvervsforholdene er som Udstedets, dog hvad Fiskeri angaar gunstigere (store Mængder af ävax om Sommeren, desuden Kabliau og Havkat), ligesom det altid aabne Sund om Vinteren giver vissere Udbytte af Sofuglejagt. Af Hus- flidsarbejde (syede Sager, Modeller og Benarbejde) tilvirkes her temmelig meget. Befolkningen foretager Fangstrejser i Juni efter angmagssat og i Juli efter Seler, men nu kun 3 a 4 Mil bort. Torveskær findes rigeligt 1 Nærheden. Desuden benyttes noget Drivtre til Brendsel; Lyng bruges kun om Sommeren. Befolkningen bestod 1915 af 52 Gronlændere. Af de 29 Mend var 6 gifte, 1 Enkemand, 15 ugifte og 7 under 12 Aar. Af de 23 Kvinder var 4 Enker, 6 ugifte og 7 under 12 Aar. Der var 17 Fangere. Der er ansat en privatuddannet Kateket og en Jordemoder, som tillige betjener Udstedet. Befolkningen klarer sig gennem- gaaende ret tilfredsstillende. Pladsens 5 Huse er alle nærmest af Type II, dog har ingen Træloft. Alle har Jærnovne. Udstyr og Husstel er tarveligt. — Der fandtes 3 dobbelte Skindtelte (Gavltypen), 1 Stouttelt, 3 Konebaade, 17 Kajaker, 6 Hundespand, 17 Rifler og 54 Isgarn. Stedet har en Skolebygning, opfort 1907 (Bindingsverk med Torvemur og Paptag), som tillige benyttes til Gudstjeneste. Historie. Navnet betyder »det temmelig store Forbjerg« og refererer sig til Stedets Beliggenhed og Udseende. Rimeligvis er det JAMES Harıs »Chr. Friis’s Kap«. Ifølge Traditionen har Stedet været beboet i gammel Tid, og Beboerne plejede at samles med Folkene ved Nik til »Balearefester« om Efteraaret og Vin- teren. Denne Beboelse maa dog ligge forud for Kolonisationen. Derimod var Øerne Igdlutalik og Tupertalik lige udenfor beboede til 1786; den sidste atter 1793 (20 Voksne, hvoraf 10 Fangere, desuden »mange Drenge og Piger, hvis Tal ikke vides«; ialt 9 Døbte), men ikke 1795 og senere; den første atter 1808 (14 Døbte), men ikke senere. Selve Kangårssutsiak nævnes ikke før 1829, da her boede 19 Personer. 1831 var Stedet ubeboet. 1847—48 dreves her om Vinteren Garnfangst, og siden har Beboelsen været fast. Udstedet Kangätsiak ligger ca. 54 km S.V. for Egedesminde paa den yderste Odde af den fra Fast- landet nordenfor Arfersiorfikfjords Munding udskydende Halvø Tunugdlex. Sundet mellem Næsset og den sydfor liggende store Ø danner en rummelig 74 EGEDESMINDE DISTRIKT Skibshavn. Mod Sydvest ligger Øen Inugsulik, men da Holdebunden i Havnen ikke er god, kan Efteraarets stærke Sydvestvinde alligevel sætte Fartojerne 1 Drift ind mod Næsset, hvorfor der maa forhales til Sundets modsatte Side. Hav- nen har to Udlob: sydfra gennem det temmelig lange Sund mellem Inugsulik og den store Ø og nord- og vestfra mellem Inugsulik og Udstedsnæsset. Da der findes Skeer flere Steder, kan Havnen kun anlobes med kendt Mand ombord. Is vil næppe kunne legge Hindringer i Vejen for Besejling. Kort Ost for Husene findes i en lille Bugt en god Baadehavn. Udstedet, der ligger paa Næssets Sydvestside med et ret hojt Fjeld til Bag- grund, gor et venligt Indtryk. De danske Huse ligger samlet kort ovenfor Stran- den, Gronlænderhusene mere spredt rundt omkring dem. Et jævnt Plateau med en frodig Gresvegetation omgiver Husene og strekker sig til Vandet paa begge Sider af Næsset. Udsigten over Skærgaarden mod Syd og Vest er ret indelukket, men tiltalende. Klimaet er omtrent som Koloniens, dog er her ikke saa meget klart Vejr om Vinteren paa Grund af Omegnens mange aabne Stromsteder. Myggeplagen er som Regel ret besværlig. Solen forlader Stedet sidst i November og naar det atter henved Midten af Januar. Islæget afhænger af Vestisens Komme. Som oftest danner det sig omkring Nytaar og ligger til April, undertiden længere. Isen mellem Yderoerne og udenfor plejer at være ret skruet. Omegnen er rig paa Stromsteder og tidlige Vaager, hvor- for kun stedkendte kan færdes her med Sikkerhed. Mange Steder maa kores over Land for at omgaa Stromstederne. Faste Slædeveje lader sig næppe opgive, da de kan forandre sig fra Aar til Aar og i de enkelte Aar fra Uge til Uge. Befolkningen bestod 1915 af 118 Gronlændere. Af de 52 Mend var 16 gifte, 3 Enkemend, 20 ugifte og 13 under 12 Aar. Af de 66 Kvinder var 5 Enker, 23 ugifte og 22 under 12 Aar. Der var 26 Fangere og 2 Fiskere. Som Helhed er. Be- folkningen stræbsom og klarer sig som Regel godt. Kun naar Isleget udebliver lenge, opstaar der Trangstid. Redskabsstellet er upaaklageligt, Husstellet der- imod noget mangelfuldt. Hovederhvervet er Sælfangst. Ringsæl fanges hele Aaret, især fra Septem- ber til Maj, baade med Kajak og ved Garn- og anden Isfangst. Sortsider fanges der en Del af lige til Januar; Klapmydser af og til om Efteraaret; Remmesæl tilstrækkeligt ogsaa til Konebaadskind; Hvalros og Hvidhval undertiden. Ütok- jagt drives neesten ikke, da Fangerne paa den Tid er udflyttede. Som Bierhverv betyder Fiskeriet mest. Angmagssat og Fjordtorsk (üvar) indsamles rigeligt og torres til Forraad, Hajfiskeri drives baade Sommer og Vinter. Af Sofugle spiller Kderfugl, Lomvi og Skarv storst Rolle, af Landvildt faas en Del Reve, Harer og Ryper samt undertiden Rensdyr. Nogen Husflid drives, især med syede Sager og Benarbejder, som navnlig af en Krobling (+ 1918) forarbejdedes seerdeles smukt og afsattes 1 stort Tal vidt omkring, endog til Danmark. Allerede 1 Marts—April flytter en stor Del af Befolkningen ud for at drive Kajakfangst, især paa Øerne Inugsulik (Telte) og Kitdliat (Fangsthuse). I Juni EGEDESMINDE DISTRIKT 15 foretages angmagssattogter ud i Fjorden, og i Juli—August tager en Del til Taseralik paa Helleflynderfangst og ind i Fjordene lige til Fastlandsisen paa Rensjagt. Som Brændsel bruges Torv — der ikke er helt let at skaffe — Lyng og Drivtre. Ved Stedet var 14 Gronlænderhuse, hvoraf 2 af Type I, 1 af ILI, Resten nermest Type II, nogle dog med ufuldstændig indre Træklædning. 3 havde Tarm- skindsruder, 3 opvarmedes udelukkende ved Speklamper; Resten havde Jærnovne. Der fandtes 5 dobbelte Skindtelte (Gavltypen), 2 Stouttelte, 6 Konebaade, 30 Kajaker, 3 Træbaade, 6 Hundespand, 25 Rifler og 186 Isgarn. Udstedet med alle sine Bopladser udgor en selvstændig Kommune under Kommunedistriktet Egedesminde og horer til Nordgronlands 2. Landsraads- kreds. Udstedet er Kredsens Valgsted. Kommunekassens Indtægt var 1915 1449 Kr. Regnskabet se Side 43. I gejstlig Henseende hører Kangätsiak til Egedesmindes Præstegæld og udgør tilligemed sine egne Bopladser samt Bopladserne Niakornärssuk og Aulat- sivik 1 Iginiarfiks Handelsdistrikt Præstegældets næstsydligste Overkateket- distrikt. Der er ansat en seminarieuddannet Kateket. Handelen forestaas af Udstedsbestyreren. Produktionen udgjorde 1915 457 Td. Spæk, 45 Td. Hajlever, 53 Ræveskind (30 blaa og 23 hvide), 1235 Sælskind, 4 Hvalrosskind, 20,5 kg Ederdun og 490,5 kg Fuglefjer, tilsammen indhandlet for Kr. 5348,98. Befolkningen havde indestaaende i Sparekassen Kr. 450,17. Der er ansat en Jordemoder, som tillige betjener Bopladsen Kipingassok. Pladsens offentlige Bygninger er: Kapel, Udliggerbolig, Butik samt 2 Spæk- huse. Kapellet, opført 1870, Bindingsværk med Tørvemur og Paptag, er lille og daarligt. Et Orgelharmonium er delvis bekostet af Befolkningen. Udliggerhuset (tidligere med Butik), opført 1851, er af Bindingsværk med halv Tørvemur og Spaantag. Butikken, opført 1911, Bindingsværk med enkelt Træklædning og Spaantag, er tillige Proviantbod. Af Spækhusene er det ene Bindingsværk med Træklædning, det andet af Tørv og Sten. Historie. Udstedet har intet dansk Navn. Dets grønlandske Navn betyder »Hukken« og refererer sig til Stedets Terran. Pladsen synes hverken at have været beboet før Kolonisationen eller i et langt Tidsrum efter dens Begyndelse. Derimod var Øen Inugsulik (»Vardeø«) lige udenfor ældgammel Boplads; dansk Navn: »Bjornenesset«. Her saa GIESECKE 1807 paa en smal Jordstrimmel, der ragede langt ud i Søen, mange Ruiner af Grønlænderhuse. Stedet var lagt øde 1785—86, var siden Sommerteltplads og 1808 atter beboet om Vinteren af 12 døbte. 1821 stod her et Hus med 14 Beboere, og paa den nærliggende Ø Kitdliak 76 EGEDESMINDE DISTRIKT (»Vestero«) 2 Huse med 19 og 52(!) Mennesker. I det sidste var 30 Lamper; det var saa stort, at man »kunde ikke hore dem, der vare i den anden Ende af Huset, med mindre man raabte meget hojt. Hele Tiden surrede det derinde som af en Sværm Bier, naar den derværende Mengde Folk talede i Munden paa hver- andre«. 1826—27 drev fhv. Købmand J. Г. Мовсн Garnfangst ved Navssäk (»Fundet«). Dette Sted, som nu ikke kendes, var rimeligvis det nuværende Kangâtsiak. 1829 var nemlig ingen af ovennevnte Pladser beboet, derimod nævnes for første Gang Kangatsiak med 20 Indbyggere, der 1831 var steget til 34. Ved 1840 oprettedes her et Vinterudsted, som 1846 maatte udvides til helaarligt. 1850 var Produktionen steget til 159 Td. Spek, 704 Sæl- og 347 Rensskind. 1851 opfortes nyt Beboelseshus med Butik. Slægten LUuNDBLAD, Efterkommere af Stedets første Udligger, National- bødker CARL FRED. L. (f. 1804, 4. 1866) har stadig været Pladsens betydeligste. Bopladsen Kekertarssuatsiak ligger omtrent midt paa Vestsiden af den store Ø af samme Navn ca. 15 km N. ©. for Kangâtsiak. Husene ligger temmelig hojt paa et ujævnt Forland bag et lidt hojere Næs og med et temmelig hojt og brat Fjæld til Baggrund. I Sundet mellem Bopladsen og de foranliggende Smaaoer kan mindre Fartojer ligge for Anker, men maa da soge Læ efter Vindforholdene. Udfor Næsset er Strommen saa stærk, at den kan vanskeliggøre Forbifarten og saa godt som altid hindrer Isleg ikke blot her, men раа en Strækning af 1 a 2 km mod Nord. Vejen fra Bopladsen nordpaa gaar der- for de fleste Vintre ad den smalle Iskant over Stranden til et Næs ca. '/2 km borte, over hvilket der køres ned i en dyb Bugt. Sydfor og bagved. Bopladsoen lægger Isen sig for det meste allerede i Slutningen af November og bliver liggende til Juni; nordfor dannes Islæget senere og varer kortere, ligesom det tidligt bliver strømskaaret mange Steder, saa at kun stedkendte kan færdes der. Fra Bunden af den oven omtalte Bugt fører en bakket Slædevej over Øen til Farvandet bag- ved denne. Erhvervsforholdene er som ved Udstedet, især hvad Sødyr angaar. Det altid aabne Sund giver baade mange Søfugle (Ederfugle, Maager, Ænder og Lom- vier) og Fisk (ävax og lidt Kabliau). Naar Isen ligger fast, flytter nogle ud til Ivnalik; i April flyttes til Øen Sioralik udenfor Skærgaarden, hvor der findes Fangsthus, og i Juni foretages angmagssattogt til Sarkardlit eller Farvandet bagved Øen. Ellers er Fangstrejserne de samme som ved Udstedet. Tørveskær findes rigeligt paa Øen; desuden benyttes Drivtræ og Lyng til Brændsel. Befolkningen bestod 1915 af 73 Grønlændere. Af de 33 Mænd var 12 gifte, 1 Enkemand, 11 ugifte og 9 under 12 Aar. Af de 40 Kvinder var 6 Enker, 13 ugifte og 9 under 12 Aar. Der var 17 Fangere og 3 Fiskere. Distriktets Over- kateket bor her samt en Jordemoder, der tillige betjener Bopladserne Igånak, Ivnalik og Akugdlit. Befolkningen klarer sig som Regel godt. EGEDESMINDE DISTRIKT 77 Pladsen har 9 Huse, deraf et stort og særdeles godt og velholdt af Type III (Overkateketens), Resten er en Mellemting mellem Type I og II. Alle har Kak- kelovne. Bortset fra Overkateketens Hus er Udstyret og Husstellet gennemgaa- ende tarveligt. — Der fandtes 5 Skindtelte (Gavltypen), 5 Konebaade, 1 Slup, 21 Kajaker, 8 Hundespand, 20 Rifler, 90 Isgarn og 1 Aabentvandsgarn. Stedet har et Kapel, opfort 1899, udvidet 1918 (Bindingsverk med Torve- mur og Bræddetag), der delvis tillige er Skole. i Historie. Navnet betyder »den temmelig store Ø«. — Stedet har efter Beretning været »et overmaade skønt Sted baade med Garn, Riffel og Kajak- fangst«, men det var øde efter 1786. 1795 opførtes her for Handelens Regning et grønlandsk Hus, hvor en Dansk og nogle Grønlændere om Vinteren stod paa Garnfangst. Da Stedet kun gav ca. 10 Td. Spæk og 80 Skind aarlig, flyttedes Forsøget 1798 til Manermiut. Da her ogsaa gaves god Lejlighed til Kabliau- og Hellefiske-Fiskeri, og der undertiden faldt en Del Lodder om Sommeren, var Stedet ofte Sommerplads, bl. a. i Krigsaarene 1807—14. — 1821 var her atter Garnforsøg; der boede 18 Mennnesker i ét Hus. Senere har Stedet bestandig været beboet. — Bopladsen Igänak ') ligger paa Øen Kexertarssuatsiak knapt 3 km nordfor Bopladsen af samme Navn og ca. 18 km N ©. for Kangâtsiak. Pladsen ligger paa Sydsiden af et ret hojt Næs, der ved en lav Tange er for- bunden med Øen. Foran Husene er en Bugt, hvor Fartojer kan ligge nogenlunde i Læ for alle Vinde. Is- og Samfærdsels- samt Erhvervsforhold, Udflytningsplad- ser og Fangstrejser har Stedet tilfælles med Kekertarssuatsiak. Befolkningen bestod 1915 af 10 Grønlændere (1 Ægtepar, 1 Enke, 3 ugifte Mænd og 2 Kvinder samt en Dreng og en Pige under 12 Aar). Der var 4 Fangere, af hvilke en var ansat som Kateket. Befolkningen boede i 1 Hus (Loft af Drivtømmer og Grene, Gulv, Vægge og Briks af Brædder, Jærnovn). Der fandtes 1 dobbelt Skindtelt (Gavltypen) 1 Konebaad, 4 Kajaker, 1 Hundespand, 2 Rifler og 14 Isgarn. Historie. Navnet betyder »det grydelignendet og refererer sig til Terræn- forholdene. —- Stedet nævnes ikke som beboet for 1829, da her var 14 Mennesker i ét Hus. 1831 var det atter ubeboet. Forst i den sidste Menneskealder har Be- boelsen været fast. Bopladsen Ivnalik ligger yderligt i Skærgaarden paa Vestsiden af Gen af samme Navn ca. 11 km NV. for Kekertarssuatsiak og ca. 18 km N. for Kangatsiak. Pladsen ligger paa et Nes, der fortsættes i svagt opadskraanende, jævnt 1) Er — i alt Fald foreløbig — fraflyttet 1919. 78 EGEDESMINDE DISTRIKT Land til Øens Ostside, der falder brat af. Paa Sydvestsiden af Næsset afgiver en Bugt med smal og grund Munding god Havn for Baade. Isen dannes noget senere og ligger kortere end ved Kexkertarssuatsiak. Uden- for (vestfor) Stedet dannes af Strømmen lange Revner, der aabner og lukker sig med Tidevandet. Omegnen er rig paa Stromsteder i Sunde og omkring Næs; de kan af lokalkendte omgaas dels over Is, dels over Øer. Til Udstedet køres i den strengeste Vintertid direkte, senere — naar Strøm umuliggør dette — over Kexertarssuatsiak. I Revnerne udenfor fanges aarlig mange Seler. Garnfangsten kan ikke drives saa lenge som ved Kexertarssuatsiak og Igånak, ellers er Erhvervsforhold, Udflytningspladser og Fangstrejser de samme. Befolkningen bestod 1915 af 42 Gronlendere. Af de 16 Mend - var 2 gifte, 2 Enkemænd, 4 ugifte og 8 under 12 Aar. Af de 26 Kvinder var 5 Enker, 11 ugifte og 8 under 12 Aar. Der var 8 Fangere, af hvilke en var ansat som Kateket. Be- folkningen er gennemgaaende velstillet; Mændene er særdeles dygtige Kajak- roere. Befolkningen boede i 4 Huse, alle en Mellemting mellem Type I og II, med Jernovne. Husstellet er gammeldags og gennemgaaende tarveligt. — Der fandtes 3 Skindtelte (Gavltypen), 2 Konebaade, 8 Kajaker, 1 Træbaad, 3 Hundespand, 10 Rifler og 65 Isgarn. Historie. Navnet betyder »Bratningsstedet« og refererer sig til den ret hoje Os bratte Affald mod Ost. — Stedet vides ikke beboet for i nyere Tid. Bopladsen Akusdlit ligger paa Sydvestsiden af Øen af samme Navn godt 3 km VSV. for Keker- tarssuatsiak og ca. 11 km N. for Kangâtsiak. Pladsen ligger paa ret hojt Land med hojere Partier som Baggrund. En lille Bugt foran danner Havn for Smaafartojer, men er aaben mod Sydvest. Is- og Samfærdsels- samt Erhvervsforhold er som ved Kekertarssuatsiak og Iganax. Ligeledes Udflytningspladser og Fangstrejser. Befolkningen bestod 1915 af 13 Gronlendere (2 Ægtepar, 2 ugifte Mend og 6 Kvinder samt en Pige under 12 Aar). Der var 4 Fangere, hvoraf en var ansat som Kateket. Befolkningen boede i 1 Hus (Loft af Drivtommer og Grene, Gulv, Vægge og Briks af Træ; Jærnovn). Der fandtes 1 enkelt Skindtelt (tupinar), 1 Konebaad, 4 Kajaker, 1 Hundespand, 3 Rifler og 12 Isgarn. Historie. Navnet betyder »den mellemste« og refererer sig til Beliggenheden 1 en Ogruppe.—Stedet var beboet for 1786 og havde god Sælfangst. Den senere Beboelse er af nyere Dato. I August 1812 undersogtes den mineralrige © indgaaende af GIESECKE. EGEDESMINDE DISTRIKT 19 Bopladsen Kipingassok ligger ved Nordsiden af Arfersiorfikfjord omtrent midt paa Halvøen Tunugdlex ca. 15 km ©. for Kangâtsiak. Husene ligger ret hojt ved en lille Vig paa Sydsiden af Næsset mellem Arfer- siorfikfjord og den store Bugt Tunorssuak, som skærer sig ind i Halvøen i nord- ostlig Retning. Foran Pladsen mod sydvest ligger en lang ©. Fra Stedet er en smuk Udsigt over Fjorden mod Alängorssuak. Over Land er gode Slædeveje til Kangätsiak og Tunorssuak, hvis indre Del bliver islagt allerede i Begyndelsen af November. I den ydre Del og paa Fjor- denes Nordside danner Isen sig sædvanlig i Lobet af December og bliver lig- gende til Slutningen af April eller længere. Midten af Fjorden er næsten aldrig passabel med Sleede. Erhvervsforholdene er omtrent som ved Kangätsiak. Garnfangsten begyn- der dog tidligere og varer længere, ligesom der er god ütorfangst i Tunorssuak om Foraaret. Af Fisk findes kun Fjordtorsk (üvak) og Hajer. I April, undertiden allerede i Marts, foretages Fangstrejser ind i Fjordarmen Arfersiorfik (Fangst- hus); i Juni fiskes angmagssat i Tunorssuak, og i Juli—August rejses paa Rens- jagt til Arfersiorfik og ad Overbæringssteder videre sydpaa lige til Bunden af Nordre Stromfjord. Rigeligt Torveskær findes i Nærheden. Desuden benyttes Lyng og Drivtræ til Brændsel. Befolkningen bestod 1915 af 29 Gronlendere. Af de 14 Mend var 5 gifte, 1 Enkemand, 4 ugifte og 4 under 12 Aar. Af de 15 Kvinder var 1 Enke, 3 ugifte og 6 under 12 Aar. Der var 8 Fangere, af hvilke en var ansat som Kateket. Be- folkningen klarer sig som Regel jævnt godt, men er ikke særlig økonomisk. Pladsen havde 4 Huse, alle nærmest af Type I. Alle havde Tarmskindsruder, 2 opvarmedes alene ved Spæklamper, 2 havde Jærnovn. Udstyret og Husstellet var yderst tarveligt. — Der fandtes 2 dobbelte Skindtelte (Gavltypen), 1 Stout- telt, 2 Konebaade, 8 Kajaker, 1 Hundespand, 10 Rifler og 28 Isgarn. Historie. Navnet betyder »det vindskævex og refererer sig til Terrænfor- holdene. — Pladsen nævnes blandt de efter 1786 ode Fangesteder. 1795 op- fortes her for Handelens Regning et gronlandsk Hus for at drive Garnfangst. Forsoget gav 1798 af Garnfangsten alene 30 Td. Spek og 200 Skind. — Efter Koppeepidemien 1800 opgaves Stedet, men genoptoges 1803 af flere Kolonister. Under Krigen nedlagdes Forsoget og blev ikke senere genoptaget. 1821 var Stedet ubeboet. 1829 boede her 8 og 1831 22 Mennesker. Senere har det, saavidt vides, stadig været beboet. 1843 ansattes her en Udligger, men dette opgaves igen 1846. Den раа Øen Arkitsok (maaske »navnlos«) liggende Boplads er ubeboet siden 1905. — Der vides intet som helst om den fra ældre Tid. 80 EGEDESMINDE DISTRIKT Udstedet Iginiarfik ligger ca. 65 km SSV. for Egedesminde ved en Bugt inderst paa Sydsiden af Halvøen Alängorssuak, der adskiller Arfersiorfik- fra Atanex Fjorden. Udstedet ligger paa et smalt Ejde, der forbinder en bred Halvø med Alän- gorssuak og skraaner stærkt ned til Bugten paa begge Sider. Bugten mod Vest danner en rummelig Skibshavn. Med Vind af Sydvest maa Skibe og Storbaade vere godt forankrede, og Baade helst tages paa Land. Vinterisen kan ligge paa Havnen til Begyndelsen af Juli, men gaar dog oftest bort i Løbet af Juni. Drivis og Isfjælde vil næppe nogensinde hindre Besejling. — Bugten bagved (ostfor) Udstedet afgiver ogsaa en god Havn, men benyttes paa Grund af den lengere Afstand kun af og til af Baade fra Stedet. Pladsen er — især om Sommeren — en af de venligste i Nordgrønland. Paa Toppen af Ejdet knejser Udliggerboligen, og paa den vestlige Skraaning. ligger Kapellet, omgivet af Gronlænderhusene med Handelens Økonomibygninger nederst ved Vandet. Paa Nordsiden rejser sig den bratte Fjældvæg, og Klipperne paa Halvoen mod Syd er temmelig hoje. Den gronne Dalbund mellem de graa og brune Klipper, Udsigten over den stille Bugt, der til begge Sider næsten om- kranses af ret hoje Fjældpartier, og Kigget gennem Havnemundingen over den blaa Fjord til den hoje og ujævne Ø Tugtulik gor et særdeles smukt og tiltalende Indtryk. Klimaet er det bedste i Distriktet og omtrent som i det indre af Diskobugt. Myggeplagen er særdeles slem. — Solen forlader Udstedet sidst i November og naar det atter midt i Januar. Isen danner sig som Regel paa Atanex Fjorden i Begyndelsen af December, undertiden tidligere, og bliver liggende til Slutningen af Maj eller lengere. Arfer- siorfikfjordens ydre Del legger saa godt som aldrig til, derimod Tasiussak Fjord- armen mellem Bopladsen Aulatsivik og Landet bagved Alängorssuak, som Regel 1 Lobet af December. Om Skrueis er der næsten aldrig Tale. Forst henimod For- aaret bliver Isen paa Atanek Fjorden stromskaaret i større Udstrækning. Der gaar gode Slædeveje over Land og Tasiussak til Aulatsivik, over Land og senere paa Is til Nagtoralik og Ikerasårssuk og over Tugtulik eller Tekingak til Agto. Arfersiorfik Fjorden maa derimod saa godt som altid passeres med Konebaad enten fra Aulatsivik eller Iginiarfik. I sidste Tilfælde fragtes Baaden til Over- fartstedet paa Slæder. Fra Bugten østfor Udstedet er der 3 Nedkørsler indenfor hinanden gennem Dale eller Pas til Alångorssuaks Nordside; fra et af disse Ste- der foregaar Overfarten alt efter Isforholdene paa Fjorden. Koretojet medbrin- ges; en Konebaad kan med Lethed tage 2 Sledespand, med Vanskelighed 3. Kommende nordfra tages sædvanligvis Konebaad fra Niakornärssuk. Overfarten, der ofte foregaar i næsten uigennemsigtig Vandtaage og til Tider kan sinkes af Tyndisflager, varer 1 a 2 Timer efter Stromforholdene. Befolkningen bestod 1915 af 1 Dansk (Bestyreren) og 50 Gronlendere. Af de 25 Mend var 7 gifte, 6 ugifte og 12 under 12 Aar. Af de 25 Kvinder var 2 Enker, Nr PT РГУП EGEDESMINDE DISTRIKT CO a Fig.13. Udstedet Agto’s danske Bygninger set fra Havnen: Butik, Udliggerbolig, Udhus, Fiskesalteri. M. P. Porsild fot. August 1918. Fig.14. Udstedet Agto, set mod Vest. Forgrund: Butiken, derefter Udliggerbolig og Udhus, ved Havnen Fiskesalteri; i Baggrunden den hoje Skærgaardso Rifkol (Ümänax). M. P. Porsild fot. August 1918. EGEDESMINDE DISTRIKT 81 9 ugifte og 6 under 12 Aar; en var dansk-gift. Der var 8 Fangere. Befolkningen er stræbsom og klarer sig jævnt godt. Laaneri, som for var almindeligt, finder nu kun Sted i ringe Grad. Hovederhvervet er Selfangst. Sommer og Efteraar fanges fra Kajak Sort- side, lidt Remmesæl og Klapmyds; om Vinteren fanges Ringsæl, næsten ude- lukkende i Garn. Hvalros er sjælden. Som Bierhverv drives Fiskeri (angmagssat, Kabliau og Haaising om Sommeren, итак og Haj hele Aaret), Indsamling af Dun og Æg, Sofuglejagt (især Ederfugl, Maage, Tejst, Skarv, Lom og Graaand), Rævefangst og Landjagt (Harer, Ryper samt om Sommeren Knorteges og af og til Rensdyr). — Befolkningen foretager Fangstrejser til det Indre af Atanex- Fjorden (angmagssat og Laksorred). Nogle flytter allerede i Marts til Itivdler- ssuak, hvor de har Fangsthus. Torv og Lyng til Brændsel findes rigeligt i Nerheden. Drivtræ samles paa Ydergerne. Pladsen har 6 Gronlenderhuse, hvoraf 1 af Type III, Resten nærmest Туре II. Alle har Jærnovne. Husene er ret smaa og Husstellet tarveligt. Der fandtes 2 Skindtelte (det ene af Gavltypen), 2 Stouttelte, 2 Konebaade, 8 Kajaker, 2 Træbaade (1 Slup), 7 Hundespand, 11 Rifler og 72 Isgarn. Iginiarfik udgor med sine Bopladser en selvstændig Kommune under Kom- munedistriktet Egedesminde og horer til Nordgronlands 1. Landsraadskreds. Udstedet er Kredsens Valgsted. Kommunekassens Indtægt var 1915 849 Kr. Regnskabet se Side 43. I gejstlig Henseende horer Udstedet til Egedesmindes Præstegæld og med Bopladserne (undtagen Niakornärssuk og Aulatsivik) til dettes sydlige Over- kateketdistrikt. En Fanger er ansat som Kateket. Handelen forestaas af Udstedsbestyreren. Produktionen udgjorde 1915 221 Td. Spek, 5 Td. Lever, 216 Ræveskind (133 blaa og 83 hvide), 480 Sælskind, 2 Hvalrosskind, 8,5 kg Ederdun og 557,5 kg Fuglefjer, tilsammen indhandlet for Kr. 3 848,59. Befolkningen havde indestaaende i Sparekassen 1 215,74 Kr. Der er ansat en Jordemoder, som tillige betjener Bopladserne Ikerasärssuk, Nagtoralik og Tunüngassok. Stedets offentlige Bygninger er: Kapel, Udliggerbolig, Butik, Pakhus, Spæk- hus og Jordemoderbolig (et grønlandsk Hus af Type II, medregnet ovenfor). Kapellet, opfort 1872, Bindingsverk med Mur, indre Træklædning og Pap- tag, benyttes tillige som Skole. Udliggerbolig, opfort 1869, af Stokverk (fra Jakobshavns eldste Preste- bolig, senere Lægebolig) med udvendig Bræddeklædning og Paptag, samt Halv- tags-Tilbygning ved nordre Gavl, indeholder 2 smaa Verelser og Kokken. Butikken, opfort 1898, Bindingsværk med enkelt Træklædning og Spaantag, indeholder tillige Proviantbod. Spækhuset, opfort 1853, og Pakhuset, So 1838, er af Bindingsværk med udvendig Træklædning og Bræddetag. I Forbindelse med det sidste er opfort et Skur til Fadeværk. Dansk Gronland. I. 6 82 EGEDESMINDE DISTRIKT Historie. Udstedet har intet dansk Navn. Det gronlandske Navn betyder »Bosseskydestedet« og refererer sig til Beliggenheden mellem to Havbugter. For 1786 var »Attanarme-Fjord« (Atanex) flere Steder stærkt beboet. Da skal Fangsten have været ypperlig. Men Epidemierne bortrykkede ogsaa Be- boerne her. MYHLENPHORT ansaa Fjorden for det allerbedste Fangested i Ege- desminde Distrikt og foreslog derfor 1798 et Garn- og Handelsforsog her; det approberedes og skulde oprettes 1800, men Koppeepidemien hindrede det. Forst ca. 1825 oprettedes et Garn- og Handelssted ved Iginiarfik. Pladsen har, som Navnet viser, aldrig tidligere været beboet, men blev derimod efter Kolo- nisationen en yndet —- og velegnet — Skydefangstplads for Omegnens Beboere. 1850 horte til Udstedet Pladserne Aulatsivik, Niakornarssuk og Tunüngassok samt de nu ubeboede Tasiussärssuk paa Iginiarfikslandet (49 Indb.) og Nars- sarssuk i Arfersiorfikfjorden (12 Indb.). Den aarlige Produktion var 250 Td. Spek, 2000 Sel- og 1500 Rensskind, en Del Ræveskind og Dun. JAMES HALLS »Breide Rantzaus Fjord« passer temmelig godt paa Fjord- armen mellem Halvøen Alängorssuak (som danner Adskillelsen fra Arfer- siorfikfjorden) og den store Ø Tugtulik (»Rensoen«). »Cliffroad« er utvivlsomt Reden foran Bopladsen Nagtoralik. »Shoulde Vik« er rimeligvis den lille Bugt paa Tugtulik, hvorfra Sledevejen gaar op over denne, og »Henriks Past maa søges paa Alängorssuak ved den Bugt, der gaar ind til Udstedet. Bopladsen Niakornarssuk ligger paa Fastlandet paa Arfersiorfikfjordens Nordside ca. 28 km ØSØ. for Kangâtsiak og ca. 18 km NO. for Iginiarfik. Husene ligger ret spredt i ujævnt Terræn paa et Ejde, der forbinder en klıp- pefuld Halvo med Fastlandet. En Bugt nedenfor Husene kan benyttes som Havn. Kun dennes inderste Del plejer at islegges; udenfor er paa Grund af den sterke Strom saa godt som hele Vinteren aabent Vand over til Fjordens anden Side, hvorfor Handelsstedet kun kan naas med Kajak eller Konebaad, ligesom Rej- sende færges over herfra enten til Aulatsivik eller et af Opkorselsstederne til Iginiarfik (jfr. dette). Til Kipingassox og Kangâtsiak er Slædeve] over Tunor- ssuak og landværts. Ad Egedesminde til kores ofte over Land og gennem Bugten Kangerdluluk til Isen bagved Kekertarssuatsiak. Om Sommeren er her smukt; om Vinteren er det ejendommeligt at se den tætte Vandtaage hyppigt staa som en lav, næsten sort Mur, der spærrer for Udsigten til Underlandet sydfor Fjorden, medens Fjældtoppene rager op over den. Hele Vinteren fanges i Kajak paa Fjorden, ligesom der er god Sofuglejagt (iser Ederfugl, Lom og Lomvi). Samtidig drives Garnfangst især 1 Tunorssuak. Forøvrigt er Erhvervsforholdene de samme som ved Kipingassok. Ligeledes Udflytningssteder og Fangstrejser med Undtagelse af, at nogle Fangere i April plejer at flytte ud til Kitdliat vestfor Kangatsiak. EGEDESMINDE DISTRIKT 83 Befolkningen bestod 1915 af 67 Gronlændere. Af de 34 Mænd var 11 gifte, 1 Enkemand, 10 ugifte og 12 under 12 Aar. Af de 33 Kvinder var 5 Enker, 9 ugifte, og 8 under 12 Aar. Der var 17 Fangere; en af disse var ansat som Kateket. Befolk- ningen er ret dygtige Erhververe og klarer sig som Regel jævnt godt. Pladsen har 7 Huse, 5 af Type I og 2 af Type II. 5 Huse har Tarmskinds- ruder; 2 opvarmes udelukkende ved Spæklamper, Resten har Jærnovne. Hus- stellet er meget forbedret i de sidste 15 Aar, men er endnu temmelig middelmaa- digt. Der fandtes 7 Telte (5 dobbeltskinds af Gavltypen, 1 enkeltskinds twpinax og 1 af Stout, 1 Familie benytter Torvemur med Tagovertræk af Skind), 2 Kone- baade, 17 Kajaker, 4 Hundespand, 18 Rifler og 10 Isgarn. Historie. Navnet betyder »det aparte Hoved« og refererer sig til Næsset, paa hvis Hals Stedet ligger. — Pladsen nævnes intetsteds i ældre Tid og er forst bleven beboet kort for 1850. Bopladsen Aulatsivik ligger lige indenfor det yderste Nes paa den Halvo, der i nordvestlig Retning skyder sig ud i Fjorden, ca. 7 km 8. for Niakornârssuk og са. 16 km ONO. for Iginiarfik, hvortil den administrativt og handelsmæssigt hører. Husene ligger temmelig højt over Stranden i stærkt bakket Terræn med høj- ere Fjælde som Baggrund. Vigen indenfor Næsset kan benyttes som Havn. Vest og Nord for Bopladsen lægger Isen saa godt som aldrig til. Mod Syd over mod Ålångorssuak kan den ligge en kortere Tid ad Gangen, saa at den kan befares, ofte dog kun af Gaaende. Fjordarmen mod Sydøst, Tasiussak, plejer der- imod at være tillagt fra omkring Nytaar til April. Slædevejen til Handelsstedet gaar derfor hyppigst over det stærkt bakkede Terræn bagved Bopladsen ned paa Tasiussak, over denne og derefter landværts ad stærkt bugtet, men god Vej (reg- nes for 5 Mil, men er næppe 4). Der er udmærket Fiskeri af üvar og til Tider Kabliau lige ved Bopladsen. Ellers er Erhvervsforholdene som ved Niakornärssuk; Udflytningspladser og Fangstrejser ligeledes. Tørv, Lyng og Kvas samles rigeligt i Nærheden; Drivbrænde faas paa Yder- øerne — Befolkningen bestod 1915 af 57 Grønlændere. Af de 27 Mænd var 9 gifte, 1 Enkemand, 7 ugifte og 10 under 12 Aar. Af de 30 Kvinder var 3 Enker, 9 ugifte og 9 under 12 Aar. Der var 12 Fangere. Der er ansat en privatuddannet Kate- ket samt en Jordemoder, der tillige betjener Niakornårssuk. — Befolkningen er gennemgaaende dygtig og selvstændig og hører ligesom de øvrige Bopladsfolk ved Fjorden' til dem, der har bevaret mest af Fortidens Samfundsforhold og Skikke. Pladsen har 6 Huse, 3 af Type I og 3 af II, dog uden Bræddeloft. 4 Huse har Tarmskindsruder, 2 opvarmes udelukkende ved Spæklamper, de andre har 6* 84 EGEDESMINDE DISTRIKT Jærnovne. Husene er gennemgaaende rummelige, og Husstellet efter gammel gronlandsk Maalestok ret godt. — Der fandtes to dobbelte Skindtelte (Gavl- typen), 3 dobbelte Stouttelte, 4 Konebaade, 12 Kajaker, 6 Hundespand, 17 Rifler og 40 Isgarn. Historie. Navnet betyder »Pilkepladsen« og refererer sig til Egnens Fiske- rigdom. Talrige Fund af Stenredskaber paa selve den nuverende Boplads vidner om Stedets Beboelse meget langt tilbage. For 1786 boede her »paa en Distance. af omtrent 1/4 Mil« en stor Befolkning, som havde ypperlig Fangst, »hvoraf Pro- duktionen skal have været betydelig« Under Epidemierne uddøde mange Fami- lier, og Resten flyttede bort. I Modsætning til de fleste andre Steder i Distriktet blev dette dog snart efter atter beboet. 1793 var her 29 voksne, deraf 18 Fangere, foruden »mange Børn, adskillige Enker og voksne Piger«. Der var kun 4 døbte. Det største Antal Produkter, der indhandledes herfra i disse Aar, var 47 Td. Spæk, 350 Skind og 250 kg Dun. 1807 indhandledes paa Foraarstogt til Aulat- sivikfjorden 60 Td. Spæk. 1808 boede her 25 Mennesker, deraf 2 udøbte. 1821 og 1829 var Stedet -ubeboet; 1831 boede her 60 og siden har Beboelsen været fast. Bopladsen Ikerasårssuk ligger ved Atanek Fjord paa Sydvestenden af Alångorssuak godt 13 km Vest for Iginiarfik. Husene ligger bag et Næs paa lavt, ujævnt Forland under ret høje Fjælde. Havn findes ikke;-paa Næssets Sydside er Landingsplads. Sundet vestfor Pladsen mellem Alångorssuak og de foranliggende Øer lægger kun til kort ad Gangen. Om Vinteren fanges her gerne nogle Sæler fra Kajak og skydes en Del Søfugle. Ellers er Is- og Erhvervsforhold de samme som ved Igi- niarfik, dog gaar Isen sædvanlig bort mindst en Maanedstid tidligere. Befolk- ningen her rejser sædvanligt til Taseralik paa Helleflynderfangst, enkelte ind i Strømfjorden paa Rensjagt: Tørv skæres i Nærheden; Drivbrænde benyttes meget. Befolkningen, hvis Antal varierer stærkt (især var dette Tilfældet tidligere) bestod 1915 af 38 Grønlændere. Af de 20 Mænd var 4 gifte, 1 Enkemand, 7 ugifte og 8 under 12 Aar. Af de 18 Kvinder var 2 Enker, 5 ugifte og 7 under 12 Aar. Der var 10 Fangere, af hvilke en var ansat som Kateket. Befolkningen er stræb- som og klarer sig som Regel godt. Redskabs- og Husstellet er gammeldags uden at være godt. " Pladsens 3 Huse hører nærmest til Type I, idet ikke engang Gulvet var af Træ. Alle havde Jærnovne. Det ene var et ret stort Dobbelthus, hvis inderste Del havde Tarmskindsrude. — Der fandtes 3 Telte (et dobbelskinds af Gavltypen, 2 enkeltskinds tupinait), 2 Konebaade, 10 Kajaker, 1 Hundespand, 10 Rifler, 36 Isgarn og 1 Aabentvandsgarn. Historie. Navnet betyder »Storløbet« og refererer sig til det foranliggende EGEDESMINDE DISTRIKT 85 Sund. — Om Pladsens Beboelse i ældre Tid vidner ældgamle Hustomter paa og ved Stedet, hvorfor den nuværende Husplads kaldes Igdluko (Tomten). For 1786 boede her mange Familier og var her udmærket Fangst, men »Sygdommene bortrykkede Grønlænderne her ved Stedet«. GIESECKE omtaler Laksefangst her. — Stedet er forst paany bleven beboet efter 1850. Blandt Beboerne her findes et Par af de yderst sjældne gronlandske Efternavne, nemlig Ugpernängitsok (»den man ikke kan trot) og Inüsugtok den unge«); de kan forfølges tilbage til omtrent 1800 og var da Til- eller Ogenavne. Bopladsen Nagtoralik ligger ved Atanek Fjord paa Sydsiden af Alängorssuak godt 10 km Vest for Iginiarfik. Husene ligger bag et Næs paa et ret hojt Plateau med et stort Fjæld til Bag: grund. Vigen paa Næssets Vestside kan benyttes som Havn. Is- og Erhvervsforhold er de samme som ved Ikerasårssuk; ligeledes Brænd- selsforhold. Befolkningen bestod 1915 af 23 Grønlændere. Af de 11 Mænd var 5 gifte, 2 ugifte og 4 under 12 Aar. Af de 12 Kvinder var 1 Enke, 3 ugifte og 3 under 12 Aar. Der var 6 Fangere. En gift Kone er ansat som Lærerinde. Befolkningen er dygtig og velstillet, Redskabs- og Husstellet særdeles godt. Pladsen har 2 Huse, begge af Type II (dog uden Bræddeloft) og med Jærn- ovn. Det ene er et stort Dobbelthus, hvis yderste Afdeling dog har mangelfuld Træklædning. — Der fandtes 1 dobbelt Skindtelt (Gavltypen), 2 »danske« Telte (inderst Skindbetræk, yderst Stout), 1 Konebaad, 1 fladbundet Træbaad, 6 Ka- jaker, 1 Hundespand, 6 Rifler og 86 Isgarn. Historie. Navnet betyder: forsynet med en nagtorak о: et kort, tykt, noget krummet Benstykke 1 Kajakens Bugsertoj og kan muligvis referere sig til en Fjeldformation. — Nagtoralik er ogsaa Navnet paa Havornen (efter Formen af dens Neb). Stedet findes intetsteds omtalt i ældre Tid og er forst bleven beboet efter 1865. Bopladsen Tunüngassok ligger ved en Vig af Atanek Fjorden 5—6 km Syd for Iginiarfik. Husene ligger paa en lille Slette, omgivet af lave Fjælde. Vigen foran kan benyttes som Havn. Is- og Erhvervsforholdene er ganske som ved Iginiarfik. Befolkningen flytter tidlig — som oftest allerede i Begyndelsen af Marts — ind i Fjorden til Itivdler- ssuaK (45 km), hvor de har et Hus, herfra i Juni udad igen paa angmagssatfangst og derefter atter tilbage og over Tangen ned i Nordre Strømfjord paa Rensjagt. 86 EGEDESMINDE DISTRIKT Befolkningen bestod 1915 af 17 Gronlændere (4 Ægtepar, 1 Enke, 2 ugifte Mænd og 2 Kvinder, 2 Drenge og 2 Piger under 12 Aar). Der var 5 Fangere, af hvilke en var ansat som Kateket. Befolkningen er driftig og klarer sig godt. Af Pladsens 2 Huse var det ene af Type I (lille, med Tarmskindsrude og uden Ovn), det andet af Type II (stort og med Jernovn). Husstellet er gammel- dags uden at være videre godt. — Der fandtes 3 Skindtelte (1 dobbelt af Gavl- typen, 2 enkelte tupinait), 1 Konebaad, 5 Kajaker, 2 Hundespand, 5 Rifler, 50 Isgarn og 1 Aabentvandsgarn. Historie. Navnet betyder »det bagudvendende« og refererer sig til, at Pladsen vender bort fra Havet. — Om Stedets tidligere Beboelse vidner flere ældgamle Hustomter. 1831 stod her et Hus, hvor Udliggeren fra Iginiarfik drev Aabent- vands Garnfangst om Efteraaret; Pladsen var ellers ubeboet. 1850 var den beboet og har, saavidt vides, stedse været det siden. Udstedet Agto ligger ca. 88 km SSV. for Egedesminde paa Vestsiden af den ret store Skærgaardsø af samme Navn. Nogen egentlig Havn findes ikke. I Lee af Nesset kort sydfor Udstedet og Skærgaarden udenfor kan Skibe og Fartojer ligge for Anker, dog ikke tæt ved Land, da her er grundt. Holdebunden er god, og der kan fortojes for og agter. Da Strommen er sterk, maa der fortojes godt. Ankerpladsen kan til Tider belemres af Drivis. Indsejlingen til Stedet baade nord- og især vestfra er meget vanskelig og kræver noje Lokalkendskab, da her overalt er fuldt af blinde Skær. Hertil kommer for Nordlobets Vedkommende, at Strommen paa en ca. 2 km lang Streek- ning er saa stærk, at storre Sejlfartojer kun kan passere ved Stromskifte, hvis der ikke er god Vind. Husene ligger spredt over en større Strækning langs Stranden i lavt, ujævnt Terræn, Handelens Bygninger inderst i Vigen, Kapellet et Stykke længere mod Nord, Grønlænderhusene ind imellem og paa begge Sider af disse. Rundt om Udstedet fortsætter det ujævne Terræn sig med moseagtige Strækninger imellem til Øens lave Højder i Baggrunden. Pladsen gør, især en solklar Sommerdag, et ret venligt Indtryk. Udsigten mod Sydvest over Havet, mod Vest til det stolte Rifkol og mod Nord op i Skærgaarden er tiltalende. Klimaet er barskere end Koloniens og især om Efteraaret meget uroligt, hvilket i daarlige Isaar kan fortsættes hele Vinteren. Som Følge af Øens sum- pede Terræn er her mange Myg, især i varme Somre. Solen forlader Stedet først i December og naar det atter henimod Midten af Januar. Isen lægger sig sædvanligt øst og sydøst for Øen i Løbet af December og bliver liggende til Begyndelsen af Maj, sjældent længere. Udenfor og nordefter bliver der paa Grund af den stærke Strøm sjældent fast Islæg udover korte Pe- EGEDESMINDE DISTRIKT 87 rioder, hvorfor Slædekorsel 1 disse Retninger er sjælden, men Fangerne færdes her med Kajak paa Hovedet. Den almindeligst brugte Sledevej gaar over Øen til dennes Bag- eller Sydside, hvorfra Vejen gaar ost- og derefter nordpaa over flere smaa Øer og Tugtulik til Iginiarfik og sydpaa i større eller mindre Bue, alt efter Isens Soliditet, til Akigsserniak. Befolkningen bestod 1915 af 3 danske (1 Ægtepar og 1 Pigebarn under 12 Aar) og 69 Gronlændere. Af de 37 Mend var 9 gifte, 2 Enkemænd, 10 ugifte og 16 under 12 Aar. Af de 32 Kvinder var 7 Enker, 7 ugifte og 9 under 12 Aar. Der var 10 Fangere. 3 var fastlonnede. Trods gennemgaaende Kajakdygtighed er Befolkningen hverken videre energisk eller okonomisk; den kommer derfor let i Trang, og. Laaneri er ret almindeligt, dog nu i Aftagende. Hovederhvervet er endnu vel nok Selfangst, som næsten hele Aaret drives med Kajak, om Vinteren tillige med Garn, i Marts—April nesten udelukkende som ütok-Jagt. Ringsæl fanges hele Aaret, mindst i Sommermaanederne; Sortside, Klapmyds og Remmesæl til forskellige Tider, dog sjældent 1 stort Tal. Hvalros fanges sjældent ved selve Stedet, derimod om Efteraaret 6—8 Mil mod Syd (se nedenfor). Af Bierhverv maa 1 forste Række nævnes Helleflynderfangst (se neden- for), dernæst Fiskeri af фак, Sofuglejagt (Ederfugl, Tejst og Skarv samt Lomvi i Mængde om Efteraaret, undertiden ogsaa forst paa Vinteren), endelig lidt Land- jagt, Ægsamling og Husflid (Benarbejde). Hajfiskeri og Rævefangst er ubetydelig, ligeledes Laksorredfangst, der tidligere spillede storre Rolle (ved Gamle Egedes- minde), men nu er delvis odelagt ved Dæmninger over Elven. Befolkningen foretager nu kun Fangstrejser efter angmagssat (15—20 km mod Sydøst) — som dog langtfra samles i tilstrækkelig Mængde — Helleflynder og Hvalros. Helleflynderfangsten foregaar fra Øerne Manitsox (ca. 15 km SV. for Agto) og Arfit (ca. 33 km SSV. for Agto; her findes 2 Jordhuse) fra ca. 20. Juli til forst i September. Fangsten drives med Kajaker og 2 Baade. Fisken saltes paa Stedet og afhentes af Motorbaad med faa Dages Mellemrum. Hvalrosfangsten fore- gaar fra Midten eller Slutningen af September til hen i November, naar Dyrene skarevis gaar paa Land paa forskellige Steder langs Kysten, især Øerne Kitsigsut (ca. 23 km SV for Agto) og Arfit og Fastlandsnæsset Igdlorssuit (ca. 47 km 8. for Agto) kort Nord for Nordre Strømfjord. Rejserne foretages fra Agto, nu næsten udelukkende med Motorbaad, og Dyrene tages kun paa Land. Det aarlige Ud- bytte varierer stærkt; ikke sjældent lykkes det — paa Grund af uroligt Vejr eller streng Frost — kun at faa flænset og hjembragt den mindste Del af Fangsten. Som Brændsel benyttes Tørv, der skæres paa selve Øen, og Drivbrænde, der samles især paa Helleflynderbankerne og omkring Rifkul. Befolkningen boede i 11 Huse, 2 nærmest af Type I, 8 af Type II, og 1 af Type III. Alle Huse har Jærnovne. Udstyret er gennemgaaende det sæd- vanlige. Der fandtes 4 Telte (2 dobbeltskinds af Gavltypen, 2 af dobbelt Stout), 2 Konebaade, 14 Kajaker, 4 Træbaade (3 fladbundede), 7 Hundespand, 15 Rifler, 144 Isgarn, 1 Aabentvandsgarn, 3 Langliner. 88 EGEDESMINDE DISTRIKT Agto udgor med sine Bopladser en selvstændig Kommune under Kommune- distriktet Egedesminde og horer til Nordgronlands 1. Landsraadskreds. Kommune- kassens Indtægt var 1915 807 Kr. Regnskabet se Side 43. I gejstlig Henseende hører Udstedet til Egedesmindes Præstegæld og dettes sydligste Overkateketdistrikt. Overkateketen bor her. Handelen — og Fiskeriet — forestaas af Udstedsbestyreren med Bistand af en fastlonnet Indfodt. Produktionen udgjorde 1915 363 Td. Spek, 13 Td. Hajlever, 10 Ræveskind (7 blaa, 3 hvide), 516 Sælskind, 25 Hvalrosskind, 57'/2 kg Hvalrostand, 203 kg Hvalbarder, 4,5 kg Ederdun og 335,5 kg Fuglefjer, til- sammen indhandlet for Kr. 3570,74. Befolkningen havde intet 1 Sparekassen. Der er ansat en Jordemoder, som tillige betjener Bopladserne Ikerasak og Udflytterpladsen Imermiut. Udstedets offentlige Bygninger er: Kapel, Udliggerbolig, Butik, Spækhus, Pakhus, Bodkerværksted og Fiskehus. Kapellet, opfort 1868, Bindingsverk med Torvemur og Spaantag, er tar- veligt. Et Harmonium er delvis bekostet af Befolkningen. Udliggerboligen, opfort 1864, Stokværk med Spaantag, indeholder 3 Værelser og Kokken. Butiken, opfort 1908, er af Bindingsværk med Træklædning og Bræddetag. Spækhuset, opfort 1859, og Bodkerverkstedet (vistnok tidligere Vaanings- hus) er Bindingsverk med Træklædning og Bræddetag. Pakhuset, opfort 1905, Bindingsværk med Torvemur og Spaantag. Fiskehuset, af Bindingsværk med Træklædning og Spaantag, har Betongulv. Der findes to Anlegsbroer, en for Udstedet og en for Fiskeriet. En Slup tilhorer Udstedet, en Motorbaad og 2 Linebaade Fiskeriet. Historie. Udstedet har nu intet dansk Navn. Det gronlandske Navns Ety- mologi er aldeles usikker"). — Stedet ligger paa Nordsiden af den i »Gamle Ege- desmindes« Tid stærkt beboede »Fattighus-Fjord«, men der vides intet om, hvor- vidt det da var beboet. I Mandtalslisterne nævnes det overhovedet ikke for An- legets Oprettelse. 1818 anlagdes her »Forsoget Den Nye Prove«, hvor der skulde drives Garnfangst og Handel med Egnens Beboere, altsaa en Genoplivelse af »Forsoget Refcol« (se Distriktets Historie). Stedet bestyredes af en Underassistent, og Byg- ningerne bestod 1829 af et paneleret gronlandsk Vaaningshus, et Bindingsveerks- hus med Træklædning til Varelager og Butik, et Skur, et Spækhus af Torv og Sten. 1821 boede her 20 Mennesker og paa Øen Akünâk sydfor Rifkol 44. 1829 boede 119 Mennesker ved Agto, Ikerasak, Upernaviarssuk og »Nessersorfik«. 1831 var Befolkningen kun 68, og kun sidstnævnte Sted beboet foruden Anlæget. 1) Maaske kan det staa i Forbindelse med agtorpà — berorer det, og skulde da have Hentydning til, at Konebaadene paa Hjemvejen fra Sommertogterne sydpaa »be- rorte« Landet her (Gronlænder-Hypotese). EGEDESMINDE DISTRIKT 89 1850 var Agto, Akigsserniak, Ikerasak og Sätut (nordfor Rifkol) beboede af ialt 165, og Udstedets aarlige Produktion var ca. 160 Td. Spæk, 2000 Sæl- og 1000 Rensskind samt en Del Ræveskind, Dun og Hvalrostand. Bopladsen Ikerasak ligger paa Sydvestsiden af en temmelig stor Ø i Skærgaarden ca. 6 km N. for Agto. Pladsen ligger paa en ret ho] Kyst med hojere Baggrund. Havn findes ikke. Isleg kendes næsten ikke undtagen bagved Øen, men der kommer meget Drivis hele Vinteren. Slædekorsel spiller derfor endnu langt mindre Rolle her end ved Agto, Kajakfangst derimod endnu storre. Erhvervsforholdene er ellers som ved Udstedet. To Baade deltager 1 Udstedets Helleflynderfangst, én Konebaad gaar som Regel med paa Hvalrosjagt. I Marts-April flytter nogle Fangere til Udoen Satut paa Sælfangst. I Juni drages paa angmagssat-Togt 12—14 km borte. Befolkningen bestod 1915 af 53 Gronlendere. Af de 25 Mend var 7 gifte. 1 Enkemand, 5 ugifte og 12 under 12 Aar. Af de 28 Kvinder var 3 Enker, 9 ugifte, og 9 under 12 Aar. Der var 11 Fangere, af hvilke en var ansat som Kateket. Be- folkningen er gennemgaaende dygtige Erhververe, men ikke okonomiske. Red- skabsstellet er godt, Husstellet tarveligt. Pladsen har 6 Huse, 1 uden, 4 med delvis og 1 med fuldstændig indre Træ- beklædning. 1 af Husene har Tarmskindsrude, alle har Jærnovne. — Der fandtes 6 Telte (4 dobbeltskinds af Gavltypen, 2 enkeltskinds tupinait, dog bruges gamle Konebaadsskind som andet Lag), 4 Konebaade, 8 Kajaker, 2 fladbundede Trebaade, 1 Hundespand, 15 Rifler, 23 Isgarn og 4 Langliner. Stedet har en Skolebygning, opfort 1907 (Bindingsverk med Torvemur og Paptag), som tillige benyttes til Gudstjeneste. Historie. Navnet betyder »Sundet« og refererer sig til Beliggenheden. Plad- sen nevnes blandt de efter 1786 ode Fangesteder. 1793 boede her 9 voksne (5 Fangere) foruden mange Born og Enker, alle udobte. 1799 »stod« her 4 Fa- milier. Det højeste, Stedet leverede i disse Aar, var 24 Td. Spek og 60 Sælskind. 1821 og 1829 er Stedet ubeboet, men 1831 bor her 38 Mennesker, og siden har Beboelsen været konstant. Bopladsen Akigsserniak ligger paa en Ø ved Fastlandet 10—11 km SØ. for Agto. Husene ligger paa Sydsiden af et Næs i meget ujævnt Terren. Bugten foran Husene, der ved de foranliggende Øer er velbeskyttet, afgiver en god Havn. Ogsaa Nord for Næsset kan Fartøjer ligge for Anker, dog mindre godt beskyttet mod Nordostvind. Isen ligger for det meste fra December til sidst i April. Sun- det udenfor Næsset kan være aabent en stor Del af Vinteren, og Strømsteder 90 EGEDESMINDE DISTRIKT findes rundt omkring. Saaledes gaar Slædevejen til Agto ofte mod Syd over Hav- nebugten og ad et Pas over Land ned i en Bugt langt Ost for Bopladsen. Erhvervsforholdene er som ved Udstedet, dog spiller Garnfangsten større Rolle. Fangerne deltager i Hvalrosjagten om Efteraaret og nedlegger det storste Antal Dyr. 6 Baade deltager i Udstedets Helleflynderfangst; enkelte Familier flytter til Taseralik. Ellers rejses kun paa angmagssat-Togt. Befolkningen bestod 1915 af 73 Gronlændere. Af de 37 Mænd var 10 gifte, 3 Enkemend, 15 ugifte og 9 under 12 Aar. Af de 36 Kvinder var 1 Enke, 15 ugifte og 10 under 12 Aar. Der var 12 Fangere. Der er ansat en paa Kateketskole ud- dannet Kateket og en Jordemoder. Befolkningen er gennemgaaende dygtig, men lidet okonomisk. Redskabsstellet er godt, Husstellet mangelfuldt. Pladsen havde 8 Huse, 2 af Type I, 6 af Type II (deriblandt et Dobbelthus), dog uden Bræddeloft. 3 havde Tarmskindsruder, alle havde Jærnovne. — Der fandtes 6 enkelte Skindtelte (alle tupinak), 3 Konebaade, 23 Kajaker, 1 flad- bundet Træbaad, 4 Hundespand, 51 Rifler, 227 Isgarn og 5 Langliner. Historie. Navnet betyder »Rypejegeren«; Aarsagen hertil er ukendt. — Stedet ligger i den af de første Kolonister saakaldte »Fattighus-Fjord«, men om dets mulige Beboelse dengang vides intet. Pladsen nævnes forste Gang paa Rınks Kort over Nordgrønland (1862), her kaldes den: »Akeiksermiut (Belig- genhed ubekendt)«. Senere har den, saavidt vides, stadig været beboet. Udflytterpladsen Imermiut ligger paa Fastlandet paa Sydpynten af Bugten Inuerutdligkat ca. 15 km OSO. for Agto. Pladsen ligger lavt under hoje Fjælde. Der findes ingen Havn, men Næsset kan give Le for smaa Fartojer. Isen ligger som Regel fast fra December til Maj, hvorfor Garnfangsten er bedre end ved Udstedet. Det samme gælder Rævefangsten. Ellers er Erhvervs- forholdene de samme. Pladsen beboes sædvanligt fra Isleg til Juni af et Par Familier fra Agto. Stedet har et ret stort Hus med Torvemur, fladt Tag af Drivtommer og Grene, delvis indre Træbeklædning, Glasruder og Jærnovn. Der findes 1 Skind- telt (dansk Type), 1 fladbundet Træbaad, 1 Hundespand, et Par Rifler og ca. 10 Isgarn. Historie. Navnet betyder »de der bor ved Ferskvandsstedet« og refererer sig til en lille So tetved. Pladsen ligger i den saakaldte »Fattighus-Fjord« og har rimeligvis den- gang været beboet. Senere har den, saavidt vides, forst efter ca. 1890 været periodisk beboet eller benyttet som Udflytterplads. H. OSTERMANN. CHRISTIANSHAAB DISTRIKT BELIGGENHED OG OMFANG HRISTIANSHAAB Handelsdistrikt omfatter Kolonien Christianshaab med Ud- C stederne Claushavn, Akugdlit og Ikamiut. Distriktet bestaar saaledes af den isfri Kyst af Fastlandet samt de foranliggende Øer fra Jakobshavns Isfjord -syd- efter og vestefter, folgende Rundingen af Sydostbugten, til Egedesmindes Skeer- gaard begynder. Grænsen gaar her vest om den østligste og største af Øerne i Gruppen Grønne Ejlande, vest om Ikamiut-Qen, derfra i sydøstlig Retning til Tasiussarssuak og herfra videre til Indlandsisen. Distriktets storste Udstrækning fra Nord til Syd er omtrent 110 km, den storste Bredde er ved Claushavn ca. 80 km., ved Ikamiut ca. 80 km. Arealet af det isfri Land er omtrent 3000 km? eller omtrent som Fyen. KYSTER GER OG INDSKÆRINGER Jakobshavns Isfjord, Distriktets Nordgrænse, gaar 1 ost-vestlig Retning og er ca. 28 km lang, regnet fra Isfjeldsbanken og ind til Fronten af den udskridende Bre. Kysten ud mod Isfjorden er en ret stejl Klippekyst, hvor kun hist og her Slæder kan komme op. Dog er den ikke særlig høj, nemlig i Gennemsnit kun 300 m. Et Stykke udenfor Bræfronten er der en lille, mod Syd gaaende Gren: Kangerdlukasik, og omtrent midtvejs udmunder i Isfjorden det ejendommelige Fjordkompleks Tasiussak, der spiller saa stor en Rolle for Distriktets nordlige Halvdel. Et Par km indenfor Mundingen deler Tasiussak sig 1 to Hovedarme. Den korteste gaar i sydvestlig Retning og ender i Dalstrog, der forer ud til Disko- bugten. Denne Arm er 2—3 km bred og har Dybder mellem 100 og 200 m. Den anden Hovedarm gaar i sydostlig Retning, den er bredere, og Dybden er i dens midterste Parti over 200 m. Henved 10 km inde deler den sig igen i to store Arme og en mellemliggende lille: Suvdlua. Den vestlige Arm, Заткатек, er svagt S-bojet og gaar 1 sydsydostlig Retning, indtil den ved 68° 54’ N. Br. ender i en Bre fra Indlandsisen. Ogsaa denne Gren er dyb, nemlig op mod et Par Hundrede m. Den anden Gren gaar forst i ostnordostlig Retning ca. 10 km, derefter bojer den skarpt i sydlig Retning ned mod 68° 57’ N. Br., hvor den ligeledes ender i en Brae. Denne Gren, der i sit inderste Stykke kaldes Alangordlex (Skygge- 92 CHRISTIANSHAAB DISTRIKT siden) i Modsætning til Sarkardlek: Solsiden, viser meget ringere Dybder, end de andre; de naar intetsteds 100 m. Den er ogsaa et Sted indsnevret til et faa Hundrede m bredt Stromsted: Sarfänguaxk. Distriktets øvrige Kyster vender ud mod Disko Bugten og dennes indre Hjørne: Sydostbugten, hvis Grænse nutildags passende kan sættes ved en Li- nie fra Øen Jakobsholm til Bopladsen Nik paa Øen Sarkardlit 1 Egedesmindes Distrikt"). Kysten mod Disko Bugten gaar i nord-sydlig Retning og danner tre til fire Klippepynter med Bugter imellem. Den midterste af disse kaldes Sand- bugten (Itivdlek), den sydligste Lerbugten (Marrait). Ingen af dem gaar dybt ind i Landet. Kysterne omkring deres indre er Lavland, løse Sand- og Lerlag. Udfor Pynten syd for Sandbugten ligger Øen Agpat?) ca. 1,5 km? stor, og udfor Pynten syd for Lerbugten ligger Øen Jakobsholm (Kekertasugssuk) ca 5 km? stor. Desuden er der en Del Smaaøer og Holme. Fra Sydostbugten udgaar der syd for Jakobsholm en lille Fjord: Laksebug- ten (Exaluit), noget længere syd paa de to større Fjorde Kangersunek og Or- pigsök, og ved dens Vestgrænse gaar der et smalt Sund syd om Ikamiut-Øen: Amitsuarsuk og et andet nord om: Nivåk Sundet. Laksebugten er kun 6 km lang og omgivet af ret stejle Klippekyster. Den ender i en Dal med store Søer, der fører over til Tasiussak. Syd for den ligger der en Del smaa Øer inde ved Ky- sten, og lidt længere ude den noget større Ø Savik (2km?). Ved det langt fremsprin- gende Klippenæs Nik drejer Kysten skarpt mod Øst. Fjordene Kangersunek og Orpigsôk har fælles Munding. Den nordligste, Kangersunek, er ca. 15 km lang og 3—4 km bred. Den gaar i nordøstlig Retning og ender i flere Dalstrog, af hvilke et gaar i Forlængelse af Fjorden, ligeledes over til Tasiussak, de andre er Tværdale, næsten vinkelrette paa Hovedretningen, alle med talrige Søer. Nordvestkysten er jævnt skraanende, medens Sydostkysten er stejl og forholdsvis hoj, sikkert den hojeste Kyst i hele Distriktet. Ved det. indre af Fjorden er der lose Ler- og Sanddannelser i alle Dalene. Fjorden Orpigsôk, der i de fleste Skrifter og Kort fejlagtig kaldes »Orpigs- suit«, er af lignende Længde, men smallere. Den gaar i ostsydostlig Retning og afgiver omtrent midtvejs paa Østkysten en Arm: Karajak. Dens Kyster er over- alt ret hoje og stejle. Hovedarmen ender i to Dalstrog med Søer, der fører ind til Indlandsisen. Det nordligste af disse kan tilnod kaldes Orpigssuit (Krattene), egentlig horer dette Navn kun til et enkelt Punkt i Dalens Nordside. Mellem Or- pigsök og Sydostbugten ligger en lang smal Klippehalvo, hvis yderste Næs hed- der Niakornak. Sydkysten af Sydostbugten, der gaar i øst-vestlig Retning, er i det væsent- lige Lavland, dækket af vidtstrakte Ler- og Sandlag. Klipperygge og Toppe rager dog overalt frem over Sletterne og løber ud og danner Nes og Halvoer. Af de sidste er mest fremtrædende Sarpiussak (»det, der ligner en Hvals Hale«). Langs }) Hollænderne betegnede med Ordet vistnok hele Diskobugten i Modsætning til Nordostbugten. ?) I ældre Tid kaldet »Jagtholmen«. CHRISTIANSHAAB DISTRIKT 93 denne Kyst ligger der en hel Del Smaaoer samt et Par større, der begge bærer Navnet Kexertasugssuk. Længere mod Nord ligger den 20 km? store Akug- dlit ©, der ег dybt indskaaren paa sin Sydkyst. Løbet mellem den og Fastlan- det er ret grundt og fuldt af Smaaholme. Vest for denne Ø ligger nogle store og smaa Øer, de største er Tugssäk (6 km?) og Sagdlek (2,5 km?). Ikamiut О ved Distriktets Vestgrense er over 100 km? stor, mellem 200 og 300 m høj, og ved en ca. 10 km lang Fjord paa Nordsiden næsten delt i to. Ud- stedet ligger paa den ostlige Halvdel. Mundingen af den omtalte Fjord samt Amitsuarsuk syd om Øen er fuld af Smaaholme. Lige udenfor Sydostbugten ligger Øgruppen Grønne Ejlande (Kitsig- sunguit), der sædvanligvis en Del af Aaret benyttes som Fangstplads af Beboerne fra de omliggende Vinterpladser. Den østligste og største af Øerne, Agissat (7 km? stor, 42 m høj), regnes at høre til Ikamiuts Kommune, følgelig ogsaa til Christianshaab Handelsdistrikt. HAVET. DYBDER OG STROMFORHOLD TIDEVANDE OG ISLÆG Udfor Christianshaabs Norddistrikt er Disko Bugt, saa vidt vides, overalt mel- lem 200 og 300 m dyb, og denne Dybde rækker overalt ind til Kysten og dens Øer, saa at 200 Meterkurven kommer til at ligge kort udenfor disse. Ogsaa Lobet mel- lem Gronne Ejlande og Fastlandet udviser samme Dybde. Fra Sydostbugten foreligger der ingen Maalinger, det vides dog, at ogsaa dette Farvand er dybt, undtagen det vestlige Hjørne, $. f. Ikamiut. Fra Fjordene Kangersunek og Or- pigsôk foreligger heller ingen Maalinger, men det maa efter deres Kysters Ud- seende antages, at ogsaa de er dybe. I Tassiussak er Dybderne kendte ved М. С. ENGELL’s talrige Maalinger, der allerede er omtalte ovenfor. (Om Dybderne i og ved Jakobshavns Isfjord, se Beskrivelsen til Jakobshavns Distrikt S. 155.) Ved Christianshaab opgives Hojvandet ved Springtid at stige til henimod 2,5 m. Fra andre Steder foreligger ingen direkte Maalinger, men Forholdene kan antages at veere lignende, undtagen ved Bunden af Fjordene, hvor Stigningen er ringere. Tidevandsstrommen gaar aldeles overvejende ind ved Distriktets Vest- grense gennem de talrige Lob, der findes her, derefter over Sydostbugten og nordefter langs Nordkysten. Derfor er Distriktet saa at sige aldrig be lemret med Kalvis fra Jakobshavns Isfjord, undtagen udfor de nordligste Bo- pladser. I de trange Lob ved Distriktets Vestgreense: Langesund, Nivåk Sund og Amitsuarssuk er Strommen altid stærk, og paa de snævreste og mest grunde Steder bliver her aldrig paalideligt Islæg. Langs den nordlige Del af Kysten er der udpræ- gede Stromsteder med opskaaren Is om Vinteren udfor alle Pynter og Nes, navn- lig i Løbene mellem Øerne og mellem disse og Fastlandet. Og oppe ved Distrik- 94 CHRISTIANSHAAB DISTRIKT tets Nordgrænse presses Hovedaflobet fra Jakobshavns Isfjord ud mellem Pynten ved Exe og Randen af Isfjældsbanken, saa at Isen her som Regel er næsten ufrem- kommelig et langt Stykke ud, og kun i særlig gode Isaar kan man i en stor Bue kore helt uden om Isfjældsbanken. I Tasiussak er der, foruden det allerede omtalte Stromsted Sarfanguak i Alängordlex, altid stærk Strom 1 det trange Lob, hvor Tasiussak udmunder i Isfjorden, saa at her heller aldrig dannes helt paalidelig Is. Alle disse Stromsteder spiller naturligvis en meget stor Rolle for Sodyrenes Livsforhold og derigennem for Befolkningens Erhverv. De har alle været fore- trukket som Bopladser for Kolonisationens Tid og er den Dag 1 Dag vigtige Fangstpladser. Flere af de snævre Lob mellem Ger og Fastland har været benyt- tede til Garnfangst af Sel og Hvidhval i over 100 Aar. For Samferdselen om Vinteren spiller Stromstederne ogsaa en Rolle. Man maa kende deres Beliggenhed, for at kunne færdes her, men hæmmende Hindrin- ger for Samfærdselen danner de ikke. Der er de fleste Steder god Plads uden om, og desuden er Landkorselen i Distriktet de fleste Steder god, saa at det maa reg- nes til de Egne, der er lettest at befærde om Vinteren. I Tasiussak begynder Islæget normalt allerede i November, 1 Sydostbugtens indre Kroge samt i de sydlige Fjorde henimod Jul, og Resten noget senere. I jævnt gode Isaar ligger Isen uforstyrret til hen imod Maj, i Fjorde og Indervige endnu længere, men de voldsomme Sydostvinde kan hurtig slaa Isen i Stykker og drive den til Søs, især hvis Disko Bugten ikke er tillagt 1 Midten. Distriktet har mindre Skrueis end Distrikterne længere ude mod Vest. I den sydlige Del inde i Sydostbugten er Isforholdene ofte saa rolige, at savssat er et ret hyppigt Fæno- men. De gode Isforhold i Sydostbugten og Tasiussak har medført, at flere af de gamle Isfangstmetoder har holdt sig i Brug endnu. TERRÆN. GEOLOGISKE FORHOLD Distriktets nordlige Del er et Bakkelandskab af golde, isskurede Gnejsrygge, der hovedsagelig stryger fra SV til NØ. Højden er ikke betydelig, kun lidt højere end Landet Nord for Isfjorden, og ude ved Kysten er der kun faa Toppe, der hæ- ver sig til 3—400 m, først inde ved Indlandsisen, bag Tasiussak og Kanger- sunek træffer vi Hojder paa 500 m eller derover. Sejler man ind til Kysten ude fra Disko Bugten, har man derfor ingen andre karakteristiske Mærker at styre efter, end Isfjorden og Lysningen over den. Først nær inde kan de enkelte Toppe skel- nes. Grønne Ejlande tilligemed Øerne Jakobsholm og Savik afgiver da de bed- ste Mærker. Paa den sidste er der en Baake, der ses langt bort. Ved Indskæringerne og Dalene i Forlængelse af dem deles Distriktets nordlige Del i flere Afsnit: Claushavns Landet danner en 80 km? stor trekantet Halvø, der ved sit sydlige Hjørne er forbunden med Fastlandet. Den højeste Top, Iviangernat (465 m) ligger nærmest Nordkysten. Parallelt med Kysten, ud mod Tasiussak, CHRISTIANSHAAB DISTRIKT 95 gennemstryges Halvøen af en Dal med to store Søer. Ved »Stilken«, der er lav, gaar der korte Tverdale fra Sandbugten til den sydligste af Soerne og derfra vi- dere til Tasiussak, og fra Claushavn gaar der ligeledes en Dal med Søer ind til den store So. Alle disse Dale benyttes, saavel Sommer som Vinter, som Veje ind til Tasiussak. Syd for Claushavns Landet kommer et 200 km? stort trekantet Om- raade, begrænset af Diskobugten, Tasiussak og den store Dal med lange Søer i Forlengelse af Laksebugten. Ogsaa denne Dal bruges som Vej, baade for Baade og Sleder; den ender ved en Teltplads Igdlo. De højeste Toppe, lidt under 500 m, ligger ved den nordøstlige Ende af Trekanten. Her findes en Tværdal med Søer, der afskeerer det yderste Hjorne. Ogsaa det sydvestlige Hjorne er afskaaret ved Dal, hvor normalt Slædevejen fra Claushavn til Laksebugten og sydefter gaar bag om den sydvestlige Klippehalvo. Parallel med Laksebugtsdalen gaar den store Akiamiut-Dal efter Teltpladsen Akiamiut ved Tasiussak. Derved opstaar et 400 km? stort langstrakt firkantet Omraade: Christianshaabs Landet, der forovrigt ogsaa er delt ved Tverdale. Lige bag Kolonien gaar en Dal, der nesten er helt udfyldt af en So, op til Lakse- bugten. Ved begge Ender af Omraadet kendes der Toppe over 300 m, men Kort- lægningen af dette, af Befolkningen særdeles velkendte Land, er meget mangel- fuld. | Endnu mindre kortlagt er det over 500 km? store Omraade der begræn- ses af Akiamiut Dalen i Nord, Orpigssuit i Syd, Indlandsisen i Ost og Fjordene 1 Vest. Det er rimeligvis Distriktets hojeste Parti. Tæt ved Sydranden er Toppene over 500 m. Der er Dale med store Søer, som yderligere deler det. Landet ost for Tasiussak deles ved Fjordenes og Dalenes Indskæringer 1 to store Halvoer og et Omraade, som paa tre Sider er omklamret af Indlandsisen. Det sidste er ret hojt Land, 500 m i det mindste. Dalstrog med en stor So 1 deler det yderligere. Tilsammen omfatter denne Del over 200 km”. Den nordligste Halvo,Kajà-Landet, skilles fra forrige ved en kort Dal med en So, der forer op til en stor Randso oppe ved Jakobshavns Bree. En anden Tverdal gaar fra Telt- pladsen Kunguak op til en Vig fra Isfjorden. der hedder Kangerdlukasik. Kaja- Landet, der er ca. 100 km? stort, har sin hojeste Top, 402 m, oppe ved Randen af Isfjorden. Den anden Halvø skyder sig fra Syd ud imellem Tasiussaks Forgre- ninger. Den kaldes undertiden »Island« efter en tidligere Boplads af dette Navn, der laa ved dens Sydende. Ved Indskeringen af Suvdlua nordfra og ved Dale tværs over midt paa deles den i tre Bjærgpartier, af hvilke det vestligste, Sag- ЧПагизек, naar den for Egnen usædvanlige Højde 572 m. Arealet af »Island« er ca. 75 km?. Landet mellem de to Dale fra Orpigsôks Indre kaldes Akugdlinguax, det er ca. 90 km stort, ikke særlig hojt, men meget kuperet. Inde ved Isranden er der dog Toppe paa over 500 m. Paa Sydsiden ligger en stor Randso, Ilulialik, i hvilken en Br& gaar ned og danner Isfjælde. Den nordligste Dal er en næsten sammenhængende Række Soer med Vandfald imellem sig. Det storste, fra Lang- 96 CHRISTIANSHAAB DISTRIKT so til Storeso, skildres af ENGELL, der har undersogt denne Egn, som et af de stor- ste i Gronland. Det falder 75 m og er meget vandrigt. Sydkystlandet fra Sydostbugten til Tasiussarssua og fra Ilulialik til Di- striktets Vestgrænse er over 585 km? stort. Det er særdeles vel kendt af Befolknin- gen, der her har deres vigtigste Rensdistrikt, men uagtet der har veret flere Eks- peditioner her inde, og skont der, som senere skal vises, findes de allerinteres- santeste Naturforhold her, lader Kortet os her fuldsteendig i Stikken, idet man kun har naaet at faa Kysten op mod Sydostbugten nodtorftig kortlagt. Landet er lavt, let at feerdes i om Sommeren, men navnlig om Vinteren, og flere Rækker af Soer letter Samfærdselen betydeligt. Bjergarten er i hele Distriktet overvejende Gnejs, der overalt bærer tydelige Mærker af at have været tidligere dækket af Isen helt op (Fig.1). Overalt findes der talrige Overgange til krystallinske Skifere, og paa mange Steder er der Gange og underordnede Forekomster af Granit. Desuden opgives Akugdlit’s Ø at vere helt af Granit. I Gnejsen er der Aarer af Kvarts, Dolomit, og ved Kolonien er der en flere Meter bred Marmorgang i Fjældet paa Havnens Østside. Man har dog ikke hidtil fundet økonomisk Udbytte ved at bryde den. Omkring Christianshaab, særlig paa Pynten Nûk, er der i Pegmatitgange fundet en Del Mineraler, der var interessante i videnskabelig Henseende, bl. a. ogsaa Grafit, dog ikke i saa store Mængder, at Brydning vilde betale sig. Ved Tasiussak kendes af Befolkningen flere Forekomster af ikke særlig god Vegsten, der tidligere har været benyttet til Fremstilling af Lamper. Øgruppen Grønne Ejlande — Navnet efter dens grønne Mosvegetation — bestaar af en meget mærkelig mørk eller sortebrun krystallinsk Skifer, der danner Klippeformer og Sanddannelser, som selv paa allernærmeste Afstand skuffende minder om Basalt. Som sædvanlig i Vestgrønland er de af Isen afrundede Klippepartier meget bare op til en Højde af et Par Hundrede Meter. Løse Jordlag mangler, løst liggende Sten ligesaa, medens højere oppe løst liggende Sten og Blokke netop karakterise- rer Landskabet. Dette tydes som Bevis for, at Havet har haft en højere Stand end nu, efter at Isen her smeltede bort. Men langt bedre Beviser findes i de ud- strakte Aflejringer af Ler og lerblandet Sand, som her i dette Distrikt paa flere Steder optræder i stor Mægtighed og dækkende store Arealer (Fig. 4). Vi finder disse Lerlag, som ovenfor lejlighedsvis er nævnt, indenfor Lerbugten, der har Navn efter dem, indenfor Fjordene Kangersunek og OrpigsOK, men navn- lig i Sydkystlandet mellem Tasiussarssuak og Sydostbugten, hvor de danner vidtstrakte Sletter. É At disse Lerlag indeholder Levninger af Havdyr, især Muslingeskaller og Mergelkonkretioner med Aftryk af Lodde og andre Fisk i, har man længe vidst, men det er først efter at man i de sidste Aar har faaet nøjere Rede paa, hvilke Dyr, der faktisk nu lever ved Grønlands Kyster, og hvilke der kun findes døde Skaller af, at man har kunnet faa en rigtig Forstaaelse af, hvad disse Lag inde- holder. CHRISTIANSHAAB DISTRIKT 97 Lignende hævede marine Lerlag findes ogsaa andet Steds i Gronland, f. Eks. ved det indre af Fjordene i Holsteinsborg Distrikt og navnlig mellem Itivdlex- Fjorden og Sondre Stromfjord, og rimeligvis vil de findes almindeligt indenfor Kystlinien. Desuden kendes der talrige Steder, hvor der ikke kunde dannes vidtstrakte sammenhengende Lag, mindre udbredte Terrasser med Fossilier i. Det vil vere en af Fremtidens vigtigste videnskabelige Opgaver at faa disse For- hold grundigere undersøgte; desværre er Kortlægningen saa ufuldkommen i disse Egne, at der overalt samtidigt maatte optages Kort. Lagene i Christianshaab Distrikt er især undersøgte af A. В. JENSEN og P. HARDER, som indenfor Orpigsök kunde fastslaa seks forskellige Lag: A. Nederst Istidsdannelser, Moræner eller fluvioglacialt Sand uden Forstenin- ger, andre Steder Ler med Yoldia arctica. Denne Musling er hojarktisk og lever nu ikke mere ved Vestgronlands Kyst paa denne Bredde, men vel lengere Nord paa. B. Fint, lerblandet Sand med Balanus Hameri, en Kystdannelse, afsat under et Klima lignende Nutidens. C—D. Indtil 10 m tykke Lerlag, øverst med Yoldia igen, altsaa dannet under et hojarktisk Klima; nederst mangler den derimod, og der findes Skaller af Dyr som de nulevende. Temperaturen er altsaa gradvis bleven koldere, mens dette Lag dannedes. E. Et tyndt Lag med Pecten islandicus, afsat under lignende Klima som Nuti- dens, men medens Havet stod 50 m hojere end nu. Е. det øverste Lag, Strandgrus med Zirphea crispata, Anomia ephippium о. fl., dannet da Havets Niveau laa 7—10 m hojere end nu. Det sidste Lag er det interessanteste, thi de to nevnte Mollusker findes nu slet ikke ved Gronland, men vi skal helt ned til St. Lawrence Flodens Munding paa Vestsiden, eller til det nordvestlige Norge, for at finde dem i Nutiden. Havet maa altsaa den Gang have haft en lignende Temperatur her, og paa Land har vel saa Forholdene været tilsvarende. Disse vigtige Resultater bekræftes af spredte analoge Fund andet Steds fra, ogsaa fra andre arktiske Egne, f. Eks. Spitsbergen, og de vil sandsynligvis kunne bringes til at falde sammen med Forhold, der kendes fra postglaciale Aflejringer i Amerika og Europa, blandt andet i Danmark. Forskelligt taler for, at denne mildere Tid i Grønland har hersket i en — geologisk talt — nærliggende Fortid. Kendsgerningerne fra Christianshaabs Lersletter bidrager til en lettere Forstaaelse af mangfoldige Træk i de grønlandske Planters Udbredelse, og utænkeligt er det ikke, at et nøjere Studium af disse Lag her og andre Steder vilde kunne bidrage til Løsningen af Gaaden om Eskimoernes Indvandring i Grønland og deres Fore- komst talrige Steder nord for deres nuværende nordligste Hjem. =] Dansk Grønland. Г. 98 CHRISTIANSHAAB DISTRIKT BRÆERNE Allerede, naar man ude fra Diskobugten sejler ind mod Christianshaab, eller især mod Sydostbugten, ser man Indlandsisens hvide Rand inde bag Orpigssuit. Saavidt Randen er udforsket, synes den at ligge ret lavt. Foruden Jakobshavns store Bree og Isfjord, gaar der, som allerede nævnt, Breer ned til Havet inde i Tasiussak. Efter ENGELL’'s Undersøgelser har de meget ringe Bevegelseshastigheder og frembringer kun ubetydelige Mængder Kalvis. Deres Front er kun 25—35 m over Vandfladen. Ligeledes er nævnt, at en Bre kalver i Søen Ilulialik indenfor Orpigsök, men iovrigt er der ingen Breer kendt, for den, der ved Distriktets Sydgrænse gaar ned i Tasiussarssuak. Denne Bre er navnlig bleven kendt ved A. Е. NORDENSKIÖLD’s Under- sogelser, der her to Gange, 1 1870 og 1 1883 har foretaget Ekspeditioner ind paa Indlandsisen langs dens Rand. Navnlig den sidste Ekspedition gav for sin Tid vigtige Resultater, og to Lapper, som Nordenskiüld havde med, trængte paa deres Ski langt lengere ind, end man den Gang havde veret. Ekspeditionens Medlemmer blev med deres Skib, Damperen »Sofia«, bragt helt op i Tasiussarssuak, hvor det laa i en Havn paa Østsiden af Bugten. Efter at Ekspeditionen var afgaaet, skred Bræen ud, Isfjælde og Kalvis spærrede fuld- stændigt Bugtens trange Udløb, saa at Vandet steg til 2,5 m over det sædvanlige. Da Skibet skulde til Cap York og saaledes ikke kunde blive liggende og afvente Isens Spredning, maatte Skibets Fører tvinge sig Vej ud igennem. Efter utroligt Besvær og efter flere Gange at have været udsat for at blive knust mellem Isfjælde i de rasende Strømhvirvler eller blive slynget ind mod Skær og Grunde, lykkedes det endelig ved et lykkeligt Tilfælde at komme uskadt ud, men »Sofias Havn« bliver næppe Havn for flere Skibe. KLIMAET Fra Christianshaab haves ingen større Serier af meteorologiske Iagttagelser, og Klimaet maa derfor skildres efter de almindelige Erfaringer. Man plejer at anse Klimaet i Christianshaab Distrikt, navnlig i dets sydlige Dele, for det gun- stigste i hele det nordlige Inspektorat. Her er, baade Sommer og Vinter, over- vejende stille og klart Vejr, forholdsvis høj Sommervarme med ringe Nedbør og kolde, rolige Vintre med paalideligt Islæg. Ved Distriktets nordlige Ende, oppe ved Isfjorden, er der kendelig mindre Sommervarme, og de store Ismassers Nær- hed gør Vejrliget her mere barsk og raakoldt. De fremherskende Vinde er som sædvanlig ©. og N., der begge giver klart; Vejr, derefter S. SV., og V., der giver Fugtighed. Særlig karakteristisk for Distrik- tet er de stærke Føhnvinde fra SØ. De kan ofte blive saa voldsomme, at Hustage, Baade, Tønder blæser bort, ja man har fornylig haft Eksempel paa, at en hel Sta- kitlængde er revet løs og blæst i Havet, inden den kunde bjærges. Den »fangedes« paa Kronprinsens Ejland. (Se ogsaa S. 133). CHRISTIANSHAAB DISTRIKT 99 Nedboren er omtrent som i Jakobshavn Distrikt, maaske med lidt storre Snefald i den nordlige Del. Morketiden varer omtrent seks Uger, nemlig fra de sidste Dage i November til 12. Januar. Distriktet er ilde berygtet for sin uhyre Rigdom paa Myg. De hyppige Fohn- vinde i Foraarstiden skaffer tidlig Sneen af Vejen, og hvis den ikke samtidig naar at faa Jorden helt udtorret, faar Myggene her en usædvanlig lang Seson. Navn- lig de indre Dele er ugunstigt stillede iden Henseende. Bopladserne ude ved Havet har vel nok noget mindre Plage, men den er dog stor nok til at udendors Arbejde vesentligt vanskeliggores derved. Betingelser for Havebrug er bedre i dette Distrikt end noget andet Sted 1 det nordre Inspektorat (Se nærmere Side 112). PLANTEVÆKSTEN i Christianshaab Distrikt er forholdsvis frodig. Ligesom i Jakobshavns er der heller ikke her nogen storre Forskel paa Vegetationen paa Yderlandet og i det Indre. Da Sommervarmen spiller en afgorende Rolle for Planternes Trivsel og Udvikling, og da denne, som ovenfor nævnt, netop her er forholdsvis høj, kunde man jo her vente en særlig rig og storvoksen Vegetation. Naar dette alligevel kun paa enkelte Steder er Tilfældet, skyldes dette utvivlsomt, at Nedbøren i Almindelighed er for ringe, og at de hyppige Føhnvinde yderligere bidrager til at udtørre Jorden. Lyngheden er Distriktets mest udbredte Samfund, og den rækker i Al- mindelighed helt ud til Fjærelinien. Dens herskende Bestanddele er Krækkebær, Dværgbirk, Mosebølle, Pil og Firkantlyng, Mosser og Laver. I Almindelighed naar Heden ogsaa helt op paa de højeste Toppe, og en typisk Fjældmarksvege- tation paa Grund af Højden findes næppe. Men den findes pletvis paa unge Mo- ræner eller paa sandede og grusede Flader (Fig. 3), der er saa udsatte for Vinden, at hverken Muld eller Sne kan samle sig. Overalt, ogsaa i den frodigste Hede stikker det nøgne eller kun lavbevoksede Fjæld pletvis frem. I Dalsænkninger med løse Jord- lag og længere varende Snedække faar vi alle Overgange til Starkær, Moskær eller englignende Strækninger, hvor Græsser og græslignende Planter er i Overvægt. » Langs alle Kyster er der smalle Bælter med Strandplanter og paa Sand- og Lersletterne, baade ved Distriktets Nord- og Sydende, træffes Strandens Karak- terplanter langt indenfor Kysten. De hævede marine Lag indeholder utvivlsomt endnu Salt nok til at Hedens og Kærenes Planter ikke ret vel trives der og Bund- artens fysiske Beskaffenhed tiltaler jo ogsaa Strandplanterne mere. Urtelier og Pilekrat findes, hvor en gunstig Eksposition er forbunden med tilstrækkelig Fugtighed i Vegetationsperioden. Fjorden Orpigsök betyder saa- dan noget som »den, der har Rigdom paa Krat« eller frit: »Skovfjorden«, men Krat- tene findes ikke i selve Fjorden, men paa den stejle, mod Syd skraanende Bjærg- side ned mod den nordligste af de Dale der udgaar fra dens Indre. Floraen er ret godt kendt, navnlig ved danske og svenske Botanikeres Under- f * 100 CHRISTIANSHAAB DISTRIKT sogelser. Her kan nævnes, at den ældste Plantesamling fra Gronland, maaske den ældste fra noget arktisk Land, nemlig Povz EGEDE's »Herbarium vivum« fra 1739 sikkert hovedsagelig er samlet her, om det end ikke giver Oplysninger om Finde- stederne. Der kendes med Sikkerhed 185 Arter af hojere Planter fra Christianshaab Handelsdistrikt, og med nogenlunde Sikkerhed kan yderligere 18 Arter antages at forekomme her. Af disse 203 Arter er: 101 eller 49,8 °/o vidt udbredte langs Vestgronlands Kyster, nogle dog med Nord- eller Sydgrænser indenfor det koloniserede Omraade. 23 eller 11,3 °/o nordlige Typer med Sydgrænsen ved Diskobugten eller lidt sydligere. 79 eller 38,9 °/o sydlige Typer med Nordgrænse ved Diskobugten eller lidt nord- ligere. Paafaldende er her det store Antal sydlige Typer. De er dog ikke almindelig udbredte, men som oftest indskrænkede til særlig begunstigede Steder, altsaa »sjældne Planter«; mange findes kun i Distriktets sydlige Dele. Handelsdistrik- tet er naturligvis i plantegeografisk Henseende ingen naturlig Afgrænsning. Dets nordlige Del horer naturligt sammen med Jakobshavns og Ritenbenks Distrikter, medens alt Landet indenfor Sydostbugten, helt op til og med Kangersunexk- Akiamiut Dalen, i plantegeografisk Henseende maa opfattes som en Del af den store Holsteinsborg-»Provins«, der langs Indlandsisen kiler sig op indenfor Ege- desmindes fattige Skergaardsflora. Af de 79 sydlige Arter har 9 Arter deres Nordgrænse i Distriktets sydlige Del, og to treffes kun paa Disko lengere nord paa. Af de mere almindelig kendte skal anfores, at Dvergenen (Juniperus communis var. montana) der findes ved Tasiu- ssarssuak, er af ENGELL fundet isoleret ved Orpigssuit og opgives at vokse ved Bun- den af Kangersunerfjorden. Den af Grønlænderne vel kendte spiselige Rosenrod (Rhodiola), der er en Kystplante, findes endnu paa Akugdlit’s Ø og ved Nük В. f. Christianshaab. Vandplanter, der overalt i Gronland optreeder isolerede, er repræ- senterede med talrige sjældne Typer, bl. a. Bukkeblad (Menyanthes), der jo er almindelig i Danmark. En interessant Vandplante, Nitella translucens, er af Hartz fundet i Søen ved Christianshaab, det eneste Sted i Grønland. Af de nordlige Typer har 3 Arter deres hidtil kendte Sydgrense 1 Distriktet. En af dem er en hojarktisk Melkebotte (Taraxacum arctogenum) der ellers ikke kendes syd f. Cap York-Distriktet. De andre er uanselige og ofte oversete Arter, hvis Udbredelse er mindre sikkert kendt. Af største Interesse er, at de gronlandsk-amerikanske Tyttebær (Vacci- nium Vitis Idea var. pumila) ikke alene er meget almindeligt i Distriktet, især 1 dets sydlige Dele, men at den ogsaa saa godt som hvert Aar setter saa rigelig Frugt, at der ved Kolonibestyrerens Foranstaltning kan indsamles saa store Kvanta, at alle danske Husholdninger ved Diskobugten kan forsynes rigelig der- med. Tytteber er ogsaa almindelig i Egedesmindes Nord-Distrikt, men den vides CHRISTIANSHAAB DISTRIKT 101 ikke at sætte Frugt dér, i alt Fald indsamles ingen, og et Par isolerede Forekom- ster af den paa Disko Gen setter aldrig Frugt. Da Sporgsmaalet om, hvorvidt Frugter og Grontsager faar samme Smags- stoffer, naar de udvikles i arktiske Lande, som andet Steds, ofte har været fremme, og Meningerne herom stadig er delte, bor det fremhæves, at alle Husmodre an- ser den gronlandske Tyttebers Smag for bedre, end de indforte danske eller nor- ske. Navnlig synes Indholdet af bitre Stoffer at være noget mindre. Mosebølle og Krækkebær forekommer rigeligt, og Bærrene indsamles af Grøn- lænderne. Kvan forekommer derimod ikke. Tørv er rigelig til Stede allevegne, og Lyng, Birke og Pileris er overalt et let tilvejebragt Sommerbrændsel. Drivtræ er sparsomt, det meste findes paa Grønne Ejlande. Kul findes ikke, og der er heller ingen Udsigt til at finde dem. DYRELIVET Skønt Handelsdistriktet hører til de mindre i Grønland, er Dyrelivet ret rig- holdigt og mangeartet. Derfor bliver ogsaa Tilværelsen her ret let og betrygget. Dette betyder just ikke, at Befolkningen her ophober Rigdomme, thi det gør den grønlandske Befolkning af Princip ikke, men det medfører, at særlig fremragende Fangerdygtighed ikke udvikles og vel heller ikke behøves, for at kunne klare sig. Det er et Distrikt for Pensionister. Rensdyrene færdes til alle Tider af Aaret paa Landet syd og øst for Syd- ostbugten, og undertiden kommer de helt op til Tasiussaks Kyster og ud til Ika- miut eller vestefter. Tidligere har der været mange flere, men endnu kan der reg- nes med Jagtudbytte hvert Aar. Der nedlægges aarlig fra 12—20 Stkr., de fleste af Folk fra. Akugdlit. Jagten drives nu næsten kun om Efteraaret, naar Søerne er tillagte, og den første Sne er falden, saa at man kan køre til Jagtegnene og let- tere følge Sporene. Denne indskrænkede Jagt er mere begrundet i Magelighed og det i Forhold til Anstrengelsen begrænsede Udbytte, end 1 Fornuftgrunde. Allige- vel vilde Bestanden forbedres derved, hvis den ikke i Egedesmindes Syddistrikt var udsat for en langt haardere Jagt i Sommertiden. Rævene er talrige, især i Indlandet. De mange Sand- og Lerdannelser til- lader dem her at grave sig ned, ligesom de danske Reve, medens de ellers maa tage til Takke med Stenurer ved Klippevæggenes Fødder. De jages dels med Bosse, dels med Sakse og Felder, og Distriktet leverer næst efter Egedesmindes Syddistrikt, det største Antal Skind i Nordgrønland. Gennemsnitlig var Produk- tionen i Femaaret: 1882—87 1887—92 1892—97 1897—1902 1902—07 1907—12 1912-—17 blaa 45 25 42 38 47 49 44 hvide 39 47 51 38 40 11 80 De allerfleste leveres fra Beboerne i Syddistriktet. 102 CHRISTIANSHAAB DISTRIKT Harer er ligeledes talrige og jages lejlighedsvis, men næsten kun til Salg til Danske. Ryper jages rigeligt til Salg, en Del sælges ud af Distriktet. Blisgaasen ruger almindeligt inde i Landet. En Del jages, og nogle fanges som Gæslinger og sælges til Danske, der fodrer dem op til Slagtning. Graaænder, Lomme og Vadefugle ruger ogsaa almindeligt ved Søerne og de indre Fjord- vige. De jages kun ubetydeligt. Smaafugle, Falke og Ravne er der overalt rigeligt af. De jages ikke. HAVETS DYRELIV Isbjornen er en meget sjælden Gæst i Distriktet. I de sidste 35 Aar er der kun fældet 2 Stkr. Ogsaa Hvalrossen er nu sjælden, langt sjældnere end den tidligere har været. Af Remmesæl fanges hvert Aar nogle Stykker ved hver Boplads, de fleste om Vinteren, men kun til Befolkningens eget Behov. Spraglet Sæl er nu lidet talrig. Nogle faa Stykker nedlægges paa Grønne Ejlande eller andre enligt liggende Smaaøer. Grønlandssælen (Sortsider og Blaasider) kommer regelmæssigt sidst i Maj eller først i Juni til Distriktet og er overalt Genstand for vigtig Fangst, navn- lig ved Udstederne, thi de fleste fanges fra Kajak. Efteraarstrækket er mindre udpræget, men dog kendeligt. Da jages den ogsaa fra Kajak, men tillige fanges den i Aabentvandsgarn, især i Nærheden af Kolonien. Klapmydsen kommer som Sommergæst til Kysten, og der nedlægges nogle Stykker ved de nordlige Bopladser, sjældnere ved de sydligere. Denne Fangst falder særlig i August. Ringsælen findes hele Aaret og kan ogsaa om Sommeren fanges i Tasiu- ssak og oppe ved Isfjorden. Hovedsagelig fanges den dog fra Isen. Saasnart i September Kalvisen paa Isfjorden begynder at fryse sammen, gaar man ud her og sætter Garn, og overalt drives Fangsten, saa længe Islægget varer. Den indhandlede Produktion af Sælskind var i Gennemsnit i Femaarene Stk.: 1882—87 1887—92 1892—97 1897—1902 1902—07 1907—12 1912—17 1663 695 1516 649 316 250 127 altsaa sterkt aftagende. Antallet af solgte Skind staar imidlertid ikke i lige- fremt Forhold til de fangne Seler. Ifølge RYBERG fangedes der i Distriktet gen- nemsnitlig: i Aarene 1862—70 4965 Stk. - TS (a oo = - 1887—88 2432 - - 1892—93 5085 - og efter de sidste tilgængelige Tal: CHRISTIANSHAAB DISTRIKT 103 Storsæl (Remmesæl, Klapmyds Smaasæl (Ringsæl og fuldvoksen Sortside) og ung Gronlandssæl) Talt 1913—14 554 2993 3547 1914—15 678 2573 3251 1915—16 390 2816 3206 Dette viser, at Tallet af fangne Sæler faktisk er mindre, end navnlig i Perioden 1862—70, men at det 1 de senere Aar forovrigt er nogenlunde stationært. Men nu viser det sig, at ogsaa Folketallet 1 Distriktet er ret stationært. Ganske vist er her som andet Steds Fodselsoverskud, men samtidig Udvandring til andre Distrikter. Muligt er det, at Nedgangen i Fangsttallet for en Del skyldes ringere Dygtighed, eller at nogle flere slaar sig paa det lettere Fiskeri. Den sterke Nedgang i de solgte Skind skyldes derimod, at Befolkningens almindelige økonomiske Tilstand er bedre, end den tidligere har været. De har Raad til selv at beholde og bruge flere Skind. Tillige afsættes et meget betydeligt Antal, dels underhaanden, dels ved Handelens ganske uegennyttige Mellemkomst til den kobedygtige Fiskerbefolkning 1 Jakobshavns Distrikt, der er ude af Stand til at skindforsorge sig selv. Hvidhvalen fanges ved alle Bopladser, saa snart der er Vaager i Isen, og Foraarsfangsten vedvarer, saa længe der er Is. Fangsten foregaar fra Kajak, eller Dyrenes skydes direkte fra Iskanten. Om Efteraaret, fra sidst i Oktober til langt ind 1 November, kommer Hvidhvalstimerne igen, og da fanges de, foruden fra Kajak, ogsaa flere Steder 1 Garn. I den senere Tid er man begyndt paa at holde de kostbare Garn som Andelsforetagender. I alt nedlægges aarlig 200—300 Stkr., foruden de Aar, da der er savssat. Narhval er en regelmessig Vintergest. Naar undtages de Aar, da der er Savssat, fanges der dog ikke mange. Marsvin fanges om Sommeren ved alle Bopladser, men ikke i noget bety- deligt Antal. Storre Hvaler, navnlig Vaagehval og Pukkelhval ses hver Sommer, dog ikke talrigt, og til de indre Dele af Sydostbugten kommer de aldrig. De fanges ikke, og kun sjeldent faas der Aadsel af dem. Gennemsnitlig solgtes der af Spek af Sel, Hvidfisk, Narhval og Marsvin i Femaarene: 1887—92 1892—97 1897—1902 1902—07 1907—12 1912—17 506 670 522 547 513 549 Tonder Der er et rigt Fugleliv ved Kysterne og paa Øerne, især i de mere afsides Egne af Tasiussak og Tasiussarssuak. Tidligere har Christianshaab haft en stor Produktion af Ederdun, men den er nu ganske odelagt ved hensynslos Jagt. Endnu ruger Ederfuglen der ganske vist, men kun 1 ringe Antal imod tidligere, 104 CHRISTIANSHAAB DISTRIKT og baade dens Dun og dens Æg samles, hvor man kan komme over dem. Af Dun præsteres der nu kun fra 5—20 kg om Aaret, de fleste fra Gronne Ejlande. Her og flere andre Steder ruger ogsaa Terner i Massevis. Af deres Æg, der ikke kan gemmes, samles der betydelige Mængder. Maager, Rider, Skarve og Lomvier ruger paa flere, mindre betydelige Fuglefjælde, især 1 Fjordene. Disse Fuglefjælde er saa godt som utilgængelige for Mennesker, og Fuglene forstyrres derfor ikke her. Paa Havet skydes især Ederfugl, Lomvi og Maage. En Del Fugleskind bruges af Befolkningen til Kleder, mest af Kvinderne, og mellem 250 og 500 kg Fuglefjer sælges aarlig til Butikkerne. Havkal fiskes hele Aaret ved alle Bopladser, og Fiskeriet af den er i stærkt Tiltagende. I de sidste Aar var Fangsten mellem 4500 og 5000 Stykker aarligt, af hvilke Bopladsen Akugdlit omtrent leverede Halvparten. Dette skyldes næppe, at her skulde vere flere Hajer, thi efter Analogi med Forholdene nord for Isfjorden, maa man antage, at der deroppe vil vere endnu flere. Men der fiskes tillige Hellefisk, der giver større Indtegt. Produktionen af Hajlever var gennemsnitlig i Femaarene: 1887—92 1892—97 1897—1902 1902—07 1907—12 1912—17 228 355 579 659 752 444 Tonder Hellefisk fanges Sommer og Vinter fra Bopladserne Exe, Nordre Huse og Claushavn. Fiskepladserne ligger dels oppe ved Isfjorden, dels i Tasiussak’s vestlige Arm. For Tiden produceres der ca. 25 Tdr. aarligt, og naar Udbyttet ikke er storre, skyldes dette ingenlunde Mangel paa Fisk, men udelukkende Drifts- maaden fra Handelens Side. Laksorred fanges flere Steder til Befolkningens eget Brug og til Salg til Danske, men indhandles ikke. Graafisk (Polartorsk) kan om Efteraaret fanges 1 Tasiussak. Lodden kommer regelmessigt til Kysterne i Juni Maaned, og den fanges i store Mengder til Vinterforraad og Hundefoder. Helleflynder ses aldrig; Kabliav optræder sparsomt om Efteraaret. Der- imod er Haaising, Rodfisk og Stenbider almindelige og fanges ogsaa lejlig- hedsvis. Ogsaa Havkat faaes nu og da paa Krogene. Uvar og Ulk findes overalt og til alle Aarstider, og de regnes derfor af Be- folkningen selv som deres allervigtigste og uundværligste Madfisk. Store Krabber er almindelige ved Isfjorden og overhovedet paa leret Bund, men fanges ikke meget, da man ikke finder, at Udbyttet svarer til Ulejligheden. Muslinger og spiselige Tangarter findes overalt, men benyttes meget sjæl- dent, dels fordi det ikke behoves, dels fordi Nutidens Gronlendere hellere sulter et Par Dage paa en Kop Kaffe i Haab om bedre snarligt Held, end de giver sig i Lag med Kost, der ikke lengere er tilvant. Morten P. PoRSILD. CHRISTIANSHAAB DISTRIKT 105 BEBYGGELSE Distriktets Folketal var i 1915: 7 Danske og 492 Gronlændere (1905: 477; 1890: 494; 1850: 427; 1805: 483). Befolkningens Sammensætning 1915 var: Danske:.... Mandkon 4 (deraf 1 under 12 Aar) — ue UK vindekøn |) a it = IE ee’, Granlændere: Mandkon 234 (deraf 95 under 12 Aar) — Kvindekon 258 ( - 86 - 7,8.) Ligesom Folketallet i dette Distrikt har holdt sig temmelig konstant 1 over 100 Aar, saaledes har Bopladserne i noget ner det samme Tidsrum været ufor- andret de samme og faste 9: beboede Sommer og Vinter. I tidligere Tid (9: indtil for ca. 50 Aar siden) var der dog tillige enkelte andre Vinterpladser i Distriktet, som vil blive omtalt senere. Udflytning. Den storste Del af Distriktets Befolkning flytter dog endnu stadig ud om Sommeren af Hensyn til Erhvervsforholdene og for at samle Vinter- forraad af angmagssat, torret Kod eller saltet Laks, og forer i kortere eller len- gere Tid en mere eller mindre omflakkende Tilværelse. Kolonistedets Befolk- ning er den, hvis Udflytning er kortest, baade med Hensyn til Tid og Distance. De der ligger lengst ude og flakker videst om, er Befolkningen ved Udstedet Akug- dlit og Bopladsbefolkningerne ved Isfjorden. Dog flyttes der intetsteds ud over Distriktets Grænser, og Udflytningspladserne er væsentligst de samme fra Aar til Aar. Under Udflytningen — hvor Lejligheden benyttes til at faa Vinterhusene ordentligt udluftede, hvorfor Vinduerne ofte udtages ved Bortrejsen — benyttes Telte, hvoraf i dette Distrikt endnu den storste Del er af Skind, dobbelt eller en- kelt. Den mest benyttede Form for Skindtelte her er den sædvanlige gronland- ske (tupinak), hvor Teltstilladset bestaar af en Portkarm af Stænger, hvorimellem Tarmskindsforhænget er anbragt, og en Halvkreds af lange Stager, der anbrin- ges fra Portoverliggeren ud til en næsten ringformet, lav Torvevold, og over hvilke Skindovertrækket udspændes. Teltene er af forskellig Storrelse, nogle meget rummelige. Lærredsteltene er gennemgaaende mindre, 3 à 4 Bredder. — Udstrækker Beboerne nu ikke mere deres Sommerrejser ud over Distriktets Grænser, saa drager til Gengæld en Mængde Fremmede aarligt derind paa Togter. Fra omkring Midten af Juni til ind i Juli mere end fordobles Sydostbugtens Be- folkning, idet den storste Del af Egedesmindes Norddistrikts Beboere opholder sig der. Fra Мак, Niväk, Grønne Ejlande, Akünäk, Manitsox, Hunde- og Ve- ster Ejlande kommer en Mængde Konebaade med flere Hundrede Mennesker for at ose angmagssat og drive Sælfangst — især paa de Flokke af Sortsider, hvoraf Farvandet da vrimler — Side om Side med Sydostbugtens egen Befolkning fra Akugdlit og Ikamiut. Fra Puagiarssuksnæsset ved Nivaxsfjorden vest for Ikamiut til Nük Syd for Christianshaab staar Telt paa Telt paa Kyster og Ger, hvor Fjæren er rod af Blod fra de flænsede Sæler, og Klipperne glinser af angmag- 106 CHRISTIANSHAAB DISTRIKT ssat, spredt til Torring; den ellers saa stille Sydostbugt vrimler af Liv, og ved Af- tenstid glimter Baalene, og Rogsojler stiger op paa alle Kanter, medens der aflæg- ges Besog fra Plads til Plads i Midnatssolens Skin. — Denne Skik kan forfolges tilbage, saa langt Arkiverne gaar, og har forøvrigt flere Gange været Vejen, ad hvilken Epidemier er kommen ind i og har bredt sig 1 Distriktet og Disko- bugten (jvfr. Distrikternes Historie). I August og September kommer atter nogle fremmede Konebaade, især fra Grønne Ejlande, Nûk og Nivax, ind i ee for at drive Rensjagt i Orpig- sok og Kangersunek. De nu benyttede faste Bopladser er: 1) Kolonistedet Christianshaab ved den inderste Vig af en lille Bugt са. 8 km nord for Sydostbugten. 2) Udstedet Claushavn, ca. 30 km nord for Kolonien paa Kysten af Fast- landet og 6 km Syd for Jakobshavns Isfjord. Hertil horer Bopladserne Nordre Huse og Exe. 3) Udstedet Akugdlit paa Sydvestspidsen af den store © af samme Navn i Sydostbugtens nordostlige Del ca. 21 km Syd for Kolonien. 4) Udstedet Ikamiut paa Nordostenden af den store Ikamiut-@ 1 Syd- ostbugtens sydvestlige Del ca. 35 km sydvest for Kolonien. Hertil hører en Udflytterplads paa Grønne Ejlandes østligste Ø Agissat. Befolkningen boede i 1915 i 72 Huse, hvilket giver 6,83 Beboere pr. Hus, altsaa 1,50 færre end i Egedesminde Distrikt. Af Huse med 10 eller flere Beboere fandtes ialt kun 7, nemlig 1 med 10, 2 med 11, 1 med 12, 2 med 13 og 1 med 15. I Distriktet findes endnu alle de almindelige Hustyper, navnlig I) den der kommer nærmest det oprindelig eskimoiske Hus, hvor Hovedmaterialet er Græs- tørv og Sten med kun Tagbjælke, Støtte og Briks af Træ; II) Tørvemurshuset med Panel, Gulv og Loft af Træ; ПТ) Bindingsværkshuset med Tørvemur og højt Trætag; og IV) fuldt Træhus. (Ang. Hustypernes nærmere Beskrivelse se Ege- desminde Distrikt.) Af Huse, der fuldtud kan henregnes til Type I, findes der nu kun to i hele Di- striktet. De er meget smaa og fattige. Dog bør de 5 Udflytterhuse paa Agissat ogsaa nærmest henregnes til denne Type. — Den mest benyttede Type er II, dog er ad- skillige af de Huse, der nærmest hører herhen, kun mere eller mindre fuldstændigt forsynet med indre Træbeklædning; især er der mange, navnlig ved Claushavn og Bopladser, hvor der er Mellemrum mellem Loftsbrædderne, eller hvor saadanne slet ikke findes, men erstattes af saa mange des flere Spær, hvortil Stænger, Gran- stager og Grene benyttes. — Adskillige af disse Huse er store og forsynede med to Vinduer, derimod findes der vistnok ikke mere i dette Distrikt Dobbelthuse af denne Type. Af Type III og IV findes der et forholdsvis stort Antal Huse, nemlig 11 af CHRISTIANSHAAB DISTRIKT 107 den forste og 9 af den sidste, foruden to, som maa regnes at staa midt imellem disse Typer, idet en Del af Yderklædningen er Træ, Resten Torvemur. Nogle af disse Huse er meget store; iblandt dem af Type III findes et Dobbelthus. Der- imod har kun et Par af dem to eller flere Rum. Der findes intet Hus i Distriktet, der mangler Jærnovn eller har Tarmskinds- ruder. Det sædvanligste Husinventar i Distriktet er det almindelige gronlandske: Hovedbriks og 1 eller 2 Sidebrikse, Lamper med Lampestole, Torrehek over Ov- nen, ofte tillige over Lamperne, Urinballie, Trækasser, Hylde til Kopper etc. Mange Huse har dog mere. I nogle findes — foruden Ovnen — til Opheng- ning af Kogekar over Lampen en Krog, lavet af Jærnbaand, der ved Hjælp af Tandsnit og en Ring lader sig forlænge og forkorte. Adskillige Huse, ikke blot ved Kolonien, har mere eller mindre Tillob til europæisk Husgeraad og Bohave, saasom Veg- eller Standlamper, Ure (Nürnberger- eller Vækkeur), Bænk, Stole, Smaaborde, Kommoder, indrammede Skilderier о. 1. — I Claushavn og Boplad- ser findes mindst af dette. DEN GRONLANDSKE BEFOLKNING Christianshaab Distrikts Befolkning er, som overalt i Diskobugt, en Blan- dingsrace, der overvejende er fremgaaet ad legitim Vej ved de bosiddende Euro- pæeres Ægteskaber med Indfodte. Der findes derfor i hele’ Distriktet kun faa helt ublandede Eskimoer — om overhovedet nogen. Indblandingen af fremmed Blod maa vel endog antages at være stærkere her end i noget andet Distrikt, forsaavidt den begyndte tidligst (allerede omkring 1745 eller vel endog for) og i mange Tilfælde er fortsat temmelig ner op eller lige til Nutiden ved samtlige Distriktets Handelspladser. Den har derfor ogsaa i ikke ringe Grad præget Befolkningens Tankegang og Levesæt baade intellektuelt og kulturelt, om end ikke lige meget ved alle Pladser. Der er saaledes en karakteristisk Forskel mellem den sydlige og nordlige Del af Distriktet, idet Befolkningen ved Isfjorden — Udstedet Claushavn og Bopladserne Nordre Huse og Exe — i begge Henseender staar ikke saa lidt tilbage for de ov- rige Pladsers Befolkninger. Dette kan for Bopladsernes Vedkommende muligvis i nogen Grad skyldes, at Indblandingen af europæisk Blod ligger temmelig langt tilbage og derfor er procentvis mindre, men hvad Udstedet angaar, gælder dette ikke. Og da Befolkningen ved disse Pladser, efter hvad man ved, for 1 a 2 Menne- skealdre siden ikke saaledes adskilte sig fra deres Distriktsfæller, fristes man til at antage, at den af ukendte eller vanskeligt efterviselige Aarsager er kommen til at staa i Stampe, eller at der er indtraadt en Reaktion 1 dens Udvikling. Befolkningens Hovederhverv er utvivlsomt endnu Sodyrfangst, omend Fi- skeriet vinder bestandig stærkere Terræn. Ganske vist var Forholdet efter de offi- cielle Meddelelser i 1915 det, at omtrent 62 pCt. levede af Fangst, medens kun 22 pCt. levede af Fiskeri, og godt 16 pCt. af funktionær Virksomhed. Men denne Sta- 108 CHRISTIANSHAAB DISTRIKT tistik er tildels misvisende, idet der ved alle Pladser findes Erhververe, der i næ- sten lige saa hoj Grad ernerer sig af Fiskeri som af Fangst. Dette gælder særlig for Kolonistedet og Claushavn, hvor Betegnelsen »Selfanger« i mange Tilfælde kun betyder, at Vedkommende kan fange fra Kajak, og anvendes af Hensyn til den storre Andel i Repartionen, som denne Titel giver Adgang til, medens han i Virkeligheden har sin væsentligste Indtægt af Fisker. Her i Distriktet som overalt er de fast lonnede okonomisk bedst stillet og bedre end i de fleste andre Distrikter, fordi de næsten hele Aaret — paa faa Und- tagelser ner, som Udliggeren ved Claushavn — har saa megen Frihed, at de ved Siden af deres Bestilling kan drive og for de flestes Vedkommende driver Erhverv i en saadan Grad, at det giver dem en betydende Tilvækst til deres Indtægter. Den Samfundsklasse, som i Statistiken benævnes Fiskere, er ogsaa 1 dette Distrikt væsentligst Folk, som paa Grund af Svaghed, Mangel paa Uddannelse eller Ladhed ikke driver andet Erhverv. De er derfor som Regel de daarligst stillede af alle. At imidlertid ved Claushavn og Bopladser Fiskeri drevet som eneste eller Hovederhverv kan fode sin Mand Aaret rundt og gore ham okono- misk ligesaa uafhængig som en dygtig Selfanger, er der næsten endnu mindre Grund til at tvivle om her, end ved Jakobshavn, idet ikke blot Betingelserne for Fiskeri af Hajer og Hellefisk paa og udenfor Fjorden er omtrent de samme begge Steder, men fra det tidlige Efteraar tillige Fjordarmen Tasiussak byder en let tilgengelig og som Regel usvigelig Lejlighed til rig Hellefiskfangst. Naar des- uagtet Fiskerne her ogsaa er daarligt stillede, skyldes det udelukkende svigtende økonomisk Evne. : Distriktet har mange dygtige og driftige Sælfangere, især ved Udstederne Akugdlit og Ikamiut, og disse danner ogsaa her den mest selvstændige og økono- misk uafhængige af alle Samfundsklasser. Trangstider er ikke almindelige ved de to sidstnævnte Pladser. Derimod indtræffer saadanne ikke sjælden ved de andre Steder i Distriktet, især i Aarets sidste Maaneder paa Grund af Vejrets Urolig- hed, oftest i Forbindelse med slet Økonomi. Ved Claushavn er de næsten aarvise. Paa Grund af Distriktets Beliggenhed i en Bugt er Risikoen ved Erhvervet. ikke særlig stor, og Ulykkestilfælde ikke meget hyppige. Befolkningens Husliv adskiller sig i intet fra Nabodistrikternes. Om dens. Friluftsliv om Sommeren er talt i forrige Afsnit. H. OSTERMANN. ERHVERVSTURNUS OG -METODER Man kan vistnok sige om Christianshaab Distrikt, at det nærmest er noget: fattigere paa Søpattedyr end de omgivende. Naar ikke destomindre denne Be- folkning synes at klare sig godt, skyldes det for en væsentlig Del Sydostbug- tens Rigdom paa angmagssat. og Tilstedeværelsen af andre Fiskearter — især üvak og Ulk — den meste Tid af Aaret. Som i de fleste nordgrønlandske Distrikter er Ringsælen (Netsiden) det CHRISTIANSHAAB DISTRIKT 109 vigtigste Erhvervsobjekt, idet den fanges nogenlunde jævnt hele Aaret. Det er denne Sæl, der, saa snart Isen lægger sig i December eller Januar, fanges i Garn eller — især for Ikamiuts og Akugdlits Vedkommende — ved mduner (nigparnek; se Beskrivelsen nedenfor) undertiden ved Glatisfangst (se ligel. Be- skrivelsen) og om Foraaret som »wtox«. Endelig, naar Yderisen bryder op, skydes den fra Iskant, dog her sammen med andre Selarter. Sammen med Fiskeri af üvar, Ulk, samt lidt Rodfisk og Hajer, og for Claushavns Vedkommende noget Fiskeri af Hellefisk baade paa Isfjorden og Tasiussak, udgor Fangsten af Ringselen Vinterens Erhverv. I Foraarstiden (Maj—Juni) kommer det sædvanlige Træk af Grønlandssæ- len (Sortsiden), der da jages ivrigt fra Kajak, ligesom der ogsaa nedlægges en Del Hvidfisk, dog mest af Befolkningen ved Exe og Nordre Huse. Marsvin forekommer og fanges af og til. Fangst af Narhval er ret sjælden og finder da som Regel Sted lige efter Isbrudet eller sent om Efteraaret. Ligeledes indskrænker Fangsten af store Sæ- ler, Klapmyds og Remmesæl, sig til nogle faa Stykker i Aarets Løb. I den egentlige Sommertid er der kun faa Sæler; men i August—September og endnu længere hen paa Efteraaret fanges der atter en Del Grønlandssæler — unge som gamle — dels fra Kajak, dels i de senere Aar atter, ligesom i en tidligere Periode, med Aabentvandsgarn (se Beskrivelsen heraf), i hvilke Garn der ogsaa nu fanges Hvidfisk paa samme Tid af Aaret. De sidste to Maaneder af Aaret er de daarlig- ste saavel med Hensyn til Fangst af Søpattedyr som Fisk. Angmagssat-Fangsten finder Sted i Juni — sjældent trækker det hen i Juli — og har som foran nævnt megen Betydning for Befolkningen. Især ved Udstederne Ikamiut og Akugdlit fanges der mange; Fangesteder findes i Mængde i umiddelbar Nærhed af Bopladserne. Men ogsaa ved Christianshaab og Claus- havn med Bopladser er der god angmagssatfangst i ringe Afstand fra Pladserne. Ved Claushavn er angmagssatfangststedet for alle Bopladserne almindeligvis Sandbugten (Itivdlex) et Par km syd for selve Claushavn. Hajfiskeriet har størst Betydning om Sommeren og mest ved Akugdlit. Det drives da baade fra Træbaade, Konebaade og Kajakker, om Vinteren fiskes der mest fra' Isfjordens Bopladser. Laks fanges ligeledes ved de fleste af Bopladserne og har en ikke helt ringe Betydning, idet de hengemmes i tørret, saltet eller røget Tilstand. Foruden de her nævnte Fiskearter forekommer der ogsaa Stenbider, Graa- fisk, Havkat og Haaising, men Fiskeriet af disse Arter har ingen eller kun ringe Betydning. Krabber og Blaamuslinger forekommer, men anvendes kun i ringe Ud- strækning som Næringsmiddler. Derimod spiller Søfuglejagten en ret stor Rolle i Befolkningens Hushold- ning, idet der hele Sommeren findes ret store Mængder af Grønlands almindelige Fuglearter. De der jages mest er Maager og Ederfugle; i mindre Grad drives Jagt paa Tateratter, Lomvier, Tejste, Havlit, Søpapegøje, Mallemuk, Terner, Skarv 110 CHRISTIANSHAAB DISTRIKT og Ges. Da de fleste af Fuglearterne har Rugepladser hist og her i Distriktet, finder der nogen Indsamling af Æg Sted (se nedenfor). I Distriktet anvendes folgende Fangst- og Fiskerimetoder: Kajakfangst med de almindelige Redskaber baade til Skydning og Harpu- nering. Isgarnfangst. Aabentvands Garnfangst. Ütorjagt med Skydeslæder. Skydning fra Iskant. Maunek og mgparnek, с: Lurefangst, Glatisfangst (Lyttefangst). Fiskeriet foregaar mest med Snorer, men ved Claushavn ogsaa med Lang- liner forsaavidt angaar Hellefisken. Angmagssatfangsten foregaar her med Ketser og Fuglejagten udelukkende ved Skydning. | Ved Rævefangsten bruges baade Stenfælder og Sakse, og ved Claushavn dri- ves ogsaa ndgen Jagt med Skydevaaben, idet man i Maaneskin tager skjult Op- stilling ved Dyrenes Veksler. Af de nævnte Metoder skal folgende, som vel nok særlig hjemmehorende i dette Distrikt, nærmere beskrives her. Maunek skal helst drives, naar Isen er ret tyk og dækket med lidt Sne. Denne Metode bestaar i, at en Del Fangere — helst saa mange som muligt — bevæbnede med Skydevaaben og Harpuner opsoger og tager Opstilling ved Sælernes Aande- huller. Efterhaanden som man finder sig et Aandehul, tager man Stilling dér med Vaabnene parate og uden at give nogen Lyd fra sig (nigparpok). Naar en Del Aandehuller er besat, vil Selerne sjeldent kunne undgaa at komme op i et eller flere af med og bliver da skudte og derefter harpunerede. Nigparnek kaldes det ogsaa, naar kun faa eller een Fanger driver Jagten, saaledesi at et heldigt Udfald er endnu mere afhængig af absolut Stilhed. Den tid- ligere Skik, at medtage en Stol at sidde paa, bruges ikke mere her. Glatisfangst (gr. Kuasangniarnek) drives naar Isen er ganske snebar. Der er da den Ejendom- melighed til Stede, at man i stille Vejr kan hore Selernes Aandedret i ret lang Afstand — over et Par km. Naar Fangeren da har bestemt Retningen af Lyden, løber han saa lydløst som muligt derhen imod. Det sidste Stykke Vej til Aande- hullet maa tilbagelægges yderst forsigtigt; Fangeren maa kun bevæge sig, naar han hører Sælen drage Aande, da denne Lyd saa overdøver Støjen af Fodtrinene, mens Sælen i modsat Fald vil høre dem og derved straks forsvinde. — Kommer Fangeren endelig hen til Aandehullet, dræbes Sælen som ved mauner. J. M. KROGH. Landjagten spiller en ikke helt ubetydelig Rolle i dette Distrikt. Der findes. Rensdyr baade paa Fastlandet mellem Tasiussak og Christianshaab, 1 Egnene omkring Fjordene Kangersunek og Orpigsök i Sydostbugten, og paa de store Sletter Syd for denne. Jagten drives fra alle Distriktets Pladser især 1 August. CHRISTIANSHAAB DISTRIKT 111 og September; fra Akugdlit, Claushavn og til Dels Ikamiut tillige 1 April og Maj. Jagten er temmelig aarvis. Kompetente Folk fra Akugdlit forsikrer, at hvis man blot kommer til Revieret 1 rette Tid, о: inden altfor mange har været der, kan man ikke undgaa at træffe Dyr. Og flere Gange er det hændt, at Strejfdyr er set og skudt ganske ner ved Christianshaab, endog i Bugten paa Havnens Östside ligeoverfor Husene, paa Koloniens første Plads. Desuagtet er det aarlige Udbytte — omend stærkt varierende — sjældent stort. 1914—15 fik Distriktets Beboere ialt 12 Dyr, men dette Tal tør nok siges at være under Gennemsnit, og der skydes tillige hvert Åar en Del af fremmede Grønlændere. Med Hensyn til Revefangst er Distriktet det næstbedste i Nordgrønland og overgaas kun af Egedesmindes. Fangsten drives ved alle Pladser baade med Sakse og Stenfælder. I 1914—15 var Udbyttet 90 Stkr. Rype -og Harejagten giver over- alt godt Udbytte. — Der skydes aarlig Blisgæs, især ved Claushavn og Ikamiut"); tillige fanges en Del Gæslinger, som tages ved at man løber dem op; de sælges til de Danske, baade i og udenfor Distriktet, og opfodres til Julegæs. De kan da opnaa en Vægt af 2,5—3,5 kg i slagtet Tilstand. — Af og til skydes Bjørne, især i Sydostbugten. Der er Lejlighed til Ægindsamling adskillige Steder i Distriktet. I Tasiu- ssak er et Fjæld, hvor Maager og Rider ruger. Paa Kilångalik, Savik og Øerne i Sydostbugten er der en Mængde Ternereder. Ved Sarfänguak i Tasiu- ssak, paa Savik og nogle af Sydostbugtens Øer ruger Ederfuglen, ligeledes i de senere Åaringer paa Jakobsholmen. Fra alle disse Steder samt fra Grønne Ej- lande tages aarlig en stor Mængde Æg, som dels fortæres, dels sælges, hvorved denne Indsamling faar nogen Betydning for Distriktets Befolkning. I hele Distriktet er der rig Lejlighed til Bærindsamling. Krækkebær findes overalt i stor Mængde; ved Tasiussak, i hele Omegnen af Christianshaab, paa mange af Sydostbugtens Øer og ved Ikamiut tillige Bær af Mosebollen (»Blaabær«). Af disse Årter indsamles dog næppe stort mere end til øjeblikkelig Fortæring eller i hvert Fald til eget Brug. Derimod giver Indsamling af Tyttebær, som i hele Nordgrønland alene i dette Distrikt findes i større Mængde, en aarlig Penge- indtægt, som dog varierer stærkt efter Aarets »Givtighed«. Baade paa Savik og ved Ikamiut vokser Tyttebær, men især paa Akugdlits Ø og Tugssåk, hvorfor den største Indtægt af denne Indsamling kommer Akugdlits Befolkning til Gode. Bærrene sælges for 20 Øre pr. kg og fordeles sædvanligvis af Christianshaabs Bestyrer til de Danske ved andre Pladser i videst mulige Udstrækning. Gennem- snitlig hvert 3die Aar falder Høsten saa rigelig, at hele Nordgrønland kan forsynes. Der opsamles ikke meget Drivtræ i Distriktet, hvorfor man tidligere, da det var nødvendigt til Husbygning, maatte tiltuske sig det behøvende fra Hav- kystdistrikterne, især Egedesmindes. Der findes dog stadig af-og til i Sydostbug- ten og ved Christianshaab saa store Stykker, at de kan benyttes til Gavntræ, enten ved Husbygning eller til Slædeopstandere. Ellers benyttes den Smule, der findes, til Brændsel. — 1) Det sidste Sted skydes af og til Svaner (xugssuk). 112 CHRISTIANSHAAB DISTRIKT Til Optendingsbrende benyttes Lyngris og Grene af Pil og Dvergbirk. Ved de fleste Pladser samles deraf fra Dag til Dag Aaret rundt til Husbehov. Kun ved Claushavn bruges til Dels den Skik at samle til lengere Tids Behov; det indsamlede stakkes da ved eller i Nærheden af Husene. Som Brændsel benyttes overalt i Distriktet Torv, som alle Steder findes i rigelig Mængde i Pladsernes nære Omegn. Torvene skæres i Juli—August, ven- des flere Gange under Tørringen og stakkes til Vinterbrug paa sædvanlig Vis. Stakkenes (xalerigsat) Størrelse varierer noget efter Torvejordens Mægtighed paa vedkommende Sted. Hvor den er tyk, sættes gennemgaaende større Stakke end hvor den kun er tynd. Af store Stakke regnes der 12 à 14 til Opvarmning af et middelstort Hus en Vinter igennem. — Kul findes, saavidt bekendt, ikke i Distriktet og tilforhandles heller ikke af Befolkningen; kun ved Kolonistedet hænder det, at de fast ansatte af og til køber mindre Kvanta ved øjeblikkelig Forlegenhed. Danske Erhverv. Af disse har i dette Distrikt kun Havebruget nogen større Betydning. Men til Gengæld er Betingelserne for dette her saa gode som intet andet Sted i Nordgrønland og som kun faa Steder i hele Grønland. Distrik- tets Beliggenhed paa den inderste Kyst og i det sydligste Hjørne af en stor og dyb Bugt bevirker, at Havvindene ofte slet ikke, og i alle Tilfælde langt fra i de- res fulde Styrke og Barskhed, naar derind. Det samme gælder om Taagen, som nærmere ved Havkysterne er en af Havebrugets største Hindringer. Sommer- varmen begynder tidligere, bliver stærkere, og varer længere end ved Havkysterne. Solen er paa Himlen Dag og Nat ofte uden at sløres af nogen Sky lange Perioder igennem. For selve Kolonistedet kommer hertil yderligere dets Beliggenhed i en lun og beskyttet Bugt, men det ovenfor sagte gælder iøvrigt alle Pladser i Di- striktet i næsten lige høj Grad. Man skal helt ned til det sydligste Grønland for at træffe saa gunstige Betingelser for Havebrug, hvorfor dette heller aldrig helt mislykkes, og kun i de enkelte Aar, naar Forsommeren er kold og fugtig, lykkes mindre godt. Derfor er ogsaa Christianshaab Distrikt det Sted i Nordgrønland, hvor Ha- vebrug først har været forsøgt. Allerede omkring 1770 anlagde Missionær HANS EGEDE SAABYE ved Claushavn en lille Have op imod sit Hus mod Syd. Han siger selv, at »en Have saa langt Nord, og saa nær Isefjorden, var der et Særsyn«. Om Efteraaret belagdes Haven med et Lag Lyngaske, »hvorved den befandt sig meget vel«. Saatiden var forskellig efter Vejrforholdene, engang endog saa tidlig som 7de Juni, men altid gav Haven godt Udbytte, undtagen ét Aar, da den nærlig- gende Elv ved et usædvanlig hurtigt indtraadt Tøbrud overskyllede og ødelagde hele Herligheden, saa Arbejdet maatte gøres om igen helt forfra. Grønkaal vok- sede særdeles godt og gav tilstrækkeligt Udbytte til hele Vinteren; Roer voksede godt, blev saa store som »en maadelig Thekop« og fik en behagelig sød Smag; Kørvel og Karse groede i Overflod. Derimod vilde Persille, Selleri og Bønner ikke vokse. Ærter og Byg kom godt op, men satte ikke Frugt. Kartofler blev ikke meget større end Ærter. ре. CNET CHRISTIANSHAAB DISTRIKT Fig.1. Udsigt tværs over Karajak, en Gren af Orpigsôk. Poul Harder fot. d. 7. Juli 1906. Fig.2. Udsigt fra Claushavn mod Syd. I Baggrunden Agpat. R. Bentzen fot. Dansk Gronland. I. Pr. XLIX CHRISTIANSHAAB DISTRIKT Fig.3. Ilulialik Elvens Dal. Poul Harder fot. 4. 16. Juli 1906. Fig.4. Udsigt over Lersletten Syd for Sydostbugten. I Baggrunden rager Gnejs- toppe som Øer op over Lerlagene. Poul Harder fot. d. 11. August 1906. CHRISTIANSHAAB DISTRIKT | 113 | Det fremgaar af Skildringen, at denne Have — som vel i det hele taget alle de forste Haveanleg i Gronland — har veret udelukkende Frilands. Nu opnaas langt større Resultater ved Mistbænke, hvis Vinduer for det meste aftages, i hvert Fald om Dagen, naar Planterne har naaet en vis Højde. Derved vindes tillige, at Haverne kan tilsaas langt tidligere, ofte endog i første Halvdel af Maj, naar alle Omgivelser endnu er dækket af Sne. Spirerne viser sig for det meste i Løbet af ganske faa Dage. I Juni udplantes og saas i Friland. De almindeligst dyrkede Havevækster er Grønkaal og Roer, som, saaet i Drivbænk og udplantet, giver Udbytte nok til Vinteren; Roer paa over 1 kg er ikke usædvanlige, uden at de dog derfor bliver træede; Rødbeder og Gulerødder, som ligeledes giver Udbytte til det meste af Vinteren, udplantes ikke; Radiser, hvoraf der saas gentagne Gange, først i Bænk, senere i Friland; Blomkaal, Persille, Karse, Kørvel, Purrer, Løg, Kartofler, Rabarber og undertiden Agurker. Den største Have i Distriktet — og i hele Nordgrønland — findes ved Chri- stianshaab, hvor alle ovennævnte Arter har været dyrket. Tillige findes der Ha- _ уег ved Ikamiut og Claushavn, hvor Dyrkningen dog indskrænker sig til Kaal, Roer og Radiser. Tidligere har Havebrug med Held været forsøgt ved Akugdlit, hvor Betingelserne maa vere ligesaa gode som ved Christianshaab. Faareavl har flere Gange været drevet i længere Perioder, saavidt vides dog kun ved Kolonistedet. Her er ogsaa gode Betingelser til Stede, idet der er let Adgang til rigelig Hoindsamling. Dyrene udsattes sædvanlig, saasnart Sneen blot var nogenlunde borte, paa en af Øerne Syd for Havneindløbet, hvor de da gik og passede sig selv til ind i Oktober. De blev languldede og ynglede godt. Der vilde utvivlsomt ogsaa ved alle Udstederne til Stadighed kunne holdes en Del Faar eller Geder, da Betingelserne derfor, Adgang til Høslet og nærliggende græsrige Øer, overalt er tilstede. Det sidste er en Nødvendighed i Nordgrønland, da man ellers af Hensyn til Hundene maatte holde Dyrene paa Stald eller i kost- bare Indhegninger hele Aaret. Baade ved Kolonien og Udstederne har der ofte veret holdt Hons; Foderet til disse maa forskrives hjemmefra, men med god Pasning lonner det sig, idet en Bestand paa en halv Snes Stykker kan forsyne en Familie med Æg hele Aaret. Æglægningen ophører sædvanligvis i Oktober, men kan ved opvarmet Foder bringes til atter at begynde i Februar. Kyllinger kan derimod ikke tillegges for i Juni—Juli, men trives iøvrigt vel. Bjergverksdrift har aldrig været forsøgt i dette Distrikt. I KFjældene Sydost for Kolonien er funden Marmor og et Sted i Sydostbugten Grafit, men intet af dette fandtes tjenligt til Brydning. H. OSTERMANN. Dansk Gronland. I. 8 114 CHRISTIANSHAAB DISTRIKT GRONLANDSK TEKNIK Den almindelige Teknik her i Distriktet afviger saa at sige slet ikke fra Nabo- distrikternes — især ikke fra Jakobshavns, idet Kleder og Fangstredskaber nærmest er de samme overalt i Disko Bugten. De anvendte Fangst-, Fiske- og Jagtredskaber er: Kajakker med sædvanlig Udrustning, om Vinteren Slede med Hunde (Be- skrivelse se 8. 37 ff.), Skydeslæde med Sejl (til &tok-Jagt), Вале, Hagelbosse, Isgarn, Aabentvandsgarn, Isstav (к), Rævefælder af Sten, Rævesakse, Fiske- snore, Langline, angmagssat-Ketsjer, Knive. Endvidere: Konebaade, Treebaade og fladbundede Pramme. Alle Redskaber med Undtagelse af Geværer, Isstave, Rævesakse, Knive og selve Bindegarnet forfærdiges af Fangeren, henholdsvis Fiskeren selv. Langliner benyttes kun i ringe Grad i dette Distrikt og kun fra Isen paa Tasiussak ved Claushavn til Fiskeri af Hellefisk. Klederne er ganske de samme og forfærdiges paa samme Maade, som det sker ved Jakobshavn (se Beskrivelsen af dette Distrikt). Forholdet mellem Anvendelsen af rent gronlandske og europæiske Kled- ningsstykker er ogsaa nærmest det samme. Af Husflidsartikler forfærdiges kun faa udskaarne Bensager (Brocher og Perlebaand), og ved Christianshaab og Claushavn flettes nogle Straasager, naar der kan findes Afsætning paa disse hos de faa Danske, der findes i Distriktet. Okonomisk Betydning for Befolkningen har denne Industri ikke. J. M. KROGH. HANDEL OG BESEJLING Indhandling af Produkter og Udhandling af Butiksvarer finder nu for Tiden Sted ved Kolonien og de tre Udsteder, Ikamiut, Akugdlit og Claushavn. Den nor- merede daglige Handelstid, 2 Timer, er som oftest mere end tilstrækkelig ved Kolonien og tilstrækkelig ved Udstederne undtagen Claushavn, hvor den temme- lig talrige Bopladsbefolkning, som har en 3—5 km lang Vej til Handelsstedet, bevirker, at der handles til forskellige Tider hele Dagen. Det samme kan i Som- mertiden, naar Folk ligger ude paa Teltpladserne, vere Tilfældet ved alle de andre Handelspladser i Distriktet, især Ikamiut. Her kan der undertiden, særlig under angmagssat-Fangsten, naar Omegnen vrimler af Folk fra fremmede Steder, herske en Travlhed og Trængsel som paa en Markedsplads. Distriktets Produktion udgjorde 1915 676 Tdr. Spæk, 406 Tdr. Lever, 42 blaa og 50 hvide Ræveskind, 200 Sælskind, 6,5 kg Ederdun, 656 kg Fuglefjer, 15 Tdr. Hellefisk og 72 kg Narhvalstand. Kolonien besejles nu som oftest kun af ét Skib aarlig. Dette, som hidtil næ- sten altid har været et Sejlskib paa anden Rejse, ankommer gerne i Slutningen CHRISTIANSHAAB DISTRIKT 115 af August eller Begyndelsen af September, hvorefter det som oftest besejler en af de andre Bugtkolonier for at komplettere sin Returlast. Tidligere besejledes Claushavn hvert Aar direkte, sidste Gang 1884. Desuden anlobes Kolonien gerne et Par Gange i Sommerens Lob af Kyst- skibet, som dels henter Tran til Egedesminde til Hjemsendelse derfra, dels for- syner Kolonien med ca. 300 Tdr. Kul aarlig fra Kulbrudet ved Kaersuarssuk. »Foraarsposten« til Danmark afgaar fra Christianshaab 5. April over Holsteins- borg. Forste og sidste Post fra Danmark over Holsteinsborg ankommer normalt i forste Halvdel af Maj og sidste Halvdel af Oktober. Udstedernes Besejling foretages med Koloniens Togtebaad, drægtig ca. 12 Tons, som hjemhenter Produkter og tilforer Handelsvarer. Togtningen begyn- der 1 Midten eller Slutningen af Juni — og trækker, paa Grund af den sene Be- sejling fra Danmark, som oftest ud til hen i Oktober. ADMINISTRATION Christianshaab Kolonidistrikt bestaar af 4 selvstændige Kommuner, som alle horer under Egedesminde Retsdistrikt, der tilige omfatter hele Egedesminde Kolonidistrikt. Kommunerne er Ikamiut (Grænser: Midten af Nivax Fjorden og en Linie midt igennem Sarpiussats Halvø til Tasiussarssuaks Ostside. Til Kom- munen hører endvidere Øen Agissat i Øgruppen Grønne Hilande), Akugdlit (Green - ser: Sarpiussat—Tasiussarssuak og en Linie fra Bunden af Fjorden Kangersunek Vesten om Øen Tugssäk), Christianshaab (Grænser: Kangersunek—Tugssäk og en Linie Syd om Maagefjældet til Breen i Tasiussaxs vestlige Arm) og Claushavn (Grænser: Maagefjzldet—Tasiussak og Jakobshavns Isfjord). — Samtlige Distrik- tets Kommuner udgor Nordgronlands 4. Landsraadskreds med Valgsted i Christianshaab. Kommunernes aarlige Indtægter, beregnede i Øre pr. Individ, var gennemsnitlig i de forste 6 Regnskabsaar (1911—17): CC | 89 ая | вы | 8 2 Я | Sa 25 A a Е 8 2 = Я |353 | эа | Be) £ | eh || e | = = |28 828 | 43| Е | 88 68) 2 | 4 £ on = d CE: F4 AR | 55 2 ern VUS ire | 881 368 | 404} 3 | 6 | 5 | 9 795 SGEN NES 194118671406 | -8 | 6 | 6 Ka Jee. 0nos | | Chrisbianshaab” een ss. ‚ 93| 221 | 218 | 37 5 1 ele: Blapıshavm RC. ur. 231 | 232 | 230 | 3 3 — | — | | 471 = || el = a pareil Е Нее Nordgronland........ 5954 | 297 | 302 | 11 5 3 5 — | 622 : | | Hele Sydgrønland \ ET 6804 | 186 | 208 | 14 | 3 | 2 | 2. — | ais (til Sammenligning) || | | 116 CHRISTIANSHAAB DISTRIKT De aarlige Udgifter, beregnede paa samme Maade, var gennemsnit- lig i samme Periode: | = || 3 À Я 8 Зы = as. 8 Е 2 я | me | g | Benz D Ht) Ge Samar RER ve EIER Е ее ASS a | ssi" 69°) 2217882 | 180% ‚9 >| Semager LUS UN И 1 | 94| 55 | — | 328 | 30 | 8 | — | 374 | 796 Christianshaab............ I" `93| 59 | 6) 185 | 31 |141 ENS УЕ este | 2311 СО | SE — , 215 | 471 Hele Nordgronland........ 15954| 39 | 11 | 261 | 18 4 — | 292 | 622 | | i a as Aa ‚6804| 31 | 5 |149 20 | 9 | 1 | 200 | 415 (til Sammenligning) J | | | | Handelen forestaas af en Kolonibestyrer og tre Udstedsbestyrere. Ved Ko- lonien var 1915, foruden en dansk Bødker, ansat en Tømrer, en Bødker, en For- mand, en Fartojsforer, en Kok og en Arbejdsmand, alle indfødte. Angaaende Mandskabet i tidligere Tider henvises til Distriktets Historie. I gejstlig Henseende udgør Distriktet den sydlige Del af Jakobshavn Præstegæld, der tillige omfatter Jakobshavn og Ritenbenk Kolonidistrikter. Før- stepræsten bor i Jakobshavn, hvorfra han berejser Distriktet som oftest 3 å 4 Gange aarlig, dels pr. Baad og dels pr. Slæde. Berejsningen om Vinteren er let, den eneste Vanskelighed er Jakobshavns Isfjord, som undertiden kan forhale Rejserne ikke ubetydeligt, eller endog en enkelt Gang ganske forhindre dem. Distriktet udgør et Overkateketdistrikt. Der findes i Distriktet 4 Kirker — i Ikamiut, Akugdlit, Christianshaab og Claushavn — og 5 Skoler — ved alle de nævnte Steder samt Nordre Huse. I Kirke- og Skolevæsenets Tjeneste staar en Overkateket (med Bolig i Christianshaab) og 5 Kateketer. Af disse var 1915 2 seminarieuddannede, 1 kateketskoleuddannet og 3 uden Ud- dannelse. Der er i 1915 foretaget i Distriktet 17 Daabshandlinger, 26 Daabsbekræf- telser, 2 Vielser, 29 Begravelser og 21 Altergange med 756 Altergæster. Distriktet havde 1915 123 Skolebørn, fordelt saaledes: Ikamiuts Skole 2 Klasser med 20, Akugdlits Skole 2 Klasser med 29, Christianshaabs Skole 2 Klas- ser med 27, Claushavns Skole 2 Klasser med 21, Nordre Huse Skole med 23 og Exe med 3 Born. Undervisningens Tilstand er nogenlunde tilfredsstillende ved Christianshaab, Ikamiut og Claushavn, i Fremgang ved Akugdlit, derimod daarlig ved Nordre Huse og Exe. Kirke- og Skolevæsenets Udgifter i Christians- haab Distrikt androg 1915 1540, 52 Kr., deraf til Kateketlønninger 1164 Kr. Lægevæsen. Distriktet hører til Jakobshavn Lægedistrikt med Undtagelse CHRISTIANSHAAB DISTRIKT LIT af Ikamiut, der er lagt ind under det i 1916 oprettede Lægedistrikt i Egedesminde. Der findes intet Sygehus 1 Distriktet. Der er ansat 4 Jordemodre, nemlig en i Danmark uddannet ved Kolonien og en i Gronland uddannet ved hvert af Udste- derne. Den i Claushavn ansatte Jordemoder fungerer tillige ved Bopladserne Nordre Huse og Exe. | HISTORIE Distriktet har aldrig været beboet af Nordboerne, og der vides intet om, hvorvidt disse kan have været her paa deres Sommertogter. Den eskimoiske Bebyggelse 1 Distriktet er meget gammel, utvivlsomt ældst ved Isfjorden, fordi dennes Nerhed altid har frembudt de bedst mulige Erhvervs- betingelser Aaret rundt. Men ogsaa Sydostbugtens mange ældgamle Hustomter og Grave tyder paa stor fortidig Beboelse. Strækningen mellem disse to Yder- kanter af Distriktet har derimod næppe nogensinde været videre beboet. Koloni- stedet og Claushavn var det ikke ved Kolonisationens Begyndelse, og den ov- rige Strekning har hverken veret det siden eller har mange Tomter at opvise. De kendte Bostæder og Hustomter i Distriktet er folgende: Uperniviks Øerne og Agissat (den østligste Ø i Gruppen Grønne Eilande). I Sydostbugten Puagiarssuk (ved Niväk Sundets Munding), Zkerasakitsut, Sarpiussat*, Ime- rigsok, Angnertussok*, Екеткок, Kekertarmiut, Sarpiussat*, Sdtut *(yrundagtige, midtpaa indsnævrede Tomter«), Sérdlat (Tomterne nu overskyllede ved Hojvande), Tugssax*, Akugdlit*, Niakornak* (ved Orpigsôks Munding), Igdlorsswatsiait* (ved Kangersuneks Munding), Nisat* og Nük*. Paa Strækningen fra Sydostbugten nordefter findes kun Tomter ved Rypeholmssundet* og Ekaluit* (Nord for Maage- , Held). Endelig i Nærheden af Isfjorden paa Kysten Inugsuk*, Igdlumiut*, Narssarmiut*, Kaersormiut* og Еке* samt i Tasiussak ved Mundingen Kajà og i den sydvestlige Arm Kavdlunåp igdlua*. Kun de med * mærkede vides beboet efter Kolonisationen, hvilket dog ikke udelukker, at nogle af de andre kan have været det i dennes første Tid, hvorfra der ikke haves nøjagtige Efter- retninger om de beboede Pladser. Distriktet var velkendt af Hollænderne. Frykes Haan har Beskrivelser af »Vlakke Groene Eylanden«, »Wilde Bay« (Norddelen af Sydostbugten ved Kan- gersuneks Munding), »Spiering Bay« (Bassinet bagved Øerne Akugdlit og Sar- dlat) og »Sant Bay« (Sandbugten Syd for Claushavn). Ogsaa Christianshaab Bugten er oprindelig døbt af Hollænderne (Vire Bay). Om deres Handel i. Di- striktet vidner adskillige Fund i Grave og Hustomter. 1724 nævner Hans EGEDE »den saa kaldte Disco-Bugt«, hvor Hollænderne drev Hvalfangst. Senere kalder han den »Hvalfiske-Bugten«. Han ivrede saa me- get mere for at faa denne Egn inddraget under Kolonisationen, som Befolkningen dér ligefrem havde indbudt ham til at komme til sig, »thi her er et bedre Land, og flere Folk, end der Søer, hvor han er. Han skal faa hos os, alt hvad de an- dre Skibe (9: Hollænderne) plejede at faa«. 1727 foretoges fra Godthaab en Ekspedition derop, og 1733 sendte Jax. SEVERIN et Skib til Disko Bugt 118 CHRISTIANSHAAB DISTRIKT paa Handelsekspedition, af hvis Udfald det skulde afhænge, om han vilde entrere eller ej. Da den forlob meget heldigt, overtog han 1734 Handelen og anlagde Kolo- nien Christianshaab (opkaldt efter Christian VI) ved den samme Bugt, hvor den nu ligger, men paa et andet Sted (jfr. Koloniens Historie). Oprettelsen af Kolonien kom Hollænderne paatværs, da de i mange Aar havde været ene om Handelen her og bl. a. ved Rodebay holdt aarlig Marked med stort Tillob fra hele Bugten. Og da de ikke agtede at opgive deres formentlige Ret, »armerede« de deres Skibe og fortsatte »Negocen« som sædvanlig. 1738 laa et hollandsk Skib i Nærheden af Christianshaab. Kobmand Fersleff begav sig derhen med beveebnet Mandskab, og »erobrede det (Skibet) uden videre Mod- stand«. Aaret efter forefaldt »Soslaget« ved Jakobshavn, hvor 4 Skibe erobredes. Hollenderne truede med at opbreende Kolonien, naar de danske Skibe var borte, og gav »med daglig Skyden op ad Kolonien« og ved »at skyde i Isen for at bane sig Vejen — — noksom tilkende, hvad de gerne vilde gore om de turde«. Det blev dog ved Truslerne, men deres »Negoce« vedvarede endnu mange Aar 1 Distriktet. Gronlenderne klagede ofte over, at de truede dem til at afstaa deres Varer og endog sogte at voldfore deres Kvinder, og endnu 1746 var der 40 hollandske Skibe paa Fangst og Handel, og fordi deres Varer var bedre og bil- ligere, led den danske Handel i Distriktet Afbræk derved. Endnu saa sent som 1776 mærkedes deres Indflydelse, dog i betydelig ringere Grad her end i Yderkyst- distrikterne. Distriktet omfattede fra forst af hele Disko Bugt, og Handelstogterne udfor- tes dels med Koloniskibene, dels med en stationeret Jagt, der om Vinteren sattes paa Land paa »Jagtholmen« (Øen Agpat et Par km Syd for Claushavn). Togterne strakte sig langs Kysten mod Vest til Manitsok og Egedesminde, og mod Nord til »Maklykout« (Jakobshavn), »Klockerhuk« og langt op i Vajgattet. Til Gronne Eilande, Hunde Ejland og »Hvalfisk Eiland« gjordes aarlige Togter med Jagten, og endog til Disko naaede de undertiden. Handelen trivedes vel og tiltog hurtigt. Det store Distrikt krævede stedse flere Skibe, og allerede efter faa Aars Forlob maatte man bygge et Pakhus paa »Jagtholmen«. Det flyttedes 1741 til Claushavn, hvor der tillige indrettedes »et Logement«; lignende Anstalter var samme Aar truffet ved Jakobshavn, »eftersom det er temmelig langt og besværlig at rejse tit imellem om Vinteren«. Ved Jakobshavns Oprettelse som selvstændig Station 1746 blev Isfjorden Distriktets Nordgrænse; mod Vest beholdt det sin oprindelige Udstrækning ind- til Egedesmindes Flytning 1763. Dog vedblev Nük (ved Niväk Fjorden) til 1807 og Grønne Ejlande til ca. 1885 at hore til Distriktet. Hvalfangst dreves lejlighedsvis i Distriktet af Gronlænderne med Kone- baade. 1743 1/6 fangedes en stor »Hvalfısk« ved Jakobsholm (som utvivlsomt har Navn efter JAK. SEVERIN). NIELS EGEDE traf over 1000 Mennesker ved Ste- det »og blev af de Vilde gladelig imodtaget, baade med Sang og Dans, ret ligesom jeg kunde været deres Gouverneur«. Denne Gronlænder-Hvalfangst vedblev langt ned i Kolonisationstiden, og 1776 rekvireredes »et Par Hvalfiske-Harpuner og 4 CHRISTIANSHAAB DISTRIKT 119 til 5 Lændsere til Gronlenderne«. — Syd for Isfjorden var der Hvalfangeranlæg 1780—1826, men da det knyttedes noje til Claushavn, vil det blive omtalt under dette Steds Historie. Indforelse af Isgarnfangst skete omkring 1770, men Fangsten dreves som sædvanlig kun af de Danske. Dog meldes det 1776, at »Garn kommer stærkere i Brug ved en Gren af Ise-Fjorden [Tasiussax] hvor Claushavns Gronlændere søge til«, og Aaret efter havde den bredt sig ogsaa til Sydostbugten. Den bragte Distriktets Produktion op fra knap 150 Fade Spek 1 1776 til 28411781 (1784 endog 336), og gav efterhaanden Anledning til Oprettelsen af en Række »Garnforsog«. 1738 var Pout EGEDE og Købmanden første Gang ved »det inderste af Ise- Fjorden, kaldet Tessiursak«, hvor de opholdt sig et Par Dage; »Stedet gav vi Navn af Island; thi det Navn passer sig bedst der paa«. Efter Beskrivelsen sy- nes det at have været Bopladsen Kaja ved Isfjorden. Endnu 1746 gjordes Han- delstogter dertil; det fortaltes senere, at man da kunde komme derhen om Som- meren med Fartojer gennem Isfjorden. Dette har dog utvivlsomt kun ganske enkelte Gange kunnet ladet sig gore. Omkring 1775 var Tasiussak ubeboet. 1790 kaldes den »Claushavns Spisekammer«. 1795 nedsatte Matros Jens Hvass sig med sin grønlandske Familie i Tasiussaxs sydvestlige Arm (Kavdlunäp igdlua); her oprettedes 1797 »Udstedet Island« I Krigsperioden 1807—14 var dette Distriktets eneste heldige Garnforsog; 1808 boede dér 15 Mennesker, og Jens Hvass ernærede sig dér i 20 Aar med en talrig Familie. »Udstedet« bestod endnu 1 mange Aar, men efterhaanden tabte Fangsten sig. De sidste Beboere, en gammel dansk Pensionist med Familie, led Nød og maatte 1841 flygte til Claushavn, men omkom alle — 3 Mænd og 3 Kvinder — ved at sætte over en Sø; »de havde ufor- sigtigen sammenbundet Kajakkerne, hvorpaa de sad, men Surringen gik op, og der kunde Ingen reddes«. 1808 oprettedes »Garnforsøget Ikamiut«, som har bestaaet uafbrudt siden og blev Udsted 1848. — 1835 var der »Garnforsøg« ved Sarpiussak paa Sydostbug- tens Inderkyst; det nævnes hos Rink (Nordgrønland II 117; 14 Indbyggere), men nedlagdes omkring 1855. 1800 begyndte Købmand STEEN Aabentvands-Garnfangst i Rypeholm- sundet og ved Nuk, og 1804 dreves denne Fangst med Held tillige i »Spækholms- sundene« ved Kolonien og ved Claushavn samt i Sydostbugten ved Nisat og Akug- dlit, hvorimod et i 1807 oprettet Forsøg i »3-Øers Sundet« (Kitsorsalik ved Pi- nguarssuk) mislykkedes. Under Krigen nedlagdes Forsøgene. Senere genoptoges Fangstmetoden ved Kolonien, og »Forsøget« paa Nûk genoprettedes (bestod endnu 1830). Fra 1804 og især under og efter Krigen dalede Distriktets Produktion meget stærkt, og skønt den efter 1820 atter steg noget, besluttede Direktionen at nedlægge Christianshaab og flytte Kolonien til Claushavn, hvor Distriktets største Be- folkning boede. Der skulde da oprettes et Udsted i Sydostbugten. Flytningen realiseredes 1826, men Udstedet blev ikke oprettet, og da den nye Koloni derfor laa 1 Distriktets Udkant ogtilmed havdeen slet Havn, tillodes det allerede 1829 Kob- 120 CHRISTIANSHAAB DISTRIKT manden at flytte tilbage, forelobig for 2 Aar. Senere hores dog intet mere om Ned- læggelse, skont Distriktet til 1834 paa Papiret vedblev at hedde »Kolonien Claus- havn«. Kolonien oprettedes som Missions- og Handelsetablissement. Ligestraks fik Missionen ganske vist ingen videre Fremgang, men PouL EGEDE blev Nord- gronlands Apostel, idet hans kun 4-aarige Virksomhed (1736—40) ikke blot fremkaldte en begyndende stærk Bevægelse i selve Distriktet, men blev ved hans mange Rejser banebrydende for hele Disko Bugtens Kristianisering. Og da hans Broder Мтетз — ved Siden af sin Virksomhed ved Handelen — tilligemed en Række nidkeere Missionærer trolig fulgte i hans Fodspor, voksede Bevægelsen hurtigt. Ikke mindst bor nævnes Kateket Jens PEDERSEN Mork, som med stor Nidkærhed og Arbejdsevne forbandt en ualmindelig Gave til at paavirke Gron- lenderne, hvorfor hans lange Virksomhed 1 Distriktet (1739—80) fik den storste Betydning for Missionen. Ved Isfjorden var Bevægelsen stærkest, og her dannedes hurtig en lille Me- nighed af nidkære Kristne, som var meget missionsivrige overfor deres Lands- mænd, og blandt hvilke den bekendte Kvinde Arnarsak var den betydeligste. 1743 var der i Distriktet 23 døbte og 36 Katekumener, og deres Tal øgedes rask. Da Christianshaab var en daarlig Erhvervsplads, og de fleste Mennesker i Distriktet boede ved Isfjorden, forlagde Missionær Втосн 1752 Missionen til Claushavn. Uagtet en svær Epidemi netop havde bortrevet de fleste døbte, saa at næppe 20 var tilbage, gav Flytningen dog saa god Fremgang i Arbejdet, at Distriktet 1754 talte ca. 90 døbte og mange Katekumener. 1776 var der i Di- striktet 229 dobte mod 251 udøbte, 1793 232 mod 94, og 1798 fandt den sidste Katekumendaab Sted. Indtil 1792 var Distriktet selvstændigt Missionariat (Missionær i Christi- anshaab til 1752, derefter i Claushavn, 1775—78 tillige i Christianshaab), derefter annekteret Jakobshavn (1877—81 Egedesminde, hvortil Akugdlit og Ikamiut havde hørt en Aarrække forud). Distriktets Befolkning synes ved Kolonisationens Begyndelse at have været temmelig stor (jfr. Forsamlingerne ved Hvalfangst); den øgedes hyppigt ved Tilflytning for Sydgrønland, men 1776 var dens Tal kun 429, thi »Sygdom har bortrykket mange, og fra Sonden kommer faa eller ingen«. 1793 boede Be- folkningen i ialt kun 22 Huse. Distriktet er flere Gange hærget af Epidemier. 1741 bortreves adskillige af Blod- gang; 1752 udbrød »en hidsig Feber, hvormed Sting-Passioner var forbundne, hvoraf saavel de fleste døbte, som den største Del af Catechumenis og de omkring boende Hedninger bleve henrykkede«. 1773—74 tog atter en Epidemi et stort Antal. Lands- epidemierne 1785—86 bortrev 69 døbte foruden et stort Antal Hedninge. Derimod synes Koppeepidemien 1800 ingen Ofre at have krævet. her, uagtet den opstod i Distriktet (blandt de i Sydostbugten teltende fra Egedesminde Distrikt). Af historisk eller paa anden Maade interessante Begivenheder og Lokaliteter 1 Distriktet bør foruden de ovenfor meddelte nævnes følgende. CHRISTIANSHAAB DISTRIKT 15928 - 1791 23/11 drog Købmand Nørregaard med 5 andre Danske ud paa Aarets sidste Handelstogt »til Sydost-Bugten« og kom ikke tilbage. Først i Februar 1792 fik man Rede paa deres Skæbne. De havde været ved »Nome« (Nik i Egedesmin- des Distrikt) og paa Grønne Ejlande at handle, men har da ventelig faaet en Syd- oststorm paa sig og er forlist. Nørregaards Lig fandtes paa den lille © Såtunguak Nord for Grønne Ejlande af en Grønlænder, som søgte efter Drivtræ. Han havde bygget »et Slags Hytte« af Tørv over sit Ansigt, lagt et Stykke Fangeline sammen- rullet under sit Hoved og rejst en Aare til Mærke. Hans Hænder var »hel for- tæret« og Ansigtet næsten ukendeligt, »fordi Ravne og Ræve havde ædt deraf«. »Af de øvrige var ingen flere fundne end Ole Beenløese, som blev liggende, fordi Forraadnelse forbød at føre ham derfra« (Kirkebogsnotat). Baaden var drevet ind til Hunde Ejland uden Agterstævn. Traditionen beretter, at der i nogen Tid havde lydt »noget som Klokkeringning« fra Øen, og at det senere viste sig, at de forliste havde slaaet paa en Gryde for at tilkalde Hjælp, men at Beboerne paa Grønne Ejlande af Skræk var flyttet bort; et Faktum er det, at en eftersøgende Baadekspedition traf Bopladsen der forladt. Grønne Ejlande har ogsaa været Skuepladsen for andre Forlis. 1738, da Koloniskibet for hjemgaaende befandt sig en Milsvej Nord for Øerne, »tornede det saa højt paa en Klippe, at det var nærved at kantre«; Roret gik af Løkkerne, og Spejlet begyndte at skilles, fordi det »arbejdede saa hart paa Grunden«. Ved at kaste overbord af Ballasten fik man det løs, det tørnede atter, men kom straks af igen, hvorefter det lykkedes at reparere Skaden, saa Rejsen lykkelig blev fort- sat. Det har uden Tvivl været samme Sted, hvor Damperen »Godthaab« grund- stødte 1913, og hvor der findes en meget stor Grund. — 1782 forliste Godhavns Dæksfartøj totalt paa .Grønne Ejlande, maaske samme Sted som de nævnte 1790 stødte Skibet »Gjertrud Cathrine«, bestemt til Claushavn og Umånak, »omtr: 31/2 Mil fra Claushavn« paa et Isfjæld, blev læk og »synkefærdigt«, hvorfor Besætningen forlod det — uden Tvivl for tidligt, thi det drev omkring Я nogen Tid« og strandede endelig paa Grønne Ejlande. Her blev det plyndret og efter nogles Sigende til Dels opbrændt af en Flok »utaknemlige og uskønsomme« Grøn- lændere, som flygtede til en Fiskeplads mellem Egedesminde og Holsteinsborg (Taseralik?), hvor de levede højt paa Rovet; »de skal en Aften have taget saa lystig til sig af Brændevinet, at en Kærling deraf for evig hensov paa Stedet, hvorudover en Grønlænder fra Holsteinsborg, som syntes, at det gik for vidt, slog Spundset af Brændevins Ankeret og lod det levnede rende i Stranden«. — 1825 forliste Dæksbaaden »Hvidfisken« paa Øen Tugssåk. Folkene reddede sig i Jollen, men maatte tilbringe den første Nat paa en øde Ø »i en Veststorm og Snefog«. Næsten intet bjærgedes. 1870 og 1883 undersøgtes Tasiussarssuak af NORDENSKIOLD, som herfra begge Gange udførte Indlandsisvandringer, sidste Gang med Ledsagelse bl. a. af 2 Lapper, som fortsatte Vandringen længere ind. Det fortaltes allerede Pouz EGEDE — og fortælles til Dels endnu — at Isfjor- den engang hår været et Sund, der gik igennem til Østkysten; der skal være dre- 122 CHRISTIANSHAAB DISTRIKT vet Harpuner о. a. ud igennem det. »Ogsaa fortaltes, at en Islænder GRIMER, som Gronlenderne for hans Hojdes Skyld kaldte Grimersoak, og som endog ældgamle Mennesker for 20 à 30 Aar siden sagdes at have set og talt med, skal paa Øster- boiden vere kommen for mange Aar siden til Tessiursak (Island), — — — — hvor han lenge levede blandt de indfødte og omsider der dode« (Kracu 1825; Dagbog II 74). NIELs EGEDE omtaler en Offersten, »der laa op i en Klippe, som var ganske besmurt af Spek, dér laa og Skind, og Fisk mellem Sprækkerne paa den, som de ligesom dyrkede med saadan Gave naar de vilde have god Fangst«. Stenen laa i Nærheden af Exe og »dyrkedes« endnu 1778 paa samme Maade. Nu kendes den ikke. I Fjældet Какатззиак hinsides Christianshaabs Havn findes en stor Grotte, som kaldes »Bings Hule«, hvor Koloniens første Missionær skal have tilbragt en Del af Sommeren som Eneboer. Hulen er uden Tvivl identisk med den af NIELS EGEDE nævnte, hvor »de som agtede at blive Angekok [skal] gaa ind at lade sig undervise af Torngarsuk, de har fortalt os, som de skal ligge Natten over for at disputere med ham, men at det hænder sig ofte at de bliver døde derinde, saa at mand deraf nok kand slutte, at deris Læremester maae tugte dem noget haardt«. Andre Øvelsespladser for angakut kendes ikke i Distriktet; derimod findes nängissat paa Jakobsholm, i Akugdlits Omegn, ved Puagiarssuk og paa Agi- ssat, og kivitok-Boer et Sted 1 Nivåk Fjorden og paa Akugdlit Øens Østside. Det sidste er oftere omtalt i Literaturen, nærmere beskrevet især af HAMMER (Med- delelser om .Gronland VIII 23 f.); se Fig. 10. Da en af de »grønlandske Piger«, som oprindelig fandt det, først er død 1918, har jeg af hende selv faaet en Beretning, som hidsættes: Omtrent 1852 (efter Formening »en Snes Aar gammel«) om Efteraaret temmelig sent var Charlotte Karen Brønlund (f. 1832, siden gift Hansen), hendes Søster og en Veninde (begge længst afdøde) ude at samle Brænde paa den østlige Side af Øen (som de nylig paany var tilflyttet). De fik da paa en Fjældafsats Øje paa et Stykke oprejst Træ, som Rester af et Kajakstillads. De sagde det til Folk, da de kom hjem, men vandt ikke Tiltro. Dagen efter fik de dog nogle med sig derhen og fandt da en død Mand i en Revne i Fjældet. Han var fuldstændig uskadt, havde Benklæder og Helpels, men hans Kamikker var meget lasede og sammensnøret med alskens Ra- gelse. Han havde Haar paa Issen, men var skaldet fra Tindingerne opefter og over Ørerne. I en Hule kort derfra havde han boet. Her laa, foruden mange Knog- ler o. a. Madrester, en Mængde Blade og nogle Rødder af pakalåt (Rosenrod), øjen- synlig samlet til Forraad. Der var ogsaa Ildsted. Manden mentes død for ikke længe siden og af Sygdom, thi han havde ikke lidt Nød. Ved hans Side laa Rester af hans Kajakskind. Folk mente i ham at genkende en Mand, oprindelig fra Ikamiut, Mik- kel (med formentlig Efternavn Barcilajsen), bleven borte for nogle Aar siden, ulykkelig gift. (Noget Kirkebogsnotat med dette Efternavn har ikke kunnet findes. Derimod opgives Mikel Realf Olsen, f. 1815, at være omkommen i Kajak ved Sarpiussat 1839). CHRISTIANSHAAB DISTRIKT 123 Bestyrere : I. Christianshaab J. Hiorth 1734—36; N. A. Rasch 1737—38; M. Fersleff 1738—39; C. Ha- child 1739—40; N. R. Egede 1740—43; B. J. Lund 1743—46; C. C. Dalager 1746 —50; В. J. Lund 1750—53; J. L. de Svanenhielm 1753—83; N. Е. Irgens 1783 —87; N. D. Muus 1787—89; N. M. Thomsen 1789—91; L. A. Norregaard 1791 —92; С. Moller 1792—1800; J. С. Steen 1800—07; J. С. Geisler 1807—26; (med Bolig i Claushavn: С. В. У. Egtved 1826—27; Е. Lassen 1827—29); Е. Las- sen 1829—30; J. P. Petersen 1830—50; F. L. Larsen 1850—62; E. C. Boye 1862 —69; N. L. Elberg 1869—70; C. A. F. Bolbroe 1870—78, tillige Egedesminde; С. L. В. Fleischer 1878—79; J. H. M. Mørch 1879—80; С. С. Fencker 1880—84; О. A. Juncker 1884—85; N. Г. Elberg 1885; P. Müller 1885—86; J. С. Joensen 1886—-87; E. V. Moller 1887—90; P. Müller 1890—91; J. C. Joensen 1891—92; P.J. Petersen 1892—93; М. С. Maigaard 1894—1901; С. Е. Myhre 1901—04; С. A. Nielsen 1904—05; С. Е. Harries 1905—07; О. №. W. Thron 1907—08; С.Е. Harries 1908—10; O. В. Binzer 1910—14; С. Е. С. Lembche- Otto 1914 —. II. Claushavns og »Isefjords Anl» (Assistenter under Christianshaab) О. Krabbe 1780—82; С. В. Liedemark 1782—84; С. A. Enghel 1784—86; Р. L. Bang 1786—87; J. Е. Lammersen 1787—88; А. С. Thorning 1788—91; J. Holm 1791—92; В. Brandt 1792—93; J. F. Lammersen 1798—1823; J. G. Walerius 1823—24; C. S. V. Egtved 1824—27 (1826—27 tillige Christians- haab); F. Lassen 1827—30 (tillige Christianshaab); S. B. Kornerup 1830 —34; P.G.L. Bolbroe 1834-37; Н.Н. Muxoll 1837—38; P. G. Г. Bolbroe 1838—39; В. Møldrup 1839—43; H. P. М. Jorgensen 1843—44; P. G. Kirch- heiner 1844—49; F. L. Larsen 1849—50; E. Hansen 1850—51; E. C. Boye 1851—54; C. E. Lange 1854—56; O. F. V. Nielsen 1858—67; N. L. Elberg 1867— 69. Præster: I. Christianshaab A. Bing 1734-35; P. H. Egede 1736—40; L. J. Alsbach 1739—43; H. Wedzel 1740—44; P. Welling 1743—48; В. H. Grønbech 1744—46; N.B. Bloch 1747—52; P. Egede 1749—52. M. P. Balwig 1775—77; C. Grewe 1780—81. II. Claushavn N. B. Bloch 1752—54; P. Egede 1754—56; L. Thrane 1755—57; J. Borch 1757—58; J. В. Stage 1758—65; С. Drejer 1765—70; H. Egede Saabye 1770— 78; С. Grewe 1781—87; J. К. Lintrup 1787—92. Danske Kateketer Jens P. Mork ved Christianshaab 1739—52, ved Claushavn 1752—80. M. P. Balwig ved Christianshaab 1773—75. 124 CHRISTIANSHAAB DISTRIKT Læger: I. Christianshaab V. Westergaard 1906—07. II. Claushavn C. W. Fabricius, Kirurg ved »Isefjords Anlæg« 1778—81. J. Е. Lerch 1827—39 (derefter privat praktiserende til sin Død 1855); Т.Н. Lytzen 1830—32. DE ENKELTE BOPLADSER Kolonien Christianshaab (orl. Kasigiänguit) (Fig. 5) ligger paa 68°, 49’ п. Br. og 51°, 05’ v. L. ca. 67 km retvisende ONO. for Egedesminde. Kolonien ligger paa den sydlige Del af Disko Bugtens indre, ostlige Kystland omtrent 10 km Nord for Sydostbugten ved den nordvestlige Side af en temmelig bred Vig, der skærer sig ca. 1100 m ind i Landet i nordøstlig Retning. I Flugt med Næsset, der danner Vigens Vestgreense, strækker sig forst 1 sydvestlig, derpaa i sydlig, østlig og tilsidst nordøstlig Retning en Halvkreds af større og mindre Øer, hvorved der med Vigen dannes et 5—6 km? stort, mod Søen godt beskyttet Bassin. Dette udgør Koloniens meget rummelige og temmelig sikre Havn. I selve Vigen er Dybden kun 4 à 5 m, i den øvrige Del af Bassinet fra 6 til 20 m. Paa Vigens Østside i den lille, saakaldte »Bryghusbugt« (Koloniens første Plads) udflyder en vandrig Elv, som byder Skibene bekvem Adgang til Vandfor- syning. I Bunden af Vigen er Strækninger med rent Sand, hvor et Skib formentlig — om fornødent — vilde kunne banksættes. Ellers er Vigens Kyster overalt ret stejlt opgaaende og saa høje, at et paa Ankerpladsen liggende Skib, naar man kom- mer nordfra, ikke kan ses, før man er i Flugt med det nordligste Havneindløb. Adgangen til Havnen for Skibe er temmelig let, idet ikke mindre end fire Lob fører ind til Ankerpladsen. Det nordligste og — smalleste — mellem Fastlands- næsset og den nærmeste Ø, Spækholmen (grl. Kuilik) er det sædvanligst benyttede; det er ca. 100 m bredt og 7—14 m dybt. Mellem Spækholmen og den næste Ø, Napitdlak, er to Løb, henholdsvis Norden og Sønden om et Skær, der ligger omtrent midtvejs mellem Øerne. Det fjerde Løb endelig gaar Sønden om Øen Napitdlak. Den almindelig benyttede Ankerplads ligger i Flugt med det nordligste Hav- neindløb lidt mere end midtvejs over imod Fastlandet. Ankerpladsen er afmær- ket med en Bøje, og paa Fastlandet findes Ringbolte til Fortøjning, afmærkede med en malet Trekant. Baade her og saagodtsom overalt i Havnebassinet er god Holdebund, Sand og Ler. Havnebassinets inderste Vig afgiver en god Havn for Koloniens Storbaad og øvrige Fartøjer. Paa den ret store Ø Savik 5—6 km Vest for Havnen er rejst et Sømærke (en Tønde paa Toppen af en Mast). Havnen er som omtalt temmelig sikker. Sydostvinden kan staa meget haardt og kaste overordentlig voldsomt fra de høje Fjælde paa Fastlandet, men Kastene en ee len 0) N He 2) (C7 =: SQ \\. Ww, kai) uch ° 09-6487 Burppoudg Srowwoy У Jo 1932 00$ г т 0 00! НЕ À 0000T:T 3035эТЕЕИ SYVVHSNVILSIH NAINOTOX TAN wo /punsg WDA ONO @Y2GUPET' 7 D JD 6757 FEplegsopn 252145 "SJNYS/NY раш SNYIDIAOLY 8 YANG bay === 20/9 "gg "11277D96D/] "TI YOY SIOYSDA - PUDDY a¥SUDP Lag ‘OT “mopuelz AUX == rsumdkg SASTOUDIST I 0777725; CS ИГ "УМУ ST sadumaAg ззэцэзелехия DJ "SMIAPMIY ° “SNYOPUN “ SNYUDIL "Snyaroıy "POgAUDIAOLL unysiny pals 61/092/97$/55/ PRSYIOAL2YPOG ‘snyy@ods PRSYIDAISIWOL SAY [DISD Anis4sonooSsSJjN *.0//09.72//9599 тэЯ ити Аа susfapuep 9772 126 CHRISTIANSHAAB DISTRIKT naar sjældent ud til Ankerpladsen i deres fulde Styrke. Af Sogang generes Ski- bene som oftest ikke eller kun meget lidt. Dog kan ved sydvestlig Storm Sogan- gen vere temmelig stærk, saa Losning og Ladning maa afbrydes, undertiden endog al Forbindelse med Land. Ligeledes kan det baade ved stærk Sydvest- og Sydostvind vere nodvendigt at forstærke Landfortojningen. Kolonien kan forst med Sikkerhed besejles fra Slutningen af Juni, idet Vin- terisen ligger lenge paa Havnen, undertiden til omkring St. Hansdag. Dog vil som Regel Ankerpladsen være isfri nogle Uger for. Isfjælde eller Kalvis vil næppe nogensinde kunne hindre hverken Skibsekspeditionen eller Ind- og Udsejling af Havnen, fordi Bassinet er saa stort og altid mindst et af Løbene vil være passabelt. Da Kolonien og Spekholmen ligger temmelig langt fra hinanden раа Havnens. Vestside, medens Skibene af Hensyn til Sydostvindene maa ligge nærmere ved dens Østside, bliver der en temmelig lang Vej fra Ankerpladsen baade til Kolo- nien — ca. 700 m — og til Spækholmen — ca. 460 m. Dette Forhold forlænger Skibsekspeditionen noget, især naar det falder ind med uroligt Vejr. De almindeligst benyttedeSlædeveje til og fra Kolonien gaar dels over Land, dels over Havisen. Allerede fra Midten eller Slutningen af Oktober — alt efter Snefaldets Indtræden — er der Slædeforbindelse mod Nord over Land med Claus- havn. Vejen gaar da først op over den Skraaning, hvor den største Del af Kolo- nien ligger, derefter i nordlig Retning jævnt nedad til den ca. 1 km nordøstlig for Kolonien liggende, 7—8 km lange Sø; herfra køres bagom Laksebugten ad to- Veje, enten — efter at have passeret Søen i hele dens Længde — langs Bugtens Inderkyst i et stejlt, ujævnt og stenet Terræn (den saakaldte »Stenrovse«), der senere gaar over i jævne Strøg og store Søer, — eller gennem en østlig Arm af den store Sø over jævnere Terræn bagom Laksebugtens Kystfjældkæde — til Bugtens. inderste Vig. Herfra gaar Vejen i jævnt Terræn langs Sydsiden af Maagefjeldet, bøjer Nord i om dette og følger Disko Bugtens Kyst til en stor Vandreblok, »Oles. Sten«, ca. 12 km Sydøst for Claushavn; herfra gaar den bagom Kystfjældene over Sletter og Søer i nordlig og senere vestlig Retning, indtil den, efterat et. naturligt Fjældpas (Angmalortok Bakken) er overskredet, bøjer ret vestover i næsten helt fladt Terræn til Claushavn. Naar Laksebugten og Christianshaabs. Havnevig lægger til, forkortes Vejen ved at føres over disse. Men under alle Om- stændigheder er Vejen mellem Christianshaab og Claushavn vistnok den bekvem- meste Land-Slædevej i hele Nordgrønland, hvorfor den ogsaa som oftest benyttes. hele Vinteren jævnsides med Vejen over Havisen og i hvert Fald i Begyndelsen, medens denne endnu er vaad og tungtkørt, næsten altid foretrækkes. Vejen kan. som oftest benyttes til henimod Slutningen af Maj. Fra den inderste Vig af Laksebugten er der en fortrinlig Slædevej gennem en ca. 20 km lang Dal med flere Søer til Bugten Tasiussak paa Sydsiden af Jakobs- havns Isfjord. Mod Syd gaar Slædevejen, saasnart Havnebassinet er tillagt, paa langs over dette, derfra ind bag Øerne over til Fastlandet, hvorfra der køres ad jævnt sti- gende og faldende Terræn over Land (»Nisat Landet«) til Sydostbugtens Nordside. CHRISTIANSHAAB DISTRIKT 127 Hvis kun Havnevigen er tillagt, kan der ogsaa over denne gennem »Bryghusbug- tent køres helt over Land til Sydostbugten. Naar Farvandet udenfor Øerne er tillagt, gaar der Sledeveje udelukkende over Is ud igennem det nordligste Havneløb og derfra mod Nord langs Kysten til Claushavn; gennem de midterste Havneløb mod Sydvest til Egedesminde; og over Havnebassinet mod Syd til Sydostbugten og Ikamiut. Kolonien ligger som omtalt ved Havnevigens inderste Del, væsentligst paa dens nordvestlige Kystland, altsaa paa Indersiden af en Halvø, der skiller Disko Bugten fra Havnevigen. Her ligger den største Bebyggelse op over en frodig græs- og lyngbevokset, ret stejl Skraaning, der falder af imod Søen i en Skrænt, klædt med Græstuer lige til Højvandsmærket. Skraaningens midterste Del, der er noget nedsænket, er fugtig og ubebyggelig. Nederst ved Vandet indad mod Havnevigens Bund ligger Bestyrerbolig og Proviantgaard med Butiks- og Provianthus paa en stor, opfyldt Grund 4—5 m over Højvandsmærket; ovenfor kommer i sydvestlig Retning Handelens øvrige Bygninger; ovenfor disse og rundt om paa Skraaningen enkelte og Samlinger af Grønlænderhuse; øverst oppe under Fjældkammen, der afslutter Skraaningen, ligger Kirke og Skole. Nedenfor Bestyrerboligen er anlagt en lille Kaj, hvorfra Anlægsbroen gaar ud (Fig. 6). | Adskilt fra denne »Bydel« ved et mod Søen stejlt affaldende Klippeparti, langs hvilket der ved Udfyldning af naturlige Revner og Afsatser samt Stenop- bygninger er anlagt en for en Slæde passabel Vej, ligger spredt paa en jævnt skraa- nende, greskledt Slette ved Havnevigens Bund 3 Gronlenderhuse, hvoraf det ene er stort og anseligt med hojt Tag. Paa Spekholmen Syd for det nordligste Havnelob ligger Tranbrænderi og to Spækhuse med Anlegsbro; her er ogsaa Ophalingsplads for Koloniens Fartojer. Kolonien er særdeles velholdt og pyntelig. Proviantgaarden er paa de to frie Sider omhegnet af Stakitværk. En brolagt Skraaning med en Slidsk midt i og ved den ene Side en Trappe ito Afsatser med Rækværk forer fra Gaarden ned til Kajen, der er indhegnet med Keder paa Stolper. Haven, der strekker sig langs Ost- og Sydsiden af Bestyrerboligen og derfra folger Skrænten et langt Stykke opad i sydvestlig Retning, hvor den tilsidst ender i et anseligt Flagbatteri, er ligeledes indhegnet med Stakit. Opover Skraaningen fører anlagte Veje og Stier i forskel- ig Retning til Kirken, Skolen og de forskellige Grupper af Grønlænderhuse. Over Skraaningens fugtige Midtparti — der i de seneste Aar er gennemgrøftet — fører en Dæmning med en lille Bro over det mest sumpede Strøg. De danske Huse er smukt vedligeholdt og Grønlænderhusene gennemgaaende velbyggede. Christianshaab-Landet præsenterer sig udefra (fra Havet) som et ret anseligt, noget ensartet, brunt, graasprængt Højland uden synderlig Adskillelse i Bjærg og Dal. Kommer man nærmere, aabner Dalene sig, og Arkipelaget udskiller sig i sine forskellige Øgrupper og Sunde. Er man endelig naaet ind i Havnebassinet, aabenbarer der sig et Landskab af en ejendommelig, drømmende og idyllisk 128 CHRISTIANSHAAB DISTRIKT Упае. Okredsen ligesom lukker sig bag én og stænger af for al Larm og Ото. Det stille, blanke Bassin, kranset af Kystfjældenes og Øernes bløde, runde Linier, de hoje, brune Fjældmure i Baggrunden, der mod Nord gaar over i en hel Række, stedse fjærnere og mere og mere silhuetagtige Bjærgpartier, de smaa grønne Dal- strog med deres mumlende Bekke, Koloniens yppiggronne Skraaninger med de mange grontmalede Stakitter, rode og gule Huse, den lille spirklædte Kirke overst oppe og det store Splitflag, der dovent blafrer for de svage Vindpust, medens Rø- gen fra Husene staar som lette og fine Sojler ret op i den stille, blaa Luft — alt forener sig til et skont og harmonisk Hele, som stemmer Sindet til Fred og er af en egen, betagende Ynde. Koloniens Omegn er meget uensartet. Halvoen ud imod Disko Bugten er et ujævnt, stærkt kuperet og temmelig goldt Fjældterræn, der hæver sig til ca. 300 m og flere Steder danner forrevne Partier. Et Par af de hojeste Toppe har Var- der. Fra Bunden af Havnevigen strekker sig et ca. 500 m bredt Sletteland op til den ovenomtalte store So, jævnt skraanende baade mod denne og Havnen. Sletten er næsten overalt frodigt bevokset med Gresarter, Lyng og Dvergkrat. Det sidste Stykke af Skraaningen ned mod Søen er sumpet og moseagtig. Slet- tens Inderkant, der fortsættes 1 Havnens sydøstlige Kystland, dannes af lave, kuplede Bakker, mellem hvilke »Bryghusbugten« skærer sig ind og fortsætter i et opadskraanende Dalstrog. Dette fører op til et ca. 700 m bredt Dalfore, som strækker sig bagved den forreste, lave Fjældrække til begge Sider. Disse Dalpar- tier er ret frodige og gennemstrommes af en lakserig Elv, som kommer fra et Par mindre Søer i Dalstroget bag Kystfjældene. Det lange Dalstrog begrænses ind- efter af en Bjærgryg (grl. Kaxarssuak), som hæver sig med en paa Afstand set næsten lodret Væg til godt 400 m’s Højde. Paa det højeste Punkt staar en Varde, som rimeligvis er rejst af de første Kolonister. Toppen kan bestiges enten ad en mageligere Vej over Fjældpartiets sydlige Del ved Bugten Kangerdluluk, eller ad en stejl Kløft midt for »Bryghusbugten«. Fra Toppen er der en storslaaet Ud- sigt ind over Indlandets Bjærge og ud over hele Disko Bugten. Indlandsisen er derimod skjult af højere Toppe indenfor. Selve Kolonien byder ifølge sin Beliggenhed i Bunden af en indelukket Bugt selvsagt ikke paa vide Udsyn. Men Udsigten over det store, indsølignende Havne- bassin med dets Omgivelser fra de ligeoverfor liggende høje Fjælde til de lave, kuplede Øer i Syd, med Kig gennem Sundene til Sydostbugtens blinkende Flade med den store Ø Tugssåk og Ikamiut-Landet i Baggrunden erstatter fuldtud denne Mangel, og en kort Spadseretur ud ad Havnenæsset til giver Udsigt til hele Disko Bugtens Syddel, med Øen Savik i Forgrunden, over de fjærnere, flade Grønne Eilande til Egedesminde-Landet i den vestlige Horisont. Lidt længere ude bliver tillige Syddelen af Disko synlig. Christianshaabs Klima er det bedste i Disko Bugten. Nordenvinden naar kun derind som en kølig Luftning; som Regel naar heller ikke Sydvesten ind i hele sin Styrke. Østen og Nordosten er de fremherskende Vinde, især om Efteraaret, men staar dog sjælden igennem med synderlig Styrke. Føhnen derimod bliver her Pr. CHRISTIANSHAAB DISTRIKT ig: Г 2 Note samme Cb ae ek ыы ce ie Fig.5. Kolonien Christianshaab. Poul Harder fot. d. 14. August 1906. Fig.6. Bestyrerboligen i Christianshaab. M. P. Porsild fot. Sept. 1916. ТР. Ibil CHRISTIANSHAAB DISTRIKT Fig. 7. Udstedet Claushavn. Udsigt mod Nord til Isfjorden. I Forgrunden et sumpet Starkær. J. M. Krogh fot. Fig.8. Udstedet Akugdlit. Poul Harder fot. d 12. August 1906. CHRISTIANSHAAB DISTRIKT 129 saa stærk som næppe noget andet Sted i Nordgronland og har flere Gange anrettet betydelig Skade. Forovrigt er her aarlig et meget betydeligt Antal Godtvejrsdage med klart og stille Vejr; som oftest staar det saaledes Uger igennem baade Som- mer og Vinter. Det gennemsnitlige aarlige Antal Taagedage er ringe. Sommeren er som Regel varm, Temperaturen kan stige til + 20° C. i Skyggen, og det er sjel- dent nodvendigt at fyre i Kakkelovnen fra Begyndelsen af Juni til Begyndelsen af September. Et stort Skaar i Nydelsen af det dejlige Sommerklima gor det, at Christians- haab utvivlsomt er det beboede Sted i Nordgronland, hvor Myggeplagen er værst. De smaa blodtorstige Dyr indfinder sig ofte allerede 1 forste Halvdel af Juni, forbliver undertiden til Slutningen af August eller Begyndelsen af September, og har ofte især i Juli Maaned kunnet optræde i saadanne Mengder, at det i den varmeste Tid paa Dagen nesten ikke var muligt at færdes 1 det fri. I de seneste Aar har denne Plage veret noget mindre, hvilket utvivlsomt skyldes den ovenfor omtalte Gennemgroftning af det fugtige Midtparti af den Skraaning, hvorpaa Gronlenderhusene ligger. Solen gaar ikke under Horisonten fra 22. Maj til 23. Juli. Dog ses Midnats- solen ikke fra selve Kolonien paa Grund af Fjældene Norden for denne. Morke- tiden varer fra 2. December til 11. Januar, men Solen naar forst Koloniens Huse 23.—25. Januar. Befolkningen bestod 1915 af 7 Danske og 93 Gronleendere (1850: 63; 1805: 31). Af de Danske var 3 voksne Mend og 1 Drengebarn, 2 voksne Kvinder og 1 Pigebarn, Af de 47 mandlige Gronlændere var 10 gifte, 1 Enkemand, 15 ugifte og 21 under 12 Aar. Af de 46 Kvinder var 6 Enker, 16 ugifte og 13 under 12 Aar; 1 var gift med en Dansk. Der fandtes 8 faste Bestillingsmænd (iberegnet 1 Jordemoder), 7 Fangere og 9 Fiskere. Den ovenanforte Inddeling i Fangere og Fiskere er her maaske mere end noget andet Sted ueksakt, idet Forholdet er det, at »Fangerne« lige saa meget lever af Fiskeri som af Sælfangst. Naar den alligevel bor fastholdes, er det saaledes at forstaa, at »Fiskerne« er saadanne, der — selv om de kan ro i Kajak — kun bruger denne til Fiskeri og Jagt i Nærheden af Kysten, men ikke kan gaa ud til Sos og drive Fangst af storre Havdyr. Da Erhvervsomraadet for storste Delen er Skærgaard og indelukket Farvand, findes her i det hele taget ingen serlig dygtige Kajakroere, hvortil det ogsaa bidrager, at det nærmeste Omraade nu er ret fattigt paa Sodyr. Saa meget mere bor Befolkningens Stræbsomhed og gode Okonomi fremhæves. Trods de anførte mindre gode Erhvervsforhold benyttes nemlig alle Chancer og Hjælpekilder saaledes, at ikke blot virkelig Trang som oftest er ukendt, men Pladsen nærmest giver Indtryk af nogenlunde Velstand. Husene er velholdte, Husstellet godt og Beboerne gennemgaaende ret velklædte, og det skønt de enkelte Erhververfamiliers gennemsnitlige aarlige Pengeindtægt er meget minimal, næppe over 100 Kr. Dette Forhold skyldes naturligvis væsentligst de særdeles gode Bierhverv, Dansk Grønland. I. 9 130 CHRISTIANSHAAB DISTRIKT som Stedet frembyder. Omegnen vrimler af Krækkebær og Moseboller. Der er let Adgang til Landjagt og Revefangst; den nærmeste Omegn er rig paa Sofugle; der samles Æg paa Øerne udenfor; der gives saa godt som hvert Aar Lejlighed til rigelig angmagssat-Fangst i Havnebugten med ypperlig Tørreplads paa Klipperne lige overfor Kolonien; Fjordtorsk kan fiskes hele Aaret, Stenbider om Sommeren og Haaisinger Sommer og Efteraar, og der fanges Laks i selve Havnen, i Bryg- husbugten og i Laksebugten ved Udløbet af den store Sø, hvortil der gaas over Land 6—7 km. Om Vinteren fiskes Hellefisk i Tasiussax, hvor Befolkningen har et Overnatningshus. — Endelig forarbejdes der en Del Glas- og Lampebakker etc. af flettet Straa, ligesom der haves en lille Indtægt ved Daglejerarbejde især i Skibstid. En Del af Befolkningen staar i Telt om Sommeren. De mest benyttede iz pladser er Savik, Rypeholmen og Laksebugten ved Soens Udlob. Torv indsamles og stakkes i Sommermaanederne i Koloniens umiddelbare Omegn. I Efteraars- og Foraarstiden samles — ligeledes i Nærheden — Lyng, Graapil og Dvergbirk til dagligt Forbrug. Kolonien tæller 16 Gronlænderhuse, deraf 1 af Type I, 4 af Type II (dog med mere eller mindre fuldstændig Paneling), 4 af Type III, 5 af Type IV og 2, som staar midt imellem de to sidste Typer, idet Forsiden har udvendig Bræddebe- klædning. Alle Husene har Jærnovne, 2 har to hver. Et Par Huse har Trappe til Indgangsdoren. Udstyret er for det meste Distriktets sedvanlige. Enkelte (de fast lonnedes) Huse har dog et rigere Mobeludstyr (Kommoder, Borde, Stole ete.; Overkateketens endog Sofa og Harmonium). Den danske Bodkers Hus bor særskilt omtales. Det bestaar helt af Træ (er medregnet ovenfor), har til Dels fladt Tag med Rækværk, to Skorstene, mange og store Vinduer, 2 Indgange, den ene ad Bislag med Trappe, og bestaar indvendig af 3 Værelser, af hvilke de to har fuldstændig dansk Udstyr. Til Huset er bygget Forraadsskure af Tre. Det samme gælder enkelte af de andre Huse. — Saa godt som alle Husene er for- synede med Flagstænger. Af Telte fandtes der i 1915 4, alle af Type VI. Der fandtes ingen Konebaade, 15 Kajakker, 4 fladbundede Træbaade, 15 Slæder med 103 Hunde, 26 Rifler og 75 Isgarn. Et Par Aabentvandsgarn ejedes af nogle Interessenter. Administrative Forhold. Christianshaab udgor en selvstændig Kom- mune under Kommunedistriktet Christianshaab og horer til Nordgronlands 4de Landsraadskreds. Kolonien er Kredsens Valgsted. Kommuneraadet bestaar af 3 Medlemmer. Kommunekassens Indtægt var 1915 201,28 Kr. Udgiften belob sig til 405,77 Kr., hvoraf 83,97 Kr. til Understottelser, 272,85 Kr. til Repartition og 48,95 Kr. til andre Udgifter. Ang. Kommuneregnskabet зе 8.115. I gejstlig Henseende hører Christianshaab til Jakobshavn Præstegæld. Den er Bosted for Distriktets Overkateket. CHRISTIANSHAAB DISTRIKT 131 I medicinal Henseende henhorer Kolonien under Jakobshavn Lægedistrikt. Der er ansat en i Danmark uddannet Jordemoder. Handelen og Koloniforretningerne forestaas af en Assistent, der er kon- stitueret Bestyrer. 1915 horte til Kolonien 6 fast lonnede indfodte, Haandværkere og Arbejdsfolk, samt en dansk Bødker. — Produktionens Indhandlingsbelob var 1 1915 Kr. 1968,65, medens Udhandlingen androg Kr. 7288,72. Befolknin- gen havde indestaaende i Sparekassen 700,48 Kr. De almindelige aarlige Udgifter ved Koloniens Drift er 1442,21 Kr. Koloniens offentlige Bygninger er: Kirke, Skole, Bestyrerbolig, Mand- skabsstue med Bageri, Provianthus med Butik, Tomrerværksted, Bodkerværk- sted, Bryghus, Kulskur, Krudthus, Tranbrænderi og 2 Spækhuse. Kirken, opført 1889—90, er en ca.81/, m lang og ca. 6 m bred bræddeklædt Bindingsværksbygning paa stensat Fundament., Over Midten af det spaantækte Tag er opfort et lille Klokkespir med Vindfloj. Altertavlen, en stor Farvefotogra- vure (Jesus som 12-aarig i Templet) i bred, forgyldt Ramme, et ret stort Orgel- harmonium og en 8-armet Lysekrone af Messing er delvis eller helt bekostet af Menigheden. En tilsvarende Lysekrone og to 3-armede Alterstager er skænket af konst. Bestyrer Lembcke-Otto. Koloniens ældste Kirkegaard ligger ved »Bryghusbugten«. En anden, indviet 1792, ligger paa Sletten mellem Havnevigen og den store So. Den nu (siden ca. 1890) benyttede ligger et kort Stykke Nordost for Kirken. Skolen, en ca. 5m lang og 3?/, m bred Bindingsverksbygning med Bislag og Kulskur samt lavt Skraatag, er opfort 1903—04, delvis af Materialier fra Stedets ældre Kapel. Bestyrerboligen (Fig. 6) er opfort kort efter 1750. Det er en 13,3 m lang og 12,7 m bred Bygning af meget svære Tommerstokke med korslagte Hjorner, Bislag, Altan paa Ostgavlen og Spaantag med lille Kvistudbygning. Den inde- holder en Mængde storre og mindre Rum og er trods sin Ælde et af de luneste Huse i Gronland. I Bislagsgavlen sidder en Tavle med et malet Trærelief af en Soldat fra omkring Midten af 18de Aarhundrede, efter Sigende forestillende Kaptajn Niels Egede. Til Boligen horer en ret stor, indhegnet Have. Mandskabsstuen, tidligere Assistentbolig, er et lille, med Bislag forsynet Stokværkshus, bestaaende af 4 Rum, hvoraf et er Bageri og et andet benyttes som Gæsteværelsel). Provianthuset, hvori er indrettet Butik, er et stort Stokverkshus med kors- lagte Hjørner, opført paa en paa Forsiden meterhoj Stengrund. I en af Lofts- bjælkerne findes indhugget et Navnetræk og Datoen 2. April 1738. Begge Værkstederne, Bryghuset og Kulhuset er Bindingsværksbygninger. 1) Huset var Kirurgbolig i Claushavn 1827—55, men dets nesten firkantede Form og korslagte Hjorner vidner om betydelig storre Ælde. Muligvis har det oprindelig hort til Hvalfangerlogen »Isefjords Anlæg«. 9* 132 CHRISTIANSHAAB DISTRIKT Krudthuset, af Torv og Sten, ligger isoleret mellem Fjældene Nordøst for den nu benyttede Kirkegaard. Ved selve Kolonien findes et lille Spækhus af Brædder. Tranbrænderiet med Anlegsbro ligger paa Øen »Spækholment Syd for det nordligste Havneindlob. Det bestaar af et stort Bindingsværks-Tranhus (opfort for 1800) med to Klarekasser, et do. Spækhus, og 1 det fri to Trankedler med Fyr og Skorsten. Ved Ophalingsbeddingen paa »Spækholment findes to gamle Gangspil, hvoraf det ene bærer Aarstallet 1792. Historie. Da Severins 1 1734 til Koloniens Anlæggelse og paa Handels- togt udsendte 3 Skibe havde truffet hinanden i Disko Bugt, gik 14. Juni om Natten Skipper og Købmand i Land »for at udse en beleilig Skibs-Havn og Bygnings- Plads«. Dagen efter kastedes Anker »udi samme opfundne Havn, som af Hollæn- derne kaldes Viire Bay«!). Allerede den 25. indviedes Kolonihuset ved en Guds- tjeneste, som Pour EGEDE holdt. 1740 lod NIELS EGEDE »anlægge et lidet Batte- rie for Kolonien, og opsatte en Flag-Stang til vor store Konge-Flag«. Omtrent samtidig blev Kolonien repareret og kompletteret med Materialier fra to af de i »Søkampen ved Jakobshavn« tagne hollandske Skibe, som ophuggedes her, fordi de var for daarlige til at hjemføres. 1750 bestod Kolonien af 1) »Et Vaaningshus af Furre Stokker efter norsk Bygningsmaade opbygt«, 22x 16%/, Alen; —2) et Bindingsværks »Brygger- og Bager- hust 12X91/, Alen; — 3) et Provianthus af Tørv og Sten 13X 6 Alen; — 4) »et Hus til ledige Foustagier« samt 5) »paa en ved Indløbet af Kolonien liggende © kaldet Spæk-Holmen et gammelt Spækhus« 12X111/, Alen. Kolonien laa endnu dengang ved »Bryghusbugten« paa Havnens Østside, men Beliggenheden var uheldig, især fordi Føhnens vældige Kast ned fra det høje Fjæld bagved ofte beskadigede Bygningerne, og nu syntes der at være en Anledning til at flytte den, idet Vaaningshuset »er .slet og overalt forfalden«. Hvornaar det er bleven afløst som Vaaningshus vides ikke, men 1767 siges det, at »Kompagniet har maattet sende et nyt Низ dertil«. Dette opfor- tes paa Havnens modsatte Side og er det nuværende Vaaningshus. At Severins Hus dog ikke var saa affældigt, som Dommen lød paa, har det til fulde bevist. Det blev endnu staaende paa sin første Plads til 1806, da det overførtes til Hav- nens modsatte Side, hvor det endnu staar som Butiks- og Proviantbygning. I »Bryghusbugten« findes i Dalens nordlige Side, ca. 50 m fra Stranden, Vaa- ningshusets Tomt. Lige foran denne, mod Sydvest, Grundvold af et knap halv saa stort Hus. $. V. herfor umiddelbart over Stranden en tredie, omtrent firkantet Tomt, og lige Syd herfor en fjerde, fuld af Træstumper og Murbrokker med enkelte hele Mursten. Paa Kystens ret stejle Nordside ligger Niels Egedes Flagbatteri, en halv- 1) Kol.’s grønlandske Navn Kasigiånguit betyder »De smaa spraglede Sæler«. CHRISTIANSHAAB DISTRIKT 133 rund, plan Opfyldning paa opstablede Sten. Til Fjælds mod Nord den gamle Kir- kegaard. Paa Pladsen er bl. a. funden Monter fra Begyndelsen af 18. Aarhundrede. Som omtalt har Fohnen adskillige Gange anrettet Odeleggelser 1 Kolonien, naturligvis værst, medens denne laa under det hoje Fjæld, men ogsaa efter Flyt- ningen ret alvorligt. 1739 Nytaarsdags Aften rejste sig en Fohn, »som begyndte ligesom med en Torden-Liud i Luften« Kolonihusets Vægge bøjede sig, og Gulvet rystede. Tilsidst fløj Halvdelen af Taget af tiligemed den ene Skorsten og splin- tredes. Bryghuset var »ganske borttagent. — I Februar 1786 rasede en orkanagtig Fohn; Koloniens to Storbaade, som stod paa Land, slyngedes frem og tilbage, _ paa den ene sloges Stævnen itu »og blæste rent af«; Spækhusdoren og adskillige Vinduer og Skodder blæste af; 2 Fag Tag af Spekhuset »rent vek i Splinter«, 2 Bjelker brækkedes, alle Spærene gik ud af Tapperne; »det ene Vandhus og 21 Ege-Tonder ganske i Splinter og bortfloiet«; Folkene, som forsogte at bjærge Baadene, maatte med Livsfare krybe tilbage med uforrettet Sag, »det var umu- ligt at staa paa Marken«.— 23. Jan. 1917 rasede en lignende Fohn-Orkan; Taget flo] af nogle Gronlenderhuse, og et Hus bleste helt om; Mennesker blev leftet op, fort flere Meter frem i Luften og kastet til Jorden; den eldgamle, store Varde paa Kaxarssuak blæste halvt ned. — Ved saadanne Fohner kan Vinden kaste Grus og Smaasten fra Fjældets Top tværs over Havnen ned i Kolonien. Stedet var ved Koloniens Anlæggelse ikke beboet af Gronlendere. Men efter- haanden fik en Del efter eget Onske Loy at bo der for at undervises til Daab. Derfor opfortes 1740 et Skolehus af Torv og Sten. Dette forte imidlertid til, at efterhaanden nogle nedsatte sig der for stedse, ligesom ogsaa de stedse hyppigere blandede Ægteskaber drog vedkommendes Familier dertil. Da imidlertid »det Sted, hvor Kolonien stod, var aldeles ubekvem i Henseende til Grønlændernes Fangst og Næring, hvorover de næsten hver Vinter maatte udstaa Hunger og Sult«, og de Døbte »ved de onde og liderlige Matrosers Omgang bleve forførte og fordærvede«, forlagdes Missionen til Claushavn 1752. 1793 boede her derfor kun 31 Grønlændere i 3 Huse. Tallet aftog yderligere i og efter Krigsaarene, og først henimod Midten af Aarhundredet tiltog Befolkningen, som næppe nogensinde har overskredet 100. — Der opførtes intet nyt Skolehus før 1869. 1743 1 Marts var der »saa stærk Koring med Spæk til Kolonien hver Dag, som paa Torvedagene i København«. De første Aar var drøje for Kolonisterne, som plagedes meget af Skørbug og Dysenteri. Desuden maatte Matroserne mangen Vinter »tage hver sin Vej til de Vilde« paa Grund af utilstrækkelig Brændsels- forsyning, uagtet man straks begyndte med Tørveskæring, f. Eks. paa Savik. — Ca. 1745 bestod Koloniens Besætning af Købmand, Assistent, Bødker, Tøm- mermand, Kok og 7 Matroser. 1777 var Handelen »god«; da hjemsendtes 155 Fade Spæk og 112 Hvalbar- der. De følgende Aar steg Produktionen stærkt, og 1783 sattes Mellemaaret til 240 Td. Tran og 295 kg Barder, Claushavn ansattes særskilt: Senere omsattes det for. begge Steder tilsammen til 2500 Rd. 134 CHRISTIANSHAAB DISTRIKT Christianshaabs Nedlæggelse var paa Tale allerede 1792 paa Grund af Stedets Ubetydelighed, men Mangel paa Havn ved Claushavn gjorde Udslaget. I og efter Krigsaarene blev Stedets Handel imidlertid meget ringe, og 1826 ned- lagdes det som Koloni, men skulde forsynes med en Udligger og nogle af de nod- vendigste Handelsvarer. Men da Befolkningen neesten reduceredes til intet, boede der i 1828 kun en dansk tilsynsførende uden Handelsret. 1829 flyttede Kob- manden atter dertil, og 1830 indrettedes Tranbrænderi paa »Spekholmen«. 1838 hjemsendtes 675 Td. Tran. Christianshaab har været Skuepladsen for flere Selvmord end noget andet Etablissement i Gronland. Saaledes aflivede Missionær Thrane sig her i Maj 1757 ved at overskære Halsen med en Barberkniv efter i længere Tid at have lidt af dyb Melankoli. I Marts 1799 begik den »maanesyge« Kok Peter Ellerod Selvmord, og 1850 dræbte Koloniens mangeaarige Bestyrer J. P. Petersen sig ved Hængning, uvist af hvilken Grund. Den eneste danske Theolog, som er presteviet i Gronland, Missioner Bal- wig, ordineredes her 1775. Paa Koloniens Kirkegaarde findes Gravminder bl. a. over Bestyrerne С. A. F. Bolbroe, N. L. Elberg og P. J. Petersen; desuden vides her jordede Missionær Thrane, Kateket J. Pedersen Mork, Kobmeendene N. L. Norregaard og Hustru, N. М. Thomsen og J. P. Petersen samt Oberassistent Thornings Hustru. Som fremtredende ved Christianshaab gennem Tiderne bor nævnes Slegterne THORNING (Stamfader Overassistent T.), RASMUSSEN (Stamfader dansk Baads- mand PETER R., f. 1787, + her 1848), Ousvıc (Stamfader dansk Kolonist Cart Emit HELGESEN O., f. Christianshavn 1815, + her 1878) og GRØNVOLD (Stamfader dansk Fartojsforer JOHAN G., f. 1812, + her 1882). Udstedet Claushavn (Fig. 6) (grl. Ilimanax) ligger ca. 30 km retvisende Nord for Christianshaab paa Fastlandet, 6 km. Syd for Jakobshavns Isfjord. Nogen egentlig Havn findes ikke, neppe nok en Krumning af Kysten. Men ved nogle udenfor liggende Smaa- øer og Skær dannes der en Slags Hayn, hvor Storbaade og Skibe til Nod kan ligge. Den er nu daarligere end tidligere, idet Øerne er sunket saa betydeligt, at Grunden af det Pakhus, der 1 gamle Dage laa paa den storste af dem, nu kun staar over Vandet med laveste Vande og er helt overskyllet ved Hojvande. »Havnen« kan anlobes baade sydvest- og nordfra, dog kun af kendte Folk, da der er mange Sker og Grunde rundt omkring. Ankerbunden er ikke god; der findes kun Lerbund enkelte Steder. Saavel Sydvest som især Norden setter svær Sø derind selv om Sommeren. Storbaade og Motorbaade kan derfor med tiltagende So blive nødt til at forlade »Havnen«i Tide. Da Stedet besejledes af Skibe, maatte disse — foruden at ligge for begge Ankere — »svinebindes« 9: have to solide Tros- ser 1 Land baade fra for og agter, det ene Par til Fastlandet, det andet til en af Øerne. Der findes endnu adskillige svære Ringbolte begge Steder som Minder derom. CHRISTIANSHAAB DISTRIKT 135 Paa Grund af »Havnens« Aabenhed har det heller ikke nogensinde været muligt at anbringe nogen Anlegs- eller Lossebro ud fra Land. Da Kysten er høj og Fjæ- ren stenet og grund, lader det sig kun gore i meget stille Vejr at losse og lade ved Hjelp af Slidske. Ellers foregaar Losningen ved Hjælp af en meget svær Bjælke, der er kilet ned mellem Stenene 1 Fjzren og fastholdt af svære Rundjærn, som er boltet ned i Klippen. Landing med Baad kan — især om Efteraaret — være meget besveerlig, til Tider umulig; med Sydvest lader det sig undertiden gore at lande i en lille Vig (»Kirkegaardsbugten«) kort Nord for Udstedet. Undertiden kan »Havnen« være belemret med Kalvis, især efter Udskydning af Isfjorden. Vinter- isen lægger derimod aldrig Hindringer i Vejen, da den som oftest vil være borte inden Maj. Udstedet ligger lige ovenfor den 3—4 m hoje Kystlinie paa en Slette eller rettere i Kanterne af en Eng, der breder sig jævnt opad mod Øst til en ovenfor liggende, temmelig stor So, og gennemstrommes af en Elv fra Soen. Elven styrter sig i et lille Vandfald ud i Havnen. Ved Vaarbrudet svulmer den op, flyder over Engens lavere Partier og kan, hvis der ikke er banet Vej for den, oversvomme de nærmeste Huse, især efter svære Snevintre. Et kort Stykke ovenfor Kysten forer en Bro med Rækværk over den til Flagstangsbakken. Langs Elvens Nordside ligger Handelens Huse; Kirken og Skolen i et lidt hojere Terreen et Stykke Nord derfor. Gronlænderhusene ligger dels mellem disse paa Elvens Nordside og dels Syd for den i Kanten af eller paa højere liggende Dele af Engsletten. Den frodige Eng, Søen bagved med sine græsklædte Bredder, omgivet i nogen Afstand af en Halvkreds af smukke Fjelde, gor om Sommeren et venligt og tiltalende Indtryk. Mod Sydvest er Horisonten fri, mod Nordvest breder sig Disko, og mod Nord ses Jakobshavns Isfjzldsbanke. Paa et ret hojt Fjæld Nord for Udstedet staar en Varde, vistnok fra Koloni- sationens første Tid (eller fra Hollænderne ?). Paa Grund af Isfjordens Nærhed er Sommervarmen ringere og Klimaet 1 det hele noget barskere her end ved Kolonien og Distriktets ovrige Pladser. Det ligner Jakobshavns deri, at klart Vejr er overordentlig hyppigt baade Sommer og Vinter; ogsaa haves mange neesten vindstille Dage, maaske især om Vinteren og specielt naar Disko Bugten er fuldt tillagt; men Ostenvinden er hyppigere her end hist, fordi Vinden fra Indlandsisen og Isfjordens Indre har friere Lob gennem Tasiussak og Dalstrogene end paa Fjordens Nordside.!) Heller ikke er Claushavn som Jakobshavn beskyttet mod Norden- og Sydvestvinden. Sydosten derimod optræder mindre voldsomt her end ved Christianshaab, Akugdlit og Jakobshavn. — Trods Engen er der betydelig færre Myg ved Claushavn end ved Distriktets sydligere Pladser. Isen lægger sig sjældent foran Udstedet for efter Nytaar, ofte først langt 1) Dette gør sig i endnu højere Grad gældende ved Fjældet Pinguarssuk 7—8 km S. for Claushavn, hvor Landet ind til Tasiussaks vestlige Arm er ganske fladt. Her er der næppe nogensinde helt stille nogen Dag til Ende. 136 CHRISTIANSHAAB DISTRIKT senere, og i daarlige Isaar undertiden slet ikke. Derimod er det yderst sjældent, at Farvandet Syd for Udstedet fra Sandbugten ned mod Christianshaab ikke lægger til med fast Is, i hvert Fald en kortere Tid. Paa Isfjorden og i Tasiussak lægger Isen sig altid i November, undertiden i Slutningen af Oktober. Hele Stræk- ningen fra Agpat Øen (3—4 km S. for Udstedet) til Isfjorden bliver et Stykke ude til Søs strømskaaret allerede i Marts: og ofte upassabel endnu tidligere. Fra Claushavn kan der selv i gode Isaar sjældent køres paa Is til Isfjordens Munding længere end til hen i Februar. Agpat Sundet bliver for det meste strømskaaret i April og maa da omgaas over Land. Den sædvanlige Slædevej til Christianshaab gaar lige mod Øst over Søen bagved Udstedet; den er omtalt under Kolonien. Vejen til Tasiussak følger Chri- stianshaabs-Vejen til den store Sø Sydøst for Angmalortok Bakken. Herfra gaar den østpaa over et Pas ned i Tasiussaks Vestarm. Den er letkørt og for det meste haard som en Landevej af den stærke Færdsel. Til Bopladserne Nord for Udstedet og til Isfjorden gaar der en Vej over Land, først over Søen bagved Udstedet, dernæst ad et Pas bagom (østen om) Vardefjældet, derefter nordpaa langs Kysten i et meget ujævnt og stenet Terræn til et Hunde-Isoleringshus i Nærheden af Bopladsen Nordre Huse. Herfra er Vejen god og jævn til nærved Isfjorden, hvor- til der findes flere Nedkørsler gennem Kløfter. Om Sommeren gaar Bopladsernes Beboere ofte til Udstedet ad Stier, der tildels følger Slædevejen, men fører Vesten om Vardefjældet. Til Christianshaab kan man ligeledes gaa over Land om Somme- ren, naar Elvene er mindsket, men det gøres ikke ofte. Befolkningen bestod 1915 af ingen Danske og 100 Grønlændere (1850: 141; 1805: 93). Af de 44 mandlige Personer var 17 gifte, 5 Enkemænd, 8 ugifte og 14 under 12 Aar. Af de 56 Kvinder var 5 Enker, 11 ugifte og 23 under 12 Aar. I de senere Aar har Influenza- og Rosenepidemier decimeret Befolkningen en Del. Der fandtes 25 Fangere og 14 Fiskere. Stedet har i mange Aar befundet sig i en Nedgangsperiode!), og hører i Henseende til Dygtighed, Foretagsomhed og Økonomi til de daarligste i Disko Bugten. Der findes kun meget faa dygtige Fan- gere. Befolkningen er paa faa Undtagelser nær sløj og uenergisk, dens Erhvervs- redskaber kun højst nødtørftige, Husstel, Paaklædning, Orden og Renlighed under Lavmaalet. Den kristelig-nationale Vækkelse for nogle Aar siden bragte vel nogen Forandring til det bedre, men langtfra nok. Maaske har de sidste Aars Sygdom paany virket nedtrykkende. Der trænges til en eller flere dygtige og energiske Ledere og Foregangsmænd, som kan paavirke Befolkningen, inter- essere den for og samle den om Erhvervslivets Opgaver og Fremgang. Hovederhvervet er endnu Sælfangst. Isgarnfangsten er betydeligst, men ogsaa Iskant-, Glatis- og Lurefangsten samt ütok-Jagt drives med Udbytte foruden Kajakfangsten. Fiskeri af Hajer (især om Vinteren kort Nord for Ud- stedet) og Hellefisk (i Tasiussak, paa Isfjorden og i gode Isaar Vest for Nordre 1) Dette har ogsaa tidligere været Tilfældet. 1791 tales der om »Claushavns slette Fangere«. CHRISTIANSHAAB DISTRIKT 137 Huse) spiller en stor Rolle. Udebliver Hellefisken 1 Tasiussak — som i Efteraaret 1917 — betyder det absolut Trangstilstand. Sem Bierhverv drives Fiskeri af üvar, Ulke og Laks, Jagt paa Sofugle (især Maager, Ederfugle og Lomvier), lidt Rensdyrjagt, Rævefangst, Hare- og Rypejagt. Der drives lidt Industri af Genstande af flettet Straa. Uagtet der er Lejlighed til Dun- og Ægsamling i Tasiussak, benyttes dette kun saare lidt. — Der er næsten regelmessigt Trangs- tider fra September til November og i April. En Del af Befolkningen staar 1 Telt i Juni og Juli, især ved Lakseelvene ved Pinguarssuk og i Lerbugten (ca, 10 km Syd for Udstedet) samt paa Øerne i Nær- heden af Udstedet for Selfangst; endvidere 1 Juli—August i Tasiussak, men da Rejsen dertil er ret besværlig — Konebaad, Kajakker, Telt m. m. maa bæres over Land fra Sandbugten til Søen Ost for Angmalortok og senere atter over Pas- set til Tasiussaks Vestarm — er det nu ikke mange, der drager derind. Der er let Adgang til Torvesker samt Lyngris- og Kvas-Samling i Dalene indenfor Udstedet. Den Smule Drivbreende, som kan faas, spiller ingen Rolle. Af Pladsens 14 Gronlenderhuse er kun ét af Type III, Resten af Type IL eller en Mellemting mellem denne og Type I. Mange af Husene er meget smaa og fattige, dog er alle forsynet med Jernovne. Udstyret er Distriktets seedvanlige, for en Dels vedkommende en Grad ringere 1 Kvalitet og Kvantitet. Kun et Par Huse — Kateketens og Jordemoderens — har Tillob til dansk Bohave. Af Telte fandtes i 1915 kun 5, deraf kun et af dobbelt Skind, Resten af Stout og smaa. Der fandtes 2 Konebaade, 27 Kajakker, 5 Træbaade (3 fladbundede), 15 Sleder med 89 Hunde, 31 Rifler og 44 Isgarn. Claushavn udgor med Bopladserne Nordre Huse og Exe en selvstændig Kommune under Kommunedistriktet Christianshaab, og horer til Nordgronlands 4de Landsraadskreds. Kommunekassens Regnskab se 8. 115. I gejstlig Henseende horer Udstedet til Christianshaab Overkateketdistrikt under Jakobshavn Præstegæld. Der er ansat en seminarieuddannet Kateket. Handelen forestaas af Udstedsbestyreren. Produktionens Indhandlings- belob var 1915 Kr. 3763,91, medens Udhandlingen androg 7252,91 Kr. Befolk- ningen havde indestaaende i Sparekassen 57,08 Kr. De aarlige Udgifter, iberegnet Udliggerens Lon (ca. 600 Kr.), var ca. 880 Kr. Der er ansat en Jordemoder, som tillige bestrider Bopladserne. Paa Pladsen findes af offentlige Bygninger: Kirke, Skole, Udliggerbolig, Proviantbod med Butik og 2 Spekhuse. Kirken, opfort 1904, med Længderetning fra Vest til Ost, er af Bindings- værk med Spaantag, Indgang gennem Bislag ved Ostgavlen, Lighus bygget til Vestgavlen; over Ostgavlen Sadeltags-Taarn med Klokke. I Kirken findes Lyse- krone og Lampetter af Smedejern samt en Altertavle, Maleri (Kristus i Getsemane) 1 forgyldt Ramme, skænket af Handelsdirektionen 1799. Et Harmonium er delvis bekostet af Befolkningen. Den ældste Kirkegaard kendes ikke. Den neste, indviet 1782 ved Mis- sioner Grewes Hustrus Begravelse, ligger kort Nord for Kirken ved den saakaldte 138 CHRISTIANSHAAB DISTRIKT »Kirkegaardsbugt« Den nu brugte, indviet 1912, ligger et Stykke Sydøst for Udstedet. +. Skolen, Ost for Kirken, er en Bindingsværksbygning med Bislag og lavt Spaantag. Udliggerboligen, det gamle Vaaningshus, opfort 1752, er en Bygning af svære Tommerstokke med korslagte Hjorner, indeholdende 4 Værelser; 1 en Bindingsværks Tilbygning til ostre Gavl findes bl. a. Kokken. Til samme Gavl er fojet et Materialskur med Halvtag. Huset ligger saa ner Kysten, at Soen med Nordenstorm slaar op paa Vinduerne. — Til Boligen horer en lille indhegnet Have. Proviantboden er ligeledes et Stokværkshus med korslagte Hjorner, 13,33 x 9,33 m, med Forstue og 3 Rum, hvoraf det ene er Butik. Det har tidligere 1 hvert Fald til Dels været Beboelseshus (Mandskabsstue). Af de to Spækhuse er det ene, i Nærheden af Proviantboden, af Bindings- værk. Det andet — Resterne af det fordums Tranbrænderi — er af Kampesten og ligger et Stykke Syd for Elven paa en Stump lav Strandbred ved en lille Vig. Historie. Om Sommeren 1736, da Koloniskibet laa i »Sand-Bay«, traf Poul Egede forste Gang sammen med Beboerne af denne Egn. Dagen efter var han i Land hos dem og blev straks bestormet med Sporgsmaal om Gud. Denne Vide- lyst hos dem vedvarede og tilfredsstilledes ved utallige Besog af Egede 1 hans 4 Arbejdsaar her, og ved hans Hjemrejse var der i Egnen en lille Menighed, som derefter stadig forøgedes, især efter at det 1741 »paa grønlandsk Maade oprettede ved Isefjorden beliggende Hus« havde skaffet ogsaa Missionærerne et bedre »Logement«. Huset stod endnu 1750 og kaldes da ligefrem »Missions- hus« (14X7 Alen), men to Aar efter opførtes et lille Stokværkshus for helt at forlægge Missionen dertil. Stedet dobtes Claushavn, uvist efter hvem.!) 2 Aar senere var her 73 døbte og mange Katekumener. Nogen egentlig Handelsstation oprettedes her foreløbig ikke. Det 1741 opsatte Hus var naturligvis ogsaa beregnet til »Logement« for Handelens Folk paa deres Togter hertil, og det paa »Jagtholmen« rejste Pakhus var samtidig flyttet hertil. Senere boede Christianshaabs Assistent her en Tid hvert Foraar og ved Skibstider i »Assistentens Kammer« Men endnu 1793 benævnes Claus- havn »Missions-Loge«, uagtet der da i adskillige Aar havde været fast boende Assistent. Dens Bygninger bestod da kun af Missionshuset (14X 10 Alen) og et Spækhus af Bindingsværk. Der var da ved selve Claushavn 9 og kort derfra ved Inugsuk 3 Grønlænderhuse med ialt 148 Beboere, hvoraf kun 3 udøbte. 1780 oprettedes »Isefjords Hvalfanger-Anlæg«, foreløbig kun med en Assistent og nogle faa Matroser, øvrigt fornødent Mandskab skulde tages af Gron- lænderne. Der opførtes et lille Stokværkshus, 11X10 Alen, til Beboelse. 1782 udvidedes Anlæget i meget stor Stil. Der stationeredes et Skib, »Den nye Prøve« 1) Stedets grønlandske Navn Ilimanak betyder »Forventningspladsen«. CHRISTIANSHAAB DISTRIKT 139 som skulde drive Hvalfangst Efteraar og Foraar. Om Sommeren skulde Mand- skabet »brække Kul« paa Disko og med Skibet transportere det rundt til Etablis- sementerne. Af Mangel paa Havn ved Anlæget skulde Skibet lægges 1 Vinterleje i Jakobshavn, men Kommandor og Mandskab med 5 Slupper drive Hvalfangst fra Anleget, hvor der yderligere rejstes to Stokværkshuse, 20 14 Alen, en Smedie og et Bryghus, og 1783 et Bindingsverks Spekhus paa »Speekholmen« lige udenfor Anleget. Dettes »Mellemaar« sattes til 60 Td. Tran og 685 kg Barder. Dette store Anleg svarede ikke Regning og nedlagdes 1785, og Fangsten skulde kun drives af en Assistent med 4 Danske og for Resten Gronlendere. De folgende Aar var uheldige. Der fangedes ialt kun en Hval i 1786 og 2 i 1789. »Isefjords Anleg« paatænktes derfor helt nedlagt 1792, men vedblev dog at bestaa, og i de folgende Aar blev Hvalfangsten bedre. 1794 fangedes 5 Hvaler og 1796 ligeledes 5. Under Krigen forfaldt Hvalfangsten og nedlagdes 1826 »formedelst de sidste Aaringers slette Resultat«. Samme Aar gjordes Claushavn til Distriktets Koloni, hvilket dog kun varede i 3 Aar. Da var Tranbrænding begyndt her. »Kolonien Claushavn«s Produktion 1827 var 193 Td. Spek, 991/, Td. Tran og 2648 Seelskind. 1830 byggedes Tranbreenderi paa »Spækholment, og Stedet vedblev at være »Loge« til ca. 1880. I lange Tider var der intet særskilt Lokale til Gudstjeneste og Skole. Mis- sionæren maatte bruge sin Stue dertil. 1790 ønskede Grønlænderne »at sætte PovEL EGEDE et Mindesmærke og passende Erindring nemlig en Kirke, kaldet Povels Kirke«, hvortil de var villige til at yde Sammenskud. Det realiseredes dog ikke, men Stedet fik en Kirkestue. Claushavn er Skuepladsen for Ingemanns Fortælling »Kunnuk og Naja eller Grønlænderbørnene«. Hovedpersonerne i denne døbtes ca. 1773 Niels og Edele; de fulgte i 1778 Egede Saabye, der rejste hjem, til Holsteinsborg og overvintrede der. Deres Hus ved Inugsuk var det største i Egnen (30 Mennesker), skønt de selv ingen Børn havde. Niels omkom, 56 Aar gammel, i Sydostbugten i Juni 1794 ved at blive kæntret af en Sortside. Edele døde 1801. Ved Claushavn vides jordede Kirurg Lerch og Hustru, samt Hustruer af Missionær Grewe, Kateket J. Ped. Mørk, Bestyrerne R. Møldrup og J. A. Mørch, Assistenterne S. B. Kornerup, C. E. Lange og C. L. 8. Fleischer. Bopladsen Nordre Huse (grl. Avangnardlit), der ligger paa Kysten godt 4 km Nord for Claushavn, hører administrativt og handelsmæssigt til dette Udsted. Pladsen ligger ved en Bugt, der er stor nok til alle Fartøjer og temmelig godt beskyttet mod alle Vinde. Isen kan, især efter Udskydning fra Isfjorden, til Dels eller helt spærre og fylde Bugten, oftest dog kun kort Tid ad Gangen, fordi der gaar stærk Strøm. Husene ligger spredt langs Bugtens Inderkyst og i en lille Dal Syd for. Her ligger ogsaa Pladsens Skole, synlig udefra. 140 CHRISTIANSHAAB DISTRIKT Fra Nordre Huse gaar der Veje over Land baade Sommer og Vinter til Claus- havn og Eke. Islæget foran Bopladsen er betydelig mere usikkert end ved Claushavn; Er- hvervsforholdene derimod som dette Steds. Fangstpladser er ligeledes delvis fælles, men Bopladsens Befolkning driver mere Iskant- og Garnfangst paa Is- fjorden end Claushavnerne. Hele Befolkningen ligger 1 Telt en stor Del af Sommeren. De sædvanlige Teltpladser er i Juni—Juli Gerne Syd for Claushavn lige til Jakobsholmen ved Christianshaabs Laksebugt, samt Lakseelvene paa Fastlandet (jfr. Claushavn); i August især Tasiussak. Befolkningen bestod i 1915 af 91 Gronlendere (1850 incl. Exe: 131; 1805: 64). Af de 42 mandlige Personer var 12 gifte, 1 Enkemand, 8 ugifte og 21 under 12 Aar. Af de 49 Kvinder var 5 Enker, 14 ugifte og 17 under 12 Aar. Der fandtes 15 Fangere og 6 Fiskere. Befolkningen her er driftigere og klarer sig gennem- gaaende bedre end Claushavns, ligesom Fangerdygtigheden er betydelig storre. Dog har de sidste Aars Epidemier sat den noget tilbage. Af de 12 Huse er kun 2 af Type II, 9 en Mellemting mellem denne og Type I, idet de har mere eller mindre mangelfuld indre Træbeklædning, og 1 af Type I. De har alle Jærnovne, og Udstyret er Distriktets sædvanlige. Der fandtes 1 1915 8 Telte, alle af Skind, deraf 2 med dobbelt Lag. Ingen af dem har Gavlform. Der fandtes 7 Konebaade, 17 Kajakker, 7 Sleder med 45. Hunde, 21 Rifler og 44 Isgarn. Ved Pladsen er ansat en Kateket, for Ojeblikket en uuddannet, men som, naar Forholdene tillader det, vil blive erstattet med en seminarieuddannet. Bopladsens eneste offentlige Bygning er Skolen, opfort 1912, af Bindings- verk med ydre Torvemur, hojt Tag og Bislag i Gavlen. Den benyttes tillige til Gudstjeneste. Historie. Pladsen har været beboet fra for Kolonisationen. Herom berer ældgamle Hustomter, Begravelsespladser, nungissat (kort Syd for Pladsen) og Sagn Vidne, ligesom det fremgaar af Poul og Niels Egedes Relationer, at den da- værende storste Bebyggelse Syd for Isfjorden laa nær ved dennes Munding. Endnu omkring 1778 boede den storste Del af Claushavns Distrikts Hedninge her. De beboede Pladser var dengang 3 ner ved hinanden: nordligst Kaersormiut (»Klip- pefolket«), i Midten Narssarmiut (»Slettefolket«) og sydligst Igdlumiut (»Hus- folket»). For 1800 begyndte de Danske at benævne dem alle samt Exe med Fæl- lesbetegnelsen »Claushavns nordre Huse« (eller mordre Udsteder«). 1805 var: kun de to forste beboet, 1850 atter alle tre. Den nuværende Plads er nærmest Dele af de to forste, som er rykket nærmere til hinanden; de to Benevnelser bru- ges endnu i daglig Tale af Pladsens Beboere indbyrdes; ellers har Navnet »Avang- nardlit« (de nordligste) vundet almindelig Hævd. CHRISTIANSHAAB DISTRIKT 141 Bopladsen Eke, der ligger ved den sydlige Munding af Jakobshavns Isfjord 6 km Nord for Claushavn, horer ligesom Nordre Huse administrativt og handelsmæssigt til dette Udsted. Pladsen ligger paa et ganske lille, ret hojt Næs mellem Isfjorden og en lille Vig. Vigen kan bruges som Havn, men er som oftest utilgængelig eller vanskelig tilgængelig paa Grund af Kalvis. Husene ligger i en Klump inderst paa Nesset. Over Land fører kun én Vej fra Bopladsen op i Landet og til Nordre Huse og Claushavn. For gaaende frembyder denne Adgang til Pladsen ingen Vanskelig- heder for Folk, der er sikre paa Benene. For Slæder derimod er den yderst besvær- lig, især hvis de er tungt lastede, idet den omtrent 1 km Syd for Bopladsen bøjer stejlt ned i en dyb Kløft, hvorpaa den atter gaar op over langs den stejle Kyst af en lille Bugt ad naturlige, smalle og stenede Smaakløfter, Revner og Afsatser, hvor der altid ligger sparsomt med Sne, og Slæderne ofte maa løftes eller endog bæres. -Det sidste Stykke ned til Bopladsen er atter nogenlunde passabelt for Slæder. Et Stykke Syd for Pladsen kan man ad en lang, ujævn og meget stenet Kløft komme ned paa Isfjorden, hvorfor Vejen af og til benyttes af rejsende, der skal fra Claushavn over til Jakobshavn eller omvendt, dog kun i Tilfælde af, at ingen anden Vej er passabel, da ingen godvillig vælger den. Den bærer det betegnende Navn avkutdluk — »Den fæle Vej«. Paa Grund af Beliggenheden og det meget aabne Vand om Vinteren er Kli- maet her det ustadigste i Distriktet. Kun de færreste Aar legger Isen fast til rundt om og udenfor Nesset, hvor- paa Pladsen ligger, og altid kun i korte Perioder; selv i strenge Vintre plejer den at skere op ved hver Stromtid. Men dette Forhold gor Pladsen til et bedre Fan- gested end Nordre Huse og Claushavn. Erhvervsforhold og -Omraade er iovrigt fælles med Nordre Huse. Ligeledes Teltpladser. Befolkningen bestod i 1915 af 33 Gronlendere (1805: 40). Af de 20 mand- lige Personer var 9 gifte, 2 Enkemeend, 3 ugifte og 6 under 12 Aar. Af de 13 Kvin- der var 1 Enke, 2 ugifte og 1 under 12 Aar. Der fandtes 13 Fangere og 1 Fisker. Om Befolkningen her gælder det samme som om Nordre Huses. Pladsen har 5 Huse, alle nærmest af Type II, dog har kun et af dem fuldstæn- dig Træbeklædning indvendig. De har alle Jernovne. Udstyret er som ved Nordre Huse. Der fandtes 4 Telte, alle af dobbelt Skind, det ene med Gavl. En Fanger er ansat som Kateket paa Pladsen. Historie. Navnet Exe betyder »Mundvig« og refererer sig til den Пе Vigs Beliggenhed ved en udskydende Isfjord. At Stedet har været et af de tidligst beboede i Disko Bugten, borger Beliggen- heden lige ved Isfjorden tor: her har altid været ypperlige Erhvervsbetingelser. Gamle Hustomter og Grave vidner ogsaa derom. Stedet kaldes 1775 og 1800 Er- kame (9: Exime — Lokalisform: ved Exe). 142 CHRISTIANSHAAB DISTRIKT Slægten Banke (Afstamning ubekendt) har gennem flere Generationer boet paa denne Plads og udmærket sig ved Fangerdygtighed. Udstedet Akugdlit (Fig. 8) ligger ca. 21 km retvisende Syd for Christianshaab paa Sydvestspidsen af den store Akugdlit Ø i Sydostbugtens nordøstlige Del. Øen danner her et i sydøstlig Retning udskydende lavt Nes, der ender i en Fjældhumpel, og som tillige med en i Fortsættelse af Næsset liggende О Sagdlex (den forreste«) danner en god og meget rummelig Havnebugt, endog for et meget. stort Antal Skibe. Skeer eller Grunde findes ikke, og Ankerbunden — Ler — er overalt god. Bugten islægges sædvanligt i November, og Isen ligger til Slutningen af Maj eller Begyndelsen af Juni, undertiden længere. Havnen har to Indlob, et vestligt mellem Næsset og Sagdlex, og et ostligt mellem denne og Akugdlit Gen. Begge er fri for Skær og Grunde og belemres saa vel som Havnen aldrig af Isfjzlde. Der findes en lille Ringbolt til Fortojning af Storbaade. Udstedet, af hvis Huse en Del tidligere laa ved Havnens ostlige Indlob (jfr. Stedets Historie), ligger nu udelukkende paa Næssets lavere Parti, dels ind imod Havnevigen, dels ud imod Sydostbugten, hvor en lille Vig danner et bekvemt Afgangs- og Landingssted for Kajakker og Konebaade. Med roligt Vejr og Sø kan ogsaa storre Baade legge til paa Nessets Yderside. Stedets danske Huse ligger alle ind imod Havnebugten, Handelens Huse længst imod Ost nedenfor den Humpei, der afslutter Havnenæsset, Kapellet mod Vest ved Bugtens inderste Del. Nedenfor Handelens Huse findes en An- legsbro med Trappe. | Beliggenhed og Omgivelser er overordentlig tiltalende. Saavel selve Pladsen som dens nærmere Omgivelser er frodigt bevoksede med Græs, Blomster, Lyng og Smaabuske; bagved hæver Akugdlit Øens lyngklædte Fjældskraaninger sig temmelig stejlt til Vejrs, og fra Havnebugtens inderste Vig skærer et ret højtlig- liggende, frodigt Dalføre sig ind imellem Fjældene mod Nord, rundt omkring besat med Tørvestakke. Udsigten mod Øst og Syd er et storslaaet Panorama over Sydostbugtens talrige, lave Øer til Kystlandets Skrænter og Randfjælde, hist og her med et Glimt af en Bræ som Baggrund. Mod Sydvest danner Ikamiut Øens Fjældpartier, mod Vest den hoje Ø Tugssåk, og mod Nordvest Fastlandets jævnt skraanende Linie fra Kangersunek til Næsset Nûk Grænser for Øjet, men mellem de to sidste aabnes et vidt Udsyn over Disko Bugtens sydlige Del med Disko selv som den fjærne Baggrund. En stille Sommeraften paa Grænsen af Nat, naar Sydost- og Disko Bugten skinner som Sølv i den dæmrende Sol, medens Hav- nebugtens blanke Flade bliver næsten sort i Skyggen af sine stejle Omgivelser; naar lyse Røgsøjler fra de enkelte Huse, der endnu har Fyr paa, staar lige til Vejrs og først taber sig højt, højt oppe i den hvidblaa Luft, og ingen anden Lyd høres end enkelte Fugleskrig — da er det næsten umuligt at løsrive sig fra disse idylli- ske Omgivelser for ganske prosaisk at begive sig til Ro. CHRISTIANSHAAB DISTRIKT 143 Akugdlits Klima ligner Christianshaabs, dog forekommer der noget hyppi- gere Taage. Sydosten (Føhnen) optræder ogsaa her særdeles voldsom. Isen lægger sig som Regel ved Nytaarstid og er god og farbar til hen i Maj. Der findes ingen farlige Strømsteder i Pladsens Nærhed, og de faa Steder inden- for Befolkningens Fangstomraade, hvor Isen plejer at skæres op hen paa For- aaret (f. Eks. ved Nûk, ved Kangersuneks og Orpigsôks Mundingspynter, ved Sydspidsen af Tugssäk), kan let omgaas. De sædvanlige Slædeveje gaar udelukkende over Isen mod Nord til Chri- stianshaab enten udenom Nik eller over Nisat-Landet, og mod Syd til Ikamiut. mellem Øerne Tugssäk og Särdlat. I daarlige Isaar kan der køres til Christians- haab mest over Land. Vejen gaar da forst over Akugdlit Gen ad det ovenom- talte Dalfore og over Fjælde og Stenroser ned paa Sundet Nord for Øen, derfra. over Tangen, der skiller dette fra Orpigsök Fjorden, over denne og op over et meget højt Fjeldparti ned i Kangersunex, derfra over Land til Christianshaab. Vejen er meget besværlig og betales som 10 Mil, skont den næppe er 5. Ligeledes kan der under daarlige Isforhold køres til Ikamiut enten paa Isen langs Sydost- bugtens Inderside, eller dels over dens indre Vige og dels over Landet indenfor. Denne Vej frembyder ingen andre Vanskeligheder end sin Længde, som kan variere fra 8 til 20 Postmil. Den virkelige Vej er dog i intet af disse Tilfælde saa lang. Befolkningen bestod 1915 af ingen Danske og 93 Gronlændere (1850 in- gen; 1805: 6). Af de 47 mandlige Personer var 15 gifte, ingen Enkemænd, 12 ugifte og 20 under 12 Aar. Af de 46 Kvinder var 4 Enker, 16 ugifte og 11 under 12 Aar. Der fandtes 25 Fangere og 2 Fiskere. Stedets Befolkning har altid haft Ry for Fangerdygtighed og Driftighed. Deres Kajakker og Fangstredskaber er smukt holdt, og deres Konebaade er meget store (19—21 Skind). Hovederhvervet er Selfangst. Om Efteraaret drives nogen Fangst af Sort- sider og Hvidhvaler i Aabentvandsgarn. Ved Isleggets Begyndelse drives under- tiden Lurefangst (mdunex). Isgarnfangsten er betydelig. Som Bierhverv drives. især et meget betydeligt Hajfiskeri, desuden Fiskeri af var, Rodfisk og Ulke, Jagt paa Sofugle (især Maager og Lomvier), Rensdyr, Reve, Harer og Ry- per, samt Indsamling af Æg og Tyttebær. Saa godt som hele Befolkningen staar i Telt en stor Del af Sommeren. Alle- rede i Begyndelsen af Maj flytter mange ud. De fragter saavel Telt og Husge- raad som Kajak og Konebaad derhen paa Slede; til Konebaadenes Transport bruges 2 Sleder, over hvilke Baaden legges paa tvers. Naar Teltet er rejst, flyt- ter hele Husstanden derud. De dertil sædvanlig benyttede Teltpladser er Tug- ssaks Ost- og Vestside samt Nik. Herfra jages saavel Seler som Hvidhvaler til henimod Midten af Juni, da der brydes op til angmagssat-Fangsten, som især drives langs Sydostbugtens Kyster. Naar denne Fangst er forbi, teltes der almin- deligvis paa Havneøen Sagdlek og den lille © Alianaitsor ca. 3 km Syd for Udste- det for Torveskering. I August flyttes der endelig til Øerne Sârdlat og Tugssäk for Sælfangstens Skyld. Enkelte drager ogsaa paa Laksefangst især til Lakse- 144 CHRISTIANSHAAB DISTRIKT bugten Nord for Christianshaab. Forst hen i September Maaned er Betolkningen atter samlet ved Udstedet. Angaaende fremmede Gronlenderes Sommertogter til Akugdlits Omegn se Distriktets Beskrivelse. | Der ег let Adgang til Brændselsforsyning 1 Stedets nærmeste Omegn. Тоту graves paa selve Øen, især i det omtalte Dalfore i Husenes umiddelbare Nærhed, samt paa Øerne Sagdlek, Alianaitsox og Sårdlat. Især er Alianaitsok meget rigt- ydende og ses hvert Efteraar aldeles oversaaet med Tørvestakke. Lyngris og Kvistebrænde samles paa selve Øen, overvejende kun til dagligt Forbrug. Lidt Drivbrænde faas af og til paa selve Øen eller paa Sydostbugtens andre Øer og Kyster. Af Pladsens 13 Gronlænderhuse er 11 af Type II og 2 af Type III. Alle Huse har Jærnovne. Husene er gennemgaaende ret store og velholdte; af de 11 af Type II har kun et eneste ufuldstændig indre Træbeklædning. Udstyret er Distriktets sædvanlige med enkelte Tilløb til dansk Bohave. Af Telte fandtes i 1915 5, hvoraf kun 1 Lærredstelt; de andre var alle af dob- belt Skind, et af dem med Gavl. Der fandtes 3 Konebaade, 24 Kajakker, 6 Træ- baade (5 fladbundede), 14 Slæder med 99 Hunde, 18 Rifler, 88 Isgarn. Akugdlit udgør en selvstændig Kommune under Kommunedistriktet Chri- — stianshaab og hører til Nordgrønlands 4de Landsraadskreds. Kommunekassens Regnskab se 8. 115. I gejstlig Henseende hører Udstedet til Christianshaab Overkateketdistrikt under Jakobshavn Præstegæld. Der er ansat en uddannet Kateket. Handelen forestaas af Udstedsbestyreren. Produktionen udgjorde 1915: 122 Td. Sælspæk, 157 Td. Hajlever, 36 Ræveskind (10 blaa og 26 hvide), 11 Sæl- skind, 3,75 kg Narhvalstand og 98,5 kg Fuglefjer, tilsammen indhandlet for Kr. 2452,71. Udhandlingen androg 3677,10 Kr. Befolkningen havde indestaaende i Spa- rekassen 1934,26 Kr. De almindelige aarlige Udgifter, iberegnet Udliggerens Løn (ca. 700 Kr.), var ca. 850 Kr. Der er ansat en Jordemoder. Paa Pladsen findes af offentlige Bygninger: Kapel, Udliggerbolig, Provi- anthus med Butik, Bødkerværksted og Spækhus. Kapellet, der ligger lavt og kun er lidet synligt fra Søen, er en graamalet Bindingsværksbygning, opført 1904, med Spaantag; over Sydgavlen et Kors. Mod Syd er et Lighus i en Halvtagstilbygning. Det indre er afdelt i Kirke- lokale og Skole. I Kirken er et Harmonium, delvis anskaffet af Befolkningen, og en Træaltertavle (Nadveren), udskaaret og skænket af Frk. Roed i Køben- havn. Den nye Kirkegaard, beliggende højt og smukt mellem Fjældene, er af Be- folkningen selv indhegnet og forsynet med en smukt forarbejdet Træport. Pr. LH CHRISTIANSHAAB DISTRIKT Fig.9. Kivitoxshulen paa Akugdlit 0. C. F. Myhre fot. August 1903. Fig.10. Parti fra Udstedet Ikamiut. J. Daugaard-Jensen fot. d. 18. August 1902. Dansk Grønland. I. CHRISTIANSHAAB DISTRIKT 145 Udliggerboligen, opfort 1908, er et rodmalet Bindingsværkshus med Spaan- tag, indeholdende 2 Værelser og Kokken samt et Loftsværelse. De andre Huse, alle af Bindingsværk, er ældre Bygninger, som er flyttet hertil fra den tidligere Plads. Historie. Udstedet har intet dansk Navn. Dets grønlandske Navn Akugdlit betyder »de mellemste« og refererer sig naturligt til Øens (+ Havneøens) Belig- genhed midt i Sydostbugtens nordvestlige Del. Som Navn paa Stedet kan det med Sikkerhed forfølges tilbage til 1780. Stedet var kendt af Hollænderne. L. Feykes Haans »Wilde Bay« er Far- vandet mellem Akugdlit Øens Nordvestside og Kangersunek, og »Spiering Bay« er Farvandet Østen for (indenfor) Øerne Akugdlit-Alianaitsox-Sardlat. Utvivl- somt var Akugdlit dengang beboet; mellem Husene findes nemlig adskillige æld- gamle Hustomter, nu ikke meget kendelige, fordi der er gravet imellem og ind i dem, men hvoraf nogle synes at være af rundagtig Form og sammenbyggede, hvilket ogsaa stadfæstes af Folk, som har set dem i mindre destrueret Stand. Og at den daværende Befolkning har drevet Handel med Hollænderne, viser adskil- lige Fund af disses sædvanlige Handelsvarer, f. Eks. Knive, ulo’er af særegen Form, store Perler o. lign. Ogsaa fra Kolonisationens første Tid er der Vidnesbyrd om, at Akugdlit har været beboet. Niels Egede kalder Befolkningen i Sydostbugten de sletteste i Norden, fordi de trods alt, hvad der blev gjort for deres Undervisning, var koldsindige og upaavirkelige. . Af Kirkebogsnotater fremgaar det, at der endnu omkring 1780 kun var faa døbte ved »Acultlek«. En Tradition, der med Sikkerhed kan føres tilbage til Overassistent Thor- ning (f. 1726, + 1807) og hans Samtid, beretter, hvorledes det gik til, at det vel- befolkede Sted blev øde. Det hændte sig først en Vinter, hvor Sydoststormene var usædvanlig hyppige og heftige, hvorfor Isen mellem Akugdlit og Tugssåk var ganske snebar og glat, at alle Fangerne fra Akugdlit, da de var ude paa Glatis- fangst, blev overfaldne af en meget haard Sydoststorm. Vinden fejede dem alle hjælpeløst hen over Isen og ud til Iskanten ved Tugssåks Nordspids, hvor de faldt i Vandet og druknede. Kun en eneste reddedes. Han stod netop ved et Aandehul, da Vinden kom, og var saa heldig at faa jaget sin Lænser ned deri, hvorefter han holdt sig fast ved denne, til Vinden sagtnede og han kunde vende hjem. Senere hændte det et Efteraar, at Befolkningen blev angrebet af en Smit- sot, som efterhaanden bortrev dem alle paa to nær. Da der blev Islæg om Vinte- ren, begav disse sig til Christianshaab, men paa Vejen over Nisat Landet styrtede den ene om og døde, saaledes at kun en eneste undkom. Det var en Kvinde, og hun kom gaaende til Kolonien, støttende sig til en Narhvalstand. Ifølge Christianshaabs ældste Kirkebog døde ved Akugdlit og Ikamiut 14 Dansk Grønland. I. 10 146 CHRISTIANSHAAB DISTRIKT døbte Gronlendere af den smitsomme Syge, som 1786 drog over Landet. Utvivl- somt er mange flere Hedninger døde, da endnu dengang kun en ringe Del af disse Befolkninger var kristnet. Hvorvidt den Omstændighed, at der blandt de nævnte døde kun findes en eneste voksen Mand, kan tjene til Bekræftelse paa, at ogsaa den forste Tradition hviler paa Fakta, faar staa hen. Endnu skal tilfojes, at der selv efter Midten af forrige Aarhundrede lige i Nærheden af Udstedet saas Grave, hvor Ligene laa opstablede 1 Dynger, mange endnu med deres fulde Skindpaaklædning. Akugdlit stod nu øde i en Aarrække. Men 1797 begyndte Koloniens Købmand at anstille Forsøg dér baade med Fangst i Aabentvandsgarn i Havneløbene om Efteraaret og med Isgarnfangst om Vinteren, men Folk vilde ikke flytte dertil, og allerede 1805 maatte Stedet nedlægges som Garnfangstforsøg; da boede der kun 6 Personer. : Atter stod Pladsen øde og denne Gang en meget lang Aarrække. Først om- kring 1850 begyndte Folk atter at bosætte sig der, og 1856 oprettedes her Udsted. Bygningerne rejstes paa en lille, temmelig højtliggende Afsats ved Havnebugtens østlige Indløb (Fig.8). Her laa ogsaa enkelte Grønlænderhuse, men mange var der ikke Plads til, og den største Del af Befolkningen, som snart voksede ved Tilflyt- ning, bosatte sig paa Udstedets nuværende Plads, hvor der 1870 indrettedes et Kapel af Bindingsværk med Tørvemur. Og da Vejen til Butikken var lang og be- sværlig herfra, flyttedes hele Udstedet hertil 1908. Som fremragende Foregangsmænd ved Akugdlit bør nævnes Stedets for- ste Udligger J. N. A. Lange (se Tillæget), hvem Udstedets hurtige Opblomstring utvivlsomt skyldes. — Endvidere Slægterne Thorning (Stamfader Overassi- stent T.), Samuelsen og Møller (Stamfader dansk Haandværker og Udligger Frederik M.). Da det ventedes, at Nansen i 1888 efter sin Plan vilde stige ned fra Indlands- isen ved Sydostbugten, blev der fra Slutningen af Juni til Slutningen af Septem- ber med korte Mellemrum af Folk fra Akugdlit søgt efter ham ved alle de Steder, hvor der kunde være Tale om Nedstigning, nemlig ved Orpigs6x, Kangersunek, Akugdlinguak og Tasiussarssuak, i alt en Strækning paa ca. 180 km. Den paa Akugdlit Øen fundne xivitor-Hule er omtalt under Distriktets Historie. Udstedet Ikamiut ligger godt 35 km retvisende SV. for Christianshaab paa den nordøstlige Ende af den store Ikamiut Ø i Sydostbugtens sydvestlige Del. Her danner en Pynt og et Par Øst derfor liggende Smaager en lille Havn, hvor Baade og Storbaade kan ligge nogenlunde i Læ for alle Vinde. Havnen er dog ikke særlig god, idet baade Østen- og Nordenvind kan sætte nogen Sø derind. Da Ankerbunden er god, plejer dette dog ikke at genere selv Storbaade, men kan hindre Losning og Lad- ning. Havnen kan anløbes baade øst- og nordfra. Saavel i det nordlige Løb som i selve Havnen findes Skær, hvoraf et er synligt ved Lavvande. CHRISTIANSHAAB DISTRIKT 147 Havnen plejer ikke at islegges for sidst 1 December, og Isen bryder op sæd- vanligvis i Slutningen af Maj, ofte tidligere. | Udstedet har en ret vid Udstrækning. Paa Havnepynten ligger Handelens Bygninger og et Par Gronlenderhuse. De ovrige af disse ligger dels paa Forlandet af et ret hojt Klippeparti, dels i en Dal eller et Pas, som Vesten om dette forer over til en lille Bugt Syd for Udstedet. Kapellet ligger ret højt oppe paa Forlandet et kort Stykke Vesten for Gronlenderhusene. Neden for disse danner en lille Vig en bekvem Landingsplads for Kajakker og Konebaade. Ved Havnen findes en Anlegsbro. Saavel sydfra som især vestfra ses Havnepynten i lang Afstand som en lang fladt udlobende Landtunge, og Husene tegner sig som skarpe Silhouetter mod Horisonten. Ogsaa nordfra er de synlige over en Mil borte, men fra denne Kant præsenterer de sig nærmest som liggende oppe paa Fjældsiden. — Udsigten fra Pladsen er meget vidtstrakt. Fra Sydost til Nordost ses hele Sydostbugten med dens mange Øer og Landet indenfor den. Mod Nord ses Kystlandet fra Christi- anshaab til Isfjorden, og fjærnt borte skimtes i klart Vejr Arveprinsens Ejland. Mod Nordvest ses næsten hele den østlige og sydlige Side af Disko, og mod Vest det lave Land hinsides Nivåk Fjorden til henimod Udstedet Akünäk 1 Egedes- minde Distrikt. Ikamiuts Klima er ustadigere og mere blæsende end Christianshaabs og Akugdlits, fordi Stedet ligger yderligere og mere aabent. Sydostvinden plejer ganske vist ikke at staa saa haardt her, men til Gengeld kan baade Norden- og Sydvestvinden — den forste kommende fra Disko Bugtens hele Længde og den sidste fra den nere Nivax Fjord — ofte staa igennem med stor Voldsomhed. Der er derfor ogsaa betydelig oftere Taage end ved Kolonien, ligesom Vejret i det hele taget er koldere, hvilket dog bringer det Gode med sig, at Myggeplagen er meget mindre. De fremherskende Vinde er om Foraaret Norden og om Sommeren og Efteraaret Osten. Isen lægger sig som oftest allerede i November og Begyndelsen af December paa den store Bugt, der fra den saakaldte Nivax Fjord!) skærer sig ind i Øen og næ- sten halverer denne 5—7 km fra Udstedet, og i Bugter og Sunde langs Kysten Syd for dette. Nivax Fjorden plejer at tillægges i Slutningen af December. Uden- for selve Stedet og videre ud i Sydostbugten legger Isen sig som oftest ikke for efter Nytaar, i ringere Isaar ofte meget senere. Den plejer at være god og farbar til Slutningen af Maj, paa Nivåk Fjorden og i Sydostbugtens Syddel betydelig længere, undertiden endog til over Midten af Juni. Der findes ingen farlige Strom- steder i Omegnen. Naar Isen ved Foraarstide begynder at skæres op ved Pynter o. lign., kan disse Steder let omgaas. De sædvanligst benyttede Slædeveje gaar over Isen — mod Nordost til Akug- dlit ad Sundet mellem Särdlat og Tugssäk og til Christianshaab udenom den sid- ste; — og mod Vest langs Ikamiut Øen og over Niväk Fjordens Munding ad Ege- 1) Egentlig et Sund fra Davis Strædet til Disko Bugten (jfr. Kortet). 10* 148 CHRISTIANSHAAB DISTRIKT desminde til. Forst paa Vinteren eller naar Isen ved Storm slaar Revne, er det dog ofte nødvendigt at kore indenom Tugssäk til Christianshaab; i daarlige Is- vintre kan Vejen endog gaa langs hele Sydostbugtens Kyst eller over mere eller mindre af dens Kystland (jfr. Akugdlit). Ligeledes kan det ofte vere nod- vendigt, naar man skal vestpaa og ikke kan komme udenom Мак (Niväk Fjor- dens vestlige Mundingspynt), at kore indad Fjorden for over Itivdlermiut Landet at naa ned i Langesund. Kan der heller ikke kores uden om Fjordens ostlige Mun- dingspynt Puagiarssuk paa Ikamiut Gen, gaar der flere udmærkede Veje over dennes nordvestlige Del til den store Bugt, hvorfra der køres ud paa Niväk Fjorden. Befolkningen bestod 1915 af ingen Danske og 82 Gronlendere (1850: 78; 1805 ingen). Af de 34 mandlige Personer var 8 gifte, 2 Enkemænd, 11 ugifte og 13 under 12 Aar. Af de 48 Kvinder var 10 Enker, 9 ugifte og 21 under 12 Aar. Der fandtes 16 Fangere og 4 Fiskere. Befolkningen er ret driftig og klarer sig gennemgaaende godt. Hovederhvervet er Sælfangst. Ved Islæggets Begyndelse drives Iskantfangst og Lurefangst (maunek, nigparnek) med stor Iver og godt Udbytte. Isgarn- fangsten er meget betydelig. Om Efteraaret drives nogen Hvidfiskefangst i Aabent- vandsgarn. Som Bierhverv drives Fiskeri af Hajer, Fjordtorsk og Ulke, samt Jagt paa Sofugle (især Ederfugle, Maager og Lomvier; ikke sjældent forekommer | der ved Islæggets Begyndelse »savssat« af de sidste), Rensdyr, Harer, Graagæs og Ryper. Rævefangsten er temmelig betydelig; de fanges baade i Fælde og ved at man folger deres Spor til deres Huler eller Tilflugtssteder og ryger dem ud. — Der samles ved Stedet en Del Tyttebær. Ogsaa Ægindsamling betyder noget. Storste Delen af Befolkningen staar i Telt en Del af Sommeren, serlig i Juni —Juli. De almindeligste Teltpladser er Puagiarssuk og Øerne i Sydostbugtens Syddel. Her fanges baade angmagssat og Sæler, især Sortsider, og torres meget Kod. Enkelte drager paa Helleflynderfangst til Taseralik. Rensjagten drives næsten udelukkende om Efteraaret ved Tasiussarssuak, mest 1 kortere Udflug- ter uden Teltning i større Stil. — Paa Øen Agissat, den østligste i Øgruppen Grønne Hilande, findes en Vinterboplads paa 4—5 Huse, tilhørende Ikamiut’ere, som plejer at flytte derud, saa snart Islæget tillader det, for det meste sidst 1 Ja- nuar eller først i Februar, og opholde sig der til Slutningen af Maj eller Begyn- delsen af Juni. Vejen dertil er ca. 20 km. Angaaende fremmede Gronlenderes Sommertogter til Ikamiuts Omegn se Distriktets Beskrivelse. Der er let Adgang til rigelig Brændselsforsyning. Udmerket Torveskær findes mangfoldige Steder i Pladsens Nærhed og overalt paa hele Øen. Lyng og Krat findes ligeledes og samles til dagligt Forbrug Aaret rundt. Der faas ogsaa noget Drivbreende. Af Pladsens 12 Gronlenderhuse er 4 af Type II, 4 af Type III og 4 af Type IV. Husene er gennemgaaende store og velholdte, et af dem (Type III) er et stort Dobbelthus med fuldt Bræddeskillerum uden Mellemdor, men med hver sin Ind- CHRISTIANSHAAB DISTRIKT 149 gangsdor fra fælles Husgang. Alle Huse har Jærnovne, det sidstnævnte to. Flere af Husene har Vinduesskodder og noget dansk Bohave, ellers er Udstyret det sædvanlige. — Husene paa Vinterpladsen Agissat er væsentligst af Torv og Sten med noget Træværk, men har alle Jærnovne. Af Telte fandtes i 1915 8, hvoraf 3 af Lerred, Resten af dobbelt Skind. Der fandtes 4 Konebaade, 20 Kajakker, 5 Træbaade (3 fladbundede), 16 Slæder med 100 Hunde, 25 Rifler og 158 Isgarn. Ikamiut udgor en selvstendig Kommune under Kommunedistriktet Chri- stianshaab og horer til Nordgronlands 4. Landsraadskreds. Kommunekassens Regnskab se $. 115. I gejstlig Henseende horer Udstedet til Christianshaab Overkateketdistrikt under Jakobshavn Prestegeld. Der er ansat en seminarieuddannet Kateket. Handelen forestaas af Udstedsbestyreren. Produktionens Indhandlings- beløb var 1915 Kr. 2530,85, medens Udhandlingen androg 4578,63 Kr. Befolk- - ningen havde indestaaende 1 Sparekassen 3078,84 Kr. De almindelige aarlige Udgifter, Udliggerens Lon iberegnet (ca. 485 Kr.), var ca. 675 Kr. I medicinal Henseende horer Udstedet under Egedesminde Legedistrikt. Der er ansat en Jordemoder. Paa Pladsen findes af offentlige Bygninger: Kapel med Skole, Udligger- bolig, Provianthus med Butik, Fadeværkshus, Materialhus, Spækhus og Jordemo- derbolig. Kapellet, opført 1908, er en rodmalet Bindingsverksbygning, med Spaantag med Forsiringer af Zink langs Tagrygningen; over Ostgavlen et Kors. Indgan- gen er i vestre Ende af Nordsiden. Det Indre bestaar af Forstue, lille Skolestue og Kirkelokale. I dette findes et Harmonium, delvis bekostet af Menigheden. I Nerheden af Kirken er opfort et lille Lighus af Tre. Kirkegaarden ligger et kort Stykke Sonden for Udstedet paa en Slette mellem Fjældene. Udliggerboligen, 8X5 m, Bindingsværk med Spaantag, opfort 1889, inde- holder to Verelser og Kokken. Tidligere var der indrettet Butik paa Loftet med Adgang ad udvendig Trappe. Provianthuset, opfort 1882, Bindingsverk med Spaantag. I den ene Ende er senere indrettet et lille Butikslokale. Spækhuset, opfort 1909, er en meget stor, rodmalet Bindingsværksbygning med Spaantag. De ovrige danske Huse er eldre, sorttjærede Bindingsverksbygninger. Jordemoderhuset er et ret stort gronlandsk Hus af Type II. Historie. Udstedet har intet dansk Navn. Betydningen af Ordet »Ikamiut«, er ikke ganske klar. Muligvis kommer det af за о: hist (i nordlig Retning), og betyder altsaa: de der bor hist henne, men maa i saa Fald vere bleven til, da Øerne og Kysterne Syd og Sydost for Stedet endnu var beboede. 150 CHRISTIANSHAAB DISTRIKT Med Vished vides intet om, hvorvidt Ikamiut var beboet eller ej ved Kolo- nisationens Begyndelse. Men Sandsynligheden taler derfor, dels fordi der paa Ste- det findes meget gamle Hustomter, og dels fordi der rimeligvis sigtes dertil et Par Steder hos Poul Egede. 1781 nævnes Ikamiut første Gang ved Navn i et Kirkebogsnotat. Da var kun nogle faa af Beboerne kristne. 1786 dode nogle dobte der af en smitsom Sygdom (jfr. Akugdlits Hist.). Maaske er Stedet — ligesom Akugdlit — ved den Lejlighed blevet ode eller næsten ode, thi Mandtalslisterne nævner det ikke for 1808, da Inspektoren giver Tilladelse til Oprettelse af et Garnforsog der, men det hindredes af Krigen; forst 1817 opsattes der et gronlandsk Hus med Trepanel »ved Garn- forsøget Ikamiut«. к Pladsen havde omkring 1825 en Befolkning раа 40—50 Mennesker. Garnfang- sten og Spækindhandlingen forestodes af en gammel dansk Pensionist, OLE Sø- HOLM, af Grønlænderne kaldet »Ikamiorssuak« (9: den store hist henne). Midt i 30-erne efterfulgtes han af Blandingen Lars Munck, som med stor Driftig- hed ved Aabentvands- og Isgarnfangst bragte Produktionen stærkt op, og ved sit Eksempel indforte godt Husstel og solid Okonomi blandt Befolkningen, som tiltog betydeligt ved Tilflytning; 1845 kaldes han »Udligger«, men uden at der dog endnu var oprettet noget »Udsted« i Nutidsbetydning. Dette skete forst 1848, da Stedet forsynedes med et Vaaningshus (paneleret grønlandsk Hus) og et Spækhus. Indhandlingen var ret betydelig og aarlig i Til- tagende, hvorfor der et Par Aar efter opførtes et nyt og større Spækhus og senere flere Bygninger, bl. a. Kapel, efter det voksende Behov. Som fremragende ved Fangerdygtighed og Foretagsomhed her skal nævnes — foruden ovennævnte — Slegterne ZEEB (Stamfader Assistent Z.) og TELLESEN (Stamfader dansk »Speekskerer« Jens T.). H. OsTERMANN. LÉNOBSHAV Ne DTSTKREK F OMFANG OG BELIGGENHED AKOBSHAVN Handelsdistrikt omfatter Kolonien Jakobshavn med Udste- derne Rodebay og Atä og bestaar af Fastlandskysten fra 69°8’ til 69°52’ N. Br. med de foran liggende mindre Øer, samt af Østkysten af den store Ø Arve- prinsens Ejland. Sydgrænsen dannes af Jakobshavns Isfjord og Isstrom, Ostgræn- sen af Indlandsisen, Nordgrænsen af en Linie fra Sydsiden af Breen $. f. Ata til den gamle Hustomt Ulüssat paa Nordkysten af Arveprinsens Ejland, og Vest- grænsen løber som en krummet Linie herfra gennem denne Ø til Midten af Øens Sydside. Distriktets største Udstrækning fra Syd til Nord er omtrent 83 km, den største Bredde af Kystlandet ved Sydenden af Atå-Sundet kun 22 km, den stør- ste Bredde af hele Distriktet ca. 37 km. Arealet af det isfri Land er omtrent 1700 km?, eller omtrent som Lolland-Falster tilsammen, og det er saaledes, efter Areal, Grønlands mindste Handelsdistrikt. Ved Ata Sundet og dets Fortsættelse deles Distriktet i en storie og en mindre, vestlig Del. Baade ved Nord- og Sydenden af denne Del ligger der et Landomraade, der fra ældgammel Tid benævnes Nunatak, skønt den ene Side af Landet ikke er omsluttet af Indlandsis, men vender ud til Havet. Ganske vist er Havet her hele Aaret rundt opfyldt af Kalvis. Længere inde i Indlandsisen udfor Distriktet kendes ingen større Nunatax’er. KYSTER, ØER OG INDSKÆRINGER Jakobshavns Isfjord, Distriktets Sydgrænse, gaar fra Disko Bugten i østlig Retning ind til Indlandsisen. Dens Hovedarm er 5—6 km bred og over 28 km lang, regnet fra Isfjældsbanken foran dens Munding til Fronten af den udskri- dende Bræ. Denne Fronts Beliggenhed har varieret ret stærkt i de 70 Aar, fra hvilke man har bestemte Iagttagelser over den, og den ligger for Tiden ca. 10 km længere inde, end den gjorde i 1850. Et Stykke udenfor Bræfronten afgiver Fjor- den nogle meget betydelige Forgreninger, nemlig mod Syd Tasiussak (Bugten), der hører til Christianshaab Distrikt og som omtales der, og mod Nord en mindre Vig, Navdluarssuk, ca. 5 km lang, samt den 18 km lange Fjordarm Sikui- juitsox (»den, der aldrig er isfri«). Denne Arm er i det meste af sit Forløb 5—6 152 JAKOBSHAVN DISTRIKT km bred, men dens Munding ud i Hovedarmen er ved en Klippehalvo Ost for Navdluarssuk indsnævret til knap 4 km. Bunden af den er opfyldt af en godt 3 km bred udskridende Bre, hvis Ismasser dels spærres inde af Indsnævringen, dels af Isen fra den langt megtigere og mere produktive Jakobshavns Isstrom. Mellem disse to Breer ligger den 260 km? store Nunatarssuak (Store Nuna- tak), om hvilken en grønlandsk Tradition beretter, at den skal huse en Rens- bestand. Paa Navdluarssuk ligger Isen lenge om Foraaret, og her plejer at vere en god ütor-Fangst, men Slædevejen dertil over Land fra Jakobshavn er lidt for lang og for besværlig til, at den spiller en vigtig Rolle. Om Sommeren er Vegetatio- nen her inde serdeles frodig, som Forholdet plejer at være, naar man fjærner sig fra Kysten og nermer sig Indlandsisen. Isfjordens Nordkyst er de fleste Steder ret høj og brat, medens Sydkysten er lavere. Skraaningerne ud mod Fjorden er meget golde. Skont man, selv 1 van- skelige Isaar, gentagne Gange kører over Isfjorden, selv indentor Imilik Pynten, kendes der kun Dybder fra Sydkysten ner Mundingen. Det dybeste Lodskud viste her 450 m, og Bundarten var fint Ler. Længere inde maa der naturligvis tillige være grovere Materiale fra den kalvende Bre. Landet mellem Isfjorden og den neste større Indskering, Pakitsox Fjorden, er henved 34 km langt og fra 15—22 km bredt, i Areal over 600 km?. Dets Kyst har forskellige mindre Indskæringer og rager frem med en Del smaa Nes og Halv- øer, og her findes ogsaa nogle smaa Øer hist og her, men en Skærgaard mangler helt i dette Distrikt. De vigtigste Indskeringer fra Syd til Nord er: | 1) Jakobshavn Havnebugt (gronlandsk: Kangerdluatsiak, hollandsk: Makelikout) mellem Kingigtok Pynten i Syd og Nordre Nes. I Bugten, men udenfor selve Havneu, ligger der tre smaa Holme (se Lokalbeskrivelsen). 2) Brede Bugt med Øen Savérnex. Bunden af denne dannes af frugtbare Dalstrog med rig Lyngvegetation. Her er gamle og nye Teltpladser for Lodde- og Laksefangst og for Brændselsamling. Elvmundingen er forsynet med Sten- demninger til Opstemning af Laks. 3) Rodebay med Øen Kexrertak. Fra Bunden af denne rummelige Bugt gaar der Dalstrog med Søer ind til Sikuijuitsox. Dette Dalstrog deler Landet i to nogenlunde lige store Afsnit: det sydlige, Jakobshavn-Rodebay Landet, 280 km?, og det nordlige, Kilersiut Landet, 310 km?. Ved Pynten Niakornak, 8. f. Pakitsox Fjorden, ligger den gamle, nu nedlagte Boplads Kilersiut. Pakitsox Fjorden ligger paa omtrent 69°27’ N. Br. og omfatter et mindre ydre og et storre indre Bassin, der kun er adskilte ved et kort, knap et Par km langt og paa sine Steder kun godt 100 m bredt Lob. Det indre Parti kommer derved til at præsentere sig som en ret stor Fjord med salt Vand, Tidevande о. s. v., men uden Isfjælde og tilsyneladende uden Munding ud til Havet. Derfor kaldes den paa grønlandsk: päkitsor, »Fjorden med den smalle Munding«. Og da dette Navn desuden overfortes til Bopladsen, der laa ved det ydre Bassin, skont det her in- gen Mening giver, kaldes det indre Bassin ogsaa Ilordlex (»det Indre«). Hordlex JAKOBSHAVN DISTRIKT 153 deler sig i en større nordøstlig og en mindre sydøstlig Gren. Fra Bunden af disse Grene er der kun ganske faa km til Indlandsisens Rand, hvor der kommer store Breer ned, som altsaa nu ikke mere naar ud til Havet. Fra den sydligste af disse Grene har Rink, HELLAND, WHYMPER, В. Brown og HAMMER gjort Studier over Indlandsisen, og herfra var det, at PEaRy’s og Matcaarp’s bekendte Isvandring fandt Sted 1886. Udloberen fra Indlandsisen ligger he: som en uhyre tredelt, hvid Klo ned over Bjergsiden, og fra Kanten af »Kløerne« triller mægtige Isblokke ned paa Dalbunden. Fra den nordligste Arms Bund gaar der toruden Dalen ind til Isranden et Dalstrog med flere Søer i nordlig Retning op til Bunden af Kanger- dluarsugssuak. Landet mellem de to Fjordarme, Akuliaruserssuak, har paa sin Vestside en lille, men rummelig og velbeskyttet Bugt (ikke angivet i Kortene) Berggreens Havn, kaldt saaledes efter Prof. Sv. BERGGREEN, Lund, der har beskrevet den og dens rige Vegetation udforligt. I den brede Del af Hordlexk er der maalt Dybder paa over 300 m, men inde ved Bunden bliver navalig den sydlige Arm saa grund, at selv smaa lette Skindbaade har ondt ved at komme frem. I det ydre Bassin er Dybderne derimod kun noget over 200 m. Kysterne af Ilordlek er bratte, og flere Steder er der Fuglefjelde, især paa Sydsiden, men paa Grund af den afsides Beliggenhed faar disse Fugle- fjælde kun lejlighedsvis økonomisk Betydning. Det smalle Løb mellem de to Bassiner, Sarfårssuk, er i sin ydre Ende yder- ligere indsnævret ved en lille ©, Simiutak, (»Proppen«). HAMMER har anslaaet Arealet af Udlobet til 150 m? og beregnet, at der i de seks Timer, Vandet stiger, maa passere mindst 90,000 Tons Vand pr. Kvadratmeter, og i de seks Timer, Vandet falder, det samme, plus den Vandmængde, der i Flodtiden er strømmet ud i [lordlex fra Elvene. »I Virkeligheden«, skriver han, »ligner det meget mere et Vandfald, og naar Strømmen er stærkest, er der en Boblen og Syden og et Spekta- kel, som allerede mærkes i lang Afstand. Kun i nogle faa Mimuter, medens Strøm- men skal til at skifte, er det muligt at passere dette Sted med Baad, og da kun med yderste Forsigtighed. De herboende Grønlændere vide at fortælle forskellige Historier om Kajakker og Baade, som er gaaede under i denne Strøm, »uden at et eneste Menneske er kommet levende derfra.« — For en nogenlunde kraftig Motor- baad vil der dog være mindst et Par Timer omkring hvert Strømskifte, hvor Sar- fårssuk kan passeres. I et Strømsted som dette lægger der sig naturligvis, selv i den strengeste Vin- ter, ingen Is, og langt ud i det ydre Bassin er der som Regel strømskaaren Is. Her er derfor ganske særlig gode Betingelser for Sødyrs Trivsel, og derfor har der ° ogsaa fra ældgamle Tider været Bopladser her i Nærheden, Päkitsok paa Nord- siden, Kilersiut paa Sydsiden. At de for Tiden er ubeboede, skyldes ikke forandrede Naturforhold, men bevidst Erhvervspolitik fra Beboerne af Atå Sundet, navalig fra deres fremragende dygtige grønlandske Udligger Pavia Jensen, idet haa har kunnet godtgøre, at disse Bopladser forstyrrede, ja næsten forhindrede Sortside- trækket op gennem Atâ Sund. Intelligente Grønlændere har jo forlængst indset, at der til hver Bopladses Fangstomraade maa høre visse Reservater, hvor Dyre- 154 JAKOBSHAVN DISTRIKT livet kan udvikle sig nogenlunde uforstyrret. Ved den inderste Vig af det ydre Afsnit af Päkitsok Fjorden har Styrelsen for Grønland et Hus for rejsende staa- ende, navnlig for Embedsmænd og Postmænd. Det holdes forsynet med et lille Depot af Brændsel og Hundefoder. Ata Sund (Ikerasak) lober forst i nordlig Retning ca. 18 km mellem Fast- landet og Arveprinsens Ejland og bøjer derefter i NNØ. ca. 10 km, hvorefter Sundet udvider sig til et rummeligt Bassin, der intet Nava bærer. Bredden af Sundet er mellem 3 og 4 km. Paa ca. 69°35’ N. Br. optager det Fjorden Kanger- dluarsugssuak. Ved М. С. ENGELL’s Undersøgelser er Dybdeforholdene i Sundet vel kendte, i den sydlige Del naar Dybderne ned til 4—500 m, medens de i den nordlige kun bliver mellem 2—300 m, hvorefter de atter synker ned til henimod 400 m ved Udvidelsen til det omtalte Bassin. Kysten af Arveprinsens Ejland ud mod den sydlige Del forløber jævnt uden Indskæringer og Pynter og er ret hoj og stejl, saa at man kun et Par Steder kan kore ned fra Landet her. Det ene er knap 3 km 8. Е. Udstedet Ata, hvor den seedvanligst. brugte Slædevej »over Ata Bakkerne« til Ritenbenk begynder. Det andet ligger ca. 7 km sydligere i en Elv- dal og hedder arkartarfik 9: »Stedet, hvor man kører ned». Den øvrige Del af Kysten fra Atä og Nord efter er meget lavere og lettere tilgængelig, men den har heller ingen Indskæringer. Fastlandskysten mellem Päkitsok og Kangerdluarsugssuak frembyder der- imod storre Afveksling; her er flere Bugter, der er brugelige som Havne, og ly- givende Nes. Partiet mellem disse to Fjorde, Kitermiut Landet er en 150 km? stor næsten ligesidet Trekant, der nede mod Syd bærer Toppe paa over 400 m. Ud mod Atä Sundet findes den gamle Boplads Kitermiut. Kangerdluarsugssuak er en ca. 20 km lang, са. 3 km bred Fjord, der lober 1 sydostlig Retning og ender i en 4 km lang Dal, der forer over til Pâkit- зокз nordre Arm. Denne Dal er vel skikket til Sledevej, naar Isen i Atâ Sund paa Grund af Stromskering er helt ubrugelig. Ogsaa fra Nordsiden gaar der en Sledevej over Land til det Indre af Bassinet i Nærheden af Exe. Fjordens Kyster er ret stejle og meget golde, de lyser langt bort med deres lysegraa, nøgne Vægge. Dels har Gnejsen her denne Farve, dels er, især i det Indre, alt overdrysset med et Lag fint, graat Gletscherstøv. Om Dybderne er intet kendt. Midt i Fjorden ligger en 2,5 km lang, smal og lav © Kexertax. Landet mellem Kangerdluarsugssuak og Bassinet er en aflang Firkant, henimod 450 km? stor. Det er højt, og Kysten ud mod Atå Sund har to markante Klippepynter Kaersorssuak og Okaitsünguit. Ogsaa her er der talrige Fuglefjælde. Ned over den stejle Kyst kommer der et prægtigt Vandfald fra en lille Sø. Nordkysten ud mod Bassinet er lavere og lettere tilgængelig. Bassinet mellem Arveprinsens Ejlands Nordende og Fastlandet gaar i SV. over i Atä Sund, mod N. danner det to Lob paa hver sin Side af Gen Kexertakavsax ind til Torssukätaks Isfjord. I dette Bassin ligger еп 16 km? stor trekantet О med over 400 m hoje Fjældtoppe. Paa dens Sydkyst ligger den na opgivae Boplads Igdluluarssuit. Mellem denne © og Kexertakavsak ligger JAKOBSHAVN DISTRIKT 155 der 4 smaa Øer og nogle Holme, af hvilke den nordligste hedder Igdlutalik, hvor der findes talrige og særdeles velbevarede Hustomter, Grave og nängissat fra meget gammel Tid. Grænsen for Handelsdistriktet regnes at gaa mellem disse Smaager. I dette Bassin udmunder to Udlobere fra Indlandsisen, der begge gaar ned til Havet (se senere). De er adskilte ved en ca. 6 km lang og 3 km bred Nuna- фак, der danner en høj Kyst ud mod Havet, medens Randen ind mod Indlands- isen har ea lille So, Ilulialik, i hvilken en lille Udløber fra Indlandsisen danner Isfjelde. HAVET. DYBDE OG STROMFORHOLD TIDEVANDE OG ISLÆG Paa Isfjeldsbanken udfor Jakobshavn har ingen Dybder kunaet maales, men efter Størrelsen af et bestemt Isijeld har HAMMER beregnet Dybden over Banken til at vere mindst 250 m. I Nerheden af Banken, saa vel indenfor som udenfor, bliver Dybden snart over 300 m op paa den lige Sejlrute tværs over Disko Bugt til Godhavn overalt mellem 3 og 400 m. Dog er dette ikke Bugtens Dybde overalt, thi lidt Nord for denne Rute (69°18° N. 51°10’ V.) ligger der en mod Syd stejlt affaldende Klippegrund, paa hvilken er taget et Lodskud med saa ringe Dybde som 43 m. Denne Grund skal efter Gronlændernes Mening strække sig henimod Klokkerhuk. Hvad der er kendt om Dybderne i Fjordene, er allerede nævnt. Forskellen paa Hoj- og Lavvande er ved Jakobshavn mellem 1,5 og 2 m, fra andre Steder foreligger ingen Opgivelser, undtagen fra det Indre af Pakitsox, hvor den endnu er 0,3 m. | Ifølge Hammer’s Undersøgelser gaar Strømmen med stigende Vande nord- efter, med faldende sydefter, efter Befolkningens Mening dog aldeles overvejende nordefter, saa at man f. Eks. aldrig ser Isfjælde eller Kalvis S. f. Claushavn. Mel- lem Jakobshavn og Rodebay er Strømmen saa stærk, at der i milde Vintre slet intet brugeligt Islæg bliver paa dette Stykke. Nord for Rodebay deler Strømmen sig i mindre Grene til Atå Sund og Vajgat og sender Hovedgrenen over mod Disko. Naar Vejret om Efteraaret er roligt, fryser Isfjordens tæt pakkede Kalvis- masse almindeligvis sammen i Begyndelsen af Oktober, undertiden allerede 1 September, saa at dristige og dygtige Folk allerede da kan vove sig ud, og sætte Garn. Selv inde fra Navdluarssuk kan man i gunstige Tilfælde sætte over til Kajå lige overfor paa Sydsiden. Fjorden benyttes saa med hyppige Afbrydelser til Færdsel indtil Marts, til Fangst til hen i April, da Strømmen bliver saa stærk, at dens Is tilligemed Isen omkring Banken skæres saadan op, at Færdsel paa den bliver for farlig. I gode Vintre lægger Isen sig langs Kysten hen i Januar, og sam- _ tidig kommer der Islæg i Atå Sund, der saa i gunstige Tilfælde kan holde sig til endog ind i Maj. Dog bliver Isen snart strømskaaren ud for enhver Pynt, og Slædevejene maa her gaa op over Land. Saadanne Strømsteder er overalt sær- deles vigtige Fangstpladser. I Atå Sund bliver Isen sædvanlig mest strømskaaren langs Vestkysten, 156 JAKOBSHAVN DISTRIKT hvorfor Vejen lægges nærmere den modsatte Side. Men ogsaa her er det som Regel nødvendigt paa flere Steder at kore op paa Kitermiut Landet. Vigtige Strom- steder findes i Nærheden af Udstedet Atå baade Øst og Vest for Stedet, endvidere udfor Kangerdluarsugssuak, og Udløbene fra Bassinet paa begge Sider af Tor- ssukåtak er kun undtagelsesvis til at passere med Slæde. Derimod lægger Isen i den sydlige Del af Bassinet sig som Regel tidlig og ligger ofte til hen i Juni. Un- dertiden maa derfor Vejen til Ritenbenk og nordligere og vestligére Steder efter at være gaaet over Arveprinsens Ejland, fra Ata føres i en Bue op efter Arsivik og ind over Land til Bunden af Fjordene. Naar man kan, kører man langs Øst- kysten af Landet og benytter hver Smule Havis, der kan bruges dertil. Paa Grund af det uhyre kuperede og stenede Terræn er Slædevejen Kilersiut—Jakobshavn Landet maaske den besværligste af alle de ordinære Post- og Rejseruter i Nord- grønland. Undertiden kan man fra Ata køre over Arsivik, Ulussat over Torssu- kåtak lige til Kexertax i Ritenbenk Distrikt. I Fjordene Kangerdluarsugssuak og Ilordlek dannes Isen ofte for Jul og ligger som Regel uforstyrret til langt ind i Juni. TERRAIN. GEOLOGISKE FORHOLD Naar man ude fra Disko Bugten sejler ind mod Jakobshavn Distrikt, soger Ojet forgeves efter en karakteriserende Bjærgtop, der kunde tjene som Merke. Set paa Afstand tegner Landet sig som en lav, ensformig og morkt fortonet Kyst. Isfjeldsbanken og Lysningen over Indlandsisen, »Isblinken«, dukker først frem og giver nok at styre efter, senere skelnes Sydspidsen af Arveprinsens Ejland fra Landet bag ved. Men forst i ringe Afstand oploser det ensartede sorte sig i lave Gnejs- og Granitfjælde med som oftest snævre Dale mellem sig. Omkring Jakobshavn er de højeste Toppe kun lidt over 300 m (se Lokalbeskrivelsen). Mod Nord bliver Landet noget hojere, men selv langt inde ved Randen af Ind- landsisen naar Toppene sjældent over 600 m, og forst helt oppe ved Torssukatak og paa det højeste af Arveprinsens Ejland rager de højeste Tinder op over 800 m. Kun faa af Toppene ner beboede Steder har eget gronlandsk Navn, — Gron- lænderne betegner overhovedet kun faa Fjeldtoppe med saadant. Hele Distriktet har tidligere været dækket af Is; alle Toppe er isskurede helt op, alt er afslidt og afrundet, undtagen hvor Gnejsens Lagdeling er saadan, at Vejrsmuldringen atter har frembragt skarpe Kanter og lodrette Vægge siden Isens Afsmeltning. Paa Underlandet, maaske op til 200 m Hojde, vil man som Regel kun finde lost Materiale paa beskyttede Steder og kun faa lost liggende Sten, men højere oppe ligger store og smaa erratiske Blokke strøet omkring over- alt, og Morænematerialet er her mere fordelt. Dette skyldes, at Kysten efter Is- tiden har været sænket under Havets Niveau, og i Overensstemmelse hermed finder man ogsaa paa mangfoldige Steder vandrette Terrasser eller Blaalerslag med Skaller af Havdyr, saaledes lige bag Jakobshavn, hvor Højden over den nuværende Havflade er maalt til 30 m. JAKOBSHAVN DISTRIKT 157 For Tiden er Kysten her som andetsteds i Vestgronland underkastet en stærk Sænkning, der er meget let at iagttage. Dels kan man ved nuværende og tidligere Havne konstatere Ringboltes og andre Genstandes Sænkuing, dels kan man overalt i Fjordenes Forgreninger, omtrent hvor man vil, finde Steder, hvor hele Blokke af Morænemateriale med Vegetation paa skrider ned. Ogsaa i dette Distrikt mærkes Senkningen særlig paa de gamle Bopladser, f. Eks. Igdlutalik, Kajå paa Sydsiden af Isfjorden og Sermermiut. Det ualmindelig rige Antal af gamle Redskaber, som i Aarenes Løb er samlet ved det sidstnævnte Sted, skyldes netop Havets Udvaskning af de nedskredne Lag. Nogle af de vigtigste Dalstrøg er omtalt ovenfor under Landets Indskærin- ger, men foruden dem er der mange Dale, som Kortene ikke antyder. De grøn- landske Kort har jo først og fremmest søgt at faa Kysterne fastlagt, hvor Bebo- elserne er, og i et saadant Omfang, som hår Betydning for de store Skibes Sej- lads. Til Forhold, der har Betydning for Samfærdsel i Baad eller Slæde, blev der hidtil kun undtagelsesvis taget Hensyn, og for det meste lader Kortene én helt i Stikken, naar man fjærner sig lidt fra Kysten. Derfor finder vi ogsaa kun faa Søer og Elve afsat, skønt Grønlands Gnejsomraade her som andre Steder har Søer i Hundredvis, og hver Dalsænkning naturligvis har sin Elv. Distriktets stør- ste, kendte Sø ligger lige ved Udstedet Atå, der tager Drikkevand fra dens meget korte Afløb. Den er 6—7 km lang, og der er maalt Dybder i den indtil 96 m. Af Elve skal nævnes de korte, men meget vandrige Afløb fra Indlandsisen, der ud- munder i Påkitsoks to Grene, samt Elven Kigssuak paa Sydkysten af Bassinet omtrent inde ved Eke. Den siges at være saa vandrig og rivende, at den ikke fryser til om Vinteren. Den overvejende Bjærgart er en som oftest lysegraa Gnejs, der varierer stærkt og som ofte viser Overgange til krystallinske Skifre. Rund: omkring op- træder Granit mellem den, og paa sine Steder bliver Graniten overvejende. Ifølge SyLow er Graniten herskende ved og Syd for Ata, paa Fastlandskysten lige over- for samt paa Øerne i Bassinet, men ikke alle Kyster er undersøgte med det for Øje, og om det Indre af det isfri Omraade haves som Regel ingen Oplysninger. Graniten kan ogsaa variere og bliver stundom porfyrisk. Paa flere Steder ved Påkitsok Fjorden samt paa Arveprinsens Ejland, 7 km N. f. Atå, findes Vegstens- brud, der tidligere udnyttedes af Grønlænderne, især til Materiale til Kogekar og Lamper. Nu fremstilles knap Vegstenslamper mere, de erstattes efterhaanden af de lettere og billigere Bliklamper, og der bruges kun lidt Vegsten til Pilke, og det kan endda let erstattes af andet. I Ilordlek er paavist faststaaende Gab- bro; Kvarts- og Dolomitgange er hyppige, men intetsteds af stor Mægtighed. Ogsaa Grønstensgange er hyppige, især i den nordlige Del af Distriktet. Nævnes kan endnu, at Materialet til de Tusinde af Stenredskaber, der er fundne ved Di- striktets gamle Bopladser: Porcellænsjaspis og Kalcedonvarieteter, næsten uden Undtagelse er fra Basaltformationen paa Disko og Nugssuak, altsaa bragte til Distriktet udefra ved Tuskhandel. 158 JAKOBSHAVN DISTRIKT BRÆERNE Kystfjældene i Jakobshavn Distrikt er intetsteds hoje nok til, at der ligger Hojlandsis paa dem, derimod kommer der talrige Breer ned fra Randen af Ind- landsisen. De vigtigste er allerede tidligere nævnt, her skal kun lidt nojere be- skrives et Par af dem, der naar ned til Havet og producerer Isfjælde. De to Breer, der kommer ned til Atå Sundets Udvidelse mod Nord, regnes. ikke for at hore til de meget produktive. Direkte Maalinger af deres Bevægelser foreligger hidtil ikke, men under et Ophold i Nærheden af dem i Sommertiden faar man det Indtryk, at den ikke er ganske ringe. Ingen af dem danner store Isfjælde, skont de er 3—4 km brede, og skont Tykkelsen af den nedskridende Istunge er tilstrækkelig dertil. Men de skrider ned ad en forholdsvis stejl Skraaning, og deres Leje er stærkt indsnævret af Randklipperne, og begge Dele bevirker, at Ismas- serne knuses stærkt, og da Vejen nedover er saa kort og Bevægelsen vistnok ret hurtig, naar de knuste Ismasser ikke at fryse ordentlig sammen igen, inden de naar ned til Havet. Den nordligste af dem er den storste og mest produktive; den fylder Far- vandet omkring Øerne i Bassinets Nordende samt Sundene ud til Torssukatak med saa megen Kalvis, at ikke en Gang en Motorbaad kan bane sig Vej hen til den, undtagen i særdeles gunstige Tilfælde. Denne Bre regnes forovrigt at hore til Ritenbenk Distrikt. Den sydlige derimod, Breen ved Exe (Fig.l) (Exip sermia) er maaske den let- test tilgængelige isfjælddannende Bre i Vestgrønland. Langs dens Sydrand findes der en lille fingerformet Vig, som aldrig synes at blive blokeret af Kalvis, da Strømmen fra Elven under Breen, samt fra den vandrige Elv Kügssuak lige i Nærheden tvinger al Kalvisen ud i nordvestlig Retning. En saadan lille Vig i Bunden af en Fjord eller ved Siden af en Ismasse kalder Grønlænderne Exe, og her i dette Exe kan ikke alene Baade men selv Skibe ligge trygt. Her laa den gamle Damper »Fox« i 1912 i flere Dage, mens den landsatte Svejtseren A. de QUER- vAIN’s Ekspedition, der herfra gik over Indlandsisen til Angmagssalik paa Gron- lands Ostkyst. Til Minde om denne Bedrift omdobte »Fox« Officerer Exe til »de Quervains Havn« og malede dette Navn med store rode Bogstaver paa en stor Flytteblok ner Stranden. Og da »Fox« kort efter grundstodte og kondem- neredes, rejste den Afdeling af den svejtsiske Ekspedition, der blev her tilbage for at drive glacialogiske Undersogelser, et Monument for det gamle, beromte Po- larskib, bestaaende af en stor Brintbeholder af Staal (Fig. 2). Mens man ligger her i »Havnent, falder der næsten uophorligt Is ned fra den hoje, lodrette Front. En Gang imellem ser man et storre Parti skride ned med et stærkt Brag, man venter at se et Isfjæld blive født, men i Stedet jager der kun en Flotille af storre og mindre Kalvisstykker ud fra Fronten, hvorefter de straks gribes af Strømmen og føres videre. Det ser ud, som om en urimelig optaarnet. Stabel af Skærver eller Byggeklodser pludselig skred sammen, alt løsnes i de, Tusinder af forud dannede Spalter og Sprækker, og selv den af Sammenskridnin- JAKOBSHAVN DISTRIKT 159 gen dannede Kalvningsbolge dæmpes saa stærkt af det sondrede Materiale, at den ikke generer et Fartoj, der ligger for Anker. Som Udgangspunkt for Undersogelser af Indlandsisen er Exe maaske det mest ideale, der findes, navnlig fordi man kan komme lige dertil med Fartoj. Det var ogsaa Gronlendere fra Distriktet, der havde fundet det og anbefalet det til de QuERVAIN. Ogsaa Opstigningen til Indlandsisen er her usædvanlig kort og let, man gaar let op paa Indlandsisen og ned igen paa mindre end en Dag. Baade i 1912 og de Gange, Isranden har veret betraadt senere, har den vist sig saa fri for Spalter, at Slæderne straks kunde begynde. Ogsaa det Stykke af Breen, der rager udi Vandet, kan man nemt komme ud paa; at her imidlertid ikke er let at færdes, siger sig selv. Den største og vigtigste Bre i Distriktet er Isstrommen, der udmunder i Jakobshavns Isfjord. Det er tillige en af de mest. produktive i Gronland og den, der er tidligst og bedst undersøgt. Det var navnlig Rınk’s Studier og Skildringer af den, der gav et vigtigt og afgorende Bidrag til Istidsteoriens Fremkomst, og efter ham er den tit blevet studeret, især af HELLAND, HAMMER, v. DRYGALSKI og ENGELL. Jakobshavns Isfjord er herved blevet Normaltypen for Geologers og Geograiers Opfattelse af Isfjordsbegrebet. Desuden har den en saa stor Betydning tor Dyrelivet heromkring, at man uden Overdrivelse kan kalde den hele Omeg- nens vigtigste Livsaare. Regnet fra den i Nord—Syd forlobende Rand af Indlandsisen og ud til Mun- dingen er Jakobshavns Isfjord ca. 40 km lang (Fig. 3-4). Dens Bredde varierer mellem 5—6 km. Omtrent 28 km indenfor Fjordmundingen træffer man for Tiden Fron- ten af den udadskridende Bre. Her glider ned ad en næsten umerkelig Skraaning ustandseligt, Dag og Nat, Sommer og Vinter, en Plade af Is, hvis Tykkelse maa vere over 500 m, og hvis Kanter slæber hen ad Kystklippernes Sider. Paa Grund af den Gnidningsmodstand, som her er, er Bevægelsen her kun ringe, men læn- gere ude, endnu lenge for Midten, hvor Bevegelsen maa vere sterkest, har man maalt Hastigheder paa over 20 m i Dognet. Set paa nært Hold er Breens Overflade ikke jævn, men gennemfuret af megtige Klofter og Spalter og forsynet med utallige Toppe og Tinder. Dens Overflade er heller ikke blændende hvid eller blaalig, som Isfjældene eller som deus Front er det, hvor denne undta- gelsesvis ligger frit, men den er snavset af graagult Stov, der fra Randfjældene er blest ind paa den. Uagtet ingen endnu har veret i Stand til at maale Dybder herinde, mener man, at den yderste Ende af Breen flyder paa Vandet. Her losner sig nu Par- tier af Breen efter de forud dannede Tverspalter, undertiden omtrent 1 Bræens halve Bredde. Disse losnede Partier skydes stadig fremad, teres fra neden af den mægtige Strom af Smeltevand, der stadig lober under Breen, desuden af Havvandet, de flyder i, og af den evigt vekslende Ebbe og Flod, og de mister snart Ligevegten og velter rundt med et Bulder, der hores milevidt. Herved gaar de itu og bliver til Isfjælde, Breen »kalver«, siger man. Ved Kalvningen opstaar der taarnhoje Bolger, der slaar mod tidligere dannede Isfjælde og faar dem til 160 JAKOBSHAVN DISTRIKT at vælte, saa der undertiden kan hengaa Timer, for der er Ro og Lige- vægt igen. Foruden store og smaa Isfjælde i alle mulige fantastiske Former opstaar der ved disse idelige Kalvninger en Mengde mindre Isstykker, »Kalvis« En Del af den presses ind i Fjordens Sidegrene Tasiussak og Sikuijuitsok. Den sidste Gren er saa tæt pakket med Kalvis, dels fra den store Bre, dels fra dens egen, stejlt nedskridende Bre, at man paa ingen Tid af Aaret ser Vandfladen i den. Det meste af Kalvisen bliver dog i selve Isfjorden, hvor den pakker sig tæt imellem Isfjældene. Tilsidst bliver kilometerlange Strækninger af Fjorden, ja ofte Fjorden i hele dens Udstrækning. saa tæt fyldte med sammenstuvet Is, at den udadgaaende Strøm bremses. Vandet stiger og stiger, indtil der kommer det Øjeblik, da det et eller andet Sted flyder over og skaffer sig Luft, sædvanlig sker det med stærkt Højvande. Saa tager Strømmen Fart med en saadan Voldsomhed, at al Is, baade Kalvis og de mægtigste Isfjælde, rives med, »Isfjorden skyder ud«, siger man betegnende, og den, der vilde færdes herinde, i Baad eller Slæde, »maatte kunne fjærne sig hurtigere, end en Ræv kan løbe«, siger Grønlænderne. Et Stykke udenfor Isfjordens Munding ligger der en Banke, antagelig 250 m under Havoverfladen. Da Rumfanget af den Del af et Isfjæld, der er under Vandet, omtrent er 8 Gange saa stort, som det, der stikker op, og da man jævnlig kan maale Isfjælde, hvis Toppe rager 100 m eller derover op over Havfladen, saa foregaar her ude en Sortering; de største strander paa Banken, hvor de maa staa i Karan- tæne, til de ved Væltninger og Kalvninger er blevne såa formindskede, at de kan komme over. Her staar som Regel Hundreder, undertiden maaske Tusinde store Isfjælde fast (Fig. 5-6). Undertiden staar store Isfjælde fast i flere Aar, og Grønlæn- derne giver dem — halvt som Vittighed — Navne, lignende Øernes Navne. I sjældne Tilfælde kan der være kun faa Fjælde paa Banken, og samtidig er saa Fjorden fri for Is saa langt, man fra Mundingen kan se opefter. De smaa Fjælde og Kalvisen gribes straks af Strømmen og føres bort langs Kysten nordefter, en Tid blokerer de den helt, ja kryber ind i dens mindste og skjulteste Kroge, naar de blot er dybe nok, men tilsidst forsvinder de. Et stort Antal følger Tidevandsstrømmen ud af Disko Bugten langs Diskos Sydkyst. Den grunde Sandkyst, der her strækker sig fra Mudderbugten paa Diskos Sydøsthjørne og hen til Udstedet Skansen, fanger de fleste af de smaa for bestandig. De store sejler langsomt ud af Disko Bugten under jævnlige Væltninger og Kalvninger; Rejsen varer sikkert oftest et Par Aar. Naar de endelig er komne ud i det dybe af Baffins Bugten og Davis Stræ- det, føres de hurtigt sydpaa, helt ned til de transatlantiske Dampskibsruter. Efter forskellige af Rink, HELLAND og HAMMER anstillede Beregninger pro- ducerer Jakobshavns Isfjord mellem 18 og 22 Milliarder Tous Is om Aaret, d. v.s. at et Areal paa Sjællands Størrelse kunde dækkes med et Lag Is paa 2 m Tyk- kelse. Og dog menes denne uhyre Ismasse kun at være en ringe Brøkdel af den Vandmasse, der samtidig som Smeltevand løber bort under Isen, og som selv under de roligste Forhold frembringer en saa stærk udadgaaende Strøm ved Mun- dingen, at det kan blive svært at ro op imod den. Pr. LIII JAKOBSHAVN DISTRIKT Fig.1. Den udskydende Bræfront ved Exe. M. P. Porsild fot. Juli 1913. Fig.2. »Fox« Mindet ved »de Quervains Havn« foran Breen ved Exe. M. P. Porsild fot. August 1915. Pr LIV JAKOBSHAVN DISTRIKT Fig.3. Det inderste af Jakobshavns Isfjord. Set fra Hojderne Svd for Fjorden. (ca. 250 m. over Havet). Skitse af R. Hammer. Efter Tavle II Medd. om Gronland Bd. VIII Fig.4. Udsigt over Jakobshavn Isfjord ved Bræenden fra Kangerdlokasik. Skitse af В. Hammer. Efter Tavle I i Medd. om Grønland Bd. ИП. JAKOBSHAVN DISTRIKT 161 KLIMA Jakobshavn er en af Gronlands meteorologiske Hovedstationer, hvor der med storre eller mindre Regelmæssighed har været anstillet meteorologiske Ob- servationer i over 75 Aar. Da man fra de andre Kolonier her omkring: Christi- anshaab, Egedesminde, Godhavn, Ritenbenk og Ümänak kun har tilfældige og kort- varige Observationsrekker foruden de almindelige, paa Erfaringen grundede lagttagelser, bliver Jakobshavn saaledes Normen for hele dette Omraade, med hvilken dettes Klima maa sammenlignes. (Se grafisk Fremstilling.) | Jakobshavns Klima regnes for at være særligt gunstigt, det overgaas maaske kun af Christianshaabs, og ved et gunstigt Klima forstaar man i Nordgrønland frem for alt stille Vejr, ringe Nedbor og ikke alt for rmge Varme om Sommeren, klar Himmel og stræng Kulde om Vinteren. I omtreut 6 Uger af Vinteren kom- mer Solen slet ikke op over Horisonten, men selv i den mørkeste Tid mellem Jul og Nytaar er det midt paa Dagen ikke mørkere, end at man i Nærheden af et Vindue kan se at læse, naar Himlen er klar. Aarets Middeltemperatur er — 5,7° C., den koldeste Maaned er Februar, den varmeste Juli. Der er i Gennemsnit 260 Dage med Frost om Aaret, og ingen Maaned er helt frostfri, om end Frost i Juli horer til Undtagelserne. Temperaturens aarlige Gang anskueliggores af hos- staaende grafiske Fremstilling, i hvilken foruden Middeltemperaturen er indteg- net Kurver for Middelafvigelserne. De er nemlig særlig karakteristiske for det arktiske Klima. Hvis vi sammenligner Figuren med en tilsvarende for Uper- nivik og for Godthaab, saa vil vi finde, at i Overensstemmelse med Breddeforskel- len er Sommer og Vinter lidt koldere ved Upernivik, lidt varmere ved Godthaab, men hvad der navnlig vil vise sig er, at Kurverne over Afvigelserne fjærner sig mere og mere fra Middelkurven, jo lengere vi kommer nordpaa. Det vil altsaa sige, at 1 det arktiske Klima er Sommeren altid absolut set kold, og heri er der ringe Svingninger fia Aar til Aar, medens Vinterens Temperatur er underkastet kolossale Svingninger. Det sidste har næppe nogen Betydning for Plantevæksten, enten Planterne i deres Vinterdvale er udsat for 10 eller 20 Graders Kulde, er sikkert ligegyldigt, derimod har det en meget stor Betydning for Havdyrenes Livskaar, for Islegget og gennem disse to Ting for Menneskene, hvis Eksistens her er afhengigt af Dyrelivet. Med ringe Vintertemperatur folger uroligt Vejr, daarligt og usikkert Isleg og usikkert Erhverv. Middellufttrykket er 757,2 mm. Maksimum 761,7 falder 1 Maj, Mini- mum 753,1 i December. Der er stille 35 °/, af Aaret, den mest fremherskende Vind ег Ost (21 °/,), der er ret kold og tor og stot, »god til at sejle med«. Derefter kommer Syd (11 °/,), der er fugtig. Nordenvinden er kold, men bringer som Regel klart Vejr, SV. er fugtig, sterk og vedholdende, V. (imarsarnek eller pujorsarnek) ret sjelden, kortvarig og svag og giver Taage. SO. er Fohn, der kan vere meget voldsom og blæse meget lenge, en anden Dansk Gronland. T. 11 162 JAKOBSHAVN DISTRIKT ры | 11 ea RE EEN CCC ES Hm Os LEA ACTS RS 7 SNe REE ec NE | ST CSS | Deo, er à SE | lle Pe MIDDEL-| » 10 0 Е BE LUFT- | 760 ПЕ | Hee SEER: fohnagtig Vind blæser fra NO. (avangasik), den er sjælden voldsom, men kan vere ret vedholdende. Middelnedboren er 215,9 mm, hvoraf det meste falder om Eftersommeren og om Efteraaret. JAKOBSHAVN DISTRIKT 163 PLANTEVÆKSTEN I Overensstemmelse med det forholdsvis gunstige Klima gor Plantevæksten i Jakobshavn Distrikt et frodigt Indtryk. Her er ikke den udpregede Forskel paa et goldt Yderland og et frodigere Indre, som særlig karakteriserer Skærgaards- egnene fra Egedesminde og sydefter. Naar derfor de lokale Betingelser, især gunstig Beliggenhed for Solvarmen og tilstrækkelig Fugtighed i Vegetationsperio- den findes, saa træffer man de rigeste og frodigste Plantesamfund, som Egnen kan frembringe, helt ud til Kysten. Og da Hojderne er saa ringe, er der heller ingen paafaldende Aftagen 1 Frodighed opefter, saalenge de lokale Forhold tilla- der sluttede Samfund at udvikle sig. Thi paa flere Steder i Atå Sund og dens For- greninger ligger Gnejslagene saadan, at der dannes meget stejle eller næsten lod- rette Fjeldvegge. Her kan ingen Sne ligge, følgelig heller ikke organisk Muld, den tidligere Isdekning har taget alt lost Materiale med sig, og hvad der senere er dannet ved Vejrsmuldring, er faldet ned eller skyllet ned af Smeltevandet fra Plateauerne. Her findes enten slet ingen Vegetation, og den lysegraa Klippe- flade lyser da langt bort, eller der findes kun de allernojsomste og haardforeste af alle Gronlands Planter, de sorte Laver og Algeskorper. Ved selve Randen af Indlandsisen, for Eksempel ovenfor Exe, er Vegetationen naturligvis sparsom- mere, en ægte Fjeldmarksvegetation, men det er ikke Hojden, der betinger den, men Randens idelige Skiften, som hindrer et sluttet Samfund at opstaa, og det kolde Smeltevand, der forkorter Vegetationsperioden, saa kun de haardforeste Fjeldmarksplanter kan nojes med den. Det mest udbredte Plantesamfund er Lyngheden med Firkantlyng (Cas- siope tetragona), Krekkeber (Empetrum nigrum), Dvergbirk (Betula nana), Mose- bolle (Vaccinium uliginosum var. microphyllum) og Pil (Salix sp.) som karakteri- serende Bestanddele. Snart er den ene, snart den anden af de tre førstnævnte den vigtigste. Som overalt er der de jævneste Overgange fra Lynghede til Star- og Moskær, der optræder, saa snart Bunden er saa vandret og vandstandsende, at Vandaflobet sinkes. Paa gunstig eksponerede Klippehylder og i Klofter, hvor Sneen lægger sit skærmende Dekke hver Vinter, og hvor den alligevel toer tidlig bort om Foraaret, findes der rigt blomstrende Urtelier eller Pilekrat, og Graa- pilen (Salix glauca) kan paa de allerfrodigste Steder, især omkring smaa Elvløb, blive henimod mandshøj. Strandplanter findes som en smal Bræmme langs alle Kyster, men udstrakte Ler- eller Sandstrandsdannelser findes ikke. Der er et Utal af store og smaa Søer, som overalt i Gnejsomraadet i Grønland. De store har som Regel slet ingen højere Plantevækst, 1 de smaa og grunde træffer man et ringe Udvalg af Grønlands fattige Ferskvandsflora, og ved Breddens Læside en Sump med Kæruld, Star og Mosser. Der kendes for Tiden 172 Arter af højere Planter, som vides at være fundne indenfor Jakobshavns Distrikt. Tallet er saaledes lidt mindre, end Tallet for det sydligere Christianshaabs og det nordligere Ritenbenks Distrikt, for ikke at tale ike 164. JAKOBSHAVN DISTRIKT om Disko Øen, der jo i floristisk Rigdom indtager en Særstilling. Af lidet i Øjne faldende, smaa og sjældne Arter, der er fundne Nord og Syd for Omraadet, kunde muligvis et ringe Antal, næppe en halv Snes Arter, endnu ventes at blive fundne her. Af de 172 Arter har kun en eneste sin Nordgrense i Distriktet, nemlig den i hele Grønland kun faa Gange iagttagne Vandplante: Liden Blærerod (Utrt- cularia minor), der findes i Smaapytter 1 Bredebugt, N. Е. Jakobshavn. Iøvrigt fordeler Floraen sig saaledes: Sydlige Typer m. Nordgrense ved Disko Bugt eller lidt nordligere 62 Arter = 36 9/.. Vidt udbredte langs Vestkysten, nogle dog med Nord- eller Sydgrense indenfor det koloniserede Omraade............ 80 — =465 - Nordlige Typer m. Sydgrense ved Disko Bugt eller lidt sydligere 30 — 17,5 - Oversigten viser, at der er dobbelt saa mange udprægede sydlige som nord- lige Typer i Jakobshavn Distrikt. I det sydligere Christianshaab Distrikt vil Tallet af de sydlige Typer vere lidt højere, og i Ritenbenks vil Antallet af de nordlige Typer vere kendeligt højere. Dette skyldes dog næppe Breddeforskellen og den deraf direkte afhængige Forskel i Varigheden af den lyse Tid og Solens Højde paa Himlen, men snarere de af Terrænforholdene betingede Forskelligheder i Klimaet. Sydpaa har vi et langt bredere isfrit Land, nordpaa langt højere Bjerge, hvortil saa kommer, at her optræder tillige en anden Bjergart, Basalten, der ikke alene ved sine kemiske, men navulig ved sine fysiske Forhold frembyder nye Be- tingelser for Planterne, hvilke især synes at komme visse højnordiske Fjældmarks- planter til Gode. Brændsel i Form af Lyng, Lyng- og Mostørv er der overalt nok af, und- tagen hvor Menneskene selv har fjærnet det, som f. Eks. omkring Jakobshavn. Derimod findes der i Distriktet kun meget lidt Flydetræ, og efter de geologiske Forhold kan Kul ikke ventes at blive funden. DYRELIV Dyrelivet paa Landjorden i Jakobshavns Distrikt er ikke videre ejendomme- ligt. Harer siges at være hyppige ved Isfjorden, men er neppe hyppigere der end andre afsides Steder; der skydes i alt Fald sjældnere Harer i dette Distrikt end 1 de tilgrensende. Rensdyr findes nu ikke i Distriktet; der gaar Tradition om, at der i gamle Dage skal have været drevet Rensjagt paa den store Nunatak mellem Isfjorden og Sikuijuitsox, og i de gamle Kokkenmoddinger er Rensknogler hyppige; derimod har man, saa vidt vides, hidtil ikke fundet gamle afkastede Renstakker i Jakobshavns Omegn. Af Reve fanges der kun faa, og de allerfleste kommer fra Bopladserne i Distriktets nordlige Del, uagtet Ræven ingenlunde er sjældnere ved Isfjorden end andetsteds. Imidlertid driver Befolkningen ved Jakobshavn JAKOBSHAVN DISTRIKT 165 kun i ringe Grad denne Fangst paa Grund af sin Beskæïtigelse med Fiskeriet. De indhandlede Reveskind var i Gennemsnit i Femaarene: 1882—87 1887—92 1892—97 1897—1902 1902—07 1907—12 bla... 12 13 11 16 27 17 Stk. LOUE SRE ia 9 LL 11 15 13 - Aft Landfugle findes alle for Egnen almindelige Arter, Særlig værd at be- merke er, at Blisgaasen endau ruger her. Rypen er sikkert almindelig i Di- striktet, men Jagten paa den er ubetydelig, ligesom efter andet Landvildt. Der- for indforer Jakobshavns Danske ofte Ryper fra andre Distrikter. Havets Dyreliv. Isbjornen kommer meget sjældent til Jakobshavn, og endnu sjeldnere er Hvalros, hvis Knogler derimod er ret hyppige i de gamle Kokkenmoddinger. Ogsaa Remmeselen er lidet talrig, ligesom den spettede Seel, af hvilken aarlig nogle faa Stykker nedlægges oppe i Até Sund. Gronlands- sælen (Sortsiden) kommer i størst Mængde til Kysten i Juni Maaned og derefter igen i August—September og fanges i stort Antal. Tidligere var der Bopladser omkring Pakitsox-Fjordens_Munding, og da kom der iatet Sortsidetræk op i Ata Sund, mea efter at disse Bopladser er blevne nedlagte, fanges der ogsaa her rige- ligt af Gronlandssel. Klapmydsen kommer til Kysten allerede i April. Der fanges en Del i Lobet af Sommeren og Begyndelsen af Efteraaret ved Rodebay, derimod yderst sjældent ved andie Steder, fordi Fangerne der savner Evne til at angribe og nedlægge den. Den almindeligste Sæl er Ringsælen, der hele Aaret i stor Mængde opholder sig ved Isfjorden og ved de andre Bræer. Selv i Vige og Bugter fra Jakobshavns Isfjord, der ud mod Fjorden er helt spærret af Is, ja selv i Sikuijuitsox, der hele Aaret igennem er tæt pakket med Is, træffer man talrige Ringsæler, overvejende store og gamle Individer endda. Den indhandlede Produktion af Sælskind var i Gennemsnit i Femaarene: 1882—87 1887—92 1892—97 1897—1902 1902—07 1907—12 1094 862 1303 870 604 392 Stk. Efter disse Tal skulde man tro, at Sælernes Antal var i stærkt Aftagende, elleı at i det mindste Fangsten af dem tog stærkt af, men det er ikke Tilfældet. Folgende Tal (efter RYBERG) viser tværtimod, at der i Overensstemmelse med det stigende Folketal ogsaa fanges flere Sæler: 1874—75 1875—76 1876—77 1887—88 1892—93 2903 3208 3406 3515 3891 For de to sidste Aargange, hvor Fangstlisterne er tilgængelige, er Tallene: 1913—14 191213 Store Seler: (Klapmyds, Remmesæl og fuldvoksen SI eG I PR Ae ee dames meules die ds ass.» 0.2 792 471 Smaa Sæler: (Ringsæl og ung Sortside) ............. 2310 2853 166 JAKOBSHAVN DISTRIKT og ved disse sidste Tal maa bemerkes, at heri savnes Oplysning om Fangsten fra Bopladserne Atä og Arsivik, hvis Befolkning overvejende lever af Sælfangst. Aarsagen til denne tilsyneladende Uoverensstemmelse ligger i Fiskeriets Udvikling, der, som det nedenfor vil blive vist, særlig er foregaaet i de sidste Aar. Fiskeriet, der nu er et Hovederhverv, har i væsentlig Grad forøget Befolkningens Velstand: Fangerne beholder flere af deres Sælskind til eget Brug, og Fiskeren har Raad til at kobe sig Skind. Nordhval fangedes i gamle Dage ved Klokkerhuk, dog kun i ringe Antal. Vaagehval, Pukkelhval, Spekhugger og Marsvin er ret hyppige om Som- meren, kun den sidste er Genstand for Fangst, og der fanges kun en halv Snes Stykker om Aaret. Hvidfisk og Narhval kommer regelmessig til Kysten, og navnlig Hvidfiskefangsten spiller en stor Rolle. Hvidfiskefangsten begynder, saa snart der er store Vaager i Isen, og varer oftest Juni ud, undertiden ind i Juli. Derefter kommer Hvidfisken igen om Efteraaret og fanges især 1 September— Oktober—November, indtil Jsen atter legger til. I daarlige Isaar fanges den hele Vinteren. Narhvalen fanges langt sjældnere end Hvidfisken og er mere udpræget Vintergest. Tilsammen fanges der af dem i hele Distriktet op imod et Hundrede Stykker om Aaret, foruden hvad der nedlægges i de Aar, da der indtræffer Stæng af dem (savssat) 1 Vaagerne. Af Spek af Sæler, Hvidfisk og Narhval tilsammen indhandledes i Femaarene gennemsnitlig: 1887—92 1892—97 1897—1902 1902—07 1907—12 572 695 592 705 645 Tonder. Paa Fuglefjelde, især i Atä Sund og i Pakitsox Fjorden ruger Graamaage, Hvidvinget Maage, Tretaaet Maage, Skarv, Tejst, Lomvi og Alk. Disse Fugle- tjælde udnyttes kun lejlighedsvis. Ederfuglen er vel almindelig langs Kysterne, men der kendes nu yderst faa Rugepladser, og Dunproduktionen er praktisk talt Nul. Den store fiskende Befolkning ved selve Jakobshavn maa ligesom flere Ste- der i Sydgronland dekke sit Kodbehov — Ordet taget i gronlandsk Forstand, thi efter grønlandsk Sprogbrug er Fiske kod ikke Kod, som Muskler af varmblo- dige Dyr er det — ved Fuglejagt. Foruden hvad der skydes, er det karakteristisk, at her endnu anvendes de ældgamle Maagesnarer. Dog gaar Brugen af dem stærkt tilbage, fordi der kun er faa, der kan lave dem. Af Fuglefjer produceredes gen- nemsnitlig i Femaarene: 1882—87 1887—92 1492—97 1897—1902 1902—07 1907—12 53 29 43 96 65 104 Kg. Men Indsamlingen af Fuglefjer er her som andetsteds kun lejlighedsvis, og de afhændede Fjer svarer kun til en ringe Brokdel af de nedlagte Fugle. Det vigtigste Erhverv i Jakobshavns Distrikt og utvivlsomt Jakobshavns Frem- tid er Fiskeri af Havkal (Haj) og Hellefisk. Her ved Isfjorden findes og fanges JAKOBSHAVN DISTRIKT 167 Havkalen hele Aaret rundt, om Sommeren fra Baad eller Kajak, om Vinteren fra Isen. Det store Hajfiskeri ved Jakobshavn finder Sted fra midt i Maj til hen i Juli, derefter igen i Oktober, samt om Vinteren. For Tiden fanges der mellem 7 og 8 Tusiud Stykker aarlig, og den indhandlede Produktion af Lever er i Gennem- snit for Femaarene: 1887—92 1892—97 1897—1902 1902—07 1907—12 477 781 1011 1264 1343 Tonder, altsaa i enorm Udvikling. Fangsten af Hellefisk paabegyndtes og oparbejdedes oprindelig af Danske som privat Bifortjeneste, men inddroges senere under den monopoliserede Handel. Ogsaa Hellefisken findes hele Aaret i Nærheden af de kalvende Isbreer og Fjorde og kan fanges hele Aaret, undtagen i den Tid Hvidhvalen er ved Kysten. Da giver Fangst efter Hellefisk, efter hvad Befolkningen ved Jakobshavn bestemt hævder, intet Udbytte. Sommerfangsten varer fra ca. 20. Juni til Hvidfisken kommer, Vinterfangsten fra Jul—Nytaar tidligst indtil Isen begynder at bryde op. Af Hellefisk indhandledes: 1904—05 1905—06 1906—07 1907—12 1912—13 1913—14 1904—15 i Gennemsnit 17 247 266 314 260 367 633 Tdr. og der kunde utvivlsomt produceres mere, hvis man var i Stand til at aftage, behandle og hjemsende dem. Man er derfor ogsaa i Færd med at skaffe de nodven- dige Midler til Udvidelse af dette og andre Fiskerier i Gronland. Jakobshavns vigtigste Fiskeplads efter Haj og Hellefisk er fra "/4—1 Mil ud fra Randen af den store Isfjældsbanke. Fra Rodebay fiskes der fra '/s—"/2 Mil ud fra Land samt henimod Kilersiut. I Atå Sund findes ingen særlig udprægede Fiskepladser. Laks fanges der kun lidt af, og kun til Befolkningens eget Brug, f. Eks. ved en Elv i Bunden af Bredebugt, der paa gammel, forkastelig Maade inddem- mes ved Stensætninger. Lodden kommer regelmessig til Kysten 1 Foraarstiden, men sjældnere om Efteraaret. Den fanges regelmæssigt i Juni og torres til Vin- teren. Befolkningen fra Ata Sund flytter som Regel ned til Pakitsox Fjorden under Loddefangsten. Derimod er Graafisk en regelmæssig Hfteraarsgest og fanges ogsaa, men kun med gammeldags, særlig for den beregnede Pilkeredskaber. Uvak og Ulk er overalt almindelig, men fanges næppe stort, da der jo er nok af bedre Fisk. Havkat fanges lejlighedsvis, Stenbider og Rodfisk er meget sjældne. Store Krabber er almindelige i alle Isfjordsegne og fanges ogsaa undertiden. Muslinger findes allevegne, men spises kun, naar man ikke har andet. Morten P. PORSILD. 168 JAKOBSHAVN DISTRIKT BEBYGGELSE Distriktets Folketal var 1 1915: 20 Danske og 572 Gronlændere. (1905: 588; 1890: 451; 1850: 314; 1805: 270.) Befolkningens Sammensætning 1915 var: Danske: Mandkon 1 (deraf 7 under 12 Aar). Ba 9(— 4 — — — Gronlendere: Mandkon 279 ( — = — — — Kvindekon 293 ( — — — — mo к . . . Mere end Tilfældet er i de fleste andre Distrikter, har Jakobshavn Distrikts Befolkning opgivet deres oprindelige omflakkende Liv og er gaaet over til faste Bopladser, som kun forlades i kortere Perioder ad Gangen. Under Udflytningen, der især finder Sted af Hensyn til Erhvervsforholdene, men dog ogsaa af Hensyn til Husenes aarlige Udluftning og Reparation, benyttes Skind- eller Lærreds- telte, og Pladsen vælges efter de Betingelser, den i Øjeblikket yder for den eller de Erhvervsgrene, der skal udøves, det være sig Sæl- eller angmagssat-Fangst, Tørveskæring etc.; jfr. nedenfor under Bopladsbeskrivelserne. De nu brugte faste Bopladser er: 1) Jakobshavn, ved Bugten Kangerdluatsiax, et Par Kilometer N ord for Is- fjorden. Hertil hører de nærliggende Bopladser Pitorkek, Igdlumiut og Kingigtok, alle beliggende paa Kysten ud imod Disko Bugt, den sidste lige ved Isfjordens Munding. Udstedet Rodebay, ca. 15 km Nord for Jakobshavn, beliggende paa en lille Halvø (Næs) mellem Disko Bugten og Rodebays Bugten. 3) Udstedet Ata, der ligger 45 km Nord for Rodebay i At& Sundet inderst 1 den Vinkel, som fremkommer ved, at Kysten af Arveprinsens Ejland bøjer skarpt mod Nordøst. Hertil hører den 21 km Nordøst herfor liggende Bo- plads Arsivik, ligeledes paa Arveprinsens Ejland. bo — Befolkningen boede 1915 1 91 Huse, hvilket giver 6,29 Beboere pr. Hus, det mindste Antal i Disko Bugt. I-denne Henseende er Udviklingen gaaet sær- deles rask fremad siden ca. 1900, navnlig ved Kolonistedet med Bopladser. Som Eksempel kan nævnes, at medens Bopladsen Pitorkexs Befolkning dengang boede i 2 Huse, bor den nu — uden at være bleven nævneværdigt større — i 6. Der findes nu kun faa Huse i Distriktet med mere end 10. Beboere. Alle de almindelige Hustyper var repræsenterede i Distriktet. At Huse, som bør heuregnes til Type I (Græstorv og Sten, kun Tagbjælke, Støtte og Briks af Træ) fandtes der ialt kun 9, hvoraf — mærkeligt nok — de 5 ved Jakobshavn og Bopladser, Resten i Rodebay. De fleste af disse Huse havde dog noget mere Træværk, saaledes helt eller delvis Bræddegulv. Langt det største Antal Huse, ialt 63, kan nærmest heuregnes til Type IT (Mure og Tag som Type I, men med indre Bræddeklædning). Af disse fandtes 43 i Kolonien og 12 i Rodebay. Dog havde en Del af dem kun delvis indre Træ- bekledning og dannede saaledes en Mellemting mellem Typerne I og II. JAKOBSHAVN DISTRIKT 169 Af Type III (Bindingsverk med Torvemur, oprejst Tag af Brædder og indre Paneling) fandtes ialt 17, deraf 13 ved Kolonien, Resten i Rodebay. Nogle af disse Huse dannede Overgang til Type IV, idet enten den overste Del af Murene eller Forsiden af Huset havde ydre Bræddebeklædning. Af Type IV (fuldt Træhus) fandtes kun 2 ved Kolonien, intet ude i Distriktet. Flere af Husene, serlig ved Udstederne og Bopladserne, havde temmelig lange og lave Husgange. Dog er der ingen saadanne, hvor en EKuropeer er nødt til at kravle for at passere. I flere af Husgangene findes en lille Udbygning, som benyttes til Breendselsrum og Kogested. Nogle faa Huse, næsten alle af Type III, har mere end et Rum, af hvilke da i de fleste Tilfælde det ene benyttes som Kokken. Alle Huse i dette Distrikt har Jærnovne, 4 ved Kolonien og 3 i Rodebay har 2 saadanne. Der fandtes intet Hus med Tarmskindsruder. Husinventaret er det sædvanlige grønlandske: Hoved- og Sidebrikse, Lamper (oftere af Blik end af Vegsten) med Lampestole, Torrehek, Urinballie, Trekasser, Koppebylder etc. En Del Huse har dog mere Inventar, og serlig i Kolonien minder Udstyret i nogle af de storre om ældre dansk Almuestil. Der fandtes — svarende til den sterkt aftagende Omflakken om Sommeren — kun ganske faa Skindtelte i Distriktet. De var alle af den almindeligst benyt- tede Form (tupinak). H: OSTERMANN. DEN GRONLANDSKE BEFOLKNING Jakobshavn Distrikts Betolkning er en fuldstændig Blandingsrace. Der findes næppe rene, ublandede Eskimoer iblandt dem mere. Saafremt det lod sig gore at efterforske hvert enkelt Individs Stamtræ, vilde det uden Tvivl vise sig, at der paa et eller flere Steder er iadblandet europæisk Blod deri. Befolkningen maa nærmest betegnes som Efterkommere af den oprindelige eskimoiske Befolkning og de siden Distriktets Kolonisation — særlig i de første 150 Aar efter denne — der ansatte Europæere. Blandingsracen er overvejende fremgaaet ad legitim Vej. Distriktets Befolkning er gennemgaaende kvik, opvakt, til Dels intelligent, og i ikke ringe Grad paavirket af dansk Tankegang, om end mange instinktmæssig ynder at stille sig i Opposition til denne. Typiske Forskelligheder findes saa godt som ikke indenfor Distriktet, hvis hele Befolkning paa faa Undtagelser nær maa siges at staa paa samme intellektuelle og kulturelle Standpunkt. Tidligere be- tragtedes dog Arsivik’erne af deres Landsmænd som en Slags »Molboer«. Befolkningens Hovederhverv er endnu bestandig Sælfangst, omend Fiskeriet drevet som selvstændigt Erhverv vinder mere og mere Terræn, dog foreløbig saa godt som udelukkende ved selve Kolonistedet og kun til Dels ved de dertil hørende Bopladser (»Forstæderne«). Erhvervsklasserne fordeler sig saaledes: ca. " 55 °/o af Befolkningen lever af Sælfangst, ca. 29 °/o af Fiskeri og ca. 16 °/o af immateriel Virksomhed (Fuaktionærer og deres Familier). Fra én Side set er den sidste Klasse bedst stillet, idet dens faste Åarsindtægt 170 JAKOBSHAVN DISTRIKT betrygger mod Mangel, og Erhvervet ikke er underkastet Tilfældigheder eller forbundet med Risiko. Paa den anden Side kan baade Fangere og især Fiskere opnaa storre Aarsindtægt i Penge og Naturalier, men her kræves naturligvis Sparsommelighed og fornuftig Okonomi for at forebygge Mangel, og forelobig gor svigtende okonomisk Evne sig ofte stærkt gældende især hos Fiskerne, da dette nye Erhverv betyder en Omlægning af hele den oprindelige eskimoiske Okonomi. Det nærmere herom omhandles under Beskrivelsen af Kolonistedet. Baade Fisker- og Fangererhvervet er naturligvis underkastet Tilfældigheder og især det sidste forbundet med Risiko, som dog ikke, paa Grund af Distriktets Beliggenhed langs Inderkysten af eu dyb Bugt, er nær saa stor som i Distrikter med aabne Havky- ster. Dette gor ligeledes — i Forbindelse med det roligere og mere kontinentale Klima, stabilere Isleg og konstantere Erhvervsbetingelser (bl. a. paa Grund af Isfjordens Nærhed) — de økonomiske Forhold i Distriktet mere støtte og stabile end i Yderdistrikterne. Saavel de Erhververe ved Jakobshavn, der er Fangere, som Eefolkningen ved Rodebay og Atä maa siges at fore god Økonomi fer Tiden. En særlig Fordel har disse Fangere ved at de til hojere Priser leverer Selkod og Skind til Klæder til den store betalingsdygtige Fiskerbefolkning ved Jakobshavn. lovrigt kan en Befolknings okonomiske Forhold svinge stærkt fra den ene Tidsperiode til den anden, idet de navnlig synes afhængige af den stedlige Handelsbestyrers Person- lighed. En stærk personlig Karakter vil altid formaa Befolkningen til at an- strænge sig i alle Forhold, medens en Personlighed, der viser for stor Efter- givenhed ved Anmodninger om private Laan, virker i modsat Retning. Trangstider kan forekomme overalt i Distriktet, og foranlediges da som Regel ved, at Islægget udebliver for lenge, saaledes at den dertil knyttede Fangst — Snorefiskeri og Garnfangst — ikke kan drives. Det vil derfor i Almindelighed vere i December—Januar, undtagelsesvis ogsaa 1 Februar, at Trangen forekommer. Ulykkestilfælde under Erhvervenes Udforelse horer til Sjældenhederne her i Distriktet, fordi Farvandet, der er ret indelukket, er roligere her end de fleste andre Steder. For Kajakmænd er den største Fare den Tyndis, der i Foraarsmaa- nederne dannes af det ferske Elvvand, som legger sig paa Havets Overflade. Denne Is er særlig slem til at skære Kajakskindet 1 Stykker. Ulykker med Fiskerbaad er endnu ikke hændt, hvorimod det kan hænde, at Isen paa Isfjorden gaar i Drift — »skyder ud« — mens Fiskerne er ude paa den, eller at et Isfjæld kalver, hvorved den omkringliggende Is bliver slaaet mere eller mindre i Stykker. Det er dog mange Aar siden nogen vides at vere omkom- men paa disse Maader, idet Folk her naturligvis har megen Kendskab til Isfjor- dens og Isbjergenes Foreteelser. De kan f. Eks., naar de fisker fra Isen, se paa Vandets Bevægelse i Hullet til Snoren, naar der vil kalve et Isfjæld i Nærheden; saa flygter de skyndsomst op paa et af de fladere Isfjælde, der jo ikke lader sig slaa itu. At flygte mod Land er derimod ikke saa heldigt, fordi Bolgeslaget meer- kes steerkest helt inde i Fjæren ved Isfoden og derfor kan umuliggore Landgangen. J. М. KROGH. JAKOBSHAVN DISTRIKT 171 Om Befolkningens Levevis og daglige Ferd kan i Almindelighed siges, at den i intet vesentligt adskiller sig fra Forholdene i Nordgronlands ovrige Distrik- ter, specielt Nabo-Distrikterne. Fangerens Arbejdsdag begynder tidlig om Morgenen. Om Sommeren alle- rede ved 2—3 Tiden — om Vinteren et Par Timer senere — staar han op og gaar straks ud for at se paa Vejret og Forholdene: om der gaar So, om der er megen Drivis, om der er faldet Sne о. в. у. Saafremt det da blot er muligt, bereder han sig til at gaa ud paa Fangst, tager sin Kajak ned fra Stilladset, bringer den ned til Stranden, og lægger sine Vaaben og Redskaber tilrette — eller tager Slæden ned, rigger den til med Sledetzppe, Riffel, Skydesejl etc. og lægger Seler paa Hundene, som han foreløbig binder ved at knytte Skaglerne om Snuden paa den ene Sledemede med et Halvstik. I Almindelighed bruger en Fanger 5—6 Hunde til sine daglige Ture. Naar dette er gjort, gaar han ind igen for at drikke den Kaffe, Husets Kvinder imidlertid har lavet — det hænder dog, at Smalhans er til Huse og der ingen Kaffe findes, i saa Fald nojes han med en Drik Vand —, hvorefter han forlader Huset, sætter Kajakken i Søen, stikker i den og ror til Havs eller fæster Hundeskaglerne i Slædens Forrem, tager fat i Slædeopstænderne, giver Hundene Sigual og farer af — ned, over Fjæren ud paa Havisen — eller op over Land til længere bortliggende Bugter eller Fjorde, paa Skydefangst eller for at røgte sine Sælgarn. Baade Sommer og Vinter er han ofte borte hele Dagen — om Sommeren undertiden til langt ud paa Natten — med, mindre han, hvad dog ikke ofte hænder, hurtigt faar saa megen Fangst, at han ikke kan hjembringe mere. I slige Tilfælde hænder det om Sommeren, at han atter gaar ud efter at have hjembragt sin Fangst. Med Slæde kan han hjembringe 4 å 5 Sælhunde, med Kajak 3 å 4. Men i slige Tilfælde er det ofte en haard Tørn, især hvis Vind og Sø er imod. En Fanger fra Igdlumiut var engang gaaet ud Kl. 3 om Morgenen. Inden Middag havde han 4 Sæler at bugsere og satte da Kursen hjemefter. Han var da — efter egen Formening — mellem 3 og 4 Mil ude. Imidlertid begyndte det at blæse fra Land og skønt han roede uafbrudt, naaede han først ind henad Kl.3 om Natten. Paa Fangstturen nyder han intet undtagen maaske en Skraa eller en Pibe Tobak. Endelig hjemkommen besørger han først — eller lader Kvin- derne og Børnene besørge — sin Fangst i Hus eller om Sommeren til Flenseste- det over Hojvandsmerket, bringer derpaa sine Sager i Orden, Kajakken paa Plads, Hundene af Selerne og Slæden op paa Stilladset, og gaar derefter ind for at afføre sig sine Rejseklæder, spiser sin Nadver — Grød eller Gryn- og Ærte- vælling, tørret Kød eller Fisk, kogt Sælkød, som alt skylles ned med en Slurk Vand — drikker en Kop skoldende hed Kaffe og nyder et velfortjent Otium med en Pibe Shagtobak. Den fast ansatte har Sommer og Vinter sin faste Arbejdstid, om Som- meren fra 6 til 6, derpaa afkortet efter Aarstiden, om Vinteren for det meste dog saaledes, at han kun hveranden Dag har visse Pligter at passe, saasom assistere ved Indhandlingen og i Butikken, Vandhentning til Kolonien о. 1., me- dens han har hveranden Dag fri til Jagt og Fangst. De fleste af de fast ansatte ved Jakobshavn har udmærkede Hunde. : 172 JAKOBSHAVN DISTRIKT Kun de jakobshavnske Fiskeres Arbejdsforhold er noget for sig, idet de om Efteraaret og i de forste Vintermaaneder, naar Isfjorden er tillagt, trods Kulde og Morketid driver Fiskeriet ligesaavel ved Nat som ved Dag. Kun opforer de sig saa af Isblokke en Skærm til Le mod den bidende Ostenvind, som ofte staar ud ad Fjorden. Er Vejret og Forholdene saaledes, at hverken Fangere eller Fiskere kan gaa ud, tilbringer de Dagen med at ordne deres Vaaben, Redskaber, Garn о. 1., eller samles paa Stedets »Palaverplads« for at se ud over Havet og drofte Dagsnyt, Bysladder eller Samfundsanliggender. Fælles for alle Erhvervsklasser er det, at de for det meste — dog noget af- hengigt af, om Vejret efter en længere daarlig Periode nu er godt — flittigt moder i Kirken om Sondagen og ved Moder og Gudstjenester om Hverdagsaftenerne samt paa »Palaverpladsen« en Stund hver Aften i Morkningen eller »naar Dagens Syssel er endt«. Medens Mændene er ude om Erhvervet, passer Kvinderne Huset og den huslige Bedrift. Om Formiddagen, medens Børnene er i Skole, bringer de de erhvervede Pıodukter — Spæk, Hajlever eller Hellefisk, alt efter Mandens Er- hvervsstilling og Aarstiden — til Indhandlingsstedet i store Vandskindsposer, som bæres paa Ryggen i Skindremme, der lægges over Panden. Dog maa i den travle Aarstid — Sommermaanederne —, da Kvinderne alene ikke magter dette Arbejde paa Grund af Produktionens Mengde, Mændene tage stærkt Del heri. Ned over Fjældene ser man Kvinderne komme fra alle Sider i den karakte- ristiske Positur: noget foroverbojede, krummede Ben, indadvendte Fodder og syn- kende i Knæene for hvert Skridt, hvorved deres Gang paa en Gang bliver baade rokkende og vuggende. Naar de har afleveret Produkterne, gaar de til Butikken for at kobe ind til Husets Fornodenheder, Fiskekroge, Garn o. 1. til Fangsten nodvendigt samt — ikke at forglemme — Tobak og Skraa til Mændene (og maaske Snus til dem selv). Levende at beskrive Scenen i en stor gronlandsk Butik, især i de gode Erhvervsperioder, lader sig ikke vel gore. Rummet foran Diskea stopfuldt af Mennesker, der under almindeligt Virvar trænger paa for at komme frem at handle eller tilbage ud ad Doren. Summen af hviskende Stemmer, der uophorlig stiger til Hojrostethed, for paa Handelsmandens »quos ego« atter at synke til Mumlen, af og til afbrudt af en skraldende Latter, naar Stedets Bajads afleverer en Vit- tighed, eller naar en paatrængende Kunde vises af, saa det bider, eller naar en eller anden ulykkelig Klods taber hele sit Indkøb, saa Kaffe, Sukker, Gryn, Tobak etc. rasler til alle Kanter ud over det ikke just rene Gulv. Indkøbene gøres som oftest. i utrolig smaa Partier: for 5 Øre Kaffe, 3 Øre Sukker, 1 Øre Gryn (til at blande i Kaffen), for 11 Øre Ris, 7 Øre Puddersukker, 3 Øre Tobak о. з. у. For hver enkelt Indkøb betales straks, og der gives igen, indtil alle Pengene er brugt. Saa- ledes kan en Handel for ialt 25 Øre kræve Pengenes Vandring frem og tilbage over Disken maaske indtil 10 Gange. Naar Kvinderne er vendt tilbage fra deres »Handelstogt«, røgter de deres øvrige Pligter i Huset: syer, vasker og bøder Mændenes, Børnenes og deres eget JAKOBSHAVN DISTRIKT ито То], henter Тоту, »Brændet eller Lyng — og det er utrolig store Dragter, en Kvinde, ja et Barn, kan bere i Panderemmen — flenser Mandens Fangst, om han hjembringer nogen, og tilbringer ellers Tiden med at modtage og gore Visitter, hvor især det sidste Bynyt er Genstand for Droftelse. Bornene overlades meget til sig selv, saasnart de er vokset fra Moderens Bryst. De tilbringer den meste Tid af Dagen — uden for Skoletiden, som de fleste er meget ivrige for at passe — med at lege, som oftest baade Sommer og Vinter i det Fri, naar det da ikke er ligefrem Uvejr, og med at lobe ud og ind i Pladsens Huse. Den gamle Skik, ved enhver Lejlighed — en Fødselsdag, et Barns første Tand о. |. — at give stort Traktement, Ærtevælling og Кайе, til hele Pladsens Befolk- ning, er nu i dette Distrikt ved at brydes og vil sikkert efterhaanden ophøre; den er i Virkeligheden forlængst næsten ude af Brug véd Jakobshavn; til den store Befolkning er Bekostningen for stor. Allerede KI. 8 om Aftenen er der i de fleste Huse, ikke lukket og slukket, thi Laase kendes for det meste ikke, og en Lampe breender hele Natten, men Ro, idet alle er tilkojs paa Briksen. Dette sidste — saavelsom hele den ovenfor givne Beskrivelse — gælder dog kun med Modifikation i den lyse Tid, naar Solen er paa Himlen Dognet rundt, thi da bliver Levevisen nesten overalt i Distriktet forrykket noget, saa at man, bortset fra de fast ansatte, undertiden ingen bestemt Arbejds- og Hviletid kender, men gaar i Seng, naar man bliver sovnig, og staar op og arbej- der, naar man ikke kan eller gider sove mere, uanset om det er Nat eller Dag — hvor der saa at sige er Mennesker oppe og ude hele Dognet rundt, og hvor Ung- dommen ved Midnatstide kan have besat Fjældtoppene omkring Pladsen og lade deres klare Sangstemmer klinge ud i den stille, lyse Sommernat. H. OSTERMANNX. GRONLANDSKE ERHVERV De her i Distriktet forekommende Hovederhverv er Sel- og Hvidhvalfangst (den hvide Delfin) samt Fiskeri af Hajer og Hellefisk, og som Bierhverv drives angmagssat-Fangst (Lodder), nogen Revefangst, Jagt paa Maager, Tatteratter, Lomvier, Tejste, Edderfugle, Ryper og Haver, samt Fiskeri af üvar, Ulk og Graa- fisk. Endelig tages der lidt Krabber og Blaamuslinger. Storst Betydning af Bi- erhvervene har angmagssat-Fangsten, Maagejagten samt Fiskeriet af üvar og Graafisk. De forskellige Erhvervsgrene falder aarligt i folgende Turnus: I de tre forste Maaneder, Midtvintermaanederne, drives Isgarnfangst af Netsider (Ringselen), Fiskeri med Snore af Hajer, Hellefisk og “var samt Jagt paa Ryper, Harer og Reve. Hellefiskefangsten er i denne Tid af storst Betydning ved Jakobshavn, medens Garnfangst og Haj- og üvar-Fiskeriet er det ved Rode- bay og Ata. — Enkelte Aar lægger Isen ikke til uden for Jakobshavn, hvor der 174. ' JAKOBSHAVN DISTRIKT gaar stærk Strøm, og de nævnte Erhverv maa da drives inde paa Fjorden. I Marts paa solrige Dage kan der ogsaa træffes Netsider liggende oven paa Isen ved Siden af det Hul, de har skrabét i denne til at kravle op igennem. De kal- des da paa Grønlandsk ÿfox 9: den, der varmer sig, og skydes med Riffel, som til dette Øjemed fastbindes til en lille Anlægsslæde, foran hvilken der udspændes et lille hvidt Skydesejl, som Skytten kan dække sig bag. Jagten paa disse er dog bedst, hvor Isen ligger længere hen paa Foraaret, og der kommer rigtig Varme i Luften, saaledes som ved Rodebay og Atå i Maj og undertiden noget ind i Juni. I Slutningen af Marts eller i April bryder Isen gerne op udfor Jakobshavn, og der begynder da her Fangst med Kajak af forskellige Sælarter (Netside, Klap- myds og lidt Remmesæl) samt Hvidhval og Narhval. De sidste indfinder sig sammen med det aabne Vand. Medens Sælfangsten vedvarer, begynder i Maj Jakobshavns store Hajfangst, som varer Sommeren ud, men er størst i Juni, in- den Hellefisken kommer. I Juni drives angmagssat-Fangst og -Tørring i ca. 3 Uger, og samtidig begynder Sortsidetrækket og den dermed følgende Fangst af disse. Allerede i Maj begynder Udflytningen i Telte især af Hensyn til Kødtør- ring fra Sortside-, Klapmydse- og Hvidhvalfangsten samt angmagssat-Tørringen, men ogsaa, som nævnt ovenfor, af Hensyn til Husenes Udluftning, der for Type I og dels for Type Ils Vedkommende sker ved, at Tag og Vinduer tages af dem. Teltningen varer for Jakobshavns Vedkommende kun angmagssat-Tiden ud, idet det indbringende Fiskeri af Hellefisk fra Slutningen af Juni til Slutningen af Sep- tember trækker Folkene tilbage til Bostederne. — Derimod strækker Teltningen ved Udstederne og navnlig ved Rodebay sig over det meste af Sommeren, idet der flyttes noget rundt efter de bekvemmeste Steder for Fangsten. I August og Sep- tember er der godt Træk af Klapmyds, Sortside og Blaaside, samt stadig enkelte Remmesæle, og Kajakfangsten af disse Sæler kan efter Vejrligets Karakter være større eller mindre, lige til Isen lægger sig paa Havet i Slutningen af December eller i Januar. I November og December findes der gerne nogle faa Hvidhvaler og Narhva- ler. Ved Jakobshavn forefindes der, naar Isfjorden lægger til i Oktober eller i Slutningen af September, en ret god Hellefiskefangst og Graafiskefangst samt no- gen Garnfangst og Skydefangst i Isrevner dels paa Fjordmundingen, dels længere inde ved Autdlainiarfik (9: Skyde- eller Jagtpladsen) og Fjordarmen Navdluarssuk. Jagten paa Søfugle, Ræve, Ryper og Harer har gennemgaaende bedst Betin- gelser om Efteraaret, inden Isen lægger sig, men for Landvildtets Vedkommende er denne Jagt dog hyppigst ogsaa god henimod Foraaret. I de sidste to Maaneder af Aaret kan der under vedholdende uroligt Vejr, der hindrer Erhvervet, eller naar Islægget udebliver i længere Tid over det almin- delige, eller for Jakobshavns Vedkommende naar Isfjorden »skyder ud«, og da undertiden ikke lægger sig fast igen den første Maaned, opstaa mere eller mindre følelig Trangstid, der naturligvis mest rammer de mindst forsynlige Familier. Den ejendommelige Fangst ved »savssat« forekommer kun meget sjeldent her i Distriktet, sidste Gang 11898. (»Savssat« opstaar, naar Hvidhval- eller Narhval- JAKOBSHAVN DISTRIKT 175 flokke overraskes af et pludseligt indtrædende, stærkt Islæg. De nodsages da til at holde sig enkelte Vaager aabne til Aandehuller, og naar de opdages her, og Isen ikke brydes forinden, bliver de dræbt hver og en uden Vanskelighed. Der gives ogsaa undertiden Fugle-, ja endog Fiske-savssat.) Were Med Hensyn til Fangstmetoderne kan bemærkes folgende: Ved Sælfangst fra Kajak bruges baade Riffel og Harpun. Man kan vel nok i Almindelighed sige, at Riflen nu er den hyppigst benyttede, men hos mange Fan- gere er Forholdet det, at de bruger Harpun, naar de kan komme ner nok til Se- len, i modsat Fald Riffel. Om Efteraaret og Vinteren bruges Skydefangst fra Iskant (1 Vaager eller aabent Hav) overalt, ved Jakobshavn især paa Isfjorden. Glatisfangst, som bestaar i at lure ved Sælens Aandehuller for at harpunere den, naar den kommer op, bruges af og til om Efteraaret i Atå Sundet, men har næppe nogen Sinde været i Brug andensteds i Distriktet. Garnfangst af Sæler drives overalt i Distriktet. Garnene, der laves af almin- deligt Sejlgarn og derfor er billige (75—80 Ore), er stormaskede og 3'/2 à 4 m i Kvadrat; de opsættes under Isen gennem 3 Huller, et ved hver Ende og et i Mid- ten, og holdes lodret ved paahængte Sten. Liget fæstes til Isknolde ved Siden af hvert Hul. Midterhullet tjener dels som Kighul og dels til at hale den fangede Sel op igennem. Garnene sættes enten ved Nes eller fremspringende Punkter i Bugter og Fjorde eller ved Isfjælde. Ved angmagssat-Fangst benyttes overalt i Distriktet kun Ketsjere, idet ang- magssat kun tages 1 Forsommeren, naar de kommer helt ind til Kysten, ikke om Efteraaret, naar de andensteds tages med Vaad. Ved Hajfangsten benyttes mest Baade eller rettere Pramme, hver til to Mand. Enkelte fisker dog Hajer fra Kajak, men maa da have med sig et smalt Brædt eller en gammel Aare, som lægges tværs ud fra Kajakken for at holde Manden paa ret Kol under Ophalingen af Dyret. Paa Grund af den lange Vinter og Islegget er Hundesleden en absolut Nod- vendighed overalt i Distriktet. Erhvervet kunde slet ikke drives uden Hunde, ligesom disse ogsaa er nodvendige til Kommunikation mellem Pladserne indbyrdes. Omkring Isfjorden, hvor der næsten hele Vinteren er Vaager, kan det hænde, at storre Flokke Lomvier bliver indelukkede af hurtigt dannet Isleg, her bliver da altid en glimrende Fuglejagt (Fugle-savssat). Aigsamling spiller ikke nogen Rolle i Jakobshavn Distrikt. Fra Fuglefjæl- det i Pakitsok Fjorden tages i Almindelighed en Del Ride- og Lomvieæg, og fra. Smaagerne langs Kysten og i Bredebugt nogle faa Ederfugle-, Havlit- og Skalle- slugereg, men nogen storre Betydning for Befolkningens Okonomi har denne Ind- samling ikke. I Eftersommeren samles overalt i Distriktet en Del Krekkeber, ved Ata til- lige Bær af Mosebollen (saakaldte »Blaaber«), men næppe noget Sted stort mere end til øjeblikkelig Fortering. 176 JAKOBSHAVN DISTRIKT Der findes kun meget lidt Drivtræ i Distriktet. I tidligere Tid, da dette Træ spillede en betydelig Rolle ved Husbygningen, tiltuskede man sig det fra mere rigt forsynede Egne, f. Eks. Egedesminde Distrikt. Den Smule, der findes, benyt- tes som Optendingsbrende. Hertil benyttes ellers hyppigst Lyngris, som ved Ko- lonistedet næsten udelukkende indsamles til ojeblikkeligt Brug, ved Udstederne tillige delvis indsamles om Sommeren og stakkes til Hjemhentning pr. Slede om Vinteren. Som Brændsel benyttes overalt 1 Distriktet Torv, der skæres om Sommeren fra Slutningen af Jani til Begyndelsen af August. Torvene vendes mindst to Gange og torres et Par Uger, hvorpaa de sættes op i firkantede Stakke. En saadan Stak (kalerigssat) skal normalt indeholde 8 Poser Torv (den sædvanlige Skindsæk, pok, til at bere paa Ryggen 1 en Rem, som legges om Panden), og gælder i Han- del og Vandel for 2 Kroner. Dog overholdes denne Regel nu langtfra altid, un- dertiden er Stakkene storre, undertiden kun halvt saa store. Kul fiades ikke i Distriktet, men ved Kolonistedet bliver det mere og mere Brug, ikke blot blandt de fast ansatte, men ogsaa blandt Fangerne, at kobe grønlandske Kul hos Hande- Jen, naar Beholdningen er stor nok dertil. J. М. KROGH og H. Ostermann. GRONLANDSK TEKNIK De her brugte Fangst-, Fiske- og Jagtredskaber er folgende: Kajakken med almindelig Udrustning til Sæl- og Hvidhvalfangst: med eller uden Skyde- sejl, Harpun med Harpunskaft (ernangnak eller итак), Kastetræ, Rem og Blere, Stol til Remmen, Lenser, Kajakkniv, et Stykke Ben eller Tre til at banke Is af med, Riffel i Pose, Bugserblere og Bugserrem. Selfangeren maa dernest have en Halv- eller Helpels af Vandskind samt et Par Vandskinds Kajakvanter. Til Fiskeri kan alle disse Redskaber erstattes med en Snore med Krog, op- rullet paa en Treramme, samt en Trævinkel med en Rille til at hale Snoren op og ned igennem (amuarfik). Konebaad. Fladbundet Pram, sjældnere Jolle. Hunde og Slede til Garnfangst, ütok-Jagt og Fiskeri. Tör. Isgarn. Fiskesnore. Langline med Ankre og Bojer. Angmagssat-Ketsjer. Revefelder og Revesakse. Fugle- snare for Maager og Tatteratter. Riffel. Haglbosse. Knive. Saa at sige alle Fangstredskaber med Undtagelse af Geværer, Knive og Reb- slagervarer forfærdiges her i Landet af Fangeren eller Fiskeren selv, dels af inden- landsk, dels af europæisk Materiale. Da alle almindelige Redskaber tidligere er beskrevne, skal her kun omtales de særlig her i Distriktet anvendte Redskaber, nemlig: Den fladbundede Fiskepram, som bygges af Fyrrebrædder over et Spant, der udvortes set minder noget om Konebaadsspantet; den er 4 à 5 m lang, ca. 1'/2 m bred og 60 em dyb. I Bunden tjæres den og Ydersiden males — den Del der er over Vandet. Er: У JAKOBSHAVN DISTRIKT Fig.5. Jakobshavns Isfjeldsbanke set fra Fjeldet Kingigtox ved Kolonien Jakobshavn. Th. N. Krabbe fot. d. 26. Juni 1909. eis a = —- % = м = „+ = ti Fe 7 № pal Е = 4 HT ne. - 4 $ > x fi “ = 3 sn nz a = я ai m . = = = a? é ae er —z —— - = ~~ + Neu # < | ee » _ de Fig.6. Udsigt fra Jakobshavn over Disko Bugt med sammenfrosne Isfjælde. H. Ostermann fot. April 1910. Dansk Grønland I. Ри: vil JAKOBSHAVN DISTRIKT Fig.7. Kolonien Jakobshavn, Handelens Bygninger. J. M. Krogh fot Fig. 8. Specialbillede af Lossepladsen med omliggende Bygninger i Jakobshavn, i Forgrunden det nye Fiske-Pakhus. J. M. Krogh fot. 1919. = JAKOBSHAVN DISTRIKT 177 Bygning af almindelige Joller forekommer, men er sjælden, da det er langt besværligere end at bygge Pramme. | Brugen af Langlinen ег indfort, efter at Skibsreder Napoleon Andreasen fra Fergerne i 1906 havde ligget paa Forsogsfiskeri bl. a. ved Jakobshavn. Den for- færdiges af almindeligt 2- eller 3-lobet Bindegarn, der legges dobbelt og besættes med 1 a 200 Kroge. Ankrene er (smaa) Sten af passende Storrelse og Bojerne enten smaa Træ- ankre, Blikdunke eller Blærer af Sæler. Langlinen bruges kun til Fiskeri af Helle- fisk. Fuglesnaren er lavet af Maagefjer, der udspaltes i en 2 mm bred Streng, som skrabes paa Marvsiden, til den har en passende Tykkelse og derefter sammen- knyttes. Den bestaar af en ca. 1/2 m lang 1 Vandet lodret staaende Streng, hvis ene Ende gores fast til et lille Stykke vandklart Is, der bærer det hele, medens der til den anden Ende fæstes en Lokkefisk af skrabet Saaleskind, som paa Un- dersiden forsynes med en lille Sten, for at Strengen kan holde sig stram. Paa begge Sider af Strengen lige under Vandet anbringes en Slynge, som snærer sig om Fuglens Hals, naar den snapper efter Fisken. Ligesom de fleste Fangstredskaber tilvirkes ogsaa den væsentligste Del af Gronlendernes Kleder af dem selv. Det maa dog nu indrommes, at europæi- ske Stoffer til Klædningsstykker, som Benklæder, dnordéx: en Bluse med fastsid- dende Hætte af Bomuldstoj eller uldent Tøj, samt Huen er meget ane ja bruges vel saa at sige af alle. Især gælder dette uldent Undertøj, hvilket Befolkningen af reiner Grunde tilskyndes at anskaffe sig. De nu brugte nationale Klædningsstykker er folgende: Kamikker (Fodtoj) forfærdiges af Vandskind eller farvet Skind og er forede med en los Selskindsstrompe. Foret gaar foroven over i en Bremme af smukt, ensfarvet Skind, der danner Kamikkens Krave. Hos Mændene naar Kamikkerne til noget under Knæet, hvor de omslutter den nederste Del af Benklæderne. Ka- mikkerne er ofte hos yngre Mænd og saa at sige altid hos Kvinderne forsynede med Broderier, bestaaende af forskelligt farvede Skindstumper, skaarne 1 1 à 2 mm store Kvadrater og paasyede iet bestemt, mosaikagtigt Monster. Kvindernes Kamik- ker naar altid (i alt Fald for Strompernes Vedkommende) ca. 10 cm op over Knæet. Benklæder (Mændenes: ката, Kvindernes: takissut) syes helst af smukt ensfarvet, tæthaaret Netsideskind eller af Skindet af spraglet Sel. Hos Mændene er de ret lange, sluttende sig til de kortere Kamikker noget under Knæet, ofte bundet fast om Kamikkerne; dette sidste gælder især om Vinteren, da Sneen saa ikke kan trænge ind. Hos Kvinderne er de korte, idet de kun gaar noget ind i de lange Kamikkers brede Krave ovenfor Knæet. Benklæderne er fortil hos Kvinderne forsynede med Broderi af samme Art, som ovenfor omtalt, og lange Striber af hvidt, korthaaret Hundeskind og rødfar- vet Sælskind. Om Vinteren bruges paa Overkroppen Pelse (tingmiak, natsek) med Hætte Dansk Grønland. I. 12 178 JAKOBSHAVN DISTRIKT af Fugle- eller Hundeskind, der da vender Fjer- eller Dunlaget indad og betræk- kes med "Tøj (ånoråk), eller af Sæl- eller Renskind, der saa vender Haarlaget udad og intet Betræk har. Ved Syningen anvendes helst Senetraad, der laves at Hvidhval eller Rens- dyr(tarme)sener, men der bruges ogsaa almindelig Sytraad, dog ikke til Kamikker. Pelsen søges nu i mange Tilfælde erstattet af uldne Klæder, for Mændenes Vedkommende med islandske (færøiske) Uldtrøjer og for Kvindernes med syede »Tingmiakker« af uldent, tykt Multum. Husflidsmdustrien drives kun i ringe Grad her i Distriktet, idet den indskræn- ker sig til lidt broderede Skindbælter, Haandtasker og lignende, samt paa et en- kelt Sted, Kilersiut (der forøvrigt nu er fraflyttet), flettede Straasager. J. M. KROGH. DANSKE ERHVERV Af saadanne kommer i dette Distrikt væsentligst kun Havebrug i Betragt- ning. Dette er til Gengæld meget gammelt i Distriktet. Allerede 1774 anlagde Købmand С. С. Dalager — rimeligvis opmuntret dertil ved Egede Saabyes hel- dige Forsøg i Claushavn — en Have ved Jakobshavn. Havejorden var skaffet til Veje fra Hustomter, tidligere Beboelser о. lign. Herfra havde Købmanden og haus Sønner baaret den til Stedet. I Slutningen af September optog ban sin »krusede, grønne Kaal, %/4 Alen høj, Stokken en Finger tyk«. Desuden dyrkede han med Held Kørvel, Karse, Salat, Radiser, Petersille, »Porré« og Roer, ogsaa med »Potates« gjorde han Forsøg, rimeligvis uden Held (Dalagers Journal 1775 og 1776—77). Ogsaa Provst Sverdrup anlagde omtrent samtidig en Have ved Jakobshavns Missionshus. Den nævnes 1830 som bekendt i Nordgrønland for sin Godhed, uagtet der kun voksede lidt Kaal, Roer, Ræddiker, Salat og Kør- vel. Dog kom dette begyndende Havebrug under Krigen 1807—14, hvor Tilførsel fra Danmark var yderlig ringe, til at spille ligesaa betydelig Rolle for Hus- holdningen, som det gør i vore Dage. Disse Haver har saa vidt vides udelukkende været frilands. Langt større Resultater naas ved Mistbenk, som nu benyttes i alle Jakobshavns Haver ved Siden af Friland. Betingelserne for Havebrug er som ved Christianshaab (se der). De dyrkede Arter er Grønkaal, Roer, Gulerødder, Rødbeder, Radiser, Løg, Blom- kaal, Salat, Spinat, Kørvel, Karse og Petersille. Alle Arter giver for det meste godt Udbytte. Radiser haves hele Sommeren fra Juni til September. Blomkaal giver sidst i August gode, faste, samlede Hoveder af indtil et Barnehoveds Stør- relse. Grønkaal og Rødbeder avles der tilstrækkeligt af til hele Vinteren; Roer, Gulerødder og Petersille til over Nytaar. Kartofler, Agurker og Rabarber har tid- ligere været dyrket med Held, men er nu opgivet, da de ved de sidste Aars senere Skibsforbindelser kan faas fra Danmark, og Pladsen kan udnyttes til andet. Det jakobshavnske Havebrug opnaaede Sølvmedalje for hjemsendte Grøn- sager paa den 4. nordiske Havebrugsudstilling i København 1912. JAKOBSHAVN DISTRIKT 179 Uden for Kolonistedet drives nu intet Steds Havebrug i Jakobshavn Distrikt. Tidligere havde Udligger Gundel ved Ata (1852—91) en lille Have, som de fleste Aar gav godt Udbytte. Gede-, Faare- og Honsehold har undertiden været forsøgt ved Jakobshavn, det sidste tillige ved Atä. Ho kan nok skaffes uden større Vanskelighed, men som overalt i Nordgronlaad legger Hundene Hindringer 1 Vejen for Husdyrhold. Omkring 1900 blev saaledes nogle Faar, som tilhørte Bestyrer P. Müller, og som var sat paa Gres paa Øen Savêrnek i Bredebugt, dræbt og opædt af Rodebay’s Hunde, som var svømmet over det ved Lavvande ret smalle Sund mellem Øen og Fastlandet. Den færoiske Skibsreder Napoleon Andreasen, der 1906 udsendtes til Gron- land for med to Kuttere at foretage Fiskeriforsog, fiskede paa Hellefiskebanken ved Jakobshavn fra 28. Juni til 8. Juli med udmærket Udbytte (ca. 7000 Stk.). Feringernes Fiskeri havde til Folge, at Gronlænderne lerte at benytte Langliner til Hellefiskefangsten, og ved dette Forsog konstateredes Jakobshavn Banker- nes store Fiskerigdom, som yderligere bekræftedes ved Professor Ad. Jensens Tjalfeekspeditioner, hvoraf den første besøgte Jakobshavn og Mundingen af Pakitsox Fjorden i Juli 1908. Bjergverksdrift har aldrig veret forsogt i Distriktet udover Gronlendernes Vegstensbrydning paa Arveprinsens Ejland Nord for Atä. Der er saavidt bekendt heller ikke Mulighed tor nogen Art af Bjærgværksdrift noget Sted i dette Distrikt. HANDEL OG BESEJLING + Indhandling af Produkter og Udhandling af Butiksvarer foregaar nu for Tiden ved Kolonistedet og to Udsteder, Rodebay og Atä. Den normerede daglige Handelstid er 2 Timer, som dog nesten altid overskrides ved Kolonistedet, hvor den i de gode Fangst- og Fiskeriperioder trækker ud indtil 5—6 Timer. Koloniens (og Udsteders) Produktion var 1915: 644 Tdr. Spek, 857 Tdr. Hajlever, 32 Ræve- skind, 70 Selskind, 45,5 kg Narhvaltand, 13,5 kg Fuglefjer og 633 Tdr. Helle- fisk. Koloniens Udhandling androg 43 376 Kr. 38 Ore og fordelte sig saaledes: Proviantvarer: Kr. 21263,39; Manufakturvarer: Kr. 7495,14; Trematerialier: Kr. 1658,46; Kaffe: Kr. 2570,69; Tobak: Kr. 2833,76; Andre Varer (Rebslager- varer, grønlandske Produkter, Skyderekvisitter о. a.): Kr. 7554,94. Koloniens Besejling foretages nu for det meste med to Skibe aarlig, nemlig »Hans Egede« og et Sejlskib. Skibene bringer Forsyningen og hjemhenter Produk- terne i August— September. Desuden anlobes Kolonien flere Gange i Sommerens Lob af Kystskibet, som dels forer Tran til Egedesminde til Hjemsending derfra, dels forsyner Kolonien med ca. 1000 Tdr. Kul aarlig fra Kulbruddet ved Kaer- suarssuk. »Foraarsposten« til Danmark afgaar fra Jakobshavn til Danmark 1. April via Egedesminde—Holsteinsborg. Forste og sidste Post fra Danmark via Holsteinsborg ankommer normalt i forste Halvdel af Maj og sidste Halvdel af Oktober. 12% 180 JAKOBSHAVN DISTRIKT Udstedernes Besejling foretages fra Juni til September med Koloniens Togte- baad, drægtig 7 Tons, som hjemhenter Produkter og tilforer Handelsvarer. Den gor for det meste 15—16 Togter aarlıg. ADMINISTRATION Distriktet er i kommunal Henseende inddelt i 3 selvstændige Kommuner, under Jakobshavn Retsdistrikt, der omfatter Jakobshavn Kolonidistrikt og en Del af Ritenbenk Kolonidistrikt, nemlig Kommunerne Ritenbenk, Kexer- tak og Sarkak. Jakobshavn Kolonidistrikts 3 Kommuner er Jakobshavn (Grænser: Isfjorden og Bredebugt),. Rodebay (Grænser: Bredebugt og Påkitsok .Fjorden) og Atå (Grænser: Påkitsok Fjordens Nordkyst og Torssukåtak). De to første udgør Nordgrønlands 5. Landsraadskreds med Valgsted i Jakobshavn; Atå hører til 6. Landsraadskreds, som tillige omfatter de fleste Kommuner i Ritenbenk Distrikt og har Valgsted i Kekertak. Kommunekassernes aarlige Indtægter, beregnede i Øre pr. Individ, var gennemsnitlig i de første 6 Regnskabsaar (1911—17): re] = AH == 44 = m = = > (£3 35: 28 «55 & |328 SR is) 2 FE 3, | Sek? à | a2 ese Soe в Е т | =e Bi en mm | Jakobshavn........ 366 | 404 | 472 16 8 2 1 — 891 Rodebay ео. | 134 | 387 | 409 4 7 5 2 — | 772 cage Scotia ger | 75 | 240 294 9 4 5 — — || 523 Hele Nordgronland.. | 5954 | 297 | 302 | 11 5 3 5 ese || | - Sydgronland .. | 6804 | 186 | 208 14 3 2 2 — 415 (til Sammenligning) } mi. De aarlige Udgifter, beregnede paa samme Maade, var gennemsnitlig samme Periode: |= а ñ - = mes a 5 ® 3 5 | © 23 я ER EE Se | 5 | 5 | 28 852 3 | se] 2 4888 = | 2 |e" Es 8 | 28] 7 AS; = = © Le] D | œ Я [en = = m | Az Jakobshavn........ | 366 7 18 379 14 18 7 390 | 891 а | 134 | 56 11717319726 3 — | 357. || 772 AGA yas etre | 15 | 42 20 204 32 2 = 230 || 523 Hele Nordgrenland.. |5954 | 39 11 261 | 18 4 — 129210622 - Sydgrenland .. |6804 | 31 bey TA9R 20 9 1 |, 200) ll til Sammenligning) | | | | | JAKOBSHAVN DISTRIKT | 181 I Nordgronlands Sparekasse indestod 1915 for Jakobshavn Distrikt Kr. 7772,40, fordelt paa 44 Konti. Handelen forestaas af en Kolonibestyrer, en Assistent og to Udstedsbestyrere. Ved Kolonien er ansat omtrent 10 Haandværkere og Arbejdere, for Tiden alle indfodte. Der findes en Tomrer, to Bodkere, to Bodkerlærlinge og 1 Bager. Kirke- og Skolevæsen. Distriktet udgor den midterste Del af Jakobshavn Præstegæld, der tillige omfatter Christianshaab og Ritenbenk Distrikter. Ja- kobshavn er Bostedet for Præstesældets Forsteprest. Distriktet udgør et Over- kateketdistrikt. Der findes 1 Distriktet to Kirker — Jakobshavns og Rodebays — og 3 Skoler — Jakobshavas, Rodebays og Atâs. I Kirke- og Skolevæsenets Tje- neste staar 1 Overkateket, 3 Kateketer, 3 Lærere og 1 Lererinde. Af disse er 3 seminarieuddannede, 1 kateketskoleuddannet (Lærerinden), 1 privatuddannet og 3 uuddannede. Der er i 1915 foretaget i Distriktet 25 Daabshandlinger, 7 Viel- ser, 21 Begravelser og 68 Altergange med 1224 Altergester. Distriktet havde 1915 118 Skoleborn, fordelte saaledes: Jakobshavns Skole 3 Klasser med hen- holdsvis 12, 24 og 21; Rodebays Skole, 2 Klasser med 14 og 19; Atäs Skole 1 Klasse med 14; samt Bopladserne Kingigtox, Igdlumiut og Arsivik med henholds- vis 3, 7 0g 41), Undervisningsstandpunktet er tilfredsstillende ved alle Steder und- tagen ved Ata, hvor det er ret tarveligt, og Arsivik, hvor det staar langt tilbage. Ved Jakobshavn er en Kateketskole, hvor Kateketer (eventuelt Lærerinder) til mindre Pladser uddannes i et toaarigt Kursus. Elevantallet er normeret til 5. De undervises 5 Dage om Ugen à 6 Timer. Undervisningsfagene er: Gronlandsk (Læsning, Grammatik og Retskrivning), Skrivning, Regning, Dansk, Bibelhistorie (spec. Ny Testamente), Troslere, Geografi, Verdenshistorie, Orgelspil, Sang, Gymnastik, Prædikeovelser og praktisk Skolegerning. De aarlige Udgifter ved Skolen (iberegnet Forstepræstens og Overkateketens Honorar: 250 og 60 Kr.) udgor ca. 1000 Kr. Kirke- og Skolevæsenets Udgifter i hele Præstegældet udgjorde 1915 7362 Kr. 81 Øre, deraf til Kateketlonninger i Jakobshavn Distrikt Kr. 1320,08. Til Rejser i Præstegældet medgik Kr. 641,15. Lægevæsen. Distriktet hører til Jakobshavn Lægedistrikt, der tidligere omfattede hele Nordgronland, fra 1905 hele Disko Bugten, og siden 1916, da Ege- desminde Lægedistrikt oprettedes, Ritenbenk, Jakobshavn og Christianshaab Distrikter, undtagen Ikamiut i sidstnævnte Distrikt. Desuden er Distriktslegen forpligtet til om Vinteren at berejse Godhavn Distrikt, som iøvrigt henhører under det nye Lægedistrikt. Distriktslægen bor i Jakobshavn, hvor ogsaa Distriktssygehuset findes. Ved dette er ansat en i Danmark uddannet Jordemoder som Sygeplejerske og Økonoma. Læredøtrene assisterer tillige ved Sygeplejen. Sygebusbenyttelsen har i de senere Aaringer været i en efter grønlandske Forhold rivende Udvikling. For blot en halv Saes Aar siden var det meget van- skeligt, ofte ganske umuligt, at faa Folk fra fjærnere Pladser til at lade sig indlægge 1) Kingigtoks og Igdlumiuts Skolebørn over 9 Aar søger Jakobshavns Skole. 182 JAKOBSHAVN DISTRIKT paa Sygebuset. Og de gjorde det for det meste overhovedet kun, naar de fik Lov at medtage Familien, som da ofte installeredes paa selve Sygehuset. Selv Folk fra den umiddelbare Nærhed af og fra selve Sygehuskolonien var ofte uvillige til at lade sig indlægge. Nu er dette Forhold helt forandret. Det volder nu som oftest ingen videre Vanskelighed at faa Folk selv fra Distriktets Udkanter til at underkaste sig Syge- husbehandling. 1916—17 var der indlagt 120 Patienter paa Sygehuset; desfor- uden har 30 Personer været indlagt for Diegivnings eller Selskabs Skyld. Syge- dagenes Antal var ialt 2214, deraf 1849 for virkelige Patienter. Det bør dog be- mærkes, at Lægerne i Grønland paa Grund af de daarlige hygiejniske Forhold og Mangel paa forstaaende Behandling i Hjemmene ofte sygehusbehandler Til- fælde, der sjældnere vilde blive det i Danmark, saasom ondartede boldne Fingre, alle Slags Hudsygdomme (som det her næsten er umuligt at behandle ambulant), mindre Læsioner o. l. Der er udført 15—20 operative Indgreb, væsentligst selvfølgelig mindre Incisioner (af Phlegmoner, Panaritiser, Abscesser o. 1.). Større Operationer, spec. Underlivsoperationer, udføres selvfølgelig kun ganske undtagelsesvis, hvor Lægen anser det for absolut nødvendigt. Dog er enkelte saadanne foretaget i de senere Aar. Der er daglig fast Konsultationstid paa Sygehuset, naar Lægen er hjemme; der har saagodtsom altid indfundet sig Patienter. I Jakobshavn Distrikt er ansat 4 Jordemødre foruden 2 å 4 Jordemoder- elever, der som omtalt tillige fungerer som Elever paa Sygehuset. Af Jordemød- rene er 2 ansat i Jakobshavn, 1 i Rodebay og 1 i. Atå. Lægevæsenets sædvanlige aarlige Udgifter andrager ca. 4000 Kr., deraf til Jordemødre og Jordemoderelever ca. 1000 Kr., til Sygehuset ca. 2000 Kr., til Rejser 350 å 400 Kr., til Sygebud og Transport af Patienter 150 å 200 Kr. 1916 oprettedes et nyt Lægeembede i Egedesminde, hvorved Jakobshavns tidligere Lægedistrikt halveredes. Grænsen for de to Lægedistrikter ligger mellem Akugdlit og Ikamiut i Christianshaab Kolonidistrikt. Godhavn skal Lægerne dele imellem sig, saaledes at Egedesmindelægen berejser det om Sommeren, Ja- kobshavnslægen om Vinteren. HISTORIE Jakobshavn Distrikt har aldrig været beboet af Nordboere. Der vides hel- ler intet om, hvorvidt disse nogensinde har besogt Distriktet. Trods gentagne Beretninger fra Gronlændere om Runesten, skriftlignende Figurer og Indrids paa Klipper forskellige Steder, er der aldrig fundet noget Spor efter dem. Derimod er den eskimoiske Bebyggelse i Distriktet af meget gammel Dato. Dens Oprindelse ligger saa langt tilbage i Tiden, at den næppe lader sig tidfæste. Kun saa meget tor siges, at som Folge af de udmerkede Erhvervstorhold omkring Is- fjorden (jfr. Christianshaab) har i hvert Fald den sydlige Del af Jakobshavn Distrikt været beboet, saa længe der har været Eskimoer i Disko Bugten. Ved JAKOBSHAVN DISTRIKT 183 Istjordens Munding i en lille Dal et kort Stykke Ost for den yderste Pynt Ki- ngigtoK laa den ældste Bebyggelse. Stedet hedder Sermermiut (9: Brætolket, af sermex: Bre, Isblink; muligvis paa Grund af Beliggenheden ved Isfjorden, Bræens Udskydningskanal). Her traf Poul Egede i Vinteren 1737 »den største Samling Folk«, han endnu havde truffet i Grønland, »omtrent 20 temmelig store Huse, som en Bondeby«. Ved i Efteraaret 1914 foretagen Undersøgelse konsta- teredes mindst 25 Hustomter, deriblandt mange store. Flere af dem ligger i Række langs et udtørret Elvleje som Husene i en Landsbygade. Pladsen har været beboet adskillige hundrede Aar før Kolonisationen og turde være det rigeste nu kendte Sted for eskimoisk Oldsags- og Kulturudviklings Studium i hele Grønland. Skrænten ud imod den lille Bugt, hvorved Pladsen ligger, er efterhaanden undergravet og blottet af Søen, og viser til en Dybde af 3 å 4 Meter tydelige Spor af mange Generationers Bebyggelse, den ene ovenpaa den anden; Ildsteder, Knog- ledynger, Skindstumper, ja endog kendelige Rester af Spæk og Tran findes i disse Beboelseslag, foruden utallige Redskaber og Levninger af saadanne, der repræ- senterer de forskellige Kulturstadier, Folket har gennemgaaet, lige fra den rene Stenalder gennem sparsom Benyttelse af Jærn til dettes fulde Anvendelse. Paa Højderne rundt om Bopladsen findes en Mængde Grave fra den hedenske Tid og nogle fra den første kristne Tid. Ca. 1776 boede de fleste af Jakobshavns Hedninge her. Bopladsen var allerede forladt paa Rink's Tid, men endnu for faa Aar siden levede der gamle Folk, hvis Forældre var fødte og havde levet deres Barndom der. Stedet skal være lagt ode i en Epidemi i Begyndelsen af det 19. Aarhundrede. Fra dette første Bosted maa Bebyggelsen antages at have spredt sig over hele Distriktet med større og større Mellemrum, alt som den kom længere Nord paa. De øvrige Bopladser og Hustomter i Distriktet fra før Kolonisationen er Avdlorarfingmiut (mellem Sermermiut og Kingigtox): Skrævestedsfolket, rimeligvis paa Grund af en Revne 1 Fjældet lige ved Husene; Kärkat (maaske = Kåkårkat = de smaa Fjelde) umiddelbart Syd for Nordre Nes, Kasigiarssuit (store Spraglenæs), Savérnek, Rodebay, Kangårssuk, Niakornak, Kiler- siut, Påkitsok, Sigssarigsok, (nordlige Hjørne af Pakitsok Fjordens Mun- ding), Kitermiut, Såtut og Sagdliarusek (Syd og Nord for Kangerdluar- ssugssuaks Munding), Igdluluarssuit, Arsivik og Igdlutalik. Foruden Ser- mermiut var kun Niakornak, Igdluluarssuit og Igdlutalik større Bopladser (over 3 Huse). Det sidste Sted har været en meget stor Boplads. Der findes mindst 18 Hustomter, hvoraf omtrent Halvdelen meget gamle, 40—50 Grave og en stor »Legeplads« med 3 nangissat (med forskellige Mellemrum imellem Stenene). Af disse Pladser er endnu Rodebay og Arsivik beboede, Påkitsok var beboet til 1902 (her findes nu et Hus som Tilflugtssted for rejsende; Nøgler til Huset beroer i Ritenbenk og Jakobshavn); Kilersiut var paany beboet 1902—-14 og Igdlulu- arssuit ca. 1820—90. . For den danske Kolonisation var Kyststrekningens sydlige Del kendt og besejlet af Hollænderne. L. Feykes Haan har nojagtige Beskrivelser af Jakobs- havns Havn, som benævnes Makelik out: (magelig Alderdom) og Rodebay, som skri- 184 JAKOBSHAVN DISTRIKT ves Roe Bay: (9: Hvilebugt). At Hollænderne ikke blot søgte disse Havne under Hvalfangsten for at fylde Vand og reparere, men tillige og nok saa meget for at drive Handel, bekræftes af L. Dalager: »Hollænderne opslaa deres Krambod« bl. a. »Norden for Jakobshavn (9: Rodebay), hvorhen Grønlænderne strømme fra alle Kanter 1 Landet med deres Skind og Barder og er ligesom fortryllede i denne Negoce«. Ligefra den første Bugtkoloni Christianshaabs Anlæggelse 1734 send- tes der hvert Aar Fartojer derfra til Jakobshavn Distrikt, især til Maklykout (hertil kom Poul Egede forste Gang Sommeren 1736) for at handle med de der- boende Gronlændere. Ekspeditionerne gav som oftest godt Udbytte. Ved Pla- katen af 1738 (Forbud mod fremmed Handel paa 15 Mil ner Kolonierne) inddroges det meste af Jakobsbavn Distrikt under Jak. Severins Monopol. Dette kom natur- ligvis i Strid med Hollændernes Interesser og affødte bl. a. den eneste Sokamp, der har fuadet Sted i Gronland, »Slaget i Disko Bugt« 1739. Hollænderue vedblev endnu i en lang Aarrække at besejle Distriktet; 1752 eller 53 1omte еп grønlandsk gift Assistent Otto Sorensen fra Jakobshavn med en Hollænder; endnu 1777, 30. April, saas »Hollendere og Engellænder i Mengde« На Jakobshavn, og Aaret forud var et hollandsk Skib opbragt paa Koloniens Gebet (C. C. Dalagers Journ.), men deres Handel i Distriktet var i det væsentlig- ste forbi efter Træfningen ved Maklykout. Naar i Beretningen om denne »Åssisten- ten i Jakobshavn« nævnes, betyder dette ikke, at Kolonien allerede den Gang var anlagt, men kun, at Christianshaabs Assistent paa den Tid har været der paa Handelstogt. Kolonien blev nemlig først anlagt 1741, og det endda ikke saa me- get for Handelens som for Missionens Skyld. Missionærerne ved Christianshaab havde hurtigt rettet deres Opmærksomhed paa den store Befolkning ved Isfjor- den, nogle derfra var bleven undervist og døbt allerede af P. Egede (Kvinderne Kirsten og Pernille og Drengen Angusinak), og da de øvrige ytrede udpræ- get Lærelyst, slog Hans Egede stærkt til Lyd for Oprettelsen af en fast Mis- sionsstation der. Der indrettedes 1741 (Reskript af 1. April) en »Sommer Mis- sionsloge«, som kaldtes Jakobshavn efter Jak. Severin, »Grønlands Patron«. Der opsattes et lille Varehus med et Kammer, hvor Missionæren skulde bo om Sommeren for at undervise, og Assistenten for at handle. Foreløbig lykkedes Han- delen bedst. 1745 blev Stedet — atter paa Haus Egedes Initiativ — gjort til »Vinterloge«, idet der opførtes et Par smaa Huse til Bolig for en fast Assistent. med Mandskab og til Vareoplag. Trods den gode Handel vedblev Jakobshavn Distrikt dog endnu længe at besejles af Christianshaabs Skib"). Handelen udvidede sig dog snart saa meget, at Distriktet maatte have eget Skib, ofte endog to om Aaret. Lange Tider igennem var der ingen andre Handelspladser i Distriktet end Kolonistedet. Men her boede ogsaa omkring 1775 næsten hele Distriktets Befolk- ning. .Og da Koloniernes Købmænd og Missionærer ved den Tid fik Ordre til at konferere »om Grønlændernes Adspredning«, erklærede de vedkommende i 1) Dette stemmer med, at en Synsforretning over Christianshaab, dat. 1750, 12te Aug., ogsaa omfatter Jakobshavn. JAKOBSHAVN DISTRIKT 185 Jakobshavn, at her kunde Befolkningen ikke adspredes, da Stedet er det »nzersom- sted i hele Distriktet. Imidlertid bebyggedes dog i de derpaa folgende Aaringer en Del Pladser Nord etter. Handelen med disses Befolkninger vedblev til langt ind i det 19. Aarhundrede at foregaa med Kolonieas Fartojer, som om Sommeren togtede til Pladserne og drev Tuskhandel. Til Distriktet horte ogsaa Klokkerhuk paa Sydspidsen af Arveprinsens Ejland, hvor der fra 1778 dreves Hvalfangst under Kolonien, indtil det 1784 oprettedes som særlig Station. I 19. Aarhundrede var en Tid Rodebay og Igdluluarssait en Slags Handelspladser, idet de der som Isgarnfangere om Vinteren stationerede danske Matroser medbragte nogle faa Handelsvarer til at tuske med. Det første »Udsted« i Distriktet oprettedes ved Pâkitsox 1832, men det er nu nedlagt. Distriktets Betolkning var tidligere langt mere omflakkende end nu. Lige til omkring 1850 drog mange Familier paa Helleflynderfangst og Rensjagt helt ned til Nordre Stromfjord og Taseralik og var borte hele Sommeren. Planen om en Sommermission ved Jakobshavn viste sig snart forfejlet, idet den storste Del af Befolkningen flyttede bort hele Sommeren. Da Vinterlogen ind- rettedes, var der nok tillige tænkt paa en Missionærs Anbringelse, men Handels- pladsens raske Opblomstring gjorde det ikke muligt at skaffe ham fornødent Husrum. Først 1751 opførtes et lille Missionshus, og Aaret efter fik Jakobshavn sin første fastboende Missionær i Hans Egedes Brodersøn Peder Egede. Der op- førtes et primitivt »Skolehus«, som dog laa paa et uheldigt Sted. Missionen havde ret god Fremgang, støttet af den dygtige Kateket Johs. Pedersen Dorf, indtil 1763, da der var godt 100 døbte. Men den danske Kateket Jac. Poulsen Møllers falske Lærdomme og sværmeriske Optræden — han foregav at tale »besat af Guds Aand«, at kunne opvække døde og at modtage Aabenbaringer bl. a. om, at de troende skulde tage Medhustruer — bragte Missionen i »Despekt og Mis- kredit«, hvorved mange faldt fra, og Fremgangen standsede i flere Aar. Ved Mis- sionær Sverdrups (1764—88) energiske og nidkære Virksomhed, støttet blandt andet at den af Poul Egede døbte Grønlænderinde Arnarsak, kom den dog atter paa Fode. Omtreut 1768 opstod der en almindelig Vækkelse, som gik dybt og med- førte stor Tilslutning til Menigheden, der allerede 1773 talte 204 Medlemmer, og ved Sverdrups Hjemgang var ikke blot Kolonien, men Distriktet i det væsent- ligste kristnet. Omkring 1800 var der kun enkelte Hedninge tilbage. Distriktet udgjorde tilligemed Ritenbenks og fra 1792 Christianshaabs Distrikter et selv- stændigt Missionariat — fra April 1905 Præstegæld — undtagen 1832—46, da Jakobshavn-Christianshaab var Anneks til Egedesminde, og Ritenbenk til Umä- nak (det sidste til 1. Juli 1854). 1792—1800 var Egedesminde og 1868—85 Umå- nak Anneks til Jakobshavn. 1813—15 var Missionær Hartz i Jakobshavn eneste Præst i hele Grønland, 1815—16 i Nordgrønland, og 1816—17 var Nordgrønland helt uden Missionær. Af historisk interessante Begivenheder i Distriktet er forhen nævnt »Sosla- get i Disko Bugt«. Her skal tilføjes følgende: Kort før Kolonisationen var et stort Antal Mennesker fra Sermermiut draget over Isfjorden til Væddekamp. Paa Hjem- 186 JAKOBSHAVN DISTRIKT vejen over Isen foer de vild i Uvejr og sogte Ly i en stor Stenros ca. 1 km indenfor Fjordmundingen, hvor de alle fros ihjel. Paa Stedet ligger en stor Hob Menneske- ben. — I Oktober 1857 forliste Godhavns Jagt »Ane Moller« i Storm og Snetyk- ning ved Øen Savérnek. Den grønlandske Besætning sprang i Land fra Vraget og reddedes alle paa én Mand ner, som Søen drog med tilbage. Den danske Bod- ker Peter Jensen (senere Underassistent og Udligger i Claushavn), som paa Grund af et brækket Ben skulde bringes til Lægen, glemtes i Kahytten. Han hjalp sig da selv i Land ved at klatre ud ad Bougsprydet, som ragede ind over Øen, hvor- efter han lod sig falde 1ed paa Klipperne. De skibbrudne maatte tilbringe en Uge paa Men, inden Vejret lagde sig saavidt, at de kunde sende den fra Jagten reddede Jolle ind til Kolonien. De led meget af Sult og Kulde. — 17. Juli 1886 naaede Peary og Assistent Maigaard 25 Mil ind paa Indlandsisen fra Bunden af Pakit- sok Fjorden. — I Juni 1912 fortes den svejtsiske Indlandsekspedition, ledet af Dr. de Quervain, med Kystskibet »Fox« til Bugten Exe ca. 20 km Øst for Ata, hvorfra Turen over Indlandsisen til Angmagssalik startedes. I Anledning af, at »Fox« samme Sommer led Havari og kondemperedes, rejste de tilbageblevne Medlemmer af Ekspeditionen et »Fox-Denkmal« ved Exe. Af eskimoisk-sagnhistorisk og ethnografisk interessante Lokaliteter kan næv- nes følgende: Paa Fjældet Kingarssuak paa Fastlandssiden af Ata Sundet siges Sagnhelten Kägssuk at have haft en Tilflugtshytte paa en Afsats temmelig hojt oppe (»for ikke at blive overrasket, thi han var en Manddraber«), hans Bue og Pile skal have veret at se paa Stedet. Lage Pfaff sogte at komme derop, men det var for stejlt. — Kilersiut skal have Navn af en derboende Storfanger Kiler- siussdinak; der levede, »for Landet havde Isblink«; han skal være gaaet over Landet til Ostkysten, men lengtes og vendte tilbage. Han var en stor Hvalfan- ger og fik Dyrene paa den Maade, at han med sin Konebaad listede sig ind paa dem, naar de hvilede i Vandskorpen, og med eu Kniv gennemskar Halefin- nens Blade halvt ved Roden, de faldt da af, saasnart Hvalea begyndte at slaa med Halen. — I Fjsldsiden ved Koloniens søndre Dalfore er en lille Hule, som var et Offersted, hvor der henlagdes Spek, Kod о. lign. som Offer til Törnärssuk eller en anden Aand, maaske Hulens. Ved den inderste Vig af Jakobshavns Havn var en angakugssarfik!). Kivitor Huler eller -Bosteder findes ved Ipiutak ved Bredebugt og Kiagttinguit lige Syd for Rodebay. Nängissat (Legepladser med Stenrekker eller -kredse til at springe paa med ét Ben) fra den hedenske Tid findes paa Nordre Nes, ved Rodebay og paa Øen Iglutalik. Paa Næsset Pätaivfik (Boldstedet) 1 km Syd for Rodebay var et Kasteovelsessted (kagdlor- niarfik), hvor man samledes og — til Dels for at opove de unge — slog efter de flyvende Malemukker med et Instrument, der bestod af en Snor, fastgjort til et Harpunskaft eller lignende, og til hvis anden Ende der for Tyngdens Skyld var bunden en Sælryghvirvel. Ved Sermermiut er en Klipperevne, hvori Hedningene nedstyrtede Hekse, gamle, syge og svage Mennesker og Spædbørn der mistede deres Forsorger. 1) Øvelses- eller Læreplads for angakox’er. JAKOBSHAVN DISTRIKT 187 Bestyrere. В. J. Lund; С. С. Dalager 1746—52; J. Г. de Svanenhielm 1752—53; С. Г. Biorn 1753—54; J. Holm 1754—57; P. Г. Hind 1757—71; С. С. Dalager 1771—84; Т.Р. H. Glomstad 1784—88; М. М. Myhlenphort 1788—91; С. T. Lidemark 1791—95; J. С. Arentz 1795—99; N. L. Lunde 1799—1800; J.C. Arentz 1800 —01; Chr. Moller 1801—02; С. Е. Hount 1802—03; Е. С. Hejberg 1803—04; C. F. Hount 1804—08; C. F. Rousing 1808—16; J. Winding 1816—30; H Ro- sing 1830—31; С. Е. Plum 1831—32; P. С. Kirchheiner 1832—34; H. Rosing 1834—52; Е. Bülow 1852—59; К. а. Fleischer 1859—77; A. Е. 8. Møldrup 1877 —78; Е. У. Moller 1878—87; J. M. С. Bang 1887—90; С. A. Juncker 1890—91; С. Е. Myhre 1891—92; P. Müller 1892—1901; Е. Andersen fung. 19. November 1901—10. Marts 1902;.A. P. Olsen 1902—12; J. M. Krogh 1912—. Præster. Peder Egede 1752—54; N. Lassen 1754—55; (under Christianshaab 1755 —60); C. Fabricius 1760—63; (under Claushavn 1763—64); J. Sverdrup 1764— 88, Provst 1773; (Н.Н. Tulle konst. 1772—73; С. Gjerloff »Adjunctus 1773 —77; C. Grewe 1787-88); С. Grewe 1788—90; Е. С. From 1790—92; В. Е. Las- sen 1792—97; (boende i Egedesminde 1795—97); H. P. Jansen 1797—1801; (J. M. Fugl 1801); E. S. Bram 1802—13; B. Hartz 1813—16; (ingen Præst i Nordgrønland 1816—17); J. J. К. Lochte 1817—23; С. Praém 1823—30; J. С. W. Funch 1830—32; (under Egedesminde 1832—46); G. M. Q. Christoffersen 1846 —50; К. D. Nosted 1850—51; J.F. В. Wolf 1851—58; М. Р. Simonsen 1858 —63; U. P. С. Nissen 1863—72 (С. N. Bøggild kst. 1869—70); T. Sorensen 1872 —75; С. N. Bøggild 1875—77 (tillige С. У. Rasmussen 1875—76); С. У. Rasmus- sen 1876—95; (T. Mørch 1884—85; Р. Vibek 1891—93; К. P. Kristensen, Hjælpe- præst 1877—79; T. Mørch 1881—82; P. Vibæk 1889--90; M. Rasmussen 1890 —92; Н. С. Baadsgaard 1892—94); P. Vibæk 1895—99 (J.C. Jensen, Hjælpe- præst 1895—97; C. F. Wagner 1898—99); C. F. Wagner 1899—1900; M. Rasmus- sen 1900—07; H. Ostermann 1907—21 (Н. Е. Mortensen, Hjælpepræst 1907—08). Seminarieforstandere. G. M. Q. Christoffersen 1846—50; K. D. Nosted 1850—51; J. F. R. Wolf 1851—58; N. P. Simonsen 1858—63; U. C. P. Nissen 1863—72; (N. E. Balle kst. 1869—70); T. Sorensen 1872—75; M. Rasmussen 1901—07; H. Ostermann kst. 1903—04. Seminarielærere. C. У. Wulff 1848—50; J. F. В. Wolf 1850-51; U. P. С. Nissen 1852—53; N. P. Simonsen 1853—55; J. Kjær 1855—57; P. Raae 1857—58; J. W. K. Skram 1859—61; N. E. Balle 1865—69; C. V. Rasmussen 1873—74; H. Ostermann 1901—03; Е. Jespersen 1904—06. | Е. Steenholdt 1849—62; Thøger Sørensen 1861—63; С. Huch 1901—07. 188 JAKOBSHAVN DISTRIKT Læger. T. С. Eulner 1793—94; J. H. Lytzen 1832—38; C.N. Rudolph 1839 —54; С. G. Е. Pfaff 185476; Г. С. у. Haven 1876—81; H. 8. Kier 1882 —-83; М. Hastrup 1888—84; М. J. Jakobsen 1884—89; Н. В. Kier 1889—99; У. В. Bentzen 1889—1904; A. Bertelsen 1904—05; H.S. Kiær1905—12; (J. Fischer- Nielsen fung. 1909—-10; Н.С. Larsen 1910—11; J. Eilertsen 1911—12); 8. Barchalia 1912—13; P. C. Sorensen 1913—19 (H. Borchersen fung. 1916—17). H. OSTERMANN. DE ENKELTE BOPLADSER I JAKOBSHAVN DISTRIKT Kolonien Jakobshavn (grl. Ilulissat) ligger paa 69° 13’ N. Br. og 51° V. Led., ca. 45 km retvisende Nord for Christianshaab. | Kolonien ligger omtrent midt paa Disko Bugtens шаге, østlige Kystland, са. 3 km Nord for Jakobshavns Isfjord paa en lille Halvø mellem Disko Bugten og Ja- kobshavns Havnebugt (gr. Kangerdluatsiak). Denne skærer sig ca. 700 m ind i Landet i sydøstlig Retning og yder en god og sikker Havn. Mod Syd danner Is- fjældsbanken Barrière mod Søgang og mod Nord det saakaldte Nordre Næs. Det sædvanligst benyttede Indlob til Havnen er meilem sidstnævnte Næs og de to nordligste af 3 Smaaøer Sydvest for Havnemundingen, men ogsaa Farvandet baade mellem den sydlige og de to nordlige Øer og mellem Øerne og Fastlandet er saa dybt, at det med kendt Mand ombord kan benyttes selv af større Skibe. Ved et lille Næs paa Sydsiden og et foran Nordøst for dette liggende Skær, der ikke er synligt ved Højvande, deles Havnen naturligt i en ydre og en indre Del. Den ydre Del er fra 8 til 14 m dyb, den indre derimod kun 6 m (17 Fod). Havnen ender i en kanalformet Indskæring, ca. 350 m lang, 30—80 m bred, kaldet »Kanelen« (gr. Kingunguak: den Ве Fjordbund), som kun er tilgænge- lig for Baade. Paa Havnens Nordside lige over for Næsset udmunder i et lille Vandfald en Elv, som kommer fra de store Søer og Sletter Øst for Kolonien, og som byder Skibene en let og bekvem Adgang til Vandforsyning. Mellem det om- talte Næs og den sydlige Havnepynt er en grundet Vig, den saakaldte »Lever- bugt« Kysterne er næsten overalt stejlt opgaaende og saa høje, at et paa Havnen liggende Skib ikke kan ses udefra, naar man ikke netop er i Flugt med Havneindløbet. Havnen er som omtalt fuldstændig sikker, der er overalt god Holdebund — Ler. Vinterisen kommer meget sjældent i Konflikt med Skibsfarten, idet den som Regel vil være borte inden Begyndelsen af Juni. Derimod kan Isfjordens. Udskydning undertiden fylde Havnebassinet aldeles med større og mindre Is- skodser, som til Tider kan standse Trafikken paa Havnen og hindre Skibes Ind- og Udløb, dog for det meste kun for nogle Timer, idet næste Strømskifte sædvan- ligvis bringer Forandring. Ligeledes kan Adgangen til Havnen med sydvestlige og vestlige Vinde ved Kalvisens Ophobning udenfor være spærret i længere Tid, и = SI MER Fu ‘rasumskg SHSTOUTIS'] m SPY DUDIG “Ye "bljogebD] ‘6 “snyabls ‘gl ‘radummdkg syetaseaese] 77 ‘snyapuDsg bo пу “SINYFTOVATDY JO SDW * "yoys `6/09э35224/ ` ‘эл \\ [блоге = —N | ayogbury US ‘11200 UD1, © SNYUBILL ‘а5лилэла7 г ‘snybhig 60-2629 ‘урал "(s2607207) snyyadaysız “snyjny ‘ SNYSYDYSPUDY YANG ‘POGRUDIAOLY NY "09-6L-87 Foy Ssawumy'y JD bopunsg ved © “yboly "Г ур 6757 JaphegsDpn 252145 CP TOYS 00% 00£ 001 SHOT ES 0000T:T X01S2TEEY "61/092439SISS4/ semer NAWHSSONVE ‘resummskg suofopuey 772 | NA4INOTON CE 190 JAKOBSHAVN DISTRIKT især for Sejlskibe. Men da disse Vinde 1 Sommertiden er ret sjældne, plejer dette ikke at betyde nogen vesentlig Hindring for Skibsfarten. Fra 1900 til 1915 er det kun sket én Gang, at Skib er blevet indespærret. Et Fenomen, som vistnok er seregent for Jakobshavn, maa omtales her. Det er den saakaldte »Kaneling« Vandet i Havnen kommer pludselig i fuldstæn- digt Opror, kan endog vise sig skummende hvidt, og Gres og Tang fra Bunden kommer op i Overfladen. Der vil dog saare sjældent være nogen Fare hverken for Skibe eller Baade derved, naar kun Fortojningerne er solide. Det hele staar kun nogle Minutter paa, saa falder det atter til Ro. I de senere Aar synes »Kanélin- gent stærkt aftagende og maa nu siges at være ganske uden Betydning. Fænomenet, som er mest fremtrædende om Eftersommeren, har endnu ikke fundet sin fulde Forklaring. Det sandsynligste er vel, at det stammer fra, at Kalv- ninger af større Isfjælde paa Banken sætter en Bølge ind, som ved at presses ind 1 den smalle »Kanél« bevirker en Opstuvning af Vand i dennes Indre, der er ret. dybt, medens dens Munding eller »Hals« er meget grundet, hvad der ved Tilbage- slaget næsten frembringer Hævertvirkning, saa at »Kanélen« omtrent tømmes. til Bunden, og dens Vandmasse vælter ud i Havnen, deraf ogsaa Navnet paa Fæ- nomenet. — Det bør dog ogsaa nævnes, at nogle har formodet en underjordisk Forbindelse mellem »Kanélen« og Isfjordens Indre, hvorefter Fænomenet skulde staa i Forbindelse med Kalvning af selve Isbræen. Denne Hypotese kan dog næppe fastholdes, alene af den Grund, at intet 1 Tangvegetationen tyder paa Tilgang af fersk Vand. I de Vintre, hvor Disko Bugten er tillagt, kommer de almindeligst brugte Slædeveje fra alle Sider ind 1 Kolonien gennem Havnen eller ved Kirken. Slæde- vejen over Land gaar fra Kolonien op over Bakkerne i sydlig Retning indtil den saakaldte »Igdlumiutsbakke« (gr. Künguarssuk) ca. 1 km borte, hvor Vejene fra Bopladserne Pitorkek og Igdlumiut støder til, og hvorfra Vej udgaar mod Syd til Isfjorden og videre og mod Øst ind paa Sletterne og over Højderne til Isfjordens. indre Dele, eller mod Nord langs Kysten til Bredebugt, Rodebay og videre. Alle disse Veje, og da især Stykket fra Igdlumiutsbakken til Kolonien, er saa stærkt trafikeret, at de fra November til Maj ganske ligner makadamiserede Chausseer og er kendelige om Sommeren som grønnere Striber ud over Sletternes. Græs (Hundegødning). Over Havnen og langs med Elven gaar der ogsaa en Slædevej, som støder til Rodebaysvejen et Stykke inde paa Sletten, men da Op- og Nedkørslen fra og til Havnen er stejl og undertiden farlig, er den ikke saa meget brugt som Hoved- landevejen. Koloniens Bebyggelse falder i flere Afdelinger eller Husgrupper. Ved Sydsiden af Havnens indre Del ligger Handelens Huse (Fig. 7—8), i hvis umiddelbare Nærhed der ikke findes Grønlænderhuse. Herfra strækker Bebyggelsen sig op over Fjæl- dene og gennem to smaa parallele Dalstrøg ud til Disko Bugten. De vigtigste Hus- grupper er følgende: Ovenfor og Sydvest for Handelens Huse Kangigdlit eller Kangilinermiut (2: de østligste) indtil omtrent midt i den nordligste Dal (25. JAKOBSHAVN DISTRIKT 191 Huse). Længere ude mod Disko Bugten indtil Sygehuset Kavdlunärmiut!) (10 Huse). Mellem Kirken og Sygehuset paa den ene Side og Sydsiden af den son- dre Dal Atdlit (9: de nederste; 5 Huse). Omtrent midt i den sondre Dal, godt 5 Minutters Gang fra Handelens Bygninger, ligger Præstebolig og Skole. Paa en Rund- klippe Vest derfor staar Sygehuset og yderst ved Disko Bugten Kirke og Lægebolig. Koloniens Flagstangsbakke ligger mellem den nordre Dal og sondre Havne- nes. Ved »Leverbugten« staar et Par Skure eller Pakhuse og paa en Afsats paa Havnens nordre Side Tranbrenderi og Spekhus. Til Jakobshavn horer desuden 3 Bopladser, som ligger paa Kysten ud imod Disko Bugten mellem Isfjorden og Kolonien og kan betragtes som »Forsteder« til denne. Nærmest Kolonien, i en lille Vig syd for dén Indskæring, hvor Kirken staar, ligger Pitorkex (6 Huse); omtrent 1 km Syd derfor i en Dalsænkning Igdlumiut (13 Huse), og endelig ca. 1'/2 km derfra Kingigtok (4 Huse) paa en hoj Pynt yderst ved Isfjorden. Jakobshavns-Landet frembyder ikke megen Skønhed eller Tiltrekning ved det første Syn udefra. Landet er ensformigt brunt og graat, det nøgne Fjeld stik- ker igennem overalt, Bjærgene i Baggrunden hæver sig ikke til nogen anselig Hojde og har ikke de dristige Tinder eller de vilde og forrevne Formationer, som giver saa mange andre Dele af den gronlandske Kyst dens ejendommelige Skon- hed. Det er et ensartet, kuplet Højland af Gnejs med underordnede smaa Par- tier af Granit, som kun byder paa ringe Afveksling. Landet umiddelbart inden for Kolonien er et ca. 30 m højt Sletteland, tid- ligere Havbund, med enkelte Gnejs- og Granitbakker, som aabenbart paa et geologisk tidligere Tidspunkt har været Øer og Skær. Sletten er isprængt Stræk- ninger af Blaaler, men er iøvrigt sumpet, mose- eller moradsagtig, bevokset med Gresarter og Lyng. I Kanterne findes lidt lavt Krat af Graapil og Dvergbirk. Rundt omkring paa Sletten findes spredt en Mængde større og mindre Søer. In- derst inde ligger Side om Side, kun adskilt ved en smal Tange, to ret store Søer, tilsammen vel 7—8 km i Omkreds. Den største af Søerne er paa 3 Steder 24, 28 og 30 m dyb. Ingen af Søerne er nu om Stunder fiskerige. Herfra og ved Til- løb fra de omgivne Højder kommer den ovenfor omtalte Elv. som løber ned gen- nem Sletten i sydvestlig Retning og udmunder i Havnebugten. Slettelandet omkranses paa alle Sider i en Afstand fra 3 til 5 km af lave Fjældrygge. De højeste Punkter er Kilakitsok (med Varde) mod Syd, Kåkar- ssuatsiak (med Varde) i Midten og Akingnåk (9: det man støder imod, naar man kommer over det lave Land) mod Nord. Deres Højde er mellem 300 og 400 m. Imellem Kilakitsok og Kaxarssuatsiak er Fjældkæden gennemskaaret af et smalt og skarpt udskaaret Pas, den saakaldte »Zimmers Klott«) (gr. Kororssuak), hvis 1) Navnet betyder »Danskerpladsen« og stammer rimeligvis fra den Tid, da Præste- boligen laa paa Kysten umiddelbart neden for denne Husgruppe, som tidligere var den talrigste. 2) Uden al Tvivl opkaldt. efter .kst. Inspektør, Kolonibestyrer N. Zimmer; jfr. »Zimmers Vardø« ved Egedesminde. 192 JAKOBSHAVN DISTRIKT Vægge er stejle og forholdsvis glatte. Fra Toppen af Passet — der fortsætter sig i nedadgaaende Retning udad mod Ost — er der en henrivende Udsigt ned igen- nem Kloften, over Sletten, Jakobshavns Havn og et trekantet Udsnit af Disko Bugten med Disko som Baggrund. Set udefra præsenterer Kloften sig som en direkte Fortsættelse af Havnen og »Kanelen«. Men hvad Jakobshavns-Landet mangler 1 Skonhed, erstattes fuldtud ved de pragtfulde og ejendommelige Naturomgivelser. Udsigten fra Jakobshavn — Flagstangsbakken — frembyder et storladent Skue, som er blevet fremhævet af Polarfarere og fremmede Videnskabsmend, endog fra Bjærglande: Disko Bugtens Flade, snart i graablankt Havblik — »som smeltei Bly«, siger Gronlænderen — snart toppende sig i hvidskummende Bol- ger, pisket af Nordvesten fra Vaigattet; snart, naar Fjorden »skyder ud«, opfyldt af Isbrokker, Skodser og Fjælde i eventyragtige Formationer, stadig skif- tende, eftersom Strømmen kører med dem; snart brodækt af Vinterisen. Mod Syd i en halv Mils Afstand lyser Istjeldsbankens knejsende Borge, i Vest hæver sig milelangt Disko’s Basaltklipperække, fjærn — men tydelig, — snart som en eneste Mur, om Sommeren brun med hvid Hætte, om Vinteren skinnende snedækt; snart aabnende Indblik ind i Dalene, saa at Tinder og Gavle springer frem, alt efter Belysningen; snart lav, snart ho], rugende i dosig Sommerro, gyldenrod 1 den synkende Sol, eller dunkelviolet, naar Fohnen truer — aldıig ens, foranderlig fra Time til Time. Et endnu videre Udsyn har man fra Toppen af det let bestigelige Igdlumiuts Fjæld (ca. 200 m) 1 km Syd for Kolonien. Herfra ses hele Disko Bugten udstrakt som paa et uhyre Landkort, fra Egedesminde-Landet i Sydvest, over Christians- haabs-Fjældene i Syd, hele Arveprinsens Ejland 1 Nord og Nügssuak Halvoen til midt op i Vajgattet. Som den storste Seværdighed ved Jakobshavn maa dog nævnes Udsigten tra den saakaldte »Holmens Bakke«!) (gr. Pitorkek) 3 km Syd for Kolonien, det sædvanlige Vinter-Nedkorselssted til Isfjorden. Herfra ser man Isfjeldsbanken inde fra i hele dens Udstrækning, og, paa Baggrund af Claushavns-Landets morke, alvorlige Hoje, Isfjordens yderste Del næsten altid opfyldt af de mægtige, langsomt drivende Ismasser, som Bræen afkaster — et vildt og storslaaet Skue, som virker betagende og næppe glemmes af den, der blot én Gang har set det. Jakobshavns Klima maa nærmest karakteriseres som behageligt. Vel kan Sydvest- og Nordenstorme, de første med stærk Nedbør og de sidste med Kulde og raa Luft, til Tider staa flere Dage i Træk, men oftest naar disse Vinde ikke i hele deres Vælde ind til Kolonien. Man kan saaledes ofte se Disko Bugten oprørt en Milsvej til Søs, medens der er smult Vande og forholdsvis stille ved Kolonien. Den mest fremherskende Vind er Østen eller Nordøsten, som navnlig om Efteraaret: næsten daglig staar ret haard, især om Morgenen og Formiddagen. Fohnen kan 1) Sandsynligvis opkaldt efter Købmand J. Holm, der maaske har »kreeret« Ud- sigtspunktet. Nogen Udledning af »Holmen« eller »Holmensfolk« er ikke rimelig. Pr. LVII JAKOBSHAVN DISTRIKT Fig.9. Jakobshavns Kirke. W. Jost fot. 1912. Fig. 10. Det indre af Jakobshavns Kirke. H. Ostermann fot. 1907. hr, JEAN JAKOBSHAVN DISTRIKT Fig.11. Udstedet Rodebay. I Baggrunden Havnebugten. J. M. Krogh fot. 1918. ce FEET 4 = Fig.12. Udstedet Ata. J. M. Krogh fot. 1915. JAKOBSHAVN DISTRIKT 193 undertiden vere meget stærk og virke i høj Grad trykkende. Men ellers er der overordentlig mange Godtvejrsdage med klar Luft og Stille; baade Sommer og " Vinter kan det staa saaledes flere Uger igennem. Taagen er ikke særlig fremtræ- dende. Sommeren kan, trods Isfjordens Nerhed, vere særdeles varm, indtil + 20° Celsius i Skyggen, og det er Reglen, at man ikke fyrer i Kakkelovnen fra henimod Midten af Juni til Slutningen af August. Som Folge af Koloniens sum- pede Omgivelser er Myggene om Sommeren en stadig Plage. Den lyse Tid, hvor Solen ikke gaar under Horisonten, begynder 21. Maj og varer til 24. Juli. Morketiden begynder 1. December og varer til 12. Januar inkl. 13. Januar samles sædvanligvis de Danske og en Del Gronlendere til »Sol- fest« paa Holmens Bakke. Naar Vejret er klart, viser hele den sydlige Himmel sig straalende rod, glidende over i Gult og Violet, og Kl. godt 12 Middag viser So- len sig over Øerne udenfor Christianshaab. Først kommer et Hjørne af den frem i et Fjældskaar aldeles som en mægtig Fakkel, der straks igen slukkes. Efter nogle Minutters Forlob viser den sig atter lidt lengere mod Vest, og nu kommer efterhaanden mere end dens halve Skive frem og er synligi 5 Minutters Tid, hvor- efter den »gaar 1 Bjerge« bag Sydostbugtens lave Land i en Krans af Straaler, og efterlader et pragtfuldt Farvespil, der efterhaanden glider over fra Gyldenrodt til Brandgult og derefter til Purpur og Violet. For de til Morketidens sære Halv- lys vænnede Øjne virker dette første Syn af Solen efter Polarnatten stærkere end den pragttuldeste Solopgang, og man synes at mærke Varmen af Straalerne som en ny og ukendt Følelse. Til Kolonien naar Solen først 5.—7. Februar paa Grund af de umiddelbart sydfor liggende Hojdedrag. Befolkningen bestod 1915 af 20 Danske og 368 Gronlændere ieee 35 1 Риоткек, 60 i Igdlumiut og 27 1 Kingigtox). Af de Danske!) var 4 voksne Mend og 7 Drengeborn, 5 voksne Kvinder og 4 Pigeborn. Af de 171 mandlige Gronlæn- dere var 58 gifte, 9 Enkemænd, 53 ugifte og 51 under 12 Aar. Af de 197 Kvin- der var 25 Enker, 56 ugitte og 58 under 12 Aar. Der fandtes 15 faste Bestillings- mænd (iberegnet 2 Jordemødre og 1 Lærerinde), 31 Fangere (deraf 5 ved Pitorkek, 9 ved Igdlumiut og 7 ved Kingigtox) og 35 Fiskere (deraf 2 ved Pitorkek, 3 ved Igdlumiut og 0 ved Kingigtor). Н. OSTERMANN. Med Hensyn til Jakobshavnernes Okonomi, er det en meget gammel og sik- kert i sin Tid berettiget Paastand, at denne gennemgaaende var slet. Baade Rink (Nordgrl. II. 129 ff.) og mange andre, baade for og efter ham, har anført dette. Her kan dog nu siges at vere gjort gode Fremskridt i en Aarrekke, især i Tiden efter Privattrafikkens Ophor, idet baade den Laangiven fra Europæernes Side og det Tiggeri og Prelleri fra Befolkningens Side, som Jakobshavn tidligere var berygtet for, er gaaet meget betydeligt ned og nu i Virkeligheden spiller en forholdsvis ringe Rolle. 1) Ved Danske forstaas (if. de trykte Blanketter til skematisk Indberetning) ogsaa de i Grønland fødte, saafremt deres Fader er en Europeer, og de selv nyder eller har nydt europæisk Opdragelse. Dansk Gronland. I. 13 194 JAKOBSHAVN DISTRIKT Vanskeligheden for dette Steds Indvaanere ved at klare sig økonomisk har ikke ligget i Stedets daarlige Erhvervsmuligheder. Disse er tvertimod uden al Tvivi nogle af de bedste i Gronland, maaske de bedste. Aarsagen maa formentlig soges 1 folgende Omstændigheder: Der er her efterhaanden ved en naturlig Forskyd- ning opstaaet et nyt selvstendigt Erhverv, Fiskeriet (Hajer og Hellefisk), som nu har det Omfang, at det drives af langt den storste Del af den herboende talrige Befolkning (det maa bemærkes, at ogsaa en stor Del af »Fangerne« tillige driver Fiskeri), og drives saa absolut, at Udøverne heraf ikke længere lærer at gaa 1 Kajak, da ikke denne, men Træbaaden er bedst anvendelig til Fiskeriet. Medens det normalt for en gronlandsk Erhverver (Sælfanger) gelder om at hen- legge Kodreserver fra de gode Fangstperioder til de daarlige, gælder det her for Fiskeren om at henlegge Kontanter for dermed at tilforhandle sig Proviant i Butikken. Men hertil kræves selvsagt helt andre Egenskaber hos de enkelte Per- soner end i det forste Tilfælde, idet Fristelsen til at opbruge sit Pengeoverskud fra den gode Erhvervsperiode til Luksus naturligvis er langt storre end Fristel- sen til 1 Utide at opspise чае Kodreserver. Hertil kommer, at det sikkert i en lang Periode var den mest uselvstændige Del af Befolkningen (de af nogle saakaldte »Pjalte«), der gik over til Fiskeriet, idet der for at lære dette Erhverv stilles langt mindre Fordringer til den enkeltes Energi og hele Personlighed, end for at blive en dygtig Kajakfanger. At det, naar Overgangsvanskelighederne er besejrede, maa kunne lade sig gore at drive ogsaa Fiskeriet som eneste Erhverv — i alt Fald paa en Plads med Jakobshavas Fiskerigdom, viser ikke alene den Omstændighed, at en Del af Fi- skerne allerede nu horer til Pladsens mest velhavende Familier, der aldrig hver- ken laaner eller tigger, men ogsaa folgende Tal: I Regnskabsaaret 1914—15 er der i Jakobshavns Butik udhandlet til Ste- dets grønlandske Befolkning (fast lønnede, Fangere og Fiskere) Varer for 30000 Kr. Dette giver 83 Kr. pr. Individ eller 415 Kr. pr. Familie paa 5 Personer. De fast lon- nedes Gennemsnitsindtægt var 400 Kr., og da Fangerfamilierne neppe naaede 200 Kr. 1 Pengeindtægt, ses det altsaa heraf, at Fiskerbefolkningen gennemgaaende havde de største Indtægter. For nogle af Husenes Vedkommende naaede denne endogsaa op til ca. 1000 Kr. aarlig. Det maa dog her bemærkes, at Fiskerne naturligvis er henviste til at købe deres Fornødenheder af Kød og Skind hos Fangerne, og at deres Overtal har gjort, at der kræves relativt høje Priser for dette"), men som ovenstaaende viser, er de ogsaa uden Vanskelighed i Stand til at udrede disse. Om baade Fangere og Fiskere maa det siges, at de er flittige i deres Erhverv. Som overalt 1 Grønland er der ogsaa ved Jakobshavn gode Bierhverv, navnlig Fuglejagt og Fiskeri af Torsk og — om Efteraaret paa Isfjorden — Graafisk, ogsaa nogen Rævefangst. 1) Dette Forhold borger for, at Fangerstanden næppe vil uddø i Jakobshavn, idet et Antal Fangere altid her vil kunne opnaa større Indtægt af deres Fangst end andetsteds. JAKOBSHAVN DISTRIKT 195 Den storste Del af Befolkningen ligger i Telt, navnlig 1 angmagssat- og Torve- skæringstiden. De mest frekventerede Teltpladser er Särdlok mellem Kingigtor og Igdlumiut, Nordre Nes, lille Spraglenæs og for nogle enkeltes Vedkom- mende Lakseelven i Bunden af Bredebugt. Sædvanlig flyttes der nu ikke længere bort. Paa Grund af den fra gammel Tid store Befolkning har det altid været for- bundet med nogen Vanskelighed at skaffe tilstrækkelige Mængder af Brændsel ved Jakobshavn (jfr. Koloniens Historie). Man maa nu drage indtil 7—8 km bort for at faa det. Hovedindsamlingen finder Sted i Sommermaanederne og omfatter vesentligst kun Torv. I Efteraars- og Foraarstiden samles til dagligt Forbrug af Lyng, Graapil og Dvergbirk. Blandt Koloniens (med »Forsteder«) 63 Gronlænderhuse var 5 af Type I, 43 af Type II (heraf 15 med ufuldstændig Paneling), 13 af Type III (4 af disse danner Overgang til Type IV, idet de udvendig har dels Bræddebeklædning, dels Torve- mur) og 2 af Type IV. Alle Huse har Jernovne, 4 har to hver. Udstyret er for det meste Distriktets almindelige. For enkeltes Vedkommende nermer Bohavet sig ældre dansk Bondestil (Almuestil). Af Telte fandtes der 19 i 1915, nemlig 6 af Skind (tupink) og 13 af Stovt (deraf enkelte med dobbelt Dug). Der fandtes 4 Konebaade, 53 Kajakker og 31 Træbaade (29 fladbundede). J. М. KROGH. Administrative Forhold. Jakobshavn udgør tilligemed »Forstæderne« en selvstændig Kommune under Kommunedistriktet Jakobshavn og hører til Nordgrønlands 5. Landsraadskreds. Kolonien er Kredsens Valgsted. Kommu- neraadet bestaar af 6 Medlemmer. Som en Ejendommelighed maa her bemær- kes, at der som Følge af Forekomsten af flere selvstændige Erhverv — der som overalt i Verden giver de forskellige Erhvervsklasser Særinteresser — er frem- kommet det første Tilløb i Grønland til Kommunalpolitik, idet Fiskerbefolk- ningen mener, at især Repartitionsreglerne begunstiger Kajakfangerne. Kommunekassens Regnskaber se Side 179. I gejstlig Henseende er Kolonien Hovedpladsen i Jakobshavn Præstegæld og Bosted for Førstepræsten, der tillige er Forstander for en Kateketskole, som en Tid var Nordgrønlands eneste. Distriktslægen i Disko Bugtens Lægedistrikt bor i Jakobshavn, hvor ogsaa Distriktets Sygehus findes. Lægen har Motorbaad. Jakobshavn har en metorologisk Station med fuldt Tilbehør og fastlønnet Observator. Efter den mangeaarige, særdeles dygtige Observator Pavia ELIASENS Død har Stationen dog interimistisk været passet af Koloniassistenten. Handelen og Koloniforretningerne forestaas af Kolonibestyreren, der bi- staas af en Assistent. Der hører til Kolonien ca. 10 fastlønnede Indfødte, Haand- værkere og Arbejdsfolk. — Produktionen udgjorde 1915: 685 Tdr. Hajlever, 271 Tdr. Spæk, 633 Tdr. saltede Hellefisk, 8 Ræveskind (3 blaa og 5 hvide), 20 13* 196 JAKOBSHAVN DISTRIKT kg Narhvaltand og 5 kg Fuglefjer, tilsammen indhandlet for Kr. 12912,80. Udhandlingen androg Kr. 31880,19. | Koloniens offentlige Bygninger er: Kirke, Skole, Præstebolig, Kateketelev- hus, Legebolig, Sygehus, Bestyrerbolig, Assistentbolig, Mandskabshus, Butik, Proviantbod, Fiskepakhus, Værksted (Bodker- og Tomrer-), Bageri med Bryggers, Krudthus, Tranbrænderi og 3 Spækhuse. Zionskirken1) (Fig. 9—10), opført 1779—-82, er en 22,9 m lang og 10,35 т bred Bygning, med Længderetning i Ost og Vest, af svære Tommerstokke, kors- lagte i Hjornerne, med rundbuede Vinduer, hojt Tag, med Taarn med Spir midt paa, og mod Øst en Halvtagsbygning. Til Spirets Vindfloj — hvori Aarstallet 1779 — er Hojden ca. 14 m. Kirken er spaantækt?) og rodmalet med hvide Hjorner, Vinduesrammer og Taarnforsiringer. Skont den ligger lige ved Vandet, er den dog synlig langt til Sos og tjener som Somerke. Ved en i 1907 foretagen Hoved- restauration forandredes Kirkens [Indre fuldstændig; den bestaar nu af Forhal og Lighus mod Vest, Skib i Midten og Kor mod Ost med skraasidet Afslut- ning og Alterniche. Bag de skraa Korvægge er indrettet Præsteværelse og Ma- terialrum. Hovedindgangen — hvorover Kirkens Navn i Rundbue — er i nordre Længde- side tet ved vestre Gavl. Kirken, der kun er ca. 3,25 m hoj, har fladt Loft, der bæres af to Rækker Tre- sojler, 6 paa hver Side af Midtergangen (oprindelig kun een Række, hvilket »skæm- mede den utroligt«, hvorfor det ændredes 1790). Stoleværket bestaar af 26 Kirke- stole. Paa Sydsiden lige op til Koret er Prædikestolen. Alteret med rodt Klædes Betræk, forgyldte Sirater og Lovefodder, Trædobefonten, en Kumme paa Fod, rigt udskaaret, malet og forgyldt (Mage til denne findes 1 Julianehaabs, Godthaabs og Uperniviks Kirker) samt Kalk og Disk af Sølv er fra 1849. Dobefadet, af Tin, er det oprindelige; paa Kanten staar: »Zions-Kirkes Dobe-Fad 1779. Jeg vil give Herlighed i Zion«. To store Malmalterstager, skænket 1789 af Købmand Sv. Sandgreen. Alterbilledet er Thorvaldsens Kristus 1 Gibs. Den gamle Alter- tavle, et daarligt Maleri af Nadveren, skænket af Missionskollegiet 1785, hænger paa sondre Korveg. Et ovalt Maleri fra omtrent samme Tid, forestillende Himmelfarten, uvist hvorfra, henger i Forhallen. Kirken har 4 Lysekroner, 2 af venetiansk Glas, skænket 1790 af Købmand M. N. Myhlenphort?) og 2 af Mes- sing, som tilligemed Veglampetterne er bekostet af Menigheden og Gronl. Kirke- sag 1907. Orgelet, 4 Stemmer, indbygget i Nordre Korvæg, er fra 1859. I Kir- ken er series pastorum og Billeder af Hans Egede og Provst Sverdrup. I Taarnet er to Klokker fra 1909. Zionskirken er Nordgronlands ældste og Grønlands næst- eldste og sikkert rummeligste Kirke. Koloniens ældste Kirkegaard, benyttet til ca. 1785, ligger i Nærheden af Flag- stangsbakken. To yngre, benyttet henholdsvis ca. 1785—1840 og 1840—1876, 1) Dobt saaledes ifl. Missionskollegiets Resolution af 20. August 1779. 2) Spiret var oprindelig tækket med Bly, men det nedtoges i Krigsaarene 1807 —14 og udhandledes til Grønlænderne til Bossekugler. 3) En tredje, skænket 1796 af Købmand Lidemark, er nu forsvunden. JAKOBSHAVN DISTRIKT 197 ligger mellem Fjældene kort Syd for Kolonien. Den nyeste, nu benyttede, ligger i Nærheden af Igdlumiut Bakken, ca. 10 Minutters Gang fra Kolonien. Skolen, opfort 1905, er en Bindingsværksbygning med Træbeklædning og Spaantag og har to Klasseværelser med tidssvarende Inventar. | Præsteboligen, opfort 1848, ег еп to-Etages, spaantækt Stokverksbygning med Bislag og Karnap, og indeholdt oprindelig to Beboelseslejligheder og Semi- narieskolestue. Den er 11 m lang og 9 m bred. Da den nordre Ende hviler paa Blaaler, er det næsten umuligt at hindre Grunden i at skride og blive utæt. Lægeboligen, opfort 1866, er en Stokværksbygning med Bislag og Spaan- tag, 12 m lang og 8,75 m bred. Paa Loftet er indrettet Apothek. Bestyrerboligen, opfort 1767, er en Bygning af Stokværk med korslagte Hjørner, Bislag, Spaantag med lille Kvistudbygning. Den er ca. 14 m lang og ca. 9m bred, har 5 Værelser og er trods sin Ælde den luneste Vaaning i Kolonien. Dens nordvestlige Stue har tidligere været Butik. (Fig. 7). Til disse tre Boliger horer hegnede Haver. I Bestyrerboligens er et Drivhus. Assistentboligen, rimeligvis et ældre Hus, opfort paa sit nuverende Sted ca. 1788, er af Storrelse og Type som Bestyrerboligen, men i betydelig daarligere Stand. Den indeholder Kokken og 4 Verelser, hvoraf Assistenten bebor de to. De to andre samt Loftet, hvor der indtil 1903 var Butik, benyttes til Oplagsrum. Kateketboligen er et gronlandskHus af Type IV; Kateketelevhuset og Mand- skabshuset af Type Ш. Sygehuset, opfort 1904, er ganske som Godthaabs. Det indeholder Ventevæ- relse, Operationsstue, Sygeplejerskeværelse, Kokken og to 3-Sengs Sygestuer; desforuden findes paa Loftet en storre Stue, hvor 4 à 5 Patienter kan anbringes. Butikken, opfort 1903, er en 12 m lang og 6,75 m bred Bindingsverksbygning med Spaantag, rummelig og fuldtud tidssvarende. Fiskepakhuset opfort 1919 (Fig. 8). Krudthuset, isoleret ved Nordsiden af Havnens indre Del, opfort 1873, er af Torv og Sten ca. 3 X 2,75 m. Tranbrænderiet bestaar af et 13,33 m langt og 10 m bredt Spæk- eller Tranhus, opfort 1857, ombygget 1912, af Bindingsværk med Spaantag, en mindre Bindings- verksbygning med to Klarekasser og udenfor denne i det fri 3 Trankedler med Fyr og Skorsten samt flere Leverbeholdere. | De ovrige Bygninger er af Bindingsværk med Bræddebeklædning, tækket dels med Spaan, dels med Brædder. De i »Leverbugten« liggende Spækhuse er meget brostfældige. Butik og Sygehus er graamalede, Præstebolig, Skole og Værksted rodmalede, de ovrige Bygninger sorttjærede. Fra Bestyrerboligen er der 1903 fort Telefon over Fjeldet og gennem Sondre Dal til Præste- og Lægebolig. Her er ligeledes i de seneste Aar anlagt Vej. Historie. Jakobshavn-Landet har veret beboet lenge for Kolonisationens Tid; Bebyggelsens Oprindelse ligger saa langt tilbage, at den ikke lader sig fast- slaa med nogen Sikkerhed. 198 JAKOBSHAVN DISTRIKT Kolonien Jakobshavn anlagdes 1741 som en Loge ved Bugten Makelykout, udvidedes 1745 og forsynedes 1751 med et Missionshus (se nærmere herom Distrikts- beskrivelsen). Koloniens grønlandske Navn Ilulissat betyder »Isfjældene« og refererer sig til Istjældsbanken. Det er vistnok af temmelig ny Dato; indtil efter 1800 var dens almindeligste Navn Kangerdluatsiak efter Havnen (jfr. Giesecke 94). Der kan endnu i daglig Tale være nogen Vaklen imellem Navnene. Kolonien laa oprindelig ved »Leverbugten«, Handelens Huse klods op ad hin- anden paa en lille, nogenlunde jævn Afsats nede ved Vandet, og Missionshuset »paa en liden Huk« umiddelbart ovenfor. Ved en 1750, 12. August, optagen Syns- forretning bestod Handelens Huse af: 1) »1 Hus-Vaaning bygt af Bogestokke og Stolper med Bræddetag 16 Alen bredt, 9 Alen højt, stærkt og godt og kan udi lang Tid blive staaende paa den Grund som det nu er sat«. Det bestod af Bislag, Køkken og 3 Kamre, det ene »for Matroserne med et Fags Vildmands Vinduer udi«. 2) Sønden derfor et Spækhus af Tørv og Sten 17 Alen langt og 11 Alen bredt. 3) Et Provianthus. Hvad heri lovedes, holdt dog ikke Stik. 1765 var Haridelens Huse forfaldne, fugtige og utætte. Europæerne maatte flytte i grønlandsk Hus om Vinteren. 1767 opsendtes da et nyt Vaaningshus, som skulde opføres paa det gamles Plads, men dette var umuligt, eftersom Huset var for stort dertil. Des- uden var Beliggenheden meget uheldig, de omliggende høje Klipper gjorde Pladsen til et fugtigt og skummelt Sted, hvor Solen ikke kunde faa Magt. Adgangen til Stedet fra Grønlænderbygden var en smal Sti over en Klippe- skrænt, der skraanede lige ned til Vandet og ofte var livsfarlig at passere. Plads til Udvidelser var der ikke, næppe nok til at varetage de løbende Handelsforret- ninger. Det nye Hus opsattes derfor længere inde i Havnen og er uden al Tvivl den nuværende Kolonibestyrerbolig. Den gamle Bolig blev liggende som Proviant- bod, den nævnes 1775 som aldeles forfalden. Missionshuset var meget lille (111/4 x 101/, Alen) og indeholdt kun Køkken og Kateketkammer (hver 4 x 4 Alen) samt Missionærens Stue med afdelt Spisekammer. Huset var allerede 1764 meget forfaldent. Kateketkammeret var aabent og utæt overalt. 2 Loftsbjælker var brækkede (ved Vægten af Handelsvarer, som man havde benyttet Lottet til Op- lag for), og der var sat Støtter under midt i Missionsstuen. Gulvbjælkerne var raadne, Gulvet derfor lagt højere op, saa man ikke kunde gaa oprejst i Stuen. Kakkelovnen røg uhjælpeligt. I Regnvejr dryppede det ned overalt. Gennem Bislaget løb om Foraaret en Bæk. Da Huset tillige laa langt fra Grønlænderbyg- den, ønskede Missionær Sverdrup det flyttet. 1773 flyttedes det til Kysten af Disko Bugten, hvor den nuværende Lægebolig ligger. Huset benyttedes fra 1832 som Bolig for Lægen og nedreves først 1865, da det flyttedes til Iginiarfik 1 Egedes- minde Distrikt. Handelen ved Jakobshavn trivedes godt lige fra Begyndelsen. Dog betalte Stedet sig en Tid lang daarligt, fordi Overassistent Hind (1757—71) var en slet Bestyrer og Økonom. Kompagniet klager (27. Maj 1766) over, at de indhandlede Produkter betaltes altfor dyrt og at »Overdaadighed i Grønland har sit Sæde« i Jakobshavn Distrikt, »som af adskillige Ting kan erfares, da samme strækker JAKOBSHAVN DISTRIKT 199 sig endog til den gemene Mand« Som Bevis nævnes bl. a., at Matroserne bruger 64 à 71 Pund Tobak hver om Aaret, og at »fattige og slette Forhververe« anskaffer »Kattuns-Skjorter«. Men efter at den driftige Købmand С. С. Dalager 1771 havde overtaget Jakobshavn, kom der bedre Orden i Tingene, og Handelen gik stærkt fremad. Ved Udgangen af 1776 var Stedets Befolkning henimod 600 Sjæle, og Produktionen var blandt de største i Landet (1772 alene i to Foraarsmaaneder 320 Fade Spæk, men dette var ganske vist en Undtagelse). : Ikke desto mindre vedblev Pladsen at være »Loge« indtil 1782, først paa den Tid benævnes den »Koloni«. Dens Mandskab var da Købmand, Assistent, Tøm- mermand, Bødker, Kok og 4 »Arbejdskarle« eller »Kolonister« (deriblandt 2 Grøn- lændere), og den bestod af følgende Bygninger: 1 stort Vaaningshus af Stokværk, 1 Provianthus, 1 gammelt Hus, som bruges til Bryghus, 1 Spækhus og to gamle Huse, alle af Bindingsværk med Bræddebeklædning og Tagklædning af gl. Sejl- dug. 1790 byggede Købmand Myhlenphort — i Stedet for det gamle, som stod langt fra Søen — et nyt Spækhus paa en høj, muret Grund med Kælder, »det bed- ste i Landet«. Det brændte Natten til 6. Juni 1806 med alt Indhold, ca. 60 Tdr. Spæk og en Mængde Inventarier. Ilden formentes paasat af en Grønlænder, som mente sig forurettet af Købmanden. 1781 foreslog Købmand Dalager Kolonien flyttet til »Rode-Bay« med den Motivering, at der var Mangel paa tilstrækkelig Tørv i Jakobshavn og Omegn (alene til Europæernes Brug krævedes 300 Læs — rimeligvis Slædelæs — om Aaret), men med den Bagtanke, at der fra Rodebay var lettere Adgang til Hvalfangst om Vinteren i det næsten altid aabne Vand ved Klokkerhuk, hvor Hvalerne især holdt til. Det blev imidlertid afslaaet. At Jakobshavn ansaas for, og en Tid virkelig var en af de mest produktive Kolonier i Landet, kan ses af, at dens »Mellemaar«!) sattes til 2700 Rd., hvilket er 200 Rd. mere end noger andre af Nordgronlands Kolonier. Noget kan det have bidraget hertil, at Isgarnfangsten netop i disse Aaringer tog Fart og ved Ja- kobshavn fik et mægtigt Opsving, især ved Købmand Myhlenphorts og Assistent А.Р. Dalagers Bestræbelser. Den første leverede f. Eks. 1790 af egen Fangst 20 Tdr. Spæk, 10 spraglede, 23 sorte, 41 sortsidede og 100 ordinære Sælskind. Den sidste havde anlagt et Garnfangsthus inde i Isfjorden. Det maatte senere flyttes (til Pakitsox), fordi Fjordens tiltagende Udskydning nu lagde Hindringer i Vejen. Produktionen holdt sig da heller ikke længe paa dette høje Stade. I Slutningen af Aarhundredet gik den, maaske ved Hvalfangstens Aftagen, meget betydeligt ned og holdt sig saaledes lige til omkring 1880. Under Kolonien hørte ea Hvalfangerstation, »Jakobshavns Anleg«. Den laa ved den nordre Side af Havnemundingen i en lille Dal, hvor der endnu findes 1) If. Instruksen af 19de April 1782 skulde Kobmand og Assistenter nyde Pro- center af det, som deres Kolonis Produktion overgik et saakaldt Mellemaars, beregnet efter den Pris, der opnaaedes for Varerne i Danmark. »Mellemaaret« fastsattes 1787 efter Produktion og Priser i 1782. 200 JAKOBSHAVN DISTRIKT kendelige Spor af Grundvolden. Anlægget oprettedes 1777, og dertil horte 3 Stok- værkshuse, et stort og to mindre, samt 6 Slupper med tilhorende »Fleet«. 1782 var Besætningen en Assistent og 7 Mand. Da stod kun det store Hus og et gron- landsk Jordhus »med Treveerk«, de to andre var enten nedrevne eller havde slet ikke været opfort!). Megen Plads var der heller ikke paa Stedet. 1786 foretoges en Sammenslutning af Koloni og Anleg, saaledes at der foruden Kobmand og Koloniassistent skulde vere 10 Mands Besetning, nemlig Tommermand, Bodker, Kok og 7 Kolonister, der tillige var Hvalfangere. Huset nedbrodes og er rimelig- vis Koloniens Assistentbolig. Hvalfangerbedriften gik snart tilbage og ned- lagdes som saadan. allerede ca. 1800. Senere fangedes der kun i Ny og Ne en enkelt Hval. Rimeligvis paa Grund af den ringe Byggeplads kom Tranbrænding forst tem- melig sent i Gang i Jakobshavn. Der anstilledes Forsøg 1 1818 og 1826, men endnu det sidste Aar fremhæves Vanskelighederne ved et Tranbrænderis Anlæg. Dog udsendtes dette og de følgende Aar Materialier og Redskaber, og omend det som overalt i Nordgrønland gik meget uregelmæssigt i Begyndelsen (Købmæn- dene vilde nødig have dette uvante Arbejde, Sommeren sagdes at være for kort etc.), kom Tranbrændingen i Gang. : Der byggedes ganske vist omkring 1750 et Skolehus i Jakobshavn, men det laa uheldigt og kunde ikke bruges. Gudstjenesten og Undervisningen foregik i Missionærens Stue. 1764 foreslog Missionær Sverdrup, at der skulde opsendes et Tømmerhus til Forsamlinger og Skole. Trods Forslagets Gentagelse skete det ikke, og Sverdrup byggede derfor 1766 et lille Skolehus »paa almindelig grønlandsk Maade«. 1777 begyndte Menigheden paa Sverdrups Initiativ ved en heldig Hval- fangst en Produktindsamling (Spæk og Barder) til Anskaffelse af en Kirke. Den udsendtes 1779 og kostede 2000 Rd., hvoraf Menigheden ialt gav mindst 1600. Den paatog sig ogsaa at hjemsende aarlig 2 Tdr. Spæk til Dækning af Udgifterne ved Kirkens Belysning, men det ophørte med Krigen 1807—14. I Kirken var indrettet et større Skolelokale. Her holdtes Børneskole, og »her var det at Provst Sverdrup dannede nogle af de dueligste Kateketer, som nogensinde have været i Grønland«. Kolonien fik først Skolebygning 1841. — 1845 oprettedes ved Jakobs- havn et Seminarium til Uddannelse af indfødte Kateketer. Det kom først i Gang 1848 og nedlagdes 1875 paa Grund af Mangel paa Tilgang af Elever, genoprettedes 1901, men ophørte atter 1907 og afløstes af en Kateketskole. 1773—88 var Jakobshavn Sædet for Nordgrønlands Provsti. Ved Jakobshavn er der i Zionskirken foretaget Præsteordinationer (Indfødte) 1909, 1910 og 1917. | Jakobshavn er gentagne Gange blevet hærget af Epidemier. 1752 bortreves mange af en ukendt Sygdom. — »Den Sygdom, som gik langs Landet« 1773—74, kom ogsaa hertil; der døde »16—17 døbte og 3 Gange saamange af Hedningene«. 1) Der laa ved denne Tid ved Jakobshavn ikke mindre end syv tilhuggede »Hval- fangerhuse«, 3 større og 4 mindre. De opsattes efterhaanden paa forskellige Steder i Disko Bugten. JAKOBSHAVN DISTRIKT 201 1785—87 hjemsogtes Jakobshavn af to Epidemier efter hinanden, »Frieselt og Kopper; fra Juni 1785 til September 1786 bortrykkedes alene af de døbte 166. I et Hjorne af den næstældste Kirkegaard ligger en Mengde Kister tet pakkede Side om Side og oven paa hinanden lige i Jordoverfladen; de skriver sig uévivlsomt fra denne Epidemi. Kopperne standsedes i Jakobshavn, siger Sverdrup, og gik ikke længere nordpaa. Koppeepidemien 1800 bortrev ved Jakobshavn 17 Menne- sker, men standsedes »ved gode Foranstaltninger«. — Endelig herskede 1844 en ondartet Rosen-Epidemi med 37 Dodsfald. I Anledning heraf besogte Dr. med. Kayser Kolonien 1845. 1793—94 var Jakobshavn Sædet for Kirurgen i Nordgronland eg 1832—38 for dennes Assistent; derefter for den kongelige Lege, indtil 1905 Nordgronlands eneste. 1850 indrettedes i Zionskirkens vestre Ende (bl. a. den tidligere Skolestue) Hospitalslokaler (3 Værelser og Kokken); de benyttedes som saadanne til 1904, da det nuverende Sygehus opfortes. De meteorologiske Observationer ved Jakobshavn er af gammel Dato. Fra 1764 hjemsendte Provst Sverdrup aarlig til Universitetet »Observationer af Thermometro og Vindene«. Dette fortsattes af andre, bl. a. forte Distrikts- lege Rudolph 1839—52 Journal over Temperatur, Barometerstand og Vejrlig 5 Gange i Dognet. Den fra Poul Egedes Journal bekendte Arnarsak, som 1740 fulgte med ham til Danmark, var fra Isfjorden og boede omkring 1765 i Jakobshavn, hvor hun rimeligvis ogsaa er død (1778). Ligeledes har den i Ingemanns »Kunnuk og Naja« omtalte Kemek, Kunnuks Dodsfjende, virkelig levet 1 Jakobshavn. Han optræ- der endnu 1786 i Lister over Spekleverandorerne her. Som mere fremragende og betydende i den Jakobshavuske Befolkning gen- nem Tiderne bor nevnes Slegterne Reimer (Stamfader: dansk Tomrer Jorgen Reimer, ansat 1753, dod 1795 i Jakobshavn), Dalager (Stamfader: Kobmand C.C. D.), Noahsen (Stamfader: »Nationalkateket« Lorentz Noahsen, fodt 1770, dod 1844 i Jakobshavn), Fisker (Stamfader: dansk Hvalfangermatros ved »Jakobs- havns Anleg«, senere Kok Abraham Fischer, født 1762, dod 1834), Jensen (Stam- fader: dansk Missionskok Simon Jensen, fodt 1760, dod 1831 1 Jakobshavn) og Guldager (Stamfader: dansk Tomrer 1 Claushavn, Johan Peter Guldager, fodt 1785, død 1850). Endelig bor nævnes som sin Tids Matador og Foregangsmand Peter Gretze, Son af Provst Sverdrups Stifson, født 1787, død 1854, gift med Kateket Magnus Aronsens Datter Johanne, dansktalende Jordemoder, fodt 1790, dod 1871, »kalätdlit pigingnerssait« 9: de mest velstaaende Gronlendere. Deres Hus er afbildet i Rudolph’s: Aksilisat Innuit Nuneinnit, Koben- havn 1852. Paa Koloniens Kirkegaarde findes Gravminder over Bestyrerne K. G. Flei- scher og Hustru og P. Miiller, Assistent Kirchheiner, Missioner C. V. Rasmus- sens 1. Hustru og Son, Pastor Jespersens 1. Hustru, Volontør H. Møhl, samt de gronlandske Overkateketer Ole Svanberg (dod 1878), Thomas Stenholdt (dod 1878), Andreas Huch (ded 1878), Isak Hansen (dod 1887) og G. Huch (død 1907). 202 JAKOBSHAVN DISTRIKT Desuden vides her jordede Kobmændene J. P. Glomstad, Hount og Plum, Assistenterne A. P. Dalager og Lammersen samt Overkateket, Seminarielærer у. Е. Steenholdt. Udstedet Rodebay (Fig. 11) (grl. Oxaitsut) ligger ca. 15 km retv. NNØ. for Jakobshavn paa et Nes mellem Disko Bugten og Rodebays Bugten, der strækker sig mcllem Fastlandet og Næsset og den i dettes Fortsættelse liggende © Kekertak (hvis sydlige mod Næsset vendende Del kaldes Pamiua (9: dens Hale). Den inderste Del af Bug- ten, Rodebays Havnebugt, danner en god og sikker Havn, endog for sterre Skibe; den har to Indlob, det sydlige mellem Rodebays Pynten og det nordlige mel- lem Øen og Fastlandet. Det sydlige Lob er grundet og Sejlrendea saa smal, at den kun kan benyttes af mindre Fartojer; Løbet er undtagelsesvis blokeret af Isfjælde. Det nordlige Lob er derimod altid aabent. Vinterisen ligger lenge, undertiden til midt i Juli. Udstedet ligger ikke yderst paa Næsset, men paa et Ejde, der gaar fra Disko Bugten til Havnebugten, hvorved Pladsen kan anløbes paa begge Sider; fra Disko Bugt-Siden dog kun med rolig Sø. Den grønklædte Dalbund mellem de nøgne Rund- klipper gør et venligt Indtryk. I Baggrunden mod Øst hæver Klippevæggen sig stejlt op til en ret betydelig Højde. Udsigten mod Nordøst ind over Havnebugten med dens Krans af høje Fjælde, med de om Sommeren grønklædte og om Vinteren snedækte Lier, er meget tiltalende. Mod Vest og Syd breder Disko Bugten, med Disko og Isfjordsbanken som Grænser, sig for Øjet. Omegnens Hovedbjærgart er Granit, der snart gaar over 1 Gnejs, snart 1 Syenitskifer. I næsten alle Retninger strækker sig Kvartsgange, hvoraf nogle er af betydelig Mægtighed. Den lige over for Kekertak liggende Del af Havnebugten fortsættes md i Landet mod SØ. i en af Søer opfyldt Dal, gennem hvilken der gaar Slædevej til Bunden af Bredebugt. Den sædvauligst benyttede Slædevej til Jakobshavn gaar, naar Disko Bugten ikke er tillagt, op ad en stejl Fjældskraaning omtrent Øst for Udsteaet, derfra langs Kysten op gennem en Dal og et Pas ind til Bredebugt, hvor den fortsættes enten over denne eller langs dens Kyster, hvis Isen ikke lig- ger paa Bugten. Vejen langs Bredebugts Kyster er stenet og gennemskaaret af Kløfter og derfor meget besværlig. Mod Nord gaar Slædevejen, naar Isen ikke ligger, over det saakaldte Påkitsok Land mellem Rodebays Bugten og Pâkitsor — Fjorden, vistnok paa Grund af dets Ufremkommelighed (stejle Opstigninger, Kløf- ter og Bratninger) Nordgrønlands besværligste Slædevej. Befolkningen bestod 1915 af ingen Danske og 127 Grønlændere (1905: 142; 1890: 115). Af de 62 mandlige Personer var 20 gifte, 1 Enkemand, 20 ugifte og 21 under 12 Aar. Af de 65 Kvinder var 3 Enker, 14 ugifte og 28 under 12 Aar. Stedet har en Udstedsbestyrer, en. Kateket og en Jordemoder. Der findes 25 Fan- JAKOBSHAVN DISTRIKT 203 gere. Kun et Par Mænd er paa Grund af Alderdom eller Legemssvaghed henviste til at ernære sig ved Fiskeri alene. Fra gammel Tid har Rodebay en dygtig Fanger- befolkning, der ogsaa er dygtig til Skindbehandling og forsyner Jakobshavn baade med raa og syede Skind. Hovederhvervet er Sælfangst. Som Bierhverv drives et ikke ringe Hajfiskeri, nogen Hellefiskefangst, Fiskeri af Fjordtorsk (üvar) og Ulke, undertiden Rodfisk og Krabber, Jagt paa Sofugle (Maager, Alke og Ederfugle), Ryper, Harer og Ræve. Saa godt som hele Befolkningen flytter 1 Telt, i hvert Fald en Del af Somme- ren. Yndede Teltpladser er for Selfangstens Vedkommende Gen Kexertak, Ka- noârssuk og Øen Pikiulik mellem Rodebay og Pakitsok Fjorden samt Ivssorigsok og Kangerdluarssugssuak i Ata Sundet. Paa disse Steder fanges der i August og September store Sæler og torres meget Kod. For angmagssat-Fangstens Vedkom- mende findes Teltpladser paa forskellige Steder 1 Rodebay Bugten og paa Ipi- фак ved Bredebugt. I April drives der ütor-Jagt og Fangst 1 Vaager omkring Klokkerhuk. Der er god Adgang til Brændselsforsyning 1 Rodebays umiddelbare Omegn. Indsamlingen finder Sted i Juli og August og omfatter Torv og noget Lyngris og Graapil. Af de sidste Arter samles ogsaa en Del om Foraaret under Sneen. Blandt Pladsens 20 Gronlænderhuse er 4 af Type I, 12 af Type II og 4 af Type IT. Alle Huse har Jærnovne, 3 haï to hver. lovrigt er Udstyret Distriktets almindelige, kun to Huse har Tillob til dansk Bohave. Af Telte fandtes der 16 i 1915, nemlig to af Type I, 11 af Type III, 1 af Type IV og 2 af Type VI. Rodebay udgor en selvstændig Kommune (tidligere tillige med den nu ned- lagte Boplads Kilersiut) under Kommunedistriktet Jakobshavn, og hører til Nord- gronlands 5. Landsraadskreds. Kommunekassens Regnskaber se Side 179. I gejstlig Henseende hører Udstedet under Jakobshavn Præstegæld. Der er ansat en seminarieuddannet Kateket. Handelen forestaas af Udstedsbestyreren. Produktionen udgjorde 1915: 252 Tdr. Sælspæk, 132 Tdr. Hajlever, 8 Ræveskind (2 blaa og 6 hvide), 17 kg Narhvaltand og 25,5 kg Fuglefjer, tilsammen indhandlet for Kr. 3409,69. Udhandlingen androg 6.212,38 Kr. De almindelige aarlige Udgifter, iberegnet Udliggerens Løn (713 Kr.), er 1037 Kr. Der er ansat en Jordemoder. Paa Pladsen findes af offentlige Bygninger: Kapel, Udliggerbolig, Jordemo- derbolig, Butik, Proviantbod og Spækhus. Kapellet, der ligger østlig nærmest Havnebugten og er synligt fra Søen, er et graamalet Bindingsværkshus, opført 1905, med Træbeklædning og Spaantag. Mod Vest er et Lighus i en Halvtagstilbygning. Bygningens Indre er afdelt i Kirkelokale og Skole. I Kirken findes et Har- monium, hvortil Befolkningen har givet Bidrag. Paa Klippen Nord for Kapellet staar en Klokkestabel. 204 JAKOBSHAVN DISTRIKT Udliggerboligen, opfort 1898, ombygget 1914, er et Bindingsværkshus paa høj Grund, med Bræddebeklædning og Tagpap, og tækket med Spaan. Den er 10 m lang og 6m bred og indeholder 2 Værelser, Køkken og Forraadsrum. Butikken, opfort 1907, er en fuldtud tidssvarende Bygning af Bindingsværk med Træbeklædning og Spaantag. Den er 8,66 m lang og 5,66 m bred. Jordemoderboligen er et ret stort gronlandsk Hus af Type II. Proviantboden (tidligere Butik) er en gammel Bindingsverksbygning, 6 m lang og 5,33 m bred. Spækhuset, opfort 1894, af Torv og Sten med fladt Tag, betegnes som daar- ligt. De fleste af Handelens Bygninger er rodmalede. Historie. Rodebay (mindre rigtigt Rhodebay og Rodebay) er navngivet af Hollænderne. Giesecke siger, at de kaldte den Rode Bay. Men da L. F. Haan har Roo Bay, og Rodebay forekommer paa Spitzbergenskortet 1 Fleng med Roo- bay: Hvilebugt, og da den rode Farve ikke er fremherskende i Stedets Terræn, turde Navnets Betydning vere den sidstnevnte. I danske Aktstykker fra 18. Aarhundrede skrives Navnet Roebay. Det grønlandske Navn Oxaitsut betyder »Skarvene«; i sin Tid rugede der nemlig Skarve i de stejle Fjælde bagved Bo- pladsen. . Fra før Kolonisationens Begyndelse plejede Hollænderne at tage Havn i Rodebays Bugten, hvor de holdt »Marked« for de indfødte, der skarevis strømmede hertil for at handle (jfr. Distriktets Historie), hvilket langt ned i Tiden var en ubehagelig Konkurrence for de danske Etablissementer. Disse havde dog under- tiden Held til delvis at afværge den, hvori de endog kunde finde Støtte hos Grøn- lænderne. Saaledes fortæller Niels Egede, hvorledes disse engang »fixerede« Hol- lænderne ved at en af dem, iført europæisk Dragt, viste sig bag en Klippeblok, hvorefter de andre pegede paa ham og paastod, at nu kom »Nese« (о: N. Egede) med sine Folk. Dette havde til Følge, at Hollænderne flygtede ud til deres Skib og lod Handelsvarerne i Stikken — »hvilke de (9: Grønlænderne) siden delte imellem sig, og fornøjede sig ret derover, at de saaledes kunde fixere ham«. I det 18. Aarhundrede overvintrede der ikke mange Mennesker ved Rode- bay. 1767 omtaler Sverdrup »nogle hedenske Mordere« som boende der. Stedet nævnes ogsaa som beboet 1775. 1807 boede her kun en overvintrende Familie. Endnu 1850 var Befolkningen meget faatallig. Men efter den Tid flyttede de i Omegnen spredtboende og nogle Folk fra Jakobshavn efterhaanden sam- men her. Rodebay blev derfor heller ikke fast Handelsplads før langt ned i Tiden. 1781 foresloges Jakobshavns Koloni flyttet hertil, men det opgaves (se Jakobs- havn). Ca. 1790 oprettede Købmand Myhlenphort et grønlandsk Garnfangerhus. her, hvor en af det danske Mandskab fra Kolonien boede med sin Familie om Vin- teren og drev Isgarnfangst. Hermed fortsattes til henimod Midten af 19. Aar- hundrede. Da Befolkningen blev større, fik vedkommende Garnfanger fra 1842 udleveret nogle faa Handelsvarer, hvormed han drev Handel med Grønlænderne. JAKOBSHAVN DISTRIKT 205 Som rigtigt Udsted oprettedes Pladsen 1877, da der byggedes et Spækhus og an- sattes en Udligger, der lonnedes med Ducor og Procenter. Som fremragende ved Dygtighed og Foretagsomhed og som Foregangsmand blandt den Rodebay’ske Befolkning bor nævnes Slegterne Reimer (se Jakobshavn), Rosbach og Olrik. Paa Kirkegaarden er jordet Udstedets forste Bestyrer, Storfangeren Johan Reimer (fodt 1832, dod 12. Maj 1896). H. OSTERMANN. Udstedet Ata (Fig. 12) ligger ca. 60 km retv. Nord for Jakobshavn paa Arveprinsens Eilands Ostside ved Atä Sundet. Kysten danner her ved at bøje ret skarpt mod OSV. en Bugt, i hvis inderste Vig næsten alle Husene ligger samlede med Facade lige mod Syd. Kun et Hus ligger for sig selv ved Havnevigen. Pladsen er mod Ost og Vest omgivet af hoje Fjelde, men Stedet selv ligger paa et lavt Ejde mellem Atä Sundet og en over 10 km lang og 1 à 2 km bred So, der strækker sig omtrent helt op til Torssukätak og saaledes deler Arveprinsens Ejland i et højere Parti mod Vest og et lavere mod Ost. Søen er ifl. Dr. phil. En- gell omtrent midt ude 96 m dyb og har Aflob gennem en ret strid Elv, der lober tværs over Ejdet tæt Osten om Husene og udmunder i Ata Sundet. Herfra forsy- nes Udstedet Sommer og Vinter med frisk og ualmindelig velsmagende Vand. I Soen findes Laks, der dog ikke er Genstand for Fangst af nogen Betydning. Ata har en god Havn for mindre Fartojer, beliggende nogle Hundrede Meter Vest for Husene, men naar Vejret tillader det, fortojer Togte- og Rejsefartojer i Almindelighed umiddelbart foran Husene, hvor der findes et kort Stykke sandet Strandbred. Isen ligger sædvanligvis paa Atä Sundet til noget ind i Juni og er som Regel god og farbar, dog er der langs Kysterne flere Stromsteder, og i selve Bopladsens Nerhed baade mod Ost og Syd er der store Stromsteder, hvor der hurtigt bliver aabent Vand. Ligeledes er Isen i Atä Sundet, rimeligvis paa Grund af dettes Karakter af indelukket Farvand, tilbøjelig til ved Mildning og Snefald at danne pugtiner (0: Havvandet trænger op igennem Isen og danner sammen med dennes Snelag en indtil alentyk Grød, som gør den næsten ufarbar, indtil det hele atter fryser sammen ved indtrædende Kulde). Fra Atå gaar der om Sommeren Fodstier baade til Bopladsen Arsivik og til Ritenbenk, hvor man da ved Ankomsten til Havnen hidkalder Baad enten ved Skud eller Blus. Om Vinteren gaar der Slædeveje sydpaa gennem Ata Sundet; vestpaa over Land til Ritenbenk med Opkørsel til 600 Meter Højde gennem en stejl Kloft ca. 4 km syd for Udstedet; nordpaa over den store So til Torssukätak og videre; ostpaa enten over Is eller ligeledes over Søen til Arsivik. Naar Ata Sundet und- tagelsesvis ikke lægger til, gaar der en Slædevej til Dels landsveerts til Jakobshavn 206 JAKOBSHAVN DISTRIKT over Exe, det Indre af Kangerdluarssugssuak, Ilordlek, Kilersiut og over det for sin Ufremkommelighed berygtede »Pakitsox Land«. Befolkningen bestod i 1915 af ingen Danske og 59 Gronlendere (1905: 73; 1900: 91)1). Af de 34 mandlige Personer var 9 gifte, 4 ugifte og 21 under 12 Aar. Af de 25 Kvinder var 1 Enke, 6 ugifte og 9 under 12 Aar. Der er ved Stedet ansat en Udligger, en Kateket og en Jordemoder. Der var 9 Fangere, men ingen egentlige Fiskere, hvorimod Fiskeri af de fleste til Tider drives som Bierhverv. Med Hensyn til Duelighed som Erhververe er Befolkningen nu atter 1 Frem- gang efter en Slojhedsperiode, bevirket ved forskellige sammenstodende Omsten- digheder (uenergisk Udligger, daarligt Sæltræk paa Grund af Bopladsen Kiler- siuts Oprettelse m. m.). Hovederhvervet er Selfangst, Bierhvervene Fiskeri af Hajer, Torsk og ang- magssat samt Jagt paa Sofugle og Ryper. Revejagten er den bedste 1 Jakobs- havns Distrikt. Saa godt som hele Befolkningen ligger i Telt en Del af Sommeren. I Juni er Teltpladserne: Marrak, ca. 4 km NO. for Atâ og Gen Igdluluarssuit. Paa disse Pladser drives især angmagssat- og nogen Sortside- og Hvidfiske- fangst med Kodtorring. Saa sent som i Oktober teltes 1 Kangerdluarssugssuax, hvor der paa den Tid som Regel er mange Sortsider. Om Vinteren er Garnfangst af Fjordsæler og Fiskeri samt i Foraarstiden ütor-Jagt de fremherskende Erhverv, og særlig wtok-Jagten i Atä Sundet kan give meget stort Udbytte. Der er let og rigelig Adgang til Brændelsforsyning i Stedets umiddelbare Om- egn, især paa Fjeldskraaningerne Vest for den store So. Om Sommeren indsamles og torres Torv til Vinterbrug, og om Foraaret og Sommeren brændes tillige en Del Graapil. Der findes paa Pladsen 6 Gronlænderhuse, alle af Type II med Jærnovne. Husene er godt holdt. Inventaret er Distriktets almindelige. Af Telte er der 3, alle af Type VI (Stout). Ata udgør sammen med Bopladsen Arsivik en Kommune under Jakobshavn Kommunedistrikt, men hører 1 Modsetning til Kolonidistriktets øvrige Pladser til 6. Landsraadskreds. Kommunekassens Regnskaber, se Side 179. I gejstlig Henseende horer Udstedet til Jakobshavn Præstegæld. Der er an- sat en presteuddannet Kateket. Handelen forestaas af Udstedsbestyreren. Produktionen udgjorde i 1915: 137 Tdi. Sælspæk, 42 Tdr. Hajlever, 16 Ræveskind (5 blaa og 11 hvide) og 70 Sæl- skind, 8,25 kg Narhvaltand, og 4,5 kg. Fuglefjer, tilsammen indhandlet for 1756,67 Kr. Af Befolkningen havde kun Udliggeren Konto i Sparekassen. Der er ansat en Jordemoder for Udstedet med Boplads. Paa Pladsen findes af offentlige Bygninger: Skole, Udliggerbolig, Butik og Spækhus. 1) Arsivik inkl. JAKOBSHAVN DISTRIKT 207 Skolen, opfort 1915, 4 X 4 m er af Bindingsværk med Torvemur, hojt Tag og Bislag med Trappe. Den benyttes tillige til Gudstjeneste. Udliggerboligen, opført 1916, er af Bindingsværk med dobbelt Bræddeklæd ning; indeholder 2 Verelser og Kokken. Den gamle Bolig (opfort 1857, gronlandsk Hus af Type III) benyttes til Oplagsrum. Butikken (hvori Proviantbod), opfort 1907, af Bindingsværk med Brædde- beklædning og lavt paptækket Tag, er 6,33 m lang og 5,33 m bred. Den er rodmalet. Spækhuset, opfort 1852, af Torv og Sten med Bræddetag, er skrobeligt. J. M. KROGH. Historie. Udstedets grønlandske Navn Atä betyder: »dens (Fjeldkædens) Underdel« og refererer sig naturligt til Stedets Beliggenhed. Tidligere benævntes Stedet sædvanlig i Lokalisform: Atäne: »ved Underdelen«. Ata har saavidt vides ikke været fast Boplads i tidligere Tid. Men da den са. 18 km herfra beliggende Boplads paa Gen Igdluluarssuit omkring 1830 var ophort at være Garnfangst-Handelsplads, og dette havde til Folge, at en Del af Befolk- ningen her og i Omegnen flyttede til Jakobshavn, oprettedes der 1852 forsøgsvis et Udsted ved Atå, til Dels i den Hensigt atter at drage Folk til Egnen. Der op- førtes et Spækhus og et grønlandsk Hus til Bolig for den dauske Udligger. Befolk- ningen ved selve Udstedet bestod i nogle Aar kun af dennes grønlandske Familie (ca. 10 Personer), der ogsaa senere, da flere tilflyttede fra Omegnen og fra Jakobs- havn, vedblev at være de betydeligste og ledende ved Stedet. Produktionen steg dog snart ret betydeligt, og 1857 opførtes en ny Udliggerbolig med Butik paa Lof- tet, hvorved Stedet blev fast Udsted. Ca. 7 km Nord for Atä ved den store So’s vestre Bred ligger es Vegstens- fjeld, som tidligere var af stor Betydning, idet ikke blot Omegnens, men hele Distriktets Befolkning he1fra forsynedes med Materiale til Lamper, Kogekar o.lign. Paa Ata’s Kirkegaard ligger begravet Udstedets første Bestyrer Niels Chri- stian Gundel (født 21. September 1818, død 25. Marts 1891), som forestod Stedet 1 39 Aar, var 4 Gange gift, havde 19 Born og er Stamfader til en stor og gennem- gaaende dygtig Efterslægt. H. OSTERMANN. Bopladsen Arsivik, der ligger ca. 20 km retv. NØ. for Atà paa Kysten af Arveprinsens Ejland, skraat over for Øen Igdluluarssuit, hører administrativt og handelsmæssigt til Udstedet Atå. Pladsen ligger paa fuldstændig aaben Kyst uden Havn. Husene er opførte paa en Fjeldskraaning temmelig højt over Havet. Is- og Erhvervsforhold er som Atä’s, og Tilgængeligheden er beskrevet under Udstedet Telt- og Fangstpladser haves ligeledes for det meste fælles med Åtå, dog gaar Fangstrevieret her noget nærmere op under de to Isbræer Exe og Kiterdlek og strækker sig til op i Torssukåtaks Isfjord. Der er som Regel udmærket Sælfangst- forhold i denne Egn, der nu kun beboes af faa Mennesker. 208 JAKOBSHAVN DISTRIKT Befolkningen be:tod 1 1915 af 18 Gronlændere, nemlig 3 Ægtepar, 2 ugifte Mænd og 7 under 12 Aar, 2 ugifte Kvinder og 1 under 12 Aar. 5 var Fangere, ingen Fiskere. En Fanger er ansat som Læser. Pladsen havde i 1915 kun to Huse, begge af Type II med Jernovne, heraf det ene med ufuldstændigt Træpanel. Der fandtes to Telte af Type VI, 1 Konebaad og 1 fladbundet Træbaad. J. M. KROGH. Historie. Navnet Arsivik betyder »Overflods-Plads« og refererer sig til Stedets og Egnens, især tidligere, særdeles store Rigdom paa Seler. Som Folge deraf har Pladsen veret beboet — vistnok uafbrudt — fra for Kolonisationens Tid. Befolkningen er nu аббег tiltaget noget, idet en Del af den nedlagte Boplads Kilersiuts Beboere er flyttet hertil. H. OSTERMANN. LIVE NB ENEK DIST REESE OMFANG OG BELIGGENHED ITENBENK Handelsdistrikt omfatter Kolonien Ritenbenk med Udste- derne Kekertak, Sarkak og Ujaragsugssuk. Det bestaar saaledes af Arveprinsens Ejlands større vestlige Del indtil en Linie fra Ulüssat paa Nordkysten gennem det hoje af Landet og til et Punkt lidt Ost for Sydspidsen, de tre Ger udfor Midten af dens Kyst, Kangärssuk Halvøen og Niakornak Øen ved dens Nordende, Øen Kexertakavsak og Smaaoerne Syd derfor, Halvøen Analandet, alt Syd for Torssukätak, endvidere af den store Nügssuak Halvø fra Indlands- isen i Ost til en Linie i retvisende Nord fra Nik xiterdlex (53°10’ W.) til Dalene med de store Søer inde i Landet og endelig af Kysten af Disko Øen fra Mudder- bugten op langs Vajgattet om ad Nordkysten til Avatarpait Skærene paa Øens Nordvestkyst. Distriktets storste Udstrækning fra Sydspidsen af Arveprinsens Ejland til de store Søer er omtrent 78 km, til det nordligste Punkt inde paa Nügssuak 140 km; den største Bredde fra det Indre af Torssukätak til Avatarpait er ca. 167 km. Arealet af det saaledes omgrænsede Omraade er omtrent 4000 km?, altsaa lidt storre end Vendsyssel. Hvor meget af de hojere Partier af de Dele af Disko og Nügssuak, der regnes til Distriktet, der er isklædt, kan for Tiden ikke fastsættes. KYSTER, ØER OG INDSKARINGER Kysterne paa begge Sider af Vajgattet viser kun ringe Leddeling. Distriktets eneste større Fjord er Torssukätak, Disko Bugtens anden Isfjord, lettere til- gengelig end Jakobshavns og derfor endnu bedre undersøgt (Fig. 1). Fra Mundingen af Pynten Niakornak strækker den sig henved 33 km ind i Landet, 1 det Indre svagt krummet mod Nord. De indre tre Fjerdedele er 4—5 km brede, medens det ydre Afsnit kun har en Bredde af 2—-3 km. Inden for Mundingen afgiver den en Gren mod Nord: Tasiussak, i hvilken Øen Kexertak med Udstedet af samme Navn ligger. Den inderste Del af denne Bugt krummer sig i en Bue, saa at dens Bund nærmer sig Hovedfjorden, fra hvilken den kun er skilt ved et smalt Ejde. Helt inde ved Bunden af Torssukätak er der ligeledes paa Nordkysten en endnu mindre Vig: Kangerdluk, der ender i korte, lavt liggende Dale med Søer. Selve Torssukätak ender 1 to store produktive Breer med en Nunatak imel- Dansk Grønland. T. 14 210 RITENBENK DISTRIKT lem sig. Fra dens Sydkyst udgaar der to Lob ned til At& Bassinet, paa hver sin Side af Øen Kexertakavsak, og ude ved Mundingen er der et lille Sund: Smalle- sund eller Ikerasänguak, der adskiller Niakornak Øen fra Arveprinsens Ejland. Ind mod Torssukätak er dette Sund indsnevret til et smalt, men ret dybt og skerfrit Stromsted. Paa Vestsiden af Arveprinsens Ejland er der en lille Fjord Langebugt (grl. Kangerdluk, Hollændernes »Zwarte Vogel Bay«) samt nogle mindre Vige i Nærheden af Kolonien (se Lokalbeskrivelsen). Niakornak Øen er omtrent 10 km? stor, Halvøen indenfor ca. 28 km?, Resten af Arveprinsens Ejland, saa vidt det horer til dette Distrikt, ca. 130 km?. Ana- landet omfatter henved 36 km?, Kexertakavsak 9 km?. Tilsammen bliver hele Distriktets Del Syd for Torssukätak ca. 214 km?, Resten af de 4000? km udgøres af Distriktets Omraader paa Disko og Nugssuak Halvø, af hvilke det første er den storste. HAVETS DYBDER OG STROMFORHOLS TIDEVANDE-OGeISL ZG Dybdeforholdene er bedst undersogte i Torssukätak, hvor M. C. ENGELL har foretaget en Række Maalinger, der viser, at de indre Dele er meget dybe, nemlig over store Partier 700 m eller mere. Ude ved Mundingen er Dybden kun 500 m, og udenfor den vil der rimeligvis vere en Tærskel med noget ringere Dyb- der. Fra de Dele af Disko Bugten, der berorer Distriktet, haves kun faa Dybde- lodninger, der viser Dybder paa 4—500 m eller derover. Fra Vajgattet haves næsten slet ingen, kun vides det, at Sundet er meget dybt, undtagen paa et Punkt ved dets Nordende, hvor der ligger et Sker. Ligeledes 1 Malegat, Sundet mellem Disko og Hareoen, er Dybderne hidtil ikke kendt, kun vides det, at ret store Isfjælde kan passere det. Tidevandsstrommen 1 Disko Bugten gaar hovedsagelig fra Arveprinsens Kjland over mod Disko og følger denne Os Kyst ud efter. I Vajgat gaar Strømmen hovedsagelig nordvestefter, langs Nügssuak Halvos Kyst og i modsat Retning paa Diskos Kyst. Hovedmassen af Torssukätaks Is fores derfor ud gennem dette Farvand. Isfjældene og Kalvisen kan ofte ligge tet langs Nüûgssuaxs Kyst fra Atanikerdluk op til At& og paa Diskosiden fra Ritenbenks Kulbrud ned efter. Gronlendernes smaa Fartojer vil dog næsten altid, selv under de værste Forhold kunne færdes langs Kysten indenfor Kalvisen, og for Dampskibe og Motorbaade kan Isen aldrig hindre Passagen igennem Vajgat. Udprægede Stromsteder findes i Løbene mellem Torssukätak og Ata Bassinet samt den snævre Del af Smallesund. Desuden danner der sig snart stromskaaren Is udfor Pynten Nügäk i Torssukätak samt udfor Pynterne Niakornax, Ка- ngärssuk, Klokkerhuk og ved Sydpynten af Arveprinsens Ejland. Løbet indenfor de smaa Øer ved Ritenbenk bliver ogsaa tidligt stromskaaret, saa at man ved Kolonien ofte har ondt ved at komme over Havnen til den 1 ovrigt gode Is langs RITENBENK DISTRIKT 211 Øen. Paa Nügssuak Halvos Kyst dannes i Foraarstiden Stromsteder ved Akünâk, Sarkak og Atanikerdluk. Paa den Del af Diskos Kyst, der horer til Distriktet, ken- des ingen udpregede Stromsteder, dog vil antagelig Isen udfor Diskos nordligste Forbjerg en Del af Vinteren vere stromskaaren, ligesom ogsaa Malegat siges at vere det. Men sikkert vides det ikke, da disse Dele af Distriktet kun sjældent besøges, og saa godt som aldrig om Vinteren. Stromstederne i Nærheden af de beboede Steder benyttes ivrigt til Fangst. Isen i Torssukätak plejer at legge sig indenfor Nügäk allerede sidst i Oktober, og en Maaned senere plejer den at naa helt ud til Niakornax. Ude i Disko Bugten og 1 Vajgattet lægger [sen sig i gode Isaar ved Nytaarstid. Den sidste aabne Vaage plejer at strække sig fra Klokkerhuk op forbi Ritenbenk. Her har Sydvestvinden særlig Magt, og naar endelig Disko Bugten lengere ude legger til, og dette Parti ogsaa faar Is, er det næsten altid stærkt sammenskruet. Ogsaa den sydlige, brede Del af Vajgat lægger sig ofte sent, og i daarlige Isaar kan det hænde, at der slet ingen Forbindelse bliver mellem Udstederne Sarkak og Ujaragsugssuk, eller den varer kun faa Dage. Derimod menes der, at Isen længere oppe i Vajgattet lægger Bro over hvert Aar, men her er der ingen, der benytter den. Isen bryder op i Strømstederne allerede i Marts, i Vajgats nedre Del og Disko Bugten som Regel i April—Maj. Ved nogenlunde beskyttede Kyster og i Torssu- kåtak kan den ligge til ind i Juni. Samfærdselsforholdene over Is maa i Alminde- lighed kaldes gode, for det meste af Distriktet endog særdeles gode, da man overalt, hvor der skulde vise sig begrænsede Vanskeligheder paa Grund af strømskaaren Is, kan undgaa disse ved at køre paa Land. Vanskeligst stiller sig Forbindelsen mellem Disko og Fastlandet, der i daarlige Aar indtræffer for sent og ophører for tidlig, til at den kan være til rigtig Nytte. En kombineret Transport over Vaj- gat med Konebaad og Slæder er baade vanskelig, langvarig og bekostelig. TERRÆN. GEOLOGISKE FORHOLD Naar man sydfra rejser op langs Arveprinsens Ejlands Kyst, stiger Landet jævnt fra Jakobshavn Distrikts 3—400 m høje, lidet markerede Gnejsbakker til Højder paa 6—700 m. Øens højeste Punkt lidt Syd for Ritenbenk er lidt over 800 m. Og herfra er Kysten mod Vest høj og fremviser flere karakteristiske og vidt synlige Partier. Forbjerget Kangex lige Syd for Kolonien (Fig. 7) er 627 m, dets skarpt markerede Profil er Mærket for Sejlads eller Slædekørsel over Disko Bugten og skelnes tydeligt over det halve af den. Niakornak Øens Top er 530 m høj, ogsaa dens Profil er Samfærdselsmærke for Rejser til Torssukåtak, kendeligt i den øverste Del af Disko Bugten og langt op i Vajgattet. Sarkaks Mærke er det 973 m høje, spidse Field fngigsåk lige bag ved Stedet samt det endnu højere, tvetoppede Iviangernat (Pattetjæld, 1020 m) lidt vest for. Bag Ujaragsugssuk danaer Diskos Kyst en ensformig, over 1000 m høj Mur, men lige bag Stedet er der en meget karakteristisk Klippespids Igdlorssuaussak (»Huslignelsen«, 742 m), der i Form mest minder om et dansk Kirketaarn. Den rager ganske vist 14” 212 RITENBENK DISTRIKT ikke op over Murens øvre Kant og ses altsaa med det sorte Fjæld bag sig. Alligevel er den saa karakteristisk og i Øjne faldende, at den kan ses og tydeligt skelnes fra hele Farvandet, helt over til Fastlandet og halvvejs op ı Vajgattet. Paa Nordenden af Arveprinsens Ejland er der skaaret 3 dybe, parallelle Snit ned 1 Landet, strygende fra SV. til NO., yderst Smallesund, derefter Lange- bugt og endelig Dalstroget med den store So Nord for Ata i Jakobshavns Distrikt. Omtrent vinkelret paa deres Retniag gaar nogle mindre Tverdale, af hvilke Dalen med Soerne i Forlængelse af Laksebugten Syd for Ritenbenk er den betydeligste. Bjærgarten er i denne Del af Landet Grundfjæld, stærkt afrundet af Isen, der tidligere har dækket alt. Det er overvejende Gnejs med Gange og underordnede Partier af krystallinske Skifere og Granit. Overvejende Granit er dog Kysten fra Kangek og op paa begge Sider af Langebugt samt de tre smaa Øer ved Kolo- nien, Øerne Syd for Torssukätak samt muligvis det meste af det midterste Parti af Arveprinsens Ejleud. | En Del Mineraler ег fundne 1 dette Omraade, men ingen at storre Interesse eller af økonomisk Betydning. Vegsten findes ved Bunden af Langebugt, ved Ulüssat og Nord for den store So ved Ata. Den brugtes tidligere af Befolkningen til Spæklamper, nu knapt mere. Paa Vejen over Øen mellem Ritenbenk og Ata er der en Okkerforekomst, der nu og da har veret benyttet til hjemmelavet Olie- maling. | Denne Vej, »over Atä-Bakkerne«, er meget bekvem for Fodgængere om Som- meren. Den er afmærket med en Del Smaavarder, »men man skal dog helst vide, hvor de er, for at finde dem«. Om Vinteren køres denne Vej almindeligt, ikke alene som Lokalforbindelse mellem Ritenbenk og Atä, men ogsaa som almindelig Vej til Jakobshavn, naar Isen uden om Klokkerhuk ikke kan passeres. Den regnes ikke for at være særlig svær, skont den ender i Bratninger ved begge Ender. Der- imod er Terrænet sydefter saa kuperet, at Vejen over Land til Klokkerhuk reg- nedes for at være en af de besværligste Veje, saa lenge Udstedet Klokkerhuk eksisterede. Nu bruges den aldrig og kendes næppe af nogen. Den indre, østlige Halvdel af Nügssuak Halvø bestaar ogsaa af Grundfjeld. Her skal vi foreløbig kun betragte den Del, der hører til Distriktet, 4. у. в. det, — der ligger Sonden for de tre store Søer i det Indre. Mod Vest er Grænsen for dette Omraade meget skarp, nemlig en Forkastning, der gaar gennem Kügssuak Dalen. Ved Tværdale deles dette Parti i tre ulige store Dele. Fra det Indre af Torssukätak, fra den lille Vig paa Nordsiden gaar der en kort og lav Dal op til den store Boye’s So (grl. Taserssuak eller Isortox), der kun ligger 75 m over Havet. En anden kort og lav Dal gaar fra det Indre af Tasiussak bag Kekertak op til den samme So. Der gaar en god Sledevej her ind, over Søen og videre ned til Kysten af Umå- nak Fjord, den kaldes almindeligt »Boye’s Vej« efter Kolonibestyrer E. C. Boye, der plejede at benytte den. Den er noget længere end den senere omtalte, hyppigst brugte Vej, men har deu store Fordel, at man ikke skal ner saa højt til Vejrs. Der er dog kun faa, der kender den, bortset fra Rensjægere, og som Rejseve] benyttes den meget sjældent. RITENBENK DISTRIKT 213 Lidt længere vestpaa i Tasiussak udgaar Dalen Körorssuak, den traditio- nelle Rejsevej over Nügssuak Halvø, Vejen »over Majoren« som den kaldes, efter dansk Jargons Fordrejelse af det gronlandske Navn for det hojeste Parti af den: Majorkarssuatsiak. Den klatrer først op over nogle temmelig stejle Terrasser, gaar saa et langt Stykke med ringe Stigning, hvorefter den gaar op paa Vest- siden af »Majoren«, hvor Pashøjden ligger i den respektable Højde af 680 m. Herfra kan man se ud over den øverste af de to store Søer og over alle de Bræer, der gaar ned mod dem. Fra Pashøjden gaar det, efter et Sæt, jævnt nedad, indtil Vejen tilsidst, gennem en meget snæver Kløft med enlille Elv i, naar ned til Kara- jak Fjorden, paa Østsiden af Kistefjældet. Vejen er egentlig ikke vanskelig, naar Føret er ordentligt, men den er noget austrengende paa Grund af Højden, og oppe ved Pashøjden samt i Elvlejet paa Nordkysten er den fuld af store, skarpt- kantede Blokke, som man ikke kan undgaa at tørne paa og jævnligt skal køre over. De to store Søer her i det Indre af Halvøen, Steenstrup's Søer, er til- sammen ca. 70 km lange. Den inderste (øverste) kalder Grønlænderne Uigordler, hvilket betyder »det yderste Tilhæng«, den anden Tasivigssuax, »den rigtige store Sø«, hver af dem oftest slet og ret Taserssuak, som enhver større Sø. Tilsammen danner de en Zigzaglinie, Tværstregen i Zigzag er smal og grund og ved Holme delt i flere flodlignende Løb. Højden over Havet er godt 300 m. Aflobet fra dem er den store Шу КАК, der munder paa Nigssuaxs Vestkyst lige over for Hareøen. Det store, trapezformede Land Syd for Steenstrups Søer mellem Körorssuak og Kügssuak Dalene er et højt Alpeland, over 1000 m højt. Fra dets isklædte Top gaar der et stort Antal Bræer ned til Dalene og en enkelt mod Syd, uden dog her at naa Kys'en. Udfor denne Bræ gaar der en lille Vig md (ikke antydet i Kortet), der bærer Navnet Saputit (»Gærdet«) efter en meget ejendommelig stor Stenrække, der findes her (se $. 249). Ogsaa fra Sarkak gaar der en Slædevej over Nigssuak Halvø. Den gaar først op gennem Kügssuak Dalen, derefter over Vandskellet mellem denne og den store Dal med Søerne, derefter i en stor Bue vestefter og opefter, op over de store, sammenhængende Firnmasser paa Halvøens Nordside og ned ad Sermiarssuit Bræen overfor Umånak. Vejen skal være lang og føre meget højt til Vejrs, men egentlig ikke vanskelig, naar Bræen ikke har for slemme Spalter. Kigssuak Dalen ved Sarkak fører ikke direkte op til den store Nügssuak Dal, men danuer et Dalstrøg for sig, parallelt med Kysten og adskilt fra den store Dal ved høje Bjærge. Ved Manik, Paotüt og Ata gaar der Tværdale ind til den. Den benyttes ogsaa til Rensjagt, og nærmest dens ostlige Ende ligger de to Kulfore- komster, hvorfra Sarkaks Beboere henter deres Brændselsforsyning (se S. 219). Sundet Vajgattet, der adskiller Disko Gen fra Fastlandet, er omtrent saa stort som Øresund. 115 km langt, paa det bredeste Sted mod Syd mellem Isü- nguak og Akünâk 28 km, paa det smalleste ner Nordenden knap 12 km. Navnet 214 RITENBENK DISTRIKT er hollandsk og betyder »Blæsehullet«, fordi samme Vind som Regel samtidig blæser ind ad begge Ender af Strædet. Gronlendene kalder det Suvdlorssuak, »den store Trækkanal eller Skorsten«, der sigter til det samme Forhold. Denne Ejendommelighed kan jo nok genere Sejlfartojer, saa de kan have ondt ved at slippe ud igen, men iovrigt er Vindene i Vajgat ingenlunde værre end andre Steder i Gronland. | Dette Sund med dets snart blaa, snart gronlige Vand, dets Tusinder af Is- fjælde i alle Størrelser, Former og Farver, dets hoje, maleriske Kyster og dets endnu højere Himmel over sig hører til de skønneste Egne i Grønland. Især er Nordkysten smuk, naar den ligger badet i Sommersol, maaske endnu skønnere en Soldag i April, inden Isen er gaaet, medens Diskos Kyst oftest ligger 1 Skygge, dyster og hemmelighedsfuld (Fig. 3—4). Faa Mennesker faar Lejlighed til at se al denne Skønhed. De, der ikke kan, burde i alt Fald gaa hen i Københavns Mineralogiske Museum og se HARALD Мотлкез 6—7 Meter lange Akvareltegning af Nordkysten. Bjærgene her har en helt anden Bygning og bestaar af et helt andet Materiale, end det, vier vant til fra Kysterne Syd herfor. Gnejsen, de krystallinske Skifere og Graniten, der danner Hovedbestanddelen af Grønlands Skelet, hører jo til Jordens allerældste Dannelser, men her er Bjærgene langt yngre, de stammer fra Jordens Middelalder og nyere Tid. Langs den største Del af begge Kysterne © har vi forneden de kulførende Dannelser, for det meste hvidgule, bløde og lidet modstandsdygtige Sandsten, med Lag af Kul eller af mørke Skifere eller lysebrune Lerjærnstene mellem sig. Oven over dem kommer den vulkanske Trap- dannelse, vekslende Lag af sorte eller sortbrune Basaltsøjler og stærkt rødlig Tut (Fig. 4). Undertiden løber Toppene ud i dristige Tinder eller i takkede og vildt. sønderrevne Kamme, oftest afsluttes de med brede eller flade Plateauer, hvor den evige Is ligger som Crémen paa Lagkagen, hist og her flydende ned over Kanten. Foruden her ved Vajgattet finder vi de samme Dannelser over det meste af Disko, Nügssvak Halvø, paa Hareøen og Svartenhuks Halvø. Basaltens Former og Ejendommeligheder, som de gør sig gældende i hele Landskabsudviklingen, eud- videre dens Indhold af Mineraler vil blive omtalt i Beskrivelsen af Godhavns Distrikt og forbigaas her. Derimod skal vi i det følgende forsøge at skildre de kulførende Daunelser. Vi maa da for Sammenhængens Skyld medtage nogle af de Forekomster, der ikke ligger ved Vajgattet, men tilhører Umånak Distrikt. Kulforekomsterne her har allerede været kendt af de gamle Nord boer. I en gammel, anonym Grønlandsbeskrivelse fortælles om Eysunes (Kulnæsset), som man kom til, naar man var sejlet forbi »Bjørneøen« (Disko). Da der ikke staar mere, kan det ikke nøje afgøres, hvor det var. Lige fra den nuværende Koloni- sations Begyndelse var man naturligvis opmærksom paa dem og benyttede dem til Koloniernes Drift. Kullene er Brunkul, der giver noget ringere Varme end Stenkul, giver ingen Rog, men megen Aske. Men forøvrigt er deres Kvalitet ret RITENBENK DISTRIKT 215 forskellig i de forskellige Forekomster. De afgiver et ypperligt Kakkelovnsbreend- sel, men egner sig mindre godt til Skibsbrug, og deres værste Fejl er, at de ikke kan opbevares ret lenge, uden at falde hen til Snus, i alt Fald ikke i det gron- landske Klima. De enkelte Kulforekomster og deres nuverende okonomiske Betydning skal nærmere blive omtalte i det folgende for dette Distrikts Vedkommende samt i Beskrivelserne af de andre Distrikter, hvor de findes. ‘ Mineralogen GIESECKE, der i Begyndelsen af forrige Aarhundrede studerede Gronlands Bjærgarter og Mineraler, kom naturligvis ogsaa til Kullagene. Han synes at vere den foiste, der 1 Skrift har gjort opmærksom paa, at der sammen med Kullene fandtes forstenede Trestammer og Bladaftryk. Han forstod dog ikke deres store videnskabelige Betydning, og man kunde vel neppe forstaa den paa hans Tid. Det blev navnlig Rink og Mend, som han interesserede derfor, f. Eks. Inspektør OLRIK og Udligger JENS MIKKELSEN ved Atanikerdluk, som kom til at foretage de første Indsamlinger. Efter at disse var blevne bearbejdede og Resultaterne bekendte, blev Interessen for dem i den videnskabelige Verden almindelig, og ingen Ekspedition, dansk eller fremmed, der kom til disse Egne, forsomte at medbringe Materiale af disse Planteforsteninger. Navnlig har Sven- skerne NoRDENSKIGLD og NATHORST og Danskerne К. J. У. STEENSTRUP og N. Hartz tilvejebragt betydelige Samlinger her, STEENSTRUP’s er uden Tvivl de mest omfattende af alle. Man havde det sjældne Held, at disse uhyre omfattende Samlinger alle blev bearbejdede af en og samme Mand, den berømte Svejtser OswALD HEER, der samtidig fik tilsendt tilsvareride Materiale allevegne fra, navnlig fra alle arktiske Lande. Han havde et saa enestaaende Blik for Formforskellighederne i disse ofte ubetydelige og defekte Bladfragmenter, saa enorm en Viden paa dette Omraade og saa stort et Mod, at han, paa Grundlag af disse Planterester fra det høje Nord, vovede at hævde, at her tidligere havde staaet tropiske Urskove med Palmer, Figen, Brodfrugttræer о. m. a. For os er der ikke længere noget mærkeligt i det, men den Gang var det ukendt, og HEERrR's første Arbejder mødtes undertiden med ringeagtende Tvivl, men han oplevede dog Gang paa Gang, at hans dristige Gisninger senere bekræftedes af endnu bedre Fund, og han vandt før sin Død den mest universelle Anerkendelse. Ved disse rige Samlinger, HEER's Bearbej- delse af dem — der kendes nu ca. 700 forskellige Arter, overvejende træagtige Planter her oppe fra — og de Slutninger, de har ført til angaaende Jordens Histo- rie, er en halvanden Snes beskedne eskimoiske Stednavne, de fleste her ved Vaj- gattet, blevet klassiske Valpladser for Naturforskningens Sejre. De første Forsteninger, der hjembragtes, viste sig at høre til Tertiærtiden, den Periode i Jordhistorien, der gik forud tor Istiden. Men paa sin første Rejse til Grønland i 1870 fandt NORDENSKIÖLD desuden to forskellige Floraer fra Kridt- tiden, og senere lykkedes det STEENSTRUP at finde endnu en Flora fra denne Pe- riode. Vi kommer saaledes til følgende Oversigt: 216 RITENBENK DISTRIKT Representeret i Gron- Tid Periode Epoke and Nyeste Tid Nutiden Nutidsdannelser Istiden Istidsdannelser, f. Eks. Mo- ræner Nyere Tid Tertiær | | Ваза ет Miocen? efter пуеге | De overste Planeforstenin- Forskninger snarest| ger Eocen Jordens Middelalder | Yngre Kridt Senon Paotüt-Floraen Cenoman Atäne-Floraen Ældre Kridt Urgon Kome-Floraen Jordens Oldtid (ikke repræsenteret i Vest- | grønland) Nå: as! | | Jordens Urtid | Granit | Gnejs, krystallinske Skifere Kome-Floraen har Navn efter Stedet Kak paa Nûgssuax Halvos Nordkyst. (I ældre Tid skreves Navnet »Kome« о: »ved Kük«). Den findes desuden talrige Steder paa denne Kyst, men er hidtil ikke fundet andre Steder i Gronland. Det er sorte Skifere, der indeholder en Mengde tropiske eller subtropiske Planterester, navalig en Mengde Bregner, delvis af endnu levende Slegter. Deriblandt er der 14 Arter af Slægten Gleichenia, der nu fortrinsvis forekommer paa den sydlige Halvkugle. Endvidere 9 Arter af Koglepalmer, beslægtede med dem, der lever i tropisk og halvtropisk Amerika og Asien, 21 Arter af Naaletræer, heriblandt Fyrre og Cy- presser, men ogsaa Keempefyrren, der nu kun kendes fra Kalifornien, og det meer- kelige Tre Ginkgo, der nu kun hører hjemme i Østasien. Endelig en Poppel med lederagtige Blade, beslegtet med lilleasiatiske Former. Den Gang, den blev fun- det, var den Jordens ældste, kendte Lovtre. Ved Sammenligning med Livsvilkaarene for nulevende, beslegtede Former og ved Fund i andre Lande fra dette geologiske Afsnit kunde H&ER fastslaa, at den Gang disse Planterester aflejredes, har her staaet en Urskov, der krævede et fugtigt Klima med en aarlig Middeltemperatur paa mindst 21—22° C., d. v. s. som Forholdene nu hersker i Dele af Meksiko. Der var da omtrent samme Tem- peratur i Europa og vel over de storste Dele af Jorden. Kome-Lagene e1 afsatte 1 Ferskvand. Atäne-Floraen har Navn efter Ata i Vajgattet (»Atane« betyder »ved Atä«). Den findes navnlig i alle de nedre Lag af Kulformationen paa begge Sider af Vaj- gattet, men ogsaa længere nordpaa. Det er graa og sorte Skifere, der indeholder mange Bregner, bl. a. træagtige Former med laartykke Stammer, Koglepalmer, RITENBENK DISTRIKT 21% Kæmpefyr, Dammarafyr, der nu kun findes i Ostindien og Ny Zeeland, og et rigt Udvalg af Lovtræer, deriblandt Figen, Laurbær, Brodfrugttræ, Aralia med over fodlange Blade, Popler, Ege, Plataner, Valnodder, Magnolier, Tulipantræ, der nu kun findes i de sydlige Forenede Stater, etc. Ogsaa disse Lag synes at være afsatte 1 Ferskvand. Man antog først, at Klimaet i denne Epoke havde været mere tempereret, men efter de sidste Fund viser det sig, at her raadede væsentlig samme Klima, som i forrige. Paotüt-Floraen er hidtil kun kendt fra Stedet Paotüt paa Nügssuak Halvos Kyst. Lagene indeholder her til Dels samme Slægter som i forrige, men til Dels i andre Arter; Koglepalmerne er nu mere underordnede, Birk, El og Elm optræder for første Gang, Ege og Plataner er særlig almindelige. Af Floraens Sammensætning kan sluttes, at Klimaet her har været afgjort mere tempereret, og særlig interessant er det, at Aflejringer fra samme Tid i Europa viser noget varmere Klima. Mærkeligt er det, at disse Lag er afsatte i salt Vand. Der findes sammen med Planteforsteningerne Skaller af marine Bløddyr helt op til Lagenes øverste Grænse, der ligger ca. 625 m over den nuværende Havflade. Men det allermærke- ligste er, at Skiferen her er brændt, hvorved den er bleven som lysegule eller kraftigt røde Mursten. Ved saa stærk en Brænding er naturligvis baade Planter og Dyr brændte ned, men de har efterladt Aftryk, Negativer, med de skarpeste Detailler 1 det fine Ler. Tillige har Brændingen gjort dem langt mere holdbare end de andre. Da Paotüt-Lagene strækker sig. over en Mils Vej langs Kysten og, som sagt, naar op til over 600 m Højde, maa det jo have været en mægtig Brand, der har voldt dette. Man har anstillet forskellige Gisninger om dens Aarsag uden at kunne finde en afgørende Forklaring, navnlig har man tænkt sig, at den kan være op- staaet, da den glødende Basalt brød igennem Kullagene og derved tændte dem. Men her ligger Kullag den Dag i Dag, der ikke har været udsat for Ild, og omvendt er det faktisk, at Skiferen har været ophedet, og at den røde Farve ikke blot skyldes en Iltning af Jernindholdet, thi der findes sorte Slagger sammen med Skiferen, og hist og her finder man Partier, der har været saa nær ved at smelte, at de har begyndt at flyde. . Det grønlandske Navn Paottit betyder »de sodede« og hentyder til Klipperne omkring og bagved. de røde Skifere, der har forekommet Eskimoerne som svær- tede af Røg. De røde Sten har de nok set, men de har ikke fundet dem saa paa- faldende som det andet, da de jo ikke af egen Erfaring kunde vide, at Ler ved Bræn- ding vilde blive rød og haard. Den saakaldte Miocenflora er vidt udbredt i Grønland og indtager de øverste Lag af Grønlands Kulformation. Den findes fortrinsvis i brune Lerjærn- stene, i mindre Grad i Sandstene og sorte Skifere. Det er en Ferskvandsdannelse. Den er meget rig paa Planter, der kendes over 300 Arter. Nu er det ikke alene Slægter, der lever endnu, men Arterne er nærbeslægtede med nulevende, ja i enkelte Tilfælde er det endog selve de Arter, der lever endnu, f. Eks. den allermest 218 RITENBENK DISTRIKT udbredte, Sumpeypressen, der nu lever i Florida. I det hele taget finder vi det levende Billede af Grønlands Planteverden i Miocentiden i Skovene i de Forenede Stater, Japan, Kina og Kaukasus. Mellem det store Antal Planter fra disse Lag var der endnu to ægte Palmer, og ved Sammenligning med de uordligste Steder, hvor Palmer enduu kan trives paa Friland, kom Heer til den Slutning, at Klimaet da maatte have haft en aar- lig Middeltenrperatur paa mindst 10—11° C. Han fandt endvidere, at Miocen- aflejringer i Svejts havde levet under en Middeltemperatur paa 20,5°, paa Spits- bergen under mindst 9° C. Heraf beregnede han et Temperaturfald for Miocen- tiden paa 0,37° pr. Breddegrad, og anvendt paa Gronland gav det omtrent samme Resultat, nemlig 11,96° C. Der har veret ytret Tvivl, om denne rige og fra Gronlands nuveerende saa forskellige Vegetation virkelig har vokset her. STEENSTRUP saa i den Omstæn- dighed, at marine Skaller i Paotüt-Lagene ledsager Planteforsteningerne helt op til over 600 m Højde, et Bevis for, at disse i alt Fald maatte være afsat 1 Havet. ‘Han tænkte sig da, at de kunde vere skyllede dertil fra deres Hjem, og da hele Kulformationen, set fra geologisk Standpunkt, forekom ham en ensartet Dan- nelse, fandt man ogsaa, at Dannelsen af de megtige Ler og Sandlag, som her er Tale om, lettere kunde ske i Havet end paa Landjorden. At Paotüt-Floraen er afsat i Havet, vil ingen benægte, men HEER, NORDEN- SKIÖLD og NATHORST hævder, at det maa vere sket ganske ner ved det Sted, hvor Planterne har vokset, thi ellers kunde ikke saa mange fine Bladdele vere bevarede. Endvidere maa det efter de nyeste Fund vere godtgjort, at i de andre Lag er der adskillige Gange fundet baade Stammestykker med Rodder 1 naturlig Stilling og Sumpplanter paa samme Maade, og HEER henviser til, at der i. Sam- lingerne findes hele Puder af sammenfiltrede Blade af Naaletiæer, der vilde skilles ad, hvis de kom i Vand. Heller ikke kunde tænkes saa store Masser Plantestof opbobet i Havet, at det kunde blive til Kul. NATHoRST ser ikke noget mærkeligt i de store Sand- og Lerlag, idet Grundfjældet i tropiske, fugtige Egne ved For- vitringen netop cmdannes saadan. Feldspaten bliver til Ler; Kvarts og Glimmer frigores. Alle nordiske Lande har været dækkede af uhyre Lag af forvitret Grund- fjeld, men Istiden har bortført det, som den ogsaa har gjort det i Grønland, und- tagen her, hvor de uhyre Basaltlag værgede det. I et senere Afsnit af Tertiærtiden antages de megtige, vulkanske Udbrud at have fundet Sted. Den ene Lavastrom flod ud over den anden, bredte sig ud over det tidligere saa frugtbare Land i Lag til over 2000 Meters Tykkelse. Der- efter kom Isen og fjærnede, hvad Lavaen ikke havde lagt sig over, den gnavede i de haarde Basaltrygge og det endnu stærkere Grundfjeld, afhovledede de tidligere Spidser og Kanter og modellerede Overfladen om i sin egen Stil, hvor alle Gnejs- bakkerne vender de ludende og furede Rygge samme Vej, som en Flok Faar i Regnvejr, skar Dale ned og plojede Fjorde ud, og da Isen endelig trak sig tilbage til Gronlands Indre, efterlod den Kysten i det væsentlige som den nu er. I de gronlandske, forsteningsforende Dannelser er der endnu mange Skatte RITENBENK DISTRIKT 219 for Videnskaben at hente, mange Gaader at lose. Som vi nu kender Lagene, er der jo store Spring mellem de enkelte Floraer. Selv om det kun er ubetydelige Rester af fordums store Lande, der her er bevaret, kunde dog maaske mere findes. Desuden kendes der altfor faa Dyr, nemlig foruden de marine Skaller, kun et Par tertiære Blod- dyrskaller, og lidt ubetydelige Insektrester. Men Dyrelivet i disse Skove har uaturlig- vis veret lige saa rigt som Plantelivet. Fra andre Lande ved vi, at i Kridttiden var Fiskene udviklet i talrige Typer, Oglerne var repræsenterede med talrigere, storre og merkeligere Former end nu, Fugle og Pattedyr var vel sparsomme, men af interes- sante, primitive Typer, og i Miocentiden var Dyrelivet lignende Nutidens, kun rigere. Efter Istiden arbejder Nutidens barske Klima med andre, men nesten lige saa virksomme Kræfter. Hver Vinter mineres med Frost og Vand i alle Spræk- kerne, hvert Foraar udloses Sprængningerne ved Solvarmen, og af hver stejl Basaltvæg rasler aarligt Tusinde Tons Blokke ned, og idelig blottes Dokumen- terne fra Jordens Fortidshistorie og odelægges i dette menneskefattige Land. Vi skal derefter anfore de vigtigste Findesteder for Kul og Plante- forsteninger. 1) Et Stykke oppe i Kügssuak Dalen, ved Fjældet Kitingassait og ved Mar- rak henter Folk fra Sarkak deres Kul paa Hundeslede. Vejen er ca. 30 km lang. Kullene er gode, merkelig nok er Lagene aldrig frosne her. Planteforsteningerne er fra Miocenepoken. 2) Ovenfor Naujäk paa Sydspidsen af Kulformationen er der gode Kul, men de ligger hojt oppe og er vaaskeligt tilgængelige. 3) Ved Atanikerdluk skyder sig en lille Klippehalvo frem foran Kysten, forbundet med den ved et lavt, smalt Ejde (»det lille, solle Sammenheng« betyder Navnet). Baade Nord og Syd for den er der Nodhavn, selv for storre Fartojer. Stedet horer til de beromteste for sine prægtige Forsteninger af Atâne-Floraen og af Tertiær oven over. Der er ogsaa Kul, der lejlighedsvis benyttes af Folk, der opholder sig her med Baad, f. Eks. paa Loddefangst. I 1919 begyndte Styrelsen for Gronland at foretage Undersogelser her an- gaaende Betingelserne for et fremtidigt Kulbrud. 4—6) Ved Kingartüt, Kardlinguax og Manik er der talrige gode Kul-- lag, tildels hojt oppe. Det sidste Sted er de antracitagtige. Ved alle denævnte Steder er der ogsaa samlet Forsteninger. Inde bag Manik er der et 1100 m hojt Fjæld Ugpatdluk (»Trebenet«, fordi det ligne: en Laarstump med et Træbeu rakt lige i Vejret). Det er det lettest kendelige og videst synlige Mærke for den sydlige Del af Kysten. 7) Lidt efter kommer Paotüt. De rode, brændte Skifere kan i klart Vejr ses helt over paa den anden Side Vajgattet. Kulformationen naar her sin største Mæg- tighed, 685 m. Forsteningerne findes faststaaende i talrige Klofter, og lose langs Bekkene helt ned til Stranden. Der er talrige, gode Kullag, endog metertykke, men Klofterne er besværlige at færdes i, og de benyttes ikke, da der jo er lettere tilgængelige Kul nok. 220 RITENBENK DISTRIKT 8) Lidt længere nordpaa kommer en ret vandrig Elv ud af en trang V-formet Dal. Elven arbejder stærkt i det bløde Materiale og den har dannet sig en mægtig- Erosionskegle, Kugsinerssuak, udfra Kysten. Paa den finder man alle mulige Prover fra Naturen i det Indre, Flytteblokke af alle Slags og Storrelser, forstenede Stammer, Kulstykker, og i Blokvildnisset de interessanteste Kolonier af Hoj- fjeldsplanter, der er skyllede ned og nu trives fortræffeligt i den nye Lejlighed. Lige Nord for Deltaet ligger den gamle Boplads Ata, Vajgats Ata, der for nylig atter var beboet et Par Aar (Fig. 4). Her er det forste Findested for den lovrigt vidt udbredte Atäne-Fora. Her er ogsaa mægtige Kullag, men lidt van- skelig tilgængelige, og Kullene er fulde af Skifer. 9—10) Længere vestpaa ved Distriktets Grænse Nik Kiterdlek og endnu læugere oppe ved Alianaitsünguak findes der lidt Kul. Det sidste Sted, der er Grænsen for hele Formationen her, har været benyttet af Folk fra Nüssak, nu benyttes de ikke. Omtrent ved Distriktsgrensen ligger inden for Kysten Nügssuak-Sidens vig- tigste og videst synlige Kendingsmerke, Fjældtoppen Niortüt (»Sylen«), 1238 m hoj. Der er ganske vist adskillige Toppe, der er hojere, op til 1700 m, men de er ikke saa karakteristiske, og har, saa vidt vides, ikke heller eget Navn. Paa Disko naar de kulforende Dannelser op til et Punkt lige Syd for Græn- sen paa den anden Side. Nord for denne Greense er der kun Basalt. Herfra syd- efter findes de langs hele Kysten med kun faa og smaa Afbrydelser ned til Mud- derbugten og forbi denne og videre langs det meste af Diskos Sydkyst. Ogsaa her | er der talrige beromte Findesteder for baade Atâne-Planter og Miocenforsteninger. Især har Igdluktnguak, lidt Nord for Ujaragsugssuk, givet mange smukke Fund. Ved Udstedet fandtes gentagne Gange nogle tykke Stammer af en Trebregne, der lenge voldte nogen Forstyrrelse, fordi HEER mente at maatte henregne den til den gamle Kultid (Karbontiden), der slet ikke findes 1 Vestgronland. Ved de yderste Fjælde mod Mudderbugten, fngigsôk og Isünguak, gaar de kulforende Dannelser næsten helt op til Toppen, kun dækkede af en lille Basaltkalot og af nogle Basaltgange gennem Fjældet. 11) Kul findes der paa denne Kyst praktisk talt overalt mellem Ujaragsugssuk - og Kutdligssat 30 km nordligere. De ligger her i lave Klinter ved Havet og brydes paa den simplest mulige Maade. Man styrter blot Sandsten og Skifer ned i Stran- den og tager Kullene, og lader saa Havet om at fjærne det overflødige. Derfor kan det enkelte Brud ikke benyttes ret mange Aar ad Gangen, men maa idelig skifte. Kullene er gode, de regnes navnlig for at vere særlig rene. Kutdligssat (»de vordende Lamper«) er en fremspringende Basaltklippe, hvor Basaltsojlerne spalter paa tvers og lidt skaalformet, saa Brudstykkerne staar som en Stabel Tallerkener i hinanden. De kan til Nod bruges til Spæklamper, her hvor der ingen Vegsten findes, deraf Navnet. Nord og Syd for Neesset kan en Storbaad nogenlunde finde Le. Lige Nord for Klippen er der en særlig stor Kul- forekomst, Aumarütigssarssuak (Fig. 5), i Kortene kaldet »Ritenbenks Kulbrud«?). 1) Allerede 1782 var her et »Kulbrekkeri«. RITENBENK DISTRIKT 221 Det var for at udnytte den, at Udstedet blev grundlagt. Den dygtige, danske Ud- ligger Frits JORGENSEN, der tilligemed sin Datter har gjort mange af de smukkeste Fund af Forsteninger, maatte for daarligt Vejr paa Udrejsen soge Land ved Ujaragsugssuk. Da de havde været her en Tid, foretrak Gronlænderne at blive her, frem for at drage videre til Kutdligssat. 12—13) Udliggeren ved Ujaragsugssuk bryder de Kul, som Ritenbenk har Brug for til Kolonidriften og transporterer dem til Udstedet i Konebaad; herfra hentes de saa i Storbaad. Gronlenderne er meget villige til at bryde Kul paa Daglon om Sommeren, derimod forsyner de sig ikke selv, for Vinteren kommer. Saa henter de i Skindsække efterhaanden, som de faar Brug for dem. Nu benyttes Kutdlig- ssat sjældent, da der er Kul nok nærmere ved, men der ligger et Fangsthus der oppe, tilhorende Fangerne ved Unartox. Ünartox betyder »den varme Kilde«. Hele Kysten her er rig paa Kilder, men navnlig ved et Sted lidt Nord derfor, Unartuarssuk, kommer der fire mægtige Kilder ud af en Sandstens Brink i ringe Hojde over Havet (ca. 260 m.) Tempera- turen af Vandet er om Sommeren kun et Par Grader. 14) Ved Mudderbugten findes der Kulbrud inden for Mundingen. De benyttes lidt af Ritenbenks Gronlændere, der om Vinteren tager her over for at sætte Garn. Paa Diskos Kyst ligger Basalten som en fortløbende Mur fra fngigsôr i Syd helt op til Ktiigénguax, hvor den første store Dal ind i Landet findes. Paa hele dette Stykke er der kun korte Klofter, fyldte af Breer, af hvilke navnlig Breen ved Kutdligssat er betydelig. Bag Ujaragsugssuk er Muren over 1000 m høj, og nordefter stiger den og naar lignende Hojder som paa Nügssuak-Siden. Inden- for er der Plateauer med evig Is paa. Paa de stejleste Steder ses denne lokale Indlandsis som et tykt Lag over Murens ovre Kant. Ned over den falder Isen det forste Stykke og samler sig saa til nydannede Breer ned ad Skraaningen. Der er en gammel Tradition om, at der skal findes en Slædevej her indover til Disko Fjorden, men ingen ved mere, hvor den begynder. " Kaiganguaxkdalen er over 30 km lang, Fjældene i dens Sider са. 1200 m hoje. Dalen er bred, og dens Elv stor og vandrig. Den opstaar af mægtige Breer i det Indre. Herinde er Vegetationen ret frodig i Modsetning til Yderkysten, hvor den berer Preg af Fattigdom. Morenelagene her ude gor Indtryk af at vere blevne senere fri for Is end andetsteds paa Disko, og Vegetationen er derfor yngre og mindre tet. Nord for Kügänguak bliver Fjældene endnu højere, og inden for Kysten er der Toppe, der er lige saa hoje som paa Nügssuak Halvø, altsaa om- kring 2000 m. Naar man har passeret Diskos Nordpynt, tager Hojden af igen, og der kommer Dale ind fra Kysten, bl. a. Giesecke’s Dal fra det Indre af den svage Indbugtning, Kysten her danner. Her kan et Fartoj ligge nogenlunde beskyttet for ostlige og sydvestlige Vinde. Saadant skonner man serlig paa her, hvor Kysten ellers er ganske havnetom. Ved Distriktets Grænse er Kystfjældene lave, kun 3—400 m. Inden for dem er der en svagt kuperet Slette, og de hoje, sneklædte Bjerge trekker sig her langt tilbage fra Kysten. 299 RITENBENK DISTRIKT BRÆERNE I det foregaaende har Bræerne lejlighedsvis været nævnt. Her skal kun i al Almindelighed siges, at omkring Vajgattet er alle nogenlunde horisontale Pla- teauer dækkede af Hojfjældsis, naar de er 1000m over Havet eller derover. Dette forhindrer ikke, at Vegge og Toppe kan rage langt hojere op, uden at bere evig Is. Fra disse Firnmasser, hvis Udstrækning endnu kun er hojst ufuldkommen kendt, skrider et Utal af Breer ned, hvor mange vides ikke, da kun de vigtigste ved Kysten er markerede i Kortet. Om deres Bevægelser kendes saa godt som intet, og skulde der anstilles Iagttagelser her over, maatte først mere detaillerede Kort fremstilles. I Almindelighed er der flere Breer paa Nordsiderne, og de rekker lengere ned, men ingen naar helt ned til Havet. Tilbage bliver saa at omtale Distriktets Isfjord (Fig.1), den let tilgænge- lige og derfor vel undersøgte Torssukätak. Den har navnlig været studeret af RINK, NORDENSKIOLD, HELLAND, STEENSTRUP, HAMMER og ENGELL, den sidste har især skaffet Oplysninger om Dybderne i Fjorden. Indlandsisen sender to Arme ned i Fjorden, adskilte ved en Nunatak. De er hver et Par km brede, den nordlige er den mest produktive. Dens Hastighed er af HELLAND og STEENSTRUP maalt til 7—9 m i Døgnet i Foraars- og Sommertiden. Da Bræen er ret kort og vist glider ned ad et ret stejlt Underlag, er Islaget her sikkert betydelig tyndere end ved Jakobshavn, og Isfjældene derfor mindre. Tilnærmelsesvis kan dens Produktion anslaas til 3—4 Milliarder Tons om Aaret. Torssukåtak danner ingen Udskydninger om Vinteren. Hvad der i Vinterens Løb produceres, bliver liggende her inde og hober sig op, dog er der som Regel altid Slædevej langs Randen. Temmelig sent om Foraaret skyder saa det Hele ud paa en Gang, og da kan Farvandet ude ved Mundingen blive saa tæt pakket med Kalvis, at Folk fra Kekertaks Bopladser ikke kan komme til deres Handelssted. Mærkeligt er det, at der er gamle Bopladser paa Ana-Landet helt inde ved Bræen, og Traditionen fortæller, at Ana i gamle Dage var en Ø, saa at man kunde sejle inden om den. ENGELL skriver herom: »Intet tyder paa, at dette er rigtigt. Husruinerne stammer fra en mere oprindelig Tid, da Grønlænderne levede mere spredt og ikke blev tiltrukket af de danske Handelspladser; thi Forbindelsen med Omverdenen er naturligvis noget vanskelig en stor Del af Aaret«. Sporgs- maalet er imidlertid meget interessant til Forstaaelse af en hel Del gamle Bo- pladsers Beliggenhed paa Steder, hvor nu ingen kan bo, og Muligheden for Tra- ditionens Rigtighed burde derfor undersøges paa ny!). KLIMAET Da Distriktet spænder over et saa vidtstrakt og uensartet Omraade, bliver Klimaet noget afvigende ved de forskellige Bopladser. Ved Ritenbenk regnes 1) Ifølge afd. Assistent Cart FLEISCHER, Kexertax, hænder det endnu, at en Kajak kan finde Vej bag om Ana-Landet, mellem dette og Bræen. RITENBENK DISTRIKT 223 det for at vere gunstigt, af Type som Jakobshavns og Christianshaabs med over- vejende stille og klart Vejr. Kolonien er det trediebedste Havested i Nordgron- land. En Ulempe for Ritenbenk er de sydlige og sydvestlige Vinde, der navnlig holder sig lenge i Efteraarstiden, og som staar her med stor Styrke og kan komme med saa voldsomme Kast ned fra Kanger-Fjzxldet, at Skibe ikke kan holde deres Ankerplads. Morketiden varer her fra 27. Novb. til 16. Januar. Ved Заткак er Forholdene lignende, ogsaa her er Sydvesten voldsom. Kexer- tak derimod ligger omtrent i Læ for alt, kun om Efteraaret er her lidt blæsende, indtil Isen kommer. Sommeren er stille og varm og vilde vere varmere, hvis ikke den store Mængde Kalvis holdt Temperaturen nede. Karakteristisk for Stedet er en hyppig Godtvejrstaage om Sommeren, mens det er klart udenfor. Paa Nigssuax-Siden af Vajgattet er Klimaet gunstigt, endnu bedre end Sarkaks, derimod er Ujaragsugssuk en lang Tid af Aaret et trist Sted, fordi det ligger i Skyggen af det høje Land. Solen ses sidste Gang over Fjældet d.18. Okt. og kommer først igen d. 24. Februar, og det er derfor med god Føje, at Kysten omkring Stedet kaldes Alångok (»Skyggesiden«) modsat Sarkak (»Solsiden«). Myggeplagen kan om Sommeren være slem ved de indre Dele af Distriktet især. Mest berygtet er Egnen omkring Mudderbugten, hvor der kan være saa slemt, at selv Grønlændere, der ellers er haardføre overfor saadanne Genvordig- heder, ikke kan holde det ud. PLANTEVÆKSTEN Alle fra den nordlige Del af Vestgrønland kendte Plantesamfund er repræsen- terede i Distriktet, men efter Stedernes Beliggenhed, Bundens Beskaffenhed og Højden over Havet er de meget forskelligt udviklede. Strandvegetationen findes i Gnejsomraadet som den sædvanlige smalle Bræmme langs alle Kyster, men ved Vajgattets Kyster findes udstrakte Arealer med Strandplanter (Fig. 6). Oftest er der inden for Havstokkens Rullesten en lav Klitrække med Marehalm og andre Sandplanter, inden for den en Lagune eller lavt fugtigt Forland med Lerstrandsvegetation. Lyngheden har sit sædvanlige Udseende i Gnejsterrænet, plettet af de blottede Sten, der rager op. Paa Basaltens og Sandstenens brede Forland bliver den derimod tættere, saa at den virkelig dækker Bunden. Og her findes alle Over- gange til andre Samfund, efter' som Bunden, navnlig dens Fugtighed, varierer. Her finder vi Kærvegetation, snart med Mosser, snart med græsagtige Planter i Overvægt. Krat er meget sparsomme her, aabenbart fordi der er for lidt Muld, Regnen løber straks bort, og Bunden er derfor tør. Urtelier er rigeligt udviklede, især paa Nügssuak Halvø. Lige saa almindelige Søer er i Gnejsterrænet, lige saa sjældne er de i Basalten, og da Elvene er altfor kolde til, at der kan trives Planter i dem, bliver Vandplanter meget sjældne over de største Dele af Distriktet. Det allerstørste Areal indtages af det Samfund, vi kalder Fjældmarken, dér 224 RITENBENK DISTRIKT hvor Planterne staar saa spredt, at den nogne Bund overalt syner mest. Saadan er det af klimatiske Grunde Tilfældet oppe paa de hoje Plateauer, endvidere paa den stærkt hældende Bund, hvor der ikke er Ro, fordi der ideligt falder nye Sten - ned, og ved Udlobene og Deltaerne af de storre Elve, hvor Vandets Lob idelig skifter. Endelig er, som allerede nævnt, store Dele af Distriktet dækkede af nylig blottet Morænebund, hvor Vegetationen ikke har haft Tid til at udvikle sig til den Form, Stedet kan bere. Særlig frodige er Dalene paa Arveprinsens Ejland, Landet omkring Tasiu- ssak ved Kexertax, de store Dale fra Mudderbugten op i Landet, men frem for alt Egnen omkring de store Søer paa Nügssuak Halvø. Floraen i Distriktet er meget interessant, fordi det er et Grænseomraade, hvor endnu et ret stort Antal sydlige Arter træffes. Men paa den anden Side findes her talrige rent højnordiske Typer, dels fordi Fjældene er høje nok til, at der er floristisk Forskel paa Fjæld og Lavland, dels fordi de aabenbart klarer sig bedre paa den golde og urolige Bund ved Vajgattet, hvor de bereder Vejen for de andre. I Handelsdistriktet, som det her afgrænses, er med Sikkerhed kendt 189 Arter af højere Planter, og med overvejende Sandsynlighed kan endnu 5 ventes. Disse 194 Arter grupperer sig paa følgende Maade: 102 eller 52,6 0/, er vidt udbredte langs Vestgronlands Kyster, nogle dog med Nord- eller Sydgrænser indenfor det koloniserede Omraade. 38 - 19,6% Nordlige Typer med Sydgrænse ved Disko Bugt eller lidt syd- ligere. 54 - 27,8°/0 Sydlige Typer med Nordgrænse ved Disko Bugt eller lidt nord- ligere. Det relative Antal af nordlige Typer er altsaa kendeligt storre her end ved Kolonierne Syd herfor. En Del af dem har deres Sydgrænse her omkring, d. У. s. | som oftest er de fundne endnu lidt sydligere 1 andre Dele af Disko. Ved Kekertak og Omegn er Brændselet Lyng og Тоту, som der overalt er nok af; ved Ritenbenk bruges ogsaa mange Torv, men ved de andre Udsteder er Kul det vigtigste Vinterbrendsel, især da ved Ujaragsugssuk. Om Sommeren bruges overalt Lyng. Vajgat er ogsaa rigt paa Drivtommer, navnlig i den ovre Halvdel, men det kommer mere i Betragtning som Gavntre. Ber samles overalt om Efteraaret. Inde ved Kekertak og maaske flere Ste- der bruges endnu de gammeldags Berskrabere og -Sigter hertil. Kvan findes kun i Dalene fra Mudderbugten paa Disko, Plantens Nordgrænse 1 Gronland og paa den vestlige Halvkugle. Ujaragsugssuk’erne gaar undertiden over Fjældet og ned i Dalen efter dem. DYRELIVET Landdyrene. Da der til dette Handelsdistrikt bl. a. henregnes forskellige, store, isfri Omraader, der er saa afsides beliggende, at Kysterne kun sjeldent besoges af Mennesker, det Indre aldrig, har Dyrelivet paa Land her Lejlighed til Pr. LIX RITENBENK DISTRIKT Fig.1. Udsigt over Indlandsisen og Torssukätak Fjord. Set fra Kalutautà Fjeld 630 m over Havet. Skitse af R. Hammer. Efter Tavle I i Medd. om Gronland Bd. VIII. Fig. 2. Parti af Ritenbenks Fuglefjeld. C.F. Myhre fot. Dansk Grønland Г. 127, 160% RITENBENK DISTRIKT Fig.3. Vajgats sydlige Halvdel. Nügssuax Halvos Kyst fra Ata til Atanikerdluk. Baggrunden tilhojre Disko ved Mudderbugten. M. P. Porsild fot. Juli 1909. Fig.4. Nügssuak Halvos Kyst fra Ata nordefter, Basalt over kulforende Dannelser. M. P. Porsild fot. Juli 1913. RITENBENK DISTRIKT 225 at udvikle sig frit, saa at Bestanden af Landdyr saadanne Steder vist er naaet til den Fylde, som Landet kan give. Dette gelder dog ikke Rensdyret, der tidligere har været langt talrigere end nu..For Tiden er der inde paa den store Nügssuak Halvo en lille Bestand, som synes at være afskaaret fra Forbindelse med de storre Hjorder nord- og sydfor. Den jages fra alle Bopladser Kysten rundt, som Regel dog kun om Vinteren, da Bestanden er for lille til at man kan vere sikker paa saa megen Jagt, at man kan leve af den om Sommeren, og da Jagtegnene ligger for langt borte fra de fleste Kyster. Udbyttet for alle Bopladser i baade Ritenbenks og Ümänaks Distrikter varierer fra 30—70 Stk. aarligt, efter- som Slædefore og Hundehold er. Herved synes Bestanden hverken at tage kende- list af eller til, saa at den vel kun bestaar af et Par Hundrede Dyr. Dog er der fornylig set friske Renspor ovre paa Diskosiden, hvilket ikke er hændt siden 1901. Reve er sikkert udbredte allevegne og fanges ogsaa ved alle Bopladser, dog ikke 1 særlig stor Grad. Der solgtes gennemsnitlig i Femaarene folgende An- tal Skind: 1882—87 1887—1892 1892—971) 1897—1902 1902—08 1907-12 1912—17 Dae 13 12 8 19 29 41 (21) hvide... 14 15 20 19 19 25 (17) Harer og Ryper er meget almindelige, og da der kun er faa Danske ved Ritenbenk, kan der udfores af de sidste til andre Distrikter. Blisgaasen ruger endnu hist og her, men er ikke almindelig. Graaænder og andre Ænder, Lomme og Vadefugle er vist hyppige, men jages kun lejlig- hedsvis. Falke, Ravne og Smaafugle er almindelige som andre Steder, men jages ikke. Havets Dyreliv. Isbjornen er meget sjælden i det egentlige Handelsdistrikt omkring de beboede Steder. Om Forholdene i de store, ubeboede Arealer, der regnes til Distriktet, haves kun faa Oplysninger, og der tænkes derfor i det fol- gende ikke paa dem, naar ikke udtrykkeligt det modsatte angives. Ved Riten- benk er 1 35 Aar indhandlet 5 Skind. Hvalrossen er neppe sjelden i Distriktets nordlige Dele, men den fanges meget sjældent. Remmesælen fanges ved alle Bopladser, men ikke i stort Antal, og kun til Befolkningens eget Behov. Spraglet Sel er sjælden og meget efterstræbt for Skindets Skyld. Der fan- ges nogle faa Stykker aarligt. Gronlandsselen (Sortsider og Blaasider) kommer regelmæssig om For- aaret, naar Isen er gaaet, og er da Genstand for en vigtig Fangst ved Bopladserne ved Vajgattet. Ved Ritenbenk og Kekertak er Foraarstrekket ikke saa udpræget. Om Efteraaret trækker den ned gennem Vajgattet sydefter og fanges nu ved alle Bopladser, overalt ganske overvejende fra Kajak. I de sidste Aar er der atter forsogt med lidt Andels Garnfangst ved Ritenbenk. Her gaar Trækket ind mellem т) Udstedet Nügssuak hørte indtil 1896 til dette Distrikt. Dansk Gronland. I. 15 226 RITENBENK DISTRIKT Smaaoerne og Arveprinsens Ejland, hvor Sælen fraadser i Lodde- og Graafiske- stimerne, indtil Isen begynder at legge sig. Klapmydsen kommer ligeledes til Distriktet i Juli og August. Der fanges ogsaa nogle Stykker, dog nesten kun fra Sarkax. Fangst af voksen Klapmyds fra Kajak er jo den farligste Jagt i Grønland og kræver baade Mod, Dygtighed og intimt Kendskab til Dyrets Sædvaner. Derfor er det tit, at den ikke angribes af Fangere, der ellers er modige og dygtige paa andre Omraader, nemlig naar de ikke har haft Lejlighed til at lære Fangsten. Ringsælen findes hele Aaret inde ved Torssukåtak, hvor den yngler helt inde ved Bræen. De Individer, der findes her inde, er ogsaa gennemgaaende større og ældre end længere ude. Efter at Vinterisen ved Bopladserne er gaaet, fanges den dog kun lejlighedsvis. Om Efteraaret tages nogle Stykker fra Kajak, men det er egentlig først, efter at Isen har lagt sig, at Fangsten af den rigtig begynder. De allerfleste fanges i Garn under Isen. I det Indre af Fjorden drives endnu Lure- fangst ved Aandehullerne og navnlig Glatisfangst, saa ofte der er Lejlighed dertil. Foran Bræens Front er der altid aabent Vand, fremkaldt af Bræens Bevægelser og Strom. Her kan derfor midt i Vintertiden drives en Slags Iskantfangst, men Vejen derind er lang til de korte Dage, og den forudsætter godt Føre og gode Hunde. Naar Solen bliver stærk, drives wtox-Fangst, indtil Isen bliver for strom- skaaren eller til den gaar i Stykker og danner store Vaager. Da opgives alle andre Metoder, og der drives nu udelukkende Iskantfangst, til den sidste Is er forsvunden. Den indhandlede Produktion af Sælskind var gennemsnitlig i Femaarene Antal Skind: 1882—87 1887—92 1892—971) 1897—1902 1902—07 1907—12 1912—17 2542 1663 1943 1320 1394 1403 (1564) Der fangedes af Sæler i Distriktet ifølge RyBERG (Nügssuak medregnet): 1862—70 1870—77 6069 6492 gennemsnitlig 1887—88 1892—93 3542 5069 og efter de sidste tilgængelige Lister: | | | | | | 11912—13 | 1913—14 | 1914—15 | 1915—16 || Storsæl (voksen Grønlandssæl, Klapmyds | of "Rem mes æl) ar ee: | 404 660 773 548 Smaasæl (Ringsæl og ung Grønlandssæl | Sallit.. spraclet cil): + of. Mae re 5371 4713 4992 Та... | 6594 | 6031 | 6486 | 5540 1) Se Oversigten 8.225. RITENBENK DISTRIKT 227 Tallet er altsaa underkastet store Svingninger efter Aarene, men kan ikke siges at være aftagende. Hvidhvalen trækker ind til Kysterne hvert Foraar, efterhaanden som Isen gaar. Derefter er den borte om Sommeren og kommer saa igen i September. Forfatteren af nærværende Afsnit har mange Gange paa denne Aarstid truffet den i uhyre Stimer langs Diskos Kyster omkring Mudderbugten og ligeledes truffet den, hver Gang jeg om Efteraaret har passeret Smallesund. Dette Sted vilde være ideelt til Garnfangst om Efteraaret, men Folk mangler Driftskapital til Garn og Fangsthus, og navnlig Energi til for en Tid at emancipere sig fra Butikkerne. Garnfangst drives med godt Udbytte af Udliggeren ved Ujaragsug- ssuk og har ogsaa været forsøgt i Løbene ved Ritenbenk. Iøvrigt fanges den fra Kajak eller skydes fra Stranden, 1 alt et Hundrede Stykker om Aaret. Narhvalen fanges ret jævnlig ved begyndende Islæg i Torssukåtak, sjæld- nere de andre Steder, undtagen naar der er Savssat. Den kommer senere om Efter- aaret. Af Marsvin fanges nogle faa, mest i Vajgattet. Den indhandlede Produktion af Spæk af Sæl og Smaahval var i Femaarene gennemsnitlig Tdr.: 1887—92 1892—18971) 1897—1902 1902—07 1907-12 1912—17 877 820 668 787 886 (855) Større Hvaler ses almindeligt i Disko Bugten og Vajgaitet om Sommeren, men jages ikke. I gamle Dage fangedes Nordhvalen ved to Anlæg i Distriktet: Iodlutsiak og Klokkerhuk. Længst holdt Fangsten sig ved Klokkerhuk. Fuglelivet ved Kysterne er meget rigt. Ederfuglene trækker i uhyre Flokke gennem Vajgattet. Enkelte ruger sikkert ogsaa i Distriktet, mest i afsides Egne, men Smaaøer, hvor Fuglen kan være i Fred for Ræve, findes der ikke mange af. Dunsamling betyder slet intet for dette Distrikt. Omkring Mudderbugten og i Mundingen af de Dale, der gaar der ud, træffer man talrige Ænder, Vadefugle og Terner. Fuglefjælde med Graamaage, Ride og Skarv træffes mange Steder i Di- striktet, der er rigt paa stejle, høje Fjældvægge. Mange har Navn efter den Fugl, der er flest af, f. Eks. indenfor Mundingen af Torssukåtak, lidt Vest for Sarkak, ved Atanikerdluk, ved Kügänguak paa Disko о. m. fl. Steder, Ogsaa Fuglefjælde med Alkefugle er der mange af. Bedst kendt er det store Fuglefjæld Agpat, hvis Navn Grønlænderne har overført til Kolonien (Fig. 2). Det ligger paa Arveprinsens Ejland, udfor den nordre af de smaa Øer ved Ritenbenk, ved Mundingen af Lange- bugt, Hollændernes »Swarte Vogel Вау«. Længere inde i Bugten er der flere mindre. Agpat Fjældet danner en meget høj, lodret banket, Væg af Granit, der som et mægtigt Amfiteater omkranser en lille, meget dyb Bugt. Her findes Reder i Hundredetusindvis, overvejende af Lomvier, men ogsaa af Alke og øverst Maa- 1) Se Oversigten 9.225. las 228 RITENBENK DISTRIKT ger. Fuglene sidder gravitetiske som Middagsherrer i Kjole og Hvidt i lange Ræk- ker paa Hylderne eller flyver til og fra Rederne. Har Fjældet veret uforstyrret en Tid, vil et enkelt losnet Skud faa bogstavelige Skyer af Fugle til at flyve ud, efter længere Skydning ænses Knaldene ikke meget. у Fiskeri. Havkal er almindelig overalt og kan fanges hele Aaret, de fleste fanges om Vinteren under Isen. Inde ved Torssukätak fiskes der ud for hver Bo- plads. Ved Ujaragsugssuk derimod fiskes de fleste om Sommeıen, fra Kajak eller Baad, dels fordi Islegget her er mindre sikkert, dels fordi den ikke ret store Ar- bejdskraft, der kan bruges til noget, maa legge sig efter den betydningsfuldere Sælfangst. Gennemsnitlig fanges der for Tiden i hele Distriktet 1500—2000 Stkr. aarligt, og Produktionen af Lever var 1 Gennemsnit i Femaarene Tdr.: 1887—92 1892—971) 1897—1902 1902—07 1907-12 1912—17 111 116 PEN 211 200 (148) Produktionen er altsaa ikke 1 samme Stigning her som andre Steder. Aar- sagen kan ikke vere Mangel paa Fisk, thi Distriktet maatte kunde yde meget mere, rimeligvis mere end Jakobshavns, men der er vel næppe Arbejdskraft til mere, naar ikke Selfangsten skal forsommes. Hellefisk er almindelig i Torssukätak, hvor den om Vinteren fanges udfor alle Bopladser. Ligeledes fanges den ved Ritenbenk og Sarkak, hvis ikke man foretrækker at tage ned til de rigere Grunde i Torssukätak. Ved Ujaragsugssuk faas denne Fisk kun som en ren Undtagelse. Der indhandles f. T. i hele Distriktet ca. 40 Tonder aarlig, og Bestanden vilde sikkert kunne yde en langt storre Pro- duktion. Helleflynder er en ren Undtagelse ved Ujaragsugssuk og ses saa at sige aldrig de andre Steder. Laksorred fanges ved Ritenbenk og Sarkak, saa meget man har Brug for. Derimod er den sparsom inde ved Kexkertak og dets Bopladser, og fra Ujarag- sugssuk kan den kun faas ved Mudderbugten, men dér ogsaa i ubegrænset Mængde. Lodden kommer som Regel hvert Aar til Distriktet og fanges og torres 1 stor Mengde til Vinterproviant og Hundefoder. Der paastaas, at den i Vajgat ikke kommer længere mod Nord paa Nügssuaksiden end til Manik, og ved Ujarag- sugssuk slaar Fangsten ofte fejl, med mindre man begiver sig ned til Mudder- bugten. Ulk og ävar findes allevegne og til alle Aarstider og fanges baade til Men- neskers og Hundes Ernæring. Ved Ujaragsugssuk har i de sidste Aar veret Trangs- tid en Del af Vinteren, og det har da altid været fremhævet som den værste Ulempe at selv Ulkene svigtede. Kabliau faas undertiden mellem ак. Rodfisk er hyppig ved Torssukätak, Stenbider og Havkat overalt tilfældige. Haaising faas nu og da ved Ritenbenk og er almindelig Sommer og Efteraar ved Ujarag- sugssuk. т) Se Oversigten В. 295. RITENBENK DISTRIKT 229 Krabber og Muslinger er almindelige overalt og benyttes ogsaa alminde- ligt i hele Distriktet. Navnlig fremhæver Ujaragsugssuks Befolkning, at de i de sidste Aar daarligt har kunnet undvære dem. De smaa Krabber tages her i Stran- den, saa snart Isen gaar, de store tages paa dybere Vand. De store er sikkert almindeligst paa Lerbund omkring Isfjorden. Morten P. PorsiLp. BEBYGGELSE Distriktets Folketal udgjorde i 1915: 2 danske Mænd og 604 Gronlændere (1905: 491; 1890: 481; 1850: 439; 1805: 418). Befolkningens Sammensætning 1915 var: Mandkon 281 (deraf 107 under 12 Aar); Kvindekon 323 (deraf 115 under 12 Aar). : Ovenstaaende Tal synes at vise en forbavsende Stabilitet i Folketallet gen-- nem Hundredaaret 1805—1905 og en i Forhold dertil endnu langt mere forbav- sende Tilvekst 1 10-Aaret derefter. Misforholdet heri er imidlertid kan tilsyne- ladende, idet Befolkningen i det omhandlede Tidsrum er bleven reduceret baade ved Fraflytning og ved, at en Del fra Distriktet er lagt ind under andet Distrikt. I Tallet for 1805 bor saaledes fraregnes Nügssuaks Befolkning, 56 Mennesker. Endvidere bor, hvis man skal faa et rigtigt Grundlag for Bedommelsen af Be- folkningstilvæksten i det nuværende Distrikt, fraregnes de ca. 60 Personer, som ved Hvalfangstens Reduktion ved Klokkerhuk (»Logen Arveprinsens Kj- land«) under Krigen 1807—14 flyttede bort fra Distriktet for ikke mere at vende tilbage dertil. I Tallet for 1850 bor ligeledes fraregnes de 64 Mennesker, der boede ved Nûgssuak, samt en Del af de 89, der boede ved Nissax. Og endelig i Tallet for 1890 Nügssuaks ca. 80 Mennesker store Befolkning. Det nuverende Distrikts virkelige Folketal for de omhandlede Aar bliver altsaa: 1805 ca. 300, 1850 ca. 350 og 1890 ca. 400, med hvilket langt rimeligere Forhold der altsaa maa regnes ved Bedommelsen af Tilvæksten. Denne udgor da i Løbet af 110 Aar ca. 100 pCt., hvilket er ca. 36 pCt. mindre end Gennem- snittet for Nordgronland og ca. 14 pCt. mindre end Gennemsnittet for hele Landet. Bofastheden 1 dette Distrikt maa, hvad Vinterbopæl angaar, nærmest siges at være mindre end i den øvrige Del af Disko Bugt. Dels er adskillige Bo- pladser oprettet eller genoptaget i den sidste Menneskealder, et Par endog i de seneste Aar, og dels finder Omflytning mellem Bopladserne ikke sjældent Sted: saaledes sker der netop i disse Aar en Udflytning fra Sarkak især til Tartunaxk. Derimod er Omflakken om Sommeren i betydelig Grad i Aftagende i Distrik- tet. Maaske er de, der staar i Telt en Del af Sæsonen, endnu i Flertal, men Ud- flytningstiderne er kortere og Afstandene fra Vinterbopælen mindre end tidligere, og med en enkelt Undtagelse (hvorom senere) flyttes der intetsteds ud over Distrik- tets Grenser. De, der foretager de lengste Udflugter, iser hvad Tid angaar, er Befolkningen ved Sarkak. De Steder, hvor Udflytning mindst finder Sted, er Kexertak med nogle af dens Bopladser og Ujaragsugssuk. 230 RITENBENK DISTRIKT De nu benyttede faste Bopladser er folgende: 1) Kolonistedet Ritenbenk, der ligger paa Sydostenden af en lille Ø uden for Svartevogelbay omtrent 5 km N. for Forbjerget Kangek paa Arve- prinsens Ejland. 2) Udstedet Kexertak, der ligger са. 26 km. N. for Kolonien paa Sydspid- sen af Øen af samme Navn i Bugten Tasiussak, der ved Mundingen af Tor- ssukätak skærer sig ind i Nügssuak Halvøen. Til Udstedet horer Bopladserne: a) Igdlorssuit (ca. 4 km @.) paa Sydsiden af Bugten Tasiussax; b) Nügäk (ca. 4 km $.) paa den yderste Ende af Halvøen af samme Navn; с) Naujät (ca. 5 km 8.0.) paa Nordsiden af Torssukätak ved Foden af det hoje Naujat-Fjeld; d) Ikorfat (ca. 6 km V.) paa Nügssuak Halvøen ved Mundingen af Tasiu- SSAK ; e) Akünäk (ca. 10 km V.) paa Nügssuak Halvøen ved Mundingen af Sa- putit Bugten. Udstedet Заткак, der ligger ca. 35 km NV. for Kolonien paa Nügssuak Halvoens Sydside ved Vajgattet. Stedet kendes især paa Kirkens Taarn, som er synligt langt borte til alle Sider. Til Udstedet horer Bopladsen: a) Tartunak (ca. 12 km У.) paa et lille humplet Nes, der strækker sig ud = fra Nügssuak Halvoen. 4) Udstedet Ujaragsugssuk, der ligger ca. 45 km VNV. for Kolonien paa Diskos Nordside ved Vajgattet. Stedet kendes paa en ejendommelig Fjæld- formation i Klippevæggen lige ovenfor. Til Udstedet horer Bopladsen: a) Опатфок (ca. 12 km NV.) paa Diskos Vajgatskyst. Bopladsernes almene Beliggenhed er i dette Distrikt væsentligst den samme som i de hidtil omtalte nordgronlandske Distrikter, nemlig paa Kysten umiddel- bart over Strandkanten i muligst jævnt Terræn. Heller ikke adskiller de sig fra andre Distrikters i deres almindelige Udseende: lave og flade Hytter af Sten og Grestorv (i Bopladserne paa Disko er Stenene mere fremherskende end ved de andre Pladser) — undertiden med et enkelt eller enkelte med oprejst Trætag — med de sædvanlige Moddinger foran og omgivne af de sædvanlige primitive Stil- ladser af opstablede Sten, Drivtræ, eller, naar det kommer højt, Lægter til Ka- jakker, Konebaade, Sleder, Fisketorring etc.; hertil kommer for Koloniens og Udstedernes Vedkommende de danske Huse, som dominerer alt. Derimod er der mellem dem indbyrdes en karakteristisk Forskel, som ikke er betinget af storre Uensartethed i Erhvervsmuligheder, men af Indvaanernes større eller mindre Dygtighed, Driftighed og økonomiske Evne, idet nogle, især Kolonien og Sarkak, næsten helt igennem bærer Præg af Velstand og Orden, medens andre, navnlig Kekertak og Ujaragsugssuk, i lige saa høj Grad bærer Præg af det modsatte. RITENBENK DISTRIKT 231 Befolkningen boede 1915 i 93 Huse. Dette giver 6,61 Beboere pr. Hus, hvilket er 0,32 flere end i Jakobshavns, men 0,22 færre end i Christianshaabs og 1,72 ferre end i Egedesmindes Distrikt. Af Huse med 10 eller flere Beboere fandtes ialt kun 9, nemlig 5 med 10, 1 med 11 og 3 med 12. Med Hensyn til Hustyper fandtes der af Huse, som fuldtud kan henregnes til Type I (Græstorv og Sten, kun Tagbjælker med Stotte samt Briks af Tre), næppe over 20 i hele Distriktet, De Pladser, der har forholdsvis flest, er Kexertax, Ujaragsugssuk og Unartok. Nogle af disse Huse er meget smaa og usle. Af Type II (Mur og fladt Tag af Torv og Sten med indre Bræddeklædning) fandtes ialt 43 Huse, heraf 18 i Kolonien og 19 i Sarkak. Mange af disse er store, rummelige og velholdte. — Ca. 20 Huse var en Mellemting mellem Typeıne I og II, idet Træklædningen var mer eller mindre mangelfuld. Dog staar mange af disse Type II nærmest, idet de kun manglede Loftsbrædder. Flere Steder, især ved Kekertak og nogle af dens Bopladser samt ved Ujarag- sugssuk, er Husgangene ved disse Typer saa lave og smalle, at det kan vere besværligt for en Europæer at komme igennem dem, dog er kun ganske enkelte saa lave, at man maa krybe for at komme ind. I flere Husgange findes en lille Udbygning til Brændselsrum og Kogested. Kun et Hus i Distriktet har Tarmskindsruder; intet mangler Jærnovn, nogle har to, et enkelt flere. Det bruges næppe mere nogensteds under de korte Sommerudflugter at aftage Taget paa Husene for Udluftning; derimod er det ret almindeligt, at Hus- gangen er helt eller delvis nedbrudt den storste Del af Sommeren. Af Type ПТ (Bindingsverk med Torvemur, oprejst Tag af Brædder og indre Paneling) fandtes ialt 10 Huse, deraf 4 i Kolonien og 4 i Sarkak; af Type IV (fuldt Træhus) kun 1 i Sarkak. Næsten alle disse Huse er store, rummelige og ret høj- loftede; nogle har to eller flere Rum; enkelte har særskilt Køkken. Distriktets almindelige Husinventar er det sædvanlige grønlandske: Ho- ved- og Sidebrikse, undertiden Vinduesbriks eller -Bænk, Lamper (lige saa ofte af Blik som af Vegsten) med Lampestole, Tørrebænk, Urinballier, Trækasser, Hylde til Kopper osv. Dog har en Del af de mindste og daarligste Huse kun det aller nødtørftigste af dette. Derimod har mange Huse, især i Kolonien og Заткак, et rigere og bedre holdt Inventar; ikke faa har adskilligt europæisk Bohave og Husgeraad som Stole, Borde, Kommoder, Skabe, Spejle, indrammede Billeder, Vægure, Stand- eller Væglampe o. lign. Som overalt er det ogsaa her almindeligt at beklæde Væggene med Åviser eller — helst — illustrerede Blade. Der fandtes — svarende til den aftagende Omflakken om Sommeren — i alt kun 40 Telte i Distriktet, deraf 9 i Kolonien og 18 i Sarkak. Kun 15 var af Skind (4 i Kolonien og 11 i Sarkak), af disse kun to med dobbelt Lag. Alle Skindteltene var af den almindeligst benyttede Type (tupinar). Nogle af Lærredsteltene var meget smaa og lave. 232 RITENBENK DISTRIKT DEN GRONLANDSKE BEFOLKNING I dette Distrikt — som overalt i Disko Bugt — er Hovedparten af Befolk- ningen mere eller mindre Blandinger, idet de er Efterkommere af Ægteskaber mellem de bosiddende Europæere og indfodte Kvinder. Da mange af disse selv var Blandinger, ofte i flere Led, og da Indblandingen af det fremmede Blod ved flere Pladser, navnlig Kolonien og Sarkax, har været fortsat næsten lige op til Nutiden, findes der et ikke ringe Antal Individer af mere europæisk end eskimoisk Herkomst. Dette har da ogsaa i betydelig Grad sat sit Preeg baade paa deres Tanke- gang og Levesæt. Saaledes kan man hos mange træffe en videre Horsiont og storre Alsidighed i Interesser i Forbindelse med mere Energi og navnlig Initiativ, men ogsaa med flere Livsfornodenheder og storre Fordringer til Livet i Almindelighed end hos ublandede. Paa den anden Side er der ogsaa mange, hos hvem Blandingen er saa ringe eller ligger saa langt tilbage 1 Slegten, at disse Paavirkninger næsten ikke mere spores eller endog kan merkes at vere slaaet over i deres Modsetninger, navnlig hvad angaar Energi og Initiativ. Endelig findes der 1 Befolkningen et næppe helt ringe Antal Individer, som er helt eller saa godt som ublandede. Dette gælder især Efterkommerne af den Befolkning, som oprindelig boede paa Diskos Vajgatskyst og ved Atanikerdluk og andre Steder langs Vajgattets Nordside Vest for Sarkak. De derboende vedblev nemlig altid at vere saa godt som uden- for Indblandingen af fremmed Blod, ligesom de levede for afsondret til at paa- virkes nævneværdigt af den indførte Kultur. Heraf kommer det, at der flere Ste- der i Distriktet, især paa Disko og ved Bopladserne i Torssukätak, hvor Efter- kommerne af disse Befolkninger nu lever, baade findes Folk af ublandet Her- komst og mange Rester af oprindelig eskimoisk Tankegang og Levesæt. Som Befolkningens Hovederhverv maa endnu stadig Sodyrfangst betragtes, omend Fiskeriet mere og mere vinder Terræn ogsaa i dette Distrikt. De officielle Beretninger viser rigtignok, at i 1915 kun ca. 15 pCt. af Befolkningen levede af Fiskeri, medens ca. 68 pCt. levede af Fangst og 17 pCt. af funktionær Virksomhed. Men det rette Forhold er her ligesom 1 Christianshaab Distrikt det, at mange Erhververe vel i Statistikken opføres som Fangere af Hensyn til den større Repar- tition, der med Rette tilkommer dem, fordi de kan drive og ogsaa driver Kajak- fangst, men i Virkeligheden fuldt saa meget ernerer sig af Fiskeri. Dette er navn- lig Tilfældet ved Kekertak og de andre Bopladser i Torssukätak. I hvor høj Grad det her skildrede Forhold passer her, ses bedst af, at der indtreder Trangstid for storste Delen af Befolkningen, naar om Vinteren Hellefiskene indfinder sig sent eller Fiskeriet deraf giver ringe eller utilstrækkeligt Udbytte. Men dette viser paa den anden Side, at Fiskeri drevet som virkelig selvstændigt Erhverv endnu kun er i sin Vorden ved de sidstnævnte Pladser, idet de paagældende endnu ikke har lært at økonomisere med den i sig selv til hele Aaret tilstrækkelige Ind- tægt af Hajfiskeri og Hellefiskefangst i Forbindelse med nogen Fangst af Sæler fra Kajak og navnlig med Garn. RITENBENK DISTRIKT 233 Derfor er ogsaa her i Distriktet Fiskerne endnu den gennemgaaende daar- ligst stillede Samfundsklasse, idet det ved de andre Pladser væsentligst kun er gamle eller svage, eller saadanne, som af anden Grund ikke kan drive Kajak- fiskeri, der ernærer sig udelukkende af Fiskeri. De maa nærmest siges at leve »fra Haanden og i Munden«. Her som overalt er de fast ansatte okonomisk set bedst stillet, uafhengige som de er af Svingninger i Erhvervsforholdene, og i dette Distrikt saa meget mere, som deres Arbejde levner dem rigelig Tid til at skaffe sig Biindtegter ved at drive Fangst og Fiskeri, hvad da ogsaa de fleste benytter sig af. De har derfor ogsaa gennemgaaende bedre og rigere udstyrede Huse og Klædedragt og forer en mere regelmæssig og ordnet Levemaade end de andre Samfundsklasser. Den socialt set mest selvstændige og uafhængige Samfundsklasse er Fanger- befolkningen. Dennes okonomiske Stilling er dog langtfra ens over hele Di- striktet. Ved Sarkak, Tartunak og Kolonistedet er den gennemgaaende bedst, ringere ved Nügäk (med Nabopladser), Ikorfat, Akünäk og Ünartok, og daarligst ved Kexertak og Ujaragsugssuk. Forskellen i Erhvervsforholdene er ikke saa stor, at den kan forklare denne udprægede Uenshed, saa meget mere som Kolonistedet i denne Henseende maaske er den daarligst stillede Plads i Distriktet. Heller ikke kan det forklares ved stor Forskel i Kajakdygtighed, thi overalt i Distriktet findes mange serdeles dygtige og dristige Kajakroere og -fangere, ved Ujarag- sugssuk saaledes ligesaa fremragende som f. Eks. ved Sarkak. Grunden bliver væsentligst at søge i større eller mindre økonomisk Evne, Dygtighed i at udnytte alle Chancer og Driftighed til at indsamle og administrere Vinterforraad. Trangstider kan indtræffe overalt i Distriktet ved Misfangst eller særdeles urolige Vejrperioder, det sidste er især om Efteraaret almindeligt ved Diskos Vajgatskyst. Som Regel bliver de dog ikke særlig folelige undtagen paa de Plad- ser, hvor Befolkningen er uforsynlige eller daarlige Økonomer. At Risikoen ved Erhvervet i dette Distrikt ikke er ringe, viser Befolk- ningens relativt store Overtal af Kvinder (næsten 7 pCt.). Ulykkestilfælde i Kajak og paa daarlig Is er ikke ualmindelige, især de første, dog er der her en temmelig betydelig Forskel indenfor Distriktet. De Pladser, der ligger paa aaben Kyst, hvor Vind og Sø fra det lange Vajgat og hele Disko Bugten mødes og særdeles ofte gør Havet meget uroligt, er naturligvis mest udsatte, medens det modsatte gælder Pladserne i det indelukkede Torssukåtak. Befolkningens Husliv adskiller sig ikke i nævneværdig Grad fra de øvrige Distrikter i Disko Bugt. Om deres Friluftsliv er talt i forrige Afsnit. GRØNLANDSKE ERHVERV Distriktets Hovederhverv er Fangst af Sødyr. De mest betydende Bierhverv er Fiskeri af Hajer og Hellefisk (som for nogle er nærved at blive Hovederhverv, jfr. forrige Afsnit) samt af angmagssat, üvar og Ulk. Hertil kommer Rævefangst, Jagt paa Søfugle (især Ederfugl, Lomvi, Maage, Ride, Tejst og Skarv) og Land- 234 RITENBENK DISTRIKT vildt (Rensdyr, Harer, Ryper og Gæs), Indsamling af Fugleæg, Krabber og Mus- linger samt — lokalt — lidt Fiskeri af Kabliau, Отге og Graafisk. Erhvervslivet i Aarets Lob former sig omtrent saaledes: I Januar er det vigtigste Erhverv Fangst af Ringsæl, dels i. Vaager, fra Is- kant og paa Nyis, dels i Isgarn. Samtidig drives fra Isen, hvor det lader sig gøre, saaledes især ved Pladserne i Torssukåtak, Fiskeri af Haj, üvak og ОШ samt begyndende Hellefiskefangst. Der kan som Regel ogsaa drives lidt Søfuglejagt, ialt Fald ved de Pladser, der ligger mest aabent, som Kolonien, Sarkak og især Ujaragsugssuk. I Februar og Marts drives næsten udelukkende Garnfangst af Ringsæl, sam- tidig med, at der fiskes Hajer og Hellefisk samt — især i Torssukåtak — lidt Итак. I Marts foretages som Regel nogle Rensjagter paa Pladserne paa Nüg- ssuak Halvøen. Ofte begynder ütox-Jagten henimod Slutningen af denne Maaned. I Løbet af April ophører Garnfangsten helt og afløses af ütok-Jagt, ofte til- lige Iskantfangst i Vajgattet, medens Fiskeriet fra Isen vedbliver. Der foretages ligeledes i denne Maaned Rensjagter i det Indre af Nûgssuark Halvøen. I Maj drives ütok-Jagt og Fangst af Ringsæl fra Iskant og i Vaager og Rev- ner samt, naar Isen bryder op, Hvidfiskefangst fra Kajak. Saafremt Isen ikke straks driver bort, faas i denne Maaned ved Sarkak og Ujaragsugssuk og deres Bopladser en Del Remmesæler, ved de andre Pladser kun ganske faa. I Slutningen af Maaneden begynder oppe i Vajgat som oftest ogsaa Fangsten af Sortsider. Fiskeri er der derimod ikke meget af i Maj, men nogen Indsamling af Krabber og Muslinger. Hare- og Rypejagt drives overalt i Distriktet i alle disse Maaneder, men giver som Regel bedst Udbytte i de sidste. — I Aarets fire første Maaneder røgtes til- lige Rævefælderne. I Løbet af Juni kommer rigtig Foraarstrækket af Sortsider (»de magres Træk- tid«) og der fanges nu næsten udelukkende af disse. Der flyttes i Telt for Kød- tørring og angmagssat-Indsamling til Vinterforraad; fra Kolonien flytter enkelte til Kangårssuk paa Hajfiskeri. — Der samles Fugleæg, hvor der er Lejlighed der- til, og Hajfiskeriet paabegyndes atter fra Baad eller Kajak. Ligeledes drives der stor Søfuglejagt. I Juli og August drives Fangst af Sortsider, Haj, фак og undertiden lidt Kabliaufiskeri samt Søfuglejagt. Klapmydser begynder at vise sig, men fanges kun i større Tal ved Pladserne paa begge Sider af Vajgat. I September fanges overalt Sortsider (»de fedes Træktid«) samt lidt Klap- myds og ved Ujaragsugssuk oftest nogle Hvidhvaler. Der drives fremdeles Fiskeri og Søfuglejagt, ligesom Rypejagten atter begynder. Fra Pladserne paa Nügssuak Halvøen foretages Rensjagter. I Oktober fortsættes Sortsidefangsten, og der fanges tillige Hvidhvaler, flest ved Pladserne i Vajgat, hvor der samtidig ogsaa plejer at fanges nogle Hvalrosser. Ved Ujaragsugssuk faas som Regel nogle Narhvaler, derimod er Fangsten af disse sparsom ved de andre Pladser. Haj-, üvar-, Kabliau- og Ulkefiskeri drives tillige. RITENBENK DISTRIKT | 235 I November— December fanges endnu nogle Sortsider, navnlig ved Sarkak, men ellers begynder Garnfangsten af Ringsæler, især tidlig ved Pladserne i Torssukåtak, hvor ogsaa Fiskeri af Hajer fra Isen begynder. Desuden drives lidt Landjagt, og Rævefælderne røgtes paany. Forøvrigt plejer disse Maaneder næsten overalt i Distriktet at være de fattigste. Den her givne Skildring af Aarets Erhvervsliv er dog kun tilnærmelsesvis nøjagtig, idet her i Distriktet Vejrforholdene spiller stærkt ind med og ofte kan forrykke Erhvervsturnusen betydeligt. Mest er dette Tilfældet ved Pladserne paa Disko, mindst ved dem i Torssukåtak. Ligeledes afviger flere Pladser i Distriktet i Enkeltheder fra Billedet ovenfor. Saaledes er paa Disko angmagssat-Fangsten ingenlunde aarvis, i de senere Åar tilsyneladende endnu mindre end tidligere, hvorfor Befolkningen ved Unartok er begyndt at foretage angmagssat-Togter til Skansen. Ved Kolonistedet og Sar- Kak foretages som oftest atter Fangstrejser i August—September for Sortside- fangst. Fra Pladserne i Torssukåtak foretages i Foraarstiden Fangstrejser med Slæde (hvis man da har Hunde nok!) til det Indre af Isfjorden for at fange Ring- sæl fra Iskant i det aabne Vand under Bræen, hvor Dyret yngler og findes hele Aaret. — Ved de samme Pladser fanges Hvidfisk næsten kun og Sortsider især om Efteraaret, da Vinteris og Kalvis hindrer Fangsten 1 Forsommeren. Ved Plad- serne paa Disko faas derimod de fleste Sortsider først paa Sommeren. — Ved Kolonien drives Laksørredfiskeri i Juli—August, og i Torssukåtak Fiskeri af Graafisk i Aarets sidste Maaneder. Kun ved Kolonien drives Hajfiskeri ligeligt Sommer og Vinter, de andre Steder mest om Vinteren. Hellefisk fanges om Som- meren kun i Torssukåtak, Fangsten er dog ikke betydelig. Ederfuglefangsten er i stærk Aftagende overalt i Distriktet og giver kun ved Sarkak ret godt Ud- bytte; her faas de fleste om Efteraaret. Ved Kolonistedet og Ujaragsugssuk kan ved uroligt Vejr og sent Islæg den sløje Tid trække ud og vedvare det meste af Januar eller endog længere. Fangst og Fangstmetoder. Ved Fangst fra Kajak medføres altid baade Har- pun og Riffel, og i de fleste Tilfælde skydes Dyret og harpuneres derefter. Dygtige Fangere plejer dog ved Hvidhvaljagt som Regel kun at benytte Harpunen, og ligeledes ved Sæljagt, naar de kan komme nær nok til Dyret, enten fordi dette ikke er aarvaagent, eller naar der er saa megen Søgang, at den ophæver Lyden af Aaren og Kajakkens Gliden i Vandet. Da Fangst fra Iskant i Vajgat og Disko Bugt næsten kun drives ved Islæggets Begyndelse, naar Isen endnu er svag, eller om Foraaret, naar den er i Opbrud, kan som oftest Slæde ikke benyttes dertil, men Fangerne maa gaa til Fangst- feltet med Isstav (t6x) i Haanden og Kajakken paa Hovedet. I Torssukåtak, hvor denne Fangst især drives om Foraaret inde ved Bræen, benyttes derimod Slæde. Kun i Torssukåtak bruges det at opføre Skydeskjul ved Vandkanten af Is- stykker eller at lægge den i dette Øjemed hvidmalede Kajak paa Højkant. Fan- 236 RITENBENK DISTRIKT geren sidder da paa Lur bag Skjulet med sine sammenlagte Vandpelse som Sæde. Ellers er det almindeligt, at Fangeren er 1 stadig Bevægelse langs Iskanten eller fra Vaage til Vaage paa Udkig, idet han søger at lokke Sælerne til sig ved at lade Isstavens Jærn skrabe hen ad Isen, ved at efterligne Dyrets Skrig eller ved at fløjte langs Isstaven nedad mod Vandet. Hvis han faar Fangst saa tidlig, at det ег Dag nok til at fortsætte — eller han har Lyst dertil — fører han det fangede Dyr med sig, sleebende det efter sig over Isen og fragtende det paa Kajakken over Vaager og Revner. Men faar han en til og vil endnu fortsætte, deponerer han dem til Hjemgangen. Mere end 3 a 4 Seler kan en Fanger dog ikke slæbe hjem efter sig. Ved ütor-Jagt i Vajgattet og Disko Bugt medfores ofte Kajak paa Sleden, naar Isen er stromskaaret eller mor, eller naar der ventes Uvejr. Naar Fangeren da kommer til Fangstfeltet, og Forholdene er dertil, efterlader han Kajakken, helst paa et Isfjæld, og korer videre paa Fangst uden den, men kommer der Uvejr paa, vender han ojeblikkelig tilbage til den. Fangst paa Glatis og ved Sælernes Aandehuller (maunek) benyttes alene 1 Torssukatak og af Ritenbenkerne 1 Langebugt (Svartevogelbay), oftest 1 Begyn- delsen af Januar. Fangst ved Hvalstænge (savssat) forekommer ikke helt sjælden i Vajgat og Diskobugt, i Torssukätak derimod saa godt som aldrig. Paa Grund af Islæggets som Regel tidlige Dannelse indtræffer saadan Fangst oftest 1 Begyndelsen af Vinteren. Fangst af Sortsider og Hvidhval i Aabentvandsgarn om Efteraaret, der tid- ligere var meget brugt 1 dette Distrikt, finder nu kun Sted ved Kolonistedet og Ujaragsugssuk. г Isgarnene udsættes her i Distriktet baade langs Land og til Sos ved Isfjælde. Er Isen daarlig eller ujævn paa Undersiden, fordi den er skruet eller skudt over hinanden, bruges det ofte at hugge flere Huller mellem de sædvanlige tre for der- ved at lette Benyttelsen af Isstaven under Isen ved Garnets Opsættelse. — Ejendommeligt er det, at Sprogbrugens Skiftning med Hensyn til Isgarn- fangst finder Sted inden for dette Distrikt. Ved Kolonistedet benyttes som i alle sydligere Distrikter Ordene napitornek om Fangsten og napitortak om det fan- gede Dyr. Ved alle de andre Pladser bruges de i de nordligere Distrikter gængse Ord kdgtornek og kagtak. Fiskeri og Fiskemetoder. Ved angmagssat-Fangsten benyttes kun Ketsjer. Paa de gamle, faste Fiskepladser haves Gemmesteder, enten Huler eller opforte For- raadskamre, hvor de torrede Fisk magasineres til sukcessiv Afhentning; men det er ikke Skik, de Aar Fiskene kommer til Land andetsteds, at opfore nye der. I saa Fald bringes Fangsten enten til de gamle Opbevaringssteder eller hjem. — Naar Befolkningen ved Unartox har gjortangmagssat-Rejser til Skansen, har de deponeret Fangsten hos Stedets Udligger og hentet dem den lange Vej med Slede allerede fra Efteraaret af. — Der fiskes intetsteds i Distriktet angmagssat om Efteraaret. RITENBENK DISTRIKT 237 Ved Hajfangst om Sommeren benyttes 1 Ujaragsugssuk udelukkende Ka- jakker, ved de andre Pladser mest Træ- og Konebaade. Ved Fiskeriet paa Isen plejer man overalt at opfore Lee af Isstykker eller ved at rejse Slæden, saaledes at den hviler paa Medehælene og Opstænderne. Langline til Hellefisk ell. a. bruges intetsteds 1 Distriktet. Derimod be- nyttes ved Kolonien, Kekertak og Sarkak Garn til üvar-Fangst. Om Sommeren udsættes de fra Pæle eller Bojer et Stykke fra Land, om Vinteren under Isen. Til Laksefangst i Kangek Bugten ved Ritenbenk benyttes Garn paa godt 50 Meters Længde og et Par Meters Dybde, som udsættes fra begge Sider af Bug- ten foran hinanden et Stykke udenfor Elvens Munding. Garnene holdes oppe ved Træstykker og tomme Flasker. Elven opdemmes ikke. Store Krabber fanges oftest ved Pilkning eller ved at stikkes med Spyd. Nogle bruger en Slags Bakker 5: et Net, udspændt over et Tondebaand, som med Maddingen paa nedsænkes paa Havbunden. Landjagten spiller nogen Rolle i Distriktet, især for Beboerne af Nügssuak Halvøens Kyst. Rensjagt drives baade hen paa Vinteren (Marts—April—Begyndelsen af Maj) og om Efteraaret (især September), nu kun paa de store Søer, Sletter og Bakketerræner i det Indre af Nûgssuax Halvøen. I gammel Tid var Jagten meget betydeligere end nu og dreves ogsaa paa Disko og Årveprinsens Ejland (endnu vises det Sted i Kangeks Bugten, hvor Jægerne plejede at gaa op). Nu findes ingen Dyr paa de to Øer, dog paastaas der at være set friske Spor paa Disko 1916. — Til Jagten med Slæde er Hundene afrettede saaledes, at de, naar Dyrene er nær nok, paa et givet Signal staar stille, medens Jægeren rejser sig — uden at forlade Slæden — sigter og skyder. Først naar Skuddet er faldet, styrter de fremad over Hals og Hoved. Afretningen sker som oftest under Kørsel om Efteraaret, naar Snelaget endnu er tyndt; Hundene stanses da pludselig, naar de er i fuld Fart, ved at der kastes Jerntøndebaand under Slædemederne, samtidig med at det til Jagten valgte Signal (som hver Jæger privat har) gives. Paa Vinterjagterne med- føres et ganske lille Telt og som oftest Primusapparat, undertiden Sovepose. Paa ` Efteraarsjagterne medføres intet Telt, men der overnattes enten i det fri eller oftest i en Slags Hytter, som bestaar af en lav Vold eller Mur af Tørv eller Lerklumper, som tættes med Græs, og hvorover bredes medbragte Skind som Tag. Mange af disse Sovesteder er meget gamle, men vedligeholdes stadigt. De rummer indtil 5 Mand, men er saa lave, at man ikke kan sidde oprejst; det snævre Indgangshul dækkes med et Skind. Der koges altid uden for Hytten. Rævefangsten er intetsteds i Distriktet videre betydelig. Sakse benyttes, men især Stenfælder. Вуре- og Harejagter giver som Regel godt Udbytte, bedst ved Kekertak og Sarkak. Gaasejagten betyder ikke meget. I Distriktet finder aarlig en betydelig Ægindsamling Sted. Ved alle Plad- serne undtagen paa Disko — hvor Vejen til Rugepladserne er for lang — samles 238 RITENBENK DISTRIKT mange Æg af Maage, Ride og Tejst, som for storste Delen konsumeres af Be- folkningen selv. Langt storre Betydning har Fuglefjældet i Langebugt (Svarte- vogelbay). Her tager Befolkningen ved Kolonistedet aarlig 3—4000 eller flere Lomviæg, som dels konsumeres af den selv, dels sælges. Mange udfores til andre Kolonier, iseer Jakobshavn. Indsamlingen foregaar dels ved Opstigning ad den stejle Fjzldskraaning fra Sosiden (til de nederste »Hylder«), dels ved Nedhejs- ning fra Fiældets Rand (til de øvre »Hylder«). Æggene samles i en Skindpose, som vedkommende har hængende om Halsen. Overalt i Distriktet findes Krækkebær og Beer af Mosebolle (»Blaabær«). Der samles dog næppe stort mere end til ojeblikkelig Fortæring. Som Brændsel benyttes udenfor Disko Torv, som overalt findes i rigelig Meengde. Hertil kommer i storre eller mindre Grad Kul, som faas enten fra Disko eller fra Nügssuak Halvøen. Ved Pladserne paa Disko benyttes næsten udeluk- kende Kul. Som Optzndingsbreende bruges Lyng og Pileris, som overalt er let at faa. Det samles til Dels om Efteraaret, stakkes og betynges med Sten til sukcessiv Af- hentning. Dette Arbejde besorges af Kvinder og Born. Desuden er det ret almin- deligt, at Kajakmænd, der af Vejrforholdene nodes til at søge Land paa ubeboede Steder, nytter Tiden til paa samme Maade at indsamle dette Brændsel. Sidst paa Vinteren, naar Forraadet er brugt op, samles under Sneen til dagligt Forbrug. Drivtræ benyttes næsten kun paa Disko, hvor der aarlig samles en Del nogle Mil oppe i Vajgattet. GRONLANDSK TEKNIK De i dette Distrikt benyttede Redskaber og Vaaben er folgende: Ved Fangst og Jagt paa Soen: Kajak med sædvanligt Tilbehor og Riffel med Pose. Til Isfangst: Slede og Hunde, Isstav, Skydeslede, Kikkert, Sne- briller. Til Garnfangst: Aabentvandsgarn. — Slede og Hunde, Isgarn, Isstav, Snegse. Til Landjagt: Riffel og Hagelbosse med Tilbehor, Kikkert, Fangst- kniv, Slede og Hunde, Telt og Primus. — Revefelder og -sakse. Til Fiskeri: Kajak, Baad eller Pram, Konebaad, Slede og Hunde. — Hajsnore, alm. Fiskesnore, Pilk, Snoreramme, amuarfik; Lakse- og twak-Garn. TilSamferdsel: Kajak, Konebaad (eller Træbaad). — Slæde og Hunde. Da Redskaber og Vaaben i alt væsentligt ikke adskiller sig fra de i Nabo- distriktet benyttede, er her kun Anledning til nogle faa Bemærkninger. Saavel almindelig Harpun (unde) som Vingeharpun (ernangnak) er i Brug vistnok ved alle Pladser. RITENBENK DISTRIKT 239 Ved Lomvijagt bruges i Langebugt nu ofte Fuglepil, især naar Ungerne begynder at gore Flyveovelser. Moderen, som ikke forlader sine Unger, tages forst, derefter er Ungerne sikkert Bytte. Til Fangeblære benyttes ved Pladserne 1 Torssukatak oftest Bælgen af Ringsæl, ellers almindeligst af ung Sortside (»Blaaside«). Til Konebaade benyttes paa Pladserne ved Vajgattet næsten udelukkende Remmesælskind, i Torssukätak Sortsideskind, ved Kolonien begge Dele. — Baa- dene er af meget uens Størrelse, størst ved Sarkak (indtil 9—10 store Remme- selskind), mindst i Torssukätak (indtil kun 12 Sortsideskind). Isgarn bruges i forskellige Storrelser. De mindste, der laves af almindeligt Sejlgarn og kun har 25—26 Masker i Længden og 11 i Dybden, benyttes ved Pladserne paa Disko, fordi de Ringseler, dér fanges, overvejende er smaa. De største Garn, der er 32 Masker i Længden og 12 i Dybden, og som oftest laves af Bindegarn, benyttes i Torssukåtak, hvor der som Regel fanges større Eksemplarer. Ved de andre Pladser i Distriktet bruges alle Størrelser i Flæng, og Materialet er altid almindeligt Sejlgarn. Garn til Lakse- og üvak-Fiskerilaves af Sejlgarn af tyndeste Slags. De sidste er ca. 50 m lange med Masker paa 7 å 8 cm”. Da Garnene skal naa Bunden, retter Dybden sig efter Forholdene. De i Distriktet benyttede Hundespand er meget uensartede. Som Regel benytter de bedste Fangere ca. 8 Hunde, men de fleste Spand er næppe paa mere end 5 å 6; flere bruger kun 4, enkelte endog kun 3 Hunde. Som Hundefoder benyttes Hajkød (friskt og tørret), angmagssat, ivak (især almindeligt og ofte næsten udelukkende ved Kolonistedet) og Ulk (især ved Ujaragsugssuk). Ved Sarkak og tildels 1 Torssukätak fodres om Foraaret ofte med Sælkod. De bedst holdte Hundespand findes ved Sarkak; ved Kolonistedet og Кекегак er de fleste mid delmaadige, ved Ujaragsugssuk gennemgaaende slette. Som Pladser, der udmærker sig ved særdeles velholdte Redskaber og Vaaben, bor i første Række nævnes Sarkak og Tartunak, dernæst Kolonistedet. Lavest staar Ujaragsugssuk og Kexkertak. Befolkningens Klededragt — der som nesten overalt er overvejende hjemmelavet, dels af Skind, dels af indforte Stoffer — adskiller sig ikke 1 noget vesentligt fra den i Nabodistrikterne benyttede. Kun bor det nævnes, at Pelse af Fugleskind ikke er meget benyttet undtagen ved Sarkak (Ederfugl). De Pladser, hvor Kvinderne er dygtigst til Skindtilberedning, er Sarkak og tildels Kexertax. Det forste Sted er de tillige gennemgaaende dygtige Syersker. Saadanne findes iovrigt ved næsten alle Pladser. Ved Sarkak og Kolonien er Befolkningen gennemgaaende velklædt, ved Kexertak og navnlig Ujaragsugssuk nærmest det modsatte. Ved sidstnævnte Sted er det ikke ualmindeligt selv i strængeste Vintertid at se baade voksne og iser Born med nesten saalelose Kamiker og lasede Kleeder. Bortset fra de sedvanlige Benprydelser paa Sleder og hist og her lidt ind- 240 RITENBENK DISTRIKT lagt Arbejde (Dyrefigurer af Ben eller Barder) paa enkelte Kajakredskaber, bruges i Almindelighed ingen Ornamentik paa Vaaben og Redskaber. Skindorna- mentik paa Kamiker og Kvindebenklæder er den sædvanlige. Intetsteds i Distriktet finder Husflid med Salg for Øje Sted i nævneværdig Grad. DANSKE ERHVERV Ved Kolonien har der siden omkring 1860 som oftest været drevet lidt Have- brug (muligvis ogsaa af og til tidligere). Da Beliggenheden er god — Le og megen Sol — og der er let Adgang til at skaffe Guano fra Fuglefjældet, bliver Udbyttet ved rationel Behandling og tilstrækkelig Omhu ligesaa godt som ved Jakobshavn og Christianshaab. »Gronkaalen danner Stokke af 3/4 Alens Højde og næsten lige saa tykke som i Danmark; Smagen er god og kun noget sødlig ligesom ved Juliane- haab. Spinaten har ogsaa her meget store Blade, Korvelen skæres to Gange om Aaret, og Salaten faar ret store Hoveder; Persillen er kun lille, men god og vel- smagende. Hvideroerne blive meget store, af Radiserne hostes to Gange om Aaret; lader man disse blive staaende hele Sommeren, faa de en Storrelse som Kontor- kopper« (Geogr. Tidsskrift I, 94). Ved Kolonien har af og til veret lidt Faare- og Honsehold med lige saa godt Resultat som ved Jakobshavn. Ogsaa ved Sarkak har været holdt Hons. — Rationel Kulbrydning har i gamle Dage fundet Sted for Handelens Reg- ning ved tre forskellige Steder paa Diskos Vajgatskyst (jfr. Distriktets Historie). Nu er al Kulbrydning privat. Ved Ujaragsugssuk drives den dels om Sommeren for Udliggerens Regning, dels af Forbrugerne selv hele Aaret rundt. Nu for Tiden brydes ved Unartuarssuk. — Ved Sarkak hentes Kul dels et Par Mil oppe i den store Dal Vest for Udstedet, dels fra Atanikerdluk. Der brydes som oftest til oje- blikkeligt Brug, undertiden tillige til Salg til Befolkningen 1 Torssukätak. — Ved Ritenbenk har Befolkningen undertiden hentet Kul om Vinteren fra et Fjæld paa Nordsiden af Mudderbugten. HANDEL OG BESEJLING Indhandling af Produkter og Udhandling af Butiksvarer finder nu for Tiden Sted ved Kolonien og de tre Udsteder Kexertax, Заткак og Ujaragsugssuk. Den normerede daglige Handelstid, 2 Timer, er for det meste mere end tilstrækkelig ved Kolonien — hvor Hverdagshandelen i Efteraars- og Vintertiden som oftest kan ekspedereres paa mindre end 1 Time — og tilstrækkelig ved Udstederne, und- tagen til Hojtiderne og i særlig gode Fangstperioder. Ved saadanne Lejligheder kan Handelen, især ved Kekertak, paa Grund af de mange Bopladser, medtage en stor Del af Dagen. Distriktets Produktion udgjorde 1915 795 Tdr. Spæk, 147 Tdr. Hajlever, 15 blaa og 14 hvide Ræveskind, 1225 Selskind, 2 Hvalrosskind, 112,5 kg Fugle- fjer, 54 Tdr. Hellefisk og 29 kg Narhvaltand. PE LX RITENBENK DISTRIKT Fig5. Ritenbenks Kulbrud paa Disko, ved Vajgat. К. J. У. Steenstrup fot. 1898. Efter Tavle X i Medd. om Gronland Bd. XXIV. а TE ef < = 3% ae, FE Fig.6. Sandstrand ved Mudderbugt, Baggrund Sandstenstfjelde. K. J. V. Steenstrup fot. 1898. Pr IDS IL RITENBENK DISTRIKT Fig.7. Kolonien Ritenbenk, Baggrund Gnejsfjeldet Kangex. Th. N. Krabbe fot. d. 27. Juni 1909. Fig.8. Kolonien Ritenbenk set fra Syd. J. Daugaard-Jensen fot. d. 30. Juni 1902. RITENBENK DISTRIKT 241 Udhandlingen androg 28706,50 Kr. og fordelte sig saaledes: Proviantvarer 8830,22, Manufaktur 4573,15, Træmaterialier 657,07, Kaffe 2286,12, Tobak 2308,67, andre Varer 10051,27 Kr. | Kolonien besejles som Regel af et Sejlskib paa 2. Rejse omkring Midten af . August eller lidt senere (i Krigsaarene paa eneste Rejse og med Ankomst i forste Halvdel af Juli). Som oftest anlobes den tillige nogle Gange 1 Sommerens Lob af Kystskibet, som dels henter Tran til Hjemsending med »Hans Egede« 2. Rejse, dels forsyner Kolonien med ca. 300 Tdr. Kul fra Brudet ved Kaersuarssuk. »Foraarsposten« og sidste Post om Efteraaret til Danmark afgaar normalt fra Ritenbenk henholdsvis 25. Marts og henimod Midten af September; forste og sidste Post fra Danmark ankommer normalt 1 forste Halvdel af Maj og Begyn- delsen af November (ofte senere). Udstedernes Besejling foretages med Dæks-Storbaaden »Hans Egede«, dreeg- tig 12—15 Tons, som hjemhenter Produkter og tilforer Handelvarer. Togtningen begynder som Regel i forste Halvdel af Juni og varer paa Grund af Skibets sæd- vanligt ret sene Ankomst til Midten af Oktober, undertiden længere. Kekertak kan ofte være vanskelig at besejle paa Grund af Isudskydning fra Torssukåtak, og Besejlingen af Ujaragsugssuk kan undertiden trække i Langdrag paa Grund af Stedets daarlige Havneforhold, der ved indtrædende ugunstige Vejrforhold kan foranledige, at Losning og Ladning maa afbrydes og Baaden staa til Søs. Der gøres i Reglen ca. 15 Togter aarlig. ADMINISTRATION Ritenbenk Kolonidistrikt bestaar af 4 selvstændige Kommuner, nemlig Ritenbenk (Grænser: Arveprinsens Ejlands Midtlinie paa langs og Torssukåtak), Kekertak (Grænser: Torssukåtak og Midtpunktet mellem Pladserne Akünäk og Sarkak), Sarkak (Grænser: Halvvejen til Akünäk og МАК кИегек, са. 65 km op i Vajgat) og Ujaragsugssuk (Grænser: Mudderbugtens sydvestlige Hjørne og Igdlorpait paa Diskos Vestside). De tre første Kommuner hører til Kommune- distriktet Jakobshavn, Ujaragsugssuks derimod til Kommunedistriktet God- havn. Ligeledes hører de tre første til Nordgrønlands 6. Landsraadskreds, der til- lige omfatter Atäs Kommune (Valgsted Ritenbenk), medens Ujaragsugssuks Kommune hører til 7. Landsraadskreds, der tillige omfatter hele Godhavns Koloni- distrikt (Valgsted Godhavn). I Nordgrønlands Sparekasse indestod 1915 for Ritenbenks Distrikt 9908,69 Kr., fordelt paa 38 Konti. Handelen forestaas af en Kolonibestyrer (som oftest konstitueret) og 3 Udstedsbestyrere (for Tiden indfødte). Ved Kolonien er ansat en Fartøjsfører, en Tømrer, en Bødker og 5 Arbejdere, alle indfødte. Handelens Huse, Fartøjer, Inventar etc. er bogført til en Værdi af 19845 Kr. Dansk Grønland. I. 16 242 RITENBENK DISTRIKT Kommunekassernes aarlige Indtægter, beregnede i Øre pr. Individ, var gennemsnitlig i de forste 6 Regnskabsaar (1911—17): | bp © = |» 3 5 И 5 |2 15.50 ee |+ 23| & |133 ЗЕЕ ЕН а £ | zs ВЫ ES | = || cB EE «ВОЕН > Bo | Bin lg Soe) ome [= jee RYES] à | 38 За ая | ” 7 IAE Sila” Ae | à = Ritenbenk ........ HLS |) 21782) tal ea 3 3 — | 365 KRerertak me. <5 0. | tb) 235 247 9 4 4 — — 499 И Ой | 199 | 307 | 298 6 6 2 — | — 619 Ujaragsugssuk ..... an ee) 8 4 5 — — || 459 Hele Nordgrønland. | 5954 | 297 | 302 | 11 5 3 5 — 108 Sydgronland....... | 6804 | 186 208 | 14 3 2 2: | 415 (til Sammenligning) | | | | | | De aarlige Udgifter, beregnede paa samme Maade, var gennemsnitlig i samme Periode: Г ие ce wee FE Bene ST © ra = eae hes an = aa + ES |g2 |= | = 3312835 | Sele 42/55/28 | 2 | 8? RSS) 5 138 MAT ae | aq = Ш — — FEE — — — Г — = — a Ritenbenk ........ 11540827 = 15 24 8 == 163 | 365 Kexertak ......... 175 | 34 | 10 | 198 | 20 2 235 | 499 Ва: 179 le 97 т | 267 | м | 3 | — | За Ujaragsugssuk ..... 112 | 24 | 10 | 187 | 23 | — | — | 256 | 459 Hele Nordgrønland. | 5954 | 39 | 11 | 261 | 18 | 4 | — | 292 | 62 Sydgronland....... 116804 | rads =). 5 149 au com eel 200 | 415 (til Sammenligning) | Kirke- og Skolevæsen. Distriktet udgør den nordlige Del af Jakobshavn Præstegæld, der tillige omfatter Jakobshavn og Christianshaab Distrikter. Første- præsten bor i Jakobshavn, hvorfra han tidligere 2—3 Gange aarlig berejste Distriktet. Berejsningen kunde undertiden frembyde nogen Vanskelighed, baade i urolige Somre paa Grund af den lange ubeskyttede og havneløse Strækning udenom Arveprinsens Ejland, og i daarlige Isvintre. Dette var medvirkende Aar- sag til, at der i 1906 ansattes en Distriktspræst, hvorved Førstepræstens Rejser indskrænkedes meget betydeligt og kunde helt udelades under daarlige Forhold. Siden 1917 bestyres Distriktet imidlertid som selvstændigt Præstegæld for den nuværende Præsts Embedstid. Distriktet udgør et Overkateketdistrikt. Overkateketen har Bolig i Sarkak, Distriktets folkerigeste Plads. Der findes 1 Distriktet 4 Kirker og Kapeller — i Ritenbenk, Кекегфак, Sarkak og Ujaragsugssuk — og 3 Skoler — i Ritenbenk, RITENBENK DISTRIKT 243 Sarkak og Ujaragsugssuk. — I Kirke- og Skolevæsenets Tjeneste staar — for- uden Overkateketen — 7 Kateketer og 1 Lærerinde. Af disse var 1915 3 Semina- rister, 1 kateketskoleuddannet, 1 privatuddannet og 4 uden Uddannelse. Der er i 1915 foretaget 1 Distriktet 30 Daabshandlinger, 24 Daabsbekræf- telser, 5 Vielser, 8 Begravelser og 34 Altergange med 810 Altergeester. Distriktet havde 114 Skoleborn, fordelt saaledes: Ritenbenks Skole 2 Klasser med 24, Sarkaks Skole 2 Klasser med 32, Ujaragsugssuks Skole 2 Klasser med 16 . samt Kekertak med 13, Nügäk med 8, Igdlorssuit med 2, Ikorfat med 1, Akünäk med 4, Tartunak med 3 og Unartok med 9 Born. Undervisningens Tilstand var ret god ved Ritenbenk og Sarkak, nogenlunde ved Ujaragsugssuk og Nügak og daarlig ved de ovrige Pladser. Kirke- og Skoleveesenets Udgifter i Ritenbenk Distrikt udgjorde 1915 1598,88 Kr., deraf til Kateketlonninger 1156 Kr. Lægevæsen. Distriktet hører til Jakobshavn Legedistrikt. Der findes intet Sygehus. Der er ansat 5 Jordemødre, alle uddannede i Grønland, nemlig 1 i Ritenbenk, 1 i Kekertak (betjener tillige Bopladserne Ikorfat og Akünäk), 1 i Nügäk (tillige Bopladserne Igdlorssuit og Naujät), 1 i Sarkak (tillige Bopladsen Tartunak) og 1 i Ujaragsugssuk (tillige Bopladsen Unartok). — Lægevæsenets Udgifter 1 Distriktet androg 1915 594 Kr., deraf Løn til Jordemødrene 576 Kr. HISTORIE Distriktet har aldrig været beboet af Nordboere. Derimod kan der næppe være Tvivl om, at disse har været her paa deres Sommertogter; siden de vidste, at Disko er en Ø (Bjarney), maa de have færdedes Østen om denne og gennem Vajgattet. Den eskimoiske Bebyggelse i Distriktet er meget gammel, i hvert Fald ved Torssukåtak, hvor talrige Stenredskaber er fundet (Kekertak og Nügäk) og hvor der er gamle Hustomter og hedenske Grave ved Itivdliarssuk, Ulussat og Nia- когпак. Ogsaa flere Steder paa og ved Arveprinsens Ejland vides beboede for Kolo- nisationen. FEYKES Haan omtaler »Vildmandshuse« ved »Swarte-Vogel-Bay«; Stedet er det nuværende Ritenbenk eller lige i Nærheden. Pour EGEDE omtaler en stor angdkor »paa Klokker-Huk« Dette var dengang Navnet paa hele den store Ø, saa at heraf intet kan sluttes om Lokaliteten, men da han tilføjer »11 Mile Norden for os« (2: for Christianshaab), maa Pladsen have ligget paa Øens Sydside, hvor der ved Bugten Exalinguit findes ældgamle Hustomter, som ikke vides beboede efter Distriktets Kolonisation. Det samme gælder Tomterne ved Мак kort Nord for Pynten Klokkerhuk. Paa Nügssuak Halvøen findes Tomter og hedenske Grave ved Akünäk, Sarkak, Atanikerdluk, Manik og Ata, og paa Disko findes ældgamle Tomter ved Kutdligssat og Grave med indført Gods fra Hollænderne ved Nügärssuk, Unartok, Nakerdlok og Istinguax. Om end det er sandsynligt, lader sig dog ikke heraf med fuld Vished slutte, at alle disse Pladser 16* 244 RITENBENK DISTRIKT har været beboet for Kolonisationen, da baade Hedenskab og Kommunikation med Hollænderne strakte sig langt ind 1 denne. Hele Distriktet var nemlig særdeles velkendt og aarligt besogt af Hollænderne. FEvKEs Haan har detaillerede Beskrivelser af Svartevogelbay, hvor han an- viser en Havn, og Vajgattet. Endnu 1776 vrimlede det om Foraaret af Hval- fangerskibe mellem Arveprinsens Ejland og Disko. Efter at JAKOB SEVERIN 1734 havde anlagt den første Bugtkoloni, blev Riten- benk Distrikt flere Gange besejlet af hans Skibe, som drev Handel med Befolk- ningen. Og efter at Logen Jakobshavn 1741 var anlagt, udfortes der herfra aar- lige Togterejser, i hvert Fald til Distriktets sydlige Del, men til Tider ogsaa helt op i Vajgat, hvorved Mulighederne for et Nyanlæg kom under Droftelse. 1754 fik Assistent Hinp og Kateket Dorr Ordre til »at begive sig til et Sted, kaldet Sakkame (9: Заткак), 16 à 20 Mile Nord for Jakobshavn«, for at undersøge For- holdene. Det besluttedes efter deres Indberetning at oprette et Etablissement her. Det skete 1755, og Stedet fik Navnet Ritenbenck ved Omstilling af Bog- staverne 1 Navnet paa Handelskompagniets Præses, Grev CHR. AUG. BERCKEN- TIN. Anlægget var fra først af Koloni og besejledes af eget Skib. Trods stor Energi fra Købmand С. С. DaraGEr’s Side — hans Togterejser strakte sig fra Pakitox Fjorden til Nügssuak — lykkedes det imidlertid ikke at bringe Pro- duktionen ret højt op, hvortil Hollændernes Handel især bidrog. Efter Umänaks Anlæggelse foreslog Dalager 1763 at flytte Kolonien til Svartevogelbay, men det afsloges. Ved hans Forflyttelse 1770 reduceredes Kolonien til Loge og be- styredes af en »Oberassistent« alene. 1790 blev den atter »Koloni«. — Da Kongen overtog Handelen (1774), kom Spørgsmaalet om Ritenbenks Flytning atter for, især fordi Tanken om tillige at drive Hvalfangst kom til. 1776 undersøgtes for- skellige Steder i Svartevogelbay, og den midterste af de tre Øer uden for denne udpegedes som den bedste Plads. Herhen flyttedes da Logen 17811. Flytningen befordrede Koloniens Trivsel. Allerede 1782 siger Inspektøren, at Ritenbenk er en vigtig Plads paa Grund af Hvalfangst og Isgarnfangst. Hval- fangsten skal omtales senere. Garnfangsten begyndte omkring 1775, da Umå- naks tidligere Assistent, GERAAE, blev Overassistent her, men som sædvanlig dreves den først udelukkende af de Danske. Den gav godt Udbytte 1779—80, men tog atter af; og Garnene var endnu for dyre til at Grønlænderne vilde købe dem, »især da det er en Fangst, de først nu skal i Lag med«. Fra 1785 blev det bedre, og Grønlænderne begyndte at komme med. I de følgende Aar tiltog Garnfangsten, især da man begyndte at drive den ude i Distriktet. 1793 var der Garnforsog (2 danske Mænd) ved Smallesund. Fra 1794 boede Koloniens Baads- mand om Vinteren ved »Gamle Rittenbænk« for Garnfangsts og Handels Skyld. Samme Aar besattes Nügssuak (se under Umånax), og der dreves Garnfangst ved Igdluluarssuk (se Jakobshavn Distrikt). 1799 ansattes en dansk Garnfanger »paa Øen i Toskentæk« (Kekertak). 1805 tillodes det en grønlandsk gift Kolonist 1) I Anledning af den paatænkte’ Flytning siger С. С. DALAGER, at dette havde været godt for 12 Aar siden, »da der stode mange Grønlændere; men nu ere de borte«. RITENBENK DISTRIKT 245 med mange opvoksende Sønner om Vinteren at bo ved Ana inderst i Torssukätak. 1806 besattes Itivdliarssuk. Alle disse Garnforsog var Begyndelsen til Udsteder, idet der tillige dreves lidt Handel med Befolkningen der og i Omegnen. 1804 lagdes Nügssuak under Umänak, og de fleste Garnforsog maatte opgives under Krigen 1807—14. Derimod dreves der 1813 Hvidhvalfangst i Aabentvands- garn »ved Grønne Nes, omtrent 1/2 Mil Syd for Kolonien«. Den dreves hvert Efteraar fra November til Nytaar med godt Udbytte. Hustomten ses endnu paa et lille, lavt Næs, der skyder ud fra Forbjærget Капоек. 1820 var der Aabent- vandsgarnforsog ved Niakornak; her fangedes Efteraar 1821 atten Hvidhvaler. Det dreves endnu 1828. Senere forsogtes paany 1852, men med slet Resultat. 1825 oprettedes Nügssuak paany under Ritenbenk, hvortil det vedblev at hore til 1896: 1827 var dets Produktion saa stor, at den ikke kunde rummes i Ritenbenks Jagt. 1826 var der atter Garn- og Handelsforsog ved Igdluluarssuk; det lagdes senere under Jakobshavn. 1830 oprettedes Udsted ved Ujaragsugssuk, omkring 1840 ved Kekertak og Sarkak. Det første nedlagdes snart og genoprettedes først langt senere, de to andre har bestaaet til Nutiden. Et Par nedlagte Handelspladser i Distriktet maa omtales her. Atanikerdluk ca. 16 km NV. for Sarkak var fra ca. 1840 Vinterudsted, hvor der tillige brodes Kul til Kolonien. Det ophorte omkring 1860, da storste Delen af Befolkningen flyttede til Ujaragsugssuk. 1850 boede her kun 15 Personer, Ata!) paa Nügssuak Halvoen omtrent midt 1 Vajgattet havde 1907—10 3 Huse med 20—30 Beboere, vesentligst tilflyttede fra Sarkak. Der var en lille Filialbutik. Stedet var en ypper- hg Fangstplads, men maatte nedlægges som formentlig skadelig for Sarkak og Omegns Fangst. — Nüssak ved Vajgattets Munding blev 1797 besat med Gron- lsendere (1798 25 i 5 Familier), som skulde assistere Nügssuak ved Hvalfangst. Beboelsen var dengang kortvarig, men 1839 var her Vinterudsted og Aabent- vandsgarnforsog, som bestyredes af en dansk Mand 9 Maaneder af Aaret. 1850 var Udstedet helaarlist; det var et godt Fangested, men Befolkningen, 89 Per- soner, var fattige, fordi de solgte alle Skindvarer til engelske Hvalfangere. Det nedlagdes kort efter. Hvalfangst. Medens Kolonien laa ved Sarkak, fangedes af og til Hvaler med Konebaade og gronlandske Redskaber. Men da Kongen overtog Handelen, og det besluttedes at drive Hvalfangst »paa europæisk Maade«, dels ved stationerede Skibe, dels fra faste Etablissementer, kom Ritenbenk Distrikt stærkt i For- grunden. Ved Koloniens Flytning var Hensyn til Hvalfangst medbestemmende ved Valget af den nye Plads, og samtidig med Flytningen oprettedes » Hvalfan- geranleget Svarte-Vogel-Bay« Det laa paa selve Ritenbenks Øen »4—500 Skridt fra Kolonien«, hvor der stod et stort Stokverkshus. Fangsten dreves af en Hvalfangerassistent og 5 danske Matroser foruden Gronlænderne; om Vin- teren assisterede Kolonimandskabet. Foraaret 1782 fangedes 3 Hvaler. Men Pladsen laa uheldigt, fordi Slupperne oftest maatte slæbes lange Strækninger 1) Kaldtes oftest Atârtà til Forskel fra Atà i Jakobshavn Distrikt. 246 RITENBENK DISTRIKT over Isen til aabent Vand. Endnu 1783 dreves dog Fangsten fra Svartevogel- bays Anlæg. Der fangedes 5 Hvaler, men 1 April forliste paa én Gang 4 Slupper med Redskaber, hvorved 1 Dansk og 2 Gronlændere omkom. »Iglytsiaks Anlæg« oprettedes 1783 i Bugten Syd for Kangek. Dets Byg- ninger bestod af Stokveerkshus (20 X 14 Alen) og Spækhus af Torv og Sten, som 1788 aflostes af et Bindingsværkshus. Til Stedet horte 5 Slupper med Redskaber; Mandskabet bestod af en Assistent og 5 Matroser. Det normeredes 1789 til fol- gende: Assistent, Spækskærer, Bodker, Tommermand, Kok og 4 Matroser. 1793 boede her 34 Gronlændere, deraf 2 udobte. Da Havnen var en næsten aaben Red, blev Svartevogelbays Anlægshus benyttet til Magasin for Igdlutsiak. — Stedet fik kun en kort og hensygnende Tilværelse og blev Handelen et dyrt Anlæg. Der fangedes kun 1 à 2, hojst 3 Hvaler aarlig, enkelte Aar ingen. Derimod forliste stadig Slupper med deres kostbare Tilbehor, idet Soen ved Storm rev dem med sig, uagtet de var sat højt op paa Land; 1789 endog fire paa én Gang. 1790 for- liste Handelens nye Kystskib paa »Havnen«. Da det var et usselt Sted for Sæl- fangst, maatte Befolkningen næsten bestandig underholdes med dansk Proviant. Omsider »syntes alt Held at være veget fra Hvalfanger Anleget«, og 1796 boede der slet ingen Gronlendere, men endnu 1798 var Stedet besat med Assistent og Mandskab, og 3 Hvaler fangedes. Derefter opgaves det. 1804 nedreves Stok- værkshuset og bragtes til Godhavn. Ved »Kokkinek (2: Kügkane) paa den sydøstre Huk af Disco« (Flakker- huk) paatænktes oprettet et Hvalfangeranleg, fordi der her var aabent Vand hele Vinteren, hvor der saas mange Hvaler. Der fandtes i Nærheden 3 gron- landske Huse, og flere Gronlændere vilde flytte til Stedet, naar det blev An- leg. Det indskrenkedes dog til »et Forsog med nogle Slupper 1 Foraaret« (1791), og da dette var resultatslost, opgaves Tanken. Det betydeligste Hvalfangeranleg i Distriktet var »Logen Arveprind- sens Eyland« eller Klokkerhuk!), som laa paa den store Os sydvestlige Pynt. Fra omkring 1775 havde Kobmand DALAGER i Jakobshavn drevet Hvalfangst her om Foraaret. 1782 onskede Inspektoren et storre Forsog anstillet, og Aaret efter opfortes de nodvendige Bygninger. Da Havnen var slet (to smaa Vige Nord og Syd for »Hukken«, paa hvis Hals Bygningerne stod), vilde Inspektoren kun have et lille Beboelseshus sat her, medens et storre Magasinhus skulde opsættes ved Rodebay. Men Dalager fik alligevel alt samlet paa Stedet, og 1784 flyttede han selv dertil, samtidig med at Forsoget blev selvstændig Loge. En Tid foregik Besejlingen ved Kystskibet, som hentede og bragte Varer og Produkter fra og til Skibene fra Danmark. Bygningerne bestod af et stort og et mindre Stokveerks- hus, et Spækhus og et Kulhus af Torv og Sten. Ved Havnen var der en Flydebro. Mandskabet bestod af Formand og 6—7 danske Hvalfangere. 1789 normeredes det til: Formand, Spækskærer, Bodker, Kok og 4 Matroser. 1784 boede her en grønlandsk Befolkning paa 18 Familier med 105 Personer. 1) »Klokkerhuk« (9: hele Øen) skal herefter fore Navn af »Arveprindsens Eyland« (Direktionsordre °/2 1778). — Navnet Klokkerhuk er hollandsk af Kloek — Кн. RITENBENK DISTRIKT 247 I Begyndelsen var Logen meget produktiv. Forste Vinter fangedes 4 Hvaler og siden lige saa mange eller flere hver Vinter; 1789 fangedes 6, der gav 735 Tdr. Spek og 3031 Barder; 1790 5 levende og 2 Drivhvaler. »Mellemaaret« sattes der- for til 2200 Rd., det oprindelige Spekhus aflostes af 2 nye, og Befolkningen til- tog til 122 foruden Dalagers store Familie. Men udover Hvalfangsten var her ikke Erhvervsbetingelser, og Befolkningen maatte hvert Efteraar understøttes paa Grund af Nod og Misfangst. 1794 var her ligefrem Hungersnod, som efter nogles Dod endte med, at en stor Del Mennesker flyttede bort. Der blev kun 76 tilbage. 1795 fangedes dog 3 Hvaler, og de folgende Aar tiltog Produktionen igen. Dette drog atter Gronlændere hertil; 1798 var Befolkningstallet 95. Efter Dalagers Dod 1799 nedlagdes Stedet som selvsteendigt Etablissement og blev Hvalfangerloge under Ritenbenk, men med den gamle Leders Bortgang var dets Glanstid forbi. Der fangedes kun faa Hvaler og enkelte Aar ingen. 1805 boede her endnu 90 Personer, men 1813 kun 69 i 3 Huse. Hertil bidrog det natur- ligvis meget, at Hvalfangsten fra 1809 af Mangel paa Fadeværk var stærkt ind- skrænket. 1813—16 var Logen midlertidigt nedlagt, ogsaa Gronlænderne flyttede bort, og kun Formand JENS JACOB DALAGER boede her med sin Familie som Til- synsmand. Fra 1819 skulde kun Formanden bo her hele Aaret, medens Assistent og Mandskab fra Foraar til Efteraar gjorde Tjeneste ved Kolonien. Efter den Tid fangedes kun af og til 1 à 2 Hvaler. For 1840 var Fangsten ganske ophort. Vaaningshuset indrettedes 1854 til Udliggerbolig med Butik, og det store Stokverkshus fortes til Godhavn for at tilhugges til Assistentbolig i Proven. 1850 boede her 56 Mennesker, ifølge Rink nogle af de usleste 1 Grønland. Kun én Mand havde et nogenlunde godt Hus med Kakkelovn; Resten af Husene var »de væmmeligste Karikaturer af menneskelige Boliger« Ca. 1870 nedlagdes Ste- det og blev ode. Stokværkshuset blev staaende 1 ensom Majestæt som »Rum for rejsende« (Fig. 12), indtil det i 1911 flyttedes til Kexertak som Oplagshus. Husets Vægge var oversaaet med Navne, Sentenser, Vers og andre Erindringer om Folk, der havde overnattet her, bl. a. et lille Maleri af et grønlandsk Landskab med en Isbjørn af Rus CARSTENSEN. — Tomterne af Husene ses endnu, og højt til Fjælds ligger Kirkegaarden med flere hegnede Grave, af hvilke dog ingen mere kendes. Blandt de her jordede er Ste- dets Anlegger C. C. DALAGER. Ritenbenks Kulbrud (Fig. 5). 1777 undersøgte »Berg Inspecteur« Scuram Kulforekomsterne i Vajgattet. 1780 besigtigedes de af Kammerraad SCHWABE paa hans Rekognosceringsrejse. »Det synderste Brud« ansaas for bedst, og her anlagdes 1782 »Kulbrækkeriet paa Disco«. Det bestyredes af en Formand og dreves af 8 danske Arbejdere i 3 Sommermaaneder. 1783 opførtes et lille Stokverkshus. Kullene hentedes af Kystskibet, som fordelte dem til Etablissementerne; til Udskibningen anbragtes еп Lobebro paa Bukke »til Prammenes Anliggen ved Ladning«. 1783 afskibedes 248 RITENBENK DISTRIKT 43 Læster, 1784, 57, senere 60 4 70 aarlig. 1790 var Brudet 1 Vanrogt; der ud- sendtes en ny Formand fra Norge, og 1791 flyttedes til »det norderste Brud«. Her boede man i Jordhuse; Stokværkshuset flyttedes til Igdlutsiak og senere til Nûgssuak. 1792 blev anlagt »en Stoll« og Brydningen foregik »bergmessig«; Kullene lob i en Rende fra Stollen til Oplagshuset. Men allerede 1793 maatte Bruddet forlades og Kul skaffes fra Отапак. 1795 tog man atter fat »bergmessig« ved et Sted mellem de to andre. Dette gik dog snart i Staa, og kun Jakobshavn, Godhavn og Ritenbenk hentede derefter Kul fra denne Egn. I Krigsaarene brod dog alle Etablissementerne Kul her. 1833 ophorte al offentlig Kulbrydning i Vajgattet. »Det synderste Brud« laa kort Syd for Unartox. Stedet hedder nu Ig- dlukinguak (»den lille Hustomt«). Tomten af et Stokværkshus med kors- lagte Hjorner ses tydeligt endnu. Der findes en Mengde nedstyrtet »Opryd- ning«. — »Det midterste Brud« laa ved Ünartuarssuk (ca. 7 km N. f. Ünar- tox). Her ses Tomten af et rundagtigt Oplagshus. Ogsaa her findes nedstyr- tede Brokker. — »Det norderste Brud« findes Nord for Kutdligssat. Her findes en Hustomt, som ikke er gronlandsk, samt af et Oplagshus af rund- agtig Form. Under Muldlagene er funden Kulsnus i Mengde. Befolkningen er gentagne Gange reduceret. Landsepidemien midt 1 1770- erne naaede Distriktet 1776 og bortrev en Del Mennesker. Derimod naaede Epi- demierne 1785-—86 ikke hertil, men en ikke ringe Del af Distriktets Befolkning flygtede ved Rygterne om den til Umånak. 1795—96 bortflyttede nogle fra Di- striktet, fordi de ikke kunde komme af med deres Produkter, da Kolonien mang- lede Fartojer; det sidste Aar dode endvidere en Del af en smitsom Sygdom. I Krigsaarene flyttede mange bort til andre Distrikter. 1793 var Folketallet 375, 1799 314, 1805 (med Logen Arveprinsens Ejland) 418, 1816 kun 290. — Befolk- ningen var tidligere meget omflakkende. Fra 1793 til 1811 var ialt 26 Pladser beboet til forskellige Tider. Blandt disse var folgende nu ubeboede Steder: An- lægget Igdlutsiak, et andet Igdlutsiax i Torssukätak, Itivdliarssuk, Ana, Atani- kerdluk, Ikerasak (Smallesund), Aukarnex (i Torssukätak), Kagdlo og Ata samt paa Disko Kutdligssat, Nakerdlok og Istnguax. 1811 optræder endvidere paa Disko — for første og eneste Gang — Bopladsen »Luses Hulk. Kolonien Ritenbenk var fra Begyndelsen udelukkende Handelsanleg og horte under Jakobshayns Mission. 1755 indgav Missioner THRANE Forslag om Anlæggelse af selvstændig Mission her, fordi »Gronlenderne stromme til den nye Koloni Det skete ikke, men Kateket J. P. Dorr, der var Assistent her 1755—57, tog sig af Missionen, underviste nogle Katekumener og bekæmpede angäkut. Hermed hjalp Købmand DALAGER ham, og tog sig efter Dorfs Bort- rejse selv noget af Missionen. 1759—60 boede Missionær С. Farrıcıus her, og omtrent 1768 blev en af Kolonisterne, PEDER AMAGER, antaget som Kateket. Han var dygtig i Gronlandsk og kunde paa egen Haand forberede Kateku- mener til Daab. 1770 var der 30 dobte i Distriktet, 1775 36. Provst SVERDRUP RITENBENK DISTRIKT 249 var meget energisk til at berejse Distriktet og ansætte flere Kateketer, og 1793 var der 217 dobte. 1794 fik Gronlænderen GABRIEL i Ritenbenk Indfodsrettens Medaille for paa egen Haand at have forberedt en Del udobte til Daaben. 1816 var der kun 20 udobte tilbage. De sidste Hedninger boede ved Ujaragsugssuk. Distriktet har altid hort til Jakobshavns Mission undtagen 1832—54, da det var annekteret Umänak. Fra 1906 er her ansat en Distriktspræst. Af historiske og paa anden Vis interessante Begivenheder og Lokaliteter bor nævnes folgende. 1785 forliste Ritenbenks store Spækbaad paa Hjem- rejse fra Sarkak med fuld Ladning, hvorved Assistent THURDERSEN og 4 dan- ske Matroser omkom. 1790 forliste Handelens nye, store Kystskib »Nepisene« ved i en Sydveststorm at drive paa Land i Havnen ved Igdlutsiax. Mandska- bet reddedes. Af Skibet bjærgedes kun Takkelagen og noget Inventar. De sidste Rester af Vraget brugtes under Krigen 1807—14 til Brændsel. — 1805 dræbte Købmand DaraGEer’s Enke ved Klokkerhuk sin yngste Son, Harpunér Jacos D., ved Riffelskud, fordi han i Sindsforvirring selv forlangte at blive skudt og truede med 1 modsat Fald at dræbe hele sin Familie og opæde sine Born. Der var ingen andre Mennesker ved Stedet. Kancelliet bifaldt allernaa- digst, paa Grund af de serdeles Omstændigheder, at Undersogelse og Tiltale maatte bortfalde. — 1892 forliste Ritenbenks Storbaad totalt i Nerheden af Tartunak; hele Besætningen og nogle Passagerer omkom paa ner to Mend, der sprang i Land paa en lille Afsats ved Foden af den stejle, ca. 60 m hoje Kyst, og et lille Barn, som Moderen kastede over til dem. Her vilde de dog have været prisgivet Hungersdoden, hvis ikke den ene af dem, SEVERIN KRI- STOFFERSEN, paa en for stedkendte aldeles uforstaaelig Maade var klatret op ad den lodrette, paa et Sted endog udadhældende Fjældvæg, hvorved det lyk- kedes ham at faa tilkaldt Hjælp, saa at de andre kunde hejses op over Fjældet. Ved Niakornak findes en Offerhule, hvor tidligere enhver forbirejsende aflagde sit Offer. — Der findes nängissat i Nærheden af Nigix, ved Niakor- nak, Sarkak, Tartunak og Manik. — I den Bugt, som fra Pladsen Akünäk skærer sig ind 1 Nügssuak Halvøen, findes paa den vestlige Bred et Gerde, som strækker sig fra Kysten omtrent tværs over Forlandet i en Længde af ca. 550 m. Gærdet er opsat af Sten, der er taget af en paa Stedet liggende Ende- morene. Det har intetsteds veret 1 m hojt. Det afbrydes paa to Steder af Aab- ninger paa ca. 40 og 25 m. Der er flere Steder bygget Kodgrave og Sovesteder eller Skjul ind i Gerdet, ligesom talrige saadanne findes i dets Nerhed. Da Stedet kaldes saputit, har GIESECKE, der ikke selv saa det, opfattet det efter dette Ords almindelige Betydning som et Laksestæng, hvilket selvfolge- lig er ganske udelukket. Den nuværende Befolknings Tale om en Forsvars- vold mod Nordboerne eller Hollænderne er ligesaa urimelig. Gærdet er ganske utvivlsomt et Rensstæng, idet Dyrene inde fra Dalene er drevet ud imod det; her er de da sogt igennem Aabningerne, hvor Jægerne let har kunnet skyde dem fra deres Skjul. Senere er Saputit besøgt af Louis BoBé og M. PorsILD (1915) og beskrevet af den sidste. 250 RITENBENK DISTRIKT Bestyrere af Kolonien Ritenbenk. C. C. Dalager 1757—70. P. L. Hind 1770—74. J. A. Geraae 1774—82. A. C. Thorning 1782—84. N. C. Leigh 1784—90. N. L. Lunde 1790—99. P. H. Motzfeldt 1799—1801. E. C. Heiberg 1801—03. C. F. Rousing 1803—08. J. Ritter 1808—11. H. M. Fleischer 1811—13. J. Rasmussen 1813—24. J. P. Petersen 1824—25. C. F. Plum 1825—31. J. A. Morch 1831—52. R. Moldrup 1852—56. J. G. Kursch 1856—58. E. C. Boye 1858—62. C. E. Andersen 1862 — 70. А. Е. В. Hoyer 1870—74. Е. С. Fencker 1874—75. N. Г. Elberg 1875 —78. P. A. M. Elberg 1878—79. J. H. M. Morch 1879—81. H. C. R. Knuth- sen 1881—85. O. A. Juncker 1885—90. E. C. Fencker 1890—92. C. F. Myhre 1892—99. O. Bendixen 1899—1901. A. P. Olsen 1901—02. J. F. O. Mathiesen 1902—03. J. C. Evensen 1903—05. H. T. Petersen 1905—06. J. C. Evensen 1906—07. J. F. O. Mathiesen 1907—12. A. K. M. Vinterberg 1912—14. E. Andersen 1914—16. А. С. Е. 9. Bistrup 1916—17. Е. Andersen 1917—18. О. Е. Olsen 1918—19. О. В. Binzer 1919—20. А. H. Knudsen 1920— Bestyrere af Logen Arveprinsens Ejland. Selvstændige: C. C. Dalager 1784—99. N. L. Lunde 1799. — Under Ritenbenk: J. A. Scheen 1799—1801. J. Winding 1801—04. O. A. Winding 1804—05. Е. D. 5. Fleischer 1805—08. H. M. Fleischer 1808—11. Е, Е. Rosbach 1811—13. (Formand J. J. Dalager 1813—16). F. F. Rosbach 1816 —18. J. Ritter 1818—19. J.G. Walerius 1819—21. С. A. Stephensen 1821— 23. J. P. Petersen 1823—24. G. Jacobsen 1824—25. J. P. Petersen 1825—26. J. A. Mørch 1826—28. В. М. Cortzen 1828—29. Н. Rosing 1829—30. М. С. Hansen 1830—31. H. Bistrup 1831—33. H. H. Muxoll 1833—34. 8. B. Kor- nerup 1836—38. H. H. Muxoll 1838—39. S. B. Kornerup 1839—42. K. G. Fleischer 1842—43. 8. B. Kornerup 1843—44. C. E. Jacobsen 1844—48. E. Hansen 1848—50. Bestyrere af Anlegget Igdlytsiak. C. Dorf 1783—86. J. N. Bidstrup 1786. C. Dorf 1786. M. N. Myhlenphort 1786—87. J. N. Bidstrup 1787. A. L. Nørregaard 1787—89. N. L. Lunde 1789 —90. J. Buschmann 1790—91. J. A. Scheen 1791—94. M. B. Zeeb 1796—98. C. Dorf 1798—1800. Preester ved Ritenbenk. C. Fabricius 1759—60. — Distriktsprester: R. J. Nielsen 1906—08. Н. Е. Mortensen 1908—09. H. A. J. T. Hansen 1909. — H. С. Rossen 1911—14. — Forsteprest M. M. J. Storch 1915— RITENBENK DISTRIKT 251 DE ENKELFE BOPLADSER 1 RITENBENK DISTRIKT Kolonien Ritenbenk (grl. Agpat) (Fig. 7—8) ligger paa 69°45'3 п. Br. og 51°12’6 у. 154. са. 60 km retv. ММО. for Jakobshavn i den sydlige Del af »Svartevogelbay« 9: den lang- strakte Indskering, som Disko Bugten danner i Arveprinsens Ejland mellem For- bjærget Kangek og Halvøen Kangärssuk, et af de faa Steder i Disko Bugtens nord- lige Del, hvor der findes Tillob. til en Skærgaard. Dette bestaar — foruden af nogle Skær — af 3 mindre Øer, hvoraf den nordligste, Avangnardlex eller Nordo, ligger 4—5 km Syd for Kangärssuk, og den sydligste, Uigordlex eller Sondero, са. 1 km Nord for Kangex. Den midterste ©, der kun adskilles fra Sondero ved et ca. 700 m bredt Lob, er Ritenbenks Gen. Kolonien ligger paa Inder- siden af Øens sydøstlige Ende ved en lille Indskæring, der næppe fortjener Navn af en Vig, med Front mod Arveprinsens Ejland og ikke synlig ude fra. Til Kendetegn er paa et af Hojdepunkterne paa Øens Sydvestside (50—60 m) anbragt en Varde med høj Flagstang, som dog, naar man ikke kommer sydfra, let falder sammen med den hoje Baggrund. Paa Øens højeste Punkt ligesom paa Nordø og Sønderø findes Varder som Anduvningsmærker. Koloniens Havn dannes af »Vigen« i Forbindelse med Sundet mellem Øen og Arveprinsens Ejland, og skærmes mod Sydvest af et fremspringende, højt Næs, hvor der findes en fast Fortøjningskæde, som Skibet tager ind. Er der flere Skibe, maa de fortøje i samme Kæde eller ved hinanden. Ankerplad- sen er mindre god. Holdebunden er Ler, men lille og stærkt skraanende. Da der ikke kan sættes nogen videre Sø, kan Skibe og Fartøjer dog ligge ret sikkert og i Læ for alle Vinde undtagen Sydvest, som ofte staar med svære Kast fra det hoje Fjæld Kärarssuak!) indenfor Kangex (Fig.7), hvorfor ogsaa altid begge Ankere bør sættes. Det kan under saadanne Omstændigheder blive nødven- digt at tage mindre Fartøjer paa Land. Strømmen i Havnen er meget stærk og kan endog hæmme Skibenes Manøvrer. Vand kan tages fra Elven i »Vaske- bugten« (godt 1/2 km), hvorfra Kolonien forsynes om Sommeren. Havnen kan anløbes ad 3 Veje: Sydløbet mellem Kangek og Sønderø, Mellemløbet mellem Sønderø og Koloniøen og Nordløbet mellem denne og Nordø. I det første ligger et Skær paa Sønderøs Østside, de andre Løb er rene, naar man ikke gaar for nær Land. Sydvestkastene fra Kåkarssuak kan genere Ankringen især for Sejlskibe; det er hændt, at et Skib, der kom ind ad Sønder- eller Mellemløbet, har maattet staa ud igen ad Nordløbet. Dampskibe bruger oftest Mellemløbet. I Løbene kan findes Isfjælde eller Drivis, dog er det vist- nok aldrig hændt, at Adgangen til Havnen har været helt spærret. Vinterisen vil aldrig hindre Besejling, da den gaar bort senest i Maj, som oftest tidligere. Om Slædekørsel til og fra Kolonien bliver der sjældent Tale før tidligst 1) I Almindelighed fejlagtigt kaldet Kanger. 252 RITENBENK DISTRIKT omkring Nytaar, undertiden forst langt senere. De sædvanligst benyttede Veje gaar da ad Mellemlobet mod Vest og Syd ud i Disko Bugt — ofte lægges Vejen m 9 KOLONIEN RITENBENK. Maalestok 1:3000 Л Иа] 100 50 0 . 100 Meter ¢ Skitse optaget af 0. Е Olsen 1919. = 2 € Sy | Rey 7 CA Handelens Bygninger . Bestyrerbolig . Assistentbolig. 61. Bodkerverksted. Bryghus. Lodkerverk sted. Fadeverkshus . Trankoger! . Fadererksskur. Arudthus. Ringbolt . -pvonnauruNnn = CJ Kirkevesenenets Bygninger. 10 Afrke. 1. Skole. FREM Fskimoiske Bygninger. sydefter over den smalle Hals af Sønderøs Nordvestpynt — og ad Nordløbet forbi, undertiden over Nordø til Koloniens mest brugte Fiskebanker i Nær- heden af Kangårssuk, samt videre forbi eller over denne til Sarkak og Plad- RITENBENK DISTRIKT Se 755 serne ved Torssukätak, enten udenom Næsset Niakornak eller gennem Sun- det mellem Niakornak Wen og Kangärssuk. Den inderste Del af dette, Smalle- sund, er ofte upassabelt paa Grund af Strom, og Vejen lægges da over en høj og mod Nord stejlt affaldende Hals paa Niakornak Gens Ostende. Uden for Kangârssuk og Niakornak er oftest en Del Skrueis. I Begyndelsen af Vinteren og i daarlige Isaar kores der over Kangarssuk ad forskellige Veje. Den yderste Overkorsel ender mod Syd med en ca. 5 m hoj, nesten lodret Brink, som er svær at komme op ad, og hvor Slæderne nemt »kuldsejler« under Nedkorsel. Over Arveprinsens Ejland gaar to Sledeveje. Den mest benyttede gaar fra Kolonien over Havnen til »Vaskebugt« og fra dennes Bund over de saakaldte »Atäbakker« о: tværs over Øens hoje og stejle Fjældpartier (Pashojden godt 600 m) med Nedkorsel i Atä Sundet 2—3 km Syd for Atä gennem en flere Ste- der meget stejl Kloft med farlige Affald og Bratninger umiddelbart op til Vejen. I Tilfælde af glat Fore er denne Kloft meget besværlig at komme op ad — og ligeledes med dyb Sne — og maa passeres nedad med yderste Forsigtighed. »Atä Bakkerne« passeres ofte paa Slæde ogsaa om Efteraaret, inden Koloniens Havn og Ata Sundet er tilfrossen. Man sætter da med Køretøjet over til »Va- skebugten«s Munding — eller hentes derfra — i Baad, og Op- og Nedkørslen ved Ata foregaar ad den meget stejle Bjergskraaning Vest for Udstedet. Samme Vej gaar en Sommersti. Ved Ankomsten til »Vaskebugten« skydes eller blusses efter Baad. Vejene er afmærket med Varder, men dog ikke tilstrækkeligt for ukendte. Udsigten fra Vejens højeste Punkter, mod Øst langt ind over Indlands- isen og mod Vest ud ad Vajgattet, er storslaaet og betagende. — Den anden Vej over Årveprinsens Ejland er den saakaldte »Küksvej« som fra Ritenbenk gaar tværs over Havnen til »Lille Vaskebugt« og derfra over Bakker og Dale til en Sø ved Foden af Ejlandets højeste Bjerg Kugssuk. Herfra gaar Vejen gennem en smal og dyb Canon op paa Højfjældet og videre mod Øst ad jævne Strøg, til den gennem en Elvkløft — heraf Navnet (kik 9: Elv) — i jævn Skraa- ning fører ned til Ata Sundet 4—5 km fra dettes Munding. Skønt denne Vej er meget lettere at passere end »Atä Bakkerne«, benyttedes den dog i mange Aar slet ikke, og er først i den seneste Tid atter begyndt at komme i Brug. Grun- den siges at være den, at den ofte skal være vanskelig fremkommelig for dyb Sne — hvad dog Terrænet synes at modsige. Isen omkring Kolonien bliver tidligt strømskaaren, des før, jo idees Islægget har dannet sig. Ofte kan man allerede i Midten af Februar ikke pas- sere over Havnesundet og »Vaskebugten«s Munding, men maa kore mod Nord langs Gens Inderside eller paa Isfoden og i en stor Bue over til »Vaskebugit«. Senere bliver hele Partiet foran denne upassabelt, men der bliver dog som oftest til langt hen paa Foraaret en Strimmel fast Is tilbage, ad hvilken man kan komme til Nordo og videre og over til Landet Nord for »Vaskebugt«, hvor der ved Anoritôk (»Blesehullet«) er en ret stejl Opkorsel paa Arveprinsens Ejland. Kolonien ligger paa en flad Skraaning langs den »Vig«, som danner dens 254. RITENBENK DISTRIKT Havn, lige overfor Strandbredden, som paa en lang Strækning bestaar af Sand og Rullesten. Nordligst ligger Assistent- (nu Præste-) og Bestyrerboligerne med indhegnede Haver og Anlægsbro foran. Herfra fører en anlagt Vej langs Strandbredden til Tranbrænderi og Spækhus m m., som ligger paa Inder- siden af et Ejde, der fører over til Mellemløbet. Langs Vejen ligger et Par Øko- nomibygninger og nogle Grønlænderhuse, paa Skraaningen bagved ligger flere saadanne med Kirken og Skolen i Midten. Enkelte Grønlænderhuse ligger ved Havnesundet Nord for selve Kolonien og paa Sydsiden af Spækhusejdet. Ophalingsbedding for Fartøjerne findes midt i Ensemblet lige under Kirken. Naar man om Sommeren drejer om Havnenæsset — eller især hvis man gennem Sydløbet er kommen ind i Sundet bagved Sønderø og faar Koloniøen fri — præsenterer den velholdte og pyntelige Koloni sig særdeles venligt og til- talende. Med sine malede og tjærede Huse, den flade, grønne Skraaning oven for Vejen og den stenede Strandbred nedenfor med optrukne Baade minder den slaaende om et svensk Skærgaards-Fiskerleje. Øens lave, kullede Bakker i Baggrunden og de nøgne Klipper ud imod Havsiden forstyrrer ikke Illusionen — i hvert Fald saalænge man vender Ryggen til de høje Fjælde paa Arveprin- sens Ejland. Selve den stenede og ujævne Ø frembyder ingen Seværdigheder, men Om- givelserne er smukke og storslaaede. Over Havnen er der Udsigt til den venlige »Lille Vaskebugt« hinsides denne, med Arveprinsens Ejlands ret kuperede Fjæld- landskab i Baggrunden, der mod Syd ender 1 Kåkarssuaks mægtige, lodrette Bratning, og mod Nord aabner Indkig i den store »Vaskebugt« og langs Landet. Nord for denne til Svartevogelbays Norddel, Langebugt. Op over Øen bliver Udsigten mere og mere vidtstrakt — sydefter og vestefter til Kangeks Forbjerg og Disko og mod Nord til Nügssuak Halvøen med dens stejle Kystbjerge — indtil den fra Flagstangsfjældet kulminerer i et vidunderlig skønt Udsyn langt ned 1 Disko Bugt og udad Vajgattet i dettes hele Længde med dets pragtfulde Ramme af Diskos og Nügssuaks Bjergkyster. 5—6 km Nord for Kolonien ligger det prægtige Fuglefjæld, Befolkningens. Sommerspisekammer, hvor alle »Hylderne« er besat med Side om Side siddende Rider eller Lomvier — og et Skud faar Luften over ens Hoved til at sortne, idet. den hele Hær farer ud fra Fjældet. Ritenbenks Klima ligner Jakobshavns, med mange Godtvejrs- og stille Dage saavel Sommer som Vinter; kun er Nordenvinden — fra Vajgattet — mere fremherskende og staar stærkere og ofte i længere Tid ad Gangen; om Efteraaret. ofte i Stormperioder. Sydvesten kan ogsaa staa meget haardt igennem. — Myg- geplagen er som oftest ikke slem. Solen gaar ikke under Horisonten fra 20. Maj til 24. Juli; dog er den kun en Del af denne Tid synlig fra selve Kolonien. Mørke- tiden varer fra 30. November til 14. Januar, men Solen forlader allerede ca. 5. November Koloniens Huse og naar dem først atter 6. Februar. Befolkningen bestod 1915 af 1 Dansk og 129 Grønlændere (1850 81; 1805 39). Af de 51 Mænd var 22 gifte, 1 Enkemand, 8 ugifte og 20 under 12 Aar. Af RITENBENK DISTRIKT 255 de 78 Kvinder var 8 Enker, 18 ugifte og 30 under 12 Aar. Der fandtes 10 faste Bestillingsmænd (iberegnet Jordemoderen), 17 Fangere og 1 Fisker. Sælfangst maa stadig betragtes som Hovederhvervet; der drives saavel Kajak- som Garn- og alle Arter af Isfangst (især Ringsæl samt lidt Gronlands- sel). Som Bierhverv drives Fiskeri (angmagssar, Ulk, üvar, lidt Kabliau, Haj og Laksorred om Sommeren, Haj og lidt Hellefisk om Vinteren), Sofuglejagt (iser Rider, Lomvier og Edderfugle), Indsamling af Fugleæg, lidt Rævefangst og Landjagt (Ryper og Harer; heraf sælges aarlig for 100—200 Kr.) samt noget Daglejerarbejde (aarligt ca. 1400 Kr.). Uagtet der blandt Fangerne findes endog særdeles dygtige Kajakroere, er Kajakfangsten ikke stor, da Fangstbetingelserne er ret middelmaadige og uvisse. Naar Ritenbenkerne som Helhed desuagtet udmærker sig fremfor mange andre Pladsers Befolkninger ved godt Husstel, velholdte Redskaber og Velklædthed, skyldes det Driftighed i at benytte alle de Erhvervsmuligheder, som Stedet frem- byder, og Stræbsomhed med at torre og hengemme af alle de Fodemidler, som lader sig behandle saaledes, 1 Forbindelse med særdeles god Okonomi. Da Be- folkningen tillige er yderst nojsom, klarer den sig som oftest godt Aaret rundt. Tiggeri og Laan er saa godt som ukendt. Fangerbefolkningen flytter ud paa Fangst, om Sommeren især til Nordo og Sondero, om Efteraaret til Klokkerhuk. ‘Som Brændsel benyttes især Torv, som graves og stakkes om Sommeren paa selve Øen, Naboøerne og Arveprinsens Ejland. Desuden benyttes »Brænde« fra et Pilekrat (Stammerne indtil 4 m høje) ved Fjældet Kugssuk. Om Vinteren hentes en Del Kul fra Vajgattet (Ujaragsugssuk og Mudderbugt). Befolkningen boede i 22 Huse, nemlig 18 af Type II og 4 af Type III. Hu- sene er gennemgaaende rummelige og gode, de fleste har fuld indvendig Træklædning og nogle har to Rum; alle har Jernovne, et Par har to hver. Udstyret er Distrik- tets sædvanlige, dog har mange Huse flere Møbler (Borde, Stole, Kommoder etc.). Der fandtes 9 Telte, 4 af Skind (1 dobbelt, 3 enkelte Lag) og 5 af Stovt. Alle Skindteltene er af almindelig Form (twpinak). Der fandtes 2 Konebaade, 23 Ka- jakker, 2 Træbaade, 22 Hundespand, 29 Rifler, 72 Isgarn og 1 Hvidfiskegarn. Administrative Forhold. Ritenbenk udgor en selvstændig Kommune un- der Kommunedistriktet Jakobshavn og horer til Nordgronlands 6. Landsraads- kreds. Kolonien er Kredsens Valgsted. Kommuneraadet bestaar af 3 Medlemmer. Kommunekassens Indtegt var 1915 471 Kr. Udgiften belob sig til 262 Kr., hvoraf 39 Kr. til Understottelser, 170 Kr. til Repartition og 53 Kr. til andre Udgifter. Regnskabet se Side 242. I gejstlig Henseende hører Ritenbenk til Jakobshavn Præstegæld og er Bolig for en Distriktspræst, som dog fra 1917 midlertidigt er selvstændig Forste- præst. Der er ansat en præsteuddannet Kateket. I medicinal Henseende henhorer Kolonien under Jakobshavn Lægedistrikt. Der er ansat en legeuddannet Jordemoder. 256 RITENBENK DISTRIKT Handelen og Koloniforretningerne forestaas af en (som oftest konstitueret) Kolonibestyrer. Der horer til Kolonien 8 Haandværkere og Arbejdsfolk, alle ind- fodte. — Produktionen udgjorde 1915 145 Tdr. Spæk, 22 Tdr. Hajlever, 11 Ræveskind (4 blaa og 7 hvide), 87 Sælskind, 13 kg Narhvaltand og 25,5 kg Fuglefjer, tilsammen indhandlet for Kr. 1451,23. Udhandlingen androg 10507,69 Kr. Befolkningen havde indestaaende i Sparekassen 1517,26 Kr. De almindelige aarlige Udgifter ved Koloniens Drift er ca. 1650 Kr. Koloniens offentlige Bygninger er: Kirke, Skole, Bestyrerbolig med Butik og Proviantbod, Preestebolig, “Tomrerverksted, Bodkeri, Bryghus, Krudthus, Petroleumshus, Tranbrænderi og Tranhus samt nogle Skure. Kirken, opfort 1880—81, er en ca. 8m lang og 6,5 m bred, spaantækt og trekledt Bindingsverksbygning paa stensat Fundament og med Bislag paa Vestgavlen. Et oprindeligt Klokketaarn midt paa Taget er fjernet, og Klokken hænger nu i en Galge paa Ostgavlen. Et kraftigt Harmonium er 1907 skænket af Professor (senere Biskop) P. MADSEN, og en udskaaret Altertavle (Kristus i Getsemane) 1911 af Frk. Вовр 1 København. Det øvrige Inventar er tarveligt. Koloniens oprindelige, stadig benyttede Kirkegaard ligger i en Stenros et Stykke Nord for Husene og er vistnok den uhyggeligste i Gronland. Skolen er en lille Bindingsverksbygning med Torvemut, opfort 1902 til Dels af Materialier fra et ældre Kapel. | Bestyrerboligen, opført 1858 paa en for til meget høj Grund, er af Stokværk med Skifertag. Hermed er sammenbygget Proviantbod og Butik af Bindings- værk med enkelt Træklædning. Hele Huset er ca. 24 m langt. Præste- (oprindelig Assistent-) bolig, opfort 1869, er af Stokveerk med Skifertag. Til Ulempe for Beboerne er hermed sammenbygget Tomrerveerksted (der ofte be- nyttes som Danselokale!) mod Syd og Proviantrum mod Nord af Bindingsveerk. Bodkeriet, opfort 1914, er et ca. 6 X 5,5 m stort Bindingsværkshus med Spaantag. Bryghus med Bageri, opfort 1869, Bindingsværkshus med Bræddeklædning og -Tag, ca. 8 x 8 m. Kulhuset, opfort 1903, er af Bindingsværk med Torvemur og Paptag. Tranbrænderi med Spækhus, opfort 1869, Kampesten og Paptag, ca.27 X 11 m, indeholder Klarekasser og Trankedel med Fyr og Skorsten. Huset er hvid- kalket og ligner med sin sorttjærede Port ganske Ladebygningen til en dansk Bondegaard. En indhegnet Plads til Tondegods findes ved Husets Nordgavl. Tranhuset, opfort 1885, er af Bindingsværk med Træklædning og Spaan- tag, са. 10 x 7 m stort. Krudthuset, opfort 1870 af Torv og Sten, og Petroleumshuset, opfort 1916 af Sten, ligger et Stykke Øst for Kolonien. Historie. Ritenbenks Øen har intet grønlandsk Navn; har den tidligere haft et, er det nu glemt. Kolonistedets gronlandske Navn Agpat betyder »Lom- Pu. LXIII RITENBENK DISTRIKT Fig.9. Udstedet Sarkak. M. P. Porsild fot. 1912. Fig.10. Udstedet Ujaragsugssuk, Baggrund Nigssuak Halvø. К. J. У. Steenstrup fot. 1898. Dansk Gronland I. RITENBENK DISTRIKT Pr. LXIV "606T `307 UULUIIEISGO "FI “MeMIeg т UOMIIN “TT Sty ‘906т gsnsny “eg р ‘707 JopieH [NOG JosnH YNyAYYoPYy "ST SL 77 7 + У RITENBENK DISTRIKT 257 vierne« og refererer sig til den Mengde af disse, som færdes her fra det nærliggende Fuglefjæld. Gen har været beboet for Kolonisationen. Den af Frykes Haan beskrevne Havn inden for Øerne ved Svartevogelbay har utvivlsomt været den nuværende Kolonihavn, og her stod »to Vildmandshuse«. Ogsaa 1776 var her Boplads, hvis Befolkning ved Rekognosceringen efter en ny Plads til Kolo- nien var »jammerlig syge«. Det fremgaar forøvrigt af begge disse Beskrivelser, at Svartevogelbay ikke blot var »Langebugt«, men hele Indskæringen mellem Kangärssuk og Kangex. Hermed stemmer det, at Etablissementet i den første Tid efter Flytningen undertiden kaldtes »Colonien Svarte Vogel Bay. Flytningen af »Logen Ritenbenk« foregik 1 Sommeren 1781 med det senere Kystskib »Taasinge Slot« i 2 Transporter, og foregik »lykkelig, hurtig og уе. Flytningen viste sig til Gavn for Produktionen, og allerede 1782 udtaler Inspek- toren, at Logen »bor bestyres af en Købmand« (9: atter blive Koloni), fordi den er vigtig paa Grund af Hvalfangst og Isgarnfangst. Det blev dog forelobig ikke til noget. De forste Aar var paa flere Maader uheldige for »Ny Ritenbenk« Besætnin- gen led i høj Grad af Skorbug, og Vinteren 1784 døde 5 af Kolonisterne. Samme Efteraar forliste Logens store Baad, hvorved 5 Mand omkom. Derved sattes Handelen tilbage, fordi der forst efterhaanden kunde skaffes Mandskab nok til den forogede Togtning. Produktionen var nemlig, trods Uheldene, i Stigning. 1783 sattes »Mellemaaret« kun til 100 Tdr. Spæk, 400 Barder og 70 Sælskind, men endnu samme Aar fik Logen et nyt stort Spækhus, og allerede 1787 erklæ- redes Ritenbenk for en af de vigtigste Pladser i Nordgronland, baade i Henseende til Handel og Hvalfangst. De Danskes Garnfangst bidrog betydeligt hertil. Det var nodvendigt, stadig at holde Assistent eller Underassistent ved Stedet. 1787 bestod Mandskabet af Baadsmand, Bodker, Tommermand, Kok og 3 Arbejds- karle. »Mellemaaret«, der 1787 1 Penge sattes til 1200 Rd., forhojedes 1789 til 2000 paa Grund af Produktionens stadige Forogelse. 1790 blev Logen atter Koloni, og trods stadig storre og mindre Havarier med Togtebaadene — 1795—-96 flyttede endog nogle Gronlendere bort fra Di- striktet, fordi det ikke var muligt at afhente alle deres Produkter — opnaaede den i Slutningen af 18. og Begyndelsen af 19. Aarhundrede sin Glansperiode. Der dreves Garnfangst og Handel ved mange Udpladser (jfr. Distriktets Histo- rie), og Produktionen steg saa stærkt, at »Mellemaaret« 1793 sattes til 3100 Rd., da dette paa Grund af den uheldige Hvalfangst ved Igdlutsiak viste sig for højt, nedsattes det dog kun til 2800 Rd. (1798). 1799 lagdes Arveprinsens Ejland _ under Kolonien, og 1803 var der til Bestridelse af begge Pladser folgende Mand- skab: Handelsassistent, Hvalfangerassistent, Underassistent, Spækskærer, For- mand, 3 Baadsmend, 2 Tømmermænd, 2 Bodkere, Kok, Smed, 2 danske og 5 nationale Matroser. Togterne bestredes med 3 Fartojer, deriblandt en Jagt. Paa Togterne samledes Spek baade fra beboede Pladser og fra »Spakgrave«, beteg- nede med Ejerens en Gang for alle aftalte Merke. Ved Kolonien var der 1793 3 Gronlænderhuse med 60 Mennesker 1 7 Fa- Dansk Gronland. I. 17 258 RITENBENK DISTRIKT milier; deraf 15 udobte, blandt disse en Husherre med to Koner. 1805 var Befolk- ningen kun 39. 1790 bestod Koloniens Bygninger af: Stokverksvaaning, Spekhus af Bin- dingsverk, Provianthus og Bryggeri, begge af Torv og Sten. Vaaningshuset be- tegnes som brostfældigt, ikke desmindre stod det til 1858. — 1793 fik Kolonien et Spækhus til, og 1795 flyttedes »Svarte- ives Bays Anleegshus« (se Distrik- tets Historie) hen til Kolonihusene. De forste Krigsaar klarede Kolonien forbavsende godt, kun maatte nogle af »Udstederne« opgives og Hvalfangsten indskrænkes. En Del gifte Kolonister hjemsendtes. Kolonien blev kun en enkelt Gang besejlet direkte, men afhentede ellers, de faa Gange der kom Skib til Disko Bugt, sin lille Del af Forsyningen fra Godhavn eller Egedesminde. Men i de sidste Krigsaar kneb det med Handels- varer, og baade derfor, og fordi Kolonien savnede sejlfærdige Fartojer, maatte Togterne indskrænkes; 1814 udførtes 6, men meget betydelige Kvanta Spek maatte blive liggende uafhentet. Derfor flyttede en Del fra Distriktet til Koloni- stedet, der 1816 atter havde 60 Indbyggere. Efter Krigen kom Kolonien kun langsomt til Kreefter og naaede aldrig sin gamle Velstand, især fordi Hvalerne aftog. 1850 var den nest efter Godhavn den mindst produktive i Nordgronland. Indhandlingen androg (5 Aars Gennem- snit) ca. 600 Tdr. Spæk og 6000 Sælskind. Senere har Produktionen atter været stigende. Med Tranbrending gik det langsomt her. Under Krigen tvang For- holdene til at sætte den i Gang; 1815 brændtes der lidt Tran baade ved Kolo- nien og Logen. Men forst ca. 1825 kom regelmessig Tranbreending 1 Gang. 1821 forsynedes Ritenbenk forste Gang med et Skolehus, der tillige var ind- rettet til Gudstjeneste. Det aflostes 1841 af en fra Danmark udsendt Bygning. Paa Kirkegaarden findes Gravminder bl. a. over Bestyrer P. A. M. ELBERG, Assistenterne 8. В. KoRNERUP og J. DJURHUUS, samt Skibskaptajn J. OCKESEN (f. paa Корт, 4. 1823). Desuden er her jordet Oberassistent A. GERAAE, Kob- mændene J. WINDING og J. A. MorcH. Assistenterne C. Dorr og C. E. LANGE samt ordineret Overkateket H. A. J. T. HANSEN. Udstedet Kekertak ligger ca. 26 km retv. N. for Ritenbenk paa Sydspidsen af den temmelig store Ø af samme Navn omtrent midt i Bugten Tasiussak, som her skærer sig ind - i Nûgssuak Halvoens Sydside. | Nogen egentlig Havn findes ikke. Skibe kan ankre udenfor Øen, og mindre Fartøjer i en lille Vig umiddelbart neden for Husene, hvor der dog er lidt trangt for Storbaade. Holdebunden er god og bestaar af Ler. Der findes to smaa Ring- bolte til Fortøjning. Med Sydvestvind kan sættes en Del Sø, og Havnen — saa- vel som hele Tasiussak — er ofte helt eller delvis spærret af Isfjælde og Kalvis fra Torssukåtak. RITENBENK DISTRIKT 259 Udstedet ligger paa en lav og ret smal Kyst med hojere Baggrund, Hande- lens Bygninger længst ude, Kapellet et Stykke derfra mod Nordøst og Gronlæn- derhusene spredt derimellem. Pladsen er frodigt græsbevokset, og Udsigten over den altid mere eller mindre isopfyldte, stille Bugt til Nügäks, Arveprinsens Ej- lands og Niakornak Gens hoje Fjælde især i smukt Vejr meget tiltalende. Lige ovenfor Husene bliver Udsigten videre — til Nügssuak Halvoens Randbjerge, som i en Halvkreds omgiver Tasiussak, og mod Vest til Vajgattet og Disko. Klimaet er godt med mange smukke og stille Dage Sommer og Vinter. Kun Efteraaret er ofte blæsende, fugtigt og raakoldt, indtil Islegget kommer. I April, Juli og om Efteraaret kan forekomme Dage med tet Taage. Nordost er den hyp- pigste, Sydost (Fohn) den stærkeste og mest frygtede Vind. Solen ses sidste Gang 15. November og forste Gang efter Morketiden 26. Januar. Farvandet omkring Gen lægger sædvanligvis til med Is i Begyndelsen af No- vember, undertiden tidligere, og bliver forst atter aabent sidst i Maj eller endog senere. Der findes som Regel en Del Skrueis, som dog ikke generer Slædefærd- selen. Ved Nugåk og rundt om Næssene paa Nügssuak Halvøen findes Stromste- der, hvor Isen ved Mildning og tidlig paa Foraaret skerer op, men de kan alle omgaas over Land. Fra Bunden af Tasiussak (10—12 km fra Udstedet) gaar Slædevejene over Nügssuak Halvoens Rod til Ümänax Bugten (»Major-Vejen« og »Boyes Vej«). Befolkningen bestod 1915 af 1 Dansk (Udstedsbestyreren) og 67 Gron- lendere. Af de 35 Mend var 8 gifte, 1 Enkemand, 10 ugifte og 16 under 12 Aar. Af de 32 Kvinder var 3 Enker, 10 ugifte og 10 under 12 Aar; 1 var dansk gift. Der var 9 Fangere og 3 Fiskere. Selfangst maa vel endnu betegnes som Hovederhvervet, omend Fiskeri, især af Hajer og Hellefisk, gor det Rangen stridig. Der drives Kajak-, Garn- og alle Arter af Isfangst. Det er navnlig Ringsel, der er Genstand for Fangst, i rin- gere Grad Gronlandssæl (om Efteraaret) og Klapmyds, i meget ringe Grad Rem- mesæl. Om Efteraaret jages Hvidhval og af og til Narhval. Ogsaa évax-Fiskeri og Landjagt (Ryper, Harer, Rensdyr — 15—20 Stk. aarlig — og Reeve) spiller en væsentlig Rolle. Desuagtet er Befolkningen ret sløj og klarer sig daarligt, ligesom Husstellet er meget tarveligt. — Der finder nu saa godt som ikke Ud- flytning Sted om Sommeren. Der er let Adgang til Torveskæring paa selve Øen. Desuden samles en Del Lyng og Pileris til Brændsel. Noget Kul købes om Vinteren fra Sarkak. Af Pladsens 11 Gronleenderhuse er kun 1 af Type II og 1, et rummeligt Dob- belthus, af Type III. De andre er gennemgaaende smaa og daarlige og staar nær- mest Type I, om end de fleste dog har nogen indvendig Træbeklædning. Alle Husene har Jernovne. Den 1917 fratraadte danske Udstedsbestyrer har bygget sig et godt Træhus med 2 Værelser og Kokken. Der fandtes 3 Telte (Stovt), ingen Konebaade, men 4 Træbaade, 15 Kajakker, 14 Hundespand, 14 Rifler og 28 Isgarn. 260 RITENBENK DISTRIKT Kekertak udgør tilligemed sine Bopladser en selvstændig Kommune under Kommunedistriktet Jakobshavn og horer til Nordgronlands 6. Landsraads- kreds. Kommunekassens Indtægt var 1915 725 Kr. Regnskabet se Side 241. I gejstlig Henseende horer Udstedet til Ritenbenks Præste- og Overkate- ketdistrikt under Jakobshavns Præstegæld. Der er ansat en seminarieuddannet Kateket. Handelen forestaas af Udstedsbestyreren. Produktionen udgjorde 1915 169 Tdr. Spek, 46 Tdr. Hajlever, 34 Ræveskind (15 blaa og 19 hvide), 420 Sæl- skind og 1630 kg Hellefisk, tilsammen indhandlet for Kr. 2943,78. Udhandlingen androg 6267,71 Kr. Befolkningen havde indestaaende i Spare- kassen 6053,91 Kr. (deraf den allerstorste Del paa Udliggerens Konto). Der er ansat en Jordemoder, som tillige betjener Bopladserne Ikorfat og Akunåk. De offentlige Bygninger er: Kapel, Udliggerbolig, Butik, Spækhus og Salt- hus samt et Skur. Kapellet, opført 1889—90, af Bindingsværk med Tørvemur, er lille og yderst tarveligt. Det benyttes tillige som Skole Foraar og Efteraar. Udliggerboligen, opført 1878, af Bindingsværk med Tørvemur og Spaan- tag, indeholder 2 Værelser, Køkken og Forstue. Butikken, opført 1882, er af Bindingsværk med enkelt Træklædning. Spækhuset, opført 1893, Bindingsværk med Tørvemur. Salthuset er det i 1911 fra Klokkerhuk hidflyttede gamle Stokværkshus. Historie. Udstedet har intet dansk Navn. Det grønlandske Navn betyder »Øen« og er Navnet paa den ret store Ø, paa hvilken Pladsen ligger. At Ste- det — som man kunde vente paa Grund af Beliggenheden ved en Isfjord med dens gode Erhvervsbetingelser — har været beboet før Kolonisationen, viser talrige Fund af Stenredskaber. Rimeligvis har Beboelsen været uafbrudt; den ældste Mandtalsliste — 1793 — nævner her 1 Hus med 21 Beboere, deraf 9 udøbte. Paa »Øen i Toskentæk« oprettedes 1799 Garnforsøg, ledet hver Vinter af en dansk Mand, der som sædvanlig medbragte nogle Varer til Produktindhandling. 1805 var Forsøget dog opgivet her og flyttet til andre Pladser i Torssukåtak. I Krigs- aarene var Stedet ubeboet, men 1816 boede her atter 12 Personer, alle døbte, og herefter tiltog Befolkningen; 1825 var her flere Huse. Ca. 1830 blev Kekertak atter »Vinterudsted«, og omtrent 1845 blev Udste- det helaarligt. Da var Pladsen tilligemed Itivdliarssuk de eneste beboede Steder i Torssukåtak. Udstedets første Bestyrer, pens. Tommermand Hans WILLUN- SEN, satte et stort Arbejde ind paa »Stedets Forbedring« og var en meget driftig Garnfanger. Han holdt 4 Spand Hunde og passede ved Hjælp af sin Familie en Mengde Garn, saa at gerne Halvdelen af Stedets — ret store — Produktion kom fra hans Husstand. Han fangede ogsaa ак om Foraaret 1 Garn under Isen. Hans gode, selvbyggede Hus omtales udførligt af Rink. — Som fortjente af Udstedets Opkomst bor ogsaa nævnes de senere mangeaarige Bestyrere F. R. LANGE og С. L. В. FLEISCHER. RITENBENK DISTRIKT 261 Bopladsen Igdlorssuit, der ligger paa Nordsiden af den Halvø, som afgrænser Tasiussak Bugten fra Torssukätak, ca. 4 km Øst for Kexertax, hører administrativt og handelsmes- sigt til dette Udsted. Pladsen ligger paa Forlandet under et hojt Fjæld. Der findes ingen Havn. Over Land kan gaas til Nabopladserne Naujät og Nugåk. Is- og Samfærdsels- samt Erhvervsforhold er fælles med Udstedet. Befolkningen bestod 1915 af 14 Gronlændere (2 Ægtepar, 2 Enker, 1 ugift Mand og 1 Kvinde, 3 Drenge- og 3 Pigeborn). Der var kun 1 Fanger og 1 Fisker. Der fandtes ingen Kateket. Pladsen har kun 2 Huse, nærmest af Type I, dog med nogen indre Brædde- klædning og Jernovne. — Der fandtes 2 Kajakker, 2 Hundespand, 3 Rifler og 2 Isgarn. | Historie. Navnet betyder »Storhusene« og refererer sig rimeligvis til, at her engang — om for eller efter Kolonisationen vides ikke — har staaet nogle usædvanlig store Gronlænderhuse. Af Danske har Pladsen aldrig været beboet. — 1793 laa her ét Hus med 22 Beboere, alle udobte, men allerede 1795 var det forladt og findes ikke mere omtalt. Den nuværende Beboelse er af ganske ny Dato. Bopladsen Nagak, der ligger paa den yderste Ende af den Halvø, som afgrænser Torssukätak fra Bugten Тазшззак, ca. 4 km Syd for Kexertax, hører administrativt og handels- mæssigt til dette Udsted. Husene ligger temmelig hojt over Stranden paa et stærkt skraanende Pla- teau paa Næssets Sydside ud imod Torssukätak. Der findes ingen Havn. Over Land kan gaas til Nabopladserne Naujat og Igdlorssuit. Is- og Samfærdselsforhold er som ved Kexertax. Erhvervsforholdene er noget bedre end Udstedets paa Grund af Beliggenheden lige ved den udskydende Isfjord. Der gores Fangstrejser om Sommeren, især til Smallesund, Niakornak og Øen Ana i Nærheden af Torssukätak Breen. Befolkningen bestod 1915 af 38 Gronlændere. Af de 14 Mend var 8 gifte, 1 Enkemand og 5 under 12 Aar. Af de 24 Kvinder var 1 Enke, 5 ugifte og 10 under 12 Aar. Der var 9 Fangere og 1 Fisker. Der er ansat en kateketskoleud- dannet Kateket og en Jordemoder, der tillige betjener Bopladserne Naujät og Igdlorssuit. Befolkningen her er gennemgaaende driftigere og klarer sig bedre end Udstedets, ligesom dens Redskabs- og Husstel staar hojere. Af de 8 Huse har kun 1 fuldstændig indre Træbeklædning, de andre horer enten nermest til Type I eller II, men er gennemgaaende bedre end Udstedets. Alle har Jernovne. Der fandtes 2 Telte (Stovt), 2 Konebaade, 10 Kajakker, 7 Hundespand, 9 Rifler og 24 Isgarn. Pladsens eneste offentlige Bygning er et Lighus af Bindingsværk med Torvemur. 262 RITENBENK DISTRIKT Historie. Navnet betyder »det tremspringende Nes« og refererer sig til Beliggenheden. — Om Stedets Bebyggelse meget langt tilbage i Tiden vidner talrige Fund af Stenredskaber; næst efter Sermermiut (Jakobshavn Distrikt), er denne Plads — og til Dels Kekertak — de righoldigste i Grønland i denne Hen- seende. Stedet har, ligesom Kekertak og af samme Grund, senere som oftest været beboet. 1793 boede her 5 Familier med 40 Personer, deraf 7 udøbte. 1805 nævnes Pladsen ikke 1 Mandtalslisten, men 1811 og 1812 er den atter beboet. 1816 boede her 29 Personer. 1826 var her en Del særdeles flinke Skolebørn, men Stedets »elskveerdige Grønlændere« led Nød af Mangel paa Sælhunde. 1850 var Stedet ubeboet, men inden 1855 atter beboet og har uafbrudt været det siden. Bopladsen Naujåt, der ligger paa Nordkysten af Torssukåtak ca. 5 km Sydøst for Kekertak, hører administrativt og handelsmæssigt til dette Udsted. Pladsen ligger temmelig højt over Stranden ved Foden af det godt 760 m høje Fjæld, hvorefter den har Navn. Der findes ingen egentlig Havn. Over Land kan gaas til Nabopladserne Igdlorssuit og Nügäk. Is- og Samfærdsels- samt Erhvervsforhold har Stedet tilfælles med Nûgâk. Ligeledes Udfiytningspladser. Befolkningen bestod 1915 af 12 Gronlændere (2 Ægtepar, 1 Enke, 3 ugifte Mend og 1 Kvinde, 1 Dreng og 2 Pigeborn). Der fandtes kun 2 Fangere. Der var ikke ansat Kateket. Pladsens 2 Huse var nærmest af Type I, dog med lidt Brædder indvendig; begge havde Jernovn. — Der fandtes 1 Telt (Stovt), 1 Konebaad, 3 Kajakker, 2 Hundespand, 3 Rifler og 8 Isgarn. Historie. Navnet betyder »de unge Maager« og refererer sig til et nærlig- gende Fuglefjæld. — Stedet har, saavidt vides, aldrig været beboet for 1913. Bopladsen Ikorfat "ligger paa Nügssuak Halvøen ved Mundingen af Kekertak Bugten (Tasiussak) ca. 6 km Vest for Udstedet, hvortil den administrativt og handelsmæssigt horer. Pladsen ligger paa en Slette under de hoje Kystfjælde ved en lille Vig, som dog ikke yder Le for noget Fartoj. Over Land kan gaas til Nabopladsen Akü- nak bagom en Bugt, som ligger omtrent midtvejs. Naar Bugten lægger til (Ok- tober—November), er der god Slædevej. Isen foran Bopladsen lægger senere til og bryder tidligere op end omkring Kekertak, hvorfor Kajakfangsten Foraar og Efteraar kan drives længere, men ellers er Erhvervsforholdene de samme som ved Udstedet. Der gøres Fangst- rejser især langs Nigssuaks Kyst og til Niakornak. Befolkningen bestod 1915 af 22 Grønlændere. Af de 8 Mænd var 5 gifte, 2 ugifte og 1 under 12 Aar. Af de 14 Kvinder var 1 Enke, 3 ugifte og 5 under RITENBENK DISTRIKT 263 12 Aar. Der var 8 Fangere og 1 Fisker. En gift Kone er ansat som Lærerinde. Befolkningen er dygtigere og driftigere, derfor ogsaa mere velstillet end Udstedets. Pladsen havde 4 Huse, deraf 1 af Type III; de andre er en Mellemting mel- lem Type I og II, men gennemgaaende bedre end Udstedets. Alle Husene har Jernovne. -- Der fandtes 1 Telt (Stovt), 2 Konebaade, 9 Kajakker, 7 Hunde- spand, 7 Rifler og 14 Isgarn. Historie. Navnet betyder »Underlagene« (det man anbringer under noget for at faa det til at staa hojere) og refererer sig rimeligvis til Beliggenhedens For- hold til den foranliggende Havflade og det bagved liggende Hojland. — 1793 stod her et beboet Hus; senere vides Stedet ikke beboet for i den sidste Menne- skealder. Bopladsen АКапак ligger ca. 10 km Vest for Kerertak paa Nügssuak Halvøen ved den østlige Mun- ding af en stor Bugt (»Saputit«), der skærer sig i nordlig Retning ind i denne (men ikke findes afsat paa noget Nutidskort)!). Administrativt og handelsmæssigt hører den til nævnte Udsted. Husene ligger paa lavt Forland paa begge Sider af en lille grund- og skær- fyldt Vig, der ikke betyder noget som Havn. Over Land kan gaas til Naboplad- sen Ikorfat (se denne) og eventuelt bagom Bugten Saputit til Sarkak. Naar Bug- ten lægger til (den inderste Del ofte i Begyndelsen af Oktober), er der god Slæ- devej over denne og derfra landværts til sidstnævnte Plads. Da Isen udenfor Pladsen som Regel først lægger til efter Nytaar og bryder op i Begyndelsen af Maj eller tidligere, kan Kajakfangsten drives betydeligt læn- gere her end ved Kexertax. Til Gengæld kan Garn- og anden Isfangst ikke dri- ves saa længe. Men ellers er Erhvervsforholdene omtrent de samme. Der flyttes om Sommeren ud paa Fangst, men sjældent langt bort. Befolkningen bestod 1915 af 21 Grønlændere. Af de 9 Mænd var 4 gifte, 1 Enkemand, 2 ugifte og 2 under 12 Aar. Af de 12 Kvinder var 1 Enke, 3 ugifte og 5 under 12 Aar. Der var 6 Fangere, af hvilke en var ansat som Kateket, og 1 Fisker. Befolkningen klarer sig bedre end Udstedets. De 3 Huse var alle en Mellemting mellem Type I og II med mere eller min- dre ufuldstændig indre Træklædning, men ret rummelige og gode, og havde alle Jernovne. — Der fandtes 2 Telte (Stovt), 3 Konebaade, 7 Kajakker, 4 Hunde- spand, 5 Rifler og 7 Isgarn. Historie. Navnets Betydning er ikke ganske sikker. Rimeligvis betyder det »Mellempladsen« og har Hensyn til Beliggenheden midt imellem andre (vig- tigere?) Pladser; muligvis hentyder Navnet til Stedets Anvendelse som Rast- eller Teltplads. — 1787 var her ansat en Kateket, men 1793—1805 var her ingen Boplads. 1816 boede her 19 Mennesker. 1850 var Pladsen øde, men i den sidste Menneskealder har den saa godt som stadig været beboet. 1) Bugten findes afsat og dens Navn angivet paa en Korttegning over Disko Bugt fra 1785. 264 RITENBENK DISTRIKT Udstedet Sarkak oprindelig Gamle Ritenbenk (Fig. 9, 11), ligger ca. 35 km NV. for Ritenbenk paa Nügssuak Halvoens Sydside umiddelbart Nord for et herfra udskydende klippe- fuldt Nes. Neesset i Forbindelse med den foran Udstedet liggende flade »Torveo« dan- ner en god Havn for alle Fartojer. Dog kan storre Skibe ikke gaa ret langt ind paa Grund af ringe Dybde. Havnen har to Indlob, nemlig Ost og Vest om »Tor- veo«. Det østlige Lob er ofte blokeret af Isfjelde, hvorimod Vestlobet næsten altid er aabent. Ankerbunden er Ler, og Havnen yder Le for So og alle Vinde. Der findes ingen Ringbolte, men oprejste og afstivede Sten tjener til Fortojnings- pæle og Ankermerker. Foran Udstedet er der en Anlegsbro med Galge. Havnen lægger sædvanlig til med Is i Slutningen af December og er atter fri i Begyndel- sen af Maj eller lidt senere. Udstedet ligger ved Strandkanten af et 5—6 km bredt, med lave Klipper, Dale og Sletter opfyldt Forland, og har en meget vid Udstrekning. Ved Roden af Havnenæsset ligger Kirke og Skole, Handelens Bygninger et Stykke derfra lige for Havnen. Gronlænderhusene ligger spredt fra Havnenæsset 1 en Strækning af næsten !/2 km langs Kysten mod Nordvest, den største Bebyggelse dog i Nær- heden af de danske Huse (se Fig. 9). Stedets Beliggenhed er meget smuk og Omgivelserne baade venlige og stor- slaaede. Foran Husene strækker sig en jævn, græsklædt Slette ned til den sandede Strandbred. Fra selve Pladsen er Udsigt over den som oftest stille Havn og den med Torvestakke besatte © foran til Vajgattet og Diskos mægtige Fjældrække, der mod Øst afsluttes af det Vesuv-lignende Forbjærg Isinguax. Fra Havnenæssets Hoje ses mod Øst langs Nügssuak Halvøen til Naujât-Fjældet og ind i det isop- fyldte Torssukätak, hele Arveprinsens Ejland til Klokkerhuk og Syd derfor Jakobs- havns og Claushavns Lande som lave, blaa Toninger. Mod Vest ses Diskos og Nüg- ssuaks Kystbjærge ligesom lukkende sig sammen, og mod Nord afsluttes Syns- kredsen af de mægtige Fjælde hinsides Forlandet med de hoje aie Iviangernat (»Brysterne«). Klimaet er næsten behageligere end Ritenbenks og minder om Christians- haabs. Smukt Vejr kan staa lange Perioder ad Gangen baade Sommer og Vinter. Selv naar det blæser udenfor, saa Vajgattet sætter Skum, er der Havblik ved Sar- Kak. Nordosten, som er den fremherskende Vind, er oftest kun i Aarets sidste Maa- neder ubehagelig og stormende. — Ved selve Stedet er Myggeplagen trods sterk Sommervarme ikke slem. — Paa Grund af den frie Horisont mod Syd ses Solen lige til 27. November og atter 16. Januar. I Vajgattet legger Isen sig kun enkelte Aar fast for over Midten af Januar, ofte senere, og ligger da som oftest til Slutningen af April eller Begyndelsen af Maj. I daarlige Isaar hænder det, at det kun i kortere Perioder eller endog over- hovedet ikke bliver fast tillagt. Isen paa Havnen og foran Havnenæsset og Næs- sene Vest for Udstedet bliver tidlig stromskaaren og maa da omgaas over eller langs med Landet. RITENBENK DISTRIKT 265 De sedvanligste Sledeveje gaar tværs over Vajgattet til Ujaragsugssuk og langs Land til Bopladsen Tartunak. Hertil gaar ogsaa Slædevej og Sommersti over Land (tildels afmærket med Sten). Til Ritenbenk kores sædvanligst langs -Landet omtrent til Akünâk og derfra over imod Niakornak; 1 ringere Isaar Osten om Niakornak-@Qen. Befolkningen bestod 1915 af 170 Gronlændere. Af de 85 Mænd var 28 gifte, 4 Enkemænd, 20 ugifte og 33 under 12 Aar. Af de 85 Kvinder var 7 Enker, 19 ugifte og 31 under 12 Aar. Der fandtes 35 Fangere og 3 Fiskere. Mændene er gen- nemgaaende ualmindelig dygtige til Fangst. Kvinderne er flinke til Skindtilbe- redning, -Syning og -Brodering. Befolkningen er derfor velstillet og dens Redskabs- og Husstel særdeles gode. Hovederhvervet er Sælfangst. Kajakfangsten drives fra Maj til ud paa Ef- teraaret (baade med Harpun og Riffel). Paa Islægget drives Garn- og anden Is- fangst. Fra Maj til hen paa Efteraaret fanges Gronlandssæl, fra November og til Foraaret, iser Ringsæl. Desuden fanges aarlig en Del Remmesæl, Klapmyds og Hvidhval. I Juni drives angmagssat-, i Juni—September og fra Begyndelsen af Januar saalænge Isen ligger, Hajfangst; fra Midten af Januar kan der sædvanligvis fanges Hellefisk. Desuden fiskes Ulk, üvar og lidt Kabliau. Der drives med Ud- bytte Jagt paa Reve, So- og Landfugle, Harer og Rensdyr. Næsten alle Fangerne staar i Telt 1 angmagssat- og Kodtorringstiden fra Begyndelsen af Juni til Begyndelsen af August og atter i September paa Fangst. Der flyttes dog sjældent langt bort fra Udstedet. En yndet Teltplads er »Torveo«, hvor da tillige skæres Torv. Der er særdeles let Adgang til Brændselsforsyning. Torv skæres overalt i Omegnen, hvor der ligeledes samles Lyng og Pileris. Om Vinteren hentes Kul ca. 20 kin borte. Befolkningen boede i 27 Huse. Af disse var 1 af Type I, 4 af Type III og Re- sten af Type II. Af de sidste havde de fleste fuld indre Træbeklædning. Husene var gennemgaaende store, rummelige og velholdte og havde alle Jærnovne. En nu afdød, tidligere Udliggers Hus har 3 store Værelser, Køkken og 2 Forstuer og er omhegnet med Stakit. Af Telte fandtes ialt 18, hvoraf 7 af Lærred, 1 af dobbelt og 10 af enkelt Skind. Et af Lærredsteltene har Skindovertræk undtagen paa Gavlene. Skind- teltene er alle af den almindeligst benyttede Form (tupinar). To af dem har For- stue eller Forrum. Nogle af Teltforhængene (Remmesælstarme) er meget omhyg- geligt forarbejdede, saa de ikke knirker, samt udsyet forneden. Der fandtes 5 Kone- baade, 43 Kajakker, 5 Træbaade (2 fladbundede), 27 Hundespand, 55 Rifler, 145 Isgarn og 1 Hvidfiskegarn. Sarkak udgør med Bopladsen Tartunak en selvstændig Kommune under Kommunedistriktet Jakobshavn og hører til Nordgrønlands 6. Landsraadskreds. Kommunekassens Indtægt var 1915 1117 Kr. Regnskabet se Side 241. I gejstlig Henseende hører Udstedet til Ritenbenks Præste- og Overkateket- distrikt under Jakobshavn Præstegæld. Distriktets Overkateket bor her. 266 RITENBENK DISTRIKT Handelen forestaas af Udstedsbestyreren. Produktionen udgjorde 1915 278 Tdr. Spæk, 51 Tdr. Hajlever, 5 Ræveskind (2 blaa og 3 hvide), 842 Sælskind, 2 Hvalrosskind og 35 kg Fuglefjer, tilsammen indhandlet for Kr. 3891,86. Udhandlingen androg 8160,96 Kr. Befolkningen havde indestaaende i Spare- kassen 605,66 Kr. Der er ansat en Jordemoder for Udstedet med Boplads. De offentlige Bygninger er: Kirke, Skole, Udliggerbolig, Butik, Proviantbod og 2 Spækhuse. Kirken (Fig. 11), opført 1909, er af Bindingsværk med dobbelt Træklædning, gulmalet med rodt Tag; Forhal mod Vest og over Forhallen Klokketaarn med Spir. Smukt Inventar, deriblandt vasa sacra af Solv. Altertavlen, en Farvefotogravure i bred, komponeret Guldramme, er skænket af Biskop Lupwıcs. Et Harmonium er delvis bekostet af Befolkningen; ligeledes en Lysekrone og Væglampetter af Messing. Skolen, Bindingsverk med Torvemur, er det tidligere Kapel, opfort 1900. Udliggerboligen, opført 1905, Bindingsværk paa høj Grund og med Spaantag, har 3 Verelser, Kokken og Forstue. Foran Huset en indhegnet Plads. Butikken, opfort 1909, og Proviantboden, opfort 1908, er Bindingsveerks Treehuse. Spækhusene er begge Bindingsværkshuse, det ene med Tr&-, det andet med Torvemur. Historie. Udstedet har intet dansk Navn. Dets gronlandske Navn betyder »Solstad« (Solsiden) og refererer sig til Beliggenheden: fri Horisont mod Syd. Om Beboelse for Kolonisationen vidner ældgamle Hustomter og hedenske Grave ved Igdluluarssuk kort Nord for Husene. Her anlagdes Kolonien Ritenbenk ifl. Ordre '?/ı 1755. Stedet kaldtes af de Danske »Sakkame« (Lokalisform: paa Solsiden). Koloniens Bygninger — Vaa- ning af Stokværk, Spækhus af Bindingsværk og Varehus af Torv og Sten — laa nederst ved Havnen mellem de nuverende Handelsbygninger. Ved Havnen var en fast Anlegsbro. 1776 var Bygningerne forfaldne, hvorfor Oberassistenten anbefalede snarlig Flytning for at spare dyr Reparation. 1781 flyttedes Husene til Svarte-Vogel-Bay« Dog laa her endnu 1782 en Del Standfade, Tommer о. a. Materialier, som forst bragtes bort Aaret efter. En af de gamle Tomter, vistnok, efter Storrelsen at domme, Vaanings- husets, ses endnu lige ved den nuværende Butik. Huset har haft Façade mod Sydvest. Underassistent JENS LANGE (f. 1828) havde kendt en gammel Mand, som var Barn, da Kolonien laa her. Han fortalte bl. a., at de Danske om Vin- teren færdedes meget paa Rensjagt baade paa Nugssuak Halvøen og paa Disko, og at Rensdyrene ikke sjældent kom ned i Nærheden af Husene. Han erindrede ligeledes, at et Skib engang kom til Kolonien saa sent paa Efteraaret, at det opdagedes ved, at man saa dets Lanterner, »skønt det ikke var senaftens«. Da Kolonien flyttedes, fulgte største Delen af Befolkningen med. Der blev dog nogle tilbage, og snart flyttede flere til. Den 1784 forliste Togtebaad var fuldladet med Produkter fra »Sakkame«. Provst SVERDRUP overtalte samme Aar en Del RITENBENK DISTRIKT 267 Gronlendere fra Distriktet til at flytte hertil, og 1786 var her ansat baade Kateket og Medhjælper. 1787 kalder Provsten det et af de allerbedste Fangesteder i Bugten og tilfojer, at Distriktet burde have en særlig Missionær, med Bolig her, men da Stedet var forladt af de Danske, maatte der opfores et Missionshus. Det opgaves kun paa Grund af Missionskollegiets konstante Pengemangel. 1793 var her 2 store Huse med 44 Beboere, af hvilke kun 5 var udobte. Samme Aar anbragtes her et Par danske Mænd med 2 Slupper, for i Forening med Be- folkningen at drive Hvalfangst. Fra 1794 blev Koloniens Baadsmand stationeret her hver Vinter paa Handel og Garnfangst. 1796 fangedes 2 Hvaler. Under Kri- gen opgaves Udstedet, og Pladsen var en Tid ubeboet. 1814 var her atter to Huse, hvis Beboere 1815 var ved at do af Sult. Ca. 1840 blev Sarkak atter »Vinterudsted«. 1849 boede her fra Efteraar til Foraar en dansk Udligger, Baadsmand Soren JENSEN, som havde »et taalelig godt indrettet grønlandsk Низ. Fra ca. 1860 blev Udstedet helaarligt. Paa Kirkegaarden findes Gravminder over Udligger SØREN JENSEN (1 1883), hvis store Efterslegt har været og tildels er Stedets Foregangsmænd, og Under- assistent J. N. A. LANGE. Bopladsen Tartunak, der ligger paa Nugssuak Halvøen ca. 12 km Vest for Sarkak, hører administra- tivt og handelsmæssigt til dette Udsted. Husene ligger højt, ved Roden af et klippefuldt Næs under meget hoje Fjælde. Paa Neessets Vestside er en Vig, der danner en god Havn. Over Land kan gaas og køres til Sarkak (se dette Sted). Vejen er ret god, men Op- og Nedgangen fra og til Bopladsen gaar over en ho] og stejl Bratning og er altid ubehagelig; med haard- fogen Sne kan den kun passeres ved at der udhugges Trin. Is- og Erhvervsforhold er som ved Sarkak. | a 2 km omtrent Syd for Stedet omkring 3 Smaager er hele Vinteren aabent Vand, som benyttes til Sæl- og Eder- fuglefangst. Befolkningen bestod 1915 af 18 Gronlendere. Af de 7 Mend var 3 gifte og 4 ugifte. Af de 11 Kvinder var 1 Enke, 3 ugifte og 4 under 12 Aar. Senere er der sket nogen Tilflytning fra Udstedet. En af Fangerne var ansat som Kateket, men er senere afløst af en kateketskoleuddannet. Befolkningen er dygtig og velstillet. Pladsen havde 2 Huse, begge af Type II. De var gode og rummelige og havde Jernovne. Det ene havde et tilbygget Kul- og Forraadshus med særskilt Indgang. — Der fandtes 2 Telte (Stovt; det ene med Overtræk af Skind); endvidere 1 Konebaad, 6 Kajakker, 4 Slædespand, 6 Rifler og 21 Isgarn. Historie. Navnet betyder »det nyreformede« og refererer sig til Boplad- sens Beliggenhed paa en aflang, rundagtig Humpel. — Hvorvidt Stedet har væ- ret beboet for Kolonisationen, vides ikke. 1793 og endnu 1799 boede her ingen. 1805 boede her 57 Mennesker, 1816 var Stedet forladt, men 1823 atter beboet og havde »en Lærerinde« 1827 og 1850 var det ubeboet. Siden ca. 1885 har Be- boelsen veeret fast. 268 RITENBENK DISTRIKT Udstedet Ujaragsugssuk eller Alängox (Fig. 10) ligger ca. 45 km УМУ. for Ritenbenk ved Vajgats- kysten paa Diskos Nordside. Stedet findes let ved at gaa efter en mod Fjældet bagved fritstaaende Basaltkegle (»Igdlorssuaussak« о: Den der ligner et stort. Hus) hojt oppe i Bjergvæggen, som ses mange Mil borte. Der findes ingensomhelst Havn. Storbaade og Skibe maa ankre uden for Kysten, hvor de til Nod kan ligge sikkert ved Østen- og Sydvestvind — naar da denne ikke kaster for haardt paa Fjældene — men meget daarligt med Nor- den, der let bliver saa stærk, at man maa lette og staa til Sos. Ankerbunden er god, dog maa Baaden ofte, for at faa Lee, gaa saa langt ind, at Lavvandet kan genere. Kort Sydost for Udstedet er Skær og Grunde, som dog let kan ses og und- gaas og ikke er til Hinder for Ankerpladsen undtagen maaske for store Fartojer. Udstedet ligger paa et smalt Forland under den hoje og stejlt skraanende Bjergvæg. De danske Huse mod Vest og Gronlænderhusene mod Øst danner en sammenhængende Gruppe. Vest for Husene gor Kysten en Bojning indad, og her frembyder en sandet Strandbred et brugeligt Landingssted for Kajak- ker og Baade (se Fig. 10). Udsigten fra Stedet mod Nügssuak Halvøen og ud- og indad Vajgattet er smuk og storslaaet (Fig. 3), men noget dyster paa Grund af Beliggenheden paa Skyggesiden under Trykket af de mægtige Hojder bagved. Klimaet er vistnok det uroligste i Distriktet. Selv om Sommervejret er bedre og navnlig har mindre Regn og Taage end paa Diskos Yderside og ved God- havn, er endog stærk Blæst ingenlunde sjælden, især af Norden, selv i den bed- ste Sommertid. Om Efteraaret kan Kajakfangsten endog i betydelig Grad ge- neres deraf. Det sene Efteraar er ofte stormfuldt. I saa Fald plejer Foraaret at vere gennemgaaende roligt, medens det omvendte er Tilfældet, naar Efteraaret har været roligere. De fremherskende Vinde er Sydvest og Norden — ud og ind ad Vajgattet. Undertiden falder Sydvesten i mægtige Kast ned fra Fjældene og kan da veere farlig baade til Vands og til Lands. — Myggeplagen er ikke stor. — Solen forlader Udstedet allerede lidt for Midten af Oktober og naar det ikke igen for 24. Februar. Islægget danner sig sjældent for efter Nytaar, ofte langt senere; i daarlige Isaar kan det være usikkert hele Vinteren (jfr. Sarkak). Langs Kysten ligger det dog for det meste fast til Begyndelsen af Maj. Et aarvist Stromsted lige foran Udstedet er let at omgaa; ellers dannes der kun efter langvarigt Isleg i Maj Maa- ned Stromaabninger, som kan benyttes til Fangst. De almindeligste Slædeveje gaar udelukkende paa Is ud og ind langs Ky- sten og tværs over Vajgattet. Der kan køres paa Land til Bopladsen Unartox og ad Kysten til Isinguax; den sidste Vej frembyder de første 7—8 km nogen Vanskelighed, da Forlandet paa flere Steder er gennemskaaret af Klofter. Om Sommeren gaar der god Sti til Unartox og videre udefter til Ünartuarssuk, og mod Sydøst kan man gaa lige til Mudderbugten. En gammel Vej over Land til Disko Fjord kendes nu ikke mere, ikke engang Opstigningsstedet. Befolkningen bestod 1915 af 74 Gronlændere. Af de 38 Mænd var 11 gifte, RITENBENK DISTRIKT 269 14 ugifte og 13 under 12 Aar. Af de 36 Kvinder var 3 Enker, 13 ugifte og 9 under 12 Aar. Der var 22 Fangere og 2 Fiskere. Hovederhvervet er Sælfangst. Kajakfangsten drives fra Maj til hen paa Ef- teraaret. Fangstturnusen er Distriktets sædvanlige, men paa Grund af Vejr- forholdene usikrere og mindre aarvis end ved de andre Pladser. I Aabentvands- garn fanges som Regel nogle Hvidhvaler i September, og Narhvaler i Oktober. Naar Islægget begynder, drives Fangst fra Iskant samt Garnfangst, der vedva- rer, saalænge Isen ligger; om Foraaret drives wtox-Jagt. Som Bierhverv maa næv- nes Hajfiskeri, om Sommeren med bedst Udbytte, og Fiskeri af итак, af og til Kabliau, samt Ulke, der er af stor Betydning i den næsten regelmessig tilbage- vendende Trangstid i Aarets sidste Maaneder. Samme Rolle spiller Indsamling af Krabber og Muslinger, naar Isen gaar om Foraaret. Om Sommeren drives en lille Smule Fiskeri af Laksorred 1 Mudderbugtselven. Rævefangst giver aarlig et mindre Udbytte. Af Sofugle skydes især mange Ederfugle, af Landvildt Ryper og en Del Harer. Brændselssporgsmaalet volder ingen Vanskelighed. Der er let Adgang til Kulforsyning, Drivbreende faas hvert Aar, ligesom der samles Lyng og tort Pile- kvas. Torv bruges næsten ikke, da det ikke behoves. Trods disse forholdsvis gode Erhvervsforhold er Stedet stærkt i Forfald. Befolkningen mangler Foregangsmend, har lenge veret ret slo] og energilos, og derfor klaret sig daarligt. En Del daarlige Vintre og forskellige Ulykker, som har bortrevet unge og lovende Erhververe, har forværret Situationen. I de se- nere Aar har der stadig veret Tale om Bortflytning. Nu synes Ansættelsen af en ny, energisk Udligger (1917) at ville kunne bevirke en Forandring til det bedre. Udflytning paa Fangst bruges næsten ikke mere. Nogle faa plejer at fore- tage Fangstrejser langs Kysten til Mudderbugt og bor da i Jordhytter med Skindtag (igdluvigkat). De gaar dertil over Land og fragter deres Sager paa en Slags Flaade af Brædder over 2 sammenbundne Kajakker, som de trækker langs Kysten fra Land. Pladsen talte 9 Grorlænderhuse, som alle var en Mellemting mellem Type I og II, havde fladt Tag og delvis indre Træbeklædning, hvis Omfang retter sig efter Ejerens Omstendigheder. Ingen af Husene var særlig gode, 3 var smaa og daarlige, et af dem havde Tarmskindsrude. Udstyret var gennemgaaende ringere end Distriktets sædvanlige, dog havde alle Jernovne. Der fandtes 3 Telte (Stovt), 3 Konebaade, 30 Kajakker, 1 Træbaad, 7 Hun- despand (næppe mere end 3—4 brugelige), 30 Rifler og 29 Isgarn. Ujaragsugssuk udgør tilligemed Bopladsen Unartox en selvstændig Kom- mune under Kommunedistriktet Godhavn og horer til Nordgronlands 6. Lands- raadskreds. Kommunekassens Indtægt var 1915 567 Kr. Regnskabet se Side241. I gejstlig Henseende horer Udstedet til Ritenbenk Præste- og Overkate- ketdistrikt under Jakobshavn Præstegæld. Der er ansat en seminarieuddannet Kateket. Handelen forestaas af Udstedsbestyreren. Produktionen udgjorde 1915 270 RITENBENK DISTRIKT 110 Tdr. Spæk, 7 Tdr. Hajlever, 4 Ræveskind (2 blaa og 2 hvide), 254 Sælskind og 42,5 kg Fuglefjer — tilsammen indhandlet for Kr. 1341,32. Udhandlingen androg 3770,14 Kr. Befolkningen havde indestaaende i Sparekassen 1626,76 Kr. (deraf godt 1400 paa Udliggerens Konto). Der er ansat en Jordemoder for Udstedet med Boplads. Pladsens offentlige Bygninger er: Kapel med Skole, Udliggerbolig, Butik og 2 Spækhuse. Kapellet, opført 1879, af Bindingsværk med Tørvemur. I Vestsiden er ind- rettet et lille Skolelokale, gennem hvilket er Indgang til Kapellet. Huset er nu nærmest ubrugeligt og skal afløses. Udliggerboligen, opført 1884, Bindingsværk med Tørvemur, har to Væ- relser og Køkken. Butikken, opført 1862, Bindingsværk og Brædder med Spaantag, er daarlig. Det ene Spækhus, opført 1862, er af Jord og Sten; det andet, opført 1867, af Bindingsværk og Brædder. Historie. Udstedet har intet dansk Navn, men derimod 2 grønlandske, som benyttes i Flæng: Ujaragsugssuk og Alängok. Det første, som er Stedets ældste og officielle Navn, betyder »Kæmpestenen« og refererer sig til en fritstaa- ende, kegle- eller pyramideformet Spids højt oppe i Fjældvæggen kort Øst for Udstedet; herpaa kan dettes Beliggenhed kendes i indtil 50—60 km's Afstand. Alångok betyder »Skyggesiden« og er utvivlsomt egentlig Navnet paa hele Dis- kos Vajgatside. — Om Stedets Beboelse før Kolonisationen vides intet. 1793 var der ved »Yarasosuk« ét Hus med 23 Beboere; kun 2 døbte. 1799 og 1805 var Stedet ubeboet; GIESECKE omtaler det overhovedet ikke. 1814 nævnes kun Nü- gårssuk 4—5 km Øst for Udstedet og Isinguak som beboede Steder paa Diskos Nordøstside. Men 1821 fik Jons. Ovesen en Ducør for at være »frivillig Lærer« ved »Ujarasurksuk«; 1826 levede han »tilige med Grønlænderne her, ganske som Hedninger, og havde hedenske Skikke«. 1829 ansøgte Stedets Grønlændere om at faa en Udligger, da Forbindelsen med Kolonien var saa vanskelig, at de ofte manglede Ammunition, da de ikke _ kunde konservere deres Spæk »for Solen og Hundene«, og da en Dansk med For- del vilde kunne drive Hvidfiskefangst i Aabentvandsgarn. Der var 8 dygtige Fan- gere ved Udstedet, og det nærliggende Nügärssuk (genbesat 1829) vilde kunne vente Tilflytning andetstedsfra. 1830 oprettedes et »Vinterudsted«, som kun be- stod faa Aar. 1850 var hele Vajgatskysten af Disko ubeboet. 1862 skulde dansk Bødker FRITZ JORGENSEN med en Del Grønlændere an- lægge et Udsted ved Kutdligssat, men maatte paa Grund af Uvejr ligge vejr- fast her nogle Dage. Da man fandt Behag i Pladsen, anlagdes Udstedet her. Den tilflyttede Befolkning var fra andre Steder i Distriktet, især fra Atanikerdluk, der samtidig ophørte at være Handelssted. Blandt Nybyggerne nævnes som særdeles driftig Foregangsmand en Grønlænder Pato (Paulus) fra Nügssuak, hans Efternavn kendes ikke. Han blev Udstedets første Kateket (d. 1869). 8 af Nybyggerne døde 1867 i en Influenzaepidemi. RITENBENK DISTRIKT 271 I Maj 1914 omkom 3 unge Mend, deriblandt den dygtige Kateket Fer CLASEN, kort uden for Udstedet for Øjnene af deres paargrende, idet de over- raskedes af en voldsom Sydvestvind, der faldt i Kast nedover de hoje Fjælde og bogstaveligt loftede Kajakkerne op over Vandfladen og slyngede dem ned i Bolgerne. En fjerde, lidt ældre, der havde advaret dem, lykkedes det at naa saa langt ind, at han kunde bjærges. © Bopladsen Unartox, der ligger paa Diskos Vajgatskyst ca. 12 km NV. for Ujaragsugssuk, horer administrativt og handelsmessigt til dette Udsted. Husene ligger paa en ret lav Sandklint under den hoje Fjældvæg. De gene- res om Vinteren af Kildeis, der kommer frem inde 1 og omkring dem, værst i sne- fattige Vintre. — Der findes ingen Havn. Is- og Erhvervsforhold er de samme som Udstedets, og Tilgængeligheden er beskrevet under dette. Befolkningen bestod 1915 af 38 Gronlændere. Af de 21 Mænd var 7 gifte, 1 ugift og 13 under 12 Aar. Af de 17 Kvinder var 3 Enker, 1 ugift og 6 under 12 Aar. Der var 6 Fangere, af hvilke den ene var ansat som Kateket, og 1 Fisker. Befolkningen er driftigere og mere velstillet end Udstedets. De flytter aarlıg i April til Kutdligssat (30 km N.), hvor der staar et (tidligere Handelen til- horende) Hus, som de har forsynet med Kakkelovn og benytter paa al Slags Fangst, især for at samle Vinterforraad, og foretager ogsaa flere Sommer-Fangst- rejser end Udstedsbefolkningen. Pladsen har 4 Huse, hvoraf de 2 nærmest horer til Type I. De to andre er rummelige og temmelig gode af Type II. Alle har Jernovne. — Der fandtes 2 enkelte Skindtelte, 2 Konebaade, 9 Kajakker, 4 Hundespand, 10 Rifler og 14 Isgarn. Historie. Navnet betyder »den varme« og refererer sig til en lille, nær- liggende Elv, der lober hele Vinteren. — Hedenske Grave med Perler og andre Ting fra Hollenderne kan tyde paa Beboelse for Kolonisationen. 1793 stod her et Hus med 6 udobte. Endnu 1798 var Stedet beboet, men 1805 var det ube- boet og vedblev at være det længe efter Udstedets Anlæggelse. H. OSTERMANN. GO DH A V N' "DIS T Ri KAR OMFANG OG BEEIGGENHEB ODHAVN Handelsdistrikt omfatter Logen Godhavn med Udstederne Skan- G sen og Disko Fjord, begge paa Disko Øen, samt Kronprinsens Ej- land i Disko Bugt. Af Disko Øen mangler i Handelsdistriktet Øens Kyst mod Vajgattet indtil en Linie fra Mudderbugt til Igdlorpait paa Nordvesthjornet. Det saaledes afgrænsede Areal er omtrent 6500 km? eller noget mindre end Sjælland. Fra de sydligste af Kronprinsens Øer til Distriktets Nordgrænse mod Baffins Bugt er ca. 150 km, fra Mudderbugten tværs over til Diskos Vestkyst er godt 120 km. KYSTER, GER OG INDSKARINGER Ved Distriktets Ostgrænse er der en lille grund Bugt: Mudderbugten (grl. Akajarua о: dens Mavesæk); ellers er Sydkysten uden større Indskeerin- ger og Halvoer, kun i Gnejspartiet fra Godhavn til Fortunebay er der smaa Vige og Nees. Paa Vestsiden derimod er der 3 Fjorde, af hvilken den sydligste er den største og tillige stærkt forgrenet. Midt i dens 1O—11 km brede Munding ligger den hoje Klippeo Kekertak (ca. 35 km?), der deler den 1 et Nordre og Sondre Lob. Det nordre Lob er kort, bojer snart mod Nord og tilsidst mod NNV., og fra dets Indre udgaar der flere Dale ind i Landet. Sonderlobet gaar først væsentligst i østlig Retning, afgiver en Arm mod NV.: Kangerdluarssuk, paa hvis nordre Bred Udstedet ligger. Lidt længere inde er der en lille, af Sten og Ler næsten opfyldt Gren, Kangikitdlex, der gaar i Ost, medens Hovedlobet i en Bue bøjer mod Nord og derefter deler sig i to Arme, den ene endende i Vest ved Exalünguit, den anden i Ost ved Kuänerssuit. Fra det Indre af Kangerdluarssuk gaar der et lavt Ejde med Søer over til Ekalünguit, og fra det nordre Lob gaar der en Tværdal over til Mellemfjord. Fra alle Indervige udgaar der Dale ind i Landet, tilsidst endende 1 Breer. Mellemfjord (Akugdlex) er knap 30 km lang og uden store Forgreninger. Lige inden for Mundingen er der paa Sydsiden en Vig: Ту1зАткиф, der kan benyt- tes som Nodhavn for SV. Denne Fjords Kyster er noget højere end den forriges, og paa dens Sydkyst kommer der en megtig Bre næsten ned til Vandet. Med Pr. LXV GODHAVN DISTRIKT Fig.1. Skarvefjeld og Mundingen af Blesedalen. M. Р. Porsild fot. Oktober 1910. Fig.2. Basalttjælde med Forland. Diskofjord. M. P. Porsild fot. Juli 1909. Br БУТ GODHAVN DISTRIKT Fig.3. Sojlebasalt. Frossent Vandfald, Kuänit ved Godhavn. M. P. Porsild fot. Febr. 1911. Platanthera hyperborea Habenaria albida. Fig.4. De nordligste Orchideer i Grønland. M. P. Porsild fot. Juli 1909. GODHAVN DISTRIKT 273 Undtagelse af den for nævnte Dal over til Disko Fjorden, ender alle Fjordens ovrige Dale i Hojland med Breer. Fjordens Nordside er meget smuk og frodig. Nordfjord (Kangersök 9: »rig paa Nees« efter en Mengde smaa, 1 Kortet ikke antydede Klippepynter nær dens Munding) er kun lidet længere. Dens Kyster er endnu hojere, 13—1500 m. Fra dens Indre udgaar der meget store Dale, en sydlig, en anden først i nordøstlig, senere i østlig Retning. Nogle mindre Dale findes længere ude, alle ender tilsidst i Højland og Bræer. Mellem disse to Fjorde er der en Bugt, Kasigissat, der ogsaa bruges som Havn for SV., og Syd for Mellemfjord ligger Nordre Laksebugt (Exaluit). Fra begge udgaar ret store Dale, der endnu ikke er undersøgte. Ved Distriktets Nord- grænse ligger der, noget ud fra Kysten, nogle smaaSkær: Avatärpait(»Fangeblæ- rerne«), hvor man om Sommeren saa at sige altid træffer spraglet Sel. Et andet mærkeligt Skær, Sätox, ligger 1 Mundingen af Disko Fjords søndre Løb, det har tidligere været Hvileplads for Hvalrosser. Mellem dette Skær og Kysten sydfor er der Klippegrunde, som her umuliggør Fjordens Besejling med større Fartøjer. Det nordlige Lob samt Farvandet med Sydkysten af Kekertak er dog rigelig dybe. ge HAVET. DYBDER OG STROMFORHOLD TIDEVAND OG ISLAG Sydfra vender Godhavn Distrikt ud mod Disko Bugt, vestpaa ud mod Baffins Bugt. Disko Bugt er, saa vidt vides, 1 det væsentlige dyb overalt, 4. у. в. over større Arealer 2—400 m. Der eksisterer dog endnu kun faa Lodskud langs de vig- tigste Ruter for store Skibe, og det er ikke usandsynligt, at der nogle Steder kan findes grunde Partier, selv om de ikke har nogen Betydning for Sejladsen. En saadan nyopdaget, endnu ikke tilstrækkelig opmaalt Grund er nævnt under Ja- kobshavn Distrikt. Nord for Kronprinsens Ejlands nordligste Gruppe rekker Klppegrunde ret langt ud, og omtrent midtvejs mellem Øerne og Blaafjæld ligger isoleret de farlige Parry Skær. Derimod er Kysten af Disko fra Godhavn til Skansen ren, og det dybe Vand naar nær ind til Kysten. Kun ud for Skanseklippen ligger der et lille Basaltskeer ret nær Land. Det er ogsaa synligt ved Hojvande. Fra Skansen til Mudderbugten er Kysten sandet, og det mere grunde Parti rækker længere ud. Her kan de store Isfjælde aldrig komme ind, derimod staar her om Vinteren en tet Række af smaa Isfjælde, inden for hvilken Sledevejen sædvanligvis lægges. Uden for Diskos Vestkyst haves en Mængde Lodskud, foretagne af danske Orlogsskibe og Tjalfe-Ekspeditionen. De viser, at her atter findes en stor Banke, der udfor Nord-Disko muligvis naar 30—40 km ud fra Kysten, og hvis grundeste Partier kun har 30 Meters Dybde. Mod Syd staar Banken ikke 1 Forbindelse med den store Helleflynderbanke ud for Egedesminde Distrikt, idet der gaar en bred, dyb Rende, fra SV. til NO. op mod Hunde Ejland og Kronprinsens Ej- land. Ligeledes naar Banken ikke ind til Godhavn, og formodentlig er der en dyb Rende langs Vestkysten af Disko op til Malegat. I Fjorden haves ingen Lodskud, Dansk Grønland. 1. 18 274 GODHAVN DISTRIKT men Gronlænderne paastaar, at den er meget dyb. Dog ses aldrig store Isfjælde derinde. Helt inde ved det inderste er alle Fjorde og Fjordarme opfyldte af Ler fra Bræelvene, og saa grundt, at ikke engang en Baad kan komme frem. Tidevandsstrommen 1 Disko Bugt gaar udefter under Disko Kyst. For en Motorbaad varer erfaringsmæssigt Turen til Skansen fra Godhavn lengere end omvendt. Hovedmængden af de store Isfjælde Ost for Godhavn har væsentlig Indflydelse paa Islægget her, og dermed paa Stedets Vinterfangst. Naar her blot findes nogle rigtig store Isfjalde paa Grund langs Randen af Gens Sokkel ud mod det dybe, saa virker de som »Havisens Som«, siger Grønlænderne. Den kan da inden for dem taale ret svære Storme, og Samfærdsel, Garn og Snorer er ikke truede. Tillige giver de grundstødte Isfjælde, men da ganske vist de smaa lige saa fuldt, gode Garnpladser, da der jo under Tidevandsbevægelsen altid holdes en aaben Rende omkring dem, hvor Ringszlen søger til. Udprægede Strømsteder er faatallige i Distriktet. Et findes der mærkeligt nok, lidt Vest for Mudderbugten, uden at man paa Kysten kan finde nogen Moti- vering derfor. Det er dog kun farligt i Foraarstiden og kan nemt omgaaes. Ud for Diskos sydligste Pynt: Udkiggen ved Godhavn, bliver der tidligt strøm- skaaret, men dette betyder intet for Samfærdselen, da Slædevejen gaar inden om Halvøen over Havnen. Endelig er der flere udprægede Stromsteder i Fortunebay Partiet, hvor de baade kan være Samfærdselshindringer og Fangststeder. Anta- gelig er der ogsaa strømskaaret ud for de fremtrædende Pynter paa Diskos Vest- kyst Nord for Disko Fjord, men dér har i Aarhundreder ingen Slæde kørt. Om Is- og Strømforhold ved Kronprinsens Ejland henvises til Lokalbe- skrivelsen. Fjordenes indre Partier og rolige smaa Vige plejer at lægge til i November. Islægget ude i Disko Bugt og Vest for Disko betinges derimod af Vestisens An- komst til Kysten. Naar Isen med vestlige Storme drives over mod Land og kommer til Syne enten Vest eller Syd for Godhavn (i sjældnere Tilfælde kommer der Drif- ter ind gennem Vajgattet), saa plejer det hurtigt at fryse til langs Kysterne. Her- fra breder Islægget sig gradvis, indtil hele Disko Bugt er lukket. I svære Isaar | ligger der fast Is milevidt vestpaa. Paa den Maade hænder det ret ofte, at Mun- dingen af Disko Bugt mellem Godhavn og Egedesminde lægger til, før de indre Partier af Bugten. Bliver denne nye is liggende uforstyrret, saa afspærres talrige Hvidfisk, Narhvaler og Søfugle fra det aabne Hav. De holder til 1 Vaagerne indenfor, der efterhaanden bliver mindre og mindre og tilsidst saa smaa, at Dyrene paa Grund af Udmattelse ikke kan forlade dem, hvorefter de i Hobetal bliver et let Bytte for et hensynsløst Slagteri. Dette Fænomen kaldes i dansk Jargon »en Søvs«, en Fordrejelse af det grønlandske Ord savssat, »de sammenstimlende«. Disse savssat, der altsaa ikke er sjældne i Disko Bugt, synes at være bundne til visse bestemte Partier af den. Et af disse ligger omtrent lige langt fra Godhavn, Skansen og Kronprinsens Ejland. I Nordostbugten synes de ikke at forekomme, da Isen her altid lægger sig i de indre Partier først. I daarlige Vintre danner der sig kun en bredere eller smallere Strimmel Is GODHAVN DISTRIKT 27 Or langs Kysterne, eller Isen leegger sig nok, men naar ikke at dække Bugten helt og bliver derefter uvægerligt slaaet 1 Stykker af Sogang og skruet saadan sammen, at den næsten er ufarbar. Hvis man tor tro Gronlændernes Beretninger, synes der at vere lange Perioder med overvejende gode Isaar, afvekslende med Perio- der med ringere. Saaledes mener de, at vif. T. er i en Periode, hvor godt og lang- varigt Islæg er det normale, medens det f. Eks. for 30—40 Aar siden var normalt, at Skansefolkene kom til Godhavn i Konebaad allerede i Marts. Omvendt synes det at fremgaa af P. Kracus Dagbøger, at man i Aarene 1818—28 ret normalt korte lige over fra Egedesminde til Godhavn, hvilket nu er en sjælden Undtagelse. Herved maa dog erindres, at der dengang var Danske placeret baade paa Kron- prinsens- og Hunde Ejland. Muligt kan dette ikke uinteressante Sporgsmaal belyses gennem de ved Kolonien forte Dagbøger, hvor bl. a. ogsaa rejsendes Ankomst noteres blandt »Begivenheder«. TERRAIN. GEOLOGISKE FORHOLD) Disko Øen kaldes af Grønlænderne Kekertarssuak 9: den store ©; for Nordboerne var den kendt under Navnet Bjarney c: Bjørneøen, men Minder fra Nordboernes Færden er ikke fundet paa den. Navnet Diskos Etymologi er ubekendt. Det optræder for første Gang 1663 i hollandske Kort over Spitsber- gen som Betegnelse for en Bugt paa Stans Foreland, først i Formen Dusco, senere Disco. Forud for disse Kort er der engelske, som paa dette Sted har »Ducke's Coue« d. v. s. Marmaduke's Cove 9: Bugt, efter den bekendte engelske Hvalfanger, der her drev Hvalfangst i Begyndelsen af det 17. Aarhundrede. Senere optræder det i hollandske Kort over Vestgrønland, hvortil det maaske er overført fra Kor- tene over Spitsbergen, der dengang ogsaa hed Grønland, ligesom andre Stednavne f. Eks. Waygat, Liefde Bay o. fl., er overført. Antagelig har det ogsaa i Grønland først været Navnet for en Bugt, maaske for hele Disko Bugt, der ellers ogsaa hed Sydostbugt, og »Het Eyland van Disco« skulde saa være Diskos (nemlig Bug- tens) Ø. Hele Øen er omtrent paa Sjællands Størrelse. Fra Fastlandet Syd for Disko Bugt ser man Øen fra Mudderbugten til Blaafjæld. Den viser sig her som et stort og højt, fladt Land med mørke Vægge og hvidt Isdække over Toppene og det Indre, som ogsaa de fleste Kort fremstiller den. Men efterhaanden som man sejler nærmere, kan man udskille flere og flere Dale, og ret tydeligt ser man, at Øens østlige Del har en anden geologisk Bygning af Underlandet, end den vestlige, Skraaningerne er mindre stejle, hele Landskabsformen blødere. Efterhaanden skøn- ner man tydeligt den lyse Sandsten fra den mørke, kantede Basalt, der østpaa lig- 1) Kronprinsens Ejland er to lave Øgrupper af Gnejs og Granit, der maa betragtes som Udløbere af Egedesmindes Skærgaard. Den nærmere Omtale af dem vil findes senere under Lokalbeskrivelsen, og den efterfølgende Skildring gælder saaledes kun. Distriktets Del af Disko Øen. 18% 276 GODHAVN DISTRIKT ger ovenover, vestpaa danner det Hele. Men forst tæt inde under Land ser man, at der i det allersydligste Parti er et lavtliggende tredie Lag: Grundfjældet. Dets uregelbundne, toppede Former stikker da stærkt af mod Basaltens easfor- mige Vægge og Urer. Grundfjældet: Gnejs med talrige Granitpartier imellem, træder i Dagen fra lidt Ost for Godhavn til Fortunebay. Ostgrænsen dannes af en Forkastning, Oster- dalen, der gaar fra Foden af Lyngmarksfjældet ud til Kysten lidt Vest for Rode Elvs Munding (Fig. 8). Vestgreensen ligger bag Fortunebay Partiets vestlige Del. Gnejsbæltet hæver sig ved begge Ender til henimod 200 m, i Midten er det lavere og smallere. Derefter kommer Gnejsen igen frem midt i Disko Fjord, nemlig paa begge Kyster af det sondre Lob. Paa Sydkysten er Egnen ved Kivitut Gnejs, paa Nordkysten er der Gnejs med Afbrydelser fra Kanai Pynten og ind forbi Ikinex. Begge Steder har den betydelig storre Hojde, end paa Diskos Sydkyst, ved Kivitut naar den maaske op til 400m. Endelig er der Gnejs og Granit i Kangerdluarssuk, mest paa den nordre Kyst, hvor den begynder ved Udstedet og optager hele det lave Land mellem denne Fjordarm og Exalünguit. Længere nordpaa og ostpaa træder Grundfjældet ikke 1 Dagen. Dekulforende Dannelser rekker ved Mudderbugten et langt Stykke inden for Kysten og naar her op til henimod 900 m Hojde (se Fig. 5 i Ritenb. Distr.). Vestefter tager de af i Højde saavel som i Bredde, indtil de ved Brededal tyndes ud til et smalt Lag helt nede 1 Fjæren. Ganske isoleret forekommer der en lille Plet i Lyngmarken lige bag Godhavn og en anden i Disko Fjord ved Hjørnet af Fjældet Akuliaruserssuak, dér hvor Fjorden afgiver Armen Kangikitdlex. Begge disse Steder er der fundet en ubetydelig Mængde af daarlige Kul. De kulførende Dannelser bestaar hovedsageligt af en løs og blød, let smuldrende lys Sandsten, mellem den er der Lag af hyppigst gulbrune Lerskifere eller Ler- jernstene, undertiden er Skiferen paa Grund af Kulindhold helt sort. I det Store og Hele ligger disse Lag vandret, nogle Steder dog noget hældende. Skiferen er meget rig paa Planteforsteninger. Disse har vist sig at hore til Kridttiden (Atäne- Floraen) i de nederste Lag, Tertiærtiden i de øvre (se nærmere Omtalen af Plan- teforsteningerne under Ritenbenks Distrikt S. 214 ff.). Omkring Skansen er Lagene særlig rige paa svære Stammestykker, der endnu ikke-helt kan bestemmes botanisk. Træstrukturen med Knaster og trøskede Hul- ler, Aaringe etc. er udmærket bevaret i dem. Undertiden er de blot forkullede og bruges som andre Kul til Brændsel, til andre Tider er de forkislede. Hele dette Omraade er praktisk talt eet Kulfelt, men om Mæng- den og Kvaliteten af Kullene i Lagene har man kun nogen Kendskab fra Steder, hvor Mennesker bor eller jævnlig opholder sig, fordi her er saa rigeligt, at der ikke har været Grund til at undersøge dem nøjere andre Steder. I Dalene ved Mudder- bugten brydes og samles der lidt Kul af Folk fra Ritenbenk, naar de om Vinteren søger her over for at sætte Garn. Ved Skansen ligger Kullagene vandret og uden Spring. De findes et Stykke inden for Kysten og begynder ret højt oppe. Paa Grund af Arbejdsmetoden (se GODHAVN DISTRIKT 277 senere Lokalbeskrivelsen af Skansen) arbejdes der ikke ret lenge ad Gangen paa samme Sted, man flytter som Regel hvert Aar til et nyt Brud eller til et Lag hojere oppe end det tidligere udnyttede, indtil man naar Bakkens Top. Derefter tager man fat 1 en anden Bakkeside, indtil Regn og Smeltevand atter har bort- skyllet de nedskredne Sandmasser 1 den forste. Kulforekomsterne strekker sig bag Skansen langt ind i Landet, for de overlejres af Basalt. Kullene fra Skansen brænder meget let, ja de kan nesten tændes med en Tændstik, de gnistrer og sprutter stærkt, men de giver noget mindre Varme end gronlandske Kul fra andre Steder. Den storste Fejl ved dem er dog, at de meget hurtigt smuldrer hen, ikke til stovfint Snus, men til mindre og mindre, skifrede Brokker. Ca. 15 km nermere Godhavn, omkring Stedet Marrak, er Kulforekomsterne endnu rigere og Kullene samtidig bedre, deres Varmeevne er her storre, og de smuldrer kendeligt mindre. Nogen Havn findes her lige saa lidt som ved Skansen, dog kan Storbaade her gaa Kysten nærmere, og en lille Odde giver dem nogen Beskyttelse 1 alt Fald for nordlige og nordostlige Vinde, hvad der ikke engang er ‚ Tilfældet ved Skansen. Her hælder Lagene noget indefter, og der er talrige Spring i dem. Forlandet er her oplost i talrige smaa Dale og Klofter, og Kullagene ligger i alle Bakkesider, nogle af dem er indtil 1 m tykke. De højeste af dem ligger maa- ske 500 m oppe. Over disse Lag ligger Trappen, der er en vulkansk Dannelse fra Ter- tiærtiden. Det nederste Lag af denne Dannelse er noget afvigende fra de ovrige, nemlig en mork, modstandsdygtig Tuf-Breccie. Inden for Distriktet kommer den frem omkring Godhavn, navnlig i Skarvefjeld, samt i Kysten i Disko Fjords inderste Parti. Denne Breccie danner altid stejle Klippekyster med talrige Huler, ofte tillige med Smaavige og isolerede Klipper ude 1 Havet. Ellers bestaar Trappen af regelmessigt vekslende Lag af brunsort Sojle- basalt og rødlig Tuf (se Fig. 1, 2,6,7,11). Helt vandrette er disse Lag næsten aldrig, som Regel har de en svag Hældning i den ene eller anden Retning, og dette har stor Indflydelse paa Landskabsformen. Basalt- og Tuflagene er lidet modstandsdygtige mod Vejrsmuldring. Basalten er fuld af Revner og Sprækker, der fylder sig med Vand, dette fryser og sprænger Blokkene ud fra hinanden, og naar saa Solen kommer og toer Isen, falder Blokkene ned, ofte i hele Fjæld- skred. Ethvert Basaltfjæld har saaledes en Stejlside, hvor denne Nedbrydning idelig finder Sted, indtil Uren ved Fjældets Fod engang naar helt op til Toppen (se Fig. 11). Stejlvæggene er bare og Urernes Vegetation er som oftest fattig og spredt. Den anden Side derimod er jævnere og ikke stejlere end at man herfra bekvemt kan bestige Fjældet. Her sker der ingen Fjældskred, Fjældets eller Dal- sidens Form er omtrent som Isen under den store Istid har dannet dem: hvad der senere er vejrsmuldret, bliver liggende paa Stedet, undtagen hvor senere Vandlob har udgravet nye Klofter. Her er ogsaa Vegetationen teet. Tykkelsen af de enkelte Basalt- og Tuflag er meget varierende. Inde i Disko Fjord kan man tælle nogle og tyve Lag-Par fra Kysten op til 1000 m Hojde, 278 GODHAVN DISTRIKT andre Steder er der til samme Hojde langt færre og tykkere Lag. Heller ikke er Lagene i samme Fjæld af samme Tykkelse. Mineralier. I Sammenligning med det øvrige Vestgrønland er Diskos Kyster godt undersogte 1 mineralogisk Henseende, navnlig Egnen omkring Godhavn og Disko Fjord. Et ret stort Antal Mineraler er kendt, dog ingen af okonomisk Inter- esse, derimod talrige af stor videnskabelig Betydning. Beromtest er de talrige Fund af gedigent Nikkeljern af tellurisk Oprindelse. Dette Jerns Op- dagelseshistorie maa gives lidt udforligere, fordi den er saa interessant og fordi der knytter sig saa mange teoretiske Interesser til dette Jern. Da Joan Ross 1818 opdagede Cap York, traf han Eskimoerne i Besiddelse af Jernknive, som de havde lavet af loshuggede Stumper af nogle store Jern- blokke, der laa et Sted ved Kysten i Melville Bugten. Da dette Jern udviste en stor Nikkelprocent, og da det efter Slibning og Ætsning fremviste visse karak- teristiske Figurer, maatte man antage, at disse Jernklumper var nedfaldne Me- teorstene, hvilket ogsaa viste sig at veere rigtigt, da det mange Aar senere (1894) lykkedes Peary at finde dem og bringe dem hjem. Fra Dansk Gronland har man i lang Tid kendt lignende Redskaber af Jern, fundne i Eskimograve og Hustomter, og GIESECKE havde 1 Begyndelsen af for- rige Aarhundrede fundet en Jernklump paa Arveprinsens Ejland. Rink havde hjembragt en Klump paa over 10 kg, fundet af en Gronlender ved Jakobshavn, Læge PFAFF senere en Klump paa 8 kg sammesteds fra, 1852 Lege RUDOLPH een. fundet ved Fortunebay, og da NORDENSKIOLD 1870 besogte Disko Bugten, ledte han efter flere Stykker, især ved Fortunebay, og da han ikke fandt Jernet, lod han Gronlænderne ved Godhavn soge efter det, medens han tog til Umänak og udlovede en Stortroje til Belonning for den, der fandt det, da det »ovilkor- ligen mäste förekomme nänstans i trakten«. Da Nordenskiöld kom til- bage, havde den senere i Godhavns Lokalbeskrivelse omtalte PETER BROBERG ogsaa fundet, hvad Nordenskiöld søgte, ganske vist ikke ved Fortunebay, men ved Kysten af Blaafjæld (Uivfak), betydelig længere vestpaa. Her laa nogle større og mindre Klumper, de største vejede henholdsvis 25000, 6500 og 400 kg. Paa nogle af disse Jernklumper fandt NORDENSKIÖLD smaa Basaltfliser, og 1 Basalten deromkring fandt han smaa Jernkorn. Ikke des mindre maatte han an- tage dem for at være af meteorisk Oprindelse, da man den Gang ikke kendte Forekomst af gedigent Jern i. anden Form, og da baade Nikkelholdigheden og Ætsefigurerne stemte hermed. Aaret efter udsendtes et svensk Skib for at hente Blokken, og med det fulgte Danskeren К. J. У. STEENSTRUP for at forbeholde noget af Fundet for det danske Museum. Efter at STEENSTRUP havde undersøgt Stedet og fundet lignende Jern, om end i mindre Klumper andetsteds i Basalten og basaltlignende Bjergarter paa Disko, kunde han ikke akceptere Forklaringen af dem som Meteorjern, men hævdede, at Jernet maatte stamme fra selve Jorden, hvad der altsaa den Gang var noget ganske nyt. Herom og om andre Ting vedrørende Jernet, opstod der en omfattende videnskabelig Diskussion, saa at det grønlandske Jern, næst GODHAVN DISTRIKT 279 efter Kryoliten, er det mest omtalte og videnskabelig set betydningsfuldeste Mineral i Grønland. Efterhaanden sejrede STEENSTRUPS Anskuelser, men det neste Sporgsmaal blev da, hvorledes Jernet her var fremkommet. Herom er der navnlig fremsat to Teorier. Den forste gaar ud paa, at det telluriske Nikkeljern er trængt op fra selve Jordens Indre. Senere har man, ogsaa støttet paa andre Grunde, fremsat den Hypotese, at Jordklodens Kerne bestaar af tunge Metaller, hovedsagelig netop Nikkeljern (»Nife«-Kernen, efter de kemiske Symboler for Nikkel og Jern), medens Jordens Skorpe bestaar af lettere Mine- raler, hvor Silikater og Magniumforbindelser indtager Hovedmassen (Sima«- Skorpen efter Symbolerne for Silicium og Magnium). Den anden Teori mener, at Jernet skal være opstaaet ved Reduktion, ved en Slags naturlig Udsmeltnings- proces, da den glødende Basalt gennembrød de kulførende Dannelser og tændte Kullene i Brand, Jernet skulde da stamme fra Basaltens Indhold af Jernmalme eller fra den forsteningsførende Lerjernsten. Denne Teori søger sin Støtte i, at Jernet altid er mere eller mindre kulstofrigt, og der indvendes mod den anden Forklaring, at Jernet skulde være alt for tungt til saadan at kunne føres op med smeltede Masser af en langt lettere Bjergart. Mod det sidste indvendte STEEN- STRUP, at Lavaen maaske har været tyktflydende og derfor haft større Løfte- evne, og henviser til, at et andet tungt Mineral fra Diskos Basalt, Magnetkis, maa være slynget op fra Dybet, da det ifølge sin kemiske Sammensætning ikke kan være opstaaet ved en Smeltningsproces. Den første Teori synes at være den bedst begrundede; og specielt her ved Uivfak synes det vanskeligt at kunne faa Anvendelse for den anden. Her kendes nemlig ingen kulførende Dannelser, Jernblokkene forekommer i Fjældets aller- underste Lag, af hvilke de efterhaanden blottes ved Basaltens Forvitring. Dette Lag ligger nu omtrent dækket af Højvande. Basaltens Underlag er vel ikke di- rekte synlige her, men Gnejslagene naar fra begge Sider af Uivfak nær hertil, og Undervandsskærene udfor Blaafjæld og Maligiak Pynten ved Disko Fjords Mun- ding bestaar overvejende af Gnejs, saa der kan næppe være Tvivl om, at Basalten her hviler direkte paa Grundfjældet og ikke paa et mellemliggende kulførende Lag. Diskos Jern er forøvrigt mærkeligt ved, at det optræder i to Former, en meget haard og sprød kulstofrig, der ligner Støbejern, og en blødere og sejgere, kulstoffattig, der ligner Smedejern. Denne Forskel har ogsaa de i teknisk Hense- ende saa beundringsværdigt intelligente Eskimoer kunnet iagttage. De kunde overhovedet ikke smede, de havde jo kun deres Spæklamper og Lyngbaal, og de maatte derfor nøjes med koldt at tildanne de møjsommeligt afsprængte Styk- ker ved Hamring mellem Sten og ved Slibning. De har fortrinsvis benyttet Sme- dejernet, og at dette har betydet noget for dem, trods den primitive Tildan- nelse, viser de talrige Fund, man efterhaanden har gjort af Jernredskaber og Raamateriale til dem i Grave og Hustomter over et saa stort Areal som fra Umånak Egnen og til Frederikshaab i Sydgrønland. Ejendommeligt er det, at kun nogle af Jernstykkerne er i Stand til at holde 280 GODHAVN DISTRIKT sig. De allerfleste smuldrer hen, især naar de opbevares inde, hvilket tvinger Museerne til at gemme deres Beholdninger 1 det frie. Sammen med det telluriske Jern er der fundet et Antal meget sjældne og vi- denskabeligt interessante Mineraler, der til Dels kun kendes herfra, f. Eks. Cohe- nit, Schreibersit og Hisingersit. Iøvrigt er Basalten rig paa Mineraler udskilte i Blærerummene, saaledes Kvarts, der ofte optræder som klare Bjergkrystaller, men navnlig som Kalcedon og dens talrige farvede Modifikationer: Agat, Jaspis 0.s.v. Alle disse Kalcedonvarieteter, undertiden ogsaa klare Bjergkrystaller, har tidligere været meget anvendte af Eskimoerne til Forfærdigelse af Knive, Pile-, Harpun- og Lansespidser. Endnu mere anvendes hertil dog Bjergarten Porcellanit, der oprindelig er en Lerskifer, som hører hjemme i de kulforende Dannelser, men som ved Kontakt med den glodende Basalt, hvor den trængte op gennem disse Lag, blev hærdet, saa den forekommer i alle Haardhedsgrader næsten op til Kvartsens. Porcellaniten er sejgere, mindre splintrende end Kal- cedonen, derfor lettere at bearbejde til store Genstande, men navnlig er de ikke alt for haarde Sorter 1 Stand til at slibes og poleres, saa man endnu kan finde Red- skaber heraf, hvis Æg er slebet saa skarp, at den »plukker« i Huden, naar man stry- ger den hen over sin Haand. De fleste fundne Redskaber af Porcellanit er graa eller . blaagraa, sjældnere gronne, blaa eller rode. De blodere Varieteter bruges ofte til Hveessestene. Der har for Kolonisationen været en Industri af saadanne Genstande . flere Steder, bl. a. paa Disko, og Genstandene fortes ved Tuskhandel viden om. - Almindelig i Basalten er ogsaa Kalkspat, der undertiden forekommer i klare, dobbeltbrydende Krystaller, men navnlig er den rig paa de saakaldte Zeoliter, vandholdige Silikater, der maa opfattes som Basaltens Omdannelsesprodukter. De danner ofte krystallinske, straalede Fyldninger af Blærerummene, ofte er Krystallerne meget fine og naaleformede. Flere af dem er her meget almindelige, andre kun lokale. | Nogle Steder findes der i Basalten og den ledsagende Tuf Klumper af uren Grafit, dog ikke i saa stor Kvantitet eller saa god Kvalitet, at man har tænkt paa Brydning. I Grundfjældets Gnejs og Granit findes de fleste af de for Gronland almin- delige Mineraler; ingen har vist sig at have okonomisk Interesse. Granater findes i Disko Fjord, men de er ikke serlig smukke eller store. Lidt Kobber er der ogsaa flere Steder, men sjældent mere, end at det lige kan farve Klippen med et eront Overtræk. Vegsten skal der findes lidt af ved Fortunebay, men Forekom- sten er saa ubetydelig, at Diskos Eskimoer i tidligere Tid indførte Materialet til deres Lamper og Gryder andetsteds fra. Langs de normale Basalt- og Tufkyster uden Breccieunderlag, og endnu mere langs de kulforende Dannelsers Omraade, er der altid et bredt Forland, hvor i det mindste Overfladen bestaar af lose Dannelser, Morene eller nedskredne > og udskyllede Masser. Paa saadanne Kyster er der total Mangel paa Havne, GODHAVN DISTRIKT 281 selv for en lille Baad. Til Gengæld behover man ikke at frygte for Undervands- skær, med mindre der er Basaltgange gennem Forlandet, som kan antages at strække sig ud under Havet. Udfor Gnejs- og Brecciekysten er der talrige Vige og Smaahavne, men her er ogsaa overalt Muligheder for Skær. Basaltfjældene afsluttes opadtil 1 næsten vandrette Hojsletter. Paa den storste Del af Vajgatkysten ligger Randen af det indre Plateau næsten ubrudt inde bag Kysten, men paa Diskos Sydkyst er der talrige storre og mindre Dal- strog, der enten gaar helt igennem fra Kyst til Kyst, eller strækker sig langt ind og til Slut taber sig i Hojlandet, hvor de optager Breer. Mange af disse Dale er brede, har U-formet Tværsnit og ringe Stigning, deres Forgreninger derimod er ofte snævrere, stejlere og har V-formet Tversnit. Kun en Del af de storre Dale er kendt, og Kortet er saa ufuldstændigt og mangelfuldt, at det knap nok giver en Forestilling om disses Plads og Forlob. Nogle af de gennemgaaende Dale be- nyttes som Færdselsveje til Fods eller med Slæde og er derfor velkendte, de andre ved heller ikke Nutidens Gronlændere Besked med, thi siden Rensjagten paa Disko ophorte, var der ikke mere Anledning til at færdes i det Indre, og den nu- værende Befolkning vil af overtroiske Grunde nodigt ind 1 ukendte Egne, især naar der ikke er en Dansk med, hvem det mystiske ikke antages at bide paa. Derimod findes overalt derinde Spor efter Fortidens Eskimoers Ferd. Fra Mudderbugten gaar der et Par store forgrenede Dale langt ind, en af dem helt op bag Ujaragsugssuk; de ender tilsidst 1 Bræer, Kvandalen bag Uja- ragsugssuk er det nordligste Sted, denne Plante forekommer. Naar Ujaragsug- ssuks Befolkning henter deres Kvaner her, maa de paa Vejen derhen gaa over et. Plateau, der er over 1000 m. højt. — Fra Kysten herfra vestefter er der mindre Dalstrog, der taber sig i Hojlandet, men ingen af dem gaar dybt ind. En af de sidste er ved Sinigfik, midtvejs mellem Skansen og Godhavn. Derefter kommer to Tverdale Øst for Godhavn, Brededal (Itivdlex), der fører ind til Fjord- armen Kangikitdlex, og Blesedal (Itivnex), der ender lidt inden for Kivitut. Begge er aabne, brede Dale med jævnt skraanende Sider og talrige smaa Side- dale op til Hojlandet. Blæsedalen er den hyppigst befærdede. Vandskellet ligger nærmest Fjorden, det er ca. 400 m over Havet; da Elven til Fjorden løber nede i en ret dyb Kloft, kan man ikke kore langs den, men maa holde sig ovre i vestre Side af Dalen. Dér skal man ned ad en hoj Bakkeskraaning, der dog er delt i flere Afsnit. Nogle af dem er ret stejle og kan en Tid af Aaret være isede og der- for ubehagelige. Denne Bakke hedder Majorkak (»den lovlig store Stigning«), 1 dansk Jargon »Majoren«. Fra Blæsedal til Brededal gaar der et Pas bag Skarve- field (Tunugssuak), der benyttes meget som Sledevej, naar der ikke er Is langs Skarvefjæld. Pashojden er ca. 600 m, og Vejen gaar op over еп af Brætungerne fra Skarvefjælds Isse. Fra Blæsedalen er Stigningen jævn, fra den anden Side noget stejlere, Endelig er der den bedste og bekvemmeste Tværdal (Itivdlex) fra Søndre Laksebugt til Disko Fjord uden for Kivitut. Dens Pashøjde er kun ca. 140 m, og Stigningen altsaa meget ringe. Dalen er desuden saa aaben, at Sneen her hurtig 282 GODHAVN DISTRIKT blæser sammen, og Foret er næsten altid godt. Om Sommeren er denne Dal mere sumpet, og Vegetationen tættere end 1 de andre, hvorfor Myggene her er plagsomme. I den ligger en af Diskos faa, men smaa Soer. Fra denne Dal gaar der en sjældnere benyttet Dal bag Blaafjæld ud til Maligiak og talrige mindre Dale ind 1 Hojlandet bag Godhavn. Velkendt og ret ofte benyttet som Vej, Sommer og Vinter, er Kildedalen (Itivnek) fra Disko Fjords nordligste Vig til Bunden af Mellemfjorden, den har ringe Pashojde, men er noget snævrere, og de omgivende Fjælde noget højere, saa at Foret her ikke bliver godt for hen paa Foraaret. Nærmest Mellemfjord ligger i den en mærkelig Kilde, der er 18° varm. Fra Bunden af alle Disko Fjords Grene og fra Bunden af Mellemfjorden, men iseer fra det Indre af Nordfjorden, gaar der, som allerede nævnt, endnu kun lidet kendte Dale ind i det Indre. Blandt de storste skal fremhæves en Dal fra Disko Fjords inderste Vig mod Nord, fyldt af en mægtig Bre, hvis Tunge naar ned til en ringe Hojde over Havet, og som forer op til et vidtstrakt, isklædt Højland 11—1300 m over Havet med endnu højere Nunatax’er. Fra dette Hoj- land gaar der Breer ned til Mudderbugten og til Mellemfjorden, og en stor Dal, maaske den storste paa Disko, gaar ned til Indre af Nordfjord. I denne Dal, der er meget frodig, naar Brætungen kun ned til 590 m Hojde. Bunden af alle disse Dale ег i alt Fald delvis dækket af lose Moræneaf- lejringer, og Morænerne viser allerede ved deres Plantedække, at de er gamle. Først oppe i nogen Højde eller ved Breetungen træffer man paa Diskos Syd- og Vestkyst friske Morænedannelser med sparsom eller ringe Vegetation. Derimod er Nordost-Disko karakteriseret ved saadanne unge Moreneaflejringer, selv langt borte fra de nuværende Breer. Alle store Elve er Bræelve, og da Basalt- og Tuf- lagene er lette at arbejde i, er Elverosionen meget stor, og alle Fjordes Inder- vige er opfyldt af Ler- og Sandmasser, saa at selv en Baad ikke kan naa helt op. Inden for Bunden er det første Stykke af Dalen sædvanligvis et Stykke Fjord, der for nylig er blevet fyldt, og hvor Elven ikke lober i en enkelt bred Strom, svarende til dens Vandmasser, men i talrige ideligt forgrenede Smaalob. Om Vin- teren fryser disse smaa Lob snart til Bunds, og Vandet fra Dalens og Dalsider- nes Kilder breder sig ud over Elvlejernes Is og Reylerne mellem dem og danner saa en bred sammenhængende Flade af Ferskvandsis som en stor So. Terrasser. Næsten overalt paa Diskos Vest- og Sydkyst kan man paavise et System af vandrette Sand- og Grusterrasser, der vidner om tidligere hojere Vandstand. Hvad der staar af dem nu, er kun Rester, som det rindende Vand har levnet. De findes derfor hyppigst paa lidt beskyttede Steder i Dalmundingen. I enkelte af dem er der fundet marine Skaller, og nogle faa Steder er der ogsaa hævede marine Lerlag med Skaller. Ved Godhavn kan man af forskellige For- hold slaa fast, at i det mindste op til 100 m af det nuveerende Land efter Istiden har været senket under Havet. Som hele den ovrige Vestkyst af Gronland synker ogsaa Diskos Kyster, det GODHAVN DISTRIKT 283 er iagttaget især ved de beboede Pladser, men ogsaa andetsteds paa alle dens Kyster. I Modsætning til Gnejslandet er Disko meget fattigt paa Soer; der ken- des ikke en eneste større eller dyb So uden for Øens Gnejsomraade. Derimod er der talrige Brakvandslaguner langs Kysterne afdeenimede fra Havet ved Strand- bred. Øen har mange smukke Vandfald. Et af de mest kendte, men hverken det storste eller det smukkeste, er Rode Elvs Fald ved Godhavn (se senere). BRÆERNE. DE VARME KILDER Diskos største kendte Højde ligger i Øens nordøstlige Del og er 17—1800 m. Herfra sænker Landet sig, saa vidt vides, jævnt mod Syd og Vest. Nordfjordens Nordkyst er endnu høj, ligeledes er Landet bag Øens nordligste Forbjerg atter højt, men Øens nordøstre Hjørne er paafaldende lavere end det øvrige og naar næppe nogetsteds over Snegrænsen. I en Højde af noget under 1000 m tøer Sneen ikke mere, og større sammen- hængende Plateauer af denne Højde eller højere bliver derfor dækkede af Høj- fjældsis. Fra denne Højlandsis kommer der talrige større eller mindre Bræer ned. I det eksisterende Kort er der angivet for Disko ca. 25 Bræer, hvilket maaske er '/; af det Antal, der faktisk findes. Bræerne gaar et kortere eller længere Stykke ned i Dalene, eftersom disse ligger i Sol eller Skygge, men ingen naar helt ned til Havet, og ingen danner Isfjælde. Folks almindelige Opfattelse er, at Bræerne i den sidste Menneskealder har trukket sig tilbage. Ved Godhavn er et Par Bræer maalt nogle Gange, men ikke ofte nok til at man har en sikker Forestilling herom. Forøvrigt er disse undersøgte Bræer hverken særlig store eller paa anden Maade karakteristiske, men blot let tilgængelige. Paa mange Steder er der kedelformede Kløfter ind i Fjældsiden (Botner); nogle er fyldte med Morænemasser, men i de fleste er der under Morænen en Is- kerne, en afsmeltet »død« Bre, der ikke længer staar 1 Forbindelse med Høj- fjældsisen. Paa et Stykke af Kysten ud mod Vajgat ser man Højfjældsisen knække af langs Kanten og Isen styrte ud over den lodrette Basaltvæg, hvorefter den ved Foden af denne igen regenererer til Bræ og flyder et Stykke ned, før den smelter. Oppe paa de isfri Basaltplatauer ligger der naturligvis talrige løse Basalt- blokke, men paafaldende er det, at der tillige overalt, hvor man har været, er fundet løse Blokke af Gnejs og Granit, der viser, at Isen tidligere har dækket alt og har ført disse Blokke herover fra Grønlands Fastland. Meget karakteristisk for Disko er Øens Rigdom paa varme Kilder, af Grøn- lænderne kaldet ünartut (Flertal af ünartor). Navnet varme fortjener de, for saa vidt som deres Temperatur er over Stedets Middeltemperatur for hele Aaret, og som de saaledes rinder baade Sommer og Vinter, men ellers er Vandet 1 dem ret koldt. Saa vidt Maalingerne — der ikke er talrige — strækker, er Tempera- turen højest om Vinteren, vist fordi Vandet om Sommeren blandes med Smelte- 284. GODHAVN DISTRIKT vand. De allerfleste er kun 2—6° C., et Par enkelte maaler 17—18° C. Vandet i Kilderne er rent, indeholder ikke engang Kulsyre, og afsætter ingen Skorpe ved deres Udlob. Dog er der heri een Undtagelse, en Kilde i Fjorden, der afsætter Gips. | Paa Vajgatskysten er der kun nogle faa, men meget store og vandrige Kilder. Derimod er Sydkysten fra Skansen hen forbi Godhavn meget rig paa dem, og det rigeste Kildefelt er ide indre Dele af Disko Fjord. Nogle findes endnu i Mel- lemfjorden, derimod kendes ingen ude paa Vestkysten Nord for Fjorden, ej heller i Nordfjorden eller paa Øens Nordkyst. Nogle Iagttagelser tyder paa, at der inde i Disko Fjord ogsaa findes Kilder, der har deres Afløb under Havfladen. Ved Godhavn og i Disko Fjord findes Kilderne fortrinsvis i Brecciens Om- raade og synes især at komme frem ved dennes Grænse mod den overlejrede, normale Basalt, men dette gælder ikke for dem alle, og der er heller ikke Kilder ved alle Breccieforekomster. Ved Aflobet fra Kilderne er der en rig Vegetation, her trives Egnens almindelige Planter særlig frodigt, men her findes ogsaa tal- rige sjældnere, sydlige Typer. Ogsaa det lavere Dyreliv véd at finde dem; man kan her tidligt om Foraaret, medens endnu Lufttemperaturen er 30° C under Fry- sepunktet, finde levende Insekter i og ved Vandet, Snegle og Regnorme paa Færde ved Siden af det. Uden for Afløbet af de større Kilder danner sig intet varigt Islæg paa Havet. KLIMA Der haves ingen meteorologiske Observationer gennem længere Tidsrum fra Godhavn Distrikt, og vi maa derfor nøjes med at skildre dets Vejrlig efter almindelig Erfaring sammenholdt med Forholdet ved de andre Bugtkolonier, navnlig ved Jakobshavn. I Almindelighed maa Klimaet siges at være mindre gunstigt end inde i Bugten, Sommervarmen lidt mindre, Vintertiden lidt mil- dere, Nedbøren lidt større, og navnlig er Vejret mere uroligt. Dog er der afgjort mindre Taage og mindre Slud end ved Egedesminde. Som Regel er der Storme : og Uro i Oktober, tiltagende gennem November og December, hvor klare og ro- lige Dage er en Undtagelse. I November plejer Godhavns Havn at fryse til, og Erfaringen siger, at naar Inderhavnen ved Godhavn er tillagt, saa er der ogsaa Is i Disko Fjord, og naar hele Havnen ег isdækt, saa er der ogsaa Is 1 Nordost- bugtens indre Partier. Naar saa Efteraarsstormene har ført Vestisen over mod Kysten, tager Islægget Fart og samtidig klarer Himlen op. Den store, mørke Skybanke i Syd synker dybere og dybere og forsvinder tilsidst helt. Som Regel bliver Isen farbar langs Kysten omkring Nytaar, og saa kan Isen her 1 godeVintre ligge hele April og langt ind i Maj uforstyrret. Men saadanne Aar er Undtagelser. I Reglen slaaes Isen i Stykker helt ind til Kysten baade en og flere Gange, og Vintre, hvor der slet ingen Vej bliver under Skarvefjældet, er heller ikke helt sjældne. I de gode Vintre er April Aarets smukkeste Maaned. Solen staar da højt GODHAVN DISTRIKT 285 og varmer godt. Sneen paa Land synker sammen og bliver blod om Dagen, men fryser fast og haard om Natten. I de lune Lier bliver Jorden blottet, Istappene falder ned, Kilder og Vandfald begynder, Smaafuglene indfinder sig, Fluer og Ederkopper vaagner, og Planterne setter nye Blade, sely om de hver Nat maa stivfryse. Paa Havet ligger Isen uforstyrret saa langt Øjet rækker, kun helt ude i Horisonten i Syd er der atter en lav Skybanke, der viser, at et Sted derude maa der være aabent Vand. Samfærdselen gaar flinkt over de gode Veje, Fangsten er rigelig, Hundene godt i Stand, hele Tilværelsen let og fornøjelig. Men før eller senere kommer Sydvesten og slaar hele det over metertykke Isdække i Stykker, og Tidevandsbevægelsen fører det ud af Bugten. Undertiden kan en smal Strim- mel Is holde sig langs Kysten i længere Tid, men ny Is dannes der ikke mere paa denne Åarstid. Sidste Del af Maj og største Delen af Juni plejer at være urolig og giver hyppige Regnskyl, og først fra Midten af Juli kan man regne med, at det rigtige Sommervejr er inde, hvor Uro er en kortvarig Undtagelse. Fra dette gennemsnitlige Forløb af Aaret er der dog talrige Undtagelser, navnlig i daarligere Retning. Vinteren kan blive saa slet, at der ikke opstaar noget ordentligt Islæg. Dette betyder først og fremmest, at Fangsten slaar fejl, og at Befolkningen maa lide Mangel, dernæst at Distriktet bliver mere isoleret fra Omverdenen. Da Godhavn jo er Inspektoratssæde, er det let at forstaa, at Sam- kvemshindring her virker generende. Distriktet har heller ingen Læge, og kan i en saadan Vinter heller ingen Forbindelse faa med de Distrikter, der har. Til Gengæld synes Distriktet at være mere skaanet for smitsomme Sygdomme hos Mennesker og Hunde. Ved ovenstaaende Skildring er især tænkt paa Distriktets Hovedplads God- havn. Allerede ved Skansen længere inde i Bugten er Forholdene betydeligt bedre. Ofte ligger Regn og Taageskyer over Godhavn, mens Skansen har klart Vejr, og inde i Disko Fjord kommer dette endnu stærkere frem. Her er Vinteren kendeligt koldere og Sommeren kendeligt varmere end ved Godhavn, og de stærke Storme naar sjældent herind. Omvendt er Kronprinsens Ejland ude i Bugten kendeligt uheldigere stillet end Diskolandet. Her er ikke Læ for noget som helst, og selv om den udsatte Plads fremkalder og udvikler et dygtigt Folkefærd, kan jo Elementerne blive selv de dygtigste for stærke. Den mest fremtrædende Vind er Nordenvinden (avangnar), der baade Sommer og Vinter er kold. Om Sommeren blæser det næsten permanent ude i Baffins Bugt, man ser da en tæt hvidgraa Skymur hvile over Vandfladen derude, medens der inde paa Land er smukt Solskin og Stille eller kun svag Vind. Men Vinden og Taagen kan dog tit komme Kysten nær, ofte lægger den sig tæt ind til Diskos Vestkyst over Fjordmundingen og helt til Fortunebay og herfra ned over Kronprinsens Ejland, mens Godhavn gaar fri. Østenvinden (agsarnek) er kold og tør og giver klart Vejr. Den plejer at være jævn og støt og ikke særlig stærk, »en god Vind at sejle med«. Føhnvinde er for det første den almindelige Sydost, der her intet grønlandsk Navn har, dernæst 286 GODHAVN DISTRIKT en for Disko Bugten lokal Fohn fra Nordost (wwangasik), der blæser ud fra Landet omkring Torssukätak. Den er hyppigst om Efteraaret, men medfører ikke saa store Temperaturstigninger som Sydostvinden. Den plejer at gaa forbi Godhavn, men er stærk ved Skansen og voldsom midt over Bugten, den stærkeste Vind, man kender ved Kronprinsens og Hunde Ejland, og endnu stærk over Yderoerne i Egedesminde Norddistrikt. Den almindelige Fohn fra Sydostbugten naar ofte ikke over til Disko, men den kan gore det og kan da vare 1 ugevis. Sydvesten (kigangar) er hyppig, baade Sommer og Vinter. Den blæser som oftest stærkt over Bugtens sydlige Egne og giver megen Nedbor. Nogle km ud for Diskos Kyst horer Vinden op, som om den gik til Vejrs for at komme over det hoje Land, men den voldsomme Sø, den har rejst, varer ved ind til Kysten, og So og Vindstille i Forening gor da Sejlads umulig. Om Vinteren er det altid Syd- vesten, der odelægger Isen. Sjeldnere er rent sydlige (kujasik) og rent vestlige Vinde (kanangnak). Den sidste er kold og voldsom og giver megen Nedbor. Endelig skal omtales nogle lokale Vinde. Efter at Foraarsuroen er overstaaet, plejer det Sommeren igennem at blese svagt udefter langs Kysten fra tidlig Morgen til henimod Middag, og indefter fra hen paa Eftermiddagen til henimod Midnat. Denne Dagvind er svag, men saa regelmæssig, at man regner med den ved Rejser. — Baade Sommer og Vinter blæser der en kold Vind (pitorar) ud af alle i NS. gaaende Dale. Den begynder om Eftermiddagen og varer et Stykke ud paa Natten. Denne Vind er dog saa svag, at den kun kan forstyrre et begyndende Islæg. Solen ses forste Gang efter Nytaar den 13. Januar og skulde altsaa derefter være synlig endnu den 30. November. Men den sidste Dato er næsten altid Vejret saa overskyet, at ingen kan se, om Solen er der eller ej. Naar Foraaret kommer sent og er fugtigt, bliver Myggene ret plagsomme ved Godhavn. Ved flere Steder 1 Disko Fjord er de endnu verre. Derimod er Jordbunden saa tor ved Skansen, at her sjældent bliver Myggeplage. Ved Mud- derbugten er Myggene saa slemme, at selv Gronlendere ikke kan opholde sig der om Sommeren, skont Stedet til Tider vilde vere et godt Fangststed. Ved de danske Huse ved Godhavn er der Haver, hvor de i Grønland alminde- lige Grøntsager kan trives under Glas. Kartofler paa Friland har været forsøgt, men de nye Knolde naar ikke at modnes, saa at de kan gemmes. Undertiden har der været holdt Geder, der jo paa Grund af Hundene maa holdes paa Stald eller i Indhegning hele Tiden. Det er heller ikke særligt vanskeligt at skaffe Foder til dem, men da Grønlændere absolut ikke egner sig til Pasning af danske Husdyr, bliver det som oftest uoverkommeligt for Danske at holde saadanne, naar ikke Smaabørns Trivsel ligefrem kræver det. Hønsehold i Indhegning kan til Nød betale sig. Man har de friske og gode Æg, men ganske vist bliver de ikke helt billige, da Hønsehuset om Vinteren maa. baade opvarmes og oplyses. GODHAVN DISTRIKT 287 PLANTEVÆKSTEN Diskos Vegetation er fra gammel Tid bekendt for sin Frodighed i Sammen ligning med tilsvarende Bredde paa Gronlands Fastland. Skont Gronlænderne ellers ingen storre Interesse har af Planterne og derfor heller ikke iagttager og ken- der dem, som de kender Dyrene 1 deres Land, har dette dog vakt deres Opmærksom- hed saa meget, at det er kommet med i et gammelt eskimoisk Sagn om en vældig angakok, der udskar Øen et Sted sydpaa og bugserede den nordefter. Men en Heks sad inde paa Fastlandet og saa det og læste en Besværgelse over Bugsere- tovet, saa det brast, og Øen blev liggende, hvor den nu er. Da Kysterne næsten overalt danner et bredt Forland med lose Jordlag, bli- ver her rigelig Plads til at Strandvegetationen kan udvikles til storre Fylde og Omfang end paa Fastlandets Gnejskyster. Inden for selve Havstokken med dens Rullesten plejer der at vere en bred, sandet Forstrand, i Basaltegnene er Sandet sort, i de kulforende Lags Omraade hvidgult. Her træffes overalt Strand- arvens stærke gronne Tuer, helt begravede lige til de overste Blade. Flere Steder er der ret anselige Klitter bevoksede med Marehalm. Inden for Sandstranden er der ofte en Brakvandslagune, hvis Rand er bevokset med en fattig og lav, men tet Strandeng af Sodgræs og Star. Længere indefter bliver Landet hojere, og Brakvandet naar ikke derop; der udvikles Lynghede, hvis Jordbunden heel- der saa meget, at Vandet faar Afløb, eller Mosker, hvis Vandet stagnerer. I det forste Plantesamfund dominerer Lyngbuskene, 1 det andet Mosserne; ellers er Arterne ofte de samme, og den ene Vegetation viser altid Pletter af den anden. Lynghede og Moskær dækker det største Areal af Forlandet og af de Bjærg- og Bakkesider, der ikke er alt for stejle. Hojt til Vejrs bliver dog Plantedækket selv paa gunstig Bund mere aabent, Bunden kan ikke leengere dækkes. Aarsagerne kan vere, at Sommerens Varme i den storre Hojde bliver for ringe, Snelægget varer for lenge, men den samme aabne Vegetation kan ogsaa træffes paa lavere Niveau, f. Eks. hvor Skraaningen bliver saa stejl, at intet beskyttende Snedække kan samle sig, eller hvor Bunden kun bestaar af store Sten, eller hvor den dannes af saa lose og torre Lag, at de ikke ligger fast. I Basaltegnene træffer man ofte store Flader med groft stenet Grus eller Sand, der er udsatte for de herskende Vinde og hvor derfor intet varigt Snedække dannes. Om Sommeren kan der vere meget varmt her, og trods Overfladens Tørke er der altid Fugtighed i ringe Dybde, dog bestaar Plante»dækket« kun af isolerede Tuer, med Meters Mellemrum mellem sig. De Planter, der kan trives saadanne Steder, er de mest haardfore og nøjsomme, de mest ægte Polar planter. Her er den rode Stenbræks, den gule Valmues, et Par Nellikearters, Potentillers og Gæslingeblomsters rette Hjem. De samme haardfore og nojsomme Vækster træffer vi hojt oppe ved Ran- den af de evige Snemarker, ofte under Vilkaar, saa de maa fryse hver Nat og maa besorge alt Ernærings- og Forplantningsarbejdet 1 de faa Timer paa Dagen, naar de har direkte Sol. 288 GODHAVN DISTRIKT Hver Klippe, ja hver storre Sten har sin Læside for den paa Stedet herskende Vind. Og her i Lesiden lægger sig Sneen om Vinteren, og her blæser om Efter- aaret Stov og organisk Materiale sammen. Hvis nu en saadan Plet samtidig lig- ger gunstigt eksponeret for Solvarmen, og er her tilstrækkeligt, ikke stagnerende - Vand i Sommertiden, saa udvikles her en Urteli, en naturlig Have, med det fro- digste og mest brogede Plantedække, som Landet kan yde. Undertiden kan store pragtfulde Melkebotter dominere det Hele, men som oftest er her en rig Blanding af talrige Arter, ikke blot af de egentlige Polarplanter, der godt kan taale at have det godt, men navnlig karakteriseres saadanne Steder af kælnere Arter af sydlig Type, der ikke kan taale Frostafbrydelser efter at Sommerarbejdet er sat 1 Gang. Er der rigelig Fugtighed, f. Eks. langs en lille Bek ud fra en Kloft, saa finder vi her ofte et Pilekrat. Inde i Diskos lune Dale kan Krattene opnaa en saadan Hojde og Frodighed, som de overhovedet kan drive det til 1 Gronland. Ganske særlig frodigt er Urtelier og Krat udviklede omkring Aflobene fra de talrige varme Kilder paa Syd-Disko. Paa hoje, solvarme Klippevægges Hylder og Afsatser findes der smaa Kolo- nier af rigt blomstrende Urter, til Dels de samme som i Urtelierne. Her kan Pilene som Regel ikke folge med, thi her vilde de ikke faa Snedække nok for deres Grene, og de tvinges til at holde sig ved Jorden eller som Espalierplanter at knuge sig ind mod Klippen. Thi hvad der i den koldeste Vintertid rager ud af Snedynen, maa do. Dvergbirken er en almindelig Bestanddel af Lyngheden og maa der ligge hen ad Jorden som anden gronlandsk »Lyng«, men den ynder ogsaa at vokse 1 Espalier, og paa de allerbedste Steder, helst inde mellem Pilekrat, kan den rejse sig og selv danne Tillob til Krat. I Modsætning til Gnejslandet er Disko og de andre Basaltegne fattige paa Soer. I de smaa Vandpytter, der findes, og som ikke torrer ud om Sommeren, er der en fattig, men individrig Vegetation af ægte Vandplanter, selv om Søen er saa grund, at den bundfryser om Vinteren. I de faatallige store og dybe Soer er der derimod saa godt som ingen Vegetation. Sommeren er for kort og Vandet for koldt dertil. Ved alle Bopladser er Stedets oprindelige Vegetation dræbt eller tilbagetrengt af en anden, hovedsagelig dannet af et enkelt Gras: Fjæld-Rævehale, der egentlig hører hjemme i Kærene, men som her fremmes af den overdrevne stærke Gødning, som Lyngen ikke taaler, og udvikler sig til en Frodighed, den aldrig naar 1 uberort Natur. Diskos Flora er bedre undersøgt end alle andre Egne iGronland, og den viser sig at vere paafaldende rigere paa Arter end tilsvarende Dele af Fastlandet. Me- dens de ovenfor skildrede Vegetationstyper gælder for hele Øen og kan findes overalt, hvor de naturlige Betingelser tillader det, saa viser det sig, at der er en udpræget floristisk Forskel paa Nord- og Sydlandet. Trækker vi en Linie gennem det høje Land paa Halvøen mellem Nordfjord og Mellemfjord, ind gennem Hoj- landet i det Indre og ud til Vajgat, lidt Nord for Mudderbugten, saa vil denne Linie for det første være en Nordgreense for et relativt stort Antal Arter overho- GODHAVN DISTRIKT 289 vedet, dernæst Nordgrænse for et stort Antal Arter paa DiskosSydkyst, og omvendt findes der Nord for Linien en Rekke Arter, der ikke træffes paa Sydlandet eller kun som sjældne Undtagelser, der er skyllede ned fra Hojfjældet. Bedst kendt af alle de sydlige Typer er К vanen, fordi den er saa stor og fordi den er et sogt Lækkeri. Dens Forekomst kan derfor fastsættes med ret stor Noj- agtighed. Paa Sydsiden er den almindelig, men saa træffes den igen først i Egedes- mindes Syddistrikt og dér som en stor Sjældenhed. Og dens Findesteder ligger her isolerede, helt ned forbi Holsteinsborg. Men foruden Kvanen er der mange andre mindre iøjnefaldende Planter, der viser lignende Spring i Udbredelsen: Ensianer, Linnea, Hogeurt o. m. fl. Selv af de om Syden mindende Orchideer finder vi et Par Arter paa Syd-Disko (Fig. 4). Mange af disse Arter treeffes fortrinsvis ved de varme Kilders Aflob, men ikke ved hver Kilde træffer vi de samme, og ved mange træffes de slet ikke, men kun Egnens almindelige Planter 1 frodigere Udvikling. Det er karakteristisk for Planter ved eller nær deres Nordgrænse, at de nok kan trives, d. v. s. ernære sig og blomstre, men mange naar ikke at sætte modne spiredygtige Fro, de kan ikke formere sig eller spredes, fordi Vegetationsperioden simpelthen ikke slaar til. Vinterens Frost og Sne overrasker dem, og de unge ufærdige Froanleg dræbes. Af denne og flere Grunde bliver det naturligst at op- fatte de isolerede Forekomster af saadanne sydlige Arter som Levninger fra tid- ligere, mildere Tider, især da saadanne Tiders Eksistens jo er bevist af andre Forhold (se Beskr. af Christianshaabs Distr. S. 97). Der kendes af højere Planter paa Disko Øen ialt 255 Arter, Sydlandet har ialt 219, deraf 81 som ikke findes paa Nordlandet. Af disse har 42 deres Hovedgrænse paa Syd-Disko, medens 61 naar op til en lignende Bredde paa Fastlandet. Nord- landet har ialt 151 Arter, af hvilke 13 ikke findes paa Sydlandet, og de naar omtrent lige saa langt sydpaa paa Fastlandet, d. у. s. paa Nügssuak Halvø, hvis Natur jo ligner Nord-Diskos saa meget. Fælles for begge Omraader er 138 Arter. II | Sydlandet | Nordlandet Arter | Yo | Arter 9/0 Vidt udbredte Arter langs Gronlands Vest- | et | a Lion eo sono à 84 38,7 197 |! 52а Nordlige Typer med Sydgrænse paa Disko. | 1 | | 5 | Nordlige Typer med Sydgrænse lidt syd- | 138 |? 27,2 SEEN ee SEE 29 | 36 | | Sydlige Typer med Nordgrænse paa Disko. | 42 | | 3 | Sydlige Typer med Nordgrense lidt nord- I? 47,5 » 20,5 lieere paa Bastlandet=............... | 61 | 28 | ' En kendte ra Disko с. ани... 2 | Plantevæksten paa Kronprinsens Ejland er langt fattigere end Diskos og ligner ganske den fra Egedesmindes Skærgaard. Dansk Gronland. I. 19 290 GODHAVN DISTRIKT Brændsel. Ved Skansen bruges om Sommeren Lyng, om Vinteren næsten udelukkende Kul, og Torv skæres slet ikke. Ved Godhavn bruges Torv, Lyng og Ris samt Kul af dem, der har Raad til at kobe dem eller Energi til at faa dem brudt og hentet, iseer af de fast ansatte. I Disko Fjord faar kun Udliggeren Kul sendt ind, den ovrige Befolkning bruger Lyng, Ris og navnlig Torv. Torven er en let Lyngtorv, som der er nok af overalt. Krækkebær og Mosebolle samles lidt, den sidste mest til Salg til Danske. Tyt- tebær findes et Par Steder som en stor Sjældenhed, men sætter aldrig Frugt. Drivtommer er paa Vest-Disko ikke saa almindeligt, at der samles noget vi- dere af det til Brændsel. Storre Stammer oparbejdes gerne til Gavntommer. Allerede ved Skansen er der mere, og paa de flade sandede Kyster herfra og om i Vajgattet strander der mange gode Stykker, saa f. Eks. Skansefolkene sjældent behover at kobe Tommer til deres Huse og Fartojer. Ogsaa paa Kronprinsens Ejland er Drivtommer rigeligt. DYRELIV ET Landdyrene. Rensdyret var i gamle Dage almindelig udbredt paa Disko, især paa Nordlandet, hvor man overalt 1 det isfri Indre treffer gamle afkastede Takker, Rensjzegerskjul eller Varder, og ved en af de gamle Bopladser 1 Mellem- fjorden er der flere Rensknogler 1 Kokkenmoddingen end Knogler af Sodyr. Efter Traditionen skal de vere fordrevne af Ulve. I de allerseneste Aar er der atter set Spor af Rensdyr, saaledes 1 det Indre af Nordfjord og bag Kutdligssat ved Vajgat. Da Rensdyret jo findes paa Nügssuak og her ret hyppigt kommer ud til Kysten, vilde det ogsaa være mærkeligt, om ikke nu og da et Dyr forvildede sig over Isen til Disko. Harer er almindelige som andre Steder, men ikke i stort Antal. Hyppigst træffer man dem højt til Vejrs. Nogle faa Stykker skydes aarligt ved de beboede Steder. Reve er almindelige paa Disko, men mangler paa Kronprinsens Ejland. Foruden i Stenurer er der flere Steder, hvor de bor i sandede Bakker, i hvilke de graver Huler med talrige Udgange, ganske som danske Reeve. De fanges 1 Sten- fælder eller i Sakse. Gennemsnitligt indhandledes der i Femaarene: 1887—92 | 1892—97 et 1902—07 | 1907-12 | 1912—17 hs _ er | = > | | blaa ee 13 31 32 17 26 hvide.... | 23 19 17 15 15 17 heraf de allerfleste fra Disko Fjord. Polarulve menes nu og da med mange Aars Mellemrum at vere iagttagne paa Disko, det sidste Tilfælde var Vinteren 1914—15. GODHAVN DISTRIKT 291 Ryper er almindelige overalt, men ikke til enhver Tid. Paa Sydkysten, hvor de beboede Steder findes, lægger Sneen sig ofte om Efteraaret med Mildning og fryser da sammen til en fast og haard Skorpe om Vegetationen. I et saadant Til- fælde maa man undvære Ryperne omtrent hele Vinteren. Hyppigst og talrigst ser man dem i Parringstiden om Foraaret, især i de ubeboede Dale. Der skydes paa Disko fra 500—1000 Ryper aarligt, næsten alle i Vinterhalvaaret, de allerfleste til Salg til Danske. Paa Kronprinsens Ejland ses Rypen kun som kortvarig til- fældig Gæst. Blisgaasen, der er saa almindelig i Egedesminde Egnen, og som paa Fast- landet træffes helt op til Torssukätak i det mindste, ses mærkeligt nok aldrig paa Disko. Derimod kommer Knortegaasen hvert Foraar paa Trek nordefter forbi Godhavn. I 12 Aar er den næsten uden en Dags Variation kommen den 3. Juni, ganske uafhengig af Vejrets og Foraarets Tilstand. Derimod ses den aldrig paa Efteraarstrækket. Der menes, at nogle ruger paa Nord-Disko og ved Nordfjor- dens Munding, men det er ikke sikkert. Graaand og begge Arter af Lom er talrige, især i det Indre af afsides Fjordegne. Ligeledes er de seedvanlige Vadefugle og Smaafugle almindelige. Ravn er meget almindelig, Falk ligeledes, Sneuglen ruger flere Steder, men er dog ikke almindelig. Havets Dyreliv. Pattedyr. Isbjornen kommer som Regel hvert Aar til Diskos Vestkyst ved begyndende Islæg. Desuden vides Bjornehunner med Unger jævnligt at over- somre paa Nordvest-Disko. I 1918 hændte det usædvanlige, at en stor Hanbjorn en Julinat kom svommende ind paa Godhavns Havn. Hvalrossen har tidligere været meget almindelig langs Vestkysten, men kommer nu kun sjældent ind til Kysten. Dog ses den ret tit tidligt om Foraaret i Isen, men langt til Havs. Tidligere gik den regelmæssigt op paa det lille Skær Såtok ved Disko Fjords Munding. Ved de vestlige Bopladser nedlægges der nogle faa Stykker aarligt. Spraglet Sæl er endnu ret talrig paa afsides og sjældent besøgte Steder f. Eks. paa Diskos Nordvesthjørne og især i Nordfjord. Næsten altid kan man træffe den paa Skærene Avatarpait lige Nord for Nordfjordens Munding. Der fanges 1 Distriktet i det højeste 1—2 Stkr. aarligt. Blæresælen (Klapmydsen) kommer regelmæssigt til Disko Bugt sidst i Juli eller ind i August og bliver, saa længe Isen ikke dækker alt i milde Vintre med daarligt Islæg er den her hele Vinteren og Foraaret med. Til Diskos Kyst kommer den kun sjældent, inde i Fjorden ses den aldrig, derimod er den om Efteraaret Genstand for regelmæssig Fangst paa Kronprinsens Ejland. Grønlandssælen (Svartsiden) trækker ind i Bugten, saa snart denne bliver isfri, som Regel i Juni. Ved Godhavn kommer den sydfra, ved Skansen vestfra. Med Undtagelse af Kronprinsens Ejland fanges der ikke mange i Foraarstiden. Sent om Efteraaret trækker den ind i Bugten igen, følgende Stimerne af Efteraars- 197 292 GODHAVN DISTRIKT lodden. Dens Træk gaar da ved Godhavn sydpaa, ved Skansen ostpaa. Efter- aarsfangsten er ret betydelig ved alle Bopladser, især i Fjorden og paa Øerne. Ved Godhavn fanges en Del i Gårn. Ringsælen er vistnok ved Kysten hele Aaret, dog ses den meget sjældent om Sommeren og fanges da saa at sige slet ikke. Hyppigere ses den ved Kysten, før Islægget begynder, og saa snart der er Is i blot smaa Bugter og Vige, kan der med Fordel sættes Garn. Garnfangsten er det vigtigste Erhverv om Vinteren ved alle Bopladser paa Øen. Derimod fanges den ved Kronprinsens Ejland mere i Strømhuller og Vaager. Lurefangst ved Aandehuller og Glatisfangst er nu sjældne Metoder, der dog lejlighedsvis praktiseres i Disko Fjord. I Foraarstiden drives utok-Fangst og Iskantfangst, og navnlig den sidste giver det største Udbytte. Dettes Størrelse er dog stærkt afhængig af Hundenes Antal og Tilstand. Med gode Hunde kan man køre ud til Iskanten, selv om den er langt borte. Oftest tages Kajakken paa Slæden, man kører saa til nærmeste store Vaage, sætter i Kajak over den og gaar videre paa næste Isfelt med Kajakken paa Hovedet. Remmesæl er ret almindelig om Vinteren, men næppe nogetsteds i stort Antal. Nogle Stykker fanges hvert Foraar ved Iskanten, de fleste ved Godhavn og Kronprinsens Ejland, sjældnest i Disko Fjord. Om Sommeren kan man undertiden paa afsides Steder træffe enlige gamle Remmesæler og Hvalrosser. Ifølge den grønlandske Fangststatistik nedlagdes der i Godhavn Distrikt: Т | 1912—1383 1913—14 | 1914—15 | 1915—16 | 1916—17 Storsel (Remmesæl, Blæresæl og | | | fuldvoksen Svartside)......... | 444 | 404 417 | : 220 223 Smaasæl, overvejende Ringsæl. | 2494 | 3176 | 2813 2207 1386 Tilsammen... | 2894 | 3580 | 3230 2497 | 1609 Ifølge RYBERG fangedes der i Aarene 1862—70 gennemsnitlig 2944, 1 Aarene 1870—77: 1898, og 1 de enkelte Aargange 1887—88: 1456; 1892—93: 2748. Af Sælskind indhandledes gennemsnitlig 1 Femaarene Stykker: 1887--92 1892—97 1897—1902 1902—07 1907—12 1912—17 345 458 409 353 572 192 Det ringe Antal solgte Skind i det sidste Femaar betyder, at Befolkningen er mere velstillet og derfor har Raad til selv at beholde flere Skind, men desuden, at der i de sidste Aar er kommen flere uproducerende Skindforbrugere til Di- striktet. Hvidhvalen ses almindeligt 1 Foraarstiden, naar der kommer store Vaa- ger i Isen, og naar Isen er gaaet, trækker den i Juni Maaned indefter i Bugten. En Del fanges da fra Iskanten eller skydes fra Land. Sidst i September eller først i Oktober trækker den i uhyre Flokke langs Diskos Sydkyst fra Mudderbugten GODHAVN DISTRIKT 293 vestefter. Ved Godhavn ses dog ikke saa talrige Flokke. De fanges i Garn ved Skansen og Godhavn, fra Kajak paa Kronprinsens Ejland. I Disko Fjord ses de saa at sige aldrig. Narhvalen kommer hver Vinter til Disko Bugten. Ved Kronprinsens Ej- land ses den da almindeligt, lengere inde kun i de jævnt strænge Vintre. Til Disko Fjord kommer den aldrig. Af begge Hvaler tilsammen dræbes aarlig i hele Distriktet fra 30—100 Stkr., undtagen i de ikke helt sjældne Tilfælde, hvor der indtreffer savssat, da Tallet er langt hojere. Marsvin er en almindelig Sommergæst. I alt nedlægges aarlig højst 10—20 Stykker. Af storre Hvaler ses hver Sommer Vaagehval og Pukkelhval almindeligt. Sjældnere er Rorhval og Blaahval. Disse jages ikke mere, men Gronlænderne plejer, naar der er Lejlighed dertil, at skyde en Riffelkugle i det store Dyr. Hvalen dor kort efter, blot den er ramt af eet Skud, og Aadselet findes og kommer til Nytte, selv om det ikke bliver for Skytten selv. I de allersidste Vintre er desuden Nordhvalen atter set ved Godhavn, men kun i enkelte Eksemplarer. Spekhuggeren ses iævnligt om Sommeren, og med eller uden Grund faar den Skylden, naar Svartsiderne pludselig forlader en Egn. Den frygtes meget, og kun yderst sjældent hører man om en strandet Spækhugger. Produktionen af Spek, hovedsageligt af Sel, Hvid- og Narhval var gennem- snitlig i Femaarene Tdr.: 1887—92 1892—97 1897—1902 1902—07 1907—12 1912—17 276 485 334 396 579 599 Sefugle. Ved Kronprinsens Ejland er der et rigt Fugleliv. der vil blive skildret under Stedets Beskrivelse. Det folgende gælder derfor hovedsageligt Forholdene langs Diskos Kyster. Ederfuglen er almindelig og optræder i store Flokke saa lenge der er is- frit eller blot store Vaager. Mest bestaar Flokkene af Hanner og golde Hunner, som ikke har Rede. Rugende Fugle er nu meget sjældne paa Disko. Hele Distrik- tet producerer kun 2—3 kg Dun aarlig, alt fra Kronprinsens Ejland. Terne ses almindeligt, den ruger 1 ringe Mengde ved Disko Fjords Munding. Havlit og Kjove er almindelige og ruger ogsaa paa afsides Steder. Lomvi ses almindeligt, men kun ved Blaafjæld (Uivfak) vides nogle faa at yngle. Der- imod er der flere Steder Fuglefjælde med Graamaage, Hvidvinget Maage, Ride og Skarv. Paa det saakaldte Skarvefjæld ved Godhavn ruger endnu nogle faa Skarve; de kommer tidligt om Foraaret, for Isen er gaaet, og er da udsatte for at blive skudt fra Isen. Tejst ruger saa at sige overalt. Stormfuglen ruger i stor Mengde paa Blaafjæld (Uivfak), og navnlig er hele Sydsiden af Øen Kekertak i Fjordens Munding en Stormfugle-Koloni, den sydligste i Vestgronland. Nogle 294 GODHAVN DISTRIKT faa Æg samles undertiden i Fjorden, men Ægsamlingen er meget farlig. Samleren maa fires ned i Tove over Fjældsiden, og Udbyttet svarer ikke til Ulejligheden og Risikoen. Jagt paa Sofugle: Ederfugl, Lomvi og Maage, drives især i Foraars- og Efter- aarstiden. Ved begyndende Isleg kan der ofte skydes en Mengde Lomvier i Vaagerne. Ved Skansen fanges Rider i Snare paa Stranden. Fra hele Distriktet indhandles godt og vel 100 ke Fuglefjer aarligt. Fisk og Fiskeri. Havkalen er almindelig og fanges overalt, dog ikke om Sommeren, skont den er der. Fangstudbyttet varierer stærkt, da Fangsten kun iværksættes, naar man trænger dertil og ikke har andet. I det hojeste producerer hele Distriktet 11—1200 Stykker aarligt, deraf langt over Halvparten fra Skansen og Kronprinsens Ejland. De færreste fanges 1 Disko Fjord, skont Fangsten dér hele Vinteren er særlig bekvem, Hajerne kan tages lige uden for Husene og som Regel paa ringe Dybde. Produktionen af Hajlever var gennemsnitlig 1 Femaarene Tdr.: 1887—92 1892—97 1897—1902 1902—07 1907—12 1912—17 37 61 75 66 78 87 Hellefisk fanges aldrig. Undertiden findes halvfortærede Eksemplarer paa Isen, fangne af Sæler. Helleflynder kommer aarlig til Diskos Syd- og Vestkyst sidst 1 Juli A 1 Begyndelsen af August. Den fanges sjældent ved Godhavn, men almindeligt 1 de to saakaldte Laksebugte N. og В. for Disko Fjord, undertiden inde i Fjorden. Nogle sælges til de Danske, andre forbruges med det samme af Gronlænderne, faa torres, og betydelig er Fangsten ikke. Laksorred er meget almindelig fra Midten af Juli og til langt ind i September. Den fanges saa at sige overalt paa Syd- og Vestkysten. De vigtigste Fangstpladser er Mudderbugten, flere Steder ved Skansen, i begge Laksebugtene, især 1 den nordre, paa flere Steder i Fjorden, de fleste ved Exalünguit samt 1 Bugten Ivisärkut i Mellemfjorden. Den fanges almindeligst i Garn, af Fjordfolkene tillige ved Hjælp af Dæmninger og flettede Vidiekurve. Fangsten tørres til Vinterføde, en Del sælges frisk eller røget til de Danske. I Afløbet fra nogle varme Kilder ved Avdlångissat 1 Fjorden opdagedes a nogle Aar siden Laks om Vinteren, og paa dette Sted har der siden hvert Aar væ- ret fanget et ret betydeligt Antal. Desuden fanges der hvert Efteraar fra Isen nogle Stykker Laksorred lige under Rode Elvs Fald, medens Laksen i Sommertiden ikke gaar op i denne Ely, naar den er plumret. Oven for Faldet findes der i Elven Orred af mindre Størrelse end de sædvanlige, men de fanges kun yderst sjældent. Kabliauen viser sig undertiden om Sommeren ved Godhavn og helt ind 1 Fjorden; ved Skansen ses den derimod aldrig. Uvak er almindelig hele Aaret rundt, men er løsere i Kødet og mindre velsma- gende end f. Eks. i Egedesminde. Særlig rigelig er 4vax-Fangsten i Marts-April, GODHAVN DISTRIKT 295 da den kommer til bestemte Steder paa Kysten for at gyde. Navnlig er den da let at faa ud for Bopladserne i Disko Fjord, hvor den paa faa Favnes Dybde kan tages i næsten ubegrænsede Mængder. Lodden kommer som Regel hvert Foraar til Kysten, forst til Skansen, hvor den kommer midt i Juni, senere til Godhavn og sidst til Fjorden. Ved God- havn slaar Fangsten ofte fejl, ofte fordi den falder sammen med det vigtigste Skibs Ankomst. Lodderne fra Skansen anses for at være federe og værdifuldere end Godhavns, og de fra Fjorden, hvor Fangsten aldrig slaar fejl, anses for at veere de ringeste. Der inde dor Lodderne i millionvis efter Gydningen, og paa flere Steder danner der sig 1 rolige Vige hele Lag af sammenraadnende Lodder. Som Regel fanges og torres der Lodder nok til Distriktets eget Behov til Vinterfode og Hundefoder, eller der kunde i alt Fald faaes nok. Undertiden er Vejret saa godt, at der kan torres til Overskud til Eksport ud af Distriktet, hvis der er Lejlighed dertil. Om Efteraaret kommer Lodderne igen ner til Kysten, og naar Frosten be- gynder, kommer de saa langt ind, at de kan fanges i Mængde. Dog kan de sjæl- dent oses med Ketsjere som om Sommeren, da de er mere sky og gaar for dybt. Ved Godhavn fanges de da af de Danske og de fast ansatte 1 Forening ved Hjælp af et stort Vaad, der trækkes af to Baade. Denne Fangstmetode, der er sat i Gang af nuværende Direktor DAUGAARD-JENSEN, vilde som Regel hvert Aar kunne sikre Stedet tilstrækkeligt Hundefoder, hvis der kunde etableres en planmessig Udnyttelse af Redskabet og Chancerne. Men som de fleste Fællesforetagender strander det ofte paa, at Grønlænderne demonstrerer deres Uafhængighed ved ikke at ville være med; naar Chancen er der. Polartorsken kommer undertiden sent om Efteraaret til Kysten ved God- havn i saa store Stimer, at den kan fiskes med det samme Vaad. Naar den er der, plejer Lodderne at udeblive, men til Gengæld er saa Polartorsken i aldeles over- vældende Mængder. Den kommer senere end Efteraarslodden, og ofte umuliggøres Fangsten ved daarligt Vejr. Hovedmassen af de fangne Polartorsk og Efteraars- lodder opbevares frosne som Hundefoder. Haaising er almindelig om Sommeren og Efteraaret ved Godhavn og 1 Fjor- den, men ses aldrig ved Skansen. Havkat er ret almindelig ved Godhavn og ved Øerne, Stenbider er om Sommeren almindelig ved Godhavn og navnlig inde i Disko Fjord. Rødfisk ses aldrig, Ulk er almindelig overalt hele Aaret og fan- ges, naar intet andet haves. Af Krabber fanges der lidt ved Skansen, Muslinger og spiselige Tangarter tages i Trangstid. I Fjorden benyttes de vist hvert Aar. | BEBYGGELSE Selv efter gronlandske Forhold er Godhavn Distrikt tyndt befolket. Befolk- ningens Antal var gennemsnitlig i Femaarene: 1882—86 1887—91 1892—96 1897—1901 1902—06 1907—11 1912—16 217 264 302 294 271 274 313 296 GODHAVN DISTRIKT Pr. 1000 Individer fodtes der gennemsnitlig: 1882—86 1887—91 1892—96 1897—1901 1902—06 1907—11 1912—16 38,3 40,2 32,4 33,2 32,4 39,2 41,2 Pr. 1000 Individer døde gennemsnitlig: 1882--86 1887—91 1892—96 1897—1901 1902—06 1907—11 1912—16 23,3 23,6 22,6 37,4 26,4 27,8 15,8 Fødselsoverskuddet har saaledes for hele Perioden været 10 pro mille og har navnlig været jævnt stigende i de sidste 15 Aar. I 1916 var der i hele Distriktet, foruden ca. 10 Danske, 336 indfødte, deraf 169 Mænd, af hvilke 62 under 12 Aar, og 167 Kvinder, af hvilke 50 under 12 Aar. Grønlænderne selv mener nu, at et Par af Bopladserne er overbefolkede, saa at man burde tænke paa Bortflytning eller Oprettelse af nye Bopladser. Distriktet har ingen Læge, og en lang Tid af Aaret er det afskaaret fra at faa Forbindelse med Lægen. Til Gengæld synes det paa Grund af sm Isolerethed at forskaanes for talrige Sygdomme, der rammer Distrikterne paa Fastlandet, og Hundesygdomme kendes f. Eks. slet ikke her. Dog kommer der regelmæssige Foraarsforkølelser hvert Aar med Post eller Skib, men de er sjældent alvorlige. I gamle Dage, før Kolonisationen, har Distriktet vistnok været tættere be- folket end nu. Noget sikkert er dog vanskeligt at sige, da der utvivlsomt perio- disk har været en stærk Sammenhobning af Mennesker paa Syd-Disko, naar de engelske og hollandske Hvalfangere og Handelsmænd kunde ventes hertil. Paa Vestkysten ligger de gamle Bopladser tæt, især inde i Disko Fjord. Her havde Befolkningen ogsaa den Gang aabenbart særlig let ved at "eksistere, og ifølge Traditionen havde de her et særligt Erhverv den Gang, nemlig Forarbejdelse af Stenredskaber: Knive, Pile, Harpunspidser og Hvæssestene af Basaltens Kalcedon og de kulførende Dannelsers hærdede Skifere. Disse Sager bragtes saa paa Han- delstogter sydefter. Sydøstkysten fra Mudderbugten til Skansen synes dog aldrig at have været beboet om Vinteren. Ved Mudderbugten er der Hustomter paa begge Sider, men ved det nuværende Aumarûtigssat er der ingen, og først ved Skanseklippen er der Ruiner af 3 Huse. Den mellemliggende Kyst har dog været besøgt i Laksetiden, og her søgte ogsaa Hollænderne ind for at drive Tuskhandel (»Disko Rhed«). Mellem Skanseklippen og Godhavn er der talrige Hustomter med smaa Mel- lemrum, ved Мак idet mindste en, ved Kitdlüssat 2, ved Marrak en, ved Sinig- fik 2, ved Igdlutsiait, den vigtigste gamle Boplads, 4—5, ved Igpik 1. Igdlutsiait var endnu beboet af Hedninge paa Greseckes Tid for 100 Aar siden. Ved Godhavn var Egnen omkring Havnen, hvor den nuværende Bebyggelse er, ubeboet; Havnen var en Fangstreserve. Husene laa ved Sarkak og Upernivik paa Gnejshalvøens Sydøsthjørne; den allerældste Boplads var Angåkugssarfik, hvor nu den arktiske Station ligger. Stedet ligger nu ca. 900 m fra Kysten, fordi Røde Elv her har lagt en Landrevle foran den inderste Væg af Sortesands Bugten og gjort den til en Brakvandslagune. ; Derefter er der ingen Bopladser før Fortunebay Partiet, der gentagne Gange GODHAVN DISTRIKT 297 har været beboet efter Kolonisationens Begyndelse. Her findes talrige eskimoiske Hustomter foruden Levningerne af de danske Hvalfangeranlæg, som en Tid laa her. Herfra mangler der igen Ruiner af Vinterhuse, indtil vi kommer ind 1 Fjorden. Derimod er der Teltpladser i Laksebugt ved Uivfak og i Ungussivik. I Disko Fjord kendes Tomter af Vinterhuse fra 13 forskellige Steder, alle beliggende 1 Fjor- dens ydre Halvdel; i det Indre af den er der desuden et Par Teltpladser. De vigtig- ste Bopladser har været Maligiak ved Mundingen af Fjorden, Igdlokasik ved Mundingen af Tværdalen til Laksebugten, Kivitut ved Mundingen af Blæsedalen, Nängissat lige overfor, og Siorak, hvor den nuværende Bebyggelse er. I Nordre Laksebugt er der kun Teltpladser, i Mellemfjord er der derimod 5 gamle Vinterbopladser og to Teltpladser. De vigtigste Bopladser var Pangnänguit og Sarkardlit (silardlit), begge paa Fjordens Nordside. I Ivisärkut saavel som i Bugten Kasigissat mellem denne Fjord og Nordfjord er der kun Teltpladser, beregnede paa Lakse- og Helleflynderfangst. I Nordfjorden er der Hustomter ved Mundingen paa Sydsiden samt to Steder paa Nordsiden længere inde, deriblandt det navnkundige Perdlertüt, om hvis Befolknings Undergang ved Sult Traditionen endnu fortæller. Endelig er der endnu i dette Distrikt to Bopladser paa Nordvestkysten: Igdluluarssuit og Igdlorpait. Af disse var den sidste den betydeligste. (Om gamle Bopladser paa Diskos Nord- og Østkyst se Beskr. af Ritenbenks Distrikt. В. 243 og 248.) BEFOLKNING Den nuværende Befolkning er af blandet Herkomst, Efterkommere af danske Bestyrere, Haandværkere og Matroser og grønlandske Kvinder. I Dygtighed, okono- misk Sans og Selvsteendighed er de fire Bopladsers Mennesker saa forskellige, at der vanskeligt kan siges noget fælles om dem. Men da de hver for sig er en karak- teristisk Type for talrige smaa Bygdebefolkninger paa Gronlands Vestkyst, skal vi forsoge at karakterisere dem senere, sammen med Skildringen af deres Boplads. DANSKE OG GRONLANDSKE ERHVERV HANDEL OG BESEJLING Danske materielle Erhverv ud over Handel og Tranbrænding findes ikke i Godhavn Distrikt. De Kul, der brydes, produceres nu af Gronlænderne uden dansk Indgreb eller Ledelse. Handelen bestyres som Regel af en ældre Assistent ved Godhavn, af gronlandske Udliggere ved Udstederne. Den samlede Handelsomsæt- ning andrager omtrentlig pr. Aar: Godhavn Skansen Disko Fjord Kronpr. Ejland Indhandling 10— 1200 Kr. 1200 Kr. 7—800 Kr. 8—1000 Kr. Udhandling 18 000 Kr. 3300 Kr. 2200 Kr. 2600 Kr. Forholdet mellem Ind- og Udhandling er omtrent det seedvanlige for smaa Udsteder, hvor de fast ansattes (Udligger, Kateket, Jordemoder) Lonninger plus til- fældige Indtægter ved Dagleje, Postbefordring, Proviantsalg о. |. udgør dobbelt saa 298 GODHAVN DISTRIKT meget som Stedets Produktion. Ved Skansen kommer hertil Kulsalget, der ovenfor ikke er medtaget 1 Indhandlingen. Den enorme Forskel for GodhavnsVedkommende skyldes det store Antal af fast ansatte, deriblandt talrige Danske. Desuden udbe- tales ved Godhavn en Del Belob vedrorende Inspektorat, Feelleskasse, Landsraad 0.8. v., saa at Stedets. Totalomsætning aarlig varierer mellem 28—32 000 Kr. Den 20. Marts afsendes Aarets forste Post til Danmark, den saakaldte For- aarspost, fra Godhavn. Den sendes over Ritenbenk, hvor Posterne fra Umänak og Upernivik stoder til, til Jakobshavn og videre, og den forlader Egedesminde d. 10. April og gaar herfra i de senere Aar pr. Slæde til Holsteinsborg til det for- ste Skib fra Danmark. Den forste Post fra Danmark med nævnte Skib plejer at naa Godhavn i Begyndelsen af Maj. Midt i Juni kommer forste Postskib (»Godt- haak«) hertil, og sidst i Juni første Skib med Last („Hans Egede« 2. В.) I Løbet af Sommeren anlobes Havnen af forskellige Skibe paa deres Vej nord- og sydefter; i Begyndelsen af September gaar sidste Damper (»Hans Egede« 3. R.) herfra, hjem, og sidste Postlejlighed til Danmark plejer at vere noget senere. I tidligere Tider kom de skotske Hvalfangere regelmessigt til Godhavn om Foraaret, noget for de danske Skibe, men deres Fangst er nu ophørt, da den ikke længere svarede Regning. Desuden har Godhavn været besogt af omtrent alle Ekspeditionsskibe, der gik her forbi. Udstederne besejles af Logens Storbaad, der plejer at gore et Par Togter til hvert Sted, til Skansen dog flere for Kullenes Skyld. Inspektorens og Lægens Embedsrejser foregaar nu i Motorbaad, Bestyrernes og Præsternes endnu i Robaade. ADMINISTRATION Hvert af de fire Steder udgor en selvstændig Kommune. Til Kommunen Kronprinsens Ejland er henlagt de to Ogrupper, til Skansens Kysten af Disko fra Mudderbugten til Brededal, til Godhavns fra Brededal til Laksebugten, og til Disko Fjord hele Resten af Distriktet, altsaa de 3 Fjorde paa Vestkysten og det meste af Indlandet omkring dem. Kommunekassernes aarlige Indtegter i Gennemsnit af de 6 Aar, de har eksisteret (1911—17), har været, beregnede pr. Individ, Øre: T 20 = 3 o sm = | © RES 5 LA | o | HE | ES |. eee) SRE EN ER à A = —8 | А | ee = cken = à | ST Ss me | + = Er as re OP = Kommune | ees oS = = 2 || ryge £5 SE Е 8 а а = | .— = on re =a = + < or [= || Te FS SE | cS < 25 Ss Con. | Si 5 = Ce | AS Aa == SE Е = = —— = === === === === 1 Е: Godhava anne 126 245 42 5 3 — 294 | 582 Skansen’® Ar... 48 | 419 i 5 8 — — 367 806 Disko Fjord....... 48 | 360 9 DE MINES 12 — | 825 | 720 = р : N Der = | à ‘ ‘ Kronprinsens Ejland | 86 | 322 | 7 5 5 6 — 311 | 663 А | Е - Hele Nordgronland | 5954 | 302 | 11 5 3 5 — | 297 | 622 Hele Sydgrønland. | 6804 | 208 PCT 2 2 — | 186 | 415 til Sammenligning. | | GODHAVN DISTRIKT 299 De aarlige Udgifter for samme Periode og beregnede paa samme Maade var Øre: de > = En DENT ce ARE, EIRE pa | = za = | 3 Bia | CES = ER = Kommune Е 8 | ER) Е == Pas = Sn = RB | > S Я = wa 25 >= & re Ps | в & | Se legs af | » PU = 42 | 5+ AT = Godhayns Sara... 3 — DU I 1 2 РУ 582 Sams Cest 10226 — 331 | 55 1 — 392 806 Disko Fjord....... | 63 18 287 37 11 — 303 720 Kronprinsens Ejland | 13 ER BEE: 33 6 — 319 663 | с Е | = | zn Hele Nordgrønland 39 | 11 261 | 18 4 — 292 |. 622 Hele Sydgrønland. | 31 | 5 149 | 20 9 1 200 | 415 til Sammenligning. | | | | Kommunerne i Godhavn Handelsdistrikt danner sammen med Ujaragsug- ssuks Kommune ved Vajgattet 7. Landsraadskreds med Valgsted i Godhavn. De samme Kommuner udgor Godhavn (Rets-) Distrikt. I gejstlig Henseende styres Distriktet af en præsteviet Medhjælper, der sorterer under Forstepræsten ved Egedesminde. Han bor ved Godhavn, hvor der tillige er en Overkateket. Der findes i Distriktet en Kirke ved Godhavn, Kapeller ved Skansen og paa Imerigsok og en Skolebygning ved Godhavn. I Kirke- og Skolevæsenets Tjeneste staar 1 Overkateket, 3 Kateketer og 1 Læser. Der foretages gennemsnitlig aarligt i Distriktet 13 Daabshandlinger, 4 Vielser, 5 Begravelser, 10 Altergange med ca. 330 Altergæster. Distriktet har gen- nemsnitlig 58 Skolebørn, fordelte saaledes: Godhavns Skole 2 Klasser med 23 Born, ved Skansen 10 Born, ved Disko Fjord 9, ved Imerigsox 8 og paa Kitsigsut 10. Der konfirmeres aarlig gennemsnithgt 38 Born. Undervisningstilstanden er god, naar man tager Hensyn til Lærernes ringe Kundskaber. Kirke- og Skolevæsenets Udgifter for hele Distriktet udgor aarlig omtrent 2000 Kr., deraf til Kateket- og Lærerlonninger 1158 Kr. og til Tilsynsrejser 300 Kr. Siden Hvalfangstens Ophor har Godhavn ikke haft sin egen Lege. For Tiden horer Distriktet om Sommeren under Egedesminde Lægedistrikt, om Vinteren under Jakobshavns, og normalt tilser hver af Lægerne det een Gang om Aaret. Ved hver af Bopladserne er der en gronlandsk Jordemoder, og ved hver Butik er der en Beholdning af de nodvendigste Lægemidler og Forbindstoffer, der for- valtes af vedkommende Bestyrer og Jordemoder. Мовтем P. PorsiLp,. HISTORTE Saavidt vides har Distriktet aldrig været beboet af Nordboerne. Derimod har disse — uden Tvivl ofte — besogt det paa Sommertogterne nordefter!) for 1) Endog til Nord for Upernivik. 300 GODHAVN DISTRIKT Sæl- og Hvalfangst og for at indsamle Drivtommer. »Bjarney«, som laa »9 Dages Roning« fra det nordligste af Vesterbygden, og rundt om hvilken der var »12 Dages Roning«, kan kun vere Disko. Utvivlsomt har da Nordboskibene i denne havnefattige Een ofte søgt Ly baade 1 Disko Fjord, Fortunebay, Godhavn og sik- kert ogsaa mellem Kronprins Øerne. Det kan vel endog vere rimeligt, at en af Forholdene tvungen Overvintring af og til kan have fundet Sted 1 Distriktet. At Eskimoerne tidligt har slaaet sig ned her, viser talrige ældgamle Hus- tomter, Grave og Fund af Stenredskaber. Bl. a. findes der Tomter og Grave i Nord- og Mellemfjord, som ikke vides at have været beboet efter Kolonisationen. (Se ovenfor Ъ. 296 f.) Ingen af de i 16.—17. Aarh. fra Danmark udsendte Ekspeditioner naaede saa langt op ad Kysten som til dette Distrikt. James Hatt, som 1605 berejste Egedesminde Distrikt til Nivax Bugtens Nordside, har — rimeligvis hindret af Vejrforhold — uden Tvivl ikke engang set Disko, da han ellers, paa Grund af det overvældende Indtryk, den gor paa enhver, der forste Gang ser dens skin- nende Snehætte rejse sig af Havet, næppe vilde have undladt at omtale den. Derimod har Hollænderne, der allerede 1635 naaede helt op til Upernivik, i det mindste fra den Tid af været bekendt med dette Distrikt, hvor de fra godt en Menneskealder senere i over 100 Aar fandt et af deres allerbedste Felter for Hvalfangst og Handel med de Indfødte. I de første Decennier af det 18. Aarhundrede, da denne Trafik var paa sit højeste, udsendtes aarlig ca. 70 Skibe, hvis Udbytte var 125 å 150 Hvaler foruden en Mængde indhandlede Produkter: Spæk, Barder, Narhvaltand, Sæl- og især Ræveskind. Lourens Frykes Haan (1720) giver indgaaende og særdeles nøj- agtige Beskrivelser af flere Lokaliteter i Distriktet: Disko Rhed, der kendes paa »den saakaldte Schans« (Skansen), Fortuyn-Bay (»Lykkebugt«) og Godhavns Havn, som kaldes Liefde-Bay (»Kerlighedsbugt«). Ogsaa Kronprinsens Ejland var op- rindelig døbt af Hollænderne (Walvisch Eilanden — »Hvalfiske Ejlande«); her besøgte PouL EGEDE 1736 en stor og gammel Kirkegaard for hollandske Hval- fangere. Han beretter ogsaa, at der 1739 krydsede en hel Hvalfangerflaade »un- der Disko« for at opsnappe de ved Jakobshavn erobrede hollandske Skibe »med deres Konvoye«. Og hvis en Ytring af Godhavns Grundlægger SANDGREEN (Journ. 1776—77): at der ved Fortunebay »har i gamle Dage boet fremmede«, grunder sig paa Virkelighed, fristes man til at antage, at Hollænderne, i hvert Fald en kort Tid, her har haft en Station i Land. Trods stadig Handelsforbindelse mellem Distriktets indfødte og Hollæn- derne var Forholdet mellem dem langtfra altid godt. Heri havde de fremmede størst Skyld, fordi de tillod sig Bedragerier og undertiden endog alvorlige Over- greb. Saaledes tiltvang de sig ofte, hvad de vilde købe, ved at fyre paa Befolk- ningen med løst Krudt. 1737 havde endog 3 hollandske Skibsbesætninger været i Land paa Diskos Vestkyst »og røvet deres Telter, kastet Folket ud, og taget hvad dem lystet«. Undertiden hævnede de indfødte sig blodigt. 1739 skal Grønlænderne paa GODHAVN DISTRIKT 301 Disko have dræbt 3 Matroser af en Slups Besætning, som var i Land for at handle, og saaret 3 andre, som reddede sig om Bord med Pilene 1 Kroppen. 1742 var to Slupper med 7 Matroser og selve Skipperen som Forer 1 Land paa Disko med deres Kramkister. Under Afslutningen af en Handel forlangte Skipperen »Spækballen fuld«, medens Kunden mente at have betalt nok. Da nu Skipperen selv fyldte den af Kontrapartens Beholdning mod hans Vilje, gik Manden ganske roligt hen og tog sin Bue, hvorefter han bagfra sendte Skipperen en Pil i Livet. Da Matro- serne forskrekket flygtede til Baadene, tog Pladsens 9 Mandfolk deres Buer og skod los paa Hollænderne. Nogle faa, hvem det lykkedes at naa ud med en af Slupperne, forfulgte de 1 deres Kajakker og dræbte dem alle paa en ner, som bjergedes fra Skibet 1 saaret Tilstand. I Forventning om Gengældelse belavede "Grønlænderne sig den følgende Vinter paa Forsvar ved at »arbejde paa Piler«, men Hollænderne hævnede sig saavidt vides kun paa den mærkelige Maade, at de Aaret efter fra Befolkningen paa Manitsok i Egedesminde Distrikt, som ingen som helst Del havde haft i dette, rovede og bortforte et Par Born. Den hollandske Besejling af Distriktet, som fortsattes langt ned i Koloni- sationstiden, tog vel efterhaanden noget af, men til Gengæld begyndte Skibe fra Hamborg og især — fra lidt over Midten af Aarhundredet — England at drive ikke blot Hvalfangst her, men — trods kgl. Plakater med strengt Forbud og Trusel om Opbringelse (1751 7°/3; 1758 **/1; 1776 18/3) — ogsaa Handel med Befolkningen, hvorved den danske Handel og senere tillige Hvalfangst led stort Afbræk (se nedenfor). Ved den danske Kolonisations Begyndelse var Befolkningen paa Disko berygtet, endog blandt egne Landsmend, for Ryggesloshed og Ondskab. De skulde undertiden have forfulgt fremmede Gronlændere, som kom for at samle Kvaner og skyde Rensdyr, for at slaa dem ihjel, og de roste sig selv af at vere »modige Folk, der turde se Kablunæt under Øjnene, og at Handlerne tit har maatt viget derfra«. Grunden til deres Mod var — ifølge NIELS EGEDE — at de troede sig usaarlige, siden Hollændernes (lose) Skud ikke bed paa dem. Derfor fik Pout EGEDE, da han første Gang rejste derover, det Raad at kysse Jorden, saa snart han steg i Land, hvis han ikke vilde do. Og NIELS EGEDE blev advaret mod at komme der, da man (rimeligvis især de, som havde daarlig Samvittighed for Mord paa Hollænderne) var belavet paa at give ham en varm Modtagelse. Da han truede med at komme alligevel, flygtede dog de paagældende langt bort. Der foretoges dog alligevel danske Handelstogter dertil. 1738 og 1739 var Christianshaabs Jagt der med Pour EGEDE ombord. 1738, da de opholdt sig der 1 5 Dage, foretog han med nogle faa, tilsidst en enkelt indfødt, en halvandet Døgn lang Vandring op paa Bræen og Fjældene i Diskos Indre. Til Kronprinsøerne gjordes de første Aar efter Christianshaabs Anlæggelse endnu hyppigere Togter, og her paatænktes 1750 anlagt »en liden Logie«, fordi Hollænderne indhandlede de fleste Produkter, inden Christianshaaberne kunde komme dertil. Planen realiseredes dog ikke, men efter Egedesmindes Flytning drev man herfra regel- mæssig Handel i Distriktet ved aarlige Togterejser. Da heller ikke dette var til- 302 GODHAVN DISTRIKT fredsstillende, især paa Grund af Vanskelighederne ved Togtning med Smaafar- tojer over den brede og aabne Bugtmunding, og da man samtidig onskede at; optage Konkurrence med Hvalfangerne, oprettedes 1773 — paa Forslag af Kob- mand Dorr — en Handels- og Hvalfangerloge ved Liefde-Bay, som fik Navnet Godhavn. Det var iser ved Hvalfangsten, at det nyinddragne Distrikt fik Betyd- ning. Allerede de forste Aar dreves Hvaljagt fra Logen med Slupper og euro- pæisk »Fleet«, men især »paa grønlandsk Maade« med Konebaade, Harpuner og Fangeblærer. Ogsaa andre Metoder forsogtes, dog uden Held, f. Eks. Harpu- nering fra Iskant 1 Revner, men de trufne Dyr undlob under Isen og sprængte Linerne. Man provede ogsaa med »en Drejebasse paa en Slæde vel forsynet med Blykugler«, hvormed det lykkedes at saare 3 Dyr dodeligt, men de sank, inden man kunde komme til dem. | Efter Statens Overtagelse 1774 kom der forst rigtig Gang 1 Hvalfangsten. Logen forsynedes med mere Mandskab, Slupper og Fleet, og 1777 opererede 5 Skibe ud fra Godhavn; de fik ialt 6 Hvaler. De folgende Aar sendte man Ski- bene afsted 1 September, lod dem overvintre ved Godhavn, Fortunebay og Kron- prinsens Ejland og drive Fangst om Foraaret, hvorefter de gik hjem i Juni for atter at gaa ud om Efteraaret. 1778 oprettedes faste Anlæg paa Kronprinsens Ejland og ved Fortunebay, hvor et Skib tillige stationeredes, og 1782 paa selve Godhavns Land. Men ligesom de Danskes Handel her mere end andetsteds led stort Afbræk ved de fremmede Skibes vidtstrakte Smughandel, saaledes generedes den danske Hvalfangst i hoj Grad baade indirekte og direkte af de fremmede. 1776 var der ved Disko 42 Skibe fra Holland:og Hamborg og 19 fra England, som fangede hen- holdsvis 132 og 62 Hvaler. Dyrene blev sky, fordi de jagedes af en saa stor Mengde Slupper. Skibene jagede efter de samme Hvaler, som de saa Logens Slupper gaa ud efter; 1 Maj 1776 røvede en hollandsk Kommandør ligefrem en af de Danske fanget Hval; en anden Gang udspandt der sig endog en »Bataille paa Isen«. — De engelske Skibe »bruge Havn og alt som deres eget«; i Juni 1776 laa der paa en Gang 11 for Anker, nogle truede endog med at skyde paa Logen og berove de Danske deres Fangst. Det var derfor ret naturligt, at Godhavn 1782 gjordes til Inspektorat- sede »for efter Mulighed at kunne afværge Hvalfangernes Indgreb i den Kongl. Handels Rettigheder«. De forste Aaringer derefter blev Forholdene dog snarest værre. Nu blev Englænderne de mest fremtrædende, og de optraadte langt mere anmassende, end Hollænderne havde gjort. De viste »tojleslos Selvraadighed«; ikke engang vaabenbare Ran« undsaa de sig for. Inspektor ScxwaBe klager gentagne Gange over, at »Skibenes ulykkelige Brændevin lokke alting fra vore Gronlændere, indtil Pelsen af Kroppen, hindre deres Fangst og stifte Uordener blandt dem«. 1787 var der over 60 engelske og 7 hollandske Skibe i Bugten. Englænderne GODHAVN DISTRIKT 303 drev Snighandel efter en meget vidtstrakt Maalestok. Deres »glimrende Vare, af Perler, Porcellen, Silkebaand, Fingervanter, Flonelsskjorter, Klæder, Sko etc. etc. ефс.«, var alt for tillokkende. De gik om Bord »med store Pakker under Armene«. »Hoer, Drik og Tyveri ere de Laster, som de udøve, og forføre Gronlenderne til«. Inspektoren havde selv set, at de drak en Mand fuld og stjal hans Kajak.— 7 engelske Skibe laa paa Lur ved Udkigshuset for at opsnappe Signalerne derfra. Kunde de saa ikke naa Hvalerne for de Danske, skræmte de dem bort ved Hujen og Skrigen. »Og dersom der ikke bliver snart sat Grænser for den engelske Nations uforskammede og selvraadige Opforsel her, da vil Folgen blive: den Danske Hvalfangsts og Handels uundgaaelige Undergang«. (Inspektør WILLE 1787 og 1788). »De usurpere her et Dominium, reducere vore Gronlændere til sine«, over- taler Mænd og Kvinder til at gaa med paa Fangstrejser, til Hjælp og Vellyst. Et Skib tog fra Kronprinsens Ejland nogle Folk om Bord og drak dem »oversta- dig drukne«. Da de næste Morgen vilde sejle, »kastede de disse drukne Mennesker op paa et Ejland, hvor der hverken var Folk eller Fx. Nogle laa næsegrus i Sneen, næsten kvalt, andre laa saa yderligt, at de let kunde drukne«. De blev kun ved et Tilfælde opdaget og reddet. Inspektoren saa selv »allevegne Gron- lenderne paa Klipperne at ligge drukne«. Saa gik Englænderne i Land pat sverme om i de gronlandske Huse, og alt blev da Uorden i den vidtloftigste Forstand« (Inspektor SchuLtz 1791). 1788 lod WILLE en 1 Tyveri greben engelsk Matros tampe under Flaget i de paa Havnen liggende Skibes Paasyn, det »gjorde nogen Virkning«. Men ellers kunde Inspektørerne ikke udrette meget, dertil var deres Myndighed for begræn- set og respekteredes de for lidt af de fremmede. Da WILLE spurgte en »Handels- mand«, som kom ud af et Hus med en Bylt under Årmen, om han ikke vidste, at Snighandel var forbudt, var Svaret: »Jeg skulde kuns tage Skindene, saa skulde jeg se, hvad der skulde blive af«. Og da ScHULTzZ sammen med 3 Overbetjente »attraperede en hel Slump engelske Matroser«, der vilde gaa om Bord med svære Skindbylter, løftede de Stokkene mod de Danske. Da disse alligevel bemægtigede sig Skindene, hævnede Matroserne sig ved at »bestorme« de grønlandske Huse og tage de Varer tilbage, som de havde betalt med. SCHULTZ foreslog, at den danske Regering skulde forbyde fremmede Adgang yindtil 4 danske Sømile fra Landet«, stationere et »armeret« Skib ved Godhavn og give Inspektøren Myndighed til at opbringe overtrædende Skibe. Direktionen turde ikke fastsætte en Søgrænse af Hensyn til den engelske Regering. Men det stationerede Kystskib »Dorothea« armeredes, og Inspektoren fik Generalkon- suluniform og Myndighed til, naar lemfældige Midler ikke hjalp, ved et skarpt Skud at advare fremmede Slupper, der gjorde sig skyldig i »Fornærmelser« og, hvis dette ikke nyttede, endog at løsne et Skud paa en af dem. Men videre maatte han ikke gaa, med mindre de andre »giore voldsomt Angreb«, og der skulde altid optages Vidneforklaring. 1792—94 var der ansat en Kanonér, som skulde indøve Hvalfangermand- 304 GODHAVN DISTRIKT skabet 1 Brugen af Kanoner »til Afværgelse af aabenbare Fornærmelser af frem- mede Hvalfangere«, og 6 af Folkene forsynedes med »en anstændig og ensformig Dragt af lange blaa Bukser og korte Trojer med rund Hat« for at veere Sluproere for Inspektoren, naar han skulde om Bord hos de fremmede. Disse Foranstaltninger gjorde endelig nogen Virkning, men Englænderne var stadig tilbojelige til at gaa de danske Hvalfangere i Næringen, og Uordener kunde ikke helt undgaas. I Maj 1793 blev saaledes en Gronlænder »saa vel trak- teret med Braendevin«, at han døde straks efter Hjemkomsten. Og der snighand- ledes fremdeles meget. Ikke desto mindre blev Forholdet til de engelske Hval- fangere efterhaanden officielt saa godt, at disse medtog Post til og fra Inspektoren og andre, og i Krigsaarene understottede de Danske meget — ganske vist mod særdeles god Betaling"). At desuagtet Ulemperne ved deres Trafik ikke holdt op — og naturligvis forværredes i Krigsaarene — kan blandt andet ses af, at MoTzFrELDpT udtaler, at saalænge Englænderne ikke kan udelukkes fra at gaa ind under Land og paa Havnene paa Disko og hvalfange, hvor delyster, kan Samkvem, Sygdomme og Snighandel ikke hindres, eller den danske Hvalfangst fremmes (1815). 1778 oprettedes »Fortunebays Anlæg«, som stod under Logen og besty- redes af en Hvalfangerassistent; Mandskabet bestod af Tommermand og 8—10 Matroser; af disse var allerede 1785 6 indfødte. 1782 stationeredes her Skibet »Taasinge Slot«, som hvert Foraar provianterede herfra, skulde gaa paa Hval- fangst helt op i Umånak Bugten, derefter bringe Last til Umånak—Upernivik eller gaa i Kystfart i Disko Bugt, senere gaa til Sukkertoppen med Last til Hjem- sendelse og bringe og hente Danmarkspost, samt endelig gøre Kultogter »om Hosten«. Dets Mandskab bestod af en Kommandør, Styrmand, Baadsmand, Tømrer, Bødker, Kok, 8 Matroser og 1 Dreng. Om Vinteren lededes Hvalfang- sten fra Anlægget af Kommandøren og dreves med begge Mandskaber; der skulde saavidt muligt daglig »brandvagtes« med 4 Slupper. Ved Anlæget var 3 Stokværkshuse, et lille, 10x10 Alen, til Assistent og Officerer, og 2 store”), 19x14 Alen, til Mandskaberne. 1782 oprettedes endvidere Hvalfangeranlægget »Godhavns Næs« et Par km fra Logen paa Halvøens Sydside. Det lededes af en Hvalfangerassistent (som indtil 1793 tillige var Kirurg), og Mandskabet bestod af Spækskærer, Kok og 6 Matroser. Dets Bygninger var et stort Stokværkshus, udflyttet fra Logen. 1782 (Bolig for Assistent og Mandskab), et lille Stokværkshus, flyttet fra Fortunebay 1791 (først Missionær-, siden Lægebolig), et stort Spækhus af Bindingsværk, opf. 1792 samt Udkigshus (Stolpeværk af Hvalkæber med Bræddeklædning), som staar endnu (Fig. 10). Da der ogsaa dreves Hvalfangst fra selve Logen, var her saaledes paa et ringe Omraade 3 Etablissementer, som alle jagede hver for sig og derfor ikke kunde undgaa at genere hverandre, hvorfor Udbyttet ikke svarede til Forvent- ningerne. Kun ét Aar (1786) fangedes 12 Hvaler, ellers som oftest langt færre. Г) Saaledes var Taksten for at medtage Breve gerne en Narhvaltand. ?) Det blev dog aldrig helt fuldendt. GODHAVN DISTRIKT 305 Ogsaa andre Gener var forbunden med denne Ordning. Der medgik saaledes utrolige Skindmasser til de mange Folk, 1789 skulde der saaledes andetsteds fra skaffes 830 haarede og 164 afhaarede Sælskind. 1789 sloges derfor Anleggene sammen saaledes, at Fangsten skulde drives i Fellesskab under Skibskommandorens Ledelse. Det hjalp saameget, at der samme Aar fangedes 18 Hvaler. Men da det komplicerede System med 3 selvstæn- dige Bestyrelser, Regnskaber etc. baade var for tungt virkende og for kostbart, nedlagdes »Fortunebays Anlæg« helt 1791 1/7, Skibet") stationeredes i Godhavn, og Regnskabet for dette saa vel som for »Godhavns Næs« lagdes ind under Logen. Endelig forenedes 1802 »Næsset« helt med Logen, hvorved noget Mandskab sparedes. 1792 og 93 var Fangsten »sær mislig«, men de følgende Aar gav den stort og stigende Udbytte, indtil den kulminerede 1804, da der fangedes 20 store Hva- ler. Derefter gik det tilbage, og i Krigsaarene fangedes kun enkelte Dyr. Da Eta- blissementet restitueredes efter Krigen, gav de første Aar ret godt (1816: 12 Hva- ler, hvorved dog forlistes 4 Slupper med alt Tilbehør), men derefter gik det til- bage med rivende Hast; 1831 fangedes en Hval, »som nu er sjælden at høre«. 1834 paatænktes det paany at stationere et Skib her, men de lokalkyndige fraraadede det. 1839 ansattes en »Leder af Hvalfangsten«; den skulde drives med Slupskibet »Neptunus«, og der indrettedes et »Fyr-Stillads« ved Udkigshuset til Vejledning i Mørketiden — men der opnaaedes intet. De følgende Aar fangedes kun af og til enkelte Hvaler, og 1851 nedlagdes Bedriften med Anlægget. Af Overskudet fra Hvalfangsten oprettede Inspektor ScHwABE 1783 »Hjælpe-Kassen for trængende Gronlendere« (kgl. Konfirm. °/5 1785). Dens Formue var allerede 1786 3122 Rd. 44 Sk. og steg hurtig. I Forhold til Hvalfangsten betød Handelen i dette Distrikt aldeles intet. Hvad den ringe Fangerbefolkning kunde faa tilovers, snighandledes som oftest bort. Garnfangsten gav længe kun meget ringe Udbytte. 1792 optoges »Garn- forsøg« i Disko Fjord og 1796 ved Fortunebay, begge Steder uden større Resul- tat. 1804 dreves Hvidfiskefangst med Aabentvandsgarn ved Fortunebay; det dertil opførte Hus brændte, men Forsøget fortsattes det følgende Aar. 1810—13 dreves det med ret godt Resultat i Forbindelse med Isgarnfangst af den fra Hjem- rejse afskaarne Købmand JuL. RASMUSSEN. 1817 stationeredes her i et »pane- leret grønlandsk Hus« en dansk Mand, som skulde drive Garnfangst og Handel med de derboende. 1837—38 genoptoges Garnforsøget (ved Tolken CARL РЕ- TERSEN). Men intet af dette fik nogen Betydning for Handelen. I Hvalfangstens sidste Tid var derfor denne saa ringe, at det saa ud til, at Distriktet maatte saa godt som opgives. De efterhaanden oprettede Udsteder. 1) »Taasinge Slot« hjemsendtes 1790 og afløstes af »Neprisene«, forlist ved Iglytsiak 19/6 s. A., 1791 erstattet af »Dorothea«. Med dettes Forlis 1794 ophørte Brugen af saa store Kystskibe. Dansk Grønland. I. р 20 306 GODHAVN DISTRIKT Kronprinsens Ejland (1830—ca. 1860 og atter fra 1888), Disko Fjord (fra 1843), Fortunebay (1849— ca. 1870) og Skansen (fra 1851) bragte dog med Tiden bedre Forhold tilveje. Kulbrydning har fundet Sted flere Steder i Distriktet. Allerede 1776 un- dersogtes Lejerne ved Skansen og 1791 ved Marrak. De sidste »findes« paany 1836 og anses for at blive »af uberegnelig Fordel i Tidens Laengde«. Det blev dog — formodentlig fordi her samme Aar forliste 2 Baade — ikke dette Sted, men Skan- sen, der valgtes til den 1837 anstillede rationelle Brydning, som især skulde skaffe Kul til de mange nye »dansk-grønlandske Huse« i Disko Bugt. Arbejdet lededes af 2 færingske Kulbrydere. 1838 udsendtes »Slupskibet Neptunus« til Transpor- ten, og cand. polyt. ScHYTTE undersøgte, »hvorledes Brydningen bedst kan ske«. Det første Aar gav 120 Tdr., det næste godt 300, 1839 langt over det dobbelte. 1841 ?°/ıı sank imidlertid Slupskibet, fuldtlastet med Kul, i »Nyhavn« (paa Godhavns Landet), hvorefter Brydningen opgaves 1843 (jfr. iøvrigt Skansens Historie). Hvor stor Distriktets Befolkning var ved Kolonisationens Begyndelse, lader sig ikke opgive. P. EGEDE traf 1738 ved Liefde-Bay over 200 Mennesker samlet, og paa »Hvalfiske-Eiland« boede mange. De decimeredes stærkt ved Landsepidemierne 1774—75 og 1785—86. 1777 boede der ved Godhavn og et Par Pladser østfor, deriblandt Marrak, ialt 22 Familier med 180 Personer (75 Mand- køn, 105 Kvindekøn, 35 Erhververe). De omtales som »alle fattige, og nogle ret slette Husholdere«. 1799 har Distriktet 199 Indbyggere (Logen 28, »Næsset« 157, Fortunebay 14); 1805 182 (Loge og Anlæg 165, Disko Fjord 17) og 1821 187 (Loge og Anlæg 176, Disko Fjord 11). 1850 var Distriktet udvidet og Folketallet steget til 257 (Godhavn 123, Fortunebay 25, Disko Fjord 19, Kronprinsens Ejland 90). I Hvalfangstens gode Tid afvænnedes den allerstørste Del af Befolkningen fra Sælfangsten, den blev derfor elendigt stillet, da hin gik tilbage, men efter- haanden opvoksede der atter en ret dygtig Fangerbefolkning. Syd-Diskoerne vedligeholdt længe deres ilde Ry. 1775 omtales de som tyvagtige; omkring 1780 var Godhavn »berygtet som en af de liderligste og ryggesløseste Pladser i hele Grønland«. 1783 holdtes der Forhør ang. »2. intenderede Mord af Grønlænder paa Gronlænder« 1785 havde Inspek- toren Visit af 3 indfødte »Spidser«, som bad om Tilladelse til at slaa en gam- mel Enke ihjel, fordi hun var en Heks; de overbevistes »med Venlighed om deres Vildfarelse og Overtro«. 1795 dræbte »NIELS DEN Dovne« Enken Wilhelmine, som havde udladt sig med at ville have ham til Mand. Medens Morderen forhortes — uden Resultat — stod en Flok Grønlændere, deri- blandt mange døbte, udenfor »med hvæssede Knive«, som skulde bruges mod Inspektøren, hvis der skete Fyren noget. De lededes af Grønlænderen Pour EGEDE (forhen »Sagdlukitse« о: Bedrageren), af sine Landsmænd kaldet »Kon- GODHAVN DISTRIKT 307 gent, som i en længere Aarrekke dominerede stærkt i hele Egnen og ofte for- sogte at kommandere med de Danske. — Da den udobte Storfanger og forhen- værende angäkok Отек 1 1811 havde bjærget store Forraad af Proviant etc. fra et ved Marrak strandet Skib, var han ikke til at formaa til at over- lade de trængende Danske noget deraf. — Endnu saa sent som i 1828 for- fulgte Befolkningen ved Godhavn et Par aldrende Ægtefolk med Hekse- beskyldninger og Trusler paa Livet i den Grad, at disse, skræmte fra Vid og Sans, flygtede bort tværsover Hojlandet til en Boplads i Vajgat. Allerede 1773 foreslog Missionær TULLE at oprette en Missionsstation paa Disko og tilbød selv at gaa dertil, men Missionskollegiet manglede Penge- midler dertil. Missionen i Distriktet besørgedes da — under Tilsyn dels fra Ege- desminde, dels fra Jakobshavn — af den flinke og nidkære Kateket Jonas (død 1786), som ved Logens Anlæggelse var fulgt med dertil fra Holsteinsborg. 1783 —84 overvintrede Missionær GJERLOFF her, og 1789 flyttede Missionær LASSEN fra Upernivik hertil. Der opførtes et Hus til ham ved Anlægget, men allerede 1792 forflyttedes han. Det var flere Gange senere (f. Eks. 1795 og 1806) paa Tale at ansætte Præst her, men det skete ikke. 1782 var kun en ringe Del af Distrik- tets Befolkning døbt. 1793 var der 71 udøbte, 1799 40, 1808 14, 1831 kun 4. — Fra 1799 har Distriktet uafbrudt hørt til Egedesmindes Missionariat, fra 1909 som særskilt Præstedistrikt. Allerede fra 1778 var der ansat Kirurger i Distriktet, dels paa de over- vintrende Skibe, dels ved Hvalfangeranlæggene. Men fra 1793 ansattes her en Lege (Kirurg) for Nordgrønland, som lønnedes med 300 Rd) og fik Bolig i det tidligere Missionærhus. 1827 flyttedes han til Claushavn. Det foresloges flere Gange (f. Eks. 1793 og 1825) af Inspektørerne — af Hen- syn til Vanskeligheden ved at udføre Tilsynsrejser herfra — at flytte Inspek- toratet fra Godhavn, men det afsloges bestandig, navnlig af Hensyn til det store Mandskab og de fremmede Skibe. Som bekendt har Gefionsmythen en ejendommelig Parallel i Sagnet om Dis- kos Flytning: »En mægtig Grønlænder (eller Torngarsuk) som skal være Fader til den forfærdelig og heslig Qvinde, som boer nederst i Jorden og raader for Ha- vets Dyr«, bugserede Øen hertil fra Godthaabsegnen. Beviserne herfor er dels »at dette Eyland er et hoyt og klippigt Land, belagt med lis og Snee oven paa, ligesom Landet under Syd«, dels »de mange Rins-Dyr der findes og den Mængde Angelica der voxer«, og endelig at »Hullet, hvor udi hand har giort sit Slæbe Tou fast, er endnu at see udi Øen«. Den skulde have været slæbt helt ind til Klok- kerhuk, men en Kvinde, som havde Sorg, saa »imod Forbud« ud af sit Telt, da hun hørte om dette Monstrum; herved »stantzede Øen og var nær gaaen tilbage«. (Perlustr. 33, Anm., jfr. Kontinuation af Relat. 68.93). Efter en anden Beretning skal 1) 50 Rd. af »Hjælpekassen f. trængende Grønl.« 5°/o af Betjentenes Procenter; hvis dette ikke var tilstrækkeligt, skulde Resten udredes af Handelen. 20% 308 GODHAVN DISTRIKT det have været en angäkok, som bortslæbte Øen. Han boede Øst for Marrak ved »Troldmandshus«, hvor der findes 3 fritstaaende Basaltveegge »med et Husrum i Midten« (GIESECKE 86, 363). i Utallige Forlis har fundet Sted i dette Distrikt. 1775 hentede Logen Brænde fra et hollandsk Skibsvrag. 1785 forliste en Jagt og 1794 Kystskibet »Dorothea« i Sortesands Bugten ved Godhavn. 1805 ligeledes Jagten »Henrik Gerner« ved Ombugsering fra Anlægget til Logen. 1804 brændte et engelsk Skib ved Marrak. 1811 strandede samfnesteds den engelske Hvalfangerfregat »Kønigsberg«. Gron- lænderne levede højt paa de fundne Herligheder, brændte Tælle og Svinefedt i Lamperne, medens de under det paa Stranden hejste engelske Flag »smausede« i en Suppe af Hvedemel og Sirup, som dog bekom dem mindre vel (GIESECKE 363). 1824 forliste Hvalfangerskibet »Isabella« (Deltager i Ross’ Ekspedition. 1818) Nord for Disko Fjord; 1855 Skibet »Rose« i eller ved Godhavns Havn, og ca. 1878 Damperen »Wildfire« 1 Lyngmarksbugten. Sent paa Efteraaret 1843 forliste Inspektør MøLLER ved Blaafjæld Vest for Fortunebay; han og Mandskabet reddede med Nod og Næppe Livet og maatte under Livsfare gaa til Godhavn ad den stejle og ufarbare Kyst, hvorved M. der var svagelig, tilsatte sit Helbred. ; Januar 1840 maatte to Postmænd fra Kronprinsens Ejland til Godhavn med Kajakken paa Hovedet vandre om paa drivende Is i 4 Døgn; den ene døde paa Isen, den anden naaede efter utrolige Strabadser yderst forkommen til Logen. Baade før og senere er der tlere Gange hændt lignende Ulykker paa denne Strækning. Ved Godhavn overvintrede GIESECKE 1807—08 og 1810—13, GRAAH 1823 —24, VAHL 1833—34 og Rink 1848 —49. Nordgrønlands Inspektører. J. Е. Schwabe 1782—86; J. Wille 1786—90; В. J. Schultz 1790—97; С. Bendeke 1797—1803; P. H. Motzfeldt 1803—17; J. West 1817—24; J. Rasmussen kst. 1824; J. Г. Mørch kst. 1825; С. Р. Holbøll kst. 1825—28; Г. Fasting 1828 —43; H. P. J. Moller kst. 1843—45; N. Zimmer kst. 1845—46; С. M. В. Olrik 1846—66; C. A. F. Bolbroe kst. 1866—67; 8. F. Krarup Smith 1867—82; Н. С. В. Knuthsen kst. 1882—83: N. A. Andersen 1883—98; J. C. Joensen kst. 1898— 1900; J. Daugaard-Jensen 1900—12; А. Р. Olsen kst. 1912--13; H. Lindow 1913—. Bestyrere af Logen Godhavn: S. Sandgreen 1773—83; С. N. Libech 1783—89; J. Holm 1789—91 (tillige Fortunebay); J. Buschmann 1791—93; J.C. Arentz 1793--95; J. С. Steen 1795 — 1800; C. F. Rousing 1800—03; M. Olrik 1803--07; J Ritter 1807—08; J. Rasmussen 1808—09; J. Winding 1809—11; H. Mohl 1811—15; H. M. Fleischer 1815—17; F.D.S. Fleischer 1817—18; H. M. Fleischer 1818—20; О. A. Win- ding 1820—21; C. F. Plum 1821—22; C. E. Ernst 1822—23; C. A. Stephensen GODHAVN DISTRIKT 309 1823—25; Е. Lassen 1825—27; C.S. У. Egtved 1827—28; С. A. Stephensen 1828 —29; J. P. Petersen 1829—30; J. A. Mørch 1830—31; H. Rosing 1831—33; Н. Bistrup 1833—35; P.G. Kirchheiner 1835—36; У. С. Hansen 1836—38 (till. Bestyrer af Hvalfangsten); S. М. Cortzen 1838—40; H. H. Muxoll 1840 —43; К. G. Fleischer 1843—46; Е. L. Larsen 1846—47; H. Ager 1847—50; В. Møldrup 1850—52; J. G. Kursch 1852—54; С. Е. Andersen 1854—62; Н. Е. A. Hansen 1862—69; Е. А. А. С. У. G. T. Lassen 1869—73; А. Е. В. Møldrup 1873 —74; М. Г. Elberg 1874—75; Е. С. Fencker 1875--76; J. H. M. Merch 1876 —77; P. A. M. Elberg 1877—78; E. C. Fencker 1878—79. Under Egedesminde: Е. С. Fencker 1879—80; J. P.C. Fleischer 1880 —81; J. Djurhuus 1881—82; Р. J. Petersen 1882—84; Н. У. H. Bayer 1884—85. Atter selvstændig: J.C. Joensen 1885—86; H.C. Ц. Jorgensen 1886 —93; G. H.L. Elmquist 1893—96; Г. У. Mathiesen 1896—97; С. Е. Harries 1897—98; О. Bendixen 1898—99; A. P. Olsen 1899—1901; С. A. Nielsen 1901 — 04; H. Th. Petersen 1904—05; J. Е. О. Mathiesen 1905—06: H. Th. Petersen 1906—07; К. Е. Н.А. Fencker 1907—08; О. N. М. Thron 1908—10; A. К. M. Vinterberg 1910—11; К. Е. H. А. Fencker 1911—13; А. С. Е. Ø. Bistrup 1913 —16; О. Е. Olsen 1916—18; О. N. М. Thron 1918—. Hvalfangerkommandorer. В. Booysen 1787—90; 1791—92; 1793—96. В. Тарреп 1790—91; 1792 —93; J. Kettelsen 1796—1802. — В. O. Bohn 1815—18. — Fr. Jepsen 1823 —26. — Н. J. Frederiksen 1839 —40. Bestyrere af Fortunebays Anleg. M. Sommer 1779—80; J.P. Hammer 1780-81; О.Т. Olrik 1781-82; C. N. Libech 1782—83; S. Sandgreen 1783—88; J. Holm 1788—91 (tillige Bestyrer af Logen Godhavn). Bestyrere af Godhavns Anleg. О. T. Olrik 1782—87; J. N. Bidstrup '°/1— °®/ı 1787; С. G. Liedemark 75/4 — 11/6 1787; С. N. Libech. !!/6 — 3'/; 1787; N. Poulsen 1787—90; J. A. Scheen 1790—91; R. Booysen 1791—92; R. Jappen 1792—93; R. Booysen 1793—96; J. Kettelsen 1796—1802; J. С. Geisler 1802--03: J. Ritter 1803—06; В. Brandt 1806—13; H. M Fleischer 1813—15; R. O. Bohn 1815—18; Spækskærer Hans Nielsen 1818—20; C. E. Ernst 1820—22; J. P. Petersen 1822—23; Fr. Jepsen 1823—26; (under Logen 1826—28); H. Bistrup 1828—30; W. С. Hansen 27/5 — 20/10 1830; Р. G. Г. Bolbroe 1830—31; W. С. Hansen 1831—33; Р. С. Г. Bol- broe 1833—34; У. С. Hansen 1834—38 ('3/7 1836 tillige Bestyrer af Logen); К. G. Fleischer 1838—39; H. J. Frederiksen 1839—40; К. G. Fleischer 1840 —42; А. С. Kühnel 1842—43; N. Zimmer 1843—44; Е. Г.. Larsen 1844—46; R. Moldrup 1846—50. Derefter helt under Godhavn til Nedlæggelsen. 310 GODHAVN DISTRIKT Præster. С. Gjerloff 1783—84. — В. Е. Lassen 1789—92. — G. М. Q. Christophersen 1846—47. H. E. Mortensen 1909—14; K. J. P. Chemnitz 1914—15; H. E. Mortensen 1915—16. — Б.Р. С. Rosing 1918—. Leger (Kirurger). A. Streitmann 1777—80; N. F. Swindt 1778—81; O. T. Olrik 1781—87; N. Poulsen 1787—90; J. A. Scheen 1790—91. Т. €. Eulner 1794—1801. — J. F. Lerch 1802—27. Bestyrere af Logen Kronprinsens Ejland. А. С. Thorning 1778—82; J. P. H. Glomstad 1782—84; С. G. Liedemark 1784—85; P. В. Dorff 1785—87; М. N. Myhlenphort 1787—88; J. Е. Lammersen 1788—89; J. С. Steen 1789—95; Р. H. Motzfeldt 1795—99; С. Е. Rousing 1799 — 1800; M. Olrik 1800—03; J. С. Geisler 1803—07; J. H. Bast 1807—08; Е. D. S. Fleischer 1808—15; H. Mohl 1815—17; H. M. Fleischer 1817—18; F. F. Ros- bach 1818—21; O. A. Winding 1821—22; C. F. Plum 1822—25; C. A. Stephensen 1825—27. P. Wilhelmi var 1777—79 Kirurg for Kronprinsens Ejland, men synes den meste Tid at have boet 1 Egedesminde. H. OSTERMANN. Bopladser i Godhavn Distrikt. Logen Godhavn kaldes paa Grønlandsk Kekertarssuak, idet Navnet for Disko (»den store Ø«) overføres paa dens vigtigste Boplads. I nogle officielle Papirer, f. Eks. den grønlandske Almanak, kaldes Godhavn Kaersok, dette er imidlertid forkert og misvisende, det er Navnet paa et af Stedets »Kvarterer (se senere). I engelske Bøger og Søkort ses ofte Navnet »Lievely«, der muligvis er en Fordrejelse af det grønlandske Ord Iluilex, den lille, næsten fra Fastlandet ad- skilte Halvø, som Stedet ligger paa"). I gamle hollandske Sokort kaldes Havnen »Liefde Bay« 9: Kærlighedens Bugt. Godhavn ligger ved Disko Øens sydligste Punkt. Den geografiske Bredde, refereret til Bestvrerboligens Flagstang, er 69°14,5’ N. Længden er 1823, bestemt af W. Graau, ved Middeltal af 48 Maanedistancer til 53°30,0’ У. Resultatet af de enkelte Observationer kendes ikke, saa man har ingen Midler til at bedømme Observationens Paalidelighed, kun vides det, at selve Hovedresultatet er forkert. Godhavn ligger vestligere. Og da Godhavns Længde er Normalpunktet for hele 7) Halvøen har i tidligere Tider været en Ø. I Begyndelsen af forrige Aarhundrede lod Inspektøren Løbet — det saakaldte Østerløb — uddybe, og det har siden været passabelt for Baade indtil Halvfjerdserne. Nu er det fuldstændig tilsandet og Sand- strimlen mellem Sortesands Bugten og Inderhavnen er ca. 50 m bred. GODHAVN DISTRIKT 311 den nordlige Del af Vestgronlands Kort, bliver altsaa hele Kortet her forkert. I de nyeste Sokort er Lengden rettet til 53°31,5’, men heller ikke denne Observa- tion, der vel hviler paa en Kronometeroverforing, er saa vidt vides offentliggjort og er saaledes ogsaa utilgængelig for Kritik. . Praktisk Betydning har dette Spørgsmaal ikke, men en hel Del videnskabelig, ikke mindst efter at der fornylig er fremsat en vidtrækkende Hypotese over Kon- tinenternes Forskydning mod Vest. Afstanden fra Godhavn til de øvrige Kolonier i Nordgrønland er ad korteste Søvej omtrent: ME Boedesminde ara ar. 65 km =, Christianshaab:. 4 were 105 — Jakobs вами 100 — —Bitenbenk re hain Meo eee 105 — = Ümanarı. ETS Popa 225 — —"Proven ноя HAN 385) — = Uipernitvilkss a escent a acre 430 — Ost- og vestfra gaar Kursen for Skibe langs Kysten, fra Egedesminde gaar den Øst om Hunde- og Kronprinsens Ejland, fra Danmark saa langt Vest, at man gaar godt klar af Parry-Skærene, SSV. for Godhavn. I gode Isvintre kan man køre paa Is baade øst- og vestpaa, kun sjældent i ekstra gode Vintre kan man køre sydpaa til Kronprinsens Ejland og Egedesminde, og i daarlige Vintre, der slet ikke er sjældne, kan man slet ikke køre fra Godhavn over Is øst- og vestpaa, men maa i det mindste først et Stykke over Land. Navnlig brydes Isen let itu under det stejle Parti af Skarvefjæld, hvor der slet intet Forland er, man maa da et Stykke op i Blæsedalen og derefter op gennem et Pas bag Fjældet og ned i Bre- dedal og kan saa som Regel køre videre paa Is eller Isfod til Skansen. Ogsaa Isvejen til Fortunebay og herfra videre til Fjorden er ofte afbrudt, men saa har man Blæsedalsvejen, der ikke er stort længere, og som kun har en betydelig større Pashøjde. Vejen til Udstederne regnes postalt til Kronuprmsens ава и 30 km — Fjorden gennem Dalene ........ 45 og 41 km NL De SON ETES = Meet heed o's 63 km — Skansen til Sos eller over Is ..... 49 — — — over Land bag Skarvefjæld 60 — Havnen er god (Fig. 5—7). Inderhavnen (Tasiussak) giver Le for alle Vinde, mindst for heftige Østenvinde. Paa Skibenes Ankerplads er Bunden Ler; der er svære Fortøjningsringe for Agterfortøjninger og Mærker til Pejling af Ankerpladsen. Forskellen paa Høj- og Lavvande er ved Springtid ca. 2,5 m. Som Regel lægger Havnen til 1 November, og i gode Isvintre ligger Isen til hen i Juni. 312 GODHAVN DISTRIKT Udenfor plejer Isen ikke at lægge sig for Nytaar, og forst i Maj plejer her at vere sejlbart nær til Kysten. I daarlige Vintre er der aabent Vand tæt eller helt ind til Diskos Sydvestkyst. Godhavn har af alle Havne i Gronland det bedste Drikkevand, der tages fra store Kilder, som rinder baade Sommer og Vinter. Ved Stedets Anlæg er der dog ikke taget Hensyn til Husenes Vandforsyning, saa Drikkevandet maa her som andetsteds hentes, om Sommeren i Baad, om Vinteren i Slæde. Om Som- meren tages Vandet inde 1 Lyngmarksbugten, uden for den egentlige Havn. Her er opstillet et Ror, der forer Vandet ud, saa at Baadene kan legge sig ind under det og ikke behover at tage Tonderne i Land. Om Vinteren hentes det fra en Kilde ude ved den arktiske Station. Den nuværende Bebyggelse ligger hovedsagelig omkring Havnen. Paa den- nes Sydside, altsaa med Boligernes Hovedfaçade mod Nord, ligger Handelens og Inspektoratets Bygninger, der danner »K varteret« Kaersok (Fig. 5—6), noget Vest for dem ligger nogle Gronlænderhuse: Kitdlerpait; paa Havnens norder Side ligger Tranbreenderi, Krudthus og nogle Gronlænderhuse: Akinguit; paa Syd- osthjornet ved en lille Vig ligger nogle Huse Upernivik; i Nærheden af dem, ved en anden Vig, laa det gamle Hvalfangeranleg: Sarkak, og endelig ligger den arktiske Station ved en gammel Boplads noget Ost for Godhavn: Angäkugssarfik. De danske Anlægs Beliggenhed paa Havnens Sydside er naturligvis begrundet i Godhavns historiske Udvikling fra Hvalfangertiden, da dettes Anleg maatte ligge ude ved Pynten af Godhavns Halvoen. Nu vilde man nok have lagt dem ovre paa den anden Side, hvor de vilde have nermere til Drikkevand, have Sol i Stuerne og nogen storre Udsigt over Havet. Hvad man nu har at se paa, er dog ingenlunde at ringeagte. Lyngmarks- og Apostelfjældets fint modellerede Basalt- vægge, den dybe Kloft imellem dem, Mundingen af Blæsedalen og Skarvefjælds sneklædte Isse bag dem er nok værd at se, idelig skiftende under Sommersolens lange Vej rundt, under stille Snevejr eller Fygestorme, i Taage eller 1 den under- lige, overnaturlige Klarhed, der gaar forud for Uvejret (Fig. 6—7). Og er end Stedet noget isoleret, saa er der her omkring Steder nok, hvor dets Beboere kan tage hen og finde Afveksling og Rekreation fra Dognets Ensformighed i en stor og ejendommelig Natur. En smuk Spadseretur er ostpaa, over »Sorte Sand« langs Kysten til Rede Шу. Her er god fast Strand, Udsigt over Havet og de store Isfjelde, der altid staar paa Grund her. Under Sydvest er her mægtige Brændingsspro]t mod Klipper og Skær. Folger man Rode Еу opefter, kommer man forbi nogle underlige Dannelser i Breccien: Sojler og Huler, og naar lidt inden for Kysten til Rode Elvs Fald. Over 2 store og nogle mindre Afsatser styrter Elvens rodplumrede Vand ned i en snæver Gryde med lodrette Vægge, der kun aabner sig lidt paa den Side, hvor El- ven løber ud. Her optager den en Bielv, der oppe fra Lyngmarksfjældet løber en saa snæver Canon, at en Klippeblok et Sted hænger i Klemme mellem dens lodrette Veegge. Sensommertid kan man torskoet gaa over Elven og enten gaa videre langs Kysten til de mærkelige Basaltformationer og den rige Vegetation GODHAVN DISTRIKT 313 ved Kuänit, eller man kan gaa op paa Skarvefjæld, en Tur som for en jævn Fod- gænger tager 4—5 Timer fra Godhavn. Fra Fjældets 900 m hoje Top overser man i godt Vejr hele Disko Bugten og Landet bag ved, Indlandsisen bag Jakobs- havn og Christianshaab inklusive. Mod Syd kan man gaa ud til Sydspidsen af Godhavns Halvo til den saakaldte »Udkig« (Kaxaliak: »det lavede Fjæld«), en ejendommelig Bygning, et Slags Taarn ‘af 4 mægtige Underkæbegrene af Nordhvalen, rejste mod hinanden og beklædte med Brædder, staaende paa Toppen af en 35 m hoj Klippe. Her stod Vagten i gamle Dage og spejdede efter Hvalen, og med en gammei Kanon, der staar der endnu, signalerede han til sine Kamerater ved Anlægget. Indvendig og udvendig er Udkiggen fuld af Navne af Folk, der her har »foreviget« sig. De ældste er over Hundrede Aar gamle, et Bevis paa hvor lenge Træværk holder sig, med et Mini- mum af Vedligeholdelse, i det arktiske Klima (Fig. 10). Lige udenfor den egentlige Havn ligger en smuk Vig: Lyngmarksbugten, der naar ind til et frodigt Dalstrog: Lyngmarken, foran Fjældets Fod. Her tager man ofte, Sommer eller Vinter, over paa »Skovtur«. Lyngmarken har altid veret meget omtalt i den botaniske Litteratur for dens Planteveekst. Nu er der dog ikke meget interessant tilbage, da Stedet har lidt stærkt ved Generationers stærke Lyngsamling og Rishugst. Lyngmarksfjxldet kan bestiges herfra. Turen op varer et Par Timer, men Udsigten er ikke saa god som fra Skarvefjæld. Paa dets 650 m hoje Forkant staar nogle Varder og en Flagstang. Lidt længere vestpaa er der en anden Vig: Engelskmandens Havn, kaldet saadan efter en Skipper, der tog fejl af Havnen og mistede sit Skib her. Vigen er kranset af hoje, stejle Gnejsbakker, der giver Le for alle Vinde og tillader Solen, naar den staar hojest, at skinne her ind. Langs selve Inderkysten er der en smal Landstrimmel, der vandes af varme Kilder, og som derfor aldrig fryser. Her vokser paa et lille Omraade et usædvanlig stort Antal sjældne sydlige Planter, bl. a. Orchideer (Fig. 4). Ved velvillig Imodekommenhed fra Godhavns Befolknings Side er Stedet nu fredet for Bær- og Lyngsamling, Torveskær og Rishugst, for at de sjældne Planter, der i Modsætning til de hojarktiske ofte er Skyggeplanter, kan bevares. Om Vinteren danner sig Skorstene over den varme Bund op gen- nem Snedriverne, og en varm muldet Lugt slaar en i Mode fra Skorstens- aabningen. Ved dens Bund maaler man i den strengeste Vinter Temperaturer indtil + 17°C. Den største Kilde, Ünartorssuak, udspringer oppe ved Grænsen mellem Basalt og Gnejs og styrter sig i Kaskader ned gennem en lille Rende i Gnejsvæggen. Vil man foretage lidt længere Ture, er en af de mest lønnende en Tur i Baad — eller om Vinteren paa Slæde — hen under Skarvefjælds lodrette Væg (Ivnar- ssuaK) (Fig. 1). Lidt forbi Røde Elvs Munding dannes Kysten af Tufbreccien, gennembrudt af talrige smaa Basaltgange. I Kystklipperne har Naturen med Brænding, Frost og Kildevand som Virkemidler modelleret de besynderligste Former ud. Det er, som om man saa Levninger fra jættestore Kunstneres over- daadige Lune slængte hen i Grams: hist et Søjlekapitæl af vifteformet arrangerede 314 GODHAVN DISTRIKT Basaltsojler, dér en Torso, i Væggen i Hojrelief en Elefant, hvis mægtige Fodder og Snabelspids rækker ned i selve Vandet. Bagved Huler og Grotter, helt inde overpudrede af Rimfrost fra Jordskorpens evige Kulde, ude beskyttet af Bræn- dingen og belyste af Solen; bag dette igen, som en Afsats under den hoje sorte Mur, idelig rislende Kilder med Vandfald og om Sommeren en rig Vegetation med hoje Espalierbuske op ad Stenene og stive, dekorative Kvaner oven over det tætte Blomsterflor i Bunden. Længere Ostpaa hører dette op, og kun den mørke" Væg bliver tilbage. Den vokser i Højden, paa det højeste Sted er den 250 m, foroven har den Hylder, hvor Skarve og Graamaager har Rede. Omtrent midt- vejs, hvor den er højest, er der en smal Spalte ned gennem Væggen, og et Øjeblik ser man under Forbifarten selve Fjældets hoje hvide Top som en fjærn og fin Bag- grund for alt det mørke her nede. Tilsidst tager Væggen af i Højde, der frem- kommer nogle fantastiske Dragefigurer oppe paa dens Kant, saa viser der sig en ensom Basaltklippe i Vandet, lidt uden for Kysten. Den kaldes »Per Dams Skib« (Asungasungäk), den regnes for Tomilepælen fra Godhavn. Øst for denne kom- mer der et smukt terrasseformet Forland, Igpik, mellem Kysten og en sort, af lange, lodrette Søjler opbygget høj Mur bag ved, og tilsidst og ret pludseligt viser sig Brededals venlige og smilende Munding. Om Vinteren stivner alle smaa Bække, alle smaa Fald til mægtige Istapper. De hænger som Gardiner ned foran isklædte Huler med spejlblanke Gulve, og Ly- set bag ved er dæmpet, farvet i blaat og grønt. Kun de store Kilder risler lige ufortrødent, men nu inde i isede Kanaler. (Fig. 3.) Nogle synes bedst om Turen under Skarvefjæld en Midsommeraften, hvor Væggen og Vandet med Baaden ligger inde i Landskyggen, mens Havet en Mils Vej ude ligger i Lys og Isfjældenes Toppe straaler mod en; andre foretrækker at se den en tidlig Morgen eller Formiddag, da Sollyset trænger ind i de fjærneste og mørkeste Kroge. Ejendommeligst er den maaske, naar Taagen hænger ganske lavt, saa man kun ser, hvåd der møder en, som vage, ubestemte Skygger, der lader en i Uvished om Højderne. Nu og da skimter man et Øjeblik til Vejrs gennem et Hul i Taagen en Tinde, der da synes én uendelig høj. Eller en Vinterdag i en fejende Nordenstorm: Ude over Havisen er et flere Meter tykt Snelag i en evig rastløs Fart som en Strøm, der bryder sig mod de indefrosne Isfjældes Flanker, mens deres skarpe Toppe staar urokkede over Uvejret ved deres Fod. Inde under Fjældet er der Læ, men i de Tusinder af smaa Render og Rynker, hvor om Som- meren Vandet rislede, dér risler nu fine Strømme og Traade af tør Fygesne. De løber sammen i et fælles Leje, skilles igen, en falder ud over Bratningen, og lette, opstigende Luftninger leger med den, aldrig ens, altid i rastløs Bevægelse. Grøn- lænderne kalder dem »de hvileløse Sjæle«. En Mils Vej Vest for Godhavn ligger Fortunebay (Kitdlit), et lille Skærgaards- parti med Øer og Halvøer, Vige og Havne. Her laa ogsaa i gamle Dage et Hval- fanger Anlæg, hvis Grund endnu er tydelig. Bag det strækker sig en Odde, Ka- ngårssuk, ret langt ud, og bag den kommer den brede og aabne Laksebugt med Dalen over til Disko Fjord. Paa den anden Side af Bugten ser man Fronten af det store og smukke Basaltbjerg Blaafjæld (Uivfak). GODHAVN DISTRIKT 315 Befolkningen. I Hvalfangstens Tid droges en stor Del af den indfodte Be- folkning til Hvalfangerlogerne. Det danske Mandskab giftede sig med gronlandske Kvinder, deres Sonner ansattes som »Nationalmatroser«, Harpunerere, el. andet, ogsaa talrige helt ublandede toges i Tjenesten. Kun de mest uafhængige, oftest angakor’er, holdt sig fri. Da Hvalfangsten var Sæsonfangst, kneb det med at skaffe det store Mandskab Arbejde den ovrige Tid af Aaret med Produkternes Behandling og Hjemsending. Derfor maatte man soge at begrænse de fast ansattes Tal og saa i selve Fangstperioden soge at faa Eskimoerne til midlertidigt at tage Arbejde. Det faste Mandskab havde fast Lonning, overvejende i Naturalier, men alle hav de tillige Procenter af Fangsten. Udbyttet omsattes 1 Butikken mod europæi- ske Varer, og al Handel var iGronland i lang Tid kun Byttehandel. Da nu Butikker- nes Forraad altid var stærkt begrænset, saa tomtes de 1 Fangsttiden. Den letsin- dige Befolkning kunde ikke passe paa sine Varer, de var snart opbrugt, og saa led Befolkningen Nod, maatte laane, og var 1 Gæld, naar neste Fangstsæson indtraf. Man sogte tidligt at godskrive de enkelte deres Udbytte til Forbrug i Aarets Lob, men det vilde de ikke gaa med til. En vesentlig Forbedring bragtes der, da In- spektor BENDEKE 1801 indforte Kreditsedler, Pengetegn, der forst forsogsvis anvendtes ved Godhavn og snart blev almindelige overalt. Efterhaanden, som Hvalfangsten fortærede sig selv op, blev denne talrige Befolkning af Gronlændere og Blandinge, som intet andet havde lært, mere og mere besværlig, og man maatte soge at faa den til at tage det nationale Erhverv, Sæl- fangsten, op igen. Det var vanskeligt, da et Erhverv, hvori Kajakbrug indgaar som væsentligt Led, maa læres fra Barn af. Til stor Nytte kom her Garnfang- sten, der efterhaanden var kommen i Brug over hele Nordgronland, som var 1 Stand til at give et tilstrækkeligt Udbytte, og som kunde drives af enhver, der vir- kelig vilde. Den letteste og lempeligste Maade at komme af med den overflodige Be- folkning paa, var at pensionere de ældre veltjente Hvalfangere, Haandværkere og Matroser og lade dem bosætte sig med deres Familie ved de Steder, hvor god Garnfangst kunde drives. Derfor er det saa almindeligt, at Befolkningen paa Udstederne og de mindre Bopladser hovedsagelig nedstammer fra en enkelt eller et Par enkelte Familier af blandet Herkomst. De faa uafhængige Eskimoer, der var tilbage, slog sig ned hos dem for Butikkens Skyld, og giftede sig efterhaan- den ind i Stedets ansete Familie. Tilbage ved Logerne blev saa kun det nodven- digste Mandskab samt de Gronlændere og Blandinger, der var helt umulige og slet intet kunde eller vilde. Saadan var Oprindelsen for Godhavns Befolkning og saadan var den for saa mange andre Handelssteder i Nordgronland. Derfor er det heller ikke underligt, at Godhavnerne i lange, lange Tider gjaldt for at være en daarlig, letsindig og vokonomisk Befolkning. Tillige var Godhavn det Sted, hvor man hyppigst havde Samkvem med fremmede Skibe, engelske og hollandske Hvalfangere i gammel Tid, de skotske Hvalfangere lige til for faa Aar siden, og næsten alle Ekspeditioner, 316 GODHAVN DISTRIKT der her kom forbi, har anlobet denne Havn. Trods al Kontrol og alle Forbud solete de deres Produkter til de fremmede Skibe for unyttige Luksusvarer, ofte blot fordi de havde et andet Monster end Handelens, uden at være bedre. Forst i de sidste Aartier har Forholdene ved Godhavn forbedret sig kendeligt. Her fortjener en enkelt Familie, eller rettere en enkelt Mand, Blandingen PETER BROBERG, at fremhæves som Foregangsmand. Han havde af en skotsk Hvalfanger for ydede Tjenester faaet en Hvalfangerslup med Kanon og ovrige Grejer, og med den drev han Hvalfangst, efter at Handelens Hvalfangst var hort op. PETER Bro- BERG var en stejl og brutal Herskernatur, besjælet af en hensynsløs Egoisme. Me- dens den danske Styrelse altid har været optaget af at udtænke Foranstaltninger til Gronlændernes Vel, men altid har haft svært ved at faa dem til at paaskonne og modtage denne Barnepigevejledning, sorgede PETER BROBERG for sig selv, tvang de andre ind under sit Herredomme, saa de arbejdede for ham og forsorgedes af ham, naar de trængte til det, eller gjorde sig uafhængige ved at optage Konkur- rencen med ham. PETER BRoBErRG døde 1902, hans Familie er stadig den tonean- givende ved Godhavn, om end ingen af hans Efterkommere naar ham i Dygtighed. I Hvalfangstens Tid var der omkring 200 indfodte ved Godhavn. Derefter gik Tallet i lange Tider ned til omkring 100. I de sidste Aartier er det jævnt vok- set til 130—140, alle af blandet Herkomst, og nu menes der, at der er for mange til Stedets Erhvervsmuligheder. Den nuværende Befolkning maa, med enkelte Undtagelser, nu siges at være økonomisk, den har forbedret sine Huse og øvrige Ejendele væsentligt, og har navnlig faaet lært at sætte Overskud fra Aarets gode Tider i Sparekassen, selv om denne for de flestes Vedkommende hvert Aar i den daarlige Tid atter tommes igen. I Sommertiden drives kun ringe Fangst ved Godhavn, kun nu og da fanges en Sel eller et Marsvin fra Kajak, de fleste søger Arbejde ved Logen. Egentlige Fangstrejser 1 storre Omfang foretages ikke. Nogle tager hen til Laksebugten for at fange Laks og Helleflynder, eller til Marrak for at bryde Kul til Vinteren. Sent om Efteraaret fanges Lodder og Polartorsk 1 et stort Vaad, der ejes af de Dan- ske og fast ansatte i Forening. Ogsaa fanges der nogle Sortsider og Hvidfisk 1 Aabentvandsgarn, men ikke saa mange som der burde. De mulige Garnsteder er ret faa og var alle komne i PETER BROBERGS Besiddelse. Efteraaret er saa uro- ligt, at kun Kajakmeend som f. Eks. Kronprinsens Ejlændingene kan drive Erhverv paa Havet, og saa dygtige er Godhavnerne ikke. Ved Fortunebay er der en lille beskyttet Skærgaard og talrige gode Garnsteder for Aabentvandsgarn, desuden tidligt Islæg i Indervigene, men selv den Mils Vej langs aaben Kyst bliver i daarligt Vejr for meget for de fleste. Der staar et Hus der henne, Resterne af de danske Anlæg. Det var en Tid overdraget Forstanderskabet som Fangsthus, og efter dettes Ophævelse er det tilgængeligt for hvem som helst af Godhavns Fangerbe- folkning. Der er altsaa nu ingen Ejer til det og ingen vil holde det vedlige og det er derfor ganske ubrugeligt. Og Godhavnerne bliver hjemme, tærer paa det op- sparede, halvsulter eller tigger og laaner sig frem til Vinteren kommer, i Stedet for at gøre Huset lidt i Stand om Sommeren og benytte det om Efteraaret. GODHAVN DISTRIKT 317 Efter gammel Erfaring er der Is i Fjordens indre Partier, naar der er Is 1 God- havns Havn. Saa korer nogle gennem Blæsedalen til Kivitut og sætter Isgarn der. Men Dagene er for korte til, at Turen frem og tilbage kan gores paa een Dag; naar der er Fjordfolk, der har Vinterhus ved Kivitut, overnatter man hos dem, men da Godhavnerne jo saaledes bliver Konkurrenter i en fremmed Kommune, har Fjordfolkene opgivet at have dette Hus, og selv har Godhavnerne ikke Energi til at lave sig et 1 Fællesskab, og den enkelte, der vilde gore det, maatte efter deres Skik dele det med de andre og stotte sine Konkurrenter. Naar Isen legger til langs Kysten, sættes Garn for Ringsæl, forst ud for alle Pynterne, senere ved Isfjældene, lengere og lengere ud. Ofte sker der saa bratte Omslag i Vejret, at man har ondt ved at bjærge Garnene, for Isen tager dem. Ogsaa fanges der Hajer fra Is, men kun saa lenge, der ingen nævneværdig Sæl- fangst er. Fra April plejer der at vere saa mange og store Vaager, at Garnfangsten ikke længer lønner sig. Man jager da fra Iskanten, eller driver ütox-Fangst, og undertiden kan denne Foraarsfangst blive saa overveldende, at man knapt kan overkomme at bringe Produkterne hjem. Saa snart Isen gaar, horer Fangsten op, og man hviler ud. Logens Foraarsarbejder begynder, og der er Arbejde for nogle Daglejere. Henimod Slutningen af Juni venter man forste Skib med Last, og omtrent samtidig kommer Lodderne til Godhavn. Nogle faa æggelystne tager over til Brændevinsskærene efter Ternexg. Der fangedes ved Godhavn 1 Aarene: | Na cal | Marsvin | Smaasæl | Storsæl | Blaaræv | Hvidræv | Hajer eis... 28 6 626 | 189 1 0 486 т 39 6 И NS Re 5 А fea ibe... || 1781) 1a 2 S74” 4176 1 een eur. ar ne 62, "5 er. 1916—17.... | CPR bole 427 | 110 DENE | did | 229 1) NB. savssat. Der er 16 private Huse, deraf tilhorer 7 ikke fast ansatte Fangere. Af de fast ansattes har alle Huse paa et ner hojt Tag, 2 er med Dobbelklædning uden Jord- vold. Af de 7 Fangerhuse har et højt Tag; 1 2 er den шаге Paneling kun fort op til halv Hojde, og de har ikke Bræddegulv. Alle Huse har Kakkelovne og Glas- ruder i Vinduerne. Der er 4 Træbaade og en Konebaad, ca. 15 Slæder med Hunde, ca. 20 Kajakker, et Par Lærredstelte og ca.4—5 Aabentvandsgarn. I Godhavns Sparekasse indestaar som oftest henimod 1000 Kr., fordelte paa ca. 20 Konti. Deraf er et Par af de fast ansattes paa over 200 Kr., Resten smaa Belob. Godhavn er en selvstændig Kommune. Dens Regnskab er opfort Side 298 f. Handelen bestyres som Regel af en Assistent, der til Hjælp har 8 fast ansatte gronlandske Arbejdere, hvoraf omtrent Halvparten er Haandværkere. Indhand- lingens Verdi ved selve Stedet er ca. 10—1200 Kr., Udhandlingens ca. 18 000 Kr. 318 GODHAVN DISTRIKT De offentlige Bygninger og Anlæg. (Fig. 5—7). Handelens. Bestyrerboligen er et Stokverkshus fra 1840, tækket med Spaan. Bygningen er nu daarlig, vanskelig at holde tet, Stuerne smaa og lavloftede. Grundfladen er 12,5 X 9,5 m, Højden 2,2 x 5,0 m. Hovedfacaden vender mod Nord, ud mod Havnen. Foran det staar en Flagstang og et Salutbatteri med 3 gamle Kanoner. En Volonterbolig, 7,2 X 7,2 m af Stokverk og med Spaantag fra 1856, er bygget sammen med en Proviantbod og et Skur af Brædder med Skifertag, 6,3x16x6,3 m, begge med højt Tag. En ældgammel Verkstedsbygning, af Stokværk, tækket med Tagpap, 10,0x7,0 m, Højde 2,2 3,5 m, ligger helt. ude ved Vandet. Butikken er fra 1902, 9,5 X5,3 m, med næsten fladt Tag, tækket med Pap. Et Bageri og Bryghus, opfort 1852, af Brædder, tækket med Spaan er 12,0x6,3 m stort, 2,2X3,8 m højt. Alle disse Bygninger ligger ved »Kvarteret« Kaersok paa Havnens Sydside, hvor der desuden er nogle Kul- skure og en ny Smedie. Paa Nordsiden af Havnen er Tranbrænderiet, der ligger i en indhegnet Gaard, samt Spekhuset, opført 1880, af Sten, 10,7 X10,7 m, 2,5 m højt, med 3,8 m hojt Bræddetag med Spaan, samt et Krudthus af Sten. Ved Havnen findes der i begge Sider Anlægsbroer for Baade og Pramme- med Hejsegrejer til Losning og Ladning. Til Udstedernes Forsyning haves en tomastet Storbaad af Eg, »Dagmar«, 12,0X4,0X1,9 т, der rummer 100 Tønder. Desuden ejer Logen 2 Lossepramme, en Hvalfangerslup og forskellige mindre Baade og Joller. Inspektoratets. Godhavn har veret Inspektoratsæde siden Inspektor- stilingen 1782 blev oprettet. Inspektorens Embedsbolig er opført i Begyndelsen af Halvtredserne, 13,8X11,6 m stort, Sydsiden 6,0 m, Nordsiden 7,8 m højt, bygget af Tommerstokke og tækket med Spaan. Indvendig er det flere Gange omændret. I Nordsiden, ud mod Havnen, er der een Etage, i Sydsiden to. Til Boligen horer en stor indhegnet Have og et Par Udhuse. Foran den staar en Flag- stang og et Salutbatteri og ud for den er ved Havnen en Baadebro. Inspektorens Rejsefarto] er en stor og smuk, sogaaende Motorbaad, »Lejf«. Arkivbygningen er opført 1915—18. Den ег 10,7X7,8 m stor, 4,7 m høj og er opført af utilhugne Sten, lagte 1 Cement omkring en indre Bræddebygning, tækket med Skifer. Bygningen er bestemt til at optage hele Landsdelens Arki- valier. Arkivsalen er 9,5 Х 6,3 m stor, med Cementgulv, og Bygningens Tag danner Loftet 1 den. Over Indgangsdoren er der et lille Bislag, men da Bygningen ikke kan opvarmes, kan den saaledes ikke benyttes til Arkivstudier om Vinteren. Kirke- og Skolevesenets. Den nye Kirke ved Godhavn (Fig. 9) er tegnet af Arkitekt HELGE MØLLER og opført 1913—14 af dobbelt Plankebeklæd- ning med Isolationsmateriale imellem. Den. bestaar af et ottekantet Skib med GODHAVN DISTRIKT 319 hojt, fireflojet Tag og over Midten et massivt Saddeltags Taarn, Forhal mod Vest og Kor mod Øst. Dens Form er saaledes meget afvigende fra andre gron- landske Kirkers og minder noget om Bjernede Kirke ved Soro samt om visse norske Stavkirker. Kirkens Loft bæres af udskaarne Træpiller. Inventariet be- staar af Stoleværk, Prædikestol og hojt Alter med Kors i gammel, nordisk Stil, Dobefont af Sandsten, Harmonium og Smedejærns Lysekroner og Lampetter. Alterstager, Kalk og Disk (af Tin), er fra den gamle Kirke. Der er Plads til ca. 200 Personer. Ved Siden af Kirken ligger et lille Lighus. Præsteboligen, opført 1908—09, er ret lille, men fortrinsvis bestemt for en grønlandsk Præst. Grundfladen er 10,7 X 6,9 m, Højden 6,9 m, i dens Vestende er der et Par smaa Udbygninger, der gør Tjeneste som Forstue og Bislag. Byg- ningen er af Brædder og har Paptag. Der hører til den en indhegnet Have med Flagstang og et Udhus. Præstens Rejsefartøj er en stor, ny Slup med Sejl og Aarer. Skolen er af Brædder med udvendig Jordvold og højt Tag med Pap. Skole- stuen er 3,8 X4,0 m stor og har Plads til 23 Born. Skolemateriellet er et Minimum, selv for grønlandske Skoler. Kirkegaarde. Bag Tranbrænderiet ligger der en stor Begravelsesplads i en stenet Havstok. Den indeholder et stort Antal stensatte Grave, der alle me- nes at være fra Hedenskabets Tid. I nogle er der dog Kister, der muligvis kan inde- holde Lig af fremmede Hvalfangere. Den ældste kristne Kirkegaard ligger i en snæver Dal, Vest for Logen; der er knapt bevaret synlige Minder om hvem der ligger her. Kun over Graven af den ulykkelige tyske Kirurg, EULNER, der dræbte sig selv og blev begravet i uindviet Jord, har en Kolonibestyrer mange Aar senere lagt en beskeden Vegsten med indskaaret Navn. Den næste Kirkegaard ligger ved den nuværende Kirke, i Udkanten af Bebyggelsen. Som alle ældre grønland- ske Kirkegaarde er den uden Indhegning og Røgt. Stakitter om de enkelte Grave, Kors o. s. v. falder omkuld, og om Vinteren gaar og kører Kirkegængerne og an- dre hen over Gravene, uden at det synes at falde nogen ind, at det vilde være sømmeligere at faa det hele sløjfet. — Den sidste Kirkegaard ligger noget uden for Godhavn, i et sandet Dalstrøg mod Øst. Her er heller ingen Indhegning, men her er heller ingen Udsigt til Bebyggelse og ingen Anledning til forstyrrende Færdsel. Paa den ligger bl. a. afdøde Inspektør KrAaruP-SMITH. Paa hans Grav staar en Mindesten, rejst af hans Venner. Fælleskassen for Nordgrønland. I 1914—15 opførtes en smuk, Fæl- leskassen tilhørende, Bygning, der indeholder i Midten Nordgrønlands Bogtryk- keri, fra hvilket bl. a. Tidsskriftet »Avangndmiox« (Nordlændingen) udgaar. I den østre Ende er der Mødesal og et Udvalgsværelse for Nordgrønlands Lands- raad, i den vestre Lejlighed for Bogtrykkeren, paa Loftet Papirlager og Tryk- keriets Arkiver. Bygningen er af dobbelt Bræddeklædning med Isolation og Ruberoidtag, den ег 16,4X9,1 m stor og 3,8+4,4 m høj. 320 < GODHAVN DISTRIKT Et ældre, saakaldt »dansk grønlandsk Hus«, der tidligere har været benyttet som Mandskabshus, er nu overladt Fælleskassen. Det er indrettet til Logis for Landsraadsmedlemmerne under deres Ophold ved Godhavn. Inspektorens tidligere Rejsefarto], »Havmanden« benyttes nu, forsynet med Motor til Rejsefarto] for Landsraadsmedlemmerne til og fra Modet, saafremt ingen anden Rejselejlighed haves. Den Danske Arktiske Station (Fig. 8) er grundlagt 1906 af Mag. Мовтех P. PorsiLp for Midler, stillet til Raadighed af afdøde Justitsraad A. Houck. Den er overdraget den danske Stat, der har bekostet dens Overforelse til Gronland, Rejsningerne af Bygningerne og dens senere Drift. Stationen er en Forsknings- station for arktisk videnskabelig Forskning, især biologisk, og er navn- lig bestemt til Stotte for saadanne Undersogelser, der ikke kan foretages paa Rejser, men som kræver længere Ophold paa et Sted og Adgang til Laborato- rium og Bibliotek. Der er i Laboratoriet Arbejdsplads for to besogende, danske eller fremmede Forskere, forudens dens Bestyrer. Laboratoriet er forsynet med de nodvendigste Instrumenter og Kemikalier, og Biblioteket rummer for Tiden ca. 5000 Numre, overvejende arktisk naturvidenskabelig Litteratur. Stationen ejer desuden en storre og en mindre Motorbaad, forskellige Robaade, Telte og øvrigt arktisk Rejsemateriel. Den har siden sin Oprettelse været besøgt og benyttet af et Antal danske og udenlandske Videnskabsmænd. Stationens Hovedbygning ег 18,3 х10,0 m stor, 4,0+2,2 m høj og indehol- der Laboratorium, Bibliotek, Opholdsværelse for Besogende samt Lederens Lej- lighed. Et andet Hus 10,7 X6,9 m stort, 3,1-+0,9 m højt, indeholder Lejlighed for Stationens ugifte danske Medhjælper og for dens gifte gronlandske Arbejder. Et Udhus indeholder Værksted for Arbejder i Træ og Metal, Vaskehus og Kulrum. Ved Stationen, men ikke tilhørende denne, findes et lille Jordskelvs- observatorium med 2 Horisontal-Seismografer m. m., tilvejebragt for Midler, stillede til Raadighed af nogle danske Velyndere, og med Understottelse af Carls- bergfondet holdt i Drift i 5 Aar. Det registrerede i den Tid gennemsnitlig 60 Jord- skely om Aaret, deriblandt flere almindelig kendte, bl. a. Messina Katastrofen. For Tiden er det ikke 1 Brug af Mangel paa Driftsmidler. Stationen ligger et Stykke Øst for Godhavn i Østerdalen, 500 m inden for Kysten, og man har fra den fri Udsigt over Havet. Bag Bygningerne paa en Gnejsklippe 35 m over Havet staar en 17 m hoj Flagstang. Foran Husene er der mellem dem og Skrænten en lavvandet Brakvandslagune. Ud i den flyder Aflo- bet fra en »varm Kilde«, der forsyner Stationen med Vand, der om Sommeren tages gennem en Ledning, fordelt til de forskellige Forbrugssteder. Om Vinteren tages ogsaa Godhavns Drikkevand herfra. Ost for Stationen ligger den tidligere omtalte Tufvæg »Østerli« med dens interessante Plantevækst, der er fredet lige- som Engelskmandens Havn. Fra Stationen er anlagt en Kørevej ind til Havnen, og Stationens Forsyninger Pr. LXVII GODHAVN DISTRIKT Fig.5. Godhavn set fra Tranbrænderiet. H. F. V. Hansen fot. Sept. 1914. Fig.6. Godhavn og Diskos Sydkyst henad Fortunebay. Nyis paa Havnen. M. P. Porsild fot. December 1912. Dansk Grønland I. Pr. LX VIII GODHAVN DISTRIKT Fig. 7. »Fox« sidste Rejse, Baggrund Lyngmarksfjeld. Johanne Porsild fot. Juli 1913. Fig.S. Den danske arktiske Station ved Godhavn. Th. N. Krabbe fot. d. 26. Juni 1909. GODHAVN DISTRIKT 321 køres her, om Sommeren paa Vogn, om Vinteren paa Slæde, begge trukken af Hunde. Ved Havnen haves et Pakhus, 15,0X6,3 m stort, til Modtagelse og Opbevaring af Gods fra Skibene, til Hoved-Kuloplag og til Opbevaring af Baade og Rengøring af Motorer. Her ligger ogsaa et Petroleumsskur af Tørv. Paa Havnens venstre Side er der Ophalingsbedding for Logens og Inspek- tørens større Fartøjer samt et Petroleumshus af Sten og Bølgeblik. Her ligger ogsaa Vraget af den gamle, berømte Polarskude »Fox«. Morten P. Ровзил. Historie. Stedets grønlandske Navne er omtalt ovenfor under Lokalbe- skrivelsen. Havnen og dens Indlob beskrives særdeles nøjagtigt af Г. FEYKEs HAAN under Navnet Liefde Bay (Kærlighedsbugt). Selv om det ikke direkte siges, er der dog paa den anden Side intet i Beskrivelsen, som. taler imod, at Havnen i Virkeligheden var et Sund og den Halvø, hvor Logen nu ligger, en Ø. Dette har uden Tvivl været Tilfældet. Som saadan omtales den nemlig af Køb- mand SANDGREEN 1775. Og endnu 1785 kunde man ved Højvande sejle fra »Spækhusbugten« (9: Sortesands Bugten) ind i Havnen. Da dette paa Grund af den voldsomme Brænding paa Øens (Halvøens) Yderside ofte var til stor For- del baade for ankommende mindre Fartøjer og især for Transporter fra Hval- fangeranlægget til Logen, lod Inspektør Motzrernt 1805—08 den ved Opskyl- ning dannede Landtange (Sorte Sand) gennemgrave. Det saaledes fremkomne Løb kunde endnu omkring 1850 benyttes ved Højvande af Smaabaade, men senere lukkedes det helt. Ved sit Besøg 1738 traf Pout EGEDE her »mer end 200 Mennesker«, hvoraf - dog de fleste stod i Telt og derfor næppe har boet her hele Aaret. Da han efter flere Dages Ophold »sled sig løs«, lovede han dem, at der »med Tiden skulde kom- me nogle af vore Folk og bo der«. Løftet opfyldtes dog først en god Menneske- alder senere, da »Logen Godhavn« anlagdes 1773 af SVEND SANDGREEN. Logen, der væsentligst skulde baseres paa Hvalfangst!), bestod oprindelig kun af et Stokværks Vaaningshus og et Bindingværks Spækhus (ved »Spækhus- bugten«), og dens Besætning af en »Oberassistent« (Købmand), en Formand eller Assistent og 4 »Arbejdskarle«. De første Par Aar plagedes de Danske meget af Skørbug og anden Sygdom, Arbejdet led derunder, og Produktionen var ringe. 1775 udsendtes Hvalfangermatroser med Slupper og »Fleet«, og der opførtes et Stokværkshus, 1777 endvidere et til. 1776 hjemsendtes 206 Tdr. Hval- og 21 Tdr. Sælspæk samt 1100 Barder, som paa Stedet havde kostet tilsammen 639 Rd. 1777 fangedes 4 Hvaler og Hjemsendingen bestod ialt af 232 Tdr. Spæk. De følgende Aar bragte Logens Produktion højt i Vejret. 1787 var Spæk- huset for lille, og der opførtes et stort til i Spækhusbugten. 1783 fastsloges »Mel- lemaaret« til 120 Tdr. Tran, 1960 Barder, 5 Bjørneskind, 260 & Ederdun og 1) Med Undtagelse af Nepisene (1724) for første Gang i Grønlands Historie. Dansk Grønland. T. 21 922 GODHAVN DISTRIKT 5. »Enhjorningstænder« Dette omsattes 1787 til 2300 Rd., som 1789 forhojedes til 2800. Sidstnævnte Aars Hjemsending belob sig til 1031 Tdr. Hvalspæk, 10585 Barder og 4/, Tdr. Sælspæk. Heri var dog tillige indbefattet Udbyttet af begge Anleggene, skont disse endnu bestyredes selvstændigt hver for sig. Fra 1798 lagdes imidlertid Fortunebay helt under Logen, og allerede samme Aar erklærede Inspektoren Godhavn for »det vigtigste Etablissement i Nordgronland«. »Mellemaaret« sattes 1793 op til 3500 Rd., 1798 endog til 4000, og Logen benæv- nedes ofte »Koloni«, skont den aldrig officielt ophojedes dertil. 1787 bestod Mand- skabet af Kobmand, Handelsassistent, 2 Tomrere, Bodker, 2 Kokke og 4 Ar- bejdskarle. — Fra 1793 besejledes Upernivik aarlig fra Godhavn og 1796—1806 var det ligefrem Udsted derunder. 1801 var Produktionen ialt 2417 Tdr. Hval- og 78 Tdr. Sælspæk, 30°/s Tdr. Hajlever, 13879 Barder, 1 Bjorne-, 12 Ræve- og 20 Sælskind. Hermed var dog Kulminationen naaet. Det folgende Aar lagdes Hvalfangeranlegget helt under Logen, men trods enkelte gode Aar begyndte nu Nedgangens Tid. Efter Krigsperioden — der her som overalt bragte Forfald med sig — re- stitueredes Logen. 1815 ansattes en Hvalfangerkommandor (det samme for- sogtes paany 1823), og 1817 bestod Mandskabet desuden af Spækskærer, For- mand, Baadsmand, Bodker, 2 Tomrere, 2 Kokke og 8 Matroser (de 4 indfodte). Fra 1818 besejledes Upernivik atter herfra og genoptoges fra 1823 som Udsted, indtil Stedet 1829 blev selvstændigt. Men trods al anvendt Umage gik Godhavn tilbage med stedse mere rivende Fart. 1830 — som ganske vist var et daarligt Aar for alle Etablissementer i Disko Bugt — var Hjemsendingen kun 131/, Tdr. Tran, 4 Ræve- og 260 Sælskind, og efter Gennemsnit af Aarene 1830—34 gav Lo- gen et aarligt Underskud paa 4828 Rd., hvorfor Direktionen kaldte den ven kostbar Koloni«. Da man mente, at dette til Dels kunde skyldes dens næsten aarlig skiftende Bestyrelse, forsogtes det fra 1831 at ansætte Kobmeendene her for 3 Aar. Produktionen steg da atter lidt: 1833 var den 132 Tdr. Sel-, 105 Tdr. Hval-, og 10 Tdr. Hajtran, 1843 henholdsvis 172, 123 og 11, og 1847 131, 157 og 23. Desuagtet udtalte Direktionen 1848, at »det kan veere tvivlsomt, om Logen Godhavn, der i lang Tid kun har medfort Tab, fremdeles kan vedligeholdes«, og der tænktes alvorligt paa at gore den til Udsted. Dette realiseredes dog ikke, især af Hensyn til de mange anlobende fremmede Skibe. Men Hvalfangsten ned- lagdes 1851, og Besætningen reduceredes stærkt. Kun de efterhaanden opret- tede Udsteder og Selfangstens Tiltagen sikrede Logens fremtidige Bestaaen. 1879—85 var den dog underlagt Egedesminde. 1775 boede der ved Godhavn 18 Familier med ialt 124 Personer, hvoraf 27 Erhververe. 1798 var der 9 Gronlænderhuse, som alle laa ved Hvalfangeran- legget, med tilsammen 130, 1808 16 Huse (de fleste ved Anlægget) med 230, og 1821 17 Huse (godt Halvdelen ved Anlægget) med 176 Beboere. Disse ernærede sig væsentligst ved Hvalfangsten, og naar denne slog Fejl eller var ringe, som i Krigsaarene, opstod der hurtigt Trang. 1813—14 maatte der alene til Varme og Lys i Husene uddeles 64 Tdr. Tran, Aaret efter endog 71. Der var vel nogen GODHAVN DISTRIKT 323 Sælfangst — ifølge Rink omkring 1800 endog 1000 Sæler aarlig — men Pro- duktionen heraf borttuskedes næsten alle for Brændevin og Luksusvarer til Eng- lænderne. Allerede tidlig forsogtes det i Godhavn (af Inspektoren) dels ved Selvlobning, dels ved Kogning, at udvinde Tran, 1791 af Hvalkæbeben, Aaret efter tillige af Hval- og Sælspæk. Kun det sidste mislykkedes. Forsogene holdt dog efter- haanden op, men genoptoges 1805, da der »ved Solvarme« udvandtes udmær- ket Tran af Sælspæk og Hajlever. Fra 1810 udbrændtes næsten hele Produk- tionen paa Stedet. 1830 indrettedes et stort Smedeværksted for hele Disko Bugt her; det bestod dog kun en kortere Aarrække. Huset staar endnu. Allerede 1790 var der ved Godhavn et Skolehus, som laa ved Hvalfan- geranlegget. Her byggedes derfor samme Aar Missionærbolig, der benyttedes som saadan i 2 Aar (senere af Nordgronlands Læge, jfr. Distriktets Historie). Den første Inspektorbolig (1-Etages med Kvist) paabegyndtes August 1782 og var færdig Efteraar 1783. Den aflostes af den nuværende, opfort 1850—52. Fra 1793 begyndte Inspektør SCHULTZ at samle vet Oplag af Han- delsvarer«; 1796 er der ved Inspektoratet et »stort Varedepot«, hvorfra Koloniernes Forsyninger kompletteredes, under Inspektorens eget Opsyn og Bestyrelse. Det forsvandt helt i Krigsaarene. 1801 bragtes de forste autoriserede Pengesedler i Brug ved God- havn af Inspektør BENDEKE. De bestod i al Tarvelighed af Spillekort med et Laksegl bagpaa — »og er samme Spillekort og forbrugte Lak ikke regnet den kgl. Handel til Udgift«. 1805 oprettedes i Godhavn paa Initiativ. af Inspektør MoTZFELDT (alle- rede planlagt 1796 af Scuuitz) Nordgronlands Leseselskab, hvori Overbetjente, Missionærer og nogle af de faste Underbetjente var Interes- senter. Biblioteket grundedes ved Gaver og udvidedes ved aarlige Nyan- skaffelser for Kontingentsummerne. Under Krigen hensygnede det, men fornyedes 1817 af Inspektor West, der supplerede det dels paa egen Be- kostning, dels fra 1818 ved Hjælp af en 3-aarig kgl. Bevilling paa 60 Rd. aarlig. 1826 nystiftedes det af Нотгвош,, og de af West anskaffede Værker etc. afkobtes ham. Resterne af Biblioteket findes endnu paa Stedet. 1801 aflivede Kirurg. EULNER sig her ved Skydning uden anden paa- viselig Grund end nedtrykt Sindsstemning. Det samme var Tilfældet med Købmand Ecrvep 1828. Omkring 1880 afbrændte Godhavns store Tranbrænderi ved at en Trankedel løb over. Som fremtrædende ved Erhvervsdygtighed, Selvstændighed overfor Lands- mænd og Danske og Førerstilling i Befolkningen her bør nævnes Slægten Bro- BERG (Stamfader Bødker, senere Inspektorkok Nıers Vic. B., +. 1741 i Sve- rige, d. 1820 1 Godhavn, gift med MAREN LYNGBYE). 2% 324 GODHAVN DISTRIKT Foruden de 1 Lokalbeskrivelsen nævnte, over hvem der findes Gravminder, vides her bl. a. jordede kst. Inspektor J. Rasmussen, Kobmendene С. У. В. Ecrvep og H. AGER, Assistent В. BRANDT. H. ÖSTERMANN. Udstedet Kronprinsens Ejland. Til dette Udsted henregnes 2 smaa Ogrupper i Mundingen af Disko Bugt, ca. 30 km 8. $. ©. for Godhavn. I gamle Dage kaldtes de Hvalfiske-®erne (Whale Islands, Walvis Eylanden), indtil der 1778 oprettedes en Hvalfanger- loge her, og Navnet beordredes ændret til »Kronprinsens Ejland«, til Ære for Kronprins Frederik, den senere Konge Frederik VI. Den nordre Gruppe bestaar af Øerne: Imerigsoxk (»rig paa Drikkevand«), der er den største, Ivnärssulik, den hojeste, Anarmiut og Kagsserssuak samt Smaaoerne: Upernavinguak og Narssak paa Sydsiden, Anartalik og Ivssorigsut paa Ostsiden, Akitsox og Uiordlerssuit paa Nordsiden. Lidt Nord for denne Gruppe ligger for sig selv Gen Kümarfik (»Stedet hvor man lader Vandet«; af Hensyn til Kvindernes Bekvem- melighed anløber Konebaadene Øen, for de setter over det lange Stykke herfra til Syd-Disko), noget længere borte i nordvestlig Retning ligger tre smaa Holme: Asissut (»de afsides«; »Brændevinsskærene«). Nord for Kumarfik er der Klippe- grunde langt ud, og imellem Kronprinsens Ejland og Blaafjæld ligger Parry- Skærene, af hvilke' det ene er synligt ved Lavvande. Den sydlige Gruppe er skilt fra den nordlige ved et Sund, der er et Par km bredt, dybt og frit for Skær. Denne Gruppe bestaar af Øerne Nunarssuak, den største og højeste, Uiordler, Kitsigsut, Kitdlit samt vestpaa, lidt for sig selv, Øen Окак. Paa Kitsigsut laa det gamle Hvalfangeranlæg, og i Løbet mellem denne © og Uiordlek og Nunarssuak er der en god Skibshavn, hvor end- nu Resterne af de gamle Ringbolte er i Behold. Paa denne Ø ligger den ene af Udstedets Bopladser. : Den anden ligger paa Imerigsox i den nordre Gruppe, hvor ogsaa Handelens Bygninger nu findes. Ogsaa her er der en ret god Havn, der af større Fartøjer kan besejles østfra, af Baade tillige fra et langt smalt Sund Ikerasårssuk, der gaar mellem Imerigsok og Ivnårssulik. — De øvrige Øer er ubeboede, dog er der et Fangsthus paa Kumarfik, som beboes i Foraarstiden. Øerne bestaar af Gnejs, der stryger fra SO. til NV. Alle Øerne hælder jævnt mod NO. og har deres Stejlside mod SV. Øerne kan betragtes som en Fortsæt- telse af Egedesmindes Skærgaard, og Naturen er ganske den samme. De er stærkt afskurede og afslebne af Isen, og efter Istiden har de været sænkede under Havet, saa de løse Jordlag er skyllede bort de fleste Steder. Kun i Kløfter og andre be- skyttede Steder er der Rester tilbage. Øerne synes derfor meget golde, Lyngen er sparsom, og kun i beskyttede solrige Kløfter er der en lille Blomsteroase. Mest ser man de sorte Lavskorper eller den nøgne rødlighvide Sten. Klimaet er barskt, Sommervarmen kendelig ringere, og Vinteren kendelig mildere og mere urolig end i Nabolaget. Øerne ligger frit udsatte for alle Vinde, og alle Kystklip- GODHAVN DISTRIKT 325 per er nogne hojt op over Hojvandsmærket, en Virkning af Brænding og Isfod. Især er Efteraarsstormene voldsomme her ude. Det hænder jævnlig, at den syd- lige Boplads er totalt afskaaret fra sin Butik en hel Uge, skont det er meget dyg- tıge Kajakfolk, der bor her. Landets Dyreliv er meget fattigt. Harer findes der slet ikke. I strenge Vintre forvilder nu og da en forsulten Ræv sig hertil. En Flok Ryper kan en Gang imel- lem slaa sig ned her, men flyver snart bort igen. Knortegaasen strejfer jævnligt her forbi om Foraaret, Ravne findes her altid, men de ruger næppe her, og ellers er der kun nogle Smaafugle, Vadere og Insekter. Til Gengæld er Havets Dyreliv meget rigt. Bjørnen kommer jævnligt til Kysten med den første Is. Mange So- fugle har her Aar efter Aar deres faste Rugeplads, iser Terne, Ederfugl, Tejst, Sopapegoje, Alkekonge og Skallesluger, i mindre Grad Ride, Graamaage og Skarv. I Havet omkring Øerne færdes Sæler og Hvaler af alle Slags, ogsaa for Kolo- nisationen var her Hvalfangst, drevet af den eskimoiske Befolkning, og gamle Hvalharpuner findes endnu i de gamle Kulturlag. Den nuværende Befolkning er en meget tiltalende, stovt og uafhængig Fangerbefolkning, med megen dansk Iblanding. Paa Kronprinsens Ejland, Hunde- og Vester Ejland i Egedesminde Distrikt bor Nordgronlands dygtigste Kajakfolk, det er de nordligste Steder i Vestgronland, hvor Kajakkulturen naar sin fulde Udvikling. Lange Tider af Aaret er de afskaaret fra Omverdenen. Fra Begyndelsen af Efteraaret til langt ind i det nye Aar er de henviste til sig selv. Kun undtagelsesvis træffer de sammen med Hunde-Ejlændinge, skont der kun er 15 km derover, og til Godhavn kommer de gaaende over den tynde og usikre Is med Kajakken paa Hovedet for at bringe Udliggerens Regnskab over. Nyt- aarsaften tænder de, hvis Vejret er klart, et Baal paa en Bakketop, for at med- dele Slægt og Venner, at de har det godt; udebliver Blusset, ved vi, at Doden har gestet dem. Isen lægger sig kun i ringe Udstrækning og Varighed ud for Øerne. De smaa Løb og Sunde bliver hurtigt saa opskaarne af Strømmen, saa at Isen her ikke kan bruges, og kun som en Undtagelse bliver Isen en kort Tid saa fast, at man kan kore lige over til Godhavn eller til Hunde Ejland. Hunde og Sleder betyder derfor ikke meget for disse Folk, og Hundene holdes mest for Affaldets og Skin- denes Skyld. Kronprins-Folkene er de nordligste Nordgronlendere, som foretager lange og regelmæssige Fangstrejser. Den 23. Juni har Ternen Æg og omtrent samtidig de andre rugende Sofugle. Naar man har forsynet sig med Æg, spist hvad man kunde overkomme af Ternens, og gemt hen af de andre, rejser man enten til Godhavn eller Ikamiut i Christianshaab Distrikt for at samle Lodder, thi Lod- derne viser sig aldrig paa Øerne her. Naar Lodderne er torre, sejler man hjem med dem, og saa gaar den lange Rejse sydpaa ned til det store Sommerstævne ved Taseralik ved Nordre Stromfjords Munding eller undertiden endnu lengere syd- paa. En stille Aften eller Nat glider Konebaadene ud, tungt lastede af glade Mennesker med alt deres rorlige Gods. I Bunden ligger Born og Hundehvalpe. 326 GODHAVN DISTRIKT Ud over Siderne agter rager de lange Teltstænger, paa dem ligger en Del af Meen- denes Kajakker, de unge rer selv ved Siden af. Fire eller seks Baade glider ud i Folge, først under Hujen, Latter og Tilraab, senere under taktfast Salmesang; for hver Boplads der passeres, slutter nye sig til, Rejselysten smitter. Naar man bliver treet, legger man op, rejser de gode Skindtelte eller hviler ud under Baa- dene. Paa den endelige Teltplads rejser sig Telt ved Telt, samlede i Grupper eller Byer. Hele Dagen ligger Kajakkerne ude i Fjordmundingen og trækker de store Helleflyndere op. Naar de kommer hjem, tændes alle Lyngbaalene, og efter Maaltidet kommer man sammen fra »Byerne«, drøfter Fangstens Oplevelser og Udsigter, og Ungdommen morer sig. Naar et tilstrækkeligt Forraad af Helleflyndere er tørret, spredes Befolk- ningen igen og søger ind i Fjordene eller i Landet paa Rensjagt. Oftest vælges saa Teltpladsen saadan, at Kvinder, Børn og gamle kan ved den fange Laks, medens de unge og udholdende gaar efter Dyrene. De sidste tager bestandig af, og Rensjagten bliver derfor mere og mere anstrengende og giver nu saa lidt Udbytte, at mange opgiver den og i Stedet søger til Kolonierne for at faa Daglejerarbejde. I August vender alle tilbage. Før Afrejsen tog man, hvis det behøvedes, Taget af Husene, de er nu udluftede. Man rejser Telt ved Siden af sit Hjem og gør Huset i Stand. Der graves Tørv til Vinterbrændsel, og naar hen i September Natten begynder at blive mørk og kold, flytter man ind i Huset igen. Kvinder og Børn samler Lyng og Bær, og for Mændene kommer Fangsten af Havets far- ligste Dyr, Klapmydsen. Den er sky og vanskelig at komme nær i godt Vejr. I urolig Sø bliver den tryggere, men da kan man ikke bruge Riflen, og den maa derfor nedlægges med de gamle Vaaben alene. I den høje Sø lister Kajakken sig ud og harpunerer den. Er den ramt, saa kan den ikke komme bort, meu endnu er der langt til, at den er dræbt. Klapmydsen gaar straks over til Angreb, bider Lansen itu eller gaar løs paa Kajakken, der skyndsomst maa flygte, for atter at komme igen til nye Lanseangreb. Er Lanseskaftet blevet helt ødelagt, sættes en Reserve-Lansespids paa Harpunskaftet, og man lænser videre med det. Paa Kronprinsens Ejland er ingen anset for at være rigtigt Mandfolk, der ikke uden Hjælp har fældet Klapmydsen med de gamle Vaaben. Man ser næsten aldrig et helt Lanseskaft, tværtimod er de lappede og øgede sammen af de mest umulige Stumper. Ingenlunde af Fattigdom, thi et Lanseskaft koster kun lidt, og der er desuden meget rigeligt af Drivtømmer, men det søndrede og reparerede Lanse- | skaft er den unge Mands Stolthed og Æresmærke. Senere kommer Sortsiden, og Sortside og Klapmyds bliver omkring Øerne, indtil der kommer Isdække, i milde Vintre ogsaa hele Tiden. Ogsaa Sortsiden jages udelukkende fra Kajak. Aabentvandsgarn vilde give godt Udbytte, men det er der ingen Raad til, thi store Overskud i Kontanter kan selv den dygtigste Fanger ikke præstere. Ogsaa Hvidhval kommer til Øerne om Efteraaret. Saa snart der lægger sig Is i de rolige lukkede Vige, fanges der Ringsel. Lidt Isgarnfangst drives, men ikke meget, Havet er for uroligt til at man tør risikere noget ordentligt paa Garn, og de fleste fanges fra Kajak eller skydes fra Iskan- GODHAVN DISTRIKT 327 ten eller i Vaagerne og Stromhullerne. Ringselfangsten varer hele Vinteren, om Foraaret, naar Vaagerne bliver store, tillige kombineret med Fangst af Hvid- hval og Remmesæl. Tilsammen bor der paa begge Bopladser ca. 90 Mennesker, af hvilke ca. 20 regnes for Fangere. Efter Befolkningens egen Mening er de for mange til Ste- det, og en delvis Bortflytning vilde være ønskelig, men de dygtige Folk har nu ondt ved at flytte, da al Jord er tildelt Kommunerne. Intet Omraade er frit, og alle Kommuner vægrer sig under allehaande Paaskud mod nye Bebyggelser, i Virkeligheden fordi Konkurrencen frygtes. Der findes i alt 11 private Huse, der alle er store og gode og vel holdte. De bestaar af solide og tykke Torvemure, ind- vendig med Bræddegulv og Panel. Tagbjælker og saa godt som alt Tommeret er af Drivtommer. Alle Huse har Glasruder og Kakkelovne. Der er 5 Konebaade samt en Træbaad tilhorende Udliggeren, 27 Kajakker og 8 Slæder med Hunde. Udliggeren har et Lerredstelt, de andre 7 store og gode Skindtelte, af hvilke de 3 er af den bagtil skraanende Type (tupinax), 4 af den ejendommelige igdli- ssak-Type (erkulik). En Familie ejer et Fangsthus paa Kümarfik. Af offentlige Bygninger er der en Udliggerbolig 5,7 x 4,4 m stor, Højden 6,2 +2m, tekket med Spaan, istandsat 1912. Den indeholder et lille Kokken og et lille »Geestekammer« og inderst Familiens store Stue. Proviantbod og Butik op- fort 1895 ег 7,0x4,4m stor, 2+2,2m høj, tækket med Pap. Spækhuset er 6,6x5,0 m stort, 2,5+2,5m højt. De to sidstnævnte Huse ligger nede ved den stejle Fjær, mens Udliggerboligen ligger hojere oppe ved Bopladsen. Her ligger ogsaa et Hus, der bruges til Skole og Gudstjeneste, det er et Jordhus med ind- vendig Bræddeklædning. Fangsten ved Kronprinsens Ejland var i Aarene: een | Marsvin Storsæl Smaasæl Havkal Ha lese... 22 8 197 | 519 245 Ar. о еек 16 1 265 803 298 ATI. | 44!) = 227 | 839 545 ENTER "mr 9 4 | 98 | 734 198 ING Ms Sey ss spe ak | 18 3 60 | 250 | 214 1) NB. savssat. Indhandlingens Værdi varierer mellem 800 og 1000 Kr. Udliggerens Løn mellem 5 og 600 Kr. Til Kateketen paa Imerigsok og Læseren paa Kitsigsut samt til Jordemoderen for begge Pladser betales ca. 300 Kr. Ved Salg af Æg og i Dagleje ved Losning af Storbaaden tjenes i alt ca. 100 Kr. Udhandlingen i Butikken er omtrent 2600 Kr. I Sparekassen indestaar ca. 1500 Kr., af hvilke Halvdelen tilhører Udliggeren. Øerne udgør en selvstændig Kommune i 7. Landsraadskreds. Kommunens Regnskab se Side 297 f. I gejstlig Henseende hører Øerne under Godhavns Præstegæld. Morten P. PoRSILD. 328 GODHAVN DISTRIKT Historie. Længe for den danske Kolonisation var Ogruppen kendt og hype pigt besejlet af Hollænderne, af hvem den dobtes Walvis Eylanden (Hvalfiske Ejlande) i god Overensstemmelse med dens Beliggenhed i Mundingen af »Hval- fiske-Bugten [Walvis Bay?], som kaldes Disco« (Hans Egede: Relat. 279). Allerede 1736 '/э kom Pout EGEDE hertil og opholdt sig 3 Dage. Han traf flere af Øerne beboet, deriblandt en »1 Mil længere Nord« (Imerigsox eller Kü- marfik). Paa en beboet © ved Skibshavnen besaa [han] Hollændernes Begravelser, »hvor de her aarligen til Hvalfangsten ankommende hollandske Skibe plejer at begrave deres Dode. De som her bo, bruge i Mangel af andet de dode Hol- lændere til Grundvold under deres Huse«. 1738 og 1739 var han her igen, men traf den sidste Gang kun faa Mennesker, rimeligvis fordi de fleste endnu var paa Sommerrejse. 1776 boede »paa Hvalfisk-Oerne kun 3 Familier i et Hus«, uagtet Fang- sten af Sodyr om Vinteren var bedre end ved Godhavn, »siden de der kan nytte Sprekkerne«. Hollænderne og deres Efterfølgere, Englænderne, holdt vedblivende til her allerede fra tidlig Foraar. 1776 %/4 saas ikke mindre end 34 Skibe her, og 1777 °°/s laa der allerede 9 engelske Hvalfangere i Sundet mellem Øerne (SAND- GREENS Journal). I April og Maj 1777 havde Assistent THORNING med et Par Slupper ligget paa Øerne for at fange Hvaler, men Grønlænderne foretrak Sælfangsten for det uvisse. Danske Hvalfangerskibe, som dette Foraar udsendtes til Farvandet her- omkring, gjorde dog Fangst, og det besluttedes da at oprette »et Forsøg paa Hvalfiske-Øerne« endnu samme Efteraar. Det skulde forestaas af Formand JENS Kracut og drive Fangst м Samfund med« Logen paa Disko. Men Skibet, hvor- med Folkene kom, indtraf saa sent til Godhavn, at de maatte overvintre der, og Logens Købmand erklærede, at noget »Samfund« aldrig vilde kunne prakti- seres, fordi Øerne laa for langt borte og ved Isen var afskaaret fra Disko i den bedste Fangsttid. I udførlig Betænkning om Hvalfangst i stor Stil i Disko Bugt (1778 °/1) an- befaler HoEGH-GULDBERG alligevel at oprette et fast Anlæg paa Hvalfiske- øerne. | Ved Oberdirektionens Skrivelse 1778 °/2 omdøbtes Øerne til »Kronprind- sens Eylande«, og i Løbet af Sommeren oprettedes det nye Anlæg, foreløbig under Egedesminde og bestyret af THORNING som »Handels- og Hvalfanger-Assistent«. Til det faste Mandskab og de overvintrende rejstes 3 Huse’). De forste Par Aar fangedes slet ingen Hvaler fra selve Anlægget, men da de overvintrende Skibe hvert Aar gjorde Fangst derfra, udskiltes det 1782 (Ordre 11/5) fra Egedesminde og blev selvstændigt Etablissement, fra 1784 bestyret af en »Oberassistent«, og 1787 ophojet til Loge. »Mellemaaret« var fastsat til 1600 Rd. Da Hvalfangst med overvintrende Skibe opgaves 1783, gav Inspektoren _ 1) Den senere første Inspektør i Nordgrønland, J. Е. Scuwase, der opholdt sig to Vintre i Landet for at sætte sig ind i Forholdene, boede paa Kronprinsens Ejland den største Del af Vinteren 1779—80. ave GODHAVN DISTRIKT 329 Ordre til at flytte et af Husene til Egedesminde, men tog Ordren tilbage med den Motivering, at Bygningen »i Tiden« kunde behøves, fordi Logen egnede sig til »Oplags- eller Magazinplads«. Dette realiseredes delvis 1790, da alle Materialer, Proviant og Handelsvarer fra det nedlagte Upernivik deponeredes her til suk- cessiv Fordeling blandt de andre Etablissementer. Under Krigen 1807—14, da de fleste af de Gronland forsynende Skibe gik til Disko Bugt, blev Kronprinsens Ejland i endnu langt højere Grad» Magazin« ikke blot for Nord-, men til Dels | for Sydgronland med. Landsepidemien 1785—86 hærgede Logen i frygtelig Grad. Befolkningen - havde hentet sig Sygdommen »paa Hellefiskepladserne [ved N. Stromfjord] ved Omgang med Sydlændingene Da Kirurgen fra Godhavn i November 1785 kom dertil, var »alle Huse anstukne«. Trods energiske Foranstaltninger var der ind- til Midten af Februar ialt dod 60. Det lykkedes vel snart at drage nogle Familier dertil, saa Hvalfangsten kunde opretholdes, men det varede meget længe, inden Logen kom til Kræfter igen; sin tidligere Produktion af Kajakfangsten naaede den ikke mere under sin Bestaaen. 1789 talte Befolkningen kun 19 af Mandkon og 28 Kvindekon. 1791 var Folketallet 58 og endnu 1805 kun 77. 1794 udtaler Direktionen, at Logen kun opretholdes for Hvalfangstens Skyld, Handel er der ingen af, da Folketallet er saa ringe. Sælfangsten mislykkedes desuden ofte, vistnok især fordi Befolkningen hverken var hjemmefodt eller dygtige Fangere, men Skrabsammen alle Vegne fra. 1787 bestod Logen af 3 Stokværkshuse samt 2 Materialhuse og 1 Bryghus, alle af Torv og Sten. 1790 opfortes et Bindingsværkshus, 26 x 11 Alen. — Hav- nen kunde være farlig, naar Storm og Flodtid slog sig sammen. Januar 1787 sprængte Skibet »Island«, som overvintrede der, sine Tove og drev paa Land, men reddedes med stort Besvær. November 1801 forliste paa samme Maade Logens »store Transportsluppe«. Mandskabet bestod 1787 af Oberassistent, Spækskærer, Tomrer, Bodker, Kok samt 1 dansk og 1 national Matros. 1789 kom 2 Matroser til. Hvalfangsten gav vedblivende temmelig ringe Udbytte, fra 1782 til 1798 fangedes ialt kun 44. Grunden var især den, at de engelske Hvalfangere uden videre tog deres Station her fra det tidlige Foraar og havde deres vigtigste Fangst- felt 1 Nærheden. Det forsøgtes derfor 1787 at drive Fangsten fra Hunde Ejland, men Aaret efter lagdes ogsaa dennes Hvalfangst under Egedesminde (jfr. Egedesminde Di- strikts og Hunde Ejlands Historie). — Derefter forsøgtes det at drive Fangsten fra Øerne Okak og Kümarfik Nord for Logen. Hvert Sted rejstes 1791 et stort Jordhus; og især fra Kümarfik havdes i de følgende Aar det bedste Udbytte (f. Eks. i Vinteren 1793 3 Hvaler). For at ophjælpe Logen lagdes 1796 Hunde Ejland derunder som Anlæg, bestyret af Logens Assistent. Der dreves »Samfiske« af de to Steders Folk, og nu blev Udbyttet betydeligt bedre. 1799 fangedes f. Eks. 7 Hvaler (6 andre for- listes); alene i Maj 1801 endog 9. 330 GODHAVN DISTRIKT De indfødte var meget tilbøjelige til at indlade sig med de fremmede Hval- fangere og endog sejle paa Fangst med dem. Saaledes havde i Maj 1787 hele Be- folkningen Dag og Nat været om Bord i 4 engelske Skibe, og blev der saa beskæn- kede, at de i flere Dage ikke duede til nogetsomhelst. Adskillige engelske Kaptajner holdt sig dog de gældende Bestemmelser mere efterrettelig, og til dem var Forholdet godt, saa at Inspektoren endog gay Tilla- delse til, at de under Fangsten til Sos maatte laane Fadeværk fra Logen »til at bjerge Spækket i. Til Gengæld oplagde de deres Slupper dér, naar de gik hjem, med Tilladelse til Benyttelse. En Del af Slupperne kobtes ligefrem!), saa at andre Etablissementer flere Gange forsynedes herfra. Ligeledes havde Logen Tilladelse til at sælge Narhvaltænder til de fremmede Kaptajner, naturligvis til ret hoje Priser (indtil 12 Rd.) eller tuske dem bort mod Harpuner eller Hvalliner. 1806 omsattes saaledes 787 Tænder?). Dette gode Forhold kom Landet til Gavn under Krigen 1807—14, da Logen af engelske Hvalfangere tilforhandlede sig saa store Kvanta af Skibsbrod, Smør, Sukker, The, Kaffe, Bly, Papir, Tobak о. 1., at det blev til en virkelig Hjælp for de i Nordgronland værende Danske. Og dette forandredes ikke ved, at Oberassi- stenten, da en engelsk Orlogsbrig 1809 viste sig udenfor Logen og forlangte Lods, nægtede dette og først bøjede sig, da Englænderne »brugte Overmagten«. I Krigsaarene horte efterhaanden Hvalfangsten næsten op. 1809 nedlag- des den paa Kümarfik og Huset flyttedes til Logen. 1813 indstilledes Hunde Ej- lands Anleg. Og Logens Mandskab reduceredes til 5 Mand og 1 Spekskeerer foruden Oberassistenten. Efter Krigen genoprettedes Logen og Anlæget fuldtud. 1821 bestod Besæt- ningen af Kobmand, Assistent, Formand, Spækskærer, Bodker, 2 Tomrere, 1 Kok og 5 Nationalmatroser. 1818—19 indhandledes 303 Tdr. Hvalspæk, 1600 Barder, 37 Tdr. Sæl- og 3 Tdr. Hvidfiskespæk, 1 Td. Hajlever, 1 Bjorne-, 4 Ræve- og 398 Selskind, 22 kg. Ederdun og 15 Narhvaltænder. Men 1826 besluttedes Logens Nedlæggelse. Den havde da lenge kun givet Underskud, »da Hvalfangsten er bleven til Intet«. Og da nu Kopperne havde raseret Hunde Ejland (1825), var der intet Haab. Begge Steder forlodes, og Byg- ningerne stilledes under Opsyn fra Egedesminde. To af Stokverkshusene ved Lo- gen flyttedes, det mindste blev Præstebolig i Egedesminde. 1830 afleveredes Kronprinsens Ejland til Godhavn og gjordes til Udsted”). Det endnu staaende Stokværkshus blev Udliggerbolig og Butik. 1850 boede her 90 Mennesker, der »skulde vere temmelig fattige og muligen for talrige 1 Forhold til Stedets Vigtighed, dog skulde de vere de bedste Kajakroere 1 Nordgron- land«. (Rink: Nordgrønland, II 95). Men da Befolkningen efterhaanden flyt- 1) Prisen for en god Hvalfangerslup var sædvanligvis 10 Pund Sterling. ?) Der sendtes ligefrem Tænder hertil andetsteds fra af Hensyn til denne Omtuskning. 3) BL а. var den som Ekspeditionsmedlem og Tolk bekendte Cart Petersen Ud- ligger her 1838—39. GODHAVN DISTRIKT Ball tede bort (især til АКапак og Hunde Ejland), nedlagdes Udstedet ikke mange Aar efter. 1888 genoprettedes det, væsentligst ved Tilflytning fra Hunde Ejland!). Men medens den gamle Loge laa paa Øen Kitsigsut, hvor endnu ses Tomter og Ringbolte, opførtes det nye Udsted paa Øen. Imerigsor?). Som fremragende blandt Befolkningen her baade 1 ældre Tid og nu bor næv- nes Familien SANDGREEN (Stamfader Købmand SVEND S. gennem Sonnen ANDREAS S., som 1788 blev Spækskærer og senere Formand her). Paa Kronprinsens Ejland hændte 1801 ?/» den sørgelige og uhyggelige Begivenhed, at Missionær Кост, samme Dag, som han med Skibet »Staden Ronne« var ankommen hertil fra Danmark, paa en Udflugt sammen med Skipperen o. a. til Gen Nunarssuak, gik fra sine Ledsagere og sporlost for- svandt, uagtet der sogtes efter ham i flere Dage. Han mentes at være falden enten i en Klippespalte eller snarere i Vandet fra en Skrænt. Af Gronlænderne ansaas han for at vere bortfort af underjordiske (ingnerssuit). H. OSTERMANN. Udstedet Skansen (Fig. 12). Udstedet ligger paa Diskos Sydkyst, men ligger ikke, og har aldrig ligget ved Skansen, 4. у. s. ved den allerede paa gamle hollandske Sokort afsatte mærkelige Basaltklippe Skansen (grl. Ivnarssuit), der ud mod Havet staar med lodrette, palissadelignende Sojler (Fig. 11), men et godt Stykke længere ostpaa, ved et Sted, der hedder Aumarütigssat (Kullene). Afstandene fra Udstedet til de nær- meste Pladser i Omegnen er følgende: Go Date Vi ее rr 49 km. — Ujaragsugssuk...... 15 — оон: En Len ca. 75 — —Жекетваю 2. 2 un. godt 80 — == RMitenhbenk set. we sos. ca. 70 — — Jakobshawnr. Lis. ms ur godt 60 — Husene ligger paa en ret ho] Sandstensklint, der staar brat ud mod Havet. Opgangen til dem sker gennem en lille Bæks Kloft. Bag Husene er der et bredt, slettelignende Forland, der indefter jævnt stiger til 600—700 m Hojde. Alt bestaar her af kulforende Sandsten, gennemsat af talrige Basaltgange, der paa kortere 1) Dets første Bestyrer var JoHan PETERSEN, Tolk paa Holm og Gardes Ost- kystekspedition. ?) Navnet betyder »det Sted, som har godt Drikkevand« — i Modsetning til den Ø, hvor Logen laa, thi her var Drikkevandet »brunagtigt og indeholder mange Insek- ter, det er ikke velsmagende, men skadeligt har man ikke mærket det at være«. 332 GODHAVN DISTRIKT eller længere Strækninger stikker op over Sandet. Endnu længere inde overlejres Sandstenen af Basalt, der tilsidst dækker den helt og hæver sig til evig sneklædte Plateauer over 1000 m høje. Man har fra Husene en vid Udsigt over Havet og Kysten til begge Sider, og fra ret lave Bakker bag ved kan man i Kikkert se Jakobshavns Kirke. Udfor Stedet er der ikke Antydning af Havn. Der er kun en sandet Forstrand udenfor Klinten, og udenfor er der Sandrevler, saa at en større Baad ikke kan komme Kysten nær i uroligt Vejr. Herved vanskeliggøres naturligvis ogsaa Besejlingen i en væsentlig Grad. Der er ikke i de andre Naturforhold tilstrækkelige Be- tingelser for en Boplads udelukkende med Fangst som Erhverv, og der findes heller ikke ved Stedet eller 1 dets nærmeste Omegn gamle Bopladsruiner. Stedet skylder Kulforekomsten sin Eksistens. Kulforekomsterne paa Syd-Disko, specielt de ved Aumaritigssat, har været kendt saa længe den danske Kolonisation har været her, ja længere. Man har tidligt brudt Kul her og benyttet dem til Godhavns Økonomi (jfr. Stedets Histo- rie). Brydningen udførtes af Hvalfangermandskabet, naar det ikke var beskæf- tiget med Fangst. Efter Hvalfangstens Nedlæggelse ved Godhavn lod man en gammel veltjent Haandværker Hans GEISLER flytte herhen om Vinteren for at bryde Kul. Hans talrige Børn vilde ikke tilbage til Godhavn igen. De rejste sig Huse der henne, giftede sig, en af dem fik overladt et Varedepot, som han mod en lille Ducør solgte af til de andre, og paa den Maade opstod efterhaanden Ste- dets nuværende Befolkning. Denne tæller nu henimod 60 Personer og bestod indtil for faa Aar siden udelukkende af Efterkommerne af Stedets Grundlægger og deres tilflyttede Ægte- fæller. I Sprog og Tankegang er Befolkningen udelukkende grønlandsk; i Blod, Driftighed og Forretningsdygtighed mere Europæere end Eskimoer. »Skansenitterne« er et Særsyn blandt deres Omgivelser for deres Foretagsom- shed. De er altid paa Færde. Normalt rækker deres Fangstradius fra Brededal nær Godhavn til hen forbi Mudderbugten eller næsten over 100 km. Deres Slæde- kørsel begynder, saa snart Efteraarets første Frost og tynde Snelag har gjort Lyngheden paa Forlandet farbar; før Jul har de, længe før Havet lægger til, væ- ret flere Gange ved Godhavn — ad halsbrækkende Veje — og været Ture omme ved Ujaragsugssuk i Vajgattet. Om Foraaret gaar Slæderne, til den sidste lille Rest af Isfoden forsvinder, og selv om Sommeren har deres Hunde ikke Fred. De spænder dem ved en lang Line ud for Konebaaden. Paa Sandstranden traver Spandet, styret af Tilraab fra Ejeren, til Rors i Konebaaden, kun over de større Elve færges de. Naar Foraarsstormene har knust og bortført den sidste Is ved Godhavn, er Skansens Konebaade som Regel lige i Helene paa Isen. Egentlige Fangstrejser foretager Skansebefolkningen ikke, men de er idelig paa Færde for at udnytte Mulighederne i deres eget Omraade. Havet er ofte uro- ligt og deres Kyst helt uden Beskyttelse, derfor faar de heller ikke rigtigt Udbytte af Sortside- og Hvidhvaltrækket om Efteraaret, der lige gaar deres Dør forbi. Efteraaret er i det Hele taget deres vanskeligste Tid. Nogle har Aabentvandsgarn, GODHAVN DISTRIKT 399 men Risikoen er stor, Tidevandsstrommen forer altid Kalvis over til deres Kyst. Tillige er deres Kyst mærkelig fiskefattig, saa de til Tider ikke en Gang kan skaffe sig Ulk eller var. I denne Tid lever de af Sommerens opsparede Forraad og af Butikken og tjener ved Kulbrydning de nødvendige Kontanter hertil. Ved Marrax, ca. 15 km nærmere Godhavn, er der bedre Fangstbetingelser og lidt mere Beskyt- telse og samtidig er Kullene her betydelig bedre i Kvalitet. Derfor har de her et Fangsthus, der benyttes en stor Del af Aaret. Paa Sydvestsiden af Mudderbugten har de ogsaa et, dog mindre benyttet, Fangsthus. Kullene brydes helst om Vinteren. Med de mest primitive Midler, egentlig kun en Brækstang, gaar man op i Bakkesiden, hvor Kullagene kommer frem, og bryder Blokkene los saa langt ind, som man bekvemt kan komme til. Næste Aar skrider Sandet sammen over Stedet og man gaar op til næste Lag og fort- sætter saaledes op til Bakkens Top, ofte mange Hundrede Meter oppe. Blokkene triller et Stykke ned ad Skraaningen og naar de ikke vil trille længere, læsses de paa Slæden, indtil 300 kg eller mere, Hundene tages bagud, »Bjeergmanden« tager 1 Opstanderne og nedad suser han med Læs, Hunde og det Hele, til han kommer ned til Kysten. Her losses Kulblokkene af 1 Dynger og Turen gaar til Vejrs igen. Kommer der saa Fangstmuligheder, tager Mændene paa Fangst og saa maa Kvinder og Born tage fat og kore Kullene hjem, hvor hvert Hus efterhaanden omgiver sig med en hel Vold af Kulblokke. Da Kullene holder sig daarligt 1 fri Luft, har man ved Marrax et Jordhus til Opbevaring af de Kul, der sælges til Handelen. Foran staar en Vegt, hvor Leve- randoren vejer, hvad han leverer ind, hvorefter han opgiver det til Udliggeren, der tillidsfuldt betaler ham, hvad han har leveret”). Naar Isen ved Nytaarstider legger til, drives Fangst af Ringsæl, mest som Garnfangst. Samtidig foretages Slederejser, som Folgemænd for rejsende Embeds- mænd eller for egen Regning, for at besoge andre Mennesker eller for at handle, kobe andre Egnes Produkter, f. Eks. Hellefisk for Kul. Saa godt som enhver sav- ssut, der indtræffer 1 Disko Bugtens nordre Del, har de Hovedudbyttet af, fordi de altid er paa Færde og altid er klare til at udnytte Chancerne. Efterhaanden som Foraaret skrider frem og Vaagerne bliver storre og talrigere, opgives Garnfang- sten og Iskant- og ütor-Fangst træder i Stedet og den bliver ved, saa længe der er Rester af Is, hvilket plejer at vare hele Maj Maaned ud. Naar Isen er gaaet, kommer der et mindre udpræget Sortside- og Hvidhvale- trek, og samtidig trækker der store Sværme af Ederfuglehanner og golde Hunner langs Diskos Sydkyst. I sidste Halvdel af Juni kommer Loddestimerne til Ky- sten, og erfaringsmæssigt kommer Lodderne for til Skansen end til Godhavn og er fedest her. Naar Loddefangsten godt og vel er forbi, begynder Laksen at gaa op i Elvene, og nu fanges der, torres og ryges Laks til eget Brug og til Salg til Danske i og udenfor Distriktet. Laksefangsten varer det meste af Sommeren. 1) Dette idylliske Forhold er ophørt, efter at der er kommet en Udligger, som ikke horer til Familien. 334 GODHAVN DISTRIKT Sælfangsten er ubetydelig om Sommeren. Befolkningen bryder Kul eller sø- ger til Godhavn for at faa Dagleje. Mens Grønlændere som Helhed er meget konservative og, om ikke af anden Grund saa af Ængstelighed for et ironisk og kritisk Smil, ikke vover at foretage den ringeste Ændring i gammel Sædvane, saa er GEISLERNE ogsaa heri en Undtagelse. De er altid ivrige efter nye Ideer, nye Metoder og nye Grejer og ingenlunde bange for at vove et Forsøg eller ængstelige for at blive lét ad, hvis det slaar fejl. Deres stærke Brug af Slæden til tunge Kultransporter har medført, at de paå en væsent- lig Maade har forbedret dens Konstruktion. Deres Medekurve er finere og mere rationel end andres, og i Stedet for den eskimoiske Surring af Tværtræerne med Kobberemme, der blødes op i Regnvejr og altid er udsat for at blive ædt af Hun- dene, har de opfundet en Maade at samle Tværtræerne til Mederne ved Jernbøjler og Trækiler. Ogsaa paa andre Omraader har de været Foregangsmænd. Ved Siden af al den udendørs Virksomhed er de flittige til indendørs Ger- ning i de lange Vinteraftener. De er bekendte for deres smukke Arbejder i Hval- ros- og Narhvaltand. Paa Kong Frederik den VIII's Skrivebord laa en Papir- kniv af Hvalrostand, som Skansens »Bas« havde sendt Kongen som Gengave for et Godtkøbsportræt, man en Gang lod uddele i Kongens Navn. Kongen er- stattede det daarlige Billede med et egenhændig signeret Fotografi. Men navnlig er der ved Skansen opstaaet en Slags Husflidsindustri af indlagte Arbejder, Æsker, Billedrammer о.1. Alle disse Sager laves med de mest primitive Redskaber, og Mon- strene er meget ejendommelige, en Slags stiliserede Blade og Blomster, der hverken ligner Natur eller anden Kultur og som er Skansenitternes helt originale Opfindelse. I et Misforhold til Befolkningens ualmindelige Intelligens og Lærelyst staar Stedets aandelige Udvikling. Man har fra 1866 ikke rigtigt villet anerkende Stedet som selvstændigt, men kun som Udflyttere fra Godhavn. Først saa sent som 1916 opnaaede Stedets Førstemand at faa Udliggerløn, indtil da havde han varetaget Handelens Interesser for en Ducør, og først for et Aar siden fik de en Kate- ket, der havde faaet nogen Uddannelse, medens tidligere Skoleundervisning og Gudstjeneste besørgedes af en af Stedets Folk for en Ducør. Skolekundskaber er altsaa ikke Skansenitternes stærke Side, hvilket ikke er mærkeligt; mærkeligere er, at de selv indser Manglen derved og indser, at i vore Dage er Fremskridt ikke nok, men at der ogsaa maa intellektuelle Fremskridt til. Af Stedets voksne Mænd regnes 8 til Fangerklassen, to til Fiskerne. Der fan- ges aarligt ca. 10—15 Hvidhvaler, 20—40 Storsæler, 3—600 Smaasæler, 2—10 Ræve og 2—400 Hajer. Overskuddet fra denne Fangst indbringer op imod 1200 Kr. aarligt, men Udhandlingen gennem Butikken overskrider som oftest 3000 Kr. Differencen 1800 Kr. tjenes som Løn til Udligger, Kateket og Jordemoder, tilsam- men over 450 Kr., dernæst hovedsagelig ved Salg af Kul, enten til Handelen eller direkte til Forbrugere, ved Salg af Proviant (Laks og Ryper) eller Husflids- genstande, ved Daglejerarbejde eller som Rejseledsagelse. Ogsaa Kvinderne syer og broderer til Salg til Kolonigrønlænderinder, der ikke selv kan eller ikke kan skaffe Materialier dertil. GODHAVN DISTRIKT 335 Skansen er en selvstændig Kommune i 7. Landsraadskreds. Kommunens Regnskab se Side 297 f. I Sparekassen indestaar ca. 1000 Kr., af hvilke dog Stor- steparten tilhører Udliggeren eller er Arveparter. Resten er »Kapitaler«, der aldrig naar en Storrelse af et halvt Hundrede Kroner og som neesten hvert Aar forbruges og atter fornyes. Der er 9 private Huse foruden nogle Udhuse og Skur. To af Husene har hojt Tag med Loftsrum, de andre er store, gode og rummelige Huse med udvendig Jordvold og indvendig Træbeklædning. Taget er ret fladt, dog hojest 1 Midten og noget skraanende til Siderne. Alle har Glasruder og Kakkelovne og da alle jo har rigelig og let Adgang til godt Brændsel, er Husrummene store og Luften i dem rigelig og god. Der er 12 Kajakker, 3 Konebaade, 10 Slæder og ca. 80 Hunde, 3 Telte og 3 Aabentvandsgarn. De offentlige Bygninger er Butikken, opført 1852, 5 64,4 m stor, 2,2+2,0 m høj af Bræddeforskalning med Paptag, sammenbygget med et Spækhus af Torv. Desuden en lille Proviantbod 3,8X3,1 m stor, 2,3+2,0 m høj, opført 1887, og fornylig har Handelen overtaget Udliggerens Hus, der tidligere var privat. Af Materialet af Godhavns gamle Kirke er der ved Skansen 1915 opfort en Byg- ning til Skoleundervisning og Gudstjeneste. Gamle Sagn og Minder knyttede til Stedet eller dets Omgivelser kendes ikke. Morten P. PORSILD. Historie. Udstedet har Navn af den et Par km sydfor liggende Basaltforma- tion (grl. Ivnarssuit о: de store Bratninger), hvis ejendommelige Udseende og skuffende Lighed bragte Hollænderne til at døbe den »de Schans«. Foran den laa den saakaldte »Disko Rhed«, hvor Hvalfangerne laa om Foraaret og oftest fangede godt. De var ogsaa de forste, som her gravede »Smedekul, som har en hel god Brand, og som vel kan holde Ild en hel Dag« (L. FEYKES Haan). Ogsaa de danske Etablissementer har tidligt gravet Kul her. Juli 1776 besogte SANDGREEN »Stenkuls-Pladserne og Veerket 9 Mile fra Logen — ner ved den saa- . kaldede Skandts«, og hjemsendte en ret udforlig Beskrivelse af Lejerne. Der boede dengang ikke og har vistnok ikke nogensinde boet Mennesker her for langt senere. Derimod var Stedet ofte Sommerteltplads — til Held for Inspektor SCHULTZ, der i Juli 1791 under en svær Storm maatte søge Land her, hvor ingen som helst Havn findes, og kun blev reddet fra Forlis ved »at her var over 50 Mennesker, som viste sin Villighed med at hjælpe os«. 1791 brodes her forsøgsvis Kul af Folkene fra Godhavns Hvalfangeranlæg. 1795 opfortes et paneleret gronlandsk Hus til Arbejderne. »Kulbrudet Skansen« betragtedes som horende til Hvalfangeranlæget. Under Krigen 1807—14 ophorte den regelmæssige Brydning; Vinteren 1811 blæste Huset ned, de bjærgede Rester solgtes 1813. — Efter Krigen gravedes her kun af og til Kul af Godhavns Mandskab, naar Logen trængte dertil. 1820 opfortes af Inspektoren et »Logishus for Rejsende« ved Skansen. Direk- 336 GODHAVN DISTRIKT tionen var betænkelig derved, fordi Stedet var ubeboet, og mente, at Hensigten bedre var naaet ved at faa nogle Familier til at nedsætte sig enten her eller ved den gamle Boplads Marrak. 1824 blev da ogsaa Husets Træværk bortstjaalet af Gronlændere fra Vajgat. 1833 11/10 forliste Godhavns Spækbaad paa Kultogt ved Skansen. 2 Danske og 1 Blanding omkom. Dermed ophørte Kulbrydningen nogle Aar. 1837 paabegynd- tes den paany i ret stor Stil (jfr. Distr.s Hist.), og 1839 opfortes her et Træhus med Torvemur. Da Kulbrydningen 1843 ophorte, benyttedes Huset til Garnfangstforsog hver Vinter indtil 1849, da »Udstedet Skansen« nedlagdes. Det genoptoges 1851 som Handelssted og har senere uafbrudt bestaaet. Siden den faste Beboelse begyndte, har Familien GEISLER (Stamfader Kob- mand G.) igennem 3 Generationer ved Dygtighed og Driftighed væsentligst op- retholdt Stedet. Fader og Son bestyrede det efter hinanden 1 66 Aar. H. OSTERMANN. Udstedet Disko Fjord. Udstedets Bygninger ligger i Kangerdluarssuk, den midterste og mindste af Disko Fjords Forgreninger. Ad Søvejen regnes Afstanden fra Godhavn ca. 63 km, Vintervejene over Land dog kun 45 km. Traditionen fortæller, at da der i Midten af forrige Aarhundrede skulde opføres en Udliggerbolig med Varedepot derinde, sendte man en dansk Tømrer derind med Byggematerialierne. Bygningen skulde opføres ved Kivitut paa Fjordens Sydside, hvor Befolkningen boede, hvor der er en god Fangstplads, en god Havn, og hvorfra der er en kort og bekvem Vej til Godhavn baade Sommer og Vinter. Men Tømreren fik daarligt Vejr og Taage og maatte med Storbaaden søge Ly, han kom derved ind i Kangerdluarssuk. Han havde travlt, skulde tilbage til Godhavn og med et Skib hjem til Danmark, og saa tog han Byggematerialierne i Land og opførte Huset ved Evkitsok, hvor han var kommen hen, trods Befolkningens Protest. Stedet Evkitsok (9: »uden Snavs« efter Fjordklippernes naataldende hvide Farve) ligger smukt, indenfor en lille god Baadehavn. Man kan herfra overse det meste af Fjordens ydre Parti. Ligeoverfor ligger Halvoen, der skiller Kangerdlu- arssuk fra Fjordens søndre Lob. Denne Halvø indtages af et smukt Basaltfjæld, der ude ved Pynten sænker sig brat ned til en lav Odde, hvorved det kommer til at minde om Stævnen paa en omvendt Konebaad og har Navn derefter (kanar). Stedets Omegn er frodig, som overalt i Fjordens indre Dele. Lyngen er ho] og tet, og der er talrige Steder i Nærheden med Pilekrat og Kvaner. Siden er der ved Evkitsok opført Spækhus, 1906 en ny Butik og 1914 en ny Udliggerbolig, og nu bliver det altsaa næppe flyttet, skont der her ikke er Eksi- stensbetingelser for Gronlænderne. For at der ikke skulde vere hele Fjordens Bredde mellem dem og deres Butik, opgav de Kivitut. Ved Butikken kunde de ikke drive deres Erhverv, og saa bosatte de sig ude ved Mundingen af Kangerdluar- DISTRIKT GODHAVN Pr. LXIX ‘PIGI ‘399$ 30} PIISI04 ‘4 N ‘UARYPOL) pod эдим Au чэ( "GOLA "тет теелод "07 PIISI0{ ouuryor ‘члецрою paa U9880p{] ‘от’ PL. LXX GODHAVN DISTRIKT Fig.11. Basalt-Klippen Skansen paa Syd-Disko. M. P. Porsild fot. Juli 1909. Fig.12. Udstedet Aumarütigssat (»Skansen«) paa Disko. М. P. Porsild fot. Maj 1911. 9 GODHAVN DISTRIKT SON ssuk, hvorfra der kun er 4—5 km til Butiken. Egnen her kaldes almindeligvis Siorak, der egentlig kun er en Del af den beboede Kyst her. Husene ligger spredte med smaa Mellemrum ved folgende Steder: Upernivik (Foraarsstedet), Igdlo eller Igdlumiut (Husfolket), Siorak (Sandet) og Igdlinguak (det lille, nydelige . Hus). Stedet her er ingenlunde det bedste Fangststed og ligger egentlig kun be- kvemt for Fangst en kort Tid af Aaret (Foraarstiden). Derfor soger de mest fore- tagsomme af Befolkningen at have Fangsthuse (Vinterhuse) paa andre Steder, især ved Kivitut, Nangissat og Maligiak foruden Teltpladserne ved Laksestederne, men dette volder visse Vanskeligheder. Husene er gammeldags og daarlige, med et Minimum af Træ og Inventar. Det kan altsaa let nok stuves i en Baad og flyt- tes andetsteds hen og monteres paa en Jordvold, man har staaende der. Dor, Vinduer, Tag og Briks er ingenlunde »nit- og nagelfaste« Inventarier i et saadant Hus. Men det kreever forst og fremmest en Baad. Foruden Udliggeren har kun een Fanger en lille Konebaad. En anden har haft en Træbaad, som en Dansk havde skaffet ham, men den forliste totalt i en Efteraarsstorm. Landsraadet bevilgede ham den halve Anskaffelsessum til en ny, men Resten tænker han næppe alvorligt paa at tilvejebringe. Dernæst medforer Opholdet paa de andre og bedre Fangstpladser storre En- somhed. Børnene kan ikke komme i Skole, Folkene ikke hver Søndag komme til Gudstjeneste, Konen kommer snart til at kede sig, og ret længe holder en Fangers ikke overdrevne Energiforraad ikke ud til at føre en saadan omflakkende Tilværelse med idelige Husreparationer og hvor han selv, foruden at skulle skaffe Fangsten tilveje, ogsaa selv skal være Stik-i-Rend, hver Gang en Smule skal afsættes til eller købes i Butiken. Kommer der et daarligt Aar, hvor han ikke faar Baaden rettidig betrukken, eller der gives et andet Paaskud, saa giver han op, og bliver ved den tættest befolkede Plads, hvor han skal finde sig i, at en stor Flok, der ikke ejer Vilje eller Evne til selv at bestille noget, snylter og tærer paa hans Fangst. Hvad enten disse Fangstpladser er besatte eller ej, er Afstandene fra Butikken i Fjorden for smaa til at tvinge Folk til at gøre sig helt uafhængige af den, men store nok, til at de volder baade Folk og Udligger adskillig Gene. Har man i Dagens Løb været heldig og fanget noget, vil man gerne have det omsat og have Belønnin- gen, Kaffen. Fattige er de alle hele Aaret og det Hele er Smaahandel, fra Haan- den og i Munden. Alle kommer langvejs fra, og Udliggeren maa handle med dem i Tide og Utide, fast Handelstid kan ikke opretholdes. Men Udliggeren kan ikke leve af Løn og Procenter af den lille Handel alene, han maa selv drive Fangst, og dette vanskeliggøres af hans Butikspligter. Folk, der kommer for at handle, vil gerne samles i Udliggerens lyse og varme Stue og dér fortælle hinanden om Dagens Be- givenheder; de har heller ikke noget imod et lille Traktement, men det har Udlig- geren absolut ikke Raad til. Derfor har der altid været nogen Gnidning mellem Disko Fjords Befolkning og dens Udligger. Er han en svag Karakter, har Befolk- ningen ham i Lommen, d. v. s. han kommer i Gæld til Handelen og maa afsættes. Saadan er det gaaet med den ene efter den anden i mange Aar. For Tiden er der en karakterfast Mand, der klarer sig, men saa er han udsat for idelige Trakaserier Dansk Grønland. T. 22 338 GODHAVN DISTRIKT og Klager, der med Tiden vil trætte ham, saa at han soger at faa et andet Sted, saasnart han mener at kunne gore sig Haab om Forfremmelse. Fjordfolkene er de mindst blandede, de mest eskimoiske Gronlændere i Di- striktet. For Kolonisationen har Fjorden veeret tet befolket, under Hvalfangstens Blomstring ved Godhavn affolkedes den, dog vist aldrig helt, men benyttedes dog som Fangstreserve for det store Mandskab, der ikke kunde beskeeftiges hele Aaret. Allerede paa GIESECKE's Tid var der en Pensionist med sin grønlandske Familie, der boede permanent derinde. For Tiden omfatter Befolkningen ca. 55 Individer, der ved Giftermaal alle er ner beslægtede. De er lidet ansete blandt deres Naboer, Pigerne fra Fjorden maa tage Del i Fangst og Fiskeri, og de har Ord for at vere dygtige, og kan nok blive gifte til andre Steder, men det er en meget sjelden Undtagelse, at en Fanger fra Fjorden kan faa sig en Kone andetsteds fra. Erhvervsvilkaarene i Fjorden er 1 Grunden ret mangfoldige og lette. Inde i Fjorden er rigtig daarligt Vejr en Undtagelse, om Vinteren er der Ringsæl overalt, om Sommeren Sortsider, Sofugle, Laks og Helleflynder, hele Aaret фак og Hav- kal. Udenfor, langs Diskos Vestkyst er der, hvad Fjorden mangler, Hvidfisk og Narhval, Klapmyds og Hvalros. Reve, Ryper og Harer er rigeligere til Stede i Fjorden end ved de andre Steder i Distriktet. Isen lægger sig tidlig, allerede i November er Indervigene tillagte, og Garn kan sættes. Efterhaanden, som Isen bli- ver for tyk her inde, flytter man Garnene længere ud, og Isen bliver liggende i den beskyttede Fjord til den tøes op paa Stedet sidst i Juni. Men for at udnytte disse Vintermuligheder paa Fjordens meget betydelige Afstande til Gavns, maa der Hunde til. Officielt er der 6 Slæder og 28 Slædehunde, men i Virkeligheden er der foruden Udliggerens knap to brugelige smaa Spand i den Tid, Hunde skulde bruges, skønt der faa Steder er saa let at skaffe ubegrænsede Mængder Hundefoder i Form af “var, tørrede Lodder og tørret Hajkød. Der er ypperlige og bekvemme Veje gennem Dalene til Diskos Sydkyst og til Bunden af Mellemfjorden. Ogsaa til Nordfjorden skal der være en brugelig Slædevej over Land, men hvor den er, har man glemt. Faa har dog Køretøjer til at benytte disse Veje til noget alvorligt. Om Sommeren er der talrige gode Fiskepladser med rigelige Mængder af Laks og Helleflynder, men paa Grund af Baademangel kommer man kun til de nærmeste, der kan naas til Fods, og de giver paa Grund af ideligt og urationelt Fiskeri ringe Udbytte. Til Sortsidefangst om Efteraaret er der fortrinlige Garn- steder, og Hvidhvalen trækker om Efteraaret forbi Fjorden, men Aabentvands- garn har ingen Raad til. Som saa mange andre Steder i Grønland udvikler disse lette Erhvervsvilkaar ikke Dygtighed hos den Befolkning, der staar det eskimoiske Urstandpunkt nær. Den har Evne til at nøjes med utroligt lidt, ingen Ærgerrighed, ingen Lyst eller virkelig Trang til at forbedre sine Huse, Erhvervsredskaber eller øvrige materielle Kaar. Af de 55 Personer regnes officielt 15 at være Erhververe, deraf 12 med Ti- tel af Fangere, men kun 3, højst 4, fortjener Titlen, og de maa efter »god« gammel Skik finde sig i, at hele Resten snylter paa dem, deler Udbyttet af deres Fangst, GODHAVN DISTRIKT 339 saa de heller ikke kommer videre end de andre. Saa snart de har voksne Sonner eller »Plejesonner«, lægger de op og lader dem tage fat paa samme Maade. Hos Distriktets Danske er de fleste af Fjordfolkene naaet at komme paa det sorte Brædt for Ikkebetaling af Smaalaan, ikke af egentlig Uhæderlighed, kun af Energiloshed. Der er i alt i Fjorden 9 Huse tilhorende private, alle med fladt Tag og lang og lav Husgang. Kun 5 af dem har nogen indvendig Bræddepaneling, ingen har Trægulv, to har Tarmskindsruder, men alle har Kakkelovne. Alle Huse er for smaa til det Antal Mennesker, der bor idem, og om Vinteren er de uundgaaeligt snavsede. Der er et Lærredstelt og to smaa Skindtelte, 4. у. s. kun Telttag af sammensyede gamle og kasserede Skind, beregnede til at legge over en lav Mur af Torv og Sten med Brikseplads af Torv, dækket med Lyng. Om Efteraaret tager de faa virkelige Fangere en Del Sortsider fra Kajak. Fra Islægget begynder, drives der Garnfangst efter Ringsæl, undertiden tillige Lurefangst ved Aandehuller eller Glatisfangst. Samtidig fanges Havkal fra Isen, og navnlig i Marts—April fanges бак 1 store Masser paa dens Gydeplads udfor Siorak. Saa snart der bliver aabent Vand udfor Fjordmundingen opgives Garn- fangsten og man skyder Ringsæl og Remmesæl her ude, eller man skyder dem, naar de inde i Fjorden er krobne op paa Isen for at sole sig. Efterhaanden som Iskanten rykker ind efter, folger denne Fangst med, og slutter forst, naar den gamle Is er bleven saa raadden, at den intet kan bruges til mere. Saa begynder Lodde- fangsten, der her inde aldrig slaar fejl, og naar den er overstaaet, spredes de fleste af Befolkningen paa Laksepladserne og holder Sommerferie, enkelte soger til Godhavn for at faa Dagleje, helst som Mandskab paa de sindige Storbaadstogter. Fangsten i Disko Fjord var i Aarene: Hvidhval og Narhval | Storsel | Smaasel | Blaarev He | Havkal 1912 ba ee 2 | 44 789 13 4 | 109 er | ат | 36 CL ET ne Ее ICT 1... | 281) 47 628 | 15 6 70 AB 6... +, Ier | 50 468 | 30 ig 163 i IN. an | 2 | 37 | 17 6 22) ') savssat. ?) ikke opgivet. Indhandlingens Værdi er 7—800 Kr., Udhandlingens 2200 Kr. De faste Løn- ninger til Udligger, Kateket og Jordemoder andrager godt 900 Kr. I Sparekassen har som Regel kun Udliggeren Konto. Fjordfolkene er rige paa gamle eskimoiske Sagn og Traditioner fra gamle Dage, og der er mange ypperlige Fortællere. Som sædvanligt lokaliseres Sag- nene til Egnen, og desuden er her bevaret mere end andetsteds af Fortids Over- tro og Mystik. Kivitor’er og andre Aander og Genfærd, Havbjørne, Søorme og andre Uhyrer færdes her indeirigeligt Antal. Skønt Skoleundervisningen paa Grund 29% 340 GODHAVN DISTRIKT af alle de andre Omstændigheder aldrig har været særlig stort bevendt, er der ved Siden af nogle aandelige Undermaalere flere udmærket begavede Intelligen- ser mellem dem. En Familie udmærker sig særlig ved et betydeligt Talent for Teg- ning. Mangfoldige Trek i deres Husbygning og ovrige Teknik er gammeldags, upaavirket af europæiske Redskaber og Materialier, og dog er deres Sager nu teknisk ringere end deres Forfædres var det, som man finder dem der inde paa de gamle Bopladser. Set med Nutids Øjne staar altsaa Fjordfolkene tilbage for Gennemsnits Vest- grønlænderne de fleste Steder. De repræsenterer et tilbagelagt Stadium i okono- misk og kulturel Henseende. Til Gengæld vilde de, netop fordi de staar Urstand- punktet nærmere og fordi de er vante til at stille saa minimale Krav til Tilværelsen, lettere end andre kunne helt undvære den danske Kultur, om saadant skulde blive nødvendigt. Det, der ved de moderne »civiliserede« grønlandske Samfund vilde betyde omtrent total Undergang, vilde her kunne bæres med Tabet af maa- ske Halvparten, og da naturligvis den ringeste. Fjorden er en selvstændig Kommune. Dens Regnskab med den urimelig store Post til Understøttelse, Fattighjælp og Administration er givet Side 297 f. De offentlige Bygninger er Udliggerboligen, opført 1914, 5,6x4,4 m stor 2,2+2,0 m høj, af dobbelt Bræddebeklædning med Isolation imellem og Spaantag. Den indeholder foruden Udliggerens store Stue et Køkken og et lille Gæstekam- mer for rejsende Embedsmænd. Butikken er 4,4X3,1 m stor, 2,5 m høj, opført 1906 af enkelt Bræddebeklædning med Paptag. Spækhuset er gammelt, men godt, 6,6X6,9 m stort, 4,7 m højt, af Brædder med Paptag. Desuden staar her Resterne af den gamle Udliggerbolig, opført 1853. En Bygning til Skole og Gudstjeneste findes ikke. Det holdes 1 Kateketens Hus eller han gaar rundt til de forskellige Steder og forretter sin Tjeneste der. Længere inde i Fjorden, i dens sydlige Arm ved Ikinek, lige overfor Brede- dals Munding, staar et Jordhus, tilhørende den arktiske Station. Det tjener som Basis for Undersøgelser og Rejser her inde samt i Diskos Indre, og Stationens Leder har et Depot af Proviant, Hundefoder og Brændsel liggende der. Det staar tilgængeligt for dem, der her paa Grund af Uvejr eller anden uafvendelig Aarsag skulde komme 1 Forlegenhed og har ogsaa nu og da været benyttet 1 saa- danne Tilfælde. Det fortjener udtrykkelig at nævnes, at saadanne Tilfælde straks er bleven meldte af Vedkommende selv, og at de udlagte Depoter aldrig har lidt nogen Overlast derved. Morten P. PorsiLp. Historie. Muligvis har Disko Fjord (Kangerdluk) i ældre Tid været kendt og berejst af Hollænderne. Ifølge GIESEcKE (374) skal et Sted paa Nordsiden have heddet Kavdlunåk efter en derværende hollandsk Begravelsesplads. Omkring 1760 skal Fjorden have haft mange Beboere, men ved Godhavns Anlæggelse var der kun Sommerplads. I Marts 1792 undersøgtes den af Inspektør Scaurtz »tilligemed en anden GODHAVN DISTRIKT 341 Fjord ligeledes paa Disco-Eyland, hvilket jeg gav Navn af Jorgens Fjord« (Mel- lemfjord?) i den Hensigt at finde Pladser til Garnforsog. Et saadant besluttedes anlagt samme Efteraar. Flere Familier andetsteds fra lovede at flytte hertil. Men da de ved Inspektorens Hjemkomst fra Sommer- tilsynsrejse havde bosat sig ved Godhavn, kunde han kun sende et Par danske Matroser og nogle faa halvvoksne Gronlændere derind. De anbragtes ved Kivi- tut i et af Handelen rejst Jordhus. Men i Januar 1793 kom de alle tilbage efter 2 Dogns farefuld og besværlig Fjeldvandring i temmelig udhungret Tilstand. De havde fanget for lidt til at klare sig og lidt megen Nod. De folgende Vintre gen- toges Forsoget med lidt bedre Held baade med Aabentvands- og Isgarn. Men paa Udrejsen 1796 *3/э forliste Baaden totalt med 2 Danske, 6 Gronlændere, Proviant, Handelsvarer, Husmaterialier og Inventarer, hvorefter Forsogene indstilledes. 1802 flyttede Matros JoHAN DRENGHAN!), der allerede 1794 havde overvintret i Fjorden, som Pensionist dertil og nedsatte sig for bestandig med sin gronland- ske Familie. Til 1809 boede han ved Nängissat, derefter ved Kivitut, begge Ste- der paa Fjordens Sydside. Han drev Garnfangst med godt Udbytte Efteraar og Vinter, angmagssat- og Laksefangst om Sommeren og holdt Butik for de faa Familier, som efterhaanden bosatte sig der. 1805 boede der ved Nangissat 7 og ved Maligiak 11 Mennesker. 1808 talte hele Fjordens Befolkning 19, 1821 kun 11, og da var der intet Handelssted. Da der 1830 gaves Ordre til at søge Disko Fjord »besat«med nogle af det over- befolkede Godhavns »middelmaadige Fangere« anbragtes der en dansk Kolo- nist, som skulde drive Aabentvands- og Isgarnfangst og forsynedes med de nod- vendigste Handelsvarer. I Sommertiden skulde han, der var Tømrer, opholde sig ved Godhavn fra Mandag til Lordag. Bestræbelserne for at faa Folk fra God- havn derind fortsattes, men 1832 flyttede alle Beboerne til Godhavn, og Han- delens Huse blev nedrevet. Fra 1835 var Fjorden atter beboet, men Folkene led som Regel Nod om Vin- teren. 1843 var der atter ved Kivitut Garnforsog og Handelssted med 2 Jordhuse til Udliggerbolig og Vareoplag. Men endnu 1850 havde hele Fjorden kun 19 faste Beboere, og Handelsstedet holdtes veesentligst vedlige af Hensyn til de mange, der laa derinde paa Sommerfangst. 1853 flyttedes Handelsstedet fra Kivitut til »Sandet« (Siorak) paa Fjordens Nordside, hvorfra det en Snes Aar senere flyttedes længere ind til sin nuværende Plads ved Evxitsox. Ifølge den endnu levende Tradition skal Kivitut have faaet sit Navn af, at en Enke, som beskyldtes for Hekseri og truedes med Doden, flygtede med sine Borr og bosatte sig paa det ensomme og isolerede Sted. Dette anfores ogsaa af GIESECKE. x Н. OsTERMANN. 1) Kom til Godhavn 1786, men havde tjent i Gronland for, dod 1816 i Disko Fjord. Uo MAGNA K CD ICS TIRE OMFANG OG BELIGGENHED MANAK Handelsdistrikt omfatter Отапак med Udstederne: Nügssuak, Niakornat, Kaersut, Ikerasak, Sätut, Uvkusigssat og Igdlorssuit. Det bestaar saaledes af alt Landet omkring Nordostbugten: den store Bugt omkring den 71. Breddegrad, mellem de to store Halvoer Nigssuak og Svartenhuk. Sydgrensen dannes af en Linie Syd om Hare Øen ind gennem Malegat og op i Vajgat til Naik Kiterdlex (ca. 53°10’ V. L.). Herfra gaar Grænsen i ret Nord til den store Dal 1 Nügssuaks Indre, hvis Retning den følger, indtil den naar ind til Indlandsisen ved Torssukätaks nordligste Arm. Af Nûgssuax Halve af- skæres der saaledes ca. ?/3 eller 5200 km. Nordgrænsen gaar ind paa Svartenhuk Halvos Vestkyst ved Sydranden af Narssak og gaar saa i en Bue inden for Kysten op til Maagefjældet 1 Uvkusigssat Fjorden, hvor den bojer mod Ost ind til Indlandsisen. Af Svartenhuk Halvo afskæres saaledes 3/7 eller 1850 km?. Handelsdistriktets største Udstrækning er fra Torssukätak i Syd til Græn- sen 1 Uvkusigssat Fjord, en Afstand paa ca. 230 km. Og omtrent samme Afstand er der fra det inderste isfri Land ved Karajax og til Vestkysten af Svartenhuk Halvo. Arealet af Handelsdistriktets Landomraade er omtrent: DelfatoNuessuak Halvarı tae) eu a ee 5200 km? ATEN ORNE РР ВАО ER TER 170 - Samtlige Øer og Halvoer i Nordostbugten og dens -Horgreninger eve tas see oe ee 4540 - Del’af Syartenhuk Halver ze. zen ee 1850 - 11760 km? d. v.s. storre end Sjælland og Fyn tilsammen. KYSTER, OER OG INDSKÆRINGER Hare Oen er ca. 170 km? stor. Den ligger omtrent 22 km Vest for Nüg- ssuaks Kyst og omtrent halvt saa langt fra Diskos Nordvestkyst. Gens storste Højde er mod Syd og er kun lidt over 500 m. Mod Nord bliver Øen lavere. Set fra Nügssuaks Kyst ligner Øen et stort drivende Hvalaadsel, og nogle af Navnene UMANAK DISTRIKT 343 paa dens Pynter fastholder Billedet: Niakua: dens Hoved, Talerua: dens Luffe, Exua: dens Rumpe. Kysterne er ret stejle, især mod Syd, og da der er ret dybt, kan Skibe her, om fornødent, søge Le. Iøvrigt findes her knap en Havn for selv en lille Baad; kun ved Niakua er der en lille Havn, der kan give nødtørftigt Le. Øen er ubeboet, men besøges omtrent hver Sommer af Folk fra Nügssuak, dels for Fangsten, dels for at hente Kul, hvoraf der findes flere Forekomster. Den vigtigste er paa Østkysten ved Aumarütigssat. Iøvrigt bestaar Øen af Trap- dannelser. Øen har tit været anløbet af Hvalfangere og Ekspeditionsskibe, og paa Nordenden er der nogle britiske Grave. Kysten af Nügssuak Halvø ud mod Vajgattet er en høj og stejl Basaltkyst, dog med et ret bredt Forland, der ved Distriktets Grænse indtages af kulførende Dannelser. Her ligger en tidligere benyttet Kulforekomst, Alianaitsunguak. Ved Vajgattets nordre Ende træder de høje Basaltfjælde længere tilbage, og ved Hjør- net, hvor Kysten drejer, bestaar Yderlandet af lave, men vildt forrevne Klipper af Basalt- og Tufbreccie. Her er mange Smaavige, som til Nød kan benyttes til Baadhavne, og her er om Vinteren strømskaaren Is, saa at eventuelle Slæde- rejsende maa søge bag om disse Klipper. Ved Nordenden af dette Parti aabner sig den store, brede Dal, der gaar igennem hele Nügssuak Halvø. Elven fra denne Dal og fra de store Søer herinde, Kuk, flyder 1 sit nederste Stykke i et efter gron- landske Forhold usædvanligt stort og roligt Leje, og den er derfor blevet sam- menlignet med Rhone ved Genfersoen (Epw. WHyMPER). Lige Nord for Elv- mundingen ved Marrait er der en ypperlig Havn. Syd for Elvmundingen ligger der flere gamle Sommer- og Vinterpladser, bl. a. Nussak, der for nylig har været beboet, men som for Tiden er opgivet. Fra Mundingen af den store Dal gaar der en stor Tværdal, Itivdlek, over til Halvøens Nordkyst. Den benyttes ofte af Slæderejsende fra Nordostbugten. Den Del af Halvøen, der herved afskæres, er lavere end Landet længere inde. Paa Vestkysten ligger her Udstedet Nügssuak, Englændernes Four Island Point, ved en god og velopmaalt Havn, der undertiden benyttes af Skibene, naar de ikke kan komme ind paa Nordostbugten for Is. Noget inden for Kysten er der en Kulforekomst ved Elvlejet Kugsininguak, hvorfra Befolkningen henter Brænd- sel. Man har ment, at Nügssuak kunde identificeres med Sagaernes Eysunes (»Kulnssset«). Nordkysten fra Tværdalen indefter bliver atter hojere, og her begynder de kulforende Dannelser under Basalten igen, og de fortsættes nu kontinuerlig ca. 35 km ostefter, hvor vi træffer Grundfjældet nede ved Kysten. De kulforende Dannelser kiler sig her ind mellem Grundfjældet og Basalten og findes saadan endnu 24 km ostefter ind til Kük (»Kome«), hvor de horer op. Dog maa der være Rester af dem lengere Ost paa, men dækkede af Is, thi Agssakait Br&en forer ofte Kulstykker med sig ned. Paa dette Stykke stiger Nügssuak Landet til henimod 2000 m, uden dog saa vidt vides nogetsteds at naa denne Hojde. En meget kendt og iojnefaldende 344 UMANAK DISTRIKT Top, Kilertinguit, lige Syd for Ümänax, maaler 1960 m, og bagved er der en, der er endnu højere. Paa denne Kyststrækning ligger Udstederne Niakornat og Kaersut, det af Administrationen drevne Kulbrud Kaersuarssuk samt en lille Boplads Sermiarssuit Syd for Umänak. Længere ostefter bestaar Fjældene udelukkende af Gnejs og Granit. Hoj- derne holder sig omkring 14—-1500 m, men helt inde ved Roden af Halvøen syn- ker de ned til 1000 m. Derimod er Kysten herinde langt stejlere end ude i Ba- saltomraadet. Som Regel staar Kystfjældene lodrette op af Havet, og set fra Van- det gor Kysten derfor et langt mere imponerende Indtryk. I dette Afsnit fører der flere brugelige Veje ind over Halvøen. De vigtigste og hyppigst benyttede Veje er Vejen over Sermiarssuit Bræen Syd for Отапак, der fører ind til den store Dal og derfra videre til Sarkak, samt Vejen fra Ека- luit og endelig den mest benyttede Postve] »Majorvejen« (se Beskrivelsen af Ritenbenk Distrikt 8. 213). Endelig kan man helt inde ved Karajak Fjorden ad en lille Dal ved Itivdlek komme ind til Søen Isortox og derfra til Torssukätak. Nordostbugten og dens Forgreninger. Bugtens Ydergrænse mod Baffins Bay danner en Linie fra Pynterne af Nügssuak og Svartenhuk. Et Stykke inden for Mundingen deles Bugten af de to store Øer Ubekendt Ejland og Upernivik Ø i to store Arme: Umänak Bugten i Syd og Karrat Bugten i Nord, hver opkaldt efter en ejendommelig, meget hoj spids Klippetop, der tjener som Var- tegn for hele vedkommende Bugtafdeling. Hver af disse Bugter er indefter op- lost i et Antal store Fjorde, der alle paa een ner er Isfjorde, det vil sige, ender 1 produktive Isstromme. Af Umånak Bugts Vifte af Fjorde og Sunde gaar de første fire Fjorde om- trent parallelt fra NV. til SØ. md mod Indlandsisen. De øvrige tre Fjorde og Sunde gaar i nordøstlig og nordlig Retning. Begyndende sydfra har vi: 1) Karajax Isfjord, der regnet fra Umanax er henved 70 km lang. Mod Syd dannes Kysten af Nogssuak Halvø, mod Nord begrænses den af Halvøen Alängor- ssuak og Øerne Storoen og Umånak ©. I Fjorden ligger Øerne Umänatsiak med nogle smaa Øer ved dens Østende og en større høj Ø, Igssua, SV. for den. Inde ved Bunden danner Fjorden en lille, i nordøstlig Retning løbende Årm, Lille Ката]ак, og saavel i Hovedfjorden som i Grenen optager den produktive Isstrømme fra Indlandsisen. Umånak Ø, paa hvis Sydside Kolonien ligger, er kun 19 km? stor. Hele Øen beherskes af den mærkelige spidse Kegle Umanak, der er 1170 m høj, og som anses for at være ubestigelig. Den er et let kendeligt Mærke og kan ses fra hele denne Del af Nordostbugten. Storøen (Sagdliarusek) er en 137 km? stor Klippeklods, med stejle Kyster mod Syd, Vest og Nord, jævnt affaldende mod Øst. Dens højeste Del er 13—1400 m, aftagende stærkt mod Øst. Sneen tøer paa Grund af dens Højde ikke paa dens Top, paa den anden Side er der for ringe Nedbør til, at der kan dannes betydelige Bræer. ÜMANAK DISTRIKT 345 Umänatsiak Øen er ca. 57 km? stor. Paa dens Vestpynt ligger der en Bo plads af samme Navn, paa dens Ostende Udstedet Ikerasak ved et snævert Sund mellem Hovedgen og de omtalte Smaager. Øens Midterparti rejser sig som en stejl, kæmpestor Rygfinne, 535 m høj. Øen Igssua er 17 km? stor. Ogsaa den er ret høj. Øens sydøstre Pynt kaldes Talerua. Alängorssuak er еп rigt indskaaret Halvø, der er 300 km? stor, kun paa en Strækning af 7 km landfast med Indlandsisen. Hvis Isen her trak sig noget tilbage, vilde sikkert baade den og flere andre Halvoer i Distriktet blive Oer. Halvoen er ved flere Dale oplost 1 isolerede Bjærgmassiver, af hvilke de yderste er de hojeste, dog alle under 1000 m. Karatsap nunatä kaldes en 57 km? stor Halvo mellem store og lille Ka- rajak Isstrom. Dens Længderetning er vinkelret paa de andre Halvoer og Gers Retninger. 2) Sermilik Fjord begrænses mod Syd af den Barriere af Øer og Halv- øer, som danner Skellet mellem den og Karajak Fjord, mod Nord af en lignende Barrière, dannet af Halvoen Karugdlugssuit, Ogruppen Sätut med flere Smaa- øer, den store @ Agpat, den mindre, Sagdlek, og endelig Smaaoerne Kekertat. Inderst inde er Fjorden grenet, en Gren gaar mod Nord over i en lav Dal, Itiv- dliarssuk, der forer over til den neste Fjord af samme Navn. En anden gaar mod Ost og optager en lille Isstrom fra Indlandsisen, og en tredie, Sermérdlat, skæ- rer sig ind i Alangorssuak Landet. Denne Arm er fri for Breer, dens Kyster er hoje, her er lunt og ret frodigt og smukt i landskabelig Henseende. Kakugdlugssuit Halvø har omtrent Form som en Kolle eller Okse, hvis Skaftende sidder fast i Indlandsisen. Den er ca. 174 km? stor. Saavel det indre Parti inden for Itivdliarssuk Dalen som det ydre er stejlt og ret hojt, ca. 800 m. Mod Vest ender Halvøen 1 et stort Stormfuglefjeld, efter hvilket den benævnes. Mellem denne Halvø og Agpat Gen ligger Øgruppen Sätut (Fladoerne) med Udstedet af samme Navn samt et Par andre Øer Tügdligtalik (Ommert Gen), der er beboet, og Ukalilik (Hare Øen). Agpat Ø er en mægtig Klippeklods med trodsige, stejle Vægge og skarpe og dristige Tinder ovenover. Dens Areal er kun 184 km?, men den hever sig til over 1500 m Højde, og dens Indre er altid sneklædt. En Del smaa Breer kommer ned herfra, deraf et Par helt ned til Kysten. Gen har Navn efter Bopladsen Agpat (Lomvierne)') paa dens Vestkyst. Her er der imidlertid intet Fuglefjeld. De Lomvier, som betyder noget for Agpats Befolkning, ruger paa den kun 12 km? store @ Sagdlex, der er over 1000 m høj og staar som Toppen af et druknet Bjerg op af Havet. Øgruppen Kexertat er derimod lav; den største i denne Gruppe er beboet. 3) Nord for denne Ørække kommer den 60 km lange Itivdliarssuk Fjord, 1) Paa Giesecke’s Tid hed Øen Kassiak (den graalige), men dette Navn er nu gaaet i Forglemmelse. A. B. 346 UMANAK DISTRIKT mod Nord begrænset af den lange Uvkusigssat Halvo. Denne er 290 km? stor og saa hoj, at der i omtrent hele dens Længde ligger Hojfjældsis paa dens Top, fra hvilken der kommer Breer ned. Inde ved Bunden optager Fjorden 2 eller 3 brede Isstromme. Indtil for kort Tid siden var Stedet Itivdliarssuk for Enden af Ejdet over til Sermilik Fjorden beboet. Paa den vestlige Ende af Halvøen lig- ger Udstedet Uvkusigssat (Vegstensstedet). | 4) Derefter folger den tvearmede Ingnerit Fjord, hvis Hovedarm er 40 km lang og ender i en bred Isstrom, der ikke er meget produktiv. Kort foran den ligger der en Boplads med det skremmende Navn Perdlerfik (der, hvor man sulter eller sultede ihjel), og lige over for paa Nordsiden ligger Stedet Ing- nerit (Egnen heromkring er meget mangelfuldt undersogt og kortlagt). Halvoen Nord for denne Fjord hedder Agpatsiait efter Lomviekolonien paa dens sydvestre Hjørne. Den er ca. 340 km. Her træffer vi for første Gang en Hojde over 2000 m. Folgelig ligger der ogsaa evig Is med Br&er paa den. Alle hidtil anførte Halvoer og Orekkers Hovedretning gik fra NV. til SO. alle bestod de af Grundfjæld: Gnejs eller muligt Gnejs dækket af gamle granit- agtige Eruptiver i de højere Partier. Nu begynder der at optræde andre Bjærg- arter, og muligvis er dette Aarsagen til, at Fjordene og Halvoerne nu faar en anden Retning, nemlig hovedsagelig fra SV. til NO. Fra Отапак Bugts Nordside fører Igdlorssuit Sundet i nordlig Retning op til Karrat Bugt og afskærer den store Basalto Ubekendt Ejland. Længere inde følger Sundet Inukavsait bag om Upernivik Ø op til Isfjorden Kangerdlug- ssuak samt Fjorden Kangerdluarssuk, der er en temmelig kort Fjord med en produktiv Isbræ 1 Bunden. Mellem de to sidste ligger en smal, men temmelig høj Halvø Kioke, der i sin yderste Del bestaar af gamle krystal- linske Skifere. Upernivik Ø er kun 560 km? stor, men over 2060 m høj; dens Sydvesthjorne bestaar af kulforende Sandsten med et Par Kulbrud, der har stor Betydning for Befolkningen i Norddistriktet. Her ligger ogsaa Bopladsen Upernivik. Toppen af Øen dækkes af Hojlandsis, fra hvilken et Utal af smaa Breer kommer ned, paa Vestkysten er der fire store, der alle naar ned til Havet, og paa Nordsiden en hel Række af smaa. Mellem Bræernes Klofter er der vilde Takker og Tinder, der maaske aldrig har været dækket af Isen. Ved sin vilde og storladne Skonhed og navnlig ved sit store Antal Breer paa et saa lille Areal er Upernivik © uden Sidestykke. Ubekendt Ejland, der er 390 km? stort, er ved en Tverdal omtrent paa Midten delt 1 to Partier, af hvilke det nordre er over 1000, det sondre over 1100 m højt. Dog synes den lav og uanselig overfor den mægtige Nabo, skønt Sundet er 15 km bredt. Selve Toppen af den sondre Del er en Granitkegle, der altsaa maa vere omflydt af Basalten, da denne dannedes. Paa Øens Ostside ligger Nord- distriktets eneste Handelsplads, Udstedet Igdlorssuit, det mest produktive 1 hele Gronland. UMANAK DISTRIKT 347 Karrat Bugt og dens Forgreninger. Omtrent 40 km inden for Mundingen oploser ogsaa denne Bugt sig i et Antal vifteformet beliggende Fjorde. Mod Vest den 50 km lange og smalle Kangerdlugssuak, Nord om Upernivik ©, endende i en produktiv Isstrom. Mod Nordøst, i Forlængelse af Bugtens Hovedretning, kommer Karrats Isfjord med Klippeoen Karrat, Norddistriktets Vartegn, midt i Mundingen. Derefter folger den lille, i Nordost lobende fngia Fjord, der ogsaa optager en Isstrom, og mod Nord den længste og ejendommeligste af alle Distriktets Fjorde, den smalle, men dybe og 75 km lange Uvkusigssat Fjord, hvis nordligste Halvdel dog regnes med til Provens Handelsdistrikt. Endelig er der et Par smaa Indbugtninger paa Svartenhuk Landet, Nord og Syd for den lille Serfarssuit Halvo. Midt i Karrat Bugt ligger nogle smaa og lave Holme: Schades Øer, op- kaldt efter en Assistent, der i Slutningen af det 18. Aarhundrede her drev Garn- og wtox-Fangst. De bestaar af Tufbreccie. Akuliarusek Halvø mellem Kangerdlugssuak og Karrats Isfjord er 708 km?. Det meste af denne Halvo er dækket af evig Is. Her findes en Top, der er maalt til 2150 m, den storste kendte Hojdei Vestgronland Nord for Julianehaab Distrikt. Ud for Halvoens Vesthjorne ligger der en lille høj, isoleret Klippeo, Kingüssak, og nogle Smaaholme. Karrat Øen er kun 55 km? stor, men den hæver sig op til en skarp Ryg, over 1100 m høj, der i det højeste Parti er dækket af Is. Ved Vestenden ligger en Boplads, Karrat, ved Östenden en anden, Nuliarfik. Kexkertarssuak er 240 km? og henimod 1600 m høj. Akuliarusinguak Halvø nordfor er noget større og paa sine Steder over 2000 m høj. Ingia Halvø paa Uvkusigssat Fjords Østside stikker ud mod Bugten med en over 1200 m høj, brat og stejl Kam. ' I det Hele taget er alle Kyster her stejle, og Bjærgarten er en fra Gnejs noget afvigende krystallinsk Skifer. Særlig i den yderste Del af Uvkusigssat Fjorden paavirker dette Landskabet. Begge Fjordens Sider staar lodrette og nøgne ор af Vandet; man sejler som i en Kanal mellem mægtige Husrækker. Den Del af Svartenhuk Kysten, som hører til Distriktet (1850 km?), er be- tydelig lavere end de hidtil omtalte Øer og Halvøer. Kun oppe ved Uvkusigssat er Kysten lodret og antagelig over 1500 m høj, men i Basaltomraadet bliver der som Regel et Forland, og de større Højder trækker sig længere ind i Landet (Ser- farssuit er dog 960 m). Paa Halvøens Sydkyst gaar der en lille Fjord Arfertu- arssuk et Stykke ind i Landet og deler det saaledes i to Halvoer: Tartüssak ved en lille Vig, hvor der er et Hus for Postmænd og rejsende, og Kingnivik, af Englænderne kaldet Cape Cranstown. Fra Bunden af Arfertuarssuk gaar der forskellige Slædeveje gennem Dalen over til Smaafjorde paa Svartenhuks Vest- kyst. En af dem, Vejen til Mitdlörfik, benyttes særlig tit, fordi der derved spares betydelig Omvej omkring Svartenhuk Næsset, hvor Isen ofte er ufarbar paa Grund af Skruninger. Denne Vej har paa en Længde af 27 km kun en Pashøjde af 80 m og maa altsaa være særlig let. 348 UMANAK DISTRIKT TERRÆN. GEOLOGISKE FORHOLD Nordostbugten, især dens nordlige Del, hører i landskabelig Henseende til de smukkeste Landskaber i Verden. I Almindelighed virker det arktiske Landskab med dets nøgne Sten og Overflod af Is og Sne saadan paa Beskueren, at man uvil- kaarlig synes, at Betegnelsen: »Land of Desolation« passer paa det altsammen, og man skulde vente, at Nordosthugten vilde gøre det i endnu højere Grad. Men ser man, navnlig en stille, varm Sommerdag oppe fra Svartenhuks Sydkyst ned over Bugten, saa fremkalder alle disse himmelhøje Øer og Næs med deres lod- rette Vægge og vilde Tinder, alle de Bræer, der hænger ned over dem, alle de Tusin- der af smaa og store Isfjælde Indtryk af noget uvirkeligt, noget overdrevet. Øjet søger forgæves noget kendt eller haandgribeligt, som man kunde benytte som Maalestok for det Hele. Det er, som om Naturen her i et overdaadigt Lune havde skabt Teaterdekorationer, mere storslaaede og fantasifulde end den stør- ste Kunstners. Man vil ikke rigtig tro paa dem, før man i Baad, eller om Vinteren i Slæde, skal hale ind paa »Dekorationerne«. Da først erfarer man, hvor langt borte de enkelte Dele er, skønt de syntes at ligge lige foran en. Bjærgarterne i Distriktet udviser en Del Forskellighed, der faar Indflydelse paa Landskabets Karakter. Den typiske lagdelte Gnejs er overvejende i Distrik- tets sydøstre Hjørne. Dens Overflade er, som Grønlands Gnejskyster overalt, formet og modelleret af Vejrsmuldring og Is, og Lagene hælder i alle mulige Ret- ninger. Men op over den rager saa en Bjergart, der vel bestaar'af de samme mine- ralske Bestanddele, men som vist alligevel er af eruptiv Natur. Det er den, der danner de høje Øer: Storø, Agpat og Uperniviks højeste Partier, og som danner de mærkelige og langt synlige Tinder 1 Umånak og Umänatsiak Klipperne. La- gene i disse Dannelser ligger omtrent vandret eller svagt hældende mod Sydost. Netop derved kommer Væggene til at staa saa stejle, saa alle Øer faar Udseende som massive Blokke med næsten vandret Overflade. I Karrat Bugtens Forgreninger afløses disse Bjærgarter af krystallinske Ler- og Glimmerskifere, der ved Grænserne af deres Forekomst mod Gnejsen gaar jævnt over i denne. Disse Skifere frembringer ogsaa stejle Vægge; opadtil ender de dog ikke i jævne Flader, men hyppigst i spidse Takker eller skarpe Kamme. Paa Sydenden af Ubekendt Ejland stikker en Granittop op gennem alle La- gene. Da den jo maa være ældre end Basalten, maa denne have afsat sig omkring denne Granitkegle, hvis Top Isen saa har blottet. En nøjere Undersøgelse af disse Bjærgarters Aldersforhold er endnu ikke foretaget. Sandsynligvis hører de alle til Jordens ældste, arkæiske Periode. De kulførende Dannelsers bløde Sandsten og Lerskifere har kun ringe Mod- standsdygtighed overfor Vejrsmuldring og Istidserosion, og hvad vi har tilbage, er derfor kun de sparsomme Rester, som den overliggende, stærkere Basalt har værget. De danner derfor som Regel jævnere Skraaninger og næsten overalt et bredt Forland. Allerede derpaa kan man kende dem paa lang Afstand, men. UMANAK DISTRIKT 349 desuden lyser den hvide eller gule Farvetone langt bort og danner Modsætning til den dystre, sortebrune Basalt. Som ovenfor nævnt, træder de kulførende Dannelser frem paa Sydkysten af Nûgssuax ved Vajgat, i Dalene inden for Udstedet Nügssuak og langt inde i den store Nügssuak Dal. Endvidere findes de sparsomt paa Hare Øen, især paa dens Østside og paa Ntgssuaks Nordkyst fra Tværdalen ind til Как (Коте) omtrent Syd for Umånak. De danner Sydvesthjørnet at Upernivik Ø, hvor de naar op til en Højde af 890 m, maa antagelig kunne paavises i Fjorden ved Stedet Ingnerit ca. 71° N. Br., og forekommer endelig paa Svartenhuk Landet ved Roden af den hile Serfarssuit Halvø. Planteforsteningerne i disse Lag er allerede omtalte i Sammenhæng med dem, der findes ved Vajgattet (se under Ritenbenk Distrikt 8. 211 ff.). De vigtigste Kul- forekomster, der enten nu eller tidligere var Genstand for Brydning, er anfarte 1 følgende Afsnit. Det vigtigste er Statens Kulbrud i Slibestensfjældet lidt Vest for Udstedet Kaersut, der vil blive nøjere beskrevet senere (8. 403). Alle de kulforende Dannelser 1 dette Distrikt stammer fra Kridttiden, fra Jordens Middelalder. Traplagene, Basalt, Tuf m. m. danner det meste af Svar- tenhuk Halvø, Ubekendt Ejland, Hare Gen og den yderste Halvdel af Nûgssuax. Paa talrige Steder hviler Trapdannelsen direkte paa de kulforende Lag, andre Steder paa Gnejs eller krystallinske Skifere. ‘ Pletvis findes under den egentlige Trapformation en ejendommelig Basaltbreccie, hvor storre eller mindre Stykker af Basalt er omsluttede af en fast og haard Grundmasse, rimeligvis herdet Aske. Denne Breccie danner f. Eks. en Del af Kysten ved Umivik paa Svartenhuk, Scha- des Wer, Kystpartiet omkring Udstedet Niakornat og Kysten af Nügssuak fra Mundingen af den store Elv til et Stykke om i Vajgat og genfindes ligeoverfor paa Diskos Kyst. Denne Bjergart er meget modstandsdygtig mod Vejrsmuld- ring, og allevegne, hvor den optræder, frembringer den Klippepynter og Bugter med vilde og besynderlige Former. Den egentlige Trap: Sojlebasalten med afvekslende Lag af Tuf er i Modsæt- ning hertil meget tilbøjelig til Vejrsmuldring. Derfor træffer man næsten altid 1 rene Trapegne bredere eller smallere Forland af løse Jordlag, Sand eller Grus eller Ler, og dette bevirker, at Basaltkysten som Regel er totalt blottet for Havne, selv for Smaabaade. Til Gengæld er Farvandet altid »rent«, dybt og frit for Skær helt ind. I den typiske Gnejs og ligeledes i Brecciens Omraade plejer der at være nok af Smuthuller for en Baad, men der kan ogsaa være rigeligt med farlige Grunde og Skær. Trappens Lag plejer i det Store og Hele at være vandrette eller kun svagt hældende. I første Tilfælde faar vi Fjælde, der er stejle paa alle Sider og flade ovenpaa; i sidste bliver der en jævnere Skraaning paa den Side, Lagene hælder imod. Over store Omraader naar Fjældene her op til omtrent de samme Højder, og set paa nogen Afstand syner Landet som en ensartet mørk og høj Masse. Kom- mer man nærmere, ser man, at den oprindelig ensartede Højslette af Isen er gen- nemskaaret i store Dale, og at de stejle Vægge ved Vandets og Vejrets Virkning 350 . UMANAK DISTRIKT har faaet talrige Hak og Klofter. Derimod mangler der som Regel i Basaltom- raadet markerede Tinder. Ved Grensen for Basaltomraadet op mod de gamle Dannelser saavel paa Svartenhuk som paa Nûgssuax stiger denne Formation op til en Højde af henimod 2000 m; vestefter er den langt lavere. Nogle Steder i Distriktet er Lagene stærkt hældende, saaledes ved Udstedet Igdlorssuit. Om dette skyldes senere Forstyrrelser, eller om de er aflejrede saadan, har endnu ikke kunnet afgøres. Trapdannelsen er af vulkansk Natur og indeholder altsaa ingen Forsteninger. Den er yngre end de tertiære Forsteninger og ældre end Istiden og maa saaledes antages at være opstaaet under Slutningen af Tertiærtiden, antagelig samtidig med andre mægtige vulkanske Dannelser fra denne Periode. Under Istiden har mægtige Gletschere udfyldt hele Nordostbugten og dækket næsten alt Landet. К. J. У. STEENSTRUP har overalt kunnet paavise Isens Virk- ninger paa det faststaaende Fjæld, Forekomsten af Skurestriber eller fremmede Blokke, f. Eks. Gnejs ovenpaa Basalt op til Højder mellem 1200 og 1600 m. Men paa nogle faa Steder fandt han ingen fremmede Blokke oven for denne Grænse, hvilket kunde tyde paa, at der selv under den stærkeste Isdækning har været isfrie Toppe her. Dette vigtige Spørgsmaal kan ikke siges at være løst endnu, da der endnu er for faa Iagttagelser, og da disse endda vanskeliggøres ved, at vi oven for denne Højde som Regel nu træffer evig Sne og Is. Umånak Klippens mærkelige Udseende taler ogsaa for, at den aldrig har været isdækket, medens. den lave Gnejsø, den staar paa, viser tydelige Mærker derefter. Istiden har efterladt store Moræneaflejringer overalt, hvor Hældningen til- lod, at saadanne kunde bevares. Af ganske særlig Interesse er nogle Morænelag paa Nügssuaks Kyst Syd for Kolonien (ved Sarfarfik og Påtorfik Elvene), der indeholder Skaller af Havdyr. De fleste er knuste, men enkelte er bevarede uskadte, ja endog med Udfyldninger af Ler, i hvilket en Afstøbning af Dyrets Tarmkanal endnu kan ses. Dette er hidtil det eneste kendte Sted i Grønland, hvor saadant optræder. Man formoder, at Isstrømmene under deres Afsmeltning 1 Havet lige- frem har kvalt disse Bløddyr dér, hvor de levede. Nu ligger disse Dannelser, der den Gang var Havbund, paa Land, og man finder ogsaa andre Steder i Distriktet hævede Havstokke og Terrasser, der viser, at der siden Istiden har fundet store Niveauforskydninger Sted. (Sammenlign Beskrivelsen ved Christianshaab Distrikt S. 97.) For Tiden synker Kysten her overalt som andre Steder i Vestgrønland, og Sænkningen er saa stor, at den lokalt direkte kan iagttages paa Husruiner, Ring- bolte og lignende. Umånak Distrikt er ikke særligt rigt paa interessante. Mineraler, og kun til faa af dem knytter der sig økonomiske Interesser. Grafit er funden i Gnejsen paa Upernivik Ø og Storøen, i Basaltbreccien ved Niakornat samt ved Kaersut. De to sidste Steder har den forsøgsvis været brudt, men den er begge Steder for uren, til at den kan finde teknisk Anvendelse. UMANAK DISTRIKT 351 Paa de sidste Steder menes den at vere opstaaet af Kullagene ved Basaltens Indvirkning. Tellurisk Jern er fundet i smaa Stykker i nogle Grave ved Exaluit Syd for Ikerasak. Iøvrigt er den kun paavist i meget smaa Mængder i Distriktet, og det kan derfor være, at den er bragt hertil fra Disko ved Byttehandel (se Beskrivelsen af Godhavn Distrikt 8. 278 f.). Kalksten, Marmor og Dolomit er almindelige som Lag og Gange. Ved Udstedet Uvkusigssat naar Dolomiten en Højde af maaske 300 m'). Paa Storoen har der i gamle Dage været forsøgt Bjærgværksdrift efter Jern- vitriol og Alun, der forekommer som Saltkrystallisationer paa nedfaldne, for- vitrede Blokke. Saltene er opstaaede ved Forvitring af Svovikis 1 Bjærgarten. Brydningen blev dog hurtig opgivet igen og gav intet Udbytte. Granater findes flere Steder i Distriktet i Gnejs og krystallinske Skifere. Særlig paa Storoen er de smukt farvede og fri for Sprækker og er maaske de ene- ste fra Gronland, der kunde blive Tale om at anvende. Vegsten forekommer iser i Uvkusigssat Fjord og ved Stedet Uvkusigssat og desuden et Par Steder i Syddistriktet. Tidligere havde den stor Betydning for Gronlenderne som Materiale til Lamper og Gryder, nu brydes den næppe mere. Hornblende, der er en saa uhyre almindelig Bestanddel af de fleste Bjærg- arter i Gronland, optræder her oppe paa talrige Steder i næsten rene Lag, der ved deres morke Farve er synlige langt borte. Ved Kaersut optreder der en titan- holdig Varietet, der har været opfattet som et særligt Mineral: Kaersutit. I Basalten findes Zeoliter, Kvarts, Kalcedon og andre Mineraler ligesom andetsteds (se Godhavn Distrikt S. 280). Hvor Basalten ligger lige paa de kul- forende Dannelser, har den omdannet Lerskifrene til haarde jaspis- eller por- cellensagtige Stenarter, der tidligere var det vigtigste Materiale til Eski- moernes Knive, Pile- og Harpunspidser samt Hvæssestene. Slibestensfjaeldet ved Kaersut har Navn efter det der forekommende Materiale til saadant Brug. Vigtigst af alt er Kullene, der baade tidligere og endnu brydes forskellige Steder. BRÆER Umänax Distrikt hører til de gletscherrigeste Egne paa Jorden. Mod Ost ligger Indlandsisen, fra hvilken 10 mægtige Isstromme kommer ned til Fjor- dene. Mellem dem ligger Randen ret lavt, lavere end Snegrænsen, saa at de Lands- dele, der her moder Indlandsisen, de fleste Steder er isfrie om Sommeren. Det hoje Land udenfor derimod, forst og fremmest de indre Dele af de store Halvoer Nügssuak og Svartenhuk, men ogsaa langt mindre Øer og Halvoer, rager saa højt 1) At Agpat Gen skulde helt bestaa af Kalksten, som det er blevet paastaaet af en af Grosserer BERNBURGS Ekspeditioner — se Medd. om Grl. 32, 8. 620 — beror vist paa en Misforstaaelse. 352 UMANAK DISTRIKT op, at Nedboren her ikke kan smelte om Sommeren, men gaar ned i Form af Breer. Denne Hojlandsis eller Firn er altsaa opstaaet som Hojlandsis overalt i Verden ved Ophobning og Sammensintring af Nedbøren. Derimod mente i sin Tid Rink, at Gronlands store Indlandsis ikke kan skyldes Nedboren alene, men i Hoved- sagen er blevet til fra Dybet, som en uhyre Akkumulation af den Kildeis, Fersk- vandsis, som vi overalt træffer i arktiske Egne om Vinteren, og denne Anskuelse tiltrædes stadig af de fleste Geologer, der har undersøgt Indlandsisen. Bræen fra Højlandsisen og Isstrømmen fra Indlandsisen afviger forøvrigt kun deri fra hinanden, at den sidste er mangfoldige Gange større og bevæger sig med langt større Hastighed. Derfor producerer Isstrømmene normalt Isfjælde, medens Højfjældsbræen sædvanligvis ikke har større Tilførsel, end at den smelter bort, inden den naar Havet. En Undtagelse danner nogle af Bræerne paa Uperni- vik © og paa Nügssuaks Nordkyst, der naar helt ned til Kysten. Indlandsisen er en sejgflydende, plastisk Masse, der dækker over alle eventu- elle Bjærge og Dale i Grønlands Indre. Isstrømme fremkommer, hvor der er Dale til den, ligesom en Vædske vilde flyde ud over Randen af et Kar, hvor der var Skaar i dets Kant. Nu kunde man vente, at jo bredere Skaaret var, og jo dybere, d. v.s. jo tykkere Ismassen er, der kommer tilsyne i Skaaret, desto større vilde Isudflydningen her blive. Men det viser sig, at der er andre Omstændigheder end selve Pladsen i Skaaret, der betinger Isstrømmenes Produktion. Da Е мк gav sin første klassiske Skildring af Indlandsisen og Isstrommene, kunde han gennem Oplysninger fra Folk, der var bosiddende i Grønland, mest fra Grønlænderne, slaa fast, hvilke Isstrømme var meget produktive, hvilke mindre, og at dette var et konstant Forhold, uafhængigt af Aargangenes veks- lende Klima. Forklaringen herpaa søgte Rink i den Antagelse, at der bag de meget produktive Isstrømme laa vidtstrakte Dalsystemer, saa at de store Isstrøm- me kommer til at svare til et Lands store Flodsystemer, de mindre produktive til de smaa. Af de 5 vestgrønlandske Isstrømme, som Rink betegnede som førsterangs efter deres Produktion, findes de to i Umånak Distrikt, nemlig Karajax i Syd, og de to Grene, der tilsammen danner Karrats Isstrøm, 1 Nord. Store Karajaks Isstrøm er undersøgt af Rink, K. J. V. STEENSTRUP og E. v. DRYGALSKI, grundigst af den sidste, der boede paa Karatsap nunatà i omtrent halvandet Aar. Hastigheden for Bevægelsen fandtes som ved andre Isstromme størst mod Midten og mod Enden, hvor den var 19 m i Døgnet. Pro- duktionen beregnede DryGarski til 41 Millioner Tons pr. Døgn. Derimod har lille Karajaks Isstrom kun en Hastighed af 0,2—2 m i Døgnet. — Ogsaa Hastigheden og Produktionen af Sermiliks Isstrøm er ringe. Itivdliarssuks Isstrøm er undersøgt af STEENSTRUP og DRYGALSKI, der begge maalte den yderste af de tre ulige store Arme. De fandt en Hastighed paa Midten af henimod 10 m, hvilket er ret respektabelt. Dog synes Produktio- nen efter Erfaringen at være betydelig mindre end Karajaks. Ingnerits og Kangerdluarssuks Isstrømme er ikke nøjere under- UMANAK DISTRIKT 353 søgte; derimod har HELLAND besøgt og beskrevet, men ikke maalt Kanger- dlugssuak. Alle disse hører til de mindre produktive. Karrats Isfjord har sine Ismasser fra de to megtige Stromme Umia- mäko og Rinks Isstrom. Den sidste opstaar ved Forening af 4 store Arme og synes at vere den mest produktive. Fjorden er saa opfyldt af Is i det Indre, at man næppe kan komme derind om Sommeren. DRYGALSKI har om Vinteren besogt og kortlagt, men ikke maalt den. Dens Produktion er næppe mindre end Karajaks. Isen føres ud gennem de to Lob paa hver Side af Karrat Gen og for en stor Del gennem Tunua-Sundet bag om Kexertarssuak. Den nordligste Isstrom, Ingia Strommen, er kun lidt kendt og dens Pro- duktion næppe stor. Ligesom ved Jakobshavns Isfjord varierer Fronten af Istungen noget fra Aar til Aar. Men 1 Modsetning til denne kan her ikke paavises en bestemt Til- bagegang. I Almindelighed har hver Isstrom en nogenlunde konstant Vintergrænse for det opstuvede Materiale, og Sommerfrontens Beliggenhed synes vesentligst at vere betinget af Omfanget af den sidste Kalvning. Helt anderledes forholder det sig.med Hojlandsbreerne, af hvilke flere af dem paa Nutgssuaxs Nordkyst paa Grund af deres lette Tilgængelighed har veret Genstand for Maalinger flere Gange. Ved disse Maalinger har man opnaaet eksakte Tal til Bevis for de af Befolkningen gjorte Iagttagelser. Bedst kendt er Forholdene ved Bræerne Agssakait og Sermiarssuit Syd for Storoen. Agssakait Bræens Front maaltes af Rink 1850 til at vere 250 т fra Kysten; 1 1875 fandt HELLAND den ved 500 m og i 1879 var den ifølge STEEN- STRUP allerede 1150 m oppe, men samtidig var der Tegn paa, at den atter vilde skride frem. I 1892—93 var Afstanden fra Havet derimod ifolge DRYGALSKI kun 25 m. Den var altsaa fra 1879 til 92 rykket gennemsnitlig 86 m frem hvert Aar, men da DRYGALSKI samtidig kun fandt en aarlig Bevægelse paa 8 m fra 1892—93, kunde dette tyde paa, at der atter var ved at komme Stilstand, maaske fordi dens Front her nede ved Kysten fik bedre Plads og derfor tværedes mere ud til Siderne. Sermiarssuit Breen lige ved Siden af holdt sig omtrent uforandret fra 1850—79, da dens Front var 43,5 m høj. I 1892 havde den trukket sig 10 m til- bage, og Fronten var nu kun 15 m hoj. Breerne ved Umiartorfik Ost herfor har ide samme Aar vist smaa Oscillationer, derimod har Breen ved Kük (»Kome«) Vest herfor praktisk talt holdt sig stationer fra 1850—92. Endelig foreligger der Maalinger fra Sorkat Breen Syd for Umänatsiak. Den viser lige saa store og merkelige Svingninger som Agssakait, men de folger ikke med dennes. Det er et nærliggende Spørgsmaal, om der kunde udledes noget om Klimaets sandsynlige Ændring til det mildere eller det koldere af disse Brævariationer, og dette Sporgsmaal stiller Befolkningen i Distriktet sig jævnlig, da den jo kun har sine egne Erfaringer fra en kortere Aarrekke at gaa ud fra. Men som vi har set, kan der af de foreliggende Tilfælde ikke udledes noget Svar, hverken i den Dansk Gronland. I. 23 354 UMANAK DISTRIKT ene eller den anden Retning. Thi den ene Bre skrider frem, medens den anden trekker sig tilbage. Aarsagen til Variationerne kan altsaa ikke ligge i klimati- ske tilsvarende Variationer, men maa have deres Grund i andre, endnu ubekendte Forhold. Den daglige Bevægelse i disse Hojfjældsbræer er 1 Sammenligning med Is- strommenes uhyre ringe. Der foreligger Maalinger for de fleste af Bræerne paa Nügssuaks Nordkyst, af hvilke det fremgaar, at Store Karajak bevæger sig lige saa meget i et Døgn som en af Hojfjeldsbreerne i et helt Aar. Hvor mange Hojfjeldsbreer, der findes i Distriktet, er der endnu ingen, der har Rede paa. Af Bræerne paa Nügssuak samt af Store Karajak og nogle flere Isstromme har DRYGALSKI givet ypperlige Kort i stor Maalestok, saa at det er let her i Fremtiden at studere dem. Derimod er de danske Kort over Distriktet endnu altfor ufuldstændige og i alt for ringe Maalestok, saa at kun de storste og lettest tilgængelige har kunnet antydes paa dem, og det er ikke muligt med disse Kort som Grundlag at studere eventuelle Forandringer. Man faar et Begreb om, hvor mange Breer der er, ved at hore, at HELLAND fra Mundingen af Kangerdluar- ssuk ind til dens Isstrom (45 km) talte 47 Bræer i begge Sider! Hvor der 1 en norsk Fjord af lignende Størrelse vilde vere Fjældbække og Vandfald, var her Breer. Ja, saa bogstaveligt passer dette, at her findes talrige Breer, der rettest maa betegnes som Iskaskader. Ismasserne glider først et Stykke ned ad Plateauets skraanende Flade, styrter derefter ud over Væggen, samler sig ved Foden af denne, regenererer som Bre og fortsætter ned mod Havet. Saadanne Iskaskader findes ogsaa andre Steder i Gronland. Foruden Egnen her er navnlig Evighedsfjorden 1 Sydgronland karakteriseret af dem. HAVET. DYBDER OG STROMFORHOLD TIDEVAND OG ISEZEG I Nordostbugten og dens talrige Forgreninger er der saa vidt vides dybt overalt, som man kunde vente det efter de hoje og stejle Fjælde. Der foreligger en Række Lodskud i Ruten for store Skibe fra begge Sider af Hare Gen, omkring Nügssuak og op til Ümänak samt i Farvandet mellem Umånak, Storoen og Ag- pat Øen. Endelig er lille Karajak Fjord meget grundig opmaalt af DRYGALSKkI. Paa disse Steder varierer Dybden fra 200—700 m. Længere ude derimod, ud for Nügssuak og Svartenhuk Halvoer i det mindste, er Dybden ringere, mellem 100—200 m. I de øvrige Isfjorde kan man efter Isfjeldenes Størrelse danne sig en Fore- stilling om de Dybder, der maa vere, for at Isfjeldene kan flyde. Ogsaa den lange og snevre Uvkusigssat Fjord, der jo ikke er en Isfjord, maa vere meget dyb, thi man kan træffe store Isfjelde langt oppe i den. Tidevandsstrommen for Nordostbugten setter ind langs Nügssuaks Kyst og gaar ud langs Svartenhuks, analogt med Forholdene i Disko Bugt. Derfor gaar den almindelige Kurs for Skibe til Umänak langs med Nügssuak Halvoens Kyst, UMANAK DISTRIKT 355 fordi der plejer at være mindre tet Is. Derimod kan Svartenhuks Sydkyst, og navnlig Farvandet mellem Svartenhuk og Ubekendt Ejland vere vanskeligt at besejle, da ikke alene Hovedmassen af Isen fra Karrats Isfjord, men ogsaa meget fra de andre, gaar ud her. Ved Umanax er Forskellen paa Hoj- og Lavvande mellem 1 og 2 m, ved Nügssuak antagelig noget mere. Fra Karajaks Indre foreligger nøjagtige Maalin- ger, der som Minimum gav 1 m, som Maximum 2,13 m. Isen lægger sig i de indre Fjordforgreringer sidst i November og kan under- tiden naa ud til Kolonien for Jul. Som Regel legger hele Bugten sig med varig og god Is, der ligger uforstyrret lenge. Sammenskruet Havis kendes saa at sige ikke, kun kan der være Ujævnheder af Kalvis. Hen i April bliver Isen stromskaa- ren 1 de talrige Smaalob mellem Øerne og ud for nogle af Pynterne samt inde foran Isstrommene, men ude paa de store Flader holder Isen sig som oftest far- bar og god til langt hen i Juni. Storme ind ad Bugten kan da brække Stykker los af den, men ellers ligger den og teres paa Stedet, af Strom fra neden og af Sol- varme fa oven, saa at den tilsidst bliver helt mor. Naar de ydre Partier er blevne isfri, kommer ogsaa Udskydningen fra Isfjordene. Hele den i Vinterens Lob opstu- vede Masse af Kalvis vælder ud og blokerer da en Tid Farvandet ind til de fjær- neste Kroge. Disse Udskydninger og paafolgende Udtomninger med Strom og Tidevande lægger som oftes: Beslag paa en stor Del af Sommeren, saa at de indre Farvande ofte forst bliver sejlbare fra August. Berygtet er de voldsomme Udskydningsbolger fra Karajak, der vækker stærk Uro i Havnen ved Ikerasak, 28 km derfra, og som endog kan mærkes ved Umänak 75 km derfra. De store [sfjælde volder her oppe i Isfjældenes Farvand par excel- lence ingen større Ængstelse eller Uro. De hører med til den daglige Omgangs- kreds; man er fortrolig med dem og vilde savne dem, om de manglede. Alligevel hænder det, at man forregner sig, og at Bølgen fra et væltet Isfjeld kan slaa et Fartoj i Land. Ogsaa Tilfælde af Ulykker, der kræver Menneskeliv, kan forekomme, men er dog sjældne. Paa Grund af den gode Is, den gode Fangst og det rige Fiskeri er Slædekul- turen 1 Nordostbugten den højest udviklede i Dansk Grønland. Befolkningens Fangstindtegt pr. Individ er her storre end noget andet Sted i Gronland, 3—4 Gange saa stor som i den fattigste Koloni i Sydgrønland. Distriktet vilde alt- saa kunne bere en langt større Befolkning (Se В. 373). KLIMA Paa den 71. Breddegrad, der gaar omtrent midt igennem Distriktet, varer Mørketiden 2 Maaneder, nemlig fra den 21. November til den 23. Januar. Men for de fleste Bopladser i Syddistriktet afskærer det hoje Nügssuak Land Sollyset endnu i ca. 14 Dage, indtil Solen har naaet en vis Højde over Horisonten. Til Gengæld har man i disse Dage de pragtfuldeste Farvninger af Fjældtoppene om- kring ved Middagstid. Ved Kolonien ses Solen sidste Gang den 7. November og 23* 356 UMANAK DISTRIKT kommer første Gang til Syne i et lille Skaar i Fjældryggen den 4. Februar. Mid- natssolen vilde paa samme Bredde vere at se fra 13. Maj til 31. Juli. Fra en Del forskellige Steder i Distriktet har der baade i eldre og nyere Tid været arstillet klimatologiske Observationer, dog kun gennem korte Aar- rekker. Sammenligner man Resultaterne af de nyere Serier med de tilsvarende Aar for Jakobshavn, hvor jo de meteorologiske Forhold er særlig velkendte, saa viser det sig, at Middeltemperaturen i alle Vintermaanederne, November undta- gen), er lidt lavere, stærkest er Forskellen i Tiden fra Februar til April, hvor den bliver henimod 11/2 Grad, derimod er Julis Middeltemperatur endog lidt højere end Jakobshavns, navnlig i de indre Dele af Bugten. Dette stemmer for saa vidt ogsaa med de almindelige Erfaringer hos Folk, der har boet begge Steder: stærkere Vinterkulde og højere Sommervarme end i Disko Bugt, N. B. saa længe Solen er fremme. Thi saa snart den gaar om bag et Fjæld, bliver det straks koldt. Det blæser forholdsvis kun lidt i Ümänax Distrikt, mest om Efteraaret, samt om Foraaret, hvis dette kommer tidligt. Saalænge Vinterisen ligger, plejer der at være stille. De fremherskende Vinde er kolde og tørre nordlige og østlige Vinde, medens de varmere og fugtige sydlige og vestlige Vinde her er mindre fremtrædende end i Disko Bugt. Som en Ejendommelighed for Отапак Bugt fremhæves, at Nordenvinden altid blæser indad, Sydvest derimod udad i Bugtens indre Del. Føhnagtige varme og heftige Vinde fra Øst og Sydøst er ret hyppige. Navnlig i Distriktets indre Dele er de voldsomme, medens de sjældnere virker generende længere ude. Nedbøren er overalt ringe, størst i de ydre Dele af Distriktet. Klimaet paa Yderkysterne af Nügssuak og Svartenhuk er i det Hele stærkt afvigende fra det her skildrede. Ved Udstedet Nügssuak er Vejret stormfuldt med rigelig Taage, Regn og Slud, Vinterkulden ringere, med langt større Snefald og mere usikkert Islæg. Dette har naturligvis den allerstørste Betydning for Befolkningen og dens Erhverv (se Beskrivelsen af Stedet В. 392). Der findes lidt Haveanlæg, hvor Danske bor, og nogle af de i Grønland almin- deligste Køkkenurter kan dyrkes under Glas, men Udbyttet er betydeligt ringere end ved Disko Bugt. PLANTEVÆKST I botanisk Henseende er Umånak Distrikt kun delvis undersøgt. Bedst kendt er Koloniens nærmeste Omgivelser, der er lidet interessante, Omegnen af Ikerasak samt Karatsap nunatå. Noget mindre kendt er Kysterne af Svartenhuk, Ubekendt Ejland, Schades Øer og Nügssuak, og ganske ukendte er de indre Egne fra Karajak nordefter og de store Dale i det Indre af Svartenhuk, med andre Ord de Egne, fra hvilke det største Udbytte kunde ventes. I Grundfjældsomraadet er her ikke de bedste Betingelser for en rig Vegeta- tion. De høje og stejle Klippevægge passer kun for et Faatal af Planter, og oppe 7) Der synes at vere en Anomali ved Jakobshavns Novembertemperatur. UMANAK DISTRIKT 357 paa Plateauerne er der for koldt, hvis der da overhovedet er isfrit. Paa Urerne ved Klippevæggenes Fod og paa de lavere Øer er der som Regel for lidt Muld; den bare Sten stikker igennem overalt. I Basalt- og Sandstensegnene er Forholdene helt anderledes, da her altid er det brede Forland. Paa Nügssuaks Nordkyst mærkes det dog ikke saa meget, da den jo er en Skyggeside. Derimod er Ubekendt Ejland og navnlig Svartenhuk kendelig mere frodigt end det ovrige. Den aabne Fjældmarksvegetation er absolut den dominerende i Distrik- tet, snart betinget af Ekspositionen, snart af Hojden eller af Bjærgarten. Paa gunstige Steder med længere varende Snedække og rigeligere Fugtighed om Som- meren bliver Plantedækket sammenhængende, Hede eller Ker, og paa Ubekendt Ejland og Svartenhuk faar disse Samfund stor Udbredelse. Smaa Urtelier fin- des indstroet som Pletter paa gunstige Steder, og rigt blomstrende Klippehylder er der ogsaa, blot der er Vand og Solvarme. Den godede Vegetation findes ved beboede Steder og ved Foden af de talrige Fuglefjelde. Betydelige Pilekrat kendes ikke fra Distriktet, men maa sikkert findes 1 de indre, endnu ikke undersogte Dele, da de forekommer Nord for Omraadet. Strandvegetationen er som sædvanlig indskrenket til en smal Bremme i Grundfjældsegnene, men rigere udviklet i Basalt- og Sandstensomraadet, hvor der findes vidt strakte Arealer med baade Ler- og Sandstrandsvegetation. Fra hele Distriktet — der ikke er et naturligt Floraomraade — kendes med Sikkerhed 181 Arter af hojere Planter, og hertil kan mindst fojes 3, der sikkert maa kunne findes der. Af disse 184 Arter er een kun iagttaget een Gang, en Al- perose (Rhododendron Vanhoffenii), der sandsynligvis er en Bastard mellem den almindelige Alperose og Ledum. De ovriger fordeler sig saaledes: 101 Arter eller 55,2°/o er vidt udbredte langs Vestgronlands Kyster, nogle dog med Nord- eller Sydgrænser inden for det koloniserede Omraade. 38 Arter eller 20,8 °/o er nordlige Typer med Sydgrense i Distriktet eller lidt sondenfor. 44 Arter eller 24,0°/o er sydlige Typer med Nordgrense i Distriktet eller lidt nordenfor. | Af de sidste har 26 Атфег, eller over Halvdelen, deres kendte Nordgrærse 1 Distriktet, de fleste nede i det sydostre Hjorne omkring Ikerasak. Dog vilde rimeligvis en Undersogelse af de indre Dele Nord herfor forskyde disse Grænser noget, saa at der dannedes en jævn Overgang til Egnene inden for Proven. Som særlige floristiske Ejendommeligheder for Distriktet kan foruden den omtalte Alperose nævnes en mærkelig Art, der i det danske Vestgronland ikke kendes uden for Umånak Distrikt, hvor den er funden flere Gange, nemlig den hojarktiske Korsblomst Eutrema Edwarsw. Mærkeligt er det ogsaa, at en lille Vandplante (Limosella aquatica), der i sin Udbredelse slet ikke er arktisk, og som i Grønland iøvrigt kun kendes fra Julianehaabs Distrikt, een Gang er iagt- taget her oppe. Lyng og Tørv til Brændsel kan uden Vanskelighed tilvejebringes de fleste 358 ÜMANAK DISTRIKT Steder, men ved de allerfleste Bopladser er Kullene det vigtigste Brændsel. Dog maa det nævnes, at Befolkningen ved selve Kolonien ofte benytter Storbaadens Togterejser til Sätut til at skaffe sig Torv til Husbygning derfra. Krækkebær og Mosebolle modnes overalt og findes i de indre Dele ogsaa saa talrigt, at de kan samles. DYRELIV Landdyrene. I ældre Tider kunde Rensdyret jages paa de talrige Øer og Halvoer langs Indlandsisens Rand, saa at der var Forbindelse mellem Flokkene paa Nügssuak og Svartenhuk Halvoer. Denne Forbindelse har dog nu været afbrudt i over hundrede Aar. Men lejlighedsvis hænder det endnu, at et Dyr nordfra kommer et Stykke derned ad. Fra alle Bopladser i Syddistriktet drives Jagt efter Rensdyr inde paa Nügssuak, mest om Efteraaret og Vinteren, Om Foraaret og Sommeren gaar man op gennem Uvkusigssat Fjorden til Rensdyregnene inde bag Prøvens Fjorde. Fra Syddistriktet nedlægges aarlig 20—40 Dyr i det højeste, fra Norddistriktet mangler Oplysninger, men Tallet er næppe ringere her. Det tilsigtede Udbytte er ikke saa meget Kodet som Skindene, der er meget sogte til Kleeder, Soveposer, Slædetæpper о. |. Reve er vist nogenlunde almindelige i hele Distriktet, men Fangsten spiller kun en ringe Rolle, fordi Befolkningen har saa rigelig Sælfangst at varetage, at de ikke har Tid til anden Fangst. Der indhandledes gennemsnitlig i Femaarene folgende Antal Skind: 1882—87 1887—92 1892—97 1897—1902 1902—07 1907—12 1912—17 Haas eme 16 18 18 32 37 38 hvide... 11 16 а 11 20 22 19 Polarulven har een Gang vist sig 1 Distriktet. Vinteren 1868—69 blev der af 2 Eksemplarer skudt det ene. Harer og Ryper er almindelige overalt. Af den gronlandske Befolkning jages de. kun i Trangstider eller paa de Steder, hvor der er Afsætning til de Danske, og stor Betydning har de ikke for Befolkningen. Havlitten, Rodstrubet Lom og forskellige Vadefugle ruger almin- deligt, men jages ikke nævneværdigt. Gæs ruger næppe i Distriktet, og kun lejlig- hedsvis skydes Knortegæs paa Træk. Falk, Ravn og Smaafugle er almindelige som andre Steder. Havets Dyreliv. Isbjørne kommer regelmæssigt til Distriktet hver Vinter, navnlig ude ved Svartenhuks og Nûgssuaks Halvøernes Yderkyster. Undertiden strejfer de længere ind, f. Eks. til Ubekendt Ejland, men til de inderste og syd- ligste Dele naar de kun sjældent. Der nedlægges knap et Par Stykker om Aaret. Hvalrossen har tidligere været almindelig, men kommer nu kun sjældent inden for Mundingen af Bugten. Ved Nûgssuak nedlægges aarlig, især 1 Novem- ber, nogle Stykker og ved Niakornat et Par. Remmesælen findes overalt, men som Regel ikke i store Tal. Ved de fleste Steder nedlægges kun et Par Stykker, lige til eget Forbrug. Noget større er Ud- UMANAK DISTRIKT 359 byttet ved Igdlorssuit, hvor der aarlig nedlægges en Snes Stykker, og ved Nügssuak er Fangsten saa betydelig, at der herfra produceres Remme i stort Antal til For- syning af Egne, hvor de ikke kan faas. I alt fanges her ca. 100 Stk., som oftest unge Dyr, hvis Skind netop foretrækkes til Remme. Spraglet Sel er meget sjelden overalt. Nogle faa Stykker faas uden for Nügssuak eller paa Hare Gen. Gronlandssælen trekker ind i Bugten sidst i Juni samtidig med, at Isen gaar. Den efterstræbes overalt fra Kajak. Dog synes den sjældent eller aldrig at komme op til de nordligste Bopladser ved Karrat Fjorden eller ind til Ikerasak, paa Grund af det tidlig indtreffende Isleg. Garn sættes ikke i Distriktet for denne Sel. Blæresæl trekker ligeledes ind i Fjorden. Den kommer senere end Gron- landssælen, forst 1 Juli-August og den holder sig her, lige til Islegget er begyndt. Heller ikke den synes at naa op til de inderste Bopladser. Blæresælen efterstræbes overalt, hvor Fangerdygtigheden er stor nok dertil. Navnlig ved Nigssuax, Igdlor- ssuit og Niakornat er Fangsten betydelig. Ved Niakornat alene angives det aar- lige Udbytte til henimod 200 Stykker. Ringsælen lever i Bugten hele Aaret og fanges ret jævnlig, ogsaa i Som- mertiden ved de inderste Bopladser, medens den er hele Distriktets vigtigste Eksistensbetingelse 1 Vintertiden. Alle nu brugelige Fangstmetoder anvendes. Størst Betydning har Is-Garnfangst, derefter Skydning, som ок eller ved Iskant, i Vaager og Aandehuller samt ved Harpunering under Glatisfangsten, der endnu 1 dette Distrikt praktiseres med stort Udbytte hvert Aar, navnlig fra de Bo- pladser, der ligger ved Isfjordene, og hvor Betingelsen for det hurtige Isleg med snefri Is hyppigst indtræder. Lurefangst ved Aandehuller bruges endnu, medens Kiggefangst nu kun ken- des af Omtale, men ikke længere praktiseres. Der indhandledes af Sælskind gennem Femaarene: Stykker: 1882—87 1887—92 1892—97 1897—1902 1902—07 1907—12 1912—17 8148 7066 7170 6523 6220 7240 10000 Der fangedes i Distriktet ifølge RYBERG: EP Aarene: ..... 1862—70 1870—77 1887—92 1892—93 Gennemsnitlig. . 7642 10679 14117 14205 og efter de sidste tilgængelige Lister: 1912—132) 1913—14 1914—15 1915—16 Storsel'), voksen Gronlandssæl, Remmesel og Bleresel........ 422 807 1344 Smaasæl, ung Gronlandssæl og Ringsæl 22455 18385 15702 | Tilsammen... 22877 21650 19192 17046 т) Fra forskellige Bopladser mangler særlige Oplysninger om Storsel, saa at Tallet nedenunder tillige indeholder dem. *) Oplysninger fra Uvkusigssat med Bopladser mangler, saa at Tallet er ca. 2000 Stk. for lavt. 360 UMANAK DISTRIKT Sælfangsten er altsaa steget stærkt, d.v.s. holder fuldt Skridt med det stigende Folketal. Hvidhvalen trækker ind i Bugten om Efteraaret og jages overalt fra Kajak og fanges desuden de fleste Steder i Garn. Ved Nügssuak fanges den lejligheds- vis hele Vinteren, og ved Isbruddet søger den atter ind i Bugten og fanges nu, indtil den sidste Is er forsvundet. Der fanges mellem 100—400 om Aaret, saa at Tallet altsaa er meget vekslende. Ogsaa Narhvalen er almindelig. Den kommer en Maaned senere og fanges overalt, men ikke i saa stort Antal. Der indhandles aarlig ved Umånak mellem 50—75 kg Narhvaltand. Merkelig nok er savssat af Narhval og Hvidhval meget sjældne 1 Nordost- bugten; de forekommer saa at sige kun ved Nigssuak, hvilket aabenbart skyldes, at Islegget regelmæssigt skrider frem indefra og udefter, medens det i Disko Bugten jævnlig hænder, at de ydre Dele lægger først til. Marsvin er meget sjældne i Nordostbugten. Store Hvaler er heller ikke al- mindelige, og Aadsler af dem faas kun som en stor Sjældenhed. Af Spæk af Sæl, Hvidhval og Narhval indhandledes gennemsnitlig i Femaaret Tønder: 1887—92 1892—97 1897—1902 1902—07 1907—12 1912—17 1673 1743 1820 1958 2552 2958 Sofuglelivet i Nordostbugten er meget rigt. Begge Ederfugle er alminde- delige deroppe hele Sommeren, talrigst er Kongeederfuglen, skønt den slet ikke ruger der; men heller ikke den almindelige Ederfugl ruger her almindeligt mere. Kolonierne er faa og smaa: Hare ©, Nigssuax, Sätut, Uvkusigssat, Ikerasak, Ubekendt Ejland, Schades Øer og Svartenhuk. Dun og Æggesamling betyder praktisk talt intet. Der samles kun nogle faa Kilogram om Aaret. Der er talrige Fuglefjælde med mægtige Kolonier af Rider, store Maager, men navnlig af Lomvier og Stormfugle. Tejsten ruger ligeledes overalt. Og- saa Ternen ruger flere Steder. Dens Æg samles bl. а. ved Nûgssuak, Ikerasak, Uvkusigssat og Igdlorssuit, men ikke i store Mengder. Skarven ses kun sjældent i Distriktet. Sopapegoje er heller ikke almindelig, og Sokonge faas kun paa Trek. Fuglefjer afhændes i de senere Aar til Butikken, men kun i ubetydelige Meengder. Fisk. Havkalen er saare almindelig i Distriktet, men optræder navnlig 1 uhyre Masser i de nordlige og indre Dele i Nerheden af Isfjordene. Den fanges overalt, vistnok mest om Sommeren, fordi Vinteren giver mere end nok at be- stille med vigtigere Ting. Produktionen var gennemsnitlig i Femaarene Tonder: 1887 — 92 1892— 97 1897—1902 1902—07 1907—12 1912—17 764 1331 1812 1637 1854 1176 altsaa 1 de sidste Aar stationær. UMANAK DISTRIKT 361 Hvor mange Hajer, der fanges, kan ikke oplyses, da Statistikken fra dette Distrikt herom lader en i Stikken. Fra de fleste Bopladser opgives det slet ikke; men efter Forholdene andetsteds maa det vere mindst 10—11 000 Stk. om Aaret. Naar Hajfiskeriet i Nordostbugten ikke tiltager i samme Forhold som f. Eks. ved Jakobshavn, ligger det ingenlunde i Mangel paa Hajer, men i at den velha- vende Befolkning ikke har Tid, Lyst eller Villie dertil. Det samme gælder i endnu hojere Grad om Hellefisk, der ligeledes forekom- mer i store Mengder overalt i Bugten. Den kan fiskes overalt baade til Menne- skefode og navulig til Hundefoder, og da Hundeholdet betyder saa meget for dette vidtstrakte Distrikt, er dette alene nok til at paapege Hellefiskens Betydning for Befolkningen. Lidt Hellefisk afsættes til Handelen, en Aarrekke var det 50—60 Tonder om Aaret, i de senere Aar er det gaaet ned, men disse Tal betyder altsaa blot, at man for Tiden ikke onsker dette Produkt, og siger intet om Helle- fiskens Mengde. Helleflynderen kommer som sjælden Sommergæst ind i Bugten; nogle Stykker fanges ved Niakornat. Lodden kommer normalt ikke ind i Bugten; ism Nüûgssuak’erne gor Lodde- togter ned i Vajgat. Orred fanges der kun lidt af og kun paa faa Steder, nemlig ved Exaluit paa Nigssuaxs Nordkyst over for Ikerasak og et Par Steder nordpaa. De fleste Elve kommer jo fra Breer og er plumrede, og dem gaar Orreden ikke op i. Ulke findes overalt og fanges, naar man i Øjeblikket ikke har andet. Uvak findes flere Steder i Bugten, men er dog som oftest faatallig. Polar- torsk (Graafisk) er ret almindelig, den fanges særlig ved Pladserne i Bugtens indre Del. Ligeledes fanges der almindeligt, især i de indre Dele af Bugten, en lille tor- skelignende Fisk, som Gronlænderne kalder ordlek, Flt. ordlerit, og som me- nes baade i Udseende og Smag at vere forskellig fra Polartorsk. Kabliau og Haaising er sjældne Sommergæster, der slet ikke betyder noget. Havkat er almindelig, Rodfisk vist heller ikke sjælden; det er dog kun ubetydeligt, der fiskes af den. Store Krabber er meget almindelige og fanges flere Steder (især Niakor- nat og Ümänatsiak) mest til Salg til Danske. Muslinger og spiselige Tangarter er her, som allevegne, den sidste Udvej i Trangstider, der heldigvis i dette Distrikt sjeldent behover at indtreffe. Morten P. PorsiLp. BEBYGGELSE Befolkningen i Umanax Distrikt opviser en meget betydelig Forøgelse i den Tid, om hvilken Oplysninger foreligger. Medens saaledes hele Gronlands Befolk- ning i Lobet af det sidste Aarhundrede paa det nærmeste er bleven fordoblet (tiltagen 106 °/,), er Befolkningen i Umanak Distrikt alene firedoblet (er tiltagen 298 9/4). I 1915 var Distriktets Folketal: 20 Danske og 1428 Gronlændere (1905: 362 UMANAK DISTRIKT 1319; 1890: 985; 1855: 672; 1805: 348). Befolkningens Sammensætning 1915 var, som folger: Af Danske: Mend: 10; heraf under 12 Aar: 0. Kvinder: 10; — — - Е : Af Gronlendere: Mend: 690; — — - — 251. Kvinder: 738; — TEE MR 220 Af voksne Kvinder (d. v.s over 20 Aar ganıle) findes ca. 110 for hver 100 voksne Mend imod ellers i Gronland ca. 130. Denne mere ligelige Fordeling af de to Kon viser, at de for Mændene særlige Dodsaarsager, forst og fremmest Ulyk- kestilfældeue under Erhvervets Udovelse, forekommer relativt sjældent i Umå- nak Distrikt. Hvad Distriktets specielle Bebyggelsesmaade angaar, da er Umanax Distrikt en af de Egne i Grønland, hvor Overgangen til fast Bebyggelse er videst fremskre- den. I Distriktets vestligste Egne — Nügssuak og Igdlorssuit Kommuner — finder vel endnu til Dels regelmæssige Sommerrejser Sted til endog ret langt borte lig- gende Fangst- og Fiskepladser; men inde i Bugten hører saadanne Rejser nu til Sjældenhederne. Her er det derimod ikke helt ualmindeligt, at man i en Afstand af 10—20 km fra det faste Bosted (4. v.s. inden for en endnu overkommelig Af- stand fra »Butikken«) har et Fangsthus, hvortil man flytter ud enten paa utok-Jagt om Foraaret eller for at sætte Aabentvandsgarn for Hvidhval om Efteraaret. Svarende til det ringe Rejseliv er Befolkningen i Umånak Distrikt forholdsvis daarligere forsynet med Telte end i nogen anden Egn af Grønland. For Tiden er følgende Pladser Genstand for fast Beboelse: la. Kolonistedet О тАпак paa det sydøstlige Hjørne af Øen af samme Navn. Hertil hører: 1b. Bopladsen Sermiarssuit paa Nugssuak Halvøen 12 km Syd for Ko- lonistedet. 2a. Udstedet Nigssuak yderst paa Halvøen af samme Navn са. 115 km Vest for Kolonistedet. Hertil hører: 2b. Bopladsen Nügssütä, 4 km Syd for Udstedet, ligeledes paa Nügssuak Halvøen. 3. Udstedet Niakornat paa Nügsssuak Halvøen 70 km Vest for Koloni- stedet paa et lavt og sandet Næs, der ender i et større Klippeparti. 4a. Udstedet Kaersut ligeledes paa Nügssuak Halvøen 25 km Vest for Umanak, nederst paa Kilertinguit Fjældets vældige Skraaning. Hertil hører: 4b. Bopladsen Kaersuarssuk, et Par km længere imod Vest paa den an- den Side af et større Elvdelta paa et temmelig højt Plateau. 5a. Udstedet Ikerasak ved en lille Vig paa den østlige Ende af Umånat- siak Øen, 45 km Sydøst for Umånak. Hertil hører: 5b. Bopladsen Umänatsiak paa Umånatsiak Øens sydvestlige Hjørne et Par og tyve km fra Udstedet. UMANAK DISTRIKT 363 5c. Bopladsen Karajak paa den vestlige Side af Lille Karajax Fjord, lidt inden for Fjordens Munding. 6a. Udstedet Satut paa den største af Sätut Øerne, tidligere kaldet Sator- ssuak, 30 km Nordost for Umanax. Hertil hører: 6b. Bopladsen Tigdligtalik paa Øen af samme Navn, ca. 10 km Ost fer Satut. Та. Udstedet Uvkusigssat, 50 km Nordnordost for Отапак yderst paa Halvoen af samme Navn. Hertil horer: 7b. Bopladsen Agpat paa Vestsiden af Øen af samme Navn, ca. 25 km Sydvest for Udstedet. 7c. Bopladsen Kekertat, mere vestligt for Udstedet, omtrent en Snes km lengere ud af Bugten. 7d. Bopladsen Perdlerfik paa aaben Kyst paa Sydsiden af Ingnerit Fjor- den, faa km fra Indlandsisen, ca. 40 km Ost til Syd for Uvkusigssat. За. Udstedet Igdlorssuit omtrent 100 km Nordvest for Umånak paa Ube- kendt Ejland, en halv Snes km Syd for Nordostpynten af Øen. 8b. Bopladsen Upernivik paa Upernivik Øens sydvestlige Hjørne ca. 30 km fra Igdlorssuit. 8c. Bopladsen Karrat, 38 km Nordnordost for Igdlorssuit paa Karrat Øens sydvestlige Hjørne lige Osten for et lille Nes. 8d. Bopladsen Nuliarfik, ca. 20 km længere mod Ost paa Karrat Øens ostlige Pynt. I alt findes som anfort 20 fast beboede Pladser. Af disse har imellem 10—20—30—40—50—-60—70—80—90—100—200—300 Beboere 2.1204) Bi PRE eee ly | SR ES el Re Pladser Udmaaling af Rumforholdene i 55 °/, af Distriktets Huse gav i 1905 folgende Resultater: Kubikindholdet var gennemsnitlig pr. Hus 15,6 kbm og pr. Individ 3,0 kbm (5,5 Individ pr. Hus. 2 Børn under 12 Aar—1 Individ). Det mindste Hus maalte 5,13 og det største 44,16 kbm; godt Halvdelen af de undersøgte Huse var over 12,4 kbm. Pr. Individ svingede Kubikindholdet fra 0,77 til 10,75 kbm; i omtrent en Fjerdedel af Husene var Luftmængden pr. Individ under 1,85 kbm. Husenes indvendige Højde var gennemsnitlig: 1,70 m, varierende fra 1,15—2,20 m Bredde 2,65 - — - 1,40—4,40 - Lengde..... 3,65 - — - 2,55—5,15 - I 20 °/, af Husene findes nu (1920) Jordgulv; i 8 °/, findes Tarmruder, og i lige saa mange Huse sker Opvarmningen udelukkende ved Lamper (d. v. s. der findes ikke Ovn). 364 UMANAK DISTRIKT DEN GRONLANDSKE BEFOLKNING Den indfødte Befolkning i Umånak Distrikt er for største Delen en Blandings- race, fremgaaet overvejende af Ægteskaber mellem danske Funktionærer og indfodte Kvinder. Der findes dog endnu ogsaa utvivlsomt ublandede Eskimoer i Distriktet, ligesom det vel maa erindres, at hos mange Individer af Blandings- racen repræsenterer det europæiske Element kun en mindre Brokdel af den sam- lede Afstamning. Der er en overvejende Tilbojelighed hos Blandingerne til at bo ved Handels- pladserne — hvor jo ogsaa Slægtens Stamme i de fleste Tilfælde har haft sin Rod — hos de ublandede Grønlændere derimod til at holde sig til Bopladserne. Muligvis svarende til de forskellige Livsvilkaar de to Steder, maaske dog nok saa meget en Følge af den forskellige Afstamning med dermed følgende Afvigelse i Opdragelse m.m., er der en umiskendelig Forskel paa Blandingernes og de ublandede Eski- moers Naturel. Blandingerne er gennemgaaende livligere og mere energiske — i alt Fald under Medgang; til Gengæld synes Eskimoerne nok saa udholdende, naar det for Alvor kniber. Befolkningens Hovederhverv er Sælfangst; som selvstændigt Erhverv dri- ves Fiskeri kun af halvvoksne Drenge og gamle Mænd eller af Individer, hvem en eller anden Invaliditet hindrer i fuld Arbejdsdygtighed. Og dog skal denne Invalidi- tet have naaet meget betydelige Grader, f. Eks. være begrundet i Aandssvaghed eller fuldstændig Blindhed, for at det skal komme saa vidt; man vil ellers kunne se Personer, som f. Eks. har mistet begge Fødder ved Forfrysning eller er lamme i begge Ben ved Rygradstuberkulose, men som dog endnu driver Sælfangst baade fra Kajak og endnu mere som Garnfangst ved Hjælp af Slæde og Hunde. Mindst 70 °/, af Befolkningen ernærer sig ved Sælfangst, са. 15 7, ved Fiskeri og endnu andre 15 °/, ved uproduktiv Virksomhed (Administrationens og Handelens Funk- tionærer). | Sælfangernes Indtægter er vistnok noget større end Funktionerernes, lige- som de, hvad Proviant angaar, afgjort er bedre stillet end disse, og dog giver disses ved de regelbundne Lonudbetalinger tvungne Okonomi dem gennemgaa- ende de bedste Kaar, i Særdeleshed da det som oftest er muligt for dem at drive en ikke ringe Garnfangst som Bierhverv om Vinteren. De sidste Par Maaneder for Isleg og ofte ogsaa den Maaned, hvori Isen brydes, er for mange Fangere og endnu mere for Fiskerne en aarlig tilbagevendende droj Tid at komme igennem. Dog kan Befolkningen i Umånak Distrikt paa ingen Maade siges at staa under, snarere over Gennemsnittet af grønlandsk Forsynlighed og Sparsommelighed. Det daglige Liv for Personerne i de nævnte Erhvervsklasser adskiller sig ikke paa noget som helst væsentligt Punkt fra Livet ellers i Grønland, specielt Nordgrønland. Som allerede tidligere nævnt er Ulykkestilfælde under Erhvervets. Udøvelse relativt sjældne i Umanax Distrikt, takket være dels den beskyttede Beliggenhed, som Bugten og Fjordene gennemgaaende byder, dels Distriktets nordlige Position med dermed forbundne langvarige og solide Islæg. Af Ulykkes- UMANAK DISTRIKT 365 tilfældene er langt over Halvdelen Kajakulykker, og af disse kan næsten tre Fjer- dedele siges at være foraarsagede ved mangelfuld Uddannelse, manglende Forsig- tighed eller lignende; kun i ganske enkelte Tilfælde maa Aarsagen til Ulykken so- ges 1 Vejrforholdene. GRONLANDSKE ERHVERV I Umänax Distrikt er Hovederhvervet Fangst af Sæler — Ringsæl (Netside), ung og gammel Gronlandssæl (Blaaside og Sortside), Blæresæl (Klapmyds) og spæt- tet (spraglet) Sel —, Hvid- og Narhval samt Fisl-eri dels — og væsentligst — af Hellefisk, men dernæst ogsaa af Hajer (Havkal). Af Bierhverv maa nævnes Ræve- fangst, Rensjagt, Jagt paa Lomvier, Maager, Stormfugle og Ederfugle, Indsam- ling af Lomvie- og Stormfugleæg samt Fiskeri af ОШ, Fjordtorsk (évak), Hav- kat og Graafisk. Tilfældig og i Virkeligheden uden Betydning for Befolkningens Okonomi dri- ves lidt Jagt paa Harer, Rider, Tejster og Ryper; enkelte Steder samles lidt Eder- fugleeg og -dun; der fiskes hist og her lidt Ishavsorred og en sjælden Gang en Rodfisk samt fanges lidt Krabber. Kun et enkelt Sted, Nügssuak, afviger paa nogle Punkter fra dette almene Billede, idet Fangst af en paa de andre Steder sjælden forekommende Sælart, Remmesel, her spiller en betydelig Rolle, ligesom der her er en ikke ubetydelig Jagt paa Hvalros, og endelig paa Sommerrejser sydpaa fiskes og torres ret store Mængder af Lodder. Efter de forskellige Aarstider former Erhvervslivet sig, som følger: I Januar og Februar Maaned drives især Garnfangst af Ringsæl ved Distrik- tets samtlige Pladser; i Nügssuak og tildels Niakornat Kommuner er Islegget dog som Regel paa denne Aarstid mindre solidt, hvorfor Jagt paa Ringsæl fra Iskant og i Vaager her kommer til at udgøre Hovederhvervet. I Uvkusigssat Kommune er Garnfangst i det hele ikke nogen serlig lonnende Fangstmaade; her er i Vinterens forste Maaneder Befolkningen overvejende henvist til Fiskeri af Hellefisk. Ogsaa for Umänak, Ikerasak og Sätut er dette Fiskeri i disse Maane- der en betydelig Hjælp. I Igdlorssuit Kommune drives ofte 1 Januar en indbrin- gende Glatisfangst efter Ringsæl. I Marts Maaned begynder Garnfangsten at ud- spille sin Rolle for de ostligst beliggende Kommuner, Umanax, Ikerasak, Sätut og Uvkusigssat; ved alle disse Pladser plejer Fiskeriet af Hellefisk 1 denne Maaned at vere Befolkningens vigtigste Erhverv. I Igdlorssuit Kommune derimod er Garnfangsten netop gerne god paa denne Tid, ligesom Nügssuar’erne egentlig forst nu begynder at sette Garn. Dog driver disse tillige i denne Maaned en Del Fangst fra Iskant efter Hvidhval, Hvalros og Remmesel. Ud for Niakornat, hvor der i Marts endnu er en ikke ringe Garnfangst, begynder wfok’erne at vise sig. I April er praktisk talt Garnfangsten ophørt overalt og afløst af wtok-Jagten. Nûgssuak’erne fortsætter dog deres Vaagejagt, og ogsaa Niakornat’erne begynder nu at faa Hvid- og Narhval fra Iskant. I den indre Del af Bugten fiskes stadig 366 UMANAK DISTRIKT en Del Hellefisk, og for Beboerne af Uvkusigssat begynder Hajfiskeriet at faa Betydning. Fra Igdlorssuit korer enkelte Fangere paa Rensjagt paa Svartenhuk Landet. Maj er over hele Distriktet wtok-Jagtens Tid; Nügssuak’erne og Niakor- nat’erne faar desuden stadig en Del Hvid- og Narhval, de forste tillige nogle Rem- mesæler ; ogsaa Igdlorssuit’erne begynder nu at deltage 1 Hvidhvaljagten dels fra Is- kanten af, dels 1 Kajak i de store Vaager. Fiskeriet af Hellefisk afløses næsten over- alt i Maj af Hajfiskeri, der er af ikke ringe Betydning for samtlige Steder, Nügs- знак ene fraregnet. I Juni er Hovederhvervet endnu &tok-Jagt overalt, hvor Is- lægget tillader det. Det spiller derfor Hovedrollen i Igdlorssuit og Uvkusigssat. Kommuner og bevirker en Del Udflytten fra de ostligere Pladser til Fjordene paa Distriktets Nordside. Ved Nügssuak er der paa samme Tid Kajakfangst af Remmesæl og Ringsæl; ved Niakornat ligeledes af Ringsel; her begynder yder- ligere Aarets forste Træk af Storsæl — ung og gammel Gronlandssel samt Klap- myds — at vise sig. I Distriktets indre Del fanges der undertiden en Del Hvidhval i Juni Maaned, ellers er her Hajfiskeriet, understottet af Fiskeri efter Ulke og Fjordtorsk, Befolkningens væsentligste Næringskilde. Juli og August er Storsælens Tid; over hele Distriktet er det 1 disse Maaneder Kajakfangsten af Gronlandssæl og Klapmyds, som det kommer an paa. Herfra er kun de allerostligste Pladser undtagne i Ikerasak og tildels Uvkusigssat Kom- muner. Saa langt ostpaa som til Ikerasak naar Storselen sjælden paa denne Tid; her drives da i Juli og August især Kajakfangst af Ringsæl; dog er Fiskeri af for- skelhg Art, efter Ulke, Fjordtorsk og Orred af væsentlig Betydning som Hjælpe- erhverv. Nogen Rolle spiller vel ogsaa Rensjagt paa Nügssuak Halvøen. Ved Uvkusigssat er Hajfangst og Lomviejagt de understøttende Erhverv i disse Maa- neder. Ved Igdlorssuit drives særlig i August paa Svartenhuk Landet en Del Rensjagt, hvis Betydning dog vist væsentligst er at tjene Deltagerne som Ad- spredelse. I September kommer Hvidhvaltrækket nordfra; Kajakfangst af Hvidhval og Storsæl er overalt Maanedens Erhverv. Den væsentligste Forandring, som Oktober bringer heri, er den aftagende Forekomst af Storsæl, medens til Gen- gæld i Yderdistrikterne Narhvalerne begynder at vise sig. I November er Fangst af Narhval vel nok den Erhvervsform, som har den. største Betydning ved de vestligst liggende Pladser, Umånak inklusive; Nûgs- suak’erne plejer dog ogsaa at faa en Del Hvalros i denne Maaned, og ved Nia- Kornat fanges endnu Aarets sidste Storsæl, især Klapmyds. Ved Pladserne Øst. for Umånak vil nogenlunde normalt Islæg som Regel tillade en begyndende Garn- fangst af Ringsæl, stundom — særlig i Såtut og Uvkusigssat Kommuner samt ved Bopladserne Karrat og Nuliarfik — kan en endogsaa meget udbytterig Glat- isfangst af samme Sæl finde Sted. Urolige Vejrforhold i November Maaned vil ved næsten alle Pladser afføde Ernæringsvanskeligheder, til Dels ligefrem Nød; det er derfor i denne Maaned, at f. Eks. ved Uvkusigssat Rypejagt og Rævefangst, ved Ikerasak Fiskeri af Graafisk o. s. v. kan faa en virkelig Betydning som Befolk- ningens eneste Tilflugt. ÜMANAK DISTRIKT 367 I December er Glatisfangst, naar Forholdene tillader den, en lonnende Fangst- maade ved Igdlorssuit, Uvkusigssat, Sätut og Ikerasak; hvis den forhindres ved Snefald, plejer Garnfangst i Stedet at give rigt Udbytte, særlig i de to sidstnævnte Kommuner. Ogsaa for Ümänak kan Garnfangst give et stort Udbytte i December; her kommer dog tillige i Betragtning — hvad der for Kaersut, Niakornat og Nüg- ssuak plejer at vere Maanedens eneste Erhvervsform — Jagt dels fra Kanten af Vaager, dels i Kajak i disse. Ved samtlige Fangstmaader i denne Maaned er det Ringselen, som Efterstræbelserne gælder. Hvalstenge (»savssat«) forekommer her i Distriktet kun med Tiaars Mellem- rum, hyppigst vel ved de vestligste Pladser (sidst i 1917 ved Nügssuak.) I Umanax Distrikt bruges folgende Fangstmaader: Kajakfangst. Herved anvendes overvejende Riffel, dog i den Periode, hvor Selen erfarmgsmessig er mager (omkring Juli), ogsaa Haglbosse. Ved Hagl- skud opnaas, at Sælen ikke skydes dod med det samme og mulig derefter straks synker, inden Fangeren naar at faa »sat faste i den. Harpun bruges almindeligt, hvis Sælen »ligger« i Vandet, ikke — som saa ofte — blot »staar« og stikker Hove- det op over Vandskorpen. Hvidhval- og Narhvalfangst fra Kajak er som oftest Harpunfangst. Iskantfangst (dels ved Vaager, dels ved aabent Hav) er almindeligst i Yderdistrikterne. Hertil benyttes Riffel. Glatisfangst, hvor man efter at have hort Sælen drage Aande, lydløst: nermer sig Aandehullet og skyder den, fordrer snefri Is og forekommer derfor hyppigst tidligt paa Vinteren i de ostligst beliggende Kommuner. Ligeledes knyttet til den tidlige Vinter, fordi et for tykt Snelag gør det van- skeligere at finde Aandehullerne, er efternævnte to Fangstmaader. 1. nigparnek, hvor man efter at have fundet et Aandehul, tager Plads ved dette og lydløst afventer Sælens Tilbagevenden dertil. (Ved denne Fangstmaade jages ved Nügssuak kun Remmesæl, ellers aldeles overvejende Ringsæl.) 2. maunek, hvor man, mange i Flok, besætter en stor Mengde Aandehuller i Nærheden af hverandre, sikker paa, at Sælen, om den mulig skræmmes fra det ene Sted, dog vil være nødt til at søge hen til et andet Aandehul, hvor den samme Skæbne vil vente den. En Del af Deltagerne løber om i Nærheden af de venterde og søger at skræmme Sælen hen til de besatte Aandehuller. (Denne Fangstmaade bruges ikke ved Nûgssuak paa Grund af det der som oftest mindre sikre Islæg.) Ved ätok-Jagten, som drives bedst i varmt og stille Vejr, med nyfalden Sne og allerhelst med et Skylag, som dækker den øverste Halvdel af Fjældene, anven- des nu kun Riffel, uagtet her endnu i Distriktet findes Fangere, som er i Stand til uden Dække at rulle sig helt hen til Sælen og afskære den Vejen til Vandet. Som sidste Fangstmaade skal endelig nævnes den af de Danske indførte Is- garnfangst. Garnene sættes nu til Dags ganske overvejende ved Isfjælde; kun i Igdlorssuit Kommune er det endnu almindeligst, at Garnene sættes i Strand- kanten. 368 UMANAK DISTRIKT Ogsaa Aabentvandsgarn anvendes, nemlig til Fangst af Hvid- og (sjæl- dent) Narhval. Der findes i de fleste Kommuner et Par Aabentvandsgarn i Brug i Efteraarsmaanederne, sjældent dog ved Ümänak og aldrig ved Ikerasak. I de to nævnte Kommuner vilde Garnene for ofte beskadiges af den stadige Strom af snart større, snart mindre Isfjælde. For saavel ütor-Jagten som for Isgarnfangsten er Hunde og Slæde af den aller- største Betydning. Den daglig tilbagelagte Distance ved disse Fangstmaader kan sættes til omtrent 60 km ved Garnfangsten, 80 km ved ütor-Jagten, og der kan i et Læs hjembringes indtil 12—14 Ringsæler. Hundene fodres overvejende med Hellefisk og Hajkød, Hajkødet ogsaa i tørret Tilstand, ved Niakorrat næsten udelukkende med Hajkod og ved Nügssuak med Ulke og Fjordtorsk. Under rige- lig Sælfangst fodres alle Vegne med Indvoldene eller endog med hele Sælkrop- pen, hvoraf blot Skind og Spæk er fjærnet. Fuglevildtet jages i Umänak Distrikt med Haglbosse eller Riffel; Fuglepil er kun sjælden og Snare slet ikke i Brug. Derimod anvendes overfor Stormfugle en ejendommelig Fangstmaade, kagdlornek, hvor Jægeren, ofte en halvvoksen Dreng, skjuler sig bag en Sten paa et fremspringende Stykke af Strandkanten et eller andet Sted, hvor Stormfuglene erfaringsmæssigt i Storm af Vinden kastes tæt ind imod Land. Fuglen slaas da ned med et piskelignende Apparat, en Stok, f. Eks. et Harpunskaft, som i Enden er forsynet n ed en Snor (med er tilbunden Sælhvirvel eller lignende for at give Slaget Kraft). Det gælder om at faa Snoren slynget om Fuglens Vinge eller Hals og saaledes rive Fuglen til sig. En enkelt Mand kan under heldige Forhold tage indtil 100 Fugle om Dagen. Flere Steder i Distriktet har Navn (kagdlorfik, 9: Stedet, hvor man river noget ned) af under indtræffende Omstændigheder at være egnede til Udøvelsen af denne Fangst. Stormfugle fanges desuden — og undertiden ogsaa Rider — ved et Stykke Spæk, hvori er skjult en Bensplint, til hvis Midte en tynd Snor er befæstet. Naar Fuglen søger at frigøre sig for den slugte Lokkemad, stiller Benet sig paa tværs i Halsen paa den, hvorefter Byttet hales ind til Strandkanten ved Hjælp af den vedhæn- gende Snor. Ægsamling finder Sted ved de fleste af de store Fuglefjælde; størst Betyd- ning har Indsamlingen af Lomvieæg ved Sagdlek for Uvkusigssat’erne og af Stormfugleæg fra Kakugdlugssuit for Såtut'erne. Fiskeriet i Umånak Distrikt drives som Snorefiskeri dels med Krog med Mading (paa godt 400 Meters Dybde) efter Hellefisk, Hajer og til Dels Havkat, dels med Pilk (paa indtil 15 Meters Dybde) efter Ulk, Fjordtorsk (üvak) og Graa- fisk, endelig ogsaa med-Garn efter Ørred, og af Nigssuak’erne paa deres Sommer- rejser med Ketsjer efter Lodder. Det meste Fiskeri udøves fra Isen, noget dog ogsaa fra Baad og Kajak, selv f. Eks. Hajfiskeri fra Kajak. Snørefiskeriet foregaar ved, at Snøren — enten med Krog og Mading eller med Pilk — skiftevis sænkes og hæves (i selve Grundbetydningen af det grønlandske Ord for at fiske ligger det, at Fiskeriet kræver en stadig Bevægelse); kun ved Hajfiskeri anvendes ogsaa en Fiskemaade, hvor man i længere Tid ad Gangen lader Snøren (en Snøre paa Prax XI UMANAK DISTRIKT Fig.1. Agpat Sund med Umänax Oen, set fra Kekertat (Imerigsor). A. Bertelsen fot. Juli 1915. Fig.2. Udsigt fra østre Kaersuarssuk mod Nordost over Umanaxbugt Arnold Heim fot. 1909. Efter Tavie XIX i Medd. om Grønland XLVII. Dansk Greniand I. Pr xX ÜMANAK DISTRIKT Fig.3. Udskydning fra Karajax Isfjord. A. Bertelsen fot. August 1914. Fig.4. Bræerne i Bunden af Ingnerit Fjord. A. Bertelsen fot. August 1917. UMANAK DISTRIKT 369 ca. 2—3 Meter) skotte sig selv, det saakaldte Fiskeri med Standkrog — paa Gron- landsk: isorniardlune: ved at synke (Madingen) — i Modsætning til blot at bide paa. Af Bær indsamles ved flere af Pladserne i Ikerasak, Sätut og Uvkusigssat Kommuner ret betydelige Mængder Krækkebær, som gemmes i frossen Tilstand og spises med Spek om Vinteren. Ogsaa en Del Ber af Mosebollen plukkes, men egner sig ikke til Opbevaring. Indsamling af Drivtre kommer kun i Betragtning 1 Nûgssuak og Igdlorssuit Kommuner. Nügssuak’erne henter aarlig ikke uanselige Mængder hjem, især fra Hare Øen, og ogsaa Igdlorssuit’erne kan undertiden fra Svartenhuk-Landets Kyst, iser ved Narssak, hjembringe betydelige Forsyninger. Drivtræet bruges dog intetsteds til andet end til Optænding. Som Brændsel spiller ellers Kullene Hovedrollen, i Yderdistrikterne supple- rede med Kvas og Spek, i Inderdistrikterne med Torv, Kvas og Lyngris. Kun i Ikerasak Kommune bruges saa godt som ikke Kul, her anvendes nesten udeluk- kende Torv og Kvas, der er til Stede let tilgængeligt og i rigelige Mængder. Gron- lenderne bryder Kullene dels раа Hare Øen, dels ved Alianaitsünguak, ved Nav- dluarssuk, Ikorfat, Angiarssuit, Pätorfik, Sarfarfik, Ivnakavsak, Kük, Upernivik og endnu enkelte andre Steder; meget betydelige Mængder »Kulster« (kulholdig Skifer, der faas som Affald fra Kulbruddet ved Kaersuarssuk) hentes saavel med Baadslejlighed som — og overvejende — med Slede i Forsommermaanederne. Endelig er der i Distriktet en ikke ringe Udhandling (ca. 75000 kg aarlig) til den indfodte Befolknings Forbrug. GRONLANDSK TEKNIK Til de ovennævnte Erhverv anvendes folgende Redskaber: Kajak med Aare og Ror. Harpun med et af de brugelige Skafter (2 Former) samt med Kastetræ. Fangerem. Stol til Remmen. Fangeblære. Fuglepil med Ka- stetræ. Lænser (anvendes enten uden Kastetræ eller med samme Kastetræ som Harpunen). Kajakkniv. Isskraber (oftest af Renshorn). Bugserblære. Bugserrem. Slæberem (til at slæbe Sælen fra Strandkanten til Hus). Et Stykke Træ (til at stikke Aarer ind under og derved fastholde den under andet Arbejde, f. Eks. medens Bugserbleren fastgøres til Sælen). Kikkert. Riffel. Haglbosse. Bosse- pose. Fodder til Bosseposen. Skydesejl. Halvpels. Helpels. Hvidt Overtræk (апотак) til Helpelsen (snart med, snart uden Ærmer). Hvid Bomuldshue. Kajakvanter. Vandskindshalvermer. Fiskesnore. Krog. Pilk. Ramme til Snoren. Ophalerstel (kun i de østligste Kommuner). Qrredgarn. Ketsjer (Nügssuak). Konebaad. Jolle. Pram (kun 1 i Distriktet). Hunde. Slede. Tuk. Snebriller. Skydeslede. Listesokker (til Glatisfangst). Isgarn. Aabentvandsgarn. Rævefælde. Revesaks. Kniv. Kulhakke. Torvehakke. , Med Undtagelse af Skydevaaben, Fiskekroge, Rævesakse, Tukkejærn, Hak- Dansk Gronland. I. 24 370 UMANAK DISTRIKT ker, Knive, Kikkerter og til Dels Snebriller forfeerdiges alle Redskaber i selve Landet og som Regel af Brugeren selv. Hertil anvendes hovedsagelig folgende Verktoj: Okse. Sav. Hovl. Bor. Fil. Hammer. Som. Hvæssesten. Garnknytte- naal og -brædt. Hvad Klededragten angaar, skal følgende bemærkes: Af Kamikker bruges i Umänax Distrikt 1) til Mænd: Kamikker af Blaa- skind (til unge Mænd ofte med Broderi), af Vandskind og af Skind med Haar- laget vendende udad (helst Skind af ung Grønlandssæl), alle tre Slags med løse Strømper, i de første altid af Sælskind, i de to sidste Slags oftest af Hundeskind. Endelig bruges undertiden til Mænd om Vinteren Kamikker af Skind med Haarene udad — uden Strømper — til at trække uden paa almindelige Vandskindskamik- ker. De Kamikker, som bruges 2) af Kvinder, er altid af afhaaret og oftest af farvet Skind, til unge Kvinder hvide, røde eller blaa, til gamle Kvinder blaa eller gule. Unge Kvinders Kamikker kan dels naa op over Knæet, dels kun halvt til Knæet, Strømpen dog altid over Knæet; gamle Kvinder bærer kun Kamikker, der naar over Knæet. Der bruges ikke Broderi paa de gamles Kamikker; paa de unges er der altid Broderi paa hvide og blaa Kamikker; paa de røde Kamikker, saavel lange som korte, kan Broderi dels findes, dels undværes. Benklæder sys til Mænd altid af tæthaaret Ringsælskind, til Drenge ogsaa af tyndhaaret dito eller af ung Grønlandssæl. Til Kvinder anvendes tæthaaret — sjældnere tyndhaaret — Skind af Ringsæl, Skind af ung Grønlandssæl, mørke Skind af gammel Grønlandssæl, Skind af ung Klapmyds og af spættet Sæl. Hos gamle Kvinder bruges ikke Broderi paa Benklæderne. Pelse med Tøjovertræk anvendes 1) af Fugleskind med paasiddende Fjer (Lomvieskind) ganske undtagelsesvis af en 3—4 Mænd, 2) af Dunskind af enkelte Kvinder, 3) af Hundeskind ret almindeligt til Børn, særlig til Drenge. Til Mænd anvendes ellers udelukkende Pelse af tæthaaret Ringsælskind, af Rensskind eller — sjældnere — af Hundeskind, alle med Haarlaget udad og uden Overtræk. Ogsaa Vanter af Ringsælskind med Haarlaget udad er for Mænd en næsten uundværlig Del af Vinterbeklædningen. Til Syning af Skindbeklædningen anvendes oftest Traad, lavet af Senerne af Hvid- eller Narhval. Den Traad, som faas af Rensdyrsener, bruges væsentligst ved Brodering. Endelig laves den Traad, der anvendes til Syning af Kajakvanter, i det hele til Ting, som skal kunne udsættes for stadig Væde, bedst af Spiserøret af de forskellige Sæler. Saavel Skindberedningen som Syningen, herunder ogsaa Tilskæringen (»Snit- tet«), maa siges at have naaet et højt Udviklingstrin i Umånak Distrikt. Af stor Betydning er her ogsaa Tilberedningen af Kobberemme ved Nügssuak. Derimod er Broderingen ikke særlig opøvet i Distriktet, og den saakaldte Husflidsindustri (broderede Bælter og lignende) højst ubetydelig. Af Vegsten — der findes tæt ved Udstedet Uvkusigssat et Vegstensbrud, som tidligere har været almindeligt i Brug — skæres maaske endnu hist og her en Lampe eller et Mellemstykke til en Pilk; men almindelig er Udnyttelsen deraf nu ikke mere. UMANAK DISTRIKT 371 Danske Erhverv. Efter at Garnfangsten — saavel med Isgarn som Aabent- vandsgarn — 1 Lobet af forrige Aarhundredes sidste Halvdel efterhaanden er gaaet over paa den indfodte Befolknings Hænder, er der af danske Erhverv i Umånak Distrikt egentlig kun Kulbrydningen tilbage. Denne har fundet Sted mere eller mindre intenst siden 1775, først ved Kak, senere ved Pätorfik og Sar- farfik og endelig ved Kaersuarssuk. Der har dog veret Perioder, hvor det vel har været det rimeligste, at regne Kulbrydningen imellem de gronlandske Erhverv, idet de Danskes eneste Berøring dermed har været Indhandlingen af Kullene. Men fra 1905 er Kulbrydningen ved Kaersuarssuk et bjærgværksmæssigt drevet Foretagende, under dansk Ledelse og med europæiske Maskiner og øvrige Hjælpemidler. Den aarlige Produktion er fra knap 200 Tons (1906) steget til omtrent 1700 Tons (1914); nærmere se under Lokalbeskrivelsen. Husdyrholdet i Umånak Distrikt indskrænker sig til, at der ved Kolonistedet og Udstederne Niakornat og Igdlorssuit mere eller mindre konstant holdes nogle Høns — Udgifterne og Indtægterne ved Hønsehold kan ved omhyggelig Pasning lige bringes til at balancere —, ved Kolonistedet tillige Duer. Enkelte Aar har de Danske ved Kolonistedet haft en Gris eller en Ged gaaende til Fedning fra Skibstid og til henimod Jul, men i det hele maa Husdyrholdet snarere betegnes som en Adspredelse end som et Erhverv. Væsentligst under samme Synsvinkel maa vel ogsaa Havebruget ses. Der er ved samtlige danske Beboelseshuse ved Kolonistedet samt ved Kulbruddet Smaa- haver med Mistbænke (»Kold Bænk«) og har ogsaa tidligere været en saadan ved Ikerasak. Med rimeligt Udbytte lader sig dyrke: Radiser (kan saas paa Friland), Roer og Grønkaal (kan begge udplantes paa Friland) samt Kørvel, hvilke Sorter alle kan give et føleligt Tilskud til Husholdningen; endvidere mere som Luksus og kun i Mistbænk: Persille, Spinat, Salat, Karse, Blomkaal (kan opnaa knyttet Haands Størrelse), Gulerødder (Størrelse indtil Tommelfingertykkelse) og Kar- tofler (næsten hønseægstore). Henkogning i større Stil af grønlandske Produkter vides aldrig at have være iværksat i Distriktet. Den stadig forøgede Inddragning af Landets Frembrin- gelser under den kgl. grønlandske Handels Monopol standsede i 1903 den »private« Forretning med Hjemsendelse af saltet Hellefisk, som var naaet til en Størrelse af ca. 30 Tdr. aarlig. HANDEL OG BESEJLING Indhandlingen af de gronlandske Produkter og Udhandlingen af de europæiske Butiksvarer foregaar for Tiden ved Kolonistedet Umänak og syv Udsteder. Den daglige Handelstid er normeret to Timer, men kan ofte strække sig over baade fire og fem Timer. Desuden skal Produkter fra Bopladserne i paagældende Handels- distrikt indhandles, naar som helst de bringes imellem Kl. 7 Morgen og Kl. 6 Aften, ligesom der skal gives Sælgeren Adgang til Butikshandel for det for Produkterne 24* 372 ÜMANAK DISTRIKT erhvervede Belob. Folgen heraf er f. Eks. ved et Udsted som Igdlorssuit, at der i gode Fangstperioder praktisk talt er Handel den hele Dag igennem. Distriktets Produktion var 19151): 2220 Tdr. Spek; 547 Tdr. Hajlever; 65 Reeveskind, heraf 39 blaa og 26 hvide; 6048 Sælskind, hvoraf 846 af Storsæl ; 3 Hvalrosskind; 147 kg Narhvaltand; 17 kg Fuglefjer og 40 Tdr. Hellefisk; tilsammen indhandlet for Kr. 29866, det er Kr. 21 pr. Individ. I samme Tids- rum udhandledes for anførte Beløb: Af-Proviant: Kr. 34568; Manufakturvarer: Kr. 13523; Træmaterialier: Kr. 1868; Kaffe: Kr. 9471; Tobak: Kr. 7071 og andre Varer (Skyderekvisitter, Rebslagervarer, Isenkram, Brændsel m. m.); Kr. 13844; i alt en samlet Udhandling for: Kr. 80347. Handelen forestaas af en Kolonibestyrer, en Assistent og syv Udstedsbesty- rere, hvoraf for Tiden de tre er Danske. I Distriktet er ansat 20 Mand, dels ved Fartojerne, dels som Haandværkere og Arbejdere, heraf de 19 ved Koloni- stedet. Af de tre Fartojsforere er den ene, Foreren af Distriktets Motorgalease, dansk, de to andre indfodte; af Haandverkerne er der 8 Bodkere, 2 Tranbræn- dere, 2 Tomrere, 1 Smed og 1 Bager, alle indfodte. Handelens Huse, Fartojer, Inventar m. m. er bogført til en Verdi af Kr. 142108; de sædvanlige aarlige Driftsomkostninger belober sig til ca. Kr. 7500, heraf til Tranbrending: ca. Kr. 900 og til Togtning: Kr. 1500. Distriktet besejles nu som oftest af tre Skibe om Aaret, nemlig S/S. »Hans Egede« og to af Sejlskibene; det første Skib kan som Regel ventes i sidste Halv- del af Juli, sidste Skib i Begyndelsen af September. Udover denne Besejling, ved hvilken dels Distriktets Forsyning bringes, dels Produktionen afsendes, anløber Kystskibet »Godthaab« som Regel Umänak de sidste Dage af Juni Maaned og medbringer den Post, som er bragt op til Gronland fra Danmark med »Hans Egede«s 2den Rejse. Men desuden er der paa Ümänax Bugten en ret livlig Trafik for Afhentning af Kul fra Kulbruddet ved Kaersuarssuk, indtil 5—6 Skibe aarlig. Aarets første Post til Danmark afgaar fra Ümänax den 15. Marts og er i Reglen i Danmark ca. 15. Maj; den sidste Post omkring 5. September, 1 Danmark ca. 1. Oktober. Forste Post fra Danmark kommer normalt i de forste Dage af Februar (af- gaaet fra Danmark forst 1 Oktober feregaaende Aar); den saakaldte »Foraarspost« (fra Danmark 1. April) kommer som Regel til Kolonistedet omkring 15. Maj; Aarets sidste Post fra Danmark (Afgang ca. 1. August) plejer at komme omkring 1. September. Til Besejling af Udstederne i Отапак Distrikt — Indbringen af de grønlandske Produkter til Kolonistedet og Udbringen af de europæiske Varer — haves en Mo- torgalease, drægtig 48 Tons, og to Storbaade à 15 Tons. Besejlingen begynder normalt 1 sidste Halvdel af Juni og slutter i forste Halvdel af Oktober; der udfo- res ca. 30 Togter aarlig, deraf 15 med Galeasen og 8 med hver af Storbaadene. 1) Det bemerkes, at Produktionen i 1915 er under Gennemsnittet for Umanak Distrikt, specielt for Hajleverens Vedkommende. ÜMANAK DISTRIKT 373 ADMINISTRATION Umånak Distrikt er administrativt delt i 8 Kommuner, nemlig Nigssuak (Grænse mod Syd: En Linie fra Vest til Øst lige Syd om Hare Øen, samt mod Nord: Pynten ved Kanisut), Niakornat (fra Kanisut til Ikorfat), Kaersut (fra Ikorfat til Sarfarfik), Umånak (Landet mellem Sarfarfik og Umiartorfik samt Umånak Øen og det sydvestlige Hjørne af Storøen), Ikerasak (Landet Syd og Øst for en Linie fra Paornat over Kakugdlugssuit lige Norden om Amitsuatsiak Fjorden og derfra til Sermilik), Såtut (Sydgrænse mod Umånak og Ikerasak Kommuner, Nordgrænse midt igennem Agpat Øen over Ivnarssuak til Indlandsisen), Uvku- sigssat (Sydgrænse mod Såtut Kommune, Nordgrænse: Midtlinien af Kangerdlug- ssuak) og endelig Igdlorssuit Kommune (Sydgrense: Kangerdlugssuak, Nord- grænse: En Linie gennem Svartenhuk Landet fra Narssak til Maagefjældet ved Uvkusigssat Fjorden og derfra til Indlandsisen). Af de nævnte Kommuner udgør Nügssuak, Niakornat, Kaersut og Ikerasak 8. nordgronlandske Landsraadskreds med Valgsted i Niakornat; Ümänak og Satut Kommuner udgør 9. Landsraadskreds med Valgsted i Umänak, og endelig omfatter 10. Kreds Uvkusigssat og Igdlorssuit Kommuner med Valg- sted 1 Igdlorssuit. Umänax Distrikt udgør et eget Retsdistrikt. I Nordgronlands Sparekasse indestod for Umänak Distrikt i 1915: Kr. 31297, fordelt paa 64 Konti. Kirke- og Skolevæsen. Umånak Distrikt udgør et eget Præstegæld med Bopæl for Forstepresten ved Kolonistedet. Der findes i Præstegældet 8 Kirker, nemlig saavel ved Kolonistedet som ved samtlige Udsteder, samt 10 Skoler, nem- Kommunekassernes aarlige Indtægter, beregnede i Øre pr. Individ, var gennemsnitlig 1 de forste 6 Regnskabsaar (1911—17): ï a | | aL] = N 20 © | я |» = © Ра Se ЕЕ Weer Е в 23 RAM An == EE LES 28% © 2 ae | À 0 So Fe > E22 |e S ae dell a) 5 [98 ©8 Е: == ES РЕ OS) ce = S do 25.0) 24 ar Е på À SN RASE CN = > — — = == г = = р I Be Nüsssuar...+.:.... 108 | 317 | 305 EE ae RE a ae — || 638 Mivaxornat ....:.:. 123 | 438 | 447 3 8 AA eee =i = 907 LT GN Si. cee en... 106 | 316 244 | 42 6 4 23 | — 635 Ümana о... 247.| 298 | 245 | 26 | 6 2 Е ВВ Meerasale ss < nt... N: ПО BEL CE TANT 3 BANE Sel BER SAT SO arr: 170 | 369 | 382 5 7 3 iL = 767 Uvkusigssat ....... 153 MAD 23908 ии A. 5 — 809 ledlorssuit ........ | 310 | 437 | 420 | 6 | 9 1 | 1 | — | 84 RÉ RE MOSSER OMR ие | Hele Nordgrønland. | 5954 | 297 | 302 | 11 | 5 3 5 Nr 02? Sydgronland....... 156904. 1386; 117208, Jagen I 32 2 | 415 | | (til Sammenligning) 374 UMANAK DISTRIKT De aarlige Udgifter, beregnede paa samme Maade, var gennemsnitlig i samme Periode: : 2 = & . 5 ep & SEE С 2 |= ов я | 2s 22 |55) 2 | 2 |B" Ses 5 | See Niigssuaxk ........: 128:|'30..| — | 2800/1640 = | — | 30а Niaxornat . "| „| 123 | 30 | “59 | "461 126.2). ah = NS EE LÉO Rat LOG ale 2012 ое — | — |, 29715635 Uminare.. 22. 247 | 24 8 | 269 | 10 | — | — | 271 || 588 Ikerasak.......... 199 | 54 36... 21a) aiden eet — | 261 || 585 STAR NE AS 1709934 3. | 882 18 | 15° | — 9 Uvkusigssat ....... 153. |, #32 4 | 369 | 18 | — | — | 38612809 Tedlorssuit......... 310| 28 .| 8 | 401 | 7 |» 2 | | 58 Hele Nordgrønland. | 5954 39 | 11 | 261 | 18 | 4 | — | 292 | 622 Sydgronland....... 6804 | 31 | 5 | 149 | 20 9 1 | 200 | 415 (til Sammenligning) | | lig ved Kolonistedet og alle Udsteder samt ved Bopladserne Umånatsiak og Nuli- arfik. Der er i 1915 1 Præstegældet foretaget 49 Daabshandlinger, 15 Vielser, 76 Begravelser og 34 Altergange med tilsammen 690 Altergæster. Præstegældet omfatter 2 Overkateketdistrikter, nemlig Igdlorssuit Distrikt, omfattende Kommunen af samme Navn, og Umånak Overkateketdistrikt, som omfatter hele den øvrige Del af Præstegældet. I Kirke- og Skolevæsenets Tjene- ste staar 2 Overkateketer, 13 Kateketer og 4 Lærere; heraf er 7 seminarieuddan- nede, 1 kateketskoleuddannet, 2 privatuddannede og 9 uuddannede. Præstegældet havde 1915 305 Skolebørn, fordelte som følger: Umänak Skole med 3 Klasser med henholdsvis 12, 14 og 14 Elever; samtlige efterfølgende Skoler har 2 Klasser, 1 Sermiarssuit med 4 og 6 Born, Nügssuak med 15 og 8, Nügssütä 3 og 3, Niakornat 17 og 9, Kaersut 11 og 8, Ikerasak 11 og 5, Umånatsiak 9 og 4, Karajak 6 og 3, Satut 21 og 9, Tügdlistalik 4 og 1, Uvkusigssat 9 og 5, Agpat 6 og 2, Kekertat 11 og 9, Perdlerfik 1 og 1 (her læser Faderen selv med Børnene), Igdlorssuit 17 og 7, Upernivik 4 og 1, Karrat 19 og 5 og Nuliarfik med 6 og 5. Undervisningens Tilstand maa betegnes som tilfredsstillende overalt, med Undtagelse af Udstederne Såtut og Uvkusigssat med Bopladserne Tugdligtalik og Perdlerfik, hvor den er ret tarvelig, samt ved Bopladserne Umånatsiak, Keker- tat, Upernivik, Karrat og Nuliarfik, hvor den staar langt tilbage. Kirke- og Skolevæsenets Udgifter for Umånak Præstegæld udgjorde i 1915: Kr. 4147, hvoraf til Kateketlønninger Kr. 2811. Til Tjenesterejser 1 Præstegældet medgik Kr. 463. Lægevæsen. Umånak Distrikt udgør et eget Lægedistrikt med Lægen boende ved Kolonistedet. Lægedistriktet udskiltes i 1905 fra det daværende Nordgrønlands Lægedistrikt, som indtil da omfattede hele Nordgrønlands Inspek- UMANAK DISTRIKT 375 torat. Fra 1905—1915 omfattede Umänak Lægedistrikt baade Отапак og Uper- nivik Distrikter; men sidstnævnte Distrikt udskiltes 1 1915 og udgor nu et særligt Lægedistrikt. Ved Kolonistedet findes Sygehus, ligesom Lægevæsenets Motorbaad er statio- neret samme Sted. Der findes 1 Distriktet 11 Jordemodre; heraf er 1 eksamineret dansk Jorde- moder, placeret ved Kolonistedet og til Tjeneste ved Undervisningen af Jorde- modereleverne; de øvrige 10 er alle oplært af Leger i Grønland. En Jordemoder gor Tjeneste ved Sygehuset som Sygeplejerske og Okonoma; iøvrigt er Jorde- modrene bosatte ved Distriktets samtlige Udsteder og ved Bopladsen Karrat. Lægedistriktets aarlige Driftsudgifter er ca. Kr. 3200, heraf til Jordemoder- lonninger Kr. 1900, til Sygehusets Drift Kr. 650 og til Rejser i Distriktet Kr. 400. Den af Lægen aarlig paa Tjenesterejser tilbagelagte Distance er gennemsnitlig а. 2500 km. ca. 25 m A. BERTELSEN. HISTORIE Umänak Distrikt har, saavidt vides, aldrig været beboet af Nordboerne. Derimod har utvivlsomt Dele af det været kendt og besogt af dem paa deres Som- mertogter mod Nord. »Eysun&s« (Kulnesset), som man kom til, naar man var naaet Norden for »Bjorneven« (9: Disko), maa rimeligvis søges paa Nügssuak Halvøen. Muligvis har en af de kendte »Sommerpladser« Greipar eller Krokfjar- darheidi — som vel undertiden ved Forholdenes Magt blev Overvintringssteder — været her. Umuligt er det i hvert Fald ikke, at den saakaldte »Bjornefelde« ved Nügssuak er af nordboisk Oprindelse. Naar den eskimoiske Bebyggelse er begyndt, lader sig næppe afgore. At Distriktet har været beboet for Kolonisationen, viser baade forskellige Ytringer hos Egederne og ældgamle Hustomter, Stenredskaber og lignende, især paa Øerne Umanatsiak og Igssua. Følgende Pladser vides beboede for Kolonisatio- nen. Paa Umänak Øen Kolonistedet samt 3 Steder paa Vestsiden. Paa Storoen Sagdliarusex paa Vestsiden, Akia paa Østsiden — samt den kort fra sidstnævnte liggende lille Ø Akugdlek — og Alånguarak paa Nordsiden. Paa Umånat- siak Øen Pladsen af samme Navn paa Vest-, og Ikerasak paa Østsiden. Øerne Igssua, Såtok og Kekertak. Paa Nügssuak Halvøen Nûgssuak, Niakor- nat, Ikorfat, Kaersut, Kaersuarssuk, Kük, Kilakitsok, Pôrusex, Iserkat, Itivdlek, Umiartorfik, Sorkak, Nuvfiumanex, Exaluk og Kügssuak. Endelig i den nordlige Del af Distriktet Akuliaruserssuax, Uv- kusigssat, Ingnerit og Upernivik Nes. De fleste af disse Pladser var alle- rede 1782 ikke mere beboede eller kun beboede et enkelt Aar. Missionær CAPPELEN beretter (1790), at »her, og fornemmelig ved Fastlandssiden, skal i gamle Ti- der have veret et langt storre Antal Indbyggere end nu.« — Beboerne af Distrik- tet havde for Kolonisationen næppe meget Samkvem med deres sydligere Lands- mænd; det synes, som om den brede Nügssuak Halvø har dannet Nordgrænse for 376 UMANAK DISTRIKT den Strom af Gronlændere, som aarlig flakkede op og ned langs Landets Kyst for at drive Fangst og Tuskhandel med deres Landsmænd. For den danske Kolonisations Begyndelse har i hvert Fald de ydre Dele af Distriktet været kendt og besejlet af Hollænderne. Paa det Kort, som findes i H. EGepes »Perlustration« og som utvivlsomt er taget fra hollandske, er Bugten afsat, ligesom Navnene Svartenhuk, Ubekendt Ejland og Fjordkompleksets æld- ste Navn vidner om den hollandske Besejling, som fandt Sted, dels for at jage Hva- ler i Bugtens yderste Del og dels for at handle med Grønlænderne. Den sædvanlig- ste Markedsplads var paa Ubekendt Hjlands Sydostside. Umanak Fjordkompleks kaldtes i ældre Tid enten »Stickende Jacobs Bugt«, »Nord-Ost Bugten« (modsat Disko Bugt, der kaldtes »Syd-Ost Bugten«) eller »Ome- naks Bugten«. De to sidste Navne benyttedes jævnsides endnu omkring 1800. Det nu almindelige Navn »Ümänak Fjorden« er af senere Oprindelse og misvisende. 1758 besluttedes det at anlægge en Koloni her, men den blev »plantet« paa det mest upraktiske Sted, som kunde findes, nemlig ved Mundingen af Vajgattet paa Sydvestspidsen af Nügssuak Halvøen. Dens Navn blev »Kolonien Nord- soack« og Besætningen var Kobmand, Assistent, Tommermand, Bodker, Kok og et Par Arbejdskarle. Af Bygninger fandtes forelobig kun Vaaningshus, Pro- vianthus og Spækhus. Besejlingen foregik med Ritenbenk-Skibet, der tillige skulde drive Hvalfangst. Ulemperne ved Koloniens uoverlagte Anbringelse viste sig meget snart, idet Afstandene til de beboede Pladser i Distriktet var altfor store. Grønlænderne vilde derfor hellere have Hollændernes Varer, som var bedre og i større Udvalg. Hertil kom »mange haarde og slemme Fataliteter og anden Uheld formedelst den fast utaalelige og stærke Klima, som paa dette Sted- gemenlig med idelig stormende Vejrlig indfalder.« Den første Vinter var alle syge, og 3 Mand døde. 1760 gaves derfor Ordre til »noje og med al Flid at recognoscere Sticken- der Jacobsbugt« for at finde et mere passende Sted, og »Ommenach-Øen« blev udset til Koloniens nye Plads. 1761 flyttedes kun Spækhuset, og Åssistenten og to Mand bosatte sig i et grønlandsk Hus paa Stedet for at drive Handel, for derved at faa Vished om, hvorvidt Pladsen var egnet til Koloni. Først 1763 lykkedes det at faa Kolonien fuldt etableret paa det nye Sted. Dette havde straks »en temmelig Forbedring i Handelen« tilfolge, men endnu var der en Del Hindringer. Her laa Vinterisen saa længe, at Sommertiden blev for kort til de nødvendige Togtninger med de smaa Baade til de vidtspredte Bo- pladser, og gennem en lang Aarrække gik store Værdier tabt for Handelen ved uafhentede Produkter. Hollænderhandelen vedvarede ligeledes og var til stor Skade. 1764 fik Koloniskibet Ordre til at søge at opbringe »antræffende ube- rettigede Lurendrejere og Snige-Handlere« (ifl. Plakat ??/4 1758), og Købmanden skulde søge at modarbejde Snighandelen ved at rekvirere de samme Varer, som Grønlænderne var mest begærlige efter hos Hollænderne. I Anledning af daarlig Fangst udsendtes efter Købmandens Ønske 1776 en UMANAK DISTRIKT SIT Del Rifler, og 1790 var — ifl. Missionær CAPPELENS til Direktionen indsendte »Be- skrivelse af Omanaksbugten« — Skydefangsten paa Isen og fra Iskant »gemen- lig den vigtigste af Gronlændernes Fangemaader ved Omanak og bidrager det meste til Handelen«, medens Kajakfangsten ikke betod meget, fordi dens Tid var saa kort. Af andre Fangstmetoder brugtes kun »Marpok-Fangsten (mau- nek), som forrettes ved en lang Stok, til hvis ene Ende er heftet |: med en Rem: et skarpt Jern, hvormed man stikker Sælhunden, der tager Luft til sig gennem et meget lidet Hul, som den har boret i Isen. Denne Maade at fange paa er en ‘af de ældste, Gronlenderne have betjent sig af. De brugte hertil hvæssede Styk- ker af Dyrenes Ben, forend Jernets Brug blev dem bekendt. Af disse Redskaber finder man, ikke sjældent, Stykker begravede 1 Jorden ved gamle Hussteder. Denne Fangst er enten a) Den egentlige Marpok-Fangst, der begynder straks naar Isen lægger til, eller b) Stik-Fangsten paa Glat-Is«. Men paa dette Tidspunkt var allerede forlængst den Fangstmetode, som skulde bringe saa stort et Opsving navnlig i Ümänaks, men ogsaa i det øvrige Nordgron- lands Produktion, i fuld Gang. Det var Garnfangsten, »som forrettes ved at hugge udi Isen tvende Huller omtrent 12 og 24 Skridt lige ud fra Landet, for at kunne udstrække disse Garn i Vandet, saaledes at man ved en Snor trækker det tet op til Landet; i det første Hul opholdes Garnet ved en liden Snor, hæftet til Isen, i det andet er Garnets yderste Ende bundet fast. Af disse Huller optages Garnet med den deri indviklede Selhund, og udsættes igen.« Denne Fangemaade var indført af Købmand J. H. Bruun. Allerede 1763 gjorde han Forsog dermed, og efterhaanden optoges Metoden af næsten alle Europæ- erne og nogle Blandinger ved Umänak, senere ogsaa ved Nordgronlands øvrige Anleg. Det varede derimod Menneskealdre, for Gronlænderne 1 Almindelighed kom helt med; endnu 1850 var dette ikke sket (Rink: Nordgrønland I, 125f). I Umanax Distrikt udviklede Garnfangsten sig hurtigt til en hel Industri- virksomhed. Enkeltmand holdt 2—3—4 Spand Hunde, passede med et Par halv- voksne Drenge som Hjælpere indtil 100 Garn eller endog flere, og kunde have et aarlıgt Udbytte af 3—4—500 Sæler eller flere. Handelen opmuntrede Fangsten ved Premier og erstattede forliste Garn, hvilket undertiden belob sig til ret anselige Summer, 1797 saaledes 113 Rigsdaler. Især fra 1783 tog Garnfangsten et mægtigt Opsving. 1790 indkom alene heraf 125 Fade Spek og 660 Skind. 1797 fangede Europæerne 1994 Sæler, 1805 2218, 1806 endog 3222, som gav 370 Tdr. Spek og 2817 gode Skind. Krigs- perioden 1807—14 lagde Garnfangsten delvis ode, men efter den Tid tog den endnu stærkere Opsving og er stadig Ümänaks Rigdomskilde; kun yderst sjeldent har den slaaet fejl et enkelt Aar. Garnfangsten bevirkede, at Umänak Distrikt blev det første i Grønland, hvor der etableredes »Udsteder« i moderne Forstand. Efterhaanden som flere og flere Europæere og Blandinger optog Metoden, kom nemlig Fangstomraaderne naturligt længere og længere bort fra Kolonien. 1787 oprettedes et Forsøg ved Exaluk, men da Stedet var vanskeligt at besejle for Kalvis, blev det 1791 henlagt 378 UMANAK DISTRIKT til Ümänatsiak. 1796 optoges det atter, men henlagdes 1799 til Ikerasak. Efter det forste Forsog fulgte Slag 1 Slag Oprettelsen af en hel Række »Udsteder«: Ing- nerit 1793, Uvkusigssat og Kakilissat 1794, Ubekendt Ejland 1797, Sätut 1798, Ikerasak og Niakornat 1799. Af disse Steder skal enkelte her omtales, fordi de nu ikke mere bestaar. Ingnerit. 1793 opførtes der i »Indreds (9: Ingnerit) Fjorden« ved »Akylli- arsorssoak« (9: Akuliaruserssuak) to Huse af Stolpeverk med Torvemur, et til Beboelse og et til Varer og Produkter; Stedet besattes med et Par Danske. For- soget flyttedes senere til Uvkusigssat. Kakilissat. Da den nordvestlige Del af Distriktet (Svartenhuk Landet, Upernivik Øen og Ubekendt Ejland) laa saa langt fra Kolonien, at det var umuligt at faa al Produktionen derfra indhandlet, og da en Del Mennesker flyttede dertil fra den 1791 nedlagte Koloni Upernivik, oprettedes 1794 »Forsoget Kakiliseit« paa Svartenhuk-Landets Ostside. Der opfortes et stort Hus til Vinterophold for nogle Gronlendere samt to danske Folk og Assistenten — til hvem der indrettedes ven aparte Afdeling«, og Stedet fik et mindre Fartoj til Togtning 1 Omegnen. Produktionen var saa god, at den maatte hentes af Skibet. Men da Efteraars- fangsten var yderst slet, og Befolkningen sultede, flyttedes Udstedet 1797 til UbekendtEjland. Her var ingen Vinterbopladser, men hvert Foraar flyttede mange hertil for at drive Sæl- og Hvidhvalfangst — og handle med Hvalfangerne. Allerede langt tidligere paatænktes Anleg af Hvalfangerstation her, men det opgaves forelobig. Da det nu bestemtes at flytte Udstedet ved Kakilissat til Ubekendt Ejland, skulde der gøres Alvor af Hvalfangstforsoget. Nakerdlox valg- tes dertil, fordi der var en Slags Bugt, der med visse Vinde kunde give Lz for Ski- bet, og det nye Anlæg dobtes „Ubekendt Eyland eller St. Pedershaab1)”. Hvalfangsten gav imidlertid intet Udbytte og nedlagdes 1799, og da Handel og Garnfangst: gav ringere Udbytte end ventet, nedlagdes Forsøget 1804, og Pro- dukterne fra Ubekendt Ejland afhentedes fremtidig fra Nügssuak. Under Krigsperioden 1807—14 led Distriktet meget ved Mangelen paa Varer og Materialier, og de fleste »Udsteder« nedlagdes interimistisk helt eller delvis. Kulbrydningen. 1775 opdagede Købmand Hammonp Stenkul ca. 11/2 Mil fra Kolonien. 1778 udsendtes »Bergstiger« PHAFF med 3 Arbejdere. De skulde tilige med Koloniens Mandskab og lejede Grønlændere fremskaffe Kul nok til Umånak og nogle af de nye Hvalfangeranlæg i Disko Bugt. Der udsendtes 2 Far- tøjer til Kultogtning. 1781 skulde Assistent Lars NIELSEN lede Kulbrydning om Sommeren med Kolonimandskabet. Umänak og Upernivik skulde forsynes derfra. Der skulde tillige gøres Forsøg »med Allun og Vitriols Raffinering«, men da dette viste sig urentabelt, opgaves det snart. Kulbrydningen gav Anledning til en veritabel Strejke, idet Kolonimandskabet 1781 erklærede at ville hjemgaa, hvis de ikke fik Løntillæg. Dette bevilgedes ogsaa, men før Ordren herom naaede frem, gjorde de sig 1782 »opsætsige« og nægtede paa 2 Mand nær at bryde Kul, 1) Rimeligvis til Minde om Handelens mangeaarige Skib »St. Peder«. ÜMANAK DISTRIKT 379 hvorfor Købmand, Missionær og Assistent maatte udføre Arbejdet. De strej- kende skrev en Forsvarsskrivelse til Inspektøren, men denne resolverede, at da »Genstridighed og alle Sammenrottelser« i Grønland er »dobbelte Forbrydelser«, skulde de alle mulkteres. Efter den Tid gik Arbejdet tilfredsstillende. Kulbruddet laa først i en Skrænt lige ud til Havet, men da her Arbejdet med at rydde Kulbænkene for Grus og Sten tog for lang Tid, flyttedes det 1782 til en Elv, »Kome« (9: Kük), hvor det vel laa længere fra Søen, men hvor Kullene var bedre og lettere tilgængelige; de kørtes til Udskibningsstedet paa Hjulbøre. Fra 1785 blev Bruddet befriet for at levere Kul til Upernivik. Det blev imidlertid stadig sværere at fremskaffe Kullene, fordi man lige fra Begyndelsen havde for- sømt at rydde Sten og Grus ordentlig tilside. Da derfor en Grønlænder 1797 6—7 km vest for »Kome« fandt et nyt ypperligt Brud ved »Sarfafıkken«!), blev dette straks taget i Brug. Det viste sig dog tømt allerede 1802. Man maatte da ty til det gamle Brud, men Kolonien maatte i den Anledning 1 2 Aar forsynes med engelske Kul, til man fik »den der staaende Fod« bortryddet. Under Krigen blev her gravet højst uregelret og uden Bortsprængninger, saa der 1816 var en Dybde af »50 Favne« til Kulaaren; Mandskabet maatte arbejde hele Sommeren, hvis Kolonien skulde forsyne sig derfra. Derfor toges et nyt, længere bortliggende Brud (Kaersuarssuk?) 1 Brug. Det var godt og lettilgængeligt. Kullene brødes om For- aaret oppe i Fjældet og fragtedes paa Slæde til Udskibningsstedet. — Herfra er Kulgravning vedblevet, dels til Kolonien, dels af Grønlænderne, til det nye Kul- bruds Anlæggelse 1905. Omkring 1850—60 brødes der nogle Aar Grafit i Distriktet (ved Kaersut). Paa Grund af sin temmelig isolerede Beliggenhed synes Distriktet at være gaaet fri for de fleste af de ødelæggende Epidemier, som hærgede den sydligere Del af Landet i sidste Halvdel af 18. Aarhundrede. Derimod hjemsøgtes det 1782 af en alvorlig Blodgangsepidemi, og 1812 af en pestagtig Sygdom, som bortrev 149 Mennesker; de fleste døde efter mindre end et Døgns Forløb. Næsten ingen angrebne kom sig. Sygdommen mentes tilført med engelske Hvalfangere, der om Foraaret laa omkring Ubekendt Ejland. Befolkningen i Distriktet fik derimod paa Grund af Epidemierne i Disko Bugt 1785—86 en ikke ringe Tilvækst, idet »mangfoldige Grønlændere flygtede dertil«. Ved Uperniviks Nedlæggelse 1791 fik den ligeledes en lille Tilvækst. Straks flyttede et stort Antal Mennesker ned i Distriktet, men allerede 1794 flyttede 110 tilbage igen. Under Krigen 1807—14 tildrog noget ganske lignende sig. 1793 talte Distriktets Befolkning 404 Individer paa 11 Bopladser; 1798 kun 375 paa 9, 1805 393 paa 11. Befolkningen var tidligere meget omflakkende; fra 1792 til 98 havde ialt 23 Bopladser skiftevis været i Brug. I Løbet af det 19. Aarhundred- er Bofastheden efterhaanden bleven stærkere. 1) I Umänax Bugten havde man for Skik at »fordanske« Stedernes Navne, blot ved at udtale dem paa Dansk med Tilføjelse af den bestemte Artikel: Sarfafikken, Ikerasakken, Seitokken etc. Denne morsomme Sprogbrug, som endnu kan høres hos enkelte gamle dansktalende Blandinger, kan forfølges tilbage til før 1790. 380 ÜMANAK DISTRIKT Missionen. Fra Begyndelsen af var der end ikke tænkt paa at skaffe Plads til en Missionær ved Umånak — udfra den mærkelige Betragtning, at »vi ej vente at nogen begiver sig saa vidt om de Nord«. Men 1765 oprettedes der alligevel en Mission, idet der ansattes baade Missionær og dansk Kateket. 1774 var der dobt 41 voksne foruden en Del Born. 1777 var der 90 dobte, deraf 13 voksne samme Vinter. Direktionen var saa bange for disses Sammenhobning ved Kolo- nistedet, hvor Missionær- og Skolehus var, at den endog truede Kobmanden, der havde udtalt Tvivl om Nodvendigheden af de dobtes Spredning, med Afsæt- telse(!). Senere, da Menigheden blev betydelig større, flyttede Missionær CAPPE- LEN 1791 til Umånatsiak »til Gavn baade for Missionen og Handelen). Til Aar 1800 var der ialt døbt 287 voksne og 226 Børn; der var i den Tid død 170, døbt og ægteviet 70 Par. Den første indfødte Kateket (en Søn af Købmand Hammond) ansattes 1775, senere efterhaanden flere. 1803 var der Kateketer ved Umänak, Uvkusigssat, Ümänatsiak, Ikerasak og Niakornat; Aaret efter tillige ved Såtut og Umiartorfik. — 1799—1817 var Distriktet Anneks til Jakobshavn, og i Krigs- aarene stod naturligvis Missionen i Stampe. 1832—54 var Ritenbenk Anneks til Umånak. Fra 1867 til 1894 boede der kun i kortere Perioder Missionær ved Umanak, ellers besørgedes Distriktet fra Jakobshavn, hvilket naturligvis ikke var til Gavn for Kirke- og Skolevæsen. Mineralogen GIESECKE opholdt sig i Distriktet Marts—Juli 1811. Dr. Rink boede der 1849—50. Senere har Drygalskis Ekspedition overvintret der 1891—92. 1807 blev en gammel døbt Grønlænder Peter beskyldt for Trolddom. Hans Landsmænd straffede ham ved, at hver voksen Mand gav ham to Slag af en Tamp. Inspektøren ønskede Rede paa, hvorfor »slig uordentlig Rettergang og Exekution« ikke var hindret. Det oplystes da, at kun de Danskes Nærhed havde bevirket, at han ikke — som ellers i slige Tilfælde — blev myrdet. — 1812 myrdede nogle Gronlændere, deriblandt enkelte døbte, en gammel Mand Kinauina og hans Hustru — de havde »paaført« Distriktet den ovenomtalte Epidemi ved Hekseri. Paa Vestsiden af Ubekendt Ejland er der lige ved Stranden en meget stor Klippehule med 2 Afdelinger, den yderste ca. 27 X 20 m, den inderste ca. 12 X 9 m. I den yderste af disse plejede Grønlænderne i ældre Tid at staa paa Foraars- fangst. De opslog ganske simpelt et Par Telte inde i Hulen. Af Vidnesbyrd om den ældre eskimoiske Bebyggelse i Umånak Distrikt skal (ifølge A. Bertelsen) foruden de talrige Hustomter og Grave særlig frem- hæves Forekomsten af nängissat: I Omraadet af Udstedet Nügssuak: ved Aumarütigssat (Hare Øen), ved Nû- ssak, Marrait (2 nångissat), Nügssütä, selve Udstedet lige ved Kirken; 1 Omraadet af Udstedet Niakornat: ved Serfat (2° nångissat); i Kaersut Omraade: ved Ikor- 1) Miss. Jansen tænkte paa at forlægge Missionen til Ubek. Ejl., men det op- gaves, uvist af hvilken Grund. UMANAK DISTRIKT 381 fat og ved Sarfarfik; i Umänak Handelsomraade: ved Narssärssünguak og ved Kajänguit (ved Kik), ved Agssakait og i Kangerdlorkigsok (»Smorhavnen«); i Ikerasak Omraade: ved Narssärssuk (ved Ümänatsiak), ved Nunänguak, ved Ikerasänguak, ved Augpilagtok og ved Karajak; 1 Sätut Omraade: ved Käma- vik (paa Ukalilik); i Uvkusigssat Omraade: ved Ituvninguak (paa Imerigsox) ; i Igdlorssuit Omraade: paa Schades Øer og ved Exttat. Angäkugssarfit findes: Nügssuar: ved Nüssak; Niakornat: ved selve Udstedet paa Nordsiden af den nestyderste Klippehumpel; Kaersut: ved Kingigtup ata; Umänak: ved Umangitsox (Kilakitsox), Kangätalikavsak (Sermiarssuit) og oven over Iter- Чак; Ikerasak: ved Kaersox og Tarajornitsup Kula (begge Ümänatsiak), ved Käkarssuatsiak, Ivnärssugssüp så og i Körünguak; Satut: ved Tügdligtalik, paa Naggorfik og i Bunden af Umiasugssuk Bugten ved Iterdlak; Uvkusigssat: ved selve Udstedet imellem Klippeblokkene; Igdlorssuit: ved Sarkâ og ved Exittat. Som Kivitor-Boer betegnes Steder (Huler) ved: Nügssuak: Nüssap auvfä, Мак Kiterdlek; Kaersut: ved Ikorfat; Ikerasak: Paornat (Storoen), Kangimut sangmissok (Umänatsiak), ved Naujat, Narssär- ssuk og ved Nakaigajugtox (Akuliaruserssuak); Sätut: ved Timerdlex (Tügdlig- talik) og ved Iterdlak (Umiasugssuk); Uvkusigssat: ved Akuliarusek og ved Kämavikavsak (Kexertat); Igdlorssuit: ved Ujaragssuak (Upernivik), ved Ki- ngussäk (her fandtes Resterne af en Mand fra Karrat, hvis Sønner endnu lever som gamle Mend) og mellem Karrat og Puto. Offer bragtes endnu for faa Aar tilbage, naar et farligt Sted mellem nedstyrtede Klippeblokke passeredes paa Vejen over Land fra Itivdliarssuk til Augpilagtok. - Der henlagdes da Spekstumper imellem Stenene; bruges endnu stadig ved Æghentning paa Sagdlex, hvor smaa Stykker Sæl- tarm henlegges ved de vanskeligst bestigelige Steder. Efter Traditionen havde Sagnhelten Kagssuk Hus ved Augpilagtox, ved Itivdliarssuk og paa Sagdlex samt en Revefelde ved Sermérdlat; styrtede en Kone sig i Havet fra Toppen af Pingingak af Angst for sin Mand, der forfulgte hende helt derop i Vrede over, at hun havde skaaret Hul paa et Skind, som hun skulde berede til en Fangeblere. Bestyrere. J. H. Bruun 1758—70. J.C. Hammond 1770—78. М. D. Muus 1778—80. J. Arnkiel 1780—82. N. D. Muus 1782—87. P. L. Bang 1788—89. J. F. Lammer- sen 1789—90. C. F. Kragstedt 1790—93. P. N. Randulph 1793—99. O. Rosen- stand 1799—1803. J. Rasmussen 1808—08. О.А. Winding 1808—-20. H. M. Fleischer 1820—51. Е. Hansen 1851—-70. Е. С. Boye 1870—80. А. Е. 8. Mol- drup 1880—91. О. A. Juncker 1891—94. H.C. В. Knuthsen 1894—99. L. У. 382 UMANAK DISTRIKT Matthiesen 1899—1900. J.C. Joensen 1900—02. J. С. Evensen 1902-03. L. У. Mathiesen 1903—13. Е. Andersen 1913-14. J. Е. О. Mathiesen 1914—. Bestyrere af Anlægget Niakornat. J. А. Mørch 1825—26. J.C. Petersen 1826—28. 8S. М. Cortzen 1829—30 P. М. Egede 1830—39. S. M. Cortzen 1840—70 (81). Bestyrere af Anlægget Nügssuak. J. A. Scheen 1794—96. М. L. Steenholdt 1796—99. 5. M. von Cappelen 1799—1800. М. Г. Steenholdt 1800—05. J.-P. Schade 1805—10. Prester. J. Gill 1765—71. P. Rasmussen 1771—77. Chr. Gjerloff 1777—83. P. Cap- pelen 1783—92. H. P. Jansen 1792—97. A. Ostermann 1797—99. (Under Ja- kobshavn 1799—1817). C.F. Jacobsen 1817—23. Н.Р. J. Beldring 1823—28. (Besorget fra Jakobshavn 1828—31). J. C. У. Funch 1831—37. M. Е. D. Ham- mer 1837—46. (С. Godske 1845). В. Г. С. Haase 1846-55. N. P. Simonsen 1855—58. С. U. T. Mielche 1858—67. (Med Bolig i Jakobshavn: М. Е. Balle 1867—70. О. У. Bøggild 1870—72. С. У. Rasmussen 1875—76). С. У. Rasmus- sen 1876—77. (Under Jakobshavn 1877—94). H. V. Baadsgaard 1894—1903. В. Sorensen 1903—07. Е. Jespersen 1907—09. В. J. Nielsen 1909—11. В. So- rensen 1911 — Ordinerede Overkateketer (under Jakobshavn): Е. J. Г. J. Berthelsen 1885—89. Н.А. J.T. Hansen 1890—95. Leger. А. L. Bertelsen 1905—. H. OSTERMANN. DE ENKELTE BOPLADSER Umanak. Umanak Gen, efter hvilken saavel Kolonistedet som Distriktet har Navn, ligger ca. 110 km inden for Mundingen af Ümänax Bugten i dennes sydøstlige Del. Kolonistedet ligger paa den østlige Side af Øens Sydpynt paa 70° 40° N. Br. og 52° У. Led. ca. 200 km retv. ММУ. for Jakobshavn. Husene ligger ved Bunden af en lille Vig, som 1 Forening med to udenfor lig- gende Smaager, Smedeoen (eller Petroleumsoen) og Kodoen, danner den lille, imod SO. aabne Havn. Indsejlingen finder Sted midt imellem de to nævnte Ger, idet Skibet maa holde sig klar baade af et fra Smedegens lave Nordnæs udgaaende Rev og af et Syd for Kodoen liggende Sker. Der er god Holdebund overalt, og saavel Ankring som Fortojning er lettet ved passende Afmerkning og en rigelig UMANAK DISTRIKT 383 KOLON FE N UMANAK. Maalestok 1: 3000 50 0 100 Meter Opmaalt af Alfr. Bertelsen 1919. Handelens Bygninger . С Kirkevesenets Bygmnger . Bestyrerbolig. 11. Kirke. Assıstentbolig. 18. frestebo/ig. Mandskabshus. 19. SKole. Butik og Proviantbod. ne Lægevæsenets Bygninger. Magasin . 20. Sygehus. . kul & Fadeverksskure. 21. Zægebo/ig. Petroleumshus Spækhus og Trankogeri. Bödker-og Tomrerverksted. Smedie Bager!. Bryghus Batters . Arudthus. Vden Nummer : Skure m.m. Ro Aingbolt. 384 UMANAK DISTRIKT Forsyning med Ringbolte. Havnen er god for alle Vinde; derimod er det meget almindeligt, at hele Havnebassinet fyldes med Kalvis fra Karajak Bræerne. Dyb- den 1 Havnen varierer imellem 5 og 13 m, hvilket er tilstrækkelig dybt til, at selv ret store Isstykker kan drive ind, særlig ved vedholdende ostlige Vinde. Der er derfor indrettet et særligt Signalsystem med Flagning m. m. til Oplysning om, hvorvidt Adgangen til Havnen er aaben eller lukket af Is. Knap et tusind Meter uden for Havnemundingen ligger en Banke, hvorpaa der som Regel vil findes nogle større Isfjælde grundstødte; herved dannes vel en ret god Beskyttelse for Havnen ogsaa imod Øst; men paa den anden Side kan undertiden ved Kalvning af Isfjældene paa Banken Vandet sættes i saa stærk Bevægelse helt ind i Havnen, at der ved Skibenes Fortøjning maa tages særlige Forholdsregler imod denne Eventualitet. | Skibenes Vandforsyning foregaar fra en Elv, der kommer ned paa Vestsiden af Ümänak Men i Bunden af den saakaldte Spraglede Bugt. Her er iøvrigt ogsaa en god og sikker Havn, der har den Fordel fremfor Havnen paa Ostsiden, dels altid at veere isfri, dels, hvad der er nok saa betydningsfuldt, at Skibene kan for- lade denne Havn med samme Vind, som skal bruges ud af Fjorden. Det er derfor ogsaa almindelig Skik, at Sejlskibene efter endt Losning og Ladning under rolige Vejrforhold og med faldende Vande bugseres fra Kolonistedet over til Havnen i Spraglede Bugt for der at afvente gunstig Vind til Afrejsen. Vinterisen brydes som Regel (med nordlig Vind) omkring Midten af Juni, og det nye Islæg dannes som oftest 1 sidste Halvdel af December. I Aarets forste 5—6 Maaneder foregaar da al Forbindelse med Umänak ved Slæde, og Slædevejene, som gaar ud igennem Havnen, straaler derfra ud til alle Sider; først i Maj Maaned begynder man som Regel at bekymre sig om Strommens Indvirkning paa Isen, og Vejen imellem Umanax Gen og Kodoen er den første, som maa opgives. Over Land er der ved Kolonistedet kun Slædekorsel til en 500 m Nordvest for Husene liggende (14 m dyb) større Indso, hvorfra der hver Vinter med Slede hentes Vand i Tønder til de danske Husholdninger. Bebyggelsen ved Umånak er stærkt sammentrængt; de europæiske Bygnin- ger ligger paa en ret jævn Skraaning i Stedets sydlige Del, medens Grønlænder- husene overvejende ligger mere nordligt, dels ved Foden af, og dels opad den lave Bjærgskrænt, som begrænser Pladsen imod Nord ; dog ligger en lille Gruppe Grøn- lænderhuse (6 ialt) i det sydvestlige Hjørne af. Kolonistedet. Af de europæiske Bygninger ligger alle Handelens Huse længst imod Syd og nærmest ved Stranden ; Lægebolig og Sygehus ligger noget længere oppe paa Skraaningen, omtrent midt paa Pladsen, og endelig ligger Skole, Kirke og Præstebolig Norden herfor. Bebyggelsen ved Ümänak gor et ret anseligt Indtryk, og der er tillige en vis smilende Ynde over Stedet, der ligger her som et Vidnesbyrd om Liv imellem de kolde og golde Omgivelser. Fra selve Kolonistedet er der paa Grund af de mod Nord, Vest og Syd omkransende, lave Klippestrøg egentlig kun Udsigt ud over Havnen imod Øst, og her standses Blikket endda i kun 7—8 km Åfstand af Stor- øens flade Bjærgmasse med de brat affaldende Vægge. Men stiger man op paa Ud- Pr. LXXTII ÜMANAK DISTRIKT Fig.5. Lægebaaden for Indgaaende til Umänatsiax. I Baggrunden Umänax Øen og Storøen med den for Distriktet karakteristiske Form af de høje og stejle Gnejsmassiver. A. Bertelsen fot. Oktober 1914. Fig.6. Kolonistedet Umanax, set fra Havnen. I Baggrunden til højre Fjældet Kilertinguit. A. Bertelsen fot. Juli 1915. Pr Le ОМАМАК DISTRIKT Fig.7. Lægebolig, Præstebolig og Kirke ved Kolonistedet Umänax. I Baggrunden Umanak Fjeldets stejle Top over det isskurede Gnejsunderlag. A. Bertelsen fot. Maj 1909. Fig.8. Kilertinguit Massivet set fra Umånak Øen. A. Bertelsen fot. Oktober 1914. UMANAK DISTRIKT 385 kigget lige Syd for Kolonistedet eller endnu hellere op til Signalflagstangen, knap 1000 m Vest for Husene, da aabner Udsigten sig pragtfuld til alle Sider, og man forstaar det Ry, der gaar af Umånak Bugtens særegne Skønhed. Umiddelbart imod Nord, i omtrent 2000 m Afstand, hæver sig Umånak Fjældets stejle, vildt kløftede, ubestigelige Klippespidser til over 1200 m Højde; i Nordvest tegner sig Upernivik Næsset og Ubekendt Ejlands skønne Linier; imellem dem skimtes de 125 km fjærne Fjældtoppe paa Svartenhuk Landet; Syd for Ubekendt Ejland følger saa Blikket ud over Umånak Bugtens Flade. I Sydvest stiger Nûgssuaxs Højland op af Havet med Kilertinguits knejsende Tinder, som minder Eskimoerne om deres Kvinders høje Haarsæt; i Syd og Sydøst fortsættes Fjældkæden, beklædt med evig Is og gennemskaaret af Bræer, saa langt Øjet kan følge. I Øst har man Kigget ind over Igssua og Umånatsiak Øerne med de altid af Isfjælde og Kalvis opfyldte Sunde; derefter følger АКаПатизекз lodrette Fjældvæg og Storøens mas- sive Klippeblok og endelig i Nordøst bag Såtut Øerne Bratningerne paa Uvku- sigssat Halvøen, og Agpat Øen, af de første danske Kolonister kaldet »Skurvede O«. Et vildt, forrevet Landskab, hvor de høje, stejle Klipper, Bræerne og Isfjæl- dene, alt — forener sig til et storslaaet og uforglemmeligt Skue. Klimaet ved Отапак kendetegner sig som et overvejende roligt Vejrlig med Afbrydelser af ofte stærke, men sjældent langvarige Storme ind eller ud af Bugten. Stærkest blæser Sydøst- og Sydvestvindene; de nordlige Vinde naar derimod sjældent med fuld Styrke saa langt ind som til Kolonistedet. I Efteraarsmaanederne indtil Islæggets Begyndelse blæser der næsten daglig en kold og ret stiv Østen. Taage og Regn er sjældne; Snefaldet ringe. Sommervarmen kan være ret betydelig, indtil + 15° C. i Skyggen; Vinteren er til Gengæld meget kold, — 30—35? C. Uger igennem. Som Folge af den ringe Nedbør og de golde Omgivelser er Ümänak kun i meget ringe Grad besværet af Myg. Midnatssolen skinner fra den 16. Maj til den 28. Juli; paa Grund af det lige . Nord for Kolonistedet liggende Fjæld ses Solen dog aldrig fra Husene i selve Midnatstiden. Mørketiden varer fra den 20. November til den 23. Januar; den Syd for Kolonistedet paa Nûgssuak Halvøen liggende Fjældkæde skjuler dog allerede Solen den 8. November og lader først den 4. Februar atter dens Straaler finde Vej til Husene i Umånak. I Dagene imellem den 8. og 25. November og imellem den 18. Januar og 3. Februar ser man dog i Middagstiden Straalerne fra den lavt staaende Sol kaste deres ildrøde Skær paa de omgivende høje Fjælde, sidst og først paa Kilertinguit-Fjældets Tinder. | Befolkningen bestod 1915 af 12 Danske og 206 Grønlændere (1905: 191 Grønlændere). Af de Danske var 4 voksne Mænd, 5 voksne Kvinder og 3 Pigebørn. Af de 94 mandlige Grønlændere var 34 gifte, 1 Enkemand, 59 ugifte, heraf 37 under 12 Aar. Af de 112 Kvinder var 10 Enker og 68 ugifte, heraf 26 under 12 Aar. Der fandtes 23 faste Bestillingsmænd (heri medregnet 2 Jordemødre og 2 Jorde- moderelever), 25 Fangere og 5 Fiskere. Der var 16 1. og 5 2. Klasses Fangere 1). 1) Af Hensyn til Kommunekassens Repartition er følgende Regler fastsatte: En Erhverver, som engang er kommen i Betragtning som »Sælfanger«, vedbliver at regnes Dansk Grønland. I. 25 386 UMANAK DISTRIKT Erhvervsbetingelserne ved Ümänax maa betegnes som gode; der er god Garnfangst og en Del &tok-Jagt efter Ringsæl, Kajakfangst af Storsel samt af Hvid- og Narhval, endvidere et ikke ringe Fiskeri af Hellefisk og til Dels af Hajer. Som en naturlig Folge heraf kommer Bierhvervene til at spille en meget underord- net Rolle; af væsentligere Betydning er kun Jagt paa Lomvier og Maager, lidt Indsamling af Stormfugleeg samt Fiskeri af Ulk og Fjordtorsk (üvar). Befolkningen er driftig, og dens Økonomi som Helhed betragtet ikke ringe. | En eller to Familier forlader Kolonistedet i et Par af Sensommermaanederne og flytter til Fangsthus, enten paa Umänak Øens Vestpynt eller paa Nordpynten. Teltliv er nu til Dags praktisk talt ophort. Af Brændsel maa Kullene tillægges langt den storste Betydning; hver Vinter brydes, navnlig 1 Maanederne Februar, Marts og April, betydelige Mængder Kul paa Fastlandskysten, især ved Kük; det almindelige Slædelæs, som en Dags Ar- bejde giver 1 Udbytte, er paa ca. 200 kg. Fra Kaersuarssuk Kulbrud hentes i de senere Aar stadig større og større Mængder »Kulsten«, og endelig er der en stor Udhandling af Kul ved Kolonistedet. Torv er det derimod meget vanskeligt at skaffe noget videre af ved Umanak, fattig som Gens Vegetation, og stor og gam- mel som dens Bebyggelse ег. Ogsaa Kvas (vissen Graapil og Dværgbirk) til Op- tending kan kun skaffes til Dagens Forbrug. Vand skaffes overvejende ved Smeltning af Kalvis; i Vintertiden tillige fra den tidligere omtalte Indso, om Sommeren derimod fra et lille Vandlob, der kom- mer ned over Skrenten, hvor de nordligste af Husene ligger. Af Kolonistedets 35 Gronlænderhuse er der ingen, der kan henfores til Type I; 28 er af Type II (heraf dog 4 Huse Overgangsformer fra Type I, de 3 med Jord- gulv og det fjerde Hus med ufuldstændig Panelering), 5 er af Type III og 2 af Type IV. Der findes Kakkelovn (hyppigst Komfur) i samtlige Huse, i 5 Huse endogsaa 2 hvert Sted. Alle Huse har Glasruder; i 6 Huse findes dobbelte Vinduer (»Forsatsvinduer«). I 1915 fandtes et Telt (Type III), 1 Konebaad, 29 Kajakker, 1 Træbaad, 44 Slæder med 223 Hunde, 36 Rifler, 23 Hajsnorer, 41 Hellefiskesnorer og 180 Isgarnt). som saadan, selv om han muligvis senere ved Sygdom eller ved Alderdom tvinges til udelukkende at ernære sig ved Fiskeri. Inden for Fangergruppen gælder atter det samme Forhold med Hensyn til de 3 Klasser, hvori Fangerne indbyrdes adskilles. Et helt korrekt Billede giver Oplysningerne altsaa ikke. !) Beregningen skriver sig fra Koloniens officielle Opgivelser i »Skematisk Ind- beretning«. Hertil er i al Almindelighed at bemærke: Sikre Opgivelser af Antallet af Telte af Type VI (Stovttelte) kan som Regel ikke ventes, idet det er almindelig Skik, at Stovten efter om Sommeren at have tjent som Teltbetrek, om Efteraaret anven- des til Sengklæder eller til Underbeklædningen. Snorer bliver ligeledes om Efteraaret meget ofte anvendte til Isgarn, oftest fordi Ejeren i Ojeblikket ikke har Raad til Anskaffelse af nyt — i Virkeligheden billigere — Materiale til Garnene. I Almindelig- hed gælder for Umänak Distrikt, at saa godt som hver voksen Mand ejer en Helle- UMANAK DISTRIKT 387 Administrative Forhold. Kolonistedet Umånak og Bopladsen Sermiarssuit udgør tilsammen Umanäk Kommune; Kommuneraadet bestaar af 3 Medlemmer; Moderne holdes ved Kolonistedet. Kommunekassens Indtægt var 1915: 1258 Kr. Udgiften beløb sig til 819 Kr., hvoraf 29 Kr. til Fattighjelp, 116 Kr. til Understottelser, 639 Kr. til Repartition og 35 Kr. til andre Udgifter. Umånak Kommune hører til Nordgronlands 9. Lands- raadskreds; Kolonistedet er Kredsens Valgsted. Kolonistedet er Hovedpladsen i Umånak Præstegæld; saavel Forstepræsten som Overkateketen 1 Ümänak Overkateketdistrikt har Bopæl her. Ogsaa Distriktslegen for Umånak Distrikt bor ved Kolonistedet, hvor lige- ledes Distriktets Sygehus findes. Endvidere er ved Ümänak tjenstgørende en dansk eksamineret Jordemoder, væsentligst af Hensyn til Jordemodereleverne, som oplæres her. "Meteorologiske Observationer har ved Umånak kun fundet Sted i Perioder. Handelen og de øvrige Koloniforretninger ved Umånak forestaas af en Koloni- bestyrer med Hjælp af en Assistent eller Volontør. I Handelens Tjeneste er ved Kolonistedet yderligere 19 Mand, 1 dansk Fartøjsfører og 18 indfødte, dels til Tjeneste ved Fartøjerne, dels som Haandværkere eller Arbejdsfolk. Produktionen udgjorde 1915: 300 Tdr. Spek, 45 Tdr. Hajlever, 21 Tdr. saltet Hellefisk, 456 Sælskind (heraf 92 af Storsæl) og 13 kg Narhvaltand, tilsammen indhandlet for Kr. 3318, det er Kr. 13 pr. Individ. Udhandlingen androg Kr. 24490. De almin- delige aarlige Udgifter ved Kolonistedets Drift er ca. 4500 Kr. Befolkningen havde indestaaende i Sparekassen Kr. 818 paa 15 Konti. De offentlige Bygninger ved Umånak er: Kirke, Skole, Præstebolig, Sy- gehus, Lægebolig, Provianthus, Butik og Proviantbod, Magasin, to Kul- og Fade- værksskure, Petroleumshus, Krudthus, Spækhus og Trankogeri, Værksted (Bød- ker- og Tomrer-), Smedie, Bageri, Bryghus, Bestyrerbolig, Assistentbolig og Mandskabshus. Kirken, opført 1835, er af Bindingsværk med Bræddebeklædning og Brædde- tag med Tagpap. Den er 12,5 m lang og 6 m bred; heraf udgør dog kun 9,5 m i Længden selve Kirkerummet. De andre 3 m optages dels i Midten af en Forstue, dels til venstre af Kirkens Kulskur, til højre af et Ligkammer. Udfor Indgangen findes et Bislag med en i 1899 udsendt Klokke. I Kirken findes Prædikestol, Orgel, Døbefont (udsendt i 1889), Alter med Knæfald og Altertavle, skænket Aaret efter Kirkens Indvielse af den danske Menighed ved Umånak, væsentligst ved Bidrag af Købmand Н. M. FreiscHer, »Kirkens Velgører«; Kalk og Disk er af Sølv, skænkede af Menigheden i 1903; der er desuden 2 Lysekroner af Messing, fiskesnøre. Da Indsamlingen af Oplysningerne til »Skematisk Indberetning« afsluttes ved Kalenderaarets Udgang, bliver Opgivelsen af Antallet paa Isgarn altid for lavt, idet det er Reglen, at en Fanger begynder Garnfangstsæsonen med nogle faa Garn og efterhaanden forøger disses Antal, eftersom Udbyttet tillader og opfordrer dertil. I Gennemsnit maa man i Umånak Distrikt i Fangstperioden regne med mindst en halv Snes Isgarn pr. Hus. AD 388 UMANAK DISTRIKT 2 store Messingstager og 2 mindre Pletstager. Kirken er en lille og ret uanselig Bygning, som nu næppe kan rumme den gronlandske Menighed ved Stedet. Kirkegaardene, 4 i alt, den sidste indviet 1906, ligger i et Par sammenhæn- gende Dalstrog paa Vestsiden af de, Kolonistedet mod Vest nærmest begrænsende Klipper. Deres betydelige Udstrækning hidrorer til Dels fra, at der i Koloni- sationens forste Tid kun fandtes indviet Jord ved Kolonistedet, hvorfor det var Skik blandt de dobte ved Udstederne, forelobig blot at biseette Ligene, for saa om Vinteren paa Slæde at fore dem til Kolonistedet, hvor de skulde begraves. Skolen, opfort 1794, overflyttet fra Godhavn, er en Stokverksbygning med korslagte Hjørner. og tjæret Bræddetag. Den er 9,5 x 5,5 m og indeholder 2 Værelser og Køkken samt 1 Loftsværelse og 2 Pulterkamre. Indtil 1895 benyt- tedes den til Bolig for Missioneren; den er dog nu meget utæt og i det Hele ikke længer tidssvarende. En ny Skolebygning er nu (1920) under Opførelse. Presteboligen, opfort 1895, 14,5 X 8,7 m af Bindingsværk med dobbelt Bræddebeklædning og spaantækket Tag. Huset afgiver en god og rummelig Bolig paa 6 Værelser, hvoraf 2 Loftsværelser, endvidere Kokken og Spisekammer. Der er 2 Bislag, det ene indeholdende 2 Forraadsrum. Af Type som Præsteboligen i Egedesminde. Sygehuset, opfort 1880, 12 X 5,5 m, er af Bindingsværk med dobbelt Bræddebeklædning og med spaantækket Tag. Bygningen indeholder tre, noget lave Værelser samt Kokken med Spisekammer i et Bislag mod Vest; det ene Væ- relse benyttes til Bolig for Sygeplejersken. Moderne Operationsmateriel og Senge- udstyr; Telefon til Lægeboligen. Bygningen var uden Tvivl i sin Tid Grønlands bedst indrettede Sygehus, og benyttedes da ogsaa fra 1888 til 1910 som Assistent- bolig. Kan endnu gore Fyldest i et Distrikt af Storrelse og med en Bebyggelses- maade som Umanax Lægedistrikt. Sygehuset er ved Indhegning forbundet med Lægeboligen, saa at der imellem dem er dannet en aflukket Gaardsplads. Legeboligen, opfort 1907, 15,5 X 9m, er en Bindingsverksbygning med udvendig Plankebeklædning og indvendig dobbelt Bræddebeklædning; Isolerings- pap baade imellem Yder- og Inderbeklædningerne samt indvendig Papbekleed- ning. Tagpapkledt Tag. Indeholder 7 Værelser, hvoraf de 2 paa Loftet — det ene af Verelserne benyttes som Apothek — desuden Kokken med Spisekammer og 2 Forraadskamre. En god og tidssvarende Bolig af Type som Lægeboligen i Ege- desminde. Provianthus, opfort 1856, stenmuret Hus, 27 X 6 m, hvorover en Etage, 10,5 X 9 m af Bindingsværk med Bræddebeklædning. Spaantag. Butik og Proviantbod, opført 1861, 22,5 x 6,5 m, er en bræddeklædt Bindingsverksbygning med Spaantag. Udenfor Butikken et Bislag, 1 Butikken Disk, Reol og Hylder. Paa den sydlige Gavl er ophængt en Klokke. Magasin, opfort 1853, 12,5 x 8,7 m, af Bindingsverk med Skifertag. Stort Loftsrum. 2 Kul- og Fadeverksskure, opforte henholdsvis 1886 og 1901 af Torv og Sten med Bræddetag. UMANAK DISTRIKT | 389 Petroleumshuset paa Petroleumsoen (tidligere Smede- eller Torvegen), opfort 1908 med Stenmure og halvfladt Tag af Brædder. Krudthuset, isoleret, Sonden for »Udkigget«, opfort 1873 med Stenmure og tagpapkledt Bræddetag. | Spækhus og Trankogeri, opfort 1860, 29 x 12 m, stenmuret Hus med Skifertag. Dels inde, dels paa en indhegnet Plads udenfor er anbragt: 2 Jernked- ler, hver paa 10 Tdr. med Fyr og Skorsten, 1 Finkepresse, 2 Trankasser af Træ paa henholdsvis 180 og 80 Tdr. samt 9 Trankasser (Klarekasser) af Jern, 2 paa hver 110 Tdr., 2 paa hver 45 Tdr., 1 paa 35 Tdr. og 4 paa hver 20 Tdr. Værksted (Bodker- og Tomrer-), opfort 1852, 11 x 5 m, bræddeklædt Bindingsværksbygning med Spaantag. | Smedie, opfort 1852, 5,5 X 5,5 m, er en bræddeklædt Bindingsverksbygning med tagpapklædt Bræddetag. Den indeholder muret Esse med Bælg, Ambolt, særligt Filekammer med Filebænk. Bageri, opfort 1848, 5,5 X 4,7 m. Stenmuret Hus med Bræddetag; Lofts- rummet benyttes som Sejlloft. Bageriet indeholder moderne Æltemaskine og fritstaaende Bageovn. Indtil 1904 benyttedes Huset som Mandskabshus, udsty- _ теб med 4 Standkojer. Bryghus, 7,5 x 7m. Murene er bræddeklædt Bindingsværk, Taget fladt Bræddetag. Indeholder 1 Maltkværn og to 4 Tdr.s Kobberbryggekedler. Bestyrerboligen, opfort 1871, 12,5 x 8m. En Stokværksbygning med Bislag. Indeholder 7 lune, men noget smaa Værelser, heraf 2 paa Loftet, hvor der ogsaa findes 2 Pulterkamre, desuden Kokken, Spisekammer og 2 Kældere. Spaantækket Tag. Var oprindelig beregnet til 2 Familier; Handelsassistenten med Familie beboede indtil 1888 de to sydligste Værelser; Kokkenet var til fælles Brug for begge Familier. Af Type som Bestyrerboligen i Egedesminde. Assistentboligen, opfort 1910, 12,5 x 8m. Af Bindingsværk med Planke- beklædning udvendig, og dobbelt Bræddebeklædning indvendig; Isoleringspap baade mellem Yder- og Inderklædningerne, og desuden indvendig Papbeklædning. Tagpap paa Taget. Indeholder 6 Værelser, hvoraf 2 paa Loftet, det ene i en Kvist- udbygning; Kokken og Kælder. 2 Bislag og ved den ostlige Gavl en Platform med Trappe og Gelænder. En god og tidssvarende Bolig. Bestyrerboligen, Provianthuset, Magasinet, Værkstedet og Assistentboligen er ved Indhegninger samlede til en sammenhengende Gruppe Huse med mel- lemliggende Gaardspladser. Mandskabshuset, opfort 1904, 5,5 X 3,7 m, er et Gronlenderhus af Type IV med tagpapklædt Tag. Indeholder 1 Værelse, Kokken og Forstue. Alle Bygninger hviler paa Sten- eller — de nyeste — paa Betonfundament. Lægeboligen og Assistentboligen er gulmalede med rode Tage; saa godt som samt- lige øvrige Bygninger er rodtjærede (finsk Tjære), Stenhusene og Smedien dog dels sorttjerede (Kultjære), dels hvidtede. A. BERTELSEN. 390 | UMANAK DISTRIKT Historie. Ümänak Øen var beboet for Kolonisationen, saavel paa Ostsiden ved den nuværende Plads, som paa Vestsiden forskellige Steder. Ifølge Ordre ‘/4 1761 flyttedes »Colonien Nordsoack« 1761—63 til »Ommenack-Qen« som den til Koloni bedst egnede Plads i »Stickende Jacobs Bugt« Kolonien har intet dansk Navn. Det grønlandske Navn betyder »det hjseerteformede« og refererer sig til Øens mægtige Fjæld, der set paa Afstand synes at rejse sig kegleformet lige op af Havet"). I den første Tid bestod Kolonien kun af de fra Nûgssuaxk flyttede 3 Bygninger: Vaanings-, Proviant- og Spekhus. Vaaningshuset var saa indskrænket, at da Kolo- nien 1765 fik Missioner, maatte Assistenten, der var gronlandsk gift, flytte i »Vildmandshus«, for at Præsten kunde faa hans Værelse. Et nyt Provianthus udsendtes 1777, og det gamle indrettedes til Missionerbolig. Fra Midten af 1770-erne stod Kolonien i Stampe, dels paa Grund af flere uhel- dige Aar, dels fordi der flyttede mange Mennesker til Stedet. Der maatte i den aarlig tilbagevendende Trangstid uddeles meget Proviant til Befolkningen. Fra ca. 1783 kom der bedre Gang i Koloniens Handel, og den gik stadig fremad. Af CAPPELENS Beskrivelse fremgaar det, at der (vistnok netop ca. 1783) har væ- ret Tale om Nedlæggelse, fordi Kolonien ikke betalte sig. Men allerede omkring 1790 begynder den at betegnes som »en af de vigtigste Kolonier i Norden«. Dens »Mellemaar«, der 1783 kun var sat til 150 Tdr. Spæk og 640 Sælskind, forhøjedes 1787 til 1700 Rdl., 1789 til 2800 Rdlr., 1798 endog til 3500 Rdlr. Endnu ved Slut- ningen af 1780-erne var den aarlige Produktion næppe over 300 Tdr. Spæk; 1795 hjemsendtes 578, 1798 694, 1802 endog 980 Tdr. I denne hurtige Opblomstring var Garnfangsten ene Skyld (jvfr. Distriktsbeskrivelsen). Bygningerne var 1787: Vaaningshus, Stokværk, 17 x 11 Alen, med Kvist og Flagstang, 1 Stue til Købmanden, 1 til Assistenten, samt Køkken. Stokværks- hus, tilhørende Kulbruddet, med Stue og Køkken til Mandskabet. Provianthus og Spækhus af Bindingsværk. Bødkerværksted (med »Bødkerhauge«), Bryghus, Smedie, Kulhus og 2 Materialhuse, alle af Tørv og Sten. Besætningen var 1789: Købmand, Assistent, Bødker, Tommermand, 2 Kokke (den ene til Missionen), 4 »Arbejdskarle«. — 1794 fik Kolonien sit første Inspektørbesøg. Dets Virkning sporedes snart. Der anlagdes flere Udsteder (jvfr. Distriktsbeskrivelsen). Mandskabet forøgedes; 1796 bestod det af Tømmermand, 3 Bødkere, 2 Kokke, Smed, 4 danske og 2 nationale Arbejdskarle. Der anskaffes Dæksfartøj og ned- sættes Ringbolte »til Betryggelse for Skibet«. Der skaffedes ogsaa mere Husrum. Missionærboligen (forhen Provianthus, Bindingsværk, 8 X 11 Alen, med Brædder udvendig, Præstekoner, som boede deri, fik deres Helsot deraf. 1794 bragtes da Uperniviks tidligere Missionærbolig, af Stokværk, dertil som Missionshus. Det gamle Hus blev Mandskabshus. 1804 opførtes nyt, stort Spækhus af Kampesten. — Allerede 1780 opsendtes 1) Med Hensyn til den hyppige Anvendelse af Navnet bør det erindres, at Grønlæn- deren sammenligner saadanne Fjældformationer med et Hjærte med Spidsen opad. Mursten indvendig, kun 1 Stue) var utæt og meget kold; de 3 første UMANAK DISTRIKT 391 en stor Jerngryde til Forsog med Tranbrænding, som dog ikke blev til noget. Under Krigen 1807—14 tvang Forholdene til at gore Forsog dermed, men forst 1815 forte det til storre Resultat; da udbrændtes 209 Tdr. Fra 1818 foregik Tran- brændingen regelmæssig. Saadanne Uheld som Overvintring og Udeblivelse af Skib — der naturligvis maatte virke hojst generende ogsaa for Handelen ved en saa isoleret Koloni — traf ofte Ümänak. 1771, 1777, 1782 og 1784 maatte Skibet overvintre, hvorved Kolonien fik et stort ekstra Mandskab til at tære paa sine Beholdninger. Værst af alt var dog Forholdene under Krigen 1807—14. I 6 Aar fik Kolonien intet Skib. 2 eller 3 Gange hentedes der med Deksbaaden lidt Forstrækning fra Disko Bugt, og lidt bragtes op paa Slæder. De værste Mangler var Ammunition og især Fade- verk. Med Proviant til de Danske klarede Kolonien sig forbavsende godt, men al Handel gik efterhaanden 1 Staa, og de fleste Udsteder nedlagdes. Endelig 1813 kom »Hvalfisken« til Umånak, men først 1815 kunde der atter udgives fuld Kost- ration, og det varede mange Aar, for Handelen kom paa Fode igen. Hertil bidrog dog ogsaa, at Skipperne »privat medbragte adskillige nodvendige og lokkende Vare, som vi ej desværre blive forsynede med fra Handelen«. — 1845 forsvandt Skibet »Tordenskjold« paa Oprejsen til Ümänak. Allerede tidligt forsøgtes Havebrug i Umänak. 1784 havde Købmanden en Have, og 1785 hentede Miss. Cappelen Jord fra Satut til en lignende, hvor han dyrkede Gronkaal, Roer, Spinat og Karse. 1793 havde Kolonien 58 Indbyggere, hvoraf kun 1 udobt. 1798 var der 70, 1805 69, alle dobte. 1849 var Befolkningen vokset til 127, som boede i 6—7 Huse. Allerede omkring 1775 var der i Ümänax et Skolehus, der tillige benyttedes som Kirke. 1835 indviedes den nuverende Kirke. Omtrent 1840 fik Kolonien nyt Skolehus. Siden 1892 bruges den gamle Prestebolig som Skole, men skal nu afloses af en ny og tidssvarerde Bygning. Som fremragende og betydende i den Umdnax’ske Befolkning gennem Ti- derne bor nævnes Slegterne Hammond (Stamfader Kobmand H.), Leibhardt (Stamfader, se Uvkusigssat), Ramsoe (Stamfader dansk Matros Ludvig R.) og Fleischer (Stamf. Kobmand H. M. F.). Paa Koloniens Kirkegaarde findes Gravminder bl. a. over Kobmand H. M. Fleischer og Hustru, Assistent Р. N. Egede, Skibsforer Moberg (1 1883), Bestyrer A. Moldrups og Assistent Elmqvists Hustruer. — Desuden vides her jordede bl. a. Kobmand Hammond, Kobmand Gloersen, Assistent J. P. Schade og Volontor Kirchheiner. Hi OS Rae Sermiarssuit. Bopladsen Sermiarssuit ligger paa Nügssuak Halvoens Kyst са. 12 km retv. S. for Kolonistedet, hvortil det horer saavel administrativt som handelsmessigt. Husene ligger 1 en lille græsbevokset Lavning, knap et Hundrede Meter fra Stranden ved en Vig, der dannes af en ringe Indskering i det smalle Forland om- trent 1 km Vest for Sermiarssuit Bræen. Imod Syd, indad mod Land, i næppe 392 UMANAK DISTRIKT mere end 1000 Meters Afstand fra Husene, hæver Fjældet sig brat til meget bety- delig Hojde og gor derved Stedet til et af de solfattigste Steder i Gronland. Trods Breens Neerhed er Isforholdene i det Store og Hele som ved Kolonistedet; kun ved Isbruddet er Isen ved Sermiarssuit paa Grund af Stromskæring gerne ufarbar en 14 Dages Tid forend ved Kolonistedet. Erhvervsforholdene er som ved Ümänax : dog er der — som 1 det Hele langs Fastlandskysten — et betydeligt rigere Hvidhvaltræk, ligesom den Omstændig- hed, at den ved Kolonistedet om Efteraaret konstante »Godt Vejrs-Osten« ikke bleser ved Sermiarssuit, hvor Seen da netop gerne er rolig og blank, bevirker, at der her i Oktober—November kan nedlægges en Del Ringsæl, medens det ved Umänak er langt vanskeligere at faa Øje paa Sælen i den oprørte So, svagt og kort- varigt som Aarstidens Dagslys er. Af Brændsel bruges overvejende Kul, som dels brydes ved Ivnakavsak, dels om Sommeren samles paa Agssakait Bræens Overflade; men desuden er der for Beboerne let Adgang til at forsyne sig med Torv, Kvas og Lyng. Indtil de allerseneste Aar har det været almindelig Skik, at storste Delen af den i det hele driftige Befolkning forlod Stedet 1 Slutningen af Ар: og paa Slæde — ogsaa med Konebaad paa Slæde — kørte til Kekertat, hvor de blev Sommeren over til henimod Udgangen af August Maaned. I de sidste Par Aar har saadan Udflytning dog ikke fundet Sted. Befolkningen bestod i 1915 af 47 Grønlændere (1905: 57), nemlig af 23 Mænd, hvoraf 8 gifte, 1 Enkemand og 14 ugifte, herunder 7 Drenge, samt af 24 Kvinder, 8 gifte, 1 Enke og 15 ugifte, deraf 9 Pigebørn. Der var 14 Fangere (10 ‘Iste og 4 2den Klasses Fangere) samt 1 Fisker. En af Fangerne er ansat som Læser. Pladsens 7 Huse er alle af Type II; dog danner 4 Huse Overgangsformer imellem Typerne I og II, idet 1 Hus fuldstændig mangler Træpanel, og 3 Huse kun har delvis Panel. Alle Huse har Ovn og Glasruder. Der findes 1 Konebaad (f. T. uden Betræk), 14 Kajakker, 8 Slæder med 35 Hunde, 16 Rifler, 2 Hajsnører og 100 Isgarn. BERGEN Historie. Navnet betyder »Jøkelpladsen« og har Hensyn til den nærlig- gende lokale Bræ. Stedet nævnes ikke i Cappelens Beskrivelse. Allerede i Mand- talslisten for 1793 optræder dog »Sermersut« med 25 Mennesker, deraf 16 udøbte; 1798 har »Sermisutten« 21 Beboere, alle døbte; 1805 kun 18. 1850 bor her 84. Sermiarssuit hører ligesom Umånatsiak til de Steder, hvor gamle eskimo- iske Skikke endnu findes bevaret. Or Nugssuak. Udstedet Nûgssuax ligger paa Nügssuak Halvoens vestligste Fremspring са. 115 km retv. Vest for Kolonistedet Ümänax. Med faa Kilometers indbyrdes Afstand springer her to Nes ud fra Halv- ÜMANAK DISTRIKT 393 øens Kyst, et større sydligere og et mindre nordligere, paa hvilket sidste Udstedet er beliggende. Næsset skyder sig ud i sydvestlig Retning, og Husene ligger dels yderst paa Spidsen, dels langs den imod Sydøst vendende Side af Næsset. Udad til Søs ligger uden for og imellem de to nævnte Næs nogle lave Smaa- øer, i hvis Nærhed Vandet paa mange Steder er grundt og skærfyldt. Der er dog rene Sejlløb saavel nord- som sydfra; af disse gaar det sidstnævnte Løb Sønden om alle Øerne og har tilstrækkelig Dybde til at kunne passeres af Skibe. Ved Indsejlingen i Havnen er der endnu en Række Skær, som Skibe maa holde sig klar af; Løbet gaar tæt Sønden om Skærene. Til Støtte for Indsejlingen er der paa Fjældene opført 3 Varder, og Udstedets Bygninger benyttes som Ankermærker. Skibene ankrer i god Holdebund (Lerbund) paa mellem 12 og 22 Meters Dybde. Der er i Havnen en Ringbolt, ligesom der til Hjælp ved Fortøjning er lagt en Kæde om en lille Holm, der danner det inderste Led i den ovennævnte Skærrække. Medens den Pynt, hvorpaa Husene ligger, yder en godt beskyttende Afgrænsning af Havnen imod Nord, kan Storme af Sydvest sætte svær Dønning over hele Havnen. Gennemgaaende er Havnen meget lidt generet af Is; kun i Maj og Juni kan under Isbruddet i Umånak Bugten Adgangen til Tider være noget besvær- liggjort. Foruden at tjene som Ventested for Skibe, der af den stundom endnu i Juli ubrudte Vinteris i Umånak Bugten hindres i at besejle denne, anløbes Havnen ikke helt sjældent af skotske Hvalfangere, naar disse om Foraaret gaar nordpaa. Vinterisen ligger ved selve Udstedet i Almindelighed fra December til Maj, men allerede i Marts bliver Isen i Omegnen mange Steder saa strømskaaren, at den ikke længere kan benyttes til Slædekørsel. Imidlertid skraaner Landet over- alt saa jævnt ned imod Kysten, at man omtrent hvorsomhelst er i Stand til at køre op derpaa og saaledes kan køre inden om de ufarbare Strækninger af strøm- skaaren Is. En bekvem Vej til Udstedet Niakornat gaar iøvrigt over Land op paa Nugssuak Halvøen lige Øst for Nügssuak Husene og endende f. Eks. med Nedkørsel til Isen ad Itivdlek Elvlejet ca. 8 km Vest for Niakornat. Ogsaa sydpaa til Udstedet Заткак i Ritenbenk Distrikt gaar en lignende Slædevej over Land. En meget benyttet, men noget besværlig Fodsti fører til den til Handelsomraadet hørende Boplads Nügssütä. Den Pynt, som Husene ved Nügssuak ligger paa, er lav, og sammen med de udenfor liggende Øer fremkalder den Mindet om de sydgrønlandske Skær- gaardsegne. Nedbøren er baade Sommer og Vinter ret betydelig; Landets jævnt affaldende Terrasser er dækkede med sammenhængende Hede- eller Kærvege- tation. Bær findes der saa godt som ikke, ligesom Forekomsten af Tørv er meget ringe. Som Brændsel benyttes overvejende Kul, til Optænding dog Kvas, Lyng- ris og Drivtømmer. Kullene brydes dels paa Hare Øen, dels paa Fastlandet ved Alianaitsunguak og ved Navdluarssuk. Drikkevandet hentes om Sommeren dels fra en lille Elv, dels fra Kilder i Udstedets Nærhed; om Vinteren benyttes ude- lukkende Kalvis. Polarnatten varer ved Nûgssuak fra den 20. November til den 23. Januar. 394 UMANAK DISTRIKT Befolkningen bestod i 1915 af 59 Gronlændere (1905 51), nemlig 9 Ægte- par, 1 Enkemand og 19 ugifte Mænd, hvoraf 10 under 12 Aar. Af 30 Kvinder var 4 Enker og 17 ugifte, heraf 11 under 12 Aar. Der var 17 Fangere (11 1ste og 5 2den Klasses); ingen Fiskere. Der er ved Udstedet ansat en Udstedsbestyrer, en Kateket og en Jordemoder. Befolkningen er driftig og dygtig, og nogle af Umånak Distrikts mest frem- ragende Kajakfangere findes ved Nüûgssuak. Derimod er Befolkningens Oko- nomi ikke særlig udviklet. Udstedets Beliggenhed ved Distriktets yderste Grænse tet ved det aabne Hav og med et usikkert og ofte afbrudt Isleg giver Erhvervsforholdene deres Særpræg i Sammenligning med andetsteds i Umänak Distrikt. Hovederhvervet er Selfangst, forst og fremmest Jagt paa Ringsæl fra Kanten af Vaager Vinteren igennem, derefter Kajakfangst af Remmesæl (mindst 100 Dyr om Aaret) i Forsommerens Tid, og ligesaa af Hvalros (omtrent en Snes om Aaret) 1 Efteraarsmaanederne. Der er fremdeles en betydelig Fangst af Hvid- og Narhval, ligesom der fanges en Del gammel Gronlandssæl og Blæresæl. Garn- fangst er derimod af underordnet Betydning, og ütor-Jagten endnu ubetydeligere. Hvidbjorn nedlægges nu og da. I Sommertiden plejer en stor Del af Befolkningen at flytte bort fra Udstedet, særlig til Egnen om Nüssak, 30 km Syd for Udstedet; her drives dels Sælfangst, dels Rensjagt paa Nügssuak Halvøen, hvorved der i Sommerens Lob kan ned- lægges en Snes Dyr. Andre af Udstedets Beboere flytter endnu længere imod Syd og telter ved Atä, 85 km Syd for Nûgssuak, af Hensyn til det derværende Ang- magssat-Fiskeri. Iøvrigt har Fiskeri kun mindre Betydning for Nügssuak’erne; der fiskes lidt Hajer samt en Del Ulke og Fjordtorsk (так), som her ogsaa an- vendes til Hundefoder. Af Bierhverv maa fremhæves Jagten paa Ederfugle og Lomvier; paa de nærliggende Øer samles en Del Terneæg. Af ikke ringe Be- tydning saavel for Udstedet selv, som for de omliggende Pladser, er den ved Nüg- ssuak stedfindende anselige Produktion af Kobberemme. Der er ialt 10 Gronlænderhuse ved Nügssuak; af disse er 2 Huse Overgangs- former (med ufuldstændigt Trægulv og Panel) imellem Typerne I og II, 6 Huse er af Type II og 2 Huse af Type III. Et Hus mangler Ovn og har Stovtruder; ellers har samtlige Huse Ovne (et Hus 2 Ovne) og Glasruder. I det ene Hus af Type Ш findes dobbelte Vinduer (»Forsatsvinduers). Af Erhvervsredskaber fandtes i 1915 2 Telte (1 af Type III og 1 af Type IV), 4 Konebaade, 1 Træbaad, 19 Kajakker, 6 Slæder med 54 Hunde, 22 Rifler, 9 Haj- snører, 51 Isgarn og 2 Aabentvandsgarn. Nügssuak udgør tilligemed Bopladsen Nügssütä Nügssuak Kommune; Kom- muneraadet bestaar af 3 Medlemmer; Møderne holdes ved Udstedet. Kommune- kassens Indtægt var i 1915: 674 Kr.; Udgiften var: 354 Kr., nemlig til Fattig- hjælp: 0 Kr., til Understøttelser: 56 Kr., til Repartition: 254 Kr. og til andre Udgifter: 44 Kr. Udstedet hører til Nordgrønlands 8. Landsraadskreds. UMANAK DISTRIKT 395 Handelsforretningerne ved Nûgssuak besorges af Udstedsbestyreren. I 1915 var Produktionen: 268 Tdr. Spek, 4 Tdr. Hajlever, 1 Ræveskind (blaat), 376 Sælskind (heraf intet af Storsæl), 3 Hvalrosskind og 16 kg Narhvaltand, tilsammen indhandlet for 2722 Kr., det er Kr. 27 pr. Individ. Udhandlingen belob sig til 4782 Kr. Udstedets Driftsudgifter var i 1915 328 Kr., hvoraf 32 Kr. til Togtningen. Befolkningen havde indestaaende i Nordgronlands Sparekasse: 2078 Kr., fordelt paa 5 Konti. Af offentlige Bygninger findes ved Nügssuak: Kirke- og Skolebygningen, 8,8 X 4,7 m med et Bislag. Bræddeklædt Bindingsverksbygning med tagpapkledt Bræddetag. Indvendig ved en Brædde- “veg delt i 2 Rum; i Kirkerummet findes Prædikestol, Harmonium og Alter. Bygningen er oprindelig i 1874 opført paa Spidsen af Næsset; 1 1884 flyttedes den til sin nuværende Plads paa en Forhojning i Terrænet nogle Hundrede Meter lengere inde paa Nesset. Kirkegaarden ligger Vest for Kirken. 3 Spekhuse, af hvilke det nyeste er opfort 1915. Det er en 11 X 6 m stor, bræddeklædt Bindingsverksbygning med Cementgulv og Spaantag. Af de to ældre Spækhuse er det ene ligeledes en bræddeklædt Bindingsverksbygning med Bræddetag, 12 x 6 m, medens det andet er et gronlandsk Hus af Type I, 6 X 5 m. Proviantbod og Butiksbygning, opfort 1852, 6 x 5 m; af bræddeklædt Bindingsverk (Sydmuren dog af Mursten) med tagpapkledt Tag. Loftet benyttes som Pakrum. Vaaningshus, uvist hvornaar opfort, 10 X 7 m; gronlandsk Hus af Type III med tagpapklædt Tag. Indeholder 2 Værelser og Køkken. Det nye Spekhus er graamalet, de øvrige Træbygninger sorttjærede. A. BERTELSEN. Historie. Stedet har intet dansk Navn. Det gronlandske Navn betyder »Stor- neesset«. Selve Pladsen kaldtes tidligere »Itejak« (Giesecke 346 ; Betydning ubekendt). Stedet har været beboet for Kolonisationen. 1758 anlagdes »Kolonien Nord- soack« he, men flyttedes 1763. Derefter synes det at have været ubeboet en lang Aarrekke, thi 1794 oprettedes her et »Forsog«, som besattes med Gron- lendere. Det lagdes under Ritenbenk og bestyredes af Assistenten. Der skulde drives baade Hvalfangst og Handel. Det forste Aar var Produktionen saa betydelig, at Stedet for Fremtiden maatte anlobes af Upernivikskibet. Det kneb dog med at holde Gronlenderne ved Stedet. 1796 fik en Blanding, Jens Amager, en Belonning, fordi han bosatte sig der og drog en hel Del Gronlændere med sig. 1798 boede her 56 (kun 1 udobt), og samme Aar fangedes den forste Hval. 1799 blev Stedet »Handels- og Hvalfanger-Anleg«. Det danske Mandskab bestod af Assistent, Tommermand, Bodker, Hvalfangerformand og 1 Matros, og der opfortes et Stokverkshus. Anlegget forsynedes direkte fra Danmark efter Rekvisition af Ritenbenks Kobmand. Det paatænktes endog at gore det til selvstændigt Etablissement og legge Upernivik derunder som Anleg. — Det svarede dog ikke til de store Forventninger, hvorfor Besætningen snart blev re- 396 UMANAK DISTRIKT duceret, og da det mentes at ville være heldigst, lagdes det 1804 ind under Umä- nak. Nu blev Hvalfangsten kun en Bisag, medens Garn- og anden Fangst skulde soges drevet op. Stedet forsynede sig med Kul fra Haregen. 1810 nedlagdes Anlægget midlertidig; Grønlænderne flyttede bort, og kun fra Foraar til Efteraar boede en Dansk dér for at føre Tilsyn med Husene. 1813 og 1815 blev der dog forøvet Indbrud af engelske Hvalfangere. »Da det er uvist, naar Norsoak atter kan blive besat,« tog Koloniskibet 1815 alle derværende Produkter og løse Effekter bort. 1818 skulde et Skib hente Stok- værkshuset og hvad der ellers kunde medtages. Det kom for sent; forinden var der øvet Hærværk af engelske Matroser, som ituslog Vinduer og Døre og endelig satte Ild paa Huset, som helt nedbrændte. 1825 blev Stedet paany besat fra Ritenbenk, hvortil det nu vedblev. at høre som Udsted til 1896, da det atter lagdes under Ümänak. Paa en Pynt, kort Nord for Udstedet, staar den mærkelige saakaldte »Bjorne- fælde«, en 41/2 m lang, ligesaa bred og godt 2 m høj Bygning med en 1 m lang Ind- gang mod Øst. De metertykke Mure er opført meget omhyggeligt af naturlige firkantede Stenblokke. Bygningen omtales første Gang af Povl Egede, som dog ikke selv havde set den. Senere har Giesecke og Rink opmaalt den. Den første har hørt et Sagn om, at den nordgrønlandske Herkules Tuningajak ifølge et Vædde- - maal har opført den i en eneste Nat. I Nutiden siges Sagnhelten Kågsagssuk at have opført den til Bjørnefælde. Den er dog ganske utvivlsomt opført af Europæere. Giesecke tænker paa Jens Munk og hans Mandskab, men disse har aldrig været der. Andre har tænkt paa et overvintret Hvalfangermandskab. Men det rimelig- ste er vel, at den er et Værk af Nordboerne, saaledes som ogsaa Povl Egede fik det berettet. H. OSTERMANN. Nugssuta. Bopladsen Nügssütä ligger ca. 4 km retv. SSV. for Udstedet Nügssuak paa den sydligste og storste af de to under Udstedet omtalte Pynter, fra hvilken Pynt Nügssuak Halvoens Navn oprindelig stammer. Pladsen ligger paa Pyntens Nordside lige inden for den yderste Odde; Kysten er aaben, og Husene er opførte tæt ved Stranden i en lille Dalsenkning mellem lave Klippehumpler. | Administrativt og handelsmæssigt hører Bopladsen til Udstedet Nügssuak. En Fodsti forer fra Bopladsen til Udstedet inden om den mellemliggende Bugt; Stien, som almindelig benyttes til Handelstogter, forer over en ved Tobruddets Indtræden vanskelig passabel Elv. Paa Grund af Stromforholdene er Islegget ved Nügssütä end mere ustadigt end ved Nügssuak; Fangstfelterne, som er fælles for de to Pladser, ligger netop ikke sjældent om aabne Stromsteder udfor Nügssütä. Erhvervsforhold og Teltpladser er som ved Udstedet; en enkelt af Pladsens Familier plejer om Foraaret at flytte i Fangsthus ved Nüluk, 15 km syd for Nügssuak. Befolkningen bestod i 1915 af 42 Gronlendere (1905: 26), nemlig 19 Mænd, UMANAK DISTRIKT 397 hvoraf 7 gifte og 12 ugifte, af hvilke 8 var under 12 Aar. Af 23 Kvinder var 2 Enker og 14 ugifte, hvoraf Halvdelen under 12 Aar. Der fandtes 7 Fangere (alle 1. Klasse); ingen Fiskere. En Fanger er ansat som Kateket. Pladsens 4 Huse er alle af Type II, og Husene er alle forsynede med Ovn og Glasruder. Yderligere forefindes 1 Telt (Type VI), 2 Konebaade, 7 Kajakker, 4 Slæder med 26 Hunde, 10 Rifler, 3 Hajsnorer, 31 Isgarn og 1 Aabentvandsgarn. A. BERTELSEN. Historie. Navnet skal betyde »Nügssuaks Navneaarsag«. Pladsens nuværende Bebyggelse skriver sig fra Aaret 1873, da to Familier flyttede hertil fra Nüssak. Flere Hustomter vidner dog om Pladsens Beboelse i eldre Tid. H. OSTERMANN. Niakornat. Udstedet Niakornat ligger paa Nordsiden af Nügssuak Halvøen ca. 70 km retv. VNV. for Kolonistedet. Udstedet ligger paa et lavt og sandet Nes, i hvis yderste Del et Par Klippe- humpler hever sig brat affaldende til alle Sider. Husene er samlede gruppevis, en storre Gruppe, hvori bl. a. alle Handelens Bygninger, yderst 1 Lavningen imel- lem de omtalte Klippehumpler, derefter en ligeledes betydelig Husgruppe ved Foden af og lige Syd for den inderste og mindste af Humplerne, og endelig en mindre Gruppe Huse ved Næssets Udspring fra Kysten. Nesset peger imod Nord, og ved dets Vestside er en Vig, hvori selv Skibe kan ligge fortojede. Der er Varder paa de omliggende Fjælde; Indlobet er rent, og Ankringen foregaar i god Holdebund med omtrent 35 Meters Dybde; til Hjælp ved Fortojningen findes en storre og to mindre Ringbolte. Havnen er dog ganske ubeskyttet imod Nord, hvorfra Vind og So kan staa uhindrede ind, ligesom Havne- bassinet navnlig ved Nordenvind ofte fyldes med Is. Paa Grund af den ret betyde- hge Dybde kan selv temmelig store Isfjælde drive ind paa Ankerpladsen. Vinterisen ligger 1 Almindelighed 1 god og farbar Stand om Udstedet fra Januar til Juni; kun ved Spidsen af selve det bebyggede Nes plejer der i Maj Maaned at aabne sig et Stromsted, som man dog let undgaar ved at kore udenom samme. I dette Stromsted skydes om Foraaret ved Lurejagt fra Strandkanten et mindre Antal Fjordseler, og Næssets nordostlige Odde har faaet sit Navn, Kamavik, efter den, der saaledes udøvede Jagt. Som antydet under Omtalen af Udstedet Nüg- ssuak, fører flere Veje fra nævnte Udsted over Land til Niakornat, dels over Fjæl- dene tet langs Kysten, dels ad Elvlejerne lengere inde paa Halvoen. Ogsaa mod Ost er der Sledevej over Land til Udstedet Kaersut, i det Store og Hele folgende Strandkanten, kun ved Nessene ved Serfat og Ikorfat paa et kortere Stykke op over vanskeligt fremkommeligt Terræn. Naar Landet ikke er altfor snefyldt, kan de omtalte Veje ogsaa benyttes af Fodgængere, saalænge indtil Isbruddet paa de storre Elve forhindrer Passagen over disse. 398 UMANAK DISTRIKT Den fremherskende Bjærgart i Egnen om Niakornat er en mørk Basaltbrec- cie, hvorved Stedet — set 1 nogen Afstand — faar et eget dystert Præg hvilende over sig. Kommer man nærmere til Pladsen, vil man dog dels langs Foden af de omtalte Bjærgknolde, dels omkring en umiddelbart ved Husene beliggende min- dre Indso finde en ikke ringe Vegetation, der 1 ho] Grad bidrager til at mildne det forst modtagne Indtryk. Som ved alle Pladserne i Ümänax Bugtens ydre Del er der ogsaa ved Nia- Kornat en ret betydelig Nedbor. Drikkevand skaffes om Vinteren og delvis ogsaa om Sommeren ved Smeltning af Kalvis, om Sommeren tillige fra et nærliggende mindre Vandlob, som opstaar ved Sneens Smeltning paa Klipperne inden for Landtangens Udspring. Befolkningen ved Niakornat bestod i 1915 af en dansk Familie paa 2 Med- lemmer og 118 Gronlendere (1905: 147), nemlig 60 Mend, hvoraf 23 var gifte, 2 Enkemænd og 35 ugifte, af hvilke de 21 var under 12 Aar. Af de 58 Kvinder var 5 Enker og 30 ugifte, deraf 21 under 12 Aar. Der var 28 Fangere (20 1. og 2 2. Klasses) samt 4 Fiskere. Ved Udstedet er ansat en dansk Udstedsbestyrer, en Kateket og to Jordemodre. Befolkningen er en flittig, men ret uokonomisk Fangerbefolkning. Fangst- felterne ligger — iseer ved aabent Vand — forholdsvis tet ved selve Udstedet, hvorfor Kajakkerne sjældent fjærner sig ret langt fra Pladsen. Hovederhvervet er Selfangst, forst og fremmest Fangst af Ringsæl 1 Isgarn og ved ütor-Jagt, men der er ogsaa betydelig Kajakfangst af Storsæl, baade af Blæresæl og af ung og gammel Gronlandssæl. Ogsaa af Hvid- og Narhval fanges mange, dels fra Kajak, dels i Aabentvandsgarn. Endvidere drives ved Niakornat hele Aaret rundt et betydeligt Hajfiskeri; der er iseer to meget benyttede Fiske- pladser, begge 1 1 km.s Afstand, henholdsvis Ost og Vest for Udstedet. Sammesteds fiskes ogsaa, men paa dybere Vand og kun i Vintermaanederne, en Del Hellefisk. Som Bierhvery skydes i Efteraarsmaanederne paa Landet ved Vajgattets nordre Ende (indenfor Marrait og Nüssak) indtil en Snes Rensdyr aarligt; af Landvildt nedlægges iovrigt en Del Harer, Reeve og Ryper, af Sofugle iser Maager, Lomvier, Tejster og Ederfugle. Foruden Ulke og Fjordtorsk (йтак) fiskes ved Niakornat forholdsvis mange Haaisinger (»Rodspætter«). Et Par af Pladsens Familier plejer i Foraarstiden at ligge 1 Telt ved Sang- missoK (ca. 15 km Vest for Udstedet) for at være Iskanten og dennes rige Dyreliv saa meget nærmere; indad Fjorden, ved Serfat (ca. 20 km mod Øst), ligger et en- kelt Fangsthus, hvortil en Familie fra Niakornat som Regel flytter ud 1 Efter- aarsmaanederne for der at drive Hvidhvalfangst 1 Aabentvandsgarn. Udover disse anforte Undtagelser forlader Befolkningen som Regel ikke Udstedet. Af Brændsel anvendes ved Niakornat overvejende Kul, Kvas og Spek; derimod er Torvene overalt i Pladsens Nærhed for stærkt blandede med Sand til at kunne benyttes til Brændsel. De fleste Kul brydes ved Ikorfat (ca. 30 km Ost for Udstedet) og bliver hentede dels med Baad, dels med Slæde; mindre Mæng- ” der af Kul hentes fra Kernertuarssuk (ca. 15 km imod Vest). UMANAK DISTRIKT 399 Ved det tidligere nævnte Serfat-Næs er der et Vegstensleje, som dog i vore Dage er saa godt som uden Betydning for Befolkningen. Et Grafitleje, som et Par Gange i kortere Perioder har været Genstand for metodisk Bearbejdelse, findes Sydvest for Niakornat, en halv Snes Kilometer inde i Landet, i ca. 485 Me- ters Hojde. Den gronlandske Bebyggelse ved Niakornat bestaar af 21 Huse, hvoraf 1 er af Type I, og 3 er Overgangsformer imellem Typerne I og II, nemlig et Hus med Jordgulv og ufuldstændigt Træpanel og to Huse med Trægulv, men ligeledes med ufuldstændigt Panel. 12 Huse er af Type II og 5 af Type Ill. Der er Ovn i samtlige Huse, i et af Husene (af Type III) to Ovne. Som Vinduesmateriale be- nyttes kun Glasruder; i et af Husene af Type Ш findes dobbelte Vinduer (»Forsats- vinduer<«). Af Erhvervsredskaber fandtes i 1915: 1 Telt (Type VI). 3 Konebaade, 4 Træbaade, 32 Kajakker, 22 Slæder med 144 Hunde, 36 Rifler, 28 Hajsnorer, 147 Isgarn og 2 Aabentvandsgarn. Udstedet Niakornat udgor en egen Kommune; Kommuneraadet bestaar af 3 Medlemmer. Kommunekassens Indtægt var 1 1915: Kr. 964: Udgiften var Kr. 524, nemlig til Fattighjælp Kr. 29, til Understottelser Kr. 18, til Repartition Kr. 431 og til andre Udgifter Kr. 46. Niakornat horer til Nordgronlands 8. Landsraadskreds og er Kredsens Valgsted. Fra Aarene 1886-91 foreligger en sammenhængende Række Optegnelser over klimatologiske Observationer, anstillede ved Niakornat. Handelsforretningerne forestaas af Udstedsbestyreren. Udstedets Produk- tion var i 1915: 293 Tdr. Sælspæk, 69 Tdr. Hajtran, 638 Sælskind (hvoraf 44 af Storsæl) og 27 kg Narhvaltand, i alt indhandlet for Kr.3542, det er Kr.30 pr. In- divid. Udhandlingen belob sig til en Verdi af Kr. 6069. De almindelige Drifts- udgifter ved Udstedet udgjorde 1915 Kr. 648, hvoraf Kr. 57 til Togtningen. Befolkningen havde 1 1915 Kr.8862 indestaaende i Nordgronlands Sparekasse, fordelt paa 7 Konti. Af offentlige Bygninger findes ved Udstedet: Kirke, Skole, 3 Spækhuse, Materialskur, Proviantbods- og Butiksbygning samt Vaaningshus. Kirken, opfort 1874, 8 x 4,5 m, er et gronlandsk Hus af Type III med tag- papkledt Tag. I Kirken findes Prædikestol, Alter med en trearmet Lysestage samt Kalk og Disk (de sidste brugtes indtil 1903 ved Kolonistedet). I 1903 afgaves yderligere fra Umänak Kirke dennes hidtidige Klokke, som ophængtes i et nytil- bygget Bislag til Kirken i Niakornat. Kirkegaarden ligger, vanskeligt tilgænge- lig, paa Sydvestsiden af den yderste af de to Klippehumpler, hvormed Nesset ender. Skolen, opført 1907, 3 X 3,5 m, af Bindingsverk med Stenmure og med tagpapkledt Breeddetag. 3 Spekhuse, hvoraf det nyeste er opfort 1911, 11 X.6 m. Det er en brædde- kledt Bindingsverksbygning paa Cementfundament og med Cementgulv; godt Loftsrum med Spaantag. Af de to ældre Spækhuse er det ene et gronlandsk Hus 400 UMANAK DISTRIKT af Type I, opført 1853, 12 x 11 m, medens det andet, opført 1872, 12,5 x 9 m, er af bræddeklædt Bindingsværk med tagpapklædt Bræddetag. Materialskur, opfort 1852, 2,5 X 2,5 m, bræddeklædt Bindingsværk med fladt Bræddetag. Proviantbods- og Butiksbygning, opført 1839, 5 x 3,7 m, bræddeklædt Bindingsværk med Spaantag. Vaaningshus, opfort 1823, overflyttet fra Ümänatsiak, 7 x 5,5 m, er en spaantækket Stokverksbygning, indeholdende Forstue, Kokken, 1 Stue og 1 Kammer, alt med meget indskrænkede Pladsforhold. Materialskuret, Proviantboden og Vaaningshuset er rodtjerede, det ene af de gamle Spækhuse er sorttjeret og det nye Spekhus rodmalet. A. BERTELSEN. Historie. Udstedet har intet dansk Navn. Fra forst af kaldtes det »Hovedet«, en Gengivelse af dets gronlandske Navn (»De hovedformede«), som naturligvis har Hensyn til Formen af det Nes, paa hvis Hals Pladsen ligger. — Stedet har veret beboet for Kolonisationen. Senere var det »somme Aar Opholdssted for Gronlenderne for Hvidfiskefangstens Skyld« (Cappelen). 1799—1800 dreves her Garnfangst under Ledelse af Kolonist LEIBHARDT. Forsoget lykkedes særdeles godt. Da derfor Anlægget paa Ubekendt Ejland tri- vedes slet, orduedes det 1802 saaledes, at Underassistenten og Bodkeren, som ellers overvintrede der, nu skulde drive Garnfangst ved Niakornat om Vinteren. 1804 lagdes Stedet ind under Anlægget Nigssuak, saaledes at dettes Besætning drev Garnfangst der om Vinteren. Under Krigen 1807—14 nedlagdes begge Pladser. 1823 blev Stedet »Anleg«, og Ümänatsiaks Stokverkshus flyttedes dertil som Bolig for den bestyrende Assistent. Stedet blev besejlet af Koloniskibet, og der indrettedes senere Tranbrænderi. 1839 bestod Mandskabet af Kok, Bodker og om Sommeren 2 Matroser. Produktionen var samme Aar 380 Tdr. Spek, 32 Rens- skind, 2900 Sælskind, 5 Narhvalstænder og 89 Kobberemme. — 1849 boede her og paa den nærliggende Boplads »Sermersox« (Sangmissok) 122 Mennesker. 1870 blev Niakornat almindeligt Udsted, men dets Tranbrænderi vedblev at bestaa til 1905. Paa Kirkegaarden findes Gravminder over Købmand S. М. CoRTZEN og Hustru og Underassistent C. F. V. HENRIKSEN og Hustru, Stedets Bestyrere 1 henholdsvis 41 og 24 Aar. — Som betydende her kan nævnes Slægterne Совт- ZEN, Lovstrom (Stamfader svensk Bødker Johs. L.) og Kruse (Stamfader dansk Kok Johan K.). H. OSTERMANN. Kaersut. Udstedet Kaersut ligger paa Nügssuak Halvoens Nordkyst ca. 25 km retv. VNV. for Umanak. Der strækker sig her et stort og jævnt skraanende Forland ned fra den 9 kin sydligere liggende Bjærgryg, og nederst paa denne Fjældskraaning ligger Udste- DENT NV UMANAK DISTRIKT Fig.9. Huse ved Udstedet Nûgssuak. A. Bertelsen fot. April 1915. Fig. 10. Udstedet Niakornat. Arnold Heim fot. 1909. Efter Tavle XV i Medd. om Grønland XLVII. Dansk Grønland I. Pr DVI UMANAK DISTRIKT Fig.11. Udsigt fra Kaersuarssuk mod SV. Arnold Heim fot. 1909. Efter Tavle XI i Medd. om Grønland Bd. XLVIL. Fig. 12. Indgangen til Kulbruddet Kaersuarssuk. A. Bertelsen fot. April 1907. ÜMANAK DISTRIKT 401 dets Huse tæt ved Stranden paa en Kyst, der imod Ost er fuldstændig aaben, medens den imod Vest — omend ufuldstændigt — skærmes ved et lille frem- springende Nes. Vandet er dybt tæt ind under Land, og Ankerbunden er god, men baade Vind og So fra Ost, som her er meget hyppig, staar uhindrede ind i Havnen, hvori Vandet ogsaa jævnlig kan sættes i stærk Bevægelse ved Kalvning af nærliggende Isfjælde. Vinterisen ligger i Almindelighed fra Januar til Juni. Der er ikke særlige Strømsteder; men Isen plejer som Regel i Begyndelsen af Juni Maaned at blive jævnt daarlig over det hele, omtrent paa samme Tid overalt. Fra Udstedet er der en let farbar Vej over Land saavel for Fodgængere, som for Slæder til det en Snes Kilometer østligere liggende Kûk; mod Vest fører en ret besværlig, men me- get benyttet Fodsti til Bopladsen Kaersuarssuk. Udstedets Beliggenhed er tiltalende; Omegnen er frodig; mellem de let be- stigelige Granitbakker strækker sig græsbevoksede Sletter og Enge. Ud over Havet ses oprullet som et Panorama Umånak Bugtens Nordside med dens Klippeøer og Halvøer, medens Baggrunden dannes af Kilertinguit Fjældets. imponerende Masser, omgivet af den evige Højlandsis. Befolkningen bestod i 1915 af 67 Grønlændere (1905: En dansk Familie paa 7 Medlemmer samt 78 Grønlændere); der var 10 gifte Mænd, 2 Enkemænd og 16 ugifte Mænd, hvoraf 7 under 12 Aar; 10 gifte Kvinder, 5 Enker og 24 ugifte Kvinder, hvoraf 13 under 12 Aar. Der var 16 Fangere (10 Iste og 6 2den Klasses) samt 1 Fisker. Der er ved Stedet ansat en Udstedsbestyrer, en Kateket og en _Jordemoder. Befolkningen er ret driftig og særlig okonomisk. Dens Hovederhverv er Sæl- fangst, først og fremmest af Ringsæl (ütor-Jagt og Garnfangst), dernæst ogsaa af Storsel (Kajakfangst i Efteraarsmaanederne). Desuden spiller Fangst af Hvid- og Narhval en betydelig Rolle; der fanges op imod et halvt Hundrede Hvid- hvaler aarlig, dels fra Kajak, dels i Aabentvandsgarn, for hvilken Fangstmaade Egnen afgiver særlig gode Betingelser. Af Betydning er ogsaa Fiskeriet af Hellefisk i Vintertiden, dels en 3—4 km Nord for Husene, dels ud for Sarfarfik, samt Haj- fiskeriet om Foraaret forstnævnte Sted. Af Bierhverv drives lidt Rensjagt i Lan- det bag Kaersuarssuk (til Fods op over Hojlandsisen paa Snefjæld), hvorved der aarlig i Tiden Juli—September nedlegges et Par Dyr. Af Landvildt maa iovrigt Ryperne fremhæves. Yderligere skydes der ей Del Lomvier, Ederfugle (over- vejende Kongeederfugle), Maager og Tejster, samt fiskes — som overalt i sæl- fattige Perioder — en Del Ulke og Fjordtorsk (üvar). Ikke ringe Biindtegter tilflyder Befolkningen i Kaersut fra den nærliggende Kulbrydningsstation; dels er her i Sommertiden — særlig under Skibsekspedition — Anvendelse for megen daglonnet (saakaldt: lejet) Arbejdskraft, dels benyttes her hele Aaret rundt en Del kvindelig Hjzlp til Husholdningen, Rengoringen, Syning og Pasning af Skindbekledning m. m. Endelig aftager Stationen alt overflodigt Vildt, Fisk og Skind. En stor Del af Befolkningen flytter regelmessigt Foraar og Efteraar til Fangst- Dansk Gronland I. 26 402 UMANAK DISTRIKT hus, af hvilke der findes 7 i alt 1 Omegnen af Kaersut, nemlig 3 ved Ikorfat, 2 ved det østre Kaersuarssuk, 1 ved Sarfarfik og 1 ved Kugssangasstnguak. Her drives om Foraaret især ütor-Jagt, om Efteraaret især Fangst ved Aabentvandsgarn. Det hænder ikke saa sjældent, at et Fangsthus forbliver beboet hele Sommeren, stundom ogsaa hele Vintertiden igennem. Som Brændsel benyttes ved Kaersut ganske overvejende Kul, dels Affald fra Kaersuarssuk, dels Kul, brudte ved Patorfik, Sarfarfik eller Kük. Iøvrigt er der ogsaa let Adgang til Torveskæring og Indsamling af Kvas. Drikkevand hentes i Sommertiden fra en nærliggende Elv; i Vintertiden smeltes mest Kalvis. En 3—4 km oven for Husene findes 1 en Hojde af ca. 400 m oppe paa Fjæld- skraaningen’ et Grafitleje, som tidligere har været Genstand for metodisk Ud- nyttelse. Der er ved Udstedet 12 Gronlenderhuse, heraf 11 af Type II (det ene dog med ufuldstændigt Panel) og 1 af Type III; i alle Huse findes Ovne og Glas- ruder (i 5 af Husene findes 2 Ovne i hvert Hus). Af Erhvervsredskaber fandtes 1 1915 1 Telt (Type VI), 2 Konebaade, 4 Træ- baade, 16 Kajakker, 16 Slæder med 103 Hunde, 21 Rifler, 8 Hajsnører, 62 Isgarn og 3 Aabentvandsgarn. Udstedet Kaersut udgor sammen med Bopladsen Kaersuarssuk Kaersut Kom- mune; Kommuneraadet bestaar af 3 Medlemmer; Moderne holdes ved Udstedet. Kommunekassens Indtegt udgjorde 1915 616 Kr.; Udgiften var 375 Kr., nemlig til Fattighjelp 0 Kr., til Understottelser 54 Kr., til Repartition 279 Kr. og til andre Udgifter 42 Kr. Kaersut horer til Nordgronlands. 8. Landsraadskreds. Ved Kaersut er i Aarhundredets Begyndelse gennem en længere sammen- hængende Aarrække anstillet regelmessige meteorologiske Observationer. Handelsforretningerne ved Udstedet bestrides af Udstedsbestyreren. Pro- duktionen udgjorde i 1915: 171 Tdr. Sælspæk, 18 Tdr. Hajlever, 1 Ræveskind (blaat), 109 Sælskind (alle af Ringsæl) samt 101/2 kg Narhvaltand, i alt indhandlet for Kr. 1826, det er Kr. 16 pr. Individ. Udhandlingen belob sig derimod til Kr. 10615 (Kulbrydningsstationens Indflydelse!). Udstedets almindelige Drifts- udgifter udgjorde 210 Kr., hvoraf til Togtning Kr. 35. Befolkningen havde i alt 2265'Kr. indestaaende i Nordgronlands Sparekasse, fordelte paa 14 Konti. Af offentlige Bygninger findes ved Udstedet: Kirke- og Skolebygningen, opfort 1911, 9,5 x 5,6 m med 2 Bislag; gron- landsk Hus af Type III. Indvendig ved en Bræddevæg delt i 2 Rum med Indgang gennem hvert sit Bislag. I Kirkerummet, som er det største, 5,6 X 5,6 m, findes Prædikestol og Alter med 2 Messingstager, Kalk og Disk. Kirkegaarden ligger lige oven for (Syd for) Kirken. 2 Spekhuse, opførte 1877, henholdsvis 6,9 x 5 og 6,2 x 3,8 m; gronland- ske Huse af Type I. UMANAK DISTRIKT 403 Krudthus, opfort 1905 paa en Klippehumpel tæt Syd for Husene, af Sten med tagpapklædt Bræddetag. Proviantbod- og Butiksbygning, opført 1903, 7 x 3,8 + 5х 4,4 m, af bræddeklædt Bindingsværk med tagpapklædt Bræddetag. Butikken er nu meget for lille for den Handel, som er bleven en Folge af Kulbrydningsstationens An- læggelse. Vaaningshus, uvist hvornaar opfort, 9,4 X 4,4 m. Gronlandsk Hus af Type III med Spaantag. Indeholder 2 Værelser og Køkken; er ikke længere tids- svarende. Proyiantbod- og Butiksbygningen er kultjæret. OR wae Historie. Udstedet har intet dansk Navn. Det gronlandske Navn betyder »Klipperne« (egentlig: det som er berøvet sit Dække о: Jord og Gronsver etc.) og har Hensyn til de nogne Omgivelser. Stedet saavelsom det kort Osten for liggende Kaersuarssuk (ikke det nu- verende Kulbrud) har veret beboet for Kolonisationen. Omkring 1780 var de dog kun »somme Aar Opholdssted for Grønlænderne om Sommeren. De forsøge her Hvidfiske-Fangsten, for Resten ikke storre Fangst, end som til deres Ophold kan behoves« (Cappelen). Endnu 1850 var Kaersut en saa sjældent besøgt Som- merplads, at man endog ikke sjeldent kunde skyde Rensdyr lige ved Teltene. Omkring 1865 blev Pladsen besat med en dansk Baadsmand og hans gron- landske Familie, som drev Garnfangst og efterhaanden drog en Del Mennesker til Stedet. H. OSTERMANN. Kaersuarssuk. Bopladsen Kaersuarssuk ligger paa Nordsiden af Nügssuak Halvøen ca. 3 km retv. NV. for Kaersut, til hvilket Udsted Bopladsen hører saavel admini- strativt som handelsmessigt. Paa en lille fremspringende Gnejskulle ligger Kulbrydningsstationens euro- pæiske Bygninger, og et Par hundrede Meter Sydost herfor bag en Forhojning 1 Terrænet ligger langs Kanten af den ca. 10 m hoje Brink, hvormed Fjældet ender ud imod Stranden, 16 Gronlenderhuse, som alle skylder Mineanlægget deres Tilblivelse. En Kilometer Nordvest for det omtalte Næs, hvorpaa Stationen ligger, skyder et større Elvdelta sig ud fra Kysten, og imellem disse to Fremspring dannesen Bugt, dertjener Anlægget som Havn. Ankring er lettet ved iøjnefaldende Ankermærker; Holdebunden er god, og der er de fornødne Ringbolte til sikker For- tøjning. Havnen er imidlertid fuldstændig uden Beskyttelse imod Nord, ligesom herliggende Skibe ofte besværes af Kalvis og mindre Isfjælde. Der er i Havnen en Bro, og Vandet er ved denne saa dybt, at Storbaade kan lægge til ved Broen. Skibe maa derimod ligge saa langt ude, at deres Lastning kun kan foregaa ved Pramme, hvorved der dog som oftest pr. Dag kan lastes imellem 125—150 Tons. Vinterisen ligger som Regel fra Januar til Juni; der findes ikke særlige Strøm- steder, men ud for de omgivende Elvmundinger plejer Isen at blive usikker ret 26% 404 UMANAK DISTRIKT kort Tid efter, at Elvene om Foraaret er begyndt at lobe, hvorfor man da maa kore en mindre Strækning over Land inden om de ufarbare Steder. Som ved Ud- stedet Kaersut bemærket, forer en til de daglige Handelstogter benyttet Fodsti langs Stranden fra Bopladsen til Udstedet; imod Vest forer ligeledes en Fodsti til den 3 km retv. VNV. for Stationen beliggende Kulmine. Vejen gaar forst over det tidligere omtalte brede Delta, dannet af en Elv, der er opstaaet ved Smelte- vandet fra tre nærligsende Breer, og derefter op paa den nederste, morænedæk- kede Terrasse af det Vest for Elven liggende Basaltfjeld »Slibestensfjældet, for endelig, til Dels ad Stiger gennem en Kloft i Fjældets ud imod Havet ca. 50 m hoje Klint, at fore ned til Kulminen, der er beliggende lige ved Havfladen. Ved Foden af Klinten findes et af Naturen dannet Plateau, som efter at Mine- driften er sat i Gang, er bleven inddæmmet og forhøjet til en Højde af ca. 3 m. Plateauet benyttes dels til Opbevaringsplads af Kul (indtil 1400 Tons), dels til et Opholdshus for Minearbejderne under deres Maaltider og lignende, dels ende- lig til Skinneanlæg til Kullenes Transport fra Minen forbi et Vejehus til en Ud- skibningsbro, hvorfra Kullene styrtes i Pramme. Der er saa ringe Dybde ud for Minen, at end ikke Storbaade kan legge til ved Broen; Skibe (Dampskibe) kan i godt Vejr ankre et Par Hundrede Meter fra Land, hvor der er passende Dybde og god Ankerbund, og hvor. Ankring er lettet ved Ankermerker, opsatte paa Fjeldet. Der kan paa denne Maade pr. Dag lastes omkring 200 Tons; men Last- ningen foregaar paa fuldstændig aaben Red og er i hojeste Grad afhengig af Vejret. . Selve Kullejet ligger omtrent 1 Hojde med Havfladen; der er her i Retning mod Syd og med en indbyrdes Afstand af 70 m fort 2 Hovedgange ind i Fjældet. Imod Vest har Lejet dog kun en mindre Udstrekning, hvorfor den vestlige Hoved- gang er ganske kort. Derimod er den ostlige Hovedgang bleven Udgangspunktet for en gennemfort bjærgværksmæssig Drift. I Indgangen er opsat en solid Af- stivning af Egetommer, ja, Afstivningen strækker sig et Stykke ud paa Plateauet, saa at den egentlige Indgang af Hensyn til Nedstyrtninger fra den stejle Bjærg- veg er kommen til at ligge adskillige Meter uden for Klippen. Hovedgangen er fort ind i Kullejet med Sidegange og Piller over et Areal af ca. 11000 m?; inden for dette Omraade findes Kullene i 2 Lag, adskilte ved et mellemliggende Sand- stenslag. Det overste af de to Kullag har en Gennemsnitstykkelse af omtrent 2 m, og det er dette Lag, som hidtil ene har været Genstand for Brydning. Paa et begrænset Omraade lengst imod Syd smelter dog begge Kullagene sammen til et enkelt Lag, idet det mellemliggende Sandstenslag forsvinder, hvorfor Kullene her har kunnet brydes i et samlet, indtil 3,5 m hojt Lag. Udad mod Kysten tiltager derimod det omtalte Sandstenslag saa betydeligt 1 Tyk- kelse, at den samtidige Brydning af begge Lagene dels ikke lengere kan betale sig, dels bliver for risikabel paa Grund af den for store Totalhojde paa Arbejdsstedet. Uden for det bearbejdede Felt er Kullejet imod Syd af- brudt, formodentlig ved en vulkansk Eruption; ogsaa imod Ost kan Eruptionen spores; til denne Side er det dog kun det ovre Lag, der er afbrudt, hvorimod det UMANAK DISTRIKT 405 nedre, ca. 1 m hoje Kullag fortsættes saa langt, som Undersogelser hidtil er fore- tagne. I Kullene findes et eller flere tynde Skiferlag (i det ovre Kullag saaledes af tilsammen omtrent 25 cm Tykkelse), hvilke Lag dog ingenlunde er uden Breend- selsveerdi; denne Skifer, som frasorteres Kullene og afgives gratis, er den af Di- striktets Gronlændere stærkt efterstræbte »Kulsten« Temperaturen i Minen er hele Aaret konstant — 2,8° C. (paa det nærmeste Aarets Gennemsnitstemperatur paa Jordoverfladen), hvad der medforer den Fordel, at Arbejdet i Minen aldrig besværes eller hindres af Vand. Af det omtalte Kulfelt paa ca. 11000 m° er Januar 1919 nu kun tilbage ubrudt ca. 4000 m? samt de nodvendige Sikringspiller ud imod Fjorden. Produktionen har 1906—1919 været ialt ca. 15,000 Tons, i de senere Aar gennemsnitlig 1500 Tons om Aaret. Arbejdet i Minen udfores med Haandkraft, Undermineringen foretages med Hakker; gennemgaaende er Kullene meget fast forbundne saavel med Loft som med Gulv. Transporten ud af Minen foregaar med Tipvogne; Kullagene har et ret betydeligt Fald ud imod Havet, indtil 12°, og dette Fald er udnyttet til en Balancetransport, hvorved Vogne fra den ovre (sydligere) Afdeling hjzlper til at trække Vogne op fra den lavere (nordligere) Del af Minen. Gennemsnitlig brydes godt en halv Snes Tons pr. Arbejdsdag, og et halvt Hundrede Tons kan transporteres ud af Minen paa en Dag. Da Forholdene er saaledes, at det af Hen- syn til Vejret meget vel kan vere fuldt forsvarligt at laste Storbaade eller Skibe ved Stationen, medens det vilde vere umuligt ved selve Minen, transporteres af Kullene saa mange til Stationen, som det derliggende Kulhus kan rumme (400 Tons). Eftersom Skibenes Lastning foregaar herfra, kan det blive nodvendigt at fylde Kulhuset et Par Gange om Aaret. Transporten foregaar fra Minen med Motorbaad og Pramme; ved Stationen hejses Kullene op i Kurve til den 10 m over Vandlinien liggende Bro, hvorfra de i Vogn kores ind paa Kulhusloftet, for dér igennem Luger at styrtes ned i Kulhuset. Der kan paa denne Maade pr. Dag hjemskibes indtil 35 Tons. Den egentlige Tid for Kulbrydningen er Tiden fra 25. Oktober til 1. De- cember og fra 25. Januar til 1. Juni. I Tiden mellem 1. December og 25. Januar er Dagen for kort til Arbejde; fra Tobrud og langt ud paa Efteraaret legger dels Lastning af Skibe, dels Transport af Kul til Stationen, dels saadanne Arbejder, som nodvendigvis maa foregaa i Sommertiden, f. Eks. Vedligeholdelse af Pla- teauet udenfor Minen, Beslag paa den meste Arbejdskraft. Fuld Arbejdstid er fra Kl. 6 Morgen til Kl. 5 Aften, afbrudt af 2 Maaltider paa 1/2 Time hver; fra Midten af Oktober til Begyndelsen af Marts afkortes Arbejdstiden i Forhold til Dagslyset. Egnen om Kaersuarssuk er bekendt for sit blesende Vejrlig, overvejende østlige Vinde; Solen er skjult bag Nügssuaks Bjergrygge i Tiden fra 23. Oktober til 20. Februar. Befolkningen ved Kaersuarssuk bestod i 1915 af 5 Europæere og 47 Gron- lændere (1905 var Pladsen ubeboet). Af Europæerne var 4 Mend og 1 Kvinde, alle Funktionærer ved Mineanlegget. Af Grønlænderne var 11 Ægtepar, 1 Enke- mand og 6 ugifte Mænd, hvoraf 3 under 12 Aar; blandt 29 Kvinder var 3 Enker 406 UMANAK DISTRIKT og 15 ugifte, heraf 7 under 12 Aar. 9 af Grønlænderne er fast ansatte Minearbej- dere, 3 er Fangere (2 af Iste og 1 af 2den Klasse). Som ved Udstedet Kaersut bemærket, beskæftiges ofte et meget betydeligt Antal daglonnede Gronlændere (ofte over dobbelt saa mange »lejede« som fast ansatte Folk) dels i Minen, dels ved Transport af Kullene, dels endelig ved Skibenes Lastning. Som Helhed falder Arbejdet let for Grønlænderne; flere af dem betegnes endda som »dygtige« Mine- arbejdere; det, det oftest skorter paa, er Udholdenhed. I Fritiden, som paa Grund af Arbejdets særegne Karakter er mindre end den, der tildeles Handelens ovrige Kivfax’er, driver Folkene i Vintertiden en Del Isgarnfangst og lidt Fiskeri (Hel- lefisk og Hajer), i Sommertiden skydes en Del Sofugle og fiskes en Del Ulke og Fjordtorsk (ävax). En enkelt af Arbejderne har et Aabentvandsgarn for Hvid- hval. Som Helhed kan Befolkningen betegnes som ret okonomisk. Af Breendsel benyttes neesten udelukkende Kul, hvoraf hver Arbejder ugent- lig modtager 1 Vinterhalvaaret 100 kg, 1 Sommerhalvaaret 50 kg. Drikkevandet maa ganske overvejende skaffes ved Smeltning af Kalvis; dog hentes 1 Sommer- tiden en Del Vand fra Aflob fra smeltende Snedynger og lignende. Af Stedets 16 Gronlænderhuse tilhorer de 4 Mineanlægget, 9 ejes af Bruddets Arbejdere og Resten af Stedets øvrige Beboere. De 15 Huse er af Type II, heraf dog et Hus med ufuldstændigt Panel; det 16. Hus er opfort som Type IV med to Værelser, men med fladt Tag. Som en sjælden Undtagelse maa her benærkes, at der i dette sidstnævnte Hus findes Senge, i et af de andre Huse Kojer!) (disse Huse ejes begge af Minearbejdere). Alle Huse har Glasruder og Ovn; et Hus har to, Huset af Type IV endog tre Ovne. Af gronlandske Erhvervsredskaber fandtes i 1915: 9 Kajakker, 5 Slæder med 26 Hunde, 6 Rifler, 4 Hajsnorer, 47 Isgarn og 1 Aabentvandsgarn. Der er ved Kulbruddet ansat en dansk (f. T. svensk) Driftsbestyrer og en dansk ОКопота. Desuden er ansat to danske Haandværkere (Smed og Tømrer) samt en dansk Arbejdsformand. Den gennemsnitlige aarlige Driftsudgift ved Kulbruddet er (her som overalt fast ansattes Lonninger fraregnet): 11000 Kr. — heraf til Kostforplejningen: 4000 Kr. | Ved Driften anvendes 2 Motorbaade, begge klinkbyggede Egetræsbaade med Motorer paa henholdsvis 4 og 12 HK.; desuden 4 Pramme, drægtige imellem 10 og 15 Tons, samt nogle mindre Baade. Nogle Hundrede Meter Vest for Sta- tionen findes en Ophalingsbedding med Spil og andet fornodent Tilbehor. 1) Som Helhed gælder for Distriktet, som ogsaa andetsteds, at der svarende til Husenes Udvikling fra Type I til Type IV finder en sidelobende Udvikling Sted af Indboet. Denne Udvikling, som begynder med det oprindelige eskimoiske Bohave: Briks, Lampe, Torrestativ og Urinballie, foregaar — idet Briks og Torrestativ under alle Forhold bibeholdes og Urinballien ligeledes i Huse, hvor Tilberedning (Affedt- ning) af Selskind finder Sted — med den sukcessive Anskaffelse (eller Forferdigelse) af Trækasser, Veghylde, Ovn, Bord, Skab, Ur, Spejl, Kommode, europæisk Lampe, Skilderier, Stole og Sofa, idet den angivne Rækkefolge i det Store og Hele er den al- mindelig gældende. Ogsaa i det ene af de to ovenfor fremhævede Huse er Briksen bi- beholdt. UMANAK DISTRIKT 407 Af offentlige Bygninger findes ved Stationen: 2 Kulhuse og 1 Kulskur. Det gamle Kulhus, 7 X 9 m, rummer ca. 80 Tons Kul, opfort 1903 som Lagerhus for Kul, der af Omegnens Gronlændere blev brudte ved Stedet for det nuværende Mineanlæg og afhændede til Udstedsbe- styreren i Kaersut. Er et gronlandsk Hus af Type I. — Det nye Kulhus, 9 X 18 m, rummer 400 Tons, opført 1908 af Bindingsverk med dobbelt Breeddebekledning; Grundmur af Sten og Cement. En Del at Loftsrummet benyttes til Opbevaring af Proviant og Materialier. — Kulskuret, 8 x 4 m, rummer 40 Tons. Brædde- bygning, opfort 1910, paa den sydlige Side af det nye Kulhus. Materialhus, 3,8 X 4 m, opfort 1905, gronlandsk Hus af Type I med tag- papkledt Bræddetag. Krudthus, opfort 1906, stenmuret Hus. Isoleret lidt hojere oppe paa Klip- pen lige Syd for Gronlenderhusene. Petroleumshus, opfort 1910. Rummer 40 Petroleumstonder. Vejehus, opfort 1911, Udbygning af Brædder paa det nye Kulhus’s vestre Gavl. Smedie, opfort 1905, 4,2 x 5,3 m, bræddeklædt Bindingsverk med spaan- klædt Halvtag. Indeholder Esse med Blæsebælg, Ambolt, Drejebenk og Bore- maskine. Smedien er sammenbygget med Materialhuset og det gamle Kulhus. Tomrerverksted, opfort 1907, 42 x 5,4 m, bræddeklædt Bindingsværk med spaankledt Halvtag. Vaaningshus, opfort 1905, 13,5 x 8,2 m. Bindingsværk med 4 Brædde- kledninger og Spaantag; Grundmur af Sten og Cement. Indeholder 6 Verelser, hvoraf de to paa Loftet, Kokken, Spisekammer og Kelder. I Aarene 1905—07 boede det danske Mandskab (3 eller 4 Mand) i det ene af Loftsverelserne, der da var udstyret med Standkojer. Ud tor Bygningens Facade imod Syd er en ind- hegnet Plads med Mistbeenke. Haandverkerbolig, opført 1907, 7 x 2,6 m. Bindingsverk med Brædde- bekledning, udvendig tagpapkledt; spaantekket Tag og Grundmur af Sten og Cement; ved den ostre Gavl sammenbygget med Tomrerverkstedet. Indeholder 2 Verelser. Bygningen har oprindelig veret opfort paa Karatsap nunata til Drygalski-Ekspeditionen 1892. Formandsbolig, opført 1912, 13 x 4,5 m. Grønlandsk Hus af Type III med tagpapkledt Bræddetag. Indeholder 2 Verelser og Kokken. Vaaningshuset er graamalet med rodt Tag; det nye Kulhus og Vejehuset samt Haandverkerboligen og Tomrerverkstedet er gulmalede med rode Tage. Sme- dien er sorttjeret og Krudthuset hvidtet. Ikerasak. Udstedet Ikerasak ligger ca. 45 km тефу. 39. for Umänak paa Ostsiden af Umänatsiak Øen ved den nordre Ende af det Sund, som løber imellem nævnte О og den Ost derfor liggende © ved Navn Кекетфатззиак. 408 ÜMANAK DISTRIKT Der er paa dette Sted en Bugt, som fra Ost skyder sig ind i Umänatsiak Øen, og som ved et lille Næs deles i en nordligere og en sydligere Vig. Medens den nordlige Vig kun er lille og ved ostlig Vind saa godt som altid fyldt med Kalvis, danner derimod den sydlige Vig en rummelig og bekvem Havn med god Holde- bund og sikre Fortojningsbolte. Besejlingen af Udstedet foregaar Norden om Umänatsiak Øen, hvor Farvandet er skerfrit, undtagen lige inde under Kysten; til Tider kan Besejlingen vere næsten umulig paa Grund af Kalvis, naar Karajak Bræerne lige har »skudt ud«. Vinterisen plejer at brydes i Slutningen af Juni; det nye Islæg dannes i Al- mindelished henimod Slutningen af November. Hvor Sundet indsnævres imellem Umänatsiak Øen og Kekertarssuak, løber en rivende Strøm, og her er et af Ümänak Bugtens faatallige Strømsteder. Her kan Isen kun passeres med Slæde i et ganske kortvarigt Tidsrum i Vinterens Ме; som Regel maa man her paa en mindre Strækning køre op over Land Vesten for Strømstedet. De fleste af Udstedets Huse ligger i en Dalsænkning ved Bunden af den nordlige Vig; Grønlænderhusene i Række langs Dalsænkningens nordre Side, de europæiske Huse dels lige nede ved Stranden, dels lidt sydligere i Dalen over for Grønlænderhusene, dels endelig — Kirken — imod Vest for Enden af den mel- lem Husrækkerne dannede »Gade«. Enkelte Huse ligger dog et Stykke fra den samlede Hovedmængde af Bygninger som en Slags »Forstæder« til Udstedet, saaledes 2 Huse ca. 500 m nordligere (ved det saakaldte »fké&), 1 Hus 1 km syd- ligere ved Ikartalik og endelig et Par Huse endnu 1 km sydligere ved Ikeraså- nguak paa Øens Sydostpunkt, hvorfra der er en storslaaet Udsigt over Karajak Isfjord. Set fra Havnen gør Stedet et venligt og tiltalende Indtryk; den grønklædte Slette, som Husene ligger paa, de omgivende jævne og let bestigelige Klippe- skraaninger og endelig i Baggrunden Umånatsiak Fjældets pragtfulde Rejsning. Befolkningen bestod 1915 af 1 dansk Mand og 109 Grønlændere (1905: 110 Grønlændere). Af de 51 mandlige Grønlændere var 20 gifte og 31 ugifte, heraf 16 under 12 Aar; af de 58 Kvinder var 6 Enker og 31 ugifte, heraf 14 under 12 Aar. Der er ved Stedet ansat en dansk Udstedsbestyrer, en Kateket og en Jordemoder. Der findes 19 Fangere, heraf 17 Iste og 1 2den Klasses Fanger, samt 2 Fiskere. Befolkningen er driftig og med et vist Præg af Eventyrlyst over sig; der synes i de sidste Aartier at kunne spores en tiltagende økonomisk Forstaaelse iblandt Befolkningen. Hovederhvervet er Fangst af Ringsæl, først og fremmest ved Isgarn og der- næst fra Kajak; 1 enkelte Aar kan Glatisfangst give et betydeligt Udbytte, medens utok-Jagten i Almindelighed spiller en mere underordnet Rolle. Fangst af Storsæl er af mindre Betydning ved dette Sted; af Hvidhval fanges aarlig nogle Stykker. Bierhvervene drives ved Ikerasak i større Udstrækning end almindeligt i Umå- nak Distrikt; Befolkningen jager aarlig Rensdyr paa. Nügssuak Halvøen og sky- der i Efteraarsmaanederne en Mængde Maager i Udstedets Nærhed, ligesom der ved den tidligere (Side 368) omtalte Fangstmaade: kagdlornek, her nedlægges UMANAK DISTRIKT 409 en Mengde Stormfugle. Der er en udmærket Hellefiskefangst og Hajfiskeri overalt i Omegnen; en særlig god Fiskeplads findes ved Akugdlit; ved Exaluit og Sermérdlat fanges aarlig i Juli og August en Del Ishavsorred, og der er hele Aaret rundt og næsten overalt rigeligt med Ulke, Fjordtorsk (üvar) og Graafisk. Desuden faas her forholdsvis mange Ryper, Harer og Reve. En eller to Familier forlader som Regel Stedet, i alt Fald en Del af Sommeren, og ligger i Telt. En yndet Teltplads er Akugdlit Gen; men det hænder dog ogsaa, at der teltes helt oppe i Kangerdlugssuak for ütor-Jagtens Skyld. Af Brændsel bruges ved Ikerasak overvejende Torv, Kvas og Lyngris, hvoraf der endnu er rigelige Mængder ikke alt for langt fra Pladsen. Vand skaffes om Vinteren udelukkende ved Smeltning af Kalvis, medens det om Sommeren almindeligt hentes fra en lille Kilde ved Foden af den, Pladsen mod Syd begrænsende Klippeskrænt. Der er ved Ikerasak ialt 17 Gronlenderhuse; heraf er 5 af Type I, 9 af Type II, medens 3 Huse danner Overgangsformer imellem disse Typer, det ene Hus med Jordgulv og ufuldstændigt Panel, de to andre med Trægulv, heraf et uden og et med ufuldstændigt Panel. Alle Huse har Ovn. 1 Hus har Tarmrude, de ov- rige Glasruder. I et af Husene findes dobbelte Vinduer (»Forsatsvinduer«). I 1915 fandtes 2 Telte (Type VI), 1 Konebaad, 1 Træbaad, 26 Kajakker, 25 Sleder med 101 Hunde, 25 Rifler, 13 Hajsnorer og 107 Isgarn. Ikerasak udgør sammen med Bopladserne Umänatsiak og Karajax Ikerasak Kommune og horer til Nordgronlands 8. Landsraadskreds. ‘Kommuneraadet bestaar af 4 Medlemmer; Moderne holdes ved Udstedet. Kommunekassens Indtegt i 1915 var Kr. 763; dens Udgift Kr. 551, hvoraf Kr. 122 til Fattighjelp, Kr. 115 til Understottelser, Kr. 262 til Repartition og Kr. 52 til andre Udgifter. I Firserne i forrige Aarhundrede blev der igennem en Aarrække anstillet regelmessige klimatologiske Observationer ved Ikerasak. Handelsforretningerne ved Ikerasak forestaas af Udstedsbestyreren. Pro- duktionen udgjorde i 1915: 204 Tdr. Sælspæk, 27 Tdr. Hajlever, 19 Tdr. saltet Hellefisk, 14 Ræveskind (12 blaa og 2 hvide), 904 Sælskind, heraf 151 af Storsæl, og 71/2 kg Narhvaltand, tilsammen indhandlet for Kr. 2802, det er Kr. 14 pr. Individ. Udhandlingen belob sig til Kr. 6603. Udstedets Driftsudgifter var for 1915 Kr. 487, hvoraf til Togtning Kr. 44. Befolkningen havde 1915 indestaaende i Nordgronlands Sparekasse Kr. 7778, fordelte paa 6 Konti. Ved Ikerasak findes af offentlige Bygninger folgende: Kirke, Skole, 3 Spekhuse, 2 Fadeverksskure, Provianthus, Butik og Pakhus, Udstedsbestyrer- bolig og et gammelt Vaaningshus. Kirken, uvist hvornaar oprindelig opfort, 7 X 4,5 m med et Bislag, 1,5 X 1,2 m, har Mure af Torv og Sten. Den er flyttet til sin nuverende Plads 1 1860 og i 1903 underkastet en Hovedrestauration, hvorved Bygningen forsynedes med sit nuverende Skraatag af Brædder. Kirken er forsynet med Prædikestol, Har- monium, Debefont (indtil 1890 Dobefont i Kirken ved Kolonistedet), Alter med 410 UMANAK DISTRIKT Alterbillede, Kalk og Disk. Ved Kirkens nordre Ende er 1 1915 opfort et Lighus. Kirkegaarden findes tæt Vest for Kirken. Skolen, uvist hvornaar oprindelig opfort, 4,5 X 3,7 m, er flyttet samtidig med Kirken i 1860 og atter i 1903 flyttet til sin nuværende Plads Nord for Kirken. Bygningen er et grønlandsk Hus af Type III. 3 Spekhuse, hvoraf det nyeste er opfort 1909, 7,5 X 6 m, af Bindingsværk med klinklagt Bræddebeklædning og med spaanklædt Bræddetag. Bygningen har Cementgulv og et stort Loftsrum. De to ældre Spækhuse, 8,7 X 5,5 m og 5 x 3,7 m, opforte henholdsvis 1850 og 1875, er gronlandske Huse af Type I med Mure af Torv og Sten og med flade Tage af Torv og Brædder. 2 Fadeverksskure, grønlandske Huse af Type I. Provianthus, 7,5 X 5,5 m, opfort 1898 af bræddeklædt Bindingsverk med Spaantag. Butik og Pakhus, opfort 1854, 8,7 X 6,2 m. Murstensbygning med Spaan- tag. Indeholder Forstue og 2 Rum, hvorover et godt Loftsrum. Udstedsbestyrerbolig, opfort 1909, 11 X 5 m af Bindingsverk, yderst med Planke- og indvendig med dobbelt Bræddebeklædning; 2 Isoleringslag og indvendig Papbekledning; tagpapklædt Bræddetag. Indeholder 3 Værelser, Kok- ken, Spisekammer, Kælder, Forstue og Bislag. Vaaningshus, det gamle, uvist hvornaar opfort, 13 X 6.2 m, som Gron- lænderhus af Type II; indeholder 3 Værelser, Køkken og Spisekammer, men er nu temmelig forfaldent og nærmest kassabelt. Udstedsbestyrerboligen er gulmalet med rodt Tag, Provianthus og Spækhus ligeledes gulmalet, Butiken sorttjzret. Apres . Historie. Stedet har intet dansk Navn. Efter sædvanlig Ümänax-Skik »for- danskedes« det tidligere til »Ekaresakken«. Dets grønlandske Navn betyder »Sun- det« og refererer sig naturligt til Beliggenheden. Stedet var beboet ved Kolonisationens Begyndelse. CAPPELEN siger, at »Sæl- hunde-Fangsten er her besynderlig god, gemenlig i hele Islegstiden, som ogsaa varer længere her, end paa ovenomtalte (9: lengere ude liggende) Steder (seedvan- lig fra November eller December til Juni Maaned)«. Han anser det for givet, at en endog temmelig stor Befolkning kunde have rigeligt Udkomme her, »naar de kun vilde bekvemme sig til en liden Omsorg for at ligge noget op af den Over- flodighed, de have om Vinteren i Islegstiden«. Fremtiden gav ham Ret. 1793 havde Ikerasak 20 Indvaanere, deraf 15 udobte. 1799 opfortes et Hus til Missions- kok Svenp Larsen, der fik Løfte om at blive her en Aarrekke som Garnbruger. Han forsynedes med enkelte Handelsvarer og havde som oftest en dansk Matros til Hjælp om Vinteren. 1805 talte Befolkningen 49 Personer, og Produktionen var anselig. Efter Sv. Larsens Dod 1811 var Stedet ikke beboet af nogen Euro- peer for 1822, da H.C. GRUNDEITZ blev Udligger her med Løfte om ikke at blive forflyttet. Han boede her til sin Dod 1866 og drev Udstedet hojt op ved at gore sig til Arbejdsherre for alle Beboerne og drive Garnfangsten som en fast organi UMANAK DISTRIKT 411 seret Industrivirksomhed. I Aarene 1837—49 fangedes ved Hjælp af 150 à 200 Garn, der udsattes i en Omkreds af 3—4 Mil, aarlig 12—1300 Seler. Hans selv- byggede, store og velindrettede Hus omtales udførlig af Rink (Nordgrl. IT, 182 ff). 1849 var Ikerasak beboet af 65 Mennesker. Til Stedet hørte Bopladserne Akuliarusek med 17, Umänatsiak med 26 og Sätut med 48 Beboere. Karajak blev forst senere beboet, men i Nærheden deraf fandtes to Klippehuler, som til Tider havde veret benyttet til Vinterbolig. Giesecke siger: Den ene til Soverum, den anden til Kokken. Til disse Huler knytter sig en lille Roman. I April 1811 bortforte Gronlæn- deren Barnabas ved Ikerasak paa Hundeslede en ældre, gift Kone, som sammen med sin Mand Pingasunek var tilflyttet fra Upernivik. Begge de paagældende havde gifte Born. I et Par Uger havde man intetsomhelst Spor, men endelig fandtes deres Smuthul: Hulerne ved Karajak. Det var deres Agt at opholde sig her, indtil Pingasunek vendte tilbage til Upernivik. Е Umanatsiak. Bopladsen Umanatsiak ligger paa Umänatsiak Øens sydvestlige Hjørne, ca. 22 km retv. NV. for Ikerasak, omtrent midtvejs imellem dette Sted og Kolonistedet. Pladsen ligger paa 'en lille Slette ved en Indskæring i Kysten ved den vest- lige Ende af det Sund, som adskiller Umånatsiak og Igssua Øerne, og som er en af Udførselsvejene for Isen fra Karajak Bræerne og derved ofte mere eller mindre ufarbar. Tæt Norden for Husene er der en udmærket Baadehavn, sikker saavel for Vind som for Is. Saavel administrativt som handelsmæssigt hører Bopladsen til Udstedet Ike- rasak. Fra Bopladsen fører en Sti Norden for Umänatsiak Fjældet over Land til Ikerasak, benyttet aarlig i den Tid, hvor Islæg eller Isbrud forhindrer Sam- kvem ad Søvejen. Lige til de aller seneste Aar har det ved Umånatsiak været Skik, at langt største Delen af Befolkningen i Maj kørte til Kexertat og teltede der til August — September, dels af Hensyn til ütor-Jagten udenfor Kexertat (Kodtorring), dels hen paa Sensommeren for Storsæltrækkets Skyld (Tilvejebringelse af Kajak- skind). I den senere Tid er der dog en kendelig Aftagen i Udflytternes Antal. Fangstforholdene ved Stedet er iøvrigt som for Udstedet beskrevet; blot er der en langt rigere Forekomst af Storsæl og Narhval; ogsaa Fiskeriet er som ved Ud- stedet; et særligt godt Fiskefelt er paa Hellefiskebanken 3—4 km Nordvest for Husene. Befolkningen hører til den mest ublandede Del af Umanax Distrikts Be- folkning, hvad der ogsaa kulturelt giver sig karakteristiske Udslag. I 1915 bestod Befolkningen af 59 Grønlændere (1905: 56), nemlig 27 Mænd, hvorat 10 gifte, 1 Enkemand og 16 ugifte, heraf 11 under 12 Aar. Af de 32 Kvin- der var 6 Enker og 16 ugifte, heraf 8 under 12 Aar. Der var 9 Fangere (7 Iste og 2 2den Klasses Fangere) samt 1 Fisker. Der er ved Stedet ansat en Kateket. 412 UMANAK DISTRIKT Af Bopladsens 10 Gronlenderhuse er 4 af Type I, 2 af Type II, medens de resterende 4 danner Overgangsformer imellem disse Typer, idet de alle har Træ- gulv, men 2 ganske mangler, og 2 kun har et ufuldstændigt Træpanel. 2 Huse mangler Ovn. Der er Glasruder i samtlige Huse. Der findes ved Stedet 9 Kajakker, 7 Slæder med 32 Hunde, 11 Rifler, 6 Haj- snorer og 24 Isgarn. Af offentlige Bygninger findes kun Skolen, som er et gronlandsk Hus af Type UL 43,7 23,1 m, bye get a 1917. A. Bune Historie. Stedet har intet dansk Navn. Dets gronlandske Navn betyder »Det temmelig lille hjærteformedet og refererer sig til Fjældet tæt Ost for Bopladsen. Stedet var beboet for Kolonisationen og vedblev at vere det. »Garnfangsten kunde herfra med Fordel drives formedelst det nærliggende Tellerok (9: egentlig Sydøstpynten Talerua paa Øen Igssua) og Fastlandet« (CAPPELEN). Da derfor det første Garnfangst- og Handelsanlæg ved Exaluk viste sig vanskeligt at besejle, og Huset dér desuden var omblæst i en Storm, valgtes Umånatsiak til et fornyet Forsøg. 1790 overvintrede her et Par danske Folk, og paa Øen Igssua opførtes et Hus til Produktoplag. Da Garnfangsten lykkedes endog over Forventning, approberedes et permanent Anlægs Oprettelse. Kulbrudets ved Kolonien staaende Stokværkshus opførtes her 1791 tillige med de øvrige fornødne Bygninger. Da Umånak paa Grund af de dobtes stadige Tilvækst ansaas for overbefolket, flyt- tede Missionæren til det nye Anlæg og drog et ikke ringe Antal døbte med sig. Hver Vinter boede 2 å 3 danske Kolonister der tillige med Koloniens Assistent. 1792 boede her 70 Personer, hvoraf kun 6 udøbte. Produktionen var stor. 1798 var Befolkningen steget til 108, hvoraf 80 døbte. Men da man nu frygtede Overbefolkning ogsaa her, fordi et slettere Fangstaar let vilde bevirke Nød, var man begyndt at søge at faa en Del til at flytte til andre Pladser. Herved blev blandt andet Exaluk for en Tid befolket igen, og 1805 var Umånatsiaks Indbyg- gerantal gaaet ned til 69. Under Krigen forfaldt Anlægget, og efter Krigen var Kolonien i flere Aar ude af Stand til at restituere det. 1817 var der dog anbragt en dansk Matros for at passe paa Handelens Sager. Men al hans Proviant blev stjaalet ved Indbrud. Det viste sig at være et helt Komplot med udsat Vagt etc. Da nu Befolkningen tillige var reduceret, nedlagdes Anlægget, og Stokværkshuset flyttedes 1823 til Niakornat. Der vedblev dog at vere »Udsted«, især for Garnfangstens Skyld, men 1828 nedbrændte Spækhuset, og Stedet nedlagdes helt. Ved Umånatsiak vides jordede: pensioneret Købmand Jens LARSEN SMIDT og Assistent U. F. FLEISCHER, der omkom paa en Slæderejse herfra. Efter Anlæggets Ophævelse lagdes Pladsen ind under Ikerasak og har sta- dig været beboet til Nutiden; 1849 af 26 Mennesker. Umånatsiak hører til de faa Steder i Grønland, hvor en Del af de gamle hedensk-eskimoiske Skikke (Trommedans, Stridssange etc.) endnu kendes og til Tider udøves. H. OSTERMANN ÜMANAK DISTRIKT 413 Karajak. Bopladsen Karajak ligger ca. 25 km retv. ©. for Ikerasak paa Lille Kara- jak Fjordens Nordkyst, omtrent 15 km fra Indlandsisen. Pladsen ligger paa næ- sten fuldstændig aaben Kyst, kun udad mod Fjorden skærmet af et lille Nes. Husene er opførte paa en lav Klippeskrænt med betydelige indbyrdes Mellemrum. Saavel administrativt som handelsmæssigt hører Bopladsen til Udstedet Ikerasak. Tværs over Akuliarusek Halvøen fører en Fodsti fra Karajak til Ky- sten lige over for Ikerasak Husene, hvorfra Baad eller Kajakker tilkaldes ved Baal eller Skud. Stien er meget benyttet, da foruden Islæggets første og sidste Uger tillige Bræens Udskydninger hyppigt og for lange Tider ad Gangen kan hindre Passagen ad Fjorden. Islægget varer i Almindelighed fra Oktober til Maj, i hvilken Maaned Isen plejer at smelte. i Der er ved Karajak en betydelig stærkere Vinterkulde end ved Kolonistedet, men paa den anden Side ogsaa større Varme om Sommeren. Vegetationen er ret frodig; navnlig er Stedet bekendt for sin Rigdom paa Mosebølle- og Krækkebær. Myggene er meget talrige i Sommermaanederne og til megen Plage. Erhvervsforholdene er gode; i det store og hele vel som ved Udstedet, dog med betydelig rigere Forekomst af Ringsæl, især gammel Ringsæl, medens derimod Fangst af Storsæl hører til Sjældenhederne. Karakteristisk tor Karajak er en ofte meget indbringende Glatisfangst samt Fangst i Revner i Isen, fremkomne ved Bræens Bevægelser. Der fiskes en Del Hellefisk, men kun ganske ubetydeligt af Hajer, som dog forekommer i stor Mængde. Om Sommeren plejer en enkelt af Pladsens Familier i nogen Tid at ligge i Telt ved Sermérdlat Elven for det der- værende Ørredfiskeris Skyld. Befolkningen bestod i 1915 af 34 Grønlændere (1905: 46), nemlig 3 Ægte- par, 2 Enkemænd, 13 ugifte Mænd, hvoraf 4 under 12 Aar, 3 Enker og 10 ugifte Kvinder, hvoraf 6 under 12 Aar. Der var 9 Fangere, 7 [ste og 2 2den Klasses Fangere, samt 1 Fisker. Der er en Kateket ansat ved Stedet. Bopladsen har 5 Huse, 1 af Type I, 2 af Type II og 2 dannende Overgangs- former herimellem, begge med Trægulv, men med ufuldstændigt Panel. Huset af Type I mangler Ovn og har Tarmrude. Der findes 1 Telt (Type VI), 11 Kajakker, 7 Slæder med 22 Hunde, 10 Rifler, 2 Hajsnører og 4 Isgarn. Bopladsens nuværende Bebyggelse skyldes en Udflytter fra Ikerasak omtrent 1865; efter den Tid har Pladsen været fast beboet. Satut. Udstedet Såtut ligger 30 km retv. NØ. for Umånak paa det nordvestlige Hjørne af den største af Såtut Øerne. Øen er lav, men ret ujævn, og Husene ligger forholdsvis spredte snart oppe paa de lave Rundklipper, snart i Dalsænkningerne der imellem. Hovedmængden af Husene ligger dog tydeligt nok grupperede om Havnen som Midtpunkt. Selve 414 UMANAK DISTRIKT Havnen er lille, dannet ved en ubetydelig Indskæring i Kysten, tilmed uden Be- skyttelse for Vind af Norden og ofte med store Isfjælde fra Itivdliarssuk Bræerne liggende i umiddelbar Nærhed. Vinterisen lægger sig ret sent og brydes forholdsvis tidligt (omtrent Decem- ber—Maj) paa Grund af den hyppige og stærke Søgang ude fra Fjorden. Umiddel- bart Øst for Øen er Betingelserne for langvarigt Islæg betydelig gunstigere; imel- lem Øerne Nord for Udstedet er Isen derimod gærne stærkt strømskaaren om Foraaret. Fra Havnen fører en Sti et Par Kilometer mod Øst til en større Husgruppe, Narssårssuk Husene (5 Huse i alt). Der er her en lille Slette med gode Betingelser for Bebyggelse og en Havn, som næppe er ringere end den tidligere nævnte. Ste- det har fra gammel Tid været en yndet Teltplads; Bebyggelsen begyndte 1891 med en Tilflytter fra Kaersut. Den omtalte Sti er let at passere for Fodgængere, derimod mindre egnet for Slædekørsel, da den bare Klippe paa mange Steder plejer at stikke frem. Selve Udstedet gør et venligt, men noget uanseligt Indtryk; til Gengæld er der fra Øens højere Partier, ganske tæt ved Husene, den pragtfuldeste Udsigt, som i meget minder om den ved Kolonistedet beskrevne, hvilken den vel endog overgaar i mangesidig Skønhed. Der er ved Såtut betydelig mere Nedbør end ved Kolonistedet. Vegetatio- nen er frodig, og der er let Adgang til rigelig Forsyning med Brændsel, først og fremmest Tørv, dernæst ogsaa Kvas og Lyngris. Det er dog ogsaa Skik, at Slæ- der fra Såtut om Foraaret deltager i den almindelige Afhentning af »Kulsten« fra Kaersuarssuk. Drikkevand hentes som Regel fra et lille Vandløb tæt ved Husene, men er om Efteraaret ofte uklart og ildelugtende; den mere fremskredne Del af Befolkningen benytter Isvand. Befolkningen bestod i 1915.af 156 Grønlændere (1905: 154)). Af 78 Mænd var 28 gifte, 4 Enkemænd og 46 ugifte, hvoraf 27 under 12 Aar. Af 78 Kvinder var 8 Enker og 42 ugifte, heraf 22 under 12 Aar. Der var 30 Fangere (23 Iste og 5 2den Klasses) samt 4 Fiskere. Ved Udstedet er ansat en Udstedsbestyrer, en Kateket og en Jordemoder. Befolkningen er gennemgaaende flittig og økonomisk, og dens Erhvervsbe- tingelser maa betegnes som jævnt gode. Hovederhvervet er Sælfangst, især Glatis- og Garnfangst af Ringsæl, Kajak- fangst af Storsæl samt Fangst af Narhval og Hvidhval. Men desuden spiller ved Såtut Fiskeri dels af Hajer, dels af Hellefisk en betydelig Rolle som Befolkningens Tilflugt i de sælfattige Perioder. Fiskeriet drives omtrent hele Aaret rundt, men er dog af størst Betydning: Hellefiskefangsten 1 Aarets første Maaneder, Haj- fangsten 1 Sommerens første Tid. Der er Fiskepladser næsten overalt i Udstedets Nærhed; en baade paa Hajer og Hellefisk særlig rig Banke findes et Par Kilometer Sydvest for Husene; mange Hellefisk fiskes ogsaa ved Øens sydøstligste Næs. Af Bierhverv maa som de væsentligste nævnes Rævefangst, Jagt paa Lomvier og Maa- = UMANAK DISTRIKT 415 ger, Indsamling af Stormfugle- og Lomvieæg samt Fiskeri af Ulke og Fjordtorsk (üvar). Som Helhed forlader Befolkningen ikke Udstedet i Sommertiden; en eller to Familier plejer dog i nogen Tid at ligge i Fangsthus eller i Telt paa de vest ligste af Sätut Øerne, delsfor Fangstens (ütor-Jagt og Iskantfangst), dels for Torve- skeringens Skyld. Der er ved Udstedet ialt 27 Gronlenderhuse; heraf er 4 af Type I, 16 af Type II, medens 6 danner Overgangsformer imellem disse Typer, idet de kun har ufuld- stændigt Panel; af disse har 4 Jordgulv, 2 Trægulv. Endelig findes der 1 Hus af Type III med 2 Værelser og 2 Kokkener. Der er Ovn i samtlige Huse (i et af Husene 2 Ovne, i Huset af Type III 4 Ovne og Forsatsvinduer). Alle Huse har Glasruder. Der er 3 Telte (2 af Type III og 1 af Type VI), 2 Konebaade, 3 Træbaade (heraf 1 fladbundet Pram), 36 Kajakker, 30 Slæder med 167 Hunde, 46 Rifler, 26 Hajsnorer, 172 Isgarn og 1 Aabentvandsgarn. Udstedet Sätut og Bopladsen Tügdlistalik udgør tilsammen Satut Kommune; Kommuneraadet bestaar af 4 Medlemmer; Moderne holdes ved Udstedet. Kommu- nekassens Indtægt var 1915 Kr. 1143; Udgiften Kr. 821, heraf til Fattighjælp Kr. 0, til Understottelser Kr. 78, til Repartition Kr. 605 og til andre Udgifter Kr. 139. Sätut horer til Nordgronlands 9. Landsraadskreds. Ved Sätut er i Firserne i forrige Aarhundrede igennem en Aarrække anstil- let regelmessige klimatologiske Observationer. Handelsforretningerne bestrides af Udstedsbestyreren. I 1915 udgjorde Pro- duktionen: 227 Tdr. Sælspæk, 141 Tdr. Hajlever, 15 Ræveskind (8 blaa og 7 hvide), 604 Sælskind (hvoraf 183 af Storsæl) og 211% kg Narhvaltand, tilsammen indhand- let for Kr. 3468, det er Kr. 20 pr. Individ. Udhandlingen belob sig til Kr. 6709. De almindelige Driftsudgifter ved Udstedet var 1915 Kr. 352, heraf til Togt- ning Kr: 49. Befolkningen havde 1915 indestaaende i Nordgronlands Sparekasse Kr. 9653, fordelte paa 3 Konti. Ved Udstedet findes af offentlige Bygninger: Kirken, opfort 1881, 10 x 8 m, gronlandsk Hus af Type HI med Spaantag, og paa den ostlige Gavl fra 1915 et lille Klokkehus med en Klokke, delvis tilveje- bragt ved Gaver fra, Menigheden. I Kirken findes Prædikestol, Harmonium, Alter og Dobefont (indtil 1890 Dobefont i Kirken i Ikerasak). Kirkegaarden lig- ger nogle hundrede Meter Sydvest for Pladsen. Skolen, opført 1906, 3,7 x 3 m, grønlandsk Hus af Type III. 2 Spekhuse, det nyeste opfort 1905, 11,3 X 6,3 m, med tagpapklædt Bræddetag, iovrigt som det nye Spekhus i Ikerasak; det ældre, opfort 1877, 25 X 5,5 m, gronlandsk Hus af Type I, nu meget forfaldent. Fadeverksskur, uvist hvornaar opfort, 4,7 X 4,7 m, gronlandsk Hus af Type I. 416 UMANAK DISTRIKT Provianthus, opfort 1899, 7,5 X 5,5 m, bræddeklædt Bindingsværksbyg- ning med Spaantag. Butik, opført 1878, 7 x 6,3 m, grønlandsk Hus af Type III. Udstedsbestyrerbolig, opfort 1905, 8 x 5 m, med et Bislag. Af Bindings- værk med dobbelt Bræddebeklædning, saavel ud- som indvendig, og med Indlæg af 2 Lag Isoleringspap; Spaantag. Indeholder 2 Værelser, Kokken og Spisekammer samt et godt Loftsrum. Udstedsbestyrerboligen er graamalet, det nye Spækhus gulmalet, Proviant- huset rodtjeret. en Historie. Udstedet har intet dansk Navn. Som sædvanlig »fordanskedes« det gronlandske Navn til »Seitokken«. Navnet betyder »De flade« og har Hensyn til hele den her liggende Ogruppe, maaske oprindelig Tügdligtalik og Ukalilik iberegnet; i det mindste var dette Tilfeeldet 1790 og 1811. — Ogruppen har været beboet for Kolonisationen. 1780—90 var den ubeboet paa et enkelt Aar ner; 1793 var den beboet, 1798 atter ubeboet. Men fra 1799 synes Beboelsen at have været fast. Forskellige Øer i Gruppen har været beboet til forskellige Tider. 1793 var Sätorkigsut Vinterboplads (69 Mennesker). Samtidig boede der 29 paa Tüg- dlistalik. 1805 var Såtut (26 Mennesker), Tügdligtalik (37) og Ukalilik (22) Vinterpladser. Den Ø, hvor Udstedet nu er, kaldtes tidligere Såtorssuak. Ved »Fangestedet Seytoks Øerne« etableredes 1797 et lille Anlæg »til Udvidelse af Garnfangsten« under Ledelse af »Nationalmatros« Jonas Hammond. 1799 om Efteraaret gjorde denne vellykkede Forsøg med Hvidfiskefangst i Aabentvands- garn; han fortsatte hermed, til det standsedes under Krigen af Mangel paa Ma- terialier. Han havde en Snor i Garnet ind til en Klokke i sit Hus, hvorved han varskoedes, naar der var Dyr i Garnet. Før Forsøgets Oprettelse var alle Egnens Grønlændere udøbte påa 8 nær, som boede i et Hus paa »Seitokken«. 1805 var henimod Halvdelen af Befolkningen døbte, deraf de fleste paa Tügdligtalik. I Nodstilstanden under Krigen var Udste- det nedlagt i flere Aar, og med Hammonds Død ophørte det at være Handels- anlæg. 1849 var Øerne beboet (48 Individer). Rink anbefalede at anlægge et Ud- sted her for at faa de rige Erhvervsmuligheder i Itivdliarssuk Fjorden bedre ud- nyttede; det oprettedes omkring 1850. En gift Fanger ved Tügdligtalik, der forsvandt 1880 og formodedes om- kommen i Kajak, siges i Kirkebogen »efter senere paa Stedet indhentede Oplys- ninger« at være gaaet til Fjælds og i længere Tid at have fristet Livet som T LI Eneboer. Н. OSTERMANN. Tugdligtalik. Bopladsen Tügdligtalik ligger paa det nordvestlige Hjørne af Øen, hvor- efter Pladsen har Navn, ca. 10 km retv. Ø. for Udstedet Såtut paa Sydsiden af Itivdliarssuk Fjordens Munding. Pe bX XVII UMANAK DISTRIKT Fig. 13. Fra Hovedgangen 1 Kaersuarssuk Kulmine. A. Bertelsen fot. April 1907. Fig. 14. Udsigt fra Umänatsiak imod Vest. A. Bertelsen fot. Juni 1916. Pr. LXXVIII UMANAK DISTRIKT Fig. 16. Spidsen af Ingnerit Halvøen med Agpatsiait. A. Bertelsen fot. Okt. 1915. UMANAK DISTRIKT 417 Kysten er her fuldstændig aaben, og Pladsens Huse ligger i Række ganske tet ved Stranden nederst paa den mod Soen jevnt skraanende Klippe. Som antydet i Beskrivelsen af Udstedet Satut, hvortil Bopladsen horer saa- vel administrativt som handelsmæssigt, er der ved Tügdligtalik alle Betingelser for et baade tidligt og langvarigt Isleg (November—Juni). Erhvervsbetingelserne og Fangstfelterne er i Hovedsagen de samme som ved Udstedet. I Sommertiden er Myggene til megen Plage baade ved selve Bopladsen og i endnu højere Grad lengere ind ad Fjorden. Befolkningen bestod 1915 af 17 Gronlændere (1905: 19), nemlig 3 Ægte- par, 6 ugifte Mænd, hvoraf 5 Drenge, samt 5 ugifte Kvinder, hvoraf 3 Pigeborn under 12 Aar. Der var 5 Fangere (41 1ste og 1 i 2den SER ingen Fiskere. Den ene af Fangerne er ansat som Læser. Pladsen har 3 Huse, alle Overgangsformer mellem Typerne I og II (1 Hus med Jordgulv og ufuldstændigt Panel, 2 Huse med Trægulv, men helt uden Pa- nel); der er Ovn i samtlige Huse. Det ene Hus har Tarmrude. Der fandtes i 1915 1 Telt (Type VI), 5 Kajakker, 3 Slæder med 11 Hunde, 6 Rifler, 2 Hajsnører og 19 Isgarn. Historie se Udstedet. Uvkusigssat. Udstedet Uvkusigssat ligger ca. 50 km retv. NNØ. for Umånak paa Uv- kusigssat Halvøens Vestside. Der skyder sig paa dette Sted fra Sydvest en ret dyb Bugt ind i Landet, og Udstedets Huse ligger her ligesom omsluttende Bugtens Bund, alle Husene gan- ske tæt ved Stranden, i en lang halvmaaneformet Bue med store indbyrdes Mel- lemrum. Den inderste Del af Bugten danner en selv for Skibe brugbar Havn. Ankerbunden er god, men der er kun ringe Beskyttelse mod Vind fra Nord, der vel i det hele er mindre almindelig her, men hvorved dog f. Eks. Havnen ikke sjældent om Efteraaret fyldes med Kalvis fra Itivdliarssuk Bræerne. Vinterisen ligger fra omtrent midt i December til midt i Juni; ud for Uvku- sigssat Halvoens sydvestlige Pynt, Akuliarusex, er Isen i Almindelighed stærkt strømskaaren forholdsvis tidligt om Foraaret. Derimod er der i Ingnerit Fjorden som Regel Islæg allerede en Maanedstid tidligere end ved Udstedet (ofte allerede i Begyndelsen af November); under saadanne Forhold bruger Udstedets Fangere at køre op bag ved Husene og derfra østpaa en 7—8 km over Land til Fjordisen for der at drive Glatisfangst eller at sætte Garn. Udstedet gør et noget indelukket Indtryk; umiddelbart Øst for Pladsen hæ- ver sig en stejl og utilgængelig Klippevæg, ved hvis Fod nedstyrtede kæmpemæs- sige Blokke ligger opdyugede, til Dels naaende helt ud imellem Husene. Mod Nord synes de himmelstræbende Tinder paa Ingnerit Halvøen næsten at hænge ud over Beskuerens Hoved. Mod Syd møder Øjet Agpat Øens høje Bratninger, saa høje og saa nær ved Udstedet, at de skjuler Solen allerede den 30. Oktober og først den 15. Februar atter lader den skinne over Husene. Kun imod Vest er Blikket Dansk Grønland. T. É 27 418 UMANAK DISTRIKT frit ud over Havet, og faa er de Steder i Umånak Distrikt, hvor Solnedgangen ses saa skon som ved Uvkusigssat. Klimaet ved Uvkusigssat kendetegner sig frem for ved Kolonistedet ved storre Sommervarme og en rigeligere Nedbor. Plantevæksten er frodig; der er rigeligt baade med Mosebolle- og især med Krækkebær, ligesom der er let Adgang til Breendsel, saavel Torv som Kvas og Lyng, nu til Dags dog forst 1 nogen Afstand fra Husene. Som almindeligt i Umånak Distrikt suppleres Brændselet i Foraars- tiden ogsaa med »Kulsten«, hentede fra Kaersuarssuk. Drikkevandet hentes om Sommeren fra en Elv, der har sit Lob midt imellem. Husene; i Vintertiden smeltes Kalvis. I Sommermaanederne er der overalt omkring ved Udstedet fuldt op af Myg, som er til megen Plage. Nogle Hundrede Meter Nord for Husene findes i selve Strandkanten og kun tilgængelig ved Lavvande det største af de Vegstenslejer, hvorefter Stedet har Navn, men hvis Betydning nu kun er ringe. Befolkningen bestod 1 1915 af 53 Gronlændere (1905: 73), nemlig 9 Ægte- par, 13 ugifte Mend, hvoraf 8 under 12 Aar, 1 Enke og 21 ugifte Kvinder, hvoraf 11 under 12 Aar. Der er 7 Fangere (6 1ste og 1 2den Klasses) samt 2 Fiskere, men samtlige Pladsens Erhververe maa til Tider ernære sig ved Fiskeri. Der er ved Stedet ansat en Udstedsbestyrer, en Kateket og en Jordemoder. Befolkningen hører til den mindst driftige Del af Befolkningen i Umånak Distrikt, ligesom den kun viser ringe økonomisk Forstaaelse. Erhvervsbetingelserne maa vel ogsaa betegnes som under Gennemsuittet i Distriktet; 1 Aarets fire første Maaneder er det saaledes en Sjældenhed at se en Sæl ved Udstedet. Fra Januar til Marts er Befolkningen væsentligst henvist til at ernære sig ved Fiskeri af Hellefisk, i April tillige af Hajer. Hajfiskeriet vedvarer derefter hele Sommeren til Udgangen af August. Af de talrige Fiskepladser skal nævnes for Hellefisk: Pladsen ved Akuliarusek; for Hajer: Pladsen ved Akulia- ruserssuak og Kioke. I Maj og Juni skydes en Del “tor (Ringsæl). Med aabent Vand begynder Kajakfangst af Storsæl, senere ogsaa af Hvid- og Narhval, og paa det første Islæg 1 Ingnerit Fjorden faas som Regel en Del Ringsæl ved Glatisfangst, medens Garnfangst erfaringsmæssigt kun giver ringe Udbytte omkring Uvku- sigssat. Af Bierhverv maa fremhæves Rævefangsten, som er den største i Umänak Distrikt, Jagt paa Lomvier og Maager, Indsamling af Lomvie- og Stormfugleæg samt Fiskeri af Havkat, ОШ og Fjordtorsk (üvar). Befolkningen plejer ikke at forlade Udstedet i Sommertiden. Der er ved Uvkusigssat ialt 7 Grønlænderhuse, 2 af Type I og 2 af Type II, medens 3 Huse er Overgangsformer imellem disse Typer: 1 Hus med Jordgulv og ufuldstændigt Panel, 2 Huse med Trægulv, heraf det ene med ufuldstændigt og det andet helt uden Panel. Alle Huse har Kakkelovn og Glasruder. Endvidere findes 1 Telt (Type III), 2 Træbaade, 8 Kajakker, 8 Slæder med 53 Hunde, 15 Rifler, 2 Hajsnører, 41 Isgarn og 1 Aabentvandsgarn. ÜMANAK DISTRIKT 419 Udstedet udgør sammen med Bopladserne Agpat, Kekertat og Perdlerfik Uvkusigssat Kommune. Kommuneraadet bestaar af 3 Medlemmer; Moderne holdes ved Udstedet. I 1915 udgjorde Kommunekassens Indtægt: Kr. 1198, medens Udgiften beløb sig til Kr. 731, hvoraf til Fattighjælp Kr. 15, til Under- stottelser Kr. 33, til Repartition Kr. 628 og til andre Udgifter Kr. 56. Uvkusigssat hører til Nordgronlands 10. Landsraadskreds. Handelsforretningerne bestrides af Udstedsbestyreren. I 1915 udgjorde Pro- duktionen: 228 Tdr. Sælspæk, 174 Tdr. Hajlever, 25 Ræveskind (16 blaa og 9 hvide), 481 Sælskind (heraf 166 af Storsel), 21 kg Narhvaltand og 16 kg Fugle- fjer, tilsammen indhandlet for Kr. 3758, det er Kr. 24 pr. Individ. Udhandlingen belob sig til Kr. 6739. De almindelige Driftsudgifter ved Udstedet belob sig i 1915 til Kr. 277, heraf til Togtning Kr. 73. Ingen af Befolkningen havde i 1915 Penge indestaaende i Nordgronlands Sparekasse. Af offentlige Bygninger findes ved Stedet: Kirke- og Skolebygningen, 2 Spekhuse, Kulskur, Butik og Udstedsbestyrerbolig. Kirke og Skole, opført 1898, 10,7 x 6,5 m med et Bislag. Er et grønlandsk Hus af Type III, oprindelig i Aaret 1842 opført for Karen Ørsteds Legat som Skole ved Kolonistedet. Bygningen er ved en Breddeveg delt i 2 Rum; i Kirkerummet findes Predikestol, Harmonium, Alter, Dobefont, Kalk og Disk. Nordvest for Kirken findes Kirkegaarden. 2 Spekhuse, af hvilke det nyeste er opfort 1906, 11,2 X 6,3 m, med tag- papklædt Tag, men iovrigt som det nye Spækhus i Ikerasak. Det ældre Spækhus er opfort 1867, 11,2 X 5,6 m med Stenmure og Spaantag. Kulskur, uvist hvornaar opfort; som gronlandsk Hus af Type I, Taget dog halvfladt Bræddetag. Butik, opført 1907, 4,4 x 3,4 m. Bræddeklædt Bindingsværk med halvfladt, tagpapklædt Tag. Udstedsbestyrerbolig, opfort 1917, 10 x 5,6 m med Bislag. Af Bin- dingsværk med dobbelt Bræddebeklædning paa Cementfundament; spaantækket Tag. Indeholder 2 Værelser og Kokken. Udstedsbestyrerboligen er rodmalet, det nye Spækhus og Butikken rod- tjeret, det gamle Spækhus hvidtet. AS Bina Historie. Udstedet har intet dansk Navn. Tidligere »fordanskedes« det sæd- vanlig til »Okesiksakkenv. Det grønlandske Navn betyder »Vegstensstedet« og refererer sig til Vegstensforekomsterne Vest for Udstedet. Stedet synes at have veret nesten konstant beboet fra for Kolonisationen. »Her er en serdeles god Kajak-Fangst, thi denne smalle Fjord Torsukatteksak (o: Torssukätaussak) kaldet, har gemenlig Overflodighed af Sælhunde og Hvid- fiske« (CAPPELEN). Det Garnforsog, som 1793 oprettedes 1 »Indreds-Fiorden« (se Distriktets Historie), flyttedes 1794 hertil, baade fordi dette Sted laa bedre for Fangsten midt imellem to Fjordarme, og fordi det var lettere at besejle med 27* 420 UMANAK DISTRIKT Togtefartojerne. — Stedet var i Begyndelsen udelukkende Vinterudsted. Men det viste sig snart, at Produkterne af Egnens Sommerfangst var saa rigelige, at der maatte gores noget for at faa dem indhandlet, inden de svandt for meget hen. Nogle Aar stod derfor pens. Købmand J. Г. Эмтот efter Kobmændenes An- modning i Telt der fra Maj til August »for at imodtage det Spek, som kan ind- bringes af Ottoke- (ätok) og Hvidfiskefangsten«. Fra 1800 var Joh. Chr. Leibhardt ansat her som fast Udligger til sin Dod 1826. Han forogede Produktionen stærkt. 1798 boede her 28 Personer, alle dobte; 1805 kun 18. Men Uvkusigssat var det eneste Udsted 1 Distriktet, der opretholdtes gennem hele Krigsperioden 1807—14, og derefter voksede Folketallet ved Tilflytning. HO Agpat. Bopladsen Agpat ligger paa Vestsiden af Øen af samme Navn ved den syd- lige Ende af det Sund, som skiller denne © fra Sagdlex, ca. 25 km retv. SV. for Uvkusigssat, omtrent midtvejs imellem Uvkusigssat og Отапак. Administrativt og handelsmæssigt horer Bopladsen til Udstedet Uvkusigssat. Husene ligger samlede paa Øens lave og jævne, men smalle Forland, paa Nordsiden af et lavt og kun lidet fremspringende Næs. Faa hundrede Meter Nord for Stedet er der en noget dybere Indskæring i Kysten, og her er der en brugbar Baadehavn; men under kortere Ophold plejer dog Rejsefartøjer at lægge til ved Stranden lige ud for Husene. Vinterisen lægger sig 1 Agpat Sundet som Regel allerede sidst 1 November og brydes som oftest henimod Slutningen af Juni. Landet omkring Bopladsen er frodigt; der er rigeligt med Tørv og Bær, baade Mosebølle- og især Krækkebær. En Sti, som bl. a. benyttes meget til Bær- togter, gaar fra Bopladsen helt ud til Øens sydvestlige Hjørne. Erhvervsforholdene er i Hovedsagen som ved Udstedet; dog er Sælfangsten (Kajakfangst af Storsæl og utok-Jagt af Ringsæl) her af afgjort større Betydning. Hellefisk fiskes især paa en Plads ud for Husene midtvejs over til Sagdlex, Hajer overvejende ved Sagdlek Øens sydvestlige Næs, hvor der er en Fiskeplads, der i Foraarstiden ikke sjældent samler Folk fra Kaersut, Umånak, Ikerasak, Såtut og Uvkusigssat Kommuner. Af Bierhvervene maa Lomviejagten fremhæves. I Sommertiden plejer de fleste af Pladsens Beboere at flytte til Kexertat eller til Øen i Bunden af Kangerdluarssuk. Befolkningen bestod 1 1915 af 36 Grønlændere (1905: 46), nemlig 6 Ægte- par, 11 ugifte Mænd, hvoraf 8 under 12 Aar, 2 Enker og 11 ugifte Kvinder, hvoraf 6 under 12 Aar. Der var 8 Fangere (6 1ste og 2 2den Klasses); ingen Fiskere. En af Fangerne er ansat som Kateket. Der var ved Bopladsen 6 Huse (2 af Type I, 2 af Type II og 2 Overgangs- former imellem disse Typer, det ene Hus med Jordgulv og Træpanel, det andet ÜMANAK DISTRIKT 421 med Trægulv og ufuldstændigt Panel; det ene Hus af Type I mangler Kakkel- ovn og har Tarmrude). Endvidere findes 8 Kajakker, 6 Sleder med 30 Hunde, 8 Rifler, 6 Hajsnorer og 16 Isgarn. A. BERTELSEN. Historie. Agpat betyder »Lomvierne« og hentyder til de nærliggende Fugle- fjælde. Pladsens nuværende Bebyggelse begyndte 1889 med en Udflytter fra Igdlor- ssuit; for den Tid havde en Fanger fra Satut et Fangsthus liggende her til at overnatte i paa Ture, hvor Rogt af Isgarn forte ham hertil. I ældre Tid har der dog ogsaa periodevis været Bebyggelse 1 Nærheden af den nuverende Boplads. Saaledes boede her 30 Personer i 1793. Om Sommeren plejede der samtidig at samles mange, som her stod i Telt paa Sælfangst. TE Oar see Kexertat. Bopladsen Kexertat ligger omtrent 20 km retv. VSV. for Uvkusigssat paa den største af Øerne (Imerigsox) 1 den derliggende Ogruppe (Kekertat). Bopladsen horer administrativt og handelsmessigt til Udstedet Uvkusigssat. Bebyggelsen er spredt over hele Sydkysten af Øen, dels mere østligt som en Rekke Huse med store indbyrdes Mellemrum langs den aabne Strand, dels et ‘Par Kilometer vestligere en Gruppe Huse (Serfat Husene) ved Bunden af den dybe Bugt, som her fra Syd skærer sig ind i Øen. Sidstnævnte Sted er der en selv for Skibe anvendelig Havn i Bunden af den omtalte Bugt; 1 den ostlige Side af Bugten forer et langt og snevert Indlob ind til et rummeligt Bassin, der dan- ner en bekvem og sikker Havn for Togte- og Rejsefartojer. Vinterisen ligger i Almindelighed om Kexertat fra December til Juni; ved det sydvestlige Hjørne. af den Ø, som Husene ligger paa, dog som Regel kun fra Januar til Maj. Strommen er her meget stærk, og Isen naar aldrig betydeligere Tykkelse, ligesom der her danner sig Vaager ved den mindste indfaldende Mild- ning. For Samfærdselen lægger Stromstedet kun ringe Hindring i Vejen — man korer blot udenom —, men for Erhvervet har det en ikke ringe Betydning, idet der her skydes en Mængde Lomvier i Forsommertiden, ligesom her ogsaa er en Del Fangst af Ringsæl, dels fra Strandkanten og dels fra Kajak 1 Vaagen. Naar Stromstedet er aabent, korer man ofte fra Serfat Husene op over Land ad en Lav- ning tet Øst for Pladsen til den sikre Is imellem Øerne nordpaa. En Fodsti fører over Land Ost for det omtalte Havnebassin fra den ene Gruppe Huse til den anden. Befolkningen bestod 1 1915 af 52 Gronlændere (1905: 20); heraf var 25 Mend, nemlig 10 gifte og 15 ugifte, hvoraf 7 under 12 Aar; af 27 Kvinder var 17 ugifte, hvoraf 11 under 12 Aar. Der var 15 Fangere (14 Iste og 1 2den Klasses) ; ingen Fiskere. En af Fangerne er ansat som Leser. Kexertats Fangere hører til de dygtigste Kajakfangere i Umånak Distrikt. Erhvervsforholdene adskiller sig fra de for Udstedet omtalte ved, at Sel- 492 UMANAK DISTRIKT fangsten er af langt større Betydning ved Kexertat, især Kajakfangst af Storsæl, men dernæst ogsaa ütok-Jagten af Ringsæl. Den meget stærke Strom om Øen lægger ofte Fiskeriet Hindringer i Vejen, hvorfor Befolkningen jævnlig er hen- vist til at fiske paa Nabobygdernes Fiskepladser. Foruden den Fuglerigdom, som udmærker Stedet, og som skyldes det 4—5 km Syd for Øerne beliggende Fuglefjæld paa Sagdlek, er der ogsaa særlig gode Betingelser for Rævefangst ved det samme Fuglefjæld. Øerne er frodige, og Brændselsforsyningen (Torv, Kvas og Lyngris) er let. Om Sommeren er der adskillige Familier, som forlader Stedet; nogle slaar Telt paa den nordvestligste af Øerne, Kangmik; andre telter fra Maj til September enten 1 Kangerdluarssuk eller — almindeligere — ved Narajortok (»det vejrende Fjeld« efter Formen som en Hundesnude, der er stukket til Vejrs og »vejrer«Bytte) i Kangerdlugssuak. Paa disse Sommerpladser drives Kajakfangst af Ringsæl. Der er i alt paa Øen 8 Huse, 1 af Type I og 5 af Type II, medens 2 Huse vel har Trægulv, men kun ufuldstændigt Panel. Huset af Type I mangler Ovn og har Rude af Stovt. Endvidere haves 2 Telte (Type VI), 2 Konebaade, 15 Kajakker, 10 Sleder med 64 Hunde, 19 Rifler, 6 Hajsnorer og 24 Isgarn. À Bormes Historie. Navnet betyder »Øerne«. Ved Kolonisationens Begyndelse var her ikke Vinterboplads, men da dette var mæsten det eneste Sted i Omanaks Bugten, hvor Ederfuglen opholder sig for at udligge sine Unger«, drog mange hertil for at samle Æg (CAPPELEN). 2 Den nuverende Bebyggelse skyldes en Udflytter fra Sermiarssuit 1 Aaret 1899; Bebyggelsen ved Serfat begyndte først 1914; for den Tid laa her et Fangst- hus, tilhørende en af Fangerne i Sermiarssuit. Spor af Øens tidligere Bebyggelse findes bl. a. ved Bunden af det omtalte Havnebassin. Hi. Osten Perdlerfik. Bopladsen Perdlerfik ligger paa Sydsiden af Ingnerit Fjorden ca. 40 km retv. Ø. for Udstedet Uvkusigssat, hvortil det hører saavel administrativt som handelsmessigt. Husene ligger ganske tet ved Stranden paa en lille Slette paa Spidsen af et Næs, der skyder sig ud fra Kysten i en Afstand af en 6—7 km fra Indlandsisen. Isforholdene er berorte under Omtalen af Udstedet; Erhvervsbetingelserne ad- skiller sig fra Udstedets væsentligst ved den — som sedvanligt i Nærheden af Indlandsisens Bræer — storre Rigdom paa Ringsæl, der her forekommer almin- deligt til alle Aarstider, men hvortil Fangsten ogsaa 1 Hovedsagen indskrenkes. Af Fiskeri er baade Hellefiske- og Hajfiskeriet af Betydning som Bierhverv. Om Sommeren forlegges Beboelsen undertiden til Ingnerit paa Nordkysten af Fjorden lige overfor Perdlerfik. I 1915 bestod Stedets Befolkning af 14 Gronlendere (1905: 0), nemlig UMANAK DISTRIKT 493 3 Ægtepar, 1 Enkemand, 4 ugifte Mænd, hvoraf 3 under 12 Aar, og 3 ugifte Kvin- der, hvoraf 2 under 12 Aar. Der fandtes 3 Fangere (alle 1 1ste Klasse); ingen Fi- skere. Der var 1 1915 kun 2 Skolebørn, som Faderen selv underviste. Bebyggelsen bestod af 2 Gronlenderhuse (1 af Type I og 1 af Type II, dog med ufuldstændigt Panel), begge forsynede med Ovn og Glasrude. Af Erhvervsredskaber fandtes 3 in 3 Slæder med 12 Hunde, 3 Rifler, 2 Hajsnorer og 7 Isgarn. pierre Historie. Navnet betyder »Sultedodstedet« og refererer sig til en Tragedie. Omkring 1835 uddode Pladsens Befolkning paa 3 nær af Hunger, fordi der om Efteraaret og den forste Del af Vinteren var saa megen Sne i Omegnen, at det var umuligt saavel at fange og passe Garn, som at komme bort. _ Den nuværende Bebyggelse skriver sig fra 1906, da en Familie flyttede hertil fra Agpat. H. OSTERMANN. Isdlorssuit. Udstedet Igdlorssuit ligger са. 100 km retv. NV. for Kolonistedet Umänak paa Ostsiden af Ubekendt Ejland, en halv Snes Kilometer Syd for Gens Nordostpynt. Der er her en mindre Indbugtning af den i det hele ellers lige Kystlinie, og ved Bunden af den saaledes fremkomne aabne Bugt ligger Udstedets Huse i en Række, folgende langs Strandkanten, i ringe Afstand fjernede fra denne. Bugten er fri for Skær, og der er ud for Udstedet baade god Ankerbund og passende Dybde, til at saavel Baade som Skibe kan ankre her, men nogen egentlig Havn findes dog ikke; dertil er Dækningen altfor mangelfuld. Navnlig fra Nordost kan Vind og So staa voldsomt ind paa Ankerpladsen, ligesom hele Bugten —- især i Efter- aarsmaanederne — ofte fra denne Side fyldes med Ismasser fra Karrat Isfjord. Vinterisen ligger 1 Almindelighed 1 god og farbar Stand om Igdlorssuit fra Slutningen af November og ind i Juli; Stromsteder findes ved Ingia (Nordvest- pynten af Ubekendt Ejland), omkring Schades Øer og ved fkardlua, en grun- det Strækning 4—5 km til Sos ud for Ingia. Intet af disse Stromsteder lægger næv- neverdige Hindringer i Vejen for Færdselen; man er overalt i Stand til at omgaa dem paa sikker Is; derimod har de en Del Betydning for Fangsten, dels fordi der i de fremkomne Vaager snart ved Lurejagt fra Land, snart i Kajak kan skydes nogle Ringsæler, dels og særlig fordi det, over disse Steder — selv i stærkere Kulde — forholdsvis tynde Islag lettere lader sig gennembryde af Sælerne og derfor allerede tidligt paa Vinteren bliver et yndet Opholdssted for ütor’er. Husene ved Igdlorssuit ligger paa et lavt og smalt Forland tet ved Foden af hoje og mørke Basaltklipper; Jordbunden er sandet, mange Steder bestroet med store nedrullede Sten, der ofte er naaede helt hen i umiddelbar Nærhed af Husene. De hoje Fjælde, som omslutter Pladsen, gor den mork og solfattig (Solen ses saaledes slet ikke fra Pladsens Huse i hele Perioden 11. Oktober—4. Marts); kun imod Øst aabner sig en storslaaet Udsigt imod Øerne Upernivik, Karrat og Kekertarssuak. 424 UMANAK DISTRIKT Klimaet ved Igdlorssuit kendetegner sig særlig ved en baade Sommer og Vinter ret betydelig Nedbor; Egnen er da ogsaa ualmindelig fugtig i Sammen- ligning med andre Steder i Umänak Distrikt. Der er en Del Plantevækst, men dog f. Eks. uden storre Betydning for Brændselsforsyningen. Af Brændsel be- nyttes overvejende Kul, brudt ved Upernivik Næsset, Spæk og lidt Lyngris. Drikkevand skafles i Vintertiden ved Smeltning af Kalvis, i Sommertiden benyt- tes derimod som oftest Vand fra Aflobene at den paa Klipperne smeltende Sne. Befolkningen bestod 1 1915 af 1 dansk Mand og 116 Groulændere (1905: 101), nemlig 60 Mænd og 56 Kvinder. Af Mændene var 17 gifte, 1 Enkemand og 42 ugifte, deraf 28 under 12 Aar. 18 Kvinder var gifte, 6 Enker og 32 ugifte, hvoraf 15 under 12 Aar. Der var 24 Fangere (15 Iste og 4 2den Klasses); ingen Fiskere. Ved Udstedet er ansat 1 dansk Udstedsbestyrer, 1 Bodker, 1 Kateket og 1 Jordemoder. | Befolkningen er en driftig og dygtig, men lidet sparsommelig Fangerbefolk- ning. Dens Hovederhverv er Selfangst, dels Fangst af Ringsæl ved åtok- eller Glatisfangst, i mindre Grad ogsaa i Isgarn og fra Kajak, dels Fangst af ung og gammel Gronlandssæl fra Kajak. Ogsaa af Hvidhval fanges cn Del saavel fra Kajak som i Aabentvandsgarn, ligesom enkelte Narhvaler fra Kajak. Der er et betydeligt Hajfiskeri ved Igdlorssuit; om Vinteren foregaar Fiskeriet især ved Kakilissat samt lige ud for selve Udstedet, om Sommeren kun sidstneevute Sted. Paa dette Sted fiskes i Vintermaanederne tillige en Del Hellefisk. Af Bierhverv maa nævnes Rensjagten i April og i August—September paa Svartenhuk Halvøen langs Uvkusigssat Fjorden, ved Umivik og ved Tarttissax. Nu og da nedlegges der en Hvidbjorn ved Igdlorssuit. Af Sofugle skydes en Del Lomvier og Maager, og ved Schades Øer samles lidt Æg af Terner og Eder- fugl. Lodden kommer aarlig stimevis til Sydkysten af Svartenhuk Halvøen ved Exiitat, men fiskes ikke, ligesom den rige Forekomst af Ishavsorred ved Tar- tüssak, Erütat og Umivik lades saa godt som uænset. Derimod fanges ved selve Udstedet som overalt i Trangsperioderne en Del Ulke og Fjordtorsk (üvakr). Nogle af Familierne ved Igdlorssuit plejer 1 Maj Maaned at flytte bort fra : Pladsen dels for at ligge i Fangsthus, af hvilke der findes 1 ved fngia og 1 ved Sarkä, begge paa Ubekendt Ejland, samt 1 ved Tartüssax, dels for at telte, Е. Eks. paa Schades Ger, alt af Hensyn til ütor-Jagten. Som Regel vender Ud- flytterne tilbage til Udstedet med forste aabent Vand i Begyndelsen af Juli. Den gronlandske Bebyggelse ved Igdlorssuit bestaar af 16 Huse, hvoraf 1 Hus af Type I, 2 Huse, som nærmest er Overgangsformer til Type I, begge med Tregulv, men med ufuldstændigt Træpanel, 4 af Type II og 9 af Type Ш. Samt- lige Huse har Ovn og Glasruder. Af Erhvervsredskaber fandtes i 1915 4 Telte (Type VI), 5 Konebaade, 2 Træ- baade, 28 Kajakker, 30 Slæder med 144 Hunde, 43 Rifler, 21 Hajsnorer, 96 Is- garn og 2 Aabentvandsgarn. Udstedet Igdlorssuit og Bopladserne Upernivik, Karrat og Nuliarfik udgør tilsammen Igdlorssuit Kommune; Kommuneraadet bestaar af 5 Medlemmer; UMANAK DISTRIKT 495 Moderne holdes ved Udstedet. Kommunekassens Indtægt var 1 1915: Kr. 2791; Udgiften beløb sig til Kr. 1633, nemlig til Fattighjelp Kr. 22, til Understottelser Kr. 66, til Repartition Kr. 1500 og til andre Udgifter Kr. 45. Igdlorssuit Kommune horer til Nordgronlands 10. Landsraadskreds, og Ud- stedet er Kredsens Valgsted. I Aarene 1881—86 er der ved Igdlorssuit anstillet regelmæssige klimatolo- giske Observationer. Handelsforretningerne forestaas af Udstedsbestyreren med Hjælp af den ved Udstedet ansatte Bødker. I 1915 var Produktionen: 529 Tdr. Spek, 69 Tdr. Hajlever, 9 Reveskind (1 blaat og 8 hvide), 2480 Sælskind (heraf 210 af Storsæl) og 30 kg Narhvaltand, i alt indhandlet for Kr. 8429, det er Kr. 27 pr. Individ. Udhandlingen belob sig til Kr. 14339. Udstedets Driftsudgifter var 1 1915 Kr. 682, hvoraf Kr. 208 medgik som Udgifter ved Togtningen. Befolkningen havde Kr. 1764 indestaaende i Nordgronlands Sparekasse, fordelt paa 10 Konti. | Af offentlige Bygninger findes ved Igdlorssuit: Kirke- og Skolebygning, 8 X 6 m, uvist hvornaar opført, grønlandsk Hus af Type III med Indgang i et lille Bislag paa den sondre Side. Udstedets Kirkegaard ligger Sydvest for Husene paa en Afsats noget oppe paa Fjældet. 2 Spækhuse, af hvilke det ældste, opført 1875, 15 X 6 m, er et grønlandsk Hus af Type I, medens det nye, opført 1906, 11 X 6 m, er indrettet som Spæk- husene i Såtut og Uvkusigssat. Bødkerværksted, uvist hvornaar opført, 8,7 X 4,3 m, grønlandsk Hus af Type I, men med Bræddegulv. Proviantbods- og Butiksbygning, opført 1859, 12,5 X 7,5 m, af bræddeklædt Bindingsverk med Bræddetag. Pladsforholdene i denne Bygning er særdeles indskrænkede, naar Hensyn tages til den Størrelse, som Handelen ved Udstedet efterhaanden har udviklet sig til. Udstedsbestyrerbolig, opført 1913, 11,3 X 5 m, af Type som den til- svarende Byguing i Ikerasak; Taget dog spaantækket. I Distriktet findes desuden ved Ingia og Tartüssak 2 Huse for rejsende, opført henholdsvis 1907 og 1908, begge grønlandske Huse af Type IL. Proviantboden ved Igdlorssuit er rødtjæret, det nye Spækhus er rød- og Ud- stedsbestyrerboligen graamalet. DIRE Historie. Stedet har intet dansk Navn. Ved sin Oprettelse kaldtes det »Ud- stedet Ubekendte Ejland« Det grønlandske Navn betyder »Storhusene« eller »De mange Hvse« og refererer sig rimeligvis til tidligere Bebyggelse. Efterat Handels- og Hvalfangeranlegget »Ubekendt Eiland eller St. Peders Haab« efter en kort og hensygnende Tilverelse var nedlagt 1804 (fr. Distriktets Historie), var den store @ i en lang Aarrekke ubeboet om Vinteren. Omkring 1840 boede der dog atter overvintrende Gronlendere saavel paa et Par Steder paa selve Øens Nordostside som paa Øen Upernivik. Dels fordi disse havde altfor 496 UMANAK DISTRIKT lang Vej til Handelsstedet (Uvkusigssat), og dels for at drage flere Beboere til Egnens rige Fangstpladser blev Udstedet oprettet 1859. Siden er Befolkning og Produktion steget meget stærkt, saa at Udstedet forlengst horer til de storste i Gronland. H. OSTERMANN. Upernivik. Bopladsen Upernivik ligger paa Vestsiden af Upernivik Gen et Par Kilometer Nord for Øens Sydvestpynt, knap 30 km retv. OSG. for Udstedet Igdlorssuit, til hvilket Udsted Bopladsen horer saavel administrativt som handelsmessigt. Husene ligger samlede i en lille Gruppe tet ved den flade Strandbred; lige Syd for Pladsen danner en mindre Moræne et lidet fremspringende Næs, som med sin nordre Side afgrænser en Vig, i hvis Bund Smaafartojer kan ligge 1 Sikkerhed for Ostenvinden, hvilken Vindretning her er den mest frygtede. Vinterisen ligger som Regel om Upernivik fra December til Juni; naar Is- kanten i det sene Foraar trekker sig mere mod Nord, plejer en Del af Bopladsens Befolkning at flytte til det en Snes Kilometer nordligere liggende Kungulertussox og telte der for ütor-Jagtens Skyld. Af Fangsten har Eftersommerens Kajakfangst af gammel og ung Gron- landssæl den storste Betydning for Upernivik’erne, der da ogsaa regnes blandt Umänak Distriktets dygtigste Kajakfangere. Ogsaa Glatisfangst af Ringsæl plejer her at give et meget betydeligt Udbytte. Af Hellefisk og Hajer fiskes en Del ganske tet ved selve Pladsen. Som Brendsel bruges ved Upernivik saa godt som udelukkende Kul; disse brydes i '/2—1 Meter hoje Lag vel et Hundrede Meter over Havfladen i en Kloft midtvejs imellem Bopladsen og Øens Sydvestpynt. Der er rigeligt med Torv i Omegnen, men de benyttes saa godt som ikke. I det hele er Planteveksten frodig; der er saaledes en rig Forekomst af Krækkebær. Drikkevand faas baade Sommer og Vinter fra en Kilde, som vælder frem paa Strandbredden inden for den omtalte Havnevig. Befolkningen bestod i 1915 af 33 Gronlændere (1905: 27), nemlig 19 Mænd og 14 Kvinder. Af Mændene var 4 gifte, 1 Enkemand og 14 ugifte, hvoraf 5 under 12 Aar. Af Kvinderne var 2 Enker og 8 ugifte, heraf 3 under 12 Aar. Der er 8 Fangere (5 1ste og 2 2den Klasses) samt 1 Fisker. En af Fangerne er ansat som Læser. Af Pladsens 6 Gronlænderhuse er 2 af Type I og 2 af Type II, medens de to sidste Huse er Overgangsformer imellem de nævnte Typer, nemlig begge med Bræddegulv, men med ufuldstændigt Træpanel. Alle Huse har Ovn; i to Huse findes Tarmruder. Yderligere findes ved Stedet 3 Telte (Type III), 10 Kajakker, 5 Slæder med 27 Hunde, 10 Rifler, 4 Hajsnorer og 18 Isgarn. AX Bane Historie. Paa »Uperniviks-Landet« er »det egentlig saa kaldte Upernivik (9: Sommerpladsen), et Sted, hvortil Grønlænderne fornemmelig om Foraaret, flytte med deres Telte, for Hvidfiske-Fangstens Skyld, hvilken her falder meget UMANAK DISTRIKT 497 god, men sjældent til nogen Nytte for Handelen; thi de flakke her omkring fra Sted til anden, efterladende sig hvad de have fanget, hist og her adspredt paa ubekendte Stæder, hvor det bliver liggende og folgelig fordærves. Det er og ge- menlig de Gronlændere, som tillige have Lyst til Rensjagten, der opholde sig her, thi paa denne Landstrekning jage de efter Rensdyr (af hvilke de dog meget sjældent bekomme noget.)« (CAPPELEN). De overvintrede dog meget sjældent her ved Kolonisationens Begyndelse. Senere var Øen ofte beboet ogsaa om Vinteren. 1793 boede her 14 Mennesker, alle udøbte. 1798 var Tallet steget til 18, hvoraf 2 døbte. 1805 var Pladsen ubeboet. Den ønskedes dog atter besat, »paa det at Eks- pressen, som gaar imellem- Upernivik (9: Kolonien) og Omanak, kunde have et Hvile- og Tilflugtssted«. Kort efter blev Stedet atter Vinterboplads. Distriktets sidste Hedninger, døbt ca. 1845, boede her. 1849 var Befolkningen — tilligemed nogle faa paa Ubekendt Ejland — 72 Mennesker, som levede et meget isoleret Liv og havde bevaret hedenske Skikke, bl. a. »de saa kaldte Balearfester, ved hvilke gamle og unge tilbringe flere Dage og Nætter i et Slags overspændt Til- stand, med vild Leg og Overgivenhed« (Rink). Den nuværende Bebyggelse ved Upernivik skriver sig fra Aaret 1894, da to Familier flyttede hertil fra Tügdligtalik. HE ORE MANN Karrat. Bopladsen Karrat ligger paa Sydsiden af Karrat Øen ca. 38 km retv. ММО. for Udstedet Igdlorssuit, hvortil Bopladsen hører saavel administrativt som handelsmæssigt. Husene ligger tæt samlede paa en Klippeafsats forholdsvis højt over Hav- fladen. I Baad plejer man at lægge til lige under selve Pladsen, hvor der er nogen- lunde Dækning for mindre Fartøjer, idet et Næs skærmer for Søgang fra Vest; bedre Havneforhold finder man dog i en Vig ved det 1 km østligere beliggende Puto. Vinterisen plejer ved Karrat at lægge sig allerede i Oktober og ligger gerne endnu ind i Juli Maaned. Vejrliget maa betegnes som forholdsvis varmt og fug- tigt; svarende hertil er der ogsaa en frodig Plantevækst overalt i Stedets Omegn. Som Brændsel benyttes overvejende Tørv, Spæk og Kvas; en lille Elv lige Vest for Husene yder baade Sommer og Vinter det fornødne Drikkevand. Af Erhvervet har ved Karrat Fangsten af Ringsæl langt den største Betyd- ning, først og fremmest som &fok-Jagt og som Glatisfangst. Ogsaa fra Kajak fanges mange Ringsæler, ligesom .her er en Del Kajakfangst af ung og gammel Grønlandssæl. Fiskeri drives — paa Grund af de gode Fangstforhold om Sommeren — kun i Vintermaanederne, i hvilken Tid der fiskes et ikke ringe Antal Hellefisk og Hajer tæt uden for Husene. Nogle af Karrats Beboere plejer i Forsommeren at flytte dels til Kunguler- tussok, hvor en af Fangerne har bygget sig et Fangsthus, dels til Kexertarssuak eller til Schades Øer, paa hvilke Steder de plejer at ligge i Telt. Udflytningen 428 ÜMANAK DISTRIKT finder væsentligst Sted af Hensyn til wtok-Jagten, og som Regel torres og hjem- bringes en Del af det erhvervede Kod. Befolkningen bestod 1 1915 af 78 Gronlændere (1905: 52), hvoraf 13 Ægte- par, 2 Enkemænd og 25 ugifte Mænd, heraf 19 under 12 Aar. Af Kvinderne var 5 Enker og 20 ugifte, heraf 12 under 12 Aar. Der var 16 Fangere (13 1ste og 2 2den Klasses); ingen Fiskere. Ved Bopladsen er ansat en Kateket og en Jordemoder. Der er ved Stedet ialt 15 Huse; heraf er 2 Huse af Type I, og 9 er Overgangs- former til Type IT, nemlig 3 Huse med Bræddegulv, men uden Trepanel, og 6 Huse med Bræddegulv og ufuldstændigt Panel. Endelig er der 4 Huse af Type II. 7 Huse mangler Ovn, og i lige saa mange Huse findes Tarmruder. Iøvrigt findes 2 Telte (Type III), 2 Konebaade, 18 Kajakker, 12 Slæder med 88 Hunde, 18 Rifler, 12 Hajsnorer og 11 Isgarn. À Bune Historie. Navnet betyder »Hukken« (bruges baade om bratte Landnæs og om Ydersiden af Isfjældkanter). Om Stedet. har været beboet for Kolonisationen, vides ikke. Cappelen nævner det overhovedet ikke. Men 1793 boede her 29 Men- nesker, alle udobte, sandsynligvis nedflyttede fra Upernivik Distrikt efter Kolo- niens Nedlæggelse. 1798 var Pladsen atter ubeboet og var det endnu 1850. Dens Genoptagelse skyldes Udstedet Igdlorssuits Oprettelse. Os Nuliarfik. Bopladsen Nuliarfik ligger paa Karrat Gens Nordostpynt 16 km Nordost for Karrat og et godt halvt Hundrede Kilometer retv. NO. for Udstedet Igdlor- ssuit, til hvilket Udsted Bopladsen hører saavel administrativt som handels- mæssigt. Husene ligger spredte paa et lavt og jævnt skraanende Næs. Den omliggende Kyststrækning er ofte blokeret af Ismasser fra Umiamåko Bræen og Rinks Is- strøm; Adgang i Baad er kun — og kun i korte Perioder — mulig i Farvandet Syd for Karrat Øen, hvorimod Sundet Nord for Karrat, imellem denne © og Кекет- tarssuak, altid er lukket af Bræis. Naar det sydlige Sund er aabent, kan Smaa- fartøjer fortøje i en Vig lige Syd for det bebyggede Næs. Is- og Erhvervsforhold er omtrent som ved det nærliggende Karrat; kun kommer gammel Grønlandssæl sjældent saa langt imod Øst. Af Søfugle skydes som Bierhverv en Del unge Maager og af Landvildt nogle Harer; i November Maaned plejer Graafisk at optræde i usædvanlige Mængder omkring Nuliarfik og afgiver en god Hjælp under Trangsforhold. Landet om Bopladsen er overalt jævnt og fremkommeligt, tillige frodigt og bærrigt. Brændselsforsyningen er som ved Karrat. Drikkevand faas i Sommertiden fra en nærliggende Kilde, om Vin- teren derimod ved Smeltning af Kalvis. Som Helhed plejer Befolkningen ved Nuliarfik ikke at forlade Stedet i Som- mertiden; enkelte af Beboerne flytter dog i det sene Foraar i Telt paa Keker- tarssuak. ÜMANAK DISTRIKT : 429 I 1915 bestod Befolkningen af 82 Gronlændere (1905: 44), nemlig 43 Mænd og 39 Kvinder. Af Mendene var 20 gifte, 1 Enkemand og 22 ugifte, heraf 17 under 12 Aar. Af Kvinderne var 19 ugifte, heraf 13 under 12 Aar. Der var 21 Fangere (13 Iste og 5 2den Klasses) samt 2 Fiskere. En af Fangerne fungerer som Kateket. Bebyggelsen bestaar af 9 Huse, hvoraf 5 af Type I og 1 af Type IL. De re- sterende er Overgangsformer imellem disse Typer, nemlig 2 Huse med Jordgulv og ufuldstændigt Panel og 1 Hus med Bræddegulv, men uden Panel. 5 Huse mangler Ovn; i 3 Huse benyttes Tarmruder, og i et fjerde Hus er Ruden af Stovt. Af Erhvervsredskaber findes 2 Telte (Type III), 22 Kajakker, 14 Slæder med 117 Hunde, 18 Rifler, 11 Hajsnorer og 42 Isgarn. Af offentlige Bygninger findes en Skolebygning, opfort 1914, 6,2 x 3,7 m, som grønlandsk Hus af Type II. ape nee Historie. Navnet betyder »Parringspladsen«. — Pladsen vides ikke at have veret beboet for lenge efter Udstedet Igdlorssuits Oprettelse. H. OSTERMANN. UPERNIVIK DISTRI Ke OMFANG OG BELIGGENHED PERNIVIK Handelsdistrikt omfatter Kolonien Upernivik med dens Ud- U steder Augpalartok, Kagsserssuak og Tasiussak og disses talrige Bopladser samt det kolonilignende Anleg Proven med dettes Udsted Sondre Upernivik. Handelsdistriktets Sydgrænse danner en Linie paa Svartenhuk Halvø fra Sydranden af Narssak 1 en Bue inden for Kysten og op til Maagefjzldet i Uvkusigssat Fjord, hvorfra den bojer 1 ret Ost ind mod Indlandsisen. Nordgræn- sen er ret noje bestemt i de geografiske Forhold, den maa nemlig settes ved 74°40’, d. v.s. N. f. de store Øer, Holms © og Wandels Land, ved de nordligste af koloniserede og kristnede Vestgronlendere beboede eller regelmæssigt udnyt- tede Egne. Distriktets storste Udstrækning fra Nord til Syd 1 Fugleflugtslinien er henimod 360 km, og Afstanden fra den sydligste Boplads til den nordligste, altsaa det Omraade, som Prest og Lege aarligt maa berejse under de vanske- ligste Samfærdselsforhold og med de mest primitive Samfærdselsmidler, er lidt lengere end Jyllands Kyst fra Vamdrup til Skagen. Arealet af samtlige Øer og Halvoer i det saaledes afgrænsede Omraade ud- gor ca. 9700 km? eller lidt mere end Sjælland og Fyen tilsammen. KYSTER, GER OG INDSKARINGER Geografisk set falder Distriktet 1 to Hovedafdelinger, hvis Natur er ret for- skelligartet, nemlig Syd- og Norddistriktet. Grænsen mellem dem dannes af den store Upernivik Isfjord lidt Syd for den 73. Breddegrad. Syddistriktet bestaar overvejende af store Halvoer og Øer, adskilte ved lange og smalle Fjorde og Sunde. Her er det isfri Land bredt, ved Sydgreensen strekker det sig endog 120 km ud fra Indlandsisen. Norddistriktet derimod er et druknet Land, hvor kun de hojeste Toppe rager op. Indlandsisen hænger langt frem og dækker hele Indlandet, og dens Front bliver lavere. Hvis Kort- legningen var mere fuldkommen, vilde man sandsynligvis ogsaa her kunne skelne en Del storre Fjorde og Bugter. Saadant kan for Tiden kun skonnes efter de store Isfjældes Bevægelsesretninger og bliver mere eller mindre vilkaarligt. Uvkusigssat Fjordens Indre ligger omtrent ved 72°22’N.Br. Herfra UPERNIVIK DISTRIKT 431 gaar den i s.s.østlig Retning ned til Karrat Bugt i Umanak Distrikt. Hele Fjor- den er ca. 70 km lang, deraf regnes dog kun de 40 nordligste til Upernivik Di- strikt. Ved Distriktsgrænsen er Kysterne meget høje, næsten lodrette Fjælde af krystallinsk Skifer, overlejret af Basalt. Nordefter gaar Skiferen jævnt over i Gnejs, og samtidig bliver Kysterne lavere, og ved Fjordens Indre er Landet lavt og aabent. Lidt før Bunden er der paa Vestkysten et gammelt Vegstensbrud : Uvkusigssat, efter hvilket Fjorden har Navn. Fra dette Punkt indefter er Fjor- den opfyldt af Lermasser, saa at den kun kan besejles i en flodlignende Rende. En Udløber fra Indlandsisen kommer ned til Fjorden her, men den smelter bort. ved sin Front uden at danne Isfjælde. Fra denne Egn gaar der store Dalstrøg med Søer i nordlig Retning til det Indre af Laksefjorden, i vestlig til Umiarfik Fjord. Disse Dalstrøg er efter nordgrønlandske Forhold meget frodige, og Egnen huser endnu en anselig Rensdyrbestand. Længere mod Syd er Fjorden meget dyb, saa at de største Isfjælde fra Kar- rat Isfjord kan komme her op. Som en Mærkelighed fremhæves det, at alle Vinde skal blæse ind ad i denne Fjord, selv Nordenvind. Da Vindene ofte kan staa som Kastevinde her inde, og da der ingen Landingspladser findes, før man kommer helt ind til Bunden, er Fjorden kun lidet befærdet om Sommeren. Om Vinteren fanger den Sneen, der fyger hen over den, og denne lægger sig ofte i dybe, løse Lag, saa at her ogsaa tit er daarligt Slædeføre. Umiarfik Fjord kiler sig bueformet ind mellem Svartenhuk og Ingne- rit Halvøer, først i østlig, tilsidst i nordlig Retning. Den er knap 60 km lang. Landskabeligt minder den noget om forrige, men Kysterne er dog ikke saa stejle. Yderst dannes de af høje Basaltfjælde, men snart viser Gnejsen sig i begge Ky- ster under Basalten og danner her et lavere Forland med Pynter og Næs, saa at Fjorden derved faar et venligere Udseende og bliver lettere og tryggere at rejse i. Ogsaa omkring dens Indre er der meget frodige Dale med Søer. Den største af dem, hvis Sø er over en dansk Mil lang, fører over til Amitsuarssuk. Denne Fjord besøges regelmæssigt af Folk fra Søndre Upernivik, der her har deres vig- tigste Rensdistrikt. Svartenhuk Halvø er 4485 km? stor. Heraf regnes ca. 2600 km? af Halv- øens nordlige og vestlige Del at høre til Upernivik Distrikt. Halvøen bestaar af Basalt, dens Kyster er gennemgaaende ret lave, højst 6—700 m, dog er der i det Indre maalt Toppe op til over 1600 m. Halvøen er gennemskaaret af store Dalstrøg, som er velkendte af Egnens Befolkning, men de er ikke kortlagt, og Kort og Literatur giver kun en løselig Formodning om deres Forløb. Ved Di- striktsgrænsen er Vestkystens Forland et bredt Sletteland med talrige Søer. Nordefter, mellem Grænsen og Umiarfik Fjordens Munding, er der 3 smaa Bug- ter: Maligiak, Mitdlorfik og Amitsok, der alle ender i store Dale med bety- delige Elve. I Maligiak, der kan benyttes som Havn for mindre Fartojer, er der et Hus for rejsende og Postmænd. Bugten er ret grund, og der er talrige Rev- ler og Banker i den, og Vandet er lavt, hvorfor den ikke bor soges af Skibe. Halv- øen mellem Maligiak og Mitdlorfik løber ud i en meget karakteristisk, stejl og 432 UPERNIVIK DISTRIKT utilgængelig Basaltklippe, Sigguk (2: Næbbet), Hollændernes »Zwarte Hoek«, efter hvilken Halvoen har Navn. Farvandet uden om dette Nes er berygtet paa Grund af hyppige Storme og Taage, og om Vinteren er Isen her udenfor oftest saa stromskaaret og daarlig, at rejsende maa kore over Land gennem en ret trang Dal til Mitdlorfik. Skalo (grl. Merkuitsok, den skaldede 4. у. s. vegetationslose) er en 115 km? stor, ca. 500 m høj Basalto i Mundingen af Umiarfik Fjord, adskilt fra Fastlan- det ved 2—3 km brede Lob. Ingnerit Halvo er 1118 km? stor, begrænset mod Ost af Umiarfik Fjord, mod Vest af Sondre Sund, mod Nord af Amitsuarssuk, saa at den kun staar i Forbindelse med Fastlandet ved et 13 km langt Dalstrog, hvoraf de 8 km opta- ges af Soer. Paa Halvoens Vestside er der en lille Fjord, hvor de kulforende Dan- nelser træder frem i Kysterne: Ingnerit (9: Kullene), den nordligste Kulfore- komst i Dansk Vestgronland, Kullene er ikke rigelige og ret daarlige, men benyttes dog lidt af Sondre Uperniviks Befclkning. I ovrigt bestaar Halvoens Hovedmasse af Basalt, der flere Steder naar hojt nok op til, at der dannes Hojfjeldsis paa Plateauerne. Den nordligste Trediedel er lavere og bestaar af Grundfjæld. > Paa Sydkysten af Ingnerit nær Mundingen er der opført et Hundeinternat for rejsende sydfra, naar Hundene i Upernivik Handelsdistrikt ikke maa komme sammen med Hunde fra det øvrige Grønland Søndre Uperniviks Ø er 246 km? stor og bestaar af Basalt undtagen det nordligste Parti, der er Gnejs. Paa Nordvesthjørnet ligger en fremtrædende høj Klippepynt Kekertaussak (»det, der ligner en Ø«), der ved en Fejltagelse i Kortet er bleven til Kekertarssuak. Øen som Helhed har intet grønlandsk Navn. Paa dens Sydkyst ligger det store Udsted Søndre Upernivik. Vest for den ligger en Række Øer, alle af Basalt. Den sydligste og højeste er Kingartak, 42 km? og 460 m høj, derefter Tukingassok, hvis vestligste Pynt hedder Niakornak, i engelske Kort »Dark Head«, og de lave Fladøer (Såtut); nærmere Hovedøen ligger en lille Holm, Ivssortussok (»Noss Island«). Prøvens Fjord er over 40 km lang og ude ved Mundingen over 12 km bred. Længere østpaa indsnævres den betydeligt og danner tilsidst en hel Perle- rad af smaa, indelukkede Bassiner, der staar i Forbindelse med hinanden ved trange Løb. Herinde er meget smukt i landskabelig Henseende og meget frodigt, og fra Fjordens Indre gaar der et stort Dalstrøg indefter med en ny Perlerad af skønne og dybe Søer, af hvilke den yderste naar næsten helt ud til Kysten. I Mun- dingen af Fjorden ligger der en Del smaa Øer, mod Syd en Række af Basalt (den største hedder Kivssak), lidt nordligere en Gruppe af Gnejs; paa en af de sidste ligger Anlægget Prøven. Mod Nord begrænses denne Fjord af Kangex Halvø, der er 454 km? stor. Den bestaar helt af Grundfjæld. Ved nogle i Nord—Syd forløbende Dale er den opløst 1 flere adskilte Massiver, af hvilke det største ligger yderst, og som mod UPERNIVIK DISTRIKT Pr. LXXIX тет 907 PISI04 4 W ‘U9AOÏJ 'piolfosyeT т рая “Г: ‘OIGL SUV ‘307 JopArg 'H (uojappryg ‘dey ) ‘yınssiedsy goppelpjeng зар aeg ‘a SU Dansk Grønland 1. PL. LXXX UPERNIVIK DISTRIKT Fig.3. Agparssuit (Kap. Shackleton). H. Bryder fot. d. 24. Sept. 1917. Fig. 4. Det nordligste Pilekrat i Vest Grønland (Laksefjorden ved Orpit). Drengen sidder ned. M. P. Porsild fot. UPERNIVIK DISTRIKT 433 Vest danner det hoje og meget markerede Forbjerg Kangex. Vest for Kangex ligger nogle smaa Ger, den storste er 21 km? stor; den har paa sit Sydvesthjorne et Maagefjæld, der hedder Iperak. Laksefjorden er over 70 km lang. Efter Strom- og Dybdeforhold regnes almindeligvis dens Munding at vere Løbet mellem Iperak Øen og Kangex. Her- fra bøjer den sig mod Ost og naar langt ind i Landet. Fra dens Indre er der en УщЩе af store Dalstrog med Søer og korte, men meget vandrige Elve inde fra den nære Indlandsis. Den sydlige Dal optages næsten helt af en stor So, Ilulialik, i hvilken en Udlober fra Indlandsisen gaar ned og danner Isfjælde. I den indre Del er Vandet stærkt plumret i Overfladen af Bræelvene, og en begyndende Op- fyldning er her kendelig. Paa Sydkysten er der en lille Vig med en stor Lakseelv: Exaluarssuit, efter hvilken hele Fjorden har sit Navn. Her er en meget besogt Teltplads om Sommeren for Egnens Befolkning, der. herfra driver baade Lakse- fangst og Rensjagt. Nordkysten ligeoverfor er særdeles frodig. Ved Stedet Orpik findes der et stort mandshojt Pilekrat, saa vidt vides, det nordligste virkelige Krat 1 Gronland. Ogsaa om Vinteren besoges Laksefjorden af Provens dygtige Befolkning, der trods den lange Vej korer her ind for at sætte Garn eller for at gaa paa Rensjagt. Inde ved Indlandsisen begrenses Fjorden mod Nord af et over 1000 km? stort sammenhængende Landomraade: J. P. Kochs Land. Det har talrige fro- dige Dale, paa Vestkysten nogle smaa Fjorde og langs Isen en Del Randsger. Her ligger ogsaa Landets højeste kendte Punkt, Fjældet Pingut, 910 m, hvis Top bestaar af Basalt, den nordligste Basaltforekomst i Dansk Vestgrønland. Det var her i Nærheden, at J. P. Koch's Ekspedition kom ned til Kysten i 1913 efter at være gaaet over Indlandsisen fra Nordøstkysten. Vest for Kochs Land er der 2—3 i Nord—Syd forløbende Sunde med 3 1 Ost—Vest løbende Tværgrene; tilsammen kaldes de (af Mangel paa andet Navn) Nordre Sunde. Gennem dem kan man komme fra Laksefjorden op til Uperni- vik Isfjord, og de plejer ikke at være særlig slemt blokerede af Kalvis. Imellem disse Sunde ligger der 5 større og en Del mindre Øer. De er alle sammen ret høje, omkring 6—700 m. De to sydligste nede ved Laksefjorden hedder Amarortalik (Ulvelandet) og Akuliarusek (en høj Klippefront mellem to Fjorde eller Dale). De to nordligste hedder Såningassok (den, der er paatværs) og Nakatag- ssak (2: en Sten ovenpaa en anden, som skal bringes til at falde ved Stenkast). Den midterste større Ø synes ikke at have noget Navn; Kortets Naggo er nemlig kun et Punkt, ikke hele Øen. Vest for Sundene følger det næsten 600 km? store Nutårmiut Land, et højt Massiv, overvejende af Granit; mod Vest naar det op til Højder henimod 1000 m. Mod Nord begrænses det af Isfjorden, mod Syd af Laksefjorden, mod Øst af Sorte Hul. Paa Sydkysten er der en rummelig Bugt mellem to langstrakte Halvøer. Bugtens inderste Vig, Tasiussak, danner en fortræffelig Havn med meget Dansk Grønland. I. 28 434 UPERNIVIK DISTRIKT snævert Indlob. Den vestligste Halvo er et stort og rigt Malemukfjæld: Ting- miakulugssuit. Midt for denne Bugt ligger en 42 km? stor Ø, hvis Sydvestpynt hedder Si- ngarnak. Dens nordostlige hoje Klippepynt hedder Kavdlunat (Nordboerne), og hertil knytter sig et Sagn om Nordboerne paa Inugsuk (se S. 509). Sorte Hul berer dette Navn fra gamle Tider paa Grund af de hoje, stejle og morke Klippevægge, som paa begge Sider begrænser Sundet og giver det et ejendommeligt dystert Præg. Ved den nordre Ende er der store Fuglefjælde med Lomvi og Alk. Kaersorssuak Ø er ca. 172 km? stor. Mod Vest rejser Væggen Kaersor- ssuak (Englændernes »Sandersons Hope«) sig stejlt op fra Havet til henimod 1100 m og danner saaledes hele Egnens og muligvis hele Distriktets højeste Top. Den bliver saaledes det vigtigste Kendemærke for hele Egnen, og fra dens Top kan man i klart Vejr skælne de vigtigste Øer og Halvøer i henved en Breddegrad mod Nord og Syd. Omtrent hele Vestkysten er et eneste stort Fuglefjæld, maaske det største og fuglerigeste i Verden. Endvidere der der store Fuglefjælde paa Nord- vestkysten ved det særdeles markante Umiasugssuk (den omvendte Kone- baad) og — som allerede nævnt — inde i Sorte Hul, hvor det rigeste Sted kaldes Agpatsiait. Paa Øens Sydkyst ligger Vinterpladsen Kingigtox og lidt længere mod Vest Sommerpladsen Kaersox. En anden Sommerplads, Upernaviärssuk, ligger paa en lille © ved Hovedoens Nordosthjorne. Beboerne fra begge disse Sommerpladser flytter om Vinteren til Kingigtox, hvor de alle har Vinterhuse. Fra Kingigtok gaar en meget benyttet Slædevej over Kaersorssuak Ø nord- efter til Upernivik. Isen udenom er nemlig nesten altid ufarbar paa Grund af Stromskering. Vejen er 5—6 km lang, fra Syd stiger den jævnt op til en-Pas- højde paa 245m og gaar derefter brat ned i en eneste Afsats paa Nordsiden. Op- stigningen fra Nordsiden kan være meget besværlig, enten fordi Vejene er glatte som Is, eller den kan være fyldt med dyb og løs Sne. Ved Foden ligger her, lige hvor Slæden skulde gaa, en stor, for faa Aar siden nedstyrtet Blok, saa stor som et 2—3 Etagers Hus. Den næsten spærrer Vejen som en Prop i en Flaskehals, og Sneen samler sig i store Driver omkring den. Oppe i Højden er Vejen meget smuk, da man her kører under den storslaaede, stejle og dybt furede Østvæg af Kaersorssuak. Nordøst for Kaersorssuak Ø, adskilt fra denne ved et bredt Løb, ligger oppe ved Isfjorden den 53 km? store Ø Augpalårtok nær et Udsted af samme Navn paa den vestre Side. Længere ude er Landet opløst i en vidtløftig Skærgaard af overvejende smaa Øer og Holme. Tilsammen har Skærgaarden Form som en ligesidet Trekant, hvis ene Side vender ud mod Isfjorden. Ved Trekantens Sydspids ligger Kolo- nien Upernivik paa en lille Ø lige Nord for en noget større: Langøen. Spid- UPERNIVIK DISTRIKT 435 sen mod Nordøst dannes af en lille Gruppe: Kingigtut atdlit (Brown Islands), hvor der er gamle Ruiner, en skotsk Hvalfangervarde, og hvor der er en vigtig Rugeplads for Ederfugle. Øerne noget længere inde kaldtes i de gamle Kort Women Islands (Vrouwen Eylande), fordi Mændene skjulte sig, da Barrin 1616 kom til Kysten her. Paa en af dem laa indtil for faa Aar siden et Udsted Kingigtox, der nu er opgivet. Lidt længere mod Øst er der en lille Ø, der slet og ret hedder Inugsuk (c: Varden), ikke, som det ellers plejer at vere Tilfældet, Inugsulik (den med Varde). Denne »Varde« er da ogsaa højst ejendommelig. Paa en 3 m høj Bloks _flade Top er der bygget en Varde. En mindre, men dog anselig Blok ved Siden har tjent som et Slags Trappetrin under Arbejdet. Paa denne Øs Sydkyst er der talrige Ruiner, som Befolkningen hevder at vere af ikke-eskimoisk Op- rindelse. Deriblandt tydes en som Ruinerne af et gammelt Trankogeri. Der er tillige talrige Grave paa Øen. Til denne Ø og disse Levninger knytter sig et Sagn blandt Grønlænderne om Nordboernes Udryddelse her ved Eskimoerne (se videre S. 509). En Under- søgelse af disse interessante Ruiner, der er fulde af Levninger, har desværre ikke fundet Sted. Paa en anden Ø i Gruppen, Kingigtorssuak, fandtes 1824 den fra Na- tionalmuseet senere sporløst forsvundne, men heldigvis forinden kopierede Rune- sten, der tit er omtalt og afbildet (se S. 508). Sundene mellem Øerne og Holmene i denne Skærgaard er paa talrige Steder grunde, og Tidevandsstrømmene mellem dem er stærke. Ogsaa Kalvis fra Isfjor- den trænger ned her og blokerer Løbene. Her er derfor vanskeligt at færdes baade Sommer og Vinter. Om Vinteren er Isen ofte næsten ufarbar paa Grund af Strømskæring. Men det rige Dyreliv lokker stadig Folk derud. Den tid- ligere rige Ederfuglebestand er nu stærkt ødelagt ved hensynsløs Æg- og Dun- samling. Upernivik Isfjords Begrænsning mod Syd er nævnt i det foregaaende. Mod Nord begrænses den af en lignende Række Øer, begyndende i Øst med det store og høje Kagsserssuaks Land og endende mod Vest i Øerne Erkordlek og Särdlorssuak omtrent paa 56°20’ v. L. Fire store og en Del mindre Øer danner en Række paa langs i Fjorden og deler den saaledes i to parallelle Hovedløb, af hvilke det sydligste er det bredeste og dybeste. De to inderste og største af disse Øer hedder Manitsok (66 km?) og Pügutä (59 km?) med Fjældet Ingik: et Par af de smaa er beboede, nemlig Arpik og Tugssäk. Begrænset paa denne Maade bliver Isfjorden over 50 km lang og gennem- snitlig 16—19 km bred. Dens Hovedretning er V.N.V. til 0.8.0., de andre Lob og Orekker omtrent vinkelret derpaa, betingede af Bjergartens Klovningsplaner. Ved dens Indre optager den Isstromme fra Indlandsisen af vekslende Hastighed paa en samlet Front af omtrent 30 km. De store Isfjelde gaar ud gennem det dybe Sonderlob, de mindre og Kalvisen spredes af Tidevandsstrommene omkring i omtrent alle de talrige Sunde og Lob og spærrer dem ofte helt for en Tid. 28” 436 UPERNIVIK DISTRIKT Norddistriktet. Af Kortet fremgaar det ret tydeligt, at Kyster og Orekker i det store og hele stryger fra N.V. til Б.О. eller 1 en Retning omtrent vinkelret derpaa, og utvivlsomt vilde dette fremgaa tydeligere, om Kortet var mere fuld- komment og indeholdt Dybdeangivelser. Den uhyre sparsomme Literatur over denne Egn giver næsten slet ingen Oplysninger herom, og den geografiske Be- grænsning af dette Omraades enkelte Afsnit maa derfor blive noget vilkaarlig. Efter Kortet, som det nu er, og efter de Oplysninger, man har kunnet faa om Isfjeldenes Produktion og Driftsretning, synes det bekvemmest at inddele Nord- distriktet i fire Afsnit: 1. Tasiussak Bugt, begrænset i Syd af de Øer og Nunatax’en Kagsser- ssuaks Land, som danner Upernivik Isfjords Nordgrænse, i Nord af Ørækken Tugtokortôk (73°40' N. Br.) til Nunatarssuak (73°20’). 2. Giesecke’s Isfjord, begrænset i Syd af ovennævnte Orække, i Nord af den store @ Kutdlikorssuit og det store Stykke Fastland ostenfor. 3. Sugar Loaf Bugt. Omraadet herfra og op til Nügssuak Halvø. 4. Ryder’s Bugt. Omraadet fra Nügssuak Halvø og op til Holms Ø og . Wandels Land. Nord herfor kommer Alison Bugt, der imidlertid endnu ikke er beboet af danske Gronlændere — hvad den dog rimeligvis snart vil blive — og som der- for endnu ikke regnes med til Distriktet. Sandsynligvis vil der, naar Relieffor- holdene bliver bedre kendte, kunne udskilles adskillige velbegrænsede Fjorde her. Bortset fra de mest yderlig liggende, ganske lave Holme, naar det isfri hoje Land her kun ca. 50 km ud fra Indlandsisen, og dog danner Omraadet en ret skarp Kontrast til Egnene Nord herfor, hvor Kysten praktisk talt dannes af selve Ind- landsisen, og foran den ligger der kun enkelte spredte og smaa og lave Øer. Kagsserssuak Land er en 226 km? stor Trekant, vesentlig bestaaende af Granit. Landet er meget højt, flere Punkter er over 1000 m. Paa den vestre Pynt ligger Udstedet af samme Navn. Under dette Udsted horer de to tidligere nævnte Bopladser, Arpik og Tugssäk, ved Upernivik Isfjord, samt Naujait og Ivnarssuit hvert paa sin Ø Vest for Hovedstedet. Tasiussak Bugten og dens Øer. Udstedet Tasiussax, der for Tiden er det nordligste danske Handelssted her, ligger paa Vestsiden af en Ø omtrent midt i Bugten. Ogsaa denne Ø er Granit, ca. 500 m høj og 55 km? stor. Paa Øens Sydspids ligger en Boplads, Savfiorfik, og langt ude i Vest, Nord for Mundingen af Isfjorden en anden, Erkordlex. Her ude er Øerne ganske overordentlige nogne og neesten blottede for Vegetation, saa det endog bliver vanskeligt at skaffe Torv til Husbygning, endsige til Brændsel. Iøvrigt ligger alle Tasiussaks Boplad- ser nordefter. I den sidste Snes Aar har der været og er stadig en Bevægelse nord- efter blandt Befolkningen, for at udnytte de langt rigere Fangstmuligheder og Isforhold her. Allerede nu er der over en Breddegrad fra den nordligste Vinter- plads til dens Butik, og det siger sig selv, at de nedlagte Jagtprodukter da ikke kan udnyttes helt. Det har derfor lenge været paatænkt, at oprette et nyt UPERNIVIK DISTRIKT 437 Handelssted langt nordpaa, men Krigsaarene har vanskeliggjort Realiseringen af denne Plan, der jo paa Grund af de store Afstande og de vanskelige Trafik- forhold kræver et forøget og mere tidssvarende Materiel, end der for Tiden haves. Giesecke’s Isfjord (Kangerdlugssuak) og dens Omgivelser.!) Regnet fra Mundingen, mellem Tugtokortök og Agparssuit, og ind til Indlandsisen, bliver denne Fjord ca. 65 km lang. I dens Indre optager den tre brede Isstromme med en samlet Front af henved 20 km, af hvilke den sydligste er den storste og meget produktiv. Tillige er der foran den saa dybt og saa stærk Strom, antagelig frem- kaldt af en stor Flod under Isen, at de nedkalvede Isfjælde straks fores bort fra Fronten, saa at der, Sommer og Vinter, dannes et stort isfrit Bassin: Tasingor- tox. Dette aabne Parti er naturligvis stærkt søgt af allehaande Sodyr, og her er folgelig et seerdeles vigtigt, men farligt Fangststed. Storste Parten af Fjordens store Isfjælde soger ud langs Fjordens nordre Kyst helt ud gennem Mundingen, dog gaar en meget betydelig Del ogsaa ned gennem det brede og dybe Sund mellem Nüluk Gen og Kavdlunät ©. Dette Sund kan ofte vere saa spærret, at selv en Konebaad ikke kan komme frem, saa at man nodsages til at gaa uden om, forbi Bopladserne Nutärmiut, Ikerasärssuk og Pynterne fngik og Sarfax. Ude i den brede Munding fores en Del af de store Isfjælde op i den ligeledes dybe Bugt, der skærer sig ind i Kutdlikorssuit ©, hvor Strømmen i lang Tid kan kore rundt med dem, uden at de kan komme ud, for de ved gentagen Kalvning er blevne saa smaa, at de kan passere de mindre og mere grunde Sunde. De andre Sunde og Lob er erfaringsmessigt nogenlunde isfri og passable. Bopladsen Nutärmiut ligger paa Sydsiden af en lille ©, hvor der tidligere har været et mindre Handelssted, Itivdliarssuk. Øst herfor paa en lav Ø ligger Bopladsen Sätox. Paa en lille Holm ved samme Øs Østkyst ligger Bopladsen Ikerasårssuk, betinget af et vigtigt Strømsted mellem Pladsen og Hovedøen. Paa Nordenden af Kavdlunåt Øen oppe ved Isfjorden laa indtil for faa Aar siden en Boplads, Sarfak, betinget af et andet Strømsted her. Den opgaves, efter at en Kalvningsbølge fra et stort Isfjæld havde bortrevet 7 Mennesker, der alle druk- nede. Paa Isfjordens Nordkyst ligger Bopladsen Kük, i mange Aar Hjem for den nu afdøde, berømte gamle Bjørnejæger Simon. Endelig er der en Boplads, Agpalisiorfik, paa Kutdlikorssuits sydvestre Hjørne. Den 117 km? store © Tugtokortök ег ved en Indsnævring med en Dal delt i to Massiver. Gennem Dalen gaar en meget benyttet Slædevej. Øens Navn bærer Minde om en tidligere Rensbestand, der nu er skudt ned. Øst for den ligger en lille Ø, Agpalårsalik, som efter den besynderlige Form af dens Nordvestpynt af Englænderne kaldes »Horse Head«. Denne Pynt er et udmærket Kendemærke for Egnen og er tillige et rigt Alke- og Lomvifjæld. Et andet Fuglefjæld ligger nordfor paa den morsomme lille Klippeø Kipako (9: den afklippede Rest), kaldet saadan efter dens bratte østre Væg. En lidt større Ø, 1) Kortet af denne Egn er ikke godt. L. K. 438 UPERNIVIK DISTRIKT Кекетфак, er rig paa Fortidslevninger og er meget benyttet nu som Sommer- plads for Egnens Befolkning. Sydvest for Kutdlikorssuit ligger Øen Agparssuit (Englændernes Cape Shackleton), der staar med en ca. 440 m hoj lodret Veg ud mod Baffins Bugt. Hele Væggen er optaget af Alkefugle, og i forskellige Skrifter angives dette Fugle- fjæld at vere det rigeste i Verden, hvilket dog næppe er rigtigt, da utvivlsomt Kaersorssuak’s Fjælde tilsammen er storre og rigere. Sugar Loaf Bugten er omtrent trapezformet. Trapezets Grundlinie ligger langs Indlandsisen, hvor storste Delen indtages af et næsten 200 km? stort, lang- strakt, ubenævnt Landomraade med Hoïder over 1000 m. Dets vestligste For- bjærg hedder Nasaussak (det, der ligner en Hætte). Baade Nord og Syd for dette Land gaar der brede Isstromme ud i Bugten. De vides begge at vere ret produktive, især den sydligste. Om Dybderne vides intet, muligt gaar der et Dyb langs saavel den søndre som nordre Rand ai Bugten. I Bugten ligger der nogle smaa Øer, af hvilke to, Kitsorsäk og Ituvssälik, er beboede. Vest for Ituvssålik er Isen altid strømskaaren, hvorfor den ordinære Slædevej gaar over Øen. Om- trent paa den 57. Længdegrad ligger en ejendommelig regelmæssig Fjældkegle, 273 m høj, der bærer Navnet Sugar Loaf (Sukkertoppen, paa grønlandsk Umånax). Den er Egnens vidt kendelige Vartegn og har givet hele Bugten Navn. Nügssuak Halvø strækker sig fra N.Ø. til S.V. ca. 45 km og er gennem- snitlig kun 4 km bred med et Areal paa ca. 250 km?. Ved en lav Tværdal med Søer omtrent paa Midten er den delt i to Massiver, der begge er meget høje. Den yderste bærer endog Hojfjældsis, fra hvilken en betydelig Bræ kommer ned paa Nord- kysten. Inden for Vestpynten er der paa begge Kyster Vige ind i Landet med Rui- ner efter tidligere Bebyggelse. Halvøens Rod bestaar i det væsentlige af Granit, den er ved en lille Fjord, Kangerdluarssuk, skilt fra et nordfor liggende, ligeledes højt Granitland, til hvilket intet Navn haves. Fjorden fortsættes i en Dal med Søer op til Indlandsisen, og i dens Elv er der Laksørred. Ca. 15 km Vest for Nûgssuak, omtrent paa 57°50’ у. L., ligger 3 smaa Øer: Kitsigsorssuit (»Duck Islands«), Dansk Vestgrønlands vestligste Punkt. Paa den største af dem er der rejst en stor Varde af skotske Hvalfangere, der uagtet her ingen Havn findes, her havde et fast Anløbspunkt. Efter deres Erfaring skal man her om Sommeren altid træffe isfrit, farbart Vand Vesten for denne. Øerne er utvivlsomt Dansk Grønlands rigeste Rugeplads for Ederfugle. Hovedmassen af Handelsdistriktets store Dunproduktion kommer herfra, og af Befolkningen fra Ituvssålik og Kitsorsak samles her aarligt 10—15,000 Æg, der hengemmes i stensatte Gravkamre og saaledes holder sig hele Aaret. Æggene betyder en Del for Befolkningen om Vinteren, hvis deres Efteraarsfangst af Hvidhval og Nar- hval slaar fejl. Gør den ikke det, hænder det, at Æggene bruges som Hundefoder. Med de rige Sælfangstmuligheder, som her er i Foraarstiden, og den ubegrænsede Adgang til Lomviæg, kunde jo nok baade Menneskers og Hundes Eksistens betryg- UPERNIVIK DISTRIKT 439 ges paa anden Maade, om end med lidt storre Ulejlighed, og Befolkningen maa jo inden ret længe til det alligevel, da en saadan hensynslos Udplyndring af et Ederfugledistrikt, som Erfaringerne overalt i Grønland har vist, hurtigt vil slide sig selv op, for aldrig mere at kunne oprettes. Ryder’s Bugt (her kaldet saadan efter Orlogskaptajn C. RYDER, der kort- lagde Distriktet 1886—87), begrænses mod Nord af den 330 km? store Holms © samt det 60 km? store landfaste Wandels Land, begge overvejende af Granit. Ogsaa denne Bugt optager to Isstromme, hvis Produktion kun er ringe bekendt. Samtidig er Indlandsisens Front allerede her ualmindelig lav, og de producerede Isfjælde saaledes kun af ringe Hojde. En lille Nunatax, godt 30 km inden for Randen, er maalt til kun godt 709 m Højde, hvilket giver en god Forestilling om, hvor lav Indlandsisen er. I Bugtens nordre Parti ligger en Række Ger, tiltagende i Størrelse og Højde indefter. Yderst Kraul’s © (kaldet saaledes af Мутлоз- ERICHSEN efter Uperniviks mangeaarige Kolonibestyrer KRAUL), inden for den Inugsulik, paa hvis 545 m høje Top RYDER har rejst en mægtig Varde, og hvor- fra han tog Landet i Besiddelse for den danske Krone. Øen har en for Egnen paafaldende frodig Plantevækst. Paa denne Øs Sydkyst er der oprettet et Hus med Depot for rejsende fra Thule Distriktet: Bjørneborg; det benyttes dog ogsaa som Fangsthus. I Nærheden ligger paa en lille Ø Bopladsen Ikermiut, og noget østligere paa en stor Ø, Igdluligssuak, findes den for Tiden nordligste Vinterplads for danske Vestgrønlændere, hvorfra de gør Fangstrejser højt op i Alison Bugt. Holms Ø er paa sine Steder indtil 1000 m høj. Mellem de høje Partier er der Dale med lakserige Elve og Søer. Øens sydvestlige Forbjerg hedder Wilcox Head. Uden for dette er Vinterisen oftest usikker. Alt Landet omkring Ryders Bugt er ret frodigt og indeholder paa talrige Steder Levninger efter tidligere Bebyggelse. Det fortjener i høj Grad en nøjere Undersøgelse, og det er efter Omstændighederne endog lettere tilgængeligt, end flere af Distriktets sydligere Egne, hvor de store produktive Istjorde vanske- liggør Samkvemmet. HAVET: DYBDER OG STROMFORHOLD TIDEVAND OG ISLÆG Upernivik Handelsdistrikt vender ud mod Baffins Bay. Trods de mange Opdagelsesrejser, der gik her forbi og trods de 200 Aars Hvalfangst i dette Hav, er dog dets centrale Partier ganske ukendte, end ikke dets Dybder er kendte. Man har i nogen Afstand fra Kysten kun ganske faa Lodskud (indtil 1300 m); de danske Dybdelodninger naaer op til 72°35’ og viser her fra 2—400 m Dybde endog ret ner inde paa Kysten. Kun ud for Svartenhuk Halvo er der en Sokkel med betydelig ringere Dybder, svarende til den, der findes ud for Disko Gen. 440 UPERNIVIK DISTRIKT Fra Distriktets mindre Farvande, navnlig fra de store Fjorde, haves ligeledes kun et Faatal af Dybdemaalinger, næsten alle tagne af С. Вурев. Efter hans Tal, og efter hvad man kan skønne efter de store Isfjzldes Udforselsveje, er alle virkelige Fjorde meget dybe, Upernivik Isfjord endog over 1000 m. Derimod er en stor Del af de mindre Sunde og Lob i Skærgaarden ofte paafaldende grunde, hvilket forstærker Karakteren af Landet som et druknet Land. I Almindelighed folger ogsaa i dette Distrikt Tidevandsstrommene den for den nordlige Del af Vestkysten givne Regel, at Strommen gaar ind i en Bugt langs dens Sydkyst og ud langs dens Nordkyst. Men paa Grund af Havbundens komplicerede Relief og den uhyre Tilforsel af Is og koldt, ferskt Vand, bliver dog Enkelthederne i Stromforlobet tit saa indviklede, at kun vedkommende Egns bofaste Folk kan gore Rede for dem, hver for det forholdsvis begrænsede Omraade han daglig færdes paa. Alle disse Forhold har den allerstorste Betydning for Havets Dyreliv og der- efter for Menneskenes Eksistens, der hviler paa dem, men især kommer Virknin- gerne heraf til Syne i Landets Islæg. Paa Grund af den hoje Bredde og den deraf betingede lave Solhojde, det sidste forstærket ved de talrige hoje Fjældvægge, og navnlig paa Grund af den store Tilforsel af Is og koldt Ferskvand kan der i de indre og rolige Lob danne sig Nyis til hvilken som helst Tid paa Sommeren. Men denne bliver idelig slaaet itu igen af de fremaddrivende og kalvende Isfjælde, af Vind og Tidevande. Dog lægger der sig de fleste Steder varigt Isdække hvert Efteraar, som Regel i Ok- tober. Paa Yderkysten, hvor Kolonien og et Flertal af Bopladserne ligger, i det egentlige Skergaardsparti, er dog ret faste Isleg langt senere. Og allerede hen- imod Foraarsjevndogn er Isen her i de fleste Stromsteder raadden eller helt op- skaaret, eller der findes store, helt aabne Vaager lenge for saadanne viser sig 1 langt sydligere Egne. Fra Begyndelsen af Novbr. til Begyndelsen af Juni kan man rejse overalt i Norddistriktet; til Kolonien kan man som Regel komme først i Decbr. Ved Upernivik og andre yderligt liggende Pladser opgives Forskellen paa Høj- og Lavvande maksimalt atvære henimod 3m. Længere inde er den betydeligt ringere. TERRÆN. GEOLOGISKE FORHOLD Som allerede anført, bestaar hele Norddistriktet og af Syddistriktet Partiet ned til са. 72720' af arkæiske Dannelser: Gnejs og gamle, sure Eruptiver: Granit og Syenit. De sidste, hvis Udbredelse endnu er ufuldstændig kendte, danner saaledes Flertallet af de i det foregaaende omtalte, stejle Klippevægge og isolerede, højt ragende Kegler, men desuden optræder Eruptiverne, som allevegne i Grønland, som Gange og underordnede Masser i Gnejsomraadet. I den syd- lige Del af Norddistriktet er Gnejsen stærkt foldet og mangefarvet. UPERNIVIK DISTRIKT 441 Efter Fjordenes og QOrekkernes Forløb stryger Bjergarterne hovedsagelig fra N.V. til S.Ø. eller fra S.V. til N.@. Hældningerne er meget varierende, i de stejle, næsten lodrette Vægge er Lagene ofte omtrent vandrette. I den sydligste Dei af Syddistriktet bliver Basalten herskende og har her det samme Udseende, som er omtalt i de andre Distrikter, hvor denne Bjergart findes (se Beskrivelserne af Umänax, Ritenbenk og Godhavn Distrikter). Ende- lig findes i Uvkusigssat Fjord paa begge Kyster en smal Strimmel af krystal- linske Skifere, der danner jævne Overgange til Gnejs, og kun i den lille Ing- nerit Fjord er der en stærkt begrænset Forekomst af de kulforende Dannelser, som efter de Forsteninger, man har fundet, maa henfores til Tertiærtiden, ligesom Basalten, der ligger over den. I Basaltomraadet er der som andre Steder rigeligt af lose Jordlag, dels Moræner, dels Sand, Grus eller Ler, opstaaet efter Istiden ved Vejrsmuldring og faldet, skyllet eller blest ned fra Bjergene. I Gnejsomraadet ser man derimod som Regel ikke saadant, for man kommer op i nogen Hojde fra Kysten. Mindre Partier findes vel hist og her i beskyttede Klofter og Senkninger, og inde om- kring Laksefjordens Indre er praktisk talt alle Dalbunde dækkede af et Lag lose Aflejringer 1 vekslende Tykkelser, lige ud til Fjorden. Ligeledes er det paafaldende her at finde en Rigdom af store og smaa Flytteblokke helt ned til Kysten, medens. de andetsteds i Gronland forst plejer at optræde i 2—300 m Hojde over Havet. Særlig nøgne er Skergaardens yderste Øer. Isen har afrundet og blankskuret dem, og senere har Havet staaet over dem og skyllet alt løst bort. Den Smule, der nu er, er hovedsagelig af organisk Oprindelse, en tynd og fattig Tørv, dannet af Strandens Græsser og lidt Mos, men oftest stærkt gødet af Fuglene derude. Sandsynligvis har alt Landet i Distriktet været dækket af Indlandsisen under den store Istid. Mt. Schurmann, en Nunatak inden for Nügssuak Halvøen, viste sig efter Tarr’s Undersøgelser nylig at være bleven isfri. Omvendt er der udtalt den Anskuelse, at visse isolerede Tinder, som den bekendte »Devils Thumb« lige Nord for Distriktet, næppe kunde have den Form den har, hvis Isen nogensinde havde dækket den, men da alle disse Tinder, om hvilke her kan være Tale, desværre synes at være ubestigelige, kan Spørgsmaalet maaske vanskeligt løses definitivt. Hævede marine Lag kendes nogle Steder i Distriktet, og de vil maaske vise sig at være almindelige i det Indre af Syddistriktet. Den stærke Lerføring, som nogle Elve viser, taler for, at der er Lerlag mellem den nuværende Isrand og Kysten. Paa Sydkysten af Svartenhuk Halvø har Forf. pletvis iagttaget Lerlag med Saltudskilninger og Strandplanter i nogen Afstand fra Kysterne. Ogsaa i dette Distrikt synker Kysten for Tiden, hvilket er iagttaget flere Steder, selv helt inde ved det Indre af Laksefjorden. Som i alle andre Henseender er dette store og uvejsomme Distrikt ogsaa mine- ralogisk kun lidet undersøgt. Af mere interessante Fund, der er gjort, kan nævnes nogle ret smukke rode Granater, der optræder talrige Steder, endvidere Mo - nazit (et Fosfat indeholdende sjældne Jordarter), men kun i en eneste Krystal, Karphosiderit, en okkergul Jerntveilteforbindelse, der ellers kun kendes fra 442 UPERNIVIK DISTRIKT Frankrig. Storst Betydning har Grafit, der flere Steder forekommer i Gnejsen i en god, finblandet Varietet. Paa Langoen ved Upernivik danner den Lag paa indtil 0,7 m Megtighed. Den har her veret brudt forsogsmessigt flere Gange, men en vedvarende Brydning har hidtil ikke svaret Regning. Lidt Asbest er fundet ved Tasiussak. Vegsten kendes fra Uvkusigssat ved Bunden af Fjorden af samme Navn og findes muligt flere Steder. Den har tidligere været benyttet af Grønlænderne til Lamper og Gryder. Kalcedonen i Basalten har tidligere været benyttet som Raamateriale for Knive og andre Vaabenspidser. Kul findes kun det ene Sted, ved Ingnerit, er af ringe Kvalitet og betyder kun lidt for den nærmest boende Befolkning. INDLANDSISEN OG BRÆERNE Ved Distriktets Sydgrænse trænges Indlandsisen langt tilbage af store og høje Sandmasser, men for Upernivik Isfjord og nordefter naar den pludselig længere ud, og ved Distriktets Nordgrænse hører saa at sige det isfri Land op, og det er Indlandsisen, der danner Kysten. Samtidig med at Randen nordefter trænges længere frem, bliver den lavere, og de danaede Isfjælde saaledes ogsaa lavere. Følger vi paa Kortet hele den uregelmæssigt bugtede Linie, som Isranden | danner, saa viser det sig, at inden for Upernivik Distrikt naar næsten 1/5 af Is- randen ud til Havet. Tilsammen har vi her en Isfront paa lidt over 90 km, d.v.s. en Strækning som fra Randers Fjord til Frederikshavn. Heldigvis er Presset ikke lige stort paa denne kolossale Front, men en »førsteklasses« Isstrøm kan jo ogsaa blive besværlig nok for sine Omgivelser. Alle de Steder, hvor Indlandsisen naar ud til Havet, er tidligere nævnt i Rækkefølge. Bedst kendt som særlig produktive Isstrømme er Uperniviks og Giesecke's; om de øvrige vides kun lidet, og kun Uperniviks Isstrøm har en Gang været Genstand for en kortvarig direkte Undersøgelse. Her fandt RYDER kun ringe Bevægelse i de Fronter, der vendte mod Syd, derimod en stærk Bevægelse i Fronter mod Vest, saa at Trykket afgjort her synes at komme direkte indefra. I den brede 10 km Front midt for Fjorden fandtes den stærkeste Bevægelse i den sydlige Side, og et enkelt Punkt havde her en Hastighed af 30 m i Døgnet. Dette Tal overstiger imidlertid langt, hvad man kender fra andre grønlandske Isstrømme, der under gunstigere Forhold har kunnet observeres i længere Tidsrum, og da RYDER selv paa en anden Aarstid fandt en langt ringere Hastighed her, medens vi fra de andre Isfjorde nu ved, at Hastigheden er væsentlig den samme Aaret rundt, saa maa dette høje Tal indtil videre anses for en Tilfældighed. Det vilde ogsaa, hvis det var almengyldigt, give en saa kolossal Isproduktion, som Erfaringerne her oppe fra ikke kan bekræfte. Da RyDEr’s Tal er gaaet over i adskillige almene Fremstillinger, vilde en fornyet Undersøgelse være ønskelig for hele Opfattelsen af Isproduktionen. Desværre synes det at være vanskeligt, her at faa et godt Over- blik over den udskridende Isstrøm. UPERNIVIK DISTRIKT 443 Foruden store og smaa Isfjelde af de sædvanlige Former og Størrelser træffer man undertiden i Distriktet store Ismarker af et fra det sædvanlige vidt forskel- lig Udseende. De er meget vidtstrakte 1 Areal — Forf. har en Gang i Nærheden af Proven i Baad sejlet forbi et, der skonnedes at vere over 2 km langt og kun 15—20 m hojt over Vandet. Et meget vandrigt Fald kom ned over den lodrette Veg. Det er endnu ubekendt, hvor disse merkelige Ismarker kommer fra. Der menes, at de maaske kan komme fra Ryders Bugt eller Alison Bugt eller mulig- vis helt oppe fra Melville Bay. Deres ringe Hojde over Havfladen viser, at Ind- landsisen her maa have en, fra alle andre Steder 1 Dansk Gronland ukendt ringe Tykkelse. I Syddistriktet er der vidtstrakte Partier med Hojfjeldsis i Basaltom- raadet. Derimod er Hojfjældsisen paafaldende sparsom i Gnejsomraadet, uagtet denne paa flere Steder naar op over 1000 m Hojde. I Kortene er der kun angivet Hojfjældsis paa Nugssuak Halvø, men muligt findes der mere, end Kortet lader formode. Saaledes er der en Bre, der kommer ned ad Nordsiden af Kaersorssuak, hvor den skrider ned over en lodret Væg paa c. 600 m Højde. To til tre Gange hver Sommer kommer der serlig heftige Nedstyrtninger her, og Braget af Iska- skaderne — der altsaa falder omtrent fra 4—600 m — hores ved Kolonien som en fjærn Torden. Paa Holms Ø og Wandels Land er der store Arealer dækkede af Hojlandsis. Hvis Hojlandsisen virkelig er ringere udviklet 1 Norddistriktet, ligger vel Aarsagen i, at Nedbøren er ringe, og at den hovedsagelig falder som Frostsne, der blæser ned fra de vindudsatte Plateauer. Selv et fladt Hustag 1 Nordgronland kan jo ikke bevare sit Sneleg en Vinter igennem. KLIMA Kolonien Upernivik er en af de meteorologiske Hovedstationer i Grønland, hvor der med ringe Afbrydelser har været foretaget Vejrobservationer siden 1832. Vi er her komne saa langt nordpaa, at Morketiden virkelig merkes. Ved Koloni- stedet ses Solen sidste Gang 11. November og forste Gang igen 30. Januar, men da kun som Skær paa Isfjelde langt til Havs. Paa Grund af Langoens — iøvrigt lave Bakker, skinner den sidste Gang paa Kolonien d. 4. Nov. og forste Gang d. 5. Februar. Af de 80 solforladte Dogn er hele den midterste Halvdel morkere end den mørkeste Dag ved Egedesminde, og man ser Stjerner ved Middagstid. Ved Distriktets Sydgrænse varer Morketiden 68 Dogn, og ved dets Nordgrænse over 3 fulde Maaneder. Middeltemperaturen for hele Aaret er —8,7°, for den varmeste Maaned (Juli) +5,1° og for den koldeste (Februar) —23,4°. Kun Maanederne Juni—Sep- tember har Middeltemperatur over 0. Det kan fryse hver Dag i Aaret, og selv August bar gennemsnitlig 5 Frostdage, og fra November til neste Maj Maaned ud er hver Dag i Gennemsnit en Frostdag. Især om Vinteren er Middeltempera- turen underkastet store Svingninger (se vedfojede grafiske Fremstilling). 444 UPERNIVIK DISTRIKT ши му | vr fv [| хм SM RES RS DEN ee es EET se EE ES a MEN Res 7 in S i Se Se Be: Le avi ) Ее N an eae SP LE о Ww I 1 SI 1 4 x ` SE N > T Sy “a х DS N + 7 2 . Ра 2 Er Ра — АИ =35 ANTAL | 75 Е FROST- | 50 m DAGE. | 25 & 1% 0 / , 3 IRR DD N = mn M AC BEBENN LIL BOSSER _ AU = In _ | HH | || ! E E = I tS ARS Г К De vigtigste Elementer 1 Uperniviks Klima. Efter Meteorologisk Instituts Observationer ved Morten P. Porsild. Nedboren er meget ringe, nemlig kun 224 mm for hele Aaret. For de enkelte Maaneder varierer den fra 11—31 mm. Den storste Nedbor falder i Sommer- og Efteraarsmaanederne. UPERNIVIK DISTRIKT 445 Middellufttrykket er 758,1 mm og for de enkelte Maaneder varierer det i Middeltal kun 4—5 mm til begge Sider. Med Undtagelse af Efteraarsmaanederne er der stille over’ 1/3 af Maane- den. De vigtigste Vinde er Nord, Ost og Sydvest. Nordenvinden er serlig fremherskende i Sommer- og Foraarsmaanederne, Mstenvinden blæser i denne Tid mindre end Nordenvinden, men er fremherskende den ovrige Tid af Aaret, og Sydvesten blæser nogenlunde ligeligt hele Aaret rundt. Nordenvinden er kold og hyller Yderlandet i tet Taage, men bringer klart og godt Vejr over det hoje Inderland, Ostenvinden er kold og tor og giver klart Vejr, Sydvesten er varm og fugtig og giver Nedbør. Ved Tasiussak blæser hyppigt en ubehagelig Osten- vind, der ikke er tor, men som fremkalder tykt Vejr. Da Kolonien ligger saa langt ude paa Kysten, som den gor, saa faar man her sin rigelige Del af Blæst, Taage og За; kun Bopladserne Tugssäk og Erkordlek er endnu uheldigere stillet. Længere inde, saavel Syd som Nord for Kolonien, er der talrige Steder med bedre og behageligere Vejrforhold, hojere Sommer- temperatur, roligere og bedre Vintervejr, bedre Is og dermed bedre Samfærdsels- forhold. Og inde ved Bunder af de store Fjorde i Syddistriktet er Vejrliget, bort- set fra den lengere Morketid, næppe ringere end ved Disko Bugtens mest be- gunstigede Egne. PLANTEVÆKSTEN 1 Distriktet er kun mangelfuldt kendt. Nogenlunde undersogt er Floraen om- kring selve Upernivik og Proven, samt i det Indre at Fjordene ved Proven. Min- dre godt kendt er Floraen paa Øerne fra Upernivik nordefter, bedst undersøgt er her Nügssuak Halvø paa 74°30’. Helt ukendt er Plantevæksten i det Indre af de store Halveer i Syddistriktet og langs Indlandsisens Rand nordefter. Men netop fra disse Egne kan interessante Fund ventes. Efter det mangelfulde Kendskab vi har til Floraen, synes der at være en ken- delig Forskel paa Nord- og Syddistriktet, idet et stort Antal sydlige Typer ikke har kunnet komme over Upernivik Isfjord. For at Tallene ikke skal blive helt urimelige, maa vi dog forsoge Antallet af de faktisk fundne Arter med et Tilleg af saadanne, som man med nogenlunde Sikkerhed kan skonne maa findes. Vi faar da — her tenkes kun paa de hojere Planter: | Syddistrikt | Norddistrikt | 137 101 Arter, som med overvejende Sandsynlighed endnu maa | Re ee van ae pao | 14 40 Tilsammen... || 151 141 rl Sikkerbekendter Arter : isc... > 0 scale me ete | | 446 UPERNIVIK DISTRIKT Heraf er: Syddistrikt | Norddistrikt _ Antal 9g : С Antal 0/0 Arter med vidtstrakt Udbredelse langs | | Gronlands Vestkyst.............. ne Ce 63,6 | 96 68,1 Nordlige Typer med Sydgrænse N. f. | Disko pBuaty, о 39 20,88 ||. i ai 26,2 Sydlige Typer med Nordgrense her...... Из 16 10,6 | 8 5,7 Altsaa det arktisk-hojarktiske Element af Floraen er det samme i begge Distrikter, medens det sydlige, mere subarktiske Element er kun halvt saa stærkt repræsenteret i Norddistriktet. Sandsynligt er det, at en nojere Undersogelse af Norddistriktet vilde kunne paavise enkelte af saadanne hojarktiske Typer, der hidtil ikke er kendte Syd for Kap York. Denne Forskel i Floraens Sammensætning ledsages af en tilsvarende og for almindelig Lægmands Betragtning langt mere iojnefaldende Forskel 1 Plante- dækkets Udseende. I Syddistriktets Fjorde og inde paa Svartenhuk Landet findes der endnu tætte og frodige Plantesamfund, som paa gunstige Steder dæk- ker Bunden saa vidt, at de giver Landskabet noget Præg. Navnlig findes her særdeles frodige Lyngheder og Kærvegetation. I de smaa Soer og Damme er her endnu Vandplanter; i rolige Vige med sandede eller lerede Alluvialdannelser er her en tæt Strandvegetation; paa ikke for torre Klippehylder er der Urtelier, ja, ved Orpik ved Bunden af Laksefjorden staar der en lille Pileskov, der 1 Fro- dighed næppe finder sin Lige, for vi kommer helt Sonden for Nordre Stromfjord. Paa Ydergerne er Plantevæksten derimod meget fattig, kuet af Blæst og is- kold Taage. Her er der aldrig Tale om et Plantedække, overalt stikker den nogne Sten frem og giver det hele sit Prag. Torv til Husbygning og Brændsel er endnu ret lette at skaffe 1 Syddistriktet, men meget vanskeligere nordpaa, hvor det ofte kan knibe med at faa nok til Husbygning, og Spæklampen er her oppe endnu næsten udelukkende Husenes og Teltenes Varmekilde. DYRELIV Landdyrene. Rensdyrene er endnu ret talrige paa Svartenhuk og paa alle de store Øer og Halvoer omkring det Indre af Fjordene i Syddistriktet. Denne Bestand jages dog, baade Sommer og Vinter, af Folk fra Distriktet og fra de nordlige Bopladser i Nordostbugten. En lille Bestand, der indtil for nogle Aar siden levede paa Nunatarssuak Nord for Kagsserssuak, er nu skudt ned. Det samme gælder de smaa Bestande, der fandtes paa de større Øer og Halvoer fra Upernivik Isfjord nordefter. Dog fortælles der, at man nu og da ser Spor af et trebenet Dyr oppe paa Kutdlikorssuit. Efter den gronlandske Fangststatistik skulde der for Tiden UPERNIVIK DISTRIKT 447 aarlig fældes gennemsnitlig 135 Stk., deraf */5 fra Folk fra Syddistriktet, men Statistikken maa vere meget forkert. Det vukelige Tal er næppe 501). Haren er rimeligvis ret almindelig paa Inderlandet, men den jages kun lidt. Kun fra Proven og Sondre Upernivik nedlegges der knapt en halv Snes Stykker aarligt. Polarulven er i de sidste Aar naaet gennem Melville Bugten ned til Uper- nivik Distrikt. Den menes at vere iagttaget flere Steder, og et enkelt Eksemplar siges at vere skudt. Reve er almindelige overalt, og de strejfer ofte langt til Sos paa Isen, van- drende i Bjornens Spor og levende af Affaldet fra dens Fangst. Af Reeveskind indhandledes der gennemsnitlig 1 Femaarene: 1882—87 | 1887—92 | 1892 97 |1897—1902| 1902—07 | 1907—12 | 191217 Ва. 18 | 12 7 9 14 21 14 bude... « 15 | 15 4 7 13 22 29 Disse Tal giver dog næppe nogen paalidelig Forestiling om Rævenes Antal i det store Distrikt, kun betyder de, at Befolkningen ikke giver sig meget af med Revefangst. De fleste Skind leveres fra Distriktets Ydergrænser 1 Syd og Nord. Rypen er nogenlunde almindelig i Inderlandet, hvor Vegetationen er tet. Paa Yderoerne viser den sig sjældent. Dog anføres som en Merkelighed, at man har fundet en Ryperede med Æg paa Uperniviks Ø. Knortegaasen trekker hvert Aar gennem Distriktet, navnlig bemærkes Efteraarstrekket. Ogsaa menes det, at enkelte undtagelsesvis ruger 1 Distriktet. Ogsaa Snegaasen vides nu og da at have ynglet i Distriktet. Jagtfalk og Ravn og de sedvanlige Smaafugle er almindelige som over- alt, derimod er Sneuglen sjælden. Havets Dyreliv. Isbjornen kommer regelmessigt til Kysten ude fra Drivisen, og den kan træffes langs Yderkysten, saa lenge der er Islæg. Enkelte kommer ogsaa svom- mende til Kysten om Sommeren, og nogle menes nu og da at oversomre i Distrik- tet. Egnen omkring Devil’s Thumb Nord for Distriktet siges altid at huse Is- bjørne. I de senere Aar klages der over, at Bjornejagten tager af, og Befolkningen soger Aarsagen hertil i den Omstændighed, at nogle af Polareskimoerne er flyttede ned til MelvilleBugten. Disse Folk dræber utvivlsomt alle de Bjorne, de kan komme i Nerheden af, som ogsaa Upernivikerne og alle andre Gronlendere gor det, 1) For Aaret 1916—17 opfores 87 Stk., deraf 6 Dyr fældede af Folk paa Er- Kordlex, den yderste Skergaardsplads ved Upernivik Isfjord! Sandsyn- ligvis en Misforstaaelse af Ordet: auvfagpok = fanger Hvalros, for auvarpok — fanger Rensdyr. H. Br. 448 UPERNIVIK DISTRIKT men der har ogsaa tidligere været lange Aarrækker, hvor Udbyttet af Bjorne- jagten ikke gav mere end nu, og hvor denne Konkurrence ikke fandtes. Det gennemsnitlig indhandlede Tal af Bjorneskind var i Femaarene: 1902—07 | 1907—12 | | | 1882—87 | 1887—92 | 1892—97 | 1897—1902 1912—17 15 14 20 15 23 | 25 | 34 Hvalrossen er ret almindelig langs Yderkysten og træffes ogsaa lejligheds- vis længere inde. Særlig rig paa Hvalrosser er Ryders Bugt. Fra selve Uper- nivik, Tugssix, Erkordlek samt de nordligste Bopladser nedlægges aarlig en Del, uden at denne Fangst spiller nogen særlig stor Rolle for Befolkningen. Blæresælen kommer hver Sommer til Distriktet, og nogle Stykker fanges hvert Aar, især ved de nordligste Pladser, men meget betyder denne Fangst ikke. Remmesælen er almindelig og fanges overalt især om Foraaret, ogsaa i ret stort Antal. Grønlandssælen (Svartsiden) kommer til Distriktet saa snart Isen gaar, og holder sig her, saalænge der er aabent Vand. Den fanges overalt fra Kajak. Til Fangst ved Aabentvandsgarn egner Farvandet sig mindre godt, da der er for megen drivende Kalvis. Spraglet Sæl er meget sjælden i Distriktet. I hele Omraadet fanges der i det højeste et Par Stykker hvert Aar. Ringsælen er det vigtigste Grundlag for hele Distriktets Eksistens. Den opholder sig her hele Aaret. Den finder Livsbetingelser inde langs Randen af Indlandsisen og ved Isfjordenes Indre. De unge Sæler trækker herfra udefter, efterhaanden som Isen lægger til. Den fanges paa alle brugelige Maader, i Isgarn, fra Kajak, i Vaager eller fra Iskanten, samt paa Isen i Foraarstiden. Især nord- efter er den saa talrig, at Befolkningen 1 %tor-Sæsonen ikke kan udnytte Kødet, men kun tager Skind og Spæk. Heri har dog ogsaa de uhyre Afstande til nær- meste Handelsplads nogen Skyld. Ja, der fortælles, at en ung Mand en Dag gaar ud og skyder 25 Sæler og lader alt ligge, blot for at sætte en Rekord. Og dette maa vel af hans Landsmænd anses for en »Bedrift«. Efter de grønlandske Fangstlister, der dog næppe giver de rigtige Tal, dræbtes i hele Distriktet: 1912—13 | 1913—14 | 1914—15 | 1915—16 Storsæl (fuldvoksen Svartside, Remmesæl SABRE Al). ir eine RER 14000 920 1 024 1 076 Smaasæl (ung Svartside og Ringsæl).... | 22554 19 087 17 987 17 028 For nogle ældre Aargange var Tallene: 1862— 70 1870—77 1887—88 1892—93 gennemsnitlig...... 10 496 11 661 7740 12 553 Pr. LXXXT UPERNIVIK DISTRIKT Fig.5. Kolonien Upernivik. H. Bryder fot. d. 26. Juni 1918, # = ee Fig. 6. Lægebolig og Sygehus i Upernivik i Aftenbelysning. H. Bryder fot. d. 10. Juni ca. Kl. 11 Aften 1918. Pr. LXXXTI UPERNIVIK DISTRIKT Fig. 7. Anlæget Proven. H. Bryder fot. Efteraaret 1918. ni Fig.8. Udstedet Sondre Upernivik. H. Bryder fot. Vinteren 1919. UPERNIVIK DISTRIKT 449 Tallet er altsaa taget stærkt til, efterhaanden som Folketallet steg, og navn- lig efter at Befolkningen er begyndt at flytte lengere nordpaa. Virkningen af, at de nye Fangstfelter er tagne 1 Brug, fremgaar ogsaa særlig tyde- ligt af Tallene af de solgte Skind for de sidste 10 Aar. Der indhandledes af Sæl- "skind i Femaaret gennemsnitlig folgende Antal Stykker: 1882—87 | 1887—92 | 1892—97 | 1897—1902 | 1902—07 | 1907—12 | 1912—17 a | 5871 | 5320 | 6767 | 6916 | 5953 | 8091 | 9490 | | | Hvidhval og Narhval viser sig regelmæssigt hvert Foraar og Efteraar, den sidste noget senere end den første. I begge Perioder er de Genstand for vigtig Fangst, men selv i Sommertiden kan de vise sig ved Bopladserne, især naar en Stime er forfulgt af Spækhuggere. Efter den grønlandske Statistik skulde der aarligt nedlægges gennemsnitlig mellem 100 og 300 Stk., men dette Tal maa være altfor lille, da der i det sidste Femaar alene gennemsnitlig har været indhandlet 125 kg Narhvaltand aarligt i hele Distriktet. Af Spæk af Sæler, Hvidhval og Narhval tilsammen indhandledes gennem- snitlig aarligt følgende Antal Tønder, hvorved er at erindre, at dette Distrikt selv forbruger forholdsvis langt- større Kvantum Spæk til Husenes Opvarmning og Belysning end andre: | | 1887—92 | 1892—97 | 1807 1907 1902—07 | 1907—12 1912—17 1333 | 1691 | 1675 | 1575 | 2091 2016 | | | De større Hvaler: Vaagehval, Finhval og Pukkelhval er sjældne Gæster i Distriktet og betyder intet for Befolkningen. Spækhuggeren er almindelig hver Sommer; den jager Sæl og Hvidhvalen især og forfølger den ofte, saa at de søger helt ind til Stranden. Nordhvalen var almindelig i gamle Dage, men har nu ikke været set nær Kysten i lange Tider. Søfugle. Baade Almindelig Ederfugl og Kongeederfugl optræder i Distriktet 1 utalte Skarer, og begge ruger der. Den sidste er dog kun sjældnere og især i ugun- stige Somre, hvor dens Træk nordefter er bleven forsinket. De vigtigste Ruge- pladser er de lave, yderst liggende Øer. Nogle ruger dog ogsaa inde i Landet ved Smaasøer. Særlig fremhæves Øerne mellem Såningssok og Nutårmiuts Ø samt Upernaviårssuk oppe i Ryders Bugt. Det har været paastaaet, at Ederfuglene i. Upernivik Distrikt, undertiden, mod deres Sædvane ruger paa Klippehylder. Dette er dog ikke rigtigt, Oplysningen skyldes en Misforstaaelse: der findes Ruge- Dansk Grønland. I. 29 450 UPERNIVIK DISTRIKT pladser paa den flade Top af smaa Øer, som har en Stejlvæg ud mod Havet, men oppe ved Rederne er Terrænet fladt og frit tilgængeligt. Redepladserne har overalt, især da i Distriktets sydligere Dele, lidt stærkt ved hensynsløs Dun- og Ægsamling. Alligevel er Distriktet endnu Dansk Gron- lands vigtigste Dundistrikt. Der indhandledes gennemsnitlig 1 Femaarene følgende Antal Kilogram: 1892—97 | 1897—1902 1882—87 | 1887—92 1902—07 | 1907—12 | 1912—17 104 | 53 | 49 | 41 | 156 | 201 | 600 Tallene viser for de første 20 Aar en jævn og sikker Tilbagegang. De sidste 15 Aars Opsving skyldes Flytningen til de nye Fangstfelter, og det vil ikke vare længe, før Tallene atter vil gaa stærkt tilbage. Sml. Tallene for Egedesminde Distrikt. Distriktets talrigste og vigtigste Søfugl er Lomvien, der sammen med Alk og andre Fugle ruger paa de lodrette Fuglefjældes Hylder. Den er til Stede i et saa overvældende Antal, at mar ikke skulde synes, at der nogensinde kunde blive Tale om Fødemangel, hvis der hengemtes tilstrækkeligt af dem. Og dette kan jo ske med det mindst mulige Arbejde. De vigtigste og største Lomvifjælde er tidligere anført, men foruden dem er der talrigere mindre. Ногвотл, skildrer Fuglefjældet Kaersorssuak ved Upermvik saaledes: »Dette Fjæld er vistnok 3/4 Mil langt og et af Grønlands højeste; det er besat med Reder, saa langt man kan øjne, saa at de øverste Fugle se ud som Fluer, naar de flyve ud og ind. Jeg formaar kun at give et svagt Billede af disse Fugles Mængde. Den bedste Forestilling herom faar man maaske derved, at man tæn- . ker sig Fjældet, saa længe Fuglene ikke foruroliges, som en Bikube, naar Bierne sværme; løsnes nu et Skud, hvorved dog kun en ringe Del af Fuglene skrækkes, bliver Solen i egentligste Forstand fordunklet af dem, og man bliver formeligen bedækket af deres Ekskrementer. I mindre end en Time har jeg, selv fjerde, af disse Fugle skudt en hel Ladning for en almindelig Skibsslup, og i et Skud bleve 22 nedlagte. Ligeledes saa jeg 12 blive dræbte med en Riffelkugle. De an- kommer til dette Fjæld, før Isen under samme er opbrudt, og tilbringe den korte Nat sovende der. Dette giver Grønlænderne Lejlighed til paa en egen Maade at fange Fuglen. De begive sig nemlig saa stille som muligt under Fjældet, almindeligen flere i Selskab; ankomne der, opskrække de Fuglene ved pludseligen at skyde og skrige. De stakkels Fugle erindrer i Øjeblikket ikke, at Havet under dem er bedækket med Is, men styrte sig hovedkulds ned og knække derved almin- deligen Halsen mod Isen, eller blive dog et let Bytte for Grønlænderne, der sæd- vanligen kunne lade deres Slæder med de saaledes fangne Fugle.« Alken er ligeledes almindelig og ruger sædvanligvis paa de samme Fugle- fjælde som Lomvien, men optræder aldrig i saa uhyre Skarer. UPERNIVIK DISTRIKT 451 Tejst er almindelig og ruger overalt i Klippespalter. Sokonge trækker hvert Aar gennem Distriktet og ruger der ogsaa nogle Steder. Almindeligt rugende paa Fuglefjelde er ogsaa Graamaage, Hvidvinget Maage, Ride og Skarv samt Stormfuglen (Mallemuk). Ogsaa den sidste er til Stede i uhyre Antal, og oftest ruger den for sig selv, medens de andre sædvan- ligvis indtager de overste Hylder og Afsatser af de Fjælde, hvor Lomvi og Alk hol- der til. Ogsaa Ravn og Falk har tit Rede paa Fuglefjældene og tager deres Føde der af den almindelige Overflod. Ismaagen viser sig hvert Aar 1 Distriktet paa Gennemrejse, men ruger, saa vidt vides, ikke dér. Paa lave Øer ruger Sopapegoje og Terne, den sidste dog ikke i det store Antal, som kendes lengere sydpaa. Paa lavt Land ruger ogsaa Havlit, Rod- strubet Lom og Islom, den sidste dog mindre almindeligt. Æg samles først og fremmest af Ederfugl, fordi de holder sig bedst, der- nest af Alk og Lomvi, sjældnere af Stormfugl og Terne. Af Fuglefjer indhandles aarligt kun mellem 100—150 kg, hvilket altsaa vil sige, at kun en ringe Del af Fjerene af de dræbte Fugle udnyttes. En Del Fugleskind benyttes dog til Kvinders og Borns Beklædning. Fisk. Havkal er meget almindelig i Distriktet og fanges ogsaa overalt. Efter den gronlandske Statistik opgives der dog kun at fanges 2—3000 Stkr. aarligt, hvilket ikke er mere, end én lille Boplads ved Disko Bugt (Akugdlit) præsterer. Tallet er meget ringe 1 Forhold til det store Folketal og det store Mængde Hajer, der maa findes. Aarsagen er vel den, at for den virkelige Sælfanger lonner Sæl- fangsten sig bedre, fordi den giver ham alle hans Fornodenheder, og Penge til, medens Hajfangsten kun giver Penge, der kun kan omsættes i andre Varer, naar Beholdningerne i Butikkerne er store nok dertil. Tillige vanskeliggor Manglen af Handelssteder oppe i det Nordlige Udnyttelsen af dette Erhverv. Men ogsaa al- mindelig Ugidelighed og Mangel paa Foretagsomhed afholder mange, der heller ikke præsterer noget som Selfangere, fra at tjene deres Eksistens ved Hajfiskeri. Af Hajlever indhandledes gennemsnitligt 1 Femaarene: 1887—92 1892—97 1897—1902 1902—07 1907—12 1912—17 LO ni: 49 146 208 199 186 165 Tilbagegangen i de sidste Femaar er atter en Folge af Udvandringen nord- efter. Hellefisk synes at mangle i Syddistriktet, men ellers findes den overalt, hvor man har gjort energiske Forsog paa at fange den. Talrigst er den i Nerheden af Isfjordene. Den vigtigste Fiskeplads er ud for Udstedet Augpalartox, hvorhen Folk fra hele Distriktet strømmer til i Februar—Marts for at afkobe Udstedets Befolkning den eftertragtede Vare. Ogsaa ved Kagsserssuak fiskes der lidt, men her klages der over, at Fisken Aar for Aar bliver mindre, saa det knapt betaler sig at fiske efter den. 29% 452 UPERNIVIK DISTRIKT Hellefisken i Distriktet indhandles ikke af den Kongelige Handel. Laksorred fanges ved Exaluarssuit i Laksefjorden. Desuden findes den i Fjorden Kangerdluarssuk N. Е. Nügssuak Halvø samt paa Holms @. Uvar er almindelig i Syddistriktet, hvor den betyder noget for Befolkningen ved Proven og Sondre Upernivik. Ogsaa til Kolonien kommer der en Del i Som- mermaanederne, men Kvaliteten af denne Sommerfisk er meget ringe. Derimod havde det nu nedlagte Udsted Kingigtok oppe i Women-Islands-Gruppen Nord for Upernivik Ry for at levere en særlig god og velsmagende üvar. Polartorsken fiskes, dog kun 1 ringe Mengde, f. Eks. ved Kagsserssuak og Тазтаззак. Lodden kommer baade til Provens Fjord og Laksefjorden samt bag ved Augpalârtok og muligvis flere Steder. Den er dog intetsteds Genstand for regel- mæssigt Fiskeri, mest vel fordi den ikke er aarvis, og man saaledes ikke er ind- rettet paa at tage den. Ulk er almindelig de fleste Steder, dog skal den vere meget sparsom ved de nordligste Bopladser. Hvor den er, fanges og spises den overordentlig meget i Trangstider. Stenbider, Rodfisk og Havkat findes ikke i Distriktet eller er saa sjældne, at de saa godt som aldrig fanges. Krabber er almindelige flere Steder, men fanges ikke meget, nærmest kun til Salg til Danske. Blaamusling er almindelig overalt og spises ogsaa undertiden 1 Trangstid. Kammusling faaes derimod ikke. Morten P. PORSILD, med Tilføjelser af H. BRYDER og LAUGE Kocx. BEBYGGELSE Folketallet var i 1918 i hele Distriktet 11 Danske og 1102 Gronlendere. Sammensætning: 1. Danske & 9, deraf 2 Børn, 22 Af de Danske boede 1 ved Tasiussak, 6 ved Kolonien, 2 ved Proven og 2 ved Sdr. Upernivik. 2. Gronlændere. $ 519: 157 gifte, 15 Enkemænd, 177 under 12 Aar, 2 583: 157 gifte, 71 Enker, 196 under 12 Aar. Upernivik Distrikt omfatter: I. Anlegget Proven, der forsyner a. Udstedet Sdr. Upernivik med Bopladserne 1. Ikerasak, 2. Ulua. UPERNIVIK DISTRIKT 453 II. Kolonien Upernivik med Bopladserne 1. Tunorko, 2. Каетзок (bedre Kingigtok). a. Udstedet Augpalartok med Bopladsen 1. Aipe. b. Udstedet Kagsserssuak med Bopladserne 1. Naujait, 2. Tugssäk, 3. Ivnarssuit. с. Udstedet Tasiussäk med Bopladserne Savfiorfik, Erxordlek, Satok, 9 = Nutärmiut, Ikerasärssuk, Kük, Aspalisiorfik, one Kitsorsak, Se ees Ituvssälik, 10. Ikermiut, 11. Igdluligssuax (Igdlulik). Med den store Afstand fra Nord til Syd er det naturligt, at der er stor Forskel paa Befolkningens Levevilkaar og Levevis. Medens Syddistriktet!) mere nærmer sig det sydlige Grønland, baade hvad Klima og Levevilkaar angaar, træffer man, jo lengere man kommer nordpaa, hvilket igen, særlig Nord for det nordligste Ud- sted Tasiussak, vil sige, jo lengere man har til Handelsplads, mere de ældre Tiders primitive Levesæt. Der bruger man endnu de fleste Steder udelukkende Opvarm- ning med Spæklamper alene, idet man har nok Spæk; dels bor man 1 mere primi- tive Huse, der for det meste staar tomme hele Sommeren, idet Befolknin- gen, som dens Forfædre, hvert Foraar tager sine Ejendele i Konebaaden og soger til de bedste Fangstpladser, hvor man opslaar sit Telt. Syddistriktets Befolk- ning er mere bofast, men nogle flytter dog. Rejseruterne og Erhvervsturnus vil blive nærmere beskrevet under de enkelte Bopladser. Med Hensyn til Hustyperne bruges væsentligt den samme Inddeling som anvendtes under Egedesminde Distrikt; dog maa dertil fojes folgende, væsentlig særegent for Upernivik Distrikt: Type I. Materialet er af Græstorv og undertiden, dog sjældent, med iblan- dede Sten til Veggen. Taget er for det meste fuldstændig fladt, uden nogen An- tydning af Skraaning til Siderne. I Husets Længderetning er der som oftest en Sparre, der støtter Taget, oftest tillige en Stolpe omtrent midt under Lofts- 1) Med Syddistriktet menes stadig Prøven og Sdr. Upernivik. 454 UPERNIVIK DISTRIKT sparren, eller rettere paa Grænsen mellem Gulv og Briks. I enkelte Tilfælde mang- ler dog enten en af Delene eller endog begge, og i sidste Tilfælde maa Huset blive meget smalt, mindre end 2 m. Et Hus af denne Type er indvendigt oftest omtrent 2 а 2'/2 m bredt og noget længere. Højden varierer en Del, men er sjældent over 1 m 75 cm, ofte mindre. Husene er ved Grunden ca. 75 cm tykke og smalner noget af opefter. Taget bygges udelukkende af Græstørv oven paa de nødvendige Tværbrædder. Vinduet, der oftest er af »Tarmskind«, vender helst mod Syd og altid mod Havet. Husgangen, der er bygget af samme Materiale som Murene, er i Almindelig- hed saa lav, at man kun med Besvær kan bugte sig ind, idet det kniber baade med Højden og Bredden. Der findes faktisk Husgange i Upernivik Distrikt, som en nogenlunde svær Mand absolut ikke kan komme ind ad. Husgangens Gulvplan ligger oftest nogenlunde i Niveau med Gulvet i Huset, men undertiden, særlig hvis Huset ligger paa en Skraaning, er Gangens Gulv lavere end Husets Gulv. Den munder mest ind i Huset ved Siden af Vinduet, men dette kan ogsaa sidde over Husgangen. Jordvæggene beklædes med Skind, hvis man har Raad dertil. Briks og Udstyr iøvrigt som under Egedesminde beskrevet. Type II: Væsentlig samme Konstruktion som I, men der er fuldstændig Træbeklædning. Taget er oftest, men ikke altid, skraat fra Midterbjælken ned til begge Sider. Husgangen er undertiden ogsåa beklædt med Brædder, men kun hos de mest velhavende. Ruderne er oftest af Glas, men ogsaa Tarmskind bru- ges enten for nogle af Rudernes Vedkommende eller i sjældnere Tilfælde alle Ru- derne. Da Tarmskind nok lader Lys passere ind, men ikke tillader nok Udsyn, sys et lille Hul, som et Knaphul, hvorigennem man kan se, hvad der foregaar ude, uden selv at ses. Der er jævne Overgange fra Type I til Type II, alt efter Husherrens økono- miske Situation. Ved Bopladserne Norden for Tasiussak og nogle mellem Tasiussak og Uper- nivik bruges den gamle grønlandske Skik, at udlufte Husene om Sommeren ved at løfte Taget, Vindue og Døre af. Ofte bor Folkene i Telt til langt hen i Sep- tember Maaned. Type III. Af denne Type i Lighed med det under Egedesminde beskrevne findes kun et Par Stk. i Distriktet. Af Type III bliver der næppe bygget flere, da den urimelig høje Tørvevold kræver meget Arbejde for at vedligeholdes og aldrig bliver helt god, selv om man indretter det saadan, at der kan stoppes Tørv ned indvendig fra Loftet. Type IV: Denne Type vinder derimod Terræn, særlig ved selve Kolonien, men ogsaa ved Udsteder findes denne Form. Huset er helt igennem som et dansk- grønlandsk Hus. Murene bestaar af et dobbelt Lag Brædder, ofte med Lister, og mellem Brædderne er stoppet Lyng, Tørvesmuld, Træuld eller en Blanding af disse. Taget er lagt af Brædder, hvorover er slaaet Tagpap. Undertiden be- UPERNIVIK DISTRIKT 455 staar Loftet kun af et Lag Brædder, men i saa Tilfælde er der proppet stærkt tørrede Græstorv og Lyng ovenpaa Loftsbredderne for Varmens Skyld. Der findes ingen Overgangsformer mellem III og IV. Husinventar. I alle gronlandske Huse findes en Briks, en Forhojning af Brædder, storre eller mindre, der om Natten tjener som Fellesseng for alle Husets Beboere (og Gæster) og om Dagen som Stol, Sofa, Arbejdsbord (Skrædder- og Skomagerbord) og til mange andre Ting. Briksen indtager i de mindre Huse indtil Halvdelen af Rummets Længde og spænder fra Væg til Veg. I større Huse indtager den en forholdsvis mindre Plads og spænder ikke altid (men hyppigt) fra Væg til Væg. Den er anbragt ved den Døren modsatte Væg, er altid bygget af Brædder, og under den findes Pulterkammer, undertiden tillige Spisekammer, og maaske findes her om Vinteren en Hund med Hvalpe, der er for smaa til at taale Kulden ude. Over Briksebrædderne ligger Skind, helst et stort Klapmyds- eller Sortsideskind med Haarene opad. Sengeklæderne, der bestaar af mere eller mindre fyldte Fjerdyner, ligger om Dagen op mod Bagvæggen. I de fleste Huse findes der tillige 1 eller 2 Sidebrikse, hvorpaa man anbringer en eller 2 grønlandske Lamper. Hvis der er 2 Koner i Huset, f. Eks. en gammel Kone og hendes Datter eller Svigerdatter, skal de helst have en Lampe hver. - Konens ег da den største og bedste. Vegstenslamper bruges noget endnu, men laves ikke mere. Har man ingen Vegstenslamper, bruges en Slags Jernpande med høj Kant eller snarere en halv Pande, idet den har en flad Side til Vægen. Ofte klarer man sig med en simpel Bliklampe, der staar i en Blikbakke, og denne igen paa en lav Trefod. Som Væge bruges endnu flere Steder tørret og smuld- ret Mos, der samles om Sommeren og tørres i det fri. Under Vinduet findes undertiden en fast Bænk, i de bedre Huse ofte en Kiste med Laag, der saa bruges til Siddeplads. Over Lampen hænger en Kæde eller simpelthen en Snor, hvori Gryder og Kedler ophænges over Lampen. Endelig er der over Lampen spændt Kobbe- remme eller i mere velhavende Huse en Træramme; herpaa anbringes Tøj og Kamikker, der skal tørres. Kakkelovne findes aldrig i Huse af Type I, ofte heller ikke i Type II, medens derimod alle Huse af de andre to Typer har Kakkelovn og tillige Komfur i Køk- kenet, hvis et saadant findes. Borde og Stole findes altid i III og IV, sjældent i II og aldrig i I. I enkelte Huse findes en Tallerkenrække med Kopper, Sukkerskaal o. lign. Paa Væggen findes et eller flere Uhre, ofte et Barometer, i de mere velhavende Huse, der i det hele, jo mere Raad Beboerne har, nærmer sig de danske Huse. Særlig ofte i Husene af Type II er Væggene beklædt med Aviser, eller bedre med illustrerede Blade eller Vittighedsblade. Disse»Tapeter« bliver saa vidt muligt fornyet engang om Aaret enten til Jul eller Paaske. Sjældnere findes Skilderier i Ramme. 456 UPERNIVIK DISTRIKT DEN GRONLANDSKE BEFOLKNING Endnu findes mange Steder i Distriktet rene eskimoiske Typer, særlig ved Udstedet Sdr. Upernivik og nogle Pladser nordpaa, antagelig har dog de fleste lidt europeisk Blod iblandet, da der gennem den hele danske Kolonisation, her som andre Steder i Nordgronland, har veret en ret stor Stab af danske Kolonister, som har avlet Born med Gronlenderinder, baade legitimt og illegitimt. Flere Steder træffer man Typer af næsten indiansk Udseende, muligvis stam- mende fra en tidligere livligere Forbindelse med Kap York, hvor der findes ud- prægede indianske Typer, særlig blandt Efterkommerne af de 1 Tredserne 1 forrige Aarhundrede indvandrede. Udover Kivfak- og Kateketstillinger findes der ikke andre Erhverv end Fan- gervirksomhed. Af Distriktets 342 Mandfolk over 12 Aar er 182 Fangere, altsaa. godt Halv- delen eller 53 °/o. 5 °/o er i Handelens Tjeneste som Kivfakker. De andre 42 °/, - er saa dels Kateketer og »Lasere«, der dog for begges Vedkommende i mange Til- fælde er lige saa meget Fangere som Kateketer, særlig ved de smaa Bopladser, dels Born og unge Mennesker, som endnu ikke kan fange. Ganske vist figurerer paa Listerne en Del, der betegnes som Fiskere, men derved menes i Upernivik Di- strikt kun Folk, som ikke er i Stand til at fange. Ved Proven, Kaersox (Kingigtok) og Bopladserne Nord for Tasiussak samt lejlighedsvis ogsaa ved andre Bopladser findes flere velsituerede Fangere, d. v. s. Fangere, som klarer sig jævnt godt hele Aaret, 1 Almindelighed uden at lide Nod, selv i daarlige Fangsttider. De ovrige Bopladser, og ikke mindst Kolonistedet, har sine aarlige Trangsperioder særlig 1 Efteraarsmaanederne, naar Havet og Fjordene endnu ikke er frosne til, og det er for morkt til at se at skyde fra Kajak. Befolkningen som Helhed kender intet til Okonomi. Kun de ferreste sparer Penge op til daarlige Tider, men alle Pengene skal bruges med det samme, hvis de da kan finde paa noget at kobe, og hvis Butikken er forsynet med det, man on- sker. Det kan vere vanskelig nok at finde paa noget at kobe for alle Pengene, naar man +. Eks. som en gammel, nu afdød Fanger og Bjornejæger, paa en Gang er i Besiddelse af 2—300 Кт. — Resultatet af en heldig Dunindsamling. Selv om han saa. kobte et halvt Hundrede Pund Kaffe og lige saa meget Sukker samt 1 Sek Mel og det nødvendige Tobak og Skraatobak foruden Klæder, tog det kun et lille Skaar 1 Pengene. Alene Pengene for et Bjorneskind, endsige 2 eller 3, er vanskelige at faa Has paa paa én Gang. Det er imidlertid kun de allerfærreste, der har mere, end at de overmaade nemt kan bruge alle de Penge, de er i Besiddelse af. Kivfakker og fast lonnede har det for saa vidt bedre end Fangerne, som de har en fast, om end temmelig lille Lon, saa de ikke just lider Nod nogensinde. Paa den anden Side er det ofte vanskeligt for dem at skaffe sig Kod og Fugle, UPERNIVIK DISTRIKT 457 da Fangerne i Almindelighed er ret uvillige til at sælge til dem og ofte for- langer urimelig hoje Priser. Den almindelige Oplysning er gennemgaaende ret tarvelig, naar man kommer uden for Koloni og Udsteder — ved Bopladser driver man det vel nok til at kunne læse eller stave sig igennem lettere Stof, men med Skrivningen er det oftest maadelist bevendt, og Kundskaberne i Regning samt de øvrige Skolefag, undtagen lidt Bibelhistorie, er ikke verd at tale om. Mange over 30 Aar aner ikke, hvor gamle de er; nogle paa f. Eks. 35, kan godt finde paa at sige, at de er omkring 50, derimod ved alle, hvornaar de holder Fodselsdag, der altid, hvis det paa nogen Maade er muligt, bliver fejret med Kaffe til hele Pladsen, hvis der ikke er altfor mange, ellers kun til Familien og nermeste Omgangskreds. Næsten hvert Aar omkommer et eller flere Mennesker ved Vaadeskud, Kajak- kæntring, Drukning paa daarlig Is o. lign. I 1918 findes i Upernivik Distrikt følgende Liste: 1 omkommen ved Tasiussak ved Drukning, 1 — - Upernivik - Vaadeskud, 1 — - Tugssik - Kentring, eller 15 °/o af samtlige Dodsfald i Upernivik Distrikt i Aaret 1918 skyldtes Ulyk- kestilfælde. Desforuden saares som Regel mindst én aarlig ved uforsigtig Omgang med ladte Patroner, særlig ved at sætte Fænghætte paa en ladt Patron. Fangernes daglige Liv afviger ikke meget fra en Fangers Liv andre Steder i Nordgronland. Naar det er godt Vejr, tilbringes den meste Tid paa Fangst, ved aabent Vand fra Kajak, og naar der er Islæg, der kan bruges, fra Slede eller til Fods, alt efter ens okonomiske Evne. Er Vejret saadan, at Fangerne ikke kan gaa paa Fangst, spadserer han uden for sit Hus eller f. Eks. ved Kolonien paa »Aftenbladet« 4. у. s. den jævne Plads foran Assistentboligen, som fra gammel Tid har Hævd paa at vere Forsamlings- plads. Saadan har ogsaa de fleste Bopladser sit »Aftenblad«, hvor Dognets Nyt droftes indgaaende. Morketiden er lang og drebende kedelig, serlig for Beboerne af de smaa Bopladser. Under denne lange Periode, hvor man er nodt til at holde sig inde 1 Husene den meste Tid af Dognet, vokser al Slags Overtro frodigt. Hedenskaben er ikke langt borte, og allehaande Forestillinger fra gammel Tid blandes med mere moderne Begreber. Undertiden bliver Synerne saa haandgribelige, at man ser Djævelen og skyder efter ham. En enkelt, typisk hysterisk Person ved en min- dre Boplads giver sig endogsaa ud for at vere angäkox og faar i hvert Tilfælde iMorketiden mange til at tro paa sine overnaturlige Evner. Ogsaa Kvinder»hekser« endnu: Under en Sygdom for et Par Aar siden »heksede« en Kvinde, hvis Datter var syg, ved at bere Ild omkring Huset og foretage Besværgelser og forskellige Ceremonier, som kun forstaas af de indviede. Men naar den lyse Tid er inde, naar Solen er paa Himlen hele Dognet, og man har nok af Mad og Varme, svinder Forestillingerne; ingen ser Djævelen mere, 458 UPERNIVIK DISTRIKT og den gode Tid er inde. Paa Solskinsdage sidder Kvinderne uden for Husene eller Teltene, syr, sludrer, alt medens de som Regel har Fyr paa, enten det nu er en Gryde Kod, der skal koges, eller Vand til Kaffe. Hvor der er Torv eller Kviste til Brændsel, foretager man Udflugter for at hente hjem. I den lyse Tid har en Fanger ikke nogen bestemt Inddeling af sin Dag. Er Vejret godt, kan han være ude paa alle Tider af Dognet og sover, naar det passer ham. Særlig i vütor-Tiden« om Foraaret er det forbavsende, saa lidt Søvn en Fan- ger kan klare sig med. Kun hans Hunde, sjældent hans egen Træthed, setter en Grænse for hans »Arbejdsdag«. GRONLANDSKE ERHVERV I Upernivik Distrikt spiller Sælfangsten og særlig Fangsten af de smaa og mindre Seler — Ringsæl — den alt overvejende Rolle hele Aaret. Men desuden fanges en Del af de store Sælarter — Svartsider og Blæresæl — samt ved nogle Bopladser en Del Hvalrosser. Tillige fanges Hvidhval og Narhval fra Kajak og i Garn, Foraar og Efteraar. Af Hajer fiskes der nogle ved de fleste Bopladser, men ikke mange, og af Hellefisk kun lidt ved 2—3 Pladser. Over hele Distriktet, dog med storst Udbytte helt nordpaa, fanges nogle Reve, men ikke mange. Jagten paa Sofugle drives hele Sommeren; der skydes Lomvier, Ederfugle, Tejste, af og til Sokonge, Sopapegoje, sortbenet Gaas og Angeltaske (Havlit). Rypejagten drives ikke meget, giver heller ikke stort Udbytte, og af Harer skydes der kun nogle ganske faa ved Sdr. Upernivik. Rensjagten giver heller ikke stort Udbytte, da Rensbestanden ikke er stor. Ulken er ved flere Pladser i Trangstider saa at sige den eneste Næring for største Parten af Befolkningen. Mindre Rolle spiller ävax, der ikke findes stort ud over Syddistriktet. Ganske uden Betydning er Graafisken, der kun fiskes en- kelte Steder. Derimod fiskes der i August Maaned ikke saa faa Laks, baade i Smaaelve ved Sdr. Upernivik og i Laksefjorden Nord for Proven, men det spiller kun en Rolle for Befolkningen af Bopladserne Sonden for Upernivik Isfjord. I et saa udstrakt Distrikt er der naturligvis en Del Forskel paa den aarlige Erhvervsturnus, men 1 Hovedsagen kan dog fremsettes folgende: Saasnart Isen legger sig, som Regel allerede fra Begyndelsen af Decem- ber, og for Bugters og Inderpladsers Vedkommende allerede i Oktober, sættes Garn for Seler, helst ved et fremspringende Nes i Nærheden af Bopladsen, men ofte gaar eller korer ogsaa Fangerne flere Mile bort til den eller de Garnpladser, som vedkommende nu engang synes bedst om og har vundet en Slags Hævd paa. Garnene sættes, som sagt, ved Nes, helst hvor der er lidt Strom; kun ved Proven sætter man ogsaa Garn ved Isfjælde. Garnene og Maaden at sætte dem paa afviger i ingen Henseende fra den under Jakobshavn omtalte. UPERNIVIK DISTRIKT 459 Denne Garnfangst spiller en stor Rolle ved alle Bopladser Sonden for Tasi- ussak, hvorimod man længere nordpaa ikke legger stor Vegt paa denne Fangst- metode, idet Isen, serlig helt nordpaa, er lovlig tyk, til at Udbyttet kan staa i rimeligt Forhold til Anstrengelserne. Det er nemlig et stort Arbejde, 1 stærk Kulde at efterse Garnene, og en Mand kan i de korte Dage hojst overkomme at komme rundt til og efterse 10—15 Garn daglig. Har han flere, og f. Eks. ved Proven har en Fanger undertiden over 30 Garn, maa han skifte, saaledes at han kun ser til det enkelte Garn hver anden eller tredie Dag. Nordpaa drives i disse Maaneder en Del systematisk Bjornejagt, idet man ruster sig til en Udflugt paa et Par Dage. Bjornespor treffer man nemt, ogsaa friske, men sværere et det at finde Bjornen og endnu vanskeligere at faa den, hvis man er saa heldig at faa Oje paa den. Bjornen soger nesten altid at undfly enten til aabent Vand, hvis den véd noget i Nerheden, eller til Skrueis, hvor den let kan undslippe. Har man forst Hundene paa Sporet og klar Bane, varer det ikke lenge, inden der hales ind paa Bjornen. Hundene opmuntres stadigt ved et be- stemt Signal og er fuldstændig ustyrlige af Jagtiver. I passende Nærhed af Bjornen slippes et Par Hunde los, for at de kan opholde Bjornen, og de farer lige i Bagbenene paa den. Bjornen vender sig mod Hundene, slaar eller bider undertiden en ube- hændig Hund ihjel, men bliver sinket saa meget under dette, at Fangeren kan komme paa Siden af den eller ner nok til at sende den en Kugle. Er den kun saaret, vender den sig ofte mod Manden, men som Regel er den ufarlig for en koldblodig Mand, og ingen nulevende mindes, at noget Menneske er dræbt af Bjorn i Upernivik Distrikt. Naar Bjørnen er flaaet og parteret, vender Jægeren hjem, og hvis der er Mulighed for det, korer han helst Dagen efter til nærmeste Butik, der godt kan vere 23—24 Mil borte, for at omsætte Skindet i Varer. Nu er Bjornejagten ikke saa indbringende, som den har været; en endnu aktiv Bjornejæger skal i sin Ungdom for godt 30 Aar siden paa én Dag have faaet 8 Bjorne og paa et enkelt Aar 26 Stk. Slaar Garnfangsten fejl, maa man nojes med Ulke, og er det ogsaa smaat med Ulke, kan Hajkod spises. Dette er giftigt, men Giftstofferne kan uddrages ved Kogning i 3—4 Hold Vand. I Slutningen af Marts og Begyndelsen af April begynder Selerne paa ikke altfor kolde Solskinsdage at kravle op paa Isen for at sove og sole sig. Saa be- begynder »ütor-Tiden«. Garnfangsten er allerede sidst i Februar, og særlig i Marts, paa Grund af det tiltagende Lys nesten ophort. Tidlig om Morgenen tager alle Fangere af Sted til forskellige Sider; nogle tager langt bort, indtil op mod en halv Snes Mil, men oftest kun indtil 5—6 Mil. Med passende Mellemrum bestiges enten et Isfjeld eller et Udsigtspunkt paa Land, hvorfra Fangeren med Kikkert under- søger Terrænet. Er der en itor, som han kan komme til paa nogenlunde god Is, gor han sin Skydeslæde parat, spænder Riffelen paa og soger at nerme sig saa meget som muligt. Paa omtrent 100 Skridts Afstand begynder han at kravle, dækket af Skydesejlet, og naar han er kommet ner nok, helst ind paa 10—-20 Skridts Afstand, ligger han roligt og venter, til han kan faa godt Sigte. Selen 460 UPERNIVIK DISTRIKT skal helst rejse Hovedet, da den enten maa rammes her eller 1 Halshvirvlerne, saa den dor paa Stedet. For at faa den til at se op, skraber han lidt i Isen med en Negl og skyder, saasnart den ser op. Dor den ikke paa Stedet, smutter den uvæ- gerligt ned i sit Hul, der findes i umiddelbar Nærhed af den. Undertiden kan det dog hende, at Hullet fryser til for den, medens den ligger og sover fredeligt. En Fanger kan komme hjem med 5—6, ja flere Sæler paa en heldig Dag. Ja nordpaa, i Sugar Loaf Bugten, er Sælerne saa talrige, at en enkelt Mand 3 Dage 1 Trek nedlagde henholdsvis 23, 25 og 22 Sæler pr. Dag. Saa mange Seler kan ikke flæn- ses, men legges med Skind, Spek og Indvolde i Kodgrave baade ved Bopladserne og 1 Nerheden af Fangstpladsen for at tjene som Hundefoder og til Dels Menne- skefoder, naar en daarligere Fangstperiode er inde. Naar det aabne Vand begyn- der at komme, ved Kolonien og Yderpladserne som Regel allerede sidst i April, tager Fangerne Kajakken paa Sleden og korer til Vaagerne, hvor Selerne holder til. Disse skydes enten fra Iskanten eller fra Kajak. Naar der er noget storre Vaager og en Del aabent Vand til Sos, kommer Hvidhvaltrekket sydfra, mest 1 Maanederne Maj og Juni. Der skydes gerne en Del Hvidhvaler ved de fleste Bopladser. Samtidig er den bedste Fangst paa de storre Remmesæler, der leverer Fangerne Skind til Konebaade samt Materiale til Seleto] og Remme foruden Spek og Kod. I Begyndelsen af Juni kommer endvidere en Del ätäk’er. Ederfugle og Tejste kommer ogsaa med forste aabne Vand, ofte allerede i April, men er vanskelige at komme paa Skud. Naar Isen ligger tilstrækkelig lenge uden for Fuglefjældene d.v.s. til Slut- ningen ai Maj, fanger man Lomvier paa en ejendommelig Maade. Lomvierne, der om Dagen holder til i aabent Vand noget til Sos, flyver om Natten hen til Fjeldet for at sove og hvile sig paa Hylderne. Da det endnu er ret stærk Frost, fryser de vaade Fjer let sammen, saa de bliver mindre skikkede til Flugt. Under indbyrdes Slagsmaal mellem Fuglene, der idelig puffer og hakker til hinanden, eller hvis man fyrer et Skud af mod Fjældet, falder ikke sjældent nogle Fugle ned paa Isen, og ude af Stand til at bruge Vingerne til andet end at baske med, bliver de et forholdsvis let Bytte for Jegeren paa Isen. Omkring 20.—25. Juni lægger Lomvierne Æg paa Fjældet, og nu samles der fra de nogenlunde tilgængelige Fuglefjælde, hvoraf der er mange rundt om i Distriktet, en Mængde Æg, hvor mange er ikke let at afgøre, men det bliver næppe under en halv Snes Tusinde aarlig, deraf vel ca. 4—6000 ved Kolonistedet, ofte noget mere. Da det kun er en meget ringe Del af et Fuglefjæld, der kan afsøges, spiller det ingen som helst Rolle m. H. 6. Fuglenes Formering. Man klatrer som Regel op fra Soen og tager saa mange Hylder, som man kan naa uden alt for stor Livsfare. Hylderne er som Regel ikke bredere, end at man lige kan staa paa dem, og da de tillige er glatte af Fuglenes Ekskrementer og af det fra Fjældet nedsivende Vand samt af Vegetation, der trives godt i den vel godede Jordbund, styrter ikke saa helt sjældent en Æggesamler ned fra en Hylde og slaas enten til Krobling eller, som det skete for nogle Aar siden ved Agparssuit, UPERNIVIK DISTRIKT 461 forsvinder med det samme i Havet for ikke mere at komme til Syne. Lomvieg samles særlig ved Kaersorssuak og enkelte Fjælde i »Sorte Hul«. Tugssix’erne samler Lomvieg og tillige Ederfugleeg ved Kingigtuarssuk, der har et mindre Lomvifjæld. Ogsaa paa Øerne Torkussäk og Torkussärssuk uden for Bopladserne Erxordlex.og Nutärmiut, samt paa flere mindre Øer findes Lomvifjælde, men de afsoges ikke. Endelig samler Norddistriktets Beboere en Del Lomviæg fra det ret vanske- ligt tilgængelige Agparssuit (Kap Shackleton) og fra den lille Ø Kipako’s righol- dige Fuglefjzld, der dog er ret vanskeligt at bestige, da Klippen er meget fragil og hensmuldrende. Et større Lomvifjæld ved Agpalärsalik (»Horse Head«) besøges kun nu og da. Af Beboerne Norden for Agparssuit foretages den storste Ederfugleæg- og -dunindsamling i Distriktet og dermed i Dansk Gronland. Beboerne, serlig af Bopladsen Ituvssälik, men ogsaa fra Kitsorsak, starter paa Isen saa sent om For- aaret som muligt, gerne i Begyndelsen af Juni, med Konebaad paa Slæden, med Telt og med hele Familien for at begive sig ud til de ca. 15 km uden for »Nordre Nügssuak« liggende Kitsigsorssuit Duck Islands«) for at afvente Ederfuglenes . Aiglegning i Slutningen af Juni. I Ventetiden drives Fangst paa Remmesæler og til Dels paa Hvalrosser. Det er store Mængder af Æg, der samles her. Forf. har set en Æggegrav med over 2000 Ederfugleæg, og Ejeren meddelte, at han havde 5 saadanne foruden. Det er saaledes let at forstaa, at man svelger i Æg hele Sommeren og tillige har til Vinterbrug, idet de ofte deponeres langt fra Bo- pladserne, saa Ejerne tidligst kan hente Æggene paa første Isleg. Til Tider fodrer visse paa Æg rige Folk endogsaa deres Hunde med Ederfugleæg. Mindre Mængder af Ederfugleæg samles ved mange Pladser i Distriktet, særlig ved Yderøerne, men ogsaa i Nærheden af Indlandsisen findes Kolonier af Ederfugle. Dunudbyttet er omtalt andetsteds i denne Beskrivelse. Ogsaa andre Steder end nordpaa i Distriktet flytter man ud til bedre Fangst- pladser om Foraaret: saaledes ved Sdr. Upernivik ud til Kangårssuk, 3 Mil læn- gere ude, hovedsagelig for at skyde Hvidhval. Her har nogle Fangere Huse til samme Brug. Fra Prøven flytter nogle Fangere ud til Satdlek, fordi man derfra længere kan komme ind til de bedste ütox-Pladser 1 Laksefjorden. Fra Kingigtox flyttes ud til Kaersox. Det specielle vil blive behandlet under de enkelte Bopladser. Paa det aabne Vand drives der Fangst fra Kajak hele Sommeren, enten Fan- geren nu flytter ud eller bliver ved sin Boplads. I Rensdistrikterne gaar enkelte Familier pr. Konebaad og med Telt ud for at gaa paa Rensjagt, helst til et Sted, hvor man, i Tilfælde af mislykket Rensjagt, kan faa Laks som f. Eks. er Tilfældet med Provens Laksefjord, der besoges af Folk fra Proven, men ogsaa baade af Fangere fra Augpalartox, Tunorko, Upernivik, Kaersok, ja lejlighedsvis fra Tugssäk og Aipe. I Norddistriktet ligger de fleste næsten uafbrudt paa Rejse fra Fangststed 462 UPERNIVIK DISTRIKT til Fangststed eller til Tasiussak, saa at man aldrig kan vide, hvor de enkelte Husstande befinder sig. I Sommertiden udluftes Husene de fleste Steder, undtagen ved Kolonien, Proven og de sydlige Bopladser, ved at man tager Tag, Vindue og Dor af, saa Luft, Lys og Regn har fri Adgang. Lejlighedsvis om Sommeren samler Kvinderne Hustorv, lægger dem til Torring, vender dem og slæber dem til Huset. Inde i Fjordene samt enkelte Steder nordpaa, saaledes ved Bopladserne Agpalisiorfik og Ituvssälik, piller Kvinderne en Del Krækkebær, der dog som Regel kun er halvmodne og kun i varme Somre er nogen virkelig velsmagende Spise. I September rejses Teltene ved Husene, medens disse efterses og repareres, og lidt over Midten af denne Maaned, inden Efteraarsstormene og den stærke Kulde kommer, flyttes 1 Hus. I Midten af September kommer Hvidhval og Nar- hval igen paa Trek nordfra-sydpaa i uhyre Flokke, og nu fanges de flere Steder i Garn, der stilles ud ved de Pynter, hvor Hvidhvaltrækket erfaringsmessigt gaar. Et»Hvidfiskegarn«, som det almindeligvis kaldes, er lavet efter samme Prin- cip som Selgarn, blot i storre Maalestok, svarende til Byttets storre Styrke. Som Regel er det 6—8 m langt og 2—3 m bredt (højt); det holdes flydende ved Hjælp af 3—4 Trætonder eller luftfyldte Blerer og gores fast, helst ved en Staalvire, til en Ringbolt i Land. Maskevidden er 15—20 cm paa hver Led. Garnet holdes oprejst 1 Vandet ved Hjælp af Sten. Idet en Hvid- eller Narhval stoder mod Garnet, vikles den saaledes ind, at den ikke kan slippe ud igen. Undertiden kan der i et enkelt stort Garn vere indtil 4 Dyr paa en Gang. De skydes nu fra Land eller fra Baad, naar de kommer op for at aande, og bugseres derpaa til Flænsestedet. Et Garn er ret kostbart og overstiger en almindelig Fangers økonomiske Evner. Nord for Tasiussak bruges ikke Hvidfiskegarn; her drives kun Fangst paa dem med Riffel og Harpun. De bedste Fangere harpunerer Hvalen først og skyder den derpaa, medens de mindre dristige først skyder, hvilket kan gøres paa længere Afstand, og saaledes i større Sikkerhed, men hvorved der ogsaa gaar et ikke ringe Antal tabt, fordi Dyret synker, inden Harpunen med Blære kan sættes fast i det. Enkelte gode Fangere har saaledes harpuneret indtil 15 å 20 Hvid- eller Narhvaler i Efteraarsmaanederne, men de fleste maa nøjes med mindre. Ved Upernivik, Tugssåk, Erkordlek samt nogle Bopladser nordpaa faas og- saa som Regel nogle Hvalrosser inden Islægget, mest i Begyndelsen af November. Saaledes er Livet i store Træk Aaret rundt. Nordpaa er man som Regel for- synet til den trange og mørke Tid med Spek, Sælkød, baade tørret og »mikiak« samt Narhvalkød, der spises som »Kuak« med Spæk til samt »måtak«, Hud af Hvid- og Narhval (og forøvrigt ogsaa af andre Hvalarter) tillige som omtalt mange Steder med Æg, medens Beboerne sydpaa mange Steder maa gaa i Lag med Ulke, hvis der ikke kommer tidligt Islæg, saa man kan fange lidt i Garn. »Savssat« (se Jakobshavn) er saa vidt vides aldrig forekommet i Upernivik Distrikt. Angaaende Fangstmetoderne er det vigtigste allerede omtalt. UPERNIVIK DISTRIKT 463 Af sjældnere Fangstmetoder bruges lejlighedsvis Fangst ved Aandehuller af Ringsæl (vnigparner«). Den egentlige Glatisfangst, som den f. Eks. drives ved Thule Distriktet i Tiden for der endnu er falden Sne paa Isen, kendes ikke her, og der er vel heller ingen Steder Betingelser for at anvende denne Fangst- metode. GRØNLANDSK TEKNIK Udrustningen til Fangsten er ikke meget forskellig fra andre Distrikters. De vigtigste Forskelligheder skal kort fremhæves: Kajakken er noget storre, stivere og paa Dekket mindre buet end sydligere Egnes. Dens Bagende bojer som Regel opefter som en Slags kort Snabel. Denne Form er lettere at lave end den sydgronlandske Kajak. Kajakken er som Regel forsynet med Skydesejl, Ror, Bossehylster og Kajakstol. Af Redskaber findes der sædvanligvis: Harpun (ndligax) med Kastetræ, Rem og Blære. Lanse (anguvi- gak) bruges ikke meget i Syddistriktet, medens en ordentlig Fanger i Norddi- striktet til Gengæld altid har 2 Lanser liggende bag paa Kajakken, for at han lettere kan faa fat 1 den, der i Ojeblikket falder ham bekvemmest at tage, samt fordi det er nodvendigt at have Reservelanse, hvis den ene skulde gaa i Stykker. Fuglepil kendes ikke. Desuden medfores Riffel, som altid bruges til Selfangst i Modsetning til Sydgronland, hvor mange Fangere anvender Haglbosse. Hagl- bosse bruges ikke meget af almindelige Fangere, men det forekommer dog, at baade Riffel og Haglbosse medtages, og i saa Tilfælde er Kajakken forsynet med 2 Bosseposer. Om Foraaret, naar Fangeren kan risikere at komme ind i Drivis, medfores ofte en Tuk, der stikkes ind i Remmen bag Fangeren. Sledetypen er længere og tillige betydelig smallere end sydpaa, længere, dels fordi der skal kores paa meget stromskaaret Is, dels kan vere det, fordi der ikke findes ret mange Landoverkorsler og smallere for at gore Sleden lettere. Af Rifler bruges nu altid Bagladevaaben, som Regel Remington Rifler, men ogsaa Winchester Karabiner sælges i Butikerne, beregnede mest paa Bjornejagt. De sidste bruges dog ikke meget, da de ikke frembyder nogen Fordel fremfor de billige Remington. Ogsaa andre Typer bruges, mest fra Thule Distriktets Butik. Haglbøsser bruges ikke meget, undtagen af Handelens Kivfaker, Kateketer og enkelte velhavende Fangere. De gamle Forladehaglbøsser bruges endnu, men afløses mere og mere af de bekvemmere Bagladere. Om Vinteren medfører Rensjægere og Bjørnejægere, der bliver ude nogle Dage, en Sovepose, ofte af Hundeskind, men helst af Rensskind. Det er dog kun de mest velhavende, der ejer Sovepose. De fleste Redskaber og Brugsgenstande fremstilles af Fangerne selv; ordent- lige Fangere laver selv Treskelettet til Kajak og Konebaad, men det er Кут-. dernes Sag at sy Skind. Til Kajak bruges almindeligvis Sortsideskind, af hvilke Haarene er tagne af ved at ligge til Opblødning i Urinballien i nogen Tid. Ogsaa Netsideskind kan bruges, men er ikke holdbare. Til Kajak bruges 3 Sortsideskind. 464 UPERNIVIK DISTRIKT Konebaadene betrækkes helst med Remmesælskind, eller i Mangel af det kan ogsaa et Par store Sortsideskind stikkes ind mellem Remmesælskindene, Efter Konebaadens Størrelse bruges fra 7—12 Remmesælskind. Et Par Dage for man agter at lade sit Fartoj betrække med Skind, lægges de oftest gennemtorre Skind i Vand. De bliver i Lobet af nogen Tid saa elastiske at de kan trækkes ud til den onskede Storrelse og Tykkelse. Derpaa syes de vaade over Træskelettet og strammes saa stærkt som muligt. De syes med flettet Sene- traad, lavet af Hvidhvalens og Narhvalens Sener, næsten altid skaaret ud af de lange Rygmuskler. Under Syningen, der udfores af 3—4 Kvinder af Familien, underholder Man- den paa bedste Maade de arbejdende Kvinder, og man giver Kaffe, hvis han har Raad til det. Sjældent gøres der noget for at udsmykke Redskaberne. At Kajakkerne tit er malede, sker mere, fordi de derved bliver mere vandtætte og holdbare, end for Pynt. Slæderne er som Regel daarligt lavede, saa at man hen paa Foraaret ser mange Slæder med afknækkede Snuder, og i Reglen varer en Slede kun 1 eller hojst 2 Sæsoner. At de flinkeste Fangere ogsaa gor mere for at pynte lidt paa deres Redskaber med Udskæringer o. lign., er selvfølgeligt. Klædedragten er som overalt i Nordgrønland. Kun enkelte Kvinder, mest Nord for Tasiussak, ejer en Fuglepels. De fleste Kvinder, der overhovedet ejer en saakaldt tingmiax, bruger Multum til Foer og Bomuldstoj til Betræk. Selv i den strengeste Vinterkulde gaar de fleste Kvinder uden Uldtroje, saa at de paa Overkroppen kun har en Chemise af Stovt med korte Ærmer, en lille Halskrave samt en Bomulds-anoräx yderst — det er alt. Mændene, der ganske vist ogsaa færdes mere i det fri, har som Regel Skjorte, færoisk Trøje, ånoråk og Pels paa Overkroppen om Vinteren. Pelsen er helst af Rensskind med Haarene udad, men særlig i Norddistriktet kniber det meget at skaffe de nødvendige 2 Rensskind, hvorfor man ikke sjældent ser Hundeskinds- pelse med Haarene udad. De mindre fremtrædende og driftige maa nøjes med Sælskindspels, ligeledes med Haarene udad. Paa Underkroppen bæres inderst Stovtunderbenklæder og derover som Regel baade Sommer og Vinter et Par Sælskindsbukser. Om Vinteren tager de, der ejer et Par Vadmelsbukser, gerne ogsaa disse paa mellem Stovtunderbenklæderne og Skindbenklæderne. I Norddistriktet er der, efter at Samkvemmet med Polareskimoerne er bleven mere almindeligt, en hel Del af de mere fremtrædende Fangere, der har tusket sig Bjørneskindsbenklæder til. Disse betragtes dog almindeligt som for fine til at have paa til daglig Brug, men bruges kun, naar vedkommende skal være fin. Kun ved Kolonien og andre Handelssteder bruges om Sommeren danske Benklæder. Ellers bruges Skindbukser hele Aaret rundt. Husflidsindustri drives kun meget lidt i Distriktet, og Produkterne, der frem- stilles til Salg, er kun tarvelige i Sammenligning med sydligere Egnes. UPERNIVIK DISTRIKT 465 DANSKE ERHVERV Danske Udstedsbestyrere og Haandværkere driver i deres Ungdom en Del Fangst, mest Isgarnfangst, samt Hajfiskeri. At Hajfiskeriet kan være indbringende ogsaa i Upernivik Distrikt, fremgaar af, at en enkelt dansk Haandverker ved Proven for en halv Snes Aar siden kunde fiske op til 1000 Hajer i den forholds- vis korte Seson. Der fiskes altid fra Isen, aldrig fra Baad. Hvor stort Udbyttet af Hajlever har været, er ikke let at sige, da der er meget stor Forskel paa Levere. Almindeligvis varierer Vegten mellem 10 og 25 kg. Flere Danske, ogsaa af Overbetjentklassen, holder Hvidfiskegarn, dog som Regel mindre for Fortje- nestens Skyld, da Kodet oftest uddeles til Gronlænderne. Fugle- og Rensjagt drives lejlighedsvis af Danske, som Regel uden synderligt Udbytte. Af egentlige danske Erhverv er der kun drevet lidt Grafitbrydning paa Lang- gen, lige Syd for Kolonien. Udbyttet var ret godt, men Brydningen besværlig, og da den ikke findes i synderlig rigelig Mengde, er Brydning kun foretaget i kortere Tid. Havebrug drives kun ved Kolonistedet. Paa Friland kan intet trives paa Grund af det kolde, ustadige Vejr. Derimod lykkes i Drivbenk de fleste Slags Grontsager som Gronkaal, Radiser, Salat, Spinat, Korvel og Persille. Alt i alt spiller det dog kun ringe Rolle i Husholdningen. Af Husdyr holdes kun Duer af en enkelt Dansk; de trives godt, selv om Vinteren uden Opvarmning af Duehuset. Allerede i April lægges de første Æg, og som Regel faas 3 Kuld udruget i Løbet af Sommeren. Hons, Geder og Faar er, saa vidt vides, aldrig holdt 1 Distriktet. Derimod har man forsogt med Kaniner, der ogsaa har overlevet Vinteren, uden at maatte hol- des i opvarmet Stald, men da det var vanskeligt at skaffe Foder, fortsattes ikke med Forsoget. HANDEL OG BESEJLING Foruden ved Upernivik og Anlegget Proven foregaar Handelen ved Ud- stederne Sdr. Upernivik, der nærmest sorterer under Anlegget Proven, og ved Uperniviks Udsteder: Augpalartox, Kagsserssuak og Tasiussak. De tidligere Handelssteder ved Kaersox og Kingigtok er nedlagte, Kaersox 1 1888, og Kingigtok efter at Bopladsen var forladt af de flesteBeboere, som flyt- tede til det nærliggende bedre Fangststed Tugssäk, 1 Aaret 1890. Begge Steder stod Handelens Bygninger nogle Aar, men blev saa hentede til Kolonien. Desuden har der været Handelsplads Nordvest for Tasiussak, først ved Itiv- dliarssuk til 1898, senere flyttet til den nu hensygnende Boplads Ikerasärssuk; men ogsaa dette Handelssted er nedlagt, og Tasiussak forsyner alle Bopladser nordenfor og nogle vesten- og sondenfor, saa at det bliver det storste Handelsdi- strikt 1 Koloniomraadet, idet der 1918 levede 324 Mennesker under Tasiussak Dansk Gronland. I. 30 466 | UPERNIVIK DISTRIKT mod 228 i det næststorste, nemlig det, der forsynes direkte fra Kolonistedets Butik. Ved Upernivik og Proven gores som Regel den egentlige Handel, nemlig Spæk- og Leverindhandlingen samt Udhandlingen af Varer fra Butik, færdig om Formiddagen — kun op mod Hojtider eller i pengerigelige Tider trekker Han- delen ud ogsaa til Eftermiddagen. Ellers uddeles sædvanligvis kun Kul og Mate- rialer, som f. Eks. Brædder om Eftermiddagen. Ved Udstederne handles jævnt hele Dagen, naar der er nogen, der onsker at handle, om end der ved de fleste Steder gives Signal til Butikshandelens Be- gyndelse. For Aaret 1915—16 blev der i samtlige Butikker i Upernivik Distrikt ind- handlet følgende: Antal Værdi NÉE Te à i | Kr. Ore Sel- og Hvidfiskespek.......... 1845 Tdr. 16977 64 Ekvalrosspæ kite EE cae ee eee | Ou int 28 аи 142 982 | 41 Bjorneskinden se Ser. de | 13 Stk. 510 00 ме ка INA: ELA botreedy oot = | 28 00 VITE ARR heros TR Ir | 66 50 Klapmydsskınd +33. AE ee 15 75 аа Ses | 36 | 40 FRYS MON ON re 8125 - | 3602 85 Hvalross kind ee see 22. Е | 2 00 Narhyaltand!. ое 196,8 kg 588 23 Е AR RESTER REPS 199.9 =. 9199015298 re cde ER An 158,5 - 79 35 23766 24 Nermere Specifikation over, hvorledes det fordeler sig for de enkelte Handels- steder, vil blive givet under disse. Med Hensyn til Selskind og Ederdun indtager Kolonien Upernivik ube- stridt Forstepladsen blandt Nordgronlands Kolonier, baade absolut og i Forhold til Folketallet. Indhandlingen af Narhvaltand er jevnt stigende, svarende til Befolkningens Forskydning mod Nord, hvor de fleste Narhvaler fanges; fra 1911 til 1916 er Produktionen steget fra 57,5 kg til 196 kg. aarlig. Af Bjorneskind har ogsaa Upernivik langt den storste Indhandling i Nord- grønland, og af samtlige Kolonier i Vestgrønland overgaas Distriktet kun af Juli- anehaab. Antallet af indhandlede Skind er meget forskellig for de forskellige Aar, saaledes fra 1911—16: 10, 8, 6, 37, 13 Skind aarlig. Fra 1882 til 1915 er i Vestgronland i alt leveret 1887 Bjorneskind; heraf har Upernivik Distrikt i alt leveret 725 eller godt 38 °/o af det samlede Antal. Gen- nemsnittet af de 32 Aar er knap 23 Skind aarlig, men dette Gennemsnit er med UPERNIVIK DISTRIKT 467 Undtagelse af 1914—15, i hvilket Aar der hjemsendtes 37 Skind, ikke naaet siden 1908'). Det højeste Antal Skind, der er leveret et enkelt Aar, var 68 Stk. i 1905. Nedgangen i de senere Aar skyldes den livlige Færdsel over Melville Bugten hele Vinteren samt Oprettelsen af en Boplads for Polareskimoer ved Kap Seddon (Tugtuligssuax) midt i Melville Bugten, saa at Kap York-Eskimoerne skyder en Del af de Bjørne, der ellers vilde være kommen Upernivik til Gode. Udhandlingen af Produkter fra samtlige Butikker i Kolonidistriktet andra- ger for Aaret 1915—16 folgende: Proviant og Urtekram (derunder Kaffe og Kaffina Kr. 7573,45) Kr. 28958,10 MU RIND AT OID ots an er N ee TEEN rer - 8847,82 ienkramselrævarer: Værktøj 0. Eu... 0.020 RE Me - 3014,52 ОЕ ВЕ ON IE ео о ея - 13355.02 О оо оао а >. Hr IE te IS € Ie с ee SEE 114904 ANG, WGTRGT RSR REA И es = Ale Talt... Kr. 54701,06 Kolonien (og Proven) anlobes aarlig som Regel kun af ét Skib med Bestem- melsen alene eller hovedsagelig til Distriktet, som Regel et Sejlskib, som undertiden kommer i Slutningen af Juni, eller for det meste midt i Juli. 5/5. »Hans Egede« har foretaget Besejlingen et Par Gange fra sin tredie Rejse med Ankomst sidst 1 August Maaned. Desuden forsyner Kystskibet Kolonien med Kul fra Umänax Kulbrud, som Regel midt i Juli. Dette Skib medbringer tillige Varer samt Post, der er udsendt med »Hans Egede«s 2. Rejse og fra 1. Rejse, hvis Posten, hvad som Regel for Ti- den er Tilfældet, ikke opnaar at kunne bringes op fra Umånak paa Isleg. Des- uden anlobes Kolonien næsten aarlig af Stationen »Thule«s Skib baade paa Op- og Nedrejsen. I tidligere Tid anløb en Del Hvalfangere Kolonien i Midten eller Slutningen af Maj (tidligst 17. Maj) paa Vejen til deres Fangstpladser i Smiths Sund, men siden 1911 har ingen Hvalfanger vist sig i Distriktet. I 1918 stationeredes et Motorskib ved Umånak, og dette skal fremtidig bringe Kolonien Post fra »Hans Egede« III. Efteraarsposten fra »H. E.« IV ankommer som Regel i Begyndelsen af Fe- bruar. Samtidig sendes Foraarsposten af Sted sydpaa. I gunstige Isaar kan For- aarsposten bringes op pr. Slæde fra Ümänax lidt over Midten af Maj, men oftest maa den vente til Kystskibet bringer den op. Man kan saaledes være afskaaret fra at høre fra Danmark i godt 8 Maaneder, nemlig fra Oktober til midt i Juni. Udstedernes Besejling foretages af 2 Storbaade, hvoraf den større er statio- neret ved Upernivik, den mindre ved Prøven. Besejlingen foretages som Regel fra Juli til Oktober. 1) Aaret efter at der er lagt Boplads i Melville Bugten. 30% 468 UPERNIVIK DISTRIKT ADMINISTRATION Distriktet er inddelt 1 6 Kommuner, svarende til Handelsstederne med til- horende Bopladser. | Grænserne mellem Proven og Sdr. Upernivik Kommune gaar tværs over Sdr. Upernivik Øen, men til Sdr. Upernivik medregnes ogsaa Ulua, der ligger Nord for Amitsuarssuk Fjorden. Proven medtager Singarnak samt de nærmeste Øer Nord for Laksefjorden og gaar tvers igennem Kangerdluarssuk, saaledes at Sydkysten af denne Fjord eller hele Laksefjordens Opland stadig medregnes til Provens Kommune. Upernivik Kommune medtager nordpaa Øerne Kingigtuarssuk og Kingig- torssuak. Greenselinien gaar derefter skraat mod Sydost til Nutärmiut Gen, saaledes at hele Kaersorssuak Øen og Upernaviärssuk medtages, og gaar dernæst ret mod Ost. | Augpalartox’s Kommune omfatter Øerne omkring Upernivik Isfjord. Til Kagsserssuaks Kommune hører den sydlige Del af Tasiussax Bugten med de store Øer Atekängitsorssuak og Øgruppen Vest derfor, hvor Bopladsen Ivnarssuit ligger, samt Tugssåk i Mundingen af Isfjorden. Tasiussak’s Kommune omfatter hele Norddistriktet op til »Wilcox Head« paa Holms Ø. Distriktet deles i 2 Landsraadskredse, 11. og 12., saaledes at 11. Kreds omfat- ter Sdr. Uperniviks, Prøvens og Uperniviks Kommuner og 12. Kreds det øvrige. I Nordgrønlands Sparekasse indestod 1915 for Upernivik Distrikt 18013 Kr. 41 Øre, fordelt paa 68 Konti. Handelen forestaas af en Bestyrer og en Volontær ved Upernivik, en Åssi- stent ved Anlægget Proven, der ogsaa forestaar hele Distriktets Tranbrænding, samt 2 danske og 2 grønlandske Udstedsbestyrere. Ved Kolonien er f. T. ansat 1 Smed, 1 Tømrer, 2 Fartøjsførere, 1 Bager, 2 Bødkere, 4 grønlandske Bødkere, 1 Bødkerlærling, 2 Tranbrændere. Ved TasiussaK er ansat en grønlandsk Bødker og Medhjælper. Lønnen for de grønlandske Arbejdere og Haandværkere var ved Upernivik i 1918 gennemsnitlig 488 Kr. aarlig og ved Prøven gennemsnitlig ca. 340 Kr. Handelens Bygninger, Fartøjer og Inventar var 1918 vurderet til 40959 Kr. De aarlige Driftsudgifter var paa det nærmeste 28212 Kr., deraf dog til Lon- ning baade for Danske og Grønlændere i Distriktet ialt 22010 Kr., og til egentlige Driftsomkostninger 6202 Kr. 03 Øre. UPERNIVIK DISTRIKT Kommunekassernes Indtegt. Gennemsnit af 6 Aar (1911—17) beregnet i Ore pr. Individ. 469 = a HH N > 2 = Le = E Е = Е 2 © = © © — = ales El EE | Ee se ЕЕ © 2 HET ME Kommune ЕЕ ЕЕ SES в eg = = av alc 3S < = © = RY Е = = | SEN le FE Rae NES EURE я |+ | | à S a= ME —| © RB > Sondre Upernivik .. | 166 | 245 | 334 | 2 | 4 | 18 | 0 0 fete PAVEN - =... 178 | 366 | 359 | 11 RSS 0 { ae Upernivik ......... 214806. 246 |e1z | cu FEED bede 028 618) Е x 748 Augpalartox ....... Tuk ES ren PEN en 0 { ae Kagsserssuak ...... 191. | ee se ON ON: | в о |1 a8) Tasiussak.......... 290 | 366 | 372 | 3 15 | 2 0 {re Hele Nordgronland. | 5954 | 297 | 302 | 11 | 5 | 18 | 1 2 { eo Udgift > ' = = = s = © CE |= = B = Е 2) 2 Еее & |BE|… 2 Kommune = = = = = м-в SER = = = |= = Ева Ее Ses Баев Fa M |<:2| DA Beige Sondre Upernivik .. | 166| 58 | 73 | 208 | 19 | 1 » | 246 { (608) | | Г 747 TNT EEE 178 30 2 329 14 il » 370 It (746) Upernivik ......... а » | 277 | | a Augpalartox ....... 73 06 | 2701 Rie | 34 À à ME It es Kagsserssuak ...... | 1 10 16 316 22 1 » 365 IX G80) TasiussaK.......... | 290 | 24 | 11 | 398 | a1. | 3 5 | 3774 { as Hele Nordgrønland . | 5954 | 39 | 11 | 262 | 18 | 4 » | 292 { (638) Af Tallene i begge de sidste Kolonner baade under Indtægter og Udgifter er de i Parentes fremkomne ved at sammenlegge Posterne, hvorved adskillige Fejl, da alle Fejlene ved Bortkastning og Forhøjelse af Broker derved opsummeres; hvorimod Tallene udenfor Parentesen fremkommer ved direkte Udregning og saaledes er de rigtige. Legevesenet. Distriktet udskiltes 1 1915 fra Umänak Legedistrikt, idet der dette Aar udnævntes Læge for Upernivik Distrikt med Bopæl i Upernivik. 470 UPERNIVIK DISTRIKT Allerede 1907 byggedes et mindre Sygehus med 2 Værelser og Kokken, for- synet med Torvevold som Yderbeklædning. Sygehuset blev dog for 1915 ikke benyttet som saadant, men tjente et Par Aar som Bolig for en dansk Bødker. Der er nu ansat en i Danmark uddannet Jordemoder med Bolig i Sygehuset. Af Jordemodre findes der desuden 6 legeuddannede af Klasse C, 1 ved Upernivik, 1 ved Proven, 1 ved Тиоззак, 1 ved Kitsorsax, 1 ved Tasiussak og 1 ved Augpalär- tok samt 3 af Klasse D (jordemoderuddannede), 1 ved Kaersox, 1 ved Sdr. Uper- nivik og 1 ved Kagsserssuak, samt 2 Jordemoderelever ved Upernivik. Lægevæsenets aarlige Udgifter') i Distriktet andrager for Aaret 1918—19: 7284 Kr. 49 Ore, deri medindfattet Lon til Distriktslægen. Til Jordemoderlonninger medgik 1439 Kr., til Rejser 400 Kr., til Patienters Underhold paa Sygehus 243 Kr. 50 Gre. Værdien af Lægebolig, Sygehus og Motorbaad med Jolle anslaas til Kr. 22322. Kirke- og Skolevæsen (Pastor HEILMANN). Upernivik er Bosted for Præ- stegeeldets Forsteprest, Distriktet udgør 3 Overkateketdistrikter. Der findes 6 Kirker og Kapeller: Sdr. Uperniviks, Provens, Uperniviks, Augpalartoxs, Kag- sserssuaks og Tasiussaks, og 6 Skoler 1: Upernivik, Sdr. Upernivik, Proven, Aug- palartox, Tasiussak og Ikerasarssuk. I Kirke- og Skolevæsenets Tjeneste staar 3 Overkateketer, 7 Kateketer og 5 Lærere. Af disse er 6 seminarieuddannede, 3 privatuddannede og 6 uuddannede. Der er 1 1918 1 hele Distriktet foretaget af kirkelige Handlinger: 8 Vielser, 21 Begravelser, 33 Daabshandlinger og 41 Alter- gange. Distriktet havde 1818 250 Skolebørn. De Steder, hvor der er uddannede Kateketer, undervises 1 2 Klasser, medens de Steder, der har uuddannede Kateketer, kun har 1 Klasse. Undervisningens Tilstand er nogenlunde tilfredsstillende ved de fleste Steder, der har Kateketer, men de uuddannede Kateketers eller Læreres Undervisning er ret mangelfuld, og Børnene staar langt tilbage i Kundskab. Grunden er dels, at de uuddannede Kateketers egen Undervisning i deres Barndom er altfor ringe, og deres Fag er næsten udelukkende Religion, fordi deres Lærere i Skolen næsten allesammen var uuddannede, og de fleste kan daarligt nok skrive og ikke regne, dels, at de uuddannede Kateketer maa læse med Børnene i deres egne Huse, som næsten altid ogsaa er fyldte med Mennesker, saa at det paa den Maade let vil forstaas, hvor vanskeligt det maa være, at forrette Undervisningen nogenlunde roligt. Og ikke alene derfor, men ogsaa fordi der ikke er megen Siddeplads for Børnene, og ingen Borde at sidde ved, naar Børnene engang imellem faar Undervisning. i Skrivning. Desuden har adskillige Bopladser i Norddistriktet hverken Kateketer eller Lærere, skønt der ved de fleste Bopladser findes skolepligtige Børn, som altsaa ingen Undervisning faar eller kun den, Forældrene giver dem. Ved Upernivik er oprettet en Kateketskole, hvor Kateketer til mindre Plad- 1) Heri ikke medregnet Udsendingen af Medicin, Forbindstoffer, Instrumenter o. lign., da det ikke kan opgives herfra. UPERNIVIK DISTRIKT 471 ser uddannes i et toaarigt Kursus. Elevantallet er for Tiden 4. Der undervises 5 Dage om Ugen à 6 Timer. Undervisningsfagene er: Gronlandsk (Læsning, Grammatik og Retskrivning), Skrivning, Regning, Dansk, Bibelhistorie (spec. »Ny Testamente«), Troslære, Geografi, Verdenshistorie, Kirkehistorie, Orgelspil og Sang. Kirke- og Skolevesenets Udgifter i hele Præstegældet udgjorde 1918 5941 Kr. 87 Ore, deraf til Kateketlonninger i Upernivik Distrikt Kr. 3492,00. Til Rejser i Prestegeldet medgik Kr. 862,70. DE ENKELTE BOPLADSER' I UPERNIVIK DISTRIKT Upernivik ligger paa 72° 47’ п. Br. og godt 56° у. L. Fra Upernivik til den sydligste Boplads, Sdr. Upernivik er ca. 102 km, og til den nordligste Boplads Igdlulik 240 km, saa at Stedets Beliggenhed er betydelig nærmere Syd- end Nord- grænsen. Dens yderlige Beliggenhed, paa en af de smaa Ger i Upernivik Isfjord, er forsaavidt uheldig, som Klimaet derved bliver mere raat end længere inde mod Indlandsisen, men paa den anden Side er der ingen nogenlunde central Plads 1 Distriktet, der vilde egne sig mere, særlig da Sejladsen endnu til Dels besorges af Sejlskibe. Kolonien præsenterer sig, saasnart man ad Sovejen passerer uden om »Sondre Nees«, liggende paa den sydvestlige Skraaning af Gen, og ser meget skaldet og bar ud paa Afstand. Indtrykket bliver dog, naar man er saa heldig at komme en Solskinsdag fra Skibshavnen, der ligger ca. '/2 km Nord for Kolonien, skjult bag nogle Smaa- fjelde, et andet, idet man fra Fjeldet ser Koloniens mange danske Huse, malede i forskellige velafstemte Farver, ligge foran sig med det imponerende, altid sne- klædte Kaersorssuak som Baggrund. I de faa Sommermaaneder er Kolonien grøn af Gres, der vokser frodigt i den fugtige Jordbund. Skibshavnen, hvor en Del af Handelens Pakhuse ligger, er mindre god, idet dens Beliggenhed med en stor aaben Munding mod Vest og Nordvest ikke giver synderlig Le, hverken for Norden, der kan sætte ho] So ind, eller for en nogen- lunde kraftig Sydvest. Disse Vinde er om Sommeren de fremherskende. Tidligere brugte man en sik rere, men fjernere Skibshavn ved en Bugt paa den sondre Side af Langoen. Her- fra blev Varerne bragt over Land nogle faa Hundrede Meter til en Bugt paa Nord- siden af samme Ø, for derfra i Pramme at transporteres til Kolonien, en Vej paa mellem 2 og 3km; men denne besverlige Transport kunde ikke foretages, da Vareudsendingen blev storre og Skibene fik mere travlt med at komme af Sted, end tidligere, hvor de ofte kunde blive liggende 14 Dage a 3 Uger. Ogsaa Bugten paa Nordsiden af Øen er en kortere Tid benyttet som Skibs- havn, og denne kaldes i daglig Tale endnu »Gamle Skibshavn«. Fra са. 1880 benyttedes imidlertid udelukkende den nuverende Skibshavn. 472 UPERNIVIK DISTRIKT KOLONIEN UPERNIVIK. Maalestok 1:8000. +] 100 0 100 200 Meter Opmaalt af H. Bryder og Е freuchen 1919. SkIibshavn и TOR. ig Krudthushöj ZA Handelens Bygninger . © Bestyrerbolig. Assistentbolig. Butik. Mandskabshus . Aulhus. Værksted . Smedie . Udsigtshøj Spekhus . © Bryghus. Aulhus. Ny Fakhus. Gl. Fakhus. Fetroleumshus. Arudthus. Varde-A Kirkevæsenets Bygninger. Kirke. Fræstebolig. Skole Lighus. Lægevæsenets Bygninger. Sygehus Legebolig. @ Eskimoiske Bygninger. (Da Veggens Retning ikke er bestemt, er husene angivet pax denne Maade). К. Aingbolt. xB. bjørnegalge. 1: Zp 3: 2 5. 6. 7. 8. 9 10. 1. 12. 15: Den saakaldte Bangs Havn paa Sydøstkysten af Uperniviks Øen ved Fugle- hullet er en meget sjælden Gang benyttet af Sejlskibe, naar Sydvesten skønnedes at være for haard til, at man turde gaa i den rigtige Skibshavn. I de senere Aar UPERNIVIK DISTRIKT 473 er den dog aldrig benyttet. Der findes en mindre Varde til Merkning af Stedet. Skibene fortojes ved Sten i Land. Til at markere Indsejlingen til Uperniviks nuværende Skibshavn findes der flere Varder og Baaker. Allerede paa Nordoen, et Par Mil Sydvest for Kolonien, findes en hvid- og rodmalet Tonde paa Gens hojeste Punkt. Sejlruten ligger mel- lem denne Ø og Bruuns Ø lidt ostenfor, og Farvandet er midt mellem disse Øer rent, hvorimod der findes Skær over mod Nordøen. Paa »Sondre Nes« findes en Varde med en hvidmalet Stang, der ses i stor Afstand. Farvandet fra »Sdr. Næs« til Upernivik er rent, naar man holder sig til en Zone, der mod Vest afgrænses af Linien mellem Kajufik og Kingigtänguak, mellem hvilke to Øer der findes et paa Kortet uafsat Skær, der kun er synligt ved Lavvande, og uden for Linien mellem Sdr. Nes og Karrat, inden for hvilken Linie der findes en Rekke Skær og Grunde. Paa selve Upernivik Øen findes Varder paa Fjældet lige overfor Husene samt paa Fjældet Østen for Skibshavnen. Selve Indsejlingen til Havnen markeres af nogle Mærker i Land, malede med rød Maling paa et Par Sten, saa- ledes at disse Mærker overalt markerer Indløbet. Der er anbragt Ringbolte til Fortøjning flere passende Steder i Land samt paa en mindre Ø i Skibshavnen, der noget bryder Søen, saa der er mere Læ i den sydøstlige Bugt af Havnen, hvor Koloniens Fartøjer og Baade ligger fortøjede. Neden for Pakhusene, der ligger paa den søndre Side af Havnen, findes en Anlegsbro med saa dybt Vand lige udenfor, at selv Storbaaden kan lægge til til Losning og Ladning. Paa Østsiden af Havnen, inde i Sydostbugten, ligger Ophalingspladsen, hvor Baadene bliver halet i Land om Efteraaret, og hvor de ligger i Vinterhi. Opha- lingspladsen er ret jævn Sandbund, men lovlig løs til at bære de større Baade, det ofte volder Besvær at faa op, selv ved Hjælp af det der anbragte Spil. Havnen er som Regel isfri fra Midten eller Slutningen af Juni, og Drivis gene- rer ikke i nævneværdig Grad. Fra Begyndelsen af November er der som Regel Is paa Havnen, undertiden allerede i Oktober, men allerede forinden har de øv- rige Forhold: Efteraarsstorme, korte mørke Dage samt Is i Farvandene til Udste- derne gjort Togtning umulig. Baadene bliver derfor som Regel halede i Land midt i Oktober. | Om Vinteren gaar Slædevejen som Regel sydpaa over »Gamle Skibshavn«, hvortil Isen er god til langt hen paa Foraaret, derfra et kort Stykke over Land og saa over Isen mellem Langø og Kaersorssuak Gen til Itivdlerssuak (den store Landkorsel over Kaersorssuak Øen). Midtvinters kan man som Regel køre uden om »Sondre Nees« og Kaersorssuak, men med den mindste Mildning bliver denne Ve] ubrugelig, særlig omkring»Sdr. Nees« og det sydvestlige Hjørne af Kaersorssuak Øen. Nordpaa gaar Sledevejen som Regel over Tunorko-Aipe til Kagsserssuak, men ofte maa man over Апора ток, en Vej, hvis første Del er fælles med Vejen sydpaa. Efter Omstændighederne korer man saa mere eller mindre lige paa, naar der er god Is, eller bag om det hoje Fjæld Umiasugssuk igennem »Forstuen« (gr.: Torssüt), naar Isen er daarligere. 474 UPERNIVIK DISTRIKT Den mere direkte Vej nordpaa over det gamle Udsted Kingigtok er tit ufarbar. Upernivik Øen er fuldstændig omgivet af Stromsteder, hvor Isen mere eller mindre hurtigt bliver ubrugelig eller i hvert Fald vanskelig og farlig at passere. Længst holder som Regel Isen mellem Langoen og Kaersorssuak Øen, saa det er ofte den eneste Vej til og fra, hvad enten Rejsen gælder Norddistriktet eller Syddistriktet. Usikrest er vel nok Strekningen Upernivik-Karrat og serlig Isen omkring Kingigtok Ogruppen, hvor man skal vere ganske overordentlig velkendt, for at kunne passere. Handelens Bygninger med Skibshavnen ligger, som omtalt, ved den sondre Bred. Her findes 3 nyere malede Huse, der tjener som Pakhuse, samt et ældre sorttjæret Hus, der tjener som Kulhus. N Ved Ophalingspladsen ligger et cementstobt, mindre Hus med fladt Tag til Opbevaring af Petroleum og Ole. Krudthuset, et mindre Hus af Sten, er bygget mellem Skibshavnen og Kolo- nien, Vest for Vejen og langt fra andre Bygninger. Ved Skibshavnen ligger endvidere et gronlandsk Hus, beboet af den ene Far- tojsforer, der herfra bedre under Storme kan have Opsyn med Baadene. Kolonien ligger, som omtalt, paa den sydvestlige Skraaning af Wen, saaledes at den vender ud mod det aabne Hav. Kun nogle Smaaoer mod Sydvest og Vest ses et Par Mil ude. Ligeoverfor, mod Syd, ligger Langoens Fjælde, og bag disse rager det sne- klædte Kaersorssuak op, lige pragtfuldt, hvad enten det ligger 1 glitrende Sol- skin med Refleks, der svier 1 Øjnene, eller det har taget »Hætte« paa, under en Sydvest eller begyndende Sydvest. Naar en Upernivik’er er ude paa en lang Rejse og kommer til et Sted, hvorfra han kan se Kaersorssuak, bliver han glad som Somanden, der efter en Langfart ser Skagens Fyr. Fra det 150 m hoje Fjæld Osten for Kolonien har man en pragtfuld Udsigt mod Vest og Nordvest over Havet med Kingigtok Ogruppens karakteristiske Fjælde i Nord, mod Nordost til Kagsserssuak Fjældene, og mod Ost ligger Is- fjordens Øer som et Landkort med Indlandsisen som en hvid jævn Flade i Bag- grunden. Endelig mod Sydøst ligger det ejendommelige Umiasugssuk Fjæld som en uhyre massiv Fjældmasse, altid mørk, da ingen Sne kan blive liggende paa dets stejle Sider. Selve Kolonien ligger ret samlet, uden at der er nogen skarp Afgrænsning mellem Grønlænderhuse og danske Huse. Længst mod Syd ligger den ældste Del af Kolonien med den gamle Bygning, der i nogle Aar først har tjent som Bestyrerbolig, senere som Præstebolig og sidst til Assistentbolig, og i samme Bygning fandtes tillige Stedets ældste Butik. En halv Snes Meter ovenfor ligger den nuværende Bestyrerbolig med Ud- huse og Butikken samt Kirke- og Præstebolig lidt østligere. I Nærheden findes tillige Skolen. Vest for Bestyrerboligen ligger et gammelt Hus, der bruges til Bødkerværksted; paa en tør Plet i en Sump ligger det gamle Mandskabshus, der nu tjener som Tømrerværksted og Bageri; paa Skraaningen ovenfor: den gamle UPERNIVIK DISTRIKT 475 Smedie. Begge de sidste Bygninger har tidligere ligget ved Siden af Bodkerværk- stedet, men længere ned mod Vandet, hvor man endnu kan se Grunden; de maatte imidlertid flyttes, da de paa Grund af Landets almindelige Sænkning truede med at skylles i Havet. Over Sumpen er for nogle Aar siden bygget en Vej, der fort- sættes forbi den nye Assistentbolig ned til Spækhuset ved den saakaldte Bryghus- bugt, en mindre Indskæring, hvor Baade kan legge til og losse 1 nogenlunde stille Vejr. Ved denne Bugt ligger ogsaa det gamle Bryghus. Endelig er Vejen fort videre mod Skibshavnen, og her træffer man, et godt Stykke fra de andre danske Huse, Lægeboligen med Udhuse paa den ene Side af Vejen, og det lille Sygehus paa den anden Side. Endelig findes Nordost for Præsteboligen et Hus, der tilhorte den i 1916 afdøde grønlandske Præst, samt et nyopført Hus af Type IV, tilhørende en gron- landsk Kateket. Ialt findes der ved Kolonien 4 Huse af denne Type i Gronlænderes Eje, alle tilhørende enten Kateketer eller Kivfakker. 3 af dem har 1 Værelse og Kokken og 1—2 Værelser og Kokken. Det sidste, der tilhorer den gronlandske Smed, ligger paa Vejen til Skibshavnen helt oppe paa Bakken, med pragtfuld Udsigt mod Nord, Vest og Syd. Af mere almindelige gronlandske Huse findes ialt 24 og 1 ved Skibshavnen, som for omtalt, deraf 3 à 4 nærmest af Type I, men dog som Regel med lidt mere Træbeklædning, end ellers almindeligt 1 disse Huse; Resten er af Type II. Den afdøde grønlandske Prests Hus er dog af Type III og er for Tiden det eneste Gronlenderhus af denne Type i Kolonien. Alle Husene har storre eller mindre Glasruder, ingen Tarmskindsruder. 11 Huse har ingen Kakkelovn eller Komfur; Resten af Husene af Type II har en Kakkelovn og Husene af Type III og IV havde alle Kakkelovn eller Komfur. Kun 2 Mand ved Kolonistedet ejer Telte, deraf det ene af Stovt og det andet et Sejldugstelt (Arv fra Faderen, den gronlandske Præst); ingen ejer Skindtelte. Der findes ved Stedet kun 3 Konebaade og 2 Træbaade i Gronlenderes Eje, 9 Slæder med tilhorende Hundeforspand paa 5 Hunde og derover, samt enkelte andre mindre »Spand«, 28 Kajakker, 31 Rifler, en halv Snes Hajsnorer, 5—6 Hagl- bosser og 7 Hvidfiskegarn i Gronlenderes Eje. Isgarnenes Antal er noget veks- lende efter Omstændighederne, men ligger omkring 400. Befolkningen bestod 1918 af 6 Danske og 170 Gronlendere. Af de danske var de 3 voksne Mend og 1 voksen Kvinde samt 2 Drengeborn. Af de 82 Gron- lændere af Mandkon var 25 gifte, 1 Enkemand, 35 over og 21 under 12 Aar. Af de 88 gronlandske Kvindfolk var 24 gifte, 11 Enker, 20 over og 32 under 12 Aar. Der var 23 Fangere af de 61 Mandfolk over 12 Aar, 8 voksne mandlige Gron- Iændere 1 Handelens Tjeneste og 2 Kateketer. Det er ikke ner alle af Fangerklassen, der kan holde Hunde, og disses Fangstomraade er saaledes begrænset til Koloniens nærmere Omegn. Kun faa Mennesker forlader deres Boliger om Sommeren, et Par enkelte drager nordpaa om Foraaret til et Fangsthus, og den Mand, der ejer Stovtteltet, 476 UPERNIVIK DISTRIKT flytter undertiden ud til Vestoerne en kortere Tid i Maj-Juni, naar der er bedre Jagt paa Sæler, særlig paa de større Remmesæler. Tidligere har et Par Fangere haft Fangsthus lidt borte fra Kolonien inde i mere roligt Farvand, men de er tvung- ne til at opgive disse, da Kommuneraadet nedlagde Indsigelse, fordi de mentes at forstyrre Koloniens ikke udflyttede Beboere i deres Fangst fra Stedet. Om Som- meren drager undertiden et Par Familier ind til Laksefjordens Opland for at fiske Laks og gaa paa Rensjagt. Da der praktisk talt intet Erhverv findes udover Sælfangst, og der er mange til at dele Kodet, som de forholdsvis faa Fangere bringer hjem, forer mange en yderst kummerlig Tilværelse. Kolonistedets Gronlændere er da ogsaa mellem de fattigste 1 Distriktet og blandt dem, der sulter mest i de sloje Fangsttider; lange Maaneder igennem har en meget stor Del af Befolkningen kun Ulke at leve af, og hvad de ellers kan redde sig hos de Danske og de fast lonnede indfodte. For de fast lonnede er det ofte vanskeligt at skaffe sig Kod fra Fangerne, og de maa altid betale den Smule, de kan faa, med meget storre Priser end andre Steder og endda vere glade til. | | Skønt der er god Jagt paa Søfugle, særlig Lomvier og Ederfugle om Som- meren og Efteraaret, er der dog kun nogle faa, der skyder Fugle og kun lejligheds- vis, da højst 8 Grønlændere ved Stedet ejer en Haglbøsse. Fiskeriet giver ikke noget stort Udbytte udover Ulke. Smaa og magre Torsk (üvar) kan lejlighedsvis faas, men aldrig ret mange, og andre Fisk findes ikke med Undtagelse af Hajer, hvoraf der fiskes omkring 100 aarlig. Ogsaa Kødet af disse spises lejlighedsvis, men da det er giftigt, maa det først koges i 3—4 Hold Vand, hvorved Giftstofferne uddrages. Upernivik er fra gammel Tid bekendt for sit barske Klima, og ikke helt med Urette, idet Stedets yderlige Beliggenhed gør, at særlig Sydveststormene staar lige paa Kolonien med fuld Kraft. Klipperne er derfor overalt næsten nøgne, og kun de allernøjsomste Planter kan trives i Koloniens Nærhed. Ogsaa den kolde Nordenvind naar tit helt ind til Kolonien og bringer. ofte Taage med sig, medens der blot et Par Mil længere inde mod Indlandsisen samtidig kan være stille Vejr og klart Solskin. Kun i sjældne Tilfælde har man længere Perioder med godt Vejr, vel at mærke om Sommeren. Om Foraaret, medens Isen endnu ligger, er Vejret meget mere stadigt. Ikke en eneste Dag, selv i Juli og August, kan man være sikker paa, at ikke Temperaturen om Natten gaar under Fryse- punktet, ligesom det kan sne hver Dag i Aaret. Efteraarsstormene — særlig Sydvesten og til Dels Østen — kan staa i lange Perioder, saa det er umuligt eller i hvert Tilfælde vanskeligt at komme paa Fangst paa Søen. Føhn fra Sydost kan komme selv midt i den haardeste Kuldeperiode, men virker ikke saa trykkende som mange andre Steder i Grønland. Den egentlige Mørketid varer fra 11. November til 30. Januar, men fra Kolo- niens Huse (Lægeboligen) ses Solen sidste Gang 4. November og første Gang igen 5.—6. Februar, paa Grund af de ovenfor liggende Fjælde. I hele December og omtrent Halvdelen af Januar maa man have Lampe tændt i Stuerne Døgnet UPERNIVIK DISTRIKT 477 rundt, hvis man ikke vil holde »Morkning«. Til Gengæld haves Solen uafbrudt over Horisonten fra 12. Maj— 1. August; allerede de forste Dage af April er der Dagsker paa Nordhimlen ved Midnat, og fra Midten af April er det lyst hele Dognet rundt. De solfyldte Netter ved Midsommer kan vere pragtfulde, saa at det bliver vanskeligt at komme iSeng til almindelig »borgerlig« Sengetid, baade ’ for Danske og Gronlendere; de sidste gor i det hele ingen Forskel paa Nat og Dag undtagen de, der er nodt til det. Handelen og Koloniforretningerne forestaas af к. og 1 Vo- lontor, bistaaet af indfodte Kivfakker deriblandt 1 Smed, 1 Tomrer, 1 Bager, 2 Fartojsforere, 2 Bodkere og 1 Kolonist. For Aaret 1915-16 blev der indhandlet hee Produkter fra Upernivik . med Bopladser: Antal | Verdi | Kr Ore Sæl- og Hvidfiskespæk.......... ı 213 Tar. 1971 64 Eivalrosspæk о ОИ | PTT ONE к оо | 12 - 84 57 Dferneskind Mur Lie rong xs poe ЕЕ | ОС ЕЕК Sean | Peer. oo | 8: Stk. 10 | 50 Klap my о ее ENS | Sas KING Son Mans una. : | tere 65 I PDC MONET ew ae Far ЗОБ о, | 405 50 Е Ч М ОВ | Narhwaltand selon ter A ces | 4,83 kg. 14 48 UE) eae Pee sete Fe LA | ROS creo Sat | 21,75 - 21 75 ie ree N Pe РОЗ 12 19 | 2521 | 28 Udhandlingen fra Kolonistedets Butik andrager for samme Tidsrum: Proviant og Urtekram (derunder Kaffe og Kaffina Kr. 1895,53) Kr. 8335,07 ааа тема ето Pars bia. ole ich hee OL eee FS RE OS - 2308,06 isenkram, ‚Travarer, Værktøj 0. ion. .... „un 222.222 spe eon - „1179,52 Бе СВТ И eae Е - 942,84 TOR Re и ees 29.50 Breas Se lates reais ee О ео Oo OR à - 139,94 DEL DAT ER tee К APR AC QE PATTES =. 1817.92 ое N 6875 0 Ved Kolonien bor Stedets Præst, der tillige forestaar en Kateketskole. Tillige bor Distriktslegen ved Kolonien. Af offentlige Bygninger findes: Bestyrerbolig, Assistentbolig, Præ- ste- og Legebolig; desuden Butik, et mindre saakaldt Kargaisonhus, den gamle Assistentbolig, der nu benyttes som Kul- og Materialhus, Bodker- 478 UPERNIVIK DISTRIKT værksted, Mandskabsrum (hvor der nu er Tomrerværksted og Bageri), Smedie, Spækhus og Bryghus, Kirke og Skole, Sygehus samt ved Skibs- havnen 3 Pakhuse og 1 Kulhus samt Petroleumshus, og langt fra Kolonien et Krudthus. Bestyrerboligen, et Stokværkshus med Spaantag, er opfort 1832. Da Stokværket er begyndt at blive mort, særlig paa Sydvestsiden, er det beslaaet : med tjæret Tagpap. Storrelsen er 10 X 13 m. Der findes 4 gode, store Stuer, 1 mindre samt Kokken og Forraadskammer: paa Loftet er et Gæsteværelse. Bo- ligen er lun, men meget lavloftet, næppe 3 Alen under Bjelkerne. Til Boligen hører et Par mindre Skure til Brænde og Proviant. Assistentboligen, et nyere Hus, opfort 1903 af dobbelt Bræddelag og med Spaantag, er 13 X 9 m, indeholder 3 store og 1 mindre Stue samt Kokken. Huset ligger godt, men er ikke særlig tæt og vanskeligt at opvaime om Vinteren. Presteboligen, opført 1866, er en enetages Bygning afStokverk med Spaan- tag. Husets eneste Indgang findes 1 et lille Bislag. Den indeholder 3 storre og 1 mindre Verelse samt Kokken og 1 Gæsteværelse paa Loftet. Til Præsteboligen horer et Bræddeskur til Brænde og Forraad. Legeboligen er det anseligste Hus i Kolonien, opført 1915 af tredobbelt Bræddelag med Treeulds-Isolation mellem Lagene. Den har Spaantag, er 16 m lang og 10 m bred, indeholder 4 Værelser, Apotek og Kokken. Paa Loftet findes et Geesteveerelse. Værelserne er store og lyse, og der er en Loftshojde paa 2 m 85 cm. Verelserne er meget vanskelige at opvarme om Vinteren, bl. a. paa Grund af den lovlig store Loftshojde, og fordi Huset i det hele er utæt, særlig ved og omkring de store Vinduer. Naar det blæser Sydvest med nogenlunde stærk Kulde, er det ganske umuligt at faa Værelserne i Vindsiden opvarmede; ofte er Temperaturen betydeligt under Frysepunktet i Stuerne trods kraftigt Baal 1 Kakkelovnen. Ved Lægeboligen findes et mindre Skur, et Kulhus, der oprindelig har tjent som Kirke, inden den nuværende blev bygget, og som i 1916 blev flyttet fra dens oprindelige Plads ved Siden af den gamle Assistentbolig (nuv. Kulhus). Skuret er opført i samme Størrelse, som den forhenværende Kirke og er knap 3 m bredt og 4 m langt samt knap 2 m hojt — udvendig Maal, saa der har ikke veret stor Plads. Der er og har aldrig været mere end et Lag Brædder 1 Veggen, og der har aldrig været Vinduer eller Kakkelovn i Huset. Butikken med tilhørende Proviantbod, ca. 10 x 8 m, en Graastensbyg- ning med Paptag, hvorover der igen i 1916 er lagt Spaantag, er bygget 1 1864. Det er en forfalden, mørk og til sit Formaal langtfra tidssvarende Bygning. Den gamle Assistentbolig — Kulhus — Koloniens eldste Bygning, opfort 1826 af Stokværk og nu belagt med Paptag over Brædder. I den ene Ende findes et Materialskur, der har veret Stedets Butik til den nuverende blev bygget i 1864. Et Bislag ved Husets eneste Indgang er nedrevet i 1916. Bygningen er endnu ret solid, men Gulvet ligger under Jordbundens Niveau. Bodkerverkstedet, af Størrelse 8x 5 m, er opført 1848 af Brædder med UPERNIVIK DISTRIKT 479 Bræddetag lagt paa Klink. Det er ret daarligt og fugtigt, da det ligger for lavt, men dog længere oppe, end den tidligere Grund til det næste Hus, der nu er flyttet, men hvis Grund ses tydeligt endnu. Mandskabsstuen er det eneste Hus i Kolonien, undtagen Sygehuset, der er beklædt med Torvevold. Benyttes nu som Tomrerverksted og Bageri. Det er oprindelig opfort 1828, men, som omtalt, flyttet til dets nuveerende Plads ligesom Smedien, en Bræddebygning med fladt papbelagt Tag 5'/2 x 3 m. Spækhuset er nyt, bygget 1 1912 af Brædder med Spaantag. Paa Loftet findes Oplagsrum for Brædder og Proviant. Bryghuset, opfort 1867, af Graasten, og med Paptag, har indeholdt 3 store Bryggekar, men disse er nu fjernede, da de aldrig benyttedes mere til Brygning, og Murene er forovrigt faldeferdige. Kirken er ca. 11 m lang og 7 m bred samt ca. 3m høj. Længderetningen er ner Ost—Vest med et Taarn ved Vestenden. Det er en Bindingsverksbyg- ning med Breddetag, bekledt med Tagpap. Til Spirets Vindfloj, hvori er udhugget Aarstallet 1882, er Højden ca. 12 m. Kirken er rodtjæret med hvide Vinduesrammer. Kirken er ca. 3 m høj indvendig og har fladt Loft. Paa Syd- siden, lige op til Koret, er Prædikestolen. Alteret har rodt Klædesbetræk, for- gyldte Sirater og Lovefodder, Dobefonten er udskaaret af Ben med Narhval- og Hvalrosfodder. Dobefadet er af Tin; paa dets Kant staar: »1833 operdlu- nilo Nellinginak Koisikune Pivdluaissavox Marc., XVI, 16«; rimeligvis har den staaet i den forste Kirke i Upernivik. Alterbiliedet er en Kristusfigur af Gibs. Den gamle Altertavle er et daarligt udført Maleri, forestillende Jomfrufodslen. Der findes over Midtergangen 2 Lysekroner af venetiansk Glas, og paa Veggen er der 10 enkelte Messinglysestager. Det lille Harmonium staar lige under Præ- dikestolen; det er noget gammelt, men brugbart. I Taarnet findes en Klokke opsat 1911. Koloniens eneste Kirkegaard ligger lige overfor Præsteboligen, altfor nær ved Kolonien. Skolen, opført 1911, er en Bindingsværksbygning med Træbeklædning og Spaantag og har et Klasseværelse med Inventar samt et Kulrum. Sygehuset er en forholdsvis ny Bygning, opført i 1908 af Brædder med en stor Tørvevold. Taget er af Brædder med Tagpap, Størrelsen 10 X 4 m udvendig Maal, men paa Grund af den tykke Tørvevold er det indvendige smaat. Sygehuset indeholder 2 Værelser og et lille Køkken og er forsynet med Bislag. Som Sygehus er det ret uanvendeligt, dels fordi det er for lille, idet Sygeplejersken optager den ene Stue, og dels fordi det er vanskeligt at opvarme om Vinteren, fordi den store Tørvevold, der kræver meget Arbejde for at holdes vedlige, alligevel ikke kan blive tæt nok. Ved Skibshavnen findes 3 Pakhuse og 1 Kulhus, hvoraf 1 Pakhus er opført i 1876, et i 1912 og 1 i 1916, det sidste hovedsagelig bygget af de gamle Materialer fra det nedlagte Pakhus ved Ikerasårssuk. De er alle opført af Brædder med Spaan- tag og er fuldtud gode alle tre; Kulhuset er opført allerede 1833 af Brædder og 480 UPERNIVIK DISTRIKT har Skifertag. Det ligger nu, antagelig paa Grund af Kystens almindelige Sænk- ning, for langt nede ved Vandet og trues af Søen, saa det er et Tidssporgsmaal, hvor lenge det kan blive staaende paa sin nuverende Plads. Petroleumshuset er opfort 1908 af Beton med Bræddetag, hvorover der er lagt et Lag Torv, idet Taget er lavet nesten fladt. Krudthuset, opført 1877 af Graasten, med Spaantag, er ca. 21/2 x 3 т. Af Bopladserne, der hører til Upernivik, ligger Kingigtok (Kaersox) Syd for og Tunorko Nordost for Kolonien. Bopladsen Kingigtok kaldes i daglig Tale, dog mest mellem Danske, for Kaersox, antagehg for ikke at forveksles med det tidligere Udsted Kingigtox. Каетзок er egentlig kun Navnet paa en Sommerplads paa et Næs ca. 3 km længere ude mod Vest end Kingigtok. Ved Stedet har der veret Udsted indtil 1888. Bopladsen ligger i Bunden af en Bugt ved den søndre Side af Kaersorssuak Øen, og Slædevejen over Land fra Upernivik gaar i Reglen lige torbi her, men man kan ogsaa legge Vejen lidt vestligere, Vesten for Fjældet Kingigtok mellem dette og Kaersorssuak Toppens Fod. Bopladsen har tidligere været bebvet af ca. 80 Mennesker. men har nu kun lidt over 40, fordelte paa 7 a 8 Familier. Her findes 7 Huse, deraf 1 nærmest af Type I og Resten af Type Ц. Kun 3 af Husene har Glasvinduer, de andre 4 Tarmskindsruder. Til 2 af Husene horer mindre Skure til Forraad og Materialer. Alle Husene opvarmes ved Spæklamper, ingen har Kakkelovne. Der findes ved Stedet 4 Konebaade og 5 Skindtelte, alle af almindelig Type og enkelt Lag Skind, 10 Kajakker og 7 Slæder med Spand. Hundene er gennem- gaaende velpassede, og Syddistriktets bedste Hundespand findes vistnok der ved Stedet. En af Fangerne holder Hvidfiskegarn. Pladsen beboes som Regel kun 1 Vintermaanederne fra December eller Be- gyndelsen af Januar, 4. У. 8. naar Isen begynder at ligge fast, og til Slutningen af Maj, naar Foraarstrækket af Hvid- og Narhval kommer. Saa flytter et Par af de dygtigste Fangere til Kaersox, 3 km lengere vestlig, eller undertiden til en af Smaagerne uden for Stedet for at jage Hvidhval. De andre flytter ind til Upernaviarssuk, en lille Ø ved Ostsiden af Kaersorssuak Øen, hvor de har Som- merhuse, men alle af Type I, med Tarmskindsruder, ingen Kakkelovn og meget lidt Træ inde i Huset udover Briksen. Her er der roligere Farvand og bedre Fangst- betingelser end ved det i høj Grad stormfulde Kingigtox. I Slutningen af Juli tager de fleste til forskellige Pladser inde i Fjordene omkring I. P. Kochs Land for at fiske Laks og gaa paa Rensjagt. I September bor de fleste igen ved Uperni- viärssuk indtil Isen ved Jul- eller Nytaarstid ligger fast ved Kingigtok, hvor der i Januar og Februar som Regel er udmerkede Betingelser for Garnfangst og Haj- PL. LXXXIII UPERNIVIK DISTRIKT Fig. 9. Gudstjeneste paa en Teltplads paaVinteroerne. Nordre Nûgssuak i Baggrunden. H. Bryder fot. Sommeren 1916. Fig.10. Fra Kirkegaarden ved Søndre Upernivik. H. Bryder fot. Vinter 1919. Dansk Grønland I. Pi. LXXXIV UPERNIVIK DISTRIKT Fig. 11. Fjeldet Umassugssuk set fra Upernivikoens Top. H. Bryder fot. Foraaret 1917. Fig.12. Sommer- og Efteraarsbopladsen Ulua. H. Bryder fot. 20. Sept. 1916. UPERNIVIK DISTRIKT 481 fiskeri, og hen paa Foraaret, naar Sælerne kravler paa Isen for at sole sig, kan der drives en indbringende ütox-Fangst samt lejlighedsvis Bjornejagt. Uagtet de bedste Fangere her har store Indtægter efter grønlandske Forhold, gor de dog ikke meget ved deres Huse, som det fremgaar af foranstaaende Beskri- velse. Der er gode Fangstbetingelser for gode Fangere, men Fangsten fordrer sin Udovers fulde Optagethed og Interesse for denne og kun for den. Hunde, Slæder og Redskaber er holdt i monsterværdig Orden, og et Par af Fangerne har 2 Kajakker. Vinterhusene luftes om Sommeren ud ved at aftage Vinduer og Tag. Bopladsen Tunorko ligger ca. 8 km Nordøst for Upernivik paa en lille ©. Her er kun 2 Huse, et af Type I og et af Type II. Befolkningen bestaar af 12 Mennesker, alle af een Familie, en Fader med sine Born, Svigerborn og Borneborn. Pladsen er et daarligt Fangststed, og Beboerne meget lidt driftige, men maa vistnok siges at vere de bedste og dristigste 1 hele Distriktet til at gaa paa daarlig og stromskaaren Is, da Isforholdene omkring Bopladsen er de slettest mulige paa Grund af Stromskering. De ejer 1 Fellesskab en Konebaad, men intet Telt, og foretager ikke regelmessige Fangstrejser. Dog tager den ene af Son- nerne undertiden paa Rensjagt og Laksefiskeri om Sommeren, men som Regel uden stort Udbytte. Der sultes som Regel meget om Vinteren. Anlegget Proven (gr. Kangerssuatsiak) ligger paa 72° 22’ n. Br., 68 km Syd for Upernivik, men betydelig længere inde, saa at Stedet faar et meget mildere Klima. Mod Sydvesten skærmes det delvis af den ovenfor liggende Sando, og Nordenvinden naar sjældent ind, hvorimod denne Vind kan sætte en Del Donning i Havnen. For Indsejlingen findes Varder paa Torvegen, Sandgen og paa selve Prøvens Ø. Pladsen ses ikke fra Soen. Havnen, der ikke er lukket, men nærmest et Sund mellem 2 Ger, Prøvens Ø og Sandgen, kommer større Skibe bedst ind i fra Nord, hvor der ingen Skeer findes. Ad Sydlobet kan nok selv ret store Skibe soge ind, men maa i saa Tilfælde holde sig tet op til Prøvens Ø, da der findes grundt Vand og Skær midt i og over mod Torveoen. I selve Havnen findes et mindre Skær, der er afmerket med en Boje. Havnen ligger ret godt beskyttet mod Nordenvinden, hvorimod Sydvesten kan staa haardt. Mod alle andre Vinde yder Havnen god Beskyttelse. Den er som Regel isfri 1 Slutningen af Juni Maaned, og Isen lægger sig sædvanligvis forst i Begyndelsen af November eller senere. Isfjælde ses saa godt som aldrig paa Havnen. Slædevejen til Sdr. Upernivik gaar langs det vestlige Næs paa Prøvens Ø Dansk Grønland. I. ol 482 UPERNIVIK DISTRIKT Handelens Bygninger. bestyrer bolig. butik. Spekhus. Arudthus . Værksted. Trankede!. Tappehus. Kirkevæsenets Bygmnger. Kirke. Skole. Ligkapel. ® Boo] NOnEUNRR Eskimoiske Bygnmger. Da Veggers Retning ikke er bestemt, er Husene angivet paa denne Maade). Fl. Anlegets Hagbatteri . Skibshavun OR. Aingbolt. 0. Obhalingsspil. ANLEGET PRÖVEN. Maalestok 1:4000. SEE 100 0 100 Mete Opmaalt af #. Bryder og P Freuchen 1919. og lige over mod Sandgen for at folge tæt op mod dennes østlige Side, da Midten af Sundet tidlig er stromskaaret; derfra forer Sporet over lige mod »Store Sten« ved Kexkertaussak til langt hen paa Foraaret, hvor man maa legge det længere ind i Fjorden. UPERNIVIK DISTRIKT 483 Nordpaa gaar Slædevejen lige mod Pynten af Kangex Halvøen (Næsset Капоек), hvor den opløser sig i forskellige Spor, nogle mod Ostsiden af Satdlex og andre langs Landet ind mod Laksefjorden. Farvandet mellem Трегак og Manitsoxk er altid stromskaaret, og Isen ufarbar. Klimaet er betydelig bedre end ved Upernivik, og Sommervarmen hgjere, da det dels ligger lengere inde mod Land og dels er mere beskyttet mod Havet. Nedboren er noget større end længere nordpaa, og Nordentaagen kommer ofte ind til Stedet. Solen ses sidste Gang 12. November og forste Gang igen 29. Januar, altsaa betydelig tidligere end ved Upernivik. Landet gor et meget venligere Indtryk end det nogne Upernivik, og i August Maaned er der et forholdsvis frodigt Blomsterflor, særlig af Pyrola grandiflora. Lyng og Torv samt andet Brændsel findes derimod kun sparsomt paa selve Gen, hvorimod Beboerne ligeoverfor og lidt længere inde i Prøvens Fjord henter meget Brændsel. Prøven ligger noget indeklemt mellem Fjældene, og de, der er vant til lidt videre Udsyn over Havet, vil nok føle sig som indemurede. Fra Flagstangsbakken oven for Bestyrerboligen har man den bedste Udsigt. Mod Nord hæver sig det hoje Kangex-Land, der falder i bløde Rundinger med ven- lige, frodige Dalstrøg, særlig venligt at se paa, naar Solen om Morgenen staar skraat ind paa Landet. Sydpaa faar man et Glimt af Sdr. Upernivik Øen mellem Prøvens Ø og Sandøen. Vestpaa er endelig det eneste forholdsvis frie Udkig over Havet og endda begrænset af Tørveøen. Befolkningen bestod 1918 af 1 dansk Assistent, 1 dansk Bødker og 196 Grøn- lændere. Af 58 Mandfolk var 30 gifte og 3 Enkemænd, 34 over og 31 under 12 Aar. Af 98 Kvinder var 30 gifte, 12 Enker, 20 over og 36 under 12 Aar. Der var 7 Kiv- fakker i Handelens Tjeneste, 1 Jordemoder og 1 Kateket. Af de 41 voksne var de 29 Fangere og 13 Fiskere, det vil her sige Folk, som ikke kan fange, men maa ernære sig af tilfældigt. Der fandtes i alt i Grønlændereje 48 Kajakker, 6 Konebaade og 2 danske Baade. 26, deriblandt ogsaa medregnet Kivfakker, havde Slæde med tilhørende Hundespand, der fandtes 2 Skindtelte og ialt 11 Hvidfiskegarn, hvoraf alene en Mand havde 3. Om Yinteren sættes ialt ca. 500 Isgarn, der er spredt over en Strækning fra Isortussok ned ad Sdr. Upernivik til, ind i Prøvens Fjord og Laksefjorden op til Manitsok, ja en enkelt af de driftigste har Garn ved Singarnax, over 30 km fra Prøven, samt ved Isfjælde, ofte flere Mil til Søs. Prøvens Folk er da ogsaa fra gammel Tid kendt for nogle af de dygtigste og mest driftige i Distriktet, og derved har de altid været og er endnu gennem- gaaende de mest velhavende og renligste. Hovederhvervet er Sælfangst og mest af Ringsæl, der fanges fra September til Juni, om Efteraaret og Foraaret fra Kajak, i Januar, Februar og til Dels i Marts i Garn, og i April, Maj og for det meste i Juni ved ütox-Fangsten, der oftest 31% 484 UPERNIVIK DISTRIKT giver stort Udbytte, saa at der skydes langt flere wtox’er i de Par Maaneder end ellers af Seler hele Aaret. Laksefjorden helt ind til Bunden, ja Kangerdluarssuk Fjorden med, bruges som Fangstplads, for den sidstes vedkommende ofte forbun- det med Rensjagt. Naar Isen begynder at gaa, og der er storre Vaager, skydes en Del fra Iskant, baade Sæler og Hvidhvaler, derimod drives kun meget sjæl- dent Glatisfangst, da der ikke er Betingelser for denne Metode; og de andre sjæld- nere Fangstmetoder bruges ikke. | Der findes i alt kun 8 Telte, deraf kun 2 af Skind med enkelt Lag, saa det er langtfra alle Beboerne, der ligger i Telt. Hen paa Foraaret, naar Adgangen til Laksefjordens gode Jagtegne bliver vanskelig, flytter gerne et Par Familier ud til Satdlek for derfra at drive Fangst. Senere hen paa Sommeren ligger et Par Familier nede ved Kexkertaussak, da Fangsten er bedre her. I August Maaned endelig tager nogle faa Familier ind i Laksefjorden for at fiske Laksorred og gaa paa Rensjagt. Af Hvidhval skydes en Del baade fra Iskant og fra Kajak. De fleste faas imidlertid om Efteraaret i Garn. Sverdfisken (Spækhuggeren) forfolger under- tiden Hvidhvalen og kan holde en Flok indespærret i Havnen, hvor de saa kan skydes fra Land. Da Sværdfiskene aldrig æder Hunnerne, men nok dræber dem, findes i saa Tilfælde altid de dræbte Hunner fuldstændig hele, udvendigt set. De er dræbt tilsyneladende ved at blive klemt mellem 2 Sværdfisk, der opererer 1 udmeerket Forstaaelse og Samarbejde, og alle Ribben er som Regel knust. »Arbejder« Sveerd- fisken solo, dræber den sit Bytte ved et Slag over Ryggen, som den knækker, altid paa et ganske bestemt Sted. Da Sværdfiskene ikke spiser Spek, men flenser det af 1 ganske regelmæssige Flager, for at naa ind til Kødet, driver der ofte store Stykker Spek og matak (Hud) rundt paa Vandet og kan nemt opsamles, naar der er Ro i Farvandet. Der findes i alt 34 Huse, tilhorende Gronlendere, deraf 1 af Type IV, ingen af Type III, 29 af Type II og 4 af Type I. I alle Husene findes Glasvindu; der- imod er 7 uden Kakkelovn og opvarmes kun af Speklamper. Huset af Type IV har baade Kakkelovn og Komfur. Husene udluftes sjældent om Sommeren. Proven er en selvstændig Kommune uden tilhorende Bopladser og horer til 11. Landsraadskreds. Angaaende Kommunekassens-Regnskab henvises til det almindelige Skema. Anlegget bestyres af en Assistent, der staar under Bestyreren ved Upernivik. Han forestaar hele Distriktets Tranbreending. Anlæggets offentlige Bygninger er: Assistentbolig, Butik, gl. Proviantbod, Kulhus, nyere Provi- antbod, Krudthus og flere mindre Skure, alle beliggende paa Prøvens ©. Paa Sandøen findes Tranbrænderiet med 2 Spækkedler i fri Luft, 1 Spækhus, 1 Tranhus og 1 Klarehus med 3 Klarekasser. Desuden findes paa Prøvens Ø Kapel, Skole og 1 lille Lighus. UPERNIVIK DISTRIKT 485 Produktionen var 1915—16: Karakter | Antal Værdi Kr | Øre Sæl- og Hvidfiskespæk .......... | 375 Tdr. | 3446 32 VAS SUPER AE aia ns oi cies harks | | HONOR ee an cn le dé EL ea | 165 39 Branneskindr.... Len ces quote | Rees KING wD adverts scents ae SUR 6 | 00 HS A DIOR ice OMS. | 4 - 11 00 Kiapmydsskind ne 225 2%: || | Sælskindsrstore ere Ata geass ane Aut MT ore MENE nen ap OOS =! 716 25 IEhyalrasskand 2. ао ols ne era | | Narhvaltand SS SISSE SEE JEG | | НЯ АКА: 9 POF" 8.8 kee 8 | 30 perish Е И | 96;98 - | 48 |. 46 | ‘4402 | 22 Udhandlingen fra Provens Butik var 1 samme Tidsrum folgende: Proviant og Urtekram (derunder Kaffe og Kaffina Kr. 1144,50) Kr. 5798,98 IManutakburvarer ry eet ewe tml. cen к © ns DC - 1511,86 Isenkram Travarer, Værktøj 0: ben... ir un. ко - 431,60 Skyerne SVISIGLED N. On. би, sa cn IST - 514,98 ko ARE este es en Rh weg apart Oe Se STE TRØST BES FIVE RS ETS SEE ES HEE - 918,48 Brands se Va Bø ue bor И - 170,54 ANTRIG NRG). SYST BS on ate ae О es NOE Rep iat Bes сос асе - 849,82 Talt... Kr. 10206,26 Assistentboligen er et Stokverkshus med Skifertag, opfort 1832; det er 10 x 7 m, indeholder 1 Værelse og Køkken mod Syd og 2 Værelser mod Nord. Værelserne er smaa og lavloftede. Paa Loftet findes et Gavlværelse i den østre Gavl. Butikken er et Murstenshus med Spaantag, »forbedret dansk Konstruk- tion, bygget 1837, 13 x 7 m. Endnu er det en ret god, men noget mor Bygning, hvis Nordmur stadig maa understottes. I den ene Ende findes den gamle Mand- skabsstue, der nu bruges som Tomrerverksted. Gl. Proviantbod ligger nede ved Landgangsbroen og er opfort af Brædder og med papbelagt Tag, bygget 1857. Størrelsen er 9x 5 m. Nyere Proviantbod, der ligger lengere oppe paa den anden Side Vejen, er 9 x 61/2 m, ligeledes bygget af Brædder, og med Tagpapbeklædning paa Taget. _ Kulhuset er en Graastensbygning med Bræddetag, bygget 1831, altsaa det ældste Hus ved Proven. Det er da ogsaa fuldstændigt faldefærdigt, og Gulvet ligger i Niveau med Jordbunden udenfor. Krudthuset ligger oppe paa Fjældet, langt fra Koloniens Huse, 2 x 2m stort, opfort af Brædder med Torvevold omkring og med Tagpapbekledning paa Taget. 486 UPERNIVIK DISTRIKT Paa Sandgen findes i fri Luft 2 Trankedler. Syd for Kedlerne ligger Klare- huset med 3 Klarekasser, bygget 1851 af Brædder og med Skifertag. Storrelse 9X 7m. Paa den anden Side af Trankedlerne ligger et Tranhus, 13 x 8 m stort, der er bygget 1889 af Brædder og med Spaantag. Det bruges tillige som Bodker- værksted. Endelig findes et Spækhus paa Sandgen, opført 1885 af Torv og Sten med papbelagt Tag over. Det ligger nu for langt ude mod Vandet, idet Grunden un- dergraves, og særlig det nordostlige Hjorne truer med at styrte ned. Ud for Tranbrænderiet findes en mindre Anlægsbro for Baade og Stor- baade, der har afleveret deres Spæklast fra de ovrige Handelssteder. Kapellet er en Træbygning med Spaantag uden Taarn. Stoleværket bestaar af 18 Bænke. En Klokke findes paa Vestgavlen af Bygningen. Den er overmaade utæt, og Træværket flere Steder fuldstændigt mort. Skolen er af samme Type som et Gronlenderhus af Type II, kun be- tydeligt storre. Der findes 2 Fag Vinduer, og Lokalet er i det hele velegnet til sit Formaal. Inventariet er det sædvanlige Skoleinventar. Udstedet Sondre Upernivik forsynes fra Anlægget »Proven« og bestyres af en Udstedsbestyrer. Under Udstedet horer 2 Bopladser, der imidlertid som Regel ikke kan regnes som faste, da Beboerne undertiden alle, men 1 hvert Tilfælde for storste Delen, flytter til Sdr. Upernivik i Trangstider, d. v. s. om Efteraaret og til Dels om Vinteren. Sdr. Upernivik ligger ca. 34 km Syd for Proven paa en Halvo, der skyder sig ud fra den store Sdr. Uperniviks ©. Denne Halvø danner den vestlige Begræns- ning af Havnen, der dog ikke er nogen Havn i egentlig Forstand — dertil er den for stor og aaben mod Syd og Øst. Under Sydveststorme ligger Baade og Skibe meget udsatte for So, hvorimod der sjældent kommer synderlig mange Isfjælde ind. Farvandet uden for og i Havnen er overalt ganske fri for Skær. Skibene kan fortoje i Læ af den lille Halvø lige ved eller neden for Udstedet. Bunden er ude- lukkende Ler. Isen legger sig paa Havnen i Slutningen af November, og den vil som Regel være isfri først i Juni. : Slædevejen gaar, naar Isen er daarlig uden om Forbjerget Kingigtok, op over Land, hvor der findes en ret jævnt skraanende Dalsænkning; den største Højde, man naar op til, er ca. 200 m; men Vejen kan være besværlig nok, da her som Re- gel ligger meget Sne. Normalt gaar Slædevejen nordpaa uden om den lille Halvøs Sydkyst op mod Kingigtox, hvor man maa Коте op paa Isfoden, da Isen uden for Kingigtok, hvis der.overhovedet er noget, altid er for tynd og farlig at køre paa. Isfoden danner imidlertid altid en overordentlig bekvem Vej, næsten uden Ujævn- _ heder. Efter at være kommen over Land ved den lille Halvø, der danner den saa- kaldte »Kaffehavn«, gaar Vejen i en Bue ind i Bugten op mod Kekertaussak. UPERNIVIK DISTRIKT 487 Sydpaa gaar Slædevejen lige fra Udstedet ned mod Kangärssuk paa Ingnerit Halvoen. Omtrentlig Orientering. R.N. i). 2 3 : 2S v SS SEs 5 6. 7 | > 3 g 5 Е Е | Уре ale SON DRE- UPE RANDY ike e Eskimoiske Bygninger. Ausere angivet paa denne Maade Maalestok 1: 3000 (La Væggens Retning ikke er bestemt, er Handelens Bygninger. Udliggerbolig. Opmaalt af hk. bryder og R Freuchen 1919. 2. Butik. 3. Spekhus 4. Sjörnegalge. iD 1 Sdr. Upernivik ligger paa Basaltland, der her, undtagen i hojt Solskin, gor et dystert og morkt Indtryk. Jordlaget er dybere end ved de fleste andre Bopladser i Upernivik Distrikt, og Plantevæksten ret frodig. Paa Ostsiden af Havnebugten, altsaa paa en Syd- og Sydvestskraaning, findes en Del Lyng og 488 UPERNIVIK DISTRIKT Torv, der samles til Brændsel. Ovre paa den modsatte Side af Sundet, godt 10 km fra Bopladsen, findes ved det saakaldte Ingnerit en Del Kul af en noget forskellig Karakter fra de sædvanlige grønlandske Kul fra Umånak Fjorden. De er haarde og sprøde, brænder som Beg, giver en intensiv Varme, men efterlader en Masse Slagger. Kullene brydes om Sommeren af enkelte af Stedets Beboere og fores over i Baade, men kun til eget Brug, dels fordi Brydningen er ret besverlig, dels fordi de ikke forekommer i synderlig stor Mengde. Paa Nord- og Ostsiden af Havnen udmunder 3 dybe Klofter, udhulede af Vand; her holder næsten altid en Del Ryper til. Hele Landskabet ovre paa den ostlige Side af Havnen ligner en Sommerdag, naar al Sneen er smeltet, og Solen skinner paa de brune Flader, set paa passende Afstand, mest af alt et jydsk Hede- og Bakkelandskab. Ser man derimod blot over paa den anden Side Sundet, over paa Ingnerit Landet, moder man Basaltlandets Trappetrin med Sne paa flere Ste- der, og hojt oppe paa Landet skinner den evige Sne. Hele Landskabet er storslaaet paa sin Vis, kont som Basaltland kan vere det, men tillige morkt og dystert. Husene ligger spredt paa det sydlige og til Dels det ostlige Affald af Halv- øen, udsat for Vejr og Vind. Sydvesten staar stærkt paa, og naar det ikke er Syd- vest, blæser der næsten altid en stiv Kuling nordlig ned gennem Dalene og rundt om Fjældene. Det er rimeligvis det mest blæsende Sted 1 Upernivik Distrikt. Solen ses sidste Gang den 15. November og forste Gang efter Nytaar 28. Januar. Sdr. Uperniviks, Ikerasaks og Uluâs Befolkning bestod 1918 af 1 dansk Mand, 1 dansk Kvinde og 162 Gronlendere. Den danske Mand var Stedets Ud- stedsbestyrer. Af 78 Mandfolk var 17 gifte, 2 Enkemænd, 28 over og 31 under 12 Aar. Af 84 af Kvindekon var 17 gifte, 14 Enker, 26 over og 27 under 12 Aar. Der findes af fast lonnede: 1 Jordemoder og 1 Kateket (Overkateket). Af de 47 Mandfolk over 12 Aar var der 25 Fangere og 6 Fiskere. Ved Udstedet fandtes 1 alt 30 Kajakker, 5 Konebaade, 1 Telt, ca. 400 Isgarn, 34 Rifler, 6 Hvidfiskegarn og 15—17 Slæder med Hunde. Befolkningen synes at vere i sterk Tilbagegang i materiel Henseende, hvad der serlig fremgaar af Hundespandenes Kvalitet, idet der hojst er 3 Spand, der kan regnes for Forsteklasses. Resten er mere end tarvelige, hvoraf ogsaa folger, at Fangerne ikke kan komme saa langt omkring, som de burde til de paa ütor’er rige Revierer Syd for Skaloen og i Umiarfik Fjorden. Heller ikke Garnfangsten kan under saadanne Forhold blive indbringende nok. Befolkningen kunde utvivlsomt med lidt Bjergsomhed holde gode Hunde, da der almindeligvis findes mange Hajer, og Selfangsten ogsaa kan give godt Udbytte, men Befolkningen her horer til de mindst forsynlige i hele Distriktet. Ingen Steder ser man saa usselt klædte og snavsede Mennesker som her, ligesom de gennemgaaende gor det mindst mulige ved deres Huse. At der findes hæderlige Undtagelser, fremhæver kun endnu mere de andres Mangler. Erhvervslivet Aaret rundt afviger ikke meget fra det under Proven omtalte, ligesom Fangstdyrene er de samme. Her skal kun omtales Udflytningerne og de Forhold, hvori Befolkningens Levevis afviger fra Provens. UPERNIVIK DISTRIKT 489 Kun 1 Telt findes ved Stedet, hvorimod der dog findes 5 Konebaade. Dette bagvendte Forhold forklares ved, at Beboerne flytter ud til faste Fangsthuse, blandt andet til Kangârssuk, den nordvestlige lave Halvo af Ingnerit Landet, hvor der findes 3 Huse, alle af Type I, kun forsynede med det allernodvendigste Tre. Her ligger nogle Familier fra engang i Maj Maaned, naar der begynder at danne sig aabent Vand, væsentligst for at skyde Hvidhvaler, men ogsaa for at kunne gaa paa üwtok-Fangst og for at faa Remmeseler. Naar Isen er forsvunden helt, tager de ind til Udstedet igen for senere paa Sommeren som Regel at tage enten til Umiarfik Fjorden eller Amitsox Fjorden for Rensjagtens Skyld. I de senere Aar, efter at Rensdyrene er taget saa enormt af, og Jagten ikke giver stort Udbytte, er der dog højst 2 Konebaade, der tager ud denne Vej. Andre Beboere fra Udstedet tager ind til Ikerasak, godt 20 km lengere inde i Fjorden, og i de senere Aar er der enkelte, som undertiden har boet her hele Aaret. Der findes 6 Huse, alle nærmest af Type I og alle med Tarmskinds- ruder og uden Kakkelovne. Farvandet er her roligere, og Isen ligger længere om Foraaret. Ikerasak ligger lige ved Grænsen mellem Basaltlandet og Gnejs- landet. Landet er frodigt, rigt paa Vegetation og Ryper, og 1 Nerheden findes en Lakseelv. Uluä ligger oppe ved Nordsiden af Amitsuarssuk helt inde i Bunden af Provens Fjord. Vejen til Proven er betydelig kortere end til Sdr. Upernivik, hvorfor Beboerne, skont horende til Sdr. Upernivik Kommune og Handelssted, dog som Regel soger til Proven for at afhænde deres Produkter og gore deres Indkøb. Der er kønt og venligt og et mildt Klima om Sommeren, men Fangsten af Sæler er kun god om Foraaret i wtok-Tiden, der her varer længere end ved andre Pladser Sonden for Kagsserssuak; men om Sommeren med aabent Vand forlader Sælerne for storste Delen Stedet, og Beboerne drager saa ud paa Rejser til bedre Pladser, mest paa Rensjagt. Rensdyr treffes iovrigt tit lige oven for Husene, men Beboerne jager ogsaa helt ude 1 Umiarfik Fjorden og paa Ingnerit Halvoen. Om Efteraaret og forst paa Vinteren drives Garnfangst ved Stedet, men oftest bliver det noget over Jul saa trangt for dem, at de maa ty til Udstedet eller Proven, hvor det er lettere at bjerge Foden. Ved Uluä findes 3 Huse, alle yderst primitive, af Type I, alle med Tarmskindsruder og uden Kakkelovn. Ved Sdr. Upernivik drives iovrigt hele Sommeren lidt Fangst paa Ringsæl og om Foraaret paa @@к. I Begyndelsen af September (10.—12. Sept.) kommer Hvidhvaler, og fanges en Deli Garn, hvoraf der findes 6 ved Stedet. De vigtigste Garnpladser findes omkring Halvoens Yderpynt, men ogsaa helt ovre paa den anden Side af Sundet ved Ingnerit sættes et Par Garn. Islægget indtræffer som Regel kort for Jul, men allerede fra Slutningen af Oktober kan Havnen bere saa vidt, at der kan sættes Garn for Sæler. Slaar Garn- fangsten fejl, indtræffer der en sløj Tid, da de færreste har noget Vinterforraad. Angmagssat findes kun spredt og fanges ikke; og som Regel faas der ikke saa meget Kod, at Befolkningen kan faa noget tilovers til at torre, 1 hvert Tilfælde ikke i nevneverdig Mengde. Som andre Steder, hvor det er smaat med Fode, sf TOC AN # is ETF, 490 UPERNIVIK DISTRIKT tyer man til Ulkefiskeri, og Ulke kan i lange Maaneder vere Befolkningens Hoved- næring. Dog plejer üvar’en at komme lidt tidligere til Sdr. Upernivik end til andre Steder, saa at den ogsaa yder sit Kontingent til Befolkningens Underhold. Der fiskes lejlighedsvis Krabber, men ikke i stor Mengde. Jagten paa Landvildt spiller ingen stor Rolle nu. Tidligere gav Rensjagten overordentlig stort Udbytte, flere hundrede Dyr aarlig, men en stor Epidemi eller maaske ugunstige Aar med Isleg paa Fjældene bortrev i Tredserne i forrige Aarhundrede saa mange Dyr, at Bestanden aldrig er kommet op siden, og den bliver utvivlsomt mindre og mindre Aar for Aar, saa at der i de senere Aar næppe skydes mere end 15 à 20 Dyr aarligt af Sdr. Uperniviks, Ikerasaks og Uluäs Beboere. Af Harer skydes der nogle faa, mest ovre paa Ingnerit Landet, og Ryper findes som Regel i forholdsvis stor Mengde ret tet ved Udstedet. Lomvier og Ederfugle skydes en Del, særlig de sidste om Efteraaret. Der samles ikke Æg no- get Sted i Udstedets Omraade. Angaaende Kommunekassens Regnskab henvises til det alm. Skema. Det fremgaar heraf, at Sdr. Upernivik har langt den storste Fattigunderstottelse i Distriktet og tillige giver et forholdsvis megtigt Belob ud til Understottelser. Handelen forestaas af en dansk Udstedsbestyrer: Indhandlingen var 1915—16: Karakter | Antal | Verdi | | | | y | Kr. Øre Sæl- og Hvidfiskespæk.... ..... | 262 Tdr. | 2406 | 96 ОЕ oe oa een | | Hale О Re Poa ee | 85 68 Bjørne О ees once | 2 Stk. | 90 00 Reveskind, "bla se. | Es WO | sl je St Klapmydsskind 27 trier." | Selskınd Stores na ei | ЕЙ 5 85 о ое, ОО oe ore rome ЕО 525 45 О er See | EN 2 00 Narkvaltande ее | | Dunes an er | и an een Г 3164 | 79 Udhandlingen fra Butikken i samme Tidsrum var: Proviant og Urtekram (derunder Kaffe og Kaffina Kr. 506.94) Kr. 3070,21 Manutakburvarer: ок Sie er te tae she Se ere er ie ee - 987,17 Isenkram, Trevarer, Værktøj о. lien... 2... 02.3. yn see - 191,04 Skyderok-visitter ао EEE UNE ee - 855,06 Пора оао ДО та PA ES ES - 634,40 Ве ео - 27,61 Andre Waren eis Te ect tae et ae eee eee Pere RG eae - 449,11 Ialt... Kr. 5714,60 UPERNIVIK DISTRIKT 491 Ved Sdr. Upernivik findes af offentlige Bygninger: Bolig for Udsteds- bestyreren med et Par mindre Skure, Butik og Spekhus samt Kapel og Skole. Bestyrerboligen er et gammelt, hojst faldefærdigt, utæt Hus, bygget af Mur- sten og Brædder og med Torvemur om. Huset har Bræddetag, dækket af Tagpap. I Huset findes et lille Kokken og 2 Verelser, hvoraf det ene er ret godt men morkt. Om Foraaret staar Huset omgivet af en Sump, og Vandet flyder ind i Bislaget, da det ligger for lavt. Bagved og sammenbygget med Huset findes et Udhus, der tidligere har tjent som Proviantbod, men nu benyttes som Verksted og Op- lagsskur. Et mindre Skur med Torvevold nærmest som et gronlandsk Hus af Type IT tjener som Briksestue. Et Slags Bislag forener det med Bestyrerboligen. Butikken er opfort 1912 af Brædder med Spaantag, det er det bedste Hus ved Udstedet af Handelens Bygninger. Spekhuset er endnu ret godt, omend utæt. I den ene Ende findes Bod- kerværksted. Kapellet er opfort 1916. Det er en Bindingsværksbygning med Spaantag, ca. 15 m lang og 10 m bred. Bygningen er rodmalet med hvide Vinduesrammer og Taarnforsiringer. I Taarnet hænger en Klokke. Kapellet, der er ca. 5 m højt indvendigt, har Tondehvælving, der bæres af 2 Rækker Træsojler, 5 paa hver Side. Predikestolen findes ved det nordvestre Hjorne neden for en Korudbygning. Trædobefonten er rigt udskaaret. Stoleværket bestaar af 16 Kirkestole ordnede i 2 Rekker omkring en Midtergang. Rummet opvarmes af en stor Kakkelovn og oplyses af 2 femarmede Lysestager af Messing. Kapellet, der ligger paa en Bakke, er synligt langt til Sos og er udvendig som indvendig en smuk og anselig Byg- ning. - Skolen er som et storre Gronlenderhus af Type II. Den har tidligere tjent som Kapel, inden det nuværende blev bygget. Der findes ved Sdr. Upernivik 17 Grønlænderhuse, deraf 1 tilhørende Kate- keten, bygget 1917 af Type IV. Af Resten er 4 helt beklædt med Træ og 7 for største Parten, altsaa 11 nærmest af Type II og 5 af Type I. 8 Huse har Tarmskindsruder, og 8 Huse opvarmes alene ved Spæklamper. Sdr. Upernivik og de 2 Bopladser Ikerasak og Uluå danner en selvstændig Kommune og udgør sammen med Prøven og Upernivik 11. Landsraadskreds. Alle de følgende Udsteder forsynes direkte fra Kolonien Upernivik. Udstedet Augpalårtok (Augpilagtok) ligger kun 22 km fra Kolonien Upernivik og er saaledes det nærmeste Udsted. Dets Beliggenhed længere inde i Fjorden gør, at Stedet har et behageligere Klima end Kolonien, idet baade Sydvest- og Nordenstorm staar mindre haardt, og der er mere Solskin end længere ude. Udstedet ligger yderst paa et Næs med Front mod Syd. Der findes ingen Havn ved selve Stedet, men en lille Bugt, hvor Storbaadene, der forsyner Udste- 492 UPERNIVIK DISTRIKT det, kan legge til. Lidt længere inde paa Øen findes en lukket Bugt, hvor Baade kan ty hen, men paa Grund af dens snævre Munding gaar Isen først hen i Juli Maaned og lægger sig allerede igen i Slutningen af September. ; Syd for selve Udstedet gaar Isen næsten lige saa tidligt som ved Upernivik, og Strømstederne ved Bopladsnæssets Vest- og Nordside endogsaa før. Kun i meget gode Isaar gaar Slædevejen til Upernivik lige paa, ellers maa man sydpaa langs med Øens Østkyst ned mod Kaersorssuak Øens Østpynt. Nordpaa gaar Slædevejen fra Augpalårtok Vest om Næsset, næsten altid over en lille Landtange, svinger langs Landets Nordkyst et godt Stykke indefter og gaar saa i en Bue over Isfjorden op mod Pügutä. Under denne Kørsel ser man lige ind til Isfjordens Bræer uden noget spærrende Land for. Indlandsisen skraa- ner jævnt opefter, dens hvide Flade er kun afbrudt af et Par mindre Nunatax’er. Tidlig paa Foraaret bliver Isen som omtalt hurtigt strømskaaret Vest for Øen samt paa Nordsiden, saa man. maa køre Sønden om Augpalårtok Øen, en meget indviklet Vej, snart førende over Land, snart igen paa Is, omkring Næs, ind i Bugter i en Uendelighed. Befolkningen bestod 1918 af 56 Mennesker, 26 Mandfolk og 30 af Kvindekøn. Der fandtes ingen Danske ved Stedet. Af Mandfolkene var 10 gifte, 2 Enkemænd, 5 over og 9 under 12 Aar. Der var 10 gifte Kvinder, 2 Enker, 12 Pigebørn over og 6 under 12 Aar. Af fast lønnede fandtes en Udstedsbestyrer, en Kateket og en Jordemoder; den sidste ydede tillige Fødselshjælp ved Bopladsen Åipe. Der fandtes 6 Fangere og 3 Mænd af Fiskerklassen. Af Erhvervsmidler var der 1918 6 Slæder med Hunde, 12 Kajakker, 7 Haj- snører, 3 Hellefiskesnører, 12 Rifler, 3 Haglbøsser, 4 Skindtelte, 1 Stovttelt, 3 Konebaade og 2 Træbaade. Befolkningen boede i 8 Huse, hvoraf de 2 af Type I, Resten af Type IL I 4 Huse fandtes Kakkelovn eller Komfur; de andre 4 opvarmedes alene ved Spæk- lamper. Alle Huse havde Glasruder. Hovederhvervet er Sælfangst, men ogsaa Hellefiskefangsten spiller en Rolle, større end noget andet Sted i Distriktet. Der er god Jagt paa Søfugle, særlig paa Ederfugle om Foraaret, og Lom- vier i Juni, Juli og August, idet der gaar et større Træk lige forbi Næssene af Lomvier, der søger Føde længere inde i Fjordene, mest angmagssat og Graafisk. En dansk Udstedsbestyrer satte for nogle Aar siden et Garn ud paa Fuglenes Rute og kunde fange næsten ubegrænsede Mængder. De bruges endogsaa til Hunde- foder om Sommeren. Om Foraaret og Sommeren ligger de fleste og bedste Fan- gere i Telt rundt paa Øerne, nogle inde bag Manitsox, hvor Isen ligger længe og hvor der er god wtox-Fangst, andre inde ved Säningassok. Befolkningen er ret velsitueret efter Uperniviks Forhold, og egentlige Sulte- tider kendes ikke her, da der kan fiskes Hellefisk i den slojeste Selfangst- tid, og Beboerne kan selge alle de Fisk, de ikke selv kan spise, dels til Upernivik, dels til Gronlendere, der strommer til, naar Sesonen er inde. UPERNIVIK DISTRIKT 493 Augpalârtok og Bopladsen Aipe udgør en Kommune og hører til 12. Lands- raadskreds. Angaaende Kommunekassens Regnskab se Skemaet foran Side 469. Handelen med Udstedet forestaas af en Udstedsbestyrer. For Aaret 1915—16 blev indhandlet folgende Produkter: Karakter Antal Verdi | Kr Øre Sel- og Hvidfiskespæk .......... | 212 Tr. 1948 28 Hvalrosspæk ....... tre eee | | О „Lk ante cent | Bis r- 19 41 Е а О ne ee | [ Brayeskand. БА | — SR T0 CRC RARE Ben | | Klapmydsskind ..:...:......:.. | 3 Stk. || 2 25 Salskınd®stores.. ARE Зи 14 95 se pe Men GER Lea || 8969 = rd 0898 40 Те И оо SSR | | { С ei Sys setts ove ae || 20,25 kg | 60 75 ARR EN Е 210 || 15 00 ie fs ee eu DES fe IE | 1 | ‘2460 | 29 Udhandlingen andrager for samme Tidsrum: Proviant og Urtekram (herunder Kaffe og Kaïfina Kr. 976,50) Kr. 2575,53 Manttakturvaterre an oe Е re ct ee rd eae eae - 647,31 Isenkram))/Trevarer;! Verktej o.lien. „ins. en - 213,89 Sky dere kviste un О bale Bee Jg - 286,27 Robake ee. EEE ET - 431,23 TG ae ee N а - 29,75 PAINE CEN UNG Deere nue daideee etes о ere eat eee Me ee ОЕ - 289,81 Ialt... - Kr. 4473,79 Ved Udstedet findes af offentlige Bygninger: Udliggerbolig med Butik i den ene Ende, 2 Spækhuse, Kapel og Skole i én Bygning. Udliggerboligen og den dermed sammenbyggede Butik er bygget 1864 af Mursten og med papbelagt Bræddetag. Indvendig er den overalt beklædt med Brædder. I Beboelseslejligheden findes 2 Værelser og 1 lille Køkken. I den ene Ende findes den lille smalle Butik. Huset er ret tarveligt, i hvert Tilfælde over- ordentlig koldt og vanskeligt at opvarme, hvad vel nok skyldes den uheldige Ide at anvende Mursten i Stedet for Brædder eller Stokværk. Huset ligger tillige i en Sump, saa der er fugtigt om Foraaret og Sommeren. Størrelsen er 13 x 5 m. Det ene Spækhus er bygget af Graasten og har papbelagt Tag; Størrelse: 10 X 7 m. Paa Loftet findes Proviantrum. | Det andetSpækhus, bygget 1853 af Torv og Sten og med fladt Tag af Brædder belagt med Torv, ligger for langt nede ved Vandet nu og er iovrigt faldefærdigt. 494 UPERNIVIK DISTRIKT Bygningen, der i den nordre Ende er Ka pel og i den søndre harSkolelokale, er en Murstensbygning med Spaantag, 4 m bred og 12 m lang. En Klokke er op- hengt ved den nordre Gavl. I Kapellet staar 12 Stole, og op mod Koret findes en Prædikestol. Dobefonten er af malet Trae. Desuden findes et nyt Harmonium i Kapellet. Bygningen ligger for lavt, saa at Vandet om Foraaret siver ned. Kirkegaarden ligger lige over Husene. Bopladsen Aipe. Den eneste Boplads, der forsynes fra Augpalärtok, er Aipe, der ligger 22 km Nordvest for Augpalartok paa Sydskraaningen af en lille, men høj Ø. Her findes 3 Huse, deraf 1 af Type II og 2 af Type I. 1 Hus har Tarmskinds- rude, i ingen af dem findes Kakkelovn. Der fandtes 1918 25 Mennesker, deraf 11 Mandfolk og 14 af Kvindekon. 5 opfortes som Fangere og 2 som Fiskere, 7 havde Kajakker, men kun 1 et brug- bart Spand Hunde. 2 havde Skindtelte og de samme tillige Konebaad. Aipe har tidligere været et godt Fangested, men er nu stærkt paa Retur, særlig efter at Bopladsen Tugssåk er anlagt. Nu fører Befolkningen en kummerlig Tilværelse, og ligefrem Hungersnød har ofte truet, saa Beboerne har maattet ty til andre Steder som Kagsserssuak eller Augpalärtok. Om Foraaret ligger en Del af dem i Telt rundt omkring i Isfjorden. Udstedet Kagsserssuak ligger 45 km Nordøst for Upernivik og 37 km Nord for Augpalårtok paa den yderste Spids af den store Halvø, der skyder sig ud fra Indlandsisen og dan- ner Grænsen mellem Upernivik Isfjord og Tasiussak Bugten. Stedet har ingen Havn, saa Storbaadene maa under sydvestlig og sydøstlig Storm lægge sig ind Nord for Halvøen i Læ af Landet. Isen ligger her længe om Sommeren til helt hen i Juli Maaned og lægger sig tidligt igen allerede i Slutningen af September. Det blæser meget her, særlig staar Østen og Sydøsten med en vold- som Kraft nedad de høje Fjælde. Stedet har tidligere været en god Fangstplads, men er nu gaaet stærkt til- bage, saa at der nu foruden Handelens Bygninger kun findes 3 Huse. Beboerne er for største Delen flyttede helt nordpaa til bedre Jagtgrunde; maaske har An- læggelsen af en Boplads ved Tugssåk skadet dette Sted saavel som Åipe og til Dels Augpalårtok. Hvalrosser har i hvert Tilfælde været ret almindelige her, medens der nu næppe skydes 1 aarligt. Slædevejen til Tasiussak gaar som Regel lige forbi Kagsserssuax. Befolkningen lever hovedsagelig af Sælfangst, særlig af Netsider, derimod fanges ikke mange Remmesæler og kun nogle faa Hvidhvaler, der kun i ringe Tal kommer hertil. Om Vinteren fanges nogle Hellefisk et kort Stykke fra Stedet, men ogsaa Fangsten af disse er i Tilbagegang, idet de baade forekommer i mindre Antal og er mindre end for blot nogle faa Aar siden. Paa Grund af at Isen UPERNIVIK DISTRIKT 495 ligger temmelig lenge om Foraaret, indefter saaledes til hen i Juli Maaned, er ütor-Fangsten af stor Vigtighed om Foraaret. For nogle Aar siden fandtes paa den saakaldte Nunatarssuak, Nord for Kagsserssuak og sammenhængende med Indlandsisen, en Del Rensdyr, men de er nu ganske udryddede. Stedet byder i det hele saa daarlige Fangstbetingelser, at det næppe vilde bestaa, hvis der ikke var Butik. Kagsserssuak danner med Bopladserne Naujait, Ivnarssuit og Tugssäk én Kommune og horer til 12. Landsraadskreds. Kommunekassens Udgifts- og Indtegtsliste findes Side 469. Handelen forestaas af en Udstedsbestyrer. Produktionen var 1915—16: Karakter || Antal I Værdi | | Kr. Øre Sæl- og Hvidfiskespæk.......... | 218 Tar. 2005 96 Hyvalosspak. ER RTE | 81, - 77 28 PET ST SR о I ee 1 a 59 Bjørnes О ee | 1 Stk. | 40 00 Beveskindublaae te Un | | UN D ALVARO er re | | Klapmydsskind) u 2er ВИ | | 75 Siplskind. ‚store. =... cp 0 | 9. = mln cs EN Еее, Rt Te) 399 60 Narhvaltand 2.5 2. 2 vx ces | 215 kg | 64 50 А ae tbo! wet 57 | 00 etme en state || | | 2802 | 53 Udhandlingen fra Kagsserssuaks Butik var i samme Tidsrum: Proviant og Urtekram (derunder Kaffe og Kaffina Kr. 932,54) Kr. 3083,33 Manufakturvarer a... ANR MARNE N ee a en - 1009,46 Isenkram; Trævarer: Verktaj‘o. He 2 Wert - 215,49 BEV PLE Е RSS RIRE ER oe en, Bay Е - 280,84 ING) DEN [oe а Se ee re oo RS oi Pe О - 317,26 Brændsel ao tr: ea ETS Ne - 46,10 OUEN REET 6-3 a o's a Oe DAS AL A OR CR и - 278,19 126... Kr. 5230,67 Af de 3 Gronlænderhuse er 1 af Type II og 2 af Type I, alle uden Kakkelovn. Befolkningen udgjorde 27 Mennesker, deraf 12 af Mandkon og 15 af Kvinde- kon. Af Mandfolkene var 2 gifte og 3 Enkemænd, 3 var over og 4 under 12 Aar. Der fandtes 2 gifte Kvinder og 3 Enker, 9 Pigeborn over og 2 under 12 Aar. Der fandtes 1 Konebaad ved Stedet samt 1 Træbaad, tilhorende Udsteds- bestyreren. Ingen havde Telte. 3 havde Slæde med Hunde, hvoraf de 2 Spand tilhorte Udliggeren og hans Son; 1 Hvidfiskegarn tilhorte ligeledes Udliggeren. 496 UPERNIVIK DISTRIKT Udflytning bruges selvsagt ikke meget. Der fandtes en uuddannet Kateket ved Stedet og 1 Jordemoder, der tillige er Fodselshjælperske ved Bopladsen Naujait. Af offentlige Bygninger findes Udliggerbolig, Butik,Spækhus og Kapel. Udliggerboligen er bygget 1890, men er allerede forfalden og ubeboelig for andre end en gronlandsk Udligger. Den er opfort af Brædder og helt omgivet af en Torvevold. Taget er papbelagt. Storrelsen er 10 X 5 m. Den indeholder 2 Værelser og Kokken. Kakkelovnene er gamle og kan absolut ikke give Varme fra sig, saa »Geesteverelset« er ikke noget hyggeligt Opholdssted om Vinteren. Butikken er bygget 1 1866 af samme Materiale som Huset, og dens For- fatning er ikke bedre end Beboelseshusets, men da dens Vurderingssum kun er 138 Kr., kan man jo heller ikke forlange saa meget. Den har tidligere tjent som Bolig for Udliggeren. Spekhuset er opfort af Torv og Sten og med Bræddetag, dækket af Tagpap- Størrelsen er 9 X 5 m. Det er bygget 1866 som Butik og er endnu ret godt. Paa Loftet findes Proviantrum. Kapellet er som et Gronlenderhus af Type II med fladt Loft. Der findes 10 Bænke, en Trædobefont og et Bord, der tjener som Alter. Bopladsen Naujait ligger 8 km Nord for Kagsserssuak paa en lille ©. Det samme, som kan siges om Fangsten ved Kagsserssuak, gælder ogsaa for Naujait; kun ligger Isen endnu lidt lengere og kommer lidt for. Befolkningen bor ikke videre godt, men klarer sig bedre end ved Kagsserssuak. Der findes ligeledes lidt Hellefisk. Stedet har 3 Huse, alle af Type II, og alle har Glasruder men ikke Kakkelovne. Der var 1918 14 Mennesker, deraf 5 af Mandkon og 9 af Kvindekon. Kun 1 Mand og 1 Kvinde var gifte og 1 Enke. 3 Mandfolk var over og 1 under 12 Aar, og 2 Piger var over samt 5 under 12 Aar. 2 har Slæder med Hunde, 2 Skindtelte og 1 Konebaad. Beboerne flytter ikke meget fra Bopladsen om Sommeren, men ligger i Telt ved Siden af deres Huse, medens disse bliver udluftede og bygget om. Bopladsen Tugssak ligger 15 km Vest for Kagsserssuak paa en lille Ø i Upernivik Isfjord. Dens Beliggenhed ude ved det aabne Hav giver den et Klima, der meget minder om Uperniviks, men dog vist er noget barskere og mere blæsende. Stedet er forst blevet Boplads i 1880-erne, idet forst en enkelt Mand og senere flere flyt- tede fra Kingigtox, der efterhaanden. blev daarligt Fangststed, og Udstedet blev nedlagt i Aaret 1890. Nu er Tugssäk den største Boplads i Kagsserssuak Kommune. Landet gor selvfolgelig med sin yderlige Beliggenhed et goldt og forholds- vist ode Indtryk, og en kun sparsom Vegetation findes paa Klippesiderne. Der PL. LXXXV UPERNIVIK DISTRIKT Fig.13. Bopladsen Ikerasärssuk. H. Bryder fot. August 1916. Fig.14. Bopladsen Ituvssalik, set fra Vest. H. Bryder fot. d 3. August 1916. UPERNIVIK DISTRIKT 497 findes ingen Havne ved Stedet og intet Sted i Nærheden, hvor Baade kan ligge i Storm. Da her tilmed ikke er megen Plads til Byggegrunde, vil det være vanske- ligt at lægge Udsted her, skønt det i og for sig har bedre Betingelser end Kag- sserssuak. Isen gaar tidligt om Foraaret og lægger sig sent om Efteraaret, endnu senere end ved Upernivik. Derfor og tillige paa Grund af den højere Søgang end længere inde i Fjordene, er Beboerne bedre Kajakroere, end de fleste andre Steder i Upernivik Distrikt. Befolkningen bestod 1918 af 61 Mennesker, alle Grønlændere. Der var 26 af Mandkøn, hvoraf 11 gifte, 5 over og 10 under 12 Aar, 35 af Kvindekøn, 11 gifte, 4 Enker, 8 over og 12 under 12 Åar. Kun 1 Mand ernærer sig hovedsagelig af Fiskeri. Af fast lønnede findes en Kateket og en Jordemoder ved Stedet. Der findes ingen offentlige Bygninger, ikke engang en Skole, hvortil benyttes Kateketens lille Hus, hvorfor han modtager en mindre aarlig Godtgørelse. Der er ialt 11 Huse, deraf kun et Par af Type I, Resten af Type II. Alle Huse har Glasruder, hvorimod kun 2 har Kakkelovne. Der ejes ved Stedet 5 Konebaade, 9 Telte af Skind, 12 Slæder med Hunde, 19 Rifler og 18 Kajakker. Som det fremgaar af Antallet af Telte, ligger en stor Del af Befolkningen ude paa Fangst om Sommeren. Kun de færreste tager ind i Fjorden, men nogle tager sydpaa til Inugsuk, væsentligst for at samle Ederfugleæg og Dun, samt skyde Ederfugle, andre til Øerne i Nærheden. Nogle tager ud til Kingigtuarssuk for at samle Æg og Dun af Ederfugle samt Lomvieæg, og en enkelt vover sig endogsaa undertiden saa langt nordpaa som til »Duck Islands« for Ederfuglenes Skyld. De fleste Huse udluftes om Sommeren ved at Taget aftages. Om Sommeren drager undertiden en enkelt Mand paa Rensjagt i Prøvens Laksefjords Opland, og indtil for faa Aar siden besøgte et Par Konebaade Nuna- tarssuak Nord for Kagsserssuak for Rensjagtens Skyld. Rensdyrene er imidler- tid her som andre Steder Norden for Upernivik Isfjord nu udryddede. Om Efteraaret og om Foraaret skydes en Del Hvidhvaler fra Kajak, og i November Maaned faar man en Del Hvalrosser. Ellers spiller Jagten paa almindelig Sæl den største Rolle baade i Garn og fra Kajak mindre paa Isen (tor). Om Foraaret skydes ogsaa en Del Remmesæler. Befolkningen er sparsommelig og derfor gennemgaaende ret velhavende, og selv om der kan indtræffe Trangstider ogsaa dér, særligt om Efteraaret og Vinteren, er Sultetiden ikke saa langvarig som mange andre Steder i Distriktet. Bopladsen Ivnarssuit er den sidste under Kagsserssuaks Kommune. Stedet beboes kun af en enkelt Familie, tilflyttet fra Bopladsen Егкогек for 6—8 Aar siden. En kort Tid har her boet en Familie til, men Manden kunde ikke klare sig her, saa at han blev nødt til at flytte. Dansk Grønland. I. 32 498 UPERNIVIK DISTRIKT Nu (1918) findes her et stort, velindrettet Hus af Type II med 2 Vinduer og Kakkelovn. Der findes 8 Mennesker ved Stedet: Manden med sin Kone, 2 voksne Sønner og 2 smaa samt 2 voksne Dotre. Der er 3 Kajakker ved Stedet, 3 Rifler, 2 Slæder med Hunde. Desuden ejer Familien et Skindtelt og 1 Konebaad samt et Hvidfiskegarn, det eneste i Kag- sserssuaks Kommune i en Fangers Eje. Erhvervet er det sædvanlige, hvorhos der fanges en Del Hvidhvaler i Garn om Efteraaret. Beboerne er driftige og klarer sig godt. Resten af Bopladserne, der alle ligger Nord for de nævnte, hører til Tasiussaks Kommune, den folkerigeste og mest udstrakte 1 Upernivik Distrikt. Bopladserne er ret skiftende, særlig for Nordpladsernes Vedkommende, og selv om Bopladserne bliver bestaaende, flytter de enkelte Familier ofte fra Boplads til Boplads, saa at et Sted i Aar kan have dobbelt saa mange Indbyggere som Aaret i Forvejen. Indtil 1905—06 var Mérnox 58 km Nord for Tasiussak den nordligste faste Bo- plads, om end driftige Fangere for kortere eller lengere Tid slog sig ned endog langt nordligere, selv ved Igdlulik, og i tidligere Tider var der meget folkerige Bopladser flere Steder, men Beboerne dels uddode, dels flyttede sydpaa igen. Nævnte Aar flyttede igen en driftig Mand nordpaa til Ituvssälik, og kort efter en anden til Iker- miut oppe under Holms ©. Herfra er der ad Sledevejen ca. 157 km til Handels- pladsen Tasiussak. Nu er der ikke stor Mulighed for at flytte nordligere, med mindre den dristige helt vil emancipere sig fra Butikken og leve af sin Fangst alene, som de nærmeste Naboer blandt Kap York Eskimoerne, Folkene ved Kap Seddon (Tugtuligssuax) i Melville Bugten, for storste Delen har gjort det. Der har i flere Aar været Tale om at anlægge et Udsted heroppe, og formentlig vil Kitsorsak, en Boplads ca. 80 km Nord for Tasiussax, hvor der vel ikke findes nogen særlig god, men dog en brugbar Havn, hvor Isen ikke ligger altfor lenge om Sommeren, og hvor der navnlig findes gode Hustorv og gode Fangstbetingelser. Der findes flere andre og bedre Havne, saaledes i Bugten paa Vestsiden af Kut- dlikorssuit, paa Syd- og Nordsiden af Nügssuak Halvøen, hvoraf særlig den paa Nordsiden, omtrent ved Vinteroerne, er ret god. Ogsaa ved Ikermiut findes en rigtig god Havn med Le for alle Vinde. Heldigvis for Beboerne, der nu boer under gode, materielle Forhold, er der dog ikke stor Udsigt til, at Udstedet kommer i en overskuelig Fremtid, da Besej- lingen af Tasiussak kan vere besværlig nok, endsige et saa nordligt Udsted, som her kan blive Tale om. Udstedet Tasiussak ligger 82 km Nord for Upernivik, gemt i en Bugt, »Tasiussak«, der danner en ypperlig Havn for ikke altfor store Skibe, da Indsejlingen til Havnen er meget UPERNIVIK DISTRIKT 499 snæver og endda indsnævres vderligere af et Rev, der under Vandet skyder sig ud i Lobet fra Ost. I selve Tasiussak’en er der Vand nok næsten ind til den primitive Lossebro. Havnen har dog den Fejl, at den paa Grund af sin snevre Munding er islagt til langt hen paa Foraaret, idet den sjældent er isfri for i Begyndelsen af Juli, og ofte er der fast Islæg fra Midten af September. Fra Begyndelsen af Oktober er det umu- ligt at forcere Isen i Havnen, selv med Motorbaad. Storre Skibe kan legge til ved en Bugt Sonden for Kirken, uden for den egent- lige Havn. Her findes en Fortojningssten med Hul i, men Skibe kan ikke ligge her under Sydveststorme, idet denne Vind staar lige paa; men lige sydfor, en lille halv km borte, under det hoje Land, der ogsaa hører til Tasiussak Øen, er der en udmerket Ankerplads med Le for alle Vinde. Ogsaa her gaar Isen sent, saa det er kun et Par Maaneder om Sommeren, man kan besejle Tasiussak. Af Udstedets offentlige Bygninger ses kun Kirken, hvorimod Handelens Byg- ninger ligger saa godt skjult, at de først ses, naar man kommer ind i Tasiussak’en. Neden for Kirken ses et Par Gronlenderhuse samt et dansk-gronlandsk Hus af Type III, tilhorende Stationen Thule. Den egentlige Gronlenderboplads ligger ude paa et Nes ca. 1 km Vest for Handelens Bygninger. Handelens Bygninger ligger, som omtalt, nede ved Havnen. Nederst ved Landgangsbroen ligger til venstre Butikken, med Proviantbod paa Loftet, og til hojre Spekhus og Bodkerverksted. Syd for Butikken findes Galgen til at ophænge Bjorneskind i, den storste og tillige mest velfyldte i Dansk Nord- gronland. Længere oppe i Landet oven for en lille Ferskvandsso ligger Udligger- boligen. Udsigten herfra er meget begrænset af de omkringliggende Fjælde. Morketiden er her betydelig mere folelig end ved Upernivik, ligesom den mor- keste »Dag« er morkere end ved Kolonistedet. De omkringliggende Fjælde er ret nogne og uden synderlig Vegetation, men i Dalene lengere inde paa Men findes temmelig rig Vegetation, ligesom her ogsaa skeres en Del Torv, der imidlertid ikke er af synderlig god Kvalitet. Slædevejen sydpaa gaar fra Bopladsnesset ned mod en kortere Landkorsel over Tasiussak Øen; forinden Sporet har naaet denne Overkorsel, skiller der sig et Spor ud, der fører til Bopladsen Erxordlex. Mod Nord fører Slædevejen forbi Vestsiden af Tasiussak Øen, fra hvis Nord- vestpynt et Spor gaar mod Nordvest til Ikerasärssuk, og et ret 1 Nord til Satox. Bebyggelsen falder som allerede nævnt i 2 Dele, en med et Par Huse i Ner- heden af Handelens Bygninger med Front ud mod Vandet og én Del, den egentlige Gronlenderboplads, hvor ogsaa indtil for faa Aar siden (1906) Handelens Bygnin- ger har ligget, paa Næsset ca. 1 km Vest for Handelsstedet. I 1918 bestod Befolkningen i Tasiussak af 37 Gronlændere og 1 Dansk; af Gronlenderne var 14 af Mandkon og 23 af Kvindekon. 4 Mend og 5 Kvinder var gifte. Over 12 Aar var der 5 unge Mend og 7 unge Piger og endelig var der 5 Drenge og 5 Piger samt 6 Enker. 32* 500 UPERNIVIK DISTRIKT Af fast lonnede fandtes 1 Overkateket (for hele Distriktet), 1 Jordemoder og 1 Bødker. Jordemoderen yder Fodselshjælp ved Bopladserne Savfiorfik, Er- Kordlex, Nutärmiut, Ikerasärssuk og Satox. Erhvervsmidlerne var folgende: 7 Kajakker, 10 Rifler, 7 Slæder med Hunde, ca. 50 Sælgarn, 2 Hvidfiskegarn, 1 dansk Baad tilhorende en fast lonnet, ingen Konebaade, 5 Hajsnorer og 2 Telte. Der fandtes 5 Huse i Gronlænderes Eje, deraf de 3 af Type II, medens de andre 2 nærmest var af Type I. I alle Husene af Type II fandtes Jernkakkelovn; i ingen Huse var der Tarmskindsruder. Hovederhvervet er Fangst af Ringsæl som de fleste andre Steder i Distrik- tet, baade fra Kajak og i Garn. Der fanges ogsaa om Efteraaret enkelte Hvid- hvaler i Garn, hvorimod der kun fanges ganske enkelte Remmeseler aarlig og slet ingen Hvalrosser. Heller ikke Jagten paa Sofugle giver synderlig stort Udbytte paa Grund af Fuglenes forholdsvis sparsomme Forekomst. | Der fiskes ikke saa faa Hajer om Vinteren samt enkelte Hellefisk og Graafisk. Tasiussak er for Tiden en hensygnende Plads, idet den for blot nogle Aar siden havde mange flere Indbyggere, hvoraf imidlertid de fleste er flyttet til andre Pladser særlig nordpaa. Stedet byder dog ikke helt daarlige Betingelser for en dygtig Fanger, idet der kan drives udbytterig Jagt baade paa wfox’er, Hvid- hvaler og lejlighedsvis Bjorne. Tasiussak danner med Bopladserne Savfiorfik og Erkordlek sydfor, og Nu- tarmiut, Ikerasärssuk, Satox, Как, Agpalisiorfik, Kitsorsax, Ituvssälik, Iker- miut og Igdlulik nordfor en Kommune, der hører til 12. Landsraadskreds. Kommunekassens Regnskab se Side 469. Handelen forestaas af en dansk Udstedsbestyrer, der som Medhjelp har en indfodt Bodker. For Aaret 1915—16 blev for Distriktet indhandlet folgende Produkter: Karakter | Antal | Værdi | Кг. | Qre Sel- og Hvidfiskespæk .......... | 565 Tdr. 5198 48 Hyalrosspekiyn ож ок | | | HATeNE rte LR PAR ETES I eo 415 | aia Bjarneskinde en u ER | 10 Ste || 380 00 Ræveskind, blaa .... une: N =e ae vide: ae me ER ER Be u ie 00 Kispmydsskind, en nl: I" le 13 50 Бека Зое ee. | 14 - | 9 10 ao", еее AS eat US. | 2599 - | 1156 65 Narhvaltandee em er | 1495 kg | 448 | 50 Diner rec TRES ce bone en) MN Gor les yer de NE ee RE RR | | | 8414 | 88 UPERNIVIK DISTRIKT 501 Udhandlingen var i samme Tidsrum folgende: Proviant og Urtekram (derunder Kaffe og Kaffina Kr. 2080,00) Kr. 6094,98 IManutaktunrvaneracseer ie cere e Re cient cite cee asec BEDES, - 2383,06 Isenkram, Trevarer.' Værktøj Olen... Me CRT re - 852,98 Skydere и en in RERO - 975,03 ODA eee TN О HEE pm ttn ea Dee SOLENS dir tm ae = L 1190,76 [Bis о HOE ae ARE En Set LS DO PR ONE - 135,90 INTERVALL RR er eis ie - 559,28 Та... . Kr.’ 12191599 Af offentlige Bygninger findes: Bolig for Udstedsbestyreren, Butik (med Proviantbod), Spækhus (med Proviantloft), Bodkerverksted (og Kulhus), Krudthus, Kirke (med Skolelokale). Bestyrerboligen er et nyt Hus, opfort paa en nuværende Plads i 1906 af Brædder og med Spaantag. Boligen er udvendig beklædt med Tagpap, der er sorttjæret ligesom alle de øvrige Bygninger ved Udstedet med Undtagelse af Kirken. Huset ег godt 8 X5!/2 m, indeholder 2 gode Stuer, et temmeligt lille Kok- ken, et lille Gæsteværelse og Entré i et lille tilbygget Bislag. Huset er lunt og nemt at opvarme, hvortil ogsaa bidrager, at det ligger skærmet mod de koldeste Vinde, hvorved Udsigten ganske vist ogsaa bliver saare begrænset. Butikken med tilhørende Proviantbod er en 9 x 5'/2 m stor Bygning, op- fort 1906 af Brædder med papdækket Tag. Huset er allerede meget daarligt, da det er mindre vel afstivet, og Materialerne, der for storste Delen er taget fra en ældre Bygning, er gamle. Spækhus og Proviantloft ligger som Butikken nede ved Havnen. Det er ligesom Butikken og det folgende Hus bygget hovedsageligt af gamle Materialer, - af Brædder med halvt paptækket, halvt spaantækket Tag. Mod Vest er der bygget et Halvtag ud, hvorunder der er Plads til Spækfadene. Vandet fra en ligeoverfor liggende So siver, da Grunden er meget lav, om Foraaret i Tobrudstiden ind un- der Huset. Bodkerværkstedet med Kulhus, bygget ligeledes i 1906 af Brædder og med Paptag, ligger i Flugt med Spækhuset. Ogsaa det gor et faldefærdigt Indtryk. Krudthuset, et mindre Stenhus med Spaantag, ligger et godt Stykke oppe paa Fjældene Nord for Handelens øvrige Bygninger. Tasiussaks Kirke er en anselig Træbygning med Spaantag, opført 1909. Længderetningen er Nord—Syd. Mod Syd findes et Taarn med et mindre Spir; i Taarnet findes Kirkeklokken ophængt. Kirken er rodmalet med hvide Vindues- rammer, og er den eneste Bygning ved Udstedet, der ikke er sorttjæret og som liver lidt op i alt det morke. Indvendig er Bygningen adskilt i det egentlige Kirkerum og Skolelokalet. Stoleværket i Kirken bestaar af 8 Kirkestole; i det nordostre Hjorne lige op til Koret findes Prædikestolen, og ved den modsatte Væg det ny Harmonium. Alteret er af malet Tre. Kirkerummet gor med sine lyse Farver et hyggeligt Ind- tryk i Modsetning til de fleste andre Kirker og Kapeller i Distriktet. 502 UPERNIVIK DISTRIKT Neden for Kirken ud mod Vandet findes et dansk-gronlandsk Hus af Type III, der oprindelig er bygget af Udstedsbestyreren til Enkesæde, men 1918 er solgt til Stationen Thule til Oplagsskur for Varer og Beboelse for tilrejsende Kap- York-Eskimoer. Huset har 2 Værelser og et Bislag. Bopladsen Savfiorfik ligger ved Sydsiden af Tasiussak Gen paa en lille © lidt Ost for den = brugte Slædevej fra Tasiussak sydpaa. Her fandtes 1918 kun 2 Huse med 2 Familier. Det ene Hus er meget lille og daarligt, af Type I uden Kakkelovn, medens det andet er storre, rummeligere og træbeklædt; her findes ogsaa en Kakkelovn. Stedet er ikke noget godt Fangst- sted, men Fangerne er heller ikke synderlig driftige eller dygtige, hvorfor Bebo- erne tit sulter i den daarlige Fangsttid. Her fanges næsten udelukkende Ringsæl, men dog ogsaa enkelte Remmeseler om Foraaret og som Regel et Par Hvid- hvaler om Efteraaret. Af Erhvervsmidler haves ved Stedet 3 Kajakker og 3 Rifler, 1 Slade med Hunde, 25 Isgarn, 2 Hajsnorer og 1 Telt. Ingen af Beboerne ejer Konebaad, saa at de er ret stationere. Her fandtes 1918 16 Mennesker, hvoraf 2 gifte Mænd og 2 gifte Kvinder; 2 Kvinder og 2 unge Mænd var over 12 Aar; endvidere var der 7 Drenge og 1 Pige. Bopladsen Erkordlek er en udpræget Yderplads med fugtigt, blæsende Klima og uhyre spar- som Vegetation. Stedet ligger kun godt en Snes km fra Tasiussak, men da Vejen dertil ofte er spærret, fordi Isen herude lægger sig senere og bryder før, er der lange Tider, hvor man ingen Forbindelse har med Handelsstedet. Her findes 8 Huse, hvoraf kun de 4 kan regnes til Type II, medens de andre er overordentlig primitive. I alle Huse findes Tarmskindsruder, og ingen af dem er forsynet med Kakkelovn. Beboerne stiller saaledes ikke store Fordringer til deres Boliger trods Stedets udsatte Beliggenhed, ja ét Hus er endog kun knap 2'/2X1!/2 m indvendigt Maal med en »Loftshojde« paa knap 11/2 m; kun ved Bo- pladsen Nutårmiut findes et Hus, der er mindre og daarligere end dette. Der fandtes 1918 47 Mennesker, hvoraf 28 af Mandkøn og 19 af Kvindekøn. 9 Mænd og 9 Kvinder var gifte; endvidere var der 9 Mandfolk over 12 Aar og 10 Drenge samt 3 Piger over 12 Aar og 7 Pigebørn. Af Erhvervsmidler fandtes 15 Kajakker og 15 Rifler, 7 Slæder med Hunde, 66 Isgarn og 8 Hajsnører. 3 af Familierne havde Konebaade og de samme hver et Telt. Tillige havde en Familie et Fangsthus paa en endnu mere yderlig Ø. Befolkningen er i det hele driftig og fanger godt. Det tidligt aabne Vand og den høje Søgang bevirker, at Beboerne er dygtigere og dristigere Kajakroere end de fleste andre Steder i Distriktet. Hovederhvervet er Fangst af Ringsæl og Rem- UPERNIVIK DISTRIKT 503 mesæl. Baade under Foraars- og Efteraarstrækket af Hvid- og Narhval fanges ikke saa faa af disse. I de morke, kolde Dage i November fanges tillige en Del Hvalrosser, der her ved Ydergerne soger paa Land for at hvile, og om Vinteren skydes som Regel 1 eller 2 Bjorne. Selfangst 1 Garn spiller en underordnet Rolle. Folkene her horer til de mindst »kultiverede« i hele Distriktet, og Oplys- ningen staar uhyre lavt; flere Mennesker end ved noget andet Sted i Distriktet har ikke Anelse om, hvad deres Efternavn er. Bornene undervises af en Fanger, der herved fortjener nogle faa Kroner maanedlig. Bopladsen Ikerasarssuk ligger godt en Snes km Nordvest for Tasiussak. Den har indtil for nogle Aar siden haft en Butik. Beboerne er imidlertid flyttede andetsteds hen; i 1918 fandtes kun 4 Familier med 18 Mennesker ved Stedet, og af dem agtede et Par af Familierne at flytte nordpaa. Af de 18 Mennesker var 7 af Mandkon og 11 af Kvindekon; 4 Mend og 4 Kvinder var gifte. Desuden var der 1 ung Mand og 2 Piger over 12 Aar samt 2 Drenge og 5 Piger. Der fandtes 1918 4 Huse, hvoraf de 3 af Type IL, et af Type I. I 2 af Husene fandtes Tarmskindsrude, medens de andre 2 havde Glasvindue og begge var forsynede med Kakkelovn. Som Rest af fordums Herlighed findes endnu et mindre Kapel opfort af Brædder; dette tjener tillige som Skolelokale for de faa Born, der har en seminarie- uddannet Lærer til at undervise sig. Stedet ligger paa en lille ©, der er adskilt fra Nutärmiut Øen ved et meget smalt Sund, hvorigennem der altid gaar en saa rivende Strom, at Sundet selv i den strengeste Kulde aldrig er tillagt. Ved dette Sund, der tillige danner en ud- merket Havn, laa tidligere Handelens Huse, hvoraf Grunden endnu ses. Ved Bopladsen fandtes 6 Kajakker og 6 Rifler, 5 Slæder med Hunde, 30 Is- garn og 3 Hajsnorer. En af Fangerne har Hvidfiskegarn, det eneste der findes Nord for Tasiussak. Samme Mand ejer desuden 1 Konebaad og 1 Telt, halvt af Skind og halvt af Stovt. Bopladsen Nutarmiut ligger ca. 1 km Vest for Ikerasärssuk paa en større ©. Det er en forholdsvis ny Boplads, idet Beboerne boede et Par km vestligere paa samme Ø ved Itiv- dliarssuk, der imidlertid nu er fuldstændig forladt. Ved Itivdliarssuk fandtes i sin Tid en Butik, der forsynedes fra Tasiussak. Ved Nutärmiut fandtes 1918 33 Beboere; af de 13 Mandfolk var 4 gifte, 1 Enkemand, 4 over og 4 under 12 Aar. Af de 20 af Kvindekon var 4 gifte, 2 En- ker, 6 over og 8 under 12 Aar. Befolkningen boede i 5 Huse deraf 1 stort og rummeligt med Komfur, og 2 Fag Vinduer, samt 2 andre, men mindre, af Type Ii, hvorimod 2 er af Type I. I 2 Huse findes Kakkelovn; kun 1 har Tarmskindsrude. 504 UPERNIVIK DISTRIKT Der fandtes 10 Kajakker og 9 Rifler samt 6 Slæder med Hunde, 5 havde Hajsnore, 2 hver 1 Konebaad og 3 Skindtelte. Beboerne er flittige, gennemgaaende dygtige Fangere og forholdsvis vel- situerede. Der fanges mest Ringsæl, men ogsaa en Del store Seler, baade Klapmyds og Remmesæl, Klapmyds mest fra Kajak, efter at Beboerne er flyttet ud fra Vinterbopladsen og ligger i Telt, mest ude paa Vestsiden af Øen i Nærheden af den gamle Boplads Itivdliarssuk. Ogsaa Hvidhvaler fanges der en Del af fra Kajak. Af Ederfugle skydes mange, idet de ruger 1 forholdsvis Nærhed af Bopladsen ude paa nogle af de yderste Ger. Bopladsen Satok ligger 15 km Ost for ovennævnte Pladser og ca. 20 km ret Nord for Tasiussak. For Tiden ligger Husene samlede paa én ©, men for nogle Aar siden boede man tillige paa et Par andre af de smaa flade Øer. Her fandtes 1918 5 Huse, alle af Type II og med Glasrude. I 2 af Husene var Kakkelovne. Folketallet var 34, 14 af Mandkon og 20 af Kvindekon. 4 Mænd og 4 Kvin- der var gifte, 2 Enker, 5 Mandfolk over og 5 under 12 Aar samt 5 unge Piger over 12 Aar og 9 under. Ialt fandtes af Erhvervsredskaber: 7 Kajakker og 7 Rifler, 6 Slæder med Hunde, ca. 40 Isgarn og 6 Hajsnorer. 2 havde Skindtelte, 3 nojedes med Stovt- telte, men kun 2 havde Konebaad. Befolkningen er gennemgaaende flittig og fanger jævnt godt hele Aaret. Om Sommeren flytter alle i Telt og bor rundt omkring ved Fjordens Bredder for Fangstens Skyld; imens udluftes Husene som andre Steder, hvor man flytter ud 1 Telt. Her fanges som Regel flere Hvidhvaler end ved andre af de tidligere nævnte Pladser, idet et Hovedtræk gaar lige forbi Næsset, hvorpaa Bopladsen ligger, og her vilde uden Tvivl vere udmerkede Betingelser for Garnfangst. En seminarieuddannet Kateket underviser Bornene. Den almindelige Slædeve] gaar fra Sätok til op mod Forbjerget МК og der- - fra for det meste over Kavdlunât itivdlia, en ret kort og som Regel ikke særlig be- sværlig Landkorsel, til Bugten mellem denne © og Tugtokortök. Her drejer Spo- ret mod Ost hen mod nok en Landkorsel, der er markeret med en mindre Varde, i Neerheden af hvilken Landkorsel den for et Par Aar siden nedlagde Boplads Sarfak ligger. I gunstige Isaar er det muligt at kore Ost om Øen Kavdlunât paa Havisen lige til Sarfak eller højest over en lille Landkorsel Sarfaup itivdlia; ved Sarfak er Isen, som antydet i Navnet, ofte stromskaaret. Fra Sarfak sætter Sporet lige over Gieseckes Isfjord til Bopladsen Kük. Noget for man naar ud til Midten af Fjorden, ses Kap Shackleton med sin brunrode, massive, imponerende Masse UPERNIVIK DISTRIKT 505 liggende som en Prop i Gieseckes Isfjords Munding samt, flankerende Horne Sunds Ostbred, Agpalisiorfik Fjældets kegleformede Top. Afstanden fra Satox til Kûk er omtrent 30 km, deraf ca. 8 over Isfjorden. Bopladsen Kuk ligger paa den sydlige lave Del af en temmelig høj Ø ved en lille Vig, der danner en god Havn for mindre Baade. Som Navnet antyder, findes her en Ely, og denne lober endogsaa hele Vinteren, saa Beboerne altid har klart friskt Vand uden at behove at smelte Is af de Isfjælde, der i store Mængder driver lige forbi fra Bræerne i Bunden af Fjorden. Kak er et godt Fangststed, hvor der foruden de almindelige Sæler kan fanges forholdsvis mange Hvid- og Narhvaler samt en Del Klapmyds og Remmesæl. Befolkningen bestod 1918 af 16 Mandfolk og 26 af Kvindekon. Af Mandfol- kene var 4 gifte, 1 Enkemand, 7 over og 4 under 12 Aar. Af Kvinderne var 4 gifte, 6 Enker, 6 over og 11 under 12 Aar. De boede i 4 Huse, deraf kun 1 af Type II og forsynet med Kakkelovn, Resten af Type I og uden Kakkelovn. I alle Husene fandtes Tarmskindsrude. Af Erhvervsmidler fandtes 4 Kajakker, 4 Rifler, 3 Sleder med Hunde, 6 Hajsnorer og 28 Sælgarn samt 2 Konebaade og 2 Telte. Folkene her er som alle andre Nord for Tasiussak Teltboere om Sommeren og ligger paa Fangst rundt omkring ved Fjordens Kyster. Om Sommeren samles en Mengde Æg ved Agparssuit og særlig ved Kipako, en af Lomvier rigt beboet © paa Tugtokortöks Nordside. En enkelt Familie plejer at ligge i Telt ved den nu nedlagte Boplads Mérnox, der ligger paa samme Ø som Kük 6—7 km nordligere, og som en lang Tid var den nordligst beboede Plads i dansk Gronland. Bopladsen Agpalisiorfik ligger paa Nordsiden af Fjorden og ved den østlige Bred af Horne Sund. Den er oprettet for et Par Aar siden af Beboerne af det nedlagte Sarfak, hvor- fra de overlevende Beboere flyttede, efter at storste Delen var omkomne af en Flodbolge, der skyldtes et stort Isfjelds Kalvning i umiddelbar Nerhed af Bo- pladsen. Ved Agpalisiorfik findes 2 Huse, 1 af Type II og 1 af Type I, i begge Huse findes Glasvindue, men i ingen af dem Kakkelovn. Befolkningen bestod i 1918 af 9 af Mandkon og 10 af Kvindekon. Af Mand- folkene var 3 gifte, 1 Enkemand, 1 over og 4 under 12 Aar. Af Kvindekonnet var 3 gifte, 1 Enke, 3 over samt 3 under 12 Aar. 3 havde Kajak, 3 Rifler og 2 Slade med Hunde. Kun 1 havde Konebaad, men 2 Telt. Tillige var der 15 Isgarn ved Stedet og 3 Hajsnorer. Stedet er ikke nogen særlig god Fangstplads, men Beboerne er jævnt flittige og driftige, saa at de sjældent lider Nod. Her fanges altid om Efteraaret en Del 506 UPERNIVIK DISTRIKT Hvid- og Narhvaler, og hele Aaret fanges Ringsæl. Om Sommeren samles end- videre en Del Lomviæg fra det kun 7 km borte liggende Agparssuit (Kap Shack- leton). i Slædevejen gaar nu fra Agpalisiorfik nordpaa langs Kutdlikorssuits Vest- side, tværs over Mundingen af en Bugt, der skærer sig dybt ind i Landet og lige mod Vestsiden af en langstrakt Ø, Kitsorsak, over hvis lave Klipper hæver sig Fjældet Sugar loaf (gr. Umänak), efter hvilket hele den store Bugt mellem Kutdlikorssuit i Syd og Nordre Nügssuak i Nord har faaet Navn. Kitsorsak Øen er smal paa Midten, saa smal, at Søen paa sine Steder i haardt Vejr næsten kan slaa over til den anden Side, og de store Isfjælde, der paa Grund af den store Dybde i den søndre Bugt kan gaa meget nær ind under Land, ved deres Kalvning undertiden kan naa at kaste Isstykker over i den nordre Bugt. Her, men udenfor Rækkevidde af Sø og Isfjælde, ligger Bopladsen Kitsorsak, nyoprettet for et Par Aar siden, men Landet bærer talrige Vidnesbyrd om Bebo- else i ældre Tider i Form af Hustomter, Teltringe og gamle sammenfaldne Kød- grave, stammende fra Tiden før den store Koppeepidemi i første Trediedel af forrige Aarhundrede, der bortrev saa mange Mennesker, at alle Bopladser Nor- den for Tasiussak blev forladte, indtil nu i de senere Åar de voksende Fødsels- overskud tvinger nogle, og de bedre Jagtbetingelser lokker andre til at søge nordpaa. Kitsorsak havde 1918 2 Huse deraf 1 af Type II ca. 6 x 61/5 m og godt 2 m højt, forsynet med Komfur og et stort Glasvindue, indvendig malet og velholdt, det andet af Type I og med Tarmskindsrude. Her boede 11 Mennesker deraf 1 Ægtepar. Tillige fandtes 1 voksen ugift - Fanger, 1 Enke, 5 Kvinder over 12 Aar og 2 Drenge. Af Erhvervsredskaber fandtes 3 Kajakker, 4 Rifler, 1 Haglbosse, 2 Slæder med Hunde, 20 Isgarn, 2 Hajsnører; endvidere 2 Telte og 1 Konebaad. Her som ved den folgende Boplads spiller åtok-Jagten langt den største Rolle, idet Isen bliver liggende i Bugten til langt hen paa Sommeren, og der tillige findes mange Sæler. Om Efteraaret fanges fra Kajak en Del af de smaa Hvaler, særlig Narhval. Om Foraaret samler Beboerne endvidere mange Ederfugleæg og -dun sammen med Ituvssålik'erne ude ved Kitsigsorssuit. Om Vinteren faas her som Regel nogle Bjørne, omend ikke i umiddelbar Nærhed af Bopladsen, men bl. a. ude ved Øerne Vest for Agparssuit. Da man har gode velfodrede Hunde, de bedste Nord for Tasiussak, kan Strejftog efter Bjørn strække sig videnom og ofte spænde over flere Dage. I det hele er Manden her vel nok den dygtigste Fanger i Uper- nivik Distrikt, og i hans Forraadsskur og Kødgrave findes altid Mad nok til Men- nesker og Dyr, Spæk til Lamperne og Tørv til Komfuret. Her bruges endnu Mos UPERNIVIK DISTRIKT 507 til Lampevæge, medens man næsten alle andre Steder bruger Stovt eller andet vævet Stof. 22 km Nord herfor ligger Bopladsen Ituvssälik med 5 Huse, hvoraf de 3 er af Type II, de 2 af Type I. Husene af Type II er forsynede med Glasvindue, og det ene har Komfur. Her bor 30 Mennesker, hvoraf 4 Par er gifte, 3 unge Mend over 12 Aar og 3 Enker, Resten unge Piger og Born. Der fandtes ved Stedet 8 Kajakker og 10 Rifler, 8 Slæder med Hunde, ca. 40 Isgarn, 5 Hajsnorer, 1 Konebaad og 6 Telte. Teltenes Antal viser, at alle ligger i Telt om Sommeren. Medens der er aabent Vand, færdes de da gerne rundt til de bedste Fangststeder eller til Handelsstedet, hvorhen man som Regel kommer mindst 2 Gange hver Sommer. Fangstdyrene er som andre Steder her nordpaa, og Beboerne er altid velfor- synede med Kod og Spek. De sidste 2 Bopladser ligger i Ryders Bugt mellem Nordre Nügssuak og Holms @. Sledevejen gaar tværs over Nigssuak Halvøen gennem en Dalsænk- ning og munder ud i Ryders Bugt tet Øst for Vintergerne, der om Sommeren altid er beboet af mindst 1 Familie. Midt i Bugten ligger de smaa flade Øer Uper- naviärssuk, hvor der findes rigt befolkede Ederfuglerugepladser. Bopladsen Ikermiut ligger længst ude, men dog saa langt inde i Bugten, at der ikke naar nogen Vind eller videre Sø ind. Her findes i en lille Bugt en fortræffelig Havn, der ganske vist ikke er isfri ret længe, idet Isen først bryder op i Juli og lægger sig igen 1 Begyndelsen af Oktober. Ved Stedet fandtes 1918 2 Huse, begge af Type I med Tarmskindsrude og uden Kakkelovn. Her boede 13 Mennesker: 7 af Mandkøn og 6 af Kvindekøn. 2 Mænd og 2 Kvinder var gift, 2 var unge Mænd og 3 unge Piger over 12 Aar, samt 3 Drenge og 1 Pige. Der fandtes 3 Kajakker og 3 Rifler, 3 Slæder med Hunde, 17 Isgarn, 1 Kone- baad og 2 Skindtelte. Bopladsen Igdlulik ligger ca. 8 km længere østpaa. Her fandtes 1918 14 Mennesker, 7 af hvert Køn, deraf 2 gifte Mænd og 2 gifte Kvinder, 1 Enke og 1 ung Pige samt 5 Drenge og 3 Piger. De boede i 2 Huse, begge af Type I, daarlige og usunde Boliger, med kun det allernødvendigste Træværk. 508 UPERNIVIK DISTRIKT Beboerne er imidlertid velforsynede med gode Redskaber og ejer 2 Kone- baade og 2 Skindtelte. Begge Bopladsers Befolkning fører om Sommeren en omflakkende Tilværelse ; om Sommeren i August Maaned ligger nogle af dem paa Laksefangst ved en Elv i Bunden af Kangerdluarssuk Fjorden ved Nügssuak Halvoens Nordside, Dette er det nordligste Sted i Dansk Gronland, hvor der findes Laksorred. Om Vinteren drager Mendene ofte paa ugelange Ture efter Bjorne ind i Alison Bugten eller lengere op 1 Melville Bugten op mod den sydligste Eskimo- boplads, Kap Seddon, med hvis Beboere der i det hele er livlig Kommunikation om Vinteren. Uden for Ikermiut paa Gen Inugsulik, paa hvis hojeste Top Ryder har rejst en Varde, findes et Hus for rejsende, »Bjorneborg«. Huset er bygget 1907 af Planker og er 3 x 3'/2 m stort. Det benyttes som Til- flugtssted for Polareskimoerne og som Sommerhus af Beboerne fra Ikermiut, og er folgelig ikke særlig rent. Uden for Huset findes en malet Stang, der er synlig i lang Afstand og tjener som Mærke. Norden for Holms Ø i Bunden af Melville Bugten findes paa Øen »Devils thumb« mellem selve »Tommelfingeren« og det vestlige, ca. 600 m høje Fjæld, en overordentlig frodig Dal, hvor Beboerne af de nordlige Bopladser undertiden ligger i Telt om Sommeren. Fra Toppen af Fjældet ser man hele den sydlige Del af Melvillebugten ligge for sig, Indlandsisen i Øst, og mod Nord lavt, jævnt skraanende Land, endende i Havet, undtagen hvor en Fjældmasse sætter sin brede Ryg imod. I Nord skim- tes Cap Seddons (Tugtuligssuak's) Fjælde, en Del af Polareskimoernes Land. H. BRYDER. HISTORIE Distriktet. Hvorvidt dette nogensinde har været beboet af de gamle Nord- boer, er uvist og for Tiden ikke til at afgøre. At det har været kendt af dem, er sikkert nok. 1824 fandt nemlig Gron- lænderen »PELIMUT« (0: Filemon) en Runesten paa Øen Kingigtorssuak, ca. 20 km Nord for Kolonistedet (S. 424). Stenen laa i eller ved den største af tre temmelig sammenfaldne Varder, der var opført paa Øens højeste Top. Den bragtes til Køben- havn af W. GRAAH og overgaves til Nationalmusæet, hvorfra den senere er for- svunden. Men forinden blev den tegnet, beskrevet og tydet bl. а. af Rask, lige- som der eksisterer en Kopi af den. Den med Sikkerhed læselige Del af dens Indskrift, der sidst er omhandlet af Етумов Jonsson (Grl. Selsk. Aarsskr. 1914) lyder saaledes: Erlingr Sigvatssonr ok Bjarne Pördarson ok Enridi Oddsson laugardaginn fyrir gagndag hlödu varda UPERNIVIK DISTRIKT 509 de(ssa) . . . . 0: Erling Sigvatssön og Bjarne Tordssön og Enride Oddssön opførte Lordagen for Gagndagen (9: 25. April) disse Varder. Runerne menes at være fra Tiden omkr. 1300. Af dette Fund ses to Ting, nemlig 1) at der har været Nordboer 1 Distriktet og 2) at de har overvintret der, thi saa tidligt som for den 25. April har de ikke kunnet komme hertil fra deres Hjemsteder i Sydgronland. De har uden Tvivl opholdt sig der paa Fangsttogt, og det er vel rimeligt at antage, at dette regel- messigt har veret Tilfældet baade for og senere, og at ligeledes Overvintring oftere har fundet Sted, undertiden frivilligt, undertiden ogsaa paa Grund af Skibsforlis. Herpaa tyder ogsaa et lokalt Sagn (meddelt af Pastor Rossen i Grl. Selsk. Aarsskr. 1915) om et eskimoisk Overfald paa en Flok Nordboere, hvoraf kun enkelte undkom, deriblandt et Ægtepar, som flygtede til et Fjeld nogle Mil Syd for Upernivik, hvor de steg op og blev til Sten. Stedet kaldes endnu Kavdlunärssuit 9: De store Nordboer; Figurerne ses derimod ikke mere. Mis- sioner KRAGH meddeler 1825, at da var kun den ene tilbage. Om en fast Beboelse foreligger derimod ingen Vidnesbyrd, ligesom en saa- dan i sig selv er meget lidet sandsynlig, da der ingen Betingelser findes for Kveeg- avl. Ganske vist findes der forskellige Steder i Distriktet, saaledes netop paa en af Øerne, Inugs uk (8.435), i Neerheden af Kingigtorssuak og i Mundingen af Umi- arfik Fjorden lige Nord for Svartenhuk, Hustomter og Ruiner, som af Gron- lænderne paastaas at være ikke-eskimoiske, og som af Pastor Rossen formodes at skrive sig fra Nordboerne, idet han endog vil have dem tydet som Sommer- pladsen Krökstjardarheidi. Men da Stederne endnu ikke har været Genstand for sagkyndig Undersogelse, maa Sagen indtil videre staa hen som tvivlsom; saa meget mere som Tomterne ved Umiarfık af PETER FREUCHEN (Grl. Selsk. Aarsskr. 1919) erklæres for at være af eskimoisk Type, og de paa Inugsuk mulig- vis kan stamme fra Hollenderne (se nedenfor). Og hvis det endelig skulde vise sig, at enkelte Ruiner i Distriktet stammer fra Nordboerne, har det formodentlig kun været Overvintringshytter. Efter Nordboerne blev Englænderne de forste, der besejlede disse Kyster, idet WILLIAM Barrın 1616 naaede helt op til den 78. Breddegrad. Han døbte Arkipelaget omkring Upernivik Women Islands (se 8. 435). Denne Besejling fik dog ingen praktiske Folger. Derimod drev Hollænderne, der allerede 1635 naaede herop, navnlig fra sidste Halvdel af samme Aarhundrede til Stadighed baade Hvalfangst og Handel med Befolkningen. Om deres Besejling af Distriktet bærer Navnene Vrouwen Eylande og Zwarten Hoek (»det mørke Forbjerg«) Vidne, ligesom det er sandsynligt, at baade Navnet Umiarfik (Skibbrudstedet) og den af Pastor Rossen konstaterede Bebyggelse paa Inugsuk refererer sig til hollandske Hvalfangere. De paa sidst- nævnte Sted formodede Lokaliteter, Spækbod og Tranbrænderi, og navnlig Fundet af Ege-Tondestaver gor dette næsten til Vished. Hollændernes Hvalfangst og Handel i Distriktet vedvarede ind i Kolonisationstiden og aflostes derpaa af 510 UPERNIVIK DISTRIKT engelske og skotske Hvalfangeres, som strakte sig langt ind 1 det 19. Aarhundrede, ja delvis lige op til Nutiden. Hvad den danske Kolonisation angaar, er dette Distrikt det mest om- tumlede af alle i Gronland. Indtil langt ind i Kolonisationstiden næredes der ingen Tanker om at udstrække den hertil. Distriktet var ukendt Land baade for Egederne og deres Eftertid. Initiativet til at kolonisere det udgik fra Grønland, fra en af de mest kendte af de gamle Pionerer. 1768 resolverede Handelsdirek- tionen at »konsentere 1 Købmand С. С. Datacers Projekt at opsøge længere om de Nord et bekvemt Sted for der at opsætte en ny Koloni«. Planen reali- seredes Aaret efter, idet Assistent ANDREAS Bruun *°/s 1769 rejste fra Riten- benk med Koloniskibet nordefter, 5. Juli ankom »til den anden af de storste og sydligste Øer (2: Kexertarssuak, Sondre Uperniviks ©) af de saakaldte Frauen Eilande, ungefær 8 Mil Nord for Svartenhuk«, og herfra undersøgte Omegnen for at finde »en bekvem Plads«. »Kangersueitsiak« (0: Prøvens ©) vragedes, da Havnen ikke var god, derimod fandt man en saadan ved »Ekalumes (9: Exaluit paa Ingnerit-Halvoens Nordside). Her opfortes »det afbundne Vaan-Hus« og senere 3 Jordhuse: Bryggers, Bodkeri og Spekhus. Etablissementet dobtes »Colonie-Rosenkrantz« Men da Distriktets Ind- byggere alle boede nordenfor, de nærmeste paa Kangerssuatsiak, var Bruun fra forste Ferd klar over, at den endelige Koloni ikke kunde ligge her, gik samme Efteraar paa Rekognoscering nordefter og traf »omtrent 16 Mile Norden for Eka- lume .. . imellem mange andre en stor ©, kaldet Opernavik« Da her fandtes Havn, Vand, Torv og Ler, og da »den meste Deel af disse Hojders Gronlændere opholder sig nogenledes i Nærværelsen, baade Sommer og Vinter«, valgtes den straks til endelig Koloniplads. Aaret efter aflostes han af DALAGER, men vendte 1771 tilbage og flyttede Kolonien til Upernivik, hvor der 8. August 1772 holdtes Rejsegilde: »Festmaaltid, Kanonskud og Betragtninger over Koloniens haabefulde Fremtid« Det første Kolonisted nedlagdes, men figurerer endnu 1785 i enkelte Kort under Navn af »Recognosceringshytten«. De gode Forhaabninger gik imidlertid ikke i Opfyldelse. Der herskede be- standig Sygdom, især blandt de Danske, af hvilke mange dode, og Befolkningen synes ikke at have kunnet taale Butikkens Nærhed. 1788 onskede Direktionen Besked om 1) hvorvidt der sundhedsmæssigt kunde gores noget for Evropæerne, 2) hvorvidt det vil kunde lykkes at overvinde Befolkningens Dorskhed og faa Kolonien til at bære sig samt 3) hvorvidt det kunde tænkes, at Gronlænderne ved eventuel Nedlæggelse vilde flytte til »den i alle Henseender fordelagtigere Koloni Omenak«. Købmand Encuetraadede til at flytte Kolonien »sydpaa til det Sted hvor Recog- nosceringshytten har staaet« fremfor at nedlegge den. Dalager mente, at der var for megen Sne, hvorfor man hellere maatte flytte den ind til Fastlandet, hvor der var gode Erhvervsforhold, hyppigt klart Vejr og godt Klima. Nedlæggelsen fraraadede han bestemt og onskede sig blot 20 Aar yngre, for selv at tage Affære. UPERNIVIK DISTRIKT 911 Direktionen besluttede dog (18/5 1789), at den skulde nedlægges, især fordi man havde Haab om, at de »gode Grønlændere« i Distriktet vilde flytte sydpaa, og »de slettere« blive nødt til at følge med. Kolonien nedlagdes da 1790, men da kun et Mindretal flyttede til Ümänaxs Distrikt og de fleste af disse endog snart drog tilbage igen, blev Spørgsmaalet om Genoptagelse snart brændende, 1 hvert Fald for Landsdelens Inspektør, som baade vilde sikre Handelen Produk- terne derfra, og have sat Bom for den Snighandels-Kanal, som Distriktet nu frembød. Efter uden Held at have forsøgt paa at faa Distriktet inddraget under Umånak, lod Inspektøren derfor allerede 1793 et Skib gaa derop under Paaskud af at hente de efterladte Materialier, men i Virkeligheden for at drive Handel. Denne gav godt Udbytte, og da Befolkningen udtalte Ønsket om, at »de Danske atter vilde komme derop for at overvintre, fordi Englænderne snød og bestjal dem«, dristede han sig allerede samme Aar til et Forslag, ikke om Genoprettelse af Kolonien, men om Anlæggelse af »et Forsog« med en Formand (»ung, stærk, grønlandsk talende, redelig«) og et Par Mand, hvortil »et stort velindrettet grønlandsk Hus« vilde være tilstrækkeligt. Forsøget kunde lægges under Umånak, som Rifkol under Egedesminde. Da Direktionen ikke vilde gaa ind herpaa, etablerede Inspektøren en aarlig Besejling af Distriktet med Godhavns Jagt, under Ledelse af Oberassistent STEEN fra Kronprinsens Ejland, og da disse Togter gav stedse bedre Udbytte (1794 1346 rd., 1795 2741 rd. — foruden ialt ca. 2000 rd. for Hvaltran), tillodes endelig 1796 Oprettelsen af et Forsøg, som henlagdes under Godhavn indtil 1805, da det atter blev selvstændigt Kolonidistrikt. 1799 paatænktes det ganske vist at gøre . Nügssuak til Koloni med Upernivik som »Anlæg«, men det realiseredes ikke. Under Krigen med England 1807—14 var det ikke muligt at opretholde Distriktet. Direktionen ansaa allerede 1810 Uperniviks Stilling for værst af alle i Landet, og gav Inspektøren frie Hænder med Hensyn til eventuel Nedlæggelse. De sidste Danske forlod Distriktet 1814 — »under Udbrud af en heftig Koppe- epidemi« —, og under de daarlige Konjunkturer efter Krigen var Genoprettelse ikke at tænke paa foreløbig. Fra 1817 foretoges der imidlertid atter Handelstogter til Distriktet fra God- havn, men disse gav nu kun tarveligt Udbytte, da Englænderne altid kom først. Da de tillige »fordærvede Befolkningen med stærke Drikke«, omgikkes man med Planer om Anbringelse af »nogle faa Udliggere i Distriktet«. 1823 genoprettedes Handelen i Distriktet som et Udsted under Godhavn. Missionær HøNNE, som samme Aar kom hjem fra Holsteinsborg, tilbød at gaa til Upernivik som Missionær og Købmand samtidigt, og da hans Betingelser var rimelige, indlod Direktionen sig i Forhandling derom, men Missionskollegiet vilde ikke være med til at udsende ham. Endelig 1826 blev Distriktet atter selvstændigt. Kolonidistrikt, og har bestandig været det siden. Missionen i Distriktet optoges 1779. Den første Missionær, OLAVER GUND- LØGSEN DAHL, virkede trofast og med megen Energi, men uagtet han var Islænder 512 UPERNIVIK DISTRIKT og en kraftig Natur, maatte han efter 8 Aars Forlob vende hjem med odelagt Helbred og døde snart efter, saa at Uperniviks Mission kostede sin Grundlægger Livet. Ved Koloniens Nedleggelse var der over 80 dobte og 14 Katekumener i Distriktet. En Del af de dobte flyttede bort, men endnu 1803 var der ca. 50 tilbage, som var ganske overladt til sig selv, da det trods stadige Forslag og For- sog fra de andre nordgronlandske Missionærers Side hverken lykkedes paany at faa oprettet en Mission i Distriktet eller at faa en indfodt Kateket til at lade sig ansætte deroppe. Først 1825 gennemførtes det sidste ved Missionær Kracus Anstrengelser, men Kateketen holdt kun ud i 2 Aar, og først 1833 optoges Mis- sionen paany ved C. C. ØSTERGAARD, og nu havde den stadig Fremgang. Men skønt de sidste Hedninger døbtes lidt over Midten af forrige Aarhundrede, har det paa mange Maader kunnet mærkes lige til Nutiden, at Distriktet er den sidst kristnede Del af Grønland. Rester af Hedenskabet kan endnu findes paa afsides Pladser, Overtroen florerer mere end noget andet Sted i Grønland, og Betragt- ningen af Kristendommen som en Forsikringsanstalt mod Tilværelsens onde Magter og af dens Skikke, og de til Gudsdyrkelsen henhørende Ting som Amu- letter og Fetischer er endnu ret almindelig. Kulbrydning i større Stil har aldrig fundet Sted i Upernivik Distrikt. Allerede de første Kolonister fandt Kul paa Ingnerit-Halvøen og gjorde Brug af dem, men da Kolonien flyttedes til Upernivik, blev Afstanden for stor, hvorfor Kolonien en Aarrække forsynedes fra Umånak og ellers hjemmefra. 1826 under- søgtes Kullejerne atter, men da de var vanskeligt tilgængelige, og Kullene ikke særlig gode, opgav man at udnytte dem. Grafitbrydning fandt Sted paa Langøen udenfor Upernivik i 1840erne af et engelsk Selskab. I dette Aarhundrede er Lejerne igen undersøgte. Hvalfangst dreves kun lejlighedsvis under Koloniens første Bestaaen. Ved dens Genoprettelse 1796 ansattes der imidlertid en Hvalfangerformand, og 1805 oprettedes ved Prøven et »Hvalfangstforsøg« med 5 Slupper med Tilbehør. Fang- sten slog dog oftest helt fejl, og Udbyttet var aldrig stort, 1798 73 Td. Spæk og 918 Barder, 1802 henholdsvis 40 og 504. Og da Grønlænderne var uvante dermed og derfor vanskelige at arbejde med, saaledes flere Gange forlod en fanget Hval »paa skammelig Maade«, gav det Direktionen Anledning til den Udtalelse, at det maaske var bedre at opgive Hvalfangsten til Fordel for Garnfangsten, da det i Længden nok var den bedste Økonomi ikke at indføre Hvalfangst i et hermed ukendt Distrikt, da dens Følger ikke altid var heldige for Befolkningen. Ikke desto mindre indrettede man atter Hvalfangst ved Prøven 1827, men med lige saa ringe Resultat, hvorefter den endeligt opgaves. Garnfangst. Allerede i Vinteren 1773 udsatte ANDREAS BRUUN Isgarn til Sælfangst »for at vise Grønlænderne Brugen deraf, som var dem ganske ukendt«. _ Der fangedes i Vinterens Lob 27 Sæler, og under Koloniens første Bestaaen drev efterhaanden alle Danske, ogsaa Missionæren, Garnfangst i stor Stil, uden at det dog lykkedes at faa Grønlænderne med. Der oprettedes ogsaa »Garnforsøg« ved Prøven. Ved Genoptagelsen 1796 baseredes Handelen for en stor Del paa UPERNIVIK DISTRIKT 513 Garnfangst, som dreves systematisk baade ved Hovedstedet og efterhaanden ogsaa ved flere af Udpladserne. 1809 maatte der endog udfærdiges et Reglement angaaende Brugen af Garnsteder i Distriktet, fordi de mange Brugere ikke kunde enes om dem. Men endnu dengang var det væsentligst Danske og fast ansatte indfodte, der drev Fangsten; forst efter Distriktets endelige Optagelse udbredtes denne efterhaanden til Befolkningen som Helhed. Distriktets Befolkning var fra Kolonisationens Begyndelse til langt hen 1 Tiden ret faatallig og spredt boende. Bruun opgjorde den Febr. 1770 til 1 alt 14 Huse med 91 Erhververe. Ifølge Datacers Mandtalsliste for »det nordre Distrikt af Frouen Ejlænder saaledes som de befandtes 1 Aaret 17714 var der 66 Familiefædre og i alt 380 Personer, hvoraf 140 Fangere. 1805 opgives Folke- tallet til 449, 1850 til 450. I Bruuns Tid 1769—75 var folgende Pladser beboede: Kangerssuatsiak (Preven), Arnarigsok, Naujat, Kingigtox, Upernaviärssuk, Uigordlek, hvor der fandtes »et Vildmandshus med to Fag Vinduer« Nord herfor fandtes endnu tre Huse, »det nordligste saa langt borte som jeg havde kort fra Kolonien (9: Rekog- nosceringshytten), hvilket jeg holder for 28 Mik. Den første ordinære Mandtals- liste (1798) opgiver følgende Bopladser: Upernivik (86 Beboere), Igdlanguak, 18 Mil Syd for Kolonien (54), Ikerasak, 7 Mil Syd (23), Kaersorssuak (23), Aug- pilagtox (19), Naujait, 5 Mil Nord for Kolonien (45), Tärtox, 7 Mil Nord for Kolo- nien (28), Tugssâk, 10 Mil Nord (44), Pagutsax, 16 Mil Nord (48) og Uigordlex, 30 Mil Nord (33). Af Befolkningen er 103 »Forhververe«, deraf 40 »gode«. 1806 opgives paa samme Maade: Upernivik (5 Huse, 81 Beboere), Proven (3 og 64), Nungarütek, 6 Mil Syd for Proven (1 og 6), Inuitdlissox, 3 Mil Syd for Proven (1 og 5), Igdlorssuak, 4 Mil Syd for Proven (1 og 9), Igdlinguaxk (1 og 14), Naujat (1 og 30), Augpilagtok (1 og 21), Savêrnek, 5 Mil Syd for Upernivik (1 og 19), Uigordlek (2 og 53), Pätit, 12 Mil Nord for Upernivik (1 og 19) og Тазшззак (2 og 43). Endelig 1850: Upernivik (89 Indbyggere), Kingigtok (36), Катапек (23), Inugsuk (26), Augpilagtox (45), Arpik (14), Proven (82), Savêrner (19), Angmaussak (11), Sando (43), Kivssäk (32) og Ikerasak (26). Distriktets Befolkning har fra den ældste Tid været berygtet for Udyder. De var uvillige til at yde de forste Kolonister Hjælp, men selv krævede de vidt- gaaende Understøttelse. 1786 stod der 1 3—4 Mils Afstand fra Kolonien en Mengde Gronlændere, »som er uduelige og snylter paa de Danske«. Endnu 1799 klages der over »almindelig Dorskhed og Ligegyldighed« hos dem. — Allerede Bruun klager over gentagne Tyverier. Da han paa en Togterejse paatalte et saadant, stimlede ca. 60 Mennesker med Knive i Hænderne sammen om ham og hans Folk. Der skete dog intet; »da de havde staaet en halv Times Tid og set den ene paa den anden, gik enhver til sit Gentagne Gange, endog saa sent som 1 1826, skete der Indbrud i Handelens Huse, og undertiden maatte den danske Besæt- ning mandeligt værge for dens Ejendele. Der klagedes ligeledes bestandig over, at der blev stjaalet Sælhunde og Hvidhvaler af Garnene, ligesom Mord paa »Hekse« Dansk Grønland. I. 33 514 UPERNIVIK DISTRIKT og gamle hyppigt fandt Sted, lige til henimod Midten af forrige Aarhundrede. Det bestemtes derfor, at i de Premieuddelinger, som fra ca. 1800 fandt Sted til de dygtige Fangere under Inspektorens Besog (1807 foretoges den paa Inspek- torens Vegne af Mineralogen GIESECKE), maatte ingen, der udgav sig for »Hekse- mester«, tage Del, og det indskærpedes bestandig Distriktets Befolkning, at »disse Bedragere og Anstiftere af flere Ulykker blandt deres Landsmend« ikke kunde nyde nogen »Godheds Bevisning« af de Danske. Og endnu 1827 udtalte Direk- tionen, at Befolkningen »synes ikke at veere kommen synderlig vidt ud af den fuldkomne Vildheds Tilstand«, idet der stadig fandt »vidtgaaende Uordener« Sted iblandt dem. 1807 undersogtes Distriktet af Mineralogen GIESECKE, 1835—36 af Bota- nikeren VAHL, og i Somrene 1848 og 1849 af Rink; 1886—87 kortlagdes det af С. Вурев. Adskillige udenlandske Ekspeditioner har anlobet det; den bekendte Ishavsfarer CARL PETERSEN, der som Tolk ledsagede Pearry 1850, Kane 1853 og Mac Chntock 1857—-59, var ansat her 1 mange Aar som Formand og Udsteds- bestyrer. Kolonien Upernivik (Upernavik), der altsaa oprettedes 1772, bestod 1789 af folgende Bygninger: Kolonihus, Stokverk, med Kokken, 2 Stuer til Kobmanden, 1 til Assistenten og 1 til Mandskabet, Kontor og »Krambod« paa Loftet. Spæk- hus, Bindingsverk. Provianthus, Materialhus og Bryghus, alle af Torv og Sten. Missionshus af Bindingsværk, Kokken, Stue og Kammer. Det sidste var ube- boeligt, saa at Missionæren flere Aar havde maattet flytte i grønlandsk Hus om Vinteren. Derfor var et nyt under Opførelse; det var kun 91/, x 8!/, Alen stort. Koloniens »Mellemaar« fastsattes 1783 til 110 Tønder Tran, 150 Ræve-, 910 Sel-, 10 Bjorne- og 5 Rensskind, 40 kg Ederdun, 10 Narhvals- og 5 Hvalrostænder. Aaret efter belob Produktionen sig til 237 Tonder Spek, 36 Ræveskind, 1293 Sæl- og 21 Bjorneskind, 376 kg Ederdun, 2 Narhvals- og 8 Hvalrostænder. Mandskabet bestod 1789 af Købmand, Assistent, Bødker, Tømrer, Koloni- og Missionskok samt 4 Matroser. De led bestandigt af Skørbug, der til Tider bortrev dem som Fluer. Af Bestyrerne under Koloniens første Bestaaen døde ikke færre end 5, ligeledes flere af Assistenterne, og de fleste af de andre kom derfra som Invalider eller mærkede for Livet. Flere Danske begik Selvmord, saaledes den gamle Assistent LYNGBYE, som bandt sig fast til et Sælgarn, puttede sig ned gennem Hullet i Isen og druknede sig; saaledes fandtes han af Garnets Ejermand, Missionskokken. Direktionen ansatte 1787 en Kirurg som Åssistent. Skønt han var »stærk af Helbred«, bukkede han under inden et Aars Forløb. Til- sidst var Missionær LASSEN eneste overordnede ved Stedet og maatte tage Af- fære som Kolonibestyrer, hvorfor han belønnedes af Direktionen med »et Par Sølv Taffel Stager«. Derefter nedlagdes Kolonien. Ved Genoptagelsen 1796 anlagdes den desuagtet paa samme Plads, skønt der var Planer oppe om at lægge den et andet Sted. Indtil 1802 bestod dens Bygninger kun af Jordhuse. Det er derfor forstaaeligt, at dens Bestyrer, Assi- UPERNIVIK DISTRIKT 515 stent BRANDT, uden Tilladelse forlod den et Aar, hvorved han paadrog sig Inspek- torens Unaade. Efter at den 1805 paany var indrettet som fuldstændig Koloni, bestod Bygningerne af Stokværks-Vaaningshus, Bindingsverks-Spekhus samt Smedie. Mandskabet bestod af: Kobmand, Assistent, Baadsmand, Bodker, Tom- rer, 1 Matros og 1 Kok. Efter 1808 kom der under Krigen intet Skib til Kolonien. 1811 opsendtes Godhavns Jagt for at afhente Kobmanden og 3 af Folkene. De tilbageblivende formanedes til »indbyrdes Samdregtighed og fornuftig og venlig Omgzengelse med Gronlenderne«, og disse til ikke at stille Fordringer til de Danske, hvis Forraad var saa ringe. Da det Aaret efter endnu ikke var muligt at yde Kolonien Und- sætning, sendtes Jagten atter afsted for at hente Resten af Folkene, men naaede paa Grund af daarlige Vejrforhold kun til Svartenhuk. Der bragtes derfor lidt Proviant derop fra Umänak paa Sleder i Løbet af Vinteren 1813, og om Som- meren afhentedes endnu 3 Danske, som vidnede, at »adskillige Gronlændere havde hjulpet dem med Føde i deres foregaaende Nod og Trang Formanden STEEN- HOLDT blev ene tilbage med sin gronlandske Familie, men holdt ikke ud mere end et Aar. Efter Koloniens endelige Genoprettelse steg Produktionen ret hurtigt. Rink angiver 1850 dens Gennemsnit til: 868 Tønder Spek, 4840 Sæl-, 29 Bjorne- og 942 Ræveskind samt 50 à 100 kg Ederdun og tilfojer, at den »med Tiden maaske vil blive den mest indbringende i Gronland«. Udstederne. Ved Proven anstilledes, som ovenfor omtalt, et »Garnforsog allerede under Koloniens forste Bestaaen. Forsoget genoprettedes 1800, idet der bosattes en dansk Mand med nogle Handelsvarer og Remedier, især til Isgarns- fangst. 1805 bestod Bygningerne af et Jordhus med Trætag og »en paneleret Afdeling til Underassistenten«, et dito til Materialier og et dito med to Afdelinger til Proviant og Varer samt Brygning. Produktionen udgjorde 1806: 83 Tonder Spek, 3 Bjorneskind og 170 Hvalbarder. 1825 besattes Proven paany med 3 Mand for at afværge »skadelig Sammenhobning« med Kolonien. Siden den Tid har An- lægget været konstant. 1850 var det den mest produktive Plads i Distriktet. — Ved Kingigtox oprettedes 1802 et »Garnforsog«, som hver Vinter lededes af en dansk Kolonist. Det nedlagdes under Krigen, men 1850 var Pladsen paany Udsted, Rink siger: »den nordligste Handelsplads i Gronland«. — 1805 anbragtes en Blandings- familie ved »Abletok« (9: Augpilagtor), hvor der allerede 1799 boede en Del Gronlendere; der leveredes dem et Aabentvandsgarn til Hvidhvalfangst, nogle Isgarn samt en Del Jernbaandstonder. Ogsaa dette Forsog ophorte under Krigen, men var 1850 atter Udsted og bestyredes af en dansk Udligger. Ved Tasiussak anbragtes ligeledes 1805 et Par Kolonister, som skulde drive baade Handel og Garnfangst. 1808 stod her et Jordhus med Tretag til Beboelse og et dito til Pro- viant, Materialier og Produkter. 1811 var dette Sted Genstand for et heldigvis enestaaende Overfald, idet en engelsk Hvalfangerbesætning »velbevæbnede med Flinter og Huggerter«, under Kaptajnens Ledelse opbrod Husene og røvede og 516 UPERNIVIK DISTRIKT bortforte alle deriværende Produkter, nemlig 145 Tonder Spek, 3 »Enhjornings- horn« og en Mængde Ræveskind og Sælskind. Ved sin Bortgang truede han med paa lignende Vis at hjemsoge baade Upernivik og Ümänax, hvilket dog ikke skete. Det maa dog tilfojes, at da Inspektoren nedlagde Indsigelse herimod overfor den engelske Regering, straffedes Kaptajnen med at miste sin Bestalling, og de rovede Produkter godtgjordes. Men Tasiussak var odelagt som Udsted, og var endnu 1850 ikke genoprettet. Bestyrere af Kolonien Upernivik. A. Bruun 1769—70; C. C. Dalager 1770—71; A. Bruun 1771—75; J. A. Willumsen 1775, N. D. Muus 1775—78; J. Arnkiel (?) 1778—80; N.D. Muus 1780—82; О. Krabbe 1782—83; H. Е. Gloersen 1783—84; J. P. Fleischer 1784—85; C. T. Lidemark 1785—86; C. A. Enghel 1786—89;. (Miss. R, F. Lassen 1789); L. A. Nørregaard 1789—90. A. A. Sandgreen 1796—97; R. J. Brandt 1797—1803; (Spækskærer Rasm. Nielsen 1803—04); R. J. Brandt 1804—05; J. Winding 1805—09; F. F. Rosbach 1809—11; (N. L. Steenholdt 1811—14). (H. Christiansen 1824—26); G. Jacobsen 1826—28; C. A. Stephensen 1829; (H. Christiansen 1829—30); S. M. Cortzen 1830—38; W. C. Hansen 1838—40; P. G. L. Bolbroe 1840—43; R. Møldrup 1843—46; K. G. Fleischer 1846—58; C. N. Rudolph 1858—74; J. K. N. Thygesen 1874—78; N. C. Elberg 1878—84; C. C. Fencker 1884—90; H. V. H. Beyer 1890—92; A. P. Olsen 1892—96; H. P. Kraul 1896—1910; C. F. Harries 1910—14; A. M. Vinterberg 1914—18; E. An- dersen 1918—19; A. Bistrup 1919— Bestyrere af Anlæget Prøven. H. Christiansen 1836—58; K. G. Fleischer 1858—59; H. F. A. Hansen 1859—60; J. H. Ingemann 1860—61; C. A. F. Bolbroe - 1861—65; L. F. Mathiesen 1865—68; J. H. M. Morch 1868—70; N. L. Elberg 1870—74; A. F. L. Moldrup 1874—77; J. P. C. Fleischer 1877—80; V. Moller 1880—85; H. V. H. Beyer 1885—87; C. F. Myhre 1887—91; A. P. Olsen 1891—92; J. С. Evensen 1892—93; C. A. Nielsen 1893—98; C. Е. Harries 1898—1902; K. F. H. A. Fencker 1902—04; E. Andersen 1904—05; K. F. H. A. Fencker 1905—06; J. Е. О. Mathiesen 1906—07; Е. Andersen 1907—08; К. Е. H. A. Fencker 1908—11; А. М. Vinterberg 1911—12; С. Е. С. Lembcke-Otto 1912—-14; Н. Olrik 1914; J. L. Nielsen 1914—19; О. Е. Olsen 1919—20; У. Hatting 1920—21. Præster. O. G. Dahl 1779—87; R. F. Lassen 1787—90; C. C. Ostergaard 1833—41; C. F. A. Christophersen 1841—46; L. A. Mossin 1846—50; J. M. P. Kragh 1850—58; M. C. J. Anthon 1858—66; T. Sorensen 1866—68; P. C. Jensen 1869—74; 5. C. Т. 8. Morch 1874-81; К. P. Kristensen 1881—86; В. С. Т. В. Mørch 1887—1908; К. Balle 1905—10; К. J. P. Chemnitz 1910—13; В. С. T. S. Merch 1913—14; Н. С. Rossen 1914—17; К. К. P. Heilmann 1917— Læger. J. P. Gerhardt 1787—88. H. J. Bryder 1915—19; Spodsbjerg 1919—20. H. OsTERMANN. wer Ube eee ST -R'PKUT INDLEDNING ED Thule Distriktet forstaar man ikke blot de nærmeste Kyster Nord og Sonden for selve Kap York, men ogsaa hele det Omraade, hvor Landets Born, Polareskimoerne, har deres udstrakte og rige Jagtmarker; herunder kommer hele Strækningen fra Holms ©, Grænsen for de danske Monopolrettigheder, og op til Humboldt Breen, Eskimoernes normale Nordgrense. Thule Distrikt, der ligesom alle andre Distrikter har faaet Navn efter den i samme liggende Koloni eller Missionsstation, kaldes ogsaa Kap York Distrikt. Naar denne sidste Betegnelse har faaet Navnshævd for hele den vældige Stræk- ning fra 74°30’ og op til 79° п. Br., skyldes det den Omstændighed, at Кар York, som endnu ikke staar under nogen Stats Overhojhed, lige siden 1818 har veret det bedst kendte Anlobssted baade for Hvalfangere og Skibseks- peditioner. Strækningen indtil Kap Alexander er opdaget af engelske Polarfa- rere, Kysten herfra og videre nordpaa af Amerikanere, men da Landet laa i bar- ske, hojarktiske og utilgængelige Egne, nøgent og fattigt, langt uden for Alfarve}, syntes det uden Betydning for civiliserede Nationer og har derfor hidtil statsret- ligt staaet herrelost hen som et terra nullius. Den eneste Nation, der tidligere havde Interesser at hævde her, var England, dengang da betydelige Hvalfangerflaader sogte over til Jones Sound og Lanca- ster Sound; thi Skibene havde Fordel af at anlobe Kysterne inden for det saa- kaldte North Water mellem Kap York og Kap Alexander. Men siden 1911, da al Hvalfangst ad denne Rute ophorte, bortfalder denne Tilknytning. En lignende Interessebasis kunde maaske gores gældende af Amerika i den næsten tyveaarige Periode fra 1892 og til 1909, da amerikanske Nordpolsekspe- ditioner under Robert Peary havde fast Station heroppe. Men nu, da Nordpolen er naaet, synes Amerikanerne ikke længer at have særlige Opgaver her. Det var sikkert ogsaa 1 Erkendelse heraf, at Amerika ved Overtagelsen af de dansk-vest- indiske Øer gav Danmark Tilsagn om at ville legge sin Stemme i Vegtskaalen for, at hele Gronland kom under dansk Overhojhed. Thi Danmark er i Virkelig- heden det eneste Land, hvem disse Territorier med Rette kan interessere. Som Kolonisatorer af Gronlands Befolkning har vi et naturligt og moralsk Krav paa at faa alle Landets indfodte ind under et ansvarligt og ensartet Styre. Det maa jo nu erindres, at det moderne Syn paa Retten til et Lands Overherredomme baseres 518 THULE DISTRIKT og begrundes i rent praktiske Forhold, og man betragter ikke længer den gammel- dags »Tagen i Besiddelse« af Egne, som man siden overlader til sig selv, som eneste afgorende. Man erobrer nu Lande af Gronlands Art gennem civilisatorisk Arbejde, og med den Ret, dette giver, maa vi Danske se Fremtiden i Mode med berettiget Haab om, at vort internationalt anerkendte statsretlige Omraade engang maa komme til at strække sig saa langt mod Nord, at de nordgronlandske Polareski- moer ogsaa maa komme ind under samme Riges Ansvar som deres Stammebrodre i det ovrige Gronland baade paa Vest- og Ostkysten. Realisationen af denne Tanke er allerede forberedt i Praksis; 1 1909 oprette- des paa privat Initiativ en dansk Missionsstation i Distriktet og Aaret efter Sta- tionen Thule. I over 10 Aar har nu Dannebrog vajet over det Arbejde, der af Danske er gjort heroppe 1 Landet nærmest Nordpolen. For at lette Oversigten behandles Stoffet 1 folgende Afsnit: 1) Melville Bugten, 2) Kap York — Kap Alexander, 3) Etah (ita)— Hum- boldt Bræen og 4) Befolkningen. DISTRIKTS BESKRIVELSE Melville Bugten. Historie. Den forste, der passerede Melville Bugten, var William Baffin paa sin berømte Rejse i 1616. Men da han allerede et Stykke forbi Devils Thumb gik til Sos for ikke at se Land igen for ved Kap Duddley Digges, ca. 75 km Nord- vest for Kap York, skulde hele den egentlige Melville Bugt forblive ukortlagt, ind- - til Тонх Rossi1818 fulgte Kysten fra Devils Thumb og gav os den første Kortskitse. Strengt taget er det kun Strækningen mellem 75°12’ n. Br. og 76° п. Br., altsaa Strekningen mellem Red Head og Kap York, som Ross gav Navnet Melville Bugten efter den daværende Chef for det engelske Admiralitet. Dog forekommer det mig i de sidste Aar at vere blevet Praksis at kalde Kysten helt nede fra Holms Ø og op til Kap York for Melville Bugten. Skont Melville Bugtens Opdagelse saaledes maa henfores til Baffins Rejse 1 1616, var det dog forst efter Ross’ Rejse, at den fik Betydning for Skibsfarten og Hvalfangsten i hele sin Udstrækning; thi Baffins Beretninger om de ypperlige fishing grounds langt nordpaa maatte først bekræftes af en anden, for de blev troet, og hans Ferd op til 79° n. Br. havde veret saa utrolig og dristigt gennemfort, at der maatte hengaa over 200 Aar, for andre Polarfarere turde tage hans Rute op 1 hele dens Udstrækning. Hvalfangerne nojedes derfor 1 Begyndelsen med at gaa til Egnen om Devils Thumb, hvor de gennem flere Generationer havde rigelig Fangst. Og det har ikke været saa ganske faa Skibe, der fristede Lykken heroppe i Isen. Paa Ross’ Rejse 1 1818 var der ikke færre end: 45 store Sejlere, der fulgte i hans Kolvand omtrent op til Red Head. Det er i det hele taget meget betydelige Flaader, der samlede har jaget 1 disse Egne, og gamle Beretninger melder om, at der har været Foraar, hvor indtil 60Skibe kunde ligge samlede uden for Nügssuak THULE DISTRIKT 519 ved Ümänak Fjordens Munding for at vente paa Passage gennem Resterne at Kystens Vinteris. De gamle Hvalfangere plejede at besejle Melville Bugten paa den Tid, da Vinter- isen endnu laa fast langs Kysten i en Bredde af 60—300 km. Paa den Tid har den sammenskruede Pakis ude i Baffins Bugten forlængst revet sig los 1 store Flager og driver nu frem og tilbage for de skiftende Vinde. Dette gor, at der altid med Nor- den- eller Fralandsvind mellem Pakisen og Vinterisen danner sig en bred Rende af aabent Vand, der gaar fra Holms Ø nordover til Kap York langs med Smaagerne, dog ofte afbrudt af Spærringer med tværgaaende Flager. Hvalfangerne passerede i Reglen Upernivik i Slutningen af Maj for at sætte over Melville Bugten 1 Juni. Man gik da stadig langs med den faste Is, og saafremt en pludselig Storm ude fra Vest eller Sydvest begyndte at skrue Baffins Bugtens lose Isflager ind mod Vinter- isen, gjaldt det om hurtigt at soge Dekning i en Ishavn. Ikke for intet var Mel- ville Bugten frygtet som Farvand, thi selv de storste Skibe knuses, naar de kommer ind i Skruningerne, og Vinden opstaar hastigt og uden Varsel. 1819 blev ikke mindre end fjorten Hvalfangere skruet ned paa denne Maade, 1 1821 elleve, 1 1822 syv og i 1830 nitten. Clemens R. Markham giver i sin Bog: The treshold of the unknown region, hvorfra ovennævnte Tal er taget, følgende Skildring af Besej- lingen 1830: Den 19. Juni drev en stærk Storm af SSV. Masser af Is ind i Melville Bugten og klemte hele Flaaden ind mod Vinterisen, omtrent 40 miles Syd for Kap York. Om Aftenen tog Stormen til igen, og Isskruningerne begyndte at hobe sig oven paa hinanden, en stor Isskodse veltede ind over de ulyksalige Skibe, og Folgerne heraf var ubeskrivelige. I Lobet af et Kvarter blev adskillige stolte Skibe forvand- let til Vragstumper. Med oredovende Brag rev Isen Skibssiderne op, Master faldt i alle Retninger. Store Skibe blev klemt flade og kastet med Bredsiden ind mod Isen. Besætningen havde lige akkurat Tid til at springe ned paa Isen. Men her maa man ikke glemme, at der kun er ringe, for ikke at sige slet ingen Fare for at miste Livet i Melville Bugten. De skibbrudne sogte Tilflugt hos deres mere hel- dige Kammerater, thi det var lykkedes flere Skibe at hugge sig dybe Dokke ind i Vinterisen. Selv om en enkelt Hvalfanger forulykker, uden at noget andet Skib er i Sigte, kan de sikkert og nemt bjærge sig i Baade ned til de danske Kolonier. Da den her skildrede Katastrofe indtraf, var der over 1000 Mand, der maatte slaa Lejr paa Isen, og der udfoldede sig det muntreste Liv i Teltbyen, for Jack havde faaet Ferie, og den Sommer blev lenge husket som »det Aar, hvor det store Baf- finsmarked blev atholdt«. Da de Tider kom, hvor de gamle Sejlskibe blev aflost af Dampere, blev Fa- ren ved at besejle Melville Bugten naturligvis i høj Grad forringet, thi man kunde nu dels i stille Vejr forcere sig frem gennem Isen, dels kunde man ogsaa langt hur- tigere end for søge sig passende Tilflugtssteder under optrekkende Uvejr. Men snart var der ikke mere Hval paa de gamle Fangststeder, og efter Midten af forrige Aarhundrede blev Melville Bugten kun benyttet som en Vej nordover, da Skotterne nu sogte over til Jones Sound og Lancaster Sound, hvor de mest 520 THULE DISTRIKT indbringende Hvalfangststeder nu findes. Indtil de seneste Tider anlob disse Hvalfangere paa Udrejsen baade Kap York og Saunders 9, hvor de tiltuskede sig Skind af Blaaræv og Bjorn hos de indfodte, der var lige saa interesserede i Han- delen som Hvalfangerne, der skaffede dem Træ, Vaaben og Værktøj. Da Hvalfan- gerne som Regel kom samtidig med det arktiske Foraar i Slutningen af Juni, gav Eskimoerne dem Navnet upernagdlit о: »De, der har Foraaret med sig«. I de sidste Aar er imidlertid Hvalfangsten fuldstændig ophort. Skibene, der kom med store Besætninger paa 60 Mand, krævede saa store Omkostninger, at de forskellige Selskaber, der drev Fangsten særlig fra Dundee, Peterhead og Aberdeen, tilsidst opgav Bedriften, da Skibene Gang paa Gang havde foretaget den lange Rejse uden Resultat. De sidste Hvalfangere, Brodrene Adams med Skibene »Morning« og »Diana«, søgte forgæves Fangst i 1911. Faa Strækninger langs Grønlands Kyst har i den Grad været fast Rutevej som Melville Bugten. Det var ikke blot Hvalfangerne, der kom her, men ogsaa de mange Ekspeditioner, der under Kampen for Nordvestpassagen og Nordpolen skulde nordover, har gennem et helt Aarhundrede maattet lægge deres Rute her. Men desuagtet er det dog først i de allerseneste Aar, at denne interessante Strækning paa ca. 500 km er blevet tilfredsstillende kortlagt. Indtil 1892 eksisterede der kun Ross” gamle Kort fra 1818 med ganske en- kelte Forbedringer, foretagne af Hvalfangere, men da disse i Reglen passerede i lang Afstand fra Land, var deres Maalinger og Pejlinger ikke altid paalidelige. I 1892 foretog Nordmanden Eyvinp ASTRUP som Medlem af en af Pearys Ekspeditio- ner en hastig Slædeekskursion sydover fra Kap York, kun ledsaget af Eskimoen Kulutånguak. Det var oprindelig Astrups Mening at kore helt ned til Upernivik Distrikt, men allerede ved Thom Øen bestemte han sig til at vende om, og det lykkedes ham derfor kun i nogen Grad at forbedre Kystkonturerne fra Kap York til Kap Seddon. : I 1903 passerede MyLius-ERICHSEN som Leder af Den Danske literære Gron- landsekspedition Melville Bugten, der her for første Gang berejstes med Slæde i hele sin Udstrækning. Ekspeditionens kartografiske Resultat kunde dog ikke blive af nogen større Grundighed, da det af Hensyn til andre Opgaver var dens Formaal at naa frem til Mennesker saa hurtigt som muligt. Det, der imidlertid gør denne Ekspedition banebrydende i denne Sammenhæng, er den Omstændighed, at Slædefarten mellem Upernivik Norddistrikt og Kap York genaabnedes. Vel vidste man, at hele denne Kyst havde været Vandringsvej til det sydlige Grøn- land for de fra Amerika kommende Eskimoer, men Ruten var gaaet 1 Glemme. Alt, hvad man kendte til Isforholdene i Melville Bugten, havde man fra de skotske Hvalfangere, og da disse altid passerede den, naar Isen var i Opløsning og Drift, mente man, at Isen næppe var farbar for Slæder. Det viste sig imidlertid, at her var et Islæg, ypperligt egnet for Hundekørsel, og der er da heller ikke siden 1903 gaaet noget Aar, uden at Slæder har haft Forbindelse mellem Polareskimoerne og Upernivikernes Distrikt. Imidlertid blev Melville Bugten ikke Maal for nogen Ekspedition før 11916—17, THULE DISTRIKT 521 da den besogtes af den 2. Thuleekspedition. Under denne blev dens egentlige og afsluttende Kortlægning foretaget af Geologen LauGE Косн. Samtidig foretog jeg en Undersøgelse af de tidligere Beboelsesforhold, hvorunder det lykkedes at konstatere Husruiner paa næsten alle de Steder, hvor Naturforholdene gjorde det muligt for Eskimoerne at opføre Vinterhuse. Geografisk Beskrivelse. Hele Melville Bugten er en Skærgaard med overor- dentlig lidt Kystland, idet Indlandsisen de allerfleste Steder gaar helt ned til " Havet. Skærgaarden dannes næsten udelukkende af smaa, lave Gnejsøer, dog med enkelte højere Partier, oftest bestaaende af uomdannede sure Eruptiver som f. Eks. Devils Thumb,.Wandels Land, Melville Monument, Bryants Ø og den ejen- dommelige Sorte Fjældvæg, der findes ved Kap Melville. Længe før den literære Ekspedition gennemrejste Melville Bugten, er Polareskimoerne paa deres Bjørne- jagter kommen saa langt sydpaa, at de allerede fra gammel Tid har haft Navne paa de mere fremtrædende Partier. Holms Ø kendes saaledes under Navnet: Kiatagssuak. Lige Nord herfor forefindes en Del nøgne Gnejsholme, der som en Barrikade følger selve Kystens Hovedlinie. Alle disse lave og ret ensformige Øer bærer Vidnesbyrd om tidligere Bebyggelse; overalt hvor man kommer i Land, finder man gamle Husruiner, hvoraf de mest kendte findes paa Ryders, Blochs, Amdrups og Gardes Øer. Den berømteste af alle Øerne her er imidlertid Devils Thumb, der har faaet dette Navn af Hvalfangerne, fordi der paa Toppen af Øen rejser sig en vældig Kegle, der fra sin Basis paa 500 Meter rager yderligere 350 Meter i Vejret. Set ude fra Søen ser denne Formation ud som en Kæmpetommel- finger, der ud fra en knyttet Neve strækker sig manende op mod Himlen. Ogsaa Wandels Land umiddelbart inden for DjævelensTommelfinger er et højt, malerisk Fjældland, der navnlig virker imponerende som Baggrund for de udenfor liggende Skærgaardsøer. Endnu er her Landet dominerende i Kystens Profil, selv om Bræarmene stadig bliver hyppigere og hyppigere, men har man passeret Amdrups Ø og faaet Udsigt nordover, faar hele Kysten Karakteren af een stor sammen- hængende Bræ, der kun afbrydes af enkelte mindre Lande. Det kan her bemærkes, at disse vældige Bræer i den sydlige Melville Bugt kun afsætter lave, regelmæssigt dannede Isfjælde, medens de saakaldte »Melville Bugts Fjælde«, de store, ujævnt kløftede Kolosser, der virker saa absolut dominerende blandt alle Grønlands Isfjælde, stammer oppe fra Egnen omkring Bushnan Øen. Lige inden for Amdrups Ø ligger Eskimoernes Tugtulik, det lille Renland, en skaldet og bar Kyststrækning, der gaar lige op i Indlandsisen, men hvor der ikke desto mindre indtil for faa Aar siden har levet Rensdyr. Følger man herfra de store, hvide Bræer, der skønne og blændende staar som en Mur om det Indre af Melville Bugten, passerer man som næste Land Oplandet omkring Kap Seddon, der af Eskimoerne har faaet Navnet Tugtuligssuak eller Store Renland. Forinden ligger dog inde paa selve Randen af Indlandsisen Red Heads dominerende Fjældknold, Eskimoernes Naserssorfik, d. e. Udkigssted. En Række Smaaøer af temmelig ensartet Udseende: Hammers Ø, de Geers 522 THULE DISTRIKT Øer, I. A. D. Jensens Øer, Depotoerne og Balles Ø følger Kysten op i en Afstand af indtil en Snes Kilometer fra Bræranden. Den Indlandsis, der er fulgt paa denne Strækning, har som Hovedgletschere Hayes’ Gletscher i Allison Bugt og Steenstrups Gletscher, af Eskimoerne kaldet Sermerssuak, lige Syd for Kap Seddon. Spredt hen over disse Bræer findes en Del Nunatak’er, af hvilke »Kloftet Nunatak« langt inde i Landet er den ejendommeligste. Den staar her skarp og tvedelt, som en sidste Rest af et Land, der senest overgav sig til Isstrommen, der endnu maa vige til Side for Tindernes skærende Æg. For de slædefarende et ufejlbarligt Kendings- mærke, et Stykke stejl Nunatax-Natur, der ikke ligner noget andet. ; Store Renland er et forholdsvis højt Bjergland, der vel har enkelte ven- lige Dalkløfter, men ingen egentlige Dale; det virker, sammenlignet med Mel- ville Bugtens andre Lande, stort og imponerende, barrikaderet af Bræer til alle Sider. I Aaret 1905 blev det for Polareskimoerne genopdaget af Bjørnejægeren Uisåkavsak og har siden været den eneste faste Boplads Syd for Kap Melville. Her findes ikke mindre end ca. 50 Ruiner af Stenhuse, fordelt paa tre forskellige Steder tæt ved hinanden inde i en lille Fjordvig. Efter alt at dømme har Stedet hævdet sig som en Hovedplads i Melville Bugten under Eskimovandringernes Tid. I alle Køkkenmøddinger findes en Mængde Knogler af Bjørn, Sæl, Hvalros og Narhval, og det er ikke sjældent, at man finder hele Dynger af Narhvalstænder i Ruinerne. I Oplandet fandtes ikke faa Rener, der endog udvandrede til de gan- ske smaa omliggende Øer, hvor de mærkeligt nok syntes at trives fortræffeligt paa disse Øers Vegetation. Desværre fik de kun en kort Levetid efter Opda- gelsen, thi de er nu udryddede gennem de forløbne 10 Aar. Yderst af alle Øer ligger de smaa flade Brownes’ Øer, 40 km skraat ud for Kap Seddon, om For- aaret et yndet Ægsamlingssted for Renlandets Beboere. Medens Store Renland, der er jævnt og afrundet i sine Former, saaledes ikke særtegnes af karakteristiske Fjælde, er dette derimod Tilfældet med den bræsprængte Fjældbarritre, der strækker sig mellem Kap Seddon og Кар Wal- ker, kaldet Nügssuak, d. e. det store Næs. Passerer man et godt Stykke til Søs, ser man en rund Kreds af høje, spidstakkede Fjælde samlet om en fritstaaende Søjle, der virker som et kæmpemæssigt Monument. Disse Fjældpartier staar imidlertid saa isolerede over for den jævne Bræis, der overalt er dominerende, at deres Udseende er yderst forskelligt efter Stedet, hvorfra de ses. Kommer man dem nærmere, er der to af Hovedfjældene, der tegner sig som Kvinde- skikkelser med amaut, og Eskimoerne har derfor givet dem Navnet: Nålu- ngialigssuit о: Kvinderne med Spædbørnene 1 Rygposerne. Nordvest herfor ligger Øen Melville Monument, der set udefra rejser sig som en fritstaaende Støtte lige op af Havet. De realistisk anlagte Eskimoer har givet dem Navnet: Usüssarssuak (den store penislignende). Langt ude til Søs, omtrent 40 km ud for Kap Walker, ligger den isolerede Thom Ø, eskimoisk Kapiarfigssalik. Kapiarfik er et Stykke Træ eller forarbejdet Hvalben med to korte Fødder bag til, en Skrabebænk, hvorpaa man borttager Spækket af Kodsiden af Skindene, Set nordfra ligner Thom Øen en saadan kapi- THULE DISTRIKT 523 arfik og har derfor faaet Navnet: Gen med Skrabebænken. I Hvalfangertiden blev denne ©, som ligger omtrent midtvejs mellem Holms © og Kap Melville, ofte besogt af Skippere, der onskede at faa Oversigt over Isforholdene, og en stor Udkigsvarde paa dens Top er endnu et Minde om disse Tider. Her findes otte eskimoiske Husruiner inde i en lille venlig Vig, og Pladsen bærer 1 ét og alt Præg af at have været et ypperligt Fangststed. Her er Mængder af Sæler paa Isen om Foraaret; om Sommeren er her mange Narhvaler, og saa snart Isen legger sig om Efteraaret, gaar der store Bjornetræk lige her forbi. Sydøst for Thom Øen ligger de smaa lave Sabine Øer (paa eskimoisk Satut, de flade), hvor der lige- ledes findes velbevarede Ruiner. De anlobes af de fleste Sofarende, da det aabne Vand altid gaar ind til dem. Medens Strækningen Holms 0—Kap Seddon som nævnt er én eneste stor Gletscher, kun afbrudt af enkelte smaa Landoer, er Strækningen Kap Seddon— Kap Walker et mere udpræget Kystland, afbrudt af Breer. De vigtigste Lande her er Astrups Kystland og selve Kap Walker Landet, som ses paa lange Af- stande, golde og vindbleste, kun oplivede af Solen, der ene kan faa deres blanke Sider til at straale i Farver. De vigtigste Gletschere er opkaldt efter Nansen og Nordenskiöld. Thom Øen danner en foreløbig Grænse for al tidligere Bebyggelse. Mens man finder Husruiner paa alle Smaaøerne ud for Kap Seddon, træffer man nu ikke Husrester, før man er naaet helt frem til Kap Melville og Bushnan Øen. Dette har til Dels sine Grunde i, at de øvrige Øer er stejle og utilgængelige. Af disse hæver Bryants Ø sig stejlt op af Havet, og det er kun med største Van- skelighed, at man kan klatre et Stykke op og faa Udsigt. Det er et yndet Sted for Bjørne, der ofte lægger sig i Hi her ved de utilgængelige Snedriver. Navnet: Apussaivik, 4. e. Indesneningsstedet, har den faaet, fordi Bjørnejægere fra Kap York engang blev indesneede her og gennem et Par Maaneder ikke kunde ar- bejde sig hjem til Kap York. Under Ventetiden slap Føden op for Kvinderne, og under Forsøg paa at redde sig nordover til andre Bopladser frøs mange af dem injel, saa, at da Mændene endelig kom igen og skulde se efter deres Koner, fandt de kun langs Kysten friske Menneskeknogler, der var afgnavede af Ræve. : Inden for Bryants Ø ligger de to meget karakteristiske Leven- og Balgoni Øer, der kaldes Igssüssarssuit (»de testikkellignende«), ligeledes hoje, utilgængelige Fjældoer. Fra Kap Walker til Kap Melville aftager den egentlige Melville Bugts-Karak- ter gradvis. De forste store Bræer, Kong Oscars og Pearys Gletschere, er endnu typiske med deres mægtige Ismasser i Forhold til de smaa Nunatak’er. Men som man kommer længere vestpaa, tager Landet, i alt Fald set ude fra, mere og mere Magten fra Isen, som maa nojes med Passage gennem smalle Klofter, der synes overladt den godvilligt af Landet. I Virkeligheden er en stor Del af Landet Øer, der ligger og dækker for flere ret dybe Fjorde, opfyldt af siküssax (Havjokel) og med sine stærkt svungne Gnejskonturer minder om et fuldstændigt Alpe- 524 THULE DISTRIKT landskab. Bagud, hvor det er dækket af Bræen, hæver Landet sig og samler $101 Mount Haffner til den højeste Top i Omegnen. Uden at naa frem over Isdækket dominerer denne mægtige Kegle den ganske Melville Bugt og ses milevidt i godt Vejr, medens den under optrekkende Uvejr omkranses af skjulende Skydekker. Hvor meget Land, der i Grunden findes herinde, vides ikke bestemt. Sik- kert er det, at store Skarer Sokonger (mergulus alle) trækker ind over Kysten og forsvinder i det ukendte. Det fortælles, at to gamle Polareskimoer, der vilde soge disse Fugles Ynglesteder, korte ind over Bræranden, men de vendte aldrig tilbage, og Gaaden venter fremdeles paa sin Losning. Nordost for Igssüssarssuit, omtrent ud for den mægtige Brætop Mount Haff- ner, ligger en stor Ogruppe, som de indfødte under ét kalder Kekertat (Øerne). De vigtigste af disse Lande vilde egne sig fortræffeligt til Bebyggelse, men mer- keligt nok er der ikke fundet en eneste Husruin; dette har antagelig sin Grund i, at Sneen længere hen paa Aaret lægger sig saa dybt omkring Øerne, at Fangerne 1 Løbet af Vinteren vilde sne inde, saaledes at alle Fangstchancer ødelagdes, thi Snefaldet bevirker ofte, at hele Omraadet er ufarbart fra Februar til Midten af Juni. | Mod Vest afsluttes den egentlige Melville Bugt af Kap Melville, en stor, stejl, sort Fjældvæg (Ivnalugssuak), der løber ud i lave Nees, adskilt fra hver- andre ved lave Overkorselssteder, der har givet dem Navnet: Navdlortox (det, der er knækket over). Her findes en Del gamle og nye Bebyggelser. Forinden vi er naaet saa langt frem som til Kap Melville, har Kysten imid- lertid mellem Kap Murdoch og Kap Melville trukket sig ind i en stor, dyb Hav- arm med store Gletschere: Morells, Gades og Mohns Gletschere, der navnlig paa Nordvestsiden har en hel anden Karakter end de Landskaber, man er vant til at se i Melville Bugten eller i Grønland overhovedet. Thi bag om Gletscherne gaar her spidstakkede, vilde Fjælde, der danner en overordentlig malerisk Baggrund for Isen, der ikke ulig den antarktiske Isbarriére gaar ned i Bugten med ganske jevnt Fald. Paa Sydvestsiden af den omtalte Indskæring ligger den lille © Agpali- arssuit, der danner den yderste Grænse mod Syd for den lille Sokonges Ruge- steder, i hvert Fald i større Mængder. Selve Kap Melville Landet, der har Form som en ret Vinkel, er mod Nord for- bundet med Hovedlandet ved en ganske smal Tange, der er overskyllet ved Højvande, men tørlagt ved laveste Vande. Ude paa den lave Sydkyst af dette Land ligger ved selve Navdlortok en Del Bopladser, af hvilke flere den Dag i Dag tages i Brug af Folk, der vil ligge nærmest Bjørnejagten i Melville Bugten. En god Dagsrejse til Søs fra Kap Melville ligger en stor Isfjældsbanke, der er et yndet Revier for de driftigste Bjørnejægere, idet de største Bjørne siges at holde til her. Banken, der i sin Tid fastlagdes af Mc. Clintock, kaldes for Korfit, d. e. det Sted, hvor man lader sit Vand, thi det fortælles, at i gamle Dage, da Menneskene heroppe var meget strenge i deres religiøse Vedtægter, var det ikke tilladt Kvinder, der havde aborteret, at lade deres Vand paa Isen, for ikke at for- OU THULE DISTRIKT 52 nerme den store Kvinde, der sender sine Fangstdyr ud til Menneskene. Naar de var paa Rejse, maatte de derfor, naar de var 1 Trang til Vandladning, gaa op paa et Isfjzeld, der dog minder om Landet, hvorfra det stammer. Derfor var denne Istjeldsbanke god for saadanne Kvinder paa Rejse paa Grund af de mange Is- fjælde, der her er samlede. Et Blik paa Kortet viser, at Melville Bugten fra Holms © og i en Bue mod Nordvest begynder som en i det store set ubrudt Kyst uden større Indskeeringer ; det forste virkelige Brud paa Linien har vi i Indskæringen mellem Kap Mur- _ doch og Kap Melville, en Indskæring, vi passende kunde kalde Barrière Bugten. Gaar man imidlertid de sparsomme Landrester nærmere efter, fremgaar det tydeligt, at der ogsaa i den sydlige og midterste Del af Melville Bugten engang har været meget betydelige Fjordkomplekser, som blot nu er begravet i Indlands- isen. Nunatak’erne, der maa betragtes som de sidste Rester af Fjordenes hoj- este Randfjælde, viser overalt Vej. Saaledes har der, blot for at nævne nogle Navne, utvivlsomt veret Fjorde ved Steenstrups Gletscher, Dunira Bugt, Nansens-, Kong Oscars, Pearys, Rinks og Docher Smiths Gletschere. I Barrière Bugten træffer vi paa den forste storre Rest af de forhenværende Indskæringer, og disse fortsættes da tydeligt helt frem til Kap York. Det er i alt Fald absolut givet, at Strekningen Kap Murdoch—Kap York engang har bestaaet af store og dybe Fjordkomplekser, der i deres vilde Skonhed sikkert har overgaaet alt, hvad vi nu kender i Grønland. Herom bærer alle Nunatak’erne rigt Vidnesbyrd, disse Nu- natak’er, der inden for de nuværende Fjordes Bassiner strækker. sig langt ind over Indlandsisen, som de sidste Mærkepæle for det Land, der forsvandt. En af de største og i enhver Henseende interessanteste Indskæringer er den, vi træffer mellem Kap Melville og Akuliarusek. Mundingsfjældene er her mid- delhøje og ikke særlig udprægede, saaledes som det ofte kendes fra andre grøn- landske Fjorde. Længere indad viser Nunatak'erne, at Landet engang har hævet sig indefter for antageligt atter at sænke sig ned til jævnt Land, der dannede Fjordens Bund, saaledes som ved Søndre Strømfjord i Sydgrønland. Denne Bugt, som kaldes Meteorbugten, er bleven verdenskendt derved, at der her er fundet fire store Meteorstene saa tæt ved hinanden, at de antagelig maa stamme fra samme Fald. Allerede Ross fandt de indfødte i Besiddelse af Knive, dannede af nogle store Sten, beliggende paa Meteorite Øen og Ironstone Mount. Det blev gentagne Gange forsøgt at bringe dem hjem, saaledes ogsaa fra dansk Side; men to Ekspeditioner med dette Formaal, Præsten Christoffer- sens og senere C. L. Myhres, var saa rørende og barnlige i hele deres Anlæg, at de løb ud i Sandet. Nordenskiölds Ekspeditionsskib »Sofie« gjorde i 1882 under Nathorst For- .Søg paa at naa frem til dem, men maatte opgive det paa Grund af Isvanskeligheder, Forst da Robert Peary havde faaet Nys om dem, blev der gjort noget alvorligt for at faa dem fort hjem, og efter fire Aars energisk Arbejde med at bane Vej for dem ned til Kysten, faa dem derned og om Bord, lykkedes det ham i 1897 at fore tre til New York, den storste af dem vejede ca. 40 Tons. 526 THULE DISTRIKT I 1914 konstaterede jeg atter en stor Meteorsten, beliggende paa Toppen af Forbjerget Savik, men denne ligger saa ubekvemt, og Isforholdene har i de seneste Aar veret saa uregelmæssige, at den endnu ikke er bragt hjem. I Fjordmundingens Vestside findes to større Øer, den føromtalte Meteorite Ø, eskimoisk Savigssivik, d. e. Stedet med Jernstenene, som er en yndet Boplads for Eskimoerne, da hele Gen ег en syngende Rugeplads for Sokongen. Sonden herfor ligger Bushnan Wen som Vestgrænse for en stor Isfjældsbanke. Polar- eskimoerne regner med, at Melville Bugten eller Kimugseriarssuak, »den store “Sledevej« begynder her; Gens eskimoiske Navn ег Sagdlex, den yderste, og den bestaar ligesom de andre af Melville Bugts Ger af Gnejs. Skont den er gennem- skaaret af en Lokalbræ, der næsten deler Gen i to Dele, virker den dog navnlig ved den gamle Boplads paa Sydvestsiden overordentlig frodig. Ved den østre Ende af Øen findes en stor og meget dyb Fjældhule, der ofte yder den Slæde- rejsende Nattely eller Beskyttelse mod Uvejr. Endnu er der at nævne, at der inde bag Halvoen Savik ligger en efter For- holdene ret stor So, Exaluit (Laksene), hvor der om Efteraaret stikkes ikke saa ganske faa Laks, specielt af Bjornejægere, der rejser forbi. Her inde i Bunden af Meteorbugten findes en af Melville Bugtens mest producerende Breer, Yngvar Nielsens Bree, hvorfra Bushnan Øens Isfjeldsbanke til Stadighed faar frisk Tilforsel af store Isfjzelde. Det sidste af de store Fjordkomplekser i denne Rækkefølge er selve Kap York Bugten, der atter er delt i to store Fjorde, Sidebriksfjorden (Igdlerssug- ssuak) adskilt fra »De dodes Fjord« ved det store, stejle Forbjerg, Akuliaruser- ssuak. Begge Fjorde er udpræget døde Fjorde, 4. у. з. Fjorde, der er dækket af saa godt som uproducerende Indlandsis, der fortseetter sig langt ud fra Land 1 siküssak. Skønt selve Landet er forsvindende 1 Forhold til den Is, der omgiver Ky- sten, staar den Smule, der findes, dog med stejle, snebare Randfjælde saa karakte- ristiske, at den, der kommer sejlende eller korende ind i Kap York Bugten, faar Indtryk af langt mere Land, end der findes. Disse to Indskæringer med deres mange Nunatak’er, der fortoner sig ind over Land, er de mest udprægede Rester af store Fjorde, vi har i Melville Bugten. I Mundingen af selve Kap York Bugten findes to store stejle Ger, Salve Ø ae George Ø, af Eskimoerne kun kaldet Kexertat, d. e. Øerne. Paa dem begge findes gamle Bopladser, men kun den nordligste, der forovrigt er den stejleste og util- gengeligste, er nu beboet. Igdlersugssuak har faaet sit Navn, fordi den i sin Teg- ning har virket paa Eskimoerne som en mægtig Sidebriks til selve Kap York Bug- ten. Dens Indre synes at vere uden Beveegelse og kan befares hele Sommeren igennem med Slede, blot Smeltehullerne i Isen ikke bliver for store og dybe. Der fører da ogsaa en Mængde Slædeveje fra Bopladsen paa Salve Øen, der traverse- res over en lokal Bree. Man kan lenge for det egentlige Isleg kore bag om til Ind- landsisen og enten komme ned til Meteorbugten bag om Akuliarusex, eller man kan kore nordover, sætte bag om Akuliaruserssuak ned i »De dødes Fjord« og enten THULE DISTRIKT 527 kore over siküssar’en omtrent til selve Bopladsen Kap York, eller ad Puissilik over Indlandsisen til Thule. Medens Isforholdene inde i Sidebriksfjorden saaledes gennemgaaende er rolige og uforanderlige, er dette ikke Tilfældet med De dodes Fjord, 1 hvis Indre der findes en meget livlig Bræ, der blot ikke faar Lejlighed til at afgive sin Pro- duktion, fordi alle Kalvninger spærres af den vældige sikässak. Det Indre af denne Fjord er derfor fuld af Revner og ganske ufarbar. Navnet De dodes Fjord har den faaet, fordi Eskimoerne ved Kap York engang under en Epidemi flyttede her- ind for at flygte fra Doden, men det fortælles, at Doden fulgte efter, og alle Udflyt- terne omkom. Mærkeligt ved Kap York Bugten er, at hele Vestkysten dannes. ikke af Land, men af Brærand, idet denne her ligger uden for Fjældlinien, der ganske vist har Fjordrands Karakter, men har en- Breramme staaende som et veldigt Fodstykke foran sig. Isforhold og Fangstforhold. Isforholdene i Melville Bugten staar i saa noje Sammenhæng med Erhvervsforholdene, at det vil vere naturligt at skildre dem under ét. I et nogenlunde normalt Aar kan man regne med, at Melville Bugten er isfrii August Maaned. Med isfri forstaar man her, at Vinterisen langs Land er brudt op og giver Mulighed for Sejlads. Egentlig isfri er Melville Bugten selvfolgelig aldrig, idet her ikke blot altid er store Flaader af baade svommende og grundstodte Isfjælde, men man maa ogsaa vere forberedt paa, at drivende Vestis kan op- fylde Farvandet, saa snart der i nogen Tid har blest Vestenvinde eller Sydvest. Har derimod Vindene inde fra Indlandsisen været fremherskende i nogen Tid eller ogsaa Norden, er der aabent Farvand langs med Land; dog maa man ogsaa herinde regne med betydelige Mængder af Kalvis, der ofte kan blokere alle Indskeringer. I den korte Sommer er der i August med aabent Vand usædvanlig gode Chan- cer for Kajakfangst ikke blot paa almindelige Seler, men ogsaa paa Narhvaler. Disse sidste opholder sig dels uden for Bræerne, dels trækker de i store Stimer langs med Kysterne af de faa isfri Lande og er for den ovede Fanger et forholdsvis let Bytte. En enkelt Gang kommer ogsaa Trek af Hvalros sydfra, men det er dog ikke saa ofte. Sledekorselen hører først op i Midten af Juli, 1 August kommer Afbrydelsen med det aabne Vand, men allerede i Midten af September begynder Nyisen at lægge sig saa kraftigt ud for Bræerne mellem Kap Melville og Kap Mur- doch og andre lignende Steder, hvor Vinterisen ikke bryder helt op, at Slædefart med Jagt paa Isbjorne igen kan begynde. Dog forst i Oktober Maaned, paa Græn- sen af November, kan man regne med, at storre Bugter og Fjorde er farbare, og 1 Slutningen af November er Vejen aaben fra Kap York til Upernivik Norddistrikt. I denne Tid har man som oftest ideelt Slædefore. I Januar—Februar lægger Isen sig længere til Sos, men efterhaanden som Sneen falder, og Havets Pres udefra gor den mere opskruet, plejer Slædefarerne som oftest at folge en Revne, der gaar om- trent 1 en. lige Linie fra Bushnans © til Holms ©. Langs med denne Revne findes altid jævn og nylagt Is. Aabningen i Isen, der kan vere smal som en Flod, kaldes 528 THULE DISTRIKT af Eskimoerne for »Havets Mund«, thi herigennem, siger de, aander det store is- bundne Hav. Denne »Havets Mund« bliver til paa en ganske naturlig Maade, idet den danner Grænsen mellem den fastliggende Is og de endnu ikke sammenfrosne Flager længere til Søs. I April og Maj falder der ikke saa lidt Sne i Melville Bugten, og dette gør Slædekørslen meget besværlig, men allerede i Juni Maaned tøer Isens Overflade saa meget under Solens Straaler, at den i Løbet af Natten fryser til en fast Skorpe, som kan bære, og hen over dette glimrende Føre kan man da tilbagelægge meget lange, hurtigt kørte Distancer. Samtidig begynder Havet ude at blive levende og æde sig længere og længere ind mod Land, mens Bræerne under Foraarstøbrud- det kommer i Bevægelse og presser paa ud efter, saa at der danner sig brede Revner ud for alle Gletschere. Dette er Optakten til Foraar og Sommer i Melville Bugten. Ingen andre Steder i Grønland er der en saadan Rigdom af Sæler som her paa denne Tid, hvor de ligger over hele Havisen, døsigeiSolvarmen, som drysset ud af en usyn- lig Haand, dovne og madtunge, et let Bytte for Jægeren. Og lidt senere hen, naar Sydveststormene danner Vej for Iskanalerne, og Bræernes Kalvninger be- gynder at sætte Drift i Vinterisen langs med Kysterne, kommer de store Stimer af Narhval og Hvidhval sydfra eller ude fra Baffins Bugt og fylder Sunde og Fjorde med deres Pusten. Samtidig samler Søfuglene sig om Skærgaardene i store Flokke: skrigende Maager, pibende Tejster og Lomvier og tungsindigt syn- gende Ederfugle, der ruger paa næsten alle de mindre af Melville Bugtens Øer. Men det Fangstdyr, der mere end noget andet spiller en Rolle for Jægerne i Melville Bugten, er dog Bjørnen. Om Efteraaret, naar Flagerne begynder at fryse sammen og Nyisen bliver tyk nok til at bære, kommer den ind ude fra det aabne Hav. Den søger da ind mod Brærandene, hvor de smaa Vaager, som Sælerne ogsaa holder til 1, er yndede Opholdssteder. Den er da som Regel fed og veltilpas efter Sommerens Jagter og feder sig yderligere Efteraarstiden igennem. Kun selve Mørketiden synes at være en svær Tid for den, den savner Dagslyset og befinder sig, hvis den ikke er gaaet i Hi, paa store Vandringer, snart ind mod Indlandsisens vældige Skruninger, snart udefter mod Havet, hvor den ofte kan have Held til at komme over en Sæl. Men saa snart Lyset atter vender tilbage, kommer det store Dobbelttræk i Slutningen af Februar. Foraarets nye Bjørneunger begynder da deres Livsvandring sammen med de magre Mødre; de skal udefter mod aabent Vand, for allerede, medens de er smaa, at vænne sig til at svømme. Med rørende Sam- vittighedsfuldhed driver Moderen dem da udefter til Steder, hvor Isen allerede er i Drift, og hvor der ikke lurer Farer fra Menneskene. Men de gamle Bjørne, især de store Hanner, der maaske har faaet lidt slidte Tænder, søger 1 Modsætning til Ungdommen ind til Bræerne, hvor det paa den Tid vrimler med fede og møre Sælhvalpe. Faa Steder har jeg som i Melville Bugten fundet Bopladser, hvor baade Menne- sker og Hunde havde saa trygge Livsvilkaar, at der intet manglede Åaret igennem. Ved Bopladsen Kap Seddon var som Regel 4—5 Huse, og Fangerne havde i Gen- nemsnit nedlagt 15—20 Narhvaler og 80—100 Sæler i Løbet af Foraar og Sommer; Prax xX XVI THULE DISTRIKT | Fig. 1. Djævelens Tommelfinger. Lauge Koch fot. Ne ge tee gr = Re >: > > № < nc sr | . ui ä - = Fig. 2. Thom Øen i Melville Bugt (Kapiarfigssalik). P. Freuchen fot. Dansk Gronland. I. IP, WEROSNA THULE DISTRIKT Fig. 3. Kloft Øen (Igssüssarssuit). P. Freuchen fot. Fig. 4. Sukat Fjældet ved Crimson Cliffs. P. Freuchen fot. THULE DISTRIKT | 529 4—6 Bjørne regnedes for at være godt for en Jæger i Sæsonen. Med god Økonomi plejede det Kod, der repreesenteredes af disse Fangstdyr, at slaa godt til Morke- tiden igennem, saa at der endog blev Raad til en udstrakt Gæstfrihed over for alle de Bjornejægere oppe fra Egnene ved Kap York, der strejfede Bopladsen som Konkurrenter. Hydrografi. Som det let vil kunne forstaas, bevirker Isforholdene overalt i Farvandene omkring det nordlige Gronland, at nærmere Undersogelser af de hy- drografiske Forhold er overordentlig vanskelige. Det er derfor ikke meget, vi kender til Havene i Kap York Distriktet. Her danner dog Melville Bugten til Dels en Undtagelse, og vi skal derfor korteligt sammenfatte, hvad der herom er bekendt. ae Hvor Davis Strædet er smallest, strækker der sig en undersoisk Hojderyg tvers over dette mellem Gronland og Amerika. Denne Hojderyg skiller Davis Strædets sydlige og dybe Del fra Baffins Bugten, der er et meget dybt Bassin, som mod Nord er forbundet med Polarbassinet gennem flere Sunde. Det ostligste af disse er Smith Sund, som tillige med Melville Bugten, der runder sig ind 1 Gronland fra Baffins Bugten, er det Havomraade, der begrænser Kap York Distriktet. Og- saa i Melville Bugten er Dybderne betydelige, ca. 20 Kvartmil Syd for Kap York er Dybden f. Eks. over 500 Meter, og i Smith Sund finder man Dybder paa over 200 Meter i ringe Afstand fra Land. if hydrografisk Henseende er Havet ved Kap York Distriktet undersogt af Dr. THoRILD WULFF, Deltager 1 den 2. Thule-Ekspedition, og de her meddelte Re- sultater skylder jeg Professor MARTIN KNUDSEN Tak for. Forholdene viste sig at vere de for arktiske Have karakteristiske: et fersk Over- lag, hvis Temperatur retter sig efter Aarstiden, ovenpaa et noget saltere Mellem- lag, hvis Temperatur er meget lav, nemlig kun nogle faa Tiendedele Grader over Havvandets Frysepunkt. Under disse Mellemlag findes et Vandlag, hvis Salthol- dighed er over 3,4 ?/,, og hvis Temperatur er positiv. Dette Vandlags Temperatur- maximum er i Melville Bugten fundet at vere ca. + 1” i en Dybde af ca. 500 m, medens dets Maximumstemperatur Syd for den omtalte Hojderyg er + 3° a 4°. I hele Baffins Bugt vokser det kolde Mellemlags Tykkelse fra ca. 150 Meter 1 den sydlige Del til ca. 350 Meter i den nordlige Del. Mellemlagets Temperaturmi- nimum er i Melville Bugten fundet at være — 1,6° i en Dybde af ca. 100 Meter, hvor Saltholdigheden var lidt mindre end 3,4 ?/,. Skønt der kun haves faa Under- sogelser i disse Farvande, tor man dog med temmelig stor Sikkerhed gaa ud fra, at Maalingerne er typiske for hele Baffins Bugt og Smith Sund. Kap York—Kap Alexander. Geografisk Beskrivelse. Det berømte Forbjerg Kap York, der som en stejl Landryg skyder sig ud fra Indlandsisen, bærer med Rette Navnet Ivnanganek: »Det stejlt skraanende Land« Husene her minder da ogsaa om Fuglereder, der Dansk Gronland. I. 34 530 THULE DISTRIKT er klinet op ad Skrænter, og for Folk, der er ukendte med Terrænet, er det meget vanskeligt at færdes mellem Husene. Her overvintrer som Regel kun 4—5 Familier, men der har sikkert tidligere været langt rigere Beboelse. Herom vidner de mange gamle Bopladser, der strækker sig helt inde fra Indlandsisen og rundt om Næsset. Strækningen Kap York—Parker Snow Bugt bestaar af en sammenhængende Fjældkyst, saa godt som uden Indskæringer, med jævnt skraanende Fald fra Ind- landsisen og ud til Havet. Landbreemmen er kun ganske smal, paa sine Steder ikke en Kilometer bred, og hvide Brætunger skyder sig ned overalt mellem de rode Sedimentfjælde. Gennem Sedimenten bryder dog her og der Gnejsen frem. Skraa- ningerne, der er opfyldt af store, lose Sten, afbrydes nu og da af Plæner med tæt voksende, meget frodigt Græs, hvor man overalt træffer et rigt og broget Blom- sterflor. Paa de mere jævne Afsatser et Stykke oven for Strandlinien træffer man forbløffende tykke Mos- og Tørvelag, der nede ved Brinkerne kan naa en Tykkelse af 2—4 m. Denne forbavsende Frodighed for en Kyststrækning, der næ- sten Aaret rundt har Havisen for sine Fødder og selve Bræen paa sin Isse, skyldes imidlertid den Omstændighed, at der mellem Skraaningernes Sten ruger Millioner af Søkonger, der paa deres Farter til og fra Rederne gennemgøder Jor- den. Man forstaar, at dette kan være Tilfældet, naar man en Sommerdag i Juni Maaned kommer kørende langs med Land, og disse umaadelige Flokke af Fugle flyver op i saadanne Mængder, at de formørker Solen som sorte Uvejrsskyer. Hele Strækningen Kap York—Parker Snow Bugt kaldes under ét for Sane- | rak, et meget betegnende Navn for denne bratskaarne Klippekyst, der følger en lige udelt Linie til Alkefjældet »Agpat«. Sanerax er Sideskindet af en Hvalros, et Flænsestykke, der er meget regelmæssigt i sin aflange Form. Det engelske Navn for denne Kyst er Crimson Cliffs. Langs hermed findes ikke saa ganske faa forhen- værende Bopladser, den vigtigste af disse er Sukat, som ligger midt i et Fugle- fjæld, og som endnu den Dag i Dag ofte er beboet. Fra Kap York gaar en Slædevej bag om Fjældene ind over Indlandsisen til Thule. De, som kører ad denne Rute, kaldes tunorkutsissut, d. e. de, der kører bag om. Ofte benyttes denne Vej om Foraaret af Familier med Kvinder og Spæd- børn paa Flytterejser til Bjørnedistrikterne. Ved Sukat findes ogsaa et Opkor- selssted til Indlandsisen, og man kan herfra enten køre til Bunden af Parker Snow Bay eller til Thule. Parker Snow Bay er en lille idyllisk Fjord med Søkonger ynglende langs med de græsbevoksede Skraaninger. Paa begge Sider af Fjordens Munding hæver sig stejle Fjælde, Fuglefjælde, hvor Alke, Tejster, Maager og Stormfugle yngler, Lidt Øst for Mundingen af Fjorden ligger den høje Gnejsø »Jånak« eller Conical Rock; her yngler ikke saa faa Ederfugle, og Hvalrosser trækker tæt her forbi, især om Efteraaret. Inde i Bunden af Fjorden ligger Bopladsen Igfigsôk paa en stor lys Slette, der flankeres af smukke Fjælde mod Øst og Vest, men indover begrænses af den hvide Bree. Igfigsök betyder det »tørverige«. Oplandet er for- holdsvis stort og har tidligere været rigt paa Ren, ja endog Moskusokser. Nu fin- THULE DISTRIKT 531 des her af Landvildt kun Harer og Rev. Knogler efter Ren og Moskusokser finder man forovrigt paa det ganske smalle Land helt ud til selve Kap York. Fra Boplad- sen ved Igfigs6k gaar en ofte benyttet Vej over Indlandsisen bag om Pitugfik- bræen til Siorak ved Thule. Bjornene, som synes velkendt med alle de Overgangs- steder her i Distriktet, der fører fra Havarm til Havarm over Indlandsisen, sætter ofte over paa dette Stykke, og det er vel Grunden til, at der paa den nord- vestlige Side af Landet findes en af de i Gronland forovrigt saa sjældne Bjorne- feelder. Umiddelbart Nord for dette Land ligger Pitugfik Breen, еп smuk, men ikke videre producerende Bre, der adskiller Igfigsôk Landet fra Körkut, et isfrit Land, der gennemskaaret af store Klofter strækker sig helt ind til Bunden af Wolsten- holme Fjord. Det har faaet sit Navn efter de mange Klofter, »Körkut«, der bryder Landskabet, og hvor Mengder af Sokonger holder til; man har endog her det Sær- syn, at disse Fugle, der ellers udelukkende holder sig til Kysten, paa et enkelt Sted, »Manisorkat«, yngler en 4—6 km inde i Land. Ved Manisorkats frodige Bak- ker mellem lune Dale anbragte Polareskimoerne tidligere Stammens Gamle fra Foraar til Efteraar. Det var et Slags Hojfjældspensionat, hvor enhver kunde sorge for sig selv, blot man satte sig skjult mellem Stenene og med Ketsjere fan- gede Fuglene, naar disse floj fra og til Rederne. Norden for denne isfri Oase, der løber ud mod Vest i Kap Athol: Kangärssuk, skyder Wolstenholme Fjord sig ind i Landet lige op til Indlandsisen, og vi træffer nu ikke paa hele den ovrige Kyststrekning mod Nord Sokonger for oppe paa Northumberlandsoen. I Mundingen af Wolstenholme Fjorden ligger Wolstenholme Men (Kekertarssuak) og Saunders © (Agpat). Wolstenholme Øen er en stor kuplet og gold Ø, der bestaar dels af Grundfjæld, dels af kambriske Sedimenter som de ovrige Fjælde her i Omegnen. Den besoges saa godt som aldrig af Menne- sker, da alle Fangstdyrs Trek gaar langt udenom. I sin Tid var der paa Øen en ikke ringe Bestand af Rensdyr, der holdt Livet oppe ved den sparsomme Plante- vækst i Dalene, men siden disse 1 1903 blev skudt op, ligger Wolstenholme Øen ensom og majestætisk med sine bræklædte Kuppeltinder. Paa Saunders Ø findes et af Grønlands allerstørste Fuglefjælde, hvor der yng- ler store Mængder af Alke, Tatteratter, Maager og Stormfugle. Mellem Wolsten- holme Yen og Saunders Gen ligger en anden mindre Ogruppe: Dalrymple Rock (Janak) med de smaa Ederfugleholme; paa alle disse Smaager, der bestaar af Gnejs, yngler Ederfuglen. Paa de her nævnte Steder, Saunders ©, Ederfugleholmen og Janak, findes Ruiner efter tidligere Beboelse, og navnlig har Saunders Ø lige til de sidste Aar været en af hele Distriktets storste Bopladser, ikke blot af Hensyn til det rige Hvalrostræk, der er her særlig om Foraaret, men vel ogsaa fordi Isfor- holdene forte det med sig, at Hvalfangerflaaderne maatte anlobe her. Tidligere spillede alle Smaaoerne den samme Rolle som Manisorkat ved Kôrkut, idet man i de Tider, hvor Stammen endnu ikke havde Kajakker, deponerede gamle Folk og Born saavel paa Ederfugleholmen som paa Jänak. Her samledes Æg og fan- gedes Fugle i Snare, og efter en mindre behagelig Efteraarstid, der tilbragtes i 34* 532 THULE DISTRIKT interimistiske Ly af Sten og kasserede Teltskind, bragtes disse Udposter paa forste Islæg atter tilbage til Bopladsen. Rigest paa Ederfugle er dog Carey Øerne, ca. 35 km til Sos for Saunders QO; her har Ederfuglene et naturligt Fredningssted, da Øerne saa godt som aldrig besøges paa Grund af deres Utilgængelighed. Carey Øerne opdagedes allerede i Aaret 1616 af Baffin, der gav dem deres Navn. De udgør en Gruppe paa otte Øer foruden adskillige Smaaholme og Skær. De bestaar af Gnejs og hæver sig til en Højde af ca. 200 Meter i den største, der kaldes Bjørlings Ø, til Minde om Svenskeren Bjorling, der i Aaret 1892 forulykkede her med hele sin Besætning paa Vej til Nordpolen. Trods deres Beliggenhed midt ude i et raat og koldt Polar- bassin, og skønt de næsten altid er blokerede af Is, udmærker de sig dog ved en Frodighed, som langt overgaar det langt mere beskyttede Fastland paa tilsvarende Bredder. Foruden Ederfuglene, der allerede er nævnt, yngler her ogsaa store Mæng- der af Lomvier og Gæs. Wolstenholme Fjorden maa regnes for at være den vigtigste i hele Distriktet, eftersom den paa Grund af sine forholdsvis gunstige Besejlingsforhold er kom- men til at danne Knudepunktet for Polareskimoernes Forbindelse med Omverde- nen. Her ligger Stationen Thule, dækket bag den karakteristiske Pyramidestub Mount Dundas (Umänak) inde i Distriktets bedste Havn North Star Bay. For den, som første Gang kommer dertil, vil maaske Indlandsisens Nærhed paa alle Kanter staa som en Trudsel om Kulde og Øde, men den, som éngang har vænnet sig til at leve Livet heroppe, ser ikke saa meget paa, at Landet er goldt, som paa alle de mange vidunderlige Farver, der veksler mellem det rødbrune Land, de hvide Bræer og de enkelte grønne Dalstrøg. Og idet man saaledes kun ser Skønheden over Landene, finder man Frugtbarheden i Havet, thi baade Hvalrosser og Nar- hvaler, Fjordsæler og Remmesæler hører til Wolstenholme Fjordens faste Gæster. Yderst paa Sydkysten ligger Bopladsen Narssårssuk (den lille Dal) midt i et Elvleje, hvor grønne Smaasletter veksler med store raa Flytteblokke. Fra samme Side skærer de to vældige Dale, Siorak og Uvdle, sig helt oppe fra Indlandsisen og ned til Fjorden. Mellem disse to Dale ligger Pitugfiks slettelignende Opland, der i alt Fald inden for det omgivende Landskab virker som -en Oase med sine Kær og alt sit højtvoksende Græs. Her findes ikke faa Smaasøer, der om Sommeren er et yndet Opholdssted for Konge-Ederfuglen og de store kanadiske Snegæs. Forøv- rigt er der den Ejendommelighed, at Indlandsisen gaar lige ned til denne Slette uden noget Pres indefra, saaledes at den synes at smelte ganske jævnt og fredeligt over i Sletten med talrige Opkørselssteder for alle, der vil indover. Mindre frodigt og med langt smallere Landbræmmer er Fjordens Nordside, der har temmelig stejle Fjælde indefter mod de to ret producerende Bræer, der danner Fjordens Bund. Længere ude paa Strækningen ned mod Granville Fjord har det jævnt skraa- nende Land, Moriussak, et meget ejendommeligt og bredt Lavland foran Fjæl- dene, hvor man tidligere kunde se talrige Rensdyr bejte. Nordøst for Saunders Ø ligger to smaa Øer, Kekertarssuit, inde i Fjorden, tidligere meget yndede Boplad- ser og helt dækkede med Græs. THULE DISTRIKT 533 Foruden Wolstenholme Fjord maa endnu nævnes Granville Fjord eller Iter- dlagssuak. Ved Mundingen findes en Boplads, der endnu ofte benyttes. Udenfor ligger de flade Øer, Three Sisters, tet bebyggede af Ederfugle, der her har et naturligt Vern mod alle deres Fjender blandt Rovfuglene, idet der ogsaa ruger en Mengde Terner her, som virker som et altid aarvaagent Politi, der holder alle uvedkommende borte. Iterdlagssuak er ganske smal, 3—5 km bred, omgivet af Fjælde, hvis Tinder er dækkede af lokale Bræer. Bunden løber op til selve Indlandsisen, hvorover der ег en god Slæderute til Bopladsen Itivdlex ved Ingle- field Fjorden. Mod Nord afsluttes dette Distrikt naturligt af Kap Parry, et ca. 250 Meter højt, stejlt Forbjerg, der er saa stormpisket, at Isen kun sjældent læg- ger sig her om Vinteren. Den eneste storre Indskæring paa hele denne Kyst er Booths Fjord lige Syd for Kap Parry; lige inden for Mundingen hæver sig stejlt op af Havet den smukke Klippekegle Fitz-Clarens Rock, ellers er Landet omkring Fjorden en stor, flad Slette, der ligger ganske lavt. Ogsaa her findes i Omegnen ret betyde- lige Ruiner af en tidligere Bebyggelse. Booths Fjord kan ikke besejles, da et Sand- rev med ganske lavt Vand over sig strækker sig tværs over Mundingen. Norden for Kap Parry ligger den lille Bardin Bugt, eskimoisk Natsilivik (Stedet med Fjordsælerne), der ender i Indlandsisen, der gaar ganske jævnt ned i Bunden. Det er derfor en fortræffelig Slædevej over til andre Bopladser. Kom- mer man til Natsilivik for første Gang over Indlandsisen, virker den lille ellers saa smilende Fjord som en mægtig Havkløft med stejle Fjælde navnlig paa Syd- vestsiden, hvor Forbjerget Ivigssat (det græsbevoksede) virker meget dominerende med sine bratte Kyster, der er ganske uden Landingssteder. Natsilivik er en udpræget Vinterboplads, idet den ganske forlades om Sommeren, som Befolk- ningen tilbringer ved Narssak (Dalen), som ligger paa den anden Side Fjordtan- gen ind mod Whale Sund. Sommerpladsen her ligger smukt og malerisk i en Sænkning mellem to høje Fjælde og ligner en lille fredlyst Plet mellem de ellers saa stejle Randfjælde. Naar man kommer sejlende derind, maa den største For- sigtighed udvises, da Vandet uden for Indskæringen er meget grundt og fuldt af store Sten. Den største af alle Fjordene her i Norddistriktet er imidlertid Eskimoernes Kangerdlugssuak, langs hvis Kyster en Mængde Bopladser grupperer sig. Mun- dingen af Fjorden bærer det engelske Navn Whale Sound, medens den længere inde deler sig i to Grene, en nordligere, der under Navnet Inglefield Fjord, bred og lys, skærer sig ca. 75 km ind i Landet for at ende ved selve Indlandsisen, mens den sydlige Arm, Olriks Fjord, smal og omgivet af høje Fjælde ikke ulig en norsk Fjord, naar omtrent lige saa dybt ind. Oplandet om begge disse Fjorde var indtil for faa Aar siden rigt paa Vildren; desværre er disse nu udryddede ligesom Mo- skusokserne, hvis Knogler man finder overalt. Inglefield Fjord og Olriks Fjord er adskilt fra hinanden ved en stor Halvø, der er ganske bræklædt i sin yderste Halvdel, mens den ind mod Indlandsisen bryder af i en bred Lavning og bliver til en af disse arktiske Lier, der virker saa frugtbare 1 Modsætning til sine Omgivelser. Herinde findes Distriktets største . 534 THULE DISTRIKT So, der kun bliver isfri langs Randene, og som har sit Afløb gennem en bred Elv ned i Olriks Fjord. Ogsaa paa den anden Side af Olriks Fjord, paa Sydsiden, fin- des en stor So, beliggende ret hojt til Vejrs mellem Randfjældene og Indlands- isen. Den besoges ofte for Laksefangstens Skyld af hele Familier fra Natsilivik og nærliggende Bopladser, men de rigtig store Rejser herhen er nu ophørte, efter at de store Rensjagter holdt op. I det store Land, der strekker sig fra Olriks Fjord til Bunden af Wolstenholme Sund, levede tidligere umaadelige Mængder af Rener; hele Sommeren igennem kunde man leve her langt borte fra Kysten med hele Familien, som fangede Laks, medens Mændene jagede Rener. Nu minder kun uendelige, fast tiltrampede Stier om Renernes fordums Mengde; Aar ud og Aar ind benyttede de de samme Veje, der efterhaanden blev haarde som en Landevej, og endnu i mange Aar vil disse ligge som et Minde om de Dyr, der blev udryddede, da Ildvaabnene afløste Bue og Pil. De sidste virkelig store Jagter blev afholdt i Aaret 1912. Ved Bopladsen Kangerdlugssuak 1 Inglefield Fjord ligger Missionsstationen »Nordstjernen«. Lige over for ligger den lille ©, Kingmiunexarfik. Her var det, i Folge det beromte eskimoiske Sagn, at en Pige avlede Afkom med en Hund, og fra dette Afkom stammer bl. a. alle hvide Mend. I det indre af Inglefield Fjord er Breen overalt meget fremtrædende, kun afbrudt af stejle, nunatak-lignende Fjælde, hvoraf kun et, Nunatarssuak, ег til- geengeligt og beboet. En Undtagelse danner dog den allerinderste Vig af selve Fjorden, der udmerker sig ved en rig Vegetation, og som derfor var et yndet Tilflugtssted for Rener. Lige ud for Fjordens stejle Baggrundsfjælde ligger to aflange flade Øer, Kexertat, der er berømte for deres vældige Narhvalstræk Som- mer og Efteraar. Ogsaa disse har engang været beboede, men nu er maaske den nære Indlandsis for truende. Inden for dem ligger nemlig et Land, Kexertärssuk, der tidligere var en Ø; der lever endnu Mennesker, der har roet i Kajak inden for den, men nu naar Breen ud til den og har begravet den ene Halvdel af den fordums Ø. Følger vi Nordkysten af Inglefield Fjord udefter, træffer vi først de to ka- rakteristiske Fjælde, Kåtat (Tønderne eller Vandbeholderne), der ligger et Stykke Nordøst for Bopladsen Kuinisut, den bedste Narhvalplads inden for hele Di striktet. Fra denne Boplads breder Oplandet sig atter noget ind mod Indlands- isen og navnlig ved de to smaa Fjorde, Bowdoin Fjord og Me’Cormick Fjord, faar det en saadan Udstrækning, at disse Egne ogsaa har haft Betydning for Land- vildtjagten, i den Tid der endnu var Rener. Det var i Mc’Cormick Fjord, at Peary havde sin første Overvintringsplads 1891—92, og fra hvis Bund han sammen med Åstrup gjorde sin berømte Rejse over Indlandsisen til Navy Cliff. Senere havde Peary sit Hovedkvarter i Bowdoin Fjord 1892—95, herfra gjorde han sin anden Rejse over Bræen til Independence Fjord, ligesom hele Distriktet fra Kap York og nordefter blev kortlagt og nærmere undersøgt. Ved Mundingen af Inglefield Fjord ligger de tre store Fjældøer: Herbert Ø eller Kekertarssuak, Northumberland © eller Kiatak, og Haklyut © eller Ag- THULE DISTRIKT 535 parssuit. Herbert Ø er en stejl Sandstensformation, der næsten er fri for Bre paa Toppen, den ostlige Ende ind mod Fastlandet er karakteristisk med sin fine mørkerøde Fjælddannelse, der paa Toppen er dækket af lysere farvet Sten. Der er her et ofte benyttet Bopladssted, der dels lever af Hvalrosjagten, men ogsaa driver stor Sæljagt ved den nerliggende Isfjældsbanke, der ofte kan holde Stor- stedelen af Inglefield Fjordens Isfjælde fangne; ogsaa længere ude ved Sundet mellem Herbert @ og Northumberland @ ligger en Boplads; et Stromsted 1 Sun- det holder en stor Del af Vinteren en Vaage aaben, hvor en stor Sæljagt kan dri- ves. Øen har ingen Fuglefjælde; derimod findes der paa Northumberland Øen ikke saa faa Sokonger. I det hele ligner de to Gers Natur ikke hinanden. North- umberland Øen har to adskilte Lokalbræer, som sender betydelige Brætunger ned i Havet ud ad mod det aabne Hav. Øen naar en Højde af 800 m og bestaar af Sandsten og Diabas, enkelte Mineraler findes her, dog ikke i større Mængde, og de er for lidet undersogte endnu, til at man kan give en fyldig geologisk Skild- ring af den ellers sikkert interessante @. Udenfor ligger Hakluyt Øen, der nesten aldrig kan naas med Slede og Hunde, da Isen saa at sige aldrig ligger her. Der er paa Øen et stort Fuglefjæld mest for Lomvier, og Øen, der dog engang har været beboet, berommes for sine frodige Græsskraaninger. Den sidste storre Indskæring for Kap Alexander har vi umiddelbart Nord for Me’Cormick Fjord ved Igdluluarssuit, Robertson Fjord. Herfra skifter Land- skabet atter ganske Karakter, idet de golde nogne Fjordfjælde herfra og nord- efter bliver gronne Sokongefjælde, der uden Afbrydelse strekker sig helt op til Etah (Ita). Samtidig snævrer Landbremmen atter ind, idet den bliver ganske smal Norden for Igdluluarssuitlandet. Strækningen herfra og til Etah er ikke ulig den, der er skildret Nordvest for Kap York, men er i Modsætning til denne et sandt Eldorado for Harer. Overalt mellem de frodige Fjældskrænter skyder Gletschere sig ned som store, men kun lidet producerende Isfloder. Trods det barske Præg, al denne Is giver, er dog Søkongernes saftiggrønne Ynglepladser det alt beher- skende i dette Strøg. Nævnes maa her Pitoraivik (Kap Chalon), et 400 m højt Sandstensfjæld, der rejser sig stejlt og ugæstfrit op af Havet, men ikke desto mindre hver Vinter i de vanskelige Fangstperioder samler saa godt som alle Stammens Fangere paa sin Isfod. Thi de Nordenstorme, der .om oftest raser her, lader aldrig Isen blive lig- gende ret længe ad Gangen, og paa den Nyis, der da til Stadighed dannes, drives da lige fra Lystid, sommetider endog før, en indbringende Hvalrosjagt, som redder Befolkningen over den døde Periode, der altid er mellem den Tid, da Vinter- depoterne under Morketiden er opspiste, og da Foraarsfangsten paa ütok atter kan begynde. Det højeste og stejleste af alle disse Kap er imidlertid Grønlands vestligste Hjørne, Kap Alexander, der direkte fra Indlandsisen kiler sig ud i Smith Sund som en mægtig Bølgebryder for de Nordenstorme, der oftest pisker mod dens golde Klipper. Næsten altid ligger der i klart Vejr en Sky hen over Tinden, og dette betyder uvægerligt Storm af Norden, men ved Foraarstide i Maj, naar Vej- 536 THULE DISTRIKT ret 1 lengere Tid har holdt sig mildt og roligt under Islosningstiden, kan der dog, maaske som Folge af Landets barske Natur, være overordentligt smukt heroppe, ikke mindst fordi Udsigten til storslaaede Fjældformationer paa Ellesmeres- land giver Landskabet en Baggrund, der belyst af Midnatssolen gør et ufor- glemmeligt Indtryk i.sine vekslende Stemninger. Da er Søkongerne allerede oppe paa alle Skraaninger og fylder Luften med deres Sang, Havet for Fjældets Fødder er fyldt med Hvalrosser, og majestætiske kommer Isfjælde og store Fla- ger glidende med Strømmen, mens store Kogebaal fra Hvalrosfangernes Teltlejre skaber Idyl midt i Vildmarken. Kap Alexander er det eneste Sted paa en i Thule Distriktet, hvor man med Sikkerhed ved, at Isen aldrig lægger sig, dertil stormer det for meget; for 1 Slæde at komme op fra Kangerdlugssuax-Egnene til Etah maa man derfor altid passere over Indlandsisen. Vejene gaar her enten ad Clemens Markhams Bræ direkte til Etah eller ad Indlandsisen lige bag Kap Alexander omtrent lige ved den hoje Klippeo, Sutherland ©, eskimoisk Uigo (Tilføjelsen) og til Isen ved Crystal Palace Clifis, de gronlandske Kordlortorssuit (de store Vandfald)- Fjelde med jævne græsklædte Skraaninger og ganske jævne og vandrette Over- flader, der med sine etagelignende Afsatser ligner Gallerier. Lige Nord for Kap Alexander bliver Kystlandet atter bredere og Landet frodigere. Ogsaa her omkring strejfede engang store Renhjorder, men disses Dage var talte, efter at Eskimoerne af de mange Nordpolsekspeditioner og Hvalfan- gerne havde lert Brugen af Skydevaaben at kende. Ved Mundingen af den lille venlige Foulke Fjord, der som alle Indskæringer heroppe gaar lige op til Indlandsisen, ligger Bopladsen Etah, et stort kvidrende Fuglefjæld for de smaa, livlige Sokonger, der her, som overalt hvor disse Fugle optræder, er gronklædte og blomsterdækkede. Etah er uden Tvivl det mest blæ- sende Sted i hele Gronland, idet her altid med klart Vejr raser en Storm af Nor- den; med Sydvest eller Vesten, naar det er overtrukket Vejr, er der derimod altid stille. Samme Vejrlig behersker Kysten herfra op til det lave Kap Ingle- field, der danner Grænsen for det store, ejendommelige, isfri Opland af samme Navn. Isforholdene. For hele dette Distrikts Vedkommende er Isforholdene ret regelmæssige og ensartede. Man kan i Almindelighed fastslaa, at Tyndisen med stille Vejr begynder at lægge sig i Midten af September, der kaldes for den Maaned, »hvor Søerne lægger til. Ofte begynder Slædefarten 1 Fjordene allerede i Slutningen af denne Maaned, men Reglen er dog den, at Islegget først indtreeffer 1 Oktober. November kaldes for den Maaned, »i hvilken man hører fra alle Bopladserne«, og Isen ligger da som Regel saaledes, at man ved undtagelsesvis at legge Vejen ad Indlandsisen bag om et og andet Kap kan kore langs med Kysten fra Pito- raivik til Kap York. En Undtagelse herfra danner Strækningen Etah—Kap Alexander, hvilken Strækning saa godt som hele Aaret igennem maa befares ad en bred Isfod, da kun det Indre af Bugterne her legger til: THULE DISTRIKT 537 Overalt ligger den saakaldte Vinteris dog kun som en forholdsvis smal Bremme langs med Land 30—40 km bred; i Marts og April er den bredest, men allerede i Maj begynder der at komme Bevægelse i den gennem Presset ude fra det vaagnende Hav i Baffins Bugten. I Slutningen af Maj eller Begyndelsen af Juni er der derfor som Regel aabent Vand ved de mere fremspringende Forbjerge. Da disse imid- lertid altid kan passeres bagom, enten ad Land, hvor dette er farbart, eller ad Indlandsisen, kan man dog regne med, at Slædekorslen, som er af ganske særlig Vigtighed paa Grund af Sælfangsten paa ütut, kan vare indtil Midten af Juli. I Slutningen af denne Maaned driver den knuste og oploste Vinteris endnu som Regel tæt sammenpakket langs med Kysterne, og det er saaledes kun i Tiden fra 1. August til 15. September, at man kan gore Regning paa en Sommer med aabent Vand og gode Chancer for Kajakfangst. En vis Tid af Foraaret, og det endda i den allerbedste wtok-Tid er der dog ogsaa en Mulighed for, at Slædefart og Skibsfart kan foregaa samtidig. De skotske Hvalfangere, der plejede at gaa ind i Isen i Slutningen af Maj eller Begyndelsen af Juni omkring Holms © for langs med den faste Is at folge de Revner, der dannedes meliem den og Pakisen, plejede saaledes at legge til ud for Kap York ved Iskant omkring 20. Juni og pas- serede da gerne en otte Dages Tid senere Saunders Ø og Granville Fjord langs med den faste Iskant, hvortil man med Lethed kunde kore med Slæder. Bopladser, Erhvervsforhold. Ved Bopladser i Thule Distriktet forstaas ikke en Bofasthed i den Forstand, at det er de samme Mennesker, der hvert Aar tager det samme Vinterhus i Besiddelse. Polareskimoerne er først og fremmest om- flakkende. Hvert Aar, naar der kommer Liv i Naturen, og Solen med Var- men lokker Familierne ud paa Langfart, bestemmes det, hvor man vil tage Land for Vinteren, og kun i Tilfælde af, at man bestemmer sig til at tage en Over- vintring endnu engang ved samme Boplads, bevarer man Ejendomsretten til det Hus, man har beboet. Flytter man derimod bort, tilhorer Huset den, der forst bestemmer sig til at bebo det. Det er imidlertid ikke Rejselyst alene, der er Aarsag til, at Bestemmelsen om en Boplads skal tages om Foraaret. Foraaret er den Tid, hvor man bedst lægger Forraad til Side for Vinteren, og derfor maa man vere indstillet paa, at hele Fangsten gennem denne Aarstid vil komme til at være Basis for det, man skal leve af fra November og hen mod Midten af April, thi for den Tid kan man ikke gore Regning paa nogen Fangst af Betydning. Man forstaar derfor, at Vinterdepo- terne heroppe spiller en ganske afgorende Rolle; uden disse er det Sult og Nod i kolde Vinterhuse hele Morketiden igennem, og har man engang provet det, skal man nok gore, hvad man kan, for at det ikke gentager sig. Eskimoerne, der altid har været henvist til at hjælpe sig selv, har da ogsaa her oppe udviklet en ret enestaaende Økonomi, der ofte driver dem til at leve sparsommeligt 1 den Tid, hvor der er god Fangst, for saa til Gengæld at leve saa meget desto bedre, naar den ubonhorlige Vinter med Morketiden er inde. Polareskimoerne selv inddeler deres Bopladser efter Vinden 1 folgende Distrik- 538 THULE DISTRIKT ter: Nigerdlit: »De som bor nærmest Sydvestent, Akünârmiut: »Mellemboerne«, Orkordlit: »De der bor i Lee for Sydvesten«, og Avangnardlit: »De der bor nær- mest Nordenvinden«. Ved Nigek forstaas dog ikke blot Sydvesten, herunder indbefattes ogsaa de milde Fohnvinde, der kommer inde fra Indlandsisen. Under Nigerdlit hører Bopladserne ved Kap York og nærmeste Omegn. Her findes ikke nogen egentlig Sommer, og Vinterfangst kan derfor drives gennem alle Aarets tolv Maaneder, blot man nu og da setter over en Bre for at komme fra den ene Fjord til den anden. Som det fremgaar af det eskimoiske Navn for Distriktet, er Sydvesten den stadig fremherskende Vind. Blæser den hyppigt i Lobet af Sommeren, fyldes hele Kysten med Pakis, der giver raat Vejr med daarlig Fangst. Denne Vinds eneste Velgerning falder om Efteraaret, idet den ikke blot giver tidlig Isleg, men ogsaa forer Bjorne med sig ude fra Baffins Bug- ten og ind til Land. Det sparsomme aabne Vand giver ikke nogen gunstig Lejlighed til Kajak- fangst, og Folk her har derfor ikke særlig store Vinterdepoter. Det lykkes dog som Regel under den korte Sommer at fange nogle Narhvaler og en enkelt Hvalros, men ud over en 4—8 Narhvaler og 2—4 Hvalrosser pr. Fanger bliver det sjældent. Kap York er det eneste Sted inden for Distriktet heroppe, hvor der hvert Aar nedlægges nogle Klapmydser. Foraaret igennem fanges en Mængde Seeler, 50—100 pr. Fanger, fra Isen som “tut, men da Fangerne her som Regel af Hensyn til Bjornejagterne har mange Hunde, forslaar Sælkodet ikke videre; thi Sælkodet bruges som Hundefoder. I de sidste Aar, efter at Handelsstationen er oprettet, har de dog ogsaa begyndt at fange Hajer, hvoraf der findes mange lige uden for Bopladsen. Dette sparer nu meget Selkod. Sælerne saavel som Kodet af al anden Fangst nedlægges 1 Stendysser som Vinterdepoter, og alt, hvad der saaledes er nedlagt for Midten af Juli, gaar 1 let Forraadnelse paa Grund af Solens Varme og kan ikke bruges som Kogekod, da det er uspiseligt kogt, det maa derfor spises frossent og raat. Paa Grund af de noget vanskelige Fangstforhold paa Sodyr spiller derfor den lille Sokonge, der bygger i Millionvis ved alle Fjældene ved disse Bopladser, den allerstorste Rolle. De holder til i Stenskred paa Fjældskraaningerne, og paa den Tid af Dagen, hvor de efter deres Fangstudflugter til Havet vender tilbage til deres Ynglepladser, passerer de hen over Stenene i saa teette Flokke, at man skjult bag Stensætninger kan fange dem ind i Ketsjere, ja ligefrem ose dem ud af Luften. Som Vinterforraad konserveres de paa en ganske særegen Maade: I Maj og Juni nedlægges de med Hud og Haar i store friskflaaede Sælskind, der er krænget hele af Sælen, saaledes at der kun bliver en lille Aabning ved Hoved og Bagluffer, som snores sammen, naar Skindet er fyldt. Et saadant Skind fyldt med Sokonger: »Kiviar«, dækkes nu forsvarligt til med Sten, saa at Solens Straa- ler ikke kan trænge ind til dem; dette vilde gore Kodet bittert. De mange Fugle, der er stoppet fast i Skindet, gaar nu i let Forraadnelse, samtidig med at Spækket fra Skindet gennemtrænger Kodet. Denne Ret. som regnes for en stor Delika- THULE DISTRIKT 539 tesse, er ikke blot saa at sige det daglige Bred i Vinterens Lob, men er ogsaa den Festret, der bydes Venner, naar der kommer Besogsslæder. Melville Bugtens Bjorne er det, der forst og fremmest lokker Fangerne til Ivnänganek; deres Fangstomraade strækker sig da over hele Melville Bugten. Men den Lethed, med hvilken man her skaffer sig Pelsskind, er ogsaa Grunden til, at Nigerdlit-Bopladserne er sogte, thi overalt, hvor der er Sokonger, er der rigeligt med Reve. En flittig Fanger kan med Lethed gore Regning paa 60—70 Blaaræve i Lobet af en Vinter. I gamle Dage brugte man forskellige Former for Felder, der byggedes baade af Sten og Isblokke, nu derimod bruges udelukkende amerikanske Maarsakse. De vigtigste Bopladser under Nigerdlit er foruden selve Kap York Øst der- for Kexertak (Salve 0), Savigssivik paa Meteorite @ og Navdlortok paa Kap Melville; Vest for Kap York ligger Sakat mellem Kap York og Parker Snow Kap; endvidere Agpat 1 en lille Bugt ved Parker Snow Point, og Iefigsök i Par- ker Snow Fjord. Akünârmiut omfatter Distriktet omkring Wolstenholme Fjord. Hoved- erhvervet er her Hvalrosfangst, men ogsaa Sæler og Narhvaler nedlegges der en Del af: De hyppigst beboede Bopladser her er: Narssak ner Kap Athol, Umänak ved Thule, Agpat paa Saunders Ø, Kekertat 1 Wolstenholme Fjord, og Iterdlag- ssuak ved Granville Fjord. Af storste Vigtighed for Erhvervsforholdene er det, at Isen mellem Saunders Ø og Dalrymple Rock lægger sig jævnt og ensartet i Slutningen af Oktober og Begyndelsen af November, thi da holder Hvalrossen lenge til ved store Aandehuller, som den slaar gennem Nyisen. Denne Jagtsæson er en smuk og speendende Tid med Kapkorsel fra Bostedet til Fangstpladserne hver Morgen. Længe for Daggry kan man se den ene Slede efter den anden skyde hen over Isen hurtig som en farende Pil, thi det gælder om at komme forst frem; man maa ikke vere for mange sammen, da det giver for smaa Fangstparter. Des- verre slaar disse Hvalrosfangster ofte fejl paa Grund af uheldige Isforhold, og man kan derfor ikke regne dette Distrikt til de gode Madsteder. Orxordlit eller Læsidebeboerne omfatter hele Distriktet omkring Whale Sund. Her ligger en Mængde Bopladser, hvor Fangstforholdene alle Steder er saa glimrende, at der altid er Kod i Overflod. De vigtigste af Bopladserne er: Natsilivik ved Bardin Fjord; udmerket Fangstplads for Sel- og Hvalfangst; ved Bopladsen Narssak stort Trek af Narhval. Kiatak paa Northumberland ©, glimrende Hvalrosplads, Sokongefjæld med mange Blaaræve. Ulissat paa Her- bert Øens søndre Nes. Fangsten herfra drives mest under Northumberland ©. Itivdlek ved Mundingen af Olriks Fjord, Narhvaler og Sæler. Tikeraussak ved Inglefield Fjordens sondre Kyst lidt inden for Olrik Fjordens Munding, Nar- hval og Seler. Kangerdlugssuak inderst inde i Inglefield Fjord, ved Mundingen af Academy Fjord, glimrende Narhvalsplads og mange Seler. Nunatarssuak ved Wilsons Bluff, samme Fangstforhold som forrige Plads. Kuinisut ved Hub- bards Bre, Fjordens bedste Narhvalsplads. Kana ved Kap Ackland, Narhval 540 THULE DISTRIKT og Sæler, mange Hvalrosser. Igdluluarssuit mange Hvidhvaler, enkelte Narhvaler, god Selfangst. Stort Sokongefjæld med mange Blaaræve, mange Harer. Кекег- tarssuak paa Herbert Øens østre Nes, Narhvaler, Hvalros, god Sælfangst ved en stor Isfjeldsbanke. Nexe Nord for Kap Robertson, mange Hvalrosser, So- konger, Reeve, Harer. Pitoraivik ved Kap Chalon, Serfalik ved Radcliff Point, THULE og Omegn. Maalestok 1:400000. 10 5 0 Opmaalt af Zange; ae a 1316; 4 BR RE EIS uch AA ig (N ce € meget søgte Foraarspladser for Hvalrosfangst, store Fuglefjelde for Sokonger, rig Revefangst, mange Harer. I hele Mundingen af Whale Sound er der et ypperligt Hvalrostrek ikke blot Sommeren igennem, men ogsaa paa Nyis om Efteraaret og ved Lystid i Marts. Men foruden Hvalrosserne er her ogsaa et stort Træk af Narhvaler og Hvidhvaler, der fanges fra Kajak. Og man kan her regne med aabent Vand fra Slutningen af Juli til Slutningen af September. Da Fangsten for det meste baseres paa de store THULE DISTRIKT 541 Sodyr, giver det glimrende Vinterdepoter. Det fede Spæk fra Narhvaler og Hvid- hvaler yder som bekendt meget mere Varme og Lys end Spækket af Sæler og Hvalrosser, og dette Distrikt har derfor de storste og varmeste Huse. Det meget Kod giver dem ogsaa Mulighed for at holde mange Hunde, altid et ubedrageligt Tegn paa Velstand i Nordgronland. Reeve derimod kniber det med enkelte Ste- der, da Sokon ger kun findes ved Kiatak, Igdluluarssuit, Neke, Pitoraivik og Ser- ialik. Revene følger som bekendt efter Sokongerne. Ved de fleste Bopladser inde i Fjorden er der som Regel hvert Efteraar udmerket god Fangst paa Nyis: »Glatisfangst«, og dette giver Koddepoterne det sidste store Plus og rigeligt Koge- kod til hele Vinteren. | Det eneste det rigtigt kniber med, ег Bjorneskind, da her ikke er nogen or- dentlig Adgang; man ligger midt imellem Kap York og Etah og kommer derfor altid for sent til Jagterne. | Avangnardlit eller »de der bor nærmest Nordenvinden« omfatter kun Bo- pladserne Etah ved Port Foulke og Anoritök ved Kap Inglefield. Etah har for- treeffelige Betingelser for Hvalrosfangst og er, som før omtalt, et eneste stort Fugle- fjæld, hvor Mængder af Søkonger holder til. Disse findes ikke ved Anoritök, men til Gengæld har man her foruden Hvalrosser et udmærket Træk af Narhva- ler. Fra begge Steder drives en udmærket Bjørnejagt mod Nord og Vest. For- øvrigt stemmer Livsvilkaarene her i mange Retninger vel overens med Kap Yorkernes. Ogsaa her hersker hyppige Storme, men det er Norden og Nordøst, der optræder med den største Voldsomhed. Etah—Humboldts Bræen. Beskrivelse. Landet mellem Etah og Humboldt Bræen kaldes Inglefield Land og danner ind mod Indlandsisen en stor, jævn Højslette, der, gennemvan- det af mange Elve med talrige Søer, længst mod Øst naar en ensartet Højde af ca. 300 m. Fjældene om Etah bestaar af Eruptiver, blandt hvilke ogsaa ses Gra- nit og Porfyr. Omegnen af Kap Inglefield bestaar af Gnejsgranit, Fjældene er overalt lave graa og uden Særpræg og gaar jævnt over i Inglefield Landets Høj- slette, hvis Underbund ogsaa overalt dannes af stærkt foldet, lys Gnejs. Ejen- dommelig for denne Gnejs er den store Mængde Granater, man overalt finder heri. I stærk Modsætning staar Kystfjældene hele Vejen op til Kap Scott — stejle, skarptskaarne Forbjerge, hvor Gnejsen er overlejret med rød Sandsten, der atter igen paa sine Steder gaar over i Kalksten. Kystkonturerne virker derfor ofte med malerisk Kraft, ikke mindst paa Grund af de stærke Farver, hvor brun og rød Sandsten veksler med gule og blaagraa Kalksten. Inglefield Landet ender i den ca. 100 km brede Humboldt Bræ, der navnlig efter Kanes Ekspedition er bleven saa stærkt berømmet som Grønlands største Bræ. Virkeligheden bliver imidlertid en stor Skuffelse for den, der er vant til at rejse under Melville Bugtens æventyrlige Bræer, thi da svinder Storbræen 542 THULE DISTRIKT ind til at blive et godmodigt Tillob til en halvdod, knap nok producerende Isstrom. Selve Bræranden, der er saa godt som uden Sprækker, skraaner jævnt ud i Pea- body Bugt og har paa de fleste Steder paa sin Rand en Hojde, der ikke overstiger 50 m, og man vil med Lethed om Vinteren kunne passere den yderst ude i Rand- zonen. En Undersøgelse paa den 2. Thule-Ekspedition viste, at Vandet i den over- ste Del af Kanes Bassin er meget lavt, og saa langt som 50 km til Sos maaltes en Dybde, der ikke belob sig til mere end 40 m. Selve Advance Bugt, der beskyller Humboldt Breen, bestaar af en Mengde lave Holme, og hele Kyststrækningen fra Kap Agassiz er stærkt indskaaren af smaa, grunde Vige, hvor en forholdsvis ringe Hævning vil blotte betydelige Land- omraader. Hele Humboldt Bræens Natur forstaar man derfor forst rigtigt, naar man betragter den som en Fortsættelse af den rolige spaltefri Indlandsis, der gaar ned paa Inglefield Lands Ostside; Humboldt Breen reduceres derfor til en jevn Isrand, Havet er naaet op til. Fangstforhold og Bebyggelse. Kysten af Inglefield Land, der paa Grund af sine mange storslaaede Næs har faaet Navnet Nügssuit, »De store Nees«, er 1 vore Dage kun nu og da beboet, men har efter alt at domme tidligere været overordent- hg rigt befolket. Den Strom af Indvandrere, der under Folkevandringen befolkede Grønland, dels fra Ellesmeres Land via Pims Ø og Baches Peninsula, dels helt oppe fra Lady Franklins Bay, Stammer der havde forvildet sig hertil fra Greelys Fjord, har sikkert for lange Tider ad Gangen slaaet sig ned ved de glimrende Fangstpladser omkring den store Bree. Af de mange Bopladser skal vi blot nævne: Aunartok (Tobrudsstedet), ved Renslaer Harbour, Inuarfigssuak (Det store Blodbads Fjord), ifølge et gammelt eskimoisk Lokalsagn ved Marchall Bugt og Käkaitsut (Lavlandet) inde i Bunden af Advance Bugt. Fangstforholdene 1 hele Distriktet karakteriseres under eet ved, at Isen saa godt som aldrig bryder op ved disse Kyster. Hvert Foraar kommer en Mengde almindelige Fjordsæler og Remmesæler op paa Isen, og her er praktisk talt utox- Fangst hele Sommeren igennem. Forst henimod Midten af August ophorer den, naar Smeltesoerne paa Isen bliver saa mange og saa dybe, at man ikke kan feer- des 1 Slade. Aabentvandsrender dannes da ude om de store Nes, og en sjælden Сало kommer Hvalrosser ind 1 disse ude fra Anoritök. Der findes mange Harer inde i Landet og endnu Rener, ligesom der ude ved det aabne Hav findes mange Sofugle, baade almindelige Maager og Ismaager, Alke og Ederfugle, der ruger langs med Kysten, dog ikke i større Mengde. Ved Udgravning af tre Husruiner ved Renslaer Harbour fandtes en Stump af en Hvalbensslede, et Hvalhoved bygget ind i Muren og endvidere Hoveder af Hvalros, Bjorn og Moskusokser tor- uden en Mengde almindelige Sælknogler. Mange Kodgrave fandtes rundt omkring. I Omegnen af Marchall Bugt findes ikke mindre end 60 Husruiner, heraf alene ved Bopladsen Inuarfigssuak 18 gamle Hustomter og mange Teltringe og Kod- grave. I Muren fandtes Rester af Hvalknogler, i Moddingen Ben af Hvalrosser, Remmesæl, Sel, Moskusokser, Ren, Ræv og Harer. THULE DISTRIKT 543 Dette er i Korthed et Billede af Land- og Naturforholdene Osten for Ano- ritoK eller Kap Inglefield. Det har nu kun sin praktiske Betydning som et Jagt- distrikt, der befares dels fra Etah, dels fra Anoritök. Dog har Marchall Bugt veret beboet 1913, medens Renslaer Harbour var Boplads 1917. Inden for denne sidste Plads er Oplandet betydeligt, men dog mærkelig dyrefattigt. Selv Harer kan veere sjældne. Det er forst Osten for Marchall Bugt, at Landet bliver saa fro- digt, at her bliver virkelig gode Forhold for Vildt. Lige indtil de sidste Aar har der da ogsaa her levet ret betydelige Mængder af Vildren, der jagedes i Septem- ber—Oktober helt oppe fra Bopladserne ved Inglefield Bugten. Nu er ogsaa disse Rener decimerede, og Egnens eller rettere Kystens eneste Tillokkelse er Isbjor- nen, der altid med Held kan jages langt Norden for Humboldt Breen. Landets Mangel paa godt Byggemateriale gor det næppe sandsynligt, at Bopladserne her ret ofte vil blive tagne 1 Brug. Klima og Planteverden. Thule Distriktet er saa sent kommen ind under regelmæssige meteorologiske Observationer, at det endnu ikke er muligt, tilfulde at udtale sig om Klimaets absolute Art heroppe. Naturligvis vil det Land, der nordligst af alle er beboet, have sin storste klimatologiske Faktor i den lave Tempe- ratur, men beliggende som det er mellem Havet og Breen, og Kysten er overalt ganske smal, synes begge disse megtige Begreber ligesom at kempe om Over- magten 1 Indflydelse paa Vejret. Landets store Udstrekning gor jo nogen Forskel, men 1 al Almindelighed kan man sige, at Midnatssolen lyser fire Maaneder af Aaret, fire andre Maaneder er Solen under Horisonten, og derpaa er der to Maaneder Foraar og Efteraar, hvor Solen gaar op og ned, saaledes at Dognet har Nat og Dag. Fra Meteorologisk Institut foreligger Bearbejdelse af det Materiale, der er indsamlet, hvilket neden- for fremsættes. Fra Thule Distriktet foreligger meteorologiske Observationer fra North Star Bay for Tidsrummet Oktober 1910—Maj 1913 og ira Inglefield Bay siden Oktober 1915. Til Bestemmelse af Middelværdier og Ekstremer af de klimatiske Elementer er, navnlig for de arktiske Regioner, saa kortvarige Observationsrækker som bekendt langtfra tilstrækkelige, tilmed er der i Observationsrekken fra North Star Bay og Inglefield Bay mange mindre Huller og undertiden lengere Afbry- delser. Middelværdier og Ekstremer ai de klimatiske Elementer kan derfor som Regel ikke angives. I de foreliggende Maaneder har Middeltemperaturen ved North Star Bay gennemgaaende været lavere end i Upernivik, i Sommermaanederne var For- skellen dog ikke særlig stor, gennemsnitlig с. 1/>—1°, hvorimod den i Vinter- maanederne, som nedenstaaende Tabel viser, gennemsnitlig har været meget betydelig. 544 THULE DISTRIKT Middel af Differencerne mellem Maanedernes Middeltemperatur ved North Star Bay og Upernivik: Januar —6,7° April + 3,0? Juli SOA Oltober + 6,1° Februar — 6,0° - Maj —1,1° August =. OF November - 8,0? Marts — 4,6° Jun 0-10: September -- 3,0° December — 7,9" Hele Aaret — 4,0" Af Middeltemperaturen (1876—1915) i Upernivik og ovenstaaende Diffe- rencer mellem North Star Bay og Upernivik er beregnet nedenstaaende Vær- dier for Middeltemperaturen i North Star Bay: Januar 29,2 April + 17,3” Juli +4,7° Oktober = 10,0° Februar -- 294" Maj + 5,0° August + 3,8° November - 18,0° Marte 962. Jun 25 September — 2,2° December -- 25,2° Hele Aaret — 12,7° I Juni, Juli og August har Dognets Middeltemperatur som Regel været over Frysepunktet, dog er der forekommet adskillige Dage, paa hvilke dette ikke var Tilfældet. | I Maj og September var Dognets Middeltemperatur som Regel under Fryse- punktet; i Oktober, November, Marts og April er positive Temperaturer yderst sjældne, og 1 December, Januar og Februar er de overhovedet ikke forekommet, skønt der i disse Maaneder undertiden indtræffer meget betydelige Temperatur- variationer, saaledes steg f. Eks. Temperaturen i Januar 1911 25° i Løbet af 6 Timer. Vindretningen er, som nedenstaaende Tabel viser, til de fleste Tider af Aaret hyppigst sydostlig eller ostlig, og kun i Tidsrummet Juni—August er den hyppigst vestlig. Vindhyppighed, Procent: We. м9 0 50 DURS are NV Stille Marts- Mat. en. 9 5 10 18 7 3 5 3 40 Juni—August........... 7 3 4 14 3 LUS i 42 Septbr.—Novbr......... 4 7 20 27 5 2 5 1 28 Decbr.—Februar........ 3 9 19 18 4 2 2 1 42 Hele Aaret... 5 7 15 20 5 3 6 2 37 Vindstille forekommer meget hyppigt til alle Tider af Aaret, og de her- skende Vinde er som oftest svage, hvilket fremgaar af hosstaaende Tabel, der angiver Hyppigheden af de forskellige Vindstyrker efter Beauforts Skala: Vindstyrke ver 0 1 2 3 4 5 6 7 8—10 Eiyvppiehede ln Peer 37 29 14 9 5 3 i 1 1 +2 2 PRELXXXVIHT ~~ THULE DISTRIKT By Fig. 5. Ujaragsugssuit ved Crimson Cliffs. P. Freuchen fot. Fig. 6. Conical Rock. P. Freuchen fot. Pr DR хх. THULE DISTRIKT Fig. 7. Wolstenholme ©. — Polareskimo i Kajak. P. Freuchen fot. Be Хе THULE DISTRIKT Fee | Fig. 9. Thule Fjældet. P. Freuchen fot. Fig. 10. Bestyrerboligen i Thule. P. Freuchen fot. Dansk Gronland. I. Pr. ХОТ THULE DISTRIKT Torveskær ved Thule Station (Nygaards Torvemose). Godfred Hansen fot. 1920. = Fig. 11. Knud Rasmussens Hus i Thule. Knud Rasmussen fot THULE DISTRIKT 545 De nordlige Vinde har den mindste Gennemsnitsstyrke, nemlig 1,4, de syd- østlige den største, nemlig 3,5. Stormende Vinde (Vindstyrke 8—10) kan forekomme i alle Aarets Maa- neder, de blæser som Regel kun fra Sydøst eller Syd. Nedbøren e lille, men nogen Værdi for Middelnedbøren kan ikke be- regnes af den foreliggende korte og ufuldstændige Observationsrække; i hos- staaende Tabel er derfor opført den største og den mindste Nedbørssum for hver Maaned tilligemed det Antal Aar, i hvilket Nedbøren i vedkommende Maaned er maalt. Største Mindste Antal Største Mindste Antal Nedbør Nedbør Åar Nedbør Nedbør Aar Januar.... 2,4mm 0,5 mm 5 duly: "46.0 mm 4,2 mm 3 Hebruar... 32 - 0,8 - eee Aue 12,9; 0,9 - 3 Marts..... 165 = 0,8 - 5 Sept... 22,8 - 2.61 = 4 Dr... Be 0,0 - 4 От. 4,4 - 0,8 - 6 В.о. 14,3 - 0,4 - SseNoybr.. 13,3 - NES 6 June 4,2 - 4,2 - Ie=Decbr. 8,6 - 0,0 - 6 I Juni, Juli og August falder Nedboren hyppigst som Regn og i Sep- tember hyppigst som Sne, i de ovrige Maaneder falder den som Sne, dog er der en enkelt Gang iagttaget Regn i Oktober og November. Hele Plantelivet har naturligvis tildannet sig efter Klimaet; med den korte Sommer, Landet byder paa, har Blomsterne ikke Tid til at holde Foraar, de gaar fuldt færdige i Vinterkvarter, det neste Aars Blomst udvikles om Efteraaret, og dermed lader Planten sig stivfryse og dække med Sne, saaledes at en eller faa Dages gunstigt Vejr giver et fuldt færdigt Blomsterdække. Den klare Luft og So- lens deraf folgende Straalevarme bevirker dog ofte, at Planterne ikke behover at vente paa Tobrud; naar Solen brænder paa de snebare Steder, suger Klippen Varmen i sig, og man ser i 15—20° Kulde den lille Purpurstenbræk (saxifraga oppositifolia) staa i Blomst og Elvene begynde at springe. Den arktiske Naturs Fata Morgana findes ogsaa heroppe i sin fulde Udstræk- ning, Refraktionen sonderriver med vanvittig Fantasi alle Fjældkonturer, og Foraar og Efteraar i stille Vejr kan de uberegneligste Former ses paa Lande og Isfjelde. Eftersom Luften eller Vandet er det varmeste, bliver Luftspejlingerne forskellige, saaledes at alt om Foraaret spejler opad, om Efteraaret nedad. Naturligvis forekommer ofte med aabent Vand Taage, naar varme Dage har bragt Fordampningen til at tage Fart, men ogsaa den fra andre hojarktiske Egne kendte Istaage, dannet af Iskrystaller, træffes meget hyppigt, og der er da ofte Lejlighed til Iagttagelse af den saakaldte hvide Regnbue, et Syn af en ganske betagende Skonhed. Nordlysene ses kun blege i Forhold til de kendte fra Godthaab Egnen, dertil ligger Distriktet for nordligt, men dette tiltrods giver de flakkende Baand og Dansk Gronland. I. 35 546 THULE DISTRIKT Tæpper, som slynger sig hen over Stjernehimlen, Nætterne en sælsom Be- tagethed, der ikke træffes andre Steder 1 Vestgronland. I umiddelbar Tilknytning til Klimaet staar naturligvis Plantevæksten. Skont Jorden ingenlunde horer til de mest ufrugtbare, er det haarde Vejrlig en saa stærk Hindring for en rig Bevoksning, at denne kun optreder sparsomt og paa de mest begunstigede Steder. Men det er ikke blot Kulden, der over sin Indflydelse di- rekte, ogsaa forhindrer den indirekte den nodvendige Betingelse, Vandet, 1 at hjælpe Planterne. Om Vinteren, naar alt er frosset, kan selvfolgelig ingen Plante- rødder optage Fugtighed, men ogsaa i Tosmeltningen volder den stærke Bestraa- ling, at det smeltede Vand meget hurtigt fordamper, og Jorden bliver aldeles udtørret i Løbet af ganske kort Tid. Derfor ser man ofte mange Planter dukke frem under Sneen, efterhaanden som de store Driver smelter, idet der herunder har været et for Planterne nyttigt Skjul, beskyttet mod for stærke Temperatur- forandringer og Fordampning. I daarlige Somre, hvor mange Snedriver slet ikke forsvinder, ligger Planterne derfor blot i Hi og venter paa bedre Tider. Saadanne Somre sætter ingen Planter Blomster eller Frø, og dermed staar det i god Sam- klang, at alle Planterne er fleraarige, saa de »har Raad til« at vente, om der skulde gaa et eller flere Aar hen »uden Arbejde«. Men det er et ganske antageligt Antal Fanerogamer, der træffes deroppe, 101 forskellige Arter er hidtil fundne, og den korte Tid — højst to Maaneder — Blomsterne har overladt, virker de bedste Steder med en Rigdom, som man skulde tro umulig, naar man første Gang besøger Landet. Som alle arktiske Blomster er de uden Duft, men i Farver staar de ikke tilbage for andre og mildere Himmel- strøgs. Endogsaa Insektbestøvning finder Sted for mange Planters Vedkommende, og naar om Sommeren Solen bager, og ikke en Vind rører sig, summer Humlebi- erne fra Blomst til Blomst; Sommerfugle, Blomsterfluer og Myg svirrer i Luften og ikke skulde man saa tro, at vi her var ved Jordens yderste Grænse. Den første Blomst, der viser sig, er ogsaa den mest iøjnefaldende, nemlig Purpurstenbræk, der blodrød allerede i streng Kulde staar udfoldet ved Siden af snedækte Pletter, i tætte Tuer den ene Blomst ved Siden af hinanden, saamange at man kun ser det røde og intet grønt imellem. Senere kommer den gule Fjæld- valmue, den hvide dryas octopetala, den gule draba alpina о. s. у. Fandens Mælke- bøtte optræder; om end den har maattet yde Tribut til de høje Breddegrader ved at tilsætte det meste af sin Størrelse, saa staar den dog. med Troldurten (pedicu- laris hirsuta) og flere andre som en Hilsen hjemmefra og minder om, at det dog er den samme Jord vi betræder, blot maa Planter som Mennesker og alt andet vide at læmpe sig efter Kulden. Ulvefoden (lycopodium) og Padderokken staar som en Levning fra svundne Jordperioder, som de ene forstod at trodse. I Kærene staar Kærulden med sine hvide Bomuldstotter, og baade Is- og Vandranunkelen i det tætte Græs paa de fugtige Steder; men mest er Frugtbarheden dog fremtrædende ved Søkongefjældene, hvis Sider er ganske grønne i den bedste Tid, ja det er endog saaledes, at man har kunnet brænde hele Græstæppet af i store sammenhængende Arealer. Træer kan der naturligvis ikke være Tale om i den Forstand, men den saa THULE DISTRIKT 547 almindelige arktiske Pil findes overalt, dog naar den aldrig at rejse sig op over Jordsmonnet, og mere end en Tommelfingers Tykkelse har jeg aldrig set, selv paa meget gamle Eksemplarer. Ved Siden af Blomsterplanterne trives Mosser og La- ver paa alle dertil egnede Steder, og paa Fjældene sidder ofte hele Skorper af Li- chener, der med den store Mængde viser Stedernes Uberorthed, da den overordent- ligt sene Vækst kræver Hundreder af Aar for at blive saa store som en Femore. Svampe er ogsaa tilstede i ret store Mengder, og Stovbolde og Paddehatte, alle spise- lige, findes mange Steder. De spises ofte af Befolkningen. Enkelte andre af Plan- terne spises i Ny og Næ, Blomsterne af Purpurstenbræk, Roden af den lille nyde- lige Pude-Limurt (silene acaulis), Bladene af Fjældsyren о. s. v.; det er kun sjæl- dent, at Mosebollens Bær, »Blaabært, bliver modne, og da kun i ringe Antal, og i det hele spiller ingen af Planterne nogen okonomisk Rolle for Eskimoerne; der- til er de for faa og ubetydelige. Om Roden af den arktiske Pil, der ofte tygges, har nogen Betydning som antireumatisk Middel ved sit Indhold af Salicylsyre, er maaske tvivlsomt. Det er vistnok kun gennem sin Betydning for Dyrelivet, at Plantevæksten i Thule Distriktet kan komme i Betragtning. Havet ved Kysterne er jo det samme, der beskyller det ovrige Gronland, de store Laminarier og andre Havplanter de samme som der beskrevet, det er Landets Botanik, der her interesserer os, og Hovedindtrykket den giver, er en Re- spekt for den Nojsomhed og Tilpasningsevne, man særlig bliver opmærksom paa her, selv om man ser en saadan overalt i Naturen over hele Jorden. Der kæmpes her i Plantesamfundene en Kamp, der tager ålle Chancer med; de gødede Steder ved gamle Bopladser fortæller derom, her staar Græsset højt, og alle træn- ges sammen for at faa deres Del af den rigelige Næring. Men ogsaa den karakteri- stiske Rudemark, der her er saa almindelig, tages med i Betingelserne; i Revnerne mellem Ruderne holder Fugtigheden sig bedst, og der er mere Læ for Vinden; dertil søger Planterne og følger Revnerne, i Læ af Sten falder Frøene lettest, og her staar Tuerne, stikkende Følere ud i Vinden, som dog altid bliver smaa og svage Skud i Forhold til de andre, der har det lunt. Derfor ser man mange Eksempler paa, at Planterne følger med Vinden; de Skud, der stikker ud til Luvart, svides af og dør, men de, der føjelige strækker sig i den Retning, der har Medvind, faar Lov at leve og formere Slægten. Og saaledes bliver de enkelte Billeder, man faar ved at studere Menneskenes Liv, Dyrenes og Planternes Tilpasning til Forholdene, de samme: overalt ser vi Beviser for en haard Kamp, en sejg Villen og en stædig Holden ud; ellers vilde dette Land ligge hen øde og dødt. BEFOLKNINGEN Historie. - Polareskimoerne er ikke blot Verdens nordligste, men sikkert ogsaa den mindste, isolerede Stamme, der helt igennem har kunnet hævde sig med en egenartet arktisk Erhvervskultur. Det er umuligt med Bestemthed at sige, hvornaar den er kommen indvandrende til Grønland og hvorfra. Vi maa 35* 548 THULE DISTRIKT nøjes med at konstatere, at overordentligt meget i deres Redskabskultur staar Baffinseskimoerne nær. Den første historiske Beretning, vi har om deres Land, er fra 1616, da det opdagedes af Baffin. Han saa imidlertid ingen Mennesker, og det var først i 1818, at James Ross havde Forbindelse med et Eskimofolk, om hvilket man aldrig før havde hørt Tale. Der findes endnu i Stammen et fjernt Minde om, at en Kvinde ved Navn Nauja, »Maage«, havde varslet om, at en stor Baad med høje »Opstandere« skulde komme til Syne ude fra Havet. Og ganske rigtigt, en Sommerdag, da Vinterisen var brudt, og det stejle Kap York kun laa adskilt fra Havet ved en smal Strimmel Is, kom Skibet og lagde til ved Iskanten. Det var et Vidunder af Snille, en hel Ø af Træ, der bevægede sig hen over Havet med Vinger og havde mange Huse og Rum i Dybet med larmende Mennesker. Smaa Baade hang langs med Randen, og naar disse bemandet med Mennesker hejstes ned i Vandet, og omringede det, var det, som Uhyret fødte levende Unger. Dette Besøg vakte først stor Angst og Forfærdelse, men siden megen Glæde. Man troede ikke, at de hvide Mænd var rigtige Mennesker, men antog dem for at være nogle af Luftens Aander, der var dalet ned til inuiternes Land. Skibet blev kun kort Tid liggende, saa stod det atter til Søs med Solen skinnende pag sine hvide Vinger og blev borte i Horisonten. Ross” Besøg hos de skikkelige og uforberedte Mennesker var ogsaa velegnet til at vække Opsigt, og jeg skal derfor supplere ovenstaaende fantasifulde og rø- rende Tradition med noget af, hvad Ekspeditionens Rejseskildring fortæller om Begivenheden: Der berettes om, at Skibet laa ved Iskanten, da man pludselig til stor Forbav- selse for alle om Bord opdagede menneskelignende Skabninger ude paa Isen, klædt i Dyrehuder og med det lange sorte Haar flagrende fra Hovederne, idet de med mærkelige Fagter løb ved Siden af deres Hundeslæder. De var kommen ganske nær til Skibet, da der blev gjort en Manøvre med de store hvide Sejl, og dette havde til Følge, at de pludselig gjorde omkring og, som det syntes, flygtede mod Land. Der gik nu et Par Dage, hvor man fra Skibet gjorde sig alle tænkelige Anstren- gelser for at komme i Forbindelse med Eskimoerne, men uden Resultat. I sin Fortvivlelse herover lod Ross tilsidst ved et Isfjæld mellem Kysten og Skibet rejse en mægtig Stander med et Flag, hvorpaa Sol og Maane var malet ovenover en Haand, der rakte en Lyngplante frem. Paa Stangen hængtes yderligere en Pose med Gaver. Desværre faldt denne Snedighed ikke i god Jord. Havde Eski- moerne før været bange, saa blev de nu aldeles rædselsslagne over denne mysti- ske Stang med det blafrende Flag, som de naturligvis antog for en aller anden farlig Krigslist. Af Nysgerrighed kredsede de i nogen Tid om den, men da de havde set tilstrækkelig længe paa de mærkelige himmelske Tegn og den venligt fremrakte Haand, forsvandt de atter skyndsomt ind mod Land. Da dette Forsøg paa Tilnærmelse var mislykkedes, hejste man et hvidt Flag paa Skibets Stormast, samtidig med at man sendte Sachæus ud paa Isen THULE DISTRIKT 549 med et lille hvidt Flag i Haanden. Men Eskimoerne syntes heller ikke at have nogen Forstaaelse af de fredelige Hensigter med disse Manovrer, og man vilde muligt have fortsat med snedige Eksperimenter, der kun vilde have forvirret og skræmmet endnu mere, hvis ikke Sachæus havde vist sig som Situationens Mand og havde anmodet Ross om at faa Lov til at gaa ind til sine Stammefrænder, alene og ubevæbnet. Paa denne Maade naaede man endelig Forbindelse. | Det tjener i høj Grad til Eskimoernes Ros, at де, trods alt det uforstaaelige, de saa, dog lod sig lokke om Bord og ned i Chefens Kahyt med Sachæus som Tolk, gav kloge og verdige Svar paa de mange Sporgsmaal, der blev rettet til dem. Man tænke sig blot, hvilket Indtryk det har gjort paa dem, da man paa Dækket, antagelig for at more dem, slap et gryntende skotsk Svin los — disse Mennesker, der kun var vant til at have med vilde Dyr at gore. Eller at man foranstaltede en Taskenspillerforestilling for dem, eller lod dem se sig selv 1 Forstorrelsesspejl. Det er af Interesse, at Ross sammenfatter sine Indtryk af dem i, at de taler med megen Kærlighed om hinanden og deres Familie, og i det hele synes at leve lykkeligt uden Kendskab til Sygdom og Krig. Efter Ross’ Rejse aabnes en regelmæssig Hvalfangst, og nu blev Kap York an- lobet hver Sommer af talrige Skibe. Men Polareskimoerne var meget konserva- tive og forsigtige af Naturen, og vi maa helt op til omkring Aar 1870, for vi finder den forste Bosse iblandt dem. Og denne ejedes endda ikke af nogen indfodt Polar- eskimo, men af Kümangapik, der var indvandret fra Baffins Land. Et Par Men- neskealdre igennem fastholdt Kap Yorkerne deres Reservation overfor alle Frem- "mede. Naar de kom om Bord, turde de intet røre, intet spise, og gamle Hvalfan- gere har fortalt mig, at de aldrig modtog Fode om Bord; hendte det, at man gav dem en Kiks med, naar de forlod Skibene, kastede de den som Regel fra sig, inden de naaede Land. Semigak, en gammel Kvinde, har fortalt mig om, hvor- ledes hun som Barn morede sig med at lege med Kiks i Smaasoerne, idet hun bildte sig ind, at det var Baade; spise dem turde hun ikke. En anden gammel, Kilernek, berettede om, hvorledes man i hans Ungdom nok turde gaa op paa Skibene, men altid sogte sig Natteleje paa Isen i passende Afstand. I 1849—50 overvintrede Skibet »North Star« ved Thule, men de Erindringer, der knytter sig til dette Besog, er meget æventyrlige og viser mere end noget andet, at der har været en Kloft mellem de hvide Mænd og Landets indfødte, og at de sidste det lengst mulige har holdt sig paa Afstand i en ubestemt Folelse af, at der ventede dem en eller anden Fare fra de hvide Mend. Den neste Overvintring, vi har inden for Polareskimoernes Land, er i Aarene 1853—55, da Kane paa sin Polarekspedition forte sit Skib »Advance« op gennem Smith Sund til Renslaer Harbour. Det Forhold, han kom til at staa 1 til Eskimoerne, illustreres bedst derigennem, at han det lengst mulige sogte at opretholde den Fiktion mellem Eskimoerne og sig selv, at han var en Guddom, der var dalet ned til dem fra Himmelen, en Mand med overnaturlige Egenskaber. Kane blev her i tre Aar, og i disse tre Aar var Polareskimoerne ham til uvurderlig Hjælp, ikke mindst i de Perioder, hvor hele Besætningen laa syg af Skorbug, og man kun gennem 550 THULE DISTRIKT Eskimoerne havde Adgang til det reddende ferske Kod. De Belonninger, man gav dem, var Knive, Synaale, Træ og lignende. Ved Kanes Bortrejse hændte der imidlertid noget, der virkelig fik Betydning for Stammen, og det var, at hans Tolk og Hundekusk, Sydgronlænderen Hans HENDRIK, misfornojet med sin egenraa- dige og despotiske Chef, flygtede fra Ekspeditionen og tog Ophold blandt Polar- eskimoerne. Hans Hendrik stammede fra den danske Koloni Fiskernæsset 1 Syd- gronland og kom saaledes fra et Frændefolk, der allerede gennem mange Gene- rationer havde levet under Paavirkning af Civilisationen. Hans Betydning som Midler mellem Stammen og de hvide Mænd maa ikke undervurderes i en Omtale af Kap Yorkernes Udviklingshistorie, og det synes, som om denne Mand, der i Forhold til sine nye Landsmænd sad inde med en betydelig Verdenskundskab, har veeret i Besiddelse af en ikke ringe Autoritet. Hans Hendrik, der giftede sig med en Polareskimo, opholdt sig her i Stammen i fem Aar uden at kunne faa Lej- lighed til Hjemrejse, og kom siden til at deltage i Hayes’ Ekspedition 1861—62 med Overvintring i Nærheden af Etah. Hayes var imidlertid en overmodig Mand, der ikke havde nogensomhelst Forstaaelse af Eskimoerne og deres Karakter, og hans Ophold fik derfor absolut ingen Betydning for Befolkningen. Endelig var der Halls Ekspedition med »Polaris«, der i 1872—73 overvintrede lige Norden for Etah, efter at deres Skib var forlist omtrent ved Littleton Gen. De omgikkes vel Eskimoerne venskabeligt, men fik ikke nogen Indflydelse paa deres Erhvervs- kultur. Det var forst efter at Peary havde valgt Thule Distrikt som Basis for sine Ekspeditioner til Nordpolen, at en hel ny Tid skulde oprinde for Polareskimoerne, der indtil da havde staaet paa et fuldstændigt Stenaldertrin. Som omtalt andetsteds havde Hvalfangerne vel allerede gennem adskillige Generationer haft Forbindelse med Befolkningen, der ved Foraarstide strommede sammen baade ved Kap York og ved Saunders Ø for at tuske; men det synes som om det kun har veret Artikler som Tre, Jern og Knive, der spillede nogen Rolle ved disse Handeler. En Revolution paa Erhvervskulturens Omraade kom forst med Peary. Han skulde bruge Eskimoerne til sine Rejser, men samtidig med, at han indsaa det formaalstjenlige i at lempe sig efter deres Kultur og Teknik, hvor de havde naaet en Fuldkommenhed, der maatte anses for den højeste paa disse Breddegrader, blev det naturligvis upraktisk for en Nordpolsfarer at færdes med et Folk, der kun benyttede Bue og Pil. Og med Skydevaabenets Indforelse kom den nye Tid. Hertil kom desuden mange andre Omstzendigheder, som bidrog til med et Slag at fore dem ud af Stenalderkulturen og lige ind i en moderne ameri- kansk Verden. Peary opkobte nemlig systematisk alt, hvad der var af Redskaber og Nyttegenstande fra den gamle Tid: Buer og Pile, Vægstensgryder, Benknive, kunstfærdigt indlagte med Meteorjærnstumper o. a. gik til de amerikanske Musæer, ligesom de tre Meteorsten selv, Befolkningens eneste Adgang til at forsyne sig med Jærn, blev fort bort. Samtidig erstattedes det alt med hvide Mænds Opfindelser, og saaledes gik det til, at Polareskimoerne i Lobet af knap en Menneskealder 1 moderne teknisk Henseende naaede langt forud for deres Stammefrænder saavel 1 THULE DISTRIKT" 551 Grønland som i Amerika. Peary, som hurtigt saa, at der ikke forte nogen Vej tilbage fra denne Udvikling, optraadte gennemgaaende med en Ansvarsfolelse, der odelagde det mindst mulige af, hvad der var godt og oprindeligt i de gamle Fangst- og Erhvervsmetoder, thi man maa vel huske paa, at i et Land som Polar- eskimoernes maa al Fremgang baseres i Maaden, hvorpaa Kampen for Tilverelsen skal føres. Selv om man muligvis kan beklage, at Polareskimoerne fra at være et frit Folk, der var ganske uafhængige af Civilisationen, nu gik over til at blive et Folk, der lige som andre Naturmennesker blev afhængigt af den hvide Mand, maa man dog ikke overse Betydningen af, hvad det vil sige for en hel Stamme at faa Kampen for Foden forenklet og gjort lettere. Den som selv har levet sammen med dem og forsogt at klare sig paa gammel eskimoisk Vis, vil bedre end nogen anden kunne vurdere Betydningen heraf. Saaledes var Forholdene indenfor Kap York Distriktet, da Thule Stationen blev oprettet. Religiøse Forestillinger. Polareskimoerne tror ikke paa nogen Gud, der tilbedes, men lægger til Grund for deres religiøse Forestillinger en Række fortæl- lende Sagn og traditionsbundne Vedtægter, som anses for Overleveringer fra de allerældste Tider; Forfædrene har her nedlagt al deres Visdom og Livser- faringer paa det, at de, som kom efter dem, ikke skulde begaa de samme Fejl og leve paa de samme Vildfarelser som de selv Sagnene er at betragte som Znuit-Folkets Saga, der berettes fra Slægt til Slægt af de ældste til de yngste i Samfundet. Disse Fortællinger er dels rent skild- rende, dels er de at betragte som Advarsler mod dem, der ikke vil indordne sig Traditionernes Krav, dels er de ogsaa Beretninger om Helte, der i alle mulige Farer altid klarer sig som straalende Eksempler for kommende Slægter. Üsarkak, en klog og intelligent Mand, definerede mig engang deres egen Op- fattelse i følgende Ord: Vore Fortællinger er Menneskers Oplevelser, og det er derfor ikke altid smukke Ting, man hører om. Men det lader sig ikke gøre at ud- smykke en Fortælling, for at den kan blive behagelig for Tilhøreren, naar den samtidig skal være sand. Tungen maa være et Ekko af det, der skal skildres, og kan ikke læmpes efter et Menneskes Lune og Smag. Nyfødtes Ord kan ingen fæste Lid til, men gamle Slægters Erfaring rummer Sandhed. Naar vi fortæller vore Sagn, taler vi derfor ikke ud af os selv, men det er Fædrenes Visdom, der taler gennem os. Som et Eksempel paa disse Sagn skal jeg her gengive det, der handler .om »den Gang for længe, længe siden«, da Menneskene blev til. Med sin dybe Kraft og sin barske Oprindelighed er det et godt Eksempel paa eskimoisk Fantasi. Det oversættes her, saa nær det er mig muligt, efter en Opskrift, som dikteredes mig af den gamle Eskimokvinde Arnaluk: »Vore Forfædre har talt meget om Jordens og Menneskenes Tilblivelse den Gang for længe, længe siden. De forstod ikke at gemme Ord i Streger saaledes som Du; de fortalte bare, de Mennesker som levede før vi; de fortalte om mange Ting, og 552 THULE DISTRIKT derfor er vi ikke uvidende om disse Ting, som vi hørte omtale Gang paa Gang, lige siden vi var smaa. Gamle Kvinder spilder ikke deres Ord ligegyldige hen, og vi tror dem. I Alderdommen findes ingen Logn. Den Gang for lenge længe siden, da Jorden skulde blive til, styrtede den ned fra oven; Jord, Fjælde, Sten styrtede ned oppe fra Himlen, saaledes blev Jorden til. Da Jorden var bleven til, kom Menneskene. Man fortæller, at Menneskene op- stod af Jorden. Smaaborn kom ud af Jorden, de kom frem mellem Pilebuskene, fulde af Pilelov. Og saa laa de der mellem Dværgbuskene med lukkede Øjne og sprellede; de kunde ikke engang kravle. Deres Mad fik de af Jorden. Der fortælles nu om en Mand og en Kone; men hvorledes, det er gaadefuldt — naar havde de faaet hinanden, naar var de blevet store? Jeg ved det ikke. Men Konen syr da Bornedragter og vandrer ud. Hun finder Smaaborn, kleder dem paa og bringer dem hjem. . Saaledes blev Menneskene mange. Da de nu var bleven mange, vilde de have Hunde, og en Mand gaar ud med en Hundesele 1 Haanden og giver sig til at stampe 1 Jorden under Raabet: »hoc- Вос-Вос«. Saa sprang Hundene frem af Tuer, — Smaatuer. Og de rystede sig ordentligt, for de var fulde af Sand. Saaledes fik Menneskene Hunde. Men Menneskene formerede sig; de blev flere og flere. De kendte ikke Doden, den Gang for lenge lenge siden, og de blev meget gamle, tilsidst kunde de ikke gaa, de blev blinde og maatte ligge. De kendte heller ikke Solen, de levede i Morke; Dagen gryede aldrig, kun inde i Husene havde de Lys; de brændte Vand i Lamperne; den Gang kunde Vand brende. Men Menneskene, som ikke forstod at do, blev alt for mange, de overfyldte Jorden, — og saa kom der en meget stor Havflod. Mange druknede, og Menne- skene blev færre. Spor af denne Havflod finder vi paa hoje Fjældtoppe, hvor man ofte kan finde Muslinger. Da Menneskene nu var bleven færre, gav to gamle Kællinger sig til at tale: »Lad os blot være uden Dag, naar vi samtidig er uden Dod«, sagde den ene; hun var vist bange for Doden. »Nej, sagde den anden, vi vil have baade Lys og Dod«. Og da den gamle Kone udtalte disse Ord, blev det saaledes — Lyset kom og Glæden og Doden. Der fortælles, at da det første Menneske døde, dækkede man Liget til med Sten. Men Liget vendte tilbage, det forstod vist ikke rigtig at do. Det stak Ho- vedet frem fra Briksen og vilde op. Men en gammel Kone skubbede det tilbage: »Vi har nok at slæbe paa, og vore Sleder er smaa«. De var nemlig i Færd med at bryde op til en Fangstrejse. Og saa maatte den døde vende tilbage til sin Stendysse. Da Menneskene nu havde faaet Lyset, kunde de tage paa Fangstrejser, og behovede ikke længer at æde af Jorden. Og med Doden kom Solen, Maanen og Stjernerne. THULE DISTRIKT 558. Thi naar Menneskene dor, stiger de op til Himlen og bliver lysende.« Vedtægterne, som inden Missionsstationens Oprettelse spillede en overor- dentlig Rolle, kan sammenlignes med en Samling uskrevne Love, der belerer Menneskene om, hvad man under serlige Forhold maa iagttage og holde sig efter- retteligt. Disse Vedtegter samler sig forstaaeligt nok som hos alle Naturfolk særlig om Fedsel og Dod. Alle disse Vedtægter, som kan forekomme os urimelige og barnlige, haandhæ- vedes med megen Autoritet af angakut eller Aandemanerne. De svarer til andre Naturfolks Medicinmænd og er i Stand til at optræde som Midlere mellem Menne- sket og de Kræfter, som griber ind i Livet. Dette kan de gennem deres Fortrolig- hed med og Kendskab til Ting, der er skjult for almindelige Mennesker. Ikke en- hver kan derfor blive Aandemaner, thi det er ikke alle, Aanderne vil tjene; der kræves ganske særlige Anlæg og en Art Kaldelse ude i Fjældene langt fra Menneskene 1 den store Ensomhed. Naturen tænkes opfyldt af usynlige Væsner med overnatur- lige Kræfter og Evner: de saakaldte törnärssuit. Disse kan imidlertid Aande- manerne faa ind under deres Vilje i en saadan Grad, at de kan anvende dem som »Hjeelpeaander«, som paakaldes under Iagttagelsen af hemmelighedsfulde Cere- monier, helst for slukkede Lamper og under en merkelig og sælsomt gribende Aandesang. Disse Aandemanere var ikke, som man ofte har veret tilbojelig til at an- tage, Bedragere eller Humbugsmagere, men troede selv absolut paa deres Missions Alvor. Aandemanernes Betydning kom derfor til at ligge i selve den Omstændig- hed, at den primitive Religion manglede en Guddomstilbedelse; derfor kom den svage og ængstelige og sogte Tilflugt hos den, der forstod at beherske Naturens mystiske Kreefter, der let lod sig stode og var farlige i deres Vrede. Som Eksempel paa Vedtægterne kan anfores: de Mennesker, der har begravet en død, maa holde sig fem Dage stille i deres Hus eller Telt. I denne Tid maa de ikke selv tilberede deres Mad eller partere det kogte Kod. De maa ikke aftage deres Klæder om Natten eller slaa deres Pelshætte ned. Naar de fem Dage er gaaet, maa de omhyggeligt vaske deres Hænder og Krop for at fri deres Legeme for den Urenhed, de gennem den Dede har besmittet sig med. Eskimoerne giver selv folgende Forklaring paa Aarsagen til Vedtægternes Overholdelse: Vi er bange for det ukendte, store Onde, der rammer Menneskene med Sygdom og andre Ulykker. Mennesket bor ove Bod, fordi de døde er stærke i deres Safter og uden Grænse i deres Magt. Hvis vi ikke tog Hensyn til alt det, vi ikke selv er Herre over, tror vi, at store Snemasser vilde skride ned og knuse os, at veldige Snestorme vilde rejse sig og ødelægge os, og at Havet oprortes i voldsomme Bol- ger, mens vi befandt os ude i Kajak langt til Sos. Men man kan ogsaa gore sig sterkere i Livet, modstandsdygtigere mod Farer og heldigere over for Chancerne ved Anvendelse af Amuletter og Trylleformularer. Amuletten er en Farebeskytter, som kan forlene sin Ejermand med visse Egenskaber, ja, endog under serlige Forhold forvandle ham fra Menneske til det 554 THULE DISTRIKT Dyr, hvorfra hans Amulet er taget. En Amulet af en Bjorn, der ikke er falden for Menneskehaand, giver Usaarlighed. Noget fra en Falk giver sikre Byttedræbere, Ravnen gor nøjsom, Ræven snild. Ogsaa bæres ofte Sod fra en Sten ved et Ild- sted, fordi denne har været stærkere end Ilden, eller man gnider et Barn om Mun- den med en Oldings Spyt eller sætter det nogle af hans Lus i Hovedet for derigen- nem at overfore den gamles Livskraft til den spæde. Trylleformularer derimod er »gamle Ord, der stammer fra de ældste Tider, da Menneskenes Safter var stærkere og Tunger havde Magt«. De gaar i Arv fra Slegt til Slegt, hvor den enkelte betragter dem som store Verdier, man ikke maa give fra sig, for man foler Doden komme. De er ret uoversættelige og kan derfor vanskelig gengives i dette kortfattede Resumé, som blot skal give det allernod- vendigste til Forstaaelse af disse Mennesker. Af Polareskimoernes religiose Overleveringer skal endvidere berores, at et Menneske deles 1 Sjæl, Legeme og Navn. Sjælen, der er udodelig, er uden for Mennesket og folger dette som Skyggen folger os i Solskinnet. Den er en Aand, der ganske ser ud som et Menneske; efter Menneskets Dod farer den op til Himlen eller ned i Havet, hvor den samles med Forfædrenes Sjæle. Begge Steder er godt at vere. Legemet er Sjælens Bolig; det er forgængeligt, da al Ulykke og Sygdom ram- mer det. Ved Doden bliver alt det Onde tilbage 1 Legemet, og man maa derfor iagttage megen Forsigtighed over for Lig. Ogsaa Navnet er en Sjæl, hvortil der knytter sig et vist Forraad af Livskraft og Ferdighed. Det Menneske, der opkaldes efter en afdod, arver vedkommendes Egenskaber. Dette er, saavidt det lader sig gore, en Oversigt over Polareskimoernes religi- øse Forestillinger. Det er Hovedpunkterne og Grundlaget, men det maa der- for ikke glemmes, at Aandemanernes individuelle Syn og Opfattelse under- tiden kan afvige meget fra det vedtegtsbestemte, saaledes at der 1 Virkelig- heden er en storre religios Frihed, end de mange Skikke og Forbud kunde tyde paa. Thi der gives altid et vist Spillerum for den individuelle Opfattelse, og til Trods for Eskimoens Underkastelse overfor det ukendte og overnaturlige be- varer han dog Naturmenneskets Evne til praktisk og nogternt at bedomme Realiteterne i og Konsekvenserne af ethvert Forhold, som han bliver stillet overior 1 Livet. Dagligt Liv. I Stedet for den almindelige Rubricering, hvormed de forskel- lige Erhvervsformer i Almindelighed tages op til Behandling, vil jeg i det folgende foretrække at give en sammenhengende Skildring af Livet, som det leves Aaret rundt af den her omhandlede Befolkning. De barske Naturforhold, der tvinger Polareskimoen ind i en haard Kamp for Tilværelsen, lærer ham hurtigt at tage Livet fra den praktiske Side, og da Mad og Varme i Hytterne er en Forudsætning for alt andet i dette Klima, er hans Er- hvervskultur overordentligt hojt udviklet. Men han er saa heldig stillet, at hans THULE DISTRIKT 555 Form for Madstræben, Jagten, ogsaa er hans hojeste Lidenskab, og man kan der- for med Rette sige, at han lever et lykkeligt Liv, tilfreds med de Kaar, Skæbnen gav ham. Sit barske Land vil han ikke bytte for noget andet i Verden. Han er fra Fodselen af vel egnet til sit Erhverv, sejg, snarraadig, og den Feerdighed i Brugen af Redskaberne, der senere skal gore ham til Mesteren under Jagterne, opnaar han under Leg, mens han vokser til. Her findes ikke nogen Borneopdragelse af nogen Art; Livet kommer af sig selv til Bornene, og naar de saa en skonne Dag opdager, at de har Kræfter til at være med blandt de voksne, træder de ind i Er- hververnes Række. Arbejdsfordelingen mellem Mand og Kvinde giver sig selv; Mændene skaffer, hvad der er nødvendigt til Livets Ophold, mens Kvinderne hol- der det lille Hjem vedlige og med deres Hænders Arbejde sætter Manden i Stand til at udholde Kulde og Strabadser. Naar Vejret er godt, er Mandens Dag lige saa lang, som hans Hvile er kort; ikke for intet siger Polareskimoen, at man maa kom- me det daarlige Vejr i Forkøbet, man faar Tid nok til Hvile og Søvn, naar Uvej- ret binder en til Hytte og Telt, og derfor kender hans Arbejdsdag ikke til nogen anden Begrænsning end den, som hans Fysik giver. Om Sommeren med aabent Vand og godt Vejr lægger Kajakkerne ud paa Fangst tidligt om Morgenen, og Kvin- derne ved da intet om, naar de har deres Mænd igen, før Kajakkerne atter eri Sigte. Polareskimoens Fangstdag er ikke som Sydgrønlænderens inddelt i Døgn, saa- ledes at det vækker Uro og Bekymring, naar en Fanger ikke er tilbage igen om Af- tenen eller Natten. Naar man tager paa Fangst, siger man aldrig noget om, naar man kommer tilbage igen, thi man tager Chancen saa grundigt, som det paa no- gen Maade lader sig gøre. I Sommertiden kan man blive borte Uger ad Gangen uden at vende hjem til Teltet, man ligger da i Klippehuler eller i Stenlæ, saaledes som det bedst kan falde, thi Fangeren er saavel Sommer som Vinter saaledes klædt paa, at han kan søge Hvile hvor som helst og naar som helst. Disse Kajak- fangster, der ikke er bundne til Farvandet umiddelbart ved Bopladsen, har den store Fordel, at man uvilkaarligt faar langt større Vinterdepoter, end man vilde faa, hvis det friske Bytte daglig blev bragt hjem. Selvfølgelig er der altid sørget for Mad til Kvinder og Børn under en Mands Fravær, men det er dog altid for- bavsende, saa lidt disse kan nøjes med i Sommertiden, naar Manden er borte. De økonomiske Fordele ved Fangsten borte fra Bopladsen viser sig blandt andet deri, at Sælerne kan deponeres hele for Vinteren, og at Flænsestykkerne, navnlig fra de større Fangstdyr som Hvalros og Narhvaler, næsten nedlægges urørte. Dette er saaledes Grunden til, at en Fanger, der har faaet 5—8 Narhvaler i Løbet af en Sommer, virkelig er i Stand til at gemme saa meget hen for Vinteren, at han i Depoterne faar en afgørende Mørketidsreserve. I det sydlige Grønland derimod, hvor man altid plejer at bugsere Storfangsten til Bopladsen, parteres Parterne ud i saa mange Smaastykker, at der ofte næsten ikke bliver noget tilbage til Fangeren selv. Under Mandens Fravær er det Kvindens Pligt at tørre og berede alle de Skind, der skal være klare til Vinteren, ligesom hun skal passe Hundespandene, der altid heroppe staar bundne. Man opererer nemlig med en Fil Kronen paa 556 THULE DISTRIKT Rovtanden bort, saaledes at de bliver ude af Stand til at bide Kobberem over. Den Omstændighed, at Hundene staar bundne, skaaner en Boplads for alt det Vrovl, som opstaar, naar Hundene gaar lose, og mange Tvistigheder blandt Bo- pladsfællerne, som man i Sydgronland som Folge af de lose Hunde kun har alt for meget af, undgaas ganske. Heroppe kan baade Skind og Kod ligge fremme uden Fare for at blive spist eller odelagt af Hunde. Polareskimoen har i det daglige Liv det Princip, at Kvinden saa lidt som muligt skal i Beroring med Spek eller andet, der kan tilsmudse hende. Det er derfor altid Mændene selv, der flænser Sælerne, i Modsætning til Skikken i det ovrige Gronland, hvor Flensningen horer ind under Kvindearbejdet; det er der- for ogsaa Manden, som parterer Kogekodet og bringer det ind i Teltet eller Hyt- ten, saaledes at Kvinden lige kan putte det i Gryden. I denne Forbindelse er det betegnende, at man siger, at en Kvindes Plads ikke er paa Gulvet, men paa Brik- sen. Indendors tilbringer hun derfor den meste Tid paa Hug et Stykke tilbage paa Briksen bag sin Lampe, hvis Pasning er en af hendes fornemste Opgaver; hele hendes Husdragt bestaar derfor af et Par Reveskindsbenkleder, og hendes Ben er altid, hendes Overkrop som Regel nogen. Som Kajakroer kan Polareskimoen langt fra maale sig med de ovrige Gron- lendere, dertil har han for lidt Lejlighed til at ove sig. Hans Kajak ег stor og klodset og taaler ikke Sogang, i sit Udstyr mangler den baade Hel- og Halvpel- sen til at dække over Aandehullet, der heroppe ikke er rundt, men aflangt og firkantet. Foran paa Aabningen er anbragt en Plade af Hvalrostand, som den forholdsvis store Aare kan hvile paa, naar man ror almindeligt, denne Plade kaldes en agiak. Forfolger man et Fangstdyr, og skal Farten derfor sættes op, lofter man selvfolgelig Aaren. Skont Kajakken heroppe ikke er meget bevendt som Sobaad, gor den dog udmærket Fyldest, thi i den korte Tid, Havet er aabent, er det som Regel opfyldt af saa meget bolgedæmpende Is, at det sjældent kom- mer i Oprør. Forøvrigt er Kunsten at ro 1 Kajak ganske ny, thi det er ikke mere end godt 50 Aar siden, at den blev indfort af en Stamme, som kom indvandrende fra Ponds Bay. Man fortæller i Stammen, at en ondartet Epidemi engang bort- rev alle Stammens ældre Mænd, saaledes at man glemte at lave Kajakker; der er imidlertid ogsaa dem, der paastaar, at det ligefrem har været Tramangel, der var Skyld i, at Kajakken Generationer igennem gik i Glemme. I Aaret 1903 kunde kun Stammens unge ro i Kajak, alle Stammens eldre Mend gjorde det ikke, da de ikke havde faaet nogen Øvelse i deres Ungdom. Man forstaar, at det i mange Retninger har veret skæbnesvangert for Fangsten at undvere Kajak- ken, idet man saaledes udelukkende blev henvist til Isfangst. Man sorgede derfor altid for at slaa sig ned ved Fuglefjældene, saaledes at man havde dels Sokon- gerne og almindelige Lomvier at falde tilbage paa i en Tid, hvor man ikke kunde færdes paa Isen, dels ogsaa i langt hojere Grad end nu maatte basere Vinter- depoterne paa Fugle. Kajakfangerens Hovedvaaben er her som alle andre Steder i Grønland Har- punen med Fangeline og Blere, Harpunen har intet Kastetræ, man nojes med THULE DISTRIKT 557 en Modhage af Ben til at stotte Haanden under Kastet; Blæren er storre end andre Steder i Gronland, og den bruges »baglændst, d. v.s. mens Blæren ellers træk- kes gennem Vandet saaledes, at Hoved og Forluffer vender fremefter, bruger man det omvendt her. En Ejendommelighed er det ogsaa, at Lufferne er bevaret i hele deres Storrelse med Kloerne paa; en anden Ejendommelighed ved Blæren er den, at der er bunden en firkantet Træramme med udspændt Skind som Bund til den. Naar det saarede Dyr trækker Bleren gennem Vandet er denne Ramme fæstnet saaledes, at ogsaa den drages gjennem Vandet og meget betydeligt øger den Modstand, Blæren gør, idet den virker som et Drivanker; den kaldes for en niutax. Den store Blære og niutak'en gør det nødvendigt, at Harpun- odden, der skal stødes ind i Fangstdyret, heroppe er langt større end de sydgrøn- `]апазКе, en lille Harpunod vilde straks blive revet ud af Saaret igen gennem den stærke Modstand. I Sydgrønland, hvor man bruger smaa Blærer, flygter et saaret Dyr med stærk Fart gennem Vandet, men det spiller her ingen Rolle, da man har smalle og hurtige Kajakker; Polareskimoen derimod maa gøre, hvad han kan, for at det saarede Dyr flygter saa langsomt som muligt, thi ellers vilde han ikke kunde indhente det med sin tunge Kajak. Foruden Harpun bruges ogsaa Lanser til at dræbe det saarede Dyr med; de forskellige Former for Fugle- pile eller Vingeharpuner kendes ikke. Gennemsnitsmaalet for en polareskimoisk Kajak er en Længde af 6,65 m og en Bredde paa 0,65 m paa det bredeste Sted, Harpunlinen er 23 m lang; den har ingen Køl som den sydgrønlandske, men er fladbundet; dette er ikke uden Betydning under en Nærkamp med en Hvalros. Hvad den polareskimoiske Kajak- roer mangler i Sødygtighed, erstatter han tilfulde i den forbavsende Færdighed, hvormed. han lydløst og uset kan ro sig ind paa Livet af sit Fangstdyr. Paa Jagter efter Hvalros er hans Dristighed lige saa stor som hans Behændighed, naar det gæl- der om at overraske den hurtige Narhval. Og det maa erindres, at han skal gaa anderledes tæt til Dyrene end Sydgrønlænderen, der har det lange Kast, som Kastetræet giver. Under Skildringen af det daglige Liv, saaledes som det forløber for en Polar- eskimofamilie, vil det her være unødvendigt at komme ind paa de forskellige Fangstmaader fra Kajak, da disse ganske vil falde sammen med, hvad der alle- rede er skildret for det øvrige Grønlands Vedkommende; selve Fangstforhol- dene er skildrede under Bopladsskildringen. Det eneste, vi her skal berøre, er 'en- kelte Sider af Vinterfangsten, som er særegne for Thule Distriktet. Vi har i det foregaaende set Fangeren Sommeren igennem leve meget borte fra sm Familie paa Kajakfarter; en Forandring heri indtræder først, naar de før- ste Mørkningsaftener begynder at melde sig i September, og Tyndisen kun til- lader Smaature omkring selve Bopladsen. Med det første Snefald kommer saa Slæderne frem, Surringerne fornyes, og Hundene, der er utaalmodige efter atter at komme til at virke, prøves paa smaa Udflugter ind over Land; ofte er det Kvin- derne, der foretager disse første Ekskursioner, thi de er i Modsætning til deres Søstre i det sydlige Grønland omtrent lige saa dygtige til at svinge en Pisk og 558 THULE DISTRIKT kore et Spand som Mændene; deres Smaature gælder som Regel tilfrosne Søer i Oplandet, hvor der drives et ivrigt Orredfiskeri med Laksespyd. Forovrigt er Efteraaret en meget travl Tid for Kvinderne, thi alle skal have nyt Toj fra yderst til inderst, inden Vinteren kommer, saaledes at man ikke blot staar rustet til de forste Efteraarsjagter paa Nyis, men ogsaa er klar til de glade Besogsrejser 1 Morketiden. Den polareskimoiske Slede er meget forskellig fra de Typer, vi kender fra de danske Gronlændere; Snuderne staar lige ud, hvilket gor dem stærkere, og Opstanderne bestaar af et enkelt Stykke, omtrent lige op og ned og mangler den Fod, de sydgronlandske har ved Surringen. Tværtræerne naar ikke uden for Mederne, da de ikke bruges til at fastholde Surringen af Læsset. Surrelinen stikkes derimod ind under en svær Kobberem, der løber paa langs af Ydersiden af Mederne. Af Form er hele Sleden lengere, men ogsaa smallere end den syd- grønlandske: det anses for det- mest praktiske i Skrueis og paa Isfodskorsel. Op- standerne er derimod kortere. I de Tider, Polareskimoerne ikke havde nogen For- bindelse med Civilisationen, var Slederne smaa og elendige, enten bestod de helt af Hvalben eller ogsaa af mange smaa sammenbundne Træstumper. For Handels- stationens Oprettelse havde Slederne som Regel følgende Størrelse: 1,30 m X 0,30 m, nu derimod, da de paa de mange Nordpolsekspeditioner, de har deltaget i, har lært at sætte Pris paa Verdens stærkeste Træsorter, nøjes de ikke som Sydgrøn- lænderen med almindeligt Fyrretræ; alle polareskimoiske Slæder laves nu af dansk eller amerikansk Eg, Ask eller Simaratræ og har den imponerende Længde af 335 cm og en Bredde af 68 cm. Det er heller ikke Smaalæs, der skal trans- porteres, thi ofte surres ved Fangststederne Læs med Hvalroskød, der vejer indtil 800 kg. Paa Besøgsrejser faar Mand med Kone og 3—4 Børn med Lethed Plads, og de mindreaarige er da som Regel indbyltede i Skind og fastsurrede til Op- standerne. I Sommertiden har det været Kvindernes Opgave at fange saa mange Sø- konger som muligt, dels som Tillæg til Vinterføden, dels ogsaa for at skaffe de mange Smaaskind, der skal laves Inderpelse af. Og nu saa snart Efteraaret mel- der sig, og Rævene begynder deres første Vandring langs med Strandlinien, sæt- ter de Aarets første Rævesakse op i saadanne Afstande fra Bopladsen, at de uden alt for meget Besvær kan tilse dem til Fods; endvidere stiller de Doner op for Harer, de samme Doner der har været anvendt til Ederfugle om Sommeren. Disse Doner laves af ganske tynde Kobberemme, den saakaldte sinigssak. De bestaar af Løkker, der spændes ud ved Hjælp af en Række Sten, der ordnes i lange Linier hen over det Terræn, hvor Harerne ynder at opholde sig. Naar disse smaaspisende hopper om med Opmærksomheden udelukkende henvendt paa deres Føde, lægger de i Mørket ikke Mærke til Donerne, som de stikker Hovedet ind i, og Løkken er da bunden saa let, at den strammer sig, naar Haren søger at løbe igennem; jo mere den kæmper for at blive fri, des stærkere strammes Løkken om den, saa den tilsidst kvæles, idet Stenene er store nok til, at Haren ikke kan rokke dem. Donerne har ofte en Længde af 100—200 m. Anvendes de THULE DISTRIKT 559 samme Doner til Ederfugle, anbringes de paa samme Maade ved Rugepladserne, idet Ederfuglen, der ikke behover Morket for at fanges, vandrer lige 1 dem paa deres Vej fra Strandkanten op til Rederne. Mens Kvinder og til Dels Born nu er optaget af den her skildrede Smaafangst, er Mændene fra Begyndelsen af Oktober helt beskæftigede med Nyisfangsten. Kan Isen ligge blank uden Sne, drives en rig Glatisfangst paa Fjordsæler og Rem- mesæler. Fangeren binder et Stykke Bjorneskind under sine Fodsaaler og fær- des nu ganske lydlost hen over Isen, nu og da standsende for at lytte, thi han nermer sig udelukkende Sælen gennem Horelsen. Naar Selen kommer op for at trekke Vejret, bleser den op gennem sit Aandehul og kan af den ovede hores paa betydelig Afstand. Fangeren gaar nu efter Lyden, idet han noje overholder, kun at bevæge sig, saa lenge Sælen puster. Næppe holder den inde, for han stand- ser, thi under Vandet vil den kunne hore ham; naar han endelig helt hen til Sælen, skal der megen Behendighed til at ramme den med Harpunen gen- nem Aandehullets smalle Aabning. Som Isharpun benyttede man i gamle Dage en Narhvalstand, denne er nu erstattet af et Stykke Rundjærn paa noget over 1 m.s Længde, fastgjort til et kort Træskaft. Paa Spidsen af Rundjærnet sidder Harpunodden fastgjort i en Kobberemsline paa 10—15 m, ved Stødet frigøres Harpunodden fra selve Harpunen, gaar dybt ind i Selen og virker nu ganske paa samme Maade som ellers ved Harpunfangst, og Fangeren kan trekke Selen til sig og dræbe den. En saadan Ovelse kan Glatisfangeren faa, at han selv om Netterne ved Maanelys er i Stand til at spore Seler op og dræbe dem. Denne Maade at fange Seler paa giver ikke blot en rig Fangst paa kort Tid, men anses ogsaa for en af de morsomste Maader at fange Sodyr paa. Desværre er der for- holdsvis sjældent Lejlighed til at dyrke den, da Sneen kun alt for hurtigt kom- mer Fangeren i Forkobet. Og er der forst falden Sne, kan man ikke leenger bevæge sig lydlost hen over Isen og er da helt henvist til den trivielle Aandehulsfangst, hvor man staaende ubevegelig ved Aandehullet paa en Lap Bjorneskind eller siddende paa en lille Fangststol, hvis Ben er omvundne med Bjorneskind, ofte i Timevis maa afvente det Øjeblik, da Selen kommer op for at aande; denne Fangstmaade kaldes axuisut, og for at fremskynde det Øjeblik, da Sælen søger til sit Aandehul, har man som Regel en Dreng korende ude paa Isen omkring sig. Hundene faar da Ferten af de øvrige Aandehuller, som findes i Nærheden, thi en Sel har jo ikke eet, men mange. Disse tilintetgores med et Spark fra Dren- gen, da Selen ikke tor komme hen til dem, naar der har været rørt ved dem, og saaledes tvinges den til sidst hen til det Sted, hvor Fangeren staar. Paa Nyis fanges ligeledes flere Steder Hvalros. Her spiller det ikke nogen Rolle, om der er faldet Sne, da det store Dyr ikke er saa fint mærkende som Sælerne. I Oktober—November er Isen ikke tykkere, end at Hvalrosserne kan rende deres Pandeskaller igennem den, og paa Steder ikke langt fra Land, hvor der findes Muslinger, holder de som Regel mindre Aabninger vedlige, hvor de kommer op og blæser under Maaltidet. Dette kaldes angumersartut. Fangerne lober da behændigt hen til dem, mens de drager Aande, og harpunerer dem paa 560 THULE DISTRIKT samme Maade som skildret under Glatisfangsten. Men her er selvfolgelig Har- punen tungere og sværere, Kobberemmen længere og tykkere, ca. 25—30 m; Fangelinen ender i en Lokke, og saasnart Hvalrossen er harpuneret, slaas en spids Tuk gennem denne Lokke ned i Isen; saaledes tojres Hvalrossen og dræ- bes let, naar den maa op og drage Aande. Om Efteraaret er Hvalrosserne fede og kødfulde og giver derfor en Fangst, der forslaar paa en ganske anden Maade end de smaa Seler. Det behoves ogsaa, thi det er jo ikke saa ganske lidt Kod, der fordres i en Husholdning, hvor alt Erhverv staar stille om Vinteren i den meste Tid, og hvor ikke blot Menneskene skal mættes næsten udelukkende med Kod, men ogsaa de mange Slædehunde. En dygtig Fanger har som Regel en Snes Hunde, selv korer han med 10—14 paa sine Fangster og Langfarter, mens Resten af Hundene bruges ved Boplad- sen af Drenge og Kvinder. Vi har hort, hvorledes man endnu i November kunde jage Hvalros paa Nyis, men Dagslyset er allerede da saa ringe, at dette kun kan ske, naar man tager Maa- nelyset til Hjælp. Thi Solen gaar for storste Delen af Distriktets Vedkommende allerede under Horisonten i Slutningen af Oktober, for ikke at vise sig igen over Fjældene for sidst i Februar. Ved Slutningen af November ophører al Fangst paa Sodyr, og det eneste levende af nogen Betydning, der kan nedlegges Vin- teren igennem indtil Lystiden, er Ræven. Til Gengæld drives da ogsaa denne Fangst med stort Udbytte hele Morketiden igennem. Depoter med raadne Seler aabnes for at fodre Revene, og har en Mand rigeligt med Kod, kan han passe 10—16 Revesakse spredt over en Kyststrekning paa 5—10 Mil. Nesten dag- lig kommer han da hjem med Blaaræve, som flaas og behandles af Kvinden. I denne Tid er Revene fede, de spises da ogsaa med stor Appetit som kærkomment frisk Kod. Morketiden staar for de fleste, der ikke har oplevet den, som en uhyg- gelig og tung Tid; Eskimoerne selv regner den for en god og glad Tid, under hvil- ken man lever et uafbrudt Hjemliv sammen med Kone og Born. Selskabelighe- den drives da ivrigt, og der gaar næppe nogen Dag, hvor man ikke selv er invi- teret eller har Gæster. Man samles da til store Fællesmaaltider paa frossent raaddent Kod af Sel, Hvalros eller Narhval. En hel Sel eller et stort Flænse- stykke legges med et Skindunderlag paa Gulvet, Briksen fyldes med Kvinder, der maa trække Fodtojet af for at faa Plads, saaledes at man kan vere 10—15, undertiden flere paa en Plads, der kun er beregnet til fire. Mændene fylder Side- briksen og hele Gulvet, tæt sammenstuvede; med en Okse hugger Værten for af det frosne Kod, og Gæsterne tager for sig af de store Kodstykker, der losnes, og de galante Ægtemænd rækker Stykker op til deres respektive Koner paa Brik- sen. Under alt dette udvikles der i de smaa Hytter en kvælende Varme, Sveden drypper af Gæsternes Ansigter, men disse, der ikke lader sig genere heraf under Maaltidet, udvikler et Humor og en Munterhed, der ikke staar tilbage for de mest animerede Middagsselskaber under civiliserede Forhold; som Regel underholder man hinanden med Jagthistorier, og har Dyret, man spiser, solgt sit Liv under særlig bemærkelsesværdige Omstændigheder, skildres Fangsten indtil de mind- Pie XOCII THULE DISTRIKT Fig. 13. Gammel Brædal — Wulffs Kloft — paa Sydsiden af Wolstenholme Fjord. Godfred Hansen fot. 1920. Se æ > 4% > me + Fra ig kr k - Be % ae > & x > x Fig. 14. Bopladsen Nexe. I Baggrunden Kap Robertson P. Freuchen fot. Pre. ОИ THULE DISTRIKT Fig. 15. Clemens Markhams Bre. P. Freuchen fot. Fig. 16. Fjælde omkring Kap Alexander. P. Freuchen fot. THULE DISTRIKT 561 ste Detaljer. Imens leger Bornene ude og maa vente, indtil der bliver Plads til dem. Disse forer som Regel Morketiden igennem en ret omtumlet Tilværelse; er der Besogsslæder, og Pladsens Huse er overfyldt af Gæster, bliver de legende ude hele Natten, hvis Vejret ellers tillader det, og maa vente med at sove, til der bliver Plads, naar de voksne vaagner. Det er ved Fuldmaanetider, at man drager paa Gæsteri til de Bopladser, hvor man har Slægtninge, og man skyer da ingen Strabadser, men begiver sig med Glæde ud paa lange Rejser over Is og Breer, medtagende hele Familien indtil de mindste Spædborn 1 Bæreposerne. Forst naar Lyset begynder at vende tilbage, og det hen i Februar begynder at svinde i Vinterdepoterne, kommer Livet 1 mere normale Folder, og man be- gynder saa smaat at forberede sig paa Bjornejagterne. Har man ikke tilstræk- keligt Kod til lengere Fravær, saaledes at Kvinder og Born trygt kan efterlades, driver man den mojsommelige Aandehulsfangst, indtil der er skaffet tilstræk- keligt med Kod og Spek. Intet skaffer en Fanger saa solid en Anseelse blandt Kammeraterne som heldige Bjornejagter; har han end faaet mange Hvalros og Narhvaler, men ingen Bjorne, mangler der noget 1 hans Renommé. De Mend, der er i Besiddelse af gode Hundespand, tager nu ud paa Langfart, der ikke sjæl- dent kan strække sig ud over en Maaned, og under disse trodser de Kulden og al Slags Vejr med Snedriverne som kærkomne Lejrpladser. Sydgreensen for Bjorne- jagterne er Holms О; nordover passeres Humboldts Bræen, og mod Vest sætter man over Smith Sund og folger undertiden Ellesmere: Land helt ned til Jones Sund. Paa disse Bjornejagter kan man se Oldinge med hvide Haar, Mend som i Jagtlivet har oplevet alt, hvad der kunde bydes dem, Jægere som forlængst glemte Tal paa deres Bedrifter, unge Mænd, halvvoksne Knose, ja alle ser man blive grebne af Jagtfeber, saa snart der blot er Udsigt til at fælde Polarodets hvide Konge, og for en eneste Nærkamp med Bjornen glemmes alle de mange resultatslose og onde Strabadser, som gik forud for dette store Øjeblik. Tidli- gere dreves Bjornejagten udelukkende med Harpun, undertiden ogsaa med Bue og Pil. Nu derimod bruges naturligvis Bosse, dog sætter man en Ære i ogsaa at kunne nedlægge Vildtet med Harpunen. Bjorneskindet tilfalder den, som forst saarer Bjornen; er det Fangerens Hensigt at sælge Skindet, tilfalder det hele ham, skal han derimod bruge det til Tojskind, maa han partere det mellem sine Jagtfæller. Normalt deles et Bjorneskind kun i tre Parter; under særlige Forhold kan det dog stykkes ud i fem Parter. Kødet derimod fordeles altid mel- lem Fangstkammeraterne. Folges flere Jægere ad paa en Bjornejagt og holder sammen, er der en uskreven Loy, som siger, at ingen Jæger maa faa flere Bjørne i Træk; har man først nedlagt en, maa man overlade den neste Chance til en af dem, der ingen har faaet, og man faar ingen ny Bjorn, for Omgangen er gaaet rundt. Bjorneskind er absolut uundværlige som Bukseskind for Polar- eskimoen, thi uden denne varme Beklædning vilde det være ham umuligt at drive sin Fangst Vinteren igennem saa ganske uafhængig af den huslige Varme. Ogsaa som Brikseskind er de bedre end alt andet, ikke mindst nu, da Renerne er saa godt som udryddede. Det er imidlertid ikke givet alle at vere lige gode Bjorne- Dansk Gronland. I. 36 562 THULE DISTRIKT jægere, og derfor har man i de sidste Aar begyndt at jage Moskusokser helt ovre paa den anden Side af Ellesmeres Land. Da en saadan Moskusjagt kan strække sig over 6—8 Uger, navnlig naar man soger helt over til Hejbergs Land, tager man ikke sjældent Konen med paa en saadan Langfart. Man slaar sig da ned ved Slagtestederne for at faa torret Skindene. Hvert Aar kan man regne med, at en Snes Jægere driver denne Jagt. Anslaar man nu, at der aarlig nedlægges 300 Moskusokser, maa man desværre regne med, at det kun er et Sporgsmaal, naar dette ejendommelige Storvildt vil være fordrevet eller udryddet fra disse Egne. Maj og Juni er Polareskimoernes Flyttetid, da ligger Sælerne dvaske 1 Sol- varmen oven paa Isen og er et let Bytte; man korer sin Dagsrejse til en Lejr og slagter Dagens Mad uden Besver paa Stedet.- Fangsten paa atut er en Leg for Eskimoen, han kryber ind paa Livet af de sovende Seler og harpunerer dem, inden de faar sig samlet sammen til at vaagne og glide ned i Vandet gennem deres Aandehuller, men skulde det ikke desto mindre ske, at Sovnen var for let, og Dyret vaagner, da kan enhver Fan- ger den Kunst at efterligne Sælens Bevægelser og Lyde saa naturtro, at den tror at se en Kammerat, der 1 »Varmevelværet ligger og pudser sin Pels i Sneen. Jæ- geren kan da krybe helt hen til Sælen og dræbe den. Til denne Fangst brugtes tidligere udelukkende Harpun og Fangeline, nu derimod anvendes Riffel og Skyde- sejl, der er indfort fra det sydligere Gronland. I Flyttetiden kan man se lange Rækker af hojtlæssede Slæder drage mod nye Jagtmarker og nye Vinterbopladser. Det er sjældent, at man tilbringer mere end een eller to Vintre paa samme Sted; mange flytter hvert Aar, og ofte lever hele Familien da et sorgfrit Lejrliv langs Kysterne; man rejser sit Telt enten ved et Fuglefjæld eller paa Isen ved et godt Sælsted, og uden at tælle Dagene hengiver man sig til den fulde Nydelse af den Frihed, som folger med Sorglos- heden i de gode Fangsttider. Næsten altid er Mand og Kone sammen paa denne Tid, omgivet af deres Born, og idet de Dagen igennem maa hjælpes ad gennem alle de Situationer, der moder dem, udvikler der sig et Kammeratskab inden for Familien, der hæver det daglige Liv til glade Festdage. Klædedragt. Polareskimoen begynder og ender sit Liv paa Rejser. Allerede som nyfodt folger han med i sin Moders Rygpose, og ingen tager Hensyn til, hvad Aarstid det er, ofte maa da den klynkende Unge transporteres over vanskeligt tilgængelige Breer midt i Mørke og Kulde, og som oftest ender Dagsrejsen i en kold og nyrejst Hytte af Sne. Intet Under, om han eller hun bliver kroget af Gigt for Tiden og ikke kan mere; det er da Merker, der melder sig fra alle de Dogn, der tilbragtes under pludselige Snestorme 1 Snedriver, eller Mindelser om de mange Gange, da de paa Rensjagt eller Fuglefangst langt fra Lejren overraskedes af Uvejr og maaske Uger igennem maatte nøjes med en fugtig og klam Fjældhule. Paa en saadan Baggrund vil man kunne forstaa, at faa Mennesker har ofret Hensigtsmæssigheden i Klædedragt en saadan Opmærksomhed som netop Polar- eskimoerne. Klimaet i deres Land fordrer det, og det er derfor absolut en Hoved- THULE DISTRIKT 563 betingelse, at den, som uafhængigt af andre Hensyn skal drive sine Jagter, maa være klædt derefter. Det er Kvindens store og meget vigtige Opgave at sy og passe Mandens Kleeder, en Opgave, der ikke er ringere, end den at skulle skaffe den daglige Fade. Ikke for intet siger derfor ogsaa Polareskimoen, at en Mand som Fanger er saa- ledes, som hans Kone gor ham til; thi har man en sjusket Kvinde til at berede, sy og passe sine Skindkleder, saa vil man om Vinteren ofte risikere Forfrysnin- ger, og selv om det ikke skulde gaa saa vidt, vil man dog ofte vere tilbojelig til at forkorte en Fangstrejse, saafremt man bliver for stærkt paavirket af Kul- den. Men Kvinden ved ogsaa, hvor hojt hendes Indsats her vurderes af Man- den, og ingen Ros kan derfor smigre hende mere end den, at man beundrer hen- des Arbejde. Til alt Held har hun ogsaa Verdens varmeste Pelsdyr at sy sine Kleeder af. Inderst inde paa Overkroppen beres en let og blod Fugleskindsskjorte med Fjerene indad, ovenpaa denne Foraar, Sommer og Efteraar en Pels af Sælskind med Haarene udad. Om Vinteren ombyttes denne saakaldte natsek, naar man ег ude, med en Peis af Blaaræv med Haarene udad, sikkert den varmeste og letteste Dragt, der eksisterer. Som Benklæder benytter Mændene Bjorneskind, en Slags Knæbukser, der naar lige ned under Kneet. Af Selskind, der er gar- vede og berovede Haarene, forfærdiges Stovler af en noget anden Façon, end de der bruges i det danske Gronland, Stromperne er af Hareskind. Til Garvning bruges her aldrig Urin. Til lange Slæderejser bruges ogsaa Stovler med Haarene paa, syede af Skindet paa Bjornens Forben eller af Skindet af For- og Bagben paa Renerne. Kvindens Dragt afviger ikke meget fra Mandens, Hovedforskellen be- staar 1, at Benklæderne her er af Ræveskind og meget kortere end Mandens, saaledes at Stovlerne faar samme Længde som Benet. Forskellen i Pe!sene er kun antydet i Variationer i Monsteret og i den hoje, spidse Hætte, Kvinderne bruger. Disse Ræveskindspelse kommer sjældent i Hus, men opbevares ude i en lille, dertil bygget Stengrotte. Dette har til Folge, at de forholdsvis sarte Ræveskind ikke udsættes for hyppige Temperaturforandringer, hvilket vilde have en uheldig Indflydelse paa deres Holdbarhed. Husdragten inde i de meget varme Huse og Telte bestaar som Regel kun af Stovler og Benkleeder, idet man gaar med Over- kroppen nogen. Hus og Telt. Om Vinteren bestaar Boligerne af Smaahuse, helt igennem byg- gede af store, flade Sten med runde, kuplede Tage, der med stor arkitektonisk Snild- hed er bygget saaledes, at Stenene bærer sig selv uden Stotter. Husene er som Regel kun beregnet til een Familie og er 1 strengeste Forstand udelukkende bygget som et Ly mod Vejr og Kulde. Som Indgang tjener en meget lav og lang Gang, hvorigennem man kryber ind til selve Opholdsrummet, som man kommer ind 1 gennem en smal Aabning. Trods hele det primitive Anleg og den ringe Plads, kan disse Hytter dog virke overordentlig hyggelige med de lyse Sælskind, som Væggene er beklædt med, og Stenbriksen, der optager største Delen af Stuen; 36* 564 THULE DISTRIKT den er altid dækket med et tykt Lag duftende Ho, hvorover Skind af Bjorn eller Ren atter er bredt ud. Lys og Varme skaffes indtil Overflod fra to-tre. Spæk- lamper af Vægsten, der med deres brede Mosvæger kan udvikle en Hede, som svarer til det Adamskostume, der er Husdragten. Briksen er sjældent bredere, end at man lige kan sidde fire Mennesker ved Siden af hinanden, og saa lavt er der til Loftet, at man ikke kan rejse sig op i sin fulde Hojde. Lige over Indgan- gen findes et Vindue af sammensyede Tarmskind, et lille rundt Hul findes altid heri, for at man herigennem kan kigge ud. Oppe i Loftet er et andet Hul, bety- deligt større, og det kaldes Husets Næse; herigennem ventileres al daarlig Luft ud. Mens det her skildrede er den almindelige Form for Vinterboliger, bygges der ogsaa Huse op paa tilfældige og lange Fangstrejser, naar hele Familien flyt- ter med. Materialet er da store Sneblokke, der skæres ud med lange Knive i fast- føgne Snedriver. Det Indre af disse Snehuse, der er bygget op med ikke mindre Kunstfærdighed og Snille end selve Stenhuset, er indrettet ganske som de faste Vinterhuse med Skind langs Vægge og Loft. Der kan i disse Snehuse, der er fuld- stændig tætte, udvikles en ganske forbavsende Varme, saa man ogsaa her i Reg- len maa trække Tøjet af for at befinde sig behageligt herinde. I den kolde Sommer bruges smukke og rummelige Skindtelte, ogsaa her træffer vi den store, uundværlige Stenbriks, der med alt sit Tilbehør giver et lunt og mageligt Leje for Natten. Da disse Telte bestaar af to Lag Skind oven paa hinanden, holder de med Lethed Regnen ude, og de er med deres Spæklamper saa varme og lune, at man som Regel bliver boende i dem, lige indtil Vinteren i Slutningen af September saa smaat begynder at holde sit Indtog i Landet. Mission og Handel. Polareskimoerne har altsaa gennem 100 Aar haft Forbin- delse med Civilisationen, oprindelig gennem skotske Hvalfangere, senere ogsaa gen- nem engelske og amerikanske Ekspeditioner. Skotterne, der anløb Kap York og Saunders Ø, dels for at faa en Oversigt over Isforholdene, dels ogsaa for at tuske med de indfødte, synes ikke at have haft nogen videre stærk Indvirkning paa deres tekniske Kultur. Skibene lagde til ved Iskanten, og det var da en Regel, at Eski- moerne kom kørende ud, medbringende, hvad de havde af Ræveskind, Narhvals- og Hvalrostand; disse Værdier omsattes fornemmelig i Træ, Knive, Synaale og andre Redskaber, men Eskimoerne fastholdt længe en stor Konservatisme, og det var egentlig først efter at de som Deltagere i Pearys Nordpolsekspeditio- ner havde haft Lejlighed til at være de hvide Mænd nær ind paa Livet, at de begyndte at faa Øjet op for den Betydning, Ildvaabenet havde som Fangstred- skab. Den første Bøsse kom ind i Stammen vel nok godt tyve Aar før Pearys første Overvintring, og enkelte andre har vel nok fulgt Kümangapiks Eksempel og tusket sig Bøsser til hos Hvalfangerne. Dog er det ikke mere almindeligt, end at man indtil Aar 1892 endnu kan opregne Navnene paa dem, der fremfor andre udmærkede sig som Bøsseejere. Hvad enten det nu har været bevidst eller ikke, har saaledes Hvalfangerkaptajnerne, der altid synes at have haft god Disciplin over deres Folk, gjort forbavsende lidt Skade i de mange Aar, de har besejlet THULE DISTRIKT 565 Distriktet. Man har ikke tankelost rykket dem op af deres Naturtilverelse og forsynet dem med de Produkter af en Civilisation, der uden Kontrol aldrig kunde blive dem til Gavn. De Hvalfangerkaptajner, jeg personlig har truffet, havde da ogsaa baade i Ord og Handling vist, at man kun vilde Eskimoerne det godt, og at man tog sig i Agt for at volde en Skade, der ikke kunde repareres. Natur- ligvis kunde det ikke undgaas, at Hvalfangerbesætningerne nu og da havde Om- gang med Stammens Kvinder, men enten har Beretningerne om Hvalfangernes Smittefarlighed været overdrevet, eller ogsaa har Befolkningen selv været ganske serlig uimodtagelig for Konssygdomme, thi ved den danske litterære Ekspedi- tions Ankomst til Distriktet 1 1903 var Konssygdomme vel ikke ukendte inden for Stammen, men de syntes at have været ganske akute og ikke at have efterladt sig noget varigt Spor. Havde nu Eskimoerne gennem et Par Menneskealdre været upaavirkede med Hensyn til deres tekniske Kultur, skete Omslaget saa meget hurtigere og mere gennemgribende efter Pearys Optreden 1 Stammen. I Lobet af faa Aar blev Bue og Pil forældede Redskaber, efter at alle Jægere havde faaet Bosse og Ammunition. Og nu skete der inden for Stammen en Udvikling, der er ret enestaaende. Medens man 1 det danske Gronland langsomt havde gennem- gaaet Stadierne fra en Stenalderkultur gennem Flintebosser og Forladere, lærte Polareskimoerne gennem de amerikanske Ekspeditioner, der jo selvfolgeligt var udrustede med alt det bedste, der overhovedet kunde skaffes, at vrage saaledes, at Mellemstadierne blev sprunget over, og man saa at sige gjorde Springet fra Stenalderen og til det bedste, der kunde præsteres 1 Aaret 1900. Det var ikke blot Bosserne, der skulde veere de bedste, mest moderne amerikanske Magasin- geveerer, men ogsaa alt andet Udstyr skulde vere prima Varer. Slederne, der havde været sammenflikkede Træstumper, bundne sammen med Skindremme, aflostes nu af smukke, udsogte Planker af Hickory, Ask eller Eg. Knivene, som man mojsommeligt havde maattet lave af Splinter af Meteorstene, blev nu bedste amerikanske eller engelske Staalknive i alle Storrelser, lige fra lange Flænseknive til smaa praktiske Svaneknive, og saaledes erstattedes helt igennem alt det gamle selvlavede med nye kunstige Ting, der kom langvejs fra. Og med alle de forbedrede Redskaber og Hjælpemidler fulgte ogsaa en materiel Opblomstring, idet man nu var i Stand til i ganske andet Tal at nedlægge Landets Fangstdyr. Med denne pludselige Erhvervsrevolution fulgte der naturligvis en overordent- lig stor Fare. Eskimoerne havde vel tidligere ikke kunnet leve i Overflod i deres Land, men de var stærke og uovervindelige, fordi de var uafhængige af kunstige Indforselsprodukter og skaffede sig alt selv. Selv om deres Redskaber var primi- tive, fornyedes de dog inden for deres eget Omraade og gennem deres Fangst. Nu havde de forladt deres Oprindelighed og givet sig en fremmed Kultur i Vold, havde glemt de gamle Fangstmetoder og var yderligere blevet vænnet til det Overskud, som Bossen kunde skaffe dem under deres Jagter; med andre Ord, de var blevet afhængige af noget fremmed, som de ikke længere kunde undvære. Hertil kom, at den spredte og ganske ukontrollerede Forbindelse, de havde med 566 THULE DISTRIKT Omverdenen, i Længden kunde blive en Fare for deres Fremtid, og navnlig maatte man regne med, at naar engang Nordpolsekspeditionerne var afsluttede, maatte Udviklingen og alle Tilknytningspunkter komme ind i en ny Fase. Danmark, som i Forvejen stod med et Moderlands Ansvar overfor de øvrige indfødte i Grønland, maatte naturligt udvide sit Virkeomraade til ogsaa at om- fatte de isolerede Polareskimoer. Et Forsøg paa at ordne dette Spørgsmaal har da ogsaa gentagne Gange været gjort. Første Gang umiddelbart efter den danske litterære Ekspeditions Hjemkomst i 1904 paa Ekspeditionens Initiativ. Men fra samme Øjeblik, som Suverænitetsspørgsmaalet blev taget op til Drøftelse, viste der sig Vanskeligheder med Hensyn til direkte Fortsættelse af dansk Ar- bejde under Statskontrol og Monopol. Mylius-Erichsens Agitation førte kun til, at der i Aaret 1905 for private Midler, skaffet til Veje af Missionsinteresserede, fragtedes et af den kongelige grønlandske Handels Skibe, Damperen »Fox«, som i Sommerens Løb med danske Embedsmænd om Bord, en Præst, en Læge og en Kolonibestyrer, sejlede til det nuværende Thule i North Star Bay og aflossede en Skibslast Gaver, bestaaende af Bøsser, Ammunitiom, Træ og mange nyttige Redskaber. Dette blev Indledningen til, at der i Aaret 1909 af »Den Grøn- landske Kirkesag« oprettedes en dansk Missionsstation ved. Thule. Den grønlandske Præst, Gustav OLSEN, har siden da arbejdet heroppe som Missionær med det Resultat, at en Del Familier af de indfødte nu er døbte, og at en ikke ringe Del af Ungdommen kan læse og skrive. Begyndelsen var nu gjort. Allerede nu vajede det danske Flag over en Virk- somhed, der betød, at dansk Initiativ havde flyttet Grænsen for dansk—grøn- landsk Kolonisationsarbejde op Norden for Uperniviks Distrikt. Tilbage stod nu kun ogsaa materielt at betrygge Stammens Fremtidsbasis. Missionen, som ogsaa indsaa Nødvendigheden heraf, havde straks aabnet en lille Butik, hvor Be- folkningen kunde tiltuske sig det nødvendigste, men af mange Grunde var man dog helst fri for denne Sammenblanding af Handel og Mission. Dette var Grunden til, at jeg 1 Aaret 1910 i Samarbejde med PETER FREUCHEN oprettede den arktiske Station Thule. Det var mig klart, at det havde Betydning, at et dansk Handelsforetagende knyttedes til denne Del af Grønland, ikke mindst fordi de gunstige Jagtvilkaar ellers vilde føre til, at andre Nationer tog denne Opgave op. Det nordligste Grønland skulde være dansk, ligesom alt det øvrige. Kendt som jeg gennem flere Overvintringer var med Forholdene, vidste jeg paa For- haand, at en saadan Station vilde have sine Eksistensbetingelser, men forinden Realisationen paabegyndtes, blev den danske Stat spurgt om, hvorvidt det kunde tænkes, at man heroppe vilde oprette en Koloni i Fortsættelse af de øvrige i Grønland. Først da Svaret lød paa, at det indtil videre maatte overlades det private Initiativ, førtes min Plan ud i Livet. Den arktiske Station havde to Opgaver: paa den ene Side skulde den som Handelsstation være Mellemmand mellem Polareskimoerne og Civilisationen, idet den samtidig med at den skaffede de indfødte de af Civilisationens Produkter, der nu var blevet dem uundværlige, skulde vaage over, at der ikke tilførtes Stam- THULE DISTRIKT 567 men andet end Varer, der kunde være dem til Nytte i deres Kamp for Tilværelsen, og i det hele hjælpe dem i deres Bestræbelse for at skabe menneskeværdige Kaar i deres barske Land; paa den anden Side skulde den som et Slags Hovedkvarter tjene som Basis for videnskabelige Ekspeditioner. Stationens Interesser vareto- ges af en Komité, hvis Formand siden Oprettelsen har været Ingeniør М. IB NYEBOE. For straks fra Begyndelsen at fastslaa, at Stationen ikke skulde op- fattes som et Handelsforetagende i almindelig Forstand, anmodede jeg Kom- missionen for Ledelsen af geologiske og geografiske Undersøgelser i Grønland om udadtil at staa som Protektor for Stationen; dette var Kommissionen da ogsaa i Stationens første Aar, men senere har man imidlertid fundet det hensigts- mæssigt, i Stedet herfor at knytte en særlig videnskabelig Komité til de Ekspe- ditioner, der er udgaaet herfra. | Som Resultater foreligger den første Thuleekspedition, der endeligt konsta- terede Ikke-Eksistensen af Peary Kanalen og kortlagde Forbindelseslandet mellem Grønland og Peary Land;!) den anden Thuleekspedition, som kortlagde Gron- lands nordligste Kyster og undersøgte disse geologisk, botanisk og etnografisk ; den tredje Thuleekspedition til Udlæggelse af et Depot for Roald Amundsen ved Kap Columbia; fjerde Thuleekspedition, der etnografisk-folkloristisk under- søgte den isolerede Stamme ved Angmagssalik, og for Tiden forberedes femte Thuleekspedition til Centraleskimoerne i Amerika. Desuden er der gennem alle Aar foretaget Indsamlinger til de forskellige Museer i København, og en meteorologisk Station har været passet i saa stor Udstrækning, som det øvrige Arbejde har tilladt det. Кмор RASMUSSEN. 1) For en Fuldstændigheds Skyld skal jeg i denne Forbindelse henvise til, hvad jeg i »Medd. om Grønl.« LI S. 326 f. nærmere [skriver om Opdagelsen af, at Peary Kanalen ikke eksisterer, idet denne Opdagelse blev gjort paa to af hinanden uafhæn- gige Ekspeditioner. Aaret før den 1. Thule-Ekspedition besøgte disse Egne, foretog Einar Mikkelsen en Ekspedition fra Shannon Øen til Danmarks Fjorden, hvor han ved Mylius-Erichsens Sommerlejr fandt en Beretning, i hvilken det meddeles, at Peary Kanalen ikke eksisterer. Paa Grund af den fremskredne Aarstid havde de kun skitsemæssig været i Stand til nærmere at dokumentere deres Opdagelse. Den 1. Thule-Ekspedition blev ikke bekendt med Einar Mikkelsens Vardefund før efter sin Hjemkomst, men naar den gennem Kortlægningen af Forbindelseslandet mellem Grønland og Pearyland fik Lejlighed til at levere det endelige Bevis for Mylius- Erichsens Opdagelse, har ingen kunnet være gladere ved at overlade Førsteopdagerens Ære til gamle Kammerater, som maatte betale den med deres Liv, end FREUCHEN og jeg. К. В: MEDDELELSER OM GRONLAND UDGIVNE AF KOMMISSIONEN FOR LEDELSEN AF DE GEOLOGISKE OG GEOGRAFISKE UNDERSOGELSER I GRONLAND ra ele ATS. ae en ØRNEN 53 р. Can Bip LX KOBENHAVN C. A. REITZEL, BOGHANDEL BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 1921 Pris: Вр. LX—LXI MED Art as 30 Kr. FORTEGNELSE over de af KOMMISSIONEN FOR LEDELSEN AF DE GEOLOGISKE OG GEOGRAFISKE UNDERSØGELSER I GRØNLAND udgivne MEDDELELSER OM GRØNLAND udkommer som Regel 1 Gang aarlig og faas portofrit tilsendt ved Henvendelse til Hovedkommissionæren C. A. Reitzel, Boghandel, Løvstræde 7, København K. r im nm i HON an ne yar a Mae ke y 101 ere Set: ER BL WHOI Library - Serials 5 WHSE 02988 LAS AN iy dk 4 AN, x en АМ v УЕ À ay Wwe duu NUE ^^ NAW 1 u CE CC x « Te €: € Er de “ES 4 171 A IA ane wv ÿ VV WU VV ed ee OGY ММ bad ST М us UN Vs \ N NUS VUS SC м Са ( С < п usa uud, NE SAR ‘À м