— - 1 6. _ ©, TRE à “a ER, | а АЕ у $ & co Нод Sow Е Mr as: SSR nee = < 2% LIBRARY OF =, | Ge au = 1 I mn) DÉS 5 SATS Meddelelser om Grønland. udgivne af Commissionen for Ledelsen af de geologiske og geographiske Undersøgelser i Grønland, Syvende Hefte. Med 14 Tavler og 2 Kaart samt en Résumé des Communications sur le Gronland. Kjøbenhavn. I Commission hos C. A. Reitzel. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer). beainer) una ЛВ ig x Meddelelser om Grønland. udgivne af Commissionen for Ledelsen af de geologiske og geographiske Undersøgelser i Grønland, Syvende Hefte. Med 14 Tavler og 2 Kaart samt en Résumé des Communications sur le Grønland. LIBRARY NEW YORK BOTANICAL GARDEN Kjøbenhavn. I Commission hos C. A. Reitzel. 1893. ee ru 2 ee Ам EN u en . ernennen У jee и ’ ie у . 1% . ur, Rt ANT. Haar - ‘ ‘ob BAM TEA & м BR oz TT En x я г Eienenkarn, УП. NEW YORK BOTANICAL GARDEN, Indhold. и Side Undersøgelse af Mineralier fra Grønland, af Joh. Lorenzen ..... 1. Fortsatte Undersøgelser af Mineralier fra Kangerdluarsuk, af Joh. ne 33. Zirkonsyre, fremstillet af Eudialyt, af К, Rørdam .......... 47. Om de hydrographiske Forhold i Davis-Strædet af С, Е, Wandel .. 55. Entomologiske Undersøgelser i Vest-Gronland 1889 og 1890, af EHE Soa aR RD ey ee ESS te 105. Bemærkninger til Kaartet fra Tiningnertok til Julianehaab fra 62° 18 til 60° 30° М.В. paa Grønlands: Vestkyst .......... 145. Bidrag til Vestgrønlændernes Anthropologi, af Seren Hansen . . . . 163. Résumé des Communications sur le Grønland ........... 251. Anmerkning. Istedetfor Tavle VIII findes Side 154 et Textbillede. MARES dot ПАЯ Г DEREN RE „И. QU EL Er À LE By PE > Y ] / Я 4 à ANETTE if и a \: gr ts «4 к À 7 ¢ af Pat SELER TE Eine olds et” в, ix nt SY я JAUNE 2 | et | ИЯ: ASP eS pE \ ere TY ET TAN FESTE 4 a } ыы 2 j ` u" О Undersøgelse Mineralier fra Grønland af Joh. Lorenzen. EG © ПАЧ Eitterfolgende Undersøgelser ere foretagne paa Opfordring af Commissionen for Ledelsen af de geologiske og geographiske Undersøgelser i Grønland. De slutte sig til min tidligere Af- "handling om Mineralier fra Sodalithsyeniten ved Kangerdluarsuk, men omfatte dog Mineralier ikke blot fra dette Sted, men ogsaa fra to andre grønlandske Mineralfindesteder. Alt Materialet skyldes de righoldige Samlinger, som Assistent К. J. V. Steen- strup har hjembragt, ihvorvel Museet ogsaa for nogle af Mineraliernes Vedkommende. tidligere ejede enkelte Stykker. Hele Undersøgelsen omfatter 12 Mineralier, hvoriblandt 6 fra Kangerdluarsuk, 5 fra Fiskernæsset og 1 fra Kaersut i Umanaks- Fjorden. Mellem de 6 første findes et nyt Mineral, der bl. a. indeholder Titansyre, Cerilter og Fluor i betydelige Mængder. Et af de andre er Natrolith, der ved en ikke før iagttaget Pseudo- morphose erstatter Sodalith. Forandringen er foregaaet derved, at Chlornatrium er bortgaaet og Kiselsyrehydrat indtraadt i Stedet for det. I øvrigt er ogsaa Feldspath, Analcim, Lithionglimmer og Willemit undersøgte. De fem næste frembyde en mærkelig Rækkefølge af magne- siaholdige Mineralier, som forekomme paa eet Sted og alle ere sammenvoxede med hinanden. De fire indeholde omtrent samme Magnesiamængde, nemlig с. 20 pCt., det dte noget mere. Kisel- syremængden stiger i dem fra 0 til 55 pCt., samtidig med at Lerjordmængden falder fra 70 til 3 pCt., hvilket giver Anledning til forskjellige Betragtninger. Det fremgaar endvidere, at Saphi- | =~ rinen, hvis Berettigelse til at ansees som et selvstendigt Mineral har veret tvivisom, dog uden Tvivl maa ansees som et saadant. Til at støtte denne Antagelse bidrager især den Maade, hvorpaa Saphirinen findes sammen med Spinel og et ikke for beskrevet, magnesiaholdigt Silikat. Afhandlingen sluttes endelig med en Undersøgelse af et nyt, titansyreholdigt Mineral fra Kaersut i Umanaks-Fjorden, som optræder der paa Spalteudfyldninger i en stærkt olivinholdig Basalt. |. Kangerdluarsuk og Tunugdliarfik. 1. Rinkit. Dette Mineral har jeg tilladt mig at give Navn efter den fhv. Direktor for den kgl. gronlandske Handel, Dr. Rink, hvem Grønlands Geologi og Geographi skylder saa overmaade meget. Mineralet findes krystalliseret sammen med Arfvedsonit, Ægi- rin, Eudialyt, Lithionglimmer, Steenstrupin, 0. s. v. ved Kanger- dluarsuk. Farven er gulbrun. I tynde Splinter er Mineralet gjennemskinnende, men tidt ere Krystallerne angrebne påa Over- fladen og et Stykke ind efter, og Strukturen bliver i saa Fald jordagtig og Farven helt straagul. Glandsen er i frisk Tilstand Glasglands раа Gjennemgangen. Fedtglands paa Bruddet. Haard- heden — 5, Vægtfylden ved 18° 3.461); den bestemtes paa fint Pulver. Forhold for Blæserøret. En lille Splint smelter nogen- lunde let til en mørk glindsende Kugle og blærer sig derved meget stærkt. Man kan ved dette Forsøg раа en ret nem Maade eftergjøre en lignende Struktur- og Farveforskjel som den mellem Obsidian og Pimpsten. Tager man nemlig Platintraaden hurtigt ud af Flammen, medens Perlen just blærer sig dygtigt, vil man efter Afkjøling se en blank, sort Perle, der bærer en porøs, hvid Udvext. Denne sidste smelter øjeblikkelig sammen 1) Ifølge K. J. У. Steenstrups Bestemmelse. igjen ved den mindste Berøring med Flammen. Den sorte Perle svarer til Obsidianen, den hvide, porøse Udvæxt til Pimpstenen. Selve Opblæringen har sin Grund i at. Mineralet foruden Kisel- syre indeholder en betydelig Mængde 'Fluor, der for Blæserøret bortgaar som Fluorkisel. I Boraxperlen opløses Mineralet let i betydelige Mængder. Perlen er i den ydre Flamme stærkt gul i Varmen, men kun svagt gul efter Afkjøling. I den indre Flamme forholder Perlen sig ligesaa i Varmen, men efter Afkjøling er den farveløs. Indeholder Perlen en stor Mængde af Mineralet, er det dog vanskeligt at faa den gule Farve helt bort. I Phosphorsaltperlen faar man Kiselsyreskelet. I Varmen forholder Perlen sig saavel i den indre som den ydre Flamme aldeles som Boraxperlen, men efter Afkjøling fra den ydre Flamme er den farveløs, fra den indre violet. Denne violette Farve viser at der er Titansyre tilstede, de øvrige Farveforandringer skyldes Ceriums Tilstedeværelse. En større Tilsætning gjør Perlen emailleagtig. Museet ejer en Del Krystaller af dette Mineral, der naa op til lidt over en halv Tomme i Diameter, men desværre ere Fla- derne, hvoraf der ikke findes saa faa, for matte til at maales med Spejlgoniometret og tildels for smaa til at maales med Anlægs- goniometret. De fundne Flader ses paa hosstaaende Figurer I og II. Krystalformen er monoklinisk, 5 ег Orthopinakoidet, enten | | a eller с det basiske Pinakoid. Desuden | | É | findes 3 forskjellige Prismer (р), еп Руга- | i 1? i mide og et Orthodome. Uagtet Krystal- || | | lerne vare ret store, gav dog Maalinger | Ио med Anlægsgoniometret Кип usikre Vær- dier, da Fladerne ikke ere nøjagtigt plane Jeg skal derfor nøjes med at anføre de ANUS ART fundne Værdier, uden at støtte nogle Be- | ВАА eine regninger derpaa: a:c == с. 159° a:b = 1001 — 102° b:e = с. 107° pp ==. 145°. Der findes en meget fremtrædende Gjennemgang efter Orthopinakoidet. Jeg skal dernæst gaa over til at gjøre Rede for den ke- miske Sammensætning. Mineralet sønderdeles let selv af for- tyndede Syrer ved Opvarmning, af stærkere Syrer, f. Ex. stærk Saltsyre endog i Kulden. I en foreløbig Analyse fraskiltes der- for Kiselsyren раа sædvanlig Maade ved Sønderdeling med Saltsyre, men denne Fremgangsmaade viste sig ufordelagtig, da det saa tog meget lang Tid at filtrere og udvaske Kiselsyren, — fordi der var Titansyre tilstede. Jeg opgav derfor denne Methode og har i de følgende Analyser dels smeltet med Soda (V), dels sønderdelt med Flussyre og Svovlsyre (Ш og IV) eller endelig med Svovlsyre alene (I og II). Det har sin Interesse, at man i dette sidste Tilfælde ved rigtig Behandling kan fåa Kiselsyren næsten helt fri for Titansyre, noget, der som bekjendt ellers frembyder stor Vanskelighed. De to Kiselsyrebestemmelser, som jeg herved fik, ere ogsaa meddelte, men stillede i Parenthes, da de ere for lave som Følge af, at der i disse Analyser ikke kunde tages Hensyn til Fluor. Ogsaa Adskillelsen af Baserne er foretaget paa lidt forskjellig Maade. Jeg behøver selvfølgelig kun at omtale den Opløsning, hvori allerede Titansyre, Cerilterne о. $. у. ere skilte, ikke blot fra Kiselsyren, men ogsaa fra Kalk og Natron. I Ш udfældtes Titansyre først ved Kogning, og da der ved gjentagen Kogning efter Fillreringen ej udfældtes mere, bleve Cerilterne fældede med oxalsur Ammoniak. I Filtratet herfra fremkom et Bundfald med Ammoniak, der ved omhyggelig Undersøgelse viste sig hverken at indeholde Lerjord eller Beryljord, men derimod at være iden- tisk med det tidligere ved Kogning udfældede Bundfald. Kan dette, at den hele Mængde af Titansyre ikke strax blev fældet, t maaske tyde paa, at der ogsaa er Zirkonjord til Stede? — I IV skiltes Titansyren fra de øvrige Baser ved Kogning med svovl- undersyrlet Natron, i Filtratet fældtes Cerilterne samt Ytterjord med Oxalsyre, og i Filtratet fra dette Bundfald bestemtes Jernet. ГУ smeltedes med kulsurt Natron; efter den smeltede Masses Udludning med Vand, Kogning med kuls. Ammoniak og Filtre- ring adskiltes Fluor fra den Del af Kiselsyren, der var gaaet i Opløsningen, ved Hjælp af Zinkilte opløst i Ammoniak, hvorpaa Fluor bestemtes som Fluorcalcium. Iøvrigt var Fremgangsmaaden som i IV. — Cerilterne skiltes altid fra Ytterjord med svovl- surt Kali. Titansyren gav i Opløsning den sædvanlige rødbrune Farve og Bundfald med Garvesyren og med Zink og Svovlsyre den blaa Farve. Som Pulver gav det den violette Phosphorsaltperle. Analyserne gav: 1. И. Ш. IV. у. Middeltal. Kvotienter. Fl — — — — 5.82 5.82 0.306 0.306 SiO, [27.74 27.61] — — 29.08 29.08 0.485 | В — > Tag. 1353 1355 1956 0163] CeO La0 — e295) 21:49. 92. 20.6 ~ 21-25 0.197 Dio | YO — — 1.21 0.40 15... 0.99 0.012 ! 0.630 FeO — —| — 0.43 0.45 0.44 0.006 | CaO © 23.76. 23.36 23.61 22.32 — 23.26 0.415 Na,O 9.21 9.02 8.86 8.84 =. 8.08 (0.145. 0:4 103.11 — 2.451) 100.66. For at bestemme, i hvilken Forbindelse Gerium indeholdtes i Mineralet, behandlede jeg 2—3 Decigram med stærk Saltsyre, 1) Den med Fluormengden ækvivalente Iltmengde. hvorved det blev fuldstændigt sønderdelt og Vædsken fik en ganske svagt gul Farve, der aldeles ikke forandredes ved Tilsætning af Jodkalium. Herved anseer jeg det for beviist, at Cerium er til Stede som Forilte, hvilket efter de пуеге samstemmende Undersøgelser skrives som Ce, O,. Naar jeg alligevel i de efter- følgende Beregninger bruger den gamle Form CeO, da er Grunden blot den, at dette fører til en smuk og overmaade simpel Formel for Mineralet, hvorimod Skrivemaaden Ce, Оз ikke godt lader sig indpasse i nogen simpel Formel. Man har nemlig: Il. IV. PL BYRET TE SØE ne — 0.290 : 0.306 : 0.630 : 0.648 00 ANS, US ze saafremt Forholdet beregnes med Fiuormængden som Enhed. Dette giver folgende Formel: II. IV. 2RRO, + NaFl, hvori R;= Ces La, Di} У Ва Са IV og Ir Soar, 2. Analcim. At Analcim forekommer i Sodalithsyeniten, ег allerede nævnt i den kortfattede Indledning til mine tidligere Undersøgelser af grønlandske Mineralier. Der var ved den Lejlighed tænkt paa smaa og større Analcimkrystaller i den sædvanlige Trapezoeder- form, der findes paa Spalter i Sodalithsyeniten. Den, som her skal omtales, forekommer ligeledes ifølge Steenstrups Meddelelse påa Spalter, men har et ganske egét Udseende, hvorfor vi først ikke antog den for Analcim, ligesom ogsaa dette foranledigede mig til at gjøre en Analyse af den. De Stykker, der findes i Museet, ere saa store som en lille, knyttet Haand og meget rene, naar undtages, at enkelte let kjendelige Ægirinkrystaller ere indvoxede deri. Farven er hvid eller grønlig. Der findes tre undertiden meget stærkt udprægede Gjennemgange med smuk og stærk Glasglands. Undertiden er et helt Hjørne af Stykket et fuldstændigt Tærninghjørne, eller en Side deraf kan være begrændset af en Del trappeformet ordnede smaa Tærninghjørner . Mineralet opløses let i Saltsyre ogsaa efter Glødning. Ved hosstaaende Analyse glødedes Mineralet først og opløstes der- раа i Saltsyren, hvorpaa den øvrige Analyse udførtes som sædvanligt. Analysen (I) gav nedenstaaende Resultat. Il er Analcimens normale Sammensetning, beregnet efter Formlen: I 1. SiO, 54.80 54.47 Al,O, 33.61 23.29 Na, 14.52 14.07 H,O 8.25 8.17 101.18 100.00. Man vil af Beskrivelsen se, at denne Analcim ret vel ligner Breithaupts Cuboit, som jo iøvrigt ikke har nogen Beret- tigelse til at have et særligt Navn. 3. Feldspath. Det var ligeledes i min tidligere Afhandling bleven nævnt, at en af Hovedbestanddelene i Sodalithsyeniten var en grønlig- hvid Feldspath, som dengang dog ikke var undersøgt. Denne Feldspath er meget let at kløve, og tynde Plader af den ere næsten gjennemsigtige. Under Mikroskopet viser den det for Mikroklinen ejendommelige gittrede Væv. For Blæserøret smeller den ret hurtigt til en klar Perle under Dannelse af enkelte Blærer. Glødet i lukket Platindigel over Gasbleselampen bliver 10 den melket, mat, graahvid og taber kun en Ubetydelighed i Vegt. Analysen gav: Middeltal. SiO, — 62/7744) 7 762.74 ALKO: 19.60 19:55]: 19.58 Na, O 3.56 — 3.56 К.О 13.09 — 13.09 Glodningstab 0.164)" 06 99.13 4. Natrolith som Pseudomorphose efter Sodalith. I min tidligere Afhandling har jeg omtalt to ejendommelige chlorfrie Varieteter af Sodalithen. Paa Grund af flere Analysers besynderlige Udfald antydede jeg allerede den Gang, at jeg haabede at komme tilbage til disse Mineralier, hvilket jeg her benytter Lejligheden til at gjøre. Jeg skal blot først gjentage et Par Ord om deres Forekomst. | De findes ved Siorarsuit og Kangerdluarsuk, og ved den første Varietet har man det Indtryk, at de grønne Sodalith-Rhombedode- kaedre ere omdannede til røde med et eget traadet eller straalet Væv. Dette gjælder baade om de Krystaller, der sidde i Feldspath og om dem, der sidde i Arfvedsonit. Man kan uden stor Vanskelighed slaa Rhombedodekaedrene ud af den Sten, som de sidde i. Den anden Varietet findes i krystallinsk straalede Masser, der ikke have noget stærkt Sammenhæng og hvis straalede Struktur minder stærkt om den første Varietets traadede Væv. Farven er snart hvid, snart rød, i første Tilfælde kan Mineralet være næsten gjennemsigtigt. Analysen I er gjort paa 0.6145 Gr. af den første Varietet (Rhombedodekaedrene), Analysen II paa 0.923 Gr. af den anden. 1) Tre særskilte Bestemmelser. 11 Nr. III er Natrolithens normale Sammensætning ifølge den ved- tagne Formel. . I И. Ш. SiO, 46.54 47.07 47.29 1.0. -, 21.16 27.02 26,96 FeO 1:17 0.58 — CaO 0.89 0.11 — Na, O 15.52 16.05 16.30 К, О SIE — Cl Spor — — Н.о 9.65 9.56 9.45 . 100.93 100.39 100.00. Sammenstillingen af de tre Analyser lader ingen Tvivl til- bage om, at det undersøgte Mineral er Natrolith, hvis Dannelse altsaa har givet Anledning til denne overordenligt interessante Pseudomorphose. Vi skulle blot kaste et Blik paa den Om- dannelse, som er foregaaet. Sodalithens Formel er: 3 Na, Al, St, Og + 2Nall, og Natrolithens Na, Al, Siz O,, + 2H, 0. Hvis vi altsaa tænker os, at 2NaCl gaar bort fra Sodalithen, men at der til Gjengjæld indtræder 3& 0,H,, faa vi følgende Forandring : 3 Na, Al, Si, Og + 2NaCl + 3810, — 2.NaCl + 6H, О = 3[Na,Al,Si,0,, + 2H, 0]. Man har allerede tidligere kjendt Pseudomorphoser af Na- trolith efter Nephelin. Nu er Silikatet i Sodalithen just lig Nephelin, og det er derfor let forstaaeligt, at vi ogsaa kunde vente en Pseudomorphose som den her beskrevne. Det synes altsaa, som om Chlornatrium tillige maa vere losere bundet til Molekylet. Jeg skal i Sammenhæng hermed anføre, at Rammelsberg") 1) Mineralchemie, 2 Udg., Il, 453. 12 har udført en Analyse paa nogle gulgraa uigjennemsigtige Gra- natoedre fra Grønland, som adskille sig fra de ovenfor beskrevne derved, at de ikke sønderdeles af Syrer. De ere hos Rammels- berg henstillede som et Appendix til Sodalithen, men jeg blev opmærksom paa, at deres Sammensætning viser en ikke ringe Lighed med Brevicitens ifølge Sondens hos Rammelsberg anførte Analyse, og det kan derfor have sin Interesse at sammen- ligne dem. Nr. I er det grønlandske Mineral, Nr. II det norske. I И. Cl Spor — Sid, 43.30 43.88 Al, О. 32.54 28.39 CaO 3.00 6.88 MgO — 0.21 Na, O 11.42 10.32 142.0 9.84 9.63 100.10 99.31. Lerjord- og Kalkprocenterne ere vel noget forskjellige, men aligevel maa man udentvivl antage, at Rammelsberg har under- .sogt et lignende Mineral som Breviciten. Denne er som bekjendt kun en Varietet af Natrolithen. 5. Lithionglimmer. Ved Undersøgelsen af den ovenfor omtalte Rinkit kom jeg til at tænke paa, om jeg ikke ved min tidligere Analyse af Lithionglimmer fra Kangerdluarsuk havde begaaet en Fejl ved Fluorbestemmelsen. Ved en Gjentagelse af Analysen viste dette sig desværre at være Tilfældet, og jeg .benytter derfor denne Lejlighed til at rette Fejltagelsen, der er saameget mere be- klagelig, som den Fluormængde, der findes, endog er meget betydelig. Da Glimmeren ikke sønderdeles af Syrer, maatte Fluorbestemmelsen ske ved Smeltning med Soda og forøvrigt den sædvanlige Fremgangsmaade. Overskuddet af Kiselsyre 13 i Opløsningen udfældedes med en Opløsning .af Zinkilte i Ammoniak. Analysen er nedenunder sammenstillet med den tidligere, hvori altsaa Kiselsyrebestemmelsen maa lades ude af Betragt- ning. Jeg foretrækker nu at opføre Jernmængden som Forilte: Middeltal. Kvotienter. Fl — — 7.32 7.32 0.385 SiO, [58.93] — 59.25 59.25 0.987 Al, Оз 12.87 12.79 12.07 12.57 0.122 FeO 0.927 1:06 0.79 0.93 0.013 K, О — 5.37 5.37 0.057 Na, O — 7.63 7.63 0.123 Li, O — 9.04 9.04 0.302 102.11 3.081 99.03 Betragtes Ре0О som erstattende Alkalierne, faar man: Rl.) ОО RO 0.193 : 0.987 : 0.122 : 0.495 BA ehh ates em ee aes er ÉD. lata Аа ur Ber, og Formlen vil da kunne skrives: 5 Li, Si, O, + Al, Si, 0,5, + 6[ Na, К] Fl eller, dersom vi ikke nærmere betegne Fluor i Formlen, men tænke os det som erstattende Ilten: Il (RO), Al, 0,(8i0,)4 I — А. Al, Sig 023, II hvori MB, > Nas Pe. 1) Den med Fluormengden ækvivalente Iltmængde. 14 6. Willemit, Af dette Mineral har Steenstrup medbragt flere Stykker. Det viste sig under Undersøgelsen af disse, al Museet allerede havde modtaget et Stykke heraf i Dr. Rinks Samling, der dog ikke dengang var blevet nærmere bestemt som Willemit. Mineralet findes dels i smaa djærve Partier, dels krystalliseret med Kvarts påa Spalter i en dekomponeret Trap ved Musartut i Tunugdliarfik. Den største af Krystallerne er lidt over en halv Tomme i Diameter, og de udvise gjennemgaaende Kom- binationen — IR, wh, co P2. Farven er blaa. Vegtfylden af en Del smaa Splinter var ifølge Steenstrups Bestemmelse 4.11. Mineralet opløses let i fortyndede Syrer og Opløsningen gela- tinerer ved Inddampning. Analysen anstilledes paa 0.5573 Gram og gav: Uopl. 0.10 SiO, 26.01 ZnO 74.18 sleet Me N Mn Of 100.70. Da jeg havde udført Analysen, saa vi, at Willemit fra Grøn- land allerede tidligere er undersøgt af Damour, hvis Analyse anføres af Des-Cloizeaux i hans Manuel de Mineralogie, I, 554. Ganske vist angives her ikke noget specielt Findested, men kun i Almindelighed Grønland, men da Beskrivelsen iøvrigt stemmer med det af mig undersøgte Mineral, maa Damours Materiale vel ogsaa have veret fra Musartut. Der siges saaledes, at det var smaa, blaa Krystaller med rhomboedriske Endeflader, som sad i Kvarts. - 15 ll. Fiskernæsset. Angaaende Forekomsten af de Mineralier fra Fiskernæsset, hvoraf der nedenfor meddeles Analyser, har Steenstrup havt den Velvillie at meddele mig følgende Oplysninger: «Da Giesecke i Aaret 1809 kom til Logen (nu Udstedet) Fiskernæsset, blev han opmærksom paa et ejendommeligt Mineral, som han foreløbigt betegnede som Cyanit!), men senere раа engelsk kaldte Emery”) og i de af ham раа Tydsk forfattede Fortegnelser over hans sydgrønlandske Mineralier endelig kaldte: «Blauer Diamantspath (Saphirine)». Under dette sidste Navn sendte han Mineralet til Stromeyer?), der analyserede det og fandt, at det var et nyt Mineral, der saa beholdt dette Navn uagtet det tidligere var givet til et andet Mineral (Hauyn). Saa- vidt vides, er Fiskernesset det eneste Sted, hvor dette Mineral hidtil er fundet, og det findes kun paa en lille Plet ganske ner ved Husene. Uagtet Giesecke og Dr. Rink, der har gjort store Indsamlinger af dette Mineral, ikke nærmere betegne Stedet, er dette dog let at finde, da det dels er et yndet Opholdssted for Børnene, der bygge Huse af den let forvitrende Bjergart, hvori Saphirinen findes, og dels gaar Stien til Missionsstationen Lichtenfels der forbi. Paa en Bakkeskraaning, der ender ved en lille Bugt af Fjorden, tiltrekker den gule, forvitrede Stenart, der stikker af mod Gnejsens sædvanlige graa Farve, sig Opmærksomheden, og ved nermere Undersogelse finder man, at Gnejsen, der her i Omegnen er temmelig rig paa Hornblende, bliver anthophyllit- holdig*) og tillige rigere paa Glimmer, ja, dette sidste Mineral bliver paa sine Steder saa fremtredende, at Bjergarten bliver en !) Gieseckes mineralogiske Rejse, $. 153. ecw 5. 341. 3) Untersuch. uber 4. Mischung d. Min. I, 391. 4) Det her som Anthophyllit omtalte Mineral har ved den kemiske Under- søgelse vist sig at vere Kupfferit. 16 Glimmerskifer. Lagene have et stærkt Fald, 60°—90° og stryge omtrent retv. V.—Ø. Paa Grændsen mod Gnejsen er der ud- skilt tynde Kvartslag, der indeholde ubetydelige Mængder af Kobberkis og Kobbergrønt. Andre Lag bestaa næsten ene af Feldspath (især en graagren, stribet) og heri findes Molybdæn- glands, Granat- og større Hornblende - Krystaller. Paa Spalter, der ere udfyldte med Kalkspath, haves smaa Feldspath- og Horn- blende (?)- Krystaller med et smeltet Udseende. Saphirinen findes dels i smaa, elliptiske, graa eller lyseblaa Masser i Glimmer- skiferen og dels i mere uregelmæssige, mørkere blaa Punkter i Anthophylliten. Forgjæves søgte jeg efter Krystalflader. Hvad der især tiltrak sig min Opmersomhed, var den Over- gang, der syntes at vere mellem Saphirinen og store, tunge, djerve, i Stregen berlinerblaa Masser, der bragte Tanken hen paa Spinel. Endvidere fandtes et graahvidt, straalet Mineral, der mindede om Cyanit. Da Saphirinens Selvstendighed som Mineral ikke er ubestridt, idet den snart er bleven henfort til Cyanit!), snart til Spinel?), gjorde jeg mig Umage for at til- vejebringe et saa charakteristisk Materiale som muligt, for at faa det Spergsmaal afgjort, om Saphirinen ber henfores til det ene eller det andet af disse Mineralier, eller om det er et selvsten- digt Mineral. Det Indtryk, jeg paa Stedet fik, gik nærmest i den Retning, at der fandtes Overgange mellem den formentlige Cyanit (Kornerupin) og Spinellen, men dels mine egne senere Undersøgelser, og især Lorenzens nedenfor meddelte kemiske Analyse, vise formentlig klart, at der ingen saadanne Overgange findes, og at Saphirinen altsaa er et selvstændigt Mineral.» At Saphirinen paa Grund af sin aldeles enestaaende ringe Kiselsyremængde maatte indtage en noget usikker Stilling i Mineralsystemet, var ganske naturligt, selv om den i sit Ydre 1) Se saaledes Fischer: Kritische mikrosk.-min. Studien iste Fortsetzung, $. 58. *) Rammelsbergs Mineralchemie, 2te Аий., $. 687. 17 frembyder bestemte Ejendommeligheder, som den ene Gjennem- gang, Haardheden og Vegtfylden. Naar den derfor, som i Steenstrups Bemerkninger fremhevet, dels er bleven anseet for en uren Spinel, dels for en uren Cyanit, vilde man ikke kunne tænke. sig en bedre Maade at faa Sagen klaret paa, end om man kunde finde den sammen med disse to Mineralier. At der nu i Virkeligheden ikke er fundet Cyanit, men derimod et andet, nyt, tilmed magnesiaholdigt Mineral, kan kun gjøre Sagen klarere, da netop Magnesiaprocenten gjør Ligheden med Saphi- rinen endnu mere paafaldende, hvad den kemiske Sammensæt- ning angaar. Inden jeg drager Slutningen, skal jeg først med- dele Undersøgelsens Resultat. 7. Saphirin. Mineralet er som bekjendt blaat, har en tydelig Gjennem- gang og Haardheden — 7.5. Det forekommer paa Museets Stykker tillige i indsprængte, mørkeblaa Partier uden Gjennemgange, hvorom nærmere nedenfor efter Omtalen af Kornerupin. Vægt- fylden fandt jeg — 3.46 for nogle smaa Brudstykker, der vejede 1.2958 Gram. Det polariserer Lyset meget stærkt. Uagtet der allerede foreligger to indbyrdes vel stemmende Analyser af Stromeyer!) og Damour”), maatte det i denne Sammen- hæng ansees for rigtigt at foretage en ny. Sonderdelingen skete ved Hjælp af surt svovlsurt Kali. Analyserne udførtes paa henholdsvis 0.8905 Gr. og 0.7846 Gr. De gave: 1) Stromeyer: Untersuchungen п. 4. Mineralkörper 1, $. 391. *) Bull. soc. 8601. de France [2], 6, 315. УП. 2 18 Ne Il. Middeltal. Kvotienter. Sid, 12.76 13.13 12.95 0.216 ALKO: 64.44 — 64.44 0.629 FeO 1.66 — 1.66 0.023 MgO 19.80 19.86 19.83 0.496 Gladningstab — — 0.34 99:22, I den anden Analyse blev Lerjord ikke bestemt, da noget deraf spildtes, just som den var udfældet 4de Gang for at renses fuldstændigt for Alkalier. Beregningen giver, naar Jern- forilte og Magnesia tages sammen: SO Е О.о == 10.216: »0:629, - 0.519 Е a8 EME NE og Formlen bliver efter dette: 5MgO.Al, 03 + Al, O3(St09). , hvilken igjen fører til nedenstaaende Sammensætning: 280g = 120 SiO, 12.85 6.41, О. = 614.4 Als Oz 5MgO = 200 MgO 21.40 934.4 100.00. Til Sammenligning meddeles Stromeyers Analyse (I), Damour’s!) (II) samt det Forhold for de enkelte Bestanddele, hvortil den af disse Analyser beregnede Formel forer: I IE Ш. SiO, 14.51 14.86 15.15 Al, Os 63.11 63.25 64.65 MnO, 0.53 — — FeO 3.92 1.99 — MgO 16.85 19.28 20.20 CaO 0.38 — — Glodningstab 0.49 — ый 99.79 99.38 100.00. 1) Middeltal af to. 19 Formlen, hvoraf Ш er beregnet, ег: 4Mg0.Al, Оз + Al, 0,(Si0,),, Begge Formlerne give altsaa Saphirinen som en Forbindelse mellem Spinel og kiselsur Lerjord, og den Forskjel, som findes, beror væsentligst paa Kiselsyremængden. 8. Spinel. Dette Mineral findes dels som uregelmæssige Korn, paa hvilke man maaske en meget sjælden Gang kan opdage Spor af Oktaederflader, men de ere i hvert Fald meget utydelige, — dels som større Masser. I første - Tilfælde er den blandet med Glimmer og Kupfferit. For saavidt muligt at skaffe Mineralet rent, pulveriseredes det grovt i en Staalmorter uden Anvendelse af noget synderligt Tryk; derpaa frasigtedes Pulveret, som væsentlig bestod af Glimmer og Anthophyllit. Denne Operation gjentoges flere Gange, og Spinellen pilledes derpaa ud under Lupe. Efter fuldstændig Pulverisering blev det metalliske Jern trukket ud med svag Saltsyre. Analysen, som kun giver en ringe Kisel- syremængde, synes at vise, at jeg har faaet den temmelig ren til Trods for, at Urenheder ere vanskeligere at opdage i den sorte, uigjennemsigtige Spinel, end i den klare, lyse Saphirin. Analysen viser, at der foreligger en almindelig, jernholdig Spinel: | Sid, 0.23 ARO. + 0705 ЕО 9.86 MgO 21.25 101.39. 9. Kornerupin. Mineralet optræder i hvide, radialt straalede Masser sammen med Kupfferit og Saphirin, uden at der er Tale om nogen Over- gang mellem det og Saphirinen. I sit Ydre minder det noget om Cyanit, men især om den Varietet af Sillimanit, der er be- DA 20 skreven under Navnene Buchholzit og Fibrolith, saa at jeg endog var nærved at omtale det som saadant uden videre. Endog Vægtfylden stemte hermed. Jeg blev derfor overmaade overrasket, da Analysen udviste, at der forelaa et nyt Mineral, som jeg har tilladt mig at give Navn efter den af de geologiske Undersøgelser i Grønland saa fortjente, afdøde Docent Kornerup. Mineralet har en Vægtfylde = 3.23 ved 19°. Haardheden er 6.5 eller lidt mer, i alt Fald en Smule under Kvartsens. Lægges smaa Splinter under Mikroskopet, viser det sig, at de polarisere Lyset meget stærkt (Steenstrup). Det sønderdeles ikke af Saltsyre, men derimod nok, пааг det under flittig От- røring behandles med en Blanding af Flussyre og Svovlsyre; omend meget langsomt. Det sønderdeles ogsaa fuldstændigt ved længere Smeltning med kulsurt Natron, helst tilsidst over Gasblæselampen. For Blæserøret smelter det ikke, i det højeste ganske ubetydeligt paa Kanterne. I Boraxperlen opløses det meget let, og Perlen er i Varmen rødlig, under Afkølingen gul med aftagende Farvestyrke, efter Afkølingen svagt.gul, det sidste efter Opvarmning i den ydre Flamme og kun naar meget af Mineralet er opløst i Perlen. I Phosphorsaltperlen faas Kiselsyre- skelet; meget af Stoffet gjør Perlen emailleagtig. Mineralet sønderdeltes ved Smeltning med Soda, og Analysen, som udførtes раа 0.511 Gram, gav nedenstaaende Resultat. Vandbestemmelsen blev gjort paa 0.7782 Gram, og Glødningen foretoges over Gasblæselampen. Kvotienter. 300, 30.90 0.515 Al,O, 46.79 0.457 Де 0 2.02 0.013 MgO 19.46 0.486 H; © 1.30 100.47. 21 Da smaa Splinter af Mineralet ifølge Steenstrups lagt- tagelser i nogle Partier vare matte, men dog for største Delen friske, tør man maaske antage, at den ringe Vandmængde skriver sig fra en begyndende Forvitring, saa meget mere som hele Bjergarten efter Steenstrups ovenstaaende Bemærkning har en Tilbøjelighed til at forvitre. Ved Beregningen af Formlen vil jeg derfor see bort fra Vandmængden. Vi faa da: SiO, : Al, O,(FeO,) : MgO = 0.515 : 0.470 : 0.486 SA ou os 1 fa à og altsaa denne Formel: MgAl,SiO, , hvoraf nedenstaaende Sammensætning udledes: О ND SiO, 29.65 Ant — ODA АБО. 50.59 a 40 MgO 19.76 202.4 100.00. Mineralet vil kunne opfattes paa to Maader. Seer man hen til den procentiske Sammensætning, vil man vere mest tilbøjelig til at sætte Mineralet i Nærheden af Staurolith, hvor det da kunde danne et passende Overgangsled til dets Folgesvend Saphirinen. Seer man derimod paa Formlen, der ogsaa kan skrives: MgSi0, + Al, O;, da faa vi et ejendommeligt Yderpunkt i Hornblenderekken, naar vi for denne antage den almindelige Formel: II nRS:0, + mAl, О, og heri setter n — 1, m— 1. Maaske bør man dog lade denne Opfattelse staa hen, da den kun er udledt af Formlen, og altsaa hellere i Systemet anbringe Mineralet ved Siden af Staurolith paa den Plads, som den procentiske Sammensætning nærmest anviser det. 22 Paa Haandstykkerne i Museet have vi forgjæves søgt at finde Overgange mellem de tre her beskrevne Mineralier: Saphirin, Spinel og Kornerupin. Den ovenfor omtalte mørkeblaa Saphirin, der ikke har Gjennemgange og derved faar en svag Lighed med Spinel, kunde strax synes at være et Mellemled, men det viste sig, at Vægtfylden var 3.44 (Steenstrup), Kiselsyremængden 12 —13 pCt., og at den under Mikroskopet polariserede Lyset stærkt. At Vægt- fylden er en Smule lavere end den bladede Saphirins, hidrører maaske fra, at det er langt vanskeligere at faa denne Varietet pillet ud ren, og en mulig Indblanding af Glimmeren vil jo strax sætte Vægtfylden ned. Om Overgange mellem Kornerupin og enten Saphirin eller Spinel er der aldeles ikke Tale. Vi have Saphirinen liggende Side om Side med disse to Mineralier, et kiselsyrerigere, et kiselsyrefrit uden Gjennemgangsled, og hvis Saphirinen skulde vere enten en uren Spinel eller en uren Cyanit, hvorpaa dens Udseende og dens Forhold for polariseret Lys ingenlunde tyder, da maatte det udentvivl have viist sig her. 10. Edenit (Hornblende), Det foreliggende Mineral er en lerjordholdig, chromfarvet Hornblende, der maa henfores til Varieteten Edenit paa Grund af den ringe Mengde Jern, der findes deri. Det optræder sammen med de andre Mineralier ved Fiskernæsset, dog ejer Museet kun nogle faa Haandstykker deraf. Imidlertid er det alligevel let at faa rent Materiale til Analysen, da Mineralet har en ejendommelig smuk Glands og er gjennemskinnende og der- for let lader sig udsoge. Mineralet optræder blandet med Saphirin og Glimmer i straalede Partier, der let gaa i Stykker under Hammeren og vise Hornblendens sædvanlige Gjennemgange. Farven er tidt smuk græsgrøn, men kan undertiden være svagere grøn eller gulgrøn; ja Mineralet kan være graagult. Jeg var derfor i Begyndelsen 23 noget i Tvivl om, hvorvidt det var det samme Mineral, som jeg havde for mig baade i den graagule og den grønne Skikkelse, men Vægtfylde- og Blæserørsprøverne bragte snart Tvivlen til at forsvinde. Jeg fandt nemlig Vægtfylden af smaa Brudstykker af det grønne Mineral — 3.07 ved 21” C. Det graagule havde ved 251/>° С. Vægtfylden 3.06. Begge Bestemmelser udførtes paa lidt over I Gram. Begge Mineralier smelte let for Blæserøret under Opbrusning. Det grønne Mineral giver tydelig Reaktion раа Chrom for Blæserøret, det graagule derimod ikke, altsaa synes en større eller mindre Chromholdighed at betinge Farven. Ved Glødning over en almindelig Bunsensk Lampe forandrer Mineralet næsten ikke sit Udseende, og 0.7035 Gram tabte herved kun I Mg. Ved paafølgende Glødning over Blæseren derimod bortgik 13 Mg., og Mineralet blev uigjennemsigtigt grønlighvidt. Da det før Forsøget var fuldstændigt blankt, gjennemsigtigt og uforvitret, antager jeg, at det bortgaaede er Vand, som maa høre med til selve Mineralets Sammensætning. Ved Behandling med Flussyre og concentreret Svovlsyre Гааз en Opløsning, der er farvet grøn af Chrom. Analysen gav følgende Resultat: Kvotienter. Sid, 46.79 0.780 0.780 AO, 15.36 0.150 | ` 0.155 Cr, Os 0.69 0.005 | FeO 2.38 0.033 | CaO 13.11 0.234 г 0.771 MgO 20.17 0.504 | Glødningstab 2,13 0.119 . 0.119 100.63. Altsaa: Si0,:R,O,: RO = 0.780: 0.155 : 0.771 Zu. rare svarende til Formlen: : 5RSiO, + Al, Os. 1 > Uagtet jeg ovenfor antydede, at det Vand, der gik bort ved Glødningen, var kemisk bundet, maa jeg tilstaa, at det just ikke giver Formlen nogen smuk Form, пааг det medtages. Maaske vil det være rigtigst kun at tage den Vandmængde i Betragtning, som gik bort over Blæseren, nemlig 1.99 pCt. svarende til Куо- tienten 0.110. Herved bliver Formlen: 35RSiO, + ТАБ 0, + 5H, 0. Det her beskrevne Mineral er udentvivl det samme, som Des-Cloizeaux i sin Mineralogi!) omtaler som en Tremolit, formodentlig som Følge af optiske Undersøgelser. Des-Cloi- zeaux siger nemlig, at Saphirinen forekommer sammen med en brun toaxet Glimmer og med «deux variétés de trémolite, l’une d'un vert emeraude, l’autre d’un jaune verdåtre, d'une densité — 3.08, souvent designée comme .anthophyllite»!). Ifølge min Undersøgelse kan Mineralet ikke være Tremolit. De to Varieteter ere vistnok de samme som de ovenfor nævnte. 11. Kupfferit. Mineralet forekommer i djærve Masser, undertiden nøje sammenvoxet med den ovenfor omtalte mørkeblaa Saphirin, men især med Glimmer. Denne sidste har tilmed en lys Farve, der kan komme Kupfferitens lysebrune temmelig nær, hvorfor det ikke er saa let at skille dem fra hinanden, naar man udsøger Materiale til Undersøgelsen. Det lykkedes mig dog at faa tem- melig rent Stof til Analyse. Mineralet ligner meget Anthophyllit. Strukturen er grov- kornet krystallinsk, og indenfor hvert enkelt Krystalkorn kan man iagttage Gjennemgange svarende til Hornblendens. Farven lysebrun. Vegtfylden 3.21 ved 17'/2° Smelter ikke for Blese- røret. С]ог Phosphorsaltperlen i den ydre Flamme i Varmen redbrun, under Afkolingen gul, gronlig og tilsidst ufarvet; i den indre Flamme ligeledes ufarvet efter Afkoling. 1) Des-Cloizeaux: Manuel de Mineralogie, I, S. 462. 25 Analysen gav nedenstaaende Resultat (1), der sammenstilles dels med Hermann's") Analyse af Kupfferit fra Ilmenbjergene (IN, dels med en Analyse af Anthophyllit fra Kupferberg i Bayern, som af Dana henføres til Kupfferit (Ш). Den sidste Analyse er udfert af Sackur. I. И. Ш. Kvotienter. SiO, 55.04 57.46 55.59 0.917 ‘0.917 Al, О. 3.35 — 4.08 0.033 0.033 Cr, O3 — t.21 — — FeO 5.71 6.05 8.40 0.079 | MO — 0.65 — — г 0.928 MgO 33.98 30.88 30.46 0.849 | CaO — 2.94 1.76 — Glødningstab 1.78 0.81 — — 99.86 100.00 100.24. Kvotienterne svare til min Analyse, og Forholdet bliver altsaa: SiO, : АБО. : ВО = 0.917 : 0.033 : 0.928 — Ree SE 28, hvoraf afledes Formlen: 28MgSiO, + Al, 02, hvori noget. Magnesia er erstattet af Jernforilte. Jeg antager det nemlig for sikkert, at alt Jernet er tilstede som Forilte, omendskjønt jeg ikke har anstillet nogen særlig Undersøgelse for at godtgjøre det. Kun vil jeg bemærke, at man ved at sønderdele Mineralet med Flussyre og Svovlsyre og derpaa fælde i Opløsningen med Ammoniak uden foregaaende Iltning med Salpetersyre faar et grønt Bundfald. Dette viser nemlig, at der her, hvor der dog intet er gjort for at hindre Jernets Iltning, endnu er en Del Jernforilte i Opløsningen. 1}, Kupfferiten er først opstillet som Mineralspecies af Hermann 1862, 26 Der er altsaa her meddelt Analyser af 5 forskjellige Mine- ralier fra Fiskernæsset, hvoraf kun 1, nemlig Spinellen, er et al- mindelig anerkjendt Mineralspecies. Om Saphirinens Berettigelse dertil har der fra flere Sider været rejst Tvivl; Когпегар er et nyt Mineral, Edenit og Kupfferit opføres i nogle Mineralogier som Varieteter eller slet ikke. Jeg skal derfor kun gjentage, hvad tidligere er sagt udelukkende m. H. t. Saphirinen, men her kan siges om dem alle fire, at netop. denne Forekomst раа eet Sted berettiger til at antage dem for bestemte Species. Her findes de jo med tydeligt udpræget, forskjellig Charakter og ere lette at adskille. Kupfferiten harsom bekjendt en særlig Interesse ved at være det Hornblende-Mineral, der svarer til Enstatiten. Edeniten derimod bør naturligvis kun opfattes som en Varietet af Hornblende, men fortjener dog vistnok at beholde dette Navn, saaledes som det ogsaa opføres i Danas System of Mineralogy, 1868, S. 235. Til Slutning meddeles en Sammenstilling af de 5 Mineraliers Sammensætning, nemlig Spinel (I), Saphirin (II), Kornerupin (Ш), Edenit (IV), Kupfferit (V): И. Il. Ш. IV: у. SiO, 0:23 12.95 30.90 46.79 55.04 21:0, 70.05 64.44 46.79 15.86 3.35 05:0, — — — 0.69 — FeO 9.86 1.66 2.021) 2.38 5.71 CaO — — — 13.11 — MgO 21.25 19.83 19.46 20.17 33.98 Glødningstab — 0.34 1.30 2.13 1.78 101.39 99.22 100.47 100.63 99.86. | alle disse fem Mineralier ег der en betydelig Magnesia- mængde, en stigende Kiselsyre- og aftagende Lerjordprocent. Forbindelsen mellem de fem Mineralier og deres Rækkefølge 1) antaget for Fe,O,. 27 træder maaske endnu tydeligere frem, naar vi stille deres Formler Side om Side. Det er aabenbart den store Magnesiamængde i denne ejendommelige Bjergart, der har betinget denne interes- sante Rækkefølge. ; Spinel MgO, Al, O; Saphirin 5/90, Al, 0, + Al, 0,(Si0;); Kornerupin MgOSi0, + Al, Оз Edenit 5ROSO, + АБО. Kupfferit 28M90S0, + Al, O3. Uagtet Rammelsbergs Opstilling af Hornblenden som en Forbindelse af Lerjord med et Bisilikat er bleven gjennemfort af ham paa Resultatet af saa mange Analyser, har denne Theori alligevel noget vist abnormt ved sig. Det kan imidlertid ikke negtes, at en saadan Forekomst som den her beskrevne i en ikke ringe Grad støtter Theorien. Et Blik paa de tre sidst- nævnte Mineralier, hvori et Molekyle Lerjord er forbundet med henholdsvis 1, 5 og 28 Molekyler Bisilikat, er virkelig i høj Grad slaaende. Lerjordmengden kan jo nemlig her neppe opfattes som Urenhed eller tenkes at indgaa i Formlen paa nogen anden Maade, i al Fald ikke for Edenits og Kornerupins Vedkommende. Ш. Kaersut. 12. Kaersutit, Dette nye titansyreholdige Mineral har jeg givet Navn efter Findestedet, Kaersut i Umanaksfjorden i Nord-Gronland. Angaaende dets geologiske Forekomst har Steenstrup vel- villigst meddelt mig følgende Oplysninger: «Naar man fra Udstedet Kaersut gaar op ad Fjeldskraa- ningen for at undersoge det derverende merkelige Lag af Graphit, træffer man i en Højde af 11—1200° paa et ejendommeligt Lag af en Bjergart, der er saa stærkt forvitret, at Skraaningen nesten fuldstendigt bestaar af dens Destruktionsprodukt, en Olivinsand.. Ved en foreløbig Undersøgelse af denne Bjergart 28 synes den ogsaa næsten fuldstændigt at bestaa af Olivinkorn, forbundne ved en gul eller svagt grønlig, klar Basis, hvori findes smaa, rundagtige Korn, formodentlig af Magnetjernsten. En Gjengivelse af et mikroskopisk Præparat af denne Bjergart findes paa Tavle I, Fig. 4. Laget er с. 120' mægtigt, og jeg anseer det for at være en horizontal plutonisk Gang. Denne Formodning understøttes ved, at en c. 30' mægtig vertikal Gang af fuld- stændig samme Beskaffenhed findes at gjennembryde de kul- førende Dannelser noget Vest derfor i Stranden under Slibe- stensfjeldet. «Som to til sex Tommer brede Spalteudfyldninger findes ved Kaersut i denne Bjergart et brunt, hornblendeagtigt Mineral, Kaersutit, sammen med en triklinisk Feldspath og en brun Glimmer") foruden Titanjern og vistnok Svovlkis. Desforuden findes, vel som Dekompositionsprodukter, en eller flere Zeo- lither (saaledes tydelige Krystaller af Analcim), Kalkspath og vist- nok Kvarts. Kaersutitkrystallerne ere omgivne af Feldspath m. m. og rage fra Siderne ind mod Midten af Spalten, der vesentligst bestaar af Feldspath, men hvori der findes indesluttet en Mengde fine Naale af Kaersutit. Se Tavle I, Fig. 3, hvor en Spalteudfyldning er gjengivet i formindsket Maalestok. — I Gieseckes Samlinger findes Stykker af disse Spalteudfyldninger, men de omtales kun som lostliggende Stykker”). Sammesteds omtales ogsaa Olivinbjergarten, men den opfattes som en grønlig Sandsten. Ogsaa i Rinks Samlinger?) findes et Stykke deraf, der betegnes som Kvarts med sort Hornblende i lange, tynde Prismer, udgjørende Gange i en særegen Trap, som danner Bjergmassen under Blyantslaget.» Det er ovenfor bleven nævnt, at dette Mineral tidligere er blevet anseet for Hornblende, hvilket ogsaa var meget naturligt, 1) Denne Glimmer minder ved sit Udseende noget om den titanholdige Glimmer fra Brevig, Asterophyllit. 2) Mineral. Rejse, S. 252. 3) Nord-Grenland И, $. 213, Nr. 75—77. 29 eftersom der i det ydre var betydelige Ligheder. Hertil kommer, at der først ved Steenstrups sidste Samlinger er blevet tilveje- bragt et saa stort Materiale, at det var Umagen værd at foretage en Analyse. Mineralet krystalliserer i lange Prismer, som ved Sønderslagningen vise Gjennemgange, der stemme med Horn- blendens, efter Prismet og Klinopinakoidet. Paa 5 forskjellige Brudstykker med spejlende Gjennemgange maaltes Prismevinklen ved Hjælp af Reflexionsgoniometret. Jeg fik Værdier, der laa mellem 124° 27' og 124° 35‘, hvorfor 124° 31‘ kan antages for den rigtige. Kun раа to smaa Krystalstumper fandt jeg utyde- lige Endeflader, der svarede til Pyramidefladerne hos Hornblen- den, hvormed altsaa Mineralet er isomorft. Paa Tavle I, Fig. 1 sees et Photographi efter et mikroskopisk Præparat med et lodret Snit gjennem en Krystal, hvorved to Endeflader ere blevne syn- lige. Fig. 2 viser et vandret Snit gjennem en Krystal og tillige et andet stærkt forvitret Individ samt endelig de ejendommelige Krystalnaale. Alle Figurerne paa denne Tavle skylder jeg Steenstrups Velvillie, idet han har havt den Godhed at tage Photographi er saavel efter sine Præparater som efter det tidligere nævnte Haandstykke, og disse Photographier ere gjengivne her i Lystryk. Farven er sort, men Stregen chocoladebrun. I tilbagekastet Sollys har iøvrigt Mineralet selv ogsaa et ejendommeligt brun- ligt Skjær. Gjennemgangen er stærkt glindsende; Haardheden ег 5.5 og Vægtfylden ved 18° С. 3.04 ifølge Steenstrups Be- stemmelse. For Blæserøret smelter Mineralet let under Opbrus- ning til en sort, glindsende Kugle. Det meddeler ikke Phosphor- saltperlen nogen Farve i den ydre Flamme førend efter en meget betydelig Tilsætning, da Perlen bliver svagt gul og uklar. I den indre Flamme er Perlen ligeledes ved en ringe Tilsætning ufarvet; ‘en stor Mengde af Mineralet gjør derimod Perlen brunlig. Boraxperlen forholder sig paa samme Maade. I Varmen ere begge Perler gule, fnen Farven forsvinder under Afkølingen. Disse Forhold tyde раа Jern og Titansyre. 30 Mineralet sønderdeles ikke af Saltsyre. Til Analysen blev det sønderdelt ved Smeltning med Soda. Titansyren fældtes med svovlundersyrlet Natron. Resultatet var: Kvotienter. SiO, 41.38 — 0.690 | SnO, 0.26 0.002 р 0.774 TOs 6.75 0.082 | Al,O, 1144 0.141 0.141 FeO 11.28 0.157 | CaO 12.97 0.232 г 0.727 MgO 13.51 0.338 | Vi finde altsaa: OS. ROME — TATEN 1) 1007 a | 942 saa at Formlen maa antages at vere: ТУ 5R RO, + Al, O, , svarende til Hornblendens. Jeg har forsøgt at bestemme, hvorvidt alt Jernet var til- stede som Jernforilte, ved Hjælp af den af Doelter angivne Methode!). Det lykkedes imidlertid ikke rigtigt, da Mineralet kun temmelig vanskeligt lod sig sonderdele af Svovlsyre og Flussyre. Forsøget gav kun 6.61 pCt. FeO, og den øvrige Jernmengde skulde altsaa vere tilstede som Jerntveilte. Mine- ralet maatte imidlertid behandles med Flussyre og Svovlsyre i over 24 Timer, inden Sonderdelingen var foregaaet, og det er altsaa muligt, at der om Natten, da Kulsyretilledningen var meget svag, kan vere foregaaet en Iltning. Jeg anseer det der- for for rigtigere at opføre hele Jernmengden som Forilte, hvor- — ved Formlen bliver naturligere. 1) Fresenius, Zeits. f. anal. Ch., 18 Aarg., S. 50 51 Paa Titansyren gjordes de sædvanlige Prøver. Phosphor- saltperlen farvedes violet af Pulveret, Opløsningen gav det sæd- vanlige Bundfald med Garvesyre, den blaa Farve med Zink og Svovlsyre, og ved Kogning Bundfaldet af Titansyrehydrat. Det havde ved Steenstrups mikroskopiske Præparater viist sig, at der paa sine Steder påa Grændsen af de sorte, — under Mikroskopet rødbrune — Prismer fandtes Partier af Magnetjern eller Titanjern. Jeg forsøgte derfor før Analysen at trække disse ud af det fint pulveriserede Mineral under Vand med en Magnet. Herved fik jeg imidlertid ikke noget frem, og jeg antog derfor, at det var lykkedes mig at befri Mineralet derfor ved selve Udsøgningen af Materialet. Et senere gjentaget Forsøg, hvortil Mineralpulveret var udbredt paa hvidt Papir, gav mig imidlertid en ubetydelig Mængde smaa, glindsende, stærkt mag- netiske Korn. Disse farvede Phosphorsaltperlen rødbrun efter Opvarmning i den indre Blæserørsflamme og bestode altsaa af Titanjern. Uagtet der i Analysen altsaa ikke er blevet taget noget Hensyn hertil, kan dette ikke have udøvet nogen væsentlig Indflydelse paa Analysens Resultat, da Когпепе fandtes i en ganske forsvindende Mængde. Særlig ejendommeligt for dette Mineral er altsaa en ikke ringe Mængde Titansyre, en meget ringe Mængde Tinsyre og af ydre Kjendetegn den brune Streg. Men disse Ting maa ogsaa berettige Mineralet til en særlig Stilling. Til Slutning maa jeg bringe en Так til Hr. Lektor, Dr. Jørgensen, fordi jeg har havt Lejlighed til at udføre disse Analyser раа polyteknisk Læreanstalts Laboratorium, endvidere til Assistent Steenstrup for den Bistand, som han påa mange Punkter har ydet mig, særligt ved at sætte mig i Stand til at lade de smukke Lysttyk ledsage min Afhandling. SAR 5 x мента Re SR Saye sa ag en Traber set a le, US ‚une EA Kg: NEE Dre er в $ Ba tk iy Ne tte ны mundbur. Pras и ie à SEEREN aie maya à 16 FOIE i «ВО Зея В Е. ie awe Ва tsi stat tas в. hited A, L'ART Way, JO eo ЛО MAT A so; 3 i i DD ates clase ake! HE Bote CT CE she: ‘abt Mr‘ rot 0 SEEN ve uk’, ea range, åd EN Ве \ & води oie ab Fe) ER RB AAD, pT. thie hing таб: ev ee nr sk er ooh rele aah, ab abc ER BIST abarie NRA LE re tan | ; oy if MURS nu thx as ss Reto: fan åg sims. ar BSL #4 : SAM arte ig abords $$ up Rie naust att Haft aan $ i tot trs ks sk, С ant pth) Avb. {ste ae ; RER. Mira AG oat sarah №: 6 ие ЧИ: rat FR Ara ER Re N Fo dat sank skades as RTE: niet if a 3 is РТ | Перо: le nett "banken ac BR in td йа usc (th нова: ола сов | «АН 4 es reves NE gun agit usa qi ” т Ate pts u BRACH ihe ut rer atid shy ge oH $ tere Minis SEAT Te sise te Sid Low ea wee -, ан tir pd ‘ i A mid [i 4 “ n i å a i då Е EU Аарон RE NES de YA | ig Saath o's Mates 1 Richet: ий ро Bank nach ne hier SE it à 4 j у 4 SONG Kage it tolé tags de Re : a | 2 TS DT for, cs Бои ео yor) бара Br А НЕ ВС 5% м. SOV ERR ne дай о" разн BUBEN: Kongen зонах ir mbar ta AR LL £ à ‘8. ` № à > , =: <2: US = “> | à ce 71 с Е ME Я tr | i 5 a? + er ; . ifr ; VE ae 7 = L an Е sæ « 4 < ) Å м Skr г r . Pe ‘ Fortsatte Undersøgelser af Mineralier fra Kangerdluarsuk af Joh. Lorenzen. 1884. 10419 90419bn2) la 2 A mot nl у ‘ LA “ Avergulfiogied eit reilanen \ LA ИСО СА ВАН Med inderlig Beklagelse modtoge vi, kort efterat Lorenzen var afrejst herfra med Lieutenant Jensens Expedition til Grøn- land i Foraaret 1884, Underretning om, at han var afgaaet ved Døden d. dte Maj paa Overrejsen til Grønland efter kun faa Dages Sygeleje. Jeg kan ikke sætte min elskværdige og dygtige Medarbejder i Universitets Museet et bedre Minde, end ved her at optage dette hans sidste Arbejde, der danner et væsentligt Supplement til hans tidligere Undersøgelser af grønlandske Mine- ralier, og som tillige giver et Vidnesbyrd om de berettigede Forhaabninger, der knyttedes til denne saa tidligt bortrevne Videnskabsmand. Tilladelsen til i «Meddelelser om Grønland» at aftrykke Afhandlingen, som er offentliggjort i «Ofversigt af Kongl. Veten- skaps Akademiens Förhandlingar» , Stockholm 1884 Nr. 2, blev mig beredvilligt given d. 26de Marts 1887 af Videnskabs Akade- miets Sekreter, Professor Lindhagen. For at undgaa Gjen- tagelser er der deraf udeladt de Afsnit, der findes i den fore- gaaende Afhandling om den kemiske Undersøgelse af Rinkit og Lithionglimmer (S.6—8 og 12—13). De her meddelte Undersogelser ere foretagne ved Stockholms Højskole i Vinteren 1883—84, og i Indledningen til Beretningen derom takker Forfatteren baade Højskolens Bestyrer, Professor W. С. Brøgger, for den Vejledning, han der har havt Lejlighed lil at nyde, og Professor Nordenskiøld, der havde overladt ham Lithionglimmer og Astrofyllit til optisk Undersøgelse. Fr. Johnstrup. 36 Lievrit. I en tidligere Afhandling!) har jeg havt Lejlighed til at meddele en Analyse af Lievrit fra Kangerdluarsuk i Grønland, hvorved paavistes, at denne ligesom Lievriten fra Elba indeholdt Vand, der maatte medregnes til Mineraliets Konstitution. Nogle Krystalmaalinger, som ved samme Lejlighed meddeltes, vare kun foretagne med et almindeligt Wollastonsk Reflexionsgoniometer og burde derfor gjentages. Samtidigt med at dette skete, blev Undersøgelsen udvidet en Del. lagttagne Flader: Po). 4P2(I). © P2(s). «P2ik). Px(P). 9Px (e) samt forskellige høje Brakydomer (m) og Pyramider (2), for hvilke der i det Følgende nærmere skal gjøres Rede. Makrodomet og Pyramiden er her, ligesom paa Lievriten fra Elba, stribet efter Længderetningen, saa at de ikke give gode Maalinger sammen, derimod kunde Vinklen mellem de to Flader af Makrodomet bestemmes ret nøje. Brakydomets Flader vare altid blanke og vel spejlende, dog give de forskjellige Krystaller ikke Vinkler, som stemme saa særdeles vel overens. Alle Vær- dierne afvige imidlertid betydeligt fra den Værdi, som Des Cloizeaux har beregnet, og da han til Grund for sin Bereg- ning af Axerne har maattet lægge Pyramidens Kantvinkel, som раа Grund af Stribningen neppe maa kunne maales sikkert, foretog jeg en ny Beregning af Axeforholdet. Hertil benyttedes Vinklerne Po: Ро og ЭРо: 2Px?). Den Krystal, som er betegnet med Nr. ПГ, gav to Flammer; Nr. У var 2 sammen- voxede Krystaller, derfor to Verdier for hver af disse *). 1) Meddelelser om Grønland, И, 5. 67. Kjøbenhavn 1881. - 2) Ved en Skrivefejl eller Regnefejl stod i min forrige Afhandling 3 Po i Stedet for 2P«. 3) Alle i denne Afhandiing angivne Vinkler ere Supplementvinkler. 37 2Px : 9Ро (021:021) Ро: Poo (101: 101) | 83° 47° I 67° 154° | 83° 404° 45672: 15: Ш 83° 484° Ш 67° 14° — 83° 384° У 83° 574°. — 83° 48° Middeltal 83° 46‘ 40° 67° 14' 50! Des Cloizeaux: beregnet 83° 3° maalt 67° 11' Hessenberg: maalt 83° 6° Heraf beregnes Axeforholdet: 0.674367 : 1 : 0.448449. Da Hessenbergs Maaling af Brakydomet stemmer med Des Cloizeaux’s beregnede Værdi, er muligvis ogsaa Axefor- holdet for Lievriten fra de to Findesteder virkelig forskjelligt. Figurerne I og 2 (Тау. ID vise Krystallernes sædvanlige Udseende i den sædvanlige Stilling, 2 saaledes, at Makrodiago- nalen vender mod Beskueren. Den sidste Stilling er valgt for bedre at vise de høje Brakydomer, som frembringe den paa Figuren synlige Flade, paa hvilken ses en vandret Stribning, der dog kun her er angivet grovt, idet Striberne i Virkeligheden ligge langt tættere og som oftest i 3 Retninger. Stribningen er yderst fin og opdages som oftest kun ved en meget nøje Be- tragtning med Lupen. Herved ser man da ogsaa, hvorledes Fladen tidt ved smaa Rygge er delt i flere Partier, indenfor hvert af hvilke Striberne har sin egen Retning. Hvorledes dette kan se ud, er nøjere vist paa Figurerne 3—5. Som Følge heraf er Reflexbilledet af Fladen gjerne 3 Baand af Flammer, hvoraf undertiden en Række kan udskilles, som fremtræder noget skarpere end de andre. Naar Krystallen indstilledes paa Zonen IP x , laa det midterste Baand fuldstendigt i Zone og bestod altsaa af en Række af meget hoje Brakydomer, de to andre maa betegne to tilsvarende Rekker af meget hoje Pyramider. Som oftest iagttog man en god Flamme, fulgt af et Par svagere, lidt 38 udenfor begge Ender af Baandet. Disses Stilling i Forhold til 9 Ро bestemtes, og det viste sig da ikke blot, hvorledes det højeste Brakydome kom igjen med en nogenlunde konstant Vinkel paa de fleste Krystaller, men tillige, at Pinakoidet selv, “Po, saa godt som aldrig forekom. Det iagttoges kun paa en eneste af 11 Krystaller. ‘I Reflexbilledet afbrødes eller ud- viskedes Flammebaandet der, hvor Pinakoidet skulde ligge og fortsattes atter som Reflex af de hoje Flader, der tilhorte Kry- stallens nedre Ende. Svarende hertil saas ogsaa undertiden paa selve Krystallerne en lille Ryg eller et lille Knæk som Grendse mellem de øvre og nedre Flader, hvilket er gjengivet i Fig. 3, 4 og 6. Mellem 2P% og de laveste af de høje Brakydomer maaltes følgende Vinkler : Maalt. Beregnet. 9Px :10Px (021:0.10.1) 35° 55! 35° 32/55" 2 Po MAP (021): 0+ 12.117 37021480 37373 De virkelige Værdier for m ere 10.32 og 11.74, som ere afrundede til 10 og 12. For det hojeste Brakydome fandtes оРо : 190P x (021 : 0.190. 1) | 47° 34° 40“ Il 47° 22° 45" Ш 47° 11° 30% — 47° 35° 30° IV 47? 297 300 #, У 47° 26' 45“ — 47° 24° 30" Middeltal 47° 26‘ 27‘ т beregnes at være 190.6. Det følger imidlertid af sig selv, at denne Værdi kun kan betragtes som i meget ringe Grad til- nærmet. Vinkelen mellem det hoje Brakydome og Basis bliver 90° 40° 13“, og en ganske ringe Variation i en saa stor Vinkel vil naturligvis frembringe en betydelig Ændring i m. Men da 39 Vinkelen selv gjenfindes indenfor visse Grændser раа en Række Krystalflader, og da tilmed selvé Pinakoidfladerne ikke optræde, synes der dog at være Grund til at antage, at man virkelig har at gjøre med bestemte Flader. Beregnes m af de to Grændse- værdier 47° 117 30” og 47° 35‘ 30”, faar man henholdsvis Tallene 137 og 246. Betegnende for denne Lievritforekomst er overhovedet de høje Flader. Vi komme nu til Pyramiderne. Kun paa en Kry- stal, af hvis Bagside et Stykke fattedes (aftegnet i Fig. 3 og 4), saas en Pyramide, hvoraf blot en Flade var uddannet, og denne var noget ujevn, saa at den ikke nøje kunde maales, saa meget mindre, som saavel Px i denne Zone, som ogsaa særligt со РЭ, der altid ег krummet og stribet, gav brede Baand. Af de maalte Vinkler beregnedes m = 4,29, п — 1,79, og Pyramiden sattes da tilnærmelsesvis — 4P2, De Vinkler, som lagdes til Grund for Beregningen, maaltes ved Hjælp af et lille, men noget krumt spejlende Parti påa Pyramidefladen. Da denne blev dækket med en Glasplade gav den Værdier, som noget bedre stemme med de beregnede, naar Vinkler anvendes, som svare til den ene Ende af de to Flammebaand fra Po og &P2. De sidst nævnte Værdier staa nederst. Maalt. Beregnet. ABD rr Pee AD] 108 lS I 380 88! 27 39° 53° — 40° 381' MDD 15529 1491: 41920) 4 4256 RG! 134 72° 44° — 79° 84° En endnu højere Pyramide, som ses under 4/2 paa begge Sider af Krystallen, lod sig paa Grund af Stribning ikke maale. Paa Fig. 5 ligger tilvenstre for de hoje Brakydomer en Flade, som tilhører en meget høj Pyramide. Fladen er dobbelt krum og giver et bredt Baand som Reflexbillede. Vinklerne mod < РЭ og Ро maaltes, og heraf beregnedes m — 277 og n—3; Formelen Кап altsaa tilnærmelsesvis sættes — 280 P3. Denne Formel svarer dog blot til en eller anden Pyramide 40 indenfor den krumme Flade, idet det ikke var muligt et maale just samme Parti af Fladen mod saavel Po som «P?. il " Maalt. Beregnet. 980Р3.: oc P2 (280 . 840. 3 : 120) 10° 42° 10° 14° 44“ 980P3 : Po (280.840.3: 101) 75° 40! 75° 26! 33 Denne Pyramide ligger i Zone med < P2 og de høje Вга- kydomer. Grændserne for n kunne med stor Tilnærmelse be- regnes derved, at man regner med Pyramiden, som om den var et Prisme, hvilket ikke medfører nogen stor Fejl, да m har saa høj en Værdi. Vinkelen til ©? 2 varierer fra 7° 12! til 13° 5%, som da giver n — 2,636 og т == 3,547. At Fejlen bliver lille, ses deraf, at om man paa denne Maade beregner n for den ovenfor benyt- tede Værdi 10° 42‘, faas 3,060, medens det virkelige Tal, beregnet for Pyramiden som saadan ег 3,0577. п kan altsaa antages at ligge mellem с. 5 og c. 3. De laveste iagttagne Pyramider syntes at ligge i Zone med Brakydomer af Formen 16P «© — 20P og skulde i saa Fald have Formelen 8025 — 48P3)— В da de tillige ligge i Zone med »P2. En Pyramide af Formen 270P3 vilde ligge i Zone med Brakydomet 90P . Den hoje Pyramideflade gjenfindes paa en anden afbildet Krystal (Fig. 6), som tillige viser dels en ikke sjeldent optrædende indadgaaende Vinkel, opstaaet ved Sammenvoxning efter Braky- pinakoidet, dels en Flade &P2. Prismet &P2 optræder nemlig af og til som en yderst fin Afstumpning af &P2 og gjerne blot med еп Flade. Paa denne Krystal laa n for den høje Pyramide mellem 2,55 og 2,76. Fig. 3—5 vise nogle Striber, som opstaa ved Kombination mellem oP2 og en høj Pyramide. Paa Fig. 5 ses de kun раа Krystallens venstre Side. Beregnes n раа samme Vis som ovenfor, findes den tilnærmelsesvis — 7. Vinkelen til oP2 er nemlig 3° 25‘. Pyramidens Formel bliver altsaa mP1, hvor т maa være temmelig stor. For de øvrige Stribesystemer lader sig ikke заа let udrede noget Tegn. Det lykkedes Institutets Præparator at slibe gjennemsigtige 41 Plader af Lievriten, hvilket vistnok ikke før er udført. Snittene ud- viste 3 paa hinanden lodrette Gjennemgange efter de 3 Pinakoider. I to Snit parallel Brakypinakoidet og Basis såa man tydelig en brungul Absorptionsfarve for den Straale, som svinger parallel а-Ахеп; for de Straaler, som svinge parallel 6- og c-Axen, er derimod Absorptionen saa stærk, at Krystalpladen kun i meget stærkt Dagslys viste sig i ringe Grad gennemskinnende med et brunligt Skjær. I svagere Belysninger syntes Præparaterne i disse to Stillinger næsten helt sorte. Efter at et Par Forsøg paa at slibe et Snit langs Makropinakoidet vare mislykkede, vilde jeg ikke gjerne offre mere Materiale af den grønlandske Lievrit hertil, og et nyt Præparat udførtes derfor paa en Krystal fra Elba, men uagtet Finslibningen blev drevet til den yderste Grændse, fik man kun et yderst svagt brunligt Lysskjær gjennem Pladen. Dette stemmer altsaa fuldstændigt med den grønlandske Lievrits Forhold, da man just skulde vente en særdeles stærk Absorption for dette Snit i alle Stillinger, eftersom det inde- holder 6- og c-Axen. Det kunde endvidere nogenlunde sikkert bestemmes, at de optiske Axer ligge i Makropinakoidet. Den spidse Bisektrix falder sammen med с-Ахеп. Axevinkelen maa vere meget stor, eftersom man ikke, heller ikke i Natriumlys, kunne se Lemni- skaterne, men blot de sorte Bjelker. Rinkit'). Tre Krystaller vare saa gode, at man kunde foretage Maa- linger paa dem. Direkte Bestemmelse kunde dog kun gjeres paa de to, og i det Hele blot paa tre Vinkler. De øvrige Vinkler kunde først maales, efterat Fladerne vare dækkede med Glasplader, for Nogles Vedkommende dog ogsaa ved Hjælp af Fuess’s «Fühlhebelgoniometer». Krystalsystemet monosymme- trisk. lagttagne Flåder: {Ро (т.п), —4Р+ (0), ~ P(M), 1) Den kemiske Sammensætning er omtalt S.6—8. 42 æ РЗ (5), 20 P2(h), ®Роо(т). Pyramiden + 4 På optræder med saa smaa og matte Flader, at den ikke lader sig maale, men bestemmes derved, at den ligger i Zone dels med «P2 og +Po, dels med &P og +P œ. Foruden den negative Pyramide optræder tillige en positiv, vistnok ogsaa AP}, da den laa i Zone med «P2 og +Po. Den anden Zone kunde imidlertid ikke nøjagtig bestemmes, da Kombinationskanten med + Po manglede, og denne Flade er derfor ikke medtaget paa Figuren (Fig. 7). Folgende Vinkler maaltes paa de direkte Reflexbilleder: Maalt. Beregnet. со Po: oP (1001: 320) 41° 25’ 46° 16° 37° ee AO 1d Oy on STS SBS Чары 284 æren 2, LI U 20] me nr 122.19. A Saavel med «Fühlhebelgoniometer» som, efter at Fladerne vare dækkede med Glasplader, med Reflexionsgoniometer, maaltes hver af de efterfolgende Vinkler: Maalt. Beregnet. оРо : OP: (100 : 320) 46° 55‘ 10" 46° 16' 37“ воз éme (100 :::1140) 587 14.55“ 579528689 co Pio; æR2 ($00 ::1120) 12120440" 122.194 Wi dora co. (Осн) Bär mia 3572111594 Post Er Poot 101. TON о АБ SE fold ЗА БЫ Po : -Po (100 : 101) 187 16' 45 78° 16' 45“ Til Grund for Axeforholdet er lagt følgende Vinkler: co Po : Ро, «Ро: +Pœ, oP: of; de to sidste bestemmes af Vinklerne Рос : Pa og Ро : «Р. Heraf beregnes: a:b:e = 1.56878: I : 0.292199 og В == 88° 47°14" Krystallerne vise en tydelig Zonarstruktur, idet de ere lige- som delte i Lag parallelt med Krystalfladerne, og undertiden skifte forvittrede og uforvittrede Lag med hinanden med ind- byrdes skarpe Grændser. Denne Zonarstruktur er særligt tydelig 43 for saadanne Lag, som ligge parallelt med de to Ortodomer, og ses da overmaade smukt under Mikroskopet i Snit parallele med Klinopinakoidet. I polariseret Lys viser sig endvidere, at Kry- stallerne ere sammensatte af Tvillinglameller, der ligge parallelt Ortopinakoidet og slukke ud hver til sin Side. Tvillinglamellerne rebe sig allerede ved en fin Stribning saavel paa Ortodomerne (parallel Ortodiagonalen) som paa Prismet < Р2 (parallel Verti- kalaxen. Udslukningsvinkelen maaltes dels paa sedvanlig Maade, dels ved Hjælp af Calderons Okular saaledes, at jeg bestemte Vinkelen mellem Udslukningsstillingerne for hvert Set Lameller og derpaa halverede denne. Herved fandtes den at vere с. 71°. Det optiske Axeplan ligger saaledes, at den spidse Bisektrix falder i Klino-, den stumpe i Makropinakoidet. Et Snit «Po (Gjennemgangen) viser et smukt Axebilled med begge optiske Axer synlige i Udkanten af Synsfeltet. Dobbeltbrydningen er positiv , Absorptionsfarven er gul, parallel den mindste Elastici- tetsaxe, lidt gullig, næsten hvid, parallel de to andre, dog ikke saa ner ved det Hvide for den Straale, som svinger parallel b-Axen, som for den anden, altsaa с > >a. Dispersionen tydeligt horizontal р < v. Polylithionit °). (Lithionglimmer). Paa de Exemplarer, ‘som Prof. Nordenskiöld sidste Aar har hjembragt, findes Lithionglimmeren i pragtfulde, svagt gron- lige eller næsten hvide 6-kantede Tavler, indtil c. 9 Cm. i Diameter, som sidde indvoxede i Albit sammen med Analcim, lidt Steenstrupin og Krystaller af Ægirin, som gjerne stikke op gjennem Midten af Tavlerne. Selve Tavlerne, af hvilke en Gjen- givelse findes paa Тау. II Fig. 8, ere ved fine Skillelinier tydeligt delte i 6 Dele, hver forsynet med stærk Stribning. Denne skyldes 1) Den kemiske. Sammensætning er omtalt $. 12—13. Cfr. «Meddelelser om Gronl.» II. $. 70. 44 en Parallelfoldning af Glimmerbladene og viser sig selv i meget fine Blade; den minder fuldstændigt om Zinnwalditens Stribning, om end den er noget grovere. En anden Lighed med Zinnwal- diten er, at man ved Opspaltning af Tavlerne gjerne faar kile- formede Stykker. Paa et saadant opspaltet Stykke var Vinkelen mellem Kilens to Sider с. 20°. De optiske Axers Plan ligger lodret påa Stribningen for hvert af de 6 Partier, og Tavlerne kunne derfor opfattes enten som Sexlinger eller Trillinger, idet altsaa i sidste Tilfælde de 3 Individer maa tænkes at gjennem- voxe hinanden. Slagfigurerne vise, at Axeplanet falder sammen med Symmetriplanet, — endnu en Lighed med Zinnwaldit —, som altsaa ogsaa staar lodret paa Stribningen. Som Følge af Stribningen er det meget vanskeligt at faa gode Plader til Axemaaling og Bestemmelse af Bisektrix's Belig- genhed. Heldigvis fortsættes Stribningen som oftest ikke helt ud til de enkelte Individers Grændser, og man maa derfor til disse Forsøg vælge Partier fra Grændsen, men alligevel lykkedes det mig kun at finde en nogenlunde brugbar Flade, som dog ikke var synderlig tyk, saa at de mørke Hyperbler bleve meget brede og derfor vanskelige at maale. Dette vil ogsaa fremgaa af de Værdier, som fandtes for Axevinkelen i Luft, og som, uagtet hver af dem er Gjennemsnit af 10—12 Aflæsninger, dog ikke kunne være rigtige, da Dispersionen fra Lz til Na er saa lille i Forhold til den fra Na til 71. Li. Na. It: 2 BOT Иа 675419" 6761 Ved Hjælp af den Grothske Spejlmethode fandtes Vinkelen mellem Bisektrix og Vertikalen paa Pladen at være: Li. Na. Tt. 18° 5—8' 13°. Dette Resultat er naturligvis heller ikke korrekt, men viser dog, at Afvigelsen næppe kan være ret stor. Samme Vinkel hos Zinnwalditen angives af Tschermak med noget større Værdi for Exemplarer fra to forskjellige Findesteder: 45 Rødt. Na. TI. Zinnwald arg“ 129% 57‘ Sibirien 4° 4! дно! — Den her beskrevne Lithionglimmer staar altsaa i optisk Henseende nærmest ved Zinnwalditen; den adskiller sig imidler- tid meget væsentlig derfra ved sin høje Kiselsyreprocent, som nærmer sig til Feldspathernes, sin lave Lerjordprocent, den næsten forsvindende Jernmængde og de store Masser af Alkalier. Jeg skal tilføje, at Analysen anstilledes paa Materiale, hvortil de fineste Blade, som kunde faas, bleve udspaltede, saa at den store Kiselsyremængde ikke kan skrive sig fra indblandet Feld- spath eller Lignende. Den første Kiselsyrebestemmelse er sat i Parenthes, fordi der i den Analyse ikke var taget Hensyn til Fluor. Som Følge af ikke smaa Forskjelligheder, der adskille den grønlandske Lithionglimmer fra Zinnwalditen, foreslaar jeg det nye Navn Polylithionit for den. Astrofyllit. At det i Sommer lykkedes Professor Nordenskjöld at finde Astrofyllit ved Kangerdluarsuk (paa Holmen i Fjorden) har Interesse ikke blot dervedx at Antallet af de hidtil kjendte, temmelig faa Findesteder for dette Mineral blev forøget med et nyt, men ogsaa særlig fordi man herved lærte at kjende endnu et Mineral som fælles for Kangerdluarsuk og Langesundsfjorden i Norge. Den følgende Beskrivelse vil vise, at Mineralet er identisk med Astrofyllit. Mineralet findes i en finkornet Bjergart, væsentlig bestaaende af Plagioklas og Ægirin, som smaa glindsende, sprøde Blade, der for Blæserøret forholde sig som den norske Astrofyllit. Et mikroskopisk Præparat tværs paa Spalteretningen viste Astrofylli- tens Absorption, gul parallel Spalteretningen, brun -L derpaa. Nogle smaa løse Blade viste under Polarisationsmikroskopet en 46 meget stor Axevinkel, men det lod sig ikke gjøre at faa Plader, som vare tykke nok, til at denne kunde maales med Groths Axevinkelapparat. Derimod lykkedes det paa et Brudstykke af en lille Krystal at gjøre nogle ganske vist ufuldkomne Vinkel- maalinger mellem Fladen OP og en af Fladerne 2'P,— (021) eller 2’P,« (021); hvilken, kunde ikke afgjores. Vinkelen fandtes at vere 31° 26‘, medens de beregnede Vinkler ere 29° 10%, og 31° 8/1). To Pyramideflader iagttoges ogsaa, men kunde ikke maales. Baade OP og ЭР vare stribede parallelt med den maalte Kant. Ovenstaaende lagttagelser, særligt den ejendom- melige Absorption og den store Axevinkel, vise bestemt, at Mineralet er Astrofyllit. Derimod ere nogle smaa glindsende Blade, der ligesom forgylde Overfladen paa Nefelinkrystallerne fra Kangerdluarsuk, ikke Astrofyllit trods en ikke ringe ydre Lighed. Axevinkelen var nemlig her langt mindre. 1) Brøgger: Unters. norw. Min. i Groths Zeitschr. И, 286. AirkOnSyre, fremstillet at Eudialyt 1888. É a, nut АЕ i: ae Su T1 Diy art Aa: | a ARS) RES Kia ах Kasse Му. SÅ > м RP у.) ic ef \ tu 1e | у à = | giv ac <) otsbae Я. Bert ig pal AS 3. « ue nlsibul tp. Jalldamernt: acer я at | a В}. = iwi у 14} ^ АМ fe titer. ar hese in Ånerede Berzelius har paavist, at Zirkonsyre ved Ophed- ning for Blæserøret giver et blændende hvidt Lys fra sig, og Caron!) har nøjere undersøgt Stoffet i denne Henseende og viist, at man ved at befugte glødet Zirkonsyre med Borsyre- vand til en jævn Deig og paany gløde Massen i Jernformer, kan faa Zirkonsyre i sammenhængende Stykker, i Stænger eller Plader, som egne sig til at benyttes til Belysningsøjemed lige- som Drummonds Kalklys. Han fandt, at under i øvrigt lige For- hold var Zirkonlyset '/в stærkere end Magniumlys, frembragt ved Glødning af еп Magniumstift i Knaldluftflammen. Zirkonsyre- stænger holde sig efter Carons Forsøg selv efter uafbrudt Brug i Maaneder uforandret. Denne Egenskab hos Zirkonsyre synes, efter hvad der foreligger, at kunne faa teknisk Betydning i den nyeste Tid. Saaledes har Linnemann (Monatshefte f. Chemie VI Bd., X НИ.) givet en Anvisning til at fremstille plade- formig Zirkonsyre af den pulverformige Zirkonsyre, som faas ved Glodning af Hydratet. Kundskaben til Zirkonets kemiske Forhold er i den nyere Tid i høj Grad fuldstændiggjort navnlig ved Weibull's Undersøgelser ”). Saagodt som al til kemisk eller teknisk Brug anvendt Zirkonsyre stammer fra Mineralet Zirkon, som foruden at være et temmelig kostbart og i større Mængder sjældent forekommende Mineral er et af de vanskeligst !) Caron: Compt. rendu. 66. 1040. Jahresbericht Г. Ch. 1868, р. 979. 2; Weibull: Lunds Universitets Aarsskrift Tome XVIII. VIL. 4 50 opberedbare Stoffer man kjender, hvis Dekomposition kun kan foretages i ganske smaa Portioner i Platinkar med Flussyre. Zirkonsyrens Pris er derfor ogsaa særdeles høj (f. T. 18 Mark pr. 10 Gram), og selv om man med en mulig teknisk Anven- delse af Zirkonsyre for Øje vilde kunne fremstille Zirkonsyre fabrikmæssig noget billigere i større Maalestok af Zirkoner, navnlig norske, saa forekommer disse dog kun sparsomt og skulle omhyggelig udsondres af en haard Stenart, og desuden saa smaa, at det hører til Sjældenhederne at finde Zirkoner, der veje mere end 10—15 Gram. Det kunde derfor maaske have Betydning al henvende Opmærksomheden paa et andet Raa- produkt for Zirkonsyre. = Mineralet Eudialyt indeholder efter afdøde Assistent Lorenzens med stor Omhu udførte Analyser følgende Bestanddele !): SiO, = 48.63 pCt. ZrO, == 14.49 — FeO = 5.54 — MnO = 0.42 — CeO | LaO г = 2.27 — [%0 | CaO = 10.57 — MgO =. = Na, О = 15.90 — KOM Spor Cl — 1.04 — H,O = 1.91 — _ 100.92 pCt. Eudialyt findes som bekjendt som integrerende Bestanddel af Sodalithsyeniten paa flere Steder i Syd-Grønland. Efter Kri- stiansborgslots Brand 1883 fandtes i Ruinerne en Del Eudialyt 1) Meddelelser om Grønland II; $ 66. Sammesteds tillige en Del ældre Analyser. 51 som Rester af den derværende grønlandske Samling, og ved Hr. Professor Johnstrups Velvilje kom Undertegnede i Be- siddelse af flere Pund uren Eudialyt, og har senere modtaget nogle Stykker ren Eudialyt fra samme Kilde. "Af dette Mineral kan ved følgende simple Fremgangsmaade, som tildels grunder sig påa almindelige analytiske Methoder, fremstilles kemisk ren Zirkonsyre i saa store Portioner som ønskes. Mineralet knuses i valdnødstore Stykker og kommes i en hessisk Digel, ophedes til jævn Rødglødhede, og Digelens Indhold tømmes glødende ud i Vand, hvorved Stoffet meget lettere lader sig opberede og rive fint end i raa Tilstand. Temperaturen under Glødningen maa ikke stige over jævn Rød- glodhede, da Mineralet ved с. 1300? smelter til et tyndflydende sort Glas, som nu ikke kan dekomponeres i nogen synderlig Grad af Syrer'). Det glodede Mineral pulveriseres fint og ud- røres med sin dobbelte Vægt 25 pCt.-holdig Saltsyre. Efter kort Tids Forløb foregaar der en livlig Reaktion, Blandingen varmer sig meget betydelig og den frigjorte Kiselsyre gelatinerer. Er der ikke anvendt formegen Saltsyre, og har Mineralet været nogenlunde rent, vil Blandingen være aldeles tør og af graagrøn Farve. Маззеп rives ud med en passende Mængde Saltsyre til en jævn Grød uden Klumper, indtørres til Pulver- tørhed paa Vandbad under Omrøring og ophedes i nogen Tid раа Sandbad til fuldstændig Tørhed og afkjøles. Derved bliver Kiselsyren pulverformig og efter Befugtning med Saltsyre og Udkogning med Vand lader det hele sig let filtrere paa et lost Filter *) og udvaskes. Paa Filtret findes al Kiselsyren og en noget vexlende Mengde, omtrent '/s af Zirkonsyren; i Opløsningen (A) alle Baser og Resten af Zirkonsyren. Af Bundfaldet kan Zirkonsyren vindes ved at udrøre den fugtige Masse med I Rmf. 1) Mineralet smeites let ved den Varme, som findes i Porcellænsfabrikens Kapselovn, hvad der skyldes Indholdet af Kalk, Natron og Jernforilte. *) Forsommes Indtorringen paa Sandbad, lader Massen sig næsten ikke filtrere. La or nw VW conc. Svovlsyre og lade Blandingen henstaa i nogle Timer. Efter Henstand fortyndes forsigtig med 5—6 Gange заа meget Vand og filtreres fra Kiselsyren, som i Reglen er graafarvet af mikroskopiske Arfvedsonitnaale; i Opløsningen findes Zirkon som Sulfat, og, hvis den første Udvaskning har været fuldstændig, intet andet Stof. Af Sulfatet fældes Zirkonsyren med Ammoniak, vaskes, tørres og glødes. Den første Opløsning (A) overmettes med Ammoniak, hvorved fældes Hydrater af Lerjord, Jerntveilte, Zirkonsyre og de tilstedeværende Cermetaller. Det fuldstændig udvaskede og udpressede Bundfald opløses i saa lidt som mulig 10 pCt.-holdig kogende Saltsyre, og der tilsættes under Kogning en stærk Opløsning af svovlundersyrlig Natron, saa længe der udvikles Svovlsyrling. Det udvaskede melkehvide Bundfald !) opløses i varm Saltsyre og filtreres fra Svovl. Opløsningen er rent Zirkonsyrehydrat i Saltsyre, fældes med Ammoniak, tørres og glødes. Er det anvendte Materiale ren Eudialyt, kan vindes omtrent den theoretiske Mængde Zirkonsyre, men selv om Eudialyten indeholder over 50 pCt. af de den ledsagende Mineralier: Arfvedsonit, Ægirin, Sodalith m. m., kan Fremgangsmaaden anvendes uforandret. Den er prøvet med 1 % uren Eudialyt som вау omtrent 32 Gram Zirkonsyre, og med ren Eudialyt i smaa Portioner раа 10—50 Gram, som gav forholdsvis langt bedre Udbytte, men lader sig udføre lige let i alle Til- fælde. Som man let ser, kunne alle disse Operationer foretages i Porcellænskar i saa store Portioner, som ønskes, og med et Materiale, som man vil kunne fremskaffe rimeligvis i saa stor Mængde, som behøves, og man undgaar helt Anvendelsen af Fluorbrinte og Platinkar, hvad der jo i høj Grad letter Frem- 1) Væsentlig kun Svovl og Zirkonsyrehydrat, dog indeholdes altid noget Natron; i Opløsningen hele Cermængden, som let kan vindes ved at ilte med Kongevand og fælde den neutraliserede Opløsning med Oxal- syre. 53 stillingen, og de dertil anvendte Stoffer: Saltsyre, Svovlsyre, Ammoniak og svovlundersyrlig Natron ere jo nogle af de billigste Kemikalier, som kunne anvendes. Disse Forsøg ere udførte i den polytekniske Læreanstalts kemiske Laboratorium, og jeg skylder dets Bestyrer, Hr. Professor S. M. Jørgensen, Tak for den Velvilje, hvormed han har ladet mig benytte det. Me EN E leer еее, ee Bel SAME, te anne panier а нь 1172 VE И MEET hat NER Ш. От de hydrographiske Forhold Davis-Strædet af С. К. Wandel. 1891. #1907bT it) idq brod oda Of hi fl 4 - u и. ъ à x i ро ek = = . * — + « bog A == ; eos = = к des » = on Bj an вы, Е = N É © ’ Da Krydseren «Fylla», Capitain Normann, i 1884 opsendtes til Gronland i Anledning af gjentagne Uordner, begaaede ved Colonierne af de amerikanske Fiskere, der besøge de udfor Vestkysten liggende Fiskebanker, udvirkede «Commissionen for Gronlands geologiske og geographiske Under- søgelse» hos Marineministeriet, at tvende Naturforskere med- fulgte"), medens Skibet udrustedes med de nødvendige Apparater for at foretage hydrographiske Undersøgelser, forsaavidt Togtets øvrige Formaal tillode det. Samme Forholdsregler vare trufne, da Skibet i 1886 under Capitain Braém's Commando var sta- tioneret раа Vestkysten, og da endelig Skibet under min Com- mando i 1889 for et kort Ophold anløb Colonierne Godthaab, Sukkertoppen og Holstensborg, var jeg ligeledes be- ordret til efter Leilighed at foretage hydrographiske Under- søgelser. Skibets Ophold i de grønlandske Farvande var neppe 2 Maaneder for de to første Togters og kun 3 Uger for det sidste _ Togts Vedkommende; det vil derfor let forstaaes, at den Tid, der kunde offres раа de hydrographiske Undersøgelser, ikke var meget rigelig, naar man erindrer de store Afstande mellem Colonierne, der skulde anlobes, den nødvendige Tid til Kul- fyldning , paatrengende Skibsarbeider, ønskelige Excursioner, Opmaaling af Farvande og Havne, og endelig og ikke mindst de Hindringer, Vind, Veir og Is lægge i Veien paa disse Breder. 1) Se Medd. om Grønland УШ, $.151 og 173. 58 Det Tilfeldighedens Præg, som Udførelsen af de hydrogra- phiske Undersøgelser har faaet, skyldes derfor Omstændighederne, og det maa kun beklages, at Undersøgelsen af et forholdsvis saa lille Terrain har strakt sig over en længere Tid og med større Mellemrum. Naar de forskjellige Aars Arbeider trods den sidste Omstændighed ere behandlede samlede uden Hensyn hertil, er det skeet under den neppe meget feile Forudsætning, at Forholdene i de forskjellige Vandlag, naar ikke medregnes de umiddelbart ved Overfladen liggende, neppe forandre sig meget fra det ene Aar til det andet. Dertil kommer, at da Undersøgelser, som de her omhandlede, hidtil ikke ere foretagne i Davis-Strædet i nogen større Udstrækning, maa enhver Oplysning derom formenes at have Interesse. Udrustningen med Apparåter var i 1889 den samme, som i de foregaaende Aar. Til Lodning brugtes den ved de ameri- kanske Dybhavsexpeditioner indførte Loddemaskine efter Capitain Sigsbee’s Model. Thermometrene vare Negretti-Zambra's Dybhavsthermometre, anbragte i Managhi's Vendemekanisme. Vandhenterne vare efter Capitain Sigbee's Model. De tagne Vandprøver gjemtes paa Flasker, hvortil anvendtes en for hvert Tilfælde omhyggelig renset og aftørret Tragt af Ebonit; efter at Vandet var anbragt i Flasken, lukkedes denne med en i flydende Parafin neddyppet Korkprop, hvorefter Flaske- halsen med den iværende Prop neddyppedes i den flydende Parafin, en Opbevaringsmaade, der har viist sig meget praktisk. Vandprøverne ere undersøgte af Dr. phil. Haldor Topsøe, som meddeler følgende om Fremgangsmaaden: Vægtfylden er bestemt. ved Veining af Vandprøverne i en forholdsvis meget stor Pyknometerflaske (Rumindhold c. 66 Cubikcm.), forsynet med et i Halsen overordentlig omhyggeligt indslebet Thermometer (til Aflæsning af Tiendedelsgrader), hvis Beholder befandt sig i Flaskens Midte. Det paa Flaskens Over- del anbragte smalle Udiøbsrør var ved sin Munding plan af- 59 slebet og forsynet med en vel tilsleben Overfaldshette, saaledes at man dels meget neiagtigt kunde boritage Vand-Overskuddet, dels var sikkret imod Fordampning, naar Flasken var rigtig fyldt med Vand af en vis Varmegrad. Forsogene, til hvilke der be- nyttedes en meget fin Vegt med sikker Aflesning af Tiendedele Milligram, bleve iøvrigt anstillede paa en Aarstid, hvor det var muligt at holde Temperaturen i Localet nogenlunde constant, saaledes at det lykkedes at holde de Varmegrader, ved hvilke Vandprovernes Vegtfylde bleve bestemte, -indenfor forholdsvis smaa Variationer: ved den første Undersogelsesrekke (Prøverne fra 1884) ved Middeltemperatur 117,4 med Variationer mellem 12.°2 og 11°.0 (3 af Prøverne dog ved 10°.2—10°.7) ved den anden Række (Prøverne fra 1886) ved Middeltemperatur 10°.9 med Variation indenfor 11°.2 og 10°.7 (en enkelt Prove dog ved 112,7) og endelig ved den sidste Forsogsrekke (Prøverne fra 1889) indenfor Temperaturerne 16°.4 og 16°.9. Af enhver Prøve er der foretaget 3 a 4 Veininger, medens paa den anden Side Pyknometrets Rumindhold af destilleret Vand ved de forskjellige Forsogstemperaturer blev bestemt ved en stor Række Forsøg, af hvilke da «Vandvegten» blev redu- ceret til 4° ved Hjælp af Rosettis’ Bestemmelser af Vandets Volumen ved forskjellige Temperaturer, nemlig!) ved 10° = 1.000253, ved 11° == 1.000345, ved 12° == 1.000451, ved 16° = 1.000999, ved 17° = 1.001160 og ved 17°.5 == 1.001250. Da Pyknometret ved 11° rummede 65.857 gr. destilleret Vand, og da Veiningerne (med Nojagtighed af Tiendedels Milligram) bleve gjentagne flere Gange for hver enkelt Prøve, tor man gaa ud fra, at Feilen kun beløber sig til en enkelt Enhed paa dte Decimal af de anførte Vegtfylder. Chlorbestemmelserne bleve foretagne ved Vegttitre- ring med en Selvoplesning, af hvilken 200 gr. noiagtigt svarede til 1 gr. Chlor. Til hver Bestemmelse blev der af Saltvands- 1) Poggendorff's Annalen. Ergänzungsbd. У. 60 prøven omhyggeligt afveiet i en lille Flaske 20—20.5 gr., som derefter blev bragt over i et Bægerglas. Efter Tilsætning af et Par Draaber Kaliumchromat-Opløsning og passende Fortynding med Vand blev Bægerglasset med Indhold veiet påa en stor Vægtskaal, der gav Udslag for 5 mgr., hvorpaa Sølvopløsningen tilsattes, mod Slutningen med stor Forsigtighed, indtil en Draabe efter passende Omrøring gav en begyndende Udskilning af brunt Sølvchromat. Еп пу Veiuing gav da Vægten af den tilsatte Sølvopløsning, saaledes at man altsaa var fuldstændig uafhængig af Temperaturforholdene, som stedse give Anledning til nogen Usikkerhed ved den almindelige Maal-Titrering. Da tillige Selv- opløsningens Mængde var forholdsvis stor (nemlig 70—80 gr. efter de forskjellige Vandprøvers Saltindhold), medens Afveiningen foretoges med en Nøiagtighed af 0.01 gr., tør man gaa ud fra, at Chlorbestemmelserne i det Нее taget ere nøiagtige раа en enkelt Enhed i 3die Decimal. Af Chlormængden beregnedes Saltmængden ved Hjælp af den saakaldte Chlorcoéfficient, efter Hr. Tornøe's Bestemmelse") 1.809, med hvilken Størrelse Chlorprocenten mul- tipliceres for at give Saltprocenten. Saltmængden er tillige i begge Forsøgsrækker beregnet af den fundne Vægtfylde ved Hjælp af den saakaldte Vægt- fyldecoéfficient, der ved Multiplication med Vægtfyldens Decimaler umiddelbart give Saltprocenten. Denne Coéfficient, hvis Størrelse selvfølgelig er afhængig af den Varmegrad, ved hvilken, og den Enhed, i Forhold til hvilken Saltvandets Vegt- fylde bestemmes, har Hr. Tornoe for Søvandet af 17°.5 i Forhold til destilleret Vand af samme Varmegrad funden lig 131.9 ved Undersøgelse af 4 Vandpraver af Middelvegtfylde dir, == 1.02667 og med Saltindhold 3.518 pCt., altsaa: 170. 5 3.518 — 151.9 (di, ты — 1). — 5 1) Den norske Nordhavs Expedition 1876—7178. Chemie S. 58. 61 I Stedet for at benytte denne Coéfficient umiddelbart saa- ledes, at altsaa de ved de forskjellige Varmegrader, i Forhold til Vand af 4? bestemte Vegtfylder først reduceres til de vil- mo 1:5 1795? kan man ogsaa af de af Hr. Tornøe fundne Værdier beregne en Række Coéffi- kaarligt valgte Normalomstændigheder cienter gjældende for de Varmegrader, ved hvilke Vægtfylderne ere bestemte, nemlig 3.518 1.02667 , hvor = == rl +- Vol — Vol), ek 70 og hvor 1.001250 er destilleret Vands Rumfang ved 177,5 i Forhold til Vand af 47, medens 1.02667 er Vægtfylden DE af det i Hr. Tornoes Forsøg benyttede Sevand, hvis Rumfangsforhold ved de forskjellige Temperaturer ere bestemte af Hr. Tornoe paa Sovand af en Vaegtfylde meget lidt forskjellig fra det til Saltcoéffientens Bestemmelse anvendte (1.02691 i Stedet for 1.02667 ). Paa denne Maade er der for Forsøgstemperaturen beregnet følgende Række Vægtfyldecoéfficienter: £2 C | t° C | i С 10893543 0.8 11°.4 131.85 16°.4 137.2 ТОО, "151.1 11°.6 132.05 16°.6 137.4 10°.8 131.3 11738 1323 | 1628! 57.7 1120701315 | 127.0 * 132.4 | 17°.0 138.0 m: 131.7 | 12624826 | der ere benyttede til efter Formlen: Saltprocent = C x (Vegt- fylde — 1) af de umiddelbart fundne Væsgtfylder af Saltvands- prøverne (med Vand af 4° som Enhed) at beregne Saltindholdet. Som det af Tabellerne ($. 64—85) over Undersogelsernes Resultat vil sees, stemme de paa denne Maade beregnede Salt- mængder, раа et Par (utvivlsomt fra en Feilveining ved Chlor- bestemmelsen hidrerende) Undtagelser nær, fuldstændig med de 62 af Chlorbestemmelsen afledede, idet Afvigelserne gjennemsnitlig kun beløbe sig til 5 Enheder paa 3die Decimal. Af de ved Forsøgene fundne Vegtfylder er sluttelig beregnet “Vegtfylden ved Havtemperaturen» 9: de Vægtfylder i Forhold til destilleret Vand ved 4°, som de Vandlag, hvorfra de paagjældende Prøver ere hentede, maa have. Til Beregning af disse Værdier er benyttet de af Ekmann!) af endel Forsøg beregnede Tabeller over Søvandets Rumfangsforhold ved for- skjellige Varmegrader, idet Rumfanget for de Sovandsprever, hvis Vegtfylde i Forhold til Vand af 4° er beliggende mellem 1.02687 og 1.02285, ere bestemte ved Interpolation af de i de Ekmann'ske Tabeller givne Verdier. Paa denne Maade haves nemlig af de umiddelbart ved г fundne Vegtfylder Vegtfylderne LA о ved Havtemperaturen 7 Что == dy (1 VORES VO 40 40 Vort Kjendskab til Strømforholdene i Davis-Stredet have vi hovedsagelig fra Isdriften i samme — en isførende nordgaaende Strøm fra Kap Farvel langs Grønlands Vestkyst, en isførende sydgaaende Strøm, Labrador-Strømmen langs Amerikas Østkyst og imellem disse et varmt, i Reglen isfrit Atlanterhavsdrag mod Nord. Naar den ostgronlandske Polarstrom har fort sine Ismasser til Kap Farvel, fores disse ikke Syd paa, men svinge uden om dette Forbjerg og folge Grønlands Vestkyst Nord paa, visende Strommens forandrede Retning; den Is, der paa denne Maade føres til Vestkysten, kaldes af de Søfarende Stor- isen og bestaaer af store Flager, hvorimellem findes mange Isfjelde. Den Mengde Is, der forekommer, er meget forskjellig, idet den til nogle Tider kan naae indtil 100 Kvartmil sønden- for Kap Farvel, medens Kysten ved Kap Farvel og derfrå 1) Tornøes Afhdl. |. с. S. 43. 63 nordefter til andre Tider kan være saagodtsom isfri. Mest Is træffes i Maanederne Mai og Juni, mindst i Tidsrummet fra September til Februar, i hvilket Tidsrum Skibe ofte have an- løbet Julianehaab uden nogensomhelst Ishindring. Isens Mængde ved Kap Farvel afhænger af Tilførselen ved Polar- strømmen, og denne Tilførsel standser eller formindskes meget betydeligt i det ovennævnte Tidsrum, hvor Kysten er næsten isfri. Capt. Holm beretter ogsaa, at under hans Ophold ved Angmasalik зааез ingen Storis tilsøs fra den 104е September indtil den 25de November"). Isbæltets Brede ved Kap Farvel er ikke noget Maal for Polarstrommens Brede; thi Isen breder sig sikkert meget ud over denne, naar Tilførselen fra Polarbassinet er stor, og naar vedholdende nordlige Storme føre store Masser til Kap Farvel og hindre eller forsinke deres Drift Nord paa langs Vestkysten. Sandsynligst er det, at Polarstrømmens Brede varierer med Aarstiden, men noget noiere Kjendskab hertil have vi ikke paa Grund af manglende Observationer. Fra den svenske Expedition til Grønland i 1883 vide vi”), at Polarstrømmens Brede 10 Kvartmil ostfor Kap Farvel var omtrent 25 Kvartmil den 31te August, og at «Sofia» den 144е Juni befandt sig i Iskanten раа 62° 35° N. Br. og 40° 04‘ V.Lgd. i en Afstand af Land af 45 Kvartmil, hvor Overfladevandet var 2°.2 med stigende Temperatur til Bunden, altsaa udenfor Polarstrommen. Isen kan sondenfor Kap Farvel strekke sig 60—70 Kvartmil, ja undertiden meget længere fra Land, og det er gammel Hegel for Skibsforere ikke at krydse Kap Farvel’s Meridian i Sommermaanederne nordligere end 58° 30‘ N. Br. | Sondenfor den tværs over Danmarksstredet liggende Вуз, paa hvilken neppe findes større Dybder end omtrent 300 Favne, 1) Meddelelser om Grønland IX, S. 128. 2) Axel Hamberg: Hydrografisk-kemiska lakttagelser under den svenska Expeditionen till Grönland 1883. S.13. (Bihang till К. Sv. Vet.-Akad. Handl. IX. Nr. 16.) _ 64 Maalinger, udført (De understregede Dyl Datum. 18/7 19/7 23/7 Serie No. == Ro ‚Vandpreve N. Вта. | | Temp. Havvandets — Vestfyl 38 | 1.0274 3.8 1.02748 1.0275 2.4 1.0268: 0.9 1.0270: 1.02741 1.02711 1.3 1.02 0.2 1.0270 1.0275 1.0271 1.9 1.02 1.3 1.0: 0.0 1.02 0.4 1.027 27 1.02% 3.1 1.02 0.9 1.0 0.8 1 1 Ta 1.02 65 ydseren „F'ylla“ 1884. ne Dybden ved Bunden.) Se altmengde af | Chlor- Vegtfyldebestem. у nes Anmærkninger. fylde. |Chlorbest. | © ‘| Temp. | funden. m mm ——— — —_ | о 184 3.480 1.924 12.0 | 1.02631 3 Kml. af Iskanten. 185 3.481 1.924 | 118° 1 .02636 189 3.483 1.955. | 11.2. | 1:02649 90 3.389 1.874 11.8 | 1.02564 98 3.394 1.876 | 11.6 | 1.02573 45 3.440 1.902 | 11.5 | 1.0261 40 3.437 1.900 114 | 1.02609 76 3.373 1.865. | 11.2 | 1.02568 92 3.386 1.872 11.2 | 1.02575 7 56 3.452 1.908 | 111 | 1.02626 29 3.423 1.892 11.9 | 1.02592 33 3.425 1.893 | 11.7 | 1.02598 47 3.445 1.904 || 11.6 1.02610 | | 37 3.380 1.869 11.7 | 1.02563 3.444 1.904 | 12.0 4 .02607 4 3.489 1.929 11.9 | 1.02641 35 3.395 1.877 | 113 | 1.0257 3.429 1.895 | 11.3 1.02597 | 14 3.441 1.902 11.7 | 1.02606 36 3.476 1.921 2 1.02629 a 3.312 1.331 012.0 1.02501 Stille med stærk Varme i flere Dage. УП. 5 66 Maalinger, udføj (De underst Datum. Serie No. Heu sie. we = ‘3 Vandprove. 91 N. Brd. V. Lgd. 51 41 Dybde. ] Temp. | Vægtfyl Favne o 10 4.0 20. PIE | 30 1,708 1.0268 50 02 1.0268 10, 2 200 i 100 0.6 1.027: 130 0.6 200 1.8 265 2a 1.0 0 8.8 1.0255 2 6.6 5 5.0 10 1.3 30 | +01 1.0271 50 0.2 100 0.9 12 218 2.0 12 0 76 1.025 5 5.8 10 3.6 30 0.2 1.027 100 1.1 1.027 213 1.6 1.026 0 8.4 1.02 3 7.3 10 1.4 30 ——0.53 1.02 60 0.0 1. 100 0.7 1: 205 1.5 12 0 3.5 1.02 5 3.0 10 2.8 20 2.8 30 1.9 1.02 50 0.0 70 0.4 100 0.8 й 200 21 12 314 253 regede Dy Havvandets dseren , Fylla" 1884 (fortsat). ne Dybden ved Bunden.) altmængde af ` 3 Vegtfyldebestem. à | Pa | 5% Anmærkninger. fylde. Chlorbest. | 8 | Temp. | funden. | DS | 376 3.375 1.866 11.0 1.02567 358 3.357 1.856 12.0 1.02536 129 3.425 || 1.898 111 1.02605 | 171 3.470 1.913 11.5 1.02630 315 3.312 1.831 12-1 | 1.02502 396 3.392 1.815 | 113 | 1.02569 ui | 3.439 1.901 11.8 | 1.02608 170 3.462 1.870 12.3 | 1.02615 295 3.294 1.821 11.6 1.02495 Mell. Isen udfor Jacobshavns Isfjord. | 394 3.385 1.372 11.8 1.02567 43 3.432 1.897 11.7 | 1.02605 58 3.349 1.351 11.6 | 1.02539 28 3.221 1.781 11.6 | 1.02444 Mell. Isen udfor Jacobshavns Isfjord. | | | 91 3.385 1.871 | 117 1.02566 301 3.293 1.820 117 1.02498 132 3.436 1.899 11.5 1.02601 02 3.298 1.823 | 11.4 1.02504 388 3.383 1.870 11.2 1.02572 107 3.400 1.380 11.2 1.02587 142 3.433 1.898 11.1 | 1.02615 153 3.445 ОБ | | 1.02622 | Datum. 1%, Serie No. ') De af Chlorbestemmelsen beregnede Saltmængder, der afvige 0.020—0.026 fra bestemmelsen. Vandprove. DS Or o> oT 15 14 13 12 19 18 17 16 68 72 41 56 48 Maalinger, udført (De understregede D 1 Dybde. | | | Havvandets Temp. | Vegtfyl 1.02 1.0278 ? 1.0271 1.02784 1.0278 1.0272 1.0275 1.0277 1.027 — mh et = СС ydseren ,,Fylla“ 1886. ne Dybden ved Bunden.) altmængde af Due, Vægtfyldebestem. 4 Ве £ be Anmærkninger. fylde. Chlorbest. Sel Тетр- funden. | FE 464 3.458 | 1.909 | 10.9 1.02635 525 3.514 | 1.943 | 110 | 1.02680 475 3.467 1.3143 | 111.0 | 1.02642 | | 459 3.458 | 1.9085 | 10.8 | 1.02688 022 | 3.510 | 1.9405 | 10.8 | 1.02681 522 | 3.514 | 1.93 | 10.8 | 1.02681 | | | | | | | | | | | | ® Bem i. RE... | Su Ved Storisen. 440 3.429 | 1.896 | 11.0 | 1.02616 Stod langs Isgrændsen. 506 3.497 | 1.938 | 11.7 «| 1.02658 Ш | 3.507 | 1.939" | 11.2 | 1.02671 me | 3.512 | 1.942 11.0 | 1.02678 в. | : | | | Stod langs Isgrændsen | | Bee | 3.3680 | 1.862 | 110 | 1.02576 496 3.4701) | 1.918 | 110 | 1.02658 В 3.505 | 1.5972 | 111 | 1.02665 523 3.509 | 1.940 112 1.02675 | и | | | | | Stod langs Isgrændsen. | | aie = ee |. т. St: Stod langs Isgrendsen | | | | 383 3.375 | 1.866 10.8 1.02575 Stod langs Isgrændsen. 3 | | 69 3.460 - | 1.913 10.9 1.02639 504 3.498) | 1.981 | A114 2! 1.026624 25 3.509 | 1.944 | 11.0 1.02680 | | | | | | ylden beregnede ere sikkert ikke rigtige, der maa være indtruffen en Feil ved Chlor- Maalinger, udfør (De understregede Dy 2 Havvandets Datum, | Serie No. |Vandpreve. | N. Brd. | У. Lgd. Dybde. 4 | | Temp. | Vaetiy oy ld or Favne о 7 20, 23 72 40 576 0 it - » " ” 50 и ” » " » 113 | ге 20/, 24 72240, | 5 15 0 0.4 ie ” ” " 118 0.0 20/3 25 72 38 57 6 0 1.4 » п LL » 99 —_ 0.5 20/7 26 72 36 56 50 0 1.4 n x » u 99 0.5 20/7 27 72 34 56 34 0 1.4 » ” ” ” 166 0.5 20/7 28 72 31 | 56 17 0 2. PA » ” | ” 235 0.1 20/5 29 72 29 56 2 0 2.9 0 » u ” 234 1.3 20/7 30 7297 55 46 0 5.3 i г ” 129 —-0.2 20/7 31 12 242, ool oe 0 4.4 » 5 : | n 143 0.6 22], 32 72 21 55 40 0 | ae ” m LJ » 84 +0.2 22/7 33 72 19 55 53 0 4.3 ” »” » ” 33 0.5 2/7 34 72 18 56 10 0 3.3 » » » ” 170 0.4 22/7 35 72 16 56 24 0 5.0 . " ” | » 110 —0.1 22/7 36 72 10 56 38 0 5.0 2 ” у 108 04 En 37 726 56 48 0 5.0 " о » ” 187 0.9 22/7 | 38 Но 1 она 0 5.0 > É » , 136 0.5 dseren , Fylla" 1886 (fortsat). ne Dybden ved Bunden.) altmængde af Chlor- Vægtfyldebestem. fylde. Chlorbest. | Temp. | funden. | Anmærkninger. Maalinger, udfør (De understregede Dy! Datum. 22/, ” Serie Nr. Vandprove. 28 25 23 24 Dybde. +-0.2 Havvandets. Temp. о 5.3 —-0.8 6.5 0.4 4.7 0.4 4.7 —-0.3 5.4 —-0.8 5.4 0.1 4.2 ——0.3 4.1 —-0.9 4.5 —-0.6 5.5 --0.6 4.7 3.9 2.4 —-0.9 0.6 0.2 4.3 0.7 a 3.8 2.9 1.0 0.1 =—0.2 —1.1 0.6 1.3 Vegifyl 1.0262 lseren , Fylla" 1886 (fortsat). 1e Dybden ved Bunden.) | 7 ltmangde af Z Vegtfyldebestem. р à | Ren: < Anmærkninger. fylde. |Chlorbest. 2 | emp: funden. | о | + | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | *) 33:9 | 135 | 10.8 | 1.02529 | | | 3.399, | 1.874 | 10.8 1.02584 № | 3.402. | 1.881: | 112 1.02587 № | 3.413, | 1.887: | 11.0 | 1.02600 | Maalinger, udfør (De understregede Dy Datum. yee Я Мы ot a He se" oe Sy le sis Serie No. Vandprove. 35 32 31 30 29 44 40 39 38 37 N. Brd. Dybde. Havvandets Temp. | Vægtfyl 5.0 1.0261 dseren , Fylla" 1886 (fortsat). ne Dybden ved Bunden.) iltmængde af Chlor- | Vegtfyldebestem. Anmærkninger. fylde. |Chlorbest. | Temp. funden. |. | ВЕ Re | 3.32: | 1.836 | 10.8 | 1.02582 391 | 3.388 1.370 10.8 | 1.072581 109 3.3995 | 1.879 10.5 | 1.02595 27 | 3.421 1.891 10.3 | 1.02609 55 | 3.452 | 1.908 10.8 | 1.02680 301 | 3.294 1.821 10.9 | 1.02511 Ved Vestisen. | | 97 | 3.392 1.875 | 10.9. | 1.02584 12 3.400 1.880 10.9 | 1.02595 134 3.423 | 1.892 10.8 1.02614 154 3.445 || 1.906 10.7 1.02631 | EAN rar I Kanten af Isen. 2 |... à | ic I Kanten af Isen. 76 Maalinger, udfo (De understregede Dy Datum. 7 Serie No. Vandprøve. 49 46 | Havvande V. Lgd Dybde Temp. | У etl or Favne о 56 11 0 4.0 , » 5 3. , 10 3.5 » 15 2.0 » 30 ls) » 62 12 55 54 0 3.6 » 2 3.6 » 5 3.3 » 10 3.2 » 15 2.1 » 25 1.3 5 39 el » 67 —-1.4 55 34 0 4.2 1.02 9 2 4.3 » 5 4.0 » 10 2.1 15 1.5 ) 25 0.6 | » 35 ce 1.027 , 52 em LS . FE Bill 0 3.6 ” 84 =—1.2 55 35 0 | 148 5 2 4.3 » 5 4.7 n 10 22 n 15 1% » 25 0.8 » 50 1.2 » 15 —-1.4 i 100 ——1.0 i 124 1.0 55 4 0 4.1 ” 121 +0.1 54 33 0 4,3 » 62 0.0 | —} +! Iseren ,,Fylla" 1886 (fortsat). 1e Dybden ved Bunden.) ltmængde af 2 Vegtfyldebestem. ; § Chie , y Anmærkninger. ylde. |Chlorbest. Е Temp. funden. 5 | å Passerede c. 25 Isfjelde, rimeligvis grundstødte. | 43 3.338 1.345 10.9 LA .02543 90 3.389 1.874 11.4 | 1.02576 78 Maalinger, udfø (De understregede D; | Serie No. | Уапартеуе. 63 57 58 Dybde. Favne dseren , Fylla" 1886 (fortsat). пе Dybden ved Bunden.) itmængde af Chlor- | Vegtfyldebestem. fylde. [Chlorbest. | M@n8de | ‘remp. | funden. o 383 3.387 1.872 107 1.02577 114 3.412 1.386 10.3 1.02599 124 3.418 1.8895 10.7 1.02608 150 3.432 1.897 10.9 1.02624 064 3.062 1.693 10.9 1.02331 409 3.406 1.883 10.8 1.02595 427 3.423 1.892 11.0 1.02606 Anmærkninger. Ved Vestisen. 80 Serie No. |Уапдргоуе. | Se mow rons Maalinger, udfør! (De understregede Dy 1) Her findes formentlig en Feil ved Chlorbestemmelsen. Feil ved denne sidste. Dybde. Havvandets Temp. | Væstfylde < | 3.4 1.0262 2.5 1.0263 2.8 1.0274 4.4 1.0276 4.6 1.0277 4.9 1.0276 3.6 1.0278 ra 3.1 | 1.026 3.5 1.026 3.0 1.02 4.4 1.027 4.7 1.0276 4.0 1.0277 3.3 1.02 3.3 4.4 1.026: 3.0 1.026: 207 1.0265 4.1 1.0265 4.0 1.0266 1.2 0.9 0.3 1.0273 22 3.6 1.026: 3.5 1.026: 3.1 1.0 1.2 1.027 1.4 1.0274 | 4.0 1.027 4.5 0.5 1.0 1.8 1.0 —-0.2 1.02 —-0.8 1.0 2) Formentlig skyldé 91 rdseren „ЕуПа“ 1889. e Dybden ved Bunden.) ltmenede af | à - | Vægtfyldebestem. | pens A | i Anmærkninger. vide, \Chlorbest. | 5 “| Temp. | funden. | ers. | № | 3.318 1.834 | 167 | 1.02413 Enkelte Isfjelde i Sigte. №. | 3.325 1.838 16.8 1.02409 Во 32456. | 1.910. | 16.7 1.02522 10 3.494 || 1.932 | 16.7 1.02551 25 3.509 | 1.940 16.9 1.02557 Ве 356 || 1.944 16.9 1.02552 8 | 9.547!) 1.961 16.9 1.02552 35 | 3.335 1.844 16.8 1.02422 Enkelte Isfjelde i Sigte. : | 93.351 1.354 ied 1.02432 50 | 3.448 | 1.906 17.0 1.02501 м. | 3.504 || 1.937 | 16.7 1.02554 BB | 3.509 | 1.90 | 16.7 1.02561 22 3.515 | 1.989 16.6 1.02563 Ш 3.513 || 1.987 16.7 1.02556 | || | | | | 41 | 3.338 1.845 || 16.6 | 1.02431 Endeel Isfjelde i Sigte. № | 3.383 | 1.942 16.6 | 1.02425 Bs 0 | 3.387 1.845 16.5 1.02431 | 3.968 || 1.857 16.7 1.02446 79 3.379 | 1.868 16.6 1.02459 | | 03 | 3.411 | 1.885 16.6 1.02476 | | | | | | Neo. | | | 3.337 | 1.845 16.6 1.02428 Das, | 1.845 | 16.6 1.02426 | Г 3.56 | lev | 16.7 1.02469 | 3.452 | 1.908 | 16.6 1.02515 | 3,501 1.935 | 16.7 | 1.02550 ] | | | | 3.1602) 1.747 | 16.6 | 1.02329 | Ved Vestisen. | 3.326 1.339 16.6 1.02423 Be || 1.869 | 16.7 1.02459 | 3.397 | 1.878 || 16.6 1.02473 Differens mellem Saltprocenten beregnet af Vægtfylden og Chlorbestemmelsen en Vil. 6 Datum. | Serie Nr. | Vandprøve.! N. Brd. | | | И | 22 т 76 28 65 360 ” » 29 » N h 30 ” | | 23/7 77 36 66 50 | » » 35 » | | ” 33 » » ” 34 ” 26/7 CPR EE 66 50 | ” » 38 » | > » 37 | | 26/ 79 40 66 49 | » » | 41 ” | ” » ” | , i al Gedy | ” ” 43 » » 44 у | 21}, 80 ET ten | 27/ 81 45 67 34 | » » 46 » ” » 47 ” » » 48 » 27), 82 67 34 ete 83 50 67 34 ” » 49 ! » | » ” 51 ” 28/7 84 66 O1 | » » ” | | dseren „ЕуПа 1889 (fortsat). пе Dybden ved Bunden.) 83 я Е: = utmængde af | À Vegtfyldebestem à | | fie Anmerkninger. fylde. Chlorbest. 2 Temp. | funden. | 156 3.459 1.912 16.7 | 1.02519 513 3.505 1.937 16.6 | 1.02556 518 3.506 1.938 16.6 | 1.02560 | 396 3.388 1.873 16.5 1.02473 396 3.389 1.873 16.5 1.02473 03 3.396 1.877 16.6 | 1.0247 07 3.408 1.334 16.6 1.02479 85 3.383 1.870 16.6 1.02463 98 3.400 1.379 16.6 1.02473 93 3.390 1.874 16.7 1.02466 68 3.176 .756 16.6 | 1.02305 Ved Vestisen. Strømmen satte Vest 53 3.348 .851 16.7 | 1.02487 0.3 Kml. 00 3.406 1.883 16.6 1.02474 00 3.488 1.928 hese | 44 .02549 19 3.508 1.940 16.5 1.02563 Spredt Is tætved i Vest. Taage. } 18 3.275 1.811 16.6 1.02385 Ме. oe) №03 Kimi Afst, 20 3.329 1.340 16.6 1.02416 97 3.407 1.883 16.6 1.02479 12 3.412 1.886 16.6 1.02483 31 3.981 1.869 16.5 1.02462 35 3.385 1.871 16.5 1.02465 35 3.381 1.869 16.4 1.02467 . . Et stort Isfjeld i 3 Kml. Afstand. ~ (De understregede | Havvandets Datum, | Serie No. Уапаргохе. | N. Вгд. | У. Lgd. | Dybde. | | Temp. | Væg | ? ОУ? Каупе 28/7 85 52 65 27 54 45 0 5.2 1 » » a3 » n 10 4.2 1 » 54 » 30 7 ei. i » | 55 ) 50 1.02 » » | » » » 67 1 | SE 86 65 11 55 O1 0 5.4 » » | » » 347 4 0 | ре 28/7 87 56 64 57 | 55 14 0 4.5 1.026 ” » 51 | i ” | 10 4.2 1.026; » " 58 | ” ” | 20 2.0 1.026: » » 62 ” | Br 7309 1.2 1.0: 63 | | ” | 50 1.4 1.027 59 | " ” | 100 3.0 1.027 , 60 | ” » 200 | 42 | ) | 61 | 1 300 4.0 1.027 ) | ” » | 426 4.0 ar 88 64 65 18 53 21 0 5.5 1.025 Me » 65 | ” » 1037| Georg 1.026 " ” ” » 20 2.6 66 | ” » 30 1.8 1.02 67 | » » 50 1.4 1 | » ” 64 | Sate 3/8 89 63 19 54 44 0 4.7 , » Mir : 10 ha ao | у | N 20 1 9 ” | ” | ” 30 28 » 0 » 50 3.4 » ) » » 100 | 4.8 3/8 90 | 61 59 и 0 6.0 » ” | » » 10 6.0 | ) 20 3.5 Гб» 30 41 | ” : 50 4.7 2 | » , 100 5.0 » iy Se 200 3.9 " " | ” u 300 37 ” | ” | ” » | 400 37 | 3 || | | 1) Den betydelige Differens mellem Saltprocenten beregnet af Vægtfylden og 85 д seren , Fylla" 1889 (fortsat). e Dybden ved Bunden.) ans | а и tmængde af | СШог- | Vegtfyldebestem. АЕ}, Hs ilde |Cmtorbest. Mende | Temp. funden. | fees, | | И 3.349 | 1.851 | 16.6 | 1.02481 38 3.342 || 1.848 | 16.6 | 1.02429 Е. о. Flasken ituslaaet. [2 3.403 | 18166 1.02483 | | | | | | N Stille. Luft + 9° 9 | | | | B | 3.324 | 1.838 | 16.4 1.02429 6 3.321 || 1.836 16.4 1.02424 35 3.342 | 1.847 16.5 1.02429 5 3.364 | 1.859 | 16.6 1.02449 )7 3.4301) | 1.896 | 16.5 1.02481 в | 242 | 1.919 >| 16.7 | 1.02582 19 3.512 | 1,941 16.6 | 1.02561 26 3.514 | 1.943 | 16.6 1.02566 | | | | | | | | | )7 BEREDT S24 |. 10.5. | 1.02401 55 3.358 |: 18562 | 16.4 | 1.02445 | | № | 3.378 | 1.867 | 166 | 1.02457 2 | 3.390 | 1.874 | 16.6 | 1.02461 | melsen skyldes utvivlsomt en Feil ved denne sidste. 86 maa den østgrønlandske Polarstrøm for Alvor optage Kampen med det varme Atlanterhavsvand, der omgiver den baade for- neden og paa dens østre Side. Den 6te September 1883 maaltes 15 Kvartmil indenfor Strommens østre Grændse paa 66° 18° og 34° 50%, hvor Dybden var 255™ (135 Fv.), følgende Temperaturer i de anførte Dybder: 50% (26 Fri) er 1a 100™ (53 Fv.) . . . —0°.7 130% - (80H Evi)... 2.005 200% (106 ВМ... Da g den 26de August paa 60° 11' og 45° 28° paa 63" (34 Fv.) Dybde i Polarstremmen: ORE a) a MESA 173 DOS SEV. scan he es 60™ (32 Fv.)i. 21 0°,2 Det fremgaaer af disse Maalinger, hvormeget Strommens Temperatur heves paa Strekningen mellem 66° og 60° N. Br. Paa omtrent samme Sted som den sidste Maaling, nemlig раа 60° 15‘ Nr. Br. og 45° 40° У. Lgd., foretoges den 164е Juni paa 100™ (53 Fv.) Dybde følgende Maaling: OR ans > HA rs —0°.3 352.118 FV... 2075 75™ (40 By)... . — 096 1007 (53 Fv.). . . . —0°.6 og man har heri et Bevis paa den med Aarstiderne stigende Temperatur 1). Utvivisomt er Kap Farvel det Sted, hvor Kampen ег haardest mellem det kolde og det varme Vand, hvor dette staaer som en Mur, der i Forbindelse med andre Aarsager bringer Strømmen til at dreie Nord i. Betegner man ved «is koldt 1) Axel Hamberg: $. ovf. S.13 og 29. 87 Vand» Vand af 0° og derunder, maa det formodes, at iskoldt Vand neppe findes i Polarstrømmen meget nordfor Kap Far- vel; desværre have vi om Strækningen fra Кар Farvel til Godthaab kun meget mangelfulde Oplysninger påa Grund af Isens Tilstedeverelse her i den seilbare Saison. Fra den svenske Expedition i 1883 have vi paa 61° 15‘ N. Br. og 49° 11' V. Led. følgende Serie, maalt den 19de August i Storisens Nærhed: Е ЛИ 02.8 от А МЕ 29.168: PV) ve un En engelsk Capt. Simpson, Fører af Skonnert «Traveller» af Peterhead, har med et fra meteorologisk Institut ud- laant Negretti-Zambra Thermometer maalt folgende Tempe- raturer : Bie Julisl 8815605 26° N. Br: 48°. 0 V» Led: 0Fv... … 0°.9 BOP Ve. sk —0°.2 122 Juli 1882, 61° 20° №. Br. 497 20° VE beds. 0 Fv... Nope 108 Fv..... 2°.4 odie Juli 1882 61° 40‘ N.Br. 49° 30° V.Led. OFv..... 0°.5 Ba ENS 3°.2 og endelig skulle vi nævne Ser. №. 1, 1884 (5. 64). Det vil heraf sees, at medens Capt. Simpson i Juli 1881 раа 60° 26‘, 10 Kml. af Land, endnu traf iskoldt Bundvand, traf han Aaret efter noget nordligere Bundvandet betydeligt over 0°, og hvor varmt Vandet i det Hele var, sees bedst af, at skjøndt han ved alle de tre nævnte Maalinger er omgivet af Is, er Van- dets Temperatur i Overfladen dog over 0°. Serie Nr. I viser, at der paa 60° N. Br., 50 Kvartmil af Land, i en Dybde af 100 Favne endnu findes en Temperatur af 37.3, og da denne Maaling er foretaget kun 3 Kvartmil af Is- grændsen, maa man antage, at Grendsen mellem den mod Nord deflecterede Polarstrøm og det varme Vand endnu er temmelig skarp раа denne Brede. $5 Det maa af de ovenanførte Data fremgaa, hvilken mæg- tig Indflydelse Atlanterhavets varme Vand udøver раа Polarstrømmen, efter at den en naaet til og passeret Kap Farvel. Naar Isen er passeret dette Forbjerg, føres den, som alt nævnt, af Strømmen nordefter langs Grønlands Vestkyst med en Tendents til at sprede 'sig vester ud. Den sidste Om- stændighed maa skyldes de Vest for Kap Farvel fremherskende Vinde mellem NV. og NO!) et Forhold, der forandres nordligere påa Kysten, hvor sydlige og nordlige Vinde maa holde hinanden i Ligevægt. Isen kan i Sommermaanederne og efter vedholdende nordlige Storme træffes indtil 100 Kvartmil af Land udfor Julianehaab, ja selv mere, og dens Udstrækning er derfor her ligesaa lidt som ved Kap Farvel noget Maal for Strømmens Brede, der neppe er mere end 20—30 Kvartmil. Den nord- gaaende Strøms Hastighed kan udfor Julianehaab gjennem- snitlig sættes til 1 Kvartmil i Timen, men kan med sydlige Storme voxe til 3—4 Kvartmil. Selv nordlige Storme stoppe ikke Strøm- men, ialtfald ikke i dens lidt dybere Lag; thi det er en bekjendt Sag, at de mere dybtstikkende Isfjelde gaa lige mod Vinden, selv om Overflade-Isen driver Syd paa, og naar llavet er isfrit, har man altid med nordlig Vind en kort og toppet Sø som Følge af Strømmens Løb mod Vinden, medens sydlig Vind giver en lang Donning, der minder om Atlanterhavets. Isens Drift fortsættes Nord paa indtil omtrent 63° №. Br., hvor den forsvinder; kun sjeldent sees den saa nordligt som 65° N. Br. Men den Mengde, hvormed den optræder, er meget forskjellig fra det ene Aar til det andet. Som et godt Exempel herpaa kan henvises til Capt. Holm’s Afhandling om Storisens Udbredelse i Danmarksstredet?), og af Tabellen S. 69 kan sees, at «Fylla», som i Midten af Juni 1886 traf Isen udfor Godthaab, 1) Meddelelser om Gronland IX, S. 285. Willaume-Jantzen: Meteoro- logiske Observationer i Nanortalik og Angmagsalik. 2) Meddelelser om Grønland VI, $. 181. 89 hvor den blokeredes af den i flere Uger, der ikke saae Spor af den omtrent paa samme Tid i 1889. Mere end 100 til 120 Kvartmil af Land vil Isen vist neppe træffes, og den forener sig sikkert aldrig med Vestisen eller Labradorstrømmens Is; naar helt undtagelsesvis Davis-Strædet om Foraaret har været spærret, er der neppe Tvivl om, at det har været Vest- isen, der er sat øster ud. Skibe, der beseile de nordlige Colonier, skulle ifølge Capt. Graah's Anvisning efter at have passeret Kap Farvel's Meri- dian paa omtrent 50° 30‘ N. Br. holde 100—120 Kvartmil vester ud og derefter styre nordligere, dog saaledes, at man ikke krydser den 60° Bredecirkel østligere end 55°—56° V.Led.; først naar man paa denne Længde har naaet 63° N. Br. uden at træffe Isen, kan der styres nordostlig Kurs. Det er ogsaa en bekjendt Sag, at Hvalfangere efter paa 63—°64° N. Br. at have sluppet Isen finde Farvandet isfrit langs Land til helt Nord for Disco. Isens Forsvinden paa omtrent 63° N. Br. forklares hyppigst раа den Maade, at Polarstrømmen her eller lidt syd- ligere dreier Vest eller NV. ud; herimod taler, at man saa godt som aldrig træffer den vestenfor 55° У. 154. Isen, der passerer kap Farvel og følger Vestkysten nordefter, bestaaer som alt nævnt af store Flager og mange Isfjelde. Flagerne, der ofte ere af betydelige Dimensioner og af en Tykkelse fra 12—20 Fod, ja hyppigt meget mere, ere under deres Drift stadig Gjen- stand for en mekanisk Tilintetgjorelse, særligt foraarsaget af de voldsomme SV.-Storme, der газе paa Grønlands Vestkyst. De Luv-Flager terne mod de Le-, de Flager, der have en ujævn Overflade, byde bedre Pris for Vinden, der med Voldsomhed fører dem mod dem med en jævn Overflade; Strømmen giver ofte Flagerne en roterende Bevegelse, under hvilken de torne mod deres Naboer, og endelig angribes Flagerne ude fra af Seen, der setter dem i voldsom Bevægelse mod hinanden. Under alt dette brydes Flagerne i Stykker, og for hver Kvartmil, 90 de drive frem, formindskes: de betydelig i Omfang. Isfjeldene bidrage ogsaa til Ødelæggelsen, naar de drive modsat af Fla- gerne, og disse sidste ødelægges yderligere ved hines hyppigt roterende Bevægelse eller deres jævnlige Capsizen. Isfjeldenes Tilintetgjørelse gaaer ogsaa hurtig for sig, de ere dannede under meget lave Temperaturer, og пааг de udsættes for højere Temperaturer, bliver Spændingen i deres ydre og indre. Dele saa forskjellig, at Revner og Sprækker dannes. Om Dagen fyl- des disse Revner og Sprækker med Vand, der ved at fryse om Natten udvider sig og sprænger store Stykker los; uden denne Virkning af det indtrængende Vand vilde flere Aar medgaa til Smeltningen af de store Isfjelde, og de vilde være endnu hyp- pigere раа de atlantiske Router, end de ere, ja sikkert under- tiden naa helt over til Europa. Men den væsentligste Faktor ved Isens Tilintetgjørelse er Smeltningen ved Kontakten med det varme Atlanterhavsvand og de fra dette Hav kommende Vinde. Naar man gjør sig bekjendt med de Resultater, Lieu- tenant В. Hammer!) angiver over sine Forsøg med Isens Smeltning i Vand og Fordampning i Luften, Resultater, der ere vundne ved meget lave Temperaturer, vil man forstaa de Tab i Volumen, Isen lider langs Grønlands Vestkyst ved det omgivende Vand, der vel ialtfald om Sommeren har en Temperatur af 3°—4°, altsaa omtrent 6° over Havvandets Frysepunkt, og ved Fordampning i en Luft, hvis Varme om Sommeren paaer op til 10°—12°. I denne Smeltningsproces og den ovennævnte me- kaniske Paavirkning findes en fuldstændig fyldestgjørende For- klaring af Isens Forsvinden, inden den naaer den 63° №. Br., og det vil forstaaes, at Storme paa denne Brede maa virke al- deles tilintetgjørende paa en Ismasse, der kun kan vere mør og smuldrende, naar den er naaet saa vidt. Afgiver saaledes Isens Forsvinden omtrent раа Godthaabs Brede ikke noget Bevis for Strommens forandrede Retning, turde denne fremgaa af andre Omstændigheder, og vi ville der- 1) Meddelelser om Grønland IV, $. 33. 91 for betragte Strømforholdene i Davis-Strædet i deres Helhed. Bet mest iøjnefaldende ved disse er Labradorstrømmen langs Amerikas Østkyst, der efter at have forladt Davis- Strædet løber videre over New-Foundlands Banker og derefter langs de Forenede Staters Østkyst indenfor Florida- strømmen. De langs Baffinsland og Labradors Kyster fremherskende nordlige og nordvestlige Vinde, fremkaldte ved det over Nordamerika herskende høie Lufttryk, ere den første Impuls til denne Strøm, som yderligere tilføres Vand ved de i den østlige Del af Baffinsbugten fremherskende nordostlige og østlige Vinde. Hvor mægtig denne Strøm er i Brede og Dybde, have vi ikke noget noiagtigt Kjendskab til; men det er sikkert, at umaadelige Vandmasser tilføres Atlanterhavet gjennem den, saa at der herfor maa ydes Erstatning, og denne afgives af det ovenomtalte Atlanterhavsdrag og Polarstrømmen. Idet man saaledes har en Forklaring for disse to Strømmes Ind- trængen i Davis-Strædet, vil man ogsaa forstaa, hvorledes den sidstnævnte, пааг den ved Kampen med. Atlanterhavsvandet efterhaanden har mistet den Hastighed, hvormed den er passeret Kap Farvel, ialtfald delvis ved Sugning føres over mod La- brador, og man har saaledes Forklaringen til den nordvestlige Retning, som Erfaringen lærer, at Strømmen har раа Godt- haabs Brede eller noget nordligere. En Bekræftelse påa, åt Atlanterhavsvandet virkelig trænger op i Davis-Strædets Midte, haves umiddelbart i den Saltholdig- hed, der er funden ved de der foretagne Seriemaalinger. Det aabne Atlanterhavs Saltholdighed varierer mellem 35 og 36 Promille, og det vil sees, at denne Saltholdighed findes i Davis- Strædet helt op til 66/42 N. Br. i knapt 200 Favnes Dybde. Kjendskabet til Stromsætningen i det aabne Hav vindes som bekjendt ved at sammenligne de observerede med de gis- sede Pladser; denne Fremgangsmaade kan imidlertid sjelden anvendes i Davis-Strædet, hvor den hyppige Taage i Sommer- maanederne, da Beseilingen foregaaer, forhindrer astronomiske 92 Observationer, og hvor Kompasset eller Styringen er saa upaa- lidelig dels paa Grund af Kompasnaalens forringede Retnings- kraft, dels ved Ukjendskab til Misvisningen, hvorved altsaa en nøiagtig Pladsbestemmelse umuliggjeres. Det kan exempelvis anføres, at paa «Fylla»'s Reise i 1889 fra Island til Grønland saaes ikke Horizonten fra to Dage Øst for Kap Farvel, indtil Godthaabs Fjelde viste sig over Taagen i kun faa Mils Afstand. Hvad der letter Seiladsen er den Omstændighed, at Solen ofte, naar den har en vis Нее, skinner igjennem Taagen, og man saaledes bliver istand til at regulere sin Kurs. Paa «Fylla»'s ovennævnte Reise lykkedes det imidlertid een Gang direkte at bestemme Strømmen ved den med Stille den 26de Juli foretagne Trawling, idet Trawlen fik fat i en eller anden Ujævnhed i Bunden, og Skibet svajede op i Trawltrossen; Strømmen observeredes da at sætte Vest i med en Hastighed af 0,3 Kvartmil, og her haves altsaa en direkte lagttagelse af Polar- strømmens forandrede Retning. Endelig vil den forandrede Retning fremgaa af en Sammen- ligning af Profilerne М og Г; medens man i det sidste kun seer varmt Vand, optræder i det første et mægtigt Lag koldt og tildels iskoldt Vand. Undersøge vi de langs Svartenhuk-Halvo op Ш Uper- nivik udførte Maalinger, se vi, hvorledes her antydes et Lag iskoldt Vand mellem Vand af over 0° foroven og for- neden, beliggende i en Dybde af fra omtrent 25 til 120 Favne, et Lag, hvis Existens tydelig fremgaaer af alle Profilerne раа den søndenfor liggende undersøgte Strækning, aftagende i Mægtighed og tiltagende'i Temperatur, jo sydligere man forefinder det. Man kunde i første Øieblik være tilboielig til at forklare dette Fænomen som en Fremtrængen Syd paa af Polarvand; men den rette Forklaring er sikkert den, som Mohn giver af et lignende Fænomen andre Steder!), nemlig at man 1) Н. Mohn: Den norske Nordhavs Expedition XVII В, S. 93 og Peter- mann’s Mitthl. Ergänzungsheft Nr. 63, $. 14. 93 her har det fra den foregaaende Vinter stærkt afkølede Vand, der synker ned. Atlanterhavsvandet, ligesom alt Vand i det aabne Hav, ud- mærker sig ved smaa Differentser i Saltholdighed og Vægtfylde, medens Polarvandet i denne Henseende frembyder store Diffe- rentser. Det vil af Tavle IV fremgaa af alle Profilerne, i hvor ringe Afstand fra Overfladen (circa 20—30 Favne) der overalt træffes en Saltholdighed af 3.40, en Saltholdighed, der selv er truffen i Kystvandet i en Dybde af 200 Fv. 10 Kvartmil norden- for Upernivik '). Man tør deraf drage den Slutning, at hele den Vandmasse, der findes paa den Strækning, hvor disse Under- søgelser ere foretagne, er Atlanterhavsvand, Vand, der, som før nævnt, tjener til Erstatning for det, der føres Syd paa af Labradorstrømmen, og som af Rotationen tvinges over mod Grønlands Vestkyst, ligesom Rotationen vil føre det mod Syd strømmende Polarvand over mod Amerikas Østkyst. At Salt- holdigheden er noget ringe i Overfladen og de den nærmest liggende Lag forklares let af disse Egnes store Nedbør og den rigelige Tilførsel fra alle Sider af Smeltevand, uden at denne mindre Saltholdighed behøver at søges i Tilførsel af Polarvand. Hvad Temperaturforholdene angaaer, da vise Pro- filerne, hvor betydelig Varmen aftager i Dybden omtrent paa Kap Walsinghams Brede, men heraf haves en naturlig For- klaring i Dybdeforholdene, idet der paa et langt Stykke af den undersøgte Strækning Nord for denne Bredeparallel ikke findes Dybder раа over 250 Favne, hvorved det dybere liggende og varme Atlanterhavsvand er afstænget. At Vandet Nord for den nævnte Linie er stærkt afkølet, er derfor ikke at undres over, da det i Forbindelse med manglende Varmetilførsel franeden og ved sit Isdække foroven dels tilføres Kulde, dels til andre Tider forhincres i at tilføres Varme. Profil Æ viser, at der paa Store Hellefiske-Banke 1) Meddelelser om Grønland УШ, $. 239. intet iskoldt Vand findes; det nordgaaende Atlanterhavsvand maa ved at møde denne og de andre Nord for Godthaab liggende Banker, lade sine øverste Lag flyde af vesterefter, medens de under disse liggende Lag fortsætte nordefter, hvad ogsaa Salt- holdigheden synes at antyde, og saaledes maa ogsaa den store Mængde koldt Vand forklares, der findes Nord for Store Helle- fiske-Banke, og af hvilket det iskolde Vand skubbes Nord i som af en Mur (se Profil C og F). Selve Fænomenet, den be- tydelige Temperaturforskjel i Vandet norden- og søndenfor en Linie noget søndenfor Kap Walsingham, er ikke noget sær- ligt for de Aar, hvori de her omhandlede Undersøgelser ere foretagne; thi en lignende er ogsaa iagttaget af den engelske Norpolsexpeditions Skibe paa Tilbagerejsen gjennem Davis- Strædet paa omtrent 62° N. Br. i 1876, hvor Overfladetempe- raturen pludselig steg flere Grader‘). Da dette Temperaturspring, og det ligeledes ved de her omhandlede Undersøgelser paaviste, findes sydligere end den ovennævnte Hevning af Bunden, maa Grunden søges andensteds end i denne, og her mener jeg, at der gives et Fingerpeg i «Fox» Drift Syd paa igjennem Davis-Strædet i Vinteren 1857—58. Som bekjendt slap Skibet ud af isen den 26de April 1858 paa omtrent 64° №. Вг., eller med andre Ord, dette var det nævnte Aar Sydgrændsen paa dette Sted for Vestisen, der med sin Østgrændse naaer Grønlands Vestkyst ofte helt ned til Sukkertoppen, og som herfra nord- og sydefter dækker hele Davis-Strædet og Baffins-Bugten med et adskillige Fod tykt Lag Is i den lange Polar- Vinter. Temperaturspringet Кап saaledes muligen betegne Grændsen for de af Vinterkulden stærkt afkølede Vandmasser, som det varme Allanterhavsvand paa sin Drift nordefter skyder foran sig. Forholdene i Disco-Bugten synes efter Profil 2 ikke at være meget afvigende fra dem, der ere fundne langs Kysten, ‘) Results derived from the Arctic Expedition 1875—76, $. 78—96. 95 om de end paavirkes af den stærke Tilførsel af Smeltevand, der i ethvert Tilfælde influerer stærkt paa Saltnoldigheden i de øverste Lag; skjøndt Disco-Bugten jo egentlig er den sydlige Del af et Sund, maa den i hydrografisk Henseende dog nærmest sammenlignes med de grønlandske Fjorde. De ret talrige Under- søgelser, der ere foretagne i disse, have, uden at give noget absolut Resultat, imidlertid viist, at her findes meget indviklede Leiringsforhold, saavel hvad Temperatur som Saltholdigheds- forhold angaaer, hvilket vel for en Del maa tilskrives, at Til- førselen af Smeltevand ikke ålene skeer foroven, men ogsaa forneden fra Bræernes Underside. Den af «Fylla» undersøgte Strækning udfor Grønlands Vest- kyst (se Kaartet, Тау. ПП er for smal til fra den at drage Kon- klusioner for større Dele af Davis-Strædet, for hvis Midte ikke foreligge andre nøiagtige Maalinger end de fra «Узогойз» 1) og Nares” Expedition; og disse Maalinger ere ikke foretagne раа Steder eller udførte saaledes, at de direkte kunne knyttes eller sættes i Forbindelse. med de danske. Den ovenfor givne Fremstilling af Forholdene i Havet langs Grønlands Vestkyst gjælder kun for den Tid af Aaret, hvor de paagjældende Undersøgelser ere foretagne, og disse Forhold kunne til andre Tider og fra Aar til Aar selvfølgelig være meget afvigende derfra, og dette gjælder særligt for Strækningen fra Kap Farvel til Godthaab. Isens Fraværelse eller Udebliven her i nogle af Vintermaanederne kan vel neppe tydes anderledes end en delvis, maaske fuldstændig Forsvinden af Polarstrømmen, og de Dele af Kysten, der i Sommermaanederne beskylles af denne, ere saaledes i det førnævnte Tidsrum beskyllede af At- lanterhavsvand. Enkelte Ting tyde paa, at dette er Tilfældet; saaledes er der i Fjorde paa denne Strækning paaviist større Saltholdighed og hoiere Temperatur ?), end der findes i den uden- 1; Proceedings of the Royal Society. Vol. XXV. $5. 231. *) Lieutenant Bloch maalte i Sommeren 1890 i Sermitsialik-Fjorden paa 70 Favne en Temperatur af 59.2. 96 for løbende Strøm om Sommeren, hvilket altsaa kun kan for- klares ved, at Fjordene og det varme Atlanterhav til andre Tider ere i Forbindelse med hinanden. Det er ogsaa indlysende, at Isens Optreden i større eller mindre Mængder paa den ovennævnte Strækning maa paavirke Temperatur og Saltholdighed. Nord for Godthaab maa Forholdene antages mere stabile, om end ogsaa Vestisens tidligere eller senere Opbryden fra Kysterne maa spille en Rolle; jeg skal saaledes nævne som Tegn påa megen Stabilitet Serierne Nr. 7 og Nr. 65, hvoraf den første er tagen i 1884, den anden i 1886. Endelig maa nævnes den betydelige Indflydelse, som igjennem Vejrliget udøves paa Lagene nærmest Overfladen; i en kold og regnfuld Sommer, hvor Himlen som Regel er overtrukken, tilføres dem saagodt som ingen Varme ved Solens Straaler, om dette end sker Noget ved Berøring med den over Havet hvilende varmere Luft. Anderledes stiller det sig i en god Sommer, hvor Himlen er skyfri, stille eller kun svage Vinde ere fremherskende, og hvor Solen altsaa i en vis Del af Aaret for en længere Tid uhindret virker i Døgnets 24 Timer; det kan exempelvis anføres, at naar man med 283 be- tegner den Varme, som Solen den 214е Juni i en Tidsenhed sender en Fladeenhed under Æquator, bliver det tilsvarende Tal for en Fladeenhed ved Nordpolen 360, ved 70° N. Br. 362 og ved 60° №. Br. 3501). Denne Overflades Paavirkning fremgaaer ogsaa af Profilerne Tavle IV. For at kunne paavise Temperaturforandringen i det samme Aar toges paa Hjemtouren i 1889 Serie Nr. 89 i den Formening, at den faldt aldeles sammen med Serie Nr. 71, hvad der ved senere Pladsbestemmelse viste sig kun at vere Tilfælde for Bredens Vedkommende, hvorimod Længden differerede 6“. Forsaavidt man kan se bort fra denne Forskjel, viser Serie Nr. 89, 1) Adam Paulsen: Meteorologi og Jordmagnetisme. S. 4. 97 hvorledes det kolde Lag mellem Overfladen og 100 Favnes Dybde er blevet tyndere ved Varmens Tilvext saavel foroven som franeden. Serie Nr. 90 var den sidste, der maaltes i 1889; ved Be- gyndelsen af Maalingen var Søen allerede saa høj, at jeg forud- saa Muligheden af, at det ikke vilde lykkes at føre Maalingen helt igjennem, hvorfor jeg begyndte med de øverste Lag; det lykkedes heller ikke at føre Maalingen længere ned end til 400 Favne, da Søen tiltog i Voldsomhed. Det indvundne Ве- sultat har imidlertid Interesse; det viser for det første, hvor- ledes der her kun er en Antydning af det kolde Lag og dernæst, at det betydelig Varmemaximum, der i Serie Nr. 71 og 72 findes i omtrent 300 Favnes Dybde, og som trods de uheldige Isfor- hold i 1886 ogsaa antydes i delte Aars Maalinger, dels er løftet, dels formindsket. i Maalingerne sydvest for Godthaab saavel i 1886 som i 1889, sammenlignede med de ovennævnte Maalinger fra «Valorous», tyde раа et Varmemaximum -i alle Dybder mellem Davis-Strædets Midte og den kolde Strøm langs Grønlands Vestkyst. ТИ yderligere Belysning af Forholdene i Havet Syd og Sydvest for Kap Farvel gives her 3 Serier, der ere maalte fra Krydseren «Diana», Capt.Dreyer i 1887: 6te Juli. 7de Juli. ålte Juli. 59° 13° N. Br 60° 53° N. Br. 58° 30° N. Br. 50° 27° V. Lad. 53° 16° У. Led. 46° 13° У. Led. Dybde 1873 Favne. Dybde 1600 Favne. Dybde 1320 Favne. Bey... .. ..5.0 фу аа С ЕЯ в... BZ О... SOS RY АИ та 1200 Ev. 22. 325 400 Pe... 540,4 Ben... 2.2. 1600 Е... Г BOONE ES 1320. Pu 970 De i Tabellerne opførte talrige og omhyggelige Undersøgelser over Saltholdigheden vise, hvor smaa Variationer i saa Hen- seende Havvandet her som overalt i det aabne Hav er under- VII, 7 98 kastet, men have bestyrket det Resultat, man ad anden Vej var kommet til, at hele den undersøgte Strækning langs Grøn- lands Vestkyst er beskyllet af Atlanterhavsvand. Naar de her omhandlede Maalinger blive satte i Forbindelse med Maalinger paa det vestenfor liggende Terrain, ville de nævnte Saltholdig- hedsbestemmelser sikkert faa deres store Betygning. Skal man nu i faa Ord sammenfatte Resultaterne af Kryd- seren «Fylla»’s treaarige Maalinger, da bliver det, at den langs Amerika’s Østkyst sydgaaende Labrador-Strem paa sin Ostside skaber en Erstatningstrom for de med den bortforte Vandmasser ved at drage den ostgronlandske Polarstrom og en Arm af Atlanterhavet nordpaa ind i Davis- Strædet, at disse to sidste Stromme efterhaanden flyde sammen og derpaa vestefter afgive en Del af deres Vand, medens den storre Rest gaaer nordefter og beskyller hele den Strekning, hvorpaa de her omhandlede Undersøgelser ere foretagne, og at endelig den pludselige Hevning af Havbunden paa omtrent 64° N.Br. for- hindrer det varme Atlanterhavsvand iat trenge frem i Dybet, hvilket igjen i Forbindelse med andre Aarsager er Skyld i den samlede Vandmasses lave Temperatur Nord for den nævnte Brede. Hvorvidt den her givne Tydning af Forholdene langs Grøn- lands Vestkyst i dens Enkeltheder er rigtig, vil først erfares, naar det engang lykkes at udføre Maalinger tværs over hele Strædet fra Kyst til Kyst og derved skaffe et nøiagtigt Kjend- skab til Labrador-Strømmen, en Betingelse for den rette Forstaaelse af de hydrografiske Forhold i Davis-Strædet i deres Helhed. Maalinger, udførte i Krydseren ,,Fylla'' 1884, men ikke anførte i foregaaende Afhandling. 100 fi Maalinger, udfør (De understregede Dy | 2 Havvandets Datum, Vandprove. N. Brd. V. Lgd. Dybde. Temp. | Vægtiyl от OZ Favne о 26/6 ; 17 63 0.9 54 53 0 1-3 1.02 » » » 5 1.4 » » » 10 1.2 » 18 » » 30 1.2 1.026 D 19 » » ` 100 1.4 1.02 ave 20 63 55 53 51 0 1.6 1.0 » » » 5 gl » » » 10 1.2 5 91 у » 30 0.2 1.0 » 2 » » 100 1.4 1/7 24 64 4 52 43 0 1 1.0 » > » 5 DST » у » 10 1.9 i 23 » » 20 1.9 1.026 Ur 28 64 16 53 9 0 2.0 1.0 » » » 2 2.0 à » 10 2.0 » 97 у » 30 2.2 » у » 100 1.3 1 » » » 150 2.0 я 29 » 225 3 a 1 0: 6/7 32 65 17.6 53 9 0 2.7 1 » 31 ” ) 30 1 6 1 » 30 ) D 82 1.0 1 ‘Ih 33 65 15.5 54 14 83 0.6 1.0 "a 37 65 19 55 28 0 1.6 1 » 36 » » 30 0 9 1 р 35 : ) 100 0.0 1 » 34 » ” 380 4.1 1 "п 65 26.3 55 9.5 0 2.2 » ” » 30 1 5 » 100 0.8 » » » 150 3 0 » ) É 200 4.3 » ) 323 4.2 Ur 65 33.2 54 52 0 2.2 » » ; » 75 0 8 Tr 38 65 39.8 55 15 0 2.2 1.026: » » » 10 2.0 » 40 » ” 30 1.9 1.026: » 39 » м 100 1.8 | N u 252 1.0 101 ydseren „Fylla“ 1884. ne Dybden ved Bunden.) altmængde af 2 Vegtfyldebestem. 3 u Aa + Anmærkninger. fylde. |Chlorbest. See! Temp. funden. о | 353 3.351 1.852 11.6 1.02539 377 3.376 1.866 11.3 | 1.02568 418 3.424 1.894 11.5 | 1.02590 | Bund 884 Fv. 324 3.320 1.793 11.3 1.02523 383 3.382 1.369 11.7 | 1.02560 348 3.342 1.847 11.4 | 1.02539 Bund 806 Fv. 343 3.337 1.341 11.4 | 1.02585 | É 360 3.361 1.858 11.4 | 1.02548 371 3.363 1.859 11.6 | 1.02553 374 3.371 1.364 10.7 1.02570 377 3.367 1.861 11.7 1.02555 Vandhenteren kom halvfyldt ор. 401 3.395 1.377 11.5 1.02577 Vandhenteren kom halvfyldt op. 394 3.389 1.873 11.4 1.02574 398 3.391 1.874 И 1.02571 411 3.403 1.881 11.9 1.02578 439 3.432 1.897 11.6 1.02604 375 3.370 1.863 11.0 1.02566 .392 3.391 1.875 10.6 1.02587 441 3.434 1.898 10.2 1.02630 479 3.480 1.924 11.5 1.02636 .384 3.379 1.868 11.4 1.02566 1.387 3.383 1.870 11.4 1.02569 445 3.439 1.901 11.5 1.02611 ey > ae pan eS Boke re SAR Vandhenteren kom tom op. 102 Maalinger, udfø (De understregede Dy Havvandets Datum. Vandprøve. N. Brd. У. Led. Dybde. ; | Temp. | Vægtfyld OPA, ON Favne о 8/7 41 65 42.2 56 15.5 0 1.6 1.0 » » » 10 1 7 » 43 » » 30 1.0 1.027 » 42 » Ù 100 0.2 1.02 i » » » 361 4 0 .. 8/7 44 65 45.5 57 18.9 0 +1.3 1.02 » » » 10 ee ME | » 45 » ess 30 —=-0.1 1.0 » 46 U » 100 —0.5 1 0 » » 200 3.3 » 47 ” ” 358 1 5 1 027 18/7 58 66 54 54 25 0 IM » 59 » » 27 18/7 68 6.6 54 51.3 0 3.0 » » » 14 2,9 27/7 2 88 68 51.4 de" 123 0 6.9 1.0258 » » » 20 24 » 87 » » 30 0.5 1.0270 » » ” 50 0.5 » 86 » ) 100 ‘ 0.8 1.0 31/7 95 67 49 55 48 0 3.3? 1.02 ) » » 10 2 1 ; » » 20 1.0 » » » 30 0.9 » 94 » » 50 1.1 1.02 г. n 93 » » 72 ten 1.02 Ê 31/7 98 67 0 55 0 0 32 4 » » 5 Sul 5 » ”» 10 3.0 » » » 20 ) 9 » 97 » » 30 2 » 96 » » 50 2.5 118 101 66 43 53153 0 3.2 1.0270 » ” » 10 3.0 » » | » 20 3.1 " » 100 ” » 30 3.1 1.0270 5 » » 70 2.5 $ » 99 » » 100 2.0 1.027 U | J | и. 103 | } 2 dseren '„Fylla* 1884 (fortsat). ne Dybden ved Bunden.) tmængde af Chlor- Vegtfyldebestem. р À ere Anmærkninger. fylde. |Chlorbest. SCe- | Temp. | funden. | | ° 394 3.387 1.872 | 11.9 1.02565 | 396 3.396 | 1.877 11.2 1.02578 470 3.465 1.915 11.9 1.02623 i Shear aE mar SÅS re ere Vandhenteren forlistes. | 327 3.324 1.837 | 11.4 1.02523 | Tæt ved Vestisen 399 3.393 1.8755 | 11.7 1.02572 442 3.441 ker ee 1.02610 ` 493 3.487 1.928 11.4 1.02649 | | | | 315 3.308 1620) 11.4 1.02514 391 3.388 1.873 | 11.6 1.02568 495 3.419 1.890 | 11.7 1.02592 363 3.358 1.856 | 11.2 1.02553 444 3.437 1.900 | 11.2 1.02615 440 3.432 И! Te 1.02612 3.417 1.389 3.415 1 888 3.4155 1.8885 | | | | 418 3.4085 Е И 1.02597 421 3.413 Ler ae 1.02599 426 3.425 1.893 | 11.0 | 1.02605 || | | | EV. Entomologiske Undersøgelser Vest-Grenland 1889 og 1890 Will. Lundbeck. 1891. ~ Enter at jeg i Somrene 1889 og 1890, udsendt af Kommissionen for Ledelsen af de geologiske og geografiske Undersøgelser i Grønland, har bereist dette Lands Vestkyst fra 60°40” til 70°10“ N. Br., skal jeg her forsøge at give en Skildring af de Indtryk, Entomologen faaer, naar han bereiser Vest-Gronland for at gjøre Indsamlinger og lagttagelser, samt saavidt muligt give en Résumé af Reisens vigtigste Resultater, navnlig med Hensyn til Indsam- lingerne *). Den 6te April 1889 afreiste jeg fra Kjøbenhavn med kgl. grønlandsk Handels Brig «Lucinde». 1 min Instrux var Godt- haabs-, Frederikshaabs- og Julianehaabs-Distrikter angivne som den Del af Grønland, der dette Aar ønskedes undersøgte. Lucindes Reiserute var Holstensborg—Godthaab—Frederikshaab, og Planen var, at jeg skulde forlade Skibet i Godthaab og derfra pr. Konebaad begynde mine Undersegelser, idet jeg gik Syd paa for at gaa hjem fra Julianehaab. Botanikeren, Cand. N. Hartz, ledsagede mig for at anstille botaniske Undersøgelser og ind- samle Materiale til den botaniske Have. 1) Saafremt Tid og Omstendigheder ville tillade det, agter jeg senere paa Grundlag af mine i Grønland gjorte Erfaringer og lagttagelser paa en mere fyldig Maade at skrive om Grenlands entomologiske Fauna samt om arktiske Faunaer og Betingelserne for disse i det Hele taget, idet jeg troer, at der her kan fremdrages Forhold af ikke ringe Interesse; men inden dette kan ske, maa det. af mig indsamlede store Materiale noie gjennemgaaes, hvortil der vil medgaae længere Tid. 108 Reisen gik i Begyndelsen hurtig, og allerede den 12te April vare vi раа Længden af Færøerne, men nu fik vi Modvind, og vi havde siden ikke god Vind et helt Døgn igjennem, saa at vi først ankom til Holstensborg den Lite Juni efter 91/2 Ugers Reise. Her ved Holstenshorg modtog jeg strax den Efterretning, at Foraaret først lige var begyndt og at det iaar var kommet næsten en Maaned senere end sædvanlig; som Exempel meddelte Ar. Kolonibestyrer Brummerstedt mig, at han iaar først havde tilsaaet sin Have den Ilte Juni, medens han pleiede at gjøre dette midt i Mai. Vinteren havde ikke været særlig streng, men den var trukken meget længe ud, og der var faldet usæd- vanlig megen Sne. Elven ved Holstensborg var ogsaa endnu tilfrossen, og Landet vår meget snedækt. Lucinde laa ved Holstensborg i sex Dage, hvilken Tid jeg benyttede til Indsamlinger i Omegnen, og den 164е Juni foretog jeg en Excursion til Kerortusok i Amerdlokfjorden, men paa Grund af den ugunstige Aarstid blev Resultatet naturligvis meget sparsomt, dog tog jeg enkelte Biller som Mzcralymma brevilingue, tidligere kun kjendt fra Fiskernæs, Otiorhynchus maurus, Cocci-. nella transversoguttata og Colymbetes dolabratus, endvidere Dor- thesia Chiton i Mængde under Sten og ved Planterødder, samt en Del Fluer, Fluepupper, Edderkopper og Mider. Dyrelivet var jo endnu næppe vaagnet, dog vare Lycosaerne fremme og løb og jagede, og enkelte Fluearter sværmede i stort Antal. Den 184е Juni forlod Lucinde Holstensborg og ankom den 254е til Godthaab. Her skulde jeg altsaa begynde min Kone- baadsreise, men jeg indsaa, at de to Maaneder der vare tilbage — thi jeg maatte være ved Julianehaab senest sidst i August — langtfra vare tilstrækkelige til Undersøgelse af hele Strækningen fra Godthaab til Julianehaab. Da det nu især var den sydlige Del, som skulde undersøges, besluttede jeg at lade Strækningen mellem Godthaab og Frederikshaab uundersegt og vende mig mod Landet fra Frederikshaab Syd paa. Hr. Inspektør C.Ryberg, som netop skulde paa Inspektionsreise Syd paa, var nu saa venlig” 109 at tilbyde mig at reise i hans Baad, hvilket vilde være den hur- tigste Maade at паа Frederikshaab paa, og havde tillige den Fordel, at jeg saa dog kunde undersøge Yderlandet; jeg benyt- tede mig derfor med Glæde af hans Tilbud. Landet her ved Godthaab var ligesom ved Holstensborg meget mere snedækt, end det paa denne Aarstid pleiede at være, og der lød ogsaa her Klager over den lange Vinter og det sildige Foraar. Den 27de Juni toge vi fra Godthaab og ankom den Tde Juli til Frederikshaab. Paa Reisen havde jeg samlet en Del, saaledes af Biller: Patrobus septentrionis, Colymbetes dolabratus, Hydro- porus atriceps, Otiorhynchus maurus, Hypera elongata og Byrrhus fasciatus, foruden еп Del Fluer, Edderkopper og Mider. Disse Indsamlinger, der paa hele Strekningen ere foretagne paa Yder- landet, kunne mulig have Interesse, forsaavidt de kunne hjelpe til at danne et Begreb om Forskjellen mellem Faunaen paa Yder- landet og inde ved Bunden af Fjorddalene. Ved Frederikshaab fik jeg nu en Konebaad og Besetning for at begynde den egentlige Undersogelsesreise Syd paa og ind i Fjordene, og jeg afgik den Ilte Juli. Jeg skal nu iøvrigt for Syd-Gronlands Vedkommende ikke give nogen sammenhengende Skildring af Reisen, men for at undgaa overflødige Gjentagelser og Beskrivelse af Reiserne mellem de forskjellige Holdepunkter, velger jeg at give en Skitse af Opholdet og Indsamlingerne paa et Par enkelte Lokaliteter, tillige troer jeg derved paa den mest anskuelige Maade at give et Begreb om en grønlandsk Lokalitet og dens Fauna, og jeg velger da at omtale Fjordene Neriak og Sermiliarsuk, eller som de i Grønland bosatte Danske i Almin- delighed benævne den sidste, Narsalik-Fjorden, og som særlig interessant skal jeg desuden omtale et Ophold ved Igaliko. Neriak er en Fjord, der paa omtrent 61°36” №. Br. skjærer sig ca. 4 Mil ind i Landet, det er saaledes en forholdsvis kort Fjord. Efter at jeg i nogle Dage havde opholdt mig i den lidt nordligere liggende Fjord, Tasiusak, ankom jeg den 27de Juli Kl. 3 om Eftermiddagen til Neriak og roede helt ind til Bunden 110 af den. De ellers saa plagsomme og generende Myg vare tem- melig fredelige, thi det var køligt og blæste noget. Efter at mit Reisegods var bragt i Land, blev Konebaaden trukken op; disse Skindbaade taale nemlig ikke godt at være for længe i Vandet, og ved Ankomsten til en Holdeplads blive de derfor strax trukne paa Land for at tørres, og trænge de til det, blive de desuden indsmurte med Spæk, en Vare, som man derfor altid maa føre med paa Konebaadsreiser. Efter at Grønlænderne vare færdige med Arbeidet ved Baaden, udsøgte vi en passende Teltplads; man vælger dertil helst et Sted, der hoiner sig lidt og derfor er tørt og ogsaa holder sig længst tørt under indtrædende Regnveir. Mine Reiser i de nordligere Fjorde havde bragt mig mange gavnlige, men just ikke behagelige Ег- faringer i den Retning og gjort mig meget kræsen i Valget af Teltplads. Jeg medbragte altid to Telte, et til mig selv, stort og rummeligt, saa at jeg om Dagen kunde sidde og arbeide i det, samt et til min Besætning, som bestod af 6 Roersker, en Styrer og en Kajakmand. Denne ег en temmelig vigtig Person раа Reiser i Grønland; man bruger ham dels til at besørge Ærinder, men mest har man ham dog med, for at han kan hente Hjælp, hvis der skulde tilstøde et Uheld paa Reisen, f. Ex. Havari ved Konebaaden, hvilket ellers, da man som oftest er langt fjernet fra beboede Steder, kunde have temmelig ube- hagelige Følger. | Efter at Teltene vare reiste, og Kasserne med mit Gods og mine Indsamlinger vare bragte ind i mit, uddelte jeg Proviant til Grønlænderne, nemlig Brød, Ærter, Gryn og Kaffe samt Tobak. Provianten maa man altid have under sin egen Varetægt og kun give Grønlænderne for een Dag ad Gangen, thi giver man dem for flere Dage, spise de det alt sammen strax, og man maa da atter forsyne dem. Da alt var bragt i Orden, og jeg havde indtaget et Maaltid af de medbragte henkogte Fødevarer, gik jeg ud for at bese den nærmeste Omegn og udvælge de bedste Lokaliteter. 1 dette Oiemed pleiede jeg altid at bestige en eller 111 anden nærliggende Høide for derfra at faae et Overblik over Terrænet. Neriak hører, som ovenfor sagt, til Syd-Grønlands kortere Fjorde; den er paa begge Sider begrænset af en Fjeldrække, som jeg uden at have foretaget Maalinger vil anslaa til omkring 2000 Fods Hoide. Under Seiladsen gjennem Fjorden bemerker man her som i næsten alle de grønlandske Fjorde, jeg har seet, at Forlandet de fleste Steder er temmelig smalt, undertiden gaa Klipperne saa steilt ned, at Landing er umulig, men inde ved Bunden af Fjordene er Forlandet i Reglen betydeligt bredere og stiger paa en længere Strekning temmelig jævnt, inden man kommer til de steilere Fjelde, idet Fjorddalen som oftest fort- sætter sig et Stykke ind i Landet. I Bunden af Neriak udmunder en temmelig bred, fra en stor Indsø kommende Elv, hvilket jeg fra Hoiden, hvor jeg stod, kunde se i det Fjærne; ved Hjælp af min Kikkert viste Elvbredderne sig ogsaa meget frodige og krat- bevoxede. Efter saaledes at have orienteret mig gik jeg tilbage til Teltet, da jeg havde en Del Indsamlinger, som skulde præ- рагегез. Veiret var, som alt bemærket, temmelig køligt med Blæst, men inde i Teltet var der ganske lunt, og Thermometret viste her 12°C. For at danne et Arbejdsbord satte jeg to Kasser ovenpaa hinanden, og jeg havde medbragt en meget praktisk Stol af Baandjern, der kunde slaas sammen, saa at den ikke blev større end et Lommetorkl&de og altsaa med Lethed kunde opbevares i en af Kasserne. Man kunde maaske vere tilbojelig til at anse det for en unødvendig Luxus at fore en Stol med sig, men for en Entomolog, der ofte skal tilbringe lengere Tid i Teltet, siddende stille, sysselsat med Preparation, troer jeg, at det kan betegnes som en Nodvendighed, thi sikkert er det, at jo bekvemmere man sidder, des bedre bliver Præparationen udført, en Sag, der ved den senere Bestemmelse af Materialet er af uvurderlig Betydning. Da jeg den neste Morgen Kl. 6 efter Ordre blev vækket af min Baadstyrer, skinnede Solen paa Teltet, og Myggene, der 112 den foregaaende Dag havde siddet matte og halvdøde paa Telt- siderne, begyndte nu at genere. Efter at have faaet en Hjærte- styrkning pakkede jeg min Samletaske med de nødvendige Re- kvisitter, tog min Ketserstok og gik ud for at arbeide. Veiret var blevet udmærket, Himlen var klar og Temperaturen allerede temmelig hei, da Solen, der jo her staaer tidlig op, alt havde virket længe. Det blev en af de varmeste og smukkeste Dage, jeg havde i Syd-Grønland, ved Middagstid viste Thermometret omtrent 20° С. i Skyggen. De sydgrønlandske Fjorde ligne i Hovedtrækkene alle hver- andre med Hensyn til den Maade, hvorpaa Vegetationen er fordelt; naar jeg derfor her beskriver dette for Neriak's Vedkommende, vil man have et Billede, der i det Hele og Store passer paa de fleste andre Fjorde. Nærmest ved Stranden strækker sig et bredt af Græsser og Halvgræsser dækket Bælte; det er ofte ganske yppigt og dannes hovedsagelig af Роа-, Glyceria- og Carex- Arter’); spredte mellem disse forekomme nogle andre Planter temmig konstant, saaledes Sedum Rhodiola, Potentilla anserina, Stellaria humifusa, Plantago borealis og Euphrasia officinalis, enkelte Buske af Pilen, Salix glauca, sees, men dens rette Plads er dog ikke her. Dette Parti, som altsaa strakte sig i Teltets umiddelbare Nerhed, gav jeg mig forst i Ferd med at afsamle. Det Udbytte, jeg fik her ved Ketsning, frembød kun meget ringe Afvexling; en lille Cicade, Cicada lividella (Tav. VI, Fig. 8), forekom i stor Mengde sammen med Larven til den paa de forskjellige Gresser; nogle enkelte Hvepse kom ligeledes i Ketseren, saaledes en Pteromalus-Art, en Pimpla og et Par Campoplex-Arter, men den Orden, der her som allevegne var rigeligst repræsenteret, var Fluerne. Dette er ogsaa den Orden, der teller det største Arts- antal i Gronland, og paa alle Lokaliteter er den derfor dominerende, 1) Min Reisefælle, Cand. №. Hartz, har velvillig meddelt mig et Skema over de vigtigere Planters Forekomst, hvilket her er benyttet. 113 ikke blot i Antal af Arter, men ogsaa med Hensyn til Individer. To Arter af denne Orden ere vel kjendte for Enhver, der har opholdt sig eller reist i Grønland, nemlig Stikmyggen og Kvæg- myggen. Den grønlandske Stikmyg, Culex nigripes (Tav. VII, Fig. 14), er en Art, der er lidt større end den hos os saa almindelige С. pipiens, men den er iøvrigt meget variabel i Størrelse; dens Larver og Pupper kunne hele Sommeren igjennem tages i Mængde i ethvert Vandhul, og Myggen selv optræder fra Midten af Juni til ind i August og er i denne Tid paa varme og stille Dage til stor Plage. Den optræder i enorme Mængder og opfylder Luften allevegne; staaer man et Øieblik stille, er man strax aldeles omsværmet af den, dens Stik er temmelig smerteligt, og Dagen efter svulmer det, og man plages da af en stadig ulidelig kløe. Rejsende i Grønland og andre arktiske Egne have jo ogsaa ofte nok givet farvede Skildringer af Myggeplagen. James С. Ross fortæller saaledes i Tillæget til sin .anden Reise, at Myggene viste sig om Bord paa Skibet i saadan Mængde, at de forhindrede Folkene i at udføre det nødvendige Arbeide; naar han tilføjer, at den viste sig i formelige Skyer, «in perfect clouds», saa er dette et Bevis for, i hvilken uhyre Mængde den er op- traadt, saa at den har været samlet i tætte Masser, thi man maa ikke ved hans Udtryk forstaa, at den viser sig i egentlige Sværme. Hunnen, som Talen her er om, optræder som bekjendt aldrig i tætte, sluttede Sværme saaledes som Hannen, men paa en vis Maade kan den jo nok siges at sværme, idet den nemlig fylder Luften, hvor man vender sig hen. Sværme af Hanmyg, saaledes som vi saa ofte se dem her hjemme, har jeg i Grønland kun iagttaget een Gang, netop. раа den her omtalte Dag, hvilket jeg senere skal komme til. Den første Gang jeg blev udsat for Myggens Angreb, var i Begyndelsen af Juli i den lidt Syd for Frederikshaab liggende Fjord, Kuan-Fjorden, hvor jeg blev saaledes tilredt paa Hænderne, at disse den næste Dag vare saa opsvulmede, at jeg var ude af Stand til at arbejde; men efter Vil. $ 114 at dette var gaaet over, mærkede jeg ved senere "Angreb aldrig saa stærk Virkning. For at værne mig mod Myggene havde jeg medbragt Myggeslør, men disse vare mig ved Samlearbeidet til saa stor Gene, at jeg i Reglen foretrak ikke at bruge dem. Derimod brugte jeg at bestryge Ansigt og Hænder med Begolie eller Karbololie, hvilket hjælper ganske godt, men har den Ulempe, at det skal fornyes hvert Kvarter, hvis det skal være virksomt. Et godt Middel, som jeg ogsaa betjente mig meget af, er Tobaksrygning, og det har jo tillige den Fordel at forene det Nyttige med det Behagelige. Naar jeg var blevet stærkt stukket раа Hænderne, pleiede jeg at vaske disse med Salmiak- spiritus, hvilket tog den værste Kløe bort. Grønlænderne toge Myggenes Stik med stor Во, og naar de bleve for nærgaaende, klaskede de sig i Ansigtet med Hænderne, saa at de i Reglen vare oversmurte med Blod og knuste Myg. Den anden plagende Myg er Kvegmyggen, Stmulia vittata (Tav. VII, Fig. 15). Denne stikker dog meget sjeldent og er kun til Besver ved den store Mengde, hvori den optreder, ved dens stadige Svirren omkring En, og ved at den fylder Mund, Nese og Oren. Paa Grund af, at den saaledes flyver lige paa, have de Danske i Landet givet den Navnet den dumme Myg eller den blinde Myg. Grønlænderne, i alt Fald i Nord-Gronland, kalde den «amaulik», det er «den der berer Barnepels» (af amaut, en Barnepels), hvilket Navn den har faaet paa Grund af Forryggens Baandtegning. Foruden disse to Arter er der endnu en Myg, der kan vere til megen Besver ved sit smertelige Stik, men som heldigvis optreder langt mere sporadisk, det er den lille grønlandske Ceratopogon, С. sordidellus (Тау. УП, Fig. 16), en smuk Art med plettede Vinger. At den dog ogsaa har gjort sig bemærket, viser Otto Fabricius's Beretning, at den kan være ligesaa besværlig som den grønlandske Simulia. Culex og Simulia optraadte naturligvis paa den her omtalte stille, solvarme Dag i store Mængder og generede og plagede i høj Grad; men ogsaa en Del andre Fluer tog jeg ved at af- 115 stryge Græsset med Net. Slægten Anthomyia er ganske rigelig repræsenteret i Grønland, og ikke faa Arter af den kom i Nettet ; endvidere et Par Leria- og et Par Scatophaga-Arter, helt nede paa Stranden toges Scatophaga litorea, medens Fucellia fucorum sværmede i Mængde over den opskyllede Tang, i hvilken dens Larve fandtes i stort Antal. Af Syrphider toges flere Arter, saaledes Helophilus borealis og arcticus (Тау. VII, Fig. 17), Syrphus hyperboreus og topiarius samt Melithreptus strigatus, endvidere toges Dolichopus groenlandicus samt en anden for Faunaen ny Dolichopus- Art og en ligeledes ny Rhamphomyia-Art, hvorimod den tidligere fra Grønland hjembragte Rhamphomyia nigrita ikke saaes. Af Fluer, der ligeledes svermede i Teltets Nerhed og nede paa Strandbredden og navnlig flokkedes om Resterne af min Besetnings Maaltider, skal jeg nevne de tre meget almin- delige Arter: Calliphora erythrocephala og groenlandica samt Sarcophaga mortuorum. løvrigt tog jeg ogsaa her et Exemplar af Echinomyia ænea, der synes at vere meget sjelden. Paa dette Parti laa en Del Sten spredte, og under disse toges en lille Rovbille, Micralymma brevilingue (Тау. У, Fig. 6), i stort Antal sammen med Larven til den. Jeg tog den flere Gange under Sten helt nede ved Stranden sammen med Tanglopper, Gammarus locusta, og ligesom dens Slegtning, Micralymma marinum, der lever ved Sverigs og Norges Kyster, udmerker den sig ved, at den lader sig sætte under Vand i Flodtiden. Ellers var her ikke meget Liv under Stenene, naar undtages, at der forekom en Del Mider samt flere Arter Podurer. Da de grønlandske Podurer kun ere meget lidt kjendte, samlede jeg af disse stedse alt, hvad jeg kunde overkomme, en Indsamling, der forresten tager megen Tid, da man mojsommelig maa ligge og samle dem op med en Pensel; men Arbeidet turde dog vere ganske lonnende, da det sikkert vil vise sig, at Artsantallet af gronlandske Podurer ikke er ringe. Jeg forlod nu dette Sted og gik lengere op i Landet, der jævnt og langsomt skraaner opad. Græsvæxten taber sig her gt 116 hurtig, og Vegetationen faaer nærmest Karakter af Lynghede, idet den Plante, der hovedsagelig danner Dækket, er Æmpetrum nigrum. Det nøgne Fjeld stikker ofte her mange Steder frem, og i Reglen ligge større og mindre Sten i Mængde spredt rundt omkring. Der findes dog endnu her en Mængde Urter, blandt hvilke jeg skal nævne Æumex Acetosella, Cerastium alpinum, Campanula rotundifolia samt Potentilla- og Stellaria-Arter. Pilen danner her alenheie, men endnu spredte Buske. Gaaer man længere frem, træffer man paa et tet ofte næsten uigjennem- trengeligt Pilekrat, 2—3 Alen heit, og paa særligt begunstigede Steder kan det blive endnu hoiere. Det er ofte stærkt iblandet med Birk, Betula glandulosa, og der sees ogsaa Røn, Sorbus americana, og El, Alnus ovata. Langs Udkanten af dette Krat og paa mere aabne Steder i det voxe en Mengde Blomster- planter, af hvilke jeg dog kun skal gjøre opmærksom paa nogle, som Taraxacum officinale, Chamænerium angustifolium og lati- folium, hvilken sidste serlig pryder Landskabet med sine store, rede Blomster, endvidere Viola-, Campanula-, Pyrola-, Gentiana-, Saxifraga- og Stellaria-Arter о. т. fl. I fugtige Klofter eller langs Elvbredder har Vegetationen en noget anden Karakter, Г. Ex. langs den tidligere omtalte Elv, som udmunder i Bunden af Neriak. Denne Elv kommer fra en temmelig stor So, der ligger lengere oppe i Landet; paa sine Steder styrter den skummende ned, paa andre Steder, og navnlig jo nermere man kommer Mundingen, flyder den roligere, den er temmelig bred med san- dede og stenede Brinker, og langs disse er Vegetationen serlig frodig. Her voxer først og fremmest Kuanen, Archangelica of- ficinalis, i kraftige, ofte mandshoie Exemplarer, og de to Alche- milla-Arter, vulgaris og alpina, staa her mange Steder i tet Flor, let kjendelige paa Afstand ved deres lysegrenne Farve. Det her omtalte Parti var ikke blot med Hensyn til Vege- tationen, men ogsaa hvad Faunaen angaaer, det allerrigeste. I Lyngen lob de store grønlandske Lycosa’er i Mengde og jagede, Hunnerne med deres blaagraa Æggespind fæstet til Bagkroppen. 117 Under Sten var her Fatrobus septentrionis og Bembidium Grapei almindelige, noget sparsommere forekom Bradycellus coynatus. Patrobus septentrionis (Тау. У, Fig. 2) benævnes af Grønlænderne «Siutisiortok» , hvilket betyder «den, der skader Ørene», og de nære stor Frygt for den, idet de sige, at den gaaer ind i Ørene og derfra borer sig videre ind i Hovedet, men den kan drives ud med Sæltran. Som man seer, nære Grønlænderne samme overtroiske Frygt for den, som Almuen hos os nærer for Øren- tvisten. Efter Grønlændernes Sigende, hvad ogsaa Otto Fa- bricius omtaler, skal den om Vinteren gaa ind i de grønlandske Huse og jo især derved blive farlig. løvrigt er det i Nord- Grønland, hvor denne Bille ikke forekommer, tildels andre Dyr, som belægges med dette Navn, og viser man en Grønlænder en af de mindre Løbebiller, siger han naturligvis, at det er en Unge af «Siutisiortok»en. Grønlænderne ere jo bekjendte for at have et skarpt Blik for den Slags Ting, men Insekterne ere dog for smaa og gribe for lidet ind i deres Liv, saa at man ikke kan undres over, at de ikke have nøiere Kjendskab til dem; de fleste grønlandske Insektnavne ere derfor ogsaa Fællesnavne for Dyr, som ligne hinanden i Grønlændernes Øjne (saaledes Ipernak Fællesnavn for alle Myg, Niviuvak for alle Fluer (ogsaa Anariak), Pakaluak for alle Sommerfugle, Ausiak for alle Edderkopper og edderkoplignende Dyr o.s.v.). Det grønlandske Navn «Siuti- siortok» kan iøvrigt let give Anledning til Misforstaaelse, idet de Danske i Grønland paa Grundlag af dets Betydning. sige, at Ørentvisten er almindelig deroppe, og Samuel Kleinschmidt oversætter det i sin Ordbog ligefrem ved Ørentvist; man maa derfor lægge Mærke til, at ingen Forjieula-Art er funden i Grønland, og Sandsynligheden taler jo heller ikke for, at en saadan skulde forekomme der. Foruden de omtalte tre Lobebiller fandtes Micralymma brevilingue i Mængde under Stenene, og endvidere tog jeg et Par smaa for Faunaen nye Homalota-Arter dog kun i ringe Antal, samt sjelden og enkeltvis Quedius boops, derimod eftersøgte jeg 118 forgjæves Quedius fulgidus. Denne Art hawde jeg taget i Mængde i de grønlandske Hytter, men den synes næsten ikke at fore- komme i det Frie. Jeg har kun een Gang taget den udenfor Hus nede ved Igaliko under de gamle Ruinstene, hvad jeg senere vil komme til at omtale. Af andre Biller tog jeg her nogle Exemplarer af den sjeldne Simplocaria metallica. Ogsaa de to Otiorhynchus- Arter, таитиз og arcticus, forekom her og ligeledes Byrrhus fasciatus, men disse tre Arter optræde dog kun meget enkeltvis i dette Bælte. Ligeledes vare Tægerne repræsenterede her, Heterogaster groenlandicus (Tav. 6, Fig. 7) løb om i Mængde i Lyngen, baade som Larve og i fuldt udviklet Tilstand; nogle Exemplarer af en lille Capsus toges, og paa Undersiden af Sten og paa Planterødder sad den eiendommelige med regelmæssige, snehvide Voxskjæl bedækkede Skjoldlus, Dorthesia Chiton (Тау. VI, Fig. 9), i Mængde. Det her omtalte Liv optræder i det Bælte, der kommer fer det egentlige Pilekrat, og tildels paa aabne Steder i dette; i Bunden i selve det tætte krat er der derimod dødt. Krattet er for tæt, Solen formaaer ikke at opvarme Bunden, og denne, der er dækket af raadnende Pileblade, er derfor vaad og temmelig kold. Sigtning giver derfor her næsten intet Udbytte, ligesom Sigten i det Hele taget ikke er til stor Gavn i Grønland. Dog bør man ikke undlade altid at have den med; thi paa enkelte Steder som i solbeskinnede Kløfter og hist og her påa Strandbredder kan der træffes Sigtegods. Jeg har ganske vist aldrig i dette taget noget særligt, som ikke ogsaa kunde tages paa andre Steder, men det bør dog altid efterses. Det eneste, jeg fik ved Sigtning i Pilekrattet, var nogle faa Mider og Podurer. Ketsning gav derimod en Del Udbytte, skjønt ikke af Biller, den eneste Bille, jeg tog paa denne Maade, var den smukke grønlandske Coccinel, Coccinella transversoguttata (Тау. У, Fig. 5), sammen med dens Larve. Lyngen (Empetrum) er for lav til at afketse , idetmindste gav Ketsning af den aldrig noget Udbytte, derimod tog jeg paa Urterne og i Krattet nogle Stykker af den 119 før omtalte Capsus, endvidere to Psylla-Arter, en mindre og en større, der begge vare ny for Faunaen; den større toges især paa Ellen, og begge Arterne optraadte i stort Antal. Dette Bælte var ligeledes den Lokalitet, paa hvilken Hvep- sene optraadte i størst Mængde. Omkring Pileraklerne.og paa Blomsterne af Løvetand saaes ofte den almindelige arktiske Humle Bombus balteatus (Тау. УП, Fig. 13), sværmende; denne er temmelig almindelig, medens den anden i Grønland fore- kommende Humle, Bombus hyperboreus, synes at vere meget sjelden, ligeledes er sikkert den grønlandske Bladhveps, Nema- tus ventralis, yderst sjelden. Jeg har kun een Gang ved Godt- haab taget et Exemplar af den. De øvrige grønlandske Hvepse, der forøvrigt ere lidet kjendte, ere alle Snyltere, og af dem toges her med Ketseren Arter af Slægterne /chneumon, Pimpla, Bassus, Banchus, Campoplex, Phygadeuon, Plectiseus , Orthocentrus, Atractodes, Microgaster og Pteromalus samt et enkelt Exemplar af en Aphidius og en Belytta. Mange af disse Arter vare nye for Faunaen. Dette var saaledes et ganske godt Udbytte, men desverre oplyses jo kun lidet om disse Dyrs interessante biolo- giske Forhold ved at tage dem paa denne Maade, og paa mine Reiser i Gronland har jeg ikke veret i Stand til at klekke dem. Endelig skal jeg nævne, at jeg med Ketseren ogsaa tog en Del forskjellige i Pilekrattet spindende Edderkopper. Foruden de tidligere omtalte Planter stod her paa fugtige Steder en Del Hatsvampe, оз med Fluenet tog jeg paa saadanne Steder forskjellige Svampemyg tildels i stort Antal og flere for Faunaen nye Arter, navnlig vare Slægterne Boletina og Sciara rigt repræsenterede. Ogsaa en Mængde andre Fluer af de tid- ligere omtalte Slægter toges foruden flere særligt her optrædende, saaledes to Phytomyza-Arter, af hvilke den ene er ny for Fau- naen, og en Agromyza, ligeledes ny. Paa saadanne fugtige Steder og omkring Smaapytter sværmede ogsaa mange andre Myggearter; navnlig tæller Slægten Chironomus et stort Antal grønlandske Arter ligefra den store Chironomus polaris, der dog 120 synes særlig at høre hjemme i Nord-Grønland, og ned til meget smaa Arter; ogsaa af denne Slægt tog jeg nogle nye Arter. Det er ofte et vanskeligt Arbeide at indsamle disse Dyr, da mange af dem ere såa smaa og fine, at de ikke taale at fanges i Net sammen med større Fluer, man maa da med Glas tage dem enkeltvis omkring paa Planternes Blade, og navnlig paa" Kuan og Alchemilla tog jeg paa denne Maade mange smaa Arter. Man faaer jo ved denne Fangstmethode ikke saa stort et Materiale, men det er sikkert dog at foretrække saaledes at skaffe et mindre, men velbevaret Materiale tilveie. Af Tipulider gjorde jeg ogsaa her en rig Fangst; foruden den almindelige store Tipula arctica, der iøvrigt kun зааез ganske enkeltvis, tog jeg fem mindre Arter, nemlig Ærioptera fascipennis, Trichocera maculipennis og tre for Faunaen nye Arter. Medens jeg afsøgte det her omtalte Terræn, var jeg naaet hen til Elven, påa hvis sandede Brinker jeg gjorde en god Fangst, idet jeg under de mange Sten, som laa her, tog et lille Antal af Nebria Gyllenhalii (Tav. У, Fig. 1). Denne Art er sjelden i Grønland eller maaske rettere meget lokal, hvilket sikkert hid- rører fra, at den er knyttet til slige sandede Lokaliteter som den her omtalte, og disse Lokaliteter ere ikke byppige i Grøn- land; thi foruden her har jeg kun taget den eet Sted til ved Kagsiarsuk i Igaliko-Fjorden раа en ganske lignende Lokalitet. I Grønland synes den saaledes kun at forekomme meget spar- somt og vistnok altid kun temmelig nær Stranden, men aldrig tilfjelds. Den er vidt udbredt i alle arktiske Lande, og fore- kommer atter i Alperne og Karpatherne, men der kun i over 3000 Fods Højde. Det samme Forhold træffes for flere af de grønlandske Insekter, f. Ex. Otzorhynchus arcticus, der gjenfindes nede i Pyrenæerne, og man faaer saaledes atter her Bekræftelse paa, at mange arktiske Insekter, der i de arktiske Lande findes ved Havets Niveau, atter træffes længere Syd paa som alpine Arter. Jeg fortsatte nu Vandringen op langs Elven; fra Krattet 121 opjoges nogle Phryganeer og en Del Exemplarer af den lille grønlandske Hemerobius, H. obscurus; ogsaa en Del Smaasom- merfugle fandtes, navnlig siddende paa Kuanerne. Jeg gjorde endelig her et ganske interessant Fund, idet jeg nemlig tog Hannen til Simuka vittata; ligesaa almindelig som Hunnen er, ligesaa vanskelig er Hannen at faae fat paa, og saavidt mig bekjendt var den tidligere kun hjembragt i et Par defekte Ex- emplarer. Den sad her i Mængde paa Kuanens store Blomster- stande, og jeg samlede med Lethed et stort Materiale af det nydelige Dyr, der er dyb fløjelssort med to sølvhvide Skulder- pletter og afviger aitsaa i Tegning og Farve betydeligt fra Hunnen. Jeg skal her indskyde den Bemærkning, at jeg ved senere at præparere mine Indsamlinger opdagede, at jeg havde et Par enkelte Hunner af en anden Simulia-Art, vistnok reptans, der er ny for Faunaen; jeg har senere taget den i Mængde i Nord- Grønland. Medens jeg langsomt gik videre op langs Elven, stødte jeg påa mine Grønlændere, der vare i Færd med at stange Lax, der syntes at vrimle i Elven, thi henved et halvt hundrede Stykker laa i Dynge paa Bredden. Jeg gik nu tilbage til Teltet for at spise til Middag, og lod dem til dette Øiemed koge et Par, der saaledes frisk kogte er ualmindelig velsmagende. Den øvrige Tid, jeg opholdt mig i Neriak, levede jeg næsten udelukkende af Lax. Efter at have spist til Middag og hvilet mig samt ordnet det om Formiddagen indsamlede Materiale, gik jeg om Efter- middagen lidt tilfjelds. Saa snart man er kommen blot et Par hundrede Fod op, er Vegetationen næsten udelukkende Lynghede, bestaaende, som før omtalt, af Empetrum med nogle andre lyng- agtige Planter og nogle faa andre Urter, især Saxifrager. Hist og her findes Krat af Bøllen, Vaccinium uliginosum. Under Sten findes her Otiorhynchus arcticus (Тау. У, Fig. 4) i stor Mængde og maurus meget sparsommere, ligeledes Byrrhus fasciatus dels under Sten dels krybende i Mosset; ogsaa Bembidium Grape 122 træffes her under Stenene. Svermende hen over Lyngen saaes ofte Cidaria brumata, og jeg tog ogsaa et Par Stykker af Ar- gynnis chariclea (Тау. VI, Fig. 11). Mærkelig nok synes denne Sommerfugl at være temmelig sjelden i Syd-Grønland, hvilket ogsaa Fabricius beretter om den. Den anden grønlandske Dagsommerfugl, Colias Hecla (Tav. VI, Fig. 10), har jeg aldrig seet i Syd-Grønland, hvormed det ogsaa stemmer godt, at Fa- bricius slet ikke kjendte den. Begge Arter ere i Nord- Grønland yderlig almindelige. Paa denne Vandring naaede jeg omsider hen til den foran omtalte Sø, der er temmelig stor med stenede Bredder og uden noget Insektliv.. Landet i dens Nærhed ег goldt, men iøvrigt var det et af de smukkeste Landskaber, jeg har seet i Grønland. Kun paa den Side, hvor jeg stod, var den begrænset af fladt Land, paa de øvrige tre Sider var den omgivet af temmelig høie og steile Fjelde. Ved den ene Ende styrtede et Vandfald skummende ned i den, og tilheire for mig brusede Elven ned mod Fjorden; Søen laa speilblank i den stille Aften; kun et Par Ænder svømmede paa den, og den eneste Lyd, der hørtes, var Elvens monotone Brusen. Da jeg herfra gik tilbage til Teltet, var det, at jeg iagttog den tidligere omtalte Sværm af Hanmyg; det var en meget hoi og tæt Sværm, der tog sig ganske smukt ud og holdt sig ufor- andret temmelig længe. Ogsaa Ceratopogon sordidellus sværmede, men i ringe Mængde og uden at være synderlig generende; jeg fangede en Del af den og fik iblandt disse et Par Stykker af en mindre, for Faunaen ny Ceratopogon-Art. Aftentimerne benyttede jeg til Indsamling af Natsværmere. Jeg prøvede flere Gange Sukkerlokning, som jeg dels smurte раа Stene dels paa Brædder, som stilledes op mod Teltet, men det forblev altid uden Resultat. Grunden hertil skal jeg ikke kunne angive; jeg veed ikke, om det mulig staaer i Forbindelse med de lyse Nætter. Derimod fangede jeg en Del med Net, navnlig Arter af Slægterne Hadena, Anarta og Agrotis, end- 123 videre eet Exemplar af den sjeldne Flusia diasema og eet af Plusia u-aureum. Naar jeg om Aftenen tændte Lys i Teltet, saa at dette udenfra dannede en oplyst Flade, kom der i Al- mindelighed en Del Natsværmere sværmende om det og satte sig paa det, paa denne Maade tog jeg de fleste; ogsaa ved at gaa ud med Lygte tog jeg en Del. Den følgende Dag var en fuldstændig Modsætning til den her beskrevne. Jeg vækkedes om Morgenen ved at Regnen slog paa Teltsiderne, og stærke Vindstød rystede Teltet. Da det med dette Veir ikke godt var muligt at samle, fik jeg god Tid til at præparere det indsamlede Materiale. Om Eftermid- dagen voxede Stormen imidlertid stærkt, og Vandet slog igjen- nem Teltet og dryppede ned fra Siderne, tilmed rystedes Teltet voldsomt af de stærke Vindstød, og een Gang blæste det endog op ved den ene Side, men Grønlænderne vare strax ved Haanden og bragte det i Orden, hvorpaa det blev belastet med større Sten. For at imodegaa alle Eventualiteter maatte jeg dog pakke Alt ned i Kasserne og kunde saaledes intet bestille. Slige Dage hørte jo til de mindre morsomme. Vindstødene vare saa vold- somme, at Vandet i Fjorden kunde reises op i Hvirvler af Vand- støv. Om Natten vedblev Stormen at газе, og jeg frygtede mange Gange for, at Teltet skulde blæse bort over Hovedet paa mig. Den følgende Dag var Stormen ganske vist mindre stærk, men Regnen vedblev, og jeg havde forøvrigt stadig uroligt Veir i de Dage, jeg endnu opholdt mig i Neriak. Den anden August afgik jeg om Morgenen Kl. 7, maatte overnatte et Sted paa Veien og naaede om Eftermiddagen den tredie August ind i Sermiliarsuk-Fjorden. Denne Fjord ligger et Par Mil sydligere end Neriak, om- trent påa 61°25‘N. Br. og ег с. 7 Mil lang. Det er en Isfjord, det vil sige, at Indlandsisen udmunder i den med en Bræ, og den er derfor i Reglen opfyldt med større eller mindre Isstykker og Isfjelde. Seiladsen op igjennem den maatte derfor ske med en vis Forsigtighed, thi den skrøbelige Skindbaad taaler 124 ikke godt at tørne mod Isstykkerne, især da disse oftest have skarpe Kanter. For at undgaa Sammenstød var der stadig En placeret i Forstavnen, væbnet med en Baadshage, for at støde de mest nærgaaende Isstykker bort, medens Kajakmanden hele Tiden var i Forveien for at speide efter den bedste Vei gjennem Isen. Veiret var varmt, og det var klart Sølskin, Turen var "derfor meget smuk, og de mange Isstykker, der spillede i alle Farver fra det reneste hvidt til dybt blaat, frembøde et nydeligt Syn. Det er iøvrigt en ganske eiendommelig Følelse at sidde og puste af Varme i den brændende Sol, medens man er om- given af Is paa alle Kanter. En Gang imellem kalvede et Isfjeld med et vældigt Brag, og Roerskerne fik da travlt med at trække раа Aarerne for hurtigst muligt at komme bort fra det farlige Naboskab. I Sermiliarsuk-Fjorden findes et Par Fuglefjelde, og paa Seiladsen der forbi skød jeg en Del Fugle, blandt andre: Larus tridactylus og glaucus, Uria grylle og flere, hvilke jeg i Konebaaden undersøgte for Mallophagers og Fuglemiders Ved- kommende. Jeg benyttede overhovedet enhver Leilighed til at samle disse, der ere lidet kjendte, og deres Artsantal i Grønland er sikkert stort, da Grønland jo har en rig Fauna af Søfugle. I en Isfjord som denne er der ikke Tale om at komme helt ind til Bunden, idet Isen bliver tættere pakket jo længere man kommer ind, men henad Aften naaede vi til en passende Holdeplads og fik slaaet Telt. I Løbet af Natten vækkedes jeg mange Gange ved Bulderet fra kalvende Isfjelde, og kort efter hørte man saa Søen slaa høit op paa Stranden. Den følgende Dag gjorde jeg en Excursion til et Par smaa Indsøer oppe i Landet. Vegetationen i dem var som altid i Grønland meget sparsom, /ippuris, Isoétes, Myriophyllum og Potamogeton-Arter voxede deri tilligemed enkelte andre Planter, og ved Bredden stod Eriophorum, Carex og Calamagrostis- Arter. Heller ikke Insektlivet i de grønlandske Søer er rigt. Paa Over- fladen og ved Bredden tog jeg af Fluer to Scatella-Arter, hvoraf den ene er ny for Faunaen. Med Vandketseren tog jeg Colym- 125 betes dolabratus og Hydroporus atriceps begge i stort Antal. Begge disse Vandkalve ere almindelige overalt i Grønland. Colymbetes dolabratus (Tav. V, Fig. 3) benævne Grønlænderne «Mingok», og de nære stor Frygt for den. De fortælle nemlig, at den kan synkes og komme ned i Maven med Drikkevandet og er da meget farlig ved, at den bider Indvoldene itu, og de have mange Fortællinger om Folk, som ere døde af dens Bid; for at befri sig for den drikke de Tran. Lignende Fortællinger skulle iøvrigt existere mange Steder i Europa om de større Vandkalvearter, kun henføres deres Skadelighed blot til Heste og Kvæg. Grønlænderne fortalte iøvrigt, at de kunde befri de Søer, hvoraf de tage Drikkevand, for «Mingok»en ved at fange Tanglopper og sætte dem deri. Der opstaar da en Krig, hvori de dræbe hinanden, saa at Vandet renses. Fabricius beretter det samme om den og siger, at der bestaaer en «mira anthi- pathia» mellem den og Tangloppen. Grønlænderne kjende saa- ledes ganske godt denne Vandkalv, men det samme, som jeg tidligere har bemærket, gjælder ogsaa her, at, naar man viser dem den lille Hydroporus, sige de, at det er «Mingok»ens Unger. Larven til Colymbetes, som allevegne er almindelig sammen med Billen, benævne Grønlænderne «Pamiortok», og de sætte den selvfølgelig slet ikke i Forbindelse med Vandkalven. Naar jeg derfor viste dem den og sagde, at det var en «Mingordussak» d.v.s. «den, der bliver til en Mingok», saa saae de yderst tviv- lende påa mig og mente sandsynligvis, at jeg havde en Skrue løs. Foruden disse to Vandkalve tog jeg endvidere her Gyrinus marinus, der forekom i temmelig store Flokke; denne Art er vel ikke sjelden i Grønland, men den synes at være meget lokal, da det er det eneste Sted i Grønland, hvor jeg har iagttaget den, men den er tidligere hjembragt fra andre Steder. Foruden Imago tog jeg tillige Larven, et Fund, der ikke er uden Interesse. Derimod synes der ikke i Grønland at forekomme nogen Hy- drophil, i det mindste er en saadan aldrig tagen, og naar man erindrer den ringe Vegetation, der er i Søerne, er dette Forhold 126 я jo ogsaa let forstaaeligt. Af andre Ting tog jeg her еп Del Phrygané-Larver, der forekom i Mængde, samt en Del forskjellige Fluelarver og endelig en Del Smaakrebs, som Branchipus palu- dosus, nogle Ostracoder og Dafnier. De øvrige Indsamlinger i denne Fjord skal jeg ikke opholde mig ved, da de ganske ligne de i det Foregaaende omtalte, men jeg skal derimod til Slutning omtale et Ophold ved Igaliko. Den 30te August ankom jeg dertil fra det Sydost derfor lig- gende Kagsiarsuk. Landet her har en fra det tidligere omtalte tem- melig afvigende Karakter, og det er det Sted i Grønland, hvor jeg har seet Sletteland i størst Udstrækning. Mellem Igaliko-Fjord og den Nord for denne liggende Tunugdliarfik findes et kun c. en halv Mil bredt Overberersted; det omgivende hoiere Land sænker sig her, saa at denne smalle Strækning er temmelig lav; ud mod Tunugdliarfik falder den mindre jævnt ned. Landet er til denne Side mange Steder sumpet, og her voxer en Del Krat, men til den modsatte Side ned mod Igaliko-Fjorden har det en anden Karakter, da det her udvider sig til en stor, flad Slette med Udseende fuldstændig som en dansk Græsmark. Paa denne Slette ligger Igaliko med de bekjendte store Nordbo-Ruiner. Hvad der bidrog meget til at give Landet et hjemligt Præg, var den Omstændighed, at et stort Antal Køer gik og græssede paa Sletten. Det var netop i Høhøstens Tid, og jeg saae Høstakke af en ganske anselig Størrelse. Igalikoerne kom og solgte mig Mælk, Fløde, Kartofler og Воег af egen Avl. Jeg slog mit Telt op midt paa Sletten, og mine indsamlinger her gave et godt Udbytte; Faunaen var især for Billers og Edderkoppers Ved- kommende iøinefaldende rigere end i nogen af de nordligere Fjorde. Naar den grønlandske Insektfauna foreligger endelig bearbeidet, vil det ogsaa utvivlsomt vise sig, at den i det Hele og Store tiltager i Rigdom mod Syd, om der end vil være ad- skillige Arter, hvis Udbredningsforhold er et andet, som f. Ex. for Colias Hecla's Vedkommende. Paa Gressletten ketsede jeg en Nabis-Art, som jeg ikke tidligere havde seet, og paa for- 127 skjellige Urter forekom en Thrips i stor Mængde. Under de gamle Ruinsten fandtes forskjellige nye Biller, saaledes to Ho- malota-Arter, en Homalium-Art og en lille Scymnus. Quedius fulgidus tog jeg her for forste Gang i det Frie sammen med, dens Larve, og Quedius boops forekom under Stenene i meget stort Antal; desuden fandtes de fleste af de tidligere nævnte Biller her. Jeg undersøgte den her i Mengde liggende Ko- gjødning noie, men uden noget Udbytte af Biller. Scarabæernes store Familie, af hvilken en Mengde Arter findes i Kogjodning her hjemme, har saaledes ikke en eneste Representant i Gron- land; derimod fandtes en Del Smaahvepse under indtorret Ko- gjodning. I Nærheden af Stranden laa nogle Smaasøer med sterkt stenede Bredder, og under disse Sten tog jeg en Mengde Edderkopper, deriblandt flere Arter, som jeg ikke tidligere havde bemærket. Endvidere tog jeg af Fluer en ny, smuk Hydrophorus- Art, som almindelig lob om paa Overfladen af disse Smaaseer, og endelig tog jeg under Sten og i Bunden ved Græsrodderne et storre Antal Podurer. Den Iste September afgik jeg fra Igaliko, og efter at have undersøgt flere Steder i Tunugdliarfik ankom jeg den Yde til Julianehaab. Efter at have ordnet og præpareret det rige Mate- riale, afreiste jeg den 154е September med Skruebarken «Hvid- bjørnen» og ankom efter en heldig Reise paa kun 11 Dage til Kjøbenhavn den 27de September. PA Naar jeg nu skal gaa over til at give en Beretning om mine Undersøgelser og Indsamlinger i Nord-Gronland i Sommeren 1890, saa skal jeg ikke her benytte den samme Plan som for Syd-Gronlands Vedkommende. Afseet fra en Del spe- ciellere Forskjelligheder mellem de to Faunaer, have de i al Almindelighed et ensartet Preg, saa at en detailleret Skildring af Indsamlingerne i en nordgrenlansk Fjord derfor i mangt og 128 meget vilde blive en Gjentagelse af det Foregaaende. Tilmed føre Lokalforholdene i Nord-Grønland med sig, at Baadreiserne mellem de forskjellige Holdepladser ikke ere saa mange, og der er desuden knyttet en vis Interesse til dem, saa at jeg troer, det vil være heldigere her at give en sammenhængende Skildring af Reisen. Jeg afreiste fra Kjøbenhavn den 26de April med kgl. grøn- landsk Handels Barkskib «Thorvaldsen». Ligesom tidligere havde jeg af Kommissionen og af Museumsraadet modtaget de nød- vendige Instruxer, og i den sidste vare Egnene omkring Disko- bugten udpegede som de, der ønskedes undersøgte. Sammen med mig afreiste Dr. D.Bergendal fra Lund, der skulde samle og studere visse Havdyrformer, og Cand. N. Hartz, hvis Op- gave var at indsamle Planter og Planteforsteninger. Reisen varede syv Uger, hvilket for et Skib som Thorvaldsen maa be- tragtes som en serlig lang Reise. Paa Overfarten udhengtes pelagisk Net, naar Farten tillod det, og en Mengde smaa Krebs- dyr og Krebsdyr-Larver toges, saaledes flere Udviklingstrin af Euphausider (Lyskrebs), hvoraf Museet tidligere kun besad meget lidet. Ved den Maade, hvorpaa Indsamlingerne foretoges, bragtes der her et stort og velbevaret Materiale tilveie. Den 154е Juni om Natten Kl. 1 ankom vi til Holstensborg. Det var strax ioinefaldende, at Landet iaar var meget mindre snedækt end det foregaaende Aar, da jeg var her paa samme Tid. Efter Hr. Kolonibestyrer Brummerstedts Sigende havde Vinteren iaar ogsaa veret meget mild, Foraaret var kommet tidligt og havde veret usedvanlig varmt og smukt, et Forhold, der gjorde den lange Overreise dobbelt uheldig. Her ved Holstensborg maatte vi opholde os noget, og jeg benyttede Tiden til Indsamlinger i Koloniens nærmere og fjernere Omegn. Det var fuldt Foraar og næsten alt var fremme, saa at Indsamlingerne gave et ganske godt Udbytte. Myggene vare allerede fremme og generende, og deres Larver og Pupper vrimlede i alle Vandhuller. Af Dipterer tog jeg 129 iøvrigt Arter af Slægterne Anthomyia og Scatophaga samt flere Chironomus-Arter. Af Нуерзе tog jeg Bombus balteatus, men endnu kun Hunner. Af Biller fik jeg flere Arter under Sten, saaledes et Stykke af den i Grønland meget sjeldne Hypera elongata, en lille Rekke af Byrrhus fasciatus og Micralymma brevilingue og dens Larve i stort Tal. Et enkelt Exemplar af Coccinella transversoguttata toges krybende paa de solvarme Klipper. Under Sten tog jeg endvidere en Mængde Fluepupper, som senere klækkedes, men mærkelig nok fik jeg ingen Snylte- hvepse af dem. Ved Undersøgelse af Grønlænderhytter tog jeg Quedius fulgidus og dens Larve, hvilke forekom i stor Mængde, navnlig i Husvæggene, samt Homalium concinnum, der ikke tid- ligere var hjembragt, og som maaske vil vise sig at falde sam- men med en af de af Otto Fabricius omtalte smaa Staphy- liner. Fra Grønlænderhytterne fik jeg endvidere som ny for Faunaen Sengetægen, Acanthia lectularia. Den er sandsynlig indført, men har nu i alt Fald levet i Landet i en Aarrække. I Indsøer tog jeg de almindelige to Vandkalve: Hydroporus atriceps og Colymbetes dolabratus, den sidste er saa almindelig, at en lille Indsø tæt ved Kolonien efter den har faaet Navnet «Mingordunguak», d.v.s. den lille Vandkalvesø. Af Edderkopper tog jeg et Par Lycosa-Arter, der i stor Mængde løb om i Lyngen, samt nogle mindre Arter. Af Mider fik jeg еп 7rombidium under Sten, og en enkelt Podur-Art toges i stor Mængde. Den 2?de Juni gjorde jeg en Excursion til Toppen af Præstefjeldet. Udbyttet var ikke stort, men har Interesse ved at kunne bruges til Bestemmelse af Dyrenes Hoideudbredning. Præstefjeldet er 1770 Fod høit og paa den første Halvdel af Veien samlede jeg en Del Fluer og Myg, i ca. 1000 Fods Hoide tog jeg under Sten Anthomyiapupper, i ca. 1200 Fods Heide Bombus balteatus og et Par Pupper til en Microlepidopter, og helt op til Toppen toges forskjellige Edderkoppearter. Den 24de Juni vare vi ferdige til Afgang, men paa Grund VII. 9 130 af stærk Blæst maatte vi vente til næste Dag. Vi afgik da den 25de Juni om Formiddagen med Koloniens Hvalfangerslup, som velvillig var cs overladt af Hr. Brummerstedt. Vi gik nu Nord paa, men vi havde flere Gange saa stærk Blæst, at vi af den Grund maatte lægge op, ligesom vi ogsaa af Regn bleve opholdte en Dag. Yderlandet er jo temmelig goldt, dog tog jeg paa forskjellige Holdepunkter enkelte Ting af Interesse. Paa et Sted kaldet Tatsip ata, lidt Syd for Nordre Strømfjord, hvor vi laa en halv Dags Tid, tog jeg saaledes af Dipterer en Scatella ved nogle smaa Vandpytter, en Scatophaga med Larver og Pupper under Tang ved Stranden, samt flere Chironomus- Arter; under Sten et Par Edderkoppe-Arter og en stor Podur- Art. Ved Manermiut, lidt Syd for Egedesminde, tog jeg en Syrphus, der sværmede her, samt en Rhamphomyia-Art, der var almindelig paa Stenene ved Stranden. Den anden Juli ankom vi til Egedesminde. Ogsaa ved denne Koloni maatte vi opholde os nogen Tid, idet vi skulde have Provianten fordelt, da Dr. Bergendal agtede at forblive her, og desuden skulde vi forsynes med adskillige Ting. Her havde der om Vinteren været en saakaldet «Hvidfiskesavssak», hvorved. man forstaaer, at Frosten har overrasket Hvalerne, i dette Tilfælde Delphinapterus leucas og i mindre Tal Monodon monoceros, saa at disse ikke kunde komme ud fra Kysten. De danne sig da en eller flere Vaager, hvori de gaa, og de skydes der med stor Lethed. Dette havde været en meget stor «Savssak», og Mængder af Hvalerne vare blevne skudte, saa at Grønlænderne havde tjent udmærket ved Salget af Spækket. Jeg omtaler dette, fordi det let kunde have faaet Indflydelse paa vor Reise, da Grønlænderne nemlig vare blevne saa velhavende, at de ikke brød sig om at tjene Penge. Den første, som Kolonibestyreren henvendte sig til, for at faae ham som Baadstyrer til os, svarede, at han ikke brød sig om det, da han havde saa mange Penge, at han aldrig kunde faae dem brugt op. Imidlertid lykkedes det dog snart at skaffe os en paalidelig Styrer. 131 De første Dage, vi opholdt os her, var Veiret godt og Ind- samlingerne gave rigeligt Udbytte. Af Dipterer tog jeg Zelophilus borealis og arcticus, en Cyrtoneura- og et Par Hydrothea- Arter, endvidere mange Chironomus-Arter, еп Tanypus-Art og еп Tri- chocera- Art, hvilken sidste om Aftenen sværmede i stor Mængde, desuden mange Anthomyia’er og en hel Del endnu ubestemte Arter. Af Sommerfugle toges Argynnis chariclea og Calias Hecla i stort Antal samt enkelte Natsvermere af Slegterne Hadena og Anarta. Af Natsvermerpupper saae jeg mange, men de vare alle udkomne, hvilket viste, at jeg var kommen for sildig, saa at mine Indsamlinger af Natsvermere og de paa dem snyltende Hvepse bleve sparsomme. Efter nogle Dages godt Veir begyndte det den 7de at regne, og var nu vedvarende Regn i flere Dage. Efter Samraad med Kolonibestyreren skrev jeg til Inspektoren og foreslog ham, saafremt jeg ikke fik nærmere Besked, at indfinde mig i Riten- benk inden den 20de August for at gaa bjem med «Ceres», hvilket Skib kunde antages at ville blive det sidste. Den 12te Juli afgik jeg fra Egedesminde sammen med Cand. Hartz for at gaa ind i Orpigsuit-Fjorden. Medens vi en halv Dags Tid laa ved Ikamiut, samlede jeg en Del, af Dipterer Melithreptus strigatus, en Piophila-Art og under Tang paa Stranden et Antal Scatophaga-Pupper, som senere klækkedes; af Нуерзе fik jeg et storre Antal af en Art af Slegten Phygadeuon. Af Teger fandtes her Heterogaster groenlandicus almindelig og Cap- sus sp. sparsomt. Af Edderkopper ketsedes en Del af en Art, der spandt i Toppen af forskjellige Planter. Den låde Juli om Eftermiddagen ankom vi til Bunden af Orpigsuit. Denne Fjord er meget leret, endog over en Mil ud ег Vandet graat af Ler, som kommer fra et Par lerforende Elve. Her var iøvrigt ganske frodigt, men Frodigheden kan dog ingen- lunde sammenlignes med, hvad man seer i en sydgrenlandsk Fjord. Pilen (Sale glauca) var sparsom og spredt, Birken (Betula nana) var vel almindelig, men meget lav og krybende. 9" 132 Lyngheden var fremherskende, idet Empetrum nigrum dannede Dækket, indblandet med Ledum. Landskabets mere fremtrædende Blomsterplanter vare Ranunculus lapponicus, et Par Pedicularis- Arter, Sazifrager, Dryas, Chamænerium flere Steder i store, nydelige Pletter, Pyrola grandiflora о. fl.; Tyttebær (Vaccinium vitis idæa) var meget almindelig, og paa fugtige Steder fandtes en Del Gresser; men en Mengde af de Planter, som i de syd- grønlandske Fjorde findes i Udkanten af og paa aabne Steder i Pilekrattet, manglede her, og særlig skal jeg da nævne Kuanen, Alchemilla, Taraxacum о. fl. I de fire Dage, jeg opholdt mig her, var jeg begunstiget af godt Veir, og mit Udbytte var derfor meget tilfredsstillende. Myggene vare meget plagsomme baade i og udenfor Teltet. Af Dipterer tog jeg her Syrphus topiarius og en anden Syrphus- Art, Dolichopus groenlandicus, der var meget almindelig, men kun den ene Art, medens jeg i Syd-Grønland havde taget to, derimod tog jeg her Rhamphomyia nigrita (Тау. VII, Fig. 18) foruden den anden grønlandske Ahamphomyia-Art; endvidere mange Anthomyia-Arter, flere Chironomus-Arter, mange Arter Svampemyg, deriblandt nogle nye for Faunaen, en Del Scatophaga- Arter og mange andre endnu ubestemte Dipterer. Om Aftenen sværmede den grønlandske Ceratopogon, C. sordidellus, og var meget besværlig ved sit smertelige Stik, Simulia optraadte der- imod endnu kun enkeltvis. Af Sommerfugle toges Argynnis chariclea og Colias Hecla i Mængde sværmende allevegne nede paa Lavlandet, saa at disse to Arter ere, ialtfald hvad Hoiden angaaer, ikke Fjelddyr. Af Natsværmere toges et Exemplar af den sjeldne Plusia parilis (Tav. VI, Fig. 12), endvidere Arter af Slægterne Hadena og Cidaria. Fortællingen om, at der i Grønland skulde forekomme en lille blaa Dagsommerfugl, grunder sig sandsynligvis paa en Cidaria-Art eller nærstaaende Art, der ved sin hurtige Flugt om Dagen i Solskinnet kan minde meget om en Dagsværmer og mulig ogsaa gjøre Indtryk af en blaa Farve; thi nogen Polyommatus-Art, som det jo ellers nærmest maatte være, 133 er ikke kjendt fra det danske Grønland. Af Hvepse fik jeg her med Ketseren et meget godt Udbytte, saaledes en Pieromalus, en Meteorus, en FPlectiscus, еп Alphidius, en Campoplex, en Mesochorus og tre Arter Bassus. I Bunden under Sten og Lyng var her meget dodt og ikke en eneste Bille toges, ikke engang den ellers saa almindelige Micralymma, kun Heterogaster groen- landicus toges lobende under Lyngen og endda temmelig sparsomt, derimod forekom Colymbetes og Hydroporus i stor Mengde i smaa Søer; endvidere toges en Del Crustaceer, navnlig Ostra- coder og Dafnier. Den 18de Juli afgik Cand. Hartz med en Konebaad fra Akugdlek for at gaae op i Vaigattet og give sig iferd med Indsamling af Planteforsteninger. Jeg forblev her endnu et Par Dage og afgik saa om Morgenen den 20de Juli for at gaae ind i den anden Arm af Sydostbugten, Kangersunek. Ved Afgangen var Veiret graat, og kort efter begyndte det at regne stærkt, hvormed det vedblev hele Dagen. KI. 1 naaede vi gjennemvaade til Kingua Kangersunek, og jeg fik slaaet Telt paa en drivende vaad Bund. Веспеп vedblev som sagt hele Dagen, og det var daarligt nok, at jeg kunde sidde i Teltet og preparere noget af det i Orpigsuit indsamlede Materiale. Den neste Dag bedredes Veiret dog, og jeg havde nu godt Veir i tre Dage. Orpigsuit og Kangersunek ligne fuldstendig hinanden med Hensyn til Vegetationen, dog optraadte her et lavt Pilekrat langs Bredderne af en Elv, som lober ud i Bunden af Fjorden. Jeg indsamlede meget, men det var hovedsagelig det Samme som i Orpigsuit. Af Dipterer af Interesse tog jeg en Syrphus, en Dolichopus, flere Chironomus-Arter og et stort Materiale af Svampemyg, indeholdende flere Arter; Simulia vittata begyndte nu at optræde massevis og sammen med den og i ligesaa stort Antal en anden Simulia-Art, af hvilken jeg, som tidligere omtalt, alt havde taget et Par Stykker i Syd-Grenland, hvor den var meget sjelden, og den synes saaledes særlig at here hjemme i Nord-Gronland. Det lykkedes mig derimod ikke iaar at tage Hannerne til nogen 134 af de to Arter. Af Hvepse tog jeg en Pimpla og en Belytta samt to Plectiscus-Arter, en Bassus og en Orthocentrus. Af siller tog jeg her Dembidium Grapei, der optraadte meget sparsomt og ег den eneste Lobebille, jeg har taget i Nord- Grønland, medens Syd-Gronland har fire Arter. Af Tæger fik jeg her et ganske godt Udbytte, Heterogaster groenlandicus var almindelig i Bunden; paa Gresser ketsedes Cicada lividella og paa Birken en Psylla-Art, den første i stor Mængde, den sidste mere sparsomt. Af Edderkopper fik jeg en Del, dels ved Kets- ning af Pil og Birk, dels under Sten og i Gronsveret, et Par af Arterne ville sandsynlig vise sig at vere nye for Faunaen. Endelig tog jeg en Podur i stort Antal i Hatsvampe. Den 24de Juli indtraadte Regnveir, som vedvarede i tre Dage, som jeg for største Delen maatte tilbringe i Teltet. Da Veiret den 27de havde bedret sig, afgik jeg от Morgenen Kl. 7 og naaede Kristianshaab om Eftermiddagen Kl. 3. Min Besætning fra Egedesminde ønskede nu at gaa bjem, jeg maatte derfor her skifte Konebaad og Besætning, hvilket nødsagede mig til at op- holde mig nogle Dage ved Kolonien. Da Kolonibestyreren Hr. P. Muller erfarede, at jeg var Entomolog, overlod han mig velvilligt en lille Insektsamling, fortrinsvis bestaaende af Argynnis og Colias, men desuden indeholdende et Exemplar af en for Faunaen ny, smuk Tipula-Art. Medens jeg laa her ved Kolonien, havde jeg to Godtveirs- dage, den øvrige Tid regnede det stærkt og vedholdende. Jeg indsamlede her et temmelig stort Materiale, navnlig fik jeg et godt Udbytte ved at afketse en ned mod Fjorden heldende, meget frodig Skraaning i Koloniens Nærhed. Af interessantere Dipterer tog jeg her de to Rhamphomyia-Arter, Syrphus topiarius, Melithreptus strigatus samt et større Antal af en Phytomyza- og en Agromyza-Art foruden flere andre ubestemte smaa Fluearter. Af Hvepse tog jeg Atractodes, Bassus, Microgaster og Ortho- centrus. Heterogaster groenlandicus og Cicada lividella forekom i Mengde paa den omtalte Skraaning, og af Biller ketsede jeg 135 et Exemplar af den sjeldne Simplocaria metallica, ligeledes tog jeg en Række af en Thrips, som jeg Aaret i Forveien havde taget i Syd-Gronland som ny for Faunaen. Den anden August reiste jeg fra Kristianshaab og naaede samme Eftermiddag Klaushavn. Her overnattede jeg hos Udsteds- bestyreren, og da Veiret neste Dag var godt, samlede jeg lidt i Omegnen. Noget Udbytte af særlig Interesse fik jeg ikke. Foruden en Del Mider tog jeg Micralymma brevilingue i Antal under Sten, denne optræder iøvrigt i Nord-Grønland langt mere sparsomt og lokalt end i Syd-Grønland, hvor den var almindelig allevegne. Ved Undersøgelse af Grønlænderhytter tog jeg Que- dius fulgidus i stor Mængde, hvorimod Homalium concinnum ikke saaes. I en Indso samlede jeg en Del Crustaceer. Her fra Klaushavn vilde jeg gjerne vere gaaet ind i Tasiusak, men Tiden var jo allerede langt fremskreden, og til denne Reise vilde der medgaa flere Dage. Da Isfjorden desuden i Qieblikket var passabel, men ellers i denne Tid havde veret temmelig "urolig, saa at den let vil kunne volde Vanskeligheder, ansaa jeg det for rigtigst at benytte Qieblikket og gaa videre Nord paa. Jeg afgik da fra Klaushavn Kl. 2 og naaede Jacobshavn om Aftenen KI. 7 efter en interessant og smuk Tour mellem de mægtige Isfjelde fra Jacobshavns Isfjord, der nylig havde skudt ud, men passeredes dog uden Vanskelighed. Ved Jacobshavn, hvor jeg maatte blive nogle Dage for at præparere en Del af Materialet fra Kristianshaab og Klaushavn, samlede jeg lidt det første Par Dage, i hvilke Veiret var godt. Af Biller ketsede jeg i Vandhuller en Del Hydroporus airiceps, og under Sten tog jeg et Exemplar af Larven til Byrrhus fas- ciatus, hvilket var af stor Interesse, da det viser denne Billes Forekomst her, skjøndt jeg ikke havde taget den paa Veien fra Holstensborg. Af Dipterer tog jeg Melithreptus strigatus og en lille Syrphus-Art og af Hvepse en Atraciodes. Den 8de August modtog jeg et Brev fra Inspekteren, hvori jeg underrettedes om, at «Ceres» kunde ventes til Ritenbenk 136 mod Midten af August, men havde erholdt Stoppeordre til den 20de August. Samme Dag afgik jeg fra Jacobshavn og kom om Aftenen Kl. 10 til den gamle Hvalfangerstation, Klokkerhuk, hvor jeg overnattede i det gamle Hus, som har tjent saa mange Reisende til Ly. Den neste Dag var det Regnveir, men mod Middag bedredes det dog saa meget, at jeg kunde gaa videre, og Kl. 6 naaede jeg Ritenbenk. Her skiftede jeg Konebaad og Besætning, men vi kunde først afgaa derfra den Ilte August Kl. 3. Jeg havde ventet at naa Udstedet Kekertak samme Aften, men paa Grund af den høie Segang gik det temmelig langsomt, saa at jeg maatte slaa Telt og overnatte et Par Mil derfra. Den I2te gik jeg om Morgenen videre, men Turen over Tor- sukataks Isfjord vanskeliggjordes meget af Is, saa at jeg forst naaede Kekertak over Middag. Det var imidlertid nu blevet saa sterk Regn, at jeg maatte blive der, og kunde forst den neste Dag komme afsted. Efter at have faaet en Gronlender med, som kjendte Veien ind til Søen Tasersuak, naaede jeg ved Mid- dagstid det Sted paa Kysten, hvorfra jeg vilde foretage Vandringen" ind til Tasersuak. Teltene bleve nu reiste her, og jeg samlede lidt i Løbet af Eftermiddagen, men da Veiret var graat, koldt og blæsende, blev Udbyttet ikke stort; dog tog jeg en for Fau- naen ny Jchneumon-Art, endvidere en Del Colymbetes samt et stort Materiale af Podurer i Hatsvampe. Den næste Morgen tidlig bleve de nødvendige Rekvisitter pakkede sammen i de medbragte Tornystere, saaledes at tre Grønlændere med Lethed kunde bære dem, og vi begave os Kl. 8 ind til Søen, der ligger с. 3 Mil inde paa Halvøen Nugsuak. Veiret var koldt og graat, Veien var mange Steder temmelig besværlig, og paa det heieste Punkt viste det medbragte Baro- meter, at vi vare godt 1500 Fod over Havfladen. Underveis samlede jeg stadig for at benytte Materialet til Bestemmelse af Dyrenes Hoideudbredning, men her var de fleste Steder goldt og stenet, saa at Udbyttet ikke var stort, kun nogle Dipterer, en Cidaria-Art samt en Del Edderkopper. Om Eftermiddagen 137 regnede det en Del, og vi ankom Kl. 5 til Søen, som er den østligste af de раа Nugsuaks-Halvøen beliggende store Søer. Det lille Telt, som jeg havde ladet bringe med, blev nu sat op og viste sig yderst bekvemt og behageligt. Om Aftenen klarede Veiret fuldstændigt op, men det var temmelig koldt, Kl. 8 viste Thermometret saaledes kun 4° С. Den næste Dag var Veiret smukt, Vinden var bleven sydlig og Temperaturen derfor betydelig forheiet. Lokaliteten var langt- fra saa frodig, som jeg havde ventet, da her var meget stenet, og Bunden dannedes af Hede, bestaaende som sædvanlig af Empetrum, men stærkt iblandet med Ledum. De fleste Steder fandtes et ikke videre frodigt, lavt Birke- og Pilekrat, samt Vaccinium i stor Mængde og nogle Græsser. Det viste sig til- med tydeligt, at Aarstiden nu maatte betegnes som Efteraar, Birken, Pilen og Græsserne vare gule og Blomsterplanterne af- blomstrede. Jeg tilbragte hele Dagen med Indsamling, men Udbyttet var ikke videre rigt; af Dipterer fik jeg hovedsagelig kun Chironomus-Arter samt en stor Mengde Svampemyg, hvor- iblandt dog et Par nye Arter. Af Hvepse fik jeg en Orthocentrus og endvidere tog jeg en Bladlus i stor Mængde paa Betula nana samt Phytopter paa Salix glauca og under Sten en Del Edder- kopper, derimod saaes ikke en eneste Bille. Det var min Hensigt at være bleven der endnu næste Nat over, men det var imidlertid trukket stærkt op, og Grønlænderne mente, at det vilde blive Sydvest og Regn, og at det derfor var bedst at gaa. Kl. 6 be- gave vi os da paa Hjemveien; i 800 a 1000 Fods Hoide iagttog jeg Sværme af en Dzamesa-Art og indsamlede en Del af den. Det begyndte kort efter ganske rigtigt at regne, Veien fortsattes nu med ikke ringe Besvær, idet vi dels bleve gjennemblødte, og Klipperne tillige bleve meget glatte at gaa paa, tilmed blev det temmelig mørkt, hvilket generede meget og gjorde den i For- veien vanskelige Vei endnu vanskeligere. Kl. | naaede vi gjen- nemvaade og udasede Teltet. Hele den næste Dag vedblev Regnen, og først den, 17de var det af og til Opholdsveir; jeg 138 afgik derfor Kl. 10 og naaede Kl. I Kekertak, men Regnen var nu atter bleven stadig, og tillige var det blæst op med en frisk Norden, saa at min Styrer turde ikke gaa videre. Den næste Dag, den 18de afgik jeg Kl. 10 og naaede Ritenbenk Kl. 5. Torsukatak's Isen voldte denne Gang ingen Vanskelighed, men derimod fik vi en Del Regn paa Touren. «Ceres» var endnu ikke kommen, men ventedes hver Dag, saa at jeg dels af den Grund, dels formedelst det vedblivende ustadige Veir agtede at forblive ved Ritenbenk uden at fjærne mig paa længere Excur- sioner. Tiden her ved Kolonien benyttede jeg, naar Veiret var nogenlunde godt, til Indsamlinger i Omegnen, men Udbyttet var kun ringe; nogle forskjellige Dipterer samt under Sten Micra- lymma, men temmelig sparsomt, derimod tog jeg under Sten et større Antal smaa Edderkopper, hvoriblandt, som jeg for- moder, een å to nye Arter. Den 22de var det godt Veir, og jeg besteg da Ritenbenks Kangek, et Fjeld paa с. 2000 Fods Нее, og underveis samlede jeg lidt; Simulia og Culex saaes stadig og vare generende op til c. 1000 Fod. Under en Sten i omtrent 1500 Fods Нее tog jeg en Tipula-Larve, og endvidere tog jeg i forskjellige Hoider nogle Edderkopper. Om de forskjellige Insekters Hoideudbredning er det jo ikke mange Erfaringer, jeg har gjort, men jeg troer dog at have seet nok til at kunne sige, at Forholdet er saaledes, at Faunaen langsomt reduceres opefter. Der findes i Grønland sikkert ikke en eneste Art, som har en nedre Grænse, under hvilken den ikke forekommer, derimod er den Hoide, til hvilken Arterne kunne gaa op, sikkert meget for- skjellig for de forskjellige Arters Vedkommende. At der i Mel- lemeuropa f. Eks. findes Forskjel paa en Slettefauna og en Bjerg- fauna er let forstaaeligt, thi der findes jo ogsaa en udpræget Forskjel mellem Slette og Bjerg, men i Grønland findes jo over- hovedet ikke Sletteland, i det mindste ikke i nogensomhelst af de Egne, jeg har besøgt. Landet er udpræget Bjergland ligefra Havets Niveau, og man kan derfor heller ikke vente at finde 139 Faunaen delt i Bjergformer og Sletteformer. Hovedmassen af Arterne ere ogsaa saadanne, som, forsaavidt de findes længere mod Syd, optræde der som alpine, og man Кап ogsaa her gjøre opmærksom paa, at den grønlandske Вуре jo er Fjeldrypen, Lagopus alpina, der i Norge findes over Trægrænsen, men gaaer i Grønland lige ned til Havet. Da Skibet endnu ikke lod sig se, tog jeg den 28de en Tour over til Mudderbugten paa Disko. Veiret var ved Afgangen smukt, men inden vi naaede over, fik vi Storm og Regn, saa at Udbyttet af Excursionen blev meget ringe, kun et lille Antal Micralymma og nogle faa Edderkopper, derimod bragte Cand. Hartz, som var med paa denne Tour, mig nogle Dorthesia Chiton, hvilket var af ikke ringe Interesse, da jeg ikke havde taget den i Nord-Grønland, medens den i Syd-Grønland var det aller almindeligste Dyr. Da Regnveiret vedblev, tog jeg strax afsted den følgende Dag Kl. 9, men vi fik atter Storm, saa at det varede 14 Timer med at seile de fire Mil til Ritenbenk, hvortil jeg først пааеде om Aftenen Kl. 11 efter et Par Gange at have faaet Baaden halv fyldt med Vand. Naar man nu efter de i det Foregaaende givne Notitser om Arternes Forekomst, vil sammenligne Nord- og Syd-Grønlands Fauna, saa viser det sig, at Faunaen i Almindelighed taget bliver fattigere, jo længere man kommer nordpaa, men dog med en Del Forskjel indenfor de forskjellige Ordener. ВШегое ere ab- solut rigest repræsenterede mod Syd. Ved Igaliko f. Ex. samlede jeg af denne Orden c. 20 Arter, men ved Egedesminde og i Diskobugten er Tallet sunket ned til det Halve; Nebria Gyllenhalit og Bradycellus cognatus ere knyttede til det aller sydligste, Ра- trobus septentrionis har sin Nordgrænse omtrent ved Godthaab, hvorimod Bembidium Старе gaaer længere mod Nord, men bliver stedse sparsommere. Af de fire Løbebiller gaaer saaledes kun een op i Nord-Grønland. De to Dytisker ere lige almindelige langs hele Vestkysten, men af de fire Snudebiller er ingen tagen 140 nordfor Holstensborg. Byrrhus fasciatus og Simplocaria metallica gaa op i Diskobugten, men kun sjeldent og enkeltvis. Cocci- nellen gaaer ogsaa temmelig høit op, men bliver ligeledes sjeldnere mod Nord. Af de syv Staphyliner gaa kun tre op i Nord-Grønland, og af disse ere de to Husdyr, medens den tredie Micralymma brevilingue forekommer i det mindste til 70°, men bliver dog sparsom i sin Optræden i Nord-Grønland; de øvrige 4 Arter forekommer kun i det sydligste. Тасегпе, der for det første viser den Mærkelighed, at deres Artsantal endog naaer Halvdelen af Billernes, ere ligeledes rigest repræsenterede mod Syd, dog er der ikke saa stor Forskjel, det er kun Nabis- Arten, som er knyttet til det aller sydligste, og den ene Psylla- Art, som mangler i Nord-Grønland, Dorthesia Chiton, bliver sjælden og lokal, men de øvrige synes lige almindelige i Syd og Nord. Hvepsefaunaen er ufuldstændig kjendt, men de fleste Arter synes at gaa langt mod Nord, dog tog jeg af Slægten Pteromalus fem Arter i Syd-Grønland, men kun een i Nord- Grønland. Af Sommerfuglene ere Dagsvermerne, som allerede omtalt, særlig knyttede til Nord-Grønland; Natsværmerne synes temmelig jævnt udbredte langs hele Kysten. Hvad Diptererne angaaer er det vanskeligt at sige noget bestemt om deres Udbredningsforhold, men i det Hele taget synes ogsaa Dipterfaunaen at tage til mod Syd. Culex nigripes findes som bekjendt langs hele Vestkysten; Kristianshaabs Distrikt skal være det Sted, hvor den optræder i størst Mængde, men oppe ved Upernivik skal den efter Sigende være saa formindsket i Antal, at den ikke engang er videre plagende. Simulia vittata er lige almindelig langs hele Vest- kysten, men den anden Simulia-Art synes at høre hjemme i Nord-Gronland. Ogsaa en Del andre Fluer synes at vere serlig nordgrenlandske, saaledes Helophilus-Arterne; Slægten Chirono- mus synes at optræde med størst Artsantal i Nord-Gronland, navnlig synes den store Chironomus polaris at hore hjemme her, og ogsaa Svampemyggene fandt jeg her optrædende i størst 141 Artsantal. Af Tipulider tog jeg derimod flest i Syd-Grønland, og af de brachycere Fluer synes der at være mange Arter, som ikke gaa op i Nord-Grønland, saaledes en Dolichopus, en Hy- drophorus, en Phytomyza, flere Anthomyia-Arter og desuden en Del andre; en Art af Slægten Scatopse har jeg ligeledes kun taget i Syd-Grønland. Af de faa Insekter af andre Ordener, som findes i Grønland, synes den lille Hemerobius og ligeledes Phryganéerne ogsaa at høre hjemme i Syden. Uden at kunne gjøre nærmere Rede for Edderkopperne, er det dog sikkert, at deres Artsantal er størst mod Syd, og særlig kan jeg nævne, at den grønlandske Meire, som er yderlig almindelig i Syd- Grønland, ikke af mig er funden Nord for Holstensborg. Ogsaa Podurerne har deres fleste Arter i Syd-Grønland. Endelig skal jeg i Samklang hermed gjøre opmærksom påa, at medens Regn- orme i Syd- Grønland vare saa almindelige, at de efter Regn kunne sees fremme i stor Mængde, har jeg derimod aldrig iagttaget dem i Nord-Grønland. Den 30te August, Dagen efter at jeg var kommen tilbage fra Mudderbugten, ankom «Ceres»; den Ste September var den seilklar. Dr. Bergendal og Cand. Hartz havde imidlertid indfundet sig, og om Aftenen gik vi om Bord. Den følgende Morgen Kl. 3 lettedes Ankeret, og efter en hurtig Reise paa 23 Dage, naaede vi Kjøbenhavn den 29%de September. Efter at de to Reiser, der i Planen vare fastsatte til en entomologisk Undersøgelse af Grønland, nu ere tilendebragte, skal jeg her kortelig omtale Indsamlingernes Hovedresultater. Den første Sætning i den mig af Museumsraadet meddelte In- strux lød saaledes: «At indsamle Materiale til en Bearbeidelse af Grønlands entomologiske Fauna er Reisens Hovedformaal og Opgave». Denne Sætning har jeg stadig havt for Øie, og jeg har derfor stedse søgt at komme saa vidt omkring, som Tiden 142 vilde tillade, for at faae saa mange forskjellige Lokaliteter af- samlede som muligt. Det er lykkedes mig at hjembringe et stort, velconserveret Materiale indeholdende mange for den grøn- landske Fauna nye Arter, og jeg troer derfor at kunne sige, at en systematisk Bearbeidelse af Landets Fauna paa Basis af dette Materiale er muliggjort. Om de enkelte Ordener, der i nogen anselig Grad ere re- præsenterede i Grønland, skal jeg bemærke følgende: Coleopterer og Hemipterer ville vistnok kunne be-. tragtes som omtrent afsamlede, og der vil af disse to Ordener neppe kunne tages noget videre nyt. Lepidoptererne høre ligeledes til de bedst afsamlede Ordener. Naar det af mig hjembragte Materiale bearbeides sammen med, hvad der tidligere er hjembragt, vil der neppe staa meget tilbage, og navnlig turde mine Indsamlinger indeholde et Par nye Microlepidopter- Arter. Diptererne, den i Grønland rigest repræsenterede Orden, kan sikkert langtfra betragtes som fuldstændig afsamlet. De mange af mig hjembragte nye Arter vise bedst, at der her endnu er meget at gjøre. Hymenoptererne er aabenbart den Orden, der er mindst afsamlet. Da Klækninger ikke er lykkedes for mig (til at fore- tage disse i højere Grad er jeg begge Aar kommen for sildig til Landet), have Indsamlingerne ofte en tilfældig Karakter. Jeg har begge Aar hjembragt et Antal nye Arter, medens flere tid- ligere hjembragte Arter ikke ere gjenfundne af mig. Dette viser tilfulde, at Grønland har en ikke ubetydelig, men endnu langtfra tilstrækkelig afsamlet Hymenopterfauna. Her er altsaa en Hoved- opgave for fremtidige entomologiske Undersøgelser i Grønland. Af Maliophager er hjembragt et ikke ringe Materiale, men det følger af sig selv, at denne Indsamling altid maa blive et Brudstykke, da det paa en Reise er umuligt at skyde eller faa til Undersøgelse Exemplarer af alle de i Landet levende Fugle. 143 Af Mider og Podurer er der hjembragt et større Ma- teriale, men om disse Dyr kan man neppe udtale sig, før de foreligge bearbeidede; dog vil der sikkert endnu være en Del at gjøre her. Heller ikke om Edderkopperne skal jeg udtale mig nærmere, dog troer jeg, at denne Orden ved mine Indsamlinger er nogen- lunde afsamlet for de størrre Arters Vedkommende, hvorimod der, hvad de smaa Arter angaaer, sikkert ег en Del at gjøre endnu. Jeg maa sluttelig her bemærke, at samtlige i denne. Af- handling brugte systematiske Navne ere de hidtil gjængse, men ved den endelige Bearbeidelse af Faunaen ville sandsynligvis en Del af disse blive forandrede, dels paa Grund af tidligere Feil- bestemmelser, dels fordi det vil blive nødvendigt at optage en- kelte af de af Otto Fabricius i Fauna groenlandica brugte Navne. Jeg kan ikke slutte denne Beretning uden at udtale en Tak til de i Grønland bosiddende Danske, med hvem jeg раа mine to Reiser er kommen i Berøring. Jeg blev overalt modtagen med udsøgt Gjæstfrihed, og man viste bestandig stor Tjenst- villighed for at imødekomme mine Ønsker. Ogsaa mine Reise- fæller maa jeg takke for den Interesse, de viste for mine Ind- samlinger ved flere Gange at bringe mig Arter, som de paa deres Excursioner havde taget. | и FORE 144 Forklaring til Tavlerne, Tav. V. Nebria Gyllenhalü. Hun. Patrobus septentrionis. Han. Colymbetes dolabratus. Han. Otiorhynchus arcticus. Coccinella transversoguttata. Micralymma brevilingue. Tav. VI. Heterogaster groenlandicus. Cicada lividella. Dorthesia Chiton. Hun. Colias Hecla. Han. Argynnis chariclea. Plusia parilis. Tav. VII. Bombus balteatus. Hun. Culex nigripes. Hun. Simulia vittata. Hun. Ceratopogon sordidellus. Hun. Helophilus arcticus. Han. Rhamphomyia nigrita. Hun. Bemærkninger til Kaartet fra Tiningnertok til Julianehaab ica G2; 18’, 100853 0EN BE paa Grønlands Vestkyst. 1892. SR Moi ron ENE BTE à: | deamlansilit em. mse CLR $ И за ar! АНА RUE Det medfølgende Kaart over Grønlands Vestkyst fra Tining- nertok, Syd for Frederikshaabs Isblink, til Julian ehaab (Тау. IX) ег sammensat af 2 Originalkaart, hvoraf det nordlige, indtil Tigsaluk, er opmaalt af Premierlieutenant i Marinen (nuverende Navigationsdirektor) J. A. D. Jensen paa den af Geolog К. J. У. Steenstrup i 1877 ledede Expedition. Det sydlige Kaart fra Tigsaluk til Julianehaab er opmaalt af Premierlieutenant i Marinen J. C. D. Bioch, hvem det i 1890 var overdraget at foretage en Kaartlegning og geografisk Undersogelse af denne, hidtil kun lidet opmaalte Kyststrekning. Paa det sidstnævnte af disse Kaart er Lieutn. Bloch ved Triangulation gaaet ud fra 2 Punkter, nemlig fra Kajar- taliks Varde, der er bestemt af Capitain Falbe i 1863, og som blev sat i Forbindelse med en Basis, der blev opmaalt paa Pamiagdluk ved Arsuk, samt fra Julianehaabs Flagstang, der er bestemt af Capitain Graah (1828—31), og som af Expe- ditionen i 1876 blev sat i Forbindelse med en Basis i Ner- heden af Julianehaab. Sammenstødet af Triangelnettene, som vare dannede paa disse 2 Basis’er, fandt Sted ved Malene- fjeldet, og Forskjellen i dette Fjelds Beliggenhed, eftersom den blev beregnet fra den ene eller anden Side, var kun meget ringe. Forbindelsen med det Nord for liggende Kaart var mindre god. Saavel Capitain Jensen som Lieutn. Bloch have be- 10* 148 stemt det kjendelige Fjeld Kingigtok (Tindingen); men efter Blochs Bestemmelse kommer Fjeldet til at ligge 4 å 5 Længde- minutter østligere end efter Jensens. Denne Uoverens- stemmelse hidrører sikkert fra eu Fejl i Klokkesletsforskjellen mellem de 2 Udgangspunkter, nemlig Frederikshaab og Kajartalik. Capitain Jensen er paa sit Kaart gaaet ud fra Frederiks- haab. Dette Steds Længde har han antaget at vere 49° 44‘, saaledes som opgivet efter Capitain Falbes Bestemmelse i 1863. Som bekjendt har Falbe direkte Længdebestemmelser ved Godthaab og Kajartalik, hvorefter han med Klokkesletsforskjel ved Chronometer har fundet Frederikshaabs Lengde. Han har derimod ikke ved Triangulation forbundet Frederikshaab med noget af de direkte bestemte Steder. Cand. mag. Hjorth har havt Falbes Observationer til Eftersyn og er kommen til det Resultat, at Frederikshaab "ligger 1° 14/2" Vest for Arsuk, samt at disse Observationer ere beheftede med en Fejl af — 11/5‘. Arsuk ligger ifølge Triangulation, der er udført saavel af Capt. Falbe som af Lieutn. Bloch 41/4 Ost for Kajartalik, hvis Længde Falbe ved direkte Observation har fundet at vere 48° 30° 43“. Frede- rikshaabs Længde bliver altsaa, ifølge det her meddelte 49° 41, —1!/s‘. Cand. Hjorth har ikke kunnet udfinde, hvorledes Falbe er kommet til det af ham opgivne Resultat, nemlig at Frederikshaabs Længde skulde vere 49° 44‘. Ved Udarbejdelsen af Sokaart-Archivets Kaart i 1887 over Grønlands Vestkyst er benyttet Frederikshaabs Længde == 49° 4915“, altsaa Maximum af den Længde, som kan udledes af Falbes Observationer. Den samme Lengde er benyttet for Frederiks- haab i det medfølgende Kaart. Efterat den af Jensen op- maalte Kyststrækning paa Grund heraf var flyttet Ost paa, var Uoverensstemmelsen i Længden ved Sammenknytningen mellem hans og Blochs Kaart endnu omtrent 3 Længdeminutter, hvorfor man har været nødsaget til at fordele denne Fejl paa Strækningen mellem Tigsaluk og Smallesund. Ved Opmaalingerne er forøvrigt benyttet den samme Frem- gangsmaade, som tidligere omtalt i «Meddelelserne». De af Capt. Jensen udførte astronomiske Observationer, der vedrøre det her meddelte Kaart, ere optagne i «Meddelelser om Grønland», Hefte И, S.101. De af Lieutn. Bloch udførte terresteriske og astronomiske Bestemmelser ere anførte i medfølgende Tabeller, S. 161—162. Med Hensyn til den detaillerede Udarbejdelse af det med- følgende Kaart skal her kun gjøres et Par Bemærkninger. Paa den af Jensen opmaalte Strækning ere Omridsene af nogle af Øerne, ligesom ogsaa det Indre af enkelte Fjorde, indtegnede efter Skitser, som ere udførte af Sam. Klein- schmidt. Da Blochs Bestemmelse af Arsukfjorden og dennes Om- givelser faldt sammen med Falbes, er den af denne opmaalte Kyststrækning overført uførandret i Kaartet, naar undtages nogle faa nøjagtigere Højdebestemmelser. Det lykkedes ikke Bloch at faae opmaalt den vestlige Del af Øen Nunarsuit, hvorfor denne Del er indlagt efter ældre Materiale. Den 14 Mil lange Strækning mellem Nunarsuit og Jullane- haab danner en af utallige, mest lave Øer bestaaende Skjær- gaard. Flere Strækninger ere her indtegnede efter Croquiser, som ere rettede ind efter nøjagtigt bestemte Punkter. Rimelig- vis vil det blive overdraget en senere Expedition at revidere denne Del af Kaartet og tillige foretage specielle Opmaalinger af de Farvande, der kunne benyttes ved Besejlingen af Juliane- haab. Da Premierlieutenant Bloch passerede den saakaldte «Fre- derikshaabs Isblink» paa Rejsen fra Godthaab til Frederikshaab, foretog han en Undersøgelse af dens nuværende Beliggenhed og Forlandets Beskaffenhed. Han kom derved til det Resultat, 150 at man med Rette har anseet den for at være en stationær Bræ, eftersom dens Beliggenhed i det væsentlige er den samme, som er angivet paa det af Kapitain Jensen i 1878 optagne Kaart!). Saavel om «Frederikshaabs Isblink», som om de geografiske Forhold i den i 1890 opmaalte Strekning har Premierlieutenant Bloch i sin Rejseberetning tilstillet Kommisslonen efterfølgende Oplysninger. Terrænet foran Frederikshaab Isblink kan man passende dele i: yderst — ‘/s—/o Mil fra Isranden — en Række Øer, der раа et Par Steder er afbrudt ved store Mellemrum; der- nest Lersletten, hvis inderste Del falder tor ved Lavvande, og endelig Landet op til Isblinken, hvis ydre Del bestaar af Smaager, mellem hvilke Lersletten breder sig og kun ved На]уапде overskylles af Havet. Allerede ved de yderste Øer er Vandet sterkt leret, og en Fjerdingvej fra Forlandet er der saa erundt ved Lavvande, at man ikke uden Vanskelighed kan finde Vej ша til Yderoerne. Leret i Sletten er meget haardt og fint, nermest hvad man kalder «Slik». Forlandet bestaar af Gnejs og hæver sig intet Sted over 200‘ over Havets Overflade; det er overalt oversaaet med gamle Morener, hvis finere Bestanddele ere bortskyllede, saa at kun de store afrundede Sten ere tilbage. Brede Elvlejer vidne om de mægtige Stromme, der om Sommeren komme fra Isen?). Et tykt Vegetationsteppe med storre Piletreer strakte sig lige ind til Morænen foran selve Isranden, saa at denne i lange Tider ikke kan have havt nogen tilbagegaaende Bevægelse. Der fandtes kun een Hoved-Endemorene, der laa tet op til Isens Rand, og kun et enkelt Sted fandtes der paa et kort Stykke to Moræner med et Mellemrum af 60‘; den yderste var 1) »Meddelelser om Grønland» 1, Kaart С 2) Expeditionen besøgte nemlig dette Sted i Slutningen af Maj. 151 dog gammel og allerede en Del bevoxet. Paa faa Steder i Lavningerne trak Isen sig с. 30° bagved Hovedmorenen, hvis Mægtighed var meget variabel, og paa mange Steder helt gjennembrudt af Elvene. Dens største Højde var 20‘, Breden 10‘, og den bestod af leret Grus med større og mindre runde Sten. | Indlandsisens Rand dannede som Regel en glat, jævnt nedfaldende Flade; kun udfor Lavningerne i Terrænet var Isen kløftet paa Toppen. Stigningen var jævn indtil 200’ Højde, hvor Isen var stærkt spaltet og gik over i en Slette, der 4000' længere inde atter hævede sig og var spaltet. Spalterne vare baade tangentiale og radiale, de sidste meget smalle, men dybe, de tangentiale Spalter vare brede og Siderne dannedes af lod- rette Isvægge. Isen var snefri paa Toppen, men Snelaget til- tog hurtigt nedefter og havde ved Foden en Tykkelse af 5“. Ingen knagende Lyd hørtes som ellers ved Isbræer, der ere i Bevægelse. — Mellem Tornarsuk og den ret Vest herfor liggende Ø, Sermersut, der har Fjelde paa 2 à 3000‘ Højde, ligger det be- rygtede Tornarsuk-Leb, hvor det altid blæser stormende, naar det udenfor blæser en frisk Nordenvind, idet Vinden presses ind mellem de høje Fjelde. Syd for Arsuk findes en Del større og mindre Øer, af hvilke de største ere Tavdlorutit og Sanerut, der kun ere adskilte ved et en halv Mil bredt Sund. Sanerut er delt i et højt vest- ligt Parti, Kangek, med Fjelde paa over 3000‘ Højde, og et lavere østligt Parti, af hvis runde Торре den højeste er 1500". Paa Midten findes en Lavning med Søer, der benyttes som Overberested for Kajakker. Ost for Øen ‘Tavdlorutit ligger Hojlandet Kinalik (с. 61° №. Br.), og Nord for dette findes to Breer, af hvilke den syd- ligste er stationer, og har med sin Endemorene opfyldt Far- vandet over mod Halvøen «Nuk», saa at det ikke var muligt at komme op i den Fjord, der her i nordlig Retning skjærer sig 152 ind i Landet. Breen maa presse sig Vej mellem Kinalik og den Nord for liggende Nunatak, saa at den paa det smalleste Sted er stærkt spaltet i begge Retninger; men efter at være kommen her igjennem breder den sig vifteformigt ud, og er da kun kjendelig spaltet i radial Retning. Heldningen af Breens øverste Parti var 30°, af det nederste 10°. Den yderste Del af Isen var meget tynd og bugtede sig op og ned efter det under- liggende Terræns Overflade. Endemorenen bestod af to tet op ad hinanden liggende Rækker; dens højeste Del var 39 over Havets Overflade, og Elven, der kom ud fra Breen, inde- holdt 720 Gram opslemmede Bestanddele pr. Kubikmeter, Syd for Kinalik findes atter en stationer Bre af langt større Mægtighed end den ovenfor beskrevne. Isen presses her ned mellem det hoje Kinalik og den Vs Mil østligere Nunatak. Da Forlandet her er lavt, faar Isen derved Lejlighed til at brede sig og frembyde en storre Flade for Solens og Regnens Paavirkning, saa at Afsmeltningen holder Tridt med Tilforslen. Paa denne sydlige Brede og i et saa regnfuldt Klima, maa Afsmeltningen vere ganske betydelig, og hertil bidrager tillige Stovet fra den foran liggende Moreneslette, der med de fremherskende nordvestlige Vinde fores op over Isen, som det dekker med et fint Lag, der er egnet til at indsuge Solens Straaler. Isen har her i tidligere Tid gaaet langt ud, da Øen Umanak var helt isskuret, og ligeledes Saneruts vest- lige Parti indtil en Højde af 1500’. Paa den omtalte store Moreneslette, der strakte sig 3/4 Mil fra Isranden, fandtes der ingen større Sten ligesag lidt som paa det omliggende Land, saaledes som Tilfeldet er ved Frederikshaabs Isblink. Rundtom paa Sletten stak Klippen frem som smaa Øer, aldeles polerede og isskurede i Retningen $. 75° V. Langs de mange Elve, der løb gjennem Sletten, begyndte en ret kraftig Vegetation. Foran Isen fandtes en dobbelt Endemoræne med fra 100—200 Fods Mellemrum; den inderste var 45‘ høj og 100’ bred og afbrødes ofte af Bræ-Elve, der her indeholdt 380 Gram Dynd pr. Kubik- 153 meter. Inde раа Isen зааез flere af de Iskegler, som Korne- ‘гор omtaler ved Frederikshaabs Isblink; men de naaede her kun en Højde af 5‘ over Isen. Mellem Sanerut og Landet Syd for ligger et af . utallige Øer opfyldt Farvand, der strækker sig lige op til Indlandsisens Breer, og hvis inderste Del derfor er aldeles opfyldt af Dynd- masser. Indtil 2 Mil fra Isranden var Vandet mellem Øerne saa grundt, at man kun kunde færdes der i Konebaad ved Hej- vande. Da-al Ferdsel i Baade mellem Julianehaab og de nord- ligere Kolonier gaaer over dette Farvand, ere de bedste Lob afmærkede med Varder, og der findes gode Teltpladser. Grønlands Sydvestspids dannes af Øen Nunarsuit, der ved mange smaa oopfyldte Fjorde er delt i flere Partier, af hvilke det vestligste er optaget af Fjeldkjeden Kitdlavat, hvis sydligste Тор er Cap Desolation. Paa den sydvestlige Del ligger Øens højeste Fjeldtop, det 1535’ hoje Malenefjeld. Nunarsuit er adskilt fra Landet Nord for ved det smalle Leb Torsukatak, hvorigjennem Skibene sejle til Julianehaab, naar Storlsen fylder Julianehaabsbugten. I Midten af Torsukatak gaaer en Ind- skjering mod Nord, kun adskilt fra en tilsvarende Indskjering fra Farvandet Nord for ved et ved Højvande 100° bredt Over- berested, Itivdliatsiak. Dette muliggjor indenskjers Sejlads med Konebaade fra Ivigtut til Julianehaab. Fra Nunarsuit gaar Kystlandet ret mod Øst til Julianehaab og er meget lavt, de hojeste Toppe naa kun 1600 Fods Hojde, og det er indskaaret af flere storre og en Masse mindre Fjorde. Den yderste sydlige Del er en af mindre Øer be- staaende Skjergaard, hvis Vegetation overalt er meget kuet paa Grund af det barske Klima, der foraarsages af Storisen og Indlandsisen. Dyrelivet er heller ikke meget rigt, og inde i Fjordene var Maagen vort eneste Vildt. Med Storisen følger der imidlertid en Mængde Sælhunde, saa at Yderøerne ere gode Fangstpladser for Grønlænderne. Den vestligste af Fjordene ег den 5 Mil lange Sermitsialik, i hvilken Indlandsisen skyder sig ud og danner den eneste virksomme Bræ af Betydenhed mellem Ivigtut og Julianehaab. Dens Virksomhed er ikke ringe, hvilket sees af nedenstaaende Tabel, der er Resultaterne af 5 Dages Observation fra 6te—I! Ilte Juli. Punkterne. a b 1 2 3 4 Total Observationstid i Dage . 1,427 5,158| 5,158} 5,158] 5,158| 9,158 Total Bevægelse i Fod..... 25,19 58,11 | 50,30 | 59,32 | 42,50 | 13,49 Bevægelse i 24 Timer..... 118471 101727 9,75 | 11,60 8,24 2,61 Højde over Havet i Fod .... | 97,6 111,8 11814 12450 310,0 |174,0 Medium-Afstand fra A i Fod . 3397 | 3001 | 3459 | 3210 | 3912 | 1650 ас Вены u. JN. 73° | 5. 79° | $. 80° | $. 84° | $. 66° | $. 41° = = VAN 45" Vi ao! Vv. 1487 V. | 54° V. ГА Basis Aximuth N. 35° 54° Ø. Punkterne а og à ligge i Brieens Kant, Sermitsialik-Fjord. Sermitsialik-Bræ. (Pilene angive Bevegelsesretningen.) | 155 Endvidere toges 3 Lodskud tværs over Fjorden i en Af- stand af 5000’ fra Bræens Kant. Ved alle Lodskud foretoges en Række Temperaturbestemmelser og ved første og andet Lodskud toges Vandprøver, hvorefter Vandets Vægtfylde og kemiske Beskaffenhed bestemtes af Geolog Rørdam efter vor Hjemkomst. Lodskuddenes Plads saavel som de observerede Punkters Beliggenhed i Bræen ere angivne i Træsnittet. Lodskud I (nordligst). Bund 60 Fy. Dynd. e Dybde i Favne. Temp. Vægtfylde v, 17°, Klor 0/0. Salt °/o. Overfl. + 3,6 1,0190 1,413 2,561 5 + 2,3 1,0242 1,734 3,141 15 + 1,2 1,0250 1,813 3,284 30 — 0,2 1,0255 1,843 3,330 50 — 0,2 1,0257 1,852 3,355 Lodskud I! (Midten af Fjorden). Bund 78 Fv. Dynd. Оуегй. — 4,0 10 1,7 15 1:04 30 — 0,4 50 — 0,4 70 + 5,2 1,0252 1,838 3,321 Lodskud Ш (sydiigst). Bund 74 Fy. Dynd. Overfi. — 3,9 10 + 1,7 26 + 0,2 40 — 0,5 70 + 0,6 156 Den høje Temperatur + 5,2 paa 70 Fv. i Lodskud И kan jeg ikke forklare, da Vandets Saltholdighed ved den nærmere Undersøgelse ikke viste sig at være større end ved Lodskuddene mellem 30 og 50 Fv., hvilket jeg troede, da jeg tog det, da Vandet var saltere at smage раа og meget klarere end det øvrige. Der er imidlertid ingen Grund til at tro, at Vende- thermometret ikke har functioneret rigtigt, da Luftens Tem- peratur var + 8° og Vandets ingen Steder højere end + 4°. Bræens Længde fra Indlandsisens Hovedmasse til Fjorden var Ya Mil, dens Brede 1/4 Mil; den begrændses paa begge Sider af Fjelde fra 4—600 Fods Højde. Inderst har den en Heldning af kun 2°, som den beholder paa det største Stykke, men mod Vandet tiltager Heldningen hurtigt og er påa det yderste Stykke 9°. Paa det inderste Stykke er Højden af Bræen fra 4 500°, Brækanten lidt over 100°. " Det højeste og stærkest udskydende Parti ligger lidt søndenfor Midten, og medens Bræen kalver helt ind til Land paa Sydsiden, er der et lille Stykke ikke kalvende Bre раа .Nordsiden. Da alle de maalte Punkter ligge Nord for den stærkest udskydende Del, blive de skubbede lidt mod Nord, saa at deres Bevegelses- retning er vestligere end Breens Hovedretning, der er parallel med Retningen af Basis. Bræens Kalvningsmaade ег bestemt ved Brækantens Højde i Forhold til Fjordens ringe Dybde og den sterke Heldning paa Slutningen af dens Lob. Det første forhindrer den i at skyde sig flydende ud paa Vandet. Et aldeles bestemt Høj- vandsmærke over hele Bræens Kant beviste ogsaa, at Isen laa aldeles støt i Forhold til Vandets Stigen og Falden. Held- ningen bevirker, at Isens tangentiale Spalter aabne sig, Aab- ningerne øges ved Trykket af Morænen, som Isen maa skubbe foran sig. De Isstykker, der endnu holde Fladerne sammen, maa snart give efter for disse forenede Kræfter. Fladen falder forover i Vandet med den blaa Brudflade opad, og Isfjeldets Tykkelse bliver altsaa Afstanden mellem de tangentiale Spalter. 157 Bræen vil rimeligvis altid kalve paa det samme Sted, да det ег en Umulighed for den at komme over det stærkt heldende Underlag uden at styrte ud i Vandet. Breen var serlig livlig i de Dage, vi opholdt os ved den, og vi fik Lejlighed til at observere saa store Kalvninger, som der overhovedet kan vere Tale om ved denne Bre. Saasnart de smaa velkjendte Knald, foraarsagede ved Isstumpers Afriv- ning og Nedfalden i Vandet, lod sig here, vidste vi gjerne, hvor vi skulde søge hen med Øjnene, thi et eller andet Sted i Brækanten havde i den senere Tid faaet en foruroligende Heldning forover; Spalten foroven var bleven større, og Knal- dene hyppigere og højere. Isstykker raslede nu ned i Vandet, som sattes i livlig Bevægelse, og snart gled Kolossen for- over og nedad, sprojtende en mægtig Vandsejle i Vejret og forsvandt helt under Vandet for kort efter at blive slynget op sammen med den stærkt mudrede Vandmasse. Isstykket vred og bugtede sig, hvorved det skilte sig fra lostsiddende Stumper, tog saa efterhaanden sin Ligevegtsstilling og fled ud af Fjorden. Den svare Bevegelse i Vandet forplantede sig til alle Sider og foraarsagede en voldsom Brending omkring paa Kysten. Vore Grønlændere havde sat deres Telt temmelig yderligt, saa at de fik en slem Forskrækkelse, da de saae den første Kalvning, men med den Hurtighed, der er dem egen, var Konebaad, Kajakker og de selv bragt i Sikkerhed et Stykke tilfjelds, inden Bølgen kom ind. Denne foraarsagede dog ingen Skade, men det havde ingen Spog veret, hvis Konebaaden var bleven knust. Vi fik ikke paa hele Rejsen Konebaaden saa hurtig stuvet som den Dag, vi skulde bort fra dette frygtede Sted. Der fandtes tet ved vor Teltplads Rester af tre gronlandske Teltpladser, saa at man, naar man kjender Gronlændernes Frygt for Kalvninger i deres umiddelbare Nerhed, skulde tro, at Isen tidligere havde været længere tilbage; men de kunde ogsaa være komne derind i god Tro til Isens Fredelighed, og saa hurtig være rejst igjen, hvilket er det sandsynligste, da vi 158 intetsomhelst fandt ved Gravning i og omkring Teltpladserne, ligesom der heller ikke fandtes Grønlændergrave i Nærheden. Paa Nordsiden af Bræen gik Isen med en jævn fast Flade ned mod Fjeldsiderne, skar sig som еп Роу ind under de løse Jordlag, som den førte med sig, og det saaledes afrevne Vege- tationslag befandt sig særlig godt paa det fugtige Underlag. Isens Overflade var paa denne Skraaning bedækket med Grus, der gav Anledning til Dannelsen af de saakaldte Gletscherborde, som bestaar af en større Sten, hvilende paa Toppen af en flere Fod høj Issøjle. Medens Stenen ellers synker ned i Isen, da den indsuger mere Varme fra Solen end Isen og smelter denne rundt om sig, saa var her det fine Grus mere varmeindsugende end Stenen, saa at denne blev beskyttende for Underlagets Smeltning. Blandt Grønlænderne ved Kagsimiut hersker der Frygt for, at Isen om 20 Aar vil naa ud til dem, hvilket naturligvis er en meningsløs Overdrivelse; men at Isen i mangfoldige Aar ikke har trukket sig tilbage, fremgaaer af at det lose Jordlags Tyk- kelse og Vegetationen overalt er den samme lige til Isens Rand. Allevegne paa Landet traf vi store lose Sten, der vare førte ud af Isen, og den største, jeg endnu har seet i Grønland, laa helt ude paa Ostpynten af Ujaragsugsuk, som den har givet Navn. Dens Form og Størrelse") kan sees раа Fotografiet (Тау. VIII). Under Stenen var der et hyggeligt Ly med Sove- og Ildsted for Jegere. Paa Midten af Sermitsialik gaaer en Fjord mod Nord, der deler sig i tre Arme. Den østligste af disse er Siorak, der i nordlig Retning gaaer ind til Ya Mil fra Indlandsisen, fra hvilken flere Elve strømme nd og fylde Siorak saaledes med Dynd, at man ikke kan komme ind til Bunden af den. En Mil 1) Ifølge en Meddelelse fra Forfatteren havde den omtrent en kubisk Form og maa vistnok have havt et lignende Rumfang, som de største i Dan- mark og paa den nordtydske Slette fnndne erratiske Blokke (Hesselager- stenen i Fyen og Blokken ved Fürstenwalde ved Berlin). Fr. J. 159 vestligere gaaer Fjorden Isortok mod Nord. Dens Indlob er kun 100° bredt, og derved bliver Strømmen saa rivende, at man kun kan komme derigjennem med stille Vande; men indenfor Mundingen breder Fjorden sig, og i Bunden af den udmunde flere Elve, af hvilke den største, der kommer fra en ‘4 Mil østligere So, indeholder ikke mindre end 1,140 Gr. Dynd i en Kubikmeter, saa det er intet Under, at de til- grendsende Farvande i Tidernes Løb blive opfyldte. Fra en Top Syd for Søen havde vi en udmærket Udsigt over Søen og det omkringliggende Land. Indlandsisen, der med en svag Heldning skraaner ned mod Yderlandet, har her ikke den im- ponerende Megtighed som Nord paa, og kun ved Sermit- sialik har den et Afløb af nogen Betydning, ellers er Randen overalt stationær. Rundt om titte lave Klipper frem, i Isens Yderkant, saa at man kan se dens ringe Tykkelse; at der alligevel findes saa faa Nunatakker, har sin Grund i, at Landet under Isen har samme Natur som Yderlandet paa dette Sted, hvor kun faa Toppe paa 1000—1500 Fods Højde rage frem i det af talrige Fjorde og Søer opfyldte Lavland. Udsigten fra denne Top vilde under andre Omstændigheder have været en Nydelse. Alle Toppene Nord for os med den mægtige Kungnait i Midten flimrede i det stærke Sollys, nedenunder laa den smukke Sø med smaa svømmende Isstykker og rundt om laa Vande med spejlblank Overflade, Duften fra Lynglæppet krydrede Luften; men Sverme af Myg og Fluer fulgte os overalt og pinte os paa det grusomste. Gjennem et 11/4 Mil langt, smalt Sund, hvor Strømmen раа de smalleste Steder kun tillader Passagen i et Kvarterstid under Stromskiftningen, kommer man op i den vestligste Arm, der i Bunden deler sig i to Grene, omsluttende Halvøen, paa hvilken der ligger det 1464’ høje Fjeld, Kakarsuak, det højeste i denne Del af Landet. Øst for Sermitsialik gaar Fjorden Ikersuak eller Bredefjord op i nordostlig Retning og er adskilt fra Sermitsialik ved en 160 Del Smaaøer og Halvøen Kanertok. Denne er imidlertid kun Halvø ved Lavvande, idet Fjorden Torsukatak gjennemskjærer den i øst-vestlig Retning, og kun ved en smal, ved Høj- vande overskyllet Tange i den vestligste Del af Fjorden, er Halvøen i Forbindelse med Landet Nord for. Sydsiden af Ikersuak dannes påa det yderste Stykke af Øerne Karman- guit og Tugtutok, af hvilke den sidste er den største, og har en Længde af 41/2 Mil. Den er ved to Indskjæringer omtrent overskaaren раа Midten, medens en med frodigt Græs bevoxet Dal gaaer paalangs gjennem Øen, omgivet af Fjelde paa indtil 1500‘ Højde. Paa Ostsiden ligger Bopladsen Sigsardlugtok. Nord for Tugtutok breder Ikersuak sig lige til Indlands- isen, der paa fem Steder gaaer gjennem det smalle Forland ud til Havet, dog uden at kalve. Kun Smaastykker faldt ned fra Isen, men disse kunde være meget generende, da Nattefrosten раа den Tid af Aaret, i Slutningen af August, bandt dem sammen til en uigjennemtrængelig Masse. Øst om Tugtutok staaer Ikersuak i Forbindelse med Skovfjorden, der atter gjennem flere Sunde, af hvilke Ikerasarsuk er vigtig for Skibsfarten, staaer i Forbindelse med Julianehaabsfjorden. Yder- landet antager nu en hel anden Karakter med smukke, stor- slaaede Alpelandskaber og dybe Fjorde, hvor Nordboere i Middelalderen beboede den saakaldte «Østerbygd». 161 Brede, Længde samt Højde over Havet af de ved terrestriske Maalinger bestemte Punkter Sted. N. Brede.” | У. Længde. | Højde i Fod. Sermersut højeste Тор...... — — 3061 Sermersut næsthøjeste Top . — — 2781 Sermersut Umanarsuk ...... 61° 144 ZU | 480 554 47 — Arsık Diaanaker tts, - 212-2 Wu 61 09 45 48 39 48 1729 Mid AV ame „210.0 à 61 08 -25 48 27 59 — Rens int 0e. . . . 61 10 23 | 48 25 55 — ПЕНИ 200 32 ...)2000.. 61 12. 24 48 25 38 4450 Arsukoens vestl. Тор....... 61 08 06 48 21 57 2893 Storoens højeste Top . . . . . .. 61 03 14 | 48 33 35 2379 Top ved Ellerslie Havn * .... | 61 19 10 | 48 04 10 1997 Goldfjeldets: Varde” ... =... ». 61 10 40 48 10 55 1232 ПА ИА: es ses Br. sis Sh 66 03-509 47 58 34 499 Saneruts højeste. Тор....... 60 59 06 48 20 28 3122 Тор оз]. раа Sanerut ...... 60 59 30 | 48 05 45 1583 Тор ved Kipisako......... 61 00 05 | 47 49 05 366 oo rv 60 50 48 | 47 46 06 1464 НОВО ОК Mi. 2. .. ec ss 60 58 50 | 47 27 20 823 ОИ Е. ah... 000% 60 54 05 AT Ио 52 651 Тор SO. for Sermitsialik..... 60; 56: Br 46am al 1674 LPOG TTS ES VERRE 60 43 34 | 47 41 20 1535 Top N. for Maagelobet *.....| 60 48 40 | 47 20 30 402 Revefjeldet ved Kagsimiut *... | 60 46 48 | 47 08 45 — BREIVIK SEERE ses 60 46 05 | 46 59 20 394 Tugtutoks runde Humpel..... 60 51 53 | 46 20 54 1571 Fjeld ved Ikerasarsuk * ..... 60 42 00 46 24 30 594 Nordfjeldet ved Julianehaab . . . 60 43 47 46 07 35 1247 Sarkansult- Varde - 2 « 60 44 27 46 01 43 1248 Petersvarden ved Julianehaab . . | 60 42 38 45 59 52 1) De med * forsynede Punkter ere mindre skarpt bestemte. VIL: 11 162 Breder ved circummeridiane Højder af Solen samt Misvisninger. Antal Antal Sted. ‚ М. Brede. af Misv. vestl. af Obs. | Obs. а pee a lcs ue. 2% 61° 40/ 174 1 |, 54° 12‘ 1 О er 61 22 00 1 54 50 1 RAR. ze 20 281. 61 09 38 tr) = & ES EGNE N: Ak. PS — — | 50 26 2 AVEC. HR. TELE = — | 45 44 1 С SRE CNE FE — — 47 18 1 Ellerslie Havn ....... FRR 7 — 45 30 2 ISLAM ик. de == | — 50 33 1 ait es ER 05 Bk 61 08 52 | 1 45 29 2 Teltpl. paa Nuk ...... 61 09 48 1 52 20 2 Teltpl. paa Saneruts N.Side j 61 00 56 | 1 48 04 1 Teltpl. paa Saneruts 9. $14е | 61 01 23 | 1 | 46 06 1 Teltpl. ved Kakarsuak. . . 60 51 35 1 — — Kassimmt.. аа. 2b. 60 46 59 2 40 35 3 Teltpl. paa ШоКаз SO. Side 60 53 35 1 44 20 1 Sermitsialik-Bre...... — — | 45 52 1 Teltpl. ved Isortok .... = pee AO 858 1 ОА авы La | 45 55 2 Da det Azimuthkompas, hvormed Solen pejledes, var meget dødt, ere Misvisningsobservationerne ikke ganske paalidelige. v1. Bidrag Vestgronlendernes Anthropologi af Seren Hansen. 1893. itd Berendt у , PAPAS || # tu ан bi omfattende Undersøgelser, som danne Grundlaget for den Fremstilling af Hovedpunkterne i Vestgrønlændernes fysiske Anthropologi, der skal meddeles i det følgende, ere foretagne i Аагепе 1885—88 paa Foranstaltning af Kommissionen for Ledel- sen af de geologiske og geografiske Undersøgelser i Grønland. Det derved tilvejebragte meget betydelige Stof er endnu langt fra at være udtømt, men i Betragtning af det ringe Kjendskab, man endnu har til de øvrige Eskimostammers og nærbeslægtede Racers Anthropologi, har jeg ikke fundet Anledning til her at meddele Resultater, som jeg ikke med fuld Overbevisning kunde anse for holdbare, ligesom jeg heller ikke har taget i Betænk- ning at tilbageholde talrige Detailundersøgelser, hvis Værdi endnu er usikker. Idet jeg fremlægger dette Arbejde for Offentligheden, er det mig en kjær Pligt at udtåle min oprigtige Tak til Kommissionen, der har vist mig den Tillid at overdrage mig det, uden at have nogen Garanti for, at det kunde føre til Resultater, der stode i et "passende Forhold til Arbejdets Omfang. Hertil føjer jeg en ikke mindre varm Tak til Direktoratet for den kgl. grønlandske Handel og dens Funktionærer, der under mine Rejser i Grønland have ydet mig en Gjæstfrihed og en Bistand, der i høj Grad har lettet mit Arbejde, og sidst men ikke mindst til mine talrige Medarbejdere, blandt hvilke jeg navnlig "skal fremhæve d'Hrr. Premierlieutenant Ryder og Museumsassistent Steenstrup, 166 der beredvilligt have arbejdet for mig i de Egne af Landet, som jeg ikke selv har kunnet berejse. At der blandt de mange, der paa forskjellig Maade have arbejdet med mig, findes adskil- lige Indfødte, er det mig en særlig Glæde at kunne fremhæve som et Vidnesbyrd om Berettigelsen af den enstemmige Ros, som har lydt fra de mange danske Videnskabsmænd, der lige- som jeg have lært at skatte Grønlændernes fortræffelige Egen- skaber. 167 Endskjønt det stedse har været almindeligt anerkjendt, at Grønlænderne udgjøre et Led af den vidtudbredte eskimoiske Race, var det dog først Morton, som i det Værk, hvormed han lagde Grunden til Amerikas Anthropologi, fremsatte en klart formuleret Opfattelse af, Slegtskabsforholdet, idet han be- tonede den Indflydelse, som Krydsningen med skandinaviske Elementer havde havt!). At Morton herved har lagt Hoved- vægten paa den fra de gamle islandske Nybyggere stammende Indblanding er imidlertid mindre rigtigt, og navnlig fortjener det at fremhæves, at Graah, til hvis Beskrivelse af Ost- grønlænderne han fortrinsvis støttede sig, ikke selv fandt An- ledning til at udlede saadanne Slutninger af denne Befolknings Ydre”). Ved nyere Undersøgelser er det nu godtgjort, at den eski- moiske Befolkning раа Østkysten af Grønland er endnu langt renere, end man kunde være berettiget til at antage efter Graahs Skildringer. Saaledes fandt Pansch, at der ikke kunde paavises Spor af nogen fremmed Indblanding раа de Kranier, som den anden tyske Nordpolsexpedition bragte Бет fra den nordligste Del af Østkysten), og Holms Undersøgelser af Befolkningen ved Angmagsalik førte som bekjendt til det 1) Crania Americana. Philadelphia 1839, р. 54. 2) Tindersogelsesrejse til Østkysten af Grønland. Kbh. 1832, р. 119, 3, Zweite deutsche Nordpolsfahrt 1869—70. Il. р. 153. 168 samme Resultat"). Vel er der god Grund til at antage, at der раа Vestkysten af Grønland er foregaaet en ikke ringe Ind- blanding af skandinavisk Blod allerede i Middelalderen, men nogen stor og blivende Indflydelse kan denne dog neppe have havt, da man i saa Fald sikkert maatte kunne finde Hentyd- ninger til den i de Skildringer af Vestgrønlændernes Udseende, som Hans Egede, Cranz og forskjellige ældre Forfattere have givet allerede før og umiddelbart efter Begyndelsen af Landets endelige Kolonisation. Heller ikke de talrige løse For- bindelser, som fremmede Hvalfangere gjennem Aarhundreder have knyttet hist og her langs Vestkysten, kan have havt nogen synderlig Indflydelse paa Befolkningens Racepræg. Foster- fordrivelse og Barnemord have uden al Tvivl udslettet Sporene heraf i de fleste Tilfælde, og af de uægte Børn, der fik Lov til at leve, gik mange vel nok til Grunde af Mangel paa tilstrække- lig Pleje. Først langt hen i det attende Aarhundrede begyndte de regelmæssige Ægteskaber mellem Europæere og indfødte Kvinder, og det er dem, der have givet Vestgrønlånds Befolkning det blandede Præg, den nu har. Der fremgik af disse Ægteskaber en kraftig, levedygtig og frugtbar Blandingsrace, og denne legi- time Racekrydsning har stedse virket og virker endnu under særligt gunstige Betingelser, idet de ægtefødte Blandinger direkte eller indirekte have været knyttede til og støttede af Handelen og derfor ulige heldigere stillede i Kampen for Tilværelsen end de rene Eskimoer. Denne Blandingsrace, hvis Modstandsevne overfor de strenge klimatiske Forhold synes at have været lige saa stor som den oprindelige Befolknings, har efterhaanden spredt sig over hele Vestkysten og sendt sine Rødder saa dybt ned i Folket, at jeg anser det for absolut umuligt i vore Dage at paavise en eneste Vestgrønlænder, der med Sikkerhed kan 1) Soren Hansen: Bidrag til Østgrønlændernes Anthropologi. Meddelelser om Grønland. X. Kbh. 1888. 169 betegnes som fuldblods Eskimo, uden at det dog dermed skal være sagt, at der ikke findes saadanne. .Selv ved de større Kolonier, hvor en Krydsning af Racen vitterligt har funden Sted i meget stor Udstrækning i over halv- andet Hundrede Aar, finder man endnu i vore Dage ikke faa Individer, hos hvem det ydre eskimoiske Racepreg er saa rent og uforfalsket som overhovedet muligt, og paa afsides liggende, navnlig mindre Pladser er det ofte saa stærkt fremherskende, at det er en ren Undtagelse at finde Fysiognomier med europæiske Trek. Som Exempler paa saadanne Pladser med en relativt ren og ublandet eskimoisk Befolkning skal jeg nævne de herrn- hutiske Missionsstationer i Sydgrønland, enkelt sjeldent besøgte Bopladser mellem Holstensborg og Egedesminde samt i Umanaks og Uperniviks Distrikter, men nogen Sikkerhed for, at Befolkningen eller blot de enkelte Individer paa saadanne Steder virkelig ere rene Eskimoer, har man som allerede sagt ikke, og den individuelle Variabilitet, navnlig Atavismen, er saa betydelig, at man ikke kan drage videre Slutninger af Fysiogno- mierne alene. Efter Kristendommens Indførelse har Befolkningen som be- kjendt efterhaanden opgivet sine omflakkende Tilbøjeligheder, og en af de vigtigste Betingelser for Spredningen af det europæiske Element er derved falden bort, men da Eskimoerne stedse have næret Frygt for blodbeslægtede Ægteskaber, og i det hele taget holde paa Exogami, er det meget almindeligt, at Hustruerne søges paa andre Pladser, og man finder derfor ogsaa talrige Exem- pler paa, at Efterkommerne efter en enkelt dansk Mand have spredt sig over hele Vestkysten fra Julianehaab til Uperni- vik. End ikke den forøvrigt ret betydelige Modsætning mellem de danske og de tyske herrnhutiske Menigheder i Sydgrønland har kunnet hindre Tilførselen af dansk Blod til disse sidst- nævnte, skjønt de herrnhutiske Kvinder ikke gifte sig med danske udenfor Menigheden. De uægte Børn, der fødes her, blive vel ikke opførte paa Folketællingslisterne som saadanne, 170 og Missionærerne sørge saavidt muligt for, at Mødrene blive gifte i Tide, men desuagtet er det Beløb af dansk Blod, der tilføres Herrnhutersamfundene gjennem løse Forbindelser ikke ringe. | Forøvrigt ег der еп ret betydelig Forskjel paa Forholdene i Nordgrønland og Sydgrønland, der hidrører fra, at man stedse har anvendt langt flere Danske i Handelens Tjeneste ved de nordlige end ved de sydlige Kolonier, og fra at fremmede Hval- fangerskibe hyppigt have overvintret i Nordgrønland, medens de. kun rent undtagelsesvis gjæste Kolonierne i Sydgrønland — Holstensborg fraregnet. Det, der vides om de forskjeliige Eskimostammers fysiske Ejendommeligheder, er endnu for lidt og for usikkért til at kunne lægges til Grund for Studiet af den blandede Race, der lever раа Grønlands Vestkyst. I Almindelighed kan det dog siges, at man uden al Tvivl har overvurderet den eskimoiske Races Ensartethed, idet man har lagt for megen Vægt paa Sproget og Levemaaden. Der er al Grund til at antage, at anthropologiske Undersøgelser i de centrale og vestlige Egne af det arktiske Amerika ville afsløre fysiske Forskjelligheder, der svare til de meget betydelige Forskjelligheder i Karakter og Tænkemaade. Den gængse Opfattelse af Eskimoerne som et fredsommeligt og godmodigt Folkefærd stemmer for Exempel saa lidt med Petitots mørke Skildringer af Tschiglit-Eski- moerne'), at man maa være forberedt paa store Overraskelser, naar der engang foreligger nærmere Oplysninger om denne Stammes fysiske Anthropologi, og det samme gjælder uden Tvivl ogsaa om de egenlige Vesteskimoer. Meget tyder paa, at den eskimoiske Race ved nærmere Undersøgelse vil opløse sig i vidt forskjellige Afdelinger, og det har derfor sin Interesse at se, bvor langt det eskimoiske Element i Grønland kan følges 1) Monographie des Esquimaux Tschiglit. Paris 1875. — Les grands Esqui- c > maux. Paris 1887. 171 tilbage. I denne Henseende er man dog foreløbigt nødsaget til at indskrænke sig til Spørgsmaalet om den Vej, ad hvilken Landet oprindeligt er bleven befolket, idet man end ikke ved noget sikkert om de nærmest boende Stammers Anthropologi. Den forholdsvis lette Adgang til Grønland over Smiths Sund og dets Fortsættelse mod Nord, Kennedykanalen og Robe- sonskanalen, gjør det sandsynligt, at det fortrinsvis er ad denne Vej, Indvandringen er foregaaet, men det vilde være urigtigt ganske at lade Muligheden af en partiel Indvandring tværs over Davisstrædet ude af Betragtning, da Afstanden paa Holstensborgs Bredde neppe ег 50 Mile og da Isforholdene раа dette Sted kun kunne begunstige Overgangen. Der er imidlertid ingen Anledning til at dvæle videre ved denne Formodning, eftersom det under ingen Omstændigheder kan antages, at der her fore- ligger andet end en Mulighed for rene Tilfældigheder. Hoved- strømmen er uden al Tvivl gaaet over Smiths Sund eller mulig- vis endnu nordligere, og den maa være kommen fra Ellesmere Land og Grinnells Land. Indvandringen har sandsynligvis strakt sig over et langt Tidsrum; den vedvarer endnu og dens Begyndelse ligger i ethvert Tilfælde mindst et Tusinde Aar tilbage, men den maa vere foregaaet langsomt ved smaa Flokke, af hvilke adskillige vistnok atter ere vendte tilbage til deres Ud- gangspunkt. 1 Grønland synes Strømmen at have delt sig i to Grene, af hvilke den ene er gaaet mod Nordøst og Øst, den anden mod Syd. Allerede Mac Clintock udtalte sig for Sand- synligheden af, at Grønlands Østkyst er bleven befolket ved en Indvandring nordenom Landet!) og senere har Rink?) og for- skjellige andre fremragende Arktikere udtalt sig i samme Ret- ning. De Grunde, som Feilden%) og senest Nansen?) have 1) Narrative etc. London 1859. p. 220. 2) Eskimoiske Eventyr og Sagn. Kbh. 1866. p. 44. — Supplement til samme. Kbh. 1871. p.153. — Om Grønlands Indland. Kbh. 1875. р. 1. 3) Nares: Narrative of a voyage etc. London 1878. II. p. 187—91. 4) Eskimoliv. Kbh. 1892. р. $. anført imod denne Anskuelse, kunne ikke betragtes som оуег- bevisende, og navnlig er der ingen Grund til at lægge Vægt раа den Omstændighed, at den lille nu ganske forsvundne Ве- folkning, som Clavering traf paa den nordlige Del af Øst- kysten, stod paa et lavere Kulturtrin end Befolkningen ved Angmagsalik, da dette Forhold let lader sig forklare ved at an- tage, at denne sidste nedstammer fra en tidligere indvandret og særligt velhavende Eskimofamilie, der meget godt kan have passeret Nordkysten af Landet i Løbet af en enkelt gunstig Sommer og kun har behøvet et Par Aar for at naa ned til de Egne, hvor dens Efterkommere endnu leve. Om det er sket over Land eller ad Søvejen, har for saa vidt mindre at sige. Vi vide navnlig fra Pearys Undersøgelser, at Kystlandet nordpaa er isfrit og forholdsvis rigt раа Landvildt og Muligheden af en Baadrejse langs Kysten nordenom Landet kan i ethvert Tilfælde ikke benægtes, men hvorledes indvandringen end maatte være foregaaet, er der under ingen Omstændigheder Anledning til at tro, at Østgrønlænderne undervejs skulde have glemt den Kunst at bygge Kajaker og Konebaade. Forholdet er efter min Mening ganske det samme som раа Vestkysten, hvor der ligeledes længst mod Nord endnu lever en lavtstaaende Befolkning, der i Henseende til Kultur maa antages at svare til den forsvundne Stamme paa den nordlige Del af Østkysten. Ogsaa her er Sammenhængen med den sydligere Stamme afbrudt, idet Kysten af Melvillebugten er ganske ubeboet, men ifølge Ryders Undersøgelser har i ethvert Tilfælde den sydlige Del af denne Strækning været beboet endnu i en forholdsvis sen Tid. Det ligger nær at antage, at de nordligste Stammer paa begge Sider af Landet ere indvandrede langt senere end de sydligere, og deres lavere Kulturtrin kan da opfattes som en naturlig Følge af, at det var fattige Marodører, der fulgte efter men ikke naaede saa langt frem som de Stammer, der gik foran og lagde Beslag påa de bedste Fangstpladser. Om nogen dybere Stammeforskjel kan der neppe være Tale, ligesom der heller 173 ikke er nogen Anledning til at betragte disse nordligst boende Stammer som Rester af en ældre Befolkning, der ere dege- nererede раа Grund af ugunstige lokale Forhold, og det frem- gaar da ogsaa af talrige Rejsendes Beretninger, at disse «arctic highlanders» ingenlunde kunne anses for degenererede i fysisk Henseende. Det vil saaledes erindres, at dette Navn stammer fra Højskotten John Ross, som dermed vilde be- tegne dem som særligt kraftige og velbyggede Eskimoer, og senest har Nordenskjåld skildret dem som «ganska kraftiga gestalter», idet han tilføjer, at «de runda solbrånda kinderna, de starka undersätsiga gestalterna vittnade nogsamt om styrka, friskhet samt öfverflöd pa lifskraft» 1). Vi vide intet om, hvornaar Eskimoerne ere indvandrede i Grønland. Det Sted paa Vestkysten, hvor de første nordiske Nybyggere gik i Land, var den Gang ubeboet, men der fandtes allerede da umiskjendelige Spor af en tidligere Bebyggelse, og Eskimoernes omflakkende Levevis gjør det meget rimeligt, at en sparsom Befolkning kan have undgaaet Nybyggernes Op- mærksomhed, men sparsom og spredt maa den i ethvert Til- fælde have været, siden der kunde hengaa Aarhundreder, før de omsider gjorde nærmere Bekjendtskab med den. Den gamle Sagaberetning om Mødet med Eskimoer paa Østkysten er, som Gustav Storm har bemærket”), altfor usikker til, at der kan tillægges den nogensomhelst Betydning, og der er derfor ingen Anledning til deri at søge et Vidnesbyrd om, at Eskimoerne skulle være indvandrede til Vestkysten søndenom Kap Farvel. Rimeligst ег det at antage, at Vestkysten har modtaget sin eskimoiske Befolkning nordfra, og at det samme har været Til- fældet med Østkysten, uden at man dog derfor kan benægte Muligheden af, at mindre Partier kunne være gaaede rundt om Sydspidsen af Landet i den ene eller den anden Retning. Det 1) Den andra Dicksonska Expeditionen till Grönland. Stockholm 1885. pp- 322, 324. 2) Aarboger for nordisk Oldkyndighed og Historie. Kbh. 1887. р. 348. 174 er bekjendt nok, at begge Befolkninger i lange Tider have havt regelmæssigt Samkvem med hinanden ved Grænsen mellem deres Territorier, men dette Samkvems hele Karakter tyder netop mere end noget andet paa, at begge Parter have havt og endnu have Følelsen af en Stammeforskjel, der ikke let lader sig for- ene med Forestillingen om, at den ene kunde være udgaaet fra den anden, men som heller ikke er i Modstrid med, at de i rent fysisk Henseende staa hinanden meget nær. Den forholds- vis betydelige Indvandring fra Østkysten, der har fundet Sted siden Anlæggelsen af den tyske Missionsstation Friedrichs- thal i Aaret 18211), og som i de senere Aar har været i stærk Tiltagende, har mindre Interesse i denne Sammenhæng, da det her er den europæiske Kultur, og ikke som ellers Hensynet til de naturlige Livsbetingelser, der har været den dragende Kraft. Eskimoernes velbekjendte stærkt udviklede Vandredrift, som navnlig maa have gjort sig stærkt gjældende, før Hans Egede begyndte al samle Vestgrønlænderne omkring de danske Kolo- nier, har stillet sig hindrende i Vejen for Dannelsen af lokale Typer, og i vore Dage findes der kun faa saadanne. Hvor de forekomme, f. Ex. ved Udstedet Atangmik mellem Godthaab og Sukkertoppen, er Indblandingen af dansk Blod saa iøjne- faldende, at de kun have ringe anthropologisk Interesse, og der har været saa meget mindre Anledning til at tage Hensyn til dem, som der i Almindelighed kun er Тае om Familietyper. Derimod vil der i det følgende oftere blive Lejlighed til at dvæle ved de ret betydelige Forskjelligheder, der kunne paavises mellem Befolkningen i den nordlige Del af Uperniviks Distrikt og i hele den øvrige Del af Vestgrønland. Der syntes her at foreligge en hidtil upaaagtet Stammeforskjel, som derfor ogsaa er gjort Gjenstand for en mere indgaaende Undersøgelse, hvoraf det fremgik, at der i den nordligste Пе]: af det danske Vest- 1) Meddelelser om Grønland. X. Kbh. 1888. р. 202. 175 grønland lever en Eskimostamme, som afviger fra alle andre grønlandske Eskimoer alene med Undtagelse af den ikke nær- mere kjendte Stamme ved Smiths Sund. Om der foreligger tilsvarende sproglige Forskjelligheder er mig ikke bekjendt, men at den i Henseende til Legemsbygning udgjør en vel karak- teriseret Stamme, kan der ikke være Tvivl om. Forøvrigt har der ikke været Anledning til at sondre mellem forskjellige geografiske Underafdelinger. Fra Søndre Uper- nivik og Prøven til Sydspidsen af Landet er Befolkningen i alt væsentligt ensartet, og navnlig er der ingen paaviselig For- skjel mellem Sydlændingerne og de nordligere Grupper. Hvor andet ikke udtrykkelig siges, er der i det følgende ved Vest- grønlændere ment Vestkystens Befolkning i sin Helhed eller hele den blandede Menneskerace, der lever i de danske Handels- distrikter. Da der i det følgende oftere vil blive Tale om den eski- moiske Васе i Almindelighed, skal det her bemærkes, at jeg derved forstaar det samme som Rink og de fleste andre nyere Ethnologer, det vil sige Indbegrebet af alle de Folkeslag i det arktiske Nordamerika, der tale det eskimoiske Sprog uden Hen- syn til, om disse Folkeslag ogsaa i fysisk Henseende danne en ethnisk Enhed, hvad jeg som ovenfor antydet maa anse for tvivlsomt. Da Eskimoerne endnu i det nyeste og iøvrigt overmaade tiltalende Klassificeringsforseg af Deniker!) findes opførte som en Underafdeling af den mongolske Race, skal jeg tilføje, at jeg ikke deler denne Opfattelse. Eskimoerne udgjøre efter min Mening en selvstændig Race, forsaavidt som der over- hovedet kan tales om saadanne, og det er i saa Henseende uden al Betydning, at Racen maaske ikke aldeles bestemt kan udskilles hverken fra de østasiatiske eller fra de egentlige 1) Bull. de la Soc. d’Anthr. Paris. 3. Ser, XIk 1889. р. 335. 176 amerikanske Racer; absolut selvstændige Racer finder man intetsteds paa Jorden. Med Hensyn til Spørgsmaalet om Eski- moernes Herkomst er det neppe nødvendigt at bemærke, at jeg fuldt ud slutter mig til den af Rink hævdede Anskuelse. Uden derved at foregribe en endelig Løsning af det endnu dunkle Spørgsmaal om, hvorledes Amerika er bleven befolket, anser jeg det for hævet over al Tvivl, at Eskimoerne ere trængte ud til det nordlige Ishavs Kyster fra den vestlige Del af Fast- landets Indre. Hvis de oprindeligt ere indvandrede fra Asien over Beringsstredet, maa det, som allerede Nilsson har ud- talt!ı, være sket paa et langt tidligere Tidspunkt. Det kunde synes ufornødent at imodegaa den oftere frem- satte Anskuelse, at Amerika oprindelig blev befolket fra Europa ved en Indvandring over Færøerne, Island og Grønland, men da denne Anskuelse endnu har havt fremragende Talsmænd i den allernyeste Tid”), skal jeg dog ikke undlade at udtale, at den savner ethvert positivt Holdepunkt i de anthropologiske Forhold. At man ogsaa har opstillet en stik modsat Hypothese, hvorefter der i den kvaternære Periode skal være foregaaet en Indvandring fra Amerika til Europa ad samme Vej, nævner jeg blot som et Vidnesbyrd om den uforsagte Maade, hvorpaa man endnu i vore Dage drøfter Spørgsmaalet om Racernes Vandringer fra den ene Verdensdel til den апдеп 3). 1) Skandinaviska Nordens Urinvånare. Stenåldern. Lund 183$. 6. Кар. ?) Saaledes Brinton: The American Race. New York 1891. рф. 31. 3) Lombard: Bull. de la Soc. d'Anthr. Paris. 3. Ser. ХИ. 1889. р. 414. 177 Legemshøjden. Til Oplysning om Vestgrønlændernes Væxtforhold foreligger der Højdemaalinger af omtrent halvtredie Tusinde Indi- vider af begge Kjøn og alle Aldere, et Materiale, der i alt Fald hvad Kvantiteten angaar maa betragtes som fuldt tilfreds- stillende, og som navnlig med Hensyn til Spørgsmaalet om Børnenes Opvext er særdeles instruktivt. Hvad Materialets statistiske Værdi angaar, skal det bemærkes, at Maalingerne meget ofte ere foretagne under aaben Himmel og i det Hele under Forhold, som i høj Grad maatte vanskeliggjøre Arbejdet, som det da heller ikke er lykkedes at gjennemføre med den Nøjagtighed, der for Exempel kan opnaaes i et Sessionslokale. Ved Bearbejdelsen af Maalingerne har det dog vist sig, at Middelfejlen, der er udregnet efter Formlen: Be 0,8543 Fo!) NVN ikkun beløber sig til 8—10 Millimetre for de enkelte Alders- klasser eller Aargange, og for samtlige udvoxne Individers Ved- kommende er den selvfølgeligt endnu langt mindre. De fundne Resultater kunne derfor ogsaa anses for saa paalidelige og nøj- 1) I denne af Stieda angivne Formel, der særligt egner sig til Anvendelse ved Undersøgelser som nærværende, betyder Уб Summen af Differenserne mellem de enkelte lagttagelser og disses arithmetiske Middeltal. Arch. f. Anthr. XIV. 1882, 2. Separat Auflage 1892. VII, 12 178 agtige, som det efter Omstændighederne kan forlanges, og i ethvert Tilfælde fuldkommen brugbare til Studiet af de Spørgs- maal, der her foreligge. Hos et Folkeslag, der er i den Grad afhængigt af den om- givende Natur som Vestgrønlænderne og alle andre Eskimo- stammer, vil det enkelte Individs hele fysiske Udvikling stedse være betinget af de ydre Livsvilkaar, hvorunder det er opvoxet, i langt videre Udstrækning, end Tilfældet er hos gunstigere stillede Folkeslag. Der kan derfor ikke være Tale om at tillægge de lokale Forskjelligheder, som Legemshøjden frem- byder, nogen afgjørende Betydning som almindelige Raceejen- dommeligheder. Det maa efter samstemmende Erfaringer fra andre Lande anses for utvivlsomt, at de Ernæringsvilkaar, der under Opvæxten bydes Børnene i Vestgrønland, maa føre til meget betydelige individuelle Forskjelligheder hos de voxne, og hvis det var muligt at tilvejebringe de dertil fornødne Oplysninger, vilde det sikkert ogsaa vise sig, at Børn, der vare fødte om Sommeren, medens Moderen var i den bedst mulige Ernæringstilstand, naaede en kraftigere Udvikling end Børn, der vare komne til Verden ved Vintertid, medens Moderen sultede, som Eskimoerne sulte i strenge Vintre. Ved større Under- søgelsesrækker ville disse Forskjelligheder vel nok for en Del opveje hverandre, men dog neppe tilstrækkeligt, til at man fuldstændigt kan se bort fra den Indflydelse, som de meget forskjellige Ernæringsforhold kunne have havt paa Udviklingen af de mange lokale Variationer, som Legemshøjden frembyder, og det saa meget mindre, som Sagen yderligere kompliceres ved Krydsningen. Vi skulle derfor indskrænke os til at under- ‚ søge Væxtforholdene for hele Vestkystens Befolkning under et. Som allerede antydet i det foregaaende knytter Hoved- interessen ved Studiet af Legemshøjden sig til Sporgsmaalet om Børnenes Opvæxt, der allerede har været Gjenstand for særdeles omfattende Undersøgelser i forskjellige europæiske Lande, navnlig Italien, men fremfor alti Nordamerika, hvoraf 179 det fremgaar, at Væxten er nøje knyttet til Barnets Ernæring. Hurtigst foregaar den i det første Leveaar, eller заа længe som Barnet dier, lidt langsommere fra ,det andet til det fjerde Aar og atter hurtigt i det femte Aar, efter at Mælketandsættet er fuldt udviklet, hvorpaa det igjen gaar noget langsommere under Udviklingen af det blivende Tandsæt, indtil Opvæxten atter tager stærkere Fart fra det ellevte Aar indtil Pubertetsudviklingen er fuldendt, hvorefter den afsluttes langsomt i Løbet af en halv Snes Aar. Denne almindelige Væxtlov, der hovedsagelig støtter sig til Paglianis!) og Bowditch’?) Arbejder, synes at have fuld Gyldighed for alle europæiske Racers Vedkommende, men er hidtil ikke prøvet med Hensyn til andre. Det er almindelig bekjendt, at Kjønsmodenheden i det hele taget indtræder noget tidligere hos de uciviliserede Folkeslag end hos de civiliserede, og det var derfor af megen Interesse at faa oplyst, om det er den, der bestemmer Tidspunktet for Hojdevextens relative Afslutning, eller omvendt. Forsaavidt som det maa antages, at Vestgronlænderne i Almindelighed opnaa fuld Kjønsmodenhed tidligere end Europæerne, tyde Under- søgelserne nærmest paa, at disse to vigtige Momenter i Udvik- lingen ere uafhængige af hinanden, idet den omtalte relative Afslutning hos hine ikke indtræder tidligere men snarest lidt senere end hos disse, medens Væxten forøvrigt foregaar efter ganske den samme Lov. De hosstaaende grafiske Fremstillinger af Væxtforholdene hos vestgrønlandske Børn sammenlignede med Forholdene hos europæiske — eller rettere nordamerikanske”) — Børn kræver neppe nogen nærmere Forklaring. Overensstemmelsen mellem Kur- _уегпе er umiskjendelig, uagtet de enkelte Aldersklasser ere repræsenterede ved saa faa Individer, at Uregelmæssigheder ikke have kunnet undgaas. Sammenholder man Kurverne for Grøn- 1) On the growth of children. Boston 1877. 2) Sopra alcuni fattori dello sviluppo umano. Arch. р. l'antrop. Firenze 1876. 3) Efter Bowditch. 127 180 1600 1500 1400 1300 1200 1100 1000 500 800 2 5 10 15 20 25 30 Aar 1700 1600 1500 1400 1300 1200 1100 1000 900 800 15 20 25 30 Aar. Grønlændere. Europeere. 14700 1600 1509 1400 1300 1100 1000 900 800 700 182 lænderbørnene med de i Tabellen meddelte Gjennemsnitsmaal, der ere beregnede med Middelfejl, vil det let ses, at Materialet er tilstrækkelig stort og tilstrækkelig nøjagtigt til at godtgjøre, at Vestgrønlændernes legemlige Udvikling, i ethvert Tilfælde hvad Højdevæxten angaar, i det hele og store følger de samme ‘ Love som Europæernes, og det er kun en enkelt Side af Sagen, der kræver en noget nærmere Omtale. Den relative Afslutning af Højdevæxten indtræder noget tidligere hos Piger end hos Drenge, og det samme synes at være Tilfældet med den absolute Afslutning, hvis Tidspunkt det forøvrigt er vanskeligt at bestemme. Dette Forhold maa antages at staa i Forbindelse med den Forskjel mellem Drengenes og Pigernes Legemshøjde i de forskjellige Aldersklasser, der iagt- tages saavel i Europa som i Vestgrønland. De europæiske Drengebørn ere lidt større end Pigebørnene af samme Alder fra Fødselen og indtil det tiende Aar, men lidt mindre fra det ellevte til det fjortende Aar, hvorefter de atter faa Forspringet, medens Pigerne blive mere og mere tilbage i Væxten, indtil der ved dennes endelige Afslutning findes en Højdeforskjel paa hen- ved 12 ctm!). I Vestgrønland finder man, som det fremgaar af hosstaaende Tabel, et ganske lignende Forhold alene med den Forskjel, at Drengene ere mindre end Pigerne fra det ellevte til det sextende Aar. Denne Periode, i hvilken Højde- væxtens relative Afslutning foregaar, er altsaa noget længere i Vestgrønland end i Europa. Der er dog neppe her Tale om nogen egenlig Raceforskjel i dette Ords almindelige Betydning, men sandsynligvis om en Folge af, at Drengenes Udvikling hemmes noget derved, at de i en for tidlig Alder tage fat paa en anstrengende Virksomhed, og man vilde uden Tvivl komme til ganske lignende Resultater ved at undersøge Væxtforholdene hos de arbejdende Klasser i Europa. 1) Р. Riccardi: Studi intorno allo accrescimento della statura. Arch. р. Рапшор. Firenze 1882. 183 EI RENE ПСВ УСС DEN ET OSS REDE Drenge. Piger. Kjøns- Alder. |- E 7 г TA forskjel Højde + Middelfejl. и Højde + Middelfejl. ee D.--P. | | 1 | 724,0mm + 7,1 | 705,omm + 33,4 + 19,0mm 2 871,7 8,8 | 147,7mm | 830,0 1,6 | 125,0mm | + 41,7 3 914,5 11,7 | 428° | 902,5 бр a 120 4 960,0 11,3 | 455 | 948, 56 As | de 12,0 5 1009,5 7,5 49,5 | 1015,3 7,6 67,3 + 5,8 6 1048,5 7,3 | 39,0 | 1040,8 14,5 25,5 + 7, 7 | 1107,7 62 | 592 | 1094,6 Я 8,4 8 | 1114,0 74 6,3 |1131,5 935, Зв 1-2 :117,3 9 | 1188,5 65 | 74,5 | 1186,4 Qe apa ET 01 10 1225,7 et 37,2 | 1213,0 8,7 26,6 + 12,7 11 1257,0 6,8 | 31,3 | 12582 11,3 45,2 — 1,2 12 | 1291,3 To | 343 | 1306, Dao d49 13 | 13240 74| 327 | 13230 Bee Ve Lo 14 | 1356,3 110 | 313 | 1386,8 Mr |”. 638 |->. 305 15 1384,0 or) Te 1454,2 10,1 67,4 -- 70,2 16 | 14040 13,5 | 200 | 1452, 88 | 2» |: 48,0 17 | 1492,8 12,8 | 888. | 1486,8 а ED 18 | 1521,2 144 | 284 | 1516,6 105 |' 298 | + 4 19 1515,3 14,3 | 5,9 | 1484,8 9,6 | 31,8 + 30,5 20 | 15752 12,3 | 629 | 1460, 9,2 |945 |-+117, 21 1573,8 17,1 |-- 4,4 || 1511,5 11,1 51,2 —+ 62,3 22 1611,0 8,3 | 137,2’ ||! 1516,7 8,4 5,2 + 94,3 23 | 1607.2 7,1 | -2- (8,8) | 1500,3 9,6 | 16,4 |+106,9 24 1630,0 17,0 22,8 1537,5 6,7 27,2 +102,5 25 | 1617,0 7,9 |--13,0 || 1492,5 7,38 | 35,0 |-+1245 |! Hvornaar Højdevæxten skal betragtes som endelig afsluttet, kan som allerede bemærket vanskeligt afgjores. For andre Menneskeracers Vedkommende har det hidtil været en almindelig Antagelse, at Udviklingen sædvanligvis stanser i den første Halvdel af Tyverne, lidt tidligere for Kvindernes end for Mæn- denes Vedkommende, om der end kun er Tale om en Forskjel 184 paa et Aars Tid. Ved nyere Undersøgelser er det imidlertid godtgjort, at Højdevæxten ikke med Sikkerhed kan anses for afsluttet før lidt hen i Trediverne, men det har samtidigt vist sig, at der neppe kan opstilles almengyldige Love for den Del af Udviklingen, der falder efter det tyvende Aar, selv ikke med Benyttelsen af meget store Undersøgelsesrækker. Dette har dog vistnok sin Grund i, at det benyttede Materiale ikke er saa ensartet som nødvendigt. Det stammer i de fleste Tilfælde fra Sessionsundersøgelser, og dets Masse kan ikke opveje dets tvivisomme Karakter, der hidrører fra, at det stedse er mere eller mindre udsøgt. Hvorledes Forholdet i denne Henseende er hos Vestgrøn- lænderne, vil ses af nedenstaaende Oversigt: Alder. Mænd. Kvinder. 21—25 Ааг 160,6 | 151,2 26 00 161,4 150,9 Er lg TEN ASER 173 RE Spa Ва 153,2 alas ae 161,6 | 151,5 46—50... 164,8 | 152,8 57—10 = 162,6 | 151,8 Skjønt det herefter synes utvivlsomt, at Højdevæxten fort- sætter sig indtil henimod det fyrretyvende Aar, ere Uregel- mæssighederne dog saa store, at der neppe kan være Tale om en almengyldig Lov, og navnlig kan det neppe betragtes som andet end en ren Tilfældighed, at der for Mændenes Vedkom- mende viser sig en nogenlunde jævn Stigning lige til det halv- tredsindstyvende Aar. Der foreligger derfor ingen Anledning til at tro, at Vest- grønlænderne med Hensyn til Tidspunktet for Højdevæxtens endelige Afslutning forholder sig anderledes end andre Menneske- racer. Da det maa antages, at de ældste Individer hyppigt ere 185 lavere, end de have været i еп tidligere Alder, vil man for- mentlig faa et nogenlunde korrekt Billede af den individuelle Variabilitets Omfang ved at gaa ud fra den Forudsætning, at Højdevæxten i Almindelighed kan betragtes som endelig afsluttet med det tredivte Aar. Sammenstiller man herefter samtlige maalte Individer over denne Alder i Højdeklasser, viser der sig da ogsaa en forholdsvis regelmæssig Fordeling, som bekræfter Forudsætningens Rigtighed. оо SRE Højde. Mænd. | Kvinder. —135 ctm. » 1 136—140... а 8 al 145,2 41 2 | 31 146—150... 13 | 77 ee pare 3 | 109 156—160... 89 50 ВВ. 95 14 166—170... 71 4 ВЫ vk 30 1 176—180... 9 181 — 2 I denne Sammenstilling er der udeladt nogle enkelte Individer af dværgaglig Væxt eller saa deforme, at de ikke lod sig maale. Forøvrigt skal det bemærkes, al den laveste Mand var 140 ctm., den højeste 183 ctm., medens den laveste Kvinde var 133 сим. og den højeste 173 ctm. Søger man et Gjennemsnitsudtryk for Vestgrønlændernes Legemshøjde, vil det imidlertid være mere korrekt at beregne 'det for samtlige Individer over 20 Aar, fordi man dog efter almindelig Sprogbrug maa betegne alle dem, der have over- skredet denne Alder, som voxne, og fordi man ved alle заа- danne Angivelser benytter dette Udgangspunkt, hvis man da ikke gaar endnu længere ned. 186 Den gjennemsnitlige Legemshøjde for samtlige maalte Vest- grønlændere paa 21 Aar og derover er for Mænd 162 ctm og for Kvinder 152 ctm., hvilket er lidt lavere end Østgrønlændernes, der ved Holms og Gardes Undersøgelser fandtes at være 162,9 ctm. hos Mænd og 153,8 сит. hos Kvinder. Forsaavidt som der overhovedet maatte være Anledning til at tillægge en saa ringe Forskjel nogen Betydning, maa den nærmest opfattes som et Vidnesbyrd om, at der overalt i Vestgrønland eller i en Del deraf findes et eskimoisk Raceelement af lavere Væxt, der danner en Modvægt mod det danske, som ellers maatte hæve Gjennemsnitshejden over Østgrønlændernes. Der kan neppe være Tale om at opfatte Højdeforskjellen som et Udslag af mindre gunstige Ernæringsvilkaar, da det vel nok kan antages, at saadanne kunne hæmme de enkelte Individers Udvikling, men neppe påa nogen umiddelbart anskuelig Maade. Forholdene i Grønland ere for indviklede til, at man kan udrede Virkningerne af de forskjellige Faktorer, der her komme i Betragtning, . rent bortset fra, at det stedse er overmaade vanskeligt at af- gjøre, om de ydre Vilkaar, hvorunder Folkeslagene leve, ere mere eller mindre gunstige for Udviklingen. Krydsningens Indflydelse paa den gjennemsnitlige Legems- højde er imidlertid umiskjendelig, i ethvert Tilfælde i første og anden Generation. Uddrager man af Listerne over de foretagne Maalinger alle de voxne Individer, hvis Fædre vare danske, finder man for disses Vedkommende en Gjennemsnitshøjde for Mænd paa 166 ctm. og for Kvinder paa 162 ctm. eller omtrent det samme som i Danmark). Hos Individer med dansk Bedste- fader er Forholdet omtrent det samme, og da adskillige af disse tillige have dansk Fader, er der heller ingen Anledning til at vente nogen væsentlig lavere Gjennemsnitshøjde. Da An- tallet af saadanne stærkt krydsede voxne Individer imidlertid er forholdsvis ringe, faar deres større Legemshøjde ingen 1) Statistiske Meddelelser, Kbh. 1889, 3. R. Xl. р. 75. 187 synderlig Indflydelse paa Hovedresultatet, og det kan derfor ikke antages, at det rene eskimoiske Element, der er ind- gaaet i Vestgrønlands blandede Befolkning, i sin Helhed har været synderlig lavere, end denne for Øjeblikket er. Forøvrigt maa det erindres, at de stærkt blandede Individers større Legemshøjde vistnok for en Del maa tilskrives den Omstændig- hed, at de i Almindelighed, som allerede tidligere bemærket, leve under særlig gode Livsvilkaar. Paa de forskjellige Pladser paa Vestkysten varierer den gjennemsnitlige Legemshøjde for Mænd fra 158 ctm. vedEgedes- minde og Ritenbenk til 169 ctm. ved Umanak, men Lov- mæssighed kan der ikke spores, og Forskjellighederne maa uden Tvivl hovedsagelig tilskrives den Omstændighed, at der paa hvert enkelt Sted findes enkelte Slægter, som paatrykke hele Stedets Befolkning et vist Særpræg og have en afgjørende Indflydelse paa Gjennemsnittet. Derimod er det ikke lykkedes at konsta- tere et Afhængighedsforhold mellem Befolkningens Legemshøjde og dens Livsvilkaar paa nogen af de talrige Pladser, hvor Undersøgelser ere foretagne, og det kan kun i al Almindelighed siges, at Legemshøjden er størst paa de Pladser, hvor Befolk- ningen er stærkt blandet, og mindst, hvor det eskimoiske Ele- ment er fremherskende, men ogsaa fra denne Regel findes der mange Undtagelser. Der er derfor ingen Anledning til at gaa nærmere ind paa de lokale Variationer i denne Henseende, og det saa meget mindre, som Forholdene efter al Sandsynlighed ville forandre sig meget betydeligt i Løbet af nogle faa Aar. I den Omstændighed, at Vesigrønlænderne ere mindre end Be- folkningen paa Østkysten, ligger der intet Bevis for Rigtigheden af den bekjendte Theori om, at de forskjellige Eskimostammer aftage i Legemshøjde fra Vest til Øst. Denne Theori, der oprindelig er fremsat af King!), men som senere navnlig er udviklet af Topinard?), maa forøvrigt betragtes som ganske uholdbar, 1) Journ. ethnol. Soc. London. Vol. I. p. 53. 2) Revue d'Anthropologie. Paris 1878. У. р. 61. 188 idet den hviler раа en Række spredte lagttagelser og Maalinger af ganske smaa Grupper, og kun er et Udtryk for rene Tilfældig- heder. De Forskjelligheder, der er Tale om, ere hverken større eller mere konstante, end dem man finder ved at sammenligne Gjennemsnitshøjderne for de enkelte Kolonier og Bopladser i Vestgrønland. De fleste Angivelser gaa op over 165 сим. Dette er saaledes Tilfældet med Parrys fra Melvillehalvøen, Ross's fra Clydefloden, Beecheys fra Egnene ved Point Barrow og Rays fra det samme Sted, medens Bellot fandt Eskimoerne ved Ponds Inlet mindre end Befolkningen ved Upernivik, og Sutherland angiver for en Eskimostamme ved Hogarth Sund en Gjennemsnitshejde, der ligeledes er lavere end Vestgrønlændernes, nemlig 158,2 ctm for Mænd og 152,9 сит. for Kvinder. Denne sidste Angivelse fortjener iøvrigt særlig Opmærksomhed, fordi den i Modsætning til alle de andre hviler paa et Antal af Maalinger, der maa betragtes som til- strækkelig stort, nemlig 19 Mænd og 27 Kvinder"). I Almindelighed maa man vel kunne sige, at Vestgrøn- lænderne, hvad Legemshøjden angaar, indtager en Mellemstilling blandt Eskimostammerne, og hverken ere særligt høje eller sær- ligt lave af Vaxt. | I Sammenligning med andre Folkeslag kunne Vestgren- lænderne heller ikke betegnes som særligt smaa. Den gjennem- snitlige Legemshojde for voxne mandlige Individer er i Vest- grønland kun 4 ctm. lavere end i Danmark, og omtrent den samme som i Spanien, Italien og Sydtyskland. Hvis man med Topinard og andre ledende Anthropologer sætter Grænsen mellem smaa og middelstore Folk ved 160 etm., maa Vestgrønlænderne med 162 ctm. regnes til de sidste, og selv om de ikke komme op over den almindeligt vedtagne Middelhøjde — 165 сит. —, maa man ubetinget betegne dem som middelhøje og opgive den gængse Forestilling om, at de 1) Journ. е 001. Soc. London 1856. AV. р. 193—214. 189 ere smaa. Disse Udtryk ere ganske vist i høj Grad konven- tionelle, men navnlig efter at man i de senere Aar har lært virkelig smaa Folk i Afrika og Østasien bedre at kjende end hidtil, vil det være meget urigtigt vedblivende at betegne Grøn- lenderne og Eskimoerne overhovedet som smaa. Til nærmere Forstaaelse af de her angivne Udtryk for Vest- grønlændernes Middelhejde skal det endnu omtales, at ikkun 8 Procent eller omtrent en Tolvtedel af samtlige fuldvoxue Mænd ville kunne betegnes som «Undermaalere» efter de her i Landet gjældende Regler for Bedømmelse af de Værnepligtiges Tjenstdygtighed (under 153 ctm.), medens 41/2 Procent af dem have «Garderhøjden» (174 ctm. og derover). I Danmark er der henved 4 Procent Undermaalere og henved 11 Procent have Garderhøjden. 190 Proportioneringen. Spergsmaalet om Menneskeracernes Proportionering, om Forholdet mellem de vigtigste Legemsdeles relative Storrelse har i de senere Aar begyndt at antage en ny Form. Medens man tidligere betragtede det som en selvfolgelig Ting, at de europæiske Folkeslag ogsaa i rent legemlig Henseende repre- sentere det højeste Trin i Udvikling, og at Negrene staa nær- mest ved Aberne, fordi de have lange Arme ligesom disse, saa har man nu begyndt at faa Øjnene op for, at hvis man over- hovedet skal kunne naa frem til fuld Forstaaelse af Menneske- racernes indbyrdes Slægtskabsforhold og deres mulige Sammen- hæng med den øvrige Dyreverden, såa maa man først og fremmest søge at komme bort fra alle saadanne forudfattede Meninger. Hvorledes man end opfatter Menneskeslægtens Af- stamningsforhold, saa er det i ethvert Tilfælde sikkert nok, at den for Tiden danner et velafgrænset organisk Hele, der baade kan og bør betragtes som saadant, uden Hensyn til dens mulige Slægtskab med andre levende Væsener. Svelget mellem de laveste Mennesker og de højeste Aber er for dybt, til at der foreløbig kan være Tale om at faa det udfyldt, og Spørgsmaalet om «the missing link» har for Øjeblikket ingen reel Interesse. Om de forskjellige Menneskeracer nedstamme fra et eller flere Par, er et Spørgsmaal, der ligeledes har tabt en stor Del af sin Be- tydning, idet man ved de omfattende anthropologiske Undersøgel- ser, der i de sidste Decennier ere foretagne rundt om paa Jorden, 191 har kunnet paavise saa talrige Overgangsracer, at der neppe noget Steds findes Huller i Rækken, som kun kunne dækkes ved polygenistiske Hypotheser, medens man paa den anden Side aldrig vil kunne benægte Muligheden af, at der oprindeligt kan have været flere Par. Skjønt man ikke heraf tør slutte, at Racerne danne en eneste sammenhængende Række uden For- greninger, og skjønt hele Udviklingsgangen endnu er overmaade dunkel, saa begynder der dog nu at komme Klarhed over hele dette Spørgsmaal. Gaar man ud fra den Forudsætning, at en Række af Racer kan udvikle sig paa lignende Maade som en Række af Arter i Dyre- eller Planteriget, saa er der al Grund til at antage, at denne Udvikling i det hele og store er analog med Udviklingen af det enkelte Individ, saaledes at det laveste Led i Rækken svarer til et mere barnligt eller dog ungdommeligt Udviklings- trin, og det øverste til det mest udviklede Stadium. Det Om- raade, hvor denne Udvikling treder tydeligst frem, er netop Proportioneringen, og hvis man indenfor en bestemt Rekke af Racer kan paavise en bestemt Trinfalge, hvori Racerne fjerne sig mere og mere fra Barnets Proportionering, saa ligger det ner at formode, at denne Trinfolge netop svarer til Rekkens faktiske Udviklingsgang. Forsaavidt som nu Месгепе staa lengere fjernede fra det barnlige i Proportioneringen end andre Racer, maa man altsaa vere berettiget til at anvise dem den øverste Plads i Rækken og ikke den nederste. Bestræbelserne maa herefter gaa ud paa at undersøge de forskjellige Racers Proportionering med det Formaal at gruppere dem i Overensstemmelse med det ovenfor antydede Princip, for saa senere at verificere det derved opnaaede Resultat ved Sammenligning med den Maade, hvorpaa Racerne kunne grup- peres efter andre Karakterer, hvis Udvikling følger den samme Regel. For Negrenes Vedkommende ligger det saaledes nær- mest at tænke paa Pigmenteringen, der netop hos dem naar sin højeste Udvikling, men forøvrigt er det indlysende, at der 192 med Hensyn til hele dette Spørgsmaal ikke ret vel Кап være Tale om at komme stort videre end til Paavisningen af en Række indbyrdes overensstemmende Kjendsgjerninger. Problemet er sandsynligvis altfor indviklet, til at der foreløbig kan ventes en endelig og afgjørende Løsning paa det, men de her frem- satte Bemærkninger ville bidrage til Forstaaelsen af de Resul- tater, hvortil Undersøgelsen af Vestgrønlændernes Proportionering har ført, og det er saameget mere nødvendigt netop her at have et bestemt Udgangspunkt, som Spørgsmaalet er ganske særligt kompliceret, navnlig ved Racekrydsningens og ved Leve- maadens Indflydelse, der efter al Sandsynlighed er for stor til, at de foran omtalte Paralleler mellem den individuelle Udvikling og Racernes Afstamningsforhold kan træde synderligt skarpt frem. Af de Momenter, der komplicere Spørgsmaalet for Vest- grønlændernes Vedkommende, indtager Beskjæftigelsen uden Sammenligning den mest fremtrædende Plads. Der kan neppe være Tvivl om, at Kajakroningen og Harpunkastningen maa udvikle Overextremiteterne i meget betydelig Grad, og det er ikke usandsynligt, at det modsatte er Tilfældet med Hensyn til Underextremiteterne. Som en i denne Henseende særdeles oplysende Parallel kan det anføres, at den vestlandske Kyst- befolkning i Norge, navnlig de saakaldte Striler og Sond- - møringer, ifølge velvillig Meddelelse fra Hr. Brigadelæge Arbo udmærke sig ved paafaldende lange Arme og korte Ben, hvilke Ejendommeligheder netop tilskrives disse Folks bestandige Ophold i Baad og megen Roning. Disse «pithe- koide» Trek ere nu ganske vist langt mindre udviklede hos Vestgrønlænderne og Eskimoerne overhovedet, og man vil i Almindelighed slet ikke finde deres Arme længere, end man er vant til i Europa, men dette har sin Grund i, at de oprindeligt have været kortere og først med Alderen ere blevne udviklede ved Beskjæftigelsen. At det virkelig forholder sig saaledes, kan godt- gjøres раа uomtvistelig Maade ved de foretagne Maalinger, hvoraf 193 det fremgaar, at Armlengden tiltager jævnt og regelmæssigt lige til det halvtredsindstyvende Aar hos Mænd, men neppe hos Kvinder. Armlengden er bestemt ved Favnevidden, der egner sig særdeles godt til Udtryk for Overextremiteternes relative Længde, naar man som her kan disponere over en større Række af Enkeltundersøgelser, hvortil dog skal bemærkes, at det ikke er tilraadeligt at beregne Forholdet mellem Legemshojden og Favnevidden for hvert enkelt Individ, da Forskjellem mellem disse to Dimensioner er saa ringe, at den sandsynlige Fejl ved Maalingen gjør Kvotienten altfor usikker. Hosstaaende tabel- lariske Oversigt over Favneviddens absolute og rélative Størrelse hos voxne Vestgrønlændere af begge Kjon er fremstillet ved Beregning af Gjennemsnittet for femaarige Aldersklasser. Mænd. Kvinder. Alder. absolut. | relativt. absolut. | relativt. 21-2516! 21. 1604 99,88 1497 99,01 26—30... 1615 100,06 1502 99,56 31—35... 1625 100,25 1503 99,34 36—40...| 1653 | 101,22 1520 99,22 41—45... 1648 | 101,98 1496 98,75 46--50... 665 "| 101.03 1525 99,80 51—70... 1630 100,25 1520 100,13 | Navnlig de relative Værdier, der udtrykke Favnevidden i Hundrededele af Legemshøjden, give et klart Billede af det ovenfor omtalte Forhold. Medens Favnevidden hos Mænd fra Begyndelsen af Tyverne bliver større end Legemshøjden og derefter tiltager saavel absolut som relativt lige til det Tidspunkt, hvor Alderdommen begynder at gjøre sig gjældende, saa holder den sig hos Kvinder mindre end Højden indtil Livets sidste Tiaar, hvor den bliver lidt større, rimeligvis nærmest fordi de gamle Kvinder bøjes stærkere af Alderdommen end Mændene. VI: 13 194 Herefter kan det formentlig betragtes som godtgjort, at saavel Mænd som Kvinder i Vestgrønland vilde have havt for- holdsvis korte Arme, saafremt Beskjeftigelsen ikke udviklede dem hos Mændene. Til Sammenligning med det her oplyste kan det anføres, at Japaneserne, der i flere Henseender staa Eskimoerne ner, have en Favnevidde, der er afgjort mindre end Legemshejden hos begge К]оп i alle Aldersklasser, og som ikke tiltager med Aarene. Under Hensyn til, at Japaneserne i det hele maa an- tages at benytte deres Arme til langt lettere Arbejde end Eskimoerne, ligger der i denne Omstendighed et nyt Vidnes- byrd for Rigtigheden af det foran meddelte, og de Maalinger af voxne Japanesere, der foreligge offentliggjorte, ere talrige nok, til at Resultatet kan betragtes som fuldkommen paalideligt !). Forøvrigt vides der ikke tilstrækkeligt om dette Forhold hos andre Menneskeracer, til at Sammenligningen kan føres videre. Betydningen af det her udviklede er ikke ringe. Forsaavidt som Eskimoerne og de gule Racer overhovedet skulle betragtes som Led i en Række af Racer, hvis ene Endepunkt dannes af Negrene, maa deres Plads nemlig vere i den anden Ende. Den ejendommelige Dannelse af det ydre Oje hos Eskimoerne, som senere skal omtales, maa ubetinget opfattes som barnlig, og hvis Negrenes stærkt pigmenterede Hud og stærkt krøllede Haar skal opfattes som de hojest udviklede Former af disse Karak- terer, maa de europæiske Racer nødvendigvis stilles i Midten og Eskimoerne i den anden Ende af Rækken. I Overens- stemmelse hermed maatte man med Hensyn til Proportioneringen paa Forhaand vere berettiget til at vente relativt kortere Arme hos Eskimoerne end hos Europæerne, og at det virkelig for- holder sig saaledes, have vi ogsaa set. Efter den bekjendte store nordamerikanske Militerstatistik er Favnevidden hos hvide 1) М. С. Ayrton: Recherches sur les dimensions générales et sur le developpement du corps des Japonais. Paris 1879. 195 Soldater 104,3 Procent og hos Negre 108,1 Procent af Legems- højden, og disse Værdier støtte sig til mange Tusinde Maalinger. Med Hensyn til Underextremiteternes relative Længde ег Forholdet endnu mere indviklet. Den er bestemt ved Maaling af Legemshøjden i siddende Stilling, som, naar den drages fra hele Legemshøjden, giver Længden af Underextremiteterne regnet fra Sædebenet (Tubera ischiadica), et Maal, der maa betragtes tilfredsstillende og desuden er langt lettere at tilvejebringe end noget af de mange andre, man har bragt i Forslag. Dette Maal er ganske vist lidt mindre end Benets virkelige Længde, forsaavidt som denne bør regnes fra det øverste Punkt af Laar- benet, men da man er nødsaget til at lade sig nøje med et tilnærmet Udtryk, og da det kun gjælder om at faa en god relativ Værdi, er Højden i siddende Stilling ubetinget at fore- trække. (Uden at gaa nærmere ind paa en Kritik af andre Maal skal det her lejlighedsvis bemærkes, at man ved Benyttelsen af Trochanter som øverste Udgangspunkt hidtil har overset eller ialfald ikke lagt tilstrækkelig Vægt paa, at man paa Grund af Laarbenshalsens forskjellige Stilling hos Mænd og hos Kvinder faar Maalet større hos disse end hos hine.) I Overensstemmelse med de foran fremsatte almindelige Bemærkninger om Proportioneringen skulde man vente, at Vest- grønlændernes Underextremiteter vare kortere end alle andre Menneskeracers, fordi de lige som Overextremiteterne ere for- holdsvis kortere hos Børn end hos Voxne, men dette er ikke Tilfældet... Kundskaben om disse Forhold er imidlertid endnu altfor fragmentarisk, til at det med Sikkerhed kan afgjøres, om der her foreligger en dybere Uoverensstemmelse eller ikke. Underextremiteternes absolute Længde hos Vestgrøntænderne er hos Mænd 78 ctm. og hos Kvinder 72 ctm., hvilke Værdier ere Gjennemsnit for henholdsvis 451 og 407 voxne Individer (21 Aar og derover). Beregnet i Hundrededele af den gjennemsnitlige Legemshøjde bliver de relative Værdier 48,1 hos Mænd og 47,4 13% 196 hos Kvinder, hvoraf det fremgaar, at disse have baade absolut og relativt kortere Ben end hine. Hvad Udviklingen angaar, viser det sig, at Benlængden tiltager lidt med Aarene hos Kvinder, om end med nogen Uregelmæssighed, hvorimod den hos Mændene holder sig nogen- lunde konstant efter det tyvende Aar, i ethvert Tilfælde uden kjendelig Stigning. Mænd. Kvinder. Alder. a eee =: absolut. | relativt. absolut. | relativt. 2125 re 772 48,13 704 46,56 26—30... 766 | 47,43 711 47,12 NEE 792 48,74 714 47,26 86—40... 802 | 48,52 Taie, |... 4772 Ms... 810 | в 714 47,12 46—50... 807 48,47 726 47,51 51—70... 793 48,77 728 47,96 | Efter ovenstaaende Tabel, der viser Underextremiteternes absolute og relative Længde hos begge Kjen, kan det neppe med Sikkerhed siges, at Vestgronlendernes Ben forkrebles eller hæmmes i Udviklingen ved Opholdet i Kajakerne, i ethvert Tilfælde ikke i nogen væsenlig Grad. Forskjellen mellem den Maade, hvorpaa Mænd og Kvinder i saa Henseende forholde sig, er for ringe og utydelig, til at man kan tillægge den nogen afgjørende Betydning, men hvis det skulde bekræfte sig, hvad der er Grund til at formode, at Underextremiteterne udvikle sig med Alderen hos voxne Individer af andre Menneskeracer, er det dog ikke uden Interesse, at en saadan Udvikling ikke finder Sted hos Vestgrønlænderne og sandsynligvis heller ikke hos andre Eskimostammer. Hvorledes dette nu end forholder sig, er det imidlertid indlysende, at der ikke fra. et enkelt negativt Resultat kan hentes gyldige Beviser imod Rigtigheden af den 197 foran fremsatte Formodning om, at Eskimoerne skulle betragtes som en i fysisk Henseende mindre udviklet Race end de euro- pæiske Racer og navnlig end Negrene. forsaavidt som denne Formodning iøvrigt maatte vise sig at vere rigtig. Kjendskaben til de Love, som Proportioneringen af det menneskelige Legeme synes at følge, er imidlertid endnu for ringe til, at man Кап bygge videre paa den. For Vestgrøn- lændernes Vedkommende er der heller ingen Anledning til at forfølge de ovenfor omhandlede Spørgsmaal videre, navnlig fordi der til en fuldstændig tilfredsstillende Behandling af dem kræves et langt større Materiale, end det vil være muligt at tilveje- bringe i Grønland, med mindre man gjennem en Aarrekke kunde foretage de nødvendige Maalinger paa samtlige voxne Individer. Underextremiteternes Længde udgjorde, som ovenfor angivet, henholdsvis 48,1 og 47,4 Procent af Legemshøjden. Den øvrige Del af denne, eller henholdsvis 51,9 og 52,6 Procent (hos Mænd og hos Kvinder), optages af Hovedet, Halsen og Kroppen, af hvilke Afsnit dog kun det sidste skal omtales paa dette Sted. Kroppens øverste Endepunkt er forholdsvis godt bestemt ved den let kjendelige Torntap paa 7de Halshvirvel. For at udfinde, hvor stor en Del af hele Legemshøjden, der udgjøres af selve Kroppen, er Højden i siddende Stilling ogsaa maalt fra dette Punkt hos et større Antal Individer af begge Kjøn, nemlig hos 179 voxne Mænd og 150 voxne Kvinder, foruden hos et lignende Antal Børn i alle Aldre. Maalingerne af Born frem- byde dog ingen særlig Interesse udover det almindelige Resultat, at Kroppens relative Længde aftager jævnt under Opvæxten. Dette Resultat, der forøvrigt er velbekjendt fra europæiske Folkeslag, lader sig imidlertid ikke fremstille i tabellarisk Form, da Antallet af Individer i de enkelte Aldersklasser eller Aar- gange er for ringe til, at den sandsynlige Fejl ved Maalingerne kan elimineres ved Beregning af Middelfejlen. Heller ikke for de voxne Individers Vedkommende vinder man synderligt ved 198 en Inddeling i Aldersklasser, og vi skulle derfor indskrænke til en Behandling af de numeriske Gjennemsnitsverdier. Hovedets og Halsens samlede Længde beløber sig til 22,3 ctm. hos Mænd og 21,1 ctm. hos Kvinder, Kroppens Længde til henholdsvis 62,8 ctm. og 58,9 ctm. Ved Beregning af de til- svarende relative Værdier finder man, at Kroppens Længde ud- gjør 38,8 Procent af Legemshøjden hos Mænd og 38,7 Procent hos Kvinder, altsaa meget nær det samme hos begge Kjøn. Da Mændene, som foran omtalt, have forholdsvis længere Underextremiteter end Kvinderne, følger heraf, at det omvendte maa være Tilfældet med Hensyn til Hovedets og Halsens samlede | Længde, uden at Forskjellen dog kan være betydelig; hos Mænd udgjør den relativt udtrykt 13,7 Procent af Legemshøjden, hos Kvinder 13,9 Procent. | Dette Forhold er i god Overensstemmelse med, hvad man ved om forskjellige andre navnlig østeuropæiske Folkeslag, og Vestgrønlænderne synes overhovedet ikke i den Henseende at afvige saa betydeligt fra andre Menneskeracer, at der herfra kan drages Slutninger om deres sandsynlige Slægtskabsforhold. Alene i denne Omstændighed ligger der dog, hvor negativ den end synes, et ret betydningsfuldt Resultat. Det har sin store Interesse, at man kan fastslaa som sikkert, at Eskimoerne trods alle Raceejendommeligheder dog ikke fjerne sig fra andre Racer i en principiel Karakter, som den her omhandlede. Menneskeslægtens Enhed er og bliver en Kjendsgjerning, som det neppe vil lykkes at omstøde. Til yderligere Belysning af Proportioneringen skal det endnu kun anføres, at Fodens Længde er forholdsvis ringe. Den er maalt paa et noget mindre Antal af Individer end Armenes og Benenes Længde, men det foreliggende Materiale er dog fuldkommen tilstrækkeligt, og til yderligere Sikkerhed er Gjennemsnitshojden for disse Individer beregnet særskilt til 165 ctm. hos Mændene og 155 ctm. hos Kvinderne. Fod- længden var hos Mænd 23,4 ctm. og hos Kvinder 22,0 ctm. 199 eller for begge Kjøn omtrent 14,2 Procent af den gjennem- snitlige Legemshojde hos de maalte Individer. Der foreligger endnu ikke et tilstrækkeligt stort Sammenligningsmateriale af europæiske Kvinder; derimod fremgaar det af omfattende Under- søgelser, at danske Mænd med en Legemshøjde af 63 Tommer eller ca. 165 ctm., have en gjennemsnitlig Fodlængde paa 10 Tommer eller 26 ctm., altsaa са. 16 Procent af Legemshojden!). Det er saaledes en meget betydelig Forskjel, der her er Tale om, og skjønt der ikke foreligger større Undersogelsesrekker fra de nordamerikanske og asiatiske Folkeslag, der i denne Sammenhæng have størst Interesse, fortjener det dog at be- mærkes, at Grønlænderne have forholdsvis mindre Fødder end noget andet Folkeslag, hvorom der overhovedet foreligger Op- lysninger med Hensyn til denne Legemsdel. Hvorvidt dette Forhold kan tilskrives Levemaaden, skal være usagt, men det er under alle Omstændigheder hverken umuligt eller usand- synligt. I Tilslutning hertil skal det endvidere bemærkes, at den ringe Fodlængde ogsaa er et juvenilt Træk; Børn have forholdsvis langt mindre Fødder end voxne. Da Negrene have endnu større Fødder end Europæerne, ligger der ogsaa i dette Forhold et meget talende Bevis for Rigtigheden af den oft- omtalte Formodning om Eskimoernes rette Plads i Systemet. Interessant er det forøvrigt, at Mænd og Kvinder have relativt lige store Fødder. Det er et af talrige Exempler paa, at Levemaaden udvisker de sekundære Kjønsforskjelligheder saavel hos «Naturfolk» som hos «Kulturfolk». Der kan efter de almindelige Proportioneringslove neppe være Tvivl om, at Kvinden hos alle Menneskeracer vilde have forholdsvis mindre Fødder end Manden, hvis begge Kjøn levede under ganske ensartede Vilkaar, fordi den kvindelige Type staar Barnets nær- mere end den mandlige, og naar det ikke er Tilfældet hos Vesigrønlænderne, ligger det sandsynligvis ganske simpelt i den 1) Archiv für Anthropologie. ХХ. р. 322. 200 Omstændighed, at Kvinderne gaa og staa langt mere end Mæn- dene. Det lette og hensigtsmæssige Fodtøj, der i Hovedsagen er ens for begge Kjønnenes Vedkommende, kan ikke have nogen Indflydelse paa Føddernes Udvikling, ligesom det heller ikke kan vere Aarsagen til, at de ere mindre end hos Europæerne. I denne Sammenhæng fortjener det ogsaa at fremhæves, at Vestgrønlænderne trods det blødsaalede Fodtøj, de stedse bruge, ikke have nogen Tilbøjelighed til Platfod. Dette har muligvis sin naturlige Grund i, at Grønland er et Klippeland, der frem- byder fortrinlige Betingelser for en fuld og harmonisk Udvikling af alle Fodens Egenskaber uden at tillade nogen Slappelse af dens Ledforbindelser. Fodformen er derfor ogsaa smuk og naturlig, uden den Forkrøbling af Tæerne, der er den sædvan- lige Følge af Civilisationen. 201 Hovedformen. Blandt de mangfoldige Maal og Forholdstal, som den moderne Anthropologi har bragt i Forslag og anvendt til en exakt Bestemmelse af Hovedets Form hos levende Individer, indtager dets Breddeindex — Index cephalicus — eller Forholdet mellem Hovedets Bredde og dets Længde aldeles ubetinget den fornemste Plads, og til den er man заа godt som udelukkende henvist, naar Talen er om mere omfattende Undersøgelser af primitive Folkeslag. Den langt overvejende Del af de talrige Maalinger, der kunne udføres paa Kranier, lade sig overhovedet slet ikke anvende hos levende Mennesker, og forøvrigt maa det vel ogsaa erkjendes, at det virkelige Udbytte af meget detail- lerede Undersøgelser ikke staar i noget rimeligt Forhold til det derpaa anvendte Arbejde. Vil man end ikke længere bygge en Inddeling af Menneskeracerne alene paa Hovedets Breddeindex, saa kan der dog ikke være Tvivl om, at den har en særdeles stor Interesse, og der er derfor ogsaa al mulig Anledning til at gjøre den til Gjenstand for en dyberegaaende Undersøgelse, navnlig da hos Folkeslag, hvor det kan ventes, at en saadan Undersøgelse vil kunne kaste Lys over ethnologiske Spørgsmaal af stor Rekkevidde. Til en udtommende og endelig Losning af saadanne Spørgsmaal kræves der ganske vist adskilligt mere, men det ligger i Sagens Natur, at ethvert positivt Bidrag til nærmere Kundskab om Vestgrønlændernes Anthropologi, er en Berigelse af vor Viden om Eskimoernes og dermed af vor 202 endnu højst fragmentariske Viden om den nye Verdens oprinde- lige Befolkningsforhold. Hovedets Breddeindex har navnlig Værdi som Racekarakter, fordi de to Dimensioner, hvoraf den beregnes, kunne udmaales med stor Nøjagtighed alene ved Hjælp af en ganske simpel Krumpasser, og fordi den maa antages at være ganske uafhængig af Individernes ydre Livsvilkaar, — hvad man f. Ex. ikke kan sige om Legemshøjden. А! den er almindelig anvendt i alle Lande og har været det, lige siden A. Retzius indførte den, er et Fortrin, som den ikke deler med ret mange af de talrige numeriske Udtryk for det menneskelige Legemes Formforhold. De Oplysninger om Eskimoernes Breddeindex, der foreligge i Literaturen, indskrænke sig dels til Maalinger af nogle ganske smaa Rækker af Individer, der have været foreviste i forskjellige europæiske Hovedstæder, dels og navnlig til Holms og Gardes Undersøgelser paa Østkysten af Grønland. Der er her ingen Anledning til at tage Hensyn til de førstnævnte, der ere altfor faatallige til, at der kan tillægges dem nogen Betydning ved Siden af de omfattende Undersøgelser, der i de sidste Aar ere foretagne i Vestgrønland. Derimod have Resultaterne fra Øst- kysten megen Interesse, fordi de have Hensyn til en ren og ublandet Eskimostamme, repræsenteret ved et tilstrækkeligt stort Antal Individer af begge Kjøn. Der fandtes her som Gjennemsnit for 53 Mænd og 38 Kvinder en Breddeindex paa henholdsvis 76,9 og 75,6. Overraskende er det, at Under- søgelsen af Vestgrønlændere have givet omtrent det selv samme Resultat, nemlig henholdsvis 76,8 og 75,5 som Gjennemsnit for 546 voxne Mænd og 474 voxne Kvinder, til Trods for den stærke Krydning med et Raceelement, hvis Breddeindex er adskilligt højere. En fuldt tilfredsstillende Forklaring paa dette Fænomen kan neppe gives, men det maa dog sandsynligvis sættes i Forbindelse med visse lokale Forskjelligheder, som tyde paa, at der indenfor den eskimoiske Васе findes bestemte 203 Underafdelinger eller Underracer, Grupper af en noget højere Grad, end det man i Almindelighed kalder Typer. Til nærmere Forstaaelse af dette Forhold hidsættes en tabellarisk Oversigt over Hovedets Breddeindex langs hele Kysten fra Upernivik helt senden om Landet til Angmagsalik. Ind- delingen i Distrikter er vilkaarlig valgt, idet der, for at undgaa alle forstyrrende Momenter ved Sammenligning af Tallene, er benyltet den rent tilfældige Begrænsning af Distrikterne, der fremkom ved de forskjellige Undersøgelsesrejser, hvorfra Mate- rialet stammer, medens Rækkefølgen er den geografisk rigtige. Mænd. Kvinder. Unenomiks Distrikt . : - . : . . . . 74,9 1222 Umanaks N RE 77,2 76,5 ВО ето". м. + 78,0 76,3 Agto — Holstensborg........ 77,3 77,0 Sukkertoppen — Godthaab..... 77,0 | 75,9 Fiskenæs — Frederikshaab. . . . . 76,8 76,4 Sydlieste Vestkyst, eu. tx à 5. . 78,1 | 76,8 | 76.4) | 75,6 Ved Betragtning af denne Tabel falder det strax i Øjnene, at Befolkningen i Uperniviks Distrikt har en betydelig lavere Breddeindex end i hele det øvrige Grønland, og Antallet af undersøgte voxne Individer i Distriktet er saa stort, at de fundne Værdier maa betragtes som absolut paalidelige (123 Mænd, 106 Kvinder), hvortil dog skal bemærkes, at Befolkningen ved de to sydligste større Pladser i Distriktet — Prøven og Søndre Upernivik — har en betydeligt højere Index, end den i Distriktets nordligere Del, nemlig 77,6 hos Mænd og 76,8 hos Kvinder, imod henholdsvis 74,2 og 70,1. Gaar man nu ud fra den Forudsætning, at Distriktet Uperniviks Befolkning med Undtagelse af de nævnte to sydlige Pladser, repræsentere 204 en særegen Underafdeling eller Underrace og, udsondrer man den fra Befolkningen paa den øvrige Del af Vestkysten, saa stiger : denne Breddeindex til 77,3 for Mændenes og 76,8 for Kvindernes Vedkommende. Da disse Værdier begge ere en Del højere end dem, der fandtes hos Østgrønlænderne, er der al Grund til at antage, at denne Forskjel netop hidrører fra Krydsningen med det danske Element, hvis Breddeindex er са. 82,5. Uperniviks Distrikt har nu ganske vist ogsaa en stærkt blandet Befolkning og Krydsningen har endog, som tidligere fremhævet, været særlig stærk i Nordgrønland, men der er heller intet til Hinder for at antage, at den dertil indvandrede rene Eskimostamme oprindeligt har havt en endnu lavere Index end den nulevende blandede Stamme, og for dette Distrikts Vedkommende lader Krydsningens Virkninger sig endog umiddelbart paavise. Ud- drager man nemlig af Listerne alle de Individer, hvis Fader var dansk, og beregner man deres gjennemsnitlige Breddeindex finder man Værdierne 76,5 og 76,8, henholdsvis for Mænd og for Kvinder, og disse Indices ere netop saa meget højere end Distriktets samlede Befolknings, som der var Grund til at vente, hvis man kunde gaa ud fra den Forudsætning, at en blandet Befolkning i Almindelighed staar omtrent midt imellem den to Komponenter. Begge disse Komponenter ere imidlertid her saa blandede, at der ikke kan blive Tale om et blot nogenlunde nøjagtigt Mellemstandpunkt, men det maa dog være tilladt at antage, at det eskimoiske Element i Uperniviks Distrikt har havt en betydeligt lavere Breddeindex end Østgrønlænderne og de sydligere boende Vestgrønlændere. Denne Antagelse be- kræftes yderligere ved den Omstændighed, at en Række af 15 Eskimokranier, som Ryder hjembragte fra den nordligste Del af den af ham opmaalte Kyststrækning nord for Upernivik, lige- som ogsaa en større af Bessels undersøgt Samling af Kranier fra Kysten af Smiths Sund havde en lavere Breddeindex end de af Pansch beskrevne Kranier fra den nordligste Del af Øst- kysten, og ligeledes end de af Holm indsamlede Kranier fra 205 Østkystens sydlige Del. For Ryders og Bessels’ Rækker var Index henholdsvis 71,0 og 71,4, for Pansch’s og Holms var den henholdsvis 73,3 og 72,1. En Deling af Kranierne i mandlige og kvindelige har ikke kunnet foretages og for Sammen- ligningens Skyld er det derfor nødvendigt ogsaa at sammen- fatte de levende Individer under et. Herved bliver Breddeindex for den samlede voxne Befolkning i Uperniviks Distrikt 73,7 og Forskjellen mellem denne Værdi og de nordgrønlandske Kraniers Index bliver da 2,7, hvilket er en Del mindre end Forskjellen mellem Indices for Kranierne og de levende Individer fra Øst- kysten, der er 4,3, men denne Uoverensstemmelse er dog efter Sagens Natur for ringe til, at der kan tillægges den nogen Be- tydning. Hvorledes Forholdet stiller sig med Hensyn til de talrige Kranier, der foreligge fra sydligere Dele af Vestkysten, kan endnu ikke afgjøres. At det netop er Befolkningen i Uperniviks Distrikt, der i den her omhandlede Henseende afviger fra alle andre Vest- grønlændere, er i god Overensstemmelse med Formodningen om, at den er indvandret senere end disse. Et positivt Bevis for, at det forholder sig saaledes, kan ganske vist ikke fores, og navnlig ere de lingvistiske og ethnografiske Forskjelligheder, der kunde vere Tale om at fremheve som Vidnesbyrd for Rigtigheden af den her antydede Sammenheng, endnu for faa og for usikre, men Sandsynligheden taler dog i høj Grad for, at det er de forst indvandrede Skarer og deres Efterkommere, ` der ere trængte længst frem mod Syd og efterhaanden have besat alle Kystens sydligere Dele. Vi skulle senere se, hvor- ledes denne Opfattelse bekræftes ved flere tilsvarende lokale Forskjelligheder, hvorved hin nordlige Stamme afviger fra de andre. Fra Umanaksfjorden, eller som foran omtalt allerede fra den sydligste Del af Uperniviks Distrikt og ned langs hele Vest- kysten frembyder Hovedets Breddeindex forøvrigt ikke store Forskjelligheder. Fuld Overensstemmelse mellem de enkelte 206 Kyststrækninger er der vel ikke, men efter Sagens Natur kan det heller ikke ventes, og der er ingen Anledning til her at fortabe sig i Spekulationer over de mulige eller sandsynlige Aarsager til Uregelmæssighederne. Dog bør det fremhæves, at Befolkningen paa den sydligste Del af Vestkysten med Hensyn til her omhandlede Træk afviger mere fra Østgrønlænderne end de nordligere Grupper, alene med Undtagelse af Befolkningen omkring Diskobugten, der for begge Kjøns Vedkommende har næsten nøjagtig den samme Breddeindex. Dette Forhold staar i absolut Modsætning til Graahs Angivelser, der i den nyere Tid ere blevne bekræftede af Holm. Skjont der forøvrigt ikke er nogen Grund til at benægte Muligheden af, at «Sydlændingerne nedstamme fra Östlendingerne», som Holm har udtrykt sig’), maa det dog ikke overses, at saadanne Angivelser, der kun støtte sig til et rent personligt Skjøn over Fysiognomiernes Lighed eller Ulighed, i Almindelighed kun have en forholdsvis ringe Betydning. Dette har Graah selv indrømmet, da han skrev, at han ikke turde «slutte, at Esquimoerne om Hudsonsbayen nedstamme fra Romerne, fordi Capitain Parry imellem dem fandt mangen en god romersk Nese.» ?} Efter den ovenfor angivne Gjennemsnitsindex — 76,8 for Mænd, 75,5 for Kvinder — maa Vestgrønlænderne betegnes som mesocefale med Tendens til Dolikocefali, naar man anvender det quinære Inddelingsprincip, der synes at skulle vinde almin- delig Anerkjendelse. Efter Brocas Princip, der sætter Grænsen mellem Dolikocefali og Mesocefali ved 77,7, ere Vestgrønlæn- derne dolikocefale, men da denne Grænse i Grunden er ganske vilkaarligt valgt, og da den mesocefale Gruppe derved bliver uforholdsmæssig lille, er der formentlig ingen Anledning til at fastholde dette Princip, hvis eneste Støtte i Virkeligheden в VE spy 158. 2) |. с. 207 er Brocas Autoritet. Paa hosstaaende Tabel er det angivet, hvorledes de maalte Individer gruppere sig efter Størrelsen af deres Indices. I fuld Overensstemmelse med, at Index gjennem- snitlig er større for Mænd end for Kvinder, fremgaar det af Tabellen, at der er flere mesocefale og brakycefale, men færre dolikocefale Mænd end Kvinder, og at der er langt flere doli- Index. Mænd. Kvinder. —629 | о 630—639 | » 640—649 1 650—659 1 660—669 1 670—679 1 680—689 | 2 | 3 3 163 690—699 700—109 | 710—119 18 720—729 23 941 a | 89 750—759 | 54 760—169 67 770—179 62 180—789, |. 62 790—799 4 800—409 | 44 as | 33 eae fi Ba log 5 4 1 © — — — > © 1 9 QW O vw © — мл + © © 290 41 Mesocefale. 840—849 | 850—859 860-869 870—879 i 880— | 1 Brakycefale. Dolikocefale. ——э—ы=—ы—ы—»ы— ce, (ne Na FEER ss, ee с < wm ro 55 = 6 6 Se ——— —_—— nm mn > = bn 208 kocefale end brakycefale Individer af begge Kjon. Et endnu bedre Billede af Forholdet faar man imidlertid ved at gjennem- føre det quinære Inddelingsprincip med de fornødne supple- mentære Gruppebetegnelser tilføjede, og beregnet i Tusindedele af det samlede Antal. Index. Mænd. Kvinder. 600—649 2 4 Ultradolikocefale. 650—699 16 64 Hyperdolikocefale. 700—749 280 340 Dolikocefale. 750—799 514 486 Mesocefale. $00—349 178 98 Brakycefale. 850—S99 10 8 Hyperbrakycefale. dl Med.Hensyn til den Betydning, der kan tillægges Hovedets Breddeindex som almindelig Racekarakter, skal det fremhæves, at den for Eskimoernes Vedkommende er mindre oplysende end adskillige andre Karakterer, og den Rolle, man har tildelt den ved Grupperingen af Menneskeracerne, er vistnok ogsaa i det hele taget større, end den fortjener at være. Hvis ikke saa mange andre Omstændigheder viste i samme Retning, vilde det sikkert være voveligt at lægge videre Vægt paa den Overens- stemmelse, der i denne Henseende kan paavises mellem Eski- moerne og en Række spredte Stammer i Nord- og Sydamerika, ligesom det ogsaa vilde være urigtigt, at nægte Muligheden af et Slægtskab med Mongolerne alene af den Grund, at disse have en langt større Breddeindex. Ganske lignende Forhold finder man forøvrigt rundt om i Verden, og det er bekjendt nok, at Forsøgene paa at inddele Menneskeracerne i større Grupper efter Hovedets Bredde forlængst ere opgivne. Aarsagen til, at denne Karakter ikke har svaret til de Forventninger, man oprindeligt nærede, maa vel nærmest søges i, at man har undervurderet Betydningen af de enkelte Dimensioners absolute 209 Størrelse og af deres Forhold til Legemshøjden hos de for- skjellige Racer. Herom ved man endnu kun overmaade lidt, fordi de talløse Maalinger, der foreligge, kun rent undtagelsesvis ere blevne behandlede med disse Spørgsmaal for Øje. For en væsentlig Del har dette sin Grund i den altfor dominerende Rolle, Kraniometrien har spillet ved Studiet af Menneskeracernes Anthropologi, af den rent praktiske Grund, at Samlingerne indeholde mange Gange flere Kranier end Skeletter, men netop derfor bør man ved Undersøgelsen af levende Individer lægge ‚ saa meget mere Vægt paa selve Dimensionerne og deres For- hold til Legemsbøjden, som dog, naar alt kommer til alt, er den naturlige Enhed, der bør benyttes ved alle relative Udtryk. Før jeg gaar over til Fremstillingen af de Resultater, hvor- til Undersøgelsen af Hovedets Længde og Bredde hos Vest- grønlænderne har ført, skal det endnu blot bemærkes, at det store Materiale har gjort det nødvendigt at anvende en Frem- gangsmaade ved Beregningen af Dimensionernes Forhold til Legemshøjden, der ikke er absolut korrekt, idet Forholdstallene ere beregnede af Gjennemsnitsværdierne og ikke enkeltvis. Den derved foranledigede Fejl staar i omvendt Forhold til Størrelsen af den Dimension, der danner Divisor i Forholdstallet, og desuden til Antallet af lagttagelser, hvoraf følger, at den i det fore- liggende Tilfælde er saa ringe, at man er fuldt berettiget til at se bort fra den som ganske uvæsenlig. Ved Betragtning af hosstaaende Tabel, der viser Hovedets Længde saavel absolut som relativt, det vil sige i Forhold til Legemshøjden, falder det strax i Øjnene, at der er en betydelig Kjønsforskjel til Stede. At det mandlige Hovedes Længde og Bredde er større end det kvindeliges, er imidlertid kun en Følge af, at Mændene ere større end Kvinderne, og beregner man Dimensionernes Forhold til Legemshøjden, stiller Sagen sig omvendt. Om der end ikke er Tale om nogen særdeles stor Forskjel, saa er det dog utvivlsomt, at Kvinderne baade have relativt længere og vo. 14 210 Hovedets Kjøn. Længde. Bredde. Index. absolut. relativt. absolut. relativt. Мапа....| 1921mm | 11,869 | 148,5mm | 9,170) 76,8 Kvinder. . . | 186,1mm | 12,24% | 142,3mm | 9,860, 75,5 relativt bredere Hoveder end Mændene, hvilket da ogsaa er i god Overensstemmelse med, hvad man forøvrigt ved om Pro- portioneringsforskjellighederne hos de to Kjøn. Kvinderne ind- tage ogsaa med Hensyn til dette Forhold et Standpunkt, der er nærmere ved Barnets, medens Mændene repræsentere et højere Udviklingstrin, ganske som det var Tilfældet med Extremiteternes relative Længde. Som Racekarakterer have Hovedets Dimensioner endnu ikke nogen synderlig Betydning, dels fordi man ikke ved meget om deres relative Størrelse hos de forskjellige Folkeslag, dels og navnlig fordi Anthropologien endnu staar ganske uforstaaende overfor Spørgsmaalet om hvilke Faktorer, der bestemme deres forskjellige Udvikling. I Almindelighed kan det dog siges, at begge Dimensionernes Variabilitet synes at vere lige stor. Naar Hovederne have en høj Breddeindex, пааг de med andre Ord ere langstrakte, hidrører det sædvanligvis fra, at Længden er stor og Bredden samtidig lille i Forhold til Legemshojden, medens korte Hoveder have en ringe Længde og samtidig en stor Bredde. Begge Dimensioner synes at have lige stor Ind- flydelse paa Formen. For Vestgrønlændernes Vedkommende fremgaar dette med al fornøden Tydelighed af nedenstaaende tabellariske Oversigt over Længdens og Breddens Variation hos Mænd og Kvinder. Mænd. Kvinder. Mm т Længde. | Bredde. | Længde. | Bredde. —129 » » pons 1 130—139 » 5 » 66 140— 149 » 201 » 210 150—159 » 145 » 20 160—169 "| 5 Hub i 170—179 6 » SUN » 180—189 102 » 182 190—199 195 » 80 ” 200— 53 » ÆRE » Et ganske lignende Resultat kommer man til ved at under- søge en hvilkensomhelst større Række af Gjennemsnitsmaal for forskjellige Folkeslag, og jeg skal derfor ikke komme ind paa en Droftelse af mulige Antydninger i Retning af Slegtskabs- forhold. Det vil vere tilstrækkeligt at fremhæve den ene Kjends- gjerning, at Hovedets Dimensioner hos Vestgronlenderne ere forholdsvis store saavel i Henseende til deres absolute som til deres relative Verdier. De her meddelte Oplysninger om Hovedets Længde og Bredde referere sig udelukkende til fuldvoxne Individer, hvorved der her forstaaes saadanne, som ere 21 Aar og derover, skjont man, som tidligere paavist, ikke ubetinget kan betragte dem alle som fuldt udviklede. De absolute Maal synes hos Mend at tiltage endnu indtil henimod det 30te Aar — neppe saa længe hos Kvinder —, men da de relative Værdier strax efter det 204е Aar antage en forholdsvis konstant Karakter, ег der formentlig ingen Anledning til at nære Betænkeligheder ved at rykke Grænsen for de fuldvoxne Individer заа langt пед. Varia- biliteten er imidlertid ganske betydelig, og det kan saaledes 14” exempelvis anføres, at Hovedets Bredde hos Kvinder i Alders- klassen 26—30 Aar ег 141,07“, i Aldersklassen 31—85 Aar 148,2™ og i Aldersklassen 51—55 atter 141,0". Det er heller ikke lykkedes at konstatere nogen absolut Regelmessighed i Tilvæxten gjennem Barndoms- og Ungdomsaarene, men da de relative Verdier dog vise nogenlunde regelmæssige Forhold, ere de i omstaaende Tabel sammenstillede med de absolute Maal for de enkelte Aar. Det fremgaar af denne Sammenstilling, at Hovedets Vext under hele Udviklingen er meget ringe, idet den kun beløber sig til omtrent 2 сит. for Længdens og omtrent 1 ctm. for Breddens Vedkommende. I Overensstemmelse her- med viser Tabellen en betydelig Aftagen af de omhandlede Dimensioners relative Storrelse, der synes at vere omtrent lige stor for begge Dimensioners Vedkommende, men som Hovedets Længde. Bredde. Alder. : Mend Kvinder Mend | Kvinder absolut.) relativt. absolut.) relativt.|absolut.| relativt.|/absolut.| relativt. 1 Aar 2 » | » » | » » » | » » 71663 1904 | » | » 1340 | 1537 | » Рен 1692 | 184911 | 1375 | 1503 | 1333 | 1476 =. | 1770 | 1844 | 1714 | 18081111396 | 1454 | —.| 1743 | 1725 | 1720 | 1695 | 1378 | 1364 | à a el © — ie) ior) © 2 3 4 5 6 —. | 1783 1690 || 1730 | 1662 1432 1365 Ми! 1776 1603 1744 | 1593 1414 1276 | 1370 1251 8 —.] 1775 | 1593 | 1799 | 1591 1403 1259 | 1414 1250 Чо | 1779 1496 | 1776 | 1497 1413 1188 | 1378 1162 тн. 1,1792 1461 1775 | 1463 1416 1155 | 1391 1147 lee | 1525 1450 | 1766 1404 M25) 1134 | 1376 1094 12 — 1 1812 1404 | 1787 1368 1437 1113 | 1385 1061 13 —.1 1824 1378 | 1772 | 1839 1424 1076 .| 1391 1061 CANTAL S TO 1341 1780 | 1280 1427 1052 | 1399 1008 (amen whem, 1306 1817 | 1249 1430 1033 | 1409 969 1 1827 1301 1818 | 1252 1440 1026 | 1407 969 17 —». | 1853 | 1241 1837 | 1242 1459 977 || 1412 949 18 —.| 1876 1233 | 1844 | 1216 1460 960 | 1426 940 19 —.| 1860 | 1227 | 1828 | 1231 | 1435 | 947 | 1413 | 952 20 —.| 1887 | 1196 | 1847 | 1266 | 1466 | 929 | 1416 | 970 213 utvivlsomt er mindre hos Kvinder end hos Mend. Denne Af- tagen er vel neppe større hos Vestgrønlænderne end hos Eskimoerne i det hele taget eller hos andre Menneskeracer, men den er under alle Omstændigheder meget instruktiv. Da disse Forhold saavidt vides ikke tidligere ere gjorte til Gjenstand for nærmere Undersøgelse, vil den hosstaaende grafiske Fremstilling ikke være uden Interesse. Sammenholdt med Tabellen giver den et anskueligt Billede af den, som ikke kræver nærmere Forklaring. 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 Aar, Efter den foregaaende udførlige Redegjørelse for Hovedets to vigtigste Dimensioner, deres indbyrdes Forhold og deres Forhold til Legemshøjden, er det ikke nødvendigt at komme nærmere ind paa de mange andre Maalinger, der ere foretagne 214 til Bestemmelse af Hovedets Form og Størrelse, og idet jeg forbigaar alle dem, der kun ere udførte paa mindre Rækker, skal jeg endnu blot omtale Hovedets Højde. I Afsnittet om Proportioneringen er det allerede omtalt, at Hovedet og Halsen tilsammen udgjøre meget nær den samme Brøkdel af hele Legemshøjden hos begge Kjøn, nemlig 13,7 Pro- cent hos Mænd og 13,9 Procent hos Kvinder. Selve Hovedets Højde lader sig ikke udmaale med fuld Nøjagtighed, fordi dets Begrænsning nedadtil ikke lader sig angive med fornøden Sikkerhed, og de Angivelser herom, der foreligge for andre Racers Vedkommende, have derfor ogsaa en meget betinget Værdi. Det Udtryk for Hovedets Højde, der egner sig bedst til Sammenligning med Kraniets Højde, er den lodrette Afstand fra Issen til Øreaabningen. Dette Maal hår desuden den Fordel, at det kan anvendes til Bestemmelse af Halsens Længde, og selv om det derfor ikke just svarer til den almindelige Opfat- telse af Hovedets Udstrækning i Højden, bør det ubetinget foretrækkes f. Ex. for den lodrette Afstand fra Issen til Hagen, der er ulige vanskeligere at udmaale, og som forøvrigt ikke kan betegnes som Hovedets Højde, naar man derved tænker påa dettes Forhold til Størrelsen af Legemets øvrige Afsnit. Denne lodrette Afstand fra Issen til Øreaabningen, der er maalt paa ca. 100 Individer af hvert Kjøn, udgjør i Gjennemsnit 138,2mm hos Mænd og 132,9 hos Kvinder eller, beregnet i For- hold til Legemshøjden, ca. 8,5 Procent af denne hos Mænd og са. 8,7 Procent hos Kvinder. Drages disse relative Værdier fra de i det foregaaende Afsnit om Proportioneringen angivne relative Udtryk for Hovedets og Halsens samlede Længde, finder man, at denne sidste hos begge Kjøn udgjør 5,2 Procent af Legemshøjden. Da Udviklingen af Hovedets Højde ganske stemmer overens med Udviklingen af dets Længde og Bredde, skal jeg ikke op- holde mig ved nogen nærmere Redegjørelse for de Maalinger, der ere foretagne paa Børn i Vestgrønland, og som forøvrigt ikke frembyde noget af Interesse. | Den foran omtalte lodrette Afstand fra Issen til Hagen er forresten ikke uden Betydning med Hensyn til Bedømmelsen af Ansigtets Form, men da denne belyses ulige bedre ved ganske andre Maal, skal jeg herom henvise til det Følgende. 216 Ansigtsformen. Som en af de Ting, der til alle Tider har spillet den største Rolle ved Beskrivelsen af Eskimoernes Ydre, er Ansigtets Form ved de Undersøgelser, der her refereres, gjort til Gjenstand for særlig Opmærksomhed, og der foreligge Maalinger af dets vig- tigste Dimensioner hos omtrent 1100 voxne Individer, foruden et lignende Antal Børn i alle Aldre. Da der endnu hersker en beklagelig Mangel paa Overens- stemmelse med Hensyn til Principerne for Maalingen af Ansigtet, vil det være nødvendigt at forudskikke nogle almindelige Be- mærkninger om de valgte Dimensioner, og om Beregningen af Forholdstallene. . Ansigtets Længde er maalt fra Hagen til Glabella eller nærmere bestemt til det Punkt i Ansigtets Midt- linie, der ligger i Øjenhulernes fælles øvre Tangent, og som jeg har ment at burde foretrække baade for Haargrænsen, der navnlig hos Kvinder er overmaade vanskelig at bestemme, og for Næseroden, der ikke frembyder Fordele, som kunne opveje Ulemperne, i ethvert Tilfælde ikke hvor Talen er om Under- søgelser paa levende Individer. Forøvrigt benytter man næsten aldrig Haargrænsen som Udgangspunkt, og de Vanskeligheder, der kunne opstaa ved Sammenligning med Undersøgelser, hvor- ved man har benyttet Neseroden, lade sig let fjerne. Ansigtets forskjellige Breddeindices ere, i Overensstemmelse med de ældre franske Anthropologers Fremgangsmaade, beregnet som Forholdet mellem Bredderne og Længden, i Analogi med SET Hovedets Breddeindex. Naar Ansigtslengden regnes fra Gla- bella, opnaar man derved den Fordel, at Grensen mellem lange og korte Ansigter kan drages ved at betegne dem som lange, hvis Længde er større end Bredden, og dem som korte, hvis Bredde er større end Længden, eller ved med andre Ord at betegne et Ansigt som langt eller kort, eftersom dets Bredde- index er henholdsvis mindre eller større end 100. Næsten alle nyere tyske Anthropologer maale Ansigtslængden fra Næseroden og beregne Index omvendt, som Forholdet mellem Længden og Bredden i Overensstemmelse med de i den bekjendte «Frankfurter Verständigung» angivne Regler. Denne Beregningsmaade medfører, at Index voxer, naar Ansigtsbredden aftager og om- vendt, medens Hovedets Breddeindex aftager med dets Bredde, hvilket ligeledes er Tilfældet med Næsens Index. Denne In- konsekvens har imidlertid ingen større Betydning i denne Sammenhæng, da den ikke faar nogen Indflydelse paa Adskil- lelsen mellem lange og korte Ansigter. Ifølge «Frankfurter Verståndigung» betegnes et Ansigtet nemlig som kort, naar dets Index er mindre, og som langt, naar den er større end 90, og da Forskjellen mellem Ansigtets Længde, eftersom man maaler fra Glabella eller fra Næseroden, i Almindelighed beløber sig til omtrent 1,5 ctm., hvilket svarer til en Forskjel mellem de tilsvarende Indices paa omtrent 10, bliver en Ansigtsindex раа 90 efter det tyske Princip meget nær det samme som en paa 100 efter det franske. Нега! følger, at man uden videre Korrektion kan sammenligne Angivelser om lange og korte Ansigters relative Hyppigheder efter begge disse forøvrigt saa forskjellige Principer for Beregningen. Den her benyttede Fremgangsmaade er oprindeligt angivet af Pruner-Bey, men blev snart fortrængt af Brocas, der stemmer med «Frank- furter Verståndigung», hvorfra den dog afviger ved det omtalte øverste Udgangspunkt for Ansigtslængden. Betragter man hele Vestkystens Befolkning under et, findes en gjennemsnitlig Ansigtslængde раа 138,7™™ hos Mænd og 218 133,6™™ hos Kvinder. Kjensforskjellen beløber sig saaledes til 5,1", men dette absolute Udtryk er misvisende, som saa mange lignende. Tager man Hensyn til Forskjellen i Legemshøjde, er det Kvinderne, der have de længste Ansigter, idet Forholdet mellem Ansigtslængden og Legemshøjden er større hos Kvinder end hos Mænd, nemlig 8,8 mod 8,5 Procent. Ansigtets Bredde er maalt over Kindbuerne, over Panden og over Underkjebevinklerne. Kindbuebredden, der er den egentlige Ansigtsbredde, frembyder ingen tekniske Vanskelig- heder; ved Pandebredden forstaaes det nedre mindste Tværmaal mellem Indsenkningerne paa Siden af Pandebenet ved Roden af dettes Kindbueudvexter, omtrent lodret over de ydre Qjen- kroge, der kan maales med stor Nojagtighed; for at fjerne Vanskelighederne ved Maalingen af Underkjæbebredden, have vi i Reglen ladet dem, der bleve maalte, aabne Munden, hvorved den store Tyggemuskel kommer saaledes i Ro, at Underkjebe- vinklen let kan fixeres. _ De for Ansigtets Tværmaal fundne Gjennemsnitsverdier, der ere sammenstillede med Ansigtslengden paa nedenstaaende Tabel, frembyde Kjonsforskjelligheder, som svare til den foran omtalte, alene med Undtagelse af Underkjæbebredden, som er en Ube- tydelighed mindre hos Мапа end hos Kvinder. Betydningen heraf skal senere blive omtalt. Mænd. Kvinder. .Differens af 3: | | SER La Gjennemsnit. Gien- | мах. | Min. | Gien- | Max. | Min. nemsn. | hemsn. | | | | Ansigtets Længde . . | 138,7 | 161 | 111 | 133,6 | 156 | 112 5,1mm q | . = Bredde... | 141,3 | 160 | 118 | 136,8 | 152 | 110 5,0 — Pandens — ...| 1112 | 130 | 98 | 109:1 | 126 | 95 ons | Underkjæbens Bredde | 110,5 140 | 95 | 110,8 | 146 | 90| = 03 — 219 Som det fremgaar af denne Oversigt, ег Ansigtets Bredde hos begge Kjon større end dets Længde, Pandens og Under- kjæbens omtrent lige store. De foran fremsatte Bemærkninger om Ansigtets Længde i Forhold til Legemshojden have imidler- tid ligeledes Gyldighed med Hensyn til Breddedimensionerne, af hvilke det navnlig er de to sidst anførte, der ere relativt store hos Kvinderne, saavel i Forhold til Legemshojden som til Ansigtslengden og Kindbuebredden. Ansigtets hele Propor- tionering belyses forevrigt bedst gjennem de forskjellige For- holdstal, der kunne beregnes af Dimensionerne og findes sammenstillede i omstaaende Tabel. Disse Indices angive Gjen- nemsnit af samtlige for hvert enkelt Individ beregnede Forholdstal. Den første af dem, Index facialis, den egentlige Ansigtets Breddeindex, der udtrykker Forholdet mellem Ansigtets Bredde over Kindbuerne og dets Længde, er baade hos Mend og hos Kvinder noget højere end 100, hvilket som forhen omtalt vil sige, at Bredden er større end Længden, regnet fra Glabella til Hagen. Ansigtet kan med fuld Føje betegnes som bredt eller kort, men Kjønsforskjellen er for ringe til, at der kan tillægges den nogen Betydning, og navnlig indeholder den intet Vidnes- byrd for Rigtigheden af Formodningen om, åt det mongolske Blod er i Overvægt hos Kvinderne, det indianske hos Mændene, hvad der forøvrigt kunde være Grund til at antage, og hvad man påa mange Steder faar Indtrykket af ved den umiddelbare _ Betragtning af Fysiognomierne. Et i visse Henseender endnu tydeligere Udtryk for Ansigtets Breddeforhold, har man i hos- staaende Oversigt, der viser, hvor ofte denne er henholdsvis mindre eller større end Længden. De Tilfælde, hvor begge disse Dimensioner ere lige store, og Index altsaa 100, ere regnede med under den sidste Kategori, og Hyppigheden er angivet i Hundrededele af de samlede Antal maalte Individer af begge Kjøn. Index. Mænd. Kvinder. — 99,9 34 32 100,0— 7166 68 Det ses heraf, at omtrent de to Тгефедее af samtlige undersøgte voxne Individer, saavel mandlige som kvindelige, have en Ansigtsbredde, der er ligesaa stor som eller større end Ansigtslængden. At Kjønsforskjellen er forsvindende, frem- gaar forøvrigt ogsaa af denne Sammenstilling, i god Overens- stemmelse med, hvad de fundne Gjennemsnitsindices udvise. Index. Mænd. Kvinder. О se А. Вт. : A.L. 102,24 101,98 Fronto-facialis ...... Р. Br.: A.L. 80,65 82,28 Gonio-facialis....... О. Br. : А.Г. 83,58 83,02 Fronto-zygomaticus ... Р. Вт. : А. Вг. 78,88 80,68 Gonio-zygomaticus . . . . U.Br.:A.Br. 81,75 81,41 Det Materiale, der foreligger til Brug ved Sammenligning med Forholdet hos andre Menneskeracer, er endnu kun spar- somt, og da det i Almindelighed hidrører fra smaa Under- søgelsesrækker, har det kun betinget Verdi. Det skal derfor blot anføres, at Ansigtets Breddeindex hos et større Antal voxne danske Mænd fandtes at være 106,9 (egne Undersøgelser). Her- efter maa vore Ansigter siges at være noget bredere end Vest- grønlændernes, og Forskjellen er ganske vist ret betydelig, men det kan ikke med Bestemthed afgjøres, om den hidrører fra en større Ansigtsbredde eller fra en mindre Ansigtslængde eller — hvad der turde være det sandsynligste — Ша begge Dele 1 Forening. Hertil maa det imidlertid bemærkes, at Kindbue- 221 bredden kun er en enkelt af de Faktorer, der bestemme Ansigtets Form, og at Udviklingen af det subkutane Fedtlag har en meget betydelig Indflydelse paa hele Fysiognomiet. Til dette sidste Moment skulle vi senere vende tilbage og holde os her til Maalene alene. At det almindelige danske Ansigt til Trods for den store Index alligevel ikke synes at være bredere end Vest- grønlændernes, har uden al Tvivl sin Grund i, at dets Pande er højere. Betragter man Ansigtslængden i dens Forhold til de to andre Tværmaal, Pandebredden og Underkjæbens Bredde, viser der sig strax en iøjnefaldendende Forskjel med Hensyn til Kjønnet, idet navnlig Index fronto-facialis — Forholdet mellem Pandens Bredde og Ansigtets Længde er kjendeligt større hos Kvinder end hos Mænd, hvilket ogsaa er Tilfældet med Hensyn til Index fronto-zygomaticus — Forholdet mellem Pandebredden og Kindbuebredden. Denne Forskjel kan kun hidrøre fra, at Panden er bredere hos Kvinder end hos Mænd saavel absolut som relativt eller rettere sagt saavel i Forhold til Legems- højden som til Ansigtets andre Dimensioner. Efter al Sand- synlighed er det dette Træk, der frembringer det umiddelbare Indtryk af, at Kvindernes Ansigt i det hele taget synes at være bredere end Mændenes, men forøvrigt er der her ikke Tale om | nogen særegen Raceejendommelighed. Det er en almindelig Regel, at Index fronto-facialis og navnlig fronto-zygomaticus ег større hos Kvinder end hos Mænd, i ethvert Tilfælde paa Kra- niert), og dette finder sin naturlige Forklaring i den Omsten- dighed, at Kvinden med Hensyn til dette som til заа mange andre Trek i Legemsbygningen danner et Mellemled mellem Manden og Barnet. Det er bekjendt nok, at Børns Ansigtsparti i Almindelighed, særligt i de første Leveaar, staar tilbage i Ud- vikling for den egenlige Hjernekasse, og da ikke mindst for dennes Pandeparti. Paa lignende Maade forholder det sig med 1) Topinard: Elem. d'Anthr. génér. Paris 1885. р. 936. 222 Hensyn til Kvindernes Ansigt, om end Forskjellen ikke er saa betydelig, og det vil derfor være nødvendigt at tage Hensyn til dette Forhold ved Undersøgelsen af Spørgsmaalet om, hvorvidt de forskjellige sekundære eller tertiære Kjonsejendommeligheder kunne sættes i Forbindelse med Racens Slægtskabs- eller Af- stamningsforhold. Dette Spørgsmaal lader sig dog ikke løse paa tilfredsstillende Maade, før der for de sandsynlige Stam- racers Vedkommende foreligger et langt betydeligere Materiale end det, der for Øjeblikket staar til Raadighed. Åt Underkjæbens Bredde er lidt større hos Kvinder end hos Mænd, kan der ikke lægges synderlig Vægt paa, da Forskjellen er заа ringe, at den let kan hidrøre fra en ren Tilfældighed. Beregnet i Forhold til Legemshøjden viser ogsaa denne Dimen- sion sig større hos Kvinder end hos Mænd, men i Forhold til Ansigtslengden og Kindbuebredden er den afgjort mindre. De i Tabellen angivne Verdier af Index gonio-facialis og gonio- zygomaticus give det bedste Begreb om Forskjellen, der rime- ligvis maa sættes i Forbindelse med den kraftigere Udvikling af Tyggemuskulaturen hos Mændene, men som forøvrigt er tem- melig ringe, ligesom hos alle andre Racer. Disse to Indices maa overhovedet betragtes som hoje i Sammenligning med andre Racers, og hele denne sterke Udvikling maa efter al Sandsynlighed tilskrives Levemaaden, men om Sammenhengen mellem denne og Hovedets Bygning ved man endnu saa godt som intet sikkert. Dog bor det fremhæves, at Underkjæbens betydelige Bredde hos vore Vestgronlendere ikke vedkommer selve Tandgjerdet, hvis forholdsvis smalle eller sammentrykte Bue bestemmes af Ganens Form, der finder et kraniometrisk Udtryk i Ganebuens Breddeindex. Denne Index, der dog kun kjendes fra Kranierne, er hos Gronlenderne lav; de ere med et teknisk Udtryk leptostaphyline, og naar Underkjæbens Bredde er saa stor, skyldes det udelukkende en sterk Udvikling af dens bageste Parti, hvortil de største og kraftigste Muskler hefte sig. 223 Et vigtigt Supplement til det foran meddelte haves i An- sigtsvinklen, der er maalt efter Jacquarts Princip med Benyttelse af Brocas Mediangoniometer. Blandt de mange forskjellige Ansigtsvinkler, man i Tidernes Løb har foreslaaet, er Jacquarts den, der kommer nærmest til den gamle Cam- perske Vinkel, som kun kan maales nøjagtigt paa Profil- tegninger af Kraniet, da dens Toppunkt ikke ligger i Ansigtets Profil, men i Rummet foran denne. Jacquarts Vinkel, der er den, der egner sig bedst til Udmaaling paa levende Individer, dannes af en Horizontalplan, der tænkes lagt gjennem Øre- aabningerne og det nederste Punkt af Næseskillevæggen (paa Kraniet Spina nasalis) og еп Ansigtsplan gjennem det samme Punkt op over Panden. Campers Vinkel har den samme Horizontalplan, men dens Ansigtsplan tangerer Fortenderne, hvoraf følger, at Vinklen bliver noget mindre end Jacquarts, forsaavidt som denne ikke paavirkes af Overkjæbens og For- tændernes Fremspring, den saakaldte subnasale Prognatisme, men Forskjellen er ikke betydelig hos Eskimoerne. Ansigtsvinklen var hos voxne Vestgronlendere i Gjennem- snit 76 Grader hos Mænd og 74 Grader hos Kvinder; at den er mindst hos disse sidste, har sin Grund i, at Panden her er noget fladere, idet Glabella ikke springer synderligt frem, og den forøvrigt meget ringe Forskjel betyder saaledes ikke, at Kjæbepartiet er mindre fremstaaende hos Mænd, hvad der da heller ikke var nogen Grund til at vente. Ser man bort fra denne Forskjel paa Pandeprofilen, vil det tværtimod være tilladt at anse Mændene for mere prognate end Kvinderne, men et nøjagtigt Udtryk for dette Forhold kan ikke gives, og i det hele taget maa det erindres, at Bløddelene gjør det umuligt at maale Ansigtsvinklen paa Levende med saa stor Precision, at der kan tillægges smaa Forskjelligheder nogen Betydning. I Sammenligning med andre Menneskeracer maa Vest- grønlænderne nærmest betegnes som mesognate, idet Ansigts- vinklen er middelstor, hvortil det dog maa bemærkes, at der 224 ikke foreligger faste Regler for Brugen af Gradsbetegnelser med Hensyn til denne Karakter. I det foregaaende er der allerede gjentagne Gange hentydet til den store Betydning, som Bløddelenes Udvikling har for Ansigtsformen. Det Karaktertræk, der i denne Henseende spiller den største Rolle, er Tilstedeværelsen af et rigeligt Fedtlag under Huden, ikke blot paa Kinderne, men ogsaa fortil, hvor det fortsætter sig helt op i Øjenlaagene. Dette Fedtlag, for hvilket Kollmann har foreslaaet Navnet «Panniculus supra- та|аг! 3» 1), er navnlig udviklet hos kvinderne og synes at staa i Forbindelse med Ojnenes «mongoloide» Form, der frem- kommer ved, at Hudfolden umiddelbart over det øvre Ojelaag forlænger sig nedad og dækker over den indre Ojekrog. Denne ejendommelige Formation er i det hele almindelig hos Vest- grønlænderne, navnlig hos Voxne, og naar det endnu hyppigt anføres, at Grønlænderne have skjæve Øjne, saa skyldes det hovedsagelig den Omstendighed, at den nævnte foriængede Hudfold — «Pliea marginalis», «bride», « Mongolenfalte», — ligesom trækker den indre Øjekrog lidt ned, medens selve Øje- spalten ellers ligger horizontalt. Det maa dog fremhæves, at Hudfolden i Almindelighed ikke maar den Udvikling som hos Mongolerne. Allerede Siebold gjorde opmærksom paa dens Tilstedeværelse hos Japaneserne, men langt stærkere udviklet er den f. Ex. hos Kalmukkerne, hvor den ofte er ledsaget af en ejendommelig Indsænkning af Næseryggen, som kun i ringere Grad er tilstede hos Eskimoerne. Ogsaa hos de europæiske Folkeslag forekomme. saadanne mongolske Øjne”), men langtfra saa hyppigt som hos de gule Racer og allevegne meget almindeligere og stærkere udtalte hos Børn end Воз Уохпе. Der er al Grund til her at dvæle ved denne Ejendomme- 1) Verh. naturforsch. Ges. Basel. УП. 1884. р. 602. 2) Drews: Arch. f. Anthr. XVIII. 1889. р. 223. 225 lighed, fordi den utvivlsomt tyder paa et Slægtskab med Mon- golerne, hvis vigtigste Særkjende den er. Ser man bort fra Krydsningen med dansk Blod, som yderligere har afdæmpet denne Racekarakter hos Vestgrønlænderne, maa man formentlig opfatte Forholdet saaledes, at den eskimoiske Race oprindeligt er fremkommen som Produktet af en Krydsning mellem den brakycefale mongolske Race og en dolikocefal Race, som man indtil videre maa betegne som amerikansk. Fra denne sidste have Eskimoerne da arvet Dolikocefalien og samtidig den Byg- ning af Ansigtets Skelet, der har stillet sig hindrende i Vejen for den fulde Udvikling af hint mongoloide Træk. For Rigtig- heden af denne Opfattelse taler den Kjendsgjerning, at man i Vestgrønland navnlig paa enkelte afsidesligggende Bopladser, hvor det eskimoiske Element optræder forholdsvis rent og ublandet, finder en tydelig udtalt Kjønsforskjel i Ansigtets Form, idet Kvinderne have et langt mere mongolsk Præg end Mæn- dene. Et ganske lignende Forhold fandt allerede Midden- dorff i det indre Sibirien hos blandede Stammer, hvor de mongolske Træk ligeledes fortrinsvis vare udviklede hos Kvin- derne, medens Mændene havde et mere europæisk Racepræg!). Heraf kan det maaske. være tilladt at slutte, at de til Blød- delene knyttede Ejendommeligheder navnlig gaa i Arv til Kvin- derne, men i det foreliggende Tilfælde er det dog ikke usand- synligt, at Kjønsforskjellen kan hidrøre fra, at det kvindelige Fysiognomi, som allerede omtalt, staar Barnetypen nærmere end det mandlige, og Barnetypen er ialfald, hvad Øjnenes Form angaar, ubetinget mongoloid. Forøvrigt ved man endnu for lidt om de ved Krydsning af Menneskeracerne virkende Arve- lighedslove, til at Sagen kan forfølges videre. Раа Grund af den europæiske Krydsning er den her om- talte Kjønsforskjel ubetydelig hos Hovedmassen af Vestgrønlæn- derne. Tidligere har den sandsynligvis været langt mere frem- 1) Die Eingeborenen Sibiriens. St. Petersburg 1875. р. 1400. VII. 15 226 trædende, og det er neppe nogen Tilfældighed, at den med saa stor Omhu og Tydelighed er gjengivet paa det bekjendte Maleri fra 1654, som forestiller ægte Grønlændere, og som findes i vort ethnografiske Museum. АЕ Vestgrønlænderne ogsaa med Hensyn til Hovedtrækkene i selve Ansigtsformen indtage en Mellemstilling mellem ægte Eskimoer og Europæere, er en Selvfølge, og det kan i saa Henseende exempelvis anføres, at deres ovenfor nærmere, om-. talte Index gonio-zygomaticus er 81,75 hos voxne Mænd; hos Danske er den 78,8, og hos den rene Eskimobefolkning ved Angmagsalik paa Østkysten er den 82,3. Vestkystens blandede Befolkning staar saaledes omtrent midt imellem sine to Kompo- nenter, men videregaaende Slutninger kan man dog ikke drage af saadanne Talstørrelser, nåar man ikke som her har sikkert Rede раа Afstamningsforholdet og kan støtte sig til et stort Materiale. Saaledes kan det anføres, at den samme Index hos Tschuktscherne er 84,3 for Mænd og 89,9 for Kvinder, medens den hos ægte Mongoler (Kalmukker) er henholdsvis 75,6 og 75,1. Af disse Værdier kunde der kun udledes det Resultat, at Eskimoerne oprindeligt vare opstaaede ved Krydsning af Tschuktscher og Mongoler, men saa vovelige Hypoteser er der ingen Anledning til at drofte, og det saa meget mindre, som de paagjeldende Indices ere beregnede efter ganske faa Maalinger. Med Hensyn til Enkelthederne i Ansigtets Formforhold skal endnu kun omtales Nesens Form, der her som overalt spiller en ejendommeligt fremtredende Rolle i hele Fysiognomiet. Det er allerede ovenfor omtalt, at den Indsenkning af Neseryggen, man finder hos Mongolerne, er langt mindre udtalt hos Eski- moerne, og hos de sterkt krydsede Vestgronlendere er dette Trek kun undtagelsesvis iøjnefaldende. Naar det alligevel jevn- lig omtales, har dette uden Tvivl sin Grund i, at de fleste gangbare Skildringer af Gronlenderne stamme fra en Tid, da Krydsningen endnu ikke havde gjort sig saa stærkt gjeldende 227 som nu, og i det hele er man vel nok tilbøjelig til at glemme, at den Befolkning, som Egede og Cranz har skildret, var ikke lidt forskjellig fra den nulevende. Selv hos den ublandede Eskimostamme ved Angmagsalik havde Nesen, ifølge Holms Optegnelser, forøvrigt kun und- tagelsesvis en mere eller mindre flad Form; den beskrives som i Reglen fremstaaende, hyppigst lige og velformet, undertiden krum eller med hængende Spids. I Vestgrønland træffer man gjennemgaaende ganske lignende Former, og selv hos Kvin- derne, der ellers nærme sig såa stærkt til den mongoloide Type, finder man sjeldent eller aldrig rent mongolske Næser. Kun hos meget fede Individer er Næsen relativt eller tilsyne- ladende lille, idet Kinderne naa en saa betydelig Udvikling, at den næsten forsvinder imellem dem, men ved nærmere Be- tragtning træder dens ret anselige Størrelse dog tydeligt frem 1). Med Hensyn til de Oplysninger от Næsens Form og Stør- relse, der foreligge i Maalingerne, skal det bemærkes, at de individuelle Variationer have vist sig saa betydelige, at man neppe kan tillægge de fundne Gjennemsnitsverdier saa stor Værdi som de foran omhandlede Ansigtsindices. Dette har for en Del sin Grund i, at Dimensionerne ikke lade sig udmaale med den Nøjagtighed, som deres ringe Størrelse udkræver, hvilket da navnlig ”gjælder om Næsens Længde, der ikke har faste Endepunkter, medens Bredden over Næsevingernes yderste Punkter er forholdsvis godt bestemt, skjønt ogsaa den er ret vanskelig at maale. Ved Beregning af Middelfejlen for disse to Dimensioner hos en Række af 124 Individer har det da ogsaa vist sig, at den er en Del større for Længdens end for Bred- dens Vedkommende, nemlig + 2,3™™ mod —- 1,87". Begge disse Værdier maa betegnes som forholdsvis høje i Betragtning af, at de paagjældende Dimensioner kun beløber sig til henholds- 1) Se Tavle XVI. 228 vis 48,7™™ og 37,37" og i Sammenligning med Middelfejlen for Legemshøjden, der som tidligere oplyst ikke løber op til — 1077, At Middelfejlen er saa betydelig, hidrører imidlertid ikke blot fra den mindre nøjagtige Maaling, eller rettere sagt Vanskelig- hederne ved Maalingen, men ogsaa og maaske nok saa meget fra den Omstændighed, at Næsens Form og Størrelse er meget variabel, hvilket efter al Sandsynlighed hidrører fra Krydsningen. Hvor betydelig denne Variabilitet er, vil fremgaa af, at den laveste Index er 53,7 hos Mænd og 58,3 hos Kvinder, medens den højeste er henholdsvis 95,7 og 97,6; Længden af Næsen varierer fra 37™™ til 587" og Bredden fra 29™™ til 48™™. Under disse Omstendigheder er det indlysende, at man maa vere meget varsom med at uddrage vidtgaaende Slutninger af denne Racekarakters Forhold, og det foran meddelte opfordrer da ogsaa til i al Almindelighed at benytte Nærens Index hos levende Individer med større Forsigtighed, end man hidtil har været tilbøjelig til. Vel kan det ikke nægtes, at Næsens Form har stor Betydning som Racemerke, men en omhyggelig stati- stisk Prøvelse af Materialets Brugbarhed vil dog stedse være absolut nødvendig. Betragtes hele Vestkystens Befolkning under et, er Næsens Index i Gjennemsnit 76,2 hos Mænd og 77,3 hos Kvinder; at den er størst hos Kvinderne, eller at disse sidste med andre Ord have en bredere Næse end Mændene, er i god Overensstemmelse med, hvad der tidligere er sagt om de to Kjøns forskjellige Ansigtsform, men Forskjellen er en Del mindre, end der kunde være Grund til at vente, og den nærmere Undersøgelse af For- holdet i forskjellige Egne af Landet har ikke bragt noget frem, der kunde forklare denne Ejendommelighed, naar man ikke vil vove sig ud paa ganske uholdbare Spekulationer. Med Hensyn til de lokale Forskjelligheder kan det siges, at Index i det hele er størst i de Egne, hvor Krydsningen har været ringe, og mindst, hvor den har været stærk, men desværre foreligger der ingen Oplysninger om dens Størrelse hos ublandede Eskimoer. san ak ml 229 I Literaturen findes der kun ganske faa Angivelser om den, som aabenbart ere for lave og da ogsaa støtte sig til altfor smaa Undersøgelsesrækker. Vestgrønlænderne maa ligesom alle mongolske og ameri- kanske Folkeslag betegnes som mesorhine, пааг der som her tages Hensyn til levende Individers Næseform, medens Кга- nierne vise en udtalt Leptorhini. Hos de europæiske Folkeslag er Forholdet omvendt, idet Kranierne hos de fleste af disse ere mesorhine, medens de levende Individer ere leptorhine, og det fremgaar heraf, at det ogsaa med Hensyn til dette Træk for- trinsvis er den stærke Udvikling af Bløddelene, der giver det eskimoiske Fysiognomi dets ejendommelige Karakter. Skjønt det som foran bemærket vil være nødvendigt at iagttage stor Forsigtighed med Hensyn til de Slutninger, det lade sig udlede af Næsens Index, bør det dog ikke forbigaas, at der ogsaa i denne Henseende kan paavises en kjendelig Forskjel mellem Befolkningen i den nordlige Del af Uperniviks Distrikt og Befolkningen i det øvrige Grønland. Det er i er foregaaende Afsnit omtalt, at Hovedets Breddeindex er ad- skilligt lavere i Uperniviks Distrikt med Undtagelse af Prøven og Søndre Upernivik end paa disse to Pladser og for- øvrigt langs hele den sydligere Del af Vestkysten samt paa Østkysten. Мед Hensyn til Næsens Index er Forholdet om- vendt, idet den er højere i hin nordligste Del af det danske . Vestgrønland end længere sydpaa. Forskjellen er vel ikke meget betydelig, men dog fuldkommen tilstrækkelig til, at man Кап se bort fra Muligheden af, at der kun skulde fore- ligge en ren Tilfældighed, idet Differensen mellem Indices hos Befolkningen i den nordlige og i den sydlige Del af Uperniviks Distrikt for begge Kjøns Vedkommende er adskilligt større end den beregnede Middelfejl. Da der imidlertid ikke er foretaget saa mange Maalinger af Næsens Dimensioner i de sydligere Distrikter, at der kan gives en Oversigt over Forholdene langs hele Kysten, og da det Materiale, der foreligger fra Østkysten, 230 er uanvendeligt til Sammenligning, fordi det er tilvejebragt ved en afvigende Methode, maa det foreløbigt henstaa som uafgjort, om der kan tillægges den her omhandlede Forskjel en ligesaa stor Betydning som Forskjellen i Hovedets Index, men under alle Omstændigheder fortjener dette Forhold dog stor Opmærk- somhed, forsaavidt som det i høj Grad bestyrker Formodningen om, at der her foreligger en virkelig Stammeforskjel. Hvad angaar Spergsmaalet om, hvorvidt der Кап tillægges Krydsningen nogen Indflydelse i denne Henseende, skal det oplyses, at Befolkningen ved Prøven og Sondre Upernivik!) ifølge velvillig Meddelelse fra Premierlieutenant Ryder er langt mindre blandet end Befolkningen i den nordlige Del af Distriktet, fordi de to Pladser have en forholdsvis isoleret Beliggenhed. Da nu imidlertid Krydsningen netop maatte gjøre Hovedet bredere og Næsen smallere, er det indlysende, at det ikke kan være den, der har frembragt Forskjellen, og at den tværtimod maa håve virket i stik modsat Retning, forsaavidt som det maa antages, at Befolkningen i den nordlige Del af Uperniviks Distrikt vilde have havt endnu smallere Hoveder og endnu bredere Næser, hvis der ikke havde fundet nogen Krydsning Sted. i | Hvorfra den til den nordligste Del af Uperniviks Distrikt indvandrede, fra alle andre Grønlændere afvigende Eskimo- . stamme, er kommen, kan ikke oplyses, men der er Grund til at antage, at den har havt sit Hjem i den sydøstligste Del af det arktiske Amerika, medens de øvrige Dele af Grønlands Befolkning stamme fra vestligere Egne. Dette vil imidlertid bedst kunne oplyses ved sammenlignende Undersøgelser af de forskjellige Eskimostammers kraniologiske Forhold, hvortil der allerede foreligger et betydeligt og vistnok tilstrækkelig stort, men endnu ikke fuldstændig bearbejdet Materiale. Det skal her bemærkes, at de ved Undersøgelsen af Kranier 1) Se Titelbilledet. 231 vundne Resultater ikke kunne benyttes til Sammenligning med Maalingerne paa levende Individer. For Hovedets Vedkommende har man ganske vist opstillet visse bestemte Regler, hvorefter de levende Individers Breddeindices skulle kunne reduceres til at gjælde for Kranierne ved Fradrag af nogle Enheder, men der er endnu ikke opnaaet Overensstemmelse om, hvormeget man saaledes skal fradrage, og det vil under ingen Omstændigheder kunne forsvares. uden videre Undersøgelse at overføre, hvad der . muligvis kan have Gyldighed for en enkelt Race- paa alle andre Racer. I endnu højere Grad gjælder dette dog om Næsens Index, som snart er større, snart mindre paa Kranier end paa levende Individer, uden at det er muligt at opstille bestemte Regler. Studiet af Kranierne frembyder i mange Henseender betydelige Fordele, navnlig derved at Dimensionerne kunne ud- maales med langt større Nøjagtighed, end det er muligt at op- паа раа levende Individer, men Kraniologien Кап dog kun sup- plere og fuldstændiggjøre, ikke erstatte den anthropologiske Undersøgelse af disse, og den faar kun sin fulde Betydning, naar dette erkjendes. Der er en særlig Opfordring til netop her at fremhæve dette, fordi Næsens Form раа Eskimokranierne bar en særlig Interesse, som gjør, det nødvendigt at dvæle ved den, skjønt Vestgrønlændernes Kraniologi ellers ikke skal afhandles paa dette Sted. Man har allerede i mange Aar havt Opmærksomheden hen- vendt paa Eskimokraniernes ejendommeligt smalle Næser og smalle Næseben, hvilke sidste endog undertiden synes at for- svinde helt. Davis angiver, at de ere betydeligt bredere hos de sydligere Eskimostammer end hos Grønlænderne”), og hertil har D. Wilson knyttet en interessant Bemærkning om, at dette Forhold antyder Muligheden af at paavise en Overgang mellem Eskimoerne og Indianerne, som man tidligere var og tildels 2] 1) Crania Britannica. London 1856. p. 30. 232 endnu er tilbøjelig til at betragte som skarpt adskilte"). Nyere Anthropologer have betegnet Eskimoerne som «paradoxale» i Henseende til Næsens Bredde”), der hos dem er mindre end hos nogen anden Race, og det kan heller ikke nægtes, at Udtrykket har en vis Berettigelse, men det kan med ligesaa god Grund anvendes om hele Ansigtets Form, der er ligesaa ejendommelig. Hvad Næsen angaar, staa Eskimoerne i dia- metral Modsætning til Negrene, og heri ligger netop det interessante ved dette Træk. Hos Børn er Næsen afgjort bredere end hos Voxne og i Overensstemmelse med, hvad der allerede gjentagne Gange er fremført om lignende Paral- leler, maatte man derfor betegne Negrenes brede Næseform som en juvenil Standsningsform, medens Eskimoernes meget smalle Næse maatte opfattes som et Tegn раа en højere fysisk Udvikling. Hertil er der imidlertid at bemærke, at dette Forhold, der staar i absolut Modsætning til, hvad der foreligger om en Række andre Trek, er irrelevant med Hensyn. til Spørgsmaalet om Racernes indbyrdes Slægtskabsforhold, fordi det er saa kompliceret, at man ikke uden videre kan afgjøre, hvilken Form, der er den mest udviklede. Den Omstændighed, at Næsen bliver smallere under den individuelle Udvikling, maa uden Tvivl betragtes som et sekundært Fænomen, en Følge af, at Overkjæbebenene blive større og kraftigere, efter som man ikke ret vel kan tænke sig, at Lugteorganet skulde svinde ind under Opvæxten. Det forekommer mig, at Sandsynlig- heden i hoj Grad taler for, at den betydelige Forskjel paa Næsens Bredde hos Eskimoerne og Negrene er et simpelt Udtryk for, at Lugteorganet, ligesom saa meget andet, er stærkere udviklet og derfor kræver mere Plads hos disse sidste 3). 1) Physical Ethnology. Smithsonian Report. 1862. p. 262. 2) Topinard: Elem. d'Anthr. gen. Paris 1885. р. 293. 3) Se herom Darwin: Descent of Man. London 1871. I. р. 118. 233 At Næsen er smal hos Eskimoerne, er derfor ogsaa i meget god Overensstemmelse med Formodningen om, at de staa paa et lavt Udviklingstrin i fysisk Henseende, og skjønt der ellers ikke er nogen Anledning til at inddrage Sammen- ligningen med de anthropoide Aber under disse Betragtninger, kan det dog tilføjes, at disse netop udmærke sig ved at have meget smalle Næser. Неграа kan der imidlertid ikke lægges videre Vægt, bl. A. fordi man sædvanligvis anser de bred- næsede Aber for at staa paa et lavere Udviklingstrin end de smalnæsede. Før jeg forlader Spørgsmaalet om Eskimoernes rette Plads i Systemet, skal det endnu bemærkes, at man ved de nyeste Klassificeringsforsog ad ganske andre Veje er naaet til Resul- tater, der i det hele taget stemme godt overens med den Opfattelse, der er gjort gjældende i det foregaaende. Der sigtes herved fornemmelig til Denikers System, hvor Haarets Beskaffenhed er lagt til Grund for Inddelingen i Hovedgrupper, idet der saavidt muligt er taget tilborligt Hensyn til alle andre vigtigere Racekarakter, men ogsaa det af Topinard opstillede System er i god Overensstemmelse med det foran udviklede, naar der blot foretages en ganske enkelt Ændring i det. Under øjensynlig Paavirkning: af gammel Sædvane har Topinard ordnet sine 19 Racer i tre Hovedgrupper: de hvide, de gule og de sorte. Ombytter man de to første af disse Grupper, faar man netop Eskimoerne i den ene og Negrene i den anden Ende af Rækken med de europæiske Racer i Midten. Da der ikke er nogen Anledning til at anse den gule Hudfarve for et Mellemled mellem den hvide og den sorte, maa den foreslaaede Ændring anses for fuldt tilladelig; Mulatternes Hud er ikke gul, men brun, og den maa dog siges at have netop den virkelige Mellemfarve mellem. sort og hvidt. Denikers System maa imidlertid ubetinget fore- trækkes som det, der i enhver Henseende tilfredsstiller alle 234 rimelige Krav; det hviler paa en omfattende Betragtning af alle de Træk, der i Tidens Løb have vundet Anerkjendelse som gode Racekarakterer, og det er desuden i god Overensstemmelse med Васегоез Fordeling i geografisk Henseende, men selv-- følgeligt er det kun et Udtryk for den Opfattelse af hele Sagen, der i vore Dage er den gjældende. | Hudens, Haarets og Øjnenes Farve. Vestgrønlændernes Hudfarve frembyder store individuelle Forskjelligheder, og den væsentligste Aarsag hertil er uden Tvivl Krydsningen af de to i denne Henseende højst forskjellige Racer, af hvilke dog maaske navnlig den europæiske er repræ- senteret ved talrige Variationer. Ganske vist er de skandinaviske Folkestammers Grundfarve i Almindelighed særdeles lys, fordi Huden kun indeholder en meget ringe Mængde Farvestof, men det er bekjendt nok, at disse Stammer forlængst have mistet deres oprindelige Karakterpræg ved Indblanding af mørke Race- elementer, og dette er da navnlig Tilfældet med Danmarks Befolkning, der har leveret det langt overvejende Kontingent til Blandingsracen i Vestgrøntand. "De ægte Eskimoers Grundfarve ег gul, men den forandres "i stor Udstrækning ved stærkere eller svagere Pigmentering. I hvilken Grad denne hidrører fra Solens og Luftens Indvirkning, er det ikke muligt at afgjøre, men sikkert er det, at de store Forskjelligheder, der findes i de Rejsendes Angivelser om Eski- moernes og da særligt Grønlændernes Hudfarve for en meget væsentlig Del hidrører fra lagitagelser paa forskjellige Aarstider. Vel kan det ikke nægtes, at der ogsaa med Hensyn til dette Punkt kan paavises nogen Forskjel paa Befolkningen i de for- skjellige Egne af Landet, men nogen dybere Betydning kan der neppe tillægges denne Kjendsgjerning. Det ligger i Sagens Natur, at Krydsningens Virkninger ikke umiddelbart lade sig forfølge udover det almindelige Skjøn. 236 Blandt de talrige Europæere, der i Tidernes Løb have blandet sig med den oprindelige eskimoiske Befolkning, fandtes og findes der endnu saa mange mørke Individer, at Resultatet ikke Кап gjøres til Gjenstand for statistisk Behandling, men 1 Al- mindelighed kan det dog siges, at Vestgrønlands Befolkning som Helhed betragtet ikke er saa lys, som man kunde være berettiget til at vente efter den stærke Krydsning med en Race, som trods alle individuelle Afskygninger dog maa betragtes som overvejende lys. Dette Forhold maa for en stor Del have sin Grund i den Omstendighed, at det blandede Afkom saa at sige fra Fødslen af fører et Friluftsliv, som nødvendigvis maa have en meget betydelig Indflydelse paa Hudens Farve. Selv hos Individer, hvor det danske Blod gjennem en Række Generationer har faaet absolut Overvægt over det eskimoiske, møder man ikke sjeldent en meget mørk Teint, for de ubedækkede Legems- deles Vedkommende endog som Nr. 29—30 paa Brocas Farve- skala"), og naar Virchow har betegnet Hudfarven som «mættet rødbrun» hos de Eskimoer, han havde Lejlighed til at se i Berlin, har han sikkert havt fuldstændig Ket?), men i Almindelighed bør man dog snarest betegne Vestgrønlændernes Hud som gulbrun, da denne Farve er afgjort fremherskende hos alle mindre stærkt blandede Individer, ligesom hos de rene Eskimoer paa Østkysten. Kvindernes Hudfarve er gjennem- gaaende noget lysere end Mændenes, men selv hos unge Piger af stærkt blandet Afstamning finder man dog aldrig vore Bønder- pigers friske lyse Teint, og vor kvindelige Bybefolknings blege Hud er ganske ukjendt i Grønland. De bedækkede Legemsdele have sædvanligvis en lys Oliven- farve, og forøvrigt have Vestgrønlænderne den samme ejen- dommelige stærke Pigmentering af Areola mammæ og Genitalia externa som hos Østgrønlænderne. Disse Regioner kunne være 1) Instructions générales pour les recherches anthropologiques. 2. Ed, Paris 1875. *) Verh. 4. Berliner Gesellschaft Г. Ethnologie. 1880. р. 259. 237 saa stærkt pigmenterede, at de faa en helt blaa Farve, der minder om, men som oftest er mere jevn og afdæmpet end den bekjendte blaalige Dekoloration af Huden efter Slag eller Stød. Omtrent den samme blaa Farve har ogsaa den meget om- talte blaa Plet, der findes paa Krydset hos spæde Børn. Denne Ejendommelighed, som synes at være konstant hos Japaneserne, og som utvivlsomt ogsaa findes hos andre østasiatiske Folke- slag, betragtes af Vestgrønlænderne som et sikkert Tegn paa en ren eskimoisk Afstamning, hvad den ogsaa synes at være, forsaavidt som den ikke vides at være iagttaget hos Børn af stærkt krydset Afstamning. Plettens Form og Størrelse er for- øvrigt meget variabel, ofte er den dobbelt, men dens Grænser ere i Almindelighed stærkt udviskede, ligesom Farven ogsaa ofte er заа svag, at den neppe kan ses. | Af de paa Tavle X afbildede Former er Fig. I gjen- givet efter mundtlig Meddelelse af Dr. Binzer, som har iagttaget Tilfældet ved Tornait (Lichtenfels); den store. rhom- biske Plet maa her være usædvanlig vel udviklet. Den i Fig. 2 gjengivne dobbelte Form har jeg selv iagttaget og tegnet efter Naturen ved [gdlorsuit paa Ubekjendte Ejland. Fig. 3 er tegnet af Ryder ved Upernivik og Fig. 4, har jeg selv tegnet ved en Teltplads i Sydostbugten (Christianshaabs Distrikt), hvor jeg iagttog den hos en aargammel Pige. Betydningen af denne Ejendommelighed er dunkel Jeg skal dog henlede Opmærksomheden paa, at den muligvis kan opfattes som et atavistisk Rudiment, der peger tilbage til fjerne Forfædre, som et Tegn paa Afstamning fra et sort Raceelement, og et saadant er da heller ikke langt borte, idet man har paa- vist det i det sydlige Japan!). Endnu er dette kun en Gisning, men der er i ethvert Tilfælde ingen Anledning til at slaa sig til Bo med den Tanke, at det kun drejer sig om et simpelt 1) Allerede omtalt af Prichard; senere har navnlig Quatrefages be- handlet Spørgsmaalet. Se f. Ex. Les Pygmées. Paris 1887. p. 44. 238 Kuriosum, og forøvrigt finder man hist og her i Vestgrønland — saaledes раа Ubekjendte Ejland i Umanaksfjorden — adskillige Individer, hvis meget mørke Hudfarve peger i samme Retning. Dette Spørgsmaal vil imidlertid bedst kunne løses ved nærmere Undersøgelser i Japan og det sydlige Østasien, og saadanne foreligge endnu ikke. Haarfarven er aldeles overvejende sort eller sortebrun, uagtet der, som rimeligt er, findes talrige mere eller mindre blonde Individer. Det er dels en ganske naturlig Følge af, at det eskimoiske Element trods den betydelige Krydsning utvivl- somt endnu er i afgjort Overvægt, dels en Følge af, at det indblandede europæiske Element ikke har været helt blondt. De ret fremtrædende lokale Forskjelligheder, man møder, ere vel ikke uden Interesse, men da det fortrinsvis er de smaa Pladser, hvis Befolkninger have et i Henseende til Haarfarven karakteristisk Præg, medens de større Koloniers Befolkninger have en mere heterogen Karakter, kan heller ikke dette Forhold gjøres til Gjenstand for en nærmere statistisk Undersøgelse, idet der til en paalidelig Statistik over Haarets Farve kræves langt større Masser af Enkeltiagttagelser, end det blot tilnær- melsesvis har været muligt at tilvejebringe i Vestgrønland. Ligesom i Europa er Haarfarven langt lysere hos Børn end hos Voxne, og først henimod Pubertetsalderen begynder den at antage sin blivende Karakter. Derimod synes det blonde Haar at være en Del sjeldnere hos Kvinder end hos Mænd, hvad man muligvis kan sætte i Forbindelse med den Kjendsgjerning, at Fædrenes Raceejendommeligheder — i dette Tilfælde Euro- pæernes lysere Haar — hyppigst arves af Drengene, men for- øvrigt synes det jo overalt at være en almindelig Regel, at Kvinderne gjennemgaaende have mørkere Haar end Mændene. Haaret er i Almindelighed glat og temmelig grovt, men dog betydeligt blødere end hos de ægte Eskimoer, for ikke at tale om Indianerne, og i det hele synes den af Quatrefages udtalte Formodning, at det grove og stride Haar er særligt 239 bestandigt ved Krydsning, ikke at stadfæste sig for Vestgrøn- ændernes Vedkommende, men denne Antagelse har iøvrigt ogsaa fortrinsvis Hensyn til Krydsninger mellem glathaarede og krushaarede Racer"). Haarvæxten er i Reglen særdeles rigelig, og selv hos helt blonde Individer treffer man ofte en Fylde, som afviger betydeligt fra, hvad man er vant til at se her i Landet, men dette turde dog for en vesenlig Del om ikke ude- lukkende have sin Grund i den Omstendighed, at Haaret faar Lov til at udvikle sig frit, uden at hæmmes af nogen Hoved- bedækning, ligesom det ogsaa er af stor Betydning, at Mændene foragte Brugen af Kam. Derimod ødelægge Kvinderne tidligt deres yppige Haarvæxt ved hensynsløs Frisering, og selv unge Piger ere meget ofte mere eller mindre skaldede, navnlig påa Siden af Hovedet over Ørene, fordi de kæmme Haaret stærkt opad og fæste det saa stramt i den velbekjendte Top, at det efterhaanden rives ud af sit naturlige Leje. Forøvrigt er det sjeldent at træffe Individer, som ere skaldede alene paa Grund af Alderdom, og det er da næsten altid et Tegn paa stærk Krydsning. Haaret er temmelig ofte mere eller mindre kruset, navnlig hos blonde Individer, hvis Haar i det hele taget langt sjeld- nere er ganske glat end de mørke Individers. Der kan neppe være Tvivl om, at Krusningen af Haaret stedse maa opfattes som et Vidnesbyrd om blandet Afstamning, og som saadant har den megen Interesse, fordi dens Forekomst næsten overalt viser, hvor udbredt Tilblandingen af dansk Blod har været. Vort Kjendskab til de rene Eskimostammers fysiske Anthropologi er ganske vist endnu for ringe til, at man ubetinget kan udelukke Muligheden af at finde ægte og ublandede Eskimoer med kruset Haar, men det vil under alle Omstændigheder kun kunne være ganske enkelte Individer. Det kan paa dette Sted omtales, at der overhovedet. ikke 1) Introduction à l'étude des races humaines. Paris 1887. р. 206. 240 foreligger paalidelige Beviser for, at der i det arktiske Amerika - findes ægte Eskimoer med europæiske Træk, og navnlig maa den bekjendte Meddelelse om de blonde Eskimoer i Labrador forkastes som ganske uholdbar. Charlevoix, der sædvanligvis anføres som den, fra hvem denne Efterretning stammer, siger ganske vist, at: «deres blonde Haar, deres Skæg, deres Huds Hvidhed — — — — lader ingen Tvivl tilbage om, at de have en Oprindelse, der er forkjellig fra de andre Amerikaneres», men lidt ovenfor paa samme Side!) fortæller han, at deres Haar er «sædvanligvis sort, undertiden blondt«, og det er aabenbart det, der er det rigtige. At Charlevoix undertiden kan have set blonde Eskimoer, er ikke заа mærkværdigt, пааг man er- indrer,. at Fiskere fra Normandiet paa hans Tid allerede i over to Hundrede Aar havde havt regelmæssigt Samkvem med de Indfødte i disse Egne, men forøvrigt er hans personlige Kjend- skab til Eskimoerne saa ringe, at der ikke kan tillægges hans Oplysninger om dem synderlig Betydning. I Forbindelse med det krusede Haar og den lyse Teint kan Skægvæxten fremhæves som en af de ydre Ejendommelig- heder, hvis Tilstedeværelse hos Eskimoerne i Almindelighed tyder paa en Indblanding af ikke-amerikansk Blod. Der fore- ligger saa mange Meddelelser om skæggede Eskimoer fra Egne, hvor der ikke ret vel kan være Tale om Krydsning med Euro- pæerne, at man ikke kan afvise dem som upaalidelige, men da ellers intet amerikansk Folkeslag har Skæg, maa man nød- vendigvis i dets Forekomst hos ægte Eskimoer som et nyt Vidnesbyrd om det nære Slægtskab med de stærkt skæggede Stammer i det nordøstlige Asien, af hvilke Ainoerne, Japans Urbefolkning, ere de bedst kjendte. For Vestgrønlændernes Vedkommende er det dog nok saa naturligt at opfatte Skegvexten som et Vidnesbyrd om Kryds- ning med dansk Blod, og herfor taler da navnlig den Omsten- 1) Histoire de la Nouvelle France. Paris 1744. Ш. р. 179. 241 dighed, at Østgrønlænderne have en meget sparsom Skæg- væxt. Med Hensyn til Øjnenes Farve er. der kun det at be- mærke, at der i Vestgrønland som alle andre Steder bestaar den sædvanlige Korrelation mellem dem og Haaret, idet Indi- vider med blondt Haar i Almindelighed have lyse, blaa eller graa Øjne, og Individer med mørkt Haar mørke Øjne. Herfra gives der dog ganske vist ikke faa Undtagelser og, som det synes, flere end i Lande, hvor de lyse og mørke Elementer i Befolkningen staa hinanden nærmere end i Vestgrønland, men nøjagtige Oplysninger herom har det imidlertid ikke været mig muligt at tilvejebringe. De mørke Øjne ere ligesom det mørke Haar i afgjort Overvægt. Albinoer ere, saavidt vides, aldrig iagtiagne i Grønland. УП. 16 Som de vigtigste Resultater af de i det foregaaende gjen- givne Undersøgelser over Vestgrønlændernes fysiske Anthropologi skal det sluttelig anføres: at at at at al al Eskimoerne udgjere en Race, der i fysisk Henseende staar paa et lavere Udviklingstrin, d. у. $. nærme sig mere den barnlige Type, end nogen anden Menneskerace; Vestgronlands Befolkning i det hele staar den rene Eskimostamme paa Østkysten meget nær i alle væsent- lige Træk; Krydsningen med det indvandrede danske Element i Vestgrønland har havt en forholdsvis ringe Indflydelse раа Befolkningens Ydre; der i den nordlige Del af Uperniviks Distrikt lever en særegen Eskimostamme, som afviger kjendeligt fra alle andre Grønlændere, med Undtagelse af den ikke nærmere kjendte Stamme ved Smiths Sund; der forøvrigt ikke er nogen væsentlig Forskjel paa Be- folkningen i Nord- og Sydgrønland ; Vestgrønlændernes særegne Levemaade har en utvivlsom Indflydelse paa deres Proportionering. Den stærkt blandede Befolkning i Vestgrønland har bevaret alle den eskimoiske Races Ejendommeligheder i højere Grad, end det efter Krydsningens Omfang kunde formodes, og naar 243 den i visse Henseender desuagtet afviger fra de sædvanlige Forestillinger om dens Ydre, saa hidrører det hovedsagelig fra, at disse Forestillinger have været mindre korrekte, idet man navnlig har tillagt Eskimoerne et mere mongolsk Præg, end de besidde, og overset, at de paa adskillige Punkter nærme sig ret betydeligt til de nordamerikanske Indianere. Vestgrønlænderne kunne karakteriseres som middelhøje, ingenlunde smaa Folk, med kraftig Legemsbygning, korte Ben og ved Levemaaden forlængede Arme; Hænderne og navnlig Fødderne ere smaa; Hovedet er middellangt eller langt og højt; Ansigtet er bredt, navnlig i dets nederste Parti; Øjnene ere hyppigt mongoloide, men egenlig ikke skjæve; Nesen er middelbred, og Kjæbepartiet er kraftigt udviklet, dog uden at være synderligt fremstaaende. Hudfarven er hyppigst gulbrun, men med talrige individuelle Afskygninger. Haaret er glat og sort, men dog paa Grund af Krydsningen ofte mere eller mindre krøllet og blondt. Forøvrigt have Vestgrønlænderne et meget variabelt Ydre, og et almengyldigt Billede kan ikke gives. 244 Tillæg 1. Om Farvesansen. Til Belysning af det meget omstridte Spørgsmaal om Farve- sansens Udvikling hos primitive Folkeslag, er der foretaget en Rekke Undersogelser efter Holmgrens Methode, uden at det derved er lykkedes at paavise et eneste Tilfelde af Farve- blindhed. Dette negative Resultat er i god Overensstemmelse med det, der er fremkommet ved andre Undersøgelser af samme Art. Det skal tilføjes, at Vestgronlendernes Farveterminologi er overmaade fattig, idet de neppe have et eneste selvstændigt Adjektiv for en Farve, men de sammensatte Udtryk for saa- danne, som Sproget ejer, tyde desuagtet paa en skarp lagt- tagelsesevne og en veludviklet Farvesans. Der kan saaledes henvises til de tekniske Betegnelser for røde Farvenuancer, der ‘alle ere afledede af Ordet Auk, som betyder Blod"). - 2. Om Tandforholdet. Da Kundskaben om Tandbrud og Tandskifte hos ikke- europæiske Folkeslag endnu er yderst ringe, meddeles her en Række Iagttagelser over disse Forhold hos vestgrønlandske Bern. Materialet er for sparsomt til at kunne tjene til Grundlag for en Undersøgelse af mulige Raceejendommeligheder, men for- mentlig stort nok til at kunne offentliggjøres som Bidrag til 1) Kleinschmidt: Den grønlandske Ordbog. Kbh. 1871. р. 55. 245 Belysning af Spergsmaalet. Frembrudte Tænder ere betegnede med +, udfaldne (skiftede) med —, endnu ikke frembrudle med 0. De mellemste Rækker ere Melketenderne, den øverste og nederste Række de blivende Tender. Alderen er angivet i Aar og Maaneder. Tidspunktet for Mælketændernes Frembrud kan ikke angives, men de meddelte lagttagelser tyde paa, at de blivende Tænder komme noget tidligere frem end hos Europæerne, uden at det dog kan afgjøres, om dette gjælder om andre end den første store Kindtand. Kjøn højre venstre og Å SNE TH a ЕЯ ; Alder. Mol. pre | a Inc. | Inc. | €. | P.m. | Mol. | | Pige оо |0 | оо | оо | о | оо Ar: оо | о| 00| 00| о| 00 | | | Pige 5091000170" 0 "0:61 03400 2g Baron [0 OFF 0.0. © fore Pige +++ ++ +++ ++ —11 ++/+|++|++|+| ++ Dreng 00/|0/++1++|0])00 —11 ооо | +-+| о | 00 Pige 00|0|[++|++|0|1001 1— ооо +++ о | 00] Dreng ооо +++ о | 00| 1— О Е EHE +0 0 | 246 Kjøn højre venstre og ar | Alder. Mol. | P.m. | С. | Inc. | Inc. | C. | pad Mol. er | Pige оо 0 0 |0 0 | + qe 1—1 00/0/0+J+0|0 00 Pige оо | 0 a) 1—1 80. 0 < И Dreng 00 о 0. | LO 0 1—2 [00 0|++|+0|0100 ge | Bree FH ter TE a rl at Dreng 0+/+/++|J+4+1+ +0 2—1 ба | т | 0 pine оо ||| ene Hate 3— FE CES | He breng | eed ee | + | ++ 3— |+ +++ Е Ne ar + ЕЕ aes Dreng + |+ | +++ |+ | ++ 4—8 +++ |441 44+] +++ Kjøn højre venstre og | Ta Alder. Mol. | P.m. | С. | Inc. | Inc. | €. | P.m. | Mol. Pige + (+ 1 + 4 + | + 1 ++ 5— PME NAT | ВНЕ Pige ++ ++ |+ |+ 5— а Gara: ба Dreng +++ 44| ++ |+ | ++ 5— ate eee oe | EE (+) | | | res ++ |+|1++|++| + ++ 5-6 +p bitty t+} t+] ++ ich | + + + Dreng HSE | See | + Е 6— м a sta aie) coo + u Pige I++/+|++1++|+|++ 6— à et |) oe (+) [4550410 | + | ИЗ | (+) sik HR cine | ЕЕ 6—5 м о, + | + ss AR DYBDE RARE KÆR | Fr BEER = Fe hat) Fer ler eee 5 о |(+) 45 Dreng Bok i ET ea EET) 8— AS FS Eee | 248 Kjøn højre venstre og | Alder Mol. | P.m. | €. | Inc. | Inc. | C. | P.m. | Mol. + 0 | | = Dreng ++)! + 1 ++ + | + | ++ 8— +++ | |+ | + ++ + + + | + ns + | + Done +++ ++ |+ + ++ = ale le | P| EE a + af 0 + + + ++] ++ + pas +2/4+)++]4+/4+ )4++4 10— ее: + er er + | + 0 | + Pige Я el tiered | (sise 10— et et dr | a =e ++ | ++ = Dreng ech) ra an i2= ER SES LE + Kr ots +++ Dreng | | 12— | | ann ne ei 4910310 | 10.08 Pige 13— | | | er OS Résumé des Communications sur le Groenland. Septième Partie. > as ; ь . , , к 1 ons + (0 Sur les conditions hydrographiques du détroit de Davis par C.-F. Wandel. Le croiseur la Fylla a, dans les années 1884, 86 е 89, été envoyé sur la côte Ouest du Groenland pour surveiller les pêcheurs étrangers et, en mème temps, pour faire l’hydrographie de la côte et assister l’aulorité locale; le peu de lemps dont on pouvait encore disposer, а 616 employé à faire des recherches hydrographiques (рго- fondeur, température el salinité de la mer) au large dans le détroit de Davis. Pour le procédé employé dans l’analyse des échantillons d’eau de mer voir pag. 58. Les notions que nous avons sur les courants du détroit de Davis découlent principalement de la marche de la glace. Les courants sont au nombre de deux, qui charrient des glaces, l’un, vers le Nord, le long de la côte Ouest du Groenland, à partir du cap Farvel, et l’autre, celui du Labrador, vers le Sud, le long de la côte Est de l’Amérique. Entre eux s’étend une nappe d’eau moins froide, en général libre de glaces, qui coule lentement vers le Nord. Quand le courant polaire qui descend la côte Est du Groen- land a porté ses glaces au cap Farvel, celles-ci ne continuent pas leur roule vers le Sud, mais contournent ce cap el longent la côle Ouest du Groenland, indiquant ainsi le changement survenu dans la direction du courant. La glace portée ainsi à la côte Ouest est appelée par les marins Storis, el consiste de gros glaçons parmi lesquels se trouvent beaucoup d’icebergs. La quantilé en est très variable, la glace couvrant quelquefois la mer jusqu’à 100 milles au Sud du cap Farvel, tandis que, à d’autres époques, elle est à peu 252 près disparue dans ces mêmes eaux. Elle atteint son maximum dans les mois de mai et juin, et devient minimum dans la période de septembre à février, époque à laquelle les navires arrivent souvent sans obstacle à la colonie de Julianehaab. La masse de glace accumulée près du cap Farvel dépend de l'apport du courant po- laire, el cel apport s’arréle ou diminue dans la dernière période ci- dessus mentionnée; le capitaine Holm relale ainsi que, pendant son séjour à Angmagsalik, il n’a pas observé de Storis à partir du 10 septembre jusqu'au 25 novembre. La largeur de la ceinture de glace au cap Farvel ne corres- pond pas à celle du courant polaire, car la glace s’élend sans doute bien au delà de ce dernier, quand l'apport du bassin polaire est con- sidérable, et quand des tempétes continues du Nord entraînent au cap Farvel de grandes masses de glaces, et en empêchent оп en гааг- dent la marche vers le Nord, le long de la côte Ouest. Il est pro- bable que la largeur du courant polaire varie avec la saison, mais nous n’en savons rien, faule d’observalions. L'expédition suédoise au Groenland, en 1883, nous apprend que la largeur du courant polaire, à 10 milles à l'Est du cap Farvel, était à peu pres de 25 milles le 31 août, el que, le 14 juillet, la Sofia se trouvait au bord de la glace, par 62°35’ Lat. №. et 40°04‘ Long. 0., à une distance de la côte de 45 milles où l'eau avail 2°.2 à la surface, avec une température augmentant vers le fond, el était par conséquent en dehors du courant polaire. Au Sud du cap Farvel, la glace реш s'étendre jusqu'à 60 à 70 milles el quelquefois bien plus loin de la terre, el c'est une vieille règle pour les marins de ne point passer le méridien du cap Farvel plus au Nord que 52°30‘. Au Sud de la crêle sous-marine qui traverse le détroit de Danemark, sur laquelle sans doute on ne trouvera pas de pro- fondeurs dépassant 300 brasses, le courant polaire commence une lutte sérieuse avec les eaux chaudes de l’Allantique, qui l’en- tourent au-dessous el sur son côlé Est. Le 6 septembre 1883, on observe à 15 milles en dedans du bord Est du courant, par 66718' Lat. №. et 34° 50° Long. 0. sur une profondeur de 255" (135 br.), les températures suivantes: OP N Ok pee 50% 126:br.) . . : —1°5 100% (53 br.) . . . —0°.7 I50F UNE Вр: 1°5 200” (106 br.) . . . 32.1 253 el, le 26 août, par 60°11‘ Lat. №. et 45° 28° Long. 0. sur 63" {34 br.) de profondeur dans le courant polaire: OL IT IPS PRE 1°.3 Qo ether) 2250 4,08 60™ (32 br.) . . . —0°.2 Ces observations montrent combien la temperalure du courant s'élève entre 66° её 60° Lat. №. A peu près dans le même endroit que la dernière observalion, à savoir par 60°15‘ Lat. №. et 45° 40‘ Long. 0.. on observe sur une profondeur de 100" (53 br.): АИ —0° 3 35 She anus! 0 Kan HAQEDbE.) LE MA 09.6 100% (53 br.) . . . —0°.6 ce qui fournit la preuve de l’augmenlation de la température avec la saison. Le cap Farvel est sans doute l'endroit où la lutte entre l’eau chaude el l’eau froide est la plus violente, la première se comportant comme un mur, qui, conjointement avec d’autres causes, force le courant à lourner vers le Nord Si Гоп désigne par de l’eau glacée l'eau à O° et au-dessous, il faut supposer qu'il n’y en а guère dans le courant polaire beaucoup au Nord du cap Farvel; malheu- reusement nous n'avons que des renseignements très incomplètes sur l'espace compris entre le cap Farvel el Godthaab, à cause de la presence de la glace dans ces parages pendant la saison navigable. De l'expédition suédoise, en 1883, nous avons, par 61°15‘ Lat. М. et 49°11‘ Long. O., la série suivante observée le 19 août dans la proximilé du Storis: NA hing, 02.8 100" (52 br). .. . . 0°5 1952 (68 br.)..... 0°.0 М. Simpson, capitaine de la goélelte le Traveller, de Peler- head, a observé les lemperalures suivantes: 22 juillet 1881, par 60° 26! Lat. №. et 48°00‘Long.O. Obrasses 0°.9 82 — —0° 2 1 juillet 1882, — 61° 20‘ — -49°20° — 0 — 142 108 — 25.4 3 juillet 1882, — 61°40° — - 49930" — 0 — 0°.5 121 — 3°.2 el nous rappellerons enfin la série n° 1 1884 (pag. 64). 254 | en résulte que, tandis que le capitaine Simpson, au mois de juillet 1881, par 60° 26’ Lat. N., а 10 milles de la côte, a trouvé de l’eau glacée au fond, il Га trouvée l’année suivante considérable- ment au-dessus de 0°, et ce qui prouve le mieux combien l’eau était chaude, c’est que la température de la surface étail au-dessus de 0°. quoique le navire fût entouré de glaçons pendant ces trois observations. La série n° 1 (pag. 64) montre que, par 60° Lal. N., à 50 milles de la terre el à une profondeur de 100 brasses, on trouve encore une lempérature de 3°.3, el celle observation n'ayant été faite qu'à 3 шШез du bord de la glace, il fault supposer que la limite entre le courant polaire défléchi vers le Nord et l’eau chaude est assez distincte à celte latitude. i, Les fails cilés montrent la grande influence des eaux chaudes de l'Atlantique sur le courant polaire, après que celui-ci a alleint et passé le cap Farvel. Quand la glace a conlourné ce cap, elle est, comme nous l'avons dil, portée par le courant vers le Nord le long de la côte Ouest du Groenland, avec une lendance à s'étendre vers l’Ouesl: il faut attribuer cette dernière circonstance aux vents prédominants entre NO. et NE. à l'Ouest du cap Farvel, chose qui change plus au Nord sur la cöle, où les vents du Nord et du Sud se contre- balancent davantage. Pendant les mois d'été el après des vents du Nord permanents, on peul, devant Julianehaab, trouver Ja glace à 100 milles de la côte, voire même plus loin, et c’est pourquoi son élendue ne donne pas plus ici qu’au cap Farvel une mesure de la largeur du courant, laquelle ne dépasse guere 20— 30 шШез. La vilesse moyenne du courant vers le Nord peut être évaluée à un mille à l'heure devant Julianehaab, mais peut alteindre 3 à 4. milles avec des coups de vent du Sud. Même des coups de vent du Nord n’arrétent pas le courant, en toul cas pas ses couches un peu plus profondes: car c'est un fait bien connu que les icebergs avec un tirant d’eau plus grand avancent contre les vents, même si les glaces de la surface dérivent vers le Sud, el quand la mer est libre de glaces, on a toujours, avec le vent du Nord, une wer courte el clapoteuse résullant de la direction du courant contre le vent, landis que le vent du Sud crée une houle longue rappelant celle de ГА! lantique. La glace poursuil sa marche vers le Nord environ jusqu'au 63° Lat. N., où elle disparait, et il est très rare de la voir monter aussi haut que le 65° Lat. N.; mais la masse qu'elle présente varie beau- 255 coup d'une année à l’autre. On trouvera un bon exemple de celle variation dans le trailé du capilaine Holm”) sur Гешае du Storis du détroit de Danemark, et la table pag. 69 montre que la Fylla qui, au milieu de juin 1886, rencontra la glace devant Godl- haab et у resta bloquée pendant plusieurs semaines, n’en vil pas la moindre trace à peu près à la même époque en 1889. La glace ne se rencontre guère à plus de 100 à 120 milles de terre et elle ne зе réunil jamais avec celle du Courant du Labrador ou le Vestis; quand, par exception, le détroit de Davis est barré, c'est sans aucun doute la dernière qui a été poussée vers l'Est. Selon les instructions du capilaine Graah, les navires à destination des colonies de la partie Nord de la côte Ouest, après avoir passé le méridien du cap Farvel à peu près par 58730" Lat. N., doi- vent gouverner 100—120 milles dans l'Ouest et puis porter le cap plus au Nord, mais de manière à ne point passer le cercle de 60° Lat. N. plus à l'Est que par 55°—56° Long. 0.; c’est seulement après avoir atteint le 63° Lat. N. à celte longitude sans rencontrer la glace qu'ils peuvent gouverner au NE. C’est aussi une chose bien connue que les baleiniers, après avoir passé la glace par 63°—64° Lat. N., trouvent la mer libre le long de la côle jusque bien au Nord de Disco. La disparition de la glace à peu près sous le 63° Lat. N. s’ex- plique le plus souvent par le fait que le courant polaire à celte latitude ou un peu plus au Sud prend une direction Ouest ou NO.; mais celte explication est contredile par le fait qu'on ne trouve presque jamais la glace à l'Ouest du 55° Long. 0. La glace qui contourne le cap Farvel et suit la côle Ouest au Nord, se com- pose, comme nous Favons déjà dit, de gros glaçons et de beaucoup d'icebergs. Les glaçons, qui ont souvent une étendue considérable, et une épaisseur de 12—20 pieds, souvent même bien plus grande. sont pendant leur marche l'objet continuel d’une destruction causée principalement par les violents coups de vent du SO. qui font rage sur la eöle Ouest du Groenland. Les glaçons au vent donnent contre ceux sous le vent, les glaçons qui ont une surface accidentée offrant plus de prise au vent, qui les porle avec violence contre ceux qui ont une surface plane: les courants donnent souvent aux glaçons un mouvement rotatoire pendant lequel ces derniers se heurtent contre leurs voisins, et en dernier lieu les glaçons sont altaqués d’en dehors par la *) Meddelelser om Grønland VI, р. 181. 256 mer qui les pousse violemment les uns contre les autres. Par Гейе de toutes ces causes, les glaçons se cassent et, pour chaque mille qu'ils avancent, leur étendue diminue considérablement, Les icebergs contribuent aussi à la destruclion, quand ils marchent contre les glaçons, et ceux-ci sont encore détruits par le mouvement rotatoire et le chavirement fréquent de ceux-là. La destruction des icebergs est aussi assez rapide: ils ont élé formés à des températures très basses el, quand ils sont exposés à des lempératures plus élevées, la tension dans leurs parties intérieures el extérieures devient si diffé- rente que des fissures s’y produisent. Pendant le jour, ces fissures se remplissent d'eau qui, en gelant pendant la пой, se dilale et fail sauter de gros morceaux; sans cet effet de l’eau qui s’infillre, la fonte des grands icebergs prendrait plusieurs années, de sorte qu’ils deviendraient encore plus fréquents sur les routes atlantiques el alteindraient sans doute même l’Europe. Mais l’agent principal dans la destruction de la glace est la fonte résullant du contact avec l’eau chaude de l’Atlantique et les vents qui ‘arrivent de celle mer. Quand on étudie les résultats que le lieutenant R. Hammer a pu- blies de ses expériences sur la fonte de la glace dans l'eau el par l'évaporation dans Гат, résullats obtenus à des températures très basses, on comprendra la perte que subit la glace sur la côte Ouest du Groenland, d’une part, par l’eau qui l'entoure el qui, en tout cas, a pendant l'été une température de 3°—4°, par conséquent a peu près de 6° au-dessus du point de congélation de l’eau, et, de l’autre, par l’évaporation dans un air dont la chaleur pendant l'été atteint 10°—12°. Dans celte fonte et la destruction ci-dessus dé- erites, On a une explication complèlement satisfaisante de la dispari- lion de la glace avant qu'elle alleigne le 63° Lal.N., el on com- prendra que des coups de veni doivent achever de détruire des gla- cons déjà à moilié désagrégés à leur arrivée sous celte lalitude. Si la disparition de la glace environ sous la latitude de Godt- haab n’explique pas le changement de direction du courant, ce changement doit provenir d’autres circonstances, et c'est pourgoui nous allons considérer dans leur ensemble les courants du détroit de Davis. Le plus important est le Courant du Labrador, le long de la côte Est de l'Amérique, qui, après avoir quitté le détroit de Davis, passe à travers les bancs de Terre-Neuve et de là, le long de la cole Est des Etats-Unis en dedans du courant de la Floride. Les vents du Nord et du NO. qui règnent le long de la terre de Baffin el du Labrador et qui sont dus au maximum assez cons- 257 tant qu’on observe dans |’Amérique du Nord, constituent la première impulsion de ce courant, qui est en outre augmenté par l'eau que lui amènent les vents d’Est et NE. qui dominent dans la partie orien- tale de la baie de Baffin. Nous ne connaissons pas la largeur el la profondeur de ce courant, mais il est certain qu'il déverse dans l’Atlantique des masses d’eau énormes, pour lesquelles il faut une compensation, et celle-ci est fournie par l’afflux ci-dessus men- tionné de l’eau de l'Atlantique et le courant polaire. Ayant ainsi une explication de la pénétration de ces deux courants dans le détroil de Davis, on comprendra aussi comment le courant polaire, dans sa lutte avec l’eau de l'Atlantique, perd peu à peu la vilesse avec laquelle il a passé le cap Farvel el est, еп toul cas partiellement, porté par aspiration vers le Labrador, et l’on a ainsi l'explication de la direction NO. du courant sous la latitude de Godthaab ou un peu plus au Nord, direction constalée par l'expérience. La salinilé qui a élé trouvée (voir pag. 64—85) prouve directe- ment que l'eau de l'Atlantique entre au milieu du détroit de Davis; la salinité au large dans l’Allanlique varie entre 35 et 36 р. m., et on verra qu'elle se relrouve dans le détroit de Davis jusqu'à 66%/4° Lat. N. à une profondeur qui alleint à peine 200 brasses. La connaissance de la direction des courants s’acquierl, comme on sait, en comparant les points observés avec les points estimés. Cependant ce procédé peul rarement être employé dans le détroit de Davis, où la brume fréquente dans les mois d'été, quand la navigation a lieu, empêche les observations astronomiques, el où en outre le compas est si peu stir, lant à cause de la force horizontale diminuée de l’aiguille que de la déclinaison mal connue, choses qui empêchent de faire le point exactement. Nous pouvons citer comme exemple le voyage de la Fylla de l'Islande au Groenland, en 1889. pendant lequel l'horizon, à partir de deux jours à l'Est du cap Far- vel resta invisible jusqu'à ce que les montagnes de Godthaab eussenl apparu au-dessus de la brume, à seulement quelques milles de distance. Ce qui facilite la navigation, c'est que le soleil, quand il а une certaine hauteur, brille souvent à lravers la brume, el Von est ainsi en élat de régler son cap. Pendant le même voyage de la Fylla, on réussit cependant une fois à déterminer directement la direction du cou- rant: en draguant, le 26 juillet, le chalut s’acerocha au fond et le navire évila au cable du chalut debout au courant, ce qui permil de reconnailre que le courant se dirigeait vers l'Ouest avec une vilesse VII. 17 258 de 0.3 mille à ГВепге, et fournit ainsi une preuve directe du change- ment de direction du courant polaire. Une comparaison des profils М et I montre encore ce change- ment de direction du courant: landis que dans le dernier on ne voit que de l’eau chaude, une couche puissante d’eau froide et partiellement d’eau glacée paraît dans le premier. Si nous examinons les observations faites le long de la presqu'île de Svarlenhuk jusqu'à Upernivik, nous voyons comment est indiquée ici une couche d’eau glacée entre de l’eau au- dessus de 0° en dessous et en dessus et à une profondeur de 25—100 brasses, couche dont l'existence est clairement prouvée par tous les profils du terrain examiné au Sud, et dont la puis- sance diminue en même lemps que la température aug- mente, d'autant plus qu'on la trouve plus au Sud. Au premier abord, on pourrait être disposé à expliquer ce phénomène comme une sortie vers le Sud de l'eau polaire; mais l'explication vraie est sans doute celle que Mo hn donne d'un phénomène semblable dans d’autres endroits, à savoir qu'on a devant soi l’eau refroidie de l'hiver précé- dent, qui est en train de s’abaisser. L'eau de l’Allanlique, comme toute eau de la Ваше mer, se distingue par de petites différences de salinilé et de poids spécifique, landis que l'eau polaire offre, à cel égard, de grandes différences. Tous les profils de la pl. IV montrent à quelle petite distance de la surface (20—-30 brasses) on trouve partout une salinilé de 3.40, salinilé qui mème a été constatée pour l’eau de la cöle à une pro- fondeur de 200 brasses, à 10 milles au Nord d'Upernivik. On peut en conclure que toute celle masse d’eau qui se trouve sur la partie où ces observations ont 616 faites est de l’eau de l'Atlantique, servant, comme nous l'avons déjà dit, à compenser celle qui est portée vers le Sud par le courant du Labrador et qui, par la rolalion, est dérivée vers la côte du Groenland, tout comme la rola- lion pousse l’eau polaire qui court vers le Sud contre la côte Est de l'Amérique. La grande précipitation de ces contrées et l'énorme masse d’eau provenant de la fonte des glaces, expliquent facilement la sali- nité moins grande de la surface et des couches voisines, sans qu'on ail besoin de l'expliquer par un affluent d’eau polaire. Quant aux lempéralures, les profils montrent comment la cha- leur diminue considérablement avec Ja profondeur à peu près sous la latitude du cap Walsingham, ce qui s'explique par le fait qu'il n'existe pas de profondeurs dépassant 250 brasses sur une 259 grande élendue de la parlie examinée au Nord de cette latitude, et que l’eau chaude de |’Atlantique siluée plus bas est par suite arrêlée. Й ne faut donc pas s’elonner que l’eau au Nord de la ligne susdite soit fortement refroidie, puisque, en même temps qu'elle ne recoil pas de chaleur d’en bas, sa couche de glace Феп haut lui communique du froid ou l’empêche de s’échauffer. Le profil Е montre qu'il n'y a pas d’eau glacée sur le Store Hellefiske Banke; en rencontrant ce bane el les autres bancs au nord de Godthaab pendant sa marche vers le Nord, l’eau de l'Al- lantique est obligée d'envoyer ses couches supérieures vers l'Ouest, landis que les couches inférieures continuent leur marehe vers le Nord, се que la salinilé semble aussi indiquer, el c'est ainsi que doit également s'expliquer la grande quantité d’eau froide qui se trouve au Nord du Store Hellefiske Banke, el par laquelle l’eau glacée est poussée vers le Nord comme par un mur (voir les profils Се F). Cette grande différence entre la température de J’ean au Nord el au Sud d’une ligne un peu au Sud du cap Walsingham n'a rien de particulier pour les années dans lesquelles ces obser- valions ont 616 failes, car une différence semblable а été observée aussi par les navires de l’expédilion polaire anglaise pendant son relour par le détroit de Davis, en 1876, à peu près sous le 62° Lal. N., où la lempéralure de la surface s’eleva tout d'un coup de plusieurs degrés. Ce dernier saut de la température et celui qui а été constaté par les observations de la Fylla, se trouvant plus au Sud que le sou- lèvement du fond ci-dessus mentionné, il faut en chercher la cause ailleurs, et nous croyons que la dérive du Fox vers le Sud par le détroit de Davis, dans l'hiver de 1857—58, donne à cel égard une indication. On sail que ce navire réussil à sortir de la glace le 26 avril sous le 64° Lat. N. environ, ou, autrement dil, c'est celle année-là, sur ce point, que se trouvait la limite Sud du Vestis qui, avec son bord Est, alleint la côte Ouest du Groenland sou- vent jusqu'au Sukkertoppen, et qui de là, vers le Sud el vers le Nord, couvre tout le détroit de Davis et la baie de Baffin d'une couche de glace de plusieurs pieds pendant l'hiver polaire. Le saul de la lempéralure peul ainsi indiquer la limite des masses d'eau fortement refroidies par le froid de l'hiver, que l’eau chaude de l’Atlantique, dans sa marche vers le Nord, pousse devant soi. у La siluation dans la baie de Disco, selon le profil D, ne Er 260 paraît pas s’écarter beaucoup de celle trouvée le long de la côte, même si elle est sous l'influence de l’afflux considérable d’eau de fonte qui, en tout cas, modifie beaucoup la salinité des couches supérieures ; quoique la baie de Disco, à vrai dire, soit un détroit, il faut au point de vue hydrographique plulôt la comparer aux fiords du Groen- land. Les observalions assez nombreuses failes dans ces derniers, sans loutefois donner un résullat absolu, ont montré que la rela- lion entre les différentes couches est assez compliquée, tant en ce qui concerne la lempérature que la salinité, ce qui s'explique en partie par le fait que l’afflux de l’eau de fonte n’a pas lieu seule- ment en dessus, mais aussi en dessous de la base des glaciers. La parlie examinée le long de la côle Ouest du Groenland est trop étroite pour qu'on puisse en lirer des conséquences relativement aux parlies plus grandes du détroit de Davis, pour le milieu duquel nous n’avons pas d’autres observations que celles du Valorous et de l'expédition de Nares, et ces observations n’ont pas 616 failes dans des endroits lels ni de telle facon qu'elles puissent directement se rattacher aux observations danoises. La descriplion donnée ici des condilions de la mer le long de la côte Ouest du Groenland regarde seulement la saison dans laquelle les observations ont été failes, el ces condilions peuvent être bien différentes à d'autres époques et d'année en année, surlout pour la partie entre Godthaab el le cap Farvel, L'absence de la glace dans cette partie pendant quelques mois d'hiver peul à peine êlre expliquée autrement que par une disparition partielle ou peul-élre complète du courant polaire, et les parties de la côle qui, pendant les mois d'élé, sont baignées par ce courant sont ainsi, pendant ces mois d'hiver, baignées par les eaux chaudes de l'Atlantique. Quelques faits portent à eroire que tel est le eas; on a par exemple, dans les fiords de cetle partie de la côte, trouvé une salinilé plus grande et une température plus élevée que celles qu'on trouve, pen- dant l’élé, dans le courant qui les traverse, ce qui peut seulement s'expliquer par la circonstance que les fiords el l’eau chaude de l'Atlantique sont en communicalion à d’autres époques. Il est de même évident que l'apparition de la glace en quantités plus grandes ou plus petiles doit influencer la température et la salinile. II faut supposer que les conditions au Nord de Godthaab sont plus stables, méme si le départ précoce ou retardé de la glace joue 261 un rôle: comme preuve de celle slabililé on peut citer les séries n° 7 et n° 65, dont l’une a élé observée en 1884, l’autre en 1886. En dernier lieu il faut mentionner l'influence considérable du temps sur les couches les plus voisines de la surface: pendant un été froid el pluvieux où le ciel le plus souvent est couvert, celles-ci ne reçoivent pour ainsi dire aucune chaleur des rayons du soleil, mais s’échauffent seulement par le contact de lair plus chaud au- dessus d'elles. Il en est tout autrement pendant un 616 où le ciel est clair, le temps calme ou les vents faibles, el ой le soleil donne sans obstacle pendant les 24 heures de la journée; si Гоп désigne par 283 la quanlilé de chaleur que Vunité de surface sous l'équateur reçoit du soleil dans Punilé de temps le 21 juin, celle quantilé sera 360 au pôle Nord, 362 sous le 70° Lat. N., et 350 sous le 60° Lat. N. Ce réchauffement de la surface ressort aussi des profils de la pl. IV. Pour constater le changement de température dans la même année, оп а observé pendant le retour, en 1889, la série n° 89, dans l’idée que sa posilion coincidail avec celle de la série n° 71, ce qu'on а plus tard reconnu n'être le cas que pour la latilude, tandis que la longitude différait de 6°. Si l’on peut ne tenir comple de cel écarl, la série n° 89 montre comment la couche froide entre la surface et la profondeur de 100 brasses est devenue plus mince par l'augmentation de la température, tant en dessous qu’en dessus. La série n° 90 est la dernière qu'on ait observée en 1889; en la commençant, la mer élait déjà si agilée qu’on craignil de ne pou- voir la mener à bonne fin, el on commença par les couches supé- rieures; on ne réussit pas non plus à continuer l'opération plus bas qu’à 400 brasses, la mer devenant de plus en plus houleuse. Le résullat obtenu a tout de même de l'intérêt: il montre d'abord com- ment la couche froide ici est seulement indiquée, el enfin que le maximum de chaleur, qui, dans les séries n° 71 et 72, se trouve à une profondeur d'environ 300 brasses, et qui, malgré la grande quantité de glace qu'il у avait en 1886, est indiqué aussi dans les observations de celle année, es! en partie relevé et en partie diminué. Les observations au SO. de Godthaab, tant en 1886 qu'en 1889, comparées aux observations du Valorous mentionnées plus haut. indiquent un maximum de chaleur dans toutes les profondeurs entre le milieu du détroit de Davis el le courant froid le long de la côte Ouest du Groenland. 262 Comme renseignement ultérieur sur la mer au SO. et au Sud du cap Farvel, nous donnons ici 3 séries observées en 1887 par le capilaine Dreyer, commandant du croiseur la Diana: 6 juillet. 7 juillet. 31 juillet, 59° 15° Lat. М. 60° 53’ Lat. N. 58° 30‘ Lat. М. 50° 27° Long. 0. 53° 16° Long. 0. 46° 13° Long. 0. Profond. 1873 brasses. Profond. 1600 brasses. Profond. 1320 brasses. Da... 59 O° brie... A 0 br. J ae SOME a. x 9° 10045 > = snd НВ 50 - са MER ris tue ООО ие лова 400 - :. AE FAT, 1,0% es cosy, 1,91— 100,92 °/o Comme on le sail, l’eudialite forme une partie intégrante de la syénile sodalithifère qu’on trouve en plusieurs endroits du Groenland méridional. Apres l'incendie du château de Christiansborg, en 1884, 1) Communications sur le Groenland II, р. 66. Ibidem aussi: plusieurs analyses moins récentes. 266 on trouva dans les ruines une quantité d'eudialile, vestiges de la collection groeniandaise gardée dans ce château, el, grâce a la bien- veillance de ‘M. le Professeur Johnstrup, l’auteur de cette com- muniealion а acquis plusieurs kilos d’eudialile impure. Plus tard il a reçu du même donateur quelques morceaux d’eudialile pure. A l’aide de ce minéral on peut, en suivant le procédé que voici, procédé simple el partiellement basé sur des méthodes analytiques générales, préparer de l'acide zirconique chimiquement pur, en quan- titles aussi grandes qu'on le desire. Le minéral, écrasé en morceaux de la grosseur d’une noix, est placé dans un creuset de Hesse et chauffé au rouge sombre. Pendant que le contenu du creuset est à celte température, on le vide dans l’eau, ce qui rend la substance beaucoup plus aisée au traitement et plus facile à pulvériser qu’à l'état brut. Durant ce chauffage, la température ne doit pas s'élever au-dessus du rouge sombre, car å 1300° environ le minéral fond et forme un verre noir coulant qui cesse d’être nolablement décom- posable par les acides!) Le minéral ainsi étonné est réduit en poudre fine et agité dans deux fois son poids d'acide chlorhydrique à 25 9/0. Au bout de peu de temps, il se produit une vive réaction, le mélange s’échauffe très considérablement, et l’acide silicique éliminé se gélalinise. Si Гоп n’a pas employé trop d’acide chlorhydrique et que le minéral soit un peu pur, le mélange atleindra la parfaite sic- cilé et sa couleur sera d’un vert gris. On délaye la masse dans une quanlil& convenable d'acide chlorhydrique et Von en fait une bouillie homogène et sans granulalions; on fait évaporer au bain- marie en remuant jusqu'à obtenir une poudre sèche; puis on chauffe pendant quelque lemps au bain de sable jusqu'à parfaite siccilé, et Von refroidit. Cela rend l'acide silicique pulvérulent, el quand on Га humeclé avec de l’acide chlorhydrique et qu’on en a fait une décoc- tion dans l’eau, le loul se laisse aisément passer au filtre libre 7); puis on lave. On trouve déposée sur le fillre la totalilé de l’acide silicique el une quantité un peu variable d'acide zirconique, Уз environ; dans la solution (A) toutes les bases et le reste de l'acide zirconique. Le précipité cède l’acide zirconique quand la masse humide est mêlée 1) Ce minéral fond aisément à la température qu'on trouve dans le four à réverbère de la Manufacture de porcelaine, ce qui est då à sa teneur en chaux, soude et protoxyde de fer. 2) Si Гоп néglige de sécher au bain de sable, la masse est presque réfractaire au filtrage. 267 å un volume Wacide sulfurique concentré et remuée, et qu’on aban- donne le mélange pendant quelques heures.* Après ce repos, la masse est étendue, avec précaution, de cinq ou six fois autant d'eau, et par filtrage on l’isole de Vacide silicique, qui est généralement coloré en gris par des aiguilles microscopiques d’arfvedsonite: dans la solution lon trouve le zirconium a l’élat de sulfate, et si le pre- mier lavage a été parfait, il n’y a pas d’autre substance. Ce sulfate élant trailé par l’ammoniaque, l’acide zirconique se précipite; on le lave, le sèche et le chauffe. La première solution (A) est sursalurée d’ammoniaque, се qui précipite des hydrates d’alumine, du bioxyde de fer, de l'acide zirconique et ce qui se trouve présent de métaux comme le eerium. Le précipité complèlement lavé et pressé, esl dissous dans une quantité aussi faible que possible d’acide chlorhy- drique bouillant, titré à 10 %/o, et durant l’ébullition l’on ajoute une forte solution d’hyposulfite de soude, tant qu'il se dégage de l’acide sulfureux. Le précipité laiteux 7) lavé est dissous dans l’acide chlor- hydrique chaud et isolé du soufre par filtrage. La solution est un hydrate pur d’acide zirconique dans l’acide chlorhydrique: cet hydrate est précipité par l’ammoniaque, séché et chauffé. Emploie-t-on comme matière première l’eudialile pure, on peut en extraire à peu près la quantité théorique d’acide zirconique; mais quand même l’eudialite contient plus de 50 °/o des substances miné- rales: arfvedsonite, égirine, sodalithe, ete., qui l’accompagnent, le procédé peut s'employer sans modification. On l’a essayé avec 500 grammes d’eudialile impure, qui donnèrent environ 32 grammes d’acide zireonique, el avec de l’eudialite pure par peliles doses de 10 à 15 grammes, dont le’ rendement fut comparativement bien meilleur; mais application de ce procédé est également facile en tous les cas. Comme on le voit facilement, loules ces opérations peuvent s'effectuer dans des vases de porcelaine el à des doses aussi fortes qu'on le désire, et sur des malieres premières qu'on pourra vraisem- blablement se procurer en aussi grandes quantités qu’on en а besoin: il permet d'éviter entièrement l'emploi de l'acide fluorhydrique et de vases de platine, ce qui ne facilite pas peu la préparation; de plus, 1) Formé essentiellement de soufre et d'hydrate de l'acide zirconique seule- ment, mais contenant toujours un peu de soude; dans la solution est la totalité du cérium; on peut aisément l'en extraire en l'oxydant avec l'eau régale et précipiter par l'acide oxalique la solution neutralisée. 268 les réaclifs, acide chlorhydrique , acide sulfurique, ammoniaque et hyposulfite de soude, qui servent à celle réaction, sont bien rangés parmi les moins chers des produits chimiques employables. Les susdits essais ont élé fails au laboratoire chimique de l’École poly- technique, et je dois à M. le Professeur $.-М. Jorgensen, directeur de ce laboratoire, mes remerciements pour la bienveillance avec laquelle il m'a permis d'en profiter. 269 Recherches entomologiques dans l’Ouest du Groenland. Par Will. Lundbeck. Ayant eu l'occasion, dans les élés de 1889 et 1890, comme envoyé par la commission chargée de diriger les recherches géolo- giques el géographiques au Groenland, de visiler la partie de la côte occidentale de ce pays comprise entre 60° 40’ et 70° 10° de lat. N., j'essaierai de décrire l'impression que reçoit un entomologiste qui voyage dans l'Ouest du Groenland pour faire des collections et des observations, et de donner autant que possible un résumé des prin- cipaux résultats du voyage, notamment еп ce qui concerne les col- lections. Le 11 juin 1889, j'arrivai à Holstensborg: le printemps était celle année-là très tardif, et je ne recueillis à Holstensborg qu’un petit nombre de coléoptères, de mouches el d'araignées. Je me rendis ensuile à Godthaab et, de là jusqu’à Frederikshaab, j’explorai seulement le lilloral, tandis que, de Frederikshaab jusqu’à la latitude de 60° 40‘, je pénétrai dans tous les fiords, mais je n’en mention- nerai ici que quelques-uns. Le 27 juillet, j’arrivai à Neriak (61° 36° lat. N.) et y restai jusqu’au 2 août. Celle localité me donna une riche moisson d’in- secles. Presque tous les Coléoplères du Groenland s’y trouvaient réunis; je cilerai entre autres le Nebria Gyllenhalii (Pl. V, Fig. 1), le Patrobus septentrionis (PI. V, Fig. 2), le Bradycellus cognatus, le Bem- bidium Grapei, les deux Dytiques Colymbetes dolabratus (PI. V, Fig. 3) el Hydroporus atriceps, le Qvedius boops, le Micralymma brevilingue (PI. У, Fig. 6), deux espèces d’Homalota, le Byrrhus fasciatus et le 270 Simplocaria metallica, les deux Curculions Otiorhynchus arcticus (PI. У, Fig. 4) el maurus, et le Coccinella transverso-guttata (Pl. V, Fig. 5). Les Diptéres se trouvaient représentés par un grand nombre d’espéces, parmi lesquelles plusieurs espèces de Cousins, toutes fort incommodes, élaient les plus nombreuses. Les Cousins dont on a le plus a souffrir au Groenland, sont le Culex nigripes (Pl. VII, Fig. 14), le Simu- lia vittata (Pl. УП, Fig. 15) el, à un moindre degré, le Ceratopogon sordidellus (Pl. VII, Fig. 16), auxquels, dans le Nord du Groenland, vient s’ajouler le Simulia reptans. En fait d’autres Diplères, jai recueilli, en quantilé plus ou moins grande, des espèces des genres Helophilus, Syrphus, Melithreptus, Ramphomyia, Dolichopus, Calliphora, Sarcophaga, Agromyza, Phytomyza, Anthomyia, Leria, Scatophaga et Phorides: les Dipleres némalocères m'ont fourni beaucoup d’especes des genres Chironomus, Tanypus, Diamesa, Tipula el Mycetophila, el une espèce du genre Cecidomyia. Un grand nombre de ces espèces élaient nouvelles pour la faune, Parmi les Hyménoptères, le Bombus balteatus (Pl. VII, Fig. 13) était très commun, tandis que je n’ai pu recueillir qu'un seul exem- plaire du Nematus ventralis. Les autres Hyménopières, qui tous sont des parasites, élaient représentés par des espèces des genres Ichneumon, Pimpla, Bassus, Banchus, Campoplex, Phygadeuon, Plectiscus, Ortho- centrus, Atractodes, Microgaster, Pteromalus, Aphidius el Belytta. En fail de Lépidoptères, j'ai principalement recueilli des espèces des genres Hadena, Anarta el Agrotis, ainsi qu'un exemplaire de l'espèce rare Plusia diasema el un de l'espèce Plusia u-aureum. Les Hémiptéres étaient représentés par le Nabis sp., | Heterogaster grön- landicus (PI. VI, Fig. 7), le Capsus sp., le Cicada lividella (PI. VI, Fig. 8), deux espèces de Psylla, le Dorthesia Chiton (PI. VI, Fig. 9) et quelques Pucerons. Le 2 août, je poursuivis mes recherches dans le fiord de Ser- miliarsuk (61° 25° lat. М.). J'y trouvai dans un lac le Gyrinus marinus, et pris en outre un exemplaire de |’ Hemerobius obscurus ainsi que deux exemplaires des genres Phrygane el Scatella. A Igaliko (61° lat. N.), à la fin d’aoül, je recueillis plusieurs espèces nouvelles pour Ja faune, entre autres |’Homalium sp., le Scymnus sp., les Diptéres Hydrophorus sp. el Seatopse notata, et enfin plusieurs microlépidoptéres. L’année suivante, je revins а Holstensborg le 15 juin 1890 et remontai la côte jusqu'à 70° 10° de lat. N. Je séjournai longtemps 271 dans les fiords de Kaugersunek et d’Orpigsuil, dans le Sud de la baie de Disko, et y recueillis en particulier les deux papillons diurnes Arygynis chariclea (PI. VI, Fig. 11) et Colias Hecla (Pl. VI, Fig. 10), dont le premier est rare et le second inconnu dans le Sud du Groen- land, et, parmi les nocturnes, entre autres, un exemplaire de l’espece rare Plusia parilis (Pl. VI, Fig. 12). En fait de Diptéres, le Simulia reptans se faisait remarquer par son abondance, tandis qu'on ne le rencontre qu’isolement dans le Sud du Groenland, et le Chironomus polaris élait aussi très commun; parmi les Diptères brachycères, les Syrphides élaient surtout bien représentés, et je récollai en outre deux espèces du genre Rhamphomyia, trois du genre Scatella el un grand nombre de Mycétophilides. Dans les demeures des Groenlandais, je trouvai le Quedius fulgidus et ГНотайит concinnum, qui ne sem- blent pas se rencontrer à l'air libre. Quant à mes autres récoltes d’inseeles, qui ressemblent beaucoup aux précédentes, je ne les mentiopnerai pas ici. Si maintenant on compare la faune entomologique du Nord- Groenland avec celle du Sud-Groenland, on voit par les notices qui précèdent que la première devient en général de plus en plus pauvre à mesure qu’on remonte vers le Nord, toutefois avec quelque diffé- rence dans les différents ordres, Les Coléopléres sont le plus richement représentés dans le Sud. A Igaliko, par exemple, j'ai recueilli environ 20 espèces de се! ordre, mais à Egedesminde et dans la baie de Disko, ce nombre est réduit de moitié; le Nebria Gyllenhalii et le Bradycellus cognatus sont limités à la région la plus méridionale, le Patrobus septentrionis а sa limite nord environ a Godthaab, tandis que le Bembidium Grapei se rencontre plus au Nord, mais en devenant toujours plus rare. Des quatre Carabes, il n’y en a qu'un seul dans le Nord-Groenland. Les deux Dytiques sont communs tout le long de la côte occidentale, mais il n’a 616 re- eueilli aucun Rhynchophore au nord de Holstensborg. Le Byrrhus fasciatus et le Simplocaria metallica se montrent bien dans la baie de Disko, mais rarement el par exemplaires isolés. Les Coccinelles remontent aussi assez haut, mais deviennent également plus rares en s’avancant vers le Nord. Les sept Staphylins ne sont représentés dans le Nord-Groenland que par trois espèces, dont deux sont domes- tiques, tandis que la troisième, le Micralymma brevilingue, se trouve au moins jusqu’au 70° lat. N., tout еп élant cependant assez rare; les 4 autres espèces n’habitent que la partie la plus méridionale du pays. Les Punaises, qui présentent cette particularilé que le nombre de leurs espèces alleinl la moitié de celui des Coléoptéres, sont également plus nombreuses dans le Sud. La différence, cependant, n’est pas si grande; car c’est seulement l’espèce du genre Nabis qui est limilée à l'extrême Sud, et celle des espèces du genre Psylla qui manque dans le Nord-Groenland, le Dorthesia Chiton, est rare et locale, mais les autres espèces semblent être également communes dans le Sud et le Nord. La faune des Hyménoptères n’est pas complètement connue, mais la plupart des espèces semblent s'étendre loin vers le Nord; cependant j'ai recueilli cinq espèces du genre Pteromalus dans le Sud-Groenland et une seulement dans le Nord-Groenland. Quant aux Papillons, les diurnes, comme nous l’avons déjà dit, appartiennent spécialement au Nord-Groenland; les nocturnes semblent être assez uniformément répartis tout le long de la себе. En ce qui concerne les Diptéres, il est difficile de dire quelque chose de précis sur leur réparlilion, mais leur faune paraît en somme s’ac- croître aussi vers le Sud. Le Culex nigripes se trouve, comme on sait, lout le long de la côte occidentale; le district de Kristianshaab doit étre le lieu ой il est le plus abondant, mais, a Upernivik, le nombre en a, paraîl-il, tellement diminué qu'on n'en est presque plus incommodé. Le Simulia vittata est également répandu sur toute la côle occidentale, mais l’autre espèce de ce genre semble appartenir au Nord-Groenland. Un certain nombre d’autres Mouches paraissent aussi у êlre en majorité, telles que, par exemple, les espèces des genres Helophilus et Chironomus el en particuiier le grand Chironomus polaris, el j'ai également constalé que les Mycélophilides y sont les plus nombreux. Par contre, c'est dans le Sud-Groenland que j'ai recueilli le plus de Tipulides et, parmi les mouches brachy- cères, il semble у avoir beaucoup d’especes qu'on ne trouve pas dans le Nord-Groenland, par exemple un Dolichopus, un Hydrophorus, un Phytomyza, un Scatopse, plusieurs espèces du genre Anthomyia et d’autres encore. Parmi les insectes peu nombreux d’autres ordres qu’on rencontre au Groenland, le petit Hemerobius et les Phryganes semblent aussi appartenir au Sud. Sans pouvoir rendre exaclement comple de la répartition des Araignées, il est cependant certain qu’elles sont plus richement représentées dans le Sud, et je puis 273 entre autres ciler que je n’ai pas trouvé au nord de Holstensborg le Faucheur groenlandais, qui est très commun dans le Sud-Groenland. Enfin je ferai remarquer que, tandis que les Vers de terre sont si communs dans le Sud-Groenland qu’on peut, aprés la pluie, les voir parailre en grand nombre, je n’en ai jamais observé dans le Nord- Groenland. VIL. 18 274 Contributions à l’anthropologie des Groenlandais de l'Ouest, Par Søren Hansen. Par opposition å la population du littoral oriental du Groenland, celle de la côte occidentale est fort mélangée. On doit supposer qu’elle tire son origine de tribus d’Esquimaux pur sang, immigrées depuis 1000 ans, par le Smiths Sound, de leur pays dans l’Amérique arctique proprement dile. Plus tard cetle population aborigene а 616 croisée d'éléments européens, d’abord des Islandais qui colonisèrent le Groen- land au moyen age, ensuile, plus à l’occasion, de marins et de baleiniers venant de divers pays de l'Europe occidentale el septen- trionale, enfin, depuis 150 ans, par des mariages réguliers contractés avec des colons danois. C'est surlout ce dernier apport de sang eu- ropéen qui rend le métissage si complet que c’est à peine si Гоп peul constaler un seul Esquimau pur sang sur toule la côte occi- dentale. : Les recherches anthropologiques dont on rapporte ici les résultats principaux, ont 616 faites par l’auteur du présent mémoire, avec assistance de MM. Steenstrup et Ryder. Elles portent sur environ 2500 individus des deux sexes et de tout âge, soil à peu près le quart de l’ensemble de la population de toute la côte Ouest. La taille des Groenlandais de l'Ouest est un peu plus basse que celle de la tribu pur sang du littoral oriental, dont le même auteur a trailé l’anthropologie dans un mémoire précédemment fait d’après les recherches de M. le capitaine Holm. Cette taille s'élève en moyenne jusqu’à 162°% pour les hommes adultes et à 152% pour les femmes adultes, de sorte qu’on doit désigner les Groenlandais de 275 l'Ouest comme étant de moyenne stature plutôt que pelils. C'est une erreur de croire qu’en allant de l’Ouest à ГЕз!, on constate une diminution de taille chez les différentes tribus d’Esquimaux. On а constaté que, quant à la taille, le développement physique des Groenlandais de l'Ouest suit les mêmes lois générales que les races d'Europe. La clôture relative de la croissance en hauleur a lieu, indépendamment de la puberté, un peu plus Lot chez les garçons que chez les filles; la clôture définitive semble avoir lieu relativement tard. On donne (p. 181—184) plusieurs lableaux et diagrammes à Гарри! de ces faits. En ce qui concerne les proportions, les recherches indiquent qu'en général l'échelon de la race esquimaude porte un cachet de juvénililé, les extrémités étant relativement courtes. Les bras, loute- fois, sont fort développés par suite. des occupations, Гай qu’on а pu constater en en examinanl la longueur relative, aux différents ages (voir le tableau, р. 193). Les mains et les pieds sont pelits. Selon l’auteur, ces particularités jusqu'ici assez peu connues constituent un témoignage de ce que, contrairement à l'idée jusqu'ici générale- ment reçue, les Esquimaux, et non pas les Nègres, occupent le dernier échelon dans la série des races humaines. Pour la part de la forme du crâne, оп a constaté que les Groenlandais de l’Ouest sont mésaticéphales. L’indice céphalique s'élève jusqu'à 76,8 pour les hommes, à 75,5 pour les femmes, soil à peu près exactement la même chose que chez les Esquimaux pur sang du littoral oriental. Le croisement n’a done pas trop influé sur ce caractère. Quant aux différences locales, on a surloul cons- laté que la population de la partie la plus au Nord de la côte occidentale — le district d’Upernivik et une portion de celui d Umanak — est manifestement plus dolichocéphale que tous les autres Groen- landais, son indice céphalique n’&lant que de 74,2 chez les hommes et de 70,1 chez les femmes. De même, d'autres trails importants, surtout le nez plus large, dénotent que cetle partie de la population conslitue une tribu à part et peut-être autochtone d'une autre région de l'Amérique arctique. On doit supposer que celle tribu a immigré en Groenland plus tard que le reste de la population de ce pays qui, du reste, ne présente pas d’autres différences locales d’impor- tance. Les formes du crane présentent des différences de sexe bien marqués. Les mesures absolues sont, comme l'indice céphalique, plus grandes chez les hommes que chez les femmes; mais si lon calcule ces mesures par rapport à la taille, c'est l'inverse qui a lieu. 276 L’augmentalion des dimensions durant la croissance est relalivement très реше. (Voir les tableau et diagramme, р. 212—213.) A cause de la forme particulière de la face chez les Esquimaux, on a fait de ses dimensions différentes et de leurs relations mulu- elles l’objet de recherches très minutieuses, dont plusieurs tableaux (р. 218—220) reproduisent les résultats. Il: appert de lå que la face, tant des hommes que des femmes, est plus large que longue. Га largeur du front et celle de la mâchoire inférieure sont à peu près égales. Par rapport à la taille, loutes ces dimensions, mais notamment les deux dernières, sont un peu plus grandes dans les femmes que dans les hommes. Le développement de la couche graisseuse sous-cutanée, d'ordinaire beaucoup plus fort chez les femmes, a une influence notable sur l’ensemble de la physionomie. La couche graisseuse de cette dernière s’élend souvent jusque dans les paupières, et contribue ainsi à donner aux yeux la forme mongo- loïde bien connue, si commune chez les Groenlandais de l'Ouest, comme chez toules les autres tribus d’Esquimaux, et qui dénote sans doute un lien de parenté directe avec les Mongols. Au reste, dans la plupart des relalions anciennes, on а fortement exagéré leur ressemblance à ces derniers. C'est surtout parmi les hommes qu'on rencontre bon nombre de physionomies décidément indiennes, et, quoiqu’on doive dire .que la race esquimaude conslitue absolument une unité ethnique bien limilée, on doit la classer parmi les Améri- cains plutôt que parmi les Asiatiques. Les Groenlandais sont mé- sognathes, surtout les hommes, bien qu’a cause de la proéminence de la glabelle, l’angle facial (Jacquart) de ces derniers soit plus grand (76°) que celui des femmes (74°). La forme el les dimensions du nez sont très variables, probablement à cause du fort croisement, el comme, d’ailleurs, les dimensions du nez ne sauraient guère êlre mesurées avec exactitude, il n’y а guère autre chose à dire sur ce caractère de race sinon que les Groenlandais de l'Ouest vivants sont mésorrhiniens, tandis que les crånes sont fortement leptorrhiniens. L'indice nasal est, en moyenne, de 76,2 chez les hommes et de 77,3 chez les femmes; comme on vient de le remarquer, il est un peu plus élevé dans les districts les plus au Nord que dans le reste du pays. La couleur de la peau des Groenlandais de l'Ouest offre de grandes différences individuelles, surtout par suite du croisement des deux races si fort différentes entre elles à cet égard. Chez les Esquimaux pur sang, la couleur de la peau est foncièrement jaune, 277 mais est modifiée considérablement par une pigmentation plus ou moins forte, provenant de l’action du soleil et de Гат. Les parties couverles du corps ont ordinairement une couleur olive clair, l’aréole el les génitaux externes ayant une pigmentation très forte. Chez des nouveau-nés on trouve souvent, sur la partie inférieure du dos, une lache bleuâtre de forme et de dimensions irrégulières. Cette parlieularile, signe constant d'un sang esquimau relativement pur, se rencontre aussi tres fréquemment chez les Japonais, sans avoir été d’ailleurs conslalee jusqu'ici chez aucun autre peuple. Selon l’auteur, celle tache doit être regardée vraisemblablement comme un rudiment renvoyant à des ancêtres lointains et de peau foncée. Le teint des Groenlandais de l'Ouest est le plus fréquemment jaune tirant sur le brun, mais souvent plus ou moins foncé, jusqu'aux n° 29—30 de l'échelle chromatique de Broca. Les femmes sont ordinairement un peu moins brunes. La couleur des cheveux est, en des proportions de beaucoup supérieures, noire ou d'un brun noir; pourlant on trouve bon nombre d'individus plus ou moins blonds; les enfants surtout sont souvent blonds. Les cheveux sont généralement lisses el assez forts, toutefois pas plus souples que chez les Esquimaux pur sang, sans compler les Peaux-Rouges. La chevelure est ordi- nairement abondanle, même chez les individus fortement blonds, ayant souvent les cheveux plus ou moins bouclés, indice constant d’une origine mélangée. Le plus fréquemment, les yeux sont foncés; cependant il у a pas mal d'individus aux yeux plus ou moins clairs. — L'hypothèse qu’il y aurait, dans l'Amérique arctique, des tribus d’Esquimaux blonds. repose sur une méprise faile pas des explorateurs anciens (Charlevoix) qui n’ont pas remarqué que, hors du Groen- land aussi, il s’est opéré un métissage assez élendu. Ce métissage est dû surtoul à la forte affluence de pêcheurs français vers les côtes du Labrador, affluence qui commença dès le ХУ siècle. Finalement, comme résultats les plus importants des recherches sur l'anthropologie physique des Groenlandais de l'Ouest, recherches reproduites plus haut, on mentionne: que les Esquimaux constituent une race occupant, au point de vue physique, un échelon évolutionnaire plus bas — c’est-à-dire qui se rapproche plus du type enfantin — qu'aucune autre race humaine; 278 que, pour tous les caractères essentiels, la population du -Groen- land occidental se rapproche généralement de très près de la tribu d’Esquimaux pur sang du littoral oriental; que le croisement avec l’élément immigré du Danemark. dans l'Ouest du Groenland a influé relativement peu a l'extérieur de la ро- pulation ; que, dans la partie septentrionale du district d’Upernivik, il vit une tribu d’Esquimaux à part el qui s'écarte sensiblement de tous les autres Groenlandais, à l’exceplion de la tribu assez peu connue du Smiths Sound; : que, au surplus, il n’y а pas de différence essentielle entre la population du Groenland seplentrional et celle. du Groenland meridional; que la manière de vivre parliculiere aux Groenlandais de l'Ouest exerce une influence indubitable sur leurs proportions. La population fortement mélangée du Groenland occidental a conservé toutes les particularités de la race esquimaude à un plus haut degré qu’on ne pourrait le supposer d’après l'extension du melissage, el si, malgré cela, celle population s'écarte, à certains égards, des idées généralement reçues sur son exlérieur, ce phéno- mène lrouve son explication principale dans le fail que ces idées n’ont pas élé très correctes, en ce que surtout Von a altribué aux Esquimaux un cachet plus mongol qu'ils n’en ont, el a négligé de voir qu'en plusieurs points ils se rapprochent d’assez près des Indiens de l’Amérique du Nord. Оп peut caraclériser les Groenlandais de l'Ouest comme des gens de moyenne slalure, aucunement pelits, à la structure du corps vigoureuse, aux jambes courtes et aux bras allongés par leur manière de vivre; les mains el, surtout, les pieds sont pelits; la lêle est de longueur moyenne, ou longue et haute; la face est large, surtout dans sa partie inférieure; les yeux sont fréquemment mongoloïdes, mais non, à proprement parler, obliques; le nez est de largeur moyenne, el la partie maxillaire est fortement développée, toutefois sans être trop saillante. La couleur de la peau est le plus souvent jaune lirant sur le brun, mais avec de nombreuses nuances indi- viduelles. Les cheveux sont lisses et noirs, toutefois, grâce au croisement, souvent plus ou moins bouclés el blonds. Du reste, les Groenlandais de l’Ouesl ont un extérieur très variable, el Гоп ne saurail en donner une représentation typique. Grønlands geol. Undersøgelse, УП. TANT Ke Ts M, Si: fot. Е = Æg DT у a ‘ bd } i ‹ 3 sy = tés Po 7 SER À N “ lo J oa р. Ld # р « L >a $ . м hj к oa ' + y ы | 7 i .. < I г Ti ae. , ‘ В 4 A 4 2 ’ к $ 2 Å -4 d (4 $ Г \ “- we wit =“ ” * pe a hu ‘ A =f | r = is PT 4 i a Lad = 4 О ы т a, Oa — Sr) i =" À os д a ~~ |" À PAR .. А fay «A LA] à Г 7, i D у - я + 7 à J в + t à « i “ ‘ . . * r is G / к Ч 1% » me | = уу > 4 Y 4 y i th Meddelelser om Grönland УП. Tavle II. "О ThBerghs ith Inst J Lorensen del. ‘ M 3 Pe SEE 7 72 55 фм $ я : N rok ¢ tå 4 DAVIS - STRÆDE Dybder angivne med fede Tal eve fra Krydseren Fyllas Maalinger i 1884 - 86 og 1889 Isgrandse 188% ps — Mil. rn EM. Dybderne ere angivne à Kanne | Le understregede Lodskud ere fra 4881-83 opgivne af | opt: Simpson engelsk Skonnert Traveller, Peterhead De dobbelt understregede Lodskud ere fen den svenske Emedilion 1883 Добби understregede med Rødt ere fra Krydseren, Diana Lagt Dreyer 188% k Lodskud dokbeltunderstregede med Rødt ere fra det angelshe Orlogsskid Valorie th ST R Æ D E| co kr CHulsihyhom ‘ey = Zu de ER EU rg Te RT ER FREE ES ER i Havet langs GRØNLANDS VESTKYST fra 63° -71° № Brede. a efter Krydseren Fylla's Maalinger 1884. 86 081889. = в = = ONNERERE RER: LORTRETA Lirzersenes = D = = RER ner Vandet fra 0° oy derunder tiskotde » BEER betegner Vander fi OF tt 3° AL der: NAR Pty : Lovendal se. del. Lundbeck Soy == Te PR > vr AN Tab. ИГ. ИЕ. Meddelelser om Grønland Lövendal se. Lundbeck del. За. ER Gas Meddelelser om Grönland. VI. 13. N Tab. VIT. Lundbeck del. Lövendal se. Far X Meddelelser om Grönland, HL Tao IX oo ‘ у = ya ат GRONLANDS VESTKYST FRA TININGNERTOK TIL JULIANEHAAB. Tra Tiningnertok til Tigsaluk opmaalt af Pr Lieut. IA.D. Jensen 1877 Fra Tigsalule til Julianehaab _.. LCD Bloch 1890. » Koloni. -Handelsplads. . Beboet Plads Höjderne ere angivne à Fod intervene 57 Egne for Rensjagten ay =. Umanakgps N f 4 yA FO the, AT : ae alt ТР us Viana Ukiving wake Tikingnsok © а д | eat 7 M ut Weddelelser om Gronland VI. 4. Far. ee 1 А RU , ИТ aliens BEN р | , u ых ir $ ” += ~ r en i = . I 4 > 1 . ' м = = ” , D N ‘ À ‘ i у + *ANOU9 ? LHOVd "IdA10104 эпАныэП atpuøg вар QOPUBTUDAL) TX “ACL ‘TIA puvlugi1y wo AosjppfoppaN *3NOH9 9 IHOVd "IdA10104 ‘adAysSuipuelg ЭПарчиие ‘руз и эаЗид. ПХ “ABL "ПА puejuørg шо aosjpfoppa N. tee "3NOYD © 1НЭУЧ "IdA10104 "od£T ysuvipur ‘PUB oppo "ПА puejuørn wo ASP [эррэд "NOHO % LHOVd "IdA10104 ‘ad AT, $0: BO эр ‘ < % "ATX “ABI "TIA puejuoan uo 1OS[2[0P PAIN a4 4 "aNOWO » LHOVd "IdA10104 "odÅT, ysuep ‘PUCIN эаре 30 эадилх il FN nt № eg LE” Le ik om de ле mé pe 8 ibs "AX A8L ‘TIA PUUIUOIT) wo дозе pp ‘se . ‘ i i р р i у Kø DA PN AX \ 4 р Pr х у ! Ul af i eee ot Le 2 р "3NOHO % LHOVd “IdALOLOd ‘adAL Ppueq элэдзл$ fzopuray ogun « aa re RT ang % FM * TAX ‘AGL, "ПА pueluørg WO дэ pp « å £ Le ¥ de ' } я | { = à i 2 i у r rey a | | Få A 5 i å у LG и В у x х a \ 3 Pat > К ag Be; "ER: x ; Ja р %; U 7 5.4 on д 2 ï м À sæ 4 by r ' | р y si i r ‘ { р ” р N Å ‘ XVII. ау. T Meddelelser om Grønland VII. Unge Kvinder, stærkere blandet Type. FOTOTYPI, PACHT & CRONE, OER a EET a a Meddelelser om Gronland, udgivne af Commissionen for Ledelsen af de geologiske og geographiske Undersøgelser i Grønland, Ottende Hefte. Med 21 Tavler og en Résumé des Communications sur le Grönland. Kjøbenhavn. I Commission hos С. А. Reitzel. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer). = Hos C. A. Reitzel faas: Gieseckes mineralogiske Rejse i Grønland, (Bericht einer mineralogischen Reise in Grønland, 1806—1813) med biografiske Meddelelser om Giesecke af №, Johnstrup, samt et Tillæg om de grønlandske Stednavnes Retskrivning og Etymologi IL. Ш. V. VI. af Dr. H, Rink. Med 3 Kaart. 1878. Кг. 7. Meddelelser от Grønland. Undersøgelser i Godthaabs og Frederikshaabs Distrikter (Indlandsisen) i 1878 ved Jensen, Kornerup, Lange og Hoffmeyer. Med 6 Tavler og 3 Kaart. 1879. Kr. 6. Undersøgelser i Julianehaabs (Sandstenen og Syeniten), Holstensborgs og Egedesmindes Distrikter i 1876 og 1879 ved Steenstrup, Kornerup, Jensen, G. Holm og Lorenzen. Med 8 Tay: — 8681) КЕ: Conspectus Florae Groenlandicae. Fanerogamer og Karsporeplanter ved Joh. Lange. Med 3 Kaart. 1880. Kr. 6. Pars secunda. Tillæg og Grønlands Mosser ved Joh. Lange og С. Jensen. 1887. Kr. 3.50. Pars tertia. Grønlands Lichener og Svampe ved Deichmann Branth, Grønlund og Rostrup. 1888. (Ei afsluttet.) Kr. 2. . Undersøgelser 1 Jakobshavns, Ritenbenks, Umanaks og Uperniviks Distrikter samt paa Øen Disko (Isbræer, Basalt og tellurisk Jern) i 1878—80 ved Hammer, Steenstrup og Lorenzen. Med 7 Тау. og 1 Kaart. 1883. Kr. 6. Forsteningerne i Kridt- og Miocenformationen i Nord- Grønland ved Steenstrup, 0. Heer og de Loriol. Med 2 Tay. og I Raark ‘1398. 74, 6. Forberedelser til Undersøgelsen af Grønlands Østkyst ved Wandel og Normann, og Undersøgelse af Ruinerne i Juliane- haabs Distrikt 1880 og 1831 ved 6. Holm. Med 35 Tay. og 2 Kaart. 1583. Kr. 6. Meddelelser om Grønland. № it ofl RT i u ‘ Meddelelser om Grønland. udgivne af Commissionen for Ledelsen af de geologiske og geographiske Undersøgelser i Grønland. Ottende Hefte. Med 21 Tavler og en Résumé des Communications sur le Grönland. Kjøbenhavn. I Commission hos С. А, Reitzel. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtykkeri (F. Dreyer). 1889. 35 Ви . Е y io › 198 in 'anviabu "вау: 30 edletgolosy “ab 1a, ngelobet rol scoleetn bnslnend Enselsyazabnll: shot sbnetiQ als] IN. bu te ма suantaoıd ol ide ea oliagingmmot вов моем NRA a. : f du и War V MATOS у * å LD ¥ Sa ce 918119931 7 Be Jvshiof „А.О aod пованимоо 1 у у AIM Ч; Чак aa ETERN REVY TEE | > v Te + А i var x \ LA 2 LIBRARY NEW YORK BOTANIC vi GARDEN, Indhold. Undersøgelse af Grønlands Vestkyst fra 68? 20" til TO NÆB-—al BAT 3 Hammer tad ete оо... SE EC Undersøgelse af Grønlands Vestkyst fra 64° til 67° N.B. af JADE Jensen 1834 02 18859. =. . . 20 een. Om Olivinsten fra Siorarsuit i Grønland af К, Rørdam. 1884 .. Om de af Expeditionerne fra 1880—1885 samlede Karplanter fra Vestkysten af Grønland. Af Joh. Lange. 1886........... Om de paa Fylla's Togt i 1884 foretagne zoologiske Undersøgelser оо ое 1865 SLA re sv SS SOC Om den botaniske Expedition med Fylla i 1884 af Eug, Warming. Undersøgelse af Grønlands Vestkyst fra 72° til 749 35° N.B. af ЕЕ ВН В са... Nogie Bemærkninger om Indlandsisen og Isfjeldenes Oprindelse О.о. Ree Om de af Expeditionerne i 1886—1887 samlede Karplanter fra Vestkysten af Grønland af Joh. Lange. 1887 ............ Jagttagelse af Nordlyset i Upernivik i Vinteren 1886 —1887 af У. Carlheim-Gyllenskield. 1888. (Tillæg til УИ)........... Résumé des communications sur le Grønland, par F. Johnstrup . Rethelser=Ocs Biliejelsen ws na. hs Ais oes nee te eR Side i Bel Е sf Må 3 à red м 1 N Fr) Kt te, à ie Ki Ка a3 Mn LUE \ a у de Ed 7% м A AAK tne wor $: L um fe way Я AMA TOU 309 AD | x .- | СТ hblodbel h i 79 TUN Fan PEUT À Ао № Ha ls du ra и, haat u А Я in Оли Ce arte ara ta. зоба weet зо РЕ ene ЧЕМ Adi ‘meted 2 Ja Inch | Павел ab joni mi >) eg м? Fe ef mængde Hamann al Oar Twi эле ага № oD BE Ванг зд, ЗА ne У © big ass) изо пох gues shel | tok 5 УЗ ay ai abe INR AA j ПАЗ | Br aT is Баба ER saleté smd to 4484 ой ВИО bom aalsitioyet så Bind usb а a. Oe ke nur en terra linke 15 oils gu сара. re salahııaal) зач а) so -imaishyalliat ay reuniting’ el SHARE dnl AIME оном Shots CES seh N 2990 они la bb и) E21... Aa ie Бат 16 rater bee yy, Farin GAH! ordi i Aletta era. ve va (ou ties u v iit weht heel bel деи Z0- mia? > reale 1 204 buniumnd af ree molaire 408 nz , ell? 20 VIENNE Fig. № 2. 3. Samuel Kleinschmidt 4. «Вопегпе» ved Atanek 5. «Jættestolen» ved Ujaragsuit 6. Fælden ved Kugsangarsorsuak 7, Ujaragsuit med nordiske Rudera 8. = Ruin ved Umiviarsuk 10. Isgrotte ved Godhavn 13. Lagdeling i en Isbre Tresnit. 11—12. Profiler af Nunatakker i Uperniviks Isbræ Obie yd tere oe he Tt a КЛ ehe wh en al ФОР: + = Halls Landtoning af Kysten fra Itivdlek til Kakatsiak ....... Е Ме loue cite de ча. Fey thd ee А аи кли aar] АО Е ay yey este, ot ЗО < 58 14. Diagram til Belysning af Havvandets Temperatur i Dybden . . . .. Vil. УШ. ХИ. XIII. XIV. XVI. XVII. XVIII. XIX. XX. XXI Tavler. Side Udsigt over Indlandsisen og Torsukatak¢Isfjord......... 9. Det Inderste af Jakobshavns2lsfjiord -...... 2... 2.2.0. 16. Pakitsok-Kjordens. Inderste 2 = - ce © urs CRE eee 15. Kaart over Grønlands Vestkyst fra 68° 20°— 70° N. В. ТАН И ТА ОО EE ee 70 og 75. Inaltivnek-Dalenszyüenstespartiun JE SER SED ONE RIRES 50. 2. Elven og Lerbanker i Majorkak-Dalen............ $0. Nordiske" Ruiner i Godthaabs Fjorden? "MM CE LE NON 104. Nordiske Ruin vedsUjanaesnit, 2.2.2.2. 7. EE EEE 105. Kaart over Grønlands Vestkyst fra Holstensborg til Sukker- toppen. Kaart over Grenlands Vestkyst fra Sukkertoppen til Narsak. Nordiske Rudera omkring Godthaabs-Fjorden og Ameralik . . 102. Ved Indlandsisen, $. for Kekertarsuak.............. 244. Nunatakkers, 95 Tor Pingut 9.0.6.0) .2..7 et RU UNE Eee 218. Parti af de sydlige Bræer i Uperniviks Isstrøm........ \ 216 Den stærkest udskydende Del af samme ........... J Indlandsisen ved? Kekertarswak' 92°.) u. IPN ON Ste eee 217. «Gletscherkorn® 1 ‘её Stykke Ка ув. ........0. 00.000008 226. Endén op Handen: at Я ВР осо. ре ааа \ 998 ВО Вт 1 Upennivikssisstrom- сою. ое Es Thermometer-Observationer i Upernivik . . . . . . . . . . . .. 265. Kaart over Grønlands Vestkyst fra 72° til 74° 35° N.B. Undersøgelse af Grønlands Vestkyst fra 68° 20' til 70° N. В. af R. R. J. Hammer 1883. VIII, 1 А FOSS SERBERE Tv erie Wied Aa pent N Ko $ 5 2 ETS M LR TC KE с Fu KEANE Л : A 2 i a . = { LUE Tre 8 . u er BYE ER à Route Ра. BOR Raa IN TL, Ау, ries PEATE ER RAIS A 9 р is : eam ©. ar м CU Ä у ; ee ER yt cA ÿ. о Fa te € woke Ц if > ayo i mai y ты DE RR Re Lit ‹ LL у г ТН | à ID ne à ra р Sa 1 me bts: ‘ ï KYST Er дз SES EI eet? » № ph “4 г у в LAN wa ‘hy Е mesures HE b я я д и | т A d Г, Oe ne ЗМ Bl ner 3 г 3 #197 Nav By > 11 у ye. TZ Er Cre le EN PER SAN АИ Orr tae d a $ ОВ РЕ к i : - å г LE bid HERR ET à ' к SM я i L i A Art aM ‘ ain 6-1 * s ( CS be ¥ £ A SN x ye i im") < = Etterat det af Commissionen for Ledelsen af de geologiske og geographiske Undersøgelser i Grønland var betroet mig, med Assistance af Candidat Sylow og Reservelieutenant Larsen, at lede en Expedition, som skulde foretage en Undersogelse af Kyststrekningen fra 68° 20‘—70° N.B. paa Vestkysten af Grønland, afgik vi med den kgl. grønlandske Handels Brig «Lucinde» fra Kjøbenhavn den 6te Maj og naaede efter en heldig Rejse den 164е Juni til Colonien «Ritenbenk», hvor Expeditionen gik iland. Paa Overrejsen traf vi allerede i Mundingen af Strædet en Del Storis, som dog paa 55? V. Lgd. var temmelig spredt, saa at vi kunde sejle igjennem den; først paa 65° №. В. kom vi ud af den. I Davistrædet maa man skjelne bestemt imellem denne Is og den saakaldte «УезИ$», som kommer Nord og Vester fra”). Vestisen ligger tidlig om Foraaret tæt ind imod Nordgrønlands Kyster, men gaar i Reglen til Søes i Begyndelsen af Maj. Det er dog kun fra 67'/2° N.B. og Nord efter, at denne Is kommer ind under Grønland; længere sydlig i Strædet træffer man den, saavidt bekjendt, altid længere fra Kysten. Det er af Hensyn til denne Is, i Forbindelse med Vinter-Isen, at Besejlingen af Colonierne i Nord-Grønland ikke som for Mellem-Grenlands Vedkommende kan finde Sted om Foraaret. Som Regel gaaer dog, som anført, Isen fra Kysterne om Colonien Egedesminde og Disko Øen i Begyndelsen af Maj, men iaar traf vi den 13de 1) Om Storisens Udbredelse se «Meddelelser om Grønland» VI. $. 181. i Juni hele Kysten Nord for Rifkol (paa 68° N.B.) fuldstændig blokeret, og Indløbet til Disko Bugten helt spærret. Efter alle Grønlændernes Udsagn var det et meget usædvanligt Isaar. I Mands Minde havde Vestisen aldrig ligget заа længe, og det til Trods for, at Vinterisen allerede i Marts — hvad der er usæd- vanlig tidligt — var brudt op over hele Disko Bugten. Aar- sagen til den megen Is er udentvivl fremherskende sydvestlige Vinde, som imod Sædvane skulle have staaet hele Foraaret og presset Isen ind mod Land. Først i Dagene om den 20de Juni spredtes den saameget langs Kysterne, at Kajakker med Foraars- posten fra Danmark, som ellers plejer at være i Nord-Grønland midt i Maj, kunde komme frem. lfølge den fra Commissionen modtagne Instrux var det Expeditionens Hovedformaal at optage Kaart over de to Strek- ninger om Disko Bugten, som ikke paa de tidligere Rejser havde været besøgte, nemlig Arveprindsens Eiland, Torsukatak-Isfjord og Fastlandet herfra til Rodebay, samt Terrenet fra Christians- haab paa 68° 45‘ N. В. rundt Sydost-Bugten Ш Egedesminde, _ herfra Syd efter til Kangatsiak paa 68° 19', og hele Terrænet Sydost for Egedesminde, medindbefattet Arfersiorfik - Fjordens nordre Arm. Foruden at berejse disse Strækninger, ønskede Commissionen, at jeg igjen besøgte Jakobshavns Isfjord for at iagttage Isbræens Standpunkt. De to Strækninger, som skulde undersøges, have tilsammen et Areal af с. 190 0 Mil, nemlig den nordlige Del с. 70, og den sydlige Del с. 120M. Det havde selvfølgelig været det natur- ligste at begynde med det sydligste og største Stykke, men, da der her findes mange snævre Sunde og en Mængde Øer, hvor Isen muligvis kunde forhindre Rejserne tidlig paa Aaret, lagde jeg allerede her hjemmefra min Plan saaledes, at Expeditionen gik i Land ved Ritenbenk, skulde herfra, om muligt, med Konebaad gaa Nord om Arveprindsens Eiland, helt omsejle denne Ø, og раа Vejen ned igjennem Ata-Sundet berejse Fastlandet. Derefter mente jeg paa Vejen Syd paa at kunne foretage en Tour til Indlandsisen ved Jakobshavns Isfjord og at kunne anvende den sidste Maaned til Opmaalingen af det sydlige Distrikt. Denne Plan fulgtes ogsaa i alt væsentligt, kun bleve vi i Juli Maaned et Par Gange opholdte i flere Dage af Vejret, saa at vi først den 8de August kunde tage fat paa det sydlige Distrikt, og da vi maatte regne Slutningen af August for den Termin, hvor vi skulde tiltræde Hjemrejsen, blev hele den sidste Del af Rejsen meget forceret. Til Grundlag for Kaartlægningen udmaaltes en Basis ved Colonien Ritenbenk paa 1257 Fods Længde ved Hjælp af et Stampfersk Instrument. Det medbragte Lommechronometer ") havde paa Оуегге]зеп viist sig saa upaalideligt, at det slet ikke kunde benyttes til direkte Længdebestemmelser, saa at det blev nødvendigt at grunde Kaartlægningen udelukkende paa Triangula- tion, støttet ved Brede-Observationer, maalte over kunstig Hori- zont ved circummeridiane Højder af Solen. For at kunne anvende denne Methode og derved faa Breden saa nøjagtig som mulig, udstraktes Maalingen altid saa meget før og efter Cul- minationen, at der ved corresponderende Højder kunde faaes et tilstrækkelig nøjagtigt Culminationsklokkeslet. For stadig at kunne tage Misvisnings- og Azimuth-Observationer toges, saavidt muligt, daglig Klokkesletsobservationer, som imidlertid paa Grund af Uhrets uregelmæssige Gang ikke kunde benyttes til Beregning af Længden. Colonien Ritenbenk er altsaa valgt til Udgangspunkt. Bre- den er fundet ved et Middeltal af to Bredeobservationer, og Længden er den af mig i 1880 ved Hjælp af Steenstrups udmærket paalidelige Lommechronometer observerede Længde, som er bestemt i Forhold til den af Graah observerede Længde af Godhavn. Da Længden af Kolonien Jakobshavn, som er Ud- gangspunktet for den i Vinteren 1879—80 opmaalte Strækning, ligeledes er bestemt i Forhold til Godhavn, ere altsaa Længderne ') Hjemmefra medbragtes 2 Lommechronometre, men uheldigvis sprang Fjedren i det bedste af dem faa Dage efter Afrejsen fra Kjøbenhavn. раа hele den opmaalte Strækning om Disko og Disko-Bugten afhængige af Godhavns af Graah bestemte Længde. Ved .Opmaalingen er der forøvrigt gaaet frem påa den tid- ligere beskrevne Maade.!) I Tabel 2 (Side 31) er der opgivet Brede og Længde af de i Triangelnettet beliggende Punkter, som overalt, hvor Tiden og Forholdene have tilladt os at bestige dem, ere betegnede ved Stendysser. Paa enkelte Steder i Yderpunkterne, hvor det ikke har været muligt at knytte Punktet til Triangelnettet påa almin- delig Maade, er dette bestemt, enten ved en observeret Azimuth af 2 bekjendte Punkter, eller ved en observeret Brede og Azi- muth af et bekjendt Punkt. Saadanne efter Forholdene altsaa mindre skarpt bestemte Punkter ere i Tabellen betegnede ved *. Kaartet over det nordligste Parti er i Nord knyttet til det af Steenstrup opmaalte Parti, i N.V. til den af mig i 1880 foretagne Opmaaling af Vaigattet, og i Syd til Opmaalingen om Jakobshavn. I det sydlige Parti slutter Triangelnettet fra Chri- stianshaab sig til det af daværende Lieutenant Jensen og mig i 1879 paabegyndte om Colonien Egedesminde, og dette udvidedes Syd efter til Kekertarsuatsiak. Nogle Sigter herfra til Punkter, bestemte i Forhold til Colonien Holstenborgs Længde af Jensen, vise, at disse sidste ligge noget vestligere, hvorved der altsaa ved Kysterne om Kangatsiak, som er Tilslutningspunktet, er lidt Uoverensstemmelse. De i Kaartet fuldt optrukne Kystlinier have alle været Gjen- stand for Opmaaling, hvorimod de punkterede Liniér ere aflagte efter det tidligere forefundne Materiale. Fra Rejsernes Begyn- delse til Afrejsen fra Landet er der et Tidsforløb af 69 Dage; af disse har der i 18 Dage været saadanne Vejrforhold, at Op- maalingsarbejder ikke kunde foretages. At vi alligevel i de resterende 51 Dage, hvoraf 3 anvendtes til en Tour til Jakobs- havns Isfjord, kunde faa opmaalt saa stort et Terræn, skyldes 1) Se «Meddelelser om Grønland. iste Hefte $. 22 og 2det Hefte $. 117. - ‘ for en stor Del den Omstendighed, at jeg ved de Forarbejder, som vare foretagne i 1879—80, allerede var bleven saa godt ‚ kjendt med Egnen, at vi nu uden indledende Skridt kunde tage fat paa Arbejdet. Da Hovedvegten stadig lagdes paa Op- maalingen, og Rejserne derved tidt bleve temmelig forcerede, er det en Selvfolge, at der ikke blev megen Tid til mere detaillerede Undersøgelser i andre Ojemed. Landet omkring Disko-Bugten frembyder paa de forskjellige Steder meget forskjellige orographiske Forhold. I Vest be- grendses Disko-Bugten af den 146 © Mil store Disko-Ø, hvis ‚ indtil 6000 Fod hoje Trapfjelde allerede kunne sees i lang Af- stand.og strax ved første Øjekast vise sig at vere dannede af en ganske anden Fjeldart end den ellers almindelige paa Vest- kysten. Toppen af disse Fjelde er altid dækket af Sne og Is, og overalt, hvor Fjeldsiden vender mod Nord, seer man mindre Isbreer henge ned over de stejle Sider og bane sig Vej ned i Bunden af Dalene. Nord for Disko-Bugten ligger Nugsuaks-Halvoen, hvis Gnejs- Fjelde ligeledes naae til en Højde af c. 5000 Fod, paa Toppen af hvilke der ogsaa findes evig Is og Sne. Herfra aftager Lan- dets Højde jævnt Syd efter, og i hele Egedesminde Distrikt, som danner Begrændsningen af Disko-Bugten mod Syd, naae de hejeste Fjelde ikke engang en Hojde af 1000 Fod. Colonien Ritenbenk ligger paa den midterste af 3 smaa Øer paa Vestkysten af Arveprindsens Eiland. Dette er en 11,60 Mil stor, temmelig høj ©, hvis Kyster paa flere Steder ere fuldstændig utilgjængelige. Paa Sydvest-Kysten ligger en gammel Hvalfangerplads, Klokkerhuk, hvor der endnu findes et dansk Hus, som kan afbenyttes af Rejsende. Lige fra dette Sted og helt op til Ritenbenk er Kysten temmelig stejl, saa at Landgang kun er mulig раа ganske enkelte Steder. Fra Jakobs- 8 havns Isfjord kommer der i Aarets Løb enorme Masser af Is til Søes som Isfjeide, og den største Del af disse komme denne Vej op for at gaa ud af Vaigattet. Ogsaa disse Isfjelde, som . især om Foraaret optræde i stor Mængde, vanskeliggjøre ofte Besejlingen af denne Kyst og kunne endogsaa tidt spærre et af Indløbene til Colonien. Lige Syd for denne gaaer i sydøstlig Retning ind i Landet en Højderyg, som ud imod Kysten ender i det 1998 Fod høje Kangek-Fjeld, hvis mod Nord lodrette Væg seer meget imponerende ud fra Colonien. Længere inde i Landet paa denne Højderyg ligger Øens højeste Fjeld, Kugsuk (2578 Fod), hvorfra der haves et glimrende Overblik over hele Egnen heromkring og over Indlandsisen. Nord for Højderyggen er Kysten mere indskaaren, og en dyb Dal, der næsten helt er dækket af store Søer, som ved rivende Elve hænge sammen, skjærer sig her ind i Landet og bøjer mod Syd, efterat være passeret Fjeldet Kugsuk. Intetsteds ligger der paa Toppen af Fjeldene fast Landis, og kun enkelte Steder kan Sneen ligge i Kløfter og Revner fra det ene Aar til det andet. Den nordlige Del af Øen udvider sig mere i Retningen Øst og Vest, og her gaae to store parallele Dalstrøg, opfyldte af c. 1 Mil lange Søer i №.0. og S.V. Hojderyggen imellem Dalstragene naaer en Hojde af 2000 Fod, og den passeres ofte, dels om Vinteren med Hundeslede, dels af Fodgjængere om Sommeren, naar Folk fra Ritenbenk skulle have Forbindelse med Beboerne af Udstedet Ata, som ligger paa Østkysten. Nord for Ritenbenk skjærer Fjorden «Kangerdluk», af de Danske kaldet «Langebugten», sig ind i samme Retning som de ovenomtalte Dalstrøg. Dens: Længde er c. 2 Mil, og i Bunden adskilles den kun ved en smal (omtr. Уз Mil bred), men stejl Tange fra Fjorden Nord for. Paa den sydlige Kyst af Kan- gerdluk findes et af Grønlands største Fuglefjelde (Agpat), be- kjendt under Navnet «Ritenbenks Fuglefjeld», раа hvis с. 700 Fod høje, lodrette Fjeldvæg Millioner af Alker og Maager (grønl. Tateratter) bygge. Fra et Fjeld «Kalutauta» i det Inderste af Fjorden haves en udmærket Oversigt over Isfjorden Nord for og Egnen mod Øst indtil Isen (se Tavle I), hvor 4 Bræer gaae ud i Havet. Vest for Arveprindsens Eilands nordlige Del ligger Øen Niakornak, som adskilles fra den større Ø ved«Smalle-Sundet», hvis Retning ligeledes er parallel med de ovennævnte Dalstrøg, og hvis nordligste Del er meget smal og opfyldt af mindre Øer, saa at det muligvis engang har været en Fjord i Lighed med Kangerdluk. Mod Øst adskilles Arveprindsens Eiland fra Fastlandet ved Ata-Sundet, hvis Brede er 0,6 Mil. Udstedet Ata ligger paa en lavere Halvø i den nordligste Del af Sundet. Kysten lige herfra og ned til Nulok er næsten fuldstændig stejl og utilgjængelig for Baade. Nord for Øen ligger «Torsukatak-Isfjord», som efter Rink ег en af de Isfjorde i Grønland, som producere mest Is. Dens Længde, regnet fra Niakornak-Øen til Isranden, er 6,6 Mil, og paa det smalleste er den 0,5 Mil bred. Der, hvor Bræen gaaer ud i Havet, deler Fjorden sig, saavidt man kan see for Bræerne, i to Arme, hvoraf den ene bøjer i nordøstlig, den anden i syd- østlig Retning. Imellem disse Arme ligger en Nunatak, hvis ene Side vender lige ud imod Fjorden. Isfjorden ender altsaa i to Bræer (se Tavle I), som have en Brede af omtrent 15,000 Fod, og af hvilke den nordligste efter Gronlendernes Udsagn skal vere den mest produktive. Ismængden i selve Fjorden er som sædvanlig i Isfjorde meget forskjellig og af- hænger af, hvor lang Tid der er gaaet, siden Bræen har kalvet, samt hvor meget der er gaaet til Søes (skudt ud). I lang Tid kan hele Fjorden være fuldstændig ufarbar, og det er ikke sjel- dent, at det er en Umulighed at komme med Baad Nord om Arveprindsens Eiland, men til andre Tider kan man let færdes her baade med Kajakker og Konebaade. Ikke alene herved adskiller den sig altsaa fra Jakobshavns Isfjord, som jo altid er aldeles ufarbar, men ogsaa i flere andre Henseender. 1) I Torsukatak-Isfjord sees meget ofte Ler og Sten paa 10 Isfjeldene, medens dette saa godt som aldrig er Tilfældet ved Jakobshavn, hvilket synes at hidrøre fra, at der paa det sidste Sted findes færre Nunatakker. 2) Isfjeldene her ere ikke saa store, især er Grundfladernes Areal langt mindre. 3) Inde paa Indlandsisen findes der her, som Kaartet ud- viser, flere smaa Nunatakker, ligesom der flere Steder паг Isranden findes saadanne. 4) Det syntes ogsaa, saavidt man kunde see paa lang Afstand, at Isens Overflade ikke i Breen viste den Forskjel paa de midterste Partier og Randen, som ved Jakobshavns Isbræ, ligesaalidt som Bræenden her havde den charakteristiske indadhvælvede Bue. Det er derfor rimeligt, at Bræen ikke, som ved Jakobshavn, med sit midterste Parti flyder paa Vandet, men at Isfjeldene dannes ved at falde ned fra den lodrette Væg, ligesom de fleste mindre i Vandet udgaaende Breer. De Grønlændere, som bo her paa Stedet, forklare ogsaa, at Kalvningen foregaaer раа denne Maade. Jeg vil ikke undlade med et Par Ord at omtale den af Fri- herre Nordenskiöld angivne Maade, hvorpaa Isfjeldene dannes, da denne, saavidt mig bekjendt, aldrig er bleven modsagt, og paa Grund af Nordenskiölds store Autoritet som Polar- forsker let kunde blive slaaet fast, medens enhver, som har havt Lejlighed til nøjere at gjøre sig bekjendt med Jakobshavns Isbræ, maa erkjende, at den er fejlagtig. Nordenskiöld søger at bevise"), at virkelige Isbjerge kun dannes, naar «utloppet år trångt, hafvets djup utanfår stort och strandsluttningen hög»?), samt at der i saadanne Fjorde (Jakobshavns Isfjord) ikke kan opdages nogen skarp Grændse 1) Ofversigt af Kongl. Vetenskaps-Akademiens Förhandlingar 1870, Side 1009 og 1021, samt Vegas Rejse omkring Asia og Europa (norsk Udgave) Iste Del, Side 173. 2} Se Profilet Side 1009. 11 mellem Indlandsisen og Havet, men at Isbræen, sandsynligvis milevidt fra Kanten, er sønderkløftet til Isbjerge, saa at disse endnu ved Fjordens Begyndelse ere næsten lige saa tæt pakkede, som da de dannede en Del af Bræen. At Nordenskidld kan sige dette efterat have seet ud over Jakobshavns Isfjord fra Kaja, kan jeg meget godt forstaa, men Grunden er den, at Nordenskiöld ikke har seet andet end tæt sammenpakkede Isfjelde, som, iagttagne fra dette Stand- punkt, have raget op over og derved skjult Breen. I Virkelig- heden er der, som tidligere omtalt i Meddelelserne "), en meget skarp Adskillelse imellem den faste Isbræ og Vandet i Fjorden, idet Breen ender med en lodret Væg (se Tavle II), tæt op til hvilken der meget sjeldent findes virkelige Isfjelde, men kun mindre Stykker Kalvis. Overfladen af det midterste Parti af Breen er ogsaa forholdsvis jævn, saa at denne, seet ovenfra, ligner en flad Mark i Sammenligning med det Chaos af hulter til bulter sammenpakkede Isfjelde, som selve Fjorden frembyder. АЕ Fjordbunden her ikke er stejlt nedadgaaende, bevises ogsaa noksom derved, at Bræenden i Løbet af nogle Aar, ja endog Maaneder, flytter sig et betydeligt Stykke. — Hvad endelig det snævre Udløb angaaer, da kan dette maaske nok kaldes snævert i Forhold til den umaadelige Indiandsis, men det har dog den ganske anselige Brede af 0,8 Mil eller c. 19,200 Fod, ialtfald et af de mindst snævre af alle Udløbene for Indlandsisen i Grøn- land Syd for 72° N.B. Torsukatak-Fjordens sydlige Kyst dannes af Øerne Ana og Kekertakasak. Syd for disse findes et større Bassin med en Del mindre Øer, af hvilke den største er den beboede Igdloluarsuit-Ø. Østenfor denne udmunde igjen to Breer (se Tavle I), som dog begge maa regnes til de mindre, da de kun producere forholdsvis smaa Isfjelde. Ved ingen af disse Bræer er det dog muligt at komme tæt ind til Isen, da der hvert 1) «Meddelelser om Grønland» IV. Side 12. 12 Øjeblik falder større eller mindre Stykker ned. Grønlænderne bo her saa læt ved Isbræerne af Hensyn til den i Almindelighed rigtig gode Sælhundefangst, som der i Reglen altid findes i Nærheden deraf; men undertiden kan det om Vinteren knibe for dem, naar alt er tillagt, og Isen dog ikke er paalidelig nok til at færdes paa med Slæder. I Vinteren 1879—80 skulde Fangsten endog i henved en Maaned have slaaet fuldstændig fejl, saa at de i henved 8 Dage maatte holde Livet vedlige ved gamle Konebaads- og Telt-Skind, som de kogte og spiste. — Efter disse Grønlænderes Udsagn ere Bræerne her ligesaa pro- ductive om Vinteren som om Sommeren, og Kalvningerne ere under Islægget farligere end om Sommeren, idet Folk, som ere ude раа Fangst med Slæder, derved let kunne blive af- skaarne. I den inderste Del af Bugten udløber en stor, leret Elv, Kugsuak, som kommer fra Indlandsisen og selv i strenge Vintre sjelden er tillagt. Den nordlige Kyst af Torsukatak-Isfjord er næsten altid mest spærret af Isen og bestaaer for en stor Del af stejle ”jelde, som naae op til en Højde af с. 2000 Fod. Fra denne Kyst skjærer der sig nær Fjordens Munding en stor Bugt ind i Landet, hvor Øen Kekertak med Udstedet af samme Navn ligger. Det er denne Bugt, ad hvilken man, som beskrevet af Helland, kan komme ind til Indlandsisen paa Nordsiden af Torsukatak-Isfjord. Paa den Halvø, som dannes af denne Bugt og Isfjorden, findes en Del Ruiner af ældre Huse, hvor der i Kjøkkenmøddingerne (især ved Nugak) findes en Mængde Sten- flækker, forarbejdede Bensager til Fangeredskaber og andre Old- sager. Paa denne Halvø ligger ogsaa det 2300 Fod høje, mar- kerede Fjeld Naujat, fra hvis Top man har en glimrende Udsigt. Forlandet fra Torsukatak-Isfjord imod Syd er meget smalt, i Reglen kun 3 å 4 Mil bredt. Højden er aftagende Syd efter mod Jakobshavns Isfjord, samt Øst efter mod Isranden. Paa flere Steder langs Kysten findes her større og mindre Bugter, som 13 afgive gode Tilflugtssteder for Skibe og Fartøjer. To Fjorde gaa her ind i Landet, nemlig «Kangerdluarsuk- og Pakitsok- Fjordene». Kangerdluarsuk-Fjorden har en Længde af 2Y2 Mil; omtrent midt i den ligger Øen Kekertak, som har en Længde af с. 2 Mil. I Bunden udmunder еп Elv, som kommer fra nogle mindre Søer, der opfylde Fjorddalen. Følger man denne, kommer man ind til Bunden af Pakitsok-Fjordens Inderste. Fjeldene her ere meget lave, de naae næppe 1000 Fods Højde og ere overalt bedekkede med det fine Lerstev, som Vandet, der kommer fra Indlandsisen, fører med sig, og som i saa høj Grad generer de Rejsende paa disse Steder. Ved den mindste Vind fyger det som Sne, og det bedekker’ strax alle Gjenstande, saa at det endog er vanskeligt at opstille den kunstige Horizont til astro- nomiske Observationer. Pakitsok-Fjorden bestaaer af 2 Dele, den egentlige Pakitsok-Fjord, hvor Udstedet af samme Navn ligger, og Pakitsok ilordlek. Den egentlige Fjord er ikke mere end c. 1 Mil lang og gaaer i nordøstlig Retning. Bostedet ligger helt inde i Bunden tet ved en fiskerig Laxeelv, som kommer fra en lige indenfor liggende So. — Pakitsok ilordlek har vist engang været en stor Indse, som i Tidens Leb ved Hjælp af Isen har vidst at skaffe sig et Udløb over den Landstrimmel, som skilte den fra Fjorden. Udlebet ег i en Længde af Y4 Mil ganske smalt, paa sine Steder ikke mere end et Par hundrede Alen bredt, og for Enden af det sees endnu tydelig en høj Morene af Ler og Sten, som har ligget tvers over Indlobet, men er gjennembrudt paa to Steder, saa at der lige udfor Sundet har dannet sig en lille O, der ligger ligesom en Prop i Mundingen. Indenfor Sundet ud- vider Fjorden sig og deler sig i to Arme, af hvilke hver er с. 11/2 Mil lang og gaaer lige op til Indlandsisen. I Fjorden findes flere mindre Øer. Den sydlige Arm indsnevrer sig igjen og danner i sit Inderste et Leje for en meget stor, fra Indlands- isen kommende Elv, med hvilken der stadig fores en Mengde Slam og Ler ud, saa at Vandet i hele Pakitsok ilordlek er farvet melkehvidt deraf. En Del af dette Slam aflejrer sig i det Indre af Fjorden, saa at denne, ligesom den store Nagsugtok-Elv, er meget vanskelig at passere med Baad. Overalt er Fjorden her fuld af Lerbanker, som ikke engang Kajakker kunne flyde over, og det er umuligt at lande paa de fleste Steder, da Leret er saa blødt, at man ved at træde i det synker dybt i. Imellem disse Banker зпоег Elvlejet sig, og Strømmen har derfor her en saa stor Fart, at det næppe er muligt at ro Baaden op imod den. Selv helt inde ved Indlandsisen mærker man dog en temmelig betydelig Forskjel i Vandstanden imellem Høj- og Lavvande, under almindelige Omstændigheder næsten en Fod. Flade- indholdet af hele Pakitsok ilordlek ег с. 0,8 D Mil eller omtrent 461 Mill. DO Fod. Udlobet har efter et Skjøn et Tværsnit af omtr. 1500 D Fod. I de с. 6 Timer, Vandet stiger, skal der altsaa igjennem Strømstedet passere over 300,000 Cub. Fod Vand for hver О Fod af Udløbet. — I Løbet af de næste 6 Timer skal alt dette Vand, sammen med alt det ferske Vand, som er kommet fra Elven under Flodtiden, løbe ud af det samme snævre Løb, saa at det er indlysende, at der her løber en voldsom Strøm. I Virkeligheden ligner det ogsaa meget mere et Vandfald, og, naar Strømmen er stærkest, er der en Boblen og Syden og et Spektakel, som allerede mærkes i lang Afstand. Kun i nogle faa Minutter, medens Strømmen skal til at skifte, er det muligt at passere dette Sted med Baad, og da kun med yderste Forsigtighed. De herboende Grønlændere vide at for- tælle forskjellige Historier om Kajakker og Baade, som ere gaaede under i denne Strøm, uden at et eneste Menneske er kommet levende fra det. Fra Bunden af den søndre Arm er der ganske kort til Ind- landsisen, men, da vi den Ilte Juli kom herind, var det slet ikke muligt at komme iland påa den Side af Fjorden, som vender ind imod Isen. Det lykkedes os endelig at naae Landet 15 раа en Pynt paa Fjordens nordre og vestre Side, hvorfra vi kunde slæbe Baaden et Stykke længere ind. Justitsraad Rink var i 1850 herinde og har givet et Bil- lede herfra, som viser 3 Flige-af Indlandsisen, der hænge ud over en lodret Klippevæg ”). Det var min Agt at komme ind til dette Sted, men det forhindredes dels af den omtalte Slam i Fjorden og dels af den store Elv, som løber ud i selve Fjord- dalen, og hvis Vandmasse er ganske overordentlig stor. Fra et Fjeld over Teltpladsen havde man imidlertid et meget godt Overblik, og man kunde herfra see, at Beliggenheden af Indlandsisens Rand paa dette Sted ikke havde forandret sig væsentlig i de 33 Aar, siden Rink var her, idet man tydelig kunde gjenkjende det Sted, hvor de 3 Flige hang ned over Fjeld- siden. Paa Tavle Ш ere disse aftegnede, som de viste sig fra det omtalte Fjeld; de to af disse Flige (a) have samlet sig og skudt sig noget længere ned i en Dal, hvor Isen smelter af, og hvorfra en Elv løber ned i Fjorden. Den tredie (6) havde ogsaa skudt sig lidt længere frem, men den lodrette Klippevæg (d) sees endnu tydelig imellem dem. Nord for dette Sted gaaer en Arm af Isen (с) ned i en stor Dal, hvis nedre Rand ligger с. 1000 Alen fra Fjorden. Denne Arm skilles ved en Højderyg fra en anden Arm af Isen, som skyder sig ned i Fjorddalen, og hvorfra den omtalte store lerede Elv løber, hvis Vandmasse gjør Passagen op ad Fjorden saa vanskelig. Dette er en af de største Elve, man finder i Grønland, og udmærker sig blandt andet ved et prægtigt Vandfald, hvis Brusen allerede kan høres i lang Afstand, og hvorfra en hvid Støvsky som en Taage stiger op. Syd for Pakitsok-Fjorden findes flere mindre Bugter, hvoraf især den Nord for Udstedet Rodebay og indenfor Øen Pamiua maa nævnes, da den danner en udmærket rummelig og vel- beskyttet Havn, som tidligere skal have været meget benyttet af Hollænderne, af hvem Stedet har faaet Navn. Fra Bunden af 1) H. Rink: «De danske Handelsdistrikter i Nordgrønland», iste Del, $. 14. 16 denne Bugt gaaer en Dal, opfyldt af Søer, ind mod Indlands- isen. Jakobshavns Isfjord med Omgivelser er tidligere om- stændelig beskrevet her i Meddelelserne !), saa at jeg skal ikke komme nærmere ind herpaa, men kun minde om, at det den- gang viste sig, at Breens Ende, altsaa det Sted, hvor Isfjeldene dannes, flyttede sig et meget betydeligt Stykke fra Tid til anden og i 1880 laa omtr. 4,2 Kvml. Øst for det Sted, hvor den havde ligget i 1850. Da det selvfolgelig er af stor Interesse engang imellem at faa bestemt Yderrandens Beliggenhed, var det i Instruxen anført som særdeles ønskeligt, at vi gjorde en Tour hertil i dette Øjemed. I Dagene fra den Iste—3die August foretoges denne Rejse ad den tidligere beskrevne Vej over Tasiusak. Det viste sig da, at Randen havde trukket sig endnu henved 1/4 Mil længere tilbage end i 1880, saa at den altsaa laa næsten 5 Kyml. Øst for Pladsen i 1850, et Faktum, som er et fyldestgjørende Bevis for, at det ikke er Fjordbundens Heldning, som betinger Isfjeldenes Dannelse. Rimeligvis ег det rent ydre Aarsager, som bevirke, at denne snart foregaaer paa et, snart paa et andet Sted i Fjorden. I 1883 var Afstanden fra Enden af de Partier, som langs Kysten glide paa Land, til selve Midter- partiets lodrette Rand, regnet i Fjordens Retning, endnu større end i 1880, hvilket jo ogsaa stemmer med den givne For- klaring, at virkelige Isfjelde kun dannes i Midten, medens der fra Yderpartierne kun sjeldnere falder Is ned. Syd for Jakobshavns Isfjord er Kysten meget indskaaren med dybe Bugter, hvoraf Laxebugten, Nord for Colonien Christianshaab, er den betydeligste. Fra Bunden af denne gaaer et Dalstrøg, fyldt af Søer, i nordøstlig Retning, til en lille Bugt af Tasiusak, ad hvilken Vej man om Vinteren kan kjøre med Slæde. Syd efter findes her en Del Øer langs Kysten. De højeste Fjelde 1) 4de Hefte S. 3—38. 17 раа dette Parti ligge alle lidt inde i Landet og паае op til en Højde af 1600 Fod. Lige Syd for Christianshaab, som ligger i det Inderste af en lille Bugt, hvor Bundarten, som næsten overalt her oppe, er Slam, og Dybden kun ringe, gaae de høje Fjelde dog nærmere ud mod Kysten og naae her en Højde af 1227 Fod. Indenfor Christianshaab ligger en sumpig Slette med ypperlig Vegetation, hvoriblandt især Tyttebærrene udmærke sig, da det er et af de faa Steder i Nord-Grønland, hvor disse regelmæssig hvert Aar modnes. Syd for Nuk, den yderste Pynt af den Haivø, hvorpaa Christianshaab ligger, begynder den hidtil temmelig ukjendte Sydost-Bugt, hvis Indre meget sjeldent befares af nogen Euro- pæer, da al Samfærdsel imellem Colonierne gaaer tværs over Bugten. Fra Nuk falder Landet af i østlig Retning, og her skjære de to Fjorde Kangersunek og Orpigsuit sig ind i Landet. Kangersunek-Fjorden gaaer i nordøstlig Retning og er henved. et Par Mile lang, saa at Bunden af Fjorden omtrent ligger paa samme Brede som Christianshaab. Fra Fjordens inderste Del udgaaer der tre Dale, alle delvis fyldte med Søer. Den ene Dal gaaer Nord i, den anden imod Akiamiut ved Tasiusak, og den tredie i sydøstlig Retning ned imod Indlandsisen. Lige for Bunden af Fjorden ligger et 1293 Fod højt og stejlt Fjeld, fra hvis Top man har en meget god Udsigt over Egnen. Kan- gersunek-Fjorden er en af de smukkeste Fjorde i Nord-Grøn- land; langs hele den sydlige Kyst findes stejle, næsten lodrette Fjeldvægge, hvor Masser af Søfugle have Tilhold, medens den nordlige Kyst har mere Forland og udmærker sig ved en sær- deles rig Vegetation. I disse Egne ere Rensdyrene endnu temmelig hyppige, og denne Fjord bliver derfor tidt besøgt af Grønlændere, som herfra drive denne vanskelige, men meget yndede Jagt. Orpigsuit-Fjorden gaaer i sydøstlig Retning og er lige- ledes et Par Mile lang. Efter Navnet (store Træer) at dømme VIII. 9 18 skulde man tro, at der ogsaa her var en sjelden rig Vegetation, men det Modsalte synes snarere at være Tilfældet. Klipperne ere forholdsvis nøgne og inde i Bunden overalt overtrukne med det tidligere omtalte fine Ler, som giver det Hele et meget øde og goldt Udseende. Fra Bunden af Fjorden er der ikke langt ind til Isen, og Landet er forholdsvis lavt, men desværre tillod Tiden, som, da vi vare her, allerede var temmelig langt frem- rykket (det var den 12te August), os ikke at foretage nogen Tour herind. Omtrent midt paa denne Fjord gaaer en lille Fjord Karajak (mange Кпоррег) Øst i, hvis Navn ligeledes synes at tyde paa en tidligere rig Vegetation. Lige Nord for denne lille Fjord ligger et højt, fra hele Sydost-Bugten let kjendeligt Fjeld, «Sekinekarajugtok» (1334 Fod), hvilket betyder: det, som i Reglen først seer Solen, nemlig om Foraaret, naar Solen efter den mørke Tid igjen viser sig. Orpigsuit-Fjorden skilles fra Sydost-Bugten ved en lang, ganske smal og lav Halvø, som ender i det mod Nord stejle Fjeld Niakornak. Herfra og Vest efter naaer Fastlandet endnu en temmelig betydelig Højde, indtil det Vest for det 1200 Fod høje Sarpiusat- Fjeld gaaer over til at blive en Lerslette, oversaaet med mindre Søer, hvorimellem hist og her smaa lave Knolde af fast Fjeld rage op. Denne Slette ender paa flere Steder ud imod Havet i c. 100 Fod høje Lerskrænter, hvori der findes mange For- steninger. Fra Bugten Padusarniarfik kan man temmelig let komme over i Tasiusarsuak, det Inderste af Arfersiorfik-Fjordens nordre Arm. Det var oprindelig min Agt at bære Baad og Bagage herover og legge Vejen igjennem Arfersiorfik-Fjorden, som vi ogsaa skulde undersøge, til Kangatsiak; men ved en Recognoscering viste det sig at vere altfor besverligt, idet Touren over Land var omtrent 11/2 Mil, saa at der til at bere den temmelig betydelige Bagage paa Ryggen vilde fordres flere Dage, som vi ikke kunde afse af den iforvejen knapt tilmaalte Tid. 19 Kysten her udenfor er meget indskaaren, og over hele Sydost-Bugten findes et Archipelag af større og mindre Øer, som i høj Grad vanskeliggjøre Kaartlægningen. Af disse' Øer ere de største Tusak og Akugdlek, som have en Højde af 650 og 632 Fod, medens ingen af de øvrige naae stort over 200 Fods Højde. Akugdlek-Øen er den eneste beboede Plads, og her findes ogsaa en Udligger. Der, hvor Landet begynder at gaa Nord i, hæver det sig igjen; men lige herfra og ud til Kysten ved Egedesminde er det lavt bakket Land, og næsten ingen Fjelde hæve sig over de andre, saa at det er umuligt at faae noget Overblik. Lige Syd for Ikamiut-Øen skiller det lave og smalle Amituarsuk-Sund Fastlandet fra hele det store Ø-Complex, som danner Egedesminde Distrikt. To af de derværende Øer ere temmelig store, nemlig Ikamiut-Qen (2,0 0 Mil) og Sarkardlek- eller Itivdlermiut-Øen (4,3 0 Mil); forøvrigt findes her henved 300 mindre Øer, at hvilke mange kun ere skilte fra hinanden ved smalle Sunde. Charakteristisk for disse er, at de større næsten alle ere langagtige Øer, som ligge i Retningen ONO. og VSV., samt at de mindre meget hyppigt ligge i Forlængelsen af hinanden og danne ligesom en afbrudt Fjeldkjæde, som gaaer i samme Retning. I Sundet imellem Ikamiut- og Itivdlermiut-Øerne ligger Udstedet Nivak paa et Sted, hvor Sundet indsnævres Ш kun c. 30 Alens Brede, med c.3 Fods Dybde ved Lavvande, saa at der her ligesom ved Pakitsok stadig ег en voldsom Strøm. Lige overfor Udstedet ligger det eneste nogenlunde markerede Fjeld i denne Egn, men selv dette naaer kun en Højde af 832 Fod. Af andre beboede Pladser foruden Colonien Egedesminde findes her Ikamiut (Udsted), Nuk, Akunak, Manermiut (Udsted), Kangarsutsiak og Kekertarsuatsiak, de tre sidste paa Vestkysten. Af mere isolerede Øgrupper kaartlagdes Grønne-Eiland, Hunde-Eiland og Vester-Eiland, der alle ere beboede. Kun »* 20 Hunde-Eiland fik vi opmaalt fra selve Stedet, de andre ere ned- lagte efter Skjæringer fra forskjellige Punkter langs Kysterne. Efterat have afsluttet Undersøgelserne gik vi den 6te Sep- tember ombord i Briggen Peru og naaede efter en heldig Rejse Kjøbenhavn den 10de Oktober. Det medfølgende Kaart er en formindsket Copi af det til Søkaartarchivet afgivne Originalkaart. Foruden dette er der: udarbejdet Specialkaart over Indsejlingerne til Colonien Riten- benk og over Hunde-Eiland, som ligeledes ere afleverede til Sokaartarchivet. Naar Lejlighed gaves, indsamledes der Oldsager, mest Flint- flækker, men ogsaa en Del andre Gravfund, som gamle Jagt- rekvisiter og Husgeraadsgjenstande. Disse afleveredes efter Hjemkomsten til ethnographisk Museum. Jeg kan ikke undlade her at udtale en Tak til alle de danske Funktionerer i Grønland, som overalt, hvor vi ere komne, have viist os den største Imedekommen og Hjælp for at fremme Expeditionens Arbejder, og iser til Direktoren for den kgl. grønlandske Handel, som ved den Maade, hvorpaa Ski- benes Afgang blev ordnet, gjorde os det muligt at benytte den korte Sommer saa fuldt ud som muligt. Paa vore Rejser iaar anvendte vi, som sædvanligt, en gren- landsk Konebaad med Besætning af Grenlendere, der skiftede flere Gange i Lobet af Sommeren. Som saa tidt omtalt, ere disse udmærket skikkede til slige Expeditioner, naar de blot ikke ere for lenge eller for langt borte fra Hjemmet. Da disse og deres ejendommelige Levevis saa tidt have været skildrede baade i Tale og Skrift, skal jeg ikke her komme nærmere ind derpaa, men kun omtale et ejendommeligt Charaktertræk, som vi tilfældigvis iaar havde Lejlighed til at lære at kjende, og som, saavidt jeg veed, ikke tidligere har været fremdraget. 21 En naturlig Følge af det lave Standpunkt, hvorpaa Civilisa- tionen staar, og den store Natur, som stadig omgiver dem, er den Overtro, som tiltrods for Christendommens Indførelse er meget almindelig iblandt dem. Det er tidligere anført, at de af Frygt for de Aander, som de mene husere paa Indlandsisen, ere meget bange for at komme ind paa denne; men det er ikke alene der, de tro, at overnaturlige Væsner færdes, baade paa Land og Vand antage de, at saadanne findes, og Kajakmanden, som tidt færdes alene langt fra beboet Plads paa øde Steder, hvor han kun er omgiven af Is og de tidt imponerende høje Fjelde, fortæller hyppigt om en ond og en god Aand, som af- vexlende kommer til ham i hans Ensomhed og bringer ham enten Skuffelse eller god Fangst. Rammer han ikke en Sæl- hund, da tilskriver han ofte dette den onde Aand, som kan vise sig for ham i alle mulige Skikkelser. Mange Forbjerge tør de den Dag idag ikke passere med Baad, uden at ofre til Fjeldets Gud. Vel er det ikke store eller værdifulde Sager, men Guden er ogsaa fornøjet med lidt, som en Svovlstik, en gammel Skraa, et lille Stykke Spek eller lignende. Som Christne vide de nok, at de ikke maa gjøre eller tro sligt, og de skamme sig ogsaa derved, baade overfor sig selv og de Danske, men enten i Smug eller under en eller anden Spøg gjøre de det dog og søge, naar de kunne komme afsted med det paa en pæn Maade, at faae de Danske til at gjøre det samme. — Et lille Hul i en Fjeldvæg ved Jakobshavn (ved Opgangen til Holmens Bakke), som skal være et Offersted fra den hedenske Tid, røber, ved stådig at være fedtet, ja endog ved smaa Stumper Spæk, som man undertiden finder der, at den hedenske Skik, altid at give Guden lidt af den gode Fangst, endnu langtfra er udryddet. Blandt de overnaturlige Væsner, som stadig spøge i Grøn- lændernes Hoved, og som de altid ere bange for at møde, ere de saakaldte Kivitokke de mærkeligste, da de virkelig ere exi- sterende Væsner. Vest-Grønlænderne ere et meget fredsommeligt Folk; man 22 seer dem aldrig hverken skjændes eller slaaes, og Mord er derfor meget sjeldent iblandt dem. Første Gang, vi kom til Landet, faldt det os derfor meget vanskeligt at faae Grønlænderne til at tage Tjeneste hos os, da de, efterat have hørt, at vi vare Herrer over Soldaterne — som de kaldte os — og uddannede til at gaa i Krig, formelig vare bange for os. — Ligeledes er Selv- mord fuldstændig ukjendt, men i de Tilfælde, hvor andre Menne- sker gribe til dette fortvivlede Middel, gaaer Grønlænderen hen og bliver Kivitok, det vil sige, han forlader fuldstændig de menneskelige Boliger, gaaer ud i Fjeldene påa ensomme Steder, søger her en eller anden Klippehule og ernærer sig af, hvad han kan skaffe sig, som Bær, Fugle, som han slaaer med Sten, eller Fisk, som han fanger med Hænderne, f. Ex. Lax eller den grønlandske Angmagsæt, der hyppigt kan samles op i Tøndevis i Strandkanten. Naar et saadant Menneske har været et vist Antal Dage fra beboet Plads, regnes han af de øvrige for at være blevet et overnaturligt Væsen og betragtes af Store og Smaa som Samfundets Skræk, idet han har Magt til at gjøre dem al mulig Skade. Naar de kunne komme afsted med det og ere Flere om det, gjøre de ligefrem Jagt påa ham, men Kivitokken veed jo selv, at han er banlyst fra det grønlandske Samfund, og han vogter sig vel for at komme i Andres Nærhed, og kun, naar den yderste Nød tvinger ham dertil, søger han menneskelige Boliger, men da kun om Natten og kun for at stjæle. Komme de andre ham paa Spor, er det dog sjeldent, de faae ham fat; thi den stadige Færden paa Fjeldene gjør Kivitokken meget lettere til Bens, saa at han kan kravle op ad stejle Steder, hvor ingen anden kan følge ham. Dette er rime- ligvis Aarsagen til en af de overnaturlige Egenskaber, som undertiden tilskrives ham, nemlig at han endog skal kunne lære at flyve. I Reglen døer saadan et stakkels Menneske jo efter kort Tids Forløb, men man har dog Exempler paa, at en Kivitok ved Præstens Hjælp er kommen tilbage til Samfundet og igjen har levet sammen med andre Mennesker. | 23 Paa Akugdlek-Øen i Sydost-Bugten findes en Hule, som for omtrent en Menneskealder siden har været beboet af en Kivitok, og som vi havde Lejlighed til at undersøge. Den ligger ikke langt fra den sydlige Kyst, i en Klipperevne, hvor store nedfaldne Sten og Klippestykker, af hvilke Hulen er dannet, gjør Passagen meget vanskelig. Aabningen dertil er ikke større, end at man maa krybe paa alle Fire for at komme ind, men indenfor udvider den sig, saa at man kan staa oprejst, og den er selvfølgelig bælgmørk, saa at man maa have Lys med for at kunne se sig om. For Øjeblikket er der ikke stort andet at se end de nøgne Klippevægge, men i et Hjørne fandtes endnu Resterne af hans Ildsted, hvor der laa nogen Aske. I Midten af Hulen, hvis Gulv var alt andet end plant, fandtes et Hul ned i Jorden af c. 3 Fods Dybde, som rimeligvis har tjent ham til Forraadskammer. Aabningerne imellem de nedfaldne Klippeblokke vare tilstoppede med Sten. Nu er det kun disse Ubetydeligheder samt Sagnet, som minder om, at Stedet har været beboet, men, da det blev fundet for c. 20 Aar siden af afdøde Læge Pfaff, skal der have været et blødt Mosleje og Rester af Ryper, Bær osv. — Nogle faa Skridt derfra findes det Sted, hvor Kivitokken har begravet sig selv, da han følte Døden nærme sig. Det er ligeledes en Hule, dannet af en nedvæltet Klippeblok, men ikke nær saa stor. Aabningen er ligesom ved den førstnævnte Hule meget smal, men indenfor er der saa stor Plads, at man kan sidde oprejst og magelig ligge udstrakt. Rundt om Klippeblokken sees endnu de kunstig op- stablede Sten, som have lukket for Aabningerne, og som vise, at han har tildannet sit Gravsted, medens han endnu havde Kræfter. Da vi vare der, saaes ikke andet end Skelettet, men da Dr. Pfaff fandt Hulen, laa han, ifølge Grønlændernes Udsagn, endnu iført sin Sælhundeskindspels paa et Leje af Mos, og ved Siden deraf Rester af Ryper, som viste, at han ikke var død af Sult. Indgangen til Graven havde han selv lukket indvendig 24 fra med en Sten, og netop de rundt omkring kunstig opstablede Sten ledede første Gang til Opdagelsen. Da han blev fundet, blev han gjenkjendt, rimeligvis påa Klederne, og Grønlænderne erklærede, at han i с. 3 Aar havde levet som Kivitok, samt at Aarsagen til, at han forlod sin Fa- milie, var, at Faderen havde giftet sig med den Pige, som han skulde have havt Bryllup med. !) | At Gronlændere kunne leve nogen Tid paa denne Maade, er vist udenfor al Tvivl, men mange Historier, der fortælles om Kivitokke, ere sikkert Fostre af Grønlændernes Phantasi og store Overtro. Saaledes var der en lang Tid i Foraaret, at Folk fra Ritenbenk, som ligger paa en lille Ø, ikke turde komme over раа det ligeoverfor liggende Fastland, da de mente at have seet Spor af en Kivitok i Sneen. Det viste sig senere at være en Isbjørn, som havde forvildet sig til dette Sted, hvor disse Dyr ellers aldrig træffes. 1) Efterat ovenstaaende var skrevet, er jeg bleven bekjendt med, at der i Maanedsskriftet «Tilskueren »s Oktober-Hefte for 1885, S.735 af E,Skram er indrykket en Beretning om denne Kivitoks tidligere Liv. Ifølge denne meget interessante Skildring, som jeg tillader mig at henvise Læserne til, var det nogle grønlandske Piger, som oprindelig fandt Hulen, hvor- imod Dr. Pfaff var tilstede, da Hulen nogen Tid efter blev undersøgt. — Af ovennævnte Skildring vil man ogsaa faae en sandsynligvis rigtigere Forklaring om Aarsagen til, at Kivitokken havde forladt sin Familie. 25 Til denne Fremstilling skal jeg her føje de Oplysninger, som min Ledsager, Cand. Sylow, har leveret mig om Bjerg- arterne og de geologiske Forhold i de berejste Egne. Den i 1883 undersøgte Del af Nord-Grønland frembyder saare lidet, der har geologisk Interesse, da man her træffer den samme ensformige Udvikling af Gnejs og Granil som i det sydligere derfor beliggende Parti, der i sin Tid er undersøgt af Kornerup"). Fjel- dene ere forholdsvis lave, naae sjelden Højder, der overstige 2500 Fod, og bære Mærker af Isens Skuring lige op Ш Toppen. Man seer aldrig her, som nede i Julianehaabs Distrikt, et spidst eller takket Fjeld, der i lidligere Tid har raget op over det almindelige Isdække som en Nunatak, men alle Fjeldtoppe ere afrundede og skurede, og erratiske Blokke findes spredle overall. Paa et af de højeste Fjelde, vi besteg, i Bunden af Langebugten, dannedes selve Toppen af en mæglig Blok; denne bestod, ligesom selve Fjeldet, af Granit, men meget ofle henledte Blokkenes Beskaffenhed Opmærksomheden paa Tilstedeværelsen af en forskjelligartet Bjergart, der maa være fasl- staaende længere inde i Landet. Paa Rilenbenks Ø findes saaledes en mægtig Blok af Magneljernsten, og i Egnen omkring Jakobshavn talrige Blokke af Gabbro. Skurstriberne, af hvilke de Iydeligste ere aflagle paa Kaartet, give vel en Forestilling om Isens Bevægelses- retning i en given Tid, men for at bestemme Hovedretningen, maa Terrænels Højdeforhold indføres som en Faktor af meget stor Be- tydning. 1 saagodtsom alle Fjorde og Sunde kan man paavise Striber, gaaende i Fjordretningen, uden at de dog derfor alle kunne bringes ind under Hovedretningen af Isens Bevægelse. Denne kan kun bestemmes ved Stribernes Retning paa Toppen af Fjeldene, de locale Afvigelser hidrøre fra Terrenforholdene. I Fjordene ere Stri- berne i Reglen tydeligst al iagttage, da Isen sidst har forladt disse, og her har tillige Luftens og Vandets Indflydelse ikke i saa hej Grad virket udviskende. Af andre Tegn til Isens Skuring iagltoges nogle udhulede Plader og Jættegryder ved Pakitsok og i Nærheden af Jakobshavn. Overalt, hvor Forholdene have været gunstige, findes Moræner, 1) «Meddelelser om Grønland», И. S. 152. 26 ikke blot i Bunden af de isfrie Fjorde, men næsten i ethvert større Dalstrøg. En af de større Morener findes Syd for Pakilsok og danner Grendsen for Indhavet Ilordlek; Overbærestedet ind til Ta- siusak ved Claushavn, saavelsom Tasiusarsuak i Sydost-Bugten ere ligeledes opfyldte med mægtige Morenedynger. Ved Colonien Riten- benk og tæl ved Klokkerhuk afgive de afrundede Morenesten let haandlerligt Materiale til de grønlandske Grave, hvorfor de her benyltes som Kirkegaarde. Landet omkring Disko-Bugten maa i en tidligere Tid vere under- gaaet en betydelig Hævning. Paa Nordvestsiden af Arveprindsens Eiland findes hævede Havstokke i 10—20 Fods Højde, og paa Øst- siden af samme og Øerne heromkring iagltages en Mængde Terrasser af indtil 40 Fods Højde. I Lerbugten ved Pinguarsuk, sydfor Claus- havn, findes de noget over 100 Fod høje Lerterrasser, hvorfra allerede Giesecke hjembragte en Del Fiskelevninger og Bloddyrskaller?). Bun- den af Sydost-Bugten lige fra Makkait og ind til Tasiusarsuak findes opfyldt af Ler- og Sandterrasser, som paa del hejeste Punkt hæve sig til henimod 200 Fod, og hvor der ligeledes findes subfossile Forsteninger i с. 100 Fods Højde, men kun paa en temmelig lille Strekning i Nærheden af Sarpiusal ?). Det synes saaledes, at Landets Hævning er betydelig slørre i den sydlige Del af Disko-Bugten end i den nordre. . Imidlertid mene Beboerne her at have iagllaget, at der i de senere Aar aller skulde vere foregaael en Sænkning af Landet. Ved Rilenbenk sluttede man af en Ringbolts fuldstændige Overskyllen af Havvandet ved Højvande, at Landet maalle have sænket sig i de sidste 20 Aar, og ved Rodebay findes en forladt Grønlænder- bolig, hvor Vandet ved Højvande staar langt ind i Husgangen. Desto verre kan man ikke lillegge slige Iagttagelser stor Be- tydning med Hensyn til Afgjørelsen af, om Landet for Tiden virkelig er underkastet en Sænkning, da de for en stor Del bero paa et Skjøn. Finder en saadan Sted i den nuværende Tid, vil den sandsynligvis kunne paavises ved en senere Eftermaaling af de af Steenstrup og 1) «Mineralogisk Reise», $. 84. ?) De fra Sarpiusat hjembragte subfossile Forsteninger, som Adjunkt Trau- stedt har havt den Godhed at bestemme, vare: Tritonium undatum, L.; Saxicava rugosa, L.; Tellina calcarea, Ch.; Cardium groenlandicum, Ch.; Mya truncata, L.; Ophiura Sarsii, Ltk.; Flustra, sp.; Balanus porcatus, d. Costa og Balanus Hameri, Asc.; Idothea, sp., samt nogle Fiske- forsteninger. Cfr. «Meddelelser om Grønland», IV. $. 235. 27 Hammer i Аагепе 1878—80 paa forskjellige Steder i Nord- Grønland bestemte Ringboltes Højde over almindelig Hojvandslinie. 1) Disko-Buglen slutter sig, som foran nævnt, i geologisk Henseende til de sydfor den beliggende Egne, Den hyppigst forekommende Bjergart er Gnejs. Næsten hele Kystpartiet indenfor Arveprindsens Eiland og helt ned i Sydost-Bugten bestaar af en Gnejs, hvis væsent- ligste Bestanddele ere en graa Orthoklas, mørk Glimmer og en mere eller mindre tilbagetrængt graa Kvarts; men dens Udseende vexler imidlertid meget stærkt, eftersom de forskjellige Bestanddele ere frem- herskende. Ved Ritenbenks Kangek, ved Klokkerhuk og flere Steder paa Агуе- prindsens Eiland har den et saa porphyritisk Udseende, at den nærmest maa betegnes som Øjegnejs. Hvor den støder op til Gra- niten, er den saa skifret, og Kvarlsen og Feldspathen saa tilbage- trængt, at den næsten gaar helt over til Glimmerskifer, der da enkelte Steder, som f. Ex. i den inderste Del af Langebugten, indeslutter tynde Lag af Jernglimmer. 1 Bunden af Kangerdluarsuk og Pakilsok fandtes smaa Udskilninger af Vægsten, som paa det sidste Sted afgiver Materialet til de grønlandske Gryder og Lamper. Nogle Steder erstatles Glimmeren af Hornblende, saa at der optræder underordnede Lag af Syenit, f. Ex. paa Sydsiden af Tasiusak, i llordlek, ved Christianshaab og ved Niakornak sydfor Kakortok; andre Steder er Orthoklasen tillige erstattet af en triklinisk Feldspalh, saa at Bjergarten gaar over til Diorit. Ved Ulugsat paa Østsiden af Arveprindsens Eiland, ved Claus- havn og Nuk, sydfor Christianshaab, havde den allevegne et skifret Udseende. Ved Nuk erstattes Glimmeren næsten fuldstændig af Graphit, og samlidig optræder Granater i meget stor Mengde. Afvexlende med Graphitskiferen findes her Lag раа 1—2 Fods Mægtighed, bestaaende af Straalstenskifer og Dolomit, som ved Optagelse af lys Glimmer og Feldspath gaa over til en lys Gnejs, der igjen taber sig i den almindelige Bjergart. Paa Nordsiden af Kangersunek, omtrent fra Nuk og indlil Niakornarsuak, findes Jerngnejs, hvori Magnetjernstenen flere Steder er udskilt i underordnede Lag paa indtil 6 Tommers Megtighed. Paa Akugdlek i Sydost-Bugten optræder henimod Østsiden el Lag, bestaaende af Hornblende og en løs Glimmerskifer, som gaar over i el Vægstenslag af ringe Mægtighed og Fasthed раа Grund af den store Mængde Glimmer, den er gjennemsat af. Paa Hunde-Eiland 1) Se «Meddelelser om Grønland», IV. $. 240. 28 har Gnejsen paa Grund af sin lyse Glimmer et fra del øvrige Gnejs- terræn afvigende Udseende; den forekommer afvexlende med Diorit- og Straalstenskifer, hvilken sidste indeholder en Del Talk. I Diorit- skiferen findes ofte Lag af Dolomit. I hele Gnejsterrænel forekommer der ofte saa store Mengder af Granit, at man undertiden er i Tvivl, om denne eller hin er Hoved- bjergarten. Den har i Reglen en red Farve og smaakornet Texlur, men optræder ogsaa slorkornet som Gangdannelse, og indeholder da jævnlig store Hornblendekrystaller og Magnetjernsten. Bings Hul ved Christianshaab er dannet i en saadan Granit, hvori der findes hvid triklinisk Feldspath, store Glimmerkrystaller og en smal Kalkspathgang. Paa den nordlige Del af Arveprindsens Eiland spiller Graniten den fremtrædende Rolle, vexelvis med rød eller graa Farve, og overalt er den gjennemsat af fine Sprækker, fyldte med Epidot. Paa Ösisiden af Øen, omtrent en Mils Vej nordfor Ala, vestfor en stor Indsø i en Højde af c. 1100 Fod over Havfladen, findes i Graniten en større Udskilning af Vægsten, hvis midterste Parlier egne sig til Forarbejdelse af Vægstenskar, men mod Siderne bliver den skifret ved Indblanding af Glimmer. Maneelsok, som for største Delen bestaar af den røde Granit, er ved den nordøstlige Pynt gjennemsat af et omtrent lodret Lag af Glimmer- skifer, с. 40 Fod mægtigt, i Retningen fra SSO.—NNV. (retv.); dette indeholder igjen underordnede Lag af Salit og Dolomit med Straalsten. Paa Sydsiden af Akugdlet,. sydfor Egedesminde, fandtes Lag af lignende Beskaffenhed som paa Maneelsok. Lagene, der faldt 40—60°, strøg fra V.t.N.—Ø.t.S. og havde en Mægtighed af с. 60 Fod; nærmest den røde Granit optraadte Glimmer og Hornblendeskifer i sierre Lag, som undertiden havde et rustagligt Overtræk, stammende fra indblandet Svovlkis, derefter kom mindre Lag af бай, ogsaa indeholdende Svovlkis. I Saliten forekom smalle, с. 1“ mæglige Lag af violet Kalkspath, og efter Salith tyndere Lag af Dolomit med Straalsten. Ved Sungausak, sydfor Akugdlek, findes i Graniten en Udskilning af ejendommeligt Udseende. Seet fra Seen har Klippen paa en Strek- ning af с. 70 Fod en rustbrun Farve, hidrerende fra Forvittring af den deri indblandede Svovlkis. Ved Borthugning af den ydre Skorpe af Klippen viser det sig, at den i den østlige Ende bestaar af en meget storkornet Pegmatit, hvor Kvartsen spiller den fremtrædende Rolle. Feldspathen, som forekommer i store Stykker uden Krystal- flader, er i sit Indre smuk loggron og aldeles gjennemsiglig, hvilket eens ae 29 Giesecke har gjort opmærksom paa, og han hjembragte derfra nogle faa Stykker. Descloizeaux har undersøgt den og fundet, at det er Mikroklin 1). Den vestlige Del af Klippen bestaar af en meget stor- bladet Glimmerskifer, som efterhaanden faar finere Struklur, og ved Optagelse af Kvarts og Feldspath gaar over til Granit. Baade i Glimmerskiferen og i Granitens Kvarls fandtes Apatit udkrystalliseret i sexsidede Prismer, som underliden vare forsynede med Pyramide- flader. Krystallerne i Glimmerskiferen vare meget skøre, saa al de vanskelig lode sig udhugge uskadle. Svovlkis fandtes baade i Cuber og i djærve Stykker. Af Gangdannelser maa nævnes de hyppigt i Gnejsen op- tredende Pegmatitgange, der paa Nordsiden af Kangersunek indeholde Tremolit, Turmalin, sjeldnere Rulil. Fælles for Granit- og Gnejsterrenet er Forekomsten af Gron- stensgange, der dog ere nok saa hyppige i den forste som i den sidste. De ere nesten allid lodrette og have en Meglighed fra 6 Tommer lil 20 Fod og en højst varierende Retning. Paa Ritenbenks Gen forekommer et større Grønstensgjennembrud i Retningen fra SSO.—NNV. ры S Grünslen med en Mægtighed ved Havfladen af omtrent 200 Fod og paa Toppen af Øen henimod 400 Fod, som ovenstaaende Profil udviser. Endelig maa nævnes Gabbro, hvis Tilstedeværelse talrige løse Blokke af denne Bjergart lode formode, men er kun funden fast- staaende paa et Par Smaager i Ilordlek. 1) Ann. de chim. et de phys. Sér. V., Tom. IX. 30 Tabel 1. Medium af astronomiske Observationer. | TE = = 7 Sted. N.Brede. | 83 | 2 | == 2 | t о é di f 13 о | Ritenbenk: (Flagstangen) ина: | 69 44 O1 \ 12 68.6 Midd. Plads paa Arveprindsens Eilands SV. Kyst | 69 36 27 10 FelipladsivedRalutauta SA SE SENERE 69 52 13 16 | 667 ancebugstensubun dasa в Ве | 67.9 Okaitsok сер] Че seien ana see: 69 52 18 10 69.0 Rekentak sUdStedie ине DD ige 69 57 49 10 67.6 Uluesat ео ea. EN Nr | | 671 Teltplads paa Igdloluarsuit 9......... 69 48 04 1227 fre Ata USE NE, EAU TENUE | 69 43 40 | 13 | 68.6 | Kangerdluarsuk Kingua, Teltplads... . . .. 69 33 44 10 62.0 Fjeld: indenfor ‘do. do; . LT. Li, | | 65.7 Midd. PJ. Kangerdluarsuk зу41. Kyst . . . . .. | 69 36 24 | 13 Pakitsoks Veltpl ved) Taxe 2.7... NS 69 29 38 10 Pakitsok Алена, Teltpier 2. 2.2.0.0. 0% 69 24 30 10 Bugt indenfor Kekertak, sydfor Christianshaab | 68 44 01 | 10 Kangersunek Kingua, Teltpl. ......... | 68 4902 12 | 67.3 Midd. Pl. ved Niakornarsuak .......... | 68 43 38°| 9 do. do. paa Akugdlek Øen, Øst Pt....... 68 40 35 | 10 Kicapdlek, Ousted «5.4.6 0a Se os о 68 38 44 | 11 Vjaraligsuak,-Osi-Kyst 7. «5 cts 3 6 we se 68 32 31 10 IkamiupeUdstede. ts RE OMAN СО 68 38 02 14 hulivartalik, SO. Kyst Го Sais aR 68 43 37 | Ш | 6641 Tuluvartalinguak, SO.Kyst .......... | 68 43 58 | 10 ВАЗА ВАО, .Bundı EE a ка 68 3723, 10 | | Hunde-Eiland, Teltpl. у. Spækhus . ...... 68 51 30 | 15 1'687 ManenminteldSted cms ee | 65.4 СОА о i hs corp ee | | 65.0 KekertarsuatsiakVarden ое: | | 63.2 | | Brederne ere observerede med en Pistorsk Prismecirkel over kunstig Horizont ved circummeridiane Højder af Solen. Misvisningerne ere fundne ved Pejlinger af Solen og samtidig Chrono- meteraflæsning. 31 Tabel 2. Brede og Længde af de ved terrestriske Maalinger bestemte Punkter. Sted. | N. Brede. | У. Længde. | | O1 и ord u || Ritenbenks Flagstang (Udgangspunkt) .... | 69 44 01 51 12 36 ГОН) Эру . = --.:.. 00.0 | 69 43 53 51 11 34 Coloni-Flagstang (paa Toppen af Rtbk. Øen) . | 69 44 16 51 13 35 Meme HER Warden mini ss STA | 69 44 29 51 13 38 | Sender-Ven\ > VATION) Mestre M. ben. | 69 43 16 ALY |e eR | | Nord-Ben, Varden. ..:........... | 69 46 25 | 51 11 20 Kangek-Fjeld, Varden.............. | 69 41 50 | 51 12 53 Ruesuk-Preld, Warden. алые | 6940 18 51 04 01 Е Varden ac ce en. | 69 45 39 51 08 19 N | 69 48 56 51 09 07 Kalutauta-Fjeld (stor Sten)........... 69 52 51 50757132 Okaitsok-Fjeld, Varden . ............ | 69 5201 | 51 16 12 Namjdt-Ejeld, Vardemic. 22.00. she ec. 69 56 51 51 02 10 | Kekertak, sydl.Humpel............. | 69 58 32 | 51 13 04 | Igdloluarsuit, højeste, Varde .......... | 69 49 42 50 26 49 do, østlige Vardar. MAC mn | 69 49 27 50 25 96 | Højt Fjeld nordfor Kangerdluarsuk ...... 69 39 49 50 34 59 Ве, Varden!) ... 4 er: 1. | 69 43 46 50 50 06 *Fjeldtop indenfor Kangerdluarsuk . . . . .. | 69 32 13 50 16 21 *Lille Humpel N. for Pakitsok Udsted . . .. | 69 29 19 50 39 23 Е 625. os oc tan | 69 2902 | 50 45 31 а. | 69 28 58 50 34 27 *Fjeldtop i Pakitsok Kingua.......... | 69 24 32 50 21 48 | *Humpel ved Sarkata, Arvepr. Eiland. . . . . | 69 29 08 50 59 20 LIT AN ET ET 21200... 00 en ne, | 69 20 40 50 53 37 Jakobshavns Flagstang (Udgangspunkt 1879). | 69 13 04 50 59 33 Zimmers Varde ved Jakobshavn........ | 69 12 57 50 58 20 Kilakitsok, Varden ............... | 69 12 09 50 57 40 Kingigtok, Varden. . .............. | 69 12 13 51 01 53 Kakarsuatsiak, Varden. ............ | 69 1158 | 50 53 23 Ее | 6907 55 50 58 38 ое... | 69 05 05 | 51 00.27 de Url ii | 69 05 17 | 50 56 57 Imliaminersuak Гатае............. | 69 04 47 | 50 56 13 EN BERN AN Varden u. ice ols sss ws | 69 05 59 50 53 23 = = | 1) De med * betegnede Punkter ere mindre skarpt bestemte. De med Cursiv betegnede Punkter ere fra Opmaalingen 1879—80. Længden er bestemt i Forhold til den af Graah observerede Længde af Godhavn. 32 Sted. N. Brede. U di Claushavns Flugstang. . .. . . . . . . . . + 69 04 40 Admat, ardent le eee а 69 02 11 Kiakusuk,/Vardemsses wc Re a) cles 69 02 07 Pinguarsuk-Fjeld ...... RER EE Tee 69 00 23 Paormat;. Varden bs SIE ne. 69 01 43 Alangorsuak, Varden "0.1.0. 69 03 36 Augpalugtorsuak- Fjeld . . . . . . . . . . . .. 69 03 00 Ivnarsuak-Fjeld, Varden. . . . . . . ev... -68 59 10 Kangerdlukasik-Fjeld, Varden. . . ...... 69 06 55 Pieds FOF ERA... т elle бе Me teens 69 07 10 ела NOL IO OO ах. 69 12 43 Jakobsholmen, Varden ....:.....-:.-. 68 52 40 Tnugsgeuales. RESTE pose as os не nen 68 49 21 Christianshaabs Flagstang . . . . . . . . . .. 68 49 08 do. Field) Varden. CNE 68 48 14 О ALU CMe И ee ee ee 68 48 46 Nük= Den AVardenme em еее 68 44 59 INGA О moe fe Ree cake To! anos. fore: tue 68 44 29 EUSAkR AVATUEN re нее 68 41 21 Akugdlek højeste (stor Sten). . . . . . . . . . 68 39 54 Niakornatsuak Неее". ET. fa tee Te 68 43 21 *Kangersunek kingua Fjeld. . . . . . . . . .. 68 50 10 *Sekinekarajugtok, Varden . . . . . . . . . .. 68 41 49 “Vestl. Kekertarsugsuk, Varden. . . . . . . . . 68 33 10 SAPDIUSAI= El MERE RE cc ele cele) «Fe 68 31 26 Sjanaliesuak, Vardenr «ts. oo een 68 32 47 Imerisok-Varden ved Ikamiut......... 68 37 40 NRO оо еее авы 68 42 28 Nivak-BieldiVardener. В ве 68 36 28 Tuluvartalik, Humpel. . ............ 68 43 51 Kanenisak=Bjeld nee) CP ee fee) elke rah 68 44 02 Tuluvartalinguak, Humpel........... 68 43 56 Maneetsok, østre Varde.........+++.--. 68 45 39 HO MENUCS TOMATE Ne Cle etre ee 68 45 27 OMIA: JUGEE LONG Were sehen ee 68 45 23 Даа А Joao) ante he re te te ete te. 68 42 32 АВЕО VAarden М sene ent ель 68 40 44 Какого, Var en 2.00 ee er 68 35 33 Manermiutsavarden Торо aa но ЮВ 68 35 40 Kontak Varden. et en DEN M Rés 68 30 55 Niakonnakyaiejestey meres DER TT 68 33 25 “Kekertarsuatsiak, Varden ........... 68 26 28 Hunde-Eiland, Wardeniit.)'s 2) tn ta. 68 51 15 Okaitsok-Varde (Hunde-Eiland) . . . . . . .. 5 11 04 HE Undersøgelse af Grønlands Vestkyst fra 64° til 67° N.B. af J. A. D. Jensen. 1884 og 1885. VIII. 3 4 im ; ; = + PE SE | эн очезчари Be BR u. å ir te is z : 7. = ” 2 : z £ = iz AF a7 TE AM: р | gia. 5 à 722 k A 4 12: \ G 9 4 3 if £ N ii e i a eee EE ONO 1 BO Fy | Fr | J R ; Ree à i PER z pe 2 $ , ie rit | я N TEN SR, a ae ns ea an. SOON BO > ER Le 1 у f 4 < k ‘= У be 3 . VERS Da Bat) 5 : + = ee ` ь k LS р = = 2 , » i a À к aes > if / ню med de af mig ledede Rejser i Somrene 1884 og 85 var at kaartlægge og undersøge den isfri Strækning af Grønlands Vestkyst, der ligger imellem Godthaab og Holstens- borg, eller omtrent imellem den 64 og 67 Bredegrad, en Kyst- strekning, der altsaa mod Nord begrendses af den Egn, som jeg berejste i 18791), medens den imod Syd slutter sig til den Strekning, der havde været Gjenstand for mine Undersøgelser i 18787). Hele denne Egn, der indtager et Fladerum af over 600 © Mile, har en meget ensartet Natur med Hensyn til de geognostiske Forhold, og adskiller sig i disse Henseender lidet eller intet fra de tilgrændsende nordligere og sydligere Egne, der have faaet en sagkyndig Behandling ved afdøde Docent Kornerup. Begrundet i disse Forhold, Egnens ensformige Karakter, var Tilstedeværelsen af en Geolog ved Expeditionen ikke nogen absolut Nødvendighed, skjønt jeg naturligvis mange Gange paa Rejsen har maattet føle Savnet af ham, ligesom jeg føler det ved Affattelsen af Indberetningen. Selv i en Egn, som den her omhandlede, findes meget, saasom Fjorddannelser, Ter- rasser, Isens Virkninger, Gange, Spaltnings-Systemer о. |., der altid ville have stor Interesse for en Fagmand, men hvortil jeg savnede tilstrækkelige Kundskaber for at kunne fremstille dem paa en fyldestgjørende Maade. 1) «Meddelelser om Grønland», Il. $. 113. SESMET. Е 5.17. 36 Med Hensyn til de i 1885 anstillede anthropologiske Under- søgelser skal jeg her anføre, at Resultaterne først ville blive meddelte senere, naar Hr. Cand. med. Hansen har skaffet et fyldigere Materiale tilveje ved eventuelle nye Rejser i andre Dele af Grønland. 1884. Forsynet med lignende Instrux fra Kommissionen for Ledelsen af de geologiske og geografiske Undersøgelser i Gren- land som dem, der vare mig medgivne paa mine tidligere Rejser i Vestgrønland!) og udrustet раа sædvanlig Maade med Instrumenter, Redskaber og Proviant, afrejste- Expeditionen fra Inderrheden den 19de April med den Kgl. grønlandske Handels- Brig Lucinde, Kapitajn Ketels. Expeditionen talte ved sin Afrejse foruden mig to Medlemmer, nemlig Assistenten ved det minera- logiske Museum i Kjøbenhavn Joh. Lorenzen, og Marine- maler Riis-Carstensen, Tegner ved Expeditionen. Dog allerede den dte Maj Kl. 41/> Е.М. døde Lorenzen af Lunge- betændelse efter kun faa Dages Sygeleje, medens Skibet i al den Tid laa underdrejet for haard Storm af №. О. med meget høj Se. Skibet var da paa 58° 10' №. В. og 20° 25‘ V.L. Der gjordes selvfølgeligt Alt, hvad der stod i vor Magt, for at frelse Patientens Liv eller for dog i det Mindste at lindre hans Til- stand saa meget som muligt, og jeg kan ikke noksom fremhæve den Omhu, som Skibets Fører, Kapitajn Ketels, lagde for Dagen ved denne Lejlighed. Men den indskrænkede Plads i Kahytten, der afgav Opholdssted for Skibets 3 Officerer og Ex- peditionens Medlemmer, i Forbindelse med Storm, der satte Skihet i stærk Bevægelse og nødvendiggjorde Kahyttens herme- tiske Tillukning, tilintetgjorde næsten vore fælles Bestræbelser for at skaffe vor lidende Kammerat den nødvendige Ko og ADL Staa sang! 37 Pleje. Den 7de Maj Kl. 91/2 Е.М. paa 58° N.B. og 24° V.L. sænkedes Liget i Havet med de til Søs brugelige Ceremonier. Ved dette Dødsfald berøvedes der de grønlandske Under- søgelser fremragende Kræfter, og Savnet var først og fremmest føleligt for vor Expedition, der nu maatte undvære det fortrin- lige Kjendskab til. grønlandske Mineralier og andre geologiske Forhold, som den Afdøde efter langt og flittigt Studium havde erhvervet sig. Dernæst var Savnet særdeles føleligt for min Ledsager og mig personligt; thi vi skulde nu fortsætte Rejsen paa Søen og i Grønland uden bam, i hvem vi i den korte Tid, det forundtes os at leve sammen med ham, havde lært at skatte en elskværdig og trofast Rejsefælle, som nærede en brændende Interesse for den Gjerning, til hvilken han i lang Tid havde uddannet sig, og hvis Virksomhed nu saa brat afsluttedes, netop som han var ved at se sit længe nærede Ønske, at foretage en Rejse i Grønland, gaa i Opfyldelse. Efter Begraveises-Ceremonien bedredes Vejret snart. Friske, østlige Vinde fjernede os hurtigt fra den Egn, der havde været Skuepladsen for denne sørgelige Begivenhed, og efter faa Dages Forløb vare vi ved Opgangen til Davis-Strædet. Her fik vi dog Modvind, der foraarsagede, at vor Rejse op igjennem Strædet kom til at vare lige saa lenge, som Rejsen fra Kjøbenhavn til Cap Farvel. Af Storis saae vi kun enkelte spredte Strimler, men Isfjelde vare tilstede i stor Mengde. Den 20de Maj от Е.М. havde vi ud for Ivigtut Samkvem med Kryolith- fareren «John Franklin», der skulde til Europa. Vi medgave Post til Hjemmet og erfarede af ham, at Briggen «Elna» var forlist paa Rejsen til Ivigtut. Den 29de Maj ankom vi endelig til vort Bestemmelsessted, Holstensborg, efter en Rejse paa næsten 6 Uger, hvilket ifølge Rink!) svarer omtrent til Middellængden af de Rejser, der udføres af den Kgl. grønlandske Handels slettere Sejlere. 1) Rink. Grønland Il. S. 399. 38 Holstensborg, den nordligste Koloni i Sydgrønlands Inspek- torat, blev i sin Tid nærmest anlagt for Hvalfangstens Skyld, men da denne i de sidste Aar ikke har givet noget Udbytte, har Kolonien derved tabt næsten hele sin Betydning. Befolk- ningen staar da ogsaa i økonomisk Henseende paa et meget lavt Standpunkt, om jeg end troer, at der er adskillige dygtige Fangere, eller at der i alt Fald hos mange er Betingelser til- stede for, al de kunde blive det. Det forekommer mig ogsaa, at de fleste Indfødte i denne Koloni ere i højere Grad end andre Egnes Grønlændere i Besiddelse af Selvstændighedsfølelse, der ofte er Tegn paa Dygtighed, og i hvert -Tilfelde maa kunne gjøres frugtbringende, hvis. den ledes i den rigtige Retning. En medvirkende Aarsag til deres økonomiske Forfald, troer jeg, maa søges i de hyppige Besøg af amerikanske Fiskere, hvis demo- raliserende indflydelse ikke kan undervurderes. Den grønlandske Befolkning, og særlig den i Holstensborg, synes ogsaa for lang Tid siden at have voldt Missionen og den grønlandske Handel meget Bryderi. Et Vidnesbyrd herom haves i adskillige Ud- talelser af Vice-Provst i Grønland Thorhallesen, som bl. А. i en Indberetning til Missions-Collegiet om en Inspektionsrejse i Grønland udtaler sig saaledes"). «Den Sygdom, som gik langs Landet 1773, har her (Hol- stensborg) meget formindsket Indbyggernes Tal, idet den bort- rykkede den største Del af de bedste Fangere, som vare baade bedst øvede og de drisligste ved Hvalfangsten. Ved Hvalfangsten selv er og en Del omkomne. Beboerne ere for en stor Del omfarende Gronlændere, som i Haab om lykkelig Hvalfangst have ladet sig overtale til eller ere faldne paa at standse her Гог en Tid, hvorover, naar Hvalfangsten i nogle Aar slaar fejl, de faa Lyst til at flylte andet Steds hen, helst Ш Disco-Bugten, hvor de have nogen Slægt. De ere ellers, ligesom deres nordligere Landsmænd, meget stivsindede og altsaa vanskelige al overlale lil at blive der, naar de ikke selv ville — — — — в 1) Egil Thorhallesen. Beskrivelse over Missionen i Grønlands søndre Distrikt 1774—75 (Ny Kgl. Samling. 4°. Nr. 1973). i 39 man nødt til saavel ved Handelen som ved Missionen af føje dem i adskilligt, som man ellers ikke gjorde, saavel med Credit som med Hjælp i Trangs Tider.» Endvidere: «I forrige Tider have de boel adspredte som påa andre Steder. — — — Derimod er det опа! for den øvrige Fangst, thi ligesom Erfaringen viser, al flere Hvaler ere blevne fangede af Grønlænderne, siden de bleve samlede, saa viser samme og, al Grønlændernes Levemaade ikke har været nær saa jævn siden den Tid som forhen; dem mangler idelig Skind til Klæder, som skulle forhverves ved Sælfangsten, og denne for- drer, al de ere spredte. Derfor, om Grønlænderne skulde igjen fordeles, lider baade Hvalfangsten og Missionen, men blive de samlede, maa de hjælpes med Skind til Klæder og Føde i trange Tider». Og endelig: «Missionærerne maa iblandt taale Uordener og lør ikke begegne dem uden med Lemfældighed, som dog under- tiden maa have sin Undlagelse: Kjøbmanden nødes til at borge dem og holde dem bestandig i Gjæld, hvilket strider imod hans Fordel; dør de, saa faar han intet». Disse og lignende af Thorhallesens Bemærkninger om andre Egne og andre Forhold i Grønland kunne i mange Hen- seender anvendes den Dag i Dag og vidne om, at man bestandig har havt Grund til Klage over meget deroppe; men jeg troer rigtignok, at de mange Udtalelser over Grønlændernes Tilbage- gang i den senere Tid i mange Retninger ere overdrevne og dikterede af Vrangsyn paa Grønlænderne, hvis Natur og Erhverv taaler, ja maaske endog fordrer ganske andre haarde Livsvilkaar end dem, vi kunne finde os i. Tiltrods for den noget langvarige Overrejse ankom vi mere end tidsnok til Holstensborg; thi Vinteren havde været ualmin- delig streng. Saagodtsom hele Landet var -endnu dækket med et tykt Lag Sne, og еп massiv, favntyk «Iskant» fulgte overalt Kystlinien i alle dens Krumninger. Vore forberedende Arbejder og Excursioner i Omegnen, ved.hvilke vi maatte benytte Skier, besværliggjordes herved meget, og et Forsøg paa at bestige det 40 bekjendte Fjeld, Kjærlingehætten (2470‘)1), 1/2 МИ Ost for Kolo- nien, maatte paa Grund af Sne og Ishindringer opgives, da vi vare 400 Fod fra dets højeste Top. Efterat de nødvendige Maalinger i Koloniens Nærhed vare tilendebragte, og den til vor "Rejse bestemte Konebaad var sat i brugbar Stand, forlode vi Holstensborg den 84е Juni. For- maalet for det første Afsnit af vor Rejse var at undersøge Fjordene Amerdlok og Ikertok, som ved et smalt Stræde, ved hvilket Udstedet Sarfanguak er beliggende, staa i Forbindelse med hinanden. Amerdlok-Fjordens nordre Side optages af flere høje Bjergkjæder; disse ere adskilte ved Dale med rigelig Vegetation, ad hvilke der er Adgang til Jagtdistrikterne omkring de nordligere Fjorde. Fra en af de højeste Tinder, Augpalartorsuak (2900), som vi bestege den 134е Juni paa vor Rejse ud af Fjorden, havde vi et fortrinligt Overblik over hele Fjorden tilligemed den ud for Kysten liggende Skjærgaard. Den store Ø, der begrændser Fjorden mod Syd, og som ad- skiller den fra Ikertok-Fjorden, er lavere med Fjelde indtil 1300". Bjergarten er afvexlende Gnejs, meget ofte stærkt glimmerhol- dig, og Granit, der indeholder megen Magnetjernsten. Gnejslag, der ere meget forvitrede, og som derved have faaet en rød Overflade, have en stor Udbredelse i hele Egnen. Den Ilte Juni kom- vi til Sarfanguak. Det herværende Handels-Etablissement bestyredes af en Grønlænder, som ejede et prægtigt Spand Slædehunde; men hverken disse eller de faa Slædehunde, der findes ved Holstensborg, anvendes til Vinter- fangsten paa Isen og have saaledes kun Interesse derved, at de, ere de sydligst forekommende Slædehunde i Vest-Grønland. Amerdlok-Fjorden har altid været bekjendt for sine udmær- kede Angmagsetter (Mallotus arcticus Fbr.), som udgjør et af Gronlendernes vigtigste Næringsmidler. Sarfanguak afgiver et af de bedste Fangststeder for disse Fisk, og Pladsen var derfor ') Se den perspektiviske Tegning i «Meddelelser om Grønland» И, Тау, VIN. РА a RSD Ze 2 41 пи, да Fangsten var begyndt, beboet af mange Grønlændere fra Holstensborg, der havde opslaaet deres Telte rundt omkring Bygden. Skarer af utallige Tatteratter (Rissa tridactyla Lin.) søge dette Sted for at fiske i det rørte Vand, som den stærke Strøm i det smalle Stræde fremkalder. Ved et Lodskud, som vi lejlighedsvis toge Syd for Sarfanguak, omtrent midt i Ikertok- Fjorden, fandt vi Dybden at være 145 Favne. - Fra Fjeldene ved Sarfanguak gjorde vi den mindre behage- lige Opdagelse, at hele den indre Del af Ikertok-Fjorden endnu var belagt med Vinteris. Vi maatte da opsætte Undersøgelserne af denne Fjord til en senere Tid og vendte derfor atter Stævnen imod Vest følgende Nordsiden af Amerdlok-Fjorden. Det var mig paafaldende paa denne Kyststrækning at se Strøm-Ænder (Clau- gula histrionica Lin.), grønlandsk: Tornaviarsuk, i større Mængde, end jeg mindes at have seet dem noget andet Sted i Grønland. Den- 17de Juni satte vi fra Udstedet Kerortusok tværs over Fjorden og sloge Telt ved Nepisat-Sundet, hvor der tidligere har været drevet megen Hvalfangst saavel af Danske som af Hol- lændere. Allerede 1724 blev her раа Hans Egedes Foran- staltning oprettet et Hvalfanger- Etablissement. Den 0, som begrændser Sundets Vestside, fremviser derfor ogsaa talrige Rudera som Minde om denne fordums Vindskibelighed. Paa Øens SO.-Side, 150 Skridt fra Stranden, findes saaledes en с. 21/2 Fod høj Grundmur af et Hus, der er 108 Fod langt og 36 Fod bredt; i Muren, som er dannet af Sten og er 41/2 Fod tyk, sees intet Bindemiddel, men midt i Bygningen fandtes en Del Kalk. Af et gammelt Kaart over Nepisat, der opbevares paa Søkaart- Arkivet, sees det, at Beliggenheden af denne Ruin stemmer med Beliggenheden af et Proviantmagasin. Indtil den tiltageude Foraarsvarme havde optøet Isen, der endnu dækkede det Indre af de fleste Fjorde, opmaalte og . undersøgte vi i nogle Dage Kystlandet med den udenfor liggende Skjergaard. Alle dens utallige Øer og Smaaskjær saavel som Kystfjeldene vidne om Virkningerne af et tidligere Is- 42 dække ved deres afglattede og afrundede Former. Intet- steds træder dette dog maaske saa tydeligt frem som ved Foden af Kingak, et kjendeligt Forbjerg, Syd for Indlobet til Fjorden Kangerdluarsuk, hvis yderste Tinde (2080‘) vi bestege. Tiltrods for øjensynlige Beviser paa Tilstedeværelsen af el tidligere Isdække i hele det af” os i Aar berejste Distrikt sees de almindelige saa karakteristiske Isskurer her kun meget sjeldent, hvilket rimeligvis skyldes en Forvitring af Overfladen, medens man oftere seer lange, ofte indtil flere Fod brede For- dybninger i Fjeldenes Overflade. Den 204е Juni roede vi ind i Fjorden Itivdlek efter et kort Ophold ved et lille Udsted af samme Navn, beliggende paa en 0, Nord for Fiordens Munding. Vor første Udflugt ved denne Fjord gjaldt et Fjeld, Kakatokak (henved en Mils Vej Nord for Fjorden), som paa Grund af sin betydelige Højde, 4650 Fod, er synlig i hele Egnen Nord derfor. Fra Fjeldets Top havde vi da ogsaa en fortreffelig Udsigt saavel over Landet helt ind til Ind- landsisen, som over Fjordene og Øerne mod Vest; men en frisk Vind, der hvirviede den paa Toppen liggende Sne op i tette Skyer, forhindrede desverre Brugen af Instrumenter, og med halvvejs uforrettet Sag maatte vi derfor begive os tilbage til vore Telte ved Fjorden efter. en mejsommelig Vandring ad uvejsomme Fjeldsider og udstrakte Snemarker. Ved den inderste Ende er Itivdlek kun adskilt fra den syd- ligere store Fjord, Kangerdlugsuak eller $. Stremfjord, ved en lay Landstrimmel med flere smaa Søer, og denne danner et bekvemt Overberersted for Grønlænderne, der rejse fra Stromfjordens indre Del til Egnen omkring Holstensborg. Itivdlek-Fjorden er indesluttet af høje Fjelde, og Syd for Fjorden dækkes Hojlandet (с. 5000‘) af en stor lokal Bre, der sender flere Aflobere ned til Fjorden ad Dalstrogene imellem Fjeldtinderne. Forøvrigt frembyder Fjorden ingen Merkeligheder, dog skal jeg, forinden jeg forlader den, fremdrage et Moment, der forekommer mig at have en Del Interesse, da det kan bi- drage Ш at kaste Lys over de første af Danske udførte Expe- ditioner, hvis Maal var at opsøge de gamle Nordbo-Kolonier i Grønland. — Som ‘bekjendt udsendte Christian IV i Maj 1605 under John Cunninghams Kommando en Expedition til Grønlands Gjenopdagelse. Expeditionen bestod af Skibene «Trost», «Løven» og en Jagt «Katten», der kommanderedes henholdsvis af Cuu- ningham, Godske Lindenow og John Knight. Med Trost fulgte. desuden James Hall, der rimeligvis tidligere havde gjæstet disse Egne under Davis, og som saavel paa denne som paa de senere Rejser sikkert har havt størst Indfly- delse paa Navigeringen. Efterat de havde naaet Davis-Stredet, skille Løven sig fra sine Ledsagere og landede i Egnen om- kring det nuværende Fiskernæs (63° B.), medens Trost og Katten fortsatte Rejsen mod Nord. Den 13{е Juni fik de Landet i Sigte. «Det var højt og bjergrigt; paa Toppen af Fjeldene laa der endnu overalt Sne, men Kysten var aldeles fri for Is. Da de nærmede sig Landet, saae de et meget iøjnefaldende Fjeld blandt alle de øvrige, hvilket Hall gav Navn af Mount Cunningham. Kysten, der laa imellem to Forbjerge, af hvilke de efter den regjerende Dronning kaldte det sydligere Dronning Annas Cap og det nordligere efter- Enkedronningen: Dronning Sophias Cap, strakte sig saa temmelig i Nord vg Syd. Efterat have sejlet imellem nogle Øer, kom de paa Sydsiden af Mount Cun- ningham ind i en Fjord med høje og stejle Fjelde paa begge _ Bredder, hvilken de gav Navn af Kong Christians Fjord. Denne havde saa overordentlig dybt Vand, at de maatte sejle 6 å 7 engelske Sømil op i den, inden Skibene omsider paa 16 Favnes Dybde kunde finde Ankergrund»!)}. Den 13de observerede Hall Breden, hvilken han fandt at være 66° 25‘ for Skibenes Anker- plads og 66° 30° for Mundingen af Fjorden. Medens Trost nu forblev i Kong Christians Fjord, gik 1) Grønlands historiske Mindesmærker III, Side 676. 44 Hall ombord i Jagten for med den at undersøge Kysten længere imod Nord. Paa denne Udflugt kom Jagten den 194е ind i en Havn påa Sydsiden.af Mount Cunningham, hvilken han paa Grund af dens Fortrinlighed gav Navn af Danmarks Havn. Han fortsatte derpaa Rejsen lige til den 69de Brede- grad og vendte den 7de Juli tilbage til Kong Christians Fjord, hvor han efter nogen Søgen fandt «Trost» liggende for Anker i et Sund, der fik Navn af Trost’s Sund. Saavel «Grønlands historiske Mindesmærker») som adskil- lige Kaart henlægge disse Lokaliteter til Holstensborgs nærmeste Omegn, idet Mount Cunningham skal være identisk med Kjær- lingehætten, Kong Christians Fjord med Amerdlok, og Danmarks Havn med Holstensborg. Imod denne Fortolkning kan раа For- haand gjøres den Indvending, at Holstensborgs Brede er be- tydelig større end de Breder, som angives for Kong Christians Fjord. Breden for den første Ankerplads i Fjorden er som op- ført hos Purchas?) 66° 25‘ og for Mundingen 66° 30‘, medens Holstensborgs Brede er 66° 56'. Vil man nu end indvende, at man med Datidens Hjælpemidler ikke formaaede at bestemme Breden nøjagtig, saa forekommer denne Fejl mig dog at være temmelig stor, og det Rimeligste er da at undersøge, om der påa den angivne Brede ikke skulde findes Lokaliteter, der bedre stemme med de hos Purchas beskrevne Forhold, og efter de af mig foretagne Undersøgelser i disse Egne troer jeg med tem- melig stor Sikkerhed at kunne besvare dette med Ja. Itivdlek- Fjorden ligger раа det Nærmeste paa den Brede, der angives for Kong Christians Fjord; den er paa begge Sider omgiven af høje, stejle Fjelde, medens Amerdlokfjordens sydlige Bred dannes af den store, forholdsvis lave og let tilgængelige Ø, paa hvis østlige Spids Udstedet Sarfanguak er beliggende, medens der- imod kun Nordsiden er opfyldt af høje, stejle Fjelde. Ved ') Bd. Ш, Side 676. Anm. 1—4. *) Purchas His Pilgrimes. 1625. Vol.3 S. 817. — ee 45 Mundingen af Amerdlok- Fjorden ligger ganske vist et iøjne- faldende Fjeld, Kjærlingehætten (2470), men det samme er Til- fælde ved Itivdlek. Yderst paa dennes nordre Bred hæver sig et meget karakteristisk Fjeld Kakatsiak (32501), der strax til- drager sig Opmærksomheden. At man ved Mount Cunningham har tænkt paa Kjærlingehætten er let forklarligt derved, at de Danske i Grønland tidligere kun fortrinsvis have kjendt de Lo- kaliteter, der sees fra Koionisternes Vinduer eller ligge nær ved de almindelige Rejserouter. | den her fremsatte Formodning er jeg i høj Grad bleven bestyrket ved at stifte Bekjendtskab med et Manuskript med 4 Kaart af James Hall?), som angaar den Rejse, han ledede i 1605, og paa hvilket, CI. В. Markham har henledet Opmærksomheden). Forst eflerat Undersøgelsen af den i 1884 berejste Egn var afsluttet, er en Kopi af det om- talte Manuskript med Kaartene kommen mig for Øje, og jeg beklager meget, at jeg ikke har seet det, før jeg tiltraadte min Rejse; thi derved vilde jeg være bleven ledet til at underkaste Itivdlek-Fjorden en meget grundigere Undersøgelse, end der nu var Anledning til. Ved at sammenholde Kaartet over Kong Christians Fjord med det af mig udarbejdede Kaart over Itivdlek-Fjorden, vil man strax lægge Mærke til store Overensstemmelser. Af disse vil jeg særlig henlede Opmærksomheden paa Fjordens Form, der inderst afsluttes med en svag Bøjning mod Syd, dernæst den store Bugt med nordostlig Retning paa Nordsiden, de smaa Bugter, betegnede med b og c paa Sydsiden, det stærke Frem- spring med den store Bugt Vest for samme, lige overfor Mount Cunningham; endvidere den lange, smalle, karakteristiske Ø paa 1) Ejendommeligt er det, at de af Grønlands Fjelde, der bære Navnet Ka- katsiak, i Reglen ere, om ikke overvættes høje, saa dog altid meget dominerende og iøjnefaldende раа Grund af deres isolerede Beliggenhed. Ved Opmaalingerne har jeg altid paa Forhaand havt min Opmærksomhed _ henvendt paa saadanne Fjelde som udmærkede Stationer i Triangelnettet: 2) Se «Meddelelser om Grønland» IX, Side 44. 3, Hakluyt Society, 1881. $. XXI. 46 Sydsiden, adskilt fra Fastlandet ved et smalt Stræde, og endelig den lille © (е) «Trost Island» ved Fjordens Munding. Alle de her paapegede Kjendemærker for Fjorden vil man med for- bausende Nojagtighed gjenfinde ved Itivdlek-Fjorden. Karak- teristisk er det bl. A., at en saa lille © som «Trost Island» har faaet sit eget Navn her i en Egn, hvor der findes Hundreder af Øer, som kun ere skitserede paa Kaartet. Dette tyder paa, at. der maa være et eller andet Ejendommeligt ved den. Dette er i Virkeligheden ogsaa Tilfældet med den lille @ Kekertarsuatsiak, der har den tilsvarende Beliggenhed ved Itivdlek-Fjorden, idet den, om end kun nogle hundrede Fod høj, er synlig i lang Af- stand, saavel Nord som Syd fra, paa Grund af sin isolerede Beliggenhed. Af de andre paa Kaartene og i Beskrivelsen nævnte Lo- kaliteter kan jeg med mit Kjendskab til den paagjeldende Egn kun med Sikkerhed identificere nogle faa, deriblandt de to For- bjerge Queen Sophias Cape og Queen Anna Cape. I Beret- ningen hedder det om disse to Forbjerge: «Kysten selv, der laa imellem to Forbjerge, af hvilke de efter den regerende Dron- ning kaldte det sydligere: Dronning Annas Cap og det nord- ligere efter Enkedronningen: Dronning Sophias Cap, strakte sig saa temmelig i Nord og Syd». Paa tidligere Kaart er sidst- nævnte ganske rigtig henlagt til Kangarsuk 67° 5‘ B., medens Queeu Annas Cap er henlagt til de for omtalte kjendelige Fjelde Kingak paa 66° 38‘ B. Beskrivelsen af de to Forbjerges Be- liggenhed er netop saa karakteristisk for denne Egn af Landet, at der ikke kan vere Tvivl om, at det sydligste Cap Dronning Anna maa henføres til Vestpynten af Øen Sinnutak i $. Strem- fjords Munding, hvilket ogsaa passer næsten nøjagtigt med den opgivne Brede (66°). I hvilken Del af Farvandet udenfor denne Kyststrekning man end befinder sig, ville de nævnte to Punkter overalt fremstille sig som de yderste, og da de be- grendse den synlige Kystlinie, vil man uvilkaarlig betegne dem som Forbjerge. Ganske vist passer Breden ikke for Cap Dronning 47 Sophia, der er angivet Ш 66° 45'1), da Kangarsuks Brede er, som anført, 67° 4‘; men dette kan muligvis bero paa en Fejl i Manuskriptet, og naar man lægger Merké til, hvorledes For- bjerget ligger i Forhold til Knights Islands, der umiskjendelig er identisk med Kagsit (Holstensborg Rev), kan man ikke vere i Tvivl om, at det er Kangarsuk, der her er Tale om. Efter Ramels Fjords Beliggenhed i Forhold til Knights Islands, maa den henføres enten til Amerdlok- eller Ikertok-Fjorden. Til Stotte for, at Kong Christians Fjord ber henlegges til Itivdlek-Fjorden, skal jeg til Slutning endnu henvise til en Manu- skriptet ledsagende Landtoning (Fig. 1), der, om end i en sammentrengt Form, giver et fortrinligt Billede af denne Kyst- Fig. 1. mount Cunningham. qveene Sophias qveene Anns The shape and fashon of the land as it rise to us. Queene Anns cape bearing south 1/2 point easterlye 9 leages and Queene Sophias cape ne bn 1/2 4 pointe | notherlye 8 legs (?). (Efter Halls Manuskript.) 2) linie. Det fremgaar af Toningen, at den er tegnet fra et Sted lidt Syd for Mundingen af Itivdlek (Kong Christians Fjord). Fjeldene tilvenstre for Mount Cunningham (Kakatsiak) frem- stille det høje Land Akugdlersuak i Forbindelse med det bagved liggende Fjeld Kakatokak; den lavere Knold tilhejre for Mount Cunningham kan passe til et Fjeld Nagtoralinguak paa For- landet, Syd for Fjorden, og den mindre Knold foran maa da vere det højeste Fjeld paa Øen Inugsugtusok, paa hvilket den bekjendte Kjøbmand Anders Olsen har bygget en stor Varde, som endnu staar den Dag i Dag. Bagved disse to Knolde sees ') Purchas His Pilgrimes. 1625. Vol. 3. $. 825. 2) Misv. var dengang 12° 15'У. Purchas His Pilgrimes. 1625. Vol. 3. $. 815. 48 é de høje, takkede Fjelde Tininilik, Kingartak о. а., der danne et vildt Alpelandskab Syd for Itivdlek-Fjordens ydre Del. Selv een af nogle meget karakteristiske, parabolske Dale, som findes her, sees tydeligt angivet paa Toningen. Resultatet af ovenstaaende Udvikling bliver saaledes, at af Hall's Lokaliteter i denne Egn af Grønland kunne følgende paa- vises saa godt som nøjagtigt: Queene Ann’s Cape 66° = Simiutak, Vest Pynt 66° 2' 1}, Trost Hand == Kekertarsuatsiak 66° 30’, King Christianus forde (Mun- dingen) 66° 30‘ = Itivdlek 66° 33°, Mount Cunningham = Kakatsiak 66° 35°, Henririk Romles (9: Henrik Ramel) ford 66° 35‘ = Ikertok 66° 45‘ (eller Amerdlok 66° 54°), Knights Handis 66° 58° = Kagsit 66° 59’, Queene Sophias Cape 66°45‘ — Kangarsuk 67° 4‘. Under vor Færden blandt denne Kyststræknings Yder-Qer havde vi vor Opmærksomhed henvendt paa at finde det Sted, hvor James Hall blev begravet af sine Folk i Aaret 1612, efterat vere dræbt af de Indfodte; men vore Bestræbelser, der jo navnlig maatte støtte sig til en mulig i Befolkningen levende Tradition, kronedes ikke med Held; thi vi traf Ingen, som vidste noget om denne Begivenhed. Efter denne lille Digression paa antikvarisk Gebet skal jeg atter optage Beretningen om vor Rejse. Da vi nu vare naaede 1) I «Meddelelser om Grønland» IX, Side 44 о. fig. har Assistent Steenstrup behandlet det samme Spørgsmaal og er kommen omtrent til det samme Resultat som jeg. Kun henlægger han Queene Ann's Cape til Fjeldet Kingatsiak paa 66° 10° B., men efter senere at have talt med ham om Sagen og udviklet mine Grunde, er han ogsaa kommen til det Resultat, at det omtalte Forbjerg bør henlægges til Simiutak. De øvrige af Steen- strups Udtalelser kan jeg, paa enkelte Undtagelser, nær vel billige i Mangel af bedre, dog savnes der saavel i Beskrivelserne om Hall's Rejser, som i Kaartene, tilstrækkelige Indicier til, at jeg tør indlade mig paa at paavise disse Lokaliteter med samme Sikkerhed som de ovenanførte. 49 til Slutningen af Juni, kunde det ventes, at vi i Bunden af den | dybe Ikertok- Fjord ikke længere vilde træffe nogen Ishindring, og vi satte derfor vor Cours Syd om den lange Ø, som ind- tager Sydsiden af Ikertok-Fjorden og passerede Østsiden af Øen gjennem det smalle Stræde Ikerasarsuk, ved hvis Bredder sees en gammel Havstok, indeholdende saavel hele som rudimentære Bløddyrskaller i stor Mængde indtil en Højde af c. 25 Fod. Inspektor Levinsen har havt den Godhed at undersøge de hjembragte Skaller, der ere tagne '/> Fod under Havstokkens Overflade, og har deriblandt fundet følgende Arter: Balanus porcatus? da Costa. = Sp. Littorina obtusata L. = rudis Maton. Rissoa saxatilis Mall. — castanea Mall. Trophon clathratus L. Tectura rubella Fabr. Mya truncata L. Saxicava pholadis L. Macoma calcarea Chemn. Cyamium minutum Fabr. Cardium ciliatum Fabr. Leda minuta Müll. Crenella decussata Mont. Mytilus edulis L. Limatula suleulus (Leach) Lovén. Pecten islandicus Mill. Anomia ephippium lL. Toxopneustes drobachiensis Müll. Cellaria borealis (Busk). Vor forste Udflugt i Ikertok-Fjorden gjaldt dennes nordligste Arm Maligiak , hvis inderste Del er lav og lerfyldt og som der- for kun kan befares ved Hojvande. Fjordarmen fortsættes i en VIII. 4 50 bred Dal, ad hvilken en vandrig Elv — Afløbet fra den store Sø Tasersuak — flyder i talrige Bugtninger, idet den skærer sig dybt ned i den udstrakte, næsten plane Terrasse, som danner Dalens Bund (Tav. VI. Fig. 1). Elven er sejlbar paa hele Strækningen til Tasersuak, kun er der et Sted, hvor den har saa stærkt et Fald, at Konebaaden og Bagagen her maa bæres over Land til det roligere Vand ovenfor Faldet. Dette Sted, Itivnek kaldet, har i umindelige Tider været Samlingsplads for talrige Grønlændere, som opholde sig paa dette Sted en Del af Sommeren for Laxefangstens Skyld, der her giver et stort Udbytte. Itivnek er endvidere Udgangspunkt for Renjegerne, der i Kajakker og Konebaade drage længere ind i Landet ad Elven og Søerne. Fjorden udenfor er rig paa Fisk og Sæler, og denne Egn byder saaledes rigelig Næring; det er derfor rimeligt nok, at Nord- boerne her kunne have havt enkelte Bopæle, saa meget mere som den store Slette maa have kunnet yde tilstrækkeligt Græs til Faare- eller Gedehold. Det berettes da ogsaa, at man tid- ligere har kjendt nordiske Rudera paa dette Sted"), og Befolk- ningen ved Ikertoks beboede Pladser vidste ogsaa at berette derom; enkelte mente endog at kunne paavise Stedet, men da det kom til Stykket, maatte de give fortabt, og vor Segen bragte heller intet Resultat; det er saaledes sandsynligt, at de nord- ligste paaviselige Spor af vore Forfedres Bopele i Gronland nu for stedse ere udslettede. Ifølge Gronlændernes bestemte Ud- sagn skulle de have ligget Nord for Elven ved dennes Udlob i Fjorden, men her var, som sagt, Intet at opdage. Med forholdsvis ringe Besver roede vi imod den stærke Strøm op ad Elven til Itivnek, og vilde, efterat have baaret Baad og Bagage over Land, have fortsat Rejsen videre ind i Tasersuak; men det viste sig snart, at denne endnu var belagt med Is (den Iste Juli), som umuliggjorde en yderligere Frem- 1) Grønlands historiske Mindesmærker Ш, $. $42, og Nordisk Tidsskrift for Oldkyndighed Il $. 334—335. 51 trængen ad denne Vej. Vi lagde da op og besluttede at drage videre til Fods imod Øst for at naa et højt Fjeld Pingo (4220‘) раа Nordsiden af Tasersuak, hvorfra vide Strækninger af Landet maatte kunne oversees. Paa Sletten, ad hvilken vi vandrede, sees talrige hvide Partier blottede for Vegetation, som hidrører fra et alkalisk Stof, der er udkrystalliseret i saa tynde Lag paa Jordens Overflade, at man vanskeligt kan skrabe det af med en Kniv uden at faa Ler med. Assistent K. Rørdam har senere underkastet de af os medbragte Prøver af dette Stof en kvalitativ Analyse og givet følgende Meddelelse derom: «Det vandige Udtræk af Stoffet reagerer neutralt. Stoffet smager tydelig saltagtigt og er tildels opløseligt i Vand. Det er opløseligt i fortyndet Saltsyre, efterladende еп lille Rest-af sandet Ler"). Den kvantitative Analyse gav følgende Resultat: Jerntveilte Kulsyre (lidet), Lerjord!) г smaa Mængder, Svovlsyre, Kalk Saltsyre. Magnesia Natron betydelige Mengder, Kali Efter Stoffets Reaktioner at dømme maa det erklæres i Hovedsagen at vere en Blanding af Klornatrium og basisk, svovisur og kulsur Magnesia (indeholdende smaa Mengder Jern- Ще, Lerjord !), Kalk og Kali).» ?) Tilstedeværelsen af det omtalte Stof turde vel tilskrives de samme Aarsager som dem, der have været raadende ved Dan- nelsen af de senere omtalte Saltvandssoer omkring Søndre Stromfjords indre Del. En af disse Soer ligger kun 12 Mile 1) Formentlig Partikler af den lerrige Terrasse, paa hvilket Stoffet findes udkrystalliseret. Forf. Anm. 7) Se endvidere Side 61. 4* 52 fra den her omtalte Egn, om end den bekvemmeste Vej dertil er en ganske anden. Efter et Par Dages Vandring naaede vi Toppen af Pingo (bet. Maagetue) (4220'), hvis øverste Kegle bestaar af løst- liggende flade Gnejs-Skærver, dannede ved Forvitring. Sne fandtes ikke længer påa Toppen af dette Fjeld, men Vegeta- tionen var naturligvis yderst sparsom. Paa Sydsiden, hvor vi foretoge Bestigningen, зааез dog Dværgbirken til en Højde af 2.227005 за, Па Pingo ег betydelig højere end sine Omgivelser, har man herfra en vid Udsigt. Mod Vest sees Davis- Strædet med Kystens Skjærgaard, og imod Øst Indlandsisen ved det Indre af $. Strømfjord med de Nunataker, som vi senere paa Sommeren stiftede nærmere Bekjendtskab med. Imod Nord saae vi de høje Fjelde omkring Isortok, og det Indre af denne Fjord med til- hørende Elv iagttoges i Landskabet som еп mægtig, støvindhyllet Hulvej, der strakte sig i en stor Bue lige ind til Indlandsisens Rand"). Man kan ikke vel tænke sig noget Standpunkt, hvor- fra Landets orografiske Forhold i store Træk bedre kunde iagt- tages end fra det, hvorpaa vi befandt os. Medens det vide Dalstrøg Øst og Vest for os præsenterede sig som en lang, lige Gade, ad hvilken Blikket kunde følge Søernes og Elvenes talrige Bugtninger og Forgreninger, vare alle Dalene Syd og Nord for os skjulte af parallele i ONO.—VSY. løbende Bjergkjæder, som navnlig mod Syd optraadte med en saadan Regelmessighed, at Landskabet fra vort Standpunkt lignede en uhyre, snedækt Pløjemark seet tværs paa Furerne. Jeg har alt ved tidligere Lejligheder?) gjort opmærksom раа de modsatte Vejrforhold, som kunne herske раа nærliggende Steder i Grønland. Dette havde vi ogsaa Lejlighed til at iagt- tage ved vort Besøg paa Pingo. Medens vi befandt os paa ') Meddelelser om Grønland И, $. 129. 2) Smstds. J, 5. 40. Toppen af Fjeldet, blæste en frisk vestlig Vind med klar Luft. Kun enkelte tætte Skymasser tilkjendegave langt under os i Dalens Bund, at Vejrforholdene der vare noget anderledes, og vi erfarede da ogsaa, da vi den følgende Dag kom tilbage til vor Konebaad, at de samtidig havde havt stærk Regn ved meget haard ostlig Storm, som havde væltet et af vore Telte. Ved Niakornarsuak i Nærheden af det Sted, hvor Maligiak gjør en stærk Bøjning, findes et Par større aabne Klippehuler, som efter Formen nærmest synes at maatte henregnes til Jætte- gryder. Den.største af dem ligger omtrent 20 Fod over Vandet og har еп Aabning ud imod Søen 16‘ vid ved Bunden, medens dens Højde ег 25°. Paa Hulens Grundflade, som er horizontal og bevoxet med højt Græs, maaltes den største Diameter 25 Fod. Paa Væggen, der paa et Sted er vertikal, men forøvrigt hvælvet fra Grunden op til Aabningens Overkant, var afsat et lignende alkalisk Stof, som det, der fandtes ved Itivnek. Den anden Hule, der har mindre Dimensioner, ligger med Bunden i Højde med Hejvands- Mærket, men har iøvrigt et lignende Udseende, som den her beskrevne. Efterat have forladt Maligiak berejste vi Ikertoks sydligste Arm Avatdlek. Paa Nordsiden af denne Fjordarm findes en Vinterplads ved Navn Sakardlit. Vi talte her 5 Huse, men de vare tomme. Beboerne havde nemlig maattet forlade deres Hjem den foregaaende Vinter af Mangel paa Neringsmidler. Medens de fleste havde søgt Tilflugt ved Handelspladsen Sar- fanguak, var en Familie (Mandens Navn var Carolus), tidlig paa Foraaret gaaet over den tillagte Fjord og havde derpaa begivet sig over Fjeldene imod Syd ned i Omegnen af Itivdlek og $. Strømfjord. Skjæbnen havde været dem gunstig, thi det var lykkedes dem at fange nogle Sæler og skyde enkelte Rener. Da vi nogle Dage senere traf dem ved Fjordens sydlige Bred, hvor de havde installeret sig i et Par smaa improviserede Hytter, der netop vare store nok, til at en eller to Personer kunde ligge i dem, saae de nok saa veltilfredse ud, og gladere bleve or aS de naturligvis ved at modtage lidt Kaffe og Tobak, Luxusartikler, som i lang Tid havde veret fremmede for dem. Denne Families Handlemaade er et gledeligt, men desverre ogsaa sjeldent Exempel paa, at der dog endnu hos nogle Gren- lendere findes saa megen Selvstendighedsfolelse, at de fore- trække under højst ublide Vilkaar at erhverve deres Føde selv, fremfor at kaste sig i Armene påa den grønlandske Handel, hvem de Fleste ellers betragte som deres selvskrevne Fattig- forsørger. Vi havde nu berejst og opmaalt Kyststrækningen og Fjordene nærmest Syd for Holstensborg. Førend vi fortsatte vore Аг- bejder længere imod Syd, aflagde vi et Besøg i sidstnævnte Koloni, hvor vi vare saa heldige at træffe Orlogsskonnerten Fylla, Kapitajn Normann, som dette Aar var sendt til Vest- grønland for at kontrollere de amerikanske Fiskere og for i det Hele taget at vise Flaget og støtte Embedsmændenes Autoritet lige over for Grønlænderne, en Foranstaltning, som der nok kunde være Trang til, da det danske Orlogsflag ikke var blevet seet i disse Farvande siden 1859. Virkningen af Fylla’s Besøg viste sig da ogsaa snart i forskjellige Retninger. Før An- komsten havde der blandt Befolkningen" verseret forskjellige fabelagtige Beretninger om Skibet, der skulde være såa stort, at det ikke skulde kunne løbe ind i Holstensborgs Havn. Da det i Virkeligheden knap er saa stort, som mangen en Hval- fanger, der af og til anløber Holstensborg og andre Kolonier, forringedes Folkenes Respekt betydeligt, ja gav dem endog Haab om, åt det ikke skulde kunne udrette noget imod de amerikanske Fiskere, der ved Foræringer og ved at smigre for deres Til- bøjelighed til Lediggang, Lystighed о. L., have forstaaet at sætte sig i Befolkningens, i alt Fald i Holstensborgernes Gunst. Den resolute Optræden, som Fyllas Chef ved flere Lejligheder lagde for Dagen lige overfor de amerikanske Fiskere, ned- stemte dog snart Grønlændernes Forhaabninger. De fik mere Følelsen af, at de staa under den danske Stat og dennes or or Embedsmends Autoritet, om end en Understrom af Uvillie af og til kunde fornemmes. Den 15de Juli forlode vi atter Holstensborg og rejste direkte Ш Egnen Syd for Itivdlek. Kysten fra denne Fjord ned til S. Stromfjord er forholdsvis lidet indskaaren. Med Undtagelse af Fjorden Kangerdluarsugsuak, som kun er 3 å 4 Mil dyb, og som i Naturskjonhed overgaar enhver af de Fjorde, jeg har besøgt i Vestgrønland, Evighedsfjorden undtagen, findes her kun mindre Vige. Kystfjeldene danne et vildt, højt Bjergland, men foran dette ligger et bredt, lavt Underland, som længere imod Vest fortsættes i en Skjærgaard, «Grundene» kaldet, der fra Kysten strækker sig en Milsvej ud i Davis-Stredet. Da Vandet imellem Øerne er meget lavt, forandrer Skjærgaardens Udseende sig fra Time til Time, skiftende med Tidevandet, og kun Folk, som ere godt kjendte, kunne finde en Rende, dyb nok selv til en Konebaad. Kystens lave Forland gjennemstrommes af ad- skillige vandrige Elve, der have deres Udspring fra den før om- talte store Bræ, som dækker hele Højlandet mellem Itivdlek og S. Strømfjord, og som ad brede parabolske Dale imellem de høje Fjelde flyde ned imod Havet. Da disse Elve afgive nogle af Grønlands bedste Fangststeder for Laxørreder, opholde mange Folk fra Sukkertoppens Distrikt sig paa denne Kyst en lang Tid om Sommeren. Medens almindelig graa Gnejs, Hornblendegnejs og Jern- gnejs hidtil havde været næsten de eneste Bjergarter, begyndte Granit i Egnen omkring Kangerdluarsugsuak at blive mere frem- trædende, og dette Forhold var ogsaa tilstede i den ydre Del af Kangerdlugsuak (S. Strømfjord), omkring Evighedsfjorden og ned til Sukkertoppen. $. Strømfjords Munding har paa ældre Kaart været afsat с. 10' for nordlig. I Virkeligheden ligger den раа с. 60° B., hvorfra den i svage Bugtninger strækker sig 23 a 24 Mile imod Nordost til det Indre af Landet, og er saaledes en af Grønlands mægtigste Fjorde. I Modsætning til Nordre Strømfjord har den næsten ingen Forgreninger. Imidlertid 56 optager den dog et stort Fladerum, og den betydelige Vandmasse, som hver 6 Timer skal ud eller ind i Bassinet, frembringer da en voldsom Strøm i Fjordens Munding, der ved en stor Ø Simiutak (9: hvad der ligner en Prop) er delt i to forholdsvis snevre Løb. Ош jeg end ikke har seet Strømmen her заа voldsom som i N. Stromfjords Munding"), naaer den til Gjen- gjæld langt højere op i Fjorden. Endnu 8 Mile fra Mundingen er den meget generende, og ved Kakatorsuak, 6/2 Mil fra Mundingen og flere andre Steder, dannes farlige Malstrømme, der fordre den største Agtpaagivenhed fra Konebaadsforerens Side, for at der ikke skal afstedkommes Ulykker. Ubehagelighederne forøges derved, at Kysten paa de fleste Steder i Fjordens ydre Del er utilgengelig, saa at man kun forholdsvis faa Steder kan legge til Land. Det hendte os saa- ledes paa vor Rejse ud af Fjorden, at Strømmen skiftede, og Floden begyndte at sætte ind, da vi vare paa et Sted, hvor man ikke kunde komme i Land. Der var ikke Tale om at stævne Strømmen, og vi bleve uden Barmhjærtighed revne med denne ind i Fjorden; men under et stejlt Fjeld vare vi dog saa heldige at naa en lille Odde, næppe stor nok til at rejse vort Telt og hale Baaden paa Land. Opholdet her vilde ikke have været behageligt, hvis: det skulde have taret i længere Tid; thi mæg- tige Klippeblokke, -hvis friske, kantede Yderflader vidnede om, at det ikke var længe siden, de vare løsrevne og nedstyrtede fra den stejle Fjeldvæg tæt bagved, laa spredte til alle Sider omkring os. Vor Søvn forstyrredes dog ikke i mindste Maade. Fjeldet viste sig gjæstfrit imod de Rejsende, som havde viist det Tillid, og holdt sine truende Klippeblokke tilbage til en anden Lejlighed, naar de forhaabentlig ikke ville afstedkomme nogen Ulykke. Medens den ydre Del af Fjorden er indesluttet af høje, 1) Meddelelser om Grønland Il, $. 135. 57 stejle Fjelde, der paa Sydsiden afbrydes af Dale, ad hvilke talrige større og mindre Bræer skyde sig ned imod Vandet, forandrer Kystens Karakter sig fuldstændig, naar man kommer længere ind i Fjorden, idet man da atter er naaet ind i den Region, hvor Gnejs er mest fremtrædende, og hvor Virkningen af et nu forsvundet Isdække er mere synligt, da Fjeldene ere lavere og mere afrundede. Fra Serminguak og videre imod NO. træffes nemlig Fortsættelsen af det i det Forgaaende omtalte store Gnejsparti, der fra Mundingerne af Amerdlok-, Ikertok- og Itivdlek-Fjordene strækker sig helt ind til Indlandsisens Rand. Gnejslagenes Strygning er, раа en enkelt Undtagelse nær, enten SV.—NO. eller Vest—Øst, og Gnejsen er stærkt foldet, da Lagene snart have et nordligt, snart et sydligt Fald. Ved Kugsuak i S. Strømfjord, hvor en lille lerholdig Elv har sit Udløb, findes Vægsten i Forbindelse med Asbest, Talk og Straal- sten saavel i løse Blokke i forskjellig Højde раа Fjeldskraaningerne som i den faste Klippe. Et Sted nær ved Kysten sees saaledes Asbest og smuk hvid Vægsten i umiddelbar Nerhed af en mørk Grønstensgang, hvoraf der ved den ydre Del af Fjorden findes en stor Mængde, som næsten alle ere parallele med Fjordens Retning. Ved omtrent 661/>° В. ved Itivdlinguak, den smalle Land- tunge som adskiller Fjorden Itivdleks Bund fra Søndre Strøm- fjord, begynder Landet at blive lavere, Konturerne blødere, og de bakkelignende, lyngklædte Fjelde minde mange Steder mere om et jydsk Hede-Landskab end om Grønland. Som i alle dybere grønlandske Fjorde tiltager Vegetationen betydeligt, jo længere man fjerner sig fra Mundingen. Det er ikke alene Mængden af Arterne og af Planterne, der tiltager med Afstanden fra Fjordmundingen, nej, de enkelte Planter blive længere inde i Landet ogsaa langt kraftigere, end man nogensinde seer det ude ved Kysten. Af denne Grund forekommer det mig ikke at være tilstrækkeligt alene at angive Breden for en Plantes Frem- 58 komst i Grønland, da dette langtfra er oplysende nok. Af- standen fra Kysten, 9: fra et barskere Klima, ег en Faktor, som spiller en langt større Rolle ved Bedømmelsen af de klimatiske eller lokale Forhold, under hvilke en given Plante formaar at leve og formere sig eller hvilken Grad af Udvikling den kan opnaa. Den sande Grændse for mangen Plantes Fremkomst vil i Almindelighed ikke falde sammen med Bredeparallelen, men snarere være en eller anden Kurve, som nogenlunde følger Ret- ningen af Kysten, idet den dog fjerner sig mere og mere fra denne, jo nordligere den naaer. Forøvrigt have naturligvis her, som overalt, de lokale For- hold en indgribende Betydning for Vegetationen; saaledes ville de Planter, der ere tagne paa de talrige Ruiner og Køkken- møddinger af nordisk eller eskimoisk Oprindelse, kun afgive en meget vildledende Forestilling om den Grad af Udvikling, Plan- terne i Almindelighed kunne naa i den paagjældende Egn. Lignende, for Vegetationen gunstige Forhold yder Naturen ofte især inde i Fjordene. Enhver Kløft, der skjærmer for Vinden, og ethvert nok saa lidet Vandløb, naar dette ligger vel be- skyttet, afgive Betingelser for en ofte forbausende frodig Vegetation. Et ejendommeligt Forhold, som forøvrigt sees meget ofte i Grønland, er tilstede i den indre Del af $. Stromfjord, idet Fjeldskraaningerne ned imod Vandet ere golde påa Fjordens Nordside, altsaa den, som er mest solbeskinnet, medens den sydlige Bred, Skyggesiden, er iklædt её friskt Grønt. Grunden hertil er ganske simpelt den, at ethvert Vandløb paa den nord- lige Breds Skraaninger tidligt om Foraaret bliver udtørret af Solens Straaler, som falde næsten lodret paa dem, medens den sydlige Kyst gjennemstrømmes af talrige Elve. Раа ældre Kaart sees i Egnen Nord for Strømfjordens indre Del anført «Vandles Hojslette». Denne Betegnelse er dog langtfra rigtig, da der netop findes talrige større og 59 mindre Søer i nogen Afstand fra Kysten, men ingen af disse har Afløb til Fjorden, i hvert Tilfælde ikke раа den Tid, da vi vare der. Det saae dog ud til, at nogle af dem kunde have Afløb tidligere paa Aaret, naar Vandstanden i Søerne er højere, saa at de Barrierer, der afdæmme dem imod Fjorden, ere over- flydte. Nogle af Søerne kunne imidlertid aldrig have- Afløb, og denne Omstendighed har formodentlig været en medvirkende Aarsag til Dannelsen af en Saltvands-Sø, Tarajornitsok, 66° 56' В. og 50? 53’ Lgd., der efter Aneroidmaalinger ligger с. 600 Fod over Havet og nogle Timers Vandring fra Fjorden. Søen, som i lang Afstand skjelner sig ved sin lyse Farve fra de andre Søer der i Nærheden, er en god Fjerdingvej lang og omgivet af Fjelde раа et Par hundrede Fods Højde over Søens Vandspejl. Vandplanter saaes ikke, lige saa lidt som der раа dens sandede Bred fandtes nogen Vegetation; derimod indsamledes en Del opskyllede Snegle. Asstistent K. Rørdam, som efter Hjemkomsten har under- søgt en medbragt Vandprøve fra denne Sø, giver derom følgende Beskrivelse: «Vandet reagerer tydelig alkalisk, navnlig efter Kog- ning. Det viste sig at indeholde Klorbrinte, Svovlsyre, Kulsyre, Magnesia, Kali og Natron, men hverken Как, Jern eller Fosforsyre. Vegtfylden fandtes ved 18° at være 1,00433 ved at veje 100° Alle Stofferne bleve bestemte kvantitativt, men da hele den Mengde Vedske, der stod til min Raadighed, kun beløb sig til '/2 Liter, ere Resultaterne naturligvis kun tilnermede. ‘Til Sammenligning anfores Analyser af Vand fra Søndersø ved Kjøbenhavn og fra Davis- Strædet to Mil Vest for Godhavn!). Tallene i om- staaende Tabel ere beregnede for 10000 Dele Vand. 1) Forchhammer: «Sevandets Bestanddele», pag. XIV. 60 Søndersø. | Davis-Strædet. | Tarajornitsok. OPS ato ев 0,18 184,01 . | 9,03 VO Ка 0,28 22,55 | 0,76 боем RE 0,46 " | 7,21 Mie Sache Br 0,07 | 20,08 | 5,10 COROT SETE ES så SET RER 0,73 4,55 " а " 105,02 11,11 oe 110 сено вы " 3,12 | 0,79 » Total Saltmængde. . . .. 2,62 334,46 34,00 Den omhandlede Saltsos Forskjellighed baade fra fersk og salt Vand træder end tydeligere frem, naar man be- regner Stoffernes indbyrdes Forholdstal (jfr. Forchhammer «Sovandets Bestanddele», $. 33), idet Kloret sættes == 100. ЕЕ ЕЕ ии о Søndersø Davis-Strædet.| Tarajornitsok. SO 156 12 8 N 550 11 56 GOOM: ADD RUE | 406 2,5 0 N OO Cp ul ь 57 123 RR i eats aa 2 9 Total Saltmængde: Cl .. 1446 181 377 Nogle af disse Tal tildrage sig særlig Opmærksomhed; sammenlignes nemlig Forholdstallene for Magnesia i Hav- vandet og i Saltsoen, sees der at vere en relativ Magnesia- mængde i Saltsoen, som er 5 Gange saa stor som Magnesia- mængden i Havet; Kalimengden i Saltsoen er ligeledes 5—6 Gange saa stor som Kalimængden i Havet. Dette viser tyde- ligt, at Saltsoen ikke skylder Havet sit Saltindhold, men det maa vere fremkommet ved Udvaskning af kali- og magnesia- holdige Bjergarter, rimeligvis ved Regnens Indflydelse, da Søen ikke har noget Afløb, altsaa heller ikke kan næres af nogen undersøisk Kilde. En saadan Udvaskning foregaar stadig endnu, hvilket kan bevises ved Undersøgelsen af 61 nogle Efflorescenser fra de store Lersletter ved Itivnek !) og ved den store Elv, som har sit Udløb i $. Stremfjords nordre Arm. Premierlieutenant Jensen medbragte en Del saadanne Salte, som alle i kvalitativ Henseende viste sig at staa nærved de her angivne Bestanddele i Saltsoen. Et Par af disse Saltprover bleve ogsaa kvantitativt under- søgte, uden at det dog. kan paastaas, at der derved er vundet synderlig mere end ved den kvalitative Undersøgelse. Det fremgaar jo ogsaa af Sagen selv, at saadanne Ud- vitringer kun i Undtagelsestilfelde kunne have samme kvan- titative Sammensetning; en mere eller mindre taaget eller solvarm Dag vil jo strax paavirke saa let oploselige Stoffer betydeligt og forrykke det indbyrdes Mængdeforhold. Nr. I er opsamlet den Iste Juli Kl. 4 EM. paa Sletten ved Itivnek indenfor Ikertok. Nr. 2 er opsamlet den 154е August Middag paa Sletten indenfor $. Stremfjords nordre Arm. Begge Stoffer vare ligesom de andre Prøver hvide, utydeligt krystallinske Pulvere. Det i Stoffet mekanisk ind- blandede Ler og Sand er fraregnet i Angivelserne nedenfor, og Prøverne have henligget i en Uge i tør Luft for, saa vidt muligt, at miste alt hygroskopisk Vand. 100 Dele af Stoffet indeholder: Nr Nise | SEL hits DERE Ла 46,07 22,06 EN ET 8.02 2,60 cam DIV 2 Pelee SONS Os 2,16 FeO; AIO Be. wed. 2,55 | 4,00 GO Mabe Bho ech al. ds. 23 13,88 ee ne te 3 30,09 | 9,59 И бас ва 0,91 8,29 О а SØENS МЕ 8,76 37,05 Tilsammen . .. 99,90 99,63 1) Se Side 51. 62 Naar Regnvandet udvasker Gnejsklipperne eller de af disse, ved mekanisk og kemisk Fællesvirkning dannede Grus- og Lerlag, optager det de lettest opløselige Bestanddeie af disse, nemlig Kali, Natron og Magnesia. Det kan endvidere tilføjes, at den nordlige Del af S. Strømfjords Distrikt har vist sig at indeholde stærkt magniumholdige Bjergarter. Vægsten, Talk og Asbest fandtes i større og mindre Partier mange Steder indsprængt i Gnejsen, som her danner Hoved- bjergarten. » En eller muligvis endnu flere lignende Saltvandssøer skulle efter Grønlændernes Udsagn findes paa en af de Halvøer, som omflydes af Tilløbene til den store Ех, der udgyder sig i S. Strømfjords sydlige Агт, og hvortil man kun kan паа ved i Kajak at krydse en af de omtalte Elve. Grønlænderne, der have et overordentligt skarpt Blik for alt i Naturen, ere allerede for lang Tid siden blevne opmærksomme paa de talrige Salt- afsondringer, som under forskjellig Form findes i denne Del af Landet. Saaledes læses i Hans Christopher Glahn’s Dagbog"): «Den 4de Februar 1768. Det er 8 eller 9 Aar siden en Kjøbmand meldte til Handelskompagniet om et Saltbjerg, ban havde hørt skulde findes imellem Holsteinsborg og Sukkertoppen. Kompagniet fandt det vel for utroligt; ikke desto mindre befoel det nøje al undersøge denne Sag. Ventelig blev Befalingen ej eflerlevet, saasom man henførte den givne Beretning. til Vind- mageri, Siden den Tid er intet tænkt meer paa Sallbjerge. Imidlertid kom . . . . i Dag ved en vis Lejlighed Ш at fortælle om en i Kangertluksoak værende Sallso, ved hvis Bredder han den Sommer vil have fundet bedre og hvidere Salt, end det, han har seel hos os. Den 5te Februar 1768. Den igaar givne Beretning om den salle So, der skal findes i Strømfjorden ved Sukkertoppen, syntes mig at være saa belydelig, at jeg strax burde erkyndige 1) Ejes af Pastor Balle ved Godthaab. 63 mig derom hos saadanne, som baade kunde vide det vist og tillige være lilforladelige, hvorved jeg fik at vide, al denne salte Sø ligger riglignok i ommeldte Fjord og det paa Fjordens nordre Side, ikke megel højt oppe i Landet, dog saaledes at den ej haver nogen synlig Samkvem med Fjorden selv. Otto sagde, at han af det ved Bredden liggende Salt havde engang tagel en Prøve og solgt den til en dansk Mand paa Sukkertoppen, dog vidste han ej, hvem denne egentlig var. » Af Halvøen Nakajanga deles Strømfjorden i to Arme, der begge optage vandrige Elve fra Indlandsisen. Da disse medføre en Del Ler, er Fjordarmenes inderste Del meget lav og kun overflydt ved Højvande. Vi begave os først ind i den sydlige Arm og foretoge her- fra en Vandring paa 3 Dage ind til Indlandsisens Rand og der- fra til en Nunatak, Isugdlersuak, som ligger en Mils Vej inde paa Isen. Paa den nedre Del af sit Løb flyder Elven, som udgyder sig i den sydlige Arm igjennem en stor, horizontal Terrasse, bevoxet med Pilkrat m. m., og af lignende Karakter som de, der udfylde Bunden af de fleste store Dalstrøg. Ved dens Bredder og paa Øer sees flere Steder mindre Klitdannelser, frembragte ved det fine Sand og Ler, som Elven fører med sig. Vandringen ovenpaa Terrassen er раа denne Strækning saa jævn og magelig, at man, paa enkelte Undtagelser nær, nemlig der, hvor Elven løber tæt hen under Dalens Sidefjelde, vilde kunne anvende Heste og Vogne til Transport af Bagage. Eu dybt nedtraadt Sti bærer Vidne om, at aarligt mange Веп- jægere benytte denne bekvemme Adgang til Egnen Øst herfor. Naar man er kommen henved et Par Mil fra Fjordens Bund, fjerner Vejen sig noget fra Elven og tager en lidt nord- ligere Retning, indtil man naaer en stor Indsø, Angmalertok, ved hvis sydlige Bred der findes en stor Teltplads eller rettere Sommerboplads, som er Hovedkvarteret for Renjegerne, og -hvorfra de foretage lange Udflugter i Omegnen. Ved Seen, hvis Bredder bestaa af hvidt skifret Ler i tynde, næsten horizontale 64 Lag, er der efter paalidelige Grønlænderes Sigende den Ejen- dommelighed, at der i den findes Lax, skjønt Søen nu intet Afløb har, ad hvilket disse Fisk kunne komme derop. Vi anvendte nogle Dage til at undersøge denne i flere Henseender interessante Egn. Blandt Andet bestege vi et af Fjeldene Kinarigsut, hvorfra man i tidligere Tid skal have kunnet se en Nunatak langt inde paa Indlandsisen"). Nu var der intet mere at se til den, og hvis altsaa den nævnte Be- retning er rigtig, maa enten den mellemliggende Del af Indlands- isen have løftet sig saa meget, at den nu skjuler Nunatakken, eller denne maa være helt begravet under Isen. Den første Antagelse turde dog være den rimeligste. En ejendommelig Fremtoning, der mindede meget om de Ispløjninger i Klipperne, som sees saa hyppigt i denne Del af Landet, var meget almindelig i Nærheden af Isen her i Egnen, dog med den Forskjel, at Fordybningerne her fandtes i det løse Jordsmon eller Ler, der dækker Klipperne. . De ere dannede som dybe Furer af meget forskjellig Størrelse, almindeligst 2 å 3 Fod brede, I Fod dybe og 8 à 10 Fod lange, og minde meget om de Furer, som en langs en Mark rikochetterende Капоп- kugle danner i Jordsmonnet. Deres Retning var omtrent OSO. retv., dog meget varierende efter de lokale Forhold. I størst Mængde fandtes de i snævre Dale og Bjergkløfter saavel раа heldende, som paa horizontalt Terræn. Efter deres Udseende at dømme maa disse Furer, som jeg ikke har seet i andre Egne af Grønland, være frembragte af Vinden i Forbindelse med Nedbøren, og den Kraft, der har været virksom til at frem- bringe dem, tyder paa, at der her til visse Tider maa herske voldsomme Storme, kommende fra det Indre af Landet. Et Tegn. раа denne Voldsomhed haves deri, at Laverne paa de Sten, som stak frem i Furerne, vare fuldstendig afskrellede og Planterodderne blottede og senderrevne. 1) Meddelelser om Grønland И, Side 132. Dagen efterat vi havde været раа ovennævnte Fjeld, Kina- rigsut, fortsatte vi Vandringen ind til Indlandsisens Rand og rejste vort Telt раа et Sted, hvor Adgangen til Isen ikke frembød nogen Vanskelighed. Forholdene ved Isranden og dens nærmeste Omgivelser ere omtrent de samme som paa andre Steder i Grønland. Elve, samt større og mindre Søer, hyppigt opfyldte af Isfjelde, ad- skille раа den største Strækning det isfri Land fra Isen, men påa mange Steder grændser denne umiddelbart op til Landet, og der sees kun smaa Endemoræner, bestaaende af Ler og Grus. Randens Heldning var meget variabel, enkelte Steder lodret eller endog ludende udover. For Øjeblikket var Ismassen her, i det Mindste paa enkelte Punkter, i fremskridende Be- vægelse, og jeg mindes intetsteds at have seet et såa haand- gribeligt Bevis herpaa, idet nemlig Ismassen med sin skarpe Underkant havde afskrællet Græstørvene fra Klipperne og skudt dem op foran sig til en Vold, paa hvilken der endnu saaes blomstrende Planter. Den Øde August foretoge vi en lille Isvandring ind til Isugdlersuak, den største af de Nunatakker, som ligge i en Række langs Isens Rand i denne Egn. Isugdlersuak, hvis Afstand fra Indlandsisens Rand kan anslaaes til omtrent 1 Mil, besøges om Sommeren af Renjegere, som jævnligt gjøre en god Fangst derude. Vi havde Dagen i Forvejen mødt en Grøn- lænder, som nylig havde været der, kun ledsaget af sin Datter, men han havde intet Udbytte havt. Han havde givet os Løfte om at ledsage os derud for at vise os den letteste Passage over Isen, men da han udeblev, maatte vi alene begive os paa Vandring, ledsaget af nogle Grønlændere, der vare ukjendte i Egnen. Vejen over Isen var temmelig besværlig. Midtvejs mellem Land og Nunatakken passerede vi en 150 Skridt bred Morene, bestaaende af et tyndt Lag mindre Sten (af Størrelse som en knyttet Haand) og Grus. Det er en Midtmoræne, der hidrører fra to smaa Nunatakker Syd for Isugdlersuak. VIII. 5 66 Her, som overalt paa Indlandsisen, fandtes i alle vandfyldte Huller Masser af det mørke Stenpulver, der af Stormen føres fra Fjeldene ud over Isen, og som af Nordenskiüld benævnes Kryokonit. Foruden dette saaes ogsaa, som sædvanlig, en Del røde Alger (rød Sne). Efter 41/2 Times møjsommelig Vandring naaede vi Nuna- takken, til hvilken Adgangen paa Grund af den stærkt kløftede Isrand var meget vanskelig. Efter at være komne i Land, hvilede vi os en Stund i Dalen, der dannedes af Nunatakkens Fod og Isranden, og skjønt vi saaledes vare i umiddelbar Nær- hed af Isen, havde Luften dog her en Temperatur af 18° Celsius i Skyggen. Et stort Terræn nærmest Isen var som overstrøet med større og mindre Isfjelde lige indtil en Afstand af 2000 Fod fra Isranden. Dette, i Forbindelse med den Omstændighed, at der paa Klipperne i forskjellig Højde var afsat horizontale graa Linier, antydede, at dette Terræn til sine Tider danner en Sø af leret Vand og altsaa er en af de Søer, af hvilke der findes заа mange i umiddelbar Nærhed af Indlandsisen, og som periodisk fyldes og udtømmes, idet Isen stemmer op for dem, indtil den indesluttede Vandmasses Tryk bliver saa stort, at den bryder sig et Afløb under Isen. . Foden af Nunatakken, der bestod af Gnejs, laa i en Højde af 1000 å 1100 Fod over Havets Overflade (c. 150 Fod over Terrænet foran Indlandsisens Rand), men Toppen af et af dens højeste Fjelde, til hvilken vi stege ор, laa с. 2200 Fod о. H. Paa Grund af denne forholdsvis ringe Højde havde vi herfra ingen vid Udsigt imod Øst ind over Indlandsisen, hvorimod den nærmeste Egn og en lang Strekning af Isranden med dens mange Bugter og Indskæringer præsenterede sig tydeligt for os. Forholdene i Nunatakkernes Nerhed mindede særdeles meget om dem, jeg tidligere har seet indenfor Frederikshaabs Isblink. Foruden den ovenfor omtalte. Midtmoræne, som vi havde passeret paa Udturen, saae vi et helt System af andre. Jeg skal navnlig fremhæve en halvcirkelformet, som forbandt 67 vor Nunatak med en mindre lidt nordligere, og som fuldstændig lignede den, som tidligere er beskreven'); den maa betragtes som en Art Endemoræne for den mellem de omtalte to Nuna- takker fremskydende Isstrøm, der har skudt Bundmorænen op paa den nedenfor liggende Is. En anden interessant Moræne, hvis Oprindelse ikke Кап sees, kommer ret Øst fra og gaar i lige Linie ud imod det isfrie Land. Muligvis kan denne hidrøre fra de ovenomtalte Nunatakker, som tidligere have været synlige fra de højeste af Yderlandets Fjelde. Paa Toppen af Nunatakken saaes ingen Isskurer, men Til- stedeværelsen af afrundede Sten og Morænegrus angav, at Isen i sin Tid er naaet her op. Vegetationen var forholdsvis righoldig, navnlig paa Fjeldets laveste Skraaninger. De her indsamlede Planter ere undersøgte og bestemte af Professor Lange og omtales i et følgende Afsnit, hvori han gjør Rede for Rejsens botaniske Udbytte. Dyreverdenen var repræsenteret af Myg, Sommerfugle, smaa Sangfugle (Acanthis linaria, grønlandsk Orpingmiutak), Вурег, hvis Exkrementer vi traf paa hele Vandringen over Isen, samt Нагег (Lepus glacialis). Rener saae vi ikke, men vel fældede Horn og andre Tegn paa deres Tilstedeværelse. Som ovenfor bemærket, jages de her af og til”). Her ude paa Nunatakken saaes i Jordsmonnet ogsaa de tidligere omtalte Vind- og maaske delvis Strom-Furer. Efter denne Undersøgelse af Egnen i Nærheden af Isranden begave vi os til Stremfjordens nordre Arm, hvor vi dog kun kunde opholde os kort Tid, da Aarstiden allerede var noget fremrykket. Den Elv, som udgyder sig her, lober ogsaa igjennem en. stor, !) Meddelelser om Grønland I, Side 131 о. flg. 2) Som et Kuriosum skal jeg anføre, at vi medtoge Geviret af en fældet Ren, som vi fandt i Nerheden af Fjeldets Top. Da vi senere kom til Udstedet Kangamiut, erfarede vi, at Dyret for nogle Aar siden var skudt af en Grenlænderinde, som endnu boede der paa Stedet. I Reglen skydes Dyrene kun af Mendene. 68 flad Slette, gjennemfuret af talrige Tværdale, hvorigjennem Vandet fra Sidefjeldene løber til Elven. Her findes talrige Lerkonkre- tioner, dannede over saavel vegetabilske som animalske Bestand- dele; især findes mange Aftryk af Angmagsætter (Mallotus arcticus). Paa store Strækninger er Sletten saa godt som blottet for Vegeta- tion, der giver Egnen en forunderlig gold, fantastisk Karakter, og de Sten og Klippeblokke, som rage op over Sletten, ere rimeligvis раа Grund af de her herskende Brise Storme for- vitrede i højst mærkelige Former. Blandt mærkelige Forvitrings - Former skal jeg anføre nogle af de mest ejendommelige f. Ex. de, hvor Stenen, der her er graa Gnejs, er snoet som en раа Enden staaende Proptrækker, medens andre Stenblokke ere glat afslebne til en Plade, kun understøttet af еп tynd Stamme, saa at det Hele ligner et Bord; endvidere riflede Sten, paa hvilke de haardere Lag staa frem som skarpe Kanter; eller de blødere Lag ere helt hen- smuldrede, заа at Stenen er gjennemhullet, medens der er andre, hvor Forvitringen ikke er saa vidt fremskreden, hvorved Stenen kommer til at ligne en Svamp, og flere ligesaa be- synderlige Former. Ad den her omtalte Slette er der en forholdvis let Passage til Egnen omkring den inderste Del af nordre Strømfjord, hvortil der her kun er 7 å 8 Mil i lige Linie, medens de to Fjordes Mundinger ligge i en Afstand af nogle og tyve Mil. Da den store Elv, der flyder til Nordre lsortok?), ао Jagtdistrikterne omkring Bundene af de to Strømfjorde, idet den ег for dyb og rivende til at man kan vade over den, maa den omgaas ved at gaa en Strekning over Indlandsisen ovenfor dens Udspring. Jeg har tidligere omtalt”), at denne Vej nu ikke længere benyttes; dette er efter senere indhentede Op- lysninger dog ikke Tilfældet. Især i de senere Aar, da Renjagten ') Meddelelser om Grønland II, Tav. V. 2) Smstds. И, $. 133, Anm. 69 atter giver noget bedre Udbytte, mødes Folk, der ere paa Jagt i de to Fjorde, ofte herinde, og da Grønlændere langvejs fra benytte de store Jagtdistrikter, der findes i disse Egne, hænder det ikke sjeldent, at Folk helt oppe fra Discobugten og fra Sukkertoppen mødes her. Til Bedømmelse af den Slammængde, som Elvene, der have deres Udløb i Søndre Strømfjordens to Arme, medføre, har Assistent Rørdam undersøgt de hjembragte Vandprøver og fundet følgende Resultater"): А» = Ses Е oo Si co ele = ee |e EME { Kubikmeter o> SSE == Sted. 1884. So \lon#|s$ Vand 23 |Е==| 55 indeholder: Ms а Ф > & — эр — = Qa > at LE | | | | Elv til sydlige Fjordarm | 1ite Aug. | 1,00088 i 1,00011 | 189 | 770 gram Slam. — - nordlige . -— 154е — | 1,00128 | 1,00010 | 182 | 118 — — | Da vi efter Undersøgelsen i Fjordens inderste Del vare langt henne i August, maatte vi tenke paa at nerme os Kolonien Sukkertoppen for at vere i Nærheden, hvis det Skib, med hvilket vi agtede at rejse hjem, skulde ankomme; vi maatte derfor skynde os ud af Fjorden og fik ikke Lejlighed til at ud- føre en Oplodning af Fjorden, som sikkert vilde have givet ret interessante Resultater. Paa Grund af den haarde Strom vil det dog vist høre til Umulighederne at foretage Lodninger i Fjordens yderste Del, i det Mindste med Konebaad, og derved vil jo rigtignok en Del af Interessen ved en saadan Undersogelse gaa tabt. 1) Det maa her ikke oversees, at Bedommelsen kun kan vere meget til- nermelsesvis. For at naa et nøjagtigt Resultat burde Prøver tages gjennem et længere Tidsrum. Smlgn. hermed Mængden af opslemmede Bestanddele i Elvene, der flyde ud i N. Isortok og N. Strømfjord. II. $. 145. 70 Et enkelt Lodskud (26 Favne — Bundarten var fint Ler), som vi toge omtrent midtvejs i Fjorden, kunde tyde paa, at denne Fjord ikke er saa dyb, som de fleste andre store grøn- landske Fjorde, og dette Forhold kan da vel for en Del tilskrives de store lerede Elve, som have deres Udløb i Fjorden. Fra S. Strømfjord begave vi os til Udstedet Kangamiut, der ligger paa еп © udfor Mundingen af Kangerdlugsuatsiak (Evig- hedsfjorden). Paa dette Sted blev Kolonien Sukkertoppen først anlagt, og Navnet fik den af en Række isolerede Fjelde, be- liggende paa еп © (Umanat) en Milsvej nordligere. Kangamiut har en flink Befolkning, blandt hvilken der findes mange sær- deles dygtige Fangere; herfra drives ogsaa stort Laxefiskeri ved de mange Elve i Nærheden, især oppe ved «Grundene». Der blev endnu Tid til at aflægge et kort Besøg i Evigheds- fjorden, som er en af de interessanteste, i det Mindste i Syd- grønland. Fjordens yderste Del, en Strækning paa c. 5 Mil, der mod Nord begrændses af en Række høje Fjelde, af hvilke Kakat-nalagat er 4300’, frembyder ikke større Interesse; dog maa anføres, at denne Del af Fjorden i en ikke meget fjern Fortid igjennem Fjordarmen Sermitsiak skal have staaet i For- bindelse med Nabofjorden, hvilken Forbindelse nu, som Kaartet viser, er lukket af en ret produktiv Isbræ. Først ved Pynten Nugsuak, hvor Fjorden gjør en skarp Bøjning mod Sydost, faar Landskabet forøget Interesse. Her forene sig mægtige, takkede Fjelde, hvis 4 til 5 tusind Fod bøje, næsten lodrette Vægge hæve sig umiddelbart op af Vandet, med skinnende Isbræer til et saa storslaaet Sceneri, at man vist faa Steder skal kunne opvise Mage dertil. Omtrent 40 større og mindre Bræer, som skyde sig ned imod Fjorden, ere i en uafbrudt larmende Virksomhed, заа at man idelig troer at høre en nær og fjern Kanonade, og store Klippemasser, som de skiftende Aarstider har løsnet, styrte jævnligt ned med vældige Plask i Vandet fra umaadelige Højder eller vælte sig ned ad Fjeldsiderne, frembringende den ejendommelig rullende Lyd, som u 1 - mr a DE DEE 71 ledsager Dannelsen af Urer. Med alt dette vil man forstaa, at det er med en vis højtidelig Følelse, at man roer-ind i denne Fjord, som kun sjeldent og da altid i den bedste Sommertid besøges af Grønlænderne. Det havde sine Vanskeligheder at faa Folk til paa denne Tid at gaa med os derind; først da en særdeles dygtig Fanger, Nathan, fra Kangamiut tilbød sig at være vor Fører, indvilligede vor Konebaads- Besætning i at gjøre denne Tur. Sagen er nemlig, at Sejladsen ikke er uden Farer, idet der pludselig skal kunne rejse sig meget heftige Storme med Retning ud ad Fjorden, hvorved Vandet i ganske kort Tid sættes i stærkt Oprør. Hertil kommer, at Bredderne ere saa stejle, at der meget faa Steder er saa meget Underland, at man blot kan faa Fodfeste, endsige hale Konebaaden i Land. Om alt dette og om adskillige Ulykkestilfælde, der skulle vere passerede her, havde vor Besætning naturligvis hørt Tale. Da vi drejede om den nevnte Pynt og saae den megtige Fjord ligge i al sin Majestæt for vore Blikke, herskede der derfor en vis højtidelig Taushed blandt vore Gronlændere, som ikke havde været her tidligere. Følelsen af det Alvorsfulde i Situationen fik dem. til at trække dobbelt kraftigt paa Aarerne, og begunstiget af det pregtigste blikstille Vejr roede vi gjennem den lange, bugtede Fjord i meget kort Tid, der forekom os endnu kortere paa Grund af de idelige Afvexlinger i Retning af storslaaede Partier og forunderlige Bredannelser. (Se Tav. V). Den 4de Septem- ber Kl. 5 EM. lagde vi op paa den sidste Teltplads i Fjordens inderste, sydostlige Forgrening, Kujatdlek, hvor vi forbleve til den følgende Dag for at anstille Observationer over Stedets geografiske Beliggenhed. Det var under en idelig Torden- musik af de i Fjorden-nedskydende store Breer, at vi tilbragte Natten paa dette ode, men i al sin alvorsfulde Storhed højst tiltrækkende Sted, hvis Skjenhed forøgedes ved det pregtigste Vejr, Fuldmaaneskin og straalende Nordlys. Blandt de talrige Isbreer, som skyde sig ned imod Fjorden, og som ere Udlobere dels fra selve Indlandsisen, dels fra lokale — wo Breer, have en halv Snes Stykker betydelige Dimensioner og afsette en Del Kalvis, men ingen storre Isfjelde. Blandt de andre Breer er der nogle, som ikke naa helt ned til Vandet, men Morenerne tyde paa, at de gjere det periodisk. Et Par af Breerne have serlig Interesse. Den ene er be- liggende paa det stejle Affald ud imod Vandet af et højt Fjeld, Ivnarsuit, paa Fjordens Sydside og dækker dets hele Længde af с. Ya Mil i et Bælte 1000 à 2000 Fod over Vandet. Fra denne Højde styrte jævnlig store Isblokke ned i Vandet, hvorved den nedre Del af Fjeldet er bleven glat afsleben. Det er rimeligt, at Formen af Bræen, der faar Næring fra flere mindre, stedse for- andrer sig, og vor Fører bemærkede ogsaa, at den havde været meget større og virksommere, da han havde været her sidst. De nedstyrtende Blokke, som sætte Søen i Oprør, er en af de Farer, som Grønlænderne frygte ved deres Rejser i denne Fjord. Man maa derfor paa denne Strækning holde sig paa den modsatte Bred eller i alt Fald midtvejs i Fjorden. En anden mærkelig Bræ findes ved Epatak, en Mils Vej fra Bunden af den nordlige Arm, Avangnardlek, paa Fjordens Nord- side. Højt oppe til Fjelds (vel с. 5000 Fod) ligger en Bre ud- over en Fjeldvæg, hvorfra der, som ved den nys omtalte Bræ, idelig løsner sig Isblokke, der styrte lodret ned indtil de op- fanges af en skraanende Fjeldside. Saa højt er dette Fald, at Isblokkene i Anslaget mod Klippen sønderbrydes til et fint Pulver, der igjennem en tragtformet Fordybning fortsætter sit Fald ned ad Fjeldsiden og ledes endelig videre ned til Fjorden ad en ganske smal Rende — vel 2 å 3000 Fod lang —, der maaske er en tilfældig Kløft i Fjeldet eller muligvis er frembragt ved denne idelige Gnidning af Ispartiklerne og det dermed følgende Ler og Grus. Denne Virksomhed er uafbrudt i Gang; hvert Øjeblik tilkjendegiver en Issky højt oppe til Fjelds, at en ny Forsyning er styrtet ned og sprængt til Pulver, hvorefter man hører en ejendommelig hvislende Lyd, medens det glider ned langs Renden. At Isblokke saaledes styrte ned fra Bræer, der hænge ud over Fjeldkanterne, sees paa adskillige andre Steder. saavel i denne Fjord som i Søndre Strømfjord. Som bemærket komme enkelte Grønlændere fra Kangamiut her om Sommeren for at fange Sæler, af hvilke der findes mange i Nærheden af Bræerne, særlig i Fjordens sydostlige Arm. I det Hele taget er Dyrelivet meget livligt herinde; der er navnlig et Utal af Maager. y Ogsaa i denne Fjord fandt jeg Skaller af Saltvandsdyr i en Havstok paa en lille Ø Nepisat, der ligger en god Mils Vej fra Mundingen paa Fjordens Sydside. Havstokken dannede en с. 15 Fod høj Skrænt, der var c. 50 Fod lang, og ifølge en Meddelelse fra Inspektor Levinsen fandtes der i det derfra hjembragte Skalgrus: Balanus porcatus? da Costa. Mya truncata L. Pecten islandicus Müll. Anomia ephippium L. Toxopneustes drebachiensis Müll. Vi havde gjerne tilbragt længere Tid i denne Fjord, men vi maatte nu se at komme til Sukkertoppen, og den 5te Septem- ber forlode vi derfor Fjordens indre Del. Det pregtige stille Vejr, som havde veret til saa megen Glede for os under vort Ophold her, kunde ner have givet Anledning til store Ubehageligheder; thi Fjordens spejlblanke Overflade var ved sidste Nats Frost bleven dækket med en tynd Isskorpe, der er saa odeleggende for Konebaadens Skindsider. Det gjaldt imidlertid om snarest muligt at komme ud, for at _ikke Isen skulde blive saa stærk, at den helt kunde lukke os inde. Vi satte derfor igjennem Isen, idet vi beskyttede Baadens Stævn med Skind, og uden noget Uheld naaede vi da om Aftenen aabent Vand. Her traf vi et Par Kajakmænd, som vare sendte ud for at meddele os, at Barkskibet «Thorvaldsen» var ankommet til Sukkertoppen. Vi rejste derfor strax til denne 74 Koloni, hvor vi ankom den 74е September. Den 104е Septem- ber tiltraadte vi Hjemrejsen og kastede den 4de Oktober Anker paa Kjøbenhavns Rhed efter en heldig Rejse. 1885. Påa dette Aars Expedition var jeg ledsaget af Premier- lieutenant i Flaaden С. Ryder, som tidligere havde været Deltager i den af Danmark udsendte Expedition i Godthaab som Led af de internationale Polarstationer, og havde derved erhvervet sig et grundigt Kjendskab til Grønland og dets Be- folkning; endvidere af Cand. med. & chir. S. Hansen, hvis Opgave det nærmest skulde være at foretage anthropologiske Undersøgelser, men ved Siden deraf ogsaa gjøre Indsamlinger i botanisk Retning. Formaalet med Rejsen var at afslutte de ifjor paabegyndte Opmaalinger og Undersøgelser i Sukkertoppens Distrikt og fortsætte dem saa langt imod Syd, at de kunde slutte sig til Expeditionens Arbejder fra 1878, da Godthaab dannede Udgangspunktet. Afrejsen fra Kjøbenhavn foregik den 24de Marts med den af Expeditionerne saa ofte benyttede kgl. grønlandske Handels Bark «Thorvaldsen», Kpt. Amondsen. Uden nogen Ishindring i Davis-Strædet naaede vi den 26de April Godthaab, hvortil Skibet først var bestemt. Da Hensigten imidlertid var at be- gynde Arbejderne i Sukkertoppens Distrikt som umiddelbar Fort- sættelse af foregaaende Aars Arbejde, foretoge vi kun mindre Exkursioner og Arbejder i Godthaabs Nærhed og rejste derpaa den 7de Maj videre med «Thorvaldsen» til Sukkertoppen, hvor. vi ankrede den Øde Maj. Saasnart de sædvanlige indledende Opmaalinger og For- beredelser til Rejsen vare endte, af hvilke Tilvejebringelsen og Klargjøringen af en passende Konebaad var den mest tids- spildende, afrejste Expeditionen imod Nord indtil i Nærheden 75 af S. Stromfjords Munding og paabegyndte her Arbejderne. I Begyndelsen var Vejret endnu noget vinterligt og navnlig hindredes vi en Del af et betydeligt Snelag, der var til stor Gene ved Fjeldbestigningerne, og vore Besøg i de mindre Fjorde i denne Egn kunde ikke udstrækkes til de inderste Vige, som endnu vare islagte. Af de her antydede mindre Fjorde, nemlig de, der ligge imellem $. Strømfjord og $. Isortok, bære fire det almindelige Navn Kangerdluarsuk (9: Fjord), en hedder Sermilik og en Sermilinguak. Den eneste større Fjord paa denne Stræk- “ning, Evighedsfjorden, blev, som omtalt, allerede undersogt i det foregaaende Aar, men vi aflagde dog atter et flygtigt Besog i dens ydre Del, dels for at fuldstendiggjore Opmaalingen af den, dels for at tage nogle Fotografier, da Expeditionen i Aar var forsynet med et fortræffeligt fotografisk Apparat. Titel- biliedet (Tav. V) er en Gjengivelse af et af disse Fotografier, der - fremstiller et c. 5000 Fod højt Fjeld paa Fjordens nordre Kyst lige over for Teltpladsen Sardlok. Som Kaartet viser, skærer Evighedsfjorden sig ind i den mærkelige Udløber fra Indlandsisen, der udfylder et stort Terræn imellem 5. Strømfjord og $. Isortok og deler den i to Grene. Paa Grund af Manglen paa tilgængelige, høje Udsigtspunkter i Nærheden af eller раа selve denne store Arm af Indlandsisen er det vanskeligt at faa et klart Overblik over den, og navnlig er det ikke let at sige, hvorvidt det er en sammenhængende Bræ, eller om den er adskilt ved større isfrie Strækninger; det første har dog størst Sandsynlighed for sig, navnlig henseet til dens Overflades betydelige Højde. Vel findes der, især paa dens sydlige Gren, talrige Nunatakker, men saadanne sees jo næsten overalt langs Indlandsisens Rand, Man maa saaledes betragte det som et Stykke Indlandsis, der i meget minder om andre lignende Udløbere. Af saadanne har man i den allersydligste Del af Landet det Stykke, .der be- grænses af Fjordene Ilua og Kangerdlugsuatsiak (Lindenows Fjord) samt af Prins Christians Sund. Kun mange Aars Erfaring 76 vil kunne give Oplysning om, hvorvidt Ismassen her er i Til- tagende eller Aftagende, og derigjennem atter en Antydning af, om den maa betragtes som en Udlober, den store Indlandsis i den senere Tid har skudt frem, eller som Resterne af et i tid- tigere Tider mere udbredt Isdække. Fingerpeg i denne Retning haves kun i det alt tidligere fremhevede Forhold, ved Bugten Sermitsiak i Evighedsfjorden, der i de senere Tider skal vere bleven berøvet sin Forbindelse med den nordligere Fjord Kangerdluarsuk ved fremskydende Ismasser. Et andet Sporgs- maal, der staar i nøje Forbindelse med det sidst omtalte, er, hvorvidt denne mere isolerede Bre faar Nering fra den egentlige store Indlandsis; men dette Spørgsmaal kan kun faa en fyldest- gjerende Besvarelse ved en indgaaende Undersøgelse af Hojde- og Bevegelsesforhold i den smalle Isstrimmel, som forbinder dem. Efter det Kjendskab, vor Expedition har kunnet erhverve derom, maa det besvares bekræftende, da de talrige Breer, som udsendes til S. Stromfjord, Evighedsfjorden og 4 mindre Fjorde, og hvoraf enkelte ere nogenlunde produktive, i det Mindste efter sydgronlandske Forhold, næppe nok vilde kunne faa tilstrækkelig Næring alene af dette isolerede «mer de glace». Men, som sagt, der vilde udfordres en mere detailleret Undersøgelse af alle Forhold for at kunne give paalideligt Svar раа disse Spørgs- maal, end Tiden og andre Formaal for vor Expedition tillod os at anstille; ja skulde Undersøgelserne blot tilnærmelsesvis være saa minutiøse som de, der foretages ved Alpernes smaa Glet- schere, vilde en hel Sommers Ophold ved denne ikke være for meget for en Expedition, men det videnskabelige Udbytte vilde sikkert ikke være ringe. Paa Rejsen i 1884 havde vi aflagt et flygtigt Besøg ved Siorarsuit (Sandhullet), beliggende paa Nordostsiden af Øen, Vest for Strædet Ikerasarsuk paa 65° 44" Brede, hvor der findes Olivin'). Atter i Aar besøgte vi Stedet og medtoge en Del 1) Giesecke: Mineralogisk Rejse i Grønland $. 110. 77 Prøver derfra. «Olivinstenen» findes her i størst Mengde, for- vitret som Sand, dannende en terrasselignende Skrent, 30—40 Fod hej, foran hvilken der er en flad sandet Fod, der ved Hoj- vande overskylles af Søen. Hist og her rage mindre, paa Over- fladen forvitrede Klipper af det samme Mineral frem over Ter- rassen, og nogle afrundede Skjær fortsætte Odden, der begrænser Bugten imod Nord. I en Højde af omtrent 120 Fod over Havet Fig. 2 Elan 4535 Siorarsuit. (Ryder). а— а Olivinsten. afbrydes denne Bjergart af Granit, der udgjor .Øens øvrige Fjeldmasse. Olivinstenen har en gulgrøn Farve, den er meget . spred og lader sig let rive til et fint Pulver af graagron Farve. lovrigt henvises angaaende denne Bjergart til det følgende Af- snit, hvori Assistent K. Rordam har givet en Fremstilling af de af ham udferte Analyser. Som berørt, findes imellem Evighedsfjorden og Isortok ik mindre Fjorde, og foran Kysten ligger foruden et Utal af mindre Øer to større, nemlig Sermersut (Hamborgerland kaldet, fordi den tidligere afgav Samlingsplads for de hamborgske Hvalfangere), og Syd for denne en noget mindre Ø, paa hvis sydligste Spids 78 Kolonien Sukkertoppen (Manitsok) er beliggende. Vest for sidst- nævnte О ligger Umanak (Kin of Sal), der paa Grund af sin fremskudte Beliggenhed og ved sit stejle sadelformede Fjeld (1240 Fod) frembyder et fortrinligt Sømærke. Det her omhandlede Kystland er forøvrigt opfyldt af høje takkede Fjelde, blandt hvilke kan anføres Suilarsorfik (4200 Fodi, Kakalek (3930 Fod), Kakatodasak paa Sermersut (3300 Fod), Umanarsuk (3020 Fod) imellem Fjordene Sermilik og Kangerd- luarsuk, samt endelig Igdlerfik (Kistefjeld 2930 Fod) paa Fast- landet lige overfor Sukkertoppen. I Fjorden Sermilik toges to Lodskud midt i Fjorden; det første (A) 5 Kvartmil fra Mundingen, det sidste (B) i selve Mundingen, som forøvrigt er opfyldt af Øer. А. Den 164е Juni. 72 Favne. Ler. | Salt, Dybde. | Temperatur. | , . |. Klor: | egnet af yb | peratur Vægtfylde. | Klor neg g at i Favne. | С я pat: ormænsde. | | р. С. | | | 0 + 4.5 1,0214 1,483 | 2,686 5 == 1,4 " | " и 10 + 0,4 1,0262 1,801 | 3,262 20 — 0,3 1,0264 | 1,849 | 3,349 30 — 035 | 1,0262 1,801 | 3.262 Bund, 72 — 1,5 | 10264 | 1,849 | 3,349 B. Den 17de Juni. 73 Favne. Ler. | Salt, Dybde. Temperatur. | ,, ERROR: beregnet af ес | Vestfylde. | | Kl d Favne. 6: р. С. ormængde. | | pac: reelle ih 2,205 5 | + 0,5 1,0260 | 1,805 3,269 10 | — 0.3 | и | " " 20 SEES ENE ne 3,287 | | | 30 | —1055 1,0264 pry | 3.349 Bund, 73 — 1,4 1,0264 | 1,849 3,349 “ в - 5 79 Undersøgelsen af Klormængden og Vægtfylden af disse Vand- prøver, saavel som af de senere anførte, er foretagen af Assi- stent K. Rørdam"). Efter nogen Tids Ophold i Omegnen af. Sukkertoppen, hvor vi bl. A. bestege ovennævnte Kistefjeld, gik vi ind i Søndre Isortok, som i en bugtet Linie i nordostlig Retning skærer sig ind til Indlandsisen. Fjeldene paa begge Sider ere gjennem- gaaende lave i Forhold til dem, som findes noget nordligere. Kun Tvillingfjeldet Nukagpiak (4180 Fod) og Tupertalik, begge раа Fjordens -Sydside, hæve sig betydeligt over deres Om- givelser. Fra en lille Arm af Fjorden paa 65° 35‘ Brede foretoge vi fra den 22de Juni en Vandring af flere Dages Varighed imod Øst, idet vi i Begyndelsen fulgte den nordre Bred af en fra indlandsisen kommende vandrig Elv, hvis Vand indeholdt i 100 Dele 0,044 Dele Slam, altsaa i en Kubikmeter 440 gr. Soın de fleste større Elve baner denne sig Vej igjennem udstrakte Ter- rasser, der ere næsten horizontale paa Overfladen, men foruden disse lavere beliggende sees talrige Steder paa Skraaningen af Fjeldene, som indeslutte Elvdalen, horizontale, mere eller mindre tydelige Afsatser i forskjellige Højder, angivende Elvens Leje i de forskjellige Tidsperioder; ja vi saae dem endog indtil en Højde af c. 2000 Fod. De bestaa som altid her i Landet af leret Grus, indeholdende mange mindre, afrundede Sten. Levninger af Hav- dyr findes ikke i dem. Som oftest ere de samlede i Systemer af 3 til 4 med forholdsvis ringe indbyrdes Afstand imellem Terrasserne, og jævnlig er Overgangen imellem dem næsten umærkelig, hvilket tyder paa, at Elvens Niveau her har sænket sig gradvis igjennem Tidernes Løb. 1) Alle Vægtbestemmelser ere foretagne ved 18? C. Den totale Saltmængde er beregnet af den fundne Klormængde ved Multiplikation med 1,811, da man ifølge Forchhammers Undersøgelser i Reglen kan gjøre Regning раа, at Resultatet er rigtigt i de to første Decimaler, naar Klormængden ikke ег mindre end I р. С. 30 Fra denne Egn begave vi os ind i Isortoks nordlige Arm, Majorkak, der dog kun i uegentlig Forstand kan regnes som henhørende til Fjorden; thi Fjordvandet naaer nemlig slet ikke op i denne c. 9 Mil lange Dal, idet dens Bund er opfyldt af en aldeles flad og jævn Sand- og Lerslette uden Spor af Vegeta- tion, hvorigjennem en vandrig Elv med mange Forgreninger og Sideløb snoer sig i alskens Krumninger, jævnlig bortskærende større eller mindre Partier af de flade, bløde Bredder. (Tav. VI Fig. 2). Paa den Tid, vi opholdt os her (SIntningen af Juni og Begyndelsen af Juli), var Vandstanden i Elven temmelig lav, saa at dens forskjellige Løb vare ret skarpt betegnede, medens den allerstørste Del af Sletten laa tør; men senere påa Sommeren, пааг Elven, der har sit Udspring fra Indlandsisen, faar rigere Næring ved dennes stærkere Afsmeltning, er Sletten helt overflydt fra Bred til Bred. Her saaes ikke, saaledes som om- kring den kort i Forvejen undersøgte Elvdal, større Terrasse- Systemer paa Affaldet af Dalens Sidefjelde. En Prøve af Vandet i Elven indeholdt i 100 Dele 0,121 Dele Slam eller i en Kubik- meter 1210 gr. Denne Dal ligner altsaa fuldstændig dem, som jeg saae i 1879 indenfor N. Isortok og N. Stremfjord?). Ved alle disse ere Terrasserne i Ferd med at dannes. Ansamlingen af de Lermasser, som Elven forer med sig fra Indlandsisens store Værksted, har endnu kun en saa ringe Højde, at Alt periodisk oversvømmes og derved jævnes plant paa Overfladen. Hist og her kan dog en sparsom Vegetation paa en tilfældig Forhøjning i Sletten antyde, at Lermassen her er bleven saa hej, at den ikke mere oversvømmes; det er altsaa den begyndende Ter- rasse, som her dukker frem. Men Tilførslen af Ler og dettes Aflejring fortsættes bestandig; der kommer en Tid, da Elv- vandet ikke mere formaar at oversvømme det. Dernæst frem- kommer Vegetationen, der bidager til at give det Hele større ') Meddelelser om Grønland И, $. 131 og 141. 81 Fasthed og Modstand imod Elven, og saaledes er Terrassen dannet, i hvilken Elven nu efterhaanden skærer sig et dybere og dybere Leje. Dette Stadium af Udviklingen sees utallige Steder i Grønland, saaledes ved den nylig beskrevne Elv til Isortoks sydlige Arm, ved Elvene til Itivnek !), til Søndre Strøm- fjords tvende Arme”) og т. а. St. Det er maaske heri, at denne Egn har størst geologiske Interesse; thi her (i Holstensborg og Sukkertoppens Distrikter) findes de største Elve, og man har hele - Udviklingen Trin for Trin for Øje; først hvor Elvens Ler efter Udløbet i Fjorden lejrer sig paa dennes Bund ofte flere hundrede Favne under Havets Overflade; dernæst hvor Slammassen helt har fyldt Fjorddalen, igjennem hvilken Elven, der idelig for- andrer sit Leje, slynger sig i talrige Render. Hvem veed, om ikke disse Elv-Dale tidligere have været Dele af Fjordene, lige saa dybe som disses ydre Partier; thi i Virkeligheden er der ingen Forskjel mellem Fjorddalen og Elvdalen, da de glide umærkeligt over i hinanden, saa at kun Vandet og Slammen danne Forskjellen. Dernæst sees hyppigt Dale, hvor Elven, indesluttet af stejle Brinker, flyder igjennem bevoxede Ter- rasser, og endelig, som det sidste Trin i Udviklingen, er der de Terrasser eller Levninger deraf, som i meget forskjellig Højde træffes paa Siden af Dalene, antydende Elvens Virksomhed i tidligere Perioder. Grunden til, at Elvene have havt en saa betydelig Niveauforskjel, kan være forskjelligartet. De færreste Steder er det vel Hævning af Landet; thi Levninger af Havdyr findes som anført aldrig, undtagen paa de allerlaveste Ler- sletter, der endnu af og til kunne oversvømmes. Derimod turde Elvenes Opstemning ved tidligere Tiders Indlandsis være den hyppigste Aarsag. Ogsaa i denne Retning yder den her om- handlede Egn talrige Exempler til Begrundelse for denne An- tagelse; thi næsten overalt, hvor man kommer i Berøring med 1) Se Side 50. 2) Se Side 63 og 67. VIII. 6 ee] bw Indlandsisen, sees endnu denne Virksomhed at udfolde sig efter en større eller mindre Maalestok 1). Rejsen op ad Elven imod den stærke Strom var paa Grund af de idelige Grundstodninger meget tidsspildende, og dertil kom endnu et uheldigt Vejrlig. Forst efter 5 Dages Rejse op ad Elven, paa hvilken vi dog af og til maatte gjore lengere Ophold, naaede vi til et Sted, Sisorartut, omtrent 4 Mile fra Elvens Udløb, hvor vi lagde op, da den lave Vandstand umulig- gjorde al videre Fremtrængen med Konebaad. Imedens der foretoges mindre Excursioner her i Egnen, fortsatte Lieutenant Ryder, ledsaget af et Par Gronlendere, Rejsen imod Ost, dels i Kajak, dels over Land for at kaartlægge Egnen omkring Dalens inderste Del. ' I Nærheden af Sisorartut ere Fjeldene endnu ret høje, medens de Øst derfor blive betydelig lavere og mere bakke- lignende. Tæt Øst for det sidstnævnte Sted deler Elvdalen sig i to Grene, hvoraf den mindre, der i en Bue gaar i nordostlig Ret- ning, optager Afløbet fra tre store Bræer, der skyde sig ned til Lersletten. Nord for det smalle Fjeldland, der mod Nord ad- skiller Majorkak-Dalen fra Indlandsisen, rage talrige Nunatakker op af denne. Egnen her inde er rig paa Rener, hvis Spor man overalt træffer paa. Vi vare saa heldige at nedlægge fire af disse Dyr, som gave vor Proviantbeholdning en betydelig Forøgelse, der var saa meget mere velkommen, som denne Tur havde varet betydelig længere, end vi havde paaregnet. De Syd for Isortok liggende mindre Fjorde, Alangua, Kangia”), Amitsuarsuk, Tasiusak og Ekaluk, som vi dernæst berejste, i 1) Se Side 66 og 88. Dr. Rink: «Om Indlandsisen og Muligheden af at berejse denne» $. 30. Meddelelser om Grønland 1, $. 43. *) | den inderste Del af denne Fjord fandtes i en Terrasse følgende sub- fossile Skaller: Mya truncata L.; Saxicava pholadis L.; Tellina calcarea Chemn.; Cardium groenlandicum Chemn.; Mytilus edulis L. og Pecten islandicus Müll. Terrassens Overflade var omtrent 60° о. H., men Skal- lerne fandtes kun til en Højde af omtrent 30—40'. 83 Forbindelse med Kysten og de foranliggende Øer, have ikke nogen særlig Interesse. Bjergarten er fremherskende graa Gnejs, og Fjeldene ere gjennemgaaende lave. Nogle enkelte Fjelde, som Sulugsugut (3570‘), der under Navn af Finnefjeld er et af Зою meget benyttet Sømærke, og Tovkusak (1770‘) paa en fremskudt Halvø under 64°52‘B. høre til de mere fremtrædende Punkter i denne Egn. Syd derfor kommer man til en større Fjord Niakungunak (Fiskefjord), som ved en smal Halvø er skilt fra den nordligere mindre Fjord, Angmagsivik, ved hvilken Ud- stedet Atangmik er beliggende. Kun med Hensyn til Formen frembyder Fiskefjorden nogen Interesse, idet den i Modsætning til de allerfleste andre grønlandske Fjorde bestaar af en Række større eller mindre Bredninger med talrige Øer, indbyrdes for- bundne ved smalle Stræder, i hvilke Ebbe og Flod foraarsager eu stærk Strøm. Bjergarterne ere ogsaa her graa Gnejs samt Gnejs- Granit. I Angmagsiviks nordligste Forgrening udmunder еп Elv, Afløbet fra en stor Sø, og danner ved sit Udieb et ret betydeligt Vandfald. Midt i Mundingen af denne Fjordarm, der hedder Sangmisok, toges den 244е Juli et Lodskud med til- hørende Vandprøver og Temperatur-Serie, som gav følgende Resultater: Dybde 92 Favne. Salt, Dybde. Temperatur. ог. eregnet af ei, I a tur Vegtfylde. | Е а | ieee | р. С. 0 | +65 | lous || 1,126 | 3,089 5 | = 6,0 1,0261 | 1,801 ” 3,262 10 | +35 1,0261 | 1,801 | 3,262 20 | +23 1,0260 | 1,788 3,238 30 | + 1,8 1,0261 | ‘1,814 | 3,285 50 | + 0,1 | 1,0261 | 1,814 | 3,285 Bund, 92 — 0,3 | 1,0261 | 1,814 3,285 Den følgende Dag toges atter et Lodskud midt i Angmagsi- vik, c. 3 Kvartmil fra Fjordens Munding. ) J = 6* 84 Dybde 152 Favne. Salt, ybde. Temperatur. Klor. beregnet af rn 5 bie ee р. С. Klormængde. В. С: 0 + 7,2 1,0220 1,514 2,742 5 + 3,3 1,0260 1,789 3,239 10 — 2,8 1,0260 1,789 3,239 20 | + 1,6 1,0268 1,817 3,295 30 + 1,3 1,0268 1,817 3,295 50 — 0,3 1,0267 1,800 | 3,260 100 — 0,3 1,0270 1,840 | 3,332 Bund, 152 Ore 1,0266 1,814 3,285 Ved Fiskefjorden begynder den lange Halvø, som begrænser hele den ydre Del af Godthaabsfjorden imod Vest. Fjeldene, der bestaa af Gnejs, ere særdeles lave. Кип nogle enkelte Toppe påa 4—6 hundrede Fod rage højt op over disse Om- givelser; men bagved alt dette hæve sig paa den modsatte Side af Godthaabsfjorden de mægtige, tildels snedækte Fjelde, som i Forhold til de foran nævnte ligne sande Kæmper. Hele Halvøen er opfyldt af utallige smaa og adskillige store, langstrakte Søer, hvorfra Elvene flyde dels til Godthaabsfjorden, dels til de mindre Fjorde, som fra Davis-Strædet skære sig ind i Landet, og af hvilke nogle, saaledes Natsilik, i Formen have meget tilfælles med Fiskefjorden. Den sydligste Del af Halv- øen er gjennemskaaren af flere lange Streder, der danne be- kvemme indenskjærs Veje for Rejsende. Imod Vest er dette Land opløst i utallige Øer og Skjær, som i størst Mængde ere samlede i Øgrupperne Pisugfik, Sat- sigsut, Kangarsuk, Satsigsunguit og Satsigsuaranguit. Længst mod Syd afsluttes hele dette Parti af Landet ved Øgruppen Kitsigsut (Kokøerne), som alene omfatter 7 til 800 Øer og Holme. Paa alle disse Øgrupper hersker et broget Liv af alskens Sø- fugle; Tusinder af Ederfugle, Maager, Tærner, Struntjægere, 85 Alker, Sopapegojer og fl. A. fylde Luften med deres mange- artede, hæse Skrig. Blandt de mindre Fjorde paa denne Strækning kan mærkes Okumiat, Natsilik, og Kangiliartorfik. Ved Bunden af sidst- nævnte Fjord, saavel som ved en anden Lokalitet Imanek, noget sydligere, findes en stor Mængde subfossile Skaller"). De findes begge Steder раа en betydelig Strækning i og ved Bredderne af mindre Elve, der skylle dem ud af Lerbunden, over hvilken Elvene løbe, men Højden over Havet var saa ringe, at den ikke var til at maale ved Hjælp af Aneroid. At der i denne Del af Landet findes Turmalin og Beryl, er allerede ved en tidligere Lejlighed blevet omtalt ?). Den Ste August ankom vi til Godthaab, og Resten af Som- meren anvendte vi fra nu af til at berejse den mægtige Fjord, der under Navn af Godthaabsfjord (Baals Revier)%) i mange Forgreninger skærer sig ind til Indlandsisen. Jeg skal раа Forhaand bemærke, at denne Fjord helt igjennem har været saa meget berejst af Videnskabsmænd, og at der navnlig af Giesecke“) foreligger en saa nøjagtig Beskrivelse af dens Naturforhold saavel i store Træk som i Enkelthederne, at der kun vil være meget lidt Nyt at optegne. Vor Hovedvirksomhed gik da ogsaa ud paa, næst Indsamling af Naturalier og Under- søgelser af nordiske Rudera, at foretage Maalinger for at tilveje- bringe et, saavidt muligt, paalideligt Kaart over Fjorden. I For- hold til andre Dele af Grønland har der alt foreligget- usædvanlig nøjagtige og detaillerede Kaart over Godthaabsfjorden, og disse ') Paa begge de to nævnte Lokaliteter fandtes: Mya truncata L.; Saxicava pholadis L.; Tellina calcarea Chémn.; ved Imanek tillige Balanus Налет Ascan.; Mya arenaria L. og Pecten islandicus Mill. 2) Meddelelser om Grønland I, $. 86. 3) Dens rette grønlandske Navn er Kangersunek, som dog hyppigst bruges specielt om Fjordens inderste Arm. $) Giesecke: Mineralogisk Rejse i Grønland ved Е. Johnstrup, Kjoben- havn 1876. 86 Ge 5 BEA р A Født d. 27de Februar 1814. — Død d. Sde Februar 1886. 37 skyldes Samuel Kleinschmidt. Jeg har ved tidligere Lej- ligheder anført denne Mand som Kilde, og de, som skrive om grønlandske Forhold, vilde mange Gange have havt Anledning dertil, hvis han havde optegnet og udgivet Alt, hvad han vidste om Grønland og dets Befolkning. Det fejler vist ikke, at der blandt hans Efterladenskaber maa findes mange værdifulde Ting, som det nok kunde lønne sig Umagen at bevare; thi der er sikkert faa, som nogensinde have havt et saa nøje Kjendskab til disse Forhold som han. Født ved Lichtenau i Grønland den 27de Februar 1514 (hans Fader var herrnhutisk Missionær) og tildels opdraget blandt Grønlænderne, havde han tilegnet sig disses Sprog og Levevis, saa at Ingen bedre end han kunde sætte sig ind i deres Tankegang. Derfor var han ogsaa Raad- giver og Vejleder for enhver Grønlænder, som i egne Anliggender henvendte sig til ham, og Ingen kunde som han udspørge dem og faa paalidelig Underretning af dem, idet han ved sit ind- gaaende Kjendskab til deres Karakter forstod at sondre det Faktiske fra det, hvormed Grønlænderne ved deres livlige Fan- tasi ofte krydre Beretningerne. Ved Siden af grundige Kund- skaber i flere Retninger, besad han en aldrig svigtende Paa- lidelighed, der giver hans forskjellige Bidrag til Kjendskabet om Grønland og om Alt, hvad dermed staar i Forbindelse, заа meget større Værd. Foruden sin literære Virksomhed, af hvilken den grønlandske Ordbog og Grammatik er det væsentligste Re- sultat, var den Fritid, hans Tjeneste som Lærer ved Missions- Seminariet i Godthaab levnede ham, optagen af meteorologiske Observationer og Udarbejdelsen af Kaart, hvortil han om Som- meren skaffede sig Materiale ved Rejser i forskjellige Dele af Landet. Med yderst faa Midler, men ved en fortrinlig An- vendelse af disse og af de Oplysninger, han formaaede at skaffe sig, saavel som ved Hjælp af sit skarpe Blik paa Naturforhold, formaaede han al tilvejebringe overordentlig paalidelige og de- taillerede Kaartskitser, som tidligere have dannet Grundlaget for adskillige grønlandske Kaart, og som senere, da en mere 88 methodisk Opmaaling iværksattes, ere blevne benyttede til at udfylde mange af Kaartenes Detailler. Paa Rejserne, saavel som hjemme, holdt han mest af at indrette sig fuldstændig paa grønlandsk, baade i Klædedragt og i Levevis, og dette i For- bindelse med flere andre Udslag af hans Karakter og ydre For- hold, der knyttede ham dels til den danske, dels til den tydske Menighed, men fremfor Alt dog til Grønlænderne, gjorde, at man var tilbøjelig til at kalde ham en Særling, hvilket han i Virkeligheden ogsaa var i flere Retninger. I hans sidste Leve- aar nedbøjede Sygdom hans Legeme og tilslørede tildels hans tidligere saa klare Tankegang. Saaledes var hans Tilstand, da jeg saae ham sidste Gang, og om end hans Blik udtrykte dette, er det ikke blevet synderlig fremtrædende paa det forøvrigt vel- lykkede Fotografi, som jeg var saa heldig at faa taget af ham, og som i det her gjengivne Træsnit (Fig. 3) vil fæstne Skikkelsen af denne mærkelige Mand i Hukommelsen hos dem, der have kjendt ham i de senere Aar. Kleinschmidt døde i Godthaab den 8de Februar 1886. Vor Rejse i Godthaabsfjorden udstrakte sig til alle dens større Forgreninger med Undlagelse af den inderste, Kanger- sunek, der var i den Grad opfyldt af Kalvis fra Breen, som skyder sig ud i den, at alt Haab om at trenge derind maatte opgives. I de senere Aar skal Isen her have tiltaget saa be- tydeligt, at Grønlænderne nu sjeldent kunne rejse der, hvilket tidligere var ganske almindeligt. Fra flere høje Fjelde i dens Nærhed fik vi dog et godt Overblik over denne Fjordarm, saavel som over Landet Øst for den og over de paa Indlandsisen lig- gende Nunatakker. Paa Nordsiden af Landet Nunatarsuak findes to Søer Iluliartok og Ujaragtok, som opstemmes af den forbi- skydende støre Bræ og som derfor periodisk tømmes, og hele den tørlagte Søbund er da oversaaet med de Isfjelde, som Bræen har afgivet til Søen. Disse to ere de største af den Årt Søer, som jeg nogensinde har seet. Et herhen hørende Fænomen skal forekomme paa Isen Syd for Nunatarsuk, idet 89 der her af og til skal sees en vældig Vandsøjle blive kastet i Vejret fra Isen. Medens jeg fra Fjeldet Nikok (3130°) iagttog denne Del af Indlandsisen, var dette Springvand dog ikke i Virksomhed, om det overhovedet existerer; dette nærer jeg dog ikke megen Tvivl om, da Fænomenet, der er let forklarligt, jo ikke er enestaaende og maa tilskrives lignende Aarsager som dem, der gjør sig gjældende ved de ofte omtalte Søer. Som alt antydet ere de to Isbræer, der udmunde i Godt- haabsfjorden, temmelig produktive; Fjorden kan ofte være spærret med Is helt ud til Kornok, men det er mest mindre Kalvis uden store Isfjelde. Da der ved et Sted, АМашек, nogle Dagsrejser Nord for Ujaragsuit, ifølge forskjellige Beretninger skal findes en Væg- stens-Blok, paa hvilken der skulde være indridset en Del Tegn, som efter de Beskrivelser, Grønlændere have givet af dem, have været antagne for Runer, foretoge vi i Dagene fra den låde til den 194е August en Vandring ind til det nævnte Sted. Ud- gangspunktet for Vandringen var Ujaragsuit, ved Bunden af Godthaabsfjordens nordostligste Arm, der bærer det samme Navn. Fra Dalen Nord for Ujaragsuit gik Vejen over et øde Plateau 2— 3000 Fod over Havet, hvor der findes talrige Søer. Noget Syd for Atanek maatte vi med stort Besvær vade igjen- nem en dyb, rivende Elv med leret Vand, og vanskeligere blev denne Passage endnu раа Hjemvejen, da en vedholdende Regn i Mellemtiden havde foraarsaget en stærk Opsvulmen af Elven. Egnen ved Atanek er lidt mindre øde end Plateauet. Der findes påa Fjeldskraaningerne ned imod Bredden af den store Sø, ved hvis sydlige Ende Stedet ligger, lidt mere Vegetation, og Søen med dens talrige Øer og bugtede Kyster samt den bagved liggende Indlandsis, giver Stedet et livligere Udseende. Som det senere vil blive omtalt, findes saavel ved Ujaragsuit som ogsaa nærmere ved Atanek en Del nordiske Ruiner, og det vilde derfor ikke være saa ganske usandsynligt, om der virkelig skulde findes Runer her i Egnen. Dette viste sig imidlertid 90 ikke at være Tilfældet. Atanek!), som ligger under 65° 3‘ Br. c. 2400 Fod 0. H., er om Sommeren Opholdssted for en Del Renjegere, der her bygge sig smaa Hytter af Sten, store nok til at et Par Mennesker kunne sove i dem. Herfra foretage de saa videre Udflugter langt omkring i Egnen for at jage. «Runerne», som vare det egentlige Maal for vor Udflugt, viste sig kun at være nogle tilfældige Ridser paa Overfladen af en tilsyneladende fastliggende Vægstens-Blok, der var c. 10 Fod lang og henved 4 Fod bred. Ridserne synes nok at kunne være frembragte ved skærende Instrumenter, men have sikkert Fig. 4. «Runerne» ved Atanck. (Ryder). ingen anden Oprindelse end Lysten hos mange Mennesker til at skære i noget, som vi jo ogsaa hos os, saavel som i alle andre Lande, kjende saa godt fra alskens Udskæringer i Træer, paa Dore, Plankeværker о. |. Foruden Streger sees ogsaa paa Stenen, saavel som paa andre Vægstens-Klipper i Nærheden, en Del Navne og Aarstal af yngre Datum”), der dog for det meste 1) 9: Sammenhæng, bruges ofte som Navn for Steder, hvor Landet paa den ene Side af en Række Indsoer hæoger sammen med den anden Side, altsaa et Vandskjel imellem Søer. ) En af disse Inskriptioner bar Aarstallet 1861 og var dækket af et fod- tykt Mostæppe. 91 vare dækkede а! Græstørv. Det hosstaaende Træsnit af Figurerne раа Stenen (Fig. 4) er Gjengivelsen af en Skitse, men vil være tilstrækkelig til at vise enhver Sagkyndig, at man her ikke har med Runer at gjøre. Foruden denne «Runesten» er der her i Egnen endnu en anden Gjenstand, som med Urette har været henregnet til Minderne om Nordboernes Ophold i Grønland. Det er den saakaldte «Jættestol» i Dalen ved Ujaragsuit, en halv Times Vandring Nord for Fjorden, 430 Fod о. H. Den er en 137/2 Fod Fig. 5. «Jættestolen» ved Ujaragsuit, seet sydfra. (Ryder). høj, nøgen, fast Klippe, som er stærkt afglattet og isskuret, og som rager op over Dalens Bund. Dens største Tværsnit er i Dalens Retning, og påa dens sydligste Parti findes, som ved- føjede Træsnit viser (Fig. 5), en Mængde større og mindre For- dybninger, der have givet Anledning til den fejlagtige Antagelse om Stenens Oprindelse. I Virkeligheden ere disse Fordybninger ikke andet end Jættegryder, hvis Dannelse muligvis kan tilskrives Isens Virkning. Den største Fordybning findes påa Sydvest- Siden; den danner en lodret Niche af en noget uregelmæssig > wo Form som en halv Cylinder gjennem hele Klippens Højde og har en Diameter paa с: 9 Fod. Foruden en Mengde mindre Gryder paa Klippens Sydside findes en stor meget markeret horizontal Isplojning paa dens vestlige Sideflade. Paa adskillige Lokaliteter i Godthaabsfjorden findes Veg- sten, bl. A. ogsaa ved Ujaragsuit og ved Uvkusigsak ved den samme Fjordarm. Vegstenen er her af udmerket Kvalitet og i rigelig Mengde, hvorfor ogsaa Grønlænderne i Godthaab fra disse Steder hente den største Mængde af den Vægsten, som de have Brug for, dels til Husgeraad, dels til forskjellige andre Gjenstande, som de sælge til Europæerne. Ved Uvkusigsak findes den saavel i den faste Klippe c. 50 Fod over Havet som i løst- liggende Blokke nærved Stranden. Hoved-Bjergarten er for- øvrigt her som i hele Godthaabsdistriktet graa Gnejs, dog fore- kommer paa ikke faa Steder ogsaa rød Granit. Lidt Syd for Uvkusigsak kommer man til en lille Bugt, Maujuola, i hvilken en mindre Elv har sit Udløb. Her sees et System af Terrasser, bestaaende af Grus og smaa rund- kantede Sten, som ere lejrede omkring Elvdalen i følgende Orden: Iste Terrasse, 20 Fod over Havet, 2den Terrasse, 80 Fod о.Н. Overfladen er omtrent 50 Skridt bred, har et Fald imod Elven af 2°, medens dens Sider have et Fald af 36°. 3die Terrasse, 180 Fod о. H. Dens Overflade har et svagt Fald og bestaar af flere lave Afsatser, ialt c. 300 Skridt bred. Dens Sideflades Fald er 32°. 44е Terrasse, 300 Fod о. Н. Overfladens Fald 2°, Breden 60 Skridt. Sidefladens Fald er variabel, bestaaende af flere mindre Terrasser. 5te Terrasse, 330 Fod о. H. Dens Sideflade har kun et svagt uregelmæssigt Fald. Ovenfor denne er der flere tydelige Afsatser, førend man kommer til den 93 6te Terrasse, hvis Højde er 410 Fod о. Н. Overfladens Fald 2°, Skræntens Fald 33? mod Elven. Denne Terrasse er den øverste, som kan angives med Sikkerhed, dog sees endnu højere enkelte horizontale Linier раа Fjeldsiderne, der nok kunde angive tidligere Terrasser, men de kunne kun skjelnes, naar man befinder sig i betydelig Afstand fra dem, og ere derfor noget tvivlsomme. Derimod traf vi atter i en Højde af 1540’ paa et System af 3 terrasselignende mindre Plateauer, bestaaende af Grus og smaa, rundkantede Sten, hvis Overflade havde et Fald af 3° ud imod Dalen. Disse laa dog mere isolerede og i større Afstand fra Elven og syntes snarere at kunne henføres til Bunden af en udtørret Sø. Toppen af et 2960 Fod højt Fjeld, som vi bestege, var isglattet. Nord for Godthaabsfjorden strækker sig en næsten 5 Mil lang Sø, Tasersuak, i NNV.-Retning, som har to store Afløb, det vestligste til Kugsuk, det østlige til en Fjordarm, som ved den stejle Halvø, Ivnajuagtok (3870 Fod), gaar i nordlig Ret- ning. Ad denne Elv, som paa en Del af sit Løb er sejlbar, medens man et Par Steder maa bære Baad og Bagage over temmelig lange Strækninger af Landet forbi brusende Vandfald, kan man naa op til Søen, hvis Vandspejl ligger noget over 200 Fod о.Н. I en mod NO. gaaende Arm af Søen udmunder en Bræ fra Indlandsisen, og Søens Vand er derfor lerholdigt. Bræen viste i de Par Dage, vi vare lejrede ved den, for derfra at foretage en Vandring op i Landet imod Nord, ingen iagt- tagelig Bevægelse, og i Søen зааез ej heller Isfjelde; til sine Tider skal der dog ikke være saa faa af dem, og Bræen maa da have været i Bevægelse. Forøvrigt frembyder Søen og dens Omgivelser ikke stor Interesse. Adskillige Elve med omliggende Terrasser udmunde i den, og i Elvdalene sees раа mange Steder en yppig Vegetation; bl. A. findes umaadelige Masser af Blaa- bær, hvis Frugter ber opnaa en sjelden Størrelse. Efterat vi havde berejst Godthaabsfjordens inderste, nord- lige Forgreninger og disses nærmeste Omegn, vare vi allerede naaede til den 2den September, og kunde saaledes snart vente at faa Bud om, at «Thorvaldsen», som skulde fore os hjem, var ankommen. For at benytte den resterende Tid saa meget som muligt, delte Expeditionen sig saaledes, at Premierlieutenant Ryder berejste den vestligste Del af Fjorden med den mod Nord gaaende Arm Kugsuk, medens jeg selv, ledsaget af Can- didat Hansen, gik ind i Fjorden Pisigsarfik og derfra tilbage ad den østligste af de tre lange parallele Løb, som danne Ad- gangen til Godthaabsfjordens indre Del. Dette Afsnit af vor Rejse havde ved Siden af Opmaalinger, mest antikvarisk Inter- esse, da der i Pisigsarfik, som senere vil blive viist, findes en Del nordiske Ruiner. Paa Vejen ind til Fjorden anløb vi Øen Umanak, hvor et, man kan næsten sige fabelagtigt Dyr, Maujok, skal have Ophold. Den største Del af Øen optages af et 1230: højt Fjeld, som skraaner jævnt ned imod NV., endende i en Slette, paa hvilken en herrnhutisk Missionsplads med omliggende Grønlænderhuse er anlagt. Paa Øens Sydside, som falder brat ned imod Fjorden, findes to Klippehuler nær ved hinanden, den øverste i en Højde af 200 Fod о. Н. Hulernes Munding, foran hvilke der er smaa Afsatser, hvortil man kun kan naa ved at klattre, ere c. 3 Fod høje. Herfra aftager Hulernes Højde stærkt indefter, saa аЁ man kun kan nåa et kort Stykke frem ved at lægge sig paa Maven, og de fortsættes da, saa langt man kan se eller række med Stager, som en smal Revne. Efter Grønlændernes Beretning skal den naa helt ind til Bjergets Indre, uden at de naturligvis kunne føre noget Bevis herfor. Det er ved Mundingen af disse Klippehuler at Maujoken, der be- skrives som et lille hvidt Dyr med lang Krop og korte Ben, og som man mener skal leve i Revner og Huler i Bjergets Indre, af og til viser sig for Yderverdenen. Det lykkedes os ikke at træffe Nogen, der havde seet det, men som det altid gaar med den Slags tvivlsomme Ting, kunde man nævne mange, enten 95 Afdøde eller Folk, der ikke vare tilstede, som havde været saa heldige. Man fortalte endog, at der ofte var sat Snarer i Form af Løkker for dem, men de vare altid, naar man saae til dem, trukne sammen, uden at noget Dyr var fanget i dem. Hvad der formodentlig har fremkaldt Troen paa Maujoken, der vel nærmest maa være Hermelinen, om den findes, er et Lag af Exkrementer, som findes paa Hulens Bund i Mundingen og saa langt inde, som man kan række. De af os medtagne Prøver ere blevne afleverede til det zoologiske Museum. De ligne Gede- Exkrementer i paafaldende Grad, hvorved Historien om Maujok taber endnu mere i Sandsynlighed. Paa Øen Umanak, som overalt i den indre Del af Godt- haabsfjorden, findes en frodig Vegetation, især er dette Til- fældet omkring de nordiske Ruiner, der ofte ere saa ubetydelige, at den ualmindelig kraftige Plantevext er det eneste synlige Tegn paa deres Tilstedeværelse. Ved Kapisilik i Bunden af Pisigsarfik, der kun er adskilt fra Kangersunek ved en lav Landtange, udmunder en Elv, hvori der findes mange Skjællax, der ikke ere saa almindelige i Grønland som Qrreden. Her i Fjorden fandt vi en Del Bændel- tang, der saa vidt vides tidligere kun er fundet i ganske faa Exemplarer af Vahl i Fjordarmen Kugsuk. I den Tid, vi opholdt os i Pisigsarfik, straalede Nord- lysene med usædvanlig Styrke. Natten imellem den 3die og 4de September заае vi ved Kapisilik pragtfulde Nordlys, der i radiale Straaler udgik fra Zenith imod Horizonten; foruden disse droges uafladeligt ligesom folderige Tæpper henover Landskabet, idet de, kommende Syd fra, bevægede sig lige imod os, og Underranden, som var stærkt belyst, syntes næsten at berøre Jordoverfladen; af og til kunde vi endog tværs igjennem dem skimte nogle lave Fjelde, som kun laa omtrent en Fjerdingvej Syd for os. Tilsidst troede vi næsten at befinde os midt i denne Straaleglans, men dermed ophørte ogsaa Fænomenet for at afløses af nye fremvæltende Straaletæpper. 96 Medens Candidat Hansen og jeg havde berejst de omtalte Fjorddele, havde Lieutenant Ryder fuldført sit Hverv i Fjordens vestlige Del, men havde ikke i samme Grad som vi været be- gunstiget af Vejret. Han havde bl.a. taget nogle Lodskud, som nedenfor ville blive anførte. Den 7de September mødtes de to Dele af Expeditionen atter paa Vestsiden af Øen Sermitsiak, da det var vor Hensigt at afslutte vor Rejse med en Bestigning af Fjeldet Sadlen (3860'), hvis Top, om end ikke videre høj, efter Sigende endnu intet Menneske har nadet. Vi vare dog ikke heldige med denne sxpedition. Vi gik op fra Fjeldets sydvestlige Side og naaede i 2500 Fods Højde et Plateau, hvorpaa der fandtes en lille Bre. Herfra hæver sig Fjeldets Top, som øverst har Form af en Saddel og er stærkt takket. Den eneste Adgang herfra opad var en smal stejl Ure eller Leje for en udtørret Bjergstrøm, der bestod af meget løstliggende Grus og Sten, som løsnedes for hvert Skridt og derved udsatte de nedenfor værende for Fare for at blive ramt af dem. Med en Del Besvær naaede vi dog op Ш et lille Plateau 3060 Fod о. H., hvor vi med Sik- kerhed kunde hvile os lidt. Medens vi vare her, satte en såa tæt Taage ind, at Gjenstande selv i 10 Skridts Afstand vare skjulte for os. Da Vejen blev endnu besverligere, end den havde været, ventede vi her nogen Tid for at oppebie klart Vejr. Da dette imidlertid ikke vilde indfinde sig, gik vi ned, idet en fortsat Bestigning ad en vanskelig Vej, tilmed paa en Tid da Dagen var kort, under disse Forhold vilde vere utilraadelig og ikke engang give noget Udbytte, naar hele Landskabet var skjult for os. : Den 10de September vendte vi tilbage til Godthaab, hvor vi anvendte Tiden indtil vor Afrejse med Forberedelser til denne og med at tage forskjellige Observationer. De i Godthaabsfjorden anstillede Dybdemaalinger gave fel- gende Resultater: 97 A. Den 7de August, Kl. 4 EM., udfor Godthaab, midt i Fjorden. 205 Favne. a EDER za ти | à Beregnet af Dybde. | Temperatur. Vægtfylde. Klor. Klormængde. Favne. | C. p. C. | Salt. р. С. мн 0 7,0 | 1,0238 | 1,676 | 3,035 3,6 | 10261 | 1,787 3,236 25 | 3.0 1,021 | 1,787 3,236 50 | 1,4 1,0262 | 1,801 3,262 100 | 0,4 1,0261 | 1,787 3,236 170 | 0,1 1,0261 1,787 3,236 Bund, 205 0,1 1,0268 1,814 | 3,285 B. Den 7de August, udfor Godthaab, 1500 Alen fra Land. 195 Favne. 0 | 7,0 1,0236 | 1,643 | | | 2,975 150 0,3 | " | " | " Випд, 195 0,1 | 1,0263 | 1,814 | 3,285 C. Den 4de September, 4 Mil Nord for Godthaab, midt i Fjorden. 267 Favne. | 0 | 5,1 | 1,0202 1,392 | 2,521 10 | 4,0 | 1,0240 1,662 3,010 25 | 2,8 | 1,024 | 1,705 3,088 50 | 2.2 | 1,0258 rast 3,214 100 | 1,0 | 1,0264 1,849 3,349 200 | 0,2 1,0254 | 1,758 3,184 Bund, 267 | 0,4 | fous” 1 Tver | 3,189 D. Den 7de September, 2 Mil Nord for Godthaab, c. 1500 Alen fra Sadeloen. 100 Favne. 0 " 1,0202 | 1,406 2,546 10 " 1,0238 | 1,676 3,035 25 " 1,0254 | 1,764 3,195 50 " 1,0258 1,763 3,192 Bund, 100 и 1,0259 | 1,787 3,236 VIIL. 7 98 / Paa Expeditionens Rejser i 1884 og 1885 bleve adskillige Egne besøgte, hvor tidligere ingen Europæer havde været, bl. a. de store Fjorddistrikter omkring S. Strømfjord, Evighedsfjorden og S. Isortok samt den indre Del af Landet Nord for Godthaabs- fjorden. Om end Udbyttet af disse Kejser, navnlig i mineralogisk Henseende var ringe, er dog ved dem opnaaet, at en stor Lakune i Kjendskabet til Grønlands Vestkyst er bleven udfyldt, selv hvad de rent orografiske Forhold angaar. Ogsaa i botanisk og zoologisk Henseende have disse Egne været saa godt som ukjendte. Vel gjennemstrejfes hele dette store Terren hver Sommer af grønlandske Renjegere; men disse foretage saa godt som aldrig Indsamlinger af Planter eller Dyr; det .eneste, de af egen Drift hunne hjemfore, er Sten, som forekomme dem sjeldne. I zoologisk Henseende frembød Egnen saare lidt af Interesse. De Dyr, som saaes, vare de almindeligt fore- kommende. Det kan dog bemærkes, at der i Søerne langt inde i Landet, især i Egnen omkring Sondre Stromfjord, fandtes Snegle i saa stor Mængde, som man ikke tidligere har havt Kjendskab til, deriblandt endog enkelte Arter, der tidligere have været betragtede som forholdsvis sjeldne. De indsamlede Ferskvandssnegle, som velvilligt ere be- stemte af Inspektor Levinsen, vare: Pisidium Steenbuch Müll. Planorbis arcticus Bk. Limnophysa Holbøll: Bk. — Vahli ВК. , | der alle ere amerikanske Arter, hvilket altsaa har Betydning for Bestemmelsen af den grønlandske Faunas Oprindelse. Endnu kan bemærkes, at vi i Nærheden af Indlandsisen i $. Strømfjords Distrikt traf paa Fuligula clangula, en Han og en Hun, som tilligemed 3 Unger laa i en lille Sø. Da de os ledsagende Grønlændere, med Undtagelse af een, ikke havde seet denne Fugl tidligere, antager jeg, at den ikke kan være 99 almindelig i denne Del af Landet. Den ene Grønlænder, som kjendte Fuglen og kaldte den Kingogtok (formentlig fordi de mørke Fjer i Panden ligne Klapmydsens Pandeblære, Kingok), havde kun seet den langt ude i Davis-Strædet, hvor han havde været med amerikanske Fiskere. Forøvrigt er blandt det indsamlede zoologiske Materiale, som er afleveret til det zoologiske Museum, kun et Exemplar opgivet som, nyt for Grønlands Fauna, nemlig Cottunculus mi- crops Coll. Hvad Expeditionens botaniske Udbytte angaar, da maa dette betegnes som mere tilfredsstillende. Dette har sin Grund deri, at Exemplarer af Planter ere meget lettere at tilvejebringe og opbevare paa den Slags Expeditioner end zoologiske Præparater, dels ogsaa deri, at Egnenes Nyhed paa Forskningens Omraade maa have langt større Indflydelse påa det botaniske end paa det zoologiske Udbytte. Forøvrigt henvises til den af Professor Lange givne Redegjørelse for de af Expeditionerne hjembragte Planter. Idet jeg med Hensyn til Landets Kaartlægning skal anføre, at en lignende Fremgangsmaade er bragt til Anvendelse som раа mine Expeditioner i 1878 og 1879, skal jeg kun tilføje, at Triangulationen i 1884 fra Holstensborg til Søndre Strømfjords Munding er baseret paa den af mig i 1879 maalte Basis og Azimuth ved Holstensborg. | den sydlige Del er Grundlaget for Triangelnettet dels en ved Sukkertoppen i 1885 maalt Basis og Azimuth, dels den af Kapt. Falbe i 1864 foretagne Triangula- tion ved Godthaab, der ogsaa blev benyttet af mig i 1878 ved Kaartlægningen af Egnen Syd for Godthaab. Ved fra de nævnte to Udgangspunkter at regne respektive Syd og Nord efter viste der sig i Tilknytningspunktet (Fjeldet Tovkusak 64° 52" В.) en saa ringe Afvigelse, at man, med den Fordring til Nojagtighed, som der her er Tale om, kan se helt bort fra den. I Egnen imellem Sukkertoppen og $. Stromfjord kunde paa Grund af forskjellige Omstendigheder, navnlig uheldige Vejrforhold, kun = [| 100 tilvejebrinses en delvis Forbindelse af Nettene, og Maalingerne i denne Egn ere derfor paa bedste Maade supplerede med astronomiske Observationer og Pejlinger. Paa den Side 119 meddelte Liste over Positioner af en Del Steder ere de benyttede Stationer betegnede ved А, hvorhos ligeledes Højderne for dem ere angivne. Der staaer nu kun tilbage at omtale Ruinerne i Godthaabs- Fjordens Distrikt, idet vi раа vor Rejse her havde Lejlighed til nærmere at undersøge enkelte af dem. Den meget korte Tid, som stod til Expeditionens Raadig- hed, samt dens andre Formaal umuliggjorde en systematisk | Undersøgelse af disse Forhold; thi det vilde koste megen Tid og en ret betydelig Arbejdsstyrke at kaartlægge, udgrave og nøjagtig undersøge de talrige nordiske Ruiner i dette Distrikt. Da det imidlertid er usandsynligt, at der i en nær Fremtid vil blive udsendt nogen Expedition med dette Formaal for Øje, har jeg anseet det for rettest paa dette Sted at give en samlet Oversigt over alle de hidtil kjendte Ruiner og andre Fortids- Levninger fra Nordboernes tidligste Bebyggelse i denne Egn, saameget mere som de fleste af dem ere saa ubetydelige, at de maaske i en ikke fjern Fremtid ville være helt forsvundne. I «Grønlands historiske Mindesmærker», 3die Bind (1845) findes under Artiklen «Antiquarisk Chorographie af Grønland» allerede en samlet Oversigt over de da kjendte Ruiner i Godt- haabs - Distriktet; men dels er den meget mangelfuld, dels er det Kaart over Godthaabs-Fjorden, som ledsager Bogen, og påa hvilket Ruinerne ere aflagte, saa langt fra stemmende med Virkeligheden, at det er i høj Grad vildledende istedetfor vej- ledende. Skjøndt den omstaaende Fortegnelse og de ledsagende Be- mærkninger, som sagt, ikke kunne gjøre Fordring paa at vere 101 udtømmende eller i alle Maader fuldt paalidelige, da de hidrøre fra forskjellige Kilder, tager jeg dog ikke i Betænkning at frem- komme med den, da det for Tiden er det Bedste, man kan "skaffe tilveje. Det vil sees, at Antallet af Ruinerne i denne Del af Landet ikke er saa ganske ringe, i alt Fald stort nok til at de kunne have dannet en særskilt Koloni under et eget Navn «Vesterbygd». Til Fortegnelsen er fornemmelig benyttet en Del Ор- lysninger, som Premierlieutenant Ryder forskaffede sig af Kleinschmidt og forskjellige Grønlændere under sit lange Ophold ved Godthaab som Deltager i den danske meteorologiske Polarexpedition, og som Lieutenant Ryder velvillig har stillet til Expeditionens Raadighed. Disse Optegnelser ere supplerede med vore egne lagttagelser samt med, hvad der tidligere er offentliggjort, hvor dette har kunnet bringes i Samklang med det nu foreliggende Materiale. De Gamles Vesterbygd har fornemmelig ligget ved Godt- haabs-Fjorden og Ameralik-Fjorden. Ved den førstnævnte ligge Ruinerne noget mere spredte end ved den sidstnævnte, men ved dem begge mest omkring Fjordenes indre Dele, hvad der kan tyde paa, at Nordboerne væsentlig have stolet paa Fjord- sælen til Vinterføde og fanget den fra Isen, idet Vandet her i Almindelighed er tillagt om Vinteren!). Ved Siden af denne Hovednæring har dog selvfølgelig Rener og andet Vildt i For- bindelse med Gede- samt maaske Faarehold og Kvægavl bi- draget til Folkenes Ernæring. De i dette Distrikt værende Ruiner ere, paa faa Undtagelser nær, saa forfaldne, at de fleste af dem, som anført, kun kunne kjendes раа den ualmindelig frodige Vegetation, som antyder deres og navnlig Kokkenmoddingernes Beliggenhed, og meget faa af dem kunne derfor afbildes, end sige opmaales. '1) Rink: «Grønland», II, $. 311. 102 Med Hensyn til de anførte Ruiners Beliggenhed henvises til Tavle XI, paa hvilken de med Fortegnelsen overensstemmende Nummere ere anførte. А. Godthaabs-Fjordens Distrikt. Hovedpladserne for Beboelsen have her tilsyneladende været ved Ujaragsuit!) og ved Kapisilik, men forøvrigt findes Ruiner spredte i hele Distriktet. 1. I Bugten indenfor Øen Kekertak, Vest for Halvøen Ivnajuagtok, c. 30 Skridt fra Stranden. Der har vist kun ligget eet Hus, og Вишеп skal vere meget utydelig. 2. Lidt Nord for den smalle lave Landtange, som for- binder Halvøen Ivnajuagtok med Fastlandet. 3. (Таме Vila.) Ved en lille Bugt noget Nord for en af Grønlænderne hyppig benyttet Teltplads Karra paa Ostsiden af Fjordarmen, som fører op til Søen Tasersuak. Den ligger 25 Fod о. H. og 20 Skridt fra Stranden, som her bestaar af en Lerskrænt. Udenfor denne findes en flad, leret Havbund, som falder tør ved Lavvande. Af Ruinen sees meget lidt, og den er stærkt overgroet navnlig af Pilekrat og Dueurt. Den er 25 Fod lang og 16 Fod bred. 4. Ved den østlige Bred af en lille Elv, der udmunder i Bugten Arningangua lidt Vest for Pynten Kugsangarsorsuit; formodentlig den samme, der omtales i «Grønlands historiske Mindesmærker» III, S. 841, som beliggende ved Igdlorsuit ?). 5. Lidt Nord for Pynten Kugsangarsorsuit sees en Plet med frodig Vegetation samt en Samling Sten. Dette i For- bindelse med Traditionen om, at der skal findes en Ruin, gjør det ikke usandsynligt, at her kan have staaet et Hus. 1) Saavel Formen Ujaragsuit som Ujaragsuak anvendes; førstnævnte synes at vere den almindeligste. *) Igdlorsuit hedder næsten hvert Sted, hvor der findes nordiske Ruiner; det er derfor egentlig kun et Fællesnavn, der betyder «store Huse», 103 Derimod finder man 700 Fod о. H. lidt inde paa den nævnte Pynt en ret mærkelig Ruin, der utvivlsomt maa tilskrives Nord- boerne, hvilket ogsaa er i Overensstemmelse med Grønlændernes Paastand og den iblandt dem levende Tradition. Det er en Felde (Fig. 6), beregnet til et temmelig stort Dyr, idet den i Størrelse og Soliditet er større end fornødent til deri at fange Reve; derimod er den for lille til Bjørnefælde, hvilken Ве- stemmelse tidligere er bleven den tillagt, og under hvilket Navn Fig. 6. Fælden ved Kugsangarsorsuak ($. Hansen). man ofte hører den omtalt i Egnen. Om end den Omstændig- hed, at den er for stor til at vere en Revefelde, ikke er noget fuldgyldigt Bevis for, at den ikke har kunnet vere anvendt dertil, turde denne Antagelse dog bestyrkes derved, at der paa flere andre Steder i Nerheden af Fjorden skal findes lig- nende Felder, hvilket viser, at dens usædvanligt store Dimen- sioner ikke skyldes en eller anden Tilfældighed, men at der har veret forbundet en bestemt Hensigt dermed. Felden er af Sten og bygget som de almindelige Reve- felder. Den ligger paa et lille, svagt heldende Plateau med 104 Bagsiden op mod en lav, fast Klippeblok, og har følgende Dimensioner: Længden (udvendigt Maal)...... 1215 Fod. Breden (: — a IS a ite kay 61/3 — Højden ( — мы 215 — Længden af det indvendige Rum .. 7 — Indgangen, der vender imod Syd, og Loftet ere byggede af temmelig store, flade Sten, og paa hver Side af Indgangen laa en stor Sten, som har dannet Kulisser til Falddøren. Denne, som sees tilhøjre paa Tegningen, fandtes i Nærheden af Fælden. Endvidere låa nogle større Sten omkring Indgangen og. syntes at have henhørt til en Opbygning ovenover Fælden for at holde Falddøren paa sin Plads, naar denne var oppe. Falddøren, der er dannet af en flad Sten, er 2 Fod høj, 13/4 Fod bred og har i det øverste Hjørne et Hul, anbragt i en cirkelformet Ned- falsning påa Stenens Sideflade. Fælden, som bl. a. er omtalt i «Grønlands historiske Mindes- mærker» Ill, $. 841, er i det Hele taget vel vedligeholdt. 6. (Tavle УПЬ.) Paa Vestsiden af Fjordarmen Ujaragsuit overfor Bugten Maujuola, 130 Fod о.Н., раа en temmelig stor Slette, som har en yppig Vegetation af Græs, Blaabær m. m. Der findes her tydelige Spor af 3 Hustomter: I. 15 Skridt lang og 14 Skridt bred (i Kystens Retning). Husets sydvestlige Hjørne er 2 Fod højt og mest kjendeligt. Det Indre er opfyldt af Knolder og Sten. |. 50 Skridt i SV.!) fra den forrige, er saa utydelig, at ingen Dimensioner kunne opgives. Ш. 60 Skridt т SSV. fra II. Murene bestaa af temmelig store Sten. Den er 26 Fod lang (i Kystens Retning). og 10 Fod bred. En stor Sten laa midt i Rummet og gav Antydning af et Skillerum, lodret paa Fjordens Retning. 1) Alle Retninger ere retvisende. Ujaragsuit med nordiske Rudera. (Ryder.) Зее! fra et 1560 Fod højt Fjeld, Øst for Elven. 7. (Fig. 7.) Ved Ujaragsuit i Nærheden af Laxelvens Ud- lob findes den største Samling Ruiner i Godthaabs-Distriktet, og deriblandt den eneste, som er nogenlunde vel bevaret. Ruinerne findes 5— 600 Skridt fra Elvmundingen og 170 Fod о. H. paa en terrasselignende Slette, som strækker sig langs Elvens vest- lige Bred og er stærkt bevoxet med Pilekrat о.1. Denne Ruin- gruppe er bl. a. omtalt af Hans Egede i hans «Relation» $. 92 og i «Grønlands historiske Mindesmærker», III, S. 838 og 879. I. Er den bedst bevarede Ruin i Godthaabs - Distriktet (Tavle VIlc og Tavle VIII). Den danner næsten en Kvadrat og har følgende Dimensioner: Længden af den NO.- og SV.-Mur (udvendigt Maal). . 19' 10”. Breden - — NV.- og 50.- — ( — то ie: 0T Vestlige Hjornes Hojde (indvendig) ........... 2:12 = — VERS x he. жа. JS < Sydlige — не. ана 2! ARE Østlige — RS PAU OS CA on ee к аа 3 2% Nordlige — А, ака 845% I en Afstand af 9/8” fra det nordlige Hjørne er anbragt en Døraabning med 2‘8” Vidde og 5'3” Højde. 106 Murene, som ere 2'97—3' tykke, ere byggede af store Stenkvadre fra de i Egnen værende Fjelde, men der sees ingen Kalk eller andet Bindemiddel. Stenene ere lagte med megen Omhyggelighed og enkelte bære Spor af at være tilhugne. Nogle af dem, bl. a. Dørens Overligger og en svær Blok, øverst раа det østlige Hjørne, have næppe kunnet bringes paa deres Plads ved almindelig Haandkraft. De nordostlige og sydvestlige Mure ere mest sammenfaldne. Medens de 4 Hjørner ere skarpe, er Midten af Murene hist og her indfalden eller noget udadbuet. Grunden indvendig er opfyldt af nedfaldne Stenblokke, dog ikke i større Mængde, end at man deraf kan skjønne, at Muren ikke har været højere, end de bedst bevarede Partier, i hvis Nærhed heller ingen nedfaldne Sten findes. Dette fremgaar ogsaa deraf, at det øverste Lag Sten her er særlig omhyggeligt lagt, bestaar af større Sten og er jævnet paa Overfladen. Ved at rydde nogle af Stenene i Grunden til Side, stødte vi paa et Lergulv, belagt med Skjærver. Ved Gravning fandtes kun en Stump Vægsten og noget, som kunde ligne forkullet Træ. Ind- vendig paa den nordvestlige og sydostlige Mur findes 5‘ 9” over Jorden anbragt еп 4—5” bred fremstaaende Kant, som synes at kunne have dannet Underlag til et Gulv. Tæt under dette Fremspring sees enkelte Steder gjennemgaaende Huller i Murene omtrent af Form som Skydeskaar, dog ikke fuldt kjendelige. Efter Kleinschmidts Udsagn var der, da han besøgte Ruinen (hvornaar, vides ikke) tydelige Spor af et Vindue over Døren, men denne Del af Muren maa nu være falden ned; i det Hele sees ikke andre Aabninger i Murene, end de ovenfor nævnte. Bygningen gjør ikke Indtrykket af at have været beboet, især da der i dens Nærhed findes andre Ruiner af den almindelige Art. Til Kirke synes den at have været vel lille, og den Omstændighed, at der ikke har været Vinduer, eller i alt Fald kun et, taler ogsaa imod en saadan Antagelse; snarere kunde den maaske have været et Tilflugtssted for Beboerne under deres Kampe med Skrællingerne. Som Udkigshus vilde 107 Pladsen ikke frembyde nogen Fordel. I hvert Fald maa Husets oprindelige Bestemmelse betegnes som meget usikker; thi selv om man vist maa antage, at den allerstørste Del af de i Gren- land fundne nordiske Ruiner kun have dannet de nederste Sten- mure til Træhuse af lignende Art, som de, der endnu findes i Norge, er denne Mur i hvert Tilfælde højere end de fleste andre og maa derfor vel have havt en særegen Bestemmelse. Jeg skal i Anledning af denne Ruin endnu kun bemærke, at medens Dr. Pingel, som i 1829 besøgte Stedet, siger"), at denne Bygning er fuldkommen orienteret, og at dens Ind- gang er paa Sydsiden, fandt jeg derimod, at Murenes nøjagtige Retninger ere retv. N, 55° Ø. —S. 55° V. og М. 35° V.—S. 35° @., og Indgangen, som bemærket, er раа den nordostlige Side. |. (Таме VIT d.) 160 Skridt NO.t.N. (Dr. Pingel angiver SSO.) for Ruin I findes Levningerne af et Hus, som er meget sammenfaldent og vanskeligt at bestemme. De maalelige Dimen- sioner ere omtrent: Længde (Retning N.t.V.)....... 22% Største Brede af indvendigt Вит... 12’. Murenes Tykkelse 2... 1 1... Allg‘. — sterste Не]4е......... 21/5“. Formen af Huset synes at være uregelmæssig, som antydet раа Tegningen, og tæt op til den østlige Mur er der Levninger af nogle Udbygninger. III. 20 Skridt 0.1. N. for Il sees atter en Ruin, der synes at have bestaaet af to Rum. Deneve, indvende AE mr Brede he A LE 91/5". 115 2 5 ps Le 0% Cro Tet op til denne Ruin sees ligeledes Levningerne af flere Tilbygninger. 1) Grønlands historiske Mindesmærker, III, S. 879. 108 ГУ. 60 Skridt NO. +. 0. for Ш kunne Resterne af et Hus skjelnes; Dimensionerne ubestemmelige. У. (Tavle Vile.) 260 Skridt i NO. t. Ø. "2 0. fra Ruin I er en stor Indhegning, hvis længste Side, der har Retningen N. 60° Ø. — $. 60° V., er 97‘, den korteste 72” lang. Murens Tykkelse er gjennemsnitlig 51/2. Gpad den nordvestlige Mur, nærved det nordlige Hjørne, fandtes en Grav, der ligner de almindelige grønlandske, om den end er opført af noget større Sten (formodentlig fordi disse have været lige ved Haanden i Muren). Indeni Indhegningen sees Levningerne af en Bygning, op- ført af meget store Sten. Dens Dimensioner, der ere noget vanskelige at bestemme, ere omtrent: ; Længden 28', SBreden>27.. Indeni denne Bygning ligger der to meget store, flade Sten, c.4—6" tykke, der ifølge Kleinschmidt tidligere skulle have udgjort een Sten. Egede skal i sin Tid have begyndt at løfte den ved at kile den op med mindre Sten. Han fandt da under den et dybt Hul, som han ikke kunde naa Bunden af. Stenen er formodentlig ved denne Lejlighed knækket over. Hvor Kleinschmidt har denne Beretning fra, vides ikke; den findes ikke omtalt i Hans Egedes Relationer eller i Paul Egedes Journaler. Den indre Bygning kan muligvis nok have været en Kirke, der laa i Indhegningen, men det Hele er for sammenfaldent, til at man kan afgjøre det med Vished. Om denne Ruin siger Dr. Pingel!): «SSV. for Kirken (2: Ruin I) findes ubetydelige Levninger af en omtrent 45 Alen lang og ikke fuldt 30 Alen bred Mur eller maaske kun et Sten- DAN St, $. 979. 109 dige, som efter Thorhallesens Formodning har omgivet en Kirkegaard». Hvorledes det forholder sig med denne Angivelse, er ikke godt at have nogen Mening om, da Retningen hverken passer til den misvisende eller retvisende. Længere nede paa samme Side siges, som det synes med Thorhallesen som Kilde, at Bugten ved højt Vande bliver 1 til 2 Mil længere, idet Vandet stiger igjennem et smalt Sund længere op. «Højst rimelig har Vandets Tilbagevigen ved Lavvande fra denne Fjordseng givet Anledning til Stedets ovenanforte Benævnelse (Hopi». Dette stemmer ikke med Forholdene ved Ujaragsuit, da Lavvandet her kun tørlægger en ringe Strækning og Højvandet ikke kan stige igjennem et smalt Sund, da et saadant ikke findes. Der- imod kan det nok passe paa Fjordarmen Øst for Ujaragsuit, hvor en Ø midt i Mundingeu deler Passagen ind til den lerfyldte Bugt i to smalle Stræder. Ved Gravning i og omkring disse Ruiner fandtes kun nogle Brudstykker af Sænkesten og andre Vægstensstumper. Jeg skal endnu anføre, at der paa Toppen af et lille Fjeld, lidt NV. for disse Ruiner, findes en Del temmelig store Sten stillede paa Hojkant i en Rundkreds. Dette, der minder lidt om Thingstederne, men er betydelig mindre, kunde maaske ogsaa staa i Forbindelse med Ruinerne. 8. Skal ligge paa Nordsiden af Ujaragsuits nordostlige Arm, i hvilken Indlandsisen nu skyder sig langt frem, medførende store Lermasser, som afsættes i Fjorden, saa at denne falder tør ved Lavvande. Nulevende Grønlændere mindes, at man indtil 1840 eller deromkring kunde komme med Konehaad et godt Stykke op i denne Fjordarm til et Fuglefjeld paa Sydsiden; men nu er Isen skudt langt forbi dette Sted. 9. Paa Landet Kavdlunatsiait, 65° 10° (se Tavle X), der begrenses imod Øst af Indlandsisen, imod Vest af en Sø og i Syd og Nord af store Elve, skal findes en Del smaa Hytter, 110 som Grønlænderne tilskrive Kavdlunakkerne!), og som for- modentlig have været benyttede af Renjegere til midlertidigt Opholdssted, hvilken Brug Grønlænderne endnu den Dag i Dag gjøre af dem. Lignende Hytter, om end af en noget anden Bygningsmaade og opførte af Grønlænderne, findes talrige Steder i de indre Egne af Grønland, hvor der drives Renjagt, saaledes bl. а. ved Atanek раа Søens sydvestlige Bred, hvor der, som tidligere omtalt, findes en Vægstensblok med forskjellige Tegn, som man har ment kunde være Runer. Hytterne ved Kavdlunatsiait ere nærmere omtalte i Grøn- lands historiske Mindesmærker ИГ, 5. 838. 10. Denne Ruin ligger i den nordlige Vig af Bugten ved Maujuola omtrent 300 Skridt fra Stranden og Nord for en lille Elv. Den bestaar kun af en Bunke overgroede Sten med An- tydning af en Mur imod Syd. Omkring den er en frodig Vegetation af Græs, Dueurt т. m. En anden Ruin, som efter Gronlendernes Opgivende skal ligge ved den samme Bugts sydlige Vig, Nord for den her ud- mundende Elv, fandtes ikke af os. 11. Skal ligge paa Sydsiden af Landet Ivisartok”), og her i Nærheden skal findes en lignende Fælde som den ved Kug- sangarsorsuak. 12—16, Alle disse Ruiner ligge paa Nunatarsuak. Ruinen 14 er mærkelig derved, at den ligger saa højt til Fjelds, at Grønlænderne kalde den Katsigsok 9: «den Ophøjede». Ved 16 ligger der Ruiner af 2 Huse nærved en Elv, som kommer fra Indlandsisen. 17—18. Ligge paa Nordsiden i den inderste Del af Fjorden Kangiusak. 1) De gamle Nordboer *) Formodentlig den samme, som i «Gronl. hist. Mindesmærker» ИТ, $. 841 antydes at ligge ved Irisartok. 111 19, Paa Nordsiden af den smalle Fjord Amitsuarsuk. 20. Nord for Soen Tasersuak, Øst for Bunden af sidst- nævnte Fjord. 21. Ved Igdlunguak paa Nordsiden og nær ved Mundingen af Pisigsarfik findes en Række store Sten, hvor Grønlænderne more sig med paa et Ben at hoppe fra Sten til Sten. Denne Leg kaldes Nangisat og skal efter Sigende være indført af Nord- boerne. Stenene ere ogsaa vel store til, at disse skulde være placerede af Grønlændere. Lignende Stenrækker skulle forøvrigt findes flere Steder (jfr. Kleinschmidt: «Den grønlandske Ord- bog» 5. 234 og Giesecke: «Mineralogisk Rejse i Grønland» S. 323). 22. Paa en lille Holm under det stejle Fjeld Pisigsarfik findes en Samling storé Sten som Grundvold for et Hus: Længden 18 Skridt, Breden 9 — den længste Sides Retning er omtrent МУ. t. V. Til dette Sted i Forbindelse med det nævnte Fjeld Pisigsarfik, som har givet hele Fjorden Navn, knytter sig Sagnet om Bue- skydningen "). 23. Noget Øst for Pisigsarfik paa Fjordens nordre Bred findes ved Tavtat: I. En Ruin (Fig. 8 og Тау. УПЕ.), der ligner den af Кари. Holm beskrevne, som ligger ved Kanisut i Igaliko- Fjorden i Julianehaabs Distrikt”). Den ved Tavtat (Fig. 8) ligger с. 450 Skridt fra Stranden paa en jævnt skraanende Slette, 240' о. H., ved Foden af den sig bagved højnende, stejle Fjeldveg. Den er bygget ovenpaa en 8—10 Fod høj Klippeblok. Den længste Mur, der har Retningen O.t.S.— V.t. №., er 16' lang og 8/4“ bred. Murens Tykkelse ег 2/5”. Den østlige Mur, som er bedst vedligeholdt, er 274” høj. Ved et Skillerum er den delt 1) H. Rink: «Eskimoiske Eventyr og Sagn». Kbhvn. 1866. $. 205—206. *) «Meddelelser om Grønland» VI, $. 103. Ruin ved Tavtat. Seet fra Øst. (S. Hansen.) i 2 Afdelinger. Ved Foden af Klippen ligger en Del nedfaldne Sten, samt ved dens Østside en grønlandsk Grav. Under Sten- blokken er endvidere en lille Hule, omtrent 2' høj. I den senere Tid skal der være faldet en Del af Muren ned, og tid- ligere vil man have seet et Vindue i den sydlige Mur. |. (Тау. УП с.) 150 Skridt SSO. fra I findes Ruiner af et Hus, hvis Form synes at have været som Tegningen angiver. Det bestaar af 2 Rum og har følgende Dimensioner: Bender, RES RE RER Breden ti. Al. ons ос че С К ЗЫ % .. 5 300.276 24. (Tavle VIlh.) Ved Igdlorsuit paa Nordsiden af Fjorden i dennes indre Del findes paa en jævnt højnende Slette, 130‘ о. H., to ved Siden af hinanden byggede Kamre, adskilte ved en c. 10' bred Væg, der tilsyneladende er opført ved Kunst. Kamrenes Nordside, der indvendig er omtrent 6 Fod høj, er bygget af meget store Sten, indtil en Favns Størrelse, opad en lille Bratning af Terrænet, medens de andre Vægge ikke hæve sig op over Jordens Niveau. Det østlige Kammer er 14 Fod, 113 det vestlige c. 16 Fod langt, medens Breden for hver især er c. 10 Fod. Forøvrigt er Bygningen, der kunde se ud til at have været bestemt til Forraadskamre, meget sammenfalden og overgroet. I Nærheden heraf sees, som angivet paa Figuren, An- tydninger af tvende Stenvolde, den vestlige c. 43 Skridt lang. Vegetationen ved disse Rudera er forøvrigt mindre frodig. Der- imod er der helt ude ved en Skrænt, nær Stranden, en Plet med en saa yppig Plantevæxt, at den sikkert maa antyde Levninger af еп Виш, men denne er skreden ned, заа at den ikke mere kan direkte paavises. Omtrent 150 Skridt østligere sees An- tydning af en Stenvold med samme Retning, som de før nævnte, men mere tvivlsom. 25. Paa Kaartet over den Del af Godthaabs Distrikt, som antages fornemmelig at have udgiort de Gamles Vesterbygd (Grønlands hist. Mindesmærker, III), findes еп Ruin aflagt ved Korok, uden at der findes uogen Kilde angivet for den"). Den tør derfor vist betragtes som noget tvivlsom. 26. Ligger i Bunden af en lille Fjord, Alangorsuak. 27. I Nærheden af Fjeldet Pingo, paa Sydsiden af Fjorden Pisigsarfik, findes paa en udstrakt Slette, 6—700 Skridt fra Fjorden, ved Bredden af en Sø Levningerne af et Hus, som næsten er helt jævnet med Jorden, og en Del af det er skredet ned i Søen. I den derved dannede Skrænt sees en Del store Sten, og ved Gravning fremdroges noget Træværk, Ben og Vægstensstumper samt en Del Gede-Exkrementer, der trods deres Ælde vare særdeles vel bevarede, og der ег derfor Rime- lighed for, at Bygningen har været en Gedefold. Fra Stranden fører en Sti op til Ruinen. ') Muligvis stammer Angivelsen fra Hans Egedes «Relation» $. 306, hvor der meddeles, at Autor d. 15de Maj 1731 rejste «ind til nærmeste Fiord ved Colonien, kalded Kokome, hvor og vore gamle Norske fordum have boed». Kokome er kun en afledet Form af Kokok, der atter kun ег en anden Stavemaade for Korok. VIII. 8 LA 114 28. Ved en lille Bugt Nord for Kapisilik, ved Bunden af Pisigsarfik , findes Grundvolden af en Husmur, der ligger saa nær ved Stranden, at Hojvandet naaer op til den. Dens længste Mure, der have Retningen Nord—Syd, ere henved 30 Fod lange, den korteste с. 18°. Murene ere с. I Alen tykke. Ма paa Bygningens østlige Side er еп с. 20” bred Aabning med en større Sten paa hver Side. Forøvrigt er Bygningen dannet af mellemstore Sten, og det Hele er stærkt overgroet af Marehalm. Kun faa nedfaldne Sten sees i og ved Siden af Ruinen. 29. Ved Kapisilik, et lille Stykke Vej opad Elven ved dennes højre Bred, ligger en Samling Ruiner, fuldstændig ukjendelige og stært overgroede navnlig med højt Græs og Dueurt. Det er paa dette Sted, at der ifølge flere Beretninger skal findes en stor rund Vægstenskjedel, der staar nedsænket i Jorden indtil Randen"). De os ledsagende Gronlendere vidste ogsaa at berette herom, og ved at grave paa det af dem angivne Sted fandt vi virkelig ogsaa en stor Hank og nogle andre Stumper, hørende til en Vægstensgryde. Ifølge Kleinschmidts Udsagn skal en stor Vægstensgryde være bragt herfra til Ny- Herrnhut ved Godthaab af Missionær Herbrecht, og de af os fundne Stumper kunne saaledes maaske have hørt til den. Ved Gravning paa forskjellige Punkter fandtes kun en Del Benstumper og Vægsten. Ved Kapisilik udmunder en Laxeelv, der gjennem- strømmer en Række større og mindre Søer paa sin Vej fra Søen Tungmeralik. Paa denne Strekning findes følgende Fortidslevninger, som ere omtalte af Thorhallesen?) samt af Giesecke?). 30. Imellem den 3die og 44е lille Sø, regnet fra Fjorden, findes en Del Stendæmninger af samme Slags som dem, Grøn- 1) «Grønlands historiske Mindesmærker», Ш, $. 841 о. flg. 2) Anf. St. 5. 878 o. flg. *) Giesecke: »Mineralogisk Rejse i Grønland», $. 129. PT. ба ST 115 lænderne lægge over Elvene til Afbenyttelse ved Laxefangsten, men bygget af meget større Sten. Giesecke siger, at der her skal være en Bro. De herværende Stensamlinger frembyde dog ikke noget mærkeligt, men kan med en Del Velvillie nok op- fattes som en Bro. Højere op ad Elven, imellem den 4de lille Sø og den første større Sa, ег derimod Elvens Leje ved Kunst omdannet til en Slags Kanal derved, at Stenene fra Midten af Lejet ere lagte op paa begge Sider i en Længde af c. 1000 Fod. Kanalens Brede ег 3—5 Alen. 31. Ved den første større Зо findes en Ruin, som kun er kjendelig раа den sædvanlige yppige Vegetation i Forbindelse med en Samling Sten. 32. Denne Ruin ligger Øst for Elven imellem den første og den anden store Sø, regnet fra Fjorden. 33. og 34. Findes раа hver sin Side af den 2den store Sø. I Thorhallesens «Efterretninger om Rudera» $. 30 og 31 omtales og afbildes en Ruin, som skulde findes ved den 3die store Sø, og endvidere en Bro, som skal være ved Elvens Udløb fra Søen. Herom sige imidlertid Grønlænderne, at de ikke kjende denne Виш, og der turde derfor maaske ligge en For- vexling af Lokaliteterne til Grund for denne Opgivelse. 35. Ved den vestlige Ende af Søen Tungmeralik paa dennes Nordside findes flere Ruiner, som ere omtalte i «Meddelelser om Grønland», I, S. 28. 36. og 37. Ligge ved samme Sø, henholdsvis ved dennes Nordside og Ostende. | B. Ameralik-Fjordens Distrikt. Ameralik-Fjorden deler sig i det Indre i to Arme; den ene, Itivdlek, har en nordnordostlig Retning og er ved Bunden kun adskilt fra Pisigsarfik ved en lav Landtange, den anden, Ameragdla, har en ostnordostlig Retning. - 116 38. Paa Nordsiden af Ameralik ved Karusulik og endnu flere Steder antyder en frodig Vegetation en tidligere Bebyggelse, Ÿ men forøvrigt ere alle Spor udslettede. 39,— 45. Disse Ruiner ligge i en Række paa Vestsiden af Itivdlek, Nr. 45 ved dens Bund. 46. Ved Itivdleks østre Bred lidt Nord for Pynten Nua. Ved Ameragdla, hvilket Navn efter Kleinschmidts Sigende skal tyde paa, at Nordboerne her havde tjærede eller malede Lofter, ligger paa den nordre Bred: 47. То Ruiner ved Atikingnek noget Ost for Nua. 48. Ved Niakusat er ligeledes 2 Hustomter. Gronlendere, som ofte komme her for at samle Kvaner, hvoraf der findes mange, ville undertiden have seet en Del Menneskekranier paa dette Sted. 49. Ved Niviarsiat to Ruiner. Nerved disse skal der findes en Indhegning og indeni denne noget, der ligner en Grav. 50. Ved Nugsuak Ruiner af 3 Huse. 51. | Bunden af en lille Bugt nærved Enden af Fjorden ligger en Del Ruiner, hvor der skal findes mange Skeletter. Traditionen beretter, at der ikke skal have veret nogen Be- gravelsesplads, men at Skeletterne skulle hidrøre fra Folk, som ere dræbte der paa Stedet. Søen skyller efterhaanden Jorden bort og har taget Dele af Husene med sig; et af dem skal endog være helt omflydt af Vand, saa at kun Murene rage op. Ved Lavvande kan man her finde adskillige Levninger, såasom Menneske- og Dyre-Ben, Brudstykker af Vægstenskar m. m. 52. Denne Ваш ligger ved Umiviarsuk. Grunden dannes af en solid Klippe, og Muren er paa den ene Side falden helt sammen, medens den paa den anden Side er c. 10 Fod bøj. Den ег с. 30° lang og omtrent lige saa bred. Den 3 Fod tykke Mur er omhyggelig opført af tilpassede, maaske tilhugne Sten. Fig. 9 er en Kopi efter en Tegning af denne Ruin, udført af en Grønlænder. Øst for Ruinen findes en Indhegning, der er om- hyggelig bygget af udsøgte eller tilhugne Sten. Den er 3 Fod bred og lige saa høj. Ingen af Stenene ere faldne ned, og Grønlænderne antage, at den kun er et paabegyndt Arbejde. Af de sidstnævnte Ruiner fra Ameragdla findes 47, 49 og 50 afbildede i «Meddelelser om Grønland», I, S. 27. 53. Omtrent en lille Mils Vej Ost for 52, ved Sammenlobet af 2 Elve, ligger der 2 Hustomter. 54. Paa en Slette omtrent I Mil fra Mundingen af en Eiv, som fra Søen Isortoarsuk flyder til Ameragdla. Stedet hedder Nipaitsok. 55. Ligger ved Isortoarsuks NV.-Ende. Søens Omgivelser betegnes af Grønlænderne som særdeles smukke. Ruinen findes omtrent 50 Skridt fra Søens Bred, og noget højere oppe ligger der nogle ufuldendte Indhegninger, hvoraf den ene er ganske rund, 20 Skridt i Diameter, og lavet af tilhugne Sten. 56. Noget Syd for 55 ved Ø.-Enden af Søen Tasersuak. 57. Ved Ivigtorsuk paa Ameragdlas sydlige Bred. 58. Ved Tuperdluk noget Vest for 57. | 59. Ved еп lille Bugt, Ekaluit, af Ameragdla, hvor to Elve udgyde sig, findes mindst 3 Ruiner, en imellem de to Elve og en paa hver Side af dem. 118 Følgende Ruiner bleve i 1385 sete eller undersøgte af Ex- peditionen, nemlig: 3, 5, 6, 7, 10, 21, 22, 23, 24, 27, 28, 29. 30, 51. Forinden jeg slutter min Beretning, skal jeg endnu kun udtale min Tak til de Autoriteter og Personer, som have været Expeditionen behjælpelig med Udførelsen af dens Hverv. Det er da navnlig den kgl. grønlandske Handels Direktorat, som ved en heldig Ordning af Skibenes Rejserouter har gjort det muligt for os at benytte den korte arktiske Sommer i dens fulde Ud- strækning. Dernæst Handelens og Missionens Embedsmænd og Funktionærer ved Godthaab, Sukkertoppen, Holstensborg og ved de disse Kolonier underlagte Udsteder. Af alle disse Mænd er der vist Expeditionen al mulig Støtte ved Opfyldelsen af dens Hverv, og i Forbindelse med de mere tjenstlige Forhold have de tilligemed deres Familier, saa ofte der kun var Lejlighed dertil, vist os en заа velgjørende Gjæstfrihed, at de under disse Omstændigheder fuldstændig bragte os til at glemme, at vi vare раа Rejse i «The land of Desolation». | 119 Tabel 1. Brede, Længde og Højde o. H. af de ved de terristriske Maalinger bestemte Punkter"). | Højde Sted. N. Brede. V.Længde. | о.Н. | Fod. O 4 di fe) 4 di Holstensborg Flagstang. A . . . . - - 66 55 52 53 40 20 do. UdkikgVardeni[S #2 553. 66 55 37 | 53 41 03 Augpalartorsuak. Ao... I 1 0. 66 55 50 | 53 15 52 2900 Togkusakı: 2a 00 Se tan: 67 07 30 | 52 00 20 FREE NG, dE Ge Se... STE 53. 67 04 30 52 00 20 4220 Fjeld paa Sarfanguak-Oen. A . . .. 66: 50.41. 4537 16:87 1300 Umanarsugsuak, Varde. AV ...... 66 50 01 | 53 36 08 500 Ва A Mob se. |. Le Lei 6e . 66 48 28 | 53 30 13 Heldeved ‘Sarkakit Ar .!. Nh 40 13. 66 44 43 53 18 09 1700 Bikwlek. N 00. 2 LE... SBA... 66 40 50 He 23-318 | ВНЕ. ХХ. of 28 LE: CO 2443. 66538: 0787 | 15320413 2080 ERalkatokak. ЖЗ 25: 1: REN EI. 66 37 50 52 51.25 4650 Bear): 02. IR gel. he ram. 66 33 00 | 53 08 50 | 3250 Kekertarsuatsiak, Varde. A ...... 66 30 08 53 44 21 120 Inugsugtusok, Varde. A........ 66427025 53 40 41 330 Umanarsugsuak, Varde, A ...... 66 17 35 | 53 38 39 300 Mines 1883 . . of 7138. 66 25 30 | 53 55 00 Fjeld ved Ekalunguit. A ....... 66.18 19. 7 53 32459 3000 BEE 15 .% 402 0: 285. 66.13.42. | 55425 Kinsatsiak, Маха ZX 2 5139100. 66 09.37 | 53 3542 1790 Simiutak, vestligste Fjeld, Varde. A . 66 02 39 | 53 38 50 930 KUnSazsivik; (NAG 42. . Moke а. 65 56 10 53 30 00 270 *Field ved Narsarmiut. Д....... 65 52 30 | 531645 | EHE AN. ED. IE 26 ©. 4.02 49. 65 50 10 53 17 00 | 1520 Вниз асан Sf. 4 ei. 04 42.460 + 65 58 05 52 49 00 4300 *Fjeld Vest for Ikerasarsuk. Д....| 65 44 00 | 531200 | 1240 PARTIE! . SS 38 аа: 65 39 45 53 10 00 | send paa Sermersut 2 . . 7434432; 65 34 58 53-11 29 Mabeimiassk 06-44 53 = - 03.43.43 65 36 48 | 52 58 31 3300 Suilsrsorfik, OF RE fc.) 39. Ch $a: 65 40 02 52 39 49 4200 Kakslck (<4. 44 £6 JS. 2.2: 65 35 54 52 35 20 | 3930 Reem: N BE 26 Pet RR 44. 65 32 07 52 43 50 . | . 2930 1) De første 21 Punkter (Simiutak inclusive) ere bestemte med Hensyn til Holstensborgs Længde og Brede, de øvrige Punkter til Godthaabs. Fra de med A, betegnede Punkter er der foretaget Maalinger. *) De med ” betegnede Punkter ere mindre skarpt bestemte. 120 oo Højde Sted. N. Brede. V.Længde. | 0.H. | Hod: о 4 di о 4 si PIA TAT See 65 32 25 52 27 30 3020 Kin bots alle ово RP о 5 526. © 65 26 40 53 03 24 1240 Iviangiusat, Varde. A ....-.... 65 26 50 52 56 32 1840 Maagegen, Varde. A .......... 65 23°43 52 55 07 Uivfak, Vard A. 65 24 09 5253 37 260 Sukkertoppen, Flagstang. A ..... 65 24 34 52 52 52 70 Portusok, Varde 1A NER RC. 65 24 21 52 52 30 140 Avatdlersuak, Vardes д........ 65. 23:11, 1), 5370158 Nukagpiak, østlige Top ........ 65 26 49 52 00 52 4180 Ivigtorsuk. AU Mr 50 2. ON ıd. 65 22107 52 40 38 420 Spaniole, Baake 0: F4 . . . Wu... 65 18 00 52 46 17 Umanak; Varde: A Бе... FM. 04.077: 65 15 37 52 33 44 860 Sulugsugut- EL 08 88 2. 8.06.09: 65 15, 35 52 06 14 3570 Fjeld $.У. for Kaersok, Varde. A .. 65 06 49 52 20 00 900 "KakafsiaksNÉ 5% SEC DR. Oty Gas 65 01 20 51 29 00 2130 Towkusak. ЕЕ JE 6 . LT BE DK. 64 52 23 52 08 25 1770 *Fjeld ved Natsilik. АД......... 64 26 15 51 49 50 170 Ø udfor Kangarsugtok. А....... 64 19 37 52 11 19 Kangarsugtoki Abt Se "2-0: 64 19 41 52 08 21 ”Fjeld ved Kangiliartorfik. ^..... 64 20 20 51 56 26 130 Fjeld ved Sarfak: Л......-... 64 18 36 52 06 08 Fjeld.ved Imaneks Ag .....0%. a5. m0. 64 17 41 52 01 35 110 Nuluky Varde? 22...61. 61.05. 64 07 03 52 00 03 500 Godthaab, Flagstang. A....-.-- 64 10 36 51 43 31.5 90 Pagtorfik, Varde Be... 7.0. ED. 20. 64 1257 51 46 42 180 Fjeld ved Sardlok. À ......... 64 22 50 51 39 07 960 Karusuk Kuld 0822... .01. BR. ef. 64 23 10 51 21 00 3350 Fjeld paa Bjørneøen . . . . . . . . . . 64 28 05 51 15 10 3920 Kornok Kula. WAP? He. GE 60.00. 64 30 47 ES 11702 4000 Marasisok . 06. 9% 35...50. Ge. Go. 64 31 45 51. 12:35 3240 IviSat A 1. 00 $126... Oo ge. 64 46 52 51 04 55 1130 Manitsorsuak MAUR Er... „ar. 05. Gu. 64 48 07 51 08 37 2130 Nunalugtok 8.10.08 2 2 .20.80.00. 64 36 17 5101 41 *Iynajnastok J& 26 29. 1..80.00.09. 64 44 40 50 41 00 3870 Kekertäk. AU IR SAN CU OR. 64 42 04 50 46 46 700 Augpalartok (© 4h ER 5, 20.08.00. 64 26 45 51 02 18 4630 КАК... 06.86 88. 10.08.08. 64 23 16 51 05 42 5200 IvDarsunguake EE 64 20 47 51 09 09 3400 lkatok Кана instant Sb: on 64 16 04 51912802 3280 Talorsnit.: кос. НЫ Aue: 5 64 19 40 50 53 20 4930 "Usisa. A .. паи й dette 64 25 57 50 04 41 3130 Pisigsarfik.. . ‘орлов. БИ ВВ 64 26 49 50 33 40 3980 Tabel 2. Bredebestemmelser ved astronomiske Observationer. Sted. N. Brede. Sted | М. Brede. о 4 ds о и Ungorsivik, Teltplads...... 65 56 15 Keketak wean N 2, 65 00 24 Kornok i Kangerdluarsuk . . . | 65 55 24 Ata pe mnie a о о ARS 64 47 44 Шозпае ур ... . . . ; 65 51 01 Kingua i Niakungunak . . . .. 65 01 40 TE TT ово | 65 47 07 Igdlut do: са: 64 49 52 Manitsorsuak i Evighedsfjorden | 65 49 36 Ukua dor ПЕ | 64 46 47 Tasiusarsuak do. | 65 52 22 Portusok i Angmagsivik . . . . | 64 50 49 Umimak do | 65 52 08 Alangolo do. | 64 49 11 N ........:.. | 65 42 26 ое. мы | 64 28 35 Виа . „2... iu. 65 41 57 Natsilik, Munding........ | 64 24 22 НЕ АЕ. ИЛЬ 2. 44 65 37 01 Kingua i Kangiliartorfik . . . . | 64 14 54 ПРА оо. 65 32 29 Sardlok i Godthaabsfjord 64 22 23 Eenkkerfoppen . . ......... 65 24 36 Satorsuit do. 64 30 01 Sagdlersuak i Sermilik. . . . . | 65 28 44 Kornok do. 64 31 43 Kororsuak dose a: 65 32 58 Nunalugtok do. 64 36 21 ee 65 23 47 Nugarsunguak do. 64 49 11 Upernivik i Isortok . . . .... 65 22 45 Agiatsiait i Tasersuak . . . .. | 65 03 29 Nugarsuk ey tes Po | 65 25 41 Agiarsuit do. о. рва Jluliarliatsiak i Majorkak. . . . | 65 42 29 Nugatsiak i Godthaabsfjord . . | 64 43 12 Sisorartut dO. u... =. | 60046 04 Ujaragsuit do. . | 64 48 21 Ausivik i Alangua ....... | 65 18 56 Putugok do. . | 64 27 56 | 65 02 48 Ujarat do. | 64 16 05 i р A Ex JL “ls axahnouotias-Fev-noglosrrrtaie atotfavissdO Fr Е т р Завода рА. ? 2 ot da | Чин dagedall wana 50346483 = a 3 > Un’ oe oh ны | “> ть ВЕ ; hy ow BAAU À 340195008 cab tite M Qi ta > var Avr ayarngoA fasan sod | Rt ı$E588 2 Pn! ; vr ‘ ‚ol HORA A | ad gi 6: у a ‚ RE PO ey омовение À 60% LP ua РА GA» yr fh qnibaudd пени | kr) 15702 z ping ET Jimorsiifvasé | avania | TETE 2 À 6 2 JAR оби: + Aolinaz | sol р Е oh OF Zoran sth малая № 9842380 | ar: ob ano {: CL Der: à dé} | DOS дирыненнй Sa в fålv - stone | u р : 7 i Hevea oT à Jinlatetea 64 å 2 | ie © ah ат fi } ’ ne aan 4 set 6 Re ' où Has Г Tore | ’ о fo2# 167 HH Во. = D SÅ | i тд ti , 4617 ] KATE U ” | k LA р % M j ns ‘ » 4 Г Ш. Undersøgelse af Olivinsten fra Siorarsuit ved Kangamiut i Gronland. Af K. Rørdam. 1884. 2 ТРУ ‚ visas] hev diverstoie sit 16 60810191 иярбчеЯ a | À 4861 : Kemisk Undersøgelse af Olivinsten fra Grønland. Litteratur. С. Т. Гарре: Untersuchung eines Olivins aus der Ameralik-Fiorde. Poggen- dorffs Ann. 43 Bd., р. 669. Th. Kjerulf: Udsigt over det sydlige Norges Geologi, p. 215. — Olivinfels in Norwegen. Verh. der k. k. geol. Reichsanstalt. Wien 1867, Dees Hjortdahl: Anorthit-olivinsten. Nyt Magasin for Naturvid. XXIII, 4 НИ. Hauan: Anorthit-olivinfels. ibid. XXIV, p. 143. Н. Reusch: Olivinstenen i Almeklovdalen o.s.v. Christiania Vidsk. Sel- skabs Forh. 1883. Nr. I. Ami Boué: Uber die warscheinlichste Entstehungsart des Olivin als Mineral und Felsenart. Sitzungsber. der Wien. Akad. 1867, p. 261. Sandberger: Jahrb. f. Min. 1865, p. 449. 1866, p. 385. 1867, p. 171. Damour: Examen mineral. d'une roche designée sous le nom de Lher- zolite. Bull. de la société Géol. de Ja France. 1861—62, p. 413. re Expeditionen i Holstensborgs og Sukkertoppens Distrikter i Sommeren 1884 medbragte Hr. Prmlt. Jensen en Del Prover af de der forekommende Bjergarter. Blandt disse findes et Haandstykke, der minder om den norske «Olivinsten» ved Haard- hed, Farve og Vegtfylde. Fra samme Sted findes et fuldstendig lignende Haandstykke, henhorende til den af Giesecke tilveje- bragte Samling, som opbevares i Universitetets mineralogiske Museum. Forekomsten af den omhandlede Bjergart har Prmit. Jensen alt omtalt p.76. Giesecke har paa sin minera- 126 logiske Rejse i Grønland flere Gange været påa samme Sted, og i hans Dagbog for Juli 1808 findes (p. 110) bemærket føl- gende: «Wir kamen nach «Sandhullet», welches eine kleine Bucht bildet'). Die See spült die Menge Sand, welche sich hier findet, aus dem anstehenden, ziemlich verwitterten Granit los. In demselben liegt lagerweise groberer Granit mit labradori- sirendem Feldspathe, Smaragdit und einem feinkörnigen, grünen, dem Olivin ähnlichen Fossile, welches sich auch sandartig und ausgespült dort findet.» Den formodede Olivinsten er en gulgren Bjergart med en Haardhed — 6,5, den er meget sprød og lader sig let rive til et fint Pulver af lys graagron Farve. Vægtfylden af et Par større Stykker fandtes ved to Forsøg ved 16° Gel. at være 3,285 og 3,295; Middeltal = 3,29. I pulveriseret Tilstand. er Vægtfylden 3,31. Til Sammenligning kan anføres, at Hauan fandt Vægt- fylden af norsk Olivinsten at være: Olivinsten fra Vandelvdal — 3,24 — — Thorsvig = 3,31, Haardhed 6—6,5. — Murudal _ = 3,32 Foruden et større Haandstykke af den friske Bjergart med- bragte Prmlt. Jensen en Del af et Produkt (serpentiniseret Olivinsten), som opstaar ved Olivinstenens Forvittring, en Del heraf blev frasigtet gjennem en fin Metaltraadsigte, og viste sig under Lupen at bestaa af klare, gronliggule, afrundede Korn, hvis Vegtfylde viste sig at vere 3,08 ved 16° Cel. I Olivinstenen fra Siorarsuit findes forskjellige fremmede Mineralier udskilte, hvad der allerede træder tydelig frem ved Betragtning med det blotte Øje. Et gjennemsigtig, flaskegrønt ') Jfr. Th. Kjerulf: Det sydl. Norges Geologi, р. 219. «Den kornige Masse opløser sig i Dagen til et gult Sand, for hvilken Egenskabs Skyld ogsaa Feltet i Almeklovdalen ansaas for et Sandstensfelt og et af Fjeldene i Hornindalen har faaet Navnet «Sandfjeld» » 127 Mineral krystalliseret tilsyneladende i langstrakte Prismer, med en Haardhed nær 6 og indeholdende Kiselsyre, tør man vistnok anse for grøn Hornblende, «Grammatit». Det er af Interesse, at dette Mineral ogsaa er paavist i den norske Olivinsten*), der i kemisk Sammensætning og Maaden, hvorpaa den forekommer i Naturen, staar den grønlandske meget nær. Mængden af dette grønne Mineral er dog for ringe til at der med Sikkerhed kunde anstilles en kvantitativ Analyse. Slibes et Stykke Olivinsten fra Siorarsuit og lægges under Mikroskopet, iagttages Bjergartens Struktur at være fuldstændig overensstemmende med den af Kjerulf for den norske Olivins Vedkommende givne Tegning; den ses at være gjennemsat med utallige fine Spalter og Ridser, fyldte med en mørkere farvet Masse (Serpentin). Endvidere forekommer i Olivinstenen smaa Glimmerkrystaller, tilsyneladende hexagonale Tavler, der maaske efter kemiske Kjendetegn tor betegnes som Magnesiaglimmer. Inddampes den grovt pulveri- serede Olivinsten med koncentreret Saltsyre eller lettere med fortyudet Svovlsyre, dekomponeres den fuldstændig og alle Baser gaa i Opløsning. Den udskilte Kiselsyre kan efter Udvaskning opløses i kogende koncentreret Kalilud, hvorved der bliver tilbage i ringe Mængde nogle sorte Korn af et fremmed Mineral og en Del Glimmerblade, som let kunne bortslemmes. Blandt disse sorte Korn forekommer ogsaa en Del Grammatitbrudstykker. De sorte Korn tiltrækkes ikke selv af en temmelig stærk Magnet og ere fuldstændig uigjennemsigtige under Mikroskopet, men vise Antydning af Krystalflader (Oktaederflader?). De indeholde Krom og Jern, og kan derfor antages at være Kromjernsten, der ogsaa ledsager den norske Olivinsten. Olivinstenen viste sig at indeholde: Kiselsyre, Magnesia, Jernforilte, Nikkelilte (Spor), Lerjord, Kalk (svage Spor), Kali, Natron og Vand. Den kvantitative Analyse blev foretaget paa almindelig Maade paa det ved 120° tørrede Mineral, idet Stoffet 1) Th. Kjerulf: Verh. der К. К. geol. Reichsanstalt. 1867, р. 72. 128 blev dekomponeret ved Inddampning med koncentreret Saltsyre. Den udskilte Kiselsyre blev efter Vejning forflygtiget med Fluor- brinte og Svovlsyre. Den tilbageblivende ringe Rest blev ud- vasket med Saltsyre og Vand, og Resten betragtet som Krom- jernsten og vejet. I Filtratet fra Kiselsyren blev Magnesia, Jernilte, Lerjord og Alkalier bestemte paa sædvanlig Maade. Kalk og Nikkel ere til Stede i saa ringe Mængde, at de ikke med Sikkerhed kunne bestemmes ved Siden af den store Mængde ‘Magnesia og Jern. Deres samlede Mængde overskrider ikke 0,1 %0. Den forvittrede Olivinsten blev analyseret paa lignende Maade. Vandbestemmelsen blev i begge Tilfælde foretaget ved direkte Vejning i et Klorkalciumrør af den Mængde Vand, Stoffet afgav ved Ophedning i en tør og kulsyrefri Luftstrøm; men der hengaar flere Timer, og stærk Rødglødhede er nød- vendig, inden alt Vandet bliver uddrevet, navnlig af den friske Olivinsten. Vandbestemmelse som Glødetab lader sig ikke ud- føre, da Olivinens Jernforilte ilter sig ved Glødning, og i Overens- stemmelse hermed er den glødede Olivinstens Farve teglstensrød. Olivinsten er usmeltelig selv ved den stærkeste Hvidglødhede, som en kraftig Gasblæselampe kan frembringe. Nedenfor anføres mine Analysers Resultater og til Sammenligning Analyser af Olivinsten fra forskjellige andre Lokaliteter. I er den af mig analyserede Olivinsten fra Siorarsuit. || det af samme opstaaede Forvittringsprodukt. Ш Olivin fra Ameralikfjord efter С.Т. Lappe. IV Olivin fra Skurruvaselv efter Th. Hjortdahl. У Olivinsten fra Kalohelmen efter К. Напаю. VI Olivinfels fra Karlståtten efter Konya. УП Dunit fra Dun Montain efter Reuter. УШ Do. efter Madelung. IX Serpentinfels fra Reps i Siebenbürgen efter J. Barber. Х Peridot-Olivin i Lherzoliten ved Lherz i Depart. Ariége efter A. Damour. Е... 39,17 43,81 40,01 | 38,30 37,42 | 39,61 | 42,80 42,69 | 42,77 | 40,59 Е... 6 3.30! 3,29| 0,061 — 0,10 | 1,68 — | — 7,48 | lO . ;.5 10,56 | 10,31 16,21) 24,02| 8,88 8,42 9,40 | 10,09 | 4,79 | 13,73 | | | | Ес. — — — — — | — — — ae | О... - 43,46 | 38,13 43,09 aD 48,22 | 42 29 47.38 | 46,90 | 30,11 | 43,13 о ol =. NOEUDS SE Мы — = i ha | Spor . | | ; ee dl Spor | Spor f 0,54! — | 0,23 | | | PAU... .. = Spor | — — — | Spor — | — | 6,50 А, 049.323: | \ = — — 0,019 | — = 0,10 | 0,55 | 0,13 | Nantes «u: ] if — тт 0,008)) > FE 0,50 | ee Да Hal — — | An) 5,89 | 0,57) 0,49! 3,28 | | | | | Fremmed Stof . | 1,59 2,37 | | | | | Sum . . | 99,54 | 99,45 | 99,91 | 100,61 | 99,74 | 97,917 | 100,15 | 100,17 | 98,87 | 99,05 | | | | Ved Sammenligning med disse Analyser kan fastslaas, at den ved Siorarsuit under ovenomtalte Forhold forekommende Bjergart er en egte Olivinsten. Kiselsyren, Jernforiltet og Magniumiltet maa betragtes som de egentlig konstituerende Bestanddele; fraregnes de andre Stoffer, faar man følgende Sammensætning for Olivinstenen fra Siorarsuit: Sl, — 220 Fa Is MgO = 46,64 100,00 Rammelsberg har opstillet n Mg, SiO, + Fe, SiO, som almindelig Formel for ОПушег!). Beregnet paa denne Maade faas denne Olivins Formel at være 7,5. Mg, SiO, + Fe, SiO, svarende til 1) m er heri et helt Tal. VIII. 9 SVOR 540.67 FeO в == 18 MgO = 47,85 100,00 Sammenligning af Analyse I og II frembyder en tydelig Forklaring over Maaden, hvorpaa «Serpentiniseringen», det vil sige Olivinpseudomorphosen til Serpentin, foregaar i Naturen: «Magnesiamengden aftager samtidig med at den relative Kisel- syremengde stiger og der optages Vand»! Paavisningen af Olivinsten ved Siorarsuit af Giesecke og Prmlt. A. D. Jensen har foruden den almindelige minera- logisk-kemiske Interesse ogsaa den seregne Betydning, at Ana- logierne mellem Mineralfundene og Bjergartsbygningen i det sydlige Norge og vestlige Gronland herved foreges med endnu et Tilfælde. IV. Bemærkninger om de af Expeditionerne i Аагепе 1880—85 samlede Karplanter fra Vestkysten af Grønland, af Joh. Lange. se | | > ER al ic “ning se Annives. 1 ge 11 rem KA Ada en: ne | ch | | ar ye! Vandel | YET DAG A 1 mn собой rf ; т +: Иа : “ah. ad render altager sent Wet ab. der , | LE plicer ug | Vu M" sznad aot 4 5 ; = ud к L4 Fe i - 3 LA % | 9 йа u 7 ee à ЕЕ tidligere har været Tilfældet, har Kommissionen for de geologiske og geografiske Undersøgelser i Grønland ogsaa i de senere Aar tilstillet mig de af Expeditionerne hjembragte Karplanter til Bestemmelse, og saasnart Arbejdet med de enkelte Samlinger var afsluttet, meddelte jeg Kommissionen en Oversigt over det derved vundne videnskabelige Udbytte. Det er disse successivt afgivne Indberetninger, der her ere sammen- stillede for at give et Vidnesbyrd om, hvorledes de forskjellige Expeditioner, selv uden- at have havt en Botaniker i deres Midte, dog have været istand til at yde væsentlige Bidrag til Kundskaben om den grønlandske Flora, især i de Dele af Landet, der kun har været lidet besøgt af Europæere. Om de af Expeditionerne indsamlede Mosser har jeg givet Oplysning i Conspectus florae groenlandicae S. 309 о. fig., og hvad Laver, Alger‘og Svampe angaar, vil der samme- steds i den endnu ikke udgivne Pars tertia blive givet Beret- ning af de Videnskabsmænd, der for Tiden have det indsam- lede Materiale til Undersøgelse. Ifølge Kommissionens Ønske har jeg ogsaa besørget For- delingen af samtlige Karplanter til botaniske Institu- tioner og enkelte Private, der især maatte antages at interessere sig for at komme i Besiddelse af grønlandske Planter. At Universitetets botaniske Museum har faaet den fyldigste Repræ- sentation er en Selvfølge. 134 A. Planter fra den sydligste Del af Grønland. Den af Cand. polyt. C. Petersen fra Premierlieut. Holms Expedition til Julianehaabs Distrikt i 1880 hjembragte Plante- samling indeholdt i Alt с. 670 Exemplarer, henhørende til 129 Arter og 6 Afarter. Planterne vare samlede i Igaliko-, Kakor- tok-, Tunugdliarfik- og Tasermiut-Fjordene samt ved Juliane- haab og Ikigait fra Midten af Juni til først i September. Skjønt Julianehaabs Distrikt og særlig de af Expeditionen besøgte Fjorde, hvorfra Planterne hidrørte, have været forholds- vis vel undersøgte af tidligere Botanikere, har Petersen dog været saa heldig at finde følgende sjeldne Arter paa tildels nye Voxesteder : Lycopodium clavatum L. Ekaluit i Igaliko-Fjord (tidligere kun angivet fra et enkelt Voxested i Tasermiut-Fjord). Juniperus alpina Clus. Sigsardlugtok i Igaliko-Fjord og Arpatsivik i Kakortok-Fjord (1200° over Havet); ikke tidligere angivet fra disse Lokalileler. Agrostis canina var. melaleuca Bong. Tasermiut (tidligere ikke funden Syd for Sukkertoppen og i del hele kun iagttaget et Par Steder i Vest-Gronland). Trisetum subspicatum 3, villosissimum Lge. Denne. fra Hovedarten kjendeligt afvigende Afart blev funden ved Ikigait og i Tasermiut (tidligere funden af Kornerup ved Sermilik i Julianehaabs Distrikt og i Nord-Gronland). Festuca duriuscula L. Sisardluglok i Igaliko-Fjord. (Sjelden, og kun iagllagel i Syd- Grønland). Festuca ovina var. hirsuta | Ikigait. (Begge tidligere fundne i Syd- (Г. vivipara). Grønland, men sjeldent og paa andre Carex festiva Dew. | Voxesteder). Carex vulgaris Fr. Igdlorsuil i Kakortok-Fjord. (Sjelden i Grønland og kun funden tidligere i et Par andre af Syd-Gronlands Fjorde). Carex atrata L. Kagsiarsuk i Igaliko-Fjord. (Var ikke forhen funden i denne, men i flere andre af Syd-Grenlands Fjorde). Platanthera rotundifolia Lindl. Kagsiarsuk i Igaliko-Fjord. Denne sjeldne Art blev første Gang funden af Kornerup 1876 ved 135 Kiagtut i Tunugdliarfik; dette er altsaa dens andet grønlandske Voxesled, som er af særdeles megen Interesse, idet derved Voxekredsen udvides for en Art, der mærkelig nok ikke var iagltaget i Grønland af nogen Botaniker, der tidligere har besøgt disse Egne. | Platanthera hyperborea (L.) В, major. Kagsiarsuk og Ekaluit i Igaliko- Fjord, Ikigait. Betula intermedia Thom. Kagsiarsuk og Ekaluit i Igaliko-Fjord. Betula odorata Bechst. Igdlorsuit i Kakortok-Fjord. Betula glandulosa Mich. Paa flere Steder i Julianehaabs Distrikt. Derimod mangler i Samlingen Exemplarer af B. nana L., hvilket yderligere bekræfter den i min Oversigt over Grønlands Flora antagne Grænse for disse 2 Arters Udbredelse i Grønland, nemlig al B. glandulosa er den sydlige (Syd for 62°), B. nana den nord- lige Form (Nord for 63°) i Vest-Gronland. Polygonum aviculare var. borealis. Исай. Temmelig sjelden i Grønland. Matricaria inodora var. phaeocephala Rupr. Tasermiut (tidligere kun funden ved Julianehaab og i Igaliko-Fjord). ‘Hieracium alpinum L. Kagsiarsuk i Igaliko- Fjord. Hieracium prenanthoides " rigorosum Lestad. Ekaluit i Igaliko-Fjord. (En sjelden Art, kun funden i nogle andre af Syd-Gronlands Fjorde). Leontodon autumnalis L. Kagsiarsuk i Tunugdliarfik. (Samme Be- mærkning som ved foregaaende Art). Campanula rotundifolia L. a. Kagsiarsuk i Tunugdliarfik, Igaliko. — — /, uniflora. Sigsardlugtok i Igallko-Fjord, Ikigait. Saavel Hovedarten som var. 2 ere sjeldne i Grønland, hvor derimod var. arctica Lge. er yderst almindelig. Gentiana aurea L. Kagsiarsuk i Igaliko-Fjord. (Sjelden i Grønland, tidligere funden af Vahl paa andre Steder i samme Fjord). Primula egaliksensis Wormskj. Sigsardlugtok og Kagsiarsuk i Igaliko- Fjord (af Vahl funden ved Itivdlek i samme Fjord). Haloscias scoticum Fr. Sigsardlugtok i Igaliko-Fjord, Tunugdliarfik. * Sedum villosum L. \ Ikigait Saxifraga decipiens var. palmata. | Cardamine pratensis var. angustifolia Hook. Igaliko-Fjord, Ikigait. (Fra Syd-Grønland findes den kun angivel fra faa Steder). Draba aurea Vahl. Ekaluit og Kagsiarsuk i Igaliko-Fjord, Kakortoks Ruin. Denne Art har Grønland tilfælles med Nordamerika, men ikke med Skandinavien. 136 Viola canina L. Kakortok og flere Steder i Igaliko-Fjord. De her samlede Expl. høre nærmest til Hovedarten, som i Grønland er sjeldnere end Var. montana. Montia rivularis Gmel. Ved as Cerastium vulgatum В, alpestre. f APR Lathyrus maritimus Fries. Пай, Kakortok ‚Fjord, nær Ruinen, Da Samlingen skriver sig udelukkende fra Syd-Grenland mellem 60° og 61°, kunde der ikke ventes en Udvidelse af Nordgrensen for nogen af de fundne Arter. Heller ikke Sydgrensen skjennes at være modificeret for andre af disse end den ovenanferte Agrostis canina var. melaleuca, der tidligere ikke var iagttaget Syd for 65°. For flere af de indsamlede Arter er Hojden over Havet, hvor disse ere samlede, angivet. Størstedelen af disse Hojde- angivelser ere dog lavere, end hvad der tidligere var bekjendt; af Arter, for hvilke tidligere ingen Højdeangivelser fandtes, er Betula intermedia funden indtil 1750‘ (Ekaluit). Archangelica officinalis funden indtil 650" (Arpatsivik i Kakortok-Fjord). Den 8de Januar 1881. Den раа Lieut. Holms Expedition i 1881 ved Stud. polyt. Sylow tilvejebragte Samling fra Vest-Grønlands sydligste Egne (Ilua-Fjord og Omegnen af Kap Farvel), fra flere Punkter mellem 60° og 61° samt i Øst-Grønland indbefatter i Alt 134 Arter og Afarter i с. 760 Exemplarer. Felgende Arter ere ikke tidligere iagttagne i Vest- Grønland: Cerastium vulgatum L. (al. Kangikitsok-Kingua i Nua-Fjord. Aira flecuosa var. pallida! (A. alba Vahl?). Kangigdlek-Kingua i Ilua- Fjord. Athyrium alpestre (Hpp.) Milde. Sagdlevik i Ilua-Fjord. Foruden de ovenfor nævnte ere følgende, for Grønlands Flora sjeldnere Arter, iagttagne paa nye Voxesteder i Vest- Grønland: 137 Callitriche hamulata Ка. Sagdlevik i Ипа. Fjord. — verna L. \ Montia rivularis Gmel. f era evga 2 \ llua-Fjord, Umanarsuak (Kap Farvel). Plantago borealis Lge. J i Ledum groenlandicum Oed. Kangikitsok-Kingua i Поа- Рога. Hieracium alpinum L. Ilua-Fjord, Statenhuks 9. * rigorosum Lest. Igdlorsuit og Kangikitsok-Kingua Pamiagdluk i Iua-Fjord. —— prenanthoides i Nua Fjord. Erigeron alpinus В, fastigiatus Lge. Kangigdlek-Kingua i Nua-Fjord. и a \ Kangikitsok- Kingua. Luzula spicata В, major Lge. J Streptopus amplexifolius DC, Nuk, Kangikitsok-Kingua, Carex vitilis Fr. Ilua-Fjord. — subspathacea В, curvata Drej. Kangigdlek-Kingua. — haematolepis Drej. Nardus strictus L. Kangikitsok-Kingua. Agrostis canina L. | Ата alpina P, vivipara Festuta duriuscula L. Kangigdlek-Kingua. — ovina Var. vivipara. | Glyceria maritima (f. minor). Umanarsuak (Kap Farvel). — — var. arenaria Fr. Kangigdlek-Kingua. Af større Interesse ere de i Ost-Gronland foretagne Indsamlinger, for såa vidt som denne Kyst har været langt sparsommere besøgt end Vestkysten. Uagtet kun en mindre Strækning af Østkysten længst mod Syd blev besøgt af Expedi- tionen, og disse Egne tidligere havde været undersøgte af J. Vahl раа Graahs Rejse, er herfra dog hjembragt ikke faa gode Bidrag til Grønlands Flora, af hvilke følgende ere de vigtigste: a) Følgende Arter vare ikke tidligere (eller kun med Tvivl) angivne fra Øst-Grønland: Potentilla palustris Scop. | Viola palustris. L. | Nunatsuk Nord for Prins Christians Sund. Ranunculus acer L. Arabis alpina. Niakornak paa Chr. 4des 9. 138 b) Nye Voxesteder for Arter, der tidligere kun sparsomt vare fundne i Ost-Gronland: Hippuris vulgaris var. maritima Hartm. Øen Kapiarfik. Alsine groenlandica Fzl. Tunua раа Chr. 4des 9. Cerastium arcticum Lge. Nunatsuk Nord for Prins Christians Sund, Chr. 4des 9. Cochlearia groenlandica L. Øen Kapiarfik, Nunatsuk Nord for Prins Christians Sund. Saxifraga aizoides L. Niakornak paa Chr. 4des Ø. -— Aizoon L. | Rhinanthus minor Ehrh. Rhododendron lapponicum Wg. | Ledum groenlandicum Oed, Niakornak paa Chr. 44ез 9. Tersisak paa Chr. 4des 9. Hieracium alpinum Г. Nunatsuk Nord for Prins Christians Sund, Chr. 4des Ø. Erigeron uniflorus L. \ Sir ‚ Tersisak Chr. 4des 0. Betula glandulosa Michx. f SE AE Platanthera hyperborea Lindl. | Chr. 4 ss 0 Luzula arcuata Wg. f . Eriophorum Scheuchzeri Upp. Nunatsuk Nord for Prins Christians Sund. Car trata L. пи йе ав 9. — rigida 2, infuscata Drej. J Aira alpina В, vivipara. Øen Kapiarfik. Juniperus alpina Clus. АК, Nunatsuk, Tersisak paa Chr. 44ез Ø. Aspidium Lonchitis Sw. Aluk, Tunua og Niakornak paa Christian 4des ©. Athyrium alpestre (Hpp.). Tersisak paa Chr. 4des 9, Nunatsuk Nord for Prins Christians Sund. Med Hensyn til Højden over Havet, da er denne no- teret for folgende Arter, for hvilke ingen tidligere Hojdeangivelse havdes: Epilobium alsinefolium Vill. . . . . . . . . . 1500‘ Garesı dr aan "101. Nele. ета 2500‘ 139 For nedenstaaende Arter er noteret en højere Grænse i vertikal Retning end tidligere bekjendt: Før. Nu Saxifraga aizoides.......- 100‘ 1500‘ Pedicularis fammea....... 1750‘ 2000‘ Phyllodoce coerulea ....... 1600‘ 2500‘ Rhododendrum lapponicum . . . . 1500‘ 2500‘ Gnaphalium norvegicum .... . 1000‘ 2000‘ Scirpus caespitosus. ....... 480‘ 2500‘ Робина. One ОГ. su 1800’ 2000‘ Juniperus alpina. . . . . . . . . 1920‘ 2500‘ Lycopodium alpinum . ...... 1600’ 2500‘ Woodsia iWwensis. ........ 1950‘ 2000‘ Den 19de Marts 1882. В. Planter fra Nord-Grenland. Museumsassist. Steenstrup har fra sin Undersogelsesrejse i Nord-Gronland (1878—80) medbragt et Par mindre Samlinger af Planter, af hvilke den ene har størst Interesse, idet den skriver sig fra et Punkt, der ikke tidligere har været besøgt af nogen dansk Botaniker, nemlig Halvøen Svartenhuk, om hvis Flora der kun haves faa og sporadiske Bemerkninger fra Deltagere i et Par af de engelske Expeditioner. Jeg finder derfor Anledning til nedenfor at give en fuldstendig Liste over de 27 Arter, der ere samlede paa et enkelt Sted, Uvkusigsat 72° 18‘ N.B., den 29de Juli 1878, skjønt de fleste af disse hore til de almindeligste grønlandske Planter. Equisetum arvense L. . Salix glauca у. ovalifolia And. Alopecurus alpinus Sm. — groenlandica Lundstr. Hierochloa alpina R.S. Polygonum viviparum L. Poa glauca Vahl. Artemisia borealis Pall. — pratensis L. Vaccinium uliginosum В, microphyl- Betula nana L. lum Lge. Salix glauca L. Ledum palustre В, decumbens Ail. 140 Cassiope tetragona Don. Stellaria humifusa Rottb, Pyrola grandiflora Rad. Cerastium alpinum В, lanatum. Pedicularis hirsuta L. Silene acaulis L. Sazifraga nivalis L. Melandrium triflorum (В. Br.) J. Vahl. — tricuspidata Rottb. Chamaenerium latifolium (L.). Papaver nudicaule L. Dryas integrifolia Vahl. Stellaria longipes Gold. Potentilla nivea L. Den 84е Januar 1881. Fra Expeditionen i 1883 til Nord-Gronland under Premier- lieutenant Hammers Ledelse hjembragte Cand. polyt. Sylow en Samling Fanerogamer, der indeholdt 64 Arter i 241 Exem- plarer. Da Expeditionen kun har anlobet Steder, der forud vare temmelig nøjagtig undersøgte i botanisk Henseende, kunde der ikke ventes nogen betydelig Tilvæxt til Grønlands Flora. Imidlertid fortjene dog nedenstaaende at fremhæves som sjeldne eller paa nye Voxesteder fundne Arter og Afarter, af hvilke endog en enkelt ikke tidligere har været iagttaget i Grønland. Halianthus peploides var. diffusa Horn. Arveprinsens Ejland. Vesicaria arctica В. Br. Fjeld paa Nordsiden af Torsukatak i Rilen- benks Distrikt, 2100’ over Havet (Højden over Havet har for denne Art ikke tidligere været noteret). Draba nivalis Liljebl. Ulugsat paa Arveprinsens Ejland. —- archea var, paucifolia Lge. Rilenbenk. Ranunculus lapponicus |. Øen Kekerlak i Ritenbenks Distrikt. Saxifraga rivularis у. purpurascens Lge. Ulugsat р. Arveprinsens Ejland. Pinguicula vulgaris у. pallida (Lge.). Ny Varielet. Маг у. Pakilsok-Fjord. Pedicularis euphrasioides Steph. Amerdluik ved Christianshaab. — lanata Cham. Torsukatak i Rilenbenks Distrikt, 2100’ over Havel. (Tidligere kun iagttaget indtil 1800’ Højde over Havel). Stenhammaria maritima (L.) Rehb. Saduarak Nord for Pakitsok-Fjord. Poa pratensis Var. laxiflora Lge. Jakobshavn. — — var. humilis. Øen Kekertak i Ritenbenks Distrikt. Lastrea fragrans (L.) Presl. Langebugt paa Arveprinsens Ejland, Amerdluik ved Christianshaab. Den 214е Marts 1885. 141 C. Planter fra Holstensborgs, Sukkertoppens og Godthaabs Distrikter. Paa det af Premierlieutenant Jensen ledede Togt til Holstensborgs Distrikt i Sommeren 1884 var det overdraget Cand. polyt. Lorenzen at indsamle Planter; men da han alle- rede paa Overrejsen var afgaaet ved Døden, overtog Expedi- tionens Chef selv at udfylde det derved indtraadte Savn. Han har udført det Hverv, der saaledes. var tilfaldet ham, uden at han forud havde havt Lejlighed til særlig Forberedelse, раа en Maade, der vilde gjøre en kyndig Botaniker og øvet Samler Ære. Den fra dette Togt af Lieutenant Jensen hjembragte Samling indeholder i Alt 117 Arter og Afarter i 267 Exemplarer. Antallet af Exemplarer af hver Art fra de forskjellige Voxesteder var vel kun ringe, men tilstrækkeligt til at samtlige Arter med Sikkerhed kunde bestemmes, og derhos vare alle Exemplarerne saa smukt præparerede, at de kunne være en Prydelse for enhver botanisk Samling. Højden over Havet, i hvilken de enkelte Arter ere samlede, er for de vedkommende Årter paa deres resp. Voxe- steder omhyggeligt noteret, og der er herved opnaaet en meget værdifuld Udvidelse af Kundskaben om forskjellige Arters Ud- bredelse i vertikal Retning, idet nemlig følgende Arter, for hvilke hidtil ingen Angivelse af Højden fandtes, ere noterede: Hippuris vulgaris Var. maritima ...... 1900' Stellirsa longipes). gens ol. ак. ran 1890' Draka wiurearges | anal грезы, окне OEY 880’ Staymbriuny mile devin on oy “+n 2008 Aa a 130‘ Pinguicula vulgaris... „is as 53 ee) 300‘ Féronearsieaths si). sagn tS alls Sak tess 850‘ Fhipnrana offiemalie” . en 1600‘ Thymus Serpyllum . . .. . . . . . . eee 750‘ Gentianavtenella ic L 2. et 1250! Erigeron compositus - ом ыы 180‘ Calamagrostis stricta var. borealis ..... 2000‘ Liastren fragtans 24 >53 100. SE, nat = 1720° Рог følgende Arter findes noteret еп højere absolut Højde end forhen уаг bekjendt: Før. Nu. Dryas integrifolia,. . . ... . - 1800‘ 2420‘ Chamaenerium latifolium . . . . . 1000‘ 1840‘ Melandrium affine... . . . .. 1000‘ 1890‘ Pedicularis lapponica ...... 1300‘ 2020‘ — euphrasioides ....... 300‘ 720‘ — flammea i... eee 1750’ 2040‘ НЕВЫ GENE es бен 1300‘ 2000‘ Eriophorum Scheuchzeri . . . .. 450‘ 2020‘ I horizontal Udstrækning ere følgende Planter iagttagne Nord for den tidligere bekjendte Nordgrense: Tidligere iagttaget. Nu fundet. Nasturtium palustre .. 60°50‘(Tunugdliarfik). 67° ($. Strømfjord). Hieracium dovrense . . 64° (Ameralik-Fjord). 65°57‘(Evighedsfjord). Saxifraga decipiens var. Sternbergii ..... 62°20 (Majorarisal). 66° 18° (Ekalunguit). Potamogeton rufescens . 64° (Baals Revier). 66° 57° ($. Stromfjord). Lastrea spinulosa. . . . 65°20‘ (Sukkerlopp.). 66° (Evighedsfjord). Af de i Samlingen indeholdte Planter ere 2 Arter og 4 Varieteter nye for Gronlands Flora (en af de sidste endog, saa vidt det kan skjonnes, ny for Videnskaben), nemlig: Sisymbrium humile Ledeb., funden paa 2 Steder, nemlig ved Nakajanga Umivit Nord for Elven til den sydlige Arm af 5. Stromfjord i 130’ Højde over Havet, og et andet Sted ved 5. Stromfjord. Begge disse Voxesteder i Grønland ere dybt inde i Landet, og paa lignende Maade synes den at hore til Indlands- og ikke til Kystfloraen i de andre Lande, hvor den tidligere er funden, nemlig Klippebjergene i Nord-Amerika og det indre Sibirien (Irkutsch). 143 Gentiana tenella Rottb., funden paa flere Steder i S. Strøm- fjord, indtil hen imod Indlandsisen; den højest beliggende Lo- kalitet er 1950’ over Havet. Denne Art er tidligere bekjendt fra Island og Skandinavien. Melandrium triflorum var. pallida er funden nær Elven til S. Strømfjords sydlige Arm. | Зал ада cernua var. ramosa Gmel., paa Nordsiden af $. Strømfjord. Bartsia (alpina var.?) Jensenii Lge. Af denne ved flere iøjnefaldende Kjendetegn udmærkede Afart eller maaské egne Art blev der kun fundet et enkelt Exemplar ved Itivdlinguak. En nøjere Beskrivelse maa forbeholdes til en senere Lejlighed. Myriophyllum spicatum В, capillaceum, en Sø ved Elven til S. Strømfjord. Kun ét Exemplar er tilstede, og dette er meget afvigende fra M. alterniflorum, sandsynligvis er det en Form af М. spicatum L., som kort forud var funden i Grønland paa den Nordenskiøldske Expedition, medens den ellers ikke var be- mærket der. " Af andre i Samlingen indeholdte sjeldnere Planter frem- hæves følgende: Potentilla emarginata Pursh. Pingo Fjeld ved Isortok- Fjord. Viscaria alpina var. albiflora. $. Strømfjord. Melandrium affine J. Vahl. I S. Strømfjord,. saavel ner Udløbet som i det шаге. Sjelden Syd for Polarkredsen. — triflorum (В. Br.) J. Vahl. 5$. Stromfjord. Ligeledes sjelden Syd for Polarkredsen, derimod hyppigere i Nord- Grønland. Halianthus peploides var. diffusa Horn. $. Strømfjord. Cochlearia groenlandica var. oblongifolia (DC.). Manilorsuak. Draba aurea Vahl, som tidligere kun var iagttaget faa Steder Nord Гог 64°, er funden flere Steder, f. Ex. Evighedsfjord, S. Stromfjord. Nasturtium palustre (L.) В. Br. Elven ved $. Stromfjord. Ikke tidligere funden i nordligere Egne, men kun ved Sangmisok i Tunugdliarfik Fjord. Arabis Hookeri Lge. Nakajanga i $. Stremfjord. — Holboellii Horn. Pingo-Fjeld (67° 5‘), Kangerdluarsuk-Kingua. 144 Anemone Richardsoni Hook. Kangerdluarsuk-Kingua. (Tidligere kun funden paa Prestefjeldet ved Holstensborg). Batrachium confervoides Fr. 5. Stromfjord. Ranunculus reptans L. So ved $. Stromfjord. Meget sjelden i Gron- land. — affinis R.Br. Kangimut (66° 39‘). Det enesle hidtil bekjendte Voxested for denne Art er Arsalik i Ikertok-Fjord (Kornerup). Saxifraga aizoides L. Paa flere Steder i $. Stromfjord. — decipiens var, Sternbergii Engl. Ekalunguit Fjeld i Ikertok-Fjord (tidligere kun funden sydligere i Grønland). Primula stricta Horn. Indlandsisen ved $. Strømfjord, paa Fjeldet Kinarisut, (Sjelden og sporadisk i Grønland). Pedicularis euphrasioides Steph. Nær Søerne ved den nordlige Gren af $. Stromfjord i en Højde af 720' over Havet. Thymus Serpyllum L. var. prostrata Horn. Evighedsfjord. Nord for denne Lokalitet kun funden ved Holstensborg, mod Syd er den hyppigere. Pleurogyne rotata Gris. $. Stromfjord ved Anguarlorfik. Menyanthes trifoliata L. Søer ved $. Stromfjord. Hieracium dovrense Fr. var. Evighedsfjord. Sjelden, og tidligere kun funden i Syd-Grenland. Erigeron compositus Pursh. Kangimut ved $. Strømfjords Sydbred. Alnus ovata var. repens Wormskj. Evighedsfjord. Potamogeton rufescens Schrad. \ S. Stromfjord. Begge Arter sjeldne i — marinus L. ] Grønland. Juncus arcticus Willd. S. Stromfjord. Luzula multiflora var. congesta Koch. Amalulok. Alopecurus fulvus Sm. En lille So ved $. Stromfjord. lagllaget paa Nordenskields Expedition, ikke tidligere bekjendt fra Grønland. Calamagrostis purpurascens В. Br. Kangimut ved $. Stromfjord. — stricta var, borealis Lest. $. Stromfjord, 2000‘ over Havet. Lastrea fragrans (L.) Pres]. Nakajanga Umivit ved $. Stromfjord. Den 214е Marts 1885. 145 Ifølge Kommissionens Ønske har jeg besørget Uddelingen af de foran nævnte Samlinger tilligemed de paa Fylla-Expe- ditionen i 1884 samlede Fanerogamer, hvilke sidste ville blive Gjenstand for Omtale af Professor Warming i et føl- gende Afsnit. Fordelingen er sket paa følgende Maade mellem neden- staaende 23 Museer og private Botanikere: BolaniskeMuseuny inkjabenhavn. ...:... „ni. — — Са re 1,0 — — LW yy Vek ap о LS fee Hae ee — — Е Oe и SEK OMSK MUS EDR AN 5 Lime, I — EIS ONE RER. TC, Botanisk Museum i Helsingfors. . . . . . . . . — — ES рее а. oo — 14 Begins Нк à nico — — ее С: ~ 50% — kN Вано" I... Bs: — — а ОМ ale ae rr RT Во Меди London al NE 223: Jardin des mlänles по lan. ее. Professor ads ВСТО 1,50 FT —- NYA ate о о Candy PERS На и с але RR О О se DEREN Е Ве: Botanisk Forening i Kjøbenhavn ........ Professoren о ра а . van. 2... — BuchenalaimBremeny’ a ski y hut — Drude@ie Dresdens ann. а % Mere — Asa Gray i Cambridge (Amerika) . . . 130 — 813 Expl. 198 ай... 4269 Expl. Fordelingen af de efter 1885 hjembragte Fanerogamer er besørget af Inspektør Kjærskou. Den 2ide Marts 1885. VIII. 10 146 Paa Expeditionen til Sukkertoppens og Godthaabs Distrikter i 1885 under Premierlieutenant Jensen er der dels af Expe- ditionens Chef, dels og især af Cand. med. S. Hansen ind- samlet et betydeligt Antal Planter, nemlig 168 Arter og 25 Varieteter i 842 Exemplarer. Samlingen leverer mange værdi- fulde Bidrag til Kundskaben om Grønlands Flora. Som de vig- tigste af disse skal jeg fremhæve følgende: 1. Nye eller ikke med Sikkerhed bekjendte Arter eller Afarter for Gronlands Flora: Draba nivalis var. tenella Lge. Plantago borealis var. pygmaea Lge. Cardamine bellidifolia у. laxa Lge. Betula nana var. minutifolia Lge, Saxifraga Aizoon var. robusta Engl. Carea Epigejos Fr. 2. Nordgrensen er udvidet for folgende Arter: For angivet. Nu fundet. Viola Miihlenbergiana . 64° 45‘ (Kugsuk). 65° 35‘ (Kakatsiak). Capsella Bursa pastoris 64° 10° (Ameralik). : 65° 10‘ (Taterait). Rhinanthus minor . . . 64° 30° (Godthaabs 65° 10° (Taterait). Vaccinium uliginosum В, Fjord). pubescens . . . . .. 64° 30° (Kapisilik). 64° 55‘ (Fiskefjord). Lycopodium Chamecypa- Роя OY =, 4 à 60° (Tasermiut). 64° 55° (Fiskefjord). Botrychium Lunaria . . 62° 25° (Fredrikshaab). 65° 10° (Sarkak). 3. Sydgrensen udvidet for: Anemone Richardsoni. . 66° 50‘ (Holstensb.). 65? 42‘ (Majorkak). Arctostaphylos alpina. . 65° 30° (Sukkertop.). 65° 3° (Kingarsuk). 4. Hojdeangivelse for folgende Planter, om hvis Udbredelse i vertikal Retning intet tidligere var bekjendt: Arctostaphylos alpina. ...... 50° over Havel, Alnus 0001 Re tere 300° — 147 5. Nedenstaaende Planter, mere eller mindre sjeldne i Grøn- land, ere iagttagne paa nye Voxesteder: Rubus Chamæmorus L. Øer i og udenfor Mundingen af Godthaabs Fjord. Potentilla palustris (L.) Scop. Markak Kujatdlek. — maculata var. debilis Lehm. Kangiliartorfik. Aichemilla alpina L. Kangiliartorfik, Tuapaitsiak. — vulgaris 6. Nunalugtok, Hippuris vulgaris Var. maritima. Nakajanga Umivit, Epilobium palustre var. angustum Harım. Kornok, Markak Kujatdlek. Viscaria alpina Var. albiflora. Ujaragsuit, Kaumanit, Sagina Linnaei Presl. Tovkusak. Alsine verna * propingua (Richards.). Kangerdlua i Fiskefjord. — groenlandica (Relz.). Kakatsiak, Majuola. Halianthus peploides (L.) Fr. Sirandbred ved Satsigsut. Stellaria borealis Big. Markak kujatdlek. Montia rivularis Gmel. Godthaab, Taterail. Viola Miihlenbergiana В, minor Hook. Ujaragsuit (Jensen), Tuapatsiak, Kaumanil, Kakalsiak. Draba aurea М. Vahl. Kangerdlua ved Fiskefjord, Taterait. — nivalis Var. tenella Lge, hangiliartorfik. — harta L. var. incisa Lge., Kornok. — * rupestris Harlm. Sarkak, Kangerdlua. Capsella Bursa pastoris (L.) Monch. Tateraitfjeld. Cardamine bellidifolia L. Ujaragsuit, Kakatsiak ved Fiskefjord, Tov- kusak. — — var. laxa Lge. Godthaabs-Fjord. Arabis Holboellii Horn. Majorkak, Umanak. Anemone Richardsoni Hook. Pilekrat ved Majorkak. Batrachium confervoides Fr. Markak Kujadllek, Ranunculus lapponicus L. Кекемак. —— reptans L. (?) speeimina juniora sterilia. Kapisilik. Sazifraga stellaris var. comosa Рог. Ujaragsuil. — decipiens var. Sternbergii. Tuapalsiak. — aizoides L. Kangersuak ved Tasersuak. — 412001 Var. robusta Engl. Sarkak. Sedum annuum L. Talerait, Umanak. — villosum L. Talerail. 10* 148 Cornus suecica L. Tarajungitsok, Kangia Kingua. Haloscias scoticum (L.) Fr. Pisigsarfik i Godthaabs-Fjord, Majuola. Plantago borealis Lge. Taterait, Sermilik. | — — var. pygmaea. Kekertak. Pingvicula vulgaris L. Kangerdlua ved Sydkysten af Fiskefjord. Rhinanthus: minor Ehrh. Ujaragsuit, Kornok, Taterait. Thymus Serpyllum var. prostrata Horn. Nord for Isortok-Fjord, Tuper- suatsiak. Gentiana nivalis L. Ujaragsuit, Kangerdlua i Fiskefjord, Tupersuat- siak. Pleurogyne rotata Griseb. Ujaragsuit (Jensen). Menyanthes trifoliata L. Kornok. Arctostaphylos alpina (L.) Spr. Kingarsuk, Nordkysten af S. Isorlokfjor- dens Munding. Ledum groenlandicum Oed. Nordkyst af Sermilik-Fjord. Oxycoccus palustris Pers. Kornok. Vaccinium Vitis idea 2, pumilum Horn, Anarfik, Igdlorsuit, Umanak, — uliginosum В, pubescens Wormskj. Tarajungitsok i Fiskefjord. Taraxacum officinale В, lividum. Май ШК. Gnaphalium norvegicum Gunn, Kaumanit-Dalen, Antennaria alpina В, glabrata J. Vahl, Ujaragsuit. Polygonum aviculare !. borealis Lge. Umanak i Godlhaabs- Fjord, Salix Myrsinites var. parvifolia And. LUjaragsuil. — glauca var. alpina Lge. Majorkak. — groenlandica var. latifolia And. Majuola. — — var. pusilla And. Sarkak. Betula nana f. minutifolia Lge. Igdlorsuil. — — Г. grandifolia Lge. Tarajungitsok. Sparganium hyperboreum Lest. Kornok. Potamogeton rufescens Schrad. Kornok. : Zostera marina L. a. I det Indre af Pisigsarfik-Fjord. Triglochin palustre L. Kornok. Juncus castaneus Sm. Igdlorsuit og Nugarsunguak i Godthaabs- Fjord. — arctieus Willd. Niakungunak Kingua. Luzula spicata var. major Lge. Taterail, Majuola. Carex nardina Fr. Ujaragsuil. — capitata Г. Kaumanit. — festiva Don. Ujaragsuit. 149 Carex pratensis Drej. Kapisilik i Godthaabs-Fjord. — canescens L. Markak Kujatdlek, — pilulifera var. defleca Horn. Tarajungitsok. — rotundata Wahlenb, €. var. elatior Lge. Kaumanit, Calamagrostis phragmitoides var. condensata Lge. Kapisilik. Trisetum subspicatum |, villosissimum Lge. Fiskefjord, Majuola. Juniperus alpina Clus. Ingik, Majorkak, Kornok, Ujaragsuit. Lycopodium annotinum L. a. Igdlorsuit, Nordkysten af $. Isortok- Fjord. — Selago L. var. alpestris Berl. Ujaragsuit, $. Isortok, Kornok. — Chamecyparissus A. Br. Fiskefjords-Kingua. Lastrea spinulosa в, intermedia Milde. Tarajungilsok. Cystopteris fragilis var. lobulato-dentata Koch. Kangiliartorfik. Woodsia hyperborea В. Br. Tupersuatsiak. Botrychium Lunaria (L.) Sw. Ujaragsuit, Sarkak, Tupersuatsiak. Paa en enkelt Lokalitet i Godthaabs-Fjords nordlige Arm, Nord for Ujaragsuit, 64°48‘, har Cand. $. Hansen samlet Exemplarer af samtlige der forefundne Arter, ialt 62, over hvilke her meddeles en Fortegnelse som Prøve paa en grønlandsk Lokalflora. Potentilla nivea. Sazifraga nivalis. — tridentata. — stellaris var. comosa. Sibbaldia procumbens. —=. cernua. Empetrum nigrum. — rivularis. Silene acaulis. — decipiens var. groenlandica. Viscaria alpina. — tricuspidata. Alsine biflora. — Aizoon. Stellaria longipes. — oppositifolia. Cerastium alpinum. Veronica alpina. ’iola Mühlenbergiana. Euphrasia officinalis. Draba aurea. Rhinanthus minor. — nivalis. Pedicularis flammea. — Wahlenbergii. — hirsuta. — incana. Gentiana nivalis. Cardamine bellidifolia. Pleurogyne rotata. Papaver nudicaule. Diapensia lapponica. Ranunculus pygmeus. Rhododendrum lapponicum. Loiseleuria procumbens. Cassiope tetragona. Ledum palustre. Vaccinium uliginosum * microphyllum. Campanula rotundifolia уаг. arctica. Hieracium atratum. Antennaria alpina. var, glabrata. Erigeron uniflorus В, pulchellus. 150 Tofieldia borealis. Luzula arcuata. — * confusa. — spicata. Carex nardina. — festiva. — rigida. Hierochloa lapina. Poa flexuosa. Arnica alpina. Lycopodium Selago. Oxyria digyna. Polypodium Dryopteris. Salix herbacea. Cystopteris fragilis. — Myrsinites var. parvifolia. Woodsia ilvensis. Habenaria albida. Botrychium Lunaria. Den 14de Januar 1886. Joh. Lange. Beretning de раа Fylla's Togt i 1884 foretagne zoologiske - Undersøgelser i Grønland af Th. Holm. Beg tee rw NOR IA 3 i . | ma" Им. ; 7 amgatovol 088) фо dell sado OF sa 2 Sa à | i | | = | р Ё + Е OK. 9 + ‘As By Е . : 2 | i иной: NE - г $ °F , E - . в уу. | а. gen I Overeensstemmelse med den mig af Kommissionen for Ledel- sen af de geologiske og geografiske Undersøgelser i Grønland givne Instrux!) meddeles herved en Beretning om de paa Krydseren Fylla's Togt i 1884 foretagne zoologiske Undersøgel- ser, hvortil endvidere slutter sig en Fortegnelse over Største- delen af de indsamlede Dyreformer. Naar jeg imidlertid kun anfører «Størstedelen» af det sam- lede Udbytte, har dette sin Grund i, at nogle af de laveste Former som Meduserne, Svampene, Bryozoerne og endvidere Koraldyrene og Søpungene endnu ikke foreligge bearbejdede, hvorimod det nu er mig muligt at kunne give en fuldstændig Liste over Fiskene, der godhedsfuldt er mig meddelt af Hr. Professor zoologiæ Lütken, Krebsdyrene og Pycnogoniderne af Hr. Dr. Hansen, Pighudene af Hr. Insp. Levinsen, Brachio- poderne, Sneglene og Muslingerne af Hr. Stud. mag. Riise, medens jeg selv under Hr. Inspector Levinsens Vejledning har bestemt Borsteormene og Gephyreerne. Der blev, saa ofte Lejlighed gaves, foretaget Skrabninger dels fra Skibet og dels fra mindre Fartej, foruden at pelagiske Net udhengtes, naar Farten tillod det, og endvidere blev der paa Land anstillet Undersøgelser særlig i Henseende til de i Instruxen opstillede Paragr. b, c, d og e. Skrabningerne bleve foretagne med Trawl, men tillige med 1) Meddelt S. 175. mindre Bundskrabere hvortil hæftedes Svabrer, paa Dybder fra "10 til 265 Favne. For at lette Oversigten gives herved en Liste over samtlige Skrabninger med Tilføjelse af de geografiske Stedsbestemmelser. | | Geogr. Beliggenhed. | De Anvendt Nr. | Datum. | Stationer. [oi Skrabe- | | М. В. V.L. |Favne.| redskab. | | | 1 30 Juni| Godthaabs Skibshavn . — — 12 | Skrabe 25 Juli Sukkertoppen 45.10.57 | == = 20 do. 3 7 — | Davis-Strædet...... 65935" 54° 50° 75 Trawl 4 8 — ИР sr 65° 40° | 55° 144 | 256 do. 5) 9 — Пе 66° 32° | 55934’ | 100 do. 6 16 — | Holstensborgs Havn. .. — | — 20 Skrabe 7 18 — | Hellefiskebanken N. f. do. og | Holstensborg. ...|- 67° 4 |” 54° 28° 32 Trawl | | [68° А 9225834 7 do. SE DAVIS STEEL ES RE (68° 46° | 54957 | 186 | Skrabe larlıza | Godhawman ceil. ‚au +2 — 130-40] + do. 10| 23 — | Disco-Bugten..... . 69° 154 | 52° 55° | 265 | Trawl 11 22 | Jacobshayn Le Me — |10-15 | Skrabe 12125 — | Christianshaab . . . .. | — — | 10-30 do. 13 | 29 — | Egedesminde ...... — — | 20-30 до | à do. og 14| 1Aug.| Davis-Strædet. . . . .. | 66° 46° 54°, 6’ | 110 | Trawl Foruden disse Skrabninger er der, som ovenfor anført, ogsaa foretaget Undersøgelse af Fauna'en i Vandets Overflade med pelagiske Net, og det samlede Udbytte meddeles herved for hver enkelt Localitets Vedkommende. Den 214е Juni Davis-Strædet 59° 57° N.B. 48° 37° V.L. (pelagisk Net). Limacina helicina og balea, Themisto libellula i faa Individer. Den 26de Juni Davis-Strædet 63° 1' N. B. 54° 42° У. 0. (pe- lagisk Net). 155 Limacina helicina, Themisto libellula og Cala- nus sp., alle i Mængde. Den 27de Juni. Godthaabs Skibshavn (pelagisk Net). Clione limacina temmelig hyppig. Den 28de Juni Kobbefjord S. for Godthaab, i det Indre af Fjorden (pelagisk Net). Krabbelarver paa Zoéa Stadiet forekom i betydelig Mængde, ligeledes Gammarus locusta og Balanus sp. iagttoges at beklæde den stenede Bund overalt, medens der af Ostra- coder kun samledes enkelte Individer, tilbørende Slægten Су- pridina. Mytilus edulis og Littorina rudisf.groen- landica vare begge almindelige. Paa Land i det Indre af Fjorden fandtes Vitrina Ange- lice i Sphagnum; en Dorthesia var almindelig paa de i det fugtige Mos liggende visnede Blade og Grene af Salix, samt paa Bladene af Eriophorum. Paa mere tor Bund saaes en Del Arachnider, endvidere nogle Carabider, Curculionider og Lepidopterer. Lumbricus sp. samledes i fugtig Jord, og endelig fandtes Gasterosteus aculeatus i en Elv. Medens Themisto libellula var særdeles almindelig ved Mundingen af Fjorden, savnedes den fuldstendigt lengere inde i denne. Den 20de Juni. Godthaabs Skibshavn 12 Е. (Skrabe). Bunden var Sten med rig Vegetation af Alger, iser Lami- naria longicruris, Agarum Turneri, Fucus vesicu- losus og Desmarestia aculeata. | Toxopneustes Droebachiensis var særdeles hyppig og af Crustaceer samledes flere, nemlig: Hyas aranea og coarctata, Hippolyte Fabricii, Anonyx lagena, Oni- simus Edwardsii, Pontogeneia inermis, Monocu- ” lodes norvegicus og latimanus, Gammarus locusta og Nebalia bipes. Af Chætopoder vare især Harmo- thoé imbricata, Pectiuaria granulata og Spirorbis 156 borealis hyppige, sjældnere derimod Pomatocerus tri- queter. Mollusker vare navnlig repræsenterede af Mytilus edulis, Mya truncata, Acmæa testudinalis, Marga- rita helicina og cinerea, Littorina rudis f. groen- landica og Bela rugulata. Af Fisk vare Cottus scor- pius og Centronotus fasciatus serdeles almindelige. Ved Mundingen af Skibshavnen fandtes i Overfladen af Vandet mange Clione limacina sammen med Themisto libellula. Den 30te Juni udfor Sukkertoppens Havn. 20 Е. (Skrabe). Stenbund med sparsom Algevegetation, kun enkelte Flori- deer, Kallymenia og Ptilota, hvorimod Balanus sp. be- dekkede Bunden overalt. Forøvrigt var Dyrelivet noget sparsomt, og der samledes kun enkelte Individer af: Toxopneustes Droebachiensis, Ophiopholis aculeata, Hyas aranea og coarctata, Hippolyte Phippsii, Socarnes Vahlii, Апопух gu- losus, Epimeria loricata, Ampelisca Eschrichtii, Gammarus locusta, Amathilla Sabinei, Harmothoé imbricata, Nychiacirrhosa, Eulalia viridis, Nereis pelagica, Arenicola marina, Pectinaria granulata, Amphitrite cirrhata, Chone infundibuliformis, Spirorbis borealis, Limatula sulculus, Mytilus edulis, Modiolaria nigra, Macoma calcarea, Bore- ochiton marmoreus, Acmea testudinalis, Marga- rita helicina og groenlandica, Natica clausa, Tro- phon craticulatus, Dendronotus arborescens, Co- ryphella salmonacea og Æolis sp. Af Hydrozoer fandtes Campanularia integra, endvidere nogle Bryozoer og enkelte Ascidier. Af Fisk kun Liparis tunicata. I selve Havnen forekom Anarrhichas lupus ikke sjel- dent sammen wed Centronotus fasciatus og Cottus Scorpius. I Vandets Overflade vare Themisto libellulaog Tauria 157 Medusarum ikke sjældne og sammen med disse forekom _СПопе limacina, Tomopteris sp. og en Mængde Me- duser og Beroider. ; — Paa Land iagttoges Lumbricus sp. under Stene og Lit- torina rudis f. groenlandica paa selve disse. Den 7de Juli. Davis Strædet. 75 Е. (Trawl). Sandbund med Sten, der vare tæt beklædte med Balaner, hvorimod Alger helt manglede. Rigt Dyreliv. Særligt hyppige vare Echinodermerne, og af disse samledes Asterias polaris og groenlandica, Solaster papposus, Ctenodiscus crispatus, Ophio- glypha Sarsii, Ophiopholis aculeata og Ophia- cantha spinulosa. Af Crustaceer fandtes ligeledes en Del, nemlig: Pontophilus norvegicus, Sabinea Sar- sii, Hippolyte spinus og polaris, Arctomysis Fyllæ, Amblyops abbreviata, Diastylis spinulosa, Janira spinosa, Caprella dubia, Æginella spinosa og Ægina spinosissima. Pycnogoniderne vare her re- præsenterede af ikke mindre end 6 Arter, nemlig: Nymphon grossipes, N. mixtum, N. longitarse, N. hirtipes, N. Stroemii og N. serratum. Mere sparsomme vare der- imod Chetopoderne, der kun optraadte med faa Arter og yderst faa Individer: Harmothoé nodosa, Nephthys Hombergii og Flabelligeraaffinis. Af Brachiopoder fandtes Rhynchonella psittacea og Terebratulina ca- put-serpentis, men derimod ingen Lamellibranchiater og af Gastropoder kun Buccinum groenlandicum og tenue. Hydrozoa vare almindelige iser Campanularia verticillata, Lafoéa fruticosa, Eudendrium ra- meum, Calycella plicatilis, Thujaria thujæ, Agla- ophenia integra og Plumularia setacea, og endelig fandtes ikke faa Bryozoer, Spongier og Ascidier. Af Fisk forekom her Centridermichthys uncinatus, Ice- 158 lus hamatus, Sebastes marinus, Gymnelis viridis, Raja Fyllæ og Myxine glutinosa. Den 84е og 94е Juli. Davis-Stredet. 100 og 256 Е. (Trawl). Faunaen var paa disse 2 Steder serdeles rig, men saa ens- artet, at det samlede Udbytte kan angives under Et. Bunden var Sand med Sten, hist og her tillige med lidt Slik; Balaner fandtes dækkende Bunden i største Mengde, hvorimod Alger manglede. Ligeledes her våre Echinodermerne talrigst repræsen- terede, og der forekom da følgende: Psolus Fabricii, My- riotrochusRinkii, Asterias groenlandica, Cribrella sanguinolenta, Solaster papposus, Pteraster mili- taris, Ctenodiscus crispatus, Ophioglypha Sarsii, Ophiopholis aculeata, Ophiacantha spinulosa, Astrophyton eucnemis og Antedon Eschrichtii, og af Crustaceer forekom ligeledes en Del, nemlig: Hyas aranea og coarctata, Crangon boreas, Sabinea Sar- sii, Argis lar, Hippolyte spinus og polaris, Panda- lus borealis, Arcturus Baffini, Janira spinosa,Gyge Hippolytes og Phryxus abdominalis begge snyltende paa Hippolyte spinus, Amphitopsis latipes, Tritro- pis aculeata, Acanthozone cuspidata, Melita den- tata, Podocerus latipes og Caprella dubia. Af Pyc- nogonider fandtes kun Nymphon grossipes og Pallene intermedia. Chetopoderne vare heller ikke hyppige her, idet der kun fandtes enkelte Individer af: Harmothoé no- dosa, Nephthys Hombergii, Onuphis conchylega, Nereis pelagica og Chone infundibuliformis. End- videre forekom Terebratulina caput-serpentis, Pecten islandicus, Trophon clathratus og craticulatus, Buccinum hydrophanum, Neptunea gracilis, Den- dronotus arborescens og velifer, Coryphella sal- monacea, en Del Hydroider, hvoriblandt Campanu- laria verticillata, Lafoéa fruticosa, Eudendrium 159 rameum, Halecium muricatum og Beanii, Sertula- rella gigantea, Calycella plicatilis, Thujariathuja, Aglaophenia integra, samt ikke faa Bryozoer, Koraldyr, Svampe og Sepunge. Enkelte Fisk samledes her, nemlig: Gen- tridermichtys uncinatus og Sebastes marinus. Den Ilte Juli. Ikertok-Kjorden S. for Holstensborg. I det Indre af denne c. 8 danske Mil dybe Fjord iagttoges paa den stenede Bund Toxopneustes Droebachiensis i Mengde tilligemed Asterias polaris og en Actinia, alle af kempemessig Storrelse; ligeledes var Balanus almindelig sammen med Littorina rudis f. groenlandica, og i Van- dets Overflade samledes i store Masser Krabbelarver paa Zoéa Stadiet, hvorimod Themisto og Clione fattedes ganske. I en Ferskvandsse i Itivnek Dalen fandtes Salmo sp., Gasterosteus aculeatus og Branchipus paludosus, og ved Bredden Succinea groenlandica, Limnea Vahlii og Holboelli samt Planorbis arcticus. Den 164е Juli. Holstensborg Havn. 10—20 F. (Skrabe). Stenbund med mange Balaner; af Alger iser Lithotham- nion og Melobesiaformer. Ret afvexlende Dyreliv. Æga Psora раа Hippoglossus, Апопух lagena, Oediceros saginatus, Melita dentata, Gammarus locusta, Toxopneustes Droebachiensis, Asterias polaris, Solaster papposus, Ophioglypha Sarsii, Ophiopholis aculeata, Harmothoé imbricata, Ny- chia cirrhosa, Eulalia viridis, Phyllodoce maculata, Onuphis conchylega, Pectinaria granulata, Spi- rorbis cancellatus og borealis. Fremdeles ‘Mytilus edulis, Pecten islandicus, som var yderst almindelig, Aphrodite groenlandica, Lophyrus albus, Acmæa testudinalis, Bela pyramidalis, Trophon craticu- latus, Buccinum groenlandicum og Lepeta coeca. Endvidere nogle Bryozoer, Hydrozoer og Anthozoer, samt af 160 Fisk Anarrhichas, Centronotus,Phobetor ventralis, Ammodytes sp. og Hippoglossus vulgaris. Den 184е Juli. Hellefiskebanken N. Гог Holstensborg. 32 F. (Trawl). Stenbund med Balaner i Mængde, men ingen Alger. Ser- deles rigt Dyreliv. i Af Echinodermer fandtes og af anselig Størrelse: Cucu- maria frondosa, Asterias polaris og Cribrella sanguinolenta, og af Crustaceer: Hyas aranea og coarctata, Crangon boreas, Argis lar, Hippo- lyte Fabricii, Gaimardii og groenlandica, Pandalus Montagui, Mysideis grandis, Anonyx lagena og gu- losus, Tritropis oculata, Eusirus cuspidatus og Melita dentata, der alle optraadte i forholdsvis Mengde, ‘men tillige udmærkede sig ved deres meget anselige Størrelse; derimod forekom Pycnogoniderne meget sparsomt og vare her kun repræsenterede af Nymphon grossipes og serratum. Chætopoderne syntes her at mangle ganske, og af Muslinger iagtloges kun Pecten islandicus, samt af Snegle Lophyrus albus og Dendronotus arborescens. Derimod fandtes en stor Meugde Hydrozoer, især Lafoéa fruticosa, Sertula- rella gigantea, Selaginopsis mirabilis, endvidere Bry- ozoer, Spongier og Ascidier, af hvilke sidste en stor Boltenia var serlig vel udviklet. Flere Fisk fandtes, nemlig: Cottus Scorpius, Aspi- dophoroides monopterygius og Olrikii, Gadus ogak og Hippoglossus vulgaris. Den 194е Juli. Davis-Stredet. (Trawl og Skrabe) fra 186 til 217 Favnes Dybde. Bunden var Sten med mange Balaner. hist og her lidt Slik og Mudder; Alger fandtes ikke. Dyrelivet var her meget fattigt og indskrænkede sig til: Toxopneustes Droebachiensis, Asterias polaris, Ophiopholis aculeata og nogle faa Bryozoer. Den lite Juli. Godhavn. 30—40 Е. (Skrabe). 161 Stenbund med Balaner, men ingen Alger. L Sparsomt Dyreliv: Toxopneustes Droebachiensis, Ophiopholis aculeata, Solaster papposus, Hyas агапеа og coarctata, Pagurus pubescens, Spiror- bis borealis, Boreochiton marmoreus, Buccinum undatum, Pecten islandicus og nogle enkelte Bryozoer. Den 22de Juli. Godhavn. (pel. Net). ° I Overfladen fandtes Clione limacina i meget betydelig Mengde sammen med Sarsider og enkelle Themisto libel- lula, foruden en Del Fiskeyngel, der vistnok tilhørte Mallo- tus villosus. Den 23de Juli. Diseobugten. 265 Е. (Trawl og Skrabe). Bunden dels Sten, dels Ler, Balaner vare tilstede, men ikke Alger. Fattigt Dyreliv: Toxopneustes Droebachiensis, Ophiopholis acuieata, Ophioglypha Sarsii, Cran- gon boreas, Pandalus borealis, Boreomysis nobilis, nogle enkelte Bryozoer, og af Fisk Lycodes reticulatus med fastheftede Anchoreller. Den 24de Juli. Jacobsharn. 10 F. (Skrabe). Stenbund med Balaner og større Alger. Det meget sparsomme Dyreliv indskrenkede sig her til: Toxopneustes Droebachiensis, Hyas aranea, Cran- gon boreas, Spirorbis borealis og nogle enkelte Hy- droider. I Overfladen af Vandet fandtes derimod Clione limacina med en Mængde Meduser og Ribbegopler. Den 25de Juli. Havnen ved Christianshaab, 10—30 Е. (Skrabe). Stenbund med Balaner, men ingen Alger. Toxopneustes Droebachiensis, Hyas aranea og coarctata, Pagurus pubescens, Pectinaria granu- lata, Spirorbis borealis, Mytilus edulis, Nicania Banksii f. striata, Acmea testudinalis, Buccinum VII. 11 162 undatum og tenue, Cardium ciliatum, Pecten islan- dicus, Glycera capitata. I Vandets Overflade iagttoges Krabbelarver paa Zoéa Stadiet i stor Mængde sammen med nogle Arter af Sarsia. Den 28de Juli. Egedesmindes Havn. 30 Е. (Skrabe). Stenbund med Balaner og enkelte Alger. Psolus Fabricii, Toxopneustes Droebachien- sis, Pagurus pubescens, Spirorbis borealis, Pec- ten islandicus, Cardium ciliatum, Saxicava phola- dis, Boreochiton marmoreus, Tectura rubella, Buccinum tenue, samt nogle enkelte Ascidier. I Vandets Overflade vare Limacinahelicina og Clione borealis meget talrige tilligemed Meduser og Ribbegopler. Den Iste August. Davis-Stredet. 110 Е. (Trawl). Bunden var Sand og Sten, men denne Trawling mislykkedes, da Nettet reves i Stykker, og der samledes kun et enkelt Individ af Pandalus borealis. Med Hensyn til den nærmere Besvarelse af de i Instruxen stillede Opgaver maa imidlertid forudskikkes den Bemærkning, at det har haft sine store Vanskeligheder at foretage Under- søgelser af Havbunden nærved Kysterne, da i Særdeleshed i Havnene og Fjordene Bunden ganske var opfyldt af Skjær og større eller mindre Sten, saa at Skrabning paa saadanne Lo- caliteter var meget vanskelig fra almindeligt Fartøj, og umulig fra Konebaad. Besvarelsen af Instruxens 2 a bliver saaledes noget mangel- fuld, men nogle Resultater ere dog opnaaede. Dyrelivet i Fjordene er for de pelagiske Formers Vedkom- merde en Del forskjelligt fra det aabne Havs Fauna. Dette gjælder da til Exempel Pteropoderne, thi medens de 2 163 Arter af Limacina «helicina og balea» optræde i stor Mængde i det aabne Hav, og nærme sig dettes Overflade i stille Vejr, ere disse aldrig trufne i Fjordene og heller ikke i de dybere, mere lukkede Havne. Omvendt forholder det sig der- imod med Clione limacina. Denne blev kun en eneste Gang truffet i en længere Afstand fra Kysten og i et Par en- kelte Exemplarer, medens den var særdeles almindelig i Kyst- vandet og i selve Havnene. Den saaes lige hyppigt Dag og Nat i Overfladevandet og blev ikke truffet inde i Fjordene. Af Crustaceer er, som ovenfor nævnt, Krabbelarver paa Zoéa Stadiet udelukkende trufne i Havnene og Fjordene; i størst Mængde forekom de i Bunden af den dybe Ikertok-Fjord S. for Holstensborg, hvor de næsten ganske opfyldte Overflade- vandet. Fuldt udviklede Individer af Hyas aranea og coarctata ere derimod trufne baade paa større Dybder i det aabne Hav og paa lavere Vand i Havnene og Fjordene, hyppigst dog paa de 2 sidstnævnte Steder. Af Amphipoder er Themisto's Forekomst særlig knyt- tet til det aabne Hav, hvor den sammen med Arter af Calanus viser sig i betydelig Mængde om Aftenen. Den er dog ogsaa truffet, men sjældnere i Havnene, og kun ganske undtagelsesvis i Fjordene. Den pelagiske Chætopod Tomopteris fandtes saa vel i det aabne Hav som i enkelte Havne, og Sagitta iagttoges ligeledes baade i det aabne Hav, i Havnene og helt ind i de dybere Fjorde. Af Hydrozoa ere Havnene og Fjordene særlig rige. Dybt inde i Ikertok Fjorden iagttoges saaledes brede Bælter af Me- duser, og Sarsider vare meget almindelige. Ligeledes fandtes store Former af Ribbegopler, baade Cydippe og Beroé langt inde i Fjordene og i Havnene, men disse iagttoges sjældnere eller i hvert Fald i ringere Antal ude i det aabne Hav. ii 164 Endnu maa tilføjes, at Fiskeyngel, vistnok af Mallotus, var almindelig i Fjordene og Havnene. Med Hensyn til Faunaen paa større Dybder i Fjordene kan anføres, at Balanus er truffen langt inde i Fjordene, og at den er lige almindelig der, som i det aabne Hav, men at den paa sidstnævnte Sted dog ikke opnaaer den Størrelse som i de mere aabne Havne og længere tilsøs. Mytilus edulis forholder sig paa lignende Maade. Lit- torina rudis f. groenlandica fandtes almindeligt baade i Havnene og i Fjordene, hvor den iagttoges paa Stenene ved Fjordbredden. I Ikertok-Fjorden i en Afstand af henved 5 Mil fra Kysten saaes paa en Dybde af 2—3 Favne gigantiske Forme af Aste- rias, Toxopneustes og en Actinia, som. dækkede Bunden i stor Mængde. 2 b. Angaaende Forekomsten af Cyclas og Land- samt Færskvandssnegle er førstnævnte ikke fundet, men i en Søi Itivnek-Dalen forekom baade Succinea groenlandica, Li m- næa Vahlii og Holboelli samt Planorbis arcticus sammen med Branchipus paludosus, hvor der tillige fandtes en Vegetation af Hippuris, Myriophyllum, Pota- mogeton og Batrachium, foruden en Del Alger, særlig Nostoc. Endnu maa tilføjes, at Vitrina Angelicæ en enkelt Gang fandtes i Sphagnum, men derimod ikke paa Bladene af Archangelica. 2c. Regnorme ere fundne i talrige Exemplarer under Stene i Kobbefjorden ved Godthaab og ved Sukkertoppen. 2d, Med Hensyn til Forekomsten af Phytoptus er dennes Galledannelser fundne af og til, dog kun længere inde i Landet; det synes særlig at være Salix glauca, der hjemsøges af denne, medens den sjældnere blev truffet paa Salix groen- landica og herbacea. Ifølge $ e skulde Lemmus eftersøges, men uagtet der ` 165 anstilledes omhyggelig Undersøgelse baade i Henseende til dens Excrementer, afbidte Grene og Straa, lykkedes det ikke at finde mindste Spor af den, og da jeg tidligere paa Novaia Zemlia havde saa rig Lejlighed til at gjøre mig bekjendt med dens Huler og halvtoverjordiske Gange, samt dens Excrementer og dens Knoglers Tilstedeværelse i Rovfugles бур, er det ikke rimeligt, at den skulde være overset. Til Slutning gives herved en samlet Fremstilling af Fylla's zoologiske Samling med Undtagelse af, hvad der endnu fore- ligger som ikke bestemt eller nærmere undersøgt. Pisces. Gasterostei. Gasterosteus aculeatus L. Cottoidei. Cottus Scorpius L. Phobetor ventralis C et У. Centridermichtys uncinatus (Rhdt.). Icelus hamatus Kr. Triglops Pingelit (Rhdt.). Aspidophoroides monopterygius (Bl.). — Olrikii Ltk. Sebastes marinus L. Discoboli. Liparis tunicata Rhdt. Blennioidei. Centronotus fasciatus Schw. Lycodes reticulatus Rhdt. Anarrhichas lupus L. Gymnelis viridis (Fabr.). 166 Gadoider. Gadus ogak Rdt. Pleuronectide. Hippoglossus vulgaris Fl. Scopelini. Ammodytes sp. Scopelus sp.) Stomias ferox Rhdt. Raje. Raja Fyllæ ТАК. п. sp. — radiata Don. Cyclostomi. Myxine glutinosa L. Crustacea. Decapoda. Hyas aranea L. — coarctata (Leach). Pagurus pubescens Kr. Crangon boreas (Phipps). Pontophilus norvegicus M. Sars. Sabinea Sarsi Smith. Argis lar Owen. Hippolyte Fabricii Kr. — Gaimardü М. Edw. | — spinus Sow. — Phipps Kr. — polaris Sab. — groenlandica (Fabr.). Pandalus borealis Kr. — Montagui Leach. Arctomysis Fyllæ Н. J. Hansen n.g.et sp. 1) Scopelus, Stomias og Raja radiata vare fundne i Fiskemaver, og over- lodes godhedsfuldt af Hr. Kolonibestyrer Bistrup i Sukkertoppen og Bogtrykker Lars Moller i Godthaab. 167 Amblyops abbreviata G. О. Sars. Boreomysis nobilis С. O. Sars. Mysideis grandis Goés. Amalopeneus elegans Sm.) Cumacee. Diastylis spinulosa (Кг.). Isopoda. Arcturus Baffini (Sab). Janira spinosa Hay. Æga Psora L. Gyge Hippolytes Kr. - Phryxus abdominalis Kr. | pump Amphipoda. Socarnes Га Kr. Апопух lagena Кг. — gulosus Kr. Onisimus Edwardsii Kr. Amphithopsis latipes M. Sars. Pontogeneia inermis Кг. Tritropis oculata H. J. Hansen п. sp. — aculeata Lep. Acanthozone cuspidata Lep. Epimeria loricata Sars. Oedicerus saginatus Kr. Monoculodes norvegicus A. Boeck. — latimanus Goés. Ampelisca Eschrichtii Kr. Eusirus cuspidatus Kr. Melita dentata (Kr.). Gammarus locusta L. Amathilla бабтег Leach. 1) Et Exemplar af denne særdeles sjældne Form var udtaget af en Hajmave, og blev givet af Hr. Bistrup. 168 Podocerus latipes Kr. Themisto libellula (Mandt). Tauria Medusarum (Fabr.). Сартейа dubia H. J. Hansen п. sp. Eginella spinosa Boeck. Aigina spinosissima Stimps. Phyllopoda. Branchipus paludosus (Müll.). Nebalia bipes (Fabr.). Ostracoda. Cypridina sp. Pycnogonida. Nymphon grossipes (L.). — mixtum Kr. — longitarse Кг. — hirtipes Bell. = Stroemw Kr. — serratum Sars. Pallene intermedia Kr. Chætopoda. Harmothoë nodosa Mgrn. — imbricata (L.) Mgrn. Nychia cirrhosa Pall. Eulalia viridis Müll. Phyllodoce maculata (L.) Mgrn. Nephthys Hombergii And. et Edw. Glycera capitata Orst. Onuphis conchylega Sars. Nereis pelagica L. Flabelligera affinis Rthke. Arenicola marina L. Pectinaria granulata L. Amphitrite cirrata Mgrn. 169 Chone infundibuliformis Kr. Pomatocerus triqueter L. Spirorbis cancellatus Fabr. — borealis Daud. Gephyrea. Echiurida. Echiurus Pallasii Guer. Sipunculida. Phascolosoma margaritaceum. Brachiopoda. _Rhynchonella psittacea Chem. Terebratulina caput-serpentis L. Lamellibranchiata. Pecten islandicus Müll. Limatula sulculus Leach. Mytilus edulis L. Modiolaria nigra Gray. Cardium ciliatum Fabr. Aphrodite groenlandica Chem. Nicania Banksi Leach f. striata. Macoma calcarea Chem. Mya truncata L. Saæicava pholadis L. Gastropoda. Prosobranchiata. Lophyrus albus L. Boreochiton marmoreus Fabr. Acmwea testudinalis Müll. Tectura rubella Fabr. Lepeta coeca Müll. Margarita helicina Fabr. 170 Margarita groenlandica Ch. — cinerea Couth. Natica clausa L. Littorina rudis Maton f. groenlandica. Bela pyramidaliıs Strom. — rugulata Müll. Trophon clathratus L. — craticulatus Fabr. Buccinum undatum L. — groenlandicum Chem. — hydrophanum Hanck. — tenue Gray. Neptunea gracilis d. Cost. Opisthobranchiata. Dendronatus arborescens Müll. = velifer Sars. Coryphella salmonacea Couth. Нойз sp. Land og Ferskvands Mollusker. Vitrina Angelice Bk. Succinea groenlandica ВК, Limnea Vahlii Bk. — Holboelli Bk. Planorbis arcticus Bk. Pteropoda. Clione limacina Phipps. Limacina helicina Phipps. Echinodermata. Holothurida. Cucumaria frondosa (Gunn). Psolus Fabrica (D.-K.). 171 Myriotrochus Rinkü Stp. Echinida. Toxopneustes Droebachiensis Müller. Asterida. Asterias polaris М. Tr. — groenlandica Stp. Cribrella sanguinolenta (Müll.). Solaster papposus (L.). Pteraster militaris (Müll.). Ctenodiscus crispatus Perr. Ophiurida. Ophioglypha Sarsii Ltk. Ophiopholis aculeata (Miill.). Ophiacantha spinulosa М. Tr. Asterophyton eucnemis M. Tr. Crinoida. Antedon Eschrichtit (М. Тг.). Hydrozoa. Campanularia verticillata L. — integra М. Gill. Lafoéa fruticosa Sars. Eudendrium rameum Pall. Halecium muricatum Ell. — Beanii Johnst. Sertularella gigantea L. Selaginopsis mirabilis Verr. Calycella plicatilis Sars. Thujaria thuje (L.). Aglaophenia integra Ell. Plumularia setacea Ell. Kjebenhavn d. 22de Januar 1886. Th. Holm. LÉ RAR: ES HAE rot EE pures hare ae МАН НТ Kbragal; F8 ry i” reg nt ant ; ager, als u | ri HW) sårbar Xs a: vi) (år moe", dns AM venin rest mal wink eres: exe ban ) ves Ts Sl Pernice ) Ados oe: учу OAD EAE |, he rssh ds alg ave) FE. or weist en, к 5 \ Eu Jet? eases Att SAS LAPS: ‹ be eet? URAS à ГРОМ aden оке Joni LL oies um ETATS OI PR Wa “rn ein ei ré КЕ Ив исх : ото ven ma Halo nn rs ATG: BON МАХ р“ ПЗ эм чо M nn diront | 27 зе aus® (cp ! rouse у сель За ages + ' Te "tré CRT ] я tr Ron Dex; så $ {ии RM: ЯВ Tutt VI. Beretning den botaniske Expedition med ,, Fylla" 1 1884, af Eug. Warming. 1886. 7 “ ee A - ЧР x tits 7 i ) — z £ y = goitthbeqxd oteiesiod 6 FEB i APE, bour: А Ki к УСК ana art Da det i 1884 var blevet betroet mig af Kommissionen for Grønlands geologiske og geografiske Undersøgelse at foretage botaniske Studier i dette Land, afgik jeg dertil fra Kjøbenhavn d. 27de Maj med Orlogskrydseren «Fylla», ført af Kapitajn C. Normann. Jeg havde udbedt mig og erholdt en Assistent ved Indsamlingen og Præparationen af Planterne, og dertil valgt Hr. Stud. mag. Th. Holm, der fra lang Tid tilbage var mig be- kjendt som flittig Samler, og som nylig var kommen tilbage fra Lieut. Hovgaards Togt med «Dijmphna»; han havde altsaa den Fordel frem for mig, at han allerede havde gjort Bekjendtskab med den arktiske Flora. Ved min Afrejse modtog jeg som Ex- peditionens Leder en Instrux, af hvilken folgende Punkter her aftrykkes.som formentlig havende sterre Interesse for Almen- heden og for senere Expeditioner: 1. Expeditionens Formaal er at anstille saa mange botaniske og zoologiske Indsamlinger og Undersøgelser, som Tiden, hvori «Fylla» forbliver paa hvert Anløbssted, kan tillade. Der medgives Dem. til Medhjælper ved de botaniske Arbejder Hr. Stud. mag. Th. Holm, hvem det tillige overdrages at foretage Indsamlinger af zoologiske Gjenstande, naar Forholdene egne sig dertil. Arbejdets Fordeling i disse to Retninger maa ske раа en saadan Maade, at det størst mulige Udbytte af Rejsen орпааез. 2. Angaaende de botanisk-biologiske Undersøgel- ser og Indsamlingen af saavel højere som lavere Planter anse vi det for overflødigt at udtale os, og maa ganske overlade til Dem selv at tage Bestemmelse derom. Dog kunne vi ikke undlade at berøre, at Kommissionen hår mod- 176 taget fra Prof. Lange det første Afsnit (om. Mosserne) af hans Bearbejdelse af de lavere grønlandske Planter, hvis Udgivelse er opsat af Hensyn til, at Expeditionen forhaabentlig vil faa Lej- lighed til at foretage betydelige Indsamlinger ogsaa af lavere Planter. 3. Med Hensyn til de zoologiske Indsamlinger skulle vi, efter Samraad med Etatsraad Steenstrup, henlede Expedi- tionens Opmærksomhed paa følgende Opgaver: a) Da man savner Kundskab om Dyrelivet i de snæv- rere, ind i Landet gaaende Fjorde, om hvor vidt det ad- skiller sig fra Dyrelivet i de mere aabne Bugter, og om Tilløbet af Ferskvand modificerer Formerne, vilde det være ønskeligt at faa foretaget Indsamlinger af Dyr et Par Mile ind i saadanne Fjorde. Der vil allerede være vundet noget ved Indsamling i Vandets højere Regioner (Strandbæltet), og endnu mere ved Indsamling fra dybere Vand. b) Der er i sin Tid hjembragt af Vahl, Holbøll og Møller fra mindre Ferskvandssøer og Elvløb en Del Ferskvandssnegle og den lille Bønnemusling (Cyclas), men i den nyere Tid har det zoologiske Museum kun faaet saare lidet af disse Former, og endnu mindre af de smaa Landsnegle, der forekomme under større Planters Blade (f. Ex. Angelikaens) eller i det affaldne Løv og i Mosset. Det er netop Ferskvandssneglene og Land- sneglene i Grønland, der langt sikrere end alle andre Orga- nismer ville afgive Beviser for eller imod den formodede tid- ligere Forbindelse mellem Grønland og Island. с) Indsamling af Regnorme eller ormlignende Skab- ninger fra Land og Ferskvand. d) I de arktiske Lande er hidtil kun lidet paaagtet Gal- lerne o.s.v., som /hytoptus-Miderne frembringe paa Bladene af Salix, Betula, Arbutus 0.s.v. De ere af særlig Interesse, fordi disse Dannelser kunne spores ogsaa paa vore præhistoriske og lignende arktiske Vegetationer, og fordi de mikroskopiske Mider i disse Dannelser synes at have et eget Præg i de ark- tiske Klimater. Uden nogen særlig Leden ville Botanikerne let blive dem vaer. e) Skjønt det hidtil ikke er lykkedes paa hele Grønlands Vestkyst at finde sikre Spor af nogen Lemmus- eller Jord- mus-Art, er det dog ikke let forstaaeligt, hvorfor de ikke skulde findes der, lige saa vel som paa Østkysten og de overfor Vestkysten liggende amerikanske Kyster. Botanikernes Opmerk- somhed ber derfor vere rettet paa den mulige Forekomst af afbidte Grestuer, overbidte Grene og Rødder af Risene, samt paa Exkrementer af disse Dyr"). *) Lars Moller i Godthaab meddelte mig, at der ved et Sted i det Indre i Godthaabsfjorden, Umånak, lever et Dyr, hvis Navn han skrev «Maujök», de » ons > "РС 177 4. Efter Hjemkomsten bør en Beretning om Rejsens Hovedresultater, afseet fra hvad der kræver en mere de- tailleret Undersøgelse af det medbragte Materiale, udarbejdes af Expeditionens Medlemmer og tilstilles os. 5. Rejsens Udbytte af Naturalier er det Offentliges Ejendom og afleveres til os ved Rejsens Slutning, for at for- deles til de her værende videnskabelige Samlinger. Af det saa- ledes afleverede Materiale ville Expeditionens Deltagere, forinden Fordelingen foretages, kunne faae udleveret til midlertidigt Brug, hvad de behøve til yderligere Bearbejdelse. Om Rejsens Gang og de foretagne botaniske Exkur- sioner!) skal jeg her meddele en kort Beretning. «Fylla» ankom til Godthaab den 27de Juni efter раа Rejsen at have anløbet Stornoway paa Hebriderne og Reykjavik, fra hvilken sidste By der foretoges en Exkursion til Thingvellir, som dog paa Grund af Tidens Knaphed blev temmelig fattig i botanisk Henseende. og af hvilket jeg endog fik en Æske Exkrementer. Efter disse kan det ikke være Lemmingen, men hvad det er maa foreløbig staa hen (Geder?); Æsken er overgivet til det zool. Museum. Jeg benytter Lejligheden til at anføre nogle andre Notiser, som staa i Forbindelse hermed. Vahl skriver i sin Dagbog, 1828: «Da jeg af Grønlænderne havde hørt, at der paa en af de omtrent 1 Mil fra Kolonien (9: Julianehaab) liggende Øer, som af dem kaldes Partlet, skulde findes en liden Hule, hvori der fandtes Skarn, der lignede det af Rotter, toge vi (9: Graah og Vahl) en Dag, da vi just kom herud, til denne Ø, hvor vi ogsaa fandt den omtalte Hule, der egentlig blot var en liden Fordybning ind i Fjeldet; ogsaa fandt vi det omtalte forterrede Skarn, hvilket havde Lighed med det af Lemændene, men til selve Dyrene, som Grønlænderne ikke have set, saa vi intet Spor, dog kan det gjerne være muligt, et saadant Dyr opholdt sig her, ” hvilket formodentlig da var det samme som Scoresby fandt paa Øst- kysten, da Grønlænderne sjælden skal komme herop, og maaske, naar dette undertiden hænder, skjule de sig strax, hvorved de endnu ikke ere blevne opdagede. Forunderligen er det dog, at der ikke paa noget andet Sted er fundet noget lignende Skarn og at de alene skulde indskrænke sig til denne lille 9». — Bessels og Greely's Expeditioner fandt Lem- mingen i det allernordligste (ikke danske) Grønland; Bessels formoder, at dens Navn er «Maujok». For øvrigt fortælle Grønlænderne, efter Be- retninger af H. Egede (Grønl. Perlustration S. 33), Crantz (Historie $. 99) о. a, om et stort «skadeligt Djur», som skal «tragte baade efter Mennesker og Djur», men som dog ingen selv kjendte, og som altsaa i alt Fald maa være meget sjældent; dets Navn ег «Amarok». Det samme Navn findes, tror jeg at have læst, hos Eskimoerne paa, Davis-Strædets Vestkyst, som Betegnelse for Ulven, der jo i Grønland er meget sjælden og vel tilfældig indvandret fra Amerika. Eug. W. 1) Paa de fleste større Exkursioner ledsagedes jeg af Hr. Holm og des- foruden af Dr. H. Topsøe, der gjorde Togtet med som Hydrograf. VIII. 12 178 Den 28de og 29de Juni foretoges en Baad-Exkursion til Bunden af Kobbefjorden Syd for Godthaab med Lars Møller som Styrer. Vinteren havde her som andensteds i Grønland været stræng og lang, og alle mod Nord vendende Skraaninger, alle Kløfter og Fordybninger vare derfor dækkede med Sne; Kobbe- fjordens sydlige Side var endnu næsten en sammenhængende Snemark, kun hist og her med nogle snebare Pletter; men раа Nordsiden var Foraaret godt begyndt og en Del Planter allerede i Blomst. Vi gjorde Landgang her paa to Steder; det ene maa betegnes som en Blanding af Hede og Fjældmark, Heden især dannet af Empetrum, der gav Terrænet sin karakteristiske grønlig- brune Tone, og som stod i Blomst samt med Frugter fra fore- gaaende Aar, medens Fjældmarken indtog de stejlere Steder og de af Heden fremragende afrundede Klippepartier. Det andet Sted var derimod frodigere og langt videre i Vegetationens Ud- vikling; ved at udspørge Lars Møller, om der ikke fandtes Kvaner i Kobbefjorden, blev jeg nemlig gjort bekjendt med en saadan Lokalitet; neden for næsten lodrette Klippevegge paa Fjordens Nordside fandtes en af Bjergets Forvitringsprodukter dannet, skraanende Fod, der strakte sig vel til 150—200 Fods Højde og vandedes af det smeltede Snevand, som gjennem Spalter og Furer i Klippen sivede ned ad den. Paa en stor Strek- ning fandtes her et lavt Krat af Pile, hvis Løvspring endnu ikke var begyndt, og mellem dem voxede Kvanen, netop i Færd med at udfolde de første Blade, og her fandtes tillige en Mængde andre Planter i Løvspring eller endog i Blomst. Jeg var saa heldig her at finde Selaginella spinosa, tre Breddegrader nord- ligere end den tidligere var funden, og en endnu ikke blom- strende Galium, der maa vere @. triflorum, hvis tidligere Nord- grense laa en Grad sydligere. Det gunstige Udfald bragte mig paa den Tanke for Eftertiden at benytte Gronlendernes Kjend- skab til Kvanlokaliteterne til at finde de frodigste Steder i hver Egn, noget som jeg tror at maatte anbefale. Vi overnattede i Bunden af Fjorden, hvor af andre Vegeta- 179 tionsformer baade Strandvegetationen og Kjærene fandtes repre- senterede, og vi gjenfandt bl. a. her den alt af Rink fundne sjældne Vaccinium Охусоссиг. Dyrelivet var naturligvis endnu meget fattigt; en enkelt Snespurv hørtes i Teltets Nærhed, Lax og Hundestejler saas i Elven og ved dens sumpede Bred, af In- sekter endnu blot smaa Natsværmere, en enlig Humle og et Par Biller foruden Edderkopper; de mange Vandhuller, der fandtes rundt om, vare fyldte med koldt og klart Snevand, og hverken i dette eller imellem de gamle Planterester paa deres Bund saas Spor til Liv; for Myggene vare vi endnu fuldstændig frie. Paa Hjemrejsen besøgtes en Lokalitet paa Sydsiden; paa de faa, nylig for Sne blottede Steder fandtes overalt en karakteri- stisk Hedevegetation, dannet af stedsegrønne Smaabuske, der nu begyndte at rejse sig op efter Snetrykket og farves friskere grønne i Vaarsolen. Ligeledes besøgtes påa ny den nævnte Kvanlokalitet, da Holm ikke havde faaet den at se paa Hen- rejsen, og endelig Rypeøen ved Fjordens Munding. Den Iste Juli fik jeg endnu gjort en Exkursion i Godthaabs og Skibshavnens nærmeste Omegn, og om Eftermiddagen af- sejlede «Fylla». Sukkertoppen. Vi ankom hertil om Eftermiddagen 4. den Juli. Landet var lige saa snedækket, og Plantevæxten lige saa langt tilbage som ved Godthaab. Som Maal for en. længere Exkursion valgte jeg den sydligste af de i det prægtige Bjærg- land N. f. Kolonien ind i Landet gaaende Fjorde, Sermilin- guak, en Tur, der beregnedes til tre Dage. Vi afgik d. 3dje Juli om Morgenen i Regnvejr, haabende Bedring; men des- værre vedblev det at regne og sne hele Dagen, og da det tilmed var temmelig koldt, vare vi en Del forkomne efter at have roet i flere Timer og naaet Øen Manituarsuk. Da de snebare Pletter tilmed уаге yderst faa, vendte vi tilbage. til Kolonien uden at have haft noget Udbytte af de smaa Besøg, der paa de .gunstigste Steder aflagdes i Land. Medens mine Ledsagere roede om til Kolonien, gik jeg en Strekning til 12 180 Fods over Øen, som den ligger paa, og раа nogle stejle, mod Syd vendende Skrænter fandt jeg dog enkelte blomstrende Arter. Da Vejret neste Dag syntes at bedre sig, afrejste jeg uden mine europæiske Ledsagere fra foregaaende Dag, der ikke ønskede at tage med, for anden Gang til Sermilinguak, og denne Gang lykkedes Turen fortrinligt. De storartede, spidstakkede Bjærge i Nord traadte frem i hele deres Pragt med skarpe Konturer; et enkelt Parti minder ikke saa lidt om Redekammen efter Korne- rups Tegning (Meddelelser om Grønland II, S. 19); jeg kan ikke tro andet end, at disse spidse Takker aldrig have været dækkede af Indlandsisen, der ellers раа den mest kjendelige Maade har afrundet og poleret alle lavere Bjærge i denne Egn. Efter et Ophold i Ikamiut, hvor der er Rester af gamle Grønlænder- boliger med den for Bopladserne ejendommelige Plantevext, roede vi ind i Sermilinguakfjorden, der frembød store Natur- skjonheder Sydsiden var endnu for største Delen snedækket, og herfra hørtes fra Tid til anden et Sneskred, medens smaa blaalige Isbreer mere end et Sted saas at skyde ned fra det stadige Isdække uden dog at naa ud i Havet; Nordsiden hever sig paa flere Steder langt stejlere, og paa en Rekke fra Havet til vel nogle hundrede Fods Højde lodret opstigende Klippevægge havde uendelige Skarer af Havfugle deres Reder; som Myggesværme opfyldte de Luften, skræmmede ved vor An- komst; i Веупегое og paa de fremspringende smaa Hylder paa disse Fjælde saaes Koklearer og de gulblomstrede Rhodiolaer rigt blomstrende og i ret betydelig Mængde. Bunden af Fjorden indtages af en Isbræ, som havde fyldt det inderste af den med Is og i vort Paasyn flere Gange forøgede Massen med nye, under stort Dron nedstyrtende Stykker. Over den hele trange Fjord med dens stejle Fjelde og storartede, for mig saa fremmede Natur laa der et saadant hojtideligt Alvor, at denne Tur vil staa for mig i uforgengeligt Minde som den interessanteste af dem, jeg gjorde i Gronland. 181 Plantevæxten var desværre ogsaa her kun lidet udviklet, og paa de forskjellige Steder, hvor jeg gik i Land, fandtes intet væsentlig nyt. Selv en i-en snæver Dal mellem Klipper og Klippestykker værende Kvanlokalitet frembød ikke meget; af Kvanen fandtes mange gamle visne, svampplettede Stængler og Frugter fra forrige Aar, men de nye Skud vare meget mindre end ved Kobbefjord; ogsaa mange andre Planter med Frugt fra forrige Aar forekom her, Г. Ex. Phyllodoce, Ledum med forskjellig Bredde af Bladene, Bartsia, Tofjeldia, Juniperus (hvis Blade til- dels vare gule af Svamp), Luzula o.s.v., men ingen i Blomst, selv ikke Tararacum var naaet længere end til at have store Knopper. Vandet i Fjorden havde den samme gronblaa Farve som mange Alpe-Sser og -Floder, og nogle mærkelige Striber og Pletter af rødbrunt Vand fandtes i den inderste Del; Gron- lenderne mente, at dette skyldtes Fuglenes Exkrementer, og rimeligvis have de Ret; i alt Fald har jeg, mod Forventning, ingen Diatomeer kunnet finde i det; blot nogle faa pikkelhue- eller klokkeformede Skaller af Infusorier (?) har jeg kunnet op- dage. Senere fandtes i Amerdlok lignende Pletter og med de samme Smaalegemer. Da Fjorden ikke frembød nogen særlig heldig Teltplads, vendte vi tilbage og overnattede ved Ikamiut ved dens Munding. Den Ste Juli besøgte jeg først den i Vest liggende © Ser- mersok og foretog her en Vandring ind i Landet til et Pile- krat med Kvaner, men ogsaa her var Vegetationen langt tilbage. Paa en Strækning ved Stranden var der en klitagtig Sandbund med en Vegetation af Pile, Juncus trifidus, Hierochloa alpina, Carex rigida, Festuca ovina var. subspicata, Poa nemoralis var. glaucantha, Epilobium angustifolium, hvis røde Skud i stor Mængde netop stak frem af Sandet især i Nærheden af en Revebolig, af hvilken den blaagraa Beboer nysgjerrig tittede ud, Luzula parviflora, nogle Ledum-Exemplarer nær ved at blomstre о. fl. Andre Steder, der besøgtes paa Hjemrejsen, gav ogsaa kun lidet Udbytte. Naar undtages de to Krat og en Dal, der 182 fra Øst gaar op til Kolonien, var omtrent alt Land, som jeg fik at se, dækket af den sædvanlige Hede-, Fjældmark- og Kjær- vegetation. Af Insekter var der endnu lige saa faa som ved Godthaab. Den 6te Juli gjorde jeg to Fodture omkring Kolonien, hvis Udbytte mest var Mosser og Likener. Ved denne Lejlighed fandtes Phyllodoce første Gang i Blomst, og jeg fangede en Humle (Bombus balteatus Dahlb.), der havde meget Pollen paa sig, deriblandt af Ericineer. Af Ferskvandsalger var der yderst faa; alle Vandhuller og Vandløb vare endnu fulde af koldt, klart Vand, dannet af den nylig smeltede Sne, og blot paa nogle stejle, mod Syd vendende Klippevægge nær Kolonien, ned ad hvilke der randt Vand, fandtes grønne Algetraade. Derimod var der paa flere Steder rød Sne, ligesom ved Godthaab. Holstensborg. «Fylla» afsejlede d. 6te Juli om Aftenen fra Sukkertoppen og ankom 4. 104е om Morgenen tidlig til Hol- stensborg, efter at der var bleven trawlet og foretaget Dybvands- undersøgelser i Davisstrædet. Det var stille og varmt Vejr ved vor Ankomst, og en mærkelig Forskjel i Landskabets Ydre, fra hvad vi før havde seet; Vaaren var helt kommen. Prestefjeld og Ørnefjæld og alle andre Nord for Kolonien liggende Højder vare omtrent snefrie, og store Pletter og Striber af lysgrøn Farve antydede den begyndende Plantevæxt; selv Landet Syd og Øst for Kolonien syntes temmelig snefrit; blot Kjærlingehættens Top var skinnende hvid; for første Gang mærkedes Myggenes Summen. Den første Dag anvendte jeg til at forberede en større Exkursion og til Fodture i Koloniens nærmeste Omegn, hvor navnlig blomstrende Draba'er og Potentiller tiltrak sig Op- mærksomheden, og den næste Dag afrejste jeg med Hr. Holm og Dr. Topsøe paa en 6 Dages Tur til Itivnekdalen, ved en Arm (Maligiak) af Ikertokfjorden. Lieutenant А. Jensen, hvis Expedition vi tilfældigvis traf i Holstensborg d. 10de, havde god- hedsfuldt kopieret en Kortskizze til mig af disse af ham nylig — tn jun 183 opmaalte Egne; det var tillige efter hans Raad, at jeg valgte Itivnek-Dalen. Exkursionen varede fra d. Ilte til d. 164е Juli. Paa den første Dag tilbagelagdes Strækningen til Sarfanguak i Bunden af Amerdlokfjorden efter Landgange paa Nordsiden ved Kerortusok og Narsak; ved den første var der mellem Klipperne et blom- sterrigt, temmelig aabent Krat og Urtemark, paa det andet Sted var der dels Sandbund med Marehalm og en Del andre Planter, som senere skulle omtales, dels tørre Klipper, en typisk Fjæld- mark, hvor bl. а. Potentilla nivea farvede store Pletter gule, og hvor Artemisia borealis for første Gang fandtes blomstrende. Vi slog Telt paa Nordsiden af Fjorden lige over for Sarfanguak, fordi Udliggerstedets gjødningsrige Jord var alt for lidet ind- bydende til Leje. Den næste Morgens Udflugter i Teltpladsens nær- meste Omegn vare særdeles lønnende; for første Gang fandtes Cassiope tetragona og i fuld Blomst; ligesaa Rhododendron lap- ponicum, den prægtige rosenrøde Pedicularis lanata foruden de tre andre, almindeligere Pedicularis-Arter, den fine lille Ranun- culus lapponicus krybende i Moskjærene, 0.s.v., 0.s.v. Vege- tationen var som sædvanlig især Hede og Fjældmark foruden Kjærstrækninger. Paa Teltpladsen voxede Alopecurus alpinus og Marehalm, og i et lavt og aabent Pilekrat fandtes Pyrola grandiflora i store, rigt blomstrende Exemplarer foruden Græs, Mos m. m. Efter et Par Landgange i Ikertok- og Maligiakfjordene naaede vi ind til Itivnek-Elven om Aftenen d. 12te. Ebben tillod os ikke strax at ro videre, men efter nogen Venten fortsattes Rejsen opad Elven, saa langt som den var sejlbar; i talrige Bugter snoer den sig hen gjennem Dalbunden, gravende sig ned i dennes Ler, der paa sine Steder staar med stejle, nogle faa Alen hoje Skrenter, medens disse paa andre Steder ere styrtede ned og jævnede ud, saa at en flad Forstrand er dannet, opad hvilken Bølgerne kunne rulle; Elven er for øvrigt lidet mægtig, og i dens nedre Løb var Vandet fuldkomment 184 uklart af Lerpartikler (se Tavle VI, Fig. 1). Den flade, vist 1/4—1/9 Mil brede Dalbund er rundt om omgivet af forholdsvis lave, vel i Almindelighed blot nogle hundrede til et Par Тизепае Fod høje"), afrundede Bjerge, der nu alle vare fuldstændig sne- frie og graabrune i Farve; blot langt i Øst, sikkert flere Mil borte, saas еп hvid Plet, maaske en endnu usmeltet Is paa en Sø, da Indlandsisen ikke naaer såa langt ud. : Vort Telt blev rejst tæt ved Elven, i nogen Afstand fra nogle Grønlænderes, der her vare paa Laxefangst. Teltpladsen var en flad Mark med Lerbund, hvor Роа glauca og Poa pra- tensis voxede i saa høje og kraftige, men for øvrigt noget spredte Tuer, at vi med Lethed samlede en Mængde Græs til at lægge under Soveposerne; samme Steds fandtes der ligeledes næsten fodhoje Exemplarer af Melandrium involucratum В affine, og desuden den lille Primula stricta i faa Tommer høje Exem- plarer >). Hele den 13de Juli gik med til en Fodvandring op i Dalen, paa Elvens nordlige Side. Her forekom en Mængde smaa Søer og Damme, om hvilke der, ligesom om Elven, var Kjær, især Græskjær; andre Steder var der en tør, aaben og hedeagtig Vegetation af en egen Art, med omtrent 2 Fod høje Buske af Dværgbirk og РИ (Salix glauca), men med en paafaldende Mangel paa Empetrum, som senere særlig skal blive omtalt, og endelig fandtes der Lerflader, som vare næsten helt blottede for Plante- væxt og dækkede af et hvidt, i store Masser udkrystalliseret Salt. Paa Højderne Nord for Dalen forekommer den sædvanlige tørre Hede og Fjældmark, og i Lavningerne Pilekrat af en mere tør Natur end der, hvor Kvanerne gro. I Hedestrækningerne fandtes 1) Det er selvfølgelig meget vanskeligt at bedømme Afstande og Hejder under saa uvante Omgivelser, som i Grønland, hvor saadanne Gjen- stande, som Huse og Træer, der ellers tjene til Vejledning, mangle. ?) Da den afviger noget fra den typiske Form, har jeg givet den Varietets- navnet groenlandica (se Conspectus Flore groenl. $. 260). 185 en Plante, som hidtil blot er kjendt fra netop denne Egn, hvor Vahl fandt den (Aug. 1832), nemlig Melbærris (Arctostaphylos uva ursi)!). Vahls Skildringer vise, at Naturen den Gang var ganske som nu; han omtaler i sin Dagbog Elvens lerede Vand og Lerskrenterne; han fandt ogsaa « Nostoc pruniforme» i Mængde i Dammene og omtaler de ejendommelige Hinder, som de blive til, hvilke ogsaa vi saa o.s.v. — Desuden forekom her en Mængde andre Planter, som vi ikke før havde set, særlig fandt Holm en Del sjældnere Carices. Man maatte sige, at her var fuld Sommer. Ogsaa Dyre- livet antydede dette. Foruden de uendelige Mængder af Myg, der navnlig vare til Plage paa vor Fodvandring i glødende Hede op gjennem Dalbunden og maaske endnu mere, da Regnvejr senere jog dem ind i Teltet, maa jeg nævne, at de smaa Damme paa Dalsletten vrimlede af Smaadyr; her indsamledes f. Ex. en Vandkalv, Colymbetes dolobratus Paijkull (der senere gjenfandtes ved Egedesminde), med samt dens Larver; fremdeles en mindre, ubestemt Art af Hydroporus, der ogsaa tidligere er fundet i Grønland; end videre var der talrige Exemplarer af Branchinecta paludosa О. Е. Müller, vistnok en cirkumpolær Art”), og store Masser af Ferskvandssnegle (Limnea, Planorbis; зе S. 164) især mellem de sammenhængende Tæpper af Grønalger, det eneste Sted i Grønland, hvor jeg saa saadanne dækkende Vandfladen. Desuden laa der i Vandet store Mængder af Nostoc, dels som runde Geléklumper, dels i ødelagt Form som ejendommelige tynde uregelmæssige Hinder, som alt nævnt. Om Aftenen, da vi vendte tilbage til Teltpladsen, begyndte tunge Skyer med sydvestlig Vind at lejre sig påa Bjærgene i Vest, og snart begyndte Regnen. Den varede hele Natten, og da den fortsattes næste Formiddag, uden at det saa ud til Bedring, ansaa jeg det at være bedst Økonomi med Tiden at 1) Den findes indtil mindst 500 Fods Højde, medens den tidligere blot angaves til 150 Fod; rimeligvis maa den kunne gaa meget højere. ?) Bestemmelserne af Leddyrene skyldes Dr. Н. 3. Hansen. 186 bryde op noget tidligere end paatænkt og tilbringe Regnvejret i Konebaaden. Under uafbrudt Regn naaede vi til Sarfanguak d. 144е om Aftenen. Aftentimerne og den næste Formiddag benyttedes til Vandringer i Udliggerstedets Omegn. Den 154е tiltraadtes Hjemrejsen langs Amerdlokfjordens Sydside; den indbød ikke til Landgang, thi det var aabenbart Hede og Fjældmark, foruden smaa Kjær, der især findes paa den store О, som skiller Amerdlok fra Ikertok. Ved et Sted, kaldt Tatsip-ata, skraas over for Bjerget Augpalartorsuak paa Nordsiden, gjordes et længere Ophold for at besøge den paa Kaartet afsatte store Sø, der gjennem en Række smaa Vandfald, en mindre Sø og en lille Elv faar Afløb til Fjorden. Inter- essant var det at se Modsætningen mellem de ydre Kyster og den knap et Par Dagsrejser Øst derfor liggende Itivnek-Dal i Henseende til Plantevæxtens Udvikling; her ude Foraaret netop begyndt, hist inde, ved Itivnek, fuld Sommer og flere Arter i fuld Blomstring eller endog i Frugtsætning, som her ude knap vare begyndte at blomstre. Her, ved Tatsip-ata, laa Sneen endnu paa sine Steder i store Masser i Sænkningerne samt paa de mod Nord vendende Skraaninger, og den yderste, lille Se var paa den største Del af sin Overflade dækket med Isstykker, der klirrende skvulpedes og skuredes mod hinanden, den eneste Lyd, der hørtes i den sene Aftens Stilhed; hist, ved Itivnek, vrimlede Søerne af Smaadyr og af Alger, ingen Sneplet, intet Isstykke var længer at finde. Saaledes fremtraadte med største Tydelighed Betydningen for Plantevæxtens Udvikling af Havets Nærhed, dets Taager, dets kolde Blæst, dets skydækkede Him- . mel"). Tidlig om Morgenen 4. 164е Juli naaede vi tilbage til 1) Af mange andre Rejsende er den samme lIagttagelse gjort; saaledes skriver Wormskjold, at den 26de Maj 1813 var Empetrum endnu ikke i Blomst ved Frederikshaab, medens den var fuldt udsprungen i det nordligere liggende Fiskernæs; Grunden hertil søger han deri, at Frede- rikshaab ligger nærmere Havet og i Isblinkens Nærhed. — For Spitz- bergens Vedkommende har Nathorst lignende lagttagelser om Modsæt- ningen mellem Vegetationen inde i Fjordene og ude ved deres Munding. a lar a NE ут NR ERR d 187 Holstensborg. Af interessantere Fund paa denne Tur vil jeg fremhæve Myriophyllum alternijlorum, hvis Nordgrendse derved rykkedes с. 6 Breddegrader nordligere, og Potamogeton rufescens, tidligere kjendt blot indtil с. 64° N., begge fundne af Holm. Den 17de fik jeg Tid til at gjøre endnu en Exkursion, nemlig en længere Fodvandring fra Kolonien op langs Elven og over til Foden af Kjærlingehætten, og derfra ud ad Havet til; her var mange grusede Steder med en Plantevæxt, der nærmest maa regnes til Fjældmarkens, og hvor især Likenerne trivedes med en Frodighed, som jeg ikke ellers har set i Grønland. ZLecanora tartarea overtrak i stor Udstrækning Jord og Mospuder med sit graa Thallus og havde overordentlig store Apothecier; Cladonia gracilis voxede i 2—3 Tommer hoje hvidgraa Buske (varr. elon- gata og macroceras), og af andre Cladonier kan nævnes pywidata, fimbriata, deformis, rangiferina, uncialis og bellidiflora. Her fandtes endvidere Cetraria nivalis, islandica, cucullata og fahlu- nensis; af Stereocaulon mest denudatum, alpinum og pasquale; Spherophoron fragile; fremdeles Dufourea arctica mellem Mos og paa Sandbund; Peltigera rufescens og P. aphthosa bredte deres store Blade mellem Mos sammen med den gulgraa Nephroma arcticum; Solorina crocea’s nedenunder rødlige Thallus dækkede især Jorden mellem Gruset, medens /ecanora atras hvide, vor- tede Lov med de kulsorte Frugtlegemer var et af de hyppigste paa de talrige løse Sten foruden paa de faststaaende Klipper, hvor bl. a. ogsaa Xanthoria elegans fandtes; flere andre Arter indsamledes paa denne Tur, hvis Udbytte i øvrigt var temmelig fattigt, hvortil ogsaa det uheldige Vejr bidrog sit. Jeg har anført de nævnte Likener nærmest som Exempel paa Liken- , floraen i ner ved Havet liggende golde Grusmarker. I øvrigt var det især Hede og Kjær, som jeg traf раа; men her paa Bjærgenes Nordside og i Skygge af dem laa der endnu megen Sne i alle Lavninger, tildels farvet af den røde Snealge, og 1) Bestemmelserne skyldes Dr. H.J. Hansen. 188 Jorden var yderlig vaad og fyldt af Vandhuller. Den gulblom- strede Anemone Richardsoni var den eneste interessante Blom- sterplante, jeg her traf paa. Den 18de Juli afgik Fylla fra Holstensborg og kom d. 20de om Eftermiddagen til Godhavn. Den 21de foretog jeg en Exkur- sion til Engelskmandens Havn og Terrenet derom, V. for God- havn, og dernæst baade den 20de og om Natten mellem 21de—22de og 22de—23de smaa Ture over til den bekjendte, af saa mange Polarfarere omtalte Dal, Lyngmarken, lige ved Havnen, nærmest for at iagttage Planternes Forhold ved Natte- tide påa et Tidspunkt, da Solen,næsten uafbrudt var paa Himlen. Plantevæxten paa begge disse Steder er af omtrent samme Natur: frodige Dalstrækninger med rindende Vand, om hvis Bredder der voxe Pilekrat med fodhoje Alchemilla’er og Taraxacum, gule _Potentiller, Arabis alpina med dens skinnende hvide Blom- ster, Kvaner, Luzula parviflora med sine brede Blade og fine Blomsterstande, Poa pratensis og andre Gresser, og deriblandt paa de lidt torrere Steder ikke mindre end tre Orchideer, Pla- ianthera hyperborea og Habenaria albida hist og her i stor Mengde, ZListera cordata mindre talrig. Mange andre Urter ere indstroede i denne frodige, friskgronne Vegetation, der er et typisk Exempel paa Kratfloraen, som jeg senere nermere skal omtale. Højderne om og mellem disse Dale frembyde for øvrigt især Fjældmark, medens Hede var sparsom, og dernæst Kjær- strækninger. Basalten synes ikke at foraarsage stor Forandring i Plantevæxten, uden maaske større Frodighed. Den 22de besteg jeg ledsaget af Dr. Topsøe Lyngmarks- fjældet, hvis Plantevæxt jeg senere skal omtale nærmere. Fra Godhavn afsejlede vi den 234е til Jakobshavn, der naaedes samme Dag. Herfra foretoges den 24de—25de en større Udflugt over Land ind til Natdluarsuk ved Isfjorden. Ved at vandre om Natten besværedes vi mindre af Heden og Myg- gene, men under Opholdet ved Isfjorden vare begge i ikke ringe Grad til Plage. Landet ег nemlig for en Del dækket —= es 189 med en paa sine Steder ret tet, men oftere fattig og aaben Hede, der gjennembrydes af Fjældmark eller afrundede, af Isen glat polerede Klipper og Stene, næsten helt nøgne eller blot dækkede af sorte, skorpedannede eller bladagtige Laver (Gyrophora'er 0. a.) og sorte Mosser (Andreaea’er); og i alt Fald var Landet for sin største Del tør og saa gjennemhedet af Solen, at Luften stod dirrende over det. I Lavningerne fandtes mange Søer og Kjær; særlig maa jeg nævne en vidt strakt Kjærstrækning, der med vist en Bredde af en Fjerdingvej eller mere i Ost—Vest og med en betydelig Udstrækning i Nord— Syd findes strax Øst for Kolonien; den var for en stor Del Græskjær, for en Del Moskjær og Blandinger af disse, med Vandløb igjennem; det er den største Kjerstrekning, jeg har set i Grønland. Exkur- sionens Udbytte af interessantere Arter var tarveligt. For første Gang saa jeg Dagsvermere, nemlig den rødbrune Argynnis Chariclea, der meget almindelig fløj om paa Heden og ogsaa saas at besøge Blomster (Ledum); de smaa Natsværmere vare som sædvanlig almindelige i Heden, der ligeledes syntes rig paa Harer og Ryper (se ogsaa Rink Grønland, 1, 2, S. 124). — Formiddagen den 25de benyttedes til Botaniseren om Kolonien, og ved Middagstid afgik «Fylla» tii Kristianshaab. Isfjorden havde «skudt ud», store Mængder af Isbjerge opfyldte Farvandet og nødte os til en Stund at søge Nord efter, før Kursen kunde holdes. Kristianshaab. Opholdet her fra d. 254е Aften til 4. 27de Morgen benyttedes af mig til to Exkursioner i Koloniens Nærhed. Tæt Øst for denne findes et Græskjær, der er rigt paa sjæld- nere Stargræs og Siv, og hvor ogsaa den i det hele sjældne Vaccinium vitis idæa voxer, og ved Kolonien selv findes en usædvanlig frodig Ruderatvegetation, hvor Роа’ег, Glyceria'er og den bredbladede Alopecurus alpinus voxede i fodhøje Tuer sammen med lige saa kraftige Exemplarer af Stellaria media, som vi kunne finde f. Ех. hos os, 0. fl. a.; ogsaa Polygonum avi- culare har indfundet sig her. For øvrigt var der især Hede-, Fjældmark- og Strandflora af sædvanlig Sammensætning ; Æmpe- 190 trum var fremherskende blandt Hedebuskene paa de Steder, som jeg saa. For første Gang traf jeg Chamenerium lati- folium i fuld Blomstring, skjønt vi mange Gange før havde set dens blaagrønne Skud. En Humle og den rødbrune Argynnis iagttoges ogsaa her. ) Egedesminde. Opholdet her fra den 27de—30te Juli benyt- tede jeg foruden til Vandringer ved Kolonien væsentlig til to Baad- exkursioner, den ene til Maneetsok og andre af Skjærgaards- øerne, den anden til «de varme Kilder» ved Tasiusak, et Par Mil fra Kolonien раа Øen Sakerdlek (omtalte i Rinks Grøn- land, I, S.77, og af Berggren). Intet Steds frembød Plante- væxten nogen synderlig Interesse. Alle disse lave Yderøer have hovedsagelig Hede- og Fjældmarksvegetation, og ved Vandsam- lingerne den sædvanlige Kjerflora; i Heden er Zmpetrum aldeles overvejende. Ved de varme Kilder var der en vis Lighed med Bækkene om Godhavn, nemlig den frodige Vegetation af det lyst grønne Mos Philonotis fontana med sin næsten uadskillelige Ledsager Cerastium trigynum indflettet mellem sine Stængler. Desuden var der talrige andre Mosarter. Ligesom i Lyngmarken fandtes ogsaa her den ikke almindelige Æquisetum scirpoides. Derimod saa jeg her intet Pilekrat. Foruden Argynnis cha- riclea fandtes her ret almindeligt endnu en Sommerfugl, den gullige Colias Boothii Curtis"). «Fyllas» andet Ophold ved Holstensborg varede fra 1ste —6te August. Den 2den August gjordes en Felles-Exkursion til Præstefjældet, hvis Top Dr. Topsøe og jeg besteg. De paa Nedturen gjorte Planteoptegnelser meddeler jeg senere. Plante- væxten paa dette Bjærgs mod Syd vendende Skraaning hører for øvrigt til de meget interessante; ved Foden er der paa mange Steder den sædvanlige Lynghede, skjønt temmtlig aaben, men paa andre er Jorden mere gruset og stenet, og Plante- væxten faaer derved en noget anden Karakter. Dernæst er der 1) Bestemmelserne skyldes Dr. H. J. Hansen. 2 "Al 191 mange smaa Pilekrat i Lavningerne og paa de store Flader af Forvitringsprodukter ved Bjergets Fod samt om Vandlobene, og Urtemark strækker sig langs disse som gronne Baand og Pletter højt op paa Bjærgsiderne. Blandt de interessantere Planter maa her fremhæves den yderst sjældne, nordamerikanske Anemone Richardsoni, hvis gule Blomster i stor Mængde bi- drage til al forskjønne den grønne Bund; ogsaa mange andre sjældne Planter fandtes her, f. Ex. Gentiana nivalis, Campanula uniflora, Thymus serpyllum rigt blomstrende, Comarum palustre, men interessantest af alle er dog Linnea borealis, som jeg var saa heldig at finde voxende paa solrig, tør Bund mellem Em- petrum, og som jeg den følgende Dag fandt paa et andet Sled, men begge Gange uden Blomst; den var Aaret forud bleven "funden første Gang i Grønland, nemlig с. 6 Breddegrader syd- ligere, ved Ivigtut, af Nathorst. Den 3die August besøgte jeg en anden Del af Præste- fjældets Fod, der hvor den gamle Præstebolig har staaet; her var der Lejlighed til at gjøre Bekjendtskab med en anden, ejen- dommelig Lokalitet, nemlig store Sanddannelser bestaaende af lyst Kvartssand og mørkt Hornblendesand!). Paa sine Steder havde Vinden dannet smaa Klitter, og ogsaa paa anden Maade var der Lighed med vor sandige Strandflora, nemlig ved Mare- halmen og andre Sandplanter (nærmere herom længere fremme). Ade og bte August benyttedes til en Baadexkursion til Søndre Kangerdluarsuk N. for Holstensborg. Vi afrejste om Mor- genen tidlig fra «Fylla» og naaede først sent paa Dagen til Fjordens Bund, hvor en kraftig Elv gjennem et stenrigt Leje strømmer ud i Havet. Undervejs blev der to Steder gjort Land- gang; overalt syntes Vegetationen at være Hede- og Fjæld- marksflora; navnlig vil jeg fremhæve den nordlige Bred, hvor der påa den Strækning af henved en Fjerdingvej, som jeg 1) Se Kornerups Medd. om Grønl. II, 183; Giesecke omtaler lignende fra Kerortusok Dagb. S. 106. 192 gjennemvandrede, fandtes meget tæt og kraftig Lynghede, som _ det var besværligt nok at gaa i; Grunden til, at denne her har kunnet udvikle sig saa fyldigt, maa sikkert søges i, at Jorden her er en vid, svagt skraanende Flade, dannet af Bjer- genes Forvitringsprodukter, og at den er tør, fordi de ovenfor liggende Højder alle ere lave og hurtig maa blive snebare i Vaartiden, заа at hin lyngklædte Bund bliver vandløs. Paa et enkelt Sted, hvor Terrænet var lidt lavere og frodigere, var Vegetationen mere som i Pilekrattene, og selv Kvanen voxede her, om end lav og spredt. Vor Teltplads laa ved Elvens Munding. Nær den var der ” tørt Pilekrat, og ved Elven fandtes Kjær og Vandhuller, i hvilke Hippuris voxede i Mengde; Kjærene vare rige paa Carices, blandt hvilke Holm fandt to, som han har.beskrevet som nye Arter (se Tillægget til Langes Conspectus). Fra Kl. 3 om Natten d. 5. Aug. til Morgen Kl. 9 foretog jeg med en Grønlænder en Vandring til en omtrent en Milsvej fra Teltpladsen liggende Kvanlokalitet. Skiont i Begyndelsen af August, var der dog overalt Is paa Vandpytterne, og hele Plante- væxten laa stivfrossen, dækket af Rimfrost. Efter et Par Timers Vandring over Hede og Kjerstrekninger, der iser vare Mos- kjær, maatte vi vade gjennem den iskolde Elv; strax paa den anden Side af den laa Kvanlokaliteten ved Foden af en høj, stejl Klippeveg. Om dens frodige Pilekrat og den ovrige Plantevext her vil jeg senere meddele nærmere; det var det højeste Krat, jeg saa i Grønland. Det var bestemt, at vi Kl. 9 skulde have brudt op fra vor Teltplads, men en af Deltagerne forsinkede sig, Ebben ind- traadte, og Afrejsen maatte opsættes til om Eftermiddagen; en flere hundrede Alen bred Strekning af Fjordens Bund blottedes og viste sig dækket med talrige Rullesten. Samtidig begyndte det at blæse op fra Vest, saa at Søen brød skummende paa Kanten af den torlagte Banke, og tette Skyer kom til Syne i Vest, saa at det saa lidt ilde ud med Afrejsen; men som det 193 nok i Reglen er Tilfældet med de grønlandske Fjorde, saaledes ogsaa her; medens Vinden blæser ind ad Fjorden om Dagen, løjer den af eller blæser ud ad om Natten, og hen paa Efter- middagen kunde vi bryde op. Jeg benyttede imidlertid vort forlængede Ophold til at be- stige den største Højde, der laa i Teltpladsens Nærhed; ‘den var kun lidt over 1100 Fod. Fra denne Top havde jeg en for- trinlig Udsigt til flere Sider. Fjorden er gjennemsnitlig vel en 2—3000 Alen bred, men uden synderlig Naturskjonhed, da den omgives af forholdsvis lave, vist i Gjennemsnit en 1000 Fod høje, afrundede og fortrinsvis af Lynghede dækkede Bjerge, efter hvad det saa ud til. Paa Sydsiden heve Bjergene sig paa sine Steder nogenlunde stejlt og danne en sammenhengende Kam uden større Takker; Sneen laa her endnu mange Steder ~ næsten ned til Vandet; ellers var her ofte en yppig, grøn Mos- vegetation. Bjergarten (Jern-Gnejs) synes let forvitrende, thi en jævnt skraanende Fod har dannet sig af de nedskyllede Masser, iser paa den nordlige Side, med smalere og bredere Furer, som Regn- og Snevand have udgravet. Paa Tilbagerejsen saa det i Aftenbelysningen ud, som om der i Fjordens indre Del gik parallele Benke eller Terrasser hen over denne Fod, saa at Tanken maatte ledes hen paa hevede Havstokke. Foruden den Dalstrekning, som Elven, ved hvilken Teltpladsen laa, gjennem- stremmer, gaar der en stor bred Dal fra Fjordens Ende i nordlig "Retning, og fra den fore et Par andre Senkninger Vest over, der, om jeg har forstaaet Grønlænderne ret, føre over til nordre Kan- | gerdluarsuk; denne synes kun ved forholdsvis lave Højder skilt fra den sondre. Langt i Nord saa vi fra Teltpladsen de af Ltnt. Jensen omtalte Hojder раа 4—5000 Fod ikke blot dækkede af skinnende hvide Snemasser, men ogsaa, af en blaalig Ismasse af ret anselig Størrelse; mellem disse Hojder og os var der kun lave, afrundede, snefrie Bjærge. Ogsaa mod Nordøst saas høje Bjærgtoppe, snedækkede selv mod Syd. Vill. 13 194 Under Tilbagerejsen lagde Skyerne sig lavere og lavere, og i den tætteste Taage naaede vi til et Strømsted, hvor vi i længere Tid midt om Natten maatte gjøre Holdt, for Gronlen- о derne turde sætte igjennem. Om Morgenen den 6te naaede vi til Holstensborg, og da «Fylla» først om Aftenen sejlede derfra, opnaaede jeg endnu at gjøre en lille Exkursion, ved hvilken jeg i Bækken ved Kolonien var saa heldig at finde Koenigia i stor Mængde med en ny, mærkelig Brandsvamp snyltende især i Kimstængelen. De ferske Vande vare nu overalt ret rige paa Alger, og ogsaa større Svampe (Boletus, Bovista, Agaricaceer) vare komne frem; Bøller og Empetrum vare vidt i Frugtsætning og lige- saa Dryas og forskjellige andre Planter, men enkelte, f. Ex. Chamenerium angustifolium, havde endnu ikke begyndt deres Blomstring. Det var Tanken at sejle lige til Island, men efter 9 Dages stormende Vejr og Modvind maatte vi løbe ind til Sukkertoppen for at faa Kul. Det hoje, spidstakkede Bjergland N. f. Kolo- nien var nu efter Snestormene endnu mere snedekket, end da vi første Gang saa det og Vaaren knap var begyndt; Vinteren var allerede i Anmarsch. Paa det lave Land om Kolonien havde Solen derimod faaet Bugt med den nyfaldne Sne; de stejle, næsten for Plantevæxt blottede Klipper om Kolonien stode ganske mørke blot med nogle grønne Pletter og grøntfarvede Kløfter og Sænkninger. Modsætningen mellem denne Egns haarde, uforvitrede, paa mange Steder glat slebne Fjældsider og saa Holstensborgegnens afrundede, grusede Højder med Masser af Sand og Grus ophobede om Foden, næsten uden en eneste glat Bjærgside var mig nu særdeles paafaldende. Tiden blev benyttet paa bedste Maade; Holm gik en Tur ind i en lille Dal У. f. Kolonien og fandt her Arctophila effusa, forhen funden her af Vahl, Callitriche hamulata, Batrachium confervoides m. m., og jeg besøgte især den lille Ost for Kolonien liggende Dal, der nu frembed en aldeles merkverdig Modsetning til 195 hvad den var under vort første Besøg; en Blomsterrigdom, som den nu frembød, har jeg intet Sted set i Grønland uden maaske ved Godhavn; jeg vil speciellere omtale den senere ; enkelte sjældnere Planter fandtes ogsaa, saasom Stellaria bo- realis, Alsine groenlandica, Cornus suecica, 0. fl., alle dog forhen fundne ved Sukkertoppen. Om Eftermiddagen den 164е forlod «Fylla» Sukkertoppen, og efter at have anløbet Reykjavik og Kirkwall paa Orkney- gerne indtraf vi i Kjøbenhavn den Ilte September. De Opgaver, som jeg serlig havde stillet mig under den nu skildrede Gronlandsferd, vare to: Planternes Livsvil- kaar, især alt hvad angaar Blomsternes Bestovning, om hvilken der hidtil ingen Undersøgelser forélaa fra arktiske Egne, og Vegetationsformerne, om hvilke der fra Grønland heller intet forelaa; thi om der end f. Ex. af Rob. Brown og andre, især dog af Berggren, er givet floristiske Skildringer, i hvilke et værdifuldt Materiale er nedlagt, saa havde dog ingen hidtil forsøgt en systematisk Inddeling af Plantevexten , der kunde tjene til Sammenligning f. Ex. med Kjellmans og Nathorsts fra Nord-Asien og Spitzbergen. Med dette sidste Maal for Øje valgte jeg ogsaa at følge med Skibet til alle de besøgte Kolonier, for at faa Landet at se i størst mulige Udstrækning, i Stedet for, som der ogsaa havde været Tale om, at forblive ved en af Kolonierne, f. Ex. Holstens- borg, og derfra berejse en af de dybt ind i Landet gaaende Fjorde, f. Ex. Nordre eller Søndre Strømfjord. Thi en saadan botanisk Rejse vilde jo ogsaa i Fremtiden lettere kunne lade sig arrangere, medens det derimod stod usikkert, om der nogen- sinde vilde tilbyde sig en saa let Lejlighed til i en og samme Sommer at berejse saa vidt fra hinanden fjærnede Egne. Paa alle mine Udflugter gjorde jeg derfor i Naturen selv dels talrige Optegnelser om Plantevæxten paa de enkelte Loka- liteter, dels ogsaa, saa vidt muligt, Iagttagelser om Blomsternes 13° 196 Biologi, hvortil for øvrigt ogsaa den Tid benyttedes, der gik med under de langsomme Rejser i Konebaadene, i det det ind- samlede Materiale da blev studeret. — | Overensstemmelse hermed var Arbejdets Deling mellem Hr. Holm og mig følgende: Han besørgede naturligvis helt de egentlige zoologiske Indsamlinger, saasom Sortering og Præ- parering af de Dyr, der indkom ved Trawlinger, naar Kaptajn Normann fandt Tid og Sted passende. til at foretage saadanne, samt Skrabningerne inde i Havnene og Fjordene; end videre overtog han i Reglen det hele med Præparation og Etikettering af Planterne forbundne Arbejde, derunder ogsaa Indsamling og Opbevaring i Sprit af smukkere Museumsexemplarer af Blomster- planter, og det folger af sig selv, at han indsamlede saa meget, som han kunde, naar der var Lejlighed til Exkursioner; paa - Fellesexkursioner afsogte han især Kjærene, fordi de formentlig vilde give størst Udbytte af Stargres, hans Specialitet. Jeg bringer ham min Tak for den værdifulde Hjælp, som han ydede mig; uden ham vare Samlingerne ikke blevne saa rige navnlig paa Dubletter, som nu Tilfeldet blev. Jeg selv indsamlede naturligvis ogsaa saa meget som muligt | af Planter til Herbarierne, især Kryptogamer, og anlagde -des- uden en stor Samling af Blomster i Sprit til nærmere Studium i Hjemmet. Af Exkursioner fik jeg gjort 5 større (9: som varede to eller flere Dage og nødsagede til at medføre Telt) og desuden om- trent 20 mindre. Holm ledsagede mig paa 4 af de større Udflugter (Kobbe- fjord, Itivnek, Jakobshavn og 5. Kangerdluarsuk) og en af de mindre (Præstefjæld), samt gjorde desuden selv 6 mindre, nemlig ved Holstensborg, Jakobshavn og Egedesminde bag Kolonierne, i Dalen ved Kristianshaab, til Kløften bag Krudthuset ved Sukker- toppen, og til Blæsedalen samt Foden af Skarvefjæld ved Godhavn. I Henhold til Instruxen afleverede vi efter Hjemkomsten de gjorte Samlinger til Kommissionen. Af Blomsterplanter og Kar- 197 kryptogamer var der samlet 219 Arter (c. 2400 Expl.), af Mosser c. 138 og af Laver c. 95 Arter. En stor Mængde Ferskvandsalger i smaa Flasker er endnu ikke bearbejdet. Udbyttet af Havalger var ubetydeligt. Karplanterne bestemtes foreløbig af Holm, og ere dernæst som sædvanlig blevne bearbejdede af Lange undtagen Cyperaceerne, som Holm har bearbejdet; de værdi- fuldere Fund ville findes publicerede af Lange i «Conspectus» S. 233—308). Mosserne ere bestemte af Chr. Jensen, Svam- pene af Rostrup, Laverne af Deichmann Branth, og disses. Resultater ville ligeledes blive publicerede i Conspectus floræ Groenlandicæ. Ligeledes indgav vi vore Beretninger om Rejsen, Holm om de zoologiske Undersøgelser (se ovenfor S. 153), jeg om de-bota- niske. I Stedet for at give en fortløbende, med Skildringer af Plantevæxten paa de forskjellige Steder udstyret Rejseberetning, efter det Mønster som man omtrent altid finder anvendt for bota- niske Exkursioner, valgte jeg at gjøre den egentlige Rejseberet- ning kort, omtrent som ovenfor, og sammenarbejde mine lagt- tagelser om Plantevæxten til en Afhandling om Vegetationsfor- merne. Det er vel noget dristigt at forsøge en Skildring af disse efter et saa kort Ophold i Landet, men dels var der for mig noget meget utilfredsstillende ved de almindelige floristiske Skildringer, der vilde medføre hyppige og trættende Gjentagelser af talrige Plantenavne; dels tror jeg, at en saadan Afhandling har meget større videnskabeligt Værdi, selv om den ikke paa alle Punkter skulde træffe Sømmet paa Hovedet, og at fremtidige Rejsende i en saadan ville finde en bedre Vejledning til Opfattelse og Karak- teristik af Plantevæxten og derigjennem ogsaa lettere ville kunne tilføre deres egne Forbedringer og Rettelser. Denne Afhandling, der раа Kommissionens Opfordring blev refereret af Holm i Nov. _ 1884 i det herværende lille arktiske Selskab, har jeg senere dels søgt at gjøre fuldstændigere og rigtigere ved Benyttelse af alle literære, trykte og utrykte Kilder, bl. a. Wormskjolds og Vahls Dag- bøger, dels har jeg søgt at give den større Værdi ved at ind- 198 flette Sammenligninger med andre arktiske Lande, hvorfor jeg 1885 foretog en Rejse til Nordland og V.-Finmarken. Der er hidtil blot trykt et Referat af to Foredrag om disse Undersøgelser, som jeg har holdt i Botanisk Forening (1886)"), da selve Afhand- lingen naturligvis: hører hjemme i «Meddelelser om Grønland». Jeg meddeler den nu i det efterfølgende”), Derimod har jeg med Kommissionens Tilladelse begyndt at publicere de biologiske Resultater andetsteds (Botanisk Tidsskrift, Videnskabernes Sel- skabs og tildels det svenske Vetenskaps Akademiens Oversigter). Jeg kan ikke afslutte denne Rejseberetning uden at bringe min hjerteligste Tak til «Fyllas» Officerer, navnlig dets Chef, Кари. С. Normann, og næstkommanderende, Premierlieutenant nu Kapitain. H.Zachariæ, for den Elskværdighed, hvormed de stedse søgte at imødekomme mine Ønsker og hjælpe mig i Udførelsen af mit Hverv. Kjøbenhavn, September 1886. 1) Se «Meddelelser fra den botaniske Forening i Kjøbenhavn» Nr. 9, August 1886, S. 202—205. 2; Det var oprindelig Bestemmelsen, at den skulde slutte sig umiddelbart til denne Rejseberetning, der skulde danne Indledningen til den, og i Overensstemmelse hermed ere Henvisninger ovenfor gjorte til «det efterfølgende» о. |. Af Hensyn til Heftets Størrelse blev det imidlertid nedvendigt at anbringe den i et andet Hefte, nemlig det 12te, til hvilket jeg altsaa maa henvise. Efter at denne Afhandling i alt væsentligt var færdig til Tryk, er der (April 1887) udkommet en Opsats af Th. Holm: «Beiträge zur Flora Vest- grønlands» (Englers Jahrbücher, VIII). Han forsøger heri en Inddeling af Vegetationsformerne, der synes at falde sammen med min, blot at han kun anfører de mest udbredte Formationer og tildels har andre Benevnelser for disse end jeg, til hvis Arbejder over det samme Æmne han for øvrigt intet Hensyn har taget, hvem han endog slet ikke omtaler. Da mine Arbejder imidlertid ere ældre, kan jeg ikke tage Hensyn til denne Af- handling, der desuden dels slet ikke indeholder noget for mig væsentligt nyt, dels endogsaa efter min Opfattelse har urigtige og forvirrende Frem- stillinger, ligesom jeg ogsaa anser mine Benævnelser paa Formationerne for mere træffende end hans. 199 Tillæg til foregaaende Beretning. De interessantere Plantefund paa Fylla-Expeditionen vare følgende: Nye eller sjældne for Grønland. Potentilla maculata Pourr. var. firma Lehm; Holstensborg; ikke forhen funden. = — var. hirta Lge. S. Kangerdluarsuk Fjord, Præstefjældet v. Holstensborg. < — — var. debilis Lehm. Godhavn (ikke før funden). — Vahliana Lehm. Blæsedalen, Lyngmarksfjældet i с. 1000' Højde, Præstefjældet ved Holstensborg nær ved Varden (с. 1700' Højde). Potentilla nivea L. var. arenosa Turcz. Kristianshaab; ikke forhen funden. Callitriche hamulata Kitz. Sukkertoppen. Epilobium alsinefolium " Hornemanni (Rehb.). Præstefjæld у. Holstensborg. Viscaria alpina var. albiflora. Præstefjæld v. Holstensborg. Melandrium involueratum var. intermedium Lge., ny Varietet. Paa torre Klipper ved Kerortusok (Holstensborg). Alsine verna д propinqua (Richards.). Itivnek, Præstefjæld i с. 1000’ Højde. Cerastium arvense L. Ny for Grønland; paa mosrig Bund i et Pilekrat ved S. Kangerdluarsuk (se S. 192). Cerastium alpinum L. var. procerum Lge. Ny Var. Kristianshaab. Montia rivularis Gmel. Kristianshaab. Draba crassifolia Став. Lyngmarksfjeldet у. Disco, 1000‘ højt. Draba aurea М. Vahl. Holstensborgs Egnen: Amerdlokfjorden, Itivnek, Præste- fjeld, S. Kangerdluarsuk. Draba corymbosa В. Br. var. grandidentata Lge. Holstensborg. Draba hirta var y, condensata Lge., Kristianshaab. — — var. 0, incisa Lge., Ikertok og Holstensborg. — — var. dovrensis Lindbl. Lyngmarken. Draba arctica J. Vahl В paucifolia Lge. Natdluarsuk. Arabis Hookeri Lge. Itivnek. Ranunculus confervoides Fr. Sø ved Sukkertoppen nær Krudthuset, Itivnek. — acer L. var. Lindblomiana Berl. Præstefjældet i Urtemark og lave Pilekrat. бах тада Aizoon L. var. robusta Engl. Sarfanguak. — stellaris L. var. comosa Poir. Kristianshaab, Maneetsok, Egedes- minde, Ikertok. — decipiens Ehrh,. var. Sternbergii W. Sukkertoppen. Primula stricta Hornem. var. groenlandica Warming. Ved Itivnek-Elven paa lerede Marker. Pedicularis euphrasioides Steph. Itivnek. Pleurogyne rotata (L.) Griseb. Itivnek. 200 Pyrola secunda L. У. borealis Lge. Præstefjældet у. Holstensborg. Arctostaphylos uva ursi'(L.) Spr. Itivnek. Oxycoccus palustris f. microphylla. Kobbefjord. Antennaria alpina (L.) v. ramosissima Lge., Præstefjældet. Salix groenlandica (And.) Lundstr. var. angustifolia And. Hidtil usikker for Gronland. Maneetsok. — — var. minutifolia og pusilla; se Consp. р. 279. Betula nana L. var. flabellifolia Hook. $. Kangerdluarsuk. Potamogeton marinus L. Itivnek. ' Р. rufescens Schrad. Itivnek-Elven. Platanthera hyperborea (L) В, major Lge. Kobbefjord. Listera cordata (L.) В. Br. Engelskmandens Havn ved Godhavn. Triglochin palustre L. Itivnek ved Elven, Strand ved Præstefjældet. Juncus arcticus Willd. Engelskmandens Havn ved Godhavn, Itivnek. Luzula arctica Blytt. Kristianshaab. Elyna Bellardi (All). Holstensborgegnen (Itivnek, Sarfanguak, Præstefjæld). Carex ursina Dew. Itivnek, paa fugtig Lerbund. C. incurva Ligthf. Sandet Havstok ved Prestefjeld. С. duriuscula С.А. Mey. Itivnek paa Lerbund. . festiva Dew. Engelskmandens Havn, Egedesminde, $. Kangerdluarsuk i с. 1000‘ H., Præstefjæld, Sukkertoppen i stor Mengde. ©. canescens L. var. robusta Blytt. Sukkertoppen, $. Kangerdluarsuk. С. vitilis Fries. $. Kangerdluarsuk, i Pilekrat. С. holostoma Drejer. Kristianshaab, i stor Mengde i Moser. C. (turfosa Fr. var ?) groenlandica Lge. Sukkertoppen, S. Kangerdluarsuk. 0. Warmingü Th. Holm. Ny Art. $. Kangerdluarsuk. С. Fylle Th. Holm. Ny Art. .S. Kangerdluarsuk, Tatsip-ata i Amerdlok- fjorden, Sukkertoppen. С. limula Fr. Ny for Floraen. Lerbund ved Kristianshaab. C. pilulifera L. v. deflexa (Horn.). Sukkertoppen, paa tørre Klipper. C. rotundata v. elatior Lge., i vaade Moser i Itivnek og ved Elven i S. Kan- gerdluarsuk. Agropyrum violaceum (Нотпет.). Sammen med Arctostaphylos uva ursi i Itivnek-Dalen. Calamagrostis phragmitoides В, condensata Lge. Sukkertoppen. C. purpurascens В. Вт. Itivnek, Sarfanguak. Aira flexuosa L. var. pallida Berl. Itivnek. Glyceria Borreri (Bab.) var. islandica Lge. Sukkertoppen (tidligere kun fun- den ved Fiskernæs). Glyceria arctica Hook. var. lawa Lge. Kristianshaab. Poa ee Vahl 6 elatior And. Itivnek. _ — €, robusta Lge., nova var. $. Kangerdluarsuk. — — — €, decumbens Lge., nova var. Sarfanguak Poa nemoralis var. glaucantha Blytt. Sermersok ved Sukkertoppen og Kolo- nien selv, Kristianshaab. Poa pratensis 9, humilis Rehb. Egedesminde, Sermersok ved Sukkertoppen og Kolonien selv. о ‚201 Selaginella spinosa Spring. Pilekrat paa Nordsiden af Kobbefjord. Cystopteris fragilis, de nye Varieteter: regularis A. С. Schultz (Kerortusok), tenuis Schott (?) Itivnek, Zingvæformis А. С. Schultz (fra Sarfanguak og Ikertok) ; se Conspectus р. 306. Woodsia glubella Frist. Sarfanguak. Equisetum seirpoides Michx., flere Steder (se Consp. p. 307). E. variegatum Schleich. Sukkertoppen. I øvrigt henvises: til Conspectus Йоге groenlandicæ, р. 233—508. Nordgrensen udvidedes for følgende Arter: For angivet. Nu funden. Myriophyllum alterniflorum. (Kipisako) с. 61° (ltivnek) 66° 50°. Potentilla palustris (Sukkertoppen) 65° 25° (Prestefj. у. Holstensb.) 66° 56". Callitriche hamulata (Godthaabsfj.) с. 64° 30’ (Sukkertoppen) 65° 25° Coptis trifolia (Holstensborg) 66° 56‘ (S. Kangerdluarsuk) с. 67°. Ranunculus acer (Godthaab) 64° 10" (Holstensborg) 66° 56", Vaccinium uliginosum, Hovedf. » (Itivnek) 66° 50°. Linnea borealis L. (Ivigtut) 61° 12° (Holstensborg) 66° 56‘. Galium triflorum (Fiskernæs) 63° 5‘ (Kobbefjord) 64° 8”. Hieracium murorum (Kapisilik) 64° 26° ($. Kangerdluarsuk) 67°. Potamogeton rufescens Schrad. (Baals Revier) 64° 40° (Itivnek) 66° 50° Selaginella spinosa Spring. (Igaliko) 60° 59" (Kobbefjord) 64° 8°. Sydgrensen udvidedes for folgende: For angivet. Nu funden. Pyrola secunda (Godhavn) 69° 14° (Holstensborg) 66° 56° Potentilla Vahliana (Godhavn) 69° 14° . (Holstensborg) 66° 56° Følgende Hojdeangivelser tilføjedes: Alchemilla vulgaris indtil 1320". ° Anemone Richardsoni, indtil 900‘. Ranunculus hyperboreus indtil 1500’. Lastrea spinulosa indtil 400”. Arctostaphylos uva ursi indtil 500". Cochlearia yroenlandica indtil 1700‘. Selaginella spinosa indtil с. 200°. RE | | { | VS: | vw STR а væ Frees ней. а А, Нин 9 Wi 7 wlan > ¥ aa pt a) wind Aly A Ben weit | a оф» RAS Nr) “ita: sure ‘a i Au re i ass NEE Eye | Fra ff quid ae ae dab st”, sub ag aig ve dé pakke tin i rs i” | iv. de BER ТБН wots ‘оочень lose 9 a hain iv SR er) дна ЕТ. я gahabivbw. noua al usinspt whoa BE mudret Ас = , 400 нах а ОНИ We! Ad és opt Жи 2 vem ori ey, Pin фин latent) 270$ rae ARNO FINE Pub its Sa Sy acy 7 ‘a6 HO ta ра «lies: AS Vague: 4 r ba 1. Bien a «у u. Gen Kuala AUTEUR Badan dibon) oh à de | | issue} All “oti Za attente oi io. eee | re “hy? ir sie. FR: Ki =, Di, “i tiguadactotaabl) -), ны ме, Bar! ag Os ha JAsn dl, nik 4 Арати др Br ee et MD À боя. к: к la. 2if drodaddndl:. un [RTE Bern no = Eg ГУ , кф af läitteland, ‚с АИ aa BRATEN nei NR ste ata} herd: 14 mount | om ‘4 Ta, Hr sbroßtadiadi, isen A sok ОИ. ange м в > ka g бы | am ei Bi ar RE DL. AL А fel tal ni | ; Haut u "SIV ‚rel 5 | 99 86. "00, пало АНН, Å er My Yovadbad a de Rh oda FRI ‘pu pyres rn у Pam — Sir Hd ne: i BI» hane M teeth © + Meer к ‘ Л Free % оды er Е ais Lilo re Tr ой oa a Ut OR HULER gehen 4 roman u, Es | - т "Bit "абы PRES AASEN born it "TRE НА LTR fu: свич CENT OA 0 we у ROY A" HAUTE koh qinotet ES tg ‘ . . a D hal à 5 by) И иг) о. с. mue tees ау au нов О A > | a.’ dus ed. cure ИА VER ) à SET SIT had TE A je ha ; Gee rå a ОК нс: À nos Lae at, Печи ‘ ya N ik i if Rates Wy ee ti % му) к р Ad] 7 Un A N un ы à | | is PÅ “ ni у | № у р WPT: Undersøgelse af Grønlands Vestkyst fra 72° til 74° 35' N. Br. Af С. H. Ryder. 1886 og 1887. © ит abesingg ei Å | | “ SF $ № 4 7, Uae и“ = 1 Me eh oy a TA 4 | ere ae VD PE Ki: EH | PO PUR UE s À Е $ я | UE vee Da Commissionen for Ledelsen af de geologiske og geografiske Undersøgelser i Grønland overdrog mig i Foraaret 1886 Ledel- sen af Expeditionen til Upernivik, medgav den mig en Instrux, ifølge hvilken Expeditionens Formaal var Undersøgelsen af Grønlands Vestkyst Nord for 72? 30' N. Br. med Tilslutning til den af Assistent Steenstrup i Аагепе 1879—80 foretagne Ор- maaling. Hvor langt denne vilde kunne fortsættes mod Nord, maatte bero paa Omstændighederne; dog ansaas det for ønske- ligt, at den i det Mindste kom til at naa Tasiusak eller omtrent 731/2° М. Br., og at det samtidigt opklaredes, hvad Giesecke har forstaaet ved den «Nordlige Isblink»'), og om der her maatte findes en Isfjord af Betydenhed. Undersøgelserne skulde omfatte alle de fysisk-geografiske Forhold i det omhandlede Afsnit af Grønland mellem Kysten | og Indlandsisen, og de væsentlige af de herhen hørende Op- gaver vare: a. Optagelsen af et Kaart, der indbefatter Fjordenes inderste Forgreninger og Begrændsningen af Indlandsisen. b. Undersøgelsen af Isranden og, saavidt muligt, af Isbræerne med Hensyn til Højdeforholdene, Bevægelsen og Overfladens Beskaffenhed samt” de dertil knyttede Morænedannelsers Beliggenhed og Bestanddele. Fortrinsvis ønskedes der en Undersøgelse af den store Isfjord Øst for Upernivik og af Isbræernes Bevægelse ud i samme til visse Tider i Løbet af Maanederne Marts—Maij. 1) «Gieseckes mineralogiske Rejse i Grønland», $. 58. 206 с. Af Indlandsisens tidligere Udbredelse og af Terrasserne, hvorved Opmærksomheden især haves henvendt раа deres Højdeforhold og deri værende subfossile Bløddyr. | d. Undersagelse af Fjordenes Dybdeforhold og Saltholdighed. e. Indsamling af Naturalier. jf. Anthropologiske og archeologiske Undersøgelser. g. Meteorologiske og magnetiske Undersøgelser, især under Vinteropholdet, i saa stort Omfang som muligt. | Expeditionen deltoge Premierlieutenant i Marinen J. С. D. Bloch og Cand. polyt. Ussing; den sidste skulde dog kun del- tage i Expeditionens Arbejder i Sommeren 1886, og vi afsejlede herfra med den kgl. grønlandske Handels Bark «Thorvaldsen», Capt. Amondsen, den 94е Maj; den 12te $. М. forlode vi Sun- det og ankom efter en heldig, om end temmelig ensformig Rejse til Godhavn den 15de Juni. Medens Skibet her i nogle Dage lossede og ladede, blev Tiden benyttet til at opmaale den nærmeste Omegn og til mindre Excursioner. Paa en saadan lille Udflugt til годе Elv, lidt Øst for Colonien, fandt vi en Isgrotte, som det maaske kan være af Interesse at omtale lidt nærmere, da Strukturen af Isen i den maaske kan give et lille Bidrag til Belysningen af Theorien om «Gletscherkorn». Grotten (Fig. 10) laa paa en flad Slette med en svag Skraaning ned mod Havet. Dens udvendige Form var som en Kuglekalot, men indvendigt var den delt i flere Rum, et stort og et Par mindre. Wen store Hules Dimensioner vare: indvendig Diameter c. 30 Fod, — Højde в, Ba, Th Loftets Tykkelse с. 21/9 - Hulens Bund var Græstørv, og i denne var der et lille Vandløb. Hulen er aabenbart dannet derved, at det lille Vandløb er blevet stoppet раа en eller anden Maade ved den nedre Ende 207 af Hulen, medens Vandet er vedblevet at løbe til og saa efter- haanden ved sit Tryk har hævet Isen, заа at den dannede denne Kuppel; derefter har Vandet igjen faaet Afløb og ladet Hulen staa tom. Den mindre og fladere ved den nedre (højre) Side er paa en lignende Maade dannet senere. Isen i Loftet og Siderne af Grotten bestod af iøjnefaldende lange, radialt stillede Krystaller. Krystallerne vare tykkere for- neden end foroven, Diameterne varierede fra 1/6 til 1*/2 Tom., Længden var forskjellig (indtil 1 Fod), og alle vare paa Over- fladen ganske fint bølgeformet riflede. [«Forelsche Streifen» !).] De kunde med Lethed pilles fra hinanden med Fingrene, og inde fra Hulen saaes Tegningen af Endefladerne ganske tydeligt i Loftet. Fig. 10. I den nederste Del af Grotten, hvor denne hvilede paa Jorden, havde Isen en ganske anden Struktur, idet den her bestod af Korn, hvis Begrændsning tydeligt var at se i Isveggen, og som ogsaa med Lethed kunde tages fra hinanden med Fingrene. De vare, ligesom Krystallerne, riflede, og jeg nærer derfor ingen Tvivl om, at de tilhøre den samme Formation, der under Navnet «Gletscherkorn» er funden i schweizerske Breer og omtalte af Heim i hans her citerede Arbejde. Kornene, som varierede fra !/2 til 2 à 3 Tommers Størrelse, vare ved en skarp Linie adskilte fra de lange Krystaller. Under vort Ophold her ved Godhavn fik vi Lejlighed til at observere den Regelmæssighed i Vindforholdene, at med 1) Heim: «Handbuch der Gletscherkunde» 1885, $. 121. 208 godt Vejr blæser det her af ONO. om Morgenen og Formid- dagen, indtil det ved Middagstid stiller af og kort efter begynder med at blese af VNV. og VSV. indtil ud paa Natten, da Vinden igjen skifter. Da vi vare færdige med vor Opmaaling og endvidere havde foretaget nogle anthropologiske Maalinger af Grønlænderne,. var Skibet imidlertid sejlklart, og om Morgenen den 24de gik vi ud fra Godhavn og fortsatte Rejsen Nord i. Udfor Hareøen traf vi mange Isfjelde og store Flåger af Vinteris, paa hvilke store Flokke af Hvalrosser solede sig. Den 30te Juni om Morgenen passerede vi Svartenhuk, stode nu op langs Landet og kom med en SV.-Storm i Hælene til Ankers i Skibshavnen ved Upernivik den Iste Juli. Den Under- søgelse, vi under Indsejlingen havde kunnet foretage af vort tilkommende Vinterkvarter, gav ikke noget synderligt glædeligt Kesultat. Man saae intet Andet end nøgne, røde, forvitrede Fjelde, hvorpaa man ikke kunde opdage Spor af Vegetation, og som aldeles ikke toge sig ud i Graavejrsbelysning med SV.-Storm og Regn. Toppene af alle de høje Fjelde vare indhyllede i Skyer, og man kunde derfor ikke se det, som er det mest Imponerende, i Coloniens Omegn, nemlig Alkefjeldet Kaersorsuak, Englændef- nes «Sanderson’s Hope». De første Dage af vort Ophold her skulde heller ikke bidrage til at mildne det ugunstige Indtryk, vi havde faaet af Upernivik; thi Storm og Regn og af og til for en Afvexlings Skyld Sne forhindrede ethvert Arbejde. Først den. 5te Juli fik vi en Del af vort Gods iland, og vi begyndte at opføre to fra Kjøbenhavn medbragte Træhuse, af hvilke vi i Løbet af Vinteren skulde bruge det ene til astro- nomiske, det andet til magnetiske Observationer. Den 12te vare vi klare til med en af Handelens Storbaade at ааа Ш «Prøven», hvorfra vi med en Konebaad, hjemmehørende i Søndre- Upernivik, skulde begynde vore Undersøgelser. Vejret lagde os imidlertid stadigt Hindringer i Vejen. Den 144е Juli om Aftenen prøvede vi paa at krydse os ned, men maatte efter 209 nogle Timers Forløb opgive det; thi Fartøjet, som var Colo- niens bedste Sejler, krydsede sig efterhaanden mere og mere ad Le til, og det var lige med Nød og næppe, at vi naaede ind i Skibshavnen igjen, og vi maatte па beflitte os paa med Taalmodighed at afvente en Bedring i Forholdene. Den 17de Juli ankom Krydseren «Fylla», Kapt. Braém, og, da denne efter et Par Dages Ophold ved Upernivik atter gik Syd paa, fik Expeditionen Tilladelse til at følge med til Prøven, hvor vi ankrede den 204е Juli om Aftenen. I Mod- sætning til Upernivik er Prøven et lille venligt udseende Sted. Vegetationen er her langt frodigere og mere fremskreden end ved Upernivik. Aarsagen hertil maa vel nærmest søges i, at Prøven skjærmes af det Nord for liggende Land mod de om Sommeren saa hyppige, bidende Nordenvinde med Istaage. Medens vi раа botaniske Excursioner i Upernivik kun fandt spredte og smaa Exemplarer, var der her ved Prøven forholds- vis tæt og høj Plantevæxt. Vi begyndte nu her vore Opmaalinger, idet vi udstak en Basis mellem Tørveøen og Sandøen, hvilken efterhaanden ud- videdes til Øerne i Omegnen. Den 22de Juli afsejlede «Fylla» til Godhavn, og, da vor Konebaad imidlertid var ankommen fra Udstedet Søndre- Upernivik, afrejste vi den 24de fra Prøven med en meget tungt lastet Konebaad. Vi gik Syd paa over Søndre Upernivik, hvor vi aflagde et kort Besøg, og slog om Aftenen Telt påa SO.-Pynten af Kingartak. Øen dannes af Basalt, er 1468 Fod høj og har temmelig stejle Sider, neden- for hvilke en lav, gruset Forstrand danner en god Teltplads. Efterat vid em næste Dags Formiddag havde været tilfjelds, gik vi om Eftermiddagen over til Nordsiden af Ingnerit- Fjorden. Denne lille Fjord har en særegen Skjønhed. Basaltskraaningerne ere dækkede af et frodigt Lyngtæppe; i Bunden af Fjorden seer man de regelmæssige Basaltfjelde, hvor Sneklatterne ligge som paa Hylder ved Siden af hinanden. Fjeldene ere adskilte ved dybe Dalstrøg eller snarere Kløfter, gjennem hvilke der strøm- VIII. 14 210 mer smaa lerede Elve. Disse smaa Elve samle sig noget fra Fjorden til en større, som udmunder i Bunden af den. Paa Sydsiden skyder en Bre ned uden dog at naa Vandet. Vi vilde her samle nogle Planteforsteninger, men de, vi fandt, vare meget utydelige, og den næste Dag gik vi derfor igjen ud af Fjorden til Søndre-Upernivik. Her hørte vi imidlertid, at der paa Sydsiden af Fjorden, som vi ikke havde besøgt, skulde findes bedre Forsteninger. Cand. Ussing afrejste derfor om Natten med en Slup for den næste Dag at kunne undersøge det paagjeldende Sted, medens den øvrige Del af Expeditionen fortsatte Rejsen Nord efter. Det Sted i Ingnerit- Fjorden, hvor de gode Forsteninger skulde findes, var ved en lille Bugt nedenfor den føromtalte Bræ. Der er her baade daarlig Teltplads og daarlig Ankerplads for Fartøjer. Ifølge Meddelelse fra Ussing fandtes For- steningerne i en Skrænt, foran hvilken der kun var en ved Flod- tid meget smal Forstrand af Basaltblokke. Skrænten, hvis Højde ег с. 30 Fod, begynder ved Ostsiden af den Bugt, hvor Breelven fra Syd kommer ud, og fortsetter sig omtrent et Par hundrede Fod mod Øst. Den største Del af Skrenten var dækket af Basalt- blokke, Sand, Grus og Sne (Is); forneden var Sneen bortsmeltet, saa at man kunde krybe ind under den og samle Jernstenene, som indeholdt gode Forsteninger. Paa de blottede Steder af Klinten iagttoges Sandsten med mellemliggende tynde Lerskiferlag, som indeholdt tydelige Aftryk; Sandstenen selv indeholdt Kulpartikler i Mængde. Jernstenen optraadte dels som Lag, dels som Con- cretioner. … Ifølge Cand. Bartholins Bestemmelse findes der blandt de hjembragte Forsteninger: Alnus Kefersteinii Goepp , Corylus Mac Quarrii Forb. (?), Populus arctica Hr. og Taxodium disticum miocenum Hr. Den største Del af Forsteningerne toges af de lose, ned- rullede Blokke under Sneen. Kul brydes fortiden ikke ved Ingnerit, ikke heller kunde de sees faststaaende paa noget af de 211 faa blottede Steder af Skrænten. Derimod fandtes der løse Kulblokke fra tidligere Brydninger. Medens Ussing var inde i Ingnerit- Fjorden, foretoges anthropologiske Maalinger af Grønlænderne ved Søndre-Uperni- vik, hvorefter Lieutn. Bloch og jeg fortsatte Rejsen ud til Fladøerne, som ligge SV. for Prøven. Paa Vejen derud pas- serede vi Tukingasok, og раа Sydenden af denne © ligger det kegleformede Fjeld, som kaldes «Hovedet» (engelsk «Dark Head»). Store Fladø ег с. 11/4 Mil lang og 1/4 Mil bred, hvorimod den. nordlige kun er en lille Holm. Begge Øerne bestaa af Basalt, ere c. 200 Fod høje mod Øst og falde jævnt ned til Vandet mod Vest. Da Øerne ere saa flade, er der meget sumpet, og Vegetationen bestaar derfor fortrinsvis af Mosser og Laver. Paa lille Fladø ynglede еп Masse Terner og Tejster. Den næste Dag gik vi atter til Prøven, hvor vi traf Ussing, som imidlertid var ankommen fra S.-Upernivik. Efterat vi lige- ledes her havde foretaget anthropologiske Maalinger af Grøn- lænderne, gik vi d. 30te Juli Nord om Kangek - Halvøen ind i Laxefjorden. Inden jeg forlader Prøven, vil jeg dog blot med et Par Ord omtale en Mand, som har havt en stor Betydning for dette Udsted. Hans Navn er Frederik Christiansen, og han er Son af en Dansk, som var gift med en Gronlenderinde. Han har fra Ungdommen af været en dygtig Fanger, og, hvad der er sjeldnere at træffe heroppe, han har узге en god Økonom. Han har derved, efterhaanden faaet et Herredømme over Gron- lænderne der paa Pladsen og vidst at benytte dette til Gavn for dem. Om Morgenen var Christiansen ikke alene den Første til at gaa ud med sin Kajak, men han sørgede ogsaa for, at de Andre Кот. ud. Ved Efteraarets komme vare hans Kjødgrave fyldte, og hans Hus forsynet med de nødvendige Skind til Klæder i Løbet af Vinteren. Hvis der saa indtraf Misfangst i nogen Tid, saa at de mindre økonomiske Grønlændere kom paa 14° Smalkost, saa vidste de, at Christiansen altid havde baade Evne og Villie til at hjælpe dem; men de vidste ogsaa, at han ikke taalte Dovenskab hos dem, пааг der var Noget at fange. Mænd som Christiansen var det ønskeligt at have mange af, og den grønlandske Handel har da ogsaa i rigtig Erkjendelse af hans Fortjenester i denne Retning flere Gange viist sin Раа- skjønnelse deraf. Den 30te Juli gik vi altsaa ind i Laxefjorden og slog om Aftenen Telt раа SO.-Pynten af Øen Amarortalik. Efterat vi den næste Dag havde været oppe раа Toppen af det sydlige, 2516 Fod høje Fjeld, gik vi om Eftermiddagen videre ind i Ekaluarsuit, der er en lille Sidearm раа Sydsiden af Laxe- fjorden, og den følgende Dag ind i Bunden af Fjorden.?) Den 24еп August gik vi en Tour ind i Landet i nordostlig Retning og vare den næste Dag oppe paa Toppen af det syd- ligste af to Fjelde, som af Grønlænderne kaldes Pingut (2896 Fod о. H.). Landet var karakteristisk ved en Mængde smaa Søer, som alle vare isfri undtagen en lille Sø tæt under Toppen af Pingut. Fra Toppen havde vi en glimrende Udsigt over det om- liggende Land. Mod Syd saae man den østlige Ende af den store Sø Ilulialik, i hvilken Indlandsisen nedsender en kalvende Arm, hvorefter Søen har faaet sit Navn: «den med Isfjelde». Bag Søen saaes Toppen af de høje Fjelde langt inde i Uvkusigsat- Fjorden, og mod SO. laa den langt ind i Isen gaaende Fjeld- strækning, Sagdliarusek. Tæt. under os havde vi Randen af Isen, som her skød ud i en lille Sø, der efter Grønlændernes Sigende skal ved en Række Elve og Smaasøer staa i Forbindelse med en større So, Isortok, 9: «den plumrede eller lerede», 1) Naar Steenstrup i «Meddelelser om Grønland« IV, S. 239 anfører, åt Laxefjorden nu ikke kan befares med Baad længere end til Ekaluarsuit paa Grund af Fjordens Opfyldning med Ler, da maa dette bero paa en Mis- forstaaelse; thi vi kom med vor Konebaad fuldt lastet lige op til Bunden; men ganske vist ligner det sidste Stykke mere en stor Elv end en Fjord. 213 og denne har atter Afløb mod Syd til Ilulialik. Syd for den først omtalte lille Sø skød Landet en lang Gnejstunge, Isuliorfik, ind i Isen. Landet var aldeles snefrit, og selv раа Toppen af Pingut kunde der kun hist og her i Sprækker og Revner findes lidt Sne. Landet bestod af store, flade Basalt-Højsletter, som for Størstedelen bedækkedes af talrige Basaltblokke. Hist og her var der Gnejspartier, der adskiltes fra de fremstaaende Basaltpartier ved Sletter, dækkede af store, løse Basaltblokke. Nordgrændsen for den Basaltstrækning, der paa Grønlands Vestkyst begynder ved Disko, gaar fra Sagdliarusek over Bunden af Laxefjorden, gjennem Østenden af Kangek-Halvøen, Nord om Kekertarsuak og Sønden om Prøven. Syd for denne Linie træffes hverken Gnejs eller Granit, men derimod findes der Nord for Linien, paa det østligste Land mellem Laxefjorden og Uperniviks Isstrom, mange Basaltpartier, ligesom der ogsaa ег Basalt paa en lille ©, Kangek, paa 72°31‘, с. 3 Mil NV. for Prøven. Inde i Isen, udfor Isuliorfik, laa der en Gruppe Nunatakker, af hvilke den ene sender en lang Moræne ind mod Isuliorfik. Et Par af dem have kun den Varme, de udstraale, at takke for, at de ikke allerede ere begravede under Indlandsisen; thi de ligge meget lavere end dennes Overflade, ja en af dem laa saa langt nede, at vi fra Toppen af Pingut slet ikke kunde se den, men bieve kun opmærksomme paa dens Existents ved Fordybningen i Isen (se Тау. XIII). Kornerup iagttog i Frederikshaabs Isblink en lignende Nunatak, omgiven af en hesteskofurmet Moræne"). 2 à 3 Mil længere mod Nord laa en anden Gruppe Nuna- takker, men ikke mere end c. 1 Mil fra Landet. Længere inde mod Øst saaes ingen Nunatakker, men Isen laa ubrudt som Overfladen af et Hav. Efter Gronlændernes Sigende har Isen i Mands Minde stadigt skudt sig frem, saa at den nu dekker over et stort Areal Ost for Pingut, som for forholdsvis kort Tid siden har veret isfrit. 1) «Meddelelser om Grønland» |., $. 133. 214 Medens vor Teltplads inde ved Fjorden var noget af det frodigste, vi endnu havde iagttaget, var Vegetationen heroppe i Højlandet meget sparsom og allerede stærkt paa Retour. De fleste Planter vare i Frø eller visnede; dog fandt vi helt oppe раа Toppen af Pingut, hvor Sneen maa antages at være gaaet senere bort end i lavere Højder, en forholdsvis rig Flora i sin Blomstringsperiode. Saavel her som ved mange andre Lejligheder i Grønland har jeg lagt Mærke til, at Højden over Havet spiller ikke nær saa stor en Rolle for Planternes Forekomst som de lokale Forhold. Medens man saaledes kan gaa i meget golde Egne, som kun have ringe Højde о. H., kan man paa Toppen af Fjelde, hvor Forholdene ere gunstige for Plantevæxt, finde samlet раа en lille Plet det meste af, hvad der findes der i Egnen. Et lille Vandløb paa en mod Syd vendende Skraaning vil saa- ledes i Reglen fremkalde en lille Oase i den omgivende Sten- og Isørken, kun maa Vandløbet have et Ophav, som ikke tørrer ud i Løbet af Sommeren. Egnen omkring Bunden af Laxefjorden er temmelig rig paa Вепег, og om Sommeren færdes Rensjegerne fra Proven og andre Udsteder herinde og kunne gjennem et Dalstrag med Seer naa helt ned til Bunden af den lange Uvkusigsat- Fjord, der fra Umanak-Fjorden skyder sig mod Nord, Ost for Svarten- huks Halvø. Haren forekommer, mærkværdigt nok, yderst spar- somt i Uperniviks Distrikt Nord for Laxefjorden, og paa hele vor Rejse saae vi ikke en eneste Hare og kun een Gang et Spor. I det danske Grønland er Ekaluarsuit det nordligste Sted, hvor der fiskes Lax. At den ikke forekommer lengere Nord paa, hidrorer rimeligvis fra, at Forlandet bliver saa smalt, at der ingen større Elve og Søer dannes, hvori Laxen kan gaa op. Den 6te August gik vi atter ud af Laxefjorden, Øst om Amarortalik og ind i en lille Fjord, Kangerdluarsuk, hvor vi den neste Dag bestege et Nord for liggende, 2537 Fod højt Fjeld. 215 Desværre forhindrede et hurtigt paakommende Snefog os i at faae synderligt Udbytte af denne Tour; men, da vi Dagen efter bestege den østligste Top af den lige Vest for liggende Ø «Naggo», holdtes vi saa nogenlunde skadesløse. Det var nu min Hensigt at gaa til den i Uperniviks Is- strøm liggende @, Kekertarsuak, for derfra at anstille Under- søgelser over Isens Bevægelse og foretage nogle Lodninger påa Isfjorden. Da imidlertid ingen af mine Grønlændere fra Prøven vare synderlig kjendte med Landet deroppe, gik vi først til Udstedet Augpalartok, for derfra at hente en bekjendt Mand. Vejen gik Nord om den store Ø Nutarmiut og derpaa langs Nordsiden af Augpalartok-Øen. Det er ikke altid, at man kan komme denne Vej med Baad; thi ofte ligger Kalvisen, naar Fjorden har «skudt ud», i store Masser og spærrer al Passage. Selv under gunstige Omstændigheder, naar Isen ег noget spredt, fordrer det over- ordentlig stor Paapassenhed fra Styrerens Side, da Vejen i Reglen gaar langs Landet, hvor der er fuldt af Skjær og Smaa- øer, og Strømmen hvirvler Isstykkerne frem og tilbage, imellem hinanden og mod hinanden, og, skjøndt et Konebaadsskind ikke er saa skjørt, som det for den Uindviede seer ud til, saa kan et Stød mod en Isblok med en tungt lastet Konebaad blive skjæbne- svangert nok. Den Dag, vi kom denne Vej, var det imidlertid dejligt stille Vejr med forholdsvis spredt Is, og vi kom uden Forhindringer til Augpalartok; men, da vi den folgende Dag, d. Ilte August, skulde gaa ind i Isfjorden igjen, var Isen bleven tættere, og vi maatte lægge Vejen Sønden og Østen om Augpalartok-Øen. Om Aftenen slog vi Telt paa Østenden af Kekertarsuak saa tæt ved Isen, som vi med Sikkerhed for Konebaaden kunde gjøre. Som man vil erindre, besøgte Justitsraad Rink under sit Ophold i Uperniviks Distrikt i 1849 Øen Kekertarsuak, og han har tegnet et Kaart fra Isfjorden Syd efter, som i Hoved- 216 trækkene ег rigtigt. Rink har ligeledes tegnet et Billede af Bræernes Udseende, men det er tegnet fra en Fjeldtop, som ligger noget længere mod Vest end den, vi bestege. % Fra den Ilte til den 154е August vare vi nu her be- skeftigede med forskjellige Undersøgelser. Kekertarsuak støder med sin Østende tet op til Isen. Den Syd eller SO. for Yen liggende Del af Breen (se Tav. XIV) er ikke synderlig sterkt udskydende, hvorfor Farvandet her var nogenlunde isfrit. Derimod er det Stykke af Breen, som ligger Nord for Øen (Tav. XV), stærkt udskydende, og det er dette Parti, som for Størstedelen producerer den Masse Isfjelde, der gjør Uperniviks Isstrom til en iste Klasses Isfjord. Strengt taget maa man regne hele Strækningen fra 72° 47‘ til 73° 2° til Uperniviks Isbre, og denne kan da deles i 3 Dele, de nordlige, midterste og sydlige Breer. De nordlige Breer ligge mellem det hoje Kagsersuaks Land og Nunatakkerne Akugdlikasik og Kangigdlek. Deres Bevegelsesretning er fra Nord til Syd, men Bevegelsen er ikke synderlig stor. De midterste Breer gaa fra Kangigdlek til Kekertarsuak og ere kun afbrudte af nogle mindre Nunatakker. De bevege sig fra Ost til Vest, og den sydlige Del tillige med overordent- lig stor Hastighed. De sydlige Breer strække sig fra Kekertarsuak mod Øst til Umanak og derfra videre Syd paa til det faste Land. Den Vest for Umanak liggende Del beveger sig i sydvest- lig Retning og meget langsomt; den sydlige Del derimod i vestlig Retning og noget hurtigere. Vi udstak nu her en Basis, der var 1278 Fod lang i 348 Fods Højde о.Н, og maalte fra dennes Endepunkter med Theodolith til de mest kjendelige Punkter paa Isen. Det er ikke nogen let Sag med forskjellige Belysninger og fra for- skjellige Steder at finde de engang maalte Punkter igjen. De 217 første Gange maatte vi gaa fra den ene Station til den anden med Øjnene stadigt fæstede paa Isen for at være sikkre paa, at den valgte Spids ikke gik os af Syne i det Virvar af Kløfter og fantastisk formede Spidser og Pigge, som udgjorde Isen® Overflade. Som det let vil sees раа Tav. XVI., egne Forholdene ved Uperniviks Isbræ sig ikke saa godt til Maaling af Isens Be- vegelse som f. Ex. ved Jakobshavns Isfjord, idet Landet ikke strekker sig saa langt ind i Isen, at man kan komme til at anstille sine Maalinger tvers paa Isstrommens Bevegelsesretning. Umanak, Nunatakken i Kanten af Breen, SO. for Kekertarsuak, vilde efter sin Beliggenhed vere bedre egnet til derfra at anstille Maalingerne; men, da vi det neste Foraar i April kjerte derind for at anstille Maalingerne paa denne Aarstid, viste det sig, at Terrænet var saa couperet, at det ikke vilde vere muligt at finde en brugelig Basis, og desuden vilde man her ved Umanak vere for langt borte fra den sterkest bevegede Del af Breen, til at man kunde maale dens Hastighed med Nojagtighed. Vi beholdt derfor saavel ved vore Sommer- observationer som senere, i April, Kekertarsuak til Station. Resultatet af Observationerne er angivet i Tabel 1, medens Beliggenheden af de maalte Punkter, betegnede ved smaa Bogstaver, vil sees paa Tav. XVI. For Sammenligningens Skyld vil jeg med det samme om- tale de Maalinger, som vi senere anstillede fra den 20de til den 24de April 1887. Resultatet af dem sees i Tabelll, og de maalte Punkters Beliggenhed er betegnet paa Тау. XVI ved Tal til Adskillelse fra de foregaaende. "uoæig Ju Uudjuey г 9881 2 90 0 ‘2 auloyyung | | | | | = | ›6 | ,698 | hl uapurjsjesj uswouualg por’ yo oploy 2 = — =] mc | # = EE + 4 == 14608 | LES | ‚5055 9646 |,07991 | ,LOI6 ЗУ | 0181 ”Pjyuodsiseg ei] puejsjasjtusunuuofe) De me, Le = |" = 2 “a > | я 7 - "u = | "TE — Fe — TI a | 08] S12) | Vig | 991% | OWI | ocr oT USPNSUONBAIISIO 1 [Эл uaqe;wauualy a ee, 6'yG 9*98 | 866 | 9°39 | 602 00° | "ист paysysep-syusmouualy | | | | aye | | ag | @67 | 81| 9081 | =0 99 | à | 76"0 “eS UP ORL Зе sn SOS Ч | | 27 со vel 9°6 xs ayo |; 889 eit fı 0:69 \ 07:0 “Re 95 0058: 9/6 Bad LE Jer a vg Ly VE | 70 | age ie Us | oe J HO = EN 68 er 98 | 8601 | \ 66'0 *""Huôèus ‘er —- "Я m0 MYaı 4 4 4 | 4‘ 4 4 | 4 4 | | | а | & f а Ep 2 q 2 ‘28e | 2 GE gel Ar a UN i sn Lee NI ‘sopaTfisur 191410} } x poy г yAnpn “awıL уст paysnyseysasjosæsog зэилезуийа - р, oe EST OST тер so ou neg —ж— и '988T 35181 I JOUOIUAIOSAO 19479 эвтэзалея SU9ST "I 19481, тор ju UOJUUY | oss 2 20 | oudloyyung | | | | | | | | VV6s | 0666 8868 6 V0Y | i |. OSS | POLS | 0,08 YOST L'un! + vas: “LOPEZ ste Heo. plot | V'yGE LEGE E68 vov | 1008 S' yes OLS 970$ 081 tar pt ‘L'H-0 0p{0H “A o89'S "A099 'S|’A oOL NIA 098 'N| A08L'N A cIO'N "AoRL'N|'A о08 "№ “AoLL N'AoSL'N tt tt NOL BULUOISOS[OTMAIT VGRI | PELE | ‚95689 ‚8829 15609 ‚561% | #1015 | LIE | 16968 18616 „6056 в Iyundsiseg wy PumsjejoppIm PS mee OSE “ol “gy LS | 95 29] РВ it | ры 288 | of &0°] SSS OGeS Vee OMS re = | a as = = 1 el SL 9* 1 roe re") ul 48 Mic — "Я wStub сс 4 | 4 4 4 4 4 4 4 4 4 | ‘ | | | ] Ii 01 6 8 L Peer y g 2 | [0884 | = | 'sopojnsur | Pa 19001894195 up ‘joysoyyory Fo won OLVALOSE ‘Jose DIN 20 u pop ı yAnpn “towı], 7% 1 poysysvysosposmaog sousoyyund -SPLL N 10 PETO EAN ØRN wd "2881 lady т хопоцеляевао хэзло OsTOSBAC_ SUOST TE QUE 220 Af Sommermaalingerne fremgaar, at det stærkest bevægede maalte Punkt (с) har en Gjennemsnitshastighed af 99.3 Fod i 24 Timer, ja, at det i en Periode fra den 134е til den 144е endog har en Hastighed af 120.6 Fod. Endvidere sees af Ta- bellen, at Bevægelsen baade foregaar uregelmæssig for det enkelte Punkts Vedkommende, og at den kan være forskjellig for to Punkter, som ligge temmelig nær ved hinanden og saa- ledes, at man skulde synes, at Bevægelsen maatte være lige stor for dem begge. Sammenligner man Punkterne с og e, som omtrent ligge i hinandens. Bevægelsesretning, men med en ind- byrdes Afstand af c. 1700 Fod, da har det første en Hastighed af gjennemsnitlig 99 Fod i 24 Timer, det sidste kun 55 Fod. Fra Punkt с aftager Hastigheden til begge Sider, idet den for Punkterne 6, 4 og а bliver henholdsvis 62.6, 36.6 og 20.9 Fod. En endnu ringere Bevægelse vise Punkterne f, 9 og & med 4 à 7 Fods Bevægelse i Døgnet, men de ligge ogsaa nær op til Landet, hvor Bevægelsen altid er mindre. Punkterne а, 2-05 с, som ligge i Kanten af Breen, have en Højde af henholdsvis 142, 269 og 349 Fod, saa at Bræ- kanten har den største Højde, hvor den har størst Hastighed. Punkternes Højde bestemtes ved at maale Vinklen mellem Toppen og den omtrentlige Vandlinie. Højden af Punkter inde i Bræen kunde desværre ikke maales, da Niveauet til det Stampferske Nivellerinstrument var gaaet Ци. Bræens Heldning kan derfor ikke angives. Af Maalinger i April kan man imidlertid beregne Heldningen for Stykket mellem Punkt 4 og Punkterne 6, 7, 8 og 9. Tager man Middelpunktet mellem disse fire sidste med en Højde af 400 Fod og en Afstand fra Punkt 4 af c. 3000 Fod, bliver Isens Heldning paa dette Stykke 1° 15’. Betragter man nu Tabel Il, vil det strax falde i Øjnene, at Bevægelsen, ialtfald i de Dage, Observationerne anstilledes, er betydelig mindre. \ Punkt 1 i April har saaledes slet ingen Bevægelse, og dog ligger det omtrent paa samme Sted som Punkt a i August, der havde en Gjennemsnitshastighed af c. 21 Fod i Døgnet. Og Punkt 2 i April, der svarer til Punkt с i August, har kun en Gjennemsnitshastighed af 32.9 Fod i Døgnet imod 99.3 Fod om Sommeren. Alle de andre Punkter have en meget ringere Hastighed. fra 3 til 8 Fod; men de ligge ogsaa temmelig nær ved Øen. Punkterne I og 2 i Kanten af Breen have omtrent samme Højde som i August, nemlig henholdsvis 180 og 304 Fod. Bevægelsesretningen er i det Hele retvisende VNV., naar undtages de to Punkter nærmest inde under Land, der bevæge sig i VSV. For at komme til Kundskab om Temperaturforholdene i Bre-Isen, borede vi et Par horizontale Huller ind i Breen paa et Sted, hvor denne skød sig ud over en Klippe. Hullerne havde en Dybde af 3.31 Fod (104%) og 1.85 Fod (58%). I Hul- lerne indsattes Træstokke, hvori der var indlagt Slyngthermometre, hvis Kugler vare omgivne med Kautschuk. De observerede Temperaturer ere angivne i nedenstaaende Tabel sammen med de observerede Temperaturer af Luften. ТИ Sammenligning ег vedføjet en Tabel med Temperaturforholdene ved Colonien i samme Tidsrum. Temperaturforhold ved Indlandsisen fra den 20de til den 24de April 1887. Luf 1 | Isens Temp. i р Isens Temp. i uftens Temperatur. Døgnets || 3.31 Fods Dybde. | 1.85 Fods Dybde. Datum. je Eee —— | Middel. 8 F. 2 E. 8 E. Min. ЗЕ: 8 Е. 8 Е. SE. о о | о | о | о о о o | о 20de Aprill— 20.0 — 17.0 — 245 — | — 22,8 — — — | — 21de — |— 26.0 — 19.8 — 23.8 — 322 — 255 |— 110 — 10| — — 10.8 224е — |— 25.8|/— 18.3| — 23.0 — 32.4! — 24.9 |— 10.8 — 10.6 |— 10.4! — 10.2 23de — |— 24.6 — 19.5 | — 25.5 — 327 — 25.6 |— 10.2 — 10.2 |— 9.8 — 9.4 | | | 24de — |—22.5/— 18.5) — |— 292) —284 | 96! — ‘IH 96! — | N | | 1 | | | Anm. Vejret var hele Tiden klart med Solskin. Af og til østlig Vind. 222 Temperaturforhold ved Colonien ') fra den 20de til den 24de April 1887. (ui Joanne ceils, ВАРЫ re, Débit Ji 8F. | 2E. | SE. | Min. Bi о | о Ory о о о 20de April} -— 21.01, — 19.1 — 21.2) — 22.9] — 21.1 — 14.3 A eee ES) Se 5 ar aes 22de — | — 22.1] — 187 — 24.s/— 261) — 228 | — 184 23de — [2311-190 —211)—267| — 225 | — 159 2ide — | 225) 182] 202 baa 41218 RS 7 Desværre strække disse Observationer sig jo over saa kort et Tidsrum, at man ikke deraf kan se, hvorledes Temperatur- forandringerne foregaa i Isen; dette vil imidlertid, som senere skal omtales, fremgaa af nogle Observationer, som bleve fore- tagne i Upernivik, idet vi i en længere Periode maalte Tempe- raturen i et Isfjeld ved Hjælp af Thermometre indsatte i 3.2 Fods (1”) og i 1.6 Fods (0.5") Dybde. Af ovenstaaende Tabel kan man derimod se, at skjøndt det var ved Slutningen af den koldeste Periode, var Temperaturen i de observerede Dybder ikke under — 11° С. Under vort Ophold her blev der endvidere foretaget nogle Lodninger (se Kaartet) tilligemed Temperaturundersøgelser udfor Bræen mellem Kekertarsuak og Umanak. Disse Lodninger ville senere blive omtalte sammen med andre. Fra Toppen а! Øen, som ег 817' høj, havde vi en god Udsigt over Isfjorden. Af Nunatakker saas, foruden dem, der laa i Kanten af Bræen, en i retv. ONO. for Stationen i c. 2 Mils Afstand; den var næsten skjult af Isen, som allerede var ifærd med at skyde frem over den, saa at dens Profil blev 1) Da der intet Maximums - Thermometer havdes med ved Indlandsisen, er for bedre Sammenlignings Skyld Maximums-Temperaturen ved Colonien ikke benyttet til Beregningen af Døgnets Middeltemperatur. 223 som Fig. 11, medens de øvrige Nunatakkers Profil var som Fig. 12. Fra Nunatakken gik Moræner i vestlig Retning. En mærkelig Morænedannelse laa i OSO.; den bestod af en lang, smal Samling af større og mindre Sten, og et Sted dannedes en kegleformet Forhøjning. Begge Enderne af denne Moræne vare tydelige, men hvorfra den hidrørte, kunde ikke sees. I SO. saas endvidere flere Nunatakker, af hvilke vi tidligere havde seet de fleste fra Pingut. Kanten af Bræen var blændende hvid, og paa flere Steder var den ikke lodret, men skraanende, og havde undertiden en Røse eller «Ur» ved sin Fod. Udenfor Kanten og с. 2 МИ ud i Fjorden laa Kalvisen saa tæt pakket, at man intetsteds kunde se Vand. Bræens Overflade var overmaade kløftet og forreven, hvorfor man havde Vanskelighed ved at skjelne noget bestemt Spalte- system. Mest fremtrædende vare dog, navnlig i Udkanten af Bræen, de store Spalter, som gaa parallelt med Brækanten og lodret paa Bevægelsesretningen. De fremkomme muligvis ved den successive Sænkning og maaske ogsaa ved en hurtigere Bevægelse i de øvre Lag. Desuden kunde man paa Isens Over- flade se lange, svage og mørke Striber, der fulgte Isens Bevæ- gelse og angave saaledes dens Retning. 224 Vi overværede desværre ikke Dannelsen af noget større Isfjeld, men Bræen kalvede jævnlig under vort Ophold, idet store Stykker faldt fra den øverste Rand, opløste sig i mindre Stykker og derpaa gled eller faldt ned i Kalvisen med en Larm, som kunde høres milevidt. Det har jo været noget omstridt, hvorvidt Dannelsen af de store Isfjelde skyldes Vandets Opdrift eller Tyngdekraften. For Uperniviks Isstrøms Vedkommende tror jeg med Bestemthed at kunne sige, at Opdriften ingen Rolle spiller her; thi, hvis det var Tilfældet, maatte det frigjorte Isfjeld rage op over Bræens lodrette Kant. Mellem den Mengde Isfjelde, som opfyldte Fjorden foran Bræen, saae vi intet, der naaede op til mere end omtrent dennes halve Højde, og vi have heller ikke ved Uper- nivik maalt Isfjelde højere end 150—-200 Fod. Tværklefterne раа Bræens Overflade tyde heller ikke раа Opdrift, thi denne vilde lukke dem. Den sandsynligste Forklaring er efter min Mening, at Bræen skyder svømmende ud paa Fjorden, hvor den da efterhaanden revner i hele sit Tværsnit, og det saaledes fri- gjorte Isfjeld søger sig da en Ligevægtsstilling, medens natur- ligvis samtidig en Mængde mindre Isstykker frigjøres saavel fra Breens Overkant, altsaa falde ned, som fra den under Vandet værende Del, altsaa skyde op. Grønlænderne i Uperniviks Distrikt bruge ogsaa Udtrykket «nakarpok», 9: «falder ned», om Bræernes Kalvning. Som jeg tidligere har omtalt, støder Isen op til Østenden af Kekertarsuak, uden at den dog berører denne, thi Øens stejle Fjeldside udstraaler saa megen Varme, at Isens Afsmeltning kan holde Skridt med dens Fremtrengen. Den Del af Isen, der ligger nærmest Øen, er jævn og runder stærkt ned mod en lille Sø, medens den øvrige Is ligesom Resten af Bræen er et Virvar af Pigge. Man kan, om end med noget Besvær, komme helt ned til Iskanten. Ussing, som var her nede, fandt Isen ganske klar og blærefri, men af kornet Consistents, og Kornene © 225 havde en Størrelse som Valnødder. Talrige Overfladebække rislede ned ad Bræenden. Paa Isen saaes en vandret, lidt bugtet Lagdeling, der var kjendelig ved tætte, fine, mørke og bugtede Striber, hvis Retning i det Hele var horizontal. Afstanden mellem Striberne var mellem '/2 og 4 Tommer. Striberne vare Furer, og deres mørke Farve Skygge, men Anledningen til Fu- rerne syntes at være fint Smuds, som laa i tynde Lag. Vege- tationen begyndte faa Alen fra Iskanten, og tommetykke Pile- stammer, som fandtes omtrent 24 Fod fra Isen, tydede paa, at denne i det sidste halve Aarhundrede ikke havde været længere fremme. Grønlænderne fortalte os ogsaa, at der «i gamle Dage» har været et stort isfrit Land med en stor Elv Øst for Kekertarsuak, ligesom Isen ogsaa Syd for Umanak skulde være skudt ud over nogle Øer, hvor der for en Menneskealder siden rugede Masser af Ederfugle. Da vi havde afsluttet vore Undersøgelser her paa Keker- tarsuak, gik vi den 154е August over til Nakitaisok, hvor vi be- stege en 900 Fod høj Top for at faae Overblik over de sydlige Bræer. Til Umanak, som vi først havde bestemt at bestige, kunde vi paa Grund af den tæt sammenpakkede Kalvis ikke komme. Bjergarten раа Toppene heromkring havde et besynderlig skal- formigt Udseende, idet det ene Lag laa uden paa det andet, og Formen var som Kuglekalotter. Den samme Dannelse iagttoges senere paa NV.-Pynten af Fjeldet Kaersorsuak (Sanderson's Hope). Ussing mener, at det muligvis kan hidrøre fra Isens Tryk i Forbindelse med Feldspathens lette Spaltelighed; thi Feldspath i store Krystaller var kvantitativt den overvejende Bestanddel i Bjergarten. Toppene vare alle isskurede, og Skur- stribernes Retning retv. Ø.-V. Samme Dag gik vi videre fra Nakitaisok og kom efter at have havt Telt раа en af Smaaøerne i Isfjorden til Augpalartok den 16de August. | At Seiladsen paa Isfjorden ikke altid ег let, vil man kunne gjøre sig et Begreb om, naar man hører, at selv i de Dage, da VIII, 15 226 vi rejste, i Midten af August, som jo er den varmeste Aarstid, dannede der sig i Løbet af Natten Tyndis, som først gik bort langt op paa Formiddagen. Tyndisen er Konebaads- seiladsens allerfarligste Fjende, navnlig paa Isfjordene, hvor Overfladevandet, paa Grund af Afsmeltningen fra Isfjeldene, er forholdsvis ferskt, og Isen bliver derfor meget haard og skarp. Den 17de August forlode vi atter Augpalartok, gik tværs over Isfjorden, Norden om Øerne Ingik og Maneetsok og sloge den 18de Telt paa Kangigdlek, hvorfra vi vilde se lidt nermere paa de nordlige Breer. Toppen af Kangigdlek er 1895 Fod høj, og hele Øen eller Nunatakken har tidligere været ganske dækket af Isen, som overalt har efterladt Spor i Form af Skurstriber, gamle Morener og erratiske Blokke, blandt hvilke nogle rede og graa Skifere, som fandtes helt op til Toppen, iser faldt i Øjnene, da vi ikke havde seet dem Senden for Isfjorden. Den følgende Dag roede vi hen til Breen Vest for Kan- gigdlek. En Elv løber her ud under Isen tet ved Land og har dannet en flad Strandbred af Ler, hvor man kunde komme helt hen til Isen. Det viste sig her, at hele Ismassen i saa stor en Strækning, som vi kunde overse, var kornet. Kornenes Stor- relse var i de øvre Lag som Hasselnodder, medens de i de nedre Lag naaede en Storrelse af 3—4 Tommers Lengde. Paa de Korn, som ikke sade i Isens Yderflade og altsaa ikke havde veret udsatte for nogen Afsmeltning, var Overfladen belgeformet riflet. Kornene kunde med største Lethed pilles fra hinanden med Fingrene. Som man vil se, er der ikke Tvivl om, at dette er Gletscher- korn, saaledes som de bl. A. beskrives i Heims «Gletscher- kunde», og, naar de hidtil ikke ere iagttagne i den gronlandske Bre-Is, maa det vel ligge i, at det er forholdsvis sjeldent, at man kan komme hen og undersege Brekanten i kort Afstand, saaledes som Tilfældet var ved Kekertarsuak og ved Kangigdlek. Skjendt jeg i Løbet af Vinteren undersøgte alle de Isfjelde, som laa indefrosne i Uperniviks Nærhed, fandt jeg kun een Gang «Gletscherkorn» i flere smaa Stykker, som aabenbart havde ud- gjort een Masse. Kornene fandtes: 1) i et lille Stykke Kalvis af den for de fleste Isfjelde karakteristiske hvidblaa Farve. Kornene vare meget smaa, de største som Hasselnodder. 2) i tre forskjellige Stykker Kalvis af vandklar Farve, med stærk Blanding af rødligt Ler, saa at de øjensynlig hidrerte fra den underste Del af en Bre. Kornene i disse Stykker naaede en Størrelse som Honseæg. I det ene af Stykkerne var der paa en lille Strekning, som vendte mod Nord, ingen Korn- dannelse, medens denne ved de andre Stykker var gjennem- gaaende. Naar man med en Kniv stødte ned i den kornede Is, raslede Kornene ud fra hinanden, og deres Begrendsningsflader vare lette at kjende fra Brudfladerne paa det fine, belgeformede Ribbesystem, som dekkede dem over det Hele («Forelsche Streifen»). Den ikke kornede Is sprang itu med et muslet Brud. Det havde dengang, den 30te April, nogle Dage veret meget mildt, indtil + 5° Celsius, efterat vi tidligere havde havt det meget koldt; muligvis har dette bidraget til, at Korne- nes Forekomst er blevet mere iøjnefaldende. Fotografiet (Тау. XVII) giver et godt Billede af Kornenes Udseende. Ved den østlige Del af Breen mellem Kangigdlek og Akug- dlikasik saaes en Lagdeling som er viist i Fig. 13. Store, Fig. 13. fine, tætte Striber i Bræens Kant skraanede ned ad Bræens Kant og ind mod Midten, Striberne vare concave opefter og fortsatte sig paa Breens Overflade parallelt med Kysten af Kangigdlek. 15* 228 Bræens Overflade var forholdsvis jævn og havde et regel- mæssigt Spaltesystem tværs paa Bevægelsesretningen. Bevægel- sen tillod Tiden os ikke at maale, men den er ikke stor, da der ingen Kalvninger fandt Sted, medens vi vare der, ligesom der heller ikke laa megen Kalvis foran Breen. Omtrent раа Midten har Breen en meget stærk Senkning, saa at Brækanten her knap har Tredjedelen af Højden ved Siderne. Bræen Øst for Kangigdlek, som vi derefter undersøgte, har en langt mere forreven Overflade end den foregaaende paa Grund af, at den skyder ned under en meget større Heldning og med større Hastighed, hvorom de mange foranliggende Is- fjelde noksom vidnede. Siden af Breen indeholdt meget Ler og Grus og mange store Sten. Fotografierne (Tav. XVIII og XIX) vise Siden af Breen og Breen seet «en face» med en Gletscherport. Nedenstaaende lille Tabel angiver Vandets Temperatur i nogle fra Indlandsisen kommende Smaaelve. Elvvandets Luftens Temperatur. | Temperatur. Elv Øst for Kangigdlek.. | + 1.5 + 68 - paa Akugdlikasik... + 4.5 + 7.5 - i Kasigiararsuit.... == За ve | - 4.8 Реп førstnævnte Еуз Temperatur ег maalt lige, hvor den træder ud fra Isen, medens de andre to Elve kom fra nogle Søer, hvori Isen faldt ud. Som Følge deraf er den førstes Tem- peratur betydelig lavere. Alle tre Elve vare stærkt lerholdige. Den 20de August gik vi tilbage til Augpalartok, og den følgende Dag videre til Upernivik. Her laa Briggen Peru ifærd med at lade for at gaa hjem. Den 26de afsejlede den, og vort lille Rejseselskab var nu reduceret til 2 Mand, idet Cand. Ussing vendte tilbage til Danmark med Skibet. Vor Konebaad rejste nu hjem til Søndre Upernivik, og vore sidste Toure i dette Aar foretoges med en Slup, som velvillig blev os laant af Missionen. 229 Den 29de afrejste vi igjen fra Colonien for at undersøge det ydre Kystland nærmest Syd for Upernivik. Vi gik Vest om Kaersorsuak, det højeste og mest kjendelige Punkt раа denne Del af Kysten. Her var det, at vi iagttoge den samme skal- formige Struktur, som vi havde bemærket ved Fjeldene раа Nakitaisok. Paa Fjeldets stejle, mod Havet vendende Side er der Rugeplads for Masser af Alker, og om Foraaret og Som- meren afgiver det derfor et ypperligt Spisekammer for de ved Colonien boende Grønlændere, som her kunne hente Fugle og Æg. Da vi passerede der forbi, vare de fleste Fugle allerede trukne Syd paa, og kun i en af Klofterne sad der endnu nogle Flokke af Efternølere. Den 30te August bestege vi Kaersorsuak. Vi havde slaaet Telt paa en Syd for liggende @, Korsorpik, og bleve færgede over med Baaden. Vejen gik langs Ostsiden af Kaersorsuaks vestlige Hojder. Fjeldet, som bestaar af en rødlig, jernholdig Gnejs, var umaadelig forvitret. Det var, som om man gik paa uhyre Dynger af Skjærver; Dyngerne vare adskilte ved forholds- vis dybe Klofter, dannede af Vandlobene. Man kunde allerede nu se, at Vinteren begyndte at nerme sig; thi fra 600 Fods Højde og opefter laa der Sne paa Fjeldene, og denne Sne blev liggende til neste Foraar. Fra den 3467 Fod høje Top havde vi en fortrinlig Udsigt over hele Kysten ligefra Svartenhuk paa 71°40‘ til «Horse Head» paa omtrent 73740", en Strækning paa 30 Mil. Medens der ellers ikke var synderlig Forskjel mellem Tem- peraturen paa Toppen og ved Foden af Fjeldene, заа observerede vi her tølgende Temperaturer : ved Havet for Opstigningen. . . + 2.7 paa Toppen efter — Nyon 618 - — for Nedstigningen . — 5.8 1 2560’ over Havet........ — 3.0 i 1160 — —........ — 0.2 1 40606 Au ug eier — 1.2 ved Havet efter Nedstigningen . + 3.2. 230 Fra Kaersorsuak gik vi til Øen Singarnak udfor Laxefjordens Munding. Medens vi vare her, bebudede et voldsomt Barometer- fald, at vi vilde faae en Sydvest-Storm, og, da der ikke var nogen god Baadehavn der paa Øen, gik vi over til Tasiusak paa den store Nutarmiut-9, Her er der et stort, indelukket Bassin med et snævert Indløb, og her fandt vi paa Nordsiden bag et frem- skydende Nes en ypperlig Havn til Baaden. Barometret, som Kl. 8 om Morgenen havde viist 746.577, faldt i Løbet af Dagen ned til 728.07" Kl.7 om Aftenen, og om Natten blæste det saa en Storm med øsende Regnvejr. Stormen er forøvrigt behandlet i det vedføjede meteorologiske Afsnit. Den 3dje September gik vi atter videre Sønden og Vesten om Nutarmiut-Ø, igjennem det saakaldte «Sorte Hul» 9: Sundet, som adskiller Kaersorsuak fra Nutarmiut. Klipperne her hæve sig omtrent lodret fra Havet op til en Højde af et Par tusind Fod. Øen er i sit Indre et Alpeland med Toppe påa over 3000 Fod, og, roer man tæt under dem, har man Følelsen af, at de true med at vælte ud over Baaden. Klippefladerne ere mørkerøde, men overalt har Vandet, som siver ned, farvet store Partier sorte, og andre Steder sees store, skrigende røde Pletter, som hidrøre fra en Lav (Xanthoria elegans), der her optræder i stor Mængde. Flere Steder her i Sundet er der smaa Alke- fjelde, som nu vare forladte, og kun et Par sildefødte Unger trippede hist og her omkring paa Hylderne, hvor de tilbringe den første Del af deres Liv «i snævre Forhold, men med store Udsigter». Det smalle Sund med de knugende Fjelde, med store, golde Stenrøser og med Bræer, som skyde ned fra Toppen, gjør et saadant Indtryk af Forladthed, at det med Rette for- tjener sit Navn: «sorte Hul». Kun et Par enkelte Steder paa Kaersorsuak- Siden, f. Ex. ved Kook, finder man nogen Vegetation, og disse frodigere Pletter fremhæve end mere det øvrige Land- skabs trøstesløse Goldhed. 231 Vi gik videre langs Nordkysten af Kaersorsuak og pas- serede det isolerede Fjeld Umiasugsuk, der ved en Lavning er skilt fra det øvrige Land. Mellem de to højeste Toppe, Kaer- sorsuak og Kaersorsuatsiak, gaar der en Lavning paa omtrent 800 Fods Hojde. Naar Havisen paa Vestkysten om Foraaret ikke længere er sikker, maa Slædekjerselen mellem Colonien og de sydlige Udsteder føregaa ad denne Lavning; men, da Kjør- selen herover er temmelig besværlig, bruges den kun i Nøds- tilfælde. Paa Kaersorsuaks Nordside er der to Breer, en fra den vestligste, højeste Top, og en anden tet Vest for Umiasug- suk. Den første naaer ikke "Vandet, men kalver i en Højde af omtrent 800‘, den anden naaer derimod helt ned. Den 3dje om Aftenen kom vi til Colonien. Her bleve vi nu et Par Dage, blandt Andet for at opstille Penduluhret og Passageinstrumentet og for at tage nogle Tidsobservationer til Uhrenes Verificering. Den 7de September afrejste vi igjen, men denne Gang Nord efter. | Hidtil havde vi rejst i et Distrikt, som dog nogenlunde var kjendt; men, da vi nu kom Nord for den 73de Bredegrad, vare vi раа et Terren, over hvilket der hidtil ikke existerede noget blot tilnærmelsesvis rigtigt Kaart. Rinks Kaart gaar kun til 73°, og de engelske Admiralitetskaart angive ganske vist Nord herfor en skizzeret Kystlinie, men denne er langt fra overens- stemmende med Virkeligheden. Det var Hensigten med denne Tour at rekognoscere saa stort et Stykke som muligt og optage et skizzeret Kaart, saa at vi neste Ааг kun skulde behøve at foretage nogle Skeringer fra enkelte Торре for at rette det Hele ind og saa anvende Tiden paa de endnu mere ukjendte nordlige Egne. Paa Op- touren gik vi over Udstederne Kingigtok og Kagsersuak, hvorfra vi vilde have fulgt langs Kanten af det faste Land og paa Hjemtouren lagt Vejen noget yderligere. (Farvandet NO. for Kagsersuak var imidlertid saa fuldt af Kalvis, og Aarstiden saa fremrykket, at Tyndisen, som dannedes om Netterne, ikke kunde optøes af Solen om Dagen, og, да vi prøvede paa at forcere igjennem den, opnaaede vi ikke Andet, end at Baaden omtrent blev. gjennemskaaren , uden at vi kom nogen Vej. Vi maatte derfor, til stor Lettelse for Grønlænderne, lægge vor Route ude mellem Øerne. Den 9de September sloge vi Telt paa en lille @, Nunavik, hvorfra: vi foretoge nogle Maalinger. Saavel paa denne som påa alle Øerne her Nord for Isfjorden laa der mange løse Blokke og Stumper af Basalt og røde Lerskifere. Den 10de September kom vi til Udstedet Tasiusak. I et lille, men hyggeligt Hus bor her en dansk Mand. Stedet ligger раа 73° 22‘ М. Br. og er saaledes det nordligste af Europæere stadigt beboede Sted, ikke alene i Grønland, men i hele Verden. Vi fik her en bekjendt Mand med paa Rejsen videre Nord efter, Kateketen Olsvig, en Blanding, som i 1883 havde været oppe ved Cap York med Nordenskiølds Dampskib «Sofie». | de følgende Dage besøgte vi de to beboede Steder Saitok og Itivdliarsuk paa 73°31‘. Her bo de nordligste Grønlændere раа den danske Del af Vestkysten, og herfra indtil Egnen om- kring Cap York er Kysten ubeboet. Saavel ved Saitok og Itiv- dliarsuk som senere paa Hjemtouren ved Tasiusak bleve de fleste af de herboende Grønlændere underkastede anthropologiske Maalinger. Bjergarten раа Øerne heromkring er еп haardere, graa og hensmuldrende rød Gnejs, der ofte ligger i vexlende Lag og giver Klipperne et flammet Udseende. Naar undtages Landet ved Kagsersuak, som væsentligt bestaar af Fjelde paa over 3000 Fods Højde, ere Fjeldene gjennemgaaende lave; de højeste, Tasiusak og Tugtokortok, have en Højde af henholdsvis 1673 og 1840 Fod, og først paa 73740' ved Kangerdlugsuak naa Fjeldene en Højde af over 3000 Род. f Fra Itivdliarsuk gik vi mellem de to store Øer Tugtokortok og Kavdlunait og sloge den 144е September Telt paa en lille Ø, Kekertak. Den er ikke større, end at man let kan gaa den 233 over paa en Time, og den bliver om Sommeren hyppigt besøgt af Grønlænderne fra de nordligste Steder раа Grund af den bedre Sælfangst, der ег her, men især раа Grund af de nær- liggende Alkefjelde. En god Mil NV. for Øen ligger nemlig det største Alkefjeld, som findes paa Vestkysten. Grønlænderne kalde det Agparsuit, Englænderne Cap Shackleton, og blot en Kvartmil Vest for Kekertak ligger en mindre 9, Kipako, som ogsaa er Rugeplads for Alker. I utrolige Masser bygge disse Fugle her, og Grønlænderne kunne om Sommeren rigtig nyde Livet, idet de paa en nem Maade kunne skaffe sig Fugle og Æg. Ved selve Fjeldene er der imidlertid hverken Plads til Telte eller Baad, og den nærliggende flade Kekertak med en efter Omstændighederne god Baadehavn er saa deres Residents, saalænge Togtet varer. Саше Husruiner og Teltpladser med en yppig Vegetation af omtrent knæhøjt Græs vidnede om, at Øen havde været besøgt i en lang Aarrække. У! gravede i disse Hustomter og Kjøkkenmøddinger og fandt ogsaa adskilligt, saa- som Harpunspidser, Dukker, udskaarne Bensager m.m. Bjergarten er rød Gnejs, og paa sine Steder Kvarts isprængt med Granater, men раа Øens SV.-Pynt findes Anthophyllit paa et enkelt Sted, omtrent 60 Fod i Diameter. Efterat vi havde maattet ligge over her en Dag paa Grund af SV.-Storm med Regn, gik vi den 16de Septbr. videre Norden om Øen Kook. Sundet mellem denne og den Nord for liggende store Ø, Kugdlerkorsuit, var overordentlig rigt paa Sælhunde, overalt saae man dem stikke deres sorte Hoveder op, og Skud- dene knaldede uophørligt, men der var en saadan «embarras de richesse» af Vildt, at man ikke rigtig vidste, hvad man skulde vælge, og som Følge heraf stod Udbyttet ikke i passende For- hold til den forbrugte Ammunition. Paa Kugdlerkorsuits SO.-Pynt ved den sydlige Munding af Sundet, Ikerasak, fandt vi tre store, omhyggelig opførte grøn- landske Grave. Medens Grønlænderne sjeldent pleje at anvende nogen særlig Omhu og Ulejlighed paa deres Grave, var der 234 til disse brugt meget store og svære Sten, og Gravenes ydre Omkreds var saa stor, at vi troede, at der maatte være flere Lig i dem. Ved Undersøgelsen af den første Grav viste det sig imidlertid, at der kun var eet Lig, som laa udstrakt paa Ryggen med Hovedet i Nord. Skelettet, som var usedvanlig komplet og godt bevaret, toge vi hjem med. Af Brugsgjenstande og Vaaben fandtes ingen, derimod !aa der en stor, hvid Glas- perle i den ene Side af Graven. De to andre Grave, som vi derefter undersogte, indeholdt, uagtet deres omhyggelige Op- førelse og Lukning, ikke Spor af, at der nogensinde havde veret nedlagt noget Lig deri. Museumsassistent Steenstrup omtaler ligeledes saadanne tomme Grave), men kan ligesaalidt som jeg give nogen Antydning af, hvad Meningen har veret med dem. Den 17de September om Morgenen Kl. 8, da vi ber paa Pynten vare iferd med at tage vort Telt ned i klart, stille Vejr, for at fortsætte Rejsen, begyndte det pludseligt at blæse en Storm af retv. SO., saa at vi i en Fart maatte velte Stenene hen igjen paa Teltet. Efter en Times Forløb lejede dei atter af, og Kl. 9 kunde vi rejse. Grønlænderne fortalte, at med godt Vejr blæste det altid om Formiddagen og hen ad Aften en saadan stormende SO.-Vind ud af Kangerdlugsuak, som er temmelig snever, og i hvis Bund Indlandsisen skyder en Arm ud. Vi gik herfra op i Ikerasak, og fra en lille @ ved den nordlige Munding saae vi nu ned paa en med Kalvis fuldtpakket Fjord, hvor der ikke kunde vere Tale om nogen Passage. Ind- landsisen skyder her ned i Havet paa en Strækning af omtrent 11/4 Mil, og efter den ophobede Mengde Kalvis at dømme maa den bevege sig med stor Hastighed. Neste Sommer fik vi Lej- lighed til atter at overbevise os om denne Bres Livlighed. Dette blev vort nordligste Punkt (73° 51‘) i dette Aar, og vi gik nu ind i Kangerdlugsuak. Medens vi havde Telt her Vest 1) «Meddelelser om Grønland» У, $. 24. 235 for Bræen, gik vi med Baad over til den modsatte Side for at bestige позе Fjeldtoppe. Over 500 Føds Højde fandtes saa godt som ingen Plantevæxt, af og til lidt Græs og Halvgræsser, men ellers Intet uden Sten og atter Sten. Da vi skulde tilbage til Teltet, hændte Noget, som nær kunde have havt skjæbnesvangre Følger for os. For at hidkalde Baaden, som skulde hente os, havde vi nemlig skudt nogle Skud, da vi kom ned til Stranden, tæt ved Breen. Om dette "muligvis paa Grund af Luftrystelserne var Aarsag til, hvad der skete, veed jeg ikke; men næppe vare vi komne i Baaden og havde roet et Par Tag fra Breen, førend en voldsom Bragen bebudede еп Kalvning; faa Sekunder efter styrtede: et stort Stykke Is ned i Vandet, og det rejste en mægtig Bølge, der løftede Baaden højt i Vejret. Et Held for os var det, at vi havde havt et Par Secunders Frist til at komme lidt fra Bredden; thi i modsat Fald var idetmindste Baaden bleven knust, idet Bølgen naaede omtrent en 20 Fod op paa Bredden paa det Sted, hvor vi vare gaaede i Baaden. Vi slap imidlertid med Skrækken, men Grønlænderne tabte fuldstændigt Modet for Resten af Dagen. Den 194е September gik vi atter ud af Fjorden og vendte derefter mod Syd. Det var vor Mening at gaa ind i den her- værende Isfjord for at undersøge Forhøldene ved denne noget nærmere, men den var saa fuldtpakket af Kalvis og store Isfjelde, at vi vare forhindrede i at naa Øen Nulok og havde endog Nød nok med at komme over til Kavdlunait, hvor vi slog Telt i et øsende Regnvejr. Det er denne Isfjord, der omtales af Giesecke!) under Navn af den «uhyre, nordlige Isblink». Man kan ganske vist ikke nøjagtig følge ham fra Tasiusak og videre, men Lokali- teterne og Navnene passe saa nogenlunde. Vi have derfor kaldt den «Gieseckes Isfjord». Grønlænderne sige, at denne Fjord skyder saa megen Is ud, at Passagen Øst om Nulok altid 1) Mineralogisk Rejse, S. 58 og 59. Ра 236 er lukket, saa at Kalvisen altsaa ligger pakket paa en Strækning af 1 Mil fra Brækanten og udefter, foruden at hele Farvandet rundt om Saitok er opfyldt af mere spredt Is. Vejret blev nu imidlertid uroligt og regnfuldt, og Dagene bleve kortere, medens Tyndisen begyndte at lægge sig i de indre Farvande. Vi maatte derfor opgive Undersøgelsen af «Gieseckes Isfjord» og vendte Syd paa til Tasiusak, hvor vi ankom den 214е Septbr. Efterat have anstillet anthropologiske Maalinger gik vi 2 Dage efter atter videre over de beboede Steder Uvingasok og Søndre Saitok og kom den 25de Septbr. til Upernivik. Hermed vare vore Baadtoure forbi for det Aar, naar undtages enkelte mindre Udflugter i den nærmeste Omegn. Vi indrettede os nu for Vinteren, idet vi flyttede ind i Præste- boligen, som påa Grund af Præstens Hjemrejse velvilligst var overladt os af Missionen. Vi foretoge en Basismaaling samt optoge nogle Specialkaart over Havnen og Indsejlingen. I Oktober, November og December blev der anstillet meteorologiske, astronomiske og magnetiske Observationer. De meteorologiske Observationer bleve anstillede fra 8 Morgen til Midnat og ere behandlede i et særligt Afsnit; de omfattede Barometerstanden, Luftens Temperatur og Fugtigheds- grad, Vindens Retning og Styrke, Skymængden, Nordlysiagttagel- ser samt Temperaturen i Klippe, Sne og senere hen i Isfjeld. De astronomiske Observationer bestode af Stjerne- passager til Bestemmelse af Tiden, og Maanepassager til Be- stemmelse af Længden. Der benyttedes dertil et Passage- instrument, som af Professor astronomiæ Thiele godhedsfuldt var overladt Expeditionen tillaans. Af Søkaartarchivet var laant et Penduluhr, som efter Reguleringen gik tilfredsstillende indtil en Temperatur af henimod — 20? Celsius; men ved lavere Temperaturer gik det istaa, rimeligvis paa Grund af, at Olien frøs. Vi prøvede at forhindre dette ved at sætte en lille Nat- 237 lampe ind i Uhrkassen, men opnaaede kun, at der inden i denne satte sig ligesom et fint Lag Rim. Beliggenheden af Colonien (det astronomiske Observa- torium) er: 72° 46' 45” N. Br., 56° 9° 10 Led. У. f. Grw. Det magnetiske Observatorium var bygget et godt Stykke fra Coloniens Huse, for at vere saa lidt som muligt udsat for tilfældig Paavirkning, og der blev nu i Vinterens Løb anstillet en Del absolute Bestemmelser. De forelobigt beregnede Middel- verdier give: 73° 15’ vestlig Declination, 83° 31.6 Inclination. Til Intensitetens Beregning mangler der for Øjeblikket nogle Constantbestemmelser af Magneterne, som skulle foretages i Upsala. Endvidere fik vi i Vinterens Leb foretaget anthropologiske Maalinger af Grønlænderne ved Colonien og de nærmeste Ud- steder. Ialt opnaaede vi at faae maalt imellem 400 og 500 Individer af alle Aldere og begge Kjon. Maalingerne ere af- givne til Cand. med. Seren Hansen, som i et senere Hefte vil meddele Resultaterne. Midt i November forsvandt Solen i Horizonten i Syd, og omtrent samtidig begyndte Isleget for Alvor. Den 29de No- vember kom de første Sleder til Colonien. Vi kunde imidlertid endnu ikke udrette Noget ved Slæderejser paa Grund af Mørket, og Tiden hlev brugt til at anstille de føromtalte Observationer, beregne Observationerne fra den foregaaende Sommer og ud- arbejde Kaartet over den berejste Kyststrekning. I Januar begyndte vi vore Sledetoure. 1 Begyndelsen var det paa Grund af det korte Dagslys mindre Toure i Coloniens Omegn for at maale Isfjelde og anstille Lodninger og Tem- peraturundersogelser; efterhaanden som Dagene bleve 238 længere, udvidede vi Tourene til de omliggende Udsteder, Augpalartok, Kagsersuak og Kingigtok. Midt imellem Karra og Upernivik fik vi et Lodskud paa 67 Favne, som gav følgende Resultat: | | Dybde under Vægtfylde | Salthold. i % | Salthold. i °/o Temp. Klor °/о ‘ Overfladen. ved 16°C. beregnet af Klor. | beregn, af Vægtf. | о | | BOWEN + to — 1.9 1.0262 1.846 | 3.343 3.39 69 Pipe СЕ. — 1.9 | 1.0262 1.846, | 3.343 3.39 | | 67 Ру. Bund. | Slik og Skaller. Den 20de Januar kjørte vi ind til Augparlartok for at lodde påa Isfjorden. ‘Vi fandt her midt paa Fjorden en Dybde af 512 Fv., paa kvart Fjord 536 Fv. og mellem dette sidste og Augpalartoks Land 289 Fv.!), alle Steder med Lerbund. Efter Udligger Klemanns Udsagn komme de store Isfjelde ofte paa Grund paa Nordsiden af Fjorden, hvorimod de kunne passere ud langs Sydsiden. I de første Dage af Februar toges en Række Lodskud længere ude ved Mundingen af Isfjorden paa en Linie mellem Kingigtorsuak og Nugsuak. Følgende Dybder fandtes, begyn- dende Nord fra: 395 Fv., 313 Fv,, 555 Fv., 560 Fv. og 425 Fv. Lerbund. Saa store Dybder ere endnu ikke maalte i nogen af Gronlands Fjorde, og «Fylla», som i 1886 loddede fra Upernivik Syd efter, fik Nord for 72° N. Br. dybest Vand paa 235 Fv. NV. for Proven’). Temperaturundersøgelserne ved Augpalartok gave følgende Resultater : i) Afsatte paa Kaartet. 2) Se Lieutenant Е. Hammers Beretning i Geografisk Tidsskrift, 9. Bind, Hefte I—II. 239 Den 28de Januar 1886.7) | |Vægtfylde Salthold. i % | Salthold. i % т ass | ved 16°C. | a beregnet af Klor. beregn. af Vægtf. Overfladen .. | — 24 | 1.0140 | 1.05 | 1.909 | 1.81 Е, |, — = er = 50 5. — 1.7 1.0250 1.654 2.995 3.24 ВОВ == -..-.- — 0.9 1.0260 1.831 3.315 3.37 A LS aie — 0.2 | 1.0240 1.701 | 3.080 | 3.10 п. 0.0 | 1.0264 1.860 3.448 3.43 BE. Le + 0.1 1.0262 1.865 3.478 3.39 LUE ee + 0.1 | 1.0262 1.865 3.478 3.39 512 - Bund. | | 1 i 1 Desværre kunde vi ikke faae nogle Undersøgelser fra endnu dybere Vandlag, da vi til Lodning over de 287 Fy. maatte be- nytte en meget smækker Line af saakaldet «Sælhundebindegarn » for at være istand til at føle, naar Loddet tog Bunden. Denne Line var imidlertid for smækker til, at den under Ophalingen kunde bære noget Thermometer. Den 144е August 1886 havde vi Syd for Kekertarsuak taget følgende Serie midt paa Fjorden: Vægtfylde | Salthold. i °/o | Salthold. i °/o Е Temp. ved 16°C. sell | beregnet af Klor. | beregn. af Vægtf. | Overfladen .. —- 3.8 | 1.0180 | 1.516 2.745 | 2.32 Ban... Pie | — | — = | — oe. de ES +12 | 1.0250 | 1.288 3.238 | 3.24 DORE) Fh 8 — 0.7 1.0260 1.846 3.343 | 3.37 251 SU — 0.7 1.0258 | 1.846 3.343 3.36 A) tra = иван 180559 1.818 3.292 | > ee” + 1.972 + 4.0250. | ||... 1.803 3.265 | = 77 - Bund. + 2.7 | | | *) Undersøgelsen af disse Vandprever er foretaget af Assistent К. Rørdam. 240 Samme Dag toges 2 andre Serier af Temperaturer paa hver sin Side af Fjordens Midte med følgende Resultater: Overfladen. . He Overfladen. . +28 MEV NE T Fy. er... и A 5-1... KOGE ЕЕ 10 - I. „Dez Dust 0 1 US 20-.- |... 4008 5O ii aed dd 30 - ....+ 1.0 72 - Bund + 2.5 40 = Lee a 50. - I +- 1.6 60 - Bund + 2.0 Af Tabellen for Januar fremgaar, at Temperaturen falder jævnt fra Overfladen ned til 150 Fv., men herfra og nedefter betydelig langsommere. Ved 150 Fv. er der ogsaa et Mini- mumspunkt i Saltholdigheden, idet denne er større baade paa 100 og paa 200 Fv. Fra 100 Fv. aftager den igjen op mod Overfladen, og fra 200 Fv. tiltager den ned mod Bunden. Resultatet af Sommermaalingerne sees bedst. af følgende Diagram. Kekertarsuak Ø ved Umanak — nn à ~ ~ ~ u — 5 +22 10 +1-6- ">22 20 +1:0 30 +10 40 +12 50 +1:6 ron т Oe ee ee Ko PERL Et: +270 70 " Havhunden. 80 241 Det fremgaar heraf, at der paa Bunden ligger et varmt Lag Vand, over dette fra 15 Fy. til 55 Fv. et Lag med Tem- peratur under Nul, oven for hvilket der igjen kommer varmere Overfladevand. Den 22de April 1887, under vort Ophold ved Kekertarsuak, toges et Lodskud med Temperaturbestemmelser omtrent paa samme Sted som i August, og vi fandt næsten samme Tempera- tur helt ned til Bunden, nemlig: Overfladen. . {es wry... --1.7 Re as a à — 1.60 Bu. == 1.6 40 - ....—16 90 - 7 28 "1.6 60 = — 1.6 70 - Bund — 1.6 I Slutningen af Februar og Begyndelsen af Marts gjorde vi en større Slædetour nordefter. Vi afrejste fra Upernivik den 2lde Februar og lagde Vejen over Udstederne' Kagsersuak og Tasiusak, til hvilket sidste Sted vi ankom den næste Dag. Føret var meget daarligt, da vi i den foregaaende Uge havde havt Mildning med stærkt Snefald. I Tasiusak bleve vi et Par Dage for fra de omliggende Bopladser at skaffe Slæder og Hunde. Hundene havde voldt os meget Bryderi. Det foregaaende Aar havde en ondartet Syg- dom mellem Hundene bortrevet saa mange af dem, at Grøn- lænderne ikke havde nogen at sælge. Jeg havde derfor fra Umanak faaet et Spand Hunde sendt op, men, da Hundesygen i Vinterens Løb igjen tog fat, døde 11 af de 17 Hunde, som vi efterhaanden fik skrabet sammen. Ogsaa de fleste af Grønlændernes Hunde maatte hænges, og der var kun meget VIII. 16 faa Spand gamle Hunde i Distriktet; Følgen var, at de tidligt maatte begynde at kjøre med .deres Hvalpe, som hverken kunde trække noget videre eller holde længere Toure ud. At denne Omstændighed, i Forbindelse med den usædvanlig strenge Vinter, lagde os mange Hindringer i Vejen ved vore Slædetoure, er indlysende. Imidlertid havde vi dog faaet samlet 8 Slæder med til- hørende Hunde, og den 254е Februar kjørte vi fra Tasiusak over Saitok til Itivdliarsuk. Her laa vi nu sidste Gang i Hus for denne Gang. De neste Netter skulde vi tilbringe i et Sejldugstelt, som jo ikke er et serlig lunt Tilflugtssted i 40° Kulde. Itivdliarsuk er hovedsagelig beboet af een Familie, der om Vinteren navnlig har en god Indtegt af Bjornejagten. Familiens Hoved, gamle «Gaba» (Gabriel) eller «Aviju», som han i Al- mindelighed kaldes, er nu aflegs; han er 70 Aar eller der- omkring. Han er en fortrinlig Type paa en gammel Gron- lender, har et udmerket godt Humeur og forteller endnu med stor Livlighed sine Erindringer fra tidligere Tider, navnlig holder han af at fortelle om sine mange Jagter paa Isbjorne, af hvilke han har nedlagt en Mengde. Hvad han ogsaa for- talte, som noget serlig interessant, var, at han som ung, da de Fleste endnu vare Hedninger her i Distriktet, havde veret Vidne til, at to Gronlændere paa Grund af Blodhevn harpunerede en tredie. | Hans Sønner, Enok og David Aron, ere па Familiens Forsørgere. Det er dristige Bjørnejægere, dygtige Fangere og gode Økonomer, men de ere jo ogsaa temmeligt fjernede fra Civilisationens skadelige Indflydelse. Den 26de Februar kjørte vi fra Itivdliarsuk nordefter. Af de 8 Sleder skulde efter Bestemmelsen de 4 vende hjem efter den ferste Dags Rejse. Vejen blev lagt Vest om Tugtukortok, men Foret var meget daarligt, idet Sneen var saa bled, at de tungt lastede Sleder skar dybt i. Den forste Nat slog vi Telt 243 раа Isen i Læ af en af de smaa Øer Vest for Cap Shackleton. Det kneb med at faae Plads til alle 10 Mand (8 Hundekuske og 2 Europeere), og der blev ikke sovet meget den Nat, thi, selv om man havde de bedste Forsetter og var begyndt paa at udføre dem, blev man snart vækket ved at faae en Arm, et Ben eller en anden Legemsdel anbragt paa et Sted, hvor man ikke havde gjort Regning paa den. Tidlig den næste Morgen kjerte de 4 Sleder tilbage til Itivdliarsuk og med de resterende 4 fortsatte vi Rejsen. Foret var vedblivende slet, og da Bagagen jo nu kun var fordelt paa 4 Sleder, gik det kun smaat fremad. Efter 3 Dages Rejse fra Itivdliarsuk naaede vi op til to smaa Øer (Vintergerne) paa Nord- siden af Nugsuak (Englændernes «Wilcox Head») раа 74° 12‘, og, da Foret vedblivende var slet, Hundefoderet opbrugt, og vi ingen Bjorne traf, uagtet der vrimlede af Spor, vendte vi om og kom til Tasiusak den 4de Marts. Lige siden vi kjerte fra Upernivik, havde Kulden været 1 Tiltagende : 21de Febr. Bar. 753™™ Temp. — 30.0 22de — 750 — 36.0 23de — 749 — 36.0 24de — TAT — 37.5 254е — 754 ` — 40.0 Fra den 26de og paa hele Touren var Kvikselvet frosset, og desværre havde vi ikke faaet noget Spritthermometer med. | Tasiusak var Temperaturen i de Dage omtrent 44° С. Fra Tasiusak foretoges nu nogle mindre Excursioner til "Egnene omkring «Gieseckes Isfjord» for Opmaalingens Skyld. | det Indre af Gieseckes Isfjord har den store Bræ hidtil skudt Isen saa langt over mod Vest, at den stødte imod Anarusuks Land ved а; der dannedes derved indenfor ligesom en Indsø, af Grønlænderne kaldet Tasingortok, og her plejede der at være god Selhundefangst om Foraaret. Ifjor maa 16” 244 imidlertid hele denne Barriere være gaaet løs, thi Fjorden var nu aaben helt ind til Bunden. Den 10de Marts begyndte en SV.-Storm med Sne og Mildning, som med enkelte korte Afbrydelser varede til den 17de og holdt os indespærrede i Tasiusak, indtil vi paa denne Dag kjørte over Kingigtok til Upernivik. I Midten af April afsluttede vi saa vore Slædetoure med en Excursion ind til Indlandsisen ved Kekertarsuak. Vi kjørte først til Umanak, men, efterat vi her havde overbevist os om Terrænets Ubrugbarhed til Basismaaling, toge vi vor gamle Observationsstation paa Kekertarsuak i Besiddelse igjen. Resul- taterne af Maalingerne ere omtalte tidligere. 1 Modsætning til, hvad Lieutn. Hammer meddeler om Sneforholdene ved Jakobs- havns Isfjord, gjælder det for Uperniviks Distrikt, at, jo længere man kommer ind i Fjordene, desto mere Sne ligger der. Det er imidlertid muligt, at dette kan have sin Grund i, at det som oftest er stille i det Indre af Fjordene, medens Sneen ude ved de ydre Øer bliver fejet bort af de hyppige Nordenvinde. I det Hele taget er det aarlige Snefald her langt fra saa stort, som Tilfældet er i Syd- Grønland. Om vort Ophold her ved Ind- landsisen er ikke andet at bemærke, end at en Bjørnejagt gav en velkommen Adspredelse i vore andre Beskjæftigelser. Den 26de April kom vi tilbage til Colonien, og her maatte vi nu blive, indtil vi med Baad kunde komme afsted igjen. Paa Grund af den stærke Strøm fra Isfjorden plejer Isen i Om- egnen af Upernivik at blive ufarbar temmelig tidligt om For- aaret, og fra dette Tidspunkt, indtil der er rent Farvand, kan man hverken komme frem med belæssede Slæder eller med” Baade. Paa Grund af den strenge og vedholdende Vinter lod Isens Opbrud imidlertid vente påa sig. Det meteorologiske Afsnit giver et Billede af Vejrforholdene. — Desværre ud- satte den strenge Vinter, i Forbindelse med Misfangst og Hundesygen, Grønlænderne for megen Nød og Elendighed. Vinteren var saa haard, at alle Strømstederne i Aar bleve til- 245 lagte, hvad der er meget ualmindeligt, Den 7de Maj saae vi første Gang en tynd Stribe aabent Vand ude i Horizonten, men den var meget længe om at komme nærmere, medens man i almindelige Aar plejer at have aabent Vand helt inde mellem Øerne ved Upernivik i April. Den 23de Maj kom de ferste engelske Hvalfangere, medbringende den lenge ventede Post; de kunde imidlertid ikke som ellers paa denne Aarstid komme ind til Colonien, men maatte holde gaaende langs Is- kanten udenfor de yderste Øer. Posten blev lagt iland paa en af Øerne, og en lille Varde med Flag blev rejst her; den blev saa senere hentet med Slæde. Efterhaanden passerede flere Hvalfangere nordefter; de gjorde imidlertid kun meget ringe Fremskridt. Forst den Ilte Juni lykkedes det to af dem at komme ind til Colonien, og først i de allersidste Dage i Juni naaede Eskadren op til Tasiusak, efterat den påa Strækningen mellem dette sidste Sted og Kingigtok havde siddet fast i Isen i lang Tid, da Isen hele Tiden blev holdt til Kysten af den i Almindelighed sjeldne, men i Aar overvejende nordvestlige og vestlige Vind med Taage, som vi havde saa meget af i Maj og Juni. Omtrent fra Midten af Juni havde vi været rejsefærdige ; de Ting, der ikke skulde med paa Baadeturen, vare pakkede ind, medens Telte, Rejserekvisiter, og hvad vi ellers skulde have med, stode klar til at bringes i Baadene. Men først den 26de Juni kunde vi komme afsted, og endda maatte vi paa Slæder kjøre Baad og Bagage et godt Stykke over Isen ud til det aabne Vand. Vi benyttede 2 Fartøjer, idet vor Bagage i Aar var be- tydeligt større end ifjor paa Grund af, at vi skulde rejse i et ubeboet Distrikt. Desværre kunde vi ikke faa mere end een Konebaad, men maatte til det andet Fartøj tage en Slup. Til Rejser i Grønland er Konebaaden langt at foretrække for en europæisk Slup. Konebaaden rummer mere og er mageligere; den er let, saa at man paa Rejserne kan vælge sin Teltplads 246 mere frit, end naar man bruger Slup, til hvilken man skal have en god Havn eller i alt Fald jævn og flad Strand, medens Kone- baaden kan sættes paa Land paa temmelig stejle Steder. Kun til Sejlads i Tyndis er naturligvis en Træslup bedre, men selv denne bliver ogsaa hurtigt skaaret igjennem, saa at denne Fordel er ikke stor, især da man dog sjeldnere sejler i Tyndis, naar man kan undgaa det. Paa vor Tour slap vi imidlertid forholds- vis nemt med Sluppen, da vi paa Oprejsen overalt fandt Isfod, paa hvilken vi med vore 2 Baadebesætninger let kunde hale den ор. Vi gjorde først en Vending op til en Ø i Uperniviks Isfjord, Kagse, derefter Sønden om Kingigtok ud til de yderste Øer, Kingigtortagdlit og derfra videre over Kitsigsut til Tasiusak, hvor vi ankom den 3die Juli. Indenfor Øerne, i Bugter og Sunde, laa Isen fast og uden Revner, og kun paa Strømstederne var der aabent Vand. Ude tilsøes i Baffins- Bugten og saa langt Vester ud, som man kunde se fra Toppen af Fjeldene, dreve umaadelige Ismasser omkring for Vind og Strem, og kun mellem de yderste Øer gik der en Rende, som vi kunde knibe os igjennem, undertiden med en Del Besver; vi kom dog forholdsvis hurtigt, paa 8 Dage, til Tasiusak. Kagse bestaar af rød Gnejs med adskillige Trapgange. Fjeldtoppene vare alle afglattede fra et tidligere Isdække, og der laa overalt mange erratiske Blokke. Øgruppen Kingigtortagdlit bestaar af to større og mange mindre Øer og Skjær. Paa Toppen af den største © have Hval- fangerne i sin Tid bygget en Varde eller et Udkig, da de jævnlig opholde sig her i nogen Tid, naar Isforholdene nordefter ‘еге ugunstige, Der findes ogsaa paa Øerne flere engelske Grave samt Ruiner af et grønlandsk Hus. Nu er der ingen fast Bolig herude, men om Sommeren komme Grønlænderne fra Kingigtok ofte herud paa Æggetogt og Sælfangst. Vegetationen paa Øerne bestaar væsentligst af Mosser samt, hvor Jordbunden har været gjødet, af Græsser; den eneste Blomst, som findes i nogen Mængde, ег den gule Potentilla nivea samt Cochleare. no i — Da vi for Opmaalingens Skyld besteg Tasiusaks Fjeld, traf vi helt oppe ved Toppen (1673' 0. H.) et mod Syd stærkt skraa- nende Stenrøs, hvor en Masse Fjeldblomster vare i fuld Flor, medens Vegetationen længere nede var betydeligt tilbage i Ud- vikling. "Vi fandt paa Toppen Rhododendron lapponicum, Azalea procumbens, Papaver nudicaule, Аттета labradorica o. fl. Fjeldet var som . sædvanlig Gnejs, stærkt forvitret og isprængt med Granater. Den 6te Juli forlode vi atter Tasiusak og vilde gaa ud til Øen Tokusak, hvor vi havde seet en aaben Rende i Isen, som førte Nord paa. Men nu begyndte vore Fortrædeligheder for Alvor; vi vilde først gaa søndenom Øen Uiordlersuak, men, da vi kom til Pynten, satte Isen paa Land og lukkede Passagen ; vi vendte for at forsøge at gaa nordenom, men ogsaa her laa en Strimmel Is og spærrede Passagen. Vi gik da Папа for at vente раа, at Strøm eller Vind skulde være os lidt gunstige; men først hen paa Eftermiddagen kunde vi knibe os søndenom Øen og naaede det tæt Nord for liggende Uiordlek. Paa denne Maade gik det herefter; at vende om og at vente hørte til Dagens Orden, og vor Taalmodighed blev sat paa mangen haard Prøve, hvortil ogsaa meget bidrog, at vi havde den sørgelige Bevidsthed, at Tiden var os meget knapt tilmaalt, idet Skibet, med hvilket vi skulde gaa hjem, havde Tilladelse til at forlade Colonien den 15de August, det vil sige midt i den allerbedste Tid for Rejser. Uiordlek er noget af det mest øde, der tænkes kan. Nogle røde, isskurede Knolde, hvor hele Vegetationen indskrænkede sig til et Par Klatter Andromeda og nogle andre Blomster, det var alt, og hele denne Herlighed behøvede man saamænd ikke to Dage til at tage i Øjesyn, hvilket vi bleve tvungne til. Nogle Ruiner af grønlandske Huse og en Mængde Grave tydede paa, at Øen var en god Fangeplads. Da det endelig lykkedes os at slippe ud, var hele Frem- skridtet ud til den lille Ø, Uperniviarsuk, og, efterat vi atter her 248 havde ventet nogle Dage paa, at Taage og NV.-Vind skulde tage Afsked, lykkedes det os d. 12te Juli at naa op til Tugto- kortok. | | Natten mellem den 144е og 154е passerede vi Agparsuit (Cap Shackleton) og benyttede her Lejligheden til at proviantere. Hele Fjeldet var nemlig fuldt af rugende Alker, og, medens vi fra Baaden skød løs раа dette Spisekammer, kravlede Gron- lænderne omkring og samlede Æg, og der var saadanne Masser deraf, at, skjøndt vi fyldte Alt, hvad der fandtes af Gryder, Kasser og Spande og desuden en hel Kajak, der slæbtes efter Baaden, заа var det dog ikke til at se paa Hylderne i Fjeldet, at vi havde gjort et saadant Indhug. Agparsuit skal være det største Alkefjeld, der findes, og det overgaar langt Kaersorsuak. Den 164е Juli forlode vi vor Teltplads ved Agpalisiorfik og gik op gjennem Sundet mellem Kugdlerkorsuit og Agparsuit. Det er dette Sund, jeg antager ег Baffins «Horne Sound»). Efter at have havt en Del Vanskeligheder med Isen slap vi igjennem og slog Telt раа Umanap timilia, paa omtrent 74° М. Br. Lige overfor os laa selve Umanak (Englændernes «Sugar Loaf»). Saavel paa denne som i Bugten paa Nordsiden af den smalle Tange, der danner NV.-Pynten af den Ø, påa hvilken vi havde Telt, var der gamle grønlandske Huse. Vi gravede i de sidste og fandt forskjellige Ting, saasom gamle Harpunspidser, Ben- sager m. m., men ogsaa Ting, som viste, at Beboerne her havde været, ialtfald indirekte, i Forbindelse med Europæere. Det er rimeligvis ogsaa disse Øer, hvor Baffin naaede sit nordligste Punkt, og som derfor kaldes Baffin’s Islands. Den lange Tange dannedes væsentligt af en c. 200 Fod bred Trapgang, der i Retning misv. Nord og Syd strakte sig gjennem hele Øen. Dette anføres kun, fordi saadanne Gange ellers ikke sees heroppe i det Nordlige i Modsætning til længere Syd paa, 1) Se Geografisk Tidsskrift, IX Bd. 249 hvor de ere almindelige. Paa Basalten saaes en stærkt ud- præget Afglatning og Isskuring i Retning NO.—SV. Den 18de Juli kom vi over til Sydsiden af Nugsuak (engelsk «Wilcox Head»), og her maatte vi nu atter slaa os til Во 1 nogle Dage; thi, da vi fra den nærliggende Højde saae ud over Bugten Nord for Nugsuak, mødte os det lidet tiltalende Syn af lutter Is. Tiden blev benyttet til Excursioner og til Undersøgel- sen af de herværende mange Huse og Grave. De sidste vidnede imidlertid om, at Mange før os havde aflagt Besøg her, thi de vare næsten alle aabnede, og, hvad der havde været i dem af Redskaber og Cranier, var borte. Wilcox Head har ogsaa flere Gange været besøgt baade af Polarexpeditioner og af Hval- fangerne. Paa de omliggende Toppe vidnede ogsaa adskillige Varder om tidligere Besøg. Husene derimod havde tidligere Rejsende ikke havt Tid til at undersøge, og her gjorde vi gode Fund. Saavel her som de andre Steder, vi siden kom til, vare Husene forholdsvis store og velbyggede; Taget var i Reglen faldet ned i dem og maatte fjernes, førend man kunde begynde en Ransagning af Husets Indre. Vi fandt her Harpun- og Pile- spidser, Perler, Dukker, Vegstenslamper samt Skindstumper og Knogler af Bjørne, Rener, Seler, Hvalrosser, Hvidfisk og Nar- hvaler. Hvis der altid var saa god Fangst som under vort Ophold her, maa det ogsaa have veret et Eden for de tidligere Beboere, thi vore Grenlendere gjorde sig ikke engang den Ulejlighed at gaa i Kajak for at fange Seler, de satte sig blot ved Stranden og skød dem. Ogsaa Fugle, navnlig Eder- fugle, var der i Mengde, desuden Tejster, Maager og Alker. Hr. Colonibestyrer Fencker, der er en ivrig Ornitholog, har godhedsfuldt meddelt mig nedenstaaende Liste over Fug- lene i Uperniviks Distrikt!). !) Professor Lütken har godhedsfuldt gjennemseet Listen og foretaget et Par Ændringer ved Navnene. 250 Fuglene i Uperniviks Distrikt. Haliaetus albieilla I candicans — peregrinus Nyctea scandiaca Emberiza nivalis — lapponica Fringilla canescens Corvus сотах Lagopus rupestris Saxicola oenanthe Calidris arenaria Charadrius hiaticula Strepsilas interpres Tringa islandica — maritima — bonapartu Phalaropus hyperboreus — platyrhynchus Sterna arctica Larus marinus — glaucus * — leucopterus — tridactylus — eburneus Хета sabini Lestris pomarina — buffoni skal findes, men sjelden. ynglende, er almindelig. ligeledes. temmelig sjelden. yngl. do. , temmelig almindelig enkelte Aar. almindelig. < do. , almindelig. do. do. , almindelig. ikke talrig, men langt fra sjelden. < do., ikke meget almindelig. yngl. (?), har seet 3 til forskjellige Tider. ikke meget sjelden, yngler rimeligvis. yngler, almindelig om Foraaret. ikke ualmindelig Foraar og Efteraar. yngl., ikke sjelden. seet i 2 Expl., 1 om Foraaret, 1 om Efteraaret. skal findes. yngl., ikke ualmindelig. do., men ikke i meget stor Mængde. skal findes. yngl., almindelig. do., temmelig almindelig. uden at være sjelden, findes den ikke i nogen stor Mængde, men yngler. temmelig almindelig, For- og Efteraar, næppe ynglende. sjælden, seet i 2 Expl., gamle Fugle, om Foraaret. forholdsvis sjelden, men ynglende. som ovenfor. (L. parasitica er ikke seet i Distriktet.) Procellaria glacialis Anser hyperboreus Anser bernicla Anas boschas — acuta Clangula glacialis — histrionica Somateria mollissima — spectabilis Метдиз serrator Carbo cormoranus Colymbus glacialis — septentrionalis Uria Grylle — brünnichü Mergulus alle Mormon fratercula | var. glacialis | Alca torda Endvidere: Larus affinis Reinhardt. 251 almindelig og ynglende. Hr. Fencker Besiddelse af gamle Fugle fra Uperniviks Distrikt, trufne under saadanne Forhold, at er i to det maa formodes, at de vilde yngle. Senere er seet 6 gamle Fugle. yagl., ikke ualmindelig. skal findes, meget sjeldent. i 1886 saaes 6, hvoraf nogle bleve skudte. yngl., almindelig. ikke meget sjelden, yngler vistnok i den sydlige Del af Distriktet. yngl., almindelig. do. , do. , do. do. do. , do. , do. do., men mindre almindelig. sjelden. almindelig. < og ikke sjelden. almindeligere end foregaaende. meget almindelig. overordentlig almindelig. < almindelig. do. , ikke ualmindelig. do., mindre almindelig. Anser albifrons (gambeli?). Først den 22de lykkedes det os at slippe udenom Nessset og komme om paa Nordsiden, Huse. Den 25de kom hvor vi ogsaa forefandt et Par vi ind i en lille Fjord paa Nordsiden, som-vore Granlændere gave Navnet «Bjornefjord», da vi her vare saa heldige at overraske og nedlægge en meget fed Hunbjern. | de næstpaafølgende Dage gjorde vi forskjellige forgjæves Anstrengelser for at komme længere osterpaa, men først den 28de kom vi ind i Bunden af den herværende lille Fjord, Kangerdluarsuk*). Dette var egentlig det eneste Sted paa hele Touren, hvor vi fik Indtryk af noget sommerligt i Omgivel- serne; thi vi slog Telt paa en Skraaning af graa Gnejs, hvor vi fandt en Vegetation, der for os ligefrem syntes yppig, navn- lig efterat vi i de sidste 10 Dage havde maattet nøjes med meget golde Teltpladser. Vi gjorde i det Par Dage, vi laa her, forskjellige Excursioner, dels i nordostlig, dels i sydostlig Ret- ning. Landet her er temmelig fladt og jævnt, med smaa Søer, dannede af Elve, der komme fra den nærliggende Indlandsis, og Skraaningerne, som vendte herud imod, vare dækkede af et tæt Lyngtæppe med mange Blomster, saasom Valmue, Dueurt, Bukkeblad, Dryas ш. m. Alt gjorde, at dette Sted for os kom til at staa som et Eden imod det omgivende Land, desværre kunde Vejret under vort Ophold her just ikke kaldes paradisisk; thi vi fik en SO.-Storm med den uundgaaelige Regn og atter Regn. Medens vi flere andre Steder havde seet Spor af Rener, var dette det eneste Sted, hvor vi saae Dyrene selv. I de to Dage, vi laa her, blev der skudt 5. Saavel her som paa vore andre Teltpladser blev der samlet Planter, dels til Tørring, dels til Opbevaring i Sprit. Bjergarten her i Fjorden er, som de fleste andre Steder i Distriktet, en rød Gnejs, der let forvitrer, og en haardere graa; de ligge i Rygge i Retning omtrent Ø.—V. Det er mærkeligt at se den Forskjel, som der er paa Vegetationen раа Fjelde af den røde og den graa Gnejs; thi, medens de førstnævnte ere заа godt som golde, saa ere de sidste i Reglen forholdsvis rige paa Plantevæxt. Op til c. 2000 Fod vare Fjel- dene overalt isskurede. 1) Nord for 74° №. Br. har jeg benyttet de Navne, som vore Grønlændere efterhaanden gave de besøgte Steder, da der jo hidtil ikke har været noget Navn paa disse Strækninger. 253 Den 3ite Juli gik vi atter ud af Fjorden. Paa Nordsiden af denne og ude ved Mundingen skulde efter de engelske Admiralitetskaart den saa meget omtalte «Devils Thumb» ligge. Den bliver i Reglen afbildet som еп høj, fritstaaende Sojle. Den findes imidlertid ikke her, men der ligger et 2547 Fod højt Fjeld, og jeg antager, at dettes stejle, snefrie Sydside, seet раа Kant, har seet ud som en fritstaaende Spids, medens den nordlige, jævnt heldende Skraaning, som i Reglen er dækket af Sne, er faldet sammen med Luften, hvad der meget let kan ske, naar Fjeldet sees i nogen Afstand. Den føromtalte stærke sydostlige Storm, som havde biæst under vort Ophold i Fjorden, havde nu fuldstændig renset Bugten for Vinterisen, og vi slog om Eftermiddagen Telt paa en større Ø i den nordligste Del af Bugten, og denne Telt- plads skulde blive vort nordligste Punkt. Samtidigt med, at Stormen havde kjørt Vinterisen tilsøes, havde den imidlertid ogsaa frigjort den Mængde Kalvis og Isfjelde, som i Løbet af Vinteren var produceret af de i Bunden af Bugten værende store Bræer; denne Kalvis kom nu væltende ud og spærrede Farvandet fuldstændigt nordefter. I stadigt Regnvejr laa vi nu her i 4 Dage for at afvente nogen Spredning af Isen, saa at vi kunde slippe over til det tæt Nord for os liggende Land, men uden Resultat. Den 44е August saae vi fra Toppen af Øen (1755 Fod), at der i Bugten Nord for det nærmeste Land laa fuldstændig fast og brudt Is, som strakte sig mod NV. og Vest saa langt, som man kunde se i Kikkert. Hvis man havde havt god Tid, vilde der vel nok være fremkommet passabelt Farvand, men vi skulde være i Upernivik senest den 154е August, og desuden skulde vi helst paa Nedrejsen ind i det Indre af Bugterne, hvor- til Isen paa Oprejsen havde spærret os Passagen. Jeg maatte derfor bekvemme mig til at vende om, og jeg lod da раа Toppen af Øen rejse en 8 Alen høj, kolossal Varde, hvor der i en 254 Flaske nedlagdes en Beretning og nogle Sølvpenge med Hs. Maj. Kongens Navn og Billede, det danske Flag blev hejset under Geværsalut, og Grønlænderne fik et Festtraktement af Kaffe og Snaps. Teltpladsen laa paa 74° 25‘ М. Br. . Øen, som vore Grønlændere døbte Inngsulik 9: Vardeøen, var isskuret lige til Toppen, hvor der laa Masser af store erratiske Blokke. Vege- tationen her fremtræder kun pletvis. Da der er mange Søer og Vandløb, er der meget Mos og Lav, af hvilket vi samlede en Del. De højere Planter vare repræsenterede af: Krækkebær, Blaaber, Andromeda tetrayona, Phyllodoce samt mange Azalea procumbens, endvidere Birk og de to almindelige Pilearter, samt Ulvefod og en næsten afblomstret Sawifraga. De vare alle i Blomst og temmelig vidt fremskredne. Vi gik nu imidlertid mod Syd til stor Glæde for vore Gren- lendere, der, efterhaanden som Rejsen forte dem længere fra deres Hjem og de beboede Pladser, satte meget betenkelige Ansigter op. Paa et Par af Øerne her i Bugten traf vi atter Ruiner og Grave, og i det Hele taget var der saa mange Spor af tidligere Bebyggelse, at Beboernes Antal maa have været forholdsvis stort. Vi traf gamle Huse paa folgende Steder: 1) NV.-Pynten af Devils Thumb-Landet, 2) Uperniviarsuk, 3) den Nord for liggende ©, 4) paa den store @ tet ved Vinteroerne, 5) paa Nordsiden af Nugsuaks Vestpynt, 6) paa Sydsiden af Nugsuaks Vestpynt, 7) paa Umanak, 8) paa to af Øerne Umanap timilia, samt desuden Teltpladser paa flere Steder. De fleste Steder var der 2 à 3 Huse, alle større end de nu brugelige. Hvad der blev indsamlet fra Grave og Husruiner, er blevet afleveret til etnografisk Museum. Vinterisen var nu overalt gaaet ud af de sydlige Bugter, 255 -men istedetfor den var der kommet en saadan Mengde Isfjelde, at Adgangen til de østlige Dele var fuldstændig spærret. Selv ude ved Øerne, hvor vi maatle lægge Routen, kunde vi flere Steder akkurat knibe os igjennem. Vi anløb de beboede Steder Itivdliarsuk, Tasiusak og Kingigtok og kom den 10de August til Colonien, hvor Briggen «Constance», Capt. Bondo, laa klar til at afgaa. Den 134е August gik vi fra Upernivik og ankrede efter en forholdsvis kort Rejse раа Kjøbenhavns Rhed den 19de September. Den i 1887 berejste Kyststrækning er væsentligst karak- teriseret ved sin Rigdom paa store, stærkt kalvende Breer. Fra 73° N. Br. nordefter er der jo ikke Tale om noget egentlig isfrit Fastland, men kun om nogle større eller mindre, fra hinanden adskilte Øer eller Nunatakker, af hvilke de største ere i det højeste c.5 ОМИ store. Mellem 73° 0‘ og 731/2° er Landet forholdsvis lavt, men fra 731/2° findes hyppig Toppe paa over 3000 Fod, navnlig i den østlige Del. Paa den omtalte Strækning skyder Indlandsisen ud раа 14—15 forskjellige Steder, og alle disse Breer ere meget virksomme. Nord for vort nordligste Punkt kunde vi se en Række Isfjelde, der tydede paa, at der ogsaa her var en livlig Bræ. Det er disse Masser af Isfjelde, som i Forbindelse med Vinterisen og de stærke Strømninger gjøre Melville-Bugten saa farlig for Navigationen, og det er disse Is- fjelde, der efterhaanden drive ned langs Østkysten af Amerika, og som kunne træffes helt ned til 40? Br., hvor Dampskibene til New York ofte møde dem. Lægger man Breden af alle Bræerne i Uperniviks Distrikt fra 72'/2° sammen, faar man en kalvende Bre med en Brede af omtrent 12 Mil eller en Trediedel af hele Kystens Længde, og der behøves da ikke nogen overdreven Bevægelseshastighed for at producere en stor Masse Is. Sætter man blot Bevægelsen til gjennemsnitlig 30 Fod i Døgnet, hvad der vistnok for disse Bræers Vedkommende langt fra er for højt, saa faar man, at der 256 hver Dag frigjøres et Stykke Is, hvis Areal er 8,640,000 Kvadrat-. fod, hvad der giver et godt Billede af de Kræfter, som her ere i Virksomhed. Idet jeg hermed slutter denne Beretning om Rejsen, hvis væsentligste Udbytte er Kaartet over denne hidtil ukjendte Kyst, samt Maalingerne af Isens Bevægelse, vil jeg benytte Lejligheden til at bringe en Tak fra Expeditionen til Handelens Funktionærer i Grønland, som paa saa mange Maader traadte os hjælpende imøde og bidroge deres til at fjerne de mange Vanskeligheder, som en Expedition har at kæmpe med paa Rejser heroppe. Meteorologiske og astronomiske Observationer, Expeditionens Medlemmer foretoge meteorologiske Observa- tioner i Maanederne Oktober, November og December med Observationer hver 24еп Time fra Kl. 8 Form. til Kl. 12 Midnat — Da meteorologisk Institut imidlertid har en Observator i Upernivik, have vore Vind- og Vejrobservationer kun Interesse derved, at man gjennem dem bedre kan følge Gangen i de Storme, der optraadte i det Tidsrum, vi observerede, end gjen- nem meteorologisk Instituts Observationer, der kun foretages 3 Gange daglig, nemlig Kl. 8 Form., Kl. 2 og Kl. 9 Efterm. Da vore Observationer kun udstrekke sig over 3 Maaneder, ere Resultaterne ikke opførte i en Hovedtabel; men der vedfejes omstaaende en Tabel over de meteorologiske Forhold ved Upernivik i det Aar, vi tilbragte i Nordgrønland, udledte af meteorologisk Instituts Observationer. Til Sammenligning anføres her den normale Middelbaro- meterstand og Middeltemperatur for de forskjellige Maaneder efter 10 Aars Observationer. Mdl. Bar. Mdl. Temp. Mdl. Bar. Mdl. Temp. Januar. ... 750.7 — 21. CT 755.2 1+ 4.8 EPbruar 2.2523 = 235 < August 2.8 556: + 40 Metts te tt September --— 54:2 E04 ИТ nee 59.5 — 13.1 Oktober... 53.9 — 42 ar 58.4 — 3.7 November .. 54.5 — 8.3 HDI... 56.6 + 1.6 December. . 52.7 — 14.7 Aaret: 55.1 — 8.2 VIII. 17 Luftens Temp.; Celsius. s = | B i Mm, 2 = | 2 Aar. Maaned. a Middel | Absolut. eee Е Е = Middel. af See = ГЕЯ Мах Min Max Min Middel. Max. Min = = | - | | | | | ffe6 Ч. se вы |= № Е т Eom |. 7554 =| 9640 S| 7486 | sv. | 188) 36. August . . . . un das | S— Ae) 2 № 418 Mo al Sets cl weil de Na iso) 218 | September. . + 05 | + 7.3 — 55 | + 22 — 1.6 54.0 61.9 27.8 0. | 27.8 | 23.9 со | Oktober. . © | 64 Br — 17.9 = 42 | — 78 50.4 62.9 33.5 0. | 50.5| 10.6 2 November... | —120 | + 47 51 = Ge 25.0 52.8 вто | wg 0. |244 18.5 || December — 18.6 |+ 59 | — 849 | = 146 | — 21 51.5 695 | 31.3 | 0. | 387 | 39.8 1837 | Januar... a We 3:1 аа Date | 28% 48.0 655 | 339 | o. | 36.6 45.2 Februar ps" EL 82 — 40.3 | — 25.0 | — 31.6 49.0 59.2 | 38.0 0. | 31.0 | 52.4 Marts. . .. .. ge |S as Sms — 298 2 64.4 832 | 429 | 0. 140 59.4 April... . + (— 205) |(+ 4.6) | 0. | 12.3} 53.1 Maj. as 0 ETA Фо 54 = © 10 © 59 688 | 495 | № | 86.6] 311 | Juni i 4+ 1 ta2 2 | E № 41 55.5 640 | 447 | №.| 17.2] 32.6 Julia. „8 + 48 |+13.1 ou = #8 ed 55.3 662 | 40.3 N. | 14.0] 37.2 Aaret Aug.— Juli = 11.4 | | | | | 259 Man ser af Tabellen, at det absolute Maximum navnlig i Vintermaanederne- er meget højt, og dette skyldes den varme sydost- til sydlige Vind, den saakaldte Føhn, den eneste Vind- retning, hvorfra det blæser stormende i Nordgrønland. Fohnens Gang er omtrent følgende: Barometret falder jævnt med nordlige- østlige Vinde, der ere de fremherskende; pludselig tager det lidt mere Fart ned- efter, Temperaturen stiger hurtigt, og Vinden skager sig om gjennem Øst. Luften faar et stormende Udseende, idet først lette, senere tunge, forrevne Skyer jage op fra SO., en.Sky- hætte lægger sig paa de høje Toppe, og en mærkelig Tørhed kan føles. Disse Forberedelser kunne ofte vare et Par Dage; pludselig begynder Stormen at larme oppe i Fjeldene, og inden ret længe har man den rasende nede om sig. I Reglen blæser den først tør fra SO.; derfra gaar den sydlig med Regn eller Sne og blæser saa af med SV. Jo større Fald Barometret har havt i kort Tid, desto stærkere, men i kortere Tid blæser det. En Føhn kan rase ud paa et Par Timer og blæser sjeldent over et Døgn. Samtidig med, at det begynder at blæse, begynder ‘Barometret at stige, og Thermometret at falde, og, hvis disse derefter tage deres normale Værdier, og Vinden er gaaet om gjennem SV., kan man være sikker paa godt Vejr i nogen Tid. Stiger Barometret for højt, eller det ikke rigtig vil tilvejrs, og Vinden gaar tilbage igjen gjennem Syd, kan man være sikker раа stormende Vejr i nogen Tid, navnlig er dette Tilfældet paa Efteraarsdage. Om Vinteren sætter Vinden sig ofte fast i det nordvestlige Hjørne efter en Storm og giver megen Sne og Taage. Endelig kan man have Storme fra samme Retning som Føhnen, uden at de have dennes Karakter, den store Tørhed og høje Temperatur. Endvidere kunne vi nævne den Mærkelig- hed, at det sludfulde Vejr, der ender en Føhn, som oftest kun viser sig paa Yderlandet, medens man inde i Fjordene kan have prægtigt Vejr. 17° 260 Vi skulle nu gaa over til nærmere at beskrive de Storme, vi have observeret, dels paa Rejsen, men nærmest i vor Observationstid: Oktober, November og December 86. Vi begyndte vort Ophold i Upernivik med en Periode med SV.-Storm og Regn, der næsten uafbrudt varede i 3 Uger; men derefter havde vi godt Vejr til den Iste September, da vi fik en rigtig Føhn. Stormen kunde man i et Par Dage forudsige ved de ovennævnte Kjendemærker, og, da vi den Iste om Aftenen søgte Ly i en lille Bugt (Tasiusak) paa Sydvestsiden af Nutar- miut, gjorde vi, hvad der stod i vor Magt for at sikre Baad og Telt mod det kommende Uvejr. Barometret var fra Kl. 8 Form., til vi sloge Telt Kl. 5 Efterm., faldet 18%" (746 til 728%"), og Thermometret steget fra + 2°.4 til + 4°.8 Om Natten blæste det en orkanagtig Storm med Regn, der skagede sig den rigtige Vej og bleste af op ad Formiddagen med SV.; neste Aften Kl. 8 var Barometret 746%", Thermometret + 17.8, og Dagen derpaa roede vi bort i smukt Vejr. Følgende Observationer foretoges ved Colonien i denne Storm: | Maaned. | | Max | Min raten Kl. Ther. Fe . Bar. Datum. K1.8 Е. К]. ЗЕ. Rein. |Styrke, | 10-4) Septbr., Iste 8 Los | +19 — 0.8 | 745.8 | NO. | 1 Е ne: 38 | 378 | No. | 1 vil БВУ 0278240 Nene — dent вех | tage ale ns | „38 LS ER Bene | |. 492, JS AB 9 | +06 | | 414 Stille.) 0 | | Expeditionens Barograf ved Colonien viste en jævn fal- dende Kurve fra Fredag den 31te, Middag, til den Iste, Kl. 7 Efterm, med et Fald fra 757 til 728™™, derefter stiger den rask wo 5 om Natten Ш Kl. 4 Form. (fra 728™™ til 7457”) og derefter jævnt. af Stormens Rystelser af Huset. den 144е og observeredes ved Colonien. Den stejle, stigende Kurve er meget ujævn paa Grund Paa Øen Kekertak havde vi 154е September en lignende Storm, der samtidig Et Exempel paa en Føhn med et mindre Barometerfald og langsom Stigen af Barometret havde vi, kort efterat vi vare gaaede i Vinterkvarter den 3die Oktober. drag af vor Observationsjournal viser Gangen i den. Nedenstaaende Ud- в a | Vind- Sky- Maaned. Е | DEA à 2 Kl. | Bar. | Ther. | = | Anmerkning. Datum. = | tn | Retn. Styrke. Mængde. Form. | | le 4-42) | | о | | | | | Oktober, 2den | Mn. [747.5 | + 2.3, — | ONO. | 4 | 10 Pallium. — 3die, 8 | 408 45071 — | 2 | 10 = Kl. 1 Em. begyndte 10 | 40.6 + 6.4 69 | SSO.| 2 10 Nimbus. | еп Byge med UMd. | 39.4 +7.0 60 0. | 3 | 9 Cirr,Pall.} Regn (Syd. 6). | 2 |: 39.4 - 8.5 55| $. 5 8 — Efter Bygen kla- 4 | .39.4 + 4.3] 79| — 4 3 Cirrus. rede det af et Øje- 6 | 39.6|-L 3.787 | SSV.| 5 10 Nimb.Pall.| blik. Det tørre 8 | 39.8 + 4.6 84| S. 7 10 Pall. Thermometer vi- 10 | 41.0 |-|- 28/79] $. | 7 Cirr. Pall.| ste + 10°. | | Мо. | 41.1 + sii 77| SSV.| 5 — | | Barometret vilde imidlertid ikke stige, saa at vi den 4de havde stormende Vinde fra Syd, dog uden Føhnkarakter, da Thermo- metret ikke kom over + 17.8, og Fugtighedsgraden ikke under 78 0/0. under 0, Vinden skagede sig om ad Vest, og Vejret blev godt. Forst den 5te gik Barometret over 7507", Thermometret Den næste og haardeste Storm havde vi om Morgenen den 18de Oktober. Omstaaende Observationer vise Gangen i den. td => wo oN a | = Maaned. | _ | | 3 VAE | Skye KI. | Bar. | Ther. | = | Anmerkning. Datum. | = Вет. sure Mængde. Form. | | (0—12)| (0—10) Oktober, 17de| 8 [139.3 — 6.7) 57 |Stille. 0 10 Pallium. 10 | 38.5 — 64155) — | 0 un 1 | Ма.| 37.2 — 5.4 63 0. | 1 — — | 2} 34912 6.071.211) .0 + i | 4] 34.2 — 6.3] 79| SO. | 2 — — 6 | 33.3; — 5.8 87 ONO.| 2 = — Sne. 8 | 32.9 5.685] 0. | 1 = = — 10 | 33.5 |— 5.3 68 [Stile | 0 2 и — | Mn. | 34.3 | — 5.0 93 lee | | iw | Mellem Kl. 6 — ‘sde! dl ES бу 95 | 9 Pallium | — og 71/2 Fm. 11 | 48.6 |— 5.8 — | SV. 3 10 — — blæste det en | Ма. | 49-3 — 47 74| SV. | 3 8 2 — Storm med 2 | 49.3 jet 47| 81| 0. 2 5 — orkanagtige 4 | 49.6 |—5.6 80| 0. 2 6 — Vindstød, der 6 | 49.4 — 5.3 80 OSO.| 2 8 — i dette Tids- | 8 49.0 |— 5.4, 73 |ONO.| 3 | 3 Cirr. Pall. rum skagede 10 | 4892 51 78| 0. À 3 Cirrus. sig fra OSO. | Мо. | 48.3 — 4.71 79| — | 2 3 - til SV. | Vi bleve vekkede af Stormen om Morgenen, ved at Skodderne for vore Vinduer blæste af, et Tagvindue fløj ud, og hele Taget truede med at gaa samme Vej. Vi skyndte os at komme ud for at se til vore Observationshuse; men det var nesten umuligt at færdes ude. Kravlende maatte man bane sig Vej, og, rejste man sig for at udrette noget, blev man hvirvlet afsted af Vinden; dertil kom et voldsomt Snefog, der i Ordets sande Betydning faldt for Brystet; thi det var nesten umuligt at aande med Front mod Vinden. Det Hele var imidlertid forbi i Løbet af en Timestid, men det var tilstrækkeligt til at wise os, at det ikke behøver at vere nogen Fabel, naar man i Grønland forteller, at Folk ere farne vild mellem Husene i Snefog og 263 omkomne af Kulde. Gangen i Barometret og Vindens Skagning er som i en ægte grønlandsk Storm, men Temperaturen og Fugtighedsgraden vidner aldeles ikke om nogen Føhn. Begyndelsen af November Maaned var meget stormfuld. Temperaturen var her den angivende, idet den fra den Iste No- vember, Midnat, til den ste November, Kl. 8 Form., steg fra = 19°.6 Ш + 37,6. Barometret varierede mellem 750 og 739™™.8, lavest den 5te Kl. 10 Form. Vinden holdt sig østlig til Natten mellem den 4de og Ste, da en sydlig Storm bred ud, dernest steg Barometret jævnt til den 84е, da det Kl. 8 Form. naaede 767=m, Temperaturen gik ned til + 9°.5 Midnat den öde. Fra den 9de til den 14de November blæste det stormende med Vinden gaaende mellem Sydost og Sydvest, og, da Stormen i Begyndelsen var en Fohn, meddeles her omstaaende Observationer. Den 24de November indtraf atter en Storm, der tilstrække- lig karakteriseres ved nedenstaaende Værdier, idet Faldene og Stigningerne vare jævne. Den 23de Novbr. Kl. 8 Fm. Bar. 756.2 Ther. + 20.2 - 244 — - 2 Em. 47.1 1 (Stormen begynder og naaer sit højeste (Syd 10) №1. 8 Em.) Den 254е Novbr. Kl. 8 Fm. Bar. 65.1 Ther. + 15.5 (Nesten stille.) Den 29de og 30te Novbr. havdes atter en Storm, men uden Interesse. I December Maaned var Temperaturen i Begyndelsen lav; den 74е December viste Maximums Thermometret -= 28°.8. Fra denne Dag steg Temperaturen jevnt til den 14de December. Maximum - 5°, Barometret holdt sig forholdsvis roligt. Disse Forhold give en sydlig Storm den 144е, hvorved Barometret stiger Ш 768.2, og Temperaturen falder til — 13°.2 den 154е om Formiddagen. Temperaturen begynder da atter at stige, og en stormende Periode lig den i November indtreffer til den 19de. Temperaturen gaar den 18de om Morgenen op til + 3°.7, Baro- metret ned til 741.95. Fra den 19de til Maanedens Udgang havdes stigende Barometer med lav Temperatur og nesten stille Vejr. 5 Vind- Sky- Maaned. | |S i s | Kl.| Bar. | Ther.| = Anmerkning. Datum. | = Retn. |Styrke.| Mengde Form. ЕЙ (41—42) (14—40) Novbr. 8sde| 8 [766.7 —5% 90| sv. | 3 10 Pallium. | Sne. | 10' | 67.0 — 5.8 85 Stille.| 0 8 — | Ma. | 66.7 — 6.2 84 0№. 2 5 Cirrus. 2 | 665—7.2/75| 0. | 3 2 |Pariesi V. 4 | 65.8 —T.7 71, — | 4 1 Ея 6 | 64.6 — 8.3 67, — | 4 0 | 8 | 62.7 |— 82| 63| — 4 0 | 10 | 608 — 8.9 63) — | 1 0 (Mod 59 | 9.5/1 |3 lee TS PAPA ae И Cirrus. | 10 | 514|—69/61| 0. | 3 Cirr. Strat. | Ма. | 49.9 — 5.8 56| — | 3 | 10 .| Pallium. 2| 49.8 — 5.01 66| $. | 2 10: | 4 | 48.6 — 4.2 70| 0. 4 10 — 6 | 478 |— 0.2163 — |1 10 42 Sne. | 8 | 47.4 - 1.4) 78] $. 4 | 10 = | 10 | 45.7|+ 1:0) 80| 0. | 1 10 = уг ГМо.| 44.2|- 1.3 79| $. 5 10 = SÅ — 10 8 | 447— 2.6) =) SSV. | 10 10 — — Byger. 10 | 46.1|— 2.9 3 5. |9 tina, 5108 he Ma. | 47.1)— 29, 8 | — | 10 iD a) wit: = | 2| 47.9 |— 3.0 & | — 8 10 Ir — — Kin ae le ie В АА Re we 6 | 4714 —24 2 SU <6 10 = 8 | 47.3 = 2.5 в — | 6 10 | — | (MONT Aue) 22 | PERS Ома = (Mn. 458/-t9 | — |10 | 10 | — J | | 265 Foruden de almindelige meteorologiske Observationer fore- toges Maalinger af Temperaturen i Klippe, Sne og i Isfjeld. Til Observationer af Temperaturen i Klippe og Sne medbragtes særegne Thermometre, hvis Kvægsølvbeholdere kunde anbringes i en Dybde af 3.2 Fod (1 Meter), medens Aflæsningen var over Overfladen. Til Isthermometre anvendtes Slyngthermometre, isolerede med Kautschuk og anbragte i et Træhylster paa en Stang. Der var derved den Ulempe, at man maatte tage dem ud for at aflæse dem; men paa Grund af Isolationen kunne de af dem angivne Temperaturer ikke være urigtige. Thermo- metrene anbragtes i et Isfjeld i en Dybde af 3.2 Fod (1 Meter) og 1.85 Fod (0.58 Meter). Boringen for Thermometrene fore- toges med Lethed med medbragte Isbor. Hullet omkring Yder- delen af Stangen tættedes med vandtrukken Sne, der strax fres. I Maanederne Oktober, November og December udførtes Observationerne af Expeditionens Medlemmer, senere af det danske meteorologiske Instituts Observator. I Observationerne efter Nytaar er der en Del Huller, fremkomne dels derved, at Kvægsolvsajlen er gaaet under Skalaen paa Thermometrene, dels derved, at Snestorm har forhindret Observator i at færdes paa Isen, og dels derved, at Observator har været syg. Alle Thermometerobservationerne ere nedlagte i medfelgende Kurver (Тау. ХХ). Lufttemperaturkurven fremstiller det daglige Medium af Observationerne Kl. 8 Form., Kl. 2 og Kl. 9 Efterm., Klippe-, Sne- og Istemperaturkurven ere kon- struerede ifølge daglig Aflæsning Kl. 8 Form. Klippethermometret observeredes fra den 264е Septbr. til den Зе December 1886, derefter vare Observationerne af- brudte til den 20de Januar, og Kulden var imidlertid bleven saa haard, at Kvægsolvsojlen gik under Skalaen, hvor den holdt sig til Begyndelsen af April, paa enkelte Dage nær, hvor en større Stigning i Lufttemperaturen bragte den op paa Skalaen. Snethermometret observeredes først fra den 23de Novem- ber, før hvilken Tid der ikke var tilstrækkelig Sne til dets An- 266 bringelse, og Observationerne fortsattes til den 31te December. Da disse atter gjenoptoges den 20de Januar, gik det med Sne- thermometret som med Klippethermometret, at Kvægsølvsøjlen gik under Skalaen, paa enkelte Dage nær. Den 204е April standsedes Observationerne af Mangel paa Sne. Isthermometrene observeredes fra den 20de Januar til den 25de Marts, med Undtagelse af et Par Dage i Marts, da Snestorm umuliggjorde Observationerne. Enkelte Dage gik Kvægsølvsøjlen under Skalaen paa Thermometret i 1.85 Fods Dybde. Den 254е Marts udtoges Thermometrene for at gjøre Tjeneste ved Indlandsisen. Sammenligner man Luftthermometerkurven med Klippe- thermometerkurven, vil man se, at Svingningerne i dem ere ligetidige, men ikke lige store eller samtidige, idet Klippe- thermometerkurven er langt jævnere og har sine Vendepunkter 2—3 Dage senere end Luftthermometerkurven. Først seer man i Luftthermometerkurven i de første Dage af Oktober en Stigning, der giver en lille Stigning i Klippethermometerkurven, derefter falder den første jævnt til den Iste November, den sidste falder ogsaa, men пааег først sin laveste Stand den 3die. Den stærke Stigning i Luftthermometerkurven fra den Iste til den 5te November foregaar i Klippen fra den 3die til den 8de, derefter gaa begge Kurver op og ned, Klippethermometerkurven stadig et Par Dage bag ud, derefter kommer et Fald i Luft- thermometerkurven fra den 144е til den 22de November, der sees paa Klippethermometerkurven fra den 164е til den 24de, og såa fremdeles. Imidlertid er Snethermometerkurven ogsaa kommen med; den har akkurat samme Form som Klippe- thermometerkurven og har sine Vendepunkter paa de samme Dage, men er en Del jævnere og ligger stadig over denne. De svære Temperatursvingninger i December Maaned vise dette godt. Som Følge heraf skulde Varmen altsaa ledes lige hurtigt gjennem Sne og Klippe, men i ringere Mængde. 267 For den Tid, alle tre Thermometre ere observerede sam- tidigt, har man: over under Middeltemp. Luftens Middeltemp. — 18.3 største Afvigelser 19,7 15.3 Klippens — — 16.6 — — 5.8 4.0 Sneens — — 12.2 — — 3.6 2.2 Fra Midten af Januar komme Kurverne for Isthermometrene med; desværre er Kulden paa dette Tidspunkt saa streng, at Klippe- og Snethermometrene kun kunde aflæses раа enkelte Dage, såa at en ordentlig Sammenligning af Temperaturens Gang i de forskjellige Legemer bliver umulig. Isthermometer- kurven har omtrent for samme Dybde som Klippethermo- metret samme Form som dettes, kun komme Vendepunkterne endnu senere. Stigningen i Lufttemperaturen fra den Iste til den 104е Februar foregaar i Isen fra den 7de til den 16de, og Stigningen i Luften fra den bte til den Ilte Marts foregaar fra den 84е til den 17de. Det i ringere Dybde anbragte Thermo- meters Kurve er mere ujævn og har sine Vendepunkter nærmere Luftens. Sammenligner man Kurverne for de tre Thermometre, an- bragte i samme Dybde, giver Sneen den jævneste Kurve, der- efter Isen og saa Klippen. Forandringerne i Klippe og Sne forekomme omtrent samtidigt, 2—3 Dage efter Luftens; i Isen et Par Dage senere. For Februar, hvor man har den bedste Række Isobserva- tioner, er over under Middeltemp. ° Luftens Middeltemp. — 98.7 største Afvigelser 23.4 11.1 [sens i 1 Meters Dybde — 23.3 — — 4.8 5.1 Bredebestemmelser ved astronomiske Observationer. Sted. N. Brede. о 7 123 Inuesulik, SRETIDIAUS SEE REESE ee EE ne 74 24 52 Kangerdiuarsukst-Teltpladssm.n.W. RME PEL ree tt eect oie NU 74 18 33 Uperpivrarsuke Lelipladstecterse ets ERA А. 74 14 44 Nügsuaks! SVi-Pynt,; Teltplads UU. EMA аль. ORIOL: 74 5 36 Umanap itimilig ATeltplads 4hivtt возле ni. asie 74 0 49 \кетаза nordlise Мода сы u 2 ER ел сима с 1325145 KookS МОР и en ee 73 46 15 Kangerdlugsuak Kingua, Teltplads .. ....... M..... 73 44 50 Kekertak; “ера = rare EE RR Ie fem) ne 73 43 26 SEN UNO) a PR sr LR DER er SE Me Оо NE» Fe ie ee ves 13291002 ItivdlidtSuk MERS ICONE SUIS OTE EEE: |, ани 73 30 53 Tasiusak nldbegerhustre-/ sale чае BAYS. SINT. Эа 73 21 59 Kinsistortagdlit; Teltplads, о еее ое 73 156 AUS NaS К PER ола самы 72 59 38 Augpalanioke WdligeernuUsy. RE ое ae 72 52 59 Kekertarsuak, Varde A. ved Indlandsisen............ 72517 25 — Veltpads” wetten. cst. eee ое ЗА ОНТ 12051006 Akunak, Pynt paa Nordsiden af Nutarmiut........... 12 50° 22 Colonien Upernivik, astron. Observ................ 72 46 45 Nagso,sTeltplads fut sta hed tabs в pens чан ar 72 41 11 AmMarortalik: 50: Руд. 72.312 3 ВАТ ВОЕН Я ка аа are se Loc 12 28 52 PLOVER Е ее са 72 22 33 Ingitigdlersoks. let. рые RUE вай 72 13 24 Kingartak; Weltplads 44.00, БОВЕ: eed ee, ae 72 5 48 Iugnenit, Teltplade. créa Sn Det 12 3 36 269 Brede, Længde og Højde o. H. af de ved de terrestriske Maalinger bestemte Punkter. Højde Sted. N. Brede. У. Længde. | о.Н. Fod. o ' m | o ' 7’ Yderste Fjeld paa nordlige Land... 7430725 | 2 57727800 — Е... MR 08,1" OR, 74 29 55 | 57 23 40 2179 Mt elm rigs „are. ore 74 31 4 57 21 0 2331 Невы I... en a dois LUS: © 74 32 10 56 59 0 | 3205 hoch ON Et a 74 3115 | 56 54 40 | 2539 LL 4136 Rate Left Nbr Pr 74 30 38 56 49 40 2706 RU NUE 74 32 30 56 44 20 2760 Snedækte Fjeld . ..... PRE 74 35 20 | 56 24 10 | 2998 Пон Varde о... 74 26 10 | 57 0 40 1755 Devils Thumb Field .......... 74 19 5 | 56 28 40 | 2547 "Fjeld ved Kangerdluarsuk. . . . . .. 7418 50° | 56 11 40 685 НЕЕ 3 ER Ar då 74 1510 | 5701 | — Højeste Fjeld paa Nugsuak ...... 74 1019 | 564634 | 2858 *Varde paa Nordsiden af Wilcox Head | 74 740 | 57 15 50 | 1115 Warde: faa, Sydsiden 22 74 710 | 57 13 44 | — Højeste Fjeld i Bunden af Sugar с, И. 3451 aUmanap*timilia’ „22 чи 11 74 12,18, 1556152 57 | 870 Umanak (Sugar Loaf) ......... 74 150 | 565940 | 900 *Agpalisiorfik Varde ...... M. |850 2: | 6 ae Agparsuit Varde } (Cap Shackleton)f Fjeld Syd for Kangerdlugsuak . . ..| 73 41 51 | 554619 | — “Tugtokortok Varde........... 73 39 45 56 40 0 | 1840 Tokusak Varde "Tasiusak højeste Varde Upernivik Varde (Tasiusak) ...... *Sardlorsuak Varde........... *Kingigtortagdlit Уагае......... SKingistok DO) ER CERN CERN Ingik nordvestlige Top. . . . . . . .. *Kangigdlek Varde Fjeld paa Kagsersuak Land *Kekertarsuak Varde . . . . . . . . . . *Augpalartok Уатае...... 4 gr. 27 Kingigtuarsuk ved Upernivik . . . . . *Каегзотзиак Vardey (Sanderson's Hope) f or (eta ЕСА ere ee “Upernivik Varde paa Торреп..... *Sondre Næs Varde.... . 7 vu. 2... 0 SAnanaW Verde sur rer age ea pee *Iperak Varde ZNakilalsok о ооо вов ”Naggo østlige Тор Varde ее em © © = fee. mye ва *Kangerdluarsuk Kakak Уагае..... “Pingut østlige Top Varde....... *Amarortalik sydlige Top Varde KIDSAVAUSA о Roms “Proven vestlige Varde......... *Kingartak Varde Anm. Sal we, te, Me, us me Ар Ve. te: En: je Aura Leine. hehe let ah sie ne o% 0) 6 0 DEC Cer COL 7 net eV ution ce 6 ВИН 8.) oe 17 ON PARA, CR Ch Der er maalt fra de med * mærkede Punkter. VILE Nogle Bemærkninger om Indlandsisen og Isfjeldenes Oprindelse Yaple Terınak ver EET NE “Vani: het TE Ce mod ; iv Ааа rene tat H RR Fu à a saranul Valle 810: - BJ palgetok Va rele ral “ища 31 para salshırkıql egrrohle 4 an | så эро. A4 В 2.24 р va af | 54,45 we 41 “0” sele Ford TA FUN ь an Г Е, OBE aril > 4 ! $ у + ол 4 m e Les = Bm = "RE ты — ne a + Br æ ` {3 é 7 ze a | ¢ KL] р | i 30 5 (Er r or, tee Det vigtigste af de Led, som endnu manglede i den Rekke af lagttagelser, der skulde give Oplysning om Indlandsisens Ud- bredelse og dens fremskydende Bevegelse ud imod Kysten, er jo nu tilvejebragt ved Expeditionen til Upernivik. Der er i Aarenes Løb paa flere Steder i Beretningerne om disse samme Undersøgelser blevet henvist til mine Udtalelser om herunder henhørende Spørgsmaal, og det turde derfor vel være mig til- ladt her at fremkomme med et Par Slutningsbemærkninger til disse. Der er saaledes blandt andet udtalt forskjellige Meninger om Maaden, hvorpaa Isbræerne kalve, eller Isfjeldene løsnes fra den faste Landis. Grunden hertil er vel ikke saa meget den, at kun een lagttager vides nogensinde at have overværet denne Naturbegivenhed og seet virkelige, større Isfjelde blive til, som snarere den, at Kalvningerne ogsaa virkelig kunne foregaa noget forskjelligt paa forskjellige Steder, tildels maaske endog i den samme Fjord. Ganske almindeligt talt, følger det jo af sig selv, at en Plade af Is, som efterhaanden fra Land skydes ud i Havet, maa optages og tilintetgjøres af dette, alt som dens Rand skydes frem, men Maaden, hvorpaa dette forøvrigt skeer, er afhængig af Kystens og Havets Beskaffenhed, altsaa af Om- stændigheder, som i Forhold til den Magt, der skyder Isen frem, maa betragtes som tilfældige. Der kan derfor heller ingen almindelig Regel opstilles for Kalvningen, kun saameget kan-vel siges, at, hvis Isfjeldene skulle opnaa en vis Størrelse, maa Isbræernes yderste Del, næstefter at have den fornødne Tyk- VHI. 18 274 kelse og at skydes frem med en vis Hastighed, saavidt muligt bæres op af Havet ligesom det frosne Havs Isdække, og dette forudsætter, at Havbunden ligefra Strandbredden af er jævnt og svagt afgaaende, indtil den Dybde, i hvilken Ispladen begynder at løftes af Vandet. Hvis Havbunden falder brat af, inden Is- bræen løftes op fra den, vil Isbræen brydes af i mindre Styk- ker, alt som den skyder ud over Kanten af denne Afgrund, om end den samlede Mengde Is, som udskydes i Aarets Lob, bliver den samme, som hvis Havbunden havde veret jevnt afgaaende. Endelig kommer det vel noget an paa Kystens Form, og navn- lig om Isbræen munder ud i et beskyttet Farvand, hvilket dog i Grønland er det almindelige og har givet Benævnelsen «Is- fjorde» en vis Berettigelse. Det er vel og de indre Isfjordes mere skjulte Beliggenhed, som har bevirket, at der ikke skjæn- kedes dem den fornødne Opmærksomhed af Polarexpeditionerne og de Søfarende i tidligere Tid. Derimod findes der jo talrige, | mere iøjnefaldende Gletschere paa Yderkysterne af Spitzbergen og Grønland, og efter disse dannede man sig en Forestilling om Isfjeldenes Oprindelse ved en Opdyngning af Sne og Is paa Bjergenes Skraaninger ned imod Havet og disse frosne Massers Nedstyrtning. Det har nermest veret foranlediget ved saadanne Forklaringsmaader, naar jeg har udtalt, at Isfjeldene snarere opstode ved en Loftning end ved et Fald. Nu kan det paa den anden Side dog vel vere rimeligt nok, at der blandt de fra Indlandsisen udgaaende Isbræer findes nogle, som rigtignok forøvrigt have de nysnævnte, for større Isfjeldes Dannelse nod- vendige Betingelser, nemlig Tykkelse og Hastighed, men under hvilke den først jævnt afgaaende Havbund pludselig afbrydes ved en større Dybde, førend Isbræen helt bæres op af Vandet. | saa Fald ville Isfjeldene vistnok løsne sig under en faldende Bevægelse, men da, som omtalt, tillige blive af mindre Dimen- sioner end ellers. Størst Interesse frembyde dog i ethvert Fald de Isfjorde, i hvilke alle de omtalte, for Grønland ejendomme- lige Betingelser ere tilstede. En saadan er Jakobshavns Isfjord, 275 og saameget desto heldigere er det, at det er den, over hvilken vi besidde den fuldstændigste Monographi, grundet paa de nyeste Undersøgelser, sammenstillede med Iagttagelser, der gaa langt tilbage i Tiden og blandt andet omfatte det omtalte Ojenvidnes hidtil enestaaende Beretning om en Kalvning af store Isfjelde. Det er jo nu ved de nyeste Iagttagelser beviist, at den faste Isbræ her i visse Aar kan være skudt omtrent en Mil længere frem end til andre Tider, og at dette yderste Stykke er at betragte som en af Havet helt baaren Flydebro, idet kun et Sammentræf af tilfældige Omstændigheder har hindret denne Plade i at sønderbrydes tidligere. Ved denne Opdagelse for- klaredes den gaadefulde Forekomst af Sælhunde, som tidligere vare fundne i en lille, fra Hovedfjorden ved den fremskudte Isbræ afskaaren Bugt, og der blev kastet Lys over Dannelsen af Isfjeldene, som særlig paa denne Fjord ere af overordentlig Størrelse... Den Heldning, hvormed denne Isbræ, som en fra Indlandsisen udgaaende Arm, sænker sig ud i Fjorden, ег fra først af meget ringe, og der er nogen Rimelighed for, at den, om end i endnu ringere Grad, fortsætter sig over den nysnævnte, til visse Tider fremskudte og forøvrigt af Havet baarne Del. I sidst- nævnte Tilfælde vil den yderste Rand være noget nedtrykt, og i saa Fald vil Vandets løftende Kraft kunne bidrage til at foran- ledige Kalvningen. Dette lader sig dog ikke bevise, men, hvad man med Sikkerhed veed, er, at de store Isfjelde komme til at rage betydeligt højere op over Havfladen, end den Rand af den faste Is, fra hvilken de ere løsbrudte. Man kan derfor fuldtvel paastaa, at disse store Isfjelde snarere ere opstaaede under еп Rejsning op over Havfladen end ved en Nedstyrtning i samme, om end denne Rejsning muligvis indskrenker sig til Toppene eller Kanterne af de mægtige Blokke. Ved de nyeste Under- sogelser er Randen af den faste Isbræ i dens længst tilbage- trukne Stilling befunden i det højeste at naa 200 Fod op over Havet. Hvis Isbreen, om end kun i en meget ringe Grad, fortsætter sin Heldning i den til andre Tider henved 1 Mil 18* 276 længere fremskudte Del, bliver dennes yderste Rand altsaa endnu kjendeligt lavere end 200 Fod. Blandt de svømmende Isfjelde i Mundingen af Fjorden ere derimod adskillige udmaalte til over 300, et enkelt endog til 396 Fods Højde, og disse maa jo snarere have tabt end vundet i Størrelse , siden de opstode inderst i Fjorden De vare altsaa indtil dobbelt saa høje som den Rand, fra hvilken de vare løsbrudte. At Vandets løftende Kraft bidrager til at løsbryde Isfjeldene, kan, som sagt, ikke med Sikkerhed paavises; den faste Isbræs Rand i den længst fremskudte Stilling er ikke maalt, men kun bedømt efter et Skjøn og ved gjennem Kikkerten at sammenlignes med de foranliggende Isfjelde. Uden Tvivl ere ogsaa flere andre Ве- tingelser medvirkende ved Kalvningen. Jeg har derfor ogsaa i Skriftet «Danish Greenland» kun henvist til ydre Aarsager i Al- mindelighed og deriblandt til Ebbe og Flod. Jeg skal her endnu blot nævne den væsentlige Del, som Fjordens Form maa have ved sin skiftende Indsnævring og Udvidelse. Naar den i Snæv- ringen indeklemte Isbræ skydes frem og faar friere Spillerum til Siderne, er der allerede Anledning nok til, at Sammenhænget kan opløses. Lige til det sidste har jo den midterste Del be- væget sig hurtigere end Sidedelene, det Hele holdtes mere eller mindre sammen ved Trykket fra Siderne, som nu ophører, og, naar først een Kalvning har fundet Sted, kunne de dermed for- bundne Rystelser fremkalde flere. Det er ogsaa blevet frem- hævet, at de Revner, som pleje at gaa paatvers over en Isbræ, antyde en Begyndelse til Kalvning i faldende Retning. Men disse Revner ere vistnok for det meste af ældre Oprindelse, dannede længere tilbage i Landet; de turde i Dybden være fyldte med sammenfrosne Brudstykker og give Anledning til Dannelsen af de i Isfjeldene forekommende Konglomerater. Det maa saaledes indrømmes, at forskjellige Aarsager ere medvirkende ved Isfjeldenes Løsbrydning fra den faste Isbræ, medens denne dog altid, i alt Fald i Hovedsagen, bæres op af Havet. Det kan ogsaa vere interessant nok nærmere at efter- 277 spore disse saaledes samvirkende Kræfter, men denne Under- søgelse bør ikke bortlede Opmærksomheden fra det, som især giver de grønlandske Isfjorde deres geografiske og geologiske Betydning. Det kommer nemlig først og fremmest an påa Isfjordenes Fordeling og påa Mængden af den Is, som Indlandet saaledes aarligt udsender i Havet; om dette sker i Form af større eller af mindre Brud- stykker, bliver saa et senere Spørgsmaal. Det er denne Isproduktion, der ikke kan forklares påa anden Maade end der- ved, at Isfjordene repræsentere Landets oprindelige Flodmundin- ger, at hver af dem har sin Del af Indlandet til sin Forsyning, og at hele Indlandet paa denne Maade udtømmer sit aarlige Overskud af Is. Men, er dette Tilfældet, saa bliver Grønlands Indiandsis jo tillige den eneste nu bekjendte Repræsentant for den Glacialtid, som i den nyere Tid har indtaget en vigtig Plads i Geologien, idet nemlig: 1) hin Isdannelse bedækker Underlandet, 2) det aarlige Overskud maa påa sin Vandring til Kysten antages at passere saa lange Strækninger, at Underlagets Heldning direkte, eller som Skraaplan for en glidende fast Masse, kun kan øve en ringe Indflydelse derved, 3) Isens Overflade stiger uden Afbrydelse fra Kysten ind imod Vandskjellet i de centrale Egne, fra hvilke den har sit Udspring, 4) afseet fra denne Stigning, nivellerer den forøvrigt Landet til en vis Højde, ud over hvilken de fremragende Bjerg- toppe kun dækkes af almindelige Gletschere, som andre Bjerg- lande, 5) Bræ-Isen forholder sig til en vis Grad, ligesom Gletscheris i Almindelighed, som en om end med uhyre Lang- somhed flydende Masse, hvorfor Nivelleringen bærer Præget af en Oversvømmelse. Det er med stor Tilfredsstillelse, at vi kunne se tilbage раа vore Rejsendes Undersøgelser med Hensyn til de her an- tydede Opgaver. Maalningerne og lagttagelserne i de mægtige Fjorde i Nordgrønland, fra hvilke uden Tvivl den større Del af de Isfjelde, som mødes i Atlanterhavet, hidrøre, Ransagningen nw —1 © af Isens ydre Grændse langs Sydgronlands udstrakte Egne og Paavisning af Isens Bevægelse ogsaa her, trods Randens tilsyne- ladende Hvile, samt endelig de første bestemte Oplysninger om Indlandsisen, Isfjordene og Isfjeldene paa Østkysten, alle disse Arbejder tilsammen have jo foreløbig givet os fyldestgjørende Besvarelse af alle Hovedspørgsmaal vedkommende Grønland som et Land, hvis Indre endnu befinder sig i den saakaldte Glacialtid. Men hertil maa endnu føjes de talrige lagttagelser af Mærker fra en forsvunden Glacialdannelse paa Grønlands Yderland, saavel hvad Bevægelsen, som Nivelleringen eller Is- Oversvømmelsen angaar. Til disse have mere eller mindre alle Expeditioner ydet deres Bidrag. I «Geografisk Tidsskrift» 94е Bd. Hefte IV har jeg søgt at opstille en Beregning over den Ismængde, der efter de opgivne Maalninger i visse Fjorde maa antages aarligt at udskydes i hver af dem. Tykkelsen er jo højst usikker og alene anslaaet efter Isfjeldenes Dimensioner samt uden tilstrækkeligt Hensyn til Havbundens Indflydelse paa disse. Jeg formoder, at hele Overslaget vil synes for lavt, men dette er i saa Fald sket med Forsæt, nemlig af Hensyn til, at det, Beregningen skulde gaa ud раа at vise, i en endnu højere Grad vilde fremgaa af et forøget Overslag. Endnu turde det bemærkes her, at man ved at sammenligne Isfjorde med Flodmundinger vistnok bør skjelne mellem den Maade, paa hvilken de oprindelige Floder, af- spærrede ved Isbræer og anden Ophobning af Is paa deres Vej, ere svulmede op og sammensmeltede med disse Masser til et fælles Isdække, og den Maade, hvorpaa dettes Overflade, efter at have naaet flere tusinde Fods Højde, fremdeles modtager sin aarlige Forøgelse ved Nedslaget. Ligesaa bliver der en stor Forskjel i Maaden, hvorpaa Isen som nydannet i det Indre begynder sin Vej til Isfjorden, og Maaden, hvorpaa den, færdig til at løsnes som Isfjeld, skrider ned i denne. Paa hele denne Vej paavirkes den af forskjellige Kræfter. Forst bevæger den sig som et flydende Legeme med uhyre Langsomhed. Saa 219 kommer hertil de hidtil endnu kun lidet kjendte Virkninger af Vandet, der gjennem Kanaler i Dybden, endnu som de fordums Floder, i flydende Tilstand søger Vejen til Havet. Endelig maa man jo betænke den Kraft, hvormed enhver Del skydes frem af alt, hvad der ligger bag ved den. Det er den forenede fremskydende Virksomhed af alle disse Kræfter, concentreret fra hele Oplandet af en Isfjord, som fremkalder den forbausende Slutningshastighed, hvormed vi have seet, at Isbræen voxer ud i samme, og i hvilken derfor dens egen og dens nærmeste Om- givelsers Bevægelse som tykflydende Masse kun kan have en aldeles forsvindende Del. D un om * Li sa | AE Av AT к RER: Be null "a lot: sh ras udb MAP EN PUR acidity mo 1 (TUE LITE Femasser c hævede Lerlag med Bløddyrskalter | —— Skurstribernes Retning т Faldretninger HODIOLTS DOUDIATAIC mıea "Oy а à НЧ к “TTA VED 10919 шо 4957272pp%]Y . ee À т РАН Meddelelser om Grønland VIII. Тау. VI. 1. Itivnek-Dalens yderste Del. (Efter Fhotographi af H. Topsøe.) 2. Elven og Lerbanker i Majorkak-Dalen. set fra Sisorartut. (Efter Photographi uf Jensen,) Phototypi: Pacht & Crone. Kjøbenhavn. | Les os Meddelelser от. Grönland. Nordiske Ruiner i Godthaabsfjorden. Meddelelser om Grönland. ГИ. Tanle Te. We cote ? 4 Nordisk Ruin ved Ujaragsuit Godthaabstjorden. VIT. Tavle IX. | Tavle IX Meddelelser om Grånland VII, eres". GRØNLANDS VESTKYST fra Holstensborg til Sukkertoppen opmaalt 188% og 1888 af Premierlieutenant i Marinen JAD Jensen. M Udsted — Beboet Plads Hajderne ere angivue 1 Fod, Th Berg hd inst п til Narsak | Grønlands geol.og geogr. Undersøgelse VIII. GRØNLANDS VESTKYST i fra Sukkertoppen til Narsak À opmaalt 1885 af Premierlientenanti Marinen JAD Jensen. Udsted —— Bebort Plads Hojderne ere angivne i Fod Th Bergh lim Inst : : z Nordiske Rudera omkring Godthaabs- Fjorden og Ameralik. Ще IVISARTOK TBacght 63 à ne ~ Tan > SS _ : oe gy i 4 id TLS ASL “(1ydesBoyoyg 491343) "2881 [Lady ‘yensrey10yoy 107 PAS ‘чозтерчетрат рэд = | ра | ‘TITA PUB[UPIH WO 1908[919PP9N 4 Sy: = ASE Se, 6 ne ¥ ‘эмир $ Je woddoy, №1] 9195$ anbug JO} JSG IJTINNPYPUTN зэрАн:о oF TA a PET een Ш 1: 91472] ША РУБ] мочи uLo AOS) 2 TIPPIW "(14922903044 48173) ‘PIS pow yensavjzoyoYy vay 4998 ‘1942458Т зутлталоЯГ т aowag эЗирАз эр те 1718, PAS F A HOYHOY UT [EAI A } £ ПЕ р Jet T “AIX “AVL ‘TITA purjugiıg wo 198[9[9ppaW ‘ uanyuagaly ‘auo1g % 34904 :Idéyoyoug je "(ydeuñoyouy 39133) *PION POW HUNSICHIOHOM вау 1998 ‘wPyssy SHIALUTO() уз [OC opuopAyspn 48911248 all Ur re ru HE 4 "АХ ‘ACL TILA PUBl[UPIH wo 105[0[0ppoW Meddelelser om Grønland VII. Indlandsisen ved Kekertarsuak. Demed smaa Bogstaver og Tal mærkede Punkter betegne Sigtenunkterne for Maalingerne, hen, holdsvis i August 1886 og i April. 1887. | T-Stedet hvor Thermometrene vare anbragte i Isen. De blaa Streger paa Isen betegne Hevnernes Retning. Uperniviks Pilene angive Benagelsesretningen. 0 560 100 2000 it a ns Tao. XVI, | “(tydesSoyoyy 49343) "STATEN 91344 49 I ULOYALOYOSzETH X “AVL TILA разраяа wo лозтеторрэм "НАХ ‘4 TIIAX A6L (ıydesdojoyg 49333) ‘Vig по je чорче 30 цэрч; TITA PUBIUYIL) WO 1939 [9ррэм (1ydeJZoyoyg 2943) wønyssT BHIAIUIOÏ( т ælg UT "XIX “AGL TITA purlugiH wo 195[3[9ppaW Meddelelser om Grönland. VIII. September, sras Thermometerobservalioner i Upernivik. Januar. en. ПИ heer a Orne би 20 2 26 26 28 30 1 3 5 7 ONG HH 19 1 2% 25 71295) 2 # 6 Smarnwe звене TAB erghd iter fost = ee oa ele а y GRØNLANDS VESTKYST fra 72? til 74735' N.B. opmaalt 1886.08 1887 af Premierlieutenant i Marinen €. H.RYDER «Koloni .Handelsplads »Beboel Plads Hojderne ere angivne à Fod, Dybåerne à ауте УП er endnu ikke udgivet. | VIL. Undersøgelser i Distrikterne ved Disko-Bugten, i Hol- stensborgs, Sukkertoppens, Godthaabs og Uperni- viks Distrikter i Aarene 1883—1887 ved Hammer, Jensen, Ryder, Lange, Warming, Th. Holm, Rørdam, Rink og Carlheim- Gyllenskisld, Med 21 Тах. 1889. Kr. 6. IX—X. Undersøgelser paa Grønlands Østkyst indtil 66° 25‘ М.В. 1 Aarene 1888—1885 ved 6. Holm, У. Garde, Knutsen, Eberlin, Steenstrup, S. Hansen, Lange, Rink, Villaume-Jantzen og Crone. 1888—1889. Kr. 20. XI. The Eskimo tribes, their distribution and characteristics, especially in regard to language. With a comparative voca- bulary. Af H. Rink. Med 1 Kaart. 1887. Kr. 4. XII. Om Grønlands Vegetation af Кио, Warming. 1888. Kr. 3.50. Med hvert Hefte følger en Réswmé des Communications sur le Grønland. Tillæg til У. Afbildninger af Grønlands fossile Flora ved Oswald Heer. 4°. Med Titelkobber, 100 Тах. og 1 Kaart. 1883. Kr. 30. GAM АА и i Л Beh . Verne г 7 4 iz > >, ra il ew 5 Il 028 3 5185 0 ь oo ® NÉE. RS У wee Yu: ea Ser x TE Re oe AC NEDRE 5 rire