— - 1 6. _ ©, TRE à “a ER, |
а АЕ у $ & co Нод Sow Е Mr as:
SSR nee
= < 2% LIBRARY OF =, |
Ge au =
1 I mn) DÉS 5 SATS
Meddelelser om Grønland.
udgivne af
Commissionen for Ledelsen af de geologiske og geographiske
Undersøgelser i Grønland,
Syvende Hefte.
Med 14 Tavler og 2 Kaart
samt en
Résumé des Communications sur le Gronland.
Kjøbenhavn.
I Commission hos C. A. Reitzel.
Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer).
beainer) una ЛВ
ig x
Meddelelser om Grønland.
udgivne af
Commissionen for Ledelsen af de geologiske og geographiske
Undersøgelser i Grønland,
Syvende Hefte.
Med 14 Tavler og 2 Kaart
samt en
Résumé des Communications sur le Grønland.
LIBRARY
NEW YORK
BOTANICAL
GARDEN
Kjøbenhavn.
I Commission hos C. A. Reitzel.
1893.
ee ru
2 ee
Ам
EN
u en . ernennen У
jee
и ’
ie у .
1% .
ur, Rt
ANT. Haar -
‘ ‘ob BAM TEA
&
м
BR oz TT
En x
я
г Eienenkarn,
УП.
NEW YORK
BOTANICAL
GARDEN,
Indhold.
и Side
Undersøgelse af Mineralier fra Grønland, af Joh. Lorenzen ..... 1.
Fortsatte Undersøgelser af Mineralier fra Kangerdluarsuk, af Joh.
ne 33.
Zirkonsyre, fremstillet af Eudialyt, af К, Rørdam .......... 47.
Om de hydrographiske Forhold i Davis-Strædet af С, Е, Wandel .. 55.
Entomologiske Undersøgelser i Vest-Gronland 1889 og 1890, af
EHE Soa aR RD ey ee ESS te 105.
Bemærkninger til Kaartet fra Tiningnertok til Julianehaab fra
62° 18 til 60° 30° М.В. paa Grønlands: Vestkyst .......... 145.
Bidrag til Vestgrønlændernes Anthropologi, af Seren Hansen . . . . 163.
Résumé des Communications sur le Grønland ........... 251.
Anmerkning.
Istedetfor Tavle VIII findes Side 154 et Textbillede.
MARES dot ПАЯ
Г DEREN RE „И. QU EL Er
À LE By PE > Y ] / Я 4 à ANETTE if и
a \: gr ts «4 к À 7 ¢ af
Pat SELER TE Eine olds et” в,
ix
nt
SY
я JAUNE 2 | et | ИЯ: ASP eS
pE \
ere TY ET TAN FESTE 4 a }
ыы 2 j
` u"
О
Undersøgelse
Mineralier fra Grønland
af
Joh. Lorenzen.
EG ©
ПАЧ
Eitterfolgende Undersøgelser ere foretagne paa Opfordring af
Commissionen for Ledelsen af de geologiske og geographiske
Undersøgelser i Grønland. De slutte sig til min tidligere Af-
"handling om Mineralier fra Sodalithsyeniten ved Kangerdluarsuk,
men omfatte dog Mineralier ikke blot fra dette Sted, men ogsaa
fra to andre grønlandske Mineralfindesteder. Alt Materialet
skyldes de righoldige Samlinger, som Assistent К. J. V. Steen-
strup har hjembragt, ihvorvel Museet ogsaa for nogle af
Mineraliernes Vedkommende. tidligere ejede enkelte Stykker.
Hele Undersøgelsen omfatter 12 Mineralier, hvoriblandt 6 fra
Kangerdluarsuk, 5 fra Fiskernæsset og 1 fra Kaersut i Umanaks-
Fjorden. Mellem de 6 første findes et nyt Mineral, der bl. a.
indeholder Titansyre, Cerilter og Fluor i betydelige Mængder.
Et af de andre er Natrolith, der ved en ikke før iagttaget Pseudo-
morphose erstatter Sodalith. Forandringen er foregaaet derved,
at Chlornatrium er bortgaaet og Kiselsyrehydrat indtraadt i Stedet
for det. I øvrigt er ogsaa Feldspath, Analcim, Lithionglimmer
og Willemit undersøgte.
De fem næste frembyde en mærkelig Rækkefølge af magne-
siaholdige Mineralier, som forekomme paa eet Sted og alle ere
sammenvoxede med hinanden. De fire indeholde omtrent samme
Magnesiamængde, nemlig с. 20 pCt., det dte noget mere. Kisel-
syremængden stiger i dem fra 0 til 55 pCt., samtidig med at
Lerjordmængden falder fra 70 til 3 pCt., hvilket giver Anledning
til forskjellige Betragtninger. Det fremgaar endvidere, at Saphi-
|
=~
rinen, hvis Berettigelse til at ansees som et selvstendigt Mineral
har veret tvivisom, dog uden Tvivl maa ansees som et saadant.
Til at støtte denne Antagelse bidrager især den Maade, hvorpaa
Saphirinen findes sammen med Spinel og et ikke for beskrevet,
magnesiaholdigt Silikat.
Afhandlingen sluttes endelig med en Undersøgelse af et
nyt, titansyreholdigt Mineral fra Kaersut i Umanaks-Fjorden, som
optræder der paa Spalteudfyldninger i en stærkt olivinholdig
Basalt.
|. Kangerdluarsuk og Tunugdliarfik.
1. Rinkit.
Dette Mineral har jeg tilladt mig at give Navn efter den fhv.
Direktor for den kgl. gronlandske Handel, Dr. Rink, hvem
Grønlands Geologi og Geographi skylder saa overmaade meget.
Mineralet findes krystalliseret sammen med Arfvedsonit, Ægi-
rin, Eudialyt, Lithionglimmer, Steenstrupin, 0. s. v. ved Kanger-
dluarsuk. Farven er gulbrun. I tynde Splinter er Mineralet
gjennemskinnende, men tidt ere Krystallerne angrebne påa Over-
fladen og et Stykke ind efter, og Strukturen bliver i saa Fald
jordagtig og Farven helt straagul. Glandsen er i frisk Tilstand
Glasglands раа Gjennemgangen. Fedtglands paa Bruddet. Haard-
heden — 5, Vægtfylden ved 18° 3.461); den bestemtes paa fint
Pulver.
Forhold for Blæserøret. En lille Splint smelter nogen-
lunde let til en mørk glindsende Kugle og blærer sig derved
meget stærkt. Man kan ved dette Forsøg раа en ret nem
Maade eftergjøre en lignende Struktur- og Farveforskjel som den
mellem Obsidian og Pimpsten. Tager man nemlig Platintraaden
hurtigt ud af Flammen, medens Perlen just blærer sig dygtigt,
vil man efter Afkjøling se en blank, sort Perle, der bærer en
porøs, hvid Udvext. Denne sidste smelter øjeblikkelig sammen
1) Ifølge K. J. У. Steenstrups Bestemmelse.
igjen ved den mindste Berøring med Flammen. Den sorte Perle
svarer til Obsidianen, den hvide, porøse Udvæxt til Pimpstenen.
Selve Opblæringen har sin Grund i at. Mineralet foruden Kisel-
syre indeholder en betydelig Mængde 'Fluor, der for Blæserøret
bortgaar som Fluorkisel.
I Boraxperlen opløses Mineralet let i betydelige Mængder.
Perlen er i den ydre Flamme stærkt gul i Varmen, men kun
svagt gul efter Afkjøling. I den indre Flamme forholder Perlen
sig ligesaa i Varmen, men efter Afkjøling er den farveløs.
Indeholder Perlen en stor Mængde af Mineralet, er det dog
vanskeligt at faa den gule Farve helt bort.
I Phosphorsaltperlen faar man Kiselsyreskelet. I Varmen
forholder Perlen sig saavel i den indre som den ydre Flamme
aldeles som Boraxperlen, men efter Afkjøling fra den ydre Flamme
er den farveløs, fra den indre violet. Denne violette Farve viser
at der er Titansyre tilstede, de øvrige Farveforandringer skyldes
Ceriums Tilstedeværelse. En større Tilsætning gjør Perlen
emailleagtig.
Museet ejer en Del Krystaller af dette Mineral, der naa op
til lidt over en halv Tomme i Diameter, men desværre ere Fla-
derne, hvoraf der ikke findes saa faa, for matte til at maales med
Spejlgoniometret og tildels for smaa til at maales med Anlægs-
goniometret. De fundne Flader ses paa
hosstaaende Figurer I og II. Krystalformen
er monoklinisk, 5 ег Orthopinakoidet, enten | |
a eller с det basiske Pinakoid. Desuden | | É |
findes 3 forskjellige Prismer (р), еп Руга- | i 1? i
mide og et Orthodome. Uagtet Krystal- || | |
lerne vare ret store, gav dog Maalinger | Ио
med Anlægsgoniometret Кип usikre Vær-
dier, da Fladerne ikke ere nøjagtigt plane
Jeg skal derfor nøjes med at anføre de ANUS ART
fundne Værdier, uden at støtte nogle Be- | ВАА eine
regninger derpaa:
a:c == с. 159°
a:b = 1001 — 102°
b:e = с. 107°
pp ==. 145°.
Der findes en meget fremtrædende Gjennemgang efter
Orthopinakoidet.
Jeg skal dernæst gaa over til at gjøre Rede for den ke-
miske Sammensætning. Mineralet sønderdeles let selv af for-
tyndede Syrer ved Opvarmning, af stærkere Syrer, f. Ex. stærk
Saltsyre endog i Kulden. I en foreløbig Analyse fraskiltes der-
for Kiselsyren раа sædvanlig Maade ved Sønderdeling med
Saltsyre, men denne Fremgangsmaade viste sig ufordelagtig, da
det saa tog meget lang Tid at filtrere og udvaske Kiselsyren, —
fordi der var Titansyre tilstede. Jeg opgav derfor denne Methode
og har i de følgende Analyser dels smeltet med Soda (V), dels
sønderdelt med Flussyre og Svovlsyre (Ш og IV) eller endelig
med Svovlsyre alene (I og II). Det har sin Interesse, at man
i dette sidste Tilfælde ved rigtig Behandling kan fåa Kiselsyren
næsten helt fri for Titansyre, noget, der som bekjendt ellers
frembyder stor Vanskelighed. De to Kiselsyrebestemmelser, som
jeg herved fik, ere ogsaa meddelte, men stillede i Parenthes, da
de ere for lave som Følge af, at der i disse Analyser ikke kunde
tages Hensyn til Fluor.
Ogsaa Adskillelsen af Baserne er foretaget paa lidt forskjellig
Maade. Jeg behøver selvfølgelig kun at omtale den Opløsning,
hvori allerede Titansyre, Cerilterne о. $. у. ere skilte, ikke blot
fra Kiselsyren, men ogsaa fra Kalk og Natron. I Ш udfældtes
Titansyre først ved Kogning, og da der ved gjentagen Kogning
efter Fillreringen ej udfældtes mere, bleve Cerilterne fældede med
oxalsur Ammoniak. I Filtratet herfra fremkom et Bundfald med
Ammoniak, der ved omhyggelig Undersøgelse viste sig hverken
at indeholde Lerjord eller Beryljord, men derimod at være iden-
tisk med det tidligere ved Kogning udfældede Bundfald. Kan
dette, at den hele Mængde af Titansyre ikke strax blev fældet,
t
maaske tyde paa, at der ogsaa er Zirkonjord til Stede? — I IV
skiltes Titansyren fra de øvrige Baser ved Kogning med svovl-
undersyrlet Natron, i Filtratet fældtes Cerilterne samt Ytterjord
med Oxalsyre, og i Filtratet fra dette Bundfald bestemtes Jernet.
ГУ smeltedes med kulsurt Natron; efter den smeltede Masses
Udludning med Vand, Kogning med kuls. Ammoniak og Filtre-
ring adskiltes Fluor fra den Del af Kiselsyren, der var gaaet i
Opløsningen, ved Hjælp af Zinkilte opløst i Ammoniak, hvorpaa
Fluor bestemtes som Fluorcalcium. Iøvrigt var Fremgangsmaaden
som i IV. — Cerilterne skiltes altid fra Ytterjord med svovl-
surt Kali.
Titansyren gav i Opløsning den sædvanlige rødbrune Farve
og Bundfald med Garvesyren og med Zink og Svovlsyre den
blaa Farve. Som Pulver gav det den violette Phosphorsaltperle.
Analyserne gav:
1. И. Ш. IV. у. Middeltal. Kvotienter.
Fl — — — — 5.82 5.82 0.306 0.306
SiO, [27.74 27.61] — — 29.08 29.08 0.485 |
В — > Tag. 1353 1355 1956 0163]
CeO
La0 — e295) 21:49. 92. 20.6 ~ 21-25 0.197
Dio |
YO — — 1.21 0.40 15... 0.99 0.012 ! 0.630
FeO — —| — 0.43 0.45 0.44 0.006 |
CaO © 23.76. 23.36 23.61 22.32 — 23.26 0.415
Na,O 9.21 9.02 8.86 8.84 =. 8.08 (0.145. 0:4
103.11
— 2.451)
100.66.
For at bestemme, i hvilken Forbindelse Gerium indeholdtes
i Mineralet, behandlede jeg 2—3 Decigram med stærk Saltsyre,
1) Den med Fluormengden ækvivalente Iltmengde.
hvorved det blev fuldstændigt sønderdelt og Vædsken fik en ganske
svagt gul Farve, der aldeles ikke forandredes ved Tilsætning
af Jodkalium. Herved anseer jeg det for beviist, at Cerium er
til Stede som Forilte, hvilket efter de пуеге samstemmende
Undersøgelser skrives som Ce, O,. Naar jeg alligevel i de efter-
følgende Beregninger bruger den gamle Form CeO, da er Grunden
blot den, at dette fører til en smuk og overmaade simpel Formel
for Mineralet, hvorimod Skrivemaaden Ce, Оз ikke godt lader
sig indpasse i nogen simpel Formel.
Man har nemlig:
Il. IV.
PL BYRET TE SØE ne
— 0.290 : 0.306 : 0.630 : 0.648
00 ANS, US ze
saafremt Forholdet beregnes med Fiuormængden som Enhed.
Dette giver folgende Formel:
II. IV.
2RRO, + NaFl,
hvori R;= Ces La, Di} У Ва Са
IV
og Ir Soar,
2. Analcim.
At Analcim forekommer i Sodalithsyeniten, ег allerede nævnt
i den kortfattede Indledning til mine tidligere Undersøgelser af
grønlandske Mineralier. Der var ved den Lejlighed tænkt paa
smaa og større Analcimkrystaller i den sædvanlige Trapezoeder-
form, der findes paa Spalter i Sodalithsyeniten. Den, som her skal
omtales, forekommer ligeledes ifølge Steenstrups Meddelelse
påa Spalter, men har et ganske egét Udseende, hvorfor vi først
ikke antog den for Analcim, ligesom ogsaa dette foranledigede
mig til at gjøre en Analyse af den.
De Stykker, der findes i Museet, ere saa store som en lille,
knyttet Haand og meget rene, naar undtages, at enkelte let
kjendelige Ægirinkrystaller ere indvoxede deri. Farven er hvid
eller grønlig. Der findes tre undertiden meget stærkt udprægede
Gjennemgange med smuk og stærk Glasglands. Undertiden er
et helt Hjørne af Stykket et fuldstændigt Tærninghjørne, eller en
Side deraf kan være begrændset af en Del trappeformet ordnede
smaa Tærninghjørner .
Mineralet opløses let i Saltsyre ogsaa efter Glødning. Ved
hosstaaende Analyse glødedes Mineralet først og opløstes der-
раа i Saltsyren, hvorpaa den øvrige Analyse udførtes som
sædvanligt.
Analysen (I) gav nedenstaaende Resultat. Il er Analcimens
normale Sammensetning, beregnet efter Formlen:
I 1.
SiO, 54.80 54.47
Al,O, 33.61 23.29
Na, 14.52 14.07
H,O 8.25 8.17
101.18 100.00.
Man vil af Beskrivelsen se, at denne Analcim ret vel ligner
Breithaupts Cuboit, som jo iøvrigt ikke har nogen Beret-
tigelse til at have et særligt Navn.
3. Feldspath.
Det var ligeledes i min tidligere Afhandling bleven nævnt,
at en af Hovedbestanddelene i Sodalithsyeniten var en grønlig-
hvid Feldspath, som dengang dog ikke var undersøgt. Denne
Feldspath er meget let at kløve, og tynde Plader af den ere
næsten gjennemsigtige. Under Mikroskopet viser den det for
Mikroklinen ejendommelige gittrede Væv. For Blæserøret smeller
den ret hurtigt til en klar Perle under Dannelse af enkelte
Blærer. Glødet i lukket Platindigel over Gasbleselampen bliver
10
den melket, mat, graahvid og taber kun en Ubetydelighed i
Vegt.
Analysen gav:
Middeltal.
SiO, — 62/7744) 7 762.74
ALKO: 19.60 19:55]: 19.58
Na, O 3.56 — 3.56
К.О 13.09 — 13.09
Glodningstab 0.164)" 06
99.13
4. Natrolith
som Pseudomorphose efter Sodalith.
I min tidligere Afhandling har jeg omtalt to ejendommelige
chlorfrie Varieteter af Sodalithen. Paa Grund af flere Analysers
besynderlige Udfald antydede jeg allerede den Gang, at jeg
haabede at komme tilbage til disse Mineralier, hvilket jeg her
benytter Lejligheden til at gjøre. Jeg skal blot først gjentage et
Par Ord om deres Forekomst. |
De findes ved Siorarsuit og Kangerdluarsuk, og ved den første
Varietet har man det Indtryk, at de grønne Sodalith-Rhombedode-
kaedre ere omdannede til røde med et eget traadet eller straalet Væv.
Dette gjælder baade om de Krystaller, der sidde i Feldspath og om
dem, der sidde i Arfvedsonit. Man kan uden stor Vanskelighed
slaa Rhombedodekaedrene ud af den Sten, som de sidde i.
Den anden Varietet findes i krystallinsk straalede Masser, der
ikke have noget stærkt Sammenhæng og hvis straalede Struktur
minder stærkt om den første Varietets traadede Væv. Farven
er snart hvid, snart rød, i første Tilfælde kan Mineralet være
næsten gjennemsigtigt.
Analysen I er gjort paa 0.6145 Gr. af den første Varietet
(Rhombedodekaedrene), Analysen II paa 0.923 Gr. af den anden.
1) Tre særskilte Bestemmelser.
11
Nr. III er Natrolithens normale Sammensætning ifølge den ved-
tagne Formel.
. I И. Ш.
SiO, 46.54 47.07 47.29
1.0. -, 21.16 27.02 26,96
FeO 1:17 0.58 —
CaO 0.89 0.11 —
Na, O 15.52 16.05 16.30
К, О SIE —
Cl Spor — —
Н.о 9.65 9.56 9.45
. 100.93 100.39 100.00.
Sammenstillingen af de tre Analyser lader ingen Tvivl til-
bage om, at det undersøgte Mineral er Natrolith, hvis Dannelse
altsaa har givet Anledning til denne overordenligt interessante
Pseudomorphose. Vi skulle blot kaste et Blik paa den Om-
dannelse, som er foregaaet.
Sodalithens Formel er:
3 Na, Al, St, Og + 2Nall,
og Natrolithens
Na, Al, Siz O,, + 2H, 0.
Hvis vi altsaa tænker os, at 2NaCl gaar bort fra Sodalithen,
men at der til Gjengjæld indtræder 3& 0,H,, faa vi følgende
Forandring :
3 Na, Al, Si, Og + 2NaCl + 3810, — 2.NaCl + 6H, О
= 3[Na,Al,Si,0,, + 2H, 0].
Man har allerede tidligere kjendt Pseudomorphoser af Na-
trolith efter Nephelin. Nu er Silikatet i Sodalithen just lig
Nephelin, og det er derfor let forstaaeligt, at vi ogsaa kunde
vente en Pseudomorphose som den her beskrevne. Det synes
altsaa, som om Chlornatrium tillige maa vere losere bundet til
Molekylet.
Jeg skal i Sammenhæng hermed anføre, at Rammelsberg")
1) Mineralchemie, 2 Udg., Il, 453.
12
har udført en Analyse paa nogle gulgraa uigjennemsigtige Gra-
natoedre fra Grønland, som adskille sig fra de ovenfor beskrevne
derved, at de ikke sønderdeles af Syrer. De ere hos Rammels-
berg henstillede som et Appendix til Sodalithen, men jeg blev
opmærksom paa, at deres Sammensætning viser en ikke ringe
Lighed med Brevicitens ifølge Sondens hos Rammelsberg
anførte Analyse, og det kan derfor have sin Interesse at sammen-
ligne dem. Nr. I er det grønlandske Mineral, Nr. II det
norske.
I И.
Cl Spor —
Sid, 43.30 43.88
Al, О. 32.54 28.39
CaO 3.00 6.88
MgO — 0.21
Na, O 11.42 10.32
142.0 9.84 9.63
100.10 99.31.
Lerjord- og Kalkprocenterne ere vel noget forskjellige, men
aligevel maa man udentvivl antage, at Rammelsberg har under-
.sogt et lignende Mineral som Breviciten. Denne er som bekjendt
kun en Varietet af Natrolithen.
5. Lithionglimmer.
Ved Undersøgelsen af den ovenfor omtalte Rinkit kom jeg
til at tænke paa, om jeg ikke ved min tidligere Analyse af
Lithionglimmer fra Kangerdluarsuk havde begaaet en Fejl ved
Fluorbestemmelsen. Ved en Gjentagelse af Analysen viste dette
sig desværre at være Tilfældet, og jeg .benytter derfor denne
Lejlighed til at rette Fejltagelsen, der er saameget mere be-
klagelig, som den Fluormængde, der findes, endog er meget
betydelig. Da Glimmeren ikke sønderdeles af Syrer, maatte
Fluorbestemmelsen ske ved Smeltning med Soda og forøvrigt
den sædvanlige Fremgangsmaade. Overskuddet af Kiselsyre
13
i Opløsningen udfældedes med en Opløsning .af Zinkilte i
Ammoniak.
Analysen er nedenunder sammenstillet med den tidligere,
hvori altsaa Kiselsyrebestemmelsen maa lades ude af Betragt-
ning. Jeg foretrækker nu at opføre Jernmængden som Forilte:
Middeltal. Kvotienter.
Fl — — 7.32 7.32 0.385
SiO, [58.93] — 59.25 59.25 0.987
Al, Оз 12.87 12.79 12.07 12.57 0.122
FeO 0.927 1:06 0.79 0.93 0.013
K, О — 5.37 5.37 0.057
Na, O — 7.63 7.63 0.123
Li, O — 9.04 9.04 0.302
102.11
3.081
99.03
Betragtes Ре0О som erstattende Alkalierne, faar man:
Rl.) ОО RO
0.193 : 0.987 : 0.122 : 0.495
BA ehh ates em ee
aes er ÉD. lata Аа ur Ber,
og Formlen vil da kunne skrives:
5 Li, Si, O, + Al, Si, 0,5, + 6[ Na, К] Fl
eller, dersom vi ikke nærmere betegne Fluor i Formlen, men
tænke os det som erstattende Ilten:
Il
(RO), Al, 0,(8i0,)4
I
— А. Al, Sig 023,
II
hvori MB, > Nas Pe.
1) Den med Fluormengden ækvivalente Iltmængde.
14
6. Willemit,
Af dette Mineral har Steenstrup medbragt flere Stykker.
Det viste sig under Undersøgelsen af disse, al Museet allerede
havde modtaget et Stykke heraf i Dr. Rinks Samling, der dog
ikke dengang var blevet nærmere bestemt som Willemit.
Mineralet findes dels i smaa djærve Partier, dels krystalliseret
med Kvarts påa Spalter i en dekomponeret Trap ved Musartut
i Tunugdliarfik. Den største af Krystallerne er lidt over en
halv Tomme i Diameter, og de udvise gjennemgaaende Kom-
binationen — IR, wh, co P2. Farven er blaa. Vegtfylden af
en Del smaa Splinter var ifølge Steenstrups Bestemmelse 4.11.
Mineralet opløses let i fortyndede Syrer og Opløsningen gela-
tinerer ved Inddampning. Analysen anstilledes paa 0.5573 Gram
og gav:
Uopl. 0.10
SiO, 26.01
ZnO 74.18
sleet Me N
Mn Of
100.70.
Da jeg havde udført Analysen, saa vi, at Willemit fra Grøn-
land allerede tidligere er undersøgt af Damour, hvis Analyse
anføres af Des-Cloizeaux i hans Manuel de Mineralogie, I, 554.
Ganske vist angives her ikke noget specielt Findested, men kun
i Almindelighed Grønland, men da Beskrivelsen iøvrigt stemmer
med det af mig undersøgte Mineral, maa Damours Materiale
vel ogsaa have veret fra Musartut. Der siges saaledes, at det
var smaa, blaa Krystaller med rhomboedriske Endeflader, som sad
i Kvarts.
-
15
ll. Fiskernæsset.
Angaaende Forekomsten af de Mineralier fra Fiskernæsset,
hvoraf der nedenfor meddeles Analyser, har Steenstrup havt
den Velvillie at meddele mig følgende Oplysninger:
«Da Giesecke i Aaret 1809 kom til Logen (nu Udstedet)
Fiskernæsset, blev han opmærksom paa et ejendommeligt Mineral,
som han foreløbigt betegnede som Cyanit!), men senere раа
engelsk kaldte Emery”) og i de af ham раа Tydsk forfattede
Fortegnelser over hans sydgrønlandske Mineralier endelig kaldte:
«Blauer Diamantspath (Saphirine)». Under dette sidste Navn
sendte han Mineralet til Stromeyer?), der analyserede det
og fandt, at det var et nyt Mineral, der saa beholdt dette Navn
uagtet det tidligere var givet til et andet Mineral (Hauyn). Saa-
vidt vides, er Fiskernesset det eneste Sted, hvor dette Mineral
hidtil er fundet, og det findes kun paa en lille Plet ganske ner
ved Husene. Uagtet Giesecke og Dr. Rink, der har gjort
store Indsamlinger af dette Mineral, ikke nærmere betegne Stedet,
er dette dog let at finde, da det dels er et yndet Opholdssted
for Børnene, der bygge Huse af den let forvitrende Bjergart,
hvori Saphirinen findes, og dels gaar Stien til Missionsstationen
Lichtenfels der forbi.
Paa en Bakkeskraaning, der ender ved en lille Bugt af
Fjorden, tiltrekker den gule, forvitrede Stenart, der stikker af
mod Gnejsens sædvanlige graa Farve, sig Opmærksomheden, og
ved nermere Undersogelse finder man, at Gnejsen, der her i
Omegnen er temmelig rig paa Hornblende, bliver anthophyllit-
holdig*) og tillige rigere paa Glimmer, ja, dette sidste Mineral
bliver paa sine Steder saa fremtredende, at Bjergarten bliver en
!) Gieseckes mineralogiske Rejse, $. 153.
ecw 5. 341.
3) Untersuch. uber 4. Mischung d. Min. I, 391.
4) Det her som Anthophyllit omtalte Mineral har ved den kemiske Under-
søgelse vist sig at vere Kupfferit.
16
Glimmerskifer. Lagene have et stærkt Fald, 60°—90° og stryge
omtrent retv. V.—Ø. Paa Grændsen mod Gnejsen er der ud-
skilt tynde Kvartslag, der indeholde ubetydelige Mængder af
Kobberkis og Kobbergrønt. Andre Lag bestaa næsten ene af
Feldspath (især en graagren, stribet) og heri findes Molybdæn-
glands, Granat- og større Hornblende - Krystaller. Paa Spalter,
der ere udfyldte med Kalkspath, haves smaa Feldspath- og Horn-
blende (?)- Krystaller med et smeltet Udseende. Saphirinen findes
dels i smaa, elliptiske, graa eller lyseblaa Masser i Glimmer-
skiferen og dels i mere uregelmæssige, mørkere blaa Punkter i
Anthophylliten.
Forgjæves søgte jeg efter Krystalflader.
Hvad der især tiltrak sig min Opmersomhed, var den Over-
gang, der syntes at vere mellem Saphirinen og store, tunge,
djerve, i Stregen berlinerblaa Masser, der bragte Tanken hen
paa Spinel. Endvidere fandtes et graahvidt, straalet Mineral,
der mindede om Cyanit. Da Saphirinens Selvstendighed som
Mineral ikke er ubestridt, idet den snart er bleven henfort til
Cyanit!), snart til Spinel?), gjorde jeg mig Umage for at til-
vejebringe et saa charakteristisk Materiale som muligt, for at faa
det Spergsmaal afgjort, om Saphirinen ber henfores til det ene
eller det andet af disse Mineralier, eller om det er et selvsten-
digt Mineral. Det Indtryk, jeg paa Stedet fik, gik nærmest i
den Retning, at der fandtes Overgange mellem den formentlige
Cyanit (Kornerupin) og Spinellen, men dels mine egne senere
Undersøgelser, og især Lorenzens nedenfor meddelte kemiske
Analyse, vise formentlig klart, at der ingen saadanne Overgange
findes, og at Saphirinen altsaa er et selvstændigt Mineral.»
At Saphirinen paa Grund af sin aldeles enestaaende ringe
Kiselsyremængde maatte indtage en noget usikker Stilling i
Mineralsystemet, var ganske naturligt, selv om den i sit Ydre
1) Se saaledes Fischer: Kritische mikrosk.-min. Studien iste Fortsetzung,
$. 58.
*) Rammelsbergs Mineralchemie, 2te Аий., $. 687.
17
frembyder bestemte Ejendommeligheder, som den ene Gjennem-
gang, Haardheden og Vegtfylden. Naar den derfor, som i
Steenstrups Bemerkninger fremhevet, dels er bleven anseet
for en uren Spinel, dels for en uren Cyanit, vilde man ikke
kunne tænke. sig en bedre Maade at faa Sagen klaret paa, end
om man kunde finde den sammen med disse to Mineralier. At
der nu i Virkeligheden ikke er fundet Cyanit, men derimod et
andet, nyt, tilmed magnesiaholdigt Mineral, kan kun gjøre Sagen
klarere, da netop Magnesiaprocenten gjør Ligheden med Saphi-
rinen endnu mere paafaldende, hvad den kemiske Sammensæt-
ning angaar. Inden jeg drager Slutningen, skal jeg først med-
dele Undersøgelsens Resultat.
7. Saphirin.
Mineralet er som bekjendt blaat, har en tydelig Gjennem-
gang og Haardheden — 7.5. Det forekommer paa Museets Stykker
tillige i indsprængte, mørkeblaa Partier uden Gjennemgange,
hvorom nærmere nedenfor efter Omtalen af Kornerupin. Vægt-
fylden fandt jeg — 3.46 for nogle smaa Brudstykker, der vejede
1.2958 Gram. Det polariserer Lyset meget stærkt. Uagtet der
allerede foreligger to indbyrdes vel stemmende Analyser af
Stromeyer!) og Damour”), maatte det i denne Sammen-
hæng ansees for rigtigt at foretage en ny. Sonderdelingen
skete ved Hjælp af surt svovlsurt Kali.
Analyserne udførtes paa henholdsvis 0.8905 Gr. og 0.7846 Gr.
De gave:
1) Stromeyer: Untersuchungen п. 4. Mineralkörper 1, $. 391.
*) Bull. soc. 8601. de France [2], 6, 315.
УП. 2
18
Ne Il. Middeltal. Kvotienter.
Sid, 12.76 13.13 12.95 0.216
ALKO: 64.44 — 64.44 0.629
FeO 1.66 — 1.66 0.023
MgO 19.80 19.86 19.83 0.496
Gladningstab — — 0.34
99:22,
I den anden Analyse blev Lerjord ikke bestemt, da noget
deraf spildtes, just som den var udfældet 4de Gang for at
renses fuldstændigt for Alkalier. Beregningen giver, naar Jern-
forilte og Magnesia tages sammen:
SO Е О.о
== 10.216: »0:629, - 0.519
Е a8 EME NE
og Formlen bliver efter dette:
5MgO.Al, 03 + Al, O3(St09). ,
hvilken igjen fører til nedenstaaende Sammensætning:
280g = 120 SiO, 12.85
6.41, О. = 614.4 Als Oz
5MgO = 200 MgO 21.40
934.4 100.00.
Til Sammenligning meddeles Stromeyers Analyse (I),
Damour’s!) (II) samt det Forhold for de enkelte Bestanddele,
hvortil den af disse Analyser beregnede Formel forer:
I IE Ш.
SiO, 14.51 14.86 15.15
Al, Os 63.11 63.25 64.65
MnO, 0.53 — —
FeO 3.92 1.99 —
MgO 16.85 19.28 20.20
CaO 0.38 — —
Glodningstab 0.49 — ый
99.79 99.38 100.00.
1) Middeltal af to.
19
Formlen, hvoraf Ш er beregnet, ег:
4Mg0.Al, Оз + Al, 0,(Si0,),,
Begge Formlerne give altsaa Saphirinen som en Forbindelse
mellem Spinel og kiselsur Lerjord, og den Forskjel, som findes,
beror væsentligst paa Kiselsyremængden.
8. Spinel.
Dette Mineral findes dels som uregelmæssige Korn, paa
hvilke man maaske en meget sjælden Gang kan opdage Spor af
Oktaederflader, men de ere i hvert Fald meget utydelige, — dels
som større Masser. I første - Tilfælde er den blandet med
Glimmer og Kupfferit. For saavidt muligt at skaffe Mineralet
rent, pulveriseredes det grovt i en Staalmorter uden Anvendelse af
noget synderligt Tryk; derpaa frasigtedes Pulveret, som væsentlig
bestod af Glimmer og Anthophyllit. Denne Operation gjentoges
flere Gange, og Spinellen pilledes derpaa ud under Lupe. Efter
fuldstændig Pulverisering blev det metalliske Jern trukket ud
med svag Saltsyre. Analysen, som kun giver en ringe Kisel-
syremængde, synes at vise, at jeg har faaet den temmelig ren
til Trods for, at Urenheder ere vanskeligere at opdage i den
sorte, uigjennemsigtige Spinel, end i den klare, lyse Saphirin.
Analysen viser, at der foreligger en almindelig, jernholdig Spinel: |
Sid, 0.23
ARO. + 0705
ЕО 9.86
MgO 21.25
101.39.
9. Kornerupin.
Mineralet optræder i hvide, radialt straalede Masser sammen
med Kupfferit og Saphirin, uden at der er Tale om nogen Over-
gang mellem det og Saphirinen. I sit Ydre minder det noget
om Cyanit, men især om den Varietet af Sillimanit, der er be-
DA
20
skreven under Navnene Buchholzit og Fibrolith, saa at jeg endog
var nærved at omtale det som saadant uden videre. Endog
Vægtfylden stemte hermed.
Jeg blev derfor overmaade overrasket, da Analysen udviste,
at der forelaa et nyt Mineral, som jeg har tilladt mig at give
Navn efter den af de geologiske Undersøgelser i Grønland saa
fortjente, afdøde Docent Kornerup.
Mineralet har en Vægtfylde = 3.23 ved 19°. Haardheden
er 6.5 eller lidt mer, i alt Fald en Smule under Kvartsens.
Lægges smaa Splinter under Mikroskopet, viser det sig, at de
polarisere Lyset meget stærkt (Steenstrup). Det sønderdeles
ikke af Saltsyre, men derimod nok, пааг det under flittig От-
røring behandles med en Blanding af Flussyre og Svovlsyre;
omend meget langsomt. Det sønderdeles ogsaa fuldstændigt
ved længere Smeltning med kulsurt Natron, helst tilsidst over
Gasblæselampen. For Blæserøret smelter det ikke, i det højeste
ganske ubetydeligt paa Kanterne. I Boraxperlen opløses det
meget let, og Perlen er i Varmen rødlig, under Afkølingen gul
med aftagende Farvestyrke, efter Afkølingen svagt.gul, det sidste
efter Opvarmning i den ydre Flamme og kun naar meget af
Mineralet er opløst i Perlen. I Phosphorsaltperlen faas Kiselsyre-
skelet; meget af Stoffet gjør Perlen emailleagtig.
Mineralet sønderdeltes ved Smeltning med Soda, og Analysen,
som udførtes раа 0.511 Gram, gav nedenstaaende Resultat.
Vandbestemmelsen blev gjort paa 0.7782 Gram, og Glødningen
foretoges over Gasblæselampen.
Kvotienter.
300, 30.90 0.515
Al,O, 46.79 0.457
Де 0 2.02 0.013
MgO 19.46 0.486
H; © 1.30
100.47.
21
Da smaa Splinter af Mineralet ifølge Steenstrups lagt-
tagelser i nogle Partier vare matte, men dog for største Delen
friske, tør man maaske antage, at den ringe Vandmængde skriver
sig fra en begyndende Forvitring, saa meget mere som hele
Bjergarten efter Steenstrups ovenstaaende Bemærkning har
en Tilbøjelighed til at forvitre. Ved Beregningen af Formlen
vil jeg derfor see bort fra Vandmængden. Vi faa da:
SiO, : Al, O,(FeO,) : MgO
= 0.515 : 0.470 : 0.486
SA ou os 1 fa à
og altsaa denne Formel:
MgAl,SiO, ,
hvoraf nedenstaaende Sammensætning udledes:
О ND SiO, 29.65
Ant — ODA АБО. 50.59
a 40 MgO 19.76
202.4 100.00.
Mineralet vil kunne opfattes paa to Maader. Seer man hen til
den procentiske Sammensætning, vil man vere mest tilbøjelig til
at sætte Mineralet i Nærheden af Staurolith, hvor det da kunde
danne et passende Overgangsled til dets Folgesvend Saphirinen.
Seer man derimod paa Formlen, der ogsaa kan skrives:
MgSi0, + Al, O;,
da faa vi et ejendommeligt Yderpunkt i Hornblenderekken, naar
vi for denne antage den almindelige Formel:
II
nRS:0, + mAl, О,
og heri setter n — 1, m— 1.
Maaske bør man dog lade denne Opfattelse staa hen, da
den kun er udledt af Formlen, og altsaa hellere i Systemet
anbringe Mineralet ved Siden af Staurolith paa den Plads, som
den procentiske Sammensætning nærmest anviser det.
22
Paa Haandstykkerne i Museet have vi forgjæves søgt at finde
Overgange mellem de tre her beskrevne Mineralier: Saphirin,
Spinel og Kornerupin.
Den ovenfor omtalte mørkeblaa Saphirin, der ikke har
Gjennemgange og derved faar en svag Lighed med Spinel, kunde
strax synes at være et Mellemled, men det viste sig, at
Vægtfylden var 3.44 (Steenstrup),
Kiselsyremængden 12 —13 pCt.,
og at den under Mikroskopet polariserede Lyset stærkt. At Vægt-
fylden er en Smule lavere end den bladede Saphirins, hidrører
maaske fra, at det er langt vanskeligere at faa denne Varietet
pillet ud ren, og en mulig Indblanding af Glimmeren vil jo strax
sætte Vægtfylden ned. Om Overgange mellem Kornerupin og
enten Saphirin eller Spinel er der aldeles ikke Tale. Vi have
Saphirinen liggende Side om Side med disse to Mineralier, et
kiselsyrerigere, et kiselsyrefrit uden Gjennemgangsled, og hvis
Saphirinen skulde vere enten en uren Spinel eller en uren
Cyanit, hvorpaa dens Udseende og dens Forhold for polariseret
Lys ingenlunde tyder, da maatte det udentvivl have viist sig her.
10. Edenit (Hornblende),
Det foreliggende Mineral er en lerjordholdig, chromfarvet
Hornblende, der maa henfores til Varieteten Edenit paa Grund
af den ringe Mengde Jern, der findes deri. Det optræder
sammen med de andre Mineralier ved Fiskernæsset, dog ejer
Museet kun nogle faa Haandstykker deraf. Imidlertid er det
alligevel let at faa rent Materiale til Analysen, da Mineralet har
en ejendommelig smuk Glands og er gjennemskinnende og der-
for let lader sig udsoge.
Mineralet optræder blandet med Saphirin og Glimmer i
straalede Partier, der let gaa i Stykker under Hammeren og vise
Hornblendens sædvanlige Gjennemgange. Farven er tidt smuk
græsgrøn, men kan undertiden være svagere grøn eller gulgrøn;
ja Mineralet kan være graagult. Jeg var derfor i Begyndelsen
23
noget i Tvivl om, hvorvidt det var det samme Mineral, som jeg
havde for mig baade i den graagule og den grønne Skikkelse,
men Vægtfylde- og Blæserørsprøverne bragte snart Tvivlen til at
forsvinde. Jeg fandt nemlig Vægtfylden af smaa Brudstykker af
det grønne Mineral — 3.07 ved 21” C. Det graagule havde ved
251/>° С. Vægtfylden 3.06. Begge Bestemmelser udførtes paa
lidt over I Gram. Begge Mineralier smelte let for Blæserøret
under Opbrusning. Det grønne Mineral giver tydelig Reaktion
раа Chrom for Blæserøret, det graagule derimod ikke, altsaa
synes en større eller mindre Chromholdighed at betinge Farven.
Ved Glødning over en almindelig Bunsensk Lampe forandrer
Mineralet næsten ikke sit Udseende, og 0.7035 Gram tabte herved
kun I Mg. Ved paafølgende Glødning over Blæseren derimod
bortgik 13 Mg., og Mineralet blev uigjennemsigtigt grønlighvidt.
Da det før Forsøget var fuldstændigt blankt, gjennemsigtigt og
uforvitret, antager jeg, at det bortgaaede er Vand, som maa
høre med til selve Mineralets Sammensætning.
Ved Behandling med Flussyre og concentreret Svovlsyre
Гааз en Opløsning, der er farvet grøn af Chrom.
Analysen gav følgende Resultat:
Kvotienter.
Sid, 46.79 0.780 0.780
AO, 15.36 0.150 |
` 0.155
Cr, Os 0.69 0.005 |
FeO 2.38 0.033 |
CaO 13.11 0.234 г 0.771
MgO 20.17 0.504 |
Glødningstab 2,13 0.119 . 0.119
100.63.
Altsaa:
Si0,:R,O,: RO = 0.780: 0.155 : 0.771
Zu. rare
svarende til Formlen: :
5RSiO, + Al, Os.
1
>
Uagtet jeg ovenfor antydede, at det Vand, der gik bort ved
Glødningen, var kemisk bundet, maa jeg tilstaa, at det just ikke
giver Formlen nogen smuk Form, пааг det medtages. Maaske
vil det være rigtigst kun at tage den Vandmængde i Betragtning,
som gik bort over Blæseren, nemlig 1.99 pCt. svarende til Куо-
tienten 0.110. Herved bliver Formlen:
35RSiO, + ТАБ 0, + 5H, 0.
Det her beskrevne Mineral er udentvivl det samme, som
Des-Cloizeaux i sin Mineralogi!) omtaler som en Tremolit,
formodentlig som Følge af optiske Undersøgelser. Des-Cloi-
zeaux siger nemlig, at Saphirinen forekommer sammen med
en brun toaxet Glimmer og med «deux variétés de trémolite, l’une
d'un vert emeraude, l’autre d’un jaune verdåtre, d'une densité
— 3.08, souvent designée comme .anthophyllite»!). Ifølge min
Undersøgelse kan Mineralet ikke være Tremolit. De to Varieteter
ere vistnok de samme som de ovenfor nævnte.
11. Kupfferit.
Mineralet forekommer i djærve Masser, undertiden nøje
sammenvoxet med den ovenfor omtalte mørkeblaa Saphirin, men
især med Glimmer. Denne sidste har tilmed en lys Farve, der
kan komme Kupfferitens lysebrune temmelig nær, hvorfor det
ikke er saa let at skille dem fra hinanden, naar man udsøger
Materiale til Undersøgelsen. Det lykkedes mig dog at faa tem-
melig rent Stof til Analyse.
Mineralet ligner meget Anthophyllit. Strukturen er grov-
kornet krystallinsk, og indenfor hvert enkelt Krystalkorn kan
man iagttage Gjennemgange svarende til Hornblendens. Farven
lysebrun. Vegtfylden 3.21 ved 17'/2° Smelter ikke for Blese-
røret. С]ог Phosphorsaltperlen i den ydre Flamme i Varmen
redbrun, under Afkolingen gul, gronlig og tilsidst ufarvet; i
den indre Flamme ligeledes ufarvet efter Afkoling.
1) Des-Cloizeaux: Manuel de Mineralogie, I, S. 462.
25
Analysen gav nedenstaaende Resultat (1), der sammenstilles
dels med Hermann's") Analyse af Kupfferit fra Ilmenbjergene
(IN, dels med en Analyse af Anthophyllit fra Kupferberg i Bayern,
som af Dana henføres til Kupfferit (Ш). Den sidste Analyse er
udfert af Sackur.
I. И. Ш. Kvotienter.
SiO, 55.04 57.46 55.59 0.917 ‘0.917
Al, О. 3.35 — 4.08 0.033 0.033
Cr, O3 — t.21 — —
FeO 5.71 6.05 8.40 0.079 |
MO — 0.65 — — г 0.928
MgO 33.98 30.88 30.46 0.849 |
CaO — 2.94 1.76 —
Glødningstab 1.78 0.81 — —
99.86 100.00 100.24.
Kvotienterne svare til min Analyse, og Forholdet bliver altsaa:
SiO, : АБО. : ВО = 0.917 : 0.033 : 0.928
— Ree SE 28,
hvoraf afledes Formlen:
28MgSiO, + Al, 02,
hvori noget. Magnesia er erstattet af Jernforilte. Jeg antager
det nemlig for sikkert, at alt Jernet er tilstede som Forilte,
omendskjønt jeg ikke har anstillet nogen særlig Undersøgelse
for at godtgjøre det. Kun vil jeg bemærke, at man ved at
sønderdele Mineralet med Flussyre og Svovlsyre og derpaa
fælde i Opløsningen med Ammoniak uden foregaaende Iltning
med Salpetersyre faar et grønt Bundfald. Dette viser nemlig,
at der her, hvor der dog intet er gjort for at hindre Jernets
Iltning, endnu er en Del Jernforilte i Opløsningen.
1}, Kupfferiten er først opstillet som Mineralspecies af Hermann 1862,
26
Der er altsaa her meddelt Analyser af 5 forskjellige Mine-
ralier fra Fiskernæsset, hvoraf kun 1, nemlig Spinellen, er et al-
mindelig anerkjendt Mineralspecies. Om Saphirinens Berettigelse
dertil har der fra flere Sider været rejst Tvivl; Когпегар er
et nyt Mineral, Edenit og Kupfferit opføres i nogle Mineralogier
som Varieteter eller slet ikke. Jeg skal derfor kun gjentage,
hvad tidligere er sagt udelukkende m. H. t. Saphirinen, men
her kan siges om dem alle fire, at netop. denne Forekomst раа
eet Sted berettiger til at antage dem for bestemte Species. Her
findes de jo med tydeligt udpræget, forskjellig Charakter og ere
lette at adskille. Kupfferiten harsom bekjendt en særlig Interesse
ved at være det Hornblende-Mineral, der svarer til Enstatiten.
Edeniten derimod bør naturligvis kun opfattes som en Varietet
af Hornblende, men fortjener dog vistnok at beholde dette
Navn, saaledes som det ogsaa opføres i Danas System of
Mineralogy, 1868, S. 235.
Til Slutning meddeles en Sammenstilling af de 5 Mineraliers
Sammensætning, nemlig Spinel (I), Saphirin (II), Kornerupin (Ш),
Edenit (IV), Kupfferit (V):
И. Il. Ш. IV: у.
SiO, 0:23 12.95 30.90 46.79 55.04
21:0, 70.05 64.44 46.79 15.86 3.35
05:0, — — — 0.69 —
FeO 9.86 1.66 2.021) 2.38 5.71
CaO — — — 13.11 —
MgO 21.25 19.83 19.46 20.17 33.98
Glødningstab — 0.34 1.30 2.13 1.78
101.39 99.22 100.47 100.63 99.86.
| alle disse fem Mineralier ег der en betydelig Magnesia-
mængde, en stigende Kiselsyre- og aftagende Lerjordprocent.
Forbindelsen mellem de fem Mineralier og deres Rækkefølge
1) antaget for Fe,O,.
27
træder maaske endnu tydeligere frem, naar vi stille deres Formler
Side om Side. Det er aabenbart den store Magnesiamængde i
denne ejendommelige Bjergart, der har betinget denne interes-
sante Rækkefølge. ;
Spinel MgO, Al, O;
Saphirin 5/90, Al, 0, + Al, 0,(Si0;);
Kornerupin MgOSi0, + Al, Оз
Edenit 5ROSO, + АБО.
Kupfferit 28M90S0, + Al, O3.
Uagtet Rammelsbergs Opstilling af Hornblenden som en
Forbindelse af Lerjord med et Bisilikat er bleven gjennemfort
af ham paa Resultatet af saa mange Analyser, har denne Theori
alligevel noget vist abnormt ved sig. Det kan imidlertid ikke
negtes, at en saadan Forekomst som den her beskrevne i en
ikke ringe Grad støtter Theorien. Et Blik paa de tre sidst-
nævnte Mineralier, hvori et Molekyle Lerjord er forbundet med
henholdsvis 1, 5 og 28 Molekyler Bisilikat, er virkelig i høj Grad
slaaende. Lerjordmengden kan jo nemlig her neppe opfattes som
Urenhed eller tenkes at indgaa i Formlen paa nogen anden Maade,
i al Fald ikke for Edenits og Kornerupins Vedkommende.
Ш. Kaersut.
12. Kaersutit,
Dette nye titansyreholdige Mineral har jeg givet Navn efter
Findestedet, Kaersut i Umanaksfjorden i Nord-Gronland.
Angaaende dets geologiske Forekomst har Steenstrup vel-
villigst meddelt mig følgende Oplysninger:
«Naar man fra Udstedet Kaersut gaar op ad Fjeldskraa-
ningen for at undersoge det derverende merkelige Lag af Graphit,
træffer man i en Højde af 11—1200° paa et ejendommeligt Lag
af en Bjergart, der er saa stærkt forvitret, at Skraaningen
nesten fuldstendigt bestaar af dens Destruktionsprodukt, en
Olivinsand.. Ved en foreløbig Undersøgelse af denne Bjergart
28
synes den ogsaa næsten fuldstændigt at bestaa af Olivinkorn,
forbundne ved en gul eller svagt grønlig, klar Basis, hvori findes
smaa, rundagtige Korn, formodentlig af Magnetjernsten. En
Gjengivelse af et mikroskopisk Præparat af denne Bjergart findes
paa Tavle I, Fig. 4. Laget er с. 120' mægtigt, og jeg anseer det
for at være en horizontal plutonisk Gang. Denne Formodning
understøttes ved, at en c. 30' mægtig vertikal Gang af fuld-
stændig samme Beskaffenhed findes at gjennembryde de kul-
førende Dannelser noget Vest derfor i Stranden under Slibe-
stensfjeldet.
«Som to til sex Tommer brede Spalteudfyldninger findes
ved Kaersut i denne Bjergart et brunt, hornblendeagtigt Mineral,
Kaersutit, sammen med en triklinisk Feldspath og en brun
Glimmer") foruden Titanjern og vistnok Svovlkis. Desforuden
findes, vel som Dekompositionsprodukter, en eller flere Zeo-
lither (saaledes tydelige Krystaller af Analcim), Kalkspath og vist-
nok Kvarts. Kaersutitkrystallerne ere omgivne af Feldspath
m. m. og rage fra Siderne ind mod Midten af Spalten, der
vesentligst bestaar af Feldspath, men hvori der findes indesluttet
en Mengde fine Naale af Kaersutit. Se Tavle I, Fig. 3, hvor
en Spalteudfyldning er gjengivet i formindsket Maalestok. — I
Gieseckes Samlinger findes Stykker af disse Spalteudfyldninger,
men de omtales kun som lostliggende Stykker”). Sammesteds
omtales ogsaa Olivinbjergarten, men den opfattes som en grønlig
Sandsten. Ogsaa i Rinks Samlinger?) findes et Stykke deraf,
der betegnes som Kvarts med sort Hornblende i lange, tynde
Prismer, udgjørende Gange i en særegen Trap, som danner
Bjergmassen under Blyantslaget.»
Det er ovenfor bleven nævnt, at dette Mineral tidligere er
blevet anseet for Hornblende, hvilket ogsaa var meget naturligt,
1) Denne Glimmer minder ved sit Udseende noget om den titanholdige
Glimmer fra Brevig, Asterophyllit.
2) Mineral. Rejse, S. 252.
3) Nord-Grenland И, $. 213, Nr. 75—77.
29
eftersom der i det ydre var betydelige Ligheder. Hertil kommer,
at der først ved Steenstrups sidste Samlinger er blevet tilveje-
bragt et saa stort Materiale, at det var Umagen værd at foretage
en Analyse. Mineralet krystalliserer i lange Prismer, som ved
Sønderslagningen vise Gjennemgange, der stemme med Horn-
blendens, efter Prismet og Klinopinakoidet. Paa 5 forskjellige
Brudstykker med spejlende Gjennemgange maaltes Prismevinklen
ved Hjælp af Reflexionsgoniometret. Jeg fik Værdier, der laa
mellem 124° 27' og 124° 35‘, hvorfor 124° 31‘ kan antages for
den rigtige. Kun раа to smaa Krystalstumper fandt jeg utyde-
lige Endeflader, der svarede til Pyramidefladerne hos Hornblen-
den, hvormed altsaa Mineralet er isomorft. Paa Tavle I, Fig. 1
sees et Photographi efter et mikroskopisk Præparat med et lodret
Snit gjennem en Krystal, hvorved to Endeflader ere blevne syn-
lige. Fig. 2 viser et vandret Snit gjennem en Krystal og tillige
et andet stærkt forvitret Individ samt endelig de ejendommelige
Krystalnaale. Alle Figurerne paa denne Tavle skylder jeg
Steenstrups Velvillie, idet han har havt den Godhed at tage
Photographi er saavel efter sine Præparater som efter det tidligere
nævnte Haandstykke, og disse Photographier ere gjengivne her
i Lystryk.
Farven er sort, men Stregen chocoladebrun. I tilbagekastet
Sollys har iøvrigt Mineralet selv ogsaa et ejendommeligt brun-
ligt Skjær. Gjennemgangen er stærkt glindsende; Haardheden
ег 5.5 og Vægtfylden ved 18° С. 3.04 ifølge Steenstrups Be-
stemmelse. For Blæserøret smelter Mineralet let under Opbrus-
ning til en sort, glindsende Kugle. Det meddeler ikke Phosphor-
saltperlen nogen Farve i den ydre Flamme førend efter en meget
betydelig Tilsætning, da Perlen bliver svagt gul og uklar. I den
indre Flamme er Perlen ligeledes ved en ringe Tilsætning ufarvet;
‘en stor Mengde af Mineralet gjør derimod Perlen brunlig.
Boraxperlen forholder sig paa samme Maade. I Varmen ere
begge Perler gule, fnen Farven forsvinder under Afkølingen.
Disse Forhold tyde раа Jern og Titansyre.
30
Mineralet sønderdeles ikke af Saltsyre. Til Analysen blev
det sønderdelt ved Smeltning med Soda. Titansyren fældtes
med svovlundersyrlet Natron. Resultatet var:
Kvotienter.
SiO, 41.38 — 0.690 |
SnO, 0.26 0.002 р 0.774
TOs 6.75 0.082 |
Al,O, 1144 0.141 0.141
FeO 11.28 0.157 |
CaO 12.97 0.232 г 0.727
MgO 13.51 0.338 |
Vi finde altsaa:
OS. ROME
— TATEN 1) 1007
a | 942
saa at Formlen maa antages at vere:
ТУ
5R RO, + Al, O, ,
svarende til Hornblendens.
Jeg har forsøgt at bestemme, hvorvidt alt Jernet var til-
stede som Jernforilte, ved Hjælp af den af Doelter angivne
Methode!). Det lykkedes imidlertid ikke rigtigt, da Mineralet
kun temmelig vanskeligt lod sig sonderdele af Svovlsyre og
Flussyre. Forsøget gav kun 6.61 pCt. FeO, og den øvrige
Jernmengde skulde altsaa vere tilstede som Jerntveilte. Mine-
ralet maatte imidlertid behandles med Flussyre og Svovlsyre i
over 24 Timer, inden Sonderdelingen var foregaaet, og det er
altsaa muligt, at der om Natten, da Kulsyretilledningen var
meget svag, kan vere foregaaet en Iltning. Jeg anseer det der-
for for rigtigere at opføre hele Jernmengden som Forilte, hvor- —
ved Formlen bliver naturligere.
1) Fresenius, Zeits. f. anal. Ch., 18 Aarg., S. 50
51
Paa Titansyren gjordes de sædvanlige Prøver. Phosphor-
saltperlen farvedes violet af Pulveret, Opløsningen gav det sæd-
vanlige Bundfald med Garvesyre, den blaa Farve med Zink og
Svovlsyre, og ved Kogning Bundfaldet af Titansyrehydrat.
Det havde ved Steenstrups mikroskopiske Præparater viist
sig, at der paa sine Steder påa Grændsen af de sorte, — under
Mikroskopet rødbrune — Prismer fandtes Partier af Magnetjern
eller Titanjern. Jeg forsøgte derfor før Analysen at trække
disse ud af det fint pulveriserede Mineral under Vand med
en Magnet. Herved fik jeg imidlertid ikke noget frem, og jeg
antog derfor, at det var lykkedes mig at befri Mineralet derfor
ved selve Udsøgningen af Materialet. Et senere gjentaget Forsøg,
hvortil Mineralpulveret var udbredt paa hvidt Papir, gav mig
imidlertid en ubetydelig Mængde smaa, glindsende, stærkt mag-
netiske Korn. Disse farvede Phosphorsaltperlen rødbrun efter
Opvarmning i den indre Blæserørsflamme og bestode altsaa af
Titanjern. Uagtet der i Analysen altsaa ikke er blevet taget
noget Hensyn hertil, kan dette ikke have udøvet nogen væsentlig
Indflydelse paa Analysens Resultat, da Когпепе fandtes i en
ganske forsvindende Mængde.
Særlig ejendommeligt for dette Mineral er altsaa en ikke
ringe Mængde Titansyre, en meget ringe Mængde Tinsyre og af
ydre Kjendetegn den brune Streg. Men disse Ting maa ogsaa
berettige Mineralet til en særlig Stilling.
Til Slutning maa jeg bringe en Так til Hr. Lektor, Dr.
Jørgensen, fordi jeg har havt Lejlighed til at udføre disse
Analyser раа polyteknisk Læreanstalts Laboratorium, endvidere
til Assistent Steenstrup for den Bistand, som han påa mange
Punkter har ydet mig, særligt ved at sætte mig i Stand til at
lade de smukke Lysttyk ledsage min Afhandling.
SAR 5 x мента Re SR Saye sa ag
en Traber set a le, US ‚une EA Kg: NEE Dre er в
$ Ba tk iy Ne tte ны mundbur. Pras и
ie à SEEREN aie maya à 16 FOIE i «ВО Зея В
Е. ie awe Ва tsi stat tas в. hited
A, L'ART Way, JO eo ЛО MAT A so; 3 i
i DD ates clase ake! HE Bote CT CE she: ‘abt Mr‘ rot 0
SEEN ve uk’, ea range, åd EN Ве \ & води oie ab
Fe) ER RB AAD, pT. thie hing таб: ev ee nr
sk er ooh rele aah, ab abc ER BIST abarie NRA LE re tan |
; oy if MURS nu thx as ss Reto: fan åg sims. ar BSL #4
: SAM arte ig abords $$ up Rie naust att Haft aan
$ i tot trs ks sk, С ant pth) Avb. {ste ae ;
RER. Mira AG oat sarah №: 6 ие ЧИ: rat FR Ara ER
Re N Fo dat sank skades as RTE: niet if a
3 is РТ | Перо: le nett "banken ac
BR in td йа usc (th нова: ола сов |
«АН 4 es reves NE gun agit usa qi ” т Ate pts
u BRACH ihe ut rer atid shy ge
oH $ tere Minis SEAT Te sise te Sid Low ea
wee -, ан tir pd ‘ i A mid [i
4
“ n i å a i då
Е EU Аарон RE NES de
YA | ig Saath o's Mates 1 Richet: ий ро Bank nach ne hier SE it à 4 j у
4 SONG Kage it tolé tags de Re
: a | 2 TS DT for, cs Бои ео yor) бара
Br А НЕ ВС 5% м.
SOV ERR ne дай о" разн BUBEN: Kongen зонах
ir mbar ta AR LL £ à
‘8. ` № à >
, =: <2: US = “> | à ce 71
с Е ME Я tr |
i 5 a? +
er ; .
ifr ;
VE
ae
7 = L
an Е sæ «
4
< ) Å
м Skr
г r
.
Pe ‘
Fortsatte Undersøgelser
af
Mineralier fra Kangerdluarsuk
af
Joh. Lorenzen.
1884.
10419 90419bn2)
la
2
A
mot
nl
у
‘
LA
“
Avergulfiogied eit reilanen
\
LA
ИСО СА ВАН
Med inderlig Beklagelse modtoge vi, kort efterat Lorenzen
var afrejst herfra med Lieutenant Jensens Expedition til Grøn-
land i Foraaret 1884, Underretning om, at han var afgaaet ved
Døden d. dte Maj paa Overrejsen til Grønland efter kun faa
Dages Sygeleje. Jeg kan ikke sætte min elskværdige og dygtige
Medarbejder i Universitets Museet et bedre Minde, end ved her
at optage dette hans sidste Arbejde, der danner et væsentligt
Supplement til hans tidligere Undersøgelser af grønlandske Mine-
ralier, og som tillige giver et Vidnesbyrd om de berettigede
Forhaabninger, der knyttedes til denne saa tidligt bortrevne
Videnskabsmand.
Tilladelsen til i «Meddelelser om Grønland» at aftrykke
Afhandlingen, som er offentliggjort i «Ofversigt af Kongl. Veten-
skaps Akademiens Förhandlingar» , Stockholm 1884 Nr. 2, blev
mig beredvilligt given d. 26de Marts 1887 af Videnskabs Akade-
miets Sekreter, Professor Lindhagen. For at undgaa Gjen-
tagelser er der deraf udeladt de Afsnit, der findes i den fore-
gaaende Afhandling om den kemiske Undersøgelse af Rinkit og
Lithionglimmer (S.6—8 og 12—13).
De her meddelte Undersogelser ere foretagne ved Stockholms
Højskole i Vinteren 1883—84, og i Indledningen til Beretningen
derom takker Forfatteren baade Højskolens Bestyrer, Professor
W. С. Brøgger, for den Vejledning, han der har havt Lejlighed
lil at nyde, og Professor Nordenskiøld, der havde overladt
ham Lithionglimmer og Astrofyllit til optisk Undersøgelse.
Fr. Johnstrup.
36
Lievrit.
I en tidligere Afhandling!) har jeg havt Lejlighed til at
meddele en Analyse af Lievrit fra Kangerdluarsuk i Grønland,
hvorved paavistes, at denne ligesom Lievriten fra Elba indeholdt
Vand, der maatte medregnes til Mineraliets Konstitution. Nogle
Krystalmaalinger, som ved samme Lejlighed meddeltes, vare kun
foretagne med et almindeligt Wollastonsk Reflexionsgoniometer
og burde derfor gjentages. Samtidigt med at dette skete, blev
Undersøgelsen udvidet en Del.
lagttagne Flader: Po). 4P2(I). © P2(s). «P2ik). Px(P).
9Px (e) samt forskellige høje Brakydomer (m) og Pyramider
(2), for hvilke der i det Følgende nærmere skal gjøres Rede.
Makrodomet og Pyramiden er her, ligesom paa Lievriten fra
Elba, stribet efter Længderetningen, saa at de ikke give gode
Maalinger sammen, derimod kunde Vinklen mellem de to Flader
af Makrodomet bestemmes ret nøje. Brakydomets Flader vare
altid blanke og vel spejlende, dog give de forskjellige Krystaller
ikke Vinkler, som stemme saa særdeles vel overens. Alle Vær-
dierne afvige imidlertid betydeligt fra den Værdi, som Des
Cloizeaux har beregnet, og da han til Grund for sin Bereg-
ning af Axerne har maattet lægge Pyramidens Kantvinkel, som
раа Grund af Stribningen neppe maa kunne maales sikkert,
foretog jeg en ny Beregning af Axeforholdet. Hertil benyttedes
Vinklerne Po: Ро og ЭРо: 2Px?). Den Krystal, som er
betegnet med Nr. ПГ, gav to Flammer; Nr. У var 2 sammen-
voxede Krystaller, derfor to Verdier for hver af disse *).
1) Meddelelser om Grønland, И, 5. 67. Kjøbenhavn 1881. -
2) Ved en Skrivefejl eller Regnefejl stod i min forrige Afhandling 3 Po i
Stedet for 2P«.
3) Alle i denne Afhandiing angivne Vinkler ere Supplementvinkler.
37
2Px : 9Ро (021:021) Ро: Poo (101: 101)
| 83° 47° I 67° 154°
| 83° 404° 45672: 15:
Ш 83° 484° Ш 67° 14°
— 83° 384°
У 83° 574°.
— 83° 48°
Middeltal 83° 46‘ 40° 67° 14' 50!
Des Cloizeaux: beregnet 83° 3° maalt 67° 11'
Hessenberg: maalt 83° 6°
Heraf beregnes Axeforholdet:
0.674367 : 1 : 0.448449.
Da Hessenbergs Maaling af Brakydomet stemmer med
Des Cloizeaux’s beregnede Værdi, er muligvis ogsaa Axefor-
holdet for Lievriten fra de to Findesteder virkelig forskjelligt.
Figurerne I og 2 (Тау. ID vise Krystallernes sædvanlige
Udseende i den sædvanlige Stilling, 2 saaledes, at Makrodiago-
nalen vender mod Beskueren. Den sidste Stilling er valgt for
bedre at vise de høje Brakydomer, som frembringe den paa
Figuren synlige Flade, paa hvilken ses en vandret Stribning,
der dog kun her er angivet grovt, idet Striberne i Virkeligheden
ligge langt tættere og som oftest i 3 Retninger. Stribningen er
yderst fin og opdages som oftest kun ved en meget nøje Be-
tragtning med Lupen. Herved ser man da ogsaa, hvorledes
Fladen tidt ved smaa Rygge er delt i flere Partier, indenfor
hvert af hvilke Striberne har sin egen Retning. Hvorledes dette
kan se ud, er nøjere vist paa Figurerne 3—5. Som Følge heraf
er Reflexbilledet af Fladen gjerne 3 Baand af Flammer, hvoraf
undertiden en Række kan udskilles, som fremtræder noget
skarpere end de andre. Naar Krystallen indstilledes paa Zonen
IP x , laa det midterste Baand fuldstendigt i Zone og bestod
altsaa af en Række af meget hoje Brakydomer, de to andre maa
betegne to tilsvarende Rekker af meget hoje Pyramider. Som
oftest iagttog man en god Flamme, fulgt af et Par svagere, lidt
38
udenfor begge Ender af Baandet. Disses Stilling i Forhold til
9 Ро bestemtes, og det viste sig da ikke blot, hvorledes det
højeste Brakydome kom igjen med en nogenlunde konstant
Vinkel paa de fleste Krystaller, men tillige, at Pinakoidet selv,
“Po, saa godt som aldrig forekom. Det iagttoges kun paa
en eneste af 11 Krystaller. ‘I Reflexbilledet afbrødes eller ud-
viskedes Flammebaandet der, hvor Pinakoidet skulde ligge og
fortsattes atter som Reflex af de hoje Flader, der tilhorte Kry-
stallens nedre Ende. Svarende hertil saas ogsaa undertiden paa
selve Krystallerne en lille Ryg eller et lille Knæk som Grendse
mellem de øvre og nedre Flader, hvilket er gjengivet i Fig. 3,
4 og 6.
Mellem 2P% og de laveste af de høje Brakydomer maaltes
følgende Vinkler :
Maalt. Beregnet.
9Px :10Px (021:0.10.1) 35° 55! 35° 32/55"
2 Po MAP (021): 0+ 12.117 37021480 37373
De virkelige Værdier for m ere 10.32 og 11.74, som ere
afrundede til 10 og 12.
For det hojeste Brakydome fandtes
оРо : 190P x (021 : 0.190. 1)
| 47° 34° 40“
Il 47° 22° 45"
Ш 47° 11° 30%
— 47° 35° 30°
IV 47? 297 300
#, У 47° 26' 45“
— 47° 24° 30"
Middeltal 47° 26‘ 27‘
т beregnes at være 190.6. Det følger imidlertid af sig selv, at
denne Værdi kun kan betragtes som i meget ringe Grad til-
nærmet. Vinkelen mellem det hoje Brakydome og Basis bliver
90° 40° 13“, og en ganske ringe Variation i en saa stor Vinkel
vil naturligvis frembringe en betydelig Ændring i m. Men da
39
Vinkelen selv gjenfindes indenfor visse Grændser раа en Række
Krystalflader, og da tilmed selvé Pinakoidfladerne ikke optræde,
synes der dog at være Grund til at antage, at man virkelig har
at gjøre med bestemte Flader. Beregnes m af de to Grændse-
værdier 47° 117 30” og 47° 35‘ 30”, faar man henholdsvis Tallene
137 og 246.
Betegnende for denne Lievritforekomst er overhovedet de
høje Flader. Vi komme nu til Pyramiderne. Kun paa en Kry-
stal, af hvis Bagside et Stykke fattedes (aftegnet i Fig. 3 og 4),
saas en Pyramide, hvoraf blot en Flade var uddannet, og denne
var noget ujevn, saa at den ikke nøje kunde maales, saa meget
mindre, som saavel Px i denne Zone, som ogsaa særligt со РЭ,
der altid ег krummet og stribet, gav brede Baand. Af de maalte
Vinkler beregnedes m = 4,29, п — 1,79, og Pyramiden sattes da
tilnærmelsesvis — 4P2, De Vinkler, som lagdes til Grund for
Beregningen, maaltes ved Hjælp af et lille, men noget krumt
spejlende Parti påa Pyramidefladen. Da denne blev dækket med
en Glasplade gav den Værdier, som noget bedre stemme med
de beregnede, naar Vinkler anvendes, som svare til den ene
Ende af de to Flammebaand fra Po og &P2. De sidst nævnte
Værdier staa nederst.
Maalt. Beregnet.
ABD rr Pee AD] 108 lS I 380 88! 27
39° 53° — 40° 381'
MDD 15529 1491: 41920) 4 4256 RG! 134
72° 44° — 79° 84°
En endnu højere Pyramide, som ses under 4/2 paa begge
Sider af Krystallen, lod sig paa Grund af Stribning ikke maale.
Paa Fig. 5 ligger tilvenstre for de hoje Brakydomer en
Flade, som tilhører en meget høj Pyramide. Fladen er dobbelt
krum og giver et bredt Baand som Reflexbillede. Vinklerne
mod < РЭ og Ро maaltes, og heraf beregnedes m — 277 og
n—3; Formelen Кап altsaa tilnærmelsesvis sættes — 280 P3.
Denne Formel svarer dog blot til en eller anden Pyramide
40
indenfor den krumme Flade, idet det ikke var muligt et maale
just samme Parti af Fladen mod saavel Po som «P?.
il " Maalt. Beregnet.
980Р3.: oc P2 (280 . 840. 3 : 120) 10° 42° 10° 14° 44“
980P3 : Po (280.840.3: 101) 75° 40! 75° 26! 33
Denne Pyramide ligger i Zone med < P2 og de høje Вга-
kydomer. Grændserne for n kunne med stor Tilnærmelse be-
regnes derved, at man regner med Pyramiden, som om den var et
Prisme, hvilket ikke medfører nogen stor Fejl, да m har saa høj
en Værdi. Vinkelen til ©? 2 varierer fra 7° 12! til 13° 5%, som
da giver n — 2,636 og т == 3,547. At Fejlen bliver lille, ses deraf,
at om man paa denne Maade beregner n for den ovenfor benyt-
tede Værdi 10° 42‘, faas 3,060, medens det virkelige Tal, beregnet
for Pyramiden som saadan ег 3,0577. п kan altsaa antages at
ligge mellem с. 5 og c. 3. De laveste iagttagne Pyramider syntes
at ligge i Zone med Brakydomer af Formen 16P «© — 20P og
skulde i saa Fald have Formelen 8025 — 48P3)— В da
de tillige ligge i Zone med »P2. En Pyramide af Formen 270P3
vilde ligge i Zone med Brakydomet 90P .
Den hoje Pyramideflade gjenfindes paa en anden afbildet
Krystal (Fig. 6), som tillige viser dels en ikke sjeldent optrædende
indadgaaende Vinkel, opstaaet ved Sammenvoxning efter Braky-
pinakoidet, dels en Flade &P2. Prismet &P2 optræder nemlig
af og til som en yderst fin Afstumpning af &P2 og gjerne blot
med еп Flade. Paa denne Krystal laa n for den høje Pyramide
mellem 2,55 og 2,76.
Fig. 3—5 vise nogle Striber, som opstaa ved Kombination
mellem oP2 og en høj Pyramide. Paa Fig. 5 ses de kun раа
Krystallens venstre Side. Beregnes n раа samme Vis som ovenfor,
findes den tilnærmelsesvis — 7. Vinkelen til oP2 er nemlig
3° 25‘. Pyramidens Formel bliver altsaa mP1, hvor т maa være
temmelig stor. For de øvrige Stribesystemer lader sig ikke заа
let udrede noget Tegn.
Det lykkedes Institutets Præparator at slibe gjennemsigtige
41
Plader af Lievriten, hvilket vistnok ikke før er udført. Snittene ud-
viste 3 paa hinanden lodrette Gjennemgange efter de 3 Pinakoider.
I to Snit parallel Brakypinakoidet og Basis såa man tydelig en
brungul Absorptionsfarve for den Straale, som svinger parallel
а-Ахеп; for de Straaler, som svinge parallel 6- og c-Axen, er
derimod Absorptionen saa stærk, at Krystalpladen kun i meget
stærkt Dagslys viste sig i ringe Grad gennemskinnende med et
brunligt Skjær. I svagere Belysninger syntes Præparaterne i
disse to Stillinger næsten helt sorte. Efter at et Par Forsøg paa
at slibe et Snit langs Makropinakoidet vare mislykkede, vilde
jeg ikke gjerne offre mere Materiale af den grønlandske Lievrit
hertil, og et nyt Præparat udførtes derfor paa en Krystal fra
Elba, men uagtet Finslibningen blev drevet til den yderste
Grændse, fik man kun et yderst svagt brunligt Lysskjær gjennem
Pladen. Dette stemmer altsaa fuldstændigt med den grønlandske
Lievrits Forhold, da man just skulde vente en særdeles stærk
Absorption for dette Snit i alle Stillinger, eftersom det inde-
holder 6- og c-Axen.
Det kunde endvidere nogenlunde sikkert bestemmes, at de
optiske Axer ligge i Makropinakoidet. Den spidse Bisektrix
falder sammen med с-Ахеп. Axevinkelen maa vere meget stor,
eftersom man ikke, heller ikke i Natriumlys, kunne se Lemni-
skaterne, men blot de sorte Bjelker.
Rinkit').
Tre Krystaller vare saa gode, at man kunde foretage Maa-
linger paa dem. Direkte Bestemmelse kunde dog kun gjeres
paa de to, og i det Hele blot paa tre Vinkler. De øvrige
Vinkler kunde først maales, efterat Fladerne vare dækkede med
Glasplader, for Nogles Vedkommende dog ogsaa ved Hjælp af
Fuess’s «Fühlhebelgoniometer». Krystalsystemet monosymme-
trisk. lagttagne Flåder: {Ро (т.п), —4Р+ (0), ~ P(M),
1) Den kemiske Sammensætning er omtalt S.6—8.
42
æ РЗ (5), 20 P2(h), ®Роо(т). Pyramiden + 4 På optræder med
saa smaa og matte Flader, at den ikke lader sig maale, men
bestemmes derved, at den ligger i Zone dels med «P2 og
+Po, dels med &P og +P œ. Foruden den negative Pyramide
optræder tillige en positiv, vistnok ogsaa AP}, da den laa i
Zone med «P2 og +Po. Den anden Zone kunde imidlertid
ikke nøjagtig bestemmes, da Kombinationskanten med + Po
manglede, og denne Flade er derfor ikke medtaget paa Figuren
(Fig. 7).
Folgende Vinkler maaltes paa de direkte Reflexbilleder:
Maalt. Beregnet.
со Po: oP (1001: 320) 41° 25’ 46° 16° 37°
ee AO 1d Oy on STS SBS Чары 284
æren 2, LI U 20] me nr 122.19. A
Saavel med «Fühlhebelgoniometer» som, efter at Fladerne
vare dækkede med Glasplader, med Reflexionsgoniometer, maaltes
hver af de efterfolgende Vinkler:
Maalt. Beregnet.
оРо : OP: (100 : 320) 46° 55‘ 10" 46° 16' 37“
воз éme (100 :::1140) 587 14.55“ 579528689
co Pio; æR2 ($00 ::1120) 12120440" 122.194 Wi
dora co. (Осн) Bär mia 3572111594
Post Er Poot 101. TON о АБ SE fold ЗА БЫ
Po : -Po (100 : 101) 187 16' 45 78° 16' 45“
Til Grund for Axeforholdet er lagt følgende Vinkler:
co Po : Ро, «Ро: +Pœ, oP: of;
de to sidste bestemmes af Vinklerne Рос : Pa og Ро : «Р.
Heraf beregnes:
a:b:e = 1.56878: I : 0.292199
og В == 88° 47°14"
Krystallerne vise en tydelig Zonarstruktur, idet de ere lige-
som delte i Lag parallelt med Krystalfladerne, og undertiden
skifte forvittrede og uforvittrede Lag med hinanden med ind-
byrdes skarpe Grændser. Denne Zonarstruktur er særligt tydelig
43
for saadanne Lag, som ligge parallelt med de to Ortodomer, og
ses da overmaade smukt under Mikroskopet i Snit parallele med
Klinopinakoidet. I polariseret Lys viser sig endvidere, at Kry-
stallerne ere sammensatte af Tvillinglameller, der ligge parallelt
Ortopinakoidet og slukke ud hver til sin Side. Tvillinglamellerne
rebe sig allerede ved en fin Stribning saavel paa Ortodomerne
(parallel Ortodiagonalen) som paa Prismet < Р2 (parallel Verti-
kalaxen. Udslukningsvinkelen maaltes dels paa sedvanlig Maade,
dels ved Hjælp af Calderons Okular saaledes, at jeg bestemte
Vinkelen mellem Udslukningsstillingerne for hvert Set Lameller
og derpaa halverede denne. Herved fandtes den at vere с. 71°.
Det optiske Axeplan ligger saaledes, at den spidse Bisektrix
falder i Klino-, den stumpe i Makropinakoidet. Et Snit «Po
(Gjennemgangen) viser et smukt Axebilled med begge optiske
Axer synlige i Udkanten af Synsfeltet. Dobbeltbrydningen er
positiv , Absorptionsfarven er gul, parallel den mindste Elastici-
tetsaxe, lidt gullig, næsten hvid, parallel de to andre, dog ikke
saa ner ved det Hvide for den Straale, som svinger parallel
b-Axen, som for den anden, altsaa с > >a. Dispersionen
tydeligt horizontal р < v.
Polylithionit °).
(Lithionglimmer).
Paa de Exemplarer, ‘som Prof. Nordenskiöld sidste Aar
har hjembragt, findes Lithionglimmeren i pragtfulde, svagt gron-
lige eller næsten hvide 6-kantede Tavler, indtil c. 9 Cm. i
Diameter, som sidde indvoxede i Albit sammen med Analcim,
lidt Steenstrupin og Krystaller af Ægirin, som gjerne stikke op
gjennem Midten af Tavlerne. Selve Tavlerne, af hvilke en Gjen-
givelse findes paa Тау. II Fig. 8, ere ved fine Skillelinier tydeligt
delte i 6 Dele, hver forsynet med stærk Stribning. Denne skyldes
1) Den kemiske. Sammensætning er omtalt $. 12—13. Cfr. «Meddelelser om
Gronl.» II. $. 70.
44
en Parallelfoldning af Glimmerbladene og viser sig selv i meget
fine Blade; den minder fuldstændigt om Zinnwalditens Stribning,
om end den er noget grovere. En anden Lighed med Zinnwal-
diten er, at man ved Opspaltning af Tavlerne gjerne faar kile-
formede Stykker. Paa et saadant opspaltet Stykke var Vinkelen
mellem Kilens to Sider с. 20°. De optiske Axers Plan ligger
lodret påa Stribningen for hvert af de 6 Partier, og Tavlerne
kunne derfor opfattes enten som Sexlinger eller Trillinger, idet
altsaa i sidste Tilfælde de 3 Individer maa tænkes at gjennem-
voxe hinanden. Slagfigurerne vise, at Axeplanet falder sammen
med Symmetriplanet, — endnu en Lighed med Zinnwaldit —,
som altsaa ogsaa staar lodret paa Stribningen.
Som Følge af Stribningen er det meget vanskeligt at faa
gode Plader til Axemaaling og Bestemmelse af Bisektrix's Belig-
genhed. Heldigvis fortsættes Stribningen som oftest ikke helt
ud til de enkelte Individers Grændser, og man maa derfor til
disse Forsøg vælge Partier fra Grændsen, men alligevel lykkedes
det mig kun at finde en nogenlunde brugbar Flade, som dog
ikke var synderlig tyk, saa at de mørke Hyperbler bleve meget
brede og derfor vanskelige at maale. Dette vil ogsaa fremgaa
af de Værdier, som fandtes for Axevinkelen i Luft, og som,
uagtet hver af dem er Gjennemsnit af 10—12 Aflæsninger, dog
ikke kunne være rigtige, da Dispersionen fra Lz til Na er saa
lille i Forhold til den fra Na til 71.
Li. Na. It:
2 BOT Иа 675419" 6761
Ved Hjælp af den Grothske Spejlmethode fandtes Vinkelen
mellem Bisektrix og Vertikalen paa Pladen at være:
Li. Na. Tt.
18° 5—8' 13°.
Dette Resultat er naturligvis heller ikke korrekt, men viser
dog, at Afvigelsen næppe kan være ret stor. Samme Vinkel
hos Zinnwalditen angives af Tschermak med noget større
Værdi for Exemplarer fra to forskjellige Findesteder:
45
Rødt. Na. TI.
Zinnwald arg“ 129% 57‘
Sibirien 4° 4! дно! —
Den her beskrevne Lithionglimmer staar altsaa i optisk
Henseende nærmest ved Zinnwalditen; den adskiller sig imidler-
tid meget væsentlig derfra ved sin høje Kiselsyreprocent, som
nærmer sig til Feldspathernes, sin lave Lerjordprocent, den
næsten forsvindende Jernmængde og de store Masser af Alkalier.
Jeg skal tilføje, at Analysen anstilledes paa Materiale, hvortil
de fineste Blade, som kunde faas, bleve udspaltede, saa at den
store Kiselsyremængde ikke kan skrive sig fra indblandet Feld-
spath eller Lignende. Den første Kiselsyrebestemmelse er sat i
Parenthes, fordi der i den Analyse ikke var taget Hensyn til
Fluor.
Som Følge af ikke smaa Forskjelligheder, der adskille den
grønlandske Lithionglimmer fra Zinnwalditen, foreslaar jeg det
nye Navn Polylithionit for den.
Astrofyllit.
At det i Sommer lykkedes Professor Nordenskjöld at
finde Astrofyllit ved Kangerdluarsuk (paa Holmen i Fjorden) har
Interesse ikke blot dervedx at Antallet af de hidtil kjendte,
temmelig faa Findesteder for dette Mineral blev forøget med et
nyt, men ogsaa særlig fordi man herved lærte at kjende endnu
et Mineral som fælles for Kangerdluarsuk og Langesundsfjorden
i Norge. Den følgende Beskrivelse vil vise, at Mineralet er
identisk med Astrofyllit.
Mineralet findes i en finkornet Bjergart, væsentlig bestaaende
af Plagioklas og Ægirin, som smaa glindsende, sprøde Blade,
der for Blæserøret forholde sig som den norske Astrofyllit. Et
mikroskopisk Præparat tværs paa Spalteretningen viste Astrofylli-
tens Absorption, gul parallel Spalteretningen, brun -L derpaa.
Nogle smaa løse Blade viste under Polarisationsmikroskopet en
46
meget stor Axevinkel, men det lod sig ikke gjøre at faa Plader,
som vare tykke nok, til at denne kunde maales med Groths
Axevinkelapparat. Derimod lykkedes det paa et Brudstykke af
en lille Krystal at gjøre nogle ganske vist ufuldkomne Vinkel-
maalinger mellem Fladen OP og en af Fladerne 2'P,— (021) eller
2’P,« (021); hvilken, kunde ikke afgjores. Vinkelen fandtes at
vere 31° 26‘, medens de beregnede Vinkler ere 29° 10%, og
31° 8/1). To Pyramideflader iagttoges ogsaa, men kunde ikke
maales. Baade OP og ЭР vare stribede parallelt med den
maalte Kant. Ovenstaaende lagttagelser, særligt den ejendom-
melige Absorption og den store Axevinkel, vise bestemt, at
Mineralet er Astrofyllit. Derimod ere nogle smaa glindsende
Blade, der ligesom forgylde Overfladen paa Nefelinkrystallerne
fra Kangerdluarsuk, ikke Astrofyllit trods en ikke ringe ydre
Lighed. Axevinkelen var nemlig her langt mindre.
1) Brøgger: Unters. norw. Min. i Groths Zeitschr. И, 286.
AirkOnSyre, fremstillet at Eudialyt
1888.
É a, nut АЕ i: ae
Su T1 Diy art Aa: |
a ARS) RES Kia
ах
Kasse Му. SÅ >
м RP
у.)
ic ef \
tu 1e | у à
= | giv ac
<)
otsbae Я.
Bert
ig pal AS 3. «
ue
nlsibul tp. Jalldamernt: acer я
at
| a В}. =
iwi у 14}
^ АМ
fe
titer. ar hese
in
Ånerede Berzelius har paavist, at Zirkonsyre ved Ophed-
ning for Blæserøret giver et blændende hvidt Lys fra sig, og
Caron!) har nøjere undersøgt Stoffet i denne Henseende og
viist, at man ved at befugte glødet Zirkonsyre med Borsyre-
vand til en jævn Deig og paany gløde Massen i Jernformer, kan
faa Zirkonsyre i sammenhængende Stykker, i Stænger eller
Plader, som egne sig til at benyttes til Belysningsøjemed lige-
som Drummonds Kalklys. Han fandt, at under i øvrigt lige For-
hold var Zirkonlyset '/в stærkere end Magniumlys, frembragt ved
Glødning af еп Magniumstift i Knaldluftflammen. Zirkonsyre-
stænger holde sig efter Carons Forsøg selv efter uafbrudt
Brug i Maaneder uforandret. Denne Egenskab hos Zirkonsyre
synes, efter hvad der foreligger, at kunne faa teknisk Betydning
i den nyeste Tid. Saaledes har Linnemann (Monatshefte f.
Chemie VI Bd., X НИ.) givet en Anvisning til at fremstille plade-
formig Zirkonsyre af den pulverformige Zirkonsyre, som faas
ved Glodning af Hydratet. Kundskaben til Zirkonets kemiske
Forhold er i den nyere Tid i høj Grad fuldstændiggjort navnlig
ved Weibull's Undersøgelser ”). Saagodt som al til kemisk
eller teknisk Brug anvendt Zirkonsyre stammer fra Mineralet
Zirkon, som foruden at være et temmelig kostbart og i større
Mængder sjældent forekommende Mineral er et af de vanskeligst
!) Caron: Compt. rendu. 66. 1040. Jahresbericht Г. Ch. 1868, р. 979.
2; Weibull: Lunds Universitets Aarsskrift Tome XVIII.
VIL. 4
50
opberedbare Stoffer man kjender, hvis Dekomposition kun kan
foretages i ganske smaa Portioner i Platinkar med Flussyre.
Zirkonsyrens Pris er derfor ogsaa særdeles høj (f. T. 18 Mark
pr. 10 Gram), og selv om man med en mulig teknisk Anven-
delse af Zirkonsyre for Øje vilde kunne fremstille Zirkonsyre
fabrikmæssig noget billigere i større Maalestok af Zirkoner,
navnlig norske, saa forekommer disse dog kun sparsomt og
skulle omhyggelig udsondres af en haard Stenart, og desuden
saa smaa, at det hører til Sjældenhederne at finde Zirkoner, der
veje mere end 10—15 Gram. Det kunde derfor maaske have
Betydning al henvende Opmærksomheden paa et andet Raa-
produkt for Zirkonsyre. = Mineralet Eudialyt indeholder efter
afdøde Assistent Lorenzens med stor Omhu udførte Analyser
følgende Bestanddele !):
SiO, = 48.63 pCt.
ZrO, == 14.49 —
FeO = 5.54 —
MnO = 0.42 —
CeO |
LaO г = 2.27 —
[%0 |
CaO = 10.57 —
MgO =. =
Na, О = 15.90 —
KOM Spor
Cl — 1.04 —
H,O = 1.91 —
_ 100.92 pCt.
Eudialyt findes som bekjendt som integrerende Bestanddel
af Sodalithsyeniten paa flere Steder i Syd-Grønland. Efter Kri-
stiansborgslots Brand 1883 fandtes i Ruinerne en Del Eudialyt
1) Meddelelser om Grønland II; $ 66. Sammesteds tillige en Del ældre
Analyser.
51
som Rester af den derværende grønlandske Samling, og ved
Hr. Professor Johnstrups Velvilje kom Undertegnede i Be-
siddelse af flere Pund uren Eudialyt, og har senere modtaget
nogle Stykker ren Eudialyt fra samme Kilde.
"Af dette Mineral kan ved følgende simple Fremgangsmaade,
som tildels grunder sig påa almindelige analytiske Methoder,
fremstilles kemisk ren Zirkonsyre i saa store Portioner som
ønskes. Mineralet knuses i valdnødstore Stykker og kommes i
en hessisk Digel, ophedes til jævn Rødglødhede, og Digelens
Indhold tømmes glødende ud i Vand, hvorved Stoffet meget
lettere lader sig opberede og rive fint end i raa Tilstand.
Temperaturen under Glødningen maa ikke stige over jævn Rød-
glodhede, da Mineralet ved с. 1300? smelter til et tyndflydende
sort Glas, som nu ikke kan dekomponeres i nogen synderlig
Grad af Syrer'). Det glodede Mineral pulveriseres fint og ud-
røres med sin dobbelte Vægt 25 pCt.-holdig Saltsyre. Efter
kort Tids Forløb foregaar der en livlig Reaktion, Blandingen
varmer sig meget betydelig og den frigjorte Kiselsyre gelatinerer.
Er der ikke anvendt formegen Saltsyre, og har Mineralet
været nogenlunde rent, vil Blandingen være aldeles tør og af
graagrøn Farve. Маззеп rives ud med en passende Mængde
Saltsyre til en jævn Grød uden Klumper, indtørres til Pulver-
tørhed paa Vandbad under Omrøring og ophedes i nogen Tid
раа Sandbad til fuldstændig Tørhed og afkjøles. Derved bliver
Kiselsyren pulverformig og efter Befugtning med Saltsyre og
Udkogning med Vand lader det hele sig let filtrere paa et lost
Filter *) og udvaskes. Paa Filtret findes al Kiselsyren og en
noget vexlende Mengde, omtrent '/s af Zirkonsyren; i Opløsningen
(A) alle Baser og Resten af Zirkonsyren. Af Bundfaldet kan
Zirkonsyren vindes ved at udrøre den fugtige Masse med I Rmf.
1) Mineralet smeites let ved den Varme, som findes i Porcellænsfabrikens
Kapselovn, hvad der skyldes Indholdet af Kalk, Natron og Jernforilte.
*) Forsommes Indtorringen paa Sandbad, lader Massen sig næsten ikke
filtrere.
La
or
nw
VW
conc. Svovlsyre og lade Blandingen henstaa i nogle Timer.
Efter Henstand fortyndes forsigtig med 5—6 Gange заа meget
Vand og filtreres fra Kiselsyren, som i Reglen er graafarvet af
mikroskopiske Arfvedsonitnaale; i Opløsningen findes Zirkon som
Sulfat, og, hvis den første Udvaskning har været fuldstændig,
intet andet Stof. Af Sulfatet fældes Zirkonsyren med Ammoniak,
vaskes, tørres og glødes. Den første Opløsning (A) overmettes
med Ammoniak, hvorved fældes Hydrater af Lerjord, Jerntveilte,
Zirkonsyre og de tilstedeværende Cermetaller. Det fuldstændig
udvaskede og udpressede Bundfald opløses i saa lidt som mulig
10 pCt.-holdig kogende Saltsyre, og der tilsættes under Kogning
en stærk Opløsning af svovlundersyrlig Natron, saa længe der
udvikles Svovlsyrling. Det udvaskede melkehvide Bundfald !)
opløses i varm Saltsyre og filtreres fra Svovl. Opløsningen er
rent Zirkonsyrehydrat i Saltsyre, fældes med Ammoniak, tørres
og glødes.
Er det anvendte Materiale ren Eudialyt, kan vindes omtrent
den theoretiske Mængde Zirkonsyre, men selv om Eudialyten
indeholder over 50 pCt. af de den ledsagende Mineralier:
Arfvedsonit, Ægirin, Sodalith m. m., kan Fremgangsmaaden
anvendes uforandret. Den er prøvet med 1 % uren Eudialyt
som вау omtrent 32 Gram Zirkonsyre, og med ren Eudialyt
i smaa Portioner раа 10—50 Gram, som gav forholdsvis
langt bedre Udbytte, men lader sig udføre lige let i alle Til-
fælde.
Som man let ser, kunne alle disse Operationer foretages i
Porcellænskar i saa store Portioner, som ønskes, og med et
Materiale, som man vil kunne fremskaffe rimeligvis i saa stor
Mængde, som behøves, og man undgaar helt Anvendelsen af
Fluorbrinte og Platinkar, hvad der jo i høj Grad letter Frem-
1) Væsentlig kun Svovl og Zirkonsyrehydrat, dog indeholdes altid noget
Natron; i Opløsningen hele Cermængden, som let kan vindes ved at
ilte med Kongevand og fælde den neutraliserede Opløsning med Oxal-
syre.
53
stillingen, og de dertil anvendte Stoffer: Saltsyre, Svovlsyre,
Ammoniak og svovlundersyrlig Natron ere jo nogle af de billigste
Kemikalier, som kunne anvendes. Disse Forsøg ere udførte i
den polytekniske Læreanstalts kemiske Laboratorium, og jeg
skylder dets Bestyrer, Hr. Professor S. M. Jørgensen, Tak
for den Velvilje, hvormed han har ladet mig benytte det.
Me EN E leer
еее, ee Bel SAME,
te anne panier
а нь 1172
VE И MEET hat
NER
Ш.
От
de hydrographiske Forhold
Davis-Strædet
af
С. К. Wandel.
1891.
#1907bT
it)
idq
brod oda
Of
hi
fl
4
- u и.
ъ
à x
i
ро ek
=
= .
* —
+ «
bog A == ;
eos =
= к
des »
=
on
Bj
an
вы, Е
=
N
É
©
’
Da Krydseren «Fylla», Capitain Normann, i 1884 opsendtes
til Gronland i Anledning af gjentagne Uordner, begaaede ved
Colonierne af de amerikanske Fiskere, der besøge de udfor
Vestkysten liggende Fiskebanker, udvirkede «Commissionen
for Gronlands geologiske og geographiske Under-
søgelse» hos Marineministeriet, at tvende Naturforskere med-
fulgte"), medens Skibet udrustedes med de nødvendige Apparater
for at foretage hydrographiske Undersøgelser, forsaavidt Togtets
øvrige Formaal tillode det. Samme Forholdsregler vare trufne,
da Skibet i 1886 under Capitain Braém's Commando var sta-
tioneret раа Vestkysten, og da endelig Skibet under min Com-
mando i 1889 for et kort Ophold anløb Colonierne Godthaab,
Sukkertoppen og Holstensborg, var jeg ligeledes be-
ordret til efter Leilighed at foretage hydrographiske Under-
søgelser.
Skibets Ophold i de grønlandske Farvande var neppe 2
Maaneder for de to første Togters og kun 3 Uger for det sidste
_ Togts Vedkommende; det vil derfor let forstaaes, at den Tid,
der kunde offres раа de hydrographiske Undersøgelser, ikke
var meget rigelig, naar man erindrer de store Afstande mellem
Colonierne, der skulde anlobes, den nødvendige Tid til Kul-
fyldning , paatrengende Skibsarbeider, ønskelige Excursioner,
Opmaaling af Farvande og Havne, og endelig og ikke mindst de
Hindringer, Vind, Veir og Is lægge i Veien paa disse Breder.
1) Se Medd. om Grønland УШ, $.151 og 173.
58
Det Tilfeldighedens Præg, som Udførelsen af de hydrogra-
phiske Undersøgelser har faaet, skyldes derfor Omstændighederne,
og det maa kun beklages, at Undersøgelsen af et forholdsvis
saa lille Terrain har strakt sig over en længere Tid og med
større Mellemrum. Naar de forskjellige Aars Arbeider trods
den sidste Omstændighed ere behandlede samlede uden Hensyn
hertil, er det skeet under den neppe meget feile Forudsætning,
at Forholdene i de forskjellige Vandlag, naar ikke medregnes
de umiddelbart ved Overfladen liggende, neppe forandre sig
meget fra det ene Aar til det andet. Dertil kommer, at da
Undersøgelser, som de her omhandlede, hidtil ikke ere foretagne
i Davis-Strædet i nogen større Udstrækning, maa enhver
Oplysning derom formenes at have Interesse.
Udrustningen med Apparåter var i 1889 den samme, som
i de foregaaende Aar. Til Lodning brugtes den ved de ameri-
kanske Dybhavsexpeditioner indførte Loddemaskine efter Capitain
Sigsbee’s Model. Thermometrene vare Negretti-Zambra's
Dybhavsthermometre, anbragte i Managhi's Vendemekanisme.
Vandhenterne vare efter Capitain Sigbee's Model.
De tagne Vandprøver gjemtes paa Flasker, hvortil anvendtes
en for hvert Tilfælde omhyggelig renset og aftørret Tragt af
Ebonit; efter at Vandet var anbragt i Flasken, lukkedes denne
med en i flydende Parafin neddyppet Korkprop, hvorefter Flaske-
halsen med den iværende Prop neddyppedes i den flydende
Parafin, en Opbevaringsmaade, der har viist sig meget praktisk.
Vandprøverne ere undersøgte af Dr. phil. Haldor Topsøe,
som meddeler følgende om Fremgangsmaaden:
Vægtfylden er bestemt. ved Veining af Vandprøverne i
en forholdsvis meget stor Pyknometerflaske (Rumindhold c. 66
Cubikcm.), forsynet med et i Halsen overordentlig omhyggeligt
indslebet Thermometer (til Aflæsning af Tiendedelsgrader), hvis
Beholder befandt sig i Flaskens Midte. Det paa Flaskens Over-
del anbragte smalle Udiøbsrør var ved sin Munding plan af-
59
slebet og forsynet med en vel tilsleben Overfaldshette, saaledes
at man dels meget neiagtigt kunde boritage Vand-Overskuddet,
dels var sikkret imod Fordampning, naar Flasken var rigtig fyldt
med Vand af en vis Varmegrad. Forsogene, til hvilke der be-
nyttedes en meget fin Vegt med sikker Aflesning af Tiendedele
Milligram, bleve iøvrigt anstillede paa en Aarstid, hvor det var
muligt at holde Temperaturen i Localet nogenlunde constant,
saaledes at det lykkedes at holde de Varmegrader, ved hvilke
Vandprovernes Vegtfylde bleve bestemte, -indenfor forholdsvis
smaa Variationer: ved den første Undersogelsesrekke (Prøverne
fra 1884) ved Middeltemperatur 117,4 med Variationer mellem
12.°2 og 11°.0 (3 af Prøverne dog ved 10°.2—10°.7) ved den
anden Række (Prøverne fra 1886) ved Middeltemperatur 10°.9
med Variation indenfor 11°.2 og 10°.7 (en enkelt Prove dog ved
112,7) og endelig ved den sidste Forsogsrekke (Prøverne fra 1889)
indenfor Temperaturerne 16°.4 og 16°.9.
Af enhver Prøve er der foretaget 3 a 4 Veininger, medens
paa den anden Side Pyknometrets Rumindhold af destilleret
Vand ved de forskjellige Forsogstemperaturer blev bestemt ved
en stor Række Forsøg, af hvilke da «Vandvegten» blev redu-
ceret til 4° ved Hjælp af Rosettis’ Bestemmelser af Vandets
Volumen ved forskjellige Temperaturer, nemlig!) ved 10° =
1.000253, ved 11° == 1.000345, ved 12° == 1.000451, ved 16° =
1.000999, ved 17° = 1.001160 og ved 17°.5 == 1.001250.
Da Pyknometret ved 11° rummede 65.857 gr. destilleret Vand,
og da Veiningerne (med Nojagtighed af Tiendedels Milligram)
bleve gjentagne flere Gange for hver enkelt Prøve, tor man gaa
ud fra, at Feilen kun beløber sig til en enkelt Enhed paa dte
Decimal af de anførte Vegtfylder.
Chlorbestemmelserne bleve foretagne ved Vegttitre-
ring med en Selvoplesning, af hvilken 200 gr. noiagtigt svarede
til 1 gr. Chlor. Til hver Bestemmelse blev der af Saltvands-
1) Poggendorff's Annalen. Ergänzungsbd. У.
60
prøven omhyggeligt afveiet i en lille Flaske 20—20.5 gr., som
derefter blev bragt over i et Bægerglas. Efter Tilsætning af et
Par Draaber Kaliumchromat-Opløsning og passende Fortynding
med Vand blev Bægerglasset med Indhold veiet påa en stor
Vægtskaal, der gav Udslag for 5 mgr., hvorpaa Sølvopløsningen
tilsattes, mod Slutningen med stor Forsigtighed, indtil en Draabe
efter passende Omrøring gav en begyndende Udskilning af brunt
Sølvchromat. Еп пу Veiuing gav da Vægten af den tilsatte
Sølvopløsning, saaledes at man altsaa var fuldstændig uafhængig
af Temperaturforholdene, som stedse give Anledning til nogen
Usikkerhed ved den almindelige Maal-Titrering. Da tillige Selv-
opløsningens Mængde var forholdsvis stor (nemlig 70—80 gr.
efter de forskjellige Vandprøvers Saltindhold), medens Afveiningen
foretoges med en Nøiagtighed af 0.01 gr., tør man gaa ud fra,
at Chlorbestemmelserne i det Нее taget ere nøiagtige раа en
enkelt Enhed i 3die Decimal.
Af Chlormængden beregnedes Saltmængden ved Hjælp
af den saakaldte Chlorcoéfficient, efter Hr. Tornøe's
Bestemmelse") 1.809, med hvilken Størrelse Chlorprocenten mul-
tipliceres for at give Saltprocenten.
Saltmængden er tillige i begge Forsøgsrækker beregnet af
den fundne Vægtfylde ved Hjælp af den saakaldte Vægt-
fyldecoéfficient, der ved Multiplication med Vægtfyldens
Decimaler umiddelbart give Saltprocenten. Denne Coéfficient,
hvis Størrelse selvfølgelig er afhængig af den Varmegrad, ved
hvilken, og den Enhed, i Forhold til hvilken Saltvandets Vegt-
fylde bestemmes, har Hr. Tornoe for Søvandet af 17°.5 i
Forhold til destilleret Vand af samme Varmegrad funden lig
131.9 ved Undersøgelse af 4 Vandpraver af Middelvegtfylde
dir, == 1.02667 og med Saltindhold 3.518 pCt., altsaa:
170. 5
3.518 — 151.9 (di,
ты
— 1).
—
5
1) Den norske Nordhavs Expedition 1876—7178. Chemie S. 58.
61
I Stedet for at benytte denne Coéfficient umiddelbart saa-
ledes, at altsaa de ved de forskjellige Varmegrader, i Forhold
til Vand af 4? bestemte Vegtfylder først reduceres til de vil-
mo
1:5
1795? kan man ogsaa af
de af Hr. Tornøe fundne Værdier beregne en Række Coéffi-
kaarligt valgte Normalomstændigheder
cienter gjældende for de Varmegrader, ved hvilke Vægtfylderne
ere bestemte, nemlig
3.518 1.02667
, hvor = == rl +- Vol — Vol),
ek
70
og hvor 1.001250 er destilleret Vands Rumfang ved 177,5 i Forhold
til Vand af 47, medens 1.02667 er Vægtfylden DE af det i
Hr. Tornoes Forsøg benyttede Sevand, hvis Rumfangsforhold
ved de forskjellige Temperaturer ere bestemte af Hr. Tornoe
paa Sovand af en Vaegtfylde meget lidt forskjellig fra det til
Saltcoéffientens Bestemmelse anvendte (1.02691 i Stedet for
1.02667 ).
Paa denne Maade er der for Forsøgstemperaturen beregnet
følgende Række Vægtfyldecoéfficienter:
£2 C | t° C | i С
10893543 0.8 11°.4 131.85 16°.4 137.2
ТОО, "151.1 11°.6 132.05 16°.6 137.4
10°.8 131.3 11738 1323 | 1628! 57.7
1120701315 | 127.0 * 132.4 | 17°.0 138.0
m: 131.7 | 12624826 |
der ere benyttede til efter Formlen: Saltprocent = C x (Vegt-
fylde — 1) af de umiddelbart fundne Væsgtfylder af Saltvands-
prøverne (med Vand af 4° som Enhed) at beregne Saltindholdet.
Som det af Tabellerne ($. 64—85) over Undersogelsernes
Resultat vil sees, stemme de paa denne Maade beregnede Salt-
mængder, раа et Par (utvivlsomt fra en Feilveining ved Chlor-
bestemmelsen hidrerende) Undtagelser nær, fuldstændig med de
62
af Chlorbestemmelsen afledede, idet Afvigelserne gjennemsnitlig
kun beløbe sig til 5 Enheder paa 3die Decimal.
Af de ved Forsøgene fundne Vegtfylder er sluttelig beregnet
“Vegtfylden ved Havtemperaturen» 9: de Vægtfylder
i Forhold til destilleret Vand ved 4°, som de Vandlag, hvorfra
de paagjældende Prøver ere hentede, maa have. Til Beregning
af disse Værdier er benyttet de af Ekmann!) af endel Forsøg
beregnede Tabeller over Søvandets Rumfangsforhold ved for-
skjellige Varmegrader, idet Rumfanget for de Sovandsprever,
hvis Vegtfylde i Forhold til Vand af 4° er beliggende mellem
1.02687 og 1.02285, ere bestemte ved Interpolation af de i de
Ekmann'ske Tabeller givne Verdier. Paa denne Maade haves
nemlig af de umiddelbart ved г fundne Vegtfylder Vegtfylderne
LA о
ved Havtemperaturen 7
Что == dy (1 VORES VO
40 40
Vort Kjendskab til Strømforholdene i Davis-Stredet
have vi hovedsagelig fra Isdriften i samme — en isførende
nordgaaende Strøm fra Kap Farvel langs Grønlands Vestkyst,
en isførende sydgaaende Strøm, Labrador-Strømmen langs
Amerikas Østkyst og imellem disse et varmt, i Reglen isfrit
Atlanterhavsdrag mod Nord.
Naar den ostgronlandske Polarstrom har fort sine
Ismasser til Kap Farvel, fores disse ikke Syd paa, men svinge
uden om dette Forbjerg og folge Grønlands Vestkyst Nord paa,
visende Strommens forandrede Retning; den Is, der paa denne
Maade føres til Vestkysten, kaldes af de Søfarende Stor-
isen og bestaaer af store Flager, hvorimellem findes mange
Isfjelde. Den Mengde Is, der forekommer, er meget forskjellig,
idet den til nogle Tider kan naae indtil 100 Kvartmil sønden-
for Kap Farvel, medens Kysten ved Kap Farvel og derfrå
1) Tornøes Afhdl. |. с. S. 43.
63
nordefter til andre Tider kan være saagodtsom isfri. Mest Is
træffes i Maanederne Mai og Juni, mindst i Tidsrummet fra
September til Februar, i hvilket Tidsrum Skibe ofte have an-
løbet Julianehaab uden nogensomhelst Ishindring. Isens
Mængde ved Kap Farvel afhænger af Tilførselen ved Polar-
strømmen, og denne Tilførsel standser eller formindskes meget
betydeligt i det ovennævnte Tidsrum, hvor Kysten er næsten
isfri. Capt. Holm beretter ogsaa, at under hans Ophold ved
Angmasalik зааез ingen Storis tilsøs fra den 104е September
indtil den 25de November").
Isbæltets Brede ved Kap Farvel er ikke noget Maal for
Polarstrommens Brede; thi Isen breder sig sikkert meget ud
over denne, naar Tilførselen fra Polarbassinet er stor, og naar
vedholdende nordlige Storme føre store Masser til Kap Farvel
og hindre eller forsinke deres Drift Nord paa langs Vestkysten.
Sandsynligst er det, at Polarstrømmens Brede varierer med
Aarstiden, men noget noiere Kjendskab hertil have vi ikke paa
Grund af manglende Observationer. Fra den svenske Expedition
til Grønland i 1883 vide vi”), at Polarstrømmens Brede 10
Kvartmil ostfor Kap Farvel var omtrent 25 Kvartmil den 31te
August, og at «Sofia» den 144е Juni befandt sig i Iskanten раа
62° 35° N. Br. og 40° 04‘ V.Lgd. i en Afstand af Land af 45
Kvartmil, hvor Overfladevandet var 2°.2 med stigende Temperatur
til Bunden, altsaa udenfor Polarstrommen. Isen kan sondenfor
Kap Farvel strekke sig 60—70 Kvartmil, ja undertiden meget
længere fra Land, og det er gammel Hegel for Skibsforere
ikke at krydse Kap Farvel’s Meridian i Sommermaanederne
nordligere end 58° 30‘ N. Br. |
Sondenfor den tværs over Danmarksstredet liggende Вуз,
paa hvilken neppe findes større Dybder end omtrent 300 Favne,
1) Meddelelser om Grønland IX, S. 128.
2) Axel Hamberg: Hydrografisk-kemiska lakttagelser under den svenska
Expeditionen till Grönland 1883. S.13. (Bihang till К. Sv. Vet.-Akad.
Handl. IX. Nr. 16.)
_ 64
Maalinger, udført
(De understregede Dyl
Datum.
18/7
19/7
23/7
Serie No.
== Ro
‚Vandpreve
N. Вта. |
| Temp.
Havvandets —
Vestfyl
38 | 1.0274
3.8 1.02748
1.0275
2.4 1.0268:
0.9 1.0270:
1.02741
1.02711
1.3 1.02
0.2 1.0270
1.0275
1.0271
1.9 1.02
1.3 1.0:
0.0 1.02
0.4 1.027
27 1.02%
3.1 1.02
0.9 1.0
0.8 1
1
Ta 1.02
65
ydseren „F'ylla“ 1884.
ne Dybden ved Bunden.)
Se
altmengde af | Chlor- Vegtfyldebestem. у
nes Anmærkninger.
fylde. |Chlorbest. | © ‘| Temp. | funden.
m mm ——— — —_
| о
184 3.480 1.924 12.0 | 1.02631 3 Kml. af Iskanten.
185 3.481 1.924 | 118° 1 .02636
189 3.483 1.955. | 11.2. | 1:02649
90 3.389 1.874 11.8 | 1.02564
98 3.394 1.876 | 11.6 | 1.02573
45 3.440 1.902 | 11.5 | 1.0261
40 3.437 1.900 114 | 1.02609
76 3.373 1.865. | 11.2 | 1.02568
92 3.386 1.872 11.2 | 1.02575 7
56 3.452 1.908 | 111 | 1.02626
29 3.423 1.892 11.9 | 1.02592
33 3.425 1.893 | 11.7 | 1.02598
47 3.445 1.904 || 11.6 1.02610
| |
37 3.380 1.869 11.7 | 1.02563
3.444 1.904 | 12.0 4 .02607
4 3.489 1.929 11.9 | 1.02641
35 3.395 1.877 | 113 | 1.0257
3.429 1.895 | 11.3 1.02597
|
14 3.441 1.902 11.7 | 1.02606
36 3.476 1.921 2 1.02629
a 3.312 1.331 012.0 1.02501 Stille med stærk Varme i flere Dage.
УП. 5
66
Maalinger, udføj
(De underst
Datum.
Serie No.
Heu sie. we = ‘3
Vandprove.
91
N. Brd.
V. Lgd.
51 41
Dybde. ]
Temp. | Vægtfyl
Favne o
10 4.0
20. PIE |
30 1,708 1.0268
50 02 1.0268
10, 2 200 i
100 0.6 1.027:
130 0.6
200 1.8
265 2a 1.0
0 8.8 1.0255
2 6.6
5 5.0
10 1.3
30 | +01 1.0271
50 0.2
100 0.9 12
218 2.0 12
0 76 1.025
5 5.8
10 3.6
30 0.2 1.027
100 1.1 1.027
213 1.6 1.026
0 8.4 1.02
3 7.3
10 1.4
30 ——0.53 1.02
60 0.0 1.
100 0.7 1:
205 1.5 12
0 3.5 1.02
5 3.0
10 2.8
20 2.8
30 1.9 1.02
50 0.0
70 0.4
100 0.8 й
200 21 12
314 253
regede Dy
Havvandets
dseren , Fylla" 1884 (fortsat).
ne Dybden ved Bunden.)
altmængde af ` 3 Vegtfyldebestem.
à | Pa | 5% Anmærkninger.
fylde. Chlorbest. | 8 | Temp. | funden.
| DS
|
376 3.375 1.866 11.0 1.02567
358 3.357 1.856 12.0 1.02536
129 3.425 || 1.898 111 1.02605
|
171 3.470 1.913 11.5 1.02630
315 3.312 1.831 12-1 | 1.02502
396 3.392 1.815 | 113 | 1.02569
ui | 3.439 1.901 11.8 | 1.02608
170 3.462 1.870 12.3 | 1.02615
295 3.294 1.821 11.6 1.02495 Mell. Isen udfor Jacobshavns Isfjord.
|
394 3.385 1.372 11.8 1.02567
43 3.432 1.897 11.7 | 1.02605
58 3.349 1.351 11.6 | 1.02539
28 3.221 1.781 11.6 | 1.02444 Mell. Isen udfor Jacobshavns Isfjord.
|
| |
91 3.385 1.871 | 117 1.02566
301 3.293 1.820 117 1.02498
132 3.436 1.899 11.5 1.02601
02 3.298 1.823 | 11.4 1.02504
388 3.383 1.870 11.2 1.02572
107 3.400 1.380 11.2 1.02587
142 3.433 1.898 11.1 | 1.02615
153 3.445 ОБ | | 1.02622
|
Datum.
1%,
Serie No.
') De af Chlorbestemmelsen beregnede Saltmængder, der afvige 0.020—0.026 fra
bestemmelsen.
Vandprove.
DS Or o>
oT
15
14
13
12
19
18
17
16
68
72 41
56 48
Maalinger, udført
(De understregede D 1
Dybde.
|
|
|
Havvandets
Temp. | Vegtfyl
1.02
1.0278
?
1.0271
1.02784
1.0278
1.0272
1.0275
1.0277
1.027
— mh et =
СС
ydseren ,,Fylla“ 1886.
ne Dybden ved Bunden.)
altmængde af Due, Vægtfyldebestem.
4 Ве £ be Anmærkninger.
fylde. Chlorbest. Sel Тетр- funden.
| FE
464 3.458 | 1.909 | 10.9 1.02635
525 3.514 | 1.943 | 110 | 1.02680
475 3.467 1.3143 | 111.0 | 1.02642
| |
459 3.458 | 1.9085 | 10.8 | 1.02688
022 | 3.510 | 1.9405 | 10.8 | 1.02681
522 | 3.514 | 1.93 | 10.8 | 1.02681
| |
| |
| |
| | |
| | |
® Bem i. RE... | Su Ved Storisen.
440 3.429 | 1.896 | 11.0 | 1.02616 Stod langs Isgrændsen.
506 3.497 | 1.938 | 11.7 «| 1.02658
Ш | 3.507 | 1.939" | 11.2 | 1.02671
me | 3.512 | 1.942 11.0 | 1.02678
в. | : | | | Stod langs Isgrændsen
| |
Bee | 3.3680 | 1.862 | 110 | 1.02576
496 3.4701) | 1.918 | 110 | 1.02658
В 3.505 | 1.5972 | 111 | 1.02665
523 3.509 | 1.940 112 1.02675
| и | |
| |
| Stod langs Isgrændsen.
| |
aie = ee |. т. St: Stod langs Isgrendsen
|
| | |
383 3.375 | 1.866 10.8 1.02575 Stod langs Isgrændsen.
3 | |
69 3.460 - | 1.913 10.9 1.02639
504 3.498) | 1.981 | A114 2! 1.026624
25 3.509 | 1.944 | 11.0 1.02680
| |
|
|
| |
ylden beregnede ere sikkert ikke rigtige, der maa være indtruffen en Feil ved Chlor-
Maalinger, udfør
(De understregede Dy
2 Havvandets
Datum, | Serie No. |Vandpreve. | N. Brd. | У. Lgd. Dybde. 4
| | Temp. | Vaetiy
oy ld or Favne о 7
20, 23 72 40 576 0 it
- » " ” 50 и
” » " » 113
| ге
20/, 24 72240, | 5 15 0 0.4
ie ” ” " 118 0.0
20/3 25 72 38 57 6 0 1.4
» п LL » 99 —_ 0.5
20/7 26 72 36 56 50 0 1.4
n x » u 99 0.5
20/7 27 72 34 56 34 0 1.4
» ” ” ” 166 0.5
20/7 28 72 31 | 56 17 0 2.
PA » ” | ” 235 0.1
20/5 29 72 29 56 2 0 2.9
0 » u ” 234 1.3
20/7 30 7297 55 46 0 5.3
i г ” 129 —-0.2
20/7 31 12 242, ool oe 0 4.4
» 5 : | n 143 0.6
22], 32 72 21 55 40 0 | ae
” m LJ » 84 +0.2
22/7 33 72 19 55 53 0 4.3
” »” » ” 33 0.5
2/7 34 72 18 56 10 0 3.3
» » » ” 170 0.4
22/7 35 72 16 56 24 0 5.0
. " ” | » 110 —0.1
22/7 36 72 10 56 38 0 5.0
2 ” у 108 04
En 37 726 56 48 0 5.0
" о » ” 187 0.9
22/7 | 38 Но 1 она 0 5.0
> É » , 136 0.5
dseren , Fylla" 1886 (fortsat).
ne Dybden ved Bunden.)
altmængde af Chlor- Vægtfyldebestem.
fylde. Chlorbest. | Temp. | funden.
|
Anmærkninger.
Maalinger, udfør
(De understregede Dy!
Datum.
22/,
”
Serie Nr.
Vandprove.
28
25
23
24
Dybde.
+-0.2
Havvandets.
Temp.
о
5.3
—-0.8
6.5
0.4
4.7
0.4
4.7
—-0.3
5.4
—-0.8
5.4
0.1
4.2
——0.3
4.1
—-0.9
4.5
—-0.6
5.5
--0.6
4.7
3.9
2.4
—-0.9
0.6
0.2
4.3
0.7
a
3.8
2.9
1.0
0.1
=—0.2
—1.1
0.6
1.3
Vegifyl
1.0262
lseren , Fylla" 1886 (fortsat).
1e Dybden ved Bunden.)
| 7
ltmangde af Z Vegtfyldebestem. р
à | Ren: < Anmærkninger.
fylde. |Chlorbest. 2 | emp: funden.
| о
|
+ |
| |
|
|
| | |
| | |
| |
| |
|
| |
| |
| |
|
| |
|
*) 33:9 | 135 | 10.8 | 1.02529
| |
| 3.399, | 1.874 | 10.8 1.02584
№ | 3.402. | 1.881: | 112 1.02587
№ | 3.413, | 1.887: | 11.0 | 1.02600
|
Maalinger, udfør
(De understregede Dy
Datum.
yee Я Мы ot a He
se" oe Sy le sis
Serie No.
Vandprove.
35
32
31
30
29
44
40
39
38
37
N. Brd.
Dybde.
Havvandets
Temp. | Vægtfyl
5.0 1.0261
dseren , Fylla" 1886 (fortsat).
ne Dybden ved Bunden.)
iltmængde af Chlor- | Vegtfyldebestem.
Anmærkninger.
fylde. |Chlorbest. | Temp. funden. |.
| ВЕ
Re | 3.32: | 1.836 | 10.8 | 1.02582
391 | 3.388 1.370 10.8 | 1.072581
109 3.3995 | 1.879 10.5 | 1.02595
27 | 3.421 1.891 10.3 | 1.02609
55 | 3.452 | 1.908 10.8 | 1.02680
301 | 3.294 1.821 10.9 | 1.02511 Ved Vestisen.
|
|
97 | 3.392 1.875 | 10.9. | 1.02584
12 3.400 1.880 10.9 | 1.02595
134 3.423 | 1.892 10.8 1.02614
154 3.445 || 1.906 10.7 1.02631
| EAN rar I Kanten af Isen.
2 |... à | ic I Kanten af Isen.
76
Maalinger, udfo
(De understregede Dy
Datum.
7
Serie No.
Vandprøve.
49
46
| Havvande
V. Lgd Dybde
Temp. | У etl
or Favne о
56 11 0 4.0 ,
» 5 3.
, 10 3.5
» 15 2.0
» 30 ls)
» 62 12
55 54 0 3.6
» 2 3.6
» 5 3.3
» 10 3.2
» 15 2.1
» 25 1.3
5 39 el
» 67 —-1.4
55 34 0 4.2 1.02
9 2 4.3
» 5 4.0
» 10 2.1
15 1.5
) 25 0.6
| » 35 ce 1.027
, 52 em LS .
FE Bill 0 3.6
” 84 =—1.2
55 35 0 | 148
5 2 4.3
» 5 4.7
n 10 22
n 15 1%
» 25 0.8
» 50 1.2
» 15 —-1.4
i 100 ——1.0
i 124 1.0
55 4 0 4.1
” 121 +0.1
54 33 0 4,3
» 62 0.0
|
—}
+!
Iseren ,,Fylla" 1886 (fortsat).
1e Dybden ved Bunden.)
ltmængde af 2 Vegtfyldebestem. ;
§ Chie , y Anmærkninger.
ylde. |Chlorbest. Е Temp. funden.
5 |
å Passerede c. 25 Isfjelde, rimeligvis
grundstødte.
|
43 3.338 1.345 10.9 LA .02543
90 3.389 1.874 11.4 | 1.02576
78
Maalinger, udfø
(De understregede D;
| Serie No.
| Уапартеуе.
63
57
58
Dybde.
Favne
dseren , Fylla" 1886 (fortsat).
пе Dybden ved Bunden.)
itmængde af Chlor- | Vegtfyldebestem.
fylde. [Chlorbest. | M@n8de | ‘remp. | funden.
o
383 3.387 1.872 107 1.02577
114 3.412 1.386 10.3 1.02599
124 3.418 1.8895 10.7 1.02608
150 3.432 1.897 10.9 1.02624
064 3.062 1.693 10.9 1.02331
409 3.406 1.883 10.8 1.02595
427 3.423 1.892 11.0 1.02606
Anmærkninger.
Ved Vestisen.
80
Serie No. |Уапдргоуе.
|
Se mow rons
Maalinger, udfør!
(De understregede Dy
1) Her findes formentlig en Feil ved Chlorbestemmelsen.
Feil ved denne sidste.
Dybde.
Havvandets
Temp. | Væstfylde
< |
3.4 1.0262
2.5 1.0263
2.8 1.0274
4.4 1.0276
4.6 1.0277
4.9 1.0276
3.6 1.0278
ra
3.1 | 1.026
3.5 1.026
3.0 1.02
4.4 1.027
4.7 1.0276
4.0 1.0277
3.3 1.02
3.3
4.4 1.026:
3.0 1.026:
207 1.0265
4.1 1.0265
4.0 1.0266
1.2
0.9
0.3 1.0273
22
3.6 1.026:
3.5 1.026:
3.1
1.0
1.2 1.027
1.4 1.0274
| 4.0 1.027
4.5
0.5 1.0
1.8 1.0
—-0.2 1.02
—-0.8 1.0
2) Formentlig skyldé
91
rdseren „ЕуПа“ 1889.
e Dybden ved Bunden.)
ltmenede af | à - | Vægtfyldebestem.
| pens A | i Anmærkninger.
vide, \Chlorbest. | 5 “| Temp. | funden.
| ers. |
№ | 3.318 1.834 | 167 | 1.02413 Enkelte Isfjelde i Sigte.
№. | 3.325 1.838 16.8 1.02409
Во 32456. | 1.910. | 16.7 1.02522
10 3.494 || 1.932 | 16.7 1.02551
25 3.509 | 1.940 16.9 1.02557
Ве 356 || 1.944 16.9 1.02552
8 | 9.547!) 1.961 16.9 1.02552
35 | 3.335 1.844 16.8 1.02422 Enkelte Isfjelde i Sigte.
: | 93.351 1.354 ied 1.02432
50 | 3.448 | 1.906 17.0 1.02501
м. | 3.504 || 1.937 | 16.7 1.02554
BB | 3.509 | 1.90 | 16.7 1.02561
22 3.515 | 1.989 16.6 1.02563
Ш 3.513 || 1.987 16.7 1.02556
| ||
| |
| |
41 | 3.338 1.845 || 16.6 | 1.02431 Endeel Isfjelde i Sigte.
№ | 3.383 | 1.942 16.6 | 1.02425
Bs 0 | 3.387 1.845 16.5 1.02431
| 3.968 || 1.857 16.7 1.02446
79 3.379 | 1.868 16.6 1.02459
| |
03 | 3.411 | 1.885 16.6 1.02476
| |
| | |
| Neo.
| |
| 3.337 | 1.845 16.6 1.02428
Das, | 1.845 | 16.6 1.02426
|
Г 3.56 | lev | 16.7 1.02469
| 3.452 | 1.908 | 16.6 1.02515
| 3,501 1.935 | 16.7 | 1.02550
]
|
| |
| 3.1602) 1.747 | 16.6 | 1.02329 | Ved Vestisen.
| 3.326 1.339 16.6 1.02423
Be || 1.869 | 16.7 1.02459
| 3.397 | 1.878 || 16.6 1.02473
Differens mellem Saltprocenten beregnet af Vægtfylden og Chlorbestemmelsen en
Vil. 6
Datum. | Serie Nr. | Vandprøve.! N. Brd. |
| |
И |
22 т 76 28 65 360
” » 29 »
N h 30 ”
| |
23/7 77 36 66 50 |
» » 35 » |
| ” 33 »
» ” 34 ”
26/7 CPR EE 66 50 |
” » 38 » |
> » 37 |
|
26/ 79 40 66 49 |
» » | 41 ” |
” » ” |
, i al Gedy |
” ” 43
» » 44
у |
21}, 80 ET ten
|
27/ 81 45 67 34 |
» » 46 »
” » 47 ”
» » 48 »
27), 82 67 34
ete 83 50 67 34
” » 49 ! » |
» ” 51 ”
28/7 84 66 O1 |
» » ” |
|
dseren „ЕуПа 1889 (fortsat).
пе Dybden ved Bunden.)
83
я Е: =
utmængde af | À Vegtfyldebestem à
| | fie Anmerkninger.
fylde. Chlorbest. 2 Temp. | funden.
|
156 3.459 1.912 16.7 | 1.02519
513 3.505 1.937 16.6 | 1.02556
518 3.506 1.938 16.6 | 1.02560
|
396 3.388 1.873 16.5 1.02473
396 3.389 1.873 16.5 1.02473
03 3.396 1.877 16.6 | 1.0247
07 3.408 1.334 16.6 1.02479
85 3.383 1.870 16.6 1.02463
98 3.400 1.379 16.6 1.02473
93 3.390 1.874 16.7 1.02466
68 3.176 .756 16.6 | 1.02305 Ved Vestisen. Strømmen satte Vest
53 3.348 .851 16.7 | 1.02487 0.3 Kml.
00 3.406 1.883 16.6 1.02474
00 3.488 1.928 hese | 44 .02549
19 3.508 1.940 16.5 1.02563
Spredt Is tætved i Vest. Taage.
}
18 3.275 1.811 16.6 1.02385 Ме. oe) №03 Kimi Afst,
20 3.329 1.340 16.6 1.02416
97 3.407 1.883 16.6 1.02479
12 3.412 1.886 16.6 1.02483
31 3.981 1.869 16.5 1.02462
35 3.385 1.871 16.5 1.02465
35 3.381 1.869 16.4 1.02467
. . Et stort Isfjeld i 3 Kml. Afstand.
~ (De understregede
| Havvandets
Datum, | Serie No. Уапаргохе. | N. Вгд. | У. Lgd. | Dybde.
| | Temp. | Væg
| ? ОУ? Каупе
28/7 85 52 65 27 54 45 0 5.2 1
» » a3 » n 10 4.2 1
» 54 » 30 7 ei.
i » | 55 ) 50 1.02
» » | » » » 67 1 |
SE 86 65 11 55 O1 0 5.4
» » | » » 347 4 0
| ре
28/7 87 56 64 57 | 55 14 0 4.5 1.026
” » 51 | i ” | 10 4.2 1.026;
» " 58 | ” ” | 20 2.0 1.026:
» » 62 ” | Br 7309 1.2 1.0:
63 | | ” | 50 1.4 1.027
59 | " ” | 100 3.0 1.027
, 60 | ” » 200 | 42 |
) | 61 | 1 300 4.0 1.027
) | ” » | 426 4.0
ar 88 64 65 18 53 21 0 5.5 1.025
Me » 65 | ” » 1037| Georg 1.026
" ” ” » 20 2.6
66 | ” » 30 1.8 1.02
67 | » » 50 1.4 1
| » ” 64 | Sate
3/8 89 63 19 54 44 0 4.7
, » Mir : 10 ha
ao | у | N 20 1 9
” | ” | ” 30 28
» 0 » 50 3.4
» ) » » 100 | 4.8
3/8 90 | 61 59 и 0 6.0
» ” | » » 10 6.0
| ) 20 3.5
Гб» 30 41
| ” : 50 4.7
2 | » , 100 5.0
» iy Se 200 3.9
" " | ” u 300 37
” | ” | ” » | 400 37
| 3 ||
| |
1) Den betydelige Differens mellem Saltprocenten beregnet af Vægtfylden og
85
д
seren , Fylla" 1889 (fortsat).
e Dybden ved Bunden.)
ans | а и
tmængde af | СШог- | Vegtfyldebestem. АЕ},
Hs
ilde |Cmtorbest. Mende | Temp. funden.
| fees,
| |
И 3.349 | 1.851 | 16.6 | 1.02481
38 3.342 || 1.848 | 16.6 | 1.02429
Е. о. Flasken ituslaaet.
[2 3.403 | 18166 1.02483
| |
| | |
| N Stille. Luft + 9° 9
|
| | |
B | 3.324 | 1.838 | 16.4 1.02429
6 3.321 || 1.836 16.4 1.02424
35 3.342 | 1.847 16.5 1.02429
5 3.364 | 1.859 | 16.6 1.02449
)7 3.4301) | 1.896 | 16.5 1.02481
в | 242 | 1.919 >| 16.7 | 1.02582
19 3.512 | 1,941 16.6 | 1.02561
26 3.514 | 1.943 | 16.6 1.02566
| | |
| | |
| | |
)7 BEREDT S24 |. 10.5. | 1.02401
55 3.358 |: 18562 | 16.4 | 1.02445
| |
№ | 3.378 | 1.867 | 166 | 1.02457
2 | 3.390 | 1.874 | 16.6 | 1.02461
|
melsen skyldes utvivlsomt en Feil ved denne sidste.
86
maa den østgrønlandske Polarstrøm for Alvor optage Kampen
med det varme Atlanterhavsvand, der omgiver den baade for-
neden og paa dens østre Side.
Den 6te September 1883 maaltes 15 Kvartmil indenfor
Strommens østre Grændse paa 66° 18° og 34° 50%, hvor Dybden
var 255™ (135 Fv.), følgende Temperaturer i de anførte Dybder:
50% (26 Fri) er 1a
100™ (53 Fv.) . . . —0°.7
130% - (80H Evi)... 2.005
200% (106 ВМ... Da
g den 26de August paa 60° 11' og 45° 28° paa 63" (34 Fv.)
Dybde i Polarstremmen:
ORE a) a MESA 173
DOS SEV. scan he es
60™ (32 Fv.)i. 21 0°,2
Det fremgaaer af disse Maalinger, hvormeget Strommens
Temperatur heves paa Strekningen mellem 66° og 60° N. Br.
Paa omtrent samme Sted som den sidste Maaling, nemlig
раа 60° 15‘ Nr. Br. og 45° 40° У. Lgd., foretoges den 164е Juni
paa 100™ (53 Fv.) Dybde følgende Maaling:
OR ans > HA rs —0°.3
352.118 FV... 2075
75™ (40 By)... . — 096
1007 (53 Fv.). . . . —0°.6
og man har heri et Bevis paa den med Aarstiderne stigende
Temperatur 1).
Utvivisomt er Kap Farvel det Sted, hvor Kampen ег
haardest mellem det kolde og det varme Vand, hvor dette staaer
som en Mur, der i Forbindelse med andre Aarsager bringer
Strømmen til at dreie Nord i. Betegner man ved «is koldt
1) Axel Hamberg: $. ovf. S.13 og 29.
87
Vand» Vand af 0° og derunder, maa det formodes, at iskoldt
Vand neppe findes i Polarstrømmen meget nordfor Kap Far-
vel; desværre have vi om Strækningen fra Кар Farvel til
Godthaab kun meget mangelfulde Oplysninger påa Grund af
Isens Tilstedeverelse her i den seilbare Saison. Fra den svenske
Expedition i 1883 have vi paa 61° 15‘ N. Br. og 49° 11' V. Led.
følgende Serie, maalt den 19de August i Storisens Nærhed:
Е ЛИ 02.8
от А МЕ
29.168: PV) ve un
En engelsk Capt. Simpson, Fører af Skonnert «Traveller»
af Peterhead, har med et fra meteorologisk Institut ud-
laant Negretti-Zambra Thermometer maalt folgende Tempe-
raturer :
Bie Julisl 8815605 26° N. Br: 48°. 0 V» Led: 0Fv... … 0°.9
BOP Ve. sk —0°.2
122 Juli 1882, 61° 20° №. Br. 497 20° VE beds. 0 Fv... Nope
108 Fv..... 2°.4
odie Juli 1882 61° 40‘ N.Br. 49° 30° V.Led. OFv..... 0°.5
Ba ENS 3°.2
og endelig skulle vi nævne Ser. №. 1, 1884 (5. 64).
Det vil heraf sees, at medens Capt. Simpson i Juli 1881
раа 60° 26‘, 10 Kml. af Land, endnu traf iskoldt Bundvand, traf
han Aaret efter noget nordligere Bundvandet betydeligt over 0°,
og hvor varmt Vandet i det Hele var, sees bedst af, at skjøndt
han ved alle de tre nævnte Maalinger er omgivet af Is, er Van-
dets Temperatur i Overfladen dog over 0°.
Serie Nr. I viser, at der paa 60° N. Br., 50 Kvartmil af
Land, i en Dybde af 100 Favne endnu findes en Temperatur af
37.3, og da denne Maaling er foretaget kun 3 Kvartmil af Is-
grændsen, maa man antage, at Grendsen mellem den mod Nord
deflecterede Polarstrøm og det varme Vand endnu er temmelig
skarp раа denne Brede.
$5
Det maa af de ovenanførte Data fremgaa, hvilken mæg-
tig Indflydelse Atlanterhavets varme Vand udøver
раа Polarstrømmen, efter at den en naaet til og passeret
Kap Farvel.
Naar Isen er passeret dette Forbjerg, føres den,
som alt nævnt, af Strømmen nordefter langs Grønlands Vestkyst
med en Tendents til at sprede 'sig vester ud. Den sidste Om-
stændighed maa skyldes de Vest for Kap Farvel fremherskende
Vinde mellem NV. og NO!) et Forhold, der forandres nordligere
påa Kysten, hvor sydlige og nordlige Vinde maa holde hinanden
i Ligevægt. Isen kan i Sommermaanederne og efter vedholdende
nordlige Storme træffes indtil 100 Kvartmil af Land udfor
Julianehaab, ja selv mere, og dens Udstrækning er derfor her
ligesaa lidt som ved Kap Farvel noget Maal for Strømmens
Brede, der neppe er mere end 20—30 Kvartmil. Den nord-
gaaende Strøms Hastighed kan udfor Julianehaab gjennem-
snitlig sættes til 1 Kvartmil i Timen, men kan med sydlige Storme
voxe til 3—4 Kvartmil. Selv nordlige Storme stoppe ikke Strøm-
men, ialtfald ikke i dens lidt dybere Lag; thi det er en bekjendt
Sag, at de mere dybtstikkende Isfjelde gaa lige mod Vinden,
selv om Overflade-Isen driver Syd paa, og naar llavet er isfrit,
har man altid med nordlig Vind en kort og toppet Sø som
Følge af Strømmens Løb mod Vinden, medens sydlig Vind giver
en lang Donning, der minder om Atlanterhavets.
Isens Drift fortsættes Nord paa indtil omtrent 63° №. Br.,
hvor den forsvinder; kun sjeldent sees den saa nordligt som
65° N. Br. Men den Mengde, hvormed den optræder, er meget
forskjellig fra det ene Aar til det andet. Som et godt Exempel
herpaa kan henvises til Capt. Holm’s Afhandling om Storisens
Udbredelse i Danmarksstredet?), og af Tabellen S. 69 kan sees,
at «Fylla», som i Midten af Juni 1886 traf Isen udfor Godthaab,
1) Meddelelser om Gronland IX, S. 285. Willaume-Jantzen: Meteoro-
logiske Observationer i Nanortalik og Angmagsalik.
2) Meddelelser om Grønland VI, $. 181.
89
hvor den blokeredes af den i flere Uger, der ikke saae Spor af
den omtrent paa samme Tid i 1889. Mere end 100 til 120
Kvartmil af Land vil Isen vist neppe træffes, og den forener sig
sikkert aldrig med Vestisen eller Labradorstrømmens
Is; naar helt undtagelsesvis Davis-Strædet om Foraaret har
været spærret, er der neppe Tvivl om, at det har været Vest-
isen, der er sat øster ud.
Skibe, der beseile de nordlige Colonier, skulle ifølge Capt.
Graah's Anvisning efter at have passeret Kap Farvel's Meri-
dian paa omtrent 50° 30‘ N. Br. holde 100—120 Kvartmil vester
ud og derefter styre nordligere, dog saaledes, at man ikke
krydser den 60° Bredecirkel østligere end 55°—56° V.Led.;
først naar man paa denne Længde har naaet 63° N. Br. uden
at træffe Isen, kan der styres nordostlig Kurs. Det er ogsaa en
bekjendt Sag, at Hvalfangere efter paa 63—°64° N. Br. at have
sluppet Isen finde Farvandet isfrit langs Land til helt Nord for
Disco.
Isens Forsvinden paa omtrent 63° N. Br. forklares
hyppigst раа den Maade, at Polarstrømmen her eller lidt syd-
ligere dreier Vest eller NV. ud; herimod taler, at man saa godt
som aldrig træffer den vestenfor 55° У. 154. Isen, der passerer
kap Farvel og følger Vestkysten nordefter, bestaaer som alt
nævnt af store Flager og mange Isfjelde. Flagerne, der ofte
ere af betydelige Dimensioner og af en Tykkelse fra 12—20
Fod, ja hyppigt meget mere, ere under deres Drift stadig Gjen-
stand for en mekanisk Tilintetgjorelse, særligt foraarsaget af de
voldsomme SV.-Storme, der газе paa Grønlands Vestkyst. De
Luv-Flager terne mod de Le-, de Flager, der have en ujævn
Overflade, byde bedre Pris for Vinden, der med Voldsomhed
fører dem mod dem med en jævn Overflade; Strømmen giver
ofte Flagerne en roterende Bevegelse, under hvilken de torne
mod deres Naboer, og endelig angribes Flagerne ude fra af
Seen, der setter dem i voldsom Bevægelse mod hinanden.
Under alt dette brydes Flagerne i Stykker, og for hver Kvartmil,
90
de drive frem, formindskes: de betydelig i Omfang. Isfjeldene
bidrage ogsaa til Ødelæggelsen, naar de drive modsat af Fla-
gerne, og disse sidste ødelægges yderligere ved hines hyppigt
roterende Bevægelse eller deres jævnlige Capsizen. Isfjeldenes
Tilintetgjørelse gaaer ogsaa hurtig for sig, de ere dannede
under meget lave Temperaturer, og пааг de udsættes for højere
Temperaturer, bliver Spændingen i deres ydre og indre. Dele
saa forskjellig, at Revner og Sprækker dannes. Om Dagen fyl-
des disse Revner og Sprækker med Vand, der ved at fryse om
Natten udvider sig og sprænger store Stykker los; uden denne
Virkning af det indtrængende Vand vilde flere Aar medgaa til
Smeltningen af de store Isfjelde, og de vilde være endnu hyp-
pigere раа de atlantiske Router, end de ere, ja sikkert under-
tiden naa helt over til Europa. Men den væsentligste Faktor
ved Isens Tilintetgjørelse er Smeltningen ved Kontakten med
det varme Atlanterhavsvand og de fra dette Hav kommende
Vinde. Naar man gjør sig bekjendt med de Resultater, Lieu-
tenant В. Hammer!) angiver over sine Forsøg med Isens
Smeltning i Vand og Fordampning i Luften, Resultater, der ere
vundne ved meget lave Temperaturer, vil man forstaa de Tab i
Volumen, Isen lider langs Grønlands Vestkyst ved det omgivende
Vand, der vel ialtfald om Sommeren har en Temperatur af
3°—4°, altsaa omtrent 6° over Havvandets Frysepunkt, og ved
Fordampning i en Luft, hvis Varme om Sommeren paaer op til
10°—12°. I denne Smeltningsproces og den ovennævnte me-
kaniske Paavirkning findes en fuldstændig fyldestgjørende For-
klaring af Isens Forsvinden, inden den naaer den 63° №. Br.,
og det vil forstaaes, at Storme paa denne Brede maa virke al-
deles tilintetgjørende paa en Ismasse, der kun kan vere mør
og smuldrende, naar den er naaet saa vidt.
Afgiver saaledes Isens Forsvinden omtrent раа Godthaabs
Brede ikke noget Bevis for Strommens forandrede Retning,
turde denne fremgaa af andre Omstændigheder, og vi ville der-
1) Meddelelser om Grønland IV, $. 33.
91
for betragte Strømforholdene i Davis-Strædet i deres Helhed.
Bet mest iøjnefaldende ved disse er Labradorstrømmen
langs Amerikas Østkyst, der efter at have forladt Davis-
Strædet løber videre over New-Foundlands Banker og
derefter langs de Forenede Staters Østkyst indenfor Florida-
strømmen. De langs Baffinsland og Labradors Kyster
fremherskende nordlige og nordvestlige Vinde, fremkaldte ved
det over Nordamerika herskende høie Lufttryk, ere den første
Impuls til denne Strøm, som yderligere tilføres Vand ved de i
den østlige Del af Baffinsbugten fremherskende nordostlige
og østlige Vinde. Hvor mægtig denne Strøm er i Brede og
Dybde, have vi ikke noget noiagtigt Kjendskab til; men det er
sikkert, at umaadelige Vandmasser tilføres Atlanterhavet gjennem
den, saa at der herfor maa ydes Erstatning, og denne afgives
af det ovenomtalte Atlanterhavsdrag og Polarstrømmen. Idet
man saaledes har en Forklaring for disse to Strømmes Ind-
trængen i Davis-Strædet, vil man ogsaa forstaa, hvorledes
den sidstnævnte, пааг den ved Kampen med. Atlanterhavsvandet
efterhaanden har mistet den Hastighed, hvormed den er passeret
Kap Farvel, ialtfald delvis ved Sugning føres over mod La-
brador, og man har saaledes Forklaringen til den nordvestlige
Retning, som Erfaringen lærer, at Strømmen har раа Godt-
haabs Brede eller noget nordligere.
En Bekræftelse påa, åt Atlanterhavsvandet virkelig trænger
op i Davis-Strædets Midte, haves umiddelbart i den Saltholdig-
hed, der er funden ved de der foretagne Seriemaalinger. Det
aabne Atlanterhavs Saltholdighed varierer mellem 35 og 36
Promille, og det vil sees, at denne Saltholdighed findes i Davis-
Strædet helt op til 66/42 N. Br. i knapt 200 Favnes Dybde.
Kjendskabet til Stromsætningen i det aabne Hav vindes
som bekjendt ved at sammenligne de observerede med de gis-
sede Pladser; denne Fremgangsmaade kan imidlertid sjelden
anvendes i Davis-Strædet, hvor den hyppige Taage i Sommer-
maanederne, da Beseilingen foregaaer, forhindrer astronomiske
92
Observationer, og hvor Kompasset eller Styringen er saa upaa-
lidelig dels paa Grund af Kompasnaalens forringede Retnings-
kraft, dels ved Ukjendskab til Misvisningen, hvorved altsaa en
nøiagtig Pladsbestemmelse umuliggjeres. Det kan exempelvis
anføres, at paa «Fylla»'s Reise i 1889 fra Island til Grønland
saaes ikke Horizonten fra to Dage Øst for Kap Farvel, indtil
Godthaabs Fjelde viste sig over Taagen i kun faa Mils Afstand.
Hvad der letter Seiladsen er den Omstændighed, at Solen ofte,
naar den har en vis Нее, skinner igjennem Taagen, og man
saaledes bliver istand til at regulere sin Kurs.
Paa «Fylla»'s ovennævnte Reise lykkedes det imidlertid een
Gang direkte at bestemme Strømmen ved den med Stille
den 26de Juli foretagne Trawling, idet Trawlen fik fat i en eller
anden Ujævnhed i Bunden, og Skibet svajede op i Trawltrossen;
Strømmen observeredes da at sætte Vest i med en Hastighed af
0,3 Kvartmil, og her haves altsaa en direkte lagttagelse af Polar-
strømmens forandrede Retning.
Endelig vil den forandrede Retning fremgaa af en Sammen-
ligning af Profilerne М og Г; medens man i det sidste kun
seer varmt Vand, optræder i det første et mægtigt Lag koldt
og tildels iskoldt Vand.
Undersøge vi de langs Svartenhuk-Halvo op Ш Uper-
nivik udførte Maalinger, se vi, hvorledes her antydes et Lag
iskoldt Vand mellem Vand af over 0° foroven og for-
neden, beliggende i en Dybde af fra omtrent 25 til 120 Favne,
et Lag, hvis Existens tydelig fremgaaer af alle Profilerne раа
den søndenfor liggende undersøgte Strækning, aftagende i
Mægtighed og tiltagende'i Temperatur, jo sydligere
man forefinder det. Man kunde i første Øieblik være tilboielig
til at forklare dette Fænomen som en Fremtrængen Syd paa af
Polarvand; men den rette Forklaring er sikkert den, som Mohn
giver af et lignende Fænomen andre Steder!), nemlig at man
1) Н. Mohn: Den norske Nordhavs Expedition XVII В, S. 93 og Peter-
mann’s Mitthl. Ergänzungsheft Nr. 63, $. 14.
93
her har det fra den foregaaende Vinter stærkt afkølede Vand,
der synker ned.
Atlanterhavsvandet, ligesom alt Vand i det aabne Hav, ud-
mærker sig ved smaa Differentser i Saltholdighed og Vægtfylde,
medens Polarvandet i denne Henseende frembyder store Diffe-
rentser. Det vil af Tavle IV fremgaa af alle Profilerne, i hvor
ringe Afstand fra Overfladen (circa 20—30 Favne) der overalt
træffes en Saltholdighed af 3.40, en Saltholdighed, der selv er
truffen i Kystvandet i en Dybde af 200 Fv. 10 Kvartmil norden-
for Upernivik '). Man tør deraf drage den Slutning, at hele den
Vandmasse, der findes paa den Strækning, hvor disse Under-
søgelser ere foretagne, er Atlanterhavsvand, Vand, der, som
før nævnt, tjener til Erstatning for det, der føres Syd paa af
Labradorstrømmen, og som af Rotationen tvinges over mod
Grønlands Vestkyst, ligesom Rotationen vil føre det mod Syd
strømmende Polarvand over mod Amerikas Østkyst. At Salt-
holdigheden er noget ringe i Overfladen og de den nærmest
liggende Lag forklares let af disse Egnes store Nedbør og den
rigelige Tilførsel fra alle Sider af Smeltevand, uden at denne
mindre Saltholdighed behøver at søges i Tilførsel af Polarvand.
Hvad Temperaturforholdene angaaer, da vise Pro-
filerne, hvor betydelig Varmen aftager i Dybden omtrent paa
Kap Walsinghams Brede, men heraf haves en naturlig For-
klaring i Dybdeforholdene, idet der paa et langt Stykke af den
undersøgte Strækning Nord for denne Bredeparallel ikke findes
Dybder раа over 250 Favne, hvorved det dybere liggende og
varme Atlanterhavsvand er afstænget. At Vandet Nord for den
nævnte Linie er stærkt afkølet, er derfor ikke at undres over,
da det i Forbindelse med manglende Varmetilførsel franeden og
ved sit Isdække foroven dels tilføres Kulde, dels til andre Tider
forhincres i at tilføres Varme.
Profil Æ viser, at der paa Store Hellefiske-Banke
1) Meddelelser om Grønland УШ, $. 239.
intet iskoldt Vand findes; det nordgaaende Atlanterhavsvand maa
ved at møde denne og de andre Nord for Godthaab liggende
Banker, lade sine øverste Lag flyde af vesterefter, medens de
under disse liggende Lag fortsætte nordefter, hvad ogsaa Salt-
holdigheden synes at antyde, og saaledes maa ogsaa den store
Mængde koldt Vand forklares, der findes Nord for Store Helle-
fiske-Banke, og af hvilket det iskolde Vand skubbes Nord i
som af en Mur (se Profil C og F). Selve Fænomenet, den be-
tydelige Temperaturforskjel i Vandet norden- og søndenfor en
Linie noget søndenfor Kap Walsingham, er ikke noget sær-
ligt for de Aar, hvori de her omhandlede Undersøgelser ere
foretagne; thi en lignende er ogsaa iagttaget af den engelske
Norpolsexpeditions Skibe paa Tilbagerejsen gjennem Davis-
Strædet paa omtrent 62° N. Br. i 1876, hvor Overfladetempe-
raturen pludselig steg flere Grader‘).
Da dette Temperaturspring, og det ligeledes ved de her
omhandlede Undersøgelser paaviste, findes sydligere end den
ovennævnte Hevning af Bunden, maa Grunden søges andensteds
end i denne, og her mener jeg, at der gives et Fingerpeg i
«Fox» Drift Syd paa igjennem Davis-Strædet i Vinteren
1857—58. Som bekjendt slap Skibet ud af isen den 26de April
1858 paa omtrent 64° №. Вг., eller med andre Ord, dette var
det nævnte Aar Sydgrændsen paa dette Sted for Vestisen, der
med sin Østgrændse naaer Grønlands Vestkyst ofte helt ned til
Sukkertoppen, og som herfra nord- og sydefter dækker hele
Davis-Strædet og Baffins-Bugten med et adskillige Fod
tykt Lag Is i den lange Polar- Vinter.
Temperaturspringet Кап saaledes muligen betegne Grændsen
for de af Vinterkulden stærkt afkølede Vandmasser, som det
varme Allanterhavsvand paa sin Drift nordefter skyder foran sig.
Forholdene i Disco-Bugten synes efter Profil 2 ikke at
være meget afvigende fra dem, der ere fundne langs Kysten,
‘) Results derived from the Arctic Expedition 1875—76, $. 78—96.
95
om de end paavirkes af den stærke Tilførsel af Smeltevand, der
i ethvert Tilfælde influerer stærkt paa Saltnoldigheden i de
øverste Lag; skjøndt Disco-Bugten jo egentlig er den sydlige
Del af et Sund, maa den i hydrografisk Henseende dog nærmest
sammenlignes med de grønlandske Fjorde. De ret talrige Under-
søgelser, der ere foretagne i disse, have, uden at give noget
absolut Resultat, imidlertid viist, at her findes meget indviklede
Leiringsforhold, saavel hvad Temperatur som Saltholdigheds-
forhold angaaer, hvilket vel for en Del maa tilskrives, at Til-
førselen af Smeltevand ikke ålene skeer foroven, men ogsaa
forneden fra Bræernes Underside.
Den af «Fylla» undersøgte Strækning udfor Grønlands Vest-
kyst (se Kaartet, Тау. ПП er for smal til fra den at drage Kon-
klusioner for større Dele af Davis-Strædet, for hvis Midte ikke
foreligge andre nøiagtige Maalinger end de fra «Узогойз» 1) og
Nares” Expedition; og disse Maalinger ere ikke foretagne раа
Steder eller udførte saaledes, at de direkte kunne knyttes eller
sættes i Forbindelse. med de danske.
Den ovenfor givne Fremstilling af Forholdene i Havet langs
Grønlands Vestkyst gjælder kun for den Tid af Aaret, hvor de
paagjældende Undersøgelser ere foretagne, og disse Forhold
kunne til andre Tider og fra Aar til Aar selvfølgelig være meget
afvigende derfra, og dette gjælder særligt for Strækningen fra
Kap Farvel til Godthaab. Isens Fraværelse eller Udebliven
her i nogle af Vintermaanederne kan vel neppe tydes anderledes
end en delvis, maaske fuldstændig Forsvinden af Polarstrømmen,
og de Dele af Kysten, der i Sommermaanederne beskylles af
denne, ere saaledes i det førnævnte Tidsrum beskyllede af At-
lanterhavsvand. Enkelte Ting tyde paa, at dette er Tilfældet;
saaledes er der i Fjorde paa denne Strækning paaviist større
Saltholdighed og hoiere Temperatur ?), end der findes i den uden-
1; Proceedings of the Royal Society. Vol. XXV. $5. 231.
*) Lieutenant Bloch maalte i Sommeren 1890 i Sermitsialik-Fjorden
paa 70 Favne en Temperatur af 59.2.
96
for løbende Strøm om Sommeren, hvilket altsaa kun kan for-
klares ved, at Fjordene og det varme Atlanterhav til andre Tider
ere i Forbindelse med hinanden.
Det er ogsaa indlysende, at Isens Optreden i større eller
mindre Mængder paa den ovennævnte Strækning maa paavirke
Temperatur og Saltholdighed.
Nord for Godthaab maa Forholdene antages mere stabile,
om end ogsaa Vestisens tidligere eller senere Opbryden fra
Kysterne maa spille en Rolle; jeg skal saaledes nævne som
Tegn påa megen Stabilitet Serierne Nr. 7 og Nr. 65, hvoraf den
første er tagen i 1884, den anden i 1886.
Endelig maa nævnes den betydelige Indflydelse, som
igjennem Vejrliget udøves paa Lagene nærmest
Overfladen; i en kold og regnfuld Sommer, hvor Himlen som
Regel er overtrukken, tilføres dem saagodt som ingen Varme
ved Solens Straaler, om dette end sker Noget ved Berøring med
den over Havet hvilende varmere Luft. Anderledes stiller det
sig i en god Sommer, hvor Himlen er skyfri, stille eller kun
svage Vinde ere fremherskende, og hvor Solen altsaa i en vis
Del af Aaret for en længere Tid uhindret virker i Døgnets 24
Timer; det kan exempelvis anføres, at naar man med 283 be-
tegner den Varme, som Solen den 214е Juni i en Tidsenhed
sender en Fladeenhed under Æquator, bliver det tilsvarende Tal
for en Fladeenhed ved Nordpolen 360, ved 70° N. Br. 362 og
ved 60° №. Br. 3501). Denne Overflades Paavirkning fremgaaer
ogsaa af Profilerne Tavle IV.
For at kunne paavise Temperaturforandringen i det
samme Aar toges paa Hjemtouren i 1889 Serie Nr. 89 i den
Formening, at den faldt aldeles sammen med Serie Nr. 71, hvad
der ved senere Pladsbestemmelse viste sig kun at vere Tilfælde
for Bredens Vedkommende, hvorimod Længden differerede 6“.
Forsaavidt man kan se bort fra denne Forskjel, viser Serie Nr. 89,
1) Adam Paulsen: Meteorologi og Jordmagnetisme. S. 4.
97
hvorledes det kolde Lag mellem Overfladen og 100 Favnes
Dybde er blevet tyndere ved Varmens Tilvext saavel foroven
som franeden.
Serie Nr. 90 var den sidste, der maaltes i 1889; ved Be-
gyndelsen af Maalingen var Søen allerede saa høj, at jeg forud-
saa Muligheden af, at det ikke vilde lykkes at føre Maalingen
helt igjennem, hvorfor jeg begyndte med de øverste Lag; det
lykkedes heller ikke at føre Maalingen længere ned end til
400 Favne, da Søen tiltog i Voldsomhed. Det indvundne Ве-
sultat har imidlertid Interesse; det viser for det første, hvor-
ledes der her kun er en Antydning af det kolde Lag og dernæst,
at det betydelig Varmemaximum, der i Serie Nr. 71 og 72 findes
i omtrent 300 Favnes Dybde, og som trods de uheldige Isfor-
hold i 1886 ogsaa antydes i delte Aars Maalinger, dels er løftet,
dels formindsket. i
Maalingerne sydvest for Godthaab saavel i 1886 som i
1889, sammenlignede med de ovennævnte Maalinger fra «Valorous»,
tyde раа et Varmemaximum -i alle Dybder mellem Davis-Strædets
Midte og den kolde Strøm langs Grønlands Vestkyst.
ТИ yderligere Belysning af Forholdene i Havet Syd og
Sydvest for Kap Farvel gives her 3 Serier, der ere maalte fra
Krydseren «Diana», Capt.Dreyer i 1887:
6te Juli. 7de Juli. ålte Juli.
59° 13° N. Br 60° 53° N. Br. 58° 30° N. Br.
50° 27° V. Lad. 53° 16° У. Led. 46° 13° У. Led.
Dybde 1873 Favne. Dybde 1600 Favne. Dybde 1320 Favne.
Bey... .. ..5.0 фу аа С ЕЯ
в... BZ О... SOS RY АИ
та 1200 Ev. 22. 325 400 Pe... 540,4
Ben... 2.2. 1600 Е... Г BOONE ES
1320. Pu 970
De i Tabellerne opførte talrige og omhyggelige Undersøgelser
over Saltholdigheden vise, hvor smaa Variationer i saa Hen-
seende Havvandet her som overalt i det aabne Hav er under-
VII, 7
98
kastet, men have bestyrket det Resultat, man ad anden Vej
var kommet til, at hele den undersøgte Strækning langs Grøn-
lands Vestkyst er beskyllet af Atlanterhavsvand. Naar de her
omhandlede Maalinger blive satte i Forbindelse med Maalinger
paa det vestenfor liggende Terrain, ville de nævnte Saltholdig-
hedsbestemmelser sikkert faa deres store Betygning.
Skal man nu i faa Ord sammenfatte Resultaterne af Kryd-
seren «Fylla»’s treaarige Maalinger, da bliver det, at den langs
Amerika’s Østkyst sydgaaende Labrador-Strem paa sin
Ostside skaber en Erstatningstrom for de med den
bortforte Vandmasser ved at drage den ostgronlandske
Polarstrom og en Arm af Atlanterhavet nordpaa ind i Davis-
Strædet, at disse to sidste Stromme efterhaanden flyde
sammen og derpaa vestefter afgive en Del af deres
Vand, medens den storre Rest gaaer nordefter og
beskyller hele den Strekning, hvorpaa de her omhandlede
Undersøgelser ere foretagne, og at endelig den pludselige
Hevning af Havbunden paa omtrent 64° N.Br. for-
hindrer det varme Atlanterhavsvand iat trenge frem
i Dybet, hvilket igjen i Forbindelse med andre Aarsager er
Skyld i den samlede Vandmasses lave Temperatur Nord for den
nævnte Brede.
Hvorvidt den her givne Tydning af Forholdene langs Grøn-
lands Vestkyst i dens Enkeltheder er rigtig, vil først erfares,
naar det engang lykkes at udføre Maalinger tværs over hele
Strædet fra Kyst til Kyst og derved skaffe et nøiagtigt Kjend-
skab til Labrador-Strømmen, en Betingelse for den rette
Forstaaelse af de hydrografiske Forhold i Davis-Strædet i
deres Helhed.
Maalinger,
udførte i Krydseren ,,Fylla'' 1884,
men ikke anførte i foregaaende Afhandling.
100
fi
Maalinger, udfør
(De understregede Dy
| 2 Havvandets
Datum, Vandprove. N. Brd. V. Lgd. Dybde.
Temp. | Vægtiyl
от OZ Favne о
26/6 ; 17 63 0.9 54 53 0 1-3 1.02
» » » 5 1.4
» » » 10 1.2
» 18 » » 30 1.2 1.026
D 19 » » ` 100 1.4 1.02
ave 20 63 55 53 51 0 1.6 1.0
» » » 5 gl
» » » 10 1.2
5 91 у » 30 0.2 1.0
» 2 » » 100 1.4
1/7 24 64 4 52 43 0 1 1.0
» > » 5 DST
» у » 10 1.9
i 23 » » 20 1.9 1.026
Ur 28 64 16 53 9 0 2.0 1.0
» » » 2 2.0
à » 10 2.0
» 97 у » 30 2.2
» у » 100 1.3 1
» » » 150 2.0
я 29 » 225 3 a 1 0:
6/7 32 65 17.6 53 9 0 2.7 1
» 31 ” ) 30 1 6 1
» 30 ) D 82 1.0 1
‘Ih 33 65 15.5 54 14 83 0.6 1.0
"a 37 65 19 55 28 0 1.6 1
» 36 » » 30 0 9 1
р 35 : ) 100 0.0 1
» 34 » ” 380 4.1 1
"п 65 26.3 55 9.5 0 2.2
» ” » 30 1 5
» 100 0.8
» » » 150 3 0
» ) É 200 4.3
» ) 323 4.2
Ur 65 33.2 54 52 0 2.2
» » ; » 75 0 8
Tr 38 65 39.8 55 15 0 2.2 1.026:
» » » 10 2.0
» 40 » ” 30 1.9 1.026:
» 39 » м 100 1.8 |
N u 252 1.0
101
ydseren „Fylla“ 1884.
ne Dybden ved Bunden.)
altmængde af 2 Vegtfyldebestem. 3
u Aa + Anmærkninger.
fylde. |Chlorbest. See! Temp. funden.
о |
353 3.351 1.852 11.6 1.02539
377 3.376 1.866 11.3 | 1.02568
418 3.424 1.894 11.5 | 1.02590 | Bund 884 Fv.
324 3.320 1.793 11.3 1.02523
383 3.382 1.369 11.7 | 1.02560
348 3.342 1.847 11.4 | 1.02539 Bund 806 Fv.
343 3.337 1.341 11.4 | 1.02585
| É
360 3.361 1.858 11.4 | 1.02548
371 3.363 1.859 11.6 | 1.02553
374 3.371 1.364 10.7 1.02570
377 3.367 1.861 11.7 1.02555 Vandhenteren kom halvfyldt ор.
401 3.395 1.377 11.5 1.02577 Vandhenteren kom halvfyldt op.
394 3.389 1.873 11.4 1.02574
398 3.391 1.874 И 1.02571
411 3.403 1.881 11.9 1.02578
439 3.432 1.897 11.6 1.02604
375 3.370 1.863 11.0 1.02566
.392 3.391 1.875 10.6 1.02587
441 3.434 1.898 10.2 1.02630
479 3.480 1.924 11.5 1.02636
.384 3.379 1.868 11.4 1.02566
1.387 3.383 1.870 11.4 1.02569
445 3.439 1.901 11.5 1.02611
ey > ae pan eS Boke re SAR Vandhenteren kom tom op.
102
Maalinger, udfø
(De understregede Dy
Havvandets
Datum. Vandprøve. N. Brd. У. Led. Dybde. ; |
Temp. | Vægtfyld
OPA, ON Favne о
8/7 41 65 42.2 56 15.5 0 1.6 1.0
» » » 10 1 7
» 43 » » 30 1.0 1.027
» 42 » Ù 100 0.2 1.02 i
» » » 361 4 0 ..
8/7 44 65 45.5 57 18.9 0 +1.3 1.02
» » » 10 ee ME |
» 45 » ess 30 —=-0.1 1.0
» 46 U » 100 —0.5 1 0
» » 200 3.3
» 47 ” ” 358 1 5 1 027
18/7 58 66 54 54 25 0 IM
» 59 » » 27
18/7 68 6.6 54 51.3 0 3.0
» » » 14 2,9
27/7 2 88 68 51.4 de" 123 0 6.9 1.0258
» » » 20 24
» 87 » » 30 0.5 1.0270
» » ” 50 0.5
» 86 » ) 100 ‘ 0.8 1.0
31/7 95 67 49 55 48 0 3.3? 1.02
) » » 10 2 1
; » » 20 1.0
» » » 30 0.9
» 94 » » 50 1.1 1.02 г.
n 93 » » 72 ten 1.02 Ê
31/7 98 67 0 55 0 0 32
4 » » 5 Sul
5 » ”» 10 3.0
» » » 20 ) 9
» 97 » » 30 2
» 96 » » 50 2.5
118 101 66 43 53153 0 3.2 1.0270
» ” » 10 3.0
» » | » 20 3.1 "
» 100 ” » 30 3.1 1.0270
5 » » 70 2.5 $
» 99 » » 100 2.0 1.027 U |
J
|
и.
103
|
} 2
dseren '„Fylla* 1884 (fortsat).
ne Dybden ved Bunden.)
tmængde af Chlor- Vegtfyldebestem. р
À ere Anmærkninger.
fylde. |Chlorbest. SCe- | Temp. | funden.
| | °
394 3.387 1.872 | 11.9 1.02565
|
396 3.396 | 1.877 11.2 1.02578
470 3.465 1.915 11.9 1.02623
i Shear aE mar SÅS re ere Vandhenteren forlistes.
|
327 3.324 1.837 | 11.4 1.02523 | Tæt ved Vestisen
399 3.393 1.8755 | 11.7 1.02572
442 3.441 ker ee 1.02610 `
493 3.487 1.928 11.4 1.02649
|
|
|
|
315 3.308 1620) 11.4 1.02514
391 3.388 1.873 | 11.6 1.02568
495 3.419 1.890 | 11.7 1.02592
363 3.358 1.856 | 11.2 1.02553
444 3.437 1.900 | 11.2 1.02615
440 3.432 И! Te 1.02612
3.417 1.389
3.415 1 888
3.4155 1.8885 | |
| |
418 3.4085 Е И 1.02597
421 3.413 Ler ae 1.02599
426 3.425 1.893 | 11.0 | 1.02605
|| |
| |
EV.
Entomologiske Undersøgelser
Vest-Grenland
1889 og 1890
Will. Lundbeck.
1891.
~
Enter at jeg i Somrene 1889 og 1890, udsendt af Kommissionen
for Ledelsen af de geologiske og geografiske Undersøgelser i
Grønland, har bereist dette Lands Vestkyst fra 60°40” til 70°10“
N. Br., skal jeg her forsøge at give en Skildring af de Indtryk,
Entomologen faaer, naar han bereiser Vest-Gronland for at gjøre
Indsamlinger og lagttagelser, samt saavidt muligt give en Résumé
af Reisens vigtigste Resultater, navnlig med Hensyn til Indsam-
lingerne *).
Den 6te April 1889 afreiste jeg fra Kjøbenhavn med kgl.
grønlandsk Handels Brig «Lucinde». 1 min Instrux var Godt-
haabs-, Frederikshaabs- og Julianehaabs-Distrikter angivne som
den Del af Grønland, der dette Aar ønskedes undersøgte.
Lucindes Reiserute var Holstensborg—Godthaab—Frederikshaab,
og Planen var, at jeg skulde forlade Skibet i Godthaab og derfra
pr. Konebaad begynde mine Undersegelser, idet jeg gik Syd paa
for at gaa hjem fra Julianehaab. Botanikeren, Cand. N. Hartz,
ledsagede mig for at anstille botaniske Undersøgelser og ind-
samle Materiale til den botaniske Have.
1) Saafremt Tid og Omstendigheder ville tillade det, agter jeg senere paa
Grundlag af mine i Grønland gjorte Erfaringer og lagttagelser paa en
mere fyldig Maade at skrive om Grenlands entomologiske Fauna samt
om arktiske Faunaer og Betingelserne for disse i det Hele taget, idet jeg
troer, at der her kan fremdrages Forhold af ikke ringe Interesse; men
inden dette kan ske, maa det. af mig indsamlede store Materiale noie
gjennemgaaes, hvortil der vil medgaae længere Tid.
108
Reisen gik i Begyndelsen hurtig, og allerede den 12te April
vare vi раа Længden af Færøerne, men nu fik vi Modvind, og
vi havde siden ikke god Vind et helt Døgn igjennem, saa at vi
først ankom til Holstensborg den Lite Juni efter 91/2 Ugers Reise.
Her ved Holstenshorg modtog jeg strax den Efterretning, at
Foraaret først lige var begyndt og at det iaar var kommet næsten
en Maaned senere end sædvanlig; som Exempel meddelte Ar.
Kolonibestyrer Brummerstedt mig, at han iaar først havde
tilsaaet sin Have den Ilte Juni, medens han pleiede at gjøre
dette midt i Mai. Vinteren havde ikke været særlig streng,
men den var trukken meget længe ud, og der var faldet usæd-
vanlig megen Sne. Elven ved Holstensborg var ogsaa endnu
tilfrossen, og Landet vår meget snedækt.
Lucinde laa ved Holstensborg i sex Dage, hvilken Tid jeg
benyttede til Indsamlinger i Omegnen, og den 164е Juni foretog
jeg en Excursion til Kerortusok i Amerdlokfjorden, men paa
Grund af den ugunstige Aarstid blev Resultatet naturligvis meget
sparsomt, dog tog jeg enkelte Biller som Mzcralymma brevilingue,
tidligere kun kjendt fra Fiskernæs, Otiorhynchus maurus, Cocci-.
nella transversoguttata og Colymbetes dolabratus, endvidere Dor-
thesia Chiton i Mængde under Sten og ved Planterødder, samt
en Del Fluer, Fluepupper, Edderkopper og Mider. Dyrelivet
var jo endnu næppe vaagnet, dog vare Lycosaerne fremme og
løb og jagede, og enkelte Fluearter sværmede i stort Antal.
Den 184е Juni forlod Lucinde Holstensborg og ankom den
254е til Godthaab. Her skulde jeg altsaa begynde min Kone-
baadsreise, men jeg indsaa, at de to Maaneder der vare tilbage
— thi jeg maatte være ved Julianehaab senest sidst i August —
langtfra vare tilstrækkelige til Undersøgelse af hele Strækningen
fra Godthaab til Julianehaab. Da det nu især var den sydlige
Del, som skulde undersøges, besluttede jeg at lade Strækningen
mellem Godthaab og Frederikshaab uundersegt og vende mig
mod Landet fra Frederikshaab Syd paa. Hr. Inspektør C.Ryberg,
som netop skulde paa Inspektionsreise Syd paa, var nu saa venlig”
109
at tilbyde mig at reise i hans Baad, hvilket vilde være den hur-
tigste Maade at паа Frederikshaab paa, og havde tillige den
Fordel, at jeg saa dog kunde undersøge Yderlandet; jeg benyt-
tede mig derfor med Glæde af hans Tilbud. Landet her ved
Godthaab var ligesom ved Holstensborg meget mere snedækt,
end det paa denne Aarstid pleiede at være, og der lød ogsaa
her Klager over den lange Vinter og det sildige Foraar.
Den 27de Juni toge vi fra Godthaab og ankom den Tde Juli
til Frederikshaab. Paa Reisen havde jeg samlet en Del, saaledes
af Biller: Patrobus septentrionis, Colymbetes dolabratus, Hydro-
porus atriceps, Otiorhynchus maurus, Hypera elongata og Byrrhus
fasciatus, foruden еп Del Fluer, Edderkopper og Mider. Disse
Indsamlinger, der paa hele Strekningen ere foretagne paa Yder-
landet, kunne mulig have Interesse, forsaavidt de kunne hjelpe
til at danne et Begreb om Forskjellen mellem Faunaen paa Yder-
landet og inde ved Bunden af Fjorddalene.
Ved Frederikshaab fik jeg nu en Konebaad og Besetning
for at begynde den egentlige Undersogelsesreise Syd paa og ind
i Fjordene, og jeg afgik den Ilte Juli. Jeg skal nu iøvrigt for
Syd-Gronlands Vedkommende ikke give nogen sammenhengende
Skildring af Reisen, men for at undgaa overflødige Gjentagelser
og Beskrivelse af Reiserne mellem de forskjellige Holdepunkter,
velger jeg at give en Skitse af Opholdet og Indsamlingerne paa
et Par enkelte Lokaliteter, tillige troer jeg derved paa den mest
anskuelige Maade at give et Begreb om en grønlandsk Lokalitet
og dens Fauna, og jeg velger da at omtale Fjordene Neriak og
Sermiliarsuk, eller som de i Grønland bosatte Danske i Almin-
delighed benævne den sidste, Narsalik-Fjorden, og som særlig
interessant skal jeg desuden omtale et Ophold ved Igaliko.
Neriak er en Fjord, der paa omtrent 61°36” №. Br. skjærer
sig ca. 4 Mil ind i Landet, det er saaledes en forholdsvis kort
Fjord. Efter at jeg i nogle Dage havde opholdt mig i den lidt
nordligere liggende Fjord, Tasiusak, ankom jeg den 27de Juli
Kl. 3 om Eftermiddagen til Neriak og roede helt ind til Bunden
110
af den. De ellers saa plagsomme og generende Myg vare tem-
melig fredelige, thi det var køligt og blæste noget. Efter at
mit Reisegods var bragt i Land, blev Konebaaden trukken op;
disse Skindbaade taale nemlig ikke godt at være for længe i
Vandet, og ved Ankomsten til en Holdeplads blive de derfor
strax trukne paa Land for at tørres, og trænge de til det, blive
de desuden indsmurte med Spæk, en Vare, som man derfor
altid maa føre med paa Konebaadsreiser. Efter at Grønlænderne
vare færdige med Arbeidet ved Baaden, udsøgte vi en passende
Teltplads; man vælger dertil helst et Sted, der hoiner sig
lidt og derfor er tørt og ogsaa holder sig længst tørt under
indtrædende Regnveir. Mine Reiser i de nordligere Fjorde
havde bragt mig mange gavnlige, men just ikke behagelige Ег-
faringer i den Retning og gjort mig meget kræsen i Valget af
Teltplads. Jeg medbragte altid to Telte, et til mig selv, stort
og rummeligt, saa at jeg om Dagen kunde sidde og arbeide i
det, samt et til min Besætning, som bestod af 6 Roersker, en
Styrer og en Kajakmand. Denne ег en temmelig vigtig Person
раа Reiser i Grønland; man bruger ham dels til at besørge
Ærinder, men mest har man ham dog med, for at han kan
hente Hjælp, hvis der skulde tilstøde et Uheld paa Reisen, f. Ex.
Havari ved Konebaaden, hvilket ellers, da man som oftest er
langt fjernet fra beboede Steder, kunde have temmelig ube-
hagelige Følger. |
Efter at Teltene vare reiste, og Kasserne med mit Gods og
mine Indsamlinger vare bragte ind i mit, uddelte jeg Proviant
til Grønlænderne, nemlig Brød, Ærter, Gryn og Kaffe samt Tobak.
Provianten maa man altid have under sin egen Varetægt og kun
give Grønlænderne for een Dag ad Gangen, thi giver man dem
for flere Dage, spise de det alt sammen strax, og man maa da
atter forsyne dem. Da alt var bragt i Orden, og jeg havde
indtaget et Maaltid af de medbragte henkogte Fødevarer, gik jeg
ud for at bese den nærmeste Omegn og udvælge de bedste
Lokaliteter. 1 dette Oiemed pleiede jeg altid at bestige en eller
111
anden nærliggende Høide for derfra at faae et Overblik over
Terrænet.
Neriak hører, som ovenfor sagt, til Syd-Grønlands kortere
Fjorde; den er paa begge Sider begrænset af en Fjeldrække,
som jeg uden at have foretaget Maalinger vil anslaa til omkring
2000 Fods Hoide. Under Seiladsen gjennem Fjorden bemerker
man her som i næsten alle de grønlandske Fjorde, jeg har seet,
at Forlandet de fleste Steder er temmelig smalt, undertiden gaa
Klipperne saa steilt ned, at Landing er umulig, men inde ved
Bunden af Fjordene er Forlandet i Reglen betydeligt bredere og
stiger paa en længere Strekning temmelig jævnt, inden man
kommer til de steilere Fjelde, idet Fjorddalen som oftest fort-
sætter sig et Stykke ind i Landet. I Bunden af Neriak udmunder
en temmelig bred, fra en stor Indsø kommende Elv, hvilket jeg
fra Hoiden, hvor jeg stod, kunde se i det Fjærne; ved Hjælp af
min Kikkert viste Elvbredderne sig ogsaa meget frodige og krat-
bevoxede. Efter saaledes at have orienteret mig gik jeg tilbage
til Teltet, da jeg havde en Del Indsamlinger, som skulde præ-
рагегез. Veiret var, som alt bemærket, temmelig køligt med
Blæst, men inde i Teltet var der ganske lunt, og Thermometret
viste her 12°C. For at danne et Arbejdsbord satte jeg to Kasser
ovenpaa hinanden, og jeg havde medbragt en meget praktisk
Stol af Baandjern, der kunde slaas sammen, saa at den ikke
blev større end et Lommetorkl&de og altsaa med Lethed kunde
opbevares i en af Kasserne. Man kunde maaske vere tilbojelig
til at anse det for en unødvendig Luxus at fore en Stol med
sig, men for en Entomolog, der ofte skal tilbringe lengere Tid
i Teltet, siddende stille, sysselsat med Preparation, troer jeg,
at det kan betegnes som en Nodvendighed, thi sikkert er det,
at jo bekvemmere man sidder, des bedre bliver Præparationen
udført, en Sag, der ved den senere Bestemmelse af Materialet
er af uvurderlig Betydning.
Da jeg den neste Morgen Kl. 6 efter Ordre blev vækket
af min Baadstyrer, skinnede Solen paa Teltet, og Myggene, der
112
den foregaaende Dag havde siddet matte og halvdøde paa Telt-
siderne, begyndte nu at genere. Efter at have faaet en Hjærte-
styrkning pakkede jeg min Samletaske med de nødvendige Re-
kvisitter, tog min Ketserstok og gik ud for at arbeide. Veiret
var blevet udmærket, Himlen var klar og Temperaturen allerede
temmelig hei, da Solen, der jo her staaer tidlig op, alt havde
virket længe. Det blev en af de varmeste og smukkeste Dage,
jeg havde i Syd-Grønland, ved Middagstid viste Thermometret
omtrent 20° С. i Skyggen.
De sydgrønlandske Fjorde ligne i Hovedtrækkene alle hver-
andre med Hensyn til den Maade, hvorpaa Vegetationen er fordelt;
naar jeg derfor her beskriver dette for Neriak's Vedkommende,
vil man have et Billede, der i det Hele og Store passer paa de
fleste andre Fjorde. Nærmest ved Stranden strækker sig et bredt
af Græsser og Halvgræsser dækket Bælte; det er ofte ganske
yppigt og dannes hovedsagelig af Роа-, Glyceria- og Carex-
Arter’); spredte mellem disse forekomme nogle andre Planter
temmig konstant, saaledes Sedum Rhodiola, Potentilla anserina,
Stellaria humifusa, Plantago borealis og Euphrasia officinalis,
enkelte Buske af Pilen, Salix glauca, sees, men dens rette Plads
er dog ikke her.
Dette Parti, som altsaa strakte sig i Teltets umiddelbare
Nerhed, gav jeg mig forst i Ferd med at afsamle. Det Udbytte,
jeg fik her ved Ketsning, frembød kun meget ringe Afvexling;
en lille Cicade, Cicada lividella (Tav. VI, Fig. 8), forekom i stor
Mengde sammen med Larven til den paa de forskjellige Gresser;
nogle enkelte Hvepse kom ligeledes i Ketseren, saaledes en
Pteromalus-Art, en Pimpla og et Par Campoplex-Arter, men den
Orden, der her som allevegne var rigeligst repræsenteret, var
Fluerne. Dette er ogsaa den Orden, der teller det største Arts-
antal i Gronland, og paa alle Lokaliteter er den derfor dominerende,
1) Min Reisefælle, Cand. №. Hartz, har velvillig meddelt mig et Skema over
de vigtigere Planters Forekomst, hvilket her er benyttet.
113
ikke blot i Antal af Arter, men ogsaa med Hensyn til Individer.
To Arter af denne Orden ere vel kjendte for Enhver, der har
opholdt sig eller reist i Grønland, nemlig Stikmyggen og Kvæg-
myggen.
Den grønlandske Stikmyg, Culex nigripes (Tav. VII, Fig. 14),
er en Art, der er lidt større end den hos os saa almindelige
С. pipiens, men den er iøvrigt meget variabel i Størrelse; dens
Larver og Pupper kunne hele Sommeren igjennem tages i Mængde
i ethvert Vandhul, og Myggen selv optræder fra Midten af Juni
til ind i August og er i denne Tid paa varme og stille Dage
til stor Plage. Den optræder i enorme Mængder og opfylder
Luften allevegne; staaer man et Øieblik stille, er man strax
aldeles omsværmet af den, dens Stik er temmelig smerteligt, og
Dagen efter svulmer det, og man plages da af en stadig ulidelig
kløe. Rejsende i Grønland og andre arktiske Egne have jo
ogsaa ofte nok givet farvede Skildringer af Myggeplagen. James
С. Ross fortæller saaledes i Tillæget til sin .anden Reise, at
Myggene viste sig om Bord paa Skibet i saadan Mængde, at
de forhindrede Folkene i at udføre det nødvendige Arbeide; naar
han tilføjer, at den viste sig i formelige Skyer, «in perfect clouds»,
saa er dette et Bevis for, i hvilken uhyre Mængde den er op-
traadt, saa at den har været samlet i tætte Masser, thi man
maa ikke ved hans Udtryk forstaa, at den viser sig i egentlige
Sværme. Hunnen, som Talen her er om, optræder som bekjendt
aldrig i tætte, sluttede Sværme saaledes som Hannen, men paa
en vis Maade kan den jo nok siges at sværme, idet den nemlig
fylder Luften, hvor man vender sig hen. Sværme af Hanmyg,
saaledes som vi saa ofte se dem her hjemme, har jeg i Grønland
kun iagttaget een Gang, netop. раа den her omtalte Dag, hvilket
jeg senere skal komme til. Den første Gang jeg blev udsat for
Myggens Angreb, var i Begyndelsen af Juli i den lidt Syd for
Frederikshaab liggende Fjord, Kuan-Fjorden, hvor jeg blev
saaledes tilredt paa Hænderne, at disse den næste Dag vare saa
opsvulmede, at jeg var ude af Stand til at arbejde; men efter
Vil. $
114
at dette var gaaet over, mærkede jeg ved senere "Angreb aldrig
saa stærk Virkning. For at værne mig mod Myggene havde jeg
medbragt Myggeslør, men disse vare mig ved Samlearbeidet til
saa stor Gene, at jeg i Reglen foretrak ikke at bruge dem.
Derimod brugte jeg at bestryge Ansigt og Hænder med Begolie
eller Karbololie, hvilket hjælper ganske godt, men har den
Ulempe, at det skal fornyes hvert Kvarter, hvis det skal være
virksomt. Et godt Middel, som jeg ogsaa betjente mig meget
af, er Tobaksrygning, og det har jo tillige den Fordel at forene
det Nyttige med det Behagelige. Naar jeg var blevet stærkt
stukket раа Hænderne, pleiede jeg at vaske disse med Salmiak-
spiritus, hvilket tog den værste Kløe bort. Grønlænderne toge
Myggenes Stik med stor Во, og naar de bleve for nærgaaende,
klaskede de sig i Ansigtet med Hænderne, saa at de i Reglen
vare oversmurte med Blod og knuste Myg.
Den anden plagende Myg er Kvegmyggen, Stmulia vittata
(Tav. VII, Fig. 15). Denne stikker dog meget sjeldent og er
kun til Besver ved den store Mengde, hvori den optreder, ved
dens stadige Svirren omkring En, og ved at den fylder Mund,
Nese og Oren. Paa Grund af, at den saaledes flyver lige paa,
have de Danske i Landet givet den Navnet den dumme Myg
eller den blinde Myg. Grønlænderne, i alt Fald i Nord-Gronland,
kalde den «amaulik», det er «den der berer Barnepels» (af
amaut, en Barnepels), hvilket Navn den har faaet paa Grund af
Forryggens Baandtegning. Foruden disse to Arter er der endnu
en Myg, der kan vere til megen Besver ved sit smertelige Stik,
men som heldigvis optreder langt mere sporadisk, det er den
lille grønlandske Ceratopogon, С. sordidellus (Тау. УП, Fig. 16),
en smuk Art med plettede Vinger. At den dog ogsaa har gjort
sig bemærket, viser Otto Fabricius's Beretning, at den kan
være ligesaa besværlig som den grønlandske Simulia.
Culex og Simulia optraadte naturligvis paa den her omtalte
stille, solvarme Dag i store Mængder og generede og plagede
i høj Grad; men ogsaa en Del andre Fluer tog jeg ved at af-
115
stryge Græsset med Net. Slægten Anthomyia er ganske rigelig
repræsenteret i Grønland, og ikke faa Arter af den kom i Nettet ;
endvidere et Par Leria- og et Par Scatophaga-Arter, helt nede
paa Stranden toges Scatophaga litorea, medens Fucellia fucorum
sværmede i Mængde over den opskyllede Tang, i hvilken dens
Larve fandtes i stort Antal. Af Syrphider toges flere Arter,
saaledes Helophilus borealis og arcticus (Тау. VII, Fig. 17), Syrphus
hyperboreus og topiarius samt Melithreptus strigatus, endvidere
toges Dolichopus groenlandicus samt en anden for Faunaen ny
Dolichopus- Art og en ligeledes ny Rhamphomyia-Art, hvorimod
den tidligere fra Grønland hjembragte Rhamphomyia nigrita ikke
saaes. Af Fluer, der ligeledes svermede i Teltets Nerhed og
nede paa Strandbredden og navnlig flokkedes om Resterne af
min Besetnings Maaltider, skal jeg nevne de tre meget almin-
delige Arter: Calliphora erythrocephala og groenlandica samt
Sarcophaga mortuorum. løvrigt tog jeg ogsaa her et Exemplar
af Echinomyia ænea, der synes at vere meget sjelden.
Paa dette Parti laa en Del Sten spredte, og under disse
toges en lille Rovbille, Micralymma brevilingue (Тау. У, Fig. 6), i
stort Antal sammen med Larven til den. Jeg tog den flere Gange
under Sten helt nede ved Stranden sammen med Tanglopper,
Gammarus locusta, og ligesom dens Slegtning, Micralymma
marinum, der lever ved Sverigs og Norges Kyster, udmerker
den sig ved, at den lader sig sætte under Vand i Flodtiden.
Ellers var her ikke meget Liv under Stenene, naar undtages, at
der forekom en Del Mider samt flere Arter Podurer. Da de
grønlandske Podurer kun ere meget lidt kjendte, samlede jeg
af disse stedse alt, hvad jeg kunde overkomme, en Indsamling,
der forresten tager megen Tid, da man mojsommelig maa ligge
og samle dem op med en Pensel; men Arbeidet turde dog vere
ganske lonnende, da det sikkert vil vise sig, at Artsantallet af
gronlandske Podurer ikke er ringe.
Jeg forlod nu dette Sted og gik lengere op i Landet, der
jævnt og langsomt skraaner opad. Græsvæxten taber sig her
gt
116
hurtig, og Vegetationen faaer nærmest Karakter af Lynghede, idet
den Plante, der hovedsagelig danner Dækket, er Æmpetrum
nigrum. Det nøgne Fjeld stikker ofte her mange Steder frem,
og i Reglen ligge større og mindre Sten i Mængde spredt rundt
omkring. Der findes dog endnu her en Mængde Urter, blandt
hvilke jeg skal nævne Æumex Acetosella, Cerastium alpinum,
Campanula rotundifolia samt Potentilla- og Stellaria-Arter. Pilen
danner her alenheie, men endnu spredte Buske. Gaaer man
længere frem, træffer man paa et tet ofte næsten uigjennem-
trengeligt Pilekrat, 2—3 Alen heit, og paa særligt begunstigede
Steder kan det blive endnu hoiere. Det er ofte stærkt iblandet
med Birk, Betula glandulosa, og der sees ogsaa Røn, Sorbus
americana, og El, Alnus ovata. Langs Udkanten af dette Krat
og paa mere aabne Steder i det voxe en Mengde Blomster-
planter, af hvilke jeg dog kun skal gjøre opmærksom paa nogle,
som Taraxacum officinale, Chamænerium angustifolium og lati-
folium, hvilken sidste serlig pryder Landskabet med sine store,
rede Blomster, endvidere Viola-, Campanula-, Pyrola-, Gentiana-,
Saxifraga- og Stellaria-Arter о. т. fl. I fugtige Klofter eller langs
Elvbredder har Vegetationen en noget anden Karakter, Г. Ex.
langs den tidligere omtalte Elv, som udmunder i Bunden af
Neriak. Denne Elv kommer fra en temmelig stor So, der ligger
lengere oppe i Landet; paa sine Steder styrter den skummende
ned, paa andre Steder, og navnlig jo nermere man kommer
Mundingen, flyder den roligere, den er temmelig bred med san-
dede og stenede Brinker, og langs disse er Vegetationen serlig
frodig. Her voxer først og fremmest Kuanen, Archangelica of-
ficinalis, i kraftige, ofte mandshoie Exemplarer, og de to Alche-
milla-Arter, vulgaris og alpina, staa her mange Steder i tet
Flor, let kjendelige paa Afstand ved deres lysegrenne Farve.
Det her omtalte Parti var ikke blot med Hensyn til Vege-
tationen, men ogsaa hvad Faunaen angaaer, det allerrigeste. I
Lyngen lob de store grønlandske Lycosa’er i Mengde og jagede,
Hunnerne med deres blaagraa Æggespind fæstet til Bagkroppen.
117
Under Sten var her Fatrobus septentrionis og Bembidium Grapei
almindelige, noget sparsommere forekom Bradycellus coynatus.
Patrobus septentrionis (Тау. У, Fig. 2) benævnes af Grønlænderne
«Siutisiortok» , hvilket betyder «den, der skader Ørene», og de
nære stor Frygt for den, idet de sige, at den gaaer ind i Ørene
og derfra borer sig videre ind i Hovedet, men den kan drives
ud med Sæltran. Som man seer, nære Grønlænderne samme
overtroiske Frygt for den, som Almuen hos os nærer for Øren-
tvisten. Efter Grønlændernes Sigende, hvad ogsaa Otto Fa-
bricius omtaler, skal den om Vinteren gaa ind i de grønlandske
Huse og jo især derved blive farlig. løvrigt er det i Nord-
Grønland, hvor denne Bille ikke forekommer, tildels andre Dyr,
som belægges med dette Navn, og viser man en Grønlænder en
af de mindre Løbebiller, siger han naturligvis, at det er en Unge
af «Siutisiortok»en. Grønlænderne ere jo bekjendte for at have
et skarpt Blik for den Slags Ting, men Insekterne ere dog for
smaa og gribe for lidet ind i deres Liv, saa at man ikke kan
undres over, at de ikke have nøiere Kjendskab til dem; de fleste
grønlandske Insektnavne ere derfor ogsaa Fællesnavne for Dyr,
som ligne hinanden i Grønlændernes Øjne (saaledes Ipernak
Fællesnavn for alle Myg, Niviuvak for alle Fluer (ogsaa Anariak),
Pakaluak for alle Sommerfugle, Ausiak for alle Edderkopper og
edderkoplignende Dyr o.s.v.). Det grønlandske Navn «Siuti-
siortok» kan iøvrigt let give Anledning til Misforstaaelse, idet
de Danske i Grønland paa Grundlag af dets Betydning. sige, at
Ørentvisten er almindelig deroppe, og Samuel Kleinschmidt
oversætter det i sin Ordbog ligefrem ved Ørentvist; man maa
derfor lægge Mærke til, at ingen Forjieula-Art er funden i
Grønland, og Sandsynligheden taler jo heller ikke for, at en
saadan skulde forekomme der.
Foruden de omtalte tre Lobebiller fandtes Micralymma
brevilingue i Mængde under Stenene, og endvidere tog jeg et
Par smaa for Faunaen nye Homalota-Arter dog kun i ringe Antal,
samt sjelden og enkeltvis Quedius boops, derimod eftersøgte jeg
118
forgjæves Quedius fulgidus. Denne Art hawde jeg taget i Mængde
i de grønlandske Hytter, men den synes næsten ikke at fore-
komme i det Frie. Jeg har kun een Gang taget den udenfor
Hus nede ved Igaliko under de gamle Ruinstene, hvad jeg senere
vil komme til at omtale. Af andre Biller tog jeg her nogle
Exemplarer af den sjeldne Simplocaria metallica. Ogsaa de to
Otiorhynchus- Arter, таитиз og arcticus, forekom her og ligeledes
Byrrhus fasciatus, men disse tre Arter optræde dog kun meget
enkeltvis i dette Bælte. Ligeledes vare Tægerne repræsenterede
her, Heterogaster groenlandicus (Tav. 6, Fig. 7) løb om i Mængde
i Lyngen, baade som Larve og i fuldt udviklet Tilstand; nogle
Exemplarer af en lille Capsus toges, og paa Undersiden af Sten
og paa Planterødder sad den eiendommelige med regelmæssige,
snehvide Voxskjæl bedækkede Skjoldlus, Dorthesia Chiton (Тау. VI,
Fig. 9), i Mængde.
Det her omtalte Liv optræder i det Bælte, der kommer fer
det egentlige Pilekrat, og tildels paa aabne Steder i dette; i
Bunden i selve det tætte krat er der derimod dødt. Krattet er for
tæt, Solen formaaer ikke at opvarme Bunden, og denne, der er
dækket af raadnende Pileblade, er derfor vaad og temmelig kold.
Sigtning giver derfor her næsten intet Udbytte, ligesom Sigten
i det Hele taget ikke er til stor Gavn i Grønland. Dog bør
man ikke undlade altid at have den med; thi paa enkelte Steder
som i solbeskinnede Kløfter og hist og her påa Strandbredder
kan der træffes Sigtegods. Jeg har ganske vist aldrig i dette
taget noget særligt, som ikke ogsaa kunde tages paa andre
Steder, men det bør dog altid efterses. Det eneste, jeg fik ved
Sigtning i Pilekrattet, var nogle faa Mider og Podurer.
Ketsning gav derimod en Del Udbytte, skjønt ikke af Biller,
den eneste Bille, jeg tog paa denne Maade, var den smukke
grønlandske Coccinel, Coccinella transversoguttata (Тау. У, Fig. 5),
sammen med dens Larve. Lyngen (Empetrum) er for lav til at
afketse , idetmindste gav Ketsning af den aldrig noget Udbytte,
derimod tog jeg paa Urterne og i Krattet nogle Stykker af den
119
før omtalte Capsus, endvidere to Psylla-Arter, en mindre og en
større, der begge vare ny for Faunaen; den større toges især
paa Ellen, og begge Arterne optraadte i stort Antal.
Dette Bælte var ligeledes den Lokalitet, paa hvilken Hvep-
sene optraadte i størst Mængde. Omkring Pileraklerne.og paa
Blomsterne af Løvetand saaes ofte den almindelige arktiske
Humle Bombus balteatus (Тау. УП, Fig. 13), sværmende; denne
er temmelig almindelig, medens den anden i Grønland fore-
kommende Humle, Bombus hyperboreus, synes at vere meget
sjelden, ligeledes er sikkert den grønlandske Bladhveps, Nema-
tus ventralis, yderst sjelden. Jeg har kun een Gang ved Godt-
haab taget et Exemplar af den. De øvrige grønlandske Hvepse,
der forøvrigt ere lidet kjendte, ere alle Snyltere, og af dem toges
her med Ketseren Arter af Slægterne /chneumon, Pimpla, Bassus,
Banchus, Campoplex, Phygadeuon, Plectiseus , Orthocentrus,
Atractodes, Microgaster og Pteromalus samt et enkelt Exemplar
af en Aphidius og en Belytta. Mange af disse Arter vare nye
for Faunaen. Dette var saaledes et ganske godt Udbytte, men
desverre oplyses jo kun lidet om disse Dyrs interessante biolo-
giske Forhold ved at tage dem paa denne Maade, og paa mine
Reiser i Gronland har jeg ikke veret i Stand til at klekke dem.
Endelig skal jeg nævne, at jeg med Ketseren ogsaa tog en
Del forskjellige i Pilekrattet spindende Edderkopper.
Foruden de tidligere omtalte Planter stod her paa fugtige
Steder en Del Hatsvampe, оз med Fluenet tog jeg paa saadanne
Steder forskjellige Svampemyg tildels i stort Antal og flere for
Faunaen nye Arter, navnlig vare Slægterne Boletina og Sciara
rigt repræsenterede. Ogsaa en Mængde andre Fluer af de tid-
ligere omtalte Slægter toges foruden flere særligt her optrædende,
saaledes to Phytomyza-Arter, af hvilke den ene er ny for Fau-
naen, og en Agromyza, ligeledes ny. Paa saadanne fugtige
Steder og omkring Smaapytter sværmede ogsaa mange andre
Myggearter; navnlig tæller Slægten Chironomus et stort Antal
grønlandske Arter ligefra den store Chironomus polaris, der dog
120
synes særlig at høre hjemme i Nord-Grønland, og ned til meget
smaa Arter; ogsaa af denne Slægt tog jeg nogle nye Arter.
Det er ofte et vanskeligt Arbeide at indsamle disse Dyr, da
mange af dem ere såa smaa og fine, at de ikke taale at fanges
i Net sammen med større Fluer, man maa da med Glas tage
dem enkeltvis omkring paa Planternes Blade, og navnlig paa"
Kuan og Alchemilla tog jeg paa denne Maade mange smaa
Arter. Man faaer jo ved denne Fangstmethode ikke saa stort
et Materiale, men det er sikkert dog at foretrække saaledes at
skaffe et mindre, men velbevaret Materiale tilveie. Af Tipulider
gjorde jeg ogsaa her en rig Fangst; foruden den almindelige
store Tipula arctica, der iøvrigt kun зааез ganske enkeltvis, tog
jeg fem mindre Arter, nemlig Ærioptera fascipennis, Trichocera
maculipennis og tre for Faunaen nye Arter.
Medens jeg afsøgte det her omtalte Terræn, var jeg naaet
hen til Elven, påa hvis sandede Brinker jeg gjorde en god Fangst,
idet jeg under de mange Sten, som laa her, tog et lille Antal
af Nebria Gyllenhalii (Tav. У, Fig. 1). Denne Art er sjelden i
Grønland eller maaske rettere meget lokal, hvilket sikkert hid-
rører fra, at den er knyttet til slige sandede Lokaliteter som
den her omtalte, og disse Lokaliteter ere ikke byppige i Grøn-
land; thi foruden her har jeg kun taget den eet Sted til ved
Kagsiarsuk i Igaliko-Fjorden раа en ganske lignende Lokalitet.
I Grønland synes den saaledes kun at forekomme meget spar-
somt og vistnok altid kun temmelig nær Stranden, men aldrig
tilfjelds. Den er vidt udbredt i alle arktiske Lande, og fore-
kommer atter i Alperne og Karpatherne, men der kun i over
3000 Fods Højde. Det samme Forhold træffes for flere af de
grønlandske Insekter, f. Ex. Otzorhynchus arcticus, der gjenfindes
nede i Pyrenæerne, og man faaer saaledes atter her Bekræftelse
paa, at mange arktiske Insekter, der i de arktiske Lande findes
ved Havets Niveau, atter træffes længere Syd paa som alpine
Arter.
Jeg fortsatte nu Vandringen op langs Elven; fra Krattet
121
opjoges nogle Phryganeer og en Del Exemplarer af den lille
grønlandske Hemerobius, H. obscurus; ogsaa en Del Smaasom-
merfugle fandtes, navnlig siddende paa Kuanerne. Jeg gjorde
endelig her et ganske interessant Fund, idet jeg nemlig tog
Hannen til Simuka vittata; ligesaa almindelig som Hunnen er,
ligesaa vanskelig er Hannen at faae fat paa, og saavidt mig
bekjendt var den tidligere kun hjembragt i et Par defekte Ex-
emplarer. Den sad her i Mængde paa Kuanens store Blomster-
stande, og jeg samlede med Lethed et stort Materiale af det
nydelige Dyr, der er dyb fløjelssort med to sølvhvide Skulder-
pletter og afviger aitsaa i Tegning og Farve betydeligt fra Hunnen.
Jeg skal her indskyde den Bemærkning, at jeg ved senere at
præparere mine Indsamlinger opdagede, at jeg havde et Par
enkelte Hunner af en anden Simulia-Art, vistnok reptans, der
er ny for Faunaen; jeg har senere taget den i Mængde i Nord-
Grønland.
Medens jeg langsomt gik videre op langs Elven, stødte jeg
påa mine Grønlændere, der vare i Færd med at stange Lax,
der syntes at vrimle i Elven, thi henved et halvt hundrede
Stykker laa i Dynge paa Bredden. Jeg gik nu tilbage til Teltet
for at spise til Middag, og lod dem til dette Øiemed koge
et Par, der saaledes frisk kogte er ualmindelig velsmagende.
Den øvrige Tid, jeg opholdt mig i Neriak, levede jeg næsten
udelukkende af Lax.
Efter at have spist til Middag og hvilet mig samt ordnet
det om Formiddagen indsamlede Materiale, gik jeg om Efter-
middagen lidt tilfjelds. Saa snart man er kommen blot et Par
hundrede Fod op, er Vegetationen næsten udelukkende Lynghede,
bestaaende, som før omtalt, af Empetrum med nogle andre lyng-
agtige Planter og nogle faa andre Urter, især Saxifrager. Hist
og her findes Krat af Bøllen, Vaccinium uliginosum. Under Sten
findes her Otiorhynchus arcticus (Тау. У, Fig. 4) i stor Mængde
og maurus meget sparsommere, ligeledes Byrrhus fasciatus dels
under Sten dels krybende i Mosset; ogsaa Bembidium Grape
122
træffes her under Stenene. Svermende hen over Lyngen saaes
ofte Cidaria brumata, og jeg tog ogsaa et Par Stykker af Ar-
gynnis chariclea (Тау. VI, Fig. 11). Mærkelig nok synes denne
Sommerfugl at være temmelig sjelden i Syd-Grønland, hvilket
ogsaa Fabricius beretter om den. Den anden grønlandske
Dagsommerfugl, Colias Hecla (Tav. VI, Fig. 10), har jeg aldrig
seet i Syd-Grønland, hvormed det ogsaa stemmer godt, at Fa-
bricius slet ikke kjendte den. Begge Arter ere i Nord- Grønland
yderlig almindelige.
Paa denne Vandring naaede jeg omsider hen til den foran
omtalte Sø, der er temmelig stor med stenede Bredder og uden
noget Insektliv.. Landet i dens Nærhed ег goldt, men iøvrigt
var det et af de smukkeste Landskaber, jeg har seet i Grønland.
Kun paa den Side, hvor jeg stod, var den begrænset af fladt
Land, paa de øvrige tre Sider var den omgivet af temmelig
høie og steile Fjelde. Ved den ene Ende styrtede et Vandfald
skummende ned i den, og tilheire for mig brusede Elven ned
mod Fjorden; Søen laa speilblank i den stille Aften; kun et
Par Ænder svømmede paa den, og den eneste Lyd, der hørtes,
var Elvens monotone Brusen.
Da jeg herfra gik tilbage til Teltet, var det, at jeg iagttog
den tidligere omtalte Sværm af Hanmyg; det var en meget hoi
og tæt Sværm, der tog sig ganske smukt ud og holdt sig ufor-
andret temmelig længe. Ogsaa Ceratopogon sordidellus sværmede,
men i ringe Mængde og uden at være synderlig generende; jeg
fangede en Del af den og fik iblandt disse et Par Stykker af en
mindre, for Faunaen ny Ceratopogon-Art.
Aftentimerne benyttede jeg til Indsamling af Natsværmere.
Jeg prøvede flere Gange Sukkerlokning, som jeg dels smurte
раа Stene dels paa Brædder, som stilledes op mod Teltet, men
det forblev altid uden Resultat. Grunden hertil skal jeg ikke
kunne angive; jeg veed ikke, om det mulig staaer i Forbindelse
med de lyse Nætter. Derimod fangede jeg en Del med Net,
navnlig Arter af Slægterne Hadena, Anarta og Agrotis, end-
123
videre eet Exemplar af den sjeldne Flusia diasema og eet af
Plusia u-aureum. Naar jeg om Aftenen tændte Lys i Teltet,
saa at dette udenfra dannede en oplyst Flade, kom der i Al-
mindelighed en Del Natsværmere sværmende om det og satte
sig paa det, paa denne Maade tog jeg de fleste; ogsaa ved at
gaa ud med Lygte tog jeg en Del.
Den følgende Dag var en fuldstændig Modsætning til den
her beskrevne. Jeg vækkedes om Morgenen ved at Regnen
slog paa Teltsiderne, og stærke Vindstød rystede Teltet. Da
det med dette Veir ikke godt var muligt at samle, fik jeg god
Tid til at præparere det indsamlede Materiale. Om Eftermid-
dagen voxede Stormen imidlertid stærkt, og Vandet slog igjen-
nem Teltet og dryppede ned fra Siderne, tilmed rystedes Teltet
voldsomt af de stærke Vindstød, og een Gang blæste det endog
op ved den ene Side, men Grønlænderne vare strax ved Haanden
og bragte det i Orden, hvorpaa det blev belastet med større
Sten. For at imodegaa alle Eventualiteter maatte jeg dog pakke
Alt ned i Kasserne og kunde saaledes intet bestille. Slige Dage
hørte jo til de mindre morsomme. Vindstødene vare saa vold-
somme, at Vandet i Fjorden kunde reises op i Hvirvler af Vand-
støv. Om Natten vedblev Stormen at газе, og jeg frygtede
mange Gange for, at Teltet skulde blæse bort over Hovedet paa
mig. Den følgende Dag var Stormen ganske vist mindre stærk,
men Regnen vedblev, og jeg havde forøvrigt stadig uroligt Veir
i de Dage, jeg endnu opholdt mig i Neriak.
Den anden August afgik jeg om Morgenen Kl. 7, maatte
overnatte et Sted paa Veien og naaede om Eftermiddagen den
tredie August ind i Sermiliarsuk-Fjorden.
Denne Fjord ligger et Par Mil sydligere end Neriak, om-
trent påa 61°25‘N. Br. og ег с. 7 Mil lang. Det er en Isfjord,
det vil sige, at Indlandsisen udmunder i den med en Bræ, og
den er derfor i Reglen opfyldt med større eller mindre Isstykker
og Isfjelde. Seiladsen op igjennem den maatte derfor ske
med en vis Forsigtighed, thi den skrøbelige Skindbaad taaler
124
ikke godt at tørne mod Isstykkerne, især da disse oftest have
skarpe Kanter. For at undgaa Sammenstød var der stadig En
placeret i Forstavnen, væbnet med en Baadshage, for at støde
de mest nærgaaende Isstykker bort, medens Kajakmanden hele
Tiden var i Forveien for at speide efter den bedste Vei gjennem
Isen. Veiret var varmt, og det var klart Sølskin, Turen var
"derfor meget smuk, og de mange Isstykker, der spillede i alle
Farver fra det reneste hvidt til dybt blaat, frembøde et nydeligt
Syn. Det er iøvrigt en ganske eiendommelig Følelse at sidde
og puste af Varme i den brændende Sol, medens man er om-
given af Is paa alle Kanter. En Gang imellem kalvede et Isfjeld
med et vældigt Brag, og Roerskerne fik da travlt med at trække
раа Aarerne for hurtigst muligt at komme bort fra det farlige
Naboskab. I Sermiliarsuk-Fjorden findes et Par Fuglefjelde, og
paa Seiladsen der forbi skød jeg en Del Fugle, blandt andre:
Larus tridactylus og glaucus, Uria grylle og flere, hvilke jeg i
Konebaaden undersøgte for Mallophagers og Fuglemiders Ved-
kommende. Jeg benyttede overhovedet enhver Leilighed til at
samle disse, der ere lidet kjendte, og deres Artsantal i Grønland
er sikkert stort, da Grønland jo har en rig Fauna af Søfugle.
I en Isfjord som denne er der ikke Tale om at komme helt
ind til Bunden, idet Isen bliver tættere pakket jo længere man
kommer ind, men henad Aften naaede vi til en passende
Holdeplads og fik slaaet Telt. I Løbet af Natten vækkedes jeg
mange Gange ved Bulderet fra kalvende Isfjelde, og kort efter
hørte man saa Søen slaa høit op paa Stranden.
Den følgende Dag gjorde jeg en Excursion til et Par smaa
Indsøer oppe i Landet. Vegetationen i dem var som altid i
Grønland meget sparsom, /ippuris, Isoétes, Myriophyllum og
Potamogeton-Arter voxede deri tilligemed enkelte andre Planter,
og ved Bredden stod Eriophorum, Carex og Calamagrostis- Arter.
Heller ikke Insektlivet i de grønlandske Søer er rigt. Paa Over-
fladen og ved Bredden tog jeg af Fluer to Scatella-Arter, hvoraf
den ene er ny for Faunaen. Med Vandketseren tog jeg Colym-
125
betes dolabratus og Hydroporus atriceps begge i stort Antal.
Begge disse Vandkalve ere almindelige overalt i Grønland.
Colymbetes dolabratus (Tav. V, Fig. 3) benævne Grønlænderne
«Mingok», og de nære stor Frygt for den. De fortælle nemlig,
at den kan synkes og komme ned i Maven med Drikkevandet
og er da meget farlig ved, at den bider Indvoldene itu, og de
have mange Fortællinger om Folk, som ere døde af dens Bid;
for at befri sig for den drikke de Tran. Lignende Fortællinger
skulle iøvrigt existere mange Steder i Europa om de større
Vandkalvearter, kun henføres deres Skadelighed blot til Heste
og Kvæg. Grønlænderne fortalte iøvrigt, at de kunde befri de
Søer, hvoraf de tage Drikkevand, for «Mingok»en ved at fange
Tanglopper og sætte dem deri. Der opstaar da en Krig, hvori
de dræbe hinanden, saa at Vandet renses. Fabricius beretter
det samme om den og siger, at der bestaaer en «mira anthi-
pathia» mellem den og Tangloppen. Grønlænderne kjende saa-
ledes ganske godt denne Vandkalv, men det samme, som jeg
tidligere har bemærket, gjælder ogsaa her, at, naar man viser
dem den lille Hydroporus, sige de, at det er «Mingok»ens Unger.
Larven til Colymbetes, som allevegne er almindelig sammen med
Billen, benævne Grønlænderne «Pamiortok», og de sætte den
selvfølgelig slet ikke i Forbindelse med Vandkalven. Naar jeg
derfor viste dem den og sagde, at det var en «Mingordussak»
d.v.s. «den, der bliver til en Mingok», saa saae de yderst tviv-
lende påa mig og mente sandsynligvis, at jeg havde en Skrue løs.
Foruden disse to Vandkalve tog jeg endvidere her Gyrinus
marinus, der forekom i temmelig store Flokke; denne Art er vel
ikke sjelden i Grønland, men den synes at være meget lokal,
da det er det eneste Sted i Grønland, hvor jeg har iagttaget den,
men den er tidligere hjembragt fra andre Steder. Foruden Imago
tog jeg tillige Larven, et Fund, der ikke er uden Interesse.
Derimod synes der ikke i Grønland at forekomme nogen Hy-
drophil, i det mindste er en saadan aldrig tagen, og naar man
erindrer den ringe Vegetation, der er i Søerne, er dette Forhold
126 я
jo ogsaa let forstaaeligt. Af andre Ting tog jeg her еп Del
Phrygané-Larver, der forekom i Mængde, samt en Del forskjellige
Fluelarver og endelig en Del Smaakrebs, som Branchipus palu-
dosus, nogle Ostracoder og Dafnier.
De øvrige Indsamlinger i denne Fjord skal jeg ikke opholde
mig ved, da de ganske ligne de i det Foregaaende omtalte, men
jeg skal derimod til Slutning omtale et Ophold ved Igaliko.
Den 30te August ankom jeg dertil fra det Sydost derfor lig-
gende Kagsiarsuk. Landet her har en fra det tidligere omtalte tem-
melig afvigende Karakter, og det er det Sted i Grønland, hvor jeg
har seet Sletteland i størst Udstrækning. Mellem Igaliko-Fjord og
den Nord for denne liggende Tunugdliarfik findes et kun c. en
halv Mil bredt Overberersted; det omgivende hoiere Land sænker
sig her, saa at denne smalle Strækning er temmelig lav; ud
mod Tunugdliarfik falder den mindre jævnt ned. Landet er til
denne Side mange Steder sumpet, og her voxer en Del Krat,
men til den modsatte Side ned mod Igaliko-Fjorden har det en
anden Karakter, da det her udvider sig til en stor, flad Slette
med Udseende fuldstændig som en dansk Græsmark. Paa denne
Slette ligger Igaliko med de bekjendte store Nordbo-Ruiner.
Hvad der bidrog meget til at give Landet et hjemligt Præg, var
den Omstændighed, at et stort Antal Køer gik og græssede paa
Sletten. Det var netop i Høhøstens Tid, og jeg saae Høstakke
af en ganske anselig Størrelse. Igalikoerne kom og solgte mig
Mælk, Fløde, Kartofler og Воег af egen Avl. Jeg slog mit Telt
op midt paa Sletten, og mine indsamlinger her gave et godt
Udbytte; Faunaen var især for Billers og Edderkoppers Ved-
kommende iøinefaldende rigere end i nogen af de nordligere
Fjorde. Naar den grønlandske Insektfauna foreligger endelig
bearbeidet, vil det ogsaa utvivlsomt vise sig, at den i det Hele
og Store tiltager i Rigdom mod Syd, om der end vil være ad-
skillige Arter, hvis Udbredningsforhold er et andet, som f. Ex.
for Colias Hecla's Vedkommende. Paa Gressletten ketsede jeg
en Nabis-Art, som jeg ikke tidligere havde seet, og paa for-
127
skjellige Urter forekom en Thrips i stor Mængde. Under de
gamle Ruinsten fandtes forskjellige nye Biller, saaledes to Ho-
malota-Arter, en Homalium-Art og en lille Scymnus. Quedius
fulgidus tog jeg her for forste Gang i det Frie sammen med,
dens Larve, og Quedius boops forekom under Stenene i meget
stort Antal; desuden fandtes de fleste af de tidligere nævnte
Biller her. Jeg undersøgte den her i Mengde liggende Ko-
gjødning noie, men uden noget Udbytte af Biller. Scarabæernes
store Familie, af hvilken en Mengde Arter findes i Kogjodning
her hjemme, har saaledes ikke en eneste Representant i Gron-
land; derimod fandtes en Del Smaahvepse under indtorret Ko-
gjodning. I Nærheden af Stranden laa nogle Smaasøer med
sterkt stenede Bredder, og under disse Sten tog jeg en Mengde
Edderkopper, deriblandt flere Arter, som jeg ikke tidligere havde
bemærket. Endvidere tog jeg af Fluer en ny, smuk Hydrophorus-
Art, som almindelig lob om paa Overfladen af disse Smaaseer,
og endelig tog jeg under Sten og i Bunden ved Græsrodderne
et storre Antal Podurer.
Den Iste September afgik jeg fra Igaliko, og efter at have
undersøgt flere Steder i Tunugdliarfik ankom jeg den Yde til
Julianehaab. Efter at have ordnet og præpareret det rige Mate-
riale, afreiste jeg den 154е September med Skruebarken «Hvid-
bjørnen» og ankom efter en heldig Reise paa kun 11 Dage til
Kjøbenhavn den 27de September.
PA
Naar jeg nu skal gaa over til at give en Beretning om
mine Undersøgelser og Indsamlinger i Nord-Gronland i
Sommeren 1890, saa skal jeg ikke her benytte den samme Plan
som for Syd-Gronlands Vedkommende. Afseet fra en Del spe-
ciellere Forskjelligheder mellem de to Faunaer, have de i al
Almindelighed et ensartet Preg, saa at en detailleret Skildring
af Indsamlingerne i en nordgrenlansk Fjord derfor i mangt og
128
meget vilde blive en Gjentagelse af det Foregaaende. Tilmed
føre Lokalforholdene i Nord-Grønland med sig, at Baadreiserne
mellem de forskjellige Holdepladser ikke ere saa mange, og der
er desuden knyttet en vis Interesse til dem, saa at jeg troer,
det vil være heldigere her at give en sammenhængende Skildring
af Reisen.
Jeg afreiste fra Kjøbenhavn den 26de April med kgl. grøn-
landsk Handels Barkskib «Thorvaldsen». Ligesom tidligere havde
jeg af Kommissionen og af Museumsraadet modtaget de nød-
vendige Instruxer, og i den sidste vare Egnene omkring Disko-
bugten udpegede som de, der ønskedes undersøgte. Sammen
med mig afreiste Dr. D.Bergendal fra Lund, der skulde samle
og studere visse Havdyrformer, og Cand. N. Hartz, hvis Op-
gave var at indsamle Planter og Planteforsteninger. Reisen
varede syv Uger, hvilket for et Skib som Thorvaldsen maa be-
tragtes som en serlig lang Reise. Paa Overfarten udhengtes
pelagisk Net, naar Farten tillod det, og en Mengde smaa Krebs-
dyr og Krebsdyr-Larver toges, saaledes flere Udviklingstrin af
Euphausider (Lyskrebs), hvoraf Museet tidligere kun besad meget
lidet. Ved den Maade, hvorpaa Indsamlingerne foretoges, bragtes
der her et stort og velbevaret Materiale tilveie.
Den 154е Juni om Natten Kl. 1 ankom vi til Holstensborg.
Det var strax ioinefaldende, at Landet iaar var meget mindre
snedækt end det foregaaende Aar, da jeg var her paa samme
Tid. Efter Hr. Kolonibestyrer Brummerstedts Sigende havde
Vinteren iaar ogsaa veret meget mild, Foraaret var kommet
tidligt og havde veret usedvanlig varmt og smukt, et Forhold,
der gjorde den lange Overreise dobbelt uheldig.
Her ved Holstensborg maatte vi opholde os noget, og jeg
benyttede Tiden til Indsamlinger i Koloniens nærmere og
fjernere Omegn. Det var fuldt Foraar og næsten alt var
fremme, saa at Indsamlingerne gave et ganske godt Udbytte.
Myggene vare allerede fremme og generende, og deres Larver
og Pupper vrimlede i alle Vandhuller. Af Dipterer tog jeg
129
iøvrigt Arter af Slægterne Anthomyia og Scatophaga samt flere
Chironomus-Arter. Af Нуерзе tog jeg Bombus balteatus, men
endnu kun Hunner. Af Biller fik jeg flere Arter under Sten,
saaledes et Stykke af den i Grønland meget sjeldne Hypera
elongata, en lille Rekke af Byrrhus fasciatus og Micralymma
brevilingue og dens Larve i stort Tal. Et enkelt Exemplar af
Coccinella transversoguttata toges krybende paa de solvarme
Klipper. Under Sten tog jeg endvidere en Mængde Fluepupper,
som senere klækkedes, men mærkelig nok fik jeg ingen Snylte-
hvepse af dem. Ved Undersøgelse af Grønlænderhytter tog jeg
Quedius fulgidus og dens Larve, hvilke forekom i stor Mængde,
navnlig i Husvæggene, samt Homalium concinnum, der ikke tid-
ligere var hjembragt, og som maaske vil vise sig at falde sam-
men med en af de af Otto Fabricius omtalte smaa Staphy-
liner. Fra Grønlænderhytterne fik jeg endvidere som ny for
Faunaen Sengetægen, Acanthia lectularia. Den er sandsynlig
indført, men har nu i alt Fald levet i Landet i en Aarrække.
I Indsøer tog jeg de almindelige to Vandkalve: Hydroporus
atriceps og Colymbetes dolabratus, den sidste er saa almindelig,
at en lille Indsø tæt ved Kolonien efter den har faaet Navnet
«Mingordunguak», d.v.s. den lille Vandkalvesø.
Af Edderkopper tog jeg et Par Lycosa-Arter, der i stor
Mængde løb om i Lyngen, samt nogle mindre Arter. Af Mider
fik jeg еп 7rombidium under Sten, og en enkelt Podur-Art
toges i stor Mængde.
Den 2?de Juni gjorde jeg en Excursion til Toppen af
Præstefjeldet. Udbyttet var ikke stort, men har Interesse ved at
kunne bruges til Bestemmelse af Dyrenes Hoideudbredning.
Præstefjeldet er 1770 Fod høit og paa den første Halvdel af
Veien samlede jeg en Del Fluer og Myg, i ca. 1000 Fods
Hoide tog jeg under Sten Anthomyiapupper, i ca. 1200 Fods
Heide Bombus balteatus og et Par Pupper til en Microlepidopter,
og helt op til Toppen toges forskjellige Edderkoppearter.
Den 24de Juni vare vi ferdige til Afgang, men paa Grund
VII. 9
130
af stærk Blæst maatte vi vente til næste Dag. Vi afgik da den
25de Juni om Formiddagen med Koloniens Hvalfangerslup, som
velvillig var cs overladt af Hr. Brummerstedt. Vi gik nu
Nord paa, men vi havde flere Gange saa stærk Blæst, at vi af
den Grund maatte lægge op, ligesom vi ogsaa af Regn bleve
opholdte en Dag. Yderlandet er jo temmelig goldt, dog tog
jeg paa forskjellige Holdepunkter enkelte Ting af Interesse.
Paa et Sted kaldet Tatsip ata, lidt Syd for Nordre Strømfjord,
hvor vi laa en halv Dags Tid, tog jeg saaledes af Dipterer en
Scatella ved nogle smaa Vandpytter, en Scatophaga med Larver
og Pupper under Tang ved Stranden, samt flere Chironomus-
Arter; under Sten et Par Edderkoppe-Arter og en stor Podur-
Art. Ved Manermiut, lidt Syd for Egedesminde, tog jeg en
Syrphus, der sværmede her, samt en Rhamphomyia-Art, der var
almindelig paa Stenene ved Stranden.
Den anden Juli ankom vi til Egedesminde. Ogsaa ved denne
Koloni maatte vi opholde os nogen Tid, idet vi skulde have
Provianten fordelt, da Dr. Bergendal agtede at forblive her,
og desuden skulde vi forsynes med adskillige Ting. Her havde
der om Vinteren været en saakaldet «Hvidfiskesavssak», hvorved.
man forstaaer, at Frosten har overrasket Hvalerne, i dette Tilfælde
Delphinapterus leucas og i mindre Tal Monodon monoceros, saa
at disse ikke kunde komme ud fra Kysten. De danne sig da
en eller flere Vaager, hvori de gaa, og de skydes der med stor
Lethed. Dette havde været en meget stor «Savssak», og Mængder
af Hvalerne vare blevne skudte, saa at Grønlænderne havde tjent
udmærket ved Salget af Spækket. Jeg omtaler dette, fordi det
let kunde have faaet Indflydelse paa vor Reise, da Grønlænderne
nemlig vare blevne saa velhavende, at de ikke brød sig om at
tjene Penge. Den første, som Kolonibestyreren henvendte sig
til, for at faae ham som Baadstyrer til os, svarede, at han ikke
brød sig om det, da han havde saa mange Penge, at han aldrig
kunde faae dem brugt op. Imidlertid lykkedes det dog snart
at skaffe os en paalidelig Styrer.
131
De første Dage, vi opholdt os her, var Veiret godt og Ind-
samlingerne gave rigeligt Udbytte. Af Dipterer tog jeg Zelophilus
borealis og arcticus, en Cyrtoneura- og et Par Hydrothea- Arter,
endvidere mange Chironomus-Arter, еп Tanypus-Art og еп Tri-
chocera- Art, hvilken sidste om Aftenen sværmede i stor Mængde,
desuden mange Anthomyia’er og en hel Del endnu ubestemte
Arter. Af Sommerfugle toges Argynnis chariclea og Calias Hecla
i stort Antal samt enkelte Natsvermere af Slegterne Hadena og
Anarta. Af Natsvermerpupper saae jeg mange, men de vare alle
udkomne, hvilket viste, at jeg var kommen for sildig, saa at
mine Indsamlinger af Natsvermere og de paa dem snyltende
Hvepse bleve sparsomme.
Efter nogle Dages godt Veir begyndte det den 7de at regne,
og var nu vedvarende Regn i flere Dage. Efter Samraad med
Kolonibestyreren skrev jeg til Inspektoren og foreslog ham,
saafremt jeg ikke fik nærmere Besked, at indfinde mig i Riten-
benk inden den 20de August for at gaa bjem med «Ceres»,
hvilket Skib kunde antages at ville blive det sidste.
Den 12te Juli afgik jeg fra Egedesminde sammen med
Cand. Hartz for at gaa ind i Orpigsuit-Fjorden. Medens vi en
halv Dags Tid laa ved Ikamiut, samlede jeg en Del, af Dipterer
Melithreptus strigatus, en Piophila-Art og under Tang paa Stranden
et Antal Scatophaga-Pupper, som senere klækkedes; af Нуерзе
fik jeg et storre Antal af en Art af Slegten Phygadeuon. Af
Teger fandtes her Heterogaster groenlandicus almindelig og Cap-
sus sp. sparsomt. Af Edderkopper ketsedes en Del af en Art,
der spandt i Toppen af forskjellige Planter.
Den låde Juli om Eftermiddagen ankom vi til Bunden af
Orpigsuit. Denne Fjord er meget leret, endog over en Mil ud
ег Vandet graat af Ler, som kommer fra et Par lerforende Elve.
Her var iøvrigt ganske frodigt, men Frodigheden kan dog ingen-
lunde sammenlignes med, hvad man seer i en sydgrenlandsk
Fjord. Pilen (Sale glauca) var sparsom og spredt, Birken
(Betula nana) var vel almindelig, men meget lav og krybende.
9"
132
Lyngheden var fremherskende, idet Empetrum nigrum dannede
Dækket, indblandet med Ledum. Landskabets mere fremtrædende
Blomsterplanter vare Ranunculus lapponicus, et Par Pedicularis-
Arter, Sazifrager, Dryas, Chamænerium flere Steder i store,
nydelige Pletter, Pyrola grandiflora о. fl.; Tyttebær (Vaccinium
vitis idæa) var meget almindelig, og paa fugtige Steder fandtes
en Del Gresser; men en Mengde af de Planter, som i de syd-
grønlandske Fjorde findes i Udkanten af og paa aabne Steder i
Pilekrattet, manglede her, og særlig skal jeg da nævne Kuanen,
Alchemilla, Taraxacum о. fl.
I de fire Dage, jeg opholdt mig her, var jeg begunstiget
af godt Veir, og mit Udbytte var derfor meget tilfredsstillende.
Myggene vare meget plagsomme baade i og udenfor Teltet. Af
Dipterer tog jeg her Syrphus topiarius og en anden Syrphus-
Art, Dolichopus groenlandicus, der var meget almindelig, men
kun den ene Art, medens jeg i Syd-Grønland havde taget to,
derimod tog jeg her Rhamphomyia nigrita (Тау. VII, Fig. 18)
foruden den anden grønlandske Ahamphomyia-Art; endvidere
mange Anthomyia-Arter, flere Chironomus-Arter, mange Arter
Svampemyg, deriblandt nogle nye for Faunaen, en Del Scatophaga-
Arter og mange andre endnu ubestemte Dipterer. Om Aftenen
sværmede den grønlandske Ceratopogon, C. sordidellus, og var
meget besværlig ved sit smertelige Stik, Simulia optraadte der-
imod endnu kun enkeltvis. Af Sommerfugle toges Argynnis
chariclea og Colias Hecla i Mængde sværmende allevegne nede
paa Lavlandet, saa at disse to Arter ere, ialtfald hvad Hoiden
angaaer, ikke Fjelddyr. Af Natsværmere toges et Exemplar af
den sjeldne Plusia parilis (Tav. VI, Fig. 12), endvidere Arter af
Slægterne Hadena og Cidaria. Fortællingen om, at der i Grønland
skulde forekomme en lille blaa Dagsommerfugl, grunder sig
sandsynligvis paa en Cidaria-Art eller nærstaaende Art, der ved
sin hurtige Flugt om Dagen i Solskinnet kan minde meget om
en Dagsværmer og mulig ogsaa gjøre Indtryk af en blaa Farve; thi
nogen Polyommatus-Art, som det jo ellers nærmest maatte være,
133
er ikke kjendt fra det danske Grønland. Af Hvepse fik jeg her
med Ketseren et meget godt Udbytte, saaledes en Pieromalus,
en Meteorus, en FPlectiscus, еп Alphidius, en Campoplex, en
Mesochorus og tre Arter Bassus. I Bunden under Sten og Lyng
var her meget dodt og ikke en eneste Bille toges, ikke engang
den ellers saa almindelige Micralymma, kun Heterogaster groen-
landicus toges lobende under Lyngen og endda temmelig sparsomt,
derimod forekom Colymbetes og Hydroporus i stor Mengde i
smaa Søer; endvidere toges en Del Crustaceer, navnlig Ostra-
coder og Dafnier.
Den 18de Juli afgik Cand. Hartz med en Konebaad fra
Akugdlek for at gaae op i Vaigattet og give sig iferd med
Indsamling af Planteforsteninger. Jeg forblev her endnu et Par
Dage og afgik saa om Morgenen den 20de Juli for at gaae ind
i den anden Arm af Sydostbugten, Kangersunek. Ved Afgangen
var Veiret graat, og kort efter begyndte det at regne stærkt,
hvormed det vedblev hele Dagen. KI. 1 naaede vi gjennemvaade
til Kingua Kangersunek, og jeg fik slaaet Telt paa en drivende
vaad Bund. Веспеп vedblev som sagt hele Dagen, og det var
daarligt nok, at jeg kunde sidde i Teltet og preparere noget af
det i Orpigsuit indsamlede Materiale. Den neste Dag bedredes
Veiret dog, og jeg havde nu godt Veir i tre Dage. Orpigsuit
og Kangersunek ligne fuldstendig hinanden med Hensyn til
Vegetationen, dog optraadte her et lavt Pilekrat langs Bredderne
af en Elv, som lober ud i Bunden af Fjorden. Jeg indsamlede
meget, men det var hovedsagelig det Samme som i Orpigsuit.
Af Dipterer af Interesse tog jeg en Syrphus, en Dolichopus,
flere Chironomus-Arter og et stort Materiale af Svampemyg,
indeholdende flere Arter; Simulia vittata begyndte nu at optræde
massevis og sammen med den og i ligesaa stort Antal en anden
Simulia-Art, af hvilken jeg, som tidligere omtalt, alt havde taget
et Par Stykker i Syd-Grenland, hvor den var meget sjelden, og
den synes saaledes særlig at here hjemme i Nord-Gronland.
Det lykkedes mig derimod ikke iaar at tage Hannerne til nogen
134
af de to Arter. Af Hvepse tog jeg en Pimpla og en Belytta
samt to Plectiscus-Arter, en Bassus og en Orthocentrus. Af
siller tog jeg her Dembidium Grapei, der optraadte meget
sparsomt og ег den eneste Lobebille, jeg har taget i Nord-
Grønland, medens Syd-Gronland har fire Arter. Af Tæger fik
jeg her et ganske godt Udbytte, Heterogaster groenlandicus var
almindelig i Bunden; paa Gresser ketsedes Cicada lividella og
paa Birken en Psylla-Art, den første i stor Mængde, den sidste
mere sparsomt. Af Edderkopper fik jeg en Del, dels ved Kets-
ning af Pil og Birk, dels under Sten og i Gronsveret, et Par af
Arterne ville sandsynlig vise sig at vere nye for Faunaen. Endelig
tog jeg en Podur i stort Antal i Hatsvampe.
Den 24de Juli indtraadte Regnveir, som vedvarede i tre
Dage, som jeg for største Delen maatte tilbringe i Teltet. Da
Veiret den 27de havde bedret sig, afgik jeg от Morgenen Kl. 7
og naaede Kristianshaab om Eftermiddagen Kl. 3. Min Besætning
fra Egedesminde ønskede nu at gaa bjem, jeg maatte derfor her
skifte Konebaad og Besætning, hvilket nødsagede mig til at op-
holde mig nogle Dage ved Kolonien. Da Kolonibestyreren Hr.
P. Muller erfarede, at jeg var Entomolog, overlod han mig
velvilligt en lille Insektsamling, fortrinsvis bestaaende af Argynnis
og Colias, men desuden indeholdende et Exemplar af en for
Faunaen ny, smuk Tipula-Art.
Medens jeg laa her ved Kolonien, havde jeg to Godtveirs-
dage, den øvrige Tid regnede det stærkt og vedholdende. Jeg
indsamlede her et temmelig stort Materiale, navnlig fik jeg et
godt Udbytte ved at afketse en ned mod Fjorden heldende,
meget frodig Skraaning i Koloniens Nærhed. Af interessantere
Dipterer tog jeg her de to Rhamphomyia-Arter, Syrphus topiarius,
Melithreptus strigatus samt et større Antal af en Phytomyza- og
en Agromyza-Art foruden flere andre ubestemte smaa Fluearter.
Af Hvepse tog jeg Atractodes, Bassus, Microgaster og Ortho-
centrus. Heterogaster groenlandicus og Cicada lividella forekom
i Mengde paa den omtalte Skraaning, og af Biller ketsede jeg
135
et Exemplar af den sjeldne Simplocaria metallica, ligeledes tog
jeg en Række af en Thrips, som jeg Aaret i Forveien havde
taget i Syd-Gronland som ny for Faunaen.
Den anden August reiste jeg fra Kristianshaab og naaede
samme Eftermiddag Klaushavn. Her overnattede jeg hos Udsteds-
bestyreren, og da Veiret neste Dag var godt, samlede jeg lidt
i Omegnen. Noget Udbytte af særlig Interesse fik jeg ikke.
Foruden en Del Mider tog jeg Micralymma brevilingue i Antal
under Sten, denne optræder iøvrigt i Nord-Grønland langt mere
sparsomt og lokalt end i Syd-Grønland, hvor den var almindelig
allevegne. Ved Undersøgelse af Grønlænderhytter tog jeg Que-
dius fulgidus i stor Mængde, hvorimod Homalium concinnum ikke
saaes. I en Indso samlede jeg en Del Crustaceer.
Her fra Klaushavn vilde jeg gjerne vere gaaet ind i Tasiusak,
men Tiden var jo allerede langt fremskreden, og til denne Reise
vilde der medgaa flere Dage. Da Isfjorden desuden i Qieblikket
var passabel, men ellers i denne Tid havde veret temmelig
"urolig, saa at den let vil kunne volde Vanskeligheder, ansaa jeg
det for rigtigst at benytte Qieblikket og gaa videre Nord paa.
Jeg afgik da fra Klaushavn Kl. 2 og naaede Jacobshavn om
Aftenen KI. 7 efter en interessant og smuk Tour mellem de
mægtige Isfjelde fra Jacobshavns Isfjord, der nylig havde skudt
ud, men passeredes dog uden Vanskelighed.
Ved Jacobshavn, hvor jeg maatte blive nogle Dage for at
præparere en Del af Materialet fra Kristianshaab og Klaushavn,
samlede jeg lidt det første Par Dage, i hvilke Veiret var godt.
Af Biller ketsede jeg i Vandhuller en Del Hydroporus airiceps,
og under Sten tog jeg et Exemplar af Larven til Byrrhus fas-
ciatus, hvilket var af stor Interesse, da det viser denne Billes
Forekomst her, skjøndt jeg ikke havde taget den paa Veien fra
Holstensborg. Af Dipterer tog jeg Melithreptus strigatus og en
lille Syrphus-Art og af Hvepse en Atraciodes.
Den 8de August modtog jeg et Brev fra Inspekteren, hvori
jeg underrettedes om, at «Ceres» kunde ventes til Ritenbenk
136
mod Midten af August, men havde erholdt Stoppeordre til den
20de August. Samme Dag afgik jeg fra Jacobshavn og kom
om Aftenen Kl. 10 til den gamle Hvalfangerstation, Klokkerhuk,
hvor jeg overnattede i det gamle Hus, som har tjent saa mange
Reisende til Ly. Den neste Dag var det Regnveir, men mod
Middag bedredes det dog saa meget, at jeg kunde gaa videre,
og Kl. 6 naaede jeg Ritenbenk. Her skiftede jeg Konebaad og
Besætning, men vi kunde først afgaa derfra den Ilte August
Kl. 3. Jeg havde ventet at naa Udstedet Kekertak samme Aften,
men paa Grund af den høie Segang gik det temmelig langsomt,
saa at jeg maatte slaa Telt og overnatte et Par Mil derfra.
Den I2te gik jeg om Morgenen videre, men Turen over Tor-
sukataks Isfjord vanskeliggjordes meget af Is, saa at jeg forst
naaede Kekertak over Middag. Det var imidlertid nu blevet saa
sterk Regn, at jeg maatte blive der, og kunde forst den neste
Dag komme afsted. Efter at have faaet en Gronlender med,
som kjendte Veien ind til Søen Tasersuak, naaede jeg ved Mid-
dagstid det Sted paa Kysten, hvorfra jeg vilde foretage Vandringen"
ind til Tasersuak. Teltene bleve nu reiste her, og jeg samlede
lidt i Løbet af Eftermiddagen, men da Veiret var graat, koldt
og blæsende, blev Udbyttet ikke stort; dog tog jeg en for Fau-
naen ny Jchneumon-Art, endvidere en Del Colymbetes samt et
stort Materiale af Podurer i Hatsvampe.
Den næste Morgen tidlig bleve de nødvendige Rekvisitter
pakkede sammen i de medbragte Tornystere, saaledes at tre
Grønlændere med Lethed kunde bære dem, og vi begave os
Kl. 8 ind til Søen, der ligger с. 3 Mil inde paa Halvøen Nugsuak.
Veiret var koldt og graat, Veien var mange Steder temmelig
besværlig, og paa det heieste Punkt viste det medbragte Baro-
meter, at vi vare godt 1500 Fod over Havfladen. Underveis
samlede jeg stadig for at benytte Materialet til Bestemmelse af
Dyrenes Hoideudbredning, men her var de fleste Steder goldt
og stenet, saa at Udbyttet ikke var stort, kun nogle Dipterer,
en Cidaria-Art samt en Del Edderkopper. Om Eftermiddagen
137
regnede det en Del, og vi ankom Kl. 5 til Søen, som er den
østligste af de раа Nugsuaks-Halvøen beliggende store Søer.
Det lille Telt, som jeg havde ladet bringe med, blev nu sat op
og viste sig yderst bekvemt og behageligt. Om Aftenen klarede
Veiret fuldstændigt op, men det var temmelig koldt, Kl. 8 viste
Thermometret saaledes kun 4° С.
Den næste Dag var Veiret smukt, Vinden var bleven sydlig
og Temperaturen derfor betydelig forheiet. Lokaliteten var langt-
fra saa frodig, som jeg havde ventet, da her var meget stenet,
og Bunden dannedes af Hede, bestaaende som sædvanlig af
Empetrum, men stærkt iblandet med Ledum. De fleste Steder
fandtes et ikke videre frodigt, lavt Birke- og Pilekrat, samt
Vaccinium i stor Mængde og nogle Græsser. Det viste sig til-
med tydeligt, at Aarstiden nu maatte betegnes som Efteraar,
Birken, Pilen og Græsserne vare gule og Blomsterplanterne af-
blomstrede. Jeg tilbragte hele Dagen med Indsamling, men
Udbyttet var ikke videre rigt; af Dipterer fik jeg hovedsagelig
kun Chironomus-Arter samt en stor Mengde Svampemyg, hvor-
iblandt dog et Par nye Arter. Af Hvepse fik jeg en Orthocentrus
og endvidere tog jeg en Bladlus i stor Mængde paa Betula nana
samt Phytopter paa Salix glauca og under Sten en Del Edder-
kopper, derimod saaes ikke en eneste Bille. Det var min Hensigt
at være bleven der endnu næste Nat over, men det var imidlertid
trukket stærkt op, og Grønlænderne mente, at det vilde blive
Sydvest og Regn, og at det derfor var bedst at gaa. Kl. 6 be-
gave vi os da paa Hjemveien; i 800 a 1000 Fods Hoide iagttog
jeg Sværme af en Dzamesa-Art og indsamlede en Del af den.
Det begyndte kort efter ganske rigtigt at regne, Veien fortsattes
nu med ikke ringe Besvær, idet vi dels bleve gjennemblødte, og
Klipperne tillige bleve meget glatte at gaa paa, tilmed blev det
temmelig mørkt, hvilket generede meget og gjorde den i For-
veien vanskelige Vei endnu vanskeligere. Kl. | naaede vi gjen-
nemvaade og udasede Teltet. Hele den næste Dag vedblev
Regnen, og først den, 17de var det af og til Opholdsveir; jeg
138
afgik derfor Kl. 10 og naaede Kl. I Kekertak, men Regnen var
nu atter bleven stadig, og tillige var det blæst op med en frisk
Norden, saa at min Styrer turde ikke gaa videre. Den næste
Dag, den 18de afgik jeg Kl. 10 og naaede Ritenbenk Kl. 5.
Torsukatak's Isen voldte denne Gang ingen Vanskelighed, men
derimod fik vi en Del Regn paa Touren. «Ceres» var endnu
ikke kommen, men ventedes hver Dag, saa at jeg dels af den
Grund, dels formedelst det vedblivende ustadige Veir agtede at
forblive ved Ritenbenk uden at fjærne mig paa længere Excur-
sioner.
Tiden her ved Kolonien benyttede jeg, naar Veiret var
nogenlunde godt, til Indsamlinger i Omegnen, men Udbyttet var
kun ringe; nogle forskjellige Dipterer samt under Sten Micra-
lymma, men temmelig sparsomt, derimod tog jeg under Sten
et større Antal smaa Edderkopper, hvoriblandt, som jeg for-
moder, een å to nye Arter. Den 22de var det godt Veir, og jeg
besteg da Ritenbenks Kangek, et Fjeld paa с. 2000 Fods Нее,
og underveis samlede jeg lidt; Simulia og Culex saaes stadig og
vare generende op til c. 1000 Fod. Under en Sten i omtrent
1500 Fods Нее tog jeg en Tipula-Larve, og endvidere tog jeg
i forskjellige Hoider nogle Edderkopper. Om de forskjellige
Insekters Hoideudbredning er det jo ikke mange Erfaringer, jeg
har gjort, men jeg troer dog at have seet nok til at kunne sige,
at Forholdet er saaledes, at Faunaen langsomt reduceres opefter.
Der findes i Grønland sikkert ikke en eneste Art, som har en
nedre Grænse, under hvilken den ikke forekommer, derimod er
den Hoide, til hvilken Arterne kunne gaa op, sikkert meget for-
skjellig for de forskjellige Arters Vedkommende. At der i Mel-
lemeuropa f. Eks. findes Forskjel paa en Slettefauna og en Bjerg-
fauna er let forstaaeligt, thi der findes jo ogsaa en udpræget
Forskjel mellem Slette og Bjerg, men i Grønland findes jo over-
hovedet ikke Sletteland, i det mindste ikke i nogensomhelst af
de Egne, jeg har besøgt. Landet er udpræget Bjergland ligefra
Havets Niveau, og man kan derfor heller ikke vente at finde
139
Faunaen delt i Bjergformer og Sletteformer. Hovedmassen af
Arterne ere ogsaa saadanne, som, forsaavidt de findes længere
mod Syd, optræde der som alpine, og man Кап ogsaa her gjøre
opmærksom paa, at den grønlandske Вуре jo er Fjeldrypen,
Lagopus alpina, der i Norge findes over Trægrænsen, men gaaer
i Grønland lige ned til Havet.
Da Skibet endnu ikke lod sig se, tog jeg den 28de en
Tour over til Mudderbugten paa Disko. Veiret var ved Afgangen
smukt, men inden vi naaede over, fik vi Storm og Regn, saa
at Udbyttet af Excursionen blev meget ringe, kun et lille Antal
Micralymma og nogle faa Edderkopper, derimod bragte Cand.
Hartz, som var med paa denne Tour, mig nogle Dorthesia
Chiton, hvilket var af ikke ringe Interesse, da jeg ikke havde
taget den i Nord-Grønland, medens den i Syd-Grønland var det
aller almindeligste Dyr. Da Regnveiret vedblev, tog jeg strax
afsted den følgende Dag Kl. 9, men vi fik atter Storm, saa at
det varede 14 Timer med at seile de fire Mil til Ritenbenk,
hvortil jeg først пааеде om Aftenen Kl. 11 efter et Par Gange
at have faaet Baaden halv fyldt med Vand.
Naar man nu efter de i det Foregaaende givne Notitser
om Arternes Forekomst, vil sammenligne Nord- og Syd-Grønlands
Fauna, saa viser det sig, at Faunaen i Almindelighed taget bliver
fattigere, jo længere man kommer nordpaa, men dog med en
Del Forskjel indenfor de forskjellige Ordener. ВШегое ere ab-
solut rigest repræsenterede mod Syd. Ved Igaliko f. Ex. samlede
jeg af denne Orden c. 20 Arter, men ved Egedesminde og i
Diskobugten er Tallet sunket ned til det Halve; Nebria Gyllenhalit
og Bradycellus cognatus ere knyttede til det aller sydligste, Ра-
trobus septentrionis har sin Nordgrænse omtrent ved Godthaab,
hvorimod Bembidium Старе gaaer længere mod Nord, men
bliver stedse sparsommere. Af de fire Løbebiller gaaer saaledes
kun een op i Nord-Grønland. De to Dytisker ere lige almindelige
langs hele Vestkysten, men af de fire Snudebiller er ingen tagen
140
nordfor Holstensborg. Byrrhus fasciatus og Simplocaria metallica
gaa op i Diskobugten, men kun sjeldent og enkeltvis. Cocci-
nellen gaaer ogsaa temmelig høit op, men bliver ligeledes
sjeldnere mod Nord. Af de syv Staphyliner gaa kun tre op i
Nord-Grønland, og af disse ere de to Husdyr, medens den
tredie Micralymma brevilingue forekommer i det mindste til 70°,
men bliver dog sparsom i sin Optræden i Nord-Grønland; de
øvrige 4 Arter forekommer kun i det sydligste. Тасегпе, der
for det første viser den Mærkelighed, at deres Artsantal endog
naaer Halvdelen af Billernes, ere ligeledes rigest repræsenterede
mod Syd, dog er der ikke saa stor Forskjel, det er kun Nabis-
Arten, som er knyttet til det aller sydligste, og den ene Psylla-
Art, som mangler i Nord-Grønland, Dorthesia Chiton, bliver
sjælden og lokal, men de øvrige synes lige almindelige i Syd
og Nord. Hvepsefaunaen er ufuldstændig kjendt, men de fleste
Arter synes at gaa langt mod Nord, dog tog jeg af Slægten
Pteromalus fem Arter i Syd-Grønland, men kun een i Nord-
Grønland.
Af Sommerfuglene ere Dagsvermerne, som allerede omtalt,
særlig knyttede til Nord-Grønland; Natsværmerne synes temmelig
jævnt udbredte langs hele Kysten. Hvad Diptererne angaaer er
det vanskeligt at sige noget bestemt om deres Udbredningsforhold,
men i det Hele taget synes ogsaa Dipterfaunaen at tage til mod
Syd. Culex nigripes findes som bekjendt langs hele Vestkysten;
Kristianshaabs Distrikt skal være det Sted, hvor den optræder
i størst Mængde, men oppe ved Upernivik skal den efter Sigende
være saa formindsket i Antal, at den ikke engang er videre
plagende. Simulia vittata er lige almindelig langs hele Vest-
kysten, men den anden Simulia-Art synes at høre hjemme i
Nord-Gronland. Ogsaa en Del andre Fluer synes at vere serlig
nordgrenlandske, saaledes Helophilus-Arterne; Slægten Chirono-
mus synes at optræde med størst Artsantal i Nord-Gronland,
navnlig synes den store Chironomus polaris at hore hjemme her,
og ogsaa Svampemyggene fandt jeg her optrædende i størst
141
Artsantal. Af Tipulider tog jeg derimod flest i Syd-Grønland,
og af de brachycere Fluer synes der at være mange Arter, som
ikke gaa op i Nord-Grønland, saaledes en Dolichopus, en Hy-
drophorus, en Phytomyza, flere Anthomyia-Arter og desuden en
Del andre; en Art af Slægten Scatopse har jeg ligeledes kun
taget i Syd-Grønland. Af de faa Insekter af andre Ordener,
som findes i Grønland, synes den lille Hemerobius og ligeledes
Phryganéerne ogsaa at høre hjemme i Syden. Uden at kunne
gjøre nærmere Rede for Edderkopperne, er det dog sikkert, at
deres Artsantal er størst mod Syd, og særlig kan jeg nævne,
at den grønlandske Meire, som er yderlig almindelig i Syd-
Grønland, ikke af mig er funden Nord for Holstensborg. Ogsaa
Podurerne har deres fleste Arter i Syd-Grønland. Endelig skal
jeg i Samklang hermed gjøre opmærksom påa, at medens Regn-
orme i Syd- Grønland vare saa almindelige, at de efter Regn kunne
sees fremme i stor Mængde, har jeg derimod aldrig iagttaget
dem i Nord-Grønland.
Den 30te August, Dagen efter at jeg var kommen tilbage
fra Mudderbugten, ankom «Ceres»; den Ste September var den
seilklar. Dr. Bergendal og Cand. Hartz havde imidlertid
indfundet sig, og om Aftenen gik vi om Bord. Den følgende
Morgen Kl. 3 lettedes Ankeret, og efter en hurtig Reise paa 23
Dage, naaede vi Kjøbenhavn den 29%de September.
Efter at de to Reiser, der i Planen vare fastsatte til en
entomologisk Undersøgelse af Grønland, nu ere tilendebragte,
skal jeg her kortelig omtale Indsamlingernes Hovedresultater.
Den første Sætning i den mig af Museumsraadet meddelte In-
strux lød saaledes: «At indsamle Materiale til en Bearbeidelse
af Grønlands entomologiske Fauna er Reisens Hovedformaal og
Opgave». Denne Sætning har jeg stadig havt for Øie, og jeg
har derfor stedse søgt at komme saa vidt omkring, som Tiden
142
vilde tillade, for at faae saa mange forskjellige Lokaliteter af-
samlede som muligt. Det er lykkedes mig at hjembringe et
stort, velconserveret Materiale indeholdende mange for den grøn-
landske Fauna nye Arter, og jeg troer derfor at kunne sige, at en
systematisk Bearbeidelse af Landets Fauna paa Basis af dette
Materiale er muliggjort.
Om de enkelte Ordener, der i nogen anselig Grad ere re-
præsenterede i Grønland, skal jeg bemærke følgende:
Coleopterer og Hemipterer ville vistnok kunne be-.
tragtes som omtrent afsamlede, og der vil af disse to Ordener
neppe kunne tages noget videre nyt.
Lepidoptererne høre ligeledes til de bedst afsamlede
Ordener. Naar det af mig hjembragte Materiale bearbeides
sammen med, hvad der tidligere er hjembragt, vil der neppe
staa meget tilbage, og navnlig turde mine Indsamlinger indeholde
et Par nye Microlepidopter- Arter.
Diptererne, den i Grønland rigest repræsenterede Orden,
kan sikkert langtfra betragtes som fuldstændig afsamlet. De
mange af mig hjembragte nye Arter vise bedst, at der her endnu
er meget at gjøre.
Hymenoptererne er aabenbart den Orden, der er mindst
afsamlet. Da Klækninger ikke er lykkedes for mig (til at fore-
tage disse i højere Grad er jeg begge Aar kommen for sildig
til Landet), have Indsamlingerne ofte en tilfældig Karakter. Jeg
har begge Aar hjembragt et Antal nye Arter, medens flere tid-
ligere hjembragte Arter ikke ere gjenfundne af mig. Dette viser
tilfulde, at Grønland har en ikke ubetydelig, men endnu langtfra
tilstrækkelig afsamlet Hymenopterfauna. Her er altsaa en Hoved-
opgave for fremtidige entomologiske Undersøgelser i Grønland.
Af Maliophager er hjembragt et ikke ringe Materiale,
men det følger af sig selv, at denne Indsamling altid maa blive
et Brudstykke, da det paa en Reise er umuligt at skyde eller
faa til Undersøgelse Exemplarer af alle de i Landet levende
Fugle.
143
Af Mider og Podurer er der hjembragt et større Ma-
teriale, men om disse Dyr kan man neppe udtale sig, før de
foreligge bearbeidede; dog vil der sikkert endnu være en Del
at gjøre her.
Heller ikke om Edderkopperne skal jeg udtale mig nærmere,
dog troer jeg, at denne Orden ved mine Indsamlinger er nogen-
lunde afsamlet for de størrre Arters Vedkommende, hvorimod
der, hvad de smaa Arter angaaer, sikkert ег en Del at gjøre
endnu.
Jeg maa sluttelig her bemærke, at samtlige i denne. Af-
handling brugte systematiske Navne ere de hidtil gjængse, men
ved den endelige Bearbeidelse af Faunaen ville sandsynligvis en
Del af disse blive forandrede, dels paa Grund af tidligere Feil-
bestemmelser, dels fordi det vil blive nødvendigt at optage en-
kelte af de af Otto Fabricius i Fauna groenlandica brugte
Navne.
Jeg kan ikke slutte denne Beretning uden at udtale en Tak
til de i Grønland bosiddende Danske, med hvem jeg раа mine
to Reiser er kommen i Berøring. Jeg blev overalt modtagen
med udsøgt Gjæstfrihed, og man viste bestandig stor Tjenst-
villighed for at imødekomme mine Ønsker. Ogsaa mine Reise-
fæller maa jeg takke for den Interesse, de viste for mine Ind-
samlinger ved flere Gange at bringe mig Arter, som de paa
deres Excursioner havde taget.
|
и FORE
144
Forklaring til Tavlerne,
Tav. V.
Nebria Gyllenhalü. Hun.
Patrobus septentrionis. Han.
Colymbetes dolabratus. Han.
Otiorhynchus arcticus.
Coccinella transversoguttata.
Micralymma brevilingue.
Tav. VI.
Heterogaster groenlandicus.
Cicada lividella.
Dorthesia Chiton. Hun.
Colias Hecla. Han.
Argynnis chariclea.
Plusia parilis.
Tav. VII.
Bombus balteatus. Hun.
Culex nigripes. Hun.
Simulia vittata. Hun.
Ceratopogon sordidellus. Hun.
Helophilus arcticus. Han.
Rhamphomyia nigrita. Hun.
Bemærkninger
til
Kaartet fra Tiningnertok til
Julianehaab
ica G2; 18’, 100853 0EN BE
paa Grønlands Vestkyst.
1892.
SR Moi ron ENE BTE à:
| deamlansilit
em.
mse
CLR $ И за ar!
АНА
RUE
Det medfølgende Kaart over Grønlands Vestkyst fra Tining-
nertok, Syd for Frederikshaabs Isblink, til Julian ehaab
(Тау. IX) ег sammensat af 2 Originalkaart, hvoraf det nordlige,
indtil Tigsaluk, er opmaalt af Premierlieutenant i Marinen
(nuverende Navigationsdirektor) J. A. D. Jensen paa den af
Geolog К. J. У. Steenstrup i 1877 ledede Expedition. Det
sydlige Kaart fra Tigsaluk til Julianehaab er opmaalt af
Premierlieutenant i Marinen J. C. D. Bioch, hvem det i 1890
var overdraget at foretage en Kaartlegning og geografisk
Undersogelse af denne, hidtil kun lidet opmaalte Kyststrekning.
Paa det sidstnævnte af disse Kaart er Lieutn. Bloch
ved Triangulation gaaet ud fra 2 Punkter, nemlig fra Kajar-
taliks Varde, der er bestemt af Capitain Falbe i 1863, og
som blev sat i Forbindelse med en Basis, der blev opmaalt paa
Pamiagdluk ved Arsuk, samt fra Julianehaabs Flagstang, der
er bestemt af Capitain Graah (1828—31), og som af Expe-
ditionen i 1876 blev sat i Forbindelse med en Basis i Ner-
heden af Julianehaab. Sammenstødet af Triangelnettene, som
vare dannede paa disse 2 Basis’er, fandt Sted ved Malene-
fjeldet, og Forskjellen i dette Fjelds Beliggenhed, eftersom
den blev beregnet fra den ene eller anden Side, var kun meget
ringe.
Forbindelsen med det Nord for liggende Kaart var mindre
god. Saavel Capitain Jensen som Lieutn. Bloch have be-
10*
148
stemt det kjendelige Fjeld Kingigtok (Tindingen); men efter
Blochs Bestemmelse kommer Fjeldet til at ligge 4 å 5 Længde-
minutter østligere end efter Jensens. Denne Uoverens-
stemmelse hidrører sikkert fra eu Fejl i Klokkesletsforskjellen
mellem de 2 Udgangspunkter, nemlig Frederikshaab og
Kajartalik.
Capitain Jensen er paa sit Kaart gaaet ud fra Frederiks-
haab. Dette Steds Længde har han antaget at vere 49° 44‘,
saaledes som opgivet efter Capitain Falbes Bestemmelse
i 1863.
Som bekjendt har Falbe direkte Længdebestemmelser ved
Godthaab og Kajartalik, hvorefter han med Klokkesletsforskjel
ved Chronometer har fundet Frederikshaabs Lengde. Han har
derimod ikke ved Triangulation forbundet Frederikshaab med
noget af de direkte bestemte Steder.
Cand. mag. Hjorth har havt Falbes Observationer til
Eftersyn og er kommen til det Resultat, at Frederikshaab
"ligger 1° 14/2" Vest for Arsuk, samt at disse Observationer
ere beheftede med en Fejl af — 11/5‘. Arsuk ligger ifølge
Triangulation, der er udført saavel af Capt. Falbe som af
Lieutn. Bloch 41/4 Ost for Kajartalik, hvis Længde Falbe
ved direkte Observation har fundet at vere 48° 30° 43“. Frede-
rikshaabs Længde bliver altsaa, ifølge det her meddelte 49° 41,
—1!/s‘. Cand. Hjorth har ikke kunnet udfinde, hvorledes
Falbe er kommet til det af ham opgivne Resultat, nemlig at
Frederikshaabs Længde skulde vere 49° 44‘.
Ved Udarbejdelsen af Sokaart-Archivets Kaart i 1887 over
Grønlands Vestkyst er benyttet Frederikshaabs Længde == 49° 4915“,
altsaa Maximum af den Længde, som kan udledes af Falbes
Observationer. Den samme Lengde er benyttet for Frederiks-
haab i det medfølgende Kaart. Efterat den af Jensen op-
maalte Kyststrækning paa Grund heraf var flyttet Ost paa, var
Uoverensstemmelsen i Længden ved Sammenknytningen mellem
hans og Blochs Kaart endnu omtrent 3 Længdeminutter,
hvorfor man har været nødsaget til at fordele denne Fejl paa
Strækningen mellem Tigsaluk og Smallesund.
Ved Opmaalingerne er forøvrigt benyttet den samme Frem-
gangsmaade, som tidligere omtalt i «Meddelelserne».
De af Capt. Jensen udførte astronomiske Observationer,
der vedrøre det her meddelte Kaart, ere optagne i «Meddelelser
om Grønland», Hefte И, S.101.
De af Lieutn. Bloch udførte terresteriske og astronomiske
Bestemmelser ere anførte i medfølgende Tabeller, S. 161—162.
Med Hensyn til den detaillerede Udarbejdelse af det med-
følgende Kaart skal her kun gjøres et Par Bemærkninger.
Paa den af Jensen opmaalte Strækning ere Omridsene af
nogle af Øerne, ligesom ogsaa det Indre af enkelte Fjorde,
indtegnede efter Skitser, som ere udførte af Sam. Klein-
schmidt.
Da Blochs Bestemmelse af Arsukfjorden og dennes Om-
givelser faldt sammen med Falbes, er den af denne opmaalte
Kyststrækning overført uførandret i Kaartet, naar undtages
nogle faa nøjagtigere Højdebestemmelser.
Det lykkedes ikke Bloch at faae opmaalt den vestlige
Del af Øen Nunarsuit, hvorfor denne Del er indlagt efter ældre
Materiale.
Den 14 Mil lange Strækning mellem Nunarsuit og Jullane-
haab danner en af utallige, mest lave Øer bestaaende Skjær-
gaard. Flere Strækninger ere her indtegnede efter Croquiser,
som ere rettede ind efter nøjagtigt bestemte Punkter. Rimelig-
vis vil det blive overdraget en senere Expedition at revidere
denne Del af Kaartet og tillige foretage specielle Opmaalinger
af de Farvande, der kunne benyttes ved Besejlingen af Juliane-
haab.
Da Premierlieutenant Bloch passerede den saakaldte «Fre-
derikshaabs Isblink» paa Rejsen fra Godthaab til Frederikshaab,
foretog han en Undersøgelse af dens nuværende Beliggenhed
og Forlandets Beskaffenhed. Han kom derved til det Resultat,
150
at man med Rette har anseet den for at være en stationær
Bræ, eftersom dens Beliggenhed i det væsentlige er den samme,
som er angivet paa det af Kapitain Jensen i 1878 optagne
Kaart!).
Saavel om «Frederikshaabs Isblink», som om de geografiske
Forhold i den i 1890 opmaalte Strekning har Premierlieutenant
Bloch i sin Rejseberetning tilstillet Kommisslonen efterfølgende
Oplysninger.
Terrænet foran Frederikshaab Isblink kan man passende dele
i: yderst — ‘/s—/o Mil fra Isranden — en Række Øer,
der раа et Par Steder er afbrudt ved store Mellemrum; der-
nest Lersletten, hvis inderste Del falder tor ved Lavvande,
og endelig Landet op til Isblinken, hvis ydre Del bestaar
af Smaager, mellem hvilke Lersletten breder sig og kun ved
На]уапде overskylles af Havet. Allerede ved de yderste Øer er
Vandet sterkt leret, og en Fjerdingvej fra Forlandet er der saa
erundt ved Lavvande, at man ikke uden Vanskelighed kan finde
Vej ша til Yderoerne. Leret i Sletten er meget haardt og fint,
nermest hvad man kalder «Slik».
Forlandet bestaar af Gnejs og hæver sig intet Sted over
200‘ over Havets Overflade; det er overalt oversaaet med gamle
Morener, hvis finere Bestanddele ere bortskyllede, saa at kun
de store afrundede Sten ere tilbage. Brede Elvlejer vidne om
de mægtige Stromme, der om Sommeren komme fra Isen?).
Et tykt Vegetationsteppe med storre Piletreer strakte sig lige
ind til Morænen foran selve Isranden, saa at denne i lange
Tider ikke kan have havt nogen tilbagegaaende Bevægelse.
Der fandtes kun een Hoved-Endemorene, der laa tet op til
Isens Rand, og kun et enkelt Sted fandtes der paa et kort
Stykke to Moræner med et Mellemrum af 60‘; den yderste var
1) »Meddelelser om Grønland» 1, Kaart С
2) Expeditionen besøgte nemlig dette Sted i Slutningen af Maj.
151
dog gammel og allerede en Del bevoxet. Paa faa Steder i
Lavningerne trak Isen sig с. 30° bagved Hovedmorenen, hvis
Mægtighed var meget variabel, og paa mange Steder helt
gjennembrudt af Elvene. Dens største Højde var 20‘, Breden
10‘, og den bestod af leret Grus med større og mindre runde
Sten. |
Indlandsisens Rand dannede som Regel en glat, jævnt
nedfaldende Flade; kun udfor Lavningerne i Terrænet var Isen
kløftet paa Toppen. Stigningen var jævn indtil 200’ Højde,
hvor Isen var stærkt spaltet og gik over i en Slette, der 4000'
længere inde atter hævede sig og var spaltet. Spalterne vare
baade tangentiale og radiale, de sidste meget smalle, men dybe,
de tangentiale Spalter vare brede og Siderne dannedes af lod-
rette Isvægge. Isen var snefri paa Toppen, men Snelaget til-
tog hurtigt nedefter og havde ved Foden en Tykkelse af 5“.
Ingen knagende Lyd hørtes som ellers ved Isbræer, der ere i
Bevægelse. —
Mellem Tornarsuk og den ret Vest herfor liggende Ø,
Sermersut, der har Fjelde paa 2 à 3000‘ Højde, ligger det be-
rygtede Tornarsuk-Leb, hvor det altid blæser stormende, naar
det udenfor blæser en frisk Nordenvind, idet Vinden presses
ind mellem de høje Fjelde.
Syd for Arsuk findes en Del større og mindre Øer, af
hvilke de største ere Tavdlorutit og Sanerut, der kun ere adskilte
ved et en halv Mil bredt Sund. Sanerut er delt i et højt vest-
ligt Parti, Kangek, med Fjelde paa over 3000‘ Højde, og et
lavere østligt Parti, af hvis runde Торре den højeste er 1500".
Paa Midten findes en Lavning med Søer, der benyttes som
Overberested for Kajakker.
Ost for Øen ‘Tavdlorutit ligger Hojlandet Kinalik (с. 61°
№. Br.), og Nord for dette findes to Breer, af hvilke den syd-
ligste er stationer, og har med sin Endemorene opfyldt Far-
vandet over mod Halvøen «Nuk», saa at det ikke var muligt at
komme op i den Fjord, der her i nordlig Retning skjærer sig
152
ind i Landet. Breen maa presse sig Vej mellem Kinalik og
den Nord for liggende Nunatak, saa at den paa det smalleste
Sted er stærkt spaltet i begge Retninger; men efter at være
kommen her igjennem breder den sig vifteformigt ud, og er da
kun kjendelig spaltet i radial Retning. Heldningen af Breens
øverste Parti var 30°, af det nederste 10°. Den yderste Del af
Isen var meget tynd og bugtede sig op og ned efter det under-
liggende Terræns Overflade. Endemorenen bestod af to tet
op ad hinanden liggende Rækker; dens højeste Del var 39
over Havets Overflade, og Elven, der kom ud fra Breen, inde-
holdt 720 Gram opslemmede Bestanddele pr. Kubikmeter,
Syd for Kinalik findes atter en stationer Bre af langt
større Mægtighed end den ovenfor beskrevne. Isen presses
her ned mellem det hoje Kinalik og den Vs Mil østligere
Nunatak. Da Forlandet her er lavt, faar Isen derved Lejlighed
til at brede sig og frembyde en storre Flade for Solens og
Regnens Paavirkning, saa at Afsmeltningen holder Tridt med
Tilforslen. Paa denne sydlige Brede og i et saa regnfuldt
Klima, maa Afsmeltningen vere ganske betydelig, og hertil
bidrager tillige Stovet fra den foran liggende Moreneslette, der
med de fremherskende nordvestlige Vinde fores op over Isen,
som det dekker med et fint Lag, der er egnet til at indsuge
Solens Straaler. Isen har her i tidligere Tid gaaet langt ud,
da Øen Umanak var helt isskuret, og ligeledes Saneruts vest-
lige Parti indtil en Højde af 1500’. Paa den omtalte store
Moreneslette, der strakte sig 3/4 Mil fra Isranden, fandtes der
ingen større Sten ligesag lidt som paa det omliggende Land,
saaledes som Tilfeldet er ved Frederikshaabs Isblink. Rundtom
paa Sletten stak Klippen frem som smaa Øer, aldeles polerede
og isskurede i Retningen $. 75° V. Langs de mange Elve, der
løb gjennem Sletten, begyndte en ret kraftig Vegetation. Foran
Isen fandtes en dobbelt Endemoræne med fra 100—200 Fods
Mellemrum; den inderste var 45‘ høj og 100’ bred og afbrødes
ofte af Bræ-Elve, der her indeholdt 380 Gram Dynd pr. Kubik-
153
meter. Inde раа Isen зааез flere af de Iskegler, som Korne-
‘гор omtaler ved Frederikshaabs Isblink; men de naaede her
kun en Højde af 5‘ over Isen.
Mellem Sanerut og Landet Syd for ligger et af . utallige
Øer opfyldt Farvand, der strækker sig lige op til Indlandsisens
Breer, og hvis inderste Del derfor er aldeles opfyldt af Dynd-
masser. Indtil 2 Mil fra Isranden var Vandet mellem Øerne saa
grundt, at man kun kunde færdes der i Konebaad ved Hej-
vande. Da-al Ferdsel i Baade mellem Julianehaab og de nord-
ligere Kolonier gaaer over dette Farvand, ere de bedste Lob
afmærkede med Varder, og der findes gode Teltpladser.
Grønlands Sydvestspids dannes af Øen Nunarsuit, der ved
mange smaa oopfyldte Fjorde er delt i flere Partier, af hvilke
det vestligste er optaget af Fjeldkjeden Kitdlavat, hvis sydligste
Тор er Cap Desolation. Paa den sydvestlige Del ligger Øens
højeste Fjeldtop, det 1535’ hoje Malenefjeld. Nunarsuit er
adskilt fra Landet Nord for ved det smalle Leb Torsukatak,
hvorigjennem Skibene sejle til Julianehaab, naar Storlsen fylder
Julianehaabsbugten. I Midten af Torsukatak gaaer en Ind-
skjering mod Nord, kun adskilt fra en tilsvarende Indskjering
fra Farvandet Nord for ved et ved Højvande 100° bredt Over-
berested, Itivdliatsiak. Dette muliggjor indenskjers Sejlads
med Konebaade fra Ivigtut til Julianehaab.
Fra Nunarsuit gaar Kystlandet ret mod Øst til Julianehaab
og er meget lavt, de hojeste Toppe naa kun 1600 Fods
Hojde, og det er indskaaret af flere storre og en Masse mindre
Fjorde. Den yderste sydlige Del er en af mindre Øer be-
staaende Skjergaard, hvis Vegetation overalt er meget kuet paa
Grund af det barske Klima, der foraarsages af Storisen og
Indlandsisen. Dyrelivet er heller ikke meget rigt, og inde i
Fjordene var Maagen vort eneste Vildt. Med Storisen følger
der imidlertid en Mængde Sælhunde, saa at Yderøerne ere gode
Fangstpladser for Grønlænderne. Den vestligste af Fjordene ег
den 5 Mil lange Sermitsialik, i hvilken Indlandsisen skyder sig
ud og danner den eneste virksomme Bræ af Betydenhed mellem
Ivigtut og Julianehaab. Dens Virksomhed er ikke ringe, hvilket
sees af nedenstaaende Tabel, der er Resultaterne af 5 Dages
Observation fra 6te—I! Ilte Juli.
Punkterne.
a b 1 2 3 4
Total Observationstid i Dage . 1,427 5,158| 5,158} 5,158] 5,158| 9,158
Total Bevægelse i Fod..... 25,19 58,11 | 50,30 | 59,32 | 42,50 | 13,49
Bevægelse i 24 Timer..... 118471 101727 9,75 | 11,60 8,24 2,61
Højde over Havet i Fod .... | 97,6 111,8 11814 12450 310,0 |174,0
Medium-Afstand fra A i Fod . 3397 | 3001 | 3459 | 3210 | 3912 | 1650
ас Вены u. JN. 73° | 5. 79° | $. 80° | $. 84° | $. 66° | $. 41°
= = VAN 45" Vi ao! Vv. 1487 V. | 54° V. ГА
Basis Aximuth N. 35° 54° Ø. Punkterne а og à ligge i Brieens Kant,
Sermitsialik-Fjord.
Sermitsialik-Bræ. (Pilene angive Bevegelsesretningen.) |
155
Endvidere toges 3 Lodskud tværs over Fjorden i en Af-
stand af 5000’ fra Bræens Kant. Ved alle Lodskud foretoges
en Række Temperaturbestemmelser og ved første og andet
Lodskud toges Vandprøver, hvorefter Vandets Vægtfylde og
kemiske Beskaffenhed bestemtes af Geolog Rørdam efter vor
Hjemkomst.
Lodskuddenes Plads saavel som de observerede Punkters
Beliggenhed i Bræen ere angivne i Træsnittet.
Lodskud I (nordligst).
Bund 60 Fy. Dynd. e
Dybde i Favne. Temp. Vægtfylde v, 17°, Klor 0/0. Salt °/o.
Overfl. + 3,6 1,0190 1,413 2,561
5 + 2,3 1,0242 1,734 3,141
15 + 1,2 1,0250 1,813 3,284
30 — 0,2 1,0255 1,843 3,330
50 — 0,2 1,0257 1,852 3,355
Lodskud I! (Midten af Fjorden).
Bund 78 Fv. Dynd.
Оуегй. — 4,0
10 1,7
15 1:04
30 — 0,4
50 — 0,4
70 + 5,2 1,0252 1,838 3,321
Lodskud Ш (sydiigst).
Bund 74 Fy. Dynd.
Overfi. — 3,9
10 + 1,7
26 + 0,2
40 — 0,5
70 + 0,6
156
Den høje Temperatur + 5,2 paa 70 Fv. i Lodskud И kan
jeg ikke forklare, da Vandets Saltholdighed ved den nærmere
Undersøgelse ikke viste sig at være større end ved Lodskuddene
mellem 30 og 50 Fv., hvilket jeg troede, da jeg tog det, da
Vandet var saltere at smage раа og meget klarere end det
øvrige. Der er imidlertid ingen Grund til at tro, at Vende-
thermometret ikke har functioneret rigtigt, da Luftens Tem-
peratur var + 8° og Vandets ingen Steder højere end + 4°.
Bræens Længde fra Indlandsisens Hovedmasse til Fjorden
var Ya Mil, dens Brede 1/4 Mil; den begrændses paa begge
Sider af Fjelde fra 4—600 Fods Højde. Inderst har den en
Heldning af kun 2°, som den beholder paa det største Stykke,
men mod Vandet tiltager Heldningen hurtigt og er påa det
yderste Stykke 9°. Paa det inderste Stykke er Højden af
Bræen fra 4
500°, Brækanten lidt over 100°. " Det højeste og
stærkest udskydende Parti ligger lidt søndenfor Midten, og
medens Bræen kalver helt ind til Land paa Sydsiden, er der et
lille Stykke ikke kalvende Bre раа .Nordsiden. Da alle de
maalte Punkter ligge Nord for den stærkest udskydende Del,
blive de skubbede lidt mod Nord, saa at deres Bevegelses-
retning er vestligere end Breens Hovedretning, der er parallel
med Retningen af Basis.
Bræens Kalvningsmaade ег bestemt ved Brækantens Højde
i Forhold til Fjordens ringe Dybde og den sterke Heldning
paa Slutningen af dens Lob. Det første forhindrer den i at
skyde sig flydende ud paa Vandet. Et aldeles bestemt Høj-
vandsmærke over hele Bræens Kant beviste ogsaa, at Isen laa
aldeles støt i Forhold til Vandets Stigen og Falden. Held-
ningen bevirker, at Isens tangentiale Spalter aabne sig, Aab-
ningerne øges ved Trykket af Morænen, som Isen maa skubbe
foran sig. De Isstykker, der endnu holde Fladerne sammen,
maa snart give efter for disse forenede Kræfter. Fladen falder
forover i Vandet med den blaa Brudflade opad, og Isfjeldets
Tykkelse bliver altsaa Afstanden mellem de tangentiale Spalter.
157
Bræen vil rimeligvis altid kalve paa det samme Sted, да det ег
en Umulighed for den at komme over det stærkt heldende
Underlag uden at styrte ud i Vandet.
Breen var serlig livlig i de Dage, vi opholdt os ved den,
og vi fik Lejlighed til at observere saa store Kalvninger, som
der overhovedet kan vere Tale om ved denne Bre. Saasnart
de smaa velkjendte Knald, foraarsagede ved Isstumpers Afriv-
ning og Nedfalden i Vandet, lod sig here, vidste vi gjerne,
hvor vi skulde søge hen med Øjnene, thi et eller andet Sted i
Brækanten havde i den senere Tid faaet en foruroligende
Heldning forover; Spalten foroven var bleven større, og Knal-
dene hyppigere og højere. Isstykker raslede nu ned i Vandet,
som sattes i livlig Bevægelse, og snart gled Kolossen for-
over og nedad, sprojtende en mægtig Vandsejle i Vejret og
forsvandt helt under Vandet for kort efter at blive slynget op
sammen med den stærkt mudrede Vandmasse. Isstykket vred
og bugtede sig, hvorved det skilte sig fra lostsiddende Stumper,
tog saa efterhaanden sin Ligevegtsstilling og fled ud af Fjorden.
Den svare Bevegelse i Vandet forplantede sig til alle Sider og
foraarsagede en voldsom Brending omkring paa Kysten. Vore
Grønlændere havde sat deres Telt temmelig yderligt, saa at de
fik en slem Forskrækkelse, da de saae den første Kalvning,
men med den Hurtighed, der er dem egen, var Konebaad,
Kajakker og de selv bragt i Sikkerhed et Stykke tilfjelds, inden
Bølgen kom ind. Denne foraarsagede dog ingen Skade, men
det havde ingen Spog veret, hvis Konebaaden var bleven knust.
Vi fik ikke paa hele Rejsen Konebaaden saa hurtig stuvet som
den Dag, vi skulde bort fra dette frygtede Sted.
Der fandtes tet ved vor Teltplads Rester af tre gronlandske
Teltpladser, saa at man, naar man kjender Gronlændernes Frygt
for Kalvninger i deres umiddelbare Nerhed, skulde tro, at Isen
tidligere havde været længere tilbage; men de kunde ogsaa
være komne derind i god Tro til Isens Fredelighed, og saa
hurtig være rejst igjen, hvilket er det sandsynligste, da vi
158
intetsomhelst fandt ved Gravning i og omkring Teltpladserne,
ligesom der heller ikke fandtes Grønlændergrave i Nærheden.
Paa Nordsiden af Bræen gik Isen med en jævn fast Flade
ned mod Fjeldsiderne, skar sig som еп Роу ind under de løse
Jordlag, som den førte med sig, og det saaledes afrevne Vege-
tationslag befandt sig særlig godt paa det fugtige Underlag. Isens
Overflade var paa denne Skraaning bedækket med Grus, der gav
Anledning til Dannelsen af de saakaldte Gletscherborde, som
bestaar af en større Sten, hvilende paa Toppen af en flere Fod
høj Issøjle. Medens Stenen ellers synker ned i Isen, da
den indsuger mere Varme fra Solen end Isen og smelter denne
rundt om sig, saa var her det fine Grus mere varmeindsugende
end Stenen, saa at denne blev beskyttende for Underlagets
Smeltning.
Blandt Grønlænderne ved Kagsimiut hersker der Frygt for,
at Isen om 20 Aar vil naa ud til dem, hvilket naturligvis er en
meningsløs Overdrivelse; men at Isen i mangfoldige Aar ikke
har trukket sig tilbage, fremgaaer af at det lose Jordlags Tyk-
kelse og Vegetationen overalt er den samme lige til Isens
Rand. Allevegne paa Landet traf vi store lose Sten, der vare
førte ud af Isen, og den største, jeg endnu har seet i Grønland,
laa helt ude paa Ostpynten af Ujaragsugsuk, som den har
givet Navn. Dens Form og Størrelse") kan sees раа Fotografiet
(Тау. VIII). Under Stenen var der et hyggeligt Ly med Sove-
og Ildsted for Jegere.
Paa Midten af Sermitsialik gaaer en Fjord mod Nord,
der deler sig i tre Arme. Den østligste af disse er Siorak,
der i nordlig Retning gaaer ind til Ya Mil fra Indlandsisen, fra
hvilken flere Elve strømme nd og fylde Siorak saaledes med
Dynd, at man ikke kan komme ind til Bunden af den. En Mil
1) Ifølge en Meddelelse fra Forfatteren havde den omtrent en kubisk Form
og maa vistnok have havt et lignende Rumfang, som de største i Dan-
mark og paa den nordtydske Slette fnndne erratiske Blokke (Hesselager-
stenen i Fyen og Blokken ved Fürstenwalde ved Berlin). Fr. J.
159
vestligere gaaer Fjorden Isortok mod Nord. Dens Indlob er
kun 100° bredt, og derved bliver Strømmen saa rivende, at
man kun kan komme derigjennem med stille Vande; men
indenfor Mundingen breder Fjorden sig, og i Bunden af den
udmunde flere Elve, af hvilke den største, der kommer fra en
‘4 Mil østligere So, indeholder ikke mindre end 1,140 Gr.
Dynd i en Kubikmeter, saa det er intet Under, at de til-
grendsende Farvande i Tidernes Løb blive opfyldte. Fra en
Top Syd for Søen havde vi en udmærket Udsigt over Søen og
det omkringliggende Land. Indlandsisen, der med en svag
Heldning skraaner ned mod Yderlandet, har her ikke den im-
ponerende Megtighed som Nord paa, og kun ved Sermit-
sialik har den et Afløb af nogen Betydning, ellers er Randen
overalt stationær. Rundt om titte lave Klipper frem, i Isens
Yderkant, saa at man kan se dens ringe Tykkelse; at der alligevel
findes saa faa Nunatakker, har sin Grund i, at Landet under
Isen har samme Natur som Yderlandet paa dette Sted, hvor
kun faa Toppe paa 1000—1500 Fods Højde rage frem i det af
talrige Fjorde og Søer opfyldte Lavland. Udsigten fra denne
Top vilde under andre Omstændigheder have været en Nydelse.
Alle Toppene Nord for os med den mægtige Kungnait i
Midten flimrede i det stærke Sollys, nedenunder laa den smukke
Sø med smaa svømmende Isstykker og rundt om laa Vande
med spejlblank Overflade, Duften fra Lynglæppet krydrede
Luften; men Sverme af Myg og Fluer fulgte os overalt og
pinte os paa det grusomste.
Gjennem et 11/4 Mil langt, smalt Sund, hvor Strømmen
раа de smalleste Steder kun tillader Passagen i et Kvarterstid
under Stromskiftningen, kommer man op i den vestligste Arm,
der i Bunden deler sig i to Grene, omsluttende Halvøen, paa
hvilken der ligger det 1464’ høje Fjeld, Kakarsuak, det
højeste i denne Del af Landet.
Øst for Sermitsialik gaar Fjorden Ikersuak eller Bredefjord
op i nordostlig Retning og er adskilt fra Sermitsialik ved en
160
Del Smaaøer og Halvøen Kanertok. Denne er imidlertid kun
Halvø ved Lavvande, idet Fjorden Torsukatak gjennemskjærer
den i øst-vestlig Retning, og kun ved en smal, ved Høj-
vande overskyllet Tange i den vestligste Del af Fjorden, er
Halvøen i Forbindelse med Landet Nord for. Sydsiden af
Ikersuak dannes påa det yderste Stykke af Øerne Karman-
guit og Tugtutok, af hvilke den sidste er den største, og
har en Længde af 41/2 Mil. Den er ved to Indskjæringer omtrent
overskaaren раа Midten, medens en med frodigt Græs bevoxet
Dal gaaer paalangs gjennem Øen, omgivet af Fjelde paa indtil
1500‘ Højde. Paa Ostsiden ligger Bopladsen Sigsardlugtok.
Nord for Tugtutok breder Ikersuak sig lige til Indlands-
isen, der paa fem Steder gaaer gjennem det smalle Forland ud
til Havet, dog uden at kalve. Kun Smaastykker faldt ned fra
Isen, men disse kunde være meget generende, da Nattefrosten
раа den Tid af Aaret, i Slutningen af August, bandt dem
sammen til en uigjennemtrængelig Masse. Øst om Tugtutok
staaer Ikersuak i Forbindelse med Skovfjorden, der atter
gjennem flere Sunde, af hvilke Ikerasarsuk er vigtig for
Skibsfarten, staaer i Forbindelse med Julianehaabsfjorden. Yder-
landet antager nu en hel anden Karakter med smukke, stor-
slaaede Alpelandskaber og dybe Fjorde, hvor Nordboere i
Middelalderen beboede den saakaldte «Østerbygd».
161
Brede, Længde samt Højde over Havet
af de ved terrestriske Maalinger bestemte Punkter
Sted. N. Brede.” | У. Længde. | Højde i Fod.
Sermersut højeste Тор...... — — 3061
Sermersut næsthøjeste Top . — — 2781
Sermersut Umanarsuk ...... 61° 144 ZU | 480 554 47 —
Arsık Diaanaker tts, - 212-2 Wu 61 09 45 48 39 48 1729
Mid AV ame „210.0 à 61 08 -25 48 27 59 —
Rens int 0e. . . . 61 10 23 | 48 25 55 —
ПЕНИ 200 32 ...)2000.. 61 12. 24 48 25 38 4450
Arsukoens vestl. Тор....... 61 08 06 48 21 57 2893
Storoens højeste Top . . . . . .. 61 03 14 | 48 33 35 2379
Top ved Ellerslie Havn * .... | 61 19 10 | 48 04 10 1997
Goldfjeldets: Varde” ... =... ». 61 10 40 48 10 55 1232
ПА ИА: es ses Br. sis Sh 66 03-509 47 58 34 499
Saneruts højeste. Тор....... 60 59 06 48 20 28 3122
Тор оз]. раа Sanerut ...... 60 59 30 | 48 05 45 1583
Тор ved Kipisako......... 61 00 05 | 47 49 05 366
oo rv 60 50 48 | 47 46 06 1464
НОВО ОК Mi. 2. .. ec ss 60 58 50 | 47 27 20 823
ОИ Е. ah... 000% 60 54 05 AT Ио 52 651
Тор SO. for Sermitsialik..... 60; 56: Br 46am al 1674
LPOG TTS ES VERRE 60 43 34 | 47 41 20 1535
Top N. for Maagelobet *.....| 60 48 40 | 47 20 30 402
Revefjeldet ved Kagsimiut *... | 60 46 48 | 47 08 45 —
BREIVIK SEERE ses 60 46 05 | 46 59 20 394
Tugtutoks runde Humpel..... 60 51 53 | 46 20 54 1571
Fjeld ved Ikerasarsuk * ..... 60 42 00 46 24 30 594
Nordfjeldet ved Julianehaab . . . 60 43 47 46 07 35 1247
Sarkansult- Varde - 2 « 60 44 27 46 01 43 1248
Petersvarden ved Julianehaab . . | 60 42 38 45 59 52
1) De med * forsynede Punkter ere mindre skarpt bestemte.
VIL:
11
162
Breder ved circummeridiane Højder af Solen
samt Misvisninger.
Antal Antal
Sted. ‚ М. Brede. af Misv. vestl. af
Obs. | Obs.
а pee a lcs ue. 2% 61° 40/ 174 1 |, 54° 12‘ 1
О er 61 22 00 1 54 50 1
RAR. ze 20 281. 61 09 38 tr) = &
ES EGNE N: Ak. PS — — | 50 26 2
AVEC. HR. TELE = — | 45 44 1
С SRE CNE FE — — 47 18 1
Ellerslie Havn ....... FRR 7 — 45 30 2
ISLAM ик. de == | — 50 33 1
ait es ER 05 Bk 61 08 52 | 1 45 29 2
Teltpl. paa Nuk ...... 61 09 48 1 52 20 2
Teltpl. paa Saneruts N.Side j 61 00 56 | 1 48 04 1
Teltpl. paa Saneruts 9. $14е | 61 01 23 | 1 | 46 06 1
Teltpl. ved Kakarsuak. . . 60 51 35 1 — —
Kassimmt.. аа. 2b. 60 46 59 2 40 35 3
Teltpl. paa ШоКаз SO. Side 60 53 35 1 44 20 1
Sermitsialik-Bre...... — — | 45 52 1
Teltpl. ved Isortok .... = pee AO 858 1
ОА авы La | 45 55 2
Da det Azimuthkompas, hvormed Solen pejledes, var meget
dødt, ere Misvisningsobservationerne ikke ganske paalidelige.
v1.
Bidrag
Vestgronlendernes Anthropologi
af
Seren Hansen.
1893.
itd Berendt
у
, PAPAS || # tu ан
bi omfattende Undersøgelser, som danne Grundlaget for den
Fremstilling af Hovedpunkterne i Vestgrønlændernes fysiske
Anthropologi, der skal meddeles i det følgende, ere foretagne i
Аагепе 1885—88 paa Foranstaltning af Kommissionen for Ledel-
sen af de geologiske og geografiske Undersøgelser i Grønland.
Det derved tilvejebragte meget betydelige Stof er endnu langt
fra at være udtømt, men i Betragtning af det ringe Kjendskab,
man endnu har til de øvrige Eskimostammers og nærbeslægtede
Racers Anthropologi, har jeg ikke fundet Anledning til her at
meddele Resultater, som jeg ikke med fuld Overbevisning kunde
anse for holdbare, ligesom jeg heller ikke har taget i Betænk-
ning at tilbageholde talrige Detailundersøgelser, hvis Værdi
endnu er usikker.
Idet jeg fremlægger dette Arbejde for Offentligheden, er det
mig en kjær Pligt at udtåle min oprigtige Tak til Kommissionen,
der har vist mig den Tillid at overdrage mig det, uden at have
nogen Garanti for, at det kunde føre til Resultater, der stode i et
"passende Forhold til Arbejdets Omfang. Hertil føjer jeg en ikke
mindre varm Tak til Direktoratet for den kgl. grønlandske Handel
og dens Funktionærer, der under mine Rejser i Grønland have
ydet mig en Gjæstfrihed og en Bistand, der i høj Grad har
lettet mit Arbejde, og sidst men ikke mindst til mine talrige
Medarbejdere, blandt hvilke jeg navnlig "skal fremhæve d'Hrr.
Premierlieutenant Ryder og Museumsassistent Steenstrup,
166
der beredvilligt have arbejdet for mig i de Egne af Landet,
som jeg ikke selv har kunnet berejse. At der blandt de mange,
der paa forskjellig Maade have arbejdet med mig, findes adskil-
lige Indfødte, er det mig en særlig Glæde at kunne fremhæve
som et Vidnesbyrd om Berettigelsen af den enstemmige Ros,
som har lydt fra de mange danske Videnskabsmænd, der lige-
som jeg have lært at skatte Grønlændernes fortræffelige Egen-
skaber.
167
Endskjønt det stedse har været almindeligt anerkjendt, at
Grønlænderne udgjøre et Led af den vidtudbredte eskimoiske
Race, var det dog først Morton, som i det Værk, hvormed
han lagde Grunden til Amerikas Anthropologi, fremsatte en
klart formuleret Opfattelse af, Slegtskabsforholdet, idet han be-
tonede den Indflydelse, som Krydsningen med skandinaviske
Elementer havde havt!). At Morton herved har lagt Hoved-
vægten paa den fra de gamle islandske Nybyggere stammende
Indblanding er imidlertid mindre rigtigt, og navnlig fortjener
det at fremhæves, at Graah, til hvis Beskrivelse af Ost-
grønlænderne han fortrinsvis støttede sig, ikke selv fandt An-
ledning til at udlede saadanne Slutninger af denne Befolknings
Ydre”).
Ved nyere Undersøgelser er det nu godtgjort, at den eski-
moiske Befolkning раа Østkysten af Grønland er endnu langt
renere, end man kunde være berettiget til at antage efter
Graahs Skildringer. Saaledes fandt Pansch, at der ikke
kunde paavises Spor af nogen fremmed Indblanding раа de
Kranier, som den anden tyske Nordpolsexpedition bragte Бет
fra den nordligste Del af Østkysten), og Holms Undersøgelser
af Befolkningen ved Angmagsalik førte som bekjendt til det
1) Crania Americana. Philadelphia 1839, р. 54.
2) Tindersogelsesrejse til Østkysten af Grønland. Kbh. 1832, р. 119,
3, Zweite deutsche Nordpolsfahrt 1869—70. Il. р. 153.
168
samme Resultat"). Vel er der god Grund til at antage, at der
раа Vestkysten af Grønland er foregaaet en ikke ringe Ind-
blanding af skandinavisk Blod allerede i Middelalderen, men
nogen stor og blivende Indflydelse kan denne dog neppe have
havt, da man i saa Fald sikkert maatte kunne finde Hentyd-
ninger til den i de Skildringer af Vestgrønlændernes Udseende,
som Hans Egede, Cranz og forskjellige ældre Forfattere
have givet allerede før og umiddelbart efter Begyndelsen af
Landets endelige Kolonisation. Heller ikke de talrige løse For-
bindelser, som fremmede Hvalfangere gjennem Aarhundreder
have knyttet hist og her langs Vestkysten, kan have havt nogen
synderlig Indflydelse paa Befolkningens Racepræg. Foster-
fordrivelse og Barnemord have uden al Tvivl udslettet Sporene
heraf i de fleste Tilfælde, og af de uægte Børn, der fik Lov til
at leve, gik mange vel nok til Grunde af Mangel paa tilstrække-
lig Pleje.
Først langt hen i det attende Aarhundrede begyndte de
regelmæssige Ægteskaber mellem Europæere og indfødte Kvinder,
og det er dem, der have givet Vestgrønlånds Befolkning det
blandede Præg, den nu har. Der fremgik af disse Ægteskaber
en kraftig, levedygtig og frugtbar Blandingsrace, og denne legi-
time Racekrydsning har stedse virket og virker endnu under
særligt gunstige Betingelser, idet de ægtefødte Blandinger direkte
eller indirekte have været knyttede til og støttede af Handelen
og derfor ulige heldigere stillede i Kampen for Tilværelsen end
de rene Eskimoer. Denne Blandingsrace, hvis Modstandsevne
overfor de strenge klimatiske Forhold synes at have været lige
saa stor som den oprindelige Befolknings, har efterhaanden
spredt sig over hele Vestkysten og sendt sine Rødder saa dybt
ned i Folket, at jeg anser det for absolut umuligt i vore Dage
at paavise en eneste Vestgrønlænder, der med Sikkerhed kan
1) Soren Hansen: Bidrag til Østgrønlændernes Anthropologi. Meddelelser
om Grønland. X. Kbh. 1888.
169
betegnes som fuldblods Eskimo, uden at det dog dermed skal
være sagt, at der ikke findes saadanne.
.Selv ved de større Kolonier, hvor en Krydsning af Racen
vitterligt har funden Sted i meget stor Udstrækning i over halv-
andet Hundrede Aar, finder man endnu i vore Dage ikke faa
Individer, hos hvem det ydre eskimoiske Racepreg er saa rent
og uforfalsket som overhovedet muligt, og paa afsides liggende,
navnlig mindre Pladser er det ofte saa stærkt fremherskende, at
det er en ren Undtagelse at finde Fysiognomier med europæiske
Trek. Som Exempler paa saadanne Pladser med en relativt
ren og ublandet eskimoisk Befolkning skal jeg nævne de herrn-
hutiske Missionsstationer i Sydgrønland, enkelt sjeldent besøgte
Bopladser mellem Holstensborg og Egedesminde samt i
Umanaks og Uperniviks Distrikter, men nogen Sikkerhed
for, at Befolkningen eller blot de enkelte Individer paa saadanne
Steder virkelig ere rene Eskimoer, har man som allerede sagt
ikke, og den individuelle Variabilitet, navnlig Atavismen, er saa
betydelig, at man ikke kan drage videre Slutninger af Fysiogno-
mierne alene.
Efter Kristendommens Indførelse har Befolkningen som be-
kjendt efterhaanden opgivet sine omflakkende Tilbøjeligheder, og
en af de vigtigste Betingelser for Spredningen af det europæiske
Element er derved falden bort, men da Eskimoerne stedse have
næret Frygt for blodbeslægtede Ægteskaber, og i det hele taget
holde paa Exogami, er det meget almindeligt, at Hustruerne
søges paa andre Pladser, og man finder derfor ogsaa talrige Exem-
pler paa, at Efterkommerne efter en enkelt dansk Mand have
spredt sig over hele Vestkysten fra Julianehaab til Uperni-
vik. End ikke den forøvrigt ret betydelige Modsætning mellem
de danske og de tyske herrnhutiske Menigheder i Sydgrønland
har kunnet hindre Tilførselen af dansk Blod til disse sidst-
nævnte, skjønt de herrnhutiske Kvinder ikke gifte sig med
danske udenfor Menigheden. De uægte Børn, der fødes her,
blive vel ikke opførte paa Folketællingslisterne som saadanne,
170
og Missionærerne sørge saavidt muligt for, at Mødrene blive
gifte i Tide, men desuagtet er det Beløb af dansk Blod, der
tilføres Herrnhutersamfundene gjennem løse Forbindelser ikke
ringe. |
Forøvrigt ег der еп ret betydelig Forskjel paa Forholdene
i Nordgrønland og Sydgrønland, der hidrører fra, at man stedse
har anvendt langt flere Danske i Handelens Tjeneste ved de
nordlige end ved de sydlige Kolonier, og fra at fremmede Hval-
fangerskibe hyppigt have overvintret i Nordgrønland, medens de.
kun rent undtagelsesvis gjæste Kolonierne i Sydgrønland —
Holstensborg fraregnet.
Det, der vides om de forskjeliige Eskimostammers fysiske
Ejendommeligheder, er endnu for lidt og for usikkért til at
kunne lægges til Grund for Studiet af den blandede Race, der
lever раа Grønlands Vestkyst. I Almindelighed kan det dog
siges, at man uden al Tvivl har overvurderet den eskimoiske
Races Ensartethed, idet man har lagt for megen Vægt paa
Sproget og Levemaaden. Der er al Grund til at antage, at
anthropologiske Undersøgelser i de centrale og vestlige Egne af
det arktiske Amerika ville afsløre fysiske Forskjelligheder, der
svare til de meget betydelige Forskjelligheder i Karakter og
Tænkemaade. Den gængse Opfattelse af Eskimoerne som et
fredsommeligt og godmodigt Folkefærd stemmer for Exempel
saa lidt med Petitots mørke Skildringer af Tschiglit-Eski-
moerne'), at man maa være forberedt paa store Overraskelser,
naar der engang foreligger nærmere Oplysninger om denne
Stammes fysiske Anthropologi, og det samme gjælder uden
Tvivl ogsaa om de egenlige Vesteskimoer. Meget tyder paa,
at den eskimoiske Race ved nærmere Undersøgelse vil opløse
sig i vidt forskjellige Afdelinger, og det har derfor sin Interesse
at se, bvor langt det eskimoiske Element i Grønland kan følges
1) Monographie des Esquimaux Tschiglit. Paris 1875. — Les grands Esqui-
c
>
maux. Paris 1887.
171
tilbage. I denne Henseende er man dog foreløbigt nødsaget til
at indskrænke sig til Spørgsmaalet om den Vej, ad hvilken
Landet oprindeligt er bleven befolket, idet man end ikke ved
noget sikkert om de nærmest boende Stammers Anthropologi.
Den forholdsvis lette Adgang til Grønland over Smiths Sund
og dets Fortsættelse mod Nord, Kennedykanalen og Robe-
sonskanalen, gjør det sandsynligt, at det fortrinsvis er ad denne
Vej, Indvandringen er foregaaet, men det vilde være urigtigt
ganske at lade Muligheden af en partiel Indvandring tværs over
Davisstrædet ude af Betragtning, da Afstanden paa Holstensborgs
Bredde neppe ег 50 Mile og da Isforholdene раа dette Sted
kun kunne begunstige Overgangen. Der er imidlertid ingen
Anledning til at dvæle videre ved denne Formodning, eftersom
det under ingen Omstændigheder kan antages, at der her fore-
ligger andet end en Mulighed for rene Tilfældigheder. Hoved-
strømmen er uden al Tvivl gaaet over Smiths Sund eller mulig-
vis endnu nordligere, og den maa være kommen fra Ellesmere
Land og Grinnells Land. Indvandringen har sandsynligvis
strakt sig over et langt Tidsrum; den vedvarer endnu og dens
Begyndelse ligger i ethvert Tilfælde mindst et Tusinde Aar tilbage,
men den maa vere foregaaet langsomt ved smaa Flokke, af
hvilke adskillige vistnok atter ere vendte tilbage til deres Ud-
gangspunkt. 1 Grønland synes Strømmen at have delt sig i to
Grene, af hvilke den ene er gaaet mod Nordøst og Øst, den
anden mod Syd. Allerede Mac Clintock udtalte sig for Sand-
synligheden af, at Grønlands Østkyst er bleven befolket ved en
Indvandring nordenom Landet!) og senere har Rink?) og for-
skjellige andre fremragende Arktikere udtalt sig i samme Ret-
ning. De Grunde, som Feilden%) og senest Nansen?) have
1) Narrative etc. London 1859. p. 220.
2) Eskimoiske Eventyr og Sagn. Kbh. 1866. p. 44. — Supplement til samme.
Kbh. 1871. p.153. — Om Grønlands Indland. Kbh. 1875. р. 1.
3) Nares: Narrative of a voyage etc. London 1878. II. p. 187—91.
4) Eskimoliv. Kbh. 1892. р. $.
anført imod denne Anskuelse, kunne ikke betragtes som оуег-
bevisende, og navnlig er der ingen Grund til at lægge Vægt
раа den Omstændighed, at den lille nu ganske forsvundne Ве-
folkning, som Clavering traf paa den nordlige Del af Øst-
kysten, stod paa et lavere Kulturtrin end Befolkningen ved
Angmagsalik, da dette Forhold let lader sig forklare ved at an-
tage, at denne sidste nedstammer fra en tidligere indvandret og
særligt velhavende Eskimofamilie, der meget godt kan have
passeret Nordkysten af Landet i Løbet af en enkelt gunstig
Sommer og kun har behøvet et Par Aar for at naa ned til de
Egne, hvor dens Efterkommere endnu leve. Om det er sket
over Land eller ad Søvejen, har for saa vidt mindre at sige. Vi
vide navnlig fra Pearys Undersøgelser, at Kystlandet nordpaa
er isfrit og forholdsvis rigt раа Landvildt og Muligheden af en
Baadrejse langs Kysten nordenom Landet kan i ethvert Tilfælde
ikke benægtes, men hvorledes indvandringen end maatte være
foregaaet, er der under ingen Omstændigheder Anledning til at
tro, at Østgrønlænderne undervejs skulde have glemt den Kunst
at bygge Kajaker og Konebaade. Forholdet er efter min Mening
ganske det samme som раа Vestkysten, hvor der ligeledes
længst mod Nord endnu lever en lavtstaaende Befolkning, der i
Henseende til Kultur maa antages at svare til den forsvundne
Stamme paa den nordlige Del af Østkysten. Ogsaa her er
Sammenhængen med den sydligere Stamme afbrudt, idet Kysten
af Melvillebugten er ganske ubeboet, men ifølge Ryders
Undersøgelser har i ethvert Tilfælde den sydlige Del af denne
Strækning været beboet endnu i en forholdsvis sen Tid. Det
ligger nær at antage, at de nordligste Stammer paa begge
Sider af Landet ere indvandrede langt senere end de sydligere,
og deres lavere Kulturtrin kan da opfattes som en naturlig
Følge af, at det var fattige Marodører, der fulgte efter men
ikke naaede saa langt frem som de Stammer, der gik foran og
lagde Beslag påa de bedste Fangstpladser. Om nogen dybere
Stammeforskjel kan der neppe være Tale, ligesom der heller
173
ikke er nogen Anledning til at betragte disse nordligst boende
Stammer som Rester af en ældre Befolkning, der ere dege-
nererede раа Grund af ugunstige lokale Forhold, og det frem-
gaar da ogsaa af talrige Rejsendes Beretninger, at disse «arctic
highlanders» ingenlunde kunne anses for degenererede i
fysisk Henseende. Det vil saaledes erindres, at dette Navn
stammer fra Højskotten John Ross, som dermed vilde be-
tegne dem som særligt kraftige og velbyggede Eskimoer, og
senest har Nordenskjåld skildret dem som «ganska kraftiga
gestalter», idet han tilføjer, at «de runda solbrånda kinderna, de
starka undersätsiga gestalterna vittnade nogsamt om styrka,
friskhet samt öfverflöd pa lifskraft» 1).
Vi vide intet om, hvornaar Eskimoerne ere indvandrede i
Grønland. Det Sted paa Vestkysten, hvor de første nordiske
Nybyggere gik i Land, var den Gang ubeboet, men der fandtes
allerede da umiskjendelige Spor af en tidligere Bebyggelse, og
Eskimoernes omflakkende Levevis gjør det meget rimeligt, at
en sparsom Befolkning kan have undgaaet Nybyggernes Op-
mærksomhed, men sparsom og spredt maa den i ethvert Til-
fælde have været, siden der kunde hengaa Aarhundreder, før de
omsider gjorde nærmere Bekjendtskab med den. Den gamle
Sagaberetning om Mødet med Eskimoer paa Østkysten er, som
Gustav Storm har bemærket”), altfor usikker til, at der kan
tillægges den nogensomhelst Betydning, og der er derfor ingen
Anledning til deri at søge et Vidnesbyrd om, at Eskimoerne
skulle være indvandrede til Vestkysten søndenom Kap Farvel.
Rimeligst ег det at antage, at Vestkysten har modtaget sin
eskimoiske Befolkning nordfra, og at det samme har været Til-
fældet med Østkysten, uden at man dog derfor kan benægte
Muligheden af, at mindre Partier kunne være gaaede rundt om
Sydspidsen af Landet i den ene eller den anden Retning. Det
1) Den andra Dicksonska Expeditionen till Grönland. Stockholm 1885.
pp- 322, 324.
2) Aarboger for nordisk Oldkyndighed og Historie. Kbh. 1887. р. 348.
174
er bekjendt nok, at begge Befolkninger i lange Tider have havt
regelmæssigt Samkvem med hinanden ved Grænsen mellem deres
Territorier, men dette Samkvems hele Karakter tyder netop
mere end noget andet paa, at begge Parter have havt og endnu
have Følelsen af en Stammeforskjel, der ikke let lader sig for-
ene med Forestillingen om, at den ene kunde være udgaaet fra
den anden, men som heller ikke er i Modstrid med, at de i
rent fysisk Henseende staa hinanden meget nær. Den forholds-
vis betydelige Indvandring fra Østkysten, der har fundet Sted
siden Anlæggelsen af den tyske Missionsstation Friedrichs-
thal i Aaret 18211), og som i de senere Aar har været i stærk
Tiltagende, har mindre Interesse i denne Sammenhæng, da det
her er den europæiske Kultur, og ikke som ellers Hensynet til
de naturlige Livsbetingelser, der har været den dragende Kraft.
Eskimoernes velbekjendte stærkt udviklede Vandredrift, som
navnlig maa have gjort sig stærkt gjældende, før Hans Egede
begyndte al samle Vestgrønlænderne omkring de danske Kolo-
nier, har stillet sig hindrende i Vejen for Dannelsen af lokale
Typer, og i vore Dage findes der kun faa saadanne. Hvor de
forekomme, f. Ex. ved Udstedet Atangmik mellem Godthaab
og Sukkertoppen, er Indblandingen af dansk Blod saa iøjne-
faldende, at de kun have ringe anthropologisk Interesse, og der
har været saa meget mindre Anledning til at tage Hensyn til
dem, som der i Almindelighed kun er Тае om Familietyper.
Derimod vil der i det følgende oftere blive Lejlighed til at
dvæle ved de ret betydelige Forskjelligheder, der kunne paavises
mellem Befolkningen i den nordlige Del af Uperniviks Distrikt
og i hele den øvrige Del af Vestgrønland. Der syntes her at
foreligge en hidtil upaaagtet Stammeforskjel, som derfor ogsaa
er gjort Gjenstand for en mere indgaaende Undersøgelse, hvoraf
det fremgik, at der i den nordligste Пе]: af det danske Vest-
1) Meddelelser om Grønland. X. Kbh. 1888. р. 202.
175
grønland lever en Eskimostamme, som afviger fra alle andre
grønlandske Eskimoer alene med Undtagelse af den ikke nær-
mere kjendte Stamme ved Smiths Sund. Om der foreligger
tilsvarende sproglige Forskjelligheder er mig ikke bekjendt, men
at den i Henseende til Legemsbygning udgjør en vel karak-
teriseret Stamme, kan der ikke være Tvivl om.
Forøvrigt har der ikke været Anledning til at sondre mellem
forskjellige geografiske Underafdelinger. Fra Søndre Uper-
nivik og Prøven til Sydspidsen af Landet er Befolkningen i
alt væsentligt ensartet, og navnlig er der ingen paaviselig For-
skjel mellem Sydlændingerne og de nordligere Grupper. Hvor
andet ikke udtrykkelig siges, er der i det følgende ved Vest-
grønlændere ment Vestkystens Befolkning i sin Helhed eller
hele den blandede Menneskerace, der lever i de danske Handels-
distrikter.
Da der i det følgende oftere vil blive Tale om den eski-
moiske Васе i Almindelighed, skal det her bemærkes, at jeg
derved forstaar det samme som Rink og de fleste andre nyere
Ethnologer, det vil sige Indbegrebet af alle de Folkeslag i det
arktiske Nordamerika, der tale det eskimoiske Sprog uden Hen-
syn til, om disse Folkeslag ogsaa i fysisk Henseende danne en
ethnisk Enhed, hvad jeg som ovenfor antydet maa anse for
tvivlsomt.
Da Eskimoerne endnu i det nyeste og iøvrigt overmaade
tiltalende Klassificeringsforseg af Deniker!) findes opførte
som en Underafdeling af den mongolske Race, skal jeg tilføje,
at jeg ikke deler denne Opfattelse. Eskimoerne udgjøre efter
min Mening en selvstændig Race, forsaavidt som der over-
hovedet kan tales om saadanne, og det er i saa Henseende
uden al Betydning, at Racen maaske ikke aldeles bestemt kan
udskilles hverken fra de østasiatiske eller fra de egentlige
1) Bull. de la Soc. d’Anthr. Paris. 3. Ser, XIk 1889. р. 335.
176
amerikanske Racer; absolut selvstændige Racer finder man
intetsteds paa Jorden. Med Hensyn til Spørgsmaalet om Eski-
moernes Herkomst er det neppe nødvendigt at bemærke, at jeg
fuldt ud slutter mig til den af Rink hævdede Anskuelse. Uden
derved at foregribe en endelig Løsning af det endnu dunkle
Spørgsmaal om, hvorledes Amerika er bleven befolket, anser
jeg det for hævet over al Tvivl, at Eskimoerne ere trængte ud
til det nordlige Ishavs Kyster fra den vestlige Del af Fast-
landets Indre. Hvis de oprindeligt ere indvandrede fra Asien
over Beringsstredet, maa det, som allerede Nilsson har ud-
talt!ı, være sket paa et langt tidligere Tidspunkt.
Det kunde synes ufornødent at imodegaa den oftere frem-
satte Anskuelse, at Amerika oprindelig blev befolket fra Europa
ved en Indvandring over Færøerne, Island og Grønland, men da
denne Anskuelse endnu har havt fremragende Talsmænd i den
allernyeste Tid”), skal jeg dog ikke undlade at udtale, at den
savner ethvert positivt Holdepunkt i de anthropologiske Forhold.
At man ogsaa har opstillet en stik modsat Hypothese, hvorefter
der i den kvaternære Periode skal være foregaaet en Indvandring
fra Amerika til Europa ad samme Vej, nævner jeg blot som et
Vidnesbyrd om den uforsagte Maade, hvorpaa man endnu i
vore Dage drøfter Spørgsmaalet om Racernes Vandringer fra den
ene Verdensdel til den апдеп 3).
1) Skandinaviska Nordens Urinvånare. Stenåldern. Lund 183$. 6. Кар.
?) Saaledes Brinton: The American Race. New York 1891. рф. 31.
3) Lombard: Bull. de la Soc. d'Anthr. Paris. 3. Ser. ХИ. 1889. р. 414.
177
Legemshøjden.
Til Oplysning om Vestgrønlændernes Væxtforhold foreligger
der Højdemaalinger af omtrent halvtredie Tusinde Indi-
vider af begge Kjøn og alle Aldere, et Materiale, der i
alt Fald hvad Kvantiteten angaar maa betragtes som fuldt tilfreds-
stillende, og som navnlig med Hensyn til Spørgsmaalet om
Børnenes Opvext er særdeles instruktivt. Hvad Materialets
statistiske Værdi angaar, skal det bemærkes, at Maalingerne
meget ofte ere foretagne under aaben Himmel og i det Hele
under Forhold, som i høj Grad maatte vanskeliggjøre Arbejdet,
som det da heller ikke er lykkedes at gjennemføre med den
Nøjagtighed, der for Exempel kan opnaaes i et Sessionslokale.
Ved Bearbejdelsen af Maalingerne har det dog vist sig, at
Middelfejlen, der er udregnet efter Formlen:
Be 0,8543 Fo!)
NVN
ikkun beløber sig til 8—10 Millimetre for de enkelte Alders-
klasser eller Aargange, og for samtlige udvoxne Individers Ved-
kommende er den selvfølgeligt endnu langt mindre. De fundne
Resultater kunne derfor ogsaa anses for saa paalidelige og nøj-
1) I denne af Stieda angivne Formel, der særligt egner sig til Anvendelse
ved Undersøgelser som nærværende, betyder Уб Summen af Differenserne
mellem de enkelte lagttagelser og disses arithmetiske Middeltal. Arch. f.
Anthr. XIV. 1882, 2. Separat Auflage 1892.
VII, 12
178
agtige, som det efter Omstændighederne kan forlanges, og i
ethvert Tilfælde fuldkommen brugbare til Studiet af de Spørgs-
maal, der her foreligge.
Hos et Folkeslag, der er i den Grad afhængigt af den om-
givende Natur som Vestgrønlænderne og alle andre Eskimo-
stammer, vil det enkelte Individs hele fysiske Udvikling stedse
være betinget af de ydre Livsvilkaar, hvorunder det er opvoxet,
i langt videre Udstrækning, end Tilfældet er hos gunstigere
stillede Folkeslag. Der kan derfor ikke være Tale om at
tillægge de lokale Forskjelligheder, som Legemshøjden frem-
byder, nogen afgjørende Betydning som almindelige Raceejen-
dommeligheder. Det maa efter samstemmende Erfaringer fra
andre Lande anses for utvivlsomt, at de Ernæringsvilkaar,
der under Opvæxten bydes Børnene i Vestgrønland, maa
føre til meget betydelige individuelle Forskjelligheder hos de
voxne, og hvis det var muligt at tilvejebringe de dertil fornødne
Oplysninger, vilde det sikkert ogsaa vise sig, at Børn, der vare
fødte om Sommeren, medens Moderen var i den bedst mulige
Ernæringstilstand, naaede en kraftigere Udvikling end Børn, der
vare komne til Verden ved Vintertid, medens Moderen sultede,
som Eskimoerne sulte i strenge Vintre. Ved større Under-
søgelsesrækker ville disse Forskjelligheder vel nok for en Del
opveje hverandre, men dog neppe tilstrækkeligt, til at man
fuldstændigt kan se bort fra den Indflydelse, som de meget
forskjellige Ernæringsforhold kunne have havt paa Udviklingen
af de mange lokale Variationer, som Legemshøjden frembyder,
og det saa meget mindre, som Sagen yderligere kompliceres
ved Krydsningen. Vi skulle derfor indskrænke os til at under-
‚ søge Væxtforholdene for hele Vestkystens Befolkning under et.
Som allerede antydet i det foregaaende knytter Hoved-
interessen ved Studiet af Legemshøjden sig til Sporgsmaalet
om Børnenes Opvæxt, der allerede har været Gjenstand for
særdeles omfattende Undersøgelser i forskjellige europæiske
Lande, navnlig Italien, men fremfor alti Nordamerika, hvoraf
179
det fremgaar, at Væxten er nøje knyttet til Barnets Ernæring.
Hurtigst foregaar den i det første Leveaar, eller заа længe som
Barnet dier, lidt langsommere fra ,det andet til det fjerde Aar
og atter hurtigt i det femte Aar, efter at Mælketandsættet er
fuldt udviklet, hvorpaa det igjen gaar noget langsommere under
Udviklingen af det blivende Tandsæt, indtil Opvæxten atter tager
stærkere Fart fra det ellevte Aar indtil Pubertetsudviklingen er
fuldendt, hvorefter den afsluttes langsomt i Løbet af en halv
Snes Aar. Denne almindelige Væxtlov, der hovedsagelig støtter
sig til Paglianis!) og Bowditch’?) Arbejder, synes at have
fuld Gyldighed for alle europæiske Racers Vedkommende, men
er hidtil ikke prøvet med Hensyn til andre.
Det er almindelig bekjendt, at Kjønsmodenheden i det hele
taget indtræder noget tidligere hos de uciviliserede Folkeslag
end hos de civiliserede, og det var derfor af megen Interesse
at faa oplyst, om det er den, der bestemmer Tidspunktet for
Hojdevextens relative Afslutning, eller omvendt. Forsaavidt som
det maa antages, at Vestgronlænderne i Almindelighed opnaa
fuld Kjønsmodenhed tidligere end Europæerne, tyde Under-
søgelserne nærmest paa, at disse to vigtige Momenter i Udvik-
lingen ere uafhængige af hinanden, idet den omtalte relative
Afslutning hos hine ikke indtræder tidligere men snarest lidt
senere end hos disse, medens Væxten forøvrigt foregaar efter
ganske den samme Lov.
De hosstaaende grafiske Fremstillinger af Væxtforholdene
hos vestgrønlandske Børn sammenlignede med Forholdene hos
europæiske — eller rettere nordamerikanske”) — Børn kræver neppe
nogen nærmere Forklaring. Overensstemmelsen mellem Kur-
_уегпе er umiskjendelig, uagtet de enkelte Aldersklasser ere
repræsenterede ved saa faa Individer, at Uregelmæssigheder ikke
have kunnet undgaas. Sammenholder man Kurverne for Grøn-
1) On the growth of children. Boston 1877.
2) Sopra alcuni fattori dello sviluppo umano. Arch. р. l'antrop. Firenze 1876.
3) Efter Bowditch.
127
180
1600
1500
1400
1300
1200
1100
1000
500
800
2 5 10 15 20 25 30 Aar
1700
1600
1500
1400
1300
1200
1100
1000
900
800
15 20 25 30 Aar.
Grønlændere.
Europeere.
14700
1600
1509
1400
1300
1100
1000
900
800
700
182
lænderbørnene med de i Tabellen meddelte Gjennemsnitsmaal,
der ere beregnede med Middelfejl, vil det let ses, at Materialet
er tilstrækkelig stort og tilstrækkelig nøjagtigt til at godtgjøre,
at Vestgrønlændernes legemlige Udvikling, i ethvert Tilfælde
hvad Højdevæxten angaar, i det hele og store følger de samme ‘
Love som Europæernes, og det er kun en enkelt Side af Sagen,
der kræver en noget nærmere Omtale.
Den relative Afslutning af Højdevæxten indtræder noget
tidligere hos Piger end hos Drenge, og det samme synes at
være Tilfældet med den absolute Afslutning, hvis Tidspunkt det
forøvrigt er vanskeligt at bestemme. Dette Forhold maa antages
at staa i Forbindelse med den Forskjel mellem Drengenes og
Pigernes Legemshøjde i de forskjellige Aldersklasser, der iagt-
tages saavel i Europa som i Vestgrønland. De europæiske
Drengebørn ere lidt større end Pigebørnene af samme Alder fra
Fødselen og indtil det tiende Aar, men lidt mindre fra det
ellevte til det fjortende Aar, hvorefter de atter faa Forspringet,
medens Pigerne blive mere og mere tilbage i Væxten, indtil der
ved dennes endelige Afslutning findes en Højdeforskjel paa hen-
ved 12 ctm!). I Vestgrønland finder man, som det fremgaar
af hosstaaende Tabel, et ganske lignende Forhold alene med
den Forskjel, at Drengene ere mindre end Pigerne fra det
ellevte til det sextende Aar. Denne Periode, i hvilken Højde-
væxtens relative Afslutning foregaar, er altsaa noget længere i
Vestgrønland end i Europa. Der er dog neppe her Tale om
nogen egenlig Raceforskjel i dette Ords almindelige Betydning,
men sandsynligvis om en Folge af, at Drengenes Udvikling
hemmes noget derved, at de i en for tidlig Alder tage fat paa
en anstrengende Virksomhed, og man vilde uden Tvivl komme
til ganske lignende Resultater ved at undersøge Væxtforholdene
hos de arbejdende Klasser i Europa.
1) Р. Riccardi: Studi intorno allo accrescimento della statura. Arch. р.
Рапшор. Firenze 1882.
183
EI RENE ПСВ УСС DEN ET OSS REDE
Drenge. Piger. Kjøns-
Alder. |- E 7 г TA forskjel
Højde + Middelfejl. и Højde + Middelfejl. ee D.--P.
| |
1 | 724,0mm + 7,1 | 705,omm + 33,4 + 19,0mm
2 871,7 8,8 | 147,7mm | 830,0 1,6 | 125,0mm | + 41,7
3 914,5 11,7 | 428° | 902,5 бр a 120
4 960,0 11,3 | 455 | 948, 56 As | de 12,0
5 1009,5 7,5 49,5 | 1015,3 7,6 67,3 + 5,8
6 1048,5 7,3 | 39,0 | 1040,8 14,5 25,5 + 7,
7 | 1107,7 62 | 592 | 1094,6 Я 8,4
8 | 1114,0 74 6,3 |1131,5 935, Зв 1-2 :117,3
9 | 1188,5 65 | 74,5 | 1186,4 Qe apa ET 01
10 1225,7 et 37,2 | 1213,0 8,7 26,6 + 12,7
11 1257,0 6,8 | 31,3 | 12582 11,3 45,2 — 1,2
12 | 1291,3 To | 343 | 1306, Dao d49
13 | 13240 74| 327 | 13230 Bee Ve Lo
14 | 1356,3 110 | 313 | 1386,8 Mr |”. 638 |->. 305
15 1384,0 or) Te 1454,2 10,1 67,4 -- 70,2
16 | 14040 13,5 | 200 | 1452, 88 | 2» |: 48,0
17 | 1492,8 12,8 | 888. | 1486,8 а ED
18 | 1521,2 144 | 284 | 1516,6 105 |' 298 | + 4
19 1515,3 14,3 | 5,9 | 1484,8 9,6 | 31,8 + 30,5
20 | 15752 12,3 | 629 | 1460, 9,2 |945 |-+117,
21 1573,8 17,1 |-- 4,4 || 1511,5 11,1 51,2 —+ 62,3
22 1611,0 8,3 | 137,2’ ||! 1516,7 8,4 5,2 + 94,3
23 | 1607.2 7,1 | -2- (8,8) | 1500,3 9,6 | 16,4 |+106,9
24 1630,0 17,0 22,8 1537,5 6,7 27,2 +102,5
25 | 1617,0 7,9 |--13,0 || 1492,5 7,38 | 35,0 |-+1245
|!
Hvornaar Højdevæxten skal betragtes som endelig afsluttet,
kan som allerede bemærket vanskeligt afgjores. For andre
Menneskeracers Vedkommende har det hidtil været en almindelig
Antagelse, at Udviklingen sædvanligvis stanser i den første
Halvdel af Tyverne, lidt tidligere for Kvindernes end for Mæn-
denes Vedkommende, om der end kun er Tale om en Forskjel
184
paa et Aars Tid. Ved nyere Undersøgelser er det imidlertid
godtgjort, at Højdevæxten ikke med Sikkerhed kan anses for
afsluttet før lidt hen i Trediverne, men det har samtidigt vist
sig, at der neppe kan opstilles almengyldige Love for den Del
af Udviklingen, der falder efter det tyvende Aar, selv ikke med
Benyttelsen af meget store Undersøgelsesrækker. Dette har dog
vistnok sin Grund i, at det benyttede Materiale ikke er saa
ensartet som nødvendigt. Det stammer i de fleste Tilfælde fra
Sessionsundersøgelser, og dets Masse kan ikke opveje dets
tvivisomme Karakter, der hidrører fra, at det stedse er mere
eller mindre udsøgt.
Hvorledes Forholdet i denne Henseende er hos Vestgrøn-
lænderne, vil ses af nedenstaaende Oversigt:
Alder. Mænd. Kvinder.
21—25 Ааг 160,6 | 151,2
26 00 161,4 150,9
Er lg TEN ASER 173 RE
Spa Ва 153,2
alas ae 161,6 | 151,5
46—50... 164,8 | 152,8
57—10 = 162,6 | 151,8
Skjønt det herefter synes utvivlsomt, at Højdevæxten fort-
sætter sig indtil henimod det fyrretyvende Aar, ere Uregel-
mæssighederne dog saa store, at der neppe kan være Tale om
en almengyldig Lov, og navnlig kan det neppe betragtes som
andet end en ren Tilfældighed, at der for Mændenes Vedkom-
mende viser sig en nogenlunde jævn Stigning lige til det halv-
tredsindstyvende Aar.
Der foreligger derfor ingen Anledning til at tro, at Vest-
grønlænderne med Hensyn til Tidspunktet for Højdevæxtens
endelige Afslutning forholder sig anderledes end andre Menneske-
racer. Da det maa antages, at de ældste Individer hyppigt ere
185
lavere, end de have været i еп tidligere Alder, vil man for-
mentlig faa et nogenlunde korrekt Billede af den individuelle
Variabilitets Omfang ved at gaa ud fra den Forudsætning, at
Højdevæxten i Almindelighed kan betragtes som endelig afsluttet
med det tredivte Aar. Sammenstiller man herefter samtlige
maalte Individer over denne Alder i Højdeklasser, viser der sig
da ogsaa en forholdsvis regelmæssig Fordeling, som bekræfter
Forudsætningens Rigtighed.
оо SRE
Højde. Mænd. | Kvinder.
—135 ctm. » 1
136—140... а 8
al 145,2 41 2 | 31
146—150... 13 | 77
ee pare 3 | 109
156—160... 89 50
ВВ. 95 14
166—170... 71 4
ВЫ vk 30 1
176—180... 9
181 — 2
I denne Sammenstilling er der udeladt nogle enkelte Individer
af dværgaglig Væxt eller saa deforme, at de ikke lod sig maale.
Forøvrigt skal det bemærkes, al den laveste Mand var 140 ctm.,
den højeste 183 ctm., medens den laveste Kvinde var 133 сим.
og den højeste 173 ctm.
Søger man et Gjennemsnitsudtryk for Vestgrønlændernes
Legemshøjde, vil det imidlertid være mere korrekt at beregne
'det for samtlige Individer over 20 Aar, fordi man dog efter
almindelig Sprogbrug maa betegne alle dem, der have over-
skredet denne Alder, som voxne, og fordi man ved alle заа-
danne Angivelser benytter dette Udgangspunkt, hvis man da
ikke gaar endnu længere ned.
186
Den gjennemsnitlige Legemshøjde for samtlige maalte Vest-
grønlændere paa 21 Aar og derover er for Mænd 162 ctm og
for Kvinder 152 ctm., hvilket er lidt lavere end Østgrønlændernes,
der ved Holms og Gardes Undersøgelser fandtes at være
162,9 ctm. hos Mænd og 153,8 сит. hos Kvinder. Forsaavidt
som der overhovedet maatte være Anledning til at tillægge en
saa ringe Forskjel nogen Betydning, maa den nærmest opfattes
som et Vidnesbyrd om, at der overalt i Vestgrønland eller i en
Del deraf findes et eskimoisk Raceelement af lavere Væxt, der
danner en Modvægt mod det danske, som ellers maatte hæve
Gjennemsnitshejden over Østgrønlændernes. Der kan neppe
være Tale om at opfatte Højdeforskjellen som et Udslag af
mindre gunstige Ernæringsvilkaar, da det vel nok kan antages,
at saadanne kunne hæmme de enkelte Individers Udvikling, men
neppe påa nogen umiddelbart anskuelig Maade. Forholdene i
Grønland ere for indviklede til, at man kan udrede Virkningerne
af de forskjellige Faktorer, der her komme i Betragtning, .
rent bortset fra, at det stedse er overmaade vanskeligt at af-
gjøre, om de ydre Vilkaar, hvorunder Folkeslagene leve, ere
mere eller mindre gunstige for Udviklingen.
Krydsningens Indflydelse paa den gjennemsnitlige Legems-
højde er imidlertid umiskjendelig, i ethvert Tilfælde i første og
anden Generation. Uddrager man af Listerne over de foretagne
Maalinger alle de voxne Individer, hvis Fædre vare danske,
finder man for disses Vedkommende en Gjennemsnitshøjde for
Mænd paa 166 ctm. og for Kvinder paa 162 ctm. eller omtrent
det samme som i Danmark). Hos Individer med dansk Bedste-
fader er Forholdet omtrent det samme, og da adskillige af
disse tillige have dansk Fader, er der heller ingen Anledning til
at vente nogen væsentlig lavere Gjennemsnitshøjde. Da An-
tallet af saadanne stærkt krydsede voxne Individer imidlertid
er forholdsvis ringe, faar deres større Legemshøjde ingen
1) Statistiske Meddelelser, Kbh. 1889, 3. R. Xl. р. 75.
187
synderlig Indflydelse paa Hovedresultatet, og det kan derfor
ikke antages, at det rene eskimoiske Element, der er ind-
gaaet i Vestgrønlands blandede Befolkning, i sin Helhed har
været synderlig lavere, end denne for Øjeblikket er. Forøvrigt
maa det erindres, at de stærkt blandede Individers større
Legemshøjde vistnok for en Del maa tilskrives den Omstændig-
hed, at de i Almindelighed, som allerede tidligere bemærket,
leve under særlig gode Livsvilkaar.
Paa de forskjellige Pladser paa Vestkysten varierer den
gjennemsnitlige Legemshøjde for Mænd fra 158 ctm. vedEgedes-
minde og Ritenbenk til 169 ctm. ved Umanak, men Lov-
mæssighed kan der ikke spores, og Forskjellighederne maa uden
Tvivl hovedsagelig tilskrives den Omstændighed, at der paa hvert
enkelt Sted findes enkelte Slægter, som paatrykke hele Stedets
Befolkning et vist Særpræg og have en afgjørende Indflydelse
paa Gjennemsnittet. Derimod er det ikke lykkedes at konsta-
tere et Afhængighedsforhold mellem Befolkningens Legemshøjde
og dens Livsvilkaar paa nogen af de talrige Pladser, hvor
Undersøgelser ere foretagne, og det kan kun i al Almindelighed
siges, at Legemshøjden er størst paa de Pladser, hvor Befolk-
ningen er stærkt blandet, og mindst, hvor det eskimoiske Ele-
ment er fremherskende, men ogsaa fra denne Regel findes der
mange Undtagelser. Der er derfor ingen Anledning til at gaa
nærmere ind paa de lokale Variationer i denne Henseende, og
det saa meget mindre, som Forholdene efter al Sandsynlighed
ville forandre sig meget betydeligt i Løbet af nogle faa Aar.
I den Omstændighed, at Vesigrønlænderne ere mindre end Be-
folkningen paa Østkysten, ligger der intet Bevis for Rigtigheden af
den bekjendte Theori om, at de forskjellige Eskimostammer aftage
i Legemshøjde fra Vest til Øst. Denne Theori, der oprindelig er
fremsat af King!), men som senere navnlig er udviklet af
Topinard?), maa forøvrigt betragtes som ganske uholdbar,
1) Journ. ethnol. Soc. London. Vol. I. p. 53.
2) Revue d'Anthropologie. Paris 1878. У. р. 61.
188
idet den hviler раа en Række spredte lagttagelser og Maalinger
af ganske smaa Grupper, og kun er et Udtryk for rene Tilfældig-
heder. De Forskjelligheder, der er Tale om, ere hverken større
eller mere konstante, end dem man finder ved at sammenligne
Gjennemsnitshøjderne for de enkelte Kolonier og Bopladser i
Vestgrønland. De fleste Angivelser gaa op over 165 сим.
Dette er saaledes Tilfældet med Parrys fra Melvillehalvøen,
Ross's fra Clydefloden, Beecheys fra Egnene ved Point
Barrow og Rays fra det samme Sted, medens Bellot fandt
Eskimoerne ved Ponds Inlet mindre end Befolkningen ved
Upernivik, og Sutherland angiver for en Eskimostamme
ved Hogarth Sund en Gjennemsnitshejde, der ligeledes er
lavere end Vestgrønlændernes, nemlig 158,2 ctm for Mænd og
152,9 сит. for Kvinder. Denne sidste Angivelse fortjener iøvrigt
særlig Opmærksomhed, fordi den i Modsætning til alle de andre
hviler paa et Antal af Maalinger, der maa betragtes som til-
strækkelig stort, nemlig 19 Mænd og 27 Kvinder").
I Almindelighed maa man vel kunne sige, at Vestgrøn-
lænderne, hvad Legemshøjden angaar, indtager en Mellemstilling
blandt Eskimostammerne, og hverken ere særligt høje eller sær-
ligt lave af Vaxt. |
I Sammenligning med andre Folkeslag kunne Vestgren-
lænderne heller ikke betegnes som særligt smaa. Den gjennem-
snitlige Legemshojde for voxne mandlige Individer er i Vest-
grønland kun 4 ctm. lavere end i Danmark, og omtrent
den samme som i Spanien, Italien og Sydtyskland.
Hvis man med Topinard og andre ledende Anthropologer
sætter Grænsen mellem smaa og middelstore Folk ved 160 etm.,
maa Vestgrønlænderne med 162 ctm. regnes til de sidste, og
selv om de ikke komme op over den almindeligt vedtagne
Middelhøjde — 165 сит. —, maa man ubetinget betegne dem
som middelhøje og opgive den gængse Forestilling om, at de
1) Journ. е 001. Soc. London 1856. AV. р. 193—214.
189
ere smaa. Disse Udtryk ere ganske vist i høj Grad konven-
tionelle, men navnlig efter at man i de senere Aar har lært
virkelig smaa Folk i Afrika og Østasien bedre at kjende end
hidtil, vil det være meget urigtigt vedblivende at betegne Grøn-
lenderne og Eskimoerne overhovedet som smaa.
Til nærmere Forstaaelse af de her angivne Udtryk for Vest-
grønlændernes Middelhejde skal det endnu omtales, at ikkun
8 Procent eller omtrent en Tolvtedel af samtlige fuldvoxue
Mænd ville kunne betegnes som «Undermaalere» efter de her i
Landet gjældende Regler for Bedømmelse af de Værnepligtiges
Tjenstdygtighed (under 153 ctm.), medens 41/2 Procent af dem
have «Garderhøjden» (174 ctm. og derover). I Danmark er der
henved 4 Procent Undermaalere og henved 11 Procent have
Garderhøjden.
190
Proportioneringen.
Spergsmaalet om Menneskeracernes Proportionering, om
Forholdet mellem de vigtigste Legemsdeles relative Storrelse
har i de senere Aar begyndt at antage en ny Form. Medens
man tidligere betragtede det som en selvfolgelig Ting, at de
europæiske Folkeslag ogsaa i rent legemlig Henseende repre-
sentere det højeste Trin i Udvikling, og at Negrene staa nær-
mest ved Aberne, fordi de have lange Arme ligesom disse, saa
har man nu begyndt at faa Øjnene op for, at hvis man over-
hovedet skal kunne naa frem til fuld Forstaaelse af Menneske-
racernes indbyrdes Slægtskabsforhold og deres mulige Sammen-
hæng med den øvrige Dyreverden, såa maa man først og
fremmest søge at komme bort fra alle saadanne forudfattede
Meninger. Hvorledes man end opfatter Menneskeslægtens Af-
stamningsforhold, saa er det i ethvert Tilfælde sikkert nok, at
den for Tiden danner et velafgrænset organisk Hele, der baade
kan og bør betragtes som saadant, uden Hensyn til dens mulige
Slægtskab med andre levende Væsener. Svelget mellem de
laveste Mennesker og de højeste Aber er for dybt, til at der
foreløbig kan være Tale om at faa det udfyldt, og Spørgsmaalet
om «the missing link» har for Øjeblikket ingen reel Interesse.
Om de forskjellige Menneskeracer nedstamme fra et eller flere
Par, er et Spørgsmaal, der ligeledes har tabt en stor Del af sin Be-
tydning, idet man ved de omfattende anthropologiske Undersøgel-
ser, der i de sidste Decennier ere foretagne rundt om paa Jorden,
191
har kunnet paavise saa talrige Overgangsracer, at der neppe
noget Steds findes Huller i Rækken, som kun kunne dækkes
ved polygenistiske Hypotheser, medens man paa den anden
Side aldrig vil kunne benægte Muligheden af, at der oprindeligt
kan have været flere Par. Skjønt man ikke heraf tør slutte, at
Racerne danne en eneste sammenhængende Række uden For-
greninger, og skjønt hele Udviklingsgangen endnu er overmaade
dunkel, saa begynder der dog nu at komme Klarhed over hele
dette Spørgsmaal.
Gaar man ud fra den Forudsætning, at en Række af Racer
kan udvikle sig paa lignende Maade som en Række af Arter i
Dyre- eller Planteriget, saa er der al Grund til at antage, at
denne Udvikling i det hele og store er analog med Udviklingen
af det enkelte Individ, saaledes at det laveste Led i Rækken
svarer til et mere barnligt eller dog ungdommeligt Udviklings-
trin, og det øverste til det mest udviklede Stadium. Det Om-
raade, hvor denne Udvikling treder tydeligst frem, er netop
Proportioneringen, og hvis man indenfor en bestemt Rekke af
Racer kan paavise en bestemt Trinfalge, hvori Racerne fjerne
sig mere og mere fra Barnets Proportionering, saa ligger det
ner at formode, at denne Trinfolge netop svarer til Rekkens
faktiske Udviklingsgang. Forsaavidt som nu Месгепе staa
lengere fjernede fra det barnlige i Proportioneringen end andre
Racer, maa man altsaa vere berettiget til at anvise dem den
øverste Plads i Rækken og ikke den nederste.
Bestræbelserne maa herefter gaa ud paa at undersøge de
forskjellige Racers Proportionering med det Formaal at gruppere
dem i Overensstemmelse med det ovenfor antydede Princip, for
saa senere at verificere det derved opnaaede Resultat ved
Sammenligning med den Maade, hvorpaa Racerne kunne grup-
peres efter andre Karakterer, hvis Udvikling følger den samme
Regel. For Negrenes Vedkommende ligger det saaledes nær-
mest at tænke paa Pigmenteringen, der netop hos dem naar
sin højeste Udvikling, men forøvrigt er det indlysende, at der
192
med Hensyn til hele dette Spørgsmaal ikke ret vel Кап være
Tale om at komme stort videre end til Paavisningen af en
Række indbyrdes overensstemmende Kjendsgjerninger. Problemet
er sandsynligvis altfor indviklet, til at der foreløbig kan ventes
en endelig og afgjørende Løsning paa det, men de her frem-
satte Bemærkninger ville bidrage til Forstaaelsen af de Resul-
tater, hvortil Undersøgelsen af Vestgrønlændernes Proportionering
har ført, og det er saameget mere nødvendigt netop her at
have et bestemt Udgangspunkt, som Spørgsmaalet er ganske
særligt kompliceret, navnlig ved Racekrydsningens og ved Leve-
maadens Indflydelse, der efter al Sandsynlighed er for stor til,
at de foran omtalte Paralleler mellem den individuelle Udvikling
og Racernes Afstamningsforhold kan træde synderligt skarpt
frem.
Af de Momenter, der komplicere Spørgsmaalet for Vest-
grønlændernes Vedkommende, indtager Beskjæftigelsen uden
Sammenligning den mest fremtrædende Plads. Der kan neppe
være Tvivl om, at Kajakroningen og Harpunkastningen maa
udvikle Overextremiteterne i meget betydelig Grad, og det er
ikke usandsynligt, at det modsatte er Tilfældet med Hensyn
til Underextremiteterne. Som en i denne Henseende særdeles
oplysende Parallel kan det anføres, at den vestlandske Kyst-
befolkning i Norge, navnlig de saakaldte Striler og Sond- -
møringer, ifølge velvillig Meddelelse fra Hr. Brigadelæge
Arbo udmærke sig ved paafaldende lange Arme og korte
Ben, hvilke Ejendommeligheder netop tilskrives disse Folks
bestandige Ophold i Baad og megen Roning. Disse «pithe-
koide» Trek ere nu ganske vist langt mindre udviklede hos
Vestgrønlænderne og Eskimoerne overhovedet, og man vil
i Almindelighed slet ikke finde deres Arme længere, end man
er vant til i Europa, men dette har sin Grund i, at de oprindeligt
have været kortere og først med Alderen ere blevne udviklede ved
Beskjæftigelsen. At det virkelig forholder sig saaledes, kan godt-
gjøres раа uomtvistelig Maade ved de foretagne Maalinger, hvoraf
193
det fremgaar, at Armlengden tiltager jævnt og regelmæssigt lige til
det halvtredsindstyvende Aar hos Mænd, men neppe hos Kvinder.
Armlengden er bestemt ved Favnevidden, der egner sig
særdeles godt til Udtryk for Overextremiteternes relative Længde,
naar man som her kan disponere over en større Række af
Enkeltundersøgelser, hvortil dog skal bemærkes, at det ikke er
tilraadeligt at beregne Forholdet mellem Legemshojden og
Favnevidden for hvert enkelt Individ, da Forskjellem mellem
disse to Dimensioner er saa ringe, at den sandsynlige Fejl ved
Maalingen gjør Kvotienten altfor usikker. Hosstaaende tabel-
lariske Oversigt over Favneviddens absolute og rélative Størrelse
hos voxne Vestgrønlændere af begge Kjon er fremstillet ved
Beregning af Gjennemsnittet for femaarige Aldersklasser.
Mænd. Kvinder.
Alder.
absolut. | relativt. absolut. | relativt.
21-2516! 21. 1604 99,88 1497 99,01
26—30... 1615 100,06 1502 99,56
31—35... 1625 100,25 1503 99,34
36—40...| 1653 | 101,22 1520 99,22
41—45... 1648 | 101,98 1496 98,75
46--50... 665 "| 101.03 1525 99,80
51—70... 1630 100,25 1520 100,13
|
Navnlig de relative Værdier, der udtrykke Favnevidden i
Hundrededele af Legemshøjden, give et klart Billede af det
ovenfor omtalte Forhold. Medens Favnevidden hos Mænd fra
Begyndelsen af Tyverne bliver større end Legemshøjden og
derefter tiltager saavel absolut som relativt lige til det Tidspunkt,
hvor Alderdommen begynder at gjøre sig gjældende, saa holder
den sig hos Kvinder mindre end Højden indtil Livets sidste
Tiaar, hvor den bliver lidt større, rimeligvis nærmest fordi de
gamle Kvinder bøjes stærkere af Alderdommen end Mændene.
VI: 13
194
Herefter kan det formentlig betragtes som godtgjort, at
saavel Mænd som Kvinder i Vestgrønland vilde have havt for-
holdsvis korte Arme, saafremt Beskjeftigelsen ikke udviklede
dem hos Mændene.
Til Sammenligning med det her oplyste kan det anføres,
at Japaneserne, der i flere Henseender staa Eskimoerne ner,
have en Favnevidde, der er afgjort mindre end Legemshejden
hos begge К]оп i alle Aldersklasser, og som ikke tiltager med
Aarene. Under Hensyn til, at Japaneserne i det hele maa an-
tages at benytte deres Arme til langt lettere Arbejde end
Eskimoerne, ligger der i denne Omstendighed et nyt Vidnes-
byrd for Rigtigheden af det foran meddelte, og de Maalinger af
voxne Japanesere, der foreligge offentliggjorte, ere talrige nok,
til at Resultatet kan betragtes som fuldkommen paalideligt !).
Forøvrigt vides der ikke tilstrækkeligt om dette Forhold hos
andre Menneskeracer, til at Sammenligningen kan føres videre.
Betydningen af det her udviklede er ikke ringe. Forsaavidt
som Eskimoerne og de gule Racer overhovedet skulle betragtes
som Led i en Række af Racer, hvis ene Endepunkt dannes af
Negrene, maa deres Plads nemlig vere i den anden Ende. Den
ejendommelige Dannelse af det ydre Oje hos Eskimoerne, som
senere skal omtales, maa ubetinget opfattes som barnlig, og
hvis Negrenes stærkt pigmenterede Hud og stærkt krøllede Haar
skal opfattes som de hojest udviklede Former af disse Karak-
terer, maa de europæiske Racer nødvendigvis stilles i Midten
og Eskimoerne i den anden Ende af Rækken. I Overens-
stemmelse hermed maatte man med Hensyn til Proportioneringen
paa Forhaand vere berettiget til at vente relativt kortere Arme
hos Eskimoerne end hos Europæerne, og at det virkelig for-
holder sig saaledes, have vi ogsaa set. Efter den bekjendte
store nordamerikanske Militerstatistik er Favnevidden hos hvide
1) М. С. Ayrton: Recherches sur les dimensions générales et sur le
developpement du corps des Japonais. Paris 1879.
195
Soldater 104,3 Procent og hos Negre 108,1 Procent af Legems-
højden, og disse Værdier støtte sig til mange Tusinde Maalinger.
Med Hensyn til Underextremiteternes relative Længde ег
Forholdet endnu mere indviklet. Den er bestemt ved Maaling
af Legemshøjden i siddende Stilling, som, naar den drages fra
hele Legemshøjden, giver Længden af Underextremiteterne regnet
fra Sædebenet (Tubera ischiadica), et Maal, der maa betragtes
tilfredsstillende og desuden er langt lettere at tilvejebringe end
noget af de mange andre, man har bragt i Forslag. Dette
Maal er ganske vist lidt mindre end Benets virkelige Længde,
forsaavidt som denne bør regnes fra det øverste Punkt af Laar-
benet, men da man er nødsaget til at lade sig nøje med et
tilnærmet Udtryk, og da det kun gjælder om at faa en god
relativ Værdi, er Højden i siddende Stilling ubetinget at fore-
trække. (Uden at gaa nærmere ind paa en Kritik af andre Maal
skal det her lejlighedsvis bemærkes, at man ved Benyttelsen af
Trochanter som øverste Udgangspunkt hidtil har overset eller
ialfald ikke lagt tilstrækkelig Vægt paa, at man paa Grund af
Laarbenshalsens forskjellige Stilling hos Mænd og hos Kvinder
faar Maalet større hos disse end hos hine.)
I Overensstemmelse med de foran fremsatte almindelige
Bemærkninger om Proportioneringen skulde man vente, at Vest-
grønlændernes Underextremiteter vare kortere end alle andre
Menneskeracers, fordi de lige som Overextremiteterne ere for-
holdsvis kortere hos Børn end hos Voxne, men dette er ikke
Tilfældet... Kundskaben om disse Forhold er imidlertid endnu
altfor fragmentarisk, til at det med Sikkerhed kan afgjøres, om
der her foreligger en dybere Uoverensstemmelse eller ikke.
Underextremiteternes absolute Længde hos Vestgrøntænderne er
hos Mænd 78 ctm. og hos Kvinder 72 ctm., hvilke Værdier ere
Gjennemsnit for henholdsvis 451 og 407 voxne Individer (21 Aar
og derover). Beregnet i Hundrededele af den gjennemsnitlige
Legemshøjde bliver de relative Værdier 48,1 hos Mænd og 47,4
13%
196
hos Kvinder, hvoraf det fremgaar, at disse have baade absolut
og relativt kortere Ben end hine.
Hvad Udviklingen angaar, viser det sig, at Benlængden
tiltager lidt med Aarene hos Kvinder, om end med nogen
Uregelmæssighed, hvorimod den hos Mændene holder sig nogen-
lunde konstant efter det tyvende Aar, i ethvert Tilfælde uden
kjendelig Stigning.
Mænd. Kvinder.
Alder. a eee =:
absolut. | relativt. absolut. | relativt.
2125 re 772 48,13 704 46,56
26—30... 766 | 47,43 711 47,12
NEE 792 48,74 714 47,26
86—40... 802 | 48,52 Taie, |... 4772
Ms... 810 | в 714 47,12
46—50... 807 48,47 726 47,51
51—70... 793 48,77 728 47,96
|
Efter ovenstaaende Tabel, der viser Underextremiteternes
absolute og relative Længde hos begge Kjen, kan det neppe
med Sikkerhed siges, at Vestgronlendernes Ben forkrebles eller
hæmmes i Udviklingen ved Opholdet i Kajakerne, i ethvert
Tilfælde ikke i nogen væsenlig Grad. Forskjellen mellem den
Maade, hvorpaa Mænd og Kvinder i saa Henseende forholde
sig, er for ringe og utydelig, til at man kan tillægge den nogen
afgjørende Betydning, men hvis det skulde bekræfte sig, hvad
der er Grund til at formode, at Underextremiteterne udvikle sig
med Alderen hos voxne Individer af andre Menneskeracer, er
det dog ikke uden Interesse, at en saadan Udvikling ikke finder
Sted hos Vestgrønlænderne og sandsynligvis heller ikke hos
andre Eskimostammer. Hvorledes dette nu end forholder sig,
er det imidlertid indlysende, at der ikke fra. et enkelt negativt
Resultat kan hentes gyldige Beviser imod Rigtigheden af den
197
foran fremsatte Formodning om, at Eskimoerne skulle betragtes
som en i fysisk Henseende mindre udviklet Race end de euro-
pæiske Racer og navnlig end Negrene. forsaavidt som denne
Formodning iøvrigt maatte vise sig at vere rigtig.
Kjendskaben til de Love, som Proportioneringen af det
menneskelige Legeme synes at følge, er imidlertid endnu for
ringe til, at man Кап bygge videre paa den. For Vestgrøn-
lændernes Vedkommende er der heller ingen Anledning til at
forfølge de ovenfor omhandlede Spørgsmaal videre, navnlig fordi
der til en fuldstændig tilfredsstillende Behandling af dem kræves
et langt større Materiale, end det vil være muligt at tilveje-
bringe i Grønland, med mindre man gjennem en Aarrekke
kunde foretage de nødvendige Maalinger paa samtlige voxne
Individer.
Underextremiteternes Længde udgjorde, som ovenfor angivet,
henholdsvis 48,1 og 47,4 Procent af Legemshøjden. Den øvrige
Del af denne, eller henholdsvis 51,9 og 52,6 Procent (hos Mænd
og hos Kvinder), optages af Hovedet, Halsen og Kroppen, af
hvilke Afsnit dog kun det sidste skal omtales paa dette Sted.
Kroppens øverste Endepunkt er forholdsvis godt bestemt
ved den let kjendelige Torntap paa 7de Halshvirvel. For at
udfinde, hvor stor en Del af hele Legemshøjden, der udgjøres
af selve Kroppen, er Højden i siddende Stilling ogsaa maalt fra
dette Punkt hos et større Antal Individer af begge Kjøn, nemlig
hos 179 voxne Mænd og 150 voxne Kvinder, foruden hos et
lignende Antal Børn i alle Aldre. Maalingerne af Born frem-
byde dog ingen særlig Interesse udover det almindelige Resultat,
at Kroppens relative Længde aftager jævnt under Opvæxten.
Dette Resultat, der forøvrigt er velbekjendt fra europæiske
Folkeslag, lader sig imidlertid ikke fremstille i tabellarisk Form,
da Antallet af Individer i de enkelte Aldersklasser eller Aar-
gange er for ringe til, at den sandsynlige Fejl ved Maalingerne
kan elimineres ved Beregning af Middelfejlen. Heller ikke for
de voxne Individers Vedkommende vinder man synderligt ved
198
en Inddeling i Aldersklasser, og vi skulle derfor indskrænke til
en Behandling af de numeriske Gjennemsnitsverdier.
Hovedets og Halsens samlede Længde beløber sig til 22,3 ctm.
hos Mænd og 21,1 ctm. hos Kvinder, Kroppens Længde til
henholdsvis 62,8 ctm. og 58,9 ctm. Ved Beregning af de til-
svarende relative Værdier finder man, at Kroppens Længde ud-
gjør 38,8 Procent af Legemshøjden hos Mænd og 38,7 Procent
hos Kvinder, altsaa meget nær det samme hos begge Kjøn.
Da Mændene, som foran omtalt, have forholdsvis længere
Underextremiteter end Kvinderne, følger heraf, at det omvendte
maa være Tilfældet med Hensyn til Hovedets og Halsens samlede |
Længde, uden at Forskjellen dog kan være betydelig; hos Mænd
udgjør den relativt udtrykt 13,7 Procent af Legemshøjden, hos
Kvinder 13,9 Procent. |
Dette Forhold er i god Overensstemmelse med, hvad man
ved om forskjellige andre navnlig østeuropæiske Folkeslag, og
Vestgrønlænderne synes overhovedet ikke i den Henseende at
afvige saa betydeligt fra andre Menneskeracer, at der herfra
kan drages Slutninger om deres sandsynlige Slægtskabsforhold.
Alene i denne Omstændighed ligger der dog, hvor negativ den
end synes, et ret betydningsfuldt Resultat. Det har sin store
Interesse, at man kan fastslaa som sikkert, at Eskimoerne
trods alle Raceejendommeligheder dog ikke fjerne sig fra andre
Racer i en principiel Karakter, som den her omhandlede.
Menneskeslægtens Enhed er og bliver en Kjendsgjerning, som
det neppe vil lykkes at omstøde.
Til yderligere Belysning af Proportioneringen skal det
endnu kun anføres, at Fodens Længde er forholdsvis ringe.
Den er maalt paa et noget mindre Antal af Individer end
Armenes og Benenes Længde, men det foreliggende Materiale
er dog fuldkommen tilstrækkeligt, og til yderligere Sikkerhed er
Gjennemsnitshojden for disse Individer beregnet særskilt til
165 ctm. hos Mændene og 155 ctm. hos Kvinderne. Fod-
længden var hos Mænd 23,4 ctm. og hos Kvinder 22,0 ctm.
199
eller for begge Kjøn omtrent 14,2 Procent af den gjennem-
snitlige Legemshojde hos de maalte Individer. Der foreligger
endnu ikke et tilstrækkeligt stort Sammenligningsmateriale af
europæiske Kvinder; derimod fremgaar det af omfattende Under-
søgelser, at danske Mænd med en Legemshøjde af 63 Tommer
eller ca. 165 ctm., have en gjennemsnitlig Fodlængde paa 10
Tommer eller 26 ctm., altsaa са. 16 Procent af Legemshojden!).
Det er saaledes en meget betydelig Forskjel, der her er Tale
om, og skjønt der ikke foreligger større Undersogelsesrekker
fra de nordamerikanske og asiatiske Folkeslag, der i denne
Sammenhæng have størst Interesse, fortjener det dog at be-
mærkes, at Grønlænderne have forholdsvis mindre Fødder end
noget andet Folkeslag, hvorom der overhovedet foreligger Op-
lysninger med Hensyn til denne Legemsdel. Hvorvidt dette
Forhold kan tilskrives Levemaaden, skal være usagt, men det
er under alle Omstændigheder hverken umuligt eller usand-
synligt. I Tilslutning hertil skal det endvidere bemærkes, at
den ringe Fodlængde ogsaa er et juvenilt Træk; Børn have
forholdsvis langt mindre Fødder end voxne. Da Negrene have
endnu større Fødder end Europæerne, ligger der ogsaa i dette
Forhold et meget talende Bevis for Rigtigheden af den oft-
omtalte Formodning om Eskimoernes rette Plads i Systemet.
Interessant er det forøvrigt, at Mænd og Kvinder have
relativt lige store Fødder. Det er et af talrige Exempler paa,
at Levemaaden udvisker de sekundære Kjønsforskjelligheder
saavel hos «Naturfolk» som hos «Kulturfolk». Der kan efter
de almindelige Proportioneringslove neppe være Tvivl om, at
Kvinden hos alle Menneskeracer vilde have forholdsvis mindre
Fødder end Manden, hvis begge Kjøn levede under ganske
ensartede Vilkaar, fordi den kvindelige Type staar Barnets nær-
mere end den mandlige, og naar det ikke er Tilfældet hos
Vesigrønlænderne, ligger det sandsynligvis ganske simpelt i den
1) Archiv für Anthropologie. ХХ. р. 322.
200
Omstændighed, at Kvinderne gaa og staa langt mere end Mæn-
dene. Det lette og hensigtsmæssige Fodtøj, der i Hovedsagen
er ens for begge Kjønnenes Vedkommende, kan ikke have nogen
Indflydelse paa Føddernes Udvikling, ligesom det heller ikke
kan vere Aarsagen til, at de ere mindre end hos Europæerne.
I denne Sammenhæng fortjener det ogsaa at fremhæves, at
Vestgrønlænderne trods det blødsaalede Fodtøj, de stedse bruge,
ikke have nogen Tilbøjelighed til Platfod. Dette har muligvis
sin naturlige Grund i, at Grønland er et Klippeland, der frem-
byder fortrinlige Betingelser for en fuld og harmonisk Udvikling
af alle Fodens Egenskaber uden at tillade nogen Slappelse af
dens Ledforbindelser. Fodformen er derfor ogsaa smuk og
naturlig, uden den Forkrøbling af Tæerne, der er den sædvan-
lige Følge af Civilisationen.
201
Hovedformen.
Blandt de mangfoldige Maal og Forholdstal, som den
moderne Anthropologi har bragt i Forslag og anvendt til en
exakt Bestemmelse af Hovedets Form hos levende Individer,
indtager dets Breddeindex — Index cephalicus — eller Forholdet
mellem Hovedets Bredde og dets Længde aldeles ubetinget den
fornemste Plads, og til den er man заа godt som udelukkende
henvist, naar Talen er om mere omfattende Undersøgelser af
primitive Folkeslag. Den langt overvejende Del af de talrige
Maalinger, der kunne udføres paa Kranier, lade sig overhovedet
slet ikke anvende hos levende Mennesker, og forøvrigt maa det
vel ogsaa erkjendes, at det virkelige Udbytte af meget detail-
lerede Undersøgelser ikke staar i noget rimeligt Forhold til det
derpaa anvendte Arbejde. Vil man end ikke længere bygge en
Inddeling af Menneskeracerne alene paa Hovedets Breddeindex,
saa kan der dog ikke være Tvivl om, at den har en særdeles
stor Interesse, og der er derfor ogsaa al mulig Anledning til at
gjøre den til Gjenstand for en dyberegaaende Undersøgelse,
navnlig da hos Folkeslag, hvor det kan ventes, at en saadan
Undersøgelse vil kunne kaste Lys over ethnologiske Spørgsmaal
af stor Rekkevidde. Til en udtommende og endelig Losning
af saadanne Spørgsmaal kræves der ganske vist adskilligt mere,
men det ligger i Sagens Natur, at ethvert positivt Bidrag til
nærmere Kundskab om Vestgrønlændernes Anthropologi, er en
Berigelse af vor Viden om Eskimoernes og dermed af vor
202
endnu højst fragmentariske Viden om den nye Verdens oprinde-
lige Befolkningsforhold.
Hovedets Breddeindex har navnlig Værdi som Racekarakter,
fordi de to Dimensioner, hvoraf den beregnes, kunne udmaales
med stor Nøjagtighed alene ved Hjælp af en ganske simpel
Krumpasser, og fordi den maa antages at være ganske uafhængig
af Individernes ydre Livsvilkaar, — hvad man f. Ex. ikke kan
sige om Legemshøjden. А! den er almindelig anvendt i alle
Lande og har været det, lige siden A. Retzius indførte den,
er et Fortrin, som den ikke deler med ret mange af de talrige
numeriske Udtryk for det menneskelige Legemes Formforhold.
De Oplysninger om Eskimoernes Breddeindex, der foreligge
i Literaturen, indskrænke sig dels til Maalinger af nogle ganske
smaa Rækker af Individer, der have været foreviste i forskjellige
europæiske Hovedstæder, dels og navnlig til Holms og Gardes
Undersøgelser paa Østkysten af Grønland. Der er her ingen
Anledning til at tage Hensyn til de førstnævnte, der ere altfor
faatallige til, at der kan tillægges dem nogen Betydning ved
Siden af de omfattende Undersøgelser, der i de sidste Aar ere
foretagne i Vestgrønland. Derimod have Resultaterne fra Øst-
kysten megen Interesse, fordi de have Hensyn til en ren og
ublandet Eskimostamme, repræsenteret ved et tilstrækkeligt
stort Antal Individer af begge Kjøn. Der fandtes her som
Gjennemsnit for 53 Mænd og 38 Kvinder en Breddeindex paa
henholdsvis 76,9 og 75,6. Overraskende er det, at Under-
søgelsen af Vestgrønlændere have givet omtrent det selv samme
Resultat, nemlig henholdsvis 76,8 og 75,5 som Gjennemsnit for
546 voxne Mænd og 474 voxne Kvinder, til Trods for den
stærke Krydning med et Raceelement, hvis Breddeindex er
adskilligt højere. En fuldt tilfredsstillende Forklaring paa dette
Fænomen kan neppe gives, men det maa dog sandsynligvis
sættes i Forbindelse med visse lokale Forskjelligheder, som tyde
paa, at der indenfor den eskimoiske Васе findes bestemte
203
Underafdelinger eller Underracer, Grupper af en noget højere
Grad, end det man i Almindelighed kalder Typer.
Til nærmere Forstaaelse af dette Forhold hidsættes en
tabellarisk Oversigt over Hovedets Breddeindex langs hele Kysten
fra Upernivik helt senden om Landet til Angmagsalik. Ind-
delingen i Distrikter er vilkaarlig valgt, idet der, for at undgaa
alle forstyrrende Momenter ved Sammenligning af Tallene, er
benyltet den rent tilfældige Begrænsning af Distrikterne, der
fremkom ved de forskjellige Undersøgelsesrejser, hvorfra Mate-
rialet stammer, medens Rækkefølgen er den geografisk rigtige.
Mænd. Kvinder.
Unenomiks Distrikt . : - . : . . . . 74,9 1222
Umanaks N RE 77,2 76,5
ВО ето". м. + 78,0 76,3
Agto — Holstensborg........ 77,3 77,0
Sukkertoppen — Godthaab..... 77,0 | 75,9
Fiskenæs — Frederikshaab. . . . . 76,8 76,4
Sydlieste Vestkyst, eu. tx à 5. . 78,1 | 76,8
| 76.4) | 75,6
Ved Betragtning af denne Tabel falder det strax i Øjnene,
at Befolkningen i Uperniviks Distrikt har en betydelig lavere
Breddeindex end i hele det øvrige Grønland, og Antallet af
undersøgte voxne Individer i Distriktet er saa stort, at de fundne
Værdier maa betragtes som absolut paalidelige (123 Mænd,
106 Kvinder), hvortil dog skal bemærkes, at Befolkningen ved
de to sydligste større Pladser i Distriktet — Prøven og
Søndre Upernivik — har en betydeligt højere Index, end
den i Distriktets nordligere Del, nemlig 77,6 hos Mænd og
76,8 hos Kvinder, imod henholdsvis 74,2 og 70,1. Gaar man
nu ud fra den Forudsætning, at Distriktet Uperniviks Befolkning
med Undtagelse af de nævnte to sydlige Pladser, repræsentere
204
en særegen Underafdeling eller Underrace og, udsondrer man
den fra Befolkningen paa den øvrige Del af Vestkysten, saa stiger :
denne Breddeindex til 77,3 for Mændenes og 76,8 for Kvindernes
Vedkommende. Da disse Værdier begge ere en Del højere end
dem, der fandtes hos Østgrønlænderne, er der al Grund til at
antage, at denne Forskjel netop hidrører fra Krydsningen med
det danske Element, hvis Breddeindex er са. 82,5. Uperniviks
Distrikt har nu ganske vist ogsaa en stærkt blandet Befolkning
og Krydsningen har endog, som tidligere fremhævet, været
særlig stærk i Nordgrønland, men der er heller intet til Hinder
for at antage, at den dertil indvandrede rene Eskimostamme
oprindeligt har havt en endnu lavere Index end den nulevende
blandede Stamme, og for dette Distrikts Vedkommende lader
Krydsningens Virkninger sig endog umiddelbart paavise. Ud-
drager man nemlig af Listerne alle de Individer, hvis Fader var
dansk, og beregner man deres gjennemsnitlige Breddeindex
finder man Værdierne 76,5 og 76,8, henholdsvis for Mænd og
for Kvinder, og disse Indices ere netop saa meget højere end
Distriktets samlede Befolknings, som der var Grund til at vente,
hvis man kunde gaa ud fra den Forudsætning, at en blandet
Befolkning i Almindelighed staar omtrent midt imellem den to
Komponenter. Begge disse Komponenter ere imidlertid her saa
blandede, at der ikke kan blive Tale om et blot nogenlunde
nøjagtigt Mellemstandpunkt, men det maa dog være tilladt at
antage, at det eskimoiske Element i Uperniviks Distrikt har
havt en betydeligt lavere Breddeindex end Østgrønlænderne og
de sydligere boende Vestgrønlændere. Denne Antagelse be-
kræftes yderligere ved den Omstændighed, at en Række af 15
Eskimokranier, som Ryder hjembragte fra den nordligste Del
af den af ham opmaalte Kyststrækning nord for Upernivik, lige-
som ogsaa en større af Bessels undersøgt Samling af Kranier
fra Kysten af Smiths Sund havde en lavere Breddeindex end de
af Pansch beskrevne Kranier fra den nordligste Del af Øst-
kysten, og ligeledes end de af Holm indsamlede Kranier fra
205
Østkystens sydlige Del. For Ryders og Bessels’ Rækker
var Index henholdsvis 71,0 og 71,4, for Pansch’s og Holms
var den henholdsvis 73,3 og 72,1. En Deling af Kranierne i
mandlige og kvindelige har ikke kunnet foretages og for Sammen-
ligningens Skyld er det derfor nødvendigt ogsaa at sammen-
fatte de levende Individer under et. Herved bliver Breddeindex
for den samlede voxne Befolkning i Uperniviks Distrikt 73,7 og
Forskjellen mellem denne Værdi og de nordgrønlandske Kraniers
Index bliver da 2,7, hvilket er en Del mindre end Forskjellen
mellem Indices for Kranierne og de levende Individer fra Øst-
kysten, der er 4,3, men denne Uoverensstemmelse er dog efter
Sagens Natur for ringe til, at der kan tillægges den nogen Be-
tydning. Hvorledes Forholdet stiller sig med Hensyn til de
talrige Kranier, der foreligge fra sydligere Dele af Vestkysten,
kan endnu ikke afgjøres.
At det netop er Befolkningen i Uperniviks Distrikt, der i
den her omhandlede Henseende afviger fra alle andre Vest-
grønlændere, er i god Overensstemmelse med Formodningen
om, at den er indvandret senere end disse. Et positivt Bevis
for, at det forholder sig saaledes, kan ganske vist ikke fores,
og navnlig ere de lingvistiske og ethnografiske Forskjelligheder,
der kunde vere Tale om at fremheve som Vidnesbyrd for
Rigtigheden af den her antydede Sammenheng, endnu for faa
og for usikre, men Sandsynligheden taler dog i høj Grad for,
at det er de forst indvandrede Skarer og deres Efterkommere,
` der ere trængte længst frem mod Syd og efterhaanden have
besat alle Kystens sydligere Dele. Vi skulle senere se, hvor-
ledes denne Opfattelse bekræftes ved flere tilsvarende lokale
Forskjelligheder, hvorved hin nordlige Stamme afviger fra de
andre.
Fra Umanaksfjorden, eller som foran omtalt allerede fra
den sydligste Del af Uperniviks Distrikt og ned langs hele Vest-
kysten frembyder Hovedets Breddeindex forøvrigt ikke store
Forskjelligheder. Fuld Overensstemmelse mellem de enkelte
206
Kyststrækninger er der vel ikke, men efter Sagens Natur kan
det heller ikke ventes, og der er ingen Anledning til her at
fortabe sig i Spekulationer over de mulige eller sandsynlige
Aarsager til Uregelmæssighederne.
Dog bør det fremhæves, at Befolkningen paa den sydligste
Del af Vestkysten med Hensyn til her omhandlede Træk afviger
mere fra Østgrønlænderne end de nordligere Grupper, alene med
Undtagelse af Befolkningen omkring Diskobugten, der for
begge Kjøns Vedkommende har næsten nøjagtig den samme
Breddeindex. Dette Forhold staar i absolut Modsætning til
Graahs Angivelser, der i den nyere Tid ere blevne bekræftede
af Holm. Skjont der forøvrigt ikke er nogen Grund til at
benægte Muligheden af, at «Sydlændingerne nedstamme fra
Östlendingerne», som Holm har udtrykt sig’), maa det dog
ikke overses, at saadanne Angivelser, der kun støtte sig til et
rent personligt Skjøn over Fysiognomiernes Lighed eller Ulighed,
i Almindelighed kun have en forholdsvis ringe Betydning. Dette
har Graah selv indrømmet, da han skrev, at han ikke turde
«slutte, at Esquimoerne om Hudsonsbayen nedstamme fra
Romerne, fordi Capitain Parry imellem dem fandt mangen en
god romersk Nese.» ?}
Efter den ovenfor angivne Gjennemsnitsindex — 76,8 for
Mænd, 75,5 for Kvinder — maa Vestgrønlænderne betegnes
som mesocefale med Tendens til Dolikocefali, naar man anvender
det quinære Inddelingsprincip, der synes at skulle vinde almin-
delig Anerkjendelse. Efter Brocas Princip, der sætter Grænsen
mellem Dolikocefali og Mesocefali ved 77,7, ere Vestgrønlæn-
derne dolikocefale, men da denne Grænse i Grunden er
ganske vilkaarligt valgt, og da den mesocefale Gruppe derved
bliver uforholdsmæssig lille, er der formentlig ingen Anledning
til at fastholde dette Princip, hvis eneste Støtte i Virkeligheden
в VE spy 158.
2) |. с.
207
er Brocas Autoritet. Paa hosstaaende Tabel er det angivet,
hvorledes de maalte Individer gruppere sig efter Størrelsen af
deres Indices. I fuld Overensstemmelse med, at Index gjennem-
snitlig er større for Mænd end for Kvinder, fremgaar det af
Tabellen, at der er flere mesocefale og brakycefale, men færre
dolikocefale Mænd end Kvinder, og at der er langt flere doli-
Index. Mænd. Kvinder.
—629 | о
630—639 | »
640—649 1
650—659 1
660—669 1
670—679 1
680—689 | 2
| 3
3
163
690—699
700—109 |
710—119 18
720—729 23
941
a | 89
750—759 | 54
760—169 67
770—179 62
180—789, |. 62
790—799 4
800—409 | 44
as | 33
eae fi
Ba log
5
4
1
© — — —
> © 1 9 QW O vw © —
мл +
© ©
290 41
Mesocefale.
840—849 |
850—859
860-869
870—879 i
880— | 1
Brakycefale.
Dolikocefale.
——э—ы=—ы—ы—»ы— ce, (ne Na
FEER ss, ee
с <
wm ro
55
= 6 6
Se ——— —_—— nm mn
>
=
bn
208
kocefale end brakycefale Individer af begge Kjon. Et endnu
bedre Billede af Forholdet faar man imidlertid ved at gjennem-
føre det quinære Inddelingsprincip med de fornødne supple-
mentære Gruppebetegnelser tilføjede, og beregnet i Tusindedele
af det samlede Antal.
Index. Mænd. Kvinder.
600—649 2 4 Ultradolikocefale.
650—699 16 64 Hyperdolikocefale.
700—749 280 340 Dolikocefale.
750—799 514 486 Mesocefale.
$00—349 178 98 Brakycefale.
850—S99 10 8 Hyperbrakycefale. dl
Med.Hensyn til den Betydning, der kan tillægges Hovedets
Breddeindex som almindelig Racekarakter, skal det fremhæves,
at den for Eskimoernes Vedkommende er mindre oplysende end
adskillige andre Karakterer, og den Rolle, man har tildelt den
ved Grupperingen af Menneskeracerne, er vistnok ogsaa i det
hele taget større, end den fortjener at være. Hvis ikke saa
mange andre Omstændigheder viste i samme Retning, vilde det
sikkert være voveligt at lægge videre Vægt paa den Overens-
stemmelse, der i denne Henseende kan paavises mellem Eski-
moerne og en Række spredte Stammer i Nord- og Sydamerika,
ligesom det ogsaa vilde være urigtigt, at nægte Muligheden af
et Slægtskab med Mongolerne alene af den Grund, at disse
have en langt større Breddeindex. Ganske lignende Forhold
finder man forøvrigt rundt om i Verden, og det er bekjendt
nok, at Forsøgene paa at inddele Menneskeracerne i større
Grupper efter Hovedets Bredde forlængst ere opgivne. Aarsagen
til, at denne Karakter ikke har svaret til de Forventninger, man
oprindeligt nærede, maa vel nærmest søges i, at man har
undervurderet Betydningen af de enkelte Dimensioners absolute
209
Størrelse og af deres Forhold til Legemshøjden hos de for-
skjellige Racer. Herom ved man endnu kun overmaade lidt,
fordi de talløse Maalinger, der foreligge, kun rent undtagelsesvis
ere blevne behandlede med disse Spørgsmaal for Øje. For en
væsentlig Del har dette sin Grund i den altfor dominerende
Rolle, Kraniometrien har spillet ved Studiet af Menneskeracernes
Anthropologi, af den rent praktiske Grund, at Samlingerne
indeholde mange Gange flere Kranier end Skeletter, men netop
derfor bør man ved Undersøgelsen af levende Individer lægge
‚ saa meget mere Vægt paa selve Dimensionerne og deres For-
hold til Legemsbøjden, som dog, naar alt kommer til alt, er
den naturlige Enhed, der bør benyttes ved alle relative Udtryk.
Før jeg gaar over til Fremstillingen af de Resultater, hvor-
til Undersøgelsen af Hovedets Længde og Bredde hos Vest-
grønlænderne har ført, skal det endnu blot bemærkes, at det
store Materiale har gjort det nødvendigt at anvende en Frem-
gangsmaade ved Beregningen af Dimensionernes Forhold til
Legemshøjden, der ikke er absolut korrekt, idet Forholdstallene
ere beregnede af Gjennemsnitsværdierne og ikke enkeltvis. Den
derved foranledigede Fejl staar i omvendt Forhold til Størrelsen af
den Dimension, der danner Divisor i Forholdstallet, og desuden
til Antallet af lagttagelser, hvoraf følger, at den i det fore-
liggende Tilfælde er saa ringe, at man er fuldt berettiget til at
se bort fra den som ganske uvæsenlig.
Ved Betragtning af hosstaaende Tabel, der viser Hovedets
Længde saavel absolut som relativt, det vil sige i Forhold til
Legemshøjden, falder det strax i Øjnene, at der er en betydelig
Kjønsforskjel til Stede.
At det mandlige Hovedes Længde og Bredde er større
end det kvindeliges, er imidlertid kun en Følge af, at Mændene
ere større end Kvinderne, og beregner man Dimensionernes
Forhold til Legemshøjden, stiller Sagen sig omvendt. Om der
end ikke er Tale om nogen særdeles stor Forskjel, saa er det
dog utvivlsomt, at Kvinderne baade have relativt længere og
vo. 14
210
Hovedets
Kjøn. Længde. Bredde. Index.
absolut. relativt. absolut. relativt.
Мапа....| 1921mm | 11,869 | 148,5mm | 9,170) 76,8
Kvinder. . . | 186,1mm | 12,24% | 142,3mm | 9,860, 75,5
relativt bredere Hoveder end Mændene, hvilket da ogsaa er i
god Overensstemmelse med, hvad man forøvrigt ved om Pro-
portioneringsforskjellighederne hos de to Kjøn. Kvinderne ind-
tage ogsaa med Hensyn til dette Forhold et Standpunkt, der er
nærmere ved Barnets, medens Mændene repræsentere et højere
Udviklingstrin, ganske som det var Tilfældet med Extremiteternes
relative Længde.
Som Racekarakterer have Hovedets Dimensioner endnu
ikke nogen synderlig Betydning, dels fordi man ikke ved meget
om deres relative Størrelse hos de forskjellige Folkeslag, dels
og navnlig fordi Anthropologien endnu staar ganske uforstaaende
overfor Spørgsmaalet om hvilke Faktorer, der bestemme deres
forskjellige Udvikling. I Almindelighed kan det dog siges, at
begge Dimensionernes Variabilitet synes at vere lige stor. Naar
Hovederne have en høj Breddeindex, пааг de med andre Ord
ere langstrakte, hidrører det sædvanligvis fra, at Længden er
stor og Bredden samtidig lille i Forhold til Legemshojden,
medens korte Hoveder have en ringe Længde og samtidig en
stor Bredde. Begge Dimensioner synes at have lige stor Ind-
flydelse paa Formen. For Vestgrønlændernes Vedkommende
fremgaar dette med al fornøden Tydelighed af nedenstaaende
tabellariske Oversigt over Længdens og Breddens Variation hos
Mænd og Kvinder.
Mænd. Kvinder.
Mm т
Længde. | Bredde. | Længde. | Bredde.
—129 » » pons 1
130—139 » 5 » 66
140— 149 » 201 » 210
150—159 » 145 » 20
160—169 "| 5 Hub i
170—179 6 » SUN »
180—189 102 » 182
190—199 195 » 80 ”
200— 53 » ÆRE »
Et ganske lignende Resultat kommer man til ved at under-
søge en hvilkensomhelst større Række af Gjennemsnitsmaal for
forskjellige Folkeslag, og jeg skal derfor ikke komme ind paa
en Droftelse af mulige Antydninger i Retning af Slegtskabs-
forhold. Det vil vere tilstrækkeligt at fremhæve den ene Kjends-
gjerning, at Hovedets Dimensioner hos Vestgronlenderne ere
forholdsvis store saavel i Henseende til deres absolute som til
deres relative Verdier.
De her meddelte Oplysninger om Hovedets Længde og
Bredde referere sig udelukkende til fuldvoxne Individer, hvorved
der her forstaaes saadanne, som ere 21 Aar og derover, skjont
man, som tidligere paavist, ikke ubetinget kan betragte dem
alle som fuldt udviklede. De absolute Maal synes hos Mend
at tiltage endnu indtil henimod det 30te Aar — neppe saa
længe hos Kvinder —, men da de relative Værdier strax efter
det 204е Aar antage en forholdsvis konstant Karakter, ег der
formentlig ingen Anledning til at nære Betænkeligheder ved at
rykke Grænsen for de fuldvoxne Individer заа langt пед. Varia-
biliteten er imidlertid ganske betydelig, og det kan saaledes
14”
exempelvis anføres, at Hovedets Bredde hos Kvinder i Alders-
klassen 26—30 Aar ег 141,07“, i Aldersklassen 31—85 Aar
148,2™ og i Aldersklassen 51—55 atter 141,0". Det er heller
ikke lykkedes at konstatere nogen absolut Regelmessighed i
Tilvæxten gjennem Barndoms- og Ungdomsaarene, men da de
relative Verdier dog vise nogenlunde regelmæssige Forhold, ere
de i omstaaende Tabel sammenstillede med de absolute Maal
for de enkelte Aar. Det fremgaar af denne Sammenstilling, at
Hovedets Vext under hele Udviklingen er meget ringe, idet den
kun beløber sig til omtrent 2 сит. for Længdens og omtrent
1 ctm. for Breddens Vedkommende. I Overensstemmelse her-
med viser Tabellen en betydelig Aftagen af de omhandlede
Dimensioners relative Storrelse, der synes at vere omtrent
lige stor for begge Dimensioners Vedkommende, men som
Hovedets
Længde. Bredde.
Alder. :
Mend Kvinder Mend | Kvinder
absolut.) relativt. absolut.) relativt.|absolut.| relativt.|/absolut.| relativt.
1 Aar 2 » | » » | » » » | » »
71663 1904 | » | » 1340 | 1537 | »
Рен 1692 | 184911 | 1375 | 1503 | 1333 | 1476
=. | 1770 | 1844 | 1714 | 18081111396 | 1454 |
—.| 1743 | 1725 | 1720 | 1695 | 1378 | 1364
|
à
a
el
©
—
ie)
ior)
©
2
3
4
5
6 —. | 1783 1690 || 1730 | 1662 1432 1365
Ми! 1776 1603 1744 | 1593 1414 1276 | 1370 1251
8 —.] 1775 | 1593 | 1799 | 1591 1403 1259 | 1414 1250
Чо | 1779 1496 | 1776 | 1497 1413 1188 | 1378 1162
тн. 1,1792 1461 1775 | 1463 1416 1155 | 1391 1147
lee | 1525 1450 | 1766 1404 M25) 1134 | 1376 1094
12 — 1 1812 1404 | 1787 1368 1437 1113 | 1385 1061
13 —.1 1824 1378 | 1772 | 1839 1424 1076 .| 1391 1061
CANTAL S TO 1341 1780 | 1280 1427 1052 | 1399 1008
(amen whem, 1306 1817 | 1249 1430 1033 | 1409 969
1 1827 1301 1818 | 1252 1440 1026 | 1407 969
17 —». | 1853 | 1241 1837 | 1242 1459 977 || 1412 949
18 —.| 1876 1233 | 1844 | 1216 1460 960 | 1426 940
19 —.| 1860 | 1227 | 1828 | 1231 | 1435 | 947 | 1413 | 952
20 —.| 1887 | 1196 | 1847 | 1266 | 1466 | 929 | 1416 | 970
213
utvivlsomt er mindre hos Kvinder end hos Mend. Denne Af-
tagen er vel neppe større hos Vestgrønlænderne end hos
Eskimoerne i det hele taget eller hos andre Menneskeracer,
men den er under alle Omstændigheder meget instruktiv.
Da disse Forhold saavidt vides ikke tidligere ere gjorte
til Gjenstand for nærmere Undersøgelse, vil den hosstaaende
grafiske Fremstilling ikke være uden Interesse. Sammenholdt
med Tabellen giver den et anskueligt Billede af den, som ikke
kræver nærmere Forklaring.
2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 Aar,
Efter den foregaaende udførlige Redegjørelse for Hovedets
to vigtigste Dimensioner, deres indbyrdes Forhold og deres
Forhold til Legemshøjden, er det ikke nødvendigt at komme
nærmere ind paa de mange andre Maalinger, der ere foretagne
214
til Bestemmelse af Hovedets Form og Størrelse, og idet jeg
forbigaar alle dem, der kun ere udførte paa mindre Rækker,
skal jeg endnu blot omtale Hovedets Højde.
I Afsnittet om Proportioneringen er det allerede omtalt, at
Hovedet og Halsen tilsammen udgjøre meget nær den samme
Brøkdel af hele Legemshøjden hos begge Kjøn, nemlig 13,7 Pro-
cent hos Mænd og 13,9 Procent hos Kvinder. Selve Hovedets
Højde lader sig ikke udmaale med fuld Nøjagtighed, fordi dets
Begrænsning nedadtil ikke lader sig angive med fornøden
Sikkerhed, og de Angivelser herom, der foreligge for andre
Racers Vedkommende, have derfor ogsaa en meget betinget
Værdi.
Det Udtryk for Hovedets Højde, der egner sig bedst til
Sammenligning med Kraniets Højde, er den lodrette Afstand fra
Issen til Øreaabningen. Dette Maal hår desuden den Fordel,
at det kan anvendes til Bestemmelse af Halsens Længde, og
selv om det derfor ikke just svarer til den almindelige Opfat-
telse af Hovedets Udstrækning i Højden, bør det ubetinget
foretrækkes f. Ex. for den lodrette Afstand fra Issen til Hagen,
der er ulige vanskeligere at udmaale, og som forøvrigt ikke
kan betegnes som Hovedets Højde, naar man derved tænker
påa dettes Forhold til Størrelsen af Legemets øvrige Afsnit.
Denne lodrette Afstand fra Issen til Øreaabningen, der er
maalt paa ca. 100 Individer af hvert Kjøn, udgjør i Gjennemsnit
138,2mm hos Mænd og 132,9 hos Kvinder eller, beregnet i For-
hold til Legemshøjden, ca. 8,5 Procent af denne hos Mænd og
са. 8,7 Procent hos Kvinder. Drages disse relative Værdier
fra de i det foregaaende Afsnit om Proportioneringen angivne
relative Udtryk for Hovedets og Halsens samlede Længde, finder
man, at denne sidste hos begge Kjøn udgjør 5,2 Procent af
Legemshøjden.
Da Udviklingen af Hovedets Højde ganske stemmer overens
med Udviklingen af dets Længde og Bredde, skal jeg ikke op-
holde mig ved nogen nærmere Redegjørelse for de Maalinger,
der ere foretagne paa Børn i Vestgrønland, og som forøvrigt
ikke frembyde noget af Interesse. |
Den foran omtalte lodrette Afstand fra Issen til Hagen er
forresten ikke uden Betydning med Hensyn til Bedømmelsen af
Ansigtets Form, men da denne belyses ulige bedre ved ganske
andre Maal, skal jeg herom henvise til det Følgende.
216
Ansigtsformen.
Som en af de Ting, der til alle Tider har spillet den største
Rolle ved Beskrivelsen af Eskimoernes Ydre, er Ansigtets Form
ved de Undersøgelser, der her refereres, gjort til Gjenstand for
særlig Opmærksomhed, og der foreligge Maalinger af dets vig-
tigste Dimensioner hos omtrent 1100 voxne Individer, foruden
et lignende Antal Børn i alle Aldre.
Da der endnu hersker en beklagelig Mangel paa Overens-
stemmelse med Hensyn til Principerne for Maalingen af Ansigtet,
vil det være nødvendigt at forudskikke nogle almindelige Be-
mærkninger om de valgte Dimensioner, og om Beregningen af
Forholdstallene. . Ansigtets Længde er maalt fra Hagen til
Glabella eller nærmere bestemt til det Punkt i Ansigtets Midt-
linie, der ligger i Øjenhulernes fælles øvre Tangent, og som jeg
har ment at burde foretrække baade for Haargrænsen, der
navnlig hos Kvinder er overmaade vanskelig at bestemme, og
for Næseroden, der ikke frembyder Fordele, som kunne opveje
Ulemperne, i ethvert Tilfælde ikke hvor Talen er om Under-
søgelser paa levende Individer. Forøvrigt benytter man næsten
aldrig Haargrænsen som Udgangspunkt, og de Vanskeligheder,
der kunne opstaa ved Sammenligning med Undersøgelser, hvor-
ved man har benyttet Neseroden, lade sig let fjerne.
Ansigtets forskjellige Breddeindices ere, i Overensstemmelse
med de ældre franske Anthropologers Fremgangsmaade, beregnet
som Forholdet mellem Bredderne og Længden, i Analogi med
SET
Hovedets Breddeindex. Naar Ansigtslengden regnes fra Gla-
bella, opnaar man derved den Fordel, at Grensen mellem lange
og korte Ansigter kan drages ved at betegne dem som lange,
hvis Længde er større end Bredden, og dem som korte, hvis
Bredde er større end Længden, eller ved med andre Ord at
betegne et Ansigt som langt eller kort, eftersom dets Bredde-
index er henholdsvis mindre eller større end 100. Næsten alle
nyere tyske Anthropologer maale Ansigtslængden fra Næseroden
og beregne Index omvendt, som Forholdet mellem Længden og
Bredden i Overensstemmelse med de i den bekjendte «Frankfurter
Verständigung» angivne Regler. Denne Beregningsmaade
medfører, at Index voxer, naar Ansigtsbredden aftager og om-
vendt, medens Hovedets Breddeindex aftager med dets Bredde,
hvilket ligeledes er Tilfældet med Næsens Index. Denne In-
konsekvens har imidlertid ingen større Betydning i denne
Sammenhæng, da den ikke faar nogen Indflydelse paa Adskil-
lelsen mellem lange og korte Ansigter. Ifølge «Frankfurter
Verståndigung» betegnes et Ansigtet nemlig som kort, naar
dets Index er mindre, og som langt, naar den er større end
90, og da Forskjellen mellem Ansigtets Længde, eftersom man
maaler fra Glabella eller fra Næseroden, i Almindelighed beløber
sig til omtrent 1,5 ctm., hvilket svarer til en Forskjel mellem
de tilsvarende Indices paa omtrent 10, bliver en Ansigtsindex
раа 90 efter det tyske Princip meget nær det samme som en
paa 100 efter det franske. Нега! følger, at man uden videre
Korrektion kan sammenligne Angivelser om lange og korte
Ansigters relative Hyppigheder efter begge disse forøvrigt saa
forskjellige Principer for Beregningen. Den her benyttede
Fremgangsmaade er oprindeligt angivet af Pruner-Bey, men
blev snart fortrængt af Brocas, der stemmer med «Frank-
furter Verståndigung», hvorfra den dog afviger ved det
omtalte øverste Udgangspunkt for Ansigtslængden.
Betragter man hele Vestkystens Befolkning under et, findes
en gjennemsnitlig Ansigtslængde раа 138,7™™ hos Mænd og
218
133,6™™ hos Kvinder. Kjensforskjellen beløber sig saaledes til
5,1", men dette absolute Udtryk er misvisende, som saa mange
lignende. Tager man Hensyn til Forskjellen i Legemshøjde, er
det Kvinderne, der have de længste Ansigter, idet Forholdet
mellem Ansigtslængden og Legemshøjden er større hos Kvinder
end hos Mænd, nemlig 8,8 mod 8,5 Procent.
Ansigtets Bredde er maalt over Kindbuerne, over Panden
og over Underkjebevinklerne. Kindbuebredden, der er den
egentlige Ansigtsbredde, frembyder ingen tekniske Vanskelig-
heder; ved Pandebredden forstaaes det nedre mindste Tværmaal
mellem Indsenkningerne paa Siden af Pandebenet ved Roden
af dettes Kindbueudvexter, omtrent lodret over de ydre Qjen-
kroge, der kan maales med stor Nojagtighed; for at fjerne
Vanskelighederne ved Maalingen af Underkjæbebredden, have vi
i Reglen ladet dem, der bleve maalte, aabne Munden, hvorved
den store Tyggemuskel kommer saaledes i Ro, at Underkjebe-
vinklen let kan fixeres.
_ De for Ansigtets Tværmaal fundne Gjennemsnitsverdier, der
ere sammenstillede med Ansigtslengden paa nedenstaaende Tabel,
frembyde Kjonsforskjelligheder, som svare til den foran omtalte,
alene med Undtagelse af Underkjæbebredden, som er en Ube-
tydelighed mindre hos Мапа end hos Kvinder. Betydningen
heraf skal senere blive omtalt.
Mænd. Kvinder.
.Differens af
3: | | SER La Gjennemsnit.
Gien- | мах. | Min. | Gien- | Max. | Min.
nemsn. | hemsn.
| | | |
Ansigtets Længde . . | 138,7 | 161 | 111 | 133,6 | 156 | 112 5,1mm
q | .
= Bredde... | 141,3 | 160 | 118 | 136,8 | 152 | 110 5,0 —
Pandens — ...| 1112 | 130 | 98 | 109:1 | 126 | 95 ons
|
Underkjæbens Bredde | 110,5 140 | 95 | 110,8 | 146 | 90| = 03 —
219
Som det fremgaar af denne Oversigt, ег Ansigtets Bredde
hos begge Kjon større end dets Længde, Pandens og Under-
kjæbens omtrent lige store. De foran fremsatte Bemærkninger
om Ansigtets Længde i Forhold til Legemshojden have imidler-
tid ligeledes Gyldighed med Hensyn til Breddedimensionerne, af
hvilke det navnlig er de to sidst anførte, der ere relativt store
hos Kvinderne, saavel i Forhold til Legemshojden som til
Ansigtslengden og Kindbuebredden. Ansigtets hele Propor-
tionering belyses forevrigt bedst gjennem de forskjellige For-
holdstal, der kunne beregnes af Dimensionerne og findes
sammenstillede i omstaaende Tabel. Disse Indices angive Gjen-
nemsnit af samtlige for hvert enkelt Individ beregnede Forholdstal.
Den første af dem, Index facialis, den egentlige Ansigtets
Breddeindex, der udtrykker Forholdet mellem Ansigtets Bredde
over Kindbuerne og dets Længde, er baade hos Mend og hos
Kvinder noget højere end 100, hvilket som forhen omtalt vil
sige, at Bredden er større end Længden, regnet fra Glabella til
Hagen. Ansigtet kan med fuld Føje betegnes som bredt eller
kort, men Kjønsforskjellen er for ringe til, at der kan tillægges
den nogen Betydning, og navnlig indeholder den intet Vidnes-
byrd for Rigtigheden af Formodningen om, åt det mongolske
Blod er i Overvægt hos Kvinderne, det indianske hos Mændene,
hvad der forøvrigt kunde være Grund til at antage, og hvad
man påa mange Steder faar Indtrykket af ved den umiddelbare
_ Betragtning af Fysiognomierne. Et i visse Henseender endnu
tydeligere Udtryk for Ansigtets Breddeforhold, har man i hos-
staaende Oversigt, der viser, hvor ofte denne er henholdsvis
mindre eller større end Længden. De Tilfælde, hvor begge
disse Dimensioner ere lige store, og Index altsaa 100, ere
regnede med under den sidste Kategori, og Hyppigheden er
angivet i Hundrededele af de samlede Antal maalte Individer af
begge Kjøn.
Index. Mænd. Kvinder.
— 99,9 34 32
100,0— 7166 68
Det ses heraf, at omtrent de to Тгефедее af samtlige
undersøgte voxne Individer, saavel mandlige som kvindelige,
have en Ansigtsbredde, der er ligesaa stor som eller større
end Ansigtslængden. At Kjønsforskjellen er forsvindende, frem-
gaar forøvrigt ogsaa af denne Sammenstilling, i god Overens-
stemmelse med, hvad de fundne Gjennemsnitsindices udvise.
Index. Mænd. Kvinder.
О se А. Вт. : A.L. 102,24 101,98
Fronto-facialis ...... Р. Br.: A.L. 80,65 82,28
Gonio-facialis....... О. Br. : А.Г. 83,58 83,02
Fronto-zygomaticus ... Р. Вт. : А. Вг. 78,88 80,68
Gonio-zygomaticus . . . . U.Br.:A.Br. 81,75 81,41
Det Materiale, der foreligger til Brug ved Sammenligning
med Forholdet hos andre Menneskeracer, er endnu kun spar-
somt, og da det i Almindelighed hidrører fra smaa Under-
søgelsesrækker, har det kun betinget Verdi. Det skal derfor
blot anføres, at Ansigtets Breddeindex hos et større Antal voxne
danske Mænd fandtes at være 106,9 (egne Undersøgelser). Her-
efter maa vore Ansigter siges at være noget bredere end Vest-
grønlændernes, og Forskjellen er ganske vist ret betydelig, men
det kan ikke med Bestemthed afgjøres, om den hidrører fra en
større Ansigtsbredde eller fra en mindre Ansigtslængde eller —
hvad der turde være det sandsynligste — Ша begge Dele 1
Forening. Hertil maa det imidlertid bemærkes, at Kindbue-
221
bredden kun er en enkelt af de Faktorer, der bestemme Ansigtets
Form, og at Udviklingen af det subkutane Fedtlag har en meget
betydelig Indflydelse paa hele Fysiognomiet. Til dette sidste
Moment skulle vi senere vende tilbage og holde os her til
Maalene alene. At det almindelige danske Ansigt til Trods for
den store Index alligevel ikke synes at være bredere end Vest-
grønlændernes, har uden al Tvivl sin Grund i, at dets Pande
er højere.
Betragter man Ansigtslængden i dens Forhold til de to
andre Tværmaal, Pandebredden og Underkjæbens Bredde, viser
der sig strax en iøjnefaldendende Forskjel med Hensyn til
Kjønnet, idet navnlig Index fronto-facialis — Forholdet mellem
Pandens Bredde og Ansigtets Længde er kjendeligt større hos
Kvinder end hos Mænd, hvilket ogsaa er Tilfældet med Hensyn
til Index fronto-zygomaticus — Forholdet mellem Pandebredden
og Kindbuebredden. Denne Forskjel kan kun hidrøre fra, at
Panden er bredere hos Kvinder end hos Mænd saavel absolut
som relativt eller rettere sagt saavel i Forhold til Legems-
højden som til Ansigtets andre Dimensioner. Efter al Sand-
synlighed er det dette Træk, der frembringer det umiddelbare
Indtryk af, at Kvindernes Ansigt i det hele taget synes at være
bredere end Mændenes, men forøvrigt er der her ikke Tale om |
nogen særegen Raceejendommelighed. Det er en almindelig
Regel, at Index fronto-facialis og navnlig fronto-zygomaticus ег
større hos Kvinder end hos Mænd, i ethvert Tilfælde paa Kra-
niert), og dette finder sin naturlige Forklaring i den Omsten-
dighed, at Kvinden med Hensyn til dette som til заа mange
andre Trek i Legemsbygningen danner et Mellemled mellem
Manden og Barnet. Det er bekjendt nok, at Børns Ansigtsparti
i Almindelighed, særligt i de første Leveaar, staar tilbage i Ud-
vikling for den egenlige Hjernekasse, og da ikke mindst for
dennes Pandeparti. Paa lignende Maade forholder det sig med
1) Topinard: Elem. d'Anthr. génér. Paris 1885. р. 936.
222
Hensyn til Kvindernes Ansigt, om end Forskjellen ikke er saa
betydelig, og det vil derfor være nødvendigt at tage Hensyn til
dette Forhold ved Undersøgelsen af Spørgsmaalet om, hvorvidt
de forskjellige sekundære eller tertiære Kjonsejendommeligheder
kunne sættes i Forbindelse med Racens Slægtskabs- eller Af-
stamningsforhold. Dette Spørgsmaal lader sig dog ikke løse
paa tilfredsstillende Maade, før der for de sandsynlige Stam-
racers Vedkommende foreligger et langt betydeligere Materiale
end det, der for Øjeblikket staar til Raadighed.
Åt Underkjæbens Bredde er lidt større hos Kvinder end hos
Mænd, kan der ikke lægges synderlig Vægt paa, da Forskjellen
er заа ringe, at den let kan hidrøre fra en ren Tilfældighed.
Beregnet i Forhold til Legemshøjden viser ogsaa denne Dimen-
sion sig større hos Kvinder end hos Mænd, men i Forhold til
Ansigtslengden og Kindbuebredden er den afgjort mindre. De
i Tabellen angivne Verdier af Index gonio-facialis og gonio-
zygomaticus give det bedste Begreb om Forskjellen, der rime-
ligvis maa sættes i Forbindelse med den kraftigere Udvikling af
Tyggemuskulaturen hos Mændene, men som forøvrigt er tem-
melig ringe, ligesom hos alle andre Racer. Disse to Indices
maa overhovedet betragtes som hoje i Sammenligning med
andre Racers, og hele denne sterke Udvikling maa efter al
Sandsynlighed tilskrives Levemaaden, men om Sammenhengen
mellem denne og Hovedets Bygning ved man endnu saa godt
som intet sikkert. Dog bor det fremhæves, at Underkjæbens
betydelige Bredde hos vore Vestgronlendere ikke vedkommer
selve Tandgjerdet, hvis forholdsvis smalle eller sammentrykte
Bue bestemmes af Ganens Form, der finder et kraniometrisk
Udtryk i Ganebuens Breddeindex. Denne Index, der dog kun
kjendes fra Kranierne, er hos Gronlenderne lav; de ere med et
teknisk Udtryk leptostaphyline, og naar Underkjæbens Bredde
er saa stor, skyldes det udelukkende en sterk Udvikling af
dens bageste Parti, hvortil de største og kraftigste Muskler
hefte sig.
223
Et vigtigt Supplement til det foran meddelte haves i An-
sigtsvinklen, der er maalt efter Jacquarts Princip med
Benyttelse af Brocas Mediangoniometer. Blandt de mange
forskjellige Ansigtsvinkler, man i Tidernes Løb har foreslaaet,
er Jacquarts den, der kommer nærmest til den gamle Cam-
perske Vinkel, som kun kan maales nøjagtigt paa Profil-
tegninger af Kraniet, da dens Toppunkt ikke ligger i Ansigtets
Profil, men i Rummet foran denne. Jacquarts Vinkel, der
er den, der egner sig bedst til Udmaaling paa levende Individer,
dannes af en Horizontalplan, der tænkes lagt gjennem Øre-
aabningerne og det nederste Punkt af Næseskillevæggen (paa
Kraniet Spina nasalis) og еп Ansigtsplan gjennem det samme
Punkt op over Panden. Campers Vinkel har den samme
Horizontalplan, men dens Ansigtsplan tangerer Fortenderne,
hvoraf følger, at Vinklen bliver noget mindre end Jacquarts,
forsaavidt som denne ikke paavirkes af Overkjæbens og For-
tændernes Fremspring, den saakaldte subnasale Prognatisme,
men Forskjellen er ikke betydelig hos Eskimoerne.
Ansigtsvinklen var hos voxne Vestgronlendere i Gjennem-
snit 76 Grader hos Mænd og 74 Grader hos Kvinder; at den
er mindst hos disse sidste, har sin Grund i, at Panden her er
noget fladere, idet Glabella ikke springer synderligt frem, og
den forøvrigt meget ringe Forskjel betyder saaledes ikke, at
Kjæbepartiet er mindre fremstaaende hos Mænd, hvad der da
heller ikke var nogen Grund til at vente. Ser man bort fra
denne Forskjel paa Pandeprofilen, vil det tværtimod være tilladt
at anse Mændene for mere prognate end Kvinderne, men et
nøjagtigt Udtryk for dette Forhold kan ikke gives, og i det hele
taget maa det erindres, at Bløddelene gjør det umuligt at maale
Ansigtsvinklen paa Levende med saa stor Precision, at der kan
tillægges smaa Forskjelligheder nogen Betydning.
I Sammenligning med andre Menneskeracer maa Vest-
grønlænderne nærmest betegnes som mesognate, idet Ansigts-
vinklen er middelstor, hvortil det dog maa bemærkes, at der
224
ikke foreligger faste Regler for Brugen af Gradsbetegnelser med
Hensyn til denne Karakter.
I det foregaaende er der allerede gjentagne Gange hentydet
til den store Betydning, som Bløddelenes Udvikling har for
Ansigtsformen. Det Karaktertræk, der i denne Henseende spiller
den største Rolle, er Tilstedeværelsen af et rigeligt Fedtlag
under Huden, ikke blot paa Kinderne, men ogsaa fortil, hvor
det fortsætter sig helt op i Øjenlaagene. Dette Fedtlag, for
hvilket Kollmann har foreslaaet Navnet «Panniculus supra-
та|аг! 3» 1), er navnlig udviklet hos kvinderne og synes at staa
i Forbindelse med Ojnenes «mongoloide» Form, der frem-
kommer ved, at Hudfolden umiddelbart over det øvre Ojelaag
forlænger sig nedad og dækker over den indre Ojekrog. Denne
ejendommelige Formation er i det hele almindelig hos Vest-
grønlænderne, navnlig hos Voxne, og naar det endnu hyppigt
anføres, at Grønlænderne have skjæve Øjne, saa skyldes det
hovedsagelig den Omstendighed, at den nævnte foriængede
Hudfold — «Pliea marginalis», «bride», « Mongolenfalte», —
ligesom trækker den indre Øjekrog lidt ned, medens selve Øje-
spalten ellers ligger horizontalt. Det maa dog fremhæves, at
Hudfolden i Almindelighed ikke maar den Udvikling som hos
Mongolerne. Allerede Siebold gjorde opmærksom paa dens
Tilstedeværelse hos Japaneserne, men langt stærkere udviklet
er den f. Ex. hos Kalmukkerne, hvor den ofte er ledsaget af
en ejendommelig Indsænkning af Næseryggen, som kun i ringere
Grad er tilstede hos Eskimoerne.
Ogsaa hos de europæiske Folkeslag forekomme. saadanne
mongolske Øjne”), men langtfra saa hyppigt som hos de gule
Racer og allevegne meget almindeligere og stærkere udtalte hos
Børn end Воз Уохпе.
Der er al Grund til her at dvæle ved denne Ejendomme-
1) Verh. naturforsch. Ges. Basel. УП. 1884. р. 602.
2) Drews: Arch. f. Anthr. XVIII. 1889. р. 223.
225
lighed, fordi den utvivlsomt tyder paa et Slægtskab med Mon-
golerne, hvis vigtigste Særkjende den er. Ser man bort fra
Krydsningen med dansk Blod, som yderligere har afdæmpet
denne Racekarakter hos Vestgrønlænderne, maa man formentlig
opfatte Forholdet saaledes, at den eskimoiske Race oprindeligt
er fremkommen som Produktet af en Krydsning mellem den
brakycefale mongolske Race og en dolikocefal Race, som man
indtil videre maa betegne som amerikansk. Fra denne sidste
have Eskimoerne da arvet Dolikocefalien og samtidig den Byg-
ning af Ansigtets Skelet, der har stillet sig hindrende i Vejen
for den fulde Udvikling af hint mongoloide Træk. For Rigtig-
heden af denne Opfattelse taler den Kjendsgjerning, at man i
Vestgrønland navnlig paa enkelte afsidesligggende Bopladser,
hvor det eskimoiske Element optræder forholdsvis rent og
ublandet, finder en tydelig udtalt Kjønsforskjel i Ansigtets Form,
idet Kvinderne have et langt mere mongolsk Præg end Mæn-
dene. Et ganske lignende Forhold fandt allerede Midden-
dorff i det indre Sibirien hos blandede Stammer, hvor de
mongolske Træk ligeledes fortrinsvis vare udviklede hos Kvin-
derne, medens Mændene havde et mere europæisk Racepræg!).
Heraf kan det maaske. være tilladt at slutte, at de til Blød-
delene knyttede Ejendommeligheder navnlig gaa i Arv til Kvin-
derne, men i det foreliggende Tilfælde er det dog ikke usand-
synligt, at Kjønsforskjellen kan hidrøre fra, at det kvindelige
Fysiognomi, som allerede omtalt, staar Barnetypen nærmere end
det mandlige, og Barnetypen er ialfald, hvad Øjnenes Form
angaar, ubetinget mongoloid. Forøvrigt ved man endnu for
lidt om de ved Krydsning af Menneskeracerne virkende Arve-
lighedslove, til at Sagen kan forfølges videre.
Раа Grund af den europæiske Krydsning er den her om-
talte Kjønsforskjel ubetydelig hos Hovedmassen af Vestgrønlæn-
derne. Tidligere har den sandsynligvis været langt mere frem-
1) Die Eingeborenen Sibiriens. St. Petersburg 1875. р. 1400.
VII. 15
226
trædende, og det er neppe nogen Tilfældighed, at den med saa
stor Omhu og Tydelighed er gjengivet paa det bekjendte Maleri
fra 1654, som forestiller ægte Grønlændere, og som findes i
vort ethnografiske Museum.
АЕ Vestgrønlænderne ogsaa med Hensyn til Hovedtrækkene
i selve Ansigtsformen indtage en Mellemstilling mellem ægte
Eskimoer og Europæere, er en Selvfølge, og det kan i saa
Henseende exempelvis anføres, at deres ovenfor nærmere, om-.
talte Index gonio-zygomaticus er 81,75 hos voxne Mænd; hos
Danske er den 78,8, og hos den rene Eskimobefolkning ved
Angmagsalik paa Østkysten er den 82,3. Vestkystens blandede
Befolkning staar saaledes omtrent midt imellem sine to Kompo-
nenter, men videregaaende Slutninger kan man dog ikke drage
af saadanne Talstørrelser, nåar man ikke som her har sikkert
Rede раа Afstamningsforholdet og kan støtte sig til et stort
Materiale. Saaledes kan det anføres, at den samme Index hos
Tschuktscherne er 84,3 for Mænd og 89,9 for Kvinder, medens
den hos ægte Mongoler (Kalmukker) er henholdsvis 75,6 og 75,1.
Af disse Værdier kunde der kun udledes det Resultat, at
Eskimoerne oprindeligt vare opstaaede ved Krydsning af
Tschuktscher og Mongoler, men saa vovelige Hypoteser
er der ingen Anledning til at drofte, og det saa meget mindre,
som de paagjeldende Indices ere beregnede efter ganske faa
Maalinger.
Med Hensyn til Enkelthederne i Ansigtets Formforhold skal
endnu kun omtales Nesens Form, der her som overalt spiller
en ejendommeligt fremtredende Rolle i hele Fysiognomiet. Det
er allerede ovenfor omtalt, at den Indsenkning af Neseryggen,
man finder hos Mongolerne, er langt mindre udtalt hos Eski-
moerne, og hos de sterkt krydsede Vestgronlendere er dette
Trek kun undtagelsesvis iøjnefaldende. Naar det alligevel jevn-
lig omtales, har dette uden Tvivl sin Grund i, at de fleste
gangbare Skildringer af Gronlenderne stamme fra en Tid, da
Krydsningen endnu ikke havde gjort sig saa stærkt gjeldende
227
som nu, og i det hele er man vel nok tilbøjelig til at glemme,
at den Befolkning, som Egede og Cranz har skildret, var
ikke lidt forskjellig fra den nulevende.
Selv hos den ublandede Eskimostamme ved Angmagsalik
havde Nesen, ifølge Holms Optegnelser, forøvrigt kun und-
tagelsesvis en mere eller mindre flad Form; den beskrives som
i Reglen fremstaaende, hyppigst lige og velformet, undertiden
krum eller med hængende Spids. I Vestgrønland træffer man
gjennemgaaende ganske lignende Former, og selv hos Kvin-
derne, der ellers nærme sig såa stærkt til den mongoloide
Type, finder man sjeldent eller aldrig rent mongolske Næser.
Kun hos meget fede Individer er Næsen relativt eller tilsyne-
ladende lille, idet Kinderne naa en saa betydelig Udvikling, at
den næsten forsvinder imellem dem, men ved nærmere Be-
tragtning træder dens ret anselige Størrelse dog tydeligt
frem 1).
Med Hensyn til de Oplysninger от Næsens Form og Stør-
relse, der foreligge i Maalingerne, skal det bemærkes, at de
individuelle Variationer have vist sig saa betydelige, at man
neppe kan tillægge de fundne Gjennemsnitsverdier saa stor
Værdi som de foran omhandlede Ansigtsindices. Dette har for
en Del sin Grund i, at Dimensionerne ikke lade sig udmaale
med den Nøjagtighed, som deres ringe Størrelse udkræver,
hvilket da navnlig ”gjælder om Næsens Længde, der ikke har
faste Endepunkter, medens Bredden over Næsevingernes yderste
Punkter er forholdsvis godt bestemt, skjønt ogsaa den er ret
vanskelig at maale. Ved Beregning af Middelfejlen for disse to
Dimensioner hos en Række af 124 Individer har det da ogsaa
vist sig, at den er en Del større for Længdens end for Bred-
dens Vedkommende, nemlig + 2,3™™ mod —- 1,87". Begge
disse Værdier maa betegnes som forholdsvis høje i Betragtning
af, at de paagjældende Dimensioner kun beløber sig til henholds-
1) Se Tavle XVI.
228
vis 48,7™™ og 37,37" og i Sammenligning med Middelfejlen for
Legemshøjden, der som tidligere oplyst ikke løber op til — 1077,
At Middelfejlen er saa betydelig, hidrører imidlertid ikke blot
fra den mindre nøjagtige Maaling, eller rettere sagt Vanskelig-
hederne ved Maalingen, men ogsaa og maaske nok saa meget
fra den Omstændighed, at Næsens Form og Størrelse er meget
variabel, hvilket efter al Sandsynlighed hidrører fra Krydsningen.
Hvor betydelig denne Variabilitet er, vil fremgaa af, at den
laveste Index er 53,7 hos Mænd og 58,3 hos Kvinder, medens
den højeste er henholdsvis 95,7 og 97,6; Længden af Næsen
varierer fra 37™™ til 587" og Bredden fra 29™™ til 48™™. Under
disse Omstendigheder er det indlysende, at man maa vere
meget varsom med at uddrage vidtgaaende Slutninger af denne
Racekarakters Forhold, og det foran meddelte opfordrer da
ogsaa til i al Almindelighed at benytte Nærens Index hos
levende Individer med større Forsigtighed, end man hidtil har
været tilbøjelig til. Vel kan det ikke nægtes, at Næsens Form
har stor Betydning som Racemerke, men en omhyggelig stati-
stisk Prøvelse af Materialets Brugbarhed vil dog stedse være
absolut nødvendig.
Betragtes hele Vestkystens Befolkning under et, er Næsens
Index i Gjennemsnit 76,2 hos Mænd og 77,3 hos Kvinder; at
den er størst hos Kvinderne, eller at disse sidste med andre Ord
have en bredere Næse end Mændene, er i god Overensstemmelse
med, hvad der tidligere er sagt om de to Kjøns forskjellige
Ansigtsform, men Forskjellen er en Del mindre, end der kunde
være Grund til at vente, og den nærmere Undersøgelse af For-
holdet i forskjellige Egne af Landet har ikke bragt noget frem,
der kunde forklare denne Ejendommelighed, naar man ikke vil
vove sig ud paa ganske uholdbare Spekulationer. Med Hensyn
til de lokale Forskjelligheder kan det siges, at Index i det hele
er størst i de Egne, hvor Krydsningen har været ringe, og
mindst, hvor den har været stærk, men desværre foreligger der
ingen Oplysninger om dens Størrelse hos ublandede Eskimoer.
san ak ml
229
I Literaturen findes der kun ganske faa Angivelser om den,
som aabenbart ere for lave og da ogsaa støtte sig til altfor
smaa Undersøgelsesrækker.
Vestgrønlænderne maa ligesom alle mongolske og ameri-
kanske Folkeslag betegnes som mesorhine, пааг der som her
tages Hensyn til levende Individers Næseform, medens Кга-
nierne vise en udtalt Leptorhini. Hos de europæiske Folkeslag
er Forholdet omvendt, idet Kranierne hos de fleste af disse ere
mesorhine, medens de levende Individer ere leptorhine, og det
fremgaar heraf, at det ogsaa med Hensyn til dette Træk for-
trinsvis er den stærke Udvikling af Bløddelene, der giver det
eskimoiske Fysiognomi dets ejendommelige Karakter.
Skjønt det som foran bemærket vil være nødvendigt at
iagttage stor Forsigtighed med Hensyn til de Slutninger, det
lade sig udlede af Næsens Index, bør det dog ikke forbigaas,
at der ogsaa i denne Henseende kan paavises en kjendelig
Forskjel mellem Befolkningen i den nordlige Del af Uperniviks
Distrikt og Befolkningen i det øvrige Grønland. Det er i er
foregaaende Afsnit omtalt, at Hovedets Breddeindex er ad-
skilligt lavere i Uperniviks Distrikt med Undtagelse af Prøven
og Søndre Upernivik end paa disse to Pladser og for-
øvrigt langs hele den sydligere Del af Vestkysten samt paa
Østkysten. Мед Hensyn til Næsens Index er Forholdet om-
vendt, idet den er højere i hin nordligste Del af det danske .
Vestgrønland end længere sydpaa. Forskjellen er vel ikke
meget betydelig, men dog fuldkommen tilstrækkelig til, at
man Кап se bort fra Muligheden af, at der kun skulde fore-
ligge en ren Tilfældighed, idet Differensen mellem Indices hos
Befolkningen i den nordlige og i den sydlige Del af Uperniviks
Distrikt for begge Kjøns Vedkommende er adskilligt større end
den beregnede Middelfejl. Da der imidlertid ikke er foretaget
saa mange Maalinger af Næsens Dimensioner i de sydligere
Distrikter, at der kan gives en Oversigt over Forholdene langs
hele Kysten, og da det Materiale, der foreligger fra Østkysten,
230
er uanvendeligt til Sammenligning, fordi det er tilvejebragt ved
en afvigende Methode, maa det foreløbigt henstaa som uafgjort,
om der kan tillægges den her omhandlede Forskjel en ligesaa
stor Betydning som Forskjellen i Hovedets Index, men under
alle Omstændigheder fortjener dette Forhold dog stor Opmærk-
somhed, forsaavidt som det i høj Grad bestyrker Formodningen
om, at der her foreligger en virkelig Stammeforskjel.
Hvad angaar Spergsmaalet om, hvorvidt der Кап tillægges
Krydsningen nogen Indflydelse i denne Henseende, skal det
oplyses, at Befolkningen ved Prøven og Sondre Upernivik!)
ifølge velvillig Meddelelse fra Premierlieutenant Ryder er langt
mindre blandet end Befolkningen i den nordlige Del af Distriktet,
fordi de to Pladser have en forholdsvis isoleret Beliggenhed.
Da nu imidlertid Krydsningen netop maatte gjøre Hovedet
bredere og Næsen smallere, er det indlysende, at det ikke kan
være den, der har frembragt Forskjellen, og at den tværtimod
maa håve virket i stik modsat Retning, forsaavidt som det maa
antages, at Befolkningen i den nordlige Del af Uperniviks
Distrikt vilde have havt endnu smallere Hoveder og endnu
bredere Næser, hvis der ikke havde fundet nogen Krydsning
Sted. i |
Hvorfra den til den nordligste Del af Uperniviks Distrikt
indvandrede, fra alle andre Grønlændere afvigende Eskimo-
. stamme, er kommen, kan ikke oplyses, men der er Grund til
at antage, at den har havt sit Hjem i den sydøstligste Del af
det arktiske Amerika, medens de øvrige Dele af Grønlands
Befolkning stamme fra vestligere Egne. Dette vil imidlertid
bedst kunne oplyses ved sammenlignende Undersøgelser af de
forskjellige Eskimostammers kraniologiske Forhold, hvortil der
allerede foreligger et betydeligt og vistnok tilstrækkelig stort,
men endnu ikke fuldstændig bearbejdet Materiale.
Det skal her bemærkes, at de ved Undersøgelsen af Kranier
1) Se Titelbilledet.
231
vundne Resultater ikke kunne benyttes til Sammenligning med
Maalingerne paa levende Individer. For Hovedets Vedkommende
har man ganske vist opstillet visse bestemte Regler, hvorefter
de levende Individers Breddeindices skulle kunne reduceres til
at gjælde for Kranierne ved Fradrag af nogle Enheder, men der
er endnu ikke opnaaet Overensstemmelse om, hvormeget man
saaledes skal fradrage, og det vil under ingen Omstændigheder
kunne forsvares. uden videre Undersøgelse at overføre, hvad der .
muligvis kan have Gyldighed for en enkelt Race- paa alle andre
Racer. I endnu højere Grad gjælder dette dog om Næsens
Index, som snart er større, snart mindre paa Kranier end paa
levende Individer, uden at det er muligt at opstille bestemte
Regler. Studiet af Kranierne frembyder i mange Henseender
betydelige Fordele, navnlig derved at Dimensionerne kunne ud-
maales med langt større Nøjagtighed, end det er muligt at op-
паа раа levende Individer, men Kraniologien Кап dog kun sup-
plere og fuldstændiggjøre, ikke erstatte den anthropologiske
Undersøgelse af disse, og den faar kun sin fulde Betydning,
naar dette erkjendes.
Der er en særlig Opfordring til netop her at fremhæve
dette, fordi Næsens Form раа Eskimokranierne bar en særlig
Interesse, som gjør, det nødvendigt at dvæle ved den, skjønt
Vestgrønlændernes Kraniologi ellers ikke skal afhandles paa
dette Sted.
Man har allerede i mange Aar havt Opmærksomheden hen-
vendt paa Eskimokraniernes ejendommeligt smalle Næser og
smalle Næseben, hvilke sidste endog undertiden synes at for-
svinde helt. Davis angiver, at de ere betydeligt bredere hos
de sydligere Eskimostammer end hos Grønlænderne”), og hertil
har D. Wilson knyttet en interessant Bemærkning om, at dette
Forhold antyder Muligheden af at paavise en Overgang mellem
Eskimoerne og Indianerne, som man tidligere var og tildels
2]
1) Crania Britannica. London 1856. p. 30.
232
endnu er tilbøjelig til at betragte som skarpt adskilte"). Nyere
Anthropologer have betegnet Eskimoerne som «paradoxale» i
Henseende til Næsens Bredde”), der hos dem er mindre end
hos nogen anden Race, og det kan heller ikke nægtes, at
Udtrykket har en vis Berettigelse, men det kan med ligesaa
god Grund anvendes om hele Ansigtets Form, der er ligesaa
ejendommelig. Hvad Næsen angaar, staa Eskimoerne i dia-
metral Modsætning til Negrene, og heri ligger netop det
interessante ved dette Træk. Hos Børn er Næsen afgjort
bredere end hos Voxne og i Overensstemmelse med, hvad
der allerede gjentagne Gange er fremført om lignende Paral-
leler, maatte man derfor betegne Negrenes brede Næseform
som en juvenil Standsningsform, medens Eskimoernes meget
smalle Næse maatte opfattes som et Tegn раа en højere
fysisk Udvikling. Hertil er der imidlertid at bemærke, at dette
Forhold, der staar i absolut Modsætning til, hvad der foreligger
om en Række andre Trek, er irrelevant med Hensyn. til
Spørgsmaalet om Racernes indbyrdes Slægtskabsforhold, fordi
det er saa kompliceret, at man ikke uden videre kan afgjøre,
hvilken Form, der er den mest udviklede. Den Omstændighed,
at Næsen bliver smallere under den individuelle Udvikling, maa
uden Tvivl betragtes som et sekundært Fænomen, en Følge
af, at Overkjæbebenene blive større og kraftigere, efter som
man ikke ret vel kan tænke sig, at Lugteorganet skulde svinde
ind under Opvæxten. Det forekommer mig, at Sandsynlig-
heden i hoj Grad taler for, at den betydelige Forskjel paa
Næsens Bredde hos Eskimoerne og Negrene er et simpelt
Udtryk for, at Lugteorganet, ligesom saa meget andet, er
stærkere udviklet og derfor kræver mere Plads hos disse
sidste 3).
1) Physical Ethnology. Smithsonian Report. 1862. p. 262.
2) Topinard: Elem. d'Anthr. gen. Paris 1885. р. 293.
3) Se herom Darwin: Descent of Man. London 1871. I. р. 118.
233
At Næsen er smal hos Eskimoerne, er derfor ogsaa i
meget god Overensstemmelse med Formodningen om, at de
staa paa et lavt Udviklingstrin i fysisk Henseende, og skjønt
der ellers ikke er nogen Anledning til at inddrage Sammen-
ligningen med de anthropoide Aber under disse Betragtninger,
kan det dog tilføjes, at disse netop udmærke sig ved at have
meget smalle Næser. Неграа kan der imidlertid ikke lægges
videre Vægt, bl. A. fordi man sædvanligvis anser de bred-
næsede Aber for at staa paa et lavere Udviklingstrin end de
smalnæsede.
Før jeg forlader Spørgsmaalet om Eskimoernes rette Plads
i Systemet, skal det endnu bemærkes, at man ved de nyeste
Klassificeringsforsog ad ganske andre Veje er naaet til Resul-
tater, der i det hele taget stemme godt overens med den
Opfattelse, der er gjort gjældende i det foregaaende. Der
sigtes herved fornemmelig til Denikers System, hvor Haarets
Beskaffenhed er lagt til Grund for Inddelingen i Hovedgrupper,
idet der saavidt muligt er taget tilborligt Hensyn til alle
andre vigtigere Racekarakter, men ogsaa det af Topinard
opstillede System er i god Overensstemmelse med det foran
udviklede, naar der blot foretages en ganske enkelt Ændring i
det. Under øjensynlig Paavirkning: af gammel Sædvane har
Topinard ordnet sine 19 Racer i tre Hovedgrupper: de
hvide, de gule og de sorte. Ombytter man de to første af
disse Grupper, faar man netop Eskimoerne i den ene og
Negrene i den anden Ende af Rækken med de europæiske
Racer i Midten. Da der ikke er nogen Anledning til at anse
den gule Hudfarve for et Mellemled mellem den hvide og den
sorte, maa den foreslaaede Ændring anses for fuldt tilladelig;
Mulatternes Hud er ikke gul, men brun, og den maa dog
siges at have netop den virkelige Mellemfarve mellem. sort
og hvidt. Denikers System maa imidlertid ubetinget fore-
trækkes som det, der i enhver Henseende tilfredsstiller alle
234
rimelige Krav; det hviler paa en omfattende Betragtning af alle
de Træk, der i Tidens Løb have vundet Anerkjendelse som
gode Racekarakterer, og det er desuden i god Overensstemmelse
med Васегоез Fordeling i geografisk Henseende, men selv--
følgeligt er det kun et Udtryk for den Opfattelse af hele Sagen,
der i vore Dage er den gjældende. |
Hudens, Haarets og Øjnenes Farve.
Vestgrønlændernes Hudfarve frembyder store individuelle
Forskjelligheder, og den væsentligste Aarsag hertil er uden
Tvivl Krydsningen af de to i denne Henseende højst forskjellige
Racer, af hvilke dog maaske navnlig den europæiske er repræ-
senteret ved talrige Variationer. Ganske vist er de skandinaviske
Folkestammers Grundfarve i Almindelighed særdeles lys, fordi
Huden kun indeholder en meget ringe Mængde Farvestof, men
det er bekjendt nok, at disse Stammer forlængst have mistet
deres oprindelige Karakterpræg ved Indblanding af mørke Race-
elementer, og dette er da navnlig Tilfældet med Danmarks
Befolkning, der har leveret det langt overvejende Kontingent til
Blandingsracen i Vestgrøntand.
"De ægte Eskimoers Grundfarve ег gul, men den forandres
"i stor Udstrækning ved stærkere eller svagere Pigmentering. I
hvilken Grad denne hidrører fra Solens og Luftens Indvirkning,
er det ikke muligt at afgjøre, men sikkert er det, at de store
Forskjelligheder, der findes i de Rejsendes Angivelser om Eski-
moernes og da særligt Grønlændernes Hudfarve for en meget
væsentlig Del hidrører fra lagitagelser paa forskjellige Aarstider.
Vel kan det ikke nægtes, at der ogsaa med Hensyn til dette
Punkt kan paavises nogen Forskjel paa Befolkningen i de for-
skjellige Egne af Landet, men nogen dybere Betydning kan der
neppe tillægges denne Kjendsgjerning.
Det ligger i Sagens Natur, at Krydsningens Virkninger ikke
umiddelbart lade sig forfølge udover det almindelige Skjøn.
236
Blandt de talrige Europæere, der i Tidernes Løb have blandet
sig med den oprindelige eskimoiske Befolkning, fandtes og
findes der endnu saa mange mørke Individer, at Resultatet ikke
Кап gjøres til Gjenstand for statistisk Behandling, men 1 Al-
mindelighed kan det dog siges, at Vestgrønlands Befolkning
som Helhed betragtet ikke er saa lys, som man kunde være
berettiget til at vente efter den stærke Krydsning med en Race,
som trods alle individuelle Afskygninger dog maa betragtes som
overvejende lys. Dette Forhold maa for en stor Del have sin
Grund i den Omstendighed, at det blandede Afkom saa at sige
fra Fødslen af fører et Friluftsliv, som nødvendigvis maa have
en meget betydelig Indflydelse paa Hudens Farve. Selv hos
Individer, hvor det danske Blod gjennem en Række Generationer
har faaet absolut Overvægt over det eskimoiske, møder man
ikke sjeldent en meget mørk Teint, for de ubedækkede Legems-
deles Vedkommende endog som Nr. 29—30 paa Brocas Farve-
skala"), og naar Virchow har betegnet Hudfarven som
«mættet rødbrun» hos de Eskimoer, han havde Lejlighed til at
se i Berlin, har han sikkert havt fuldstændig Ket?), men i
Almindelighed bør man dog snarest betegne Vestgrønlændernes
Hud som gulbrun, da denne Farve er afgjort fremherskende hos
alle mindre stærkt blandede Individer, ligesom hos de rene
Eskimoer paa Østkysten. Kvindernes Hudfarve er gjennem-
gaaende noget lysere end Mændenes, men selv hos unge Piger
af stærkt blandet Afstamning finder man dog aldrig vore Bønder-
pigers friske lyse Teint, og vor kvindelige Bybefolknings blege
Hud er ganske ukjendt i Grønland.
De bedækkede Legemsdele have sædvanligvis en lys Oliven-
farve, og forøvrigt have Vestgrønlænderne den samme ejen-
dommelige stærke Pigmentering af Areola mammæ og Genitalia
externa som hos Østgrønlænderne. Disse Regioner kunne være
1) Instructions générales pour les recherches anthropologiques. 2. Ed,
Paris 1875.
*) Verh. 4. Berliner Gesellschaft Г. Ethnologie. 1880. р. 259.
237
saa stærkt pigmenterede, at de faa en helt blaa Farve, der
minder om, men som oftest er mere jevn og afdæmpet end
den bekjendte blaalige Dekoloration af Huden efter Slag eller Stød.
Omtrent den samme blaa Farve har ogsaa den meget om-
talte blaa Plet, der findes paa Krydset hos spæde Børn. Denne
Ejendommelighed, som synes at være konstant hos Japaneserne,
og som utvivlsomt ogsaa findes hos andre østasiatiske Folke-
slag, betragtes af Vestgrønlænderne som et sikkert Tegn paa
en ren eskimoisk Afstamning, hvad den ogsaa synes at være,
forsaavidt som den ikke vides at være iagttaget hos Børn af
stærkt krydset Afstamning. Plettens Form og Størrelse er for-
øvrigt meget variabel, ofte er den dobbelt, men dens Grænser
ere i Almindelighed stærkt udviskede, ligesom Farven ogsaa ofte
er заа svag, at den neppe kan ses. |
Af de paa Tavle X afbildede Former er Fig. I gjen-
givet efter mundtlig Meddelelse af Dr. Binzer, som har
iagttaget Tilfældet ved Tornait (Lichtenfels); den store. rhom-
biske Plet maa her være usædvanlig vel udviklet. Den i
Fig. 2 gjengivne dobbelte Form har jeg selv iagttaget og tegnet
efter Naturen ved [gdlorsuit paa Ubekjendte Ejland.
Fig. 3 er tegnet af Ryder ved Upernivik og Fig. 4, har jeg
selv tegnet ved en Teltplads i Sydostbugten (Christianshaabs
Distrikt), hvor jeg iagttog den hos en aargammel Pige.
Betydningen af denne Ejendommelighed er dunkel Jeg
skal dog henlede Opmærksomheden paa, at den muligvis kan
opfattes som et atavistisk Rudiment, der peger tilbage til fjerne
Forfædre, som et Tegn paa Afstamning fra et sort Raceelement,
og et saadant er da heller ikke langt borte, idet man har paa-
vist det i det sydlige Japan!). Endnu er dette kun en Gisning,
men der er i ethvert Tilfælde ingen Anledning til at slaa sig
til Bo med den Tanke, at det kun drejer sig om et simpelt
1) Allerede omtalt af Prichard; senere har navnlig Quatrefages be-
handlet Spørgsmaalet. Se f. Ex. Les Pygmées. Paris 1887. p. 44.
238
Kuriosum, og forøvrigt finder man hist og her i Vestgrønland
— saaledes раа Ubekjendte Ejland i Umanaksfjorden —
adskillige Individer, hvis meget mørke Hudfarve peger i samme
Retning. Dette Spørgsmaal vil imidlertid bedst kunne løses
ved nærmere Undersøgelser i Japan og det sydlige Østasien,
og saadanne foreligge endnu ikke.
Haarfarven er aldeles overvejende sort eller sortebrun,
uagtet der, som rimeligt er, findes talrige mere eller mindre
blonde Individer. Det er dels en ganske naturlig Følge af, at
det eskimoiske Element trods den betydelige Krydsning utvivl-
somt endnu er i afgjort Overvægt, dels en Følge af, at det
indblandede europæiske Element ikke har været helt blondt.
De ret fremtrædende lokale Forskjelligheder, man møder, ere
vel ikke uden Interesse, men da det fortrinsvis er de smaa
Pladser, hvis Befolkninger have et i Henseende til Haarfarven
karakteristisk Præg, medens de større Koloniers Befolkninger
have en mere heterogen Karakter, kan heller ikke dette Forhold
gjøres til Gjenstand for en nærmere statistisk Undersøgelse,
idet der til en paalidelig Statistik over Haarets Farve kræves
langt større Masser af Enkeltiagttagelser, end det blot tilnær-
melsesvis har været muligt at tilvejebringe i Vestgrønland.
Ligesom i Europa er Haarfarven langt lysere hos Børn end
hos Voxne, og først henimod Pubertetsalderen begynder den at
antage sin blivende Karakter. Derimod synes det blonde Haar
at være en Del sjeldnere hos Kvinder end hos Mænd, hvad
man muligvis kan sætte i Forbindelse med den Kjendsgjerning,
at Fædrenes Raceejendommeligheder — i dette Tilfælde Euro-
pæernes lysere Haar — hyppigst arves af Drengene, men for-
øvrigt synes det jo overalt at være en almindelig Regel, at
Kvinderne gjennemgaaende have mørkere Haar end Mændene.
Haaret er i Almindelighed glat og temmelig grovt, men
dog betydeligt blødere end hos de ægte Eskimoer, for ikke at
tale om Indianerne, og i det hele synes den af Quatrefages
udtalte Formodning, at det grove og stride Haar er særligt
239
bestandigt ved Krydsning, ikke at stadfæste sig for Vestgrøn-
ændernes Vedkommende, men denne Antagelse har iøvrigt
ogsaa fortrinsvis Hensyn til Krydsninger mellem glathaarede og
krushaarede Racer"). Haarvæxten er i Reglen særdeles rigelig,
og selv hos helt blonde Individer treffer man ofte en Fylde,
som afviger betydeligt fra, hvad man er vant til at se her i
Landet, men dette turde dog for en vesenlig Del om ikke ude-
lukkende have sin Grund i den Omstendighed, at Haaret faar
Lov til at udvikle sig frit, uden at hæmmes af nogen Hoved-
bedækning, ligesom det ogsaa er af stor Betydning, at Mændene
foragte Brugen af Kam. Derimod ødelægge Kvinderne tidligt
deres yppige Haarvæxt ved hensynsløs Frisering, og selv unge
Piger ere meget ofte mere eller mindre skaldede, navnlig påa
Siden af Hovedet over Ørene, fordi de kæmme Haaret stærkt
opad og fæste det saa stramt i den velbekjendte Top, at det
efterhaanden rives ud af sit naturlige Leje. Forøvrigt er det
sjeldent at træffe Individer, som ere skaldede alene paa Grund
af Alderdom, og det er da næsten altid et Tegn paa stærk
Krydsning.
Haaret er temmelig ofte mere eller mindre kruset, navnlig
hos blonde Individer, hvis Haar i det hele taget langt sjeld-
nere er ganske glat end de mørke Individers. Der kan neppe
være Tvivl om, at Krusningen af Haaret stedse maa opfattes
som et Vidnesbyrd om blandet Afstamning, og som saadant har
den megen Interesse, fordi dens Forekomst næsten overalt viser,
hvor udbredt Tilblandingen af dansk Blod har været. Vort
Kjendskab til de rene Eskimostammers fysiske Anthropologi er
ganske vist endnu for ringe til, at man ubetinget kan udelukke
Muligheden af at finde ægte og ublandede Eskimoer med kruset
Haar, men det vil under alle Omstændigheder kun kunne være
ganske enkelte Individer.
Det kan paa dette Sted omtales, at der overhovedet. ikke
1) Introduction à l'étude des races humaines. Paris 1887. р. 206.
240
foreligger paalidelige Beviser for, at der i det arktiske Amerika -
findes ægte Eskimoer med europæiske Træk, og navnlig maa
den bekjendte Meddelelse om de blonde Eskimoer i Labrador
forkastes som ganske uholdbar. Charlevoix, der sædvanligvis
anføres som den, fra hvem denne Efterretning stammer, siger
ganske vist, at: «deres blonde Haar, deres Skæg, deres Huds
Hvidhed — — — — lader ingen Tvivl tilbage om, at de have
en Oprindelse, der er forkjellig fra de andre Amerikaneres»,
men lidt ovenfor paa samme Side!) fortæller han, at deres Haar
er «sædvanligvis sort, undertiden blondt«, og det er aabenbart
det, der er det rigtige. At Charlevoix undertiden kan have
set blonde Eskimoer, er ikke заа mærkværdigt, пааг man er-
indrer,. at Fiskere fra Normandiet paa hans Tid allerede i over
to Hundrede Aar havde havt regelmæssigt Samkvem med de
Indfødte i disse Egne, men forøvrigt er hans personlige Kjend-
skab til Eskimoerne saa ringe, at der ikke kan tillægges hans
Oplysninger om dem synderlig Betydning.
I Forbindelse med det krusede Haar og den lyse Teint kan
Skægvæxten fremhæves som en af de ydre Ejendommelig-
heder, hvis Tilstedeværelse hos Eskimoerne i Almindelighed
tyder paa en Indblanding af ikke-amerikansk Blod. Der fore-
ligger saa mange Meddelelser om skæggede Eskimoer fra Egne,
hvor der ikke ret vel kan være Tale om Krydsning med Euro-
pæerne, at man ikke kan afvise dem som upaalidelige, men da
ellers intet amerikansk Folkeslag har Skæg, maa man nød-
vendigvis i dets Forekomst hos ægte Eskimoer som et nyt
Vidnesbyrd om det nære Slægtskab med de stærkt skæggede
Stammer i det nordøstlige Asien, af hvilke Ainoerne, Japans
Urbefolkning, ere de bedst kjendte.
For Vestgrønlændernes Vedkommende er det dog nok saa
naturligt at opfatte Skegvexten som et Vidnesbyrd om Kryds-
ning med dansk Blod, og herfor taler da navnlig den Omsten-
1) Histoire de la Nouvelle France. Paris 1744. Ш. р. 179.
241
dighed, at Østgrønlænderne have en meget sparsom Skæg-
væxt.
Med Hensyn til Øjnenes Farve er. der kun det at be-
mærke, at der i Vestgrønland som alle andre Steder bestaar
den sædvanlige Korrelation mellem dem og Haaret, idet Indi-
vider med blondt Haar i Almindelighed have lyse, blaa eller
graa Øjne, og Individer med mørkt Haar mørke Øjne. Herfra
gives der dog ganske vist ikke faa Undtagelser og, som det
synes, flere end i Lande, hvor de lyse og mørke Elementer i
Befolkningen staa hinanden nærmere end i Vestgrønland, men
nøjagtige Oplysninger herom har det imidlertid ikke været mig
muligt at tilvejebringe. De mørke Øjne ere ligesom det mørke
Haar i afgjort Overvægt.
Albinoer ere, saavidt vides, aldrig iagtiagne i Grønland.
УП. 16
Som de vigtigste Resultater af de i det foregaaende gjen-
givne Undersøgelser over Vestgrønlændernes fysiske Anthropologi
skal det sluttelig anføres:
at
at
at
at
al
al
Eskimoerne udgjere en Race, der i fysisk Henseende
staar paa et lavere Udviklingstrin, d. у. $. nærme sig mere
den barnlige Type, end nogen anden Menneskerace;
Vestgronlands Befolkning i det hele staar den rene
Eskimostamme paa Østkysten meget nær i alle væsent-
lige Træk;
Krydsningen med det indvandrede danske Element i
Vestgrønland har havt en forholdsvis ringe Indflydelse
раа Befolkningens Ydre;
der i den nordlige Del af Uperniviks Distrikt lever en
særegen Eskimostamme, som afviger kjendeligt fra alle
andre Grønlændere, med Undtagelse af den ikke nærmere
kjendte Stamme ved Smiths Sund;
der forøvrigt ikke er nogen væsentlig Forskjel paa Be-
folkningen i Nord- og Sydgrønland ;
Vestgrønlændernes særegne Levemaade har en utvivlsom
Indflydelse paa deres Proportionering.
Den stærkt blandede Befolkning i Vestgrønland har bevaret
alle den eskimoiske Races Ejendommeligheder i højere Grad,
end det efter Krydsningens Omfang kunde formodes, og naar
243
den i visse Henseender desuagtet afviger fra de sædvanlige
Forestillinger om dens Ydre, saa hidrører det hovedsagelig fra,
at disse Forestillinger have været mindre korrekte, idet man
navnlig har tillagt Eskimoerne et mere mongolsk Præg, end de
besidde, og overset, at de paa adskillige Punkter nærme sig ret
betydeligt til de nordamerikanske Indianere.
Vestgrønlænderne kunne karakteriseres som middelhøje,
ingenlunde smaa Folk, med kraftig Legemsbygning, korte Ben
og ved Levemaaden forlængede Arme; Hænderne og navnlig
Fødderne ere smaa; Hovedet er middellangt eller langt og højt;
Ansigtet er bredt, navnlig i dets nederste Parti; Øjnene ere
hyppigt mongoloide, men egenlig ikke skjæve; Nesen er
middelbred, og Kjæbepartiet er kraftigt udviklet, dog uden at
være synderligt fremstaaende. Hudfarven er hyppigst gulbrun,
men med talrige individuelle Afskygninger. Haaret er glat og
sort, men dog paa Grund af Krydsningen ofte mere eller mindre
krøllet og blondt.
Forøvrigt have Vestgrønlænderne et meget variabelt Ydre,
og et almengyldigt Billede kan ikke gives.
244
Tillæg
1. Om Farvesansen.
Til Belysning af det meget omstridte Spørgsmaal om Farve-
sansens Udvikling hos primitive Folkeslag, er der foretaget en
Rekke Undersogelser efter Holmgrens Methode, uden at det
derved er lykkedes at paavise et eneste Tilfelde af Farve-
blindhed. Dette negative Resultat er i god Overensstemmelse
med det, der er fremkommet ved andre Undersøgelser af samme
Art. Det skal tilføjes, at Vestgronlendernes Farveterminologi er
overmaade fattig, idet de neppe have et eneste selvstændigt
Adjektiv for en Farve, men de sammensatte Udtryk for saa-
danne, som Sproget ejer, tyde desuagtet paa en skarp lagt-
tagelsesevne og en veludviklet Farvesans. Der kan saaledes
henvises til de tekniske Betegnelser for røde Farvenuancer, der
‘alle ere afledede af Ordet Auk, som betyder Blod"). -
2. Om Tandforholdet.
Da Kundskaben om Tandbrud og Tandskifte hos ikke-
europæiske Folkeslag endnu er yderst ringe, meddeles her en
Række Iagttagelser over disse Forhold hos vestgrønlandske Bern.
Materialet er for sparsomt til at kunne tjene til Grundlag for
en Undersøgelse af mulige Raceejendommeligheder, men for-
mentlig stort nok til at kunne offentliggjøres som Bidrag til
1) Kleinschmidt: Den grønlandske Ordbog. Kbh. 1871. р. 55.
245
Belysning af Spergsmaalet. Frembrudte Tænder ere betegnede
med +, udfaldne (skiftede) med —, endnu ikke frembrudle
med 0. De mellemste Rækker ere Melketenderne, den øverste
og nederste Række de blivende Tender. Alderen er angivet i
Aar og Maaneder.
Tidspunktet for Mælketændernes Frembrud kan ikke angives,
men de meddelte lagttagelser tyde paa, at de blivende Tænder
komme noget tidligere frem end hos Europæerne, uden at det
dog kan afgjøres, om dette gjælder om andre end den første
store Kindtand.
Kjøn højre venstre
og Å SNE TH a ЕЯ ;
Alder. Mol. pre | a Inc. | Inc. | €. | P.m. | Mol.
| |
Pige оо |0 | оо | оо | о | оо
Ar: оо | о| 00| 00| о| 00
|
|
|
Pige 5091000170" 0 "0:61 03400
2g Baron [0 OFF 0.0. © fore
Pige +++ ++ +++ ++
—11 ++/+|++|++|+| ++
Dreng 00/|0/++1++|0])00
—11 ооо | +-+| о | 00
Pige 00|0|[++|++|0|1001
1— ооо +++ о | 00]
Dreng ооо +++ о | 00|
1— О Е EHE +0 0
|
246
Kjøn højre venstre
og ar |
Alder. Mol. | P.m. | С. | Inc. | Inc. | C. | pad Mol.
er |
Pige оо 0 0 |0 0 | + qe
1—1 00/0/0+J+0|0 00
Pige оо | 0 a)
1—1 80. 0 < И
Dreng 00 о 0. | LO 0
1—2 [00 0|++|+0|0100
ge |
Bree FH ter TE
a rl at
Dreng 0+/+/++|J+4+1+ +0
2—1 ба | т | 0
pine оо ||| ene Hate
3— FE CES | He
breng | eed ee | + | ++
3— |+ +++
Е Ne
ar + ЕЕ aes
Dreng + |+ | +++ |+ | ++
4—8 +++ |441 44+] +++
Kjøn højre venstre
og | Ta
Alder. Mol. | P.m. | С. | Inc. | Inc. | €. | P.m. | Mol.
Pige + (+ 1 + 4 + | + 1 ++
5— PME NAT | ВНЕ
Pige ++ ++ |+ |+
5— а Gara: ба
Dreng +++ 44| ++ |+ | ++
5— ate eee oe | EE
(+) |
| |
res ++ |+|1++|++| + ++
5-6 +p bitty t+} t+] ++
ich | +
+ +
Dreng HSE | See | + Е
6— м a sta aie) coo
+ u
Pige I++/+|++1++|+|++
6— à et |) oe
(+) [4550410 |
+ | ИЗ | (+)
sik HR cine | ЕЕ
6—5 м о,
+ | +
ss AR
DYBDE RARE KÆR | Fr BEER
= Fe hat) Fer ler eee
5 о |(+) 45
Dreng Bok i ET ea EET)
8— AS FS Eee
|
248
Kjøn højre venstre
og |
Alder Mol. | P.m. | €. | Inc. | Inc. | C. | P.m. | Mol.
+ 0 | | =
Dreng ++)! + 1 ++ + | + | ++
8— +++ | |+ | + ++
+ + + | +
ns + | +
Done +++ ++ |+ + ++
= ale le | P| EE a
+ af 0 +
+ + ++] ++ +
pas +2/4+)++]4+/4+ )4++4
10— ее:
+ er er +
| + 0 | +
Pige Я el tiered | (sise
10— et et
dr | a
=e ++ | ++ =
Dreng ech) ra an
i2= ER SES
LE + Kr ots
+++
Dreng | |
12— | |
ann ne ei
4910310 | 10.08
Pige
13— | |
| er OS
Résumé
des
Communications sur le Groenland.
Septième Partie.
>
as
;
ь
.
,
,
к
1
ons
+ (0
Sur les conditions hydrographiques du détroit de Davis
par
C.-F. Wandel.
Le croiseur la Fylla a, dans les années 1884, 86 е 89, été
envoyé sur la côte Ouest du Groenland pour surveiller les pêcheurs
étrangers et, en mème temps, pour faire l’hydrographie de la côte et
assister l’aulorité locale; le peu de lemps dont on pouvait encore
disposer, а 616 employé à faire des recherches hydrographiques (рго-
fondeur, température el salinité de la mer) au large dans le détroit
de Davis.
Pour le procédé employé dans l’analyse des échantillons d’eau
de mer voir pag. 58.
Les notions que nous avons sur les courants du détroit de
Davis découlent principalement de la marche de la glace. Les
courants sont au nombre de deux, qui charrient des glaces, l’un,
vers le Nord, le long de la côte Ouest du Groenland, à partir du cap
Farvel, et l’autre, celui du Labrador, vers le Sud, le long de la côte
Est de l’Amérique. Entre eux s’étend une nappe d’eau moins froide,
en général libre de glaces, qui coule lentement vers le Nord.
Quand le courant polaire qui descend la côte Est du Groen-
land a porté ses glaces au cap Farvel, celles-ci ne continuent
pas leur roule vers le Sud, mais contournent ce cap el longent la
côle Ouest du Groenland, indiquant ainsi le changement survenu dans
la direction du courant. La glace portée ainsi à la côte Ouest est
appelée par les marins Storis, el consiste de gros glaçons parmi
lesquels se trouvent beaucoup d’icebergs. La quantilé en est très
variable, la glace couvrant quelquefois la mer jusqu’à 100 milles au
Sud du cap Farvel, tandis que, à d’autres époques, elle est à peu
252
près disparue dans ces mêmes eaux. Elle atteint son maximum dans
les mois de mai et juin, et devient minimum dans la période de
septembre à février, époque à laquelle les navires arrivent souvent
sans obstacle à la colonie de Julianehaab. La masse de glace
accumulée près du cap Farvel dépend de l'apport du courant po-
laire, el cel apport s’arréle ou diminue dans la dernière période ci-
dessus mentionnée; le capitaine Holm relale ainsi que, pendant son
séjour à Angmagsalik, il n’a pas observé de Storis à partir du
10 septembre jusqu'au 25 novembre.
La largeur de la ceinture de glace au cap Farvel ne corres-
pond pas à celle du courant polaire, car la glace s’élend sans doute
bien au delà de ce dernier, quand l'apport du bassin polaire est con-
sidérable, et quand des tempétes continues du Nord entraînent au cap
Farvel de grandes masses de glaces, et en empêchent оп en гааг-
dent la marche vers le Nord, le long de la côte Ouest. Il est pro-
bable que la largeur du courant polaire varie avec la saison, mais
nous n’en savons rien, faule d’observalions. L'expédition suédoise au
Groenland, en 1883, nous apprend que la largeur du courant polaire,
à 10 milles à l'Est du cap Farvel, était à peu pres de 25 milles le
31 août, el que, le 14 juillet, la Sofia se trouvait au bord de
la glace, par 62°35’ Lat. №. et 40°04‘ Long. 0., à une distance de
la côte de 45 milles où l'eau avail 2°.2 à la surface, avec une
température augmentant vers le fond, el était par conséquent en
dehors du courant polaire. Au Sud du cap Farvel, la glace реш
s'étendre jusqu'à 60 à 70 milles el quelquefois bien plus loin de la
terre, el c'est une vieille règle pour les marins de ne point passer le
méridien du cap Farvel plus au Nord que 52°30‘.
Au Sud de la crêle sous-marine qui traverse le détroit de
Danemark, sur laquelle sans doute on ne trouvera pas de pro-
fondeurs dépassant 300 brasses, le courant polaire commence une
lutte sérieuse avec les eaux chaudes de l’Allantique, qui l’en-
tourent au-dessous el sur son côlé Est.
Le 6 septembre 1883, on observe à 15 milles en dedans du
bord Est du courant, par 66718' Lat. №. et 34° 50° Long. 0. sur
une profondeur de 255" (135 br.), les températures suivantes:
OP N Ok pee
50% 126:br.) . . : —1°5
100% (53 br.) . . . —0°.7
I50F UNE Вр: 1°5
200” (106 br.) . . . 32.1
253
el, le 26 août, par 60°11‘ Lat. №. et 45° 28° Long. 0. sur 63" {34 br.)
de profondeur dans le courant polaire:
OL IT IPS PRE 1°.3
Qo ether) 2250 4,08
60™ (32 br.) . . . —0°.2
Ces observations montrent combien la temperalure du courant
s'élève entre 66° её 60° Lat. №.
A peu près dans le même endroit que la dernière observalion,
à savoir par 60°15‘ Lat. №. et 45° 40‘ Long. 0.. on observe sur une
profondeur de 100" (53 br.):
АИ —0° 3
35 She anus! 0
Kan HAQEDbE.) LE MA 09.6
100% (53 br.) . . . —0°.6
ce qui fournit la preuve de l’augmenlation de la température avec
la saison.
Le cap Farvel est sans doute l'endroit où la lutte entre l’eau
chaude el l’eau froide est la plus violente, la première se comportant
comme un mur, qui, conjointement avec d’autres causes, force le
courant à lourner vers le Nord Si Гоп désigne par de l’eau glacée
l'eau à O° et au-dessous, il faut supposer qu'il n’y en а guère
dans le courant polaire beaucoup au Nord du cap Farvel; malheu-
reusement nous n'avons que des renseignements très incomplètes sur
l'espace compris entre le cap Farvel el Godthaab, à cause de la
presence de la glace dans ces parages pendant la saison navigable.
De l'expédition suédoise, en 1883, nous avons, par 61°15‘ Lat. М.
et 49°11‘ Long. O., la série suivante observée le 19 août dans la
proximilé du Storis:
NA hing, 02.8
100" (52 br). .. . . 0°5
1952 (68 br.)..... 0°.0
М. Simpson, capitaine de la goélelte le Traveller, de Peler-
head, a observé les lemperalures suivantes:
22 juillet 1881, par 60° 26! Lat. №. et 48°00‘Long.O. Obrasses 0°.9
82 — —0° 2
1 juillet 1882, — 61° 20‘ — -49°20° — 0 — 142
108 — 25.4
3 juillet 1882, — 61°40° — - 49930" — 0 — 0°.5
121 — 3°.2
el nous rappellerons enfin la série n° 1 1884 (pag. 64).
254
| en résulte que, tandis que le capitaine Simpson, au mois
de juillet 1881, par 60° 26’ Lat. N., а 10 milles de la côte, a trouvé
de l’eau glacée au fond, il Га trouvée l’année suivante considérable-
ment au-dessus de 0°, et ce qui prouve le mieux combien l’eau était
chaude, c’est que la température de la surface étail au-dessus de 0°.
quoique le navire fût entouré de glaçons pendant ces trois observations.
La série n° 1 (pag. 64) montre que, par 60° Lal. N., à 50
milles de la terre el à une profondeur de 100 brasses, on trouve
encore une lempérature de 3°.3, el celle observation n'ayant été
faite qu'à 3 шШез du bord de la glace, il fault supposer que la
limite entre le courant polaire défléchi vers le Nord et l’eau chaude
est assez distincte à celte latitude. i,
Les fails cilés montrent la grande influence des eaux
chaudes de l'Atlantique sur le courant polaire, après que
celui-ci a alleint et passé le cap Farvel.
Quand la glace a conlourné ce cap, elle est, comme nous
l'avons dil, portée par le courant vers le Nord le long de la côte
Ouest du Groenland, avec une lendance à s'étendre vers l’Ouesl:
il faut attribuer cette dernière circonstance aux vents prédominants
entre NO. et NE. à l'Ouest du cap Farvel, chose qui change plus
au Nord sur la cöle, où les vents du Nord et du Sud se contre-
balancent davantage. Pendant les mois d'été el après des vents du
Nord permanents, on peul, devant Julianehaab, trouver Ja glace
à 100 milles de la côte, voire même plus loin, et c’est pourquoi
son élendue ne donne pas plus ici qu’au cap Farvel une mesure
de la largeur du courant, laquelle ne dépasse guere 20— 30 шШез.
La vilesse moyenne du courant vers le Nord peut être évaluée à un
mille à l'heure devant Julianehaab, mais peut alteindre 3 à 4.
milles avec des coups de vent du Sud. Même des coups de vent du
Nord n’arrétent pas le courant, en toul cas pas ses couches un peu
plus profondes: car c'est un fait bien connu que les icebergs avec
un tirant d’eau plus grand avancent contre les vents, même si les
glaces de la surface dérivent vers le Sud, el quand la mer est libre
de glaces, on a toujours, avec le vent du Nord, une wer courte el
clapoteuse résullant de la direction du courant contre le vent, landis
que le vent du Sud crée une houle longue rappelant celle de ГА!
lantique.
La glace poursuil sa marche vers le Nord environ jusqu'au 63°
Lat. N., où elle disparait, et il est très rare de la voir monter aussi
haut que le 65° Lat. N.; mais la masse qu'elle présente varie beau-
255
coup d'une année à l’autre. On trouvera un bon exemple de celle
variation dans le trailé du capilaine Holm”) sur Гешае du Storis
du détroit de Danemark, et la table pag. 69 montre que la
Fylla qui, au milieu de juin 1886, rencontra la glace devant Godl-
haab et у resta bloquée pendant plusieurs semaines, n’en vil pas la
moindre trace à peu près à la même époque en 1889. La glace ne se
rencontre guère à plus de 100 à 120 milles de terre et elle ne зе
réunil jamais avec celle du Courant du Labrador ou le Vestis;
quand, par exception, le détroit de Davis est barré, c'est sans
aucun doute la dernière qui a été poussée vers l'Est.
Selon les instructions du capilaine Graah, les navires à destination
des colonies de la partie Nord de la côte Ouest, après avoir passé
le méridien du cap Farvel à peu près par 58730" Lat. N., doi-
vent gouverner 100—120 milles dans l'Ouest et puis porter le cap
plus au Nord, mais de manière à ne point passer le cercle de 60°
Lat. N. plus à l'Est que par 55°—56° Long. 0.; c’est seulement
après avoir atteint le 63° Lat. N. à celte longitude sans rencontrer
la glace qu'ils peuvent gouverner au NE. C’est aussi une chose bien
connue que les baleiniers, après avoir passé la glace par 63°—64°
Lat. N., trouvent la mer libre le long de la côle jusque bien au Nord
de Disco.
La disparition de la glace à peu près sous le 63° Lat. N. s’ex-
plique le plus souvent par le fait que le courant polaire à celte
latitude ou un peu plus au Sud prend une direction Ouest ou NO.;
mais celte explication est contredile par le fait qu'on ne trouve
presque jamais la glace à l'Ouest du 55° Long. 0. La glace qui
contourne le cap Farvel et suit la côle Ouest au Nord, se com-
pose, comme nous Favons déjà dit, de gros glaçons et de beaucoup
d'icebergs. Les glaçons, qui ont souvent une étendue considérable,
et une épaisseur de 12—20 pieds, souvent même bien plus grande.
sont pendant leur marche l'objet continuel d’une destruction causée
principalement par les violents coups de vent du SO. qui font rage
sur la eöle Ouest du Groenland. Les glaçons au vent donnent contre
ceux sous le vent, les glaçons qui ont une surface accidentée offrant
plus de prise au vent, qui les porle avec violence contre ceux qui
ont une surface plane: les courants donnent souvent aux glaçons un
mouvement rotatoire pendant lequel ces derniers se heurtent contre leurs
voisins, et en dernier lieu les glaçons sont altaqués d’en dehors par la
*) Meddelelser om Grønland VI, р. 181.
256
mer qui les pousse violemment les uns contre les autres. Par Гейе
de toutes ces causes, les glaçons se cassent et, pour chaque mille
qu'ils avancent, leur étendue diminue considérablement, Les icebergs
contribuent aussi à la destruclion, quand ils marchent contre les
glaçons, et ceux-ci sont encore détruits par le mouvement rotatoire
et le chavirement fréquent de ceux-là. La destruction des icebergs
est aussi assez rapide: ils ont élé formés à des températures très
basses el, quand ils sont exposés à des lempératures plus élevées, la
tension dans leurs parties intérieures el extérieures devient si diffé-
rente que des fissures s’y produisent. Pendant le jour, ces fissures
se remplissent d'eau qui, en gelant pendant la пой, se dilale et fail
sauter de gros morceaux; sans cet effet de l’eau qui s’infillre, la
fonte des grands icebergs prendrait plusieurs années, de sorte qu’ils
deviendraient encore plus fréquents sur les routes atlantiques el
alteindraient sans doute même l’Europe. Mais l’agent principal dans
la destruction de la glace est la fonte résullant du contact avec l’eau
chaude de l’Atlantique et les vents qui ‘arrivent de celle mer.
Quand on étudie les résultats que le lieutenant R. Hammer a pu-
blies de ses expériences sur la fonte de la glace dans l'eau el par
l'évaporation dans Гат, résullats obtenus à des températures très
basses, on comprendra la perte que subit la glace sur la côte Ouest
du Groenland, d’une part, par l’eau qui l'entoure el qui, en tout
cas, a pendant l'été une température de 3°—4°, par conséquent a
peu près de 6° au-dessus du point de congélation de l’eau, et, de
l’autre, par l’évaporation dans un air dont la chaleur pendant l'été
atteint 10°—12°. Dans celte fonte et la destruction ci-dessus dé-
erites, On a une explication complèlement satisfaisante de la dispari-
lion de la glace avant qu'elle alleigne le 63° Lal.N., el on com-
prendra que des coups de veni doivent achever de détruire des gla-
cons déjà à moilié désagrégés à leur arrivée sous celte lalitude.
Si la disparition de la glace environ sous la latitude de Godt-
haab n’explique pas le changement de direction du courant, ce
changement doit provenir d’autres circonstances, et c'est pourgoui
nous allons considérer dans leur ensemble les courants du détroit de
Davis. Le plus important est le Courant du Labrador, le long
de la côte Est de l'Amérique, qui, après avoir quitté le détroit de Davis,
passe à travers les bancs de Terre-Neuve et de là, le long de la
cole Est des Etats-Unis en dedans du courant de la Floride. Les
vents du Nord et du NO. qui règnent le long de la terre de
Baffin el du Labrador et qui sont dus au maximum assez cons-
257
tant qu’on observe dans |’Amérique du Nord, constituent la première
impulsion de ce courant, qui est en outre augmenté par l'eau que
lui amènent les vents d’Est et NE. qui dominent dans la partie orien-
tale de la baie de Baffin. Nous ne connaissons pas la largeur el
la profondeur de ce courant, mais il est certain qu'il déverse dans
l’Atlantique des masses d’eau énormes, pour lesquelles il faut
une compensation, et celle-ci est fournie par l’afflux ci-dessus men-
tionné de l’eau de l'Atlantique et le courant polaire. Ayant ainsi une
explication de la pénétration de ces deux courants dans le détroil
de Davis, on comprendra aussi comment le courant polaire, dans
sa lutte avec l’eau de l'Atlantique, perd peu à peu la vilesse avec
laquelle il a passé le cap Farvel el est, еп toul cas partiellement,
porté par aspiration vers le Labrador, et l’on a ainsi l'explication
de la direction NO. du courant sous la latitude de Godthaab ou
un peu plus au Nord, direction constalée par l'expérience.
La salinilé qui a élé trouvée (voir pag. 64—85) prouve directe-
ment que l'eau de l'Atlantique entre au milieu du détroit de Davis;
la salinité au large dans l’Allanlique varie entre 35 et 36 р. m., et
on verra qu'elle se relrouve dans le détroit de Davis jusqu'à
66%/4° Lat. N. à une profondeur qui alleint à peine 200 brasses.
La connaissance de la direction des courants s’acquierl, comme
on sait, en comparant les points observés avec les points estimés.
Cependant ce procédé peul rarement être employé dans le détroit
de Davis, où la brume fréquente dans les mois d'été, quand la
navigation a lieu, empêche les observations astronomiques, el où en
outre le compas est si peu stir, lant à cause de la force horizontale
diminuée de l’aiguille que de la déclinaison mal connue, choses qui
empêchent de faire le point exactement. Nous pouvons citer comme
exemple le voyage de la Fylla de l'Islande au Groenland, en 1889.
pendant lequel l'horizon, à partir de deux jours à l'Est du cap Far-
vel resta invisible jusqu'à ce que les montagnes de Godthaab
eussenl apparu au-dessus de la brume, à seulement quelques milles
de distance. Ce qui facilite la navigation, c'est que le soleil, quand
il а une certaine hauteur, brille souvent à lravers la brume, el Von
est ainsi en élat de régler son cap.
Pendant le même voyage de la Fylla, on réussit cependant
une fois à déterminer directement la direction du cou-
rant: en draguant, le 26 juillet, le chalut s’acerocha au fond et le
navire évila au cable du chalut debout au courant, ce qui permil de
reconnailre que le courant se dirigeait vers l'Ouest avec une vilesse
VII. 17
258
de 0.3 mille à ГВепге, et fournit ainsi une preuve directe du change-
ment de direction du courant polaire.
Une comparaison des profils М et I montre encore ce change-
ment de direction du courant: landis que dans le dernier on ne voit
que de l’eau chaude, une couche puissante d’eau froide et
partiellement d’eau glacée paraît dans le premier.
Si nous examinons les observations faites le long de la presqu'île
de Svarlenhuk jusqu'à Upernivik, nous voyons comment est
indiquée ici une couche d’eau glacée entre de l’eau au-
dessus de 0° en dessous et en dessus et à une profondeur
de 25—100 brasses, couche dont l'existence est clairement prouvée
par tous les profils du terrain examiné au Sud, et dont la puis-
sance diminue en même lemps que la température aug-
mente, d'autant plus qu'on la trouve plus au Sud. Au premier
abord, on pourrait être disposé à expliquer ce phénomène comme une
sortie vers le Sud de l'eau polaire; mais l'explication vraie est sans
doute celle que Mo hn donne d'un phénomène semblable dans d’autres
endroits, à savoir qu'on a devant soi l’eau refroidie de l'hiver précé-
dent, qui est en train de s’abaisser.
L'eau de l’Allanlique, comme toute eau de la Ваше mer, se
distingue par de petites différences de salinilé et de poids spécifique,
landis que l'eau polaire offre, à cel égard, de grandes différences.
Tous les profils de la pl. IV montrent à quelle petite distance de la
surface (20—-30 brasses) on trouve partout une salinilé de 3.40,
salinilé qui mème a été constatée pour l’eau de la cöle à une pro-
fondeur de 200 brasses, à 10 milles au Nord d'Upernivik. On peut
en conclure que toute celle masse d’eau qui se trouve sur la partie
où ces observations ont 616 faites est de l’eau de l'Atlantique,
servant, comme nous l'avons déjà dit, à compenser celle qui est
portée vers le Sud par le courant du Labrador et qui, par la
rolalion, est dérivée vers la côte du Groenland, tout comme la rola-
lion pousse l’eau polaire qui court vers le Sud contre la côte Est
de l'Amérique. La grande précipitation de ces contrées et l'énorme masse
d’eau provenant de la fonte des glaces, expliquent facilement la sali-
nité moins grande de la surface et des couches voisines, sans qu'on
ail besoin de l'expliquer par un affluent d’eau polaire.
Quant aux lempéralures, les profils montrent comment la cha-
leur diminue considérablement avec Ja profondeur à peu près sous
la latitude du cap Walsingham, ce qui s'explique par le fait
qu'il n'existe pas de profondeurs dépassant 250 brasses sur une
259
grande élendue de la parlie examinée au Nord de cette latitude, et
que l’eau chaude de |’Atlantique siluée plus bas est par suite
arrêlée. Й ne faut donc pas s’elonner que l’eau au Nord de la ligne
susdite soit fortement refroidie, puisque, en même temps qu'elle ne
recoil pas de chaleur d’en bas, sa couche de glace Феп haut lui
communique du froid ou l’empêche de s’échauffer.
Le profil Е montre qu'il n'y a pas d’eau glacée sur le Store
Hellefiske Banke; en rencontrant ce bane el les autres bancs au
nord de Godthaab pendant sa marche vers le Nord, l’eau de l'Al-
lantique est obligée d'envoyer ses couches supérieures vers l'Ouest,
landis que les couches inférieures continuent leur marehe vers le
Nord, се que la salinilé semble aussi indiquer, el c'est ainsi que doit
également s'expliquer la grande quantité d’eau froide qui se trouve
au Nord du Store Hellefiske Banke, el par laquelle l’eau
glacée est poussée vers le Nord comme par un mur (voir les profils
Се F). Cette grande différence entre la température de J’ean au
Nord el au Sud d’une ligne un peu au Sud du cap Walsingham
n'a rien de particulier pour les années dans lesquelles ces obser-
valions ont 616 failes, car une différence semblable а été observée
aussi par les navires de l’expédilion polaire anglaise pendant son
relour par le détroit de Davis, en 1876, à peu près sous le 62°
Lal. N., où la lempéralure de la surface s’eleva tout d'un coup de
plusieurs degrés.
Ce dernier saut de la température et celui qui а été constaté
par les observations de la Fylla, se trouvant plus au Sud que le sou-
lèvement du fond ci-dessus mentionné, il faut en chercher la cause
ailleurs, et nous croyons que la dérive du Fox vers le Sud par
le détroit de Davis, dans l'hiver de 1857—58, donne à cel
égard une indication. On sail que ce navire réussil à sortir de la
glace le 26 avril sous le 64° Lat. N. environ, ou, autrement dil, c'est
celle année-là, sur ce point, que se trouvait la limite Sud du Vestis
qui, avec son bord Est, alleint la côte Ouest du Groenland sou-
vent jusqu'au Sukkertoppen, et qui de là, vers le Sud el vers
le Nord, couvre tout le détroit de Davis et la baie de Baffin
d'une couche de glace de plusieurs pieds pendant l'hiver polaire.
Le saul de la lempéralure peul ainsi indiquer la limite des
masses d'eau fortement refroidies par le froid de l'hiver, que l’eau
chaude de l’Atlantique, dans sa marche vers le Nord, pousse
devant soi. у
La siluation dans la baie de Disco, selon le profil D, ne
Er
260
paraît pas s’écarter beaucoup de celle trouvée le long de la côte, même
si elle est sous l'influence de l’afflux considérable d’eau de fonte qui,
en tout cas, modifie beaucoup la salinité des couches supérieures ;
quoique la baie de Disco, à vrai dire, soit un détroit, il faut au
point de vue hydrographique plulôt la comparer aux fiords du Groen-
land. Les observalions assez nombreuses failes dans ces derniers,
sans loutefois donner un résullat absolu, ont montré que la rela-
lion entre les différentes couches est assez compliquée, tant en ce
qui concerne la lempérature que la salinité, ce qui s'explique en
partie par le fait que l’afflux de l’eau de fonte n’a pas lieu seule-
ment en dessus, mais aussi en dessous de la base des glaciers.
La parlie examinée le long de la côle Ouest du Groenland est
trop étroite pour qu'on puisse en lirer des conséquences relativement
aux parlies plus grandes du détroit de Davis, pour le milieu duquel
nous n’avons pas d’autres observations que celles du Valorous et
de l'expédition de Nares, et ces observations n’ont pas 616 failes
dans des endroits lels ni de telle facon qu'elles puissent directement
se rattacher aux observations danoises.
La descriplion donnée ici des condilions de la mer le long de
la côte Ouest du Groenland regarde seulement la saison dans laquelle
les observations ont été failes, el ces condilions peuvent être bien
différentes à d'autres époques et d'année en année, surlout pour la
partie entre Godthaab el le cap Farvel, L'absence de la glace
dans cette partie pendant quelques mois d'hiver peul à peine êlre
expliquée autrement que par une disparition partielle ou peul-élre
complète du courant polaire, et les parties de la côle qui, pendant
les mois d'élé, sont baignées par ce courant sont ainsi, pendant ces
mois d'hiver, baignées par les eaux chaudes de l'Atlantique.
Quelques faits portent à eroire que tel est le eas; on a par exemple,
dans les fiords de cetle partie de la côte, trouvé une salinilé plus
grande et une température plus élevée que celles qu'on trouve, pen-
dant l’élé, dans le courant qui les traverse, ce qui peut seulement
s'expliquer par la circonstance que les fiords el l’eau chaude de
l'Atlantique sont en communicalion à d’autres époques.
Il est de même évident que l'apparition de la glace en quantités
plus grandes ou plus petiles doit influencer la température et la
salinile.
II faut supposer que les conditions au Nord de Godthaab sont
plus stables, méme si le départ précoce ou retardé de la glace joue
261
un rôle: comme preuve de celle slabililé on peut citer les séries
n° 7 et n° 65, dont l’une a élé observée en 1884, l’autre en 1886.
En dernier lieu il faut mentionner l'influence considérable du
temps sur les couches les plus voisines de la surface: pendant un
été froid el pluvieux où le ciel le plus souvent est couvert, celles-ci
ne reçoivent pour ainsi dire aucune chaleur des rayons du soleil,
mais s’échauffent seulement par le contact de lair plus chaud au-
dessus d'elles. Il en est tout autrement pendant un 616 où le ciel
est clair, le temps calme ou les vents faibles, el ой le soleil donne
sans obstacle pendant les 24 heures de la journée; si Гоп désigne
par 283 la quanlilé de chaleur que Vunité de surface sous l'équateur
reçoit du soleil dans Punilé de temps le 21 juin, celle quantilé sera
360 au pôle Nord, 362 sous le 70° Lat. N., et 350 sous le 60° Lat. N.
Ce réchauffement de la surface ressort aussi des profils de la pl. IV.
Pour constater le changement de température dans la même
année, оп а observé pendant le retour, en 1889, la série n° 89,
dans l’idée que sa posilion coincidail avec celle de la série n° 71,
ce qu'on а plus tard reconnu n'être le cas que pour la latilude,
tandis que la longitude différait de 6°. Si l’on peut ne tenir comple
de cel écarl, la série n° 89 montre comment la couche froide
entre la surface et la profondeur de 100 brasses est devenue
plus mince par l'augmentation de la température, tant en dessous
qu’en dessus.
La série n° 90 est la dernière qu'on ait observée en 1889; en
la commençant, la mer élait déjà si agilée qu’on craignil de ne pou-
voir la mener à bonne fin, el on commença par les couches supé-
rieures; on ne réussit pas non plus à continuer l'opération plus bas
qu’à 400 brasses, la mer devenant de plus en plus houleuse. Le
résullat obtenu a tout de même de l'intérêt: il montre d'abord com-
ment la couche froide ici est seulement indiquée, el enfin que le
maximum de chaleur, qui, dans les séries n° 71 et 72, se trouve
à une profondeur d'environ 300 brasses, et qui, malgré la grande
quantité de glace qu'il у avait en 1886, est indiqué aussi dans les
observations de celle année, es! en partie relevé et en partie diminué.
Les observations au SO. de Godthaab, tant en 1886 qu'en
1889, comparées aux observations du Valorous mentionnées plus
haut. indiquent un maximum de chaleur dans toutes les profondeurs
entre le milieu du détroit de Davis el le courant froid le long
de la côte Ouest du Groenland.
262
Comme renseignement ultérieur sur la mer au SO. et au Sud du
cap Farvel, nous donnons ici 3 séries observées en 1887 par le
capilaine Dreyer, commandant du croiseur la Diana:
6 juillet. 7 juillet. 31 juillet,
59° 15° Lat. М. 60° 53’ Lat. N. 58° 30‘ Lat. М.
50° 27° Long. 0. 53° 16° Long. 0. 46° 13° Long. 0.
Profond. 1873 brasses. Profond. 1600 brasses. Profond. 1320 brasses.
Da... 59 O° brie... A 0 br. J ae
SOME a. x 9° 10045 > = snd НВ 50 - са
MER ris tue ООО ие лова 400 - :. AE
FAT, 1,0% es cosy,
1,91—
100,92 °/o
Comme on le sail, l’eudialite forme une partie intégrante de la
syénile sodalithifère qu’on trouve en plusieurs endroits du Groenland
méridional. Apres l'incendie du château de Christiansborg, en 1884,
1) Communications sur le Groenland II, р. 66. Ibidem aussi: plusieurs
analyses moins récentes.
266
on trouva dans les ruines une quantité d'eudialile, vestiges de la
collection groeniandaise gardée dans ce château, el, grâce a la bien-
veillance de ‘M. le Professeur Johnstrup, l’auteur de cette com-
muniealion а acquis plusieurs kilos d’eudialile impure. Plus tard il
a reçu du même donateur quelques morceaux d’eudialile pure.
A l’aide de ce minéral on peut, en suivant le procédé que voici,
procédé simple el partiellement basé sur des méthodes analytiques
générales, préparer de l'acide zirconique chimiquement pur, en quan-
titles aussi grandes qu'on le desire. Le minéral, écrasé en morceaux
de la grosseur d’une noix, est placé dans un creuset de Hesse et
chauffé au rouge sombre. Pendant que le contenu du creuset est à
celte température, on le vide dans l’eau, ce qui rend la substance
beaucoup plus aisée au traitement et plus facile à pulvériser qu’à
l'état brut. Durant ce chauffage, la température ne doit pas s'élever
au-dessus du rouge sombre, car å 1300° environ le minéral fond et
forme un verre noir coulant qui cesse d’être nolablement décom-
posable par les acides!) Le minéral ainsi étonné est réduit en
poudre fine et agité dans deux fois son poids d'acide chlorhydrique
à 25 9/0. Au bout de peu de temps, il se produit une vive réaction,
le mélange s’échauffe très considérablement, et l’acide silicique éliminé
se gélalinise. Si Гоп n’a pas employé trop d’acide chlorhydrique et
que le minéral soit un peu pur, le mélange atleindra la parfaite sic-
cilé et sa couleur sera d’un vert gris. On délaye la masse dans
une quanlil& convenable d'acide chlorhydrique et Von en fait une
bouillie homogène et sans granulalions; on fait évaporer au bain-
marie en remuant jusqu'à obtenir une poudre sèche; puis on chauffe
pendant quelque lemps au bain de sable jusqu'à parfaite siccilé, et
Von refroidit. Cela rend l'acide silicique pulvérulent, el quand on Га
humeclé avec de l’acide chlorhydrique et qu’on en a fait une décoc-
tion dans l’eau, le loul se laisse aisément passer au filtre libre 7);
puis on lave. On trouve déposée sur le fillre la totalilé de l’acide
silicique el une quantité un peu variable d'acide zirconique, Уз environ;
dans la solution (A) toutes les bases et le reste de l'acide zirconique.
Le précipité cède l’acide zirconique quand la masse humide est mêlée
1) Ce minéral fond aisément à la température qu'on trouve dans le four
à réverbère de la Manufacture de porcelaine, ce qui est då à sa teneur
en chaux, soude et protoxyde de fer.
2) Si Гоп néglige de sécher au bain de sable, la masse est presque
réfractaire au filtrage.
267
å un volume Wacide sulfurique concentré et remuée, et qu’on aban-
donne le mélange pendant quelques heures.* Après ce repos, la
masse est étendue, avec précaution, de cinq ou six fois autant d'eau,
et par filtrage on l’isole de Vacide silicique, qui est généralement
coloré en gris par des aiguilles microscopiques d’arfvedsonite: dans
la solution lon trouve le zirconium a l’élat de sulfate, et si le pre-
mier lavage a été parfait, il n’y a pas d’autre substance. Ce sulfate
élant trailé par l’ammoniaque, l’acide zirconique se précipite; on le
lave, le sèche et le chauffe. La première solution (A) est sursalurée
d’ammoniaque, се qui précipite des hydrates d’alumine, du bioxyde
de fer, de l'acide zirconique et ce qui se trouve présent de métaux
comme le eerium. Le précipité complèlement lavé et pressé, esl
dissous dans une quantité aussi faible que possible d’acide chlorhy-
drique bouillant, titré à 10 %/o, et durant l’ébullition l’on ajoute une
forte solution d’hyposulfite de soude, tant qu'il se dégage de l’acide
sulfureux. Le précipité laiteux 7) lavé est dissous dans l’acide chlor-
hydrique chaud et isolé du soufre par filtrage. La solution est un
hydrate pur d’acide zirconique dans l’acide chlorhydrique: cet hydrate
est précipité par l’ammoniaque, séché et chauffé.
Emploie-t-on comme matière première l’eudialile pure, on peut
en extraire à peu près la quantité théorique d’acide zirconique; mais
quand même l’eudialite contient plus de 50 °/o des substances miné-
rales: arfvedsonite, égirine, sodalithe, ete., qui l’accompagnent, le
procédé peut s'employer sans modification. On l’a essayé avec 500
grammes d’eudialile impure, qui donnèrent environ 32 grammes d’acide
zireonique, el avec de l’eudialite pure par peliles doses de 10 à 15
grammes, dont le’ rendement fut comparativement bien meilleur; mais
application de ce procédé est également facile en tous les cas.
Comme on le voit facilement, loules ces opérations peuvent
s'effectuer dans des vases de porcelaine el à des doses aussi fortes
qu'on le désire, et sur des malieres premières qu'on pourra vraisem-
blablement se procurer en aussi grandes quantités qu’on en а besoin:
il permet d'éviter entièrement l'emploi de l'acide fluorhydrique et de
vases de platine, ce qui ne facilite pas peu la préparation; de plus,
1) Formé essentiellement de soufre et d'hydrate de l'acide zirconique seule-
ment, mais contenant toujours un peu de soude; dans la solution est la
totalité du cérium; on peut aisément l'en extraire en l'oxydant avec
l'eau régale et précipiter par l'acide oxalique la solution neutralisée.
268
les réaclifs, acide chlorhydrique , acide sulfurique, ammoniaque et
hyposulfite de soude, qui servent à celle réaction, sont bien rangés
parmi les moins chers des produits chimiques employables. Les
susdits essais ont élé fails au laboratoire chimique de l’École poly-
technique, et je dois à M. le Professeur $.-М. Jorgensen, directeur
de ce laboratoire, mes remerciements pour la bienveillance avec
laquelle il m'a permis d'en profiter.
269
Recherches entomologiques dans l’Ouest du Groenland.
Par
Will. Lundbeck.
Ayant eu l'occasion, dans les élés de 1889 et 1890, comme
envoyé par la commission chargée de diriger les recherches géolo-
giques el géographiques au Groenland, de visiler la partie de la côte
occidentale de ce pays comprise entre 60° 40’ et 70° 10° de lat. N.,
j'essaierai de décrire l'impression que reçoit un entomologiste qui
voyage dans l'Ouest du Groenland pour faire des collections et des
observations, et de donner autant que possible un résumé des prin-
cipaux résultats du voyage, notamment еп ce qui concerne les col-
lections.
Le 11 juin 1889, j'arrivai à Holstensborg: le printemps était
celle année-là très tardif, et je ne recueillis à Holstensborg qu’un
petit nombre de coléoptères, de mouches el d'araignées. Je me
rendis ensuile à Godthaab et, de là jusqu’à Frederikshaab, j’explorai
seulement le lilloral, tandis que, de Frederikshaab jusqu’à la latitude
de 60° 40‘, je pénétrai dans tous les fiords, mais je n’en mention-
nerai ici que quelques-uns.
Le 27 juillet, j’arrivai à Neriak (61° 36° lat. N.) et y restai
jusqu’au 2 août. Celle localité me donna une riche moisson d’in-
secles. Presque tous les Coléoplères du Groenland s’y trouvaient
réunis; je cilerai entre autres le Nebria Gyllenhalii (Pl. V, Fig. 1), le
Patrobus septentrionis (PI. V, Fig. 2), le Bradycellus cognatus, le Bem-
bidium Grapei, les deux Dytiques Colymbetes dolabratus (PI. V, Fig. 3)
el Hydroporus atriceps, le Qvedius boops, le Micralymma brevilingue
(PI. У, Fig. 6), deux espèces d’Homalota, le Byrrhus fasciatus et le
270
Simplocaria metallica, les deux Curculions Otiorhynchus arcticus (PI. У,
Fig. 4) el maurus, et le Coccinella transverso-guttata (Pl. V, Fig. 5).
Les Diptéres se trouvaient représentés par un grand nombre d’espéces,
parmi lesquelles plusieurs espèces de Cousins, toutes fort incommodes,
élaient les plus nombreuses. Les Cousins dont on a le plus a
souffrir au Groenland, sont le Culex nigripes (Pl. VII, Fig. 14), le Simu-
lia vittata (Pl. УП, Fig. 15) el, à un moindre degré, le Ceratopogon
sordidellus (Pl. VII, Fig. 16), auxquels, dans le Nord du Groenland,
vient s’ajouler le Simulia reptans. En fait d’autres Diplères, jai
recueilli, en quantilé plus ou moins grande, des espèces des genres
Helophilus, Syrphus, Melithreptus, Ramphomyia, Dolichopus, Calliphora,
Sarcophaga, Agromyza, Phytomyza, Anthomyia, Leria, Scatophaga et
Phorides: les Dipleres némalocères m'ont fourni beaucoup d’especes
des genres Chironomus, Tanypus, Diamesa, Tipula el Mycetophila, el
une espèce du genre Cecidomyia. Un grand nombre de ces espèces
élaient nouvelles pour la faune,
Parmi les Hyménoptères, le Bombus balteatus (Pl. VII, Fig. 13)
était très commun, tandis que je n’ai pu recueillir qu'un seul exem-
plaire du Nematus ventralis. Les autres Hyménopières, qui tous sont des
parasites, élaient représentés par des espèces des genres Ichneumon,
Pimpla, Bassus, Banchus, Campoplex, Phygadeuon, Plectiscus, Ortho-
centrus, Atractodes, Microgaster, Pteromalus, Aphidius el Belytta.
En fail de Lépidoptères, j'ai principalement recueilli des espèces
des genres Hadena, Anarta el Agrotis, ainsi qu'un exemplaire de
l'espèce rare Plusia diasema el un de l'espèce Plusia u-aureum. Les
Hémiptéres étaient représentés par le Nabis sp., | Heterogaster grön-
landicus (PI. VI, Fig. 7), le Capsus sp., le Cicada lividella (PI. VI,
Fig. 8), deux espèces de Psylla, le Dorthesia Chiton (PI. VI, Fig. 9) et
quelques Pucerons.
Le 2 août, je poursuivis mes recherches dans le fiord de Ser-
miliarsuk (61° 25° lat. М.). J'y trouvai dans un lac le Gyrinus
marinus, et pris en outre un exemplaire de |’ Hemerobius obscurus
ainsi que deux exemplaires des genres Phrygane el Scatella.
A Igaliko (61° lat. N.), à la fin d’aoül, je recueillis plusieurs
espèces nouvelles pour Ja faune, entre autres |’Homalium sp., le
Scymnus sp., les Diptéres Hydrophorus sp. el Seatopse notata, et enfin
plusieurs microlépidoptéres.
L’année suivante, je revins а Holstensborg le 15 juin 1890 et
remontai la côte jusqu'à 70° 10° de lat. N. Je séjournai longtemps
271
dans les fiords de Kaugersunek et d’Orpigsuil, dans le Sud de la
baie de Disko, et y recueillis en particulier les deux papillons diurnes
Arygynis chariclea (PI. VI, Fig. 11) et Colias Hecla (Pl. VI, Fig. 10),
dont le premier est rare et le second inconnu dans le Sud du Groen-
land, et, parmi les nocturnes, entre autres, un exemplaire de l’espece
rare Plusia parilis (Pl. VI, Fig. 12). En fait de Diptéres, le Simulia
reptans se faisait remarquer par son abondance, tandis qu'on ne le
rencontre qu’isolement dans le Sud du Groenland, et le Chironomus
polaris élait aussi très commun; parmi les Diptères brachycères, les
Syrphides élaient surtout bien représentés, et je récollai en outre
deux espèces du genre Rhamphomyia, trois du genre Scatella el un
grand nombre de Mycétophilides. Dans les demeures des Groenlandais,
je trouvai le Quedius fulgidus et ГНотайит concinnum, qui ne sem-
blent pas se rencontrer à l'air libre. Quant à mes autres récoltes
d’inseeles, qui ressemblent beaucoup aux précédentes, je ne les
mentiopnerai pas ici.
Si maintenant on compare la faune entomologique du Nord-
Groenland avec celle du Sud-Groenland, on voit par les notices qui
précèdent que la première devient en général de plus en plus pauvre
à mesure qu’on remonte vers le Nord, toutefois avec quelque diffé-
rence dans les différents ordres, Les Coléopléres sont le plus
richement représentés dans le Sud. A Igaliko, par exemple, j'ai
recueilli environ 20 espèces de се! ordre, mais à Egedesminde et
dans la baie de Disko, ce nombre est réduit de moitié; le Nebria
Gyllenhalii et le Bradycellus cognatus sont limités à la région la plus
méridionale, le Patrobus septentrionis а sa limite nord environ a
Godthaab, tandis que le Bembidium Grapei se rencontre plus au
Nord, mais en devenant toujours plus rare. Des quatre Carabes, il
n’y en a qu'un seul dans le Nord-Groenland. Les deux Dytiques sont
communs tout le long de la côte occidentale, mais il n’a 616 re-
eueilli aucun Rhynchophore au nord de Holstensborg. Le Byrrhus
fasciatus et le Simplocaria metallica se montrent bien dans la baie de
Disko, mais rarement el par exemplaires isolés. Les Coccinelles
remontent aussi assez haut, mais deviennent également plus rares
en s’avancant vers le Nord. Les sept Staphylins ne sont représentés
dans le Nord-Groenland que par trois espèces, dont deux sont domes-
tiques, tandis que la troisième, le Micralymma brevilingue, se trouve
au moins jusqu’au 70° lat. N., tout еп élant cependant assez rare;
les 4 autres espèces n’habitent que la partie la plus méridionale du
pays. Les Punaises, qui présentent cette particularilé que le nombre
de leurs espèces alleinl la moitié de celui des Coléoptéres, sont
également plus nombreuses dans le Sud. La différence, cependant,
n’est pas si grande; car c’est seulement l’espèce du genre Nabis qui
est limilée à l'extrême Sud, et celle des espèces du genre Psylla qui
manque dans le Nord-Groenland, le Dorthesia Chiton, est rare et locale,
mais les autres espèces semblent être également communes dans le
Sud et le Nord. La faune des Hyménoptères n’est pas complètement
connue, mais la plupart des espèces semblent s'étendre loin vers le
Nord; cependant j'ai recueilli cinq espèces du genre Pteromalus dans
le Sud-Groenland et une seulement dans le Nord-Groenland.
Quant aux Papillons, les diurnes, comme nous l’avons déjà dit,
appartiennent spécialement au Nord-Groenland; les nocturnes semblent
être assez uniformément répartis tout le long de la себе. En ce
qui concerne les Diptéres, il est difficile de dire quelque chose de
précis sur leur réparlilion, mais leur faune paraît en somme s’ac-
croître aussi vers le Sud. Le Culex nigripes se trouve, comme on
sait, lout le long de la côte occidentale; le district de Kristianshaab
doit étre le lieu ой il est le plus abondant, mais, a Upernivik, le
nombre en a, paraîl-il, tellement diminué qu'on n'en est presque
plus incommodé. Le Simulia vittata est également répandu sur
toute la côle occidentale, mais l’autre espèce de ce genre semble
appartenir au Nord-Groenland. Un certain nombre d’autres Mouches
paraissent aussi у êlre en majorité, telles que, par exemple, les
espèces des genres Helophilus et Chironomus el en particuiier le grand
Chironomus polaris, el j'ai également constalé que les Mycélophilides
y sont les plus nombreux. Par contre, c'est dans le Sud-Groenland
que j'ai recueilli le plus de Tipulides et, parmi les mouches brachy-
cères, il semble у avoir beaucoup d’especes qu'on ne trouve pas
dans le Nord-Groenland, par exemple un Dolichopus, un Hydrophorus,
un Phytomyza, un Scatopse, plusieurs espèces du genre Anthomyia
et d’autres encore. Parmi les insectes peu nombreux d’autres ordres
qu’on rencontre au Groenland, le petit Hemerobius et les Phryganes
semblent aussi appartenir au Sud. Sans pouvoir rendre exaclement
comple de la répartition des Araignées, il est cependant certain
qu’elles sont plus richement représentées dans le Sud, et je puis
273
entre autres ciler que je n’ai pas trouvé au nord de Holstensborg le
Faucheur groenlandais, qui est très commun dans le Sud-Groenland.
Enfin je ferai remarquer que, tandis que les Vers de terre sont si
communs dans le Sud-Groenland qu’on peut, aprés la pluie, les voir
parailre en grand nombre, je n’en ai jamais observé dans le Nord-
Groenland.
VIL. 18
274
Contributions à l’anthropologie des Groenlandais de l'Ouest,
Par
Søren Hansen.
Par opposition å la population du littoral oriental du Groenland, celle
de la côte occidentale est fort mélangée. On doit supposer qu’elle
tire son origine de tribus d’Esquimaux pur sang, immigrées depuis
1000 ans, par le Smiths Sound, de leur pays dans l’Amérique arctique
proprement dile. Plus tard cetle population aborigene а 616 croisée
d'éléments européens, d’abord des Islandais qui colonisèrent le Groen-
land au moyen age, ensuile, plus à l’occasion, de marins et de
baleiniers venant de divers pays de l'Europe occidentale el septen-
trionale, enfin, depuis 150 ans, par des mariages réguliers contractés
avec des colons danois. C'est surlout ce dernier apport de sang eu-
ropéen qui rend le métissage si complet que c’est à peine si Гоп
peul constaler un seul Esquimau pur sang sur toule la côte occi-
dentale. :
Les recherches anthropologiques dont on rapporte ici les résultats
principaux, ont 616 faites par l’auteur du présent mémoire, avec
assistance de MM. Steenstrup et Ryder. Elles portent sur environ
2500 individus des deux sexes et de tout âge, soil à peu près le
quart de l’ensemble de la population de toute la côte Ouest.
La taille des Groenlandais de l'Ouest est un peu plus basse que
celle de la tribu pur sang du littoral oriental, dont le même auteur
a trailé l’anthropologie dans un mémoire précédemment fait d’après
les recherches de M. le capitaine Holm. Cette taille s'élève en
moyenne jusqu’à 162°% pour les hommes adultes et à 152% pour
les femmes adultes, de sorte qu’on doit désigner les Groenlandais de
275
l'Ouest comme étant de moyenne stature plutôt que pelils. C'est
une erreur de croire qu’en allant de l’Ouest à ГЕз!, on constate une
diminution de taille chez les différentes tribus d’Esquimaux.
On а constaté que, quant à la taille, le développement physique
des Groenlandais de l'Ouest suit les mêmes lois générales que les
races d'Europe. La clôture relative de la croissance en hauleur a
lieu, indépendamment de la puberté, un peu plus Lot chez les garçons
que chez les filles; la clôture définitive semble avoir lieu relativement
tard. On donne (p. 181—184) plusieurs lableaux et diagrammes à
Гарри! de ces faits.
En ce qui concerne les proportions, les recherches indiquent
qu'en général l'échelon de la race esquimaude porte un cachet de
juvénililé, les extrémités étant relativement courtes. Les bras, loute-
fois, sont fort développés par suite. des occupations, Гай qu’on а pu
constater en en examinanl la longueur relative, aux différents ages
(voir le tableau, р. 193). Les mains et les pieds sont pelits. Selon
l’auteur, ces particularités jusqu'ici assez peu connues constituent
un témoignage de ce que, contrairement à l'idée jusqu'ici générale-
ment reçue, les Esquimaux, et non pas les Nègres, occupent le
dernier échelon dans la série des races humaines.
Pour la part de la forme du crâne, оп a constaté que les
Groenlandais de l’Ouest sont mésaticéphales. L’indice céphalique
s'élève jusqu'à 76,8 pour les hommes, à 75,5 pour les femmes, soil
à peu près exactement la même chose que chez les Esquimaux pur
sang du littoral oriental. Le croisement n’a done pas trop influé
sur ce caractère. Quant aux différences locales, on a surloul cons-
laté que la population de la partie la plus au Nord de la côte
occidentale — le district d’Upernivik et une portion de celui d Umanak
— est manifestement plus dolichocéphale que tous les autres Groen-
landais, son indice céphalique n’&lant que de 74,2 chez les hommes
et de 70,1 chez les femmes. De même, d'autres trails importants,
surtout le nez plus large, dénotent que cetle partie de la population
conslitue une tribu à part et peut-être autochtone d'une autre région
de l'Amérique arctique. On doit supposer que celle tribu a immigré
en Groenland plus tard que le reste de la population de ce pays
qui, du reste, ne présente pas d’autres différences locales d’impor-
tance. Les formes du crane présentent des différences de sexe bien
marqués. Les mesures absolues sont, comme l'indice céphalique,
plus grandes chez les hommes que chez les femmes; mais si lon
calcule ces mesures par rapport à la taille, c'est l'inverse qui a lieu.
276
L’augmentalion des dimensions durant la croissance est relalivement
très реше. (Voir les tableau et diagramme, р. 212—213.)
A cause de la forme particulière de la face chez les Esquimaux,
on a fait de ses dimensions différentes et de leurs relations mulu-
elles l’objet de recherches très minutieuses, dont plusieurs tableaux
(р. 218—220) reproduisent les résultats. Il: appert de lå que la
face, tant des hommes que des femmes, est plus large que longue.
Га largeur du front et celle de la mâchoire inférieure sont à peu
près égales. Par rapport à la taille, loutes ces dimensions, mais
notamment les deux dernières, sont un peu plus grandes dans les
femmes que dans les hommes. Le développement de la couche
graisseuse sous-cutanée, d'ordinaire beaucoup plus fort chez les
femmes, a une influence notable sur l’ensemble de la physionomie.
La couche graisseuse de cette dernière s’élend souvent jusque dans
les paupières, et contribue ainsi à donner aux yeux la forme mongo-
loïde bien connue, si commune chez les Groenlandais de l'Ouest,
comme chez toules les autres tribus d’Esquimaux, et qui dénote sans
doute un lien de parenté directe avec les Mongols. Au reste, dans
la plupart des relalions anciennes, on а fortement exagéré leur
ressemblance à ces derniers. C'est surtout parmi les hommes qu'on
rencontre bon nombre de physionomies décidément indiennes, et,
quoiqu’on doive dire .que la race esquimaude conslitue absolument
une unité ethnique bien limilée, on doit la classer parmi les Améri-
cains plutôt que parmi les Asiatiques. Les Groenlandais sont mé-
sognathes, surtout les hommes, bien qu’a cause de la proéminence
de la glabelle, l’angle facial (Jacquart) de ces derniers soit plus
grand (76°) que celui des femmes (74°). La forme el les dimensions
du nez sont très variables, probablement à cause du fort croisement,
el comme, d’ailleurs, les dimensions du nez ne sauraient guère êlre
mesurées avec exactitude, il n’y а guère autre chose à dire sur ce
caractère de race sinon que les Groenlandais de l'Ouest vivants sont
mésorrhiniens, tandis que les crånes sont fortement leptorrhiniens.
L'indice nasal est, en moyenne, de 76,2 chez les hommes et de
77,3 chez les femmes; comme on vient de le remarquer, il est un
peu plus élevé dans les districts les plus au Nord que dans le reste
du pays.
La couleur de la peau des Groenlandais de l'Ouest offre de
grandes différences individuelles, surtout par suite du croisement des
deux races si fort différentes entre elles à cet égard. Chez les
Esquimaux pur sang, la couleur de la peau est foncièrement jaune,
277
mais est modifiée considérablement par une pigmentation plus ou
moins forte, provenant de l’action du soleil et de Гат. Les parties
couverles du corps ont ordinairement une couleur olive clair, l’aréole
el les génitaux externes ayant une pigmentation très forte. Chez
des nouveau-nés on trouve souvent, sur la partie inférieure du dos,
une lache bleuâtre de forme et de dimensions irrégulières. Cette
parlieularile, signe constant d'un sang esquimau relativement pur, se
rencontre aussi tres fréquemment chez les Japonais, sans avoir été
d’ailleurs conslalee jusqu'ici chez aucun autre peuple. Selon l’auteur,
celle tache doit être regardée vraisemblablement comme un rudiment
renvoyant à des ancêtres lointains et de peau foncée. Le teint des
Groenlandais de l'Ouest est le plus fréquemment jaune tirant sur le
brun, mais souvent plus ou moins foncé, jusqu'aux n° 29—30 de
l'échelle chromatique de Broca. Les femmes sont ordinairement un
peu moins brunes. La couleur des cheveux est, en des proportions
de beaucoup supérieures, noire ou d'un brun noir; pourlant on
trouve bon nombre d'individus plus ou moins blonds; les enfants
surtout sont souvent blonds. Les cheveux sont généralement lisses
el assez forts, toutefois pas plus souples que chez les Esquimaux
pur sang, sans compler les Peaux-Rouges. La chevelure est ordi-
nairement abondanle, même chez les individus fortement blonds, ayant
souvent les cheveux plus ou moins bouclés, indice constant d’une
origine mélangée. Le plus fréquemment, les yeux sont foncés;
cependant il у a pas mal d'individus aux yeux plus ou moins clairs.
— L'hypothèse qu’il y aurait, dans l'Amérique arctique, des tribus
d’Esquimaux blonds. repose sur une méprise faile pas des explorateurs
anciens (Charlevoix) qui n’ont pas remarqué que, hors du Groen-
land aussi, il s’est opéré un métissage assez élendu. Ce métissage
est dû surtoul à la forte affluence de pêcheurs français vers les
côtes du Labrador, affluence qui commença dès le ХУ siècle.
Finalement, comme résultats les plus importants des recherches
sur l'anthropologie physique des Groenlandais de l'Ouest, recherches
reproduites plus haut, on mentionne:
que les Esquimaux constituent une race occupant, au point de vue
physique, un échelon évolutionnaire plus bas — c’est-à-dire
qui se rapproche plus du type enfantin — qu'aucune autre
race humaine;
278
que, pour tous les caractères essentiels, la population du -Groen-
land occidental se rapproche généralement de très près de la
tribu d’Esquimaux pur sang du littoral oriental;
que le croisement avec l’élément immigré du Danemark. dans l'Ouest
du Groenland a influé relativement peu a l'extérieur de la ро-
pulation ;
que, dans la partie septentrionale du district d’Upernivik, il vit une
tribu d’Esquimaux à part el qui s'écarte sensiblement de tous
les autres Groenlandais, à l’exceplion de la tribu assez peu
connue du Smiths Sound; :
que, au surplus, il n’y а pas de différence essentielle entre la
population du Groenland seplentrional et celle. du Groenland
meridional;
que la manière de vivre parliculiere aux Groenlandais de l'Ouest
exerce une influence indubitable sur leurs proportions.
La population fortement mélangée du Groenland occidental a
conservé toutes les particularités de la race esquimaude à un plus
haut degré qu’on ne pourrait le supposer d’après l'extension du
melissage, el si, malgré cela, celle population s'écarte, à certains
égards, des idées généralement reçues sur son exlérieur, ce phéno-
mène lrouve son explication principale dans le fail que ces idées
n’ont pas élé très correctes, en ce que surtout Von a altribué aux
Esquimaux un cachet plus mongol qu'ils n’en ont, el a négligé de
voir qu'en plusieurs points ils se rapprochent d’assez près des Indiens
de l’Amérique du Nord.
Оп peut caraclériser les Groenlandais de l'Ouest comme des
gens de moyenne slalure, aucunement pelits, à la structure du corps
vigoureuse, aux jambes courtes et aux bras allongés par leur manière
de vivre; les mains el, surtout, les pieds sont pelits; la lêle est de
longueur moyenne, ou longue et haute; la face est large, surtout
dans sa partie inférieure; les yeux sont fréquemment mongoloïdes,
mais non, à proprement parler, obliques; le nez est de largeur
moyenne, el la partie maxillaire est fortement développée, toutefois
sans être trop saillante. La couleur de la peau est le plus souvent
jaune lirant sur le brun, mais avec de nombreuses nuances indi-
viduelles. Les cheveux sont lisses et noirs, toutefois, grâce au
croisement, souvent plus ou moins bouclés el blonds.
Du reste, les Groenlandais de l’Ouesl ont un extérieur très
variable, el Гоп ne saurail en donner une représentation typique.
Grønlands geol. Undersøgelse, УП. TANT
Ke Ts M, Si: fot. Е
= Æg
DT у
a ‘
bd } i ‹
3 sy =
tés
Po 7
SER
À N
“ lo J
oa
р. Ld # р « L >a $
. м
hj к oa ' +
y ы |
7 i .. <
I г Ti
ae. ,
‘ В 4
A 4 2 ’ к
$ 2 Å -4
d (4
$
Г
\ “-
we wit
=“ ”
* pe
a hu
‘ A
=f |
r = is
PT
4 i a
Lad
= 4 О
ы т
a, Oa —
Sr) i
=" À os д
a ~~ |" À
PAR
.. А
fay «A
LA] à
Г
7,
i D у
- я +
7 à
J в +
t
à «
i
“ ‘
.
.
*
r is G
/
к Ч
1%
»
me | = уу > 4
Y 4
y i th
Meddelelser om Grönland УП. Tavle II.
"О
ThBerghs ith Inst
J Lorensen del.
‘ M 3
Pe SEE 7 72 55
фм
$ я
:
N
rok
¢
tå
4
DAVIS - STRÆDE
Dybder angivne med fede Tal eve fra Krydseren
Fyllas Maalinger i 1884 - 86 og 1889
Isgrandse 188%
ps — Mil.
rn EM.
Dybderne ere angivne à Kanne
|
Le understregede Lodskud ere fra 4881-83 opgivne af |
opt: Simpson engelsk Skonnert Traveller, Peterhead
De dobbelt understregede Lodskud ere fen den svenske
Emedilion 1883
Добби understregede med Rødt ere fra Krydseren, Diana
Lagt Dreyer 188%
k Lodskud dokbeltunderstregede med Rødt ere fra det
angelshe Orlogsskid Valorie th
ST R Æ D E|
co kr CHulsihyhom
‘ey
=
Zu
de ER
EU
rg Te RT ER
FREE ES ER i Havet langs GRØNLANDS VESTKYST fra 63° -71° № Brede.
a efter Krydseren Fylla's Maalinger 1884. 86 081889.
= в
=
=
ONNERERE RER:
LORTRETA
Lirzersenes
= D = =
RER ner Vandet fra 0° oy derunder tiskotde » BEER betegner Vander fi OF tt 3°
AL
der:
NAR
Pty :
Lovendal se.
del.
Lundbeck
Soy ==
Te
PR
>
vr
AN
Tab. ИГ.
ИЕ.
Meddelelser om Grønland
Lövendal se.
Lundbeck del.
За.
ER
Gas
Meddelelser om Grönland. VI.
13.
N
Tab. VIT.
Lundbeck del.
Lövendal se.
Far X
Meddelelser om Grönland, HL Tao IX
oo
‘ у = ya ат
GRONLANDS VESTKYST
FRA TININGNERTOK TIL JULIANEHAAB.
Tra Tiningnertok til Tigsaluk opmaalt af Pr Lieut. IA.D. Jensen 1877
Fra Tigsalule til Julianehaab _.. LCD Bloch 1890.
» Koloni. -Handelsplads. . Beboet Plads
Höjderne ere angivne à Fod
intervene 57 Egne for Rensjagten
ay =.
Umanakgps N f 4 yA
FO the, AT
: ae alt
ТР us
Viana
Ukiving wake
Tikingnsok ©
а
д
| eat 7
M
ut
Weddelelser om
Gronland VI.
4.
Far.
ee
1 А RU , ИТ aliens
BEN р |
, u ых ir $
”
+= ~ r en
i
=
.
I 4
>
1
.
'
м =
= ”
,
D
N
‘
À ‘
i
у
+
*ANOU9 ? LHOVd "IdA10104
эпАныэП atpuøg вар QOPUBTUDAL)
TX “ACL ‘TIA puvlugi1y wo AosjppfoppaN
*3NOH9 9 IHOVd "IdA10104
‘adAysSuipuelg ЭПарчиие ‘руз и эаЗид.
ПХ “ABL "ПА puejuørg шо aosjpfoppa N.
tee
"3NOYD © 1НЭУЧ "IdA10104
"od£T ysuvipur ‘PUB oppo
"ПА puejuørn wo ASP [эррэд
"NOHO % LHOVd "IdA10104
‘ad AT, $0:
BO эр
‘
<
%
"ATX “ABI "TIA puejuoan uo 1OS[2[0P PAIN
a4
4
"aNOWO » LHOVd "IdA10104
"odÅT, ysuep ‘PUCIN эаре 30 эадилх
il
FN nt № eg
LE” Le
ik om de ле mé pe 8 ibs
"AX A8L ‘TIA PUUIUOIT) wo дозе pp
‘se
.
‘
i i
р
р i
у
Kø
DA
PN
AX \
4
р Pr
х у
! Ul
af
i
eee
ot
Le
2 р
"3NOHO % LHOVd “IdALOLOd
‘adAL Ppueq элэдзл$ fzopuray ogun
« aa
re
RT
ang %
FM
*
TAX ‘AGL, "ПА pueluørg WO дэ pp
« å £
Le
¥ de '
} я
| { =
à
i 2
i
у r rey a
| |
Få A
5
i å у LG
и В
у x х
a \ 3 Pat
> К ag Be;
"ER: x ; Ja
р %;
U
7
5.4 on
д 2 ï
м À
sæ 4
by r
' |
р
y si i
r ‘
{
р
”
р N
Å ‘
XVII.
ау.
T
Meddelelser om Grønland VII.
Unge Kvinder, stærkere blandet Type.
FOTOTYPI, PACHT & CRONE,
OER a EET a a
Meddelelser om Gronland,
udgivne af
Commissionen for Ledelsen af de geologiske og geographiske
Undersøgelser i Grønland,
Ottende Hefte.
Med 21 Tavler
og en
Résumé des Communications sur le Grönland.
Kjøbenhavn.
I Commission hos С. А. Reitzel.
Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer).
=
Hos C. A. Reitzel faas:
Gieseckes mineralogiske Rejse i Grønland,
(Bericht einer mineralogischen Reise in Grønland, 1806—1813)
med biografiske Meddelelser om Giesecke
af №, Johnstrup,
samt et Tillæg om de grønlandske Stednavnes Retskrivning og Etymologi
IL.
Ш.
V.
VI.
af Dr. H, Rink.
Med 3 Kaart. 1878. Кг. 7.
Meddelelser от Grønland.
Undersøgelser i Godthaabs og Frederikshaabs Distrikter
(Indlandsisen) i 1878 ved Jensen, Kornerup, Lange og Hoffmeyer.
Med 6 Tavler og 3 Kaart. 1879. Kr. 6.
Undersøgelser i Julianehaabs (Sandstenen og Syeniten),
Holstensborgs og Egedesmindes Distrikter i 1876 og
1879 ved Steenstrup, Kornerup, Jensen, G. Holm og Lorenzen.
Med 8 Tay: — 8681) КЕ:
Conspectus Florae Groenlandicae. Fanerogamer og
Karsporeplanter ved Joh. Lange. Med 3 Kaart. 1880. Kr. 6.
Pars secunda. Tillæg og Grønlands Mosser ved Joh. Lange og
С. Jensen. 1887. Kr. 3.50. Pars tertia. Grønlands Lichener
og Svampe ved Deichmann Branth, Grønlund og Rostrup. 1888.
(Ei afsluttet.) Kr. 2.
. Undersøgelser 1 Jakobshavns, Ritenbenks, Umanaks og
Uperniviks Distrikter samt paa Øen Disko (Isbræer,
Basalt og tellurisk Jern) i 1878—80 ved Hammer, Steenstrup
og Lorenzen. Med 7 Тау. og 1 Kaart. 1883. Kr. 6.
Forsteningerne i Kridt- og Miocenformationen i Nord-
Grønland ved Steenstrup, 0. Heer og de Loriol. Med 2 Tay.
og I Raark ‘1398. 74, 6.
Forberedelser til Undersøgelsen af Grønlands Østkyst ved
Wandel og Normann, og Undersøgelse af Ruinerne i Juliane-
haabs Distrikt 1880 og 1831 ved 6. Holm. Med 35 Tay.
og 2 Kaart. 1583. Kr. 6.
Meddelelser om Grønland.
№
it ofl RT i
u ‘
Meddelelser om Grønland.
udgivne af
Commissionen for Ledelsen af de geologiske og geographiske
Undersøgelser i Grønland.
Ottende Hefte.
Med 21 Tavler
og en
Résumé des Communications sur le Grönland.
Kjøbenhavn.
I Commission hos С. А, Reitzel.
Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtykkeri (F. Dreyer).
1889.
35
Ви .
Е
y io › 198
in 'anviabu
"вау: 30 edletgolosy “ab 1a, ngelobet rol scoleetn
bnslnend Enselsyazabnll:
shot sbnetiQ
als] IN. bu
te ма
suantaoıd ol ide ea oliagingmmot вов моем
NRA a. : f
du и War
V MATOS
у
* å LD ¥
Sa
ce 918119931
7 Be Jvshiof „А.О aod пованимоо 1
у у AIM Ч; Чак aa ETERN REVY TEE |
> v
Te +
А i var
x
\ LA
2
LIBRARY
NEW YORK
BOTANIC
vi
GARDEN,
Indhold.
Undersøgelse af Grønlands Vestkyst fra 68? 20" til TO NÆB-—al
BAT 3 Hammer tad ete оо... SE EC
Undersøgelse af Grønlands Vestkyst fra 64° til 67° N.B. af
JADE Jensen 1834 02 18859. =. . . 20 een.
Om Olivinsten fra Siorarsuit i Grønland af К, Rørdam. 1884 ..
Om de af Expeditionerne fra 1880—1885 samlede Karplanter fra
Vestkysten af Grønland. Af Joh. Lange. 1886...........
Om de paa Fylla's Togt i 1884 foretagne zoologiske Undersøgelser
оо ое 1865 SLA re sv SS SOC
Om den botaniske Expedition med Fylla i 1884 af Eug, Warming.
Undersøgelse af Grønlands Vestkyst fra 72° til 749 35° N.B. af
ЕЕ ВН В са...
Nogie Bemærkninger om Indlandsisen og Isfjeldenes Oprindelse
О.о. Ree
Om de af Expeditionerne i 1886—1887 samlede Karplanter fra
Vestkysten af Grønland af Joh. Lange. 1887 ............
Jagttagelse af Nordlyset i Upernivik i Vinteren 1886 —1887 af
У. Carlheim-Gyllenskield. 1888. (Tillæg til УИ)...........
Résumé des communications sur le Grønland, par F. Johnstrup .
Rethelser=Ocs Biliejelsen ws na. hs Ais oes nee te eR
Side
i
Bel
Е sf
Må
3
à red
м 1
N Fr)
Kt
te, à
ie
Ki Ка a3
Mn
LUE
\ a у
de Ed
7%
м A
AAK tne
wor $:
L um
fe
way Я
AMA TOU
309 AD | x .- | СТ
hblodbel
h i 79 TUN Fan PEUT À Ао № Ha ls du ra
и, haat u А Я
in Оли Ce arte ara ta. зоба
weet зо РЕ ene ЧЕМ
Adi ‘meted 2 Ja Inch | Павел ab joni mi
>) eg м? Fe ef
mængde Hamann al Oar Twi эле ага № oD BE
Ванг зд, ЗА ne У ©
big ass) изо пох gues shel | tok 5 УЗ ay ai abe
INR AA j ПАЗ | Br aT is Баба ER
saleté smd to 4484 ой ВИО bom aalsitioyet så Bind usb а
a. Oe ke nur en terra linke 15 oils gu
сара. re
salahııaal) зач а) so -imaishyalliat ay reuniting’ el
SHARE dnl AIME
оном Shots CES seh N 2990 они la bb и)
E21... Aa ie Бат 16 rater bee
yy, Farin GAH! ordi i Aletta era. ve va (ou ties
u v iit weht heel bel деи Z0- mia? >
reale 1 204 buniumnd af ree molaire 408 nz ,
ell? 20 VIENNE
Fig.
№
2.
3. Samuel Kleinschmidt
4. «Вопегпе» ved Atanek
5. «Jættestolen» ved Ujaragsuit
6. Fælden ved Kugsangarsorsuak
7, Ujaragsuit med nordiske Rudera
8.
=
Ruin ved Umiviarsuk
10. Isgrotte ved Godhavn
13. Lagdeling i en Isbre
Tresnit.
11—12. Profiler af Nunatakker i Uperniviks Isbræ
Obie yd tere oe he Tt a КЛ
ehe wh en al ФОР: + =
Halls Landtoning af Kysten fra Itivdlek til Kakatsiak .......
Е Ме loue cite de ча. Fey thd ee
А аи кли aar] АО Е
ay yey este, ot ЗО < 58
14. Diagram til Belysning af Havvandets Temperatur i Dybden . . . ..
Vil.
УШ.
ХИ.
XIII.
XIV.
XVI.
XVII.
XVIII.
XIX.
XX.
XXI
Tavler.
Side
Udsigt over Indlandsisen og Torsukatak¢Isfjord......... 9.
Det Inderste af Jakobshavns2lsfjiord -...... 2... 2.2.0. 16.
Pakitsok-Kjordens. Inderste 2 = - ce © urs CRE eee 15.
Kaart over Grønlands Vestkyst fra 68° 20°— 70° N. В.
ТАН И ТА ОО EE ee 70 og 75.
Inaltivnek-Dalenszyüenstespartiun JE SER SED ONE RIRES 50.
2. Elven og Lerbanker i Majorkak-Dalen............ $0.
Nordiske" Ruiner i Godthaabs Fjorden? "MM CE LE NON 104.
Nordiske Ruin vedsUjanaesnit, 2.2.2.2. 7. EE EEE 105.
Kaart over Grønlands Vestkyst fra Holstensborg til Sukker-
toppen.
Kaart over Grenlands Vestkyst fra Sukkertoppen til Narsak.
Nordiske Rudera omkring Godthaabs-Fjorden og Ameralik . . 102.
Ved Indlandsisen, $. for Kekertarsuak.............. 244.
Nunatakkers, 95 Tor Pingut 9.0.6.0) .2..7 et RU UNE Eee 218.
Parti af de sydlige Bræer i Uperniviks Isstrøm........ \ 216
Den stærkest udskydende Del af samme ........... J
Indlandsisen ved? Kekertarswak' 92°.) u. IPN ON Ste eee 217.
«Gletscherkorn® 1 ‘её Stykke Ка ув. ........0. 00.000008 226.
Endén op Handen: at Я ВР осо. ре ааа \ 998
ВО Вт 1 Upennivikssisstrom- сою. ое Es
Thermometer-Observationer i Upernivik . . . . . . . . . . . .. 265.
Kaart over Grønlands Vestkyst fra 72° til 74° 35° N.B.
Undersøgelse
af
Grønlands Vestkyst
fra 68° 20' til 70° N. В.
af
R. R. J. Hammer
1883.
VIII, 1
А FOSS SERBERE Tv erie Wied Aa pent N
Ko $ 5 2 ETS
M LR TC KE с Fu KEANE Л : A
2 i a . =
{ LUE Tre 8 . u er BYE
ER à Route Ра. BOR Raa IN
TL, Ау, ries PEATE ER RAIS A 9 р is :
eam ©. ar м CU Ä у ; ee
ER yt cA ÿ. о
Fa te € woke Ц
if > ayo i mai y ты
DE RR Re
Lit
‹ LL у г ТН | à ID
ne à ra р Sa 1 me bts:
‘ ï KYST Er дз SES EI eet?
» № ph “4 г у в
LAN wa ‘hy Е mesures HE b я я
д и | т A
d
Г, Oe ne ЗМ Bl
ner 3 г 3 #197 Nav By > 11 у
ye. TZ Er Cre le EN PER SAN АИ
Orr tae d a $ ОВ РЕ
к i : - å г LE bid
HERR ET à ' к
SM я i L i
A Art
aM ‘
ain 6-1 * s
(
CS be ¥
£ A
SN x ye i
im") < =
Etterat det af Commissionen for Ledelsen af de geologiske og
geographiske Undersøgelser i Grønland var betroet mig, med
Assistance af Candidat Sylow og Reservelieutenant Larsen,
at lede en Expedition, som skulde foretage en Undersogelse
af Kyststrekningen fra 68° 20‘—70° N.B. paa Vestkysten af
Grønland, afgik vi med den kgl. grønlandske Handels Brig
«Lucinde» fra Kjøbenhavn den 6te Maj og naaede efter en
heldig Rejse den 164е Juni til Colonien «Ritenbenk», hvor
Expeditionen gik iland.
Paa Overrejsen traf vi allerede i Mundingen af Strædet en
Del Storis, som dog paa 55? V. Lgd. var temmelig spredt, saa
at vi kunde sejle igjennem den; først paa 65° №. В. kom vi ud
af den. I Davistrædet maa man skjelne bestemt imellem denne
Is og den saakaldte «УезИ$», som kommer Nord og Vester fra”).
Vestisen ligger tidlig om Foraaret tæt ind imod Nordgrønlands
Kyster, men gaar i Reglen til Søes i Begyndelsen af Maj. Det
er dog kun fra 67'/2° N.B. og Nord efter, at denne Is kommer
ind under Grønland; længere sydlig i Strædet træffer man den,
saavidt bekjendt, altid længere fra Kysten. Det er af Hensyn
til denne Is, i Forbindelse med Vinter-Isen, at Besejlingen af
Colonierne i Nord-Grønland ikke som for Mellem-Grenlands
Vedkommende kan finde Sted om Foraaret. Som Regel gaaer
dog, som anført, Isen fra Kysterne om Colonien Egedesminde og
Disko Øen i Begyndelsen af Maj, men iaar traf vi den 13de
1) Om Storisens Udbredelse se «Meddelelser om Grønland» VI. $. 181.
i
Juni hele Kysten Nord for Rifkol (paa 68° N.B.) fuldstændig
blokeret, og Indløbet til Disko Bugten helt spærret. Efter alle
Grønlændernes Udsagn var det et meget usædvanligt Isaar. I
Mands Minde havde Vestisen aldrig ligget заа længe, og det til
Trods for, at Vinterisen allerede i Marts — hvad der er usæd-
vanlig tidligt — var brudt op over hele Disko Bugten. Aar-
sagen til den megen Is er udentvivl fremherskende sydvestlige
Vinde, som imod Sædvane skulle have staaet hele Foraaret og
presset Isen ind mod Land. Først i Dagene om den 20de Juni
spredtes den saameget langs Kysterne, at Kajakker med Foraars-
posten fra Danmark, som ellers plejer at være i Nord-Grønland
midt i Maj, kunde komme frem.
lfølge den fra Commissionen modtagne Instrux var det
Expeditionens Hovedformaal at optage Kaart over de to Strek-
ninger om Disko Bugten, som ikke paa de tidligere Rejser havde
været besøgte, nemlig Arveprindsens Eiland, Torsukatak-Isfjord
og Fastlandet herfra til Rodebay, samt Terrenet fra Christians-
haab paa 68° 45‘ N. В. rundt Sydost-Bugten Ш Egedesminde,
_ herfra Syd efter til Kangatsiak paa 68° 19', og hele Terrænet
Sydost for Egedesminde, medindbefattet Arfersiorfik - Fjordens
nordre Arm. Foruden at berejse disse Strækninger, ønskede
Commissionen, at jeg igjen besøgte Jakobshavns Isfjord for at
iagttage Isbræens Standpunkt.
De to Strækninger, som skulde undersøges, have tilsammen
et Areal af с. 190 0 Mil, nemlig den nordlige Del с. 70, og den
sydlige Del с. 120M. Det havde selvfølgelig været det natur-
ligste at begynde med det sydligste og største Stykke, men, da
der her findes mange snævre Sunde og en Mængde Øer, hvor
Isen muligvis kunde forhindre Rejserne tidlig paa Aaret, lagde
jeg allerede her hjemmefra min Plan saaledes, at Expeditionen
gik i Land ved Ritenbenk, skulde herfra, om muligt, med Konebaad
gaa Nord om Arveprindsens Eiland, helt omsejle denne Ø, og
раа Vejen ned igjennem Ata-Sundet berejse Fastlandet. Derefter
mente jeg paa Vejen Syd paa at kunne foretage en Tour til
Indlandsisen ved Jakobshavns Isfjord og at kunne anvende den
sidste Maaned til Opmaalingen af det sydlige Distrikt.
Denne Plan fulgtes ogsaa i alt væsentligt, kun bleve vi i
Juli Maaned et Par Gange opholdte i flere Dage af Vejret, saa
at vi først den 8de August kunde tage fat paa det sydlige
Distrikt, og da vi maatte regne Slutningen af August for den
Termin, hvor vi skulde tiltræde Hjemrejsen, blev hele den sidste
Del af Rejsen meget forceret.
Til Grundlag for Kaartlægningen udmaaltes en Basis ved
Colonien Ritenbenk paa 1257 Fods Længde ved Hjælp af et
Stampfersk Instrument. Det medbragte Lommechronometer ")
havde paa Оуегге]зеп viist sig saa upaalideligt, at det slet ikke
kunde benyttes til direkte Længdebestemmelser, saa at det blev
nødvendigt at grunde Kaartlægningen udelukkende paa Triangula-
tion, støttet ved Brede-Observationer, maalte over kunstig Hori-
zont ved circummeridiane Højder af Solen. For at kunne
anvende denne Methode og derved faa Breden saa nøjagtig som
mulig, udstraktes Maalingen altid saa meget før og efter Cul-
minationen, at der ved corresponderende Højder kunde faaes et
tilstrækkelig nøjagtigt Culminationsklokkeslet. For stadig at
kunne tage Misvisnings- og Azimuth-Observationer toges, saavidt
muligt, daglig Klokkesletsobservationer, som imidlertid paa Grund
af Uhrets uregelmæssige Gang ikke kunde benyttes til Beregning
af Længden.
Colonien Ritenbenk er altsaa valgt til Udgangspunkt. Bre-
den er fundet ved et Middeltal af to Bredeobservationer, og
Længden er den af mig i 1880 ved Hjælp af Steenstrups
udmærket paalidelige Lommechronometer observerede Længde,
som er bestemt i Forhold til den af Graah observerede Længde
af Godhavn. Da Længden af Kolonien Jakobshavn, som er Ud-
gangspunktet for den i Vinteren 1879—80 opmaalte Strækning,
ligeledes er bestemt i Forhold til Godhavn, ere altsaa Længderne
') Hjemmefra medbragtes 2 Lommechronometre, men uheldigvis sprang
Fjedren i det bedste af dem faa Dage efter Afrejsen fra Kjøbenhavn.
раа hele den opmaalte Strækning om Disko og Disko-Bugten
afhængige af Godhavns af Graah bestemte Længde.
Ved .Opmaalingen er der forøvrigt gaaet frem påa den tid-
ligere beskrevne Maade.!)
I Tabel 2 (Side 31) er der opgivet Brede og Længde af de
i Triangelnettet beliggende Punkter, som overalt, hvor Tiden og
Forholdene have tilladt os at bestige dem, ere betegnede ved
Stendysser. Paa enkelte Steder i Yderpunkterne, hvor det ikke
har været muligt at knytte Punktet til Triangelnettet påa almin-
delig Maade, er dette bestemt, enten ved en observeret Azimuth
af 2 bekjendte Punkter, eller ved en observeret Brede og Azi-
muth af et bekjendt Punkt. Saadanne efter Forholdene altsaa
mindre skarpt bestemte Punkter ere i Tabellen betegnede ved *.
Kaartet over det nordligste Parti er i Nord knyttet til det
af Steenstrup opmaalte Parti, i N.V. til den af mig i 1880
foretagne Opmaaling af Vaigattet, og i Syd til Opmaalingen om
Jakobshavn. I det sydlige Parti slutter Triangelnettet fra Chri-
stianshaab sig til det af daværende Lieutenant Jensen og mig i
1879 paabegyndte om Colonien Egedesminde, og dette udvidedes
Syd efter til Kekertarsuatsiak. Nogle Sigter herfra til Punkter,
bestemte i Forhold til Colonien Holstenborgs Længde af Jensen,
vise, at disse sidste ligge noget vestligere, hvorved der altsaa
ved Kysterne om Kangatsiak, som er Tilslutningspunktet, er lidt
Uoverensstemmelse.
De i Kaartet fuldt optrukne Kystlinier have alle været Gjen-
stand for Opmaaling, hvorimod de punkterede Liniér ere aflagte
efter det tidligere forefundne Materiale. Fra Rejsernes Begyn-
delse til Afrejsen fra Landet er der et Tidsforløb af 69 Dage;
af disse har der i 18 Dage været saadanne Vejrforhold, at Op-
maalingsarbejder ikke kunde foretages. At vi alligevel i de
resterende 51 Dage, hvoraf 3 anvendtes til en Tour til Jakobs-
havns Isfjord, kunde faa opmaalt saa stort et Terræn, skyldes
1) Se «Meddelelser om Grønland. iste Hefte $. 22 og 2det Hefte $. 117.
-
‘
for en stor Del den Omstendighed, at jeg ved de Forarbejder,
som vare foretagne i 1879—80, allerede var bleven saa godt
‚ kjendt med Egnen, at vi nu uden indledende Skridt kunde
tage fat paa Arbejdet. Da Hovedvegten stadig lagdes paa Op-
maalingen, og Rejserne derved tidt bleve temmelig forcerede,
er det en Selvfolge, at der ikke blev megen Tid til mere
detaillerede Undersøgelser i andre Ojemed.
Landet omkring Disko-Bugten frembyder paa de forskjellige
Steder meget forskjellige orographiske Forhold. I Vest be-
grendses Disko-Bugten af den 146 © Mil store Disko-Ø, hvis
‚ indtil 6000 Fod hoje Trapfjelde allerede kunne sees i lang Af-
stand.og strax ved første Øjekast vise sig at vere dannede af
en ganske anden Fjeldart end den ellers almindelige paa Vest-
kysten. Toppen af disse Fjelde er altid dækket af Sne og Is,
og overalt, hvor Fjeldsiden vender mod Nord, seer man mindre
Isbreer henge ned over de stejle Sider og bane sig Vej ned i
Bunden af Dalene.
Nord for Disko-Bugten ligger Nugsuaks-Halvoen, hvis Gnejs-
Fjelde ligeledes naae til en Højde af c. 5000 Fod, paa Toppen
af hvilke der ogsaa findes evig Is og Sne. Herfra aftager Lan-
dets Højde jævnt Syd efter, og i hele Egedesminde Distrikt, som
danner Begrændsningen af Disko-Bugten mod Syd, naae de
hejeste Fjelde ikke engang en Hojde af 1000 Fod.
Colonien Ritenbenk ligger paa den midterste af 3 smaa
Øer paa Vestkysten af Arveprindsens Eiland. Dette er en
11,60 Mil stor, temmelig høj ©, hvis Kyster paa flere Steder
ere fuldstændig utilgjængelige. Paa Sydvest-Kysten ligger en
gammel Hvalfangerplads, Klokkerhuk, hvor der endnu findes et
dansk Hus, som kan afbenyttes af Rejsende. Lige fra dette
Sted og helt op til Ritenbenk er Kysten temmelig stejl, saa at
Landgang kun er mulig раа ganske enkelte Steder. Fra Jakobs-
8
havns Isfjord kommer der i Aarets Løb enorme Masser af Is
til Søes som Isfjeide, og den største Del af disse komme denne
Vej op for at gaa ud af Vaigattet. Ogsaa disse Isfjelde, som .
især om Foraaret optræde i stor Mængde, vanskeliggjøre ofte
Besejlingen af denne Kyst og kunne endogsaa tidt spærre et af
Indløbene til Colonien. Lige Syd for denne gaaer i sydøstlig
Retning ind i Landet en Højderyg, som ud imod Kysten ender i
det 1998 Fod høje Kangek-Fjeld, hvis mod Nord lodrette Væg
seer meget imponerende ud fra Colonien. Længere inde i
Landet paa denne Højderyg ligger Øens højeste Fjeld, Kugsuk
(2578 Fod), hvorfra der haves et glimrende Overblik over hele
Egnen heromkring og over Indlandsisen. Nord for Højderyggen
er Kysten mere indskaaren, og en dyb Dal, der næsten helt er
dækket af store Søer, som ved rivende Elve hænge sammen,
skjærer sig her ind i Landet og bøjer mod Syd, efterat være
passeret Fjeldet Kugsuk. Intetsteds ligger der paa Toppen af
Fjeldene fast Landis, og kun enkelte Steder kan Sneen ligge i
Kløfter og Revner fra det ene Aar til det andet. Den nordlige
Del af Øen udvider sig mere i Retningen Øst og Vest, og her
gaae to store parallele Dalstrøg, opfyldte af c. 1 Mil lange Søer
i №.0. og S.V. Hojderyggen imellem Dalstragene naaer en
Hojde af 2000 Fod, og den passeres ofte, dels om Vinteren
med Hundeslede, dels af Fodgjængere om Sommeren, naar Folk
fra Ritenbenk skulle have Forbindelse med Beboerne af Udstedet
Ata, som ligger paa Østkysten.
Nord for Ritenbenk skjærer Fjorden «Kangerdluk», af de
Danske kaldet «Langebugten», sig ind i samme Retning som
de ovenomtalte Dalstrøg. Dens: Længde er c. 2 Mil, og i Bunden
adskilles den kun ved en smal (omtr. Уз Mil bred), men stejl
Tange fra Fjorden Nord for. Paa den sydlige Kyst af Kan-
gerdluk findes et af Grønlands største Fuglefjelde (Agpat), be-
kjendt under Navnet «Ritenbenks Fuglefjeld», раа hvis с. 700
Fod høje, lodrette Fjeldvæg Millioner af Alker og Maager (grønl.
Tateratter) bygge. Fra et Fjeld «Kalutauta» i det Inderste af Fjorden
haves en udmærket Oversigt over Isfjorden Nord for og Egnen
mod Øst indtil Isen (se Tavle I), hvor 4 Bræer gaae ud i Havet.
Vest for Arveprindsens Eilands nordlige Del ligger Øen
Niakornak, som adskilles fra den større Ø ved«Smalle-Sundet»,
hvis Retning ligeledes er parallel med de ovennævnte Dalstrøg,
og hvis nordligste Del er meget smal og opfyldt af mindre Øer,
saa at det muligvis engang har været en Fjord i Lighed med
Kangerdluk.
Mod Øst adskilles Arveprindsens Eiland fra Fastlandet ved
Ata-Sundet, hvis Brede er 0,6 Mil. Udstedet Ata ligger paa en
lavere Halvø i den nordligste Del af Sundet. Kysten lige herfra
og ned til Nulok er næsten fuldstændig stejl og utilgjængelig
for Baade.
Nord for Øen ligger «Torsukatak-Isfjord», som efter
Rink ег en af de Isfjorde i Grønland, som producere mest Is.
Dens Længde, regnet fra Niakornak-Øen til Isranden, er 6,6 Mil,
og paa det smalleste er den 0,5 Mil bred. Der, hvor Bræen gaaer
ud i Havet, deler Fjorden sig, saavidt man kan see for Bræerne,
i to Arme, hvoraf den ene bøjer i nordøstlig, den anden i syd-
østlig Retning. Imellem disse Arme ligger en Nunatak, hvis
ene Side vender lige ud imod Fjorden. Isfjorden ender altsaa
i to Bræer (se Tavle I), som have en Brede af omtrent
15,000 Fod, og af hvilke den nordligste efter Gronlendernes
Udsagn skal vere den mest produktive. Ismængden i selve
Fjorden er som sædvanlig i Isfjorde meget forskjellig og af-
hænger af, hvor lang Tid der er gaaet, siden Bræen har kalvet,
samt hvor meget der er gaaet til Søes (skudt ud). I lang Tid
kan hele Fjorden være fuldstændig ufarbar, og det er ikke sjel-
dent, at det er en Umulighed at komme med Baad Nord om
Arveprindsens Eiland, men til andre Tider kan man let færdes
her baade med Kajakker og Konebaade. Ikke alene herved
adskiller den sig altsaa fra Jakobshavns Isfjord, som jo altid
er aldeles ufarbar, men ogsaa i flere andre Henseender.
1) I Torsukatak-Isfjord sees meget ofte Ler og Sten paa
10
Isfjeldene, medens dette saa godt som aldrig er Tilfældet ved
Jakobshavn, hvilket synes at hidrøre fra, at der paa det sidste
Sted findes færre Nunatakker.
2) Isfjeldene her ere ikke saa store, især er Grundfladernes
Areal langt mindre.
3) Inde paa Indlandsisen findes der her, som Kaartet ud-
viser, flere smaa Nunatakker, ligesom der flere Steder паг
Isranden findes saadanne.
4) Det syntes ogsaa, saavidt man kunde see paa lang
Afstand, at Isens Overflade ikke i Breen viste den Forskjel
paa de midterste Partier og Randen, som ved Jakobshavns
Isbræ, ligesaalidt som Bræenden her havde den charakteristiske
indadhvælvede Bue.
Det er derfor rimeligt, at Bræen ikke, som ved Jakobshavn,
med sit midterste Parti flyder paa Vandet, men at Isfjeldene
dannes ved at falde ned fra den lodrette Væg, ligesom de fleste
mindre i Vandet udgaaende Breer. De Grønlændere, som bo
her paa Stedet, forklare ogsaa, at Kalvningen foregaaer раа
denne Maade.
Jeg vil ikke undlade med et Par Ord at omtale den af Fri-
herre Nordenskiöld angivne Maade, hvorpaa Isfjeldene dannes,
da denne, saavidt mig bekjendt, aldrig er bleven modsagt, og
paa Grund af Nordenskiölds store Autoritet som Polar-
forsker let kunde blive slaaet fast, medens enhver, som har
havt Lejlighed til nøjere at gjøre sig bekjendt med Jakobshavns
Isbræ, maa erkjende, at den er fejlagtig. Nordenskiöld
søger at bevise"), at virkelige Isbjerge kun dannes, naar
«utloppet år trångt, hafvets djup utanfår stort och
strandsluttningen hög»?), samt at der i saadanne Fjorde
(Jakobshavns Isfjord) ikke kan opdages nogen skarp Grændse
1) Ofversigt af Kongl. Vetenskaps-Akademiens Förhandlingar 1870, Side 1009
og 1021, samt Vegas Rejse omkring Asia og Europa (norsk Udgave) Iste
Del, Side 173.
2} Se Profilet Side 1009.
11
mellem Indlandsisen og Havet, men at Isbræen, sandsynligvis
milevidt fra Kanten, er sønderkløftet til Isbjerge, saa at disse
endnu ved Fjordens Begyndelse ere næsten lige saa tæt pakkede,
som da de dannede en Del af Bræen.
At Nordenskidld kan sige dette efterat have seet ud
over Jakobshavns Isfjord fra Kaja, kan jeg meget godt forstaa,
men Grunden er den, at Nordenskiöld ikke har seet andet
end tæt sammenpakkede Isfjelde, som, iagttagne fra dette Stand-
punkt, have raget op over og derved skjult Breen. I Virkelig-
heden er der, som tidligere omtalt i Meddelelserne "), en meget
skarp Adskillelse imellem den faste Isbræ og Vandet i Fjorden,
idet Breen ender med en lodret Væg (se Tavle II), tæt op til
hvilken der meget sjeldent findes virkelige Isfjelde, men kun
mindre Stykker Kalvis. Overfladen af det midterste Parti af
Breen er ogsaa forholdsvis jævn, saa at denne, seet ovenfra,
ligner en flad Mark i Sammenligning med det Chaos af hulter
til bulter sammenpakkede Isfjelde, som selve Fjorden frembyder.
АЕ Fjordbunden her ikke er stejlt nedadgaaende, bevises ogsaa
noksom derved, at Bræenden i Løbet af nogle Aar, ja endog
Maaneder, flytter sig et betydeligt Stykke. — Hvad endelig det
snævre Udløb angaaer, da kan dette maaske nok kaldes snævert
i Forhold til den umaadelige Indiandsis, men det har dog den
ganske anselige Brede af 0,8 Mil eller c. 19,200 Fod, ialtfald et
af de mindst snævre af alle Udløbene for Indlandsisen i Grøn-
land Syd for 72° N.B.
Torsukatak-Fjordens sydlige Kyst dannes af Øerne Ana
og Kekertakasak. Syd for disse findes et større Bassin med
en Del mindre Øer, af hvilke den største er den beboede
Igdloluarsuit-Ø. Østenfor denne udmunde igjen to Breer (se
Tavle I), som dog begge maa regnes til de mindre, da de kun
producere forholdsvis smaa Isfjelde. Ved ingen af disse Bræer
er det dog muligt at komme tæt ind til Isen, da der hvert
1) «Meddelelser om Grønland» IV. Side 12.
12
Øjeblik falder større eller mindre Stykker ned. Grønlænderne
bo her saa læt ved Isbræerne af Hensyn til den i Almindelighed
rigtig gode Sælhundefangst, som der i Reglen altid findes i
Nærheden deraf; men undertiden kan det om Vinteren knibe
for dem, naar alt er tillagt, og Isen dog ikke er paalidelig nok
til at færdes paa med Slæder. I Vinteren 1879—80 skulde
Fangsten endog i henved en Maaned have slaaet fuldstændig
fejl, saa at de i henved 8 Dage maatte holde Livet vedlige ved
gamle Konebaads- og Telt-Skind, som de kogte og spiste. —
Efter disse Grønlænderes Udsagn ere Bræerne her ligesaa pro-
ductive om Vinteren som om Sommeren, og Kalvningerne ere
under Islægget farligere end om Sommeren, idet Folk, som
ere ude раа Fangst med Slæder, derved let kunne blive af-
skaarne.
I den inderste Del af Bugten udløber en stor, leret Elv,
Kugsuak, som kommer fra Indlandsisen og selv i strenge Vintre
sjelden er tillagt.
Den nordlige Kyst af Torsukatak-Isfjord er næsten altid
mest spærret af Isen og bestaaer for en stor Del af stejle
”jelde, som naae op til en Højde af с. 2000 Fod. Fra denne
Kyst skjærer der sig nær Fjordens Munding en stor Bugt ind i
Landet, hvor Øen Kekertak med Udstedet af samme Navn
ligger. Det er denne Bugt, ad hvilken man, som beskrevet af
Helland, kan komme ind til Indlandsisen paa Nordsiden af
Torsukatak-Isfjord. Paa den Halvø, som dannes af denne Bugt
og Isfjorden, findes en Del Ruiner af ældre Huse, hvor der i
Kjøkkenmøddingerne (især ved Nugak) findes en Mængde Sten-
flækker, forarbejdede Bensager til Fangeredskaber og andre Old-
sager. Paa denne Halvø ligger ogsaa det 2300 Fod høje, mar-
kerede Fjeld Naujat, fra hvis Top man har en glimrende Udsigt.
Forlandet fra Torsukatak-Isfjord imod Syd er meget smalt,
i Reglen kun 3 å 4 Mil bredt. Højden er aftagende Syd efter
mod Jakobshavns Isfjord, samt Øst efter mod Isranden. Paa flere
Steder langs Kysten findes her større og mindre Bugter, som
13
afgive gode Tilflugtssteder for Skibe og Fartøjer. To Fjorde
gaa her ind i Landet, nemlig «Kangerdluarsuk- og Pakitsok-
Fjordene».
Kangerdluarsuk-Fjorden har en Længde af 2Y2 Mil;
omtrent midt i den ligger Øen Kekertak, som har en Længde af
с. 2 Mil. I Bunden udmunder еп Elv, som kommer fra nogle
mindre Søer, der opfylde Fjorddalen. Følger man denne, kommer
man ind til Bunden af Pakitsok-Fjordens Inderste. Fjeldene her
ere meget lave, de naae næppe 1000 Fods Højde og ere overalt
bedekkede med det fine Lerstev, som Vandet, der kommer fra
Indlandsisen, fører med sig, og som i saa høj Grad generer
de Rejsende paa disse Steder. Ved den mindste Vind fyger det
som Sne, og det bedekker’ strax alle Gjenstande, saa at det
endog er vanskeligt at opstille den kunstige Horizont til astro-
nomiske Observationer.
Pakitsok-Fjorden bestaaer af 2 Dele, den egentlige
Pakitsok-Fjord, hvor Udstedet af samme Navn ligger, og Pakitsok
ilordlek. Den egentlige Fjord er ikke mere end c. 1 Mil lang og
gaaer i nordøstlig Retning. Bostedet ligger helt inde i Bunden
tet ved en fiskerig Laxeelv, som kommer fra en lige indenfor
liggende So. — Pakitsok ilordlek har vist engang været en stor
Indse, som i Tidens Leb ved Hjælp af Isen har vidst at skaffe
sig et Udløb over den Landstrimmel, som skilte den fra Fjorden.
Udlebet ег i en Længde af Y4 Mil ganske smalt, paa sine
Steder ikke mere end et Par hundrede Alen bredt, og for Enden
af det sees endnu tydelig en høj Morene af Ler og Sten, som
har ligget tvers over Indlobet, men er gjennembrudt paa to
Steder, saa at der lige udfor Sundet har dannet sig en lille O,
der ligger ligesom en Prop i Mundingen. Indenfor Sundet ud-
vider Fjorden sig og deler sig i to Arme, af hvilke hver er
с. 11/2 Mil lang og gaaer lige op til Indlandsisen. I Fjorden
findes flere mindre Øer. Den sydlige Arm indsnevrer sig igjen
og danner i sit Inderste et Leje for en meget stor, fra Indlands-
isen kommende Elv, med hvilken der stadig fores en Mengde
Slam og Ler ud, saa at Vandet i hele Pakitsok ilordlek er farvet
melkehvidt deraf. En Del af dette Slam aflejrer sig i det Indre
af Fjorden, saa at denne, ligesom den store Nagsugtok-Elv, er
meget vanskelig at passere med Baad. Overalt er Fjorden her
fuld af Lerbanker, som ikke engang Kajakker kunne flyde over,
og det er umuligt at lande paa de fleste Steder, da Leret er
saa blødt, at man ved at træde i det synker dybt i. Imellem
disse Banker зпоег Elvlejet sig, og Strømmen har derfor her en
saa stor Fart, at det næppe er muligt at ro Baaden op imod den.
Selv helt inde ved Indlandsisen mærker man dog en temmelig
betydelig Forskjel i Vandstanden imellem Høj- og Lavvande,
under almindelige Omstændigheder næsten en Fod. Flade-
indholdet af hele Pakitsok ilordlek ег с. 0,8 D Mil eller omtrent
461 Mill. DO Fod. Udlobet har efter et Skjøn et Tværsnit af
omtr. 1500 D Fod. I de с. 6 Timer, Vandet stiger, skal der
altsaa igjennem Strømstedet passere over 300,000 Cub. Fod Vand
for hver О Fod af Udløbet. — I Løbet af de næste 6 Timer
skal alt dette Vand, sammen med alt det ferske Vand, som er
kommet fra Elven under Flodtiden, løbe ud af det samme
snævre Løb, saa at det er indlysende, at der her løber en
voldsom Strøm. I Virkeligheden ligner det ogsaa meget mere
et Vandfald, og, naar Strømmen er stærkest, er der en Boblen
og Syden og et Spektakel, som allerede mærkes i lang Afstand.
Kun i nogle faa Minutter, medens Strømmen skal til at skifte,
er det muligt at passere dette Sted med Baad, og da kun med
yderste Forsigtighed. De herboende Grønlændere vide at for-
tælle forskjellige Historier om Kajakker og Baade, som ere
gaaede under i denne Strøm, uden at et eneste Menneske er
kommet levende fra det.
Fra Bunden af den søndre Arm er der ganske kort til Ind-
landsisen, men, da vi den Ilte Juli kom herind, var det slet
ikke muligt at komme iland påa den Side af Fjorden, som
vender ind imod Isen. Det lykkedes os endelig at naae Landet
15
раа en Pynt paa Fjordens nordre og vestre Side, hvorfra vi
kunde slæbe Baaden et Stykke længere ind.
Justitsraad Rink var i 1850 herinde og har givet et Bil-
lede herfra, som viser 3 Flige-af Indlandsisen, der hænge ud
over en lodret Klippevæg ”). Det var min Agt at komme ind
til dette Sted, men det forhindredes dels af den omtalte Slam i
Fjorden og dels af den store Elv, som løber ud i selve Fjord-
dalen, og hvis Vandmasse er ganske overordentlig stor. Fra et
Fjeld over Teltpladsen havde man imidlertid et meget godt
Overblik, og man kunde herfra see, at Beliggenheden af
Indlandsisens Rand paa dette Sted ikke havde forandret sig
væsentlig i de 33 Aar, siden Rink var her, idet man tydelig
kunde gjenkjende det Sted, hvor de 3 Flige hang ned over Fjeld-
siden. Paa Tavle Ш ere disse aftegnede, som de viste sig fra
det omtalte Fjeld; de to af disse Flige (a) have samlet sig og
skudt sig noget længere ned i en Dal, hvor Isen smelter af, og
hvorfra en Elv løber ned i Fjorden. Den tredie (6) havde ogsaa
skudt sig lidt længere frem, men den lodrette Klippevæg (d) sees
endnu tydelig imellem dem. Nord for dette Sted gaaer en Arm
af Isen (с) ned i en stor Dal, hvis nedre Rand ligger с. 1000
Alen fra Fjorden. Denne Arm skilles ved en Højderyg fra en
anden Arm af Isen, som skyder sig ned i Fjorddalen, og hvorfra
den omtalte store lerede Elv løber, hvis Vandmasse gjør Passagen
op ad Fjorden saa vanskelig. Dette er en af de største Elve,
man finder i Grønland, og udmærker sig blandt andet ved et
prægtigt Vandfald, hvis Brusen allerede kan høres i lang Afstand,
og hvorfra en hvid Støvsky som en Taage stiger op.
Syd for Pakitsok-Fjorden findes flere mindre Bugter, hvoraf
især den Nord for Udstedet Rodebay og indenfor Øen Pamiua
maa nævnes, da den danner en udmærket rummelig og vel-
beskyttet Havn, som tidligere skal have været meget benyttet af
Hollænderne, af hvem Stedet har faaet Navn. Fra Bunden af
1) H. Rink: «De danske Handelsdistrikter i Nordgrønland», iste Del, $. 14.
16
denne Bugt gaaer en Dal, opfyldt af Søer, ind mod Indlands-
isen.
Jakobshavns Isfjord med Omgivelser er tidligere om-
stændelig beskrevet her i Meddelelserne !), saa at jeg skal ikke
komme nærmere ind herpaa, men kun minde om, at det den-
gang viste sig, at Breens Ende, altsaa det Sted, hvor Isfjeldene
dannes, flyttede sig et meget betydeligt Stykke fra Tid til
anden og i 1880 laa omtr. 4,2 Kvml. Øst for det Sted, hvor den
havde ligget i 1850. Da det selvfolgelig er af stor Interesse
engang imellem at faa bestemt Yderrandens Beliggenhed, var
det i Instruxen anført som særdeles ønskeligt, at vi gjorde en
Tour hertil i dette Øjemed.
I Dagene fra den Iste—3die August foretoges denne Rejse
ad den tidligere beskrevne Vej over Tasiusak. Det viste sig
da, at Randen havde trukket sig endnu henved 1/4 Mil længere
tilbage end i 1880, saa at den altsaa laa næsten 5 Kyml. Øst
for Pladsen i 1850, et Faktum, som er et fyldestgjørende Bevis
for, at det ikke er Fjordbundens Heldning, som betinger
Isfjeldenes Dannelse. Rimeligvis ег det rent ydre Aarsager,
som bevirke, at denne snart foregaaer paa et, snart paa et
andet Sted i Fjorden. I 1883 var Afstanden fra Enden af de
Partier, som langs Kysten glide paa Land, til selve Midter-
partiets lodrette Rand, regnet i Fjordens Retning, endnu større
end i 1880, hvilket jo ogsaa stemmer med den givne For-
klaring, at virkelige Isfjelde kun dannes i Midten, medens der
fra Yderpartierne kun sjeldnere falder Is ned.
Syd for Jakobshavns Isfjord er Kysten meget indskaaren
med dybe Bugter, hvoraf Laxebugten, Nord for Colonien
Christianshaab, er den betydeligste. Fra Bunden af denne gaaer
et Dalstrøg, fyldt af Søer, i nordøstlig Retning, til en lille Bugt
af Tasiusak, ad hvilken Vej man om Vinteren kan kjøre med Slæde.
Syd efter findes her en Del Øer langs Kysten. De højeste Fjelde
1) 4de Hefte S. 3—38.
17
раа dette Parti ligge alle lidt inde i Landet og паае op til en
Højde af 1600 Fod. Lige Syd for Christianshaab, som ligger i
det Inderste af en lille Bugt, hvor Bundarten, som næsten overalt
her oppe, er Slam, og Dybden kun ringe, gaae de høje Fjelde
dog nærmere ud mod Kysten og naae her en Højde af 1227
Fod. Indenfor Christianshaab ligger en sumpig Slette med
ypperlig Vegetation, hvoriblandt især Tyttebærrene udmærke sig,
da det er et af de faa Steder i Nord-Grønland, hvor disse
regelmæssig hvert Aar modnes.
Syd for Nuk, den yderste Pynt af den Haivø, hvorpaa
Christianshaab ligger, begynder den hidtil temmelig ukjendte
Sydost-Bugt, hvis Indre meget sjeldent befares af nogen Euro-
pæer, da al Samfærdsel imellem Colonierne gaaer tværs over
Bugten. Fra Nuk falder Landet af i østlig Retning, og her
skjære de to Fjorde Kangersunek og Orpigsuit sig ind i Landet.
Kangersunek-Fjorden gaaer i nordøstlig Retning og er
henved. et Par Mile lang, saa at Bunden af Fjorden omtrent ligger
paa samme Brede som Christianshaab. Fra Fjordens inderste
Del udgaaer der tre Dale, alle delvis fyldte med Søer. Den
ene Dal gaaer Nord i, den anden imod Akiamiut ved Tasiusak,
og den tredie i sydøstlig Retning ned imod Indlandsisen. Lige
for Bunden af Fjorden ligger et 1293 Fod højt og stejlt Fjeld,
fra hvis Top man har en meget god Udsigt over Egnen. Kan-
gersunek-Fjorden er en af de smukkeste Fjorde i Nord-Grøn-
land; langs hele den sydlige Kyst findes stejle, næsten lodrette
Fjeldvægge, hvor Masser af Søfugle have Tilhold, medens den
nordlige Kyst har mere Forland og udmærker sig ved en sær-
deles rig Vegetation. I disse Egne ere Rensdyrene endnu
temmelig hyppige, og denne Fjord bliver derfor tidt besøgt af
Grønlændere, som herfra drive denne vanskelige, men meget
yndede Jagt.
Orpigsuit-Fjorden gaaer i sydøstlig Retning og er lige-
ledes et Par Mile lang. Efter Navnet (store Træer) at dømme
VIII. 9
18
skulde man tro, at der ogsaa her var en sjelden rig Vegetation,
men det Modsalte synes snarere at være Tilfældet. Klipperne
ere forholdsvis nøgne og inde i Bunden overalt overtrukne med
det tidligere omtalte fine Ler, som giver det Hele et meget øde
og goldt Udseende. Fra Bunden af Fjorden er der ikke langt
ind til Isen, og Landet er forholdsvis lavt, men desværre tillod
Tiden, som, da vi vare her, allerede var temmelig langt frem-
rykket (det var den 12te August), os ikke at foretage nogen
Tour herind. Omtrent midt paa denne Fjord gaaer en lille
Fjord Karajak (mange Кпоррег) Øst i, hvis Navn ligeledes synes
at tyde paa en tidligere rig Vegetation. Lige Nord for denne
lille Fjord ligger et højt, fra hele Sydost-Bugten let kjendeligt
Fjeld, «Sekinekarajugtok» (1334 Fod), hvilket betyder: det, som i
Reglen først seer Solen, nemlig om Foraaret, naar Solen efter
den mørke Tid igjen viser sig.
Orpigsuit-Fjorden skilles fra Sydost-Bugten ved en lang,
ganske smal og lav Halvø, som ender i det mod Nord stejle
Fjeld Niakornak.
Herfra og Vest efter naaer Fastlandet endnu en temmelig
betydelig Højde, indtil det Vest for det 1200 Fod høje Sarpiusat-
Fjeld gaaer over til at blive en Lerslette, oversaaet med mindre
Søer, hvorimellem hist og her smaa lave Knolde af fast Fjeld
rage op. Denne Slette ender paa flere Steder ud imod Havet
i c. 100 Fod høje Lerskrænter, hvori der findes mange For-
steninger. Fra Bugten Padusarniarfik kan man temmelig let
komme over i Tasiusarsuak, det Inderste af Arfersiorfik-Fjordens
nordre Arm. Det var oprindelig min Agt at bære Baad og
Bagage herover og legge Vejen igjennem Arfersiorfik-Fjorden,
som vi ogsaa skulde undersøge, til Kangatsiak; men ved en
Recognoscering viste det sig at vere altfor besverligt, idet
Touren over Land var omtrent 11/2 Mil, saa at der til at bere
den temmelig betydelige Bagage paa Ryggen vilde fordres flere
Dage, som vi ikke kunde afse af den iforvejen knapt tilmaalte
Tid.
19
Kysten her udenfor er meget indskaaren, og over hele
Sydost-Bugten findes et Archipelag af større og mindre Øer,
som i høj Grad vanskeliggjøre Kaartlægningen. Af disse' Øer
ere de største Tusak og Akugdlek, som have en Højde af 650
og 632 Fod, medens ingen af de øvrige naae stort over 200
Fods Højde. Akugdlek-Øen er den eneste beboede Plads, og
her findes ogsaa en Udligger.
Der, hvor Landet begynder at gaa Nord i, hæver det sig
igjen; men lige herfra og ud til Kysten ved Egedesminde er det
lavt bakket Land, og næsten ingen Fjelde hæve sig over de andre,
saa at det er umuligt at faae noget Overblik.
Lige Syd for Ikamiut-Øen skiller det lave og smalle
Amituarsuk-Sund Fastlandet fra hele det store Ø-Complex,
som danner Egedesminde Distrikt. To af de derværende Øer ere
temmelig store, nemlig Ikamiut-Qen (2,0 0 Mil) og Sarkardlek-
eller Itivdlermiut-Øen (4,3 0 Mil); forøvrigt findes her henved
300 mindre Øer, at hvilke mange kun ere skilte fra hinanden
ved smalle Sunde. Charakteristisk for disse er, at de større
næsten alle ere langagtige Øer, som ligge i Retningen ONO. og
VSV., samt at de mindre meget hyppigt ligge i Forlængelsen
af hinanden og danne ligesom en afbrudt Fjeldkjæde, som gaaer
i samme Retning.
I Sundet imellem Ikamiut- og Itivdlermiut-Øerne ligger
Udstedet Nivak paa et Sted, hvor Sundet indsnævres Ш kun
c. 30 Alens Brede, med c.3 Fods Dybde ved Lavvande, saa at
der her ligesom ved Pakitsok stadig ег en voldsom Strøm.
Lige overfor Udstedet ligger det eneste nogenlunde markerede
Fjeld i denne Egn, men selv dette naaer kun en Højde af 832
Fod. Af andre beboede Pladser foruden Colonien Egedesminde
findes her Ikamiut (Udsted), Nuk, Akunak, Manermiut (Udsted),
Kangarsutsiak og Kekertarsuatsiak, de tre sidste paa Vestkysten.
Af mere isolerede Øgrupper kaartlagdes Grønne-Eiland,
Hunde-Eiland og Vester-Eiland, der alle ere beboede. Kun
»*
20
Hunde-Eiland fik vi opmaalt fra selve Stedet, de andre ere ned-
lagte efter Skjæringer fra forskjellige Punkter langs Kysterne.
Efterat have afsluttet Undersøgelserne gik vi den 6te Sep-
tember ombord i Briggen Peru og naaede efter en heldig Rejse
Kjøbenhavn den 10de Oktober.
Det medfølgende Kaart er en formindsket Copi af det til
Søkaartarchivet afgivne Originalkaart. Foruden dette er der:
udarbejdet Specialkaart over Indsejlingerne til Colonien Riten-
benk og over Hunde-Eiland, som ligeledes ere afleverede til
Sokaartarchivet.
Naar Lejlighed gaves, indsamledes der Oldsager, mest Flint-
flækker, men ogsaa en Del andre Gravfund, som gamle Jagt-
rekvisiter og Husgeraadsgjenstande. Disse afleveredes efter
Hjemkomsten til ethnographisk Museum.
Jeg kan ikke undlade her at udtale en Tak til alle de
danske Funktionerer i Grønland, som overalt, hvor vi ere
komne, have viist os den største Imedekommen og Hjælp for
at fremme Expeditionens Arbejder, og iser til Direktoren for
den kgl. grønlandske Handel, som ved den Maade, hvorpaa Ski-
benes Afgang blev ordnet, gjorde os det muligt at benytte den
korte Sommer saa fuldt ud som muligt.
Paa vore Rejser iaar anvendte vi, som sædvanligt, en gren-
landsk Konebaad med Besætning af Grenlendere, der skiftede
flere Gange i Lobet af Sommeren. Som saa tidt omtalt, ere
disse udmærket skikkede til slige Expeditioner, naar de blot
ikke ere for lenge eller for langt borte fra Hjemmet. Da disse
og deres ejendommelige Levevis saa tidt have været skildrede
baade i Tale og Skrift, skal jeg ikke her komme nærmere ind
derpaa, men kun omtale et ejendommeligt Charaktertræk, som
vi tilfældigvis iaar havde Lejlighed til at lære at kjende, og som,
saavidt jeg veed, ikke tidligere har været fremdraget.
21
En naturlig Følge af det lave Standpunkt, hvorpaa Civilisa-
tionen staar, og den store Natur, som stadig omgiver dem, er
den Overtro, som tiltrods for Christendommens Indførelse er
meget almindelig iblandt dem. Det er tidligere anført, at de af
Frygt for de Aander, som de mene husere paa Indlandsisen, ere
meget bange for at komme ind paa denne; men det er ikke
alene der, de tro, at overnaturlige Væsner færdes, baade paa
Land og Vand antage de, at saadanne findes, og Kajakmanden,
som tidt færdes alene langt fra beboet Plads paa øde Steder,
hvor han kun er omgiven af Is og de tidt imponerende høje
Fjelde, fortæller hyppigt om en ond og en god Aand, som af-
vexlende kommer til ham i hans Ensomhed og bringer ham
enten Skuffelse eller god Fangst. Rammer han ikke en Sæl-
hund, da tilskriver han ofte dette den onde Aand, som kan
vise sig for ham i alle mulige Skikkelser. Mange Forbjerge
tør de den Dag idag ikke passere med Baad, uden at ofre til
Fjeldets Gud. Vel er det ikke store eller værdifulde Sager, men
Guden er ogsaa fornøjet med lidt, som en Svovlstik, en gammel
Skraa, et lille Stykke Spek eller lignende. Som Christne vide
de nok, at de ikke maa gjøre eller tro sligt, og de skamme sig
ogsaa derved, baade overfor sig selv og de Danske, men enten
i Smug eller under en eller anden Spøg gjøre de det dog og
søge, naar de kunne komme afsted med det paa en pæn Maade,
at faae de Danske til at gjøre det samme. — Et lille Hul i en
Fjeldvæg ved Jakobshavn (ved Opgangen til Holmens Bakke),
som skal være et Offersted fra den hedenske Tid, røber, ved
stådig at være fedtet, ja endog ved smaa Stumper Spæk, som
man undertiden finder der, at den hedenske Skik, altid at give
Guden lidt af den gode Fangst, endnu langtfra er udryddet.
Blandt de overnaturlige Væsner, som stadig spøge i Grøn-
lændernes Hoved, og som de altid ere bange for at møde, ere
de saakaldte Kivitokke de mærkeligste, da de virkelig ere exi-
sterende Væsner.
Vest-Grønlænderne ere et meget fredsommeligt Folk; man
22
seer dem aldrig hverken skjændes eller slaaes, og Mord er derfor
meget sjeldent iblandt dem. Første Gang, vi kom til Landet,
faldt det os derfor meget vanskeligt at faae Grønlænderne til at
tage Tjeneste hos os, da de, efterat have hørt, at vi vare Herrer
over Soldaterne — som de kaldte os — og uddannede til at
gaa i Krig, formelig vare bange for os. — Ligeledes er Selv-
mord fuldstændig ukjendt, men i de Tilfælde, hvor andre Menne-
sker gribe til dette fortvivlede Middel, gaaer Grønlænderen hen
og bliver Kivitok, det vil sige, han forlader fuldstændig de
menneskelige Boliger, gaaer ud i Fjeldene påa ensomme Steder,
søger her en eller anden Klippehule og ernærer sig af, hvad
han kan skaffe sig, som Bær, Fugle, som han slaaer med Sten,
eller Fisk, som han fanger med Hænderne, f. Ex. Lax eller
den grønlandske Angmagsæt, der hyppigt kan samles op i
Tøndevis i Strandkanten. Naar et saadant Menneske har været
et vist Antal Dage fra beboet Plads, regnes han af de øvrige
for at være blevet et overnaturligt Væsen og betragtes af Store
og Smaa som Samfundets Skræk, idet han har Magt til at gjøre
dem al mulig Skade. Naar de kunne komme afsted med det
og ere Flere om det, gjøre de ligefrem Jagt påa ham, men
Kivitokken veed jo selv, at han er banlyst fra det grønlandske
Samfund, og han vogter sig vel for at komme i Andres Nærhed,
og kun, naar den yderste Nød tvinger ham dertil, søger han
menneskelige Boliger, men da kun om Natten og kun for at
stjæle. Komme de andre ham paa Spor, er det dog sjeldent,
de faae ham fat; thi den stadige Færden paa Fjeldene gjør
Kivitokken meget lettere til Bens, saa at han kan kravle op ad
stejle Steder, hvor ingen anden kan følge ham. Dette er rime-
ligvis Aarsagen til en af de overnaturlige Egenskaber, som
undertiden tilskrives ham, nemlig at han endog skal kunne
lære at flyve. I Reglen døer saadan et stakkels Menneske jo
efter kort Tids Forløb, men man har dog Exempler paa, at
en Kivitok ved Præstens Hjælp er kommen tilbage til Samfundet
og igjen har levet sammen med andre Mennesker. |
23
Paa Akugdlek-Øen i Sydost-Bugten findes en Hule, som
for omtrent en Menneskealder siden har været beboet af en
Kivitok, og som vi havde Lejlighed til at undersøge. Den
ligger ikke langt fra den sydlige Kyst, i en Klipperevne, hvor
store nedfaldne Sten og Klippestykker, af hvilke Hulen er
dannet, gjør Passagen meget vanskelig. Aabningen dertil er
ikke større, end at man maa krybe paa alle Fire for at komme
ind, men indenfor udvider den sig, saa at man kan staa oprejst,
og den er selvfølgelig bælgmørk, saa at man maa have Lys
med for at kunne se sig om. For Øjeblikket er der ikke stort
andet at se end de nøgne Klippevægge, men i et Hjørne fandtes
endnu Resterne af hans Ildsted, hvor der laa nogen Aske. I
Midten af Hulen, hvis Gulv var alt andet end plant, fandtes et
Hul ned i Jorden af c. 3 Fods Dybde, som rimeligvis har tjent
ham til Forraadskammer. Aabningerne imellem de nedfaldne
Klippeblokke vare tilstoppede med Sten. Nu er det kun disse
Ubetydeligheder samt Sagnet, som minder om, at Stedet har
været beboet, men, da det blev fundet for c. 20 Aar siden af
afdøde Læge Pfaff, skal der have været et blødt Mosleje og
Rester af Ryper, Bær osv. — Nogle faa Skridt derfra findes
det Sted, hvor Kivitokken har begravet sig selv, da han følte
Døden nærme sig. Det er ligeledes en Hule, dannet af en
nedvæltet Klippeblok, men ikke nær saa stor. Aabningen er
ligesom ved den førstnævnte Hule meget smal, men indenfor er
der saa stor Plads, at man kan sidde oprejst og magelig ligge
udstrakt. Rundt om Klippeblokken sees endnu de kunstig op-
stablede Sten, som have lukket for Aabningerne, og som vise,
at han har tildannet sit Gravsted, medens han endnu havde
Kræfter.
Da vi vare der, saaes ikke andet end Skelettet, men da
Dr. Pfaff fandt Hulen, laa han, ifølge Grønlændernes Udsagn,
endnu iført sin Sælhundeskindspels paa et Leje af Mos, og ved
Siden deraf Rester af Ryper, som viste, at han ikke var død af
Sult. Indgangen til Graven havde han selv lukket indvendig
24
fra med en Sten, og netop de rundt omkring kunstig opstablede
Sten ledede første Gang til Opdagelsen.
Da han blev fundet, blev han gjenkjendt, rimeligvis påa
Klederne, og Grønlænderne erklærede, at han i с. 3 Aar havde
levet som Kivitok, samt at Aarsagen til, at han forlod sin Fa-
milie, var, at Faderen havde giftet sig med den Pige, som han
skulde have havt Bryllup med. !) |
At Gronlændere kunne leve nogen Tid paa denne Maade,
er vist udenfor al Tvivl, men mange Historier, der fortælles om
Kivitokke, ere sikkert Fostre af Grønlændernes Phantasi og store
Overtro. Saaledes var der en lang Tid i Foraaret, at Folk fra
Ritenbenk, som ligger paa en lille Ø, ikke turde komme over
раа det ligeoverfor liggende Fastland, da de mente at have seet
Spor af en Kivitok i Sneen. Det viste sig senere at være en
Isbjørn, som havde forvildet sig til dette Sted, hvor disse Dyr
ellers aldrig træffes.
1) Efterat ovenstaaende var skrevet, er jeg bleven bekjendt med, at der i
Maanedsskriftet «Tilskueren »s Oktober-Hefte for 1885, S.735 af E,Skram
er indrykket en Beretning om denne Kivitoks tidligere Liv. Ifølge denne
meget interessante Skildring, som jeg tillader mig at henvise Læserne
til, var det nogle grønlandske Piger, som oprindelig fandt Hulen, hvor-
imod Dr. Pfaff var tilstede, da Hulen nogen Tid efter blev undersøgt. —
Af ovennævnte Skildring vil man ogsaa faae en sandsynligvis rigtigere
Forklaring om Aarsagen til, at Kivitokken havde forladt sin Familie.
25
Til denne Fremstilling skal jeg her føje de Oplysninger,
som min Ledsager, Cand. Sylow, har leveret mig om Bjerg-
arterne og de geologiske Forhold i de berejste Egne.
Den i 1883 undersøgte Del af Nord-Grønland frembyder saare
lidet, der har geologisk Interesse, da man her træffer den samme
ensformige Udvikling af Gnejs og Granil som i det sydligere derfor
beliggende Parti, der i sin Tid er undersøgt af Kornerup"). Fjel-
dene ere forholdsvis lave, naae sjelden Højder, der overstige 2500
Fod, og bære Mærker af Isens Skuring lige op Ш Toppen. Man seer
aldrig her, som nede i Julianehaabs Distrikt, et spidst eller takket
Fjeld, der i lidligere Tid har raget op over det almindelige Isdække
som en Nunatak, men alle Fjeldtoppe ere afrundede og skurede, og
erratiske Blokke findes spredle overall. Paa et af de højeste Fjelde,
vi besteg, i Bunden af Langebugten, dannedes selve Toppen af en
mæglig Blok; denne bestod, ligesom selve Fjeldet, af Granit, men
meget ofle henledte Blokkenes Beskaffenhed Opmærksomheden paa
Tilstedeværelsen af en forskjelligartet Bjergart, der maa være fasl-
staaende længere inde i Landet. Paa Rilenbenks Ø findes saaledes
en mægtig Blok af Magneljernsten, og i Egnen omkring Jakobshavn
talrige Blokke af Gabbro. Skurstriberne, af hvilke de Iydeligste
ere aflagle paa Kaartet, give vel en Forestilling om Isens Bevægelses-
retning i en given Tid, men for at bestemme Hovedretningen, maa
Terrænels Højdeforhold indføres som en Faktor af meget stor Be-
tydning. 1 saagodtsom alle Fjorde og Sunde kan man paavise
Striber, gaaende i Fjordretningen, uden at de dog derfor alle kunne
bringes ind under Hovedretningen af Isens Bevægelse. Denne kan
kun bestemmes ved Stribernes Retning paa Toppen af Fjeldene, de
locale Afvigelser hidrøre fra Terrenforholdene. I Fjordene ere Stri-
berne i Reglen tydeligst al iagttage, da Isen sidst har forladt disse,
og her har tillige Luftens og Vandets Indflydelse ikke i saa hej Grad
virket udviskende. Af andre Tegn til Isens Skuring iagltoges nogle
udhulede Plader og Jættegryder ved Pakitsok og i Nærheden af
Jakobshavn.
Overalt, hvor Forholdene have været gunstige, findes Moræner,
1) «Meddelelser om Grønland», И. S. 152.
26
ikke blot i Bunden af de isfrie Fjorde, men næsten i ethvert større
Dalstrøg. En af de større Morener findes Syd for Pakilsok og
danner Grendsen for Indhavet Ilordlek; Overbærestedet ind til Ta-
siusak ved Claushavn, saavelsom Tasiusarsuak i Sydost-Bugten ere
ligeledes opfyldte med mægtige Morenedynger. Ved Colonien Riten-
benk og tæl ved Klokkerhuk afgive de afrundede Morenesten let
haandlerligt Materiale til de grønlandske Grave, hvorfor de her benyltes
som Kirkegaarde.
Landet omkring Disko-Bugten maa i en tidligere Tid vere under-
gaaet en betydelig Hævning. Paa Nordvestsiden af Arveprindsens
Eiland findes hævede Havstokke i 10—20 Fods Højde, og paa Øst-
siden af samme og Øerne heromkring iagltages en Mængde Terrasser
af indtil 40 Fods Højde. I Lerbugten ved Pinguarsuk, sydfor Claus-
havn, findes de noget over 100 Fod høje Lerterrasser, hvorfra allerede
Giesecke hjembragte en Del Fiskelevninger og Bloddyrskaller?). Bun-
den af Sydost-Bugten lige fra Makkait og ind til Tasiusarsuak findes
opfyldt af Ler- og Sandterrasser, som paa del hejeste Punkt hæve
sig til henimod 200 Fod, og hvor der ligeledes findes subfossile
Forsteninger i с. 100 Fods Højde, men kun paa en temmelig lille
Strekning i Nærheden af Sarpiusal ?). Det synes saaledes, at Landets
Hævning er betydelig slørre i den sydlige Del af Disko-Bugten end i
den nordre. . Imidlertid mene Beboerne her at have iagllaget, at
der i de senere Aar aller skulde vere foregaael en Sænkning af
Landet. Ved Rilenbenk sluttede man af en Ringbolts fuldstændige
Overskyllen af Havvandet ved Højvande, at Landet maalle have sænket
sig i de sidste 20 Aar, og ved Rodebay findes en forladt Grønlænder-
bolig, hvor Vandet ved Højvande staar langt ind i Husgangen.
Desto verre kan man ikke lillegge slige Iagttagelser stor Be-
tydning med Hensyn til Afgjørelsen af, om Landet for Tiden virkelig
er underkastet en Sænkning, da de for en stor Del bero paa et Skjøn.
Finder en saadan Sted i den nuværende Tid, vil den sandsynligvis
kunne paavises ved en senere Eftermaaling af de af Steenstrup og
1) «Mineralogisk Reise», $. 84.
?) De fra Sarpiusat hjembragte subfossile Forsteninger, som Adjunkt Trau-
stedt har havt den Godhed at bestemme, vare: Tritonium undatum, L.;
Saxicava rugosa, L.; Tellina calcarea, Ch.; Cardium groenlandicum, Ch.;
Mya truncata, L.; Ophiura Sarsii, Ltk.; Flustra, sp.; Balanus porcatus,
d. Costa og Balanus Hameri, Asc.; Idothea, sp., samt nogle Fiske-
forsteninger. Cfr. «Meddelelser om Grønland», IV. $. 235.
27
Hammer i Аагепе 1878—80 paa forskjellige Steder i Nord- Grønland
bestemte Ringboltes Højde over almindelig Hojvandslinie. 1)
Disko-Buglen slutter sig, som foran nævnt, i geologisk Henseende
til de sydfor den beliggende Egne, Den hyppigst forekommende
Bjergart er Gnejs. Næsten hele Kystpartiet indenfor Arveprindsens
Eiland og helt ned i Sydost-Bugten bestaar af en Gnejs, hvis væsent-
ligste Bestanddele ere en graa Orthoklas, mørk Glimmer og en mere
eller mindre tilbagetrængt graa Kvarts; men dens Udseende vexler
imidlertid meget stærkt, eftersom de forskjellige Bestanddele ere frem-
herskende.
Ved Ritenbenks Kangek, ved Klokkerhuk og flere Steder paa Агуе-
prindsens Eiland har den et saa porphyritisk Udseende, at den
nærmest maa betegnes som Øjegnejs. Hvor den støder op til Gra-
niten, er den saa skifret, og Kvarlsen og Feldspathen saa tilbage-
trængt, at den næsten gaar helt over til Glimmerskifer, der da enkelte
Steder, som f. Ex. i den inderste Del af Langebugten, indeslutter
tynde Lag af Jernglimmer. 1 Bunden af Kangerdluarsuk og Pakilsok
fandtes smaa Udskilninger af Vægsten, som paa det sidste Sted afgiver
Materialet til de grønlandske Gryder og Lamper. Nogle Steder erstatles
Glimmeren af Hornblende, saa at der optræder underordnede Lag af
Syenit, f. Ex. paa Sydsiden af Tasiusak, i llordlek, ved Christianshaab
og ved Niakornak sydfor Kakortok; andre Steder er Orthoklasen tillige
erstattet af en triklinisk Feldspalh, saa at Bjergarten gaar over til
Diorit. Ved Ulugsat paa Østsiden af Arveprindsens Eiland, ved Claus-
havn og Nuk, sydfor Christianshaab, havde den allevegne et skifret
Udseende. Ved Nuk erstattes Glimmeren næsten fuldstændig af Graphit,
og samlidig optræder Granater i meget stor Mengde. Afvexlende med
Graphitskiferen findes her Lag раа 1—2 Fods Mægtighed, bestaaende
af Straalstenskifer og Dolomit, som ved Optagelse af lys Glimmer
og Feldspath gaa over til en lys Gnejs, der igjen taber sig i den
almindelige Bjergart. Paa Nordsiden af Kangersunek, omtrent fra Nuk
og indlil Niakornarsuak, findes Jerngnejs, hvori Magnetjernstenen flere
Steder er udskilt i underordnede Lag paa indtil 6 Tommers Megtighed.
Paa Akugdlek i Sydost-Bugten optræder henimod Østsiden el Lag,
bestaaende af Hornblende og en løs Glimmerskifer, som gaar over i
el Vægstenslag af ringe Mægtighed og Fasthed раа Grund af den
store Mængde Glimmer, den er gjennemsat af. Paa Hunde-Eiland
1) Se «Meddelelser om Grønland», IV. $. 240.
28
har Gnejsen paa Grund af sin lyse Glimmer et fra del øvrige Gnejs-
terræn afvigende Udseende; den forekommer afvexlende med Diorit-
og Straalstenskifer, hvilken sidste indeholder en Del Talk. I Diorit-
skiferen findes ofte Lag af Dolomit.
I hele Gnejsterrænel forekommer der ofte saa store Mengder af
Granit, at man undertiden er i Tvivl, om denne eller hin er Hoved-
bjergarten. Den har i Reglen en red Farve og smaakornet Texlur,
men optræder ogsaa slorkornet som Gangdannelse, og indeholder da
jævnlig store Hornblendekrystaller og Magnetjernsten. Bings Hul ved
Christianshaab er dannet i en saadan Granit, hvori der findes hvid
triklinisk Feldspath, store Glimmerkrystaller og en smal Kalkspathgang.
Paa den nordlige Del af Arveprindsens Eiland spiller Graniten
den fremtrædende Rolle, vexelvis med rød eller graa Farve, og overalt
er den gjennemsat af fine Sprækker, fyldte med Epidot. Paa Ösisiden
af Øen, omtrent en Mils Vej nordfor Ala, vestfor en stor Indsø i en
Højde af c. 1100 Fod over Havfladen, findes i Graniten en større
Udskilning af Vægsten, hvis midterste Parlier egne sig til Forarbejdelse
af Vægstenskar, men mod Siderne bliver den skifret ved Indblanding
af Glimmer.
Maneelsok, som for største Delen bestaar af den røde Granit, er ved
den nordøstlige Pynt gjennemsat af et omtrent lodret Lag af Glimmer-
skifer, с. 40 Fod mægtigt, i Retningen fra SSO.—NNV. (retv.); dette
indeholder igjen underordnede Lag af Salit og Dolomit med Straalsten.
Paa Sydsiden af Akugdlet,. sydfor Egedesminde, fandtes Lag af lignende
Beskaffenhed som paa Maneelsok. Lagene, der faldt 40—60°, strøg
fra V.t.N.—Ø.t.S. og havde en Mægtighed af с. 60 Fod; nærmest den
røde Granit optraadte Glimmer og Hornblendeskifer i sierre Lag, som
undertiden havde et rustagligt Overtræk, stammende fra indblandet
Svovlkis, derefter kom mindre Lag af бай, ogsaa indeholdende
Svovlkis. I Saliten forekom smalle, с. 1“ mæglige Lag af violet
Kalkspath, og efter Salith tyndere Lag af Dolomit med Straalsten.
Ved Sungausak, sydfor Akugdlek, findes i Graniten en Udskilning
af ejendommeligt Udseende. Seet fra Seen har Klippen paa en Strek-
ning af с. 70 Fod en rustbrun Farve, hidrerende fra Forvittring af
den deri indblandede Svovlkis. Ved Borthugning af den ydre Skorpe
af Klippen viser det sig, at den i den østlige Ende bestaar af en
meget storkornet Pegmatit, hvor Kvartsen spiller den fremtrædende
Rolle. Feldspathen, som forekommer i store Stykker uden Krystal-
flader, er i sit Indre smuk loggron og aldeles gjennemsiglig, hvilket
eens ae
29
Giesecke har gjort opmærksom paa, og han hjembragte derfra nogle
faa Stykker. Descloizeaux har undersøgt den og fundet, at det er
Mikroklin 1). Den vestlige Del af Klippen bestaar af en meget stor-
bladet Glimmerskifer, som efterhaanden faar finere Struklur, og ved
Optagelse af Kvarts og Feldspath gaar over til Granit. Baade i
Glimmerskiferen og i Granitens Kvarls fandtes Apatit udkrystalliseret
i sexsidede Prismer, som underliden vare forsynede med Pyramide-
flader. Krystallerne i Glimmerskiferen vare meget skøre, saa al de
vanskelig lode sig udhugge uskadle. Svovlkis fandtes baade i Cuber
og i djærve Stykker.
Af Gangdannelser maa nævnes de hyppigt i Gnejsen op-
tredende Pegmatitgange, der paa Nordsiden af Kangersunek indeholde
Tremolit, Turmalin, sjeldnere Rulil.
Fælles for Granit- og Gnejsterrenet er Forekomsten af Gron-
stensgange, der dog ere nok saa hyppige i den forste som i den
sidste. De ere nesten allid lodrette og have en Meglighed fra 6
Tommer lil 20 Fod og en højst varierende Retning. Paa Ritenbenks Gen
forekommer et større Grønstensgjennembrud i Retningen fra SSO.—NNV.
ры
S Grünslen
med en Mægtighed ved Havfladen af omtrent 200 Fod og paa Toppen
af Øen henimod 400 Fod, som ovenstaaende Profil udviser.
Endelig maa nævnes Gabbro, hvis Tilstedeværelse talrige løse
Blokke af denne Bjergart lode formode, men er kun funden fast-
staaende paa et Par Smaager i Ilordlek.
1) Ann. de chim. et de phys. Sér. V., Tom. IX.
30
Tabel 1.
Medium af astronomiske Observationer.
| TE
= = 7
Sted. N.Brede. | 83 | 2
| == 2
| t о é di f 13 о
| Ritenbenk: (Flagstangen) ина: | 69 44 O1 \ 12 68.6
Midd. Plads paa Arveprindsens Eilands SV. Kyst | 69 36 27 10
FelipladsivedRalutauta SA SE SENERE 69 52 13 16 | 667
ancebugstensubun dasa в Ве | 67.9
Okaitsok сер] Че seien ana see: 69 52 18 10 69.0
Rekentak sUdStedie ине DD ige 69 57 49 10 67.6
Uluesat ео ea. EN Nr | | 671
Teltplads paa Igdloluarsuit 9......... 69 48 04 1227
fre Ata USE NE, EAU TENUE | 69 43 40 | 13 | 68.6
| Kangerdluarsuk Kingua, Teltplads... . . .. 69 33 44 10 62.0
Fjeld: indenfor ‘do. do; . LT. Li, | | 65.7
Midd. PJ. Kangerdluarsuk зу41. Kyst . . . . .. | 69 36 24 | 13
Pakitsoks Veltpl ved) Taxe 2.7... NS 69 29 38 10
Pakitsok Алена, Teltpier 2. 2.2.0.0. 0% 69 24 30 10
Bugt indenfor Kekertak, sydfor Christianshaab | 68 44 01 | 10
Kangersunek Kingua, Teltpl. ......... | 68 4902 12 | 67.3
Midd. Pl. ved Niakornarsuak .......... | 68 43 38°| 9
do. do. paa Akugdlek Øen, Øst Pt....... 68 40 35 | 10
Kicapdlek, Ousted «5.4.6 0a Se os о 68 38 44 | 11
Vjaraligsuak,-Osi-Kyst 7. «5 cts 3 6 we se 68 32 31 10
IkamiupeUdstede. ts RE OMAN СО 68 38 02 14
hulivartalik, SO. Kyst Го Sais aR 68 43 37 | Ш | 6641
Tuluvartalinguak, SO.Kyst .......... | 68 43 58 | 10
ВАЗА ВАО, .Bundı EE a ка 68 3723, 10 |
| Hunde-Eiland, Teltpl. у. Spækhus . ...... 68 51 30 | 15 1'687
ManenminteldSted cms ee | 65.4
СОА о i hs corp ee | | 65.0
KekertarsuatsiakVarden ое: | | 63.2
| |
Brederne ere observerede med en Pistorsk Prismecirkel over kunstig
Horizont ved circummeridiane Højder af Solen.
Misvisningerne ere fundne ved Pejlinger af Solen og samtidig Chrono-
meteraflæsning.
31
Tabel 2.
Brede og Længde af de ved terrestriske
Maalinger bestemte Punkter.
Sted. | N. Brede. | У. Længde. |
| O1 и ord u ||
Ritenbenks Flagstang (Udgangspunkt) .... | 69 44 01 51 12 36
ГОН) Эру . = --.:.. 00.0 | 69 43 53 51 11 34
Coloni-Flagstang (paa Toppen af Rtbk. Øen) . | 69 44 16 51 13 35
Meme HER Warden mini ss STA | 69 44 29 51 13 38 |
Sender-Ven\ > VATION) Mestre M. ben. | 69 43 16 ALY |e eR |
| Nord-Ben, Varden. ..:........... | 69 46 25 | 51 11 20
Kangek-Fjeld, Varden.............. | 69 41 50 | 51 12 53
Ruesuk-Preld, Warden. алые | 6940 18 51 04 01
Е Varden ac ce en. | 69 45 39 51 08 19
N | 69 48 56 51 09 07
Kalutauta-Fjeld (stor Sten)........... 69 52 51 50757132
Okaitsok-Fjeld, Varden . ............ | 69 5201 | 51 16 12
Namjdt-Ejeld, Vardemic. 22.00. she ec. 69 56 51 51 02 10
| Kekertak, sydl.Humpel............. | 69 58 32 | 51 13 04
| Igdloluarsuit, højeste, Varde .......... | 69 49 42 50 26 49
do, østlige Vardar. MAC mn | 69 49 27 50 25 96 |
Højt Fjeld nordfor Kangerdluarsuk ...... 69 39 49 50 34 59
Ве, Varden!) ... 4 er: 1. | 69 43 46 50 50 06
*Fjeldtop indenfor Kangerdluarsuk . . . . .. | 69 32 13 50 16 21
*Lille Humpel N. for Pakitsok Udsted . . .. | 69 29 19 50 39 23
Е 625. os oc tan | 69 2902 | 50 45 31
а. | 69 28 58 50 34 27
*Fjeldtop i Pakitsok Kingua.......... | 69 24 32 50 21 48 |
*Humpel ved Sarkata, Arvepr. Eiland. . . . . | 69 29 08 50 59 20
LIT AN ET ET 21200... 00 en ne, | 69 20 40 50 53 37
Jakobshavns Flagstang (Udgangspunkt 1879). | 69 13 04 50 59 33
Zimmers Varde ved Jakobshavn........ | 69 12 57 50 58 20
Kilakitsok, Varden ............... | 69 12 09 50 57 40
Kingigtok, Varden. . .............. | 69 12 13 51 01 53
Kakarsuatsiak, Varden. ............ | 69 1158 | 50 53 23
Ее | 6907 55 50 58 38
ое... | 69 05 05 | 51 00.27
de Url ii | 69 05 17 | 50 56 57
Imliaminersuak Гатае............. | 69 04 47 | 50 56 13
EN BERN AN Varden u. ice ols sss ws | 69 05 59 50 53 23
= = |
1) De med * betegnede Punkter ere mindre skarpt bestemte.
De med Cursiv betegnede Punkter ere fra Opmaalingen 1879—80.
Længden er bestemt i Forhold til den af Graah observerede Længde af
Godhavn.
32
Sted.
N. Brede.
U di
Claushavns Flugstang. . .. . . . . . . . . + 69 04 40
Admat, ardent le eee а 69 02 11
Kiakusuk,/Vardemsses wc Re a) cles 69 02 07
Pinguarsuk-Fjeld ...... RER EE Tee 69 00 23
Paormat;. Varden bs SIE ne. 69 01 43
Alangorsuak, Varden "0.1.0. 69 03 36
Augpalugtorsuak- Fjeld . . . . . . . . . . . .. 69 03 00
Ivnarsuak-Fjeld, Varden. . . . . . . ev... -68 59 10
Kangerdlukasik-Fjeld, Varden. . . ...... 69 06 55
Pieds FOF ERA... т elle бе Me teens 69 07 10
ела NOL IO OO ах. 69 12 43
Jakobsholmen, Varden ....:.....-:.-. 68 52 40
Tnugsgeuales. RESTE pose as os не nen 68 49 21
Christianshaabs Flagstang . . . . . . . . . .. 68 49 08
do. Field) Varden. CNE 68 48 14
О ALU CMe И ee ee ee 68 48 46
Nük= Den AVardenme em еее 68 44 59
INGA О moe fe Ree cake To! anos. fore: tue 68 44 29
EUSAkR AVATUEN re нее 68 41 21
Akugdlek højeste (stor Sten). . . . . . . . . . 68 39 54
Niakornatsuak Неее". ET. fa tee Te 68 43 21
*Kangersunek kingua Fjeld. . . . . . . . . .. 68 50 10
*Sekinekarajugtok, Varden . . . . . . . . . .. 68 41 49
“Vestl. Kekertarsugsuk, Varden. . . . . . . . . 68 33 10
SAPDIUSAI= El MERE RE cc ele cele) «Fe 68 31 26
Sjanaliesuak, Vardenr «ts. oo een 68 32 47
Imerisok-Varden ved Ikamiut......... 68 37 40
NRO оо еее авы 68 42 28
Nivak-BieldiVardener. В ве 68 36 28
Tuluvartalik, Humpel. . ............ 68 43 51
Kanenisak=Bjeld nee) CP ee fee) elke rah 68 44 02
Tuluvartalinguak, Humpel........... 68 43 56
Maneetsok, østre Varde.........+++.--. 68 45 39
HO MENUCS TOMATE Ne Cle etre ee 68 45 27
OMIA: JUGEE LONG Were sehen ee 68 45 23
Даа А Joao) ante he re te te ete te. 68 42 32
АВЕО VAarden М sene ent ель 68 40 44
Какого, Var en 2.00 ee er 68 35 33
Manermiutsavarden Торо aa но ЮВ 68 35 40
Kontak Varden. et en DEN M Rés 68 30 55
Niakonnakyaiejestey meres DER TT 68 33 25
“Kekertarsuatsiak, Varden ........... 68 26 28
Hunde-Eiland, Wardeniit.)'s 2) tn ta. 68 51 15
Okaitsok-Varde (Hunde-Eiland) . . . . . . .. 5 11
04
HE
Undersøgelse
af
Grønlands Vestkyst
fra 64° til 67° N.B.
af
J. A. D. Jensen.
1884 og 1885.
VIII. 3
4 im ; ; = + PE SE
| эн очезчари Be
BR
u. å ir te
is z : 7. = ” 2 : z
£ = iz AF a7 TE AM: р | gia. 5
à 722 k A 4 12: \ G 9 4 3 if £ N ii
e i a eee EE ONO 1 BO
Fy | Fr | J R ; Ree à i
PER z pe 2 $ ,
ie rit | я N TEN SR,
a ae ns
ea an. SOON BO > ER
Le 1 у f 4 <
k ‘= У be 3 .
VERS Da
Bat) 5 : + =
ee ` ь k LS
р = =
2 , » i
a À к aes
> if /
ню med de af mig ledede Rejser i Somrene 1884 og
85 var at kaartlægge og undersøge den isfri Strækning af
Grønlands Vestkyst, der ligger imellem Godthaab og Holstens-
borg, eller omtrent imellem den 64 og 67 Bredegrad, en Kyst-
strekning, der altsaa mod Nord begrendses af den Egn, som
jeg berejste i 18791), medens den imod Syd slutter sig til den
Strekning, der havde været Gjenstand for mine Undersøgelser i
18787). Hele denne Egn, der indtager et Fladerum af over
600 © Mile, har en meget ensartet Natur med Hensyn til de
geognostiske Forhold, og adskiller sig i disse Henseender lidet
eller intet fra de tilgrændsende nordligere og sydligere Egne, der
have faaet en sagkyndig Behandling ved afdøde Docent Kornerup.
Begrundet i disse Forhold, Egnens ensformige Karakter, var
Tilstedeværelsen af en Geolog ved Expeditionen ikke nogen
absolut Nødvendighed, skjønt jeg naturligvis mange Gange paa
Rejsen har maattet føle Savnet af ham, ligesom jeg føler det
ved Affattelsen af Indberetningen. Selv i en Egn, som den
her omhandlede, findes meget, saasom Fjorddannelser, Ter-
rasser, Isens Virkninger, Gange, Spaltnings-Systemer о. |.,
der altid ville have stor Interesse for en Fagmand, men
hvortil jeg savnede tilstrækkelige Kundskaber for at kunne
fremstille dem paa en fyldestgjørende Maade.
1) «Meddelelser om Grønland», Il. $. 113.
SESMET. Е 5.17.
36
Med Hensyn til de i 1885 anstillede anthropologiske Under-
søgelser skal jeg her anføre, at Resultaterne først ville blive
meddelte senere, naar Hr. Cand. med. Hansen har skaffet et
fyldigere Materiale tilveje ved eventuelle nye Rejser i andre Dele
af Grønland.
1884.
Forsynet med lignende Instrux fra Kommissionen for
Ledelsen af de geologiske og geografiske Undersøgelser i Gren-
land som dem, der vare mig medgivne paa mine tidligere
Rejser i Vestgrønland!) og udrustet раа sædvanlig Maade med
Instrumenter, Redskaber og Proviant, afrejste- Expeditionen fra
Inderrheden den 19de April med den Kgl. grønlandske Handels-
Brig Lucinde, Kapitajn Ketels. Expeditionen talte ved sin Afrejse
foruden mig to Medlemmer, nemlig Assistenten ved det minera-
logiske Museum i Kjøbenhavn Joh. Lorenzen, og Marine-
maler Riis-Carstensen, Tegner ved Expeditionen. Dog
allerede den dte Maj Kl. 41/> Е.М. døde Lorenzen af Lunge-
betændelse efter kun faa Dages Sygeleje, medens Skibet i al
den Tid laa underdrejet for haard Storm af №. О. med meget
høj Se. Skibet var da paa 58° 10' №. В. og 20° 25‘ V.L. Der
gjordes selvfølgeligt Alt, hvad der stod i vor Magt, for at frelse
Patientens Liv eller for dog i det Mindste at lindre hans Til-
stand saa meget som muligt, og jeg kan ikke noksom fremhæve
den Omhu, som Skibets Fører, Kapitajn Ketels, lagde for
Dagen ved denne Lejlighed. Men den indskrænkede Plads i
Kahytten, der afgav Opholdssted for Skibets 3 Officerer og Ex-
peditionens Medlemmer, i Forbindelse med Storm, der satte
Skihet i stærk Bevægelse og nødvendiggjorde Kahyttens herme-
tiske Tillukning, tilintetgjorde næsten vore fælles Bestræbelser
for at skaffe vor lidende Kammerat den nødvendige Ko og
ADL Staa sang!
37
Pleje. Den 7de Maj Kl. 91/2 Е.М. paa 58° N.B. og 24° V.L.
sænkedes Liget i Havet med de til Søs brugelige Ceremonier.
Ved dette Dødsfald berøvedes der de grønlandske Under-
søgelser fremragende Kræfter, og Savnet var først og fremmest
føleligt for vor Expedition, der nu maatte undvære det fortrin-
lige Kjendskab til. grønlandske Mineralier og andre geologiske
Forhold, som den Afdøde efter langt og flittigt Studium havde
erhvervet sig. Dernæst var Savnet særdeles føleligt for min
Ledsager og mig personligt; thi vi skulde nu fortsætte Rejsen
paa Søen og i Grønland uden bam, i hvem vi i den korte Tid,
det forundtes os at leve sammen med ham, havde lært at skatte
en elskværdig og trofast Rejsefælle, som nærede en brændende
Interesse for den Gjerning, til hvilken han i lang Tid havde
uddannet sig, og hvis Virksomhed nu saa brat afsluttedes, netop
som han var ved at se sit længe nærede Ønske, at foretage en
Rejse i Grønland, gaa i Opfyldelse.
Efter Begraveises-Ceremonien bedredes Vejret snart. Friske,
østlige Vinde fjernede os hurtigt fra den Egn, der havde været
Skuepladsen for denne sørgelige Begivenhed, og efter faa Dages
Forløb vare vi ved Opgangen til Davis-Strædet. Her fik vi dog
Modvind, der foraarsagede, at vor Rejse op igjennem Strædet
kom til at vare lige saa lenge, som Rejsen fra Kjøbenhavn til
Cap Farvel. Af Storis saae vi kun enkelte spredte Strimler,
men Isfjelde vare tilstede i stor Mengde. Den 20de Maj
от Е.М. havde vi ud for Ivigtut Samkvem med Kryolith-
fareren «John Franklin», der skulde til Europa. Vi medgave
Post til Hjemmet og erfarede af ham, at Briggen «Elna» var
forlist paa Rejsen til Ivigtut.
Den 29de Maj ankom vi endelig til vort Bestemmelsessted,
Holstensborg, efter en Rejse paa næsten 6 Uger, hvilket
ifølge Rink!) svarer omtrent til Middellængden af de Rejser,
der udføres af den Kgl. grønlandske Handels slettere Sejlere.
1) Rink. Grønland Il. S. 399.
38
Holstensborg, den nordligste Koloni i Sydgrønlands Inspek-
torat, blev i sin Tid nærmest anlagt for Hvalfangstens Skyld,
men da denne i de sidste Aar ikke har givet noget Udbytte,
har Kolonien derved tabt næsten hele sin Betydning. Befolk-
ningen staar da ogsaa i økonomisk Henseende paa et meget
lavt Standpunkt, om jeg end troer, at der er adskillige dygtige
Fangere, eller at der i alt Fald hos mange er Betingelser til-
stede for, al de kunde blive det. Det forekommer mig ogsaa,
at de fleste Indfødte i denne Koloni ere i højere Grad end andre
Egnes Grønlændere i Besiddelse af Selvstændighedsfølelse, der
ofte er Tegn paa Dygtighed, og i hvert -Tilfelde maa kunne
gjøres frugtbringende, hvis. den ledes i den rigtige Retning. En
medvirkende Aarsag til deres økonomiske Forfald, troer jeg, maa
søges i de hyppige Besøg af amerikanske Fiskere, hvis demo-
raliserende indflydelse ikke kan undervurderes. Den grønlandske
Befolkning, og særlig den i Holstensborg, synes ogsaa for lang
Tid siden at have voldt Missionen og den grønlandske Handel
meget Bryderi. Et Vidnesbyrd herom haves i adskillige Ud-
talelser af Vice-Provst i Grønland Thorhallesen, som bl. А.
i en Indberetning til Missions-Collegiet om en Inspektionsrejse
i Grønland udtaler sig saaledes").
«Den Sygdom, som gik langs Landet 1773, har her (Hol-
stensborg) meget formindsket Indbyggernes Tal, idet den bort-
rykkede den største Del af de bedste Fangere, som vare baade
bedst øvede og de drisligste ved Hvalfangsten. Ved Hvalfangsten
selv er og en Del omkomne. Beboerne ere for en stor Del
omfarende Gronlændere, som i Haab om lykkelig Hvalfangst have
ladet sig overtale til eller ere faldne paa at standse her Гог en
Tid, hvorover, naar Hvalfangsten i nogle Aar slaar fejl, de faa
Lyst til at flylte andet Steds hen, helst Ш Disco-Bugten, hvor
de have nogen Slægt. De ere ellers, ligesom deres nordligere
Landsmænd, meget stivsindede og altsaa vanskelige al overlale
lil at blive der, naar de ikke selv ville — — — — в
1) Egil Thorhallesen. Beskrivelse over Missionen i Grønlands søndre
Distrikt 1774—75 (Ny Kgl. Samling. 4°. Nr. 1973).
i
39
man nødt til saavel ved Handelen som ved Missionen af føje
dem i adskilligt, som man ellers ikke gjorde, saavel med Credit
som med Hjælp i Trangs Tider.»
Endvidere: «I forrige Tider have de boel adspredte som
påa andre Steder. — — — Derimod er det опа! for den øvrige
Fangst, thi ligesom Erfaringen viser, al flere Hvaler ere blevne
fangede af Grønlænderne, siden de bleve samlede, saa viser
samme og, al Grønlændernes Levemaade ikke har været nær saa
jævn siden den Tid som forhen; dem mangler idelig Skind til
Klæder, som skulle forhverves ved Sælfangsten, og denne for-
drer, al de ere spredte. Derfor, om Grønlænderne skulde igjen
fordeles, lider baade Hvalfangsten og Missionen, men blive de
samlede, maa de hjælpes med Skind til Klæder og Føde i trange
Tider».
Og endelig: «Missionærerne maa iblandt taale Uordener og
lør ikke begegne dem uden med Lemfældighed, som dog under-
tiden maa have sin Undlagelse: Kjøbmanden nødes til at borge
dem og holde dem bestandig i Gjæld, hvilket strider imod hans
Fordel; dør de, saa faar han intet».
Disse og lignende af Thorhallesens Bemærkninger om
andre Egne og andre Forhold i Grønland kunne i mange Hen-
seender anvendes den Dag i Dag og vidne om, at man bestandig
har havt Grund til Klage over meget deroppe; men jeg troer
rigtignok, at de mange Udtalelser over Grønlændernes Tilbage-
gang i den senere Tid i mange Retninger ere overdrevne og
dikterede af Vrangsyn paa Grønlænderne, hvis Natur og Erhverv
taaler, ja maaske endog fordrer ganske andre haarde Livsvilkaar
end dem, vi kunne finde os i.
Tiltrods for den noget langvarige Overrejse ankom vi mere
end tidsnok til Holstensborg; thi Vinteren havde været ualmin-
delig streng. Saagodtsom hele Landet var -endnu dækket med
et tykt Lag Sne, og еп massiv, favntyk «Iskant» fulgte overalt
Kystlinien i alle dens Krumninger. Vore forberedende Arbejder
og Excursioner i Omegnen, ved.hvilke vi maatte benytte Skier,
besværliggjordes herved meget, og et Forsøg paa at bestige det
40
bekjendte Fjeld, Kjærlingehætten (2470‘)1), 1/2 МИ Ost for Kolo-
nien, maatte paa Grund af Sne og Ishindringer opgives, da vi
vare 400 Fod fra dets højeste Top.
Efterat de nødvendige Maalinger i Koloniens Nærhed vare
tilendebragte, og den til vor "Rejse bestemte Konebaad var sat
i brugbar Stand, forlode vi Holstensborg den 84е Juni. For-
maalet for det første Afsnit af vor Rejse var at undersøge
Fjordene Amerdlok og Ikertok, som ved et smalt Stræde, ved
hvilket Udstedet Sarfanguak er beliggende, staa i Forbindelse
med hinanden. Amerdlok-Fjordens nordre Side optages af
flere høje Bjergkjæder; disse ere adskilte ved Dale med rigelig
Vegetation, ad hvilke der er Adgang til Jagtdistrikterne
omkring de nordligere Fjorde. Fra en af de højeste Tinder,
Augpalartorsuak (2900), som vi bestege den 134е Juni paa
vor Rejse ud af Fjorden, havde vi et fortrinligt Overblik over
hele Fjorden tilligemed den ud for Kysten liggende Skjærgaard.
Den store Ø, der begrændser Fjorden mod Syd, og som ad-
skiller den fra Ikertok-Fjorden, er lavere med Fjelde indtil 1300".
Bjergarten er afvexlende Gnejs, meget ofte stærkt glimmerhol-
dig, og Granit, der indeholder megen Magnetjernsten. Gnejslag,
der ere meget forvitrede, og som derved have faaet en rød
Overflade, have en stor Udbredelse i hele Egnen.
Den Ilte Juni kom- vi til Sarfanguak. Det herværende
Handels-Etablissement bestyredes af en Grønlænder, som ejede
et prægtigt Spand Slædehunde; men hverken disse eller de faa
Slædehunde, der findes ved Holstensborg, anvendes til Vinter-
fangsten paa Isen og have saaledes kun Interesse derved, at de,
ere de sydligst forekommende Slædehunde i Vest-Grønland.
Amerdlok-Fjorden har altid været bekjendt for sine udmær-
kede Angmagsetter (Mallotus arcticus Fbr.), som udgjør et af
Gronlendernes vigtigste Næringsmidler. Sarfanguak afgiver et
af de bedste Fangststeder for disse Fisk, og Pladsen var derfor
') Se den perspektiviske Tegning i «Meddelelser om Grønland» И, Тау, VIN.
РА
a RSD Ze
2
41
пи, да Fangsten var begyndt, beboet af mange Grønlændere fra
Holstensborg, der havde opslaaet deres Telte rundt omkring
Bygden. Skarer af utallige Tatteratter (Rissa tridactyla Lin.)
søge dette Sted for at fiske i det rørte Vand, som den stærke
Strøm i det smalle Stræde fremkalder. Ved et Lodskud, som
vi lejlighedsvis toge Syd for Sarfanguak, omtrent midt i Ikertok-
Fjorden, fandt vi Dybden at være 145 Favne.
- Fra Fjeldene ved Sarfanguak gjorde vi den mindre behage-
lige Opdagelse, at hele den indre Del af Ikertok-Fjorden endnu
var belagt med Vinteris. Vi maatte da opsætte Undersøgelserne
af denne Fjord til en senere Tid og vendte derfor atter Stævnen
imod Vest følgende Nordsiden af Amerdlok-Fjorden. Det var mig
paafaldende paa denne Kyststrækning at se Strøm-Ænder (Clau-
gula histrionica Lin.), grønlandsk: Tornaviarsuk, i større Mængde,
end jeg mindes at have seet dem noget andet Sted i Grønland.
Den- 17de Juni satte vi fra Udstedet Kerortusok tværs over
Fjorden og sloge Telt ved Nepisat-Sundet, hvor der tidligere har
været drevet megen Hvalfangst saavel af Danske som af Hol-
lændere. Allerede 1724 blev her раа Hans Egedes Foran-
staltning oprettet et Hvalfanger- Etablissement. Den 0, som
begrændser Sundets Vestside, fremviser derfor ogsaa talrige
Rudera som Minde om denne fordums Vindskibelighed. Paa
Øens SO.-Side, 150 Skridt fra Stranden, findes saaledes en
с. 21/2 Fod høj Grundmur af et Hus, der er 108 Fod langt og
36 Fod bredt; i Muren, som er dannet af Sten og er 41/2 Fod tyk,
sees intet Bindemiddel, men midt i Bygningen fandtes en Del
Kalk. Af et gammelt Kaart over Nepisat, der opbevares paa
Søkaart- Arkivet, sees det, at Beliggenheden af denne Ruin
stemmer med Beliggenheden af et Proviantmagasin.
Indtil den tiltageude Foraarsvarme havde optøet Isen, der
endnu dækkede det Indre af de fleste Fjorde, opmaalte og
. undersøgte vi i nogle Dage Kystlandet med den udenfor liggende
Skjergaard. Alle dens utallige Øer og Smaaskjær saavel
som Kystfjeldene vidne om Virkningerne af et tidligere Is-
42
dække ved deres afglattede og afrundede Former. Intet-
steds træder dette dog maaske saa tydeligt frem som ved
Foden af Kingak, et kjendeligt Forbjerg, Syd for Indlobet
til Fjorden Kangerdluarsuk, hvis yderste Tinde (2080‘) vi
bestege. Tiltrods for øjensynlige Beviser paa Tilstedeværelsen
af el tidligere Isdække i hele det af” os i Aar berejste Distrikt
sees de almindelige saa karakteristiske Isskurer her kun meget
sjeldent, hvilket rimeligvis skyldes en Forvitring af Overfladen,
medens man oftere seer lange, ofte indtil flere Fod brede For-
dybninger i Fjeldenes Overflade.
Den 204е Juni roede vi ind i Fjorden Itivdlek efter et kort
Ophold ved et lille Udsted af samme Navn, beliggende paa en
0, Nord for Fiordens Munding. Vor første Udflugt ved denne
Fjord gjaldt et Fjeld, Kakatokak (henved en Mils Vej Nord for
Fjorden), som paa Grund af sin betydelige Højde, 4650 Fod, er
synlig i hele Egnen Nord derfor. Fra Fjeldets Top havde vi da
ogsaa en fortreffelig Udsigt saavel over Landet helt ind til Ind-
landsisen, som over Fjordene og Øerne mod Vest; men en
frisk Vind, der hvirviede den paa Toppen liggende Sne op i
tette Skyer, forhindrede desverre Brugen af Instrumenter, og
med halvvejs uforrettet Sag maatte vi derfor begive os tilbage
til vore Telte ved Fjorden efter. en mejsommelig Vandring ad
uvejsomme Fjeldsider og udstrakte Snemarker.
Ved den inderste Ende er Itivdlek kun adskilt fra den syd-
ligere store Fjord, Kangerdlugsuak eller $. Stremfjord, ved en lay
Landstrimmel med flere smaa Søer, og denne danner et bekvemt
Overberersted for Grønlænderne, der rejse fra Stromfjordens
indre Del til Egnen omkring Holstensborg.
Itivdlek-Fjorden er indesluttet af høje Fjelde, og Syd for
Fjorden dækkes Hojlandet (с. 5000‘) af en stor lokal Bre, der
sender flere Aflobere ned til Fjorden ad Dalstrogene imellem
Fjeldtinderne. Forøvrigt frembyder Fjorden ingen Merkeligheder,
dog skal jeg, forinden jeg forlader den, fremdrage et Moment,
der forekommer mig at have en Del Interesse, da det kan bi-
drage Ш at kaste Lys over de første af Danske udførte Expe-
ditioner, hvis Maal var at opsøge de gamle Nordbo-Kolonier i
Grønland. —
Som ‘bekjendt udsendte Christian IV i Maj 1605 under
John Cunninghams Kommando en Expedition til Grønlands
Gjenopdagelse. Expeditionen bestod af Skibene «Trost», «Løven»
og en Jagt «Katten», der kommanderedes henholdsvis af Cuu-
ningham, Godske Lindenow og John Knight. Med
Trost fulgte. desuden James Hall, der rimeligvis tidligere
havde gjæstet disse Egne under Davis, og som saavel paa
denne som paa de senere Rejser sikkert har havt størst Indfly-
delse paa Navigeringen. Efterat de havde naaet Davis-Stredet,
skille Løven sig fra sine Ledsagere og landede i Egnen om-
kring det nuværende Fiskernæs (63° B.), medens Trost og
Katten fortsatte Rejsen mod Nord. Den 13{е Juni fik de Landet
i Sigte. «Det var højt og bjergrigt; paa Toppen af Fjeldene
laa der endnu overalt Sne, men Kysten var aldeles fri for Is.
Da de nærmede sig Landet, saae de et meget iøjnefaldende
Fjeld blandt alle de øvrige, hvilket Hall gav Navn af Mount
Cunningham. Kysten, der laa imellem to Forbjerge, af hvilke
de efter den regjerende Dronning kaldte det sydligere Dronning
Annas Cap og det nordligere efter- Enkedronningen: Dronning
Sophias Cap, strakte sig saa temmelig i Nord vg Syd. Efterat have
sejlet imellem nogle Øer, kom de paa Sydsiden af Mount Cun-
ningham ind i en Fjord med høje og stejle Fjelde paa begge
_ Bredder, hvilken de gav Navn af Kong Christians Fjord. Denne
havde saa overordentlig dybt Vand, at de maatte sejle 6 å 7
engelske Sømil op i den, inden Skibene omsider paa 16 Favnes
Dybde kunde finde Ankergrund»!)}. Den 13de observerede Hall
Breden, hvilken han fandt at være 66° 25‘ for Skibenes Anker-
plads og 66° 30° for Mundingen af Fjorden.
Medens Trost nu forblev i Kong Christians Fjord, gik
1) Grønlands historiske Mindesmærker III, Side 676.
44
Hall ombord i Jagten for med den at undersøge Kysten længere
imod Nord. Paa denne Udflugt kom Jagten den 194е ind i en
Havn påa Sydsiden.af Mount Cunningham, hvilken han
paa Grund af dens Fortrinlighed gav Navn af Danmarks
Havn. Han fortsatte derpaa Rejsen lige til den 69de Brede-
grad og vendte den 7de Juli tilbage til Kong Christians Fjord,
hvor han efter nogen Søgen fandt «Trost» liggende for Anker
i et Sund, der fik Navn af Trost’s Sund.
Saavel «Grønlands historiske Mindesmærker») som adskil-
lige Kaart henlægge disse Lokaliteter til Holstensborgs nærmeste
Omegn, idet Mount Cunningham skal være identisk med Kjær-
lingehætten, Kong Christians Fjord med Amerdlok, og Danmarks
Havn med Holstensborg. Imod denne Fortolkning kan раа For-
haand gjøres den Indvending, at Holstensborgs Brede er be-
tydelig større end de Breder, som angives for Kong Christians
Fjord. Breden for den første Ankerplads i Fjorden er som op-
ført hos Purchas?) 66° 25‘ og for Mundingen 66° 30‘, medens
Holstensborgs Brede er 66° 56'. Vil man nu end indvende, at
man med Datidens Hjælpemidler ikke formaaede at bestemme
Breden nøjagtig, saa forekommer denne Fejl mig dog at være
temmelig stor, og det Rimeligste er da at undersøge, om der
påa den angivne Brede ikke skulde findes Lokaliteter, der bedre
stemme med de hos Purchas beskrevne Forhold, og efter de
af mig foretagne Undersøgelser i disse Egne troer jeg med tem-
melig stor Sikkerhed at kunne besvare dette med Ja. Itivdlek-
Fjorden ligger раа det Nærmeste paa den Brede, der angives
for Kong Christians Fjord; den er paa begge Sider omgiven af
høje, stejle Fjelde, medens Amerdlokfjordens sydlige Bred dannes
af den store, forholdsvis lave og let tilgængelige Ø, paa hvis
østlige Spids Udstedet Sarfanguak er beliggende, medens der-
imod kun Nordsiden er opfyldt af høje, stejle Fjelde. Ved
') Bd. Ш, Side 676. Anm. 1—4.
*) Purchas His Pilgrimes. 1625. Vol.3 S. 817.
— ee
45
Mundingen af Amerdlok- Fjorden ligger ganske vist et iøjne-
faldende Fjeld, Kjærlingehætten (2470), men det samme er Til-
fælde ved Itivdlek. Yderst paa dennes nordre Bred hæver sig
et meget karakteristisk Fjeld Kakatsiak (32501), der strax til-
drager sig Opmærksomheden. At man ved Mount Cunningham
har tænkt paa Kjærlingehætten er let forklarligt derved, at de
Danske i Grønland tidligere kun fortrinsvis have kjendt de Lo-
kaliteter, der sees fra Koionisternes Vinduer eller ligge nær ved
de almindelige Rejserouter. | den her fremsatte Formodning
er jeg i høj Grad bleven bestyrket ved at stifte Bekjendtskab
med et Manuskript med 4 Kaart af James Hall?), som angaar
den Rejse, han ledede i 1605, og paa hvilket, CI. В. Markham
har henledet Opmærksomheden). Forst eflerat Undersøgelsen
af den i 1884 berejste Egn var afsluttet, er en Kopi af det om-
talte Manuskript med Kaartene kommen mig for Øje, og jeg
beklager meget, at jeg ikke har seet det, før jeg tiltraadte min
Rejse; thi derved vilde jeg være bleven ledet til at underkaste
Itivdlek-Fjorden en meget grundigere Undersøgelse, end der nu
var Anledning til.
Ved at sammenholde Kaartet over Kong Christians Fjord
med det af mig udarbejdede Kaart over Itivdlek-Fjorden, vil man
strax lægge Mærke til store Overensstemmelser. Af disse vil
jeg særlig henlede Opmærksomheden paa Fjordens Form, der
inderst afsluttes med en svag Bøjning mod Syd, dernæst den
store Bugt med nordostlig Retning paa Nordsiden, de smaa
Bugter, betegnede med b og c paa Sydsiden, det stærke Frem-
spring med den store Bugt Vest for samme, lige overfor Mount
Cunningham; endvidere den lange, smalle, karakteristiske Ø paa
1) Ejendommeligt er det, at de af Grønlands Fjelde, der bære Navnet Ka-
katsiak, i Reglen ere, om ikke overvættes høje, saa dog altid meget
dominerende og iøjnefaldende раа Grund af deres isolerede Beliggenhed.
Ved Opmaalingerne har jeg altid paa Forhaand havt min Opmærksomhed
_ henvendt paa saadanne Fjelde som udmærkede Stationer i Triangelnettet:
2) Se «Meddelelser om Grønland» IX, Side 44.
3, Hakluyt Society, 1881. $. XXI.
46
Sydsiden, adskilt fra Fastlandet ved et smalt Stræde, og endelig
den lille © (е) «Trost Island» ved Fjordens Munding. Alle de
her paapegede Kjendemærker for Fjorden vil man med for-
bausende Nojagtighed gjenfinde ved Itivdlek-Fjorden. Karak-
teristisk er det bl. A., at en saa lille © som «Trost Island» har
faaet sit eget Navn her i en Egn, hvor der findes Hundreder af
Øer, som kun ere skitserede paa Kaartet. Dette tyder paa, at.
der maa være et eller andet Ejendommeligt ved den. Dette er
i Virkeligheden ogsaa Tilfældet med den lille @ Kekertarsuatsiak,
der har den tilsvarende Beliggenhed ved Itivdlek-Fjorden, idet
den, om end kun nogle hundrede Fod høj, er synlig i lang Af-
stand, saavel Nord som Syd fra, paa Grund af sin isolerede
Beliggenhed.
Af de andre paa Kaartene og i Beskrivelsen nævnte Lo-
kaliteter kan jeg med mit Kjendskab til den paagjeldende Egn
kun med Sikkerhed identificere nogle faa, deriblandt de to For-
bjerge Queen Sophias Cape og Queen Anna Cape. I Beret-
ningen hedder det om disse to Forbjerge: «Kysten selv, der laa
imellem to Forbjerge, af hvilke de efter den regerende Dron-
ning kaldte det sydligere: Dronning Annas Cap og det nord-
ligere efter Enkedronningen: Dronning Sophias Cap, strakte sig
saa temmelig i Nord og Syd». Paa tidligere Kaart er sidst-
nævnte ganske rigtig henlagt til Kangarsuk 67° 5‘ B., medens
Queeu Annas Cap er henlagt til de for omtalte kjendelige Fjelde
Kingak paa 66° 38‘ B. Beskrivelsen af de to Forbjerges Be-
liggenhed er netop saa karakteristisk for denne Egn af Landet,
at der ikke kan vere Tvivl om, at det sydligste Cap Dronning
Anna maa henføres til Vestpynten af Øen Sinnutak i $. Strem-
fjords Munding, hvilket ogsaa passer næsten nøjagtigt med
den opgivne Brede (66°). I hvilken Del af Farvandet udenfor
denne Kyststrekning man end befinder sig, ville de nævnte to
Punkter overalt fremstille sig som de yderste, og da de be-
grendse den synlige Kystlinie, vil man uvilkaarlig betegne dem
som Forbjerge. Ganske vist passer Breden ikke for Cap Dronning
47
Sophia, der er angivet Ш 66° 45'1), da Kangarsuks Brede er,
som anført, 67° 4‘; men dette kan muligvis bero paa en Fejl i
Manuskriptet, og naar man lægger Merké til, hvorledes For-
bjerget ligger i Forhold til Knights Islands, der umiskjendelig
er identisk med Kagsit (Holstensborg Rev), kan man ikke vere
i Tvivl om, at det er Kangarsuk, der her er Tale om. Efter
Ramels Fjords Beliggenhed i Forhold til Knights Islands, maa
den henføres enten til Amerdlok- eller Ikertok-Fjorden.
Til Stotte for, at Kong Christians Fjord ber henlegges til
Itivdlek-Fjorden, skal jeg til Slutning endnu henvise til en Manu-
skriptet ledsagende Landtoning (Fig. 1), der, om end i en
sammentrengt Form, giver et fortrinligt Billede af denne Kyst-
Fig. 1.
mount Cunningham.
qveene Sophias qveene Anns
The shape and fashon of the land as it rise to us. Queene Anns cape bearing
south 1/2 point easterlye 9 leages and Queene Sophias cape ne bn 1/2 4 pointe |
notherlye 8 legs (?). (Efter Halls Manuskript.) 2)
linie. Det fremgaar af Toningen, at den er tegnet fra et Sted
lidt Syd for Mundingen af Itivdlek (Kong Christians Fjord).
Fjeldene tilvenstre for Mount Cunningham (Kakatsiak) frem-
stille det høje Land Akugdlersuak i Forbindelse med det bagved
liggende Fjeld Kakatokak; den lavere Knold tilhejre for Mount
Cunningham kan passe til et Fjeld Nagtoralinguak paa For-
landet, Syd for Fjorden, og den mindre Knold foran maa da
vere det højeste Fjeld paa Øen Inugsugtusok, paa hvilket den
bekjendte Kjøbmand Anders Olsen har bygget en stor Varde,
som endnu staar den Dag i Dag. Bagved disse to Knolde sees
') Purchas His Pilgrimes. 1625. Vol. 3. $. 825.
2) Misv. var dengang 12° 15'У. Purchas His Pilgrimes. 1625. Vol. 3. $. 815.
48 é
de høje, takkede Fjelde Tininilik, Kingartak о. а., der danne et
vildt Alpelandskab Syd for Itivdlek-Fjordens ydre Del. Selv een
af nogle meget karakteristiske, parabolske Dale, som findes
her, sees tydeligt angivet paa Toningen.
Resultatet af ovenstaaende Udvikling bliver saaledes, at af
Hall's Lokaliteter i denne Egn af Grønland kunne følgende paa-
vises saa godt som nøjagtigt:
Queene Ann’s Cape 66° = Simiutak, Vest Pynt 66° 2' 1},
Trost Hand == Kekertarsuatsiak 66° 30’,
King Christianus forde (Mun-
dingen) 66° 30‘ = Itivdlek 66° 33°,
Mount Cunningham = Kakatsiak 66° 35°,
Henririk Romles (9: Henrik
Ramel) ford 66° 35‘ = Ikertok 66° 45‘ (eller Amerdlok
66° 54°),
Knights Handis 66° 58° = Kagsit 66° 59’,
Queene Sophias Cape 66°45‘ — Kangarsuk 67° 4‘.
Under vor Færden blandt denne Kyststræknings Yder-Qer
havde vi vor Opmærksomhed henvendt paa at finde det Sted,
hvor James Hall blev begravet af sine Folk i Aaret 1612,
efterat vere dræbt af de Indfodte; men vore Bestræbelser, der
jo navnlig maatte støtte sig til en mulig i Befolkningen levende
Tradition, kronedes ikke med Held; thi vi traf Ingen, som vidste
noget om denne Begivenhed.
Efter denne lille Digression paa antikvarisk Gebet skal jeg
atter optage Beretningen om vor Rejse. Da vi nu vare naaede
1) I «Meddelelser om Grønland» IX, Side 44 о. fig. har Assistent Steenstrup
behandlet det samme Spørgsmaal og er kommen omtrent til det samme
Resultat som jeg. Kun henlægger han Queene Ann's Cape til Fjeldet
Kingatsiak paa 66° 10° B., men efter senere at have talt med ham om
Sagen og udviklet mine Grunde, er han ogsaa kommen til det Resultat,
at det omtalte Forbjerg bør henlægges til Simiutak. De øvrige af Steen-
strups Udtalelser kan jeg, paa enkelte Undtagelser, nær vel billige i
Mangel af bedre, dog savnes der saavel i Beskrivelserne om Hall's Rejser,
som i Kaartene, tilstrækkelige Indicier til, at jeg tør indlade mig paa at
paavise disse Lokaliteter med samme Sikkerhed som de ovenanførte.
49
til Slutningen af Juni, kunde det ventes, at vi i Bunden af den |
dybe Ikertok- Fjord ikke længere vilde træffe nogen Ishindring,
og vi satte derfor vor Cours Syd om den lange Ø, som ind-
tager Sydsiden af Ikertok-Fjorden og passerede Østsiden af Øen
gjennem det smalle Stræde Ikerasarsuk, ved hvis Bredder sees
en gammel Havstok, indeholdende saavel hele som rudimentære
Bløddyrskaller i stor Mængde indtil en Højde af c. 25 Fod.
Inspektor Levinsen har havt den Godhed at undersøge de
hjembragte Skaller, der ere tagne '/> Fod under Havstokkens
Overflade, og har deriblandt fundet følgende Arter:
Balanus porcatus? da Costa.
= Sp.
Littorina obtusata L.
= rudis Maton.
Rissoa saxatilis Mall.
— castanea Mall.
Trophon clathratus L.
Tectura rubella Fabr.
Mya truncata L.
Saxicava pholadis L.
Macoma calcarea Chemn.
Cyamium minutum Fabr.
Cardium ciliatum Fabr.
Leda minuta Müll.
Crenella decussata Mont.
Mytilus edulis L.
Limatula suleulus (Leach) Lovén.
Pecten islandicus Mill.
Anomia ephippium lL.
Toxopneustes drobachiensis Müll.
Cellaria borealis (Busk).
Vor forste Udflugt i Ikertok-Fjorden gjaldt dennes nordligste
Arm Maligiak , hvis inderste Del er lav og lerfyldt og som der-
for kun kan befares ved Hojvande. Fjordarmen fortsættes i en
VIII. 4
50
bred Dal, ad hvilken en vandrig Elv — Afløbet fra den store
Sø Tasersuak — flyder i talrige Bugtninger, idet den skærer
sig dybt ned i den udstrakte, næsten plane Terrasse, som
danner Dalens Bund (Tav. VI. Fig. 1). Elven er sejlbar paa hele
Strækningen til Tasersuak, kun er der et Sted, hvor den har saa
stærkt et Fald, at Konebaaden og Bagagen her maa bæres over
Land til det roligere Vand ovenfor Faldet. Dette Sted, Itivnek
kaldet, har i umindelige Tider været Samlingsplads for talrige
Grønlændere, som opholde sig paa dette Sted en Del af Sommeren
for Laxefangstens Skyld, der her giver et stort Udbytte. Itivnek
er endvidere Udgangspunkt for Renjegerne, der i Kajakker og
Konebaade drage længere ind i Landet ad Elven og Søerne.
Fjorden udenfor er rig paa Fisk og Sæler, og denne Egn byder
saaledes rigelig Næring; det er derfor rimeligt nok, at Nord-
boerne her kunne have havt enkelte Bopæle, saa meget mere
som den store Slette maa have kunnet yde tilstrækkeligt Græs
til Faare- eller Gedehold. Det berettes da ogsaa, at man tid-
ligere har kjendt nordiske Rudera paa dette Sted"), og Befolk-
ningen ved Ikertoks beboede Pladser vidste ogsaa at berette
derom; enkelte mente endog at kunne paavise Stedet, men da
det kom til Stykket, maatte de give fortabt, og vor Segen bragte
heller intet Resultat; det er saaledes sandsynligt, at de nord-
ligste paaviselige Spor af vore Forfedres Bopele i Gronland nu
for stedse ere udslettede. Ifølge Gronlændernes bestemte Ud-
sagn skulle de have ligget Nord for Elven ved dennes Udlob i
Fjorden, men her var, som sagt, Intet at opdage.
Med forholdsvis ringe Besver roede vi imod den stærke
Strøm op ad Elven til Itivnek, og vilde, efterat have baaret
Baad og Bagage over Land, have fortsat Rejsen videre ind i
Tasersuak; men det viste sig snart, at denne endnu var belagt
med Is (den Iste Juli), som umuliggjorde en yderligere Frem-
1) Grønlands historiske Mindesmærker Ш, $. $42, og Nordisk Tidsskrift for
Oldkyndighed Il $. 334—335.
51
trængen ad denne Vej. Vi lagde da op og besluttede at drage
videre til Fods imod Øst for at naa et højt Fjeld Pingo (4220‘)
раа Nordsiden af Tasersuak, hvorfra vide Strækninger af Landet
maatte kunne oversees.
Paa Sletten, ad hvilken vi vandrede, sees talrige hvide Partier
blottede for Vegetation, som hidrører fra et alkalisk Stof, der er
udkrystalliseret i saa tynde Lag paa Jordens Overflade, at man
vanskeligt kan skrabe det af med en Kniv uden at faa Ler
med. Assistent K. Rørdam har senere underkastet de af os
medbragte Prøver af dette Stof en kvalitativ Analyse og givet
følgende Meddelelse derom:
«Det vandige Udtræk af Stoffet reagerer neutralt.
Stoffet smager tydelig saltagtigt og er tildels opløseligt i
Vand. Det er opløseligt i fortyndet Saltsyre, efterladende еп
lille Rest-af sandet Ler").
Den kvantitative Analyse gav følgende Resultat:
Jerntveilte Kulsyre (lidet),
Lerjord!) г smaa Mængder, Svovlsyre,
Kalk Saltsyre.
Magnesia
Natron betydelige Mengder,
Kali
Efter Stoffets Reaktioner at dømme maa det erklæres i
Hovedsagen at vere en Blanding af Klornatrium og basisk,
svovisur og kulsur Magnesia (indeholdende smaa Mengder Jern-
Ще, Lerjord !), Kalk og Kali).» ?)
Tilstedeværelsen af det omtalte Stof turde vel tilskrives de
samme Aarsager som dem, der have været raadende ved Dan-
nelsen af de senere omtalte Saltvandssoer omkring Søndre
Stromfjords indre Del. En af disse Soer ligger kun 12 Mile
1) Formentlig Partikler af den lerrige Terrasse, paa hvilket Stoffet findes
udkrystalliseret. Forf. Anm.
7) Se endvidere Side 61.
4*
52
fra den her omtalte Egn, om end den bekvemmeste Vej dertil
er en ganske anden.
Efter et Par Dages Vandring naaede vi Toppen af Pingo
(bet. Maagetue) (4220'), hvis øverste Kegle bestaar af løst-
liggende flade Gnejs-Skærver, dannede ved Forvitring. Sne
fandtes ikke længer påa Toppen af dette Fjeld, men Vegeta-
tionen var naturligvis yderst sparsom. Paa Sydsiden, hvor vi
foretoge Bestigningen, зааез dog Dværgbirken til en Højde af
2.227005 за,
Па Pingo ег betydelig højere end sine Omgivelser, har
man herfra en vid Udsigt. Mod Vest sees Davis- Strædet med
Kystens Skjærgaard, og imod Øst Indlandsisen ved det Indre af
$. Strømfjord med de Nunataker, som vi senere paa Sommeren
stiftede nærmere Bekjendtskab med. Imod Nord saae vi de høje
Fjelde omkring Isortok, og det Indre af denne Fjord med til-
hørende Elv iagttoges i Landskabet som еп mægtig, støvindhyllet
Hulvej, der strakte sig i en stor Bue lige ind til Indlandsisens
Rand"). Man kan ikke vel tænke sig noget Standpunkt, hvor-
fra Landets orografiske Forhold i store Træk bedre kunde iagt-
tages end fra det, hvorpaa vi befandt os. Medens det vide
Dalstrøg Øst og Vest for os præsenterede sig som en lang, lige
Gade, ad hvilken Blikket kunde følge Søernes og Elvenes talrige
Bugtninger og Forgreninger, vare alle Dalene Syd og Nord for
os skjulte af parallele i ONO.—VSY. løbende Bjergkjæder, som
navnlig mod Syd optraadte med en saadan Regelmessighed, at
Landskabet fra vort Standpunkt lignede en uhyre, snedækt
Pløjemark seet tværs paa Furerne.
Jeg har alt ved tidligere Lejligheder?) gjort opmærksom
раа de modsatte Vejrforhold, som kunne herske раа nærliggende
Steder i Grønland. Dette havde vi ogsaa Lejlighed til at iagt-
tage ved vort Besøg paa Pingo. Medens vi befandt os paa
') Meddelelser om Grønland И, $. 129.
2) Smstds. J, 5. 40.
Toppen af Fjeldet, blæste en frisk vestlig Vind med klar Luft.
Kun enkelte tætte Skymasser tilkjendegave langt under os i
Dalens Bund, at Vejrforholdene der vare noget anderledes, og
vi erfarede da ogsaa, da vi den følgende Dag kom tilbage til
vor Konebaad, at de samtidig havde havt stærk Regn ved meget
haard ostlig Storm, som havde væltet et af vore Telte.
Ved Niakornarsuak i Nærheden af det Sted, hvor Maligiak
gjør en stærk Bøjning, findes et Par større aabne Klippehuler,
som efter Formen nærmest synes at maatte henregnes til Jætte-
gryder. Den.største af dem ligger omtrent 20 Fod over Vandet
og har еп Aabning ud imod Søen 16‘ vid ved Bunden, medens
dens Højde ег 25°. Paa Hulens Grundflade, som er horizontal
og bevoxet med højt Græs, maaltes den største Diameter 25 Fod.
Paa Væggen, der paa et Sted er vertikal, men forøvrigt hvælvet
fra Grunden op til Aabningens Overkant, var afsat et lignende
alkalisk Stof, som det, der fandtes ved Itivnek. Den anden
Hule, der har mindre Dimensioner, ligger med Bunden i Højde
med Hejvands- Mærket, men har iøvrigt et lignende Udseende,
som den her beskrevne.
Efterat have forladt Maligiak berejste vi Ikertoks sydligste
Arm Avatdlek. Paa Nordsiden af denne Fjordarm findes en
Vinterplads ved Navn Sakardlit. Vi talte her 5 Huse, men de
vare tomme. Beboerne havde nemlig maattet forlade deres
Hjem den foregaaende Vinter af Mangel paa Neringsmidler.
Medens de fleste havde søgt Tilflugt ved Handelspladsen Sar-
fanguak, var en Familie (Mandens Navn var Carolus), tidlig paa
Foraaret gaaet over den tillagte Fjord og havde derpaa begivet
sig over Fjeldene imod Syd ned i Omegnen af Itivdlek og
$. Strømfjord. Skjæbnen havde været dem gunstig, thi det var
lykkedes dem at fange nogle Sæler og skyde enkelte Rener.
Da vi nogle Dage senere traf dem ved Fjordens sydlige Bred,
hvor de havde installeret sig i et Par smaa improviserede Hytter,
der netop vare store nok, til at en eller to Personer kunde
ligge i dem, saae de nok saa veltilfredse ud, og gladere bleve
or
aS
de naturligvis ved at modtage lidt Kaffe og Tobak, Luxusartikler,
som i lang Tid havde veret fremmede for dem.
Denne Families Handlemaade er et gledeligt, men desverre
ogsaa sjeldent Exempel paa, at der dog endnu hos nogle Gren-
lendere findes saa megen Selvstendighedsfolelse, at de fore-
trække under højst ublide Vilkaar at erhverve deres Føde selv,
fremfor at kaste sig i Armene påa den grønlandske Handel,
hvem de Fleste ellers betragte som deres selvskrevne Fattig-
forsørger.
Vi havde nu berejst og opmaalt Kyststrækningen og Fjordene
nærmest Syd for Holstensborg. Førend vi fortsatte vore Аг-
bejder længere imod Syd, aflagde vi et Besøg i sidstnævnte
Koloni, hvor vi vare saa heldige at træffe Orlogsskonnerten
Fylla, Kapitajn Normann, som dette Aar var sendt til Vest-
grønland for at kontrollere de amerikanske Fiskere og for i det
Hele taget at vise Flaget og støtte Embedsmændenes Autoritet
lige over for Grønlænderne, en Foranstaltning, som der nok
kunde være Trang til, da det danske Orlogsflag ikke var blevet
seet i disse Farvande siden 1859. Virkningen af Fylla’s Besøg
viste sig da ogsaa snart i forskjellige Retninger. Før An-
komsten havde der blandt Befolkningen" verseret forskjellige
fabelagtige Beretninger om Skibet, der skulde være såa stort,
at det ikke skulde kunne løbe ind i Holstensborgs Havn. Da
det i Virkeligheden knap er saa stort, som mangen en Hval-
fanger, der af og til anløber Holstensborg og andre Kolonier,
forringedes Folkenes Respekt betydeligt, ja gav dem endog Haab
om, åt det ikke skulde kunne udrette noget imod de amerikanske
Fiskere, der ved Foræringer og ved at smigre for deres Til-
bøjelighed til Lediggang, Lystighed о. L., have forstaaet at
sætte sig i Befolkningens, i alt Fald i Holstensborgernes Gunst.
Den resolute Optræden, som Fyllas Chef ved flere Lejligheder
lagde for Dagen lige overfor de amerikanske Fiskere, ned-
stemte dog snart Grønlændernes Forhaabninger. De fik mere
Følelsen af, at de staa under den danske Stat og dennes
or
or
Embedsmends Autoritet, om end en Understrom af Uvillie af og
til kunde fornemmes.
Den 15de Juli forlode vi atter Holstensborg og rejste direkte
Ш Egnen Syd for Itivdlek. Kysten fra denne Fjord ned til
S. Stromfjord er forholdsvis lidet indskaaren. Med Undtagelse
af Fjorden Kangerdluarsugsuak, som kun er 3 å 4 Mil dyb, og
som i Naturskjonhed overgaar enhver af de Fjorde, jeg har
besøgt i Vestgrønland, Evighedsfjorden undtagen, findes her
kun mindre Vige. Kystfjeldene danne et vildt, højt Bjergland,
men foran dette ligger et bredt, lavt Underland, som længere
imod Vest fortsættes i en Skjærgaard, «Grundene» kaldet, der fra
Kysten strækker sig en Milsvej ud i Davis-Stredet. Da Vandet
imellem Øerne er meget lavt, forandrer Skjærgaardens Udseende
sig fra Time til Time, skiftende med Tidevandet, og kun Folk,
som ere godt kjendte, kunne finde en Rende, dyb nok selv til
en Konebaad. Kystens lave Forland gjennemstrommes af ad-
skillige vandrige Elve, der have deres Udspring fra den før om-
talte store Bræ, som dækker hele Højlandet mellem Itivdlek og
S. Strømfjord, og som ad brede parabolske Dale imellem de
høje Fjelde flyde ned imod Havet. Da disse Elve afgive nogle
af Grønlands bedste Fangststeder for Laxørreder, opholde mange
Folk fra Sukkertoppens Distrikt sig paa denne Kyst en lang Tid
om Sommeren.
Medens almindelig graa Gnejs, Hornblendegnejs og Jern-
gnejs hidtil havde været næsten de eneste Bjergarter, begyndte
Granit i Egnen omkring Kangerdluarsugsuak at blive mere frem-
trædende, og dette Forhold var ogsaa tilstede i den ydre Del af
Kangerdlugsuak (S. Strømfjord), omkring Evighedsfjorden og ned
til Sukkertoppen. $. Strømfjords Munding har paa ældre Kaart
været afsat с. 10' for nordlig. I Virkeligheden ligger den раа
с. 60° B., hvorfra den i svage Bugtninger strækker sig 23 a
24 Mile imod Nordost til det Indre af Landet, og er saaledes
en af Grønlands mægtigste Fjorde. I Modsætning til Nordre
Strømfjord har den næsten ingen Forgreninger. Imidlertid
56
optager den dog et stort Fladerum, og den betydelige Vandmasse,
som hver 6 Timer skal ud eller ind i Bassinet, frembringer da
en voldsom Strøm i Fjordens Munding, der ved en stor Ø
Simiutak (9: hvad der ligner en Prop) er delt i to forholdsvis
snevre Løb. Ош jeg end ikke har seet Strømmen her заа
voldsom som i N. Stromfjords Munding"), naaer den til Gjen-
gjæld langt højere op i Fjorden. Endnu 8 Mile fra Mundingen
er den meget generende, og ved Kakatorsuak, 6/2 Mil fra
Mundingen og flere andre Steder, dannes farlige Malstrømme,
der fordre den største Agtpaagivenhed fra Konebaadsforerens
Side, for at der ikke skal afstedkommes Ulykker.
Ubehagelighederne forøges derved, at Kysten paa de fleste
Steder i Fjordens ydre Del er utilgengelig, saa at man kun
forholdsvis faa Steder kan legge til Land. Det hendte os saa-
ledes paa vor Rejse ud af Fjorden, at Strømmen skiftede, og
Floden begyndte at sætte ind, da vi vare paa et Sted, hvor man
ikke kunde komme i Land. Der var ikke Tale om at stævne
Strømmen, og vi bleve uden Barmhjærtighed revne med denne
ind i Fjorden; men under et stejlt Fjeld vare vi dog saa heldige
at naa en lille Odde, næppe stor nok til at rejse vort Telt og
hale Baaden paa Land. Opholdet her vilde ikke have været
behageligt, hvis: det skulde have taret i længere Tid; thi mæg-
tige Klippeblokke, -hvis friske, kantede Yderflader vidnede om,
at det ikke var længe siden, de vare løsrevne og nedstyrtede
fra den stejle Fjeldvæg tæt bagved, laa spredte til alle Sider
omkring os. Vor Søvn forstyrredes dog ikke i mindste Maade.
Fjeldet viste sig gjæstfrit imod de Rejsende, som havde viist
det Tillid, og holdt sine truende Klippeblokke tilbage til en
anden Lejlighed, naar de forhaabentlig ikke ville afstedkomme
nogen Ulykke.
Medens den ydre Del af Fjorden er indesluttet af høje,
1) Meddelelser om Grønland Il, $. 135.
57
stejle Fjelde, der paa Sydsiden afbrydes af Dale, ad hvilke
talrige større og mindre Bræer skyde sig ned imod Vandet,
forandrer Kystens Karakter sig fuldstændig, naar man kommer
længere ind i Fjorden, idet man da atter er naaet ind i den
Region, hvor Gnejs er mest fremtrædende, og hvor Virkningen
af et nu forsvundet Isdække er mere synligt, da Fjeldene ere
lavere og mere afrundede. Fra Serminguak og videre imod NO.
træffes nemlig Fortsættelsen af det i det Forgaaende omtalte
store Gnejsparti, der fra Mundingerne af Amerdlok-, Ikertok-
og Itivdlek-Fjordene strækker sig helt ind til Indlandsisens
Rand. Gnejslagenes Strygning er, раа en enkelt Undtagelse
nær, enten SV.—NO. eller Vest—Øst, og Gnejsen er stærkt
foldet, da Lagene snart have et nordligt, snart et sydligt Fald.
Ved Kugsuak i S. Strømfjord, hvor en lille lerholdig Elv har sit
Udløb, findes Vægsten i Forbindelse med Asbest, Talk og Straal-
sten saavel i løse Blokke i forskjellig Højde раа Fjeldskraaningerne
som i den faste Klippe. Et Sted nær ved Kysten sees saaledes
Asbest og smuk hvid Vægsten i umiddelbar Nerhed af en mørk
Grønstensgang, hvoraf der ved den ydre Del af Fjorden findes
en stor Mængde, som næsten alle ere parallele med Fjordens
Retning.
Ved omtrent 661/>° В. ved Itivdlinguak, den smalle Land-
tunge som adskiller Fjorden Itivdleks Bund fra Søndre Strøm-
fjord, begynder Landet at blive lavere, Konturerne blødere, og
de bakkelignende, lyngklædte Fjelde minde mange Steder mere
om et jydsk Hede-Landskab end om Grønland. Som i alle
dybere grønlandske Fjorde tiltager Vegetationen betydeligt, jo
længere man fjerner sig fra Mundingen. Det er ikke alene
Mængden af Arterne og af Planterne, der tiltager med Afstanden
fra Fjordmundingen, nej, de enkelte Planter blive længere inde
i Landet ogsaa langt kraftigere, end man nogensinde seer det
ude ved Kysten. Af denne Grund forekommer det mig ikke at
være tilstrækkeligt alene at angive Breden for en Plantes Frem-
58
komst i Grønland, da dette langtfra er oplysende nok. Af-
standen fra Kysten, 9: fra et barskere Klima, ег en Faktor, som
spiller en langt større Rolle ved Bedømmelsen af de klimatiske
eller lokale Forhold, under hvilke en given Plante formaar at
leve og formere sig eller hvilken Grad af Udvikling den kan
opnaa. Den sande Grændse for mangen Plantes Fremkomst vil
i Almindelighed ikke falde sammen med Bredeparallelen, men
snarere være en eller anden Kurve, som nogenlunde følger Ret-
ningen af Kysten, idet den dog fjerner sig mere og mere fra
denne, jo nordligere den naaer.
Forøvrigt have naturligvis her, som overalt, de lokale For-
hold en indgribende Betydning for Vegetationen; saaledes ville
de Planter, der ere tagne paa de talrige Ruiner og Køkken-
møddinger af nordisk eller eskimoisk Oprindelse, kun afgive en
meget vildledende Forestilling om den Grad af Udvikling, Plan-
terne i Almindelighed kunne naa i den paagjældende Egn.
Lignende, for Vegetationen gunstige Forhold yder Naturen ofte
især inde i Fjordene. Enhver Kløft, der skjærmer for Vinden,
og ethvert nok saa lidet Vandløb, naar dette ligger vel be-
skyttet, afgive Betingelser for en ofte forbausende frodig
Vegetation.
Et ejendommeligt Forhold, som forøvrigt sees meget ofte i
Grønland, er tilstede i den indre Del af $. Stromfjord, idet
Fjeldskraaningerne ned imod Vandet ere golde påa Fjordens
Nordside, altsaa den, som er mest solbeskinnet, medens den
sydlige Bred, Skyggesiden, er iklædt её friskt Grønt. Grunden
hertil er ganske simpelt den, at ethvert Vandløb paa den nord-
lige Breds Skraaninger tidligt om Foraaret bliver udtørret af
Solens Straaler, som falde næsten lodret paa dem, medens den
sydlige Kyst gjennemstrømmes af talrige Elve.
Раа ældre Kaart sees i Egnen Nord for Strømfjordens
indre Del anført «Vandles Hojslette». Denne Betegnelse er
dog langtfra rigtig, da der netop findes talrige større og
59
mindre Søer i nogen Afstand fra Kysten, men ingen af disse
har Afløb til Fjorden, i hvert Tilfælde ikke раа den Tid, da
vi vare der. Det saae dog ud til, at nogle af dem kunde have
Afløb tidligere paa Aaret, naar Vandstanden i Søerne er højere,
saa at de Barrierer, der afdæmme dem imod Fjorden, ere over-
flydte.
Nogle af Søerne kunne imidlertid aldrig have- Afløb, og
denne Omstendighed har formodentlig været en medvirkende
Aarsag til Dannelsen af en Saltvands-Sø, Tarajornitsok, 66° 56' В.
og 50? 53’ Lgd., der efter Aneroidmaalinger ligger с. 600 Fod
over Havet og nogle Timers Vandring fra Fjorden. Søen, som
i lang Afstand skjelner sig ved sin lyse Farve fra de andre
Søer der i Nærheden, er en god Fjerdingvej lang og omgivet
af Fjelde раа et Par hundrede Fods Højde over Søens Vandspejl.
Vandplanter saaes ikke, lige saa lidt som der раа dens sandede
Bred fandtes nogen Vegetation; derimod indsamledes en Del
opskyllede Snegle.
Asstistent K. Rørdam, som efter Hjemkomsten har under-
søgt en medbragt Vandprøve fra denne Sø, giver derom følgende
Beskrivelse:
«Vandet reagerer tydelig alkalisk, navnlig efter Kog-
ning. Det viste sig at indeholde Klorbrinte, Svovlsyre,
Kulsyre, Magnesia, Kali og Natron, men hverken Как,
Jern eller Fosforsyre. Vegtfylden fandtes ved 18° at være
1,00433 ved at veje 100° Alle Stofferne bleve bestemte
kvantitativt, men da hele den Mengde Vedske, der stod til
min Raadighed, kun beløb sig til '/2 Liter, ere Resultaterne
naturligvis kun tilnermede. ‘Til Sammenligning anfores
Analyser af Vand fra Søndersø ved Kjøbenhavn og fra
Davis- Strædet to Mil Vest for Godhavn!). Tallene i om-
staaende Tabel ere beregnede for 10000 Dele Vand.
1) Forchhammer: «Sevandets Bestanddele», pag. XIV.
60
Søndersø. | Davis-Strædet. | Tarajornitsok.
OPS ato ев 0,18 184,01 . | 9,03
VO Ка 0,28 22,55 | 0,76
боем RE 0,46 " | 7,21
Mie Sache Br 0,07 | 20,08 | 5,10
COROT SETE ES så SET RER 0,73 4,55 "
а " 105,02 11,11
oe 110 сено вы " 3,12 | 0,79 »
Total Saltmængde. . . .. 2,62 334,46 34,00
Den omhandlede Saltsos Forskjellighed baade fra fersk
og salt Vand træder end tydeligere frem, naar man be-
regner Stoffernes indbyrdes Forholdstal (jfr. Forchhammer
«Sovandets Bestanddele», $. 33), idet Kloret sættes == 100.
ЕЕ ЕЕ ии о
Søndersø Davis-Strædet.| Tarajornitsok.
SO 156 12 8
N 550 11 56
GOOM: ADD RUE | 406 2,5 0
N OO Cp ul ь 57 123
RR i eats aa 2 9
Total Saltmængde: Cl .. 1446 181 377
Nogle af disse Tal tildrage sig særlig Opmærksomhed;
sammenlignes nemlig Forholdstallene for Magnesia i Hav-
vandet og i Saltsoen, sees der at vere en relativ Magnesia-
mængde i Saltsoen, som er 5 Gange saa stor som Magnesia-
mængden i Havet; Kalimengden i Saltsoen er ligeledes 5—6
Gange saa stor som Kalimængden i Havet. Dette viser tyde-
ligt, at Saltsoen ikke skylder Havet sit Saltindhold, men det
maa vere fremkommet ved Udvaskning af kali- og magnesia-
holdige Bjergarter, rimeligvis ved Regnens Indflydelse, da
Søen ikke har noget Afløb, altsaa heller ikke kan næres af
nogen undersøisk Kilde. En saadan Udvaskning foregaar
stadig endnu, hvilket kan bevises ved Undersøgelsen af
61
nogle Efflorescenser fra de store Lersletter ved Itivnek !)
og ved den store Elv, som har sit Udløb i $. Stremfjords
nordre Arm. Premierlieutenant Jensen medbragte en Del
saadanne Salte, som alle i kvalitativ Henseende viste sig
at staa nærved de her angivne Bestanddele i Saltsoen.
Et Par af disse Saltprover bleve ogsaa kvantitativt under-
søgte, uden at det dog. kan paastaas, at der derved er
vundet synderlig mere end ved den kvalitative Undersøgelse.
Det fremgaar jo ogsaa af Sagen selv, at saadanne Ud-
vitringer kun i Undtagelsestilfelde kunne have samme kvan-
titative Sammensetning; en mere eller mindre taaget eller
solvarm Dag vil jo strax paavirke saa let oploselige Stoffer
betydeligt og forrykke det indbyrdes Mængdeforhold.
Nr. I er opsamlet den Iste Juli Kl. 4 EM. paa Sletten
ved Itivnek indenfor Ikertok. Nr. 2 er opsamlet den 154е
August Middag paa Sletten indenfor $. Stremfjords nordre
Arm. Begge Stoffer vare ligesom de andre Prøver hvide,
utydeligt krystallinske Pulvere. Det i Stoffet mekanisk ind-
blandede Ler og Sand er fraregnet i Angivelserne nedenfor,
og Prøverne have henligget i en Uge i tør Luft for, saa vidt
muligt, at miste alt hygroskopisk Vand.
100 Dele af Stoffet indeholder:
Nr Nise
|
SEL hits DERE Ла 46,07 22,06
EN ET 8.02 2,60
cam DIV 2 Pelee SONS Os 2,16
FeO; AIO Be. wed. 2,55 | 4,00
GO Mabe Bho ech al. ds. 23 13,88
ee ne te 3 30,09 | 9,59
И бас ва 0,91 8,29
О а SØENS МЕ 8,76 37,05
Tilsammen . .. 99,90 99,63
1) Se Side 51.
62
Naar Regnvandet udvasker Gnejsklipperne eller de af
disse, ved mekanisk og kemisk Fællesvirkning dannede Grus-
og Lerlag, optager det de lettest opløselige Bestanddeie af
disse, nemlig Kali, Natron og Magnesia. Det kan endvidere
tilføjes, at den nordlige Del af S. Strømfjords Distrikt har
vist sig at indeholde stærkt magniumholdige Bjergarter.
Vægsten, Talk og Asbest fandtes i større og mindre Partier
mange Steder indsprængt i Gnejsen, som her danner Hoved-
bjergarten. »
En eller muligvis endnu flere lignende Saltvandssøer skulle
efter Grønlændernes Udsagn findes paa en af de Halvøer, som
omflydes af Tilløbene til den store Ех, der udgyder sig i S.
Strømfjords sydlige Агт, og hvortil man kun kan паа ved i
Kajak at krydse en af de omtalte Elve. Grønlænderne, der have
et overordentligt skarpt Blik for alt i Naturen, ere allerede for
lang Tid siden blevne opmærksomme paa de talrige Salt-
afsondringer, som under forskjellig Form findes i denne Del
af Landet. Saaledes læses i Hans Christopher Glahn’s
Dagbog"):
«Den 4de Februar 1768. Det er 8 eller 9 Aar siden en
Kjøbmand meldte til Handelskompagniet om et Saltbjerg, ban
havde hørt skulde findes imellem Holsteinsborg og Sukkertoppen.
Kompagniet fandt det vel for utroligt; ikke desto mindre befoel
det nøje al undersøge denne Sag. Ventelig blev Befalingen ej
eflerlevet, saasom man henførte den givne Beretning. til Vind-
mageri, Siden den Tid er intet tænkt meer paa Sallbjerge.
Imidlertid kom . . . . i Dag ved en vis Lejlighed Ш at fortælle
om en i Kangertluksoak værende Sallso, ved hvis Bredder han
den Sommer vil have fundet bedre og hvidere Salt, end det, han
har seel hos os.
Den 5te Februar 1768. Den igaar givne Beretning om
den salle So, der skal findes i Strømfjorden ved Sukkertoppen,
syntes mig at være saa belydelig, at jeg strax burde erkyndige
1) Ejes af Pastor Balle ved Godthaab.
63
mig derom hos saadanne, som baade kunde vide det vist og
tillige være lilforladelige, hvorved jeg fik at vide, al denne salte
Sø ligger riglignok i ommeldte Fjord og det paa Fjordens nordre
Side, ikke megel højt oppe i Landet, dog saaledes at den ej
haver nogen synlig Samkvem med Fjorden selv. Otto sagde,
at han af det ved Bredden liggende Salt havde engang tagel en
Prøve og solgt den til en dansk Mand paa Sukkertoppen, dog
vidste han ej, hvem denne egentlig var. »
Af Halvøen Nakajanga deles Strømfjorden i to Arme, der
begge optage vandrige Elve fra Indlandsisen. Da disse medføre
en Del Ler, er Fjordarmenes inderste Del meget lav og kun
overflydt ved Højvande.
Vi begave os først ind i den sydlige Arm og foretoge her-
fra en Vandring paa 3 Dage ind til Indlandsisens Rand og der-
fra til en Nunatak, Isugdlersuak, som ligger en Mils Vej inde
paa Isen.
Paa den nedre Del af sit Løb flyder Elven, som udgyder
sig i den sydlige Arm igjennem en stor, horizontal Terrasse,
bevoxet med Pilkrat m. m., og af lignende Karakter som de,
der udfylde Bunden af de fleste store Dalstrøg. Ved dens
Bredder og paa Øer sees flere Steder mindre Klitdannelser,
frembragte ved det fine Sand og Ler, som Elven fører med sig.
Vandringen ovenpaa Terrassen er раа denne Strækning saa
jævn og magelig, at man, paa enkelte Undtagelser nær,
nemlig der, hvor Elven løber tæt hen under Dalens Sidefjelde,
vilde kunne anvende Heste og Vogne til Transport af Bagage.
Eu dybt nedtraadt Sti bærer Vidne om, at aarligt mange Веп-
jægere benytte denne bekvemme Adgang til Egnen Øst herfor.
Naar man er kommen henved et Par Mil fra Fjordens
Bund, fjerner Vejen sig noget fra Elven og tager en lidt nord-
ligere Retning, indtil man naaer en stor Indsø, Angmalertok,
ved hvis sydlige Bred der findes en stor Teltplads eller rettere
Sommerboplads, som er Hovedkvarteret for Renjegerne, og
-hvorfra de foretage lange Udflugter i Omegnen. Ved Seen, hvis
Bredder bestaa af hvidt skifret Ler i tynde, næsten horizontale
64
Lag, er der efter paalidelige Grønlænderes Sigende den Ejen-
dommelighed, at der i den findes Lax, skjønt Søen nu intet
Afløb har, ad hvilket disse Fisk kunne komme derop.
Vi anvendte nogle Dage til at undersøge denne i flere
Henseender interessante Egn. Blandt Andet bestege vi et af
Fjeldene Kinarigsut, hvorfra man i tidligere Tid skal have
kunnet se en Nunatak langt inde paa Indlandsisen"). Nu var
der intet mere at se til den, og hvis altsaa den nævnte Be-
retning er rigtig, maa enten den mellemliggende Del af Indlands-
isen have løftet sig saa meget, at den nu skjuler Nunatakken,
eller denne maa være helt begravet under Isen. Den første
Antagelse turde dog være den rimeligste.
En ejendommelig Fremtoning, der mindede meget om de
Ispløjninger i Klipperne, som sees saa hyppigt i denne Del af
Landet, var meget almindelig i Nærheden af Isen her i Egnen,
dog med den Forskjel, at Fordybningerne her fandtes i det løse
Jordsmon eller Ler, der dækker Klipperne. . De ere dannede
som dybe Furer af meget forskjellig Størrelse, almindeligst 2 å
3 Fod brede, I Fod dybe og 8 à 10 Fod lange, og minde meget
om de Furer, som en langs en Mark rikochetterende Капоп-
kugle danner i Jordsmonnet. Deres Retning var omtrent OSO.
retv., dog meget varierende efter de lokale Forhold. I størst
Mængde fandtes de i snævre Dale og Bjergkløfter saavel раа
heldende, som paa horizontalt Terræn. Efter deres Udseende
at dømme maa disse Furer, som jeg ikke har seet i andre Egne
af Grønland, være frembragte af Vinden i Forbindelse med
Nedbøren, og den Kraft, der har været virksom til at frem-
bringe dem, tyder paa, at der her til visse Tider maa herske
voldsomme Storme, kommende fra det Indre af Landet. Et
Tegn. раа denne Voldsomhed haves deri, at Laverne paa de
Sten, som stak frem i Furerne, vare fuldstendig afskrellede og
Planterodderne blottede og senderrevne.
1) Meddelelser om Grønland И, Side 132.
Dagen efterat vi havde været раа ovennævnte Fjeld, Kina-
rigsut, fortsatte vi Vandringen ind til Indlandsisens Rand og rejste
vort Telt раа et Sted, hvor Adgangen til Isen ikke frembød
nogen Vanskelighed.
Forholdene ved Isranden og dens nærmeste Omgivelser ere
omtrent de samme som paa andre Steder i Grønland. Elve,
samt større og mindre Søer, hyppigt opfyldte af Isfjelde, ad-
skille раа den største Strækning det isfri Land fra Isen, men
påa mange Steder grændser denne umiddelbart op til Landet,
og der sees kun smaa Endemoræner, bestaaende af Ler og
Grus. Randens Heldning var meget variabel, enkelte Steder
lodret eller endog ludende udover. For Øjeblikket var Ismassen
her, i det Mindste paa enkelte Punkter, i fremskridende Be-
vægelse, og jeg mindes intetsteds at have seet et såa haand-
gribeligt Bevis herpaa, idet nemlig Ismassen med sin skarpe
Underkant havde afskrællet Græstørvene fra Klipperne og skudt
dem op foran sig til en Vold, paa hvilken der endnu saaes
blomstrende Planter.
Den Øde August foretoge vi en lille Isvandring ind til
Isugdlersuak, den største af de Nunatakker, som ligge i en
Række langs Isens Rand i denne Egn. Isugdlersuak, hvis
Afstand fra Indlandsisens Rand kan anslaaes til omtrent 1 Mil,
besøges om Sommeren af Renjegere, som jævnligt gjøre en
god Fangst derude. Vi havde Dagen i Forvejen mødt en Grøn-
lænder, som nylig havde været der, kun ledsaget af sin Datter,
men han havde intet Udbytte havt. Han havde givet os Løfte om
at ledsage os derud for at vise os den letteste Passage over Isen,
men da han udeblev, maatte vi alene begive os paa Vandring,
ledsaget af nogle Grønlændere, der vare ukjendte i Egnen.
Vejen over Isen var temmelig besværlig. Midtvejs mellem
Land og Nunatakken passerede vi en 150 Skridt bred Morene,
bestaaende af et tyndt Lag mindre Sten (af Størrelse som en
knyttet Haand) og Grus. Det er en Midtmoræne, der hidrører
fra to smaa Nunatakker Syd for Isugdlersuak.
VIII. 5
66
Her, som overalt paa Indlandsisen, fandtes i alle vandfyldte
Huller Masser af det mørke Stenpulver, der af Stormen føres
fra Fjeldene ud over Isen, og som af Nordenskiüld benævnes
Kryokonit. Foruden dette saaes ogsaa, som sædvanlig, en Del
røde Alger (rød Sne).
Efter 41/2 Times møjsommelig Vandring naaede vi Nuna-
takken, til hvilken Adgangen paa Grund af den stærkt kløftede
Isrand var meget vanskelig. Efter at være komne i Land,
hvilede vi os en Stund i Dalen, der dannedes af Nunatakkens
Fod og Isranden, og skjønt vi saaledes vare i umiddelbar Nær-
hed af Isen, havde Luften dog her en Temperatur af 18° Celsius
i Skyggen. Et stort Terræn nærmest Isen var som overstrøet
med større og mindre Isfjelde lige indtil en Afstand af 2000
Fod fra Isranden. Dette, i Forbindelse med den Omstændighed,
at der paa Klipperne i forskjellig Højde var afsat horizontale
graa Linier, antydede, at dette Terræn til sine Tider danner en
Sø af leret Vand og altsaa er en af de Søer, af hvilke der
findes заа mange i umiddelbar Nærhed af Indlandsisen, og som
periodisk fyldes og udtømmes, idet Isen stemmer op for dem,
indtil den indesluttede Vandmasses Tryk bliver saa stort, at den
bryder sig et Afløb under Isen. .
Foden af Nunatakken, der bestod af Gnejs, laa i en Højde
af 1000 å 1100 Fod over Havets Overflade (c. 150 Fod over
Terrænet foran Indlandsisens Rand), men Toppen af et af dens
højeste Fjelde, til hvilken vi stege ор, laa с. 2200 Fod о. H.
Paa Grund af denne forholdsvis ringe Højde havde vi herfra
ingen vid Udsigt imod Øst ind over Indlandsisen, hvorimod den
nærmeste Egn og en lang Strekning af Isranden med dens
mange Bugter og Indskæringer præsenterede sig tydeligt for os.
Forholdene i Nunatakkernes Nerhed mindede særdeles
meget om dem, jeg tidligere har seet indenfor Frederikshaabs
Isblink. Foruden den ovenfor omtalte. Midtmoræne, som vi
havde passeret paa Udturen, saae vi et helt System af andre.
Jeg skal navnlig fremhæve en halvcirkelformet, som forbandt
67
vor Nunatak med en mindre lidt nordligere, og som fuldstændig
lignede den, som tidligere er beskreven'); den maa betragtes
som en Art Endemoræne for den mellem de omtalte to Nuna-
takker fremskydende Isstrøm, der har skudt Bundmorænen op
paa den nedenfor liggende Is. En anden interessant Moræne,
hvis Oprindelse ikke Кап sees, kommer ret Øst fra og gaar i
lige Linie ud imod det isfrie Land. Muligvis kan denne hidrøre
fra de ovenomtalte Nunatakker, som tidligere have været synlige
fra de højeste af Yderlandets Fjelde.
Paa Toppen af Nunatakken saaes ingen Isskurer, men Til-
stedeværelsen af afrundede Sten og Morænegrus angav, at Isen
i sin Tid er naaet her op.
Vegetationen var forholdsvis righoldig, navnlig paa Fjeldets
laveste Skraaninger. De her indsamlede Planter ere undersøgte
og bestemte af Professor Lange og omtales i et følgende
Afsnit, hvori han gjør Rede for Rejsens botaniske Udbytte.
Dyreverdenen var repræsenteret af Myg, Sommerfugle, smaa
Sangfugle (Acanthis linaria, grønlandsk Orpingmiutak), Вурег,
hvis Exkrementer vi traf paa hele Vandringen over Isen, samt
Нагег (Lepus glacialis). Rener saae vi ikke, men vel fældede
Horn og andre Tegn paa deres Tilstedeværelse. Som ovenfor
bemærket, jages de her af og til”). Her ude paa Nunatakken
saaes i Jordsmonnet ogsaa de tidligere omtalte Vind- og maaske
delvis Strom-Furer.
Efter denne Undersøgelse af Egnen i Nærheden af Isranden
begave vi os til Stremfjordens nordre Arm, hvor vi dog kun kunde
opholde os kort Tid, da Aarstiden allerede var noget fremrykket.
Den Elv, som udgyder sig her, lober ogsaa igjennem en. stor,
!) Meddelelser om Grønland I, Side 131 о. flg.
2) Som et Kuriosum skal jeg anføre, at vi medtoge Geviret af en fældet
Ren, som vi fandt i Nerheden af Fjeldets Top. Da vi senere kom til
Udstedet Kangamiut, erfarede vi, at Dyret for nogle Aar siden var skudt
af en Grenlænderinde, som endnu boede der paa Stedet. I Reglen skydes
Dyrene kun af Mendene.
68
flad Slette, gjennemfuret af talrige Tværdale, hvorigjennem Vandet
fra Sidefjeldene løber til Elven. Her findes talrige Lerkonkre-
tioner, dannede over saavel vegetabilske som animalske Bestand-
dele; især findes mange Aftryk af Angmagsætter (Mallotus arcticus).
Paa store Strækninger er Sletten saa godt som blottet for Vegeta-
tion, der giver Egnen en forunderlig gold, fantastisk Karakter,
og de Sten og Klippeblokke, som rage op over Sletten, ere
rimeligvis раа Grund af de her herskende Brise Storme for-
vitrede i højst mærkelige Former.
Blandt mærkelige Forvitrings - Former skal jeg anføre nogle
af de mest ejendommelige f. Ex. de, hvor Stenen, der her er
graa Gnejs, er snoet som en раа Enden staaende Proptrækker,
medens andre Stenblokke ere glat afslebne til en Plade, kun
understøttet af еп tynd Stamme, saa at det Hele ligner et
Bord; endvidere riflede Sten, paa hvilke de haardere Lag staa
frem som skarpe Kanter; eller de blødere Lag ere helt hen-
smuldrede, заа at Stenen er gjennemhullet, medens der er
andre, hvor Forvitringen ikke er saa vidt fremskreden, hvorved
Stenen kommer til at ligne en Svamp, og flere ligesaa be-
synderlige Former.
Ad den her omtalte Slette er der en forholdvis let Passage
til Egnen omkring den inderste Del af nordre Strømfjord, hvortil
der her kun er 7 å 8 Mil i lige Linie, medens de to Fjordes
Mundinger ligge i en Afstand af nogle og tyve Mil.
Da den store Elv, der flyder til Nordre lsortok?), ао
Jagtdistrikterne omkring Bundene af de to Strømfjorde, idet den
ег for dyb og rivende til at man kan vade over den, maa den
omgaas ved at gaa en Strekning over Indlandsisen ovenfor
dens Udspring. Jeg har tidligere omtalt”), at denne Vej nu
ikke længere benyttes; dette er efter senere indhentede Op-
lysninger dog ikke Tilfældet. Især i de senere Aar, da Renjagten
') Meddelelser om Grønland II, Tav. V.
2) Smstds. И, $. 133, Anm.
69
atter giver noget bedre Udbytte, mødes Folk, der ere paa Jagt
i de to Fjorde, ofte herinde, og da Grønlændere langvejs fra
benytte de store Jagtdistrikter, der findes i disse Egne, hænder
det ikke sjeldent, at Folk helt oppe fra Discobugten og fra
Sukkertoppen mødes her.
Til Bedømmelse af den Slammængde, som Elvene, der
have deres Udløb i Søndre Strømfjordens to Arme, medføre,
har Assistent Rørdam undersøgt de hjembragte Vandprøver og
fundet følgende Resultater"):
А» = Ses Е
oo Si co ele =
ee |e EME { Kubikmeter
o> SSE ==
Sted. 1884. So \lon#|s$ Vand
23 |Е==| 55 indeholder:
Ms а Ф >
& — эр — = Qa
> at
LE | |
| |
Elv til sydlige Fjordarm | 1ite Aug. | 1,00088 i 1,00011 | 189 | 770 gram Slam.
— - nordlige . -— 154е — | 1,00128 | 1,00010 | 182 | 118 — —
|
Da vi efter Undersøgelsen i Fjordens inderste Del vare langt
henne i August, maatte vi tenke paa at nerme os Kolonien
Sukkertoppen for at vere i Nærheden, hvis det Skib, med
hvilket vi agtede at rejse hjem, skulde ankomme; vi maatte
derfor skynde os ud af Fjorden og fik ikke Lejlighed til at ud-
føre en Oplodning af Fjorden, som sikkert vilde have givet ret
interessante Resultater. Paa Grund af den haarde Strom vil
det dog vist høre til Umulighederne at foretage Lodninger i
Fjordens yderste Del, i det Mindste med Konebaad, og derved
vil jo rigtignok en Del af Interessen ved en saadan Undersogelse
gaa tabt.
1) Det maa her ikke oversees, at Bedommelsen kun kan vere meget til-
nermelsesvis. For at naa et nøjagtigt Resultat burde Prøver tages
gjennem et længere Tidsrum. Smlgn. hermed Mængden af opslemmede
Bestanddele i Elvene, der flyde ud i N. Isortok og N. Strømfjord. II.
$. 145.
70
Et enkelt Lodskud (26 Favne — Bundarten var fint Ler),
som vi toge omtrent midtvejs i Fjorden, kunde tyde paa, at
denne Fjord ikke er saa dyb, som de fleste andre store grøn-
landske Fjorde, og dette Forhold kan da vel for en Del tilskrives
de store lerede Elve, som have deres Udløb i Fjorden.
Fra S. Strømfjord begave vi os til Udstedet Kangamiut, der
ligger paa еп © udfor Mundingen af Kangerdlugsuatsiak (Evig-
hedsfjorden). Paa dette Sted blev Kolonien Sukkertoppen først
anlagt, og Navnet fik den af en Række isolerede Fjelde, be-
liggende paa еп © (Umanat) en Milsvej nordligere. Kangamiut
har en flink Befolkning, blandt hvilken der findes mange sær-
deles dygtige Fangere; herfra drives ogsaa stort Laxefiskeri ved
de mange Elve i Nærheden, især oppe ved «Grundene».
Der blev endnu Tid til at aflægge et kort Besøg i Evigheds-
fjorden, som er en af de interessanteste, i det Mindste i Syd-
grønland. Fjordens yderste Del, en Strækning paa c. 5 Mil,
der mod Nord begrændses af en Række høje Fjelde, af hvilke
Kakat-nalagat er 4300’, frembyder ikke større Interesse; dog
maa anføres, at denne Del af Fjorden i en ikke meget fjern
Fortid igjennem Fjordarmen Sermitsiak skal have staaet i For-
bindelse med Nabofjorden, hvilken Forbindelse nu, som Kaartet
viser, er lukket af en ret produktiv Isbræ.
Først ved Pynten Nugsuak, hvor Fjorden gjør en skarp
Bøjning mod Sydost, faar Landskabet forøget Interesse. Her
forene sig mægtige, takkede Fjelde, hvis 4 til 5 tusind Fod
bøje, næsten lodrette Vægge hæve sig umiddelbart op af Vandet,
med skinnende Isbræer til et saa storslaaet Sceneri, at man vist
faa Steder skal kunne opvise Mage dertil. Omtrent 40 større
og mindre Bræer, som skyde sig ned imod Fjorden, ere i en
uafbrudt larmende Virksomhed, заа at man idelig troer at høre
en nær og fjern Kanonade, og store Klippemasser, som de
skiftende Aarstider har løsnet, styrte jævnligt ned med vældige
Plask i Vandet fra umaadelige Højder eller vælte sig ned ad
Fjeldsiderne, frembringende den ejendommelig rullende Lyd, som
u 1
-
mr
a DE DEE
71
ledsager Dannelsen af Urer. Med alt dette vil man forstaa, at det
er med en vis højtidelig Følelse, at man roer-ind i denne Fjord,
som kun sjeldent og da altid i den bedste Sommertid besøges
af Grønlænderne. Det havde sine Vanskeligheder at faa Folk
til paa denne Tid at gaa med os derind; først da en særdeles
dygtig Fanger, Nathan, fra Kangamiut tilbød sig at være vor
Fører, indvilligede vor Konebaads- Besætning i at gjøre denne
Tur. Sagen er nemlig, at Sejladsen ikke er uden Farer, idet
der pludselig skal kunne rejse sig meget heftige Storme med
Retning ud ad Fjorden, hvorved Vandet i ganske kort Tid sættes
i stærkt Oprør. Hertil kommer, at Bredderne ere saa stejle, at
der meget faa Steder er saa meget Underland, at man blot kan
faa Fodfeste, endsige hale Konebaaden i Land. Om alt dette
og om adskillige Ulykkestilfælde, der skulle vere passerede her,
havde vor Besætning naturligvis hørt Tale. Da vi drejede om
den nevnte Pynt og saae den megtige Fjord ligge i al sin
Majestæt for vore Blikke, herskede der derfor en vis højtidelig
Taushed blandt vore Gronlændere, som ikke havde været her
tidligere. Følelsen af det Alvorsfulde i Situationen fik dem. til
at trække dobbelt kraftigt paa Aarerne, og begunstiget af det
pregtigste blikstille Vejr roede vi gjennem den lange, bugtede
Fjord i meget kort Tid, der forekom os endnu kortere paa
Grund af de idelige Afvexlinger i Retning af storslaaede Partier
og forunderlige Bredannelser. (Se Tav. V). Den 4de Septem-
ber Kl. 5 EM. lagde vi op paa den sidste Teltplads i Fjordens
inderste, sydostlige Forgrening, Kujatdlek, hvor vi forbleve til
den følgende Dag for at anstille Observationer over Stedets
geografiske Beliggenhed. Det var under en idelig Torden-
musik af de i Fjorden-nedskydende store Breer, at vi tilbragte
Natten paa dette ode, men i al sin alvorsfulde Storhed højst
tiltrækkende Sted, hvis Skjenhed forøgedes ved det pregtigste
Vejr, Fuldmaaneskin og straalende Nordlys.
Blandt de talrige Isbreer, som skyde sig ned imod Fjorden,
og som ere Udlobere dels fra selve Indlandsisen, dels fra lokale
—
wo
Breer, have en halv Snes Stykker betydelige Dimensioner og
afsette en Del Kalvis, men ingen storre Isfjelde. Blandt de
andre Breer er der nogle, som ikke naa helt ned til Vandet,
men Morenerne tyde paa, at de gjere det periodisk.
Et Par af Breerne have serlig Interesse. Den ene er be-
liggende paa det stejle Affald ud imod Vandet af et højt Fjeld,
Ivnarsuit, paa Fjordens Sydside og dækker dets hele Længde af
с. Ya Mil i et Bælte 1000 à 2000 Fod over Vandet. Fra denne
Højde styrte jævnlig store Isblokke ned i Vandet, hvorved den
nedre Del af Fjeldet er bleven glat afsleben. Det er rimeligt, at
Formen af Bræen, der faar Næring fra flere mindre, stedse for-
andrer sig, og vor Fører bemærkede ogsaa, at den havde været
meget større og virksommere, da han havde været her sidst.
De nedstyrtende Blokke, som sætte Søen i Oprør, er en af
de Farer, som Grønlænderne frygte ved deres Rejser i denne
Fjord. Man maa derfor paa denne Strækning holde sig paa
den modsatte Bred eller i alt Fald midtvejs i Fjorden.
En anden mærkelig Bræ findes ved Epatak, en Mils Vej fra
Bunden af den nordlige Arm, Avangnardlek, paa Fjordens Nord-
side. Højt oppe til Fjelds (vel с. 5000 Fod) ligger en Bre ud-
over en Fjeldvæg, hvorfra der, som ved den nys omtalte Bræ,
idelig løsner sig Isblokke, der styrte lodret ned indtil de op-
fanges af en skraanende Fjeldside. Saa højt er dette Fald, at
Isblokkene i Anslaget mod Klippen sønderbrydes til et fint
Pulver, der igjennem en tragtformet Fordybning fortsætter sit
Fald ned ad Fjeldsiden og ledes endelig videre ned til Fjorden
ad en ganske smal Rende — vel 2 å 3000 Fod lang —, der
maaske er en tilfældig Kløft i Fjeldet eller muligvis er frembragt
ved denne idelige Gnidning af Ispartiklerne og det dermed
følgende Ler og Grus. Denne Virksomhed er uafbrudt i Gang;
hvert Øjeblik tilkjendegiver en Issky højt oppe til Fjelds, at en
ny Forsyning er styrtet ned og sprængt til Pulver, hvorefter
man hører en ejendommelig hvislende Lyd, medens det glider
ned langs Renden.
At Isblokke saaledes styrte ned fra Bræer, der hænge ud
over Fjeldkanterne, sees paa adskillige andre Steder. saavel i
denne Fjord som i Søndre Strømfjord.
Som bemærket komme enkelte Grønlændere fra Kangamiut
her om Sommeren for at fange Sæler, af hvilke der findes
mange i Nærheden af Bræerne, særlig i Fjordens sydostlige
Arm. I det Hele taget er Dyrelivet meget livligt herinde; der
er navnlig et Utal af Maager. y
Ogsaa i denne Fjord fandt jeg Skaller af Saltvandsdyr i en
Havstok paa en lille Ø Nepisat, der ligger en god Mils Vej fra
Mundingen paa Fjordens Sydside. Havstokken dannede en с. 15
Fod høj Skrænt, der var c. 50 Fod lang, og ifølge en Meddelelse
fra Inspektor Levinsen fandtes der i det derfra hjembragte
Skalgrus:
Balanus porcatus? da Costa.
Mya truncata L.
Pecten islandicus Müll.
Anomia ephippium L.
Toxopneustes drebachiensis Müll.
Vi havde gjerne tilbragt længere Tid i denne Fjord, men
vi maatte nu se at komme til Sukkertoppen, og den 5te Septem-
ber forlode vi derfor Fjordens indre Del.
Det pregtige stille Vejr, som havde veret til saa megen
Glede for os under vort Ophold her, kunde ner have givet
Anledning til store Ubehageligheder; thi Fjordens spejlblanke
Overflade var ved sidste Nats Frost bleven dækket med en tynd
Isskorpe, der er saa odeleggende for Konebaadens Skindsider.
Det gjaldt imidlertid om snarest muligt at komme ud, for at
_ikke Isen skulde blive saa stærk, at den helt kunde lukke os
inde. Vi satte derfor igjennem Isen, idet vi beskyttede Baadens
Stævn med Skind, og uden noget Uheld naaede vi da om
Aftenen aabent Vand. Her traf vi et Par Kajakmænd, som vare
sendte ud for at meddele os, at Barkskibet «Thorvaldsen» var
ankommet til Sukkertoppen. Vi rejste derfor strax til denne
74
Koloni, hvor vi ankom den 74е September. Den 104е Septem-
ber tiltraadte vi Hjemrejsen og kastede den 4de Oktober Anker
paa Kjøbenhavns Rhed efter en heldig Rejse.
1885.
Påa dette Aars Expedition var jeg ledsaget af Premier-
lieutenant i Flaaden С. Ryder, som tidligere havde været
Deltager i den af Danmark udsendte Expedition i Godthaab
som Led af de internationale Polarstationer, og havde derved
erhvervet sig et grundigt Kjendskab til Grønland og dets Be-
folkning; endvidere af Cand. med. & chir. S. Hansen, hvis
Opgave det nærmest skulde være at foretage anthropologiske
Undersøgelser, men ved Siden deraf ogsaa gjøre Indsamlinger i
botanisk Retning. Formaalet med Rejsen var at afslutte de ifjor
paabegyndte Opmaalinger og Undersøgelser i Sukkertoppens
Distrikt og fortsætte dem saa langt imod Syd, at de kunde
slutte sig til Expeditionens Arbejder fra 1878, da Godthaab
dannede Udgangspunktet.
Afrejsen fra Kjøbenhavn foregik den 24de Marts med den
af Expeditionerne saa ofte benyttede kgl. grønlandske Handels
Bark «Thorvaldsen», Kpt. Amondsen. Uden nogen Ishindring
i Davis-Strædet naaede vi den 26de April Godthaab, hvortil
Skibet først var bestemt. Da Hensigten imidlertid var at be-
gynde Arbejderne i Sukkertoppens Distrikt som umiddelbar Fort-
sættelse af foregaaende Aars Arbejde, foretoge vi kun mindre
Exkursioner og Arbejder i Godthaabs Nærhed og rejste derpaa
den 7de Maj videre med «Thorvaldsen» til Sukkertoppen, hvor.
vi ankrede den Øde Maj.
Saasnart de sædvanlige indledende Opmaalinger og For-
beredelser til Rejsen vare endte, af hvilke Tilvejebringelsen og
Klargjøringen af en passende Konebaad var den mest tids-
spildende, afrejste Expeditionen imod Nord indtil i Nærheden
75
af S. Stromfjords Munding og paabegyndte her Arbejderne. I
Begyndelsen var Vejret endnu noget vinterligt og navnlig
hindredes vi en Del af et betydeligt Snelag, der var til stor
Gene ved Fjeldbestigningerne, og vore Besøg i de mindre Fjorde
i denne Egn kunde ikke udstrækkes til de inderste Vige, som
endnu vare islagte. Af de her antydede mindre Fjorde, nemlig
de, der ligge imellem $. Strømfjord og $. Isortok, bære fire det
almindelige Navn Kangerdluarsuk (9: Fjord), en hedder Sermilik
og en Sermilinguak. Den eneste større Fjord paa denne Stræk-
“ning, Evighedsfjorden, blev, som omtalt, allerede undersogt i
det foregaaende Aar, men vi aflagde dog atter et flygtigt Besog
i dens ydre Del, dels for at fuldstendiggjore Opmaalingen af
den, dels for at tage nogle Fotografier, da Expeditionen i Aar
var forsynet med et fortræffeligt fotografisk Apparat. Titel-
biliedet (Tav. V) er en Gjengivelse af et af disse Fotografier, der
- fremstiller et c. 5000 Fod højt Fjeld paa Fjordens nordre Kyst
lige over for Teltpladsen Sardlok.
Som Kaartet viser, skærer Evighedsfjorden sig ind i den
mærkelige Udløber fra Indlandsisen, der udfylder et stort Terræn
imellem 5. Strømfjord og $. Isortok og deler den i to Grene.
Paa Grund af Manglen paa tilgængelige, høje Udsigtspunkter i
Nærheden af eller раа selve denne store Arm af Indlandsisen
er det vanskeligt at faa et klart Overblik over den, og navnlig
er det ikke let at sige, hvorvidt det er en sammenhængende
Bræ, eller om den er adskilt ved større isfrie Strækninger; det
første har dog størst Sandsynlighed for sig, navnlig henseet til
dens Overflades betydelige Højde. Vel findes der, især paa
dens sydlige Gren, talrige Nunatakker, men saadanne sees jo
næsten overalt langs Indlandsisens Rand,
Man maa saaledes betragte det som et Stykke Indlandsis,
der i meget minder om andre lignende Udløbere. Af saadanne
har man i den allersydligste Del af Landet det Stykke, .der be-
grænses af Fjordene Ilua og Kangerdlugsuatsiak (Lindenows
Fjord) samt af Prins Christians Sund. Kun mange Aars Erfaring
76
vil kunne give Oplysning om, hvorvidt Ismassen her er i Til-
tagende eller Aftagende, og derigjennem atter en Antydning af,
om den maa betragtes som en Udlober, den store Indlandsis i
den senere Tid har skudt frem, eller som Resterne af et i tid-
tigere Tider mere udbredt Isdække. Fingerpeg i denne Retning
haves kun i det alt tidligere fremhevede Forhold, ved Bugten
Sermitsiak i Evighedsfjorden, der i de senere Tider skal vere
bleven berøvet sin Forbindelse med den nordligere Fjord
Kangerdluarsuk ved fremskydende Ismasser. Et andet Sporgs-
maal, der staar i nøje Forbindelse med det sidst omtalte, er,
hvorvidt denne mere isolerede Bre faar Nering fra den egentlige
store Indlandsis; men dette Spørgsmaal kan kun faa en fyldest-
gjerende Besvarelse ved en indgaaende Undersøgelse af Hojde-
og Bevegelsesforhold i den smalle Isstrimmel, som forbinder
dem. Efter det Kjendskab, vor Expedition har kunnet erhverve
derom, maa det besvares bekræftende, da de talrige Breer, som
udsendes til S. Stromfjord, Evighedsfjorden og 4 mindre Fjorde,
og hvoraf enkelte ere nogenlunde produktive, i det Mindste efter
sydgronlandske Forhold, næppe nok vilde kunne faa tilstrækkelig
Næring alene af dette isolerede «mer de glace». Men, som
sagt, der vilde udfordres en mere detailleret Undersøgelse af
alle Forhold for at kunne give paalideligt Svar раа disse Spørgs-
maal, end Tiden og andre Formaal for vor Expedition tillod os
at anstille; ja skulde Undersøgelserne blot tilnærmelsesvis være
saa minutiøse som de, der foretages ved Alpernes smaa Glet-
schere, vilde en hel Sommers Ophold ved denne ikke være for
meget for en Expedition, men det videnskabelige Udbytte vilde
sikkert ikke være ringe.
Paa Rejsen i 1884 havde vi aflagt et flygtigt Besøg ved
Siorarsuit (Sandhullet), beliggende paa Nordostsiden af Øen,
Vest for Strædet Ikerasarsuk paa 65° 44" Brede, hvor der findes
Olivin'). Atter i Aar besøgte vi Stedet og medtoge en Del
1) Giesecke: Mineralogisk Rejse i Grønland $. 110.
77
Prøver derfra. «Olivinstenen» findes her i størst Mengde, for-
vitret som Sand, dannende en terrasselignende Skrent, 30—40
Fod hej, foran hvilken der er en flad sandet Fod, der ved Hoj-
vande overskylles af Søen. Hist og her rage mindre, paa Over-
fladen forvitrede Klipper af det samme Mineral frem over Ter-
rassen, og nogle afrundede Skjær fortsætte Odden, der begrænser
Bugten imod Nord. I en Højde af omtrent 120 Fod over Havet
Fig. 2
Elan 4535
Siorarsuit. (Ryder). а— а Olivinsten.
afbrydes denne Bjergart af Granit, der udgjor .Øens øvrige
Fjeldmasse. Olivinstenen har en gulgrøn Farve, den er meget .
spred og lader sig let rive til et fint Pulver af graagron Farve.
lovrigt henvises angaaende denne Bjergart til det følgende Af-
snit, hvori Assistent K. Rordam har givet en Fremstilling af
de af ham udferte Analyser.
Som berørt, findes imellem Evighedsfjorden og Isortok ik
mindre Fjorde, og foran Kysten ligger foruden et Utal af mindre
Øer to større, nemlig Sermersut (Hamborgerland kaldet, fordi
den tidligere afgav Samlingsplads for de hamborgske Hvalfangere),
og Syd for denne en noget mindre Ø, paa hvis sydligste Spids
78
Kolonien Sukkertoppen (Manitsok) er beliggende. Vest for sidst-
nævnte О ligger Umanak (Kin of Sal), der paa Grund af sin
fremskudte Beliggenhed og ved sit stejle sadelformede Fjeld
(1240 Fod) frembyder et fortrinligt Sømærke.
Det her omhandlede Kystland er forøvrigt opfyldt af høje
takkede Fjelde, blandt hvilke kan anføres Suilarsorfik (4200 Fodi,
Kakalek (3930 Fod), Kakatodasak paa Sermersut (3300 Fod),
Umanarsuk (3020 Fod) imellem Fjordene Sermilik og Kangerd-
luarsuk, samt endelig Igdlerfik (Kistefjeld 2930 Fod) paa Fast-
landet lige overfor Sukkertoppen.
I Fjorden Sermilik toges to Lodskud midt i Fjorden; det
første (A) 5 Kvartmil fra Mundingen, det sidste (B) i selve
Mundingen, som forøvrigt er opfyldt af Øer.
А. Den 164е Juni. 72 Favne. Ler.
| Salt,
Dybde. | Temperatur. | , . |. Klor: | egnet af
yb | peratur Vægtfylde. | Klor neg g at i
Favne. | С я pat: ormænsde.
| | р. С.
| | |
0 + 4.5 1,0214 1,483 | 2,686
5 == 1,4 " | " и
10 + 0,4 1,0262 1,801 | 3,262
20 — 0,3 1,0264 | 1,849 | 3,349
30 — 035 | 1,0262 1,801 | 3.262
Bund, 72 — 1,5 | 10264 | 1,849 | 3,349
B. Den 17de Juni. 73 Favne. Ler.
| Salt,
Dybde. Temperatur. | ,, ERROR: beregnet af
ес | Vestfylde. | | Kl d
Favne. 6: р. С. ormængde.
| | pac:
reelle ih 2,205
5 | + 0,5 1,0260 | 1,805 3,269
10 | — 0.3 | и | " "
20 SEES ENE ne 3,287
| | |
30 | —1055 1,0264 pry | 3.349
Bund, 73 — 1,4 1,0264 | 1,849 3,349
“
в
-
5
79
Undersøgelsen af Klormængden og Vægtfylden af disse Vand-
prøver, saavel som af de senere anførte, er foretagen af Assi-
stent K. Rørdam").
Efter nogen Tids Ophold i Omegnen af. Sukkertoppen,
hvor vi bl. A. bestege ovennævnte Kistefjeld, gik vi ind i Søndre
Isortok, som i en bugtet Linie i nordostlig Retning skærer sig
ind til Indlandsisen. Fjeldene paa begge Sider ere gjennem-
gaaende lave i Forhold til dem, som findes noget nordligere.
Kun Tvillingfjeldet Nukagpiak (4180 Fod) og Tupertalik, begge
раа Fjordens -Sydside, hæve sig betydeligt over deres Om-
givelser.
Fra en lille Arm af Fjorden paa 65° 35‘ Brede foretoge vi
fra den 22de Juni en Vandring af flere Dages Varighed imod
Øst, idet vi i Begyndelsen fulgte den nordre Bred af en fra
indlandsisen kommende vandrig Elv, hvis Vand indeholdt i 100
Dele 0,044 Dele Slam, altsaa i en Kubikmeter 440 gr. Soın de
fleste større Elve baner denne sig Vej igjennem udstrakte Ter-
rasser, der ere næsten horizontale paa Overfladen, men foruden
disse lavere beliggende sees talrige Steder paa Skraaningen af
Fjeldene, som indeslutte Elvdalen, horizontale, mere eller mindre
tydelige Afsatser i forskjellige Højder, angivende Elvens Leje i de
forskjellige Tidsperioder; ja vi saae dem endog indtil en Højde
af c. 2000 Fod. De bestaa som altid her i Landet af leret Grus,
indeholdende mange mindre, afrundede Sten. Levninger af Hav-
dyr findes ikke i dem. Som oftest ere de samlede i Systemer
af 3 til 4 med forholdsvis ringe indbyrdes Afstand imellem
Terrasserne, og jævnlig er Overgangen imellem dem næsten
umærkelig, hvilket tyder paa, at Elvens Niveau her har sænket
sig gradvis igjennem Tidernes Løb.
1) Alle Vægtbestemmelser ere foretagne ved 18? C. Den totale Saltmængde
er beregnet af den fundne Klormængde ved Multiplikation med 1,811, da
man ifølge Forchhammers Undersøgelser i Reglen kan gjøre Regning
раа, at Resultatet er rigtigt i de to første Decimaler, naar Klormængden
ikke ег mindre end I р. С.
30
Fra denne Egn begave vi os ind i Isortoks nordlige Arm,
Majorkak, der dog kun i uegentlig Forstand kan regnes som
henhørende til Fjorden; thi Fjordvandet naaer nemlig slet ikke
op i denne c. 9 Mil lange Dal, idet dens Bund er opfyldt af en
aldeles flad og jævn Sand- og Lerslette uden Spor af Vegeta-
tion, hvorigjennem en vandrig Elv med mange Forgreninger og
Sideløb snoer sig i alskens Krumninger, jævnlig bortskærende
større eller mindre Partier af de flade, bløde Bredder. (Tav. VI
Fig. 2). Paa den Tid, vi opholdt os her (SIntningen af Juni og
Begyndelsen af Juli), var Vandstanden i Elven temmelig lav, saa
at dens forskjellige Løb vare ret skarpt betegnede, medens den
allerstørste Del af Sletten laa tør; men senere påa Sommeren,
пааг Elven, der har sit Udspring fra Indlandsisen, faar rigere
Næring ved dennes stærkere Afsmeltning, er Sletten helt
overflydt fra Bred til Bred. Her saaes ikke, saaledes som om-
kring den kort i Forvejen undersøgte Elvdal, større Terrasse-
Systemer paa Affaldet af Dalens Sidefjelde. En Prøve af Vandet
i Elven indeholdt i 100 Dele 0,121 Dele Slam eller i en Kubik-
meter 1210 gr.
Denne Dal ligner altsaa fuldstændig dem, som jeg saae
i 1879 indenfor N. Isortok og N. Stremfjord?). Ved alle disse
ere Terrasserne i Ferd med at dannes. Ansamlingen af de
Lermasser, som Elven forer med sig fra Indlandsisens store
Værksted, har endnu kun en saa ringe Højde, at Alt periodisk
oversvømmes og derved jævnes plant paa Overfladen. Hist og
her kan dog en sparsom Vegetation paa en tilfældig Forhøjning
i Sletten antyde, at Lermassen her er bleven saa hej, at den
ikke mere oversvømmes; det er altsaa den begyndende Ter-
rasse, som her dukker frem. Men Tilførslen af Ler og dettes
Aflejring fortsættes bestandig; der kommer en Tid, da Elv-
vandet ikke mere formaar at oversvømme det. Dernæst frem-
kommer Vegetationen, der bidager til at give det Hele større
') Meddelelser om Grønland И, $. 131 og 141.
81
Fasthed og Modstand imod Elven, og saaledes er Terrassen
dannet, i hvilken Elven nu efterhaanden skærer sig et dybere
og dybere Leje. Dette Stadium af Udviklingen sees utallige
Steder i Grønland, saaledes ved den nylig beskrevne Elv til
Isortoks sydlige Arm, ved Elvene til Itivnek !), til Søndre Strøm-
fjords tvende Arme”) og т. а. St. Det er maaske heri, at denne
Egn har størst geologiske Interesse; thi her (i Holstensborg og
Sukkertoppens Distrikter) findes de største Elve, og man har hele
- Udviklingen Trin for Trin for Øje; først hvor Elvens Ler efter
Udløbet i Fjorden lejrer sig paa dennes Bund ofte flere hundrede
Favne under Havets Overflade; dernæst hvor Slammassen helt
har fyldt Fjorddalen, igjennem hvilken Elven, der idelig for-
andrer sit Leje, slynger sig i talrige Render. Hvem veed, om
ikke disse Elv-Dale tidligere have været Dele af Fjordene,
lige saa dybe som disses ydre Partier; thi i Virkeligheden er
der ingen Forskjel mellem Fjorddalen og Elvdalen, da de glide
umærkeligt over i hinanden, saa at kun Vandet og Slammen
danne Forskjellen. Dernæst sees hyppigt Dale, hvor Elven,
indesluttet af stejle Brinker, flyder igjennem bevoxede Ter-
rasser, og endelig, som det sidste Trin i Udviklingen, er der de
Terrasser eller Levninger deraf, som i meget forskjellig Højde
træffes paa Siden af Dalene, antydende Elvens Virksomhed i
tidligere Perioder. Grunden til, at Elvene have havt en saa
betydelig Niveauforskjel, kan være forskjelligartet. De færreste
Steder er det vel Hævning af Landet; thi Levninger af Havdyr
findes som anført aldrig, undtagen paa de allerlaveste Ler-
sletter, der endnu af og til kunne oversvømmes. Derimod turde
Elvenes Opstemning ved tidligere Tiders Indlandsis være den
hyppigste Aarsag. Ogsaa i denne Retning yder den her om-
handlede Egn talrige Exempler til Begrundelse for denne An-
tagelse; thi næsten overalt, hvor man kommer i Berøring med
1) Se Side 50.
2) Se Side 63 og 67.
VIII. 6
ee]
bw
Indlandsisen, sees endnu denne Virksomhed at udfolde sig efter
en større eller mindre Maalestok 1).
Rejsen op ad Elven imod den stærke Strom var paa Grund
af de idelige Grundstodninger meget tidsspildende, og dertil
kom endnu et uheldigt Vejrlig. Forst efter 5 Dages Rejse op
ad Elven, paa hvilken vi dog af og til maatte gjore lengere
Ophold, naaede vi til et Sted, Sisorartut, omtrent 4 Mile fra
Elvens Udløb, hvor vi lagde op, da den lave Vandstand umulig-
gjorde al videre Fremtrængen med Konebaad. Imedens der
foretoges mindre Excursioner her i Egnen, fortsatte Lieutenant
Ryder, ledsaget af et Par Gronlendere, Rejsen imod Ost, dels
i Kajak, dels over Land for at kaartlægge Egnen omkring Dalens
inderste Del. '
I Nærheden af Sisorartut ere Fjeldene endnu ret høje,
medens de Øst derfor blive betydelig lavere og mere bakke-
lignende. Tæt Øst for det sidstnævnte Sted deler Elvdalen sig i
to Grene, hvoraf den mindre, der i en Bue gaar i nordostlig Ret-
ning, optager Afløbet fra tre store Bræer, der skyde sig ned til
Lersletten. Nord for det smalle Fjeldland, der mod Nord ad-
skiller Majorkak-Dalen fra Indlandsisen, rage talrige Nunatakker
op af denne.
Egnen her inde er rig paa Rener, hvis Spor man overalt
træffer paa. Vi vare saa heldige at nedlægge fire af disse Dyr,
som gave vor Proviantbeholdning en betydelig Forøgelse, der
var saa meget mere velkommen, som denne Tur havde varet
betydelig længere, end vi havde paaregnet.
De Syd for Isortok liggende mindre Fjorde, Alangua, Kangia”),
Amitsuarsuk, Tasiusak og Ekaluk, som vi dernæst berejste, i
1) Se Side 66 og 88. Dr. Rink: «Om Indlandsisen og Muligheden af at
berejse denne» $. 30. Meddelelser om Grønland 1, $. 43.
*) | den inderste Del af denne Fjord fandtes i en Terrasse følgende sub-
fossile Skaller: Mya truncata L.; Saxicava pholadis L.; Tellina calcarea
Chemn.; Cardium groenlandicum Chemn.; Mytilus edulis L. og Pecten
islandicus Müll. Terrassens Overflade var omtrent 60° о. H., men Skal-
lerne fandtes kun til en Højde af omtrent 30—40'.
83
Forbindelse med Kysten og de foranliggende Øer, have ikke
nogen særlig Interesse. Bjergarten er fremherskende graa Gnejs,
og Fjeldene ere gjennemgaaende lave. Nogle enkelte Fjelde,
som Sulugsugut (3570‘), der under Navn af Finnefjeld er et af
Зою meget benyttet Sømærke, og Tovkusak (1770‘) paa en
fremskudt Halvø under 64°52‘B. høre til de mere fremtrædende
Punkter i denne Egn. Syd derfor kommer man til en større
Fjord Niakungunak (Fiskefjord), som ved en smal Halvø er skilt
fra den nordligere mindre Fjord, Angmagsivik, ved hvilken Ud-
stedet Atangmik er beliggende. Kun med Hensyn til Formen
frembyder Fiskefjorden nogen Interesse, idet den i Modsætning
til de allerfleste andre grønlandske Fjorde bestaar af en Række
større eller mindre Bredninger med talrige Øer, indbyrdes for-
bundne ved smalle Stræder, i hvilke Ebbe og Flod foraarsager
eu stærk Strøm. Bjergarterne ere ogsaa her graa Gnejs samt
Gnejs- Granit. I Angmagsiviks nordligste Forgrening udmunder
еп Elv, Afløbet fra en stor Sø, og danner ved sit Udieb et ret
betydeligt Vandfald. Midt i Mundingen af denne Fjordarm, der
hedder Sangmisok, toges den 244е Juli et Lodskud med til-
hørende Vandprøver og Temperatur-Serie, som gav følgende
Resultater:
Dybde 92 Favne.
Salt,
Dybde. Temperatur. ог. eregnet af
ei, I a tur Vegtfylde. | Е а | ieee
| р. С.
0 | +65 | lous || 1,126 | 3,089
5 | = 6,0 1,0261 | 1,801 ” 3,262
10 | +35 1,0261 | 1,801 | 3,262
20 | +23 1,0260 | 1,788 3,238
30 | + 1,8 1,0261 | ‘1,814 | 3,285
50 | + 0,1 | 1,0261 | 1,814 | 3,285
Bund, 92 — 0,3 | 1,0261 | 1,814 3,285
Den følgende Dag toges atter et Lodskud midt i Angmagsi-
vik, c. 3 Kvartmil fra Fjordens Munding.
) J =
6*
84
Dybde 152 Favne.
Salt,
ybde. Temperatur. Klor. beregnet af
rn 5 bie ee р. С. Klormængde.
В. С:
0 + 7,2 1,0220 1,514 2,742
5 + 3,3 1,0260 1,789 3,239
10 — 2,8 1,0260 1,789 3,239
20 | + 1,6 1,0268 1,817 3,295
30 + 1,3 1,0268 1,817 3,295
50 — 0,3 1,0267 1,800 | 3,260
100 — 0,3 1,0270 1,840 | 3,332
Bund, 152 Ore 1,0266 1,814 3,285
Ved Fiskefjorden begynder den lange Halvø, som begrænser
hele den ydre Del af Godthaabsfjorden imod Vest. Fjeldene,
der bestaa af Gnejs, ere særdeles lave. Кип nogle enkelte
Toppe påa 4—6 hundrede Fod rage højt op over disse Om-
givelser; men bagved alt dette hæve sig paa den modsatte
Side af Godthaabsfjorden de mægtige, tildels snedækte Fjelde,
som i Forhold til de foran nævnte ligne sande Kæmper.
Hele Halvøen er opfyldt af utallige smaa og adskillige store,
langstrakte Søer, hvorfra Elvene flyde dels til Godthaabsfjorden,
dels til de mindre Fjorde, som fra Davis-Strædet skære sig ind
i Landet, og af hvilke nogle, saaledes Natsilik, i Formen have
meget tilfælles med Fiskefjorden. Den sydligste Del af Halv-
øen er gjennemskaaren af flere lange Streder, der danne be-
kvemme indenskjærs Veje for Rejsende.
Imod Vest er dette Land opløst i utallige Øer og Skjær,
som i størst Mængde ere samlede i Øgrupperne Pisugfik, Sat-
sigsut, Kangarsuk, Satsigsunguit og Satsigsuaranguit. Længst
mod Syd afsluttes hele dette Parti af Landet ved Øgruppen
Kitsigsut (Kokøerne), som alene omfatter 7 til 800 Øer og Holme.
Paa alle disse Øgrupper hersker et broget Liv af alskens Sø-
fugle; Tusinder af Ederfugle, Maager, Tærner, Struntjægere,
85
Alker, Sopapegojer og fl. A. fylde Luften med deres mange-
artede, hæse Skrig.
Blandt de mindre Fjorde paa denne Strækning kan mærkes
Okumiat, Natsilik, og Kangiliartorfik. Ved Bunden af sidst-
nævnte Fjord, saavel som ved en anden Lokalitet Imanek, noget
sydligere, findes en stor Mængde subfossile Skaller"). De findes
begge Steder раа en betydelig Strækning i og ved Bredderne
af mindre Elve, der skylle dem ud af Lerbunden, over hvilken
Elvene løbe, men Højden over Havet var saa ringe, at den ikke
var til at maale ved Hjælp af Aneroid.
At der i denne Del af Landet findes Turmalin og Beryl, er
allerede ved en tidligere Lejlighed blevet omtalt ?).
Den Ste August ankom vi til Godthaab, og Resten af Som-
meren anvendte vi fra nu af til at berejse den mægtige Fjord,
der under Navn af Godthaabsfjord (Baals Revier)%) i mange
Forgreninger skærer sig ind til Indlandsisen. Jeg skal раа
Forhaand bemærke, at denne Fjord helt igjennem har været
saa meget berejst af Videnskabsmænd, og at der navnlig af
Giesecke“) foreligger en saa nøjagtig Beskrivelse af dens
Naturforhold saavel i store Træk som i Enkelthederne, at der
kun vil være meget lidt Nyt at optegne. Vor Hovedvirksomhed
gik da ogsaa ud paa, næst Indsamling af Naturalier og Under-
søgelser af nordiske Rudera, at foretage Maalinger for at tilveje-
bringe et, saavidt muligt, paalideligt Kaart over Fjorden. I For-
hold til andre Dele af Grønland har der alt foreligget- usædvanlig
nøjagtige og detaillerede Kaart over Godthaabsfjorden, og disse
') Paa begge de to nævnte Lokaliteter fandtes: Mya truncata L.; Saxicava
pholadis L.; Tellina calcarea Chémn.; ved Imanek tillige Balanus Налет
Ascan.; Mya arenaria L. og Pecten islandicus Mill.
2) Meddelelser om Grønland I, $. 86.
3) Dens rette grønlandske Navn er Kangersunek, som dog hyppigst bruges
specielt om Fjordens inderste Arm.
$) Giesecke: Mineralogisk Rejse i Grønland ved Е. Johnstrup, Kjoben-
havn 1876.
86
Ge 5 BEA р A
Født d. 27de Februar 1814. — Død d. Sde Februar 1886.
37
skyldes Samuel Kleinschmidt. Jeg har ved tidligere Lej-
ligheder anført denne Mand som Kilde, og de, som skrive om
grønlandske Forhold, vilde mange Gange have havt Anledning
dertil, hvis han havde optegnet og udgivet Alt, hvad han vidste
om Grønland og dets Befolkning. Det fejler vist ikke, at der
blandt hans Efterladenskaber maa findes mange værdifulde Ting,
som det nok kunde lønne sig Umagen at bevare; thi der er
sikkert faa, som nogensinde have havt et saa nøje Kjendskab
til disse Forhold som han. Født ved Lichtenau i Grønland den
27de Februar 1514 (hans Fader var herrnhutisk Missionær) og
tildels opdraget blandt Grønlænderne, havde han tilegnet sig
disses Sprog og Levevis, saa at Ingen bedre end han kunde
sætte sig ind i deres Tankegang. Derfor var han ogsaa Raad-
giver og Vejleder for enhver Grønlænder, som i egne Anliggender
henvendte sig til ham, og Ingen kunde som han udspørge dem
og faa paalidelig Underretning af dem, idet han ved sit ind-
gaaende Kjendskab til deres Karakter forstod at sondre det
Faktiske fra det, hvormed Grønlænderne ved deres livlige Fan-
tasi ofte krydre Beretningerne. Ved Siden af grundige Kund-
skaber i flere Retninger, besad han en aldrig svigtende Paa-
lidelighed, der giver hans forskjellige Bidrag til Kjendskabet
om Grønland og om Alt, hvad dermed staar i Forbindelse, заа
meget større Værd. Foruden sin literære Virksomhed, af hvilken
den grønlandske Ordbog og Grammatik er det væsentligste Re-
sultat, var den Fritid, hans Tjeneste som Lærer ved Missions-
Seminariet i Godthaab levnede ham, optagen af meteorologiske
Observationer og Udarbejdelsen af Kaart, hvortil han om Som-
meren skaffede sig Materiale ved Rejser i forskjellige Dele af
Landet. Med yderst faa Midler, men ved en fortrinlig An-
vendelse af disse og af de Oplysninger, han formaaede at skaffe
sig, saavel som ved Hjælp af sit skarpe Blik paa Naturforhold,
formaaede han al tilvejebringe overordentlig paalidelige og de-
taillerede Kaartskitser, som tidligere have dannet Grundlaget for
adskillige grønlandske Kaart, og som senere, da en mere
88
methodisk Opmaaling iværksattes, ere blevne benyttede til at
udfylde mange af Kaartenes Detailler. Paa Rejserne, saavel som
hjemme, holdt han mest af at indrette sig fuldstændig paa
grønlandsk, baade i Klædedragt og i Levevis, og dette i For-
bindelse med flere andre Udslag af hans Karakter og ydre For-
hold, der knyttede ham dels til den danske, dels til den tydske
Menighed, men fremfor Alt dog til Grønlænderne, gjorde, at
man var tilbøjelig til at kalde ham en Særling, hvilket han i
Virkeligheden ogsaa var i flere Retninger. I hans sidste Leve-
aar nedbøjede Sygdom hans Legeme og tilslørede tildels hans
tidligere saa klare Tankegang. Saaledes var hans Tilstand, da
jeg saae ham sidste Gang, og om end hans Blik udtrykte dette,
er det ikke blevet synderlig fremtrædende paa det forøvrigt vel-
lykkede Fotografi, som jeg var saa heldig at faa taget af ham,
og som i det her gjengivne Træsnit (Fig. 3) vil fæstne Skikkelsen
af denne mærkelige Mand i Hukommelsen hos dem, der have
kjendt ham i de senere Aar. Kleinschmidt døde i Godthaab
den 8de Februar 1886.
Vor Rejse i Godthaabsfjorden udstrakte sig til alle dens
større Forgreninger med Undlagelse af den inderste, Kanger-
sunek, der var i den Grad opfyldt af Kalvis fra Breen, som
skyder sig ud i den, at alt Haab om at trenge derind maatte
opgives. I de senere Aar skal Isen her have tiltaget saa be-
tydeligt, at Grønlænderne nu sjeldent kunne rejse der, hvilket
tidligere var ganske almindeligt. Fra flere høje Fjelde i dens
Nærhed fik vi dog et godt Overblik over denne Fjordarm, saavel
som over Landet Øst for den og over de paa Indlandsisen lig-
gende Nunatakker. Paa Nordsiden af Landet Nunatarsuak findes
to Søer Iluliartok og Ujaragtok, som opstemmes af den forbi-
skydende støre Bræ og som derfor periodisk tømmes, og hele
den tørlagte Søbund er da oversaaet med de Isfjelde, som
Bræen har afgivet til Søen. Disse to ere de største af den
Årt Søer, som jeg nogensinde har seet. Et herhen hørende
Fænomen skal forekomme paa Isen Syd for Nunatarsuk, idet
89
der her af og til skal sees en vældig Vandsøjle blive kastet i
Vejret fra Isen. Medens jeg fra Fjeldet Nikok (3130°) iagttog
denne Del af Indlandsisen, var dette Springvand dog ikke i
Virksomhed, om det overhovedet existerer; dette nærer jeg dog
ikke megen Tvivl om, da Fænomenet, der er let forklarligt, jo
ikke er enestaaende og maa tilskrives lignende Aarsager som
dem, der gjør sig gjældende ved de ofte omtalte Søer.
Som alt antydet ere de to Isbræer, der udmunde i Godt-
haabsfjorden, temmelig produktive; Fjorden kan ofte være spærret
med Is helt ud til Kornok, men det er mest mindre Kalvis uden
store Isfjelde.
Da der ved et Sted, АМашек, nogle Dagsrejser Nord for
Ujaragsuit, ifølge forskjellige Beretninger skal findes en Væg-
stens-Blok, paa hvilken der skulde være indridset en Del Tegn,
som efter de Beskrivelser, Grønlændere have givet af dem, have
været antagne for Runer, foretoge vi i Dagene fra den låde
til den 194е August en Vandring ind til det nævnte Sted. Ud-
gangspunktet for Vandringen var Ujaragsuit, ved Bunden af
Godthaabsfjordens nordostligste Arm, der bærer det samme
Navn. Fra Dalen Nord for Ujaragsuit gik Vejen over et øde
Plateau 2— 3000 Fod over Havet, hvor der findes talrige Søer.
Noget Syd for Atanek maatte vi med stort Besvær vade igjen-
nem en dyb, rivende Elv med leret Vand, og vanskeligere blev
denne Passage endnu раа Hjemvejen, da en vedholdende Regn
i Mellemtiden havde foraarsaget en stærk Opsvulmen af Elven.
Egnen ved Atanek er lidt mindre øde end Plateauet. Der findes
påa Fjeldskraaningerne ned imod Bredden af den store Sø, ved
hvis sydlige Ende Stedet ligger, lidt mere Vegetation, og Søen
med dens talrige Øer og bugtede Kyster samt den bagved
liggende Indlandsis, giver Stedet et livligere Udseende. Som
det senere vil blive omtalt, findes saavel ved Ujaragsuit som
ogsaa nærmere ved Atanek en Del nordiske Ruiner, og det
vilde derfor ikke være saa ganske usandsynligt, om der virkelig
skulde findes Runer her i Egnen. Dette viste sig imidlertid
90
ikke at være Tilfældet. Atanek!), som ligger under 65° 3‘ Br.
c. 2400 Fod 0. H., er om Sommeren Opholdssted for en Del
Renjegere, der her bygge sig smaa Hytter af Sten, store nok
til at et Par Mennesker kunne sove i dem. Herfra foretage de
saa videre Udflugter langt omkring i Egnen for at jage.
«Runerne», som vare det egentlige Maal for vor Udflugt,
viste sig kun at være nogle tilfældige Ridser paa Overfladen af
en tilsyneladende fastliggende Vægstens-Blok, der var c. 10 Fod
lang og henved 4 Fod bred. Ridserne synes nok at kunne
være frembragte ved skærende Instrumenter, men have sikkert
Fig. 4.
«Runerne» ved Atanck. (Ryder).
ingen anden Oprindelse end Lysten hos mange Mennesker til
at skære i noget, som vi jo ogsaa hos os, saavel som i alle
andre Lande, kjende saa godt fra alskens Udskæringer i Træer,
paa Dore, Plankeværker о. |. Foruden Streger sees ogsaa paa
Stenen, saavel som paa andre Vægstens-Klipper i Nærheden, en
Del Navne og Aarstal af yngre Datum”), der dog for det meste
1) 9: Sammenhæng, bruges ofte som Navn for Steder, hvor Landet paa den
ene Side af en Række Indsoer hæoger sammen med den anden Side,
altsaa et Vandskjel imellem Søer.
) En af disse Inskriptioner bar Aarstallet 1861 og var dækket af et fod-
tykt Mostæppe.
91
vare dækkede а! Græstørv. Det hosstaaende Træsnit af Figurerne
раа Stenen (Fig. 4) er Gjengivelsen af en Skitse, men vil være
tilstrækkelig til at vise enhver Sagkyndig, at man her ikke har
med Runer at gjøre.
Foruden denne «Runesten» er der her i Egnen endnu en
anden Gjenstand, som med Urette har været henregnet til
Minderne om Nordboernes Ophold i Grønland. Det er den
saakaldte «Jættestol» i Dalen ved Ujaragsuit, en halv Times
Vandring Nord for Fjorden, 430 Fod о. H. Den er en 137/2 Fod
Fig. 5.
«Jættestolen» ved Ujaragsuit, seet sydfra. (Ryder).
høj, nøgen, fast Klippe, som er stærkt afglattet og isskuret, og
som rager op over Dalens Bund. Dens største Tværsnit er i
Dalens Retning, og påa dens sydligste Parti findes, som ved-
føjede Træsnit viser (Fig. 5), en Mængde større og mindre For-
dybninger, der have givet Anledning til den fejlagtige Antagelse
om Stenens Oprindelse. I Virkeligheden ere disse Fordybninger
ikke andet end Jættegryder, hvis Dannelse muligvis kan tilskrives
Isens Virkning. Den største Fordybning findes påa Sydvest-
Siden; den danner en lodret Niche af en noget uregelmæssig
>
wo
Form som en halv Cylinder gjennem hele Klippens Højde og har
en Diameter paa с: 9 Fod. Foruden en Mengde mindre Gryder
paa Klippens Sydside findes en stor meget markeret horizontal
Isplojning paa dens vestlige Sideflade.
Paa adskillige Lokaliteter i Godthaabsfjorden findes Veg-
sten, bl. A. ogsaa ved Ujaragsuit og ved Uvkusigsak ved den
samme Fjordarm. Vegstenen er her af udmerket Kvalitet og i
rigelig Mengde, hvorfor ogsaa Grønlænderne i Godthaab fra
disse Steder hente den største Mængde af den Vægsten, som
de have Brug for, dels til Husgeraad, dels til forskjellige andre
Gjenstande, som de sælge til Europæerne. Ved Uvkusigsak findes
den saavel i den faste Klippe c. 50 Fod over Havet som i løst-
liggende Blokke nærved Stranden. Hoved-Bjergarten er for-
øvrigt her som i hele Godthaabsdistriktet graa Gnejs, dog fore-
kommer paa ikke faa Steder ogsaa rød Granit.
Lidt Syd for Uvkusigsak kommer man til en lille Bugt,
Maujuola, i hvilken en mindre Elv har sit Udløb. Her sees et
System af Terrasser, bestaaende af Grus og smaa rund-
kantede Sten, som ere lejrede omkring Elvdalen i følgende
Orden:
Iste Terrasse, 20 Fod over Havet,
2den Terrasse, 80 Fod о.Н. Overfladen er omtrent 50 Skridt
bred, har et Fald imod Elven af 2°, medens dens Sider
have et Fald af 36°.
3die Terrasse, 180 Fod о. H. Dens Overflade har et svagt
Fald og bestaar af flere lave Afsatser, ialt c. 300 Skridt
bred. Dens Sideflades Fald er 32°.
44е Terrasse, 300 Fod о. Н. Overfladens Fald 2°, Breden
60 Skridt. Sidefladens Fald er variabel, bestaaende af flere
mindre Terrasser.
5te Terrasse, 330 Fod о. H. Dens Sideflade har kun et
svagt uregelmæssigt Fald. Ovenfor denne er der flere
tydelige Afsatser, førend man kommer til den
93
6te Terrasse, hvis Højde er 410 Fod о. Н. Overfladens Fald
2°, Skræntens Fald 33? mod Elven.
Denne Terrasse er den øverste, som kan angives med
Sikkerhed, dog sees endnu højere enkelte horizontale Linier раа
Fjeldsiderne, der nok kunde angive tidligere Terrasser, men de
kunne kun skjelnes, naar man befinder sig i betydelig Afstand
fra dem, og ere derfor noget tvivlsomme. Derimod traf vi atter
i en Højde af 1540’ paa et System af 3 terrasselignende mindre
Plateauer, bestaaende af Grus og smaa, rundkantede Sten, hvis
Overflade havde et Fald af 3° ud imod Dalen. Disse laa dog
mere isolerede og i større Afstand fra Elven og syntes snarere
at kunne henføres til Bunden af en udtørret Sø.
Toppen af et 2960 Fod højt Fjeld, som vi bestege, var
isglattet.
Nord for Godthaabsfjorden strækker sig en næsten 5 Mil
lang Sø, Tasersuak, i NNV.-Retning, som har to store Afløb,
det vestligste til Kugsuk, det østlige til en Fjordarm, som ved
den stejle Halvø, Ivnajuagtok (3870 Fod), gaar i nordlig Ret-
ning. Ad denne Elv, som paa en Del af sit Løb er sejlbar,
medens man et Par Steder maa bære Baad og Bagage over
temmelig lange Strækninger af Landet forbi brusende Vandfald,
kan man naa op til Søen, hvis Vandspejl ligger noget over
200 Fod о.Н. I en mod NO. gaaende Arm af Søen udmunder
en Bræ fra Indlandsisen, og Søens Vand er derfor lerholdigt.
Bræen viste i de Par Dage, vi vare lejrede ved den, for derfra
at foretage en Vandring op i Landet imod Nord, ingen iagt-
tagelig Bevægelse, og i Søen зааез ej heller Isfjelde; til sine
Tider skal der dog ikke være saa faa af dem, og Bræen maa
da have været i Bevægelse. Forøvrigt frembyder Søen og dens
Omgivelser ikke stor Interesse. Adskillige Elve med omliggende
Terrasser udmunde i den, og i Elvdalene sees раа mange Steder
en yppig Vegetation; bl. A. findes umaadelige Masser af Blaa-
bær, hvis Frugter ber opnaa en sjelden Størrelse.
Efterat vi havde berejst Godthaabsfjordens inderste, nord-
lige Forgreninger og disses nærmeste Omegn, vare vi allerede
naaede til den 2den September, og kunde saaledes snart vente
at faa Bud om, at «Thorvaldsen», som skulde fore os hjem,
var ankommen. For at benytte den resterende Tid saa meget
som muligt, delte Expeditionen sig saaledes, at Premierlieutenant
Ryder berejste den vestligste Del af Fjorden med den mod
Nord gaaende Arm Kugsuk, medens jeg selv, ledsaget af Can-
didat Hansen, gik ind i Fjorden Pisigsarfik og derfra tilbage ad
den østligste af de tre lange parallele Løb, som danne Ad-
gangen til Godthaabsfjordens indre Del. Dette Afsnit af vor
Rejse havde ved Siden af Opmaalinger, mest antikvarisk Inter-
esse, da der i Pisigsarfik, som senere vil blive viist, findes en
Del nordiske Ruiner. Paa Vejen ind til Fjorden anløb vi Øen
Umanak, hvor et, man kan næsten sige fabelagtigt Dyr, Maujok,
skal have Ophold. Den største Del af Øen optages af et 1230:
højt Fjeld, som skraaner jævnt ned imod NV., endende i en
Slette, paa hvilken en herrnhutisk Missionsplads med omliggende
Grønlænderhuse er anlagt. Paa Øens Sydside, som falder brat
ned imod Fjorden, findes to Klippehuler nær ved hinanden, den
øverste i en Højde af 200 Fod о. Н. Hulernes Munding, foran
hvilke der er smaa Afsatser, hvortil man kun kan naa ved
at klattre, ere c. 3 Fod høje. Herfra aftager Hulernes Højde
stærkt indefter, saa аЁ man kun kan nåa et kort Stykke frem
ved at lægge sig paa Maven, og de fortsættes da, saa langt
man kan se eller række med Stager, som en smal Revne. Efter
Grønlændernes Beretning skal den naa helt ind til Bjergets
Indre, uden at de naturligvis kunne føre noget Bevis herfor.
Det er ved Mundingen af disse Klippehuler at Maujoken, der be-
skrives som et lille hvidt Dyr med lang Krop og korte Ben, og
som man mener skal leve i Revner og Huler i Bjergets Indre,
af og til viser sig for Yderverdenen. Det lykkedes os ikke at
træffe Nogen, der havde seet det, men som det altid gaar med
den Slags tvivlsomme Ting, kunde man nævne mange, enten
95
Afdøde eller Folk, der ikke vare tilstede, som havde været saa
heldige. Man fortalte endog, at der ofte var sat Snarer i
Form af Løkker for dem, men de vare altid, naar man saae til
dem, trukne sammen, uden at noget Dyr var fanget i dem.
Hvad der formodentlig har fremkaldt Troen paa Maujoken, der
vel nærmest maa være Hermelinen, om den findes, er et Lag af
Exkrementer, som findes paa Hulens Bund i Mundingen og saa
langt inde, som man kan række. De af os medtagne Prøver ere
blevne afleverede til det zoologiske Museum. De ligne Gede-
Exkrementer i paafaldende Grad, hvorved Historien om Maujok
taber endnu mere i Sandsynlighed.
Paa Øen Umanak, som overalt i den indre Del af Godt-
haabsfjorden, findes en frodig Vegetation, især er dette Til-
fældet omkring de nordiske Ruiner, der ofte ere saa ubetydelige,
at den ualmindelig kraftige Plantevext er det eneste synlige
Tegn paa deres Tilstedeværelse.
Ved Kapisilik i Bunden af Pisigsarfik, der kun er adskilt
fra Kangersunek ved en lav Landtange, udmunder en Elv, hvori
der findes mange Skjællax, der ikke ere saa almindelige i
Grønland som Qrreden. Her i Fjorden fandt vi en Del Bændel-
tang, der saa vidt vides tidligere kun er fundet i ganske faa
Exemplarer af Vahl i Fjordarmen Kugsuk.
I den Tid, vi opholdt os i Pisigsarfik, straalede Nord-
lysene med usædvanlig Styrke. Natten imellem den 3die og
4de September заае vi ved Kapisilik pragtfulde Nordlys, der i
radiale Straaler udgik fra Zenith imod Horizonten; foruden disse
droges uafladeligt ligesom folderige Tæpper henover Landskabet,
idet de, kommende Syd fra, bevægede sig lige imod os, og
Underranden, som var stærkt belyst, syntes næsten at berøre
Jordoverfladen; af og til kunde vi endog tværs igjennem dem
skimte nogle lave Fjelde, som kun laa omtrent en Fjerdingvej
Syd for os. Tilsidst troede vi næsten at befinde os midt i
denne Straaleglans, men dermed ophørte ogsaa Fænomenet for
at afløses af nye fremvæltende Straaletæpper.
96
Medens Candidat Hansen og jeg havde berejst de omtalte
Fjorddele, havde Lieutenant Ryder fuldført sit Hverv i Fjordens
vestlige Del, men havde ikke i samme Grad som vi været be-
gunstiget af Vejret. Han havde bl.a. taget nogle Lodskud, som
nedenfor ville blive anførte.
Den 7de September mødtes de to Dele af Expeditionen
atter paa Vestsiden af Øen Sermitsiak, da det var vor Hensigt
at afslutte vor Rejse med en Bestigning af Fjeldet Sadlen
(3860'), hvis Top, om end ikke videre høj, efter Sigende endnu
intet Menneske har nadet. Vi vare dog ikke heldige med denne
sxpedition. Vi gik op fra Fjeldets sydvestlige Side og naaede
i 2500 Fods Højde et Plateau, hvorpaa der fandtes en lille Bre.
Herfra hæver sig Fjeldets Top, som øverst har Form af en
Saddel og er stærkt takket. Den eneste Adgang herfra opad
var en smal stejl Ure eller Leje for en udtørret Bjergstrøm,
der bestod af meget løstliggende Grus og Sten, som løsnedes
for hvert Skridt og derved udsatte de nedenfor værende for
Fare for at blive ramt af dem. Med en Del Besvær naaede
vi dog op Ш et lille Plateau 3060 Fod о. H., hvor vi med Sik-
kerhed kunde hvile os lidt. Medens vi vare her, satte en såa
tæt Taage ind, at Gjenstande selv i 10 Skridts Afstand vare
skjulte for os.
Da Vejen blev endnu besverligere, end den havde været,
ventede vi her nogen Tid for at oppebie klart Vejr. Da dette
imidlertid ikke vilde indfinde sig, gik vi ned, idet en fortsat
Bestigning ad en vanskelig Vej, tilmed paa en Tid da Dagen
var kort, under disse Forhold vilde vere utilraadelig og ikke
engang give noget Udbytte, naar hele Landskabet var skjult
for os. :
Den 10de September vendte vi tilbage til Godthaab, hvor
vi anvendte Tiden indtil vor Afrejse med Forberedelser til denne
og med at tage forskjellige Observationer.
De i Godthaabsfjorden anstillede Dybdemaalinger gave fel-
gende Resultater:
97
A. Den 7de August, Kl. 4 EM., udfor Godthaab, midt i Fjorden.
205 Favne.
a EDER za ти
| à Beregnet af
Dybde. | Temperatur. Vægtfylde. Klor. Klormængde.
Favne. | C. p. C. | Salt. р. С.
мн
0 7,0 | 1,0238 | 1,676 | 3,035
3,6 | 10261 | 1,787 3,236
25 | 3.0 1,021 | 1,787 3,236
50 | 1,4 1,0262 | 1,801 3,262
100 | 0,4 1,0261 | 1,787 3,236
170 | 0,1 1,0261 1,787 3,236
Bund, 205 0,1 1,0268 1,814 | 3,285
B. Den 7de August, udfor Godthaab, 1500 Alen fra Land.
195 Favne.
0 | 7,0 1,0236 | 1,643
|
| | 2,975
150 0,3 | " | " | "
Випд, 195 0,1 | 1,0263 | 1,814 | 3,285
C. Den 4de September, 4 Mil Nord for Godthaab,
midt i Fjorden. 267 Favne.
|
0 | 5,1 | 1,0202 1,392 | 2,521
10 | 4,0 | 1,0240 1,662 3,010
25 | 2,8 | 1,024 | 1,705 3,088
50 | 2.2 | 1,0258 rast 3,214
100 | 1,0 | 1,0264 1,849 3,349
200 | 0,2 1,0254 | 1,758 3,184
Bund, 267 | 0,4 | fous” 1 Tver | 3,189
D. Den 7de September, 2 Mil Nord for Godthaab, c. 1500 Alen
fra Sadeloen. 100 Favne.
0 " 1,0202 | 1,406 2,546
10 " 1,0238 | 1,676 3,035
25 " 1,0254 | 1,764 3,195
50 " 1,0258 1,763 3,192
Bund, 100 и 1,0259 | 1,787 3,236
VIIL. 7
98
/
Paa Expeditionens Rejser i 1884 og 1885 bleve adskillige
Egne besøgte, hvor tidligere ingen Europæer havde været, bl. a.
de store Fjorddistrikter omkring S. Strømfjord, Evighedsfjorden
og S. Isortok samt den indre Del af Landet Nord for Godthaabs-
fjorden.
Om end Udbyttet af disse Kejser, navnlig i mineralogisk
Henseende var ringe, er dog ved dem opnaaet, at en stor
Lakune i Kjendskabet til Grønlands Vestkyst er bleven udfyldt,
selv hvad de rent orografiske Forhold angaar. Ogsaa i botanisk
og zoologisk Henseende have disse Egne været saa godt som
ukjendte. Vel gjennemstrejfes hele dette store Terren hver
Sommer af grønlandske Renjegere; men disse foretage saa
godt som aldrig Indsamlinger af Planter eller Dyr; det .eneste,
de af egen Drift hunne hjemfore, er Sten, som forekomme dem
sjeldne. I zoologisk Henseende frembød Egnen saare lidt af
Interesse. De Dyr, som saaes, vare de almindeligt fore-
kommende. Det kan dog bemærkes, at der i Søerne langt inde
i Landet, især i Egnen omkring Sondre Stromfjord, fandtes
Snegle i saa stor Mængde, som man ikke tidligere har havt
Kjendskab til, deriblandt endog enkelte Arter, der tidligere have
været betragtede som forholdsvis sjeldne.
De indsamlede Ferskvandssnegle, som velvilligt ere be-
stemte af Inspektor Levinsen, vare:
Pisidium Steenbuch Müll.
Planorbis arcticus Bk.
Limnophysa Holbøll: Bk.
— Vahli ВК. , |
der alle ere amerikanske Arter, hvilket altsaa har Betydning for
Bestemmelsen af den grønlandske Faunas Oprindelse.
Endnu kan bemærkes, at vi i Nærheden af Indlandsisen i
$. Strømfjords Distrikt traf paa Fuligula clangula, en Han og
en Hun, som tilligemed 3 Unger laa i en lille Sø. Da de os
ledsagende Grønlændere, med Undtagelse af een, ikke havde
seet denne Fugl tidligere, antager jeg, at den ikke kan være
99
almindelig i denne Del af Landet. Den ene Grønlænder, som
kjendte Fuglen og kaldte den Kingogtok (formentlig fordi de
mørke Fjer i Panden ligne Klapmydsens Pandeblære, Kingok),
havde kun seet den langt ude i Davis-Strædet, hvor han havde
været med amerikanske Fiskere.
Forøvrigt er blandt det indsamlede zoologiske Materiale,
som er afleveret til det zoologiske Museum, kun et Exemplar
opgivet som, nyt for Grønlands Fauna, nemlig Cottunculus mi-
crops Coll.
Hvad Expeditionens botaniske Udbytte angaar, da maa dette
betegnes som mere tilfredsstillende. Dette har sin Grund deri,
at Exemplarer af Planter ere meget lettere at tilvejebringe og
opbevare paa den Slags Expeditioner end zoologiske Præparater,
dels ogsaa deri, at Egnenes Nyhed paa Forskningens Omraade
maa have langt større Indflydelse påa det botaniske end paa
det zoologiske Udbytte. Forøvrigt henvises til den af Professor
Lange givne Redegjørelse for de af Expeditionerne hjembragte
Planter.
Idet jeg med Hensyn til Landets Kaartlægning skal anføre,
at en lignende Fremgangsmaade er bragt til Anvendelse som
раа mine Expeditioner i 1878 og 1879, skal jeg kun tilføje, at
Triangulationen i 1884 fra Holstensborg til Søndre Strømfjords
Munding er baseret paa den af mig i 1879 maalte Basis og
Azimuth ved Holstensborg. | den sydlige Del er Grundlaget
for Triangelnettet dels en ved Sukkertoppen i 1885 maalt Basis
og Azimuth, dels den af Kapt. Falbe i 1864 foretagne Triangula-
tion ved Godthaab, der ogsaa blev benyttet af mig i 1878 ved
Kaartlægningen af Egnen Syd for Godthaab. Ved fra de nævnte
to Udgangspunkter at regne respektive Syd og Nord efter viste
der sig i Tilknytningspunktet (Fjeldet Tovkusak 64° 52" В.) en
saa ringe Afvigelse, at man, med den Fordring til Nojagtighed,
som der her er Tale om, kan se helt bort fra den. I Egnen
imellem Sukkertoppen og $. Stromfjord kunde paa Grund af
forskjellige Omstendigheder, navnlig uheldige Vejrforhold, kun
=
[|
100
tilvejebrinses en delvis Forbindelse af Nettene, og Maalingerne
i denne Egn ere derfor paa bedste Maade supplerede med
astronomiske Observationer og Pejlinger.
Paa den Side 119 meddelte Liste over Positioner af en Del
Steder ere de benyttede Stationer betegnede ved А, hvorhos
ligeledes Højderne for dem ere angivne.
Der staaer nu kun tilbage at omtale Ruinerne i Godthaabs-
Fjordens Distrikt, idet vi раа vor Rejse her havde Lejlighed til
nærmere at undersøge enkelte af dem.
Den meget korte Tid, som stod til Expeditionens Raadig-
hed, samt dens andre Formaal umuliggjorde en systematisk
| Undersøgelse af disse Forhold; thi det vilde koste megen Tid
og en ret betydelig Arbejdsstyrke at kaartlægge, udgrave og
nøjagtig undersøge de talrige nordiske Ruiner i dette Distrikt.
Da det imidlertid er usandsynligt, at der i en nær Fremtid vil
blive udsendt nogen Expedition med dette Formaal for Øje,
har jeg anseet det for rettest paa dette Sted at give en samlet
Oversigt over alle de hidtil kjendte Ruiner og andre Fortids-
Levninger fra Nordboernes tidligste Bebyggelse i denne Egn,
saameget mere som de fleste af dem ere saa ubetydelige, at
de maaske i en ikke fjern Fremtid ville være helt forsvundne.
I «Grønlands historiske Mindesmærker», 3die Bind (1845)
findes under Artiklen «Antiquarisk Chorographie af Grønland»
allerede en samlet Oversigt over de da kjendte Ruiner i Godt-
haabs - Distriktet; men dels er den meget mangelfuld, dels er
det Kaart over Godthaabs-Fjorden, som ledsager Bogen, og
påa hvilket Ruinerne ere aflagte, saa langt fra stemmende med
Virkeligheden, at det er i høj Grad vildledende istedetfor vej-
ledende.
Skjøndt den omstaaende Fortegnelse og de ledsagende Be-
mærkninger, som sagt, ikke kunne gjøre Fordring paa at vere
101
udtømmende eller i alle Maader fuldt paalidelige, da de hidrøre
fra forskjellige Kilder, tager jeg dog ikke i Betænkning at frem-
komme med den, da det for Tiden er det Bedste, man kan
"skaffe tilveje. Det vil sees, at Antallet af Ruinerne i denne
Del af Landet ikke er saa ganske ringe, i alt Fald stort nok til
at de kunne have dannet en særskilt Koloni under et eget Navn
«Vesterbygd».
Til Fortegnelsen er fornemmelig benyttet en Del Ор-
lysninger, som Premierlieutenant Ryder forskaffede sig af
Kleinschmidt og forskjellige Grønlændere under sit lange
Ophold ved Godthaab som Deltager i den danske meteorologiske
Polarexpedition, og som Lieutenant Ryder velvillig har stillet
til Expeditionens Raadighed. Disse Optegnelser ere supplerede
med vore egne lagttagelser samt med, hvad der tidligere er
offentliggjort, hvor dette har kunnet bringes i Samklang med
det nu foreliggende Materiale.
De Gamles Vesterbygd har fornemmelig ligget ved Godt-
haabs-Fjorden og Ameralik-Fjorden. Ved den førstnævnte ligge
Ruinerne noget mere spredte end ved den sidstnævnte, men
ved dem begge mest omkring Fjordenes indre Dele, hvad der
kan tyde paa, at Nordboerne væsentlig have stolet paa Fjord-
sælen til Vinterføde og fanget den fra Isen, idet Vandet her i
Almindelighed er tillagt om Vinteren!). Ved Siden af denne
Hovednæring har dog selvfølgelig Rener og andet Vildt i For-
bindelse med Gede- samt maaske Faarehold og Kvægavl bi-
draget til Folkenes Ernæring.
De i dette Distrikt værende Ruiner ere, paa faa Undtagelser
nær, saa forfaldne, at de fleste af dem, som anført, kun kunne
kjendes раа den ualmindelig frodige Vegetation, som antyder
deres og navnlig Kokkenmoddingernes Beliggenhed, og meget
faa af dem kunne derfor afbildes, end sige opmaales.
'1) Rink: «Grønland», II, $. 311.
102
Med Hensyn til de anførte Ruiners Beliggenhed henvises
til Tavle XI, paa hvilken de med Fortegnelsen overensstemmende
Nummere ere anførte.
А. Godthaabs-Fjordens Distrikt.
Hovedpladserne for Beboelsen have her tilsyneladende været
ved Ujaragsuit!) og ved Kapisilik, men forøvrigt findes Ruiner
spredte i hele Distriktet.
1. I Bugten indenfor Øen Kekertak, Vest for Halvøen
Ivnajuagtok, c. 30 Skridt fra Stranden. Der har vist kun ligget
eet Hus, og Вишеп skal vere meget utydelig.
2. Lidt Nord for den smalle lave Landtange, som for-
binder Halvøen Ivnajuagtok med Fastlandet.
3. (Таме Vila.) Ved en lille Bugt noget Nord for en af
Grønlænderne hyppig benyttet Teltplads Karra paa Ostsiden af
Fjordarmen, som fører op til Søen Tasersuak. Den ligger 25
Fod о. H. og 20 Skridt fra Stranden, som her bestaar af en
Lerskrænt. Udenfor denne findes en flad, leret Havbund, som
falder tør ved Lavvande. Af Ruinen sees meget lidt, og den
er stærkt overgroet navnlig af Pilekrat og Dueurt. Den er 25
Fod lang og 16 Fod bred.
4. Ved den østlige Bred af en lille Elv, der udmunder i
Bugten Arningangua lidt Vest for Pynten Kugsangarsorsuit;
formodentlig den samme, der omtales i «Grønlands historiske
Mindesmærker» III, S. 841, som beliggende ved Igdlorsuit ?).
5. Lidt Nord for Pynten Kugsangarsorsuit sees en Plet
med frodig Vegetation samt en Samling Sten. Dette i For-
bindelse med Traditionen om, at der skal findes en Ruin, gjør
det ikke usandsynligt, at her kan have staaet et Hus.
1) Saavel Formen Ujaragsuit som Ujaragsuak anvendes; førstnævnte synes
at vere den almindeligste.
*) Igdlorsuit hedder næsten hvert Sted, hvor der findes nordiske Ruiner;
det er derfor egentlig kun et Fællesnavn, der betyder «store Huse»,
103
Derimod finder man 700 Fod о. H. lidt inde paa den nævnte
Pynt en ret mærkelig Ruin, der utvivlsomt maa tilskrives Nord-
boerne, hvilket ogsaa er i Overensstemmelse med Grønlændernes
Paastand og den iblandt dem levende Tradition. Det er en
Felde (Fig. 6), beregnet til et temmelig stort Dyr, idet den i
Størrelse og Soliditet er større end fornødent til deri at fange
Reve; derimod er den for lille til Bjørnefælde, hvilken Ве-
stemmelse tidligere er bleven den tillagt, og under hvilket Navn
Fig. 6.
Fælden ved Kugsangarsorsuak ($. Hansen).
man ofte hører den omtalt i Egnen. Om end den Omstændig-
hed, at den er for stor til at vere en Revefelde, ikke er noget
fuldgyldigt Bevis for, at den ikke har kunnet vere anvendt
dertil, turde denne Antagelse dog bestyrkes derved, at der
paa flere andre Steder i Nerheden af Fjorden skal findes lig-
nende Felder, hvilket viser, at dens usædvanligt store Dimen-
sioner ikke skyldes en eller anden Tilfældighed, men at der har
veret forbundet en bestemt Hensigt dermed.
Felden er af Sten og bygget som de almindelige Reve-
felder. Den ligger paa et lille, svagt heldende Plateau med
104
Bagsiden op mod en lav, fast Klippeblok, og har følgende
Dimensioner:
Længden (udvendigt Maal)...... 1215 Fod.
Breden (: — a IS a ite kay 61/3 —
Højden ( — мы 215 —
Længden af det indvendige Rum .. 7 —
Indgangen, der vender imod Syd, og Loftet ere byggede af
temmelig store, flade Sten, og paa hver Side af Indgangen laa
en stor Sten, som har dannet Kulisser til Falddøren. Denne,
som sees tilhøjre paa Tegningen, fandtes i Nærheden af Fælden.
Endvidere låa nogle større Sten omkring Indgangen og. syntes
at have henhørt til en Opbygning ovenover Fælden for at holde
Falddøren paa sin Plads, naar denne var oppe. Falddøren, der
er dannet af en flad Sten, er 2 Fod høj, 13/4 Fod bred og
har i det øverste Hjørne et Hul, anbragt i en cirkelformet Ned-
falsning påa Stenens Sideflade.
Fælden, som bl. a. er omtalt i «Grønlands historiske Mindes-
mærker» Ill, $. 841, er i det Hele taget vel vedligeholdt.
6. (Tavle УПЬ.) Paa Vestsiden af Fjordarmen Ujaragsuit
overfor Bugten Maujuola, 130 Fod о.Н., раа en temmelig stor
Slette, som har en yppig Vegetation af Græs, Blaabær m. m.
Der findes her tydelige Spor af 3 Hustomter:
I. 15 Skridt lang og 14 Skridt bred (i Kystens Retning).
Husets sydvestlige Hjørne er 2 Fod højt og mest kjendeligt.
Det Indre er opfyldt af Knolder og Sten.
|. 50 Skridt i SV.!) fra den forrige, er saa utydelig, at
ingen Dimensioner kunne opgives.
Ш. 60 Skridt т SSV. fra II. Murene bestaa af temmelig
store Sten. Den er 26 Fod lang (i Kystens Retning). og 10
Fod bred. En stor Sten laa midt i Rummet og gav Antydning
af et Skillerum, lodret paa Fjordens Retning.
1) Alle Retninger ere retvisende.
Ujaragsuit med nordiske Rudera. (Ryder.) Зее! fra et 1560 Fod
højt Fjeld, Øst for Elven.
7. (Fig. 7.) Ved Ujaragsuit i Nærheden af Laxelvens Ud-
lob findes den største Samling Ruiner i Godthaabs-Distriktet, og
deriblandt den eneste, som er nogenlunde vel bevaret. Ruinerne
findes 5— 600 Skridt fra Elvmundingen og 170 Fod о. H. paa
en terrasselignende Slette, som strækker sig langs Elvens vest-
lige Bred og er stærkt bevoxet med Pilekrat о.1. Denne Ruin-
gruppe er bl. a. omtalt af Hans Egede i hans «Relation» $. 92
og i «Grønlands historiske Mindesmærker», III, S. 838 og 879.
I. Er den bedst bevarede Ruin i Godthaabs - Distriktet
(Tavle VIlc og Tavle VIII). Den danner næsten en Kvadrat og
har følgende Dimensioner:
Længden af den NO.- og SV.-Mur (udvendigt Maal). . 19' 10”.
Breden - — NV.- og 50.- — ( — то ie: 0T
Vestlige Hjornes Hojde (indvendig) ........... 2:12
= — VERS x he. жа. JS <
Sydlige — не. ана 2! ARE
Østlige — RS PAU OS CA on ee к аа 3 2%
Nordlige — А, ака 845%
I en Afstand af 9/8” fra det nordlige Hjørne er anbragt
en Døraabning med 2‘8” Vidde og 5'3” Højde.
106
Murene, som ere 2'97—3' tykke, ere byggede af store
Stenkvadre fra de i Egnen værende Fjelde, men der sees ingen
Kalk eller andet Bindemiddel. Stenene ere lagte med megen
Omhyggelighed og enkelte bære Spor af at være tilhugne.
Nogle af dem, bl. a. Dørens Overligger og en svær Blok, øverst
раа det østlige Hjørne, have næppe kunnet bringes paa deres
Plads ved almindelig Haandkraft. De nordostlige og sydvestlige
Mure ere mest sammenfaldne. Medens de 4 Hjørner ere skarpe,
er Midten af Murene hist og her indfalden eller noget udadbuet.
Grunden indvendig er opfyldt af nedfaldne Stenblokke, dog ikke
i større Mængde, end at man deraf kan skjønne, at Muren ikke
har været højere, end de bedst bevarede Partier, i hvis Nærhed
heller ingen nedfaldne Sten findes. Dette fremgaar ogsaa
deraf, at det øverste Lag Sten her er særlig omhyggeligt lagt,
bestaar af større Sten og er jævnet paa Overfladen. Ved at
rydde nogle af Stenene i Grunden til Side, stødte vi paa et
Lergulv, belagt med Skjærver. Ved Gravning fandtes kun en
Stump Vægsten og noget, som kunde ligne forkullet Træ. Ind-
vendig paa den nordvestlige og sydostlige Mur findes 5‘ 9” over
Jorden anbragt еп 4—5” bred fremstaaende Kant, som synes
at kunne have dannet Underlag til et Gulv. Tæt under dette
Fremspring sees enkelte Steder gjennemgaaende Huller i Murene
omtrent af Form som Skydeskaar, dog ikke fuldt kjendelige.
Efter Kleinschmidts Udsagn var der, da han besøgte Ruinen
(hvornaar, vides ikke) tydelige Spor af et Vindue over Døren,
men denne Del af Muren maa nu være falden ned; i det Hele
sees ikke andre Aabninger i Murene, end de ovenfor nævnte.
Bygningen gjør ikke Indtrykket af at have været beboet,
især da der i dens Nærhed findes andre Ruiner af den
almindelige Art. Til Kirke synes den at have været vel lille, og
den Omstændighed, at der ikke har været Vinduer, eller i alt
Fald kun et, taler ogsaa imod en saadan Antagelse; snarere
kunde den maaske have været et Tilflugtssted for Beboerne
under deres Kampe med Skrællingerne. Som Udkigshus vilde
107
Pladsen ikke frembyde nogen Fordel. I hvert Fald maa Husets
oprindelige Bestemmelse betegnes som meget usikker; thi selv
om man vist maa antage, at den allerstørste Del af de i Gren-
land fundne nordiske Ruiner kun have dannet de nederste Sten-
mure til Træhuse af lignende Art, som de, der endnu findes
i Norge, er denne Mur i hvert Tilfælde højere end de fleste
andre og maa derfor vel have havt en særegen Bestemmelse.
Jeg skal i Anledning af denne Ruin endnu kun bemærke,
at medens Dr. Pingel, som i 1829 besøgte Stedet, siger"),
at denne Bygning er fuldkommen orienteret, og at dens Ind-
gang er paa Sydsiden, fandt jeg derimod, at Murenes nøjagtige
Retninger ere retv. N, 55° Ø. —S. 55° V. og М. 35° V.—S. 35° @.,
og Indgangen, som bemærket, er раа den nordostlige Side.
|. (Таме VIT d.) 160 Skridt NO.t.N. (Dr. Pingel angiver
SSO.) for Ruin I findes Levningerne af et Hus, som er meget
sammenfaldent og vanskeligt at bestemme. De maalelige Dimen-
sioner ere omtrent:
Længde (Retning N.t.V.)....... 22%
Største Brede af indvendigt Вит... 12’.
Murenes Tykkelse 2... 1 1... Allg‘.
— sterste Не]4е......... 21/5“.
Formen af Huset synes at være uregelmæssig, som antydet
раа Tegningen, og tæt op til den østlige Mur er der Levninger
af nogle Udbygninger.
III. 20 Skridt 0.1. N. for Il sees atter en Ruin, der synes
at have bestaaet af to Rum.
Deneve, indvende AE mr
Brede he A LE 91/5".
115 2 5 ps Le 0% Cro
Tet op til denne Ruin sees ligeledes Levningerne af flere
Tilbygninger.
1) Grønlands historiske Mindesmærker, III, S. 879.
108
ГУ. 60 Skridt NO. +. 0. for Ш kunne Resterne af et Hus
skjelnes; Dimensionerne ubestemmelige.
У. (Tavle Vile.) 260 Skridt i NO. t. Ø. "2 0. fra Ruin I
er en stor Indhegning, hvis længste Side, der har Retningen
N. 60° Ø. — $. 60° V., er 97‘, den korteste 72” lang. Murens
Tykkelse er gjennemsnitlig 51/2. Gpad den nordvestlige Mur,
nærved det nordlige Hjørne, fandtes en Grav, der ligner de
almindelige grønlandske, om den end er opført af noget større
Sten (formodentlig fordi disse have været lige ved Haanden i
Muren).
Indeni Indhegningen sees Levningerne af en Bygning, op-
ført af meget store Sten. Dens Dimensioner, der ere noget
vanskelige at bestemme, ere omtrent: ;
Længden 28',
SBreden>27..
Indeni denne Bygning ligger der to meget store, flade Sten,
c.4—6" tykke, der ifølge Kleinschmidt tidligere skulle have
udgjort een Sten. Egede skal i sin Tid have begyndt at løfte
den ved at kile den op med mindre Sten. Han fandt da under
den et dybt Hul, som han ikke kunde naa Bunden af. Stenen
er formodentlig ved denne Lejlighed knækket over. Hvor
Kleinschmidt har denne Beretning fra, vides ikke; den findes
ikke omtalt i Hans Egedes Relationer eller i Paul Egedes
Journaler.
Den indre Bygning kan muligvis nok have været en Kirke,
der laa i Indhegningen, men det Hele er for sammenfaldent, til
at man kan afgjøre det med Vished.
Om denne Ruin siger Dr. Pingel!): «SSV. for Kirken
(2: Ruin I) findes ubetydelige Levninger af en omtrent 45 Alen
lang og ikke fuldt 30 Alen bred Mur eller maaske kun et Sten-
DAN St, $. 979.
109
dige, som efter Thorhallesens Formodning har omgivet en
Kirkegaard».
Hvorledes det forholder sig med denne Angivelse, er ikke
godt at have nogen Mening om, da Retningen hverken passer
til den misvisende eller retvisende. Længere nede paa samme
Side siges, som det synes med Thorhallesen som Kilde, at
Bugten ved højt Vande bliver 1 til 2 Mil længere, idet Vandet
stiger igjennem et smalt Sund længere op. «Højst rimelig har
Vandets Tilbagevigen ved Lavvande fra denne Fjordseng givet
Anledning til Stedets ovenanforte Benævnelse (Hopi». Dette
stemmer ikke med Forholdene ved Ujaragsuit, da Lavvandet
her kun tørlægger en ringe Strækning og Højvandet ikke kan
stige igjennem et smalt Sund, da et saadant ikke findes. Der-
imod kan det nok passe paa Fjordarmen Øst for Ujaragsuit,
hvor en Ø midt i Mundingeu deler Passagen ind til den lerfyldte
Bugt i to smalle Stræder.
Ved Gravning i og omkring disse Ruiner fandtes kun nogle
Brudstykker af Sænkesten og andre Vægstensstumper.
Jeg skal endnu anføre, at der paa Toppen af et lille Fjeld,
lidt NV. for disse Ruiner, findes en Del temmelig store Sten
stillede paa Hojkant i en Rundkreds. Dette, der minder lidt
om Thingstederne, men er betydelig mindre, kunde maaske
ogsaa staa i Forbindelse med Ruinerne.
8. Skal ligge paa Nordsiden af Ujaragsuits nordostlige Arm,
i hvilken Indlandsisen nu skyder sig langt frem, medførende
store Lermasser, som afsættes i Fjorden, saa at denne falder
tør ved Lavvande. Nulevende Grønlændere mindes, at man
indtil 1840 eller deromkring kunde komme med Konehaad et
godt Stykke op i denne Fjordarm til et Fuglefjeld paa Sydsiden;
men nu er Isen skudt langt forbi dette Sted.
9. Paa Landet Kavdlunatsiait, 65° 10° (se Tavle X), der
begrenses imod Øst af Indlandsisen, imod Vest af en Sø og
i Syd og Nord af store Elve, skal findes en Del smaa Hytter,
110
som Grønlænderne tilskrive Kavdlunakkerne!), og som for-
modentlig have været benyttede af Renjegere til midlertidigt
Opholdssted, hvilken Brug Grønlænderne endnu den Dag i Dag
gjøre af dem. Lignende Hytter, om end af en noget anden
Bygningsmaade og opførte af Grønlænderne, findes talrige Steder
i de indre Egne af Grønland, hvor der drives Renjagt, saaledes
bl. а. ved Atanek раа Søens sydvestlige Bred, hvor der, som
tidligere omtalt, findes en Vægstensblok med forskjellige Tegn,
som man har ment kunde være Runer.
Hytterne ved Kavdlunatsiait ere nærmere omtalte i Grøn-
lands historiske Mindesmærker ИГ, 5. 838.
10. Denne Ruin ligger i den nordlige Vig af Bugten ved
Maujuola omtrent 300 Skridt fra Stranden og Nord for en lille
Elv. Den bestaar kun af en Bunke overgroede Sten med An-
tydning af en Mur imod Syd. Omkring den er en frodig
Vegetation af Græs, Dueurt т. m.
En anden Ruin, som efter Gronlendernes Opgivende skal
ligge ved den samme Bugts sydlige Vig, Nord for den her ud-
mundende Elv, fandtes ikke af os.
11. Skal ligge paa Sydsiden af Landet Ivisartok”), og her
i Nærheden skal findes en lignende Fælde som den ved Kug-
sangarsorsuak.
12—16, Alle disse Ruiner ligge paa Nunatarsuak. Ruinen
14 er mærkelig derved, at den ligger saa højt til Fjelds, at
Grønlænderne kalde den Katsigsok 9: «den Ophøjede».
Ved 16 ligger der Ruiner af 2 Huse nærved en Elv, som
kommer fra Indlandsisen.
17—18. Ligge paa Nordsiden i den inderste Del af Fjorden
Kangiusak.
1) De gamle Nordboer
*) Formodentlig den samme, som i «Gronl. hist. Mindesmærker» ИТ, $. 841
antydes at ligge ved Irisartok.
111
19, Paa Nordsiden af den smalle Fjord Amitsuarsuk.
20. Nord for Soen Tasersuak, Øst for Bunden af sidst-
nævnte Fjord.
21. Ved Igdlunguak paa Nordsiden og nær ved Mundingen
af Pisigsarfik findes en Række store Sten, hvor Grønlænderne
more sig med paa et Ben at hoppe fra Sten til Sten. Denne
Leg kaldes Nangisat og skal efter Sigende være indført af Nord-
boerne. Stenene ere ogsaa vel store til, at disse skulde være
placerede af Grønlændere. Lignende Stenrækker skulle forøvrigt
findes flere Steder (jfr. Kleinschmidt: «Den grønlandske Ord-
bog» 5. 234 og Giesecke: «Mineralogisk Rejse i Grønland»
S. 323).
22. Paa en lille Holm under det stejle Fjeld Pisigsarfik
findes en Samling storé Sten som Grundvold for et Hus:
Længden 18 Skridt,
Breden 9 —
den længste Sides Retning er omtrent МУ. t. V.
Til dette Sted i Forbindelse med det nævnte Fjeld Pisigsarfik,
som har givet hele Fjorden Navn, knytter sig Sagnet om Bue-
skydningen ").
23. Noget Øst for Pisigsarfik paa Fjordens nordre Bred
findes ved Tavtat:
I. En Ruin (Fig. 8 og Тау. УПЕ.), der ligner den af Кари.
Holm beskrevne, som ligger ved Kanisut i Igaliko- Fjorden i
Julianehaabs Distrikt”). Den ved Tavtat (Fig. 8) ligger с. 450
Skridt fra Stranden paa en jævnt skraanende Slette, 240' о. H.,
ved Foden af den sig bagved højnende, stejle Fjeldveg. Den
er bygget ovenpaa en 8—10 Fod høj Klippeblok. Den længste
Mur, der har Retningen O.t.S.— V.t. №., er 16' lang og 8/4“
bred. Murens Tykkelse ег 2/5”. Den østlige Mur, som er
bedst vedligeholdt, er 274” høj. Ved et Skillerum er den delt
1) H. Rink: «Eskimoiske Eventyr og Sagn». Kbhvn. 1866. $. 205—206.
*) «Meddelelser om Grønland» VI, $. 103.
Ruin ved Tavtat. Seet fra Øst. (S. Hansen.)
i 2 Afdelinger. Ved Foden af Klippen ligger en Del nedfaldne
Sten, samt ved dens Østside en grønlandsk Grav. Under Sten-
blokken er endvidere en lille Hule, omtrent 2' høj. I den
senere Tid skal der være faldet en Del af Muren ned, og tid-
ligere vil man have seet et Vindue i den sydlige Mur.
|. (Тау. УП с.) 150 Skridt SSO. fra I findes Ruiner af et
Hus, hvis Form synes at have været som Tegningen angiver.
Det bestaar af 2 Rum og har følgende Dimensioner:
Bender, RES RE RER
Breden ti. Al. ons ос че
С К ЗЫ % .. 5 300.276
24. (Tavle VIlh.) Ved Igdlorsuit paa Nordsiden af Fjorden
i dennes indre Del findes paa en jævnt højnende Slette, 130‘
о. H., to ved Siden af hinanden byggede Kamre, adskilte ved
en c. 10' bred Væg, der tilsyneladende er opført ved Kunst.
Kamrenes Nordside, der indvendig er omtrent 6 Fod høj, er
bygget af meget store Sten, indtil en Favns Størrelse, opad en
lille Bratning af Terrænet, medens de andre Vægge ikke hæve
sig op over Jordens Niveau. Det østlige Kammer er 14 Fod,
113
det vestlige c. 16 Fod langt, medens Breden for hver især er
c. 10 Fod. Forøvrigt er Bygningen, der kunde se ud til at
have været bestemt til Forraadskamre, meget sammenfalden og
overgroet.
I Nærheden heraf sees, som angivet paa Figuren, An-
tydninger af tvende Stenvolde, den vestlige c. 43 Skridt lang.
Vegetationen ved disse Rudera er forøvrigt mindre frodig. Der-
imod er der helt ude ved en Skrænt, nær Stranden, en Plet med
en saa yppig Plantevæxt, at den sikkert maa antyde Levninger
af еп Виш, men denne er skreden ned, заа at den ikke mere
kan direkte paavises. Omtrent 150 Skridt østligere sees An-
tydning af en Stenvold med samme Retning, som de før
nævnte, men mere tvivlsom.
25. Paa Kaartet over den Del af Godthaabs Distrikt, som
antages fornemmelig at have udgiort de Gamles Vesterbygd
(Grønlands hist. Mindesmærker, III), findes еп Ruin aflagt ved
Korok, uden at der findes uogen Kilde angivet for den"). Den
tør derfor vist betragtes som noget tvivlsom.
26. Ligger i Bunden af en lille Fjord, Alangorsuak.
27. I Nærheden af Fjeldet Pingo, paa Sydsiden af Fjorden
Pisigsarfik, findes paa en udstrakt Slette, 6—700 Skridt fra
Fjorden, ved Bredden af en Sø Levningerne af et Hus, som
næsten er helt jævnet med Jorden, og en Del af det er skredet
ned i Søen. I den derved dannede Skrænt sees en Del store
Sten, og ved Gravning fremdroges noget Træværk, Ben og
Vægstensstumper samt en Del Gede-Exkrementer, der trods
deres Ælde vare særdeles vel bevarede, og der ег derfor Rime-
lighed for, at Bygningen har været en Gedefold. Fra Stranden
fører en Sti op til Ruinen.
') Muligvis stammer Angivelsen fra Hans Egedes «Relation» $. 306, hvor
der meddeles, at Autor d. 15de Maj 1731 rejste «ind til nærmeste Fiord
ved Colonien, kalded Kokome, hvor og vore gamle Norske fordum have
boed». Kokome er kun en afledet Form af Kokok, der atter kun ег en
anden Stavemaade for Korok.
VIII. 8
LA
114
28. Ved en lille Bugt Nord for Kapisilik, ved Bunden af
Pisigsarfik , findes Grundvolden af en Husmur, der ligger saa
nær ved Stranden, at Hojvandet naaer op til den. Dens længste
Mure, der have Retningen Nord—Syd, ere henved 30 Fod
lange, den korteste с. 18°. Murene ere с. I Alen tykke. Ма
paa Bygningens østlige Side er еп с. 20” bred Aabning med en
større Sten paa hver Side. Forøvrigt er Bygningen dannet af
mellemstore Sten, og det Hele er stærkt overgroet af Marehalm.
Kun faa nedfaldne Sten sees i og ved Siden af Ruinen.
29. Ved Kapisilik, et lille Stykke Vej opad Elven ved
dennes højre Bred, ligger en Samling Ruiner, fuldstændig
ukjendelige og stært overgroede navnlig med højt Græs og
Dueurt. Det er paa dette Sted, at der ifølge flere Beretninger
skal findes en stor rund Vægstenskjedel, der staar nedsænket i
Jorden indtil Randen"). De os ledsagende Gronlendere vidste
ogsaa at berette herom, og ved at grave paa det af dem angivne
Sted fandt vi virkelig ogsaa en stor Hank og nogle andre
Stumper, hørende til en Vægstensgryde. Ifølge Kleinschmidts
Udsagn skal en stor Vægstensgryde være bragt herfra til Ny-
Herrnhut ved Godthaab af Missionær Herbrecht, og de af os
fundne Stumper kunne saaledes maaske have hørt til den.
Ved Gravning paa forskjellige Punkter fandtes kun en Del
Benstumper og Vægsten.
Ved Kapisilik udmunder en Laxeelv, der gjennem-
strømmer en Række større og mindre Søer paa sin Vej
fra Søen Tungmeralik. Paa denne Strekning findes følgende
Fortidslevninger, som ere omtalte af Thorhallesen?) samt af
Giesecke?).
30. Imellem den 3die og 44е lille Sø, regnet fra Fjorden,
findes en Del Stendæmninger af samme Slags som dem, Grøn-
1) «Grønlands historiske Mindesmærker», Ш, $. 841 о. flg.
2) Anf. St. 5. 878 o. flg.
*) Giesecke: »Mineralogisk Rejse i Grønland», $. 129.
PT. ба ST
115
lænderne lægge over Elvene til Afbenyttelse ved Laxefangsten,
men bygget af meget større Sten. Giesecke siger, at der her
skal være en Bro. De herværende Stensamlinger frembyde dog
ikke noget mærkeligt, men kan med en Del Velvillie nok op-
fattes som en Bro.
Højere op ad Elven, imellem den 4de lille Sø og den første
større Sa, ег derimod Elvens Leje ved Kunst omdannet til en
Slags Kanal derved, at Stenene fra Midten af Lejet ere lagte op
paa begge Sider i en Længde af c. 1000 Fod. Kanalens Brede
ег 3—5 Alen.
31. Ved den første større Зо findes en Ruin, som kun
er kjendelig раа den sædvanlige yppige Vegetation i Forbindelse
med en Samling Sten.
32. Denne Ruin ligger Øst for Elven imellem den første
og den anden store Sø, regnet fra Fjorden.
33. og 34. Findes раа hver sin Side af den 2den store Sø.
I Thorhallesens «Efterretninger om Rudera» $. 30 og 31
omtales og afbildes en Ruin, som skulde findes ved den 3die
store Sø, og endvidere en Bro, som skal være ved Elvens Udløb
fra Søen. Herom sige imidlertid Grønlænderne, at de ikke
kjende denne Виш, og der turde derfor maaske ligge en For-
vexling af Lokaliteterne til Grund for denne Opgivelse.
35. Ved den vestlige Ende af Søen Tungmeralik paa dennes
Nordside findes flere Ruiner, som ere omtalte i «Meddelelser
om Grønland», I, S. 28.
36. og 37. Ligge ved samme Sø, henholdsvis ved dennes
Nordside og Ostende. |
B. Ameralik-Fjordens Distrikt.
Ameralik-Fjorden deler sig i det Indre i to Arme; den
ene, Itivdlek, har en nordnordostlig Retning og er ved Bunden
kun adskilt fra Pisigsarfik ved en lav Landtange, den anden,
Ameragdla, har en ostnordostlig Retning. -
116
38. Paa Nordsiden af Ameralik ved Karusulik og endnu
flere Steder antyder en frodig Vegetation en tidligere Bebyggelse,
Ÿ
men forøvrigt ere alle Spor udslettede.
39,— 45. Disse Ruiner ligge i en Række paa Vestsiden af
Itivdlek, Nr. 45 ved dens Bund.
46. Ved Itivdleks østre Bred lidt Nord for Pynten Nua.
Ved Ameragdla, hvilket Navn efter Kleinschmidts Sigende
skal tyde paa, at Nordboerne her havde tjærede eller malede
Lofter, ligger paa den nordre Bred:
47. То Ruiner ved Atikingnek noget Ost for Nua.
48. Ved Niakusat er ligeledes 2 Hustomter. Gronlendere,
som ofte komme her for at samle Kvaner, hvoraf der findes
mange, ville undertiden have seet en Del Menneskekranier paa
dette Sted.
49. Ved Niviarsiat to Ruiner. Nerved disse skal der
findes en Indhegning og indeni denne noget, der ligner
en Grav.
50. Ved Nugsuak Ruiner af 3 Huse.
51. | Bunden af en lille Bugt nærved Enden af Fjorden
ligger en Del Ruiner, hvor der skal findes mange Skeletter.
Traditionen beretter, at der ikke skal have veret nogen Be-
gravelsesplads, men at Skeletterne skulle hidrøre fra Folk, som
ere dræbte der paa Stedet. Søen skyller efterhaanden Jorden
bort og har taget Dele af Husene med sig; et af dem skal
endog være helt omflydt af Vand, saa at kun Murene rage op.
Ved Lavvande kan man her finde adskillige Levninger, såasom
Menneske- og Dyre-Ben, Brudstykker af Vægstenskar m. m.
52. Denne Ваш ligger ved Umiviarsuk. Grunden dannes
af en solid Klippe, og Muren er paa den ene Side falden helt
sammen, medens den paa den anden Side er c. 10 Fod bøj.
Den ег с. 30° lang og omtrent lige saa bred. Den 3 Fod tykke
Mur er omhyggelig opført af tilpassede, maaske tilhugne Sten.
Fig. 9 er en Kopi efter en Tegning af denne Ruin, udført af en
Grønlænder. Øst for Ruinen findes en Indhegning, der er om-
hyggelig bygget af udsøgte eller tilhugne Sten. Den er 3 Fod
bred og lige saa høj. Ingen af Stenene ere faldne ned, og
Grønlænderne antage, at den kun er et paabegyndt Arbejde.
Af de sidstnævnte Ruiner fra Ameragdla findes 47, 49 og
50 afbildede i «Meddelelser om Grønland», I, S. 27.
53. Omtrent en lille Mils Vej Ost for 52, ved Sammenlobet
af 2 Elve, ligger der 2 Hustomter.
54. Paa en Slette omtrent I Mil fra Mundingen af en Eiv,
som fra Søen Isortoarsuk flyder til Ameragdla. Stedet hedder
Nipaitsok.
55. Ligger ved Isortoarsuks NV.-Ende. Søens Omgivelser
betegnes af Grønlænderne som særdeles smukke. Ruinen findes
omtrent 50 Skridt fra Søens Bred, og noget højere oppe ligger
der nogle ufuldendte Indhegninger, hvoraf den ene er ganske
rund, 20 Skridt i Diameter, og lavet af tilhugne Sten.
56. Noget Syd for 55 ved Ø.-Enden af Søen Tasersuak.
57. Ved Ivigtorsuk paa Ameragdlas sydlige Bred.
58. Ved Tuperdluk noget Vest for 57. |
59. Ved еп lille Bugt, Ekaluit, af Ameragdla, hvor to Elve
udgyde sig, findes mindst 3 Ruiner, en imellem de to Elve og
en paa hver Side af dem.
118
Følgende Ruiner bleve i 1385 sete eller undersøgte af Ex-
peditionen, nemlig: 3, 5, 6, 7, 10, 21, 22, 23, 24, 27, 28,
29. 30, 51.
Forinden jeg slutter min Beretning, skal jeg endnu kun
udtale min Tak til de Autoriteter og Personer, som have været
Expeditionen behjælpelig med Udførelsen af dens Hverv. Det
er da navnlig den kgl. grønlandske Handels Direktorat, som ved
en heldig Ordning af Skibenes Rejserouter har gjort det muligt
for os at benytte den korte arktiske Sommer i dens fulde Ud-
strækning. Dernæst Handelens og Missionens Embedsmænd og
Funktionærer ved Godthaab, Sukkertoppen, Holstensborg og ved
de disse Kolonier underlagte Udsteder. Af alle disse Mænd er
der vist Expeditionen al mulig Støtte ved Opfyldelsen af dens
Hverv, og i Forbindelse med de mere tjenstlige Forhold have
de tilligemed deres Familier, saa ofte der kun var Lejlighed
dertil, vist os en заа velgjørende Gjæstfrihed, at de under disse
Omstændigheder fuldstændig bragte os til at glemme, at vi vare
раа Rejse i «The land of Desolation». |
119
Tabel 1.
Brede, Længde og Højde o. H. af de ved de
terristriske Maalinger bestemte Punkter").
| Højde
Sted. N. Brede. V.Længde. | о.Н.
| Fod.
O 4 di fe) 4 di
Holstensborg Flagstang. A . . . . - - 66 55 52 53 40 20
do. UdkikgVardeni[S #2 553. 66 55 37 | 53 41 03
Augpalartorsuak. Ao... I 1 0. 66 55 50 | 53 15 52 2900
Togkusakı: 2a 00 Se tan: 67 07 30 | 52 00 20
FREE NG, dE Ge Se... STE 53. 67 04 30 52 00 20 4220
Fjeld paa Sarfanguak-Oen. A . . .. 66: 50.41. 4537 16:87 1300
Umanarsugsuak, Varde. AV ...... 66 50 01 | 53 36 08 500
Ва A Mob se. |. Le Lei 6e . 66 48 28 | 53 30 13
Heldeved ‘Sarkakit Ar .!. Nh 40 13. 66 44 43 53 18 09 1700
Bikwlek. N 00. 2 LE... SBA... 66 40 50 He 23-318 |
ВНЕ. ХХ. of 28 LE: CO 2443. 66538: 0787 | 15320413 2080
ERalkatokak. ЖЗ 25: 1: REN EI. 66 37 50 52 51.25 4650
Bear): 02. IR gel. he ram. 66 33 00 | 53 08 50 | 3250
Kekertarsuatsiak, Varde. A ...... 66 30 08 53 44 21 120
Inugsugtusok, Varde. A........ 66427025 53 40 41 330
Umanarsugsuak, Varde, A ...... 66 17 35 | 53 38 39 300
Mines 1883 . . of 7138. 66 25 30 | 53 55 00
Fjeld ved Ekalunguit. A ....... 66.18 19. 7 53 32459 3000
BEE 15 .% 402 0: 285. 66.13.42. | 55425
Kinsatsiak, Маха ZX 2 5139100. 66 09.37 | 53 3542 1790
Simiutak, vestligste Fjeld, Varde. A . 66 02 39 | 53 38 50 930
KUnSazsivik; (NAG 42. . Moke а. 65 56 10 53 30 00 270
*Field ved Narsarmiut. Д....... 65 52 30 | 531645 |
EHE AN. ED. IE 26 ©. 4.02 49. 65 50 10 53 17 00 | 1520
Вниз асан Sf. 4 ei. 04 42.460 + 65 58 05 52 49 00 4300
*Fjeld Vest for Ikerasarsuk. Д....| 65 44 00 | 531200 | 1240
PARTIE! . SS 38 аа: 65 39 45 53 10 00 |
send paa Sermersut 2 . . 7434432; 65 34 58 53-11 29
Mabeimiassk 06-44 53 = - 03.43.43 65 36 48 | 52 58 31 3300
Suilsrsorfik, OF RE fc.) 39. Ch $a: 65 40 02 52 39 49 4200
Kakslck (<4. 44 £6 JS. 2.2: 65 35 54 52 35 20 | 3930
Reem: N BE 26 Pet RR 44. 65 32 07 52 43 50 . | . 2930
1) De første 21 Punkter (Simiutak inclusive) ere bestemte med Hensyn til
Holstensborgs Længde og Brede, de øvrige Punkter til Godthaabs. Fra
de med A, betegnede Punkter er der foretaget Maalinger.
*) De med ” betegnede Punkter ere mindre skarpt bestemte.
120
oo
Højde
Sted. N. Brede. V.Længde. | 0.H.
| Hod:
о 4 di о 4 si
PIA TAT See 65 32 25 52 27 30 3020
Kin bots alle ово RP о 5 526. © 65 26 40 53 03 24 1240
Iviangiusat, Varde. A ....-.... 65 26 50 52 56 32 1840
Maagegen, Varde. A .......... 65 23°43 52 55 07
Uivfak, Vard A. 65 24 09 5253 37 260
Sukkertoppen, Flagstang. A ..... 65 24 34 52 52 52 70
Portusok, Varde 1A NER RC. 65 24 21 52 52 30 140
Avatdlersuak, Vardes д........ 65. 23:11, 1), 5370158
Nukagpiak, østlige Top ........ 65 26 49 52 00 52 4180
Ivigtorsuk. AU Mr 50 2. ON ıd. 65 22107 52 40 38 420
Spaniole, Baake 0: F4 . . . Wu... 65 18 00 52 46 17
Umanak; Varde: A Бе... FM. 04.077: 65 15 37 52 33 44 860
Sulugsugut- EL 08 88 2. 8.06.09: 65 15, 35 52 06 14 3570
Fjeld $.У. for Kaersok, Varde. A .. 65 06 49 52 20 00 900
"KakafsiaksNÉ 5% SEC DR. Oty Gas 65 01 20 51 29 00 2130
Towkusak. ЕЕ JE 6 . LT BE DK. 64 52 23 52 08 25 1770
*Fjeld ved Natsilik. АД......... 64 26 15 51 49 50 170
Ø udfor Kangarsugtok. А....... 64 19 37 52 11 19
Kangarsugtoki Abt Se "2-0: 64 19 41 52 08 21
”Fjeld ved Kangiliartorfik. ^..... 64 20 20 51 56 26 130
Fjeld ved Sarfak: Л......-... 64 18 36 52 06 08
Fjeld.ved Imaneks Ag .....0%. a5. m0. 64 17 41 52 01 35 110
Nuluky Varde? 22...61. 61.05. 64 07 03 52 00 03 500
Godthaab, Flagstang. A....-.-- 64 10 36 51 43 31.5 90
Pagtorfik, Varde Be... 7.0. ED. 20. 64 1257 51 46 42 180
Fjeld ved Sardlok. À ......... 64 22 50 51 39 07 960
Karusuk Kuld 0822... .01. BR. ef. 64 23 10 51 21 00 3350
Fjeld paa Bjørneøen . . . . . . . . . . 64 28 05 51 15 10 3920
Kornok Kula. WAP? He. GE 60.00. 64 30 47 ES 11702 4000
Marasisok . 06. 9% 35...50. Ge. Go. 64 31 45 51. 12:35 3240
IviSat A 1. 00 $126... Oo ge. 64 46 52 51 04 55 1130
Manitsorsuak MAUR Er... „ar. 05. Gu. 64 48 07 51 08 37 2130
Nunalugtok 8.10.08 2 2 .20.80.00. 64 36 17 5101 41
*Iynajnastok J& 26 29. 1..80.00.09. 64 44 40 50 41 00 3870
Kekertäk. AU IR SAN CU OR. 64 42 04 50 46 46 700
Augpalartok (© 4h ER 5, 20.08.00. 64 26 45 51 02 18 4630
КАК... 06.86 88. 10.08.08. 64 23 16 51 05 42 5200
IvDarsunguake EE 64 20 47 51 09 09 3400
lkatok Кана instant Sb: on 64 16 04 51912802 3280
Talorsnit.: кос. НЫ Aue: 5 64 19 40 50 53 20 4930
"Usisa. A .. паи й dette 64 25 57 50 04 41 3130
Pisigsarfik.. . ‘орлов. БИ ВВ 64 26 49 50 33 40 3980
Tabel 2.
Bredebestemmelser ved astronomiske
Observationer.
Sted. N. Brede. Sted | М. Brede.
о 4 ds о и
Ungorsivik, Teltplads...... 65 56 15 Keketak wean N 2, 65 00 24
Kornok i Kangerdluarsuk . . . | 65 55 24 Ata pe mnie a о о ARS 64 47 44
Шозпае ур ... . . . ; 65 51 01 Kingua i Niakungunak . . . .. 65 01 40
TE TT ово | 65 47 07 Igdlut do: са: 64 49 52
Manitsorsuak i Evighedsfjorden | 65 49 36 Ukua dor ПЕ | 64 46 47
Tasiusarsuak do. | 65 52 22 Portusok i Angmagsivik . . . . | 64 50 49
Umimak do | 65 52 08 Alangolo do. | 64 49 11
N ........:.. | 65 42 26 ое. мы | 64 28 35
Виа . „2... iu. 65 41 57 Natsilik, Munding........ | 64 24 22
НЕ АЕ. ИЛЬ 2. 44 65 37 01 Kingua i Kangiliartorfik . . . . | 64 14 54
ПРА оо. 65 32 29 Sardlok i Godthaabsfjord 64 22 23
Eenkkerfoppen . . ......... 65 24 36 Satorsuit do. 64 30 01
Sagdlersuak i Sermilik. . . . . | 65 28 44 Kornok do. 64 31 43
Kororsuak dose a: 65 32 58 Nunalugtok do. 64 36 21
ee 65 23 47 Nugarsunguak do. 64 49 11
Upernivik i Isortok . . . .... 65 22 45 Agiatsiait i Tasersuak . . . .. | 65 03 29
Nugarsuk ey tes Po | 65 25 41 Agiarsuit do. о. рва
Jluliarliatsiak i Majorkak. . . . | 65 42 29 Nugatsiak i Godthaabsfjord . . | 64 43 12
Sisorartut dO. u... =. | 60046 04 Ujaragsuit do. . | 64 48 21
Ausivik i Alangua ....... | 65 18 56 Putugok do. . | 64 27 56
| 65 02 48 Ujarat do. | 64 16 05
i р A Ex JL “ls
axahnouotias-Fev-noglosrrrtaie
atotfavissdO Fr
Е т
р Завода рА. ?
2 ot da | Чин dagedall wana 50346483
=
a
3
> Un’ oe oh ны
|
“> ть ВЕ ; hy ow BAAU À 340195008 cab tite
M Qi ta > var Avr ayarngoA fasan sod | Rt ı$E588 2
Pn! ; vr ‘ ‚ol HORA A | ad gi 6:
у a ‚ RE PO ey омовение À 60% LP ua
РА GA» yr fh qnibaudd пени | kr) 15702
z ping ET Jimorsiifvasé | avania | TETE
2 À 6 2 JAR оби: + Aolinaz | sol р Е
oh OF Zoran sth малая № 9842380
| ar: ob ano {: CL Der:
à dé} | DOS дирыненнй Sa
в fålv - stone | u
р : 7 i Hevea oT à Jinlatetea 64 å
2 | ie © ah ат fi }
’ ne aan 4 set
6 Re ' où Has Г Tore
| ’ о fo2# 167 HH Во. = D
SÅ | i тд ti , 4617 ] KATE
U ” |
k
LA
р %
M j
ns
‘ » 4 Г
Ш.
Undersøgelse
af
Olivinsten fra Siorarsuit ved Kangamiut
i Gronland.
Af
K. Rørdam.
1884.
2
ТРУ
‚ visas] hev diverstoie sit 16
60810191
иярбчеЯ a | À
4861 :
Kemisk Undersøgelse af Olivinsten fra Grønland.
Litteratur.
С. Т. Гарре: Untersuchung eines Olivins aus der Ameralik-Fiorde. Poggen-
dorffs Ann. 43 Bd., р. 669.
Th. Kjerulf: Udsigt over det sydlige Norges Geologi, p. 215.
— Olivinfels in Norwegen. Verh. der k. k. geol. Reichsanstalt. Wien 1867,
Dees
Hjortdahl: Anorthit-olivinsten. Nyt Magasin for Naturvid. XXIII, 4 НИ.
Hauan: Anorthit-olivinfels. ibid. XXIV, p. 143.
Н. Reusch: Olivinstenen i Almeklovdalen o.s.v. Christiania Vidsk. Sel-
skabs Forh. 1883. Nr. I.
Ami Boué: Uber die warscheinlichste Entstehungsart des Olivin als Mineral
und Felsenart. Sitzungsber. der Wien. Akad. 1867, p. 261.
Sandberger: Jahrb. f. Min. 1865, p. 449. 1866, p. 385. 1867, p. 171.
Damour: Examen mineral. d'une roche designée sous le nom de Lher-
zolite. Bull. de la société Géol. de Ja France. 1861—62, p. 413.
re Expeditionen i Holstensborgs og Sukkertoppens Distrikter i
Sommeren 1884 medbragte Hr. Prmlt. Jensen en Del Prover
af de der forekommende Bjergarter. Blandt disse findes et
Haandstykke, der minder om den norske «Olivinsten» ved Haard-
hed, Farve og Vegtfylde. Fra samme Sted findes et fuldstendig
lignende Haandstykke, henhorende til den af Giesecke tilveje-
bragte Samling, som opbevares i Universitetets mineralogiske
Museum. Forekomsten af den omhandlede Bjergart har Prmit.
Jensen alt omtalt p.76. Giesecke har paa sin minera-
126
logiske Rejse i Grønland flere Gange været påa samme Sted,
og i hans Dagbog for Juli 1808 findes (p. 110) bemærket føl-
gende:
«Wir kamen nach «Sandhullet», welches eine kleine Bucht
bildet'). Die See spült die Menge Sand, welche sich hier
findet, aus dem anstehenden, ziemlich verwitterten Granit los.
In demselben liegt lagerweise groberer Granit mit labradori-
sirendem Feldspathe, Smaragdit und einem feinkörnigen, grünen,
dem Olivin ähnlichen Fossile, welches sich auch sandartig
und ausgespült dort findet.»
Den formodede Olivinsten er en gulgren Bjergart med en
Haardhed — 6,5, den er meget sprød og lader sig let rive til
et fint Pulver af lys graagron Farve. Vægtfylden af et Par større
Stykker fandtes ved to Forsøg ved 16° Gel. at være 3,285 og
3,295; Middeltal = 3,29. I pulveriseret Tilstand. er Vægtfylden
3,31. Til Sammenligning kan anføres, at Hauan fandt Vægt-
fylden af norsk Olivinsten at være:
Olivinsten fra Vandelvdal — 3,24
— — Thorsvig = 3,31, Haardhed 6—6,5.
— Murudal _ = 3,32
Foruden et større Haandstykke af den friske Bjergart med-
bragte Prmlt. Jensen en Del af et Produkt (serpentiniseret
Olivinsten), som opstaar ved Olivinstenens Forvittring, en Del
heraf blev frasigtet gjennem en fin Metaltraadsigte, og viste sig
under Lupen at bestaa af klare, gronliggule, afrundede Korn,
hvis Vegtfylde viste sig at vere 3,08 ved 16° Cel.
I Olivinstenen fra Siorarsuit findes forskjellige fremmede
Mineralier udskilte, hvad der allerede træder tydelig frem ved
Betragtning med det blotte Øje. Et gjennemsigtig, flaskegrønt
') Jfr. Th. Kjerulf: Det sydl. Norges Geologi, р. 219. «Den kornige Masse
opløser sig i Dagen til et gult Sand, for hvilken Egenskabs Skyld ogsaa
Feltet i Almeklovdalen ansaas for et Sandstensfelt og et af Fjeldene i
Hornindalen har faaet Navnet «Sandfjeld» »
127
Mineral krystalliseret tilsyneladende i langstrakte Prismer, med
en Haardhed nær 6 og indeholdende Kiselsyre, tør man vistnok
anse for grøn Hornblende, «Grammatit». Det er af Interesse,
at dette Mineral ogsaa er paavist i den norske Olivinsten*), der
i kemisk Sammensætning og Maaden, hvorpaa den forekommer
i Naturen, staar den grønlandske meget nær. Mængden af dette
grønne Mineral er dog for ringe til at der med Sikkerhed kunde
anstilles en kvantitativ Analyse. Slibes et Stykke Olivinsten fra
Siorarsuit og lægges under Mikroskopet, iagttages Bjergartens
Struktur at være fuldstændig overensstemmende med den af
Kjerulf for den norske Olivins Vedkommende givne Tegning;
den ses at være gjennemsat med utallige fine Spalter og Ridser,
fyldte med en mørkere farvet Masse (Serpentin). Endvidere
forekommer i Olivinstenen smaa Glimmerkrystaller, tilsyneladende
hexagonale Tavler, der maaske efter kemiske Kjendetegn tor
betegnes som Magnesiaglimmer. Inddampes den grovt pulveri-
serede Olivinsten med koncentreret Saltsyre eller lettere med
fortyudet Svovlsyre, dekomponeres den fuldstændig og alle Baser
gaa i Opløsning. Den udskilte Kiselsyre kan efter Udvaskning
opløses i kogende koncentreret Kalilud, hvorved der bliver tilbage
i ringe Mængde nogle sorte Korn af et fremmed Mineral og en
Del Glimmerblade, som let kunne bortslemmes. Blandt disse
sorte Korn forekommer ogsaa en Del Grammatitbrudstykker. De
sorte Korn tiltrækkes ikke selv af en temmelig stærk Magnet
og ere fuldstændig uigjennemsigtige under Mikroskopet, men
vise Antydning af Krystalflader (Oktaederflader?). De indeholde
Krom og Jern, og kan derfor antages at være Kromjernsten, der
ogsaa ledsager den norske Olivinsten.
Olivinstenen viste sig at indeholde: Kiselsyre, Magnesia,
Jernforilte, Nikkelilte (Spor), Lerjord, Kalk (svage Spor), Kali,
Natron og Vand. Den kvantitative Analyse blev foretaget paa
almindelig Maade paa det ved 120° tørrede Mineral, idet Stoffet
1) Th. Kjerulf: Verh. der К. К. geol. Reichsanstalt. 1867, р. 72.
128
blev dekomponeret ved Inddampning med koncentreret Saltsyre.
Den udskilte Kiselsyre blev efter Vejning forflygtiget med Fluor-
brinte og Svovlsyre. Den tilbageblivende ringe Rest blev ud-
vasket med Saltsyre og Vand, og Resten betragtet som Krom-
jernsten og vejet. I Filtratet fra Kiselsyren blev Magnesia,
Jernilte, Lerjord og Alkalier bestemte paa sædvanlig Maade.
Kalk og Nikkel ere til Stede i saa ringe Mængde, at de ikke
med Sikkerhed kunne bestemmes ved Siden af den store Mængde
‘Magnesia og Jern. Deres samlede Mængde overskrider ikke
0,1 %0. Den forvittrede Olivinsten blev analyseret paa lignende
Maade. Vandbestemmelsen blev i begge Tilfælde foretaget ved
direkte Vejning i et Klorkalciumrør af den Mængde Vand,
Stoffet afgav ved Ophedning i en tør og kulsyrefri Luftstrøm;
men der hengaar flere Timer, og stærk Rødglødhede er nød-
vendig, inden alt Vandet bliver uddrevet, navnlig af den friske
Olivinsten. Vandbestemmelse som Glødetab lader sig ikke ud-
føre, da Olivinens Jernforilte ilter sig ved Glødning, og i Overens-
stemmelse hermed er den glødede Olivinstens Farve teglstensrød.
Olivinsten er usmeltelig selv ved den stærkeste Hvidglødhede,
som en kraftig Gasblæselampe kan frembringe. Nedenfor anføres
mine Analysers Resultater og til Sammenligning Analyser af
Olivinsten fra forskjellige andre Lokaliteter.
I er den af mig analyserede Olivinsten fra Siorarsuit.
|| det af samme opstaaede Forvittringsprodukt.
Ш Olivin fra Ameralikfjord efter С.Т. Lappe.
IV Olivin fra Skurruvaselv efter Th. Hjortdahl.
У Olivinsten fra Kalohelmen efter К. Напаю.
VI Olivinfels fra Karlståtten efter Konya.
УП Dunit fra Dun Montain efter Reuter.
УШ Do. efter Madelung.
IX Serpentinfels fra Reps i Siebenbürgen efter J. Barber.
Х Peridot-Olivin i Lherzoliten ved Lherz i Depart. Ariége
efter A. Damour.
Е... 39,17 43,81 40,01 | 38,30 37,42 | 39,61 | 42,80 42,69 | 42,77 | 40,59
Е... 6 3.30! 3,29| 0,061 — 0,10 | 1,68 — | — 7,48 |
lO . ;.5 10,56 | 10,31 16,21) 24,02| 8,88 8,42 9,40 | 10,09 | 4,79 | 13,73
| | | |
Ес. — — — — — | — — — ae |
О... - 43,46 | 38,13 43,09 aD 48,22 | 42 29 47.38 | 46,90 | 30,11 | 43,13
о ol =. NOEUDS SE Мы — = i ha
| Spor . | | ;
ee dl Spor | Spor f 0,54! — | 0,23 | | |
PAU... .. = Spor | — — — | Spor — | — | 6,50
А, 049.323: | \ = — — 0,019 | — = 0,10 |
0,55 | 0,13 |
Nantes «u: ] if — тт 0,008)) > FE 0,50 |
ee Да Hal — — | An) 5,89 | 0,57) 0,49! 3,28 |
| | | |
Fremmed Stof . | 1,59 2,37 |
| |
| |
Sum . . | 99,54 | 99,45 | 99,91 | 100,61 | 99,74 | 97,917 | 100,15 | 100,17 | 98,87 | 99,05
| | | |
Ved Sammenligning med disse Analyser kan fastslaas, at
den ved Siorarsuit under ovenomtalte Forhold forekommende
Bjergart er en egte Olivinsten.
Kiselsyren, Jernforiltet og Magniumiltet maa betragtes som
de egentlig konstituerende Bestanddele; fraregnes de andre
Stoffer, faar man følgende Sammensætning for Olivinstenen fra
Siorarsuit:
Sl, — 220
Fa Is
MgO = 46,64
100,00
Rammelsberg har opstillet n Mg, SiO, + Fe, SiO, som
almindelig Formel for ОПушег!). Beregnet paa denne Maade
faas denne Olivins Formel at være 7,5. Mg, SiO, + Fe, SiO,
svarende til
1) m er heri et helt Tal.
VIII. 9
SVOR 540.67
FeO в == 18
MgO = 47,85
100,00
Sammenligning af Analyse I og II frembyder en tydelig
Forklaring over Maaden, hvorpaa «Serpentiniseringen», det vil
sige Olivinpseudomorphosen til Serpentin, foregaar i Naturen:
«Magnesiamengden aftager samtidig med at den relative Kisel-
syremengde stiger og der optages Vand»!
Paavisningen af Olivinsten ved Siorarsuit af Giesecke
og Prmlt. A. D. Jensen har foruden den almindelige minera-
logisk-kemiske Interesse ogsaa den seregne Betydning, at Ana-
logierne mellem Mineralfundene og Bjergartsbygningen i det
sydlige Norge og vestlige Gronland herved foreges med endnu
et Tilfælde.
IV.
Bemærkninger
om
de af Expeditionerne i Аагепе 1880—85 samlede
Karplanter fra Vestkysten af Grønland,
af
Joh. Lange.
se
| | > ER
al ic “ning se Annives. 1 ge 11 rem KA Ada en: ne
| ch | | ar ye! Vandel | YET DAG A 1 mn собой rf
; т +: Иа : “ah. ad
render altager sent Wet ab. der
,
| LE plicer ug | Vu
M"
sznad aot
4 5
;
= ud к
L4
Fe
i -
3
LA % |
9
йа u 7
ee à
ЕЕ tidligere har været Tilfældet, har Kommissionen for
de geologiske og geografiske Undersøgelser i Grønland ogsaa i
de senere Aar tilstillet mig de af Expeditionerne hjembragte
Karplanter til Bestemmelse, og saasnart Arbejdet med de
enkelte Samlinger var afsluttet, meddelte jeg Kommissionen en
Oversigt over det derved vundne videnskabelige Udbytte. Det
er disse successivt afgivne Indberetninger, der her ere sammen-
stillede for at give et Vidnesbyrd om, hvorledes de forskjellige
Expeditioner, selv uden- at have havt en Botaniker i deres
Midte, dog have været istand til at yde væsentlige Bidrag til
Kundskaben om den grønlandske Flora, især i de Dele af Landet,
der kun har været lidet besøgt af Europæere.
Om de af Expeditionerne indsamlede Mosser har jeg givet
Oplysning i Conspectus florae groenlandicae S. 309 о. fig.,
og hvad Laver, Alger‘og Svampe angaar, vil der samme-
steds i den endnu ikke udgivne Pars tertia blive givet Beret-
ning af de Videnskabsmænd, der for Tiden have det indsam-
lede Materiale til Undersøgelse.
Ifølge Kommissionens Ønske har jeg ogsaa besørget For-
delingen af samtlige Karplanter til botaniske Institu-
tioner og enkelte Private, der især maatte antages at interessere
sig for at komme i Besiddelse af grønlandske Planter. At
Universitetets botaniske Museum har faaet den fyldigste Repræ-
sentation er en Selvfølge.
134
A. Planter fra den sydligste Del af Grønland.
Den af Cand. polyt. C. Petersen fra Premierlieut. Holms
Expedition til Julianehaabs Distrikt i 1880 hjembragte Plante-
samling indeholdt i Alt с. 670 Exemplarer, henhørende til 129
Arter og 6 Afarter. Planterne vare samlede i Igaliko-, Kakor-
tok-, Tunugdliarfik- og Tasermiut-Fjordene samt ved Juliane-
haab og Ikigait fra Midten af Juni til først i September.
Skjønt Julianehaabs Distrikt og særlig de af Expeditionen
besøgte Fjorde, hvorfra Planterne hidrørte, have været forholds-
vis vel undersøgte af tidligere Botanikere, har Petersen dog
været saa heldig at finde følgende sjeldne Arter paa tildels nye
Voxesteder :
Lycopodium clavatum L. Ekaluit i Igaliko-Fjord (tidligere kun angivet
fra et enkelt Voxested i Tasermiut-Fjord).
Juniperus alpina Clus. Sigsardlugtok i Igaliko-Fjord og Arpatsivik i
Kakortok-Fjord (1200° over Havet); ikke tidligere angivet fra
disse Lokalileler.
Agrostis canina var. melaleuca Bong. Tasermiut (tidligere ikke funden
Syd for Sukkertoppen og i del hele kun iagttaget et Par Steder
i Vest-Gronland).
Trisetum subspicatum 3, villosissimum Lge. Denne. fra Hovedarten
kjendeligt afvigende Afart blev funden ved Ikigait og i Tasermiut
(tidligere funden af Kornerup ved Sermilik i Julianehaabs
Distrikt og i Nord-Gronland).
Festuca duriuscula L. Sisardluglok i Igaliko-Fjord. (Sjelden, og kun
iagllagel i Syd- Grønland).
Festuca ovina var. hirsuta | Ikigait. (Begge tidligere fundne i Syd-
(Г. vivipara). Grønland, men sjeldent og paa andre
Carex festiva Dew. | Voxesteder).
Carex vulgaris Fr. Igdlorsuil i Kakortok-Fjord. (Sjelden i Grønland
og kun funden tidligere i et Par andre af Syd-Gronlands Fjorde).
Carex atrata L. Kagsiarsuk i Igaliko-Fjord. (Var ikke forhen funden
i denne, men i flere andre af Syd-Grenlands Fjorde).
Platanthera rotundifolia Lindl. Kagsiarsuk i Igaliko-Fjord. Denne
sjeldne Art blev første Gang funden af Kornerup 1876 ved
135
Kiagtut i Tunugdliarfik; dette er altsaa dens andet grønlandske
Voxesled, som er af særdeles megen Interesse, idet derved
Voxekredsen udvides for en Art, der mærkelig nok ikke var
iagltaget i Grønland af nogen Botaniker, der tidligere har besøgt
disse Egne. |
Platanthera hyperborea (L.) В, major. Kagsiarsuk og Ekaluit i Igaliko-
Fjord, Ikigait.
Betula intermedia Thom. Kagsiarsuk og Ekaluit i Igaliko-Fjord.
Betula odorata Bechst. Igdlorsuit i Kakortok-Fjord.
Betula glandulosa Mich. Paa flere Steder i Julianehaabs Distrikt.
Derimod mangler i Samlingen Exemplarer af B. nana L., hvilket
yderligere bekræfter den i min Oversigt over Grønlands Flora
antagne Grænse for disse 2 Arters Udbredelse i Grønland, nemlig
al B. glandulosa er den sydlige (Syd for 62°), B. nana den nord-
lige Form (Nord for 63°) i Vest-Gronland.
Polygonum aviculare var. borealis. Исай. Temmelig sjelden i Grønland.
Matricaria inodora var. phaeocephala Rupr. Tasermiut (tidligere kun
funden ved Julianehaab og i Igaliko-Fjord).
‘Hieracium alpinum L. Kagsiarsuk i Igaliko- Fjord.
Hieracium prenanthoides " rigorosum Lestad. Ekaluit i Igaliko-Fjord.
(En sjelden Art, kun funden i nogle andre af Syd-Gronlands
Fjorde).
Leontodon autumnalis L. Kagsiarsuk i Tunugdliarfik. (Samme Be-
mærkning som ved foregaaende Art).
Campanula rotundifolia L. a. Kagsiarsuk i Tunugdliarfik, Igaliko.
— — /, uniflora. Sigsardlugtok i Igallko-Fjord, Ikigait.
Saavel Hovedarten som var. 2 ere sjeldne i Grønland, hvor
derimod var. arctica Lge. er yderst almindelig.
Gentiana aurea L. Kagsiarsuk i Igaliko-Fjord. (Sjelden i Grønland,
tidligere funden af Vahl paa andre Steder i samme Fjord).
Primula egaliksensis Wormskj. Sigsardlugtok og Kagsiarsuk i Igaliko-
Fjord (af Vahl funden ved Itivdlek i samme Fjord).
Haloscias scoticum Fr. Sigsardlugtok i Igaliko-Fjord, Tunugdliarfik.
*
Sedum villosum L. \ Ikigait
Saxifraga decipiens var. palmata. |
Cardamine pratensis var. angustifolia Hook. Igaliko-Fjord, Ikigait.
(Fra Syd-Grønland findes den kun angivel fra faa Steder).
Draba aurea Vahl. Ekaluit og Kagsiarsuk i Igaliko-Fjord, Kakortoks
Ruin. Denne Art har Grønland tilfælles med Nordamerika, men
ikke med Skandinavien.
136
Viola canina L. Kakortok og flere Steder i Igaliko-Fjord. De her
samlede Expl. høre nærmest til Hovedarten, som i Grønland er
sjeldnere end Var. montana.
Montia rivularis Gmel. Ved as
Cerastium vulgatum В, alpestre. f APR
Lathyrus maritimus Fries. Пай, Kakortok ‚Fjord, nær Ruinen,
Da Samlingen skriver sig udelukkende fra Syd-Grenland
mellem 60° og 61°, kunde der ikke ventes en Udvidelse af
Nordgrensen for nogen af de fundne Arter. Heller ikke
Sydgrensen skjennes at være modificeret for andre af disse
end den ovenanferte Agrostis canina var. melaleuca, der tidligere
ikke var iagttaget Syd for 65°.
For flere af de indsamlede Arter er Hojden over Havet,
hvor disse ere samlede, angivet. Størstedelen af disse Hojde-
angivelser ere dog lavere, end hvad der tidligere var bekjendt;
af Arter, for hvilke tidligere ingen Højdeangivelser fandtes, er
Betula intermedia funden indtil 1750‘ (Ekaluit).
Archangelica officinalis funden indtil 650" (Arpatsivik i Kakortok-Fjord).
Den 8de Januar 1881.
Den раа Lieut. Holms Expedition i 1881 ved Stud. polyt.
Sylow tilvejebragte Samling fra Vest-Grønlands sydligste Egne
(Ilua-Fjord og Omegnen af Kap Farvel), fra flere Punkter mellem
60° og 61° samt i Øst-Grønland indbefatter i Alt 134 Arter og
Afarter i с. 760 Exemplarer.
Felgende Arter ere ikke tidligere iagttagne i Vest-
Grønland:
Cerastium vulgatum L. (al. Kangikitsok-Kingua i Nua-Fjord.
Aira flecuosa var. pallida! (A. alba Vahl?). Kangigdlek-Kingua i Ilua-
Fjord.
Athyrium alpestre (Hpp.) Milde. Sagdlevik i Ilua-Fjord.
Foruden de ovenfor nævnte ere følgende, for Grønlands
Flora sjeldnere Arter, iagttagne paa nye Voxesteder i Vest-
Grønland:
137
Callitriche hamulata Ка. Sagdlevik i Ипа. Fjord.
— verna L. \
Montia rivularis Gmel. f
era evga 2 \ llua-Fjord, Umanarsuak (Kap Farvel).
Plantago borealis Lge. J i
Ledum groenlandicum Oed. Kangikitsok-Kingua i Поа- Рога.
Hieracium alpinum L. Ilua-Fjord, Statenhuks 9.
* rigorosum Lest. Igdlorsuit og Kangikitsok-Kingua
Pamiagdluk i Iua-Fjord.
—— prenanthoides
i Nua Fjord.
Erigeron alpinus В, fastigiatus Lge. Kangigdlek-Kingua i Nua-Fjord.
и a \ Kangikitsok- Kingua.
Luzula spicata В, major Lge. J
Streptopus amplexifolius DC, Nuk, Kangikitsok-Kingua,
Carex vitilis Fr. Ilua-Fjord.
— subspathacea В, curvata Drej. Kangigdlek-Kingua.
— haematolepis Drej.
Nardus strictus L. Kangikitsok-Kingua.
Agrostis canina L. |
Ата alpina P, vivipara
Festuta duriuscula L. Kangigdlek-Kingua.
— ovina Var. vivipara. |
Glyceria maritima (f. minor). Umanarsuak (Kap Farvel).
— — var. arenaria Fr. Kangigdlek-Kingua.
Af større Interesse ere de i Ost-Gronland foretagne
Indsamlinger, for såa vidt som denne Kyst har været langt
sparsommere besøgt end Vestkysten. Uagtet kun en mindre
Strækning af Østkysten længst mod Syd blev besøgt af Expedi-
tionen, og disse Egne tidligere havde været undersøgte af J.
Vahl раа Graahs Rejse, er herfra dog hjembragt ikke faa
gode Bidrag til Grønlands Flora, af hvilke følgende ere de
vigtigste:
a) Følgende Arter vare ikke tidligere (eller kun med Tvivl)
angivne fra Øst-Grønland:
Potentilla palustris Scop. |
Viola palustris. L. | Nunatsuk Nord for Prins Christians Sund.
Ranunculus acer L.
Arabis alpina. Niakornak paa Chr. 4des 9.
138
b) Nye Voxesteder for Arter, der tidligere kun sparsomt
vare fundne i Ost-Gronland:
Hippuris vulgaris var. maritima Hartm. Øen Kapiarfik.
Alsine groenlandica Fzl. Tunua раа Chr. 4des 9.
Cerastium arcticum Lge. Nunatsuk Nord for Prins Christians Sund,
Chr. 4des 9.
Cochlearia groenlandica L. Øen Kapiarfik, Nunatsuk Nord for Prins
Christians Sund.
Saxifraga aizoides L. Niakornak paa Chr. 4des Ø.
-— Aizoon L. |
Rhinanthus minor Ehrh.
Rhododendron lapponicum Wg. |
Ledum groenlandicum Oed, Niakornak paa Chr. 44ез 9.
Tersisak paa Chr. 4des 9.
Hieracium alpinum Г. Nunatsuk Nord for Prins Christians Sund,
Chr. 4des Ø.
Erigeron uniflorus L. \ Sir
‚ Tersisak Chr. 4des 0.
Betula glandulosa Michx. f SE AE
Platanthera hyperborea Lindl. | Chr. 4 ss 0
Luzula arcuata Wg. f .
Eriophorum Scheuchzeri Upp. Nunatsuk Nord for Prins Christians
Sund.
Car trata L.
пи йе ав 9.
— rigida 2, infuscata Drej. J
Aira alpina В, vivipara. Øen Kapiarfik.
Juniperus alpina Clus. АК, Nunatsuk, Tersisak paa Chr. 44ез Ø.
Aspidium Lonchitis Sw. Aluk, Tunua og Niakornak paa Christian
4des ©.
Athyrium alpestre (Hpp.). Tersisak paa Chr. 4des 9, Nunatsuk Nord
for Prins Christians Sund.
Med Hensyn til Højden over Havet, da er denne no-
teret for folgende Arter, for hvilke ingen tidligere Hojdeangivelse
havdes:
Epilobium alsinefolium Vill. . . . . . . . . . 1500‘
Garesı dr aan "101. Nele. ета 2500‘
139
For nedenstaaende Arter er noteret en højere Grænse i
vertikal Retning end tidligere bekjendt:
Før. Nu
Saxifraga aizoides.......- 100‘ 1500‘
Pedicularis fammea....... 1750‘ 2000‘
Phyllodoce coerulea ....... 1600‘ 2500‘
Rhododendrum lapponicum . . . . 1500‘ 2500‘
Gnaphalium norvegicum .... . 1000‘ 2000‘
Scirpus caespitosus. ....... 480‘ 2500‘
Робина. One ОГ. su 1800’ 2000‘
Juniperus alpina. . . . . . . . . 1920‘ 2500‘
Lycopodium alpinum . ...... 1600’ 2500‘
Woodsia iWwensis. ........ 1950‘ 2000‘
Den 19de Marts 1882.
В. Planter fra Nord-Grenland.
Museumsassist. Steenstrup har fra sin Undersogelsesrejse
i Nord-Gronland (1878—80) medbragt et Par mindre Samlinger
af Planter, af hvilke den ene har størst Interesse, idet den
skriver sig fra et Punkt, der ikke tidligere har været besøgt af
nogen dansk Botaniker, nemlig Halvøen Svartenhuk, om
hvis Flora der kun haves faa og sporadiske Bemerkninger fra
Deltagere i et Par af de engelske Expeditioner. Jeg finder
derfor Anledning til nedenfor at give en fuldstendig Liste over
de 27 Arter, der ere samlede paa et enkelt Sted, Uvkusigsat
72° 18‘ N.B., den 29de Juli 1878, skjønt de fleste af disse
hore til de almindeligste grønlandske Planter.
Equisetum arvense L. . Salix glauca у. ovalifolia And.
Alopecurus alpinus Sm. — groenlandica Lundstr.
Hierochloa alpina R.S. Polygonum viviparum L.
Poa glauca Vahl. Artemisia borealis Pall.
— pratensis L. Vaccinium uliginosum В, microphyl-
Betula nana L. lum Lge.
Salix glauca L. Ledum palustre В, decumbens Ail.
140
Cassiope tetragona Don. Stellaria humifusa Rottb,
Pyrola grandiflora Rad. Cerastium alpinum В, lanatum.
Pedicularis hirsuta L. Silene acaulis L.
Sazifraga nivalis L. Melandrium triflorum (В. Br.) J. Vahl.
— tricuspidata Rottb. Chamaenerium latifolium (L.).
Papaver nudicaule L. Dryas integrifolia Vahl.
Stellaria longipes Gold. Potentilla nivea L.
Den 84е Januar 1881.
Fra Expeditionen i 1883 til Nord-Gronland under Premier-
lieutenant Hammers Ledelse hjembragte Cand. polyt. Sylow
en Samling Fanerogamer, der indeholdt 64 Arter i 241 Exem-
plarer. Da Expeditionen kun har anlobet Steder, der forud
vare temmelig nøjagtig undersøgte i botanisk Henseende, kunde
der ikke ventes nogen betydelig Tilvæxt til Grønlands Flora.
Imidlertid fortjene dog nedenstaaende at fremhæves som sjeldne
eller paa nye Voxesteder fundne Arter og Afarter, af hvilke
endog en enkelt ikke tidligere har været iagttaget i Grønland.
Halianthus peploides var. diffusa Horn. Arveprinsens Ejland.
Vesicaria arctica В. Br. Fjeld paa Nordsiden af Torsukatak i Rilen-
benks Distrikt, 2100’ over Havet (Højden over Havet har for
denne Art ikke tidligere været noteret).
Draba nivalis Liljebl. Ulugsat paa Arveprinsens Ejland.
—- archea var, paucifolia Lge. Rilenbenk.
Ranunculus lapponicus |. Øen Kekerlak i Ritenbenks Distrikt.
Saxifraga rivularis у. purpurascens Lge. Ulugsat р. Arveprinsens Ejland.
Pinguicula vulgaris у. pallida (Lge.). Ny Varielet. Маг у. Pakilsok-Fjord.
Pedicularis euphrasioides Steph. Amerdluik ved Christianshaab.
— lanata Cham. Torsukatak i Rilenbenks Distrikt, 2100’ over
Havel. (Tidligere kun iagttaget indtil 1800’ Højde over Havel).
Stenhammaria maritima (L.) Rehb. Saduarak Nord for Pakitsok-Fjord.
Poa pratensis Var. laxiflora Lge. Jakobshavn.
— — var. humilis. Øen Kekertak i Ritenbenks Distrikt.
Lastrea fragrans (L.) Presl. Langebugt paa Arveprinsens Ejland,
Amerdluik ved Christianshaab.
Den 214е Marts 1885.
141
C. Planter fra Holstensborgs, Sukkertoppens og
Godthaabs Distrikter.
Paa det af Premierlieutenant Jensen ledede Togt til
Holstensborgs Distrikt i Sommeren 1884 var det overdraget
Cand. polyt. Lorenzen at indsamle Planter; men da han alle-
rede paa Overrejsen var afgaaet ved Døden, overtog Expedi-
tionens Chef selv at udfylde det derved indtraadte Savn.
Han har udført det Hverv, der saaledes. var tilfaldet ham,
uden at han forud havde havt Lejlighed til særlig Forberedelse,
раа en Maade, der vilde gjøre en kyndig Botaniker og øvet
Samler Ære.
Den fra dette Togt af Lieutenant Jensen hjembragte
Samling indeholder i Alt 117 Arter og Afarter i 267 Exemplarer.
Antallet af Exemplarer af hver Art fra de forskjellige Voxesteder
var vel kun ringe, men tilstrækkeligt til at samtlige Arter med
Sikkerhed kunde bestemmes, og derhos vare alle Exemplarerne
saa smukt præparerede, at de kunne være en Prydelse for
enhver botanisk Samling.
Højden over Havet, i hvilken de enkelte Arter ere
samlede, er for de vedkommende Årter paa deres resp. Voxe-
steder omhyggeligt noteret, og der er herved opnaaet en meget
værdifuld Udvidelse af Kundskaben om forskjellige Arters Ud-
bredelse i vertikal Retning, idet nemlig følgende Arter, for
hvilke hidtil ingen Angivelse af Højden fandtes, ere noterede:
Hippuris vulgaris Var. maritima ...... 1900'
Stellirsa longipes). gens ol. ак. ran 1890'
Draka wiurearges | anal грезы, окне OEY 880’
Staymbriuny mile devin on oy “+n 2008 Aa a 130‘
Pinguicula vulgaris... „is as 53 ee) 300‘
Féronearsieaths si). sagn tS alls Sak tess 850‘
Fhipnrana offiemalie” . en 1600‘
Thymus Serpyllum . . .. . . . . . . eee 750‘
Gentianavtenella ic L 2. et 1250!
Erigeron compositus - ом ыы 180‘
Calamagrostis stricta var. borealis ..... 2000‘
Liastren fragtans 24 >53 100. SE, nat = 1720°
Рог følgende Arter findes noteret еп højere absolut Højde
end forhen уаг bekjendt:
Før. Nu.
Dryas integrifolia,. . . ... . - 1800‘ 2420‘
Chamaenerium latifolium . . . . . 1000‘ 1840‘
Melandrium affine... . . . .. 1000‘ 1890‘
Pedicularis lapponica ...... 1300‘ 2020‘
— euphrasioides ....... 300‘ 720‘
— flammea i... eee 1750’ 2040‘
НЕВЫ GENE es бен 1300‘ 2000‘
Eriophorum Scheuchzeri . . . .. 450‘ 2020‘
I horizontal Udstrækning ere følgende Planter iagttagne
Nord for den tidligere bekjendte Nordgrense:
Tidligere iagttaget. Nu fundet.
Nasturtium palustre .. 60°50‘(Tunugdliarfik). 67° ($. Strømfjord).
Hieracium dovrense . . 64° (Ameralik-Fjord). 65°57‘(Evighedsfjord).
Saxifraga decipiens var.
Sternbergii ..... 62°20 (Majorarisal). 66° 18° (Ekalunguit).
Potamogeton rufescens . 64° (Baals Revier). 66° 57° ($. Stromfjord).
Lastrea spinulosa. . . . 65°20‘ (Sukkerlopp.). 66° (Evighedsfjord).
Af de i Samlingen indeholdte Planter ere 2 Arter og 4
Varieteter nye for Gronlands Flora (en af de sidste endog,
saa vidt det kan skjonnes, ny for Videnskaben), nemlig:
Sisymbrium humile Ledeb., funden paa 2 Steder, nemlig
ved Nakajanga Umivit Nord for Elven til den sydlige Arm af
5. Stromfjord i 130’ Højde over Havet, og et andet Sted ved
5. Stromfjord. Begge disse Voxesteder i Grønland ere dybt
inde i Landet, og paa lignende Maade synes den at hore til
Indlands- og ikke til Kystfloraen i de andre Lande, hvor den
tidligere er funden, nemlig Klippebjergene i Nord-Amerika og
det indre Sibirien (Irkutsch).
143
Gentiana tenella Rottb., funden paa flere Steder i S. Strøm-
fjord, indtil hen imod Indlandsisen; den højest beliggende Lo-
kalitet er 1950’ over Havet. Denne Art er tidligere bekjendt
fra Island og Skandinavien.
Melandrium triflorum var. pallida er funden nær Elven til
S. Strømfjords sydlige Arm. |
Зал ада cernua var. ramosa Gmel., paa Nordsiden af $.
Strømfjord.
Bartsia (alpina var.?) Jensenii Lge. Af denne ved flere
iøjnefaldende Kjendetegn udmærkede Afart eller maaské egne
Art blev der kun fundet et enkelt Exemplar ved Itivdlinguak.
En nøjere Beskrivelse maa forbeholdes til en senere Lejlighed.
Myriophyllum spicatum В, capillaceum, en Sø ved Elven til
S. Strømfjord. Kun ét Exemplar er tilstede, og dette er meget
afvigende fra M. alterniflorum, sandsynligvis er det en Form af
М. spicatum L., som kort forud var funden i Grønland paa den
Nordenskiøldske Expedition, medens den ellers ikke var be-
mærket der. "
Af andre i Samlingen indeholdte sjeldnere Planter frem-
hæves følgende:
Potentilla emarginata Pursh. Pingo Fjeld ved Isortok- Fjord.
Viscaria alpina var. albiflora. $. Strømfjord.
Melandrium affine J. Vahl. I S. Strømfjord,. saavel ner Udløbet som
i det шаге. Sjelden Syd for Polarkredsen.
— triflorum (В. Br.) J. Vahl. 5$. Stromfjord. Ligeledes sjelden Syd
for Polarkredsen, derimod hyppigere i Nord- Grønland.
Halianthus peploides var. diffusa Horn. $. Strømfjord.
Cochlearia groenlandica var. oblongifolia (DC.). Manilorsuak.
Draba aurea Vahl, som tidligere kun var iagttaget faa Steder Nord Гог
64°, er funden flere Steder, f. Ex. Evighedsfjord, S. Stromfjord.
Nasturtium palustre (L.) В. Br. Elven ved $. Stromfjord. Ikke tidligere
funden i nordligere Egne, men kun ved Sangmisok i Tunugdliarfik
Fjord.
Arabis Hookeri Lge. Nakajanga i $. Stremfjord.
— Holboellii Horn. Pingo-Fjeld (67° 5‘), Kangerdluarsuk-Kingua.
144
Anemone Richardsoni Hook. Kangerdluarsuk-Kingua. (Tidligere kun
funden paa Prestefjeldet ved Holstensborg).
Batrachium confervoides Fr. 5. Stromfjord.
Ranunculus reptans L. So ved $. Stromfjord. Meget sjelden i Gron-
land.
— affinis R.Br. Kangimut (66° 39‘). Det enesle hidtil bekjendte
Voxested for denne Art er Arsalik i Ikertok-Fjord (Kornerup).
Saxifraga aizoides L. Paa flere Steder i $. Stromfjord.
— decipiens var, Sternbergii Engl. Ekalunguit Fjeld i Ikertok-Fjord
(tidligere kun funden sydligere i Grønland).
Primula stricta Horn. Indlandsisen ved $. Strømfjord, paa Fjeldet
Kinarisut, (Sjelden og sporadisk i Grønland).
Pedicularis euphrasioides Steph. Nær Søerne ved den nordlige Gren
af $. Stromfjord i en Højde af 720' over Havet.
Thymus Serpyllum L. var. prostrata Horn. Evighedsfjord. Nord for
denne Lokalitet kun funden ved Holstensborg, mod Syd er den
hyppigere.
Pleurogyne rotata Gris. $. Stromfjord ved Anguarlorfik.
Menyanthes trifoliata L. Søer ved $. Stromfjord.
Hieracium dovrense Fr. var. Evighedsfjord. Sjelden, og tidligere kun
funden i Syd-Grenland.
Erigeron compositus Pursh. Kangimut ved $. Strømfjords Sydbred.
Alnus ovata var. repens Wormskj. Evighedsfjord.
Potamogeton rufescens Schrad. \ S. Stromfjord. Begge Arter sjeldne i
— marinus L. ] Grønland.
Juncus arcticus Willd. S. Stromfjord.
Luzula multiflora var. congesta Koch. Amalulok.
Alopecurus fulvus Sm. En lille So ved $. Stromfjord. lagllaget paa
Nordenskields Expedition, ikke tidligere bekjendt fra Grønland.
Calamagrostis purpurascens В. Br. Kangimut ved $. Stromfjord.
— stricta var, borealis Lest. $. Stromfjord, 2000‘ over Havet.
Lastrea fragrans (L.) Pres]. Nakajanga Umivit ved $. Stromfjord.
Den 214е Marts 1885.
145
Ifølge Kommissionens Ønske har jeg besørget Uddelingen
af de foran nævnte Samlinger tilligemed de paa Fylla-Expe-
ditionen i 1884 samlede Fanerogamer, hvilke sidste ville
blive Gjenstand for Omtale af Professor Warming i et føl-
gende Afsnit.
Fordelingen er sket paa følgende Maade mellem neden-
staaende 23 Museer og private Botanikere:
BolaniskeMuseuny inkjabenhavn. ...:... „ni.
— — Са re 1,0
— — LW yy Vek ap о LS fee Hae ee
— — Е Oe и
SEK OMSK MUS EDR AN 5 Lime, I
— EIS ONE RER. TC,
Botanisk Museum i Helsingfors. . . . . . . . .
— — ES рее а.
oo — 14 Begins Нк à nico
— — ее С: ~ 50%
— kN Вано" I... Bs:
— — а ОМ ale ae rr RT
Во Меди London al NE 223:
Jardin des mlänles по lan. ее.
Professor ads ВСТО 1,50 FT
—- NYA ate о о
Candy PERS На и с але RR
О О se DEREN Е Ве:
Botanisk Forening i Kjøbenhavn ........
Professoren о ра а . van. 2...
— BuchenalaimBremeny’ a ski y hut
— Drude@ie Dresdens ann. а % Mere
— Asa Gray i Cambridge (Amerika) . . . 130 —
813 Expl.
198
ай... 4269 Expl.
Fordelingen af de efter 1885 hjembragte Fanerogamer er
besørget af Inspektør Kjærskou.
Den 2ide Marts 1885.
VIII.
10
146
Paa Expeditionen til Sukkertoppens og Godthaabs Distrikter
i 1885 under Premierlieutenant Jensen er der dels af Expe-
ditionens Chef, dels og især af Cand. med. S. Hansen ind-
samlet et betydeligt Antal Planter, nemlig 168 Arter og 25
Varieteter i 842 Exemplarer. Samlingen leverer mange værdi-
fulde Bidrag til Kundskaben om Grønlands Flora. Som de vig-
tigste af disse skal jeg fremhæve følgende:
1. Nye eller ikke med Sikkerhed bekjendte Arter
eller Afarter for Gronlands Flora:
Draba nivalis var. tenella Lge. Plantago borealis var. pygmaea Lge.
Cardamine bellidifolia у. laxa Lge. Betula nana var. minutifolia Lge,
Saxifraga Aizoon var. robusta Engl. Carea Epigejos Fr.
2. Nordgrensen er udvidet for folgende Arter:
For angivet. Nu fundet.
Viola Miihlenbergiana . 64° 45‘ (Kugsuk). 65° 35‘ (Kakatsiak).
Capsella Bursa pastoris 64° 10° (Ameralik). : 65° 10‘ (Taterait).
Rhinanthus minor . . . 64° 30° (Godthaabs 65° 10° (Taterait).
Vaccinium uliginosum В, Fjord).
pubescens . . . . .. 64° 30° (Kapisilik). 64° 55‘ (Fiskefjord).
Lycopodium Chamecypa-
Роя OY =, 4 à 60° (Tasermiut). 64° 55° (Fiskefjord).
Botrychium Lunaria . . 62° 25° (Fredrikshaab). 65° 10° (Sarkak).
3. Sydgrensen udvidet for:
Anemone Richardsoni. . 66° 50‘ (Holstensb.). 65? 42‘ (Majorkak).
Arctostaphylos alpina. . 65° 30° (Sukkertop.). 65° 3° (Kingarsuk).
4. Hojdeangivelse for folgende Planter, om hvis Udbredelse
i vertikal Retning intet tidligere var bekjendt:
Arctostaphylos alpina. ...... 50° over Havel,
Alnus 0001 Re tere 300° —
147
5. Nedenstaaende Planter, mere eller mindre sjeldne i Grøn-
land, ere iagttagne paa nye Voxesteder:
Rubus Chamæmorus L. Øer i og udenfor Mundingen af Godthaabs
Fjord.
Potentilla palustris (L.) Scop. Markak Kujatdlek.
— maculata var. debilis Lehm. Kangiliartorfik.
Aichemilla alpina L. Kangiliartorfik, Tuapaitsiak.
— vulgaris 6. Nunalugtok,
Hippuris vulgaris Var. maritima. Nakajanga Umivit,
Epilobium palustre var. angustum Harım. Kornok, Markak Kujatdlek.
Viscaria alpina Var. albiflora. Ujaragsuit, Kaumanit,
Sagina Linnaei Presl. Tovkusak.
Alsine verna * propingua (Richards.). Kangerdlua i Fiskefjord.
— groenlandica (Relz.). Kakatsiak, Majuola.
Halianthus peploides (L.) Fr. Sirandbred ved Satsigsut.
Stellaria borealis Big. Markak kujatdlek.
Montia rivularis Gmel. Godthaab, Taterail.
Viola Miihlenbergiana В, minor Hook. Ujaragsuit (Jensen), Tuapatsiak,
Kaumanil, Kakalsiak.
Draba aurea М. Vahl. Kangerdlua ved Fiskefjord, Taterait.
— nivalis Var. tenella Lge, hangiliartorfik.
— harta L. var. incisa Lge., Kornok.
— * rupestris Harlm. Sarkak, Kangerdlua.
Capsella Bursa pastoris (L.) Monch. Tateraitfjeld.
Cardamine bellidifolia L. Ujaragsuit, Kakatsiak ved Fiskefjord, Tov-
kusak.
— — var. laxa Lge. Godthaabs-Fjord.
Arabis Holboellii Horn. Majorkak, Umanak.
Anemone Richardsoni Hook. Pilekrat ved Majorkak.
Batrachium confervoides Fr. Markak Kujadllek,
Ranunculus lapponicus L. Кекемак.
—— reptans L. (?) speeimina juniora sterilia. Kapisilik.
Sazifraga stellaris var. comosa Рог. Ujaragsuil.
— decipiens var. Sternbergii. Tuapalsiak.
— aizoides L. Kangersuak ved Tasersuak.
— 412001 Var. robusta Engl. Sarkak.
Sedum annuum L. Talerait, Umanak.
— villosum L. Talerail.
10*
148
Cornus suecica L. Tarajungitsok, Kangia Kingua.
Haloscias scoticum (L.) Fr. Pisigsarfik i Godthaabs-Fjord, Majuola.
Plantago borealis Lge. Taterait, Sermilik. |
— — var. pygmaea. Kekertak.
Pingvicula vulgaris L. Kangerdlua ved Sydkysten af Fiskefjord.
Rhinanthus: minor Ehrh. Ujaragsuit, Kornok, Taterait.
Thymus Serpyllum var. prostrata Horn. Nord for Isortok-Fjord, Tuper-
suatsiak.
Gentiana nivalis L. Ujaragsuit, Kangerdlua i Fiskefjord, Tupersuat-
siak.
Pleurogyne rotata Griseb. Ujaragsuit (Jensen).
Menyanthes trifoliata L. Kornok.
Arctostaphylos alpina (L.) Spr. Kingarsuk, Nordkysten af S. Isorlokfjor-
dens Munding.
Ledum groenlandicum Oed. Nordkyst af Sermilik-Fjord.
Oxycoccus palustris Pers. Kornok.
Vaccinium Vitis idea 2, pumilum Horn, Anarfik, Igdlorsuit, Umanak,
— uliginosum В, pubescens Wormskj. Tarajungitsok i Fiskefjord.
Taraxacum officinale В, lividum. Май ШК.
Gnaphalium norvegicum Gunn, Kaumanit-Dalen,
Antennaria alpina В, glabrata J. Vahl, Ujaragsuit.
Polygonum aviculare !. borealis Lge. Umanak i Godlhaabs- Fjord,
Salix Myrsinites var. parvifolia And. LUjaragsuil.
— glauca var. alpina Lge. Majorkak.
— groenlandica var. latifolia And. Majuola.
— — var. pusilla And. Sarkak.
Betula nana f. minutifolia Lge. Igdlorsuil.
— — Г. grandifolia Lge. Tarajungitsok.
Sparganium hyperboreum Lest. Kornok.
Potamogeton rufescens Schrad. Kornok. :
Zostera marina L. a. I det Indre af Pisigsarfik-Fjord.
Triglochin palustre L. Kornok.
Juncus castaneus Sm. Igdlorsuit og Nugarsunguak i Godthaabs-
Fjord.
— arctieus Willd. Niakungunak Kingua.
Luzula spicata var. major Lge. Taterail, Majuola.
Carex nardina Fr. Ujaragsuil.
— capitata Г. Kaumanit.
— festiva Don. Ujaragsuit.
149
Carex pratensis Drej. Kapisilik i Godthaabs-Fjord.
— canescens L. Markak Kujatdlek,
— pilulifera var. defleca Horn. Tarajungitsok.
— rotundata Wahlenb, €. var. elatior Lge. Kaumanit,
Calamagrostis phragmitoides var. condensata Lge. Kapisilik.
Trisetum subspicatum |, villosissimum Lge. Fiskefjord, Majuola.
Juniperus alpina Clus. Ingik, Majorkak, Kornok, Ujaragsuit.
Lycopodium annotinum L. a. Igdlorsuit, Nordkysten af $. Isortok-
Fjord.
— Selago L. var. alpestris Berl. Ujaragsuit, $. Isortok, Kornok.
— Chamecyparissus A. Br. Fiskefjords-Kingua.
Lastrea spinulosa в, intermedia Milde. Tarajungilsok.
Cystopteris fragilis var. lobulato-dentata Koch. Kangiliartorfik.
Woodsia hyperborea В. Br. Tupersuatsiak.
Botrychium Lunaria (L.) Sw. Ujaragsuit, Sarkak, Tupersuatsiak.
Paa en enkelt Lokalitet i Godthaabs-Fjords nordlige Arm,
Nord for Ujaragsuit, 64°48‘, har Cand. $. Hansen samlet
Exemplarer af samtlige der forefundne Arter, ialt 62,
over hvilke her meddeles en Fortegnelse som Prøve paa en
grønlandsk Lokalflora.
Potentilla nivea. Sazifraga nivalis.
— tridentata. — stellaris var. comosa.
Sibbaldia procumbens. —=. cernua.
Empetrum nigrum. — rivularis.
Silene acaulis. — decipiens var. groenlandica.
Viscaria alpina. — tricuspidata.
Alsine biflora. — Aizoon.
Stellaria longipes. — oppositifolia.
Cerastium alpinum. Veronica alpina.
’iola Mühlenbergiana. Euphrasia officinalis.
Draba aurea. Rhinanthus minor.
— nivalis. Pedicularis flammea.
— Wahlenbergii. — hirsuta.
— incana. Gentiana nivalis.
Cardamine bellidifolia. Pleurogyne rotata.
Papaver nudicaule. Diapensia lapponica.
Ranunculus pygmeus. Rhododendrum lapponicum.
Loiseleuria procumbens.
Cassiope tetragona.
Ledum palustre.
Vaccinium uliginosum * microphyllum.
Campanula rotundifolia уаг. arctica.
Hieracium atratum.
Antennaria alpina.
var, glabrata.
Erigeron uniflorus В, pulchellus.
150
Tofieldia borealis.
Luzula arcuata.
— * confusa.
— spicata.
Carex nardina.
— festiva.
— rigida.
Hierochloa lapina.
Poa flexuosa.
Arnica alpina. Lycopodium Selago.
Oxyria digyna. Polypodium Dryopteris.
Salix herbacea. Cystopteris fragilis.
— Myrsinites var. parvifolia. Woodsia ilvensis.
Habenaria albida. Botrychium Lunaria.
Den 14de Januar 1886.
Joh. Lange.
Beretning
de раа Fylla's Togt i 1884 foretagne
zoologiske - Undersøgelser i Grønland
af
Th. Holm.
Beg tee rw NOR IA
3 i . | ma" Им. ;
7 amgatovol 088) фо dell sado OF
sa 2 Sa à | i | | = | р Ё + Е
OK.
9 +
‘As
By Е . :
2 | i иной: NE -
г
$ °F
, E -
. в
уу. |
а. gen
I Overeensstemmelse med den mig af Kommissionen for Ledel-
sen af de geologiske og geografiske Undersøgelser i Grønland
givne Instrux!) meddeles herved en Beretning om de paa
Krydseren Fylla's Togt i 1884 foretagne zoologiske Undersøgel-
ser, hvortil endvidere slutter sig en Fortegnelse over Største-
delen af de indsamlede Dyreformer.
Naar jeg imidlertid kun anfører «Størstedelen» af det sam-
lede Udbytte, har dette sin Grund i, at nogle af de laveste
Former som Meduserne, Svampene, Bryozoerne og endvidere
Koraldyrene og Søpungene endnu ikke foreligge bearbejdede,
hvorimod det nu er mig muligt at kunne give en fuldstændig
Liste over Fiskene, der godhedsfuldt er mig meddelt af Hr.
Professor zoologiæ Lütken, Krebsdyrene og Pycnogoniderne af
Hr. Dr. Hansen, Pighudene af Hr. Insp. Levinsen, Brachio-
poderne, Sneglene og Muslingerne af Hr. Stud. mag. Riise,
medens jeg selv under Hr. Inspector Levinsens Vejledning har
bestemt Borsteormene og Gephyreerne.
Der blev, saa ofte Lejlighed gaves, foretaget Skrabninger
dels fra Skibet og dels fra mindre Fartej, foruden at pelagiske
Net udhengtes, naar Farten tillod det, og endvidere blev der
paa Land anstillet Undersøgelser særlig i Henseende til de i
Instruxen opstillede Paragr. b, c, d og e.
Skrabningerne bleve foretagne med Trawl, men tillige med
1) Meddelt S. 175.
mindre Bundskrabere hvortil hæftedes Svabrer, paa Dybder fra
"10 til 265 Favne.
For at lette Oversigten gives herved en Liste over samtlige
Skrabninger med Tilføjelse af de geografiske Stedsbestemmelser.
|
| Geogr. Beliggenhed. | De Anvendt
Nr. | Datum. | Stationer. [oi Skrabe-
| | М. В. V.L. |Favne.| redskab.
| | |
1 30 Juni| Godthaabs Skibshavn . — — 12 | Skrabe
25 Juli Sukkertoppen 45.10.57 | == = 20 do.
3 7 — | Davis-Strædet...... 65935" 54° 50° 75 Trawl
4 8 — ИР sr 65° 40° | 55° 144 | 256 do.
5) 9 — Пе 66° 32° | 55934’ | 100 do.
6 16 — | Holstensborgs Havn. .. — | — 20 Skrabe
7 18 — | Hellefiskebanken N. f. do. og
| Holstensborg. ...|- 67° 4 |” 54° 28° 32 Trawl
| | [68° А 9225834 7 do.
SE DAVIS STEEL ES RE
(68° 46° | 54957 | 186 | Skrabe
larlıza | Godhawman ceil. ‚au +2 — 130-40] + do.
10| 23 — | Disco-Bugten..... . 69° 154 | 52° 55° | 265 | Trawl
11 22 | Jacobshayn Le Me — |10-15 | Skrabe
12125 — | Christianshaab . . . .. | — — | 10-30 do.
13 | 29 — | Egedesminde ...... — — | 20-30 до
| à do. og
14| 1Aug.| Davis-Strædet. . . . .. | 66° 46° 54°, 6’ | 110
| Trawl
Foruden disse Skrabninger er der, som ovenfor anført,
ogsaa foretaget Undersøgelse af Fauna'en i Vandets Overflade
med pelagiske Net, og det samlede Udbytte meddeles herved
for hver enkelt Localitets Vedkommende.
Den 214е Juni Davis-Strædet 59° 57° N.B. 48° 37° V.L.
(pelagisk Net).
Limacina helicina og balea, Themisto libellula
i faa Individer.
Den 26de Juni Davis-Strædet 63° 1' N. B. 54° 42° У. 0. (pe-
lagisk Net).
155
Limacina helicina, Themisto libellula og Cala-
nus sp., alle i Mængde.
Den 27de Juni. Godthaabs Skibshavn (pelagisk Net).
Clione limacina temmelig hyppig.
Den 28de Juni Kobbefjord S. for Godthaab, i det Indre af
Fjorden (pelagisk Net).
Krabbelarver paa Zoéa Stadiet forekom i betydelig Mængde,
ligeledes Gammarus locusta og Balanus sp. iagttoges
at beklæde den stenede Bund overalt, medens der af Ostra-
coder kun samledes enkelte Individer, tilbørende Slægten Су-
pridina. Mytilus edulis og Littorina rudisf.groen-
landica vare begge almindelige.
Paa Land i det Indre af Fjorden fandtes Vitrina Ange-
lice i Sphagnum; en Dorthesia var almindelig paa de
i det fugtige Mos liggende visnede Blade og Grene af Salix,
samt paa Bladene af Eriophorum.
Paa mere tor Bund saaes en Del Arachnider, endvidere
nogle Carabider, Curculionider og Lepidopterer.
Lumbricus sp. samledes i fugtig Jord, og endelig fandtes
Gasterosteus aculeatus i en Elv.
Medens Themisto libellula var særdeles almindelig
ved Mundingen af Fjorden, savnedes den fuldstendigt lengere
inde i denne.
Den 20de Juni. Godthaabs Skibshavn 12 Е. (Skrabe).
Bunden var Sten med rig Vegetation af Alger, iser Lami-
naria longicruris, Agarum Turneri, Fucus vesicu-
losus og Desmarestia aculeata.
| Toxopneustes Droebachiensis var særdeles hyppig
og af Crustaceer samledes flere, nemlig: Hyas aranea og
coarctata, Hippolyte Fabricii, Anonyx lagena, Oni-
simus Edwardsii, Pontogeneia inermis, Monocu-
” lodes norvegicus og latimanus, Gammarus locusta
og Nebalia bipes. Af Chætopoder vare især Harmo-
thoé imbricata, Pectiuaria granulata og Spirorbis
156
borealis hyppige, sjældnere derimod Pomatocerus tri-
queter. Mollusker vare navnlig repræsenterede af Mytilus
edulis, Mya truncata, Acmæa testudinalis, Marga-
rita helicina og cinerea, Littorina rudis f. groen-
landica og Bela rugulata. Af Fisk vare Cottus scor-
pius og Centronotus fasciatus serdeles almindelige.
Ved Mundingen af Skibshavnen fandtes i Overfladen af
Vandet mange Clione limacina sammen med Themisto
libellula.
Den 30te Juni udfor Sukkertoppens Havn. 20 Е. (Skrabe).
Stenbund med sparsom Algevegetation, kun enkelte Flori-
deer, Kallymenia og Ptilota, hvorimod Balanus sp. be-
dekkede Bunden overalt.
Forøvrigt var Dyrelivet noget sparsomt, og der samledes
kun enkelte Individer af: Toxopneustes Droebachiensis,
Ophiopholis aculeata, Hyas aranea og coarctata,
Hippolyte Phippsii, Socarnes Vahlii, Апопух gu-
losus, Epimeria loricata, Ampelisca Eschrichtii,
Gammarus locusta, Amathilla Sabinei, Harmothoé
imbricata, Nychiacirrhosa, Eulalia viridis, Nereis
pelagica, Arenicola marina, Pectinaria granulata,
Amphitrite cirrhata, Chone infundibuliformis,
Spirorbis borealis, Limatula sulculus, Mytilus
edulis, Modiolaria nigra, Macoma calcarea, Bore-
ochiton marmoreus, Acmea testudinalis, Marga-
rita helicina og groenlandica, Natica clausa, Tro-
phon craticulatus, Dendronotus arborescens, Co-
ryphella salmonacea og Æolis sp. Af Hydrozoer
fandtes Campanularia integra, endvidere nogle Bryozoer
og enkelte Ascidier. Af Fisk kun Liparis tunicata.
I selve Havnen forekom Anarrhichas lupus ikke sjel-
dent sammen wed Centronotus fasciatus og Cottus
Scorpius.
I Vandets Overflade vare Themisto libellulaog Tauria
157
Medusarum ikke sjældne og sammen med disse forekom
_СПопе limacina, Tomopteris sp. og en Mængde Me-
duser og Beroider. ;
— Paa Land iagttoges Lumbricus sp. under Stene og Lit-
torina rudis f. groenlandica paa selve disse.
Den 7de Juli. Davis Strædet. 75 Е. (Trawl).
Sandbund med Sten, der vare tæt beklædte med Balaner,
hvorimod Alger helt manglede.
Rigt Dyreliv. Særligt hyppige vare Echinodermerne,
og af disse samledes Asterias polaris og groenlandica,
Solaster papposus, Ctenodiscus crispatus, Ophio-
glypha Sarsii, Ophiopholis aculeata og Ophia-
cantha spinulosa. Af Crustaceer fandtes ligeledes en
Del, nemlig: Pontophilus norvegicus, Sabinea Sar-
sii, Hippolyte spinus og polaris, Arctomysis Fyllæ,
Amblyops abbreviata, Diastylis spinulosa, Janira
spinosa, Caprella dubia, Æginella spinosa og
Ægina spinosissima. Pycnogoniderne vare her re-
præsenterede af ikke mindre end 6 Arter, nemlig: Nymphon
grossipes, N. mixtum, N. longitarse, N. hirtipes,
N. Stroemii og N. serratum. Mere sparsomme vare der-
imod Chetopoderne, der kun optraadte med faa Arter og
yderst faa Individer: Harmothoé nodosa, Nephthys
Hombergii og Flabelligeraaffinis. Af Brachiopoder
fandtes Rhynchonella psittacea og Terebratulina ca-
put-serpentis, men derimod ingen Lamellibranchiater
og af Gastropoder kun Buccinum groenlandicum og
tenue. Hydrozoa vare almindelige iser Campanularia
verticillata, Lafoéa fruticosa, Eudendrium ra-
meum, Calycella plicatilis, Thujaria thujæ, Agla-
ophenia integra og Plumularia setacea, og endelig
fandtes ikke faa Bryozoer, Spongier og Ascidier. Af
Fisk forekom her Centridermichthys uncinatus, Ice-
158
lus hamatus, Sebastes marinus, Gymnelis viridis,
Raja Fyllæ og Myxine glutinosa.
Den 84е og 94е Juli. Davis-Stredet. 100 og 256 Е. (Trawl).
Faunaen var paa disse 2 Steder serdeles rig, men saa ens-
artet, at det samlede Udbytte kan angives under Et. Bunden
var Sand med Sten, hist og her tillige med lidt Slik; Balaner
fandtes dækkende Bunden i største Mengde, hvorimod Alger
manglede.
Ligeledes her våre Echinodermerne talrigst repræsen-
terede, og der forekom da følgende: Psolus Fabricii, My-
riotrochusRinkii, Asterias groenlandica, Cribrella
sanguinolenta, Solaster papposus, Pteraster mili-
taris, Ctenodiscus crispatus, Ophioglypha Sarsii,
Ophiopholis aculeata, Ophiacantha spinulosa,
Astrophyton eucnemis og Antedon Eschrichtii, og
af Crustaceer forekom ligeledes en Del, nemlig: Hyas
aranea og coarctata, Crangon boreas, Sabinea Sar-
sii, Argis lar, Hippolyte spinus og polaris, Panda-
lus borealis, Arcturus Baffini, Janira spinosa,Gyge
Hippolytes og Phryxus abdominalis begge snyltende
paa Hippolyte spinus, Amphitopsis latipes, Tritro-
pis aculeata, Acanthozone cuspidata, Melita den-
tata, Podocerus latipes og Caprella dubia. Af Pyc-
nogonider fandtes kun Nymphon grossipes og Pallene
intermedia. Chetopoderne vare heller ikke hyppige her,
idet der kun fandtes enkelte Individer af: Harmothoé no-
dosa, Nephthys Hombergii, Onuphis conchylega,
Nereis pelagica og Chone infundibuliformis. End-
videre forekom Terebratulina caput-serpentis, Pecten
islandicus, Trophon clathratus og craticulatus,
Buccinum hydrophanum, Neptunea gracilis, Den-
dronotus arborescens og velifer, Coryphella sal-
monacea, en Del Hydroider, hvoriblandt Campanu-
laria verticillata, Lafoéa fruticosa, Eudendrium
159
rameum, Halecium muricatum og Beanii, Sertula-
rella gigantea, Calycella plicatilis, Thujariathuja,
Aglaophenia integra, samt ikke faa Bryozoer, Koraldyr,
Svampe og Sepunge. Enkelte Fisk samledes her, nemlig: Gen-
tridermichtys uncinatus og Sebastes marinus.
Den Ilte Juli. Ikertok-Kjorden S. for Holstensborg.
I det Indre af denne c. 8 danske Mil dybe Fjord iagttoges
paa den stenede Bund Toxopneustes Droebachiensis i
Mengde tilligemed Asterias polaris og en Actinia, alle
af kempemessig Storrelse; ligeledes var Balanus almindelig
sammen med Littorina rudis f. groenlandica, og i Van-
dets Overflade samledes i store Masser Krabbelarver paa Zoéa
Stadiet, hvorimod Themisto og Clione fattedes ganske.
I en Ferskvandsse i Itivnek Dalen fandtes Salmo sp.,
Gasterosteus aculeatus og Branchipus paludosus,
og ved Bredden Succinea groenlandica, Limnea Vahlii
og Holboelli samt Planorbis arcticus.
Den 164е Juli. Holstensborg Havn. 10—20 F. (Skrabe).
Stenbund med mange Balaner; af Alger iser Lithotham-
nion og Melobesiaformer.
Ret afvexlende Dyreliv.
Æga Psora раа Hippoglossus, Апопух lagena,
Oediceros saginatus, Melita dentata, Gammarus
locusta, Toxopneustes Droebachiensis, Asterias
polaris, Solaster papposus, Ophioglypha Sarsii,
Ophiopholis aculeata, Harmothoé imbricata, Ny-
chia cirrhosa, Eulalia viridis, Phyllodoce maculata,
Onuphis conchylega, Pectinaria granulata, Spi-
rorbis cancellatus og borealis. Fremdeles ‘Mytilus
edulis, Pecten islandicus, som var yderst almindelig,
Aphrodite groenlandica, Lophyrus albus, Acmæa
testudinalis, Bela pyramidalis, Trophon craticu-
latus, Buccinum groenlandicum og Lepeta coeca.
Endvidere nogle Bryozoer, Hydrozoer og Anthozoer, samt af
160
Fisk Anarrhichas, Centronotus,Phobetor ventralis,
Ammodytes sp. og Hippoglossus vulgaris.
Den 184е Juli. Hellefiskebanken N. Гог Holstensborg. 32 F.
(Trawl).
Stenbund med Balaner i Mængde, men ingen Alger. Ser-
deles rigt Dyreliv. i
Af Echinodermer fandtes og af anselig Størrelse: Cucu-
maria frondosa, Asterias polaris og Cribrella
sanguinolenta, og af Crustaceer: Hyas aranea og
coarctata, Crangon boreas, Argis lar, Hippo-
lyte Fabricii, Gaimardii og groenlandica, Pandalus
Montagui, Mysideis grandis, Anonyx lagena og gu-
losus, Tritropis oculata, Eusirus cuspidatus og
Melita dentata, der alle optraadte i forholdsvis Mengde,
‘men tillige udmærkede sig ved deres meget anselige Størrelse;
derimod forekom Pycnogoniderne meget sparsomt og vare her
kun repræsenterede af Nymphon grossipes og serratum.
Chætopoderne syntes her at mangle ganske, og af Muslinger
iagtloges kun Pecten islandicus, samt af Snegle Lophyrus
albus og Dendronotus arborescens. Derimod fandtes en
stor Meugde Hydrozoer, især Lafoéa fruticosa, Sertula-
rella gigantea, Selaginopsis mirabilis, endvidere Bry-
ozoer, Spongier og Ascidier, af hvilke sidste en stor
Boltenia var serlig vel udviklet.
Flere Fisk fandtes, nemlig: Cottus Scorpius, Aspi-
dophoroides monopterygius og Olrikii, Gadus ogak
og Hippoglossus vulgaris.
Den 194е Juli. Davis-Stredet. (Trawl og Skrabe) fra 186
til 217 Favnes Dybde. Bunden var Sten med mange Balaner.
hist og her lidt Slik og Mudder; Alger fandtes ikke.
Dyrelivet var her meget fattigt og indskrænkede sig til:
Toxopneustes Droebachiensis, Asterias polaris,
Ophiopholis aculeata og nogle faa Bryozoer.
Den lite Juli. Godhavn. 30—40 Е. (Skrabe).
161
Stenbund med Balaner, men ingen Alger. L
Sparsomt Dyreliv: Toxopneustes Droebachiensis,
Ophiopholis aculeata, Solaster papposus, Hyas
агапеа og coarctata, Pagurus pubescens, Spiror-
bis borealis, Boreochiton marmoreus, Buccinum
undatum, Pecten islandicus og nogle enkelte Bryozoer.
Den 22de Juli. Godhavn. (pel. Net). °
I Overfladen fandtes Clione limacina i meget betydelig
Mengde sammen med Sarsider og enkelle Themisto libel-
lula, foruden en Del Fiskeyngel, der vistnok tilhørte Mallo-
tus villosus.
Den 23de Juli. Diseobugten. 265 Е. (Trawl og Skrabe).
Bunden dels Sten, dels Ler, Balaner vare tilstede, men
ikke Alger.
Fattigt Dyreliv: Toxopneustes Droebachiensis,
Ophiopholis acuieata, Ophioglypha Sarsii, Cran-
gon boreas, Pandalus borealis, Boreomysis nobilis,
nogle enkelte Bryozoer, og af Fisk Lycodes reticulatus
med fastheftede Anchoreller.
Den 24de Juli. Jacobsharn. 10 F. (Skrabe).
Stenbund med Balaner og større Alger.
Det meget sparsomme Dyreliv indskrenkede sig her til:
Toxopneustes Droebachiensis, Hyas aranea, Cran-
gon boreas, Spirorbis borealis og nogle enkelte Hy-
droider. I Overfladen af Vandet fandtes derimod Clione
limacina med en Mængde Meduser og Ribbegopler.
Den 25de Juli. Havnen ved Christianshaab, 10—30 Е.
(Skrabe).
Stenbund med Balaner, men ingen Alger.
Toxopneustes Droebachiensis, Hyas aranea og
coarctata, Pagurus pubescens, Pectinaria granu-
lata, Spirorbis borealis, Mytilus edulis, Nicania
Banksii f. striata, Acmea testudinalis, Buccinum
VII. 11
162
undatum og tenue, Cardium ciliatum, Pecten islan-
dicus, Glycera capitata.
I Vandets Overflade iagttoges Krabbelarver paa Zoéa
Stadiet i stor Mængde sammen med nogle Arter af Sarsia.
Den 28de Juli. Egedesmindes Havn. 30 Е. (Skrabe).
Stenbund med Balaner og enkelte Alger.
Psolus Fabricii, Toxopneustes Droebachien-
sis, Pagurus pubescens, Spirorbis borealis, Pec-
ten islandicus, Cardium ciliatum, Saxicava phola-
dis, Boreochiton marmoreus, Tectura rubella,
Buccinum tenue, samt nogle enkelte Ascidier.
I Vandets Overflade vare Limacinahelicina og Clione
borealis meget talrige tilligemed Meduser og Ribbegopler.
Den Iste August. Davis-Stredet. 110 Е. (Trawl).
Bunden var Sand og Sten, men denne Trawling mislykkedes,
da Nettet reves i Stykker, og der samledes kun et enkelt
Individ af Pandalus borealis.
Med Hensyn til den nærmere Besvarelse af de i Instruxen
stillede Opgaver maa imidlertid forudskikkes den Bemærkning,
at det har haft sine store Vanskeligheder at foretage Under-
søgelser af Havbunden nærved Kysterne, da i Særdeleshed i
Havnene og Fjordene Bunden ganske var opfyldt af Skjær og
større eller mindre Sten, saa at Skrabning paa saadanne Lo-
caliteter var meget vanskelig fra almindeligt Fartøj, og umulig
fra Konebaad.
Besvarelsen af Instruxens 2 a bliver saaledes noget mangel-
fuld, men nogle Resultater ere dog opnaaede.
Dyrelivet i Fjordene er for de pelagiske Formers Vedkom-
merde en Del forskjelligt fra det aabne Havs Fauna. Dette
gjælder da til Exempel Pteropoderne, thi medens de 2
163
Arter af Limacina «helicina og balea» optræde i stor
Mængde i det aabne Hav, og nærme sig dettes Overflade i stille
Vejr, ere disse aldrig trufne i Fjordene og heller ikke i de
dybere, mere lukkede Havne. Omvendt forholder det sig der-
imod med Clione limacina. Denne blev kun en eneste
Gang truffet i en længere Afstand fra Kysten og i et Par en-
kelte Exemplarer, medens den var særdeles almindelig i Kyst-
vandet og i selve Havnene.
Den saaes lige hyppigt Dag og Nat i Overfladevandet og
blev ikke truffet inde i Fjordene.
Af Crustaceer er, som ovenfor nævnt, Krabbelarver paa
Zoéa Stadiet udelukkende trufne i Havnene og Fjordene; i
størst Mængde forekom de i Bunden af den dybe Ikertok-Fjord
S. for Holstensborg, hvor de næsten ganske opfyldte Overflade-
vandet.
Fuldt udviklede Individer af Hyas aranea og coarctata
ere derimod trufne baade paa større Dybder i det aabne Hav
og paa lavere Vand i Havnene og Fjordene, hyppigst dog paa
de 2 sidstnævnte Steder.
Af Amphipoder er Themisto's Forekomst særlig knyt-
tet til det aabne Hav, hvor den sammen med Arter af Calanus
viser sig i betydelig Mængde om Aftenen. Den er dog ogsaa
truffet, men sjældnere i Havnene, og kun ganske undtagelsesvis
i Fjordene.
Den pelagiske Chætopod Tomopteris fandtes saa vel i
det aabne Hav som i enkelte Havne, og Sagitta iagttoges
ligeledes baade i det aabne Hav, i Havnene og helt ind i de
dybere Fjorde.
Af Hydrozoa ere Havnene og Fjordene særlig rige. Dybt
inde i Ikertok Fjorden iagttoges saaledes brede Bælter af Me-
duser, og Sarsider vare meget almindelige. Ligeledes fandtes
store Former af Ribbegopler, baade Cydippe og Beroé langt
inde i Fjordene og i Havnene, men disse iagttoges sjældnere
eller i hvert Fald i ringere Antal ude i det aabne Hav.
ii
164
Endnu maa tilføjes, at Fiskeyngel, vistnok af Mallotus,
var almindelig i Fjordene og Havnene.
Med Hensyn til Faunaen paa større Dybder i Fjordene kan
anføres, at Balanus er truffen langt inde i Fjordene, og at den
er lige almindelig der, som i det aabne Hav, men at den paa
sidstnævnte Sted dog ikke opnaaer den Størrelse som i de mere
aabne Havne og længere tilsøs.
Mytilus edulis forholder sig paa lignende Maade. Lit-
torina rudis f. groenlandica fandtes almindeligt baade i
Havnene og i Fjordene, hvor den iagttoges paa Stenene ved
Fjordbredden.
I Ikertok-Fjorden i en Afstand af henved 5 Mil fra Kysten
saaes paa en Dybde af 2—3 Favne gigantiske Forme af Aste-
rias, Toxopneustes og en Actinia, som. dækkede Bunden
i stor Mængde.
2 b. Angaaende Forekomsten af Cyclas og Land- samt
Færskvandssnegle er førstnævnte ikke fundet, men i en Søi
Itivnek-Dalen forekom baade Succinea groenlandica, Li m-
næa Vahlii og Holboelli samt Planorbis arcticus
sammen med Branchipus paludosus, hvor der tillige
fandtes en Vegetation af Hippuris, Myriophyllum, Pota-
mogeton og Batrachium, foruden en Del Alger, særlig
Nostoc.
Endnu maa tilføjes, at Vitrina Angelicæ en enkelt
Gang fandtes i Sphagnum, men derimod ikke paa Bladene
af Archangelica.
2c. Regnorme ere fundne i talrige Exemplarer under
Stene i Kobbefjorden ved Godthaab og ved Sukkertoppen.
2d, Med Hensyn til Forekomsten af Phytoptus er
dennes Galledannelser fundne af og til, dog kun længere inde
i Landet; det synes særlig at være Salix glauca, der hjemsøges
af denne, medens den sjældnere blev truffet paa Salix groen-
landica og herbacea.
Ifølge $ e skulde Lemmus eftersøges, men uagtet der
` 165
anstilledes omhyggelig Undersøgelse baade i Henseende til
dens Excrementer, afbidte Grene og Straa, lykkedes det ikke
at finde mindste Spor af den, og da jeg tidligere paa Novaia
Zemlia havde saa rig Lejlighed til at gjøre mig bekjendt med
dens Huler og halvtoverjordiske Gange, samt dens Excrementer
og dens Knoglers Tilstedeværelse i Rovfugles бур, er det ikke
rimeligt, at den skulde være overset.
Til Slutning gives herved en samlet Fremstilling af Fylla's
zoologiske Samling med Undtagelse af, hvad der endnu fore-
ligger som ikke bestemt eller nærmere undersøgt.
Pisces.
Gasterostei.
Gasterosteus aculeatus L.
Cottoidei.
Cottus Scorpius L.
Phobetor ventralis C et У.
Centridermichtys uncinatus (Rhdt.).
Icelus hamatus Kr.
Triglops Pingelit (Rhdt.).
Aspidophoroides monopterygius (Bl.).
— Olrikii Ltk.
Sebastes marinus L.
Discoboli.
Liparis tunicata Rhdt.
Blennioidei.
Centronotus fasciatus Schw.
Lycodes reticulatus Rhdt.
Anarrhichas lupus L.
Gymnelis viridis (Fabr.).
166
Gadoider.
Gadus ogak Rdt.
Pleuronectide.
Hippoglossus vulgaris Fl.
Scopelini.
Ammodytes sp.
Scopelus sp.)
Stomias ferox Rhdt.
Raje.
Raja Fyllæ ТАК. п. sp.
— radiata Don.
Cyclostomi.
Myxine glutinosa L.
Crustacea.
Decapoda.
Hyas aranea L.
— coarctata (Leach).
Pagurus pubescens Kr.
Crangon boreas (Phipps).
Pontophilus norvegicus M. Sars.
Sabinea Sarsi Smith.
Argis lar Owen.
Hippolyte Fabricii Kr.
— Gaimardü М. Edw. |
— spinus Sow.
— Phipps Kr.
— polaris Sab.
— groenlandica (Fabr.).
Pandalus borealis Kr.
— Montagui Leach.
Arctomysis Fyllæ Н. J. Hansen n.g.et sp.
1) Scopelus, Stomias og Raja radiata vare fundne i Fiskemaver, og over-
lodes godhedsfuldt af Hr. Kolonibestyrer Bistrup i Sukkertoppen og
Bogtrykker Lars Moller i Godthaab.
167
Amblyops abbreviata G. О. Sars.
Boreomysis nobilis С. O. Sars.
Mysideis grandis Goés.
Amalopeneus elegans Sm.)
Cumacee.
Diastylis spinulosa (Кг.).
Isopoda.
Arcturus Baffini (Sab).
Janira spinosa Hay.
Æga Psora L.
Gyge Hippolytes Kr. -
Phryxus abdominalis Kr. | pump
Amphipoda.
Socarnes Га Kr.
Апопух lagena Кг.
— gulosus Kr.
Onisimus Edwardsii Kr.
Amphithopsis latipes M. Sars.
Pontogeneia inermis Кг.
Tritropis oculata H. J. Hansen п. sp.
— aculeata Lep.
Acanthozone cuspidata Lep.
Epimeria loricata Sars.
Oedicerus saginatus Kr.
Monoculodes norvegicus A. Boeck.
— latimanus Goés.
Ampelisca Eschrichtii Kr.
Eusirus cuspidatus Kr.
Melita dentata (Kr.).
Gammarus locusta L.
Amathilla бабтег Leach.
1) Et Exemplar af denne særdeles sjældne Form var udtaget af en Hajmave,
og blev givet af Hr. Bistrup.
168
Podocerus latipes Kr.
Themisto libellula (Mandt).
Tauria Medusarum (Fabr.).
Сартейа dubia H. J. Hansen п. sp.
Eginella spinosa Boeck.
Aigina spinosissima Stimps.
Phyllopoda.
Branchipus paludosus (Müll.).
Nebalia bipes (Fabr.).
Ostracoda.
Cypridina sp.
Pycnogonida.
Nymphon grossipes (L.).
— mixtum Kr.
— longitarse Кг.
— hirtipes Bell.
= Stroemw Kr.
— serratum Sars.
Pallene intermedia Kr.
Chætopoda.
Harmothoë nodosa Mgrn.
— imbricata (L.) Mgrn.
Nychia cirrhosa Pall.
Eulalia viridis Müll.
Phyllodoce maculata (L.) Mgrn.
Nephthys Hombergii And. et Edw.
Glycera capitata Orst.
Onuphis conchylega Sars.
Nereis pelagica L.
Flabelligera affinis Rthke.
Arenicola marina L.
Pectinaria granulata L.
Amphitrite cirrata Mgrn.
169
Chone infundibuliformis Kr.
Pomatocerus triqueter L.
Spirorbis cancellatus Fabr.
— borealis Daud.
Gephyrea.
Echiurida.
Echiurus Pallasii Guer.
Sipunculida.
Phascolosoma margaritaceum.
Brachiopoda.
_Rhynchonella psittacea Chem.
Terebratulina caput-serpentis L.
Lamellibranchiata.
Pecten islandicus Müll.
Limatula sulculus Leach.
Mytilus edulis L.
Modiolaria nigra Gray.
Cardium ciliatum Fabr.
Aphrodite groenlandica Chem.
Nicania Banksi Leach f. striata.
Macoma calcarea Chem.
Mya truncata L.
Saæicava pholadis L.
Gastropoda.
Prosobranchiata.
Lophyrus albus L.
Boreochiton marmoreus Fabr.
Acmwea testudinalis Müll.
Tectura rubella Fabr.
Lepeta coeca Müll.
Margarita helicina Fabr.
170
Margarita groenlandica Ch.
— cinerea Couth.
Natica clausa L.
Littorina rudis Maton f. groenlandica.
Bela pyramidaliıs Strom.
— rugulata Müll.
Trophon clathratus L.
— craticulatus Fabr.
Buccinum undatum L.
— groenlandicum Chem.
— hydrophanum Hanck.
— tenue Gray.
Neptunea gracilis d. Cost.
Opisthobranchiata.
Dendronatus arborescens Müll.
= velifer Sars.
Coryphella salmonacea Couth.
Нойз sp.
Land og Ferskvands Mollusker.
Vitrina Angelice Bk.
Succinea groenlandica ВК,
Limnea Vahlii Bk.
— Holboelli Bk.
Planorbis arcticus Bk.
Pteropoda.
Clione limacina Phipps.
Limacina helicina Phipps.
Echinodermata.
Holothurida.
Cucumaria frondosa (Gunn).
Psolus Fabrica (D.-K.).
171
Myriotrochus Rinkü Stp.
Echinida.
Toxopneustes Droebachiensis Müller.
Asterida.
Asterias polaris М. Tr.
— groenlandica Stp.
Cribrella sanguinolenta (Müll.).
Solaster papposus (L.).
Pteraster militaris (Müll.).
Ctenodiscus crispatus Perr.
Ophiurida.
Ophioglypha Sarsii Ltk.
Ophiopholis aculeata (Miill.).
Ophiacantha spinulosa М. Tr.
Asterophyton eucnemis M. Tr.
Crinoida.
Antedon Eschrichtit (М. Тг.).
Hydrozoa.
Campanularia verticillata L.
— integra М. Gill.
Lafoéa fruticosa Sars.
Eudendrium rameum Pall.
Halecium muricatum Ell.
— Beanii Johnst.
Sertularella gigantea L.
Selaginopsis mirabilis Verr.
Calycella plicatilis Sars.
Thujaria thuje (L.).
Aglaophenia integra Ell.
Plumularia setacea Ell.
Kjebenhavn d. 22de Januar 1886.
Th. Holm.
LÉ RAR: ES
HAE
rot EE pures
hare ae МАН НТ Kbragal;
F8 ry i” reg nt ant
; ager, als u |
ri HW) sårbar Xs a: vi)
(år moe", dns
AM venin rest
mal wink eres: exe ban )
ves Ts Sl Pernice )
Ados oe: учу OAD
EAE |, he rssh ds alg ave)
FE. or weist en, к 5
\
Eu Jet? eases Att SAS LAPS:
‹
be eet? URAS à
ГРОМ aden оке
Joni
LL oies um
ETATS OI PR
Wa “rn ein ei ré
КЕ Ив исх
: ото ven
ma Halo nn rs
ATG: BON МАХ р“
ПЗ эм чо
M nn diront
| 27 зе aus®
(cp ! rouse у
сель За ages
+
' Te "tré
CRT ]
я tr Ron Dex; så $ {ии
RM:
ЯВ Tutt
VI.
Beretning
den botaniske Expedition
med ,, Fylla" 1 1884,
af
Eug. Warming.
1886.
7 “
ee
A - ЧР
x tits 7
i )
— z £ y
= goitthbeqxd oteiesiod 6
FEB i APE, bour: А
Ki к УСК ana
art
Da det i 1884 var blevet betroet mig af Kommissionen for
Grønlands geologiske og geografiske Undersøgelse at foretage
botaniske Studier i dette Land, afgik jeg dertil fra Kjøbenhavn
d. 27de Maj med Orlogskrydseren «Fylla», ført af Kapitajn
C. Normann. Jeg havde udbedt mig og erholdt en Assistent
ved Indsamlingen og Præparationen af Planterne, og dertil valgt
Hr. Stud. mag. Th. Holm, der fra lang Tid tilbage var mig be-
kjendt som flittig Samler, og som nylig var kommen tilbage fra
Lieut. Hovgaards Togt med «Dijmphna»; han havde altsaa den
Fordel frem for mig, at han allerede havde gjort Bekjendtskab
med den arktiske Flora. Ved min Afrejse modtog jeg som Ex-
peditionens Leder en Instrux, af hvilken folgende Punkter her
aftrykkes.som formentlig havende sterre Interesse for Almen-
heden og for senere Expeditioner:
1. Expeditionens Formaal er at anstille saa mange
botaniske og zoologiske Indsamlinger og Undersøgelser, som
Tiden, hvori «Fylla» forbliver paa hvert Anløbssted, kan tillade.
Der medgives Dem. til Medhjælper ved de botaniske Arbejder
Hr. Stud. mag. Th. Holm, hvem det tillige overdrages at foretage
Indsamlinger af zoologiske Gjenstande, naar Forholdene egne
sig dertil. Arbejdets Fordeling i disse to Retninger maa ske
раа en saadan Maade, at det størst mulige Udbytte af Rejsen
орпааез.
2. Angaaende de botanisk-biologiske Undersøgel-
ser og Indsamlingen af saavel højere som lavere
Planter anse vi det for overflødigt at udtale os, og maa
ganske overlade til Dem selv at tage Bestemmelse derom. Dog
kunne vi ikke undlade at berøre, at Kommissionen hår mod-
176
taget fra Prof. Lange det første Afsnit (om. Mosserne) af hans
Bearbejdelse af de lavere grønlandske Planter, hvis Udgivelse er
opsat af Hensyn til, at Expeditionen forhaabentlig vil faa Lej-
lighed til at foretage betydelige Indsamlinger ogsaa af lavere
Planter.
3. Med Hensyn til de zoologiske Indsamlinger skulle
vi, efter Samraad med Etatsraad Steenstrup, henlede Expedi-
tionens Opmærksomhed paa følgende Opgaver:
a) Da man savner Kundskab om Dyrelivet i de snæv-
rere, ind i Landet gaaende Fjorde, om hvor vidt det ad-
skiller sig fra Dyrelivet i de mere aabne Bugter, og om Tilløbet
af Ferskvand modificerer Formerne, vilde det være ønskeligt at
faa foretaget Indsamlinger af Dyr et Par Mile ind i saadanne
Fjorde. Der vil allerede være vundet noget ved Indsamling i
Vandets højere Regioner (Strandbæltet), og endnu mere ved
Indsamling fra dybere Vand.
b) Der er i sin Tid hjembragt af Vahl, Holbøll og Møller
fra mindre Ferskvandssøer og Elvløb en Del Ferskvandssnegle
og den lille Bønnemusling (Cyclas), men i den nyere Tid har
det zoologiske Museum kun faaet saare lidet af disse Former,
og endnu mindre af de smaa Landsnegle, der forekomme under
større Planters Blade (f. Ex. Angelikaens) eller i det affaldne Løv
og i Mosset. Det er netop Ferskvandssneglene og Land-
sneglene i Grønland, der langt sikrere end alle andre Orga-
nismer ville afgive Beviser for eller imod den formodede tid-
ligere Forbindelse mellem Grønland og Island.
с) Indsamling af Regnorme eller ormlignende Skab-
ninger fra Land og Ferskvand.
d) I de arktiske Lande er hidtil kun lidet paaagtet Gal-
lerne o.s.v., som /hytoptus-Miderne frembringe paa Bladene
af Salix, Betula, Arbutus 0.s.v. De ere af særlig Interesse,
fordi disse Dannelser kunne spores ogsaa paa vore præhistoriske
og lignende arktiske Vegetationer, og fordi de mikroskopiske
Mider i disse Dannelser synes at have et eget Præg i de ark-
tiske Klimater. Uden nogen særlig Leden ville Botanikerne let
blive dem vaer.
e) Skjønt det hidtil ikke er lykkedes paa hele Grønlands
Vestkyst at finde sikre Spor af nogen Lemmus- eller Jord-
mus-Art, er det dog ikke let forstaaeligt, hvorfor de ikke
skulde findes der, lige saa vel som paa Østkysten og de overfor
Vestkysten liggende amerikanske Kyster. Botanikernes Opmerk-
somhed ber derfor vere rettet paa den mulige Forekomst af
afbidte Grestuer, overbidte Grene og Rødder af Risene, samt
paa Exkrementer af disse Dyr").
*) Lars Moller i Godthaab meddelte mig, at der ved et Sted i det Indre
i Godthaabsfjorden, Umånak, lever et Dyr, hvis Navn han skrev «Maujök»,
de
» ons > "РС
177
4. Efter Hjemkomsten bør en Beretning om Rejsens
Hovedresultater, afseet fra hvad der kræver en mere de-
tailleret Undersøgelse af det medbragte Materiale, udarbejdes af
Expeditionens Medlemmer og tilstilles os.
5. Rejsens Udbytte af Naturalier er det Offentliges
Ejendom og afleveres til os ved Rejsens Slutning, for at for-
deles til de her værende videnskabelige Samlinger. Af det saa-
ledes afleverede Materiale ville Expeditionens Deltagere, forinden
Fordelingen foretages, kunne faae udleveret til midlertidigt Brug,
hvad de behøve til yderligere Bearbejdelse.
Om Rejsens Gang og de foretagne botaniske Exkur-
sioner!) skal jeg her meddele en kort Beretning.
«Fylla» ankom til Godthaab den 27de Juni efter раа Rejsen
at have anløbet Stornoway paa Hebriderne og Reykjavik, fra
hvilken sidste By der foretoges en Exkursion til Thingvellir,
som dog paa Grund af Tidens Knaphed blev temmelig fattig i
botanisk Henseende.
og af hvilket jeg endog fik en Æske Exkrementer. Efter disse kan det
ikke være Lemmingen, men hvad det er maa foreløbig staa hen (Geder?);
Æsken er overgivet til det zool. Museum. Jeg benytter Lejligheden til at
anføre nogle andre Notiser, som staa i Forbindelse hermed. Vahl skriver
i sin Dagbog, 1828: «Da jeg af Grønlænderne havde hørt, at der paa en
af de omtrent 1 Mil fra Kolonien (9: Julianehaab) liggende Øer, som af
dem kaldes Partlet, skulde findes en liden Hule, hvori der fandtes Skarn,
der lignede det af Rotter, toge vi (9: Graah og Vahl) en Dag, da vi just
kom herud, til denne Ø, hvor vi ogsaa fandt den omtalte Hule, der
egentlig blot var en liden Fordybning ind i Fjeldet; ogsaa fandt vi det
omtalte forterrede Skarn, hvilket havde Lighed med det af Lemændene,
men til selve Dyrene, som Grønlænderne ikke have set, saa vi intet
Spor, dog kan det gjerne være muligt, et saadant Dyr opholdt sig her,
” hvilket formodentlig da var det samme som Scoresby fandt paa Øst-
kysten, da Grønlænderne sjælden skal komme herop, og maaske, naar
dette undertiden hænder, skjule de sig strax, hvorved de endnu ikke ere
blevne opdagede. Forunderligen er det dog, at der ikke paa noget andet
Sted er fundet noget lignende Skarn og at de alene skulde indskrænke
sig til denne lille 9». — Bessels og Greely's Expeditioner fandt Lem-
mingen i det allernordligste (ikke danske) Grønland; Bessels formoder,
at dens Navn er «Maujok». For øvrigt fortælle Grønlænderne, efter Be-
retninger af H. Egede (Grønl. Perlustration S. 33), Crantz (Historie
$. 99) о. a, om et stort «skadeligt Djur», som skal «tragte baade efter
Mennesker og Djur», men som dog ingen selv kjendte, og som altsaa i
alt Fald maa være meget sjældent; dets Navn ег «Amarok». Det samme
Navn findes, tror jeg at have læst, hos Eskimoerne paa, Davis-Strædets
Vestkyst, som Betegnelse for Ulven, der jo i Grønland er meget sjælden
og vel tilfældig indvandret fra Amerika. Eug. W.
1) Paa de fleste større Exkursioner ledsagedes jeg af Hr. Holm og des-
foruden af Dr. H. Topsøe, der gjorde Togtet med som Hydrograf.
VIII. 12
178
Den 28de og 29de Juni foretoges en Baad-Exkursion til
Bunden af Kobbefjorden Syd for Godthaab med Lars Møller
som Styrer. Vinteren havde her som andensteds i Grønland været
stræng og lang, og alle mod Nord vendende Skraaninger, alle
Kløfter og Fordybninger vare derfor dækkede med Sne; Kobbe-
fjordens sydlige Side var endnu næsten en sammenhængende
Snemark, kun hist og her med nogle snebare Pletter; men раа
Nordsiden var Foraaret godt begyndt og en Del Planter allerede
i Blomst. Vi gjorde Landgang her paa to Steder; det ene maa
betegnes som en Blanding af Hede og Fjældmark, Heden især
dannet af Empetrum, der gav Terrænet sin karakteristiske grønlig-
brune Tone, og som stod i Blomst samt med Frugter fra fore-
gaaende Aar, medens Fjældmarken indtog de stejlere Steder og
de af Heden fremragende afrundede Klippepartier. Det andet
Sted var derimod frodigere og langt videre i Vegetationens Ud-
vikling; ved at udspørge Lars Møller, om der ikke fandtes
Kvaner i Kobbefjorden, blev jeg nemlig gjort bekjendt med en
saadan Lokalitet; neden for næsten lodrette Klippevegge paa
Fjordens Nordside fandtes en af Bjergets Forvitringsprodukter
dannet, skraanende Fod, der strakte sig vel til 150—200 Fods
Højde og vandedes af det smeltede Snevand, som gjennem Spalter
og Furer i Klippen sivede ned ad den. Paa en stor Strek-
ning fandtes her et lavt Krat af Pile, hvis Løvspring endnu ikke
var begyndt, og mellem dem voxede Kvanen, netop i Færd med
at udfolde de første Blade, og her fandtes tillige en Mængde
andre Planter i Løvspring eller endog i Blomst. Jeg var saa
heldig her at finde Selaginella spinosa, tre Breddegrader nord-
ligere end den tidligere var funden, og en endnu ikke blom-
strende Galium, der maa vere @. triflorum, hvis tidligere Nord-
grense laa en Grad sydligere. Det gunstige Udfald bragte mig
paa den Tanke for Eftertiden at benytte Gronlendernes Kjend-
skab til Kvanlokaliteterne til at finde de frodigste Steder i hver
Egn, noget som jeg tror at maatte anbefale.
Vi overnattede i Bunden af Fjorden, hvor af andre Vegeta-
179
tionsformer baade Strandvegetationen og Kjærene fandtes repre-
senterede, og vi gjenfandt bl. a. her den alt af Rink fundne
sjældne Vaccinium Охусоссиг. Dyrelivet var naturligvis endnu
meget fattigt; en enkelt Snespurv hørtes i Teltets Nærhed, Lax
og Hundestejler saas i Elven og ved dens sumpede Bred, af In-
sekter endnu blot smaa Natsværmere, en enlig Humle og et Par
Biller foruden Edderkopper; de mange Vandhuller, der fandtes
rundt om, vare fyldte med koldt og klart Snevand, og hverken
i dette eller imellem de gamle Planterester paa deres Bund saas
Spor til Liv; for Myggene vare vi endnu fuldstændig frie.
Paa Hjemrejsen besøgtes en Lokalitet paa Sydsiden; paa de
faa, nylig for Sne blottede Steder fandtes overalt en karakteri-
stisk Hedevegetation, dannet af stedsegrønne Smaabuske, der
nu begyndte at rejse sig op efter Snetrykket og farves friskere
grønne i Vaarsolen. Ligeledes besøgtes påa ny den nævnte
Kvanlokalitet, da Holm ikke havde faaet den at se paa Hen-
rejsen, og endelig Rypeøen ved Fjordens Munding.
Den Iste Juli fik jeg endnu gjort en Exkursion i Godthaabs
og Skibshavnens nærmeste Omegn, og om Eftermiddagen af-
sejlede «Fylla».
Sukkertoppen. Vi ankom hertil om Eftermiddagen 4. den
Juli. Landet var lige saa snedækket, og Plantevæxten lige saa
langt tilbage som ved Godthaab. Som Maal for en. længere
Exkursion valgte jeg den sydligste af de i det prægtige Bjærg-
land N. f. Kolonien ind i Landet gaaende Fjorde, Sermilin-
guak, en Tur, der beregnedes til tre Dage. Vi afgik d. 3dje
Juli om Morgenen i Regnvejr, haabende Bedring; men des-
værre vedblev det at regne og sne hele Dagen, og da det
tilmed var temmelig koldt, vare vi en Del forkomne efter at
have roet i flere Timer og naaet Øen Manituarsuk. Da de
snebare Pletter tilmed уаге yderst faa, vendte vi tilbage. til
Kolonien uden at have haft noget Udbytte af de smaa Besøg,
der paa de .gunstigste Steder aflagdes i Land. Medens mine
Ledsagere roede om til Kolonien, gik jeg en Strekning til
12
180
Fods over Øen, som den ligger paa, og раа nogle stejle,
mod Syd vendende Skrænter fandt jeg dog enkelte blomstrende
Arter.
Da Vejret neste Dag syntes at bedre sig, afrejste jeg uden
mine europæiske Ledsagere fra foregaaende Dag, der ikke ønskede
at tage med, for anden Gang til Sermilinguak, og denne Gang
lykkedes Turen fortrinligt. De storartede, spidstakkede Bjærge i
Nord traadte frem i hele deres Pragt med skarpe Konturer; et
enkelt Parti minder ikke saa lidt om Redekammen efter Korne-
rups Tegning (Meddelelser om Grønland II, S. 19); jeg kan ikke
tro andet end, at disse spidse Takker aldrig have været dækkede
af Indlandsisen, der ellers раа den mest kjendelige Maade har
afrundet og poleret alle lavere Bjærge i denne Egn. Efter et
Ophold i Ikamiut, hvor der er Rester af gamle Grønlænder-
boliger med den for Bopladserne ejendommelige Plantevext,
roede vi ind i Sermilinguakfjorden, der frembød store Natur-
skjonheder Sydsiden var endnu for største Delen snedækket,
og herfra hørtes fra Tid til anden et Sneskred, medens smaa
blaalige Isbreer mere end et Sted saas at skyde ned fra
det stadige Isdække uden dog at naa ud i Havet; Nordsiden
hever sig paa flere Steder langt stejlere, og paa en Rekke fra
Havet til vel nogle hundrede Fods Højde lodret opstigende
Klippevægge havde uendelige Skarer af Havfugle deres Reder;
som Myggesværme opfyldte de Luften, skræmmede ved vor An-
komst; i Веупегое og paa de fremspringende smaa Hylder paa
disse Fjælde saaes Koklearer og de gulblomstrede Rhodiolaer
rigt blomstrende og i ret betydelig Mængde.
Bunden af Fjorden indtages af en Isbræ, som havde
fyldt det inderste af den med Is og i vort Paasyn flere Gange
forøgede Massen med nye, under stort Dron nedstyrtende Stykker.
Over den hele trange Fjord med dens stejle Fjelde og storartede,
for mig saa fremmede Natur laa der et saadant hojtideligt Alvor,
at denne Tur vil staa for mig i uforgengeligt Minde som den
interessanteste af dem, jeg gjorde i Gronland.
181
Plantevæxten var desværre ogsaa her kun lidet udviklet,
og paa de forskjellige Steder, hvor jeg gik i Land, fandtes intet
væsentlig nyt. Selv en i-en snæver Dal mellem Klipper og
Klippestykker værende Kvanlokalitet frembød ikke meget; af
Kvanen fandtes mange gamle visne, svampplettede Stængler og
Frugter fra forrige Aar, men de nye Skud vare meget mindre
end ved Kobbefjord; ogsaa mange andre Planter med Frugt fra
forrige Aar forekom her, Г. Ex. Phyllodoce, Ledum med forskjellig
Bredde af Bladene, Bartsia, Tofjeldia, Juniperus (hvis Blade til-
dels vare gule af Svamp), Luzula o.s.v., men ingen i Blomst,
selv ikke Tararacum var naaet længere end til at have store
Knopper. Vandet i Fjorden havde den samme gronblaa Farve
som mange Alpe-Sser og -Floder, og nogle mærkelige Striber
og Pletter af rødbrunt Vand fandtes i den inderste Del; Gron-
lenderne mente, at dette skyldtes Fuglenes Exkrementer, og
rimeligvis have de Ret; i alt Fald har jeg, mod Forventning,
ingen Diatomeer kunnet finde i det; blot nogle faa pikkelhue-
eller klokkeformede Skaller af Infusorier (?) har jeg kunnet op-
dage. Senere fandtes i Amerdlok lignende Pletter og med de
samme Smaalegemer.
Da Fjorden ikke frembød nogen særlig heldig Teltplads,
vendte vi tilbage og overnattede ved Ikamiut ved dens Munding.
Den Ste Juli besøgte jeg først den i Vest liggende © Ser-
mersok og foretog her en Vandring ind i Landet til et Pile-
krat med Kvaner, men ogsaa her var Vegetationen langt tilbage.
Paa en Strækning ved Stranden var der en klitagtig Sandbund
med en Vegetation af Pile, Juncus trifidus, Hierochloa alpina,
Carex rigida, Festuca ovina var. subspicata, Poa nemoralis var.
glaucantha, Epilobium angustifolium, hvis røde Skud i stor
Mængde netop stak frem af Sandet især i Nærheden af en
Revebolig, af hvilken den blaagraa Beboer nysgjerrig tittede ud,
Luzula parviflora, nogle Ledum-Exemplarer nær ved at blomstre
о. fl. Andre Steder, der besøgtes paa Hjemrejsen, gav ogsaa
kun lidet Udbytte. Naar undtages de to Krat og en Dal, der
182
fra Øst gaar op til Kolonien, var omtrent alt Land, som jeg fik
at se, dækket af den sædvanlige Hede-, Fjældmark- og Kjær-
vegetation. Af Insekter var der endnu lige saa faa som ved
Godthaab.
Den 6te Juli gjorde jeg to Fodture omkring Kolonien, hvis
Udbytte mest var Mosser og Likener. Ved denne Lejlighed
fandtes Phyllodoce første Gang i Blomst, og jeg fangede en
Humle (Bombus balteatus Dahlb.), der havde meget Pollen paa sig,
deriblandt af Ericineer. Af Ferskvandsalger var der yderst faa;
alle Vandhuller og Vandløb vare endnu fulde af koldt, klart
Vand, dannet af den nylig smeltede Sne, og blot paa nogle
stejle, mod Syd vendende Klippevægge nær Kolonien, ned ad
hvilke der randt Vand, fandtes grønne Algetraade. Derimod var
der paa flere Steder rød Sne, ligesom ved Godthaab.
Holstensborg. «Fylla» afsejlede d. 6te Juli om Aftenen fra
Sukkertoppen og ankom 4. 104е om Morgenen tidlig til Hol-
stensborg, efter at der var bleven trawlet og foretaget Dybvands-
undersøgelser i Davisstrædet. Det var stille og varmt Vejr ved
vor Ankomst, og en mærkelig Forskjel i Landskabets Ydre, fra
hvad vi før havde seet; Vaaren var helt kommen. Prestefjeld
og Ørnefjæld og alle andre Nord for Kolonien liggende Højder
vare omtrent snefrie, og store Pletter og Striber af lysgrøn
Farve antydede den begyndende Plantevæxt; selv Landet Syd og
Øst for Kolonien syntes temmelig snefrit; blot Kjærlingehættens
Top var skinnende hvid; for første Gang mærkedes Myggenes
Summen. Den første Dag anvendte jeg til at forberede en
større Exkursion og til Fodture i Koloniens nærmeste Omegn,
hvor navnlig blomstrende Draba'er og Potentiller tiltrak sig Op-
mærksomheden, og den næste Dag afrejste jeg med Hr. Holm
og Dr. Topsøe paa en 6 Dages Tur til Itivnekdalen, ved en
Arm (Maligiak) af Ikertokfjorden. Lieutenant А. Jensen, hvis
Expedition vi tilfældigvis traf i Holstensborg d. 10de, havde god-
hedsfuldt kopieret en Kortskizze til mig af disse af ham nylig
— tn jun
183
opmaalte Egne; det var tillige efter hans Raad, at jeg valgte
Itivnek-Dalen.
Exkursionen varede fra d. Ilte til d. 164е Juli. Paa den
første Dag tilbagelagdes Strækningen til Sarfanguak i Bunden af
Amerdlokfjorden efter Landgange paa Nordsiden ved Kerortusok
og Narsak; ved den første var der mellem Klipperne et blom-
sterrigt, temmelig aabent Krat og Urtemark, paa det andet Sted
var der dels Sandbund med Marehalm og en Del andre Planter,
som senere skulle omtales, dels tørre Klipper, en typisk Fjæld-
mark, hvor bl. а. Potentilla nivea farvede store Pletter gule, og
hvor Artemisia borealis for første Gang fandtes blomstrende. Vi
slog Telt paa Nordsiden af Fjorden lige over for Sarfanguak,
fordi Udliggerstedets gjødningsrige Jord var alt for lidet ind-
bydende til Leje. Den næste Morgens Udflugter i Teltpladsens nær-
meste Omegn vare særdeles lønnende; for første Gang fandtes
Cassiope tetragona og i fuld Blomst; ligesaa Rhododendron lap-
ponicum, den prægtige rosenrøde Pedicularis lanata foruden de
tre andre, almindeligere Pedicularis-Arter, den fine lille Ranun-
culus lapponicus krybende i Moskjærene, 0.s.v., 0.s.v. Vege-
tationen var som sædvanlig især Hede og Fjældmark foruden
Kjærstrækninger. Paa Teltpladsen voxede Alopecurus alpinus
og Marehalm, og i et lavt og aabent Pilekrat fandtes Pyrola
grandiflora i store, rigt blomstrende Exemplarer foruden Græs,
Mos m. m.
Efter et Par Landgange i Ikertok- og Maligiakfjordene naaede
vi ind til Itivnek-Elven om Aftenen d. 12te. Ebben tillod os
ikke strax at ro videre, men efter nogen Venten fortsattes
Rejsen opad Elven, saa langt som den var sejlbar; i talrige
Bugter snoer den sig hen gjennem Dalbunden, gravende sig
ned i dennes Ler, der paa sine Steder staar med stejle, nogle
faa Alen hoje Skrenter, medens disse paa andre Steder ere
styrtede ned og jævnede ud, saa at en flad Forstrand er
dannet, opad hvilken Bølgerne kunne rulle; Elven er for øvrigt
lidet mægtig, og i dens nedre Løb var Vandet fuldkomment
184
uklart af Lerpartikler (se Tavle VI, Fig. 1). Den flade, vist
1/4—1/9 Mil brede Dalbund er rundt om omgivet af forholdsvis
lave, vel i Almindelighed blot nogle hundrede til et Par Тизепае
Fod høje"), afrundede Bjerge, der nu alle vare fuldstændig sne-
frie og graabrune i Farve; blot langt i Øst, sikkert flere Mil
borte, saas еп hvid Plet, maaske en endnu usmeltet Is paa en
Sø, da Indlandsisen ikke naaer såa langt ud. :
Vort Telt blev rejst tæt ved Elven, i nogen Afstand fra
nogle Grønlænderes, der her vare paa Laxefangst. Teltpladsen
var en flad Mark med Lerbund, hvor Роа glauca og Poa pra-
tensis voxede i saa høje og kraftige, men for øvrigt noget spredte
Tuer, at vi med Lethed samlede en Mængde Græs til at lægge
under Soveposerne; samme Steds fandtes der ligeledes næsten
fodhoje Exemplarer af Melandrium involucratum В affine, og
desuden den lille Primula stricta i faa Tommer høje Exem-
plarer >).
Hele den 13de Juli gik med til en Fodvandring op i Dalen,
paa Elvens nordlige Side. Her forekom en Mængde smaa Søer
og Damme, om hvilke der, ligesom om Elven, var Kjær, især
Græskjær; andre Steder var der en tør, aaben og hedeagtig
Vegetation af en egen Art, med omtrent 2 Fod høje Buske af
Dværgbirk og РИ (Salix glauca), men med en paafaldende Mangel
paa Empetrum, som senere særlig skal blive omtalt, og endelig
fandtes der Lerflader, som vare næsten helt blottede for Plante-
væxt og dækkede af et hvidt, i store Masser udkrystalliseret
Salt.
Paa Højderne Nord for Dalen forekommer den sædvanlige
tørre Hede og Fjældmark, og i Lavningerne Pilekrat af en mere tør
Natur end der, hvor Kvanerne gro. I Hedestrækningerne fandtes
1) Det er selvfølgelig meget vanskeligt at bedømme Afstande og Hejder
under saa uvante Omgivelser, som i Grønland, hvor saadanne Gjen-
stande, som Huse og Træer, der ellers tjene til Vejledning, mangle.
?) Da den afviger noget fra den typiske Form, har jeg givet den Varietets-
navnet groenlandica (se Conspectus Flore groenl. $. 260).
185
en Plante, som hidtil blot er kjendt fra netop denne Egn, hvor
Vahl fandt den (Aug. 1832), nemlig Melbærris (Arctostaphylos
uva ursi)!). Vahls Skildringer vise, at Naturen den Gang var
ganske som nu; han omtaler i sin Dagbog Elvens lerede Vand
og Lerskrenterne; han fandt ogsaa « Nostoc pruniforme» i
Mængde i Dammene og omtaler de ejendommelige Hinder, som
de blive til, hvilke ogsaa vi saa o.s.v. — Desuden forekom
her en Mængde andre Planter, som vi ikke før havde set,
særlig fandt Holm en Del sjældnere Carices.
Man maatte sige, at her var fuld Sommer. Ogsaa Dyre-
livet antydede dette. Foruden de uendelige Mængder af Myg,
der navnlig vare til Plage paa vor Fodvandring i glødende Hede
op gjennem Dalbunden og maaske endnu mere, da Regnvejr
senere jog dem ind i Teltet, maa jeg nævne, at de smaa Damme
paa Dalsletten vrimlede af Smaadyr; her indsamledes f. Ex. en
Vandkalv, Colymbetes dolobratus Paijkull (der senere gjenfandtes
ved Egedesminde), med samt dens Larver; fremdeles en mindre,
ubestemt Art af Hydroporus, der ogsaa tidligere er fundet i
Grønland; end videre var der talrige Exemplarer af Branchinecta
paludosa О. Е. Müller, vistnok en cirkumpolær Art”), og store
Masser af Ferskvandssnegle (Limnea, Planorbis; зе S. 164) især
mellem de sammenhængende Tæpper af Grønalger, det eneste
Sted i Grønland, hvor jeg saa saadanne dækkende Vandfladen.
Desuden laa der i Vandet store Mængder af Nostoc, dels som
runde Geléklumper, dels i ødelagt Form som ejendommelige
tynde uregelmæssige Hinder, som alt nævnt.
Om Aftenen, da vi vendte tilbage til Teltpladsen, begyndte
tunge Skyer med sydvestlig Vind at lejre sig påa Bjærgene i
Vest, og snart begyndte Regnen. Den varede hele Natten, og
da den fortsattes næste Formiddag, uden at det saa ud til
Bedring, ansaa jeg det at være bedst Økonomi med Tiden at
1) Den findes indtil mindst 500 Fods Højde, medens den tidligere blot
angaves til 150 Fod; rimeligvis maa den kunne gaa meget højere.
?) Bestemmelserne af Leddyrene skyldes Dr. Н. 3. Hansen.
186
bryde op noget tidligere end paatænkt og tilbringe Regnvejret i
Konebaaden. Under uafbrudt Regn naaede vi til Sarfanguak
d. 144е om Aftenen. Aftentimerne og den næste Formiddag
benyttedes til Vandringer i Udliggerstedets Omegn.
Den 154е tiltraadtes Hjemrejsen langs Amerdlokfjordens
Sydside; den indbød ikke til Landgang, thi det var aabenbart
Hede og Fjældmark, foruden smaa Kjær, der især findes paa
den store О, som skiller Amerdlok fra Ikertok. Ved et Sted,
kaldt Tatsip-ata, skraas over for Bjerget Augpalartorsuak paa
Nordsiden, gjordes et længere Ophold for at besøge den paa
Kaartet afsatte store Sø, der gjennem en Række smaa Vandfald,
en mindre Sø og en lille Elv faar Afløb til Fjorden. Inter-
essant var det at se Modsætningen mellem de ydre Kyster og
den knap et Par Dagsrejser Øst derfor liggende Itivnek-Dal i
Henseende til Plantevæxtens Udvikling; her ude Foraaret netop
begyndt, hist inde, ved Itivnek, fuld Sommer og flere Arter i fuld
Blomstring eller endog i Frugtsætning, som her ude knap vare
begyndte at blomstre. Her, ved Tatsip-ata, laa Sneen endnu
paa sine Steder i store Masser i Sænkningerne samt paa de mod
Nord vendende Skraaninger, og den yderste, lille Se var paa
den største Del af sin Overflade dækket med Isstykker, der
klirrende skvulpedes og skuredes mod hinanden, den eneste
Lyd, der hørtes i den sene Aftens Stilhed; hist, ved Itivnek,
vrimlede Søerne af Smaadyr og af Alger, ingen Sneplet, intet
Isstykke var længer at finde. Saaledes fremtraadte med største
Tydelighed Betydningen for Plantevæxtens Udvikling af Havets
Nærhed, dets Taager, dets kolde Blæst, dets skydækkede Him- .
mel"). Tidlig om Morgenen 4. 164е Juli naaede vi tilbage til
1) Af mange andre Rejsende er den samme lIagttagelse gjort; saaledes
skriver Wormskjold, at den 26de Maj 1813 var Empetrum endnu ikke
i Blomst ved Frederikshaab, medens den var fuldt udsprungen i det
nordligere liggende Fiskernæs; Grunden hertil søger han deri, at Frede-
rikshaab ligger nærmere Havet og i Isblinkens Nærhed. — For Spitz-
bergens Vedkommende har Nathorst lignende lagttagelser om Modsæt-
ningen mellem Vegetationen inde i Fjordene og ude ved deres Munding.
a lar
a NE ут NR ERR
d
187
Holstensborg. Af interessantere Fund paa denne Tur vil jeg
fremhæve Myriophyllum alternijlorum, hvis Nordgrendse derved
rykkedes с. 6 Breddegrader nordligere, og Potamogeton rufescens,
tidligere kjendt blot indtil с. 64° N., begge fundne af Holm.
Den 17de fik jeg Tid til at gjøre endnu en Exkursion,
nemlig en længere Fodvandring fra Kolonien op langs Elven og
over til Foden af Kjærlingehætten, og derfra ud ad Havet til; her
var mange grusede Steder med en Plantevæxt, der nærmest maa
regnes til Fjældmarkens, og hvor især Likenerne trivedes med
en Frodighed, som jeg ikke ellers har set i Grønland. ZLecanora
tartarea overtrak i stor Udstrækning Jord og Mospuder med sit
graa Thallus og havde overordentlig store Apothecier; Cladonia
gracilis voxede i 2—3 Tommer hoje hvidgraa Buske (varr. elon-
gata og macroceras), og af andre Cladonier kan nævnes pywidata,
fimbriata, deformis, rangiferina, uncialis og bellidiflora. Her
fandtes endvidere Cetraria nivalis, islandica, cucullata og fahlu-
nensis; af Stereocaulon mest denudatum, alpinum og pasquale;
Spherophoron fragile; fremdeles Dufourea arctica mellem Mos og
paa Sandbund; Peltigera rufescens og P. aphthosa bredte deres
store Blade mellem Mos sammen med den gulgraa Nephroma
arcticum; Solorina crocea’s nedenunder rødlige Thallus dækkede
især Jorden mellem Gruset, medens /ecanora atras hvide, vor-
tede Lov med de kulsorte Frugtlegemer var et af de hyppigste
paa de talrige løse Sten foruden paa de faststaaende Klipper,
hvor bl. a. ogsaa Xanthoria elegans fandtes; flere andre Arter
indsamledes paa denne Tur, hvis Udbytte i øvrigt var temmelig
fattigt, hvortil ogsaa det uheldige Vejr bidrog sit. Jeg har
anført de nævnte Likener nærmest som Exempel paa Liken-
, floraen i ner ved Havet liggende golde Grusmarker. I øvrigt
var det især Hede og Kjær, som jeg traf раа; men her paa
Bjærgenes Nordside og i Skygge af dem laa der endnu megen
Sne i alle Lavninger, tildels farvet af den røde Snealge, og
1) Bestemmelserne skyldes Dr. H.J. Hansen.
188
Jorden var yderlig vaad og fyldt af Vandhuller. Den gulblom-
strede Anemone Richardsoni var den eneste interessante Blom-
sterplante, jeg her traf paa.
Den 18de Juli afgik Fylla fra Holstensborg og kom d. 20de
om Eftermiddagen til Godhavn. Den 21de foretog jeg en Exkur-
sion til Engelskmandens Havn og Terrenet derom, V. for God-
havn, og dernæst baade den 20de og om Natten mellem
21de—22de og 22de—23de smaa Ture over til den bekjendte,
af saa mange Polarfarere omtalte Dal, Lyngmarken, lige ved
Havnen, nærmest for at iagttage Planternes Forhold ved Natte-
tide påa et Tidspunkt, da Solen,næsten uafbrudt var paa Himlen.
Plantevæxten paa begge disse Steder er af omtrent samme Natur:
frodige Dalstrækninger med rindende Vand, om hvis Bredder
der voxe Pilekrat med fodhoje Alchemilla’er og Taraxacum, gule
_Potentiller, Arabis alpina med dens skinnende hvide Blom-
ster, Kvaner, Luzula parviflora med sine brede Blade og fine
Blomsterstande, Poa pratensis og andre Gresser, og deriblandt
paa de lidt torrere Steder ikke mindre end tre Orchideer, Pla-
ianthera hyperborea og Habenaria albida hist og her i stor
Mengde, ZListera cordata mindre talrig. Mange andre Urter ere
indstroede i denne frodige, friskgronne Vegetation, der er et
typisk Exempel paa Kratfloraen, som jeg senere nermere skal
omtale. Højderne om og mellem disse Dale frembyde for øvrigt
især Fjældmark, medens Hede var sparsom, og dernæst Kjær-
strækninger. Basalten synes ikke at foraarsage stor Forandring
i Plantevæxten, uden maaske større Frodighed.
Den 22de besteg jeg ledsaget af Dr. Topsøe Lyngmarks-
fjældet, hvis Plantevæxt jeg senere skal omtale nærmere.
Fra Godhavn afsejlede vi den 234е til Jakobshavn, der
naaedes samme Dag. Herfra foretoges den 24de—25de en
større Udflugt over Land ind til Natdluarsuk ved Isfjorden. Ved
at vandre om Natten besværedes vi mindre af Heden og Myg-
gene, men under Opholdet ved Isfjorden vare begge i ikke
ringe Grad til Plage. Landet ег nemlig for en Del dækket
—= es
189
med en paa sine Steder ret tet, men oftere fattig og aaben Hede,
der gjennembrydes af Fjældmark eller afrundede, af Isen glat
polerede Klipper og Stene, næsten helt nøgne eller blot dækkede
af sorte, skorpedannede eller bladagtige Laver (Gyrophora'er 0. a.)
og sorte Mosser (Andreaea’er); og i alt Fald var Landet for
sin største Del tør og saa gjennemhedet af Solen, at Luften
stod dirrende over det. I Lavningerne fandtes mange Søer og
Kjær; særlig maa jeg nævne en vidt strakt Kjærstrækning, der
med vist en Bredde af en Fjerdingvej eller mere i Ost—Vest
og med en betydelig Udstrækning i Nord— Syd findes strax Øst
for Kolonien; den var for en stor Del Græskjær, for en Del
Moskjær og Blandinger af disse, med Vandløb igjennem; det er
den største Kjerstrekning, jeg har set i Grønland. Exkur-
sionens Udbytte af interessantere Arter var tarveligt. For første
Gang saa jeg Dagsvermere, nemlig den rødbrune Argynnis
Chariclea, der meget almindelig fløj om paa Heden og ogsaa
saas at besøge Blomster (Ledum); de smaa Natsværmere vare
som sædvanlig almindelige i Heden, der ligeledes syntes rig paa
Harer og Ryper (se ogsaa Rink Grønland, 1, 2, S. 124). —
Formiddagen den 25de benyttedes til Botaniseren om Kolonien,
og ved Middagstid afgik «Fylla» tii Kristianshaab. Isfjorden havde
«skudt ud», store Mængder af Isbjerge opfyldte Farvandet og nødte
os til en Stund at søge Nord efter, før Kursen kunde holdes.
Kristianshaab. Opholdet her fra d. 254е Aften til 4. 27de
Morgen benyttedes af mig til to Exkursioner i Koloniens Nærhed.
Tæt Øst for denne findes et Græskjær, der er rigt paa sjæld-
nere Stargræs og Siv, og hvor ogsaa den i det hele sjældne
Vaccinium vitis idæa voxer, og ved Kolonien selv findes en
usædvanlig frodig Ruderatvegetation, hvor Роа’ег, Glyceria'er
og den bredbladede Alopecurus alpinus voxede i fodhøje Tuer
sammen med lige saa kraftige Exemplarer af Stellaria media,
som vi kunne finde f. Ех. hos os, 0. fl. a.; ogsaa Polygonum avi-
culare har indfundet sig her. For øvrigt var der især Hede-,
Fjældmark- og Strandflora af sædvanlig Sammensætning ; Æmpe-
190
trum var fremherskende blandt Hedebuskene paa de Steder,
som jeg saa. For første Gang traf jeg Chamenerium lati-
folium i fuld Blomstring, skjønt vi mange Gange før havde set
dens blaagrønne Skud. En Humle og den rødbrune Argynnis
iagttoges ogsaa her. )
Egedesminde. Opholdet her fra den 27de—30te Juli benyt-
tede jeg foruden til Vandringer ved Kolonien væsentlig til to Baad-
exkursioner, den ene til Maneetsok og andre af Skjærgaards-
øerne, den anden til «de varme Kilder» ved Tasiusak, et Par
Mil fra Kolonien раа Øen Sakerdlek (omtalte i Rinks Grøn-
land, I, S.77, og af Berggren). Intet Steds frembød Plante-
væxten nogen synderlig Interesse. Alle disse lave Yderøer have
hovedsagelig Hede- og Fjældmarksvegetation, og ved Vandsam-
lingerne den sædvanlige Kjerflora; i Heden er Zmpetrum aldeles
overvejende. Ved de varme Kilder var der en vis Lighed med
Bækkene om Godhavn, nemlig den frodige Vegetation af det
lyst grønne Mos Philonotis fontana med sin næsten uadskillelige
Ledsager Cerastium trigynum indflettet mellem sine Stængler.
Desuden var der talrige andre Mosarter. Ligesom i Lyngmarken
fandtes ogsaa her den ikke almindelige Æquisetum scirpoides.
Derimod saa jeg her intet Pilekrat. Foruden Argynnis cha-
riclea fandtes her ret almindeligt endnu en Sommerfugl, den
gullige Colias Boothii Curtis").
«Fyllas» andet Ophold ved Holstensborg varede fra 1ste —6te
August. Den 2den August gjordes en Felles-Exkursion til
Præstefjældet, hvis Top Dr. Topsøe og jeg besteg. De paa
Nedturen gjorte Planteoptegnelser meddeler jeg senere. Plante-
væxten paa dette Bjærgs mod Syd vendende Skraaning hører
for øvrigt til de meget interessante; ved Foden er der paa
mange Steder den sædvanlige Lynghede, skjønt temmtlig aaben,
men paa andre er Jorden mere gruset og stenet, og Plante-
væxten faaer derved en noget anden Karakter. Dernæst er der
1) Bestemmelserne skyldes Dr. H. J. Hansen.
2
"Al
191
mange smaa Pilekrat i Lavningerne og paa de store Flader af
Forvitringsprodukter ved Bjergets Fod samt om Vandlobene,
og Urtemark strækker sig langs disse som gronne Baand og
Pletter højt op paa Bjærgsiderne. Blandt de interessantere
Planter maa her fremhæves den yderst sjældne, nordamerikanske
Anemone Richardsoni, hvis gule Blomster i stor Mængde bi-
drage til al forskjønne den grønne Bund; ogsaa mange andre
sjældne Planter fandtes her, f. Ex. Gentiana nivalis, Campanula
uniflora, Thymus serpyllum rigt blomstrende, Comarum palustre,
men interessantest af alle er dog Linnea borealis, som jeg var
saa heldig at finde voxende paa solrig, tør Bund mellem Em-
petrum, og som jeg den følgende Dag fandt paa et andet Sled,
men begge Gange uden Blomst; den var Aaret forud bleven
"funden første Gang i Grønland, nemlig с. 6 Breddegrader syd-
ligere, ved Ivigtut, af Nathorst.
Den 3die August besøgte jeg en anden Del af Præste-
fjældets Fod, der hvor den gamle Præstebolig har staaet; her
var der Lejlighed til at gjøre Bekjendtskab med en anden, ejen-
dommelig Lokalitet, nemlig store Sanddannelser bestaaende af
lyst Kvartssand og mørkt Hornblendesand!). Paa sine Steder
havde Vinden dannet smaa Klitter, og ogsaa paa anden Maade
var der Lighed med vor sandige Strandflora, nemlig ved Mare-
halmen og andre Sandplanter (nærmere herom længere fremme).
Ade og bte August benyttedes til en Baadexkursion til
Søndre Kangerdluarsuk N. for Holstensborg. Vi afrejste om Mor-
genen tidlig fra «Fylla» og naaede først sent paa Dagen til
Fjordens Bund, hvor en kraftig Elv gjennem et stenrigt Leje
strømmer ud i Havet. Undervejs blev der to Steder gjort Land-
gang; overalt syntes Vegetationen at være Hede- og Fjæld-
marksflora; navnlig vil jeg fremhæve den nordlige Bred, hvor
der påa den Strækning af henved en Fjerdingvej, som jeg
1) Se Kornerups Medd. om Grønl. II, 183; Giesecke omtaler lignende
fra Kerortusok Dagb. S. 106.
192
gjennemvandrede, fandtes meget tæt og kraftig Lynghede, som _
det var besværligt nok at gaa i; Grunden til, at denne her
har kunnet udvikle sig saa fyldigt, maa sikkert søges i, at
Jorden her er en vid, svagt skraanende Flade, dannet af Bjer-
genes Forvitringsprodukter, og at den er tør, fordi de ovenfor
liggende Højder alle ere lave og hurtig maa blive snebare i
Vaartiden, заа at hin lyngklædte Bund bliver vandløs. Paa et
enkelt Sted, hvor Terrænet var lidt lavere og frodigere, var
Vegetationen mere som i Pilekrattene, og selv Kvanen voxede
her, om end lav og spredt.
Vor Teltplads laa ved Elvens Munding. Nær den var der
” tørt Pilekrat, og ved Elven fandtes Kjær og Vandhuller, i hvilke
Hippuris voxede i Mengde; Kjærene vare rige paa Carices,
blandt hvilke Holm fandt to, som han har.beskrevet som nye
Arter (se Tillægget til Langes Conspectus).
Fra Kl. 3 om Natten d. 5. Aug. til Morgen Kl. 9 foretog jeg
med en Grønlænder en Vandring til en omtrent en Milsvej fra
Teltpladsen liggende Kvanlokalitet. Skiont i Begyndelsen af
August, var der dog overalt Is paa Vandpytterne, og hele Plante-
væxten laa stivfrossen, dækket af Rimfrost. Efter et Par Timers
Vandring over Hede og Kjerstrekninger, der iser vare Mos-
kjær, maatte vi vade gjennem den iskolde Elv; strax paa den
anden Side af den laa Kvanlokaliteten ved Foden af en høj, stejl
Klippeveg. Om dens frodige Pilekrat og den ovrige Plantevext
her vil jeg senere meddele nærmere; det var det højeste Krat,
jeg saa i Grønland.
Det var bestemt, at vi Kl. 9 skulde have brudt op fra vor
Teltplads, men en af Deltagerne forsinkede sig, Ebben ind-
traadte, og Afrejsen maatte opsættes til om Eftermiddagen; en
flere hundrede Alen bred Strekning af Fjordens Bund blottedes
og viste sig dækket med talrige Rullesten. Samtidig begyndte
det at blæse op fra Vest, saa at Søen brød skummende paa
Kanten af den torlagte Banke, og tette Skyer kom til Syne i
Vest, saa at det saa lidt ilde ud med Afrejsen; men som det
193
nok i Reglen er Tilfældet med de grønlandske Fjorde, saaledes
ogsaa her; medens Vinden blæser ind ad Fjorden om Dagen,
løjer den af eller blæser ud ad om Natten, og hen paa Efter-
middagen kunde vi bryde op.
Jeg benyttede imidlertid vort forlængede Ophold til at be-
stige den største Højde, der laa i Teltpladsens Nærhed; ‘den
var kun lidt over 1100 Fod. Fra denne Top havde jeg en for-
trinlig Udsigt til flere Sider. Fjorden er gjennemsnitlig vel en
2—3000 Alen bred, men uden synderlig Naturskjonhed, da den
omgives af forholdsvis lave, vist i Gjennemsnit en 1000 Fod
høje, afrundede og fortrinsvis af Lynghede dækkede Bjerge,
efter hvad det saa ud til. Paa Sydsiden heve Bjergene sig
paa sine Steder nogenlunde stejlt og danne en sammenhengende
Kam uden større Takker; Sneen laa her endnu mange Steder ~
næsten ned til Vandet; ellers var her ofte en yppig, grøn Mos-
vegetation. Bjergarten (Jern-Gnejs) synes let forvitrende, thi en
jævnt skraanende Fod har dannet sig af de nedskyllede Masser,
iser paa den nordlige Side, med smalere og bredere Furer,
som Regn- og Snevand have udgravet. Paa Tilbagerejsen saa
det i Aftenbelysningen ud, som om der i Fjordens indre Del
gik parallele Benke eller Terrasser hen over denne Fod, saa at
Tanken maatte ledes hen paa hevede Havstokke. Foruden den
Dalstrekning, som Elven, ved hvilken Teltpladsen laa, gjennem-
stremmer, gaar der en stor bred Dal fra Fjordens Ende i nordlig
"Retning, og fra den fore et Par andre Senkninger Vest over, der,
om jeg har forstaaet Grønlænderne ret, føre over til nordre Kan- |
gerdluarsuk; denne synes kun ved forholdsvis lave Højder skilt
fra den sondre. Langt i Nord saa vi fra Teltpladsen de af Ltnt.
Jensen omtalte Hojder раа 4—5000 Fod ikke blot dækkede af
skinnende hvide Snemasser, men ogsaa, af en blaalig Ismasse
af ret anselig Størrelse; mellem disse Hojder og os var der kun
lave, afrundede, snefrie Bjærge. Ogsaa mod Nordøst saas høje
Bjærgtoppe, snedækkede selv mod Syd.
Vill. 13
194
Under Tilbagerejsen lagde Skyerne sig lavere og lavere, og
i den tætteste Taage naaede vi til et Strømsted, hvor vi i
længere Tid midt om Natten maatte gjøre Holdt, for Gronlen- о
derne turde sætte igjennem.
Om Morgenen den 6te naaede vi til Holstensborg, og da
«Fylla» først om Aftenen sejlede derfra, opnaaede jeg endnu at
gjøre en lille Exkursion, ved hvilken jeg i Bækken ved Kolonien
var saa heldig at finde Koenigia i stor Mængde med en ny,
mærkelig Brandsvamp snyltende især i Kimstængelen.
De ferske Vande vare nu overalt ret rige paa Alger, og
ogsaa større Svampe (Boletus, Bovista, Agaricaceer) vare komne
frem; Bøller og Empetrum vare vidt i Frugtsætning og lige-
saa Dryas og forskjellige andre Planter, men enkelte, f. Ex.
Chamenerium angustifolium, havde endnu ikke begyndt deres
Blomstring.
Det var Tanken at sejle lige til Island, men efter 9 Dages
stormende Vejr og Modvind maatte vi løbe ind til Sukkertoppen
for at faa Kul. Det hoje, spidstakkede Bjergland N. f. Kolo-
nien var nu efter Snestormene endnu mere snedekket, end da
vi første Gang saa det og Vaaren knap var begyndt; Vinteren
var allerede i Anmarsch. Paa det lave Land om Kolonien havde
Solen derimod faaet Bugt med den nyfaldne Sne; de stejle,
næsten for Plantevæxt blottede Klipper om Kolonien stode
ganske mørke blot med nogle grønne Pletter og grøntfarvede
Kløfter og Sænkninger. Modsætningen mellem denne Egns
haarde, uforvitrede, paa mange Steder glat slebne Fjældsider og
saa Holstensborgegnens afrundede, grusede Højder med Masser
af Sand og Grus ophobede om Foden, næsten uden en eneste
glat Bjærgside var mig nu særdeles paafaldende. Tiden blev
benyttet paa bedste Maade; Holm gik en Tur ind i en lille
Dal У. f. Kolonien og fandt her Arctophila effusa, forhen funden
her af Vahl, Callitriche hamulata, Batrachium confervoides
m. m., og jeg besøgte især den lille Ost for Kolonien liggende
Dal, der nu frembed en aldeles merkverdig Modsetning til
195
hvad den var under vort første Besøg; en Blomsterrigdom, som
den nu frembød, har jeg intet Sted set i Grønland uden
maaske ved Godhavn; jeg vil speciellere omtale den senere ;
enkelte sjældnere Planter fandtes ogsaa, saasom Stellaria bo-
realis, Alsine groenlandica, Cornus suecica, 0. fl., alle dog forhen
fundne ved Sukkertoppen.
Om Eftermiddagen den 164е forlod «Fylla» Sukkertoppen,
og efter at have anløbet Reykjavik og Kirkwall paa Orkney-
gerne indtraf vi i Kjøbenhavn den Ilte September.
De Opgaver, som jeg serlig havde stillet mig under den
nu skildrede Gronlandsferd, vare to: Planternes Livsvil-
kaar, især alt hvad angaar Blomsternes Bestovning, om hvilken
der hidtil ingen Undersøgelser forélaa fra arktiske Egne, og
Vegetationsformerne, om hvilke der fra Grønland heller
intet forelaa; thi om der end f. Ex. af Rob. Brown og andre,
især dog af Berggren, er givet floristiske Skildringer, i hvilke
et værdifuldt Materiale er nedlagt, saa havde dog ingen hidtil
forsøgt en systematisk Inddeling af Plantevexten , der kunde
tjene til Sammenligning f. Ex. med Kjellmans og Nathorsts
fra Nord-Asien og Spitzbergen.
Med dette sidste Maal for Øje valgte jeg ogsaa at følge med
Skibet til alle de besøgte Kolonier, for at faa Landet at se i
størst mulige Udstrækning, i Stedet for, som der ogsaa havde
været Tale om, at forblive ved en af Kolonierne, f. Ex. Holstens-
borg, og derfra berejse en af de dybt ind i Landet gaaende
Fjorde, f. Ex. Nordre eller Søndre Strømfjord. Thi en saadan
botanisk Rejse vilde jo ogsaa i Fremtiden lettere kunne lade sig
arrangere, medens det derimod stod usikkert, om der nogen-
sinde vilde tilbyde sig en saa let Lejlighed til i en og samme
Sommer at berejse saa vidt fra hinanden fjærnede Egne.
Paa alle mine Udflugter gjorde jeg derfor i Naturen selv
dels talrige Optegnelser om Plantevæxten paa de enkelte Loka-
liteter, dels ogsaa, saa vidt muligt, Iagttagelser om Blomsternes
13°
196
Biologi, hvortil for øvrigt ogsaa den Tid benyttedes, der gik
med under de langsomme Rejser i Konebaadene, i det det ind-
samlede Materiale da blev studeret. —
| Overensstemmelse hermed var Arbejdets Deling mellem
Hr. Holm og mig følgende: Han besørgede naturligvis helt de
egentlige zoologiske Indsamlinger, saasom Sortering og Præ-
parering af de Dyr, der indkom ved Trawlinger, naar Kaptajn
Normann fandt Tid og Sted passende. til at foretage saadanne,
samt Skrabningerne inde i Havnene og Fjordene; end videre
overtog han i Reglen det hele med Præparation og Etikettering
af Planterne forbundne Arbejde, derunder ogsaa Indsamling og
Opbevaring i Sprit af smukkere Museumsexemplarer af Blomster-
planter, og det folger af sig selv, at han indsamlede saa meget,
som han kunde, naar der var Lejlighed til Exkursioner; paa
- Fellesexkursioner afsogte han især Kjærene, fordi de formentlig
vilde give størst Udbytte af Stargres, hans Specialitet. Jeg
bringer ham min Tak for den værdifulde Hjælp, som han ydede
mig; uden ham vare Samlingerne ikke blevne saa rige navnlig
paa Dubletter, som nu Tilfeldet blev.
Jeg selv indsamlede naturligvis ogsaa saa meget som muligt |
af Planter til Herbarierne, især Kryptogamer, og anlagde -des-
uden en stor Samling af Blomster i Sprit til nærmere Studium
i Hjemmet.
Af Exkursioner fik jeg gjort 5 større (9: som varede to eller
flere Dage og nødsagede til at medføre Telt) og desuden om-
trent 20 mindre.
Holm ledsagede mig paa 4 af de større Udflugter (Kobbe-
fjord, Itivnek, Jakobshavn og 5. Kangerdluarsuk) og en af de
mindre (Præstefjæld), samt gjorde desuden selv 6 mindre, nemlig
ved Holstensborg, Jakobshavn og Egedesminde bag Kolonierne,
i Dalen ved Kristianshaab, til Kløften bag Krudthuset ved Sukker-
toppen, og til Blæsedalen samt Foden af Skarvefjæld ved Godhavn.
I Henhold til Instruxen afleverede vi efter Hjemkomsten de
gjorte Samlinger til Kommissionen. Af Blomsterplanter og Kar-
197
kryptogamer var der samlet 219 Arter (c. 2400 Expl.), af Mosser
c. 138 og af Laver c. 95 Arter. En stor Mængde Ferskvandsalger
i smaa Flasker er endnu ikke bearbejdet. Udbyttet af Havalger
var ubetydeligt. Karplanterne bestemtes foreløbig af Holm,
og ere dernæst som sædvanlig blevne bearbejdede af Lange
undtagen Cyperaceerne, som Holm har bearbejdet; de værdi-
fuldere Fund ville findes publicerede af Lange i «Conspectus»
S. 233—308). Mosserne ere bestemte af Chr. Jensen, Svam-
pene af Rostrup, Laverne af Deichmann Branth, og disses.
Resultater ville ligeledes blive publicerede i Conspectus floræ
Groenlandicæ.
Ligeledes indgav vi vore Beretninger om Rejsen, Holm om
de zoologiske Undersøgelser (se ovenfor S. 153), jeg om de-bota-
niske. I Stedet for at give en fortløbende, med Skildringer af
Plantevæxten paa de forskjellige Steder udstyret Rejseberetning,
efter det Mønster som man omtrent altid finder anvendt for bota-
niske Exkursioner, valgte jeg at gjøre den egentlige Rejseberet-
ning kort, omtrent som ovenfor, og sammenarbejde mine lagt-
tagelser om Plantevæxten til en Afhandling om Vegetationsfor-
merne. Det er vel noget dristigt at forsøge en Skildring af disse
efter et saa kort Ophold i Landet, men dels var der for mig noget
meget utilfredsstillende ved de almindelige floristiske Skildringer,
der vilde medføre hyppige og trættende Gjentagelser af talrige
Plantenavne; dels tror jeg, at en saadan Afhandling har meget
større videnskabeligt Værdi, selv om den ikke paa alle Punkter
skulde træffe Sømmet paa Hovedet, og at fremtidige Rejsende i en
saadan ville finde en bedre Vejledning til Opfattelse og Karak-
teristik af Plantevæxten og derigjennem ogsaa lettere ville kunne
tilføre deres egne Forbedringer og Rettelser. Denne Afhandling,
der раа Kommissionens Opfordring blev refereret af Holm i Nov.
_ 1884 i det herværende lille arktiske Selskab, har jeg senere dels søgt
at gjøre fuldstændigere og rigtigere ved Benyttelse af alle literære,
trykte og utrykte Kilder, bl. a. Wormskjolds og Vahls Dag-
bøger, dels har jeg søgt at give den større Værdi ved at ind-
198
flette Sammenligninger med andre arktiske Lande, hvorfor jeg
1885 foretog en Rejse til Nordland og V.-Finmarken. Der er
hidtil blot trykt et Referat af to Foredrag om disse Undersøgelser,
som jeg har holdt i Botanisk Forening (1886)"), da selve Afhand-
lingen naturligvis: hører hjemme i «Meddelelser om Grønland».
Jeg meddeler den nu i det efterfølgende”), Derimod har jeg
med Kommissionens Tilladelse begyndt at publicere de biologiske
Resultater andetsteds (Botanisk Tidsskrift, Videnskabernes Sel-
skabs og tildels det svenske Vetenskaps Akademiens Oversigter).
Jeg kan ikke afslutte denne Rejseberetning uden at bringe
min hjerteligste Tak til «Fyllas» Officerer, navnlig dets Chef,
Кари. С. Normann, og næstkommanderende, Premierlieutenant
nu Kapitain. H.Zachariæ, for den Elskværdighed, hvormed de
stedse søgte at imødekomme mine Ønsker og hjælpe mig i
Udførelsen af mit Hverv.
Kjøbenhavn, September 1886.
1) Se «Meddelelser fra den botaniske Forening i Kjøbenhavn» Nr. 9, August
1886, S. 202—205.
2; Det var oprindelig Bestemmelsen, at den skulde slutte sig umiddelbart
til denne Rejseberetning, der skulde danne Indledningen til den,
og i Overensstemmelse hermed ere Henvisninger ovenfor gjorte til «det
efterfølgende» о. |. Af Hensyn til Heftets Størrelse blev det imidlertid
nedvendigt at anbringe den i et andet Hefte, nemlig det 12te, til hvilket
jeg altsaa maa henvise.
Efter at denne Afhandling i alt væsentligt var færdig til Tryk, er der
(April 1887) udkommet en Opsats af Th. Holm: «Beiträge zur Flora Vest-
grønlands» (Englers Jahrbücher, VIII). Han forsøger heri en Inddeling af
Vegetationsformerne, der synes at falde sammen med min, blot at han kun
anfører de mest udbredte Formationer og tildels har andre Benevnelser
for disse end jeg, til hvis Arbejder over det samme Æmne han for øvrigt
intet Hensyn har taget, hvem han endog slet ikke omtaler. Da mine
Arbejder imidlertid ere ældre, kan jeg ikke tage Hensyn til denne Af-
handling, der desuden dels slet ikke indeholder noget for mig væsentligt
nyt, dels endogsaa efter min Opfattelse har urigtige og forvirrende Frem-
stillinger, ligesom jeg ogsaa anser mine Benævnelser paa Formationerne
for mere træffende end hans.
199
Tillæg til foregaaende Beretning.
De interessantere Plantefund paa Fylla-Expeditionen vare følgende:
Nye eller sjældne for Grønland.
Potentilla maculata Pourr. var. firma Lehm; Holstensborg; ikke forhen funden.
= — var. hirta Lge. S. Kangerdluarsuk Fjord, Præstefjældet v.
Holstensborg. <
— — var. debilis Lehm. Godhavn (ikke før funden).
— Vahliana Lehm. Blæsedalen, Lyngmarksfjældet i с. 1000' Højde,
Præstefjældet ved Holstensborg nær ved Varden (с. 1700'
Højde).
Potentilla nivea L. var. arenosa Turcz. Kristianshaab; ikke forhen funden.
Callitriche hamulata Kitz. Sukkertoppen.
Epilobium alsinefolium " Hornemanni (Rehb.). Præstefjæld у. Holstensborg.
Viscaria alpina var. albiflora. Præstefjæld v. Holstensborg.
Melandrium involueratum var. intermedium Lge., ny Varietet. Paa torre
Klipper ved Kerortusok (Holstensborg).
Alsine verna д propinqua (Richards.). Itivnek, Præstefjæld i с. 1000’ Højde.
Cerastium arvense L. Ny for Grønland; paa mosrig Bund i et Pilekrat ved
S. Kangerdluarsuk (se S. 192).
Cerastium alpinum L. var. procerum Lge. Ny Var. Kristianshaab.
Montia rivularis Gmel. Kristianshaab.
Draba crassifolia Став. Lyngmarksfjeldet у. Disco, 1000‘ højt.
Draba aurea М. Vahl. Holstensborgs Egnen: Amerdlokfjorden, Itivnek, Præste-
fjeld, S. Kangerdluarsuk.
Draba corymbosa В. Br. var. grandidentata Lge. Holstensborg.
Draba hirta var y, condensata Lge., Kristianshaab.
— — var. 0, incisa Lge., Ikertok og Holstensborg.
— — var. dovrensis Lindbl. Lyngmarken.
Draba arctica J. Vahl В paucifolia Lge. Natdluarsuk.
Arabis Hookeri Lge. Itivnek.
Ranunculus confervoides Fr. Sø ved Sukkertoppen nær Krudthuset, Itivnek.
— acer L. var. Lindblomiana Berl. Præstefjældet i Urtemark og lave
Pilekrat.
бах тада Aizoon L. var. robusta Engl. Sarfanguak.
— stellaris L. var. comosa Poir. Kristianshaab, Maneetsok, Egedes-
minde, Ikertok.
— decipiens Ehrh,. var. Sternbergii W. Sukkertoppen.
Primula stricta Hornem. var. groenlandica Warming. Ved Itivnek-Elven paa
lerede Marker.
Pedicularis euphrasioides Steph. Itivnek.
Pleurogyne rotata (L.) Griseb. Itivnek.
200
Pyrola secunda L. У. borealis Lge. Præstefjældet у. Holstensborg.
Arctostaphylos uva ursi'(L.) Spr. Itivnek.
Oxycoccus palustris f. microphylla. Kobbefjord.
Antennaria alpina (L.) v. ramosissima Lge., Præstefjældet.
Salix groenlandica (And.) Lundstr. var. angustifolia And. Hidtil usikker for
Gronland. Maneetsok.
— — var. minutifolia og pusilla; se Consp. р. 279.
Betula nana L. var. flabellifolia Hook. $. Kangerdluarsuk.
Potamogeton marinus L. Itivnek. '
Р. rufescens Schrad. Itivnek-Elven.
Platanthera hyperborea (L) В, major Lge. Kobbefjord.
Listera cordata (L.) В. Br. Engelskmandens Havn ved Godhavn.
Triglochin palustre L. Itivnek ved Elven, Strand ved Præstefjældet.
Juncus arcticus Willd. Engelskmandens Havn ved Godhavn, Itivnek.
Luzula arctica Blytt. Kristianshaab.
Elyna Bellardi (All). Holstensborgegnen (Itivnek, Sarfanguak, Præstefjæld).
Carex ursina Dew. Itivnek, paa fugtig Lerbund.
C. incurva Ligthf. Sandet Havstok ved Prestefjeld.
С. duriuscula С.А. Mey. Itivnek paa Lerbund.
. festiva Dew. Engelskmandens Havn, Egedesminde, $. Kangerdluarsuk i
с. 1000‘ H., Præstefjæld, Sukkertoppen i stor Mengde.
©. canescens L. var. robusta Blytt. Sukkertoppen, $. Kangerdluarsuk.
С. vitilis Fries. $. Kangerdluarsuk, i Pilekrat.
С. holostoma Drejer. Kristianshaab, i stor Mengde i Moser.
C. (turfosa Fr. var ?) groenlandica Lge. Sukkertoppen, S. Kangerdluarsuk.
0. Warmingü Th. Holm. Ny Art. $. Kangerdluarsuk.
С. Fylle Th. Holm. Ny Art. .S. Kangerdluarsuk, Tatsip-ata i Amerdlok-
fjorden, Sukkertoppen.
С. limula Fr. Ny for Floraen. Lerbund ved Kristianshaab.
C. pilulifera L. v. deflexa (Horn.). Sukkertoppen, paa tørre Klipper.
C. rotundata v. elatior Lge., i vaade Moser i Itivnek og ved Elven i S. Kan-
gerdluarsuk.
Agropyrum violaceum (Нотпет.). Sammen med Arctostaphylos uva ursi i
Itivnek-Dalen.
Calamagrostis phragmitoides В, condensata Lge. Sukkertoppen.
C. purpurascens В. Вт. Itivnek, Sarfanguak.
Aira flexuosa L. var. pallida Berl. Itivnek.
Glyceria Borreri (Bab.) var. islandica Lge. Sukkertoppen (tidligere kun fun-
den ved Fiskernæs).
Glyceria arctica Hook. var. lawa Lge. Kristianshaab.
Poa ee Vahl 6 elatior And. Itivnek.
_ — €, robusta Lge., nova var. $. Kangerdluarsuk.
— — — €, decumbens Lge., nova var. Sarfanguak
Poa nemoralis var. glaucantha Blytt. Sermersok ved Sukkertoppen og Kolo-
nien selv, Kristianshaab.
Poa pratensis 9, humilis Rehb. Egedesminde, Sermersok ved Sukkertoppen
og Kolonien selv.
о
‚201
Selaginella spinosa Spring. Pilekrat paa Nordsiden af Kobbefjord.
Cystopteris fragilis, de nye Varieteter: regularis A. С. Schultz (Kerortusok),
tenuis Schott (?) Itivnek, Zingvæformis А. С. Schultz (fra Sarfanguak og
Ikertok) ; se Conspectus р. 306.
Woodsia glubella Frist. Sarfanguak.
Equisetum seirpoides Michx., flere Steder (se Consp. p. 307).
E. variegatum Schleich. Sukkertoppen.
I øvrigt henvises: til Conspectus Йоге groenlandicæ, р. 233—508.
Nordgrensen udvidedes for følgende Arter:
For angivet. Nu funden.
Myriophyllum alterniflorum. (Kipisako) с. 61° (ltivnek) 66° 50°.
Potentilla palustris (Sukkertoppen) 65° 25° (Prestefj. у. Holstensb.)
66° 56".
Callitriche hamulata (Godthaabsfj.) с. 64° 30’ (Sukkertoppen) 65° 25°
Coptis trifolia (Holstensborg) 66° 56‘ (S. Kangerdluarsuk)
с. 67°.
Ranunculus acer (Godthaab) 64° 10" (Holstensborg) 66° 56",
Vaccinium uliginosum, Hovedf. » (Itivnek) 66° 50°.
Linnea borealis L. (Ivigtut) 61° 12° (Holstensborg) 66° 56‘.
Galium triflorum (Fiskernæs) 63° 5‘ (Kobbefjord) 64° 8”.
Hieracium murorum (Kapisilik) 64° 26° ($. Kangerdluarsuk) 67°.
Potamogeton rufescens Schrad. (Baals Revier) 64° 40° (Itivnek) 66° 50°
Selaginella spinosa Spring. (Igaliko) 60° 59" (Kobbefjord) 64° 8°.
Sydgrensen udvidedes for folgende:
For angivet. Nu funden.
Pyrola secunda (Godhavn) 69° 14° (Holstensborg) 66° 56°
Potentilla Vahliana (Godhavn) 69° 14° . (Holstensborg) 66° 56°
Følgende Hojdeangivelser tilføjedes:
Alchemilla vulgaris indtil 1320".
° Anemone Richardsoni, indtil 900‘.
Ranunculus hyperboreus indtil 1500’.
Lastrea spinulosa indtil 400”.
Arctostaphylos uva ursi indtil 500".
Cochlearia yroenlandica indtil 1700‘.
Selaginella spinosa indtil с. 200°.
RE | | { | VS: |
vw STR а væ Frees ней. а
А, Нин 9 Wi 7 wlan > ¥ aa
pt a) wind Aly A Ben weit | a
оф» RAS Nr) “ita: sure ‘a i
Au re i ass NEE Eye
| Fra ff quid ae ae dab st”,
sub ag aig ve dé pakke tin i
rs i” | iv. de BER ТБН wots ‘оочень lose 9
a hain iv SR
er) дна ЕТ. я gahabivbw. noua al
usinspt whoa BE mudret Ас = ,
400 нах а ОНИ We! Ad és opt Жи 2 vem ori
ey, Pin фин latent) 270$ rae ARNO FINE Pub its Sa Sy
acy 7 ‘a6 HO ta ра «lies: AS Vague: 4 r ba 1. Bien a «у
u. Gen Kuala AUTEUR Badan dibon) oh à
de | | issue} All “oti Za attente oi io. eee
| re “hy? ir sie. FR: Ki
=, Di, “i tiguadactotaabl) -), ны ме,
Bar! ag Os ha JAsn dl, nik 4 Арати др
Br ee et MD À боя. к: к
la. 2if drodaddndl:. un [RTE Bern no
= Eg ГУ , кф af läitteland, ‚с АИ
aa BRATEN nei NR ste ata} herd: 14 mount |
om ‘4 Ta, Hr sbroßtadiadi, isen A sok ОИ. ange м
в > ka g бы | am ei Bi ar RE DL.
AL
А fel tal ni
| ; Haut u "SIV ‚rel 5 |
99 86. "00, пало АНН, Å er My Yovadbad
a de Rh oda FRI ‘pu pyres rn
у Pam — Sir Hd ne: i BI»
hane M teeth © + Meer к ‘ Л Free %
оды er Е ais Lilo re
Tr ой oa a Ut OR HULER gehen 4 roman u,
Es | - т "Bit "абы PRES AASEN born it
"TRE НА LTR fu: свич CENT OA 0
we у
ROY A" HAUTE koh qinotet ES
tg ‘ . . a D hal à 5 by) И иг)
о. с. mue tees ау au нов О
A > |
a.’ dus ed. cure ИА
VER ) à SET SIT had
TE A je ha ; Gee rå a ОК нс:
À nos Lae at, Печи
‘ ya N ik
i if Rates Wy ee ti
% му) к р
Ad] 7
Un A N
un ы à
| | is PÅ “ ni у |
№ у р
WPT:
Undersøgelse
af
Grønlands Vestkyst
fra 72° til 74° 35' N. Br.
Af
С. H. Ryder.
1886 og 1887.
© ит abesingg
ei Å | |
“ SF $ № 4
7, Uae
и“ =
1
Me eh
oy a
TA
4
| ere ae
VD PE Ki:
EH
| PO PUR UE
s À
Е $
я | UE
vee
Da Commissionen for Ledelsen af de geologiske og geografiske
Undersøgelser i Grønland overdrog mig i Foraaret 1886 Ledel-
sen af Expeditionen til Upernivik, medgav den mig en Instrux,
ifølge hvilken Expeditionens Formaal var Undersøgelsen af
Grønlands Vestkyst Nord for 72? 30' N. Br. med Tilslutning til den
af Assistent Steenstrup i Аагепе 1879—80 foretagne Ор-
maaling. Hvor langt denne vilde kunne fortsættes mod Nord,
maatte bero paa Omstændighederne; dog ansaas det for ønske-
ligt, at den i det Mindste kom til at naa Tasiusak eller omtrent
731/2° М. Br., og at det samtidigt opklaredes, hvad Giesecke
har forstaaet ved den «Nordlige Isblink»'), og om der her maatte
findes en Isfjord af Betydenhed.
Undersøgelserne skulde omfatte alle de fysisk-geografiske
Forhold i det omhandlede Afsnit af Grønland mellem Kysten |
og Indlandsisen, og de væsentlige af de herhen hørende Op-
gaver vare:
a. Optagelsen af et Kaart, der indbefatter Fjordenes inderste
Forgreninger og Begrændsningen af Indlandsisen.
b. Undersøgelsen af Isranden og, saavidt muligt, af Isbræerne
med Hensyn til Højdeforholdene, Bevægelsen og Overfladens
Beskaffenhed samt” de dertil knyttede Morænedannelsers
Beliggenhed og Bestanddele. Fortrinsvis ønskedes der en
Undersøgelse af den store Isfjord Øst for Upernivik og af
Isbræernes Bevægelse ud i samme til visse Tider i Løbet
af Maanederne Marts—Maij.
1) «Gieseckes mineralogiske Rejse i Grønland», $. 58.
206
с. Af Indlandsisens tidligere Udbredelse og af Terrasserne,
hvorved Opmærksomheden især haves henvendt раа deres
Højdeforhold og deri værende subfossile Bløddyr. |
d. Undersagelse af Fjordenes Dybdeforhold og Saltholdighed.
e. Indsamling af Naturalier.
jf. Anthropologiske og archeologiske Undersøgelser.
g. Meteorologiske og magnetiske Undersøgelser, især under
Vinteropholdet, i saa stort Omfang som muligt.
| Expeditionen deltoge Premierlieutenant i Marinen J. С. D.
Bloch og Cand. polyt. Ussing; den sidste skulde dog kun del-
tage i Expeditionens Arbejder i Sommeren 1886, og vi afsejlede
herfra med den kgl. grønlandske Handels Bark «Thorvaldsen»,
Capt. Amondsen, den 94е Maj; den 12te $. М. forlode vi Sun-
det og ankom efter en heldig, om end temmelig ensformig Rejse
til Godhavn den 15de Juni.
Medens Skibet her i nogle Dage lossede og ladede, blev
Tiden benyttet til at opmaale den nærmeste Omegn og til
mindre Excursioner. Paa en saadan lille Udflugt til годе Elv,
lidt Øst for Colonien, fandt vi en Isgrotte, som det maaske kan
være af Interesse at omtale lidt nærmere, da Strukturen af Isen
i den maaske kan give et lille Bidrag til Belysningen af Theorien
om «Gletscherkorn». Grotten (Fig. 10) laa paa en flad Slette
med en svag Skraaning ned mod Havet. Dens udvendige Form
var som en Kuglekalot, men indvendigt var den delt i flere Rum,
et stort og et Par mindre. Wen store Hules Dimensioner vare:
indvendig Diameter c. 30 Fod,
— Højde в, Ba, Th
Loftets Tykkelse с. 21/9 -
Hulens Bund var Græstørv, og i denne var der et lille Vandløb.
Hulen er aabenbart dannet derved, at det lille Vandløb er
blevet stoppet раа en eller anden Maade ved den nedre Ende
207
af Hulen, medens Vandet er vedblevet at løbe til og saa efter-
haanden ved sit Tryk har hævet Isen, заа at den dannede
denne Kuppel; derefter har Vandet igjen faaet Afløb og
ladet Hulen staa tom. Den mindre og fladere ved den nedre
(højre) Side er paa en lignende Maade dannet senere.
Isen i Loftet og Siderne af Grotten bestod af iøjnefaldende
lange, radialt stillede Krystaller. Krystallerne vare tykkere for-
neden end foroven, Diameterne varierede fra 1/6 til 1*/2 Tom.,
Længden var forskjellig (indtil 1 Fod), og alle vare paa Over-
fladen ganske fint bølgeformet riflede. [«Forelsche Streifen» !).]
De kunde med Lethed pilles fra hinanden med Fingrene, og
inde fra Hulen saaes Tegningen af Endefladerne ganske tydeligt
i Loftet.
Fig. 10.
I den nederste Del af Grotten, hvor denne hvilede paa
Jorden, havde Isen en ganske anden Struktur, idet den her
bestod af Korn, hvis Begrændsning tydeligt var at se i Isveggen,
og som ogsaa med Lethed kunde tages fra hinanden med
Fingrene. De vare, ligesom Krystallerne, riflede, og jeg nærer
derfor ingen Tvivl om, at de tilhøre den samme Formation, der
under Navnet «Gletscherkorn» er funden i schweizerske Breer og
omtalte af Heim i hans her citerede Arbejde. Kornene, som
varierede fra !/2 til 2 à 3 Tommers Størrelse, vare ved en skarp
Linie adskilte fra de lange Krystaller.
Under vort Ophold her ved Godhavn fik vi Lejlighed til
at observere den Regelmæssighed i Vindforholdene, at med
1) Heim: «Handbuch der Gletscherkunde» 1885, $. 121.
208
godt Vejr blæser det her af ONO. om Morgenen og Formid-
dagen, indtil det ved Middagstid stiller af og kort efter begynder
med at blese af VNV. og VSV. indtil ud paa Natten, da Vinden
igjen skifter.
Da vi vare færdige med vor Opmaaling og endvidere havde
foretaget nogle anthropologiske Maalinger af Grønlænderne,. var
Skibet imidlertid sejlklart, og om Morgenen den 24de gik vi
ud fra Godhavn og fortsatte Rejsen Nord i. Udfor Hareøen traf
vi mange Isfjelde og store Flåger af Vinteris, paa hvilke store
Flokke af Hvalrosser solede sig.
Den 30te Juni om Morgenen passerede vi Svartenhuk,
stode nu op langs Landet og kom med en SV.-Storm i Hælene
til Ankers i Skibshavnen ved Upernivik den Iste Juli. Den Under-
søgelse, vi under Indsejlingen havde kunnet foretage af vort
tilkommende Vinterkvarter, gav ikke noget synderligt glædeligt
Kesultat. Man saae intet Andet end nøgne, røde, forvitrede
Fjelde, hvorpaa man ikke kunde opdage Spor af Vegetation, og
som aldeles ikke toge sig ud i Graavejrsbelysning med SV.-Storm
og Regn. Toppene af alle de høje Fjelde vare indhyllede i Skyer,
og man kunde derfor ikke se det, som er det mest Imponerende,
i Coloniens Omegn, nemlig Alkefjeldet Kaersorsuak, Englændef-
nes «Sanderson’s Hope». De første Dage af vort Ophold her
skulde heller ikke bidrage til at mildne det ugunstige Indtryk,
vi havde faaet af Upernivik; thi Storm og Regn og af og til
for en Afvexlings Skyld Sne forhindrede ethvert Arbejde.
Først den. 5te Juli fik vi en Del af vort Gods iland, og vi
begyndte at opføre to fra Kjøbenhavn medbragte Træhuse, af
hvilke vi i Løbet af Vinteren skulde bruge det ene til astro-
nomiske, det andet til magnetiske Observationer. Den 12te
vare vi klare til med en af Handelens Storbaade at ааа Ш
«Prøven», hvorfra vi med en Konebaad, hjemmehørende i Søndre-
Upernivik, skulde begynde vore Undersøgelser. Vejret lagde
os imidlertid stadigt Hindringer i Vejen. Den 144е Juli om
Aftenen prøvede vi paa at krydse os ned, men maatte efter
209
nogle Timers Forløb opgive det; thi Fartøjet, som var Colo-
niens bedste Sejler, krydsede sig efterhaanden mere og mere
ad Le til, og det var lige med Nød og næppe, at vi naaede
ind i Skibshavnen igjen, og vi maatte па beflitte os paa med
Taalmodighed at afvente en Bedring i Forholdene.
Den 17de Juli ankom Krydseren «Fylla», Kapt. Braém,
og, da denne efter et Par Dages Ophold ved Upernivik atter
gik Syd paa, fik Expeditionen Tilladelse til at følge med til
Prøven, hvor vi ankrede den 204е Juli om Aftenen. I Mod-
sætning til Upernivik er Prøven et lille venligt udseende Sted.
Vegetationen er her langt frodigere og mere fremskreden end
ved Upernivik. Aarsagen hertil maa vel nærmest søges i, at
Prøven skjærmes af det Nord for liggende Land mod de om
Sommeren saa hyppige, bidende Nordenvinde med Istaage.
Medens vi раа botaniske Excursioner i Upernivik kun fandt
spredte og smaa Exemplarer, var der her ved Prøven forholds-
vis tæt og høj Plantevæxt.
Vi begyndte nu her vore Opmaalinger, idet vi udstak en
Basis mellem Tørveøen og Sandøen, hvilken efterhaanden ud-
videdes til Øerne i Omegnen. Den 22de Juli afsejlede «Fylla»
til Godhavn, og, da vor Konebaad imidlertid var ankommen fra
Udstedet Søndre- Upernivik, afrejste vi den 24de fra Prøven
med en meget tungt lastet Konebaad. Vi gik Syd paa over
Søndre Upernivik, hvor vi aflagde et kort Besøg, og slog om
Aftenen Telt påa SO.-Pynten af Kingartak. Øen dannes af
Basalt, er 1468 Fod høj og har temmelig stejle Sider, neden-
for hvilke en lav, gruset Forstrand danner en god Teltplads.
Efterat vid em næste Dags Formiddag havde været tilfjelds, gik
vi om Eftermiddagen over til Nordsiden af Ingnerit- Fjorden.
Denne lille Fjord har en særegen Skjønhed. Basaltskraaningerne
ere dækkede af et frodigt Lyngtæppe; i Bunden af Fjorden seer
man de regelmæssige Basaltfjelde, hvor Sneklatterne ligge som
paa Hylder ved Siden af hinanden. Fjeldene ere adskilte ved
dybe Dalstrøg eller snarere Kløfter, gjennem hvilke der strøm-
VIII. 14
210
mer smaa lerede Elve. Disse smaa Elve samle sig noget
fra Fjorden til en større, som udmunder i Bunden af
den. Paa Sydsiden skyder en Bre ned uden dog at
naa Vandet. Vi vilde her samle nogle Planteforsteninger,
men de, vi fandt, vare meget utydelige, og den næste Dag
gik vi derfor igjen ud af Fjorden til Søndre-Upernivik. Her
hørte vi imidlertid, at der paa Sydsiden af Fjorden, som vi ikke
havde besøgt, skulde findes bedre Forsteninger. Cand. Ussing
afrejste derfor om Natten med en Slup for den næste Dag at
kunne undersøge det paagjeldende Sted, medens den øvrige
Del af Expeditionen fortsatte Rejsen Nord efter.
Det Sted i Ingnerit- Fjorden, hvor de gode Forsteninger
skulde findes, var ved en lille Bugt nedenfor den føromtalte
Bræ. Der er her baade daarlig Teltplads og daarlig Ankerplads
for Fartøjer. Ifølge Meddelelse fra Ussing fandtes For-
steningerne i en Skrænt, foran hvilken der kun var en ved Flod-
tid meget smal Forstrand af Basaltblokke. Skrænten, hvis Højde
ег с. 30 Fod, begynder ved Ostsiden af den Bugt, hvor Breelven
fra Syd kommer ud, og fortsetter sig omtrent et Par hundrede
Fod mod Øst. Den største Del af Skrenten var dækket af Basalt-
blokke, Sand, Grus og Sne (Is); forneden var Sneen bortsmeltet, saa
at man kunde krybe ind under den og samle Jernstenene, som
indeholdt gode Forsteninger. Paa de blottede Steder af Klinten
iagttoges Sandsten med mellemliggende tynde Lerskiferlag, som
indeholdt tydelige Aftryk; Sandstenen selv indeholdt Kulpartikler
i Mængde. Jernstenen optraadte dels som Lag, dels som Con-
cretioner. … Ifølge Cand. Bartholins Bestemmelse findes der
blandt de hjembragte Forsteninger: Alnus Kefersteinii Goepp ,
Corylus Mac Quarrii Forb. (?), Populus arctica Hr. og Taxodium
disticum miocenum Hr.
Den største Del af Forsteningerne toges af de lose, ned-
rullede Blokke under Sneen. Kul brydes fortiden ikke ved
Ingnerit, ikke heller kunde de sees faststaaende paa noget af de
211
faa blottede Steder af Skrænten. Derimod fandtes der løse
Kulblokke fra tidligere Brydninger.
Medens Ussing var inde i Ingnerit- Fjorden, foretoges
anthropologiske Maalinger af Grønlænderne ved Søndre-Uperni-
vik, hvorefter Lieutn. Bloch og jeg fortsatte Rejsen ud til
Fladøerne, som ligge SV. for Prøven. Paa Vejen derud pas-
serede vi Tukingasok, og раа Sydenden af denne © ligger det
kegleformede Fjeld, som kaldes «Hovedet» (engelsk «Dark Head»).
Store Fladø ег с. 11/4 Mil lang og 1/4 Mil bred, hvorimod den.
nordlige kun er en lille Holm.
Begge Øerne bestaa af Basalt, ere c. 200 Fod høje mod
Øst og falde jævnt ned til Vandet mod Vest. Da Øerne ere
saa flade, er der meget sumpet, og Vegetationen bestaar derfor
fortrinsvis af Mosser og Laver. Paa lille Fladø ynglede еп
Masse Terner og Tejster.
Den næste Dag gik vi atter til Prøven, hvor vi traf Ussing,
som imidlertid var ankommen fra S.-Upernivik. Efterat vi lige-
ledes her havde foretaget anthropologiske Maalinger af Grøn-
lænderne, gik vi d. 30te Juli Nord om Kangek - Halvøen ind i
Laxefjorden.
Inden jeg forlader Prøven, vil jeg dog blot med et Par Ord
omtale en Mand, som har havt en stor Betydning for dette
Udsted. Hans Navn er Frederik Christiansen, og han er
Son af en Dansk, som var gift med en Gronlenderinde. Han
har fra Ungdommen af været en dygtig Fanger, og, hvad der er
sjeldnere at træffe heroppe, han har узге en god Økonom.
Han har derved, efterhaanden faaet et Herredømme over Gron-
lænderne der paa Pladsen og vidst at benytte dette til Gavn for
dem. Om Morgenen var Christiansen ikke alene den Første til
at gaa ud med sin Kajak, men han sørgede ogsaa for, at de
Andre Кот. ud. Ved Efteraarets komme vare hans Kjødgrave
fyldte, og hans Hus forsynet med de nødvendige Skind til
Klæder i Løbet af Vinteren. Hvis der saa indtraf Misfangst i
nogen Tid, saa at de mindre økonomiske Grønlændere kom paa
14°
Smalkost, saa vidste de, at Christiansen altid havde baade
Evne og Villie til at hjælpe dem; men de vidste ogsaa, at han
ikke taalte Dovenskab hos dem, пааг der var Noget at fange.
Mænd som Christiansen var det ønskeligt at have mange af,
og den grønlandske Handel har da ogsaa i rigtig Erkjendelse
af hans Fortjenester i denne Retning flere Gange viist sin Раа-
skjønnelse deraf.
Den 30te Juli gik vi altsaa ind i Laxefjorden og slog om
Aftenen Telt раа SO.-Pynten af Øen Amarortalik. Efterat vi
den næste Dag havde været oppe раа Toppen af det sydlige,
2516 Fod høje Fjeld, gik vi om Eftermiddagen videre ind i
Ekaluarsuit, der er en lille Sidearm раа Sydsiden af Laxe-
fjorden, og den følgende Dag ind i Bunden af Fjorden.?)
Den 24еп August gik vi en Tour ind i Landet i nordostlig
Retning og vare den næste Dag oppe paa Toppen af det syd-
ligste af to Fjelde, som af Grønlænderne kaldes Pingut
(2896 Fod о. H.).
Landet var karakteristisk ved en Mængde smaa Søer, som
alle vare isfri undtagen en lille Sø tæt under Toppen af Pingut.
Fra Toppen havde vi en glimrende Udsigt over det om-
liggende Land. Mod Syd saae man den østlige Ende af den
store Sø Ilulialik, i hvilken Indlandsisen nedsender en kalvende
Arm, hvorefter Søen har faaet sit Navn: «den med Isfjelde».
Bag Søen saaes Toppen af de høje Fjelde langt inde i Uvkusigsat-
Fjorden, og mod SO. laa den langt ind i Isen gaaende Fjeld-
strækning, Sagdliarusek. Tæt. under os havde vi Randen af
Isen, som her skød ud i en lille Sø, der efter Grønlændernes
Sigende skal ved en Række Elve og Smaasøer staa i Forbindelse
med en større So, Isortok, 9: «den plumrede eller lerede»,
1) Naar Steenstrup i «Meddelelser om Grønland« IV, S. 239 anfører, åt
Laxefjorden nu ikke kan befares med Baad længere end til Ekaluarsuit paa
Grund af Fjordens Opfyldning med Ler, da maa dette bero paa en Mis-
forstaaelse; thi vi kom med vor Konebaad fuldt lastet lige op til Bunden;
men ganske vist ligner det sidste Stykke mere en stor Elv end en Fjord.
213
og denne har atter Afløb mod Syd til Ilulialik. Syd for den
først omtalte lille Sø skød Landet en lang Gnejstunge, Isuliorfik,
ind i Isen. Landet var aldeles snefrit, og selv раа Toppen
af Pingut kunde der kun hist og her i Sprækker og Revner
findes lidt Sne. Landet bestod af store, flade Basalt-Højsletter,
som for Størstedelen bedækkedes af talrige Basaltblokke. Hist
og her var der Gnejspartier, der adskiltes fra de fremstaaende
Basaltpartier ved Sletter, dækkede af store, løse Basaltblokke.
Nordgrændsen for den Basaltstrækning, der paa Grønlands
Vestkyst begynder ved Disko, gaar fra Sagdliarusek over Bunden
af Laxefjorden, gjennem Østenden af Kangek-Halvøen, Nord om
Kekertarsuak og Sønden om Prøven. Syd for denne Linie træffes
hverken Gnejs eller Granit, men derimod findes der Nord for
Linien, paa det østligste Land mellem Laxefjorden og Uperniviks
Isstrom, mange Basaltpartier, ligesom der ogsaa ег Basalt paa
en lille ©, Kangek, paa 72°31‘, с. 3 Mil NV. for Prøven.
Inde i Isen, udfor Isuliorfik, laa der en Gruppe Nunatakker,
af hvilke den ene sender en lang Moræne ind mod Isuliorfik. Et
Par af dem have kun den Varme, de udstraale, at takke for, at
de ikke allerede ere begravede under Indlandsisen; thi de ligge
meget lavere end dennes Overflade, ja en af dem laa saa langt
nede, at vi fra Toppen af Pingut slet ikke kunde se den, men
bieve kun opmærksomme paa dens Existents ved Fordybningen i
Isen (se Тау. XIII). Kornerup iagttog i Frederikshaabs Isblink
en lignende Nunatak, omgiven af en hesteskofurmet Moræne").
2 à 3 Mil længere mod Nord laa en anden Gruppe Nuna-
takker, men ikke mere end c. 1 Mil fra Landet. Længere inde
mod Øst saaes ingen Nunatakker, men Isen laa ubrudt som
Overfladen af et Hav. Efter Gronlændernes Sigende har Isen i
Mands Minde stadigt skudt sig frem, saa at den nu dekker over
et stort Areal Ost for Pingut, som for forholdsvis kort Tid siden
har veret isfrit.
1) «Meddelelser om Grønland» |., $. 133.
214
Medens vor Teltplads inde ved Fjorden var noget af det
frodigste, vi endnu havde iagttaget, var Vegetationen heroppe i
Højlandet meget sparsom og allerede stærkt paa Retour. De
fleste Planter vare i Frø eller visnede; dog fandt vi helt oppe
раа Toppen af Pingut, hvor Sneen maa antages at være gaaet
senere bort end i lavere Højder, en forholdsvis rig Flora i sin
Blomstringsperiode.
Saavel her som ved mange andre Lejligheder i Grønland
har jeg lagt Mærke til, at Højden over Havet spiller ikke nær
saa stor en Rolle for Planternes Forekomst som de lokale
Forhold. Medens man saaledes kan gaa i meget golde Egne,
som kun have ringe Højde о. H., kan man paa Toppen af
Fjelde, hvor Forholdene ere gunstige for Plantevæxt, finde samlet
раа en lille Plet det meste af, hvad der findes der i Egnen.
Et lille Vandløb paa en mod Syd vendende Skraaning vil saa-
ledes i Reglen fremkalde en lille Oase i den omgivende Sten-
og Isørken, kun maa Vandløbet have et Ophav, som ikke tørrer
ud i Løbet af Sommeren.
Egnen omkring Bunden af Laxefjorden er temmelig rig paa
Вепег, og om Sommeren færdes Rensjegerne fra Proven og
andre Udsteder herinde og kunne gjennem et Dalstrag med
Seer naa helt ned til Bunden af den lange Uvkusigsat- Fjord,
der fra Umanak-Fjorden skyder sig mod Nord, Ost for Svarten-
huks Halvø. Haren forekommer, mærkværdigt nok, yderst spar-
somt i Uperniviks Distrikt Nord for Laxefjorden, og paa hele
vor Rejse saae vi ikke en eneste Hare og kun een Gang et Spor.
I det danske Grønland er Ekaluarsuit det nordligste Sted,
hvor der fiskes Lax. At den ikke forekommer lengere Nord
paa, hidrorer rimeligvis fra, at Forlandet bliver saa smalt, at
der ingen større Elve og Søer dannes, hvori Laxen kan gaa op.
Den 6te August gik vi atter ud af Laxefjorden, Øst om
Amarortalik og ind i en lille Fjord, Kangerdluarsuk, hvor vi
den neste Dag bestege et Nord for liggende, 2537 Fod højt Fjeld.
215
Desværre forhindrede et hurtigt paakommende Snefog os i
at faae synderligt Udbytte af denne Tour; men, da vi Dagen efter
bestege den østligste Top af den lige Vest for liggende Ø «Naggo»,
holdtes vi saa nogenlunde skadesløse.
Det var nu min Hensigt at gaa til den i Uperniviks Is-
strøm liggende @, Kekertarsuak, for derfra at anstille Under-
søgelser over Isens Bevægelse og foretage nogle Lodninger påa
Isfjorden. Da imidlertid ingen af mine Grønlændere fra Prøven
vare synderlig kjendte med Landet deroppe, gik vi først til
Udstedet Augpalartok, for derfra at hente en bekjendt Mand.
Vejen gik Nord om den store Ø Nutarmiut og derpaa langs
Nordsiden af Augpalartok-Øen.
Det er ikke altid, at man kan komme denne Vej med
Baad; thi ofte ligger Kalvisen, naar Fjorden har «skudt ud», i
store Masser og spærrer al Passage. Selv under gunstige
Omstændigheder, naar Isen ег noget spredt, fordrer det over-
ordentlig stor Paapassenhed fra Styrerens Side, da Vejen i
Reglen gaar langs Landet, hvor der er fuldt af Skjær og Smaa-
øer, og Strømmen hvirvler Isstykkerne frem og tilbage, imellem
hinanden og mod hinanden, og, skjøndt et Konebaadsskind ikke
er saa skjørt, som det for den Uindviede seer ud til, saa kan et
Stød mod en Isblok med en tungt lastet Konebaad blive skjæbne-
svangert nok.
Den Dag, vi kom denne Vej, var det imidlertid dejligt stille
Vejr med forholdsvis spredt Is, og vi kom uden Forhindringer
til Augpalartok; men, da vi den folgende Dag, d. Ilte August,
skulde gaa ind i Isfjorden igjen, var Isen bleven tættere, og
vi maatte lægge Vejen Sønden og Østen om Augpalartok-Øen.
Om Aftenen slog vi Telt paa Østenden af Kekertarsuak saa tæt
ved Isen, som vi med Sikkerhed for Konebaaden kunde gjøre.
Som man vil erindre, besøgte Justitsraad Rink under
sit Ophold i Uperniviks Distrikt i 1849 Øen Kekertarsuak, og
han har tegnet et Kaart fra Isfjorden Syd efter, som i Hoved-
216
trækkene ег rigtigt. Rink har ligeledes tegnet et Billede af
Bræernes Udseende, men det er tegnet fra en Fjeldtop, som
ligger noget længere mod Vest end den, vi bestege.
% Fra den Ilte til den 154е August vare vi nu her be-
skeftigede med forskjellige Undersøgelser. Kekertarsuak støder
med sin Østende tet op til Isen. Den Syd eller SO. for
Yen liggende Del af Breen (se Tav. XIV) er ikke synderlig
sterkt udskydende, hvorfor Farvandet her var nogenlunde isfrit.
Derimod er det Stykke af Breen, som ligger Nord for Øen
(Tav. XV), stærkt udskydende, og det er dette Parti, som for
Størstedelen producerer den Masse Isfjelde, der gjør Uperniviks
Isstrom til en iste Klasses Isfjord. Strengt taget maa man
regne hele Strækningen fra 72° 47‘ til 73° 2° til Uperniviks
Isbre, og denne kan da deles i 3 Dele, de nordlige, midterste
og sydlige Breer.
De nordlige Breer ligge mellem det hoje Kagsersuaks
Land og Nunatakkerne Akugdlikasik og Kangigdlek. Deres
Bevegelsesretning er fra Nord til Syd, men Bevegelsen er ikke
synderlig stor.
De midterste Breer gaa fra Kangigdlek til Kekertarsuak
og ere kun afbrudte af nogle mindre Nunatakker. De bevege
sig fra Ost til Vest, og den sydlige Del tillige med overordent-
lig stor Hastighed.
De sydlige Breer strække sig fra Kekertarsuak mod Øst
til Umanak og derfra videre Syd paa til det faste Land.
Den Vest for Umanak liggende Del beveger sig i sydvest-
lig Retning og meget langsomt; den sydlige Del derimod i
vestlig Retning og noget hurtigere.
Vi udstak nu her en Basis, der var 1278 Fod lang i
348 Fods Højde о.Н, og maalte fra dennes Endepunkter med
Theodolith til de mest kjendelige Punkter paa Isen. Det er
ikke nogen let Sag med forskjellige Belysninger og fra for-
skjellige Steder at finde de engang maalte Punkter igjen. De
217
første Gange maatte vi gaa fra den ene Station til den anden
med Øjnene stadigt fæstede paa Isen for at være sikkre paa, at
den valgte Spids ikke gik os af Syne i det Virvar af Kløfter
og fantastisk formede Spidser og Pigge, som udgjorde Isen®
Overflade.
Som det let vil sees раа Tav. XVI., egne Forholdene ved
Uperniviks Isbræ sig ikke saa godt til Maaling af Isens Be-
vegelse som f. Ex. ved Jakobshavns Isfjord, idet Landet ikke
strekker sig saa langt ind i Isen, at man kan komme til at
anstille sine Maalinger tvers paa Isstrommens Bevegelsesretning.
Umanak, Nunatakken i Kanten af Breen, SO. for Kekertarsuak,
vilde efter sin Beliggenhed vere bedre egnet til derfra at
anstille Maalingerne; men, da vi det neste Foraar i April
kjerte derind for at anstille Maalingerne paa denne Aarstid,
viste det sig, at Terrænet var saa couperet, at det ikke
vilde vere muligt at finde en brugelig Basis, og desuden
vilde man her ved Umanak vere for langt borte fra den sterkest
bevegede Del af Breen, til at man kunde maale dens Hastighed
med Nojagtighed. Vi beholdt derfor saavel ved vore Sommer-
observationer som senere, i April, Kekertarsuak til Station.
Resultatet af Observationerne er angivet i Tabel 1,
medens Beliggenheden af de maalte Punkter, betegnede ved smaa
Bogstaver, vil sees paa Tav. XVI.
For Sammenligningens Skyld vil jeg med det samme om-
tale de Maalinger, som vi senere anstillede fra den 20de til
den 24de April 1887. Resultatet af dem sees i Tabelll, og de
maalte Punkters Beliggenhed er betegnet paa Тау. XVI ved Tal
til Adskillelse fra de foregaaende.
"uoæig Ju Uudjuey г 9881 2 90 0 ‘2 auloyyung
| | | |
| = | ›6 | ,698 | hl uapurjsjesj uswouualg por’ yo oploy
2 = — =] mc | # = EE + 4 ==
14608 | LES | ‚5055 9646 |,07991 | ,LOI6 ЗУ | 0181 ”Pjyuodsiseg ei] puejsjasjtusunuuofe)
De me, Le = |" = 2 “a > | я 7 - "u = | "TE — Fe —
TI a | 08] S12) | Vig | 991% | OWI | ocr oT USPNSUONBAIISIO 1 [Эл uaqe;wauualy
a ee, 6'yG 9*98 | 866 | 9°39 | 602 00° | "ист paysysep-syusmouualy
| | | |
aye | | ag | @67 | 81| 9081 | =0 99 | à | 76"0 “eS UP ORL Зе sn SOS Ч
| | 27
со vel 9°6 xs ayo |; 889 eit fı 0:69 \ 07:0 “Re 95 0058: 9/6 Bad LE Jer
a vg Ly VE | 70 | age ie Us | oe J HO = EN 68 er
98 | 8601 | \ 66'0 *""Huôèus ‘er —- "Я m0 MYaı
4 4 4 | 4‘ 4 4 | 4 4
| | |
а | & f а Ep 2 q 2 ‘28e |
2 GE gel Ar a UN i sn Lee NI ‘sopaTfisur
191410} } x
poy г yAnpn “awıL уст paysnyseysasjosæsog зэилезуийа - р, oe EST OST тер so ou neg
—ж— и
'988T 35181 I JOUOIUAIOSAO 19479 эвтэзалея SU9ST
"I 19481,
тор ju UOJUUY | oss 2 20 | oudloyyung
| | | | |
| |
| VV6s | 0666 8868 6 V0Y | i |. OSS | POLS | 0,08 YOST L'un! + vas: “LOPEZ ste Heo. plot
| V'yGE LEGE E68 vov | 1008 S' yes OLS 970$ 081 tar pt ‘L'H-0 0p{0H
“A o89'S "A099 'S|’A oOL NIA 098 'N| A08L'N A cIO'N "AoRL'N|'A о08 "№ “AoLL N'AoSL'N tt tt NOL BULUOISOS[OTMAIT
VGRI | PELE | ‚95689 ‚8829 15609 ‚561% | #1015 | LIE | 16968 18616 „6056 в Iyundsiseg wy PumsjejoppIm
PS mee OSE “ol “gy LS | 95 29] РВ it | ры 288 | of &0°] SSS OGeS Vee OMS re
= | a as = = 1 el SL 9* 1 roe re") ul 48 Mic — "Я wStub сс
4 | 4 4 4 4 4 4 4 4 4 | ‘
| |
| ]
Ii 01 6 8 L Peer y g 2 | [0884 |
= | 'sopojnsur
| Pa 19001894195 up ‘joysoyyory Fo won
OLVALOSE ‘Jose DIN 20 u
pop ı yAnpn “towı], 7% 1 poysysvysosposmaog sousoyyund -SPLL N 10 PETO EAN ØRN wd
"2881 lady т хопоцеляевао хэзло OsTOSBAC_ SUOST
TE QUE
220
Af Sommermaalingerne fremgaar, at det stærkest bevægede
maalte Punkt (с) har en Gjennemsnitshastighed af 99.3 Fod i
24 Timer, ja, at det i en Periode fra den 134е til den 144е
endog har en Hastighed af 120.6 Fod. Endvidere sees af Ta-
bellen, at Bevægelsen baade foregaar uregelmæssig for det
enkelte Punkts Vedkommende, og at den kan være forskjellig
for to Punkter, som ligge temmelig nær ved hinanden og saa-
ledes, at man skulde synes, at Bevægelsen maatte være lige
stor for dem begge. Sammenligner man Punkterne с og e, som
omtrent ligge i hinandens. Bevægelsesretning, men med en ind-
byrdes Afstand af c. 1700 Fod, da har det første en Hastighed
af gjennemsnitlig 99 Fod i 24 Timer, det sidste kun 55 Fod.
Fra Punkt с aftager Hastigheden til begge Sider, idet den
for Punkterne 6, 4 og а bliver henholdsvis
62.6, 36.6 og 20.9 Fod.
En endnu ringere Bevægelse vise Punkterne f, 9 og & med
4 à 7 Fods Bevægelse i Døgnet, men de ligge ogsaa nær op
til Landet, hvor Bevægelsen altid er mindre.
Punkterne а, 2-05 с, som ligge i Kanten af Breen, have
en Højde af henholdsvis 142, 269 og 349 Fod, saa at Bræ-
kanten har den største Højde, hvor den har størst Hastighed.
Punkternes Højde bestemtes ved at maale Vinklen mellem
Toppen og den omtrentlige Vandlinie. Højden af Punkter inde i
Bræen kunde desværre ikke maales, da Niveauet til det Stampferske
Nivellerinstrument var gaaet Ци. Bræens Heldning kan derfor
ikke angives. Af Maalinger i April kan man imidlertid beregne
Heldningen for Stykket mellem Punkt 4 og Punkterne 6, 7, 8
og 9. Tager man Middelpunktet mellem disse fire sidste med
en Højde af 400 Fod og en Afstand fra Punkt 4 af c. 3000 Fod,
bliver Isens Heldning paa dette Stykke 1° 15’.
Betragter man nu Tabel Il, vil det strax falde i Øjnene, at
Bevægelsen, ialtfald i de Dage, Observationerne anstilledes, er
betydelig mindre. \
Punkt 1 i April har saaledes slet ingen Bevægelse, og
dog ligger det omtrent paa samme Sted som Punkt a i August,
der havde en Gjennemsnitshastighed af c. 21 Fod i Døgnet.
Og Punkt 2 i April, der svarer til Punkt с i August, har
kun en Gjennemsnitshastighed af 32.9 Fod i Døgnet imod 99.3
Fod om Sommeren.
Alle de andre Punkter have en meget ringere Hastighed.
fra 3 til 8 Fod; men de ligge ogsaa temmelig nær ved Øen.
Punkterne I og 2 i Kanten af Breen have omtrent samme
Højde som i August, nemlig henholdsvis 180 og 304 Fod.
Bevægelsesretningen er i det Hele retvisende VNV., naar
undtages de to Punkter nærmest inde under Land, der bevæge
sig i VSV.
For at komme til Kundskab om Temperaturforholdene
i Bre-Isen, borede vi et Par horizontale Huller ind i Breen
paa et Sted, hvor denne skød sig ud over en Klippe. Hullerne
havde en Dybde af 3.31 Fod (104%) og 1.85 Fod (58%). I Hul-
lerne indsattes Træstokke, hvori der var indlagt Slyngthermometre,
hvis Kugler vare omgivne med Kautschuk. De observerede
Temperaturer ere angivne i nedenstaaende Tabel sammen med
de observerede Temperaturer af Luften. ТИ Sammenligning ег
vedføjet en Tabel med Temperaturforholdene ved Colonien i
samme Tidsrum.
Temperaturforhold ved Indlandsisen
fra den 20de til den 24de April 1887.
Luf 1 | Isens Temp. i р Isens Temp. i
uftens Temperatur. Døgnets || 3.31 Fods Dybde. | 1.85 Fods Dybde.
Datum. je Eee —— |
Middel.
8 F. 2 E. 8 E. Min. ЗЕ: 8 Е. 8 Е. SE.
о о | о | о | о о о o | о
20de Aprill— 20.0 — 17.0 — 245 — | — 22,8 — — — | —
21de — |— 26.0 — 19.8 — 23.8 — 322 — 255 |— 110 — 10| — — 10.8
224е — |— 25.8|/— 18.3| — 23.0 — 32.4! — 24.9 |— 10.8 — 10.6 |— 10.4! — 10.2
23de — |— 24.6 — 19.5 | — 25.5 — 327 — 25.6 |— 10.2 — 10.2 |— 9.8 — 9.4
| | |
24de — |—22.5/— 18.5) — |— 292) —284 | 96! — ‘IH 96! —
| N |
| 1 | | |
Anm. Vejret var hele Tiden klart med Solskin. Af og til østlig Vind.
222
Temperaturforhold ved Colonien ')
fra den 20de til den 24de April 1887.
(ui Joanne ceils, ВАРЫ re, Débit Ji
8F. | 2E. | SE. | Min. Bi
о | о Ory о о о
20de April} -— 21.01, — 19.1 — 21.2) — 22.9] — 21.1 — 14.3
A eee ES) Se 5 ar aes
22de — | — 22.1] — 187 — 24.s/— 261) — 228 | — 184
23de — [2311-190 —211)—267| — 225 | — 159
2ide — | 225) 182] 202 baa 41218 RS 7
Desværre strække disse Observationer sig jo over saa kort
et Tidsrum, at man ikke deraf kan se, hvorledes Temperatur-
forandringerne foregaa i Isen; dette vil imidlertid, som senere
skal omtales, fremgaa af nogle Observationer, som bleve fore-
tagne i Upernivik, idet vi i en længere Periode maalte Tempe-
raturen i et Isfjeld ved Hjælp af Thermometre indsatte i
3.2 Fods (1”) og i 1.6 Fods (0.5") Dybde. Af ovenstaaende Tabel
kan man derimod se, at skjøndt det var ved Slutningen af den
koldeste Periode, var Temperaturen i de observerede Dybder
ikke under — 11° С.
Under vort Ophold her blev der endvidere foretaget nogle
Lodninger (se Kaartet) tilligemed Temperaturundersøgelser udfor
Bræen mellem Kekertarsuak og Umanak. Disse Lodninger ville
senere blive omtalte sammen med andre.
Fra Toppen а! Øen, som ег 817' høj, havde vi en god
Udsigt over Isfjorden. Af Nunatakker saas, foruden dem,
der laa i Kanten af Bræen, en i retv. ONO. for Stationen
i c. 2 Mils Afstand; den var næsten skjult af Isen, som allerede
var ifærd med at skyde frem over den, saa at dens Profil blev
1) Da der intet Maximums - Thermometer havdes med ved Indlandsisen, er
for bedre Sammenlignings Skyld Maximums-Temperaturen ved Colonien
ikke benyttet til Beregningen af Døgnets Middeltemperatur.
223
som Fig. 11, medens de øvrige Nunatakkers Profil var som
Fig. 12. Fra Nunatakken gik Moræner i vestlig Retning.
En mærkelig Morænedannelse laa i OSO.; den bestod af
en lang, smal Samling af større og mindre Sten, og et Sted
dannedes en kegleformet Forhøjning. Begge Enderne af denne
Moræne vare tydelige, men hvorfra den hidrørte, kunde ikke sees.
I SO. saas endvidere flere Nunatakker, af hvilke vi tidligere
havde seet de fleste fra Pingut.
Kanten af Bræen var blændende hvid, og paa flere Steder
var den ikke lodret, men skraanende, og havde undertiden en Røse
eller «Ur» ved sin Fod. Udenfor Kanten og с. 2 МИ ud i Fjorden
laa Kalvisen saa tæt pakket, at man intetsteds kunde se Vand.
Bræens Overflade var overmaade kløftet og forreven, hvorfor
man havde Vanskelighed ved at skjelne noget bestemt Spalte-
system. Mest fremtrædende vare dog, navnlig i Udkanten af
Bræen, de store Spalter, som gaa parallelt med Brækanten og
lodret paa Bevægelsesretningen. De fremkomme muligvis ved
den successive Sænkning og maaske ogsaa ved en hurtigere
Bevægelse i de øvre Lag. Desuden kunde man paa Isens Over-
flade se lange, svage og mørke Striber, der fulgte Isens Bevæ-
gelse og angave saaledes dens Retning.
224
Vi overværede desværre ikke Dannelsen af noget større
Isfjeld, men Bræen kalvede jævnlig under vort Ophold, idet store
Stykker faldt fra den øverste Rand, opløste sig i mindre Stykker
og derpaa gled eller faldt ned i Kalvisen med en Larm, som
kunde høres milevidt.
Det har jo været noget omstridt, hvorvidt Dannelsen af de
store Isfjelde skyldes Vandets Opdrift eller Tyngdekraften. For
Uperniviks Isstrøms Vedkommende tror jeg med Bestemthed at
kunne sige, at Opdriften ingen Rolle spiller her; thi, hvis det
var Tilfældet, maatte det frigjorte Isfjeld rage op over Bræens
lodrette Kant. Mellem den Mengde Isfjelde, som opfyldte
Fjorden foran Bræen, saae vi intet, der naaede op til mere end
omtrent dennes halve Højde, og vi have heller ikke ved Uper-
nivik maalt Isfjelde højere end 150—-200 Fod. Tværklefterne
раа Bræens Overflade tyde heller ikke раа Opdrift, thi denne
vilde lukke dem. Den sandsynligste Forklaring er efter min
Mening, at Bræen skyder svømmende ud paa Fjorden, hvor den
da efterhaanden revner i hele sit Tværsnit, og det saaledes fri-
gjorte Isfjeld søger sig da en Ligevægtsstilling, medens natur-
ligvis samtidig en Mængde mindre Isstykker frigjøres saavel fra
Breens Overkant, altsaa falde ned, som fra den under Vandet
værende Del, altsaa skyde op.
Grønlænderne i Uperniviks Distrikt bruge ogsaa Udtrykket
«nakarpok», 9: «falder ned», om Bræernes Kalvning.
Som jeg tidligere har omtalt, støder Isen op til Østenden
af Kekertarsuak, uden at den dog berører denne, thi Øens stejle
Fjeldside udstraaler saa megen Varme, at Isens Afsmeltning
kan holde Skridt med dens Fremtrengen. Den Del af Isen,
der ligger nærmest Øen, er jævn og runder stærkt ned mod en
lille Sø, medens den øvrige Is ligesom Resten af Bræen er et
Virvar af Pigge.
Man kan, om end med noget Besvær, komme helt ned
til Iskanten. Ussing, som var her nede, fandt Isen ganske
klar og blærefri, men af kornet Consistents, og Kornene
©
225
havde en Størrelse som Valnødder. Talrige Overfladebække
rislede ned ad Bræenden. Paa Isen saaes en vandret, lidt bugtet
Lagdeling, der var kjendelig ved tætte, fine, mørke og bugtede
Striber, hvis Retning i det Hele var horizontal. Afstanden
mellem Striberne var mellem '/2 og 4 Tommer. Striberne vare
Furer, og deres mørke Farve Skygge, men Anledningen til Fu-
rerne syntes at være fint Smuds, som laa i tynde Lag. Vege-
tationen begyndte faa Alen fra Iskanten, og tommetykke Pile-
stammer, som fandtes omtrent 24 Fod fra Isen, tydede paa, at
denne i det sidste halve Aarhundrede ikke havde været længere
fremme. Grønlænderne fortalte os ogsaa, at der «i gamle Dage»
har været et stort isfrit Land med en stor Elv Øst for Kekertarsuak,
ligesom Isen ogsaa Syd for Umanak skulde være skudt ud over
nogle Øer, hvor der for en Menneskealder siden rugede Masser
af Ederfugle.
Da vi havde afsluttet vore Undersøgelser her paa Keker-
tarsuak, gik vi den 154е August over til Nakitaisok, hvor vi be-
stege en 900 Fod høj Top for at faae Overblik over de sydlige
Bræer. Til Umanak, som vi først havde bestemt at bestige, kunde
vi paa Grund af den tæt sammenpakkede Kalvis ikke komme.
Bjergarten раа Toppene heromkring havde et besynderlig skal-
formigt Udseende, idet det ene Lag laa uden paa det andet, og
Formen var som Kuglekalotter. Den samme Dannelse iagttoges
senere paa NV.-Pynten af Fjeldet Kaersorsuak (Sanderson's
Hope). Ussing mener, at det muligvis kan hidrøre fra Isens
Tryk i Forbindelse med Feldspathens lette Spaltelighed; thi
Feldspath i store Krystaller var kvantitativt den overvejende
Bestanddel i Bjergarten. Toppene vare alle isskurede, og Skur-
stribernes Retning retv. Ø.-V.
Samme Dag gik vi videre fra Nakitaisok og kom efter at
have havt Telt раа en af Smaaøerne i Isfjorden til Augpalartok
den 16de August. |
At Seiladsen paa Isfjorden ikke altid ег let, vil man kunne
gjøre sig et Begreb om, naar man hører, at selv i de Dage, da
VIII, 15
226
vi rejste, i Midten af August, som jo er den varmeste
Aarstid, dannede der sig i Løbet af Natten Tyndis, som først
gik bort langt op paa Formiddagen. Tyndisen er Konebaads-
seiladsens allerfarligste Fjende, navnlig paa Isfjordene, hvor
Overfladevandet, paa Grund af Afsmeltningen fra Isfjeldene, er
forholdsvis ferskt, og Isen bliver derfor meget haard og skarp.
Den 17de August forlode vi atter Augpalartok, gik tværs
over Isfjorden, Norden om Øerne Ingik og Maneetsok og sloge
den 18de Telt paa Kangigdlek, hvorfra vi vilde se lidt nermere
paa de nordlige Breer. Toppen af Kangigdlek er 1895 Fod høj,
og hele Øen eller Nunatakken har tidligere været ganske dækket
af Isen, som overalt har efterladt Spor i Form af Skurstriber,
gamle Morener og erratiske Blokke, blandt hvilke nogle rede
og graa Skifere, som fandtes helt op til Toppen, iser faldt i
Øjnene, da vi ikke havde seet dem Senden for Isfjorden.
Den følgende Dag roede vi hen til Breen Vest for Kan-
gigdlek. En Elv løber her ud under Isen tet ved Land og har
dannet en flad Strandbred af Ler, hvor man kunde komme helt
hen til Isen. Det viste sig her, at hele Ismassen i saa stor en
Strækning, som vi kunde overse, var kornet. Kornenes Stor-
relse var i de øvre Lag som Hasselnodder, medens de i de
nedre Lag naaede en Storrelse af 3—4 Tommers Lengde. Paa
de Korn, som ikke sade i Isens Yderflade og altsaa ikke
havde veret udsatte for nogen Afsmeltning, var Overfladen
belgeformet riflet. Kornene kunde med største Lethed pilles fra
hinanden med Fingrene.
Som man vil se, er der ikke Tvivl om, at dette er Gletscher-
korn, saaledes som de bl. A. beskrives i Heims «Gletscher-
kunde», og, naar de hidtil ikke ere iagttagne i den gronlandske
Bre-Is, maa det vel ligge i, at det er forholdsvis sjeldent, at
man kan komme hen og undersege Brekanten i kort Afstand,
saaledes som Tilfældet var ved Kekertarsuak og ved Kangigdlek.
Skjendt jeg i Løbet af Vinteren undersøgte alle de Isfjelde, som
laa indefrosne i Uperniviks Nærhed, fandt jeg kun een Gang
«Gletscherkorn» i flere smaa Stykker, som aabenbart havde ud-
gjort een Masse.
Kornene fandtes:
1) i et lille Stykke Kalvis af den for de fleste Isfjelde
karakteristiske hvidblaa Farve. Kornene vare meget smaa, de
største som Hasselnodder.
2) i tre forskjellige Stykker Kalvis af vandklar Farve, med
stærk Blanding af rødligt Ler, saa at de øjensynlig hidrerte fra
den underste Del af en Bre. Kornene i disse Stykker naaede
en Størrelse som Honseæg. I det ene af Stykkerne var der
paa en lille Strekning, som vendte mod Nord, ingen Korn-
dannelse, medens denne ved de andre Stykker var gjennem-
gaaende.
Naar man med en Kniv stødte ned i den kornede Is,
raslede Kornene ud fra hinanden, og deres Begrendsningsflader
vare lette at kjende fra Brudfladerne paa det fine, belgeformede
Ribbesystem, som dekkede dem over det Hele («Forelsche
Streifen»). Den ikke kornede Is sprang itu med et muslet Brud.
Det havde dengang, den 30te April, nogle Dage veret
meget mildt, indtil + 5° Celsius, efterat vi tidligere havde havt
det meget koldt; muligvis har dette bidraget til, at Korne-
nes Forekomst er blevet mere iøjnefaldende. Fotografiet (Тау. XVII)
giver et godt Billede af Kornenes Udseende.
Ved den østlige Del af Breen mellem Kangigdlek og Akug-
dlikasik saaes en Lagdeling som er viist i Fig. 13. Store,
Fig. 13.
fine, tætte Striber i Bræens Kant skraanede ned ad Bræens Kant
og ind mod Midten, Striberne vare concave opefter og fortsatte
sig paa Breens Overflade parallelt med Kysten af Kangigdlek.
15*
228
Bræens Overflade var forholdsvis jævn og havde et regel-
mæssigt Spaltesystem tværs paa Bevægelsesretningen. Bevægel-
sen tillod Tiden os ikke at maale, men den er ikke stor, da
der ingen Kalvninger fandt Sted, medens vi vare der, ligesom
der heller ikke laa megen Kalvis foran Breen. Omtrent раа
Midten har Breen en meget stærk Senkning, saa at Brækanten
her knap har Tredjedelen af Højden ved Siderne.
Bræen Øst for Kangigdlek, som vi derefter undersøgte, har
en langt mere forreven Overflade end den foregaaende paa
Grund af, at den skyder ned under en meget større Heldning
og med større Hastighed, hvorom de mange foranliggende Is-
fjelde noksom vidnede. Siden af Breen indeholdt meget Ler
og Grus og mange store Sten.
Fotografierne (Tav. XVIII og XIX) vise Siden af Breen og
Breen seet «en face» med en Gletscherport.
Nedenstaaende lille Tabel angiver Vandets Temperatur i
nogle fra Indlandsisen kommende Smaaelve.
Elvvandets Luftens
Temperatur. | Temperatur.
Elv Øst for Kangigdlek.. | + 1.5 + 68
- paa Akugdlikasik... + 4.5 + 7.5
- i Kasigiararsuit.... == За ve | - 4.8
Реп førstnævnte Еуз Temperatur ег maalt lige, hvor den
træder ud fra Isen, medens de andre to Elve kom fra nogle
Søer, hvori Isen faldt ud. Som Følge deraf er den førstes Tem-
peratur betydelig lavere. Alle tre Elve vare stærkt lerholdige.
Den 20de August gik vi tilbage til Augpalartok, og den
følgende Dag videre til Upernivik. Her laa Briggen Peru ifærd
med at lade for at gaa hjem. Den 26de afsejlede den, og vort
lille Rejseselskab var nu reduceret til 2 Mand, idet Cand. Ussing
vendte tilbage til Danmark med Skibet. Vor Konebaad rejste
nu hjem til Søndre Upernivik, og vore sidste Toure i dette Aar
foretoges med en Slup, som velvillig blev os laant af Missionen.
229
Den 29de afrejste vi igjen fra Colonien for at undersøge
det ydre Kystland nærmest Syd for Upernivik. Vi gik Vest om
Kaersorsuak, det højeste og mest kjendelige Punkt раа denne
Del af Kysten. Her var det, at vi iagttoge den samme skal-
formige Struktur, som vi havde bemærket ved Fjeldene раа
Nakitaisok. Paa Fjeldets stejle, mod Havet vendende Side er
der Rugeplads for Masser af Alker, og om Foraaret og Som-
meren afgiver det derfor et ypperligt Spisekammer for de ved
Colonien boende Grønlændere, som her kunne hente Fugle og
Æg. Da vi passerede der forbi, vare de fleste Fugle allerede
trukne Syd paa, og kun i en af Klofterne sad der endnu nogle
Flokke af Efternølere.
Den 30te August bestege vi Kaersorsuak. Vi havde slaaet
Telt paa en Syd for liggende @, Korsorpik, og bleve færgede
over med Baaden. Vejen gik langs Ostsiden af Kaersorsuaks
vestlige Hojder. Fjeldet, som bestaar af en rødlig, jernholdig
Gnejs, var umaadelig forvitret. Det var, som om man gik paa
uhyre Dynger af Skjærver; Dyngerne vare adskilte ved forholds-
vis dybe Klofter, dannede af Vandlobene.
Man kunde allerede nu se, at Vinteren begyndte at nerme
sig; thi fra 600 Fods Højde og opefter laa der Sne paa Fjeldene,
og denne Sne blev liggende til neste Foraar. Fra den 3467 Fod
høje Top havde vi en fortrinlig Udsigt over hele Kysten ligefra
Svartenhuk paa 71°40‘ til «Horse Head» paa omtrent 73740",
en Strækning paa 30 Mil.
Medens der ellers ikke var synderlig Forskjel mellem Tem-
peraturen paa Toppen og ved Foden af Fjeldene, заа observerede
vi her tølgende Temperaturer :
ved Havet for Opstigningen. . . + 2.7
paa Toppen efter — Nyon 618
- — for Nedstigningen . — 5.8
1 2560’ over Havet........ — 3.0
i 1160 — —........ — 0.2
1 40606 Au ug eier — 1.2
ved Havet efter Nedstigningen . + 3.2.
230
Fra Kaersorsuak gik vi til Øen Singarnak udfor Laxefjordens
Munding. Medens vi vare her, bebudede et voldsomt Barometer-
fald, at vi vilde faae en Sydvest-Storm, og, da der ikke var nogen
god Baadehavn der paa Øen, gik vi over til Tasiusak paa den
store Nutarmiut-9, Her er der et stort, indelukket Bassin med et
snævert Indløb, og her fandt vi paa Nordsiden bag et frem-
skydende Nes en ypperlig Havn til Baaden.
Barometret, som Kl. 8 om Morgenen havde viist 746.577,
faldt i Løbet af Dagen ned til 728.07" Kl.7 om Aftenen, og
om Natten blæste det saa en Storm med øsende Regnvejr.
Stormen er forøvrigt behandlet i det vedføjede meteorologiske
Afsnit.
Den 3dje September gik vi atter videre Sønden og Vesten
om Nutarmiut-Ø, igjennem det saakaldte «Sorte Hul» 9: Sundet,
som adskiller Kaersorsuak fra Nutarmiut. Klipperne her hæve
sig omtrent lodret fra Havet op til en Højde af et Par tusind
Fod. Øen er i sit Indre et Alpeland med Toppe påa over
3000 Fod, og, roer man tæt under dem, har man Følelsen af,
at de true med at vælte ud over Baaden. Klippefladerne ere
mørkerøde, men overalt har Vandet, som siver ned, farvet store
Partier sorte, og andre Steder sees store, skrigende røde Pletter,
som hidrøre fra en Lav (Xanthoria elegans), der her optræder i
stor Mængde. Flere Steder her i Sundet er der smaa Alke-
fjelde, som nu vare forladte, og kun et Par sildefødte Unger
trippede hist og her omkring paa Hylderne, hvor de tilbringe
den første Del af deres Liv «i snævre Forhold, men med store
Udsigter».
Det smalle Sund med de knugende Fjelde, med store,
golde Stenrøser og med Bræer, som skyde ned fra Toppen,
gjør et saadant Indtryk af Forladthed, at det med Rette for-
tjener sit Navn: «sorte Hul». Kun et Par enkelte Steder paa
Kaersorsuak- Siden, f. Ex. ved Kook, finder man nogen Vegetation,
og disse frodigere Pletter fremhæve end mere det øvrige Land-
skabs trøstesløse Goldhed.
231
Vi gik videre langs Nordkysten af Kaersorsuak og pas-
serede det isolerede Fjeld Umiasugsuk, der ved en Lavning er
skilt fra det øvrige Land. Mellem de to højeste Toppe, Kaer-
sorsuak og Kaersorsuatsiak, gaar der en Lavning paa omtrent
800 Fods Hojde. Naar Havisen paa Vestkysten om Foraaret
ikke længere er sikker, maa Slædekjerselen mellem Colonien og
de sydlige Udsteder føregaa ad denne Lavning; men, da Kjør-
selen herover er temmelig besværlig, bruges den kun i Nøds-
tilfælde. Paa Kaersorsuaks Nordside er der to Breer, en fra
den vestligste, højeste Top, og en anden tet Vest for Umiasug-
suk. Den første naaer ikke "Vandet, men kalver i en Højde af
omtrent 800‘, den anden naaer derimod helt ned.
Den 3dje om Aftenen kom vi til Colonien. Her bleve vi
nu et Par Dage, blandt Andet for at opstille Penduluhret og
Passageinstrumentet og for at tage nogle Tidsobservationer til
Uhrenes Verificering. Den 7de September afrejste vi igjen, men
denne Gang Nord efter. |
Hidtil havde vi rejst i et Distrikt, som dog nogenlunde var
kjendt; men, da vi nu kom Nord for den 73de Bredegrad, vare
vi раа et Terren, over hvilket der hidtil ikke existerede noget
blot tilnærmelsesvis rigtigt Kaart. Rinks Kaart gaar kun til
73°, og de engelske Admiralitetskaart angive ganske vist Nord
herfor en skizzeret Kystlinie, men denne er langt fra overens-
stemmende med Virkeligheden.
Det var Hensigten med denne Tour at rekognoscere saa
stort et Stykke som muligt og optage et skizzeret Kaart, saa at
vi neste Ааг kun skulde behøve at foretage nogle Skeringer
fra enkelte Торре for at rette det Hele ind og saa anvende
Tiden paa de endnu mere ukjendte nordlige Egne. Paa Op-
touren gik vi over Udstederne Kingigtok og Kagsersuak, hvorfra
vi vilde have fulgt langs Kanten af det faste Land og paa
Hjemtouren lagt Vejen noget yderligere. (Farvandet NO. for
Kagsersuak var imidlertid saa fuldt af Kalvis, og Aarstiden saa
fremrykket, at Tyndisen, som dannedes om Netterne, ikke kunde
optøes af Solen om Dagen, og, да vi prøvede paa at forcere
igjennem den, opnaaede vi ikke Andet, end at Baaden omtrent
blev. gjennemskaaren , uden at vi kom nogen Vej. Vi maatte
derfor, til stor Lettelse for Grønlænderne, lægge vor Route ude
mellem Øerne.
Den 9de September sloge vi Telt paa en lille @, Nunavik,
hvorfra: vi foretoge nogle Maalinger. Saavel paa denne som
påa alle Øerne her Nord for Isfjorden laa der mange løse Blokke
og Stumper af Basalt og røde Lerskifere.
Den 10de September kom vi til Udstedet Tasiusak. I et
lille, men hyggeligt Hus bor her en dansk Mand. Stedet ligger
раа 73° 22‘ М. Br. og er saaledes det nordligste af Europæere
stadigt beboede Sted, ikke alene i Grønland, men i hele Verden.
Vi fik her en bekjendt Mand med paa Rejsen videre Nord efter,
Kateketen Olsvig, en Blanding, som i 1883 havde været oppe
ved Cap York med Nordenskiølds Dampskib «Sofie».
| de følgende Dage besøgte vi de to beboede Steder Saitok
og Itivdliarsuk paa 73°31‘. Her bo de nordligste Grønlændere
раа den danske Del af Vestkysten, og herfra indtil Egnen om-
kring Cap York er Kysten ubeboet. Saavel ved Saitok og Itiv-
dliarsuk som senere paa Hjemtouren ved Tasiusak bleve de
fleste af de herboende Grønlændere underkastede anthropologiske
Maalinger.
Bjergarten раа Øerne heromkring er еп haardere, graa og
hensmuldrende rød Gnejs, der ofte ligger i vexlende Lag og
giver Klipperne et flammet Udseende. Naar undtages Landet ved
Kagsersuak, som væsentligt bestaar af Fjelde paa over 3000 Fods
Højde, ere Fjeldene gjennemgaaende lave; de højeste, Tasiusak
og Tugtokortok, have en Højde af henholdsvis 1673 og 1840
Fod, og først paa 73740' ved Kangerdlugsuak naa Fjeldene en
Højde af over 3000 Род. f
Fra Itivdliarsuk gik vi mellem de to store Øer Tugtokortok
og Kavdlunait og sloge den 144е September Telt paa en lille
Ø, Kekertak. Den er ikke større, end at man let kan gaa den
233
over paa en Time, og den bliver om Sommeren hyppigt besøgt
af Grønlænderne fra de nordligste Steder раа Grund af den
bedre Sælfangst, der ег her, men især раа Grund af de nær-
liggende Alkefjelde. En god Mil NV. for Øen ligger nemlig
det største Alkefjeld, som findes paa Vestkysten. Grønlænderne
kalde det Agparsuit, Englænderne Cap Shackleton, og blot en
Kvartmil Vest for Kekertak ligger en mindre 9, Kipako, som
ogsaa er Rugeplads for Alker. I utrolige Masser bygge disse
Fugle her, og Grønlænderne kunne om Sommeren rigtig nyde
Livet, idet de paa en nem Maade kunne skaffe sig Fugle og
Æg. Ved selve Fjeldene er der imidlertid hverken Plads til
Telte eller Baad, og den nærliggende flade Kekertak med en
efter Omstændighederne god Baadehavn er saa deres Residents,
saalænge Togtet varer. Саше Husruiner og Teltpladser med
en yppig Vegetation af omtrent knæhøjt Græs vidnede om, at Øen
havde været besøgt i en lang Aarrække. У! gravede i disse
Hustomter og Kjøkkenmøddinger og fandt ogsaa adskilligt, saa-
som Harpunspidser, Dukker, udskaarne Bensager m.m.
Bjergarten er rød Gnejs, og paa sine Steder Kvarts isprængt
med Granater, men раа Øens SV.-Pynt findes Anthophyllit
paa et enkelt Sted, omtrent 60 Fod i Diameter.
Efterat vi havde maattet ligge over her en Dag paa Grund
af SV.-Storm med Regn, gik vi den 16de Septbr. videre Norden
om Øen Kook. Sundet mellem denne og den Nord for liggende
store Ø, Kugdlerkorsuit, var overordentlig rigt paa Sælhunde,
overalt saae man dem stikke deres sorte Hoveder op, og Skud-
dene knaldede uophørligt, men der var en saadan «embarras de
richesse» af Vildt, at man ikke rigtig vidste, hvad man skulde
vælge, og som Følge heraf stod Udbyttet ikke i passende For-
hold til den forbrugte Ammunition.
Paa Kugdlerkorsuits SO.-Pynt ved den sydlige Munding af
Sundet, Ikerasak, fandt vi tre store, omhyggelig opførte grøn-
landske Grave. Medens Grønlænderne sjeldent pleje at anvende
nogen særlig Omhu og Ulejlighed paa deres Grave, var der
234
til disse brugt meget store og svære Sten, og Gravenes ydre
Omkreds var saa stor, at vi troede, at der maatte være flere
Lig i dem. Ved Undersøgelsen af den første Grav viste det
sig imidlertid, at der kun var eet Lig, som laa udstrakt paa
Ryggen med Hovedet i Nord. Skelettet, som var usedvanlig
komplet og godt bevaret, toge vi hjem med. Af Brugsgjenstande
og Vaaben fandtes ingen, derimod !aa der en stor, hvid Glas-
perle i den ene Side af Graven. De to andre Grave, som vi
derefter undersogte, indeholdt, uagtet deres omhyggelige Op-
førelse og Lukning, ikke Spor af, at der nogensinde havde
veret nedlagt noget Lig deri. Museumsassistent Steenstrup
omtaler ligeledes saadanne tomme Grave), men kan ligesaalidt
som jeg give nogen Antydning af, hvad Meningen har veret
med dem.
Den 17de September om Morgenen Kl. 8, da vi ber paa
Pynten vare iferd med at tage vort Telt ned i klart, stille Vejr,
for at fortsætte Rejsen, begyndte det pludseligt at blæse en
Storm af retv. SO., saa at vi i en Fart maatte velte Stenene
hen igjen paa Teltet. Efter en Times Forløb lejede dei atter af,
og Kl. 9 kunde vi rejse. Grønlænderne fortalte, at med godt
Vejr blæste det altid om Formiddagen og hen ad Aften en saadan
stormende SO.-Vind ud af Kangerdlugsuak, som er temmelig
snever, og i hvis Bund Indlandsisen skyder en Arm ud.
Vi gik herfra op i Ikerasak, og fra en lille @ ved den
nordlige Munding saae vi nu ned paa en med Kalvis fuldtpakket
Fjord, hvor der ikke kunde vere Tale om nogen Passage. Ind-
landsisen skyder her ned i Havet paa en Strækning af omtrent
11/4 Mil, og efter den ophobede Mengde Kalvis at dømme maa
den bevege sig med stor Hastighed. Neste Sommer fik vi Lej-
lighed til atter at overbevise os om denne Bres Livlighed.
Dette blev vort nordligste Punkt (73° 51‘) i dette Aar, og
vi gik nu ind i Kangerdlugsuak. Medens vi havde Telt her Vest
1) «Meddelelser om Grønland» У, $. 24.
235
for Bræen, gik vi med Baad over til den modsatte Side for at
bestige позе Fjeldtoppe. Over 500 Føds Højde fandtes saa
godt som ingen Plantevæxt, af og til lidt Græs og Halvgræsser,
men ellers Intet uden Sten og atter Sten. Da vi skulde tilbage
til Teltet, hændte Noget, som nær kunde have havt skjæbnesvangre
Følger for os. For at hidkalde Baaden, som skulde hente os,
havde vi nemlig skudt nogle Skud, da vi kom ned til Stranden, tæt
ved Breen. Om dette "muligvis paa Grund af Luftrystelserne
var Aarsag til, hvad der skete, veed jeg ikke; men næppe vare
vi komne i Baaden og havde roet et Par Tag fra Breen, førend
en voldsom Bragen bebudede еп Kalvning; faa Sekunder efter
styrtede: et stort Stykke Is ned i Vandet, og det rejste en
mægtig Bølge, der løftede Baaden højt i Vejret. Et Held for
os var det, at vi havde havt et Par Secunders Frist til at komme
lidt fra Bredden; thi i modsat Fald var idetmindste Baaden
bleven knust, idet Bølgen naaede omtrent en 20 Fod op paa
Bredden paa det Sted, hvor vi vare gaaede i Baaden. Vi slap
imidlertid med Skrækken, men Grønlænderne tabte fuldstændigt
Modet for Resten af Dagen.
Den 194е September gik vi atter ud af Fjorden og vendte
derefter mod Syd. Det var vor Mening at gaa ind i den her-
værende Isfjord for at undersøge Forhøldene ved denne noget
nærmere, men den var saa fuldtpakket af Kalvis og store
Isfjelde, at vi vare forhindrede i at naa Øen Nulok og havde
endog Nød nok med at komme over til Kavdlunait, hvor vi slog
Telt i et øsende Regnvejr.
Det er denne Isfjord, der omtales af Giesecke!) under
Navn af den «uhyre, nordlige Isblink». Man kan ganske vist
ikke nøjagtig følge ham fra Tasiusak og videre, men Lokali-
teterne og Navnene passe saa nogenlunde. Vi have derfor
kaldt den «Gieseckes Isfjord». Grønlænderne sige, at denne
Fjord skyder saa megen Is ud, at Passagen Øst om Nulok altid
1) Mineralogisk Rejse, S. 58 og 59.
Ра
236
er lukket, saa at Kalvisen altsaa ligger pakket paa en Strækning
af 1 Mil fra Brækanten og udefter, foruden at hele Farvandet
rundt om Saitok er opfyldt af mere spredt Is.
Vejret blev nu imidlertid uroligt og regnfuldt, og Dagene
bleve kortere, medens Tyndisen begyndte at lægge sig i de
indre Farvande. Vi maatte derfor opgive Undersøgelsen af
«Gieseckes Isfjord» og vendte Syd paa til Tasiusak, hvor vi
ankom den 214е Septbr. Efterat have anstillet anthropologiske
Maalinger gik vi 2 Dage efter atter videre over de beboede
Steder Uvingasok og Søndre Saitok og kom den 25de Septbr.
til Upernivik.
Hermed vare vore Baadtoure forbi for det Aar, naar
undtages enkelte mindre Udflugter i den nærmeste Omegn.
Vi indrettede os nu for Vinteren, idet vi flyttede ind i Præste-
boligen, som påa Grund af Præstens Hjemrejse velvilligst var
overladt os af Missionen. Vi foretoge en Basismaaling samt
optoge nogle Specialkaart over Havnen og Indsejlingen.
I Oktober, November og December blev der anstillet
meteorologiske, astronomiske og magnetiske Observationer.
De meteorologiske Observationer bleve anstillede fra
8 Morgen til Midnat og ere behandlede i et særligt Afsnit; de
omfattede Barometerstanden, Luftens Temperatur og Fugtigheds-
grad, Vindens Retning og Styrke, Skymængden, Nordlysiagttagel-
ser samt Temperaturen i Klippe, Sne og senere hen i Isfjeld.
De astronomiske Observationer bestode af Stjerne-
passager til Bestemmelse af Tiden, og Maanepassager til Be-
stemmelse af Længden. Der benyttedes dertil et Passage-
instrument, som af Professor astronomiæ Thiele godhedsfuldt
var overladt Expeditionen tillaans. Af Søkaartarchivet var laant
et Penduluhr, som efter Reguleringen gik tilfredsstillende indtil
en Temperatur af henimod — 20? Celsius; men ved lavere
Temperaturer gik det istaa, rimeligvis paa Grund af, at Olien
frøs. Vi prøvede at forhindre dette ved at sætte en lille Nat-
237
lampe ind i Uhrkassen, men opnaaede kun, at der inden i denne
satte sig ligesom et fint Lag Rim.
Beliggenheden af Colonien (det astronomiske Observa-
torium) er:
72° 46' 45” N. Br.,
56° 9° 10 Led. У. f. Grw.
Det magnetiske Observatorium var bygget et godt Stykke
fra Coloniens Huse, for at vere saa lidt som muligt udsat for
tilfældig Paavirkning, og der blev nu i Vinterens Løb anstillet
en Del absolute Bestemmelser. De forelobigt beregnede Middel-
verdier give:
73° 15’ vestlig Declination,
83° 31.6 Inclination.
Til Intensitetens Beregning mangler der for Øjeblikket
nogle Constantbestemmelser af Magneterne, som skulle foretages
i Upsala.
Endvidere fik vi i Vinterens Leb foretaget anthropologiske
Maalinger af Grønlænderne ved Colonien og de nærmeste Ud-
steder. Ialt opnaaede vi at faae maalt imellem 400 og 500
Individer af alle Aldere og begge Kjon. Maalingerne ere af-
givne til Cand. med. Seren Hansen, som i et senere Hefte
vil meddele Resultaterne.
Midt i November forsvandt Solen i Horizonten i Syd, og
omtrent samtidig begyndte Isleget for Alvor. Den 29de No-
vember kom de første Sleder til Colonien. Vi kunde imidlertid
endnu ikke udrette Noget ved Slæderejser paa Grund af Mørket,
og Tiden hlev brugt til at anstille de føromtalte Observationer,
beregne Observationerne fra den foregaaende Sommer og ud-
arbejde Kaartet over den berejste Kyststrekning.
I Januar begyndte vi vore Sledetoure. 1 Begyndelsen var
det paa Grund af det korte Dagslys mindre Toure i Coloniens
Omegn for at maale Isfjelde og anstille Lodninger og Tem-
peraturundersogelser; efterhaanden som Dagene bleve
238
længere, udvidede vi Tourene til de omliggende Udsteder,
Augpalartok, Kagsersuak og Kingigtok.
Midt imellem Karra og Upernivik fik vi et Lodskud paa
67 Favne, som gav følgende Resultat:
| |
Dybde under Vægtfylde | Salthold. i % | Salthold. i °/o
Temp. Klor °/о ‘
Overfladen. ved 16°C. beregnet af Klor. | beregn, af Vægtf.
|
о | |
BOWEN + to — 1.9 1.0262 1.846 | 3.343 3.39
69 Pipe СЕ. — 1.9 | 1.0262 1.846, | 3.343 3.39
| |
67 Ру. Bund. |
Slik og Skaller.
Den 20de Januar kjørte vi ind til Augparlartok for at lodde
påa Isfjorden. ‘Vi fandt her midt paa Fjorden en Dybde af
512 Fv., paa kvart Fjord 536 Fv. og mellem dette sidste og
Augpalartoks Land 289 Fv.!), alle Steder med Lerbund. Efter
Udligger Klemanns Udsagn komme de store Isfjelde ofte paa
Grund paa Nordsiden af Fjorden, hvorimod de kunne passere
ud langs Sydsiden.
I de første Dage af Februar toges en Række Lodskud
længere ude ved Mundingen af Isfjorden paa en Linie mellem
Kingigtorsuak og Nugsuak. Følgende Dybder fandtes, begyn-
dende Nord fra: 395 Fv., 313 Fv,, 555 Fv., 560 Fv. og 425 Fv.
Lerbund. Saa store Dybder ere endnu ikke maalte i nogen af
Gronlands Fjorde, og «Fylla», som i 1886 loddede fra Upernivik
Syd efter, fik Nord for 72° N. Br. dybest Vand paa 235 Fv. NV.
for Proven’).
Temperaturundersøgelserne ved Augpalartok gave følgende
Resultater :
i) Afsatte paa Kaartet.
2) Se Lieutenant Е. Hammers Beretning i Geografisk Tidsskrift, 9. Bind,
Hefte I—II.
239
Den 28de Januar 1886.7)
|
|Vægtfylde Salthold. i % | Salthold. i %
т ass | ved 16°C. | a beregnet af Klor. beregn. af Vægtf.
Overfladen .. | — 24 | 1.0140 | 1.05 | 1.909 | 1.81
Е, |, — = er =
50 5. — 1.7 1.0250 1.654 2.995 3.24
ВОВ == -..-.- — 0.9 1.0260 1.831 3.315 3.37
A LS aie — 0.2 | 1.0240 1.701 | 3.080 | 3.10
п. 0.0 | 1.0264 1.860 3.448 3.43
BE. Le + 0.1 1.0262 1.865 3.478 3.39
LUE ee + 0.1 | 1.0262 1.865 3.478 3.39
512 - Bund. |
|
1 i 1
Desværre kunde vi ikke faae nogle Undersøgelser fra endnu
dybere Vandlag, da vi til Lodning over de 287 Fy. maatte be-
nytte en meget smækker Line af saakaldet «Sælhundebindegarn »
for at være istand til at føle, naar Loddet tog Bunden. Denne
Line var imidlertid for smækker til, at den under Ophalingen
kunde bære noget Thermometer.
Den 144е August 1886 havde vi Syd for Kekertarsuak taget
følgende Serie midt paa Fjorden:
Vægtfylde | Salthold. i °/o | Salthold. i °/o
Е Temp. ved 16°C. sell | beregnet af Klor. | beregn. af Vægtf.
|
Overfladen .. —- 3.8 | 1.0180 | 1.516 2.745 | 2.32
Ban... Pie | — | — = | —
oe. de ES +12 | 1.0250 | 1.288 3.238 | 3.24
DORE) Fh 8 — 0.7 1.0260 1.846 3.343 | 3.37
251 SU — 0.7 1.0258 | 1.846 3.343 3.36
A) tra = иван 180559 1.818 3.292 | >
ee” + 1.972 + 4.0250. | ||... 1.803 3.265 | =
77 - Bund. + 2.7 | |
|
*) Undersøgelsen af disse Vandprever er foretaget af Assistent К. Rørdam.
240
Samme Dag toges 2 andre Serier af Temperaturer paa
hver sin Side af Fjordens Midte med følgende Resultater:
Overfladen. . He Overfladen. . +28
MEV NE T Fy. er...
и A 5-1...
KOGE ЕЕ 10 - I. „Dez
Dust 0 1 US 20-.- |... 4008
5O ii aed dd 30 - ....+ 1.0
72 - Bund + 2.5 40 = Lee a
50. - I +- 1.6
60 - Bund + 2.0
Af Tabellen for Januar fremgaar, at Temperaturen falder
jævnt fra Overfladen ned til 150 Fv., men herfra og nedefter
betydelig langsommere. Ved 150 Fv. er der ogsaa et Mini-
mumspunkt i Saltholdigheden, idet denne er større baade paa
100 og paa 200 Fv. Fra 100 Fv. aftager den igjen op mod
Overfladen, og fra 200 Fv. tiltager den ned mod Bunden.
Resultatet af Sommermaalingerne sees bedst. af følgende Diagram.
Kekertarsuak Ø ved Umanak
—
nn
à
~
~
~
u
—
5 +22
10 +1-6- ">22
20 +1:0
30 +10
40 +12
50 +1:6
ron
т Oe ee ee Ko PERL Et: +270
70
" Havhunden.
80
241
Det fremgaar heraf, at der paa Bunden ligger et varmt
Lag Vand, over dette fra 15 Fy. til 55 Fv. et Lag med Tem-
peratur under Nul, oven for hvilket der igjen kommer varmere
Overfladevand.
Den 22de April 1887, under vort Ophold ved Kekertarsuak,
toges et Lodskud med Temperaturbestemmelser omtrent paa
samme Sted som i August, og vi fandt næsten samme Tempera-
tur helt ned til Bunden, nemlig:
Overfladen. . {es
wry... --1.7
Re as a à — 1.60
Bu. == 1.6
40 - ....—16
90 - 7 28 "1.6
60 = — 1.6
70 - Bund — 1.6
I Slutningen af Februar og Begyndelsen af Marts gjorde
vi en større Slædetour nordefter. Vi afrejste fra Upernivik den
2lde Februar og lagde Vejen over Udstederne' Kagsersuak og
Tasiusak, til hvilket sidste Sted vi ankom den næste Dag.
Føret var meget daarligt, da vi i den foregaaende Uge havde
havt Mildning med stærkt Snefald.
I Tasiusak bleve vi et Par Dage for fra de omliggende
Bopladser at skaffe Slæder og Hunde. Hundene havde voldt os
meget Bryderi. Det foregaaende Aar havde en ondartet Syg-
dom mellem Hundene bortrevet saa mange af dem, at Grøn-
lænderne ikke havde nogen at sælge. Jeg havde derfor fra
Umanak faaet et Spand Hunde sendt op, men, da Hundesygen
i Vinterens Løb igjen tog fat, døde 11 af de 17 Hunde,
som vi efterhaanden fik skrabet sammen. Ogsaa de fleste af
Grønlændernes Hunde maatte hænges, og der var kun meget
VIII. 16
faa Spand gamle Hunde i Distriktet; Følgen var, at de tidligt
maatte begynde at kjøre med .deres Hvalpe, som hverken kunde
trække noget videre eller holde længere Toure ud. At denne
Omstændighed, i Forbindelse med den usædvanlig strenge
Vinter, lagde os mange Hindringer i Vejen ved vore Slædetoure,
er indlysende.
Imidlertid havde vi dog faaet samlet 8 Slæder med til-
hørende Hunde, og den 254е Februar kjørte vi fra Tasiusak
over Saitok til Itivdliarsuk. Her laa vi nu sidste Gang i Hus
for denne Gang. De neste Netter skulde vi tilbringe i et
Sejldugstelt, som jo ikke er et serlig lunt Tilflugtssted i
40° Kulde.
Itivdliarsuk er hovedsagelig beboet af een Familie, der om
Vinteren navnlig har en god Indtegt af Bjornejagten. Familiens
Hoved, gamle «Gaba» (Gabriel) eller «Aviju», som han i Al-
mindelighed kaldes, er nu aflegs; han er 70 Aar eller der-
omkring. Han er en fortrinlig Type paa en gammel Gron-
lender, har et udmerket godt Humeur og forteller endnu med
stor Livlighed sine Erindringer fra tidligere Tider, navnlig
holder han af at fortelle om sine mange Jagter paa Isbjorne,
af hvilke han har nedlagt en Mengde. Hvad han ogsaa for-
talte, som noget serlig interessant, var, at han som ung, da de
Fleste endnu vare Hedninger her i Distriktet, havde veret Vidne
til, at to Gronlændere paa Grund af Blodhevn harpunerede en
tredie. |
Hans Sønner, Enok og David Aron, ere па Familiens
Forsørgere. Det er dristige Bjørnejægere, dygtige Fangere og
gode Økonomer, men de ere jo ogsaa temmeligt fjernede
fra Civilisationens skadelige Indflydelse.
Den 26de Februar kjørte vi fra Itivdliarsuk nordefter. Af
de 8 Sleder skulde efter Bestemmelsen de 4 vende hjem efter
den ferste Dags Rejse. Vejen blev lagt Vest om Tugtukortok,
men Foret var meget daarligt, idet Sneen var saa bled, at de
tungt lastede Sleder skar dybt i. Den forste Nat slog vi Telt
243
раа Isen i Læ af en af de smaa Øer Vest for Cap Shackleton.
Det kneb med at faae Plads til alle 10 Mand (8 Hundekuske og
2 Europeere), og der blev ikke sovet meget den Nat, thi, selv
om man havde de bedste Forsetter og var begyndt paa at
udføre dem, blev man snart vækket ved at faae en Arm, et Ben
eller en anden Legemsdel anbragt paa et Sted, hvor man ikke
havde gjort Regning paa den.
Tidlig den næste Morgen kjerte de 4 Sleder tilbage til
Itivdliarsuk og med de resterende 4 fortsatte vi Rejsen. Foret
var vedblivende slet, og da Bagagen jo nu kun var fordelt paa
4 Sleder, gik det kun smaat fremad. Efter 3 Dages Rejse fra
Itivdliarsuk naaede vi op til to smaa Øer (Vintergerne) paa Nord-
siden af Nugsuak (Englændernes «Wilcox Head») раа 74° 12‘,
og, da Foret vedblivende var slet, Hundefoderet opbrugt, og vi
ingen Bjorne traf, uagtet der vrimlede af Spor, vendte vi om
og kom til Tasiusak den 4de Marts.
Lige siden vi kjerte fra Upernivik, havde Kulden været 1
Tiltagende :
21de Febr. Bar. 753™™ Temp. — 30.0
22de — 750 — 36.0
23de — 749 — 36.0
24de — TAT — 37.5
254е — 754 ` — 40.0
Fra den 26de og paa hele Touren var Kvikselvet frosset, og
desværre havde vi ikke faaet noget Spritthermometer med.
| Tasiusak var Temperaturen i de Dage omtrent 44° С.
Fra Tasiusak foretoges nu nogle mindre Excursioner til
"Egnene omkring «Gieseckes Isfjord» for Opmaalingens Skyld.
| det Indre af Gieseckes Isfjord har den store Bræ hidtil
skudt Isen saa langt over mod Vest, at den stødte imod
Anarusuks Land ved а; der dannedes derved indenfor ligesom
en Indsø, af Grønlænderne kaldet Tasingortok, og her plejede
der at være god Selhundefangst om Foraaret. Ifjor maa
16”
244
imidlertid hele denne Barriere være gaaet løs, thi Fjorden var
nu aaben helt ind til Bunden.
Den 10de Marts begyndte en SV.-Storm med Sne og
Mildning, som med enkelte korte Afbrydelser varede til den
17de og holdt os indespærrede i Tasiusak, indtil vi paa denne
Dag kjørte over Kingigtok til Upernivik.
I Midten af April afsluttede vi saa vore Slædetoure med
en Excursion ind til Indlandsisen ved Kekertarsuak. Vi kjørte
først til Umanak, men, efterat vi her havde overbevist os om
Terrænets Ubrugbarhed til Basismaaling, toge vi vor gamle
Observationsstation paa Kekertarsuak i Besiddelse igjen. Resul-
taterne af Maalingerne ere omtalte tidligere. 1 Modsætning til,
hvad Lieutn. Hammer meddeler om Sneforholdene ved Jakobs-
havns Isfjord, gjælder det for Uperniviks Distrikt, at, jo længere
man kommer ind i Fjordene, desto mere Sne ligger der. Det
er imidlertid muligt, at dette kan have sin Grund i, at det som
oftest er stille i det Indre af Fjordene, medens Sneen ude ved
de ydre Øer bliver fejet bort af de hyppige Nordenvinde. I det
Hele taget er det aarlige Snefald her langt fra saa stort, som
Tilfældet er i Syd- Grønland. Om vort Ophold her ved Ind-
landsisen er ikke andet at bemærke, end at en Bjørnejagt
gav en velkommen Adspredelse i vore andre Beskjæftigelser.
Den 26de April kom vi tilbage til Colonien, og her maatte
vi nu blive, indtil vi med Baad kunde komme afsted igjen.
Paa Grund af den stærke Strøm fra Isfjorden plejer Isen i Om-
egnen af Upernivik at blive ufarbar temmelig tidligt om For-
aaret, og fra dette Tidspunkt, indtil der er rent Farvand, kan
man hverken komme frem med belæssede Slæder eller med”
Baade. Paa Grund af den strenge og vedholdende Vinter lod
Isens Opbrud imidlertid vente påa sig. Det meteorologiske
Afsnit giver et Billede af Vejrforholdene. — Desværre ud-
satte den strenge Vinter, i Forbindelse med Misfangst og
Hundesygen, Grønlænderne for megen Nød og Elendighed.
Vinteren var saa haard, at alle Strømstederne i Aar bleve til-
245
lagte, hvad der er meget ualmindeligt, Den 7de Maj saae
vi første Gang en tynd Stribe aabent Vand ude i Horizonten,
men den var meget længe om at komme nærmere, medens
man i almindelige Aar plejer at have aabent Vand helt inde
mellem Øerne ved Upernivik i April. Den 23de Maj kom de
ferste engelske Hvalfangere, medbringende den lenge ventede
Post; de kunde imidlertid ikke som ellers paa denne Aarstid
komme ind til Colonien, men maatte holde gaaende langs Is-
kanten udenfor de yderste Øer. Posten blev lagt iland paa en
af Øerne, og en lille Varde med Flag blev rejst her; den blev
saa senere hentet med Slæde. Efterhaanden passerede flere
Hvalfangere nordefter; de gjorde imidlertid kun meget ringe
Fremskridt. Forst den Ilte Juni lykkedes det to af dem at
komme ind til Colonien, og først i de allersidste Dage i Juni
naaede Eskadren op til Tasiusak, efterat den påa Strækningen
mellem dette sidste Sted og Kingigtok havde siddet fast i Isen
i lang Tid, da Isen hele Tiden blev holdt til Kysten af den i
Almindelighed sjeldne, men i Aar overvejende nordvestlige og
vestlige Vind med Taage, som vi havde saa meget af i Maj
og Juni.
Omtrent fra Midten af Juni havde vi været rejsefærdige ;
de Ting, der ikke skulde med paa Baadeturen, vare pakkede
ind, medens Telte, Rejserekvisiter, og hvad vi ellers skulde have
med, stode klar til at bringes i Baadene. Men først den 26de
Juni kunde vi komme afsted, og endda maatte vi paa Slæder
kjøre Baad og Bagage et godt Stykke over Isen ud til det aabne
Vand.
Vi benyttede 2 Fartøjer, idet vor Bagage i Aar var be-
tydeligt større end ifjor paa Grund af, at vi skulde rejse i et
ubeboet Distrikt. Desværre kunde vi ikke faa mere end een
Konebaad, men maatte til det andet Fartøj tage en Slup. Til
Rejser i Grønland er Konebaaden langt at foretrække for en
europæisk Slup. Konebaaden rummer mere og er mageligere;
den er let, saa at man paa Rejserne kan vælge sin Teltplads
246
mere frit, end naar man bruger Slup, til hvilken man skal have
en god Havn eller i alt Fald jævn og flad Strand, medens Kone-
baaden kan sættes paa Land paa temmelig stejle Steder. Kun
til Sejlads i Tyndis er naturligvis en Træslup bedre, men selv
denne bliver ogsaa hurtigt skaaret igjennem, saa at denne Fordel
er ikke stor, især da man dog sjeldnere sejler i Tyndis, naar
man kan undgaa det. Paa vor Tour slap vi imidlertid forholds-
vis nemt med Sluppen, da vi paa Oprejsen overalt fandt Isfod,
paa hvilken vi med vore 2 Baadebesætninger let kunde hale den ор.
Vi gjorde først en Vending op til en Ø i Uperniviks Isfjord,
Kagse, derefter Sønden om Kingigtok ud til de yderste Øer,
Kingigtortagdlit og derfra videre over Kitsigsut til Tasiusak,
hvor vi ankom den 3die Juli. Indenfor Øerne, i Bugter og
Sunde, laa Isen fast og uden Revner, og kun paa Strømstederne
var der aabent Vand. Ude tilsøes i Baffins- Bugten og saa
langt Vester ud, som man kunde se fra Toppen af Fjeldene,
dreve umaadelige Ismasser omkring for Vind og Strem, og
kun mellem de yderste Øer gik der en Rende, som vi kunde
knibe os igjennem, undertiden med en Del Besver; vi kom dog
forholdsvis hurtigt, paa 8 Dage, til Tasiusak.
Kagse bestaar af rød Gnejs med adskillige Trapgange.
Fjeldtoppene vare alle afglattede fra et tidligere Isdække, og der
laa overalt mange erratiske Blokke.
Øgruppen Kingigtortagdlit bestaar af to større og mange
mindre Øer og Skjær. Paa Toppen af den største © have Hval-
fangerne i sin Tid bygget en Varde eller et Udkig, da de jævnlig
opholde sig her i nogen Tid, naar Isforholdene nordefter ‘еге
ugunstige, Der findes ogsaa paa Øerne flere engelske Grave
samt Ruiner af et grønlandsk Hus. Nu er der ingen fast
Bolig herude, men om Sommeren komme Grønlænderne fra
Kingigtok ofte herud paa Æggetogt og Sælfangst. Vegetationen
paa Øerne bestaar væsentligst af Mosser samt, hvor Jordbunden
har været gjødet, af Græsser; den eneste Blomst, som findes i
nogen Mængde, ег den gule Potentilla nivea samt Cochleare.
no
i
—
Da vi for Opmaalingens Skyld besteg Tasiusaks Fjeld, traf
vi helt oppe ved Toppen (1673' 0. H.) et mod Syd stærkt skraa-
nende Stenrøs, hvor en Masse Fjeldblomster vare i fuld Flor,
medens Vegetationen længere nede var betydeligt tilbage i Ud-
vikling. "Vi fandt paa Toppen Rhododendron lapponicum, Azalea
procumbens, Papaver nudicaule, Аттета labradorica o. fl.
Fjeldet var som . sædvanlig Gnejs, stærkt forvitret og isprængt
med Granater.
Den 6te Juli forlode vi atter Tasiusak og vilde gaa ud til
Øen Tokusak, hvor vi havde seet en aaben Rende i Isen, som
førte Nord paa. Men nu begyndte vore Fortrædeligheder for
Alvor; vi vilde først gaa søndenom Øen Uiordlersuak, men, da
vi kom til Pynten, satte Isen paa Land og lukkede Passagen ;
vi vendte for at forsøge at gaa nordenom, men ogsaa her
laa en Strimmel Is og spærrede Passagen. Vi gik da Папа
for at vente раа, at Strøm eller Vind skulde være os lidt
gunstige; men først hen paa Eftermiddagen kunde vi knibe os
søndenom Øen og naaede det tæt Nord for liggende Uiordlek.
Paa denne Maade gik det herefter; at vende om og at vente
hørte til Dagens Orden, og vor Taalmodighed blev sat paa
mangen haard Prøve, hvortil ogsaa meget bidrog, at vi
havde den sørgelige Bevidsthed, at Tiden var os meget knapt
tilmaalt, idet Skibet, med hvilket vi skulde gaa hjem, havde
Tilladelse til at forlade Colonien den 15de August, det vil sige
midt i den allerbedste Tid for Rejser.
Uiordlek er noget af det mest øde, der tænkes kan. Nogle
røde, isskurede Knolde, hvor hele Vegetationen indskrænkede
sig til et Par Klatter Andromeda og nogle andre Blomster, det
var alt, og hele denne Herlighed behøvede man saamænd ikke
to Dage til at tage i Øjesyn, hvilket vi bleve tvungne til. Nogle
Ruiner af grønlandske Huse og en Mængde Grave tydede paa, at
Øen var en god Fangeplads.
Da det endelig lykkedes os at slippe ud, var hele Frem-
skridtet ud til den lille Ø, Uperniviarsuk, og, efterat vi atter her
248
havde ventet nogle Dage paa, at Taage og NV.-Vind skulde
tage Afsked, lykkedes det os d. 12te Juli at naa op til Tugto-
kortok. | |
Natten mellem den 144е og 154е passerede vi Agparsuit
(Cap Shackleton) og benyttede her Lejligheden til at proviantere.
Hele Fjeldet var nemlig fuldt af rugende Alker, og, medens vi
fra Baaden skød løs раа dette Spisekammer, kravlede Gron-
lænderne omkring og samlede Æg, og der var saadanne Masser
deraf, at, skjøndt vi fyldte Alt, hvad der fandtes af Gryder,
Kasser og Spande og desuden en hel Kajak, der slæbtes efter
Baaden, заа var det dog ikke til at se paa Hylderne i Fjeldet,
at vi havde gjort et saadant Indhug. Agparsuit skal være det
største Alkefjeld, der findes, og det overgaar langt Kaersorsuak.
Den 164е Juli forlode vi vor Teltplads ved Agpalisiorfik og
gik op gjennem Sundet mellem Kugdlerkorsuit og Agparsuit.
Det er dette Sund, jeg antager ег Baffins «Horne Sound»).
Efter at have havt en Del Vanskeligheder med Isen slap vi
igjennem og slog Telt раа Umanap timilia, paa omtrent 74° М. Br.
Lige overfor os laa selve Umanak (Englændernes «Sugar Loaf»).
Saavel paa denne som i Bugten paa Nordsiden af den smalle
Tange, der danner NV.-Pynten af den Ø, påa hvilken vi havde
Telt, var der gamle grønlandske Huse. Vi gravede i de sidste
og fandt forskjellige Ting, saasom gamle Harpunspidser, Ben-
sager m. m., men ogsaa Ting, som viste, at Beboerne her
havde været, ialtfald indirekte, i Forbindelse med Europæere.
Det er rimeligvis ogsaa disse Øer, hvor Baffin naaede sit
nordligste Punkt, og som derfor kaldes Baffin’s Islands.
Den lange Tange dannedes væsentligt af en c. 200 Fod bred
Trapgang, der i Retning misv. Nord og Syd strakte sig gjennem
hele Øen. Dette anføres kun, fordi saadanne Gange ellers ikke
sees heroppe i det Nordlige i Modsætning til længere Syd paa,
1) Se Geografisk Tidsskrift, IX Bd.
249
hvor de ere almindelige. Paa Basalten saaes en stærkt ud-
præget Afglatning og Isskuring i Retning NO.—SV.
Den 18de Juli kom vi over til Sydsiden af Nugsuak (engelsk
«Wilcox Head»), og her maatte vi nu atter slaa os til Во 1
nogle Dage; thi, da vi fra den nærliggende Højde saae ud over
Bugten Nord for Nugsuak, mødte os det lidet tiltalende Syn af
lutter Is. Tiden blev benyttet til Excursioner og til Undersøgel-
sen af de herværende mange Huse og Grave. De sidste vidnede
imidlertid om, at Mange før os havde aflagt Besøg her, thi de
vare næsten alle aabnede, og, hvad der havde været i dem af
Redskaber og Cranier, var borte. Wilcox Head har ogsaa flere
Gange været besøgt baade af Polarexpeditioner og af Hval-
fangerne. Paa de omliggende Toppe vidnede ogsaa adskillige
Varder om tidligere Besøg. Husene derimod havde tidligere
Rejsende ikke havt Tid til at undersøge, og her gjorde vi gode
Fund. Saavel her som de andre Steder, vi siden kom til, vare
Husene forholdsvis store og velbyggede; Taget var i Reglen
faldet ned i dem og maatte fjernes, førend man kunde begynde
en Ransagning af Husets Indre. Vi fandt her Harpun- og Pile-
spidser, Perler, Dukker, Vegstenslamper samt Skindstumper og
Knogler af Bjørne, Rener, Seler, Hvalrosser, Hvidfisk og Nar-
hvaler. Hvis der altid var saa god Fangst som under vort
Ophold her, maa det ogsaa have veret et Eden for de tidligere
Beboere, thi vore Grenlendere gjorde sig ikke engang den
Ulejlighed at gaa i Kajak for at fange Seler, de satte sig
blot ved Stranden og skød dem. Ogsaa Fugle, navnlig Eder-
fugle, var der i Mengde, desuden Tejster, Maager og Alker.
Hr. Colonibestyrer Fencker, der er en ivrig Ornitholog,
har godhedsfuldt meddelt mig nedenstaaende Liste over Fug-
lene i Uperniviks Distrikt!).
!) Professor Lütken har godhedsfuldt gjennemseet Listen og foretaget et
Par Ændringer ved Navnene.
250
Fuglene i Uperniviks Distrikt.
Haliaetus albieilla
I candicans
— peregrinus
Nyctea scandiaca
Emberiza nivalis
— lapponica
Fringilla canescens
Corvus сотах
Lagopus rupestris
Saxicola oenanthe
Calidris arenaria
Charadrius hiaticula
Strepsilas interpres
Tringa islandica
— maritima
— bonapartu
Phalaropus hyperboreus
— platyrhynchus
Sterna arctica
Larus marinus
— glaucus *
— leucopterus
— tridactylus
— eburneus
Хета sabini
Lestris pomarina
— buffoni
skal findes, men sjelden.
ynglende, er almindelig.
ligeledes.
temmelig sjelden.
yngl.
do. , temmelig almindelig enkelte Aar.
almindelig.
<
do. , almindelig.
do.
do. , almindelig.
ikke talrig, men langt fra sjelden.
<
do., ikke meget almindelig.
yngl. (?), har seet 3 til forskjellige Tider.
ikke meget sjelden, yngler rimeligvis.
yngler, almindelig om Foraaret.
ikke ualmindelig Foraar og Efteraar.
yngl., ikke sjelden.
seet i 2 Expl., 1 om Foraaret, 1 om
Efteraaret.
skal findes.
yngl., ikke ualmindelig.
do., men ikke i meget stor Mængde.
skal findes.
yngl., almindelig.
do., temmelig almindelig.
uden at være sjelden, findes den ikke
i nogen stor Mængde, men yngler.
temmelig almindelig, For- og Efteraar,
næppe ynglende.
sjælden, seet i 2 Expl., gamle Fugle,
om Foraaret.
forholdsvis sjelden, men ynglende.
som ovenfor.
(L. parasitica er ikke seet i Distriktet.)
Procellaria glacialis
Anser hyperboreus
Anser bernicla
Anas boschas
— acuta
Clangula glacialis
— histrionica
Somateria mollissima
— spectabilis
Метдиз serrator
Carbo cormoranus
Colymbus glacialis
— septentrionalis
Uria Grylle
— brünnichü
Mergulus alle
Mormon fratercula |
var. glacialis |
Alca torda
Endvidere:
Larus affinis Reinhardt.
251
almindelig og ynglende.
Hr. Fencker Besiddelse af
gamle Fugle fra Uperniviks Distrikt,
trufne under saadanne Forhold, at
er i to
det maa formodes, at de vilde yngle.
Senere er seet 6 gamle Fugle.
yagl., ikke ualmindelig.
skal findes, meget sjeldent.
i 1886 saaes 6, hvoraf nogle bleve skudte.
yngl., almindelig.
ikke meget sjelden, yngler vistnok i
den sydlige Del af Distriktet.
yngl., almindelig.
do. ,
do. ,
do.
do.
do. ,
do. ,
do.
do.,
men mindre almindelig.
sjelden.
almindelig.
<
og ikke sjelden.
almindeligere end foregaaende.
meget almindelig.
overordentlig almindelig.
<
almindelig.
do. , ikke ualmindelig.
do., mindre almindelig.
Anser albifrons (gambeli?).
Først den 22de lykkedes det os at slippe udenom Nessset
og komme om paa Nordsiden,
Huse. Den 25de kom
hvor vi ogsaa forefandt et Par
vi ind i en lille Fjord paa Nordsiden,
som-vore Granlændere gave Navnet «Bjornefjord», da vi her vare
saa heldige at overraske og nedlægge en meget fed Hunbjern.
| de næstpaafølgende Dage gjorde vi forskjellige forgjæves
Anstrengelser for at komme længere osterpaa, men først den
28de kom vi ind i Bunden af den herværende lille Fjord,
Kangerdluarsuk*). Dette var egentlig det eneste Sted paa hele
Touren, hvor vi fik Indtryk af noget sommerligt i Omgivel-
serne; thi vi slog Telt paa en Skraaning af graa Gnejs, hvor
vi fandt en Vegetation, der for os ligefrem syntes yppig, navn-
lig efterat vi i de sidste 10 Dage havde maattet nøjes med
meget golde Teltpladser. Vi gjorde i det Par Dage, vi laa her,
forskjellige Excursioner, dels i nordostlig, dels i sydostlig Ret-
ning. Landet her er temmelig fladt og jævnt, med smaa Søer,
dannede af Elve, der komme fra den nærliggende Indlandsis,
og Skraaningerne, som vendte herud imod, vare dækkede af et
tæt Lyngtæppe med mange Blomster, saasom Valmue, Dueurt,
Bukkeblad, Dryas ш. m. Alt gjorde, at dette Sted for os kom
til at staa som et Eden imod det omgivende Land, desværre
kunde Vejret under vort Ophold her just ikke kaldes paradisisk;
thi vi fik en SO.-Storm med den uundgaaelige Regn og atter Regn.
Medens vi flere andre Steder havde seet Spor af Rener, var
dette det eneste Sted, hvor vi saae Dyrene selv. I de to Dage,
vi laa her, blev der skudt 5. Saavel her som paa vore andre
Teltpladser blev der samlet Planter, dels til Tørring, dels til
Opbevaring i Sprit. Bjergarten her i Fjorden er, som de fleste
andre Steder i Distriktet, en rød Gnejs, der let forvitrer, og en
haardere graa; de ligge i Rygge i Retning omtrent Ø.—V. Det
er mærkeligt at se den Forskjel, som der er paa Vegetationen
раа Fjelde af den røde og den graa Gnejs; thi, medens de
førstnævnte ere заа godt som golde, saa ere de sidste i Reglen
forholdsvis rige paa Plantevæxt. Op til c. 2000 Fod vare Fjel-
dene overalt isskurede.
1) Nord for 74° №. Br. har jeg benyttet de Navne, som vore Grønlændere
efterhaanden gave de besøgte Steder, da der jo hidtil ikke har været
noget Navn paa disse Strækninger.
253
Den 3ite Juli gik vi atter ud af Fjorden. Paa Nordsiden
af denne og ude ved Mundingen skulde efter de engelske
Admiralitetskaart den saa meget omtalte «Devils Thumb» ligge.
Den bliver i Reglen afbildet som еп høj, fritstaaende Sojle.
Den findes imidlertid ikke her, men der ligger et 2547 Fod
højt Fjeld, og jeg antager, at dettes stejle, snefrie Sydside, seet
раа Kant, har seet ud som en fritstaaende Spids, medens den
nordlige, jævnt heldende Skraaning, som i Reglen er dækket
af Sne, er faldet sammen med Luften, hvad der meget let kan
ske, naar Fjeldet sees i nogen Afstand.
Den føromtalte stærke sydostlige Storm, som havde biæst
under vort Ophold i Fjorden, havde nu fuldstændig renset
Bugten for Vinterisen, og vi slog om Eftermiddagen Telt paa
en større Ø i den nordligste Del af Bugten, og denne Telt-
plads skulde blive vort nordligste Punkt. Samtidigt med, at
Stormen havde kjørt Vinterisen tilsøes, havde den imidlertid
ogsaa frigjort den Mængde Kalvis og Isfjelde, som i Løbet af
Vinteren var produceret af de i Bunden af Bugten værende
store Bræer; denne Kalvis kom nu væltende ud og spærrede
Farvandet fuldstændigt nordefter.
I stadigt Regnvejr laa vi nu her i 4 Dage for at afvente
nogen Spredning af Isen, saa at vi kunde slippe over til det
tæt Nord for os liggende Land, men uden Resultat.
Den 44е August saae vi fra Toppen af Øen (1755 Fod), at
der i Bugten Nord for det nærmeste Land laa fuldstændig fast
og brudt Is, som strakte sig mod NV. og Vest saa langt, som
man kunde se i Kikkert. Hvis man havde havt god Tid, vilde
der vel nok være fremkommet passabelt Farvand, men vi
skulde være i Upernivik senest den 154е August, og desuden
skulde vi helst paa Nedrejsen ind i det Indre af Bugterne, hvor-
til Isen paa Oprejsen havde spærret os Passagen. Jeg maatte
derfor bekvemme mig til at vende om, og jeg lod da раа Toppen
af Øen rejse en 8 Alen høj, kolossal Varde, hvor der i en
254
Flaske nedlagdes en Beretning og nogle Sølvpenge med Hs. Maj.
Kongens Navn og Billede, det danske Flag blev hejset under
Geværsalut, og Grønlænderne fik et Festtraktement af Kaffe og
Snaps. Teltpladsen laa paa 74° 25‘ М. Br. . Øen, som vore
Grønlændere døbte Inngsulik 9: Vardeøen, var isskuret lige til
Toppen, hvor der laa Masser af store erratiske Blokke. Vege-
tationen her fremtræder kun pletvis. Da der er mange Søer
og Vandløb, er der meget Mos og Lav, af hvilket vi samlede
en Del. De højere Planter vare repræsenterede af: Krækkebær,
Blaaber, Andromeda tetrayona, Phyllodoce samt mange Azalea
procumbens, endvidere Birk og de to almindelige Pilearter, samt
Ulvefod og en næsten afblomstret Sawifraga. De vare alle i
Blomst og temmelig vidt fremskredne.
Vi gik nu imidlertid mod Syd til stor Glæde for vore Gren-
lendere, der, efterhaanden som Rejsen forte dem længere fra
deres Hjem og de beboede Pladser, satte meget betenkelige
Ansigter op. Paa et Par af Øerne her i Bugten traf vi atter
Ruiner og Grave, og i det Hele taget var der saa mange Spor
af tidligere Bebyggelse, at Beboernes Antal maa have været
forholdsvis stort.
Vi traf gamle Huse paa folgende Steder:
1) NV.-Pynten af Devils Thumb-Landet,
2) Uperniviarsuk,
3) den Nord for liggende ©,
4) paa den store @ tet ved Vinteroerne,
5) paa Nordsiden af Nugsuaks Vestpynt,
6) paa Sydsiden af Nugsuaks Vestpynt,
7) paa Umanak,
8) paa to af Øerne Umanap timilia,
samt desuden Teltpladser paa flere Steder.
De fleste Steder var der 2 à 3 Huse, alle større end de
nu brugelige. Hvad der blev indsamlet fra Grave og Husruiner,
er blevet afleveret til etnografisk Museum.
Vinterisen var nu overalt gaaet ud af de sydlige Bugter,
255
-men istedetfor den var der kommet en saadan Mengde Isfjelde,
at Adgangen til de østlige Dele var fuldstændig spærret. Selv
ude ved Øerne, hvor vi maatle lægge Routen, kunde vi flere
Steder akkurat knibe os igjennem.
Vi anløb de beboede Steder Itivdliarsuk, Tasiusak og
Kingigtok og kom den 10de August til Colonien, hvor Briggen
«Constance», Capt. Bondo, laa klar til at afgaa. Den 134е
August gik vi fra Upernivik og ankrede efter en forholdsvis
kort Rejse раа Kjøbenhavns Rhed den 19de September.
Den i 1887 berejste Kyststrækning er væsentligst karak-
teriseret ved sin Rigdom paa store, stærkt kalvende Breer. Fra
73° N. Br. nordefter er der jo ikke Tale om noget egentlig isfrit
Fastland, men kun om nogle større eller mindre, fra hinanden
adskilte Øer eller Nunatakker, af hvilke de største ere i det højeste
c.5 ОМИ store. Mellem 73° 0‘ og 731/2° er Landet forholdsvis
lavt, men fra 731/2° findes hyppig Toppe paa over 3000 Fod,
navnlig i den østlige Del. Paa den omtalte Strækning skyder
Indlandsisen ud раа 14—15 forskjellige Steder, og alle disse
Breer ere meget virksomme. Nord for vort nordligste Punkt
kunde vi se en Række Isfjelde, der tydede paa, at der ogsaa
her var en livlig Bræ. Det er disse Masser af Isfjelde, som i
Forbindelse med Vinterisen og de stærke Strømninger gjøre
Melville-Bugten saa farlig for Navigationen, og det er disse Is-
fjelde, der efterhaanden drive ned langs Østkysten af Amerika,
og som kunne træffes helt ned til 40? Br., hvor Dampskibene
til New York ofte møde dem.
Lægger man Breden af alle Bræerne i Uperniviks Distrikt
fra 72'/2° sammen, faar man en kalvende Bre med en Brede
af omtrent 12 Mil eller en Trediedel af hele Kystens Længde,
og der behøves da ikke nogen overdreven Bevægelseshastighed
for at producere en stor Masse Is. Sætter man blot Bevægelsen
til gjennemsnitlig 30 Fod i Døgnet, hvad der vistnok for disse
Bræers Vedkommende langt fra er for højt, saa faar man, at der
256
hver Dag frigjøres et Stykke Is, hvis Areal er 8,640,000 Kvadrat-.
fod, hvad der giver et godt Billede af de Kræfter, som her ere
i Virksomhed.
Idet jeg hermed slutter denne Beretning om Rejsen, hvis
væsentligste Udbytte er Kaartet over denne hidtil ukjendte Kyst,
samt Maalingerne af Isens Bevægelse, vil jeg benytte Lejligheden
til at bringe en Tak fra Expeditionen til Handelens Funktionærer
i Grønland, som paa saa mange Maader traadte os hjælpende
imøde og bidroge deres til at fjerne de mange Vanskeligheder,
som en Expedition har at kæmpe med paa Rejser heroppe.
Meteorologiske og astronomiske Observationer,
Expeditionens Medlemmer foretoge meteorologiske Observa-
tioner i Maanederne Oktober, November og December med
Observationer hver 24еп Time fra Kl. 8 Form. til Kl. 12 Midnat
— Da meteorologisk Institut imidlertid har en Observator i
Upernivik, have vore Vind- og Vejrobservationer kun Interesse
derved, at man gjennem dem bedre kan følge Gangen i de
Storme, der optraadte i det Tidsrum, vi observerede, end gjen-
nem meteorologisk Instituts Observationer, der kun foretages
3 Gange daglig, nemlig Kl. 8 Form., Kl. 2 og Kl. 9 Efterm. Da
vore Observationer kun udstrekke sig over 3 Maaneder, ere
Resultaterne ikke opførte i en Hovedtabel; men der vedfejes
omstaaende en Tabel over de meteorologiske Forhold ved
Upernivik i det Aar, vi tilbragte i Nordgrønland, udledte af
meteorologisk Instituts Observationer.
Til Sammenligning anføres her den normale Middelbaro-
meterstand og Middeltemperatur for de forskjellige Maaneder
efter 10 Aars Observationer.
Mdl. Bar. Mdl. Temp. Mdl. Bar. Mdl. Temp.
Januar. ... 750.7 — 21. CT 755.2 1+ 4.8
EPbruar 2.2523 = 235 < August 2.8 556: + 40
Metts te tt September --— 54:2 E04
ИТ nee 59.5 — 13.1 Oktober... 53.9 — 42
ar 58.4 — 3.7 November .. 54.5 — 8.3
HDI... 56.6 + 1.6 December. . 52.7 — 14.7
Aaret: 55.1 — 8.2
VIII. 17
Luftens Temp.; Celsius. s = |
B i Mm, 2 = | 2
Aar. Maaned. a Middel | Absolut. eee Е Е =
Middel. af See
= ГЕЯ
Мах Min Max Min Middel. Max. Min = = |
- |
| | | |
ffe6 Ч. se вы |= № Е т Eom |. 7554 =| 9640 S| 7486 | sv. | 188) 36.
August . . . . un das | S— Ae) 2 № 418 Mo al Sets cl weil de Na iso) 218
| September. . + 05 | + 7.3 — 55 | + 22 — 1.6 54.0 61.9 27.8 0. | 27.8 | 23.9
со | Oktober. . © | 64 Br — 17.9 = 42 | — 78 50.4 62.9 33.5 0. | 50.5| 10.6
2 November... | —120 | + 47 51 = Ge 25.0 52.8 вто | wg 0. |244 18.5
|| December — 18.6 |+ 59 | — 849 | = 146 | — 21 51.5 695 | 31.3 | 0. | 387 | 39.8
1837 | Januar... a We 3:1 аа Date | 28% 48.0 655 | 339 | o. | 36.6 45.2
Februar ps" EL 82 — 40.3 | — 25.0 | — 31.6 49.0 59.2 | 38.0 0. | 31.0 | 52.4
Marts. . .. .. ge |S as Sms — 298 2 64.4 832 | 429 | 0. 140 59.4
April... . + (— 205) |(+ 4.6) | 0. | 12.3} 53.1
Maj. as 0 ETA Фо 54 = © 10 © 59 688 | 495 | № | 86.6] 311
| Juni i 4+ 1 ta2 2 | E № 41 55.5 640 | 447 | №.| 17.2] 32.6
Julia. „8 + 48 |+13.1 ou = #8 ed 55.3 662 | 40.3 N. | 14.0] 37.2
Aaret Aug.— Juli = 11.4 | | |
| |
259
Man ser af Tabellen, at det absolute Maximum navnlig i
Vintermaanederne- er meget højt, og dette skyldes den varme
sydost- til sydlige Vind, den saakaldte Føhn, den eneste Vind-
retning, hvorfra det blæser stormende i Nordgrønland. Fohnens
Gang er omtrent følgende:
Barometret falder jævnt med nordlige- østlige Vinde, der
ere de fremherskende; pludselig tager det lidt mere Fart ned-
efter, Temperaturen stiger hurtigt, og Vinden skager sig om
gjennem Øst. Luften faar et stormende Udseende, idet først
lette, senere tunge, forrevne Skyer jage op fra SO., en.Sky-
hætte lægger sig paa de høje Toppe, og en mærkelig Tørhed
kan føles. Disse Forberedelser kunne ofte vare et Par Dage;
pludselig begynder Stormen at larme oppe i Fjeldene, og inden
ret længe har man den rasende nede om sig. I Reglen blæser
den først tør fra SO.; derfra gaar den sydlig med Regn eller
Sne og blæser saa af med SV. Jo større Fald Barometret har
havt i kort Tid, desto stærkere, men i kortere Tid blæser det.
En Føhn kan rase ud paa et Par Timer og blæser sjeldent over
et Døgn. Samtidig med, at det begynder at blæse, begynder
‘Barometret at stige, og Thermometret at falde, og, hvis disse
derefter tage deres normale Værdier, og Vinden er gaaet om
gjennem SV., kan man være sikker paa godt Vejr i nogen Tid.
Stiger Barometret for højt, eller det ikke rigtig vil tilvejrs, og
Vinden gaar tilbage igjen gjennem Syd, kan man være sikker
раа stormende Vejr i nogen Tid, navnlig er dette Tilfældet paa
Efteraarsdage. Om Vinteren sætter Vinden sig ofte fast i det
nordvestlige Hjørne efter en Storm og giver megen Sne og
Taage. Endelig kan man have Storme fra samme Retning som
Føhnen, uden at de have dennes Karakter, den store Tørhed
og høje Temperatur. Endvidere kunne vi nævne den Mærkelig-
hed, at det sludfulde Vejr, der ender en Føhn, som oftest kun
viser sig paa Yderlandet, medens man inde i Fjordene kan
have prægtigt Vejr.
17°
260
Vi skulle nu gaa over til nærmere at beskrive de Storme,
vi have observeret, dels paa Rejsen, men nærmest i vor
Observationstid: Oktober, November og December 86.
Vi begyndte vort Ophold i Upernivik med en Periode med
SV.-Storm og Regn, der næsten uafbrudt varede i 3 Uger; men
derefter havde vi godt Vejr til den Iste September, da vi fik en
rigtig Føhn. Stormen kunde man i et Par Dage forudsige ved
de ovennævnte Kjendemærker, og, da vi den Iste om Aftenen
søgte Ly i en lille Bugt (Tasiusak) paa Sydvestsiden af Nutar-
miut, gjorde vi, hvad der stod i vor Magt for at sikre Baad og
Telt mod det kommende Uvejr. Barometret var fra Kl. 8 Form.,
til vi sloge Telt Kl. 5 Efterm., faldet 18%" (746 til 728%"), og
Thermometret steget fra + 2°.4 til + 4°.8 Om Natten blæste
det en orkanagtig Storm med Regn, der skagede sig den rigtige
Vej og bleste af op ad Formiddagen med SV.; neste Aften
Kl. 8 var Barometret 746%", Thermometret + 17.8, og Dagen
derpaa roede vi bort i smukt Vejr. Følgende Observationer
foretoges ved Colonien i denne Storm:
|
Maaned. | | Max | Min raten
Kl. Ther. Fe . Bar.
Datum. K1.8 Е. К]. ЗЕ. Rein. |Styrke,
| 10-4)
Septbr., Iste 8 Los | +19 — 0.8 | 745.8 | NO. | 1
Е ne: 38 | 378 | No. | 1
vil БВУ 0278240 Nene
— dent вех | tage ale ns | „38 LS
ER Bene | |. 492, JS AB
9 | +06 | | 414 Stille.) 0
| |
Expeditionens Barograf ved Colonien viste en jævn fal-
dende Kurve fra Fredag den 31te, Middag, til den Iste, Kl. 7
Efterm, med et Fald fra 757 til 728™™, derefter stiger den rask
wo
5
om Natten Ш Kl. 4 Form. (fra 728™™ til 7457”) og derefter
jævnt.
af Stormens Rystelser af Huset.
den 144е og
observeredes
ved Colonien.
Den stejle, stigende Kurve er meget ujævn paa Grund
Paa Øen Kekertak havde vi
154е September en lignende Storm, der samtidig
Et Exempel paa en Føhn med et mindre Barometerfald og
langsom Stigen af Barometret havde vi, kort efterat vi vare
gaaede i Vinterkvarter den 3die Oktober.
drag af vor Observationsjournal viser Gangen i den.
Nedenstaaende Ud-
в
a | Vind- Sky-
Maaned. Е | DEA à 2
Kl. | Bar. | Ther. | = | Anmerkning.
Datum. =
| tn | Retn. Styrke. Mængde. Form.
| | le 4-42) |
| о | | | | |
Oktober, 2den | Mn. [747.5 | + 2.3, — | ONO. | 4 | 10 Pallium.
— 3die, 8 | 408 45071 — | 2 | 10 = Kl. 1 Em. begyndte
10 | 40.6 + 6.4 69 | SSO.| 2 10 Nimbus. | еп Byge med
UMd. | 39.4 +7.0 60 0. | 3 | 9 Cirr,Pall.} Regn (Syd. 6).
|
2 |: 39.4 - 8.5 55| $. 5 8 — Efter Bygen kla-
4 | .39.4 + 4.3] 79| — 4 3 Cirrus. rede det af et Øje-
6 | 39.6|-L 3.787 | SSV.| 5 10 Nimb.Pall.| blik. Det tørre
8 | 39.8 + 4.6 84| S. 7 10 Pall. Thermometer vi-
10 | 41.0 |-|- 28/79] $. | 7 Cirr. Pall.| ste + 10°.
| |
Мо. | 41.1 + sii 77| SSV.| 5 —
| |
Barometret vilde imidlertid ikke stige, saa at vi den 4de havde
stormende Vinde fra Syd, dog uden Føhnkarakter, da Thermo-
metret ikke kom over + 17.8, og Fugtighedsgraden ikke under
78 0/0.
under 0, Vinden skagede sig om ad Vest, og Vejret blev godt.
Forst den 5te gik Barometret over 7507", Thermometret
Den næste og haardeste Storm havde vi om Morgenen den
18de Oktober. Omstaaende Observationer vise Gangen i den.
td
=>
wo
oN a | =
Maaned. | _ | | 3 VAE | Skye
KI. | Bar. | Ther. | = | Anmerkning.
Datum. | = Вет. sure Mængde. Form.
| | (0—12)| (0—10)
Oktober, 17de| 8 [139.3 — 6.7) 57 |Stille. 0 10 Pallium.
10 | 38.5 — 64155) — | 0 un 1
| Ма.| 37.2 — 5.4 63 0. | 1 — —
| 2} 34912 6.071.211) .0 + i
| 4] 34.2 — 6.3] 79| SO. | 2 — —
6 | 33.3; — 5.8 87 ONO.| 2 = — Sne.
8 | 32.9 5.685] 0. | 1 = = —
10 | 33.5 |— 5.3 68 [Stile | 0 2 и —
| Mn. | 34.3 | — 5.0 93 lee
| | iw | Mellem Kl. 6
— ‘sde! dl ES бу 95 | 9 Pallium | — og 71/2 Fm.
11 | 48.6 |— 5.8 — | SV. 3 10 — — blæste det en
| Ма. | 49-3 — 47 74| SV. | 3 8 2 — Storm med
2 | 49.3 jet 47| 81| 0. 2 5 — orkanagtige
4 | 49.6 |—5.6 80| 0. 2 6 — Vindstød, der
6 | 49.4 — 5.3 80 OSO.| 2 8 — i dette Tids-
| 8 49.0 |— 5.4, 73 |ONO.| 3 | 3 Cirr. Pall. rum skagede
10 | 4892 51 78| 0. À 3 Cirrus. sig fra OSO.
| Мо. | 48.3 — 4.71 79| — | 2 3 - til SV.
|
Vi bleve vekkede af Stormen om Morgenen, ved at Skodderne
for vore Vinduer blæste af, et Tagvindue fløj ud, og hele Taget
truede med at gaa samme Vej. Vi skyndte os at komme ud
for at se til vore Observationshuse; men det var nesten umuligt
at færdes ude. Kravlende maatte man bane sig Vej, og, rejste
man sig for at udrette noget, blev man hvirvlet afsted af
Vinden; dertil kom et voldsomt Snefog, der i Ordets sande
Betydning faldt for Brystet; thi det var nesten umuligt at
aande med Front mod Vinden. Det Hele var imidlertid forbi
i Løbet af en Timestid, men det var tilstrækkeligt til at wise os,
at det ikke behøver at vere nogen Fabel, naar man i Grønland
forteller, at Folk ere farne vild mellem Husene i Snefog og
263
omkomne af Kulde. Gangen i Barometret og Vindens Skagning
er som i en ægte grønlandsk Storm, men Temperaturen og
Fugtighedsgraden vidner aldeles ikke om nogen Føhn.
Begyndelsen af November Maaned var meget stormfuld.
Temperaturen var her den angivende, idet den fra den Iste No-
vember, Midnat, til den ste November, Kl. 8 Form., steg fra
= 19°.6 Ш + 37,6. Barometret varierede mellem 750 og 739™™.8,
lavest den 5te Kl. 10 Form. Vinden holdt sig østlig til Natten
mellem den 4de og Ste, da en sydlig Storm bred ud, dernest
steg Barometret jævnt til den 84е, da det Kl. 8 Form. naaede
767=m, Temperaturen gik ned til + 9°.5 Midnat den öde. Fra
den 9de til den 14de November blæste det stormende med
Vinden gaaende mellem Sydost og Sydvest, og, da Stormen i
Begyndelsen var en Fohn, meddeles her omstaaende Observationer.
Den 24de November indtraf atter en Storm, der tilstrække-
lig karakteriseres ved nedenstaaende Værdier, idet Faldene og
Stigningerne vare jævne.
Den 23de Novbr. Kl. 8 Fm. Bar. 756.2 Ther. + 20.2
- 244 — - 2 Em. 47.1 1
(Stormen begynder og naaer sit højeste (Syd 10) №1. 8 Em.)
Den 254е Novbr. Kl. 8 Fm. Bar. 65.1 Ther. + 15.5
(Nesten stille.)
Den 29de og 30te Novbr. havdes atter en Storm, men uden
Interesse.
I December Maaned var Temperaturen i Begyndelsen lav;
den 74е December viste Maximums Thermometret -= 28°.8.
Fra denne Dag steg Temperaturen jevnt til den 14de December.
Maximum - 5°, Barometret holdt sig forholdsvis roligt. Disse
Forhold give en sydlig Storm den 144е, hvorved Barometret
stiger Ш 768.2, og Temperaturen falder til — 13°.2 den 154е
om Formiddagen. Temperaturen begynder da atter at stige, og
en stormende Periode lig den i November indtreffer til den 19de.
Temperaturen gaar den 18de om Morgenen op til + 3°.7, Baro-
metret ned til 741.95. Fra den 19de til Maanedens Udgang havdes
stigende Barometer med lav Temperatur og nesten stille Vejr.
5 Vind- Sky-
Maaned. | |S i s
| Kl.| Bar. | Ther.| = Anmerkning.
Datum. | = Retn. |Styrke.| Mengde Form.
ЕЙ (41—42) (14—40)
Novbr. 8sde| 8 [766.7 —5% 90| sv. | 3 10 Pallium. | Sne.
| 10' | 67.0 — 5.8 85 Stille.| 0 8 —
| Ma. | 66.7 — 6.2 84 0№. 2 5 Cirrus.
2 | 665—7.2/75| 0. | 3 2 |Pariesi V.
4 | 65.8 —T.7 71, — | 4 1 Ея
6 | 64.6 — 8.3 67, — | 4 0
| 8 | 62.7 |— 82| 63| — 4 0
| 10 | 608 — 8.9 63) — | 1 0
(Mod 59 | 9.5/1 |3 lee
TS PAPA ae И Cirrus.
| 10 | 514|—69/61| 0. | 3 Cirr. Strat.
| Ма. | 49.9 — 5.8 56| — | 3 | 10 .| Pallium.
2| 49.8 — 5.01 66| $. | 2 10: |
4 | 48.6 — 4.2 70| 0. 4 10 —
6 | 478 |— 0.2163 — |1 10 42 Sne.
| 8 | 47.4 - 1.4) 78] $. 4 | 10 =
| 10 | 45.7|+ 1:0) 80| 0. | 1 10 = уг
ГМо.| 44.2|- 1.3 79| $. 5 10 = SÅ
— 10 8 | 447— 2.6) =) SSV. | 10 10 — — Byger.
10 | 46.1|— 2.9 3 5. |9 tina, 5108 he
Ma. | 47.1)— 29, 8 | — | 10 iD a) wit: =
| 2| 47.9 |— 3.0 & | — 8 10 Ir — —
Kin ae le ie В АА Re we
6 | 4714 —24 2 SU <6 10 =
8 | 47.3 = 2.5 в — | 6 10 | — |
(MONT Aue) 22 | PERS Ома =
(Mn. 458/-t9 | — |10 | 10 | — J
| |
265
Foruden de almindelige meteorologiske Observationer fore-
toges Maalinger af Temperaturen i Klippe, Sne og i Isfjeld.
Til Observationer af Temperaturen i Klippe og Sne medbragtes
særegne Thermometre, hvis Kvægsølvbeholdere kunde anbringes
i en Dybde af 3.2 Fod (1 Meter), medens Aflæsningen var over
Overfladen. Til Isthermometre anvendtes Slyngthermometre,
isolerede med Kautschuk og anbragte i et Træhylster paa en
Stang. Der var derved den Ulempe, at man maatte tage dem
ud for at aflæse dem; men paa Grund af Isolationen kunne de
af dem angivne Temperaturer ikke være urigtige. Thermo-
metrene anbragtes i et Isfjeld i en Dybde af 3.2 Fod (1 Meter)
og 1.85 Fod (0.58 Meter). Boringen for Thermometrene fore-
toges med Lethed med medbragte Isbor. Hullet omkring Yder-
delen af Stangen tættedes med vandtrukken Sne, der strax fres.
I Maanederne Oktober, November og December udførtes
Observationerne af Expeditionens Medlemmer, senere af det
danske meteorologiske Instituts Observator. I Observationerne
efter Nytaar er der en Del Huller, fremkomne dels derved, at
Kvægsolvsajlen er gaaet under Skalaen paa Thermometrene,
dels derved, at Snestorm har forhindret Observator i at færdes
paa Isen, og dels derved, at Observator har været syg.
Alle Thermometerobservationerne ere nedlagte i medfelgende
Kurver (Тау. ХХ). Lufttemperaturkurven fremstiller det
daglige Medium af Observationerne Kl. 8 Form., Kl. 2 og Kl. 9
Efterm., Klippe-, Sne- og Istemperaturkurven ere kon-
struerede ifølge daglig Aflæsning Kl. 8 Form.
Klippethermometret observeredes fra den 264е Septbr.
til den Зе December 1886, derefter vare Observationerne af-
brudte til den 20de Januar, og Kulden var imidlertid bleven
saa haard, at Kvægsolvsojlen gik under Skalaen, hvor den holdt
sig til Begyndelsen af April, paa enkelte Dage nær, hvor en
større Stigning i Lufttemperaturen bragte den op paa Skalaen.
Snethermometret observeredes først fra den 23de Novem-
ber, før hvilken Tid der ikke var tilstrækkelig Sne til dets An-
266
bringelse, og Observationerne fortsattes til den 31te December.
Da disse atter gjenoptoges den 20de Januar, gik det med Sne-
thermometret som med Klippethermometret, at Kvægsølvsøjlen
gik under Skalaen, paa enkelte Dage nær. Den 204е April
standsedes Observationerne af Mangel paa Sne.
Isthermometrene observeredes fra den 20de Januar til
den 25de Marts, med Undtagelse af et Par Dage i Marts, da
Snestorm umuliggjorde Observationerne. Enkelte Dage gik
Kvægsølvsøjlen under Skalaen paa Thermometret i 1.85 Fods
Dybde. Den 254е Marts udtoges Thermometrene for at gjøre
Tjeneste ved Indlandsisen.
Sammenligner man Luftthermometerkurven med Klippe-
thermometerkurven, vil man se, at Svingningerne i dem ere
ligetidige, men ikke lige store eller samtidige, idet Klippe-
thermometerkurven er langt jævnere og har sine Vendepunkter
2—3 Dage senere end Luftthermometerkurven. Først seer man
i Luftthermometerkurven i de første Dage af Oktober en
Stigning, der giver en lille Stigning i Klippethermometerkurven,
derefter falder den første jævnt til den Iste November, den
sidste falder ogsaa, men пааег først sin laveste Stand den 3die.
Den stærke Stigning i Luftthermometerkurven fra den Iste til
den 5te November foregaar i Klippen fra den 3die til den 8de,
derefter gaa begge Kurver op og ned, Klippethermometerkurven
stadig et Par Dage bag ud, derefter kommer et Fald i Luft-
thermometerkurven fra den 144е til den 22de November, der
sees paa Klippethermometerkurven fra den 164е til den 24de,
og såa fremdeles. Imidlertid er Snethermometerkurven
ogsaa kommen med; den har akkurat samme Form som Klippe-
thermometerkurven og har sine Vendepunkter paa de samme
Dage, men er en Del jævnere og ligger stadig over denne.
De svære Temperatursvingninger i December Maaned vise dette
godt. Som Følge heraf skulde Varmen altsaa ledes lige hurtigt
gjennem Sne og Klippe, men i ringere Mængde.
267
For den Tid, alle tre Thermometre ere observerede sam-
tidigt, har man:
over under
Middeltemp.
Luftens Middeltemp. — 18.3 største Afvigelser 19,7 15.3
Klippens — — 16.6 — — 5.8 4.0
Sneens — — 12.2 — — 3.6 2.2
Fra Midten af Januar komme Kurverne for Isthermometrene
med; desværre er Kulden paa dette Tidspunkt saa streng, at
Klippe- og Snethermometrene kun kunde aflæses раа enkelte
Dage, såa at en ordentlig Sammenligning af Temperaturens
Gang i de forskjellige Legemer bliver umulig. Isthermometer-
kurven har omtrent for samme Dybde som Klippethermo-
metret samme Form som dettes, kun komme Vendepunkterne
endnu senere. Stigningen i Lufttemperaturen fra den Iste til
den 104е Februar foregaar i Isen fra den 7de til den 16de, og
Stigningen i Luften fra den bte til den Ilte Marts foregaar fra
den 84е til den 17de. Det i ringere Dybde anbragte Thermo-
meters Kurve er mere ujævn og har sine Vendepunkter nærmere
Luftens.
Sammenligner man Kurverne for de tre Thermometre, an-
bragte i samme Dybde, giver Sneen den jævneste Kurve, der-
efter Isen og saa Klippen. Forandringerne i Klippe og Sne
forekomme omtrent samtidigt, 2—3 Dage efter Luftens; i Isen
et Par Dage senere.
For Februar, hvor man har den bedste Række Isobserva-
tioner, er
over under
Middeltemp.
°
Luftens Middeltemp. — 98.7 største Afvigelser 23.4 11.1
[sens i 1 Meters Dybde — 23.3 — — 4.8 5.1
Bredebestemmelser ved astronomiske
Observationer.
Sted. N. Brede.
о 7 123
Inuesulik, SRETIDIAUS SEE REESE ee EE ne 74 24 52
Kangerdiuarsukst-Teltpladssm.n.W. RME PEL ree tt eect oie NU 74 18 33
Uperpivrarsuke Lelipladstecterse ets ERA А. 74 14 44
Nügsuaks! SVi-Pynt,; Teltplads UU. EMA аль. ORIOL: 74 5 36
Umanap itimilig ATeltplads 4hivtt возле ni. asie 74 0 49
\кетаза nordlise Мода сы u 2 ER ел сима с 1325145
KookS МОР и en ee 73 46 15
Kangerdlugsuak Kingua, Teltplads .. ....... M..... 73 44 50
Kekertak; “ера = rare EE RR Ie fem) ne 73 43 26
SEN UNO) a PR sr LR DER er SE Me Оо NE» Fe ie ee ves 13291002
ItivdlidtSuk MERS ICONE SUIS OTE EEE: |, ани 73 30 53
Tasiusak nldbegerhustre-/ sale чае BAYS. SINT. Эа 73 21 59
Kinsistortagdlit; Teltplads, о еее ое 73 156
AUS NaS К PER ола самы 72 59 38
Augpalanioke WdligeernuUsy. RE ое ae 72 52 59
Kekertarsuak, Varde A. ved Indlandsisen............ 72517 25
— Veltpads” wetten. cst. eee ое ЗА ОНТ 12051006
Akunak, Pynt paa Nordsiden af Nutarmiut........... 12 50° 22
Colonien Upernivik, astron. Observ................ 72 46 45
Nagso,sTeltplads fut sta hed tabs в pens чан ar 72 41 11
AmMarortalik: 50: Руд. 72.312 3
ВАТ ВОЕН Я ка аа are se Loc 12 28 52
PLOVER Е ее са 72 22 33
Ingitigdlersoks. let. рые RUE вай 72 13 24
Kingartak; Weltplads 44.00, БОВЕ: eed ee, ae 72 5 48
Iugnenit, Teltplade. créa Sn Det 12 3 36
269
Brede, Længde og Højde o. H. af de ved de
terrestriske Maalinger bestemte Punkter.
Højde
Sted. N. Brede. У. Længde. | о.Н.
Fod.
o ' m | o ' 7’
Yderste Fjeld paa nordlige Land... 7430725 | 2 57727800 —
Е... MR 08,1" OR, 74 29 55 | 57 23 40 2179
Mt elm rigs „are. ore 74 31 4 57 21 0 2331
Невы I... en a dois LUS: © 74 32 10 56 59 0 | 3205
hoch ON Et a 74 3115 | 56 54 40 | 2539
LL 4136 Rate Left Nbr Pr 74 30 38 56 49 40 2706
RU NUE 74 32 30 56 44 20 2760
Snedækte Fjeld . ..... PRE 74 35 20 | 56 24 10 | 2998
Пон Varde о... 74 26 10 | 57 0 40 1755
Devils Thumb Field .......... 74 19 5 | 56 28 40 | 2547
"Fjeld ved Kangerdluarsuk. . . . . .. 7418 50° | 56 11 40 685
НЕЕ 3 ER Ar då 74 1510 | 5701 | —
Højeste Fjeld paa Nugsuak ...... 74 1019 | 564634 | 2858
*Varde paa Nordsiden af Wilcox Head | 74 740 | 57 15 50 | 1115
Warde: faa, Sydsiden 22 74 710 | 57 13 44 | —
Højeste Fjeld i Bunden af Sugar
с, И. 3451
aUmanap*timilia’ „22 чи 11 74 12,18, 1556152 57 | 870
Umanak (Sugar Loaf) ......... 74 150 | 565940 | 900
*Agpalisiorfik Varde ...... M. |850 2: | 6 ae
Agparsuit Varde }
(Cap Shackleton)f
Fjeld Syd for Kangerdlugsuak . . ..| 73 41 51 | 554619 | —
“Tugtokortok Varde........... 73 39 45 56 40 0 | 1840
Tokusak Varde
"Tasiusak højeste Varde
Upernivik Varde (Tasiusak) ......
*Sardlorsuak Varde...........
*Kingigtortagdlit Уагае.........
SKingistok DO) ER CERN CERN
Ingik nordvestlige Top. . . . . . . ..
*Kangigdlek Varde
Fjeld paa Kagsersuak Land
*Kekertarsuak Varde . . . . . . . . . .
*Augpalartok Уатае...... 4 gr. 27
Kingigtuarsuk ved Upernivik . . . . .
*Каегзотзиак Vardey
(Sanderson's Hope) f
or (eta ЕСА ere ee
“Upernivik Varde paa Торреп.....
*Sondre Næs Varde.... . 7 vu. 2... 0
SAnanaW Verde sur rer age ea pee
*Iperak Varde
ZNakilalsok о ооо вов
”Naggo østlige Тор Varde
ее em © © = fee. mye ва
*Kangerdluarsuk Kakak Уагае.....
“Pingut østlige Top Varde.......
*Amarortalik sydlige Top Varde
KIDSAVAUSA о Roms
“Proven vestlige Varde.........
*Kingartak Varde
Anm.
Sal we, te, Me, us me
Ар Ve. te: En: je
Aura Leine. hehe
let ah sie ne
o% 0) 6 0 DEC
Cer COL 7 net
eV ution ce 6 ВИН
8.) oe 17 ON
PARA, CR Ch
Der er maalt fra de med * mærkede Punkter.
VILE
Nogle Bemærkninger
om
Indlandsisen og Isfjeldenes Oprindelse
Yaple
Terınak
ver
EET NE “Vani:
het
TE Ce mod
;
iv Ааа rene tat H
RR Fu à
a
saranul Valle 810: - BJ
palgetok Va rele
ral
“ища 31 para
salshırkıql egrrohle
4 an | så
эро.
A4
В 2.24
р va af
| 54,45
we 41
“0” sele
Ford TA FUN ь an
Г Е, OBE aril > 4 ! $ у
+
ол 4 m
e
Les
=
Bm
=
"RE
ты
—
ne a
+
Br
æ
`
{3
é 7
ze
a |
¢ KL]
р
| i
30 5
(Er r
or, tee
Det vigtigste af de Led, som endnu manglede i den Rekke af
lagttagelser, der skulde give Oplysning om Indlandsisens Ud-
bredelse og dens fremskydende Bevegelse ud imod Kysten, er
jo nu tilvejebragt ved Expeditionen til Upernivik. Der er i
Aarenes Løb paa flere Steder i Beretningerne om disse samme
Undersøgelser blevet henvist til mine Udtalelser om herunder
henhørende Spørgsmaal, og det turde derfor vel være mig til-
ladt her at fremkomme med et Par Slutningsbemærkninger til
disse.
Der er saaledes blandt andet udtalt forskjellige Meninger
om Maaden, hvorpaa Isbræerne kalve, eller Isfjeldene løsnes
fra den faste Landis. Grunden hertil er vel ikke saa meget
den, at kun een lagttager vides nogensinde at have overværet
denne Naturbegivenhed og seet virkelige, større Isfjelde blive til,
som snarere den, at Kalvningerne ogsaa virkelig kunne foregaa
noget forskjelligt paa forskjellige Steder, tildels maaske endog
i den samme Fjord. Ganske almindeligt talt, følger det jo af
sig selv, at en Plade af Is, som efterhaanden fra Land skydes
ud i Havet, maa optages og tilintetgjøres af dette, alt som dens
Rand skydes frem, men Maaden, hvorpaa dette forøvrigt skeer,
er afhængig af Kystens og Havets Beskaffenhed, altsaa af Om-
stændigheder, som i Forhold til den Magt, der skyder Isen
frem, maa betragtes som tilfældige. Der kan derfor heller
ingen almindelig Regel opstilles for Kalvningen, kun saameget
kan-vel siges, at, hvis Isfjeldene skulle opnaa en vis Størrelse,
maa Isbræernes yderste Del, næstefter at have den fornødne Tyk-
VHI. 18
274
kelse og at skydes frem med en vis Hastighed, saavidt muligt
bæres op af Havet ligesom det frosne Havs Isdække, og dette
forudsætter, at Havbunden ligefra Strandbredden af er jævnt og
svagt afgaaende, indtil den Dybde, i hvilken Ispladen begynder
at løftes af Vandet. Hvis Havbunden falder brat af, inden Is-
bræen løftes op fra den, vil Isbræen brydes af i mindre Styk-
ker, alt som den skyder ud over Kanten af denne Afgrund, om
end den samlede Mengde Is, som udskydes i Aarets Lob, bliver
den samme, som hvis Havbunden havde veret jevnt afgaaende.
Endelig kommer det vel noget an paa Kystens Form, og navn-
lig om Isbræen munder ud i et beskyttet Farvand, hvilket dog
i Grønland er det almindelige og har givet Benævnelsen «Is-
fjorde» en vis Berettigelse. Det er vel og de indre Isfjordes
mere skjulte Beliggenhed, som har bevirket, at der ikke skjæn-
kedes dem den fornødne Opmærksomhed af Polarexpeditionerne
og de Søfarende i tidligere Tid. Derimod findes der jo talrige, |
mere iøjnefaldende Gletschere paa Yderkysterne af Spitzbergen
og Grønland, og efter disse dannede man sig en Forestilling
om Isfjeldenes Oprindelse ved en Opdyngning af Sne og Is paa
Bjergenes Skraaninger ned imod Havet og disse frosne Massers
Nedstyrtning. Det har nermest veret foranlediget ved saadanne
Forklaringsmaader, naar jeg har udtalt, at Isfjeldene snarere
opstode ved en Loftning end ved et Fald. Nu kan det paa
den anden Side dog vel vere rimeligt nok, at der blandt de
fra Indlandsisen udgaaende Isbræer findes nogle, som rigtignok
forøvrigt have de nysnævnte, for større Isfjeldes Dannelse nod-
vendige Betingelser, nemlig Tykkelse og Hastighed, men under
hvilke den først jævnt afgaaende Havbund pludselig afbrydes
ved en større Dybde, førend Isbræen helt bæres op af Vandet.
| saa Fald ville Isfjeldene vistnok løsne sig under en faldende
Bevægelse, men da, som omtalt, tillige blive af mindre Dimen-
sioner end ellers. Størst Interesse frembyde dog i ethvert Fald
de Isfjorde, i hvilke alle de omtalte, for Grønland ejendomme-
lige Betingelser ere tilstede. En saadan er Jakobshavns Isfjord,
275
og saameget desto heldigere er det, at det er den, over hvilken
vi besidde den fuldstændigste Monographi, grundet paa de
nyeste Undersøgelser, sammenstillede med Iagttagelser, der gaa
langt tilbage i Tiden og blandt andet omfatte det omtalte
Ojenvidnes hidtil enestaaende Beretning om en Kalvning af
store Isfjelde. Det er jo nu ved de nyeste Iagttagelser beviist,
at den faste Isbræ her i visse Aar kan være skudt omtrent en
Mil længere frem end til andre Tider, og at dette yderste Stykke
er at betragte som en af Havet helt baaren Flydebro, idet kun
et Sammentræf af tilfældige Omstændigheder har hindret denne
Plade i at sønderbrydes tidligere. Ved denne Opdagelse for-
klaredes den gaadefulde Forekomst af Sælhunde, som tidligere
vare fundne i en lille, fra Hovedfjorden ved den fremskudte
Isbræ afskaaren Bugt, og der blev kastet Lys over Dannelsen
af Isfjeldene, som særlig paa denne Fjord ere af overordentlig
Størrelse... Den Heldning, hvormed denne Isbræ, som en fra
Indlandsisen udgaaende Arm, sænker sig ud i Fjorden, ег fra
først af meget ringe, og der er nogen Rimelighed for, at den, om
end i endnu ringere Grad, fortsætter sig over den nysnævnte, til
visse Tider fremskudte og forøvrigt af Havet baarne Del. I sidst-
nævnte Tilfælde vil den yderste Rand være noget nedtrykt, og
i saa Fald vil Vandets løftende Kraft kunne bidrage til at foran-
ledige Kalvningen. Dette lader sig dog ikke bevise, men, hvad
man med Sikkerhed veed, er, at de store Isfjelde komme til at
rage betydeligt højere op over Havfladen, end den Rand af den
faste Is, fra hvilken de ere løsbrudte. Man kan derfor fuldtvel
paastaa, at disse store Isfjelde snarere ere opstaaede under еп
Rejsning op over Havfladen end ved en Nedstyrtning i samme,
om end denne Rejsning muligvis indskrenker sig til Toppene
eller Kanterne af de mægtige Blokke. Ved de nyeste Under-
sogelser er Randen af den faste Isbræ i dens længst tilbage-
trukne Stilling befunden i det højeste at naa 200 Fod op over
Havet. Hvis Isbreen, om end kun i en meget ringe Grad,
fortsætter sin Heldning i den til andre Tider henved 1 Mil
18*
276
længere fremskudte Del, bliver dennes yderste Rand altsaa
endnu kjendeligt lavere end 200 Fod. Blandt de svømmende
Isfjelde i Mundingen af Fjorden ere derimod adskillige udmaalte
til over 300, et enkelt endog til 396 Fods Højde, og disse maa
jo snarere have tabt end vundet i Størrelse , siden de opstode
inderst i Fjorden De vare altsaa indtil dobbelt saa høje som
den Rand, fra hvilken de vare løsbrudte. At Vandets løftende
Kraft bidrager til at løsbryde Isfjeldene, kan, som sagt, ikke
med Sikkerhed paavises; den faste Isbræs Rand i den længst
fremskudte Stilling er ikke maalt, men kun bedømt efter et
Skjøn og ved gjennem Kikkerten at sammenlignes med de
foranliggende Isfjelde. Uden Tvivl ere ogsaa flere andre Ве-
tingelser medvirkende ved Kalvningen. Jeg har derfor ogsaa i
Skriftet «Danish Greenland» kun henvist til ydre Aarsager i Al-
mindelighed og deriblandt til Ebbe og Flod. Jeg skal her endnu
blot nævne den væsentlige Del, som Fjordens Form maa have
ved sin skiftende Indsnævring og Udvidelse. Naar den i Snæv-
ringen indeklemte Isbræ skydes frem og faar friere Spillerum
til Siderne, er der allerede Anledning nok til, at Sammenhænget
kan opløses. Lige til det sidste har jo den midterste Del be-
væget sig hurtigere end Sidedelene, det Hele holdtes mere eller
mindre sammen ved Trykket fra Siderne, som nu ophører, og,
naar først een Kalvning har fundet Sted, kunne de dermed for-
bundne Rystelser fremkalde flere. Det er ogsaa blevet frem-
hævet, at de Revner, som pleje at gaa paatvers over en Isbræ,
antyde en Begyndelse til Kalvning i faldende Retning. Men
disse Revner ere vistnok for det meste af ældre Oprindelse,
dannede længere tilbage i Landet; de turde i Dybden være
fyldte med sammenfrosne Brudstykker og give Anledning til
Dannelsen af de i Isfjeldene forekommende Konglomerater.
Det maa saaledes indrømmes, at forskjellige Aarsager ere
medvirkende ved Isfjeldenes Løsbrydning fra den faste Isbræ,
medens denne dog altid, i alt Fald i Hovedsagen, bæres op af
Havet. Det kan ogsaa vere interessant nok nærmere at efter-
277
spore disse saaledes samvirkende Kræfter, men denne Under-
søgelse bør ikke bortlede Opmærksomheden fra det, som især
giver de grønlandske Isfjorde deres geografiske og geologiske
Betydning. Det kommer nemlig først og fremmest an
påa Isfjordenes Fordeling og påa Mængden af den Is,
som Indlandet saaledes aarligt udsender i Havet; om
dette sker i Form af større eller af mindre Brud-
stykker, bliver saa et senere Spørgsmaal. Det er denne
Isproduktion, der ikke kan forklares påa anden Maade end der-
ved, at Isfjordene repræsentere Landets oprindelige Flodmundin-
ger, at hver af dem har sin Del af Indlandet til sin Forsyning,
og at hele Indlandet paa denne Maade udtømmer sit aarlige
Overskud af Is. Men, er dette Tilfældet, saa bliver Grønlands
Indiandsis jo tillige den eneste nu bekjendte Repræsentant for
den Glacialtid, som i den nyere Tid har indtaget en vigtig
Plads i Geologien, idet nemlig: 1) hin Isdannelse bedækker
Underlandet, 2) det aarlige Overskud maa påa sin Vandring
til Kysten antages at passere saa lange Strækninger, at
Underlagets Heldning direkte, eller som Skraaplan for en
glidende fast Masse, kun kan øve en ringe Indflydelse derved,
3) Isens Overflade stiger uden Afbrydelse fra Kysten ind
imod Vandskjellet i de centrale Egne, fra hvilke den har sit
Udspring, 4) afseet fra denne Stigning, nivellerer den forøvrigt
Landet til en vis Højde, ud over hvilken de fremragende Bjerg-
toppe kun dækkes af almindelige Gletschere, som andre Bjerg-
lande, 5) Bræ-Isen forholder sig til en vis Grad, ligesom
Gletscheris i Almindelighed, som en om end med uhyre Lang-
somhed flydende Masse, hvorfor Nivelleringen bærer Præget af
en Oversvømmelse.
Det er med stor Tilfredsstillelse, at vi kunne se tilbage
раа vore Rejsendes Undersøgelser med Hensyn til de her an-
tydede Opgaver. Maalningerne og lagttagelserne i de mægtige
Fjorde i Nordgrønland, fra hvilke uden Tvivl den større Del af
de Isfjelde, som mødes i Atlanterhavet, hidrøre, Ransagningen
nw
—1
©
af Isens ydre Grændse langs Sydgronlands udstrakte Egne og
Paavisning af Isens Bevægelse ogsaa her, trods Randens tilsyne-
ladende Hvile, samt endelig de første bestemte Oplysninger om
Indlandsisen, Isfjordene og Isfjeldene paa Østkysten, alle disse
Arbejder tilsammen have jo foreløbig givet os fyldestgjørende
Besvarelse af alle Hovedspørgsmaal vedkommende Grønland
som et Land, hvis Indre endnu befinder sig i den saakaldte
Glacialtid. Men hertil maa endnu føjes de talrige lagttagelser
af Mærker fra en forsvunden Glacialdannelse paa Grønlands
Yderland, saavel hvad Bevægelsen, som Nivelleringen eller Is-
Oversvømmelsen angaar. Til disse have mere eller mindre alle
Expeditioner ydet deres Bidrag.
I «Geografisk Tidsskrift» 94е Bd. Hefte IV har jeg søgt at
opstille en Beregning over den Ismængde, der efter de opgivne
Maalninger i visse Fjorde maa antages aarligt at udskydes i
hver af dem. Tykkelsen er jo højst usikker og alene anslaaet
efter Isfjeldenes Dimensioner samt uden tilstrækkeligt Hensyn
til Havbundens Indflydelse paa disse. Jeg formoder, at hele
Overslaget vil synes for lavt, men dette er i saa Fald sket med
Forsæt, nemlig af Hensyn til, at det, Beregningen skulde gaa
ud раа at vise, i en endnu højere Grad vilde fremgaa af et
forøget Overslag. Endnu turde det bemærkes her, at man ved
at sammenligne Isfjorde med Flodmundinger vistnok bør skjelne
mellem den Maade, paa hvilken de oprindelige Floder, af-
spærrede ved Isbræer og anden Ophobning af Is paa deres Vej,
ere svulmede op og sammensmeltede med disse Masser til et
fælles Isdække, og den Maade, hvorpaa dettes Overflade, efter at
have naaet flere tusinde Fods Højde, fremdeles modtager sin
aarlige Forøgelse ved Nedslaget. Ligesaa bliver der en stor
Forskjel i Maaden, hvorpaa Isen som nydannet i det Indre
begynder sin Vej til Isfjorden, og Maaden, hvorpaa den, færdig
til at løsnes som Isfjeld, skrider ned i denne. Paa hele denne
Vej paavirkes den af forskjellige Kræfter. Forst bevæger den
sig som et flydende Legeme med uhyre Langsomhed. Saa
219
kommer hertil de hidtil endnu kun lidet kjendte Virkninger af
Vandet, der gjennem Kanaler i Dybden, endnu som de fordums
Floder, i flydende Tilstand søger Vejen til Havet. Endelig
maa man jo betænke den Kraft, hvormed enhver Del skydes
frem af alt, hvad der ligger bag ved den. Det er den forenede
fremskydende Virksomhed af alle disse Kræfter, concentreret fra
hele Oplandet af en Isfjord, som fremkalder den forbausende
Slutningshastighed, hvormed vi have seet, at Isbræen voxer ud i
samme, og i hvilken derfor dens egen og dens nærmeste Om-
givelsers Bevægelse som tykflydende Masse kun kan have en
aldeles forsvindende Del.
D un
om
* Li
sa | AE Av AT к RER: Be null
"a lot: sh ras udb MAP EN PUR acidity mo 1
(TUE LITE Femasser
c hævede Lerlag med Bløddyrskalter |
—— Skurstribernes Retning
т Faldretninger
HODIOLTS DOUDIATAIC mıea
"Oy а
à НЧ к “TTA VED 10919 шо 4957272pp%]Y .
ee À т РАН
Meddelelser om Grønland VIII. Тау. VI.
1. Itivnek-Dalens yderste Del.
(Efter Fhotographi af H. Topsøe.)
2. Elven og Lerbanker i Majorkak-Dalen. set fra Sisorartut.
(Efter Photographi uf Jensen,)
Phototypi: Pacht & Crone. Kjøbenhavn.
|
Les
os
Meddelelser от. Grönland.
Nordiske Ruiner
i Godthaabsfjorden.
Meddelelser om Grönland. ГИ.
Tanle
Te. We cote ? 4
Nordisk Ruin ved Ujaragsuit
Godthaabstjorden.
VIT.
Tavle IX.
|
Tavle IX
Meddelelser om Grånland VII,
eres".
GRØNLANDS VESTKYST
fra Holstensborg til Sukkertoppen
opmaalt 188% og 1888 af
Premierlieutenant i Marinen JAD Jensen. M
Udsted — Beboet Plads
Hajderne ere angivue 1 Fod,
Th Berg hd inst
п til Narsak |
Grønlands geol.og geogr. Undersøgelse VIII.
GRØNLANDS VESTKYST
i fra Sukkertoppen til Narsak
À opmaalt 1885 af
Premierlientenanti Marinen JAD Jensen.
Udsted —— Bebort Plads
Hojderne ere angivne i Fod
Th Bergh lim Inst
:
:
z
Nordiske Rudera omkring Godthaabs- Fjorden og Ameralik.
Ще
IVISARTOK
TBacght 63
à ne
~
Tan >
SS _ :
oe gy i
4
id
TLS ASL
“(1ydesBoyoyg 491343)
"2881 [Lady ‘yensrey10yoy 107 PAS ‘чозтерчетрат рэд
= | ра
|
‘TITA PUB[UPIH WO 1908[919PP9N
4
Sy:
=
ASE
Se,
6
ne ¥
‘эмир $ Je woddoy, №1] 9195$ anbug JO} JSG IJTINNPYPUTN
зэрАн:о
oF
TA a PET een
Ш 1: 91472] ША РУБ] мочи uLo AOS) 2 TIPPIW
"(14922903044 48173)
‘PIS pow yensavjzoyoYy vay 4998 ‘1942458Т зутлталоЯГ т aowag эЗирАз эр те 1718,
PAS F A HOYHOY UT [EAI A } £ ПЕ р Jet T
“AIX “AVL ‘TITA purjugiıg wo 198[9[9ppaW
‘ uanyuagaly ‘auo1g % 34904 :Idéyoyoug je
"(ydeuñoyouy 39133)
*PION POW HUNSICHIOHOM вау 1998 ‘wPyssy SHIALUTO() уз [OC opuopAyspn 48911248 all
Ur re ru HE 4
"АХ ‘ACL TILA PUBl[UPIH wo 105[0[0ppoW
Meddelelser om Grønland VII.
Indlandsisen ved Kekertarsuak.
Demed smaa Bogstaver og Tal mærkede Punkter
betegne Sigtenunkterne for Maalingerne, hen,
holdsvis i August 1886 og i April. 1887.
| T-Stedet hvor Thermometrene vare anbragte i Isen.
De blaa Streger paa Isen betegne Hevnernes Retning.
Uperniviks
Pilene angive Benagelsesretningen.
0 560 100 2000
it a ns
Tao. XVI,
|
“(tydesSoyoyy 49343)
"STATEN 91344 49 I ULOYALOYOSzETH
X “AVL TILA разраяа wo лозтеторрэм
"НАХ ‘4
TIIAX A6L
(ıydesdojoyg 49333)
‘Vig по je чорче 30 цэрч;
TITA PUBIUYIL) WO 1939 [9ррэм
(1ydeJZoyoyg 2943)
wønyssT BHIAIUIOÏ( т ælg UT
"XIX “AGL TITA purlugiH wo 195[3[9ppaW
Meddelelser om Grönland. VIII.
September,
sras
Thermometerobservalioner i Upernivik.
Januar.
en. ПИ heer a
Orne
би 20 2 26 26 28 30 1 3 5 7 ONG HH 19 1 2% 25 71295) 2 # 6
Smarnwe
звене
TAB erghd iter fost
= ee
oa ele
а
y
GRØNLANDS VESTKYST
fra 72? til 74735' N.B.
opmaalt 1886.08 1887 af
Premierlieutenant i Marinen €. H.RYDER
«Koloni .Handelsplads »Beboel Plads
Hojderne ere angivne à Fod, Dybåerne à ауте
УП er endnu ikke udgivet.
| VIL. Undersøgelser i Distrikterne ved Disko-Bugten, i Hol-
stensborgs, Sukkertoppens, Godthaabs og Uperni-
viks Distrikter i Aarene 1883—1887 ved Hammer, Jensen,
Ryder, Lange, Warming, Th. Holm, Rørdam, Rink og Carlheim-
Gyllenskisld, Med 21 Тах. 1889. Kr. 6.
IX—X. Undersøgelser paa Grønlands Østkyst indtil 66° 25‘ М.В.
1 Aarene 1888—1885 ved 6. Holm, У. Garde, Knutsen, Eberlin,
Steenstrup, S. Hansen, Lange, Rink, Villaume-Jantzen og Crone.
1888—1889. Kr. 20.
XI. The Eskimo tribes, their distribution and characteristics,
especially in regard to language. With a comparative voca-
bulary. Af H. Rink. Med 1 Kaart. 1887. Kr. 4.
XII. Om Grønlands Vegetation af Кио, Warming. 1888. Kr. 3.50.
Med hvert Hefte følger en Réswmé des Communications sur le Grønland.
Tillæg til У. Afbildninger af Grønlands fossile Flora ved
Oswald Heer. 4°. Med Titelkobber, 100 Тах. og 1 Kaart.
1883. Kr. 30.
GAM
АА
и
i Л
Beh
.
Verne
г
7
4
iz
>
>,
ra
il
ew
5
Il
028
3 5185 0
ь
oo ® NÉE. RS
У wee Yu: ea Ser
x TE Re oe
AC NEDRE
5
rire
|