B ES > nox Indhold. Foredrag og Meddelelser af videnskabeligt indhold. a. meddeelte fuldstændig eller i Udtog: Gw m Mjölnir og Vadjra, af Ho Bemærkninger v ed et Veios. af AR EN om m Frihedsbegrebet, d^ d Jagttagelser ovér den. magretiske Kr afts Retning og ‘Styr ke paa. en rejse se or orges Ere er fra Christiansand til agrio opa af Candi- 1 : Arndts, Beineckaingee over dre norske Hydroider, af Sars Om afE.Lu M imi ipai, om ies paa Island optegnede Saga om Kong i og hans à pei af So sm t0 | adels M t nyt hidtil ubenyttet 'haandskriftligt me FE - af den mass di igisioka Presbyter Gennadius's „Liber de viris bus," af. Caspari. mærkni inger om.en Skikkelse af Ambrosius's s „Explanatio Symboli. ad Eg “ initiandos af Ca i —— k af Nat bre Væxthusholdning; fornemmelig inden. den. norske f oras Geb t, af No "Om s Me hvorpaa fas Pe at man maatte betragte Kjonsfor- x BK saavel hos. de laveste som hos de. heieste Organismer, af. : xc. Boeck. " Bemærkninger om det endnu dunkle Spørgsmaal, der vedkommer den ovér- E veicnde Indflydelse, som det ene eller det andet C udøver -under ` vik af Faye Ho e dem ny platonjske Philosophis Sammenhæng med "foregaaende 7 Tanke- ... retninger, især m PERA peng af … Beskrivelse over sole ke Polyzoer, af Sa Om aiT m Ørtug eller Tola, en is akimdidd "- og indisk Vegteeatém sFHólmbos sen drag af en rivelse fra T. I. Àstra d, Bestyrer "EP Borgene Oluérvater s Bre meddeelt sch e ninger om Pla ntevixtens Tilstand under Wn afvigte nsedranti E. "e Sommer, i C. Boeck. CI : CT. Notits, af Mon Tillæg til rt Mahgers af sie holdt Foredrag om m Amuletten, a af E olm bos sce lari uisi angaaende en Notits i Nouv. Journ. Asia Klaproth mærker, at Chineserne kalde Tieni k Lin e "- perm Flag. ang boe. DE ca an af Storm:nds Be gravelse | blandt Skandinaver i i Hedenold 3 og blandt ; mbo Tkuinger angaaende Bride af det Eat f Caspari behandlede Sagn n den evige Jøde, af Monrad . 21 - Fiere Nogle Be ger Ee endet ci om den evige Jode i dets ældste, Taieri Skikkelse; af Casp itagelser over "oner ig 1862 II, anitiledo pun Christiania Observato- H. Mo b. Uden heri meddeelt Udvikling af Indholdet: ortsatte Bemærkninger angaaende Testsani: afRasch. RE ASSER i Datis mgri Leges Y x Nd ed Om en romersk Mynt, af Au drag af i af Sars B. Lovens Afhandling om Havcrustaceer i i Vetter, med- dee apt kk Ouod 8:8 98, af Sta orskje ellige metto ske ibPliboddiilies gjensidige Forhold i Dhstienie af Fe — zt rene c ppi FÅ vor uhi om Tidvandets Bevægelser ved vore ster, a le "s de Boller af Stens "Ler. eller Mergel, der forekomme i det til vor Glacialformation henhørende ældre Ler, af over. Misvisningens ics ite "Ys ariationer for bin Maáned i Chri- af H. Mohn * . . » ff ges x a a^ PES AN ~ e dj PG T * e. w bet astard og Varietet i nM n. | en philosopisk eritis af Rythmikens Prin iper,af Monrad PATS N >e SERN —— D - pier 2 "S 1862 VA G E M FORHANDLINGER Videnskabsselskabet. 1862 Den 10de Januar. Møde i den philosophisk-historiske Classe. Hr. Holmboe holdt et Foredrag om Mjølnir og Vadjra: E- Mytherne om den nordiske og den indiske Tordenguds, Thors og Indras Vaaben, Mjolnir og Vadjra, have saamegen Over- eensstemmelse, at man maa antage en stor Deel deraf nedarvet fra et fælleds Urfolk. At Navnene ere forskjellige, uagtet Sprogenes oprindelige Slegtskab, er kun en Følge af, at man har udhzvet forskjellige Egenskaber. Ligesom Thor for Thonr betegner den Dundrende, Tordnende, og Indra den Mægtige, af Roden ind, at være mseg- — . tig! saaledes Mjølnir, den Knusende, af mala, at knuse,? og E vadjra, den Haarde, den Diamanthaarde, da Ordet ogsaa bety- ! Det er et Spørgsmaal, om ikke Indra egentlig betegner den Tændende (Lynil. den) af indh (med aspireret dh), at tænde. Man finder nemlig, at det asp. og - det uasp. d undertiden bruges iflæng, f. Ex. gud og gudh, at spøge, lege; bund og bundh, at bemærke; skand og skandh, at stige op. Thor synes tildeels at være opfattet som Møller. Møllens ældste Form var ifølge Beckmann, Beitråge zur Geschichte der Erfindungen II, 8 fig., en Stampe eller Morter. Thors Attribut, den knusende Mjølner, kunde derfor vel opfat- tes som Morterstøder, der i Skyernes himmelske Mølle støder eller maler Regn og Snee. Det oldnord. mjöl d. e. det Knuste, Malede, betegner ikke blot Meel men ogsaa den fine meejagtige Snee: og Skyen kaldes paa Svensk Moln. 7. Vidensk. Forhandl, 1862. 1 2 der en Diamant,! dernæst en Tordenkile i Almindelighed og In- dras Tordenkile i Szerdeleshed?. Begge Vaaben have forsaavidt en fælleds Oprindelse, som de erklæres forarbeidede af Vzesener, der symbolisere Naturkrefter. Om Mjølnir heder det i den yngre Edda, at Dvergen Sindri smedede den, om Vadjra, at de sme- dende Ribhuers (Alfers) Mester, Tvaschiri forfærdigede den?. Som Material nævnes snart Steen, snart Jern*. Begge bruges fornemmelig til at ihjelslaae Trolde med. Den ældste Form, hvorunder man tænkte sig Tordenkilen, synes at have været Kuglen, ligesom Hagelen, der ofte kommer fra Tordenskyen, er kugleformig. I Lithauen kalder man ogsaa Belemniten blandt andet Tordenkugle (Perkuno kulka)*. Dernæst forestillede man sig den som en Hammer med kort Skaft, ifølge Beskrivelsen i den yngre Edda?, hvor det heder, at forskeptit var heldr skamt. Naar Skaftet rager frem paa den anden Side af Skafthullet, faaer Hammeren Korsform, og saadan har man og- saa tænkt sig Mjølnir, hvilket sees af Hakon den Godes Saga cap. 18, hvor det christne Kors, Kongen slog over Drikkehornet, 1 Den samme Egenskab betegnes ved Navnet Hammer; thi „hamar bedeutet ursprünglich einen harten Steinfelsen; slav. kamen (stein).^ Grimm D. Myth. S.165. Pictet sætter hamar i etymol. Forbindelse med sanskr. ac man, Klippe, Steen; mig synes det rimeligere at sammenligne sanskr. camba, Indras Tor- denkile, it. Jernhovedet paa en Mortersteder. Endebogstavet r kan være en for- stenet Nominativendelse. * De samme to Betydninger Diamant, og Indras Tordenkile, forener i sanskrit Ordet hira, der udentvivl ogsaa har havt Betydningen Bjerg; thi Ibn Batuta siger om et Fjeld i det sydlige Turkestan, at det kaldtes pendjhir, de fem Bjerge, og lægger til: hir betyder Bjerg (H> °). Ibn Bat. III.p. 85. Arjunas Rückkehr. VII, 12. Rigveda ed. Hoesen XX XII. og LII, 7. * See Anm. 2 S. 3. Hoefer Zeitschr. f. d. Wissensch. des Sprache II, 156. Ar- junas Rückkehr IX, 14; X, 55. Saxo p. 163 tillægger Thor en Forrida cha- ~ à lybs (Müllers Recension p. 426). * Edda, Harbarósljoó 23. Den yngre Edda 59. Rigveda ed. Langlois s. LI, 1, 1: k XH, 6. * Mielke, Lithau. Wörterbuch S. 139. T Skaldskaparemál cap. 35. 8 af Sigurd Jarl blev, for at berolige Almuen, forklaret som Thors Hammertegn. Dog tænkte man sig Mjølnir ogsaa i anden Form end som Hammer; idet man nemlig hovedsagelig havde dens knu- sende Kraft for Øie, tillagde man den undertiden ogsaa andre knusende Redskabers Form. Saaledes kalder Saxo Grammaticus S. 41 Thors Vaaben clava, Kolle.! Indras Vadjra afbildes i Almindelighed som en Kugle, med Forziringer paa to modsatte Sider i Form af Kroner. Paa old- indiske Monumenter har den denne Form: SE Blandt Mongoler og Kalmyker seer den saaledes ud: Men man har dog ogsaa tænkt sig den i Form af et Kors og det just et saadant, som en Hammer kan repræsentere, nemlig med Fodstykket længere end Armene. Den oldindiske Vocal visarga, der szdvanligen seer ud som et Kolon (:), har undertiden denne Form 7 og kaldes da den vadjraformede. Vadjra synes der- for tillige at have været tænkt som en Hammer.? Men ogsaa i " Asien har dens Egenskab tilladt at fremstille den under andre 1 Saxonis Gram. Hist. Dan. rec. Müller I. p. 118. 2 Cand. theol og Docent i Lappisk, J. A. Friis, har henledet min Opmsrksom- hed paa den Omstendighed, at en Hammer i Lappisk hederveCar (Č udtales som tsch), Nominat. af Stammeformen veCÓara; i Finsk eller Qvænsk: va- sara, i Esthnisk: wasar. Da Navnene paa Culturgjenstande i disse Sprog for en betydelig Deel ere laante fra cultiverede Folks "lTungemaal, paatrenger den Tanke sig, at det indiske vadjra har havt Betydningen Hammer, og eri denne Betydning med liden Forandring optagen i de nysnævnte Sprog. 1* å knusende Redskabers Form. Den forekommer saaledes, ligesom Mjølnir, ogsaa under Form af Kølle, og det en med 100 Knuder og 1000 Spidse!. Den chinesiske Pilegrim Fa-hian (i Begyndelsen af 5te Aarh.) nævner den deels som Diamant-Scepter deels som Mortersteder? Den franske Missionær Huc, som for et Snees Aar siden besøgte Tibet, beskriver den som en Mortersteder (pilon), paa Midten glat og eylindrisk med tykke ovale Ender?. Man seer saaledes, at Forestiliingerne om Mjolnirs og Vadjras Udseende have adskilligt tilfzelleds. Sterre Overeensstemmelse finder Sted mellem de dem tillagte Egenskaber. Om enhver af dem heder det, at den efterat være udslynget og at have rammet, gieblikkeligen vender tilbage i Gud- dommens Haand; — en Anskuelse, som følger af den Iagttagelse, at man, hvor Lynilden har slaaet ned, ikke opdager det Redskab, hvormed Slaget er gjort, hvorfor man har antaget, at det strax er vendt tilbage.4 Den væsentligste Lighed mellem dem er dog den begge til. lagte helliggjorende, indviende, oplivende Kraft. Om Mjølnir heder det; at Thor med den viede det Baal, hvorpaa Balders Lig blev brændt (vígði bálit með Mjolni*). Den blev ogsaa brugt til at vie Egtefolk sammen. Da nemlig Thor havde mistet sin Hammer og forklædt som Qvinde var kom- men til Jætten Thrym, der havde gjemt den, modtog han dennes Egteskabstilbud, hvorpaa Jætten befaler at bringe Hammeren for at vie Bruden (bridi at vigja) og at lægge den i Brudens Skjød, i det han tilføjer: vigit okr saman várar hendi.6 Ovenanferte Sted af Hákon den Godes Saga viser, at Korset som Hammer- 1 sar. 323, 4. * Foe koue ki p. 235. 239. * Souvenirs d'un voyage dous la Tartarie, le Tibet et la Chine II, p. 378. ..* Holzmann, Ind. Sagen 1l. S. 138. —.5 Den yngre Edda 49, * Den ældre Edda, Hamarsheimt eller Thrymsqvida str. 30. Rigveda trad. par Langlois VI, 6: I, 10. Sanskrit Chrest, ved Benfey Glos- AS KE RI IEN iz AG une dee RE ERISA ENEDES SER FR E SA FAE E DELI D 5 tegn ansaaes skikket til at vie Drikkehornet ved Offergilde. Med Mjelnir bragte Thor ogsaa Liv i sine Bukke, da han den fore. gaaende Aften med sine Gjæster havde fortæret dem.! Det er som Indehaver af dette Klenodie, at Thor i Edda kaldes véorr, Indvier, ogsaa miågarås véorr,? (ligesom Vad- jradhara Dalai Lama). Der er derfor Sandsynlighed for Rigtig- heden af den Hypothese, som enkelte Archzeologer have fremsat, at man i Hedendommens Dage i Norden brugte at vie 2x og Ligbaal med en Hammer. En lignende helliggjorende Kraft tillægges Vadjra af Mellem- asiens Buddhister. I Aaret 1235 faldt Mongolernes Chaghan, Godam, en Sen af den mægtige Djingis-Chaghan, i en Sygdom, som hans Læger ei forstode at helbrede. Da blev det ham meldt, at der i den syd- lige Egns evige Land (Tibet) levede en Mand, Sakia Gungge r Gjaltsan, om hvilken man sagde, at han var en meget mærkvær- dig og i de fem Videnskaber fuldkommen Mand. Til denne Mand sendte Fyrsten et Gesandtskab. Denne Mand havde været i Hin- dustan og der erhvervet sig Pandita-Værdigheden. I Aaret 1244 begav Sakia-Pandita sig paa Veien og kom tre Aar derefter til Chaghanens Hof. Han meddeelte Fyrsten Indvielsen og sin Vel- signelse, hvorved denne strax blev frisk.“ Saa lyder i Korthed Beretningen hos den mongoliske Forfatter?, men hertil føier Ud- giveren en Anmærkning, hvori han citerer en anden Forfatters Beretning om samme Begivenhed, og deri kaldes Indvielsen Kei- Wadschra.* Paa nogle Steder nævnes Kei-Vadjra-Indvielserne 7 Gylfaginning 44. „In altdeutschem recht heiligt hammerwurf den erwerb.“ Grimm. D. Myth. S. 165. Anm. „Wenn in Westphalen etwas von der Gemein- heit zum Privateigenthum úbergeben werden soll bestehe es in Holz oder Wiesenland, so geschieht das Befangen mit einem Hammer, der aus dem Wa- den unter dem linken Bein hergeworfen wird“. Mannhardt S. 122. 2 Völaspá 55. Hymisquia 11. 41. * Geschichte der Ost-Mongolen, verf. von Ssanang Ssetsen Chungtaidshi, herausg. von J. J. Schmidt. St. Petersburg 1829, S. 111—123. * Det nu oftere nævnte Sanskritord gives af tydske Skribenter under Formen Wadschra, af franske simplere som Vadjra. Udgiveren af nysnævnte Værk 6 i Fleertal, og paa to Steder specielt som fire, nemlig 1. c. S. 291. hvor det heder: . . . . da jeg fuldstændigen meddeelte dig den ophgiede Kei-Vadjras fire Indvielser. . . .; og S. 249, hvor der berettes, at tre Personer af Vadjra-dhara Dalai Lama erholdt „den fuldkomne fuldendte, opheiede Kei Vadjras fire Indvielser.^ Med Kei Vadjra stode Tantras i Forbindelse, det er Læren om Besværgelser og Trylleformler, de saakaldte Dháàrani og Man- tras; l c. S. 115 anføres nemlig en Chaghans Ord: ,Imorgen ville vi samtale med den Geistlige Madi Dhwadschawa om Be- tydningen af Kei Wadschras Tantras;4 og S. 394 tales om en Godam Najan, som af en Lama modtog Kei Vadjras Indvielser og Underviisning i de hemmelige Dhárani. Den Geistlige som meddeelte Kei Vadjra, kaldtes Wadschra- dhara eller Vadjradhara, et Sanskritord, som betyder den, som har, ferer, bruger, Vadjra eller Tordenkilen, hvorfor selve Tordenguden, Indra xat ééoynv benævnes Vadjradhara, dernæst fører Dalai Lama jævnlig denne Titel og endelig andre Lamaer af hei Rang. Mongoler og Kalmyker udtale Ordet Otschirdara, og dyrke en Otschirdara Burchan, hvilken de afbilde blaa, med Preestescepteret (otschir — vadjra) i den ene Haand og en Klokke i den anden!. Indra kaldes i Sanskrit ogsaa Vadjrapani d. e. som har vadjra i Haanden (pani); denne Benævnelse er af Mon- golerne forvansket deels til Otschirbanni, deels til Basirbanni, og opføres som et fra Otschirdara forskjelligt. Væsen, men med samme Attributer som denne?, Som Guddommens betroede Tjenere paa Jorden, føre de bud- erklerer S. 495, at Ordene Kei wadschra ere Sanskritord, men tilfeier, at Betydningen er ham ubekjendt. Det sidste Ord trænger nu ikke til yderligere Belysning, hvorimod Wilsons Lexicon ikke har noget til Kei nærmere svarende Ord end kája, the body; part of the hand sacred the creator; assemblage, collection; a house, a habitation; principal, capital. Det persiske k ei betyder Rex. pec. magnus, excelsus; mundus, purus, insons. Det forekommer som For- . stavelse i nogle af de til den mythiske Tid hørende persiske Kongers, de saa- kaldte Kejaøiers, Navne, saasom Keikobad, Keikosru. 1 Pallas, Samml. II. S. 93. * Pallas l. c. II. S. 101, med Afbildning Pl. IX. f. 6. 7 dhistiske Præster i Mellemasien stadigen en Efterligning af Vadjra som Attribut. Det kaldes, ifølge Cunningham, i Ladak dordjé?, i det østlige Tibet, ifølge Huc, torche og er, føier han til, et helliggjørende Redskab (instrument sanctificateur). Mongolerne kalde det, som før meldt, otschir og deres Lama’ery og Gelonger (Præ- ster) bruge det jævnligen. Specielt omtaler Pallas dets Brug ved Sjelemesser for Afdøde, ved hvilken Leilighed Lama'en af og til svinger det tre Gange over et Billede af den Hedengangne?. Den Hellighed, som tillagdes Mjølnir, gik i Folketroen ogsaa over paa de under Torden og Lynild undertiden fra Luften ned. faldende Meteorstene (Aerolither, Belemniter), der tillægges en beskyttende Kraft, og bære Navne, som minde om deres formeent- lige Oprindelse. I Tydskland kaldes de Donnerkeil, Donnerstein, Donnerhammer, Donneraxt, i Sverige Tordónskolf, 'Tordónsvigge, Áskvigge; i Norge og Danmark Tordenstene; norsk Dialect: To- restein, Torelo.* Og det er ikke blot de egentlige Meteorstene, der erkjendes som saadanne; men allehaande Steenvaaben fra Oldtiden, som findes i Jorden, især i Gravhøje, holdes for saa- danne Tordenstene og tillægges en lignende beskyttende Kraft, især imod skadelige Virkninger af Lynild. I Hessen brugte man, siger Wolfart, „lapides fulminares cunis infantum imponere ne fulmine tangantur.“ I Sverige lægger man Tordenstene i Køer- nes Drikke, for at Melken ved Tordenveir ikke skal blive suur.* De legge den ogsaa i det Kar, hvorfra de udsaae Kornet paa Ageren, for at Torden og Lynild ei skulle skade Kornet.” I Syd-Rusland filer man Spaaner af Steenhammere, der fin- des i Jorden, og disse Spaaner drikkes i Brzendeviin som et smer- testillende Middel. Fruentimmer legge dem i Deigtruget, i den ! Ladak p. 373; ,dorje is the vajra of the Indians." 2 Souvenirs I. c. * Pallas l c. S. 295. * Torestein, et Slags runde og meget glatte Stene, ligesom Kugler. I Nord- hordlehn: Tore-lo (d. e. Tordenkugle)" Ivar Aasen. : * Historia naturalis Hassie infer. 8 Troe, at Brødet saa vil blive bedre bagt. Flintkiler, fundne i Jor- den, kaldes af russiske Bønder Peruns (Tordengudens) Pile, og i Lithauen og lithauisk Rusland lægge Bønderne dem, naar et Huus skal bygges, under Dørtærskelen, i den Troe, at Huset derved vil blive beskyttet mod Lynild.! En lignende mod Lynild beskyttende Kraft tillægge Mongo- . lerne vadjra. Der berettes f. Ex., at en Mand, ved Navn Ssang- song Bombo Kani, ved at udíale Trylleformler nedkaldte en Lyn- straale mod Wadschradhara Dalai Lama; men at denne med sit Prestebind opfangede Lynstraalen og ledede den ned i Vandet.? Uagtet det ikke siges, kan det neppe betvivles, at det just var hans Egenskab som Vadjradhara (Tordenkilebserer), der holdtes for at beskytte ham. : Med Mjelnirs Brug til Indvielse af Lig-Baal kan sammenlig- nes Mongolernes Skik, i visse Tilfælde at legge en paa Papir tegnet. Afbildning af Vadjra paa Lig.’ Ved Bisettelsen af Afdødes jordiske Levninger iagttages i Tartariet og Tibet en Skik, som giver Anledning til en Hypothese om Hammerens eller Morterstøderens Brug ved saadanne Leilig- heder. Den franske Missionair, Huc, beskriver Skikken saaledes : "yDe rigeste Tartarer lade undertiden sine Døde brænde med megen Hoitidelighed. Man bygger af Leer en Art pyramidefor- met Ovn; førend den fuldføres, sætter man deri Liget opreist, omgivet af brændbare Sager. Derpaa fortsætter man Muurarbeidet saale- des, at det Hele bliver dækket; man lader kun en liden Dør ved Foden blive aaben og en Aabning i Toppen til Lufttræk og Gjen- nemgang for Røgen. Under Forbrændingen omgives Ovnen af Lama'er, som fremsige Bønner. Naar Liget tilstrækkeligen er brændt, river man Ovnen ned, samler Benene og bringer dem til Stor-Lama'en. Denne knuser dem til meget fiint Støv, og, efterat 1 Antiqv.. Tidsskr. 1852—54, S. 173—-14. ? Ssanang Ssetsen S, 241. * Pallus Sammi, II. S. 265. Naar Nogen deer med aaben Mund, maa man ikke trykke den til, men tegne Billedet af det geistlige Scepter, Sagalmag-O t- sehir, paa Papir og lægge det paa den aabne Mund. aun m 9 have tilføjet en lige Qvantitet Hvedemeel, ælter han det Hele med Omhu og danner med egne Hænder deraf Kager af forskjellig Størrelse, hvilke han lægger ovenpaa hverandre saaledes, at de danne en liden Pyramide. Naar Benene paa denne Maade ere præparerede af Stor-Lama'en, bringer man dem med stor Pragt hen i et lidet Taarn, bygget forud paa et af en Spaamand be- tegnet Sted. Man giver næsten altid Lama'ers Aske en saadan Begravelse. Man træffer et stort Antal af disse Smaataarne paa Bjergenes Toppe og i Omegnen af Lamaseraierne (Klosterne).*! — Ifølge Cunningham bliver i Ladak (Vest-Tibet) af en fornem Mands Aske dannet et Billede af ham selv og dette tilligemed adskillige Kostbarheder og andre Artikler nedlagt i en Urne, der indsættes i en. Chorten?. Ungareren, Csoma de Kóros, som i mange Aar opholdt sig: i Tibet, beretter, at afdøde Buddhatjeneres brændte Been blive blandede med Leer og andre Materier, undertiden endog med knuste ZEdelstene. Heraf gjøres en Deig, som dannes til Bille- der, der kaldes Tscha-Tscha. Disse Reliqvier bissettes derpaa i smaae pyramidalske eller kegleformige Bygninger, kaldede Chaytja eller Chorten.? Hertil kan feies Pater Hyacinths Beretning, at i Tibet den Skik bruges, at knuse Afdødes Been i en Morter af Steen.* I Thai eller Siam, hvor ogsaa Buddhismen er herskende Religion, behandles en afdød Konges brændte Been paa samme Maade. ,De Been, som Ilden ikke har fortzret, siger Pallegoix, opsamles og pulveriseres; hvorpaa man deri blander lidt Leer og former deraf smaae Statuer, som hensættes i et Tempel.** . At denne Skik ikke blot hører den nyere Tid til, men alle- rede ved Christi Tider maae have været i Brug blandt Buddhi- sterne, kan sluttes af. Massons Bemærkning om den Jord, han 1 Huc. Souvenirs I- p. 113—114, I Pallas Sammi, II, Pl. 19 er Scenen ved For- brændingen af en Lamas Lig afbildet. Ladak p. 309, Citat efter Ritter, die Sthupa's S. 262. JNouveau Journ. Asiat. T. IV. p. 255. Description du rogaume de Tha ou Siam I. p. 248. " - €» n» 10 forefandt i Cellerne i enkelte Toper (buddhistiske Reliqviemonu- menter) i Afghanistan. Den var, siger han, kjendeligen præpa- reret og presset som i en Form (evidently consolidated and prepa- red and made to fit in the recess as in a mould).! Naar man nu tager i Betragtning paa den ene Side, at Vadjra fremstilles deels som Kugle deels som Morterstoder, og paa den anden Side, at den Forretning at knuse Afdødes Been, paalaae en Vadjradhara, en høiere Geistlig, der forte Vadjra som helligt Redskab, ligger den Tanke meget nær, at dette Redskab oprin- delig har været brugt til at knuse Benene med, at denne Hand- ling er bleven betragtet som en hellig Handling og at Redskabet derved er indviet og som saadant er bleven smykket med de to Kroner, hvormed det allerede paà de ældste Sculpturer viser sig?. Skulde den Hypothese være for dristig, at en lignende Skik var i Brug i det hedenske Norden? Vel veed jeg ikke, hvorvidt Branden paa Baalet kunde op- løse Benene i saa smaae Fragmenter, at de beqvemmeligen kunde nedlægges i Urner. Men det synes mig rimeligt, at nogen Knus- ning maatte komme til, for at reducere dem til saa smaae Styk- ker, som de, der i Urnerne forefindes. Til saadan Knusning synes en Steenkugle, en Hammer, en Morterstøder (Mjølners for- skjellige Former) at være selvskrevne Redskaber. I Danmark har man paa nogle Steder i Jorden fundet Steenkugler tildeels i For- 1 Ariana antiqva p. 74. * Morter og Mortersteder synes allerede i Vedatiden at have været anvendte til helligt Brug; thi ifølge Dr. Stevenson, The antebrahminical religion of the Hindus, i Journ. of the R. As. Soc. XVI p. 335 paakaldes i Vedaerne blandt andre Aander ogsaa Morterstederens og Morterens Aand (the genius of the pestle and mortar are indead addressed). I Klosteret Sera, ikke langt fra Hlassa i Tibet. opbevares en Morterstoder af Jern 3, Arschine (omtrent 21 Tommer) lang og af trianguler Form. Denne er Gjenstand for hellig ZErefrygt og bringes een Gang aarlig i Procession til Botala, hvor først Dalai-Lama, som der har sin Sommerresidents, og siden alle høie Functionzrer hilser den med JErefrygt. Om denne Mortersteder siger Sagnet, at den i Oldtiden er kommem igjennem Luften over Himalaia til Tibet og selv har valgt sit Opholdssted i Klosteret Sera. Nouv. Journ. Asiat. IV p. 144. 11 bindelse med en større Steen, hvori en til Knusning bestemt Ud- huling har været indsleben!. Især er et Fund mærkeligt, som for, omtrent 50 Aar siden blev gjort i Holbek Amt, Mehrløse Her- red, Aagerups Sogn. Efter Anmeldelse om, at Museet i Kjøbenhavn havde erholdt to Steenkugler med slebet Hul tvertigjennem, af hvilke den ene var funden i et Gravkammer, den anden i en Tørvmose, berettes, at en Mand, ved Navn Nielsen, meddeelte Underretning om, at man paa hans Faders Mark ,i et lille Steengravkammer fandt en stor Steenskaal eller Morter med til- hørende Støder eller River, ligeledes af Steen, der var af en lig- nende Form og i hvis Hul endnu sad et temmelig godt tilskaaret eller rettere skrabet Trehaandtag, der gik heelt igjennem Dop- pen lige med dens nederste glatte Kant og var ikke kilet fast, men fæstet med en hvidagtig Materie, der lignede Kii?. Den saakaldte Steenskaals udvendige Sider og Udvortes var kun lidet bearbeidet, men den indvendige Huulhed ganske glat og Randen forholdsmæssig afrundet . . . .. I Skaalen og paa Doppens ne- . derste Side fandtes noget der lignede stodt Kridt, Kalk eller maa- skee Meel.5** Den hvidagtige Materie, som her omtales, kan naturligviis ikke have været Meel, da ethvert vegetabilsk Støv forlængst maatte have været forvandlet til Jord, almindelig Kalk kan det rimelig- viis heller ikke have været, da Brugen af Kalk synes at have været ukjendt i Norden i Hedendommens Dage.* Der er saale- - ! Nord. Tidsskr. f. Oldkyndighed I. S. 438, med Afbildning Tab. IV fig. 55. ? I en Gravhei ved Wideford i St. Ola Sogn paa Mainland, den største af Or- - kengerne, har man fundet en sex Tommer lang Steen-Morterstoder. Ant. Tidsskr. 1852—54 S. 132. Sammesteds omtales, at i en anden Gravhei „fandtes en lille ved kunstige Midler forarbeidet, men dog temmelig kluntet, kileformet Steen af 10'/, Tommes Længde og hvis Omfang” ved den tykke Ende beløb sig til 9 Tommer.“ Denne har maaskee ogsaa været en Mortersteder, ligesom den oven- for omtalte af trianguler Form i Klosteret Sera i Tibet; thi Keglen seet fra den har en saadan Form. 3 Ordret anført efter Skildringer i nysnævnte Tidsskrift HI. S. 307—308. + „Dass die Germanen den Kalk benutzt ist nicht wahrscheinlich, da sich noch 12 des neppe Anledning til at antage den hvidagtige Materie for andet end det Kalkstov, som udgjer de sidste Levninger af hen- smuldrede Been. Steenskaalen synes altsaa at have været en Morter, hvori man bar knust Been.! Den Omstzndighed at Morteren og Morterstederen fandtes i et Gravkammer tyder maaskee paa, at den Afdøde har været en Asaprsest og som saadan har havt den Bestilling at knuse forhen Afdødes Been.? Som Analogon kan anføres, at Buddhisterne i Tibet bruge hos Stor-Lama'ers jordiske Levninger at nedlægge deres rituelle Redskaber. Paa lignende Maade synes mange af de Hammere, som ere fundne i Gravhøie at kunne forklares, især saadanne, som ikke synes bestemte til Brug som Redskaber. Det heder saaledes i nord. Tidsskr. f. Oldk. II S. 257 om en Steenhammer, funden i en Gravhei paa Bornholm: „Fremdeles fandtes en Steenhammer af Form som B. I Tab. IV fig. 41, men ikke større end selve Afbildningen . . . . og altsaa kun to Tommer lang. Skafthullet, som er indslebet i den, synes ikke at vere fuldendt, da det er tragtformigt fra begge Sider. Det er den mindste Steenhammer, man kjender. Man kan formode, at den, ligesom de, man har fundet af Rav, kan være nedlagt i Graven som Symboler +4 eller kein germanisches Denkmal gefunden, das mit Kalk verbunden gewesen.“ Klemm, Handbuch der germ. Alterth. S. 18. Det har formodentlig ogsaa været Kalklevninger efter forvittrede Been, som bemserkedes paa Urner og Gravkar, fundne i en Gravhoi paa Møen, hvorom det i Annal. f. n. Oldk. 1838—39 S. 165 heder: ,Urner og Gravkar af Leer, som ikke indeholdt brændte Been, men tildeels Spor af en hvidagtig Substants.* . See endvidere ib. S. 169, hvor en lignende hvid Materie omtales. I en Gravhei paa Mainland, den største af Orkeneerne, har man fundet en Steenmortersteder Ant. Tidsskr. 1852—54 S 152. Paa adskillige Steder har man ogsaa i Gravhøje fundet Steenhammere. I Finland har man fundet Steen- kugler med Hul i til Skaft, tildeels i Gravhøje. Annal. f. n. Oldk. 1846 S. 307-8. 3 Cunningham, Laddak p. 309. * Ravperlens Hammerform er neppe at tilskrive Smagshensyn, men synes at være 13 ogsaa, at man har brugt saadanne til at smede Guld- og andre fine Metalsager med.” Om en i Jæls Sogn i Smaaland (Sverige) funden Hammer heder det i samme Tidsskr. I S. 234: „Paa Djura Nøbbeleds Grund fandtes ved Markarbeide i et Steengravkammer en usædvanlig Steenhammer af Serpentin, som er smukt sleben med en noget afstumpet Bane bag til, den er 5/7, Tomme lang.“ Som Symbol for Magt og Værdighed kaldes Thors Vaa- ben sceptrum af Adam fra Bremen,! idet han omtaler Thors Billedstøtte i Upsal. | Just det samme Udtryk Scepter bruges hvert Oieblik om Indras Vaaben, Vadjra, og de tibetanske og mongolske Lama'ers derefter dannede Vzerdighedstegn. Som førnævnt kalder Chine- seren Fa hian det Diamant-Sceperet.? The sceptre dorjé kal- des det af Cunningham,? som strax efter tilføjer, at det sees i Haanden paa en Konge i en Seulptur ved Sanchi, omtrent fra Christi Tider. Pallas nævner det ligeledes jævnligen i sine Samm- lungen der Prieste-Scepter Otschir. Ved Katmandu, Nepals Hovedstad, sees en Vadjra, (i Form af Kugle med Kroner) liggende paa et Alter strax ovenfor Trap- pen til den Plateform, hvorpaa Templet, Sambhu-Nath er opført, begrundet i den Hensigt, at de skulle tjene som Amuletter mod Fare i Tor- denveir. De see saaledes ud: Fund af saadanne Perler omtales i Annal. f. n. Oldk. 1838—39, S. 167 —68; Det kongl. nord. Oldskr.-Selsk. Aarsmede, 1839. S. 24—25 og fi. St. Lig- nende Bestemmelse have vel ogsaa Hammere af haardt Leer, fundne i Jorden i Skotland, havt. Saadanne ere beskrevne og afbildede;ien Afhandling af John Stuart i Proceedings of the Antiqvares of Scotland, Vol. II. Part IH. 1 De situ Daniæ c. 233. 2 Foe koue ki p. 235. j 3 The sceptre dorjé is the vajra of the Indians. Ladak p. 373. 14 og er Gjenstand for hellig ZErefrygt!, ligesom den ovenfor i Klo- steret Sera i Tibet opbevarede Vadjra. Paa lignende Maade sees Hammere at have været opbevarede i Templer i Norden. Saxo Grammaticus beretter nemlig, at Prinds Magnus (i Aaret 1129) fra et Thorstempel i Sverige bortførte to store Kobberhammere, hvilket de Svenske ansaae for et de doms-Ran.? Naar man nu med eet Blik overskuer alle de Puncter, hvori Mjølnir og Vadjra stemme overeens, at de nemlig skildres som frembragt paa sammo Maade, af samme Materie, i samme Form, med samme Egenskaber, til samme Brug, deels til Troldes Øde- læggelse deels til Indvielse: saa vil man visselig indrømme, at man her ikke har to af hinandens Anskuelser uafhængige Folks billedlige Fremstillinger af deres Philosopheren over Torden og Lynild; men, at flere af de anførte Træk høre med til det For- raad af Myther, som Nordboerne i Oldtiden medbragte fra Østen. I Anledning af Hr. Winther-Hielms i forrige Aar foredragne og senere trykte Afhandling om Friheds-Begrebet, gjorde Hr. Monrad nogle Bemærkninger. Han gav først en Oversigt over Spørgsmaalets Historie, og indvendte dernæst mod den af Hielm givne Løsning: 1) at den — i lige Modsætning til Kant — gjør Friheden til et Phænomen,- Nødvendigheden til det Virkelige og altsaa stiller Nødvendigheden over Friheden; 2) at den bliver Svar skyldig paa Spørgsmaalet om Menneskeaandens væsentlige Forskjel fra Naturen, og 3) navnligen lader Pligtbegrebet og den moralske Ansvarlighed uforklaret. Hielm begyndte en Imodegaaelse af * Egerton, Journal of a winters tour in India I p. 207—8. Sambhu er en For- kortelse af Svajambhu d. e. den ved sig selv existerende. * Magnus inter estera trophzorum suorum insignia inusitati ponderis malleos, qvos Joviales vocabant apud insularum qvandam prisca virorum religione cultos, in patriam deportandos curavit. Hist. Danica, rec. Er. Müller Vol. II. p. 630. At dette ikke har været noget enestaaende Exempel paa Thorshammere, frem- "orne inusitati ponderis, hvilket forudssttér Hammere af sæd- J vanlig V. 15 disse Indvendinger og søgte yderligere at forklare sin Synsmaade, navnlig ogsaa at paavise dens Overeensstemmelse med christelige Dogmer. Den 24de Januar. Møde i den mathematisk-naturvidenskabelige Classe. Hr. Hansteen fremlagde Iagttagelser over den magnetiske Krafts Retning og Styrke paa en Reise langs Norges Kyster fra Ckristian- sand til Varangerfjorden af Candidat A. Arndtsen. Ved kongelig Resolution af 10de Mai 1860 tilstodes Candidat Arndtsen af de til videnskabelige Reiser i Norge bevilgede Mid- ler 230 Species for i en Tid af 2 til 3 Maaneder at foretage mag- netiske Undersøgelser i Nordland og Finmarken, med Forplig- telse, at rette sig efter en af det academiske Collegium meddeelt Instrux. Collegiet anmodede mig om at meddele ham en saadan. Jeg anmodede ham om at gjere Iagttagelser i Christiansand, Ber- gen, Throndhjem, Bodee, Hammerfest, hvor ældre Iagttagelser haves, og tillige paa ethvert Punct langs Norges Kyster, hvor Leilighed gaves, saavidt hans Resourcer tillode. : Til den magnetiske Intensitets Bestemmelse overleverede jeg ham en til begge Ender tilspidset, forgyldt og magnetiseret Staal- cylinder, som i 1845 var mig foræret af Conferentsraad H. C. Ørsted, og ikke siden magnetiseret, hvorfor den i de forløbne 15 Aar maatte antages, at have nærmet sig til et uforanderligt Moment. Ved at ophænge denne i horizontal Stilling i et enkelt Silkeormespind i et med Thermometer og Glasruder forsynet Ma- hogni-Apparat, og observere Tiden af 200 horizontale Svingninger, blev dens Svingetid flere Gange før og efter Reisen sammenlignet med Svingetiden af min uforanderlige Normal-Cylinder, der be- nyttedes af mig paa Reisen igjennem Sibirien. Til Svingetidens Bestemmelse under Reisen medgaves et Lommechronometer af Kessels, hvis daglige Gang var opgivet. Svingetiden blev derpaa reduceret til Temperaturen + 79,5 R. og til Tiden af 300 Sving- - ninger af den Dollondske Normalcylinder, da Forholdet imellem Tue begges Svingetider var bekjendt. 16 Til Inclinationens Bestemmelse erholdt Hr. Arndtsen et lidet Inclinatorium af Barrow i London, med tvende Naale og behørige Staalmagneter til Polernes Omvending. : Den følgende Tabel I, indeholder under Rubrikken T den til Temperaturen + 79,5 R. og til Normalcylinderen reducerede Tid af 300 Svingninger i forsvindende Buer. Betegnes den horizon- tale magnetiske Intensitet med H. Tiden af et vist Antal Sving- ninger med T, og er Cylinderens magnetiske Moment luforander- ligt, saa er Productet HT? en for alle Observationspuneter ufor- anderlig Størrelse, som jeg vil betegne med C. For den Dollond- ske Cyliuder, som fra 1855 af har viist sig som uforanderlig, er, naar H udtrykkes i absolute Eenheder efter Gauss, og T beteg- ner Tiden af 300 Svingninger i forsvindende Buer ved den oven- for antagne Normaltemperatur, Logarithmen af C fundet — 6,00906. Altsaa findes for ethvert Observationspunct log H — 6,00906 — 2 log T. ; Tabel I. Horizontal Intensitet. Sted | Brede erts 1860 | Dagstid | F H E 2 —. Chr.sand. |58 8/25 43 Juni al diem | p | 12| 641 E. 807,13 [3674 | 3615.5 0 . Bergen 6024/2257 15 646 E. 854746 1/3986 * — 20, 026 E. 855,3 : — Tietee 65 50,30 6 221050 E. 877,01 Så E 30 1.3481|[200 Skridt Vest — — Christiania 59954|28023/Mai 28 1»39"E. 806" .65.1,5694 m Pak | | 805,4 1 & eS C me ex zi E 29 635 E. Juli 13 934 F. 806,16 1,5708; ` 141111 F. 806,45 1,5700 14! 6 57 | 804 7 221013 F. 807,22 1,5670 71,5768 224038 F. 806,71 1,5690 | E. 80 1 i 20 6 5 E. 80 T5719] |1,5709 43 Throndhj. |63 25 28 3 2011 40 F.| 855,80 1,3942/Paa Skandsen ved 955|- Ihlevolden. "(871,33 1 613 E. 876,68 |1, Ds AS Í Middel 1,2188. — F E À n.o oo RM ala x Sted Brede T ngde erro 17 1860 Dagstid | F H Belsvaag Bjørn Mar- kedsplads Sannesøe Dolstad Sørnæs Bodøe Tromsøe Hammer- fest Stan, enæs| i Fardge 170 22 - 65955” 90' 66 5 66 1 30 14 30 18 65 58/30 33 66 39 | 30 48 69 39 | 36 38 70 40 10 E -- A | T d Juni 28, 4^ mE. 1 Juli 9 Juli 5 X E.| 928 9 F. T p^ E. 879".81 1,3191 48 Eilinn CIL van Alsten Isten Øe, Nordskæret Middel 1,3188 1,3326,5 600 Skr. pe — K. O. Kirken 1 .1939 1, 1932 3180, i Vee. Jackelens Have. 1,2742. | Dreiers Landst. Udenf. Byeni V. 1) : (2) Mid. = 1,1729. (3) Middel af de sid- 2 ste 13 — 1,2023. 1.1935. 1) Sandsynligste Værdie af de første 100, 2) af de forste 200, . 3) af alle 300. Antallet af Secunder imellem Svingningen 0 og 100 var — 89“,2, imellem 100 og 200 — 747"0, hvoraf sees den. . hurtige Aftagelse af Svingetiden, der gradviis aftog fra 50" til ... ABA for 10 Svingninger. | . Vidensk, Forhandl 1862. 2 18 Sted Brede [Længde 1860 | Dagstid F H | Vadsge |709 547025 Juli 151148. 922708 | 15 4 8 E. 92451 11978 24 412 E. 91731 |1,2135 24 454 E.| 918,86 12004 25 559 E. 91951 55 nere pae ec Jes. "nj eo E fo gt 31 |1,2056 Elvenzes |69 40/47 52 17 953 F. 921,04 (1,2036, Tæt ved Hu- 171130 E.| 935,00 116801 (1) sene. 181115 F.| 912.18 122722) peni -Elvens Udleb. 19| 8 1 F. 910,69 12312 | Ved B 20 916 F.| 910,48 12317! (2) | 3) 954 E. 923,55 |1,1971 |G)sørnæsset. 1,2086 211143 F. 909,89 1,2333 | Ved Baadene. 97 n^ 21 931 E| 918,61 12100 [Sørnæsset. | 1022 E. 912,73 1,2256 (2)Ved Baadene. i 1127 F. 923,98 1,1960 ) Ved Bautastn. 1 019 E.| 921,81 1,2016! 51,2005 1,2039 i Mortensnæs 70 7/46 45 > Nyborg 70 10, 46 19 Aug. 1 | 514 E. 928,25 11850 1,1819. Marielund |2028 46 1 1860 649 E.| 928,40 11846 1,1847. ,80 1,1836 Tabel II. Inclination. "Sted Brede | Længde | 1860 | Dagstid | Inclination Middel | Ø Christiania 59954" | 28023 (Mai 15 1022mF. "71924702 3 15 16 1022 F. 16 | 624 E. — 18,26 24 1027 F.| — 2244 1027 F. — 23,0 624 E| — 1831 BER Stdd Cliristianin Christian- san Bergen Throndhj. Tjetoe Belsvaag Bjerne Marked Bodoe i | Tromsøe Hammerf. Vardøe Vadsøe pikas Mortens- j næs | | | | | | | | | | | | | Brede 59954" 580 8 60024" 63925" 65950" 65955" | 66" 5 66°39 | 169939 70940" 7002% 10" B* 69940" y 70010 70028" Tate: 1860 | Dagstid | Inclination 28023" Juli 13111024F. 71027.99 13 658 E. — 18,79 141025 E. — 23,59 m 622 E| — 17,76 Aug. 291046 E. — 21,99 29 610 E. — 1958 25"43' Juni 121021 F. 1923,46 13 1.6 Ej — 1501 22057 16| 223 E| 3912,69 280 3' 20| 153 E. 3936,72 309 6 24 119 E. 74392 251042 F. .. 39 25| 452 E.| — 33,40 26 352 E| — 31, 309 4' 28 526 E. 7494709 29 010 E. — 4995 | 29 6 8 E| — 8431 | 30; 653 E| — 29,49 30°14 | Juli 2 5 8 E| 7403239 | 31157 F.| . 346 30048: 7 953 F. 7592448 | Aug. 141158 F. — 26, | 96"38' | Juli. 9| 537 E. - 7692758 Aug. 11 046 E. 10.40 11 6 5 E. — 1343 41025 8 617 E. 76950,24 48047 | Juli 14! 0 46 E. 7693928 14 7 3E 40, 47925' 15 022 E.| 7693403 15 525 E|. — 29: 251138 F. — 35,9: 2710 3 EF. — 35, AT 351 È| —25,66 28| 455 E.| — 30,3 47952" | Juli 171124 F.| 76929.33 18 447 E.| 6913,37 191123 F| — 15, 20 522 E| — 1222 221117 FK. — 31,3 234124 E — 291 46045 30| 432 E.| 76930,40 | SUH-BE- . 4 46019 |Aug. 1 024 E. 76952,53 460 1' 7 E. 49 | 3 546 F. | 4 E * Arnd e hod med det lile E E den 4de Juni 71?21',97. 19 Middel | 71920* 89» — 20.68 — 20,78 71920773 CHE: PET ad 76 laos, 52 1740317, 40 | 7403351 | 7502568 7601191 76°39⁄82 07 || 7603155 sall 50 | 7603181 2* 20 Iagttagelserne i Christiania ere alle udførte af mig; for den horizontale Intensitet med den Dollandske Normal-Cylinder; for Inclinationen med et større Inclinatorium af Gambey; alle de øv- rige af Hr. Arndtsen med de ovenfor nævnte Apparater. i : Tallene 1, 2, 3 betegne Antallet af Iagttagelser, hvoraf er taget et Middel. Betegner R den totale Intensitet, H dens horizontale, V dens verticale Component, i Inclinationen, saa er V — H. tang i, R = H.sec.i. Følgende Tabel indeholder de saaledes beregnede Vær- : dier af V og R sammenstillede med de tilhørende Værdier af i og H. | Tabel TII. Sted Brede |Længde 1860 i Sen Christiania 59954" 289299'Mai 28-29) 71920'83 1 T 4,6: 16562 4.9144 Juli 13-22, — 20.79 Christian- Aug. 26, — 20,78 1,5701, 4,6510 4,9096 sand |580 8'25943'Juni 12| 71920' 73 1,5615/4,6256 4,8821 : Bergen 60"24^ 22057" -- 15,16| 73912. 69 1,39644,6287 4,8347 à . Throndhj. |63925/ 280 34 — 3936/73 13948 4,7431 4 9439 d Thjøtøe 65950" 300 6" — 22-25! 7403576 1,3330 4.83815 0183. : Belsvaag |65955' 309 4 — 28-29 740485 1.31634, E 29-30! — 314 1,3240 i; Bjørn 669 5' 30914! Juli 2-3) 74933'54 (1,83364,8378 Bodøe 66939” 30048” 7| 750245 |1,2763 4,9026 5.0661 90 Aug. 14| — 2687 n Tromsge ,69939'36938'Juli —9-10| 769276 1,2078 5,0155 5.1589 Aug. 11| 76911,91 [1,2231 4,97905,1270 Hammer- | 70940” 4125/Juni — 11-4. : | ma | g. — 9) 7675024 1,20565,1553 5,2944| . st l Vardoe 10922" 48047" Juli 14! 76939'82 (1,1935 5,0366 5,1740 Vadsege 409 5' 470957 — . 15-98 16931',72 |1,2066 5,03675,1793 Elvenzs |69940' 47053 — 17, 76929'33 /11,1858,4,9400 5,08 — 18-21! — 1427 5,0343/5,.1851/(2) Mortensnæs |'709 7 48945" — 30,31 16:96:78 11,2005 5,0422 5.18 Nyborg '/0e10" 46e19/Aug. ` 1| 76952:53 1,1819 5.0690 5,2050 Marielund | 70928" 460 1^ — — 3,4 76049795 1,1847 5,0641 5,2008 I Anledning af de i Tabel (I) paa endeel Steder forekom- mende betydelige Differentser imellem de observerede Svingetider ~ og deraf udledede horizontale Intensiteter, hvor der er udført en = Række af Iagttagelser paa forskjellige Dage, eller endog paa sam- .— SETE e ai ai a ET] SAT uiia ads cis phai reg 21 me Dag, men til forskjellige Dagstider, finder jeg det nodvendigt at tilføje folgende Bemærkninger, hvilke ogsaa kunne anvendes angaaende lignende Differentser i de paa samme Steder observe- rede Inclinationer i Tabel (II). Disse Differentser have ikke, som man kunde troe, deres Oprindelse af Observationsfeil; thi ved at tage Differentserne imellem det antegnede Tidspunct for hver 10de Svingning i Observationsbøgerne, har jeg overbeviist mig om, at de overalt skride særdeles regelmæssigt frem. Nogen ubetydelig Forskjel kunde muligens forklares af Localvirkninger, da Instru- menterne ikke ved alle Iagttagelser have været opstillede nøiag- tigt paa eet og samme Punct. Men Hovedaarsagen er følgende. Ved Observationer af Bifilarstanden her paa Observatoriet hver Time i Døgnet i Aarene 1842 og 1843 viste det sig, at For- skjellen mellem den høieste Bifilarstand nær Solens Nedgang og den laveste omtrent Kl. 10 Formiddag vår i Juni Maaned 1842 = 54,0, i samme Maaned 1843 — 52.5 Scaladele, og at den grad- - viis aftog henimod Vintersolhverv, da den i December kuns ud- gjorde 8,9 Sealadele. Da en Tilvext af 1 Scaladeel af Bifilaret betegner en Tilvæxt af +44 af den horizontale Intensitet H, saa betegner en Forogelse af 54 Scaladele en Tilvext — 0,00338 af H, eller absolute Eenheder efter Gaus — 0,00523; en Forøgelse af 8,9 Scaladele en Tilvext — 0,000557 af H, eller — 0,00086 i absolute Eenheder. Denne regelmæssige daglige Variation var altsaa i hine Aar 6 Gange saa stor ved Sommer- som ved Vinter- solhverv, og dette Resultat har i de følgende Aar bekræftet sig lige til April 1859. Fra dette Tidspunet indtraadte der pludseligt en Periode af voldsomme uregelmæssige Perturbationer ved alle tre Instrumenter, Unifilaret (Declinationen), Bifilaret (den hori- Zzontale Intensitet) og Inelinatoriet, ledsagede af heftige Nordlys- udviklinger og store Solpletter, hvilke Uregelmeessigheder endnu ikke ere ophørte ved Enden af Aaret 1861." Den største her paa Observatoriet observerede Uregelmæssighed indtraf den 2den Sep- tember 1859, da der observeredes et heftigt Nordlys over hele "1 Udførligere Angivelse af disse Uregelmæssigheder findes i „Magazin for Naturvi- . . densksberne for 1861 Tabel I og Tabel IHI S 277—280, - i 22 Nordamerica ligefra Kanada til henimod den nordlige Vendecir- kel. Her fandtes nemlig . Inclination Bifilar Formiddag 10523» 71929701 637,55 Eftermiddag 416 10926'.98 1448,91 Forskjel + 19 208 — 811,35 Scaladele. Heraf felger, at imedens Inclinationen aftog 62/03 tiltog den i - horizontale Intensitet 0,0508 H eller i absolute Eenheder 0,0785. Den største Uregelmzssighed under Hr. Arndtsens Expedi- tion viste sig den 7de og 8de Aug. i Hammerfest, da Tiden af 300 Svingn! nger (reducerede til Normalcylinderen) fandtes følgende T H 4 August 7de 9" 0" Form. 902" 69 1,2531 — 931 -— 90522 12401 —10 20 - . 950,69 1,297 —1056 — 91729 1,135 E 8de 10 19 Form. 928,61. 1,1841 — 39 17 Efterm. 908,62 1,2368 Inclination den 8de 6^ 2» Efterm. ~ = 6950'.24 Paa samme Dage observerede jeg i Throndhj jem med Nor- : malcylinderen : T H : August 7de %39 Form. 867,72 135601 - a — 6 4 Eterm. 84733 1,4220 8de 944 Form. 857,14 1,3923 — 520 Efterm. 845,34 1,4289 Inclination 7de 10:30" Form. 393526 mol BØD Eft 481340 8de 912m Form. 7336,45 r~i 558. Eft: 12 55,45 I Christiania observeredes i de samme Uege følgende Bi- filarstande : August 7de 9% 5» Form. 497,66 Paa begge Dage blev Nordlys 122 Eft. 954,59 seeti Clermont, Naugard, Mün- 414 — 1356.41 ster,D g, Prag, Dresden 542 — 879,13 TES EDEN aaa ERE EET TEE TEE aa METTON SHE EUN FAISAN WNT D OEE E L eT A ENE E E EAE E EE NASE S TEREE IEEE EEE IIT UTER TUN EEEE T E P E 23 August 8de 911™ Form. 690,97 — 236 Eft. 1336,00 — — 1485,33 I Hammerfest var altsaa den 7de August fra 9^0» til 10*20"» Form. Intensiteten aftaget 0,1234 af den absolute Eenhed; i Throndhjem fra 9*39" Form. til 6^4" Efterm. tiltaget 0,0659; i Christiania fra 9*5" Form. til 4^14" Efterm. tiltaget 0,08507. I Throndhjem var den 7de August Inclinatouen fra 1030m Form. til 5*25" Eft. aftaget 22,56, og den 8de fra 912m Form. til 9'58" Eft. aftaget 417,0. Disse pludselige og voldsomme Pertur- bationer have altsaa viist sig samtidigti Hammerfest, Throndhjem og Christiania, og have yttret sig saavel i den horizontale Inten- sitet som i Inclinationen; hvorved tillige er at mærke, at en Til- viext i den horizontale hiteni altid er — af en Aftagelse i Inclinationen, og omvendt. Den af Hr. Arndtsen observerede Inclination i Hammerfest . 7695024 maae upaatvivleligt af denne Aarsag være usikker og betydeligt for stor. Thi Inclinationen paa dette Sted er befundet Iagttagere | Sabine | 1823,50 | 770159 Keilhau | 1827,66 | 76 58,9 Meyer & Boeck ' 1838,62 ' 764 Disse kunne taaleligt fremstilles ved Bic Formel: => 11912,04 — 1,552 (t — 1823,0), hvilken for t — 1860,6 vil give — 7691557, d. e. 34',5 mindre end . den ovenstaaende; ved hvilken Iagttageren desuden har anmær- ket „voldsomme Vindstod.* Paa endeel af de andre i foregaaende Tabeller I og II fore- kommende Steder er der gjort ældre Iagttagelser, deels over den horizontale Intensitet, deels over Inclinationen. hvilke jeg her skal sammenstille med Hr. Arndtsens for at vise de i de forløbne Aar foregaaegaaede Forandringer. : Hammerfest. Iagttagere be oo dE. Meylænder & Paludan, 1825,65 | 1,1639 | Keilhau 1827,60 | 1,1570 | Meyer & Boeck 1838.62 | 1,1846 | Arndtsen 1860,60 1 1,2056 | 24 Disse Iagttagelser kunne bedst fremstilles ved følgende Formel: H = 1,1604,3 + 13,222 (t — 1825,0), som giver de beregnede Værdier og Afvigelserne A fra Iagttagelserne. po Iagttagere | | H | Formel | A Meylender & Paludan iE 54 | 1,1770 1,1754 + 16 Keilhau 1827,44 | 1,1744 1,1764 — 20 Arndtsen 1860,54 | 1,1935 1,1980 +5 Formel H — 1,1751,7 + 5,0977 (t — 1825,0) Iagttagere t | i |Aarlig Aftagelse Keilhau 1827,44 | teli! i Arndtsen 1860,54 | 76 39,8 : Vadsge Iagttagere | t | H | Formel | À Vibe & Paludan | 1826,50 | 1,1832 | 1,1870 — 9B Keilhau 1827,46 | 1,1913 | 1,1874 + 39 Arndisen | 1860,57 | 1,2000 | 1,2035 | + 31 Formel H — 1,1867,2 + 4,8568 (t — 1826,0). Iagttagere | t | i Keilhau | 1827,46 | 76039,9 Arndtsen | 1860,56 | 7631,72 Altsaa aarlig Forandring — — 0,25. Tromsge. Iagttagere | t | H | i Keilhau 1827,36 | 1,1962 | 779 7 0 Arndtsen | 1860,57 | 1,2129 | 76 19,75 Heraf følger den aarlige Forandring af den horizontale In- tensitet H — -+ 0,0005 og af Inclinationen i — — 124 Belsvaag. Iagttagere | t | H | i Keilhau | 1827,27 | 1,2844 | 74953',6 Arndtsen | 1860,50 | 1,3201 | 7439,95 . Den aarlige Forandring af H er altsaa — + 0,0017, af i= — 0',41. 25 Bodøe. Iagttagere | t H | i Keilhau 1827,30 1,2419 | 75954'1 Arndtsen | 1860,57 1,2749 | 15 25,68 Den aarlige Forandring af H — + 0,0009,9, af i — — 0',854. Det almindelige Resultat af denne Sammenligning imellem ældre og nyere Iagttagelser paa disse nordlige Strøg af Norge bliver altsaa, at den horizontale Intensitet tiltager og at den magnetiske Inclination aftager aarlig henimod 1 Minut, som i den øvrige nordlige Deel af Europa. Hr. Sars foredrog: Bemærkninger over fire norske Hydroider. Den lengst bekjendte Campanularia dumosa (Sertularia) Fle- ming og nogle andre lignende Arter vise en saa stor indbyrdes Overeenstemmelse og afvige derhos saa meget fra de typiske Campanularier, at det synes passende at 'afsondre disse Former som en egen Slægt, for hvilken Hincks nylig (Annals of Natu- ral History 1861 Vol. 8) har foreslaaet Navnet Calicella. Daimid- lertid Lamouroux allerede for mange Aar siden (1821) har grun- det Slægten Lafoea paa en Campanularia dumosa meget lignende Form fra Newfoundland, L. cormuta (Exposition méthodique des genres de l'ordre des Polypiers pag. 8 Tab. 65 fig. 12—14), som maaskee ikke er forskjellig fra Grammaria gracilis Stimpson (Syn- opsis of the marine Evertebrata of Grand Manan pag. 9), vil det udentvivl være rigtigst at antage Lamouroux's Navn for den nye Slægt, uden Hensyn til at denne af dens Grunder og senere af Blainville (Manuel d'Actinologie pag. 462) urigtigt blev stillet sam- men med Slægten Eucratea Lamx., der som bekjendt henhører til Polyzoernes Classe, og af nyere Forfattere, som det synes, ganske er bleven overseet. Jeg skal ved at forelægge Selskabet Beskrivelse med detaille- rede Afbildninger af tre norske Arter af Slægten Lafoea, som med Grammaria, Reticularia og Coppinia udentvivl ber danne en egen Gruppe, der synes at danne et Forbindelsesled mellem Cam- 26 panulariderne og Sertulariderne, her søge at supplere den af Hincks kun med nogle faa Ord givne Characteristik saaledes : Genus: Lafoea Lamouroux (Calicella Hincks). Proles hydriformis: Polyparium tubulosum, corneum, plus mi- nusve ramosum; caulis erectus, e tubulis compositus filiformibus aggregatis parallelis levibus (haud annulatis), in ramis sensim paucioribus. Cellule in caule ramisqve dispersæ, in seriebus lon- gitudinalibus plus minusve regularibus disposite, elongate, tubæ- formes i. e. apice latiores apertura circulari margine integro, basin versus sensim coarcíatz, sessiles aut pedunculo brevissimo parum aut non tortuoso insidentes, septo interno transverso prope basin instructze. Animalia gracilia, cylindrica, ore in proboscide conico- rotundata serie simplice tentaculorum filiformium circumdata, in cellulas retractilia. - Proles medusiformis nondum satis cognita (modo in una i SAA in vesiculis corneis elongatis inclusa. De tre Arter, jeg har fundet ved vore Kyster, NE jeg for- søgt at charaeterisere og beskrive som følger: : z i 1. Lafoea dumosa (Sertularia) Fleming. — dumosa Johnston, British Zoophytes pag. 113 Tab. : 21 fig. 2—5. —— —.—- Bars, Reise i Lofoten og Finmarken, Nyi x Magaz. f. Nat. 6 B. pag. 138. er —-— Dalyell, Rare and remarkable Animals of Scotland Vol. 1. pag. 221 Tab. 26 fig. 22—25. -Proles hydriformis: Caule polyparii magis minusve tenui, ra- . mis nune paucis tenuibusqve (sepius secundis), nune crebris ro- - - bustioribusqve; cellulis sessilibus (non pedicellatis), modo distan- tioribus modo magis approximatis, parietibus erassiuseulis pce. > Animalia sulphurea, tentaculis usqve ad 16—17 ornata, Ls : Denne ved de brittiske Øer først iagttagzne Hydroide, = y kan: betragtes som Slægtens typiske Art, forekommer ogsaa, ikke 3 E. sane ved vore Kyster, hvor jeg har fundet den ved ue 2 i Christianiafjorden, paa mange Localiteter i Bergens Stift (Gles- ver, Manger, Florgen), ved Christiansund, Udlobet af Thrond- hjemsfjorden (Bejan), og i Havesund ved - Nordkap, overalt paa stenig Grund og 20— 50 Favnes Dyb, fæstet til forskjellige sub- marine Legemer saasom Stene, Skjzl, Serpuler, andre Zoophyter ete. Til de ovenfor anførte brittiske Forskeres Beskrivelse skal jeg kun føje Følgende: Johnstons Afbildninger ere maadelige, Dalyells derimod ret gode. Den af Johnston som en Varietet anførte krybende, af eet eneste Rør bestaaende Form er ikke andet end en yngre Tilstand af den sædvanlige førend den voxer op i en opret Stamme: Denne, der i Almindelighed er temmelig lige, 2—3^ eller 50—70"» lang og nedentil i1—2"» tyk, længere oppe efterhaanden tyndere, er sædvanlig sammensat af 4—6 ud- vendig synlige (påa dens nederste Deel ofte endnu flere), langs- løbende, til hverandre aggregerede, hyppig noget bugtede Rør, hvis Antal paa Grenene efterhaanden aftager til 3, 2, og paa de yderste Ender af disse til eet eneste. Da nu Cellerne staae rundt- om og mest noget nær lodrette ud fra Stammen og Grenene, saa fremkomme derved ligesaa mange parallele Lengderader af Cel- ler som der er synlige Rør. Cellerne i en Rad staae ikke i no- get tydeligt ordnet Forhold til dem i de andre Rader; imidlertid synes de i to ved Siden af hinanden beliggende Rader sædvanlig at alternere. I samme Rad staae de almindelig i omtrent lige stør Afstand fra hinanden og denne er hos den sædvanlige Form temmelig betydelig; paa den ydre Deel af Grenene ere de gjerne endnu mere fjernede fra hverandre end paa den indre eller paa Stammen. Den sædvanlige Form af denne Art har en spæd Birgit og faa, i meget lang Afstand fra hverandre staaende Grene, hvilke enten slet ingen Smaagrene (ramuli) have eller kun en og anden. Ikke sjeldent staae de faa Grene kun paa den ene Side af Stam- ; men og ere i deres ydre Deel beiede om eller noget nedad: det i. er Sg af Thomas (Johnston 1. e. pag. 472) iagttagne Varietet. = Gellerne ere 1—13"" lange, rørdannede, i deres ydre Deel du brede og efterhaanden afsmalnende imod deres Basis til — 28 omtrent Halvdelen al denne Brede, altsaa sessile eller uden no- - gen fra Cellen afsat Stilk: de have saaledes omtrent Form af en Trompet. De staae snart lodrette snart under en Vinkel af 70— 80° ud fra Stammen og Grenene, og ere sædvanlig beiede i en yderst svag Bue først noget opad og udad og derpaa lige udad saaledes, at Buens Convexitet vender opad og dens Concavitet nedad. Cellernes Consistents er stærk, stiv, pergament- eller hornagtig, deres Farve ligesom Rorenes, fra hvilke de udspringe, lys hornguul og gjennemsigtig (hos gamle eller døde Exemplarer mørk brunguul og lidet gjennemsigtig), og deres Overflade glat; undertiden bemærkes et Par circulære Tværstriber nær ved deres ydre Ende, Væxtstriber eller Mærker af den tidligere Celleaab- nings Rand. Deres smalere Basaldeel, hvori den indre Tværskil- levæg kun vanskelig bemærkes (Dyrets bløde Krop er umiddel- - bart ovenover den noget fortykket), er undertiden yderst svagt eller næsten umærkeligt dreiet, ligesom en Antydniug til den dreiede eller ringede Stilk, som bærer Cellen hos Slægten Cam- panularia. Cellens Aabning er nøiagtig kredsrund, dens Rand heel og ofte ganske lidt udadboiet eller udbredt. : Den i Cellen indsluttede bløde Deel (capitulum) af Dyret er, — ligesom den ind i Reret forlængede, af en lys svovlguul eller grenguul Farve og meget smal cylindrisk Form, saa at hiin i udstrakt Tilstand neppe udfylder mere end en Trediedeel af Cel- lens Tverdiameter; den er ogsaa meget lang, idet dens ydre, frie, lid tykkere Ende, som bærer Tentaklerne, i udstrakt Tilstand næsten rækker en Trediedeel af Cellens Længde udenfor dennes Aabning. De forholdsviis ikke meget (neppe en Trediedeel af Cellens Længde) lange, traaddannede Tentakler omgive kredsfor- mig i en enkelt Rad Basis af Kroppens som en conisk-tilrundet Knude (proboscis) fremragende yderste Ende, paa hvis Top Mun- den aabner sig. Deres Antal, som Johnston angiver til 8—120g - Dalyell til 8—14, kan stige indtil 16—17. Dyrene ere iøvrigt meget skye og strække sig sjeldent ud af Cellerne; ved den rin- geste Berørelse eller Rystelse trække de sig meget hurtigt og — med eet Ryk ind i disse, omtrent ligesom Polyzoerne, og forblive dci ice RN EN EN MEE T VENE E ENTE * 29 ofte i meget lang Tid sammentrukne til en formles Masse i den indre Halvdeel af Cellen, hvis Hule de da udfylde. Den i Havosund ved Nordkap i talrig Mængde paa 30—50 Favnes Dyb forekommende Form afviger saa meget fra den sæd- vanlige sydlige, at jeg længe har betragtet den som en egen Art. Den er nemlig mere robust, har flere Grene, og Cellerne, der ere meget talrigere, sidde tættere sammen, saa at de næsten skjule Stammen og Grenéne. Stammen, som nedentil er 1i"" tyk og sammensat af endnu flere Rør end hos den sydlige Form, deler sig sædvanlig et kort Stykke ovenfor Basis dichotomisk; de tvende derved fremkomne Grene dele sig enten igjen een Gang eller fortsætte deres Løb opad og udad, besatte paa begge Sider i større eller mindre Afstand med alternerende Smaagrene, hvilke atter paa samme Maade ere besatte med endnu mindre saadanne. Herved dannes en temmelig tæt buskformig og, da Grenene paa begge Sider hyppig udbrede sig noget nær i eet Plan, ofte no- get viftedannet Polypstok. Alle Grene ere rettede skraat opad og udad, ligesaa Smaagrenene i deres Forhold til de større Grene, hvorpaa de sidde. Som Følge af Sammensætningen af et større Antal af Rør ere ogsaa de longitudinale Cellerader her talrigere, — mindst 5—6 paa Stammen og Hovedgrenene. Cellerne ere mere plumpe, noget kortere og tykkere end hos den sydligere Form, samt staae sjeldent lodrette ud fra Stammen eller Grenene, men . . Oftest skraat opad og udadrettede, idet de med disse danne en Vinkel af omtrent 40— 509. Da jeg imidlertid i afvigte Sommer ved Bejan fandt med den sædvanlige sydlige ogsaa en Form, som omtrent staaer midt imel- lem denne og hiin nys beskrevne nordlige Form, antager jeg den sidste kun for at være en luxuriant Varietet (var: robusta 8.) - af L. dumosa. Det er ikke usandsynligt, at den americanske L. cornuta Lamx: (? Grammaria gracilis Stimpson) ved nærmere Un- dersggelse turde befindes at være identisk med denne vor nord- lige Form. : Jeg har, ligesom Hincks, aldrig kunnet finde Vesikler (Go- 30 nophorer) hos nogen af de talrige af mig til forskjellige Tider ; undersøgte Exemplarer af denne Art. SA 2. Lafoea fruticosa (Campanularia) Sars. d Campanularia fruticosa Sars, Reise i Lof. og Finm., Nyt Ma- . gaz. f. Naturvid. 1850, 6 B. pag. 138. à ; Proles hydriformis: Polypario valde ramoso; cellulis pedi- - cellatis, parietibus tenuibus fragilibus, pedunculo tertiam ad dimi- - diam longitudinis cellulee partem t&qvante, annulis 3—4 ornato. Animalia albida aut cinerea, tentaculis 16—20 ornata. Bu Stammen af Polypstokken, der bliver indtil 3^ hoi og med - sine Grene ligesaa vidtstrakt i Breden, er sammensat af stærkt | bugtede og langt talrigere Rør end hos den foregaaende Art. - Grenene og Smaagrenene, der ligeledes ere talrigere og oftest staae afvexlende, sjeldnere modsatte, vise Tilbøielighed til at ^ udbrede sig til begge Sider i eet Plan, hvorved Polypstokken - faaer en comprimeret eller noget viftedannet Buskform. Cellerne, E som paa Grenene sædvånlig danne 3—4 Længderader, ere mindre P end hos forrige Art, ikke fuldt 1»» lange, sidde temmelig tæt sammen og ere rettede skraat opad og udad. I yngre Tilstand har Stammen, som daer sammensat af færre Rør, kun faa Grene, - hvilke hyppig paa en længere Strækning staae mere paa den ene end paa den anden Side af hiin; ogsaa ere Cellerne i hver Læng- - derad mere fjernede fra hverandre end paa ældre Polypstokke. — Hvad der især udmærker nærværende Art er, at Cellerne, der vel i Almindelighed ligne samme af L. dumosa og ligeledes ere svagt bøjede, med Convexiteten af Buen opad vendt, dog undertiden ogsaa omvendt, her sidde paa en tydelig afsat Stilk. Denne | Stilk, som er cylindrisk, $ indtil næsten 1 af Cellens Længde og omtrent 1 af dens Brede, er dreiet i 3 eller 4 ganske tæt paa hverandre liggende Vendinger ligesom Ringe, altsaa lignende samme hos Slægten Campanularia, men kun langt kortere. Der- næst Cellernes Beskaffenhed, idet deres Vægge her ere hyaline, x uden noget gulagtigt Anstrog, og langt tyndere og mere boielige, saa at de ved Tørring for det meste falde sammen, medens de E hos L. dumosa ere tykkere, mere persistente og stive, saa at de 31 ved Tørring beholde deres Form. Den indre Tværskillevæg lig- ger paa Grændsen mellem Cellen og Stilken. Vesikler (Gonophorer) ere heller ikke hos denne Årt fore- komne mig. Dyrene, hvis Form er som hos forrige Art, have en hvid- agtig eller graalig Farve og 16—20 Tentakler. Denne Art forekommer almindelig ved Manger nær ved Ber- gen paa 30—50 Favnes Dyb, især i Sunde hvor der løber stærk Strøm. Under samme Forholde fandt jeg den ogsaa ved Tromsø sjeldnere, men overordentlig hyppig i Havøsund ved Nordkap i den stærke Strøm Bredsundet paa 40—50 Favnes Dyb, Klippe- grund. Her fandtes ogsaa de største Exemplarer (3" høie), ved Manger mindre (11—2" hoie). En vor her beskrevne overordentlig lignende Hydroide fra Ky- sten af Northumberland har den af den brittiske Fauna saa fortjente Alder bekjendtgjort (Annals. of Nat. Hist. 1856 Vol. 18 pag. 361 Tab. 14 fig. 5, 6) under Navn af Campanularia gracillima. Hr. Alder har havt den Godhed at oversende mig et Par Exemplarer af denne, ved hvis Undersøgelse det viser sig, at hans Beskrivelse og Afbild- ninger ere aldeles correcte, og at denne Form (hvis Dyr endnu ikke kjendes), hvorvel i de fleste Henseender overeensstemmende med den norske, dog viser nogle Afvigelser. Disse bestaae deri, : at Cellerne (hvilke, efter Alders Yttring i et Brev til mig, Bé — — som deres Stilk variere i Længden) hos den brittiske Form ÉD —— pig ere mere slanke eller lengere og smalere end hos den norske, og at deres Stilk hos den første constant er lost dreiet (,loosely | twisted“) i omtrent 2 fra hinanden staaende Vendinger, medens . den hos den norske Form er dreiet i 3 eller 4 ganske tæt paa — . hverandre liggende Vendinger ligesom Ringe. Det er derfor sandsynligt, at begge ere specifisk forskjellige. ERES 3. Lafoea plicatilis Sars, nov. spec. ? An Campanularia fastigiata Alder, Annals of Nat. Hist. 1860 Vol. 5 pag. 73 Tab. 5. | ee — — Proles hydriformis. | Polypario ramoso, pinnato et partim bi- - pinnato, subflabellato, ramis alternantibus; cellulis subverticil- d 32 latis, 3—4 in qvoqve verticillo positis, sessilibus (non pedicellatis), parietibus tenuibus fragilibus, apertura lateribus plieatili qvasi | operculata; vesieulis (gonophoris) valde elongatis, cylindricis, 1 corneis, tubulis repentibus flexuosis divisis obductis, apertura cir- 3 | culari margine integro. Animalia hyalina, tentaculis 14 ornata. - Denne Art, som jeg allerede for endeel Aar siden har fundet sammen med de forrige, men meget sjeldnere, ved Manger, Bejan, Tromsø og Vadsø (paa hvilken sidste Localitet de største Exem- plarer erholdtes), udmærker sig ved Polypstokkens noget nær - regelmæssige Vifteform. Stammen, der bliver 3—34" høi, er ro- bust, nedentil 2mm tyk, oventil efterhaanden smalere, og i dens hele Løb temmelig lige eller kun svagt zigzagbugtet. Grenene staae alle i eet Plan og afvexlende paa begge ;Sider af Stammen, i temmelig lige Afstand fra hverandre og ere rettede skraat udad og noget opad; nedentil eller ved Midten af Stammens Længde E 1 findes de længste Grene, af hvilke en enkelt undertiden er ufor- E 1 holdsmszessigt stærkt udviklet, og imod dens Spids blive de lidt 1 1 efter lidt kortere. f De større Grene ere paa lignende Maade besatte med Smaa- 1 f grene, hvilke ligeledes staae afvexlende og, paa nogle enkelte nær, 1 j udbredte i samme Plan som Hovedgrenen. — Stammen er hos 1 [ denne Art sammensat af langt talrigere Ror end hos de foregaa- E] ende; jeg talte saaledes udvendig rundt om dens nederste Deel 3 1 hos et Exemplar over 50. De ere meget tynde, belgeformig bug- E 1 tede, glatte, og deres Antal aftager som sædvanligt paa Grenene | alt mere og mere imod disses Ende. Cellerne, af hvilke der kun findes faa og spredte paa stn men, danne paa Grenene en Art uregelmæssige Krandse, som i Almindelighed ere fjernede fra hverandre lidt mere end en Celle- længde; kun paa de yderste Ender af Grenene eller Smaagre- nene staae de tættere sammen og ligesom sammenhobede. Hver Krands bestaaer af 3 eller 4 Celler, hvilke vel staae noget nær, men dog ikke ganske i samme Hoide rundtom Grenen. Disse Celler, som forresten have samme Stilling i Forhold til Grenene som hos L. fruticosa, ere stærkt forlængede, 13—13"" lange, efter- 33 haanden afsmalnende imod -deres Basis (indtil omtrent Halvdelen af den ydre Deels Brede), altsaa sessile eller uden nogen fra Cel- len afsat Stilk, og i deres hele Længde svagt bueformig boeiede, ; med Convexiteten opad og QConcaviteten nedad vendt. Deres Aabning er, ligesom hos de foregaaende Arter, cirkelrund og heel. randet, men viser den mærkværdige Eiendommelighed, at den kan forenges eller ganske tillukkes. Dette skeer derved, at Cel. levæggen mellem to modsatte Punkter af Xabningens Rand bliver overmaade tynd, hudagtig, bled og kan foldes sammen fra begge Sider. saaledes, at den ligesom danner et Laag, der har Form af et steilt Huustag, hvori Folderne af denne Hud vise sig som fine lige Linier, hvilke støde sammen med. dem fra den modsatte Side under en spids Vinkel. Ogsaa den hele øvrige Celle er, skjondt i-meget ringere Grad, tynd og fragil, saa at dens Vægge ved Tørring ganske falde.sammen.. Den indre Tv:erskilleveeg er ret tydelig og beliggende omtrent ved. den inderste Femtedeel af Cellens Længde. E Polypstokkens Farve er gjisitimagtit guulhvid, Cellerne | ganske hyaline.. Dyrene ere, ligesom hos de foregaaende Arter, | smal-cylindriske, hyalinhvide og forsynede med 14. temmelig lange. Tentakler. . Hos denne Art har jeg en eneste Gang-f fundet Vesikler (Go- nophorer), men det var desværre paa et Exemplar, som allerede var bleven sat i Spiritus, hvorfor jeg kun om dem bemærkede Felgende: . Yotikieme forekom ka i et ringe Antal hist og bd Sande, nene, enten enkeltviis eller 2—3 nær sammen, saaledes at den | nederste ragede med sin ovre Deel op over den ovenfor sidden- des nedre. Deel. De ere cylindriske, ved Basis lidt smalere, for- holdsviis meget lange, elis 4- 57^ eller omtrent 4 Gange læn- T m gere end Cellerne, og 4—2 brede eller. omtrent dobbelt saa tykke som Grenene; paa hvilke de sidde, opad rettede, lige, un- — dertiden lidt. bugtede i deres øvre Deel, og snart langs ad pr ene Side trykte tæt op til eller forvoxne med Grenen, snart frit i fremragende. De ende med en cirkelrund Aabning, der er li- - o SÅ gesaa vid som deres indre Hule og hvis Rand er heel, tynd og undertiden ganske lidt udadbredt. I deres Vægøé, der ere af : stiv hornagtig Beskaffenhed; | langt stærkere end Cellérnes, og hyaline eller undertiden med et hornguult Anstrog, bemærker man gjennemsigtige, efter Længden løbende, belgeformig bugtede, dichotomisk deelte og. af og til med hverandre anastomoserende Rør, hvilke ved neiere Opmærksomhed sees at udgaae fra de Rør, der sammensætte Grenene, og at krybe langs henad Vesik- lernes Overflade, paa hvilken de danne halveylindriske Ophoi- ninger." De synes at tjene til at give Vesiklernes Vægge større Fasthed. Vesiklerne indslutte i deres indre Hule opak hvide, rundagtige eller forlængede, bløde Masser, den ene ovenover den anden, dan: hende en Længderække, og omsluttede af en tynd fælles Hud, som i deres Mellemrum er indkneben ligesom en Streng. Disse Måsser, af hvilke den øverste eller nærmest ved Aabningen beliggende er størst og forlænget, de nedenfor værende efterhaanden mindre og mere kugledannede, ere aabenbart Medusegemmer, hvilke her saaledes ere ordnede omtrent som hos Campanularia ve Müll., Lovén. En vor her beskrevne meget lignende Form fra Shetlands- gerne er nylig beskrevet af Alder (l c.) under Navn af Campa- nularia fastigiata. Da den imidlertid endnu kun er iagttaget i " yngre Tilstand (Alder afbilder 4 Celler paa den af et eneste Rør bestaaaende, henad en Eudendrium krybende Stamme), og Cel- lerne, efter Afbildningen, ere lige, ikke boiede som hos den morske Form, samt derhos noget smalere ved Basis, er det ikke - . umueligt, at den kunde være specifisk forskjellig. Skulde den . derimod, naar den bliver mere fuldstændigt kjendt, befindes at være identisk med den norske, maa den betegnes med det af .. Alder mp Navn, der i saa Fald har Prioritet. | 4o Grammaria abietina (Campanularia) Sars: : e ol Obiit abietina Sars (1850), Reise i Lof. og Finm. ; : de: bris 139. Sisi EN oue sicci E Edad staae i meget lang ‘Afstand fra tédiándra: og oftest af- 35 Grammaria robusta Stimpson (1853), Synopsis of the Marine Invertebrata of Grand Manan pag. 9 Tab. 1 fig. 3. Gràmmaria ramosa Alder (1856), Annals of Nat. Hist. Vol. 18 pag. 361 Tab. 14 fig. 1- 4. Allerede i Aaret 1850 opstillede og characteriserede jeg l. e. denue mærkværdige Hydroide, idet jeg tillige-gjorde opmærksom paa de Afvigelser, den viser fra de typiske Campanularier. Jeg vovede dog ikke dengang at danne for den en ny Slægt, viesent- lig paa Grund af dens i mange Henseender betydelige Lighed méd Campanularia dümosa Flem:, hvilken forekom mig at være - en Overgangsform mellém begge. Da jeg imidlertid ved vor - Kyst har, som i det Foregáaende fremstillet, fundet flere andre, endnu nærmere til C: dumosa sig sluttende Arter og derved fundet mig befoiet til for alle disse at danne en egen eller ret- " tere igjen indføre en for mange Aar siden af Lamouroux opstillet - og af Systemet forsvunden Slægt, finder jeg saaméget mére Grund for ogsaa åt antage den af Stimpson foreslaaede, endnu mere fra de typiske Campanularier sig fjernende Slægt Gramma- ria. Denne af Nord&mericas Fauna saa fortjente Forskér har nemlig i Aaret 1853, uden at kjende min tidligere Beskrivelse, grundet sin nye Slegt Grammaria paa en Form, Gr. robüsfa St.. som upaatvivlelig er identisk med min Campanularia abietina. — Senere (1856) har Alder beskrevet den samme Art under et tredie Navn, Grammaria rámosa, som ikke er andet end en mere ud- voxen og forgrenet "ent af Stimpsons Gr. töbästa, der er en yngre Tilstand. Denne Hydroide har nemlig i den yngre Alder en ees p ganske lige, mere eller mindre (indtil 1 eller 13") hoi cylin- drisk, overalt lige tyk Stamme uden Grene, saaledes som Stimp- E- son afbilder den. Naar den har naaet den angivne Storrelse, sjeldent i fer, begynder den at skyde en og anden, enkelt Gren. Disse . vexlende, sjeldent modsatte, paa begge Sider af Stammen a sanitiie Plan, saa at Polypstokken derved bliver finnet og nog viffedannet; de nederste, som ere de ældste, ere størst, frie 3* : 36 ikke meget langtfra saa lange som selve Stammen, de øvre eller yngre efterhaanden kortere imod Stammens Top. De ere fremdeles lige, rettede skraat udad og opad, og have næsten samme Tyk- kelse som Stammen, kun ere de noget indknebne ved Basis eller der, hvor de udgaae fra Stammen. Paa Grenene findes nu ofte — en og anden. Smaagren, sjeldent flere end 2—3, i lang Afstand fra hverandre og stillede paa samme Maade og i samme Plan som hine. "Saaledes er den ved Manger nær ved Bergen paa 30-40 Favnes Dyb, stenig Grund, ikke sjeldent forekommende, omtrent 2" høie Form. I Havesund ved Nordkap fandt jeg under samme Dybdeforholde temmelig hyppig en 3* hei og meget mere for- | grenet Form, som, da Grenene ikke alle vare saa ganske noi- - | agtigt udbredte i samme Plan, mindre lignede en Vifte end en - | fra to Sider sammentrykt Busk, Stammen er 14mm tyk, og dens E! Grene have ikke alene. flere. (4—6) Smaagrene, men nogle af disse ere endog igjen besatte med 1 eller 2 endnu mindre Smaa- i "grene af samme Beskaffenhed : den er altsaa deelviis tredobbelt- - finnet. Forresten: stemmer den i alle andre Henseender saa fuld- 3 | . komment overeens med den Bergenske, at man ikke kan tvivle 43 om, at.jo begge. tilhøre een og samme Art. . Stammen af Grammaria er, ligesom hos Slægten Lafoea, sam- | mensat af mange traaddaunede, lidt bglgeformig bugtede, aggre- E gerede, parallele, glatte Rør, hvis. Antal. ligeledes efterhaanden : aftager paa Grenene og Smaagrenene. Et Tvargjennemsnit af en Gren viser saaledes i Midten af denne tykkere eller ældre og n Peripherien tyndere eller yngre Rer. E 1, Cellerne bedække overalt saavel Stammen som Grenene. og Smaagrenene; de staae i temmelig Afstand fra hverandre i regel- messi 'Lengderader, hvis Antal. kun er 4 eller 5. Det er nem- - dig. er, ligesom hos Lafoea, kun. de udvendig paa Overfladen — af Stammen og Grenene beliggende Rør, der ere levende og pro- . ducere Celler; de indvendige, hvilke i sin Tid ogsaa have baaret .Celler, ere bortdode. .- Cellerne ere 3—1"" lange (altsaa næster . 80m. Stammens eller Grenenes Tykkelse) og neppe Jam tykke 37 ngiagtig cylindriske, og bøjede bueformig skraat opad og udad saa langt, at deres Aabning, som er cirkelrund og heelrandet, omtrent bliver parallel med Stammens eller Grenens Overflade. De vise ikke sjeldent nær ved Aabningen 1 eller 2—3 rinefor- mige, lidt fremstaaende V:extstriber som Mærker af den tidligere Celleaabnings Rand. | i Cellernes Anordning er fuldkommen regelmæssig og saadan: i samme Rad staae de i en Afstand fra hverandre af 1—14"" eller omtrent af halvanden Cellelængde, i to ved Siden af hinanden løbende Rader alternere de regelmæssigt, og i hver anden Rad staae de modsatte eller omtrent i samme Høide. Den hele Polypstok er temmelig stærk, stiv, af hornguul eller lys brunguul Farve, og Cellerne gjennemsigtige med et svagt guulagtiet Anstreg. — Vesikler (Gonophorer) har jeg aldrig fun- det hos nogen af de talrige til forskjellige Tider af mig under- søgte Exemplarer. l Dyrene, som hverken Stimpson eller Alder have iagttaget, ligne meget samme af Slægten Lafoea. De ere nemlig cylindriske, meget smale og lange, saa at de i udstrakt Tilstand kun indtage en Trediedeel af Cellens Tværdiameter og rage en heel Celle- længde eller $—1r= udenfor Cellens Aabning. Kroppen er lidt tykkere i den ydre Ende, hvor Mundaabningen er anbragt paa Toppen af en conisk tilrundet Knude (proboscis), som rager frem i Centrum af Tentakelkrandsen. Denné bestaaer af en Rad af 18—20 traaddannede Tentakler, af hvilke, som det syntes, hver anden var opadrettet, hver anden lige ud fra Kroppen staaende. Dyrenes Farve er lys svovl- eller gronguul. De ere - meget skye, strække sig sjeldent ud og kun naar de staae i fuldkommen friskt Sovand. Ved den mindste Berorelse eller ved Rystelse af Karret, hvori de ere satte, treekke de sig yderst hurtigt og med et Ryk, ligesom Polyzoerne, tilbage ikke alene — ind i deres Celler, men, da der i disse ingen Tværskillevæg fin- des, endog ud af dem og ind i Rørene, der sammensætte Stam- men og Grenene, saa at Cellerne efterlades ganske tomme. Endelig maa jeg mu anføre) af jeg i Komagfjord i i Fin- : 38 marken paa 30—40 Favnes Dyb fandt. en Varietet af vor her omhandlede Hydroide i et eneste gammelt Exemplar af brun- guul Hornfarve, uden Dyr: det var en 14^ lang Stamme uden Grene, udmærket. ved dens ualmindelig lange Celler, idet de nemlig havde en, Længde af 44mm eller næsten.. det Dobbelte af Stammens - Tveergjennemsnit. s "Slægten Grammari ia staaer, som man af det Foregaaende vil have seet, nær ved. Lafoea, fra bvilken den adskiller sig ved Cellernes aldeles regelmæssige Anordning, deres, fuldkomne Cylin- derform, idet de ikke, ere Andet end, simple fremragende Ender af de Stammen og Grenene sammensættende Rør.og ikke adskilte 2 fra disse ved nogen Strictur, endelig ved Mangelen af den. indre Tværskillevæg i Cellerne, saa at Dyrene ved deres. Contraction kunne drage sig ganske ud af disse og ind i hine Rør. . Hos Lafoea derimod kunne de, ligesom hos Campanularia, kun trække sig tilbage, ind i .Cellerne, hvis indre eller nederste Deel de da udfylde, idet de ligge sammendragne paa.disses Bund, som dan- nes, af den indre Tværskillevæg. "Da Stimpson, og efter ham Alder, kun aous kort har cha- racteriseret denne Slægt, meddeles her, ifølge de ovenstaaende Jagt- [ART følgende mere fuldstændige Characteristik: | Genus Grammaria Stimpson. Jom oe. hydriformis.: Polyparium. tubulosum, corneum, plus bns. aggregatis. parallelis, in ramis sensim paucioribus, . Cellule .eylindricz, curvatæ, sessiles, strietura nulla a. tubulis discrete ;septogve interno nullo, apertura circulari margine integro, in . caule ramisqve undiqve disperse et in seriebus longitudinalib us E Dome E serie tentaculorum filiformium. circumdata, non nondum. prati PICO Ran minusve. ramosum; caulis erectus, e iubulis compositus: filiformi- - E prorsus regularibus dispositis, in adjacentibus oliprnantes, in op- - positis oppositze. Animalia gracilia, cylindrjea, ore io proboscide - : nim in. ii de sed etiam ex eis in tubulos caulis. hinaa i 1 i i i 3 É : ; 39 Spec.: Grammaria abietina Sars. Proles hydriformis: Caule polyparii in juniore ætåte indiviso, posterius ramoso, ramis basi constrietis distichis alternantibus (raro oppositis), pinnato aut bipinnato (raro partim tripinnato); cellulis reeurvis, ferme latitudinem caulis ramorumve longitudine sqvantibus, in seriebus longitudipalibus qvatuor aut qvinqve dis- positis. Animalia sulphurea, tentaculis 18—20 ornata. Sluttelig bemærkes, at de ovenfor beskrevne fire Hydroider samtlige synes at være væsentlig arktiske» Former, idet de ved Finmarken baade ere hyppigere og opnaae en betydeligere Stor- relse end ved vore sydligere Kyster. Den. 7de Februar. -Almindeligt Mades Hr: Rasch meddeelte ter Bemærkninger anganende JugfluBen. Den 21de Februar. Møde i den philosophisk-historiske Classe, Discussionen. angaaende. Friheds- Begrebet fortsattes, idet nemlig Hr. Hjelm søgte videre at udvikle og begrunde sin. deterministiske Synsmaade. Hr. Holmboe meddeelte folgende af Hr. E. Lund forfattede Teg- ning og Beskrivelse over et eiendommeligt triangulært Monument ved Suledals Vandet. T - ndinot da Mili Ost for Base Ia ni øvre: dei Suledals-Vand ligger: i Udmarken paa en Slette, som. iden. Kit 40 teldstadmoen en trekantet Haug sammenkastet af Kampestene. Haugens Heide er omtr. 4 Alen og Siderne.a b og b c 30. Alen og ac 32 Alen; paa Toppen er den planeret og herfra til Trian- gelets Hjørner a og b er skarp Ryg; Ryggen fra Toppen til c ligesom Hjørnet c ere afrundede og mindre fremtrædende. - Langs Triangelets Sider. ere Spor: af ordentlig Steenlægning. Haugen er heel og ubeskadiget. ^ Hr. Aubert talte om en romersk Mynt. Den 7de Marts. Møde i den mathematisk-naturvidenskabelige Classe. Hr. Sars gav et Uddrag af Prof. S. Lovéns Afhandling om de mærkværdige Fund af Havescrustaceer i Vetteren, af hvilke Exemplarer i Spiritus- forevistes, og meddeelte i Forbindelse hermed Beretning om ; sine i forrige Aars Sommer anstillede Undersøgelser over de i vor ms Glacialformation indsluttede organiske Levninger.. (Beretningen vil ? blive trykt i næste Hefte af Nyt Magazin for Naturvidenskaberne). Foredraget foranledigede en Discussion mellem DHrr. C. Boeck, Kjerulf og Sars. x Den 21de Marts. Almindeligt Mode. Hr. Monrad fortsatte sine Undersøgelser om Neoplatonismens X "Sammenhæng med de foregaaende Tanker PNIS: hvori han søgte nærmere at begrunde den af ham tidligere givne For- tolkning i Modsetning til flere senere fremsatte Opfetieer « Den fite April. Møde i den = Dhilosnplisk-historiske Classe. -sland optegnede Saga om Kong Halv og hans Kjæmper. ig Stang holdt et Foredrag over den norske Grundlovs $ 28, "Hr. Sophus- Bugge meddelte nogle Bemærkninger om den paa : . . Efterat have udtalt sig om Bagaens Alder, søgte han at peli: E | den Mening gjeldende, at Hjorleiv og Halv vare fuldstændig sagnhistoriske Personligheder. Navnlig paspegede han, at den. E ns D JUniversiteisbibliotheket i Erlangen, hvorhen det er. ko x ' £ ma- p - Klosteret Hailsbronn. Det er efter Irmischer, „Handsehriften- 41 Fortælling, som i Halvs Saga Cap. 8 meddeles om Kong Hjorleiv (Fornald. sög. IL, 33 ff), danner et Led i en hel Række af Sagn og Æventyr, som -ere sammenstillede af Felix Liebrecht (der ikke har omtalt den norske Fortælling) i Germania, Vierteljahrschrift für deutsche Alterihumskunde, herausgeg. von Franz Pfeiffer, Ster Jahrg. (Wien 1860), og i Theodor Benfeys Tidsskrift „Orient und Occident“ (Göttingen 1860): nemlig et polsk Sagn hos Bogu- phal ($ 1253)i hans chronicon Poloniae; en Fortælling i et ty dsk Haandskrift af Gesta Romanorum; et Brudstykke af et middel- heitydsk Digt „Der Nuszberg* hos von der Hagen Gesammtaben- teuer No. 19; et engelsk Sagn fra 12te Aarh. i Nugae curialium (Distinct. III, Cap. 4) af Gualterus Mapes; samt endelig et Æven- tyr i den indiske Samling Kathå-Sarit.Sågara, meddelt af Th. Benfey i hans Indledning til Pantschatantra, I, S. 439 ff. — Det var et og samme Sagn, som havde vandret saa vidt om og som paa de forskjellige Steder var blevet forskjellig modificeret. Paa Spersmaalet om, naar og hvor Sagnet først var opstaaet og ad "hvilke Veie det havde vandret til de forskjellige Lande, vovede han ikke at give noget Svar. Mod Liebrechts Mening, åt Kilden var den indiske Fortælling, som rimelig gjennem Mongolerne var kommen ind i Europa, talte navnlig det gammelnorske Sagn, der - hos os neppe var yngre end Hedendommen. Dets Ælde godt- gjordes af flere Vers i Sagaen, af hvilke et meddeltes i berigtiget Text. Der var heller intet Træk i Sagnet, som med Bestemthed ~- > pegede paa en indisk Oprindelse. At det kunde været kommet — A til os fra Osten, var dog vel — SU MEME E i a de id Hr. — årti gav "— Meddelelser angaaende et nyt hidtil aè nyttet haandskriftligt Exemplar af den massiliensiske Presbyter Gen- TuS nüdius^s (levede -henimod Slutningen af det femte Aarhundrede) — — Liber de viris illustribus" (et for ENGER og — — = ”Literaturhistorie meget vigtigt Verk). — | : — "Det Pergamenthaandskrift, . hvori TR findes, tilhører Fe A2 Katalog der Königlichen Bibliothek zu Erlangen“ S. 146, fra Slut- — ningen af det tolvte eller Begyndelsen af det trettende Aarhun- E drede og indeholder foruden Gennadiuss Bog endnu en Række k | andre Skrifter, s. f. E. Hieronymus's „Liber de viris illustribus“, - 1 | et Skrift, hvormed det begynder, og hvortil det gennadianske, | som er er en Fortsættelse deraf, umiddelbart, uden noget større - Mellemrum slutter sig med de Ord: „Item Gennadii post Jeroni- mum de illustribus viris“. Haandskriftet er skrevet af flere Hæn- der, de to Skrifter af Hieronymus og Gennadius dog af een og den samme, som. da disse to Skrifter overhovedet i Haandskrifterne for det meste findes forbundne med hinanden. Over Hieronymus's . Skrift staae følgende Ord: „Ego, columba, inveniens catha- lagum sancti Jeronimi corrosum undique et deletum maxima in parte oblivionique traditum, malui pauca excerpere ex testimoniis, quam totum librum perdere - cum utilitate sua, quia plus optabam aliquid scientie - consequi, quamvisimperfecte, quam perfecte scien tiam ; hujus libri amittere“. Disse Ord, der efter al Rimelighed ogsaa gjelde det gennadianske Skrift, der allerede tidlig blev betragtet 0g behandlet. som et Slags Anhang til det hieronymianske, hidrøre - neppe fra den middelalderlige Afskriver, men fra en ældre: -Hin : fandt dem i den Codex, der laa for ham, og. afskrev dem tillige- i med Hieronymus's og Gennadius's Skrifter selv. Hvem- er den 3 i Overskriften nævnte Columba? Formodentlig Irlenderen Colam- - . ba, fedt omkring 520, dec 597, Nordpikternes Apostel og Stifte- - . ren af det berømte Kloster St. Jona. paa den lille hebridiske Ø - . Hye eller St. Jona, $t. Columba (nu Ikolmkil), gjennem flere 3 . Aarhundreder Sædet og Udgangspunktet for skotsk. Cultur, en i c Mand, der beskjæftigede sig meget med. at afskrive den hellige - | : Skrift, og som var udgangen afde irske Klostre, hvis Munke med - "stor Iver. samlede og studerede . gamle Skrifter. Muligens: kan es Overskriftens „Columba“ dog ogsaa være den berømte irske Munk Ua Hint begynder fol. 3 a log slutter fol 15 a, dette begynder fol. 15 a og gaaer "indtil fol 20 b Paa Manuskriptets første Blade —— " de Skrifter, som det indebolder. LEE TEPI TONE PEN Er TE ve 43 og. Missionær. Columban, født omkring 550, død 615 i det af ham stiftede Kloster Bobio mellem Piacenza og Genua, da denne Mand i Overskriften over de fire første af sine sex Breve kalder sig selv, Columba (s. Migne, Patrologia T. 80 p. 259, 264, 268 og 270). Naturligviis behøver den middelalderlige Afskriver ikke at have taget sin Afskrift umiddelbart af Columbas, men han kan ogsaa have taget det af en, der umiddelbart eller middelbart gik tilbage til samme, idet Overskriften kan være gaaen over fra Afskrift til Afskrift, Hvad Haandskriftets Beskaffenhed angaaer, saa stemmer - det i hoi. Grad overeens med det ældgamle veronesiske, som Val- larsi i sin Udgave af Gennadius's Skrift (i hans. Edition af Hiero- nymus's Verker) fornemmelig har fulgt, og det har saaledes en betydelig Verdi. Det indeholder, kun 91. Biographier og. slutter med den antiochenske Presbyter Johannes's ,Vita,* medens Gen- nadius's Verk sædvanlig indeholder hundrede, Biographier og slut- ter med. Geunadius's eget ,Vita^. . De manglende Biographier ere: ^Omsarius af Arelates, c. 86 i Fabricius's. Udgave. af. Gennadius's Skrift i hans „Bibliotheca ecclesiastica“, Sidonius Apollinaris's, €. 92. hos Fabricius, den romerske. Biskop Gelasius's, den constam- J lineske Biskop Honoratus's, den afrikanske Biskop Cerealis's, den carthaginiensiske. Biskop Eugenius's, den -galliske Presbyter Po- merius's, den- massiliensiske Biskop .Honoratuss og Gennadius's egen; c. 94— 100. hos. Fabricius.: Ceesarius's og Sidonius Apolli- naris’s „Yitæ“; saavelsom ogsaa Gennadius's eget, mangle- i de fleste Haandskrifter og Udgaver. og ere uden Tvivl af en Anden Z blevne tilfoiede til det gennadianske Skrift. Gelasius's „Vita“ findes. vistnok i.de fleste: Haandskrifter, men mangler. dog i en- — — "kelte, saavelsom. ogsaa i nogle Udgaver, Det samme er også — xm Xüfeides.n med den. esi anipe Biskop: Mosoraius; 8 xs i SR Cena re Haandekriftet ogsaa det „Vita“ af Bie are. Qs : Gennadius's Skrift i et martiniansk og i et meget gammelt corbejensisk eller . sangermanensisk Manuskript begvnder, og som for første Gang af Suffridus "etri (af det martinianske Haandskrift) og derefter af den benedictinske. Uadgi- wer af Hieronymus's Verker Martianay er blevet- pigti i den: massiliens a Bog. Det er sikkert ikke af Gennadius. - due p 44 som desforuden ogsaa mangler hos Honorius Augustodunensis | (omkring 1130), en Forfatter, der af Hieronymus's, Gennadius's, Isidorus af Sevillas og Andres literzrhistoriske Verker har sam- menstillet sin „Liber de luminaribus ecclesi: sive de scriptoribus ecclesiasticis. Ogsaa den galliske Presbyter Pomerius's „Vita“ mangler hos Honorius. Det kan neppe være nogen Tvivl under- kastet, at Gelasius's, Honoratus's og Pomerius's » Vitee*, ligesaavel . som Osesarius's, Sidonius Apollinaris og Gennadius's Biogra- phier, ere blevne tilfoiede til den sidstnævntes Bog. Hvad Po- merius's ,Vita^ angaar, saa vidner herfor ogsaa den Omstændig- hed, at vi i Isidorus af Sevillas „Liber de ecclesiasticis seriptori- bus“, ` som er et Supplement til og en Fortsættelse af Hierony mus’s "og Gennadius's Skrifter „De viris illustribus“, finde et Capitel, der handler om denne Mand (e. 12). Havde Gennadiustalt om ham. i sit Skrift, saa vilde Isidorus sikkert ikke have opført ham i sit. Honoratus af Constantines, Cerealis's og Eugenius af Car- thagos „Vitæ“ mangle kun i det erlangske Manuskript. Muligt, at heller ikke de tilhøre Gennadius, hvis Bog unegtelig i sin . Slutning allerede tidlig af Forskjellige er bleven interpoleret ved ce Tilføjelse af en Deel Biographier, Noget, der jo cnn ved et Skrift. . af dens Beskaffenhed saa let kunde ske. ^ At vi i den érlangske Codex have Gennadius's Verk i dets oprindélige Skikkelse eller. dog i en, der kommer denne meget nær, vidner om det Manu- skripts ZElde, hvortil den gaar tilbage, og dermed ogsaa om dens. ærdi og Betydning ved Constitueringen af den ikke lidet fórdær- vede geunadianske Text. En videre Udtalelse over den Skikkelse, hvori denne Text foreligger i det erlangske Exemplar, maatte Med eren, = havde taget en Afskrift af dette Exemplar, forbehol nds / Symboli. s iitiandos* (Forha dlin enskabsselskabe daig: 1859 S. 1—33), som findes iblandt 4b Maximus af Turins. uægte og tvivlsomme „Sermones“ og ikke ubetydelig ' differerer fra den af Angelo Mai publicerede. Paa sin videnskabelige Udenlandsreise ifjor Sommer fik Ta- leren paa Bibliotheket i München for første Gang den store ro- merske, under Pius den VI's Auspicier i Aaret 1784 af Bruno Bruni besørgede Udgave af Maximus af Turins Verker i sine Hæn- der. Her fandt han i „Appendix“ til den turinske DBiskops Skrif- ter, hvilket indeholder en Række Taler, som man har tillagt ham, men som dels sikkert, dels rimeligviis ikke have ham til Forfatter, saavelsom ogsaa to Breve, hvis Oprindelse fra ham ligeledes er tvivlsom, en Tale, den syvende i den første Klasse, „Sermones de tempore”, som aabenubart er identisk. med den af Angelo Mai i det syvende Bind af hans „Scriptorum veterum nova collectio e Vaticanis codicibus edita“, p. 156—158, af en meget gammel va- tieansk (oprindelig bobiensisk) Codex udgivne og af Taleren i Videnskabsselskabets Forhandlinger Aarg. 1859, S. 1—30 om- handlede ,Explanatio Symboli ad initiandos af Ambrosius af Mailand.? Den i den romerske Udgave af Maximus af Turins Verker aftrykte Tale er tagen af et Pergamenthaandskrift i Folio fra det trettende Aarhundrede, som har tilhert Benedictinerklo- steret Lambach i ,Oberósterreich^?, men nu ikke mere forefindes "der. Taleren udgiver her Sermoneu paany efter den bobiensisk-- .! P. 30—34 i den romerske Udgaves „Appendix,“ p. 853—58 i det Migneske - | Aftryk af denne Udgave, i hvis Besiddelse 'Taleren først senere er kommen. ..* Mai har været uvidende om, at Talen allerede var udgiven . af det lambachske ` Haandskrift og stod at lese i den romerske Udgave. af Maximus af Turins . Verker, som en af denne Biskops uægte eller dog tvivlsomme Tar S ~ ` og den samme Udgaves nandi. p. 26 og 30, Schónemanns „Bibliotheca ts : historico-literaria Patrum Latinorum" T. II p. 667 og det Migneske Aftryk | . , af den romerske Udgave af Is s Verker p. 209, 851 s. og 8535. * Tale- . ren har besøgt Klosteret for at conferere Aftrykket i den romerske Magat E med Manuskriptet, men dette forefandtes ikke mere i Klosterbibliotheket. pe "blev formodentlig foræret Paven eller hans Legat. ved Wienerhoffet, | frg som af hin havde faaet det Hverv. at lade anstille Efterforskninger i i Tydekland . efter Manuskripter, der indeholdt E Hoga af Maximus, og sonførere, eller afskrive | »Notitia Codd. Mss.“ i Prolegomenerne til den romerske Udgave P. CLXXXIV xt 46 vaticanske Codex, idet han angiver alle det lambachske Haand- SÅ skrifts Afvigelser i Noter. Dertil føjer han derpaa de Bemærk | ninger, som hàn i sit Foredrag gjorde angaaende de tre Spørgs- maal: om, hvem der erSermonens Forfatter, Ambrosius. eller Maximus; óm vi i de to Texter have to forskjel - lige Efterskrifter àf den éller kun een og den samme - : Efterskrift ito forskjellige Textskikkelser; endelig - om, hvorledes det i Sermonen udlagte Symbol har lydt. | Beati Ambrosii, Episcopi Mediolanensis, EnpTER REE | Symboli ad initiandos'. | Celebrata hactenus mysteria sérutàminum?; inquisitum est, ne immunditia in corpore alicujus h:ereret*; per exorcismum non solum corporis, sed etiam* anime quæsita et adhibita est sanctifi- - catio. Nune tempus est et dies, ut Symbolum tradamüs, quod Symbolum est spiritale signaculum, cordis nostri meditatio* et quasi. semper præsens custodia, certe thesaurus pectoris nostri. — Primum igitur” rationem nominis ipsius' debemus accipe Symbolum græće dicitur, latine autem collatio?; et maxime sym- bolum? negotiatores dicere consuerunt!?, quando conferunt peeu- | niam suam, et quasi ex singulorum collatione in unum constipata, - integra. et inviolabilis conservatur, ut nemo fraudem collationi facere - eonetur, nemo negotiátioni. 1t Denique inter ipsos negotiatores ista est consuetudo, ut si quis fraudem, fecerit, quasi fraudulentus ng rd Saneti ergo Apostoli, in unum convenientes, breviariur fidei fecerunt, ut! breviter fidei totius seriem comprehendamus. Brevitas necessaria est, ut semper memoria et recordatione tenéa- tur. Scio, in partibus maxime Orientis, quod ea, qua primo tradita sunt a majoribus nostris, dum quasi fraude alii, alii dili- gentia? (fraude heretici, diligentia catholici); dum ergo illi fraudulenter conantur inrepere*, addiderunt quod non opus est; dum isti fraudem præeavcre contendunt, finis majorum velut pietate quadam et incuria videntur esse preetergressis. Ergo apostoli sancti convenientes fecerunt Symbolum breviter. Signate vos”. Quo facto et dieto Symbolo: In hoc Symbolo divi- nitas Trinitatis ætérnæ evidentissime comprehensa est unius ope- rationis*. Patrem et Filium et Spiritum sanctum, hoe est vene- rabilem Trinitatem.” Et quod fides nostra ita!? sit, ut pari genere credamus in Patrem et Filium et Spiritum sanctum. Ubi enim nulla diseretio majestatis est, nec fidei debet esse discretio. Deinde frequenter admonui, quod Dominus noster Jésus Christus, Filius Dei, solus carnem istam suscepit, corporis forma. Corporis istius veritate factus est ut homó'; sed habet singulare!? privilegium . generationis sue: non enim ex virili natus ést semine, sed gene- ratws spiritu, inquit, sancto ex Maria virgine!*- Preérogativam auc- toris coelestis agnoscis'^; factus quidem ut homo, ut infirmitates nostros in sua carne susciperet, sed cum privilegio venit majesta- tis æternæ. Ergo dicamus Symbolum. (Et cùm dixisset, hine complevit!) Hoc habet seriptura divina. Numquid supra aposto- lorum fines! progredi audaci mente debemus? Numquid nos su- mus apostolis cautiores? : Sed dicis mihi, postea emerserunt hæreses1?. Quid ergo?. ride | . ^* L ,ubiA ^? L. ,dum quasi fraüdem alii, alii diligentiam impendunt.“ * L. ~ „fraudém volunt hzretiei, diligéntiam catholici“. ^ L. jirepére^ 5L; „fines“. PL me 7 L: eller Bruni: ond "—— vp m Be eps com- — * Disse Orà mangle i L. '!? L. sista“. ™ L. „solus carnem ita suscepit, cum a i anima humana rationabili atque perfecta, et suscepit corporis formam, corporis -istius veritatem, factüs est ut hómo^. * L. ,speciale^. '? L. „sed generatus | Epica agito ex Maris vind E i L“ E 5 L. „Ët eum dixis- i. ` ses, complevit, dicens.“ ^19 L. p 1Y T L. tüfoies: „nam, ut diennt apo- - 48 simplicitatem, vide pnritatem.. Patripassiani, cum emersissent, putaverunt etiam Catholici in hae parte addendum invisibilem. et! ; impassibilem, quasi Filius Dei visibilis ct passibilis fuerit?. Si fuit - visibilis in carne, caro? illa fuit visibilis, non divinitas. Deni- que quid dicat audi: „Deus, Deus?, respice in me; quare me dereliquisti??* In passione hoc dicit dominus noster Jesus Chri- stus, hoc secundum hominem locutus est, quasi caro dicat ad divinitatem, „quare me dereliquisti?“ Ergo. esto, medici fuerint | majores nostri?, voluerint addere ægritudini sanitatem?; medicin non quæritur. Ergo si medicina non fuit eo tempore necessari quo erat hereticorum. quorundam gravis. segritudo animorum, si fuit tune temporis quzxrenda, nunc. non est. Qna ratinap dl Fides integra adversus Sabellianos!9. Exclusi sunt Sabelliani maxi- me de partibus Oecidentis. Ex illo remedio Arriani invenerunt . sibi genus calumni:; et quoniam! Symbolum Romans. ecclesie nos tenemus, ideo visibilem et passibilem!? Patrem omnipotentem - | illi æstimarent et dicerent: vides, quia Symbolum sic habent, visibilem Filium et passibilem designarent?3, Quid ergo? Ubi fides integra est, sufficiunt. præcepta Apostolorum. . Cautiones; licet! sacerdotum, non Tequirantur, Quare? Quia tritico immixta ziza- nia sunt. | i Sipi Hine Symbolum: Credo unicum dominum nostrum; Sic 4 gip: filium ejus unicum. … Non unicus Dominus? Unus Deus est, unus et! Dominus: sed ne calumnientur et dicant, quia u 23 Sesion nam, dicamus 7 Filium etiam unicum Dominum. nostru . Stoli: Oportet hæreses esse, ut boni probentur.“ 1 „Et“ mangleriL, *L.,f M Li Veerte*. t I L. tilfoies: »fuit passibilis caro, non divinitas. 5 IL. tilfi „meus“. ^ I L, tilføjes. „secundum carnem locutus. est". -" -,Nostri^ ma At E mæ, voluerunt addere ægritudini pro sanitate medicinam.“ Gefor aia non quæritur — uus, ratione" har L. "Has aperi, ergo Medea Babellianos". 10 de qua. "m FR sr ét impassibilem. o»xel quia. Symbolum sic habet, visibilem Filium et passibilem id 49 Quia! de divinitate Patris et Filii venitur ad incarnationem ipsius, qui? natus et. sepultus,? habes et? passionem ipsius et sepulturam. Tertio die? a mortuis; habes et resurrectionem ejus. Ascendit et sedet. ad dexteram Patris. Vides? ergo, quia caro divinitati im- minuere nil potuit; immo?- de. incarnatione triumphus magnus quæsitus est Christo. Qua ratione enim, ubi de morte ascendit, sedet ad dexteram Patris? Quasi qui Patri retulerit bons fruc- tum voluntatis.? Duo habes: surrexit a morte, sedet ad derteram Patris.'? . Nullum!! ergo potuit afferre caro divinitatis glori detri- mentum; Duo habes: aut quasi secandum!? preerogativam divini- tatis et substantize generationis suæ Dominus noster Jesus Chri- stus sedet ad dexteram, a morte surrexit!3: aut certe quasi tri- umphator æternus, qui bonum regnum Deo Patri comparavit, prerogativam sibi!ó suze victoriæ vindicavit, sedens ad dexteram Patris. Ef mortuos.!19 Audi, homo. Debes quidem cito eredere, - Fides ipsa. de caritate promatur. Qui amat, nil derogat: amicus, | qui amieum amat, nihil derogat: qui amat Dominum, multo magis non debet derogare. Quare dico sedet? Qui amat, habet, quid timeat. Unde et mortuos. Ipse de nobis judieaturus est. Cave ergo detrahere ei, quem judicem habiturus es. Quare hoc my- sterium? Numquid!$ non unum judicium est Patris et Filii et Spiritus sancti? Numquid non una voluntas est? Numquid non una majestas? Quare tibi dicitur, quod Filius judieaturus est, nisi ut intelligas, nihil Filio 19 derogandum? Ergo vide: Credes in Patrem, credes?9 et. in Filium. Et quid tertio? Et in Spiritum sanctum. Quæcumque accipies sacramenta, in hac Trinitate ac- Cipies. Nemo te?! fallat, Vides ergo unius Operationis, unius - sanctificationis, unius majestatis esse venerabilem Trinitatem. ; har sat ,personam^ i Texten. ' L. tilføjer ,dixi^. ? L. su. UL »natus et passus est et sepultus". * „Et“ mangler i L. 5 L. „tertia die resurrexit“, & L, „Ascendit in coelum, sedet ad dexteram Patris“. 7L. „Vide“. *L. „nihil“ og „imo“, ? L. „fructum bonæ voluntatis“. 1° L, „resurrexit“ og blot „sedet ad dexteram.“ 7 [. „Nihil“ 12 L. „secundam“, "L, scum à morte surrexit“. !* L. blot Paniti TE. mangler „sibi“. !9 L. „Sedet ad dexteram Patris, inde venturus ” judicare vivos et mortuos". ™ Alt fra »Audi homo“ indtil „et mortuos“ manglet i L '*L.,Numquid^ '* L. „Filio nihil^, *? L. ,Credis-credis^. S 8e". | Videnskabss. Forhandl 1862. 4 : E z ; Sane accipe rationem, quemadmodum credimus in auctorem; I ne forte. dicas: sed habet et in ecclesiam, sed habet et in remissio- nem. peccatorum, sed. habet et in resurrectionem.! Quid ergo? Par causa est. Sie credimus in Christum, sie credimus in Patrem,? — quemad:nodum. credimus et in ecclesiam et in remissionenr pec- catorum. et in carnis resurrectionem;* Quæ ratio est? Quia qui - credit? in auctorem, credit et in opus auctoris. Denique ne hoc. 3 ingenii nostri putetis, accipite? testimonium: „Si mihi non creditis, — rel operibus credite.^ Ergo hoe habes. Nune fides tua amplius 2 elucebit, si in opus? auctoris tui fidem veram et integram puta- 1 veris deferendam. In ecclesim sanctam. et in remissionem peccato- rum. Crede ergo ex fide, quia omnia peccata tibi remittuntur. - Quare legisti in Evangelio, dicente Domino: fecit.“ . Resurrectionem.*.. Crede?, quia resurget et. caro. enim opus fuit, ut Christus carnem susciperet? quid opus fuit, üt Christus. mortem gustaret, sepulturam susciperet et resur geret; nisi propter tuam !? resurrectionem? : Totum hoc sacramentum 7 tuæ est resurrectionis. Si Christus non resurrexit, vana est fides : nostra; sed quia resurrexit, ideo firma est fides nostra. —... Ergo dixi, Apostolos Symbolum composuisse. Si ergo mer- cum istarum negotiatores et collatores pecuniæ hanc habent le- gem," ut siqui symbolam suam violaverit,!? improbus et intestabi- lis!? habeatur, multo magis cavendum est nobis, ne de majorum . Symbolo aliquid + detrahatur; cum habeas in libro Apocalypsis. Johannis,!5 qui libellus canonizatur. et maxime ad fidei profic fundamentum, ibi. enim evidenter omnipotentem Dominum no- sme ese panam gini licet et in aliis locis, tamen GET. . Sed habet et ecclesiam, sed habet et remissionem peccatorum, sed habet et resurrectionem." * L. ,et in Patrem“. ? L. „et ecclesiam et remissionem pec- : re catorum et carnis resurrectionem". * „Credit“ mangler i L.. * L. „putes, acp dis ^ „operi“. L. „Sanctam ecclesiam et remissionem peccatorum“, $L. „ nem peccatorum, | carnis resurrectionem". ° L. Credo". .'? L. „suam“. ug L tesi Alt fra „Ergo dixi indtil „hanc habent legem". !* L. Legimus, at nis symbolum suum violaverit". 1? L. „detestabilis“. ^ I L. uei He „ali Ee oamnis“, M TE ERE ERE EET TT NER E | | 51 et in ipso libello,! ,siqui,? inquit, addiderit aut dėétraxerit; judicium sibi sumit et poenam.^ Sie? unius Apostoli scripturis nihil est de- trahendum, nihil addendum,* quemadmodum nos Symbolo,’ quod aecepimus ab Apostolis traditum atque compositum, nihil debemus detrahere, nihil: adjungere. Hoc ütem est synibolum, quod Romana ecclesia tenet, ubi primus Apostolorum Petrus sedit, et communem sententiam eo detulit. ) i Ergo quemadmodum duodecim Apostoli; et duodécim senten- ti. Signate vos. Quo facto: Credo virgine; habes iticarhationem Filii, quemadmodum dixi. Sub Pontio Pilato passus et sepultus; habes passionem et sepulturam.” Eece quatuor iste sententise. Videamus alias. Tertia die et mortuos.5 Ecce alic quattuor sen- tentiæ, hoc est octo sententi&. ‘Videamus adhuc alias quattuor sententias.? Et in Spiritum sanctum resurrectionem !? Ecce secun- dum duodecim Apostolos et düodecim sententiæ comprehens:e sunt. Illud sane monitos vos volo esse, quoniam Symbolum non debet scribi, quia reddere illud habetis. Sed nemo scribat. Qua ratione? Sic accepimus, ut non debeat scribi. Sed quid? Teneri.!: Sed dicis mihi,!? quomodo potest teneri, si non scribitur?!5 Magis potest teneri, si non scribatur. Qua ratione? Accipite. 14 | Quod enim scribes,!* securus quasi relegas,!5 non cottidiana meditatione incipis!7 recensere; quod autem non scribis, times, ne amittas, 1 Ordene „qui libellus — im ipso libello^ mangle i L. ^ * L. Si quis". * L. QJ. 4 „Nihil addendum“ mangler iL. -5 L. ,Quomodo nos Symbolum". | ë L. „traditum atque compositum commaculabimus?. Nihil debemus detrahere, nihil adjungere." 7 L. har istedetfor: „Quo facto — et sepulturam* "Følgende; Credo in Deum Patrem omnipotentem, et Jesum Christum Filium ejus unicum, Domi- num nostrum, qui- conceptus est de Spiritu sancto, natus de Maria virgine, passus "sub: Pontio Pilato, erucifizus, mortuus et sepultus.^ ° L: ,Tertin die resurrexit, ascendit in coelos, sedet ad dexteram Dei Patris, inde venturus, judicaturus est de vivis et mortuis." -° Sententias mangler i L. ° L. ,,Credo in Spiritum sanctum, sanctam Ecclesiam, sanctorum. communionem, remissionem peccatorum, carnis resurrecti- onem, vitam «eternam. Amen. Y I L. mangler Alt fra ,,quia reddere"indtil,Sed —— 2 quid"? og forbindes ,,Teneri' ved „sed“ med. ;,,quoniam. Symbolum non debet —seribi*. 3? L. „Sed quid licis mihi.“ .* L, ;seribatur.^ * L, ,aecipe". !5L. „scribis.“ 9 L. ,religas". '!" L. „quotidiana“ og ,,incipies." 52 cottidie incipis! recensere. Magnum autem tutamentum est: na- scuntur stupores animi et corporis, temptatio ? adversarii, qui nun- quam quiescit, tremor aliqui? corporis, infirmitas stomachi; Sym- - bolum recense intra te, maxime recense intra te ipsum.* Quare 1 consuetudinem facias et cum solus, fortius. recenseas, ubi sunt fideles.’ 4 1. Donne „Sermo“, som i den bobiensisk- ssbescaie Codex tilelerives Ambrosius. af Mailand, tillægges i den Lambachske Maxi- mus af Turin. „In: e0,“ bemærker. Bruni i sin Sermonen forud- skikkede „Admonitio“, „cujus proxime meminimus, bibliothecce Lambacensis codice hic sermo, Symboli expositionem continens, S. Maximo ascriptus legitur.“ — Hvem af de to Kirkelærere tilhører den nu? Ikke Maximus, men Ambrosius.: Allerede den Omstæn- : dighed, at Overskriften i Cod. Lamb. lader den (ubegribeligt nok) — handle om en ganske anden Gjenstand (yde die dominicz ascen- . sionis"), end den, hvorom den virkelig handler (Symbolet), væk- | ker Mistanke mod Rigtigheden af dette Haandskrifts Angivelse, E at den hidrører fra Maximus. . Man maatte da antage, at denne An- T givelse tilhører den, der har opskrevet Talen eller en af dens ældste Afskrivere, medens Overskriften er fra en senere Haand. — Her- til kommer fremdeles, som allerede. Bruni i sin , Admonitio* har bemærket („Verum tradita a Maximo expositio, quam supra edi- didimus homil. 83, dissimilis omnino est oratione ac stylo*), at. den i Character, i Tone og Stiil er aldeles forskjellig fra den utvivlsomt ægte Udlæggelse af Symbolet i den første af Maximus's „Homiliæ de diversis“ (Bruni, p. 269—74, Migne, p. 433—40).- Medens nemlig vor „Sermo“ udmærker sig ved en stor Livlighed n CI eU e ineipies.'* ? L. „tentatio“, > L. »aliquis.4^ ..* L, RERUM recense et scrutare intra te ipsum; maxime recense intra te". 5 L., Quare? ne. .eonsuetudine facias, et cum solus fueris, recenses, ubi sünt fideles, ineipias inter. xd catechumenos vel hæreticos 'recenseri, Explicit ^ * I „Admonitio“ til „Sermo“ 5. bas Denne lyder: „Ne hujus quidem sermonis rationem scribendi similem ejus esse, qua S. Maximus utitur, animadvertimus. Quamobrem eidem sancto antistiti 4. i” scriptore codicis bibliothecæ Lambacensis sæc. XIII temere ERTS, fuisse . arbitramus.' SED EET ERE aaa EET ENN NN "ART ERE NEC ERO RETE RO ETUR EET OIN DESERT VE TY INTE ART T y j 53 og Ild, hersker der i den turinske Biskops Homilie over Symbolet heeltigjennem en jevn og rolig Tone. Ingensteds finde vi her de oftere ganske korte, livlige Spørgsmaal og Indvendinger samt deres oftere ligeledes ganske korte og livlige Besvarelser, som ere saa hyppige i og saa characteristiske for hin:' Vi have i „Explanatio Symboli ad initiandos^ overhovedet en Taler af en højere Begavelse for os, end Maximus besad. At „Explanatio“ er en efterskreven mundtlig Tale (s. Forhandlinger i Videnskabs- selskabet 1859 S. 5—'7), medens Maximus's Homili nærmest er et Forfatterproduct, for hvilket kun en mundtlig Tale ligger til Grund, formaar ikke tilstrækkelig at forklare den omtalte Differents imel- lem de to Taler. Denne Differents er for stor og dyb til, at den skulde have en anden Grund en den, at de to Taler tilhøre to forskjellige Mænd. Ligesaalidt formaar den Omsteendighed at for- klare Differentsen, at „Explanatio“ har en polemisk Character, idet den Mand, der taler i den, bekjæmper den Skik at tilføje Tilszetninger til Symbolet og den arianske Hæresi, medens Maxi- mus's Homili har en reent positiv Character; thi den samme Liv- lighed, som fremtræder der, hvor ,Explanatios* Ophavsmand er polemisk, viser sig ogsaa der, hvor han ikke er det, f. E. iSlut- ningsafsnittet af hans Tale. — Endvidere taler mod Maximus som Forfatter af „Explanatio“, at denne Tale heeltigjenneni er beher- 1 S. Steder, som disse: „Numquid supra Apostolorum fines progredi andaei mente debemus? Numquid nos sumus Apostolis eautiores? Sed dicis mihi: Postea emerserunt hsreses? Quid ergo? vide simplicitatem, vide puritatem.“ — „Qua ratione? "Fides integra adversus Sabellianos.* — Quid ergo? Ubi fides integra est, sufficiunt precepta Apostolorum." — ;;Non unicus Dominus? Unus Deus est, unus et Dominus.“ — ,, Audi, homo Debes quidem cito credere". — „Quare dieo sedet? Qui amat, habet, quid timeat? Unde et mortuos? Ipse de. nobis ” judicaturus. est^ — „Quare hoc mysterium? Numquid non unum judicium est Patris et Filii et Spiritus sancti? ^ — „Ergo vide: redes in Patrem, cre- des et in Filium. Et quid tertio? Et in Spiritum sanctum“. — ,Qus ratio est? Quia qvi credit in auctorem, credit et in opus auctoris“. — „Sed nemo ~ scribat, Qua ratione? Sic accepimus, ut non debeat seribi. Sed quid? Teneri. " Sed dicis mihi: Quomodo potest teneri, si non seribitur? Magis potest teneri, - non scribatur. Qua ratione? Accipite. “ = 54 sket af Modsætningen til Arianismen.. Denne. Omstændighed vi- 3 ser, at Arianismen. paa Talerens Tid og i hans Omgivelser var E! meget udbredt og en farlig Fiende, og at han. selv stod i Kamp | med den. Men paa Maximus's Tid (Aartierne omkring Midten - | af det femte Aarhundrede) var Arianismen i den romerske Rigs- ^ kirke og specielt i den Deel af samme, som Maximus tilhørte, j allerede for længe siden beseiret og næsten aldeles uddød, og den turinske Biskop bestrider den derfor kun i en eneste Tale, Hom. 77, den første af de tvende Homilier,- som han holdt in natali S. Eusebii Vercellensis Episcopi (Arianismens ivrige Mod- ` standers, Bruni, p. 244— 48, Migne, p. 413—18).1 — Heller ikke - | den Omstzndighed, at ,Explanatio's Ophavsmand temmelig ud- 1 forlig strider imod Tilsætningen „invisibili et impassibili^ i detaqui- : lejensiske Daabssymbol, stemmer ret. overeens med, at den skulde hidrøre fra en turinsk Biskop fra Midten af det femte. Aarhun- | drede. . „Man venter, at en Bekjæmpelse af denne Tilszetning skulde — - "tilhøre, det samme Aarhundrede, hvori vi finde Tilsætningen selv, - det fjerde,? og en Mand, der var og stod den aquilejensiske Kirke nærmere end, Maximus. — Ogsaa det er imod, at det er — Maximus, som. taler i „Explanatio“, at det her udlagte Symbol : ikke stemmer ganske overeens med det, som den turinske Biskop - À har udlagt i sin Homilie over Symbolet (s. . længere; nede). — En- E delig taler imod Maximus som Autor Alt, hvad der taler for Am- e brosius som saadan, Ambrosius, der jo i den bobiensisk-vaticanske .— . Qodex nævnes som: Autor, saa. at. ikke alene. Vidnesbyrd staaer ~ imod Vidnesbyrd, men, da den anførte. Codex- efter Mai er æld- | gammel, et ældgammelt Vidnesbyrd staaer imod et Vidnesbyrd, : "m Pe SE usikker. 3 ‘Paleret wil her endnu forstærke det i re ! Naturligvis diner Maximus ofiere den antiarianske orthodoxe Lars om Sønnen Rg den Helligaand, Frugten af det fjerde Aarhundredes store Lærekamp. 8. de oM Bruni, Praf, p. 39 s. (Migne, p. 42) samlede Steder. *.Det kan være | S j et Spergsmaal, om den i det femte ikke allerede igjen var bleven fjernet, just | E. e eller dog tildeels ifølge den Bekjæmpelse, som den havde fundet. 3 Man ‘kunde imod Paalideligheden af .Vidnesbyrdet i Cod. Bob.-Vat. og for Pani- me Sesion af Vidnesbyrdet i Cod. Lamb. anføre, at. saare mange Taler i- t 55 Forhandlinger i Videnskabsselskabet 1859 S. 7.—12 for Rigtigheden af Angivelsen i den bobiensisk-vatieanske Codex Anfgrte ved en dobbelt Bemærkning. 1. I ,Explanatio* hedder det paa et Sted: ,Qui amat, nil derogat, amicus, qui amicum amat, nil derogat; qui amat Dominum, multo magis non debet derogare* (s. ovenf. S. 49) og paa et andet: „Quare tibi dieitur, quod Filius judica- iurus est, nisi ut intelligas, nihil filio derogandum* (s. ovenf. samme 8.). Det her brugte Verbum ,derogare* bliver af Ambro- sius hyppig brugt i den samme Betydning (Betydningen „detrahere“, .imminuere*, borttage fra Nogen, unddrage Nogen. Noget, som tilkommer ham) og Forbindelse. Saaledes siger han f. E: „De fide“ Lib. II n. 47: 4,At certe soletis etiam sancto Spiritui de- rogare“: (Opp. T. II P. 1 p. 569 ed. Migne), i ,De fide* Lib. IV n. 80: „Filio igitur qui derogat, Patri derogat, pietatem offendit, violat charitatem* (p. s. St. p. 652), i ,De fide* Lib. IV n. 88: „itaque aut verum Filium dicitis, et Patri in Filio dero- gatis per unitatem ejusdem natur: ete. (p. s. St. p. 653), i „De fide“ Lib. V n. 104: jExcluditur Arius, qui Filium. sedere audit ad dexteram Patris; ut, si ex usu argumentetur. humano, ipse se perimat —, ut dum incqualitatem Patris. et Filii ex con: suetudine hominum. interpretatur, in utroque a vero devius, eum. preferat, cui derogat, confessurus priorem, quem audit ad dex- teram“ (p. s. St. p. 679), i ,De Spirita sancto“ Lib. I n. 30: ,Ejus- dem autem impietatis est vel Patri, vel Filio, vel Spiritui sancto derogare“ (p. s. St. p: 711). Sml. endnu Ordene: ,Ariani putant, se derogare sancto Spiritui, si dicant, illum — Haandskrifterne ere blevne tillagte Ambrosius, som tilhøre andre Kirkefædre og fornemmelig Maximus, der var en stor Beundrer af den mailandske Biskop og "en flittig Læsér af hans Skrifter, hvoraf han endog optog store Fragmenter i : sine egne (s. Benedictinernes „Admonitio in Sermones,, hactenus ;sub Ambrosi? nomiue evulgatos,” samt deres Forbemærkninger til de enkelte Ambrosius. tile i lagte „Sermones“, Opp. T. II P. 2 p. 585 ss. ed. Migne, og Brunis Udgave af . Maximus's Verker paa mangfoldige Steder). Men Confusionen af de to Mænds . Taler kunde dog ogsaa omvendt bevirke, at man een og 'anden; Gang tillagde - Maximus, der var bekjendt som. en Mand, der havde holdt særdeles. mange Ta ; ler, en: "Tale, der var af Ambrosius. 56 Spiritum paraclitum* i „De sacramentis“ Lib. VI n. 10 (p. s. St. E p. 456).1. 2. I „Explanatio“ hedder det paa et Sted: „Sane ac- . cipe rationem, quemadmodum credimus in auctorem“ (s. ovenf. S. 50) og paa et andet: „Magis potest teneri, si non scribatur. Qua ratione? Accipite“ (s. ovenf, S. 51). Sml. med disse Ste- der felgende tre Steder hos Ambrosius: ,Sed accipe etiam eam, de qua dubitare nequeas, lectionem“, — „Accipe aliud, sancte Im- - perator, et accipe Christum loquentem*, — og „Accipe aliud, sancte Imperator, in caussa validum exemplum et tibi notam“ - („De fide“ Lib. II n. 35 og 36 og „De Spiritu sancto“ Lib. II n. 143, Opp. T. II P. 1 p. 566 og 773 ed. Migne). 2. Taleren har i sit den 14de Januar 1859 holdte pape (Forhandl. i Videnskabsselsk. 1859 S. 5—7) viist, at den ambro- sianske „Explanatio Symboli ad initiandos*, som Mai har udgivet af en bobiensisk-vaticansk Codex, er en af en Tilhører efterskre- | ven Tale. Nu differerer Udleggelsen af Symbolet i Codex Lam- . bacensis, om den end uden al Tvivl er identisk med „Explanatio,“ dog, som man af 8. 46 —52 vil see, i det Enkelte ikke lidet fra denne. : Hvorledes skulle vi nu forklare os Differentserne imellem de to - Texter? Have vi i disse to forskjellige Efterskrifter af een og - den samme Tale? eller ere Differentserne imellem dem kun et - Product af Afskrivere? eller skrive de sig endelig deels fra Afskri- vere, deels derfra, at de to Texter hidrøre fra to Efterskrivere? : Den sidste Forklaring turde træffe "det Rette. — At Different- - serne imellem de to Texter tildeels skylde Afskrivere sin Oprin- > delse, maa efter Sagens Natur allerede paa Forhaand ventes, og det saa meget mere, som Texterne ere ufuldkomne og tildeels for- - virrede Efterskrifter, og staar ved en opmærksom Gjennemgaaelse | af dem neppe til at negte. Naar det f. Ex. i Cod. Bob..Vat. - hedder: „Symbolum græce dicitur, latine autem collatio“, i Cod. - Lamb. derimod: „Symbolum grzce dicitur, latine autem conso- 1 336 ed. Migne). Kun meget hyppig cr dem hos den mailandske Kirkefader. 54 1 Naturligvis er denne Brug af „derogare“ ikke ganske ejendommelig for Ambro- E sius. Saaledes slutter f. Ex. Maximus Hom. 47 med de Ord: ,,Persequitur enim - hzreticus Dominum, cum divinitatem ei derogat* Opp. p. 146 ed. Bruni, E CUM 57 latio“, saa er „consolatio“ i denne Cod. høist sandsynlig kun en Corruption af ,collatio* i hin. Ligesaa kan ,negotiatione* i Ordene ,et nemo fraudem collationi facere conetur, nemo nego- tiatione* i Cod. Lamb. neppe være noget Andet end en Corrup- tion af negotiationi^ i de samme Ord i Cod. Bob..Vat. og ,pro- | gressi^ i Ordene: „finès (Lamb., Cod. Bob..Vat. finis) majorum velut pietate quadam et incuria videntur esse progressi“ i hiin Cod. neppe noget Andet end en Corruption af ,pretergressi* i de samme Ord i denne. Ogsaa „fidem“ i Ordene „Numquid supra Apostolorum fidem: progredi audaci mente debemus?“ i Lod: Lamb. er rimeligvis kun en Corruption af „fines“ i de | samme Ord i den bob.-vat. Codex. Hvem kan tvivle paa, at „unam passio nam“ i Ordene „sed ne calumnientur et dicant, quia unam passio nam dicamus* i Cod. Bob..Vat. er en Text- feil for „personam“ i de samme Ordi Cod. Lamb.? og omvendt „Secundam“ i Ordene „aut quasi secundam prærogativam divini- tatis — Dominus noster Jesus Christus sedet ad dexteram“ i denne Cod. en Textfeil for „secundum“ i de samme Ord i hin? Naar det i Cod. Bob. Vat. hedder: „Et mortuos“ Audi homo, debes quidem cito credere. Fides ipsa de earitate promatur. Qui amat, nil derogat, amicus, qui amieum amat, nihil derogat, qui amat Dominum multo magis non debet derogare. Quare dieo sedet? . Qui amat habet, quid timeat. Unde et mortuos. Ipse de nobis judicaturus est“, medens Cod. Lamb. blot har: „Sedet ad dexte- ram Patris, inde venturus judicare vivos et mortuos. Ipse de no- bis judieaturus est^, saa seer det ganske ud, som om denne Text pu ai aa aair aati aaa a aaa EPE EUER ESSEN A A TEN FIN EA IE TT TENEO NOS ER TE SE V LENEE E TERMES På foran „Audi, homo“ var sprunget over til „et mortuos“ foran - Ipse de nobis judieaturus 'est. Naar endelig Cod. Bob.-Vat. har: - » Resurrectionem. Crede quia resurget et caro. Quid enim "opus - 1 fuit, ut Christus carnem susciperet? quid opus fuit, ut Christus i mortem gustaret, sepulturam susciperet et resurgeret, nisi prop- Bed tuam resurectionem? .. Cod. Lamb. derimod : Remissionem pec- — catorum, carnis resurrectionem. Credo, quia resurget et caro — nisi — . propter suam resurrectionem“, saa ere „eredo“ og suam“ her derved var bleven til af hiin, at en Afskrivers Øie fra ,et mortuos“, - - 58 - næsten uden Tvivl Corruptioner af „erede“ og „tuam“ hist!. — Paa den anden Side tale dog flere Omstændigheder mere eller mindre stærkt for, at Differentserne imellem de to Texter for en Deel, og det for den største Deel? hidrøre derfra, at disse Texter gaae tilbage til forskjellige Efterskrifter. Først og fremst ere, som et Blik paa den oven aftrykte bobiensisk-vaticanske Text og de under samme anførte Afvigelser i den lambachske viser, Diffe- rentserne altfor talrige og store til, at de blot skulde skrive sig derfra, at een og den samme Text er bleven corrumperet af Af- skrivere. En saadan: Corruption, som den ,Explanatio*s Text i dette Tilfælde vilde have erfaret, turde neppe have sin Mage eller dog være meget sjelden: Den vilde vere vanskelig at begribe, og det saa meget vanskeligere, som man ikke indseer, hvorfor den just skulde have rammet en Tale, som den i „Explanatio“, d. v. s. en Tale, om hvilken man ikke kan antage, at den hyp- pigen er bleven afskreven, og hvis Indhold og Bestemmelse in- genlunde bragte med sig, at dens Text var udsat for gjentagne Forandringer. Dernæst er det aabenbart eller dog sandsynligviis Bises d. v. s. det fra Taleren Hidrerende, i en saadan Grad og paa en saadan Maade fordeelt paa de to Texter, at neppe den ene kan væré en Corruption af den ander en eller begge Corruptio- ner af en tredje Feellestext, ^ Ved en saadan Corruption skulde - man vente, at den ene Text væsentlig eller dog overveiende vilde indeholde det Rette; men dette er ingenlunde Tilfældet med de tyende Texter. Af dem har snart den ene snart den anden det i 1 De anførte Exempler vise os, at Texten i Cod. Lamb. er langt mere corrum- — - peret'end Texten i Cod. Bob.-Vat., en Omstzndighed, der jo ogsaa ganske pu "stemmer overeens med, at denne er ulige ældre end hi. ? Kun ved for- - - ..holdsviis faa og, som de anførte Exempler vise, næsten udelukkende ved miñ- : dre Differentser, ved saadanne, der blot angaae et enkelt Ord kan man tænke paa Skrivefeil, og endog ved disse er det undertiden tvivlsomt, om det 4 dog i Grunden ikke snarere er Efterskriverne (disses Uformuenhed at følge Ta- . leren efter med Pennen og dermed forbundne store Tilfærdighed eller deres Uagt- somhed og Skjedesloshed eller den Omstendighed, at de ikke tydelig hørte, . hvad Taleren sagde, eller ikke forstode ham eller misforstode ww vet da. qvis Nede 390 X afskriver. E. 59 Rette, saa at de supplere hinanden.! Endvidere bliver man oftere vaer, hvorledes en Differents derved er bleven til, at en Efterskri- ver har gjengivet Talerens Ord nøiagtigt, medens en anden har sammentrukket dem noget, Saaledes forholder det sig f. Ex, med en Differents, som vi finde strax i Talens Begyndelse. Her har Texten i den bobiensisk-vaticanske Codex Ordene ,quod Symbo- lum est spiritale signaculum, cordis nostri meditatio“, Texten i den lambachske derimod Ordene ,quod Symbolum est spiritale signa- culum, quod Symbolum. est. cordis nobis meditatio“. —Tydeligt har den sidste Texts Ophavsmand efterskrevet Talerens Ord nei. agtigt, medens den første har sammentrukket og derved redigeret dem. noget. Gjentagelsen af „quod Symbolum est“ var nemlig ganske naturlig iżen extemporeret mundtlig Tale,? idet en vis Bredde pleier at være ejendommelig for en saadan.5 Endelig har undertiden den ene Efterskriver undladt at nedskrive et heelt 1 Saaledes har f. Ex. Texten i den lambachske Codex aabenbart væsentlig. det Rette i Ordene: ,Si unius Apostoli scripturis nihil est detrahendum, quomodo Symbolo, quod aecepimus ab Apostolis traditum atque compositum commaeu- labimus? Nihil débemus detrahere, mihil adjungere“ (Cod. Bob.-Vat.: „Sic uni- us Apostoli scripturis nihil est detrahendum, nihil addendum, quemadmodum nos Symbolo, quod accepimus ab Apostolis traditum atque compositum nihil | debemus detrahere, nihil adjungere). Ligesaa erfarevi af den lambachske Text, med hvilken Tanke og med hvilke Ord omtrent: Talen. maa have sluttet. Paa Hue anden Side har f. Ex. den bobiensisk-vaticanske Text aabenbart det Rette i Ordene „improbus et, inte stabilis habeatur“ (Cod. Lamb.: improbus et detestabilis habeatur“, hvor dog „detestabilis“ kan hidrøre fra en Afskriver, og i Ordene: „Sed dicis mihi, quomodo potest teneri“ (Cod. Lamb.: „Sed quid dicis mihi, quomodo potest teneri“). I det Hele taget turde den bobien- - . Sisk-vaticanske Text hyppigere have det Rette end den lambachske. Oftere har mn hverken; den. ene eller den anden det, eller dele de sig deri. . Af begge lader sig Talen nogenlunde restituere.. ? At vi i Explanatio" haye en extempo- : Terei mundtlig Tale, er utvivlsomt. 3 At først en Afskriyer skulde have ‘sammentrukket Ordene i den lambachske Codex til Ordene i den bobien- — sisk-vaticanske er ialfald langt mindre rimeligt. En Afskriver er langt min- is dre selvvirksom end. en Efterskriver og sjeldent paa en saadan Maade. selv- E | E virksom, at han skulde sammentrække og derved. redigere den Th som. ban 60 lidet Partie af Talen, enten fordi han ikke kunde følge Taleren, eller fordi han var mindre opmærksom, eller ogsaa fordi han ikke holdt det for nødvendigt at nedskrive det, medens den anden Efterskriver har nedskrevet Alt, hvad Taleren sagde. Dette er Tilfældet med Ordene: ,Ergo dixi, Apostolos Symbolum composuisse. Si ergo mercum istarum negotiatores et collatores 1 pecunie hanc habent legem“ i den bobiensisk-vaticanske Text, fremdeles med Ordene: „qui libellus canonizatur et maxime ad fidei proficit fundamentum: ibi enim evidenter omnipotentem do- - minum nostrum Jesum Christum memoravit. Licet et in aliis - loeis tamen et in ipso libello“ i den samme Text, endelig med | Ordene: „quia reddere illud habetis. Sed nemo scribat. Qua ra- : tione? Sic accepimus, ut non debeat seribi. Sed quid?“ Ligele- des i den bobiensisk-vaticanske Text. Alle disse tre Steder mangle — i den lambachske. Hvad det første angaaer, saa har den Efter- - — skriver, fra hvem denne hidrører, vel oversprunget det, fordi - han her ikke kunde følge Taleren eller ogsaa var mindre op- | mærksom, og han har derefter forvandlet Talerens ,legem* til det menigslese „legimus“, idet han ikke hørte ganske nøiagtigt og E desforuden trængte til et saadant Begyndelsesord, som ,legimus.'* 3 Hvad angaaer Ordene: ,qui libellus — in ipso libello*, saa har den samme Efterskriver ikke nedskrevet dem, fordi de indeholde Bibemserkninger, og fordi han blot vilde nedskrive det Bibelsted selv, som Taleren havde bebudet i Ordene ,cum habeas in libro - : Apocalypsis Johannis“. Han har her aabenbart forkortet Talen. Hvad endelig det tredie Sted betrzffer, saa har han aabenbart . ligeledes udeladt det, fordi her Taleren talte ham for hurtigt, saa i. han -= ganske kunde følge ham. dd "Taleren har i sit oftere anførte Foredrag (p. d. anf. St. E Eun godtgjort, at den i „Explanatio“ udlagte Daabsbekjeu- .. delse efter den bobiensisk-vatieanske Codex ikke har indeholdt . Symbolleddene „descendit ad inferna“, p sanctorum communionem" og .. ? Den samme Efterskriver har strax derefter forvandlet det unegtelig rigtige „in- q EN " testabilis^ | til „detestabilis“, et Ord, paa hvilket deels —À at han c M MM. POT T eie „improbus“ førte ham. 61 „vitam «lernam* og overhovedet har været væsentlig identisk med det oldromerske Symbol. Efter den lambachske Text synes den derimod at have indeholdt omend ikke det første af de tre anførte Led, saa dog det andet og tredje og overhovedet at have " været ikke ubetydeligt forskjellig fra det oldromerske Symbol. Der nemlig, hvor det bobiensisk-vaticanske Haandskrift anfører Ordene „Et in Spiritum sanctum“ som Begyndelsesordene og Ordet „resur- rectionem* som. Slutningsordet af den sidste (den tredie Artikel omfattende) af de tre Tetrader, hvori Ambrosius deler Symbolet („Videamus adhuc alias quattuor sententias: Et in Spiritum sanc- tun resurrectionem*), anfører det lambachske Haandskrift ogsaa „Sanctorum communionem* og „vitam: œternam“, som Bestanddele af denne Tetrade, idet det citerer den (eller den tredie- Artikel) fuldstændig fra først til sidst („Credo in Spiritum sanctum, sanctam Ecclesiam, sanctorum communionem, carnis resurrectionem, vitam oter- nam^); og medens den første og anden Artikel af det oldromerske Symbol har lydt: „Credo in Deum Patrem omnipotentem. Et in Jesum Christum | Filium ejus unicum, dominum nostrum: Qui natus est de Spiritu sancto ex Maria virgine, crucifixus sub Pontio Pilato et sepultus, tertia die resurrexit a mortuis, ascendit in coelos, sedet ad dexteram Patris, inde venturus est judicere vivos et mortuos“, lyde de samme Artikler i den lambachske Codex der, hvor Ambrosius anfører den første og anden af de tre Tetrader af Led, hvori han deler Symbolet: „Credo in Deum Patrem omnipotentem, et Jesum Christum Filium ejus unicum, Dominum nostrum, qui conceptus est de Spiritu sancto, natus de Maria virgine, passus sub Pontio Pilato, cru- cifizus, mortuus et sepultus, tertia die resurrexit, ascendit in coelos, — sedet ad dexteram. Dei Patris, inde venturus, judicaturus est de vivis — — et mortuis.“ — Hvorledes skulle vi nu forklare os denne Differents - mem imellem de to Haandskrifter? og hvilket af dem har det Rigtige, | det bobiensisk-vaticanske eller det lambachske? — Hvad det sid- — ste Spørgsmaal angaaer, saa maa det besvares til Fordeel for det Eee bobiensisk-vaticanske Haandskrift. — At Ordene „Sanctorum com- ES munionem" og vitam æternam“ ikke have udgjort Bestanddele zs — af deni sxpliueio" udlagte Daabsbekjendelse, følger deraf, ki o ud . etin ecclesiam, sed habet et in remissionem peccatorum, sed habet * ^. Mand, som har holdt Talen, Ambrosius, har tilhørt, den mailand- de - efter hans eget ique baade i selve Talen* og i hans 62 Ambrosius i det Partie af Talen, hvori han omhandler den tredie Artikel, i begge Haandskrifter, ogsaa i det lambachske, hverken citerer eller udlægger eller med et eneste Ord berører hine Ord, men ene og alene anfører og omtaler Ordene „Et in Spir. - tium sanctum, „sanctam ecclesiam“, „remissionem peccatorum“ og „carnis resurrectionem“ (s. ovenf. S. 50). Medens den Passus: Videamus adhuc alias quattuor sententias. Et in Spiritum sanc- tum resurrectionem“ i Cod. Bob.-Vat. for „vitam æternam”s Ved- kommende ganske stemmer overeens med det Partie af Talen i den selv og i Cod. Lamb., hvori den tredie Artikel bliver udlagt, idet Taleren her standser da »Carnis resurréctionem^, stemmer Cod. Lamb. ikke overeens med sig selv, naar den i den Passus: Vi- . deamus adhue alias quattuor: Credo in Spiritum sanctum, sanc- tam ecclesiam, sanctorum communionem, remissionem peccatorum, carnis | resurrectionem, vitam cternain* opregner „Sanctorum communionem“ og „vitam œternam“ med iblandt den tredie Artikels Bestanddele, medens den i Udlæggelsen af den tredie Artikel fuldkommen tier om dem. Og at den tredie Artikel i det i Explanatio udlagte Symbol foruden Leddet om den Helligaand kun har indeholdt de tre Led „sanctam ecclesiam“ > „remissionem peccatorum* Og „carnis resurrectionem", er saa meget sikkrere, som disse tre Led i Ud- læggelsen af den tredie Artikel anføres tre Gange, og det de to første Gange umiskjendelig som Complexet af alle de Led, der . fulgte paa „Et im Spiritum sanctum“ (Sane accipe rationem, quemadmodum credimus in auctorem; ne forte dicas, sed habet . et im resurrectionem.! Quid ergo? Par eaussa est. Sic eredimus - [dmn Christum; sie credimus im Patrem;? quemadmodum credimus E in ecclesiam et in remissionemi peceatorum et in carnis resur- rectionem*s), Hertil kommer endnu, at den Kirke, hvilken den : i ed. T mangler = ,in ^. ?* Cod. Lamb. vet in 9i "A id Cod. Lamb. mangler „in . Et quoniam Symbolum ouis eeclesie nos 'tene- mus* * ovenf S. 49. „Si unius Apostoli scripturis nihil est detrabendum, nibil ET * * 63 første Brev til den romerske Biskop Syricius!, i alt Væsentligt maa have havt det oldromerske Symbol, og at dette har manglet baade „sanctorum | communionem" og „vitam œternam“. Man kunde til Beviis for, at det i ,Explanatio* udlagte Symbol maa have manglet disse to Bestanddele af den tredie Artikel, ogsaa endnu gjøre den Omstændighed gjeldende, at denne Artikel efter Tale- ren bestaaer af fire Led, medens den i hgns Symbol, dersom dette ogsaa havde indeholdt hine to Bestanddele, vilde have be- staaet af sex. Men dette Beviis er dog ikke stringent, da de, som have inddeelt Symbolet i tolv Led altid forbinde sanctorum com- munionem^ enten med ,sanciam ecclesiam catholicam eller ogsaa med „remissionem peccatorum“ til eet Led og undertiden ogsaa carnis resurrectionem" og „vitam œternam“ til eet.? — At den ån- den Artikel i det i „Explanatio“ udlagte Symbol maa have været væsentlig identisk med den samme Artikel i det oldromerske, følger ligeledes af den Omstændighed, at den mailandske Kirke maa have brugt dette Symbol, saavelsom ogsaa deraf, at det. Partie af Talen, hvori Taleren gjennemgaaer den anførte Artikel, og tildeels ogsaa det, hvori han deler Symbolet i tre Tetrader, og det, som følger umiddelbart efter „traditio Symboli“; i begge Texter, ogsaa i den lambachske, overalt mere eller mindre tydeligt røber, at den i alt Væsentligt har havt den oldromerske Form. Naar det i den bobiensisk-vaticanske Text hedder: „Quia de divinitate Patris et Filii venitur ad incarnationem ipsius, qui — natus et sepultus; habes et passionem ipsius et sepulturam“ og i den lambachske: suia « dixi de divinitate Patris et Filii veniturad — addendum, quomodo nos €— quod accepimus ab Apostolis traditum atque compositum eommaeulabimus? Nihil debemus detrahere, nihil adjungere. Hoe antem est symbolum, quod Romana ecclesia tenet, ubi primus REGTER Pe- trus sedit et communem sententiam eo detulit (s. ovenf. S. 51). ” ,,Credatur Symbolo Apostolorum, quod ecclesia Romana intemeratam semper custodit et -— servat", (Epist. Class. I Ep. 42, Opp. TH E prior p. 1125 ed. Mi Bg Fabricius, Codex apoeryphus N. T. T Hb p. 339—149, Hahn, Biblio- a 4 ‘thek der Symbole S. 29, og Aleuins FEM puérorum Or 11, Opp T. ^ — H p. 439 ed. Froben. 64 incarnationem ipsius, qua malus et passus est! et sepultus,“ — naar - det fremdeles i hiin hedder: „Credo virgine: habes incarnationem Filii, quemadmodum dixi; sub Pontio Pilato passus el sepultus : habes passionem et sepulturam“ — og naar det endelig i hiin hed- j der: »non enim ex virili natus est semine, sed generatus Spiritu inquit, sancto ex Maria virgine" og i denne: ,non enim ex virili natus est semine, sed generatus Spiritu sancto ex Maria virgine": "saa kan det neppe betvivles, at det andet og tredie Led af den . anden Artikel i det i Talen. udlagte Symbol har lydt: „qui matus - est de Spiritu sancto ex Maria. virgine, passus sub Pontio Pilato et sepultus^ og altsaa væsentlig som i det oldromerske Symbol.? .Af det „conceptus“, det »Crucifirus" og det. „mortuus“, som. vi i den. lambachske Text finde der, hvor Taleren inddeler Symbolet i | Tetrader, finde vi i den bobien&isk-vaticanske intet og iden lam- bachske selv ellers intet: Spor. Og naar det fremdeles i den bobiensisk-vaticanske Text hedder : „Ascendit et sedet ad dexteram . Patris“, — „Qua ratione enim, ubi de morte ascendit, sedet ad dex- teram Patris?* — „Duo habes: surrerit à morle, sedet ad dexteram Patris“ og „sedens ad dexteram Patris“ ; og i den lambachske » Ascendit: in coelum, sedet ad. dexteram Patris“ > — ,Qua ratione enim, ubi de morte ascendit, sedet ad dexteram Paris?*&, — sedens ad dexteram Patris“, og „Sedet ad dexteram Patris, inde venturus judicare . tiros et mortuos": saa maa den anden Artikels femte og sjette Led E det i i Talen udlagte Symbol have lydt: ,Ascendit in coelum,? sedet : Praha. Det , » som vi'i den lambachske Text finde i det * Et passus“. mangler i den. bobiensisk-vaticanske Text, idet dens Ophavsmand . kun har nedskrevet det første og sidste af de tre Ord, ved hvilke Taleren hav: i antydet den anden Artikels andet og tredie Led. ? Den eneste Differents i … de to Led mellem det i Talen udlagte Symbol og det oldromerske bestaaer deri, at hiint har »crucifizus sub Pontio Pilato“, dette derimod „passus sub Pontio Pine Rue ogas „a debe" Oid i Oed Lamb. finde paa det Sted, hvor Taleren inddeler Symbolet i Tetrader), idet. Taleren eller. den Efterskriver, fra hvem den lambachske Text hidrører, ikke. angar riri. af den anden -Artikels femte Led ganske noiagtigt. T 65 Partie af Talen, hvori Taleren deler Symbolet i tre Gange fire Led, mangler i begge Texter paa alle de mange Steder i Udlæg- gelsen af den anden Artikel, paa hvilke det femte Led af denne Artikel anføres og kan derfor ikke have staaet i det i Talen ud- lagte Symbol.” — Men hvorledes skal man nu forklare den Om- stendighed, at den lambachske Text, der, livor den angiver hele Symbolet i dets Sammenhæng, stærkt afviger fra det Symbol, som efter den bobiensisk-vaticanske og efter Udlæggelsen af Symbolet i den selv maa være blevet udlagt af Talens Forfatter? Uden Tvivl ved den Antagelse, at en gammel Afskriver paa hiint Sted for en Deel har suppleret Efterskriften i den lambachske Text af sit eget Symbol eller forandret den eftér smi eller ogsaa gjort begge Dele, enten nu dette Symbol har været det senere romer- ske eller, hvad der er rimeligere.? et andet med samme beslæg- tet. Noget Lignende have oftere Udgivere af oldkirkelige Udlæg- gelser af Symbolet gjort. Saaledes bemærker Vallarsi til Sym- bolordene „sanctam ecclesiam i Rufins ,Ezrpositio in Symbolum Apostolorum* n. 36 (Ruf. T p. 373 ed. Migne): ,Addunt cum ! Hvad det Saoi Led af deu anden Artikel angaaer, saa lyder det i den lam- bachske Text der, hvor det omtales, som i det oldromerske Symbol, og saa godt som i alle occidentalske Symboler overhovedet: „inde venturus. Judicare vi- vos et mortuos," hvorimod det i den samme Text der, hvor Symbolet inddeles i ^ — "Tetrader lyder: „inde venturus, judicaturus de vivis et mortuis". I den bobien- Sisk-vaticanske Text citeres paa begge Steder kun Leddets Slutningsord. yet mortuos". Da det i Talen udlagte Symbol ellers viser sig at være væsentlig - identisk med det oldromerske, saa har den første Ordlyd den Przsumtion for sig at være den rigtige. Ialfald maa Leddet have sluttet med „vivos et mortuos,“ da vi i den bobiensisk-vaticanske Codex overalt finde „et mortuos“. For „judi- É caturus" kunde dog anføres, at det i begge Texter adskillige Gange forekom- | i Udlæggelsen af den anden Artikels sidste Led. — Den første Artikel har og- saa efter den lambachske Text lydt som i det oldromerske Symbol: ' Credo. i in Deum Patrem omnipotentem"; ligesaa har den anden Artikels ferste og fjerde [ c velak efter begge Texter havt den samme Ordlyd, som'i dette Symbol. | Descen ——— 2 soldi, ad inferna“ og „catholicam“ mangler i begge: Texter, ligesom i;det oldro- — — z merske. Symbol. ? Havde han suppleret. det af det senere romerske, saa skulde — —— tentis til „Dei. Sr Videnskabss. Forhandl. 1862. a. p TUNE NE: màn vente, at han f. E. j den anden Artikels sjette Led havde tilfoiet omaipe- — 66 Barræo Catholicam heic et paulo post Pamelius, Frobenius et vetus — editio Hieronymiana. Contra alii editi eque atque manuscripti — libri tacent, neque ipse porro Rufinus explicat.“ Ligesaa bemærke Benedictnerne til Ordene: „Hoc quippe nobis etiam ordo hujus sacramenti declarat, quod postea quam credimus in Deum Patrem omnipotentem, credimus et in Filium. ejus Jesum | Christum, de Spi- ritu sancto nalun ex virgine Maria” i „Sermo de Symbolo contra Judæos ete. c. 9 (Aug. Opp. T. VIII App. p. 15): „Editi addunt (tl „de Spiritu sancto“) conceptum, quod abest a Mss.”, og til Ordet „mortuus“ i Ordene: „Judicis nomine signata sunt tempora, quando passus est sub Pontio Pilato: quando passus est, crucifixus, mortuus et sepultus i Augustins „De Symbolo sermo ad catechu- menos“ n. 6 (Opp. T. VI p. 550): „Verbum ,,moriuus^^ hoc et proximo loco abest a Mss.“ Paa alle disse tre Steder have Ud- givere forandret det Symbols Ordlyd, som bliver udlagt i det betreffende patristiske Skrift, efter det senere romerske Symbol. Den 25de April. Møde i den mathematisk-naturvidenskabelige Classe. F ormanden fremlagde apga af Hr. Normann indisadie botaniske Af handling : Snaalral al Naturens Vaxthusholdning, fornemlig inden den norske Ploras a ET I. Naturens Granskovhusholdning tilfjelds. | Selv afbrukne i Skoven henslengte ATE, E, kan skyde. Rødder og vedblive at leve i en Række af Aar. Man tror ved første Oiekast at se en Kvist, som ganske nylig er afbrukken. Man vil tage den op, men finder til sin Overraskelse, at den nær . den afbrukne Ende hefter til Jorden, og at det, som holder den. . fast, er smaa Rodder. Den er ikke afbrukken igaar eller idag. E : - har - saadan, med Udseende af en SENE afbrukken zx 67 maaske et halvt Decennium, maaske længer. Jeg har bemærket disse rodskydende Grene i de baierske Statsskove ved Ramberg, De Strøg af Skoven, hvor jeg saa dem, bestaar af Gran og Furu, blandede om hverandre, men mest af den sidste. Jordbunden, som for en Del er overgroet med Mosse, er en meget dyb Sand, stedse fugtig i Dybden, der ligger i Niveau med den ikke fjerne Mains Vandspeil. I denne Mosse laa de rodskydende Grene, udentvivl efterladte Levninger af de Trofæer, som et rovgjerrigt Proletariat i den nærliggende Stad har medbragt fra sine i den forstlige Kriminalistik navnkundige Skovudflugter. Jeg opbeva- rer et Stykke af en saadan Gren. Dens Aaringer viser, at den var 18 Aar gammel, da den blev afbrukken, og at den havde ligget levende og voxende i 5—6 Aar, da jeg tog den. Et Stykke af dens Basis nær Brudfladen er uddød, og ovenfor dette tager de efter dens Adskillelse fra Træet tilkomne ny Vedlag sin Be- gyndelse, i Form af en skraat omkring Grenen løbende yderst tynd Vulst. De Par Adventivrødder, som udgaar fra den nederste Del af det levende Parti nær den hentørrede Ende, er af en Pak- hyssings Tykkelse. Endetilvæxten i Smaagrenene var umærkelig. Naar man har iagttaget den afbrukne Grens Levedygtighed og Jordbundsforholde, som man skulde anse lidet gunstige for | en Udvikling af denne Natur, vækker det. mindre Forundring, at Granens Grene, medens de endnu sidder paa Træet, kan, under gunstige Forholde, ikke alene skyde Rødder men med Toppen voxe iveiret til en lille Aflzeggerbusk. - Disse Aflæggergraner er oftere iagttagne. Literaturen har flere Optegnelser desangaaende og selv flere Afbildninger deraf. Det er fornemlig paa torvagtig - Jordbund, at man har fundet dem. .Saavidt jeg erindrer, har i - de af Professor Goeppert! og andre iagttagne Tilfælde Aflæggerne d ut været ganske smaa og buskagtige. Den hele Formerelsesmaade har været anseet som en biologisk, Kuriositet, og er vel, i det .. store taget, en Sjeldenhed, om hvis Tilværelse der eme har il x . været ytret Tvivl. ei SE , Verlandl. d. Vereins z. Befórd. d. Gartenbanes in d. Kngl. preuss. p Heus d 1853. 5* De Floimand, som man kunde kalde den forreste, er stillet mod den. es haarde Veirside, den for Vegetationen ugunstigste, og som i disse i : siden, Barken er henraadnet og affalden, Vedet graanet og b 68 I flere af det centrale Norges høiere liggende Fjelddale eller paa de lavere Plateauer, hvor Granen stærkt nærmer sig sin øvre Grændse, optræder dens Forplantning ved Aflæggere i en Ud- strækning og med en Yppighed, at den giver Skovens Fysiog- nomi et eiendommeligt Præg, og at den ikke alene fortjener Na- turforskerens Opmærksomhed, men endog faar Betydning for den tekniske Tilgodegjerelse af Skoven. Hidtil har jeg kun havt Anledning til at iagttage den i Faaberg, Gausdalen og andre Steder i Gudbrandsdalen, men her påa flere og tildeels saa fjernt liggende Steder, at der synes mig nøgen Grund til at antage, at det vil lykkes en nærmere Undersøgelse at paavise dens Forekomst inden et - vidt Gebet i vort Land. Før man er bleven opmærksom paa - Sagen, vil man dog let kunne befare vide Skovstrekninger, der for en ikke uvæsentlig Del bestaar af Afleggergran, uden af falde paa, at de besynderlige Tregrupper, man alt som tiest E træffer paa, er opstaaede paa en saa uventet Maade. ) Forat fremstille et mere anskueligt Billede af Aflæggergrup- perne, tror jeg at burde give en udførlig Beskrivelse af et Par udsøgte, hver i sin Retning extreme Tilfælde. Man gjør så da . let en Forestilling om Sagen i dens Almindelighed. I enkelte Egne t. Ex. paa nogle af de veirhaarde Hoider i Faaberg Alminding. bemærker man blandt de, som sædvanlig b | under saadanne Forholde, spredt staaende, tzetkvistede og klung- rede Granbuske hist og lier et rakt Geled af 3—4 indtil et halvt Doussin, der neiagtig er stillede i samme Linie, den ene tztbag den anden. Et saadant Geled af Buske indtager i Regelen en nogenlunde bestemt Stilling mod Verdenshjornerne. Den ene Egne vender mod den nordlige Halvdeel af Horizonten. Den anden Fleimand, den bagerste, staar mod Lysiden, Sydsiden. . Hin forreste Floimand, den mod Uveirsiden stillede, er, at jeg . fra nu af skal holde mig til et enkelt Tilfælde, lavere end den . næst paafoelgende Busk. Den er allerede uddød for mange Aar 69 af Veiret. Dette lille Træskelet bær tre Toppe, alle stillede bag. hinanden i samme Linie og Kompasstreg som det øvrige Geled. Den forreste Top er Buskens normale Terminalskud. Den anden Top reiser sig under en Buebøining iveiret, er, som man udtryk- ker sig bajonetformet. Den naaer noget høiere iveiret end den forreste. . Den tredie endnu høiere Top udgaar paa samme Maade fra Basis af den anden, som denne fra den første. Lige bag dette Skelet med dets- tre Toppe staar den anden Busk, som i Ly af den foranstaaende har magtet at voxe lidt hoiere end denne. Den er endnu levende, for det meste gren, men den er dog en Invalid. Den bær kun to Toppe. Den forreste, det normale Terminalskud, er udded, Naalene affaldne, men den har. endnu bevaret sin Bark. Den bagre bajonetformede Top er i sin for- reste Liengdehalvdel saa godt som uddød med døde, brune snart affaldende Naale, medens den bagre Halvdel, i Lysiden temmelig skarpt adskilt fra den forreste, bær grønne og fuldkommen sunde Naale. Paa Basis af denne bagre Top og paa dens Lyside be- mærker man en tæt lille Bundt af smaa grønne Naale, udgaaet fra en Del, der forøvrigt er blottet for Naale, og som ved at gjennemskjeres viser sig at være ti Aar gammel. Denne Naale- bundt er intet andet end et. faaaarigt Skud, hvis Axe endnu er af næsten um:erkelig Hoide. Skuddet er udgaaet af et saa. kaldt slumrende Øie, og er bestemt til at erstatte den foranstaaende Top, naar denne i Lighed med sine Forgjeengere bar. bukket under for Klimatets Strenghed. Bag disse to Buske følger endnu tre andre, som i Ly af k | foranstaaende har holdt sig sunde. De erealle mindre end hine, - Og deres Størrelse aftager gradevis saaledes, àt bagerste Busk, Floimanden mod Lysiden, er den mindte og yngsste af dem alle. Afriver man den Blanding af Mosse- og Lavtuer, som bed:kker. Jorden, hvorpaa Buskgeledet staar, og som omslutter Rodenden af dens Stammer, overbeviser man sig let om, at disse mdbyrdes ser forbundne med horizontale Grenstykker, og at Skelettet mod ; den. haarde Veirside er Moderplanten, hvorfra de øvrige stammer. Man skal have vanskelig forat paavise et mere 70 stisk Billede af et Træs seige Kamp for sin Tilværelse mod et barsk Klimat end det her fremstillede. Saa snart- Busken kun dukker med Toppen nok saa lidet op over de laveste Luftlag, ser det ud, som det kun er i en enkelt Kompasstreg, at Trævege- tationen finder den fornødne Ly. Men mod denne Side repro- ducerer den sig ogsaa stadig paa ny, snart oventil som en ny Top, snart nedentil som en ny Busk, medens den i den mod- satte Retning ligesaa stadig bukker under for det haarde Klimat. Men en saa regelmæssig Gradation i Buskenes Udvikling, som den her beskrevne, er vistnok sjelden. Der mangler et eller andet Led i Rækken, eller der forekommer et overtalligt, Bu- skene ere færre, staar ikke saa nøiagtig i Linie 0. $. v. " Forlader man denne Region, hvori Granen holder sig busk- agtig, og stiger ned i den nærmest underliggende, hvor den fo- rekommer som Træ og danner en Art sammenhængende om end meget aabne og delvis afbrudte Skove, saa møder os her Aflzg- leggerstammerne opnaar en saadan Storrelse, at de endog finder Anvendelse som Tømmer, hvor man intet bedre har forhaanden. - Jeg skal forsøge at beskrive en af de største og paa Stam- mer rigeste Grupper, som jeg har stødt paa. Gruppen indtager en tilrundet noget oval Flade; hvis ienei Diameter er omtrent 15 Fod, og bestaar, alle Trær og Buske, "levende og dede medregnede, af 39 Individer. Som Fjeldgranen i Almindelighed, saa er ogsaa Gruppens Trær temmelig lavt voxne Modertræet (No. 1 i det medfølgende Rids), det største og»mest tykstammede i den hele Gruppe. Bag og til Siden - af Moder- træet er Aflæggertræerne fremvoxne. De, som staar Modertræét nermest, er i Regelen de største og ældste, hvorimod. de, som er de mindste og yngste, de alleryderste kun 3—4 Fod- høie ~ EN ? A . .med:en stærkt toppende (kegledannet) Stamme med tæt stillede 4 . medbeiede Grene. Imod den haarde Veirside, den nordlige staar . er stillede fjernest, i Gruppers Periferi og mod dens Lyside til; .. Buskes Modertraset er miei sedes Det er et. . faldkommen afbarket Træskelet enra: ffalden Top, afstumpede gergrupper af et noget forskjelligt Udseende, Grupper, hvori Af- E E USC N ci a aaa a E E EE A SEE E E A EARS UY TM RUP cT (ox ciauein e we RI del cabina. is Vie idea Me MEE ME M a Re Lc Coal d KM IIR EEN E EAE 1 TOT ONERE NEN NE EEFE R TO RET ES T à Y y AES T ES Ye V B : " "1 Grene, har efter Qiemaal' en Heide af 45—50 Fod og dets Stamme holder i Diameter (ved Brysthoide) 19 Tommer. Det største Afleggertree (No. 2) staar næsten lige bag Mo- dertrzet, i Ly af dette, hvorfra det er fjernet omtrent 4 Fod.? Træet er endnu levende, men dog saa nær ved at uddø, at det ikke paa nogen bemerkbar Maade vil tiltage i Væxt. Dets Top er nemlig ganske og dets fleste Grene i større eller mindre Ud- strækning torre, kun hist og her paa dem et sparsomt grønt Bar, som hyppig bestaar af adventive Skud, frembrudte paa gamle Træ- dele af slumrende Oine. Træet er 40—45 Fod høit og Stammens Diameter 12!, Tomme. De i Størrelse og Alder nærmest føl- gende tvende Aflæggertræer (No. 3 og 4) er ikke stillede saa meget bag Modertræet som til Siden deraf og i en Afstand af omtrent 4—5 Fod. Hos begge er Toppen tør, men Baret er rigeligt åg for det meste af et sundt Udseende. Deres Høide er 32—36 Fod, og Stammens Diameter maaler hos det ene 11!/ hos det andet 10 Tommer. Af Gruppens øvrige Stammer holder to i Diameter mindst 7, 3 mindst 6 og 2 mindst 5 Tommer. I det hele holder saaledes ti af Gruppens Aflæggerstammer i Dia- meter 5 Tommer eller derover. De 12 største Stammers Tver- snitsflade i Brystheide udgjør tilsammen 5,55 Kvadratfod, samtlige Stammers, for de mindres Vedkommende tagen noget nedenfor Brystheide, udgjor noget mere end 6 Kvadratfod, og tænker man sig dem sammenvoxne til en eneste rcc vil denne have en Diameter af 33—34 Tommer. Grupper med saa talrige Individer som dem, vi her har havt for Øie, hører, saavidt jeg hidtil har iagttaget, til Sjeldenhederne. Derimod er Grupper paa 10--15 Individer ganske almindelige og selv Grupper paa et Snes ingen Sjeldenheder. Da Gruppens Trær staar meget tæt, giver den et ganske godt Skjul mod Regn, og da den øvrige Fjeldskov giver lidet Ly, søges ogsaa dette Skjul af Mennesker og Dyr, naar et Uveir trækker op. i De opgivne Høider er jugerede af Forstmester Barth, i hvis Sejekøb daga : : Y . gelserne er gjorte. e .* Afstanden er beregnet fra se ene Stammes Midtlinie til den andens Midilinie.- 12 : d Jeg har seet en Afleggergruppe, hvor Skovbunden mellem | Træerne var opgaaet og tiltrakket som en Fæsti af den Faarefloks | som her stadig søgte Ly. 7 Afleggergrupperne forekommer hist og her i de høiere lig- : | gende Fjeldskove; snart meget spredte, snart saa talrige, at de | udgjør en, om end underordnet, dog ikke ganske uvæsentlig Be- standdel af Skoven. Allerede i Afstand ere de kjendelige. De paafaldende tæt staaende Trær i den ellers saa aabne Fjeldskov, deres regelmæssige Paahinandenfølgen efter Alder og Størrelse fra Modertreet til de yngste Buske, og den hele Gruppes Stil- ling mod Verdenshjernerne, alt. tilsammen giver et Billede, som engang opfattet, vanskelig miskjendes. ^ Blotter man. Jorden mel. lem Afleggergruppens Stammer for dens Overtræk af Mosser, Lavarter og undertrykt Lyng, iagttager man, at de Grene, hyor- fra Aflzeggerstammerne udgaar ofte holder sig meget smalere og kun tiltager lidet i Tykkelse. Men. det varer dog længe, inden de dør ud. Under en Bue boier Grenen sig op i Aflæggerstam- men, og tiltager derunder stadig. i Tykkelse, jo mere den. nær- mer sig hin. Undertiden strækker denne Fortykkelse af Grenens Ende sig temmelig vidt, og er Grenen ikke meget lang, kan den i sin hele, Længde blive. stærkt fortykket, Dem bgiede, fortyk- - : kede og rodskydende Gren, hvis. Forbindelse med Moderplanten - i al Fald ophører ved dennes Uddgen, faar saaledes Udseende og Betydning af et Slags Rhizom, en interessant Dannelse hos "et Tre og ikke mindst hos et Naaletre. Det er paafaldende, hvor langsomt det gaar med Fremvæxten af Adventivrødderne, som heller aldrig opnaar en Udbredning og Forlighed, der staar E ret Forhold til Afleggerstammens Tykkelse og Treets Stgr- i relse. I de Fjeldgranskove, hvori Formerelse ved Aflæggere fo- | rekommer, Sr Træerne, ligesom .Fjeldgranen i Almindelighed, stærkt bevoxne med Lavarter, men som her optræder massestær- - i kere end sædvanlig, og ikke mindst paa selve Aflæggergruppens . Individer. Grenene er ovenpaa bedækkede med smaa lyse blad- = agtige Laver, og under dem, ligesom ogsaa paa Stammen, . hæn- x E overalt et stærkt iøjnefaldende indtil flere Tommer langt 73 sortagtig tæt Ragg eller Skjeg af en frutikuløs Lav, der ikke blot holder sig til de sygnende eller uddøde Dele, men som en mørk Bord lig en Skygge følger selv de grønne Barkviste. Denne triste Lavvegetation, de paa Roden staaende Træskeletter i alle . Stadier af Destruktion, de mange torre og affaldne Toppe paa de: levende Trer og det sygelig udseende Bar paa de hendøende fremkalder hos Betragteren et Indtryk af, at Forældethed, Hensygnen, Ded og Forladthed har slaaetsig ned i disse Skov-. strækninger.. Men i Overgangen- fra Foraar til Sommer, naar det nys sprettede bløde saftige Ungbar lysner og tindrer paa hver Kvist i det klare Solskin, naar de smaa dunkelrode Kongler titter frem, og Græsflækkerne paa de aabne Pladser i Skoven har udfoldet sin ny Sommerdragt med Alpenaturens evigunge Friskhed, vil man blive Vidne til et Skuespil, hvori Liv og Un- E dergang, Fremspiren og Hentæren underligt kontrasterer. P : Og da ligger det umiddelbare Indtryk nærmere den rette | Opfatning af det, som her foregaaer. Thi hvad man skal:se i dette Naturskuespil er ikke blot Forzeldethed, Hensygneu og Un- dergang og allermindst Forladthed, med et udholdende og paa Resourcer rigt Liv, en: uventet Opvaagnen af ellers slumrende Kræfter og overalt Naturens -kjærlige Omhu eller uendelige Be- regnethed, hvad man nu ønsker at kalde det, thi begge Udtryk betegner samme Sag i Fuldendthedens Verk. Uden for nærværende. at kunne støtte mig til selvstændige og for Øiemedet anstillede Undersøgelser og Forsøg, skal jeg i det følgende søge at fremstille -nogle enkelte Træk af Naturens Husholdning i de hgiere liggende Fjeldgrauskove i Almindelig- hed og i Afleggergrupperne i Szrdeleshed, idet jeg vil indskrænke 26 mig til kun at fremhæve den Indflydelse, som en enkelt af Kli POOR maíets Faktorer, udøver paa. Trævegetationen. : . Det er overflødig at erindre om, at V:extens eie ea A : ganer fremstiller en fortlobende Skala, med Hensyn til dens Trang : - e til den Varme og det Lys, som ethvert enkelt af dem har nødig —— til Fuldførelsen af ai særlige Vaxetunikjion; re Lysvarmen € er - MM $. * Eo b 1 Ə . . Udvikling tildels underkastet, i al Fald i de arktiske Egne, en | | stadig Vexel, en gjennem en Aarrække langsomt fremadskridende — . endnu ikke har indfundet sig eller i al Fald ikke i nogen Yppig- 5 hed, er Pladsen disponibel, og vel skikket for Fremviexten af et 74 tilstrækkelig til, at Væxtindividet, engang sat paa sin Plads, kan friste Livet og voxe til. Paa Fjeldene i Norge, ligesom andet- steds i Europa t. Ex. paa Schneeberg i Schlesien træffer man hyppig buskagtige Grupper langt over Granens Trægrændse. ' Under den 70—'71de Breddegrad har jeg fundet en buskagtig Furu endog ovenfor Birkens Trægrændse, i Vidjeregionen. Men paa disse Høider sætter Bartræerne aldrig modne Frø. Selv i de høiest liggende Skove medfører den lave Temperatursum, at Træet sjelden sætter modne Frø og paa sine Steder maaske saa godt som aldrig. Derimod er Temperaturen høi nok, tilat der. dannes Kongler, undertiden meget talrige. Der er et Kongleaår, men intet Frøaar. Om Vaaren efter et Kongleaar kan man gjen- nemvandre den hele høitliggende Fjeldskov, og finde de gjensid- dende Kongler overalt ganske smaa og umodne, af Størrelse og Udseende ikke ulige smaa Lærkegrankongler. Skjellene farve- des ikke tilstrækkelig, endnu halvt urteagtige fryser de, og blive Sæde for en Sopvegetation. Hvad enten nu en saadan Fjeldskov, hvad dens Besaaning angaar, er henvist til dens egne yderst sjeldne og trange Frøaar, eller Frøene flyver dertil fra nærlig- gende Skove i en lavere Region, bliver dog Resultatet i ethvert Tilfælde en yderst sparsom Besaaning. Aldrig besaaes en hel Flade tæt. Kun hist og her falder et Frø, og af disse Frø fal- der alene enkelte paa en Flæk, hvor de kan spire og voxe frem. Klimatet synes ofte at medføre, at Jorden flækkevis er E . bevoxen med en Blanding af Mosser, Lavarter, Græs og andre ^ Urter. De enkelte Flækker i dette Vegetationsteppe, hvoraf hist og her yderst lavtvoxen Lyng titter frem med Toppene, er i sin Udvikling af Vegetationen, og en derpaa folgende ligesaa lang- som Aftagen, indtil den endelig afløses af en anden Art Vegeta- tion. I det Moment, hvor Flækkens tidligere Vegetation er A "Begreb med at uddø og forsvinde, og den der skal afløse den, CS a A SE EET ES SEERE EN AR ec ESI 15 Tre. Men disse ledige smaa Aabninger i Vegetationsteppet er | undertiden sparsomme og ligger spredt, og følgelig bidrager dette -Forhold til, at de unge Træplanter kun fremkommer med store Mellemrum. Uden paa dette Sted nærmere at indlade os paa denne. Skovbundvegetations Husholdning, der ogsaa er regjeret af de klimatiske Forholde, vil vi alene holde os til den lave Tem- peratursums Indflydelse paa Granens Frøsætning, og allerede deri se en tilstrækkelig Aarsag til, at Fjeldskoven nødvendigvis maa blive meget aaben. Ethvert Træ i den åabne Skov kommer til at føre et mere selvstændig og af de øvrige uafhængig Liv. - Det synes, i forbigaaende bemærket, at gjelde som en Regel med nogen Almengyldighed, om end maaske ogsaa med Undta- gelser, at Skovtrærne, jo mere de fjerner sig fra sine egentlige Centralgebeter, hvor de udvikler sin Typus skjønnest, om ikke altid raskest og yppigst, og til samme "Tid nærmer sig sin Kul- degrændse, den alpinske eller den polære", desto glesere og aab- nere bliver de Skove, som de danner. Det er bekjendt, at Væxt- individer af samme Art har en større Tilbeielighed til selskabe- ligt Samliv^over vide Strækninger i Nordens og Fjeldegnens kol- dere Klimat end i det varmere, men hvad Samlivet vinder i Ex- tensitet, taber det ofte, og i det mindste hos Skovtrzerne nær deres Kuldegrendse, i Intensitet. Den inderlige og solidarisk ansvarlige Samvirken og gjensidige Paavirken, som udmærker : det varmere Klimats tæt sluttede Træselskab, finder ikke paa langt nær i samme Grad Sted i det koldere Klimat, taget i dets Almindelighed eller i dets Forhold til den enkelte Træarts Ud- bredning i Særdeleshed. Her optræder mere en aaben Samling af Trær over store Vidder, Skovmarker end det organiserede Sam- -| Et lignende Forhold finder, i al Fald i enkelte Tilfælde, ogsaa Sted, naar Træet | eller den selskabeligt voxende Busk nærmer sig sim Varmegrændse paa Lav- : landet eller mod Syden. Dette er aabenbart Tilfældet, med den ile Birk | .. Og mange arktiske eller alpinske Vidjearter. Dvergbirken danner i sine Cen- E cs - tralgebeter, der ligger i Nærheden af Birkens Kuldegrzndse, yderst tætte Sam- S um x vextringer- (Bestande), men stiller sig — aaben nærmere d og. " . - de mildere Klimater. p m 16 fund af Trær, som man kalder Skov, i Ordets engere Forstand. Fjeldegnens lave Temperatursum og dens Resultat Trærnes aabne Stilling fremkalder hos det enkelte Træindivid med Naturned- vendighed en Række af Eiendommeligheder, som er vel kjendt. Varmen er en af de vigtigste Faktorer af V:extens Arbeidskraft. En Formindskelse af Temperaturen under det for Arten gun- stigste Maal, er en Reduktion af Arbeidskraft, hvoraf resulterer mindre Arbeide, mindre Tilvext. Træets Aarstilvzext i Toppen bliver betydelig kortere men ikke i samme Progression smalere, og Topskuddenes Sum, hele Stammen, bliver lav. Hvert Aars- vedhylle (Aarring) bliver tyndere. : Uden at man kan bestemt angive hvorfor, ved man kun, at denne Fortyndelse af Aarsved- hyllet sker for Naaletrærnes Vedkommende, paa Bekostning af dets tyndvæggede. Vedceller,;og at Vedet følgelig bliver forholds- vis rigere paa tykvæggede Celler, med andre Ord fastere, mindre porøst og mindre tilbøieligt til chemisk Stofomsætning og navnlig Forraadnelse. Dog maa jeg ved denne Leilighed i forbigaaende gjøre opmærksom paa, at andre Forholde i det kolde Klimat kan virke i en modsat Retning, saaat Vedet faar ganske andre Egen- skaber, hvad jeg med Hensyn til Furuskoven har nok. af Exemp- ler paa i de arktiske Egne. Den aabne og fri Stilling af Fjeld- — "skovens Trær, muligens understøttet af Vedets mindre Tilbgie- lighed til chemisk Stofomsetning, noget som den lavere Tempe- | ratur desuden hemmer i alle organiske Væv, har til Følge, at — Træet ikke afkaster sine Grene, man ofte beholder selv de lave- 1 ste og ældste. Da Topskuddene er korte under Træets hele Loeng- — | devæxt, kommer Grenene til at staa tæt. I to Trediedele af Aa- - E ret er der Vinter i dette Klimat. Den store Mængde Sne, i For- ening med Grenenes egen Vegt, gjør, at de under en ws Vin- kel boies nedad og beholder denne Stilling. — De lavere Grene presses af Sneen mod Jorden, vaki si i det fugtige Teppe af skyggekjwre Mosser, hvis Trivsel Grenen ved sin Overskygning tidligere har ‘begunstiget, Sd HP A Klimatet, og i vore Egne for det meste ogsaa, af Und us fysikalske Egenskaber, sont gjør, at Fugtigheden holder sig S aa e e TURA EE REE ERE RM c ad ccu RP t Md oo PORE E FR. P YN qur su SE SS So sm INN, A T A TEEL T Jordbundens Overflade. Naturen har saaledes gjort alt forat frem- kalde Rodskydning fra Træets lavere Grené og derved ogsaa Af- leggerdannelsen i det hele, noget, hvortil ogsaa andre Omstæn- digheder, som jeg snart skal berøre, bidrager. Af det foranførte følger, at Træets Krone kommer til at danne en Kegle, hvis Basis hviler paa eller i Nærheden af Jorden. Af Kronens Dannelse og den derved fremkaldte store Anhobning af Lufternæringsorganer i dens lavere Del, dette i Forening med Stammens langsomme Tilvæxt i Toppen, som ved Grenens Disposition og de ovre Luftlags paafaldende Ublidhed i Sammen- ligning med de nedre end yderligere hemmes, har til Enderesul- tat, at Stammen ikke alene bliver kort, men forholdsvis tyk ved Roden, og derfra stærkt afsmalnende mod Toppen, med andre Ord kegledannet. De klimatiske Forholde, hvorunder Fjeldgranen lever, har i dens Væxt og Bygning fremkaldt en Afvigelse fra den, der maa betragtes som den normale i et mildere Klimat, og denne afvi- gende Form, en forholdsvis lav Kegle med stor Grundflade, er, inden de med Træets specifike Voxemaade forenlige Variationer, af alle den mest skikkede til at modstaa det samme Klimats Storme. Denne Modstandsevne mod Stormene er ogsaa en Nod- vendighed for Fjeldskoven. Hvor Tilkomsten af nye Individer er saa sparsom, maa ogsaa Afgangen af de ældre være sparsom; forat Ligevzgten skal kunne opretholdes. Den husholderiske Natur maa saa længé som mulig bevare hvert enkelt Individ, og - den sikrer det derfor mod pludselige Ulykkestilfælde, saadan som Stormene. Tænker vi os, at de øvrige Naturforholde vedblive at være uforandrede, men at Fjeldgranen havde den samme sei- leformede langskaftede Stamme, som Lavlandets normale Typus, og at den i Toppen af denne lange Vegtstang har sin Krone, ligesom hin, vilde Stormene kaste hvert eneste udvoxet Træ om- lange Tider: Men saadan som de klimatiske Faktorer: har for- : met Fjeldgranen, lærer Erfaring, i fuld Overensstemmelse med - TE ato , den særdeles vel modstaar Stormene. Man D * kuld og Skoven vilde være tilintetgjort for bestandig eller for ž 78 kan gjennemvandre milelange Strækninger af de høit liggende Fjeldskove, uden at støde paa noget Træ, der i levende Tilstand er omkastet af Stormen, medens man i de lavere liggende Skove finder Vindfald i Mængde, uden at det behøver at være frem- kaldt ved uforsigtig Hugst eller i det hele ved Menneskets vil- kaarlige Indgreb. I de mildere Klimater- benytter nemlig Na- turen Stormen som et af Midlerne til at fjærne de ældre Trær, før de hendør af sig selv. I Bøhmens 'og det tilstødende Baierns "endnu levnede Urskove finder man det som Regel, at levende Naaletrær kastes omkuld, dels ved Opbryden af Roden, dels der- ved, at Stammen, som hos Edelgranen endnu ved en særegen sygelig Degeneration („Krebs“) er forberedt dertil; knækker høi- ere eller lavere over Roden. Men stiger man op paa Fjeldhøi- derne i samme Forhold som i disse Skove, gjenfinder mau det samme Forhold som i vore Fjeldskove. Trærne bliver staaende paa Roden lange Aarrækker efter at de er uddøde. Barken og Smaakvisten henraadner og falder af, og det gjenstaaende Skelet, en ligesaa karakteristisk Bestanddel i disse Skove som Nedfaldet i Lavlandets urørte Skove, raadner ofte ned fra Toppen af, der, som før nævnt, hyppig allerede paa det levende Træ forbereder denne Tilintetgjorelsesproees. Natu- ren river sit Bygverk langsomt og stille ned, idet den folger den samme Vei tilbage, som den tidligere skred frem paa, da den end langsommere byggede det op. Hvor Forraadnelsen foregaar paa denne Maade, og ikke, som ofte træffer, tilsidst angriber den al- lerede afstumpede Stamme ved Roden, saa den af sig selv eller ved Stormen falder omkuld, kan den undertiden nedrive Stammen paa en eiendommelig Maade, som overrasker, naar man træffer - i den i det rette Moment, der dog kun varer kort Tid. De sidst til- | : komme, tyndeste, fasteste og vanskeligst forraadnelige Vedhyller danner i Treskelettets Stamme en temmelig fast ydre hul Cylin- . skjøre indre Vedmasse, i hvilken Raaddenheden med Fugtigheden . har trængt ind fra den affaldne Top af. — Er nu Vedeti den ydre Cylinder ikke vredent voxen men let spaltbart, giver- me 49 Sammenhængskraft tilsidst efter for Vegten af de afstumpede men tunge Grene paa den gjenstaaende lavere Del af Stammen. Hver Gren flænger ud af Cylinderen en lang smal Spilre, som neden- til hænger fast. med den øvrige Stamme, og beier den udad til sin Side i en zirlig Bue, paa hvis Ende den ludende Gren holder sig svævende, indtil Spilren tilsidt ganske løsner sig fra Stammen og med Grenen falder til Jorden. Naar en Stamme til alle Sider er udspaltet ganske regelmæs- sig i lutter udadbeiede lange smalere jevnbrede Fliser med de tykke maleriske Grenstumper i Enden, nodes Beskueren uvil- kaarlig til at erkjende, at Naturen kan nedrive skjønt, ligesom den bygger skjønt. Men hvordan den end gaar frem med Til- intetgjørelsen af det døde Træ, maa man overalt beundre den særdeles. Forsigtighed, hvormed den tager væk, hvad den har saa vanskelig for at erstatte. Den lader Træskelettet, der endnu giver Ly i den glese Skov, men ikke kan skade ved Overskyg- ning, staae saa længe som mulig. Den holder Flerheden af de for Skoven farlige Insekter "væk, som ellers for en Del vilde finde' et dækket Bord i Fjeldskovens hendøende Trær. Den trænger ikke her til deres destruerende Virksomhed, og har der- for indrettet dem saaledes, at de lidet trives i dette Klimat. Men Natureu har, ved Hjælp af det væxtformende Klimat, ikke givet Fjeldgranen dens eiendommelige Bygning alene derfor, at den, uanfegtet af Stormene, skal kunne blive staaende længe paa sin Post, men lige saa meget, forat den skal være skikket tilat udnytte de sparsomt tildelte ydre Livsbetingelser, og fornem- lig den lave Varme, paa bedste Maade. og i størst Udstrækning. Man skal ikke længe have studeret de arktiske Barskove, for man lærer, af hvilken særdeles Betydning Træskovens lavt ned- gaaende, undersætsige og tetkvistede Bygning er for Froproduk- . tionen, og fornemlig i Klimater af denne Natur. Enkelte af vore - |. skjønneste og tætteste Furuskove i Finmarken er opkomne af - Frø fra lavtvoxne, kortstammede, tztkvistede Trær, som er op- .. voxne uden Tryk- af Naboer, og som i en lang Periode af sit — - Liv, efter en indtruffen Skovbrand, har staaet ganske frisk. Man KR, 80 vil let fristes tilat foragte disse i teknisk Henseende lidet værdi- fulde Trær, medens man skatter deres forholdsvis heivoxne lang- skaftede Efterkommere. Men disse har ikke paa langt nær den samme Evne tilat sætte Kongler og modne Fro, selv efterat de ved Hugst af de omkringstaaende Trær i én Række af Aar hår havt en ligesaa rigelig Adgang til Lys, som deres uanseelige Modertræer havde, da det Frø blev danuet, hvoraf de er frem- spiret. Af denne Erfaring tor man slutte, at ogsaa hos Fjeld- granen den lavtgaaende tætkvistede Krone har stor Betydning . for Fredannelsen og i en varm Sommer maaske gjør den mulig paa Steder, hvor den ikke vilde vtero med den — Lav- lands Dannelse af Kronen. ^^ Man maa erindre at Fjeldegnen i det hele har et -— Foraarsklima, lidet opvarmet Luft, kold i Skyggen, medens det T "direkte Solskin virker forholdsvis særdeles kraftig. Jordens Over- flade, andre faste Legemer, og det allernærmeste Luftlag op- | varmes stærkt i det direkte Sollys, medens Varmen i noget høi- ere Luftlag er meget ringere. Fjeldgranen har i et og alt ind- rettet sig paa at kunne tilgodegjore Varmen i det direkte Sollys og dens Akkumulation i de lavere Luftlag. Trærnė staar aabent, —— Solskinnet naaer dem frå alle Sider. Deres tetkvistede Krone - | strækker sig fra Træets Top til Roden, den tilbyder en særdeles stor Flade for Insolationen, og denne Flade, et hvelvet Skraa- plan er stillet under en ganske gunstig Vinkel for de paafaldende Straaler.. Den nedbeiede skraa Stilling af Grenene er ogsaa til Fordel for Opvarmmingen i vore nordiske Egne! med deres lavt | staaende Sol. Endelig er Massen anhobet i de lavere Luftlag, og store Grene er stillede ganske i Nærheden af Jorden: Var . -Granens Krone bygget i Ejeldegnen ligédan, som den er i det varmere Klimat, vilde den være uskikket til den éxténsive Be nyttelse af Varmen i det direkte Sollys. sd Idet varme Klimat er Skovens Sluttethed og Tektied ^ for- resin forat hindre Muldets Forflygtning og holde Jorden pas- sende fugtig. I vore Fjeldegne og det højeste Norden sørger paa. ME fleste Steder Klimatet eg Undergrundens Beskaffenhed forat ———— ae DE | : E : 81 Jorden holder sig tilstrækkelig fugtig. Man har snarere at be- frygte for megen Væde og Forsumpning end forliden, snarere Anhobning af for lidet dekomponerede organiske Levninger, Torvdannelse, end Forflygtning af Humus. Og tiltreenges der nogen Overskygning, saa opnaaes den for en stor Del af Rød- dernes Vedkommende, tilstrækkelig ved Kronens egen Dannelse. Ved at betragte Granen under forskjellige klimatiske Forholde, ledes man til at antage, at Lysets Intensitet har ikke særdeles meget at betyde for dens Livsekonomie. Den er hverken nogen særdeles lyskjær eller skyggekjær Væxt. I det varmere Klimat og paa en Jordbund, der har van- skelig forat holde sig passende fugtig i Overfladen, trives den unge Væxt bedst i Skyggen, ikke fordi der er Mangel paa Lys, men fordi Jorden der har en passende Fugtighed. I de konti- nentale Klimater, hvor Himlen er klarere og Lyset stærkere end i de insulære, har den endog sit Hjem. I den sydvestlige Del af Norge og i' hele Storbritanien, hvor der er et fuldstændig Skyg- geklimat med hyppig overtrukken Himmel, forekommer den saa godt som aldeles ikke vildvoxende, medens Furuen, der opstilles som lyskjser, i disse Egne danner store Skove. I vore høiere Fjeld- egne og ligedan i Mellemeuropas, hvor Egnen vel ofte overskyg- ges af Skodde, men hvor Lyset ved klar Himmel er mere inten- sivi end paa Lavlandet, just der stiller Granskoven sig yderst aaben og er helt igjennem indrettet paa at tilgodegjore det di- rekte Sollys fra Top til Rod, men ikke for Lysets Skyld men for Varmens, hvis man paa Forhaand ter gjere sig nogen Me- ning derom. Tilsidst vil vi endnu kaste et Blik paa Fjeldgranskovens 4 Af- , æggergrupper. — . Mi erindrer; at i vore jde er Granens "Top mest udsat for Veirliget og at den hyppig alti en tidlig Alder bukker under, at Vegetationen i Træets høiere Dele er mindre kraftig end ellers, og at fremdeles Frømodningen er sjelden og sparsom. ~ Erfaring fra den øvrige Florn og fra Gartneriet viser, - ds ~ just disse Omstændigheder, gjør Væxterne - ais über... enes: Forhandl. 1862. 82 mere sig fra den lavere Del af Axen ved Deling, og hos Fjeld- | granen, hvis laveste Grene hyppig trykkes ned i en fugtig Mosse, — hvor de lokkes til at skyde Rødder, er Leiligheden gunstig tilat realisere denne Tilbøielighed, og denne Leilighed benytter den heller ikke sjelden, som vi har seet. Efterat Træet ved at fjerne sig fra Jorden har udtømt sine Kræfter oventil, henter det lig Mythens Anteus nye Kræfter ved at komme i Berorelse med den . moderlige Jord, og skyder derfra som en Afleggerplante paa ny S veiret, idet den nedentil og i Omfanget, fra de laveste Grene af, søger en Erstatning for, hvad der: er negtet Hovedaxen 1 | oventil. | | Aflegsergruppeus Trær gjør i en Henseende en Undtagelse | fra, hvad der gjelder som Regel for Fjeldgranskovens Maie: * Trær. 3 De er nemlig stillede meget tæt, ikke alene sammeulignel- sesvis med deres nærmeste Naboer men selv. med Lavlandets tætte Samvoxtringer. Men denne gruppevise Tæthed staar dog ikke i Strid med de almindelige Principer for Naturens Skovhus- holdning tilfjelds... Aarsagen til den af Fre opkomne almindelige Ejeldgranskovs Aabenhed er blandt andre den, at. Froproduktio- nen er. yderst indskrænket. Men Froproduktionens Indskrenk- — — ning kan ikke udøve nogen umiddelbar Indflydelse paa de ved — Aflzeggerformerelse .opstaaede Trærs indbyrdes Stilling og Af- : ; stand, og udøver den nogen middelbar Indflydelse, da er det den — modsatte af den sædvanlige, idet den nemlig befordrer en mere P | J rigelig og følgelig tæt Opkomst af Afleggertrer. Det endelige Oiemed med Fjeldgranskovens Aabenhed, som fornemlig synes 3 | at vere Modstandsevne mod Stormene og extensiv Benyttelse - af Sollysets Varme, opnaar Afleggertrerne ad en anden Vei - nemlig ved Gruppens Udviklingsgang, Stilling og Bygning. "^ Mo- Ek dertreet udvikler sig i en lang. Periode af sit Liv ganske under : samme Forholde og paa samme Maade, som enhver anden Fjeld- - gran, og dets senere tilkomne Afleggere er i den længste Tid - EET TIT mt dumm o Ka PROPRE re neden hái s 83 gaar, saa har de, med Granens ringe Anlæg for Aflteggerforme- relse, med deres svage Roddannelse og med deres delvise Ernæ- ring frå et Modertræ med allerede udtømte Kræfter, fra først af en saa stor Tilbøielighed tilat voxe lavt, kegleformet og tætkvi- stet, at Naturen ikke behøver end yderligere at befordre denne Voxemaade, men snarere maa stræbe at fremkalde en høiere og slankere Væxt, og dette gjør den ved at lade dem voxe tæt og under Tryk, fornemlig nedenfra og fra den ene Side af. Men i Naturen ved tillige at gjøre dette paa en saadan Maade, at de ikke gjensidig hindrer hinanden i Benyttelsen af det direkte Sol- lys. Den har, som vi har seet, stillet de laveste og yngste Trær mod den Side, hvorfra Lyset kommer, og de høieste og ældste bag disse paa en Plads, hvor de ikke kan overskygge de yngre men vil give dem Ly mod det haarde Veir. Mod Nordsiden trykkes Aflzeggerkronen af de høiere Trær, mod Sydsiden er den fri, og tæt og frodig udviklet. Trækronerne i Aflæggergruppen er opstillede paa samme Maade som Urtepotterne i vore Blom- steretagerer, deres mod Solsiden vendte Flader danner tilsammen et Længdeafsnit af en parabolisk Kegleoverflade, paa hvilken Solstraalerne falder om ikke ganske lodret saa "dog under en for Varmeeffekten gunstig Vinkel. Sammenligner vi Granens særegne Udvikling tilfjelds med Alpevegetationens karakteristiske Typer, er en Analogi umiskjen- delig. Hvad der især udmærker Alpevegetationen som saadan er, at Væxtens Hovedaxe voxer lideti Heiden, dens øverste Biaxer - fremkommer i ringe Antal og dens Udvikling hemmes lige indtil . fuldkommen Forsvinden (enblomstret Inflorescents), medens de Blade og Biaxer, som udgaa nsr Roden fra Basis af Hovedaxen, 'emkommer i stort Antal fra meget forkortede Steengelled, og er derfor tæt stillede. Disse Biaxer udvikler sig hos den urteagtige Væxt meget ofte i Billede af Hovedaxen, idet de enten skiller . sig fra den som selvstændige Individer, eller ogsaa med Udse- : ende af saadanne vedbliver med eller uden Understøttelse af Ad- E. = ventivrødder at staa i Forbindelse med Hovedaxen og dens bi —— 6* | kunne synes at være det Hovedsagelige, som det meest Udvik- 84 - Forenkling, Indskrznkning, og tildels Koncentration + oventil, For- fiering, Udvidelse og Spredning nedenti| og udad er Grundprin- cipet i Alpevsextens ydre Architektur. Ganske som vi har fun- det det hos Fjeldgranen, synes ogsaa her den lave Temperatur og Varmens Akkumulation i og strax over Jordskorpen at være en af de væsentligste Aarsager til denne Byggemaade. Dens Qiemed er at. sege Ly og Varme der, hvor disse findes, og til- dels ogsaa, da Fresstningen er indskrænket og af og til fare- : | truet, at sikre Artens Formerelse fra de lavere Bladhjerner af. I Granens eiendommelige Dannelse tilfjelds og dennes yderste - Konsekvents, Udviklingen af Afleggergrupper, en cæspes arbo- . reus i Lighed med Alpeurternes, maa vi saaledes kun se et en- - kelt, med mange andre overensstemmende Træk af Naturens - V:exthusholdning nær Vegetationens Kuldegrendse. | Hr. C. Boeck holdt et Foredrag òm den Maade, hvorpaa han — antog at man maatte betragte — saavel hos de laveste som hos de hoieste Organismer. P Ved at meddele nogle yderligere Bemærkninger til det som - i det foregaaende almindelige Møde var fremsat angaaende Kjons- - forskjellen og Kjønnenes Udviklingsforhold hos saavel Planter som | Dyr formente han, at de endelige og egentlige .Kjensindivider ; "fremtræde som Æg og Sædtraade eller som Frøeanlægget og Pol- dlenkorn. - Ihvorvel saadanne Smaadele nærmest maa synes kun "at være Udskillelser af, hvad almindeligviis kaldes Kjønsredska- ber hós de qvindlige eller mandlige Individer, og disse igjen "lede ved at have en mangeartet Sammensætning af. forskjellige. "Redskaber, der bidrage til, saavel at vedligeholde sig selv som | —- at danne PPM for følgende Slægt, saa vise waa disse dannede id; E Med pes i eller. fanblomstrede Infloresecents dar, Naturen til Hensigt m ; |. Fromodningen ved at koncentrere sine Kræfter paa et enkelt Punkt. Kro ” Størrelse hos. Alpeurterne synes at staa i et vist Sammenhæng med ide T relative. Lysrigdom. : 85 Spirer, løsrevne fra deres Udviklingssted, saadan Livsvirksomhed, at de maa tillægges fuldkommen Selvstændighed, om end denne viser sig forskjellig fra den, som yttres af deres Ophav. Saa- danne endelige mandlige eller qvindlige Individer fremtræde først efterat der er forudgaaet Dannelsen af forskjellig formede Red- skaber hos et af disse sammensat Individ, eller af forskjellig for- mede og forskjellig virkende med hinånden forbundne Individer, eller af en Række i Tiden efter og af hinanden fremtrædende Individer. Alle saadanne forskjellige Udviklinger ere nødvendige Foreløbere for den endelige udviklede Dobbelthed, som derpaa for . den videre Udvikling fordrer en Sammenslutning. Saaledes betrag- tet formentes at de forskjellige Forplantelses- og Udviklingsformer ikke viste sig som i sit Væsen forskjellige, men som. — forbundne Afændringer af een Grundform. Hr. Faye knyttede hertil nogle Bemærkninger om det endnu dunkle Spørgsmaal, der vedkommer den overveiende Indflydelse, som det ene eller det andet Kjon udover under Udviklingen af det befrugtede Æg: Naar Linné herom yttrede sig i følgende Sætning: „Cortex "ex patre, medulla ex matre“, viser dette, at denne Naturforsker ganske vist havde iagttaget, at Afkommet bar et vist Præg efter begge Typer af Forældre eller Forfædre, mer en noiere Forkla- ring er hermed ikke givet. Theorierne om Befrugtningen have, som naturligt er, i Tidernes Løb været temmelig forskjellige og med dem have ogsaa Meningerne om Betingelserne for Kjensfor- skjellen varieret: Efterat den hollandske Anatom Loewenhoek havde paa mikroskopisk Vei opdaget de saakaldte Sæddyr, antog han disse som ,homuneuli*, af hvilke et eller flere i det oprin- delige Legeme udviklede Sv til Fuldkommenhed: Demme Moe blev dog snart forkastet som usandsynlig, og man demonstrerede F lang Tid Befrugtningen paa den Maade, at alene en Duft, „aura seminalis“ var tilstrækkelig til at befrugte et Æg, hvis vim ling saagodtsom udelukkende afhang af Moderorganismens Kraft. AR den senere Tid, da man lærte at kjende eller sikrere at vurdere d&;esenes selvstændige Dannd'e og ae i PR m Interesse, og for med noget Resultat at kunne studeres i Forbin- 86 uafhængig af nogen Befrugtning, og da man blev istand til nøi- agtigere at studere de materielle Betingelser for deres Befrugtning hos de heiere Dyr, er Resultatet blevet, at der nu ikke længer hersker nogen Tvivl om, at selve Sæden og ikke blot en „aura“ maa træde i Forbindelse med Ægget, forat Befrugtning skal finde Sted. Dette er blevet eudnu mere klart, siden man opdagede Mikropyl paa Ægget, hvorigjennem Sædcellerne kunne trænge ind i dets Indre. Angaaende Beskaffenheden af den Vexelvirkning inden i Ægget, hvorved Kjensforskjellen bevirkes, er man til denne Tid ikke kommen til nogen sikker Kundskab, og Meningerne have været deelte om, hvorvidt det vordende Væsens Kjen var bestemt fra selve Conceptionseieblikket, eller om det først under Udvik- lingen blev, afgjort ifølge de virkende Materiers og Kræfters eien- dommelige Intensitet. For Menneskets Vedkommende er det en almindelig kjendt Sag, at der i Gjennemsnit fødes flere mandlige end qvindelige Individer; men ihvorvel dette er en Kjendsgjerning, vide vi dog, at der i Forholdsiallet finder en ikke ubetydelig For- skjel Sted i de forskjellige Lande. Forholdet varierer saaledes fra 104, 106 til 108 og derover af mandlige til 100 qvindelige Individer, ligesom Forholdet ogsaa har vist sig variabelt til for- skjellige Tider og under forskjellige ydre Omstændigheder. Meget synes at tyde hen paa, at Kjønnet ikke er forud bestemt ved Befrugtningen, men at det først under Udviklingen bestemmes, og ved flere Slags Undersøgelser samt bestemte Forsøg med Dyr vil man have fundet denne sidste Mening stadfæstet. Ved et Par Schæferier i Frankrig og Schweiz har man under vilkaarlige Be- tingelser t. Ex. anseet det muligt at frembringe et overveiende Antal af mandligt Afkom. For nogen Tid siden har jeg begyndt at undersøge Forholdene i enkelte Distrikter af vort Land, hvor- ved det viser sig, at der for visse Tidsrum hersker en temmelig . betydelig Forskjel, idet endog Antallet af Pigebørn enkelte Steder har været overveiende i nogen Tid, men da en saadan Undersø- gelse maa omfatte større Tal og længere Tidsrum forat- blive af .— else med de ydre Naturforholde, vil jeg først senere blive istand ir Taa TE NT] oT TCU SET E ET E E ESO SENSE NIME IN ONE THREE AERE RS NN PERUENIRE TIR T ES FS MAE REC NT YI T TUN, 15 PUMT RI REP E MEO Ern / 87 ül at forelægge Selskabet en statistisk Udsigt herover, hentet fra de enkelte Dele af Landet. Den 3die Mai. Almindeligt: Mode, Preses afgav Beretning om Selskabets Virksomhed i det forløbne Aar 1861 E ` , ; Hr. Holmboe holdt et Foredrag om Haugelys. Det er en blandt Almuen i Norden meget udbredt Troe. at der over gamle Gravheier undertiden sees Lys eller Flammer, og at dette er et Tegn paa, at en Skat er nedlagt i Hoien. At denne Troe er gammel, kan blandt andet sees f. Ex. af Hervararsaga eap. 7, hvor det om Hjervardshoiene paa Samsøe heder: ,brennandi elldr leikur par yfir, begar, sól geingur undir.* Og i Gretters Saga, 20de Cap. heder det om Gretter, som i Aaret 1011 led Skibbrud paa Kysten af Søndmør, at han kom ind paa Gaarden Vindheim, hvor der var en Gravhoi, hvorover om Natten saaes Ild at brænde. Gretter anmærkede derved, at paa Island vilde man deraf slutte, at Skatte laae skjulte derunder. Det samme troede man ogsaa i Norge, lægger Sagaen til.! At Troen paa Haugelys endnu ikke er uddøet, er det maa- .skee overflødigt at bevise: Jeg skal derfor indskrænke mig til at anføre et Par Exempler. T Annaler for nordisk Oldkyndighed 1852 S. 143 calidos Mag..C. Säve en Gravhei paa Fårö i Nærheden af Gotland, hvorom det blandt Almuen sagdes: ;Ånnu för trettio år sedan brann der öfver skatten alla högtidsaftoner, men nw icke mer.“ Fi I Annalerne for 1858 S. 179 siger Mag. N. Bruzelius om en af ham undersøgt Gravhøi ved Lackalänga i Skåne, "" ne zx tetid tyckt sig varseblifva bloss, hvilket f pligt almoge tanka tilkànnegifver, att skatter der äro nedlagda.“ I Antiqv. Annaler III S. 327 berettes om en Gravhei i Aal- . borg Stift, som Eieren. „selv har seet staae i lys bue, og} hørt p. i .? Antiqv. Annaler IV S. 128. 88 Smeden hamre dygtigt indeni.” Sammesteds S. 334 berettes om en anden Høi i samme Egn, hvor man i fordums Tid har gravet efter en Skat, ,efterdi der bestandig blev seet et Lys at staae og brænde paa Høien.“ I Urda III B. S. 81 beretter Stifiamtmand Christie om to . Benderkarle i Leganger Præstegjæld i Bergens Stift, hvilke i Aaret 1846 havde seet Haugelys og derfor gave sig ifærd med at undersøge Høien; men, da de under Gravningen ikke havde for- holdt sig ganske tause, fandt de kun Ubetydeligheder, ikke selve Skatten.! At Grundvolden for denne Troe har været Gjenstand for no- gen Antiquars Granskning, er mig ikke bekjendt. Under Forud- sætning af, at saadant ikke er Tilfældet, skal jeg tillade mig at fremsætte en Mening om Sagen, der er støttet til Grunde, som, om de end ikke indeholde fuldt Beviis, dog forhaabentlig iino erkjendes sandsynlige. Den Tanke, at de Afdødes Hvilested er helligt, er almindelig hos ethvert Folk, som har naaet endog kun et lavt Trin af Cul- tur; og ligesaa almindelig er den Forestilling, at Lyset er et Sindbillede for det Hellige. Allerede af disse to Forestillingers Forening kunde Tanken om en Lysstrøm fra Graven vækkes. Men, hvis Troen paa.-Haugelys var bygget paa disse Forestillinger alene, da maatte den strække sig til alle Gravsteder, hvilket den. ikke gjør, og den maatte da tillige være uafhængig af Tanken om Skatte i Heienes Indre. Hine Forestillinger synes derhos at være for aandige til at gjøre noget dybt og varigt Indtryk paa | den til det Sandselige mere knyttede Almue. Om man end an- tager, at de nævnte Forestillinger have nogen Deel i Oprindelsen af den omtalte Troe, maa denne upaatvivlelig være bleven styr- - ket ved ydre sandselige Midler. Og det er saadanne jeg her skal søge at paavise. 2. * Hr. Aajik omtaler i sit Værk om det bosporanske Rige og dets Monumenter, - at Beboerne af Egnen om Taman ved Kaffastrædet berette, at fra umindelige Tider vise sig Flammer paa en derværende Gravhøi. Ant. Tibe 1852—54, 48, 360. ; 89 Jeg har i dette Selskab i et Par Foredrag forhen paaviist saamange Overeensstemmelser mellem de nordiske Gravhoie og de buddhistiske i Asien, at det maa ansees overflødigt her gjen- tagende at begrunde Ligheden.! Gaaende ud herfra skal jeg først paavise adskillige Forbin- delser mellem Lys eller Ild og buddhistiske Gravhoie i Asien. -De chinesiske Buddhister, som i den tidlige Middelalder gjorde Pilegrimsreiser gjennem Hoiasien til Indien, omtale jævn- i ligen Gravmonumenter (Sthüpa, Tope), hvorfra der udstraalede Lys. Saaledes Hiouen-Thsang, som i første Halvdeel af det Yde Aarh. foretog Valfarten. I Beskrivelsen over denne Valfart? heder det p. 89 om en Sthåpa i det nordlige Indien: „Den glimrer til enhver Tid med en guddommelig Glands;^ p. 180 om en i Cen- . tral-Indien: ,Ofte seer man derfra udstromme et glimrende Lys.* At det var fra de i Monumenternes Indre nedlagte Reliquier man tænkte sig saadant Lys udgaaet, kan sluttes deraf, at Hel- genernes Reliquier oftere omtales som .straalende f. Ex. i nys- nævnte Værk p. 138, hvor det om en Sthåpa blandt Ruinerne af Pataliputra (Palibothra) heder: ,I dens Indre har man nedlagt en Shing (et chinesisk Huulmaal) af Buddhas Reliquier, som be- standigen udbrede et guddommeligt Skin.“ Og at Helgenskinnet tænktes stærkt nok til at gjennemtrenge uigjennemsigtige Lege- eda kan sees af p. 78, hvor blandt de Gjenstande for T ! De Foredrag, hvortil her sigtes, indeholdt en meget udfürligere og med flere Kjendsgjerninger nærmere begrundet Fremstilling af de Anskuelser, som jeg har.antydet i min Afhandling, Traces'de Buddhisme en Norvége. Denikke blot ideelle men tillige historisk-traditionelle Forbindelse mellem Asiens, isser-Indiens ældre Cultur og den nordeuropsiske i i hedensk Tid, er i senere Tider anerkjendt : . Og behandlet af mange Antiqvarer, saasom Oberste Tod, Major Cunningham, - - Baron d'Eckstein, Jac. Grimm o. f. Den Sidstnævnte yttrer blandt andet i siu Afhaudling „über das verbrennen der leichen^ i Abhandl. der künigl. Akad. d. Wissensch. in Berlin 1849 S. 267, Følgende : : „Der einklang unseres alterthums mit dem indischen fállt in die augen.“ Med stor Udferlighed har Dr. Manhardt i sit. mens Germanische Mythologie begyndt en Sammenligning ell de ; | E ke og indiske Myther. ? Histoire de la vie de Hiouen-thsang, trad. n Stan. Julien. Paris 1853. à F 90 som opbevaredes i det nordvestlige Indien, nævnes ,Buddhas Øie- steen, hvis Skin var saa glimrende, at det straalede tverts igjen- nem Skrinet“ (hvori den opbevaredes. Andre Steder, hvor Talen er om en Lysstrøm fra Reliquier, ere f. Ex. p. 65 (en af Bud- dhas Fortender, hans Vandkrukke og hans Feiekost);! p. 155 (Reliquier af Buddhas Legeme). De godtroende Pilegrimer saae i saadan Lysning et Underveerk. Den blev ogsaa, i det Mindste ofte, tilvejebragt paa saadan Maade, at kun de i Hemmeligheden . Indviede skjønnede, hvorfra Lyset kom. Sthåpa'erne vare, saa- . ` længe de vedligeholdtes, overdragne med en Art Marmorgips, der modtager en meget blank Politur, som ‘kaster Lyset- tilbage med megen Styrke.? Om enkelte Sthüpa'er berettes ogsaa, at de have været forgyldte. Yule, som for faa Aar siden var: Secretair ved et fra Gene- ralgouvernøren i Indien til- Kongen af Ava sendt Gesandtskab,? beretter, at han i Nærheden af Amarapura saae en Pagøde (eller Sthåpa), omtrent 100 Fod i Diameter, med Spor af Fordums Forgyldning, og tilføjer: ,Sandsynligviis har en Gang den hele enorme Masse været forgyldt." Den har 240 Nicher anbragte i dens Fod rundt om, i hvilke saaes Billeder af Gautama (d. e. Buddha). Rundt om er den omgiven af 784 Stykker 6 Fod høie . ! Herom siger Forf.: „De Personer, som ere besjelede af en oprigtig Troe, see 3 " guddommelige Straaler skyde ud fra dem. En lignende Indskrenkning med | Hensyu til Synsevnen nævnes p. 82, hvor det bemærkes, at af sex Personer, . som indfandt sig i en Hule; hvori Buddhas Skygge opbevaredes, blev den seet af de fem, men den sjette saae aldeles intet, og p. 86, hvor det om Buddhas … Fodspor paa en stor Steen ved Floden Qubhavnastu heder: „de vise sig lange | : eller korte efter Folks (Tilskuernes) Grad af Dyd“, og p. 202 om en anden ho — En stor Deel af dem, som betragte den og tilbede den med en . fuldkommen Troe, seer den omgivet af et overordentligt Lysskin**. ; 12 Qm Monumenterne paa Ceylon siger Forbes, Eleven years in Ceylon I. p. 222, - E de vare óverdragne med et Prsparat af Kalk, Kokosneddemelk og Saften af. cem Frugt, som voxer paa et Trme, der af de Indfodte kaldes Paragaha. Dette Praparat, siger han, er reent hvidt, modtager en Politur næsten som. Marmor . roger overordentlig varigt- Ed vy cmm the cnn of Ava Vp Henry Yule. London- 1855. det Sue SS ii j ] : | [ i : 4 | E : 91 Pillre; i enhver af disse er nær ved Toppen en Niche, paa den mod Sthüpa'en vendende Side, til Anbringelse af en Lampe. Af- bildningen hos Yule seer saaledes ud. P.70 omtaler han en an- vt a TER den Pagode, som var rigelig forgyldt. og emgiven af lignende „amp pillars." Tænker man sig nu Monumentet lueforgyldt, Pillerne i kort Afstand fra samme, en Lampe tændt i hver Niche, og denne saa dyb, at ingen Udenforstaaende har kunnet see Lampen, maa Gjenskinnet fra den forgyldte Colos have været i hei Grad imponerende,? og kunde lettelig ansees for et Mirakel af den Troskyldige, hvis Indbildningskraft længe var næret med allehaande Beretninger om Undervsrker.? Naar derhos, som paa 1 En lignende Anordning synes at antydes i Hiouen-Thsangs Levnetsbeskrivelse S. 217, hvor det om en Sthupa heder: „De Lamper; som vare anbragte indeni og udenfor Kapellet, udbredte en overordentlig Glands. .. . .. Man saae Reli- qvietaarnet skinne af Lys og en uhyre stor femfarvet Flamme at opstige fra dets Top, og berøre Himmelhvzlvingen.' »Whenn the light from these (lamps) was thrown inward on the gilded' circum- ference of the temple, the effect must have been very grand. 4 Yule l-e- I Marienzell i Schweitz forevises et lignende Kuuststykke. 1 en Celle uden Vinduer er anbragt et Mariabillede, klædt j polerede Selvplader, der ligge over y 92 Rankot-Dagoba paa Ceylon, en forgyldt Parasol (Ran-kot betyder H Guld-Parasol) var anbragt paa Toppen af Monumentets Spir, : maatte den i Mørket kunne sees i en betydelig Afstand.! à | Om og En og Anden vidste, at: brændende Lamper kastede sit Skin paa Monumentet, kan man neppe tiltroe Mængden saa megen Indsigt i Lysreflexens Virkning, at den kunde antage denne - : istand til at frembringe saa mægtige Lysmasser. Den samme Forestilling om en fra Topen udstrómmende Flamme ligger til Grund for Formen af en Miniatur-Tope, som | Oberste Mackenzie fandt blandt Ruinerne af Staden Amaravati ved Floden Krishna.? Den var af Steen med en forgyldt belgende . Flamme i Toppen. Den samme -Forestilling har ogsaa fundet sit Udtryk i Ind- retningen af flere Huletempler i Indien, i det nemlig Templets Skib ikke har anden Lysning end den, som falder ind igjennem Dørene, og selv denne er undertiden fordunklet derved, at der udenfor Indgangen er en Forhalle, som heller ikke har andet Lys end det, som falder ind gjennem Dørene og derved hindrer en Deel af Lyset fra at trænge ind i Templet. Derimod seer den Indtreedende den i Templets Bund staaende Dagoba? stærkt be- hverandre som Skjel I Væggene ere Lamper anbragte, som uden at sees af den Indtredende, kaste Lys paa Billedet. Paa de Tider, Publicum faaer Ad- ; gang, ere Lamperne tændte, og den troskyldige Katholik seer i Gjenskinnet fra i 3 de talløse speilblanke Sølvplader ligesaamange Blus strømme ud fra Billedet. E ? I en endnu længere Afstand har man maattet kunne see den Rubin, hvorom det i Hiouen-thsangs Levnetsleb p. 199 berettes, at den var anbragt i Toppen af Spiret paa den flere hundrede Fod høie Vihára (Tempel) hvori Buddhas Tand |». gjemtes og hvorom der siges: „dens magiske, Glands oplyser hele Himmelen. — Y en reen skyfrie Nats Stilhed kan al Verden bemærke den, endogi en Afstand — af ti tusinde li^ Hvorvidt Rubinen har været bestraalet af Lampelys, omtales "vel ikke, men, om man end reducerer den østerlandske Hyperbol, 10,000 li, (omtrent 500 geogr. Mile) til en ubetydelig Brokdeel af det Angivne, synes det antageligt, at Rubinen knn ved Gjenskin af € om — kasd om — SÅ "Natten maatte kunne sees fra det Fjerne. - .. ? Now. Jour. Asiat. T. VII p. 115 note. cedi: Dagoba, eller som Fergusson skriver, daghopa, kaldes den i det Inderste. af M Pm - VM Efterlgning af de fra Oldtiden i Indien endnu 93 ' lyst, uden at bemærke, hvorfra Lyset kommer. Man har nemlig ovenover Indgangen hugget en stor ved et foran efterladt Klippe- stykke skjult Aabning saaledes, at den leder Lyset lige til Da- gobaen, uden at bemærkes af nogen Indtredende.! Hosstaaende Træsnit fremstiller et Gjennemsnit efter Læng- den af et Huletempel. koo n Uli E ij Da nu Dagoba'en rimeligviis i Oldtiden har været blankt po- leret, maa Lyset med Styrke være bleven reflecteret derfra. De anførte Kjendsgjerninger ere ikke de eneste, hvortil Troen paa en Monumenterne iboende Lyskraft havde at støtte sig. An- hyppigen forekommende Reliqviemonumenter, sædvanligen kaldede Toper (nyere Forvandskning af Sthupa, en Dynge, en Hoi, Gravhøi), der vare de væsent- ligste Gjenstande for de indiske Buddhisters. religiøse Ærefrygt, og ere det endnu i Bagindien og paa Ceylon. 1 Det hedder hos Fergusson, On the rock-cut Temples of India, i Jouru. of the R. As. Soc. VIII p. 61: „The whole light therefore fell on the Daghopa ..... while the colonnade around and behind is thus less perfecktly lit, the pillars there being always placed closely together, the light was never admitted in sufficient quantity to illuminate the wall behind, so that to a person standing near the door in this direction, there appeared nothing but illimitable gloom. I do not conceive, that à votary was ever admitted beyond the colonnade under the front, the rest being devoted to the priests and the ceremonies, as is now the case in China and in Catholic churches, and he therefore never could see whence the light came, and stood in comparative shade himself, so as to high- .ten the effect considerably. Still farther to increase this scenic effect the architeets of these semples have plased the screen and music galleries in front, in such. à "— as to hide the great window -from any person Appacting the temp. x 94 bringelsen af Lamper i adskillige Monumenters Gravkammer har visseligen ogsaa bidraget sit til samme. I nogle af de Toper, Honigberger og Masson undersøgte i Afghanistan, fandtes Lamper, og, at disse have været satte brændende ind i Gravkammerne, sluttes af, at man hår fundet Levninger af Olie tilligemed den "slukkede Vege i Lampen. Det heder saaledes hos Masson, at han engang i en Lampe fandt lidt Olie og en Vege saa frisk, som om den havde været slukket den foregaaende Nat!; i en anden Tope fandt han Cellens Loft sværtet af Røg, men ingen Lampe:? At Buddhisterne paa Ceylon ligeledes have havt for Skik, at sætte Lamper ind i Gravkammere, udtaler sig i Sagnet om Kong Bhat- tyatissas Besøg inde i en Sthupa eller Dagoba, kaldet Maha-Thupa d. e. Storhaugen. Beretningen lyder, at han der saae mange Kostbarheder belyste af fire brændende Lamper, der vare forsy- nede med Olie for fem tusinde Aar, den Periode, i hvilken Bud- dhaen Cakjamunis Religion skulde bestaae.3 | "I en udførlig poetisk udsmykket Beskrivelse over den samme Sthåpas Grundlæggelse heder det, at Cellen blev oplyst med Ra- der af Lamper, som næredes ved vellugtende Olie.* | Kjendskabet til Naturkreefterne var dengang for ringe til at Nogen betvivlede Muligheden af, at Lamperne kunde brzende uden Tilstrómmen af frisk Luft. Enhver troede vistnok, at de brændte ' gaalenge der var Olie. Naar de altsaa vare saa vel forsynede, at Folk holdt for, at de maatte brænde i lange Aarrzkker, erdet | intet Under, at Indbildningskraftens stærke Syn saae Flammen - af og til ved en mystisk Kraft slaae ud gjennem "Monumenternes Top og Sider. E Y Ariana. ántiqua p. 107: the upper receptacle for the oil still -eont&imed & por- — com abate sesccosenc cs sante Mad c qe dt asit o 4t had been extinguished during the night. ? jb. p. 96 ? Forbes |. c. I p. 294. Journ. of the R. Asiat. Soc. XIII p. 164 fig: 2 ^ Mahavanca p. 165 Hg. Et Tempel i Nepals Hovedstad, Kathmandu har i det — . Ydre aldeles samme Form som en Tope, men det mørke Rum i det Indre er OA — — Ó——— ESS E : E b 1 F E 3 3 kv E "n ; 95 Til samme Anskuelsé knytter sig Cingalesernes Forklaring af et mærkeligt Phænomen, hvorom Forbes! siger: ,,Et særeget og smukt Meteor, som viser sig paa Ceylon og kaldes ,Buddhas Straale“ holdes af de Indfødte for at skinne over et Tempel eller over et Monument over Buddhas Reliquier, og at straale ud der- fra. Det sees om Dagen blot i klart Veir og i Almindelighed efter en lang Terke. Buddhisterne troe, at disse Straaler vise sig paa Himmelen som et Tegn for de Troende, at Gautama- Buddhas Religion skal vedvare i fem tusinde Aar, at regne fra hans Død.” Af det Anforte erfares, paa den ene Side, at de buddhistiske Geistlige gjorde Alt for at foranledige og vedligeholde den Troe, at der strommede Lys ud fra Monumenterne, og paa den anden Side, at denne Troe vandt Indgang og Udbredelse. I de chinesiske Pilegrimes Beretninger nævnes jævnlig som væsentlige Gjenstande i Sthupa'erne syv Klenodier, og uagtet For- tegnelserne over dem hos forskjellige Forfattere lyde lidt forskjel- lig, ere de dog enige i at sætte Guld og Sølv i Spidsen. Det er derhos en Kjendsgjerning, at Klenodier, tildeels af betydeligt Værd, ere fundne i mange af Masson og Honyberger randsagede Monu- menter. Fortegnelser over saadanne Fund findes i Ariana antiqua, iJourn. Asiat. III Sér. T. II og IV, i Ritters Værk, die Sthupa's 0. fl. St.* Forbindelsen mellem Troen paa Topernes lysende Kraft . og Tanken om Skatte i deres Indre var saaledes given. * Eleven years in Ceylon I p. 337. 2 Jeg skal exempelviis anføre et af de rigeste Fund, som Masson gjorde, af dr. ant. p. 108—109. Det bestod i: 7 Guldmynter, 202 Selvmynter, 10 Gulüringe, hvoriblandt een med — MÀ og een med en Saphir, — Guldeapsel, 3 Rubiner, 7 di 13 ver , 12: ak der (ber Bye PT Ue LM Q pali y x 5 ; Pa] yl 2 A 7 - à i041 b. LONE Y T l'ai Bd Diam) m ce ai oria drisk Solvaske ndis: Lei; sdibilige Brodetykkus af PESA og Smykker uc Sølv, Smaakugler o. Bec Alle disse Sager laae i en stor Kobber-Kjedel, som iudeholdt et Fluidum, hvori foruden de anforte Sager fandtes et forgyldt min- à i dre Kobberkar af cylindrisk Form, i hvilket var indsat en Sølvæske med Laag. I denne laae 4 sassanidiske Selvmynter, en liden blaae Steen og en Masse, der 96 Naar vi nu betænke, at de nordiske Gravhøie i Form, Om- givelser og Indhold have saa meget tilfælleds med de buddhistiske i Asien, at de aabenbar tyde paa Fælledsskab i Ansknelser og Skikke, maa man allerede af denne Grund være tilbeielig til at. antage, at Troen paa Haugelys skriver sig fra samme Kilde, som den ovenanferte om Lysningen. fra "Toperne; og heri bestyrkes man ved at opdage Spor til Anvendelse af Ild og Lys i det Indre af nordiske Gravhoie. Om nogen Lampe er funden i nogen nordisk Gravhgis Celle, haves neppe nogen paalidelig Underretning. Vel læses i Antiqua- riske Annaler III B. S. 81 Beretning om Fund af en Broncelampe ien Gravhøi paa Island, men der nævnes ikke om, hvorvidt den stod i Gravcellen. Ihvorvel dette, paa Grund af Tausheden er sandsynligt, tør dog ikke stoles derpaa. Man har ogsaa fundet en Lampe i en Hgi, kaldet Olskro, paa Mainland, den største af Orkengerne; men, hvorvidt den hid- rørte fra nogen Grav, er uvist; vel fandtes nemlig flere Grave paa Høien, men under disse vare Levninger af en muret rund Construction, 30 Fod i Diameter, som maaskee i Oldtiden kan have været et Vaaningshuus, hvortil Lampen kan have hort. Derimod har man i Tydskland, i Gravhoie, som i Et og Alt ligne de nordiske, fundet Lamper.? Og i en Gravhei, en Miils Vei fra Stavanger bemærkede man Spor af Røg i Gravkammeret, | tydende paa, at der maa bave været antændt Ild.? . ansaaes for at være en Salve. Derunder lage et Stykke Krystal med en For- dybning i, som antydede, at deu kunde have været Knap til en Spadserestok. . Under denne stod en større Salve-ZEske, hvis Laag havde en pyramidalsk Form. - - Jndeni denne stod eu Guld-ZEske, i hvis Laag var indfattet en kostelig Juvel, - TAN Aa for en Saphir, hvilken var omringet af 7 Smaragder. I- Fluidum samt tre smaae Guldkugler og en Deel bermynter, 4 Naale af forgyldt Kobber, 3 Selvringe og diverse Sargia 1 Antiqu: Tidsskr. 1852—54 S. 101. ; ep X Klenm; Handiich d. d. Alerd. S. 125. —* Urda. ess 68. ; dele, Udenfor Guld-ZEsken fandtes i Selv-7Esken 52 Smaakugler af Guld eller -ial Fald forgyldte, samt en Deel Salve. Udenfor Kobberkjedlen laae 13 Kob- 97 " At frembringe Lysping udenpaa Monumenterne påa saadan Maade, som Buddhisterne i Asien brugte, formaaede man ikke i Norden, da saavel Steenpolitur som Brug af Cement i hedensk Tid synes at have været ubekjendt.! Derimod forekomme Kjends- gjerninger, som lettest lade sig forklare, naar man antager, at Nordboerne undertiden anbragte Ild ovenpaa Gravheiene. Man har nemlig i flere fundet et Kullag under Grønsværet paa Top- pen. Paa Gaarden Njos i Evindvigs Præstegjæld, Bergens Stift, blev i 1830 en Gravhøi undersøgt, hvorom det i Urda I S. 137 blandt andet heder: „Og dog kan denne Hoi ikke tidligere have været undersøgt; thi Kulringen, som sphæroidisk omgav den, viste intet Brud.“ Sammesteds S. 139 siger Biskop Neu- mann om Gravhoie i Urlands Præstegj., samme Stift: , Blandt disse sidste foretog jeg mig i Aaret 1830 at udgrave en, som holdt 130 Alen om sin Fod og 6 Alen i lodret Hoide. Den syn- tes ingensinde at have været rørt, og, at den heller ikke havde været det, det viste tydeligt det Kullag, der omgav den om. trent to Alen under dens øverste Bue.“ Om Ostreims-Haugen i Etne, samme Stift, heder det i Urda HI S. 101: ,,Et Lag af Muldjord, 1 Alen tykt, bedækkede den. Derefter viste sig et Lag af Trækul. Under dette fandtes at- ter Muld.* : " De her omtalte Kullag synes lettest at kunne forklares som . Levninger efter Ild, der har været antændt ikke blot paa Grav- heienes Toppe, men ogsaa omkring deres Sider. Den Omstæn- dighed, at to af de nævnte Gravhøje havde tykke Jordlag oven- over Kullagene, kunde vel vække Betænkelighed mod Antagelsen af min Hypothese. Men de ovenpaa liggende Jordlag kunne dog . forklares enten nf den Forhøielse af Terrainet, som en tusindaa- rig Vegetation, der aarligen fornyes og igjen hensmuldrer, kan foranledige, eller som en forsætlig af Menneskehender udført Forhøielse.? qae SEMEN 7 „Dass die Germanen den Kalk benutzt, ist nieht wahrscheinlich, da sich noch — .. kein germanisches Denkmal gefunden, das mit Kalk verbunden gewesen." Klemm, pem s I Annaler f. nord. Oldk. 1858 S. 213 bemærkes Du en Gorbei i Raklev Sogn - o Videnskabss. Forhandl. 1862. 98 Mange Gravhøje have dernæst en Form som indbyder til den Forestiliug, at der har brænht. Ild paa deres Top. Ligesom de asiatiske Topers Top deels er kuppelformig af- rundet, deels flad, snart med, snart uden Hegn om, saaledes er de nordiske Gravheies Top deels kuppelformig, deels flad, deels regelmessigen fordybet, saa at Toppen har en Skaalform som et Kuglesegment. Disse Fordybninger ere af ældre Oldgranskere oftere bemærkede og omtalte, men i Regelen anseede for Ind- synkninger eller Mærker efter Skattegravere, i det man ikke har havt Øie for Regelmæssigheden. | Den første, som har henledet Opmærksomheden paa Fordybningernes Regelmæssighed er, saa- vidt -vides, Mag. C. Säve, der i en Beskrivelse. over Oldtidsmin- derne paa Gotland udtaler sig saaledes: ,,Men ofta ero de (Kum- len) så lagda — sárdeles om de ero større — att ófverst uti dem - à finnes en sänkning. eller trattformig fördjupning i midten. Jag har betraktat så många af dessa. toppgrópta kummel, at jag år fullkomligt säker på, att detta hvarken år en följd af grafbrytar- nes försök att nedtrünga i dem eller af någon grafkammarens - insjunkning, ty deriil -är toppgropen bàde för jämn rund. ock ofta for stor, ock de utkastade stenarne borde desutom vara till . fiunandes i nürheten, men dertill synes intet spor. Nürstàende - teckning visar ett sådant toppgropt kummel i genomskáring^.! . Hoe Hoi, beliggende paa Fáró, har, siger S., en usædvan- 2 Li stor Fordybning. |... l Norge er Fordybningernes Batian n bleven eni i en af vort Selskabs forhenværende Medlem, Major Vibe, foran. NI af Premierlieut. E. Lund udført Beskrivelse over Oldtid: ; ^ B. 215 om en anden Høj, kaldet Aashoi, ^ Amal f. nord. Oldk. 1852 S. 138 og 439. —— paa Refsnæs i Danmark : »Ligeledes synes Jordheien ikke at være bleven (p : ført paa een Gang, men lidt efter lid.^ Samme Bemærkning gjøres ere 99 , minder i Christiansands Stift og de nærmeste Egne af de tilgrænd- sende Stifter, Det heder i hans af Tegninger ledsagede Manu- skript S. 34 om en Gravhei paa Gaarden Sande i Ramberg Sogn ved Stavanger: ;,Den har en Huling i Toppen af omtrent 10 Fods Diameter og 2 Fods Dybde. Hulingen seer ud til at være den oprindelige Form;** og S. 480m en anden paa Gaarden Haaland i Sandeide Sogn: ,,Toppen af Høien er skaalformig udhulet, Hu- lingen er omtrent 14 Fod i Diameter; S. 59 om en i Tysnæs paa Gaården Aarebakke i Onareims Sogn; „Toppen har en liden Huling, som er steensat i Peripherien. Regelmsessigheden forby- der at tænke sig saadanne Fordybninger frembragte ved Indsynk- ning eller: ved Skattegravere. De maae nødvendigén henhore til Hoienes oprindelige Dannelse.“ ^ Hyor ældre Oldgranskere have bemærket Fordybninger i Gravhoies Toppe, uden nogen ved Si: den liggende Dynge af opkastét Jord eller Stene, tor det antages, at Fordybningerne ere ligesaa oprindelige. Thi at det i Fordyb- ningerne forhen formodede Material skulde være bortført, medens Hoiene forresten ere blevne umolesterede, er lidet' sandsynligt. Oprindelige synes derfor de Fordybninger at have været, hvor det i Urda II S. 133 heder om en Høi i Herge Præstegjæld: „Nogle Stene i Høiens Toppunkt ere bortførte: forresten er Høien umo: lesteret:“ = S. 200 om en Gravhei ved Boknesundet i Ryfylke: „Toppen af Høien er indfalden eller udkastet under en Randsag- ning.“ Af Alternativet sees, at der ei kan have ligget nogen ud- kastet Dynge ved Siden. Paa Gausdals Prestegaard laae i 1846 tolv Gravhauge med Fordybning i Toppen.! i E Ogsaa i Danmark har man bemærket lignende Fordybninger i Gravhoies Toppe: I Annal; f. nord. Oldkyndighed for 1858 S. 211 heder det om en Gravhei i Nærheden afStege paa Mgen, at den kaldtes Hullehoi „paa Grund af en i dens Top værende For | I Vendsyssel i Nørrejylland er eller var en gammel Gravhøi, : » som kaldtes Baal-Hoi, fordi man der i ældre Tider brugte at — at antænde Ild, efter Beretterens Mening, naar Fiender kom i Lan- - ge E. 1 Nicolaysen, Norske Fornlevninger 1 H, S. 101. bs RN 100 det. Ant. Annal. III S. 334. Ogsaa i Sverige hører man, ifølge Prof. Nilson, Udtryket Bålhågar, anvendt paa gamleGravhgie, tydende paa, at de have været anvendte til derpaa at antænde Baal: Den Skik, i enkelte Hoies Top at danne en Fordybning, sees saaledes at have været udbredt over hele Norden. Ogsaa i Rus- land forekomme mange Exempler paa samme Skik. I Gouver- nementerne Karjkof, Poltava, Jekatarinoslav, Taurien, Kherson | og de donske Kosakkers Land findes talrige Rækker af Jordheie, 9 til 15 Alen høie, hvorved man bemærker, at de, der høre til samme Række altid ere ordnede paa samme Maade efter en for- ud lagt Plan. Man træffer ikke paa enkeltstaaende Hoie (Kur- ganer). De staae altid to og to, tre og tre, undertiden fem og fem sammen, og det ikke i en Klump eller Klynge, men altid i 5 en lige Linie. En, der er større end de andre, staaeride tvende sidstnævnte Tilfælde i Midten; de øvrige ere fædgelte paa begge Sider af denne. Midt paa Toppen af den store Kurgan er der i Almindelighed en Fordybning, som om det havde været, en stor Grav.? Disse Hoi-Reekker ansees for Veimærker gjennem. Step- perne, Grupperne staae i Regelen lige langt fra hverandre, nem- | | lig 7 Verster (omtrent tre Fjerdinger norsk Maal) saa at man fra | den ene Gruppe kan see den næste. Det synes at være andre —— Høie, Kohl i si Reise i Sydrusland omtaler, i det han skildrer | Sieppebranden, naar han siger:- , Auch die zahlreichen alten Grab- 13 | hügel der Steppe werdeh von den Flammen erstiegen, und, dà | 71 Bohuslehn bruges Udtrykket, Håbål, for at betegne den Tid, som forløber - mellem Vaaraannen og Slaataannen (Juni og en Deel af Juli Maaneder). Dette 3 "Udtryk forklarer J. Grimm i sin Afhandling om „verbrennen der leichen i Ber- | 3 . Winer-Academiets. s Abhandlungen" for 1849 S. 241 ved hoehfeuer d.e. Hoi-Ild . eller Haibaal, Blus. paa Høider eller maaskee paa Høie. Da just St Hans-Tid - . falder i ovennævnte Periode, ere maaskee de Blus, som det i Aarhundreder bar været i Brug at tænde St. Hans-Aften en Levning af en Skik fra Oldtiden, i den Deel af Sommeren, da Markarbeidet, hviler, at holde Glædesfeste med Blus paa Heiene. Ifølge I. Aasen bruger Almuen i den største Deel af Norge - ” at kalde nysuævnte Periode Haaball eller Hobball eller Hobboll. f eS 2 Antiqv. Tidsskr. T A 1852.--1854. Si 200, hvor som Kilde citeres den nordiske — "17 Bie 1852 No. 136. Ld 101 die Gipfel dieser Erhöhungen gewöhnlich etwas eingesunken und hóheren Crase und Unkraut bewachsen sind, so weilen sie ein Zeitlang dort oben,*! At K. anseer Fordybningerne for Indsynk- ninger, er intet Beviis for, at de virkelig ere det; men det er kun hans personlige Gisning. Det er klart, at i det Mindste Fleerheden af de her omtalte Fordybninger ikke ere Tilfældets Værk, men at de høre med til Hoienes -oprindelige Construction, og altsaa ere anbragte i en bestemt Hensigt.? Men, hvilken denne Hensigt har været, derom har jeg ingensteds fundet nogen Forklaring, ikke engang en Gis- ning. Længere end til Gisninger vil man vel heller ikke for Ti- den kunne bringe det. Jeg skal tillade mig en saadan. Den Omstendighed, at de største Høie i de russiske Kurgan- Rækker i Regelen have en Fordybning i Toppen, i Forening med deres Bestemmelse som Veivisere, vækker stærk Formodning om, at man i Fordybningerne har anbragt Ild, for at lede natlige Tog i maanelose N:etter. Vel frembyde Stepperne kun ringe Bræn- dematerial, men dog tilstrækkeligt til ved enkelte Leiligheder at underholde Ild et Par Timer paa samme Sted. Fordybningen kan da have tjent til at holde Brzendselet samlet og hindre Vinden fra at fore det bort, medens Flammen hævede sig over Hulens Rand. Nu er det naturligviis ikke min Mening, at Gravhoie i Norden, Som de russiske Kurganer, have tjent som Veivisere; men jeg antager, at Fordybningen i Toppen kari her som der ved Anbrin- gelse af Ild, have tjent til at holde: Brzeendet sammen og hindre Blæst fra at bringe det i Uorden. Var Ilden saaledes anbragt, saae Tilskuerne ikke Brændet, men kun Flammen hæve sig fra 'Heiens Top, hvorved Indbildningskraften erholdt Næring til at vedligeholde Tanken om en lysende Kraft i Hoiens Indre. Antager man nu, at der paa saadanne Høie har været an- "tændt Ild, frembyder sig det Spørgsmaal, i pe Sen saadant r Mein in Südrussland, Dresden und Leipzig 1847. III B. S. 102. ? Ogsaa i Skotland findes Gravhoie (cairns) hvis Ta ere udhulede ollced I oil. Archaol. Scotica HI p. 219. i: " Lysene, hvilket skeer, naar Mørket falder paa, træde de fornemste .. Mænd hen tilIldgruben med Stænger, som de tænde der og hvor- 102 skulde være skeet. Svaret kan paa Grund af Forholdene ikke blive andet end en Hypothese. Det er en bekjendt Sag, at hos mange miner man tør vel sige de fleste, udgjore Baal og Blus væsentlige Artikler ved i festlige Sammenkomster, religiøse saavelsom blotte selskabelige. Hvordan det ved saadanne Leiligheder gik til hos vore hedenske ""Forfædre i den tidligste Tid, vide vi ikke, da vore Sagaer, for- saavidt de ere historiske, kun ere at stole paa hvad den Periode angaaer, som gik umiddelbar forud for Christendommens Indførelse. Da der nu i den nordiske Hedendom findes flere Spor til Paa- virkning af buddhistiske Skikke, ter man antage Muligheden af, at en aarlig Lysfest kan have været holdt hos dem, som hos de buddhistiske Kalmyker. Jeg skal derfor her levere et kort Om- rids af en saadan Fest hos nysnævnte Folkeslag. Henimod Slutningen af November feire Kalmykerne sin Lys- fest (Ssulla-8sara), ogsaa; kaldet Lysantzndelse (Ssulla-Bandak), i og ende dermed Aaret. Man istandbringer da lange Altere, noget E] over fire Fod høie, enten af Jord, Grus og Græstørv eller af Pæ- ] i leværk, over hvilket man anbringer Fletværk af Grene, hvorpaa igjen lægges Tørv og Jord. Længden er afhængig af den mø- | dende Folkemængde. Kanterne af ethvert Altar besættes med Skaaler formede åf Leer fyldte med Fidt og forsynede hver med 3 tre Veger. Hele Alterfladen forøvrigt besættes med Lys, som Almuen medbringer, bestaaende i 5 til 6 Tommer lange tykke Græsstraae omviklede med lidt Bomuld og dyppede i Fidt. Disses Antal er meget. stort, da Enhver medbringer saa mange som hàn . JJ er Aar gammel.: De stikkes enten i medbragte Deigklumpe eller . med i Jorden ovenpaa Alteret. Ved Siden af hvert Alter graves "en Grube, hvori Ild underholdes; og, naar Signal gives til at tænde ENTEN sal EIE VO pea TNTA . med de tænde Lysene paa Alteret. Gudstjenstlige Ceremonier . forrettes for og under Lysbrændingen.? se + 1 Pallas Saml. II S. 205 fig: Om Dewali eller Lampfesten i Hindostan fortæl Oberste MR EAR Ta eee 597. T Tibet Boldes arlig en Fest vit 103 Uagtet de Grunde, jeg her har anført for min Gisning, ikke have et Bevis's Styrke, synes den mig dog saa rimelig, at jeg har troet at burde fremsætte den til Prøvelse, for at den ved nær- mere Granskning kan blive bestyrket eller underkjendt. Hr. Fearnley gav nogle Oplysninger om de forskjellige meteo- rologiske Phænomeners gjensidige Forhold i Christiania. Den Samme henledede Opmærksomheden paa det Mangelfulde i vor Kundskab om Tidvandets Bevægelser ved vore Kyster og paa Vig- tigheden af, at der paa hensigtsmæssige Punkter foranstaltes udført systematiske Iagttagelser igjennem et længere Tidsrum (mindst et Aar) over dette for al Kystbedrift ligesaa vigtige som for den physiske Geo- graphi interessante Phænomen. I Mødet bleve DHr. Docent A. Munch og Stipendiat G. W. Lyng optagne som Medlemmer af Selskabet. Den 23de Mai. Møde i den nhilosophisk-historiske Classe, " Hr. Monrad sluttede sit i foregaaende Møder holdte Foredrag: Om den nyplatoniske Philosophies Sammenhæng med. foregaaende Tankeretninger, især med Shepticismen. I et tidligere Foredrag har jeg givet en kort Udsigt over det bekjendte Stridsspørgsmaal angaaende den græske Culturs og isærdeleshed den græske Philosophies oprindelige Forhold til Ori- enten. Som bekjendt have Nogle i den græske Videnskabs første Tidsrum, f. Ex. i Pythagoreismen, væsentlig kun villet see en Overførelse af orientalske Synsmaader, medens Andre have be- negtet enhver saådan fremmed Indflydelse og betragtet den sne Videnskab som heelt og holdent autochthonisk. . | Sdn, Digo om Nattem »irolutentucuon: i hele Riget: Nouv eis As. IV. p. 148. »- i har saaledes gjort opmærksom paa den Kjendsgjerning, at ægyp- VN 104 Merkværdigt nok gjentager sig det samme Spørgsmaal paa den græske Videnskabs sidste Trin. Ogsaa ved den nyplatoniske Philosophie have Mange tænkt. paa en orientalsk Indflydelse, eller endog meent ikke at kunne forklare den. uden. af en. Udbredelse af orientalsk Tænkemaade blandt Grækerne" (Ritter), medens An- dre (især Zeller) sterkt holde paa dens helleniske Afstammelse og ville ialfald have den orientalske Paavirkning indskrænket til- Uvsesentligheder, Der er isandhed Meget, som kan synes at tale for den første Anskuelse. Man tænke. kun paa de almindelige historiske. For- holde. I den Periode, om hvilken her er Talen, see vi idethele den græske Verden komme ligesom. udaf sine Fuger. Ved det Verdensrige, som allerede af Alexander den Store var førsøgt og som siden paa en anden Maade virkeliggjordes af Romerne, maatte etslags Sammensmeltning eller dog en levende Berorelse af Græ- kere og Orientalere idethele og dermed ogsaa en gjensidig Paa- virkning af religigse og philosophiske Ideer paa mange Maader befordres. Var den græske Videnskab her ligesom gaaet udover sine Grændser og havde efterhaanden antaget et vist universali- stisk Præg, saa var det rimeligt, at-den til Gjengjæld maatte un- derkastes en Reaction fra de Folks Side, over hvilke den udbredte sig og hvis aandelige Forraad den søgte at bemægtige sig. Nogle have ogsaa villet bemerke en vis Alderdoms-Svækkelse ved den sildigere græske eller græsk-romerske Cultur, der ikke ålene maatte stille den mere blot for fremmede Ideers Indtrængen, men endog vække Trangen ligesom til en Forfriskelse udenfra. Man havde tabt Troen paa sine egne Guder og tilsidst ogsaa paa sin Tænk- nings Resultater, hvilke begge Dele viste sig vanmægtige tilat — gjenfode det uddøende Samfund; i Nøden søgte; man derfor de forste de bedste Stottepuncter, der syntes at frembyde sig, og især maatte de orientalske. Helligdomme. og de dertil- knyttede — . Overbeviisninger anbefale. sig ved ;sin urgamle Hævd og sim til Moy otn E o os suu os VEL oM CREE NULL U uL i AL ng M I cM Mey 2 pa Eod. ic mE ep i c o pic mice cR 1S E AS E uu LM reir E E (oh dM ER Gp Scb vede GPS Ant mimm doe ner itam aima syneladende af Tidernes Reflexion uanfegtede Umiddelbarhed. Man me og andre fremmede TEE i den senere Tid begyndte E Eg 105 at dyrkes i Verdensrigets Hovedstad lige ved Siden af den meest udtalte Vantro og Frivolitet. … Intet Under, om derfor fremmede Ideer ogsaa fik mere og mere Indpas i den Tids Dannelses Be- vidsthed og efterhaanden ogsaa indarbeidedes i Philosophernes Systemer, saameget mere som flere af Tidens videnskabelige Ko- ryphzeer, en Plotin, en Porphyr, en Jamblich, endog vare Ori- entalere af Fødsel, ligesom: denne Dannelses Hovedsæde ved sin Beliggenhed i Alexandria, dette Bergringspunct mellem "Østen og Vesten, ogsaa maatte gjøre Sit til at skaffe de orientalske Syns- maader Indgang. Og medens den græsk-romerske Cultur saaledes hensygnede, syntes en Green af Orientalismen, den forholdsviis foragtede Jøde- dom, imidlertid at have skudt et nyt Skud i Christendommen, der ved sin Friskhed, Reenhed og Kraft overgik Alt og i ethvert Fald vakte. en mægtig Gjæring i Gemytterne, der efterhaanden ikke kunde oversees selv af dem, der stode den fjernest. Medens der vel var dem — og det har jo gjentaget sig i meget: senere Ti- der — der i Christendommen kun vilde see en Aflegger af alexandrinsk-essenisk Mystik og saaledes. sætte den idetmindste i et deelviis og indirecte Afhzengigheds-Forhold til den græske Philosophie, maatte den snart i sin Bevidsthed om sin overveiende og paa sig selv beroende Kraft paa en Maade vende Forholdet om; og idet den vel til den methodiske Omformning af sin Lære benyttede den græske Philosophie, maatte den dog snart. befindes mere givende end tagende, saa at en Clemens i sterk Følelse af dette” omvendte Forhold og idet han gav Tidens Stemning lige- - som tilbagevirkende Kraft, troede at kunne forsikkre, at Platon ikke var Andet end en Moverse attxičov.! Ogsaa fra denne Side kunde saaledes nyt Stof ialfald. som . Ferment tilføres den aldrende græske Videnskab, der nu netop søgte at samle sig til et Resultat og. befæste sig mod det indtræn- gende Nye. Thi netop under sin Kamp med dette, kunde den - > saameget mindre blive upaavirket deraf, idet det nemlig er en o A ' Dette er egentlig en Tiai af en pythagoreisk Bacini delen lepene eurer. Clem. Alex. Strom. 1, 92 p. 342. : 106 bekjendt og i sig selv klar Sag, at samtidige og kjæmpende Ret- ninger stedse have meget Mere af Doneo end de ere eller ville være sig bevidste. © Kaste vi nu paa den anden Side et Blik paa den græske Vi- denskab selv, her især den nyplatoniske Philosophie, saa finde vi strax Meget baade i Form og Indhold, der synes at hentyde til denne fremmede Indvirkning. Ikke alene viser den sig i sin hele Charakter grundforskjellig fra den ældre græske Viden- skab — i Plotin er der en ganske anden Aand end i Platon —, meni de væsentligste af dens Sceregenheder gjenfinde vi netop Ideer og Synsmaader, der ere fælleds enten med almindeligt orientalske, eller især med jødiske og endog christelige. Vi kunne her aller- bedst af Zeller, der som bemerket netop er en Modstander af Theorien om den nyplatonske Philosophies orientalske Udspring, laane en Charakteristik, ikke saameget af denne Philosophie som af de Retninger, hvilke han selv erkjender som dens Forlobere. „Den adskillende Eiendommelighed ved Nyplatonismens Forløbere . ligger i det Forsøg, ved guddommelig Aabenbaring at naae en Erkjendelse og en Lyksalighed, som den videnskabelige Tænk- ning som saadan' maa gjøre Afkald paa. Denne Aabenbaring kunde nærmest søges i de overleverede Religioner og philosophi- ske Systemer af religiøs Farve, kun at man i dette Tilfælde, ikke tilfreds med det almindeligt Antagne og Sædvanlige, deels under- lagde det Bekjendte en skjult Mening, deels greb til det mindre Bekjendte, til fjerne Landes Religioner, til Fortidens Mysterier, til længst forglemte Philosophemer. Men for at forstaae den dy- bere Gehalt af saadanne Aabenbaringer, maa den Enkelte ogsaa paa sin Side træde i et lignende Forhold til Guddommen, som de, hvem de oprindelig bleve meddeelte; Philosophen betragtes som Guddommens Tjener og Besiddelsen af den sande Viden be- ~ tinges af Fromhed. Forsavidt hermed forudsættes, at Sandheden .. og navnlig Erkjendelsen af de guddommelige Ting ikke er at | opnaae. ved den sesenta Brug af Fornuften som saadan, : : idstheds Om- mes af den for Büdser og Forstand igj Veria EF maa Gudd es ud af den sædvanlige N 2 ed E: 1 3 E. E Pu bod 107 maa i sit Væsen blive ubegribelig og absolut ophoiet over al Be- rørelse med Verden; men forsaavidt det paa den anden Side netop er paa denne forborgne Guddoms Aabenbaring, paa Viden om den hiinsides satte Sandhed, at den væsentlige Interesse gaaer, maa man see sig oni efter en Formidling, hvorved en Meddelelse fra den oververdenlige Guddom til den menneskelige Bevidsthed og vi- dere til den samtlige Phænomenverden bliver mulig. Denne Formid- - ling ligger fra den objective Side i de Mellemvæsener, som i Fore- stillingen om: guddommelige Kræfter, om Verdenssjelen, om Dæ- moner, indskydes mellem den øverste Guddom og Sandseverde- nen, fra den subjective Side i de mangehaande indre og ydre Renselsesmidler, hvorved den Enkelte gjør sig skikket til at modtage den høiere Viisdom.4 (Zeller: die Philos. der Gr. III. 490 fg.) ` ` I disse Træk, som vel Enhver maa indrømme ere tegnede efter Naturen, synes man nu virkelig snarere at maatte gjenkjende. en orientalsk end en græsk Grundbetragtning, og Zeller tilstaaer selv, at den i flere. Henseender fortrinsviis synes beslegtet med Judaismen. Charakteristisk er især Betragtningens overveiende religiøse, positive Farve, hvorved den helleniske frie Tænk- nings Spor synes væsentlig forladt, hvorimod vi desto mere igi- nefaldende vises tilbage til Oriehten, dette Religionernes Moder- skjed. Trangen til en guddommelig Aabenbaring og Overbeviis- ningen om dennes Virkelighed minder nærmest om Jødedommen, og den stærke Modssetning mellem den absolute Guddom og den endelige Tilvzerelse synes endog ligetil en jødisk Eiendommelig- hed, ganske modsat den helleniske bekjendte Anthropomorphis- | mus. Hvor fjern den asketiske Moral og den Vægt, der lægges paa indre og ydre Renselsesmidler, er fra den friske og lyse Verdensanskuelse, som vi kjende den fra Hellenismens Blom- stringstid, og hvilke Tilknytningspuneter en saadan Synsmaade paa den anden Side har i jødiske, ægyptiske og andre orientalske — — renee og Paabud, vil falde Enhver i Qinene. - " Imidlertid er der — Sagen nøiere overveiet — dog ipit : Overfladiskt i ligetil at udlede disse Eiendommeligheder ved den — 108 sildigere, især alexandrinske Tænkemaade fra en udvortes Ind- flydelse. Det stemmer neppe med den almindelige Lov for Philo- sophiens historiske Udvikling at gjøre denne væsentlig afhængig af ydre Omstændigheder: | Thi hvis der er Noget, der maa ud- vikle sig af indre, organiske, i Tingen selv liggende Grunde, saa er det dog Philosophien. Det vil sige: vi negte naturligviis ikke Mueligheden af, at ydre Vold, at Krig, Pest eller et Statssamfunds Undergang i enkelt Tid eller paa enkelt Sted kan hemme eller afbryde Videnskabens Udvikling, ligesom paa den anden Side visse gunstige udvortes Forholde vel ogsaa kunne bidrage til dens Trivsel. Men deels ere saadanne Afbrydelser eller Fremskyndel- ser stedse kun af particuleer Betydning, ved hvilke dog Sagen idethele gaaer sin bestemte Gang; deels kunne de ialfald ikke bestemme Udviklingens egentlig philosophiske Charakteer, ikke de philosophiske Ideers egne Indhold eller Form, ikke den eiendóm- melige Art af Philosophie. Saaledes ere ogsaa organiske Vexter med Hensyn paa større eller mindre Trivsel afhængige af Jord- bund og Veirlig m. m., men deres Art og Form ligger i dem selv, og som bekjendt kan ingen ydre Magt gjøre, at man kan plukke Viindruer af Torne eller Figener af Tidsler. En grundig Betragtning af den græske Philosophies sidste Phase kan derfor ingenlunde fritage sig for at opsege Grundene til dens videnskabelige Charakter i den selv, i dens egen saa at sige organiske Lov. De ydre Omstændigheder kunne her ialfald kun betragtes som corresponderende og medvirkende, ei som be- stemmende.-- Saaledes er ogsaa Zeller, endskjønt han erkjen- x P der de tilsyneladende orientalske Træk hos den nyplatoniske 2 Philosophies Forløbere, dog uvillig til at indrømme Orientalismen nogen væsentlig Indflydelse. Og úagtét det ikke kunde ligge saa fjernt at bemerke, at hine Retninger fra det Øieblik af, atde hos + 2 en Plotin afrunde sig til et egentligt System, medens de vistnok - .. fremdeles vedblive at være synlige og charakteristiske, alligevel 1 . i den hele Sammenhæng antage et andet, med den helleniske . Aand mere commensurabelt Udseende, saa at den græske Philo- i 3 S sophie maatte siges for em stor Deel at have ialfald assimileret — 109 de fremmede Elementer: saa foretrækker dog Zeller at forsøge Paaviisningen af, at disse meget omtalte orientalske Træk efter sin Oprindelse ikke ere den græske Philosophie saa fremmede, som de ved første Øiekast synes, men at Spirerne dertil gjenfin- des enkeltviis allerede i tidligere græske Systemer, fornemmelig i Pythagoreismen ogiStoicismen, ja tildeels endog hos Platon selv. Imidlertid forekommer det os, at Zeller ved at gribe Sagen paa denne Maade beviser baade for, meget, og — hvad der.rig- tignok stedse følger hermed — tillige for lidet. Efter hans Op- fattelse bliver der i Grunden saare Lidet tilbage som kan kaldes eiendommeligt for den omhandlede Periodes Philosophie; thi det Allermeste bliver kun en Gjentagelse, etslags Opkog af det Tid- ligere. Det Afvigende, ja man kunde sige Afstikkende i den ny- platoniske Philosophies Charakter, opløser sig for en stor Deel i et Skin. Ogsaa har Zeller forladt f. Ex. den af Hegel opstillede Inddeling af den græske Philosophies Historie, ifølge hvilken den nyplatoniske Philosophie indtager en egen Hovedperiode, hvori-. mod Zeller har slaaet den sammen med de foregaaende efter-ari- stoteliske Systemer, idet paa den anden Side den hegelske første Periode, der ender med Aristoteles, her er bleven deelt i to. Vi ville her ikke videre opholde os ved denne Inddelingsmaade i sin Almindelighed — hvorom forresten allerede er yttret Noget i det for et Par Aar siden som Universitetsprogram herfra udgivne Sen- debrev til Zeller — men kun gjentagende fremhæve, at den ny- platoniske Philosophies Eiendommelighed — som dog i mange Henseender er saa iginefaldende — neppe kommer til sin Ret. Z. har her, for at vindicere den græske Philosophies Sammen- hæng og Beroen paa sig, for saaledes at bortforklare de orientalske- Elementer, i vore Tanker begaaet den samme Feil, som den for- hen omtalte Róth fra det modsatte Standpunet, for nemlig at vise zt den første græske Philosophies Afhængighed af — hvor- ved ogsaa dens Eiendommelighed som græsk fræder i "enc * : den. Ogsaa i den Henseende ligne begges | e hinanden, at der dvæles hovedsagelig ved det Stoflige, — vise | cr Forestillings-Elementer, hvis substantielle - Jdentitet ipei í 110 medens de forskjellige Former, hvorunder de fremtræde, forholds- viis faae accidentel Betydning, og det bliver neppe tilbørligt vur- deret, at naar To sige det Samme, saa er det dog ikke det Sam- me. For nu blot at holde os til den nyplatoniske Philosophie og dens Forhold til sine Forgjengere, saa forekommer det os, at denne Paaviisning af en stoflig Identitet, en fælleds ,Ideekreds*, idet den paa den ene Side tildeels sammenblander, hvad der skulde adskilles, paa den anden Side dog forfeiler den egentlige, rette Forbindelse, og i denne Henseende finde vi, at den zellerske Ex- position præsterer for Lidet. ^ Thi philosophisk betragtet er det netop mindre væsentligt at pege paa, at denne enkelte Synsmaade er laant fra Zeno, hiin fra Pythagoras o. s. v.; det gjør iden Hen: seende ikke saa stor Forskjel, om man fandt, at denne eller hiin Tanke var kommen fra Orienten — Noget, der; som vi have seet, netop begunstiges ved Tidens ydre Forholde. Spørgsmaalet, om her- eller hist-fra, kan have sin historiske Interesse, men har ikke noget Væsentligt at bestille med Systemernes Sammenhæng. Hvad der saaledes endnu maatte skee, naar den hele græske Philoso- phies væsentlige Eenhed og Uafhængighed af fremined Indflydelse skulde fremtræde i det rette Lys, var at vise, hvorledes Neopla- tonismens Princip eller Grundidee — ikke disse eller hine Fore- stillinger — dialektisk udvikler sig af de foregaaende Systemers Principer, hvorledes disse altsaa med indre Nødvendighed fore til det Standpunct, som Neoplatonismen væsentlig har indtaget og den Grundsynsmaade, under hvilken den har betragtet og behandlet sit Stof, hvorfra nu end dette Stof tildeels ved ydre Tidsforholde er blevet den givet. Til en saadan dialektisk mapaa mune 5 vi her give nogle flygtige Antydninger. l | » For her ikke at gaae for langt tilbage, ville vi nærmest galit ; i kadè et Blik paa Skepticismen, som man vist med Ret kan sige - . klarest udtaler, hvad der ligger paa Bunden af Tidens hele Be- vidsthed. Hvorledes forresten denne Skepticisme igjen med Nød- p maa "basi Synge: - MM "e ville kun pege - vendighed har udviklet sig af foregaaende eller tildeels samtidige d H 111 selv igrunden kun er Skipticismen i en uudviklet Form. Det al- mindelige Spørgsmaal om et xovvxotov, der idethele betegner et Middelbarhedens Standpunct og Erkjendelsens Adskillelse fra dens Gjenstand, fører egentlig i en endeløs. Progres eller om man vil: Regres, idet det Ene stedse maa begrundes ved det Andet, selv Antagelsen af et xovc$oto» stedse maa skee paa Grund af, eller i Medhold af et andet o. s. v. . Naar saaledes Tanken stedse lige- som viser udover sine egne Spor, har man aabenbart Valget mel- lem. Eet af To: enten i Regressen at standse ved et vilkaarligt Punct, som ved et Magtsprog bliver betragtet som fast og paa sig selv beroende, og paa denne vilkaarlige Antagelse bygge sin Erkjendelse, som forsaavidt da bliver dogmatisk; eller at aner- kjende. Regressens Uendelighed, som Dogmatikeren kun skjuler ` for sig selv, og derved. fortvivle om. Erkjendelsens. Muelighed, hvilket er Skepticisme. . Men det er let at see, at den ferste og den anden Synsmaade kun adskille sig ved Klarheden af Bevidsthed om den skrøbelige: Grundvold, hvorpaa Erkjendelsen bygges; og her er naturligviis Fordelen pàa Skepticismens *Side, Denne. kjender ogsaa meget godt det Forhold, hvori den staaer til den stoiske og epikureiske Dogmatisme. Undersøger man de bekjendte skeptiske Troper, der ere samlede hos Sextus Em- pirieus, saa vil man finde at de alle vise hen til enten.en ube- grundet og saaledes ugyldig Begyndelse, eller en endeløs: Pro- gres 9: enten til en vilkaarlig Standsen ved det Endelige eller til. den negative (slette). Uendelighed.. Den vilkaarlig grebne Ende- lighed har nu naturligviis en anden ligeoverfor sig, der med lige- - saa megen Ret kunde gribes; derfor falder Dogmatismen nødven- "digviis i modsatte Synsmaader med lige Ret, og geraader i en - Strid, der er uden Afgjorelse. Det er saaledes en yndet skeptisk Vending, der kun eret Udtryk for den antydede Grundsynsmaáade; e at beraabe sig paa den herskende Uenighed (&1xoo»x) om enhver | : Sag, en Uenighed der efter sin Natur er AVEROLTOG. . Gaaer man altsaa. ud. fra Skepticismen som Tidens Grondbo- c l, saa bliver Spørgsmaalet, hvorledes Neoplat w — holder, sig til. denne. »Man kan her. foreløbig pege paa. dies nd 112 Forbindelse, der stedse finder Sted mellem en skeptisk og en my- stisk Retning, og som etslags Mysticisme er den sidstnævnte Phi- losophie vistnok idetmindste fra en Side at charakterisere. Forsagel- sen af enhver klart bevidst, paa Grunde støttet Sandhedens Erkjen- delse maa snart føre til Forestillingen om en umiddelbar, eller ved overnaturlige Midler bevirket Skuen af den absolute Sandhed. Be- vidstheden om det Relatives sig selv oplosende Relativitet fremkalder forst og fremst en Trang til ligesom at styrte sig over i det Absolute. Men nærmere er Forholdet dette. Paa det Standpunct, hvis dybeste Mangel Skepticismen udtaler, er det Charakteristiske netop den abstracte .Synsmaade, hvorved — ligesom Tænkningen og : dens Gjenstand eller det Subjective og Objective — saa og det Uendelige og det Endelige falde ud fra hinanden og blive staa- ende som uforsonlige Modsætninger. Thi deter bekjendt, at det - Uendelige, som har Endeligheden udenfor sig, som sin Modsæt- ning, ikke er det sande Uendelige, men selv endeligt. For denne — af Hegel saakaldte slette — Uendelighed, er netop den en- delosé Progres det nærmeste Udtryk. At nu den egentlige Sand- hed er af uendelig Natur, og saaledes ikke kan standse ved nö- gen Endelighed, det bevises nærmest negativt, ved den endelige Erkjendelses Selvoplosning — eller, hvilket er det Samme, ved Bevidstheden om dens Endelighed. Og netop denne Bevidsthed er det som udtales af Skepticismen. -Den indseer, at en Erkjen- delse, der standser ved det Endelige, ingen Erkjendelse er; denne vilde kun vindes, naar den uendelige Begrundelses-Rekke kunde gjeunemlebes; da dette imidlertid ikke er mueligt for et endeligt Væsen som Mennesket, maa man overhoved gjøre Afkald -— en egentlig Erkjendelse af Sandheden. ni 80m Skepticismens positive Udbytte kan man derfor ansee E den anførte Sætning, at Sandheden efter sit Begreb er af uende- | lig” Natur; at den derfor maa opgives, er aieea negative sidi ins Lm saadant em er allerede forberedet af den ked EENEN M È SEN e AE E E O Ea y iske) D. ; thi ogsaa her tilkom Sand- - E ? J* des egentlig kian doni yati: men denne Vise blev FE i mere og mere. et: Ideal, der fik Uopnaaelighede i Præg. og man TE EET TREE TM PEER C AM COR i JEU CE NEN CE KE SEER a rel DNE SERE S ELLE TES UE EN RE IAM EE EE Na 113 kan kun sige, at Skepticismen har bragt denne Uopnaaelighed til Bevidsthed og erklæret den Menneskeaandens Fallit, der allerede faetisk var tilstede. f Men denne Endelighedens eller Relativitetens Bevidsthed om sin Relativitet ligeoverfor det absolute Ideal, indeholder allérede i sig en Overskridelse af Endeligheden. Skepticisme er et Re- sultat, hvorved man ikke kan blive staaende. Thi den indeholder netop selv Umuligheden af at blive staaende ved et Resultat; den kan saaledes ikke engang blive staaende ved sig selv. Ogsaa dette veed idetmindste den sildigere Skepticisme, der netop ved de skarpsiudigste Formler søger at værge sig mod at fàstholdes i Noget, der kan see ud som en endelig — det vil her sige: af- sluttende Erkjendelse. Medens den saaledes opløser al dogma- tisk Erkjendelse, maa den ende med at opløse sig selv. Paa den anden Side har den selv maattet bidrage til factisk at bevise, at der i den som endelig betragtede Menneskeaand dog lever et Begreb om en absolut Sandhed og en absolut Erkjendelse, maa denne end staae som et uopnaaet og uopnaaeligt Ideal. Men altsaa er Aanden dog ikke saa afgjort og i enhver Henseende endelig, som det har været antaget; det Uendelige er ikke abso- lut fremmed for den, forsaavidt den har et — om end negativt — Begreb derom, som den endog anlægger som Maalestok paa det Endelige; den føler meget mere en uafviselig Trang til den ab- solute Sandhed, en Trang, som den kun ved en igründen uvilig Resignation vil delge for sig selv. Skeptieismen havde ifølge sin Natur ingen Metaphysik, men kun en Erkjendelseslere. Dennes Resultat var det negative, at ingen Erkjendelse var mulig. Men dette Resultat maatte conse- qvent ophæve Erkjendelseslzeren eller Erkjendelsens Erkjendelse selv, saa snart denne havde udspillet den Rolle at,ophzve al anden Erkjendelse, som i sig stridig. Og denne Rolle maatte - snart blive udspillet; thi om en blivende Betydning af disse stri- - dige Erkjendelser selv som dialektiske Momenter i det Absolute - havde Skepticismen neppe noget Begreb. Den anstillede Kritik tør selv ikke udgive sig for Sandheden, den skal kun føre til et Videnskabss. Forhandl. 1862. 8 114 fuldstændigt Afkald paa al absolut Erkjendelse. Ved dette theo- : retiske Afkald henvises Mennesket nu nærmest til sit praktiske Forhold. Virkelig kan man sige, at Skepticismen, som overho- ved hiin Periodes Philosophie, havde en praktisk Grundretning, gik ud paa at hæve det Praktiske over det Theoretiske eller ned- sætte Dette til et Middel for Hiint. Og det var jo ogsaa natur- ligt paa det Reflexions-, det Middelbarheds- og Relativitets- Standpunct, som charakteriserer hele hiin Periode. Erkjendelsen skal ved Hjælp af et xovrnprov formidles med sin Gjenstand; det Ene skal stedse begrundes af det Andet; Intet har sin Grund i sig selv eller beroer paa sig selv. Deri er Dogmatismen og Skep- ticismen enige, kun at den ene standser ved et vilkaarligt Krite- rion, et vilkaarligt Begyndelsespunct for Begrundelsen, for den anden udvider' denne sig til en uendelig Række, der bringer den til Fortvivlelse. Men til denne bestandig tilbagevendende Dua- — — lismus af Grund og Felge, er den ligesaa abstracte Mods:etning af Middel og Oiemed det naturlige Correlat, egentlig det nødven- dige Supplement. En abstract Teleologie danner stedse Slutstenen til en dogmatisk-mechanisk Beviismaade, der bygger Theorem - paa, Theorem. En eensidig ratio finalis maa stedse supplere den . eensidige ratio efficiens og danner først med denne sammenlagt etslags ratio sufficiens, rigtignok endnu i en mechanisk Totalitets — i Virkeligheden aldeles insufficiente Form. Der spørges saaledes ikke blot om Erkjendelsens Grund, men ogsaa om dens Øiemed, og det saaledes, at det sidste uvilkaarlig sætter sig i den førstes Sted, uden at deres rette og dybere Identitet er anerkjendt. Erkjen- — tor nemlig ligesaa lidet have sit Oiemed, som sin Grund, i sig selv; der spørges stedse: hvorfor skulle vi erkjende? ` Sva- kan da tin blive: for Livets, for den rigtige Handlings Skyld. Philosophien faaer saaledes sin Betydning væsentlig som en Vei- eec. for Livet, hvorfor naturligviis dens ethiske eller praktiske - Deel har en aldeles overveiende Vigtighed. Allerede de ældre - ` Stoikere, der dog endnu lagde forholdsviis mere Vegt paa den pe Videhskabelige Erkjendelse, opfattede denne dog væsentlig som - en apem niai c de Plac. ph. 1 prooem), altsaa fra etslags TTE "cea wn es 115 praktisk Synspunct. :Og mere og mere traadte den Tanke frem, at Videnskaben især skulde tjene til at. lære os at adskille de sande Goder og Onder fra de indbildte, gjøre os fortrolige med tå uost cvuBaivovta; der skulde være Rettesnoren for vore Hand- linger o. s. v. Den videnskabelige Syssel skulde ogsaa væsentlig bidrage til den Compositio animi, den Sindets Samling og Bero- ligelse, der mere og mere stiller det i Ly for Lidenskaberne og Sandselivets Forstyrrelser. Hos Epikureerne har Videnskaben mere en negativ Betydning som et Middel til at befrie Sindet fra falske Forestillinger og religiones, der paalegge det unaturlige Baand. I Skepticismen bliver denne Negativitet en absolut, idet Qiemedet her ikke blot er en Befrielse fra enkelte bindende Er- kjendelser, f. Ex. den religiose, men overhovedet. en Losrivelse fra al Erkjendelse, hvorpaa først den sande arapnéla antages at beroe. Idet al Erkjendelse opløser sig selv, da Sandheden altsaa ikke kan vides, bliver det den praktiske Opgave at indrette Li- vet uafhængigt. af al Sandheds-Erkjendelse, hvorved altsaa den praktiske Retning er henstillet aldeles absolut, alene paa sig selv beroende. Men i det samme Qieblik, som det Praktiske har viist sig som Philosophiens egentlige Formaal og er blevet stillet paa sin egen isolerede Spids, er med det Samme ogsaa al praktisk Philosophie som saadan ophævet, efterdi der nemlig ikke flæn- ger kan være Tale om nogen ledende eller controlerende Indfly- delse af Videnskaben, overhoved ikke om nogen Videnskab om. gyldige Livsformaal. Den praktiske Videnskab ér gaaet under | i det praktiske Liv. Som forhen antydet, er imidlertid den irbldidkn Proces un- derkastet den samme i det Endeløse gaaende Middelbarhed, som den theoretiske, idet Middel og Øiemed stedse adskilles. Ved enhver Handling eller Viljesyttring maa spørges: til hvad Ende? og naar Formaalet er angivet, vil Spørgsmaalet stedse gjentage sig og det engang satte Formaal igjen laane sin Betydning som Middel for et fjernere Maal. Som ved den theoretiske Proces, har man ogsaa her Valget mellem at standse ved. et. vilkaarligt Punct og altsaa ved et m— af Viljen AM i sig re- 116 lativt Formaal som det absolute, eller at anerkjende den endeløse Progres og saaledes den hele Stræbens Betydningsløshed. Her, som hist, har Stoicismen og Epikureismen gjort det Første, Skep- - ticismen det Sidste. Som bekjendt have Stoikerne sat Dyden eller egentlig Viljens Kraft og Conseqvents som det høieste Maal ; de have fordret en bestandig Respect for et formeentligt Almeen- gyldigt og en til det Yderste dreven Spænding for at overholde Overeensstemmelsen i Kamp mod Drivter og Tilboieligheder. Epi- kuréerne have gaaet et Skridt videre ved at spørge, hvorfor Dy- den skal øves, og givet sig til Svar: for Lyksalighedens Skyld. Det er: de have troet at finde en høiere Frihed i Viljens Løsgjø- relse ogsaa fra denne formelle Conseqvents, fra Spændingen og Respecten derfor, og simpelthen anviist Viljen til dens egen Til- fredsstillelse. Have Stoikerne i det bekjendte dpokoyovpeves tij eucs. lagt Hovedvegten paa opeAoyoousvoc hvilket de ogsaa brugte uden videre Tillæg, (Stob. Ecl. II. p. 132), saa ha- ve Epikureerne paa den anden Side fornemmelig accentueret pcer, det Objective. At nu det Sidste ligesaavel som det Første er en Eensidighed, at Lyksalighed, eller Viljens Opnaaelse af sit Maal i sig selv intet Maal er, at man derfor fremdeles maatte spørge, til hvad Ende: dette have Skeptikerne udentvivl indseet. De ville, at Lyksaligheden ligesaavel som Dyden maa bevise sin Berettigelse, hvilket for den Ene som for den Anden er lige umu- | ligt og fører i det Endelese. En charakteristisk Vending af deres | 4 Kritik er, at de vise, hvorledes det absolute Gode, tò ynde, - naar man søger at bestemme dets Begreb, enten opløser sig i en tom Formalisme (naar man f. Ex. siger at det Gode er tò Quos. — egszo» e. desl.), eller hvis det sættes i en Realitet (f. Ex. 4dovn), - 3 edsynker til en Endelighed, der snart viser sig betinget. (Sext. Emp. Hyp. P. III, 172 seqq). Deraf sluttes da, at det Gode er awrostato», en tom Forestilling uden Realitet, et Resultat, der j3 . ogsaa vindes af den Betragtning, at det Gode hverken kan være d udenfor os, eller i os (Ibid. 183 seqq). Der gives saaledes lige- E . gaalidet nogen i sig gyldig Praxis, som nogen i sig sand Theorie, — intet absolut Maal for Viljen mere end for Erkjendelsen. Derer - z 117 for os overhoved kun Phænomener, Noget der synes sandt eller godt. Men herefter vil da ogsaa Skeptikeren indrette sig, følge ubetænkelig den nærmeste Iagttagelse, Livets Kald og Om- stændighedernes Vink (Ereta: adokasreg TÄ Brotwi qoos). Derved vil han alene opnaae den sande Uforstyrrethed, idet han ei for- uroliges af Forestillingen om noget Godt, der for enhver Priis skal eftertragtes, eller noget Ondt, der maa skyes; til det Uvisse for- holder han sig ligegyldig og det Nødvendige underkaster han sig uden Modstand (év pi» «otc Šoċactotçe araðne pévet, dv òè vot; XAT- nyayxaspévote pstptoradset, ibid. 235). Denne totale Tendentsløshed og Mangel af enhver praktisk Retning er.den egentlige Conseqvents af den eensidige Praktisk- hed, der stedse spørger om et praktisk Oiemed ogsaa for Erkjen- delsen. Istedetfor med sin egen Vilje at bestemme Livet — hvil- ket jo er det Praktiskes Begreb — reduceres Mennesket blot til en Iagttagelse (cne«2:c) og viljeles Efterfølgelse af hvad Livet maatte bringe. Og medens der netop tilsigtes en gjennemført Frihed fra alle Baand og Skranker, Lidenskaber saavelsom For- pligtelser, er Resultatet en absolut Afhængighed af Tilfældet. Men have vi saaledes seet, hvorledes den skeptiske Grund- retning, der allerede dæmrer i Stoikernes og Epikureernes Dog- matisme, maatte føre til en Fremheeven af det Praktiske, der til- sidst medførte en Opløsning af dette selv: saa er det paa den anden Side heller ikke saa vanskeligt at fatte, at en forherskende praktisk Retning ogsaa maa have Tilbagevirkning paa det theo- retiske Standpunct og tilsidst føre til en al Erkjendelse opløsende Skepticisme. Naar Erkjendelsen væsentlig betragtes som Middel for Handlingen og det praktiske Liv, hvilket skal have sit Maal i sig selv, saa bliver enhver Erkjendelses ikke alene Værd, men tilsidst ogsaa Indhold betinget af dens praktiske Følger, og disse blive da bestemmende for hvad der overhoved skal antages eller ikke antages. Erkjendelsens Principier blive da i sin egentlige Grund praktiske Postulater; og om disse eller hine skulle væl- | ges, beroer paa Viljens Grundretning. Stoikeren vil væsentlig 2 Fasthed, Urokkelighed og Respect for Conseqvents og Almeengyl- 118 dighed; derfor antager han væsentlig en urokkelig Logik i Tilvæ- relsen, en ubøielig Skjebne og en hellig, overmenneskelig Gude- verden. Epikureeren vil individuel Lyksalighed og Nydelse, og vil befries fra bindende Forpligtelser; derfor er hans Verdensan- skuelse bygget paa Tilfældighed, og Guderne, om de ere, leve i` uvirksom Ro og uden at bekymre sig om Verden og Menneskene. Overhoved er ethvert dogmatisk Begyndelsespunct for Erkjen- A delsen, der antages, som det heder, af „Tro“ eller „subjective Grunde“, tilsidst afhængigt af en Viljens Grundretning, og en op- rindelig Viljesretning udtrykker sig væsentlig i en vilkaarlig valgt, . dogmatisk Grundsetning. Men saasnart som dette Forhold kom- mer til Bevidsthed, er ogsaa Dogmatismen væsentlig ophævet. Thi det bliver da klart, at ikke en Sætnings Sandhed, men dens Gavnlighed eller Behagelighed, ikke dens Overeensstemmelse med Sagen, med Objectet, men med Viljen, med Subjectet, er Grunden til dens Antagelse. Men paa denne Maade antage og forkaste kan | kun den, for hvem der egentlig ikke er noget i og forsig Sandt, den, der betragter Sandheden enten som ligegyldig, eller som uopnaaelig og umulig. Og dette er netop det skeptiske Stand- punct. Den eensidige praktiske Retning, eller den Betragtning, der stedse vil gjøre Erkjendelsen til Middel for Handlingen og Livet, forudsætter saaledes stedse Skepticisme i Bunden og fører tilsidst dertil. Prakticismen og Skepticismen staae i nød- . vendig Vexelvirkning. | Men vi have derhos seet, at denne Prakticisme tilsidst ogsaa opløser sig sslv og den losladte Vilje egentlig Intet vil. Den ken kun tilsyneladende for en Stund udstrække sig efter et - vilkaarligt fastsat Maal og med det Samme tilfore Erkjendelsen ; et paatvunget Stof. Men fordi Aanden i slg er uendelig, vil Vil- E . jen tilsidst gaae udover enhver vilkaarlig Skranke og derved tabe sin Bestemmelse og sin Spænding, og den ligesaa uendelige Er- kjendelse vil snart opløse den fra Viljen hidforte Bestemmelse ög give denne dens Tomhed tilbage. Resultatet vil da fordetførste | were en Empirisme —- egentlig en maskeret Skepticisme — der | fe ~ Fortvivlelse kaster sig i Armene paa det ydre Liv g x E: FN iet z CUL ee Ce ER ERENS TE EET ENNS qus, È E STS ONES p SO eS hasc deis e P EET E Ez SE or SE TS GREENS DEN ae SS o e d Cg e oc cus BAN qm Lem mm 3 3 EET EET LT T e le es SM eee o woe reme erem qd Sei cup 119 tager ethvert nærmeste Indtryk for baade sandt og godt, idet den i Virkeligheden har tabt enhver Tro baade paa det Sande og det Gode. "En saadan Tænkningens Fortvivlelse maatte nu paa den ene Side yttre sig som en almindelig Fordærvelse, en Opløsning af alle ogsaa praktiske Forholde. Livet har tabt al Idealitet, al høiere Sandhed; det har heller ikke noget Formaal, men er al- deles overladt til Øieblikkets vexlende Krav, der forblive uden al Forklaring. Den høieste Livsviisdom løber egentlig ud paa „at snoe sig gjennem Verden”... Denne Verden er nu engang som den er; Alt deri, selv det Tilfældigste, ethvert Indfald, enhver opstaaende Lyst, har lige megen Gyldighed, fordi Alt igrunden har lige megen Ugyldighed. Men paa den anden Side fortsætter hos alvorligere Anuder Tænkningen sit Arbeide, og dens Fortvivlelse om sig selv, saa. absolut den end kan synes, bliver dog kuu et Moment i dens Selvudvikling. Naar den synes at opløse sig selv, saa er den i denne sin Selvoplosning dog allerede virkeligen udover sig selv d. e. udover den Endelighed, som opløses ;. men i dette Udover er den igjen dog i sig selv. Det, der opløser Tænkningen, er atter den selv, ikke nogen ydre Magt, følgelig bevarer den midt i sin Opløsning dog sig selv, bekræfter sig i sin Selvnegation, hvilket igjen vil sige, bekræfter sin Uendelighed, idet den nege- rer sin Endelighed. Nærmest synes den vistnok, i det den op- giver sig selv, at give sig til Priis for ydre Magter og saaledes at gaae tilgrunde i Endelighed og Tilfældighed, og paa mange Maader vil denne Tankens Overgivelse i det Udvortes komme | tilsyne; men deels vil dette paa sig selv stillede Udvortes og Èn- delige selv ikke mindre gaae tilgrunde, deels er Tænkningen, netop idet den bliver sig denne Overgivelse bevidst, idet den tæn- ker den, i Virkeligheden hævet derover, 0g medens den med frit Forsæt tilsyneladende fortaber sig i det Udvortes, drager den sig eo ipso desto mere energisk ind i sig selv og ophæver en | p Udvortes som blot Udvortes og Væsenløst. Skjønt altsaa f. Ex. i det Praktiske den skeptiske Grundret- ere i 120 ning, som viist, fører til en Løsslippen af alskens tilfældige In- teresser, hvilke tilsidst ville bestemmes af sandselige Driyter, saa er der dog en stor Forskjel paa den skeptiske Tidsalders raffine- rede og man kunde sige principmæssige Sandselighed og paa Bar- bariets umiddelbare Ustyrlighed. Thi hiin indeslutter Følelsen af sin egen Tomhed tilligemed Tomheden af hele den Verden, hvor- til den overgiver sig. Den er saaledes midt i sin Frivolitet in- derlig beslegtet med den religiøse Retning, der trækker sig ud af Verden, idet den ogsaa anseer alt Timeligt for Tant. Ja denne Asketisme er egentlig ikke andet end det nødvendige Supplement til hiin Overgivelse, der, naar den skal. beholde Frivillighedens Præg (og det er netop paa dette Standpunct en Hovedsag) lige- saa gjerne maa kunne undlades. Eller neiagtigere: Subjectet, der med Frihed og Bevidsthed overgiver sig til det Tomme, er i sig allerede tilbagetrukket derfra og maa nødvendig ogsaa virkelig drage sig ud deraf. Det kan saaledes ikke forundre os, paa Dering fra det skeptiske Opløsning, der ogsaa staaer i Forbindelse med en reel Opløsning af-den hele gamle Verdens Samfundsforholde, at finde mange Spor af en asketisk Religiositet, en gjenvakt Interesse for Pythagoreismen o. s.v. Det er en uvilkaarlig Hendragelse mod det Absolute ad negativ Vei, nemlig i Folelsen af det Endeliges absolute Uværd. Idet den græsk-romerske Verden med dens Gu- der gik tilerunde, gik den ogsaa tilbage i sin Grund, nærmest den orientalske Pantheisme — nu dog væsentlig negativt opfattet —, af hvilken de classiske Gudeskikkelser ialfald kun betragtedes som flygtige, skyggeactige, atter i Eet sammenflydende Aabenba- relser. I denne Verdensforagt og dette Gudernes Tusmørke fandt — ogsaa Christendommen et vist Tilknytningspunct, hvorom senere. . i . - -Men den asketisk-religiøse Stemning blev først forklaret ik de philosophisk Tanke i det nyplatoniske System. Vel ikke saaledes, LI — ligiose Afhængigheds ‘Skranke, hvorved denne jo vilde vare ble- lige og idetmindste stræbte at.beroe paa sig selv, Netop derfor | at Tanken fuldkommen frigjorde sig fra Stemningens og den re- —— | … ven ophævet, men saa at Tanken dog viste sig som det Vzesent- - P 121 maa Nyplatonismen knyttes til den foregaaende Tænkning, og ei : til de Religionsformer, i hvilke Tænkningen under sin Fortvivlelse 1 har søgt en midlertidig Tilflugt. i Skepticismens Resultat er — for at vi endnu skulle gjentage det — at det Endelige er det Usande. Men heraf følger ikke, hvad Skepticismen selv antog, at der overhoved ingen Sandhed er, hvilket jo meget mere beroer paa den modsigende Foruds:et- ning, at det Endelige alligevel er det eneste Virkelige eller Sande. Den Slutning, der med Foie kan drages af hiin rigtige Sætning, er derimod, at det Sande er det“ Uendelige. Det videre Spørgs- maal er kun, hvorledes dette Uendelige er at opfatte; men det kan ikke forundre os, at det fordetførste fattes ganske abstract, at det søges i Modsætning til og saaledes egentlig udenfor Ende- ligheden. -Hertil fører ogsaa Skepticismens Tankegang. Som før bemerket, beroer denne væsentlig paa den endeløse Progres, denne Endelighedens reelle Selvophzvelse. Enhver endelig Er- kjendelse har sin Grund i en udenfor liggende endeløs Række, der fordi den ikke ved discret Erkjendelse, Led for Led, kan gjennemgaaes, bliver opgiven og agtet lige med ingen Begrun- delse. Det Endelige ligger kun paa Overfladen af et bundlost Dyb, der danner et ugjennemtrængeligt Mørke, hvori det Sande skjuler sig. Alligevel kan denne Række, dette Mørke sammen- fattes i etslags abstract Begreb eller ialfald Phantasie-Anskuelse, og naar man erindrer, at den igrunden indeholder den fra Ende- ligheden som saadan bortflpgtede Sandhed, slaaer det absolute - Mørke pludselig om i et ligesaa absolut Lys, naturligviis lige util- | gjengeligt for den endelige Erkjendelse. Men Mangelen maa da antages at ligge netop i dennes Endelighed, eller at den er vant. til kun at bevæge sig gjennem Begrzndsninger og Forskjelle og altsaa at see Intet der, hvor den ikke seer Endelighed og Mang- foldighed. Istedetfor at dvæle ved disse sine Skranker, har den E meget mere at nedsznke sig i hiint rene Lys, hvor Alt flyder - ie : sammen i en modseetnineslos Eenhed. At denne alligevel fra en ds anden Side ikke er modscetningslgs, idet den netop har sin Modszet- — — + nip udenfor sig, er let at see, og hertil skulle vi komme tilbage. E * 122 I den endeløse Række viser det Ene stedse hen til det An- det, det Andet til atter et Andet, og saa fort videre. lIgrunden - er det altsaa det Samme, som bestandig gjentager sig. For den | sammenfattende Betragtning blive Leddene egentlig identiske. De ere kun Enere mod hverandre, og flyde, da deres Forskjel ingen — : | - ? Forskjel er, sammen i en eneste Eenhed, der snart har Udseendet- af en uendelig Extension, snart drager sig sammen i et eneste . Punct. Overhoved er den Kategorie, der nærmest resulterer af den endeløse Række, netop Eenheden, i hvilken en Uendelig- hed af qvalitativt Indhold er ophævet og som derfor ogsaa viser sig qvalitetlgs. Det er bekjendt, at Nyplatonikerne fortrinsviis betegnede det Absolute som det Ene, hvilket de med den største Omhu søgte at rense for al Forskjel og Mangfoldighed. „Det Ene er uden | Gestalt eller Idee (avs/dsov) og derfor vistnok vanskeligt at er- i kjende, forsaavidt vor Erkjendelse støtter sig paa Skikkelser og Ideer (tiv huty ý yvGotg slòsotv drepetdouévn). Naar vor Sjæl skal stige til det Gestaltløse, saa føler den sin Vanmagt til at fatte — det, idet den ikke begrændses og ligesom formes af et mangfoldigt — Formende; den glider af og frygter for at have et Intet. Derfor trættes den ved Saadant, og stiger gjerne ned til det Sandselige, for ligesom at hvile paa noget Fast. Men naar Sjælen vil see | ved sig selv, idet den alene seer ved at være sammen og være - Eet med sin Gjenstand, da mener den endnu ikke at have hvad - den søger, fordi den ikke er forskjellig fra det Tænkte. Dog maa - den, der vil philosophere om det Ene, gjøre saaledes.“ . . . Ved - . efterhaanden at fjerne sig fra al Udvorteshed og Mangfoldighed kommer man til det Ene, det absolut Første, der ikke engang er Fornuft, da det er forud for Fornuften. „Fornuften er nemlig et Noget af det Værende, men hiint er ikke Noget, men foran Alt. . Heller ikke er det et Veerende, thi ogsaa det Værende har Væ- . rens Form; men hiint er uden Form, selv em intelligibel (&u.og- | 9o» xal poppie vonte). Og da Eenheden er Kilden til Alt, er e sor selv intet af Alt. Den er saaledes hverken Qvale eller Qvan- ) tum eller Fornuft — eller Sjæl, hverken bevæget eller stille- beca S m “staaende, ' hverken i Rum eller i Tid, men i sig selv eensartet (wovosldeov) eller snarere uden Art (avs/deov), foran enhver Art, foran Bevægelse, foran Stilstand . . . . Hvorfor er det nu ikke stillestaaende, naar det ikke er bevæget? Fordi deels kun ved det Værende er det Ene af To eller begge Dele nødvendige, deels det Stillestaaende er stillestaaende ved sin Stilstand og ikke det Samme som Stilstand, saa at den Sidste er en Accidens, og hiint ei forbliver absolut enkelt (x7399»).* Heller ikke màa Causalitet udsiges som noget Hiint Tilkommende, men os, fordi vi have Noget fra Hiint, der er i sig selv. Nøiagtig talt maa man ikke engang kalde det Hiint eller Dette, men blot ville tolke, hvad der foregaaer hos os idet vi ligesom udentil dreie os derom (qp.c olov Z&o9e» msoi8éovcac và auty. £opeveust» dacw tad). Plotin- Enn. VI, 9. e. 3. (IX, 3. ed. Kirchh.) Den, man kunde næsten sige, :engstlige Forsigtighed for at holde enhver Bestemthed borte fra det Absolute, idet enhver Be- stemthed, som sættes, strax igjen ophæves, minder i en vis Maade om den Omhu, hvormed Skeptikerne søgte at vare sig imod, at nogetsomhelst Fast skulde blive staaende i deres Erkjendelse. Naar de havde sagt, at Intet sikkert kunde erkjendes, ophævede de igjen denne Sætning ved at bemerke, at heller ikke den maatte forstaaes som en sikker Erkjendelse — en Tankegang, der atter maatte lobe ud i den endeløse Række. ' Her, hos Nyplatonikerne, er Rækken sammenfattet til Eenhed. Bagved, eller foran denne paa ethvert endeligt Trin vaklende og sig selv ophævende ende- lige Erkjendelse, er der en Erkjendelse, der er sikker nók paa sit Object; kun er Ophævelsen af al Bestemthed her overført paa . Objectet, der er opheiet over alle Kategorier, medens disse egent- lig kun betegne vort Forhold dertil, vore xxdm. Man bringes her for et Øieblik til at tænke am apnd pince paa hvilket . ogsaa alle — egentlig i vorE delses-M i liggende — Kategorier ere uanvendelige ; koh at Kant heraf" med en mere Skeptisk Vending sluttede, at dette Ding-an-sich ogsaa er uer- i. kjendeligt, medens Plotin anseer det for den sandeste Erkjendelse, — der sætter sig udover alle anse Kant lagde saaledes dog . ved sig selv. Hvormange Gange man her vil forestille sig denne 124 Tyngdepunctet over paa det Subjective og Endelige, medens Tin- gen i'sig blev staaende betydningsløs udenfor; Nyplatonikeren derimod lagde al Vægt paa det Objective og Uendelige, medens al endelig Bestemthed udelukkedes som mere eller mindre usandt . : Skin. Kant søgte egentlig at drage det sande Object ned ti | Subjectet — en Operation, som forresten først fuldendtes ved Fichte, for hvem Selvbevidstheden blev det Absolute —, Plotin vilde drage,Subjectet op, lade det ligesom forsvinde i det abso- lute Object. Den kant-fichteske Speculation, ligesaavel som den nyplatoniske, udgik egentlig fra Skepticismen. En endnu nærmere Overgang fra den antike Skepticisme og dens endelose Progres til Nyplatonismens Sammenfatning ville vi maaskee finde ved at lægge Merke til, at hiin ofte viser sig under Formen af en Bux)Xqoc, Vexel- eller Cirkel-Begrundelse. Saaledes bliver hos Sextus (Hyp. Pyrrh. 1, 116) Beviset gjort. afhængigt af Kri- teriet og Kriteriet igjen af Beviset. Ligeledes, skal det Sandselige afgjøres og støttes af det Aandelige (vowcov), og dette igjen af noget andet Aandeligt o. s. v., gaaer det ud i en endeløs Række; skal derimod det Aandelige igjen begrundes af det Sandselige, opstaaer en ues (ib. 172). Paa det sidste Sted er Cirkelens — nære Slegtskab med Rækken antydet, og den er jo selv kun en — | i sig selv stedse tilbagelebende endeløs Progres. Men netop der- — . ved, at den er i sig selv tilbageløbende, nærmer den sig den sande Uendelighed, det Forsigværende, Ene. Thi det i sig Til- bageløbende, er forsaavidt i sig fuldendt, afsluttet Totalitet, og naar endnu Omløbet — saa at sige — vistnok kan fortsættes i det Endelose, saa er det dog kun en evindelig Gjentagelse af det Samme. Forsaavidt udtrykker Cirkelen endnu klarere Raekkens - egentlige Indhold, at nemlig alle Led egentlig ere identiske og ethvert tilsidst paa sig selv beroende. Eller tydeligere: Vexel- . begrundelsen indeholder, at A er begrundet eller bestemt ved B — og B igjen ved A. Saavel A som B ere saaledes tilsidst bestemte : Frem- og Tilbagegang, gjør Intet til Sagen. Paa Reflexionens x Standpunct, hvor Bestemmelse og Begru egr ndelse stedse søges udad, RENTRER UNUNTEUNIUES S T uum es uri 125 i et Andet, er naturligviis Vexelbegrundelsen det Samme som ingen Begrundelse. Fra den anden Side er den jo, som Skepti- kerne have beviist, Resultatet af eller rigtigere Grunden til al Begrundelse, som derved opløser sig og gaaer tilbage i Selvbe- .grundelse. Naar Tænkningen kun sammenfatter sig selv, maa den nødvendig: komme til Noget, der begrunder sin egen Grund og saaledes sig selv. Dette er nærmere beseet Tænkningen selv, det Eneste, ingen Skepsis kan bortraisonnere, efterdi al Skepsis og al Bortraisonneren dog stedse selv er en Tanke. Den radica- leste Diallelos angaaer ogsaa Tanken (vodc) og dens Gjenstand eller det Tænkte (voqzov). Tanken bestemmes af dens Gjenstand, og denne igjen af Tanken. Den Gjenstand, der bestemmer Tan- ken er saaledes netop den af Tanken bestemte (tò vowróv); naar altsaa Tanken tænker sin Gjenstand, tænker den i sidste Instants sig selv. Resultatet af denne Vexelbestemmelse er saaledes, at Tanken og dens Gjenstand egentlig ere Eet, det sig selv Tænkende eller for sig Værende. Og dette maa ikke forstaaes saaledes, at Tanken skiller sig i en subjectiv Deel, der tænker den anden, den objective Deel; thi det Tænkende vilde da ikke tænke sig selv, men sit Andet. Dog, Plotins Dialektik er her saa fiin og træffende, at vi foretrække at lade ham- selv tale. „Mon Tanken (Fornuften, vo9c) nu med een Deel af sig selv seer en anden Deel af sig selv? ` Men paa den Maade vil Eet være det Seende, et Andet det der sees — og det er ikke at see sig selv. End om alt Saadant er ligesom eensartet, saa at det Seende slet ikke er forskjelligt fra det, der sees? thi saaledes vil - den, naar den har seet hiin Deel af sig selv, der er identisk med den selv, have seet sig selv, Men for det Første er denne De- ling af sig selv urimelig. Thi hvorledes skal den dele? Natur- : ligviis ikke paa Slump. Og hvo er det som deler? Den, der ^ stiller sig paa den active Skuens Side, eller paa det Beskuedes? Hvorledes vil da den Skuende, der har stillet sig selv i det Skuede, - . kjende sig selv med Hensyn til sin Skuen? Naar han kjender Sig selv saaledes, vil han tænke sig som skuet, men ikke som — -Skuende. Thi den, han saa, saa han skuet, men ikke. skuende, — NS er nemlig det Tænkte og ei en Evne eller Mulighed (8ovay«c) : : oprindelig være den oprindelige Tanke. Thi heller ikke denne - -Hvis den altsaa er Virkelighed og dens Væsen er Virkelighed "Og Eet i Virkeligheden er det Værende og det Tenkte. Eet alt- saa bliver Alt: Tanke, vito d det Tænkte. Dersom altsaa 126 og saaledes har han seet en Anden og ikke sig selv. Eller vil han maaskee tilføje af sig selv den der har skuet, for at han kan have erkjendt sig selv fuldstændig? Men hvis den, der har skuet, tillige det, der er skuet. Dersom nu det Skuede er i Beskuelsen | | — om dets Former, saa har han ikke Tingene selv; skal han derimod have dem selv, har han seet dem ikke af at dele sig selv; men for han deelte sig selv, var han baade skuende og havende. Er dette saa, da maa Beskuelsen være identisk med'det Beskuede, og Tanken identisk med det Tænkte. Thi i modsat Fald, vil:der heller ikke være Sandhed. Thi man vil have det Værende som en Form, der er forskjellig fra det Værende selv, hvilket ikke er Sandhed. Sandheden nemlig maa ikke være af et Andet, men - være det selv, som den siger: Eet er altsaa saaledes Tanke og det Tænkte og det Værende, og det Oprindelige (første) Værende. Det er ogsaa den oprindelige Tanke (Urtanken) der har det Væ- rende, eller rettere: er identisk med det Værende. Men om - Tænkningen og det Tænkte er Eet, hvorledes vil da af den Grund — | det T:enkende tænke sig selv? Thi Teenkningen vil ligesom om- fatte det/T:nkte, eller være identisk med det Tænkte; men endnu 3 er det ikke klart, at Tanken tænker sig selv. Men er Teenknin- - gen og det Tænkte det Samme — en Virkelighed (évígyeta) — PE iiia a R aaa a Sito Eno Ut tn eller uden Liv, og paa den anden Side er Livet eller Tzenkningen P ikke noget udenfra Paaført paa noget Andet som paa en Steen eller noget Livløst, men det Tænkte er den oprindelige Substants. Hvis altsaa Virkelighed, saa vil ogsaa den første og skjønneste "Virkelighed være Tænkning og en substantiel Tænkning; thi den | "er den sandeste. Men en saadan oprindelig Tænkning vil ogsaa - Tanke er i Mulighed (89vapst) eller forskjellig fra Tænkningen: hi saaledes vilde igjen det Substantielle i den være i Mulighed saa er den Eet og det samme med sin Virkelighed (Virksomhed) MUNDI | 127 dens T:wnkning er det Tænkte, og det Tænkte er den selv, saa vil den tænke sig selv. Thi den vil tænke med Tænkningen, som er den selv, og den vil tænke det Tænkte, som er den selv. I begge Henseender vil den altsaa tænke sig selv, eftersom baade "Teenkningen var den selv og det Tænkte var den selv, hvad den tænkte med Tænkningen, som var den selv.” (Plot. Enn. V. 3. 5. XLIII. ed. Kirchhoff.) Ligesom hist Skeptikernes uendelige Række i Beviisforelsen har omsat sig til et uendeligt Object, hvor Mangfoldigheden er ophævet i en bestemmelseslos Eenhed: saaledes har her de Sam- mes sig selv oplosende Cirkel i Beviset slaaet om i et i sig til- bagevendende Væsen, der i sin Forskjel væsentlig er identisk med sig selv. Dette er den sig selv tænkende Tanke, voig éavrdv voóv, et fra Aristoteles gjenoptaget Begreb. der dog her optræder i en ganske anden Belysning. Egentlig har dette Begreb i Mellemtiden været forglemt; thi den hele efter-aristoteliske Erkjendelses-Theo- rie, der endte i Skepticismen, gik ud fra Tanken om en subjectiv Forstand eller Tanke, der havde sit Object udenfor sig og som derfor tilsidst maatte gjøre Afkald paa at naae dette. Subjectivi- teten kunde jo ikke komme udaf sig selv. Kriteriet paa dens Tankers Objectivitet var jo selv et subjectivt, hvis objective Gyl- dighed maatte bevises o: støttes ved en Erkjendelsesact, der atter var subjectiv. Saaledes kom Subjectet nødvendigviis til at dreie sig i en Kreds om sig selv. Dette Resultat er imidlertid kun det negative Vreengebilled af den sig selv erkjendende Fornuft, der endnu trykkes af Forestillingen om et Object, der skulde vere - udenfor, men som kun er en Projection af den ved Selvforglem- melse udaf sig selv gaaende Tanke. Men denne Tankens Gaaen * i udover sig selv er jo netop gjennem Skepticismen bleven tilbage- viist som selvmodsigende; det gjælder da kun — men dette er ogsaa et væsentligt Omsving og vi ere dermed inde paa Plotins Standpunet — at opfatte denne negerede Negation som en Affir- mation og den sig selv tænkende Tanke, denne Cirkel, ikke maa- — ~ skee som et subjectivt Skin, men som det Objective selv. "Ved d dette ene dristige, skjont af det Foregaaenc - tilstrækkeligt moti- — 128 2 verede Skridt, ere vi da pludseligt komne ud af "Skepticismens Skyggedal op paa Speculationens solbelyste Tind; Tanken har vovet at sætte sig i Besiddelse af Sandheden, idet den er trængt igjennem til sit sande Indhold, sig selv. Den virkelige og eneste Løsning af Skepticismens Knuder, der alene strammes ved at Subject og Object holdes ud fra hinanden, er Subjectets og Objec- tets Eenhed. Og her maa man ganske rigtigt ikke dele og sige, at Fornuften med en Deel af sig, den subjective, erkjender den anden Deel, den objective; thi dette strider, som Plotin i det anførte Brudstykke træffende viser, mod Selvtzenkningens Begreb og er kun en Fortsættelse af Skepficismens piinlige Adskillelse, over hvilken vi engang for alle maae hæve os. Den sørgelige Tvivl, som om Fornuften skulde kunne skuffe os og ikke antage det Sande, beroer paa en selvmodsigende Forestiling, den om en ufornuftig Fornuft eller en tankelos Tanke!. Itedetfor det Tom- me og blot Formelle, som Bevidstheden og Teenkningen i al skep- tisk Tankegang egentlig er, er den her bleven fyldt med alt Ind- hold, eller rigtigere: er bleven identisk med. Indholdet selv. I dette Begreb ligger da ikke blot som i hiint Uendeligheds-Begreb en Sammenfatning af en subjectiv Uendeligheds-Proces og en Over- førelse paa en tilsvarende Objectivitet; men det gjer sig selv til- lige Regnskab for denne Overfgrelse, som derved egentlig taber Charakteren af en Overførelse, idet den subjective Proces nød- vendig har objectiv Betydning, det Tænkte og Tenkende falder sammen med det Værende. - I Virkeligheden er altsaa denne voðç et høiere og faldkomnere - Begreb end hiint Uendeligt-Ene, idet den ikke alene indeholder, men . selv forklarer sin Eenhed dermed, er saa at sige Eenheden i explicit Form. Det synes nu med Foie at kunne spørges, hvorfor Plotin 8 ikke er bleven staaende ved voóc som det Absolute og saaledes "har gjennemfert dens Identitet med det Uendeligt.Ene. Istedet — cR derfor er jo, som bekjendt, det Sidste blevet betragtet som det p . Høies e, idet Absolute, og Nus som et secundzert Princip og et E .Mellemled mellem det Ene og Sjælen (joy). Her ligger aaben- E pe: ró yàp &» Uv. voüg dvowcafoo» cq; Plot: Enn. V. 4,1 E VOR Vots gioi pul E E EE EES r SEAE e ET E EREN E SPN EA OET EET EE AALL ESIE TII A ENEE SVE NT E AEE D A ©“ Videnskabss. Forhandl, 1862. 129 bart et charakteristisk Punct, der er af stor Vigtighed for Opfat- teléen af den nyplatoniske Philosophies hele Væsen.!1 Stille vi nu til Plotin selv det Spørgsmaal, hvorfor hans Nus ikke. fyldestgjør -hans Begreb. om det "Absolute, da henvises vi nærmest til den Form af Modsætning og saaledes Tohed, som Fornuften eller Tænkningen stedse har, idet den, skjønt Eet med sin Gjenstand, stedse har den ligeoverfor sig. Vel er Tanken ikke hiin evindelige skeptiske Sogen (vost où £v, o2. yov- Enn. V, 1, 4); men saalenge Tanken virkelig tænker Noget, er her altid et Skin af Dobbelthed tilstede; det Teenkende og det Tænkte ere paa eengang sammen. og slippe ikke hinanden. Thi Tænkning kunde ikke finde Sted, naar der ikke var baade Forskjel og Iden- 7 Vi have saameget mere Grund ti] at legge Vegt paa dette Punct, som Spergs- maalet: hvorfor ikke blive staaende ved vodc som det Høieste? allerede paa Plotins Tid var udtrykkelig opkastet. Vi læse nemlig hos Proklos (in Plat. theol. II, 2, 90), at Plotins Meddiscipel hos Ammonios, Origenes (der, som bekjendt, antages forskjellig fra Kirkefaderen af samme Navn), netop er stand- set ved voğç og det første Værende, men har ladet det Ene, det der er over al Tanke og alt Værende, fare (efg Tov vov TENEUTE xal TÒ TPWTLETOV Ov, TO ÒE &v TO mavtoç vod xal snréxewa RAVE coU ovTog agina). Kai gt HEV, fortsætter dei Oc' Xpstttov ATAONE Tvoceoc xa Tavtòg Aoyou xal rasne értfoX iie, oc dy tie t0 IDazovo oc QovXg o0c a d» vie T» mega uico qicsoc atv pateret Shéyopev. E: 5 ou KAVTENDE OVUTADKTOV To 5 zal dyurósTæTOY xal ect Tò oL TOY ó vols xa oç TADTOY gat kid TOT ovy, ora ay Tusc ac TADTOL Suvopohoyýaan.ev, OUT d» 0 IDatov dxodék uro xal volg éavtoð "vopükotc guvagt aras. [IC yag p TÒ OOY Boye Tie $80 IDazovoc 9Uocogíac égcépucat xai Te Da Origenes's Tanke - Jr drta - blot uen. "Fragt, medens derimod Plotins Synsmaade affødte et — vepochegjørende System, saa maa man antage, at hiin enten har været en uklar Anticipation af et Standpunet, der først forudsatte en Fremhævelse af den ab- solute Eenhed, som hos Plotin, eller — hvad deri Virkeligheden dog kommer gus ud paa Eet — efter; Proklos's Antydning en 'efternelende Fastholden "af et peripatetisk Begreb; hvori den absolute Eenheds Betydning endnu ikke er - * . epgaaen. (At den peripatetiske Philosophie overhoved maatte forkomne Pro- — .— klos, der naturligviis meente -at staae paa ticae Ue tandpunct, som en e xatyotopía, gjør Intet til Sagen). 130 titet. Ligeledes maa man der antage saavel Bevægelse som Stil- stand, Bevægelse nemlig forsaavidtsom Tanken tænker, Stilstand forsaavidt som den naaer Identitet. Tager man Forskjellen (An- detheden, tyv étspornta) bort, saa vil der opstaae en taus (uud- sigelig og ubevidst) Eenhed (ëv yevóuevov crornysetxt). Fremdeles maa det Tænkte ogsaa være indbyrdes forskjelligt o. s. v.! Der- .for kan man, mener Plotin, ikke blive staaende her, men maa skride frem til et høiere Princip, der indeholder Grunden til begge Modsætningens Led, saavel til Tanken som til det Vzerende, Dette finder han nu i hiint Ene, der altsaa som Grund til saavel det Tænkende, som det Vterende, selv hverken kan være tænkende eller værende, men ophøjet over disse, som naturligviis over en- hver anden Bestemthed. Vi have tidligere fundet Anledning til at sammenligne det nyplatoniske bestemmelseslose Ene med det kantiske Ding-an-sich; paa Udviklingens nærværende Punct maae vi end mere mindes om den schellingske Indifferents, der blev staaende som det ab- solute Eenhedspunct mellem Idealiteten og Realiteten eller mellem Selvbevidstheden og Naturen, eller som den fælleds Kilde, hvoraf begge havde sit Udspring. Dog dette kun i Forbigaaende. Hvad Plotin angaaer, da seer man let, at det er ham en Hovedsag at opfatte det Absolute modsetningslest (tò xx9aoóc Ev, V, 5, 4). Modsætningen er en Mangel, der er at udelukke fra det Alfuldkomne. Dette er netop det første Skridt ind paa det Absolutes Gebeet, det første dristige Spring udover Relationernes endeløse Virvar, der tilsidst * Sign. ogsaa f. Ex. Enn. V. 4, 2, (VII. 2). Aux zl Bb o9 volg (her synes at vire en Laeune, men Sporgsmaalets Mening er efter Sammenhængen, hvorfor " det højeste Princip selv ikke er veð)». .09 dvépyeræ doct vene. vono òè TÒ vOWTO» opasa xal xg0c Todro imatpagetoa xal ax dxelvov otoy dTroTehovpévn xal veetouU.éyn dóptaTog PEY UTT öcTep Obie, SerCopævn Sè omx0 co) Von Ttod. bio xal stÜowvat éx Tie gopiotov dvadog xal Tod évóc Ta slòy xal ol aprðpot coUco. yap 9 voe. Bu ouy, &zAo0c, dAd roka, cUvsrc» sí» te dptpalvov, ewm» pévtot, vod». i Báo fòn. La t e uice wm dae 131 fandtes at ophæve al Sandhed. Dette Absolute er endnu det umiddelbare; det er vel fremgaaet af Modsætningens Ophæ- . velse, men uden endnu at:være sig denne Herkomst bevidst. Det mener uden videre at kunne udelukke Modsætningen, uden åt er- indre, at det eo ipso beroer paa denne Modsætning — beroer der- paa netop fordi det ikke har optaget den i sig eller har gjort sig . identisk dermed. Derfor er heller ikke Tankens i sig tilbageven- dende Cirkel tilfredsstillende, saaleenge den ikke sammendrages i et eneste Punct. I Modsetning til den Tankens Gaaen ud af sig selv, der havde affødt Skepticismen, bliver her Tilbagegangen saaledes accentueret som en Ophævelse af hiin Diremtion, at det synes som om den egentlige, hoiere Sandhed maatte være den blotte Forbliven i sig selv, Diremtionens absolute Forsvinden. Diremtionen er nemlig umiddelbar, umotiveret; den er vel nød- vendig for Erkjendelsen eller egentlig Selvbevidstheden, der, som Fichte vilde sige, maa modsætte sig et Ikkejeg, et Værende; men dette er netop Erkjendelsens Mangel, hvorfor den ikke kan være det Højeste. Tanken, Fornuften er vistnok stedse hos sig selv; den er, som sagt, egentlig Eet med det Værende; Tingenes Ud- vorteshed er et: Skin, ved hvis Ophævelse Tanken finder sig selv. Men dette Skin er umiddelbart og saaledes egentlig vsesenlost og tilfældigt; Tanken kommer derfor. til sig selv ikke saa meget i eller igjennem Tingene, som snarere ved at drage sig ud af dem. Fornuftén erkjender nok Tingene, det Værende (tà ovra); værer kun ikke, som Skeptikerne, bange for det Modsaite! Men det Værende er paa en vis. Maade egentlig ikke Sandheden; Erkjen- delsen naaer det Sande, sig selv, ved at ophæve det Værende, og den ophæver fordetførste snarere for at bortkaste, end for at opbevare. Den er sig ikke fuldt og klart bevidst, at Tinge- nes Sætten er i sig (og ikke blot for et ydre Oiemeds Skyld) ligesaa nødvendig, som deres Ophæven, og merker derfor ikke, at i samme Grad, som den troer at rense sig og naae sit Maal, taber den ogsaa sit Indhold, og at den formeentlige absolute Fylde, — — à . den tilsidst skal have i sig selv, -egentlig vil falde sammen -" . . den absolute Tomhed. : Eller netop- forsaavidt som pun delsen 132 merker dette, vil den ogsaa — men paa en anden Maade end hos Skeptikerne — opløse sig selv og vise hen imod et Andet, der ligger over (éxéxerva) saavel Erkjendelsen som dens Gjenstand, det Værende. Dette Absolute er da naturligviis, som vi ogsaa allerede have seet, uden Erkjendelse og Tænkning; det trænger ikke til Noget og saaledes ikke heller til Erkjendelse. Fornuften og den intel- ligible Verden er kun et Billede (slxov) af det Ene, forsaavidt som den ogsaa væsentlig er Eenhed, men Eenhed i det Mangfol- dige, medens det Ene er Eenhed uden Mangfoldighed (f. Ex. Enn. V, 5, 4). Det er i sig selv absolut positivt, uden Negation og forsaavidt — ens realissimum, men ligeoverfor Erkjendelsen bliver det egentlig absolut negativt; det opfattes gjennem lutter Nega- tioner. ,Vi sige nemlig, hvad det ikke er; hvad det er, sige vi ikke." (Enn. V, 3, 14). Denne mangfoldige Negativitet tilhører Fornuftens Indskrenkning, ikke det Ene selv. lanken stræber vel at opfatte det som Enkelt, men Resultatet er noget Mangfol- digt, idet Tanken er mangfoldig i sig selv. Den giver sig i Færd med det Ene, ikke som Tanke, men som en Seen, der endnu ikke har seet; men den gaaer ud af det med den Mangfoldighed, den har af sig selv. Den aitraaede saaledes Et, idet den havde en ubestemt Forestilling (ọavtacpa) derom, men fik et Andet, idet den i sig selv gjorde det mangfoldigt.“ (V, 3, 11.) Fornuften finder altsaa det Absolute kun forsaavidt som den | egentlig ophæver sig selv; thi i sig selv har den endnu Negation, Modseetning, Mangfoldighed, hvilket netop maa udelukkes fra det Ene. Paa den anden Side er det netop den fuldkomneste For- nuft-Erkjendelse, der saavidt mueligt ophæver Mangfoldigheden; i Modsetning til den discursive Erkjendelse, der støtter sig paa Beviset (xxo8:&c), bliver den betegnet som en Art umiddelbar .Skuen, man fristes til at sige, „intellectuel Anskuelse.“ Denne danner da fordetførste den naturlige Afslutning paa den dogmati- ske endeløse Slutningsrække, der, netop fordi den saaes at være * endeløs, fremkaldte Skepticismen. Men naar saaledes Middelbar- | |. heden kastes overbord og man styrter sig over i en umiddelbar Lu EEN 7r Ro MP Er een TUM — 133 ^ Skuen, der ikke selv har opbevaret den ophævede Middelbarhed, har man egentlig tilbage kun et ubestemt ọavtasya af en Erkjen- delse, der egentlig ingen Erkjendelse er. Paa denne smale Brink er den plotinske Philosophie bleven staaende. Den er fra den dogmatiske og skeptiske Relativitet og Forskjel naaet frem til en absolut Identitet og har istedetfor den sig selv flyende Erkjendelse faaet Øie for en Tanke, der gaaer sammen med sig selv. Men begge Dele ganske in abstracto, saa at Identiteten tænkes at udelukke al Forskjel. Derfor kunne Systemets tvende Spidser: det absolut Ene og den sig selv tæn- kende Tanke, heller ikke falde sammen i virkelig Identitet, men den sidste bliver kun et Billede eller et Skin af det første. Det Ene naaer ikke frem til den Selvadskillelse, som forudsættes af Tanken, og ved denne, der vistnok ophæver al Modssetning, bliver det endnu opfattet som en Mangel, at den har en Modsætning at ophæve. Herved er paa den ene Side Begyndelsen gjort til en absolut Erkjendelse og til Erkjendelsen af det Absolute; men paa den anden Side er den videre Udvikling af denne Erkjendelse igjen afskaaren øg denne Philosophie vil derfor synke tilbage i Mysti- cisme og Phantasterie. Ved hiint Syn for det Absolute nærmede den sig, som forhen antydet, til orientalsk, især jødisk Grundanskuelse, og maatte i Principet — om end ikke i Udførelsen — lede til Polytheismens Opløsning. Derved blev den tillige — som vi ogsaa tidligere have bemerket — et Tilknytningspunet for Christendommen, der jo med ikke mindre Styrke gjorde. det Absolutes Eenhed gjæl- dende. Men istedetfor at drage Christendommen til sig og ind- ordne dens praktiske Ideefylde i sit System, blev den omvendt kun et Middel, hvorved Christendommen tilegnede sig den helle- niske Videnskab og saaledes naaede frem til en stedse klarere Bevidsthed om sig selv. Thi Christend i leGud — — var den sande Eenhed af hiint skjulte (egentlig orientalske) e E - sie egte helleniske Nus. ` Men idet Neoplatonismen fremdeles holdt disse tvende Pene : : Ll 134 ciper ud fra' hinanden og derfor ogsaa stillede sig i Modsætnings- Forhold til Christendommen, kom den i Gjerningen til at fornegte den Eenhed, som den selv egentlig tilsigtede, og kom derved til- sidst i Modsigelse med sig selv. Den Dialektik, ved hvilken det absolut Ene af sig selv slaaer om i Modseetning og saaledes ved igjen at ophæve denne Modsetning viser sig som Nus, forblev Neoplatonismen ubevidst og blev ialfald staaende udenfor det Ab- solute selv; Modseetningen indbred derfor umiddelbart, eller uden . at man kunde oplyse, hvorfra eller hvorledes den. kom. Med denne Opfattelse af det Absolute, hvilket altsaa kun som et isoleret Lyspunct glimter frem af Endelighedens Taager, stem- mer det ganske overeens, at Neoplatonismen overhoved ikke er: sig sin dialektiske Genesis bevidst. Som vi i det Foregaaende have søgt at vise, er den i Grunden en dialektisk Conseqvents af Skepticismen, hvis negative Uendelighed her er slaaet om i en positiv (der dog fra en anden Side gaaer ud i lutter Negationer); men denne gribes netop paa Grund af sin abstract positive Natur tilsyneladende af en umiddelbar Anskuelse, der har glemt Tan- kens tilbagelagte Arbeid. Derfor findes hos Plotin, skjønt hans hele System væsentlig er en Losrivelse fra Skepticismen, nemlig gjennem dennes Selvoplosning, dog forboldsviis saa lidet udtryk- kelig Polemik mod denne Lære (dog er f. Ex. paa det ovenfor anførte Sted Eun. V, 5, 1, hvor det fremstilles som en Absurditet at vode skulde kunne være avewca/»o» eller ph ta ovca vosiv, uden- tvivl nærmest sigtet til Skeptikerne). Deraf er det vel kommet; at ogsaa senere Forskere have havt saa lidet Øie for denne paa en vis Maade skjulte, men ikke desto mindre væsentlige Sammen- hæng, medens de snarere have heftet Blikket paa de mere iøinefal- . dende, mere udvortes Sammenligningspuncter med snentéMi. i ied -Og ligesom den Saitek Anskuelse af det Absolute udslet- — . pus eller. tilbagetreengte - Bevidstheden om. sine. Forudsætninger; saaledes aflukkede den sig ogsaa. mod enhver; videre gaaende dia- . lektisk | Udvikling. Vi spore derfor heller ikke i Skolen noget —— z S aie Fremskridt; den. skøge t ansa — der liggeri —— 135 Christendommens Princip — ud fra sig. Den voðç, som allerede af Plotin var trængt ned til en secundær Stilling, blev mere og mere betragtet som tilbagelagt, idet Tanken søgte udelukkende ` at hensynke i det Ene og forvandle sig til en Skuen, der, som umiddelbart Eet med sin Gjenstand, ikke egentlig havde nogen Gjenstand og saaledes tilsidst ikke engang blev en Skuen. Saa- ledes søgte vel det andet Princip, Nus, at overspringe eller til- intetgjore den Klgvt, der adskilte det fra det første, men kun idet det oversprang eller tilintetgjorde sig selv; dens ŝvwoiç var naturligviis væsentlig en aoavto:c. Den Overvegt, som tilkjendtes den rene Skuen over den apodeiktiske Tænkning, maatte, idet den hele Mangfoldighed af bestemte Ideer lob sammen i et for. skjelsløst og ubegraendset formeentligt Lys, hvori Intet var at see, fra den anden Side aabne Deren for Indbildningskraften og lede til at befolke Tomheden med Phantasmer. Den rene Tænkning, der opfattes saa abstract, at den ikke i sin Selvnegation fremdeles bevarer Eenheden med sig selv, saa at altsaa det Tilbagelagte fremdeles vedbliver som det Felgendes Grund — en saadan Tænk- ning slaaer nodvendig over i en Phantasie-Virksomhed, hvis Frem- bringelser alle have Umiddelbarhedens Preg og fremtræde i los Mangfoldighed udenfor hinanden. Saaledes faaer den virkelige Forfølgelse af den plotinske Synsmaade snarere Charakteren. af Tilbageskridt end af Fremskridt, kommer til at vise sig paa en vis Maade heller som en Indvikling end som en Udvikling. Den svimlende Tind, hvorpaa Tanken er opsteget, er for skarp og for, afbrudt, til at en videre Fremskriden der er mulig; den synker heller tilbage — til en af Siderne. Dog en historisk Udvikling maa her vise sig deri, at der virkelig gaaes til forskjellige Sider. = Medens saaledes en Porphyrios endnu søger at fastholde Begrebet om vodg og den helleniske Besindighed, men derved ogsaa synes igjen at nærme sig-et skeptisk Standpunct, viser hans Efterfølger Jamblichos,, under en Fremhæven. af deu. umiddelbare Skuen, en aabenbar Tilbagegang til orientalsk Mysticisme. En saadan Mod- s xs sætning synes fremdeles at drage sig gjennem den hele Skole som - cu en vaklende Tiltraekning snart, til hellenisk snart til orientalsk FF 136 . Overlevering og fremtræder i dens sidste Koryphzerer charakteri- stisk nok som en Vaklen mellem en uendeligt sønderlemmende Formalismus forbunden med en overvældende Lærdom og Vidt- løftighed (Proklos) paa den ene Side, og en ev dungavog paa den anden Side (Damaskios) Dog kan det Sidste udentvivl be- tragtes som det hele Systems væsentligste Resultat, som mépaz tod Xoyov. (Damasc. de princ. 2). Det er imidlertid ikke Hensigten med denne Afhandling at eive nogen fuldstændig Oversigt enten over Neoplatonismens Hi- storie eller dens System. Vi have kun søgt at gribe dens Prin- cip, dens inderste logiske Kjerne, for at see hvorledes denne dan- ner sig af den foregaaende Speculation, en Sammenhæng, der efter vor 'Mening er ligesaa sikker og ber nu síaae ligesaa klart for Forskerens Blik, som det er charakteristisk og flydende af Principets Natur, at den maatte være skjult for Neoplatonismen selv. Vi have saaledes kun holdt os til Begrebet om det Absolut- Ene og dettes eiendommelige Forhold til Tanken, et Forhold som . maatte blive bestemmende for det hele Systems videre Udvikling. Thi det sees let, at det samme Forhold væsentlig kun gjentager sig, idet vi fra voig stige ned til bvyn, Sjælen, og fra denne til den synlige Verden. Ja det hele Begreb om Im eller Materien, der spiller en saa væsentlig Rolle, er præformeret i hiint første 3 Grundforhold mellem tò £» og ó vode, idet xy egentlig ikke er xc Andet end det Negativitetens og Diremtionens Princip, hvorved | allerede -vode adskiller sig fra den absolute Eénhed. ` Dog dette kunne vi her ikke videre forfølge. Kun Neoplato- nismens ethiske Synsmaade ville vi endnu i Korthed berøre, da dens Forhold til den foreg le dogmatisk-skeptiske Philosophie i netop der viser sig i et klart diaiüchétsisk tyst Vi håve oven- for viist, hvorledes den sidstnævnte Tænkemaades Prakticisme gik og maatte gaae ud i en uendelig Progres af relative Øiémed og hvorledes nærmere ogsaa her en Cirkel indfandt sig, idet Theo- . rien skulde bestemmes af det praktiske Øiemed, og dette igjen af. hiin. Denne endeløse Vaklen fra det Ene til det Andet søger * Nyplatonismen at bringe til Ro ved et Begreb, hvori Theorie og 137' Praxis skal falde sammen. Dette Begreb er rigtignok atter Be- tragtning, Theorie, sopia, og det siges udtrykkelig at Praxis er for .Theoriens Skyld, saa at ogsaa for de Handlende er Be- tragtningen Endemaalet og hvad de ligesom ei kunne gribe lige- til, søge de at naae ad en Omvei; „Handlingen er saaledes bøjet om i Betragítning*.! Vi have her, ligesom ved den Erkjendelsen med sin Gjenstand sammensluttende vooc tilsyneladende en Overgriben af den ene Side, den theoretiske. Idetmindste er det her erkjendt, at Aan- dens udadgaaende Handling, istedetfor at fortabe sig i Udvortes- hed, tilsidst maa „bøie om“, vende tilbage i den selv. Og denne Tilbagevenden bliver saaledes fremhævet som Negationens Ne- gation, som Ophævelse af al virkelig Handling (der egentlig kun har umiddelbart negativ Betydning), at Resultatet, Fuldkommen- heden synes kun at gaae tilbage til Nulpunctet eller at falde sam- men med al Handlings Udelukkelse eller Udslettelse (ikke Ophæ- velse i modern Forstand, saa at det Ophævede dog opbevares). Saaledes vises vi vistnok paa en Maade hen til et contemplativt Liv som det egentlig sande og fuldkomne, og |det bliver her ud- trykkeligt erkjendt som den jordiske Handlings egentlige Formaal — hvad der i den foregaaende Prakticismes endeløse. Formaals- række var umiddelbart tilstede — at opløse og tilintetgjøre sig selv. Men vende vi saa Blikket til den Contemplation, der skal staae som det positive Resultat, naar Handlingen ophorer, saa har denne efter sin Idee — som forhen viist — snarere Charakteren af en 9rkeslos Dvælen, en Indhyllethed i sig selv, end af en energisk, sig udviklende Erkjendelse. Det absolute Maal, der snart synes at være udelukkende theoretisk, snart en Eenhed af det Theore- tiske og Praktiske, er i Virkeligheden kun den Afgrund, hvori saavel’ Theorie som Praxis forsvinder, hiint & — aya99w, der, ligesom det hist, istedetfor at være den virkelige Eenhed af ile mg Špa bcd Evsxa Seuplag xal Feoprpdtog, dors E. | - TEDØLTTOUGLV ý Fiona 75e, xal olov SE estela S e ui amon E doo att evo xepiniavopevor £Aety EwvoUot 2... avéxappev ogy mu» ý roätg elg Tswplav. Plot, Env. da 8, 6 (XXVII 6, ed. Kei) , 138 ken og Væren (vodg og 0»), isandhed er hverken det Ene eller det Andet, saaledes ogsaa her, istedetfor at forene Theorie og Praxis, isandhed er hverken theoretisk eller praktisk.! Idet den sande Eeuhed af det 'Theoretiske og det Praktiske ikke er funden, ere de ligesaavel udsatte for at sammenblandes, og den fwocte eller XzAecte, som anprises, har ofte en vis Tvetydighed. Virkelig finde vi ogsaa især i den senere nyplatoniske Skole en forunderlig — men efter det Foregaaende ikke uforklarlig — Vak- len mellem fiin og dybsindig Speculation eller ialfald flittigt Aands- arbeid paa den ene Side, og den raaeste Asketisme, der lægger ! Den fuldkomne Tilstand, denne Skuen, der tilsidst ingen Skuen er, bliver oftere og med forskjellige Vendinger og Billeder beskrevet af Plotin. Viskulle exem- pelviis hidsztte en saadan Skildring, der ikke er uden Heihed, Enn. VL HE (IX, 11 ed. Kirchh.). Det heder der, med Henblik til Mysterierne, om den, der har erfaret det Held at see: ,Han var Eet og havde i sig ingen Forskjel i Forhold til sig selv eller Andet. Intet bevzgedes hos ham, ikke Affect, ikke Begjerlighed til noget Andet var hos ham paa hans heie Stade, ikke engang overhoved nan selv, saa at sige. Men ligesom henreven eller stille begeistret (evt oUgta.Ga.c) er han kommen i Eensomhed og rolig Hvile, idet han i sit Væsen ikke afviger til nogen Side og heller -ikke dreier sig om sig selv, men er i Eet og Alt stillestaaende og ligesom bleven til Stilstand. Ikke engang for det Skjønne (har han længer nogen Tanke), men selv det Skjønne har han allerede oversprunget og oversteget samt Dydernes Chor, ligesom den, der er gaaet ind i det Allerhelligste og har ladet efter sig Biile- derne i Templet, hvilke atter ved hans Udgang af det Allerhelligste træde ham først imede efter Synet derinde og Samværet der — ikke med Billede og Lig- nelse men med Virkeligheden selv (avzo). Hine blive da Syner af anden Rang. Men hiint var maaskee ikke et Syn, men en anden Maade at see, en Henryk- "kelse og Eenfoldelse (s. v. v.) og Hengivelse af sig selv og Tragten efter Be- "rørelse og Stilstand og Omtænken for at sammenfeies, hvis Nogen vil skue Sy- 2 i det Allerhelligste. Hvis han vil see paa cn a nden Maade, saa har han - et see (có òè toog mv ou Séaya, aX anog ToOTOc Tod Bs, | : Suovaaie xmi ATOSE xa. Ex idocte avto xal fgeate meóc ad ^ xa! gtaotg xal msguyomotc end ipappoyiv, sirep tte «0 d» TO &Bito Sudcscar sè Bb Aog BMmxot, GvBb» atë nose). Smukt siges tilsidst: Pa Ee guddommelige og salige Menne- | — skers Liv en Befrielse fra alt Ydre og Jordisk, et Liv uden jordisk Nydelse. ue jn Eenliges Flugt til det Eenlige (ovr? TED tpe povov).“ i 139 al Vægt endog paa udvortes Afhold og theurgiske Operationer, paa den anden Side. Og Philosophiens Begreb, ọMocoọix, sattes snart i det Ene, snart i det Andet. Det maa nemlig bemerkes, at ligesom paa theoretisk Side den logisk sluttende Tænkning skulde vige Pladsen for en umiddelbar Skuen, paa samme Maade skulde det praktiske Maal ikke naaes ved en reflecteret hensigtsmæssig Virksomhed, ved en Gjennemkjæmpelse af Livets Kamp, men snarere ved en Overspringelse af denne og en formeentlig umid- delbar Hensynken i sin Grund. Og ligesom hist Erkjendelsens Tomhed, som vi udtrykte det, let befolkedes med Phantasmer, saaledes aabnede sig ogsaa her mangfoldige mere eller mindre phantastiske Gjenveie, ad hvilke Aanden tænktes at kunne ledes tilbage fra Verdens adspredende Mangfoldighed til sit evige Ud- spring i Eenheden. Mysticismen, der overhoved er en Oversprin- gelse af Middelbarhedens Bro, leder saaledes til et magisk For- hold, hvor der ikke er Spergsmaal om en begribelig Causalnexus mellem Middel og Oiemed, men Midlerne blive udvortes og vil- -kaarlige. Her er Døren aabnet for den mangfoldige— theoreti- ske og praktiske — Overtro, som efterhaanden trzmngte ind i Ny- platonismen og som kan synes at danne en saa selsom Contrast til det høie intellectuelle Standpunct, som Skolen ellers idethele havde naaet. Disse Antydninger ville med al deres Ufuldstendighed og ringe Udferlighed dog være nogenlunde tilstrækkelige til at vise, at man har gjort Uret saavel i at sætte en uoverstigelig Kløvt imellem den nyplatoniske Philosophie og de foregaaende Systemer og derved sønderrive den sammenhængende Udviklings Traad, som. paa den anden Side ved at- betragte Nyplaionismen blot som - en ligefrem Fortsættelse, etslags eklektisk Blanding af tidligere Ideer og Synsmaader. Denne Benyttelse af et mangfoldigt Stof, der vistnok uden. Forskjel hentes fra græske Philosophemer eller - orientalske Symbøler og Dogmer, er meget mere khanen: akeyi Princips Tjenesteog Alt faaer en ny Bel t, som paa den ene Side ved en skarp Modani til de foregaaende tilstrækkelig betegner sin Eiendommelighed, 'men paa- den guden ^ t 140 Side dog viser sig som den logisk-nødvendige Conseqvents af disse Synsmaaders Selvopløsning. . Det er om dette logiske Grundfor- hold vi her især have villet minde og isaahenseende kun holdt os til Hovedkategorierne; vi have væsentlig leveret et Stykke Logik og af historisk Stof kun medtaget Saameget, som var nødvendigt for at vise, at denne Logik ogsaa er Historie. Vi have seet, hvor- ledes Skeptieismens Tanke, naar den blot tænker sig selv tilende, fra sin endeløse Progres nødvendig maa slaae om i em Eenhed, hvori al Endelighed forsvinder, hvori Modsætningen saavel mellem Subject og Object, som mellem Theorie og Praxis, gaaer tilgrunde. Dette Standpunct maatte nødvendigt indtages, den deraf betingede Verdensanskuelse maatte komme til Bevidsthed og gjøre sig gjæl- dende; derhen førte, hvad vi netop have søgt at vise, den hele foregaaende Udvikling og deraf var det videre Fremskridt betinget. Om dette absolute Princip end paa Grund af sin Abstracthed ikke magtede den Dialektik, hvoraf det var fremgaaet, hvorfor det synes fremstaaet ved umiddelbar, ekstatisk Intuition, og endnu mindre den Dialektik, hvorved det maatte slaae om i sin Mod- sætning: saa dannede det dog en følgerigtig Afslutning af de fore- | gaaende Tankeretninger og en Forberedelse til en dybere Een- hed, der havde Magt til at gaae ud i Endeligheden uden at for- tabe sig deri. Den gamle Verden maatte samle alle sine spredte - theoretiske og praktiske Tendentser i et eneste Brzendpunct, for "at derfra en ny Udviklingsreekke med den absolute Eenhed som udtrykkelig og aldrig svigtende Grundbestemmelse kunde begynde. Den nyplatoniske Philosophie staaer med sin indifferente Een- hed betydningsfuldt imellem den extensive, men derfor i det En- . delose udlobende, al Tanke begravende og nødvendig Opløsning hjemfaldende Eenhed, hvori Oldtidens praktiske Forholde søgte at sammenfatte sig i det romerske Verdensrige — og den christe- Troes intensive Eenhed, der med en ny og levende Erkjendelse af det Absolute tillige skulde udvikle en ny deraf bestemt Ver- TAA 141 Den 6te Juni. Møde i den mathematisk-naturvidenskabelige Classe. Hr. Sars foredrog en af detaillerede Tegninger ledsaget Beskri- velse over nogle norske Polyzoer. Polyzoa cheilostomata. ; I. Eschara Ray. "De norske Arter af denne Slægt kunne ordnes i to Grupper: Sectio 1. Polyzoarium lateraliter compressum; cellule in planis duobus parallelis disposite, in eodem lateribus iisqve alterius plani dorso connata. Et Tvsrgjennemsnit af Polyzoariet af denne Gruppe viser derfor 2 parallele Rader af Cellehuler. 1. Eschara cervicornis (Millepora) Ellis & Solander. Cellepora cervicornis Sars, Reise i Lofoten og Finmarken p. 27. Eschara cervicornis Busk, Catalogue of Marine Polyzoa in the Collection of the British Museum p. 92 Tab. 109 fig. 7, Tab. 119 fig. 1. Almindelig langs vor hele Vestkyst, i det mindste fra Bergen af, og nordlig til Finmarken, hvor jeg har fundet den i Komag- fjord og ved Hammerfzest, paa 30—50 Favnes Dyb, stenig Grund. Den forekommer ogsaa ved England(?) eller Shetlandsøerne og, efter Busk, ved Grønland. — Ved vor Kyst bliver den indtil 50»» hei og 80"» i Vide, Stammen 5"» og Grenene 2—3»» brede. 2. Eschara rosacea Busk.. Cellepora cervicornis varietas Sars, l. e. p. 28. An Cellepora cervicornis Johnston? British Zoophytes p. 298 Tab. 53. CE Eschara rosacea Busk, Annals of Natural History 1856 Vol. 18 p. 33 Tab. 1 fig. 4. Polyzoarium rubellum, e lobis compositum sne i um - foliaceis, lævibus, apice valde dilatatis, irregulariter flexuosis, con- — tortis, passim areuatim connatis. Cellule parum convexz, elon- - gato-ovatz, ad latera perforatz, superficie delicatule om 142 apertura subrotunda, margine inferiore sinuato: sinu sublaterali. Avicularium minutum in sinu aperture cellule lateraliter positum. Denne Art, der staaer meget nær ved E. cervicornis, er al- lerede af mig i Aaret 1849 bemærket og anført som en Varietet af denne sidste, udmærket ved Polyzoariets korte brede Grene, hvilke paa enkelte Steder forvoxe med hinanden. Busk har kun seet yngre, mindre fuldstændige Exemplarer | af 10"» Højde. Den bliver dog langt større, indtil 55mm hei og 40mm i Vide. Farven er rosenrød i det brunfiolette, hos gamle Exemplarer graargdlig. Polyzoariet er sammensat af grenede eller flere Gange deelte Lappe, hvilke ere flade, nedentil smalere, oventil meget betydeligt udvidede eller bladagtige og uregelmæssigt udbredte; de ere mang- foldig bugtede eller foldede og dreiede i alle Retninger samt hyp- pig paa enkelte Steder forvoxne med hinanden saaledes, at de - danne forbindende Buer tvzrsover deres Mellemrum ligesom hos Eschara foliacea (Millepora) Ellis & Sol. eller ligesom den af Johnston ovenfor citerede, under Navnet Cellepóra cervicornis — beskrevne Form, hvorved vor Art faaer et meget forskjelligt Ud- seende fra den ægte E. cervicornis, som den i de fleste andre Henseender kommer meget nær. Cellerne, hvilke ligesom hos alle Arter af Slægten ere stillede regelmæssigt i Qvincunx, danne her som hos de øvrige af denne Section to parallele Planer, eet paa hver af Polyzoariets brede Sider, og ere altsaa stillede Side ved Side i samme Plan og Ryg mod Ryg af dem i det modsatte Plan, saa at et Tværgjennemsnit af en Lap viser 2 parallele Rader af Huller eller Celler, adskilte | ved tynde Skilleviegge. De ere i de ældre Dele af Polyzoariet A indszenkede og ikke afgrendsede fra hverandre, i de yngre i i i Dele eller imod Lappenes Ende noget convexe og vel begrænd- : sede ved en tydelig, skjendt lav, omgivende Fure. Deres. Form E "T 25 mma (Busk kalder deb mindre "rigtigt: ybred-oval^), "PUES y i iCY: | 431 on meget fiint og tæt kotteendio ibid BEN | er ved den begrændsende Fure findes en Rad fordybede Punk- p -ter, hvilke ikke ere bemærkede af Busk, skjondt de dog ere tem- — 4 143 melig store. Celleaabningen er rundagtig, dens øvre Rand buet, og den nedre har en temmelig bred Udbugtning (sinus), som ikke ligger ganske i Midten, men noget til den ene Side, snart til høire snart til venstre. — Efter Busk er der ,et Avicularium stillet skraat paa den ene Side tæt ved og ganske lidt fremragende over Randen af Aabningen.” Hos de yngre Celler, bemærker han endvidere, sees Aviculariet (hvis Form ikke angives) tydeligt fremragende over Cellens Overflade, men i de ældre og fortyk- kede Dele af Polyzoariet sees kun dets Ende indenfor den De- pression, som fører til Celleaabningen.^ Busks Afbildninger ere meget maadelige og oplyse intet videre herom, medmindre den store coniske bgiede Fremragning, Fig. 4 b, paa den ene Side af Celleaabningen skulde være det af ham omtalte Avicularium? Jeg fandt hos mine talrige Exemplarer intet Avicularium ud- vendig paa Cellens Overflade, men vel et saadant siddende indeni den i Celleaabningens nedre Rand værende Udbugtning. Dette Avicularium er af meget ringe Størrelse og overmaade lvanskeligt at bemærke, da det aldrig rager frem udenfor Celleaabningen. Det sidder altid paa den ene Side af Udbugtningen, snart påa hgire snart paa venstre Side. Mandibelen, som er kjendelig ved dens glindsende horngule Farve, er af langstrakt conisk Form og dens Ende syntes (i et eneste Tilfælde, da den fandies opreist og formodentlig noget ud af dens naturlige Stilling) at være om- bøjet i en overmaade kort hageformig Spids. Ellers er den altid trykket tæt ind til den ene Sidevæg af Indbugtningen; paa den anden ligeoverfor sidder der oventil der, hvor Udbugtningen gaaer over i selve Celleaabningen, lidt indenfor Randen en conisk Tu- berkel, som maaskee kan betragtet som et Roswum. fies ere sjeldne, sidde ovenover Celleaab og ere halv} .' Jeg har fundet Eschara rosacea destin hyppig ved. Lø _ Tromsø paa 30—40 Favnes Dyb, stenig Grund. Den meget nær staaende E. cervicornis adskiller 9s dl hiin sof Poly- E 2. ikke forvoxe med hverandre, ved at Udbugtningen. i Celleaabnin- , 144 gens nedre Rand sidder i Midten af denne og ikke til den ene Side, ved det indenfor den siddende Aviculariums halvkredsdan- nede Form, og endelig derved, at mange af de ældre Celler have Aabningen ,subtubular og fremragende^ (Busk), hvilket giver de ældre Dele af Polyzoariet en rue Overflade, medens denne hos E. rosacea overalt er glat. Det er ikke usandsynligt, at Johnstons Cellepora cervicornis maaskee kunde være identisk med vor E. rosacea, skjondt hans Figurer af Cellerne ikke ret passe; hvorimod hans Angivelse, at ,Celleaabningen har en liden Tand paa den ene Side“ samt Poly- zoariets Form stemme vel overeens. 3. Eschara saccata Busk. Eschara saccata Busk, 1. c. p. 33 Tab. 1 fig. 5. Polyzoarium albidum, dichotomo-ramosum; rami subpalmati, elongati, planulati, leves, apice obtusi subdilatati. Cellule elon- gale, valde convexæ, superficie sublevi, apertura magna rotun- data, avieularium brevissime tubulosum mandibula semicirculari ad marginem inferiorem medium aperturæ gerentes. Polyzoariet er af hvid Farve, indtil 70"» høit (Busk har kun seet Stykker af 35"" Højde) og 50—60*" i Vide, dichotomisk for- grenet (6—7 Gange); Grenene ere flade, især i Enderne, temme- lig smale (3—4m= brede) og gjerne noget udvidede ved den sidste Dichotomie. Grenene staae mest alle i samme Plan, dog ere de ikke sjeldent i deres ydre Deel nogét dreiede og den ene Rand af en saadan Gren paa et enkelt Sted forvoxen med Randen eller undertiden den brede Flade af en ånden Gren. Overhovedet: har = Polyzoariet i dets Udseende den største Lighed med E. cervicor- nis, hvorfra det dog allerede strax adskiller sig ved dets overalt glatte Overflade, idet Aabningerne af de ældre Cellér her ikke blive ,subtubulare og fremragende,“ hvilket giver de ældre Dele : af Polyzoariet hos E. cervicornis en rue Overflade lig en Cellepora. wu Busk sætter Artscharacteren af E. saccata i ,et stærkt frem- - | 3s ragende Avieularium i Form af en forlænget Sæk eller Pose | 4 - : (pouch ), som næsten bedækker hele Fronten af Cellen." Jegkan ; ^ cervicornis vise endeel adspredte fordybede Punkter), hos de yngre man bemærker den gule, Mandibel. Finmarken temmelig hyppig paa 30—40 Favnes Dyb, stenig Grund. vexitet. og. deres. større Aabning samt Mangelgo af en Rad Punk is ter ved deres. Omkreds. 2 145 dog ikke i denne Sæk see Andet end selve Cellevzggen, som hos denne Art er ualmindelig stærkt convex og derved især af- vigende fra E. cervicornis, hvis Celler, som hos begge Arter for- resten have den samme langstrakt ovale Form, kun ere svagt convexe. Var denne stærke Convexitet et Avicularium, saa vilde den undertiden enten fattes eller være af ringere Størrelse paa enkelte Celler; men den findes uforanderlig paa alle yngre eller i den ydre Deel af Grenene siddende Celler. Det egentlige. Avi- cularium, saaledes som jeg opfatter dette Organ, sidder umiddel- bart ved og under Celleaabningens nedre Rand i Form af et over- maade kort, men dog tydeligt fremragende Rør, som med sin ene Side er forvoxet med Cellen, ikke fuldt af dennes halve Brede, og paa sin Ende bærer en halvkredsdannet (efter Busk ,rund^) hornguul Mandibel. Et Avicularium af ganske den samme Form, kun mindre og yderst svagt rørformig fremragende, findes ogsaa paa samme Sted hos E. cervicornis. Celleaabningen er stor (absolut større end hos E. cervicornis), rundagtig, dybt indsænket ; umiddelbart ovenfor den bemærkes hos mange Celler en stor, halvkugledannet, glat Ovicelle. I de ældre. Dele af Polyzoariet blive Cellerne efterhaanden. mindre " convexe og omsider ganske flade, idet de tabe al Begrændsning imod hverandre og Aabningen som oftestoblitererer. Deres Over- flade er overmaade fint og tæt granuleret (gamle Celler af E. Celler derimod mere glat Og SY agt glindsende. Ved Omkredsen af Cellerne findes ikke nogen Rad af fordybede Punkter. Hos de ældre Celler er Aviculariet ikke længere rgrformig fremragende, men ligger indsænket i Celleaabningen, indenfor hvis nedre Rand | T Jeg har fundet denne Art ved Coen kor og Komagfjord. us Dens Polyzoarium stemmer, med Undtagelse af Farven, overeens med E. cervicornis, men Cellerne afvige ved deres stærke Con- Videnskabss. Forhandl. 1862. 2 s o s 146 4. Eschara palmata Sars, nov. spec. Polyzoarium violaceo-albidum, tubulis eorneis filiformibus fas- cieulatis affixum, flabelliforme seu e lobis compositum foliaceis, latiuseulis, tenuissimis, dichotomo-divisis, exqvisite palmatis, læ- vibus, apice subdilatatis obtusis. Cellule immersze, elongatæ, sublineares, superficie levi nitente, ad latera perforate, margine aperturze superiore arcuato, inferiore recto, avicularium mandibula lingviformi descendente infra aperturam gerentes. Polyzoariet er af en graahvid Farve med et Skjær af brun- fiolet, indtil 50"» heit og oventil af omtrent ligesaa stor Udstræk- ning i Vide, men overordentlig stærkt sammentrykt fra begge Sider eller tyndt og bladagtigt, dichotomisk grenet eller lappet. Grenene eller Lappene, hvilke alle staae i samme Plan, saa at det hele Polyzoarium ligner en Vifte, ere temmelig brede og deres Ende, som er tilrundet eller oftest afskaaren, er enten ligesaa bred eller hyppigst bredere end deres Basis. De største Lappe ere indtil 9"» brede, men ikke fuldt 1"» tykke; hos unge Exem- plarer ere de kun 1 eller 2, hos ældre indtil 4 Gange tvedeelte. — Polyzoariet er fæstet til fremmede Legemer ved Hjælp af tynde, cylindriske eller traaddannede, bøielige Rør af transparent guul- "agtig Farve og horn- eller chitinagtig Beskaffenhed. Disse Rod- traade, hvilke ganske ligne de hos mange Flustradæ, Cabereadæ og Bicellariadæ forekommende, men ikke, saavidt mig bekjendt, hidtil ere fundne hos nogen Art af Slægten Eschara, slynge sig mangfoldig omkring det fremmede Legeme og løbe derfra opad paa Polyzoariet, langs hvis begge Flader de krybe henad, idet de efter Lappenes Delinger sprede sig i flere Knipper, hvis en- ` kelte Rør fæste sig med deres Ende i forskjellig Høide til Cel- — lernes Vægge; de naae dog aldrig frem til Lappenes Ende, men |» ophere i nogen Afstand nedenfor. Cellerne ere indsznkede, de yngre meget svagt convexe, de . ældre næsten aldeles flade, meget langstrakte eller næsten linie- der, den nederste Ende afskaaren. De ere adskilte fra hinanden melo CNET CARERE q . dannede, kun meget lidet bredere over Midten end i begge En- : d ved en vel markeret Linie eller Fure, nær ved hvilken der findes — | E ` fani. — breves, planulati, hispidi, apice EEES ob- 147 en Rad fordybede Punkter; hvilke hos de friske Celler falde lidet i Øinene, men hos de gamle ere meget tydelige; Overfladen er glat og glindsende. Celleaabningen er rundagtig, dens øvre Rand buet, den nedre lige. — Et kort Stykke nedenfor Celleaabningen eller omirent ved den øverste Fjerdedeel af Cellens Længde sid- der paa Midtlinien et Avicularium, hvis Mandibel er tungedannet, omtrent dobbelt saa lang som bred, guulagtig, med sin lidt sma- lere, but tilrundede, frie Ende lige nedad rettet i lukket Tilstand, men i aaben opreist eller endog rettet opad, i hvilket sidste Til- fælde dens Spids rager lidt frem over den nedre Rand af Celle- aabningen. — Ovicellerne ere næsten kugledannede, fremragende ovenover Celleaabningen, og besatte med endeel fordybede Punkter. Nærværende Art, som jeg i Aaret 1857 opdagede ved Vadsø i Finmarken paa 50—70 Favnes Dyb, dyndet Grund, de fleste Exemplarer fæstede med deres Rodtraade om Røret af min Spio- chætopterus typicus, afviger fra de foregaaende Arter ved Poly- zoariets bladagtige Tyndhed, de næsten liniedannede Celler, Avi- culariets langstrakte Form, men især ved Tilstedeværelsen af hornagtige Rodtraade til Polyzoariets Befæstning til fremmede . Legemer. Ved denne sidste Characteer slutter den sig saa nøie til Familien Flustradæ, at den egentlig ikke adskiller sig fra Slægten Flustra ved Andet end Polyzoariets rigide, kalkagtige Beskaffenhed, medens det hos Flustradæ er bøieligt eller mem- branøst — en Characteer, der sikkert ikke kan begrunde nogen Adskillelse i to forskjellige Familier (Escharidæ, Flustradæ), ja neppe engang i to Slægter. 5. Eschara Skenei (Millepora) Ellis & Solander. Cellepora Skenei Johnston, Brit. Zooph. p. 297 Tab. 52. — — “Bars, Reise i Lof. og Finm. p. 27. — Busk, Catal. Polyz. Brit. Mus. p. 88 Tab. moo Haa Skenei Busk, Annals of Nat. Hist. 1856 Vol. 18 P um | - Tab. 1 fig. 3. " - Polyzoarium rubellum vel cible. diti Fino ; : ældre Exemplarer ogsaa besat med endeel adspredte fordybede 148 tusi. Cellule ovatæ, convexæ, fere semicylindricæ, superficie delicatule granulosa, extremitate superiore subelevata; margo in- ferior aperturæ subqvadrangule medio ornatus rostro elevato conico-subulato, ad basin aperturam versus mandibulam semicir- cularem gerente, et szepissime etiam utrinqve aviculario breviore (raro duobus in uno latere) conico-elevato apice truncato mandi- bula semicirculari minuta instructo. Denne Art forekommer fra Christianiafjorden af (ved Laur- kullen) og langs hele vor Vestkyst til Finmarken, hvor jeg har fundet den ved Oxfjord og Komagfjord, paa 20—50 Favnes Dyb, stenig Grund, overalt sjeldent. Udenfor Norge er den, efter John- ston og Busk, funden ved Shetlandsøerne, Skotland, REE sten af England og Østkysten af Ireland. Polyzoariet, som i frisk Tilstand har en brunguul, guulrød eller rosenrod Farve, er fæstet til fremmede Legemer (Skjel, Serpuler, Stene) ved en pladeagtig udbredt, hyppig med Celler bed:zekket Basis, som i eet Tilfælde endog var voxen rundt om et Serpularer. Det er almindelig 10—20"» høit og omtrent af ligesaa stor Udstrækning i Vide, ofte dog mindre; det største af mig fundne Exemplar, som er fra Oxfjord, har en Hoide af 32»". I ung Tilstand er det enten udeelt eller tvedeelt i Toppen, eller uregelmæssigt lappet; i ældre Tilstand er det temmelig regelmzes- sig diehotomisk. grenet. Grenene, hvilke have Tilbeielighed til at stille sig i eet Plan eller i en fingerformig Anordning, ere flade- og mere eller mindre udvidede i Enden, som er afskaaren. Over- - fladen er meget rue af de' ved Celleaabningerne siddende frem- ragende Pigge. Det ovennævnte Exemplar fra Oxfjord er 6—7 Gange tvedeelt, dets Grene 2- 3mm brede og 1mm tykke. | — Cellerne ere vel adskilte fra hverandre ved Furer, aflange, convexe (Johnston siger urigtigt, at de ere ,indssenkede*), næsten halveylindriske, deres øvre eller Endedeel noget opreist, og deres "Overflade - lidt glindsende, meget fiint og tæt granuleret , hos "Punkter. Celleaabningen er rundagtig eller lidt firkantet, = : den nedre Rand næsten er ne den øvre kun lidet buet, og: skju- - 149 les for en stor Deel af en fra Midten af dens nedre' Rand ud- springende, stærk, forlænget, conisk-tilspidset, rue Pig, som hæ- ver sig i Veiret skraat opad og udad. I denne Tilstand, som maa antages for mindre udviklet, afbildes Cellerne hos Johnston l. c. og Busk Catalogue Tab. 122, og jeg har ofte fundet det saa- ledes; men hos de største Exemplarer og i de fleste Tilfælde fin- des der 3 Pigge. Allerede Johnston bemærkede, „at der hos nogle Celler forekommer 1 eller 2 kortere Pigee ved Basis af den storre,^ og Busk, i Annals of Nat. Hist. l. c., udtrykker sig herom saaledes: ,Celleaabningen er beskjeermet i Fronten ved en tredeelt Fremragning bestaaende af et centralt (ubevæbnet?) Rostrum og et opreist Avicularium paa hver Side,“ dog uden at beskrive dette besynderlige Forhold nærmere. Jeg kan dog i denne Bevæbning ikke see nogen særegen ,tredeelt Fremragning,^ men simpelthen kun 3 ved Siden af hverandre staaende Pigge. Den midterste af disse er allerede ovenfor omtalt; de to laterale ere af lignende Form og Tykkelse, men kortere end hiin og deres Ende er stumpt tilrundet eller afskaaren. Disse laterale Pigge ere, som Busk meget rigtigt angiver, Avicularier; thi ved Higit Opmærksomhed seer man paa deres Ende en guulagtig halvkredsdannet Mandibel, som snart er lukket eller liggende tæt til Piggens Ende, snart aabnet og mere eller mindre opreist ligesom Laaget af en Daase, hvorved det da bemærkes, at Piggen er huul, oventil aaben, og at betragte som et Rostrum. .Hos enkelte Celler forekom under- tiden 3 saadanne laterale Avicularier, 2 paa den ene og 1 paa den anden Side af den midterste Pig, ja i enkelte Tilfælde sad endog et lignende Avicularium ved den øvre Rand af Celleaab- ningen. Den mediane Pig er heller ikke Andet end et tilspidset d Rostrum, hvis Mandibel ligger dybt nede ved Basis af den indad um imod Celleaabningen vendte Side af Piggen; ved at betragte Cel- - leaabningen ovenfra seer man nemlig paa dette Sted en balveir- — keldannet Mandibel, som er dobbelt saa stor som hine pas de i laterale. Avicularier, rage frem ind i Celleaabningen. -© — Ovicellerne, som sidde ovenover Celleaabningens øvre Rand, Vm ere beirkngicdannede og punkterede. : 150 E Busk, en af de største Kjendere af Polyzoernes Classe i vor Tid, henferte først (Cat. Brit. Mus.) denne Art til Slægten Cel- lepora, senere (Ann. of Nat. Hist.) til Eschara, uden dog at om- tale de Grunde, der bevægede ham til den sidste Omordning. Aabenbart danner vor her omhandlede Form en Overgang fra Slægten Eschara, med hvilken den stemmer overeens i Cellernes . regelmæssige Anordning i Qvincunx, til Slægten Cellepora, som den ligner i Aviculariernes Form, navnlig deres forlængede Ro- strum. Den vigtigste Forskjel mellem disse to Slægter bestaaer, efter Busk, deri, at Cellerne hos Cellepora ere ,mere eller min- dre verticale til Polyzoariets Plan og af Urneform,^ hos Eschara derimod ,indssnkede og horizontale til Axens Plan.“ Cellerne af Eschara Skenei ere nu i Enden noget oprette og danne saa- ledes en Mellemform. En skarpere Adskillelse mellem hegge Slegter afgiver imidlertid, som det synes, Cellernes Anordning: . hos Cellepora ere de sammenbhobede nden synlig Orden, hos Es- chara stillede regelmæssigt i Qvincunx. Aviculariernes Form, navnlig det forlængede Rostrum, syntes ogsaa eiendommelig for Cellepora, men uheldigviis forekommer netop en ganske lignende Form hos E. Skenei. Staae nu, som man seer, disse to Slægter hinanden saa nær, kunne de felgelig paa ingen Maade skilles ad i to forskjellige Familier, ,Celleporidee og Escharidz*, som Busk har gjort. Sectio 2. Polysoarium cylindricum ; cellule circum axem imagi- ^ marium i: Et Tværgjennemsnit af Polyzoariet viser derfor en rode: af Cellehuler. 6. Eschara levis (Cellepora) Fleming. Cellepora levis Johnston, Brit. Zooph. p. 299. s —— Sars, Reise i Lof. og Finm. p. 28. Eschara teres Busk, Annals of Nat. Hist. 1856 Vol. 18 p. 98 * Tab. 1 fig. 2. Polyzoarium albidum, dichotomo-ramosum; rami elongati, - cy lindriei, patuli, apicem versus tenuiores, leves, superficie su- . periore polita. Cellule immersæ, ovatæ, superficie obsolete gra- 9 s s temmelig stærkt glindsende eller dean eian den nedre der- 151 nulosa, ad latera perforatæ; apertura paulo altior qvam lata, mar- gine superiore arcuato, inferiore recto ibiqve medio aviculario brevissime tubuloso mandibula semicirculari ornato. .Aperturæ cellularum omnes faciem inferiorem ramorum occupantes, paucis in superiore ad apicem sparsis exceptis. Denne ved vor hele Vest- og Nordkyst temmelig almindeligt paa stenig Grund paa 30—150 Favnes Dyb (den er nemlig ikke sjeldent fæstet til Oculina prolifera) forekommende Art antager jeg for at være identisk med Flemings Cellepora lævis fra Shet- landsøerne. Busk opfører ikke C. lævis i Catalogue of the Po- . lyzoa Brit. Mus., men beskriver derimod paa det ovenfor citerede Sted i Annals of Nat. Hist. vor norske Form som en ny Art un- der Navnet Eschara teres. Den af ham givne Afbildning, den eneste der, saavidt mig bekjendt, existerer af nærværende Art, er gjort efter et lidet, ufuldstændigt Exemplar og er meget maa- delig, ligesom Beskrivelsen er yderst kort, hvorfor en udførligere er fornøden. Polyzoariet er af hvid eller guulhvid Farve og danner en meget lav, men betydeligt bred Busk, som hos de største mig forekomne Exemplarer har en Høide af 20»" og en Udstrækning i Vide af 50—80mm, Stammen, hvis Basis udbreder sig pladefor- mig paa fremmede Legemer, er ganske kort (hos hine store Exem- : plarer 4mm høi og 3"» tyk) cylindrisk, og deler sig oventil dicho- tomisk i ligeledes cylindriske Grene, hvilke udbrede sig til alle Sider i skraa Retning opad og udad, dannende tilsammen paa en Maade Formen af en lav og meget bred Tragt. Grenene (som ved Basis have en Tykkelse af omtrent 2") ere 7—10 Gange tvedeelte og afsmalnes efterhaanden (indtil 1==) imod Enden, pom. 5 er but tilrundet eller afkuttet, Celleaabningerne ligge alle paa - den nedre Flade af Grenene, med Undtagelse af nogle faa, der — imod Grenenes Ende findes enkeltviis adspredte paa den øvre . Flade og efterhaanden synes at obliterere. Den øvre Flade er. wad svagt glindsende. | Cellerne, af hvilke 4—5 i hver af de skráa Tværrader a : 152 ere synlige ved Betragtningen af en Gren, ere indsænkede, kun ved Enden af Grenene ganske lidt convexe, ovale med utydeligt granuleret Overflade, adskilte fra hverandre ved svage Furer, nær ved hvilke der findes en Rad fordybede Punkter, hvilke mest falde i Øinene hos de ældre Celler. Celleaabningen er temmelig stor, lidt høiere end bred, den øvre Rand buet, begge Siderande svagt indbugtede lidt nedenfor Midten, og den nedre Rand næ- sten lige: Aabningen er saaledes noget lyredannet. Ved den ne- dre Rand findes i Midten, ligesom hos E. cervicornis, et yderst svagt rgrdannet Avicularium, hvis halvkredsformige guulagtige Mandibel rager ind i Celleaabningen. Ovicellerne, der sidde umiddelbart over Celleaabningerne, ere store, næsten kugledannede, stærkt fremragende, og drage ogsaa Celleaabningen noget frem med sig udadtil, saa at de give den ydre Deel af Grenene, paa hvilken de alene forekomme adspredte hist og her, et knudret Udseende (Fleming siger herom mindre rigtigt, at „Grenene ere imod Enderne rue af de' sig dannende Celler“). | : Paa den øvre Side af Grenene nær ved deres Ende bemær- ker man Spor af Celler, hvilke her ere meget mere langstrakte, svagt convexe og af temmélig uregelmæssig Form, da de dem begrændsende Længdefurer oftest ere bugtede; de vise nær ved disse Furer endeel uordentlig stillede Punkter; men sædvanlig ingen Aabning. ; Eschara levis adskiller sig noksom fra alle de foregaaende Arter ved Cellernes Anordning omkring en imaginzr Axe af det cylindriske Polyzoarium. IL. Ovadricellaria'! Sars, novum genus. - Polyzoarium erectum, calcareum, rigidum, inartieulatum seu continuum, cylindrieum, dichotomo-ramosum. Cellulæ in seriebus regularibus qvatuor longitudinalibus alternantibus dispositz, . mersæ; apertura breviter tubulosa, bilabiata, margine superiore E et inferiore prominente, Avicularia nulla. Frie tentaculis ; 1R- 20 ornata, inferioribus brevioribus. i DE Formedelst Cellernes adiens i 4 regelmæssige Lzngderader. Seain 4505 PT FRE ERROR i, Fm remis nr et en Sall T aa La rr cupere cL Sw. Modi ue MUSAE d FEE . Tum, af hvilke de 2 ligeoverfor hinanden- beliggende ere større 2e end de 2 andre, idet Snittet træffer en smalere Deel af de sidste. | 153 Spec. Qvadricellaria gracilis Sars. Pustulipora gracilis Sars, Reise i Lof. og Finm. 1850 p. 26. Onchopora borealis Busk, Quart. Micr. Journ. 1860 No. 32 p. 213 Tab. 28 fig. 6. 7: Polyzoarium niveum, fruticosuin, ramis cylindricis, gracilibus, subasperis. Cellule ovatz, ad latera perforatæ, superficie longi- tudinaliter delieatule subsuleata, poro tubnloso infra aperturam medio ornate. Denne Form er ved min senere Undersøgelse af dens Poly- pider befunden at henhøre, ikke til Tubuliporiderne som jeg tid- ligere antog, men til den store Gruppe („subordo“) af Cheilosto- mata Busk og Familien Escharidz, hvori den maa danne en ny ' Slægt, udmærket ved Cellernes Anordning og Formen af deres Aabning. Den er ogsaa nylig funden ved Shetlandsøerne, og, efter et lidet Fragment, af Busk urigtigt henfort til Slægten On- chopora, som er meget forskjellig og henhører til Familien Sali- corniadæ blandt de leddede Cheilostomata. Polyzoariet er af snehvid Farve, 20—30""hoit og omtrent li- gesaa meget udstrakt i Viden, dichotomisk-grenet (hos de større Exemplarer 7—10 Gange). Grenene, der snart ere mere oprette og danne en tæt Busk, snart sprede sig mere horizontalt ud til alle Sider, ere cylindriske, spæde (Stammen '1™ tyk og Grenene fra 1"" indtil 1^" i de yderste Ender), rue formedelst de rørfor- mig fremragende Celleaabninger og de ophøjede Punkter paa Cel- lernes Overflade, svagt glindsende, efterhaanden afsmalnende imod a deres Ende, som er but tilrundet. : Cellerne ere indsenkede, kun meget svagt convexe, ovale, e næsten glatte, idet man kun. ved stærk Forstorrelse bemærker ——— paa deres Overflade overmaade fine, bugtede, hyppig afbrudte — Furer efter Længden. De ere ordnede i 4 Længderader, hvilke — alternere' regelmæssigt med hinanden, saaledes at Cellerne i d modsatte Rader staae i lige Niveau. Et Tværgjennemsnit af Stam- T men eller Grenene viser derfor altid 4 runde Huller eller Celle- 154 Ved Enden af Grenene ere disse Huller forholdsviis meget store, i.de ældre Grene og Stammen mindre, da der her lægger sig mere Kalkmaterie udenom dem. Celleaabningen er temmelig smal, fremragende, cylindrisk eller kort-rørdannet, og, hvad Busk ikke har bemærket, tydelig tvelæbet, idet dens øvre og nedre Rand ere mere fremragende end de bueformig indbugtede Siderande. Cellerne ere adskilte fra hverandre ved lave Furer, hvilke vise sig som 4 langs ad Stammen og Grenene løbende zigzagbug- tede fordybede Linier, der betegne de 4 Cellerader. Nær ved disse Furer er der i Omkredsen af Cellerne en Rad ophoiede Punkter eller smaa runde Tuberkler, hvilke egentlig synes at være Porer (i det mindste vare nogle af dem tydeligt perforerede), samt en enkelt fremragende kori-rordannet Porus (som ikke sy- nes at være noget Avicularium) paa Midtlinien noget nedenfor Celleaabningen. Af Avieularier bemeerkedes ellers intet Spor. Egentlige Oviceller vare ikke synlige, medmindre en stor convex Forhøining, som bem:erkedes umiddelbart ovenfor Aab- . ningen af nogle Celler nær ved Grenenes Ende, skulde være en Sig udviklende saadan. Polypiderne ere hyalinhvide og forsynede med 18—20 Ten- takler (hos de fleste fandtes 18, hos enkelte kun 17, hos andre 20), stillede som sædvanligt i Form af en Tragt, af hvilke de øverste næsten ere saa lange som Grenenes Tværdiameter. Ved at henstaae - i længere Tid i det samme .Sevand strække Polypiderne ogsaa den øverste cylindriske Deel af Kroppen frem af Cellen og døe omsider hen i denne Tilstand med stivt udstrakte Tentakler, hvor- ved det viser sig, at disse nedadtil efterhaanden blive noget kor- | "tere end de gverst.staaende, en mærkværdig bilateral Symmetrie, som allerede antydedes ved den bilabiate Celleaabning. Tarm- 3i canalen, især den rundagtige Mave, har en noget graaguul Farve, og Gatboret synes at aabne sig tæt under en paa den øvre Side af Kroppen tæt under Tentakelkrandsen beliggende baree a Knude. < - .Qvadricellaria gracilis er ikke sjelden ved Manger nær peu ida paa 30-40 Favnes Dyb, Klippegrund, især paa Steder ss E E E EE e . hvilken de ere fastvoxne, manglede Rodstykket, er 52"= høit og 155 hvor der løber stærk Strøm; under samme Forholde har jeg og- saa fundet den ved Christiansund, Bejan (Udløbet af Trondhjems- fjorden), Ure i Lofoten og ved Øxfjord i Finmarken. Den fore- kommer sædvanlig fæstet til Rørene af Tubularia indivisa, idet dens Basis udbreder. sig som en tynd Plade, der omfatter Tubu- lariarøret rundtom; undertiden ogsaa paa Sertulariner (Plumularia falcata). Udenfor Norge er den, som ovenfor anført, kun bemær- ket ved Shetlandsøerne. II. Leieschara' Sars, novum genus. . Polyzoarium erectum, calcareum, rigidum, inarticulatum seu continuum, cylindricum, dichotomo-ràmosum, superficie levi, sub mieroscopo delicatissime reticulata; rami apicem versus submoni- liformes seu passim coarctati, stricturæ cellulis destitutæ. Cel- lulæ plane immersæ, extus confluentes seu prorsus indefinitæ, cir- cum axem imiginarium qvincuncialiter disposite. Avicularium super aperturam cellularum positum, rostro immerso, mandibula semicirculari. Spec. Leiescharia coarctata (Cellepora) Sars. Cellepora coarctata Sars, Reise i Lof. og Finm. p. 28. Polyzoarium eburneum, nitidulnm, ramis elongatis, gracilibus, patulis, apice truncatis. Apertura cellularum margine superiore ram inferiore recto medio sinuato. . Denne af mig i Aaret 1849 opdagede og kortelig characteri- Breda Form maa udentvivl danne en ny Slægt, som vel har ad- skillig Lighed med Eschara, men ved Aviculariernes Stilling viser nogen Tilnærmelse til Slægten Salicornaria blandt de leddede Cheilostomata. Jeg har fundet den ved Hammerfæst temmelig — . T hyppig, sjeldnere ved MNA paa 30—50 Favnes RS. ste- nig Grund. -Det største erholdte. inicie hvilket ligesom alle de øv- rige, der ved Bundskraben bleve løsrevne fra Klippegrunden, paa 7 Af Metoc, levis, og soxapa, crusta, formedelst Polyzoariets aldeles glatte 156 dets Udstrækning i Viden mellem de ligeoverfor hinanden staa- ende Grenes Ender 60mm, Polyzoariet, som har en hvid eller svagt guulhvid glindsende Farve omtrent som Elfenbeen, er cylindriskt, uregelmæssigt bøiet, dichotomisk-grenet (paa de større Exemplarer indtil 6 Gange deelt) og ogsaa besat med enkelte kortere Grene mellem Dicho- tomierne. Grenene, hvilke ikke ere smalere end Stammen og overalt af en jævn Tykkelse af omirent 1j"", ere deels rettede opad deels udad til alle Sider, undertiden ogsaa bøjede noget nedad; deres Ende er but tilrundet eller næsten afskaaren. — En mærkværdig Eiendommelighed ved nærværende Form er, at dens Grene vise meget korte og lette ringformige Indsneringer, "oftest i temmelig regelmæssig Afstand fra hinanden, og at der paa disse Indsneringer, hvilke sandsynlig betegne ligesaa mange Pauser i Polyzoariets Væxt, ingen Celleaabninger findes. Herved faae Grenene et lidt perleraddannet Udseende og en vis fjern Lighed med Slægten Isis blandt Coraldyrene. Inderst paa Gre- nene samt paa Stammen, hvor hyppig paa større Strækninger Celleaabningerne obliterere, ere hine pecu ikke længere bem:erkelige. Cellerne ere saa complet inddimkade som jeg ikke kjender det hos nogen andre Polyzoer, de flyde udvortes, endog paa de yngste Grene, fuldkommen sammen med hverandre, ere ikke det allerringeste hævede over Polyzoariets Overflade og vise ingen- somhelst Begrrendsning: det hele Polyzoarium er trindt med en overalt jævn Overflade. Ved Loupen bemærkes imidlertid denne sidste at være meget fiint og tæt punkteret, og under Mikrosko- pet vise disse Punkter sig som lave, flade, polygonale Fordyb- ninger, adskilte fra hverandre ved smale opheiede Lister, altsaa ligesom Bikageceller; hos gamle døde Exemplarer blive disse Fordybninger til formelige Huller. Den hele Overflade af Poly- zoariet faaer saaledes Udseende af et overmaade fiint og ziirligt Net med polygonale (mest 5 eller 6kantede) Masker, alle omtrent af eens Størrelse. Cellerne ere, da de mangle enhver Begrendsning, kun kjen- 157 delige ved deres Aabninger. De ere stillede temmelig regelmzes- sigt i Qvincunx rundtom en imaginær Længdeaxe. Betragter man en Gren fra hvilkensomhelst Side, seer man sædvanlig 3 Celleaabninger dannende en lige Tværrad, i den følgende Tvær- rad 4, dernæst 3, og saa fremdeles afvexlende 4 og 3; i de skraa Tværrader sees 5 eller 6. Et heldigt Tvzergjennemsnit af'en Gren, hvilket netop træffer en af de lige Tværrader, viser derfor sæd- vaulig 8 store ovale Huller eller Cellerum, hvilke kredsformig omgive det ligesom Marven af en Plante med meget smaa Huller gjennemboerede centrale Partie; andre Gjennemsnit, der deelviis ogsaa berøre eller skjære en af de skraa Rader, vise flere (9—-14) deslige Cellerum. Celleaabningen er temmelig liden, rundagtig, dens øvre Rand buet, den nedre lige og med en liden trang oval Udbugtning (si- nus) i Midten. Et kort Stykke ovenfor og ligefor Midten af Cel- leaabningen sidder et indsænket kredsrundt Avicularium af næ- sten samme Størrelse som hiin; dets øvre Halvdeel er Rostrum, den nedre Mandibelen, som saaledes er kalvkredsformig og af hornguul Farve. Paa tørrede Exemplarer er Mandibelen natur- ligviis lukket eller fladt tiltrykket med dens frie Ende nedadvendt, paa Spiritusexemplarer kan man undertiden see den noget aab- net eller opløftet. Aviculariets Form og Stilling ovenfor Celle- aabningen har stor Lighed med samme hos Salicornaria farcimi- noides Johnston (Busk: Cat. Brit. Mus. Tab. 64 fig. 2). — Celle- - aabningen udfyldes af et hornguult Laag, hvilket tilligemed Avi- culariet falder i Øinene som 2 ligestore gule Punkter, det ene tæt ovenfor det andet, overalt paa det hvide eller guulhvide Po- lyzoarium. ; Polyzoa eyelostomata. IV. Defrancia Bronn. Denne af Bronn paa nogle fossile Former grundede Slægt characteriseres af Reuss (Die fossilen Polyparien des Wiener Ter- tiàárbeckens. 1847 p. 36) saaledes : „Mere eller mindre kredsrunde, sjeldent forlængede, skiveformige eller stilkede og skjolddannede 158 Polypstokke, hvis Overflade er bedækket med radiale Ribber, paa hvis øvre Rand staae Porer, der undertiden ere større end dem i Mellemfurerne. De sidste ere undertiden incrusterede, uden Mundinger.* Man kjender af denne Slægt mange fossile Arter fra Tertiær- formationen, men, saavidt vides, kun to levende, hvilke begge endnn kun ere deu oer d kjendte og derfor fortjene en udfør- ligere Beskrivelse. 1. Defranciía truncata (Millepora) Jameson. Millepora truncata Jameson, Wern. Mem. 1. p. 560. Tubulipora truncata Fleming, Brit. Anim. p. 529. SE Johnston, Brit. Zooph. p. 271 Tab. 33 fig. 8—10. Defrancia stellata Busk, Annals of Nat. Hist. 1856 Vol. 18. p. 36 Tab. 1 fig. 9. Polyzoarium albidum, flavum aut carneum, fungiforme seu breviter cylindricum apice latiore truncato seu discoideo, proli- ficatione aut divisione spontanea apicali bifureatum ramosumqve. Costz radiales totum fere discum apicalem, centro excepto, occu- pantes, numerose (11—22), breviores passim longiores interpo- site, valde elevate, angustse, subtriangulares, margine interiore recto aut subconcavo levi, exteriore arcuato declivi porisqve (aperturis cellaularum) ornato subangulatis contiguis. Latera in- terstitiaqve costarum punctis elevatis obsita, absqve poris. Su- perficies cylindrica stipitis ramorumqve undiqve poris angulatis (hexagonis) approximatis obtecta. Polypides albido-hyalina ten- taculis octo ornata. Denne af mig allerede for mange Aar siden (Reise i Lof. og Finm. p. 25) iagttagne Form forekommer langs hele Bergens- — kysten, ved Christiansund og Udlgbet af Trondhjémsfjorden ved Bejan og Osterraat, for Tiden dens Nordgrzndse, af og til, ikke hyppig, paa 40—60 Favnes Dyb, fastvoxen til Stene, Skjæl, Ser- puler etc. Jameson, Fleming og E. Forbes fandt den paa dybt Vand ved Shetlandsøerne. Johnston afbilder et af Forbes fundet, gon : Es Exemplar, Busk nogle indtil. 15?" hgie enn. samlede 159 af Mac Andrew ved Norges Kyst (formodentlig i det Trondhjem- ske); Fleming angiver dens Størrelse til omtrent 1”, og jeg har ved den norske Kyst fundet Exemplarer af rand 22»sHgide og omtrent den samme Udstrækning i Vide. Johnston betvivler, at den er grenet, som den beskrives af Fleming, og troer, ,at kun 2 eller 3 Individer kunne være fæ- stede paa en primær Polypstok saa tæt sammen, at de voxe sam- men ved Basis, og idet de doe bort, hæve nye Coraller sig fra de dede Individer og give saaledes Polypstokken et grenet eller rettere knudret Udseende.” — I Virkeligheden er den dog gre- net, hvilket ogsaa Busk bekræfter ved at tillægge den „et proli- fererende Polyparium,^ skjendt han ikke nærmere udlader sig om denne Prolifications Natur. — Sjeldent finder man den nemlig enkelt eller ugrenet, kort-cylindrisk, ,vorte- eller svampdannet* (saaledes som Johnston afbilder den), 5—10% hoi og 4—5mm bred, fæstet til fremmede Legemer ved en noget pladeagtig udbredt Basis, og med en enkelt, af radiale Ribber dannet Stjerne paa den noget bredere, cirkelrunde, "lidt convexe eller oftest afkuttede Top; men sædvanlig er denne sidste enten i Begreb med at dele . -sig i to Stjerner og da af en mere eller mindre aflang Form, el- ler den er allerede deelt i to meget korte cylindriske Grene med hver sin Stjerne paa Toppen, hvilke Grene efterhaanden forlænge sig og atter efter deres Tour dele sig hver i to, enten samtidigt eller den ene før, den anden senere. Saaledes fremstaaer et 2—3 Gange dichotomisk deelt Polyzoarium af lav Buskform med me- get korte Grene, hvilke omsider blive ligesaa tykke eller endog tykkere end Stammen, men sædvanlig kortere end denne og no- get udvidede eller bredere paa deres af Stjernen indtagne afkut- tede Ende. Sjeldent deler en eller anden af Grenene sig endnu en tredie Gang, medens de øvrige kun dele sig 1 eller 2 Gange; i dette Tilfælde kan man paa et saadant Exemplar tælle 7—13, ja indtil 16 Stjerner, af hvilke dog som oftest flere ikke ere se- parerede fra hinanden, men endnu befinde sig i Delingsacten. Hvorledes denne Deling foregaaer, skulle vi senere faae at see. " Polyzoariet bestaaer, som Gjennemsnit deraf udvise, af lutter 160 Celler, hvilke ere forvoxne med hverandre i deres hele Længde uden noget mellemværende Coenoecium. Tørret er det hvidt, i levende Tilstand derimod guulagtigt eller bleg kjødrødt, kalkag- tigt, haardt, dets Overflade bedækket af meget smaa polygonale Porer ligesom Bikageceller. Disse Porer ere, som et Gjennem- snit efter Længden af Polyzoariet viser, Aabningerne af ligesaa mange Celler af lang, smal, rgrdannet Form, forvoxne med hver- andre i deres hele Længde og derfor ved gjensidigt Tryk poly- gonale, hvilke lobe nedenfra opad. og derpaa efterhaanden bie sig udad for at aabne sig overalt paa den cylindriske Overflade samt paa den.ydre eller buede Rand af de radiale Ribber paa Toppen. ; Disse hidtil mest kun efter ufuldstændige eller afslidte Exem- plarer beskrevne radiale Ribber, der danne Straalerne af Stjernen paa Stammens eller, naar den er deelt, Grenenes Top, ere stærkt sammentrykte fra Siderne eller pladedannede; de løbe noget nær fra Toppeus Centrum, hvor der efterlades et lidet rundt glat Rum, i lige Retning ud til Perfpherien, idet de hæve sig skraat opad og udad høit op over Toppens Overflade. De have en tri- angulær Form og ere noget høiere end lange. Deres indad mod Centrum af Toppen vendte Rand er høiere, vertical, noget concav ` vog glat, den udad mod Peripherien vendte Rand buet eller hel- dende skraat nedad og tæt bedækket med Celleaabninger, og begge Sideflader vise longitudinale, i lige Afstand fra hverandre og par- ralleit med den indre Rand løbende Furer, hvilke betegne For- ” voxningslinierne af de enkelte rørdannede Celler, af hvilke Rib- berne ere sammensatte. Den noget convexe Overflade af disse Celler er besat med overmaade smaa og meget talrige, i nogen ‘Afstand fra hverandre staaende, runde, ophgiede Punkter, der syntes mig at være gjennemboerede paa deres Top, altsaa egent- lig Porer. Celleaabningerne, hvilke alene findes paa den ydre buede Rand af Ribberne og ikke i disses Mellemrum, ere ure- gelmæssig polygonale og danne sædvanlig 2 uregelmæssige Ra- "der, paa den ydre eller nederste Deel af Ribberne hyppig ogsaa 3 Rader, og gaae her uden nogen Afbrydelse over til de talrige, E x , 3 AQ i m 161 Stammens eller Grenenes cylindriske Flade bedækkende Porer eller Celleaabninger. Disse, som have en mere regelmæssig poly- gonal, sædvanlig sexkantet Form, svare paa den ovre Deel af hiin Flade i Diameter til dem paa Ribberne, hvorimod de længere nedad efterhaanden blive mindre og omsider danne en skarp, ved en Tværfure rundtom betegnet Grændse, som adskiller den oven- for værende levende Deel fra den nedenfor værende bortdøde Deel af Polyzoariet, idet hiin altid er udmærket ved lysere Farve og friskt Udseende, denne derimod er graalig, mere ureen og viser hyppig Mærker af flere foregaaende, successivt bortdøde Generationer, i Form af svage ringformige Indsnøriger eller Fu- rer i visse Mellemrum. Som allerede for bemærket danne Cellerne paa Ribberne szed- vanlig 2 uregelmæssige Rader; men hos nogle udmærket godt conserverede Exemplarer befandtes de at vise en tydelig Tilbøie- lighed til en Anordning i alternerende Tværrader af 2 eller 3 Celler, hvis aabne Ende da var frit fremragende og bøiet udad til Siden og, da saaledes det gjensidige Tryk ikke fandt Sted, ikke længere polygonal, men fuldkommen cirkelrund. Antallet af Ribber i en Stjerne er meget forskjelligt. I de mindre Stjerner taltes 11—16 (Johnston angiver 15), i de større 16—22, af hvilke endeel altid ere i forskjellig Grad kortere end de øvrige og kun naae et kort Stykke ind paa Skiven, idet de staae yderst paa dennes Rand; thi de nye Ribber fremstaae al- tid her og voxe først lidt efter lidt længere indad imod Centrum. — Det glatte rundagtige Rum i Centrum af Stjernen viser et Næt af polygonale Masker, hvilke udentvivl ikke ere Andet end - fordums Celleaabninger, der nu ere incrusterede. — Ikke sjeldent findes nær ved og paa Randen af mange Stjerner en uregelmæs- sig blæredannet, indvendig huul Opsvulming af tynd Kalkmaterie, - hvis Overflade er meget fiint og tæt granuleret. Lignende Op- svulminger, kun mindre opblæste eller mere pladedannede, fore- komme ogsaa hos den følgende Art, D. lucernaria. Hos gamle eller bortdøde Exemplarer ere Stjernens Ribber "mere eller mindre afslidte og Toppen eller Skiven s MA con- Videnskabss. Forhandl, 1862. 162 vex med svage radiale Furer, saaledes som. Johnstons Figurer fremstille det; det glatte centrale Rum er da ogsaa hyppig op- brudt og viser polygonale Aabninger, hvilke ikke findes her i frisk Tilstand. Polyzoariets Væxt er hos nærværende Art ganske eiendom- - melig og, saavidt mig bekjendt, hidtil uden Exempel blandt an- dre Former af Polyzoa. 1 Almindelighed voxe nemlig Grenene ikke frem som Knop- per, der fra et Minimum af efterhaanden blive storre og omsider udvikle den characteristiske Stjerne paa Toppen, men fremkomme i de fleste Tilfælde ved en regelmæssig Tvedeling eller Spaltning af Stammens Top. Denne, som oprindelig er cirkelrund saaledes som vi ovenfor have beskrevet den, voxer da nemlig i transver- sal Retning og bliver oval, og samtidigt med denne Væxt forøges Antallet af Straaler eller Ribber paa Stjernen derved, at der frem- kommer nye i det glatte centrale Rum. Disse nye Ribber ordne sig med de gamle saaledes, at der istedetfor een dannes to Stjer- ner, hvilke endnu hænge sammen, men efterhaanden voxe ud fra hinanden i modsat Retning og omsider ganske skilles ad, idet hver af dem udvikler en kort-cylindrisk Fod, ved hvilken de ne- dentil forblive forenede. Den simple cylindriske Stamme er. paa denne Maade bleven deelt gaffelformig i. 2 meget korte Grene. Disse ere sædvanlig af lige Størrelse, men undertiden er den ene af dem større, idet dens Top nemlig allerede begynder. at blive oval og er paa Vei til at dele sig paany, saa at der snart frem- kommer 3 adskilte Stjerner.. S:edvanlig gaaer dog Delingen af begge Stjerner mere regelmæssigt for sig, idet hver af dem deler sig i to, men i modsat Retning af den forrige Deling eller kryd- sende dennes Plan, saaledes at de derved fremkomne 4 Stjerner næsten danne et Kors. Senere dele ofte 2 eller 3 af disse sig atter, medens den ene eller de 2 øvrige forblive udeelte, eller de dele sig alle og nogle af dem endog 2 Gange. Det største af mig iagttagne Polyzoarium havde saaledes 16 Stjerner, af hvilke dog. 6—8 endnu ikke vare fuldstændigt separerede fra hinanden. . Denne mærkværdige ,Væxt- eller Formerelsesmaade har ved SS Øg Dor UII HR BRS cn RUM TD aci ES DRESS SEES DEDE EDEN SEE EEN SSR IEEE ENE rer RS ESS S Tu n SE s zo SS DEER * nnd BEER NE DEERE Ea 483 første Øiekast en slaaende Lighed med den frivillige Længde- deling af visse: Coraldyr, navnlig Slægten Caryophyllia, hvis Celle eller Bæger (ċalyx) spalter sig paa ganske den samme Maade. Betænker man imidlertid, at dét i sidste Tilfælde er et enkelt stjernedannet Dyr, som deler sig, men hos Defrancia truncata en Stjerne, der er sammensat af en Mængde Individer, hvilke con- currere i Delingsacten, saa taber den præsumerede Lighed sig i en fjern Analogie. Foruden den nu beskrevne er der endnu en anden Væxt- maade hos nærværende Art. Paa Toppen af en Gren, som ved kun at vise svage Spor af Ribberne paa Stjernen, hvilke ere af. slidte, viser sig at være en gammel, voxer der nemlig frem lod- ret i Veiret et Skud eller en ny kort-cylindrisk Gren, hvis Tvær- diameter er langt mindre end den gamle Grens, undertiden ogsaa 2 ganske lignende og ved deres Basis forbundne Grene, hvilke sandsynlig ere fremkomne ved en senere Deling af en saadan ny fremskudt Gren. Alle disse unge Grene vise paa deres Top en Stjerne med knn faa (8—10) radiale Ribber. Man seer ofte paa en Gren 2—3 paa denne Maade fremstaaende Generationer, den ene ovenover den anden og jo yngre desto mindre eller smalere. Ved deres regelmæssige Stilling vise de beskrevne Skud eller unge Grene; at de ikke kunne være fremkomne derved, at et Æg eller en Unge har sat sig fast her og udviklet sig videre til en saadan Gren; men Phenomenet har fuldkommen Udseende af en Gemmation og ligner meget den saakaldte Gemmatio calici- nalis hos visse Coraldyr. Dog, af samme Grund som ovenfor al- lerede anført; er ogsaa denne Lighed kun at betragte som en Analogie. - Polypiderne ere hyalinhvide og forsynede med 8 lange, traad- dannede, cilierede Tentakler, hvilke hyppig beies indi flere korte Spiraler ligesom en Korketrzekker og ved den ringeste Rystelse af Karret, hvori Dyrene holdes, trækkes hastigt og med et Ryk ind i Cellen. Busk henferer (l. c.) nærværende Art til den fossile, i Ter tierformationen forekommende Defraneia stellata — Gold- 11* 164 fuss; men efter Reuss's Beskrivelse af denne (Polyparien des Wie- ner Tertiárbeckens p. 37 Tab. 6 fig. 2) kan jeg ingenlunde ansee det for afgjort, at begge skulde være identiske. Den fossile sy- nes nemlig at afvige ved dens „lave, lidet ophøjede radiale Rib- ber, hvilke ere afvexlende længere og kortere“ (hos: den levende D. truncata er der ingenlunde nogen saadan regelmæssig Afvex- ling, men de kortere Ribber sidde spredte hist og her ved øp- pens Rand mellem de længere), ved at „hele dens Overflade er tæt besaaet med Porer” (hos D. truncata findes hos ubeskadigede Exemplarer ingen Porer i Ribbernes Mellemrum og paa det cen- trale Rum), endelig, som det synes efter Reuss’s Afbildning, ved endnu flere Rader Celleaabninger paa Ribberne. 2. Defrancia lucernaria (Tubulipora) Sars. Tubulipora lucernaria Sars, Reise i Lof. og Finm. 1850 p. 25. Defrancia truncata Busk (non Jameson, Johnston), Annals of Nat. Hist. 1856 Vol. 18 p. 35 Tab. 1 fig. 8. Polyzoarium simplex, nunqvam proliferum aut ramosum, cya- thiforme, pedunculo affixum cylindrieo angusto, superne sensim in discum horizontalem cireularem (raro subovatum) dilatato, su- perficie disci superiore profunde excavata. Coste radiales peri- - phericeam tantum partem disci occupantes, supra. marginem ejus subacutum elevatæ, numerosæ (14—25), fere omnes æqvales, bre- ves (dimidiam partem longitudinis radii disci vix seqvantes), sub- triangulares, margine interiore recto levi, exteriore arcuato de- clivi porisqve (aperturis cellularum) ornato subangulatis contiguis ; latera interstitiaqve costarum levia (haud punctata) porisqvespar- — — sis obsita. Superficies disci superior levis, inferior poris ornata subangulatis approximatis, in peduneulo paulo distantioribus. Denne af mig i Aaret 1849 opdagede Art er senere af Busk, "som ikke synes at have kjendt min tidligere givne Charakteristik af den, feilaetigt heufort til Millepora truncata Jameson eller Tu- . bulipora truncata Fleming, Johnston, medens han beskriver denne under Navnet Defrancia stellata Goldfuss. Fra denne sidste ad- skiller den sig noksom ved Polyzoariets enkelte, aldrig prolifere- ^ rende eller grenede Form, tynde Stamme eller pp 165 udvidede Skive, hvis øvre Flade er stærkt fordybet. Den har saaledes en vis Lighed med en Lucernaria (heraf Artsnavnet). . Jeg fandt den i 1849 ved Komagfjord i Finmarken paa 30—40 Favnes Dyb, senere i 1857 ved Vadsø paa 70—100 F.. D., ved Øxfjord paa 100—200 F. D., endelig ved Bejan, for Tiden dens Sydgrændse, paa 40 F. D., overalt fæstet til smaa Stene og tem- melig sjelden.» De af Busk beskrevne Exemplarer bleve tagne i Aaret 1856 af Mac Andrew ved Finmarken (Localiteten angives ikke). Det største af mine Exemplarer, som er fra Vadsø, har en Heide af 10"»; dets største Brede, som falder i den øverste Deel ved Skivens Rand, er 13""», og Stilkens nedre Deel 2»"tyk. Den sædvanlige Størrelse er dog ringere, omtrent 7"" høi og Skivens Brede omtrent ligesaa stor. Polyzoariet er enkelt, aldrig prolifererende eller grenet, bæger- eller tragtdannet (Busk kalder det svampdannet, ,fungiform"*). Det sidder nemlig paa en smal cylindrisk Stilk, hvis nederste Ende er lidt bredere, idet dens tynde circulere Rand er noget pladeagtig udbredt paa Stenen, til hvilken dens Underflade er fastvoxen. Oventil udvider Stilken sig efterhaanden og gaaer over i den lav bzger- eller skaaldannede Skive, hvis Rand er kreds- rund eller undertiden noget oval (i eet Tilfælde var den ene af Ovalens længere Sider paa et Sted svagt indbugtet), horizontalt udbredt og temmelig skarp. Ovenover denne Rand hæve sig de radiale Ribber lige i Veiret; de ere korte, idet de kun indtage den peripheriske Deel af Skiven rundtom og ikke naae halvveis ind imod dens Centrum. De ere stærkt sammentrykte fra Siderne eller pladedannede, dog efterhaanden tykkere imod deres nederste ydre Deel, hvor de gaae over i Skiveranden, og have en trian- gulær Form, der er noget høiere end lang; deres indad imod 7 Centrum vendte Rand er vertical, lige eller undertiden svagt con- cav, den udad vendte Rand jævnt buet eller heldende skraat nedad imod Skiveranden.! L I min forrige Characteristisk af deme Art (l: c. p.25) har jeg efter Exempla- - rer, der i denne Henseende vare mindre vel conserverede, urigtigt angivet, at . 166 Antallet af Ribber var hos det ovennævnte store Exemplar 25, alle fuldstændige skjendt ikke alle lige lange, samt 2 meget "mindre eller fremvoxende; paa 2 Steder vare 2 og 2 Ribber sam- menvoxne med hinanden ved deres indre Ende, men iøvrigt fuld- steendig adskilte. Hos et. noget mindre Exemplar fandtes 19 Rib- ber, hvilke i den ene Halvdeel af Kredsen vare større end i den anden; paa 3 Steder vare 2 og 2 forenede ved deres indre Ende. Et tredie Exemplar havde 18 Ribber, et fjerde 17, et femte 16, og et sjette, det mindste fundne, 14; hos alle var et Par Ribber meget mindre end de øvrige. Ribberne viste hos det store Exem- plar fra Vadsø følgende Dimensioner : Hoiden 4mm, Længden 21— 3", Tykkelsen ved den udvendige Basis $-1"", ved Toppen og den indre Rand omtrent 4mm, — Langs ad Ribbernes ydre buede Rand staae Celleaabningerne, hvilke, da Cellerne ere forvoxne med hverandre i deres hele Længde uden noget mellemværende Coe- noecium, ved gjensidigt Tryk ere uregelmæssigt polygonale, paa den indre eller ovre Deel sædvanlig i 2 uregelmæssige: Rader (d. e. 2 Celler jævnsides eller skraat for hinanden, undertiden kun en enkelt); men henimod den ydre og nedre Deel af Randen danne de alt flere og flere Rader eller endog et Slags Qvincunx. Betragter man Ribberne fra en af de brede Sideflader, seer man Cellerne i deres hele Længde, hvilke da vise sig som verticale, lige eller kun svagt bøjede (Concaviteten indadvendt), meget lange Rer af lige Brede overalt, adskilte fra hverandre ved lave Furer; deres Vægge ere tynde, deres jævnt convexe Overflade glat (hos D. truncata er den besat med talrige opheiede Punkter) med kun yderst svage ringformige Væxtstriber. Hist og her paa Ribbernes Sideflader sees i Furerne, der adskille Cellerne fra hverandre, saavelsom paa Bunden af Ribbernes Mellemrum rundagtige eller : egentlig kun halvrunde Aabninger af mindre Diameter end Cel- lernes. "Disse Aabninger, hvilke rage noget fremi Form af meget korte Halveylindere paa deres nedre Side, men paa den øvre Ribberne i deres ydre Deel ere høiere end i den indre, istedetfor at hellere det | Omvendte er Tilfældet hos vel bevarede: Specimina. Ribberne forholde sig heri ganske som. hos D. truncata. "n ERE NER o. OSANA 167 slutte sig til Cellernes Væg, ere aabenbart unge fremvoxende Celler, bestemte til at erstatte de ældre, naar disse afnyttes eller beskadiges. De findes ikke hos D. truncata. Hele den øvre Flade af Skiven (ikke alene „Centrum“, som Busk angiver) er jævnt udhulet ligesom en lav og bred Skaal, og dens Overflade glat med enkelte hist og her adspredte Porer. Betragter man et Stykke af denne Overflade under Mikroskopet, bemærker man deri et Næt af polygonale Masker, hvilket ikke er Andet end de øverste Ender af Celler, der ere bortdóde og af hvilke de fleste ere fuldstændigt incrusterede eller bedækkede af en Kalklamelle, gjennem hvilken Cellehnlen skinner igjennem som en liden rund Kreds, medens nogle hist og her endnu vise en uregelmæssig Aabning. Lignende. Celleaabninger. men her ikke incrusterede,. bedzekke temmelig tæt sammen staaende Ski- vens underste Flade samt hele Stilken, hvor de staae mindre tæt sammen. Kort, det hele Polyzoarium bestaaer af lutter rordan- nede Celler, og et Tværgjennemsnit af samme viser i Midten større, imod Randen mindre saadanne. Hos næsten alle de iagttagne Exemplarer bemærkes i eet eller to Mellemrum af nogle Ribber en smal, flad, glat, yderst fiint punkteret Kalklamelle, som hyppig forlengede sig indad paa Skivens ovre Flade indtil omtrent halvveis til Centrum og her oftest udbredte: sig til Siderne i Form af langstrakte, i Enden til- rundede Lappe, sædvanlig een til hver Side (sjeldnere kun paa den ene Side). Den hele Lamelle var rundtom skarpt begreend- set af en Kant. Lignende Kalklameller ere ovenfor beskrevne . hos D. truncata, hvor de ere stærkt convexe eller blaeredannede. Defrancia lucernaria er aabenbart en arctisk Art, medens D. truncata synes at tilhøre det boreale Havb:elte. 168 Den 19de September. Almindeligt Møde. Hr. Holmboe holdt et Foredrag om Ortug eller Tola, en skan- dinavisk og indisk Vogteenhed. Da jeg i forrige Aar skrev min Afhandlig om det ældre skan- dinaviske Vægtsystems Oprindelse, (Selsk. Forhandlinger. 1861 S. 96 flg.) tog jeg intet Hensyn til en Deel Vægtlodder, som for længere Tid siden ere fundne i de nordvestlige Provindser af det nuværende Rusland. Jeg havde i sin Tid læst Beretningerne om dem og de desangaaende anstillede Undersøgelser, men da disse ikke havde ført til Resultater, som gave Anledning til at ansee dem henhørende til det skandinaviske Vægtsystem, savnede jeg Opfordring til at tage dem medi mine Sammenligninger. Men kort efterat jeg havde lagt min Indledning til Hr. Toldiuspecteur - Schives Værk: Norges Mynter i Middelalderen under Pressen, kom jeg, under Correcturen af Afsnittet om Vægtforholdene tilattænkepaa hine Lodder, og jeg foretog mig at undersøge dem noget nærmere. Nu, da Talforholdene fra min nysnævnte Afhandling vare mig i frisk Minde, saae jeg snart, at de ovenomtalte Lodder ikke alene hore til det nordiske System, men endog- bidrage til at kaste nyt Lys over Skandinaviens Forhold til Asien. Rigtighe- den af denne Anskuelse skal jeg i det følgende bevise; men først skal jeg give et Uddrag af Beretningerne og Meningerne om de fundne Lodder. å De Lodder, jeg sigter til, have Skikkelse af en Kugle, i hvis Poler Segmenter ere afskaarne, hvorved der er fremkommet to parallele Flader. Adskillige saadanne kom for Dagen ved en Udskylling af Jord, foranlediget af Floden Dinas Oversvømmelse i Aaret 1837 ved Ascheraden i Lifland, ei langt fra Riga. Her fandtes efter Oversvømmelsens Ophør en gammel hedensk Grav- plads berøvet sit Jorddække, og paa samme en Mængde Oldsa- ger, som det blev Prof. Kruse i Dorpat overdraget at undersøge, afbilde og beskrive. Han udgav sin Beskrivelse under Titel: : - Necrolivonica oder Alterthümer Liv- Est- und Curlands. Dorpat . 4842. fol tilligemed Atlas. Heri omhandler han Bilag E baade EET nea 169 de ved Ascheraden og nogle andre ved Curland og Estland fundne Vægtlodder, blandt hvilke de vigtigste vare et Sæt af 12 Lodder tilligemed en vel conserveret Skaalvægt, som tilligemed Lodderne fandtes indlagte i en af to ved Hængsel forenede Skaaler dannet Kapsel. De opdagedes kort efter Ascheraden, fundet i Levninger- ne af en: gammel Vold, i Palfer ved Kosch i Esthland, et Gods, som i liber eensuum Daniæ af 1231— 1233 kaldes Paltaveræ, og dengang tilhørte en dansk Mand, ved Navn Hartiman (sic). Lan- gebek Script. VIL, 544). Disse Lodder ville vi i det Følgende kalde de palferske:! I Curland fandtes to Lodder, nemlig et ved Stabben, i en Grav ved Dünas venstre Bred og et andet ved Hasau i det nord- lige Curland.? : Dernæst fandtes i Aaret 1841 i russisk Lapmarken, ved Grænd- sen mellem Kuolajærvi og Sødankylæ Lappemenigheder, omtrent midt imellem Bunden af den Bothniske. Bugt og Varangerfjorden, ien Egn, som fordum har tilhørt Norge, en Skaalvægt med 12 Lodder, 174 Selvmynter fra 10de til 13de Aarh.? en flettet Hals- ring af Sølv, to Armringe og en Brisk(?) af blandet Metal. Alt var omviklet med N:ever(Birkebark) og laae under en stor Steen. Lands-Kammereren i Uleübore, Assessor Bergbom, var kommen i Besiddelse af dette Fund og forærede det til Universitetet i Hel- singfors, hvor Professor Hällström har undersøgt og beskrevet Skaalveegten og Lodderne i en Afhandling, trykt i Acta Societatis Scientiarum Fennicæ Tom. I. Helsingfors 1843, 4° p. 731-40, ! I de samme ved Oversvommelsen aabnede Grave fandtes Mynter fra 10de og Begyndelsen af 11te Aarhundrede. Om de fandtes sammen med Lodderne, om- tales ikke. | ? Qm dette Lod bemærker Kruse, at han erholdt det, hos en Metalstober, som havde kjobt det af en omvankende Jøde, der angav at have fundet det ved Hasa u. 3 Efter Undersøgelse af Prof. Linsén, bestode Mynterne i 75 St. angelsaxiske: 31 af Egbert (800—36), 1 af ZEthelred II (978— 1016), 3 af Cnut (1016—36); 3 af Hardeenut (1040—42), 24 af Henrik I (1100—35), 10 af Henrik II (1154 |-—1189 og/3 af Henrik den III (1219—72); Resten tydske. 10 Keisermynter fra Henrik I indtil Henrik V (919—1124), 65 biskoppelige og 24 utydelige. 170 samt T. II p. 107—118. Disse Lodder betegnes i det Følgende som lapmarkske. Ved Hr. Rigsantiquar B. E. Hildebrands velvillige Bistand, har jeg erholdt en af Hr. Student H. O. H. Hildebrand optegnet Beskrivelse og Fortegnelse over de sphæriske Lodder, som opbe- vares i Stockholms kongl. Museum og som alle ere fundne paa forskjellige Steder inden Sveriges Grændser. Deres Tal er femten, og de ere samtlige afJern, med en Skal eller Belægning af Bronce. .De ere alle slidte og nogle beskadigede, saa at de alle maa antages oprindeligen at have veiet noget mere end de . mu veie. Fortegnelsen meddeles nedenfor. - I Danmark fandt man, paa Alheden i Jylland ved Ploining en Deel Lodder af samme Form og ligeledes af Jern, overtrukne med en messingagtig Skal; af disse indkom kun to i den. kongl. Samling.! I Aaret 1856 fandtes i en Skov tilhørende Stamhuset Thiele i Lindum Sogn, Viborg Amt, i-Forening med en heel Deel Smederedskaber og andre Sager, 9 Vægtlodder af samme Art som de feromtalte.? I Beretningen yttres den Mening, at eet af dem peo cote. 1 Eenhed, et andet 2, to 4, to 5 og eet 12 Eenheder. Jeg skylder Hr. Conferentsraad Thomsens velvillige Med- delelse de nærmere Underretninger om de i det kongl. Danske Museum opbevarede Lodder, som nedenfor ere benyttede. Her vil jeg kun bemærke, at de alle ere .af Jern med Messingskal udenom, paa eet nær, som antages at være heel igjennem af Malm, og som er fundet paa St. Johannes Kirkegaard i Odense, i'Forening med en stor Deel Metal, som synes at henhore til den „ældre Middelalder. I Norge er fundet et kugleformet Broncelod, i Eidsvold Præ- stegjeeld, Agershuus Amt, i Forening med Jernsager, der tyde paa, at der har været en Gravhgi. En Afbildning af dette Lod DER "1 Det one af disse er afbildet i Nord. Tidsskr. £ Oldk. I S. 405. . .* Beretuir RE cia putantes eee 2 Lodderne ere afbildede Pl. III No. 19, 20 og 21. Meg RE ERE ES ERE ERE TE NE SE RR EU 171 meddeles her som Prøve paa de her omhandlede Lodders Ud- seende. I Bergens Museum opbevares et kugleformet Lod, paa hvis to modstaaende Flader fem Ringe ere indstemplede, samt paa hver Side af Storcirkelen mellem, disse Flader fire Gange 4 i Qva- drat satte lignende Ringe. Det veier 1 Lod 3 Qv. 10 Æs. Det er fundet ved Gravningen af en Kjælder i Throndhjem. Disse Lodder ere alle som for bemærket enten af heel Bronce . eller af Jern, belagte med en tynd Bronceskal. Det sidste er hyp- pigst Tilfældet, — en Fabrieationsmaade, som neppe har sin Grund i Sparsomhed, da det Arbeide, som dertil udfordredes, synes at have maattet opveie Værdien af det Metal, som sparedes. Men ved Fremgangsmaaden. er udentvivl tilsigtet at sikkre Lodderne mod forsætlig Forringelse, da man, ved at affile dem, meget snart vilde komme ind paa Jernkjernen, hvorved Forringelsen strax vilde falde i Øinene. Paa de to Flader i.Kuglernes Poler ere eller have været Mærker, som fersterstedelen bestaae i smaae Cirkler, der oftest have et Punet i Midten: Paa dem, som. have fire Cirk- ler eller Puneter i samme Flade, ere undertiden to og to for- . bundne ved slangeformede Linier, der deels overskjere hinanden ved Korsform, deels ere parallele. Paa nogle fa&a findes andre Mærker. Paa Beltet mellem de to Flader have derhos mange af dem deels Puncter, deels smaae Cirkler, stillede i Rad, i Trekant eller Fiirkant, Mærkerne have ikke blot til Hensigt end yderli- - gere at sikkre Lodderne mod forsætlig Forringelse, men for de - 5 flestes Vedkommende tillige en ånden Born ses som strax skal - Er : "blive godtgjort. Her følger" en i -Fortegnelse over samtlige Lodder ülligemed ue * N 172 Angivelse af det Antal Puncter, som findes paa ethvert af dem,! samt deres Vægt, der for at lette Oversigten tillige er angivet i franske Grammer. Tallet I betegner den ene af de flade Sider og Tallet II den anden. Den følgende Rubrik betegner Afbildnin- gerne i det med Kruses Necrolivoniea følgende Planchevserk og i . de øvrige for citerede Værker. a. De palferske: Afbildet franske I. II. Tab. 54 Grammer T. E £2 No. 12 13,65 ubeskadiget 2. £ (+) — 13 13,77 ubetydeligt slidt 3. e E — 11 17,15 noget slidt 4. d E — 10 23,87 noget rustet 5, e — 9 24,83- lidt slidt 6. ES ej — "7? 235,06 næsten ubeskadiget o € E — .8 390,83 .… beskadiget af Rust 8. E E — 6 32.58 meget rustet 9. ES E — D 37,99 ubetydeligt slidt 10. E F^ — 4 ^ 38,0 vel vedligéholdt. b. Fra Stabbén: e e —. 14 12,81 meget rustet €. Fra Hasau: e e — 15 10,16 stærkt medtaget d. Fra Acheraden: t. d T. 53 f. 2 12,55 noget rustet 2. E — .—.39 30,15 meget rustet 3. e e — -— 1 96,92 vel vedligeholdt. * De sorte Cirkler uden Puncter betegne at Puncterne mangle. 173 e. De lapmarkske: I. II. No. 1 mangekantet! 8,016 — X o $ 8,682, MOT E: 12,289 — 4 es B 16,611 j NEA e eg 17,010 Alle disse angives at være vel & o conserverede. De to, som her meos 82,084? eiere opførte, erklærer H., for I : Nu M ES] Sø 39.004| at være saa beskadigede, at de ) ei bor medtages i Beregningen. ng p & 33,092 -0 Q .« — 10 e | 100,315 | f. De svenske: No. lI Il. svensk Vægt franske Grammer L e B 1O0rt 1 Korn 4, 29 noget slidt, men forgvrigt vel conserveret. 3. e» e: — 24 — 13, Son pe ep n af Rust, (at de ikke ere tjenlige til 3. 9 E] b— 26 — 2, Əv Sammen hane A. e e 5.56 — 28, 64 beskadiget. 5. eo... 00 — 28 3&4 — Geo. . — 30, 27 Do. M 15 7 — 65 — 32, 58 lidet slidt. 8. e 9 — 33 — 88, 42 slidt og noget beskadiget. 9 14 -- 71 — 62, 90 slidt og lidt beskadiget. ! Den har paa tre af sine Sider eet Punct paa hver. 10. 23 — 397 — 99, 39 slidt. 1 t. 34 — 10 — 145, 02 ubetydeligt slidt, men lidt beskadiget. 12. 44 — 70 — 189, 98 slidt og noget beskadiget. 13. 45 — 82 — 191, 81 beskadiget. 14. | 46 — 96 — 199, 67 meget slidt og beskadiget. 15. 108 — 40 — 461, 07 slidt og med noget ujævn Overflade. . Fra Danmark: 1L 8. 16, 7 20. 8, . | Alle mere eller mindre beskadi- 39,1. | gede og derved forringede i Vægt. 140, 5 noget bedre conserveret end de øvrige. 1 Dette har paa hver åf de flade Sider disse Figurer: No. 9, 10, 12, 13, 14 og 15 have. særegne Tegn. ? Dette Lod har Mærker, som paa lidet nær ligne Mærkerne paa det ovenfor under No. 11 anferte i Stockholms Museum. FSR SNEEN" + TX INSSE aaa Mein S mee SEE 175 h. Fra Norge: a. i Bergens Museum 1. ec 25, 14. a i Universitetets Museum 2. QQ: 171 100,67 — er vel vedligeholdt paa en af Fin- deren indfilet dyb Fure nær, for hvil- ken 1,8 Grammer synes at burde til- lægges, hvorved Vægten altsaa bliver 102,47 — à; Kruse meddeler, som ovennzsvnt,isin Neecrolivonica, Beil. E., ikke blot Beretning om og Beskrivelse af de i de russiske Øster- søeprovindser. fundne Lodder, men tillige Sammenligninger og Beregninger af Professorerne Parrot og Mädler i Dorpat og Paucker i Mitau. Parrot sammenligger dem med de skandinaviske, romerske, græske, byzantinske og oldrussiske(?) Vægtsystemer, men faaer dem ikke til at passe til noget af disse. Han finder, at en Grundeenhed som 1 Lod Bremer-Vzegt bedst stemmer med Lod- dernes forskjellige Tyngde. Hvad de paa Lodderne anbragte Puneter angaaer, da mener han, at disse ikke have den Hensigt at betegne Vægten; men kun ere Mærker for Eieren til at kjende dem fra hverandre. Forholdet mellem de palferske finder han dt vere som 7, 9, 13, 17, 20, og antager, at de udgjere et fuld- strendigt Sæt til Veining af alle.Tyngder indtil 66, i det man nem- lig ved deels at lægge flere Lodder sammen, deels at legge for- skjelligge Lodder i de to Vaegtskaaler kan veie hvilketsomhelst ` Antal Eenheder, f. Ex. 1 ved at legge 20 og 7 i den ene Vægt- skaal, og 9 og 17 i den anden eller 94+ 7 i een og 17 i den an- den o. s. v. Prof. Paucker gjør herimod den vel begrundede Indvending at det ingenlunde er sandsynligt, at en saa complice- ret Veiemethode nogensinde skulde være bleven antagen i det — "daglige Liv og henleder Opmærksomheden paa det forskjellige — E. Antal Puncter, som findes paa Vægtlodderne og som omtrent an- — 176 giver Forholdet mellem deres Tyngde og derfor bør ansees for Betegnelse af EenhederLe. Han yttrer dog ingen Mening om, til hvilket Vægtsystem de muligens kunde henhøre, men slutter med den Bemærkning, at han antager den oprindelige Eenhed for at have været lige med 129,42 Nürnberger Medicinal-Gran, men at det Firedobbelte deraf (— 8,08 fr. Grammer) er betragtet som -Eenhed ved Loddernes Betegnelse. : Prof. Mádler søger at bringe Lodderne i Harmonie med det gamle romeske V:zegtsystem og anseer Puncterne for kryptogra- phiske, hvis Betydning kun Eieren kjendte. Prof. Hällström er, ved at sammenholde Lodderne fra Lap- marken kommen til det Resultat, at Puncterne paa de flade Sider betegne Eenheder, og at Eenheden bliver 4,144 + 0,075 Grammer, saa at, naar man gjør et Tillæg for Slidning, Eenheden bliver omtrent lig den russiske Zolotnik, som er liig 4,266 Grammer,! hvorhos han antager, at Loddernes Vægt betegnes ved at legge sammen det Antal Puncter, som ere anbragte paa begge de flade Sider. Alle de her omtalte kugleformede Lodder maae udentvivl hen- høre til samme V:egtsystem. Den Ulighed i Tyngde, som viser sig, er ikke storre end at den maa kunne forklares deels som Følge af Oxydering og Beskadigelse, deels og fornemmelig som Felge af' Kunstens Barndom, der tillige har construeret Skaalvæg- terne saa unøiagtige, at ingen nøiagtig Veining kunde finde Sted. Hállstrom siger saaledes om den i Lapmarken tilligemed Lodderne fundne Skaalvegt: „Den hertil hørende Vægt. . .-. . forraader sin Tilvirkers Ukyndighed om hvad der veesentligen hører til at faae en livlig Vægt istand. Ihvorvel nemlig enhver af Armerne - — ikke er længere end 2,4 svenske Decimaltommer (8,3 centime- : E ires), af hvilke derhos den ene befindes at være lidt korteie end den anden, findes Balancens Ophængningspunet at ligge 2,8 Linier (8,5 milimetres) høiere end Linien mellem Skaalernes Ophæng- i . mingspuncter, hvorved en særdeles Træghed hos dette Apparat E : 4 Fen senere Artikel i Act. Soc Scient. Fem. II p. 107 ag. har lan. sadi et E NM n cR OMNES UR E LO : 177 viser sig. Deraf følger, at, om man i een Skaal lægger de Vægt- lodder, som tilsammen udgjøre 102,103 Grammes og i den anden det Lod, hvis Vægt er 100,315 grammes, saa viser Vægten intet Udslag (ingen skillnad), ihvorvel Forskjellen er 1,788 grammes, hvorfor Afvigelsen fra Overeensstemmelse mellem Lodderne ind- byrdes ikke kunne bemærkes ved denne Vægt, og Lodderne der- for anvendes som indbyrdes fuldkommen rigtige og brugbare.“ Naar man altsaa betænker, at Redskabernes Ufuldkømmen- hed ikke satte Haandværkeren istand til at forarbeide nøjagtige Lodder, vil man finde det ganske natnrligt, at Lodder, som havde til Hensigt at repræsentere een og samme identiske. Vægteenhed, kunde komme til at afvige et Par Procent indbyrdes. Det bliver derfor højst sandsynligt, at de Lodder af samme Form, sem ere fundne i de nordiske Lande, repræsentere samme Antal Vægteen- heder og høre til samme System, "naar de i Tymgde ikke ind. byrdes afvige mere end faa Procent fra hverandre. For at ud- finde dette System, skal jeg nu opstille de bedst vedligeholdte af ovennævnte Lodder efter deres Tyngde, med et tilføjet Tal, der betegner det .oprindeligen tilsigtede Forhold mellem déres Tyngde. Søger man Normalvægten for denne Eenhed ved at beregne Lod- dernes Gjennemsnitsvzegt. finder man Tallet 8,04 grammes; men tages Hensyn til Tab ved Slid og Beskadigelse, sætter man dem - neppe for høit til 8,44 gr.! | Bo I Hi Nuværende 13224 [GULtO NI j9pourioq Tev)Sp[ouroy] — n B | Fd a i S es Sverige. : |= E84 Ld : : 3. e 8,68 -- 0,24 Lápm: 1 Hallstrem sætter den af ham antagne Normaleenhed til 4,22. grs for hyert Puuct EI paa begge Sider: tilsammen. Jeg kunde være tilbeielig til at sette den. hu høiere, men, da fuld Neiagtighed her er uopnaaelig, vil gite. indbringe en : ny Conjectur, men fordobler kun Hs. Tal, af Grunde, som anfø Uu e 2 Mangekantet med et Punet paa enhver af de tre Sider, Aa Videnskabss. Forhandl. 1862. 12 Q0 Q v 5. E £3 12,81 6. e fa 13,65 zi ae € 13,73 8. o0 13,77 9. ET & 16,61 10. EL 17,15 11. e$ 17,01 12. H ae 24,83 O Ooo 14. E E 32,00 15. e g 32,08 16. B Q s 17. £5 es 33,09 18. E E 32,58 19. eo 2 37,98 20. æ 38,39 21. ES E 38,42 22. e Ð 40,30 23. & 41,03 eo. BR 100,31 26. 1 101,3 6699. 178 4-037 — 0,15 — 0,99 )—12,06 — n9 — 0,26 5—16,88 " oas) mi RS d -37,98 w dn 41,99 + 0,97 | —101,28 . Er Ve WER 4 1 Mærkerne ere ikke angivne. —33,76 . Lapm. Curland. . 12 Palfer. Sverige. Palfer. Lapm. .A4 Palier. Lapm. Palfer. Palfer. Lapm. Lapm. 4 Sverige. Lapm. Palfer. Palfer. . 44 Palfer. Sverige. Danmark. T Z Lapm. Sverige. Lapm. 1 w Danmark. Norge. 4179 Naar man har gjennemseet denne Tabel, antager jeg, at Ingen betvivler, at Puneterne have til Hensigt at betegne Loddernes relative/'Tyngde; og, naar man derhos bemærker, at de, der have sine Puncter i Behold, paa tre Undtagelser nær, alle have samme Antal Puncter paa begge Sider, samt, at der blandt dem alle ikke findes et eneste, som blot paa den ene Side hàr eet Punct, ledes man til at antage, at ethvert Punct paa hver enkelt af Siderne betegner en Vægteenhed, og at man som oftest har anbragt An- tallet paa begge Sider, for at man ved første Øiekast, og uden at vende Loddet om kunde see, hvad Lod man havde for sig. De eneste Undtagelser ere Lodderne No. 1,4 og 6, som, uagtet de staae i Forhold til hverandre som 1, 2, 3, dog have det samme Antal Puncter, hvilket viser, at Puncterne her kun tjene som Be- tryggelsesmidler mod Forringelse og ikke tillige som Tyngdean- givere, hvilket ved Lodder af saa forskjellig Størrelse vel har været anseet mindre fornødent. Den samme Betragtning har for- anlediget, at de store Lodder paa 12 Eenheder ikke have det til- svarende Antal Puncter, da de ved sin Størrelse vare let kjende- lige fra de næst mindre, hvilke i det Sæt, som ere fundne sam- men, ikke have større Vægt end 5 Eenheder. Allé Lodder for 2 til 5 Vægteenheder have derimod Antallet betegnet ved Punc- ter, og, hvor Puncterne findes paa begge Sider, stedse i lige Antal paa hver." Mærkeligt er det, at de Lodder, som veie 41 Eenhed, ikke synes at have nogen Betegnelse for den halve, men, som No. 21 kun have 4 Puncter paa hver Side, eller, som No. 19 har 5 Punefer paa den Side, som er conserveret og rime- ligviis har havt samme Antal paa den anden. Her maa man an- tage, at den halve Eenhed har været betegnet ved nogen af de Zirater, som ere anbragte udenom de flade Sider, saaledes, at man i en Fabrik har betegnet Tillæg af 4 og i en anden Fra- drag af j.- adii A De under No. 25, 26, 27 anførte Lodders Vægt angiver, at 3 Hållstrøm 1. c. II. S. 114 anfører under No. 17 et Lod som havende 3 Puncter — paa den ene Side og 4 paa den anden; men han bemærker i Noten, at af de 4 Puncter vare kun 2 i Behold, hvorfor han efter Gisning ap nes 9 til. + 180 de indeholde Eenheden tolv Gange og ere at betragte som en- "kelte høiere Eenheder, hvilket paa No. 25 betegnes ved eet Punct midt paa de flade Sider, paa det i Tabellen her ikke optagne No. 3 fra Ascheraden (S. 172) ved et Kors, og paa No. 27i Tab. ved 5 Puncter i Korsform. At danne en høiere Eenhed af tolv lavere, er en Skik, som gjenfindes i mange Lande, ligefra det gamle Rom med sit Pund paa tolv Untser, efterligneti de sydlige og vestlige Lande af Europa, til det franske douzaine og den nordiske Tylvt; den tydske Schilling = 12 Pfenig og den fran- ske sol (cou) = 12 deniers. Ethvert af disse Lodder have altsaa samme Vægt som tolv Ortuger — 4 Ører — 4 Mark, hvilken Stier var — den ældste russiske Rubel. Chaudoir siger nem- lig 1. e. I p. 95 og 97, at den ældste Rubel var en Selvbarre, vægtig 1 Pund, og da det russiske Pund (grivna) er -— 96 Zolot- nik, medens Marken (grivenka) var — 48 Zol., bliver Rublernes oprindelige Vægt = 4 Mark eller 24 Zol.; men, som man maa vente af Datidens ufuldkomne V:egtredskaber, ere de Exemplarer, som fra Middelalderen ere opbevarede, meget ujævne i Vægt; de Exemplarer, Chaudoir anfører,! veie saaledes fra 214 indtil 24 - Zolotnik, ell. fra 91,71 indtil iod grammer og i Gjennemsnit 96. 89 grammer. Den nkntdipliod.; at 12. dans ere blevne anseede for at danne en høiere Eenhed i det skandinaviske Vzegtsystem, leder - paa den Formodning, at Selvbarrer af saadan Vægt ogsaa i Sve- rige, Norge og Danmark kunne have væreti Omlob som courant Betalingsmiddel, og opfordrer til ved Fund af Selvsager at under- søge Vægten. EJ pet paa en halv Mark kjendes flere Exem- plarer. » Saaledes berettes i Olaf de Helliges Saga Cap. " at Kon- gen gav Sighvat Skjald i Bragalon en Guldring, der veiede 4 5 Mark; Cap.140, at Kong Knud gav samme Sighvat en Guldring, som veiede en halv Mark; ib. Cap. 220, at Kong Olaf gav Thor- mod m en Guldring, som veiede en halv Mark. En af Arm- ngene i Eger-Fundet veier 1 Mark. I vort Universitets Museum. zem (bed 96. 181 opbevares ogsaa en paa Frederikshalds Kirkegaard funden Sølv- ring, dannet af en sammenbøiet fiirkantet Stang, vægtig 4 Mark.! De Lodder, som veie mere end $ Mark, have, ligesom Halv- markslodderne, ikke Vægteenhedernes Antal betegnet ved Pune- ter, da det store Tal vilde have faldet besværligt ved Brugen; men de have særegne Tegn, hvorved de kjendes, saasom Roset- ter, Kors med Forziring o. s. v. Det S. 174 under No. 15 an- førte Lod i Stockholms Museum, er mærkeligt derved, at det re- præsenterer 54 Qrtuger eller 18 Ører d. e. 2 X 9, hvorved man ledes til at tænke paa Ni-Øres Marken,* som i enkelte norske Diplomer omtales (Dipl. Norv. I S. 265 folg.). Loddet synes saa- ledes at repræsentere to saadanne Mark, med mindre det skulde være et Punds Lod fra en noget sildigere Tid end de evrige ku- gelformede Lodder. - De øvrige Lodder, som ikke ere anførte paa den sidste Liste, lade sig dog uden Vanskelighed indordne i Systemet, naar Hen- syn tages til de for nogles Vedkommende endog betydelige Be. skadigelser, de have lidt. Saaledes kan man ikke betvivle, at det palferske No. 4 (23,87. Gr.) ved sine 3-Puncter betegner 3 Eenheder; No. 7 (30,83) med 4 Puncter 4 Eenh.; det fra Hasau (10,16) 11 Eenh.; No. 2 fra Ascheraden (30,75) med 4 Puncter paa hver Side 4 E. ; No. 1 af samme (12,55) 11 E.; No. 3 af samme (96,92) 12 E.; No. 4 fra Sverige (23,64). med 3 Puncter 3 E.; og No. 11 af samme (145.02) og No. 8 fra Danmark (140,5) 18 E. (efter - JANormalvegten 151,20 gr). Hvor Lodder, der angive samme f Tyngde, afvige saa stærkt fra hinanden, som f. Ex. No. 2 og d | I- Köhnes Zeitschr. f. Münz-, Siegel- und. Wappenkunde II S. 78 omtales Ringe, .. . som under Navn af Oeseringe i 13de Aarh. vare i Brug i Lifland som Beta- lingsmiddel, og tilføjer, at Arndt, Livlündische Chronik II, 30 angiver deres Værd (ei deres Vægt) til Y, Mark Sølv hver, uden dog at anføre hvortil denne Angivelse støtter sig. Ogsaa i England blev den halve Mark betragtet som . Eenhed. Det heder nemlig i Pagten mellem Kongerne Alfred og Guthrun: - ; »Siqvis oecidatur, omnes reputamus sqve caros Dacum vel Anglum, ad "Vin : /' dimidias marcas cocti auri &c.^ De precio occisi Daci vel Angli i Publio . Records Saxon Laws p. 505. - TUE 182 No. 3 eller No. 9 og No. 10, er det rimeligst at antage, at de skrive sig fra forskjellige Steder, hvor Grundeenheden, ihvorvel oprindelig den samme, gjennem Tidernes Løb er bleven forskjel- lig. At saadanne Lodder ere fundne sammen, kan forklares af reisende Handelsmænds Behov, som paa forskjellige Steder kunne have anskaffet sig dem. : Hvad Puncternes Betydning angaaer, er Hällstrøm, som før nævnt, af den Mening, at de, naar man lægger Antallet paa begge Sider sammen, betegner en Vægt af saamange russiske Zolotnik, som deres Antal angiver. Han har nemlig fundet Mid- delvægten af Eenheden at være 4,189 + 0, 156 Grammer, hvil- ket stemmer godt med den russiske Zolotniks Vægt, 4,26 Gr. Efter denne Opfattelse vilde alle Lodder komme til at repræsen- tere hele Eenheder og ingen halve. Men imod denne Opfattelse stille sig følgende vægtige Grunde. 1. Af alle de 30 Lodder, hvorover H. giver Fertegnelse, er det kun de smaae, som veie 3 Eenheder efter hans Mening eller 14 Eenh. efter min Mening, der have et ulige Antal Puncter paa begge Sider, hvortil jeg ovenfor har angivet Aarsagen. De 6 Stykker derimod, som han holder for Lodder paa 7 og 9 Eenhe- der, have alle paa eet nær mistet sine Puneter paa den ene Side, og det eneste, som har beholdt dem (her No. 21), har 4 Puncter paa hver Side, men skulde, om H. havde Ret, have 5 paa den ene Side. 2. Zolotniken har som Vægteenhed næppe været i Brug i det nordlige Rusland førend i de seneste Aarhundreder. Man antager at den har sin Oprindelse fra de byzantinske solidi aurei, Guldmynter, som i Vægt svare til Zolotniken, hvis Navn er en " Oversættelse af aureus, gylden, af det russiske Ord zoloto, - x . som betyder Guld. I Storfyrstendommet Kjew, som optog det byzantinske Vægtsystem, kom Zolotnik tidligt i Brug. Men i x Moskwa, Smoleńsk og Novgorod var endnu i det 13de Aarh. den gotlandske Mark i Brug.! Denne Mark angives af Kruse at have været — 3344,48 Nürnb. Med. Gran, svarende til 207,16. — *oKruse D Oe. S. 5. 183 mer, hvorefter Ørtugen bliver 8,63 gr., altsaa saa lidet tungere end den ovenfor antagne Middelvægt for de omhandlede Lodder, at disse i hine Unøiagtighedens Dage godt kunne høre til samme System.! Det nyere russiske Pund paa 408,9 Grammer afviger ogsaa saalidet fra Vægten af 2 gotlandske Mark, at der er Sand- synlighed for, at det deri har sin Kilde. Kruse antager i det Mindste ikke, at Rusland i ældre Tid har havt noget eiendommeligt Vægtsystem, men, at det, som man kalder det russiske, skrev sig fra Vareger-Russerne d. e. Skan- dinaverne.? Det kan da enten være indført af det skandinaviske Fyrstehuus, som i flere Aarhundreder herskede i Rusland, eller det kan paa sin Vei til Norden fra en fælleds Kilde i Asien være bleven antaget i Rusland.3 At det er bleven kaldet det gotland- ske, er let forklarligt af den høie Rang, som Gotlands mægtige Handelsstad, Wisbye, i Middelalderen havde erhvervet sig i Han- delsverdenen. Denne Anskuelse finder Støtte i en Sammenligning mellem den gotlandske Mark og den Masse af Sølvbarrer, som .for nogle og tredive Aar siden fandtes i Riüzan, i S. O. for 1 Systemet var i de Dage det samme over hele Skandinavien, men Grundeenheden varierede en Smule i de vigtigste Steder. Stockholmsvegt, Skaravsgt, Upsala- vægt og Gotlandsvegt nævnes som lidt forskjellige. Ligesaa Jemtelandsvegt forskjellig fra almindelig norsk Vægt. ? Kruse siger herom l. e. 8.20: „Mit dem Pfunde nach Russischer Wåh- rung sind wir indess nun eben so weit wie vorher. Es gehårt den Waråger- Russen eigenthümlich zum Unterschied der Byzantinischen Grivna; aber wir wissen noch nicht, woher dieses Russische Pfund und was es war.^ Denne Erklæring af en Professor i Historie ved et til Rusland hørende Universitet ` (Dorpat), ber tillægges megen Vægt. * Jeg har forhen paaviist, at det i Syd-Indien gjældende cWBeL ia er det samme, | -som i Middelalderen var i Brug i de skandinaviske Lande, medens det øvrige Europa fulgte et andet. Vel siger Chaudoir l. c. I p. 86: „Le poids de Nov- gorodtire son origine de l'ancienne livre alemande;^ men herved kan formeent- | lig blot forstaaes Vægteenhedernes Inddeling i Pund og Lod. Tyngden derimod af Pundet kan næppe være reguleret efter det tydskes. Man maatte nemligher nærmest tænke paa det lybske, der svarer mod 484,72 franske Grammer, medens - det russiske kun udgjer 408,9 fr. Gr., næsten lige med 2 Mark, den den gotlandske Vægt. - F 184 Moskva. Disses Middelvægt (omtrent 201 franske Grammer) er nemlig kun lidet forskjellig fra den nysnævnte Marks Vægt, og mange enkelte Exemplarer ere endog lidt tungere end denne.? Saadanne Barrer brugte man i Middelalderen at kløve midt over, .og Halvdelene (4 grivenka eller 1 grivna) udgjorde den ældste Russiske Rubel,? der saaledes i Vægt svarer til ovennævnte Lod- der paa 12 Ørtuger.? Medens der saaledes er al Grund til at antage, at det skan- dinaviske Vægtsystem var gjældende i Rusland, i det Mindste i den Deel af Landet, hvorom her kån være Tale, er der al Grund til at betvivle, at Zolotniken som Vægteenhed var kommen i Brug der saa tidligen.* 3. De to mindste i Lapmarken fundne Lodder afvige ikke mere fra hinanden end at man maa antage, at de have skullet repræsentere samme Tyngde; men det ene kugleformige har eet Punct paa hver af de flade Sider, og det andet mangekantede har eet Punct paa hver af tre Sider; Det er heraf klart, at man ikke har lagt Puneterne sammen for at erfare, hvad Lod man havde for sig, men at hver enkelt Side angav Loddets Vægt, at disse Lodder altsaa repræsenterede Grundeenheden. Dette bliver saameget klarere, naar man .bemzrker, at nogle Lodder, som No. 2 af de palferske og No. 6 af de lapmarske, kun have eller have havt Puneter paa den ene Side, men et Kors paa den an- t Chaudoir l. c. p. 89—90. *. 4b. p. 96: 97. ? Chaudoir omtaler I p. 96 en Rubel som har tre Stempler, blandt "hvilke det ene fremstiller et Helgenhoved en face, omgivet af 12 Smaakugler (12 globules). - At disses Antal er 12 Kan vistnok være en Tilfældighed; men det er ogsaa "muligt, at de betegne Selvbarrens Vægt, 12 Ortuger. Det feromtalte kuglefor- . mede Vægtlod, som vort Universitets Museum eier, har paa hver Side af Stor- -cirkelen mellem de to Flader en Kreds af 12 Smaacirkler, aldeles af samme . Form (med et Punct i Midten, som de der betegne Viegteenhederne paa de - , fleste Lodders Fladsider), og som da maaskee ogsaa betegner 12 Ortuger. De " Chaudoir l c. p. 56: „Par le Zolotnik dans les anciens traités om ne peut point comprendre qve le solidus aureus, qvi parait avoir en cours eu Russie tres piii. à 185 den, hvoraf kan sluttes, at Angivelse af Vægten paa den ene Side har været anseet tilstrækkelig. 4) Samtlige Lodder ere fundne deels i lande lén deels i Egne, som i Middelalderen vare Provindser af skandinaviske Lande. De betydeligste Fund ere nemlig gjorte i Danmark, i Estland, som var dansk Provinds, og i en Egn af Lapmarken, som i hiin Tid hørte Norge til. Der er saaledes al see til at ansee Lodderne for skandinaviske," Eftersom altsaa Zolotniken ikke kan være den Eenhed, som . Puneterne paa Lodderne betegne, og der heller ikke findes Spor . til at nogen lignende Vægtéenhed har været i Brug i noget skan- dinavisk Land, maa man see sig om efter en anden, og da frem- byder Ortugen sig ved første Oiekast, da dens bekjendte Stør- relse (i Norge i Middelalderen, beregnet til 8,906 franske Gram.) saa lidet afviger fra den ovenfor paaviiste Grundeenhed för vore Lodder (8,44 gr.), at man ikke kan undlade at antage Puneter- . pes Bestemmelse, at være den, at angive, hvormange Ortuger hvert Lod veiede, samt at Lodderne skrive sig fra en Egn, hvor Ortugen var lidt lettere endi Norge i Middelalderen, sandsynligst fra den i Middelalderen meest berømte Handelsstad i Norden, Wisbye. Er end Middelvægten af hine Lodder noget lettere end Wisbyeveegtens, saa ere dog flere enkelte af dem vel saa tunge, f. Ex. et paa 8,68 og et (14 Ort.) paa 13,69. Ogsaa ere i det Mindste tre af Lodderne fundne paa Gotland. : i 1 Endnu i det 13de Aarh. var Myntfoden i Lifland skandinavisk; thi i et Docu- T ment af 1225 erklærer Pavens Legat, Biskop Wilhelm af Modena, at Bis- veste af Riga havde Ret til at lade præge Mynt efter Gotlandsk Mynt- . dum tamen ejusdem sit et ponderis, cujus est moneta Gutorum sive din Köhne l.c. II S. 81. Ogsaa ere de i Lifland og Danmark fundne " Skaalvegter sad lige, at ikke "blot Vægtstangen i begge Lande er deelt i tre E lige Dele, som ved Ledde e lade sig legge sammen, men endog den i Skaalens Bund anbragte Roset cr i begge den samme. Man sammenligne Neerolivonica r fab.:53 No: 1 med Nord. Tidsskr. f. Oldk. I S. 403. ^ Zolotniken er- ES ^ rimeligviis ikke optagen i det nordlige Ruslands Vægtsystem førend det ældre — ^'skandinaviske eller gotlandske Vægtsystém blev afskaffet og det tydske med Pund — — - og Lod blev indført Man maa da strax ert bemærket, at den i det she $ brugelige Zolotnik netop var '/; Lod vocem E Nag 186 At Ørtugen optræder som Grundeenhed er forsaavidt paafal- dende, som den ikke i historisk Tid spiller nogen fremragende Rolle. I gamle Diplomer nævnes den endog forholdsviis sjelden i Sammenligning med Eenhederne, Mark, Øre og Penning. Men da ikke ældre Diplomer haves end fra Slutnigen af 15de Aarh., og hine Lodder, ifølge det Foregaaende maae antages at have været i Brug i Løbet af 10de indtil 12te eller maaskee ind i det 13de Aarh.! savne vi her Veiledning af Historien. Dog tør det vere et Spor af den Ortugen tillagte Vigtighed, at vi i Magnus Lagabgters Gulethingslov? finde Skippundets Vægt bestemt saale- des, at det skulde vere lige med 24 Vetter og hver Vett — 283 Mark 8 Qrtuger istedetfor, naar den halve Mark og Ortugernes Antal vare reducerede til Ører, 28 Mark 6 Ører og 2 Ortuger. Hvordan det end hermed forholder sig, give de paa Lodderne anbragte Mærker tydeligen tilkjende, at Ortugen i en vis Periode, sandsynligviis fra 10de til Begyndelsen af 13de Aarh., har været betragtet som Grundeenhed for det skandinaviske Vegtsystem. Naar man nu bemærker; at denne Vizegteenhed hverkeu har eller har havt nogen Plads i noget andet europæisk Lands Vægtsystem,? 1 Beviset for, at de have været i Brug ind i det 13de Aarh., beroer paa, hvorvidt de med Lodderne i Lapmarken fundne Mynter ere rigtigen bestemte. Numis- matikerne ere nemlig ikke ganske paa det Rene med Hensyn til de Kjendemær- ker, hvormed de engelske Kongers, Henrik den 2dens og Henrik den 3dies Myn- ter skille sig fra hverandre. Nogle saadanne Mynter forekom i Dæli-Fundet, hvilke Directeuren: for den antiqvariske Afdeling af British Museum, Hr. Edw. Hawkins, i Modsætning til et Par andre Numismatikeres Mening, henfører til Henrik den 2den, og i Numism. Chronicle Vol. IV p. 185 paaberaabes som "Støtte for denne Mening, min Afhandling, Deprisca re monetaria Norvegiæ $c., hvori jeg har fert Beviis for, at i Dæli-Fundet ingen saa sildig Mynt, som fra Henrik III forekom. Ere nu de Mynter, som Linsén har tillagt Henrik III, - — virkelig af Henrik IL, saa fandtes i Lapmarken ingen Mynt fra 13de Aarh. ...? Norges gamle Love II S. 166. Ikke engang i de Dele af Tydskland, som MM: til Østersøen og allerede x tidligen maae have staaet i Handelsforbindelse med Skandinavien, findes Spor til Ortugen, Vægtlodder fra Middelalderen ere neppe fundne i disse Egne. Registeret til de første 20 Bind af Jahrbücher des Fee mechlenb. e omi har ikke engang Artikelen Gewicht. 187 saa bliver det saameget mere paafaldende, at see den med Ørtu- gen oprindelig identiske indiske Tola at indtage den samme Plads i Indien, som Ørtugen i Skandinavien. Jeg har i min førnævnte Afhandning godtgjort, at den nordi- ske Mark — 8 Ører og Øren — 3 Ørtuger, svarer til den indiske Cer — 8 Pala og Palaen — 3 Tola og det ikke blot i Eenheder- nes Forhold til hverandre, men ogsaa i de respective Eenheders Tyngde, og det nærmere end man skulde forestille sig det muligt, efterat et Par Aartusinder ere forlobne siden Folkene, hvert i sin Retning, forlod det fælles Hjem. Nu spiller Tola”en i Indien just den samme Rolle, som Ørtu- gen i ovennævnte Periode har spillet i Skandinavien. Selve Nav- net, Tola, gjer Fordring paa at betragtes som Grundeenhed. Ordet betyder nemlig oprindelig Vægt i Almindelighed, af Ver- bet tul, at veie, og er dernæst bleven brugt som Benævnelse paa en bestemt Vægtéenhed, som Vægt xað’itoyyyv, ligesom det latinske pondus, hvilket sidste i mange europæiske Lande er bleven Navn for en Hovedvægteenhed under Pormerne Pfund, pound, Pund. Tola er derhos den Dag i Dag Grundeenhed ved Veining af ædle Metaller og Mynter;! og en lignende Brug af de her omtalte Lod- der ér forlængst formodet af en svensk Forfatter.? At en Vægteenhed, i Tyngde svarende til Ørtugen eller To- la'en, i Asien er ældgammel, viser sig i de ældste asiatiske Myn- ters Vægt, nemlig Darikernes, de store Guldmynter, som de achæ- menidiske Konger i Persien lode præge. Akademikeren Lenormant angiver i sin Afhandling : Essai t Prinsep siger herom i sine Useful Tafles, ed. by Ed. Thomas. p. 96—97: the told is chiefly used in the weighing of the precious metals and coin; all bullion ai the mint) i$ voceibéd iu tis denominatión und. a fle of Mullen ES or vd calculated per 100 tolás." 2 Hällström l. c. I S. 796 siger om en i Tidsskriftet, Studier, Kritiker og Noter — — No. 92 for 1841 S. 176 fremsat Yttring: „Den yttrade sannolika förmodan, at — denna kula varit et lod, begagnadt i forntiden vid Vägning af ädla metaller, vinner vid jemfórelse med ofvannämnde, tilsammans — dertil ems: e Vig, funna vigter, fullkomlig bekräftelse.“ | 188 sur les statéres de Cyzique, Vægten af følgende deels enkelte deels dobbelte Dariker, som findes i franske Cabinetter: ! 1. en i Hertugen af Luynes Cabinet veier . . 8,5 Grammer. 2%. ep onden i gamme Cab, v 22m x H8 — 3. en dobbelt Darik i samme Cabinet . . . . 16,7 Fi 4. en lignende i den keiserlige Samling . . . 16,7 — 5. en lignende i Lenormants Cab) coira 16,5 — Middelvægt 8,45 — Forskjellen tør vel for en større Deel tilskrives en forsætlig For- ringelse end en tilfældig Unøiagtighed, saaledes, at den oprinde- lige Normal var 8,50, der efterhaanden forringedes til 8,25. Ved Alexander den Store og hans Efterfølgere kom græske Mynter i Omlob i det vestlige Asien, men V:egtsystemet synes ikke derved at være bleven forandret; thi da Sassaniderne i første Halvdeel af det 3die Aarh. efter Chr. optraadte som uafhængige Herskere, lode de præge Guldmynter, som i Vægt omtrent sva- rede til de ældre Dariker. Dr. Mortmann? anfører saaledes en Guldmynt af Ardeschir I, vægtig 8,49 Gr., en Do. af Schapur II, vægt. 8,30 Gr. og to Styk- ker, der veie omtrent halv saa meget, nemlig en af Ardeschir II, v. 4,24 Gr., en af Schapur HI, v. 4,30 gr. og en af Chusrav I, v. 4,21 Gr. Middelvegten af disse angiver en Eenhed, stor 8,40 Gr., naar man med Prof. Mommsen antager, at de storre Mynter betegne Eenheden og de mindre Halvdele.? Persien synes i saa 7 Revue Numismat. 1856 p. 7 fig. à . ? Erklärung der Münzen mit Pehlevi-Legenden i Zeitschr. d. Deutschen Morgenl. Gesellsch. XII S. 46. * Af Prof. Mommsens Artikel, Ueber das Gewicht der Sassaniden-Münzen, i Zeit- schr. d. deut. morgenl. Gesellschaft, VIII S. 571—72, indtages her Følgende: hes Goldmünzen sind durchaus, abweichend vom römischen Cewieht und ebenso ist es die Masse der silbernen; übrigens classificiren sie sich leicht nach - entes bei Mordtmann S. 143 fig. Ardeschir 1 (226—238) 176,6 As vo Sae É Schapur II (308—380) 175,5 — Qr e ^ fSehapur III (383—388) 89 — Ue Cod Hae | Chusrav — 1(531—579) 85 — ^ Büber (ab >: on o2 x5 v8 189 Fald allerede før Alexander den Stores Tid at have benyttet en Vægteenhed, der svarede til den indiske Tola og den nordiske Ørtug. Vi ville nu sammenstille de Vægtstørrelser, som i det Fore- gaaende ere omhandlede : Ea norsk Ørtug i Middelalderen 2. . . . .. . . . 8990 En Skara-Ortug - opus cbgépiuu. sbdsr a RAM En Narayani-Tola. — SER REDE TE SES ND En Roeskilde-Ørtug — [DRESS sn quud ME "En Ceylon-Rupie -— Ads qu mph v 5oRoL NUN En godtlandsk Ortug | — oe UN Se Oni NEP Ea Stockholms Ortug — Mende DPORIITICCUOBER 3 af den vægtigste af de hidtil bekjendte gamle russiske Bublet ;::2 karr Vds SbOMEEM Middelvezegt af nogle iipasi — E 8,45 Sandsynlig Middelvegt af ovennævnte R ESN Lodi ders Eenhed . . . pawtano IPM . Middelvzgt af nogle Baésobliiske uiapibe Cog VIDES IIO 34 af de i Midten af Rusland fundne Solvbarrer . . . . 8,34 Middelvegten af de ældste Russiske Rubler, som hidtil ere opbevarede 96,89 Gr., hvoraf % . . . (538,97 Anomal sind einzig die von Schapur I 238—269, und in der ersten Zeit Scha- purs II (308—380) geschlagenen Goldstücke von 153—149 As, für die sich vorläufig nichts besseres darbietet, als eine Reduction des grossen Goldstückes darin zu erkennen, welche man später wieder verlies, und von leichten Ganzen zu vollwichtigen Halben überging . . Aber, woher das Gewicht? Die Antwort liegt sehr fern, und doch ddr sehr nahe; es ist das altnationale Gewicht der Gegend, die persische Golddrachme von 78 Gran oder 86 As, die hier zu Grund liegt. Seit Alexander war sie im Orient verdrängt, wenigstens in Gold, durch die attische; es ist bezeichnend, dass die Sassaniden rieht bloss . die Goldprügung selbst wieder aufnahmen . . . . . sondern auch die alte Gold- — wührung des Ostens.“ Til Støtte for Hr. Ms. Anskuelse kan jeg anføre, at i man i det Sydøstlige af det gamle Babylonien (Susiana) har fundet en Sølv- 190,79 As). veier nemlig 140 Gr. Tr. w: € 9,08 grammer = XVIII p. 143. 190 Naar man nu tager tilbørligt Hensyn til de Aarsager, som foranledige, at en Vægtstørrelse gjennem Tidernes Løb uformærkt kommer til at afvige fra sin oprindelige Tyngde, maa man antage, at de her sammenstillede Vægteenheder ere Descendenter af een og samme Ur-Eenhed, som i Norden har faaet Navnet Mring og i Indien Navnet Tola. A De ved ovenstaaende Undersøgelser vundne Resultater ere saaledes folgende: 1) at de kugleformede, paa to modsatte Sider afplattede Vegtlodder, som i et ikke ubetydeligt Antal ere fundne i Skan- dinavien og i de nuværende russiske Osersoe-Provindser, ere skandinaviske V :wgtlodder; 2) at disse Lodder have været i Brug i Middelalderen, i en Periode, som synes at strække sig fra 10de til Begyndelsen af 13de Aarhundrede; 3) at i denne Periode Ortugen har været betragtet som Grundeenhed i det skandinaviske V:egtsystem, ligesom den med Ortugen oprindelig identiske Tola i vore Dage gjeelder som - Grundeenhed ved Veining af ædle Metaller i Indien. 4) at i nysnævnte Periode af Middelalderen 12 Ortuger eller 4 Mark har dannet en høiere Eenhed i Veegtsystemet, samt at denne Eenhed var af samme Vægt som de ældste russiske Rubler. Hr. Rasch meddeelte Uddrag af en Skrivelse fra J. J. Åstrand, Bestyrer af Bergens Observatorium, saalydende : Under Arbeidet for Opmaalingscontoiret, paa den østlige Side af Sørfjorden i Hardanger, fandt jeg, Efterm. den 6 Aug., et ihjæl- bidt Individ af det nordlige Europas mindste Pattedyrart, Sorex uc "pygmæus Pall, hvilken Art, saavidt jeg veed, ikke forhen er bleven funden i Norge. Det nævnte Individ opbevares i Alcohol paa Bergens Museum. Dets Form, Størrelse, Farve etc, stemmer godt overeens med Nilssons Beskrivelse i „Skand. Fauna,“ B. I, P. 81, ligesom med Blasius’ Beskrivelse i „Fauna der Wirbelthiere*, B. I, P. 133, med Undtagelse af at Halen paa det af mig fundne LÀ 191 Individ er forholdsviis større, nemlig omtrent 1 længere, end Af. standen fra Haleroden til Oreaabningen; samt at Snuden er tyn- dere, især lige ved Fortænderne, end paa Blasius Afbildning. l. c. For en yderligere og definitiv Identificering af Arten, har jeg maalt samme Individs hovedsageligste Dimensioner, nemlig: Millim. P. Tom. L. En LI TS FRR quar 6o» x Decsiroca- BRE 9$." Hovedets Lengde . . E rer ser da R 88 Fra Snudespidsen til Bid orsden orker, AES 1. 94 Halens Lengde . . . . pi Suri ea r Snudens Længde foran AERE SE Lo. 48 24 Fra Qiet til Snudespidsen . . pcs 9,8 A3 Fra Qiet til Midten af Tett teen RS 52 2,9 Srolesceió Hoi Oe a nuns 5,0 22 GQreleagets Lempdeé: 4nd xov 15:941 14 Afstand mellem Oinene . . . . . . . . 4,6 2,0 Mieis Aebuing:; x. 059 topadi ui au ooe 0,3 . Snudespidsens Tykkelse . . . à 0,8 04. | Snudens verticale Tykkelse ved Woviesidorne 15 0,8 Snudens horizontale Tykkelse ved Fortenderne ^ 2,8 12 Hüovedets største Bredde: — . . . siia ra 9,7 43 Legemets sterste Bredde . ;. . . .:. . . 119 5,8 Fremfodens Længde med Klger . . . . . 5,8 2,6 Dei 3die Fases Kloe ..2o0u0V l1 40014 121 0,8 Bagfodens Længde med Kleer . . . . . . 108 j 48 Den 3die Tae Kloe 74 40:51. anA 3.0 1,3 De hengste Bljeeghanr. sooo uo ionia AR 55 Halespidsens Haar . . . S de av uibus 5,9 2,6 Halens Tykkelse ved Rodeo Prod dq96 os a 0,6 Halens Tykkelse ved Midten . . . à 1,8 0,8 Professoren tilfoiede, at han selv dor flere Aar siden havde fundet et Exemplar af samme Spidsmusart paa svensk Grund, men saa tæt ved Rigsgrendsen, at ingen Tvivl kunde næres om at den ogsaa forekommer paa denne Side. Imidlertid var dog det af Hr. Åstrand fundne Individ det første, der, saavidt ham 192 " bekjendt, er fundet her i Riget, og det besynderligt nok i dets vestligste Deel. Det samme var ogsaa Tilfældet med Sorex fo- diens, som først blev anmeldt fra Bergens Stift, uagtet den fore- kommer, og det talrigt, ved alle vore Aaer óg Bække. OS Hr. C. Boeck meddelte efterfølgende Bemærkninger: Den afvigte usædvanlig regnfulde Sommer har vakt megen Opmærksomhed. I Sommerens Løb er fra mange Steder meddelt Beretninger angaaende Plantevæxtens Tilstand og angaaende de Forhaabninger 'eller den Frygt, man havde om Høstens Udfald. Senere har man ogsaa faaet Beretninger om det Udbytte Ager og Eng har givet. Saadanne Beretninger vilde for Jordbrugslæren have givet lærerige Bidrag, naar de kunde have været udførligere. Foruden at Angivelserne om Veirliget mangle fuldstændigere Forklaringer om Regnmængden, om Luftvarmen, Vinden, og om Tiden, hvori der har været overtrukken Himmel eller, hvori der har været klart Veir, saa mangler tillige nøjagtigere Oplysninger angaaende Jordbundens Beskaffenhed paa de Steder, hvor de dyrkede Væxter stode usædvanligt slet eller lovede og gave et tilfredsstillende Ud- bytte. Naar man under samme atmosphæriske Forhold af de samme Plantearter paa forskjellige Steder erholder forskjellig Af- grøde, maa det være Forskjel i Mængden og Arten af de i Jord- bunden forekommende Stoffe, som ere Aarsag til Forskjellen. Saadanne udførligere Forklaringer kan man dog ikke vente fra Landmændene eller Jordbrugerne i Almindelighed, men vel fra Bestyrerne af Landbrugsskolerne. Forhaabentlig ville de og- saa efterhaanden bekjendtgjøre deres Erfaringer- Ved en i Sommeren foretagen endog flygtig Undeuipyoiat af Agre og Enge i den nærmeste Omegn af Christiania vil man have "havt Anleduing til at bemærke, at Plantevæxten vel i det Hele kunde siges at være frodig, da Planterne almindeligviis vare høie og bladrige, men der kunde dog vise sig i Frodigheden en paafaldende Forskjel endog paa nært til hinanden liggende Jord- GOMA EGTEN £ 193 n stykker. Paa enkelte Agre saaes Kornet stykkeviis at vise en mere frodig Væxt, der dog ofte var mere synlig ved en stærkere grøn Farve end ved Planternes Udbredning. Det var tydeligt at Jordbunden påa saadanne enkelte Steder tilfældigviis havde erholdt mere Gjød- ning og derved indeholdt en rigeligere Mængde af de for Plan- 'terne nødvendige Næringsstoffe. Hvor saadanne fandtes i ringere Mængde vare Planterne blegere, hvilket. især var kjendligt paa saadanne Steder, hvor Regnvandet ikke hurtigt kunde rinde bort, eller ikke kunde med Lethed trække sig ud af Jordbunden. Saa- danne Forhold ere for Jordbrugerne vel bekjendte. De have og- saa oftere Anledning til at bemærke, at Foder, som er avlet i regnfulde Sommere, vel kan fylde godt i Laden, men har en rin- . gere Neringskraft, og at i saadanne Sommere sætte Planterne ringere Mængde af Frøe, som desuden, om det end i frisk Tilstand kan see godt ud, dog svinder betydeligt ved Terringen. At det er den store Fugtighed i Jorden, som lader Planterne optage en rigelig Mængde Vand, der bidrager til at saadanne som de anførte Forhold i Plantevæxten kunne vise sig, kan ikke be- tvivles, hvortil kommer at i en regnfuld Sommer den for Plante- væxten nødvendige Varme er forholdsviis ringere. Men foruden den større Vandmængde og den ringere Varmemængde maa og- saa tages i Betragtning, at ved det hyppigt forekommende Skye- overtræk blive Planterne sjeldnere beskinnede af Solen. Dette formener jeg at være en væsentlig Aarsag til en rin- gere og langsommere Udvikling af Planterne. For nogle Aar tilbage foretog jeg Forseg til Oplysning om . Planternes Uddunstning af Vand. I Stockholmer-Videnskabsaca- demiets Beretninger findes anført Resultaterne af disse Forsøg tilligemed Afbilding af det ved samme anvendte Apparat. Ved Forsøgene fandtes: Levende Planter, som omgives af almindelig tør Luft, afgiver ligesom andre fugtige Legemer meget hurtigt Vand fra Over- fladen. De optage igjen med samme Hurtighed Vand fra Rod- enden — Rod eller afskaaren Stengel —, naar den er nedsat i Vand. i Videnskabss. Forhandl. 1862. 13 194 Naar Planten omgives af Luft, som er fuldkommen mettet med Vanddamp vedbliver en Udskillelse af Vand fra Overfladen, hvilket ikke skeer ved en død Gjenstand. Udskillelsen af Vand vedbliver om Planten staaer i. fulkom- ment Mørke, men foregaaer da langsomt. I Dagslyset foregaaer Udskillelsen hurtigere; den foregaaer meget hurtig, naar Sol straalerne umiddelbart eller ved Tilbagekastning fra et npon: træffe Plantens Blade. Den Kraft, hvormed Vandets Udskillelse foregaaer, er saa stor at Planten yedbliver at optage Vand ved Rodenden, om end her opstaaer et betydeligt negativt Tryk. I Sommer begyndte jeg igjen en ny Række af lignende For- søg i Hensigt at undersøge Virkningen af forskjellig farvet Lys, og af Sollyset, naar det havde gaaet igjennem varmeabsorberende og fluoriserende Stoffe; men det almindeligt indtrufne skyede Veir hindrede Udførelsen af sammenhængende Forsøg. Jeg fik imidlertid Anledning til at finde Bekræftelser paa de tidligere | gjorte Erfaringer, og til at blive opmærksom paa et Par Forhold, som jeg forud havde overseet. Naar Planten staaer i Mørke og er omgiven af fuldkommen fugtig Luft tiltager Vandets Udskillelse ved forøget Varme; men denne tiltagende Udskillelse er ubetydelig imod den, som indtræder, naar Sollyset træffer Planten, saa at den Virkning, som Sollyset frembringer kun for en ringere Deel afhænger af den med Solstraalerne fulgte Varme. Den ved Sollyset frembragte Stigen af Vandudskillelsen ind- træder hastigt, efterat Solstraalerne have truffet Planten, men af- - tager langsomt, efterat Planten er sat.i Mørket. "Naar en Plante nogen Tid har været udsat for Biss og derpaa sættes i Mørke indtil Vandudskillelsen derved er for-- mindsket til den sædvanligen indtrædende større Langsomhed, og den da igjen sættes i Solen, synes den forøgede Vandudskillelse at indtræde hurtigere og stige hurtigere, end naar Planten i læn- gere Tid har staaet i Mørke, Ved omnævnte Forsøg viser det sig tydeligt, at i det Tilfælde 195 Planten omgives af en ter Luft, er Vandets Bortgang fra Plan- tens Overflade. for en Deel foranlediget ved Afdunstning eller Ud- tørring af Plantens Overflade, der igjen stadig befugtes ved det fra Rodenden opstigende: Vand, men naar Planten vedbliver at afgive Vand, idet den er omgiven af fuldkommelig fugtig Luft, og det Vand, hvori. Rodenden. staaer, endog udøver et negativt Tryk, saa maa Vandudskillelsen foregaa ved en den levende Plante ibo- ende Virksomhed, der svarer, til den som vi finde yttrer sig i de "dyriske Secretionsorganer. Denne, Virksomhed sees at stige no- get wed en tiltagende Varme, men vækkes. dog stærkere ved Lys og især ved det umiddelbart paa: Planten faldende Sollys. Naar i en regnfuld. Sommer Plantevzxten viser sig mindre frodig, saa vil dette ifølge de anførte Forsøg bevirkes ikke allene ved den større Fugtighed. og den ringere Varme, men ogsaa ved den ringere Mængde Lys og især. ved at der sjeldnere indtræffer Solskin. Findes i den Jordbund, hvori Planten staaer en idioat Mængde Vand, saa vil ogsaa: en større Mængde af de i Jordbun- den værende for. Planten. nødvendige Næringstoffe være opløste. Egentlig har altsaa Planten Overflod af. Næring,. men da denne Næring kun kan komme Planten tilgode ved at den optager tillige- med Næringsstoffene Opløsningsmiddelet, saa udfordres at Plan- ten igjen kan blive af med det overflødige Vand ved at afsætte dette paa Overfladen. Er den omværende Luft almindeligviis tør saa vil der skee en Afdunustning, men er den, som indtræffer under vedholdende Regnveir, meget fugtig, kan Afdunstning ikkun i en ringere Grad foregaae. Er der derimod. lyst Veir og ind- til at udskille Vandet i større Mængde, Den under reg- nigt Veir indtreedende Mangel paa Solskin bliver derfor en væ- sentlig Hindring for at Planterne kunne blive af. med det overflø- dige Vaud. Ihvoryel at Planterne have &nledning til af den fug- tige Jordbund at erholde den fornødne Næring, ville de dog kun formaae. at optage en ringere Mængde deraf — de hungre i irefer godt Solskin, saa vil. Planten: selv i den fugtige Høst være Overflødigheden. .Da nu Sollyset tillige befordrer Stofomsætnin- - 7 13= t 196 gen i Planterne, vil i skyfuldt Veier denne foregaa langsommere, og da det viser sig at Sollyset virker til Dannelsen af visse Stoffe i Planten — saaledes de forskjellige Farvestoffe — saa vil den almindeligere indtreedende overtrukne Himmel blive til Hinder for Stofomssetningen i alle Retninger. Findes paa noget Sted i den Jordbund, hvori Planterne staae en større Mængde Neeringsstoffe vil deraf danne sig en mere righoldig Opløsning imod paa de Steder, hvor der findes en ringere Mængde deraf. Planterne påa saadanne Steder ville da med ringere Mængde Vand faa mere Næring, og de behøve da ikke at udskille saameget Vand for at erholde den fornødne Mængde Stof for deres Udvik- ling. De behøve da ikke heller saameget Sollys for at erholde Kraft til at udskille det overflødige Vand. Paa saadanne Steder vil altsaa i en fugtig Sommer Planterne vise sig frodigere end paa de mindre gjødede Steder. I en mere tør og solrig Sommer vil det kunne hende, at paa de stærkere gjødede Steder viser sig en mindre heldig Plantevæxt. Der opstaaer en Sygelighedstilstańd i Plan- terne formedelst den overflødige Mængde Nærringsstof, som de komme til at optage, idet der fra Roden vil opstige en Vand- mængde, som svarer til den, der ved den tørre Luft og ved Solly- sets Virkninger bortgaaer. Den om Planten værende tørrere Luft og Sollyset vil foranledige, at Vandet hurtigt gaaer bort, men - Planten formaaer ikke tilbørligen at omsætte den store Mængde af raat Næringsstof, som optages ved Roden, skjøndt den beskin- nes af Solen. Man seer derfor at det er fornemligen saadanne Dele af Planten, som Sollyset ikke naaer, som mest lide. Om- endskjøndt de nedre Blade kunne vise sig saftige gulne de tidligere og falde af, og de Blade, som ere stærkt beskinnede af Solen, blive ligesom forbreendte. Andre Planter af samme Art, som staae i Nærheden, hvor der i Jordbunden er en ringere Mængde Næringsstof, holde sig Serot heelt igjennem friske og frodige. Der indtræder naturligviis mangehaande Forskjelligheder i Vzext- forholdene under saadanne Omstændigheder, hvilke afhænge af Jordbundens Blandingsforhold og Planternes Art, men mange Er- faringer, som man har om Planternes Udvikling, kunne forklares 197 ved det, som har viist sig ved de omforklarede Forsøg. De derved vundne Erfaringer passe ogsaa meget vel sammen med en Deel . af dem, Dr. Schübeler har vundet ved de af ham i den botaniske Have foretagne Dyrkningsforsøg, hvorom han tidligere i Selskabet har meddelt nogle Oplysninger. De omtalte Erfaringer give ikke alene Bidrag for Plantephy- siologien, men de give og Bidrag til Oplysning om visse dyriske Livsyttringer nærmest vedkommende Secretionerne. Den 3die October. Møde i den historisk-philosophiske Classe. Hr. Caspari gjorde endeel Tillægs-Bemærkninger til sit i et foregaaende almindeligt Møde holdte Foredrog om den evige Jøde. Den 17de October. Møde i den mathematisk-naturvidenskabelize Classe. Hr. Sars holdt et Foredrag over de Boller af forherdet Leer eller Mergel, der forekomme i det til vor Glacialformation henhørende ældre Leer. Han søgte, paa Grund af de deri af ham i Romsdalen fundne organiske Levninger, hvoraf et Udvalg blev foreviist, at godtgjøre, at den af Hr. Lector Kjerulf nylig fremsatte Antagelse om disse Bollers Oprindelse ikke. kunde være rigtig. (Foredraget vil blive trykt i næste Hefte af nyt Magazin for Naturvidenskaberne). "Hr. Monrad meddeelte — som literær Notits og som et merke-—- ligt Exempel paa Opinionstryk blandt Naturforskerne — efter Tids- Skrivtet „Der Gedanke“ et Brudstykke af et nylig offentliggjort Brev fra den afdøde Dr. Schopenhauer til Sir Ch. Eastlake, hvori Brevskriveren - fortæller om Dr. Seebeck, Medlem af Berliner-Akademiet og en af sin Tids første Physikere, at Denne, adspurgt af Sch. angaaende Strids- Spørgsmaalet mellem den newtonske og den gåtheske Farvelære, havde førsi svaret overmaade forsigtigt og ladet Sch. love ei at publicere Noget om hvad han sagde, og endelig. tilstaaet, „at Göthe i Virkelig- heden havde fuldkommen Ret og Newton Uret, men at det ikke var |, hans Sag at sige Verden det." 198 Hr. Mohn gav en Oversigt over Misvisningens daglige Variationer for hver Maaned i Christiania udledet af de i to Rækker (November 1841 til Juni 1843 og August 1846 til August - 1847) hvert 10de Minut paa Observatoriet anstillede Iagttagelser. De- clinationscurverne for hver Maaned forevistes. Den Samme meddeelte Resultaterne af de Tugttagelser, han havde anstillet til Orientering af den sidste store Komets Hale, hvoraf frem- gik, at Halen bøiede sig noget tilbage m Siorcirkelen igjennem Solen. Tegninger forevistes. Hr. Stud. med. A. Boeck fremlagde for Selskabet et Arbeide over nye Slægterog Arter af Ordenen Copepoda fra den norshe Kyst. Han beskrev to nye og flere mindre bekjendte Arter samt opstillede 6 nye Slægter. Han omtalte derpaa deres Physiologi og finere anatomiske Bygning. Endelig fremstillede han sin Opfatning af deres systematiske Ordning grundet paa Undersøgelser af de nye Former. Afhandlingen var ledsaget af 20 Plancher. Den 3fte October. Almindeligt Møde. Præses fremlagde en af Studios. mineral. Hjortdahl indsendt Afhandling om homologe Legemers Crystalform. — Besluttet: oversendes Dlrr. Kjerulf og Münster til Bedømmelse. - — Hr. Holmb oe meddeelte folgende Tillæg til et af ham for to Aar siden holdt Foredrag om Amuletter, indført i Selskabets Forhand- linger for 1860 S. 89—103. I mit Foredrag om Amuletter yttrede jeg (S. 90 Anm.), pat — jeg ingensteds havde seet noget Miniature-Vaaben i Form af Øxé omtalt, undtagen i Præsten Metcalfe's Bog, The Oxonian in Thelemarken Vol. II p. 213, hvor han beretter, at en Bonde viste ham en af Jorden opgravet liden Ouen et Par Tommer auis (a tiny axe a couple of inches long).* : Dè Hr. M. ikke har anført, af hvåd Metal deù af ham om: talte Oxe var, og heller ikke har oplyst, om den var funden i | | 199 en Gravhøi, vovede jeg ikke at beraabe mig derpaa som et yder- ligere Beviis for Rigtigheden af den Anskuelse, jeg har fremsat om Miniature-Vaaben (Sværd, Dolke og Knive) som Amuletter. Men nu er ved Gave af Hr. Cand. juris Thorvald Boeck, der har tilbragt nogen Tid i nordre Throndhjems Amt, Universitetets Sam- "ling af nordiske Oldsager kommen i Besiddelse af en liden Øxe, der heist sandsynlig henhører til samme Kategorie, som de af mig i ovennævnte Foredrag omtalte Miniature-Vaaben. Den er af Bronce (Kobber med en Tilsætning af Zink, ifølge Prof. ©. Boecks Angivelse, støttet til chemisk Analyse). Den afbildes her i fuld Størrelse. | Den er funden ved Villa Fyr paa Halmoeen, ei langt fra Byen Namsos, blandt Gruus, der som Fyld blev fert paa Veien. Hvor- vidt Veifylden blev hentet fra en gammel Gravhoi (en Benyttelse af Gravheie, som ikke er sjelden), er ikke oplyst.! Dens Liden- hed tillader næppe at tænke sig den anvendt som Redskab eller Vaaben, hvorimod den godt harmonerer med Forestillingen om at være baaren som Amulet. Hvad det qvantitative Forhold mellem de Metaller angaaer, hvoraf Oldtidens Bronce er sammensat, have i senere Tider ad- skilige Chemikere assisteret Archeeologerne ved at foretage che-. 1 Hr. Adjunct Henrichsen har senere meddeelt mig, at Bergens Museum eier en - lignende Miniatur-Oxe, 3" lang og 1/4” bred i Eggen, uvist hvorfra. 200 miske Analyser af mange Broncesager fra ældgammel Tid, og Fortegnelse over disse Analysers Resultater ere meddeelte i flere Tidsskrifter. Saaledes har Prof. Wocel i Prag i Sitzungsbe- richte der philos.-historischen Classe der Kaiserlichen Academie der Wissenschaften zu Wien, B. XI, 1853 S. 716— 761 meddeelt en Deel saadanne. Lignende Rækker af Analyser ere leverede . af Prof. Berzelius i Annaler for nord. Oldkyndighed for 1836 —37 8. 104—108; af Prof. Berlin, i samme Tidsskrift for 1852 S. 249—271; af Thomson i Antiqvarisk Tidsskrift for 1853—54 S. 210— 219.! Resultatet af disse Analyser viser, at den ældste Bronce væsentlig -bestaaer af Kobber med en Tilsætning af Tin i meget forskjelligt Forhold, lige fra en næppe bemærkelig Qvan- titet indtil 25 pCt. eller en Fjerdedeel af den hele Masse. Hvor- imod Tilseining af Zink forekommer temmelig sjelden. Blandt de i sidstnævnte Tidsskrift anførte 40 Analyser forekommer kun 4, hvori Zink er antruffet, og blandt 121, som af Prof. Berlin ere I anførte, 32, af hvilke de 20 beviisligen ere fra 10de og 11te Aarh. 'Den ovennævnte Hr. Wocel, Professor i Archæologie ved Prager-Universitetet, udtaler sig om Resultaterne af de sammen- lignede Analyser blandt andet saaledes: „Zinken som Bestanddeel af de mellem- og nordeuropæiske Broncers Legering, er et Kjen- detegn paa disses senere Oprindelse, og de nyere Forskninger godtgjøre, at de, de mellem- og nordeuropæiske Folkeslag tilhe- rende Broncelegeringer, der indeholde Zink, tilhøre de sidste Aar- hundreder af det første christelige Aartusinde.^ — > Til omtrent samme Resultat er Prof. Berlin kommen, efter Sammenligning af 121 Analyser af Broncesager fra hedenske Tider. Han siger nemlig: „Den egentliga bronsålderns bronser består af koppar ock tenn, utan nogon annan inblanding än spår af de metaller, hvilka fórurenat kopparn.^ Og længere hen: „Zink tråffas icke i bronsálderns produkter. Den börjar först framträda i de Romerska mynten, ungefär vid början af vår tideräkning, 1 Udførligere Fortegnelse over Skrifter, hvor saadanne Analyser omtales, findes i ovennævnte Annaler for 1852 S. 261—63. x EEI AEA 201 ock antrüffas sedan hufudsakligen i prydnader, ytterst sållan i vapen, men hvilka alla áro af et sednare datum.* Ere nu end de hidtil foretagne Undersøgelser ikke saa om- fattende, at de kunne gjelde for fuld gyldigt Beviis, saa maae de dog ansees for tilstreekkelige til at frembringe høi Grad af . Sandsynlighed. Erkjendes dette, saa vil man finde det sandsyn- ligt, at den lille Oxe, som vi her omtale, skriver sig fra Heden- dommens sidste Tider i Norge. At stede paa en Gjenstand i Oxeform af Bronce fra en Tid, da Jernet vel mindst i et Aar- tusinde havde været i Brug som Material for Vaaben og Red- skaber, bestemte til Brug som saadanne, bestyrker den oven frem- satte Formodning om, at Oxen har været brugt som Amulet. Som et Spor til, at Oxeformen ogsaa forøvrigt har været til- lagt en beskyttende Kraft, kan jeg anføre Folgende: Man har i Sjelland, Frederiksborg Amt, Veibye Sogn, i en Steendysse, i Forening med Flintsager, fundet nogle Sager af Rav, hvoriblandt: „Fragment af en efterlignet Oxe, der har været tve- egget og havt en Længde af c. 14 Tomme og ved Eggen en Brede af c. 11 T.;“ samt „otte lignende, men meget mindre.“ At give Ravsmykker Oxeform kan næppe have Hensyn til Smagen for det Skjønne; men lader sig lettere forklare som Felge af over- troisk Tillid til Formens beskyttende Kraft. I saa Fald maa denne Troe allerede i Steenalderen have gjort sig gjeldende. Ogsaa blandt Prof. Worsaae's Afbildninger fra det kongl. Museum for ` nordiske Oldsager findes under No. 65 en Ravperle af Oxeform, hvorom det Samme gjælder, som nys er bemærket. Den seer saaledes ud: Anskuelser, som have Noget tilfælleds med de af mig i 1860 udtalte, ere senere yttrede af en fransk Archæolog, Henri Martin (Magasin pittoresque, Oct. 1862). Hans Ord lyde i Oversættelse 202 saaledes: ,Vil man tale om Steenøxer af en anden Tidsalder, nemlig fra Begyndelsen af de historiske Tider, saa tilhøre de ikke udelukkende Celterne; men de havde saadanne og vedbleve at bruge dem langt ned i Tiden som Vaaben og samtidigen med Øxer af Bronce (man graver aldrig i en af deres Mandeller d. e. Steenlægninger, uden at finde saadanne), og de bevarede dem lige til Slutningen som religiøse Symboler; der er maaskee ikke en . celtisk Grav uden at man støder paa den lille Steenexe, som de havde antaget til Udodelighedens Tegn; dette er Meniugen af den meget omtalte gallo-romerske Formel, sub ascia.“ "Med dette Udtryk sigter H. M. til den paa romerske Grav- stene ofte forekommende Formel: sub ascia, om hvis rette Be- tydning der har været megen Strid. ; Skulde H. M. have Ret i sin Fortolkning, ifølge hvilken man altsaa maa antage, at Romerne virkelig lagde en Øxe over Af- dødes Gravurne eller Gravkammer, kan hermed sammenlignes hvad Masson beretter om Fundet af et Jernoxeblad, som laae ovenpaa et Gravkammers Dæksteen i Afghanistan.! I Norden har man paa et Par Steder stødt paa skjærende Redskaber tæt under Gravhøies Toppe. Saaledes fandt man i én Gravhei, i Kjelbye Sogn paa Møen, hvilken ansaaes for at være fra Kobberalderen, og som i Toppen havde en Ud- huling, under Midten af denne Udhuling, 3 å 4 Tommer nede i den faste Leermasse, fire forskjellige Jernknive og en ved dem liggende" Bzekkenknokkel af et Menneske. Beretteren gjør ved Knivene den Bemærkning, at de maaskee i det Hoieste kunne ' være et Par Aarhundreder gamle, men indrømmer, at det van- skeligt lader sig forklare, hvorledes de kunne være komne der.? I Norge har man i Gryitens Præstegjeld, Romsdals Amt, lige under Grønsværet i Toppen af en Gravhoi fundet Bladet af en Lia.? Disse Fund i Norden kunne maaskee være Tilfældighed, hvoraf man ei ber uddrage nogen Slutning. Men jeg har troet 1 Ariana ant. p. 85. ? Annal f. n. Oldk. 1858 S. 213. . * Urda IH S. 83. x 203 at burde henlede Opmærksomheden paa dem, for at man ved Un- dersogelse af Gravhøje kan ledes til at iagttage, hvorvidt noget Lignende finder Sted. Først, naar talrigere Exempler paa saa- danné Fund kan anføres; kan man være vis paa, at Henlæggelsen ikke er tilfældig, men maa være EU med Forsst, i en be- stemt Hensigt. | .. Hr. Holmboe henledede dernæst Selskabets Opmærksomhed paa en Notits à Nouv. Journ. Asiat. T. X p. 492, hvor Klaproth bemærker, at Chineserne kalde Danmark Landet med det gule Flag, Huang khi kue. Han mindede i den Anledning om den forlængst ved Døden afgaaede - Bergraad Petersen, som i sin Tid, uden at kjende hiin Notits, bestræbte sig for at bevise, at det danske Flag havde været guult med blaat Kors, medens det norske var rødt med hvidt Kors. Hr. P. paabe- raabte sig blandt andet Tapetserierne om Væggene paa Rosenborg Slots Riddersal, hvor Søslag mellem den svenske og den dansk-norske Flaade ere fremstillede, og hvori han paastod, at de danske og de norske Skibe fremstilles med forskjellige Flag. Disse Tapetserier ere nu, saavidt vides, formeget afblegede til at kunne afgjøre Sporgsmaalet. - Hr. Schübeler omhandlede Begrebet af Species, Deine 0g n rietet i Planteriget. Hr. Monrad foredrog ét Forsøg til en philosophisk Begrundelse af Rhythmihens Principer. E z Den f4de November. Mode i den philosophisk-historiske Classe. Hr. Holmboe sammenlignede, med Hensyn til en aabnet Grav- haug i Borre, Stormends Begravelse blandt Skandinaver i Hedenold og blandt Mellemasiens Buddhister. . At begrave Heste med mægtige Manis jordiske Levninger er en meget gammel og meget udbredt Skik. Allerede hos Ho- 204 mer! berettes, at Patroklos's Aske blev høilagt tilligemed Asken af fire Heste, to Hunde og tolv fangne Troianere. I Middelalde- ren finde vi denne Skik meget udbredt baade i Asien og Europa. Ved en Contract, dat. 1249, imellem. de tydske Riddere og de nyligen omvendte Preusere, forpligtede disse sig til at undlade den hedenske Skik, at brænde eller begrave de Døde, tilligemed Heste, Mennesker, Vaaben o. s. v.? Jordanus Severacus, som omkring Aaret 1330 opholdt sig blandt Tartarerne, beretter, at store Herrer blandt dem bleve be- gravede tilligemed een Hest og med een eller to af deres kjæreste Tjenere. Fundukley beretter i sin Skildribg af Oldtidslevningerne i Gouvernementet Kjew, at man i nogle Grave har fundet hos Ske- letter af Mennesker tillige Skeletter af Heste og Dele af Sadeltoi.* I Lithauen og litauisk Rusland har man ligeledes fundet Heste- skeletter i Gravkammere.5 At saadan Skik antræffes hos forskjellige Folk, berettiger dog ikke til at antage, at de have laant den af hverandre eller af en fælleds Kilde; thi den Forestilling at de Afdøde ogsaa efter dette Liv have Brug for Gjenstande, som her vare dem nyttige eller kjære, findes saa almindelig udbredt blandt raae Nationer, at Tan- ken om, at Rytteren behøvede sin Hest med påa Reisen hinsides, lettelig kunde opkomme uden at hentes hos andre. Først naar Skikken hos forskjellige Folk er forbunden med saadanne Enkelt- heder, som ikke fremgaae af Sagens Natur, men maa tilskrives Vilkaarlighed, kan man ikke trænge den Tanke tilbage, at Efter- 1 Iliad. 23de Bog. i 2 „quod ipsi et hæredes eorum in mortuis comburendis vel subterrandis cum equis sive hominibus vel cum armis .. ... ritus gentilium non servabunt. . Archeol. Vol. 37 p. 463. som citerer Dreger's Cod. Dipl. Pomeranim No. 191 p. 286—294. 3 „Magni domini cum moriuntur, sepeliuntur cum equo uno et cum uno vel duobus suis servitoribus vivis sibi magis dilectis." Mirabilia discripta per fratrem Jor- . danum p. 58 i Recueil de voyages et de mémoires publ. par la soc, de géogr. Tome IV. 4 Mém. de la Soc. d'Archéol. et de Numismat. de St. Petersburg, Vol. HII. p. 252. 5 Ant. Tidsskr. 1852—54 S. 189. 205 ligning finder Sted. Saadan Tanke paatvinger sig ved Sammen- ligning mellem en Beretning af Missionæren Jean du Plan de Car- pin, som i Aarene 1246 og 1247 opholdt sig i Tartariet, og Be- retningen om et mærkeligt Gravfund i Norge. Hos den Førstnævnte heder det: ,Cum autem mortuus est, si est de majoribus, sepelitur oc- culte in campo, ubi placuerit eis; sepelitur autem cum statione, ! sedendo in medio ejus, et ponunt mensam ante eum et alveolum carnibus plenum, et cyphum lactis jumentini, et sepelitur cum eo unum jumentum cum pullo et equus eum frzeno et sella; et alium equum comedunt et stramine corium implent, et super duo ligna vel quatuor altius ponunt, ut habeat in alio mundo stationem, ubi moretur et jumentum, dequo habeat lac et possit sibi etiam equos multiplieare, et equos, in quibus valeat equitare: et ossa illius equi quem comedunt pro animá ejus comburunt . . . .. Aurum et argentum sepeliunt eodem modo cum ipso.*? Af Beretningen om ovennævnte mærkelige Gravfund, der i Aaret 1852 blev gjort paa Borre Przestegaards Grund i Jarlsberg Grevskab, hidsættes til Sammenligning det væsentligste. Den Hei, hvori Fundet gjordes var af elliptisk Form, og dens Længde var 122 Fod; Breden er ikke angiven. Den vår i Aaret 1851 overladt til Veiveesenet, som derfra havde hentet Veifyld i nogen Tid førend man stødte paa Oldsager. Beretningen, afgiven af Cand. jur. N. Nicolaysen, indeholder blandt Mere Følgende: »Efterat nemlig Haugen var bleven overladt til Veivæsenet, og man allerede i nogen Tid havde taget Sand deraf, stødte Arbei- derne i Begyndelsen af.1852 paa Klinksøm og Nagler, der løde for- mode, at man der havde en Skibshaug. .. .. .., da de (Arbeiderne) en Dag under hans Fravær stødte paa noget, der kastede et stærkt glimrende Skin fra sig, og som de derfor antoge for rent Guld, gave de sig ligesom i en feberagtig Frygt for at det igjen kunde forsvinde, strax ifærd med at stikke deri med Spader og Hakker, x Ved statio forstaaes Telthytten, hans Bolig. = olas de Plano Carpini Historia —Q quos nos Tartaros vocamus p. 628—629 i Benal de Voyages T. IV. . 206 hvorved de omkringliggende Sager, og navnlig trende y derst sjeldne Stykker (en Sadel, et Bidsel og en Glaskrukke), bleve edelagte, saa at kun mindre Brudstykker deraf bleve tilbage. ......… Hvad man fandt under denne Gravning var ..... Brudstykkerne af en Askekjedel af sammenklinkede Jernplader og af en ganske almindelig Form med to Ører til Hanken, fremdeles en Mængde Klinksøm, ofte med hossiddende Træstumper af Skibssiden, et endog tillige med vedhrzengende Drev, dernæst Benene af 3 Hester og em Hund; .. «. 4 2 Bidselmundbid af Jern, hvoraf dog det enes Form næsten var ødelagt af Rust, medens det andet var saavidt bevaret, at man tydeligt kunde see, at det havde. været ganske ligt et, som findes i Universitetets Samling, . .. .... 5 Brudstykker af 3 Stigbeiler og et Par hele, alle af Jern, de sidste tillige belagte med tynde Solvplader og desuden af en meget an- tik Form, medens de første havde megen Lighed med de nu bru- gelige, flere Stykker af den omtalte Sadel, af Tre (Ek eller Birk) uden Stop ovenpaa, Bagstykket forsiret med indrissede eller ind- brændte Ornamenter, Fordelen med en Knap og nedad derfra. til begge Sider af Hesten besat med storre forsirende Knapper, Ho- veder, Plader og Beslag, hvorimellem mindre Knopper og Paljet- ter af Sølv, samt endelig, som sammenhørende med denne Sadel og det nysnævnte Par Stigbeiler, enkelte Dele af et Læderbidsel med tilhørende Mundbid, Hovedlag(?) tæt i tæt besat med paa- . naglede forsirede Plader og med Dopper paa Remmernes Ender, . "Spænde, Sineigstol og en liden Bjelde. ... . . skal jeg blot til- foie, at med Undtagelse af de nysnævnte Solvpaljetter og Knop- per, hele det øvrige Beslag paa Bidselet og Sadelen samt tillige dennes Knap er af en Slags Bronse eller Messing, sammensat af Kobber og Sink, og forgyldt. Arbeidet er Stebegods, som man formodentlig har gaaet efter med Filen, da det udmærker sig ved stor Skarphed og Neoiagtighed i alle Forsiringer; navnlig er Sa- delknappen udmærket baade i denne Henseende og ved sin Stor- relse fremfor flere lignende, som tilforn haves i Universitetets Sam- ling. Hvad dernæst den Plads angaaer, som disse Sager havde, skulde de ifelge Kjerulfs Beretning have ligget noget bagenfor 207 Midten af Fartoiet henimod Agterenden og saaledes, at den ene Hest med filhørende Sadel og Bidsel, i hyvis Nærhed tillige Aske- kjedelen og Glaskrukken befandt sig, var tæt ved Styrbordsside, den anden Hest og Hunden ved Bagbordsside og den tredie Hest ogsaa paa denne Side, men udenfor Baaden. Som tillige et Par af Arbeiderne forsikkrede, fandtes den førstnævnte Hest i liggende Stilling, de tvende øvrige. derimod staaende og rundt omkring Benene ligesom opstivede med Ler, medens Haugens Indhold forøvrigt bestod af Sand eller den saakaldte Singels.” De Puneter, hvori disse Beretninger stemme overeens ere: 1) at de begravede Hestes Antal i begge Tilfælde just ere tre; i 2) at den ene Hest begravedes med Sadel og Bidsel; 3) at de to Heste vare uden Sadel og Bidsel, hvorvidt derhos den ene af disse var en Hoppe og den anden et Fol, vides vel ikke, men deres Stilling i Nærheden af hinanden ved Bag- bordsside, medens den sadlede Hest stod ved Styrbordsside, tyder dog paa et nærmere Forhold mellem hine; 4) at de to usadlede Heste i den norske Grav og den ud- stoppede Hest i den tartariske bleve ved kunstige Midler bragte i staaende Stilling; . 5) at Sadelens Pragt i den norske Grav tyder paa, at en Stor- mand der har været nedlagt, ligesom det om Tartarerne udtryk- kelig erklæres, at kun Stormænd tilkomme en saadan Begravelse. Den eneste Forskjel, som ved første Øiekast synes at være af Betydenhed, bestaaer i, at i den norske Grav fandtes intet Menneskeskelet, men kun brændte Been og Aske, Beviis paa, at Liget var bleven brændt, medens i Tartariet Liget siges at være bleven begravet i siddende Stilling med Børd foran sig og med Mad og Drikke. Denne Forskjel kan næppe antages at have været iiaii: thi paa den ene Side synes i Tartariet ingensinde nogen Ue Begravelsesmaade at have været eneherskende, men flere forskjel- lige for forskjellige Forholde. Allerede den chinesiske Pilegrim Hiouen-thsang, som i Aarene 727 og 28 bereiste Tartariet, beret- - ter, at der vare tre Maader at bisætte Døde paa i Brug. Enten brændte man Liget, eller man kastede det i en Flod, eller man lagde det ud i Vildmarken som Bytte for vilde Dyr.! De christne Missionærer i 13de Aarhundrede give tilsyneladende modsigende Beretninger, idet Wilhelmus de Rubruk i sin Itinerarium anno graciæ MCCLIII siger, at Tartarerné brænde sine Døde og opbe- vare Asken i Pyramider,? erklærer Jordanus fra Severac (omtr. 1330), at Tartarerne ikke brænde sine Dode.? Formeentlig har . deels til forskjellige Tider, deels i forskjellige Egne. den ene eller anden Bisættelsesmaade været forherskende. Statsraad Pallas, som i Slutningen af 18de Aarh. bereiste Mellemasien, beretter, at de samme Bisættelsesmaader som Hiouen-thsang omtaler, fremdeles vare i Brug blandt Kalmyker og Mongoler, med et Par tilkomne Variationer. Efterat have omtalt, at den sædvanligste Maade var at henlægge Ligene i den aabne Steppe, tilføjer han, at de andre Bisættelsesmaader bestode i at lægge Liget i Vand, eller under Stene, eller. under Jord, eller at brænde det. Hvilken af disse Maader i hvert enkelt Tilfælde anvendes, beroer paa Resultatet af de astrologiske Beregninger som de Geistlige foretage sig. Der er saaledes al Sandsynlighed for, at ogsaa i 13de Aarh. forskjellige Bisættelsesmaader have været i Brug, og at Missio- næren Johannes har anført som noget almindeligt, hvad han har været Vidne til. Det kan være hændet ham, hvad der hændte Pallas, som fortæller, at under hans Ophold blandt Kalmykerne døde en Fyrstinde, efter Forsikkring under meget ulykkelige Tegn, ? Mémoires sur les contrées occidentales traduits du sanscrit en chinois en Van 648 par Hiouen thsang, et du chinois en français par Stan. Julien T. I. p. 88. . * See førnævnte Recueil ze Voyages p. 286. * ib. p. 58. Stedet lyder saaledes ,Ibi mortuos suos non comburunt; non. etiam sepeliunt, aliqvotiens per decem annos; aliqvi eo qvod non habent, sicut vellent, unde faeiant sacrificia, et exequias suas.“ Er Interpunctionen (Semicolon efter comburunt) rigtig, maa det forstaaes, som anført; men jeg hår stærk Mistanke om, at Meningen er, at man undertiden opssetter Ligets Bisættelse, enten det skal brændes eller begraves, fordi man sens Midler til en saa prægtig Lig- færd, som man kunde ønske, 4 Samml. II. S. 250—52, T RN ANSER DE VTR ToC SERERE 209 og Cleresiet angav allehaande Aarsager, hvorfor hendes Lig ikke kunde blive brændt,” hvilket, siger han, ellers tilkom fyrstelige ` Lig.! Den samme Erklæring om Ligets Forbrænding som den fornemste Bisættelsesmaade læses hos Missionæren i Tibet, Ora- zio della Penna di Billi: „Li cadaveri di qualche nobilissima per- sona, colla permissione del supremo o vice gran Làma, se l'aecorda, sono abbrucciati.*? Paa den anden Side kan man ikke af den Omstændighed, at intet Menneskeskelet fandtes i Borre-Hoien slutte, at Stormænd stedse bleve brændte i hine Dage i ^ Norden. Man har derimod flere Exempler paa saadanne Mænds Begravelse, endog i siddende ` Stilling, just som Skikken var i Tartariet. Nogle Aar fer 1744 fandtes, ifølge en Indberetning fra dette Aar, i Kalleke Saml. 202,3 paa Gaarden Steig i Søndre Froeus Præstegjæld, Christians Amt ,Beenraden af en Mand og Hest i Forbindelse med et Sværd, Sporer og Riderem.^ Ifølge Egils Saga blev Skalagrim i Aaret 934 begravet i sit Skib. I Aaret 1011 opbrød Islænderen Gret- ter den rige Bondes, Kar den Gamles, Gravhøi påa Søndmør, hvori han fandt den Afdøde siddende paa en Stol, og Been af en med ham begravet Hest fandtes i Nærheden ; deraf, samt under ` hans Fod et Skrin med Guld og Sølv. DHrr. Magnusen og Thom- sen gjøre, ved at omtale denne Begivenhed efter Gretters Saga, 20de Cap., den Bemærkning: ,For nogle Aar siden har man i en norsk Høi fundet to Skeletter siddende paa Stole; Legemerne havde formodentlig været heelt paaklædte. Nogle Smykker af Sølv og Guld, som de havde baaret, vare endnu i Behold.*4 Paa Tjøtøe i Helgeland fandtes i Aaret 1828 i en Gravhøi et siddende Menneskeskelet.5 Et Fund, som har megen Lighed sind Borre-Fundet, blev gjort i Aaret 1825 eller 1826 i Fyen, Svendborg Amt, Hilleslev. | Ts 292. 2 Now. Journ. Asiat. XIV p. 432. 3 Citat efter N. Nicolaysen, Norske Fornlevninger S. 89. na aao. Awil IV S 125399. 5 Urda I. S. 184. Videnskabss Forhandl. 1862. 14 210 Sogn paa Møllemosegaard. Her fandtes i en Gravhøi de metal- liske Levninger af en Sadel med Bidsel, samt Skeletterne af en Mand og en Hest. Metalbeslagene og. Ziraterne vare, som hist, af en den sildigere Tid betegnende Bronce, sammensat af Kobber og Zink, med en liden Tilsætning af Tin. At en mægtig Mand der var bleven begravet, kan sluttes af, at Metalsagerne vare ligesom i Borre-Fundet, belagte med Guld og for en mindre Deel med Sglv.! Af det Anførte erfares, at Stormænds Lig blandt Asiens Budd- hister, som blandt Skandinaver, ikke altid bleve brændte, men undertiden begravede ubrzndte. Man ber derfor, uden Hensyn: hertil ansee de Gravskikke, som Missionæren Jean du Plan de Carpin skildrer, identiske med dem, man finder iagttagne ved den Stormands Bisættelse, hvis Gravhei blev aabnet i Borre. Herved vindes atter en Straale af Lys over Culturforbindelsen mellem det indre Asien og det skandinaviske Norden. Hr. Monrad aabnede en Discussion angaaende Betydningen af det af Caspari behandlede Sagn om den evige Jøde. Han var enig med Caspari i at betragte denne som en Per- sonification af det jødiske Folk, men søgte kun et nærmere Til- knytningspunct for Sagnet deels i den middelalderlige Christenheds 1 Fundet er beskrevet i Nord. Tidsskr. f. Oldk. I S. 192 fig. og de mærkeligste Sager afbildede paa Tab. I. Jeg maa tilføje, at man i samme Høi fandt Stave af et Træspand og en Bolle af Bronce, i hvilken laae en Materie, som ved at udsættes for Luftens Paavirkning et Par Timer „opløste sig i en Vædske, som lignede Melk." Man mindes herved om, hvad ovenfor S. 205 er anført af Jean du Plan de Carpin om en ,,alveolum carnibus plenum et cyphum lactis jumen- tini“, Man sammenligne forøvrigt l. c. S. 443 og det Kongl. nord. Oldskrifts- selskabs Aarsberetning for 1839 S. 30. Den af Hr. Nicolaysen l. c. S. 31—32 yttrede Mening, at Heien i Borre har dækket de jordiske Levninger af en Kon- ge, vinder i Sandsynlighed ved at sammenligne de der fundne Metalsager med dem, som i 1821 fandtes i Dronning Thyra Dannebods Gravhei ved Landsbyen Jellnze i Veile Amt, i Jylland, hvilke ogsaa vare af Kobber, belagte med tynde Guldplader. Fortegnelsen over dem findes i Antiqv. Annaler IV S. 169 --172 og Afbildniuger ib. Tab. II. 211 Tenkemaade overhoved, deels specielt i Jodedommens Idee saa- dan, som denne maatte fremstille sig ligeoverfor Frelsen i Chri- stus. Med Hensyn paa det Forste mindede han om Middelalde- rens Trang til en ydre og sandselig Forbindelse med Chri dommens classiske Tid og Sted, til at søge” haandgribelige Spor af det Guddommeliges historiske Virkelighed — den samme Trang, der fremkaldte Korstogene — og som saaledes med Begjeerlighed greb Forestillingen om et endnu levendo Qievidne til den evan- geliske Histories Begivenheder. Med Hensyn paa det andet Punct antydedes, at Jodedommen, som væsentlig forventende Og pro- phetisk, egentlig har udspillet sin berettigede Rolle ved Christi Ankomst, som var Forventningens Opfyldelse, at derfor den senere Jødedom kun er en Forstening af Forventningen, der ei vorder opfyldt og som. altsaa viser ud i den slette Uendelighed. For Jøden har Livet derfor væsentlig. ingen Afslutning, ingen Beroli- gelse i sig selv, og Døden kommer kun som en udvortes Tilfæl- dighed. Ideen af dette i sig selv utilfredsstillede, stedse uroligt søgende og ventende Liv kan Phantasien kun fremstille under Billedet af en evindelig fortsat jordisk Tilverelse, der netop ikke opfattes som en Fuldkommenhed, men som en Mangel og en Straf. I den derpaa følgende Discussion fremhævede Cas pari Sag- nets ethiske Side. Den evige Jodes Omvanken er en Straf for en Forbrydelse, fordi han — eller egentlig det jediske Folk — har forgrebet sig paa den Hellige. Hvad. Trangen til en sandse- lig Forbindelse med Christendommens Kilder angik, da troede han, denne var almeenmenneskelig og ikke særegen for Middel- alderen. Og med Hensyn paa den endeløse. Forventning, da gjorde han opmærksom paa, at den evige Jøde ifølge Sagnet er debt og altsaa paa en Maade besidder Fuldendelsen. Det sidste Punet udhævedes ogsaa afWelhaven, der iøvrigt advarede imod at lægge nyere Tiders Tankeindhold ind i Fortidens Myther. Monrad var ikke blind for Sagnets ethiske Side, der meget mere ogsåa for ham var en Hovedsag. Han var kun gaaet læn- ger tilbage og havde spurgt, hvori Jødens (eller Jødedommens) Brøde egentlig bestod. Denne fandt. han væsentlig Yu dede Ht. 212 i Frelsens Ikke-Annammelse, hvilket især maatte gjælde paa Mid- delalderens Standpunct, paa hvilket ganske fortrinsviis Vantro var den, radicaleste Synd. Han benegtede heller ikke, at Ten- dentsen til ligesom at sætte sig i sandselig Rapport med hellige eller elassiske Steder og Begivenheder er af almeenmenneskelig Natur, man maatte fremdeles mene, at denne Trang i Middelal- deren er af specifik Vigtighed og Betydning. En Valfart f. Ex., som nu er et Liebhaberie, var dengang en hellig Pligt. Sagnet om Jedens Daab var han tilbeielig til at ansee for et mindre væ- - sentligt Tillæg, som han endnu ikke dristede sig til at forklare. Den 28de November. Møde i den mathematisk-naturvidenskabelize Classe. Stud. med. G. O. Sars gav en af talrige Afbildninger ledsaget Oversigt af de indenlandske Ferskvandscopepoder. Som et yderligere Bidrag til Kundskaben om vor endnu saa lidet undersøgte lavere Ferskvandsfauna og som en Forscettelse af min i Vidensk.-Selsk. Forhandlinger for 1861 indførte Opsats om Cladocererne, meddeles i det Felgende en Oversigt af de af mig iagttagne til den 2den Orden af de saakaldte Entomostraceer,' Copepoda, hørende Ferskvandsrepresentanter. At jeg ikke ved samme Leilighed optager ogsaa de marine Former har ikke sin Grund deri, at jeg ikke har værdiget dem« min Opmærksomhed ; tvertimod har jeg i den senere Tid med stor Iver studeret saavel de nærmest ind i Fjordeu ved Christiania som de ved Vestkysten af vort Land forekommende Copepoder, hvorved ogsaa Udbyttet af nye Former har været over al Forventning særdeles rigt; men deels anseer jeg det til Anskueliggjørelsen af begge disse (det ferske øg det salte Vands) Fauners Forhold til hinanden, for mere hensigtsmæssigt at behandle dem særskilt, dels er ogsaa i den ' Jeg vced vel, at denne Benævnelse i det Omfang, som den ialmindelighed er taget, ikke har noget Værd, da den omfatter altfor forskjelligartede Elementer til deraf at danne nogen vel begrændset Gruppe af Crustaceerne. Naar jeg desuagtet an- vender us her, skeer det kun for kortere, med et Ord, at betegne de 3 afmig FEWI QUAE FRR rg s Nd + 3 , Branchiopoda, Copepoda og Ostracoda. 213 senere Tid de marine Former bleven gjort til Gjenstand for en dygtigere Forskers Undersøgelser. Jeg mener den allerede af Ferskvandscopepodernes Naturhistorie meget fortjente tydske Zoo- log, Prof. Claus. Indtil jeg har faaet Anledning til at gjøre mig bekjendt med nævnte Forskers snart udkommende Værk, vil jeg saaledes opsætte med at bekjendtgjøre mine Iagttagelser i denne Retning. Hvad denne i sin hele Organisation fra. Branchiopoderne me- get skarpt adskilte Orden ialmindelighed angaar, saa synes den ganske i Modsætning til hin at have sit rette Hjem i Havet, om hvis store Formrigdom i denne Henseende allerede Dana's næsten udelukkende kun over de egentlige pelagiske Former anstillede Undersøgelser vil kunne give os et Begreb. I det ferske Vand synes den derimod idetheletaget at være fattig paa Former, om man end tildeels finder dens vigtigste Hovedtyper ogsaa repræ- senteret her.! Medens nemlig ved de marine Former visse fæl- les Characterer gjentager sig hos et stort Antal ved mindre væ- sentlige eller underordnede Afvigelser skilte Former, synes de i det ferske Vand forekommende Hovedformer kun at indbefatte under sig et meget ringe Antal Arter. En Undtagelse gjør dog heri | Cyclopidernes Familie, som i det ferske Vand udfolder en Form- rigdom, der er saa meget mere paafaldende, som denne Familie maaske af alle er den, der i Havet er allermindst repræsenteret. Istedetfor Ferskvandets talrige Cyclopser træffer. man i Havet Former, der vel i sit Ydre særdeles meget ligne hine, men som ved sit mere eller mindre ægte parasitiske Liv og den deraf be- tingede meget forskjellige Bygning af Munddelene adskille sig saa - væsentlig, at de endog af Thorell ere blevne udelukkede fra den Hovedrzkke, hvortil hine høre, medens de igjen for sin Part ere blevne fordelte paa de 2 øvrige af denne Forsker opstillede Ho- ! Saaledes har man Ferskvandsformer af enhver af de af Thorell opstillede 3 Hovedrskker af Copepoderne, Gnathostoma (typiske Former, Diaptomus, Can- thoeamptus, Cyclops etc.), Poecilostoma (Ergasilus) og Siphonostoma, ligesom ogsaa af de 2 Rækker hvori denne sidste af Steenstrup & Lütken deles: med JEggetraade (Caligus), med Æggesække (Acteres— Tracheliastes — Lernsocera). - 214 vedrekker (Poecilostoma og Siphonostoma). Af cyclopsagtige Siphonostomer eier Ferskvandet ingen, hvorimod Poecilostomerne her repræsenteres af en cyclopslignende Form, nemlig Slegten Ergasilus Nordmann, hvoraf en Art i det Følgende nærmere skal omtales. Vore fritlevende Ferskvandscopepoder, der nærmest dijon Gjenstanden for nærværende Meddelelse, henhore til de 3 Fami- lier, Calanidz, Harpacticidæ og Cyelopidz. Af de 2 før-` ste Familier kjender man hidtil kun 1 Slægt, hver kun indehol- dende 1 sikker Art, nemlig Diaptomus castor og Cantlio- camptus staphylinus. Ogsaa den 3die Familie er alene repra- senteret af en Slegt, nemlig Sl. Cyclops, hvoraf man for ikke meget lang Tid siden heller ikke vilde anerkjende mere end den ene Art C. qvadricornis. Denne sidstes Opløsning i flere Arter skyldes især Fischers og Claus's Undersøgelser, hvorved dog maa bemærkes, at allerede meget tidligere hin Arts Senderlem- melse er foretaget af den tydske Naturforsker Koch.? Til enhver af disse Familier kan jeg nu fgie en hel Del nye Repræsentanter, hvorved de bekjendte Arters Tal stiger til omtrent det dobbelte. Det største Udbytte i denne Henseende har vistnok den saa sær- deles artsrige Slægt Cyclops givet; dog har jeg ogsaa af de ørrige Familier og navnlig af Calanider truffet flere ubeskrevne og tildels megét interessante Former, hvorved jeg endog har seet mig nødsaget til at opstille indenfor denne sidste Familie 2 nye Slægtsformer. Skjøndt paa langt nær ikke opvisende den'Formrigdom som Cladocererne, synes dog de herhen hørende Dyr i Individantal neppe af staa tilbage for hine. Det er bekjendt nok, med hvilke talløse Skarer enkelte af vore Cyclopsarter især tidligt om Vaa- ren, endnu førend Isen er ganske bortsvunden, belive alle mindre Damme og Pytter, sea at man her neppe kan fylde et Glas uden at faa nogle af disse vævre Smaadyr op. Mindre bekjendt turde det være, at ogsaa vore større Indsjøer huse en stor Mængde ofte for dem alene eiendommelige Former, ja enkelte Arter. som .? Deutsehlands Crustaceen, Myriapoden und Arachniden. 215 f. Ex. den nedenfor omhandlede Diaptomus gracilis forekom- mer her ofte i Mængder, der endog taale en Sammenligning med den allerede tidlig bekjendte massevisse Optræden af enkelte marine Calanusarter. Det samme gjelder tildels ogsaa flere an- dre Arter, hvorefter man med Føie kan slutte at de herhen hø- ; rende Dyr maaske i endnu hoiere Grad end Cladocererne udgjøre flere af vore Ferskvandsfiskes hovedsageligste Næring. Ogsaa af nærværende Orden finder man i vore Indsjøer Former, der ved sin Forekomst alene i større Afstand fra Land ud paa Dy- bet vise en tydelig Overensstemmelse i sin Levemaade med det salte Vands saakaldte pelagiske Dyr og saaledes gaa ind under det af Lilljeborg med Benævnelsen ,Sjoformer* betegnede Begreb. Herhen here først og fremst Calaniderne! ligesom ogsaa ikke saa faa Arter af Slægten Cyclops, medens alle Harpaeticider, saavel "de det ferske Vand tilhørende som de marine Former synes at være ægte Bundformer. Ligesom de under denne Kategori hø- rende Cladocerer, ere ogsaa ,Sjecopepoderne^ hidtil saa godt som aldeles ikke undersøgte, hvilket tydeligt nok fremgaar deraf, at 2 saa udmærkede Former som de nedenfor opførte Slægter He- terocope og Limnocalanus, hvoraf en Art (Heterocope appen- diculata) endog hører til vore alleralmindeligste Copepoder, hidtil har undgaaet de mange Forskeres Opmærksomhed, som have beskjæftiget sig med disse Smaadyr. — Enkelte Ferskvandscope- poder gaa ned til et meget betydeligt Dyb. Medens af Cladcerer allerede ved 6—8 Favnes Dyb det sidste Spor forsvinder, har jeg endnu paa en Dybde af indtil halvhundrede Favne fundet et Par Arter af Slægten Cyclops, hvoraf den ene (C. abyssorum) kun synes at have sit Ophold her. BE Slægten Diaptomus. Jeg hår ved denne Slægt kun at bemærke, at jeg hos alle af 1 Diaptomus castor, der ved sin Forekomst i mindre Damme synes at gjøre en Undtagelse herfra, vil man dog finde i Grunden ogsaa deler Levemaade med de øvrige Calanider; den eneste Forskjel heri gjør det mere indskrænkede Rum, ` hvori den pleier at leve. 216 mig undersøgte fuldvoxne Hunner såavel af D. castor som af de 2 nye nedenfor opførte Arter altid har fundet Abdomen kun be- staaende af 4 Segmenter (et forreste særdeles stort, hvorpaa føl- ger 2 meget korte og utydeligt adskilte og endelig Abdominal- grenene), skjøndt man hos Hannen som sædvanlig vil finde 6 saa- danne. Samme Forhold har jeg ogsaa fundet hos de 2 andre til denne Familie hørende nye Slægter (Heterocope og Limnocalanus) saavelsom hos flere af de af mig iagttagne marine OCalanider. Jeg maa derfor antage, at den tidligere Angivelse, at Abdomen som "hos: de til de 2 følgende Familier hørende Former bestaar hos Hunnen af 5 Segmenter, mere grunder sig paa en forudfattet Antagelse af et i denne Henseende med hines overensstemmende Forhold end paa en virkelig nøiagtig Observation. ^De to Seg: menter, hvoraf Hovedet bestaar, ere hos denne Slægt saa utydeligt | adskilte, at enkelte Forskere, f. Ex. Jurine, kun àntager et vir- keligt Hovedsegment. I al Fald er Lilljeborgs Udtryk, „caput segmentis duobus distinctis compositum“, mindre adæqvat. — Ved Undersøgelsen af de til den eneste tidligere bekjendte Art kom- mende 2 nye Former, mener jeg at Slegtscharaetererne omtrent kunne fremstilles paa følgende Maade: `- Gen. Diaptomus Westwood. ~ Cephalothorax segmentis constans 7, qvorum anteriora duo indistincte sejuncta: caput com- ponunt. Segmentuüm ultimum thoracale in femina sat magnum postice in medio profundius emarginatum adqve latera utrinqve in laminam exiens biangulatam. Abdomen breve thorace subito angustius, in femina (ramis caudalibus inclusis) segmentis 4, qvo- rum anticum ceteris junctis multo majus in parte antica dilata- tum szepiusqve untrinqve mucrone brevi laterali armatum est; in mare vero segmentis 6 ejusdem fere latitudinis compositum. Rami caudales setis 5 uniarticulatis et plumosis setaqve alia multo 'te- nuiore intus adfixa præditi. Frons appendicibus tentaculiformibus 2 minimis instructus. Antennæ lmi paris articulis 25 apicem ver- . sus parum longitudine crescentibus compositee; dextra maris arti- - eulatione inier articulum 18mum et 19mum geniculans, antecedenti- bus 6 valde tumidis, seqventibus 5 in 2 modo confluentibus arti- 217 eulos. Ramus antennarum 2di paris exterior interiore longior "'artieulatus, articulo ultimo omnium maximo setisqve. longissimis apicalibus instructo; setze articulis antecedentibus inhærentes bre- ves et fere æqvales. Maxilla 2di paris breves et crasse; 3tii pa- ris elongatze et antice vergentes Yarticulatæ setisqve brevibus ob- Sitee." Pedes auteriores 8 biramosi nmatatorii, ramo interiore in 1mo pari bi-, in seqventibus 2artieulato; pedes ultimi paris ceteris dissimiles barticulati, articulo 2do intus appendice parva vel ru- dimento rami interioris instructo ; in femina breves inter se ceqvales, articulo ultimo perbreve et rudimentari, ponultimo ”sine fine in ungvem validum introrsum curvatum exeunte; dexter maris si- nistro multo major subcheliformis, articuló ultimo in ungvem mo- bilem longisssimum conformato. Oculus unicus. 1. Diaptomus castor (Jurine). Corporis forma sat robusta. Cephalothorax in femina postice parum antice vero magis attenuatus, angulis laminarum segmenti ultimi obtusis. Segm. 1mum abdominale absqve mucrone laterali. Rami caudales brevissimi segmento antecedente vix longiores setis crassis et brevibus. Antenne 1mi paris mediocris longitudinis reflexæ segmentum 3tium abdominale vix superantes, animali na- tante leviter arcuatæ adqve latera vergentes; articulus ultimus antennz dextre maris in hamulum exiens acuminatum. Ramus antennarum 2di paris exterior interiore parum modo longior, ar- ticulo ultimo qvam antecedentibus 5 junctis breviore. Articulus ultimus pedum šti paris in femina perrudimentaris tuberculum so- lum minimum aculeo uno parvo instructum formans; ungvis intus curvatus maximus validusqve; appendix interna indistincte biar- tienlata longitudinem articuli 3tii superans; ungvis terminalis pedis dextri maris longissimus leviterqve arcuatus. Saccus oviferus par- va et multa continet ova colore castaneo. Color animalis variat ex fulvo, cæruleo vel rubro. Longit. fem. interdum fere 3"»», Ha- bitat in aqvis stagnantibus. : "Almindelig i mindre med klart Vand forsynede Dann ie Nærheden af Christiania og her ofte af meget betydelig Størrelse 218 og smukke Farver, Den blaa Farve synes mere at tilhøre Hun- nen, den røde Hannen; dog er dette ikke altid Tilfældet. Arten gaar meget høit op tilfjelds. Lilljeborg! fandt den paa Romsdals- fjeldene endnu i stor Mængde lige til Snegrændsen, og jeg har truffet den paa Dovre (ved Hjerkin) i en Høide af over 3000 Fod o. H. ligeledes meget almindeligt; alle af mig her iagttagne Exemplarer saavel Hanner som Hunner var af rød Farve. Kun yderst sjelden har jeg truffet denne Art i større Vande og her af langt ringere Størrelse og intensiv blaa Farve. Mulig kan det imidlertid være, at denne sidste ved nærmere Undersøgelse kan vise sig at være artsforskjellig. I al Fald er følgende i vore større Indsjøer forekommende Former fuldkommen distincte Arter. 3 2. Diaptomus gracilis, nov. sp. Corpus qvam in D. castore gracilius, cephalothorace et antice et postice attenuato, latitudine maxima in medio sita. Anguli laminarum segmenti ultimi thoracalis feminze in mucrones tenues et acuminatos producti, et mucrone simili sat magno segmentum 1mum abdominale utrinqve armatum est. Rami abdominales bre- ves setis in femina valde divergentibus. Antennæ 1mi paris feminze perlongz et tenues, longitudinem totius animalis longe superantes, animali natante rect; et aliqvantum postice vergentes; articulus antepenultimus antenne dextre maris hamulo armatus. Ramus exterior antennarum 2di paris interiore multo longior, articulo ultimo rami dimidiam longitudinem æqvante. Pedum šti paris femine articulus ultimus distinctus, qvadratus aculeis duobus api- calibus qvorum interior apicem fere ungvis articuli penultimi attin- git instructus; appendix interna articulo 3tio brevior; ungvis ter- minalis pedis dextri maris apicem versus valde curvatus. Saccus Oviferus semper ova continet paucissima et magna regulariterqve distributa. Animal plérumqve pellucidum colore albido, interdum vero fascia transversa lata coloris fusci saturati in medio cepha- lothorace ornatum. Longit. feminæ parum supra 1». Foruden ved sin langt ringere Størrelse og slankere Kropsform er denne Art allerede ved første Øiekast meget let kjendelig fra "] Forhandl ved de skandin. Naturf. Møde i Kjøbenhavn 1860, pag. 589. Z Dtm ma tin 219 foregaaende ved 1ste Par Antenners enorme Længde, der især bliver paafaldende, naar disse Organer strækkes tilbage langs Kroppen. Medens de i dette Tilfælde hos D. Castor neppe række længere end til 3die Abdominalsegment, naa de her endog langt udenfor de paa Spidsen af Abdomirialgrenene fæstede Svømme- børster. Meget characteristisk for denne Art er ogsaa de usæd- vanlig store og faa Æg, Æggesækken pleier at indeholde og den store Regelmæssighed, hvormed disse ere ordnede. Hyppigst har jeg i den kun fundet 4 eller 5 Æg, i første Tilfælde ordnede 2 og 2 parvis, det ene Par bag det andet, i sidste Tilfælde ét pla- ceret neiagtigt i Midten mellem de øvrige 4. Jeg har truffet denne lile nette Art i de fleste af mig undersøgte større Vande i Chri- stiania's Omegn, hvor den ofte forekommer ud paa Dybet i gan- ske enorme Mængder. I vore 2 største Indsjøer Mjøsen og Tyri- fjord er den ligeledes meget almindelig;! derimod har jeg ikke truffet den længere nord i vort Land ligesom heller ikke i vore høiere beliggende Fjeldsjøer, hvorfor den vel rimeligvis er en mere sydlig Form. I sine Bevægelser ligner den D. Castor, men synes noget mindre livlig. Som oftest holder den sig i lange Tider . ubevægeligt svævende i Vandet med 1ste Par Antenner udstrakte til ` Siderne og 2det Par Antenner samt Munddelene i stadig vibre- rende Bevægelse, men gjør dog ogsaa undertiden temmelig lange og hurtige Spring. 3. Diaptomus laticeps, nov. sp. Cephalothorax antice dilatatus, latitudine maxima in parte antica capitis sita, postice sensim attenuatus, segmento ultimo fe- min: ad lafera parum exstante angulis lateralibus acuminatis. Segméntum 1mum abdominale feminze antice latum mucrone brevi laterali armatum postice sensim attenuatum. Rami caudales sat magni segmenta antecedentia 2 juncta longitudine :eqvantes setis brevissimus et robustis instructi. Antennæ 1mi paris feminze lon- gitudinem corporis zqvantes, animali natante rectze et qvam in 1 Alle af mig her iagttagne Exemplarer havde det ovenanferte mørke Tverbaand over Midten af Cephalothorax meget tydeligt. 220 D. gracili adhuc magis postice vergentes; articulus antepenultimus antennæ dextræ maris hamulo armatus. Ramus exterior anten- narum 2di paris interiore multo longior, artieulo ultimo longitu- dinem articulorum antecedentium 5 æqvante. Pedum Sti paris feminæ articulus ultimus parvus, cylindricus, non vero tam rudi- mentaris qvam in D. Castore, aculeo uno brevi apicali instructus ; appendix interna ne tertiam qvidem longitudinis articuli Stii par- iem æqvans et uniarticulata; pedis dextri maris articulus 3tius extrorsum aculeo forti: armatus, ungve teminali valde flexuoso et subsigmoideo; sinister aculeis duobus rectis terminatus. Saccus oviferus sat multa continet ova. Color plerumqve læte czeruleus, interdum pallidior, albescens. Longit. feminæ circit. 14"». Det, hvorved denne Art især paafaldende adskiller sig fra de øvrige er ved Cephalothorax's Form. Medens denne hos hine altid har sin største Bredde paa Midten og derfra er fortil stærkt afsmalnende, mindre bagtil, er Forholdet her næsten ganske om- vendt, idet den største Bredde just falder over den forreste: Del af Hovedet, hvorfra Kroppen afsmalner jevnt bagtil. Den Maade, hvorpaa Hunnen bærer sine iste Par Antenner er ogsaa meget characteristisk og gjør, at man strax kjender den. Den synes idetheletaget at være sjelden og er maaske i Modsætning til fore- gaaende Art en mere nordlig eller snarere alpin Form. Jeg har saaledes truffet den talrigst i enkelte af vore Fjeldsjøer (Afsjøen paa Dovre — Lessjeværks-Vand) samt i et Par Vande i Thrond- hjems Stift, hvorimod jeg i Christianis Omegn aldrig nogensinde har iagttaget: den. Dens Bevægelser ere særdeles hurtige og livfulde. Heterocope, nov. gen. Calanidarum. : Corpus elongatum postice sensim attenuatum, latitudine max- ima in parte antica cephalothoracis sita. Cephalothorax in seg- mentis 7 divisus, qvorum anteriora duo distinctissime sejuncta ! Navnet er dannet af &tsQoc: forskjelligartet og XOT: Aare, paa Grund af det meget ulige Forhold mellem Svemmefeddernes Grene eller Aarer. MOLIS lE T ETT CRM ERES RR CE e s 221 caput componunt. Segmentum thoracale ultimum minimum neqve ad latere exstans in femina et mare simile. Abdomen feminæ, ramis caudalibus inclusis, segmentis 4 compositum, primo subcy- lindrico seqventia .neqve latitudine neqve longitudine multo supe- rante, maris 6articulatum. Rami caudales breves et crassi setis modo 3 majoribus uniarticulatis et ciliatis setaqve alia tenuissima intus adfixa præditi. Frons appendicibus destitutus. Antennæ imi paris longs et tenues articulis 25 apicem versus longitudine crescentibus compositse, articulo ultimo minimo setis modo 2 bre- vibus prædito, penultimo postice setis 3 longioribus ciliatisqve et antepenultimo postice seta una ejusdem structurze sed multo lon- giore instructo; dextra maris artieulatione inter articulum 18mum et 19mum geniculans, antecedentibus 6 parum tumidis, seqventibus 3 in unum confluentibus articulum aculeis 2 vel 3 fortibus arma- tum. Ramus antenuarum 2di paris exterior interiore paullo bre- vior et angustior Tarticulatus, articulo 2do omnium maximo, se- qventibus tribus brevibus junctis ejusdem circiter longitudinis ac articulo ultimo setisqve longissimis instructis. Labrum magnum trilobatum, lobo intermedio pilis longis obsito. Maxillæ 2di paris magne et robuste "articulatz; 3tii paris illis parum modo lon- ` giores tenues et antice vergentes articulis modo 6 composite, ul- timis ex parte setas longas aculeiformes in latere modo interiore brevi spatio subtilissime aculeatas gerentibus. Pedes anteriores 8 biramosi natatorii, ramo interiore brevissimo et rudimentari arti- culo modo unico composito. Pedes 5ti paris ceteris dissimiles, in femina simplices 3articulati, articulo ultimo introrsum dentato et sine fine in ungvem apicalem longum et tenuem exeunte; dex- ter maris sinistro multo major cheliformis 4articulatus, articulo . 9do sine fine intus in processum magnum et cylindricum exeunte, ultimo aculeis apicalibus duobus armato. Oculus unicus. Af denne nye i vore Ferskvande repræsenterede Slægt af Calanidernes Familie har jeg truffet 2 meget n:zrstaaende men sikkert skilte Arter, hvoraf den ene (H. appendiculata) endog hører til de i vore større Vande alleralmindeligste Copepoder. At denne ikke tidligere er bleven iagttaget har vel sin Grund 222 deri, at den aldrig forekommer nær Stranden, men kun i længere Afstand fra Land ud paa Dybet. Hvad Slægten ialmindelighed angaar, viser den saa mange Afvigelser fra den tidtigere bekjendte Sl. Diaptomus, at jeg allerede førend jeg kjendte begge Arter fandt denne Slægts Opstillen nødvendig. Ved Fundet af den an- den meget nærstaaende Art er jeg heri endydermere bleven be- styrket. Fra- Slægten, Diaptomus skiller den sig hovedsageligt ved felgende Characterer : 1) Derved, at Hovedet bestaar af 2 særdeles tydeligt adskilte Segmenter. Medens som anført Grændsen mellem disse 2 Seg- menter hos Diaptomus er meget utydelig og kun betegnet ved en svag Tverlinie, ere de her endog skarpere markerede end de øvrige Thoraxsegmenter og hvad enten Dyret sees ovenfra eller fra Siden ved en tydelig og temmelig dyb Impression adskilte fra hinanden. : 2) At sidste Thoráxsegment hos Hunnen ikke som hos hin Sleegt er udstaaende til Siderne, men fuldkommen af samme Udse- eende som hos Hannen, hos begge Kjøn særdeles lidet og kun ubetydeligt bredere end 1ste Abdominalsegment. At af de paa Abdominalgrenene fæstede Børster kun 3 ere tydeligt udviklede, medens der hos Diaptomus findes 5 saa- danne. At af de 2 sidste Par Maxiller eller Maxillarfødderne, de før- ste ere særdeles store og kraftige, medens de sidste forholds- vis ere langt mindre udviklede end hos Diaptomus og kun bestaaende af 6 Led, samt udmærkede ved de mod Enden fæstede Bersters eiendommelige Tornbevzebning. -At den indre Gren paa samtlige Svommefodder kun bestaar af et eneste Led, hvilket saa vidt mig bekjendt hidtil ikke er fundet hos nogen anden af de fritlevende Copepoder. 6) Endelig at det sidste rudimentzre Fodpar hos Hunnen kun bestaar af en enkelt 3leddet Stamme,! og at den høiere til et Griberedskab omdannede Fod hos Hannen til sit 2det Led har fæstet et langt evlindriskt og gjennemsigtigt Appendix (rime- 1 Diaptomus har paa disse Fødder en rudimentsr Sidegren. eo Høj E S 223 ligvis den metamorphoserede indre Fodgren), der paatageligt ved Mangelen af nogen saadan stærkt udviklet Endeklo som hos Diaptomus tjener ved at virke mod sidste Led paa samme Maade som et Slags Tommelfinger, til at støtte Taget. Mærkeligt er det, at jeg ikke af nogen af de 2 herhen hø- rende Arter har truffet ægbærende Hunner,! skjondt jeg af H. appendiculata meget ofte har fundet Hunner med stærkt udviklede Ovarier, og jeg endog paa et Exemplar under Mikroskopet ob- serverede, at Ovariernes Indhold trængte ud af Æglederne, uden at det imidlertid samlede sig til nogen Æggesæk, men adspredtes omkring i Vandet vel som en Følge af Dyrets voldsomme Bevæ- gelser. Rimeligvis er Forbindelsen mellem Æggesækken og Dy- rets Krop saa svag, at den allerede falder af ved disse Dyrs Ind- fangen med det fine Net, medens den i Fangenskab formedelst det mere indskrænkede Rum og deraf følgende større Urolighed af Dyret ikke kan dannes. I Overensstemmelse hermed staar vel ogsaa de herhen hørende Arters meget characteristiske Maade at bevæge sig paa. Som oftest vil man finde dem svømme med en meget eiendommelig sagte stodvis Bevægelse, hvorved Dyret altid vender Rygsiden opad. Betragter man det under dette med til- streekkelig Forstorrelse, vil man bemærke, at Svommefedderne herved ere fuldkommen uvirksomme og fortilrettede samt slaaede op mod Bugen, medens det alene er 2det Par Antenners og til- dels ogsaa Mandibularpalpens og 1ste Par Maxillers vibrerende Bevægelser, der driver Dyret fremad. Kun sjelden, og da ial- mindelighed for at undgaa en eller anden Gjenstand, tager den til Svømmefødderne, som da med et kraftigt Ryk blive fra sin forrige Stilling slaaede lige bagud, hvorved Dyret med et lynsnart Sprang bliver drevet afsted i den modsatte Retning. I fri Til- stand sker vel denne sidste Slags Bevægelse endnu sjeldnere, hvoraf man godt kan forklare sig, at ikke Æggesækken her be- høver at være saa fast forbunden med Kroppen som hos de til foregaaende Slægt hørende Former. 1 Lignende er ogsaa Forholdet hos de fleste af mig iagttagne marine Calanider. 1. Heterocope appendiculata, nov. sp. "Corpus sat gracile, supra visum latitudine maxima in parte postica segmenti 1mi capitis sita, postice gradatim attenuatum. Caput antice coarctatum et fere ad lineam. rectam truncatum. Segmentum abdominale 1mum feminæ subtus ante orificium geni- tale appendicibus 8 instructum, qvarum intermedis 4 simplices, exteriorum vero altera ad apicem tri- altera bipartita; segmentum 3tium antecedente longius. Rami caudales sibi appressi duplo longiores qvam latiores ad apicem ad lineam rectam truncati. Antennæ Imi paris corporis longitudinem ægqvantes vel paullo superantes, tenuissimee. Pedes 5ti paris femine articulo ultimo angustato dentibus marginis interioris simplicibus; dexter maris articulo ultimo elongato aculeis apicalibus brevissimis; sinister forma singulari intortus ad basin valde coarctatus nulloqve arti- culo distincto divisus. Oculus a margine anteriore capitis remo- tus. Animal pellucidissimum colore albido-coerulescente. . direc "xw Hvad der især udmærker denne Art fra den anden, og hvor. fra jeg ogsaa har hentet Artsbenævnelsen, er de besynderlige fil Hunnens 1ste Abdominalsegment foran Genitalaabningen fæstede Appendices, som jeg i Begyndelsen antog for Spermatophorer, men som ved nøiere Undersøgelse have vist sig at være meget forskjellige herfra og snarere at maatte betragtes som det Tilsva- rende til et Slags operculum vulva. Der findes 8 saadanne Ved- hæng, symetrisk ordnede og hos alle Individer nøiagtig af samme Udseende. De 4 midterste ere simple cylindriske og betydelig mindre end de øvrige; af disse er paa hver Side det inderste i Enden 3delt, det yderste, som er det største af dém alle, er i Spidsen tangformigt tvedelt. Naar det levende Dyr seer ovenfra skinner disse Vedhæng igjennem iste Abdominalsegment med en smuk grønlig Farve. Arten er desuden let kjendelig ved sin tem- melig slanke Kropsform, sine lange og tynde 1ste Par Antenner - samt Abdominalgrenenes Form. Jeg har truffet denne Arti størst e Mængde i saa godt som alle af mig undersøgte større Vande i den sydlige Del af vort Land. Længere nord synes den der- | 225 imod at blive alt mere og mere sjelden og erstattes her af føl- gende Art. 2. Heterocope robusta, nov. sp. Corporis forma qvam in H. appendiculata robustior. Cepha- lothorax supra visus postice parum attenuatus, latitudine maxima in medio segmenti 2di sita, capite antice minus attenuato margine ' antico leviter arcuato. Segmentorum abdominalium feminæ 3tium antecedente brevius, 1mum appendicibus omnino destXutum. Rami caudales brevissimi satisqve divergentes margine interiore ciliato, ad apicenr extrorsum aculeo brevi sed distincto armati. Antenne ' dmi paris corpore breviores. Pedes 5ti paris femins articulo ultimo sat dilatato dentibus marginis interioris omnibus ad apicem bipartitis; dextri maris articulus ultimus elóngato-ovatus aculeis apicalibus longissimis; sinister articulis 3 distinetis, 1mo magno et lato compositus. Oculus margini anteriori capitis appressus. Animal coloribus splendidis ex coeruleo et rubro variegatis in- signe. Longit. circit. 3m». Den er betydelig storre end foregaaende Art og endog en af vore allersterste Copepoder, da den selv overgaar Diaptomus eastor i Størrelse, samt idetheletaget af en kraftigere og mere undersstsig Kropsform. Hunnens ste Abdominalsegment mang- ler her fuldstændig ethvert Spor til de hos den anden Art fore- kommende Appendices, i hvis Sted der kun findes en noget frem- staaende tilrundet Knude. Tydeligst vil man dog finde Artsfor- skjellen udtrykt i det sidste rudimentære Fodpar hos begge Kjøn, der, omend bygget efter samme Typus som hos foregaaende Art, dog frembyder som af Diagnosen vil sees enkelte særdeles di- stinete Characterer. - Afvigende fra hvad Tilfældet i Regelen synes at være med de ægte Sjeformer, der ialmindelighed just ere ud- mærkede ved sin store mere eller mindre vandklare Gjennemsig- tighed, pranger nærværende Form med de brillanteste Farver. Ved nogle af mig i Snaasenvand i Namdalen iagttagne Exempla- rer har jeg herom noteret folgende: Cephalotorax af den skjøn- neste ultramarinblaa Farve, der paa den forreste Del af Hovedet Videnskabss. Forhandl. 1862. 15 226 bliver blegere, lyseblaa; 1ste.Par Antenner, Spidsen af 2det Par Antenners Grene, af Mandibularpalpen og Maxillerne, den forreste Del af Panden, et lidet Stykke af Cepalothorax's bagerste Del samt hele Abdomen saavelsom dens Endeberster intensivt rød- brunt farvede; et blegere rødbrunt Tverbaand over samtlige Svom- mefødder, deres Endeberster grenblaaagtige. Hvad angaar denne Forms Forekomst og Udbredning, saa synes Forholdet mellem den og foregaagnde Art at være et lignende som mellem Diapto- mus laticeps og gracilis. Jeg har saaledes truffet den temmelig talrigt og ublandet med foregaaende Art i flere af vore høiere beliggende Fjeldsjøer (f. Ex. Afsjøen paa Dovre), ligésom ogsaa flere Vande i den nordligere Del af vort Land (f. Ex. Snaasen- vand), medens den længere sydlig forekommer mere og mere sparsomt og i Omegnen af Christiania kun yderst sjelden og und- tagelsesvis er at træffe blandt den her i største Mængde optræ- dende H. appendiculata. | Som en 3die Art af denne Slægt anser jeg enidou den af Fischer! beskrevne i Sibirien antrufne Cyclopsina borealis, der efter de sparsomme Meddelelser at dømme er bestemt forskjellig fra Sl. Cyclopsina M. Edw. (— Diaptomus Westwood) og nær- mest synes at maatte henføres herhen. Den vil saaledes blive at indforlive i Systemet under Benævnelsen Heterocope bo- realis. Limnocalanus maerurus, nov. gen. et spec. Calanidarum. Corpus gratile et angustatum. Cephalothorax segmentis com- positus 6, supra visus elongato-ovatus latitudine maxima in medio sita antice et postice æqvaliter attenuatus. Caput annulum uni- cum prebens, a latere visum parte antica altiore et convexa sinu distincto a posteriore disjuncta, margine antico obliqve descendente. Segmentum ultimum thoracis parvum neqve ad latera exstans in femina et mare simile, Abdomen subcylindricum thorace longius, in femina ramis caudalibus inclusis segmentis 4, ónietiorius 3 dor ' Middendorf's Siberiske Heise "/ pag. 158, Tab. 8, fig. 40—46. i E 5 E 227 postice et latitudine et longitudine gradatim decrescentibus com- positum, in mare 6 articulatum. Rami caudales valde elongati et angustati tertiam longitudinis abdominis partem superantes supra et ad latera spinulis vel pilis brevibus obsiti, intus ciliati, setis 5 majoribus uniarticulatis et ciliatis, qvarum 2da ab interiore nume- rata omnium longissima. ceteræqve extus gradatim longitudine de- erescentes, exteriore ceteris minore absqve apice sat remota; seta adest preterea alia intus adfixa ut in generibus antecedentibus tenuissima et simplex. Frons a latere visa obtuse acuminata appendicibus tentaculiformibus duabus perbrevibus instructa. An- tennæ Imi paris corpore multo breviores, reflexæ segmentum pe- nultimum abdominis minime attingentes, 25articulatz, articulo ultimo minimo setis 5, qvarum posteriores 2 longissime, instructo, articulis antecedentibus 3 seta simili postice vergente preeditis; dextra maris artieulatione inter articulum 18mum et 19mum ge- nieulans. Antennarum 2di paris ramus exterior interiore et lon- gior et latior, Tarticulatus, articulo 2do omnium maximo, seqven- tibus 4 minimis junctis articulo ultimo brevioribus setisqve longis- simis instructis. Mandibule ad extremitatem inferiorem in dentes exeuntes 9, qvorum exteriores 2 ceteris majores, interiores 2 te- nues et setiformes sunt; palpus longus et angustatus 3articulatus, articulis ultimis 2 brevissimis, ramo exteriore vel appendice bran- chiali parvo. Maxille 1mi paris eadem fere structura ac in Di- aptomo. Maxille 2di paris validissimæ Sarticulatze, articulis ul- timis 5 in ungves exeuntibus longissimos et fortissimos margine altero sparsim pilosos, ad apicem falcatum vero nudos vel aculeis persubtile et dense obsitos; 3tii paris valde elongate et angustatce antice vergentes articulis 7 setis plerumqve longis præditis com- posite. Pedes omnes biramosi natatorii, ultimo pari in femina et mare dissimili. Rami parium anteriorum 4 ambo 3articulati, in- teriore altero breviore. Ramus exterior pedum 5ti paris in femina triarticulatus intus ad articulum secundum aculeo forti et curvato armatus; in mare biarticulatus in pede dextro et sinistro dis- similis, articulo ultimo in illo brevi et robusto ad apicem qvasi truncato dentibusqve 3 parvis et obtusis armato Mit vero in : 5* z 228 aculeum magnum et validum excurrente, in hoc valde elongato extus et ad apicem aculeato intus vero nudo; ramus interior in mare et femina similis ut in pedibus antecedentibus triarticulatus et setiferus. Oculus unicus propius marginem inferiorem capitis situs.. Animal qvamqvam pellucidissimum et fere omnino hyali- num, facile tamen accumulatione in thorace sat magna liqvoris oleosi lete fulvo-rubide colorati se prodit. Longit. cireit 24»». Habitat in lacu Mjesen et in Tyrifjord freqventissime. Nærværende ganske mærkelige Calanide, der danner Typen for den 3die i vore Ferskvande repræsenterede Slægt af denne Familie, afviger i visse Henseender endnu betydeligere fra Slægten Diaptomus end de 2 foregaaende Former, hvorimod den i sin anatomiske Bygning viser en tydelig Tilnærmelse til enkelte ma- rine Calanider, nemlig Slægterne Centropages Krøyer og Ichtyo- phorba Lilljeborg, uden dog at kunne henføres til nogen af dem. Det er især den stærke Udvikling af sidste Fodpar, der her lige- som de foregaaende danner et tvegrenet Svømmeredskab, at denne Slægt mærkeligt afviger fra alle øvrige det ferske Vand tilhørende Copepoder, og hvorved den ligesom de 2 ovennævnte marine Former danner en Overgang til de ægte Calanusarter. Da ogsaa den eneste Art, hvoraf Slægten repræsenteres, i sin Levevis har meget tilfælles med disse, har jeg fundet mig beføiet til at be- nævne Slægten Limnocalanus, for at udtrykke, at den af alle er nærmest den, der synes' at repræsentere hine i det ferske Vand. Som eiendommeligt for Slægten maa især fremhæves den enorme Udvikling af de til 2det Par Antenners ydre Led fæstede Børster, der ere forvandlede til særdeles kraftige fortilkrummede Klør, der med sin i Form af en skarp hageformig krummet og stærkt chi- tiniseret Fortsats endende Spids endog naar udenfor Hovedets forreste Rand. Meget characteristisk er ogsaa den eiendommelige Form af Hovedet, der seet fra Siden oventil viser en temmelig dyb Indbugtning, medens den forreste Del af samme er stærkt pukkelformigt fremstaaende og fortil meget skjeevt afskaaret. Fra de ovennævnte marine Former adskiller den sig endvidere derved, at Hovedet kun bestaar af et Segment samt ved en forskjellig 229 Bygning af sidste Fodpar hos Hannen. — Jeg har alene truffet denne interessante Form i vore 2 største Indsjøer Mjøsen og Ty- . rifjord. Skjøndt den forekommer lier i største Mængde, vilde jeg .dog vanskelig uden iforveien at være bleven gjort opmærksom paa de saakaldte Sjøformers Levevis have opdaget den her. Man vil nemlig i Regelen ikke træffe saagodtsom et eneste Exemplar af den førend i en meget betydelig Afstand fra Land ud påa Dybet, hvor den i Lighed med de pelagiske Dyr findes svømmende ganske nær Overfladen af Vandet. Hvad dens Leve- vis forøvrigt angaar, saa synes den at være et ægte Rovdyri det Smaa, hvilket ogsaa er antydet ved dens 2det Par Maxillers sær- deles stærke Bevæbning. Jeg har ogsaa meget ofte seet den med mindre Cyclopsarter og selv fuldvoxne Exemplarer af Diaptomus gracilis mellem Kløerne paa disse Organer. Dyret er som de fleste Sjøformer særdeles gjennemsigtigt og næsten fuldkommen vandklart saa at man vilde uagtet dets ikke saa ringe Størrelse have stor Vanskelighed ved at opdage det, hvis ikke alle Exem- plarer i Thorax havde en betydelig Ansamling af en smuk gulrød . farvet olieagtig Vædske, der strax forraader Dyrets Nærværelse. Denne eiendommelige Vædske,-der altid findes fordelt i Kroppen med en vis Symetri og som allerede tidligere er bleven observeret af Krøyer i særdeles betydelig Mængde hos Havcalanuserne,! har jeg ogsaa fundet hos flere andre af de ægte Sjøformer blandt Copepoderne, skjøndt hos ingen i den. Mængde som hos nærvæ- rende Form, hvor den danner en stor aflang oval Blære, der ofte strækker sig næsten igjennem hele Thorax. Da dens specifiske Vægt er meget mindre end Vandets er dens Bestemmelse uden- tvivl for en stor Del den, at gjøre Dyret lettere, saa at det uden synderlig Anstrængelse altid kan holde sig svævende i Vandet nær Overfladen. j Slægten Canthocamptus Westwood. Af denne til Harpacticidernes Familie hørende Slægt, hvoraf man i det ferske Vand hidtil kun kjender 1 Art, nemlig den ial- 1 Sml. Krøyer, „Om Slægten Calanus“ i Naturhistorisk Tidsskrift. Ny Række. 2det Bind pg. 559. ; L4 230 mindelighed under den Müllerske Benævnelse C. minutus beskrevne Form, har jeg i Omegnen af Christiania og fornemmelig i vore større Ferskvande fundet endnu 4 sikkert skilte Arter, der alle . ere betydelig mindre end hin. Ogsaa i Havet har jeg fundet flere til denne Slægt hørende Arter, hvoraf dog ingen paa langt nær opnaaer C. minutus's Størtelse. Denne Betegnelse er saaledes kun lidet adæqvat for nævnte Art, da den med langt større Ret for- tjente Benævnelsen C. gigas. Paa Grund heraf, og 'da desuden den af Jurine anvendte Artsbetegnelse, staphylinus, synes at være næsten ligesaa almindeligt brugt som den anden, har jeg troet at burde foretrække denne sidste, skjondt Müllers Betegnelse uneg- telig har Prioriteten. 1. Canthocamptus staphylinus (Jurine). Særdeles almindelig i alle mindre Damme omkring Christia- sd nia. I større Vande har jeg derimod aldrig nogensinde truffet den. 2. Canthocamptus Xr qu nov. sp. Corpus postice parum attenuatum, segmentis abdominalibus sat crassis versus marginem posteriorem ad latera et subtus serie transversa aculeorum instructis. Rami caudales brevissimi latio- res qvam longiores setis majoribus apicalibus duabus sat diver- gentibus in medio aculeatis, exteriore dimidiam longitudinem in- terioris eqvante. Operculum anale dentatum, dentibus majuscu- lis. Antenne 1mi paris brevissime, pedunculo (articulis basalibus 4 composito) crasso, flagello vero valde attenuato. Ramus inte- rior pedum 1mi paris exteriore paullo brevior ut in paribus. se- qventibus duobus biarticulatus, in pari 4to uniarticulatus minimus articulo.1mo rami exterioris vix longior. Pedum Sti paris biarti- eulatorum articulus 1mus introrsum in processum foliiformem mag- num et setiferum, articulum ultimum minimum et rotundatum longe superantem exit. Oculus minimus a margine antico capitis remotus, Saccus oviferus elongato-ovatus. Animal sat pellucidum colore plerumqve albido interdum leviter rubieundo. Longit. vix fer. Den er den mindste af alle til denne Slægt hørende Arter og 231 allerede herved let kjendelig fra den over dobbelt saa store C. staphylinus. Dens Kropsform er forholdsviis noget kortere og undersætsigere end hos hin med Cephalothorax og Abdomen umær- keligt overgaaende i hinanden. I sit Ydre skiller den sig imid- lertid allerbestemtest ved Abdominalgrenenes Form 'og de paa dem fæstede Bgrsters indbyrdes Forhold, en Character der idetheleta- get indenfor denne Orden yder meget gode og let anvendelige. Artskjendemsrker. Ogsaa i 1ste Par Antenners Form samt Fød- dernes Bygning er, som af Diagnosen vil sees Artsforskjellen mel- lem begge meget bestemt udtrykt. Skjøndt altid sparsomt har jeg dog truffet nærværende Art paa flere Steder saavel i mindre Dam- . me som i større Vande. I sine Bevægelser ligner den C. staphy- linus, dog synes de at vere mere jevne, ligesom ogsaa Dyret ofte pleier at svømme ganske nær Overfladen af Vandet, hvilket jeg aldrig har bemærket ved den anden Art. 3. Canthocamptus gracilis, nov. sp. Corpus valde elongatum et fere lineare, segmentis abdomina- libus angustatis lævibusqve. Rami caudales longi et tenues, setis apicalibus duabus intermediis parum divergentibus minimeqve aculeatis, exteriore qvarta parte interioris vix longiore. Opercu- lum anale dentibus omnino destitutum, Antennæ 1mi paris lon- gitudine mediocri, tenues. Pedum imi paris ramus interior exte- riore aliqvanto longior et ut in paribus seqventibus tribus biarti- culatus; ramus exterior pedum 4ti paris qvam in ceteris multo longior et tenuior, articulo ultimo inflexo. Pedum šti paris arti- culus basalis introrsum vix dilatatus. Saccus oviferus elongatus singulum modo satin ovorum continens. Color animalis fulvescens versus extremitatem’ anietiorom saturatior rubicundus. Longit. fere 1*». Af denne ved sin- særdeles langstrakte Kropsform og sine lenge og tynde Abdominalgrene let kjendelige Art har jeg kun iagttaget et eneste Exemplar, der fandtes i en liden Dam ved . Sognsvandet, oprindelig dannet ved den høiere Vandstand om om Foraaret. Detvar en ægbærende Hun af smuk rodguul Farve. 232 Foruden Æggesækken, der var udmærket ved sin langstrakte Form og de faa og store kun i et enkelt Lag ordnede Æg, fand- tes ogsaa fæstet til 1ste Abdominalsegment tæt bag denne en Spermatophor der ganske forskjelligt fra hvad Tilfældet som be- kjendt er med C.staphylinus, var simpelt scekformig og farveløs. 4. Canthocamptus crassus, nov. Sp. Corpus qvam in speciebus ceteris robustius, segmentis abdo- minalibus postice parum attenuatis in margine postico subtus et ad latera pilis vel aculeis sat longis peetinatim ornatis. Rami caudales forma singulari fere ovati et ad basin valde constrieti, setis apicalibus brevibus er valde divergentibus; sete intermediæ duse insolito modo flexuosæ in medio sparsim ciliatee, exteriore qvam interiore triplo breviore. Antennæ mi paris sat crasse setis longis dense obsite. Ramus interior pedum 1mi paris 3articulatus exte- riore aliqvanto longior, in paribus seqventibus 3 brevissimus et biarticulatus. Pedum 5ti paris articulus basalis introrsum parum dilatatus et ut articulus ultimus setis longissimis przeditus. Color . albidus. Longit. circit. rr. Ganske i Modsztning til foregaaende Art udmærker denne sig yed sin meget plumpe og underseetsige Kropsform, hvilket har foranlediget mig til at give Arten ovenstaaende Benævnelse. Fra de øvrige Arter er den desuden strax kjendelig ved Abdominal- grenenes og de paa dem fæstede Bürsters meget charakteristiske Udseende. De første ere næsten af oval Form, stærkt indknebne ved Basis og derpaa mod Midten stærkt udvidede og udad igjen afsmalnende, med den indre Rand stærkt bueformigt bøiet. De paa Spidsen af dem fæstede Børster ere forholdsviis kortere end hos nogen anden Art, stærkt divergerende og vise en meget eien- . dommelig næsten Sformig Beining, idet de ved Roden og i En- den ere stærkere udadrettede end paa Midten. — Den synes at være en kun for vore større Vande eiendommelig Form. Jeg har truffet den i Maridalsvandet og Sognsvandet men aldrig fø- " rend paa et Par Favnes Dyb. Ingen af de af mig her iagttagne. Individer havde Æggesæk, hvorfor jeg ikke kan anføre pedis ' 238 dennes Udseende. Derimod havde et af dem til 1ste Abdominal- segment fæstet en Spermatophor fuldkommen af samme Udseende sour hos C. gracilis. I sine Bevægelser er den temmelig treeg og forlader kun sjelden Bunden, mellem hvis Mudder den holder til. 5. Canthocamptus brevipes, nov. sp. Corporis forma et magnitudine C. pygm:eo non dissimilis. Segmenta abdominalia vero postice magis attenuata seriebusque aculeorum destituta. Rami caudales elongati duplo longioris qvam latiores, setis apicalibus breviusculis parumqve divergentibus, ex- teriore dimidiam longitudinem interioris non attingente. Opercu- lum anale absqve dentibus. Antenne imi paris breves, articulis ultimis duobus in unum confluentibus articulum. Pedes natatorii brevissimi, ramo exteriore intus setis destituto, interiore biartieu- lato in pedibus 1mi paris longitudinem exterioris æqvante in se- qventibus multo breviore. Pedum bti paris articulus basalis intus in processum foliiformem sat magnum ét angustatum. articulum ultimum elongato-ovatum aliqvanto superantem exit. Color albi- dus. Longit. parum supra Jem, : Kun et eneste Exemplar af denne lille Art fandtes i et lidet Kjærn i Nærheden af Christiania. Ved sin ringe Størrelse og al- mindelige Kropsform ligner den temmelig C. pygmæus, saa at en Forvexling mellem begge let kunde tænkes mulig. Ved nærmere Undersøgelse adskiller den sig imidlertid strax ved Abdominal- grenenes Form, der mere ligne samme hos C. gracilis, Charac- teristisk for Arten er det rudimentære Udseende af Svømmefød- derne, der endog her imod Regelen ere mindre end 5te Fodpar. Som Følge heraf er den ogsaa meget ubehjelpelig i sine Bevæ- gelser og formaar neppe at løfte sig op fra Mudret, hvoriblandt den lever. : i Slegten Cyclops. Müller. Af denne i det ferske Vand særdeles talrigt repræsenterede Slægt har jeg ialt iagttaget ikke mindre end 27 sikkert skilte Arter. Allerede forinden jeg kjendte Fischers og Claus's Arbei- 234 der, var jeg bleven opmærksom paa de constante Afvigelser, en- kelte af de under den almindelige Benævnelse C. qvadricornis indbefattede Cyclopser i sin ydre Habitus og navnlig i Æggesæk- kenes Holdning og i Abdominalgrenenes Form og de paa dem fæstede Børsters Udseende og indbyrdes Forhold viste fra hinan- den. For at komme paa det Rene hermed, har jeg underkastet enhver af disse varierende Former en fuldstændig anatomisk Un- dersøgelse og har herved ogsaa i den finere Bygning og navnlig i Føddernes Udseende fundet flere constante Afvigelser, der sæt- ter deres Artsforskjel udenfor al Tvivl. Senere har jeg i Fischers? og Claus's Arbeider gjenfundet flere af de af mig iagttagne Arter. Ogsaa med de i Kochs Værk opførte talrige Arter? af denne Slægt, har jeg kunnet identificere flere af de saavel af Fischer og Claus som af mig selv iagttagne Cyclopsformer. Vel er i det ovenan- | forte Værk aldeles intet Hensyn taget til den finere anatomiske Bygning og Arten ialmindelighed bestemt alene efter den ydre Habitus, men herved er dog ogsaa benyttet som Artsdistinetion en meget vigtig og godt anvendelig Character, nemlig Abdominal- grenenes Udseende og de paa dem fæstede Borsters indbyrdes Forhold, ligesom idetheletaget de i dette Værk leverede Figurer i Forhold til den ringe Forsterrelse hvormed de ere tegnede ere meget naturtro, saa at jeg allerede ved forste Oiekast har gjen- kjendt i dem flere af mig i Naturen iagttagne Arter. Det synes mig derfor, at de tidligere Forskere have taget altfor lidet Hen- syn til dette Værk og have efter enkelte vistnok grove Mistag (Opstillelsen af Daphnia ephippiata — en med Ephippium forsynet Hun af D. pulex, af D. angulosa — Hannen af D. reticulata, af Cyprisunger som egne Arter) fældet en altfor streng Dom over - : ! En senere Meddelelse af Fischer om nogle herhen hørende Dyr i Bulletin des nat. de Moscou, Tome 26 (1853) har jeg desværre endnu ikke havt Anledning til at gjøre mig bekjendt med. Af de her beskrevne Cyclopser tør der maaske være dem, der ville falde sammen med enkelte af mig i nærværende Meddelelse som nye opførte Arter, der i saa Fald selvfølgelig maa bibeholde det af Fischer ” først givne Navn. : i "2 Deutschlands Crustaceen, Myriapoden und Arachniden. a AE CMT M RE C x i "à : 235 det hele Værk. I Virkeligheden kommer man ved nøiere Under- søgelse mere og mere til den Erkjendelse, at de fleste af Koch adskilte, men af de senere Forskere kun simpeltvæk for Variete- ter erklærede Arter, dog tilsidst vise sig af være vel begrundede Species. Jeg har derfor i det Følgende altid bibeholdt den af Koch først givne Årtsbenævnelse, hvor jeg (hvilket fornemmelig har været Tilfældet med de større Former) ikke. har været i Tvivl om begge Arters Identitet. 2 af hans Artsbenævnelser har jeg dog maattet forkaste, nemlig C. pictus, alene grundet paa, at det af Koch iagttagne Exemplar tilfældigvis havde fyldte Ovarier, Og C. qvadricornis, en Benævnelse, der ikke kan bibeholdes af den Grund, at den har været anvendt paa alle til denne Slægt hørende Arter, og det umuligt lader sig afgjøre, for hvilken Art specielt Linné har brugt den. Arterne af denne Slægt, der alle- rede ere steget til et temmelig betydeligt Antal, vil rimeligvis ved fortsatte Undersøgelser. endnu blive saa betydeligt forøget, at man for lettere Oversigts Skyld vil anse det for nødvendigt at fordele dem paa flere Underslægter, især da flere af dem ved enkelte ikke saa uvæsentlige Characterer slutte sig nær sammen. Da imid- lertid, efter vor nuværende Kundskab til dem, en saadan Indde- ling conseqvent gjennemført vilde have ikke saa liden Vanskelig- hed ved sig, optager jeg dem her indtil Videre alle under Sl. «€ Cyclops, men i en vis bestemt Orden, hvorved jeg har søgt at. antyde Arternes mere eller mindre nære Slegtskab. I sin Leve- vis vise de forskjellige Arter indbyrdes temmelig betydelige Uligheder. De' fleste af dem færdes nær ved Bunden eller langs Stranden mellem de her voxende Vandplanter, til hvilke de ofte for at hvile sig klamre sig fast dels ved de stærkt boiede Ende- børster paa 2det Par Antenner dels ved de kraftigt byggede 2det Par Maxiller, enkelte andre igjen (f. Ex. C. scutifer og oithonoi- des) synes at være ægte Sjøførmer og træffes ligesom Calaniderne i uafbrudt Bevægelse svømmende nær Overfladen af Vandet og ofte i meget betydelig Afstand fra Land. I hosfeiede Schema har jeg segt paa en mere anskuelig Maade at fremstille de forskjellige Cyclopsarters indbyrdes større eller 236 mindre Affinitet, især grundet paa første Par Antenners og Fød- dernes Bygning. a. Pedes Bte paris biarticulati. 1. Cyclops strenuus, Fischer. Monoculus qv&dricornis rubens, Jurine, Hist. des Monocl. p. 1 pl. 1 og pl. 2, fig. 1—9. Cyclops pictus, Koch Deutschlands Crust. etc. H. 21. tab. 1. — strenuus, Fischer, Bulletin de la Soc. Imper. des Nat. de Moscou, Tome 24, pag. 419, tab. 9, fig. 12—21. ` — qvadrieornis, Lilljeborg: De crust. ex. ord. trib. ete. pg. 150, tab. 14, fig. 5—6, tab. 15, fig. 1—12, tab. 26, fig. 19. — . brevicaudatus, Claus, Das Genus Cyclops und seine ein- heimischen Arten, pg. 34, Tab. 2, fig. 12. Farven er hos denne Art meget foranderlig, hvorfor Jurines Bensvnelse, rubens, ikke kan bibeholdes. Som oftest har jeg fundet den af en mere eller mindre intensiv gulagtig Farve, sjeld- nere af den rødlige Couleur, som er antydet paa Jurines Figurer. Paa andre Localiteter, og især i Damme med leeret Bud har jeg fundet den næsten fuldkommen farveløs. Nærværende Art er ligesom den nedenfor her opførte C. viridis meget udførligt saa- - vel hvad den ydre som indre Bygning angaar bleven beskreven af Fischer paa o. a. St., og Beskrivelsen ledsaget af temmelig | naturtro Afbildninger saavel af den ydre Kropsform som af de anatomiske Detailler, saa at det i Virkeligheden synes besynder- ligt, at Claus, skjondt hàn, som det tydelig nok fremgaar af flere Steder i hans Afhandling, kjendte Fischers Beskrivelser, dog ikke i dem har gjenkjendt de af ham iagttagne Arter. Om Vaaren, endnu førend Isen er ganske forsvunden, har jeg i vore mindre Damme truffet denne Art i større Mængdé end nogen af de øvrige. Længere ud paa Sommeren og Høsten bli- ver den meget sjeldnere. Denne mærkelige Optræden af enkelte Cyelopsarter til visse Aarstider i fortrinsvis Mængde, medens de til andre næsten sporløst forsvinde, er ogsaa iagttaget af Claus. fe ct puni 2c AE RS oc qun, OVEREKEM i Pag. 236. - signatus. biija etoso. Antenne lmi paris 17mgtieviate 1 —— cephalothoracis ferme sqvantes. Pedes na-]. tenuicornis. tatorii ramis oxi artic culo ultim ris intus setis 4, extus in paribus tribus mf - mhetilicot- terioribus 3, in ultimo pari 2 aculeis vadis ng his E. d us setis h MA acu- re uckartii. | _ segmen — mem ul- |teis S instrue - oithonoides. 1 3m corporis/ timus rami ex- intus setis 4, extus in ( - eene t attingentes vel| terioris pedum) ivre duobus anteriori- An te STA - Tene | natator: iorum f bus 3, in seqventibus 2 UR RETE i aris 17 i : aculeis instruetus. veis cul ate, Cod Y Pedes 5t pa- Rami pedum | flexcæ segmentum} Articulus ul- intus setis 3, extus Hag ris biarticula- egan natatoriorum 1mw^ corporis/ timus rami ex-, aculeis 2 instructus. x - Jucidulus. ti, articulo ul- | alte sri cii omnes i- vix superan-) teriori ris pedu - pulchellus. 9 vi et” culati i tes natatoriorum setis 3, extus d z M eios iformí, 1 pue 3 instructus. nti- $ interdum fere An tenn paris l4articulatæ, reflexæ segmen ntum Imum corpori 7 . evanescente. su itin Arteidu limus rami exterioris ped. natat. intus itl - insignis. 4, lextus aculeis 2 in | ntennæ Imi 12articulat sd eder l illatu 7 ten paris 12articulatæ pes veut * otio capillatus. e tu pem corporis vix ,Buperantes. Artieu Oyslapk : ) intus pd > ke nes SE : $ Pa 2 instr crassicaudis. | Rami ambo pedum AA paris et interior 2di paris biarticulati. An- I6articulatæ. ) - langvidus. 2 i tennæ Imi paris se; ntum lmum corporis vix superantes, | llarüculatm. |. manus. augustati et fere lineares wem siníca instructi. Pedes natatorii omnes ramis ambo- 12articulatæ. į- varicans. & te bus —ÓÓ ultimo par ad latera immobiliter porrecto. Antennse bo paris seg- Pedes 5 Ui mento ]m mo oris br Mi umi llart yi ulatæ. - B color. ris uniarti entum 24um cor- | lati, breves trisetosi. Pedes n atatorii ramis Sarticulatis, — vltimo rami segmentom 2i: l- serrulatus. t i exterioris intus setis 4, sime p -o tribus prioribus 3, fit P ementam nce FE Br \ 2 aculeis instructo. Antenpæ Imi paris 12articulatæ, reflexæ ‘(poris vix superan i macrurus. : An «ine E, 1mi "pars r et ro - crassicornis.’ fi -] ti i ; i mi paris segmento 1"o — multo breviores. ed es = uniartien eue. d Dp pad ure ruger: nal ond ramis 3articulatis, ramo exteriore extus d-uk eh iles, ect poco | tien euse spinuloso, articulo ultimo one setis 4, extus in pa- Lain Sà «sum - k * ribus tribus prioribus s in' ultimo pari 2 aculeis instructo Peder 85 perie obeoléti, asegmento ultimo thoracieo non jee preme MH paris breves p tenues <- phaleratus. : | i à 10articulatæ. + 237 2. Cyclops scutifer, nov. sp. C. strenuo affinis. Cephalothorax sat elongatus, segmentis ultimis duobus in femina ad latera valde prominentibus inqve pro- cessos exeuntibus laminares et hyalinos utrinqve inter se contiguos, qvare thoracis pars posterior tamqvam clypeo fornicato qvadran- gulari obtecta esse videtur. Segmentum imum abdominale ad basin valde dilatatum latitudine qvam ad marginem posteriorem duplo majore. Rami caudales segmentis antecedentibus duobus jugcetis parum longiores, introrsum ciliati, setis apicalibus brevis- simis, intermediarum interiore ceteris multo longiore. Antennæ Imi paris 17articulatz, reflexce segmentum 2dum corporis super- antes setis plerumqve longis obsite. Pedum structura eidem in C. strenuo similis. Articulus scilicet ultimus rami exterioris pe- dum natatoriorum setis 5 instructus in paribus anterioribus duo- bus 3, in seqventibus duobus 2 modo aculeis marginis exterioris armatus;' aculeorum apiealium rami interioris pedum áti paris exterior brevis et rudimentaris. Pedum 5ti paris articulus ultimus sat magnus articulo basali parum minor extrorsum sparsim pilosus introrsum aculeo armatus ciliato setaqve longa terminali. Sacci oviferi parvi globosi abdomen magna ex parte obtegentes. Longit. cireit 13»». Fra foregaaende Art, hvem den i sin finere anatomiske Byg- ning staar meget nær, skiller den sig hovedsageligt ved de 2 sid- ste Thoracalsegmenters enorme Udvikling hos Hunnen, hvilket har foranlediget mig til at benzevne Arten, scutifer, da de, derved aí de ligge tæt ind mod hinanden paa hver Side tage sig ud som et Akantet, den bagerste Del af Thorax bedzkkende Skjold. Abdo- minalgrenene synes forholdsvis noget tykkere, og den inderste af de 2 midterste Halebørster, der hos C. strenuus omtrent er af samme Længde, eller kun ubetydeligt længere end den ydre er * Som det normale Forhold maa ansees det, der findes hos C. viridis. Hos denne Art har dette Led paa alle Fødder foruden den paa Spidsen fæstede Torn, der imidlertid paa iste Fodpar hos samtlige Cyclopser er forvandlet til en Borste, i den ydre Kant 2 Torne, i den indre 4 Svammeberster. Hvor dette Forhold findes er i Diagnoserne intet anført om Tornernes eller Bersternes Tal. - 238 her men end en halv Gang til saa lang. Endelig afgive ogsaa Æggesækkenes Form et meget godt Kjendemærke, hvorved man strax kjender Arten. De ere nemlig ganske i Modsætning til hvad Tilfældet er med C. strenuus særdeles smaa og altid af en mere eller mindre fuldstændig kuglerund Form, bedækkende en stor Deel af Abdomen oventil. Spermatophorerne ere hos denne - Art større end jeg har fundet dem hos nogen anden Cyclops og næsten bgnneformige, ragende paa hver Side betydeligt udenfor Siderandene af 1ste Abdominalsegment. Som oftest er Dyret næ- sten fuldkommen farveløst og i hoi Grad gjennemsigtigt; sjeldnere har jeg fundet det af.en smuk sjegren Farve. ; Den synes i Mods:zetning til foregaaende Art at være en ægte Sjeform. Jeg har truffet den temmelig almindelig i de fleste af . mig undersøgte større Vande, aldrig i mindre Damme. 3. Cyclops abyssorum, nov. sp. C. strenuo et scutifero satis affinis. Cephalothorax ovatus antice obtuse truncatus segmentis parum ad latera exstantibus. Rami caudales longi et tenues satisqve divergentes, longitudinem segmentorum antecedentium 3 superantes, setis apicalibus longio- ribus, intermediarum interiore duplam longitudinem furcæ super- ante, exteriore qvam illa parum breviore. Antenne fmi paris 1"articulatz longse et fere rectæ distincte postice vergentes, reflexce segmentum 3tium corporis fere att&ngentes. Pedum natatoriorum structura fere eadem ac in speciebus antecedentibus; aculeorum apicalium rami interioris pedum Ati paris exterior dimidiam fere interioris attingens longitudinem. Pedum 5ti paris articulus basa- lis minimus ultimo multo brevior parumqve latior. Saccei ovi- feri mediocres rotundato-ovales abdominiqve appressi. Longit. eireit 2m, ; Jeg har hidtil kun truffet denne Art paa et Sted, nemlig i Maridalsvandet ved Christiania og alene paa den betydelige Dybde af 40—50 Favne (det dybeste Sted i hele Vandet). Den er let kjendelig fra de 2 foregaaende Arter ved sine lange fuldkommen lige og stærkt bagudrettede Antenner af 1ste Par, samt ved sin ` zirlige og vel proportionerede Kropsform. Farven er gulagtig. Boe pM i j | p F 1 239' 4. Cyclops lacustris, nov. sp. - Cephalothorax subovatus fronte fere ad lineam rectam trun- .eata. Abdomen postice parum attenuatum, segmento 1mo antice qvam in speciebus antecedentibus minus dilatato. Rami caudales segmenta antecedentia 2 longitudine aliqvanto superantes, setis apicalibus mediocribus, interna qvam externa fere triplo longiore, intermediarum exteriore longitudinem interioris fere :eqvante. Antenne 1mi paris 17 articulate reflexæ segmentum 2dum corpo- ris vix superantes. Pedum natatoriorum structura ut in antece- dentibus; aculeorum apicalium rami interioris pedum Ati paris exterior brevissimus ne åtam qvidem partem longitudinis interioris attingens. Pedum bti paris articulus ultimus articulo basali multo minor et angustior, aculeo marginis interioris minimo et rudi- menta. Saeci oviferi parvi. rotundati ovis magnis abdomen ex parte obtegentes. Longit. circit. 13"". Denne lille Cyclopsart, der i sin Levevis er en ægte Sjeform, har jeg alene truffet i vore 2 storste Indsjeer, Mjøsen og Tyrifjord, hvor den fandtes skjendt temmelig sparsomt sammen med Limno- calanus macrurus og Diaptomus gracilis i betydelig Afstand fra " Land ud paa Dybet. Den er som de fleste Sjeformer særdeles gjennemsigtig og tandert bygget, med yderst svag gulagtig eller grenagtig Anstrygning. 5. Cyclops Leuckartii Claus? racing obsoletus Koch, 1. c. H. 21, tab. 5. — . Leuckartii, Claus, l. c. pg. 35, tab. 3, fig. 13 og 14, samt i Fortsættelsen af hans Afhandling om Sl. Cyclops . i Archiv für Naturgeschichte, Bd. 23, tab. 11, fig. 17. Cephalothorax ovatus antice sat attenuatus, fronte leviter truncata, segmento ultimo parvo vixqve ad latera exstante.. Seg- mentum abdominale 1mum subcylindricum antice qvam postice parum latius. Rami caudalis.breviusculi longitudinem segmento- rum antecedentium duorum non attingentes setis apicalibus sat longis, externa fureze longitudinem | :eqvante dimidiamqve interni, intermediarum interiore altera aliquanto longiore longitudinem ab- es dominis fere æqvante; seta marginis exterioris ab apice sat re- mota. Antenne Imi paris 17articulatæ longæ et apicem versus attenuatz, animali natante distincte postice vergentes, reflexce seg- mentum tum corporis fere attingentes; 2di paris qvam in specie- bus ceteris longiores. Maxillarum 2di paris margo posticus sub- tilissime crenulatus. Lamina partes basales pedum Ati paris con- jungens utrinqve in processum acuminatum exit. Rami interioris artieulus ultimus insolito modo in longitudinem extensus in pedibus Ati paris aculeis apicalibus 2 subceqvalibus armatus. Sacci oviferi rotundato-ovati ab abdomine sat exstantes. Longit. parum supra 17". Jeg har givet ovenstaaende udførlige Diagnose af denne Art fordi jeg ingenlunde er sikker paa dens Identitet med de oven- anforte Former. Hvad Kochs Art angaar, da ligner den vistnok i visse Henseender temmelig den her omhandlede Cyclops, men afviger igjen i andre saameget at jeg ikke ubetinget tør erklære - begge for identiske, ligesom jeg heller ikke forstaar hvad Betyd- ning denne Forsker lægger i Benævnelsen obsoletus. — Ogsaa Claus's Beskrivelse og Figurer synes i visse Henseender at afvige fra hvad-jeg har havt Leilighed til at iagttage. Da imidlertid den af ham leverede Figur af den bagre Del af Abdomen saavel hvad Abdominalgrenenes Form som de paa dem fæstede Borsters ind- byrdes Forhold angaar paa det ngieste stemmer overens med nærværende Art, og jeg desuden just hos denne Art og ingen anden har fundet. de eiendommelige Krenuleringer i den bagre Rand af 2dei Par Maxiller, som Claus omtaler, skulde jeg snarere være tilboielig til at anse denne for identisk med den af mig iagt- tagne Form; de Afvigelser, som begge Former vise fornemmelig i iste Par Antenners og sidste Fodpars Udseende turde saaledes maaske grunde sig paa en mindre noiagtig Observation af denne Forsker. Svemmefedderne hos denne Art udmærke sig ved den indre Grens og navnlig dens sidste Leds usædvanlige Længde og Tyndhed, og det 4de Fodpar viser endnu en anden meget cha- racteristisk Eiendommelighed, idet den begge Fodders Basaldele forbindende Chitinplade paa hver Side gaar ud i en skarp Spids . eller Torn, noget jeg ikke har seet hos nogen anden Art. Sidste — 241 Fodpar er meget uligt den af Claus leverede Figur. Det er her fremstillet med en særdeles plump og bred Basaldel og et meget lidet ovalt med en eneste temmelig kort og grov Børste endende sidste Led, et Forhold der, som af Diagnosen vil sees, er ganske og aldeles afvigende fra hvad Tilfældet er med. den af mig iagt- tagne Form. Forøvrigt vil det være let for ovennævnte Forsker | efter den her givne Diagnose at afgjore, om jeg med Rette eller . .. Urette har tillagt nærværende Art ovenstaaende Benevnelse. Den | | er temmelig almindelig i Omegnen af Christiania saavel i mindre Damme som i større Vande, hvor den ofte findes i temmelig be- tydelig Afstand fra Land. 6. Cyclops oithonoides, nov. sp. l Corpus valde angustatum sublineare, cephalothorace ubiqve ' fere ejusdem'latitudinis anticeqve truncato. Abdomen tenuissimum | longitudinem cephalothoracis fere zeqvans, ramis caudalibus valde ; divergentibus segmentis antecedentibus 2 junctis aliqvanto brevio- f ribus, setis apicalibus breviusculis, externa minima, interna lón- | gitudinem exterioris intermediarum :eqvante; seta marginis exte- | rioris in medio fere furcæ sita. Antennæ Imi paris longe et | tenues, longitudinem cephalothoracis fere æqvantes, animali na- ` tante leviter flexuosæ extremitate antice curvata, articulis compo- sitæ 17 apicem versus parum attenuatis setisqve plerumqve lon- gissimis obsitis. Aculeorum apicalium rami interioris pedum Ati : paris exterior perbrevis et rudimentaris, interior vero longissimus j et flexuosus. Pedes 5ti paris minimi articulo ultimo bisetoso setis | fere æqvalibus. ` Sacci oviferi perparvi globosi ova meme et magna continentes. Longit. circit 2"". Jeg har givet denne lille særdeles slanke og nette. Cyclops Artsbenzevnelsen oithonoides, paa Grund af den paafaldende Lig- hed den i enkelte Henseender viser i sin ydre Habitus med den forevrigt meget forskjellige marine Slægt Oithona. Denne Lighed er ikke alene udtrykt i dens slanke Kropsform og den særdeles lange og tynde Abdomen, men ogsaa i Abdominalgrenene, der ere stærkere divergerende end hos nogen anden —À og be- Videnskabss. Forhandl. 1862. Ludi Duda cse Soc E EEE EEES w — a PEE EE ORI TER M 242 satte med stærkt sprigende Halebørster, samt i 1ste Par Anten- ner, der foruden ved sin usædvanlige Længde og Tyndhed ogsaa vise en fuldkommen lignende eiendommelig Sformig Bøining og desuden ere besatte med usædvanligt lange og i forskjellige Ret- ninger bøiede Børster. Ogsaa i sin Levevis har den adskilligt tilfælles med denne Slægt. Ligesom hin hører til de saakaldte pelagiske Former, er denne mere end nogen af de øvrige Cyclop- ser en ægte ,Sjeform* almindeligst forekommende i længere Af- stand fra Land og svømmende nær Overfladen af Vandet. Ial- mindelighed er den af den samme Farveløshed, der udmærke de til Sl. Oithona hørende Arter; kun meget sjelden har jeg fundet den -af en bleg straagul Farve. Meget characteristisk for denne " Art er de usædvanlig faa og store Æg, som Æggesækkene inde- holde. Ofte har jeg kun fundet et eneste Æg i hver, meget sjel- den over 6. 7.. Cyclops signatus, Koch. ?Monoculus qvadricornis fuscus, Jurine, l. c. pg. 47, pl. 3, fig. 2. Cyclops signatus, Koch, l. c. H. 21, tab. 8. — . qvadrieornis var. c. Baird, British Sixt: pg. 203, tab. 24, fig. 5. — coronatus, Claus, l. e. pg. 29, tab. 2, fig. 1—11. Denne store og smukke Cyclopsart er allerede i det Ydre og navnlig ved Æggesækkenes Holdning, de lange og tynde stærkt bagudrettede 1ste Par Antenner, de stærkt udspærrede og meget grovt fjærformigt cilierede Halebørster -samt Kroppens eiendom- melige dunkle Farve, saa udmærket, at màn kjender den strax. I Kochs Figur er alt dette saa tydeligt udtrykt, at man ikke et Øieblik kan være i Tvivl om begge Arters Identitet. — Den synes i mindre Damme åt være meget sjelden; hvorimod jeg i de fleste af mig undersøgte større Vande har truffet den temmelig almin- 8. Cyclops tenuicornis, Claus. Monoeulus qvadrieornis albidus, Jurine, l. c. pg. 44, tab. 2, i 10—11. 243 Cyclops qvadricornis var. b, Baird, l. e. pg. 202, tab. 24, fig. 4. -— fenuicornis, Claus, l. c. pg. 31, tab. 3, fig. 1—11. Ogsaa denne Art synes især at have sit rette Hjem i større Vande, hvor den herer til de alleralmindeligst forekommende Ar- ter. I mindre Damme er den vel hyppigere end foregaaende, men kan dog ingenlunde henregnes til de almindelige Cyclopser. | 9. Cyelops annullicornis, Koch. Cyclops annullicornis, Koch, l. c. H. 21, tab. 6. C. tenuicorni simillimus. Cephalothorax crassus ovatus seg- mentis non ad latera exstantibus, ultimo qvam segmento 1mo abdominali vix latiore. Rami caudales breves et robusti setis apicalibus sat divergentibus, externa fures longitudinem &eqvante dimidiamqve fere internz, intermediarum interiore altera haud pa- rum longiore longitudinem abdominis fere zqvante. Antennz imi paris 17articulatee tenues longitudinem cephalothoracis fere asse- qventes, animali natante leviter postice vergentes, pellucidze, fasciis vero duabus obscure coloratis altera articulum 2dum et 3tium altera articulum 10mum et 11mum occupante, insignes. Pedes natatorii ut in speciebus antecedentibus 2 articulo ultimo rami exterioris extus aculeis 2, intus setis 5 instructo. Setæ marginis interioris articuli ultimi rami interioris in pedibus Áti paris brevissimze præ- sertim vero inferior, qvæ fere omnino obsoleta est; aculeorum apicalium ejusdem articuli exterior interiore et longior et robu- stior. Pedes 5ti paris articulo ultimo 3setosa. Sacci oviferi ovales abdomini appressi. Color fuscescens fasciis transversis 4—5 ab- ruptis colore nigrescente in cephalothorace; fasciæqve similes sed colore dilutiore partem anticam segmenti 1mi et pour to- tum abdominis colorant. Longit. cireit. 14mm, Den staar C. tenuicornis saa særdeles nær, at jeg vistnok neppe vilde have blevet opmærksom paa dens Artsforskjel, hvis jeg ikke havde truffet ægbærende Hunner. I Æggesækkenes Holdning er imidlertid Forskjellen saa paatagelig at den strax falder i Oinene, idet disse her næsten som hos C. signatus ligge tæt ind mod'Abdomen, medens de hos den anden Art som bekjendt ` i 16* 244 staa ud fra samme næsten under en ret Vinkel. Paa Kochs Figur ere de besynderligt nok ogsaa hos denne Art fremstillede som stærkt divergerende, hvilket jeg maa tilskrive en tilfældig Om- stændighed, den nemlig, at de, vel som en Følge af at det af Koch observerede Individ under Mikroskopet ikke havde den til- strækkelige Vandmængde til at bevæge sig frit i, vare komne ud af sin normale Situs. At det forøvrigt er samme Art som Kochs kan jeg ikke betvivle, da just denne og ingen anden viser de særdeles characteristiske skarpt markerede mørke Tverbaand over iste Par Antenner. — De faa Exemplarer, jeg har iagttaget af denne Art ere alle fangede i Mjøsen, hvor den ikke synes at være saa ganske sjelden nær Stranden paa mudret Bund. 10. Cyclops viridis (Jurine). Monoculus qvadricornis viridis, Jurine, l. ec. pg. 46, tab.3, fig. 1. Cyclops viridis, Fischer, 1. c., pg. 412, tab. 9, fig. 1—11— —- brevicornis, Claus, l. c., pg. 32, tab. 3, fig. 12—17— Jeg har ikke anseet det for nodvendigt at forkaste Jurines Benævnelse, der desuden ogsaa er anvendt af Fischer, da Farven hos denne Art synes at være constant, saa meget mindre som Claus's Artsbensevnelse kun er lidet betegnende, da der findes Arter (C. phaleratus — affinis — crassicornis); hos hvem iste Par Antenner forholdsvis ere langt kortere. — Den er i Omegnen | af Christiania en af de alleralmindeligste Arter og er at træffe næsten i enhver noksaa liden Vandpyt, skjendt aldrig i noget synderligt stort samlet Antal. 11. Cyclops gigas, Claus. TRUM gigas, Claus, Archiv für Naturgeschichte. Bd. 23, pg. "207, tab. 11, fig. 1—5. Den staar foregaaende Art særdeles nær, saa at jeg endog - E Begyndelsen, forend jeg kjendte Claus's Afhandling, kun ansaa den for en større Varietet af hin. Ved fornyede Undersøgelser maa jeg dog erkjende den for et distinet Species. Den forekom- ` mer til visse Aarstider, EN Vaar og Host i temmelig betyde- | i i t | | 245 lig Mængde i de nærmest Christiania beliggende mindre Damme. Almindelig har jeg ogsaa truffet den i vore større Vande, hvor den gaar ned lige til det betydelige Dyb af 40—50 Favne. 12. Cyclops robustus, nov. sp. Corpus breve et robustum depressiusculum, segmento 1mo lato et antice zeqve -rotundato, ceteris ad latera sat exstantibus, ultimo qvam segmento 1mo abdominali multo latiore. Rami cau- dales vix divergentes longitudinem segmentorum antecedentium 2 superantes setis apicalibus fortibus et fere aculeiformibus, inter- mediarum interiore qvam exteriore multo longiore longitudinem abdominis fere æqvante versus medium sparsim dein dense ciliata, ceteris duabus brevissimis et fere ejusdem longitudinis. Antenne Imi paris 17articulate, breves et crasse segmento 1mo corporis breviores. Articulus ultimus rami exterioris pedum natatoriorum latus extus aculeis 3, intus setis 4 instructus; seta marginis exte- - rioris articuli ultimi rami interioris in pedibus 2di—4ti paris in aculeum fortem conformata; aculeiqve apicales 2 ejusdem articuli in pari 4to subzeqvales. Pedum Sti paris articulus ultimus parvus intus aculeo brevissimo et rudimentari armatus. Sacci oviferi ovales abdomini appressi. Longit. circit. 11"". Denne ved sin særdeles korte og undersetsige Kropsform samt ved de fuldkommen lige og stive, næsten pigformige Hale- børster let kjendelige Art. synes at. være særdeles sjelden. De første Exemplarer af den fangede jeg paa en Reise i Sommeren 1861 i Nordsjøen i Tellemarken. Senere: har jeg fundet et Par Individer i Maridalsvandet ved Christiania. Den synes at være . en ægte Bundform, sjelden eller aldrig svømmende: op til Over- fladen af Vandet. Farven er brunagtig gul. 13. Cyclops lucrdulus, Koch(?) ? Cyclops lucidulus, Koch, 1. e. H. 21, tab. 10. Segmentum imum cephalothoracis sat magnum antice zeqve rotundatum, cetera ad latera exstantia precipue vero segmentum penultimum, qvod utrinqve. in processum acuminatum ad latera 246 porrectum exit. Segmentum abdominale imum antice sat dilata- tum qvam ad marginem posteriorem fere duplo latius. Rami caudales longitudinem segmientorum antecedentium 2 superantes, setis apicalibus intermediis duabus longis, ceteris brevissimis in- teriore qvam exteriore paullo longiore. Antennze imi paris 17ar- ticulatee longitudinem segmenti Imi corpóris fere seeqvantes. Pedum Sti paris articulus ultimus perangustus seta et hamulo instructus. Saeci oviferi magni "P abdomen ex parte distin “Longit. circit. Hmm, Om Kochs Art virkelig hører herhen, er det mig ikke muligt med Sikkerhed at afgjere; jeg optager dog nærværende Art under ovenanførte Artsbensvnelse, da jeg ikke finder i denne Forskers Værk nogen anden, dér nærmere kunde være at henføre herhen. Jeg har truffet denne Cyclops meget almindelig om Vaaren i mindre Damme i Omegnen af Christiania, saavelsom paa flere andre "Steder i vort Land. Farven er altid mere eller -mindre rødlig og Æggene i Æggesækkene som oftest: af en mørk blaa- agtig Couleur. 14. Cyclops pulchellus, Koch. Cyclops pulchellus, Koch, 1. c. H. 21, tab. 2. c1 Cephalothorax subovatus, segmentis quam in specie antece- dente minus ad latera exstantibus, ultimo qvam segmento 1mo abdominali parum latiore. Abdomen elongatum postice gradatim attenuatum, ramis caudalibus longis et tenuibus longitudinem seg- mentorum antecedentium trium etiam superantibus, setarum api- calium externa et interna brevissimis ejusdem fere longitudinis, ceteris duabus longissimis; seta marginis exterioris medio furcæ approximata. Antennæ imi paris 17articulate longitudinem seg- menti 1mi eorporis circiter z:eqvantes. Pedum 5ti paris articulus basalis minimus, ultimus elongatus séta et aculeo sat longo in- structus. Sacci oviferi elongato-ovati et valde divergentes. Longit. eircit. 11», Kochs Figur stemmer i det Væsentlige saa neie overens med nærværende Art, at jeg maa anse begge for identiske. Den fore- "s [ i | i | à 4 " 247 kommer ikke ina sjelden i de: nærmest Christiania beliggende mindre Damme. Farven er ialmindelighed rødgulagtig med Æg- gesækkene som oftest af en smuk høirød Farve. . 15. Cyclops bicuspidatus, Claus.? ?Cyclops bicuspidatus, Claus, Archiv für Naturgeschichte, Bd. 23, pag. 209, tab. 11, fig. 6—7. Corpus sat elongatum postice sensim attenuatum, segmento 2do cephalothoracis qvam ceteris magis ad latera exstante. Seg- mentüm Imum abdominale latiuseulum utrinqve sinu sat profundo instructum, cetera gradatim attenuata. Rami caudales sat longi | et tenues sibiqve approximati, setis apicalibus tenuissimis parum- qve divergentibus, intermediis 2 ceteris multo longioribus, interiore omnium minima. Antenn 1mi paris 17articulatz, reflexæ seg- mentum imum corporis vix superantes. Aculeorum apicalium rami interioris pedum 4ti paris interior altero duplo longior. Pe- des 5ti paris minimi articulo ultimo bisetoso, seta terminali altera: qvadruplo longiore. Sacci oviferi elongato-ovales ab abdomine aliqvantum exstantes. Longit. circit. 1". "Heller ikke om denne Arts Identitet med ovennævnte af Claus kortelig beskrevne Form er jeg fuldkommen sikker, skjondt den hvad Abdominalerenenes Form og de paa dem fæstede Borsters. Forhold angaar stémmer ganske godt overens med den. Afyigel- ser finder jeg blandt andet i Størrelsen (efter Claus 2*" (Haleber- sterne iberegnet)) samt i sidste Fodpars Udseende, der paa Claus's Figur er meget længere og smalere og ender med 2 ligelange Børster. Jeg har kun truffet dénne lile slankt byggede Cyclops i saadanne smaa Vandpytter, der om Sommeren fuldstændig ud- tørre, og selv i de mindste af Regnen dannede Vandansamlinger, hvor man mindst skulde vente at træffe nogen Entomostracee. 16. Cyclops insignis Claus. Cyclops qvadricornis Koch, l. c. H. 21, tab. 11. Cyclops insignis, Claus, Archiv f. Peters Bd. 23, pag. 208, tab. 11, fig. 8—12. 248 Denne til vore største Cyclopsarter arende Form har jeg tidlig om Vaaren endnu førend Isen var ganske bortsvunden truf- fet i største Mængde i et Par Damme nær Christianiå. Senere ud paa Sommeren og Høsten har det ikkẹ lykkets ug at finde saa godt som et eneste Exemplar af den her. 17. Cyclops capillatus, nov. Sp. Danann subovatus antice æqvaliter fylke seg- mentis aliqvantum ad latera exstantibus, ultimo. qvam segmento 1mo abdominali vix latiore. Abdomen postice sat attenuatum, ramis caudalibus longitudinem segmentorum antecedentium 3 fere eeqvan- tibus vixqve divergentibus, setarum apicalium externa et interna brevibus ejusdemqve fere longitudinis, intermediarum interiore longitudinem abdominis æqvante ; seta marginis exterioris in me- . dio fures sita.. Antennze dmi paris robuste, reflexæ segmentum imum eorporis minime superantes, articulis modo 12 setis longis . et divergentibus dense obsitis composite. ^ Articulus ultimus rami exterioris pedum natatoriorum sat elongatus extus aculeis 3 intus setis 4 instructus; &euleorum apicalium rami interioris pedum Ati paris interior exteriore longior. Pedes Sti paris robusti articulo basali magno et crasso, ultimo parvo et ovato seta longa et acu- leo brevissimo et rudimentari predito. Sacci oviferi parvi et an- .gustati valdeqve divergentes. Oculus. perparvus. Longit. fére 2mm, I sin ydre Kropsform ligner den ved første Oiekast temmelig C. viridis, hvis Sterrelse den ogsaa omtrent opnaar, men skiller sig strax betydeligt derved, at 1ste Par Antenner kun bestaa af . 42 Led og ere forsynede med usædvanlig lange og til alle Sider. divergerende Børster (deraf Artsnavnet), samt derved, at den korte "til Abdominalgrenenes ydre Rand fæstede. Børster her har sin "Plads ngiagtig i Midten. Ogsaa Svommefedderne adskille sig ved et større Antal Børster og Tårne paa den ydre Grens sidste Led. Charakteristisk for denne Art er ogsaa Øiets usædvanlig% ringe . Sterrelse. Farven er brunagtig eller olivenfarvet og Æggesæk- . kene ialmindelighed mørkegrønne. Jeg har kun truffet denne Art 249 paa et eneste Sted; nemlig i Maridalsvandet ved Christiania og her aldrig førend paa et Par Favnes Dyb, paa mudret Bund. 18. Cyclops crassicaudis, nov. sp. Cephalothorax elongato-ovatus, segmentis ad latera sat ex- stantibus præcipue vero ultimo, qvod utrinqve in processum acu- minatum apice aliqvantum antice curvato exit. Abdomen breve et crassum, segmento 1mo utrinqve sinuato, ramis caudalibus longitudinem segmentorum antecedentium 2 sqvantibus, setarum apicalium externa brevi qvam interna vero longiore, intermediis duabus longis. Antenne 41mi paris 12articulatte segmento 1mo vix longiores. Pedes natatorii breves et crassi, et aculeis et setis brevissimis; aculeorum apicalium rami interioris in pedibus Ati ` paris interior exteriore fere duplo longior. Pedum šti paris arti- culus ultimus parvus seta et aculeo instructus; seta articuli basa- lis brevis. Sacci oviferi parum divergentes ovales. Longit. circit. 3mm, Den hører til de mindre Arter og er kjendelig fra alle disse ved sin korte og plumpe Abdomen og ved sidste Thoraxsegments usædvanlige Bredde. Farven er særdeles bleg, hvidagtig, og Æg- stokkene ogsaa af en usædvanlig bleg Couleur, hvilket i Forbin- : delse med dens ringe Størrelse gjør den temmelig vanskelig at opdage. Jeg har især fundet den hyppig tæt ved Sognsvandet i saadanne Vandpytter, som ere dannede ved den høiere Vandstand : om Vaaren. Dens Bevi&egelser er noget ulig de foregaående Ar- ters og sker ikke som sædvanlig. stødviis, men med en mere jevn Fart igjennem Vandet. 19. Cyclops langvidus, nov. spe. Corpus postice sensim attenuatum segmentis cephalothoracis ad latera parum exstantibus, ultimo qvam segmento 1mo abdo- minali parum latiore. Rami caudales longitudinem segmentorum antecedentium 2 superantes, setarum apicalium interna brevissima dimidiam longitudinem externi vix superante, intermediarum in- teriore altera e € "T abdominis æqvante… Antennz Imi paris 16arti g ie mediocri. Rami ambo » 250 pedum 1mi paris et interior 2di paris articulis modo duobus com- positi, ultimo majore. Aculei apicales rami interioris pedum Ati paris fere æqvales. Pedum Sti paris articulus ultimus angustatus sublinearis seta et aculeo instructus. Sacci oviferi angustati sa- tisqve divergentes. Longit. circit. 37m, Det, hvorved denne Art især mærkeligt adskiller sig frade fore- gaaende, er at begge Grene paa 1ste Fodpar og den indre paa 2det kun bestaar af 2 Led, idet de 2 yderste ere sammensmeltede . til et eneste, eller rettere udtrykt, disse Led ikke ere adskilte fra hinanden, men ere blevne staaende tilbage i sin Udvikling. Og- , eaa hos de foregaaende Arter finder man nemlig, hvilket er paa- vist af Claus og som ogsaa af mig førend jeg kjendte Claus's Afhandling meget ofte er bleven observeret, at de endnu ikke ud- viklede Individer har Svommefoddernes Grene i Begyndelsen kun bestaaende af et eneste Led, hvorpaa dog meget kort efter. 1ste Led afsnører sig, medens de 2 ydre endnu en Tid ere sammen- voxede med hinaden. Saasnart imidlertid Hunnens 2 første Ab- dominalsegmenter, der i det tidligere Udviklingsstadium ligesom hos Hannen vare adskilte, ere sammensmeltede til et, eller endnu længe førend Dyret er fuldkommen slegtsmoden og førend endnu Ovarierne ere udviklede, vil man hos hine Arter altid finde de 3 Led, hvoraf Svømmeføddernes Grene bestaa, fuldkommen tydeligt €dskilte. Claus har derfor ogsaa fastsat som en Regel uden Und- tagelse, at alle fuldt udviklede Cyclopser har Svgmmefoddernes Grene bestaaende af 3 Led, hvorimod 2leddede Grene kun tilhøre endnu uudviklede Individer. Denne Regel holder imidlertid, som nærværende Art viser, ikke stik. Foruden at jeg altid til mine anatomiske Undersøgelser saavel af denne som af de øvrige Ar- ter har valgt ægbærende, altsaa faldstændigt udviklede Individer, har jeg endnu for endydermere at være vis i min Sag holdt en Del Exemplarer i Fangenskab i lige saa lang Tid som en Cyclops behøver for at udvikle sig lige fra sin Larvetilstand til et fuld- stændigt udviklet, slægtsmodent Dyr, og har efter denne Tids = Forløb paany dissekeret et af disse saaledes temmelig gamle Ia- divider og altid fundet Forholdet uforandret. Hos felgende Art * 251 finder neiagtig det samme Sted, og hos de 2 Arter, C. varicans og bicolor er endog Grenene paa samtlige Svømmefødder altid 2leddede. Claus har endvidere, skjøndt med mindre Begrundelse, end i det andet Punct, yttret Tvivl om, at der findes Arter med ” et andet Tal i 1ste Par Antenner end Tallene 17, 12 og 10, og anser derfor Lilljeborgs. C. gracilis, der har 11 Led i disse An- - tenner for et endnu uudviklet Individ af en af de bekjendte Arter; endnu mere erklærer han sig mod Anerkjendelsen af saadanne Arter, hvis Antenner skulde bestaa af færre end 10 Led. Heller ikke heri har han Ret. Jeg har vel ikke iagttaget Lilljeborgs - Art, mån tvivler dog ingenlunde om dens Gyldighed som selv- stændig Art, da jeg har fundet 2 andre (C. nanus og C. affinis) med det samme Antal Led i 1ste Par Antenner, ligesom ogsaa nærværende Art samt den nedenfor ohfgrte C. crassicornis, der kun har 8 Led, viser, at man med Hensyn til Leddenes Antal umuligt kan fastsætte nogen bestemt Regel. I Havet har jeg i denne Henseende fandet Extremerne, nemlig en Art med ikke mindre end 21 og én anden med kun 7 Led i disse Antennner. Jeg har benævnt nærværende Art langvidus, paa Grund af 'dens eiendommelige og yderst langsomme Bevægelser. Disse ` som hos Cyclopserne i Almindelighed ske stodvis, kunne her alene lignes med en langsom og jevn Sigen frem igjennem Vandet. Dy- ret vender herunder snart venstre snart høire Side opad, saa at det næsten ser ud som om den dreiede sig rundt i Vandet. Jeg har fundet den, skjondt temmelig sparsomt, i vore mindre Damme og især i saadanne, der ere meget grunde og have paa Bunden forraadnede Træløv -eller Plantedele. Farven er som hos fore- gaaende Art meget bleg, hvidagtig. 20. Cyclops nanus, nov. sp. -Cephalothorax subovatus antice zqvaliter rotundatus, seg- mentis ad latera parum exstantibus, ultimo qvam segmento 1mo abdominali vix latiore. Abdomen longitudinem cephalothoraeis . €qvans postice sat attenuatum, ramis caudalibus longis et augu- statis longitudinem segmentorum antecedentium 2 longe superan- - 252 tibus; setarum apicalium, externa et interna: brevissimis ejusdem- qve fere longitudinis, intermediarum interiore longissima altera fere duplo longiore, seta marginis exterioris in medio fere furcæ sita. Antenne Imi paris longitudinem segmenti 1mi corporis vix - attingentes articulis composite 11. Rami ambo pedum 1mi paris et interior 2di paris biarticulati; aculeorum apicalium rami interi- oris 4ti paris interior altera longior. Pedum 5ti paris articulus ultimus parvus seta et aculeo instructus. Bacci oviferi abdomini appressi. Longit. vix $"». Fra foregagende Art, hvem den i Foddernes Bygning meget - ligner adskiller den sig foruden ved sin langt ringere Stortelse ved færre Led i 1ste Par Antenner, ved forholdsvis længere Abdomen og derved, at den korte Berste i Abdominalgrenenes ydre Rand her er rykket frem til Midten af samme, endelig ogsaa ved Æg- gesekkenes Holdning. Farven er ialmindelighed hvidagtig med mere eller mindre tydelig rødagtig Anstrygning. | Jeg har truffet den ikke saa ganske sjelden i vore større Vande og især i saadanne Vandpytter, som ere dannede ved dis- ses høiere Vandstand om Foraaret. Ligesom hos foregaaende Art ere dens Bevægelser næsten fuldkommen me men langt "cg end hos hin. : b. Pedes Bti paris uniarticulati vel obsoleti. 21. Cyclops varicans, nov sp. Cephalothorax ovatus antice et postice fere æqvaliter attenu- atus, segmento ultimo qvam seqvente abdominali latiore adqve latera sat exstante et hic seta longa instructo. Abdomen elonga- : tum, ramis caudalibus longitudinem segmentorum antecedentium 2 vix attingentes, sefarum apicalium interna qvam externa duplo longiore, intermediis 2-longis et tenuibus interiore longitudinem abdominis eqvante. Antenne Imi paris 12articulate, breves et robustze, segmento 1mo corporis breviores, animali natante distincte postice vergentes. Pedes natatorii omnes ramis ambobus biarti- culatis, pari 4to ad latera valde porrecto, varicante, animali supra viso ad latera prominente perspieuo. Pedes 5ti paris rudimentaris- 253 simi articulo modo unico angustato et fere lineari seta unica api- cali longa instructo compositi. Sacci oviferi elongati et valde divergentes.. Longit. fere 1"». "Foruden derved, at Grenene paa samtlige Svommefodder kun bestaa af 2 Led, er denne Art især udmærket fra de foregaaende ved sidste Par Svommefodders af den forbindende Chitinplades Form begrundede eiendommelige stærkt sprigende Stilling, hvoraf Artsbenævnelsen, varicans, er hentet. Heller ikke synes dette Fodpar nogensinde at deltage i de ovriges Bevægelser, men viser sig under alle Dyrets Bevægelser, saavel hos Hunnen som hos Hannen, ubevægeligt udstrakt til Siderne. Nøiagtigt såmme For- hold finder Sted ogsaa hos følgende Art, der ligeledes i sin øvrige Bygning staar nærværende Art særdeles nær. Ogsaa 5te Fodpars hoist rudimentære Udseende er meget characteristisk for begge disse Arter. Det bestaar kun af et eneste med en enkelt lang Børste forsynet særdeles lidet og smalt Led, der egentlig svarer til det yderste Led hos de øvrige Cyclopser, idet Basalleddet her -udgjør en umiddelbar Del af selve dte Thoraxsegment. Den sy- nes at være særdeles sjelden, da jeg kun har fundet et Par Exem- plarer i en Dam nærved Christiania. Farven er gulbrunagtig hvid. 22. Cyclops bicolor, nov. sp. Antecedenti simillimus sed fere duplo minor. Cephalothorax postice qvam antice magis attenuatus, segmento ultimo qvam' seg- mento abdominali 1mo vix latiore. Rami caudales longitudinem segmentorum antecedentium 2 æqvantes, setarum apicalium interna qvam externa fere triplo longiore, intermediis 2 qvam in specie antecedente multo brevioribus ét crassioribus densissimeqve cilia- tis, interiore altera parum longiore vix dimidiam longitudinem abdominis superante. Antennæ 1mi paris articulis modo 11 com- positee animali natante leviter flexuosæ, Pedes iisdem in C. vari- cante simillimi, ramis biarticulatis. Color animalis insolitus, ce- ; phalothorace albido-coerulescente, abdomine vero et antennis 1mi paris colore fulvo saturatissimo AN Sacci oviferi abdomini &ppressi. Longit. parum snpra jer. Ld 254 Fra foregaaende Art, hvem den i sin finere anatomiske Byg- ning staar særdeles nær, skiller den sig i sit Ydre ved en noget kortere og undersætsigere Kropsform og især ved sin smukke og meget eiendommelige Farvetegning. Medens nemlig Cephalothorax næsten er farveløs med et svagt blaaligt Skjær, er 1ste Par An- tenner og hele Abdomen af en særdeles intensiv gulrød Farve, der stikker paafaldende af mod den øvrige Krop. Ogsaa er den let kjendelig ved sine korte og tykke samt usædvanligt grovt og tæt cilierede Halebørster og ved Æggesækkenes Holdning. Af alle de af mig iagttagne Arter er denne den mindste, da den uden at regne Halebørsterne, knapt opnaar mere end 1"»'s Længde. Den synes at være almindeligere end foregaaende Art og forekommer ligesom denne i mindre Damme i Nærheden af Christiania. Ogsaa i større Vande har jeg truffet den, men her altid kun enkeltvis. : 23. Cyclops serrulatus, Fischer. ?Cyclops agilis, Koch, l. e. B. 21, tab 3. =- serrulatus, Fischer, l. e. pag. 423, tab, 10, fig. 22.23, 26-81. — — Lilljeborg, I. e. pag. 158, tab. 15, fig. 12. — — Claus, l. c. pag. 36, tab. 1, fig. 1—3. En af de alleralmindeligste Cyclopser, forekommende i største Mængde saavel i mindre Damme som i større Vande. Muligt er det imidlertid, at den af mig i Maridalsvandet og Sognsvandet iagttagne betydelig større Form med forholdsviis noget længere Abdominalgrene, dog ved nøiere Undersøgelse kan vise sig at være artsforskjellig. lalfald er følgende særdeles neerstaaende Cyclops et fuldkommen distinct Species. 24. Cyclops macrurus, nov. sp. C. serrulato affinis. Cephalothorax subovatus antice æqva- liter rotundatus, segmento ultimo in lateribus pilis brevibus vel spinulis dense obsito. Abdomen valde angustatum, segmento pe- — nultimo ad marginem posticum aculeis tenuibus pectinatim exor- . nato. Rami caudales perlongi et angusti longitudinem segmento- rum antecedentium 3 longe superantes dimidiamqve fere totius i ; i ` ^ dE. aA Ei o con 255 abdominius partem æqvantes, margine exteriore maxima parte longitudinis lævi versus apicem spinulis modo 4 armato, setarum apicalium interna, qvam externa duplo longiore; seta marginis exterioris ab apice sat remota. Antennæ 1mi paris ut in C. ser- rulato 12 articulatæ sed multo breviores, reflexze segmentum 1mum corporis vix superanies. Pedes ut in C. serrulato, 5to pari uni- articulato et trisetoso. Sacci oviferi abdomini appressi. Longit. parum suprain». i d ` I sin anatomiske Bygning saavelsom i sine Manerer lignér den særdeles foregaaende Art, men skiller sig strax ved sine for- holdsvis betydelig kortere og tykkere iste Par Antenner og især ved de overordentlig lange og tynde Abdominalgrene, der desuden ikke som hos C. serrulatus i sin hele ydre Rand ere tandede, men haye blot paa et kort Stykke mod Enden lige foran den korte Borste kun 4 temmelig stærke Tagger. Endelig kjender man den ogsaa strax paa Æggesækkenes forskjellige Holdning. Farven er ialm. grønagtig, aldrig som hos C. serrulatus rødbrun- agtig. Den synes i vore større Vande næsten at være ligesaa hyppig som C. serrulatus, hvorimod jeg i mindre Damme aldrig nogensinde har truffet den. 25. Cyclops phaleratus Koch. Cyclops phaleratus, Koch, 1. e. H. 21, tab. 9. - l Cyclops canthocarpoides Fischer, l. c. pg. 426, tab. 10, fig. 24—25, 32—38. - — = Lilljeborg, 1. e. (Appendix). pg. 208. — = Claus, 1. c. pg. Denne meget characteristiske Art er allerede i sit Ydre, ved sin korte og undersætsige Kropsform, den brede og stærkt flad- trykte Forkrop og den tykke cylindriske Bagkrop, ved sine usæd- vanlig smaa 1ste Par Antenner samt Kroppens meget eiendom- melige og smukke Farvetegning, saa udmærket, at den ikke godt vil kunne forvexles med nogen af de øvrige Arter. Alt dette er " såa kjendeligt udtrykt paa Kochs Figur, at jeg ikke kan betvivle begge Arters Identitet. End tydeligere taler herfor følgende Pas- 256 sus i hans korte Beskrivelse: „Diese. nette 'Thierchen ist sehr unruhig, steigt gerne während man es beobachtet aus dem Trópfen Wasser und kann geschwind und geschicht an dem Ührglase auch 1 ausser des Wasser sich fortbewegen.* Dette passer i et og alt og ene.og alene paa nærværende Art. — Den synes i Omegnen af Christiania at være meget sjelden og alene at holde til i mindre Damme. . , 26. Cyclops affinis, nov. sp. Antecedenti simillimus. . Corpus antem minus robustum colore coeruleo vel potius glauco sat saturato insigne. Segmentum ulti- mum thoracicum ad marginem posteriorem extrorsunr pilis vel spinulis subtilissimis pectinatim exornatum. Rami caudales qvam in C. phalerato aliqvanto longiores, setarum apicalium interna qvam externa multo breviore, intermediarum interiore altera fere triplo longiore longitudinemqve abdominis superante, in medio aculeata dein vero subtile ciliata. Antennæ Imi paris segmento 1mo corporis multo breviores, tenues, articulis 11 compositæ. Pedes 5ti paris distincti, uniarticulati, setis 3, qvarum interior ceteris multo major et ciliata, instructi. Sacci oviferi parvi abdo- mini appressi. Longit. circit. $^". Fra foregaaende Art, Sven den staar skeles nær, skiller den sig, foruden ved sin ringere Størrelse og forskjellige Farve, ved en noget slankere Kropsform, derved at 1ste Par Antenner have et Led mere, samt at de hos foregaaende Art umiddelbart fra selve 5te Kropssegment udgaaende Børster her ere fæstede til et tydeligt Led, med andre Ord, at denne Art virkelig har et 5te Fodpar, hvilket ikke egentlig kan tillægges den anden Art. Endelig yder ogsaa Forholdet mellem den indre og ydre Hale- ` børste samt den indre Midtbgrstes forskjelligartede Bevæbning et godt Kjendem:serke. Jeg har kun et Par Gange truffet nærvær — rende Form, den ene Gang i en Dam nær Christiania, den anden i et. Rockin 1 Mils Vei fra samme. ; 27. Cyclops crassicornis Müller. ? rdops crassicornis Müller, Entomostraca, pg. Vue tab. - - fig. 15—17. x 257 s Cephalothorax sat depressus, supra visus ovatus postice parum attenuatus, segmento ultimo in lateribus pilis vel spinulis pectina- tim exornato. Abdomen crassum ubiqve fere ejusdem latitudinis | segmentis postice ad latera spinnlosis, ramis caudalibus angustatis et a se remotis longitudinem segmentorum antecedentium 2 di- stinete superantibus, prope apicem extrorsum 'serie transversa aculeorum minimorum armatis. - Setæ caudales sat divergentes : externa aculeiformi ejusdem fere longitudinis ae interna, interme- diarum interiore longitudinem abdominis æqvante qvam altera fere duplo longiore, in medio sparsim dein subtile ciliata. Antennæ 1mi paris breves et crassze articulis modo 8 setis numerosis ple- rumqve distincte ciliatis obsitis composite; 2di paris robustze ar- ticulo ultimo perbrevi. Maxillæ 2di et 3tii paris parvæ et rudi- mentares. Ramus exterior pedum natatoriórum in margine exte- riore dense spinulosus, articulo ultimo setis 5 inqve paribus ante- rioribus tribus extrorsum aculeis 3, in 4to pari modo duobus armato. Pedes 5ti paris uniartienlati setis vel aculeis 3 ciliatis, qvarum exterior ceteris longior, instructi. Sacci — parvi abdomini appressi. Longit. parum supra imm, . Skjendt Müllers Figur af hans C. EENAA ydele t nok viser, at han har havt et endnu uudviklet Dyr for sig, og det saa- ledes neppe nogensinde vil blive muligt med Sikkerhed at afgjøre, "hvilken Form i udviklet Tilstand den svarer til, har jeg dog troet at burde benytte denne Benævnelse her, baade fordi den ér sær- deles betegnende for nærværende Art, og fordi Müllers Figur ogsaa i Virkeligheden mere kunde antages at referere sig til denne end til nogen anden Ferskvandscopepode. At identificere den med nogen Saltvandsform, saaledes som Lilljeborg har gjort, synes .. mig urimeligt, da Müller udtrykkelig anfører, at den er en Fersk- vandsform (in aqwis palustribus rarissimus). — Skjøndt i flere Henseender fra de ovrige Arter temmelig afvigende, slutter den sig dog i enkelte Henseender og navnlig ved sin stærkt fladtrykte a og ved Føddernes Bygning nærmest til de 2 foregaaende Arter. Mest udmærket er den ved sine usædvanlig tykke og vie 1ste Par Antenner, der ere besatte med særdeles talrige og Videnskabss. Forhandl. 1862. SE, 258 grove fordetmeste tydeligt cilierede Børster. Hos Hannen ere de af en endnu langt plumpere Bygning. Endelig udmærker ogsaa de 2 sidste Par Maxiller eller Maxillarfødderne sig ved en i Sam- menligning med de øvrige Cyclopser usædvanlig ringe Udvikling. - Farven er hvidagtig eller med yderst svag redlig Anstrygning, Æggesækkene merkeblaa og (iet smukt rødt. — Den synes at være særdeles sjelden og kun eiendommelig for vore større Fersk- vande, i hvilke den helst træffes i en Dybde af et Par Favne pas E mudret Bund. 4 Slegten Ergasilus. Nordmann. s Af denne interessante Slægt (den eneste Ferskvandsform, der henhører under den af Thorell! opstillede Række Poecilostoma) har jeg kun havt Anledning til at iagttage 1 Art, hyoraf jeg er- "holdt en Del Exemplarer i Qstensjevandet nær "Christiania sam- men med andre fritlevende Copepoder, der vare indfangede med det fine Net. Slægtens 3—4 hidtil beskrevne Arter ere som be- kjendt alene fundne parasitisk levende paa enkelte Ferskvands- fiske og ligesom de mest ægte Parasiter (f. Ex. Lernewerne) bundne til et bestemt Sted af Fiskens Legeme, nemlig Gjellerne, hvortil de findes saa fast heftet ved sine enormt udviklede krog- formige 2det Par Antenner, at de vel neppe nogensinde vil kunne forlade det Punct, de først engang har valgt til sit Opholdssted. Om de parasitiske Copepoders Levevis i sit tidligere Udviklings- - stadium har man vel ikke noget fuldstændig Kjendskab, men véd dog. med temmelig Sikkerhed for flere af de ægte Parasiters Ved- kommende, at de allerede længe førend de ere fuldt udviklede ombytte sit frie Liv med et fastsiddende, hvorfor ogsaa hos disse Befrugtningen maa ske af ligeledes parasitiske, ofte paa selve Hunnens Legeme levende Hanner. Til de fleste parasitiske Cope- poder kjender man nu ogsaa de respective Hanner; derimod har man af Slægten Ergasilus uagtet al Segen alene fundet Hunindi- vider. Grunden hertil fik jeg ved de af mig indfangede Exem- plarer Anledning til at erfare. Allerede den Omsteendighed, at . disse fritlevende Individer omend ikke ægbærende dog som Ab- 1 Bidrag til kånnedomen om Krustaceer, som lefva i arter af slågtet Ascidia L. n Raul t ARS ALTRE ER ap ea Ms E I x ES Meo qni ga De iit zara 3 oo pde e T pfe ee 259 dominalsegmenternes Tal viste vare fuldt udviklede, lod” for- mode et i denne Henseende fra det sædvanlige forskjelligt For- hold. Heri blev jeg endydermere bestyrket ved sammen med dem at finde ikke saa faa Exemplarer, der ved sin betydelig . slankere Kropsform, det større Antal Segmenter i Abdomen og især ved det særdeles stærkt opsvulmende paa hver Side en tydelig Spermatophorkapsel indeholdende 1ste Abdominalseg- ment tydelig nøk viste sig at være de længe eftersøgte Han. ner. . At disse i Modsætning til Hunnerne altid fore et omsvzer- mende Liv er høist rimelig baade efter den Omstrendighed, at de ikke tidligere ere blevne iagttagne, og fordi ogsaa 2det Par Anten- ner forholdsvis her ere meget lidet udviklede og svage. Man synes heraf at være berettiget til at antage, at Hunnerne engang for alle blive medens de ere fritlevende eller i et tidligere Udviklings- stadium befrugtede af Hannerne, og at denne Befrugtning er til- strækkelig til en fortsat Production af Æg og Unger under deres hele øvrige fastsiddende Liv, da det jo vilde være urimeligt at Hannerne skulde kunne opsøge Hunnerne paa et saa skjult Sted som Fiskenes Gjeller. — I sin ydre Habitus saavelsom i de fleste Dele af sin anatomiske Bygning stemmer denne Form temmelig ngie overens med de typiske fritlevende Copepoder og nærmest med Fam, Cyclopidæ, skjøndt den vistnok er noget mere fjernet fra samme ved flere af de ovrlge Poecilostomer, f, Ex. Sl. Licho- molgus Thorell. Den adskiller sig saaledes væsentlig foruden der- ved, at Hodet er tydeligt adskilt fra 1ste Thoraxsegment, ved den fuldstændige Mangel af 3die Par Maxiller hos Hunnen. Hos Han- nen har jeg derimod fundet disse Organer meget betydeligt ud- . viklede og i Lighed med de øvrige Poecilostomer forsynede med en lang og bevægelig Endeklo, der her formodentlig tilligemed 2det Par Antenner fungere som Gribeorganer, hvormed Hannen under Parringen fastholder Hunnen. Hvad de ovrige Munddele | angaar, saa ere de hos denne Form saa rudimentzre og vanske- lige at adskille, at hverken Nordmann eller Krøyer har kunnet faa Rede paa deres Bygning. Skjendt det ikke heller gik mig bedre ved Sonderlemmelseu af det første Exemplar, har jeg dog 17* > 260 tilsidst ved at offre en hel Del Exemplarer i dette Øiemed med fuld Sikkerhed kunnet adskille dem og har senere i Thorells Værk fundet bekræftet hvad jeg har seet. Slegtscharactererne mener jeg at kunne fremstille omtrent paa følgende Maade. Seetio Poecilostoma Thorell. Gen. Ergasilus, Nordmann. Corpus fere pyriforme postice sensim attenuatum. Caput a - thorace 6annulato disjunetum magnum antice aliqvantum exsertum et obtuse rotundatum rostro et appendicibus frontalibus destitutum. Abdomen breve in femina 5 compositum annulis, 1mo ceteris multo longiore et latiore postice attenuato, ultimo bifureato, setis utrin- qve 2 vel3 uniarticulatis et aculeiformibus, qvarum interior ceteris multo longior instructo; in mare 6artieulatum, articulo 1mo maxi- mo et tumido postice dilatato et profunde emarginato utrinqve in processum obtusum setis duabus instructum exeunte. Antenna imi paris breviusculee in femina et mare similes; 2di paris pre- hensiles in femina validissimee Aarticulatce, articulo ultimo in ung- vem fortem et curvatum conformató, in mare multo minores et debiliores. Orificium oris simplex pone medium capitis in pro- ” cessu tubiformi sat prominente situm ; partes masticationis minimze et rudimentares in femina duobus modo paribus maxillarum con- stantes, 1mo pari majore aculeis curvatis 3 margine hyalino cir- eumdatis adqve basin appendice membranacea stis brevibus ob- sita instructo; 2di paris processu simplice aculeiformi introrsum vergente adqve apicem dense denticulato terminato. In mare pone illas adsunt maxille 3ti paris magus ungve mobile per- . longo et obtuse terminato armate. Pedum 5 paria, anteriora 4 - 3 natatoria biramosa, ramis plerumqve 3articulatis, artieulo ultimo in omnibus parvo obliqve truncato setisqve longis instructo. Pedes bti paris minimi articulo unico angustato setis duabus apicalibus instructo compositi. Oculus unicus. Sacei oviferi duo laterales magni. Feminæ adulte in branchiis piscium lacustrium parasi- tantes; mares vero ut videtur semper vitam liberam degunt. "Af de tidligere pee ie Arter af denne Slægt synes vistnok — | l 1 É 3 ae E i t 3 E r Miast 261 den af mig iagttagne Form nærmest at kunne henføres til Erga- silus Sieboldii Nordman, men viser dog enkelte. ikke saa uvæ- sentlige Afvigelser fra samme, hvorfor jeg' her foreløbig optager den som en egen Art, overladende til senere Forskninger at af- gjøre, om hine Afvigelser alene skrive sig fra dens yngre Tilstand. Ergasilus depressus, nov. . sp. an — Ergasilus Sieboldii ætate minus provecta? Corpus qvam in speciebus descriptis elongatius et valde de- pressum, supra visum latitudine maxima in parte posteriore capitis sita, segmentis thoracicis postice gradatim et longitudine et latitu- dine decrescentibus, ultimo minimo segmento abdominali 1mo multo angustiore. Caput femine supra visum antice parum attenuatum marginibus lateralibus subrectis, anteriore in medio productiusculo, maris vero antice sqvaliter latitudine decrescens. Antenne imi ` paris crasse et robustæ latitudine capitis pone oculum breviores, 6articulatze articulis prioribus setis numerosis obsitis, ultimo setis 4 longioribus, penultimo et &ntenultimo postice seta una longa in- structo; 2di paris feminæ robustissimze reflexæ segmentum 4tum corporis fere attingentes, Pedum 4ti paris ramus exterior biarti- culatus. Rami caudales duplo longiores qvam latiores segmenta antecedentia 2 juncta. longitudine zeqvantes, setis 3 apicalibus, qvarum interior exteriore plus qvam qvadruplo longior longitudi- nem: abdominis longe superat, instrueti, Oculus magnitudinis in- svetz pigmento obscure coeruleó antice et postice emarginato et tamqvam bipartito. Color albidus in medio cephalothoracis in- ferne maculis magnis confluentibus læte coeruleis. Longit. feminæ circit. 11^", maris paullo minor. | Som allerede anført fandtes alle de af mig iagttagne Exem- plarer af denne Art fritsvóommende sammen med andre Copepo- der. Dens Bevægelser skede fuldkommen paa samme Maade som hos Cyclopserne, stødvis ved Slag af Halen og Svømmefødderne, saa at man uden tilstrækkelig Forstørrelse let kunde tage den for en saadan, saameget mere som de for denne Form mest cha- racteristiske Organer, pena de. dae udviklede 2det Par An- 262 tenner ialmindelighed slet ikke falde i Oinene, da de bæres slaaede bagud og ind mod Bugsiden krydsende hinanden med Enderne. Den syntes at være temmelig ømfintlig i Sammenligning med Cy- tlopsarterne. Bragt under Mikroskopet i en Draabe Vand paa en Glasplade var den kun én meget kort Stund livlig i sine Be- vægelser, men strakte derpaa med en krampagtig Bevægelse Svøm- mefødderne lige bagud og forblev efter at være sat tilbage i friskt Vand endnu i lang Tid ubevægelig og syg: Hr. Stud. med. A. Boeck meddelte Forklaring over den anatomiske Bygning af en ny Art Appendicularia. Hr. C. Boeck foreviste et Apparat til Undersøgelse af nogle Forhold ved Muskeltrakningerne. | For Indretningen af det foreviste Apparat til Bestemmelsen af den Hurtighed, hvormed Sammentrzkningsbelgen foregaaer i en Muskel, som er taget af et ved Curare forgivtet Dyr, var lagt til Grund det af Aeby i samme Hensigt construerede Apparat; men det var gjort meget simplere og med formeentlig fordeelag- tige Forandringer. Ved at forbindes med en Kymograph og en - dobbelt Electromagnet, som ogsaa kan anvendes ved forskjellige andre Iagttagelser, blev det let i en kort Tid at udføre en stor Mængde Tidsbestemmelser af Sammentreekningsbelgens Hurtighed, i det at tillige ved Kymographiecylinderens Bevægelse forskjellige Forandringer i de anvendte electriske Strommes Retning foretages . uden Tilhjelp af Iagttageren, naar Kymographiet er sat i Gang. Meddelelse af en fuldstzendigere Beskrivelse og en Tegning af Apparatet udsættes indtil der har været ae til dermed at foretage en LAST Række af Forsøg. Den 12te December. Almindeligt Møde. Fra den i forrige Møde udnævnte Committé remitteredes efterføl- Afhandling med Anbefaling til deci i Beretning om Selska- tt gende bets re 268 Om homologe Legemers Krystalform. af Cand. philos. Th. Hiortdahl. Da de homologe Radicaler i den organiske Chemi væsentlig ere at opfatte i Lighed med de Rækker af anorganiske Radicaler, som man paa Grund af Lighed i chemiske Egenskaber har stillet . sammen — "ligger den Tanke nær at de homologe Legemer vilde vise de samme krystallographiske Relationer, der ere paaviste mellem nærstaaende anorganiske Forbindelser. Denne Tanke er i og for sig overmaade enkel og. naturlig og det maa forundre meget naar man ser at f. Ex. Scheerer! engang har anført ho- mologe Legemers Isomorphisme som en Stotte for sin Theori om polymer Isomorphisme. En simpel Sammenligning af de homo- loge og de anorganiske Radicaler? vil overtyde om at hvis Iso- morphisme her kan paavises, denne er af ganske samme Art som den almindelige (monomere). Om de homologe Legemers Krystalform forefindes ikke man- ge Iagttagelser. Laurent var den Første, som gav sammenlignende Undersøgelser af homologe Legemers Krystalform. Senere blev dette Emne bearbeidet af Nicklés?*, der kom til det Resultat at … alle homologe Legemer ere isomorphe. Af nyere Arbeider i denne Henseende har man et af Alth* (1855), hvori han ikke kommer til noget bestemt Resultat. : Gjennemgaar man det forhaandenværende Materiale vil man finde at endel homologe Legemer tydelig ere isomorphe i den almindelig antagne Udstrækning af dette Begreb. Hos en anden Del vil derimod Formerne vise sig at være forskjellige, dog ikke anderledes end at man i de allerfleste Tilfælde kan se en mær- kelig Lighed mellem disse forskjellige Former. Det er tvivlsomt hvor Grændsen skal trækkes naar man op- 1 Isomorphismus, u. polymer. Isomorph. p 35. * * Specielt finder man ved Betragtningen af visse anorganiske Rekkers Atomvseg- ter (de bekjendte Triader, den ofte constante Differents i en Række) mærkelige Analogier med de homologe Legemer. efr. Strecker: Theorien u. Experimente zur Bestimmung d. Atomgewichte p. 139. , Comptes rendus. 1849. 29. 336. .* Journal f. pract. Chemie 63. 145. r stiller Betingelserne for to Legemers Isomorphisme. . Efter den almindelig raadende Opfatning ere disse Grændser snævre, idet man forlanger en meget stor Lighed i Dimensionerne og fremfor Alt samme Krystalsystem. Men man har ogsaa søgt at gjøre gjældende en Opfatning af Isomorphismens Begreb, hvorved disse . Grændser betydelig vilde udvides. . Laurent! har som bekjendt opstillet Ideen om Isomorphisme hos Legemer med forskjelligt Krystalsystem. Til ham har Pasteur og Nicklés samt flere Chea mikere sluttet sig, hvorimod Pluraliteten af de egentlige Krystal- lographer (Frankenheim,? Naumann o. fl.) have udtalt sig imod denne Opfatning. I den nyere Tid har dog Marignac? og (med visse Indskrenkninger) Rammelsberg* erklæret sig enig i Laurents Anskuelser. 7 Efter denne Opfatning kan Legemer være isomorphe, naar deres Krystaller vise lignende Habitus og Combinationer, trods forskjelligt Krystalsystem og kun tilnærmelsesvis Lighed i Dimen- sionerne. Fastsættes Begrebet Isomorphisme saaleđes vil endnu flere. homologe Legemer være isomorphe. Forf. vil — skjønt langtfra utilbøjelig til at slutte sig til Lau- rents Opfatning — dog ikke bestemt. udtale sig om. disse Lege- mers Isomorphisme, da det nærmest er hans. Hensigt ved dette Arbejde at henlede Opmærksomheden paa de ejendommelige Re- lationer, der kunne finde Sted mellem Krystalformerne af Legemer, .der efter den almindelige Opfatning i ikke ere isomorphe. . I det Følgende vil de forhaandenværende Iagttagelser blive : PH til Gjenstand for Discussion. 1. Alth (anførte Sted) har fremstillet en Række Aluner, der indeholde Radicalerne p E N| sod ie da nf gfu NET : i disse krystallisere i regulære Borde altsaa isomorphe med al- 1 Méthode de chimie, p. 157. Comptes rendus 1848. 27. 134. * Poggendorfís Annalen XCV 369. ; 2 Institut. 1857. pag. 364. * Mineralchemie pag. LIII. | E E E k E: E. 2 » 265 mindelig Alun. Ammoniakalun indeholder et med disse homo- logt (og isomorpht) Radical NH; d Saaledes ogsaa Chlorammoniumplatinchlorid med Tri- + 141 p Wale as RI Sa og rimeligviis med: Tetræ- ibo bunpoutimchlorid. Platinchlorid. (Müller) og sikkerlig en hel . Del andre, Platindobbeltsalte af organiske Baser. 3. Ligesaa følgende med Platinsalmiak isomorphe Legemer. P (C, H5), Cl. Pt Cl; og PC, H5) Co H4. Cl. Pt Cl. - Sella!. Å Her kunde maske ogsaa nævnes H, E N (C, Hj, Cl. Pt Cl, Schabus Br Disse ere isomorphe. | 4. Sella har krystallographisk undersøgt følgende af Hof- mann fremstillede Legemer: [C, B, Br. (C, H5),] P. ^ Br. [C, H; Br. (C9 H35,] P. Br. Det første af disse er isomorpht med NH, Cl; de efter en iM Cl. PtCl, Sella. 4 . : Retning stærkt forlængede Krystaller minde om en af Marx? be- "skreven mærkelig Salmiakform. Det andet Legeme krystalliserer derimod rhombisk, isomorpht med Chlorbly.. i Rammelsberg og Sella? antage for at forklare denne Uover- ensstemmélse en Heteromorphi og bemærke i den Anledning: Mange regulært krystalliserede Legemer ere dimorphe og deres i anden Form er et Rhomboeder. . Saaledes har man blandt de en- kelte Haloidsalte foruden regulære ogsaa rhomboedriske (AgI. — P. (C, H5),J Sella), samt rhombiske (Pb Cl. — (PC, H, Eo (Ca H3); Ved paa denne Maade at fremstille Analogier med en lignende ` ` ^ Ann. d. Chemie n. Pharmacie Supplementbd. T. Heft 2. | ; ? Sehweigg. Journal. 54. Hos Salmiak er Forlængelsen efter den vH Mel: lemaxe, hos. TS Granatoeder efter Hovedaxen. * Pogg. Ann. CXIV. 266 isomorph og heteromorph Gruppe bortfalder meget af den Uover- eensstemmelse, man ved første Øjekast ser. Desuden kan man ikke andet end blive óptitbHÉsóm paa en vis Lighed mellem Mehylforbindelsens rhombiske Form og ZEthyl- forbindelsens Granatoeder. : Først i Krystallernes Habitus, i det Granatoedret er stærkt forlænget efter en af Hovedaxerne og den rhombiske Combination — stillet som Granatoeder — ogsaa viser Forlængelse i samme Retning. (Fig. 6 og 7). ; Endvidere frembyder Krystallernes uregelmæssige Uddannelse en besynderlig Lighed. (Fig. 8 og 9). : De Flader i.den rhombiske Form, der svare til Granatoe- : ere isomorphe. (C, Hs); P. : : $ i ; Cla. 2PtCl,. Rhombisk. TOGH "gy y | Ol xcd B E H, FAREN E x Cl. 2PtCl,. Klinorhombisk. Sella. 8. Af Hyperjodider af Ammoniumbaser kjende vi krystallo- - hintik følgende Trijodider: | dret ere: | 100 010 211 Sella | (co P oo oo P oo 2P2 Naumann) Vinkel: 100 : 010 — 9090' hos oo 0 — 90*0' | 211 : 010 — 60 56 = -60 8 : 241 : 211 — 58 7 — 600 1 211 : 211 — 94 39 — 90 0 | 1 5. i Ou BES Hop JIa og Cs Ha GERNE | Ia." Selle. | Det første er rhombisk, det andet klinorhombisk. i .6. CS ` ; (Cas) Ha | NP Sella 3 E C,Hs og 7 ES Cz S2 | E Thiosinnamin Hz L Schabus 4 H. C, Hs 1 ; d K , EE i " - N (C4 Hs); Ja; N (C3 H5, J Cla, N (C4 Hy), Ja N (Ca H33 Cio H;4 J3, N(Co H3) C4 Hs J3. Det første er béstemt af Haidinger, de øvrige af Schabus. De to førstnævnte krystallisere kvadratisk og ere isomorphe. De tre øvrige krystallisere derimod rhombisk. Maaske man kan antage en Dimorphisme. Af disse tre rhombiske Legemer er Trimethykethyltorbindel- -sen meget ufuldstændig undersøgt; vi kunne derfor ikke tage den med i den nærmere Betragtning af Krystalformerne. Beregnes for de 2 andre rhombiske Legemer Axeforholdene, saa findes a : b è = 0,518 : 4 : 0,774 for N2 FAs 10 2217 0,892: 1:0,711. - N(O&H;), J,. Krystallerne vise begge de samme Flader, nemlig: (se Hori- zontalprojection Fig. 10.) JU3E B. cew sib: clo ud cca vno bitioo € sal ske : oo g- D e bius jø ar o d es b e: 00 &. | Ls er Zonen b, q, q/2 ikke langt fra at være isomorph, som følgende Sammenstillig viser: Nene] NCC» Hed» q:b — 123954 1259 28' q/a : b — 108 30 109 34 q: q = 11224 109 4 samt Pyramidens brachydiagonale Polkant == 133922 ug 13192". . 9. Vi kjende fremdeles folgende Pentojodider : N (C3 Hj), Js og N e AE Jj. begge undersøgte af Schabus.! Det første er pue doit. meget nøjagtigt bestemt, paa det andét, der angives som kvadratisk er kun-en Vinkel maalt: ' Sitzungsber. d. Wien. Acad. 1855. Febr. 1858. April (29 Bd. 444.) e . 268 OP pu - 1419; samme Vinkel i den klinorhombiske Krystal er OP.: P. — 1480 905 Axeforholdene ere: a8:b:c — 0,99:1:0,66 i i24140:1:0,51 Saadanne Overensstemmelser kunne neppe være tilfældige, Disse Legemer ere, om end ikke isomorphe, ialfald, ligesom de 2 fore- gaaende rhombiske Trijodider, af en mærkelig Lighed i Krystalform. Maaske kunde man her tænke paa Heteromorphi; det er jalfald ikke et enestaaende Factum at dimorphe Legemers tvende Former vise en mærkelig Lighed.! iners Hur Bal C.H; Has Us -+ 2aq og C$, Hs. Ba : O4, +. 2aq. (Schabus. ) Begge krystallisere klinorhombisk, Axeforholdene ere: Methylforbindelsen 2,2447:1: 1,221937 — 8 : b : c. AEthylforbindelsen 1,1897 : 1 : 1,2153. Medens b : c i begge Krystaller ere næsten get. for- holdt Axen a sig meget nøje som 2 : 1. Man kan med stor Sandsynlighed. antage disse Legemer for isomorphe. 11. Af den mest celebre homologe Række, Mysieyrerkbon, kjendes kun faa krystallographisk bestemte Salte og om flere af disse variere Angivelserne noget. Et Éxempel, der synes at an- . tyde Isomorphisme, er det zeddikesure Lithion (Schabus) med "det myresure Lithion (Handl).? Begge krystallisere rhombisk; det fgrste er imidlertid kun ufuldstændig undersøgt; vi kjende saaledes kun Forholdet af de to Axer a : b = = 0,626 : 1; hos det arret Salt har man * a: b= 065:1 . oo P er hos det æddikesure — - 646 6' . og hos det myresure Salt. : — 6609 8' "Ogsaa her er Haporgbieme sandsynlig. 2 Pasteur. Ann. d. chimie et de phys. [3]. XXIII. 267. Liebigs u. Kopps Jahres- : Beck 1847—48. 35. d. Wiener Acad. 32. Bd. 252. 269 ed Æadikesurt Kobberoxyd, (Brooke og Bernhardi, Sehubus) | og Propionsurt Kobberoxyd (Sebabus). Begge agre ciere med lignende Combinationer. Axefor- holdene ere: ` ZEddikesurt Kobberoxyd 1,532 : 1: OB == quB Uy Propionsurt ~ 0,874 : 1 : 0,886. Det seddikesure Kobberoxyd er efter Laurent isomorpht med det smgrsure. Efter Schabus krystallisere disse Salte i forskjel- lige Systemer, mef Formerne frembyde nogen Tilnærmelse og adskillig Lighed. + Medens Axerne c ere nogenlunde lige (Diff. — 0,075) nærme Axerne a sig gl Forholdet 2 : 1 (Diff. 0,108). ” Efter disse Data maa vi antage disse to Saltes Isomorphisme for usikker og tvivl- som, da disse Differentser ere temmelig store. 3. 14. Propionsurt, Smorsurt og Valeriansurt Kobberoxyd. Ci H, Cu 0, -- HO : C, H; Cu O, + HO Cio H; Cu 04, + HO. Laurent anførte først at det æddikesurt Kobberoxyd + HO skulde være isomorpht med det smørsure Kobberoxyd 4. 2 HO. Efter Lies! har imidlertid det smorsure Kobberoxyd samme Vand- mængde som det tilsvarende zeddikesure Salt. Nicklés? fremstillede det propionsure (3metacetonsure*) Kobberoxyd med samme Vand- mængde som de zeddikesure og smgrsüre Salte. Dette Legemes a Krystalform angav han at være — om end ikke identisk — såa dog meget lig de nævnte Saltes. Disse Angivelser modsiges af Alth, der ogsaa tremetillede det valeriansure Kobberoxyd, Cio Hj Cu O,-- HO. Disse Saltes Krystalform er beskreven af Schabus. Alth finder at det smør- ' eure Kobberoxyd er klinorhomboidisk og” saaledes ikke kan være isomorpht med det klinorhombiske æddikesure og propionsure Salt. Det valeriansure Kobberoxyd er klinorhombisk men efter ' Comptes rendus 27. 321. J. pract. Chemie 46. 118. à * Comptes rendus 29. 336. j 3/J. praet, Chemie 63. 145. : 270 Alth neppe isomorpht med det propionsure. Nicklés, der anta- ger homologe Legemers Isomorphisme som bevist — søger at forklare denne Uoverensstemmelse som blot tilsyneladende, ved at antage forskjellige isomere Syrer af denne Række. Han paa- staar at Alths Propionsyre er forskjelligt fra hans Metacetonsyre og anfører enkelte Vinkler paa det af ham 1849 beskrevne Salt. Ved den følgende Betragtning af disse Kobbersaltes Krystal- , form ville vi lægge Schabus Monninger — som de fuldstændigste — til Grund. ` Tegningen viser E NSG af disse tre Saltes Krystaller. Fig. 1, 2 og 3 er disse Salte efter Schabus, Fig. 4 og 5 det smersure og valeriansure Kobberoxyd, med Biaxerne ombyttede og Fladerne der for anderledes betegnede. I Snittet Fig. 1, 4 og 5 ligne disse Krystaller hinanden. Schabus har imidlertid stillet det smørsure og valeriansure Kob- ” beroxyd i Forhold til det propionsure som Fig. 2 og 3, ikke som 4 og 5 af den Grund, at den skjæve Axe i det valeriansure Salt vender mod den stumpe Spilevinkel, men i det smorsure mod den "spidse. Næst denne rigtignok overmaade væsentlige Forskjel vise Combinationerne megen Lighed. . Horizontalprojectionen Fig. 1.4 og 5 viser hvorledes Vinkelen oo P gradvis formindskes: : s H, Co Or 4- HO oo BR. — 82 9 Cs H; Cu, O4 + HO = 221 Cio Ho Cu 0, + HO — 64 30 Vinkelen p:a er C, H, Cu O, +- HO .— 138? 56' : 144 41 C, H; Ou O, + HO ve ya Cio Hs Cu 0, + HO ov» .142.15. Mam seer her en Tiltagen fra. det propionsure til det smorsure Salt, ligesom Seilevinklerne viste Aftagen. Man bemærker at hos E. det smgrsure Salt er a-Axens Stilling mod b-Axen noget forrykket og dette Salt krystalliserer derfor klinorhomboidisk. 01 Am. de chim. et de phys. [3] XLHL. 117. 271 Naar vi i Horizontalsnittet tage Schabus Axe a (Fig. 2 og 3) eller Axen b i Fig. 4 og 5 til Enhed og beregne Axeforholdene, finde vi: C, Hs Cu O, + HO 0,8739 :1:0,8860 — a:b:c. Cs H; Cu O, + HO 0,6089 :1: 1,1562 Cio Ho Cu O, + HO 0,5349: 1: 1,0695. Vi bemærke her en Tilnærmelse i. Axeforholdene og specielt se vi for de to forste Saltes Vedkommende Axen a falde nøjagtigt ligesaameget som Axen c tiltager. Vi mangle de fornødne Be- . stemmelser for at se om dette staar i noget Forhold til Atomvo- lu:net. Ialfald er denne Stigen og Falden af Axeforholdene No- get, hvortil man ofte træffer Magen hos isomorphe Legemer. I det af os wigte Snit fremtræder altsaa flere mærkelige Re- lationer. Såavidt liae tre Salte imellem. Det smørsure og valeriansure Kobberoxyd kunde man maa- ske antage for isomorphe uagtet de krystallisere i forskjellige Systemer. En saadån Isomorphisme (Paramorphisme, Laurent) er om end sandsynlig dog endnu usikker. Hvad der er sikkert er at disse to Legemer, uagtet forskjelligt Krystalsystem vise ad- skillig Lighed i Form. Forholdet mellem det propionsure og smersure Foder onyd vil nedenfor omtales. : 15. Oxalsurt Æthylamin og Oxalsurt Methylamin angives af Laurent! at være isomorphe. 16. Cyanursyre ZEthylether og Cyanureyre Methylether an- gives af Nicklés? at være paramorphe, det er isomorphe i videre Forstand, uagtet forskjelligt Krystalsystem. Methylforbindelsen . skal være hexagonal, ZEthylforbindelsen skal krystallisere i 6sidige " Thombiske Prismer paa næsten 1209. (Efter Rammelsbergs Maal- - ninger, krystallographische Chemie, Suppl. 207 er Sojlevinkelen hos den sidstnævnte rhombiske Krystal — 128?0' og Søjleus Vin- -1 Méthode de chimie p. 168. * Comptes rendus, 29. 336. 97A - J 46? 30' og 1339. 30'; underordnet optræder dog her Prismeflader A (a : 2/, b : oo b) med Vinklerne 85°54 og 949 6'. E | Disse Exempler ere tilstreekkelige til at vise at Laurents og Nicklés Opfatning af den partielle Isomorphisme — mod hvilken ferovrigt allerede. Kopp! har gjort grundede Indvendinger — mang- ler Berettigelse. Flere Tilfelde af partiel Isomorphisme ere blot xi files. Ved en Forandring i Valget af Grundform eller dsl. kan Phæno- menet fores tilbage til almindelig Isomorphisme. Men i andre Tilfælde kan man ikke paa denne Maade hæve den partielle Iso- morphisme; den faar da staa som et. Factum. E Maaske man'ogsaa kunde. træffe paa flere Exempler.? | Vi kunne dog foruden det af os omtalte Tilfælde med pro- pionsurt og smgrsurt Kobberoxyd ppisa paavise et Exempel paa partiel Isomorphisme,. MgO S0, -|- HO og FeO 80; E 1HO?3 ere nemlig. partielt isomorphe. B Stiller man Bittersaltkrystallen saaledes at man bytter c og à i og gjør a til Hovedaxe (og, kalder den c) bliver hos Bittersaltet ” Domet b : 2e : oo a til. Sojlen a : b:oo c; à : co b:oocbliver Basis c: sa: o b; b;ooa:oocoga:c: ad beholde sin Plads. (se Fig. i | isi ee krystall, Chemie.) Man faar da nær Overensstemmelse i folgende Vinkler: ana Bittersalt : Jernvitriol: cn ME . b:2c;o0 €. 89024" | a:b:ooc — 82936' 0012 icon de co e/a;c:oo b..— = 119 58 c;ooa: cob/a:e;oob =: 118 40 1.18 ni 20: :oo8/b: ooa:coc = 138 48 a:b: oce/b: oca:ooc = 138 42 0 6 a:bb:cb:2e:008 — 154 27 a:b:c/a:b:ooc = 155 10 0 43 pu kan ikke være nogen tilfældig Lighed i enkelte Vinkler. Rimeligvis er denne partielle Isomorphisme en ved ukjendte ydre "Omstændigheder frembrågt Seno REE, ii aad ditiis S ETA EL 1 Jahresbericht 1849. 19— 20. 2 Laurent angiver at oxalsur Methylamin: er hemimorph med oxalsur Ammoniak. . . Denme saavelsom | Niekles Angivelser behever neiere Ündersegelser. E ' Det sidste er som bekjendt dimorpht - Volgers Tage) 275 Ser man hen: til de i det Foregaaende vundne Resultater, maa, man. sige, at man ikke med Sikkerhed. kan antage. Isomor- ; plismen (i den almindelige: Betydning) som gjeeldende for de ho- mologe. Legemer. Man, kan derimod sige at naar homologe.Le- gemer ikke.ere isomorphe,. saa. vise de paa meget..faa . Undtagel. ser mær mærkelige Relationer i deres.Krystalform. . Disse: Rela- tioner kunne for en. Del maaske opfattes som Isomorphisme. i videre Forstand (Paramorphisme, Laurent); vi have ogsaa.i den nre FORENEDE søgt: at: pianis ‘en anden saadan Relation. Te Hr F Welha aven gav en Udsigt Over TONENE E Hütürdo og søgte derunder at vise, at. pap: dem om det vum endnu" od — descen i : Hr. Cand. mag. Lieblein: holdt et: Fóredrag om^ de hierogly- fiske Betegnelser dery de herodotiske AER ert og Pheros. ` Deter af Vigtighed for den rer Histolie, "at hvert'en- kelt Punkt bliver bestemt med den største Nøiagtighed) Dette. er vistnok ogsaa nødvendigt for ethvert Lands Historie; imen dog i særdeles Grad for. Ægyptens; this da dens» gaar op til omkring 4000 Aar f. Chr., altsau' 2000 Aar længére `tilbáge end: nógen anden Historie, hår man intet Korrektiv-i ardre Landes samtidige Begivenheder, og den strzenge Kritiker er derfor let tilbøjelig til at gjøre enhver ikke løst Uoverensstemmelse til e ENS hvormed den hele Bygning maa síaa eller falde. Et saadant Punkt er: Bestemmelsen af den af Herodot: (2Bog "101 Cap.) omtalte: Konge Møris” Plads' i Historien. è Hovedkilderue til Ægyptens Historie ere som bekjendt de græsk-romerske For- fattere og de ægyptiske Monumenter: Efterat de sidste ved Cham- pollions Opdagelse: have begyndt at oplukke sine hidtil gjemte . Skatte, er det JEgyptologiens Opgave 'at bringe de to uafhængige- | Hovedgrupper af Kilder i Overensstemmelse med hinanden: I det her omhandledé Punkt kommer det altsaa an paa 8t gjenfinde : Kong Møris' Navn paa Mouumenterne og at sammenholde det 18* d (P Ida dae hoe tis dt gal iak j gaact Glip derai. 4o 276 derved vundne "Udbytte med Herodots Beretning! Dette er af- . saamegen større Interesse, som Kong Møris ved sine storartede Foretagender til Fremme af Landets Opkomst spiller en stor Rolle i Landets indre Historie. "Champollion troede at gjenfinde Hero- dots Meris i Monumenternes Totmeses 3, der regjerede 'omkring 1600 f. Chr.; men Hieroglyfindskrifterne, der forresten håve Saa- meget at berette om denne Konge, give ikke den ringeste An- tydning til, at' Sgen Moris er gravet af ham, hvilket vel paa Grund af Værkets Kjæmpemæssighed ikke let kunde være und. gaaet, dersom han virkelig havde udført det. Af denne og andre Grunde maa Champollions Mening forkastes. . Bunsen har" (ZEgyp- ten. Bind II S. 198) identificeret Moris. med en Konge, som paa Monumenterne hedder Pepi (Manethos Phiops), regjerende om- kring 2600 f, Chr.; men heller ikke hans Navn er fundet i nogen Forbindelse med. Sgen. Moris" Udgravning. ' ZEgyptologerne ere . derfor endelig nu. blevne énige om, at. Herodots: Kong Moris er identisk - med Monumenternes Kong Amenemha 3, der tilhørte Manethos 12te Dynásti og regjerede fra 2221—2179 f. Chr., da man har fündet hans Navn i Ruinerne af Bygningsvterkerne ved Søen, og Fayum-Dalen; hvori Seen laa, overalt er fyldt med: Mindesmærker fra dette Dynasti, som her synes at have havt sit Yndlingsopholdssted ; hertil kommer endnu den Omstzendighed, at Amenemha 3 ifolge Inskriptioner, indhugne i Fjeldet ved de øvre Katarakter, der har ladet foretage Maalinger af Nilens Vandstand, hvilket forudsætter Vandbygningsarbeider nedenfor. Men nu frem- stiller sig imidlertid her den betænkelige. Omstendighed; at man ikke. har kunnet gjenfinde. Navnet Móris i nogén af Amenemhas Navne, hverken i hans Familienavn Amenemha eller i haus ved |. i Thronbestigelsen antagne- officielle Kongenavn, som man. ME læst. Ra-n-ma. Man har derfor maattet gribe til'den Forklàringsgrund, at Herodot har overfort Soens Navn Moris paa Kongen, som har -Jadet den grave. "Navnet Moris er en Lokalbensvnelse paa Sgen i Fayum; de hieroglyfiske -Indskrifter kalde den Meri, et Ord AN Ld 3 ii: teen n Pew soni betyder ,Bassin,'* 589;^ ,Hav*; Meri eller Moris er ertt 1 Søen xac' iEoymy. Uagtei-nu vistnok Overforelsen af Søens Navn paa Kongen let lader: sig tænke, saa synes dette dog ikke her at være skeet, da Herodot udtrykkelig nævner Præsterne som sin Kilde; og disse, som udgjorde- et. af Ægyptens lærdeste Kollegier, umulig kunne have .gjort sig skyldige.i en. saadan Forvexling. Var Kongenavnet Moris. simpelthen; taget: af. S6navnet, saa ser ` man desuden let, at Herodots Angivelse var uden nogetsomhelst Værd med Hensyn til Bestemmelsen af. den Konge, der har gravet Søen, da Merisnavnet i saa Fald kunde betegne, hvilken -Konge màn maatte ønske- at tillegge det. Alt dette ere Owisteeridighe- der, som gjere der: Pug m at gjenfinde' Kongenavnet ; Møris blandt Hi Hi 1vfinsl En: saadan Identitet tror jeg LA kunne pani og det bish af Herođots Møris med Monumenternes Amenemha 3, hvem man nu almindelig formoder har gravet Sgen. Denne inima vil blive Vished, dersom -Navneidentiteten kan bevises. - : Som forhen nævnt, havde: eun 3. foruden Familienav- net Amenembha ogsaa et offieiélt Navn, antaget efter Thronbesti- gelsen, hvilket efter den. Orden, hvori Tegnene staa, lod Ra-n-ma (Ra betyder” ,Sol,*.n er Genitivsprepositionen og ma = Retfzer- dighed; det.hele Navn betyder altsaa „Solens Retfærdighed“). Nu érídet-en bekjendt; Sag. at Tegneue i de kongelige Navne- skjolde ikke stilles i den len, hvori dé skulle udtales, men i en. vis Rangorden, idet de ideografiske Hieroglyfer, som f. Ex. betegne en-Guddom; i Regelen stilles forán uden Hensyn til om ' det blev udtalt forst eller ikke. Saaledes sættes Tegnet Ra, der betyder: Solguden, og Amen, der er Navnet paa Thebens høieste .Guddom, foran; om de end udíaltes : sidst. Herpaa gives mange Exempler. Den bekjendte Seşõstris ene Navn skrives hierogly- fisk Ra-Amen-mi-meses, men maa læses Rameses Miamen, som han "hedder: hos Josephus (c. Apion. I, 15, 20); her er Gude- navnet Amen sat foran mi, uagtet det udtales efter. Endvidere skrives den fra Herodot bekjendte Mykerinos' Navn "hieroglyfisk Ra:men-ka. istedetfor Men-ka-ra, som det maa udtales, da Mane- tho” kalder ham Mencheres. Ligeledes skrives Ra-scha-f for i (født af Ra og født af Tot). var Afhængighedsbetegnelsen. aldeles ngemat, nnus e fbeneighedsforholdet aabenbart findes. Senere amen, som inte jer læser Macs Det «rae Trin i Diak lingen er da, at det ikke alene, Skreves, men ogsaa udtaltes, hvor- paa Legenden Mi.n-ptah, der af Manetho gjengives Menephihge, er Exempel. T Efter det Foregaaende. maa, man, Dep yr være: faldt berettigek til. at læse Legenden. af. den, herodotiske , Meris' Navn,… Ma-n.ra med Udeladelse af n for Mara, Hvad der, hæver . denne Læse- maade saagodt som over enhver: Tvivl, er, den. mærkelige, Om- stændighed, at Eratosthenes kalder denne. Konge Mares og Diodor Maros, hvilket paatagelig er det ægyptiske. Mara med. tilføjet No- minativsigma. Kongen er af Herodot benævnt efter sit officielle Kon- . genavn Mara, ikke efter sit Familienavn Amenemha.. Lepsius.paa- staar "vistnok (Chron. d. Ægyp.. S…265)…i..en anden Anledning end denne, at. han ikke. kjender noget. sikkert. Exempel paa, ;at..det ved Thronbestigelsen antagne Kongenavn er bleven. brugt af Fol. ket alene uden Tilføjelse af Familienavnet; men paa.en fra; den anden Katarakte. til Berlins. Museum, henbragt Stenblok findes. en Indskrift, der angiver. Nilens Hoide under. denne. Konge, som;her ; alene. hedder Ma-n-Ra eller, Mara uden Tilfgielse. af Familienáy- net Amenemba. Fandt nu, Præsterne. her. det ene. Navn dilstrzelee keligt til at angive Kongen, fandt de det vel.ogsaa tilstrækkeligt blot.at opgive Herodot det. ene Navn.: Dette er saameget. mere sandsynligt, som. Præsterne i sine. Kongelister benævnte Kongerne; ikke medderes Familie-, men alene med.deres officielle Kongenavne. . Monumenternes Mara, Eratosthenes’ : Mares, Diodors Marosog Hovden Møris er: saaledes: utvivlsomt det, samme. Nayn.... At- det . hos Herodot har. .den ubetydeligt afvigende Form. Moris, kommer maaske af, at enten. han eller shans, Afskrivere have, valgt den; ledet af Søens ligelydende Navn. e eller mas i Køptisk er erne ig og. betyder. aplati v jer kan meses „alene. „have , passiv. Betydning, i ingen actiy). A 281 : Det, bliver, da, unødvendigt at beskylde, Herodot for en saadan ` Begrebsforvirring, som den. Ombytningen af Kongenavnet Ame- nemha med, Sonavnet Moris forudsætter. | Saaledes, viser det sig > ogsaa, her, at man, maa være varsom. med at give Herodot» Uret; da .han.i.de fleste Tilfælde, hvor man først har forkastet hans "Vidnesbyrd, dog tilsidst, i Hovedsagen faar Ret, naar man id ener har sat sig.ind i Sagen. Den Maade, at læse Kongenavnene paa, som jeg. her quie paa- A og søgt at bevise, tør maaske: befindes allerede, i og for sig at være antagelig: . Men den faar en forøget Bekræftelse derved, at jeg strax kan anvende den til Forklaring af et andet hos He- rodot forekommende ægyptisk Kongenavn, som „man hidtil: har været i Forlegenhed med. Jeg mener:det i 2 Bogs 111 Cap. an- forte Nayn Pheros. Man er enig om, at det er denne Konge, un- der hvem Jøderne udvandrede, og. han er derfor af.særlig Interesse for os. Han nævnes: paa Monumenterne med Thronnavnet:Ba-n- ra-mi-amen og Familienavnet Mi-n-ptah-hotep-hima ; hos Manetho kaldes han Mssenbihes efter den forste Bestanddel af Familie- navnet. .., Lepsius siger i sin. Chronologie. der. Aegyter (S. 289): Mii gere er det at finde en Forklaring. af det. enkeltstaaende. Navn Pheros, hos Herodot... Vi kjende: meget fuldsteendigt de Monumen- talnavne, hvorom, der her kan være Tale; men vi finde intet; som her klinger igjen eller forøvrigt «kunde. berettige til. nogen - Sammenligning.* . Han søger derpaa med en vidtløftig og. tvungen" Forklaring at udlede Ordet af:det ægyptiske Pharao. . Dette skri- ves hieroglyphisk p-ber-aa og. betyder: det store Hus d. e. det kongelige Hus, Paladset, og bruges. meď en letforstaaelig Meto- nymi særdeles hyppig om de ægyptiske; Konger i Almindelighed, ligesom Sultan om Tyrkernes og Czar om. Russernes Hersker. Det er "derfor umuligt, at Præsterne kunde opgive det for Hero- dot som et specielt Kongenavn. Lidet sandsynligt er det ogsaa, at Pheros, som Lepsius vil, er en af Semiterne forvansket Form af Pharao. Derimod lader Navnet sig med Lethed udlede af den ene Bestanddel af Menephthes Kongenavn, naar man blot grup- 282 perer Tegnene i den rigtige Orden, nemlig Ba-n-ra-mi-amen, og .. med Udeladelse af Præpositionen n læser Bara Miamen. Vi have seet, at en Konge ligesaa vel kunde benævnes med det officielle Kongenavn alene, som med Familienavnet alene, og at her blot den ene Bestanddel af Navnet, nemlig Bara, er optaget, "er na- turligt nok, da det med Overførelse af de ægyptiske Navne til "Græsk netop er Regelen blot at optage en Bestanddel af de sæd- vanligvis megét sammensatte Navne. At Bara hos Herodot hed- der Pheros ér analogt med Overgangen fra balæna til ọaixwa, ligesom jo ogsaa 8 og e vexle med hinanden: guzxoc og BO«rzoc Vokalernes Uoverensstemmelse gjør Intet til Sagen, da det hiero- glyphisk skrevne Bara ikke har nogen Vokal, og det blot er kon- ventionelt at sætte a til i Udtalen, naar ingen Vokal udtrykkelig er tilsat. Herodots Pheros er derfor sikkerlig identisk med Bara, som netop udgjor den første Bestanddel af den Konges Thronnavn, der ifølge Herodots Beretning maa være den samme som Pheros.! Da Manethos Menephthes er taget af Baras Familienavn Mi-n- ptah-hotep-hi-ma, saa bliver denne Konge, under hvem Israeliterne ere udvandrede, folgelig identisk med Pheros. Den af ZEgypto- logerne hidtil antague Personsidentitet bliver saaledes yderligere bekræftet ved den af mig paaviste Navneidentitet. At denne Nav- neidentitet ikke tidligere er funden, kommer vel dels deraf, at Hieroglyferne i Navneskjoldene ere ordnede efter et andet Prin- ies cip end den grammatiske Forbindelse og Udtalens Fordring, hvor- for de kunne grupperes paa forskjellig Vis; dels deraf, at Som- me feilagtie have ment, at det officielle Kosdékain ikke kunde bruges alene til at betegne en Konge; dels muligens ogsaa deraf, at det ikke for er faldt Nogen ind at —À Pheros med Navnebestanddelen Ba-n- ra. 1 Han siger nemlig, at han er en Søn af Sesostris eller Rameses. i 283 pee Bemærkninger angaaende Sagnet om dew evige Jöde i dels ældste, "middelalderlige Skikkelse. is pup | SC ATE Caspari. | (Se Side 197). le: iaDet aiie dybsindige og tankerige Sagn. om den evige Jøde, som saa ofte er blevet behandlet af Literarhistorikere, The- ologer, Philosopher og fremforalt Digtere, af disse i alle Poésiens Former, møder os for første: Gang i det trettende! "Aarhundrede, henimod Slutningen af Korstogenes Tid. Den engelske; Chronist Matthæus Paris (1 1259) beretter os nemlig. ivsin „Historia: major til Aaret-1228 Følgende: »Endelig kom i dette. Aar en: Erkebiskop fra Storürmebién til England, som. Pilegrim, for at besøge de engelske Helge- ners Reliquier og .Landets ærværdige Steder, som han ogsaa havde gjort i andre Riger. «Han foreviste 'ogsaa -Munke og kirkelige Prælater en: Anbefalingsskrivelse fra Paven, der skulde forskaffe ham hos dem en ærbødig Modtagelse og en ærefuld Behandling. Denne; Mand . blev; da: han omsider kom til St... Albans-Kloster . for.at.bede til. denne Englands Protomartyr, modtaget af Abbeden . eg Oonventet.med ZErbodighed. TD han. træt af Reisen, fòr sin og Sines Recreations Skyld. opholdt sig dersen Stund, begyndte . hanived sine Tolke. at gjøre mange Spergsmaal angaaende vort Feedrelands Gudstjeneste, Religion og Sæder og at fortælle flere vid- underlige Ting om-Qsterlandét. — Iblandt Andet blev han spurgt om hin Joseph, om hvem der hyppigen er Tale iblandt Menne- Skene, som var tilstede, da Herren led og'talte med ham, og som endnu lever til Bevis for den christelige Troes Sandhed, om han . mogensinde havde seet hàm, eller om' han havde hort Noget om 'ham.' Erkebiskopper svarede udførlig og Stykke for Stykke, idet han bekræftede Sagens Sandhed, og senere sagde en antiochensk Rådder af hans Felge, som var hans Tolk og en Bekjendt af Henrik Spigurnel; en af Abbedens Tjenere, idet han oversatte Erkebiskoppens Tale, paa Fransk: ,Min Herre kjender hint Men- neske meget vel, og kort førend han tiltraadte sin. Reise til Ve- D idet han lever iblandt Biskoper og andre Kirkens: Prielater, 284 sterlandet, spiste den samme Joseph, som han mange Gange havde seet og hort tale, i Armenien ved hans. Bord. Og da han der- efter blev spurgt om, hvad der havde tildraget sig imellem den Herre Jesus Christus og den samme Joseph, svarede han: „Paa Jesu Christi Lidelses Tid, da'han, fangen af Jøderne, var bleven ført ind i Domhuset for Pilatus’s Domstol for at blive dømt af ham, idet Jøderne anklagede ham uden Ophør, sagde Pilatus, da han ikke fandt nogen Skyld hos «ham, for hvilken han fortjente Døden; til Anklagerne: Tager I ham og dømmer hàm efter Eders Lov. Men endelig, da Jødernes Skrig blev stærkere og stærkere gav han dem Barrabas los efter deres- Forlangende og overleve- rede dem Jesus, at han skulde korsfestes. Men da nu Jøderne slæbte Jesus ud af. Domhuset; og. Han var kommen til Porten slog Cartaphilus Domhusets og Pontius Pilatus's Portner, idet Jesus gik: gjennem Porten, Ham foragtelig med: Neven i Ryggen! og sagde haanende:: Gaa hurtigere; Jesus, gaa, hvi tøver Du? Og Jésus vendte sig om, saa paa ham med et strengt Aasyn og Blik og sagde: ,,Jeg gaar, og Du skal vente indtil jeg kommer,** hvad der er det samme, som om” der efter Evangelisten blev sagt: ;,Menneskens Søn gaar vistnok, som der er skrevet om ham, men du skal vente paa min anden Tilkómst^*. Saaledes venter nu efter Herrens‘ Ord hin .Qartaphilus, som páá Herrens ` Lidelses Tid var omtrent tredive Aar gammel, og saa-ofte han: lar naaet en Alder af hundrede Aar, bliver han ligesom greben af em ulegelig Syg- dom, og falder hen. ligesom i en "Exstase, men saa bliver han igjen frisk: og vender, idet han. kommer igjen til Livet, tilbage tilden Alder, hvori- han stod i det Aar, da Herren led, saa at han med Sandhed kan sige med Psalmisten: Min Ungdom fornyes lig Ornen. . Men da efter Herrens Lidelse den katholske Tro tog til, blev den samme: Cartaphilus døbt af Ananias, som døbte den hellige Apostel Paulus, og blev kaldet Joseph. Men han ophol- der sig hyppig i begge Armenier: og i andre østerlandske Egné, som en Mand, af.en "hellig Vandel og Religiositet, : af faa og Er A gi T LJ 3 NOI y SØ 4 , : ? T E. S i 4 j betzenksomine Ord, som han da kun svarer, naar han adsper- 3 285 ges af Biskoper' og géistlige Mænd, Og da beretter han om Oldtidens Begivenheder, baade om de Ting, som tildroge sig ved Herrens Lidelse og Opstandelse, og om Opstandelsens Vid- ner, d. y. s. om dem, som'stode op med Christus og kom i den hellige Stad. og viste sig for Mange. Han beretter ogsaa om Apostlenes Symbol og om, hvorledes de adskilte sig fra hveran- dre, og om deres Prædiken, og det uden at lee og smile og uden nogensomhelst Letfærdighed i Ord og nogetsomhelst Tegn. paa Dadel - eller Modsigelse, som En, der snarere lever i Taarer og Herrens Frygt, idet han bestandig er bange- for og med Ængst- lighed formoder, at» Jesu Christi Tilkomst i Ild sóm Verdens Dom- - mer maa være nær forhaanden, og idet han frygter for, at han ved samme" maatte finde Ham fortørnet, som dengang, da Han ilede til sin Lidelse, ved hans Forhaanelse blev udfordret til en retfærdig, Hevn. Der komme Mange. til ham fra fjerne Lande, idet de finde sin Lyst i at se ham og tale med ham. . Naar disse ere Mænd af Anseelse og Vegt, saa besvarer han med faa Ord de Sporgsmaal, som de forelegge ham. Alle Gaver, som tilbydes ham, viser han tilbage, idet han er forneiet med tarvelig Næring og Klædning. Sit Haab om Frelse grunder han bestandig paa den Omsteendighed, at. han har syndet i Uvidenhed, idet jo Herren har bedet: Fader tilgiv dem, thi de vide ikke, hvad- de gjøre. Paulus, der syndede i Uvidenhed, fortjente Naade; ligervis ogsaa Petrus, der fornegtede Herren af Svaghed, nemlig af Frygt: Ju- das derimod, som forraadte Herren af Ugudelighed, d. e. af Be- gjærlighed, endte sit ulyksalige Liv uden Haab om Frelse, idet han hærigte sig i en Strikke, og hans.Indvolde væltede ud. Paa denne Grund bygger Cartaphilus. sit Haab om Forladelse; og saaledes har han ppo hvorved han — " Feiltrin.! * Hoe PEREN anno venit in Angliam Arehiepiseopus eee Armenis majoris gratia ^. peregrinationis; ut sanctorum Angli et loca venerabilia, sieut o et per alia regua fecerat, visitaret. Literas quoque Doinini Papse ad commenda- -tionem persons sus viris religiosis et prælatis ecclesiasticis exhibuit, ut ab ;'ipsis eum debita reverentia reciperetur et honorifice tractáretur. Hic demum, cum apud s. Albanüm veniens, caussa orandi Anglis protomartyrem, àb Abbate ^ . Veesentlig det samme erfare” vi af Philip Mouskes's (4 1282 -~ som Biskop i Tournay) flandriske petii I hans FERIER n, per interpretes suos de ritu et religione hujus patrie. multa- et morihus . vivendi : inqvirere et de partibus Orientis „Plura admiranda referre. — Interrogatus similiter inter estera de Josepho, viro illo, de quo frequens sermo habetur inter homines, qui quando passus est dominus, presens fuit et locutus est cum eo, qui adhue qnt in argumentum fidei Christianz: si illum aliquando viderit, vel de illo quiequam audierit. Respondit Archiepiscopus; asserens rem gestam, seriatim; et postea miles quidam Antiochenus de familia ejus, qui intérpres illius erat, notus etiam cuidam famulo Dominis Abbatis, Henrico Spigurnel, exponens sermones illius, dixit lingua Gallicana. Bene, inquit, novit Dominus meus hominem illam, et paullo anteqvam iter inciperet ad partes Occidentis idem Joscph in Armenia co- medit ad mensam Domini mei Archiepiscopi; quem multoties viderat et audie- rat loquentem. Et postmodum, interrogatus de rebus gestis inter Dominum Je- j "sum Christum et eundem Joseph, respondit: Tempore passionis Jesu Christi, : | ` eum, captus a Judzis, in prstorium ductus fuisset ante prisidem Pilatum, ut judicaretur ab ipso, aceusantibus ipsum: constanter Judsis, cum Pilatus nullam : et conventu reverentur susceptus est. Ubi cum aliquamdiu perendinaret, coepit 1 ^ in eo caussam mortis invenisset, dixit ad eos: Accipite, eum vos et secundum legem vestram judicate eum. Sed tandem, i 1 i clamoribus Judieorum, Pilatus dimisit illis Barrabam ad petitionem illorum et tradidit eis Jesum, ut | erucifigeretar. "Trahentibus autem Judæis Jesum extra prætorium, cum venisset E a ad ostium, Cartaphilus, prætorii ostiårius et Pontii Pilati, cum per ostium i . "exiret Jesus, pepulit eum' pugno contemptibiliter post tergum et irridens dixit: Vade Jesu citius, vade quid moraris? Et Jesus severo vultu et oculo respieiens in eum, dixit: Ego vado, et expeetabis donec veniam. Ac si juxta Evangeli- | . Stam diceretur: Filius quidem bominis vadit, sicut scriptum est de eo, tu. autem seenndum adventum meum expectabis.. Itaque juxta verbum domini expects . adhue Cartaphilus ille, qui tempore dominiese passionis erat quasi triginta anno- rum; et semper cum usque ad centum attigerit :tatem redeuntium annorum, ` eortipitur quasi incurabili infirmitate, et. rapitur quasi in exstasim, et, convales- ‘cens, redit redivivus ad illum statis statum, quo fuit anno, quando passus: est . Dominus; ut vere possit dieere cum Palmista: Renovatur ut aquila juventus mea. Verum post passionem Domini, crescente. fide Catholica, idem Cartaphilus | | baptizatus. fuit ab Anania, qui baptizavit B. Paulum Apostolum, et vocatus est à Joseph. . Habitat autem , frequenter in utraque Armenia etin aliis regionibus. : DRE tine. inter episcopos et alios Ecclesiæ prelatos, homo sanetz conver ation igionis, p JM, "SEK M irea ut. qui nibil loquitur, - nisi ab Episc es et viris religiosis fuerit requis Et tune refert de rebus 42 — sus 3 287 i kortere Beretning, der ligeledes. føres tilbage til den af Matthæus Paris omtalte armeniske. Erkebiskop, hedder det nemlig: Og denne Mand (den evige Jøde) sagde til de falske Jøder, da de førte Gud hen at korsfæste ham: „Venter paa mig, jeg gaar med, naar den falske Prophet skal hænges: paa Korset.“ (Og den sande Gud saa sig om og sagde ufortovet.til ham: „Disse skulle ikke vente paa dig, men vid, at du skal vente paa mig.” Og endnu venter han saaledes, og er ikke. siden ded eller afleden. . Efter hundrede Aars Forløb ser man ham forynges i hin Egn. Og der siger man (der er Folk, som berette det), at Ananias døbte ham, som var en af ' de sande Propheter. Han skal vente sin Løn og skal for sanden ikke de for paa Dommens Dag.! antiquitatis et de iis, qui gesta fuerint in passione Domini et resurrectione, et de testibus resurrectionis, illis videlicet, qui resurrexerunt cum Christo et venerunt in sanctam civitatem et apparuerunt multis. Refert etiam de Symbolo Aposto- lorum et eorum divisione et predicatione; et hoc sime risu et omni levitate ver- borum et nota reprehensionis vel redargutionis, ut qui magis versatur in lacrymis et timore Domini, metuens semper et suspectum habens adventum Jesu Christi in igne sæculum, judicaturi, ne ipsum in ultimo examine inveniat iratum, queni ad passionem properantem irridens ad dignam provocavit ultionem. — Veniunt f ad eum multi de remotis mundi partibus, delectantes in ejus visione et confa- "1 bulatione; quibus, si sint viri authentici, de rebus interrogatis breviter solvit quzxstiones. Munera omnia sibi respuit oblata, victu moderato et vestitu con- tentus. In hoc semper ponit sus spem salutis, quia ignorans deliquit, dicente Domino et orante: Pater ignosce illis, quia nesciunt, quid faciunt. Paulus Siquidem, per ignorantiam qui peccavit, gratiam promeruit; similiter et Petrus, qui per fragilitatem, id est timorem, Dominum negavit; Judas autem, qui per ini- quitatem, id est eupiditatem, Dominum tradidit, effusis visceribus se laqueo sus- pendens, sine spe salutis vitam infelicem terminavit. In hac ratione sibi spem Cartaphilus ponit indulgentis, erroremque suum quo fueatur, habet.“ Matthzi iue monachi Albanensis Angli, Historia major, p. 243 s. ed. Paris fra 1647. Et cil om, quant li „faus Judeu, ` Menérent crucefiier "Deu, | Lor dist: ,Atendés-moi, g'i vois, S'iert mis li faus profete en crois." . Et li vrais Dieux se regarda, Si li a dit qwe n'i tarda: a Ra E " .,sleist ne 'atenderont pas, See D 8 288 Medens den eévige: Jode efter de to meddelte Beretninger i det trettende Aarhundrede, som man kan betegne som Sagnets forste Periode, opholder sig i Orienten og Oceidenten kun hører fortælle om ham; optræder han fra Begyndelsen af det sextende Aarhün- drede af indtil det tredie Aarti af det attende, hvilket Tidsrum man "kan kalde Sagnets anden Periode, i egen Person paa mangfoldige - Steder i Europa. Koüniginhofi Böhmen, Hamburg, Danzig, Madrid, Wien, Lübeck, Tárnowitz i" „Oberschlesien,“ Reval, Krakau, Mo- skau; Paris, Naumburg, Stade, Brüssel; Leipzig, München, Aal- borg ög andre Byer i Jylland, Tyrol og Sverig ere de Steeder og Lande, hvor man vil have seet ham. I England optraadte om- kring 1700 en Eventyrer à là Grev! Saint Germain, der udgav sig for den evige Jode og vakte en overordentlie Sensation. < pen evige. Jode kaldes i denne Tid snart Gregorius, snart. Buttadzeus, , snart. Isak Laquedem,..snart endelig. Ahasver, et Navn,; der er. blevet hans almindelige. Nogle berette, at han'selv har fortalt om sig, at han har været en Skomager i Jerusalem (deraf den for Scandinavien eiendommelige Betegnelse at ham som Jérusa- lems. Skomager) og har boet i Nærheden af Stadens Port; Andre kalde ham en Garver; Eventyreren i England paastod, at. han :havde været en af Synedriets Officerer. -Hans Forbrydelse har f dene ven bestaaet Wesen at han. ege Christus; da denne iied sit x mu Wi S : i Más iilo: tu m'atenderas.* Et encor atent cil ensi, gra Kit ne moru puis ne transi. rat Al cief de C ans le voit-on uni hils Rajovenir en cel room, Et w dient, teus gens i a A Qu* Ananias le baptisa; KP fadi uns des vráis profétes. fi'atendera cil ses désertes, he. ee i Et ne morra pas Yoirement. is ES " Jusques a au i jour del Jugement. adn e a MERE NUTUS TEE TOL BUT AEN EET Å —— —— s MUERE INTONUOREA TATUM TERSMN TU*MMENCTERAHKMNMUPTMPTTKK——OUKemeKEK.€——u—e--UcTMTM C» 289 Kors kom forbi hans Hus og vilde hvile sig der et Øieblik, med en Skomagerlzest og drev ham bort; Andre tale derimod kun om, at han formente Christus at hvile ved hans Dortzerskel. I Naumi- burg kunde han hverken sidde eller staa, men maatte bestan- dig være i Bevægelse, i Brüssel kunde han i det Mindste’ ikke sidde,. men maatte spise staaende. I hin Stad, hvor han paa- stod siden sin Forbrydelse aldrig at have spist, modtog han rige Gaver, medens han derimod i Hamburg tilbageviste alle Ga- ver og uddelte de faa Skillinger, som man paanødte ham, igjen iblandt de Fattige. Han taler overalt det Lands Sprog, hvori han opholder sig, og beskrives oftere som en overordentlig gammel, sælsomt eller noget vildt udseende Mand i ussel eller meget gam- meldags Klædning. Overalt er han en Jøde, der er kommen til Troen paa Christus. Han bivaaner oftere Gudstjenesten i Kirken og det med stor Andagt. Kun Eventyreren i England taler noget nær som en Deist, Franskmændene betegne ham som „le Juif errant“, Engelskmændene som „the wandering Jew“, Tydskerne som „der ewige Jude“, Nederlenderne som ,,de Joodsche Wan- delaar**, de skandinaviske Folk som Jerusalems Skomager.! Det er nu min Hensigt at gjøre nogle Bemærkninger om Sagnet i dets. middelalderlige Skikkelse., Jeg indskrænker mig i til denne, ikke alene fordi den er den ældste, hvori vi kjen- de det, den for os oprindelige, men ogsaa fordi Sagnet i denne Skikkelse aabenbart har mest Simpelhed og Holdning. Det er i samme frit for de tildels til det Komiske streifende Overdri- velser og Smaaligheder, som characterisére dets senere Skikkelse, .o0g aander i den overhovedet hele Middelalderens imponerende og gribende religiose Dybde og Alvor. De Afvigelser fra Sagnets - middelalderlige Form, som vi antræffe i det sextendé og syttende Aarhundredes Fortzllinger, lade sig ogsaa for en stor Del med : .Lethed forklare. Saaledes har f. Ex. den Omstændighed, at den nyere Tid lader den evige Jodes Brede bestaa alene eller dog tildels deri, at han ikke har undt Christus et Øjebliks Hvile, sin Oprindelse af. den Bestræbelse at gjøre Straffen aldeles w : ' S. Grasse, p. d. anf. St. 84 ff. s Videnskabss. Forhandl. 1862. 19 290 rende til Broden!. Man sluttede fra Straffen tilbage til Broden. Dette Trek. kan derfor betragtes som en Fuldendelse af Sagnet. At den evige Jøde ikke kan sidde, eller hverken kan staa eller sidde, men bestandig maa være i Bevægelse, er en. Outreren af hans Omflakken paa Jorden, en Omflakken, der forovrigt i Sagnets senere Skikkelsé langt skarpere fremtræder end i dets ældre. Navnet Laquedem har man givet den evige Jøde enten som | En, der tilhører Qsterlandet, en Østerlænding, eller som En, der tilhører Fortiden, Urtiden, som den ZEldgamle.? Navnet kan der- for ikke hidrøre fra Folket, men maa være dannet af en eller anden Lærd eller Halvlerd. Navnet Isaak blev tilfoiet af denne som det første bedste hyppigt forekommende og bekjendte jødiske Navn. Den i Esthers Bog forekommende persiske Konges Navn, Ahasver, fik den evige Jøde vel som et fremmedt og sælsomt klingende. Som et saadant svarede det ganske tilden fra Orien- — | ten komne, fremmede og sælsomme Mand. Andre Træk, som f. Ex., at den evige Jøde har været en Skomager i Jerusalem eller en Garver, lade sig derimod ikke forklare, og man maa heller ikke søge at forklare dem. I ethvert Sagn gives der jo ved Siden af de Træk, som den Idee, der ligger til Grund for det, har frem- bragt, aldeles tilfældige og betydningslose, som ere et Pro- dukt af den frit og vilkaarligt raadende Phantasi, og om hvilke man kun i Almindelighed kan sige, at de skylde den Bestræbelse at individualisere og historisere sin Oprindelse. Forøvrigt stemme dog begge Hovedskikkelser af Sagnet væsentlig overens, saa at med Sagnet i den ældre Skikkelse Sagnet overhovedet er forklaret. ! Idet jeg nu skrider til en kort Dreftelse af Sagnet, skal jeg . henvende min Opmærksomhed fornemmelig paa to Punkter: paa | ` | Den samme Bestrebelse har dog allerede gjort sig gjsldende i Philip Mouskes's Den evige Jodes Ord: ,Venter paa mig, jeg gaar med, naar den B "i falske Prophet skal hænges" er dannet efter hans Straf, at han skal vente paa : Herrens Tilbagekomst („Disse skulle ikke vente paa dig, men vid, at du - : skal vente paa mig.") - 2. af Dpr Batista (s. £ Ex. 4 Mos. 23,7. Jes. 2, 7. Job. 1,3) ET Urtiden (s. £ Ex. 5 Mosb. 33, 27. Jes. 19, 11. Mich. 5, 1) og Præpositionen /, der udtrykker Begrebet tilhørende. A NATU 1 | : 1 i | | 291 dets Hjem og paa dets Tilblivelsesgrunde, de Forudsst- ninger, hvorpaa det er bygget, de Rødder, hvoraf det er fremvoxet, og søge at besvare de Spørgsmaal: Hvor er Sagnet opstaaet? og: Hvad har frembragt samme? Et - tredje Spørgsmaal, hvad der er Sagnets Mening, er besvaret med Svaret paa det andet Spørgsmaal. Mit Forsøg at besvare de anførte Spørgsmaal maa jeg dog endnu forudskikke et Par indledende Bemærkninger dels om den Mand, der er den første, hos hvem vi finde Sagnet, Matthæus Pa- . ris, og om hans Verk, dels om den Kant, hvorfra baade han og Philip Mouskes have modtaget Sagnet, den armeniske Erkebiskop og hans middelalderlige Landsmænd. Matthæus Paris var Benedictiner - nærmere Cluniacenser- Munk i St. Albans-Kloster i England. Han indtraadte i dette Kloster i Aaret 1217 og befandt sig altsaa i samme paa den Tid, den armeniske Erkebiskop kom derhen og iblandt Andet fortalte Sag- net om den evige Jode. Han var en Yndling af sin Konge, Hen- rik den Tredje (1216 - 72), som meget fortroligen omgikkes ham, og blev i Aaret 1248 sendt over til Norge for at reformere det forfaldne Kloster paa Nidarholm. Her opholdt han sig en Stund og vandt ogsaa Kong Haakon Haakonsgns (1217—63) Yndest.1 Hans „Historia major,“ et Verk, hvori han fortæller den engelske Historie fra 1066, den normanniske Erobrings Aar, indtil 1259, hans Dodsaar, er en af Middelalderens mest fremragende Kreni- ker. Matheus Paris viser sig i samme paa den ene Side som en meget sanddru og frimodig Mand — han er en meget heftig Fiende af Tiggermunkene og beretter uden Sky om de afskyelige Penge- udpresninger, som hans Tids Paver, især Innocens. den Fjerde, . .tillode sig, hvorfor ogsaa romerske Theologer, som Baronius og . Bellarmin, have paastaaet, at háns Verk var interpoleret —, paa : den anden Side fremtræder dog hos ham en overordentlig stor Overtro. ? Den største Del af hans Krønike, nemlig den, som 1 S. Keyser, Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 1, S. 390 £. s. * „Quo nemo“, siger Is, Casaubonus i sine „Exercitationes Antibaronianæ;“ Poe legom. f. 3, om ham-,Quo nemo vixit unquam Papismi gre f£ 292 Å omfatter Aarene 1066—1235, er dog i Grunden kun en næsten bogstavelig Udskrift af en af en anden Munk af St. Albans-Klo- ster, Roger de Wendover (1 1237), forfattet Krønike. Matthæus Paris har kun udeladt nogle Steder af hans Forgjængers Verk og tilføjet nogle andre.! Fortællingen om den evige Jøde tilhører i alt Væsentligt egentlig Wendover. Hvad angaar Sagnets Hjemmelsmand hos den engelske Chro- nist eller de engelske Chronister, den armeniske Erkebiskop, saa kan det Faktum, at i Aaret 1228 en saadan Mand kom til Eng- land og St. Albans.Kloster og der fortalte Sagnet, ikke betviv- les. Roger de Wendover og Matthæus Paris vare jo dengang, han kom, i dette Kloster eller tilhorte det dengang dog ialfald. Og Faktumet i og for sig indeholder Intet, der giver os Grund til at betvivle det. Den armeniske Kirke stod nemlig siden Aaret 1145 i en livlig Forbindelse med de romerske Biskoper og den romersk.vesterlandske Kirke, en Forbindelse, der førte mange Armeniere, i Szrdeleshed naturligvis armeniske Geistlige, til Rom - 3 og de occidentalske Lande. De monophysitisk-grczeske Armeniere bleve nemlig dengang meget betrzngte af Muhammedanerne og søgte derfor Hjælp imod disse hos Latinerne. Rom lovede denne Hjælp, men forlangte til Gjengjæld Underkastelse under den rò- merske Stol og dens Dognier. Armenierne, d. v. s. de armeniske Konger, deres Hof og en Del af Geistligheden, gik tilsyneladende ind paa alle Roms Fordringer, og under Innocens den Tredje syntes den armeniske Kirke allerede at staa under Rom.? Den armeniske Erkebiskop i Matthæus Paris's Fortælling, som kom til England under Innocenss anden Efterfølger, Gregor den 9de (1228—41), maa have hort til de armeniske Sendebud, der skulde forsikre den romersk-vesterlandske Kirke om Armeniernes Troskab og derved forskaffe- disse de vesterlandske Folks Bistand. At E "E Englands hellige Steder og se > dets engaia hørte aaben- P tior neque rapinarum horribili; qnas, Pape in » Anglia Brerenerknk: der * | testis et. expositor.“ "1 S. Cave, Scriptorum ecclesiasticorum historia literaria P 498. cfe S. Gieseler, Lehrb. der pancreas T. 2 S. 668 f. 293 bart kun til Mandens ostensible Øiemed: At han bringer en pa- velig Anbefalingsskrivelse med, er ganske i sin Orden. Vi staa, hvad det Faktum. angaar, at en armenisk Erkebiskop i Aaret 1228 kom til England og der fortalte vort Sagn, ganske paa hi- storisk Grund. — Men de armeniske Sendebud, som i det tolvte og trettende Aarhundrede i den omtalte Hensigt kom til Vester- landene, vare store Lognere. De bandt Vesterlzendingene mang- foldige lognagtige Fortællinger paa ZErmet, saaledes f, E. angaa: ende de under Navnet. Presbyter Johannes bekjendte christelige tartariske Fyrster.! Derefter kunde nu ogsaa hele den armeniske Erkebiskops Fortælling om den evige Jøde synes at være en ar- menisk eller dog østerlandsk Opdigtelse. At den armeniske Er- kebiskop ikke var den Første, der fortalte om den evige Jode — Sagnet var, som Begyndelsen af Matthæus Paris's Beretning viser, i Vesterlandet dengang allerede almindelig udbredt iblandt Fol- ket — deri ligger kun, at ikke først han, men allerede armeniske eller orientalske Forgjængere have opdigtet det. Men imod at Sagnet er opdigtet, taler. afgjørende dets hele Character og det Meningsløse i at opdigte et saadant Sagn. Erkebiskopen eller ogsaa hans Folk, den antiochenske Ridder, har kun, sin armeni- ske Character tro, indblandet Lognisamme. Herhid hører frem: foralt, at Erkebiskopen mangfoldige Gange har talt med den evige Jøde, og at denne før hans Afreise har spist ved hans Bord. Jeg gaar nu over til Spørgsmaalet om Sagnets Hjem. Dette synes at maatte være Osterlandet, nærmere den øster- landske Christenhed. — Den armeniske Erkebiskop kan vistnok ikke have været den, der bragte det til Vesterlandet, thi efter Begyndelsen af Matthæus Paris's Fortælling: »Iblandt Andet blev han spurgt om hin Joseph, om hvem der hyppigen er Tale iblandt Menneskene“ maa det dengang, han kom til nd, allerede have været meget udbredt i de oéceidentalske Lande; men den Omstzndighed, at man i Vesterlandet spørger en Armenier om den evige Jøde; at man der hos en Osterlznding | : søger baade. en Stadfæstelse af Sagnets Sandhed og nærmere | S. Gieseler, p. d. anf. St. Not. c. og S. 645 Not. c. : 294 RE. Underretning om dets Indhold, synes dog at hentyde paa, at. Vesterltendingene havde den Bevidsthed, at Sagnet var kommet fra Osterlandet. Dog kunde man herimod sige, at man i Vesterlan- det kun derfor spurgte en Østerlænding om den evige Jøde, fordi Sagnet hensatte den evige Jodes Omflakken til Østerlandene, eller at man dog forudsatte, at han maatte omflakke dér, og der- for antog, at en Østerlænding maatte vide nærmere, Besked om ham. Den i Sagnet fortalte Begivenhed og Sagnets Hovedperson tilhørte jo Østerlandet, og Sagnet havde dengang endnu ikke vun- det et saa stort Herredømme i Vesterlandet, og Troen paa samme var dengang endnu ikke trzngt:saa dybt ind i Vesterlændingenes Bevidsthed, at de havde fremkaldt Rygter om, at Jøden havde vist sig i Europa. Dette skede først i Begyndelsen af det sex- tende Aarhundrede. Mere end den omtalte Omstændighed taler derfor den anden, at Sagnet, hvis det var blevet til i Vesterlan- det, derfra maatte være kommet til'Østerlandet, imod dets vester- landske og for dets østerlandske Oprindelse. En Overgang fra . Vesterlandet til Osterlandet er vistnok ingenlunde umulig (begge, Østerland og Vesterland, traadte jo i Korstogenes Tid i den liv- - ligste Forbindelse med hinanden), men dog lidet rimelig (Qster- landet var overhovedet og specielt med Hensyn til Sagn langt mindre modtageligt for fremmed Paavirkning end Vesterlandet; i Almindelighed forholder sig dette til hint og ikke hint til | dette modtagende, er dette -afhængigt af hint og ikke hint . afhængigt af dette), og den armeniske Erkebiskop og hans Tolk tale med en saadan Sikkerhed, at man faar det Indtryk, at Sagnet var et østerlandsk. — For det Modsatte, at det var et . vesterlandsk, kunde man dog gjøre en tredobbelt Omstszndighed - 3 1 - gjældende. For det "Første, at vi ikke finde Sagnet hos nogen E -østerlandsk ` Forfatter; for det Andet; a det synes at bære et . vesterlandsk, et geérmanisk-occidentalsk Præg; endelig for det . Tredie, at der forekommer eet Træk i det, der er specifisk vester- landsk og umulig kan tilhøre Osterlandet. Den evige Jede be- retter nemlig iblandt Andet om „Apostlenes Symbol og om, hvorledes de adskilte sig fra hverandre,- d. v. s. om, | N 295 hvorledes de samlede Apostle, førend de skiltes ad for at præ- dike Evangeliet i al Verden, forfattede det efter dem kaldte Sym- bol. Men nu er Legenden om det apostoliske Symbols Affattelse ved Apostlene, førend de skiltes ad for at forkynde Evangeliet i alle Lande, og den Tro, at det apostoliske Symbol er et aposto- lisk Product, specifisk vesterlandske. Begge Dele findes kun i Vesterlandet — denne Tro fra den anden Halvdel af det fjerde Aarhundrede af, hin Legende for forste Gang hos Rufinus af Aquileja i hans „Expositio in Symbolum Apostolorum* — og hvile tildels paa en for Grekere umulig Sammenblanding af z»pgoX«, „Symbola“, „collatio“, Bidrag, og avyoXs», „symbolum“, „indicium“, . Kjendetegn. Orienten har aldrig havt og brugt ved Daaben vort nuværende apostoliske Symbol, men indtil omtrent Aaret 400 e. Chr. F. fra hverandre betydelig afvigende locale Daabsbekjendel- ser, som hvilede paa det samme Grundlag, hvortil Apostolicum gaar tilbage, og fra det femte Aarhundrede af først Nicænum og siden Nicæno-Constantinopolitanum, og den har aldrig vidst Noget om et fra Apostlene hidrørende Symbol. „Hverken have eller kjende vi et Apostlenes Symbol“, saaledes svarede Marcus Euge- | nieus, Erkebiskop af Ephesus, paa Conciliet i Florents 1439 Car- dinal Julianus Cæsarini, da denne havde talt om, hvorledes Apost- lene hayde holdt en Synode” og paa samme ogsaa overleveret det hellige Symbol.! Den armeniske Erkebiskop kan altsaa umu- ligt have fortalt om, at den evige Jøde ogsaa berettede om Apost- lenes Symbol og om, hvorledes de adskilte -sig fra hverandre. — ` Men ingen af de anførte Omstændigheder har dog” Beviskraft. Den sidstanførte beviser ikke Mere, end at vi ikke besidde den armeniske Erkebiskops Fortælling i dens fulde Integritet, idet de to vesterlandske Chronister have tilføjet enkelte Træk til samme. omtalte Træk hører forøvrigt ikke til Sagnets Kjerne, men til et Biparti af samme, og det til det Biparti, som lettest "a . ! S. „Om tre hidtil upaaagtede Kilder til det aani Symbols Historie i im gamle Kirke" ; „Forhandlinger i Videnskabsselskabet^ Aar 1859 S. 12—17 og S. 20 Not. 1 og ,Theologisk Tidsskrift for den evangelisk-lutherske mt Norge“ B. IV. S. 610 ff. og 630 ff. 296 modtage Tilsztninger. Derpaa, at Sagnet bærer occidentalsk eller germanisk-occidentalsk Præg, tor jeg ikke lægge nogen Vegt, da den kun beroer paa en Følelse, et subjeetivt Skjon; og den Omstzendighed, at ingen østerlandsk Forfatter fortæller: Sagnet, . ~ man har hidtil. i det Mindste endnu ikke fundet nogen, hos hvem det forekommer — er vistnok ikke uden Vegt, men be- sidder dog ikke nogen afgjorende, Matthæus Paris's Fortæl- ling vidner dog om, at- Sagnet ialfald var bekjendt og det vel- bekjendt i Orienten, og at det saaledes: kun er en Tilfældighed, 8t vi ikke besidde nogen osterlandsk Beretning om det. En saa- dan kan jo forgvrigt endnu opdages. — Det forbliver saaledes dog det Rimeligere, at Sagnet er af østerlandsk Oprindelse, om- end dette ingenlunde er sikkert og utvivlsomt. Men enten nu Sagnet er østerlandsk eller vesterlandsk, hvad har fremkaldt samme? paa hvilke Forudsætninger hviler det?. af" hvilke Rødder er det fremvoxet? " Naar man vil besvare dette vanskelige umido maa. man cop skjelne mellem Sagnets Kjerne, dets Substants, og de Dele af samme, som tilhøre Gestaltningen, Udviklingen. og Ud- smykningen af denne Kjerne. .Sagnets Kjerne er unegtelig den, at et Individ paa den Tid, Herren blev fort til Doden, af Had forgreb sig paa Ham og derfor af Ham blev straffet med, at det ikke kan dg, men maa vanke om. paa Jorden indtil Hans Gjen- - komst. | Alt ‘Andet i Sagnet tilhører denne Kjernes Gestaltning, Udvikling og Udsmykning.: Tager jeg nu ikke Feil, saa hviler den angivne Kjerne af Sagnet eller Sagnet selv fornemmelig paa en dobbelt Forudsætning, og er det fornemmelig fremgaaet af eu - | "dobbelt Rod, en almindelig ideel og en speciel historisk. Den almindelige ideelle. er.den Tanke, at støre Forbrydelser straf- 2 fes ved at Forbryderen ikke alene ingen indre, men heller ikke nogen ydre Ro har, men maa flakke omkring indtil han endelig forloses paa en eller anden Maade. Denne Tanke har frembragt Hvile i i sin rorem, men maa gaa igjen paa Jorden, indtil. de blive i á x å å ig RE SEE PET MOSCA UA E NOS ANE ANNAE AE E T ENE EET CNC CE ERN SEES RR RH EN A EEEL me OEE FE? NIIT UNES ITE SERO RR STRUM E URS ob Re ir uy est i 3 i D i i SES S ES AFTE CE IE. EN EE ENT EN SA i C. NERE NOS ERE NEN TE SES coy taceo Doe paeem ne Er ESTEE EDS, TUSCIA TWO ERUNT Tte EEA Sr ew c TEC TERRI . den bekjendte Overtro, at Mennesker, der have begaaet en stor | i F pepes som de ikke have afbødet i dette Liv, ikke have | 297 forløste. Denne Tanke ligger ogsaa til Grund for det med Sag- net om den evige Jøde mest beslægtede Sagn om den saakaldte fly vende Hollender.! Sagnet om den evige Jode er den mest storartede. Frembringelse af denne Tanke, og dette er det, fordi den evige Jede af og i Had har forgaaet sig mod den hoieste Person, Guds egen Søn, og i det Moment af hans. Liv, hvori han all erstterkest. aabenbarede sin Kjærlighed og allermest. fortjente . Medlidenhed, dengang han lod sig fore til Slagterbznken for at »Dies ist eine holländische Sage, die am Einfachsten so erzählt wird, dass ein hollàndischer Schiffer Namens Van der Decken aus dem Gebiete der Stadt Ter- neuse um 1600, als er auf einer Reise nach Indien vergeblich das Cap zu um- schiffen suchte, den schrecklichen Schwur that, er wolle um das Cap herum trods Sturm und Wellen, Bliz und Donner, Gott und Teufel, und solle er bis zum Tage des jüngsten. Gerichtes daran arbeiten, worauf eine Stimme vom Him- mel hérab ihm zugerufen: bis zum Tage des Weltgerichts! weshalb jener noch herumfahre und jedem Schiffe, welehes ihn und sein gespenstigés Schiff erblicke, ein Zeichen des Verderbens sei. Die spätere Zeit fügte noch hinzu, dass seine Strafe so lange anhalten werde, bis einst ein treues Weib aus Liebe sich für ihn opfern werde (Grüsse, P. d. anf. St. S. 122). Ligesom i Sagnet om den evige Jode, saa paaferer ogsaa i Sagnet om den flyvende Hollænder (ægte poe- tisk) et enkelt Udbrud, en enkelt Ytring, hvori den Ugudeliges Ugudelighed (i Sagnet om den evige Jøde hans Had mod Guds Søn, i Sagnet om den flyvende Hollænder hans frække Trods mod Gud) culminerer, ham den forfærdelige gud- dommelige Hevn. Denne svarer ganske til Udbruddet: Jøden, der har sagt: »Gaa Jesus, gaa hurtigere, hvorfor tøver du?“ og: „Venter paa mig,“ gaar- - selv uden Ro og Rist indtil Verdens Ende og maa vente paa Herrens Gjenkomst; . Hollenderen sker efter hans eget Ord, Den for Sagnet om den flyvende Hol- x .. kender, hvilket kan betegnes som en Legemliggjorelse af den ovenomtalte Idee indenfor Selivets Sphzre, til Grund liggende historiske Virkelighed er den i Semandsverdenen oftere forekommende raae, vilde, frække, i formastelige, guds- - / bespottelige Ord fremtrædende Trods, der imod alle de Hindringer, som Gud, - - af hvem Semanden paa sit usikkre Element er afhængig; lægger i Veien, vil - ` maarMaalet, og desforuden - sandsynligvis ogsaa endnu en enkelt Personlighed 5198; dens Skjæbne, der har givet Stode$ til Sagnet: -At dog ogsaa Sømændenes bekjendte ved Havets dæmoniske Natur frembragte store Overtro har været en ‘medvirkende Faktor ved Sagnets Frembringelse, er umiskjendeligt. Det gode Haabs Forbjerg, og at Skipperen er en Hollænder, tilhører den Tid, hvori Sag- ; - a. net blev til, og afspeiler samme. Den flyvende Hollænde r er ligeso om den évige 298 dø for hele Menneskeslægtens Synd. Den evige Jøde har begaaet den'størst muligste Forbrydelse og bliver derfor straffet med den størst muligste Straf i den anførte Retning. Han kan ikke dø, men maa levende flakke omkring indtil Tidens Ende. — Men af denne ideelle Rod alene havde dog vort Sagn ikke kunnet | . fremvoxe. Der maatte til den endnu komme en historisk. Denne er det Indtryk, som det jødiske Folk uvilkaarlig havde gjort paa det Samfund, der har frembragt Sagnet. Dette Samfund saa i det. jødiske Folk et Folk i sin Midte, som havde levet gjennem mange Slægter og overlevet dem alle, et Folk, der ligesom ikke kunde de, og som adspredt vankede omkring imellem alle Jordens Folk, og det vidste og var gjennemtrængt af, at dette Folk havde paa- draget sig denne mageløse Skjæbne ved at have forskudt Herren, og det i det samme Moment, hvori han viste det og hele Men. neskeslzegten den største Kjærlighed og burde have været Gjen- stand for den dybeste Medlidenhed, forhaanet og mishandlet ham. Dette. Syn fremkaldte det Indtryk, som har affødt Sagnet om den evige Jøde, uden at dog dette Sagns Ophavsmænd vidste Noget : om, at dette Indtryk var dets Rod, thi Sagnet om den evige Jode er ligesaalidt som nogetsomhelst andet Sagn, en af bevidst Re- flexion fremgaaet Allegori. Den evige Jøde er det indivi — dualiserede,sagnagtige Reflex af detalleSlegterover | > levende, overalt paaJorden omvankende jødiske Folk, e og dette Folk er Sagnfigurens Virkelighed; det jødi- — "ske Folk, dets Synd og dets Skjæbne, er, i en vis For -. : stand, Sagnets historiske Kjerne; nogen anden historisk =. Kjerne end denne,: “nogen egentlig historisk Kjerne, som forun- - 7 "s nok Literzrhistorikeren Grzesse i sit ovenfor citerede lille — flittige Skrift om Sågnet er tilbøielig til at antage, en saadan — | Kjerne har det ikke. Man kunde indvende imod denne Forkla- E —. ring af Sagnets Oprindelse, at Forbryderen i det middelalderlige | E Sagn snarere betegnes som en Hedning end som en Jede, og at . | Å han kommer til Troen paa Christus og som en troende Christen. i lever igjennem alle. Slægter, medens dog det jødiske Folk ikke | DE troede ds troer paa Christum, og Middelalderen ikke engang i | PEPE EES T E ELE OEA ET] II NER PEES AP SER 299 have antaget, at det engang ved Tidens Ende vilde blive troende paa ham; thi hvorledes kunde den ellers have forfulgt det saa forfærdeligt? Men ingen af disse to Indvendinger holder Stik. Det er sandt: baade Forbryderens Stilling som Domhusets og Pilatus's Portner og hans ialfald i den anden Halvdel græske Navn Cartaphilus! synes at tyde hen paa, at han i det middelalderlige Sagn er en Hedning. Men hin fordrer dette dog ingenlunde, og Sagnets Ophavsmænd forefandt i Bibelen saa mange Jøder med . græske Navne (jeg vil blot minde om de to jødiske Ypperstepræ- ster Jason og Menelaos i Makkabæernes Bøger), at de meget vel ogsaa kunne have givet en Jøde et saadant Navn. Derimod ta- ler den Omstændighed, at det senere Sagn saa constant gjør For- bryderen til en. Jøde, for, at det allerede har været det ældre Sagns Mening, at han har været en saadan. Men sæt nu ogsaa, at det middelalderlige Sagn ikke skulde have gjort ham til en Jøde, — og negtes kan det ikke, at det ialfald ikke har klart indiceret, at han har tilhørt det jødiske Folk, — saa vilde dog denne Omstzen- dighed ikke gjøre den givne Forklaring umulig. Det hører ved. den givne Forklaring ikke til Sagnets grundvæsentlige Momenter, at Forbryderen har været af jødisk Nationalitet og Tro. For at kunne være et individualiseret Sagnreflex af det jødiske Folk var det nok, at-han havde begaaet en Gjerning og fristede en Skjæbne, der var analog med den, det jødiske Folk havde begaaet og fri- stede. Jeg formaar deri, at Forbryderen i det senere Sagn er en Jøde, medens det ældre ikke har indiceret, at han har været en saadan, kun at finde en videre Udvikling, en Fuldendelse af Sag- net. Det forholder sig med denne Omst:endighed, som med de | i L Ovenfor paapegede. — At Cartaphilus bliver og er en Christen & o vilde kun i det Tilfælde tale imod den givne Forklaring af Sag- s ROSE EU iir | Mm — net, at dette var "Allegori, og den Mening, at Middelalderen ikke har troet, at Jøderne ikke vilde omvende sig ved Tidens Ende, er ligefrem urigtig, Middelalderen har trods sine grusomme Jø: s * Grüsse formoder, at Navnet Cartaphilus er sammensat af et armenisk Ord og Te al det græske QUcc. Det kan dog komme af apte og gtÀog og være helt- ^ dgjusem grado SAIE Eu n AA ee uc mol a 300 deforfelgelser efter de hellige Skrifter (s. især Sach. 12, 10 ff. og Rom. 11, 25 ff.) og ikke faa tildels meget anseede Kirkefædre (Origenes, Gregor af Nyssa, Theodoret, Augustin og tildels ogsaa Hieronymus) almindelig antaget en Omvendelse af det jødiske I Folk kort før Christi Gjenkomst. Denne Antagelse. findes hos Herveus (omkring 1130) i hans Commentar til de paulinske Breve, hos Abælard i hans Commentar til Romerbrevet, hos Bernhard af Clairvaux i Ep. -363 og 365 og hos Thomas Aquinas i hans Com- mentar over de paulinske Breve. „De ere adspredte*, siger Bern- hard i det forste af de to anforte Breve om Jederne, ,de ere ned- styrtede, de leve i haard Trældom under christne Fyrster. Des- — uagtet skulle de ved Tidens Aften omvende sig, og Gud vil komme — - | dem igjen ihu“; og i det andet siger han: „Eller skulle Kirkens | almindelige Bøn, der fra Solens Opgang indtil dens Nedgang op- stiger for Jøderne, om at Gud maatte tage Dækket bort fra deres — — Hjerter, paa det at de kunne komme fra Mørket til Sandhedens : Lys, være forgjæves. Thi dersom Kirken ikke haabede paa, a£ — de Vantro engang vilde komme til Troen, vilde det være forfzen- geligt og unyttigt at bede for dem. `Men den ser med Troens E | Qine, at Herren har et naadigt Velbehag i dem, som gjengjslde d Ondt med Godt og Had med Kjærlighed. Hvad betyde Ordene: - „„Dræb dem ikke?^* (Ps. 59, 12). Hvad vil den Forjættelse sige: nus Hedningernes Fylde er gaaet ind, skal det ganske Israel — frelses?” (Rom. 11, 25 ff.) og den: ,,Herren bygger Jerusalem. — Han skal samle Israels Adspredte4* (Ps. 147, 2). Af dette sidste | Sted erfare vi desuden, at Bønnen om Jødernes Omvendelse- d Middelalderen har været en Del af den almindelige Kirkeben. Man kan saaledes endog betragte det Træk i Sagnet, at Carta- philus bliver og er en Christen, tildels som et Produkt af denne - . TTro og derfor se i Sagnet en'sagnagtig Efterklang af Skriftens : . . store Spaadomme om det jødiske Folks endelige Forlgsning. - At Cartaphilus. gjennem alle Slægter vanker omkring paa Jorden som É | en Christen, medens det jødiske Folk gjør dette i Vantro og pm først ved Tidens Ende skal omvende: sig, dette har tildels sin " Grund igjen 5 at ee er Been og ikke Allegori: | | | 301 Ved Siden af Sagnets to omtalte Tilblivelsesgrunde gives der dog endnu Et og Andet, der hår medvirket ved og til dets Frembrin- gelse. — Herhid høre fornemmelig noglebibelske Ord og Fortæl- à linger. — Den evige Jøde er ikke den Eneste, om hvem đer i Kir- ken blev troet, at han skulde leve til Christi Gjenkomst. Det. samme troedes ogsaa om Apostelen Johannes. Denne Tro, som Johannes selv i Slutningen af sit Evangelium (Ev. Joh. 21, 23) beretter os, var allerede udbredt i den apostoliske Tid selv (,,denne Discipel deer ikke**) og knyttede sig til et mistydet Udsagn af Herren- (,,Om jeg vil, at han skal blive, indtil jeg kommer, hvad kommer det dig ved?* Joh. 21, 22) og i den senere Tid troede man snart, at Apostelen kun sov i sin Grav, og at som et Bevis herfor Gravens Jord hævede og sænkede sig formedelst hans Aandedret, snart at man, da man Dagen efter hans Ded kom til hans Grav og tog dens Dække bort, ikke fandt hans Legeme, men kun de Linkleder, hvori det havde været indsvobt, snart at man, da man søgte ham i hans Grav, ikke fandt ham der, men i hans Sted en hellig Oliekilde, der kom frem af Graven, hvortil . Andre endnu tilfoiede, at den udspyede Manna som Mel, snart at han var opstanden, snart at han før Christi Gjenkomst tilligemed Henoch og Elias skulde komme igjen.! Kjwrlighedens Apostel og den evige Jøde ere Modbilleder, "den Ene den evigt levende, med evigt Liv lønnede Kjærlighed, den Anden det evigt levende, med evigt Liv straffede Had. — Et andet Bibelord, som synes mig at have virket understøttende ved Sagnets Frembringelse, 'er Herrens Ord til det jødiske Folk hos Mathæus: „5e, Eders Hus skal forlades Eder øde: Thi jeg siger Eder: I skulle fra nu af ikke se mig, indtil I sige: Velsignet være den, som kommer i Herrens Navn!“ (Matth. 23, 38 f., sml: Luc. 13, 35. Med at det jodiske Folks Hus, Jerusalem og det jodiske Land, ligger ode, løber ‘Jødernes Adspredelse over hele Jorden parallel. oum t Lampes Commentar til Johannes, Pa Lib. I c. 6 n.7 p. 98 Not. n. Efter det samme Sted ventede nogle fanatiske Engelskmænd i det syttende Aar- _Ț hundrede Johannes's Gjenkomst, og gaves der dengang i England dem, der vilde have seet ham der, og som troede, at han levede i Siebenbürgen. RI 302 Dele skulle vare indtil det jødiske Folk i Troen hilser Jesus som - den, i hvem den forjættede Messias var kommen;. da skulle de faa se ham baade med Troens Øie og med det ydre; med dette fordi han da vil komme personligen igjen for at oprette sit Her- lighedsrige. Muligens gjælder det samme ogsaa om Herrens Ord i Matth.” 24, 34: „Sandelig siger jeg Eder: Denne Slægt skal ikke forgaa, førend dette sker altsammen.“ — Ligesaa har vel Guds Ord til Kain: ,,ustadig og flygtende skal du være paa Jorden* samt Kains eget Ord: ,jeg er ustadig og flygtende paa Jorden* (1 Mosb. 4, 12. 14), saavelsom ogsaa Kains Skjæbne selv. fore- svievet det Samfund, hvori Sagnet blev til — den evige Jøde er en anden Kain eller snarere det individualiserede Reflex af den | anden Kain, det jødiske Folk — og det samme er formodentlig ogsaa Tilfældet med den rystende i det jødiske Folks senere Hi- storie paa en saa forfærdelig Maade opfyldte mosaiske Spaadom: „Og Herren skal adsprede dig iblandt alle Folkene fra Jordens ene Ende til Jordens anden Ende. — Og iblandt disse Folk skal du ingen Rolighed have, og der skal ingen Hvile være for din Fodsaale; og Herren skal give dig et bævénde Hjerte og hentz-- rede Qine og en vansmægtende Sjæl. Og dit Liv skal hænge i et Haar, og du skal ængstes Nat og Dag Og ikke være sikker | : paa dit Liv. Om Morgenen skal du sige: Gid, det var Aften! og om Aftenen skal du sige: Gid det var Morgen! formedelst dit Hjertes Angst, hvormed du zengster dig, og formedelst dine Øines — Syn, som du ser“ (b Moseb. 28, 64—67; sml. 3 Mosb. 26, 33. 36: „Men Eder vil jeg sprede iblandt Hedningerne,og uddrage Sværd efter Eder —. Og de, som blive tilovers af Eder, —ideres Hjerte vil jeg lægge Forsagthed i deres Fienders Lande; og Lyden af et : henveiret Blad skal jage dem, og de skulle fly, som man flyer for Sværd, og falde, skjønt Ingen forfølger dem**).. Endelig have 3 sikkert ogsaa de Steder i Evangelierne siaaet for Sagnets Ophavs- ur aus e mar der fortælles om de mangfoldige haanende Ord m ishandlinger, som Jesus led for Yppersteprzesterne EN ins D y En og paa Veien fra hin til denne af Jøderne og specielt af eres Tjepe£&es. ` saavelsom ogsaa de Bespottelser a hiiia peso lr a ' 303 og legemlige Mishandlinger, som han senere led af Pilatus's Stridsmænd. S. Stt. Joh. 18, 22: ,,Men som han det talede, gav en af Svendene, som stod hos, Jesus et Slag paa Munden og sagde: ,,Skal du saaledes svare den Yp- perstepr:st?** Matth. 26, 67: „Da spyttede de i hans. Ansigt og sloge ham paa Munden; men andre sloge ham med Kjeppe: og de sagde: „Spaa os, Christe! hvo er den, der slog dig %% Marc. 14, 65: ,Og Nogle begyndte at bespytte ham og skjule hans Ansigt, og slaa ham med Never og sige til ham: ,,Spaa**. Ogsaa Tjenerne sloge ham paa Munden“; Luc. 22, 63—65, Matth. 27, 29—31, Marc. 15, 17—20, Joh. 19, 2. Især. har vel den paa det forste af disse Steder omtalte Svends Exempel hjul- pet ved Individualiseringen af det Reflex af det Jesum forhaanende og mishandlende jediske Folk, som vi have i den ham forhaa- nende og mishandlende Cartaphilus. Hin Svend er med Hensyn til, hvad han gjorde. mod Herren, den evige Jødes specielle bi- belske Forbillede; han har i denne Henseende. ligesom siddet ved Tegningen af lios sagnagtige Copie. Foruden disse bibelske Ord og Steder kunne ogsaa en jødisk Anskuelse og et Par muhammedanske Sagn have medvirket ved vørt Sagns Tilblivelse. — Med den jødiske Anskuelse mener jeg den iblandt Jøderne fra Arilds Tid af meget udbredte Mening, at Propheten Elias ikke alene skal komme igjen. før Messias's Op- træden for at berede ham Veien,! men at han ogsaa før denne 1 Denne Anskuelse, for hvilken en bogstavelig Opfattelse af et Sted hos Prophe- ten Maleachi (Mal. 3, 23: ,Se, jeg sender Eder Elias, Propheten, førend Her- rens Dag, den store og forfærdelige, kommer) i Forbindelse med Beretningen om, hvorledes Elias ix Stormen foer op til Himmelen, i 2 Kgb. 2 ligger til Grund, - ..bliver allerede antydet af LXX i deres Oversættelse af Mal. 3, 23, og i Sir. 48, ....10.. Derefter møde. vi den hos Jøderne paa Christi Tid (s. Matth. 17, 10. 11. ..46, 14. Marc. 6, 15. 8, 28. 9, 11—13. | Luc. 9, 8. 19. dok. 1, 21. 25) og i det andet Aarhundrede (s. Just. Mart. Dialog. cum Tryphone c. 40). De Steder, paa hvilke senere Joder have udtalt samme, findes samlede hos Frischmuth, De "1" Elis adventu, Jena 1659, Schøttgen, Horæ Hebraicæ et Talmudicz T. II p. 533—36, - . 9g Eisenmenger, Entdecktes Judenthum B. 2 e. 13 S. 696 f. — Ogsaa hos. de . Christne har den Anskuelse, at Elias skal komme igjen (før Christi Gjenkomst) Tid oftere viser sig for Menneskene.' — Det ene af de to muham- medanske Sagn er Eliassagnet i dets muhammedanske Skikkelse. Ogsaa hos Muhammedanerne findes nemlig den Tro, at Elias, som de ogsaa betegne som Zerib bar Elia og Zerib ben bar Elia og som El-Chidr, d. v. s. den Grenne, Blomstrende, Levende, og om hvem de fortælle, at han under Iskender Dhul Karnain, den mu- hammedanske Orients fabelagtige Alexander den Store, hvis Led- sager han var, har drukket af Livets Kilde i Mørkets Land,? lever bestandig, skal komme igjen før Isa bnu Marjama's, d. e. Jesu Christi, Gjenkomst og af og til viser sig for Menneskene?. — Det andet muhammedanske Sagn, er Sagnet om Es-Samiri, om hvem Koranen fortæller, at han gjorde Guldkalven i Orkenen, en aa- benbar Sammenblanding af Begivenheden i Ørkenen (2 Moseb, 32, 1-6) og Jerobeams Indførelse af Kalvetjenesten i Tistammeriget: mange Repræsentanter. Den hyldes af de fleste Kirkefædre (s. f. Ex. Just. i Mart p. d. anf. St, Chrysost. Hom. 57 in Matthzum, Theophylakt til Matth. — | 17,11 £ og 11, 14; Tertull De anima e. 50, Hieron.til Matth. 17, l1 og Aug. — De civit. Dei L. 20 c. 29) og af den romersk-katholske Kirkes Udlzeggere. Bellarmin, De Rom. pontif. L. 3 c. 6, siger endog, at den modsatte Anskuelse er „yel hsresis vel hzresi proximus error". Man beraabte sig for den Tro, at. a Elias skal komme igjen, ogsaa paa Matth. 17, 10—12 og især paa Apoc. 11, 1—14. De to der omtalte Vidner skulde være Henoch og Elias, og begge to, ogsaa Henoch, skulde ved Enden af Tiden komme igjen. S. f. E. Stem Com- : mentar über die Offenbarung Johannis, S. 283— 96. ; CONES 2 S. Eisenmenger, p. d. anf. St. e. 7 S. 402—7. - 2 S. de i Casparis „Grammatik der Arabischen Sprache“ 8. 381—85 af Sururis Commentar til Sadis Gulistan meddelte Brudstykker og Herbelot ,,Orientalische Bibliothek,” under Ilia, B. II S. 844 i den tydske Oversættelse fra 1785— 90. 3 S. Herbelot under Ilia og under Zerib, B. IV S. 650, og det i Casparis ,,Ara- : bische Grammatik" S. 385—91 af Abdarrahman Bastamis ,,Mosehusgerüche* med- - rsen pner Muhammedanerne tro rode: at Pinehas, Mosis Samtidige, - ig Elias, den Mand, der skal 1 ler Alexander den Store og ledsa- — i a5 get ham paa haus Tob til Indien, og Ridder Georg ere! een og den samme Person. Denne Person, El-Ohidr, den Levende, der for første Gang optraadte i Pinchas, - Rg Ee senere formedelst Empsychose igjen i de tre øvrige Personer. Ogsa Jo- ene tro, at Pinehas's bes p Dopis kom — b TANA ITE > ; 305 (1 Kgb. 12, 26—33), hvilket Rige fra Omris Tid af fik Samaria til Hovedstad (1 Kgb. 16, 24) og derved blev til Samariens Rige, (2Kgb. - 17, 24. 26. 28. 23, 19), og i hvis Sted efter dets Ødelæggelse Samarita- nerne traadte (2 Kgb. 17, 24— 41). Moses sagde efter Koranen, Sur. 20 v. 97, til Es-Samiri: „Gak! din Straf i dette Liv skal være, at du siger: Rør ikke ved mig!!'** dette er en "Trusel, hvis Følger du ikke vil kunne undgaa**, til hvilke Ord Koranfor- tolkeren Beidhawi bemærker: ,,Du skal sige: Rør ikke ved mig af Frygt for, at Feberen skal gribe dig og den, som rører ved dig; du skal altsaa fly Menneskenes Neerhed og Menneskene skulle fly din Nzrhed; du skal være forstodt og blive alene, som et vildt Dyr, som søger at undgaa. Menneskene^?. | Muhammedanerne holde Samaritanerne for Efterkommere af Es-Samiri og dem, der med ham dyrkede Kalven i Ørkenen. Efter den arabiske Geograph Edrisi (Clima 2, Afdel. 5 p. 45) gives der i det rode Hav en 0 Samiri, hvis Beboere,'samaritanske Joder og Efterkom- * Lignende Ord skulde efter Moseloven de Spedalske tilraabe alle dem, som vilde . nerme sig dem: ,Og den Spedalske, som har Plagen, hans Kleder skulle være senderrevne og hans Hoved skal være bart, og Skjegget over Munden skal han dække, og uren! uren! skal han raabe, 3 Mosb. 13, 45. Sml. med dette Sted endnu følgende Ord i Jeremias Begrzdelser c. 4 v. 15: „Viger! en Uren! til- raaber man hverandre (paa Jerusalems Gader, naar man møder de falske . med Blod bestænkede Præster og Propheter); viger! viger! rører ikke ved dem! (Allusion til 3 Mos. 13, 45; de falske Propheter og Præster betragtes og be- handles som Spedalske); da de vare flygtede (ud af Byen for at frelse sit Liv), maatte de ogsaa vanke omkring; man sagde iblandt Folkene: de skulle ikke vedblive at opholde sig (hos os)!“ ” S. Silvestre de Sady, Chrestomathie Arabe, T. I p. 339. De Sacy bemærker ` paa dette Sted: „Cette fable muselmaue a un rapport frappant avec celle du Juif errant.^ Et Sidestykke til (og muligens ogsaa Forbillede for) Es-Samiri er Propheten Elisas Dreng, Gehasi. Denne blev nemlig for sin Pengebegjærlig- heds Skyld, og især fordi han havde misbrugt Elisas' Navn i sin Egennyttes Tjeneste og derved i Hedningen Naamans og hans Følges Øine kastet en Skygge . baade paa sin Mester og paa hans Gud, og desforuden ógsaa beloiet Profeten, i V. 27 hedder det: »Derfor skal Naamans Spedalskhed hænge ved dig og ved din Spd evindelig; og han gik ud fra hans Ansigt, spedalsk som Sneen“). - Videnskabss Forhandl. 1862. . 20 af denne tilligemed hele sin Afkom straffet med Spedalskhed (2 Kgb. 5, 20—27; - Ro 306 2 E 1 mere af Es-Samiris Staldbredre, raabe: „Rør ikke ved mig!“ og efter Masudi i De Sacys Chrestomatie Arabe T. I p. 342 f. „ere Samaritanerne de, som udtale disse Ord. Aarsagen til denne Tro er dels Navnenes Identitet, dels den Omstzndighed, at Sa- maritanerne ere eller syntes Muhammedanerne at være en jødisk Sect, dels endelig Samaritanernes (efter De Sacy Dositheernes, en samaritansk-gnostisk Sects) Frygt for at blive forurenede ved Bererelse af Mennesker, der ikke høre til deres Tro, en Frygt, der gjorde, at de af Araberne bleve kaldte El-lamisásije, d. v. — s. den Sect, der bestandig fører de Ord: la misása, d.e.rerikke " ved mig! (sml. Jes. 65, 5) i Múnden (De Sacy, p. dansk 1] S. 344.)! Sorg - 1 Med det jødiske Folks Skjebne, som ligger til Grund for Sagnet om den evige Jede, har Zigeunernes megen Lighed. Mærkeligt er det nu, at ogsaa disses Adspredelse og rastløs omflakkende Liv uden faste Boliger iblandt en Mængde Folk af dem selv undertiden indirecte er bleven ført tilbage til en) ældgammel 3 . Forbandelse. „Ibidem,“ hedder det nemlig i Simeon Simeonis (en Reisende fra i det fjortende Aarhundrede) Itinerarium p. 17, „Ibidem (paa. Oen Cyprus) et vidi- mus gentem extra civitatem ritu Grecorum utentem et de genere Chaym se esse asserentem, quz raro vel nunqvam in loco aliquo moratur ultra triginta dies, sed semper, velut a Deo maledicta, vaga et profuga post trigesimum diem de eampo in campum cum tentoriis parvis, oblongis, nigris et humilibus ad mo- de caverna in cavernam discurrit, quia locus ab his habitatus post — . dietam terminum efficitur plenus vermibus et immunditiis, cum quibus impossibile M est habitare;^ s. Pott, Die Zigeuner in Europa und Asien, Erster Theil S. 61 f. 1 Det kan neppe være tvivlsomt, at det af Simeon Simeonis omtalte Folk ere i 1 ` Zigeunerne, og at Potts Formodning (p. d. anf. St. Not. ), at Chaym er lig Cham, Noahs Sen, som blev forbandet i sin yngste Sen Canaan (I Mosb. 9, 25), med- fórer Sandhed. For det Første tilskrives jo nemlig Zigeunerne :egyptisk Oprindelse i (Gipseys), og Ægyptierne hørte efter 1 Mosb. 10 med til Hams Efterkommere, lige- som Ægypten i Ps. 105, 23 og 106; 22 kaldes Hams Land (sml. endnu Ps. 78,51), „og for det Andet betegne ogsaa arabiske Forfattere Zigeunerne som Hams Efter- d kommere (s. Herbelot under Kibth, III S. 150, og Zeng, IV 8. 650). Andre | hare bragt e Eoi Skjebne i Sammenhzng med det prophetiske Udsagn over , 12: „Og jeg skal adsplitte ZEgypterne iblandt Folkene og - adsprede dem i Landene,” en Anskuelse, der har Beeren D om "delse til sin Forudsætning. Ogsaa Zigeunernes Navn Chaltsmide, | : Smaclem, Sehwæhlemer, Bolyeehiejoen Geschwol, KB, (Pons, p? anf. Um PI Eg x 307 Hvad Tilblivelsen af de Dele af vort Sagn angaar, som ikke høre med til dets Kjerne, saa maa jeg nærmest gjøre opmærksom paa, at øjensynlig Apostelen Pauli Omvendelse har frembragt det Træk af Sagnet, at Cartaphilus blev troende paa Christus, eller snarere, at den har været medvirkende ved Frembringelsen af dette Træk. Cartaphilus er aabenbart en Copie af Saulus Paulus. Ligesom hin, saa bliver denne af en Christi Forfelger til en paa ham Troende. Sagnet lader Cartaphilus endog blive døbt af den samme Ananias, som har debt Apostelen. Dette stemmer vel overens med Sagnets Grundide, thi Saulus Paulus er et Forbillede paa det jødiske Folk, forsaavidt som det fra Christi første Op- treeden af indtil Endens Tid har været og er fiendsk mod Chri- stus, men paa Endens Tid, kort for Christi Gjenkomst efter det prophetiske Ord skal blive troende paa ham. — Men fornemmelig maa dog vor Opmærksomhed være henvendt paa den Del af Sagnet, der handler om den evige Jedes Fortællinger om Begiven- hederne paa Christi og Apostlenes Tid. . Dette betydelige i Ma- thæus Paris's Beretning paa flere Maader stærkt fremtrædende Parti, skylder aabenbart den Trang sin Oprindelse at have et levende Vidne for Begivenheder, der ere af en saa uendelig Betydning "og Interesse, som de nytestamentlige, og at vide Mere og Nær- mere om disse Begivenheder!, end de hellige Skrifter berette, som fgrevrigt ogsaa af den Grund ikke kunne tilfredsstille denne Trang eller Videbegjzrligheden og Nysgjerrigheden, fordi Forteellin- gen i dem, ganske i Overensstemmelse med deres Formaal, ikke har en empirisk-objectiv, men en ideel.objectiv Character. Den Trang, som har frembragt Cartaphilus's Fortællinger om, Begiven- — "I Stog S. 28), d. v. s. Iemaeliter, gaar tilbage; om end ikke til et bibelsk Ud- ~ sagn, hvori en ligefrem Forbandelse bliver udtalt, saa dog til et bibelsk Ud- "sagn, der har en vis Lighed med en ssadan, nemlig Spasdommen om Ismael: . sOg han skal blive. et Menneske ligt et vidt Æsel; hans Haand skal være imod 1 Mosb. 16, 12. i ie fas vni aptis dila ilit Veni, "Wil aot i iust EST on Magi Ml " søvne” Helliges Legemers Opstandelse umiddelbart efter Christi Ded og deres - . Aabenbarelse for Mange i Jerusalem efter Hans Opstandelse i — 2; mE . O p ll ien ede og østenfor alle sine Brødre skal han boe“ 308 hederne paa Christi og Apostlernes Tid, er ganske den samme, som tildels har frembragt de apokryphiske Evangelier. Det lig- . ger forøvrigt i Sagens Natur, at det omtalte Parti af Sagnet er dets bevægeligste og foranderligste. Enhver lod den evige Jede fortælle om, hvad der havde Interesse for ham, og berette det, som efter hans Formening maatte have fundet Sted. Man kan med Hensyn til dette Parti betegne den evige Jøde i det mid- delalderlige Sagn som den levende kirkelige Traditions Re- - presentant. I det senere Sagn bliver han den levende hi- storiske Traditions Repræsentant” overhovedet, en levende Ver- denskrønike, idet han her fortæller om alle historiske Begi- .venheder, han har oplevet, hvad der ligeledes er en videre Udvikling af Sagnet. Forøvrigt staar ogsaa denne Side af Sagnet i en vis Sammenhæng med dets historiske Grundforudsætning. . Det over hele Jorden adspredte og gjennem alle Generationer levende og dem overlevende jodiske Folk er et stort eller snarere det store levende Vidne om de evangeliske Grundfacta Sand- hed, og de Skrifter, hvori den evangeliske Historie aber ere -alle fremgangne af dets Midte, ere dets Produkter. ‘Jeg slutter mine Bemærkninger angaaende Sagnet om den . evige Jede méd, hvad jeg vil kalde en (ganske kort) dogmatisk Kritik af sàmme. — Denne Kritik gjeelder ét dobbelt Punkt, Sag- mets Jesus under hans Vandring paa Jorden og i hans Lidelses- - tid og den omvendte evige Jodes Grundstemning. — Hin er ikke den evangeliske, ikke den virkelige, ikke den, om hvilken Jesaias siger: „Han blev mishandlet, uagtet han var elendig, og hah - E oplod ikke sin Mund, som ét Lam, der føres hen at slagtes, og . som et Faar; der ‘er stumt for dem, der klippe -det, og han oplod - ikke sin Mund (Jes. 53, 7), ikke den, om hvem det hedder, at han ikke skjendte igjen, der han blev overskjendt, ikke truede. der han led, men overgav det til ham, som dømmer retfærdigen — (Petr. 2, 23), ikke den, som besvarede hin Svends Slag paa hans- . Mund blot med det Ord: „Hayer. jeg talt ilde, da bevis, at det - . er ondt; men har jeg talt vel, hvi slaar du mig?” ikke den, der - — bar. forbandet noget Menneske, men” kun een -e i en' | | s at a ERE a A a i Bue: ans 309 symbolsk Handling et ufrugtbart Figentræ, det aandeligt ufrugt- bare jødiske Folks Billede (Matth. 21, 19. Marc. 11, 13 f.; sml. dog ogsaa Fortællingen i Matth. 8, 28—32. Marc. 5, 1—13. Luc. 8, 26—34), ikke den, som ikke var kommen for at dømme, men for at frelse Verden (Joh. 3, 17), ikke den, der paa sit Kors bad: Fader forlad dem, thi de vide ikke, hvad de gjore, — men Sag- nets Jesus er den middelalderlige Jesus, den strenge, alvorlige Dommer, til hvem Synderen ikke umiddelbart, men kun gjennem Midlere, Maria og Helgenerne, kan henvende sig, en uevangelisk Fordunkling af det Nye Testamentes Jesus, af den virkelige Jesus. — Hvad den omvendte Cartaphiluss Grundstemning angaar, saa staar den i Sammenhæng med den middelalder lige og nyere Ka- tholicismes uevangeliske Anskuelse, at den Christne aldrig skal være vis paa, at han staar i Naade hos Gud (s. Concil. Trid. Sess. 6 c. 9og 12 og Can. 13—16). | At Cartaphilus's Straf ikke ophører med hans Omvendelse, er en- upaaklagelig Omstændighed, thi efter Skriften (jeg vil kun minde.om Kong Davids Exempel), og Erfaringen ophæver Syndsforladelsen ikke Synderens timelige Straf. Ligesaalidt vilde vi kunne tale om et uevangelisk Træk dersom. Cartaphilus i Sagnet kun af og til blev greben af Frygt for Christi Gjenkomst, thi det er en christelig Erfaring og en psychologisk fuldkommen rigtig Kjendsgjerning, at den, som var dybt falden, ogsaa efterat han har faaet Forladelse for sine Syn- der; ofte bliver greben.af Angst over den for længe siden tilgivne Synd, idet ligesom hans gamle Saar bryde op igjen, og at han . da paany maa tilegne sig Syndsforladelsen. Men Cartaphilus lever i en bestandig Frygt for Christi Gjenkomst;. denne Frygt er hans Sjæls Gruudstemning gjennem hele hans. uendelig lange Liv. Dette er fra evangelisk Standpunkt uforeneligt med, at han er bleven troende paa Christum, og maa gaa tilbage til den an-: B førte katholske Anskuelse. $10 Iagttagelser over Kometen 1862 I, anstillede paa Christiania Observatorium af H. Mohn, (Med 2 lithograferede Plader.) Foredraget den 17de Oktober 1862. -~ Mime Iagttagelser over Kometen 1862 II gik fornemmelig ud paa Bestemmelsen af Halens Retning, Længde og Figur. lagt- tagelserne gjordes med blotte Øje, med Theaterkikkert og med Kometsoger. Den 20de August fik jeg den første brugbare Ob- servation. Denne Dag samt de to følgende Dage tegnede jeg Komethalen ved Kometsggeren; idet jeg tillige antegnede de i Kometsogeren synlige Stjerner, der stode i dens N:erhed og som derfor forekom mig tjenlige til Orientering. Vanskeligheden ved at gjenfinde og identificere Stjernerne efter Stjernekatalogerne bragte mig til de følgende Dage at bruge en anden Fremgangs- maade ved Indtegningen af Komethalen. Jeg kopierede nemlig - Argelanders Kart (Uranometria nova) over det Strøg af Himme- len, hvor Kometen befandt sig og indtegnede nu Kometen og dens Hale umiddelbart paa dette Kart. Tillige tilføjede jeg de svagere, i Kikkert synlige Stjerner, der ved sin Stilling i Forhold til Ko- metens Hale vare gunstige for en nøiagtig Orientering. Denne Fremgangsmaade, der viste sig baade let, hurtig og , nøjagtig, har jeg befulgt fra Aug. 23 indtil Observationernes Slut- . ning den 1ste September. Efter Sept. 1 saa jeg rigtignok Kome- ten et Par Aftener, men dels Maanelyset, dels Skyer vare ganske til Hinder for enhver Orientering af Halen. © Ved Reduktionen af Observationerne har jeg benyttet de ` samme Argelanderske Karters Net som ved den oprindelige Ind- tegning. De paa begge Sider af Komethalen nærmest liggende, til Orienteringen af samme benyttede Stjerner hår jeg reduceret — til 1862.5 og afsat i Kartet. De øvrige paa Kartet forekommende Stjerner, som jeg for den lettere Gjenkjendelses og Oversigts Skyld . ogsaa har tegnet, ere afsatte efter Argelanders Kart, idet Reduk- — : tionen i 1862.5 e er ins Hensyn til. Kometens Position — 311 har jeg beregnet og afsat i Kartet efter H. Rombergs Observationer i Astronomische Nachrichten No. 1383. Her folge de Bemerkninger over Kometens Udseende, Luftens . ~ Tilstand o. s. v. som jeg de forskjellige Observationsdage har nedtegnet. Tillige anføres her Positionen for 1862.5 af de til Ori- enteringen benyttede Stjerner. Aug. 20 klar Luft, Orienteringsstjerner. Mag. a. ò Johnson. 3146 8.3 14^ 3».9 4- 759 14' T 3149 7 14 4.4 75. 32 z 3152 6 14 5.9 75. 15 e 3225 4 1427.9 76 18 8 Urse min. . 2 14 51.0 7A 43 Johnson. 3309 7 14 56.0 75 26 ` —. 3315 a 14 57.9 75.21 — 3491 8 15 57.8 36.5.2. Aug. 21. Kometen saaes mellem Skyer. Luften uklar. Johnson. . 3256 8" 14^38».3 + 72? 53' i ; — 3214 7 14 45.9 72 32 i — 3351 8 15 12.5 73 .23 — 3373 5 15.131.212 39 y Ursæ min. 3 15 21.0 72 20 Aug. 22. Luften dig Johnson. 3338 8 15^ 7-».9-L 70? 40' Lalande. 27627 9 45: 6.8.5 6B. 28 -— 2/1908 1.5 15 9.3 .. 68. 18 — 28017 5.5 15 13.0 o 607 53 Feodorenko. 2625 15138. 869 237. — 2677 7 15.37.38 … 69 44 — 2680 6 15 38.2 . 69 16 — 2697 8 15 4449 89 6 Udstremningen mod Solen næsten i Halens Retning. Meget Lys bag Kjernen. Der synes at være to Haler, dog uden merkt | Rum, blot med en Gradation af Lyset imellem. Højre Rand (i Kikkerten) skarp, venstre diffus. — j 312 P s 2 | Aug. 23. Særdeles klar Luft. p Johnson. 3305 5m 14^55".4 + 66" 29' — 9822... «dab 15...1:9 66 27 Lalande. 28740 ; 14.5 15 37.1 66 14 Johnson. . 3639 5 16 55.3 65 21 £ Draconis 9 17 8.4 65 53 I Kometsogeren saaes Lyssektoren tydelig begrændset paa Undersiden. Det Lyseste lidt tilvenstre for Axen. » Oversiden viste sig halveirkelformig. Halens venstre Rand udvisket; højre Rand skarp, dog med en liden Nimbus udenfor! Nedenfor, i den smale Hale, syntes denne at være lysest i Midten. Aug. 24. Klar Luft. Johnson. 3396 6" 15»25».1 4- 61^. 7 — 3397 6 15 2513 62. 44 — 3458 5 15 445 .63..2 *" Draconis 3 16 22.1 61. 50 Johnson. 3696 6 1714.8. . 60 49. Kometen sages i Kometsggeren Kl. 81 med den :stærkeste Forstérring som en Halvcirkel, lysest mod venstre og svag mod . højre. - Dens periferiske Begrændsning ikke skarp, Nimbus uden- for Halen kunde paa den Tid ikke sees. 9^" 30» Udstremnin- gen synes nu at være ner Axens Retning. Der saaes et tyde- | ligt mgrkt Rum mellem den rette (lange) Hale og den krumme ` ER (korte) et Stykke nedenfor Hovedet fra et Punkt omtrent. midt ~ imellem dette og den. korte Hales Ende indtil dennes yderste. Den lange Hale syntes smalere mellem Kometens Hoved de € . Draconis, lidt bredere og mere diffus lengere ude. ; : Aug. 25. Ved Kometsegeren saaes Kometen en kort Stun mellem Skyer. Udstremningen syntes at ligge tilhgjre Aor-Halens . Axe. Skyerne forhindrede Orienteringen af Halen. uet Aug. 26. Efter Kl. 10 blev Luften særdeles klar og gjen- E apona; Med blotte Øje kunde jeg se Kometens Hale lige til- Dragens t Hoed og overalt temmelig bred. I Theaterkikkert lige- dan; i K ni viste den sig smalere og- Mdo: gna "E følges længere d mellem 8 og y Draconis. Johnson. - Lalande. Johnsen. Salande. P Draconis. Lalande. Johnson. Aug. 27, Johnson. 1 Herculis. Aug. 28. Jóhnson. Lalande. Johnson. "Klar Luft. 3424 67 15^ 16m, 2 4 529 27 Ble ah 15,907.52:52:1:48 " 1616.9 52 22 4 16.32.9:: 53 +9 6 195 *4 52085 3 17.24.85 52 a08å 6.5 17382 3851 53 4 17 45.8. ..50 <49 DUAE VE indtegnet ved Theaterkikkert. 6» 15^33".8 -|- 470-15 6 16 32.2 46 52 5 16 35.0 49 12 6 17 16.5 46 18 6 17 23.1 48 23 3 17 35.6 46 .6 Klar Luft. | Nordlys i N.V. ' 981313 3671 5m 15^.47».9 4420 50/ 7 48 2490 5 y 5 46:25 ...:042 «34 6 12.-39:4 1405 42: 5 171-51 40 57 7. 11:55. 54 Kometen er øjensynlig svagere; ialfald viser Halen sig sva- . gere og kortere end igaar. Den breder sig meget ud "— Temmelig skarp Greendse foran. Aug. 29. Klar Luft. Lav Nordlysbue i Nord. |. 15^46».0 1-36". 5' x Coronæ: Duos Lalande. 29162. ri 15 5349 ri Fuh a —....29819 5.5 cod 88.2 590 diese —....29500 5 16 3.9. 36 50 exc 5 29002: 6 16 6.8 | 36 A ques 91448 6 1659.0. 34.59 i "BABS ^ om 6 VILE c lle Ten Hale indtegnedes ved Theaterkikkert. Den korte | Hale temmelig bred. ` Retningen af den smale Hale nærme: 314 bestemt ved Kometsøgeren, hvor den viste sig smålere end i Theaterkikkerten. For det blotte Øje syntes Kometen og især Halen kjendelig aftaget i Glands siden igaar. ' Sept. 1. Klar Luft. Et stærkt Nordlys strakte det yderste af sine Straaler lige til Kometen og gjorde Himmelgrunden saa lys, at det var til Hinder. Kometen indtegnet ved Theaterkikkert og Kometsoger Kl. 11. I Kometsegeren syntes Kometen, saale- des som i Tegningen, at vere lidt krum. — Bagtil fandtes samme - Begrendsningslinie i Kometsggeren som i Theaterkikkerten. Lalande. 29180 6^ 15^ 54.7 + 189 12: cut 00826 5 16 15 17 25 ==. 59589 6 16 5,66 16 52 Forat se, om Kometéns Hale, der efter Tegningerne syntes at gaa temmelig ret fra Solen, virkelig laa saaledes eller ikke, har jeg beregnet: Positionsvinkelen ved Kometen af Storcirkelen gjennem Solen og Kometen (7), Positionsvinkelen ved Kometen af Storcirkelen gjennem Kometkjernen og det yderste af Halen (P), Distantsen i Storcirkelbue mellem Kometkjernen og det yderste af Halen (Halens Længde) (L). I den følgende Tabel betegner 4 og 9 Kometens Rectascension og Declination, A og D Rectas- cension og Declination af Halens Endepunkt. Da det ved denne Beregning viste sig, at Halen i de fleste Tilfeelder havde sit Ende- punkt liggende tilbage for Storcirkelen gjennem Solen og Kome- ten (z—P positiv), og det maaske kunde tænkes, at det yderste svage Parti af Halen var blevet orienteret i Flugt med de len. gere nede mod Kjernen liggende lysere Partier, saa udvalgte jeg paa de Dage, hvor et Punkt omtrent midt i Halen var blevet ~ &karpt orienteret ved Stjerner; der stode Halen meget nær, Po- . Sitioner i disse Stjerners Nrerhed i Halen (Reetascension og De- lination a og d) og beregnede Positionsvinkelen ved Kometen (p) af Storeirkelen gjennem disse Punkter og Kjernen. Som det vil . sees af Tabellen, blive næsten alle disse Vinkler mindre end de . tilsvarende P, altsaa ogsaa paa Midten Halen tilbage. Endelig - er ogsaa beregnet disse Punkters Afstand fra Kjernen (1) samt | 315 disse Punkters og Halens Endepunkters Afstand (m og M) i Stor- eirkelbue fra Storeirkelen gjennem Solen og Kjernen. Da M—m i de fleste Tilfelder er større end m og a og d svarer omtrent til Halens Midte, saa krummer Halen sig til- bage fra Storcirkelen gjennem Solen. Et følsomt Polariskop, bestaaende af en Bergkrystalplade (double plaque) og et Kalkspathprisma, anbragtes foran Komet- segerens Okular Aug. 25, 26, 28, Sept. 1. De to Billeder af Kometen viste sig temmelig klare, især Aug. 28. Spor af Far- ver kunde jeg dog aldrig opdage i nogensomhelst Stilling af Po- lariskopet. ^ 316 ~ Ohr. M. T. | E | | 1862 . a 8 "s | a | d p | l n—p | m | | Aug. 20 11^ Om |13^56.7.4-74946'| 6317 | —- 21 2 5 73047 || 4055 |4- 203040013" UL 85 41 1 23 10 15 |14 49,7 | 65 19| 76 17 15'37^1|-66?24' 24 9 A5 15 12] 6053, 79 27 46 221 | 62 10173 33 | 9 A1 -- 5 54 4- 26 10 15 |15 19,1 | 51 58, 84 10 |16 169 | 52 40, 79 46 | 8 45 +4 24.4- DE 94 28 10 15 45 319 | 40 49| 88 8 16 217, 4117|88 5| 924 4-5 34- 495 29 10 0 |15 369 | 35 2| 89 46 Sept. 1 11* 0"|15^ 487 6417027" 93 54' 16^ 3»,5.L17* 8| 94925'| 3^43'.— 0931" - 0* 2' Chr. M. T. | 1862 . Å D. P L x—P M M—m | M—2m Aug. 20 11^ 0«| 16^ 0",.-76*15| 64926' | '7"45'|— 19 91— 0" 9 21 11 O0 | 15 20 "9 20) 67 32 4 45 -0 58140 5 22. 10 0 | 15 55 70 0, 72 36 7 04-0 11|2-O 2 23 10 15 | 47 5 | 65 25| 74 11 13 92 L2 6140 30|--0"17' |j- O* 4 94 945 | 1722 | 61 0| 74 7 | 16 42 |.-5 20|.-1 33/40 33,5|— 0 26 26 10 15 | 17 50 50 55| 77 30 | 24 34 |4 6 40|2- 2 38141 57 |-- 1 16 27 9 45 | 17 35 46 40| 78 14 | 20 23 4-7 56|+2 58 38 10 15 | 17 20 41 20| 79 37 9 8 4-8.831]--2 B7T-9 754-1 18 2010 0 | 17. 0 35 0| 84 6 |1612 |-- 5 402-1 39 Sept. 1 11 0 | 16^25»|--17910' 90733' | 8942' |+- 3* 21' 4- 0? 30'|--0^32" + 09 34' ! 317 Derefter foretoges i Overeensstemmelse med Statuternes $ 5. Valg paa Selskabets Embedsmænd for det folgende Aar 1863, hvorved Til Vicepreses blev valgt Hr. C. Boeck. — Selskabets Seeretair Hr. Sars. . — Viceformand i den philosophisk-historiske Classe Hr. Stang. — Secretair i den philosophisk-historiske Classe Hr. Monrad. — Viceformand i den mathematisk-naturvidenskablige Classe Hr. Faye. — Secretair i den mathematisk- naturvidenskabelige Classe Hr. Fearnley. & Gaver til Selskabets Bibliothek i Aaret 1862. Fra Vetenskaps-Societeten i Upsala: — Årskrift, andra Årgång. — Nova Acta Ser. tert. Vol. III. 1861. Fra Forfatterne : — Frellsen, Spansk-norsk og norsk.spansk Ordbog. — W. Boeck, Recherches sur la Syphilis. Fra Toldinspecteur Schive i Stavanger: — Bóckh, metrologische Uhl5rid aed Berlin 1838. — Knudsen, Diplomatarium Christierni primi, udgiven af Wege- ner. Kjebenhavn 1856. Inbydelsesskrift til Examen 1862 ved Moldes Real- og Middelskole. Memoires of the literary and philosophical Society of Manchester. 3 Ser. Vol. 1. Proceedings of the literary and philosophical Society of Manchester. Gjennem Universitetssecretairen : $x Bars, Beskrivelse over Lophogaster typicus. Universitetspro- ` gram for 2det Halvaar 1862. Fra Forfatteren : : : — Dahl, L., Beretning om en ved offentligt Stipendium foretagen 3x sidesskebebe Reise. Christiania 1862. + 318 å Fra Do., Fortsatte Bidrag til Kundskab om de Sindsyge i Norge. Christiania 1862. = Do., Om nogle aandelige Omgangssygdomme. Christ.a 1862. Gjennem Universitetssecretairen : — En Samling af de af Universitetet udgivne Programmer og øvrige Skrifter, forsaavidt Fxemplarer endnu havdes — ialt 33 Hefter. Fra Kongl. Svenske Vetenskaps Akademien i Stockholm : — Kongl. Vetenskaps Akademiens Handlingar. Ny följd. III, 1, 2. — Do. Do. Øfversigt af Förhandlingar. Årgång 17, 18. — Do. Do. Liste over Medlemmerne 1861, 1862. — Fregatten Eugenias Resa, Hefte 8—11. — Edlund, meteorologiske Iagttagelser. 2 B. 1860. — Widegren, om Fisk-Faunan och Fiskerierna i Nordbottens Län. Fra Vetenskaps Societeten i Upsala: — Nova acta societatis regiæ scientiarum IV, 1. — Upsala Universitets Årskrift 1861. 5 Hefter. i Fra Oberhessische Gesellschaft f. Natur- und Heilkunde. — 9ter Bericht der Oberhessischen Gessch. f. Natur- u. Heilkunde. Fra Verein für Naturkunde zu Presburg : — Verhandlungen des Vereins für Naturkunde zu Tase B. 4, 5. Fra the Smithsonian Institution i Washington: — Annual Report for 1860. ' — — Tene Collections. 3 Hefter. e ftl ftheM of comparative Zoology 1861. — Blend. on the land shells of the West India islands. Videnskabsselskabets Medlemmer i 1862, Selskabeis' Beskytter: HANS MAJESTÆT KONGEN. "Æresmedlem Hs. mies Hogihed Prinds Oscar. Selskabets "Bbedsmzni i Aaret 1802. Præses: Professor C. Boeck. Vicepræses: Assessor Motzfeldt. Secretair: Professor M. Sars. Embedsmænd i den mathematisk- |" Embedsmænd A hir Deos ORAN ME Classe. historis : Professor A. Fave | Formand: Stat "— F. Pd Lector T. Kjerul f. rens and: Professor c Caspari retair: Lector C. Fearnley | Secretair: Professor M. Mon Selskabets eine ved ne af are 1862. Friis, J., Docent. r. remme, T., Profe: | *Friis, FR Rector. Anbert, L., Professor. i | r, G., Professor G., Forstmester. Hansteen, C., Profi Bjærknæs, C., Cand. metall. federe, | LR Professor. Boeck. C., Professor. Hjelm, C., Assessor. Boeck, W., Professor. Hore. > "Brigadelsge. Broch, J., Cand. theol. Holmboe, C., Professor. Br » Professor. Holst. F , Profes: Broch, T., Generalmajor. *H, theol 2 Bugge, S., Cand. magist. Johnson, G., Professor. Caspari, C., Professor. Kjerulf, T., Lector. : Christie, H., Lector. *Koren, J., Co D L. ^ Professor son, iy Justitiari . aa, L., ctor. Lieungh, G., Stipendiat. Dahl, : Monrad, M., Professo š Danielssen, D., "Overlæge. Mohn, H., Cand. r. Motzfeldt, U., Assessor. rg, C. Esqvadronslzge. i m - Faye, A., Eg Munch, A., Fearnley, C., Lector. | *Munthe, OR Puit *Forbes, D., Geognost. " Mihet B, Professor. le ssen, R., p ctor. "Normann, i. xam. med. Odén, i Ad ma. ü Sundt, E., Cand. — Platou, 3 Rasch, sm Professor. 1 | Unger, e. Profoisor. Rygh, ol Cand. i | Vibe, F., Rector. L5 NT MS cerit Voss, ii Pro. fesso Toldinspecteur. Welhaven, J., Práféssor. e, €; Schübeler, C.. Cand. me ed. Feyk fo 57 i + "Side 4 Linie - Fs n. bríbi L brúði. berg l. Bamberg — 67 — i få >: Tevedyklighed og Tordbundsforholde 1. Levedygtighed og Rod T pog eve klimatiske og Jordbundsforholde ; | —74 — 15 f. o. farvedes l. forvédes (fort rirmes) | Dese Lo Pfsmdml ee 5 ©- P 9 9 © Q9 LL] se. o o0 [-] : o o? i 9 ú Forklaring: | PERS uddød . ue død i Toppen. T frisk. "cel Boeck del. ; N X : OR — MUN p. Eus qu $ us ^ "s S * 3 < GS $ à $ $ SS J NS Sa m 2. / 10^ Komet 1009. II. 7 Ip f ipm " gp i jp gp ho} Mom gp " x Nw F . . i: + . Kb o T " * i * * " - y Aug. 26 (ph 45 . * j .. 3 ve . * : Pi 4 Macc Aug. 97. gh 44m * * . i : * * Ri j Ey 2 — * bug. t4 1015m * g * T - dr i : . " + . * å : gam Aug. 29. Li ør .* + ^ i " : : i * * š bas i i à . s% » T $ t : ks o. * Ed . : : $a 4 a E: : .- i : + . i 3 s RE p . ; * * " > | Komet 1862. H. Ae - 2 A7 FAT P ANE » . DD g : +° " "SM nor * Sum ga rt : 3 i 7 i x . ; : ER od me An p * a - . p m X Cg ug 2240 9 * ' ay 5 : * : * p ; * * E t : . Ang. 26. (0^ 45m ps v p Bi Gå ? FORHANDLINGER i Videnskabs-Selskabet I CHRISTIANIA Aar 1863. Med 4 lithographerede Plader. Mo. Bot. Garden, 1895. Christiania 1864. Trykt hos Brøgger & Christie. == s I Commission hos Boghandler J. D y b wa i g 2 FORHANDLINGER VIDENSKABS-SELSKABET I CHRISTIANIA AAR 1863. MED 4 LITHOGRAPHEREDE PLADER. Mo. Bot. Garden, 1895. anaa aaa MÀ a MÀ Christiania 1864. Trykt i Brøgger & Christie's Bogtrykkeri. I Commission hos Jac. Dybwnd. Indhold. Foredrag og Meddelelser af videnskabeligt Indhold. a. meddeelte fuldstændig eller i Udtog: i Ponerini d i peano af et Ponary af Melvin: over Kunstens af Monrad. ; aktien ore Thyisio opoda norvegi ca, 'af Sa rer dig /— Bemsrkninge i Anledning af dette ong af "e. Boeck . i e af Bjork nde vd dem Aer af Fa cia dale Mergelbollers Dannelse, I., ^at Kjerulf ms Disenssion Anledning r dette Foredrag mellem Sars, C. Boeck og Om gneti ske Deoshbütiok j i Cbüstiatia fra 1842 til 1862, af Moh n E HE cede tidligere meddeelte Iagttagelser over de mæ "^. Bugsiden af Somerset beliggende Sandsered dagelsen af t rske Art e Krebsdyr: Angaaende Sporgsmasle € om, oid. do er dus ordia fiey ME die ” divid, af C. Bo ced Kong Svegders Reise til Godheim, af Ho oe lbollers ir annels D Retning i i Christiani a, og disse dringer i ps sidste til 100 Aar, af Hansteen. Philosophie 9g Naturvidenskab, af Monra gc 10 i Oldtiden, af Holmboe. tn: 4-9. elc DÅ j ck d quf Havfladens Uforanderlighed, SØ Kaai E RE acus S | et Fund af Fossiler ved Høgberget, År Kjerulf Wo KA Ria Bastardering hos Planter Eg Dyr, af C. Bo ` latinsk Indskrift p * c4 a A ME D gs af mede aturforikerė. til Støtte hr his Anskuelse oh . Havfladens Uforanderlighed, af Hanst P n en anomal G pe af Ísopoder, ab Sind. med. G. O. Bars z til to mærkelige Steder i Eyrbyggiasaga, af Holmboe b. Uden heri meddeelt Udvikiing af Indholdet: e. af Kjerulf. à n af Prof. J. Keyser Bs Ttalien hjembragt ke OJæstlodder, fra fra fjortende 4 i af Holmboe EG T. Side. E» ce gå © 101—107 px 113—126 126—137 137—148 ; grenen ga af Tillæg til et tidligere holdt Foredrag o over di i vor -— cialformation forekommende Mergelboller, af Bs e e ieget Chronologie, af Cand. mag. Lie $ 0 Om en Afhandling af Professor Edlund om Deas af Bundiis, af . Nar ey ve ve vei angaaende Bundisens "Dannelse i i Siberiens. Floder, -af Han Meddelelse ‘angaaende den at Tischendorf opdagede og udgivne Codex Sinai Om ig i Nærheden af ;Prøbak iagttaget “storartet geologiskt Phænomen a Qvartærperiodén, af Sa Nogle "Doewmnenier "p det apostoliske Symiboluins "Historie, af Caspari i Bemærkninger om Potentslæren, af Se Om den aes Brug af det "græske Sprog i | Orienten, | af Casp ATE X Om Syrrhaptes paradoxus, af Esm i: Indsendte Afhandlinger. : ü n Undersøgelse af Mergeller i Romeriget og de deri €— af de lignende Boller fra Romsdalen, af Stud. pm T videl Ta om de i PARLØR ste Resultater af eni i Sommeren 1863 Tragia geologisk si pep i dein n af nordre — sete af M, Eon og T. Hjort Blandede Meddelelser. Gave af 1000 Spd., ydet til Videnskabsselskabet x scc P. Anker Om Selska Virksomhed i n I pns Pd asd dud Vale paa aa Selskabets Em Í "Gaver til EL Bibliothek i Aaret 1863 - Selskabets i Aaret 1863 Forhandlinger VIDENSKABSSELSKABET 159623. . Den 9de Januar. Mode i den philosophisk-historiske Classe. Hr. Monrad gjorde endeel Bemerkninger i Anledning af Hr. Welhavens. Foredrag i det foregaaende almindelige Møde over Kunstens Oiemed. M. søgte navnlig at vise: 1) at selv om man indrommede den meddeelte historiske Oversigt, at Begrebet om det Skjonne som Kunstens Formaal kun seent og ligesom uden- - fra var kommet til Bevidsthed, saa modbevistes ikke dermed den | "nyere ZEsthetiks Berettigelse til at opstille det som et Cardinal- = begreb, da Grundene herfor overhoved ere indre, logiske, ikke . udvortes historiske; 2) at den af W. opstillede Definition (,det " Charakteristiske i Stemning^) enten vil skjent dunklere, sige - 22: MENTA a a R WERE UE TT å 2 hvis den skal sige noget Andet, forfeiler Sagens egentlige Kjerne. Da Hr. Welhaven herimod søgte at forsvare og yderligere en Tidlang mellem de nævnte Herrer. Y "Me Holmboe holdt et Foredrag, hvori han paaviste, atdesmaae | X Heste- og Oxebilleder af Kobber og Bronce, som opbevares i- deren. Sit Foredrag har han udgivet som Unreal 2 [SD . Vidensk.-Selsk. Forh. 1863. det Samme, som indeholdes. i Begrebet om det Skjønne, eller, AUI begrunde sin Synsmaade, opstod en Discussion, som fortsattes Ens "Museerne i Christiania og Bergen, ere Vægtlodder fra Middelal- > 2 for andet Halvaar 1863, under Titel: Norske Vagner fra fjor- tende Aarhundrede. pen 23de Januar. Mode i den mathematisk-naturvidenskabelige Classe. Hr. Sars forelagde en udførlig Beskrivelse over den af ham à Aaret 1856 opstillede Thysanopoda norvegica (Forhandl. Skand. Naturf. i Christiania 1856 p. 169— Da Selskabet for Tiden ikke besidder: Midler til at bekoste de talrige dertil hørende Afbildninger, meddeles her kun en latinsk Characteristik af Arten tilligemed nogle Bemærkninger over dens Gjeller og de mærkværdige, paa dens Bugside beliggende og som Sandseredskaber tydede Organer. Thysanopoda norvegica Sars. Scutum dorsale læve, vix tertiam totius corporis partem longi- tudine æqvans, duplo longius pauloqve minus altum quam latum, latitudine maxima in posteriore parte. Margo frontalis late trun- catus, pedunculos oculorum non attingens, medio obtuse angula- tus (rostrum frontale rudimentarium sistens), angulis lateralibus aculeo triangulari acuto munitis; margo posticus concavus (ita ut annulum ultimum thoracis nudum appareat), utrinque sinu parvo sublingulato. Angulus scuti latero-anterior in aculeum acu- tum exiens, latero-posterior obtuse rotundatus, margo lateralis pone medium aculeo parvo munitus; ab angulo medio frontali carina exit longitudinalis media, ai parum elevata, in antica VEN tertia parte scuti extensa. r hi å ^ Oculi compositi magni, maxime divergentes aut fere AU TAE . pedunculi eorum basin versus attenuati, nudi (a scuto v » 3 za obtecti). pM. a Pedunculus antennarum interiorum dimidiam. partem. lotgitodinis de soni dorsalis paulo superans, triarticulatus, —Y ai ad < extrem itatem superam lobum gerente cutaceum de. Yos : erectum, subspathulatum, Meine 2 acuminatis in rge Redi iali late ose ieu Siculo terti secando MOMS, Flagella. | Appendix foliiformis antennarum. exteriorum longitudine pedun- - eulum teqvans, lanceolata, margine externo recto aculeo minuto terminali, interno paululum arcuato setisqve longis plumosis ornato. Labrum iriangulare, alium, antice acuminatum, pone medium suleo transverso ornatum. 2 Labium bifidum, ramis fere non divergentibus, apice paulo latioribus oblique truncatis. Mandibulæ parum arcuatæ, apice (corona) obliqve truncato dentibus 5 triangularibus munito; processus lateralis seu ramus v. interior erassus apice truncato, concavo, setis ornato uniseriatis, : d subulatis, denticulis obsitis densis, conicis, series multas transversas . €omponentibus, in superiore tertia parte setulis tenuissimis. Palpus E . mandibula paulo brevior, triarticulatus, articulo secundo longiore. | Mazille primi paris. laminares, qvadrilobee, lobis sublingulatis - setis plumosis marginatis, tribus intus versis (qvorum medius E apice truncato spinis 13 subulatis subaduncis munito) in eodem M ous positis, qvarto (flagello) exteriore in opposito. Maxille secundi paris prioribus fere similes, sed lobis 2 po- Sterioribus ineisura lineari subbipartitis. Mazillipedes omnium trium parium yu et locomotivi, dta ut octo pedum thoracicorum paria adsint. 9 ~ Pedes thoracici parium sex anteriorum bene evoluti, elongati (qvarti qvintiqve paris longiores), tenues, lateraliter compressi, setis marginati, septemarticulati, articulo ultimo acuminato (secundi i, paris excepto obliqve truncato), non ungviculati, bifidi seu palpo ornati breviore ab articulo secundo pedum prodeunte, e parte €omposito basali latiore nuda et terminali angustiore setis plumo- sis marginata. Flagellum: in dorso articuli primi pedum thoraci- T corum primi paris, parvum, foliforme, sublanceolatum, utrinqve atum, media margine laterali pinu tenui brevissimo — Pedes thoracici septimi paris aaier — sed breviores gx modo qvadriarticulati. ET à edes thoracici octavi paris plane. — minimi, biarti- p srficulis cylindricis, pnm brevissimo ad rur om setis non- "e 4 nullis tenuissimis munito, secundo, cum primo angulum fere rec- tum formante, longiore, nudo; palpo aut nullo aut (in aliis indi- viduis, forsan femineis?) rudimentario, uniartieulato, setis plu- mosis marginato, parti terminali palpi anteriorum pedum parium simillimo. Branchie, septem paria, ad basin dorsalem externam omnium pedum thoracicorum, primo pari excepto, affixæ, libere natantes (a scuto dorsali haud tectze), ramosze, anticæ minores, posteriores sensim magnitudine crescentes usqve ad sextum par, antico fere duplo majus; postremum par sexto repente duplo majus. In paribus qvatuor anterioribus branchia e duobus ramis com- posita, in qvinto e tribus, in sexto e quatuor, ramis omnibus divergentibus, arcuatis, latere convexo serie longitudinali filorum branchialium numerosorum cylindricorum obsito; branchia post- remi paris, omnium maxima, solummodo e duobus ramis com- posita, utroqve vero pinnato seu utrinqve ramulis secundariis ornato et his, velut in anterioribus paribus, serie filorum bran- chialium obsitis. : — Abdomen scuto dorsali plus qvam duplo longius, lateraliter compressiusculum, leve, angulo latero-posteriore annuli primi acuminato, triunf*seqventium rotundato, qvinti producto, annulo sexto anterioribus longiore. Pedum abdominalium paria qvinqve anteriora similia, primnm. majus, reliqva sensim breviora, omnia e parte composita basali oblonga, biarticulata, et laminis duabus natatoriis lanceolatis, setis plumosis marginatis, exteriore longitudinem partis basalis | ik teqvante, interiore illo tertia fere parte breviore angustioreqve, . appendice lineari eylindrico levi e medio margine interiore hujus d al laminæ exeunte et tertiam fere partem longitudinis ejus æqvante, r apice obtuso cincinnis seu filis spiraliter involutis minimis ornato. -est lamellis duabus majoribus, haud dubie ad copulationem con- ferentibus, elongatis, e pendunculo communi prodeuntibus: super- iore ras subtortuosa, apice truncato aculeis i 8 hamatis 9 Lamina natatoria interior pedum abdominalium primi paris maris ' in margine interiore supra appendicem linearem ornata | 5 validis, 1 brevi tenuiqve) obsito; inferiore longiore, recta, suba- : cuminata, prope basin aculeo valido munita. Itemqve in eodem 9 loeo secundi paris pedum abdom. maris lamella affixa est similis unica, elongata, recta, apice truncato aculeis 4 pea: triangu- laribus obsito. Appendix caudalis intermedia (annulus septimus) annulo sexto fere tertia parte longior, lanceolata, supra late canaliculata, postice —e qvasi tricuspidata, nempe utrinqve aculeo munita valido, mobili, basi longe ascendente marginiqve laterali appendicis connato, apice paulo extrorsum curvato et pone apicem appendicis conico-subu- latum prominente. | Laminæ natatoriæ sexti pedum abdominalium paris lanceolatæ, interior appendicem eaudalem intermediar longitudine :eqvans, angusta, acuminata, utrinqve setis plumosis marginata, exterior ila paululum longior duploqve latior, apice subtruncato aculeo minuto, margine interiore setis plumosis ornato, exteriore nudo. Organa in ventre existunt oclo sensitiva (haud dubie oculi simplices) sphærica, cornea transparente semiglobosa, ceterum læte purpureo pigmentata, intus lente discreta crystallina lentieu- lari. Hæc organa in primo articulo pedum thoracicorum secundi septimiqve paris et in medio ventre inter pedes abdominales qua- | tuor anteriorum parium immersa sunt. ] EA Longitudo animalis 30—35"», Color albus pellucidus, dorsum | corporis, peduneulorum antennarum et pedum thoracicorum pune- "tis seu maculis sangvineis ornatum parvis, numerosis, subrotundis, . €órnea oculorum compositorum rubrofusea, branchize albæ. RD: " vegica at afvige fra de øvrige Arter af Slægten, forsaavidt som ' | dei denne Henseende ere kjendte. Efter Milne-Edwards (Anna- les des sciences naturelles 1830 Vol. 19 p. 454) besidder nemlig T. tricuspis „16 Gjeller, hvilke ere fæstede til Basis af enhver af- the British "imd Crustacea p. 344) om sin T. Couchii. Den um . Med Hensyn til Antallet af Gjellerne synes Thysanopoda nor- de 8 Par Brystfodder^; det Samme siger ogsaa Bell (History a 5 6 franske Forsker afbilder endog (1. c. Tab. 19 fig. 6) en liden grenet Gjelle ved Basis af første Fodpar (d. e. første Par Kjæve- - fodder), paa hvilket den ganske bestemt fattes hos vor norske Art, som saaledes kun besidder 7 Par Gjeller ligesom Slægten Euphausia Dana (som differer fra Thysanopoda ved at de to sidste Par Brystfodder ere rudimentære, medens hos Thysanopoda kun det ottende eller sidste Fodpar er rudimentært). Dersom M. Ed- wards's og Bells Iagttagelser angaaende Gjellernes Antal hos de nævnte Arter ved fornyet Undersøgelse skulde befindes at være rigtige, bør udentvivl vor norske Form blive at adskille fra Thy- sanopoda som en ny Slægt. Hos ingen af de hidtil bekjendte Arter findes Gjellerne be- skrevne med den forønskede Fuldstændighed; man har i Alminde- lighed ngiet sig med at omtale dem som mere eller mindre gre- nede, uden nærmere at angive denne Forgrenings Maade. Disse Organer, hvis Antal hos T. norvegica, som anført, er 7 Par, ere fæstede udvendig paa den dorsale Side af Brystfødder- in nes første Led og flottere frit i Vandet ubedækkede af Rygskjol- det, som er altfor lavt til at kunne dække nogen Deel af dem. De optræde først paa andet Fodpar (d. e. andet Par Kjævefød- der), hvor de ere mindst, og tiltage efterhaanden i Størrelse jo længere bagtil, saa at de paa syvénde Fodpar (fjerde Par egent- lige Brystfødder) omtrent ere dobbelt saa store som paa andet Par, og paa det rudimentære ottende Fodpar (femte Par egent- lige Brystfødder) blive de pludselig betydeligt større og mere udviklede, idet de omtrent have den dobbelte Størrelse af det is nestforegaaende (syvende) Fodpars Gjeller. TA n Gjellens meget korte og tykke cylindriske Stamme er ae Det e. andet saavelsom de 3 følgende Fodpar i Enden deelt i 2 diver- gerende, temmelig tykke og maadelig lange Grene af omtrent ps lige Længde, af hvilke den ene er rettet skraat opad og lidt | bagtil, den anden skraat nedad og lidt fortil; begge ere bøiede "8 "i Form af en Bue, hvis Convexitet vender bagtil og noget nedad. Begge Grene, som efterhaanden afsmalnes imod deres ydre End ere "Eel ad. deres convexe eller bageste Side besatte "me en 4 . enkelt regelmæssig Rad af udad, bagtil og nedad vendte, cylin- E driske, temmelig lige eller noget boiede, i Enden lidt smalere og tilrundede Traade, hvilke derved, at de paa begge Grene staae i samme Plan, give den hele Gjelle paa en Maade Form af en Vifte. De midterste eller nærmest ved Basis af begge Grene siddende Traade ere de storste og imod Grenenes Spids blive de efterhaanden mindre indtil bitte smaa. Paa andet Fodpar taltes saaledes paa den ene Gren 11, paa den anden 9 Traade; hos " tredie Fodpar paa den ene Gren 12, paa den anden 9; hos fjerde . 9g femte Par paa den ene Gren 12, paa den anden 10. ; Sjette Fodpars Gjelle er tredeelt; paa den midterste Gren, . Som er noget større end Sidegrenene, taltes 15 Traade, paa den ene Sidegren 10, paa den anden 9. Hos syvende Fodpar er Gjellen firedeelt. To af disse Grene, hvilke ere synlige udvendig paa Kroppens Side, den ene større Og besat med 15 Traade, den anden mindre med kun 9, staae i samme Plan og danne, divergerende fra hinanden, idet den ene er rettet opad og den anden nedad, en Vifte ligesom Gjellen paa de foregaaende Fodpar; den tredie Gren, som staaer tæt bag eller indenfor hine to og hvis 16—17 Traade danne et andet Plan i . Parallelt med samme af de 2 første Grene, er næsten af lige i Størrelse med den største af. disse; den fjerde Gren endelig, som : " staaer tæt indenfor den tredie og hvis 14 Traade danne et tredie Plan parallelt med de tvende første, er ogsaa næsten ligesaa stor . Som den tredie, men divergerer fra denne i modsat Retning. "Gjelletraadene ere længst paa de 2 første Grene, især den største af dem, noget kortere paa den tredie og endnu kortere paa den fjerde. Det ottende Fodpars Gjelle er, som allerede før bemærket, betydeligt større og mere udviklet end nogen af de foregaaende, og netop derfor er udentvivl dette Fodpar blevet rudimentært, ——M— — G llens Udvikling. Denne Gjelle bestaar kun af to, men saa- ^ et stærkt Tone Grene, en ydre og en indre. Den idet den dannende Kraft her synes ligesom at have udtømt sig i ret desto storre, fra den yderst korte Stamme udspringende D 8 første er rettet bagtil og lidt nedad, men dens Ende boier sig hyppig igjen noget opad imod Ryggen; den anden er rettet indad og nedad. Den ydre Gren er noget længere og betydeligt tykkere end den indre samt rigeligere besat med secundære Grene og Gjelletraade. Den har nemlig paa hver Side 6 omtrent i lige lange og temmelig tykke secundære Grene, hvilke under en ret Vinkel udgaae fra Hovedgrenen skraat udad og nedad, alter- nerende regelmæssigt med samme fra den anden Side, og med deres Spids forskjelligt boiet udad eller indad, samt langs efter dens yderste eller Endedeel 3 uparrede, efterhaanden i Størrelse aftagende og mere opadrettede Grene, i det Hele altsaa 15. Alle : disse secundære Grene ere langs ad deres bageste, nedad vendte Side besatte med en enkelt Rad af ligesaadanne Gjelletraade som paa de foregaaende Fodpars Gjeller; paa de større af de parrede Grene taltes 13—14 saadanne Traade, færre paa de 3 nær ved Enden staaende uparrede. Den ydre Hovedgren ligner saaledes ved dens regelmæssigt stillede secundære Grene en triangulær eller ved Basis bred og i Enden tilspidset Kam, og ved dens nedad og bagtil rettede Gjelletraade en Kost. — Den indre Ho- vedgren forholder sig lignende og har paa hver Side 6 — 7 secun- dare Grene, hvilke dog ere meget tyndere og mindre regelm:es- sigt stillede samt besatte med færre Gjelletraade (6—7 paa en af de større Grene). . Man seer af ovenstaaende Beskrivelse, at Cjelletar hos vor Es Thysanopóda vise en contant, regelmæssig Forgreningsmaade og en progressiv Udvikling forfra bagtil saavel i Storrelse som i Complication. Ved den noiere Undersøgelse af mine Spiritusexemplarer af - Thysanopoda norvegica faldt de paa Dyrets Bugside beliggende mærkværdige Organer, der senere ere beskrevne af Krøyer Dan- | ske Vid. Selsk. Skr. 1859 Vol. 4 p. 294), strax i inene, synlige . som glindsende Punkter. De ere 8 i Tallet, af hvilke de 4 ere parrede og beliggende i Rodleddet af andet og syvende Par Bryst- ødder, paa andet Fodpar ventralt, lige overfor eller under Gjel 9 len, paa syvende derimod mere dorsalt og bag Gjellen; de 4 øvrige ere uparrede og beliggende paa Midtlinien af de 4 første Abdominalringes Bugflade mellem eller ganske lidt foran de respec- tive Bugfodders Insertion. — De have en sphzerisk Form af knapt 3" Gjennemsnit og ligge indeni en convex eller næsten halv- kugledannet Fremragning af den transparente chitinose Hudbe- dækning. De falde let i Qinene ved deres fra de omgivende hyalinhvide Dele afstikkende noget opak hvidagtige eller perle- graa og glindsende Farve. — Som af Krøyer bemærket, bestaaer hvert af disse Organer af og deles meget let i to Halvkugler, en øverste og en nederste. Begges Sammenføining betegnes allerede udvendig ved en meget svag ringdannet Indsnøring rundtom, og, skilte fra hinanden, vise de sig at være hule eller, med andre Ord, tilsammen at danne en kugleformig Kapsel, hvis Vægge, der vise en tæt concentrisk Stribning af paa hverandre liggende over- maade fine Traade, ere af en meget fast, resistent, elastisk Be- skaffenhed, saa at de kunne betydeligt comprimeres uden at gaae "itu eller tabe deres Form. — Kapselen indeholdt en coaguleret, Seig og klar Vædske samt et midt i denne beliggende Legeme, som allerede udvendig bem:erkedes at skinne igjennem Kapselens, især i dens underste Halvdeel, noget transparente Væg. Dette Legeme, der, som anført, ligger midt i den coagulerede Vædske uden at berøre eller være nærmet mere til den ene end den "anden af Kapselens Sidevægge, har en regelmæssig, tyk-lindse- — dannet Form, idet dets mindre Diameter forholder sig til den . Større omtrent som 2:3, en transparent, svagt guulagtig Farve, . 98 en compact structurløs Beskaffenhed. Dets større Diameter, Br | som Svarer til den for omtalte ringdannede Indsnoring, udgjer B noget mere end en Trediedeel af Kapselens Gjennemsnit. Det - af Krøyer omtalte, i Bunden af den øverste Halvkugle beliggende sg de . ghalvkugledannede eller svagt nyredannede D, noget klare og F E 4 i. "Opaliserende Legeme“ har egentlig Form af en Skaal, som er lidt d x 5 "mindre end en Halvkugle og aaben nedad til. Denne skaaldan- mor nede Hud ligger overalt tæt til Kapselens indvendige Væg, er mo en stærk, fiintraadet Textur og viser en perlegraa opaliserende DE 10 Glands. Den af den danske Forsker i den nederste Halvkugle iagttagne „mørkere, temmelig brede Ring, som tæt omslutter det lindsedannede Legeme,“ har jeg ogsaa fnndet bestaaende af „Trev- ler, der ligesom ere filtede i hverandre.“ Den er ligeledes glind- sende eller opaliserende og forekom mig at være en Foriykkelse af Kapselens Væg indadtil, idet den dog ikke, som Krøyer angi- ver, tæt omslutter det lindsedannede Legeme, men paa alle Sider er noget fjernet fra dette paa Grund af, at dens Aabning er større end det nævnte Legemes Gjennemsnit. Efter det Anførte kan det vel neppe være tvivlsomt, at vi her have at gjøre med Sandseredskaber; men om disse skulle henføres til Syns- eller Høresandsen — thi Lugtesandsen kan der ifølge deres Bygning ikke være Tale om — kan der vistnok endnu være deelte Meninger. Krøyer er dog mest tilbøielig til at betragte dem som Høreredskaber, men lader imidlertid Spørgs- maalet henstaae uafgjort, hvilket for Øieblikket synes at være det rigtigste, især da de omhandlede Organer hidtil kun ere undersøgte hos Spiritusexemplarer. I Anledning af dette Foredrag bemærkede Hr. C. Boeck: Professor Sars har antaget, at de Organer, som han har fun- . det ved Roden af de bagerste Been paa den af ham beskrevne Crusiace skulde være Horeorganer. Denne Formening kunde ` dog maaskee være feilende omendskjøndt han antager, at man har for sig en Form, der har nogen Lignelse af, hvad man har | antaget at være Høreorganer hos andre Dyr. p Pun . . Det er naturligt, at man ved Undersøgelsen af lavere Dyrs - id (e Legemsbygning søger at bestemme de. forskjellige Deles Forret- — ninger efter de Forretningsformer, man kjender hos høiere Dyr, : og hvor man finder et Redskab, der har en Lighed med et Red- skab, man har fundet hos et høiere Dyr, da. åt tillægge det en : lignende Forretning som den man har fundet at blive udført hos | dette. "Naar vi altsaa ifølge egen Erfaring tillægge os selv 5 Sand- i ser ber 5 forskjellige Sandseorganer, saa have vi vistnok Grand 11 til at eftersøge lignende Redskaber med lignende Forretninger hos de forskjellige Dyr ned gjennem Rækken, men vi ere ikke berettigede til at antage, at alle disse 5 Sandser med deres Red. skaber skulde findes, eller til at fornegte Muligheden af, at der hos Dyr, der i Bygning og Levemaade meget fjerne sig fra Men- nesket, ikke skulde findes Midler til at modtage Indtryk, hvorom vi ikke kunne have noget Begreb. Man har tidligere antaget hos Flaggermuus en 6te Sands, som' vel senere er tilbageført til en fiin Følelse hos Ansigtshuden, men det staaer dog ikke til at negte, at de forskjelligformede Udvexter, som: findes om Næsen hos en Deel Flaggermuus, nok kan henvise til Muligheden af, at disse Dyr har en vis Art Modtagelighed for Indtryk, som vi ikke kunne forklare os. Den Omstendighed, at vi finde mange Dyr, der med stor Sikkerhed maa antages at mangle Synsredskab, tilsiger at man ikke nødvendigt har at søge efter saadanne Redskaber hos alle Dyr, og ikke nødvendigt har at erklære en Legemsdeel at være Synsredskab, fordi vi ikke finde nogen anden, der med større Sandsynlighed kan betragtes at være det, og fordi vi i den fore- fundne Deel seer nogen Liguelse til Synsredskaber, saaledes som .. Vi kjende dem hos andre Dyr. Hos Pattedyr, Reptilier, Fiske, Re .. Crustaceer, Insecter, kunne vi i Almindelighed paavise Synsred- " skaber, men der gives en Deel Arter, hvor der kun findes Spor af saadanne Redskaber, saa at vi ikke kunne antage, at de kunne jene til noget egentligt Syn, medens hos mange Arter saadanne Redskaber mangle aldeles. Der gives ogsaa mange Dyrarter, som under en tidligere Udvikling have tydelige Synsredskaber, men som tabe dem i en senere Tid, da det forøvrigt mere udviklede € Alder. | -. Ved Bedømmelsen af, om en forethaden. Legemsdeel er et — | vist Sandseredskab bør derfor ikke alene tages Hensyn til en vis — — Form, men. og den Plads, den indtager. Naar man finder hos -. uu Dyrrekke | Redskaber, som vi ere fuldt berettigede til at a e at være € Øine eller b: at have geram Rækken en Hr "ikke have: disse Redskaber saaledes nødig som i en tidli- — be 12 Plads, saa bliver det meget usandsynligt, at Redskaber, som man hos et eller andet Dyr af samme Række finder paa nogen derfra " meget afvigende Plads, er Øie eller Øre, om det end har nogen Bygningslighed med, hvad der ellers ansees at være Syns- eller Høre-Redskab. Hos Pecten finder man langs Kapperanden en Række Smaalegemer, som i Bygning virkelig henvise til en Form af Synsredskaber, men den Plads, disse Dele indtage, fjernt fra Nervesystemets Centraldele? gjør det for mig noget tvivl- somt, om de ere virkelige Øine. Tages end mere i Betragtning, at man i den hele Dyrclasse, hvortil Pecten henregnes, og selv hos de i Rækken den nærmest staaende Dyr, ikke finder tilsva- rende Dele, bliver det hoist besynderligt, at Pectendyrene skulde have en saa stor Rigdom af et vigtigt Redskab, der hos alle andre Dyr, der ellers i Bygning og Levemaade staae dem nær, "aldeles skulde mangle. Professor Sars har tidligere her i Selskabet om- talt en Sabella, hos hvilken paa Armenes Yderside fandtes en stor Mængde Ophøininger, som han tydede at være Øine. Rig- tigheden af denne Tydning synes mig ogsaa meget tvivlsom. At en Art af en Dyrslægt skulde være saa rigeligt forsynet med Synsredskaber, medens andre Arter af samme Slægt aldeles mangle dem, vil altid" blive noget saa besynderligt, saa at jeg * i El os EY MEA nouus maa være meget tilboielig til at antage disse af Sars beskrevne | E Dele at have en anden Forretning, især da de findes paa den Side af Armene, hvor de mindst kunne gavne Dyret, naar det aabner Planarier har betegnet som ine, ere virkelige Synsorganer. paa Legemet. At nu en enkelt Slægt af den store Familie skulde hove: sine Høreredskaber paa et meget derfra fjernet Sted, og Armkredsen. Saaledes forekommer det mig ogsaa, at det er tvivl- - somt, om alle de Dele, man hos Annelider, Acalepher, Arterider, Hvad nu angaaer de Dele, som Professor Sars har omtalt . hos den beskrevne Crustace, og som han har antaget at være De Høreredskaber, da synes dette mig ogsaa tvivlsomt. Hvad man gf ' med størst Grund har tydet som Høreredskaber hos de Crusta- ; ceer, der i Hovedsagen har Lighed med den nu beskrevne Thy- sanopoda, findes ved Roden af de indre Antenner, altsaa fremmest | 13 paa et Sted, hvor man maa antage, de vilde være Dyret mindre tjenlige, efterdi alle andre Dyr have dem fortil, vilde ogsaa være en Afvigelse, hvortil der maatte søges en væsentlig Grund. : Nogeu Lighed i Bygningen af de beskrevne Dele og Hore- redskaber hos andre Dyr kan vel være tilstede; dette giver vel en anatomisk Antydning, men ingen physiologisk Sammenforelse. Samling af Pigment, selv Noget, der har Lighed med en Øie- lindse, synes mig ikke er tilstrækkeligt Dbeviis for at man har for sig et Synsredskab, ikke heller giver en Del, som kan ligne . en Otolith, Beviset for at samme hører til et Ore. Jeg vil dog ikke med det Anførte sige, at Professor Sars's Formening om, at de beskrevne Dele ere Horeredskaber, nød- vendig og afgjort er urigtig, jeg mener kun,at den angivne Form af disse Dele aldeles ikke giver Beviset for at Dyret med disse Dele modtager Lydindtryk. Sars svarede hertil, at det ikke havde været hans Mening, at de omhandlede Organer absolut skulde vcre Høreredskaber ; tværtimod — nærede han endnu Tvivl om de bor henføres til Hore- eller Synssand- — — sen, hvilket først ved en Undersøgelse af dem i levende Tilstand vil — kunne afgjores. Hr. Fearnl ey omtalte og anbefalede til Trykning i Selskabets Forhandlinger en af Observator Åstrand construeret graphisk xa gie: .. metertabel. t Hr. Bjerknes holdt et Foredrag om de indre Tilstande i et in- kompressibelt. Fluidum, hvori en Kugle bevæger sig, idet den fre es CDM uden Ophør at nærme sig mod en vis konstant o Fluid: » Begyndelse « er saavel Kugle som Fluidum i Hvile. Ingen ydre a- Kræfter antages at wirke inden dette; i uendelig Afstand suppo- 14 Dette forudsat, vil man undersøge Tilstanden inden det fluide Legeme efter en vilkaarlig Tids Forløb. $ 1. Kaldes de tre Komponenter af Hastigheden efter de tre ri retvinklede Axer X, Y, Z u, v, w, saa vil paa Grund af Betingel- |. sen, at Initialhastigheden skal være Nul, disse tre Komponenter være partielle Deriverte af en og samme Funktion c, | on MN LEA I iactant me og er da, som bekjendt, d? , d'o qe SØER 0 dx? T dy? ' dz? Betegner videre p Trykket, o Tætheden, t Tiden og P det konstante Grendsetryk i uendelig Afstand, da vil under Forud- | sætning af, at et alle Betingelser fyldesigjorende ọ kan vælges s paa saadan Maade, at dets partielle Deriverte med Hensyn paa | X, y, Z og t uden Ophør nærme sig mod Nul med voxende Af- | stande fra Centrum, p bestemmes re nedensiaaende Ligning an PasPo a (i, IL den OE m i dx? ayet dz?, ; Som Grendsebetingelse er endnu at tilføje, at en Partikel, | henhorende til det fluide Legeme, og som i en given Tid befinder sig ved Kuglens Overflade, fremdeles i et folgende Tidsmoment skal ligge an imod den samme Flade. Fra Kuglens Centrum A trækker man en ret Tm til et Punkt M udenfor Samme. Denne Linie skjærer Kuglens Over- flade i Punktet K. Betragtes M som fast, saa har Centret A, i foruden en Bevægelse fra A til M, endpu en anden, lodret paa- — denne. Sættes Afstanden mellem det bevægelige A og det faste — . M lig r, og betegnes Retningen fra A til M som positiv, saa bli. |. * T lese Hastighedskomponent efter den nævnte Retning igo t DUM dr adr - pet Kuglens Overflade tilhørende Punkt K har ved Siden dc ! den FN à der tilkommer gummi tillige den radiale Hastighed : 15 hvor 8 betyder Kuglens foranderlige Radius. Den totale Hastighed af Punktet K efter Retningen fra A til M bliver saaledes lig . dr , dà dt dt Betragter man paa den anden Side istedetfor det faste, geo- metriske Punkt M en med dette sammenfaldende Partikel af det fluide Legeme, da er dennes Hastighed efter den samme Retning fra A til M | do. ; dr A er daikke at forstaae som Kuglens bevægelige Centrum, men som et fast, geometrisk Punkt, der ved Tiden t falder sammen med dette. Da nu den relative Normalhastighed af en fluid Partikel i Punktet K ved Kuglens Overflade og i Punktet K, tænkt som til- " hørende Kuglen selv, maa være Nul, saa faaer man altsaa som Grendsebetingelse, at for r lig ò dg db dr di. c di dt Til denne Betingelse er endnu at tilfoie, at Trykket altid maa forblive positivt. Paa Grund af Problemets lineære Karakter kan man ansee 9 som en Sum af to Funktioner q, og 92, der begge ere Inte- TR graler i den partielle Differentialligning, og derhos have den Egen- " Skab, at deres partielle Deriverte forsvinde med voxende Central- afstande. o, kan da antages at fyldestgjore den Betingelse, at for DR Res cue ian Fu ktionen «1 vil da svare til det særegne Tilfælde, at len . men uden at forandre Volum. For at bestemme 9; kan man sætte Qr; = KE DUE lrer sit Volum, medens Centret forbliver i Ro i Punktet A, ; - L SETA 92 derimod til det Tilfælde, at Kuglen bevæger 2 16 hvor v; betegner en Funktion af Tiden alene, og r Afstanden fra Centret A til et Punkt M udenfor Kuglen. Denne Funktion fyl- destgjør den partielle Differentialligning og har tillige den Egen- skab, at dens partielle Deriverte konvergere mod Nul, idet r nærmer sig mod Uendelig. Grændsebetingelsen vil da give Ti då SEC red dt? E og man finder saaledes, at då à? “o s Idet man dernæst behandler det andet Tilfælde, kan man forsøge en Substitution af Formen ; MM Ga = a i6) Ta er en Funktion af Tiden alene, Centrets Koordinater a, 8, y ere ligeledes afhængige blot af t. Grændsebetingelsen vil da give (2 ss 2b 1 =70; naar r sættes lig 8. I dette Udtryk vil den Deriverte af r efter Indsstningen erholde forskjellige Værdier, eftersom man betrag- ter forskjellige Punkter paa Kuglens Overflade. Ligningen kan altsaa kun fyldestgjores, idet Udtrykket inden Parenthesen sættes 5 lig Nul, og man erholder saaledes en Værdie for ta, der, ind- A sat i Ligningen for o», giver DO 5 Denne Funktion tilfredsstiller forøvrigt den partielle Diffe- 5 rentialligning, og blive derhos dens partielle Deriverte med Hen- - ^s Syn paa X, y, z og t lig Nul, idet r voxer over alle Grændsér. . .. Gaaer man nu over til det almindelige Problem, at Kuglen z samtidig bevæger sig og forandrer sit V olum, saa summeres de "Funktioner o, og o», og erholder man saaledes følgende Inte- rd der opfylder samtlige Betingelser, nemlig 8? dà MEE C. cca $ 2. Sættes -ra C- 9 igap re piri, hvor de Deriverte af a, 8, y betegne Centrets tre DEM UA. ponenter og den Deriverte af c dets absolute Hastighed, saa vil ved denne Ligning repræsenteres et Plan, der síaaer lodret paa Tangenten til den Kurve, som Kuglens Middelpunkt beskriver. Tangentens Bergringspunkt er dette Middelpunkt selv; Afstanden fra samme til det nævnte Plan er lig Talvzrdien af x; er x po- sitiv, da er Planet beliggende til den Side, mod hvilken Centret bevæger sig, er x negativ, bliver Afstanden at afsætte til modsat Kant. Idet man udvikler og derpaa indsætter Værdien af den De- riverte af r, erholdes folgende Udtryk for o, nemlig Eon POL r dt 2 r3 dt EE ic 15 ud Qm r PCI "PS" er en ny Form for den samme Funktion, der fremgaaer af den - foregaaende, idet den Vinkel 9 indføres, som Retningen fra Cen- tret A til Punktet x, y, z danner med den ovenangivne Tangent. Af denne Ligning sees, at Hastighedspotentialet er konstant ~ paa en og samme Omdreiningflade, og at det saaledes alene va- ~ rierer fra Flade til Flade. Eftersom Centret paa sin Bane anta- e ger forskjellige Stillinger, og samtidig hermed Tangenten foran- dres; saa varierer ogsaa Sviten af disse Omdreiningsflader. De- res Eselieds Axe falder imidlertid til enhver Tid sammen med den Tangent. ligningerne for Potentialfladerne kunne sættes under Formen =h- p 4 dt? | 2h S d dr t cos Ma oed hvor h addon > vilkaarlige Værdier, uafhængig af g. Ved Hjelp | 18 heraf kunne Fladernes Meridiankurver med Lethed konstrueres op. Den første Ligning repræsenterer en Svite af koncentriske Cirkler om Kuglens Middelpunkt; deres Radier ere lig h—1 og er h forøvrigt altid at vælge saaledes, at dette Udtryk bliver positivt. Den anden, af o uafhængige, Ligning betegner ligeledes en Række af Cirkler, der imidlertid alle passere dette samme "Middelpunkt; disse Cirklers Centrer ligge paa den rette Linie AT, der anviser Kuglens Bevzgelsesretning; deres Beliggenhed be- stemmes ved Centralafstanden do 1 2d 4h z dò dt og er derhos at bemærke, at den Retning skal ansees som posi- tiv, der angiver, hvorhen det givne Legemes Bevægelse er dirigeret. Opløses Hastigheden i to retvinklede Komponenter, af hvilke den ene er normal mod den gjennem Punktet gaaende Potential- Made, medens den anden er tangentiel, saa erkjendes let, at denne . sidste Komponent vil være Nul. Fluidet bevæger sig altsaa over- alt normalt imod den angivne Svite af Rotationsflader. Idet | . disse fra Tid til Tid variere, vil Bevægelsen ogsaa samtidig for- ` y andres, men efter den samme Lov. — Tænker man sig et Punkt M, tilhørende det fluide Legeme, — bevæge sig i et Tidselement til M', at isamme Tidselement Punk- | 1 . tet M' bevæger sig til Punktet M", ligesaa M^ til M" o. s. v.5 - antager man dernæst, at man gaaer til Grændsen, idet man lader 19 Skjæringspunkt Produktet af de Deriverte af r med Hensyn til ð i de givne og de søgte krumme Linier skal være — r?. For de givne og søgte Kurver erholdes altsaa ò? dà 82 doy dr, es (mdr b o9, à) do ^ P$ nar 0, 93 dc ò? dc dr — (ws S E cos 9? lt iens 2; 22 deo Da denne sidste Ligning bliver lineær, dersom : betragtes som den ” søgte Funktion, saa finder man som Diiegial y eller ^ SE sin? — 2 = cos 4v lig en vilkaarlig Funktion af Tiden. De nævnte Beveegelseskur- Ver blive saaledes samtlige algebraiske. $ 9. De tre Komponenter af Hastigheden efter Axerne X, Y, Z findes, idet man deriverer 9 med Hensyn paa x, y, z, og faaer man altsaa, idet Derivationsordenen ombyttes: ò- d /82 FS (S orae) 9 d /ò2 sig KR ndm ò -Aii AA a —). Istedetfor at oplose Hastighederne i sine Komponenter paa den forangaaende Maade, kan man vælge sig et andet retvinklet Koordinatsystem de x. le med det samme Koordinaternes Be- stem. Axen X' kan vælges parallel med Tangenten til Cen- kurven, svarende til dette Centrum selv og til Tiden t; den es positiv til den Kant, til hvilken Bevægelsen er rettet; X'Y' vælges parallel med Planet gjennem Tangenten AT — et Punkt x, y, z, hvis Hastighed man vil undersøge; herved ere forøvrigt Axerne Y' og Z' bestemte, da Systemet skal være - retvinklet. Centrets Bevægelse angives i dette System ved detre - nye Fi mkltioner af pa ap, T. og have disse Tai paa gyndelsespunkt og is foretage Dekompositionen i dette nye | 20 Grund af det særegne Valg af Axesystem den Egenskab, at ved Udløbet af den Tid, man betragter, da dy dg Æ Bt di dts tul Ligedan er for det givne Punkts Vedkommende ved den samme Tids Udløb z' lig Y. Forde tre Hastighedskomponenter u', v, w efter disse nye Axer erholder man nu lignende Udtryk som for, kun at x, y,z og &, 8, y ere at ombytte med x, y,z og«,8, y Udvikler man da Ligningen for w' og indfører derpaa den Vær- die af Tiden, for hvilken Centralkurvens ovennævnte Tangent AT bliver parallel med den nye Axe X', og Planet gjennem Tangen- å ten og Punktet bliver parallel med det nye Koordinatplan X' Y', i saa faaer man, idet man efter Derivationen indsætter z lig Y og E den Deriverte af y lig Nul, at for dette Tilfælde ` E w= 0. Heraf sees, at Bevægelsen af et Punkt, tilhørende det fluide Legeme, altid foregaaer i et Plan, lagt gjennem dette og den Linie AT, der anviser Centrets øieblikkelige Bevægelsesretning ; fremdeles vil erkjendes, da u' og v' ere uafhængige af z', at Be- vægelsen relativt til denne Linie AT er den samme for alle Punk- ter paa Omkredsen af en Cirkel, hvis Centrum er beliggende paa denne Berøringslinie, og hvis Plan staaer normalt. Udvikler man Værdierne af u' og v' og indfører dernæst det foran angivne Punkt samt den foran angivne Tid, saa findes, idet | man benytter de tidligere opstillede Ligninger, derhos indsætter —— i | x — a lig x og y — 8 lig X, samt endelig idet man med Ui og U, betegner de til Tid og Punkt svarende Komponenter efter Centrets Bevægelsesretning og lodret ud fra samme i T mod roe ! 0. d /ð2 83 dc " U, — 5 A di Tes I 2 r3 dt^ 98. d /8? Mia (5). - De samme Ligninger ville ogsaa erholdes, om man gaaer ud 1 dra Potentialet i den udviklede Form, udtrykt ved Hjælp af r og x. - i Sætter man ue r? lig Summen af "d af x cd E 21 idet som før x regnes fra Centret efter Tangenten AT og à lodret mod samme, saa faaer man ved partiel Derivation med Hensyn til x og à diee (Sar ide dry SÅ ò? do rdi TREE 2 3d m= caen. hvilke Ligninger let erkjendes at falde sammen med de forhen anførte. | Af disse Udtryk fremgaaer tillige, at Hastigheden simplere kan opløses i to skjævvinklede Komponenter, hvoraf den ene efter Radius Vektor U, og den anden .parallel med Centrets Bevæ- e gelsesretning U,: * $ 14 Uri , ô? dc Up rå dt Vil man anderledes betragte den som Resultant af en Radialha- stighed og en paa samme perpendikulær Komponent, da har man - . at fremstille den partielle Deriverte af.9 med Hensyn til r, og ligesaa, idet man gaaer ud fra Potentialet i den udviklede Form, den Deriverte af 9 med Hensyn til 9, divideret med r. Kaldes disse sidste to Komponenter U, og Ug, saa vil man finde ò d /à? Nem ue 93 dc i i — — Ug- r3 dt sin i . eller i explicit Form cac C08 D, då do. Ug —£ E T. uS Den radiale. Hastighedskomponent er saaledes afhængig saavel TA, af Kuglens Volumforandring som af dens Centralbevægelse, me- 22 dens den anden er uafhængig af Kuglens Variationer. Medens fremdeles den radiale Hastighed stadig aftager, idet 9 varierer fra Nul til x, saa vil den paa samme lodrette Komponent stadig voxe fra Flig Nul til 9 lig 3 og derpaa paa samme Maade aftage, idet ð varierer videre til x. Af de samme Ligninger sees forøvrigt, at der vil kunne existere eet og kun eet momentant ubevægeligt Punkt. Dette Punkt er beliggende paa den rette Linie AT og i en Afstand fra A, der bestemmes ved den hyppigt forekommende & Størrelse . ; do Der forudsættes da, at Kuglens Bevægelse og Volumforandring er saaledes beskaffen, at Koefficienten for 8 kan have en endelig Talværdie lig eller større end 1, da i modsat Fald intet saadant Sted existerer. en Hvis nu et saadant Punkt gives, saa vil i samme og paa den — - . rette Linie AT Hastigheden forandre Direktion; paa den ydre | E. Side vil nemlig den fra Volumforandringen hidrorende Bevægelse . blive den dominerende. Hastigheden paa denne Linie vil da sta- dig voxe, indtil et Maximum naaes i Punktet 9g vil Værdien af dette Maximum blive lig | (a au) Fd f da)? 3 Bevægelsen aftager saa efterhaanden, indtil den forsvinder, idet 7 f.m konvergerer mod Uendelig. Fremdeles bemærkes, at, mens Hastigheden paa Tangenten. ; AT overalt er radial og saaledes falder efter denne Linie, saa vil den omvendt paa Overfladen af en Kugle, hvis Centrum » Page ] |. paa AT midt imellem A og det ubevægelige Punkt, være lodret mod de fra den givne Kugles Midtpunkt A udgaaende Radier. Heraf følger ogsaa, at paa Legemets Overflade er Hastigheden tangentiel i Berøringscirklen mellem samme og en Kegle, hvis Toppunkt er det momentant ubevægelige Punkt. For at fremstille den relative Hastighed med Hensyn til en koncentrisk Kugle med konstant Radius à, gives det hele System af Kugle og Fluidum en Bevægelse tilbage, saaledes at Centret WE EE T Se dii ER. dr i " ix: tænkes .bragt til Hvile. I de to ovenstaaende Formler bliver da at tilfoie den Deriverte af c, multipliceret med «cos og sin til x—u. Vil man saaledes søge Komponenterne af den relative : Hastighed ved sammes Overflade, saa faaer man, idet disse be- 4 tegnes med V, og V3, | då | I di , dc Vg—$ dt sind. $ 4. Ved at qvadrere og summere de nys erholdte Hastig- - . hedskomponenter findes Qvadratet af den absolute Hastighed, = hvilket, udtrykt ved Hjælp af x, bliver lig 0*d6? . 5% do? 59^ dà dò dc 85 dc? ry IS arrene cune EM Ue ga Tigre Bea ipa ; Saafremt altsaa Legemet bevæger sig fremad, saa vil Hastigheden være den samme i alle Punkter, der fremkomme ved Overskjæ- JJ ringen af en koncentrisk Kugle med Radius r og hvilketsomhelst .. af de to paa Centrets Bevægelsesretning lodrette Planer, derligge ——— i en Afstand fra det nævnte Middelpunkt, lig Talvzrdierne af drer sit Volum, saa ligge disse to Planer i lige Afstande til begge Sider; de absolute Hastigheder ville da være de samme ikke alene for alle Punkter, der ligge symmetrisk med Hensyn paa et - Ligningens tvende Rødder xı og x». Hvis Legemet ikke foran- . 5 xe hvilketsomhelst gjennem Tangenten AT passerende Plan, men ou : 88a for alle de, der ere symmetrisk beliggende ipare S Cen- ne in tralkurvens Normalplan gjennem Punktet A. i 24 Søger man den til samme r hørende Værdie af x, for hvilken U er et Minimum, saa faaer man y eller 3 is T aaan n rr hvortil endnu er at foie den Mu at x skal have en Mid- delvzrdie mellem — r og + r. Finder dette Sted, saa vil et Minimum og kun eet saadant existere. Gjennemskjeres den kon- centriske Kugle med Radius r med parallele Planer, lodret paa Centrets Beveegelsesretning, og i lige Afstande til begge Sider af de ved óvenstaaende Værdie af x bestemte Plan, saa ere Ha- stghederne i de to Paralleleirkler lige store. Forøvrigt bem:er- kes, at, da den Deriverte af c her altid er antaget positiv, saa vil det Plan, der angiver Minimum, ligge paa den negative Side, naar Legemet udvider sig, paa den positive derimod, idet det trækker sig sammen. Ved Hjælp af den geometriske Sats om Relationen mellem Diameter, Korde og Kordens Projektion paa Diameteren i en Cirkel erkjendes let, at foranstaaende Ligning, om r og x tænkes at variere, vil repræsentere en Kugleflade, der gaaer gjennem den Givnes Centrum. Denne Kugles Middelpunkt vil ligge paa Tan- genten AT, og dets Afstand fra Centret A vil betegnes ved Tal- værdien af dc dt EU. : i då dt Naar Legemet udvider sig, vil dette Centrum være beliggende paa den negative Side, i modsat Fald paa den positive. . Radius r gjennemskjerer den her omtalte nye Kugle, saa vil Ha- stigheden i den ved Skjæringen fremkomne Paralleleirkel være eR Minimum, E finder man i saa Tilfælde for sammes Qvadrat. eo Bde Qd rede Card med Radius r, vil Hastigheden erholde tvende Maxupamev etid Forsaavidt som en med den givne concentrisk Kugle med . 1 de to Poler, i hvilke Tangenten AT skjærer denne samme Kugle E » : P * a ML 25 Indsættes de extreme Værdier af x,x lig + r, saa findes Størrel- sen af disse Grændsemaxima at blive lig Talværdierne af 8? 3 dc sg s dr Dersom den koncentriske Kugle med Radius r ikke gjennem- skjeerer den forhen nævnte Kugleflade, paa hvilken Hastighedens | . Minimumsværdier ere at søge, saa vil i den ene af de to Poler f et Maximum i den anden et Minimum finde Sted, men et inter- | mediært Hastighedsminimum vil i saa Fald ikke existere. p. Indfores i Ligningen for U? istedetfor x dets Værdie, udtrykt | ved $, og man søger de til en og samme 9 hørende r, for hvil- ke Hastigheden er et Maximum eller, Minimum, eas findes c r = — 1 cost + V 1— sin) è $. - dt Disse to Værdier ere samtidig positive eller negative, saafremt sin??? c 1 Forsaavidt de tillige tilhore Punkter, der ere beliggende udenfor det kugleformige Legeme, saa vil i det ydre af disse et Maximum finde Sted, i det indre et Minimum. Den stumpe Vinkel er at tage, dersom Kuglen udvider sig, i modsat Fald vælges den spidse. For Grændseværdien af 9, hvor Maximum og Minimum rykke sammen, ophøre de begge at existere, idet paa den betegnede Linie Hastigheden stadig aftager udad. For sin lig Nul, med |. andre Ord paa den rette Linie AT, faaer man, idet r for Beqvem- heds Skyld antages som positiv eller negativ Størrelse, ds dc dt dt Vues rn ir | I tap a dt dt : Punkt er denne, som før anført, momentant lig Nul. Be, bestemme et dobbelt N af orthogonale Omdreinings-- i ha at bellis Stillingen af de Punkter, hvor Hastigheden samme- i x : . Steds er et Minimum eller et Maximum. Paa det førstnævnte t Benyttes Fuuktionerne ọ og Ņ, der, sat lig vilkaarlige Kon- -o 26 flader om en fælleds Axe AT, saa kan Udtrykket for Hastighe- dens Qvadrat reduceres til følgende trinomiske Form 69dc*? =z sb dg 8? dà Uie c isdph o qi hvor da o, p, r forbindes ved Relationen rig? + i05 rsg +4 * e opł ME o i | Af disse Formler vil kunne udledes, hvorledes den absolute Has- tighed varierer saavel paa Potentialfladerne som paa de Kurver, der, som vi forhen have viist, repræsentere den gieblikkelige Be- : vigelse. Vil man saaledes angive samme paa en vilkaarlig Potentialflade, o lig Konstant, saa bestemmes med Lethed dens Variationer fra Parallel til Parallel, idet man overskjerer Fladen ` med forskjellige koncentriske Kugleflader, svarende til en foran- - derlig Radius r, og dernæst indfører Værdien af p, udtrykt ved 9 og r. Anvendes dette paa Potentialfladen o lig Nul, der re- præsenterer en ny Kugle, passerende den Givnes Centrum, saa vil man paa denne Maade finde, at Hastigheden paa denne Flade, TR samtidig med at den er normal mod samme, kan fremstilles ved nedenstaaende Udtryk, U lig . Denne Kugles Centrum ligger ogsaa paa Tangenten AT, og dets Beliggenhed for Centret A bestemmes ved Størrelsen - dt . 2 : Ligningen for Hastighedens Qvadrat kan endvidere pee til s coo Form, idet Udtrykket for y og for Hastighedsminimum ua U- 4 ,9 ds Lae orage „3an žad” t ^s à) t (i SUE in dt? Man faaer heraf som me A pus Pd x eller is aam a 22 0t uo oops > AE rae Sætter man paa den anden Side Ledét inden sidste Parenthes lig Nul, saa findes omvendt £0 OE E tisi dt? tragt 9 1 3/5 dc Eyar aa t E) es . . Dette Udtryk for [SØSTRE i hvilket paa sin Side altsaa y - indtræder som Faktor, er saaledes gyldigt paa Overfladen af en med den givne koncentrisk Kugle, hvis Radius er lig dc | 4 V3, dt | ud SU åd f dt Betragter man en Svite af koncentriske Kugler om den givne, da vil efter det Foregaaende den første af disse, der har den Egenskab, at Hastighedsminimum svarer til en Pol istedetfor til i . en Parallelcirkel om Axen AT, være den, der passerer gjennem ~ e Punktet dc i dt m eo E dt T paa samme Linie, Den omtalte Kugles Radius vil altsaa være lig . det geometriske Middel mellem Sidstnævntes Radius og Radien . tilen koncentrisk Kugle gjennem det momentant pde. t | Punkt. Ved partiel Indsætning findes forøvrigt z U s ai (cos? sec): Tangens til den Vinkel, som Hastighedsretningen paa denne Kug- leflade danner med Radius, erholdes ved Indsætning i Udtrykkene ^ DM r 9g = den bliver lig * - sin 4 sin 6 Eo cosi Ecos 6 28 hvor da det øvre Tegn skal gjælde, dersom den Deriverte af à er positiv, det undre, dersom den er negativ. Retningen er saa- ledes her uafhængig af Legemets Bevægelse og Volumforandring, der alene bestemmer Størrelsen af den koncentriske Kugles Ra- dius. Naar $ er lig r, eller dersom Kuglen trækker sig sam- men, $r, saa er Fluidets Hastighed tangentiel. $ 5. Idet man benytter Formlerne for U, og Ug eller paa den anden Side de skjevvinklede Komponenter U, og U,, faaer man to for Dekomposition særdeles beqvemme Ligninger for Ha- stighedens Qvadrat, nemlig: 86 do? 5? d /8* d ya? Frair] dd Jenni , 9d? , Bad us d tn] ci c i Frede 4 dt dt hvilket sidste Udtryk med Lethed udledes af det oprindelig erholdte B 2U,U, cos? + U5. Den første af disse kan opløses i to med Hensyn paa U li- neære Ligninger, idet man Peg 2 = rå dj xd icsina — 15 2 (95), k 2d , 9? dc ò d /ò2 eL Sec Nae ise au a ut CU-—is m 2 (2) k antages her vilkaarlig; hvad Fortegnet for U angaaer, da er det at bestemme paa saadan Maade, at Hastigheden bliver positiv. Er k lig Nul eller Uendelig, saa findes heraf U lig b a AE i sing || paa Orerdaden af en gjennem det givne Legemes Middelpunkt passerende ny Kugle, hvis Ligning er eller udviklet E —- gem ; os? — o. 29 e Dennes Centrum ligger fremdeles paa Tangenten AT og i en Af- stand fra A, der betegnes ved dc dt P FED di dt Den nævnte Kugle er, som af det Foregoaende let vil sees, iden- tisk med den, paa hvilken Radialhastigheden relativt til A er lig Nul. Sættes k lig 1, saa findes for U Værdien — 0 s i og er denne Værdie af U gjældende for ethvert Punkt paa den rette Linie AT. I Almindelighed vil af de to Formler udledes 1-L k? à*dc PE pulsu 42r E Uscck ue ap 505 då Boland == Det ovenanførte Udtryk for Hastigheden er saaledes gyldigt paa en Svite af Kugler, der alle passere den Givnes Centrum, og hvis Middelpunkter ligge paa et Plan, lodret paa Centralkurvens Tan- gent AT og i en Afstand fra Punktet A lig b RE ig dt neta dt Samtlige Kugler, béohüsüje til denne Række, ville saaledes ogsaa gaae gjennem Fluidets momentant ubevægelige Punkt. - der danner med Tangenten, bestemmes ved en Tangens, som er lig 1—k* | E den anden af de to nys anførte Ligninger for iai — Den Vinkel, som Radius Vektor fra A til disse Middelpunk- A s UE Qradrat erholdes pes analog Maade et lignende System af Puri | » 83 dc l9 d ò? T e ud XM MEET r e ò ordag Tò a/o Ae a Ge Ts ? 13 dt 123 197 d hvor da l betegner en vilkaarlig Størrelse. Fortegnet er at vælge Å saaledes, at U bliver positiv. Er l lig Uendelig, saa findes heraf i Lighed med, hvad tid- . ligere er fundet, hvilket sidste Udtryk, udviklet og reduceret, gaaer over til dó , dë Denne Ligning repræsenterer en gjennem den givne Kugles Cen- trum passerende Kugleflade, henhørende til Rækken af Potential- — flader; den falder nemlig sammen med Fladen ọ lig Nul. Ret- ningen af Fluidets Hastighed vil her overalt være normal. Antages 1 lig Nul, findes ligeledes Det bemærkes ele at Tegnet skal fielje saaledes, d Uh 5. ver positiv. Den sidste HUM giver ved Udvikling og Reduktion pe ad = d cosd — o. m Det ovennævnte Udtryk di Hastigheden er saaledes ogsaa a dk i . dig paa en anden gjennem den givne Kugles Centrum passerende . Kugleflade; paa denne vil imidlertid Hastigheden, istedetfor at vere normal mod Fladen, overalt være parallel med Centrets - "øjeblikkelige Bevægelsesretning, hvilket let vil kunne erkjendes, | med man betragter VUES for uU og 5, De to Koneg É 31 Centra ligge begge paa den rette Linie AT og i Afstande fra Punktet A, der bestemmes ved dc dc 3c ecu id y us i535 Dg 1931s dt dt I det almindelige Tilfælde kan U bestemmes ved folgende to Ligninger Eè d fs? r dåd fe? -- Fan meeen e e ae lif. is sa ar oieee a mag A rais] oan een ò 33 dc E A a S r dt r2di ] 4 dt Vr57" i ^ eller som man ogsaa kan skrive, idet man udvikler og reducerer, | ]I*--1$8?d8 , 1I2-- 3 83 dc EAS n EE ital a DUC OM ata c apo pap wo -de Faol © 8d É Da 7b 5a a 5g i Giver man 1 Værdien + 1, saa reduceres Udtrykket for U samt Ligningen for Fladen til d2då , ò de + died E ERPE ve r2 dt T r3 dt cos9, ge ET Es Den herhen hørende Hastighed U er saaledes Hastigheden ES "paa den rette Linie nine Centret, der repræsenterer pico ge Ide Retning. i En anden mærkelig Værdie er I lig -Ey/3. Indssttes denne - a Veærdie i i Formlerne, saa findes i Lighed med, hvad tidligere er - . bleven erholdt, . x ò? dà 3 ò? dc uem ÆT EDT ac j E i d ien sidste Ligning er> X byrbégued + at vælge, naar den eriverte af ò er positiv, i modsat Tilfælde —. Det ovennævnte 932 i X Udtryk for Hastigheden er saaledes gyldigt paa Overfladen af en Kugle, der er koncentrisk til den givne. De forhen anførte Bes meas kunne sættes under Formen ad 32 r "+ 4 02— 3) 12 8 cos8 — o, -y G— x) 1968, og ville saaledes Te eller deres Paa es med Lethed kunne konstrueres op. Den første Ligning repræsenterer nemlig en gjennem Punktet A passerende Cirkel, hvis Centrum ligger paa den rette Linie A T og i en Afstand fra A, der bestemmes ved dc tex ad dt Sr rd dt Den anden Ligning er en simpel lineær Relation, ved Hjælp af hvilken r bestemmes, naar r' er fundet. Disse Omdreiningsflader have forøvrigt den mærkelige Egen- " Skab, at de tilsvarende reciproke Fladers Meridianer ere Kegle- snit; Punktet A er Pol, og Tangenten AT er den polare Axe. Skriver man nemlig - istedetfor r, saa faaer man dà p—1 | aidi. l : so = 1- rr 0 For l lig + 66 repræsenterer den reciproke Kurve en ret Linie, lodret paa Bevægelsens Retning og i en Afstand fra Centret lg. | Naar l varierer mellem + oo og + 3, er Kurven en Hyperbes s : der imidlertid for Grændseværdien +3 gaaer over til en Parabel; — — .. idet I varierer videre fra + 3 til + 1, repræsenterer Kurven en "Ellipse; naar l under dette bliver lig den geometriske Middelv:er- - 33 Æ V 3, er Ellipsen en Cirkel om Centret A og med en Ra- dius lig Ved Grændseværdien I lig + 1 gaaer Ellipsen over til en ret Linie, der falder sammen med Tangenten AT; ingen Omdreinings- flade vil følgelig i dette Tilfælde fremkomme. Naar fremdeles l varierer mellem + 1 og 0, saa bliver den reciproke Kurve atter en Hyperbel; men man erholder i saa Fald den modsatte Hyper- belgreen mod før. Endelig, ved Grændseværdien 1 lig 0, faaer man igjen en ret Linie, lodret paa Centrets Bevægelsesretning, og i en Afstand fra dette lig Denne Linie er altsaa parallel med den forrige, der svarer til 1 lig . 00, men ligger paa módsat Kant af Centret A. : Det sidste Udtryk for Hastigheden kan iøvrigt bringes til en : - mærkelig Form, idet man sætter wego PoS | Epi mai lig et u og v. Man finder nemlig da, at E EC o» (8). | P ac-Dd- p) 2 dt Vp SEDEM NO sia ; ostro. V og v staae i et Afhængighedsforhold til hinan- "s r. der. bestemmes ved Ligningen d N v kis Do odas, por Forh. 1863. 34 De mærkeligste Kombinationer af u og v ere V1, y — 1, p 2, y= E oo, pom9, 9 == Indszttes disse Værdier i de foregaaende Formler, faaes de samme Udtryk igjen, som tidligere er fundet for Hastigheden U paa visse særegne Flader, nemlig: ò dc ò? dc Ph dc i EL Ope m TK 753 p8 dt UTE de d /8? d /82 o= aT) v — à (3) samt : ò d /8? "> 2 as) P rer ens 9. $ 6. Idet man nu gaaer over til Behandlingen af Trykket, har man at udvikle i den forhen fremstilte Formel den Deriverte af Potentialet med Hensyn pen Tiden. I den Anledning bemær- kes, at, naar ice 2 2 d? 5 a-o 3G —BD SP op T y hvor j betegner Totalakcelerationen og » Afstanden fra Centret 4, B, y, regnet efter Kraftretningen, til et Plan lodret paa denne, saa er bl) do? raa " de: Ved Udvikling og Indsætning vil da følgende Ligning for Trykket erholdes: då 84 då? 55 — MX dot n -di l d (a a) um. f d? (5 rå td 5) Ka 82 ds a dà ds, 5 hi NT (4; rå zi) dt dt * $3 85 de? EI 24. e, E C rô 8 rsj dt? M 83. T io J» 2. 3 f dam E c oa E EN 35 Heraf fremgaaer, at Trykket er det samme i de to Skjærings- punkter, hvori en Kugle med Radius r overskjæres af Snitlinierne mellem to Planer, af hvilke det ene staaer lodret påa Tangenten AT og det andet lodret paa Kraftretningen. Da iøvrigt saavel Tan- gent som Retning af Kraften er beliggende i Oskulationsplanet, saa følger videre, at Trykkene ere lige store i hvilkesomhelst to Punkter, der ligge symmetrisk med Hensyn paa dette. $ 7. Betragtes særskilt de fire Dele, hvoraf Udtrykket for p er sammensat, saa fremlyser strax, at den første Deel til samme Tid er konstant over hele Kuglen r, andet Partie bliver modsat i samme Afstande paa begge Sider af Normalplanet gjennem Centret, det tredie Partie af Trykket er lige stort for æqvidistante Steder paa begge Sider af dette samme Normalplan til Centralkurven, det fjerde Partie faaer endelig modsatte Værdier lige langt fra et Plan gjennem Centret, lodret paa Retningen af Totalakcelerationen. Vil man altsaa søge Resultanten af alle de Trykkræfter, der virke paa den givne Kugle med Radius d, saa bemærkes, at denne kan sammensættes af de partielle Resultanter for de om- talte særskilte Partier af Trykket. Første og tredie Partie giver en Resultant lig Nul, det andet Partie en Resultant efter Ret- ningen af Tangenten og fjerde Partie endelig en lignende efter Kraftens Retning. Søger man nu det samlede Tryk af de partielle Kræfter, der afgive en Resultant efter Tangentens Retning, saa har man at multiplicere med Projektionen paa Normalplanet af en elementær : Zone i en Afstand fra dette lig x, samt derhos at multiplicere med . — 1, da Kraften skal regnes positiv efter Bevægelsens Retning. -Dernæst integreres mellem Grændserne — ò og +ò. Paa samme Maade findes Resultanten af alle de Tryk, der x ; hidrore fra det fjerde Partie. Man multiplicerer med Projektionen . paa det igjennem Centret lagte Plan, lodret paa Kraftretningen, af en Elementærzone i Afstand v fra dette Plan, multiplicerer videre med — 1 og integrerer mellem Grændserne — ò og +- à. Anvendes nu dette paa Ligningen for Trykket paa Kuglens. uu = Overflade, hvilken Sapang erholdes, idet man indsætter r lig ò, A 9* 36 OD P,,d$.,.d* de, a o s ^de tide t qe tade” 1 dà dc sad Te saa blive de to sidste Led at multiplicere efter Ordenen med — modà, — 2mpådé, i hvor à og é fyldestgjøre Betingelserne x2 -L 42 — ò2, v2 .L. E2 — 82, hvorpaa i begge Tilfælde integreres mellem de forhen angivne Grændser. Det samlede Tryk kan saaledes betragtes som Resul- tant af to i Centret virkende Kræfter — ardt T GT, — P mdo, af hvilke den første er rettet efter Tangenten AT, den anden efter Kraftens Retning. Den første Komponent, der alene afhæn- ger af Hastigheden, hvormed Kuglen bevæger og udvider sig, er proportional med Overfladen; den anden Komponent er alene af- hængig af Kraften og er forøvrigt proportional med Kuglens Ind- i. hold. Bevzger Kuglen sig med jævn Hastighed og retliniet samt ` uden at forandre Volum, saa vil Resultanten af alle Overfladetryk være Nul. Dette Resultat maatte forøvrigt ventes, da Fluidet har været tænkt som absolut fluid, og følgelig den mindst mulige Kraft vil kunne deplacere dets Molekyler. Vil man opløse det samlede Tryk efter tre retvinklede Axer, saa faaer man folgende tre Udtryk: 8 da d?a P, ee queda E m 2xd i dt $ Tòp d då dg 4, d?g ue hs oi uu 4 mila dak T f 0a! då CT — 9x52 æg METTE i me qu ps a linn de Kræfter ere bestemte, hvormed Fluidet mod- sætter sig Bevægelsen, og da tillige denne ifølge Betingelsen er. given, saa kan man, saafremt Kuglens Masse p. er bekjendt, ved - Benyttelse af de ovenstaaende Ligninger fremstille a Kompones likes 37 af en ydre Kraft, der sammen med disse Trykkræfter vilde kunne frembringe den givne Bevægelse. Kaldes disse Komponenter A, B, C, blive de nemlig at bestemme af nedenstaaende tre Ligninger: r^ c vou su dde 2 ò? d?a i EE C o Dd orga QUE. 25 dà dg 2 zò? eg Ea == =B — 2x5 P dE TÒ F 24 24 i$ I 3 Ç 2529 dS dris jas P V qi dt dt $ 8. -I disse Udtryk ligesom i alle de foregaaende ere q, , y Funktioner af Tiden alene og derhos saaledes beskafne, at de alle forsvinde for t lig Nul. Der er imidlertid ingen Nødvendig- hed i, at den givne Bevægelse stedse skal være fremstillelig efter den samme analytiske Lov. Idet man altsaa tænker sig et senere Tidspunkt, under hvilket en Bevægelse allerede existe- rer, som en ny Tids Begyndelse, saa ville Formlerne fremdeles være gyldige, forudsat at den valgte Initialbevægelse hidrører fra en tidligere Bevægelsesstand af samme eller forskjellig Art, naar kun fra først af Kugle og Fluidum har været i Hvile. Istedetfor at antage «a, B, y som givne Funktioner af Tiden, ~ kan man tænke sig Kuglens Initialstilling og Initialhastighed, A. saavel hvad Retning som Intensitet angaaer, som bekjendt, og at — forøvrigt dens Bevægelse bestemmes som en Virkning af Kræfter, der afhænge af Stedet. Idet nu Bevægelsen betragtes som hid- rørende fra disse udelukkede ydre Kræfter og, som om intet mod- staaende Fluidum existerer, kan ved Integrationer Centrets Be- d liggenhed til enhver Tid bestemmes som Funktion af t alene, og ; neues er saaledes tilbageført til den oprindelige. | ..$ 9. Som det af Ligningen for p vil sees, kan man betragte trets Totalakceleration, den anden uafhængig af samme. Tænker ~ man sig paa den ene Side Kraftretningen som Axe for en Svite Ls kv af parallele Cirkler og paa den anden Side Centralkurvens Tam — v . gent AT som Axe for en lignende Svite paa en og den samme —— PH Aude med Radius r, saa vil det forste Partialtryk. variere fra X j kket som bestaaende af to Dele, den ene afhængig af Cen- POE 38 Cirkel til Cirkel paa den første Række, idet det bestandig voxer, eftersom man bevæger sig frem efter Kraftens Retning; det an- det Partialtryk vil paa lignende Maade variere efter Paralleler, der svare til Tangenten eller Bevægelsesretningen. som Axe. Dette sidste faaer sædvanligviis en mindste Værdie for en vis midlere Parallel og vil i saa Fald ved de to Poler existere tvende Maxima; saafremt derimod intet intermediært Minimum gives, saa bliver for den ene Pols Vedkommende Partialtrykket mindst, for den anden … derimod et Maximum. Undersøger man nemlig nærmére de to Partier af Trykket, saa vil man erkjende, at det af Akcelerationerne afhængige Par- tie bekommer et Maximum i den Pol, der svarer til v lig r, og et Minimum i den modsatte, v lig —r. Ligesaa, det af Akcelerationerne uafhængige Partialtryk, der varierer paa Parallelerne til Tangen- ten, vil være størst i den Pol, der hører til x lig r, saafremt Kuglen udvider sig, saafremt derimod Kuglen trækker sig sam- men, størst i den, der angives ved x lig —r. Den modsatte Pol vil i begge Tilfælde give et Minimum, forsaavidt som ingen inter- mediær mindste Værdie existerer, i hvilket Fald derimod erhol- des et nyt Maximum, der imidlertid er ringere end det forrige. At dette forholder sig saaledes, erkjendes forøvrigt, idet man bemærker, at i de Led, der indeholde x i første og anden Potens, Faktorerne A m RR AL BET eqni rat p ye aaa KE m oS 57 rå 3 altid ere positive, da r er lig eller større end à. Derhos benene : d at den Deriverte af à er positiv eller negativ, eftersom Kuglen ud- Wet vider sig eller trækker sig sammen, medens derimod den Deriverte — -~ af c stedse antages som positiv. Da ellers Koefficienten for x? altid — er storre end Nul, saa vil Minimum finde Sted for en vis Værdie af x, forsaavidtsom x ikke overskrider Grændserne — reler Fr. | Paa den: 'givne Kugles Overflade finder man for den x, er i skal gjøre det nævnte partielle Tryk mindst i Sammenligner man nu hermed det Udtryk, der tidligere er fun- det for Beliggenheden af det Punkt paa Linien AT, hvor Hastig- heden naaer sin største Værdie, saa seer man, da Produktet af disse to Udtryk giver 3?,at det partielle Trykminimum paa det givne Legeme er at søge paa Berøringscirklen mellem dette og en Kugle, hvis Toppunkt ligger paa den rette Linie AT og i det Punkt af samme, hvor Hastigheden bliver et Maximum. $ 10. I det særskilte Tilfælde, at Kuglen forandrer sit Vo- lum uden at bevæge sig fremad, faaer man for Trykketi Afstand r og paa ne Overflade de simplere Ligninger: d2ò 2 x dor .ofdo* uc. ui s $ 2 , s orum uade Af disse Ligninger resulteres, at, naar Kuglen udvider sig med akcelerende Radialhastighed, eller naar den under Sammentræk- ningen erholder en stedse aftagende Hastighed i radial Retning, saa har Trykket sine største Værdier; det er mindst, naar Kug- lens Radialbevzegelse under Udvidelsen er retarderende og under Sammentrekningen akcelererende. Deler man altsaa ind i fire Perioder, saa er Trykket storst i forste og fjerde og mindst i an- "| den og tredie... For det midlere Tryk paa Kuglens Overflade under Udvidel- sestiden eller under den Tid, Kuglen trækker sig sammen, finder ; m man, idet man med Index m og n betegner midlere Værdier: dà? Pa = =P + ieie 8? ; "BB =P + (1 di | Petom Sammentrækningen foregaaer paa samme Maade som Ud- videlsen, saa bliver YP, lig Pa. I alle Tilfælde er det midlere D $ d E s" 40 Tryk lig det ydre Tryk plus et nyt positivt Led, der er propor- tionalt med Tætheden og den midlere Hastigheds Qvadrat. : Un- der Udvidelsen faaer man et Overtryk, fordi Fluidet modsætter sig denne, idetmindste saalænge som Radialhastigheden*er akce- lererende. Naar Kuglen trækker sig sammen, hidrører Overtryk- ket derfra, at under den sidste Periode Fluidets Sammenstrøm- men hæmmes paa Grund af Kuglens retarderende Bevægelse indad. Naturligvis forudsættes, at det ydre Tryk P er tilstrækkeligt stort, for at Fluidet stadigt kan hæfte ved Kuglen. Trykket paa Overfladen, er lig det ydre, naar : 2 2 | Ha t baa 0. 3: Heraf sees, at dette Tilfælde først kan indtræde, naar anden De- riverte af 8 opnaaer en vis negativ Værdie. Under Forudsætning af Udvidelse kan det altsaa kun indtræde i Løbet af den anden Pe- riode, naar Radialhastigheden er retarderende. Man bemærker ogsaa let, at om denne Radialhastighed var konstant, saa fulgte ——— ikke heraf, at intet Overtryk skulde existere, da Bevægelsen i de — : ydre koncentriske Lag modificeres paa Grund af Fluidets Evne til frit at kunne udbrede sig. — $11. Antager man, at det ydre Tryk ikké er stort nok til, at Fluidet under den hele Bevægelse kan hæfte ved Kuglen, saa vil en Løsning finde Sted under Udvidelsens anden Periode. Istedetfor den gamle Kugle har man da at betragte en ny, der udvider og sammentrækker sig efter en anden Lov, og paa hvis — Overflade Trykket stadig er lig Nul. Denne Lov bestemmes da — af Ligningen a H- di d?$ pilam '"aec^ : bike Ligning nu er at integrere saaledes, at ved den nye Tids : . Begyndelse Radius og Radialhastighed netop skal være lig Radius — io . og Radialhastighed i Losningseieblikket. x For at behandle denne Ligning, kan man sætte den under dà då? it i E er did Kes Es d. ange Rcs e T$ dt? ; 1 hvoraf erholdes i E Eo cuc daba P 3 dà*j VE KE ; hvor da c kan bestemmes, da ved den nye ‘Tids aS Ra- | dius og Radialhastighed er bekjendt. Af denne Ligning bemærkes allerede, at, naar den ydre Kugles Radius bliver storre, saa maa Radialhastigheden samme- | steds formindskes. Omsider, naar denne Radialhastighed udad | er bleven Nul, saa naaer Kuglens Radius sit Maximum og er | "da lig r eller : y: Radialhastigheden bliver nu negativ, Fluidet strommer tilbage, Kuglens Radius bliver mindre og mindre, mens Intensiteten i Tilbagestrommingshastigheden stedse forøges. Den vilde voxe over alle Grændser, hvis Fluidet fuldstændigt kunde lukke sig sam- . . men; en komplet Lukning er følgelig, absolut taget, en Umulig- in hed, hvilket ogsaa paa Forhaand kan erkjendes. I de sidste x Øieblikke, saafremt endnu kun et lille, kugleformigt, tomt Rum skulde staae tilbage, kan altsaa den radiale Indstrømning i Nær- heden af dette Rum foregaae med overordentlig stor Hastighed, :medens naturligviis samtidig i større Afstande pies vil. kunne være forholdsmæssig lidem. | ; AI den ovenanførte Ligning faaer man nu videre c1. m v c3 1E Ga i JN pe e Fuit paa s samme Maade vender mepe som det strømmer ud. 42 Vilde man under den ideelle Forudsætning om en komplet Tilbagestrømning, hvilket i visse Fald approximativt kan sættes, bestemme det hele Tidsrum, som forløber fra den Tid af, da den tomme Kugle har den største Radius, indtil Fluidet lukker sig sammen, saa findes fy UE -— E x $ - RER, hvilket s idet man sætter . P 83 (P ced kan bringes til felgende Form, 5.1 op 327% l—1 1e(£) Fo a-x) dx. P/ $ I disse Udtryk bestemmes forøvrigt c ved Ligningen de med Index Nul markerte Størrelser repræsentere Radius og Radialhastighed ved den nye Tids Begyndelse. . ; . Indswttes Værdien af e i Formlen for Kuglens største Peru, saa poe for samme Heraf følger, at Maximumsradien vil blive desto større, jo større i vil voxe med den radiale Hastighed i Adskillelsesmomentet, videre . med Fluidets Tæthed, og endelig vil den blive desto større, jo "mindre det ydre Tryk er. P Radien er, idet Fluidet skilles fra den legemlige Kugle; den — t 43 Den 6te Februar. Almindeligt Møde. Hr. Faye holdt et Foredrag om erue af al indaande Qtalstofoxydul. Det er et gammelt Udsagn, der er gjentaget i omtrent alle Lærebøger i Chemie, at den første Oxydationsgrad af Qvælstof (Stikstofoxydul) paa Grund af dens Suurstofrigdom viser eiendom- melige Virkninger, naar den gjennem Aandedr:ttet indføres i den dyriske Organisme. Det er anført, at denne Virkning skal yttre sig 1 Form af en Belivelse af Hjernens og Nervesystemets Func- tion, og det er da formentlig i Medhold af en saadan vækkende Indflydelse, at denne Gasart tillige har faaet Benævnelsen af „Lyst- luft.^ — Den Tanke maa saaledes ligge nær, at denne Gasart kunde finde en nyttig Anvendelse i Sygdomstilstande, hvor Livs- virksomheden var i hoi Grad deprimeret og dette især, hvis Blod- vitaliteten laa under i mærkelig Grad. For nogle Aar siden, me- dens Professor Strecker var Lærer i Chemie ved vort Universitet, omtalte jeg for ham, at jeg havde Lyst til at forsoge Virkningen af Lystluften paa Syge, hvorhos jeg bad ham oplyse mig om, til hvilke specielle Experimenter eller Forseg Meningen om dens oplivende Virknimger stottede sig. Prof. Strecker kjendte imid- lertid ingen saadanne Forsøg, men tilbød sig med stor Beredvil- lighed àt tilberede i det chemiske Laboratorium en Lystgas, hvis Reenhed han kunde garantere. Dette skeede, og jeg fik opsendt til Hospitalet en af de brugeliee Gasbeholdere, fyldt med omtrent 2 à 3 Kubikfod Gas. Da jeg som sagt paa den Tid var ukjendt - med tidligere Forsøg, — af hvilke dog enkelte, efter hvad jeg " senere har erfaret, ere anstillede, — fandt jeg det rigtigst først selv at prøve Virkningen, inden jeg anvendte Midlet paa Andre. - 1 Nærværelse af de ved Hospitalet tjenstgjorende yngre Læger ~ begyndte jeg da indaande Gasen gjennem et tilhættet Rør med ——— et passende Mundstykke. Efterat have tømt over en Trediedeel - : dus af Beholdningen standsede jeg lidt for at gjøre mig Rede EN FH . Virkningen, idet jeg bestemt ventede Følelsen af en munter Ruus. i . En saadan Fornemmelse indfandt sig dog ikke, og jeg fortsatte uu 44 derpaa Indaandingen med 2de korte Mellemrum, indtil den hele Qvantitet var forbrugt. Det var ikke uden Skuffelse, at jeg, — efterat have indaandet denne temmelig anseelige Mængde Gas, hvilket skeede uden at nogetsomhelst Tab af samme fandt Sted, — fandt mig omtrent i samme Stemning som forhen. Om noget oplivet eller muntert Sind var der ei Spørgsmaal, men vel havde jeg Følelsen af lidt Tyngde i Hovedet, hvilket jeg mere tilskrev" den anvendte Umage under Indaandingen end nogen Indflydelse af Gasen paa Blodet og Hjernen, og forresten var Befindendet i alle Maader normalt, Efter Udfaldet af dette Experiment vil det findes rimeligt, at jeg afstod fra Forsøg paa Syge indtil videre. Jeg meddelte Prof. Strecker Resultatet og han hørte ogsaa med Forundring, at den hele Qvantitet Gas var forbrugt uden mere mærkelige Virkninger. Det blev omtalt, at en nøjagtigere og gjentaget Experimentation var ønskelig, men paa Grund af Hr. Streckers snart paafelgende Ansættelse i Tyskland er denne Beslutning ikke endnu kommen til Udførelse. Senere end mit Forsøg blev udført er jeg gjennem spredte Literaturnotitser dog kommen til Kundskab om, at Kul- stofoxydul allerede for længere Tid siden har været forsøgt, og . at den igjen i den seneste Tid er bleven anvengé i den praktiske Medicin. Jeg skal tillade mig at anføre, hvad jeg herom har læst, og gjengive Forsøgene i chronologisk Orden: — T Aaret 1818 anbefalede Davis Kulstofoxydul som Anæsteti- læge Wells skal i 1842—44 have anvendt den ved smertefulde | Tandudtrakninger. Disse Notitser ere anførte i en Afhandling - = i „Deutsche Klinik“ No. 19—31. Mai— August 1862. "I Jahrbuch der Kinderheilkunde 1ste Hefte Wien 1862 rede- cm 2 gjøres for e en Deel inb nsfo :elli 5 €um, efterat han selv havde stillet Tandsmerter ved at indaande dr samme. Den bekjendte Chemiker ,Thenard* har rost dens op- p muntrende og anæsteserende Egenskaber, og den engelske Tand- ED om ,AÀnsestesie* af Dr. Witimeyer i Nordhausen, som er optaget ; : 7 45 Lystluft, og da disse Forsøg ere af Interesse skal jeg anføre Re- sultaterne : 1) Ved Indaanding af reen Suurstof indtraadte intet Ho- - steanfald, men dog var ei Børnene at bevæge til en vedvarende Brug. 2) Ved Indaanding af Lystgas, og ved Indaanding af en Blanding af lige Dele atmosphærisk Luft og Suurstof kom der heller ingen Hoste. Disse Inhalationer lod til at behage Børnene, og de vilde gjerne holde ved længere, end Gasbehold- ningen varede, 3) Indaanding af reen Kulstof og af reen Vandstof syn- fes ei at gaa godt. Der kom Hosteanfald og forresten viste sig ingen mærkelig Virkning. 4) Indaanding af Kulsyre voldte strax Hoste, ligesaa 1 Vo- lum Kulsyre til 5 Vol. atmosphærisk Luft. 5) En ringe Mages gasformig Ammoniak voldte strax heftige Hosteanfald. Det bemærkes angaaende Kulsyren, at den syntes at bevirke Hoste nærmest ved at hindre den naturlige Udskillelse af Kulsyre gjennem Lungerne og ikke ved nogen directe Irritation. Af Be- retningen fremgaar det ikke, at Lystgas bevirkede nogen munter Stemning, men vel at saavel denne Gas som at Blandingen af . Suurstof og atmosphærisk Luft gjerne indaandedes af Børnene, hvilket dog tyder paa, at de ved disse Indaandingér følte en Let- telse i den Hosten ledsagende Aandedrætsbesvær, medens Surstof alene ikke behagede i samme Grad. = Foruden disse Forsøg har jeg af Journalliteraturen brågt i Erfaring, at Lystgas ogsaa har været anvendt i Amerika iden seneste Tid. Af et Uddrag fra „American Medical Times No. 3, 4 og 6 for 1863,“ gjengivet i den franske l'Union medicale No. 32/54 sees, at en Dr. Sehumard har brugt denne Gas til Indaanding i DÅ —… Dispensariet i Danville (Kentucky) hos flere Patienter, der lede — . -af Sygdomme med svækket Vitalitet. — Efterat have med heldigt . = . Resultat brugt Midlet hos en Person, der vår svækket ifolge Blod- A . "tab, anvendtes ding i flere Rene ss. Traite: vides Ed 46 Pneumonie o. fl. med Lettelse. Indaandingen repeteredes flere Gange med Lindring, men en stadig Bedring indtraadte ei, og de haardt angrebne Syge døde til Trods for, en oftere gjentagen Brug. Heller ikke i den fra Amerika givne Beretning omtales det, at Indaandingen fulgtes af nogen sserdeles Belivelse af Hjernens Virksomhed, og naar man betænker, at Lystgassen er en sand chemisk Forbindelse af Suurstof med Qvælstof, der formeentlig ikke decomponeres ved at indtrenge i Lungecellerne, men maa- skee helst som saadan indgaaer i Blodmassen, er det rimeligst at antage, at den nærmest virker som et svagt anzsteserende Mid- del. Om man saaledes fortsatte Indaandingen i behørig lang Tid vilde det sandsynligviis hænde, at Blodet blev imprægneret paa en lignende Maade som ved de øvrige Anzestetia og ved spirituøse Midler, der ikke virke paa Hjernea gjennem nogen directe For- hgielse af Blodvitaliteten, men egentlig derved at den abnorme Blodblanding indvirker paa Nervesubstantsen og dens Function i Formen af et Ruus, hvis Overmaal leder til Bedevelse og Dod. Det meest belivende Middel skulle vel egentlig Suurstof være; men-da denne Gas i reen Tilstand medfører en for hurtig For- brænding og saaledes neppe styrker Blodlivet, skulle en mecha- nisk Blanding af en større Mængde Suurstof med almindelig atmospherisk Luft sandsynligviis virke mere belivende end Lyst- gasen, der er en chemisk Forbindelse mellem Azot og Suur- stof. ” For at afgjøre enhver Tvivl, vil det være nødvendigt at gjentage Forsøgeue paa sunde Pérsoner, og dette saa vedholdende og grundigt, at Resultatet bliver bevisende. Det er min Agt ved Leilighed at anstille saadanne Forsøg. Da det imidlertid hører . en særdeles Omhu til at fremstille saavel en chemisk reen Lyst- gas som Suurstof i tilstrækkelig Mængde, og en gjentagen Anven- delse altid vil falde vanskelig, er det lidet sandsynligt, at disse ` Gasarter ville, endog i Tilfælde af en god Virkning, finde nogen dødlignende - Bedøvelsestilstande ifølge en forudgaaet Indaanding “udbredt Brug. Saamegét er dog allerede oplyst med Hensyn til * | | Suurstoffens Anvendelse, at den med Held har været anvendt ved — 47 af Chloroform, idet den ved den giftige Gas svækkede Blodvitalitet ved Indblæsning af Suurstof igjen er bleven bragt tilbage til nor- male Forholde. Hr. Sars meddeelte nogle Bemærkninger og Tillæg til et af ham det foregaaende Mede holdt Foredrag over de i vor Glacialfor- mation forekommende Mergelboller og foreviste nogle i disse indsluttede Fiske og en Slangestjerne. Foredraget, som er trykt i Forfatterens Reiseberetning (Nyt Ma- gazin for Naturvidenskaberne for 1863 p. 13—18), foranledigede en Discussion mellem DHrr Kjerulf, C. Boeck, Rasch og Sars. Hr. Cand. mag. Lieblein paabegyndte et Foredrag om den ægyptiske Chronologie. Den 20de Februar. Møde i den philosophisk-historiske Classe. Hr. Cand. mag. Lieblein sluttede sit Foredrag om den ægyp- tiske Chronologie. Delte Foredrag er senere udkommet som et særskilt Skrift i det tydske Sprog paa Videnskabsselskabets Bekostning. Den 6te Marts. Møde i den mathematisk-naturvidenskabelige Classe. Chemisk Undersogelse af Mergeller i Homeriget og de deri inde- " holdte Boller — samt af de lignende Boller fra Romsdalen. Af Th. Hiortdahl. . Man har ingen Methode til med fuldkommen Sikkerhed at " skille Carbonater fra Silicater ved saadanne Undersøgelser, da . meget ofte Silicaterne decomponeres ved Behandlingen. Man har foreslaaet Behandling med fortyndede Syrer, saaledes Saltsyre - (Fresenius quant. Anal. 655), fortyndet ZEddikesyre (Dollfuss og Neubauer I. pr. Ch. 65. 199); selv ved denne sidste Behandling, : der synes at fortjene Fortrinnet, vil man i mange Tilfælde sikkert s | ikke kunne undgaa delvis Decomposition. Heller ikke den af 48 Deville (I. pr. Ch. 62. 81) angivne Methode (Kogning med NH4O NO;) synes at være sikker (I. pr. Ch. 62. 318). Analyserne af Bollerne ere udforte med fortyndet Saltsyre, af Mergelleret med fortyndet ZEddikesyre. I Opløsningen i Salt- syre kan man faa noget Jernoxyd, Kalk o. s. v. af det decom- ponerede Silicat. Ved direkte Bestemmelse af Kulsyremængden har jeg søgt at undgaa Virkningerne af denne Feil. Til den fundne Kulsyre beregnes Kalk, Jernoxydul og Magnesia og et muligens tilstedeværende Overskud af Baser maa antages hørende til Silicatet. Analyserne udførtes påa sædvanlig Maade; Kulsyren bestem- tes i et almindeligt Kulsyreapparat ved Saltsyre; de smaa M:eng- der af Phosphorsyre fzeldtes ved molybdænsurt Ammoniak. Bund- faldet opløstes i Ammoniak og i Filtratet fældtes phosphorsur Ammoniak-Magnesia. For at undgaa Forvexling med Kiselsyre, blev det særlig iagttaget, at Kiselsyren blev gjort uopleselig. De undersøgte Mergelboller ere: : No. 1. Fra Romsdalen, lys blaalig graa; udvendig gulbrun. SA Midt i Bollen endel smaa Muslinger. | ” No. 2. Fra Romsdalen, noget mørkere blaagraa; i Midten TE af en større Musling (tellina). No. 8. Fra Vormen; lys graalig; dpt Muslinger. Til Analyserne biiyledid Stykker, der vare befriede fra Mus- PETE Materialet til Analysen tørredes over Svovlsyre. 1. 0,8230 gr. tabte 0,1485 C0,. 1,4390 gr. gav 0,6009 uopl. Residuum, 0. ,2740 Fes0;, 0, 2369 | Ca0. Magnesia ikke tilstede. 2. 0,6265 gr. tabte 0,1485 CO, m 4,490 gr. gav 0424 uopl, 0,1730 Fej0, 0,2294 Ca0. n. ~ Spor af Magnesia og af Phosphorsyre. our . 4,9755 tabte ved Glgdning 0,9868. |... xs 1,1915 gr. tabte 0,2280 Co, t TET 1,0455 gr. gav 0,2019 Ca0, 0,0829 Fes0;- i mea sidste ve- g — stemtes 0,0036 2Mg0 PO; — 0,0023 POs. | n ue s 2200. gr. tabte ved. Glodning: fra Biesclampen. 6409, P 2. Beregnes i qe 8 en til Phospt | 49 mængde og trækkes den phosphorsure Kalk fra Jernoxydet, faaes den procentiske Sammensætning. i L 2. 3. Uopl. i HCl 41,75 44,49 53,64 (beregnet) Fe;,0, 19,04 14,19 1,44 Ca0 16,46 18,32 19,57 CO, . 18,04 23,10 19,13 Duc cmo Spor 9 s 95,99 100,70 100,00 Tabet i No. 1 (4,71 9/j er maaske Vand. Jeg manglede Materiale til at gjentage Analysen. — I No. 3 er Glodningstabet 19,96 9%. Lægges hertil en Correction for det under Gledningen oxyderede Jernoxydul, bliver Tabet 20,11 9j. Kulsyren er 19,13. Vandm:engden i No. 3 bliver saaledes 0,98 9/,. — No. 2 er høist rimeligt vandfri. Gledningstabet er 19,57 %; tages Hensyn til det oxyderede Jernoxydul, bliver Tabet 21,02, endogsaa mindre end den beregnede Kulsyremængde. I No. 2 og 3 svare de fundne Kulsyremængder temmelig nøie til Jern(oxydul) og Kalkmængderne (se nedenfor); i No. 1 deri- mod svarer Kulsyren til Kalken og kun til en liden Del af Jernet; en hel Del Fe, 0, maa saaledes antages at hidrøre fra Silicatets Decomposition. Den Omstendighed, at Silicatet i No. 1 lettere de- componeres end de andre, gjor det sandsynligt at det er vandholdigt. Mergelleret (torret ved 1009) analyseredes med ZEddikesyre. No. 1. Rotnæs i Næs, ved Glommen. 1,1540 gr. gav 1 ,0584 uopl.!, 0,0091 Fez 05, 0,0121 Ca0, svage Spor af Marne 1,4945 tabte 0,0175 C0, 1,4584 tabte ved Glgdning fra Bleselampen 0,0780. Ved Fra- E drag af den fundne. Kulsyrem:ngde bestemtes heraf Vandmængden. No. 2. Disen i Næs. : 1,1425 gr. gav 1,0539 uopl., 0,0061 Fez0;, 0,0111 Cao, 0, 0094 2Mg0 PO, — 0,0034 MgO ! For at undersøge Virkningen af Saltsyre i Forhold z enega di aspe. Fe uopløselige Residuum eges > 8610 eller 76,58 oh, idensk. Selsk. Forh. 1 4 E Bot. Garden. neredes 1,1230 gr. af No. 1 med fortyndet HCl og i pedes til Tørhed Da + 50 1,5995 tabte 0,0175 C0, 1,7680 tabte ved Gledning 0,1080. I Procenter: 1. 4. UopLi A 91,71 92.24 Ca0 . 1,05 0,97 Fe0 — 0,70 0,53 MgO — 0,29 Qu ——L47 1,07 HO — 448 5,03 98,81 100,13 - I disse Mergeller indeholdes desuden svage Spor af P0,. Nedenstaaende Tabel viser den efter disse Analyser beregnede Sammensætning af Bollerne og Mergelleret. Som mindst fuld- stændig er No. 1 her ikke medregnet. Mergelboller. Mergeller. 2. 31, 1 2. | Bibesb . . . . A449 53,64 91,71 92.24 . MH AU . us. 92, 4 34,47 1,87 1,4 FORO ... .. 20,29 10,57 1,12 0,75 MaO CU. . 4 | pipak = | Bios 0,60 Cao PO. . 0,48 - SEES IM 0,98 4.18 5,03 97,58 100,04 98,88 100,35 ! Til Sammenligning hidsættes en fuldstændig (men anderledes foretaget) Analyse af en Imatrasten, udført af Hr. A. Salvétat (Bulletin de la société geol. 1846 IV p. 29) : WRUMyM oV lo MU 21,03} Kuisur Kalk — . roa . 2. 5 AEN o a Qi oe LE opu | ; Vand e. or voor »N Wuehye-.... . 340€ = Lerjord 9,00 Ler, Sandkorn og Glimmerblade, som Jernoxydul og Oxyd . . tilsammen danne det Materiale, der ,— 52.00 Manganoxyd. . . . . 2,0[. E | E. —— oc ud ikke oploses af svag Salpetersyre. Titansyre oz Magnesia Spor Tub ous, c. uH 100,00 100,00 NIS PES 3 51 Til Kalk og Jernoxydul i No. 2 beregnes 22,04 9/, CO,, fun- det 23,70; i No. 3 beregnet 18,91, fundet 19,13. I Mergellerene ere de beregnede Kalkmængder i No. 1 — 1,24 ogi No. 2 — 1,35, de fundne 1,17 og 1,07. : Paaviisningen af Phosphorsyre i Mergelbollerne har foranle- diget en Sammenligning med andre kalkrige Stene. Saaledes blev i flere Stykker Koralkalk fra Langø ved Holmestrand en tydelig Gehalt af Phosphorsyre paavist. I et af disse — et Stykke med Thecia Swinderenana — bestemtes Mængden. 2,1480 gr. gav 0,0034 2MgO P0; svarende til 0,10 9/, Phosphorsyre og 0,22 phosphorsur Kalk. Ved Opløsningen i Saltsyre efterlodes et let sort (organisk) Residuum,, der ved Glodning blev hvidt og veiede 0,0089 — 0,41 9/. Hr. Kjerulf foredrog Bemærkninger om de glaciale Mergelbollers Dannelse. I. I sidste almindelige Møde blev vakt en Discussion om Mer- gelbollers Oprindelse i Anledning af Prof. Sars's mærkelige Fund i Romsdalen. Flere Meninger blev under denne Discussion frem- satte, som jeg ikke kunde dele. Jeg skal nu efterkomme den Opfordring, jeg dengang fik, idet jeg forelægger Resultatet af Hr. Hiortdahls foretagne Analyser af Mergelboller sammenholdte med Mergeller. : Et Par Exemplarer af de omhandlede Boller laa i Universi- - tetets Samlinger. Jeg kjendte for 1858 ikke Findestederne eller deres geologiske Plads i Norge. I Afhandlingen Om Glacialfor- - mationen (Universitetsprogrammet 1860. 1) indførte jeg under Afsnittet om. de almindelige Forhold i de af mig opstillede 2 Grup- per, den glaciale og den postglaciale — Bemærkningen om de saakaldte Marlekor. pag 23. Nogle af disse saakaldte Concretioner vare kun lidet haarde, kunde knuses med et Slag: disse vare dog synligt decomponerede. Andre viste et friskt Brud og besad Udseendet af en uren Kalk- sten eller haard Mergel. Deres geologiske Plads, fandt jeg, var i Mergelleret. Da jeg maatte slutte, at Mergellerets Materiale var - He siluriske Kalkstene, Lerskifere og Mergel opslidte i Glacialtiden, - * A* : 52 og da disse ,Concretioner vise dreiede Former og Stenen selv røber sig som laget, laa det nær at antage, at det var siluriske Kalksten- og Mergel-Stykker. Orienterende Fossiler i dem var dengang ikke kjendte!). Kun et eneste Exemplar, en halv Bolle fra Blakjer, uden Tvivl den af Prof. Rasch i Discussionen omtalte, af ham engang indsendte, viste en utydelig Tegning, som efter en Annelide. Da man ogsaa havde Annelider fra Silurformationen, kunde denne ene Form dengang ikke bringe mig ud af min Vild- farelse. Heller ikke Prof. Sars, hvem jeg 1859 gjorde opmærk- som paa dette Exemplar, erklærede e med Bestemthed mod den af mig antagne Mulighed. Prof. Sars synes nu ved sit brillante Fund i Romsdalen at have bragt et ganske nyt Lys i Sagen. Min Supposition om Mergelbollerne i Romeriget (om dem i Romsdalen havde jeg ikke udtalt nogen Mening), var for den ene Del vistnok urigtig. Det er ikke siluriske Mergelstykker; saadanne maatte ialfald endnu findes med siluriske Fossiler; tvertimod har Hr. Sars imellem disse Knoller aabnet os rige Findesteder fra Glacialtiden. Men jeg vil fremdeles holde paa Suppositionens anden Del, at det er dreiede Mergelknoller, idet jeg fremdeles mener, at vi trænge ikke her til at indføre de uvissere Begreber om Concentration af Kalk, om molekulere Bevægelser, Concretioner o. s. v., saalænge vi "kunne gine en meget bestemtere Forklaring af Phanomenet. Efter den almindelige Definition for det noget uvisse Begreb — Qoneretion — skulde her antages en Virkning" indenfra udad. At (de fleste af) disse Knoller ere meget kalkrigere end Leret, hvori de nu findes, er iøjnefaldende ved Forholdet for en Draabe Syre. Vistnok kjender man ogsaa kalkfrie lignende Former, "saaledes de fra Wilhelmina i Lappland (se Erdmann. Öfversigt . pag. 53); men herpaa vil jeg ingen Vægt lægge, da jeg — som nedenfor skal nærmere omtales — antager, at Marlekorne ved en simpel Extraktion af Kalk, virkende udenfra indad, kunne mæssige Former indeholde Fiskelevninger, var enhver bekjendt; men Finde- stedet for disse var ikke neie faststillet. * 1 Herved menes de runde Boller og de egentlige ,Marlekor.^ At visse uregel- — 53 have mistet nogle Procent af den oprindelige Gehalt — og i dette Tilfælde altsaa maaske hele den kulsure Kalkgehalt. — Man vil nu vide Kalkgehalten concentreret omkring og påa Grund af de fossile Levninger. . Vi finde i det overliggende yngre Ler et Slag af, som det synes mig, eiensynligere Concretionsformer til Sammenligning. Det er mer eller mindre cylindriske, noget hærdede ,Lerconcentioner,* opstaaede omkring Planterødder (saal. f. Ex. Eidsvold). * Disse Concretioner- vise en concentrisk Struktur om den fossile Levning, eller, naar denne selv er forsvundet, om dens Plads. Men Bollerne vise neppe i Regelen concentrisk Struktur om- kring det iliggende Fossil. De bestaa tvertimod af tydeligt laget Materiale. Prof. Erdmann har allerede udhævet dette. I Teg- ningerne af de gjennemslebne Marlekor (se Öfversigt pag. 50) sees, at Laglinierne gaa tværs igjennem det centrale, noget dunk- lere Parti, som undertiden svarer til den ydre Form. Forsaavidt det er Kalk, som udmærker Bollerne fremfor Leret, ser det ikke ud som nogen Concentration af Kalken — en Flytning, som skulde have udslettet Laclinierne. Hos mange af Bollerne vise sig paa den hvælvede Overflade flere svagt fremspringende Linier eller en Canellering, fremkommet ved Ituslidning eller Opløsning af ulige haardt eller opløseligt skivevis sammendynget Materiale. Dette er det samme Phænomen i Smaat, som i Stort fremtræder ved Elvebredder, hvor Vandet skyller og graver i Ler- og Sand- lag. Herved kunne de besynderligste Former opstaa. [Til Sammenligning fremlagdes et ret instruktivt Sandsten- styxké*a: en vis monumental Form fra Chili — givet til Univer- sitetets Samlinger af Mr. Thomas (se Træsnittet paa foreg. Side). Paavist Forskjellen mellem denne Erosionsform — et faststaaende Sandstenstykke, og Mergelbollerne, som have været i en vis dreiende Bevægelse]. Les pierres à rainures (Parrot) ere saa. danne Erosionsformer. Under Diseussionen udhsvedes videre af to af de meget ærede Colleger, at disse ,Mergelconeretioner* fra Glacialtiden vare fuldkomne Sidestykker til Kalkbollerne i Siluretagernes Ler- skifere. Men Mergelbollerne have ofte slebne, dreiede, med hine - Så Laglinier tegnede Overflader, ere ogsaa indvendig undertiden tydelig stribede efter Lagningen. De elliptoidiske Boller af næsten ren Kalksten i Alunskifer og Graptolithskifer (Etage 2 og 3) vise ikke denne Overflade. Og Cementknollerne i Etage 4, som i Sammensætning staa nær Mergelbollerne, have i ydre Form ikke fjerneste Lighed med disse sidste. Analyser se „Ueber die Geologie des südlichen Norwegens“ pag. 70—72. (Anthrakonit). .Nyt Magazin f. Naturv.^ Bd. 4 pag. 341 (sandsynligviis fra Graptolithskiferen). „Das Christiania Silurbecken* pag. 39. No. 47 og 49 og Ueb. d. Geologie pag. | 430—712 (Cementknoller). x Jeg anførte derfor allerede under Discussionen om dette Emne a sidste alm. Møde, at, hvis man et Øieblik skulde mene, at For- klaringen for den sterre Kalkgehalt i Bollerne nu siden det af Sars gjorte Fund var let, thi Molluskerne udfelde Kalk af Hav- . vandet under Livsprocessen, saa maa man dog ligesaa snart op- give denne Forklaring; thi med Livsprocessen selv er denne - . præcipiterende og Kalk samlende Proces endt. 55 De fossile Levninger nedlagdes engang i det bløde Mudder. I „Concretionen“ ser man den lagvise Ophobning af dette, og saameget kunne vi slutte, at enten foregik Ophobningen efter at de dyriske Dele vare forraadnede, eller medens de forraadnede. I begge Tilfælde var Livsprocessen, den kalk-przecipiterende Virk- somhed endt. Have vi her altsaa en Kalk-Concretion for os, da har Kalken Intet med selve Livsprocessen at gjøre; men man kunde tænke, at Kalken var samlet ved Forraadnelsesprocessen? Man ved, at Forraadnelsesprocessen virker desoxyderende eller reducerende, og at dens Endeprodukt er Udvikling af Kul- syre. Her i det af Vand gjennemsivede Mudder maatte Kulsyre- Exhalationen virke oplosende paa Kalken — til sur kulsur Kalk. Vi skulde altsaa vente i Bollen at finde 1) Reduction af det i Leret forheandenvszrende Jernoxyd til kulsurt Jernoxydul og 2) foregaaet Extraktion af den oprindelige Gehalt af kulsur Kalk. Det er altsaa saa langt fra, at en Ophobning af Kalk derved kunde finde Sted, at meget mer en Formindskelse af Kalk- gehalten maatte resultere. Efter dette maa vi slutte, at Kalkeehalten i Bollen enten er kommet til endnu senere, eller at den var oprindelig forhaanden i de Slamlag, som ved Ituslidning afgav de oprindelige Stykker til de flyttede Boller. Saavidt kunne vi vel gaa uden den Støtte, som chemiske Undersøgelser skaffe tilveie. For altsaa, om mu- ligt, at komme til en bestemtere Forestilling om Bollernes Dan- nelse, har jeg henvendt mig til min unge Ven, Hr. Hiortdahl, som har udført ovenstaaende Analyser. Vi lægge altsaa disse Analyser til Grund for den videre Be- tragtning. Man kunde tænke sig, — saaledes som ogsaa under Diseussionen om dette Emne i det almindelige Mode blev sagt af en meget æret Collega —, at Kalkgehalten i Bollerne skulde hid- røre fra en Diffusion af de engang i dem nedlagte kalkholdige organiske Rester. Denne Anskuelse kan proves med vore Tal. I Mergelbollen No. 2 sees. Aftrykket af et Tellinaskal. Man kunde tro — efter Bollens Form — at den havde indeholdt engang begge Tellina-Skallerne, men at disse vare opløste paa en saadan — 56 Maade (hvor vanskeligt man end skulde finde en chemisk For- klaring til en saadan Proces), at deres Kalkmængde blev diffun- deret i Bollen. Denne elliptoidiske Bolle med iliggende Aftryk af et Tellina- skal (den elliptoidiske eller kredsrunde Form er den hyppigst forekommende og saa at sige typiske Form. Parrot. Bullet. Acad. Petersb. 1839 VL) har følgende Dimensioner, 1” tyk, 1$" lang, 1j" bred. Tellina-Skallets Dimensioner for Længde og Bredde er $^ og 8". Spørgsmaalet er altsaa her ganske simpelt. Vilde Kalkmæng- | den i 2 saadanne Tellinaskaller være stor nok til at forsyne en Bolle af de angivne Dimensioner med den Kalkgehalt, som er fundet i Hr. Hiortdahls Analyse Mergelbolle No. 2? For at være mere end sikker er til Sammenligning veiet en noget mindre Mergelbolle end No. 2 (der var mutileret efter at have afgivet Materiale til Analysen) og et meget stgrre Tellina- den efter Hiortdahls Analyse 2 henved 13 Gram. Men et stort Tellinaskal! veier kun 2 Gram, med begge Skaller altsaa faa vi kun 4 Gram Kalk istedetfor 13! De i Bollen engang ilagte Kalk- skaller vare altsaa ingenlunde tilstrækkelige til ved Diffusion at forsyne Bollen med dens samlede Kalkgehalt. . Naar vi altsaa ikke — for at forklare Kalkmsengden — kunne. tænke paa Organismernes Virksomhed, heller ikke paa Forraadnelsesprocessen, heller ikke paa Kalkskallenes Diffusion: saa kunde vi — som under Discussionen antydet — tage vor : Tilflugt til en eller anden Proces, hvorved Kalk samle. des i Bollen af en eller anden Grund. Hvor svævende end | dog Et medgives: Kalk er kommet til — og rimeligviis i Oplos- . ning. Mergelbollerne findes i Mergelleret, Vi kunne altsaa sam- menligne Hr. Hiortdahls Analyse af begge Dele, sætte det (af duy Dimensionerne vare he": Then 19" for Bollen. ien ; og 1/4”, 1/2" for Skallet. …. Skal. — I en Bolle! af circa 43 Gram Vægt. udgjør Kalkmæng- | y | "denne Formening kan holdes i uvisse Udtryk, saa maa dermed — de svage Syrer) Uopløste eller Silikatet — 100, og beregne — 3 57 de til 100 Dele Silikat i begge svarende Mængder Kalk- og Jernsalte. i Mergelbollerne i Mergelleret Analyse No. 2 No. 3 No. 1 No. 2 til Silikat — 1001 100 100 100 svarer Ca0CO, = 13.4 64.3 1.9 1.8 og Fe0CO, = . 45.7 19.9 1:2 s n. Paa lige Dele opløseligt Silikat indeholde altsaa Bollerne fra 62—71 pCt. kulsur Kalk mere og fra 18 til 43 pCt kulsur Jern- oxydul mere end Mergelleret. Men — for her at holde os til Kal- ken alene — disse 60— 70 pCt, Kalk kunne ikke være indførte i Bollen paa nogen anden Maade, end saaledes, at en tilsvarende Mængde andre Dele bortfortes. Saadanne Processer, hvor en Mineralsubstants tuskes med den anden, ere vel bekjendte fra- Pseudomorphosernes Studium. Men det er saa langt fra, at Kalk sees at fortrænge andre mineralske Substantser, &t den tvertom selv fortrænges af alle andre. Man skulde kjende (efter Bischofs Geologie II 239 og 1144) 20 andre Mineralier i Kalkspathens Former, men Kalkspath selv i ingen. Kulsur Kalk er nemlig lettere opleselig i de Oplesningsmidler, hvoraf Naturen betjener sig, end alle de 20 andre, og Kalken przecipiterer dem derfor alle, medens den selv opløses istedet. [Fremlagt nogle Pseudomor- phoser saasom Hornsten, Brunjernsten og Pyrolusit efter Kalk- spath]. Nogen kalkpræcipiterende Proces foregaaet i Bollen hvor- . ved Kalk skulde være indført og samlet, kan altsaa ikke antages. Tvertom synes det mig af Prof. A. Erdmanns Iagttagelse (Otver- sigt af K. Wet. Akad. Fórhandl. 1849 p. 91) — at en saadan Bolle inderst viste sig nogle Procent kalkrigere end yderst — at . fremgaa, at i saadanne Tilfælde virkelig Kalk paa sædvanlig Vis (MES LA denne Sammenligning er intet Hensyn taget til Silikatets Vandgehalt, som efter Hr. Hiortdahls Analyse synes at være meget forskjellig. En videre gaaende Betragtning over Aarsagen til den mindre Vandgehalt i Bollernes Silikat end i Mergellerets kan neppe ske, førend man tillige vilde underkaste det Uopløste mu eller Silikatet — selv særskilt Analyse. I den ovenanferte Analyse af Salvétat 5 svarer Vandgehalten 2,5 pCt. for 52,9 Silikat temmelig noie til den i Mergel- ` leret fundne 4.2 pCt. for 91.7 Silikat. 3 58 er bortført ved den opløsende Virkning af kulsyreholdigt Vand udenfra indad. Tilhængerne af de før omtalte dunkle Concen- irations-Theorier ville naturligvis tage denne Iagttagelse som Bevis for en Virkning indenfra udad, udgaaende fra det indesluttede Fossil maaske og med Virkning at samle Kalken? Jeg kommer saaledes tilbage til den Antagelse, at Kalkgehal- ten var oprindelig tilstede i Mudderet, hvoraf Bollen dannedes, med eller uden ilagt Fossil. Foruden Kalkgehalten er det især Mængden af kulsurt Jern- oxydul, som betegner Bollens Sammensætning ligeoverfor Mergel- leret. Ved denne betydelige Gehalt af FeO CO, faa disse Boller megen indre Lighed med Lerjernsten.Bollerne i Kulformationen. Lerjernsten, som er en Blanding af dette kulsure Salt med mere eller mindre Silikat eller Ler, forekommer dels i hele sammenhzen- gende Lag, dels i Boller, som. ofte indeholde fossile Rester lige- som de omspurgte, navnlig af Fiske og Planter. Hvis i disse - Kalksaltet er samlet om og paa Grund afde organiske Levninger, saa skulde det i hine være Jernsaltet, som er contraheret. Der findes ogsaa, ihvorvel sjeldnere, kalkholdige Lerjernstene. Bischof har paavist, Geologie II 1836, 1832, 1841, at Jerngehalten ved disse var oprindelig tilstede som Jernoxyd og Jernoxydhydrat, og at Forekomsten i Kullagene og med de fossile Levninger grun- der sig paa den reducerende Proces, som de raadnende Organis- mer udøve. Nu er det sikkert saa, at vi kunne betragte Mergelbollerne som fattige og kalkholdige Lerjernstene. Materialet fra først af kunde have været et med mere eller mindre Kalkslam og Jern- E. okker blandet Ler (se de ovenstaaende til 100 Dele Silikat eller . Ler svarende Mængder), frembragt i Glacialtiden ved Ituslidning * af de forskjellige Bergslas. I dette Slam nedlagdes Organismer, 6 f. Ex. Fiske og Mollusker. Hvor nu Organismerne henraadnede, | idet den videre Ophobning af Slam fremdeles foregik, maatte Gas- kulsurt Jernoxydul, medens Kalkgehalten maaske endog formind- skedes, som ovenfor nævnt — og man kunde tænke sig, at den —— exhalationen virke reducerende paa Jernoxydet, binde det som dd 59 ved den chemiske Proces udviklede Varme havde givet Massen inden en vis Peripheri en større Grad af Consistents — eller bi- draget til at gjøre Leret til Sten, medens Organismen selv efterlod en vis Mængde Phosphorsyre. Paa denne Maada synes vi vistnok ligesom for vore Øine at se en klumpformig Stenmasse frem- staaet, med en Form, der maatte have visse rumlige Relationer til det iliggende Fossil. Men dette er ikke den endelige Form. Den ydre Skulptur, de indgravede Linier, der røbe Lagnin- gens Skiver, ere senere fremkomne, i det nemlig disse klumpfor- mige Masser bevægedes paa en tilsvarende Maade under en af Glacialtidens mangehaande Transporter. Deres Ydre vidner om Ituslidning, Vandets Mærker og om Bevægelse. Og med denne Antagelse stemmer det, at Mergelleret ingenlunde altid er saa kalkfattist: som de analyserede Prover. De svenske Geologer have, for vor Undersøgelse i Norge kom i Gang, paavist Mergel med indtil 15 og 20 pCt. Kalk, og denne Mergel er sikkert gla- cial som vort Mergeller. Det oprindelige Materiale for Mergel- bollernes Dannelse ved Erosion kunde altsaa været saadanne kalk- rigere Lag, som maa forekomme et og andet Sted i Dybet af den glaciale Etage. Men, uagtet dette, maa man jo dog ikke ganske glemme den ` Omstændighed, at saa mange af disse Mergelboller ingen fossile Levninger indeholde. Imatrastene, Marlekor, pierres no- dulaires, claystones have været kjendte i lang Tid. De bleve samlede af Hoffmann og Parrot ved Imatra-Faldet i Finland, af Verneuil, af Dr. Wilander ved Fada Molle nar Tunaberg, af Hitchcock i Connecticut-Dalen, af Marklin d Wilhelmina i Lappland, af Erdmann fleresteds i Sverige, . af vore egne Reisende i Norge. Og man vidste dog ikke, at de — — . elliptoidiske Former indesluttede Findesteder for Fossiler. Pok — Ehrenberg havde ikke opdaget mindste Spor af Organismer i | . dem. De ere ogsaa blevne gjennemslebne af Prof. Erdmann for - ; . at vise den indre Struktur. Fossilerne maa. saaledes forholdsvis — . c3 være sjeldne i disse Boller. Skulde vi kunne antage, at hver og — — : . en har indeholdt et Fossil, og at dette igjen er forsvundet? Hvor- 60 ledes skulde Fossilerne forsvinde af saa mange friske og uforan- drede Boller, bestaaende af en Ler-Kalk-Slam, som just er for- trinlig skikket til at vedligeholde de fineste Tegninger? Hvad skyldes i en saadan Bolle Fossilet? Kalkgehalten synes i alle Tilfælde uafhængig af Fossilet. Jernmængden skylder den organiske raadnende Substants ialfald kun sin Reduktion. og' For- bindelse med Kulsyre. Men det samme sker ogsaa overhovedet ved Havvandet, som afleier blaat Ler (Jernoxydul) ikke gult (Jern- oxyd). Heller ikke den ydre Form skyldes Fossilet anderledes end fuldkommen mekanisk. En i en saadan Slammasse ind- bragt Ting vil overhovedet under den Behandling, som Bollerne synlig have været underkastede, gjøre sin Form gjældende. Og- i saa en haardere Skive eller en haardere Knude vil gjore sin Form | gjeeldende. | | Det eneste Betegnende ved disse Former ligeoverfor Spørgs- | maglet om deres Dannelse forekommer mig at være deres Over- flade, deres Canelleringer, Slitage, Politur — og dette er Ero- sionsphænomener, tydende paa laget Sten og paa Flytning og Bevægelse. Foie vi dertil deres geologiske Plads og nu tilsidst de af Sars fundne Fossiler som skarpere Tidsbestemmelser — . da, mener jeg, kunne vi her undvære Benævnelsen Concretioner, som dog noiere betragtet Intet forklarer, og Tanken om uvissere - molekulcere Bevægelser, som her staa bag en saadan Benævnelse. Litteratur om samme Emne: Hitchcock. On the geologie ete. of Massachusetts 1833, pag. 188. Hoffmann. Geogn. Beob. auf eine Reise v. Dorpat nach Åbo. 1837. Parrot. Bulletin de l'Acad. Imp. de St. Petersb. 1839 VI, pag. 183. y Ehrenberg. Berichte d. Berliner Akademie. 1840. * i Leonhard & Bronn. Neues Jahrbuch f. Mineralogie. 1840. p. 714. — 3 Erman. Archiv f. d. wissenschaftl. Kenntniss Russl. I. 1841. p. 534. Violet. Bulletin de la soe. géol. 2 serie 1844. II, 219. - er 1846. IV, 27. ES i A. en Ofversigt af K. Wet. Akad. Förhandl. 1849. p. A6. * e = Fageining til Berdarternessiioaedom pP. AE e 61 Foredraget foranledigede en Discussion mellem DHrr. Sars, Boeck og Kjerulf. Sars indrømmede, at Hr. Lector Kjerulf i sit Foredrag havde meddeelt værdiefulde Oplysninger angaaende de omhandlede Mer- gelboller. Imidlertid maatte han, i det mindste om mange, om ikke alle, af disse klumpeagtige Masser stærkt betvivle, at de skulde have erholdt deres ofte paafaldende Form paa mekanisk Maade ,ved Erosion, eller at deres Ydre skulde vidne om Ituslid- ning, Vandets Mærker og om Bevægelse.“ Imod denne Antagelse strider nemlig den mærkværdige Kjendsgjerning, som ikke lader sig bortraisonnere, at mange af disse Boller kun indeholde en eneste Organisme, f. Ex. en Annelide eller en Fisk, og at denne da altid neiagtigt indtager Axen af Bollen, hvis ydre Contourer ogsaa, vel paa en noget raa, men dog tydelig Maade ere model. lerede efter Omridset af den indeni liggende Fisks Krop, saa at der endog viser sig kjendelige Udbugtninger af Bollens Overflade E for hver af Dyrets fremragende Finner. Dersom nu en saadan - ... Bolle havde været udsat for »Bevægelse, Erosion, Slitage, under en af Glacialtidens mangehaande Transporter,“ vilde den visselig være bleven ganske uregelmæssigt afslidt og paa mange Maader . deformeret — thi hvorledes det indsluttede Dyr under saadanne : tilfældige og ofte voldsomme ydre Omstændigheder altid skulde, som Hr. Kjerulf anfører, kunne gjøre sin Form gjældende, synes ubegribeligt — og ofte kun en større eller mindre Deel af det "indeni liggende Dyr være bleven tilbage, istedetfor at det nu sæd- x vanligt ligger ganske heelt og vel bevaret i Midten af sin Bolle. Det er i dette Tilfælde i det mindste klart, at Bollens Form skyl- - rulfs Modgrunde, heller ikke opgive Forestillingen om, at Boller- nes Kalkrigdom staaer i Forbindelse med de i dem indsluttede - Tiden, som vi have hort, ikke kan forklare, have bevirket, at de i Leret opløste Kalkdele have samlet sig omkring hine. I de . romsdalske Boller er i denne Henseende den betydelige Sammen- des til det indeni liggende Dyr. — Han kunde, uagtet Hr Kje- — Organismer, at disse paa en Maade, som Chemien vistnok for hobning af Molluskskaller mærkværdig, medens ingen saadanne kunde bemærkes i det omgivende Leer: de syntes alle at have concentreret sig i Bollerne. Naar Prof. Boeck og Sars have henviist til lignende Kalk- boller i vor Silurformation, var det ingenlunde for derfra at hente videre Oplysninger om de omhandlede Phænomener i Glacialfor- mationen, men kun for at vise, at disse sidste ikke vare ene- staaende, -at der existerede analoge, om man ikke vil sige iden- tiske, Dannelser ogsaa i ældre Formationer, nemlig blandt andre hine Kalkboller, hvilke i Almindelighed indslutte talrige organiske Levninger, medens den omgivende Leerskifer er forholdsviis fat- tig paa saadanne. C. Boeck yitrede sig som følger: Hr. Lector Kjerulf har udførligt forklaret sig angaaende, hvor- dan han antager, at de omhandlede Mergelboller ere dannede og kunne være dannede i de Leerlag, hvori de nu findes. Jeg kan ikke nu gaae ind paa en nærmere Forklaring an- gaaende, hvordan jeg antager, at den større Mængde Kalk, som forekommer i Mergelbollerne fremfor i det Leer, hvori de findes, er tilkommen, men vil foreløbig henvise til de jernholdige Con- cretioner, som Hr. Kjerulf har fremlagt, da de synes mig talende. de fremlagte Exemplarer. Jeg seer de angives at være fra Størda- len. Rimeligviis ere de fra Elvebakkerne ved Præstegaarden, hvor deraf. De ere der dannede om de Huller, som de forraadnede Rødder af forskjellige Planter, blandt andre af Eqvisetum arvense, - have efterladt. Den stjerneformige Aabning i det ene fremlagte Stykke viser Gjennemsnittet af en saadan Rod. Om disse Huller -~ danne sig saadanne Concretioner ofte af saa ringe Tykkelse, at de ere komne paa deres nærværende Leiesteder. Han har derhos angivet de Grunde, som han antager bestemt tale imod, at de — Disse Coneretioner kjender jeg meget godt, om just ikke netop . bleve kaldte Pibestilke. Jernet — Oxydul eller Oxyd —, som findes . de øverste Jordlag, bliver opløst af Kulsyre eller af de af Humus - jeg for en Deel Aar siden havde Anledning til at see en stor Mængde - pe i dannede Syrer og skylles med Regnvandet ned igjennem Hullerne. Opløsningen udbreder sig i Hullets nærmeste Omkreds mellem Leer- eller Sandpartiklerne. Idet Opløsningsmidlet fordunster eller forandres, bliver Jernoxydet vel mest som Jernoxydhydrat tilbage og binder Partiklerne tilsammen. Et af de forelagte Styk- ker viser, hvorledes det ene Lag af Concretionen er dannet uden paa det andet eftersom nye Mængder af Jernopløsningen er ned- skyllet og efterhaanden har udbredt sig. Et andet Stykke viser, hvorledes Opløsningen med større eller ringere Lethed har kunnet ndbrede sig i de forskjellige tæt paa hinanden følgende Lag af Leret eller Sandet og har bundet Partiklerne sammen med større eller mindre Styrke. Derved er Concretionens Overflade ved Gnid- ning eller Afskylling ovenfra nedad blevet bolgeformet. Concre- tionerne dannes uden at noget af Sandets eller Lerets Partikler forud blive opløste eller blive flyttede for at give Plads for det senere afsatte Jernoxyd; dette har kun afsat sig i Partiklernes Mellemrum, hvilke allerede forud fandtes, og som tidligere op- toges af Vand eller Luft. Vil man søge at forklare, hvordan de dyriske Levninger indeholdende Mergelboller ere dannede, maa man gaae ud fra, og holde sig fast til den Kjendsgjerning, at Bollernes ydre Form svarer til de indeholdte Levningers Begrændsning. Hvad enten - man antager, at Bollerne oprindelig ere fra et tidligere dannet kalkrigere Lag, hvorfra de ere oprevne, og derpaa have, under Flytning ved Slid erholdt deres nærværende Form og derpåa som Rullesteen bragt til deres nærværende Plads, eller ogsaa oprinde- lig ere dannede i det kalkfattigere Leer, hvori de nu findes, nodes man til at erkjende, at den indesluttede Dyrlevning har haft en Indflydelse paa det omsluttende Materiale, saaledes at det har - til en vis Afstand fra dens Ydergrzndse erholdt en større Fast- hed. Uden at antage dette, bliver det for mig aldeles uforklar- ligt, at Bollerne skulle have faaet deres nærværende Form. Den lindseformige Sammenhobning af Acephalskaller findes i en lindse- - . formig Bolle og Fisken i en langstrakt Bolle med en Fremstaaen- "stykket fra Chili? -- 64 hed for hver Finne. Skulle Bollerne være dannede af et eensartet Lag, overalt af samme Beskaffenhed, vilde det allerede have været et uforstaaeligt Træf, at en enkelt af dem skulde have i sit Ydre faaet en Form, der afpræger Begrændsningen af den indenfor lig- gende Fisk, men da denne Form gjentager sig saa ofte, og er noget forskjellig efter det indenfor liggende Fiskeskelets forskjellige Bøininger, kan man ikke noget Øieblik tvivle paa, at den døde Fisks Material har været medvirkende Aarsag til at Bollens Ma- terial er blevet til, hvad det er. Forsaavidt der i forrige Møde skulde, som Hr. Kjerulf om- nævner, været ytret noget om, at den ved de dyriske Deles For- raadnelse udviklede Varme kunde have været médvirkende til Bolledannelsen, maa jeg bemærke, at denne -Mening ikke er ud- talt af mig. Om jeg vel veed, at der ved forskjellige chemiske Omsætninger kan udvikles Varme, og at dette ogsaa skeer ved organiske Legemers Opløsning, saa kan jeg ikke antage, at den Varme, som udviklede sig ved Opløsningen af de bløde Dele af t. Ex. en Fisk, vilde være af nogen Betydning i den anførte Ret- ning, saameget mere som denne Varme maatte være udviklet yderst langsomt og være hurtigt bortledet gjennem det fugtige Leer. Kjerulf henvendte til Sars det Spørgsmaal: naar den ydre Form og Kalkgehalten skulde skyldes det engang iliggende Fossil — hvilket Fossil vilde da 8. antage som Aarsagen til Former som fig. 10, 21 b og 23 til Erdmanns Afhandling (Ofversigt Wet. Akad. Fórhandl. 1849), eller til de fremlagte Former fra Sælbo Søens Strand, eller til den fremlagte Erosionsform, Sandsteens- Sars svarede hertil, at han ikke kunde indlade sig paa eller - var istand til for Oieblikket at forklare alle deslige Former. ; Han havde dog i forrige Møde foreviist en næsten ligesaa besyn- s derlig Form som nogen af de nu fremlagte, nemlig en Mergel- É a bolle fra Guldalen af femlappet Form, der indslutter en femar- 65 met Ophiura, hvis Arme ere beliggende nøiagtig i Axen af en af Lappene. | Kjerulf ytrede, i Anledning af Boecks Bemærkninger om » Lerconcretionerne omkring Planterodderne, at han havde frem- 3 lagt disse Former som Exempel paa concentrisk Struktur, men var ikke forberedt paa nu at indlade sig i en Discussion ogsaa E om disse Former af anden Natur og anden Oprindelse. Dette var et særskilt Arbeide. Forresten maatte han, i Anledning af Boecks udforlige Udvikling for Dannelsesmaaden af Cannelleringer ( Lighed med de omtalte hos Bollerne), kun beundre det Talent, hvormed Boeck vidste at bortforklare et saa simpelt Phaenomen som Erosionen, hvilken den praktiske Geolog dog ikke kunde glemme. Det af Boeck fremlagte Stykke af en Stinksten-Bolle fra Silurforma- tionen Etage 2 kunde han ingenlunde erkjende som noget Side- stykke til Mergelbollerne. Overfladen var anderledes, det Indre a var anderledes og Sammensætningen var anderledes, Han hen- k viste til Analyserne af Siluretagens Boller. — Forøvrigt ansaa han det ikke for den heldigste Fremgangsmaade, naar Talen var om Forklaringen af et gaadefuldt Phænomen fra en ikke altfor fjern geologisk Tid og foregaaet under nogenlunde kjendte Til- stande, at ty til en endnu fjernere Tid med endnu meget mere ukjendte Forholde. Den store Mængde Kulstof, som vi første Gang i Masse se bundet i Kultiden, maa vække Betænkeligheder mod her at ty til Silurtiden for at hente Forklaringer. I Anledning Boecks Modbemærkninger om Bollernes Kalkrig- dom, indsaa han, at han ikke havde opnaaet at gjøre sin Mening tydelig, vilde derfor gjentage, at Bollernes oprindelige Materiale kunde tænkes var kalk- og jernrige Lag, afsatte i en Lokalitet A i Glacialetagen. Dele af disse Lag bleve ituslidte, Stykkerne behandlede ved Erosion under Bevægelse, Bolleformen o. s. v. fremgik under Flytningen fra A til den Lokalitet B, hvori vi nu finde Bollerne paa secundært Leiested. Boeck replicerede: Jeg begriber godt, at«Slidning og Erosion kunde have forandret Overfladen af de Masser, som nu udgjøre Vidensk.-Selsk. Forh. 1863. 5 66 . Mergelbollerne, men ere disse Boller dannede ved Slidning og Erosion, saa maa der være en Grund til, at de ikke have erholdt Rullestenenes almindelige Form. Jeg har forud ene holdt mig til at omtale Eiendommelighederne af den Form, som man finder hos Boller, der indeholde Dyrlevninger, hvorved jeg har formeent, at de have erholdt deres Form ved Medvirkning af de begravne Dyrlevninger, men ogsaa de andre Bollers Form viser tydelig nok, at den ikke kan være fremkommen alene ved udenfra kom- mende Indvirkninger, men tillige ved nogen Aarsag, der har inden en vis Begrændsning foranlediget, at det Material, hvori og hvoraf de oprindeligen dannedes, have erholdt en større Fasthed end-de fjernere liggende Dele, saa at de til denne Begrændsning med større Lethed kunde være slidte, end inden for samme. Vi have her for os een af de af Lector Kjerulf fremlagte Boller, der har nogen Lighed med flere i en skraa Retning paa hinanden lagte Lindser. De fremstaaende Kanter synes mig, dersom Bollen skulde være dannet som en Rullesteen maatte være afslidte, medens de nu synes mig at vise, at Bollen er dan- net ved en forskjellig Udbredning i de forskjellige paa hinanden følgende tyndere Lag af den Indvirkning, som har foranlediget Hærdningen af Bollens oprindelige løse Material. Endnu tydeli- gere henvises man hertil ved at kaste Øie paa et andet af de forelagte Stykker — en Bolle, der er lang og tynd, og som har tvende halvmaaneformige Ophøininger. Som Rullesten dannet ved Opbrydning af en eensartet Masse af større Udstrækning, bliver en saadan Form en Ubegribelighed. Den 20de Marts. Almindeligt Møde. Præses oplæste en Skrivelse fra Professor Faye af 25de f. M., hvori meldes, at den anden Gave af 1000 Spd., som Videnskabssel- skabet gjennem ham har modtaget, ledsaget af en anonym Skrivelse fra Giveren, er ydet af Grosserer P. Anker paa Fredrikshald. — Efterat Selskabet var stiftet, tilstillede han Professor Faye denne Sum med Anmodning om først at bekjendtgjøre Giverens Navn efter hans Død. —— DØ Hr. Mohn holdt et Foredrag over den magnetiske Declination i Christiania fra 1842 til 1862. Fra Begyndelsen af November 1841 til Slutningen af Juni 1843 observeredes Unifilaret i det magnetiske Observatorium i Chri- y = stiania hvert 10de Minut. En lignende Iagttagelsesrække foreto- i ges fra Midten af August 1846 til Midten af August 1847. I Mel- 1 lemtiden mellem disse to fuldstændige Observationsrekker samt i den følgende Tid er Unifilarets Stand observeret to Gange daglig, nemlig Kl. 9 om Formiddagen og Kl. 2 om Eftermiddagen. Iden første lange Række findes flere Afbrydelser, foraarsagede ved de ag anvendte Messingfilamenters Bristen samt ved mellemkommende Intensitetsbestemmelser. Den anden fuldstændige Række er uaf- brudt. De Observationer, der have været gjorte to Gange daglig, have været fortsatte uden større Afbrydelser. De sterste findes i 1846 Januar, Februar, Marts og Juni, og ere foraarsagede i dels ved Intensitetsbestemmelser, dels ved Temperaturforsøg. En . sjelden Gang mangler en enkelt Observation. Siden den sidste Del af den første lange Række har Magneten hængt i et Fila- ment af Silkeormspind, der hele Tiden har holdt sig uden at briste. Af de to fuldstændige Observationsrekker er Loven for den magnetiske Declinations daglige Forandring bleven udledet. De øvrige, to Gange daglig udførte Observationer samledes for hver Maaned, saaledes at de til samme Klokkeslet svarende Observationer indførtes under hverandre. Da Observationerne ikke kunde —- paa Grund af de til samme Tid udførte meteoro- logiske Observationer — gjøres paa Klokkeslettet 9^ Om eller 2 O= saa er Observationstiden noteret og indført ved Siden af den | observerede Stand af Unifilaret. tes en eller flere Observationer mere paa det ene Klokkeslet end beherige Fortegn til denne Dags enkeltstaaende Observation. | n ga For hver Maaned toges Middel af den observerede æn sa "og 2^, ligesaa af Observationstiderne. Hvor der i en Maaned fand- paa det andet, corrigeredes Middeltallet af Rækken for det Klok- px keslet, hvor Lakunen var, ved at anbringe den af det ucorrige- - rede Middel fundne Forskjel mellem Standen 9% og 2^ med sit — 68 Forat reducere den saaledes fundne maanedlige Middelstand til 9* Om og 2^ Om brugtes folgende Fremgangsmaade : Af de efter Formlerne for den daglige Variation beregnede Værdier for Standen i de forskjellige halve Timer i Døgnet ud- lededes Standens Forandring i den halve Time før og efter 9^ samt før og efter 2^ i de forskjellige Maaneder som de to fuld- stændige Rækker indbefatte. Af disse to Forandringer i den halve Time før og efter vedkommende Klokkeslet toges Middel. Af disse Middeltal, hvoraf der paa nogle Maaneder kommer 3, paa andre 2, toges Middel for hver af de tolv Maaneder og af disse udlededes — ved Division med 30 — Forandringerne af Unifilarstanden i 1 Minut for de forskjellige Maaneder ved 9% Form. og ved 2 Eft. Som det nedenfor vil sees, er den daglige Variations Størrelse, altsaa ogsaa Størrelsen af Unifilarstandens Forandring i 1™ Kl. 9 og Kl. 2 underkastede en 11aarig Periode. Den største af disse Forandringer er i Middel af Værdierne for 1842, 1843 og 1847 fun- det 0.103 Skaladele eller 0'.039 for Mai Maaned Kl. 9. Daiden 1laarige Periode den største daglige Variation af Declinationen fra Kl. 9 til Kl. 2 er fundet — 24 Skaladele, den mindste — 13 Skaladele, saa kan den periodiske Amplitude af Forandringen i 1" ikke sættes større end 24 af Minimumsvzerdien, der indtræffer i 1843. Den største Værdi af Forandringen i 1" man kan forud- sætte bliver da 0'.039.23 — 0'.073. Nu ere Observationerne i Gjennemsnit udforte mindre end 5 Minuter for Kl. 9; den storst mulige Fejl ved Reductionen til 9 0" kan altsaa i det allerhøjeste stige til (0.073 — 0'.039)5 == 0'.170. Ved Kl. 2 ere Unifilarstandens Forandringer meget mindre, da dens daglige Minimum indtrzeffer i Nærheden af dette Klokkeslet. Imidlertid viser Virkningen af den Mlaarige Periode sig ingenlunde tydeligt i Forandringerne i im fra 1842—43 til 1846—47, og de af disse Aargange udledede Mid- deltal ere derfor uden Betænkning benyttede i Forbindelse med Middeltallet af Observationstiderne til Reductionen af alle Ob- servationer fra 1842—1862 til 9* 0» og til 2^ Qv. de : Bo B Tab. I. i Q9. E. : Er ` Forskjel mellem Unifilarets Stand 9% og 2, E a j Aar.| Jan. | Febr. | Marts.| April.| Mai. | Juni. | Juli. | Aug. | Sept. Oct. Nov. | Dec. Middel SS e dpa odii EE NEUE DS OMNEM aM. CHEER FUR ESAMI QE sm | * 8 S 5 1842 443 1123 16.68 21.22 |20.50 23.08 | 19.86 1851 | 1107 |1472 | GA | 352 141309 " = => 43| 720 | 9.82 |17.39 | 20.63 |20.78 |26.07 | 22.47 | 21.85 |15.09 | 8.91 | 5.08 | 4.79 115.029 5 2 3 A4 2.18 | 5.61 |18.40 | 21.87 |19.05 |23.40 |19.63 |17.34 113.08 | 15.07 | 3.44. | 472 13.669 Ir 45| 3.18 | 6.86 |20.20 | 27.37 | 21.56 |23.94 (21.82 (14.50 | 10.46 | 17.48 | 619 | 808 15.181 z | Q 46| 2.97 | 5.85 |239.21 | 25.76 | 25.76 125.45 | 22.46 | 20.16 11.37 |1517 | 841 4.39 115.976 - E 41 4.41 |10.30 (22.57 | 20.17 | 21.46 | 24:65 |22.37 | 26.72 122.28 126.16 | 16.27 | 13.42 19,285 E 5c 48 12.03 | 20.29 | 24.67 |23.98 | 27:29 | 31.96 | 37.16 |31.19 | 25.06 | 27.58 | 13.25 |10.90 123.801 mu 49 17.65 | 23.46 | 30.16 | 34,80 | 25.06 |31.48 | 25.73 122.33 | 20.16 |19.32 110.90 | 8.66 122.519 2 ox = 50/ 14.80 | 20:60 | 32.34 | 32.06 | 28.17 | 33.34 | 27.91 | 22.99 | 22.88 | 17.70 |10.86 | 3.82 |22 234 E £e 51, 9.47 |12.88 |21.35 | 28.17 |24.74 | 27.17 | 26.78 M9 51 |17.18 |17.38 | 8.08 | 3.55 18.035 EY S e 52, 15.68 | 20.94 | 22,24 |21.58 | 22.40 122.68 | 24.23 | 20.60 | 14.62 | 20.41 | 9.06 | 5.50 118.772 "S "i 53 10.52 |12.64 |20.92 | 21.00 19.14 (28,09 | 25.09 122.47 116.52 | 17.11 |. 812 | 512 17254 BP Es 54! 6.22 | 17.17 |18.87 | 28.82 |19.53 |1824 | 23.67 122.27 | 12.58 15.88 | 7.44 | 3.71 15.714 E T 55| 8.14 | 10.36 |18.42 |20.87 | 16.82 |18.52 | 14.08 |18.70 |11.62 |1412 | 892 | 2.09 113.532 5 ds 56| 3.74 |10.95 | 14.72 |19.58 | 16,56 |21.61 | 20.71 | 14.59 |12.74 113.91 | 5.71 | 327 43.107 - 3 bs 97, 5.73 | 13.89 | 15.63 | 20.19 |18.94 |21.43 | 22.74 20.09 | 8.55 |15.50 | 8.61 | 2.13 14.454 £ E X 58, 8.92 14.54 | 23.15 | 29.80 23.10 |19,79 | 28.68 21.49 |23.71 | 22.790 112.18 | 9.99 119.868 E c 59 7.82 | 22.45 |29.19 | 94.50 | 24.00 | 29,52 | 24.76 | 31.48 | 28.40 | 26.29 | 17.18 | 12.83 124.015 av. 60 12.14 | 24.46. | 33.53 | 26.23 | 23.59 | 30.09 | 29.28 123.26 | 21.45 20.17 |14.19 | 7.67 22.149 o EM 63 7322152 |2463 33.397 |2821 |29.18 |23.12 |2707 |1586 | 16.11 | 12:35 | 9:14 20.585 g” g 61010 |1284 |2061 |2142 18.49 27.01 | 25.79 | 20.85 | 20.49 21:98 | 8.60 | 6.46 18.157 l M o E Mid.8.290 14,671 22.325 25.564 22,195| 25,554, 24.206. 21.809, 16.889| 18.275 9.582 6,911 17.986 Mk o Konstruerer man de i hver Vertikalrække staaende Tal som. Ordinater med Aarstallene som Abseisser, saa finder man for hver Maaned den samme bolgeformige Figur, der viser Tilstede- werelsen af en 1laarig Periode. Især viser denne sig klart ved at opkonstruere de i den sidste Vertikalrzekke staaende aarlize Media. Overensstemmelsen mellem Perioden for den magnetiske De- clinations daglige Variationsamplitude og Solflekkeperioden er nu et bekjendt Factum. For i denne Henseende at kunne sammen- ligne Resultaterne af Declinationsobservationerne i Christiania med Solflekkeperioden, reducerede jeg forst de i Tab. I i sidste Vertikalreekke staaende Tal til Buéminutter og beregnede efter .. Prof. R. Wolfs Maner (Astronomische Nachrichten No. 1185 pag. 141) efter de mindste Kvadraters Methode en Formel, ved Hjelp af hvilken de af ham opstillede Relativtal, der udtrykke Solflek- kernes Hyppighed og Udbredelse, kunne reduceres til samme Maalestok som den magnetiske Declinations daglige Variationer — .. Bueminutter. -- Kaldes den midlere daglige Variation fra Kl. 9 til KI. 2 i Christiania v, det til samme Aar svarende Relativtal ; saa er efter den fundne Formel dl v = 4'.915 + 0.0391.a. Den folgende Tabel indeholder Wolfs Relativtal, de deraf efter . Formelen beregnede Værdier for*den daglige Variation fra 9^ — 2^, de tilsvarende observerede Værdier og Forskjellen mellem dem. Tur “s Tab. H. Relativ-;Variation Tan Diff. Aar HE tal. ber, | obs. | O—B 1842 | 19.5 | 5:68 | 5.48 -020 43 | 8&6 | 525 | 5.56 |4.0.51 s | 120 | 541 | 523 |.048 45 | 33.0 | 6.20 | 5.81 | —0.39 46. | 410 | 6.55.|. 612 |. 0.63 41 | 794-| 802 | 739 | 0.62 48 |100.& | 8.84 | 9.12 |.L.0.28 49 | 956- | 865 | Be |—0. 50 | 645 | 7.44-| 8.49 |-L1.05 t | GL9 | 793. 689 | 044 52 | 522 "ULET- 421 58 | 377°} 6.39 | 659 |. Ey w 1 SEN rur TRUE xe -. Maximums og Minimumsstanden for hver Maaned. Denne For- ~ Skjel, Totalvariationen, sammenlignedes med den til denne Maa- ; . med hørende Forskjel mellem Standen 9^ og 2^; Forholdet mellem . disse Tal, multipliceret med Variationen 9^ — 2^ giver da føl- ' |Relativ-|Variation 9» —2» | FTE 6.00 PA 5.16 56 | 42 | 5.08 | 5.02 57 | 21.6 | 5.76 | 551 58 | 50.9 | 6.90 | 7.56 59 | 96.4 | 8.68 | 9.13 60 | 986 | 877 | 842 61 | TA | 798 | 7.81 62 | 59.4 | 7.24 | 6.88 I Fig. 1 betegner den udtrukne Kurve de observerede, den prikkede de af Relativtallene efter Formelen beregnede Værdier. : 3 Den nederste Horizontalrekke i Tab, I indeholder Middeltal. — let af de 21 Aars Unifilarvariationer mellem 9^ og 2^ for de for- E skjellige Maaneder i Aaret. Efter disse Tal er Kurven Fig. 2 konstrueret. Den viser, at Variationerne ere størst i Sommer- maanederne, mindst i Vintermaanederne. vi Af Variationerne mellem 9^ og 2t er den totale daglige Va- | riation udledet paa følgende Maade. Af de efter de to vidtløftige Observationsrækker 1841—43 og 1846—47 konstruerede maaned- lige Kurver for den daglige Variation toges Forskjellen mellem gende Værdier i Skaladele. Tab. HIL Declinationens totale daglige Variation Januar dud Februar 231.14 Marts 28.74 April 34.51 lai 30.40 Juni 30.15 Juli 32.20 December :93.55 12 Efter disse Tal er Kurven Fig. 3 konstrueret. Den antyder et Maximum ved hvert Jevndogn, et Minimum ved hvert Solhverv. Af hver Maaneds to Middeltal, for 9 og for 2^, toges Middel. Dette Middeltal corrigeredes a) for Skalaens Delingsfejl og reduceredes til Afstand i Skaladele — Millimetre — fra Lodtraaden, b) for Spejlnormalens Vinkel med den magnetiske Axe samt for Ophzngningsfilamentets Torsion, c) for Virkningen af en i det magnetiske Observatorium en Tid. 1 lang henstaaende Kasse, der tildels indeholdt Jern. Denne : Correction beløb sig kun til + 0.74 Skaladele fra 1859 Juli 4 til 1862 Febr. 27 og til — 0,42 fra 1862 Febr. 27 til 1863 Febr. 4, da Kassen flyttedes ganske bort. Af Observationerne Kl. 9 og Kl. 2 er Unifilarets Middelstand for hver Maaned beregnet efter to forskjellige Formler: Formel I. M = } (S+ 8$) -- k Formel II. M = 3 (84 + S2) + f. (8; — 85) hvor M betegner Maanedens Middelstand, udtrykt i Afstand i Mil. - limetre fra Lodtraaden, — SY — Middeltallet af Observationerne Kl. 9 for hver Maaned, corrigeret og reduceret til Afstand fra Lodtraaden, E i —-— 5s Middeltallet af Observationerne Kl. 2 for hver Maaned, corrigeret og reduceret til Afstand fra Lodtraaden. — k og f Konstanter, forskjellige for de forskjellige Maaneder. Konstanterne k og f ere udledede af de vidtloftige Observa- tionsrekker. k er Forskjellen mellem Maanedsmiddelet og Mid- deltallet af de to maanedlige Media af Observationerne Kl. 9 og Kl. 2, og f er Forholdet mellem k og Forskjellen mellem Standen 9» og 2^. Disse sidste Tal findes i Tab. I. | . Vserdierne af k og f for de forskjellige Maaneder i de vidt- | leftige Observationsreekker ere udledede af de efter Formlerne for den daglige Variation beregnede Værdier for Standen 9^ og ^ 2 iid ieo paa Erde Yd en SER der pn E définitive Værdier for Konstanterne k og t Januar Februar Marts November December Med dien Konstanter er den maanedlige Middelstand birez: de to Formler. For Uniformitetens i ere de ge T Spem 5r TS EE, CE RUE i 838 HRS Fan LITE i 3 L mes Tab. V. Unifilarets Stand, beregnet efter Formel I. Jan. | Febr. lenis cies | Mai. | k Juli, | Aug. Popsi Oct. | Novb.| Dec. Middel, 1842 | 56.00| 52.19 | 52.47 59.05 | 46.87. 48 49.79 | 50.99 | 5176 | 55.24 s 67.74 | 53.785 69.77| 70.28 | 72,94 | 78.26 | 86.94 86.95 | 93.28 | 91.8 84| 93.03. 93.62 9711. 97.77 86.079 A4 | 99.98 103.86 101. 02 104. 03 105.36 105.86 106,65 107.80 110.87 112.11 113.64 115. 81 107.252 A5 116.12 116.40 118 20 120.81 122.78 123,85 127.85 125.76 130.43 131.56 132.43 124.115 46 (140.59 139.44 me E dis 92 138.47 140.44 141,82 142.41 144.70 146.08 149.04 149.54 142.373 47 150.12 151.85 153.59 154.04 156.62 160.53 154.11 160.40 173.14 171.78 170.97 172.38 160.823 48 172.52 174.48 175.19 177.92 179.92 184.41 185.65 186.14 188.11 187.61 192, '64 19420 183.252 49 1193.79 196.11 197.69 199. 80 200.84 203.68 205.80 207,08 210.25 211.70 213.22 213.64 204.510 50 51 193. 213.99 218.68 220.21 222.56 222.50 222, 91 22647 22.61 226.81 225.53 22191 229.76 223.733 233.46 231.21 240.36 242. 71 221 "8 244.70 242.66 243.95 248.55 250.44 252.75 250.99 244.924 r 52 (251.45 262.12 260.23 255.52 258.59 258.72 258,49 263.56 263 82 262.55 208.32 263.10 261.008 53 265.68 261.51 257.94 260.19 211.24 (278.93 282.55 289.01 286.17 287.27 285.33 288.64 276.257 54 [289.81 (293.55 295.43 296.15 298. 86 (303.06 302. 60 298.42 SØ e 304,64 307.87 310.69 (300.459 55 911.39 312,72 314.25 314.20 315.28 318. 05 321.59 328.43 3 3 991.42 333.13 334.68 322.114 56 997.36 336.66 337.84 340. 21 342.51 (340.36 344.44 345. 92 347. 19. 352.95 353.42 (952.98 344.348. 57 (353.90 354.55 355.42 356.03 358.26 360.81 362.28 8365.93 367.87 31. 47 371.91 375.26 862.935 58 378.04 |377.79 378.26 379.51 384.41 382.00 386.29 388.33 390.79 392.78 39:82 395.49 385.675 59 397.84 399.64 399.96 403.74 403.48 407.34 406.02 408.08 410.07 411.69 415.84 416.65 4 60 417.89 421.15 419.87 42420 423,38 424.18 430.67 493.29 436.66 4371.25 440.44 443,02 x 61 44211 444.37 446 40 450.55 451.89 452.24 454.66 455.88 459.13 463.23 46271 455.41 453.256 n 62 455.81 458.67 459.00 461.31 466 23. (465. 74 467. 90 469.03 479. 69 485. 06 485.01 488.41 |470.222 TOR | 264.0 Middel254.9 256.4 256.7 259.2 260.7 262.5 2644 206.3. 269.0. 2710.5 272.5 913.7 Tab. V pen E Uniflarets Bind, beregnet efter Formel II. ; P dan | Febr. [Marts Apri ( Mai | Juni | Juli | Aug. ( Sept. «ets | Nov. | Dec. | Middel Wu Fr GNE —L—— 1842 | 55.48) 58.08 | 51.94 | 58.61 | 46.25 | 48,08 H8 49.00 | 51.45 | 49.71 | 57.52 | 55.48 | | 66.26 | 53.581 43 | O.TL | 10.30 12.67 TiGA 8635 | 87.56 | 83.11 | 93.61 | 92. 95| 92.47 | 96.10 | 97.55., 86.020 44 78 101.41 101.12 109.85 (114.60 111. 27 115. 53 106.533 37 123.54 120.44. 122.92 123. 52 1129.25 ) ^U 403.77 104.38 105.89 105.81 107.81 | 123.40 134.32 131.87 135.47 124.928 6 138 80 129.10 140.91 141.64 143.52 142.81 148. "2 150 57 148.93 142.617 5.18 153.29 [156.48 160.83 153.91 164.07 176.92 180 81 179.14 180.79 163.569 177. 2 (171.54 178.25 180.92 (186.28 188.93 101.55 193.84 197.48. 198. 28 200.10 187.596 202.35 201.11 202.03 203.59 201.52 208, 43 206.39 209.05 212.94 216.69 216.88 217.29 208.291 220. 5.3 l. € t p j jt — fo eor 2 [225.26 (223.71 (225.08 227.58 229. 83 230.50 232.57 231.64 228.58 227.163 51 24a, 28 244.17 245.55 243.50 244.81 249.69 254.29 251.16 249.54 245.841 91 258.35 258.59 258.68 266.38 263.62 268.19 260.58 263. 59 262.510 [269.86 263. 13 1258.35 260.28 (270.28 279.97 283.00 291.02 286.96 290.96 286.81 288,76 277.597 4 289.97 207.87 295.69 296.31 298.00 301.98 302.68 298.55 302.82 307.66 208.55 309. 45 300 . 55 313.0 313.05 314.35 312.74 313.77 317,08 319.45 328.80 327.67 |3 83245 335.31 331.67 321.751 j6 335.44 337.4 936.61 339.28 340.93 340.00 343.86 344.86 346.01 354.76 352.93 351.23 243.627 . D? (853,62 356.05 354.52 356.19 85726 300.42 361.38 367.01 364.52 374,22 373.80 372.39 362.723 58 380.10 380.57 380.07 381.57 383.59 381.26 387.53 389.95 305. 32 309.82 400.76 400.34 388.480 59 399.29 406.93 403.94 407.15 403. 69 408.69 106.39 410,92 417.07 410.80 424.76 424.48 410.325 O0 422.01 429/72 425.41 105.20 423.49. 405,05 432.10 435.61 41001 441.75 446.91 445.69 432.798 51 ; 448.35 15 451. 23 448.73 (453.62 453.11 453,52 454:76 459,69 459.32 166.33 467.70 459.53 455.£ 62 - 480. 460.12. 459.88 461.79 404.82 46655 468.49 400.40. 482.85 [491.62 486.89 489.87 471.939 Sk stær eec -. SEENDE iin EL 2504 Na (260.5 |2615 [S 264.3 >j (2746 12745 12751 12654 BOER OS at as e LEER ENS Miri mw Den nederste Horizontalrekke i Tab. V og VI udtrykker i den midlere aarlige Forandring i Unifilarets Stand fra Maaned til Maaned. Den hele midlere aarlige Forandring findes af den sidste Vertikalrekke efter Formel I == 20.821, efter Formel II — 20.919 Tolvtedelen heraf, 1.735 og 1.743 er den maanedlige Forandring under Forudsætning af at Standen forandrer sig jevnt i Aarets Løb. Ved Hjelp af disse to Tal elimineredes af de maanedlige Media i den sidste Horizontalriekke den aarlige Forandring. Af de saaledes erholdte Tal toges Middel og beregnedes deres Af- vigelse fra dette Medium. Disse Afvigelser indeholdes i Tab. VII. | Unifilarstandens midlere aarlige Variation. € Form.| Jan. | Febr.|Marts! April | Mai | Juni | Juli | Aug. | Sept. | Oct. | Nov. | i $06403—11- -03.-08/-05-06.— 20240.8408 08 +03 —0--.8—14 —06.—13 —17-2001, 0.0+3.1+1.3+0.1 Efter disse Tal ere Fig. 4 og Fig. 5 konstruerede. Efter begge Formler antydes en aarlig Periode, der dog maaske blot j har sin Grund i Antagelsen af Almengyldigheden af Reductions- - elementerne k og f. Kurven efter Formel II har megen Lighed a med Kurven for Factoren f. Å Azimuth af Miren i det magnetiske Observatoriums nordlige j Væg er, regnet fra Nord mod Vest — 199646".6. Afstanden mel- | lem Skalaen og Magnetspejlets spejlende Flade er 4483.98 Milli- VR metre. Kaldes Unifilarets Stand — sande Afstand i Millimetre fra Lodtraaden — s, såa er Den vestlige Declination — 19? 6' 46”.6 —4 arc (tang — 15798) Efter denne Formel er den midlere|Declination beregnet for hvert Aar fra 1842 til 1862 efter den sidste Vertikalrzkke i Tabb. V- og VI, saaledes som de mnedenstaaende Tab. VIII og Tab. IX viser. Værdierne gjælde for Midten af Aaret. Efter begge Ræk- rers Værdier har jeg beregnet en Formel (A og B), der findes anført ved Foden af Tabellen. De efter disse Formler beregnede — "Værdier staa ved Siden af de oprindelige i Tabellerne tilligemed — .. Differentserne mellem begge. Desuden indeholde Tabb. VIII og — 1X den aarlige Forandring saaledes som den følger ligefrem af Formel I og Formel II og beregnet efter Formel A og Formel B. k 54.5 j $5.5 56.5 57.5 58.5 59.5 60.5 61.5: 1862.5. A...d — 17026" o td ToL 1306 (t—1852. 5) — 1."0186 (t cone 1852. 5) : e Tab. VIII Vestlig Declination Diff. Aarlig Forandr. Formel I.|Formel A| I—A t I A 18? 46' 9"/718943' 46".4| -L2 23".3 — — 33 41.1 35 82:2 | —145.1 | 18483 ]|12'/22".6| 8'14."3 25 40.3 2128.3 | —148.0 44 |8 68,8 39 19 12.7 1933.4| — 20.7 A5 |6 27.6, 1 54.9 12 13.2 1146.1| -- 29741 46 |6 59.5| 1 47.3 18 5 9.3718 4 5.1|-.L1 43 4717.89.91 410 175634.2|175628.9|-- 53 48. | 8 85.1] 4 36.2 4929.1 p: , 4856.2] — 2213 40.4.8. 5.11.1 82.4 A1 5.0 4125.6| — 20.6 50 | 7 241| 1 836.6 93 12.7 9355.81 — 431 51.41 52.2| 3 29.8 26 50.1 2625.3|-- 248 52 |6 22.6, T 90.5 21 8.4 18 52.8| +2 10.9 53. | 5 46.4, 7 32.5 11 46.3 1116.5| 4- 29.5 54 |9 17.4| ? 36.0 17 330.6|]17 336.0] — 5.4 55 |8 15.7| 7 40.8 1655 2.01165549.1| — 441 56 | 8 28.6! 7 46.9 47 51.2 ACT54.5|-- 234 57. | 71. AS 4 54.6 39 17.7 3951.1, — 323.4 58 |8395,8 393.4 31 17.4 91237.4| — 20.0 59 |8 03i 8 19.4 22 41.3 2311.9, — 306 60 |8 36,1| 8 25.5 13 uid 1433.4| — 56.5 61 |9 44|8385 16? / 10 916° 5:40% 3 --1330".5 | 1862 | 6/26".1| 8/53.*1 — 0.2300 (t — 1852,5)5. 42'.4, .. Aarlig Forandr. —— 731.206—2."0372 (t—1852.5) —0". 6018525)" us .— — [AA] — 86283.78. i Efter denne Formel bliver Declinationen — 0 Aar 1906.2 med en aarlig Forandring af — 18 Fab. IX. Vestlig dece Diff. Aarlig Forandr. t. Form el II. Formel B.| H-B t H B 1842.5 |180946'14."3 18043 45."5| + X 28.78 i3 m 43.5 | 3348.4) 3523.7| —1 35,8! 1843 [12/259 8'21."8 A45 | 25568| 27132) —116.4| 44 |7 516 8105 . B ubs | ii- 19ofÀ8Io- 22|--a5- Hd 462 goal 46.5 i2 me 14308]5- 468] 34686 147 25 1520 4745 |18 4 62|18 2360] - 902| 144.|8 14| 7448' 48.5 |175454.4|175556.5| —1 2.4| 48 |9118|*7 39.5 49.5 4659.3| 48248) —1222| 49 | 7551| 7 35.0 50.5 3946.3, 4049.11] —1 2.8| 50 |7130/ 732.4 Het om493| Bire — 289. 54 16523172 49.5 52.5 2615.7| 25461|-L- 29.6| 52 |6326 73815 53.5 2030.0) 1812.8, + 2 17.2 53. Lb. 45. 4| 7-983 54.5 1138.5| 10363 L1 22. 54 |8 15|79365 55.5 |17 338.9|17 254.9] + 440| 55 |7596 7414 56.5 |165518.5 1655 7.7| + 10.8| 56 |8204| 7472 : 575 | A48 20| 4712.0|-.- 49.4| 57 | 77165,7554 58.5 598137: 39 85 — M9 58 |9353|8 10 | 59.5 2955.2]. 3054.00 — 58.8| 659 |818.5|8 146 60.5 ILI FI. 3292441 —1 4 60 18225,8266 ~ . 615 | 12367| 13473| —1106| 61 |8 46.0] 8 401 |. 4802.5 (169 621.7469 4/523) +T 29:4 62 |6 570 8 55.*0 (0 B... d — 179 25 46.1 — T 32.720 (t — 1852.5) — 0.*872(t - 1852.59 | — 0.“2445 (t—1852.5)3 | = AarligForandr.— — 732,20 -1."744(t—1852.5) — 0."7336(1 18525)» i [AA] — 109224."1. | Efter denne Formel bliver Declinationen — 0 Aar 1905.5 med 3 en aarlig Forandring af — 44.5. = Den grafiske Fremstilling af Declinationens Forandringer fra 1842 til 1862 frembyder Intet af væsentlig Interesse. serne mellem Formel I og A, mellem Formel II og B ere op "konstruerede i Figg. 6 og 7. Begge Kurver vise stor Overeens- nde i in oes af en kortere Periode. Different- i Den 11a Tab. Ke Formel I — Formel II. 1842| — A.6 A3 peces NP 44 | — 16.5 Art af Thysanopoda, som jeg har kaldet T, Raschii efter min Ven og Collega Professor Rasch, at undersøge hine som Sand- seredskaber tydede Organer i levende Tilstand. Deres Beliggen- hed er i alle Henseender overeensstemmende med den før be- skrevne hos Thysanopoda norvegica. Kapselen, som ikke viste den hos Spiritusexemplarer af T. norvegica bemærkede „svagt ringdannede transversale Indsngring" (som maaskee kun er en Folge af Spiritussens Indvirkning), er i hele dens øverste Deel, som udgjør lidt mere end en Halvkugle, beklædt med et tyndt Lag af mork-blodrodt Pigment, som opho- rer nedentil med en skarp cirkeldannet Grendse, medens den nedenfor denne Grzendse værende Deel, som udgjor lidt mindre end en Halvkugle, er fri for Pigment og aldeles gjennemsigtig, - kun med et yderst svagt guulagtigt Anstrog. Naar Kapselen betragtes nedenfra, sees derfor det indeni den beliggende lindse- dannede Legeme at skinne meget klart igjennem og vise hele dets nederste brede Side; ved Betragtning fra Siden sees derimod kun den nederste Halvdeel omtrent af dette Legemes smale Side, idet sammes øverste Deel skjules af Kapselens uigjennemsigtige Pig- ment. Kapselens Indhold syntes nedenfor den glindsende Ring at bestaae af en tynd vandklar Vzedske, men ovenfor den af et mere geleeagtigt, noget seigt, ligeledes vandklart Legeme, hvilket ikke alene fylder den skaaldannede Huds Huulhed, men (ved Adskillelsen af begge Kapselens Halvkugler) endog rager frem nedenfor samme med hvælvet Overflade eller, med andre Ord, det har omtrent Form af en Kugle. I Midten af denne bemær- kedes fine parallele Traade, sandsynlig Nerveelementer, at løbe ovenfra nedad i Retning imod det lindsedannede Legeme, hvilket med sin øverste Halvdeel ligger indleiret i Kuglen, medens dets . mederste Deel rager frit frem over sammes nederste Flade. Det lindsedannede Legeme er gjennemsigtigt, farveløst, og bryder Lyset stærkere end nogen af de andre Dele af Organet; det er. " forresten afieanske den samme regelmæssige tykke Lindseform | som hos T. norvegica, kun forholdsviis endeel større, idet dets større Diameter udgjor omtrent Halvdelen af Kapselens. Ved at udtage dette Legeme af Kapselen og bringe det under Compres- E soriet, bemærkedes det at være, ikke steenagtigt (kalkagtigt eller si krystalliniskt), men af en blød, dog ret. fast og seig Beskaffenhed, : - idet det lod sig sammentrykke indtil det Dobbelte af dets sæd- vanlige Diameter uden at gaa itu eller tabe den cirkelrunde Form, ‘som det, seet fra dets brede Sider, har. Det angribes heller ikke af Syrer, er altsaa ikke nogen Otolith, men viser hellere Lighed med Lindsen i Øiet hos hoiere Dyr. Paa Kapselen bemærkedes undertiden enkelte, som uregel- mæssige Pletter sig visende, pigmentfrie Steder, og disse viste en stærk metallisk, grønlig eller grønguul Glands. Aabenbart bliver den i min tidligere Meddelelse omtalte, paa Kapselens øverste Halvdeel eller rettere paa den skaaldannede Hud udbredte per- leagtige eller opaliserende Glands hos Spiritusexemplarer af T. norvegica synlig derved, at Pigmentet ved Spiritussens Indvirk- niug opløses og forsvinder. m Ganske lignende, livlig blodrodt Pigment som det ovenfor E. beskrevne findes ogsaa i de omhandlede Organer hos en anden . ny Art, T. nana, og, efter min Søns Iagttagelser, ligeledes hos levende Exemplarer af T. norvegica fundne af ham ved Drøbak paa 50 Favnes Dyb. Dana’s Afbildninger af flere Arter af hans Saa nær ved Thysanopoda staaende Slægt Euphausia (Wilkes Exploring Expedition) vise ogsaa ganske det Samme, skjøndt den amérikanske Forsker, dog uden noiere at begrunde denne sin Mening, holder de omhandlede Organer for Kjærtler. Sperge vi nu sluttelig, til hvilken Sands vi med størst Rime- lighed ‘skulle henføre disse mærkværdige Organer, saa synes Sva- ret, efter de ovenfor meddeelte Oplysninger, neppe mere at være tvivlsomt. De kunne ikke længere holdes for Høreredskaber, da det nu er paaviist, at det i dem indsluttede lindsedannede Le- geme ikke er nogen Otolith. „At betragte dem som Oine, siger Krøyer d. c. p. 295), synes man ikke. berettiget til, ikke just - fordi Slægten Thysanopoda har to store sammensatte Øine paa "sædvanligt Sted, eller fordi deres Beliggenhed vilde være meget ieapsiort men især ~ d genere savne Pigment.” Denne sidste ; Vidensk.-Selsk. Forh. 6 e Hindring for at betragte dem som Synsorganer falder nu ogsaa bort.ved Opdagelsen af, at de i levende Tilstand ere forsynede med et rigeligt, livligt farvet Pigment. De maae følgelig ansees for Øine: Kapselen er Øieæblet, dens pigmenterede øverste Halv- kugle Sclerotica med Choroidea, dens transparente nederste Halv- kugle Cornea, Ringen maaskee en Iris, det indsluttede lindsedan- nede Legeme en virkelig Lindse. I Modsætning til de to store paa Hovedet anbragte sammensatte Øine med en Cornea af tal- rige sexkantede Facetter ere de otte paa Dyrets Bugside belig- gende Organer altsaa at betragte som enkelte Øine, ligesom begge Slags forekomme tilsammen hos talrige Arthropoder, skjøndt altid paa eller ved Hovedet. medens det sidste Slags hos Thysa- nopoda (og Euphausia) paa én abnorm Maade er beliggende paa Bugsiden af Thorax og Abdomen og saaledes noget lignende til hvad der finder Sted hos nogle Annelider, navnlig Slægten Po- lyophthalmus Quatrefages, hos hvilken der findes et Par Øine paa hvert Kropsegment. Endnu mere abnorm og fremfor Alt mærkværdig er dog i disse enkelte Øine hos Thysanopoda Forekomsten af et særegent, fra Cornea adskilt lysbrydende Organ, som morphologisk er at ligne med Lindsen i Øiet af hoiere Dyr; thi et saadant fattes, som bekjendt, ikke alene hos alle Crustaceer, men endog hos alle hidtil bekjendte Arthropoder, idet det her- bliver erstattet ved andre Indretninger, navnlig ved Kroppens over Qiet hengaaende chitiniserede Integument, som her er pigmentfrit og træder istedet- for en Cornea og i mange Tilfælde ved Fortykkelse indad- eller udadtil bliver til et lysbrydende, lindselignende Organ, skjendt meget forskjelligt fra de høiere Dyrs Lindse.! =~ ..* Senere Anmerkning. Mere end et halvt Aar efter denne Meddelelse erholdt jeg det (den 4de Sep- tember udgivne) 3die Hefte af Zeitschrift für wissenschaftliche Zoologie for 1863, hvori Prof. Claus beskriver de omhandlede Organer af en ny Art Eu- phausia, i det Væsentlige overeensstemmende med de ovenfor anforte Iagtta- gelser. De tydes ligeledes af ham som Øine Ve HERE ir 3 88 Af de to ovenfor nævnte, nylig opdagede, nye norske Arter af Thysanopoda vedfoies her, indtil en udferligere Beskrivelse kan gives, folgende foreløbige Diagnose, som nærmest gaaer ud paa at fremhæve den indbyrdes Forskjel mellem de 3 norske Arter : Thysanopoda Raschii Sars, nov. spec. Rostrum frontale triangulare, apice paululum ante inser- tionem pendunculorum oculorum porrecto. Aculeus parvus utrinqve in margine infero laterali scuti dorsalis ante mediam longitudinem scuti situs. Articulus ultimus (tertius) pedunculi antennarum inte- riorum penultimo longior; primus, longitudine illos junctos fere :qvans, lobo cutaceo erecto nullo. Appendix foliiformis antennarum exteriorum lañ- ceolata, pedunculo longior, apice ad mediam longitudinem ultimi articuli pedunculi antennarum interiorum porrecto. Articulus ultimus (septimus) pedum thoracicorum se- cundi paris penultimo tenuior, apice attenuato, rotundato. Pedes thoracici octavi paris rudimentarii, minimi, iis T. norvegicæ simillimi, setis nonnullis tenuissimis ad apicem am- borum articulorum; palpo nullo. Branchi:w, septem paria (in omnibus pedibus thoracicis pri- mo pari excepto præsentes), structura illi T. norvegiez simili sed multo simplieiore. Branchia parium qvinqve anteriorum indivisa, serie simplice filorum branchialium paucorum (7—8) obsita, septimi paris, omnium maximi, in duos ramos divisa, alterum (exterio- rem) solummodo uno latere ramis ornatum 3—4 secundariis bre- vissimis, serie simplice filorum 9— 10 obsitis, alterum (interiorem) absqve ramis secundariis, filis minus regulariter- positis obsitum. Ad apicem appendicis caudalis intermediæ utrinqve aculeus mobilis validus basi non longe ascendente (seu margini laterali appendieis connato). i | Laminz caudales laterales (sextum pedum abdomina- lium par) longitudine fere æqvales, appendice caudali intermedia. aliqvantum breviores. : Oculi aecessorii simplices velut in T. urene Longitudo animalis 14", scuti dorsalis 4"»», abdominis 10m, Habitat in Bundefjord sinus Christianiensis in profunditate 40 orgyarum. Thysanopoda nana Sars, nov, spec. Rostrum frontale velut in T. Raschii. Aculeus parvus utrinqve in margine infero laterali scuti dorsalis pone mediam longitudinem seuti situs. Articulus ultimus pedunculi antennarum interiorum penultimo brevior; primus longitudine illos junctos fere æqvans, ad extremitatem eres lobum gerens cutaceum, transverse positum, erectum, late lanceolatum, apice acuminatum, laciniis nullis. Appendix foliiformis antennarum exteriorum lan- eeolata, peduneulo longior, apice ad extremitatem penultimi arti- euli peduneuli antennarum interiorum porrecto. Artieulus ultimus (septimus) pedum thoracicorum se- cundi paris latitudine penultimum eeqvans, apice obliqve truncato. Pedes thoracici' septimi paris anterioribus breviores et modo qvadriarticulati. Pedes thoracici octavi paris velut in T. Raschii, sed setis nullis ad apicem articuli secundi. Branchi:, septem paria, iis T. Raschii simillimæ, parium qvinqve anteriorum indivisz, serie simplice filorum branchialium paucorum (6—8) obsitæ, paris sexti ramo laterali brevissimo or- natæ, filis 9, paris septimi prorsus ut in T. Raschii. Appendices caudales omnes velut in T. Raschii. Oculi aecessorii simplices velut in prioribus. Longitudo animalis 117», scuti dorsalis 3»», abdominis 8". Habitat in Bundefjord et ad Drøbak sinus Christianiensis, . mune in profunditate 50 orgyarum, nunc prope superficiem maris | natans. | Hr. Chr. Boeck omhandlede Spørgsmaalet om, hvad der kan for- staaes ved Udtrykket Individ. I et foregaaende Mode — udenfor Forhandlingerne = ylirede —— i et af Selskabets Medlemmer Ønske om, at man engang ved Lei- - lighed satte under Forhandling Spørgsmaalet om, hvad man skal forstaae ved Udtrykket Individ og Individualitet. Da i nærværende Mode ikke er anmeldt flere Foredrag, saa at der endnu er noget tilbage af den for Mødet bestemte Tid, og Spergsmaalets Undersøgelse i naturhistorisk Henseende er af Be- tydning, skal jeg til Udgangspunkt for en maaske senere indledet Behandling i Korthed anføre, hvor forskjelligt jeg antager, man maa opfatte de Forhold, som kunne blive betingende for at Noget skal kunne nævnes som Individ. Naar man betegner en Naturgjenstand som et Individ, for- binder man dermed Tanken om noget materielt begrændset, som er selvstændigt ved at have Evne til at vedligeholde sig i den Form og med de Egenskaber, hvorved det adskiller sig fra andre Gjen- stande, og hvorved det kan bestaa sig i Kamp med det, som er udenfor hiin Begrendsning. Individet bestaaer ved sig og i Vexel- virkningen med det Udenforstaaende. i Det Anforte kan dog ikke blive nogen bestemt, udtommende eller omfattende Forklaring af det, som skulde være Individet eiendommeligt. Naturhistorikerne bruge ofte Ordet Individ betegnende natur- historiske Eenheder, men hvad der saaledes kaldes Individer er Gjenstande af høist forskjellig Beskaffenhed. Man betegner Mennesker, Dyr, Planter som Individer; i Mi- neralogierne nævnes Krystalindivider; men sammenstiller man,’ hvad der udpeges som et Menneskeindivid, med det som angives at være et Krystalindivid, maa det erkjendes, at man har for sig noget saa høist forskjelligt og ueensartet, saa at Udtryket Individ p maa tillægges en meget udstrakt Betydning, naar det skalkunne — — tjene til Betegnelse for begge Slags Legemer. Medens man lader en Krystals fuldstcendigste Individualitet bestaae i, at den overalt begrzndses af visse Flader i visse For- - ` hold, og i at den har en indre regelmessig uforanderlig Molecular- anordning, saa fordrer man af Menneskeindividet foruden en vis : ydre Begrzndsning ogsaa en vis indre Bevægelse — deels me- chanisk deels chemisk — forbunden med Evne til udenfra at op- . tage Stoffe i sig, til at omsætte disse Stoffes Bestanddele passende for Individets Behov, og til igjen at udkaste de Stoffe, som ere overflødige og ubrugelige, I Krystalindividerne bliver der fordret en uforanderlig Roe, i Menneskeindividerne en ustandset Bevæ- gelse. Alt, hvad man vil benævne Dyr- og Planteindivider, skil- ler sig fra Krystalindivider paa samme Maade. . Medens Krystalindivider kunne vedligeholdes i en ubegrænd- set lang Tid, ligger det i Dyr og Planteindividernes Væsen at op- høre efter en kortere Tids Tilværelse. Den eiendommelige Form og Bevægelserne ophører, det Materielle opløses mechanisk og che- misk; altsaa svinder det for Individet Eiendommelige — der ind- træder Død. Men som Individerne gaa til Grunde maa de og have en Begyndelse — naar indtræder denne? Ægget er endnu ikke Dyr, Frøet ikke Plante saaledes som Dyret og Planten senere viser sig. Ægget og Frøet dannedes af materielle Molecular, det kan henligge i lange Tider uden Forandring og uden de synlige indre Bevægelser, som udmærke Dyr og Planteindividerne. Kry- stallen er først et materielt Punct kan derefter faae betydeligt Omfang. Størrelsen giver ikke noget Udtryk for Individualiteten. Det er den ydre Fladebegrændsning og den indre Molecularord- ning, som er det Eiendommelige. Fladerne kunne udvikkles uregelmæssigt, de kunne ved mechanisk Indvirkning bortslibes. Er Krystalindividet saaledes tilintetgjort; eller hvordan skal man betragte Forholdet, naar Begreendsningsfladerne holde sig, men den indre Molecularordning er bleven forandret? Der kan danne sig en utallig Mængde underordnede Individer indenfor den op- rihdelige regelmæssige Fladebegreendsning. Foruden den til et organisk Individs Væsen hørende Evne til umiddelbart at virke til sin egen Vedligeholdelse hører ogsaa den " Evne at vedligeholde Arter ved Dannelsen af nye Individer — | Forplantning — medens efterhaanden de nogen Tid værende In- . divider svinde, Denne Evne fremtræder i Almindelighed kun ` deelviis hos de enkelte Individer selv hos ét enkelt Menneske, 87 divid i Forplantningens Tjeneste. Ægteskabelig Forbindelse bliver Udtrykket for et Individualitetsforhold, og forsaavidt Afkommet, eftéat være fremtraadt som særskilt Individ ikke formaaer at ud- fore, hvad der udfordres for Vedligeholdelsen af sin individuelle Tilværelse, men fordrer en Medvirkning af Forældrene, maa Fa- milen — Forældre og Born — ogsaa betragtes som en Indivi- dualitet af større Sammensætning. Saaledes ledes man til at be- tragte et Statssamfund som et Individ, der er sammensat af enkelte Individer, hvis Individualitetsmaal — Vedligeholdelsen — just ved Indskreznkningen i Individualiseringsdrivten fuldkomnere opnaaes. Antagelsen af saadant sammensat Individ — Statsindivid — kunde maaskee betragtes at vere udgaaet fra en anden end en naturhistorisk Opfatning — men det er ikke saaledes. I Dyre- verdenen findes Udtryk for Stats- eller Samfundsindivider. Et Sammenhold og en Sammenvirken træffes blandt mange Patte- dyr, Fugle, Reptilier, Fiske, men Statsindividualiteten som en Nod- vendighed fremtræder tydeligst blandt Insecterne — Bier, Termitter. Udenfor Samfundet gaaer de enkelte Individer hastigt til Grunde. De enkelte Individer i Statsindividet blive med Vedligeholdel- sen af deres individuelle Individualitet som Redskaber eller Red- skabssammens:etningen i det Hele. Fuldkommenheden i den hele Sammensætning beroer paa de enkelte Individers Individualise- ringsdrivt ikke træder udenfor det, som er det enkelte Individs nærmeste Hensigt nødvendigt. Saaledes som flere enkelte Individer forbindes til en Felleds- individualitet saa kan de enkelte legemlige Deles Redskaber, der almindeligviis betragtes som noget nødvendigt Sammenhørende for at udgjøre et enkelt Individ, udskilles med en til en vis Grad tydelig udtalt særskilt Individualitet. =. Lægerne bemærke ofte, at visse Bodekabor eller Redskabs- sammensætninger i det menneskelige Legeme virke med en for- holdsyiis for stor Kraft, saa at den nødvendige Ligevægt i Red- skabernes Samvirken hæves, hvorved Individets Heelhedsvirksom- hed svækkes. Der viser sig en Individualiseringsstrzeben ide - enkelte Dele. Hos høiere Dyr vil man vel ikke antage nogen å 88 egentlig Individualitetsudskillelse af de enkelte Redskabsafdelinger, men saadan fremtræder tydelig hos lavere Dyr og vel ogsaa hos Planter. + Hos nogle gopleartede Dyr, der danne, hvad der er kaldt Co- lonier findes enkelte Dele med Polypform, der kun have Evne til - at foretage visse bestemte Bevægelser, som bringe den hele Co- lonie frem, men som ikke kan ernære sig eller forplante sig; andre Dele med Polypform, som kunne optage Fødemidler, for- døie dem òg udskikke Næringsstof til den hele Coloni, men som ikke har mere Exne til Bevægelse end udfordres for Udførelsen af saadan Forretning; andre Dele med Polypform, der i sig ud- vikle Æg eller Sædtraade, men som ikke eller kun ubetydeligt kunne udføre Bevægelser og aldeles ikke kunne ernære sig; og endelig Dele vel ikke egentlig med Polypform, dog fuldkomment adskilte og med saadan Bygning, som man gjenkjender: i enkelte Dele af Huden hos andre gople eller polypartede Dyr, hvilke vise Modtagelighed for Indtryk. En Physophora er egentlig ikke no- gen Colonie af Dyr — men et Dyr, hvis enkelte for Dyrlivet nødvendige Redskaber — Bevægelses-, Ernærings-, Forplantelses- og Følelsesredskaber ere adspredte, trukne fra hinanden, for en Deel med individuel Dyrform, men dog sammenvirkende saaledes som vi finde det i, hvad vi ellers vil kalde et Dyrindivid. Under Dy- renes Udvikling under den gradvise, den sprangvise eller den overspringende viser sig mange Formforandringer, som kunne s tydes som Udtryk af en stærkere udtalt eller tilbagetreengt Indi- vidualiseringsdrift i de enkelte Redskaber, hvoraf Dyrene bestaae, De nævnte forskjellige Redskaber, Bevægelses-, Ernærings-, Forplantelses og Følelsesredskaber ere sammensatte af enkelte mindre Dele, hvorj igjen findes individuel Virksomhed. Planter . -og Dyr ere sammensatte af Celler, der have bestemte Forretnin-- ger,og som i det de samvirke til det hele Individs Vedligeholdelse, -dog ogsaa have sin særskilte Individualiseringsdrivt. De ud. lighed, ved at de kunne vedligeholde sin Selvstændighed og kunne Momo vv MT trykke i sin Virksomhed Dyr og Planteindividernes Eiendomme- . : ante sig. Ved forringet, foroget, forandret Virksomhed, vil. "saavel Stofomsættningen som Cellernes Forplantning foranledige en Afvigelse i det hele Individs Eiendommelighed, dette saameget mere, som Cellernes Samvirken er nødvendig. Vi finde tilsidst, at de enkelte levende Individer bestaae af en enkelt Celle — een- cellige Planter, hvori Ernæring og Forplantning foregaaer paa den "enkleste Maade. Jeg har ved en anden. Leilighed og udgaaende i fra et andet Punct paaviist, at de egentlige mandlige og qvinde- lige Individer saavel hos Planter som Dyr ere eencellige. At give et bestemt omfattende Udtryk for det Eiendommelige - og Væsentlige i, hvad der skal kunne betegnes som et Individ, viser sig allerede at frembyde stor Vanskelighed, naar man vil betragte Naturforholdene fra et physiologisk Standpunet; Vanske- . lighederne ville blive endnu større, naar man tillige vil tage Hen- syn til Aandsvirksomheden. E Den 10de April. Møde i den philosophisk-historiske Classe. Hr. Holmboe holdt et Foredrag om Kong Svegders Reise til Godheim. - Jeg har i mit forste Foredrag i dette Selskab paaviist, at der i Oldtiden var et Aseland ved Bredden af Floden Oxus (senere Djihun, nu Amu), og et Vanaland i Bjergegnene ved Floden Jaxartes's (senere Sihun's, nu Sirderja's) øvre Løb". Jeg troer derhos med vægtige Grunde at have godtgjort Sandsynlig- - heden af, at Snorre Sturleson sigter til disse Egne, naar han ta- ler om Asaland og Vanaland. Angaaende Snorres Beretning om Aserne som historiske Personer, have til forskjellige Tider for- var den almindelige Mening den, at Asérne vare Mænd, som paa -vede op til Guders Rang.. I 19de Aarhundrede ere nogle Histo- rikere tilbøielige til at antage Aserne for Personificationer af de Naturkræfter, hvorigjennem Guddommens Sm viste de meest 3 Vid. Selsk. Forhandlinger 1858 S. 1 flg. skjellige Anskuelser gjort sig gjældende. I forrige Aarhundrede — - Grund af udmærkede Egenskaber i Tidernes Lob vare blevne hæ- — iøjnefaldende Virkninger. For denne Anskuelse erklære vore Historikere sig", antagende, at den historiske Fortolkning har sin første Grund iNordmændenes og Islændernes Streben, at give den for deres Skjaldekunst saa vigtige Asalære en saadan Ven- ding, at den uden Anstød for Christendommen kunde mindes og af Skjalde benyttes. En af de vægtigste Auctoriteter for den "Opfattelse, at Aserne ere Liotte Personificationer, er den lærde Jac. Grimm, der dog ikke erklærer sig aldeles bestemt. Efterat have omtalt, at Aser og Våner af nogle Forfattere ere blevne op- fattede som. Benævnelser for Germaner og Slaver i deres tidligere Hjemlande, siger han: „Haben nun jene behauptungen einigen grund so liegen mir doch die begriffe, Aesir, Vanir, Alfar iu der edda allzu mythisch als dass ihnen historischer sinn abgevonnen werden dürfte?.^ Ligesom han her indrømmer, at hine Paastande kunne have nogen Grund, saaledes -er der Anledning til at antage, at han senere hen anerkjendte den historiske Opfattelse som den rette. I sin Afhandling „über das verbrennnen der Leichen“ trykt i Abhandlungen der kónigl. Akademie der Wissenschaften in Berlin, for Aaret 1849, siger han S. 224: „das verbrennen der lei- chen kann gar nicht von dem Vordringen der asen gegen westen und norden abhängen.“ Han antager altsaa som en. historisk Begivenhed, at Aser trzngte frem mod Vest og Nord; og dette er just hvad Snorre beretter. Til den samme Opfattelse bekjender den lærde svenske Historiker, Prof. E. G. Geijer sig Efterat have omtalt, at der forekommer Hedninger, som agtede ` Odin ringe, at han hverken i Norge eller paa det især af Nord- mænd beboede Island havde Templer, — ihvorvel man ved Of- fermaaltider drak til Odins Ære førend man drak til de øvrige Guders Ære, — og, at alt dette synes at bevise, at det ikke lyk- . kedes den historiske Odin, almindeligen og fuldstændigen at . overføre til sig den Dyrkelse, som den ældre Religion viste Gu- e. "dernes Fader, udtaler han sig saaledes: i Keyser, Nordmændenes Religionsforfatning i Hedendommen S. 18. Munch. Det -Norske Folks Historie. I. B. I. D. S. 213. ts b. Mot S. 199. | d . . Nyere Forskere have frakjendt Begyndelsen af Ynglingesaga 3h alt historisk Værd, og i Indvandringen ikke villet see andet end en lærd Fabel, saameget mere som Fortalen til den yngre Edda leder Odins Ahner gjennem de trojanske Helte lige op til Noah. Som fabelagtig Guddom har man villet lade Odin gjelde saame- get som han formaaede, men ikke holdt det Umagen værd, der- ved at efterspore en historisk Personlighed. Heri er man dog i Modsigelse med Gudesagaen selv, i hvilken Odin utvivlsomt paa een Gang er en guddommelig Helt og en Prophet blandt Folkene, en Mening, som hverken fra andre Sider mangler Be- kreftelse, og heller ikke i Ynglingasaga alene er forbunden med Erklæringen om hans østerlandske Oprindelse", Herefter an- | fører G. en Række af Beviser paa, at adskillige Forfattere for Snorres Tid omtale Odin og Aser som historiske Personer. j Heraf sees, at den historiské Opfatning af Snorres Beretning i om Åserne, som i forrige Aarh. var almindelig, i vore Dage le- D ver op igjen. Jl Jeg har troet at burde*forudskikke disse Bemærkninger, fordi min følgende Afhandling støtter sig til den Forudsætning, at vore hedenske Forfædre troede paa Odin, som var kommet fra Osten og var dertil vendt tilbage, — en Tro, som vel ikke er afhængig af den historiske Opfattelse af Beretningen om Aserne, men som dog staar i saadan Forbindelse dermed, at den derved vinder i Sandsynlighed. l Jeg skal nu gaae over til Hovedhensigten af dette Foredrag, nemlig ved en Fortolkning af Ynglinga-Sagas 15de Kapitel at paavise, at ethvert Træk deraf kan indeholde Sandhed. Kapitlet lyder saaledes : „Svegder tog Riget efter sin Fader, og han gjorde det strænge Løfte, at opsøge Godheim og Odin den Gamle. Han foer . med tolv Mand viden om i Verden og kom til Tyrkland og det . . store Svithjod, hvor han fandt mange af sine Frænder. Paa ~ denne Færd var han i fem Aar, og da han var kommen tilbage E Geschichia der Europäischen Staaten herausg. von Heeren und Uekert Geschichte Schwedens von E. G. Geijer. 1 B. S. 96. fig. ; til Svithjod, dvælede han der hjemme en Stund. Han havde faaet en Kone ude i Vanaheim som hedte Vana, og deres Søn var Vanland. Atter foer Svegder ud for at lede efter Godheim, og kom til en stor Gaard paa den østlige Kant af Svithjod, som hedte Stein, hvor der var en Sten saa stor sow et stort Huus. Om Qvzlden efter Solfald, da Svegder gik fra Drikkebordet til Soveburet, kastede han et Øie til Stenen, og saa, at en Dverg sad under Stenen. Svegder og hans Mænd vare meget drukne og rendte mod Stenen. Dvergen stod i Døren, kaldte paa Svegder og bad ham gange ind, om han vilde hitte Odin. Svegder løb ind i Stenen, som strax lukkedes efter ham, ogSvegder komikke tilbage.“ At Svegder vil søge Odin i Godheim eller Asaland sigter til hvad der er berettet i det 10de Kap., at Odin paa sit Dodsleie sagde, at han vilde fare til Godheim!. Den nærmeste Vei der- ! Odins Efkisriüg at vile fare til didi: sigter til Metempsychosen, som blandt Buddhisterne har udviklet sig til et vidtleftigt System, ifølge hvilket Sjelen ved Legemets Dod farer hen i en Qvindes eller i et Dyrs Liv for at fødes paany. Denne Lære er for Kalmyke* og Mongoler saa detailleret, at HERBES deres Prester (Lamaer og Gelonger) vide at angive ikke blot i hvilken Ret- ning Sjelen farer hen, men endog angive Kjendemsrker paa det Sted, hvor den farer hen. Jeg skal anfore et Par Exempler af Bogen „Altan Saba“ (det gyldne Kar), hvoraf Pallas leverer Uddrag: „Det i et Ildaar (Gal) fødte Menneskes Sjel tager Erlik (en af Erlik-Chans, Underverdenens Dommers, 360 - Tjenere) og farer med dem hen i en guul Hund eller i en rod Hest i samme Huus eller mod Nord ind i en sort Hund eller et Sviin, eller sætter sig páà eu sort Svinehud eller et senderbrudt Speil eller noget metallisk, som er sen- derbrudt. Efter syv Nætter kommer han igjen. og fæster sig til samme Fami- lies ældre Datter.“ ,,Døer Nogen i Tigertimen (Bars) saa opholder Sjelen sig to Dage i Boligen; Erlik kommer da til den fra Øst og farer med den mod Vest, og sætter den paa en sort Ko eller en sort Qvinde. En qvindelig Sjel farer mod Ost eller Nord og sstter sig paa et Stykke Qvæg, men siden paa - F -en i et Abeaar født Qvinde. (Pallas, Sam. II. S. 254. 258.) Den Odin tillagte —— . Erklæring er ikke det eneste Spor til Troen paa Sjelevandring hos vore heden- ske Forfædre. I Slutningen af Helgaqvida Hundingsbane heder det: „Det var = édring haves derhos i Voluspà str. 25, i wiscducidus HI. str, d rper ik row . manna sögur IV S. 64. $ "Tro i Fortiden, at Menneskene bleve gjenfødte. Men dette kaldes nu Kjerling- T snak. Helge og Sigrun siges at være gjenfødte.“ Hentydninger til Sjelevan- ] hen var over Østersøen og gjennem det store Svithjod eller det nuværende Rusland; saa kaldtes nemlig ifølge Kap. 1 dette Land i Strækningen fra det sorte Hav og nordefter, rimeligviis til Is- havet, da det ikke alene kaldes det store, men ogsaa det kolde. Da Svithjod ordret betyder Sveafolk, antydes derved, at Indvaa- nerne der hørte til samme Folkeslag som Sveriges Beboere. En stor Mængde, maaskee endog den største Deel af dette Folke- slag, den norrøne Folkestamme, blev nemlig tilbage i Rusland, efter at den øvrige Deel havde befolket Skandinavien. Endnu i det 11te Aarhundrede siger den russiske Historieskriver Nestor, efterat have nævnt Varæger-Havet d. e. Østersøen: „Ved dette Hav sidde ogsaa Varæger hidad mod Øst lige til den semitiske Grendse!. Dette kan neppe forstaaes anderledes end at Varæ- ger d. e. Folk af norrøn Stamme, boede i Strøget fra Øsersøen og udover Europas Grendse mod Øst indtil Oxuslandene, som hørte til det arabiske og altsaa semitiske Chalifat. > At Norønafolkets Frænder endnu længe efter Svegders Tid i stort Antal boede i Egnene ved Volga og dreve Søfart paa denne Flod saavelsom det kaspiske Hav, herom haves flere Vid- nesbyrd fra mohammedanske Forfattere. Flere Geographer er- klære udtrykkelig, at Floden Itel (d. e, Volga) gjennemstrømmede Russernes (saaledes kalde arabiske Skribenter stadigen Nor- mannerne, enten de traf dem i Spanien og paa Nordafrikas Ky- ster eller ved Asiens Grændser) og Bulgharernes Land, inden den falder i: Chazar-Havet (d. e. det kaspiske Hav).? 1 Schåzers Nestor II. S. 55. .? At Udtryket:-den semitiske Grændse, sigter dertil bestyrkes derved, at l. c. S. 92 bemærkes, at man paa Volga kan reise til Bulgarerne og Chevalisterne (ved det kaspiske Hav) ,0g mod Øst til Semiternes Land.“ At Svithiod eller Svea- - Folket i den tidlige Middelalder maa have været kjendt i Mellemasien, synes at fremgaae af det Navn, hvorved Chineserne i Canton, ifølge Klaproth Nouv. Journ. Asiat. T. X. p. 493. i vore Dage benævne Svenskerne. De kalde dem nemlig Sui, hvilket lettere lader sig udlede af Svi(thiod) end af de Former, Svenskernes Navn har i de sildigere europæiske Sprog. 3 Merásid el-itila', ed. Juynboll I. p. 20—21. 94 At i en af de første Decennier af 10de Aarhundrede en for- nem Russer paa sit eget Skib kom til Bulghar, hvor han døde og med mange Ceremonier blev begravet, er bekjendt af Geo- graphen Jakuts Beretning, som citerer et Brev fra Ibn-Foz- Hm làn, Chalifen al-Moqtaders Gesandt til Bulghar, hvor han var Oienvidne ved Begravelsen. I Kitàb zebdet et-Tevárikh af Hafis Abrü, berettes under Aaret 332 d. e. 943—44 efter Chr.: „I dette Aar kom Russernes Konge fra Derbend og herjede i Arràn og Moqàn (kaukasiske Lande i Nærheden af det kas- piske Hav) samt indtog Berdaa (en stor Stad i Arràn), men Statholderen drog imod ham og overvandt ham, hvorpaa han tog Flugten til Rûs.*“ Noget senere hedder det: „En Skare Russere kom paa et Skib fra Havet og anrettede Odelwggelser i Tabare- stan.“? Ibn el.Vardi siger om Bulghar, at den en Gang var en betydelig Stad, da den var Havn for de omliggende Egne, men, foier han til: „Rus og Itel og Semender udplyndrede den aldeles i Aaret 358 (fra 25968 til 14969) og tilintetgjorde dens Velmagt^ 3. 0 ver derfor - Selviolge, at Sv. i det store Svithiod fandt Stammebeslzgtede, og intet Usandsyuligst i, at han fandt Fræn- der i Ordets engere Betydning. Han havde paa sin femaarige Reise faret vide om i Verden, og ,havde faaet en Kone udi Vanaheim.” At Snores Vanaheim eller Vanaland er den sam- me Egn, som af Chineserne kaldes det store Van, har jeg i oven- nævnte Afhandling søgt at bevise. Dette Land laa ved Jaxar- tes's øvre Løb og Kilder. Denne af Chineserne angivne Belig- genhed svarer til Beskrivelsen hos Snorre, at Vanaland eller 1 Muhammedanische Qvellen zur Geschichte der südlichen Küstenlünder des kaspischen Meeres, herausgeg. von Dr. B. Dorn dI. B. pi 152. * 4b. p. 302. berg. Upsalie 1835, p. 19. 5 Forgreninger paa Filefjeld, hvor ros eller Laugen udspringer. | fer 1860 fra Foreningen til Fo Bevaring S. 27. Vanaheim laae ved Vanaqvislerne.* Da Vanaheim saaledes ei var 3 Fragmentum libri, margarita mirabilium, auctore Ibn-el- Vardi, ed. ec C. J. Ton: 4 i Qvisler bruges endnu i Norge som Bensvnelse paa de smaae Forgreninger en Elv danner ei langt fra sine Kilder. j,Logenqvislerne^ nævnes saaledes saadanne | Aarsberetn. | 95 langt fra Godheim, som var Maalet for Svegders Reise, er der intet usandsynligt i, at han kan have besøgt det Land. | y = » Videre heder det: „Atter foer Svegder ud for at lede efter Godheim og kom til en stor Gaard paa den ost- lige Kant af Svithiod, som hedte Stein, hvor der var en Steen saa stor som et stort Huus.” Reisens angivne Hensigt, at lede efter Godheim, synes at an- tyde, «t han paa den forrige Reise ei havde fundet det; men Reisens Retning viser, at han ei havde opgivet sin Overbeviis- ning om, at det var at soge i Osten. Ved Navnet Stein i Texten henvises til en Anm., hvor det heder: ,Hvilket Sted hermed menes, lader sig vel neppe bestem- me. Man jevnf. dog hermed Cap. 36.“ Men i dette Capitel omtales et Sted i Estland, som hedte Stein. Men det strider alifor meget mod Sprogbrug at sige om en Egn, som ved et stort Hav er adskilt fra et Land, at saadan Egn ligger ved den østlige Kant af Landet. Ingen vil godkjende saadan Talemaade, som: Ribe ligger paa den østlige Kant af England, eller: Getheborg ligger paa den østlige Kant af Jylland. Da det lille Svithiod eller Sverige ikke havde nogen Landgrendse mod Øst, synes det rimeligt, at Forfatteren ved Svithiod paa dette Sted maa mene det store Svithiod, som kort foran er nævnt og som han kan for- udsætte rigtigen opfattet uden nærmere Spicification, da den for- rige Reise gik derigjennem. Strakte nu dette Svithiod sig saa langt, som, ifølge Nestors nys anførte Angivelse, de Egne naaede, der i hans Tid beboedes af Varæger, maa dets østlige Grændse søges henimod Oxuslandene. Tage vi nu Hensyn til Forholdene paa den Tid, Svegders Reise kan antages at være foretagen, komme vi til en ganske rimelig Forklaring af Stein. Sagaen angiver sex og tyve Regen- ter i Sverige fra Svegder til Halfdan Svartes Tid, Aar 841. Reg. ner man fem eller sex Regenter paa hvert Aarhundrede, kommer | man 450 à 500 Aar tilbage, altsaa til den sidste Halvdeel af det Ade Aarh. efter Chr." Paa denne Tid havde Budhismen allerede- - 1 Om man sætter ham eet à to Aarhundreder før eller senere, er uden Indflydelse : i flere Sekler været anerkjendt i Oxuslandene, hvorfra allerede i ' andet Aarh. for Chr. en Missionær drog iil China og omvendte Mange.! Senere har Buddhismen stadigen været den meest ud- bredte Religion i Mellemasien, hvor den i Oxuslandene først er bleven fortrængt af Islam, men ikke førend mange Aarhundreder efter det Tidsrum, som vi maa antage Svegder at tilhøre. Der er saaledes næppe nogen Tvivl om, at jo Buddhismen har flore- ret i Godheem, da Sv. søgte det. Buddhisterne have fra uminde- lige Tider havt den Skik, for sine mest udmærkede Mænd at op- reise colossale Monumenter af compact Muurværk, uden noget andet indre Rum end et eller nogle faa Gravkammere eller Re- liqviegjemmer. Disse Monumenter, kaldede Stupa (senere Tope) ordret oversat Dynge eller Hoi, have Skikkelse af en Kuppel, hvilende paa en lav Cylinder, og vare overdragne med en blank poleret Marmorgips, der gav dem Udseende af en eneste stor Steen. En Mængde saadanne Stupa'er existere endnu paa mange Steder i Indien og i Afghanistan, hvor de, siden Buddhisterne fra disse Tilsyn eller Reparation, hvorfor de befinde sig i en forfalden Til- stand. Den lave cylindriske Deel er i Almindelighed ved en Række Pilastere deelt i indadgaaende Rum, deels fiirkantede deels bueformige, tildeels ogsaa dannende Nischer, hvori smaae Buddha- billeder have været anbragte. At saadanne Stupa'er ogsaa meget tidligen ere komne i Brug i Oxuslandene, kan sees af den chi- nesiske Pilegrims, Hiouen-Thsangs Reisebeskrivelse; han drog i - Begyndelsen af 7de Aarhundrede paa sin Valfart til Indien gjen- - nem disse Egne og bemærker udtrykkelig, at han besøgte flere Stupa'er i Omegnen af Balch, det gamle Bactra, og specielt i Nord for denne Stad. I to af disse Monumenter, siger han, op- bevaredes Haar og Negler af Buddha.? De mange Stupa'er, som da senere, Aar af Europæere ere undersøgte i Central.Indien og "paa TERR naar man kun fastholder, at han levede førend OE GERENS er- B Oxuslandene. 1 Zeitschr. f. d. Kunde des Morgenl. III. S. 121 Pg- e i — ea trad. par Stan. Julien, p. 64—66. Lande for tusinde Aar siden bleve fordrevne, have været uden x 97 i Afghanistan, ere forstørstedelen 30 til 50 Fod i lodret Høide og 30 til 40 Fod i Gjennemsnit; nogle ere mindre, andre større. De to nysnævnte, som indeholdt Haar og Negler af Buddha, an- gives at have været 30 Fod høie, en tredie, som han omtaler i samme Egn, angives at have været to hundrede Fod hoi. Denne Beskrivelse over Stupa'erne har jeg fundet nødvendig, for at forberede en rimelig Forklaring af Beretningen om Sveg- ders Ankomst til en stor Gaard paa den østlige Kant af Svithiod, som hedte Stein, hvor der var en Steen, saa stor som et stort Huus. Og for at gjøre Sagen end mere anskuelig, tilføjer jeg her en Afbildning af en Stupa, der staaer blandt Ruinerne af den fordum store Stad Pollanarua paa Ceylon, ved hvis Fod man til Høire seer et lidet Capel.? Naar Buddha. fremstilles siddende, afbildes han blandt alle Buddhister uforanderlig hvad Føddernes Stilling angaaer saaledes: 1 Paa Ceylon have lignende Monumenter oftest en Høide af 100 til 200 Fod og derover. ; * Afbildningen er tagen efter S. W. Baker's Eight years wanderings in Ceylon p. 72. Denne Stupa eller, som den paa Ceylon kaldes, Dagoba (Reliqviegjemme), har Levninger af et Spir. Men i Forindien og Afghanistan have lignende Mo- ` numenter i Regelen været uden Spir. idensk. Selsk. Forh. 1863. 7 Størrelsen, anbragt i Niche, er fra Yso indtil 1/2% af Monu- mentets Høide. Er nu Sv. kommen til eller henimod Transoxania,! er det ganske rimeligt, at han har faaet en Stupa at see, hvilken han paa Grund af dens Udseende har holdt for en stor Steen, en Me- ning, hvori han ogsaa kan være bleven bestyrket ved at erfare, at den ikke var huul og altsaa intet Huus. Hvad Gaardens Navn angaaer, da er intet iveien for at antage, at han kan have opfat- tet Lyden som han angiver det, eller han kan have forandret det en liden Smule, for at give det en Form, som gav det Betydning. i hans Modersmaal og tillige bragt det i Harmonie med den for- meentlige Steen.? ! Reisen fra Volgaegnene til Bochara var i Oldtiden ikke, saa vanskelig som nu- tildags; thi deels havde Jaxartes's Flodseng,ned imod Aralsøen, — nu en ter Sanderken, — dengang Vand, Vegetation og Beboere ved sine Bredder, deels var Vandveien over det kaspiske Hav aaben, da ogsaa Oxus deri havde sit Ud- lob. Angaaende Seilads fra Oxus til det kaspiske Hav siger Humbolt i Asie centrale, II. p. 259: „Je crois trés fortement à l'ancien transport des marchan- dises par l'Oxus dans la mer Caspienne.* Saafremt man kunde tænke sig Svs. Reise saa langt som til Ku Stana (senere Khoten), vilde Stana kunne byde en passende Grundvold for Ordet Stein; men saa langt behøver man ikke antage at hau er kommen.. Der er derimod Anled- ning til den Conjectur, at han allerede ved Volga kan have stødt paa buddhi- stiske Monumenter. Langs denne Flods Bredder saavelsom ved dens Bifloder, Kama og Achtauba, findes en Mængde Gravheie, blandt hvilke flere have for- saavidt Lighed med Toperne (Stupa'erne) i Afghanistan, at den underste Deel CS Det heder fremdeles hos Snorro: ,Om Qvelden efter Solfald, da Svegder gik fra Drikkebordet til Soveburet, kastede han et Qie til Stenen og saae, at en Dverg sad under Stenen.“ Her komme vi til en Scene, som vel seer mythisk ud, men dog lettelig lader sig forklare som historisk. Tænke vi os nemlig en af de nys omtalte, som en eneste heel Steen udseende, Monu- menter med en i Foden anbragt Niche, og deri et lidet Billede af den siddende Buddha, — den Stilling, hvori han hyppigst af- bildes, — kan man neppe tænke sig en Situation mere skikket til, i den berusede Konges Phantasie, saa opfyldt som den før maa have været af Forestillinger om Trolde og Dverge, at frem- byde Billedet af en Dverg, som sad under Stenen. Nu kommer den sidste Scene, den skildres saaledes: »Svegder og hans Mænd vare meget drukne og rendte mod Stenen. Dvergen stod i Døren, kaldte paa Svegder og bad ham gange ind, om han vilde hitte Odin. Svegder lob ind i Stenen, som strax lukkedes til efter ham, og Svegder kom ikke tilbage.“ Her have vi en Sceneforandring. Dvergen sidder ikke læn- ger under Stenen, men han staaer i Døren. Ved Udtrykket Deor mindes man om, at Stupa'erne undertiden ved sin Fod have smaae Kammere opførte saaledes, at de see ud som Indgange til Monu- mentet. Endnu den Dag i Dag staaer et saadant Monument (kal- det Rankot Dagoba eller Reliqviegjemmet med Guldparasol) blandt Ruinerne af Pollanarua, der fra 8de til 13de Aarh. var Ceylons Hovedstad. Det har ved sin Fod otte smaae Kammere, ethvert 12 Fod i Qvadrat med et lidet Alter og et forgyldt Idol. Et saadant Monument kan man antage at den i Sagaen om- talte Steen har været; altsaa med et lidet Kammer, i hvis Dør en $ er opfert af Teglsteen, og at de paa den vestlige Side have en indhegnet Plads, just ligesom ved flere Monumenter i sidstnævnte Land. Pallas, Travels through the Southern Provinces of the Russian Empire. London 1802. Vol. I. p. 194 Jig. 327 fig. Ariana antigva p. 57. Det kommer overhovedet ikke meget an "paa, om Stein er at søge ved Volga-Bredden eller længere mod Ost. = > Forbes, Eleven years in Ceylon I. p. 418. Baker, Eigth years wanderings in Cey- lon p. 74, hvor tillige den her S. 97 gjengivne Afbildning af YE ys leveres. 100 Person har viist sig. Man finder jevnlig i Nærheden af Stupa'erne Celler eller Spor efter saadanne, i hvilke Helligdommens Vogtere have boet eller i al Fald have holdt til i deres Functionstid. Hvor der ere Klipper i Nærheden, ere Cellerne i Regelen ud- hugne i Klippesiderne; hvor Situationen er anderledes, sees Tom- ter efter Bygninger. At man fandt det nødvendigt at holde Vagt ved Stupa'erne, kan sluttes af de mange Beretninger hos de chi- nesiske Pilegrimme om Brende i deres Nærhed, hvortil knyttede sig Sagn om, at i Brendene boede Drager, som bevogtede Hel- ligdommen. Ja, paa et Sted hos Hiuen-Thsang fortzelles endog, at Dragerne om Natten stege op af Brondene, paatoge sig men- neskelig Skikkelse og gik rundt om Stupa'en.! Heri ligger aa- benbar Beretning om, at man har seet Personer (sandsynligviis ved Nattetid) gaae omkring Stupa'en, Vogterne nemlig, som have gjort sin Runde. Sagn om Drager ere satte i Omlob, for ved Skræk at holde Personer borte, som kunde have Lyst til at bryde ind i Monumenterne for at bemægtige sig de nedlagte Kostbarheder. Dvergen i Døren bliver saaledes, en af Stupa'ens Vogtere. Han kaldes ogsaa i den af Snorre paaberaabte Sang af Thiodolf den Hvinverske: ,Diurnir ZEttens dagskye Salbevogter.* Dvergen i Døren indbyder Kongen til at komme ind, om han vil hitte Odin. Heraf fremgaaer, at Rygtet om den sven- ske Konges Ankomst samt om Hensigten af hans Reise har naaet Vogterens Oren. De berusede Mænds Loben henimod Stupa'en har vakt Frygt for, at de vilde bruge Vold for at bryde ind, hvorfor Vogteren ved sin Indbydelse har villet faae Anforeren i sin Vold, for at gjøre ham uskadelig. Jeg har for nogle Aar siden paa et andet Sted? søgt at gjøre det sandsynligt, at Navnet Odin - staaer i Forbindelse med det samme oldindiske Verbum, bud hy at vide, kjende, have Indsigt i, hvoraf Buddha, Buddhismens Stifter, har faaet Navn. Jeg vil her kun gjentagende henlede Op- mærksomheden paa den paafaldende Lighed, som Participiet af Verbet budh har med Odins tydske Navn Wodan. Participiet - 1 Hiouen-Thsang p. 128. * Traces de buddhisme en Norvége. dos * A * tma A TTL NUES TERI e RE P i x : 101 lyder nemlig i Nom. bod hån, og i de stærke Cassus bodhant, med Tilleg af den for det enkelte Cassus specifike Endelse. Med denne stærke Form stemmer Odins Navn overeens saaledes som det anføres i en Glosse til Jonas de Bobbio, som sammenligner Odin med Merkur: ,qui apud eos (Alamanos) Vuotant (part. præs. von wuotan) vocatur.^! En saadan Identification kaster Lys over det Motiv, Dvergen anfører, for at faae Svegder ind, at han der kunde hitte Odin, idet Stupa'en kan have indesluttet Reliqvier af Buddha. Svegder løb ind i Stenen, det vil sige, igjennem den Dør, hvori Vogteren stod, og den lukkedes efter ham. Tillægget, at han ikke kom tilbage, synes at antyde, at han er bleven ombragt derinde. Dette Foredrag gav Anledning til en Discusion, hvori flere af Medlemmerne deeltoge, angaaende det historiske Fundament for Mythe- digtningen i Almindelighed. Den 24de April. Møde i den mathematisk-naturvidenskabelige Classe. Hr. Kjerulf foredrog som Fortsættelse af sin tidligere Afhandling: Bemærkninger om de glaciale Mergelbollers Dannelse, Il. Under Discussionen i Mødet den 6 Marts har Hr. Prof. Boeck fremsat en Forklaring for Dannelsen af de saakaldte »Lercon- cretioner* fra Størdalen, Eidsvold m. v., som bleve frem- lagte af mig i Mødet for at føre Exempel paa en concentrisk Struktur. Hr. B. benævner Concretionerne fra Størdalen i Over- ensstemmelse med den af ham udviklede Forklaring „jernholdige Concretioner, “ hvorved en foregaaet Samlen af Jern antages eller en Stigen af den oprindelige Jerngehalt. Navnet „Lerconcre- tioner,” som fra gammel Tid har været brugt for disse Ting, er 1 Citeres saaledes af Grimm i Deutsche Mythol. 2 Ausg. S. 122, at det oldt. wuotan, at vade, har en anden Betydning end det ind. budh, kan neppe gjelde som Indvending, da, som bekjendt Nomina propria, der optages fra Frem- mede, jævnligen deels i Formen modificeres saaledes at de faa en Betydning i det Sprog, hvori de optages, deels strax tillægges en vilkaarlig ny Betydning, naar deres Form dertil nogenlunde passer. ue X ER Sn fM 102 : vistnok indtil en vis Grad uheldigt, da en stor Del af dem ere saare lidet lerholdige. Dog har man ogsaa lignende Former fra Lerlagene, og disse ere selv virkelig Ler. Navnet jernholdige Coneretioner finder jeg imidlertid ikke heldigere, da den med disse Former stedfundne Proces netop gaar ud paa en Fjernen af Jerngehalten. Den almindelige Kjendsgjerning her er iwi: I de overst- liggende Lag.af Sand og lerblandet Sand, der sædvanligst ere brunligt farvede ved en Gehalt af Jernoxydhydrat, sees, at ned- gaaende Plantergdder ved Decompositionsprocessen (Forraadnel- sen) bevirke, at en Synken af Jerngehalten finder Sted, eller at Jern bortfores; thi i Omkredsen af saadanne vegetabile Lev- ninger findes det ellers brunlige Jordsmon affarvet til hvidt (naar det er ren Quartssand) eller graat (naar det er lerhol- digt Sand). Den chemiske Proces herved er folgende: Det i Jordsmonnet tilstedeværende Jernoxydhydrat nærmest Plantelevningen desoxy- deres under Forraadnelsesprosessen, der virker reducerende, til - Jernoxydul, som oploses af de ved samme Proces samtidigt dan- nede Produkter Kulsyre og Humussyre (Kildesyre). Omkring Roden befinder sig altsaa nu en Jernsolution. Det næste (efter et Regnskyl f. Ex.) nedfiltrerende Dagvand tager denne Jernge- halt med sig, og dette vedvarer til alt vegetabilt Materiale, som - kan indlede de nævnte Processer, er opbrugt. Reduction og Op-: løsning foregaar altsaa indenfra udad, Udvadskningen derimod ovenfra nedad, og omkring Plantelevningen fremkommer den con- - centriske Struktur Kreds for Kreds i det affarvede Sand. De bekjendte Pibestilke i Lerlagene ere dannede paa samme Maade. De ere hvide eller lysgraa og jernfrie, Leret selv er brunligt (med BÉ : Jernoxydhydrat) eller blaat (med Jernoxydul) Jern samles ikke her for at opbevares i Coneretionen, men Jern fjernes for at ud- . føres som f. Ex. ved Eidsvold i de jernholdige Kilder og for atter . at komme tilsyne i de Okkermasser, som findes ved disses Opspring.. Bortseet altsaa fra det almindelig bekjendte Faktum, at Plan- - televningerne bidrage til Reduktion og Opløsning af Jerngehalten, 103 og at Dagvandet filtreres gjennem Sandlag med Lethed og maa tage det opløste Jern med sig — finder jeg at man mod den af Hr. B. fremsatte Forklaring kan indvende: at den forudsætter Jerngehalt i Humusskorpen selv istedetfor i Sandlaget. Derimod erkjender jeg Muligheden af en saadan Proces, naar Plantelev- ningen har afgivet sit Materiale til de oplesende Syrer — og Sindrigheden overhovedet i den opstillede Forklaring, som jeg imidlertid ikke tror tilhører nogen almindelig Proces; thi som sagt, det modsatte Enderesultat — Jernets Extraction — er det Almindelige. Hvad disse cylindriske Stilkes ydre Form angaar, da finder jeg ikke, at man med nogen Ret kan paastaa, at de virkelig vise Canelleringer lig dem, som saamange af Marlekorne have. Hr. Boecks Forklaring, som ved sin Sindrighed forresten overraskede mig, kan jeg saaledes ikke dele. Mig forekommer dette Phænomen som uvedkommende den Sag, hvorom vi have discutteret, idet jeg erkjender, at jeg selv har foranlediget denne Digression, idet jeg fremlagde Exemplarerne. Jeg indser saaledes ikke, hvorledes Hr. B. skulde kunne - . knytte disse Lerconeretioners Dannelse til Mergelbollernes; Hr. B. syntes at sigte til en saadan Analogi ved „foreløbig“ at hen- vise til de jernholdige Concretioner som „talende.“ I mit foregagende Foredrag om en Gjenstand, som jeg blev opfordret til at ytre mig over, har jeg — det Enhver kan se, der vil læse det igjennem, fornemlig holdt mig til visse Meninger, som det forekom mig at flere ærede Herrer Colleger havde frem- sat i min Nærværelse. Først, forekom det mig, hed det ganske tydeligt, at det var ved selve Organismernes Virksomhed, at Kalk- mængden i Bollerne var samlet. Dernæst forekom det mig, hed : det, at visse concentrerende Processer var foregaaet, som havde samlet Kalkgehalten af de omgivende Lerdele og nedlagt den i Bollen. Jeg imødegik altsaa disse Anskuelser, da de syntes mig at indeholde — og ikke mindst under den almindelige Form, "hvori de fremsættes, destruerende Begreber for Geologien. Jeg erindrede derhos om og paaviste, at Mergelbollernes Masse er I bs 104 skiktet Sten, thi det var paastaaet, at den var uskiktet (nemlig lig Kalkellipsoiderne i Graptolithskiferen). Jeg paaviste Forskjellen mellem de elliptoidiske, nu af Sars som glaciale bestemte Mer- gelboller og flere af hine siluriske Boller: thi det var paastaaet, at disse Pheenomener vare identiske. Denne Forskjel, viste jeg, laa for en Del tydeligt for Oiet i en Canellering, der mindede stærkt om de allerszedvanligste Erosionsformer. Denne Sag er mig ikke uvigtig som Geolog, da Sporgsmaa- let tilsidst mer eller mindre direkte vedrører et ganske alminde- ligt Forhold nemlig Kalkstenens Dannelse overhovedet. I Mer- gelbollerne har man jo en uren Kalksten. Naar man altsaa her paa forskjellige Maader i almindelige Udtryk udhævede, at Mer- gelbollernes Kalkrigdom skyldes de indsluttede Organismer, da var heri Intet udsagt, som ikke allerede ligger i den almindelige korte Theori for Kalkstenens Dannelse overhovedet; thi marin Kalksten gaar for at være et Produkt af Organismernes Virksom- hed, som udfælde Kalken af Søvandet. Jeg maatte altsaa søge at analysere dette Udsagn og de for- - skjellige Modificationer deraf, som blev fremsatte. Jeg valgte en efter en de foreslaaede Veie til Forklaring og fandt, at den ikke var den rette. Paa denne Maade, mente jeg, maatte vel min Undersøgelse, som jo derhos, forelagdes til mine lærde Collegers Kritik, tilsidst komme i de rette Spor. Naar jeg nu tror at være kommet derhen, da maa jeg erindre om, at jeg er opfordret og nødt til at ytre mig om et Emne, som jeg ellers havde beholdt hos mig selv og i Taushed, indtil Sagen stillede .sig klarere for mig selv. Det Resultat, jeg forrige Gang kom til, er visselig ensidigt, men det er støttet til visse Kjendsgjerninger, som jeg har søgt at constatere under Gangen af Undersøgelsen, og denne tror jeg var en ganske hensigtsmæssig. Bollernes Overflade, viste jeg, var et Erosionsphænomen, for- raadende den lagede Sten og Flytning og Bevægelse. Bollernes Kalkmængde, viste jeg, maatte være samtidig med deres Lagning, - eller den maatte være oprindelig, ikke senere tilkommet. (Der- 105 for — og det var det svage Punkt i min Fremstilling — maatte jeg henvise alle Boller, saavel de med som de uden iliggende fossile Levninger til ældre Mergellag). Den eneste Vei, jeg med disse Resultater givne, har at vende tilbage til, er Muligheden af Kalkens Ansamling ved Forraadnel- sesprocessen. I mit første Foredrag kunde jeg her ikke komme til noget tilfredsstillende Resultat, da jeg blev staaende ved den Fremstilling, at de organiske Levninger decomponeredes allerede helt indesluttede i det oplagede Ler, samt at Decompositions- processen virkede paa de i selve Lerlagene allerede tilstedevæ- rende Kalkdele; thi den udviklede Kulsyre kunde neppe bemæg- tige sig Kalkbasen af et Silikat, om dette var forhaanden, og forsaavidt kulsur Kalk var forhaanden, maatte opløses og ikke fældes. Men dette passer kun paa Lerlag, som allerede ere løf- tede og ikke længer gjennemtrængte af Søvand. Dette Punkt kan altsaa behandles paanyt — og med bedre Resultat. Det første Spørgsmaal er altsaa nu: Kan ikke Kalken lige- frem være udfældet af den store Opløsning o: af Havvandet selv — ved Decompositionsprocessen ? Den største Mængde Kalk i Havvandet er forbundet ikke med Kulsyre, men med Svovlsyre. Det gjelder altsaa at paavise et Salt, som udfælder Kalken som kulsur af den svovlsure Oplos- ning. Disse organiske Levninger ere rige paa Kvzlstof, ved De- eompositionen er Ammoniak et vitterligt Produkt — ved Siden af Kulsyre. I den kulsure Ammoniak har vi et saadant Salt. Idet. Forraadnelsen foregik, udfzldtes altsaa Kalk af Sevandet ved Hjælp af den kulsure Ammoniak, og dette foregik under den fort- satte Oplagning af Mudder — eller-umiddelbart efter i det af Søvandet gjennemtrængte Mudder. Saaledes altsaa kan jeg tænke mig den ieties sammen- satte kalkrigere Bolle fremkommet, indeholdende den sidste Lev- ning af Fossilet, hvilken ikke længer kunde svinde, nemlig Skallet eller Skelettet. Derfor, synes mig nu, er Bollen en Sten, frem- gaaet af den chemiske Proces, og Kalkmængden i den er en Ud- fældning, Coneretion bør vi jo ikke kalde den, saalænge vi ikke - 106 kalde Kalklagene selv Concretioner; thi der synes mig Intet vil tale imod, men vel meget at tale for, at ogsaa Kalklag for en stor Del dannes paa samme Maade. Bevæges denne Bolle og paavirkes af strømmende Vand, da ville de Canelleringer frem- komme, som adskille disse Mergelboller fra mange andre af For- mationernes Kalk, Jern eller Kiselboller. t Det næste Spørgsmaal bliver altsaa: Da dette maa være en almindelig Proces, kan Sporene deraf paavises i alle Formationer? Boeck og Sars have henvist til Bollerne i Silurformationen, det nærmeste Exempel for os. Jeg paaviste sidst, at der var flere Slags af saadanne i Henseende til chemisk Sammensætning. Jeg er nu ikke længer ængstelig for at tage disse Exempler for mig, ihvorvel jeg fremdeles vil henvise til Reservationen dette Punkt vedkommende i mit forrige Foredrag. De rene Kalkboller kunde tænkes at være udfyldte i klart Vand, de blandede derimod samtidig med Slamafsætningen til Skifer. Men foruden i Bollerne finde vi et stort Antal Fossiler i Silurformationen paa anden Maade. Fra flere af Etagerne, navnlig i Kalksandstenens (5), i Pentame- rus og Koralkalkens (6.7) og i den yngste Kalkstens og Mergel- etage (8) har dette Forhold været mig paafaldende, at vi finde tynde mellemliggende Skiferlag fulde af Fossiler mellem rene Kalkbænke, der forholdsviis ere frie for Fossiler. Mangesteds f. Ex. øverst i Malmø (88), nederst i Langø ved Holmestrand (6.7) og i Furuberget ved Hamar (5) findes regelmæssigt som Kalk- . bænkens Underlag et saadant Skikt, der næsten helt igjennem er Fossiler. Dette Forhold altsaa turde her finde sin Forklaring. De i Skiferskiktet sammendyngede Fossilers organiske Materie decomponeredes, og den kulsure Ammoniak fældte Kalken til det overliggende Kalklag. Forraadne derimod de bløde Dele — som .f. Ex. paa Stranden — under Atmosphæriliernes Tiltræde, eller adskilte fra Skallerne, da kunne de tomme Skaller eller nøgne "Skeletter begraves uden videre Kalkomhylling i Slammet, og alt- saa findes i Skiferen. Endelig maa det Spørgsmaal fremsættes: Skulde vi tro, at — — "alle de Boller, som ikke indeholde Spor af Fossiler, skyldes bløde mr j $ * 2 t i t 107 dyriske Substantsers Decomposition enten uden alt Kalkskal og Kalkskelet, eller afrevne fra disse — deres Kalkmængde. Jeg … mener her — støttende mig til min forrige Undersegelses Resul- tater, dem jeg fremdeles kan beholde, men med indskrænket Om- raade — nei. Jeg tror, Naturen har flere Veie, og at muligens. ogsaa paa den af mig angivne Maade en Bolleform kan fremstaa. Her maa jeg derhos gjøre opmærksom paa, at vi hidtil kjende altfor lidet til den geologiske Beskaffenhed af Findestederne for Marlekor overhovedet. Den ovenfor givne Udvikling af Bollefor- men omkring den fossile Levning gjelder marine Lag. Det er muligt, at flere af Findestederne for Marlekor — og maaske uden Fossiler — ikke kunne paavises at være marine Lerlag. Men for Ferskvand gjælder ikke længer Processen; thi medens Kalken i Havvandet er bunden til Svovlsyre, er den i Flodvand og Kil- devand bunden fortrinsviis til Kulsyre, og kulsur Ammoniak vil ikke bevirke nogen Fældning i det kulsure Salt. Sluttelig skal jeg bemærke, at Prof. Forchhammer i sit Værk: ,O0m Søvandets Bestanddele“ (Kbhavn 1859) har udviklet Sand- synligheden af at de levende Organismer netop udfælde Kalken af Sovandet ved Hjælp af kulsur Ammoniak, som de udsvede under Livsprocessen. Om de dede Organismers Hjælp til Kalk- dannelsen i lignende Retning er mig ingen Udtalelse bekjendt. Den 3die Mai. Almindeligt Mode. Praeses meddeelte Beretning om Selskabets Virksomhed i det for- lobne Aar 1862. Secretairen oplæste en Necrolog over Selskabets nylig eem i Medlem Generalmajor T. Broch. Theodor Christian! Broch var den yngste af tre Brodre,? der 1 Et tredie Fornavn, Anton, der almindelig tillægges ham, findes ikke i Kirkebogen. 2 De to ældre ere: Johan Jørgen Broch, Krigskommisszr (tidligere Oberst- lieutenant), født 1ste Januar 1791, ded 8de December 1860, og Hans Jacob ig Sparre (der antog Moderens Familienavn), tidligere re nu BE curru ; sær, boende i Bergen, fedt 14de Oktober 1794. | 108 alle gik den militære Bane. Han var født den 19de Dec. 1796! paa Gaarden Ballerud i Asker, hvilken da eiedes af Morfa- deren, Oberstlieutenant Hans Jacob Sparre (t 1827). Faderen, Premierlieutenant Ole Jacob Broch, døde allerede 1805 i en AI- der af 47 Aar; Moderen, Else Jorgine Sparre, døde 1828 i Chri- stiania 1i Huset hos sin yngste Sen. Denne, Theodor Christian, blev 1808 indsat paa Krigsskolen, og udnævntes allerede īste Januar 1811, med Anciennitet fra det foregaaende Aars 1ste Ja- nuar, til Secondlieutenant ved det akershusiske Skarpskytterre- giment, men fungerede endnu indtil Jste Januar 1813 som Repe- tent ved Krigsskolen, efter den Yde Marts 1812 at være udnævnt til Premierlieutenant. I Felttoget 1814 tog han Deel med sit Re- giment under Oberst Krebs. Et af ham efter Paalæg udarbeidet Kroki og Beskrivelse over Stillingen ved Lier indsendtes til Ar- meekommandoen den 15de Juli. Siden var han med i Affærerne ved Lier den 2den og Matrand den 5te August, hvorved den svenske Generalmajor Gahn standsedes i sin Fremrykken. Hans Iver og Kjækhed i begge disse Træfninger havde nær kostet ham Livet: i den første knustes Sabelskeden i hans Haand, og i den anden blev han selv truffen for Brystet af en Kugle, der dog neppe har trængt igjennem eller berørt de ædlere Dele, men sand- synligviis er gaaet udvendig rundt om Livet og ud ved Ryggen. Han laae længe som død, og var allerede sat paa Listen over de Faldne, men kom sig dog langsomt under Behandling af en tydsk Lege, Augusti, der var tagen tilfange sammen med nogle Svensker. Om Sommeren 1819 tog han Heiskoleexamen, og blev den 16de Marts 1820 ansat i Ingenierbrigaden som Stabskapitain med Anciennitet fra 1ste April 1819. Den 5te Marts 1834 blev han udnævnt til Kapitain i samme Brigade. I flere Aar deeltog han ` i den topographiske Opmaaling af det sondenfjeldske Norge, idet han i 1826 og 27 udførte Trianguleringen i Østerdalen og Gud- 1 Saaledes efter Kirkebogen. Den i Enkekassen beroende Døbeattest angiver ved en Unøiagtighed den 19de Januar 1797 som hans Fødselsdag, og derfra er den med en ny Unøiagtighed gaaet over i ,Forfatter-Lexikon" og andre Steder som . 19de Januar 1796. Selv holdt han den 18de December som sin Fodselsdag. ri "Bee e A ENE brandsdalen, i 1832 og 33 ved de nordlandske Kyster, og i de to følgende Aar ved et nyt Triangelnet mellem Christiania og Throndhjem. I 1835 blev han udnævnt til Chef for det thrond- hjemske Ingenior-Detachement, og tog da Bolig i Throndhjem, hvor han blandt Andet udførte et større Havnearbeide; i denne Stilling forblev han indtil Sommeren 1843, da han med offentlig Understøttelse tiltraadte en Udenlandsreise i krigsvidenskabeligt OQiemed. Han fulgte paa denne nærmest den Plan, at besee for- skjellige Feestningsvzerker i Tydskland og Frankrig, og at gjøre sig bekjendt med disse Landes høiere militære Underviisningsan- stalter. I Preussen deeltog han i et tre Ugers Beleiringsarbeide til Øvelse for Ingeniorofficerer, og ved Lüneburg i en Øvelses- leir for e£ Korps af Forbundstropper. I Paris, hvor han opholdt sig Vinteren 1843—44, gjennemgik han et militzer-videnskabeligt Kursus. Efter sin Hjemkomst i September 1844 blev han den 7de Mai 1845 ansat som Lærer i Fortifikation, Mineer- og Pon- tonierkunst samt Land- og Vandbygningskunst ved den militære Høiskole i Christiania, og nærmest til Brug for denne Anstalts ' Elever udgav han i 1848 sit betydeligste Arbeide: „Lærebog i Bygningskunsten*! (en Bearbeidelse af hans kontratrykte Fore- lesninger herover); fra 1849—60 foredrog han desuden Astro- nomi og mathematisk Geographi. Hans Iver i denne Stilling (1844—60), der maaskee hgrer til hans heldigste Virksomhed, saavelsom hans vindende Personlighed blev ogsaa paaskjennet af hans Tilherere, der i 1855 bekostede malet og ophængt i Høi- skolelokalet et særdeles vellykket Portræt af ham. Fra 18de Januar 1854 til 12te Marts 1857 var han ogsaa Medlem af Direk- tionen for Heiskolen. Samtidig med at han begyndte sin Lærer- virksomhed ved denne, nemlig i 1844—45, udarbeidede han efter Ingeniorbrigadens Opfordring en Plan og Overslag til den paa- ^ tænkte Befæstning af søndre Kaholmen (det nuværende Oscars- borg), og hans Indstilling herom blev ogsaa i det Væsentlige tagen tilfølge, ligesom Befæstningsarbeiderne paabegyndtes under hans Ledelse. I Aarene 1849—50 kom en Række fortifikatoriske Pla- ! Dette. Værk. skal ogsaa være bleven benyttet i Sverige og Finland. d 110 ner fra hans Haand, og nogle af dem bleve ogsaa antagne og udførte; saaledes blev Fortet „den norske Løve“ paa Vealos ved Horten anlagt efter de af ham forfattede Tegninger og Udkast. I Aaret 1848 rykkede han, efter den iste Juni at være ud- nævnt til Adjutant ved Feltbrigaden, som Stabschef ud med de norske Tropper, der i Anledning af den dansk-tydske Krig beor- dredes til Skaane. Den 25de Mai 1849 udnævntes han til Chef for det militære Expeditionskontor under Armeedepartementet, og fungerede som saadan indtil 1852. Under Leiren paa Garde- moen i Sommeren 1852 var han Stabschef efter Udn:zevnelse af 25de Marts. Den 2den Mai 1853-udtraadte han surnumerær af Ingeniorbrigaden og udnævntes til Obersti Armeen og første Offi- ceer i Generalstaben, i hvilken Stilling han forblev indtil den 25de Febr. 1857, da han paauy indtraadte i Ingenigrbrigaden som Oberstlieutenant. Den 26de Marts 1856 blev han udnævnt til Formand i en Kommission til at udarbeide en ny Plan for Krigs- skolen. Den iste April 1857 blev han befalet til Suppleant som militært Medlem af Hoiesteret. Om Vaaren 1859 gjorde han, efter Ordre af 15de Januar, en Reise til Nordland og Finmarken som Medlem af en Kommission, der havde til Hovedeiemed at fore- slaae et passende Sted for et Marineetablissement paa den nord- landske eller finmarkske Kyst. Efter Kong Carls Thronbestigelse i samme Aar (8de Juli 1859) blev han forste Adjutant hos Kon- gen. Den 28de Sept. 1861 blev han udnævnt til Generalmajor og Chef for Ingeniorbrigaden. I 1839 blev han Ridder af Svzerdor- denen, den 16de Sept. 1848 Ridder af Dannebrogsordenens 3die Klasse, den 1ste Dec. s. A. Ridder af St. Olafs Orden, og den 12te Juli 1858 (under Axvallaleiren) Kommandør af Svserdordenen. Som Folge af en Hjertesygdom, hvortil den første Spire . allerede lagdes ved et voldsomt Ridt under hans Deeltagelse i Axvallaleiren i 1858, men som i den sidste Tid hurtig udviklede sig, uden dog at fængsle ham til Sengen mere end de tre sidste Dage, døde han Onsdag den 8de April 1863. Han var i 1819 bleven gift med Josepha Unger (Datter af Magazinforvalter paa Akershuus Johan Unger, og Søster af Professor C. R. Unger); - 111 med hende havde han en eneste Datter, der er gift med Doktor Christian Egeberg. H. M. Kongen, af hvem han var i hoi Grad paaskjennet og afholdt, lod efter hans Dod, der ved Telegraphen blev ham meldt, strax hans Enke bevidne sin Deeltagelse, hvor- ved han tillige yttrede, at han selv i ham havde ,mistet en Ven og Staben en H:dersmand og god Kammerat;* tillige lod Kongen sig ved Begravelsen, der foregik Tirsdag den 14de under megen Hoitidelighed og med et usædvanlig stort Folge, repræsentere ved General Fleischer, ligesom han ogsaa lod saavel sin svenske som sin norske Stab anlægge 3 Dages Sorg. Den Afdøde besad i en ualmindelig Grad de Forstandens og Hjertets Egenskaber forenede, der skaffede ham en saa talrig Vennekreds i Livet og gjorde ham saa savnet efter Doden. Han var en af de faa Lykkelige, der aldeles ingen Uven havde. I Enhver, der kom i Bergrelse med ham, saae han først og fremst Mennesket, der havde Krav paa [hans Interesse og Velvillie. Derfor kunde han være den Samme ligeoverfor sin Konge som overfor sin Tjener, ligeoverfor Ældre som overfor Børn; derfor kunde han vel endog mangengang sætte sig ud over Formerne uden at støde an mod dem. En, virkelig barnlig, Hjertensgodhed og Fordringsloshed karakteriserede ham i hoi Grad, og denne i Forening med hans muntre Væsen gjorde ham fortrinlig skikket til at vinde sine Underordnedes Hengivenhed. Men hiin God- hed og Fordringsløshed var ikke en blot Godmodighed, der spil- lede paa Overfladen; det var en sand kristelig Kjærlighed og Yd- myghed, der ogsaa, da han kaldtes herfra, lod ham see sin Bort- . gang med glad Fortrestning imode. Med et godt Hoved og en let og livlig Opfatning forbandt han en uddannet Smag og en levende Interesse for Videnskab og .. Kunst saavelsom for Livets praktiske Sider. Om hvorledes hans militære Kundskaber og Dygtighed kom Armeen tilgode, er der talt i det Foregaaende. Ved Verdensudstiliingen i Paris i 1855 . erholdt han „Mention honorable“ for et Udkast til en Fortifika- tion. Som Bygningskyndig var han i en Række af Aar Formand i Kommitteen for Udarbeidelse og Trykning af nye Kirketegnin- * 112 ger. Han var ligefra 1ste Januar 1819 og indtil sin Ded Medlem af og i de sidste Aar Formand i Direktionen for den kongelige Kunst- og Tegneskole i Christiania, i den første Tid ogsaa Lærer ved samme, videre Medlem af Nationalgalleriets Bestyrelse, og i de senere Aar Medlem af Direktionen for Kunstforeningen i Chri- stiania. En Tid var han ogsaa blandt Repr:zsentanterne i Sel- skabet for Norges Vel. Til to forskjellige Tider, fer og efter hans Ophold i Throndhjem 1835—43, var han i en Række af Aar Medlem af Direktionen for Christiania Theater. Han var Medlem af det svenske Krigsvidenskabs-Akademi, af Carl-Johans-For- bundet, af det geographiske Selskab i Paris, af Videnskabernes Selskab i Throndhjem (i hvis Bestyrelse han ver under sit Op- hold sammesteds), og endelig af vort Videnskabsselskab lige fra dets Oprettelse i 1857; her har han, som det vil vzere i Medlem- mernes Erindring, jevnlig været tilstede i Moderne, og vel ogsaa en og anden Gang holdt Foredrag eller deeltaget i Diskussionen. Foruden den nævnte »Lærebog i Bygningskunsten* og kon- tratrykte Forelæsninger over Fortifikation, har han leveret nogle, tildeels ved hans militære Stilling fremkaldte, Afhandlinger, der ere indrykkede i ,,Militært Tidsskrift" og i ,Magazin for Na- turvidenskaberne^, — fornemmelig en Beretning om hans Uden- landsreise i 1843—44, Bidrag til en Sammenligning mellem Ba- stions- og Caponniére-Befæstningen, Beskrivelse over et optisk Særsyn, og en Mængde Iagttagelser til"Hoidebestemmelser. I Aarene 1854—56 deeltog han i Redaktionen af »Polyteknisk Tids- skrift.“ — Ogsaa i Skjønlitteraturen var han en, om ikke meget frugtbar eller fremragende, saa dog med livlig og smagfuld Frem- stillingsevne begavet Forfatter. Ugeskriftet ,Hermoder* redigerede . han fra 2den Halvaargang af, og har deri leveret flere originale Bidrag baade paa Prosa og Vers, og desuden Bearbeidelser af : "flere af Tegnérs Digte.| Ogsaa ellers haves endeel $predte ori- . ginale Digte af ham, meest fremkaldte ved Leiligheden. I dem alle udtaler sig den samme milde og tillige dybe, den samme - rd Ser hans literære Arbeider se nærmere Krafts Forfatterlexikon. muntre og dog tillige alvorlige Stemning, der var udbredt mu 113 hans hele Personlighed, og som vist endnu længe vil berie ham i Manges kjærlige Erindring. Præses erindrede ved denne Leilighed ogsaa en af Selskabets Velyndere, som i det forløbne Aar var afgaaet ved Døden, nemlig Grosserer P. Anker, som i sin Tid ved en betydelig Pengegave til Selskabet har "roses til dets Udvikling. Hr. Fearnley oplæste enkelte Dele af en nys udkommen Af- handling af Professor Edlund om Dannelsen af Bundiis i ferskt og salt Vand, og opfordrede vore Naturforskere til at anstille eller med- dele Iagttagelser over dette Emne. Hertil knyttede Hr. Hansteen nogle Bemærkninger angaaende Bundisens Dannelse i Sibiriens Floder. I Mødet bleve DHrr. Lector P. W aage, Directeur ved Gaustads Sind- sygeasyl O. Sandberg, Amanuensis Dr. H. Hvoslef og Studios. med. A. Boeck optagne som Medlemmer af Selskabet. Den 22de Mai. Mode i den philosophisk-historiske Classe. - Hr. Caspari gav en Meddelelse angaaende den af Tischendorf opdagede og udgivne Codex Sinaiticus. Hr. Lyng meddeelte kritiske Studier over Schelling med specielt Hensyn til Forholdet mellem Schellingianismen og Hegelianismen. Vor Tids Philosophie har udentvivl intet Phænomen at opvise af den dybe og vidtgribende Betydning, som den ægte, centrale . Hegelianismes Kamp paa den ene Side med Junghegelianismen : og de dermed sammenhængende Retninger, paa den anden Side med de Retninger, der gruppere sig nærmere eller fjernere om det Nyschellingske System. Det er i hei Grad betydningsfuldt, at Striden egentlig dreier sig om Personligheden. Alle Partier ere enige om at erkjende Personligheden som Ideens hoieste Exi- Vidensk.-Selsk. Forh. 1863. 8 N. bliver til. Som vilkaarlige ere disse Handlinger ikke 114 stensform, men medens for den første Gruppe, nemlig de nega- tive Retninger, denne som enhver anden Form hører til det blot Phænomenale og Forgjengelige, der kun er evigt, forsaavidt som det stedse frembringes paany, altsaa efter sin Almindelighed, po- tentielt, for at bruge et Schellingsk Udtryk, er det derimod det Eiendommelige for den Nyschellingske Philosophi, at den ikke deducerer Personligheden som den absolute Form, hvori Ideen virkeliggjór sig, men sætter den som Philosophiens Princip og Udgangspunkt, altsaa for det Første blot actuelt evig. For Jung- hegelianismen er derfor al Virkeliggjorelse af Ideen en blot time- lig: kun det, at Ideen virkeliggjeres, altsaa Virkeliggjorelsens Ide er evig, ikke det, hvori den virkeliggjores, med andre Ord Vir- keligejgrelsen er ikke en evig, men en endeløs Streben, der stedse ophæver sine Resultater, som utilfredsstillende (vistnok ikke ganske resultatløs, da Resultatet overføres fra Slægt til Slægt, men dette dog i upersonlig Existensform). Det Eneste, der er hævet over Tiden og Omskiftelsen, er det abstract Almindelige, hvilket er — den gammelschellingske absolute Identitet, og som, afskaaret fra sin Realisation, egentlig er Intet, hvorfor det Hele bliver et Tilbagefald i Gammelschellingianismen, der resulterer i Nihilisme. For Nyschellingianismen derimod er Personligheden ikke Ideens Aabenbaringsform, men omvendt Ideen Personlighe- dens, altsaa en Dragt, som denne vilkaarlig ifører sig, i Grunden kun „zum Behuf der Erscheinung,“ og Personligheden er ikke Tiden underkastet, men omvendt, denne, som alt Andet, er en vilkaarlig Frembringelse af den absolute Personlighed, for hvilken Frembringelse der ikke er nogen Nodvendighed, ikke engang en logisk, som han altsaa ligesaa godt kunde have undladt, og som — derfor ikke egentlig kan være Gjenstand for philosophisk Erkjen- delse, ialfald kun efter sin Mulighed. Egentlig bortfalder al vir- kelig philosophisk, objectiv Erkjendelse; thi vi erkjender ikke selve det Vzerende, men kun dets Attributer, det Phaenomenale derved; selv er det som det Individuelleste det for Tanken Util- gjeengelige, og ligeledes dets Handlinger, n: KRENE TM £n 115 nogen logisk Nødvendighed, og derfor kun begribelige efter deres Mulighed, derved, at man anviser dem deres Plads i et Schema, henfører dem under Kategorier, der ere forskjellige fra denne Virkelighed selv. Den virkelige Erkjendelse derimod bliver rent positiv, nemlig Erkjendelse af det blot actuelt, d. e. tilfældigt, grundløst Existerende. Vi har saaledes her den gamle Strid mel- lem den rene Negativitet og den rene Positivitet; førend jeg imid- lertid gaar over til Nyschell.s udførligere Drøftelse, vil jeg be- tragte noget neiere Glschell, hvori den unegtelig har sin Rod, hvormed den paa en Maade falder sammen skjønt den paa en anden Maade kan kaldes dens directe Modsstning. Det er navn- lig dens Forhold til Hegelianismen, der bliver at undersøge, for derved at forberede den speciellere Drøftelse af Schellings Paa- stand, at ikke Hegelianismen, men Nyschellingianismen, er den sande Conseqvens af vort Aarhundredes philosophiske Streben. I. Den Tanke, der danner Üdgangspunkt og Basis for vort Aar- hundredes Philosophie, er den, der i negativ Form er udtalt af det forrige Aarhundredes Skeptikere, f. Ex. Hume, nemlig, at der ikke kan komme Noget ind i Jeget, i Aanden, at denne ikke kan forholde sig absolut passiv, og at den saaledes ikke egentlig kan erkjende Noget, der er absolut udenfor den. Efterat Kant havde paavist, at der ialfald er en subjectiv Nødvendighed i vore Fore- stillinger, at Anskuelsens og Tænkningens Former ere nødvendige Betingelser for Erfaringens Mulighed, fremstillede Fichte paa Ba- sis deraf Bevidsthedens hele Indhold som dens egen Production, som blot Evolution af den oprindelige synthetiske Akt, hvorpaa den selv beror. Paa samme Maade deducerer Schelling i et af sine tidligste Skrifter „System des transscendentalen Idealismus,“ den hele objective Verden, som Produkt af Jegets Handlen paa sig selv, i sin Segen efter sig selv, d. v. s. under sin Streben efter at objectivere sig selv, blive sig selv bevidst, idet altsaa den ideale Virksomhed i Jeget stedse yderligere bestemmer den reale. JJ Men selve denne bestemmende, begrænsende Virken He det Ideale 116 iJeget paa det Reale forudsætter deres oprindelige Identitet, uden den kan ikke det Ene begrænse eller virke paa det Andet. Denne absolute Identitet er altsaa det sande Værende, det egentlige ,,An- sich,” der kun „zum Behuf der Erscheinung,“ for at blive aaben- bar, sætter sig i Differentsen (af det Ideale og det Reale), hvilken Differents altsaa kun er Phenomenet, den phænomenale Side af hin absolute Identitet, eller Fornuften, som han kalder den i sin Darstellung meines Systems der Philosophie“ 1801 i „Zeitschrift 'für speculative Physik.“ Men med dette Identitetsprincip er Phi- losophién allerede udover den indskrænkede subjective Sphere, hvori den transscendentale Idealisme bevægede sig. Nemlig paa samme Maade, som inden Jeget selv den ideale Virksomhed for- holder sig til den reale, paa samme Maade forholder overhoved Jeget, det Subjective, sig til det Objective overhoved, den ideale til den reale Verden; vi finder i den reale Verden d. e. Naturen de samme Former og Momenter, som i den ideale eller Jeget, de ere saaledes væsentlig Et og det Sande er deres Identitet, som kun ophæves i det Enkelte, eller Phzenomenet, som saadant, altsaa uvæsentlig. Vi har her det egentlig Gammel-Schellingske Standpunkt, den saakaldte Identitetsphilosophies, saaledes som den er fremstillet i mange forskjellige Former, i fuldstændig Sam- menhæng i „System der gesammten Philosophie insbesondere der Naturphilosophie^ udkommen efter hans Dod, men forfattet 1804, fragmentarisk og udtogsvis i „Zeitschrift für speculative Physik“ og „Jahrbücher der Medicin.“ Den Schellingske Philosophies Maal, hvortil han f. Ex. i „System des transscend. Idealismus“ er naaet, og det høieste Princip, hvorfra han gaaer ud f. Ex. i „Zeitschrift ete.“ nemlig den absolute Identitet, det har han egentlig naaet derved, at han lader alle de modsatte Bestemmelser, concentrerede navn- lig i de høieste Modsætninger, det Ideale og det Reale, neutra- lisere hinanden, altsaa som han selv siger i „System des trans- scendentalen Idealismus“ ved den absolute Abstraction. Det er et Subject, der har slugt alle sine Prædicater, ligesom Kronos sine Bern, og hvorfra man kun kan naa til den concrete Virkelighed . ved at node det til at give dem fra sig igjen. Den concrete Vir- cr 117 kelighed naaes altsaa derved, at det absolut Ubestemte, stedse yderligere bestemmer sig, men kun for igjen at lade disse Be- stemmelser synke ned i Identitetens bundløse Afgrund. Den hele conerete Virkelighed er saaledes navnlig efter hans Fremstilling i »Zeitschrift etc.” og „Jahrbücher etc.“ („Aphorismen zur Einl. in. d. Naturphil.*) egentlig kun det Platoniske pù ôv, en forvirret Betragt- ningsmaade, et veesenlost Skyggespil, der opløser sig, og som har sin egentlige Betydning netop deri, at det ved sin Opløsning peger hen paa det ene Sande, nemlig den absolute, uendelige Identitet. Den er det Væsentlige i alle enkelte Ting, der altsaa væsentlig ere identiske, hver for sig Totalitet og uendelige; deres Enkelthed, hvorved de adskille sig fra hverandre, og hvis særegne Qvalitet beror derpaa, at hine 2 Momenter ere satte i qvantitativ Differents, er det absolut Væsenløse, der kun beror paa vilkaar- lig Adskillelse af det Enkelte fra det Hele ved Reflexion (,Dar- stellung etc.“ $ 28 A.) I Modsætning til den qvantitative Diffe- rents, er den absolute Identitet kun under Form af qvantitativ Indifferents af det Subjective og det Objective ($ 31). Denne qvantitative Indifferents kunde saaledes synes som Resultatet af Processen, som det Producerede at være forskjellig fra den abso- lute Identitet, som dens Udgangspunkt og Princip; men saaledes viser den sig kun for den, der har afsondret sig fra Totaliteten; adskilt fra denne, som er alle Tings Væsen, er det Enkelte, den hele Differentierings- og Identificationsproces, Intet, den absolute Iden- titet afficeres ikke af Modsætningen og saaleĵes er den qvantita- tive Indifferents, det Sidste, absolut identisk med den absolute . Identitet, den første Væren ($ 30 Erlåut.). Man kan sige, det Schellingske Standpunkt er ikke egentlig - dualistisk; thi Dualismen, Modsætningen, er netop det Usande, og Identiteten alene det Sande; men netop dette giver dog igjen en absolut Modsætning, der bliver en Dualisme af Dualismen selv og Enheden. Identitetens Sphere og Differensegs som saadan (an sich derimod eller væsentlig er den netop — Identiteten) falde absolut udenfor hinanden, og Differensen er forsaavidt det blot - Relative, det absolut Nichtige. Ligesom hos Platon bliver derfor | 118 Forholdet mellem Sphærerne et udvortes, mechanisk, Modsætnin- gen bliver en udvortes f. Ex. af modsatte Retninger, saaledes, at Modsætningerne ophæve hinanden, og Produktet eller det Medie- rende, Synthesen, bliver det Neutrale, eller det, der svæver mel- lem Begge. Paa Grund af dette udvortes Forhold bliver ogsaa det Hele Gjenstand ikke for egentlig Begriben, men for umiddel- bar Erkjendelse, Anskuelse. Dette er det egentlig Charakteristi- ske for den Schellingske Philosophie i Modsætning til en senere. Men hvad er nu egentlig denne absolute Identitet? Den er det, som er fremkommen ved, at man har hævet sig over al Objecti- vitet, og abstraheret fra. alle Bestemmelser, det absolut Prædicats- eller Bestemmelsesløse, altsaa intet Andet, end den rene Væren. For at deraf kan fremstaa den concrete Virkelighed, maa den bestemmes, nemlig ved Negation; men Mangelen ved det Schel- lingske Standpunkt er, som vi have seet, den, at hin absolute Identitet her har Bestemmelsen, Negationen udenfor sig, hvoraf, Som vi har seet, følger, at bestemt, concret Virkelighed kun har phenomenal, forbigaaende Betydning, er i Sandhed tò py 9v. Men efter Schelling selv er det altsaa den absolute Identitet, co Ovcoc ôv, der bestemmer sig til, altsaa bliver, td uj ov, vi har alt- saa allerede her den Hegelske Enhed af Væren og Intet, af det absolut Positive og det absolut Negative i Vorden, kun ikke re- flekteret og anerkjendt som en concret Enhed. Med andre Ord den absolute Identitet er selv Productet af den absolute Abstrae- tion; da Alt, hvad den kunde være, er borttaget, er den netop Intet, det ikke Værende, med andre Ord det absolut Negative | paa samme Tid, som den er det absolut Positive. Denne Enhed af det absolut Positive og det absolut Negative, som Heyder i - Artikelen om Schelling i Herzogs theologiske Real-Encyclopzdie gjør opmærksom paa som en Selvmodsigelse hos ham, er Vorden, E Bevægelse, hvis Resultat eller Produkt er Tilværen ete. Dette . er den Hegelske Logik, hvilken jeg altsaa her har deduceret som . den nødvendige Conseqvens af den ældre Schellengianismes egne Principer; men da dette er et Cardinalpunkt, skal jeg tillade mig . endnu paa andre Maader nærmere at paavise og belyse denne |. Qon 119 Overgang, denne Hegelianismens nødvendige Sammenhæng med den ældre Schellingianisme, som dens Fuldendelse, hvorved jeg tillige besvarer en Indvending, der kunde gjøres mod denne min Deduetion. Der kunde nemlig indvendes fra den formelle Logiks Standpunkt, at denne Deduction er en petitio principii, at det, som skulde bevises, netop forudsættes, nemlig, den logiske Me- thodes absolute Gyldighed og. bevisende Kraft, hvilken naturligvis i sin Grund beror derpaa, at det Fornuftige er Tilværelsens egent- lige Gehalt. Men dette, at den hele Philosophie saaledes i sin Grund er Logik, netop det er det, Schelling benegter, hans Prin- ciper er ikke, hvad han netop dadler hos Hegel, ,,blotte Ideer,* men ideelle eller maaske rettere ideelt-reelle Magter (SÉovciar, xoi duvapetc), det gjælder saaledes ikke om dem, som om de Hegelske Ideer, at den logiske Udvikling og Deduction er deres eget inder- ste Liv og deres oprindeligste Existensform, og hin Logikens Gyl- dighed maa derfor bevises. Det kunde vistnok paa en Maade være tilstrækkeligt, at jeg paaberaabte mig det, at denne Aner- kjendelse af det absolut Fornuftiges objective Sandhed er en nød- vendig Forudsætning ikke alene for al philosophisk Tænkning og Diskussion, men for al Tænkning og Diskussion overhoved og at alle Beviser, saaledes ogsaa Schellings egne, dog i sidste Instans laaner sin Beviskraft fra den. Jeg skal imidlertid ikke lade det være nok hermed, men endnu deducere den logiske, dialektiske Methode af det Schellingske Systems egne Principer; thi her paa det Logiskes eget Feldt maa dog vel dets Gyldighed og bevisende Kraft anerkjendes. Saa meget mere vil denne Deduction her være paa sit rette. Sted, som den tillige fra en anden Side nær- mere vil belyse Overgangen fra Schelling til Hegel. Medens i det Foregaaende Hegelianismen er deduceret af Schellingianismen saa at sige efter dens materielle Gehalt, vil den her blive det efter sin formelle Methode; medens altsaa den første Deduction var en Deduction af dens Realprincip, vil den anden blive en Deduction af dens Formalprincip. Kun er det at bemærke, at disse Principer egentlig paa dette Standpunkt falde sammen, ogat - de derfor heller ikke i Deductionen fuldstændig kunne distingveres: - 120 I Begyndelsen af ,,System des transscendentalen Idealis- mus,” nemlig i 1ete Hovedafsnit, der handler om Systemets Prin- cip, gjør Schelling den meget slaaende Bemærkning, at Principet maa begrunde paa engang vor Videns Form og dens Indhold, da ellers Logiken (Læren om Formen) og Videnskabsleren (Læren om Indholdet) vil komme til gjensidig at forudsætte hinanden. Et saadant Princip finder han nu ligesom Fichte i Sætningen »Ich = Ich,“ der for det Første udtrykker den Selvbevidsthedens absolute, synthetiske Akt, hvorved Bevidsthedens hele Indhold produceres, og saaledes ogsaa den Tænkningens Identitet med sig selv, der betinger den øverste formale Grundsætning, nem- lig, Identitetens Grundsætning, A — A. Herved er nu at mærke for det Første Følgende: dersom det samme Princip betinger Form og Indhold, da er begge i deres Grund identiske, og da Formen er Udtrykket for Tankevirksom- heden, er altsaa denne, Tænkningen, i Grunden baade Form og Indhold, d. e. det Logiske er ikke blot Form men ogsaa Indhold. Heri har vi Hegelianismens baade Real- og Formalprincip. Man kunde imidlertid herimod indvende, at Identiteten af Form og Indhold ikke nødvendig behøver at fremkomme derved, at Formen bestemmer Indholdet, men ogsaa kan bero derpaa, at omvendt Indholdet bestemmer Formen. Det Sidste er Dogmatis- E men, som ikke mindre Schelling end Kant og Fichte polemiserer E: mod, og det er af sig selv indlysende, at det Første med Nød- vendighed ligger i Idealismen, der er Schellings Standpunkt lige- asavel, som Kants og Fichtes. Det Princip, som bestemmer baade Form og Indhold er nem- lig Jegets eller Tzenkningens Identitet med sig selv, hvilket igjen : ikke er andet end den Handling, hvorved Jeget identificerer sig med sig selv og hvorpaa al Bevidsthed beror. Denne Handlen er nærmere beseet en Handlen af den ideelle Virksomhed i Jeget paa den reelle, det fremadskridende Prineip ligger deri, at den første er ubegrænselig, og at den derfor efter enhver synthetisk Akt, hvorved den er bleven begrænset af den sidste, igjen river sig løs fra, gaar ud over denne Synthese, denne Produktion, og 121 . gjør den selv til Gjenstand. Denne Handling er altsaa, som Schel- ling ogsaa oftere selv kalder den, Jegets Reflexion paa sig selv, og derved dets Selvbegrænsning, dets Selvbestemmelse. Ved denne Reflexion produceres Tingene, men den er ubevidst, fordi den ideelle Virksomhed er indviklet i Productionen, fordi den ikke paa engang reflekterer og reflekterer sig selv, som reflekterende ; med Bevidsthed og frit efterlignet er det den philosophiske Me- thode eller Construction. Vi ser altsaa for det Første, som alle- rede før bemærket, at alle Ting kun ere for Jeget, forsaavidt det producerer dem, nemlig for sig, altsaa tænker dem, dernæst at den ideelle Virksomhed er det Fremaddrivende, det Bevægende, og at dens Handling er Reflexion. Det, der driver fremad er egentlig den Selvmodsigelse der ligger i enhver bestemt, begræn- set Produktion, fordi nemlig den deri indviklede og begrænsede ideelle Virksomhed efter sin Natur er ubegrænselig; det, der løser denne Selvmodsigelse og hvorved man altsaa virkelig skrider fremad, nemlig til ny Produktion, er Reflexionen, med andre Ord: det Efterfolgende er stedse Produktet af en dybere Reflexion over det Foregaaende, det er dettes Sandhed, hvortil man drives fremad af den Usandhed, den Selvmodsigelse, der viser sig i det Fore- gaaende. Men dette er netop den Hegelske Dialektik. Der kunde imidlertid indvendes, at den Hegelske Dialektik blot hænger sammen med Schellings Fremstilling i ,System des iranssc. Idealismus,“ hvor han netop efter sin egen Forklaring fremstiller blot den ene Side af sit System, nemlig den ideale Side deraf. Jeg skal her ikke videre opholde mig ved, at dette Skrift dog ikke saameget kan siges at fremstille den ene Side af Syste- met, som snarere dets Udgangspunkt, Systemet i dets subjectiv ideale, Fichteske Skikkelse, der dog, ved den samtidige, parallele Fremstilling af Naturphilosophien, af Schelling selv er nedsat til en Side. Jeg vil som sagt ikke opholde mig derved, men der- imod søge at paavise, at man kommer til det samme Resultat | ved at betragte de senere Fremstillinger af det saakaldte Identi- tetssystem, der netop har en mer maturphilosophisk Holdning. Der gaaes her, f. Ex. i „Zeitschrift får specul. Physik II, 2“ ud fra — 122 den absolute Identitet, som existerer under Form af den qvanti- tative Indifferents af Subjekt og Objekt, udtrykt i Sætningen A = B. A, den ideale Factor, sætter sig i et qvantitativt Forhold til B, og bliver derved begrænset. Men netop derved sætter den sig som det, den efter sin Natur er, det Ubegrænselige, og saa- ledes faar man den anden Potens A? eller Lyset, der igjen lige- som den første har sine 3 Momenter: den relative Identitet, Duplicitet og Totalitet. Paa samme Maade udledes den 3die Po- tens af den 2den. Det er den ideale Factor, der, som ubegr:en- selig, stedse gaar ud over ethvert qvantitativt Forhold, hvori den sættes ti] den reale, eller potenseres, men hvad vil det sige, at den ideale Factor potenseres, uden at den stedse gjør sin pro- ductive Reflexion til Gjenstand for ny Reflexion. I andre Frem- stillinger bruger Schelling andre Formler for at udtrykke det Samme. I „Aphorismen zur Einl. in d. Naturphil.” G „Jahrbücher der Medicin“ 1806) er Factorerne Enhed og Uendelighed eller Alhed, og Potenserne frembringes ved Inddannelse af Enheden i Uendeligheden eller Alheden og omvendt, samt ved deres fuld- komne Enhed. Her synes vistnok Sideordningen af de modsatte Faetorer at være fuldstændig, men ved nøiere Betragtning viser det sig dog ogsaa her, som overalt hos Schelling, at dette ikke er Tilfælde, at nemlig det Idealistiske i hans Udgangspunkt, næ- sten i Strid med hans bevidste Intention, viser sig deri, at det ideale Moment dog faar Overvegten. Den ideale Factor er her Enheden, og kan vistnok synes fuldstændig sideordnet med sin Modsætning Alheden. Men herved maa for det Første bemærkes, at Alheden dog ikke er den rene Modsætning af Enheden; dette er Mangfoldigheden, og Alheden er Mangfoldigheden, forsaavidt, som den igjen slutter sig sammen til Enhed, altsaa behersket af . denne. I „Zeitschrift etc.“ opføres ogsaa som Momenterne i hver . Potens den relative Identitet, Duplicitet og Totalitet. Dernæst ver at bemærke, at den concrete Virkelighed, der er den ene Fac- tors Inddannelse i den anden, forsaavidt vistnok forudsætter Dif- ferensen, men at den er dens Ophævelse, og at derfor Tilverel. sen har desmer Sandhed og Vzesentlighed, jo mer Enheden, som A 123 - er den ideale Factor, gjør sig gjældende deri. Som Heyder i sin Artikel om Schelling i Herzogstheologiske Encyclopádie ud- forligen har paavist, fremtræder netop det Samme i enhver sam- menhengende Fremstilling af hans System, idet i hans „System des transscend. Idealismus,” ikke mindre end i hans Naturphilo- sophie de ideale Potentser blive det Maal, hvortil den hele Con- struction stræber hen, det Høieste, hvori Principet, det Absolute aabenbarer sig i sin største Sandhed, uagtet man efter de nys citerede Formler skulde vente, at den ideale Verden havde sit Maal i Naturen, ligesom denne har det i hin. Dette kunde vist- nok ogsaa synes, at være Tilfælde, forsaavidt som Kunsten, der sættes som, det Høieste, kan kaldes en ny Natur, og det Hele kunde synes at blive en ren Cirkel uden absolut Maal, men Kun- sten er netop en ny Natur, ikke identisk med den egentlige, og tilhører ogsaa efter Schellings egen Anordning f. Ex. efter Sche- maet i de citerede Aphorismer ($ 214 A) fuldstændig den ideale Række. Det Ideale bliver altsaa, som sagt det Heles Maal, det, hvori det Absolute aabenbarer sig i sin højeste Sandhed; men Dette maa jo bero derpaa, at dette Absolute i sin Grund, sit Væ- sen, er idealt, at Realiteten er Idealitetens Existens- eller Aaben- baringsform og ikke omvendt, som Nyschellingianismen vil, med andre Ord, at Verden er den evige Fornuft, der realiserer sig selv, for saa igjen at idealisere Realiteten, ikke omvendt Materien der idealiserer sig, for saa igjen at materialisere Idealiteten. I de samme Aphorismer giver han desuden Fremstillingen endnu en anden Form, hvorved det Samme viser sig endnu tyde- ligere, en Form, der nærmer sig mer til den i ,,Darstellung mei- nes Systems ete.“ i „Zeitschrift ete.“ og hvormed ogsaa den i „Sy- stem der gesammten Philosophie insbesondere der Naturphiloso- phie“ væsentlig stemmer overens. Nemlig det Absolute er Identiteten af det Affirmative og det Affirmerede d. e. Begreb og Sag, Idealt og Realt, cf. $ 58 og i Til- slutning til denne Formel fremstilles i $ 190 og 191 Trinfelgen i Tilværelsen som en Række af Potenser, nemlig Uendeligheden (eller Materien 184 f.) Guds absolute Position eller Affirmation 124 A1, Enheden Affirmationens Affirmation, A?, og deres Indifferens ` begge Affirmationers Affirmation som Et. Vi ser her igjen, at det er den ideale Factor, der er den egentlig producerende, og at . Productionen skrider fremad ved dens Potenseren, og at saaledes det Efterfolgende stedse er det Forangaaendes Begreb, dets Sandhed. Jeg tror saaledes tilstrækkelig at have eftervist Hegelianis- men, som den ældre Schellingianismes nødvendige Conseqvens, som dens Sandhed. Jeg har under denne Paavisning især dvælet ved deres Enhed og Sammenhæng, skjønt heller ikke deres Mod- sætning er bleven uberørt; men, idet vi nu skulle gjøre Over- gangen til Nyschellingianismen, vil det maaske være hensigtsmæs- sigt, endnu at fatte Modsætningen noget skarpere i Øie. De sidste Resultat, hvortil det forrige Aarhundredes Skeptikere f. Ex. Hume kom, var det, at vi ingen Garanti har for vor Videns Ob- jectivitet; der er ingen Mulighed for at controllere den, da vi jo påa ingen Maade kunne stille os udenfor vore Forestillinger og sammenligne dem med Virkeligheden; det, hvormed vi sammen- ligne dem, bliver jo dog bestandig blot nye Forestillinger om Virkeligheden, ikke denne selv. Dette er uimodsigeligt, men Kants store Opdagelse er den, at der i disse Forestillinger gjør sig gjældende en almengyldig og forsaavidt objectiv Nødvendig- hed, at der er visse Former og Love, uden hvis Anvendelse over- hoved ingen Erfaring, ingen Bevidsthed kan komme istand. Hvad vi erfarer er saaledes vistnok blot vore egne Forestillinger, men disse ere bestemte ved Former, der kunne deduceres, som nød- vendige Betingelser for Bevidstheden overhoved. Den hele Vir- kelighed er, ialfald for os, forsaavidt, som den er for os, kun et Produkt af vor egen Bevidsthed; men denne selv, den absolute Synthese, der indeholder i sig vor hele Verden, den er et blot Factum, noget blot Forefundet. Ngodvendigheden deri er derfor . en ydre, mechanisk; det Hele er, som Schelling selv kalder det, en Aandens Mechanisme, der, som saadan, i sin Virken, kun er Gjenstand for umiddelbar Erkjendelse, for hvad Schelling kalder den intellectuelle Anskuelse. De 2 Kræfter eller Virksomheder | 125 (Thátigkeiten), hvis Virken paa hinanden er Jeget, og hvis Vir- kens Product er Tilværelsen, forholde sig altsaa for det Første selvstændig, udvortes til hinanden. Men denne deres Selvstæn- . dighed er netop betinget af deres Relation, altsaa af deres Uselv- stændighed; den beror jo derpaa, at den ene er den andens Ob- ject, de ere selvstændige derved, at den ene er, hvad den anden ikke er, og omvendt, det Sande deraf er saaledes deres Differents, deres Modsætning, der igjen forudsætter en indre Totalitet, og som derfor bestandig stræber til sin gjensidige Integration, sin Ophævelse i et neutralt Produkt. Modsætningen, der før paa det mechaniske Standpunkt, hvor de egentlig vare ligegyldige for hinanden, var en blot ydre, formel, er her reflekteret i sig til en indre, reel; den er ikke længer blot en Modsætning inden Be- vidstheden selv, men en Modsætning mellem Bevidstheden og Objectiviteten, en Modsætuing saa at sige mellem to Verdner, den subjective og den objective, en Modsætning, der opstaar af det Neutrale, Indifferensen eller Identiteten, og igjen ophæver sig deri, og som derved giver sig tilkjende som det Forbigaaende, ` det Væsenløse, det ,Nichtige.^ Ogsaa Overgangen bliver derfor uvæsentlig, blot umiddelbar, altsaa vilkaarlig; det blir blot for- skjellige Synsmaader, hvoraf den ene er den endelige, usande. Det blir den samme Oscillation, det samme vilkaarlige Frem og Tilbage, den samme uafgjorte Svæven mellem det ubestemte, ab- stracte Almene og det Bestemte, som paa Forestillingens eller Ind- bildningskraftens Standpunkt. Det først skildrede Standpunkt er den transscendentale Idealismes eller Fichtes og det ældste Schel- lingske Standpunkt, som man efter det Anforte kunde kalde Idea- lismens Mechanismus eller Anskuelsens Idealisme; det andet er det saakaldte Identitetssystems, som kunde kaldes Idealismens Chemismus eller Indbildningskraftens Idealisme (cf. „Aphorismen etc.“ 31 ff. Fornuften, som det Absolutes Erkjendelse kun den uendelige Indbildningskraft „Aph. ete.“ 35). Det Eiendommelige ved det sidste Standpunkt er, som alt tidligere bemærket den umiddelbare Modsætning, der finder Sted- for det Første mellem Factorerne selv, og dernæst mellem dem, 126 d. v. s. Differensen, paa den ene Side og det neutrale Product, Identiteten paa den anden, en Modsætning, der slaar over i en ligesaa umiddelbar Identitet, fordi Identiteten kun kan gjøre sig gjeldende i den ved dens Ophævelse. Differensen er Identiteten selv blot seet fra et andet Synspunkt; den er saa at sige en for- klædt Identitet, ligesom i de tilsvarende poetiske Productioner d. v. s. Romantikernes, f. Ex. Tiecks og Hoffmanns, den sanse- lige Virkelighed egentlig er en forklædt Aandeverden. Vi har for det Første Overgangene, Processerne, nemlig Identitetens Differentiering og Differentsernes Identificering, der forholde sig udvortes, selvstændige til hinanden; men de ere ikke det Sande, thi de ophæve sig i Produkterne. Men disse ophæve sig igjen i Processerne og ere saaledes heller ikke det Sande; det Sande kan altsaa kun være det Hele, d. v. s. det Almindelige, der be- stemmer sig til det Særegne, og i det Enkelte, navnlig i Jeget, tager Bestemmelserne tilbage i sig, dog saaledes, at de ikke. for- svinde som i en Afgrund, ellers vilde Resultatet blive den samme … umiddelbare Modsætning som før, men at de, idet de ophæves, tillige opbevares; det Sande er altsaa Begrebet, eller dette, netop som det Sande, d. v. s. som Enheden af det Subjective og det Objective, altsaa det tillige objective Begreb eller Ideen. Den 5te Juni. Møde i den mathematisk-naturvidenskabelige Classe. Hr. Sars holdt et Foredrag over en ny Art Brachiolaria.! Ved Molde og Christiansund fandt jeg i Slutningen af Juni me- get almindelig en Echinodermlarve af det Slags, som J. Müller har betegnet med det provisoriske Navn Brachiolaria. Den op- naaer en Størrelse af 2mm, Yngre Individer ere fuldkommen . glasklare og farvelose, ogsaa Fimresnoren er uden Pigment; hos "ældre eller større er Enden af alle Flige, ikke af Armene, smukt * Dette Foredrag er vel allerede trykt i min Reiseberetning i Nyt Magazin for " Naturvid, 1863 p. 324—337; men da jeg deri havde overseet den af J. Müller senere beskrevne Brachiolaria fra Messina, gjengives det her med de bårne 5 d gur, som Hensynet til denne sidste Art gjere fornodne. t 127 orangeguul, og den bageste lappede Deel af Kroppen lidt hvid- agtig. Forresten viste den sig snart at være en ny Art, forskjel- lig fra de to hidtil bekjendte, af J. Müller (Berlin. Akad. Ab- handl. for 1848 p. 94, Tab. 2, fig. 4, 5, Tab. 3 og ibid. 1854 p. 95 Tab. 9 fig. 7—12) beskrevne og afbildede Former fra Helsingor og Messina. De for Brachiolaria characteristiske 3 Arme sidde paa den forreste! Ende af Kroppen eller ere vendte fortil under Dyrets Svømning, som skeer ved Fimrebevægelse jevnt fremskridende og næsten uden Afbrydelse. De forholde sig som hos Arten fra Helsingør: den mellemste er større, nærmere ved Dyrets Ryg- side og fremad strakt; de 2 laterale, der staae noget bag hiin og nærmere ved Bugsiden lige overfor hinanden, ere kortere, sæd- vanlig udstaaende eller dannende et Kors med den midterste. Forresten ere de alle noget contractile og bøie sig langsomt paa forskjellig Maade. Deres Form er cylindrisk, tykkere (især Midt- tarmen) ved Basis og med stump eller lige afskaaren Ende, der ligesom hos den helsingørske Art er kronet med en Stjerne af rundagtig-coniske Papiller, af hvilke 6 staae i Omkredsen og 1 i Midten. Hos den messinensiske Art ere Armene mere affladede, saa at de besidde en dorsal og ventral Flade, og deres Rande ere paa den ventrale Side i deres hele Længde indtil Spidsen kantede med Papiller. Hos en meget ung, knapt 1m= stor Larve, hvis Flige alle vare vel udviklede, vare Armene meget smaa eller netop fremvoxende, især de laterale, hvilke kun viste sig som rundag- tige Tuberkler, og alle 3 havde Enden simpelt tilrundet og endnu uden Spor af Papiller. Det fremgaaer heraf, at Fligene udvikle sig tidligere og Armene først senere. Paa Bugsiden af Midtar- men nær ved dens Basis bemærkede jeg, ligesom Müller, en stor 1 Det synes ikke længere passende at beholde de Müllerske Benzvnelser „den øvre og nedre Ende," hvilke vare foranledigede af, at de første bekjendte Echinodermlarver bleve lignede med et Staffelie o. s. v.; de ere derfor her om- byttede med de mere correcte „den bageste og forreste Ende." hvoraf følger, at heire og venstre Side blive modsatte til hvad Müller benævner 128 rund opak Plet, hvis Betydning blev Müller ubekjendt. Jeg fandt denne Plet at ligge overfladisk eller i Huden, skarpt omskreven, noget fordybet og med en noget ophøiet lysere Rand rundtom, og jeg tvivler ikke om, at den jo egentlig er en Sugeskive. Paa hver Side af Midtarmen, nærmere ved dens Bugside, bemærkede jeg hos en af de undersøgte Larver 2 langt fra hinanden staaende, meget smaa coniske Papiller, af hvilke den forreste paa venstre Side var dobbelt. Om Armenes Function har J. Miller ingen Iagttagelser. Jeg gjorde den mærkværdige Opdagelse, at de egentlig ere Hæfteredskaber, med hvilke Dyret kan fæste sig til fremmede Gjenstande, ja endog til Glasvægge, og det saa stærkt, at det, naar Vandet heldes ud af Glasset for at ombyttes med nyt, .ikke løsner sig eller lider derved, men fremdeles lever fort lige muntert, ligesom det overhovedet er meget seiglivet og kan holdes levende i Kar i lang Tid. Ved Tilhæftningsacten virker udentvivl ogsaa den nys nævnte Sugeskive og maaskee ogsaa de smaa. Papiller paa de ventrale Sider af Midtarmen. Aabenbart svare Armene af Brachiolaria til de lignende Redskaber hos de ufuüld&omment organiserede Larver af Echinaster og Asteracan- thion, som jeg først har beskrevet (Arch f Naturgeschichte 1844, Fauna litt. Norvegiæ 1846). Ligesom hos Bipinnaria, hvis nære Slegtskab med Brachio- laria den skarpsindige Müller allerede strax erkjendte, ere Lap- pene eller Fligene anbragte paa Siderne af Kroppen. Paa Bug- siden er der hos vor her omhandlede Larve 4 .Flige, nemlig 1 paa hver Side foran og 1 paa hver Side bag Munden; paa Ryg- siden ligeledes 4, der svare til hine. Desuden er der nær ved den bageste Ende af Kroppen paa hver Side en Flig, som hver- | ken er dorsal eller ventral, og paa denne gaaer, ligesom hos Bi- . pinnaria, Fimresnoren over fra Rygsiden paa Bugsiden. Der er | saaledes i det Hele 10 Sideflige, ligesom hos Müllers Brachiolaria fra Messina og Bipinnaria fra Marseille (Berlin. Akad. Abhandl. 1848 Tab. 1 fig. 8, 9), og jeg bemærkede aldrig flere paa nogen . af de af mig iagttagne Larver. Hos den af Müller beskrevne Brachiolaria fra Helsingør udvikler sig, efter ham, „undertiden endnu en Flig mere paa den ventrale og dorsale Side,“ altsaa ialt 14. Det, som udmærker nærværende nye Larveform fra den hel- singorske og bringer den nærmere til den messinensiske Brachio- laria, er, at der paa Kroppens forreste Ende findes en uparret dorsal Flig, langs hvis Rand den dorsale Fimresnor gaaer over fra den ene til den anden Side af Kroppen. Denne Flig, som fattes hos den helsingorske Brachiolaria, er rettet lige forud, be- tydeligt bredere end Sidefligene, men dog af lignende Form, og svarer aabenbart til den ene, navnlig den dorsale eller forreste (terminale) af de tvende Flige eller saakaldte Finner, hvilke findes paa Kroppens forreste Ende af Bipinnaria, især stærkt udviklede hos min B. asterigera, men viser ikke de kraftige roende. eller vrikkende Bevægelser som hos denne sidste. Ved Besiddelsen af denne uparrede Flig, hvorved Kroppens forreste Ende bliver sma- lere eller tilspidset, medens den bageste Ende er bredere og afskaaren, bringes vor nye Brachiolaria, ligesom den "messinen- siske, nærmere til Bipinnarierne, med hvilke den, som vi have seet, stemmer fuldkommen overeens i Sidefligene, end den hel. singorske Art. At de 2 uparrede Flige eller Finner hos Bipin- naria dog ikke ere af saa stor Betydning. viser den af Müller be- skrevne Form fra Triest, der „er udmærket ved Kortheden eller meget mere Mangelen af de tvende Finner, hvilke blot repræsen- teres ved Omboiningerne* af den dorsale og ventrale Fimresnor fra deu ene til den anden Side af Kroppens smalere Ende." For- resten have samtlige Flige en mere eller mindre lancetdannet Form, og deres Længde er formedelst deres Bevægelighed og Contrac- tionsevne meget foranderlig; det bageste Par er dog altid længere end de øvrige, ofte næsten traaddannede, og kunne udstrækkes til mere end Halvdelen af Kroppens Længde. Munden ligger, som sædvanligt hos Echinodermlarverne, i en transversal Fordybning paa Bugsiden omtrent ved Midten af Dy- rets Længde eller noget nærmere dets forreste Ende, naar man ikke medregner den forreste uparrede Flig. : Der er, ligesom hos Bipinnaria, 2 Fimresnore, en dorsal og Vidensk. -Selsk. Forh. 1863. 9 3 130 en ventral. Den dorsale Fimresnor bøier om fra den ene til den anden Side af Kroppen langs Randen af den forreste uparrede Flig (hos den helsingørske Brachiolaria finder denne Ombøining Sted paa Rygsiden af den midterste Arm) og er paa hver af Dy- rets Siderande udtrukken paa de 3 Sideflige, langs hvis Rand den løber; paa den bageste eller længste af disse Flige boier den fra Dorsalsiden om paa Ventralsiden, idet den følger den dorsale og ventrale Rand af denne Flig; derpaa, ankommen til' Kroppens ventrale Rand, løber.den paa hver Side fortil, idet den afgiver en Slynge paa den bageste ventrale Flig, og sætter derefter tæt bag Munden tværsover fra høire til venstre, eller omvendt, og gaaer over i den tilsvarende Snor paa den anden Side. Den ventrale Fimresnor, der ligesom hos Bipinnaria er ganske adskilt fra den dorsale og beliggende foran Munden, trækker sig ud paa den forreste ventrale Flig paa hver Side, hvorefter den nær ved Ar- mene bgier om fra den ene til den anden Side af Kroppen, men bliver her saa utydelig, at det ligesaa lidet lykkedes mig som | SS Müller hos den helsingorske Art at forfølge Omboiningens hele Løb; dog forekom det mig, som om den fandt Sted i Rummet over Sidearmene og under Midtarmen. Fimresnorene forholde sig altsaa i det Hele som hos Bipinnaria med Undtagelse af, at den sidstes ventrale Endeflig xci i hvis Red der findes 3 Arme. Munden har den for Echinod d lige Form. Den er stor, dog ikke saa langstrakt sem hos den helsingorske, men mere overeensstemmende med den messinensiske Art; dens forreste Rand er concav, den bageste udskaaren i Midten, eller Overlæben er buget, Underlæben ligner en Haremund. Fra Mund- spalten strækker sig det cylindriske, muskuløse, temmelig lange Svælg, som af og til contraherer sig kraftigt, i lige Retning bagud til Maven. Denne er som oftest deelviis skjult at et stort, Y d Dyrets bageste Ende siddende, mere eller mindre skivedannet, Randen mangfoldig indskaaret eller lappet Vedhæng. Hos en "ganske ung, neppe 1"» stor Larve, hos hvilken dette Vedhæng . endnu ikke var udviklet, viste Maven sig at være oval, og fra - deus bageste Ende udspringer med indkneben Basis den meget 131 korte Tarm, som bgier sig knæformig om paa Bugsiden og løber, idet den først udvider sig og derpaa efterhaanden afsmalnes, i e lige Retning fortil henimod Mavemunden, nær ved hvilken den ; ender med en cirkelrund Analaabning. Müller kunde paa den helsingorske Larve hverken see Mavens Form eller Tarmen og Gatboret, hvilke Dele bleve skjulte af det lappede Vedhæng. Dette sidste træffer man hos de forskjellige Larver mere eller mindre udviklet: hos de ganske unge er der intet Spor deraf, hos noget større sees et tyndt, hvidagtigt, glat Belæg, hvori bemærkes tal- rige Smaakorn (Celler? Cellekjærner?), paa den høire dorsale Side af Maven, hvilket efterhaanden udbreder sig, omhyllér Ma- ven og hæver sig mere og mere af frå den, og hos de største Larver er det ligesaa stort eller endog endeel større end Krop- pens Brede og af rundagtig Skiveform med fremragende Rand; dets dorsale Flade er knudret, den ventrale Flade glat, Randen 2 mangfoldig indskaaren eller lappet, og dets Hud i den mest ud- - viklede Tilstand gjennemdraget af et ziirligt Kalkn:zet. Skivens E Gjennemsnitsflade stemmer forresten ikke overeens med samme af Larvens ovrige Krop, men staaer skraat imod denne saaledes, at dens knudrede dorsale Flade vender mere til Larvens høire, dens glatte ventrale Flade mere til dennes vensire Side. Ved dets lappede Form, skraa Stilling imod den øvrige Larvekrops Axe, samt det senere deri optrædende Kalknæt, synes dette Ved- hæng, i Overeensstemmelse med Udviklingen af andre Echino- dermer, strax at forkynde sig som den af Larven sig udviklende nye Echinoderm. Besynderligt nok vil dog J. Müller ikke lade det gjælde som en saadan og er „tilbøielig til at betragte Kalk- T nættet i den lappede Kropdeel af Brachiolaria som tilhørende selve " . Larven, ligesom det optræder i Kroppen af Echinidelarverne og | af Bipinnaria asterigera.* Derimod anseer han „den fembladede, ganske isolerede Figur (hvorom vi strax skulle tale nærmere) paa Ventralsiden af den lappede Kropdeel som Echinodermens Krop.* Dette Sidste er ganske rigtigt, denne Figur er vistnok den forst optreedende Deel af den nye Echinoderm, Aulegget til den- nes mest characteristiske Organsystem, ET men e HERE a A Sr e g 132 ligesaa vist er det, som vi nedenfor skulle faae at see, at den hele lappede Kropdeel eller Skiven tilhorer den nye Echinoderm!, idet den viser sig at være dennes Kropvegge eller Perisom, hvis første Anlæg vi allerede have seet tidligere fremtræde som et kap- peagtigt Belæg paa Larvens Mave. Denne Kappe er vidt aaben fortil, hvor Maven træder ind i Bedækningen, og Svælget forbliver ganske udenfor den; den udbreder sig snart ogsaa om Larvens Tarm og Gatbor. Imidlertid er der allerede tidligere, i det mindste samtidigt med det først optrædende tynde Belæg paa Maven eller sandsyn- lig endnu tidligere, fremstaaet en fembladet Figur, Anlægget til Ambulacralsystemet. Dens Udspring fra en Sæk, som udmunder gjennem den saakaldte Rygporus, saaledes som Forholdet af Mül- ler er paaviist hos Bipinnaria, har jeg ikke kunnet iagttage. Hos den sidstnævnte Larve har Figuren Skikkelse af en Rosette; hos vor Brachiolaria derimod tilhøre de 5 Blade, hvoraf den bestaaer, vel en Kreds, men Kredsen er ikke heel eller sluttet, og der mang- ler endnu et-stort Stykke paa den fortil vendte Side ligesom hos Müllers Brachiolaria fra Helsingør. Bladene have nogenlunde Form af et Hjerte, idet de vise et smalt og dybt Indsnit i Midten af deres indadvendte Side; de staae i temmelig stor. Afstand fra hverandre, og en forbindende Canal kunde ikke bemærkes. Under den videre Udvikling hæver den rundagtige Kappe sig op i Form af en halvkredsdannet Bue eller Valst, hvori Echino- dermens Skiverand begynder at danne sig. Løbet af denne Vulst er, ligesom allerede ovenfor er anført om $Skivens Stilling i det Hele, i Forhold til Larven skjævt: den begynder nemlig omtrent midtpaa den dorsale Side af Larven, løber i skras Retning fra høire til venstre og forfra bagtil, og derpaa nedad paa Larvens 1 Dette har ogsaa J. Müller senere erkjendt, idet han, ved at omhandle Udvik- lingen af den af ham ved Triest iagttagne Bipinnaria, udtrykker sig herom saa- ledes: „Afbildningerne af Brachiolaria blive nu forstaaelige, hos hvilken de i "3 ` forkalkede Lappe maae tilbere den tilkommende Søstjerne, men Rosetten af "e 1850, p- 73, samt ibid. 1854 p. 38 ved at omhandle den messinensiske Bra- — ehiolaria. - bladagtige Figurer det tilkommende Tentakelsystem.^ Berlin. Akad. Afhandl. Eu 133 Bugside, hvor den gaaer, ligeledes skraat, fra venstre til hoire og bagfra fortil tværsover Bugfladen næsten ligetil den høire Side. Med den halvkredsdannede Vulsts Fremtræden ere Bug- og j Rygsiden af Echinodermen givne; som dennes Rand har den paa | den ene Side, den bageste eller frie, Bugsiden (hvilken ovenfor, i Forhold til. Larven, blev kaldet Rygsiden), paa den anden, den forreste eller med Larven sammenhængende, Rygsiden. Den nye i Echinoderm har nøiagtig den samme Beliggenhed og Sammen- hæng med Larven som hos Bipinnaria, idet Gatboret saavelsom Indtrædelsesstedet af Larvens Svælg og Mave befinde sig paa dens Rygsidé, medens Bugsiden, hvor senere Echinodermens Mund fremstaaer, er vendt bort fra Larven. Echinodermen viser sig ogsaa snart, ligesom hos Bipinnaria, tydeligt at være en Søstjerne. Man bemærker nemlig langs Randen af den halvkredsdannede Vulst, eller Skiveranden, en Række af smaa rundagtige Tuberk- ler, hvilke ere de fremvoxende Pigge, samt 4 i lige Afstand fra , hverandre staaende, ogsaa af Müller paa hans Brachiolaria fra : Helsingør bemærkede, smale, dybere Indsnit, hvorved Stjernen deles i 5 Lappe eller Straaler, hvilke ere dens fremvoxende Arme, der endnu ere meget korte og brede med afskaaren Ende. Peri- somet har nu hævet sig saa meget af fra Larvens Mave, at der indvendig mellem begge er fremstaaet et stort Huulrum, Søstjer- nens Krophule, hvis Omkreds danner 5 runde Udbugtninger sva- rende til de 5 Arme. Disse Udbugtninger, hvilke endnu ikke strække sig heelt ud til Armenes Ende, bem:rkedes ved Dissec- tion af Stjernen at være adskilte fra hinanden ved ligesaa mange tynde hudagtige, radiære eller indad imod Maven sig strækkende Skillevægge (septa). De yngre Stjerner have 4, de ældre 6 Tuberkler paa Enden af hver Arm (undertiden kun 5 paa hver af de 2 forreste Arme, der staae paa hver sin Side af den endnu aabne eller ikke slut- tede, paa høire Side af Larvens Ryg beliggende Deel af Stjernen). Paa Søstjernens Bugflade fremstaae ogsaa snart ganske lignende .. Tuberkler, først faa og spredte, senere talrigere, mere coniske eller forlængede, og regelmæssigt ordnede i 3 radiære Rækker 134 paa hver Straale, 2 Tuberkler i den midterste og 3 i hver af de laterale Rækker, samt nær ved den centrale, over Maven belig- gende Deels Omkreds 1 i hvert Interradialrum af de 3 bageste Arme; ogsaa i Centrum (hvor Munden senere aabner sig) af denne P forøvrigt glatte midterste Deel af Bugsiden bemærkes en liden Tuberkel. Hos disse saaledes allerede langt udviklede Stjerner af 1mm Størrelse eller lidt over fandt jeg oftest endnu ikke nogen Kalkafleininger i Huden, kun hos enkelte af dem de første svage Spor til saadanne ved Basis af Armene, og ikke engang altid alle Arme, i Form af en enkelt, overmaade spæd (først ved 270 Ganges Forstørrelse ret tydelig), i Tværretning af Armen belig- gende Kalkstav med gaffelformig deelte Ender, undertiden med 1 eller 2 Udlebere paa Siderne. Tuberklerne (Piggene), med hvilke Randen og Ventralsiden af Stjernen ere besatte, vare endnu bløde og uden Spor af Kalkdele i deres Indre, 35:554. pag pl S RA Søstjernen er nu allerede endeel bredere end Larvekroppen og rundtom afhævet eller noget afsnoret fra. denne, ligesom hos Bipinnaria stærkest paa den ventrale Side af Larven, og hænger kun sammen med.denne ved Stjernens ovre blode Rygdeel, som omtrent udgjer Halvdelen af dens ventrale Brede. Hos et Par Stjerner endelig, som ikke vare synderligt storre end de nys omtalte (jeg har desværre. forglemt at notere deres . Størrelse og om de vare udrustede med flere Pigge end de for- rige) fandtes i det ventrale Perisom et rundaetigt Kalknzet i hver af Straalerne, hvilket aabenbart var udviklet af den ovenfor, om- talte, ved Basis af hver Arm først optrædende, enkelte Kalkstav. De dette Næt sammensettende Stave vare meget tynde (hos den Müllerske Brachiolaria fra Helsingor ere de langt tykkere), dan- nende i Midten store, uregelmæssig polygonale Masker, hvilke imod Nættets Omkreds bleve mindre ligesom Stavene ogsaa her efterhaanden bleve finere og endte i grenede Udlobere, hvilket - | viste, at Nættet endnu var i fortfarende Dannelse og voxende imede saavel Neettene i Nabostraalerne, med hvilke det sandsyn- lig snart forener sig, som ogsaa de inden i Tuberklerne (Piggene) paa Armens Ende isoleret sig udviklende Kalkstjerner. I hver af. " så m TN 135 disse, endnu af blød Materie bestaaende Tuberkler fremstaaer nemlig en kort tynd Kalkstav, hvis ene eller begge Ender ere gaffelformig deelte, og paa hver Side besat med en Tværgren (i hvilket Tilfælde den ligner et Kors eller en Stjerne) eller flere saadanne, hvilke alle snart mere og mere forgrene sig og danne i hver Tuberkel et uregelmæssigt Næt, som omsider voxer sam- men med det indenfor i Straalen beliggende store Næt. Det mid- terste Felt af Søstjernens Bugside og hele dens Rygside ere endnu frie for Kalkafleininger. Efter Müllers Iagttagelser danner Kalk- nættet i Stjernen af Bipinnaria sig meget tidligere, nemlig alle- rede førend den halvkredsdannede Vulst optræder, og viser sig som en Zone af Tdannede Kalkfigurer, hvilke betegne denne Vulsts Retning. Hos vor Brachiolaria har jeg ikke fundet Spor af Kalk- afleining forend Stjernens Rand allerede var dannet og ved 4 Indsnit deelt i 5 Arme eller Anlæg til Arme; det senere optræ- dende Kalknzt er paafaldende fiint fremfor samme hos Bipinnaria og den Müllerske Brachiolaria fra Helsingør. — Endnu er Stjer- nen farveløs, uden bemerkelige egne Bevægelser, uden Sugefod- der — thi Anlægget til Ambulacralsystemet ligger endnu fjernet fra Stjernens Bugside paa venstre Side af Maven — og uden Mund- aabning, som vi fra Bipinnaria vide først meget seent bryder frem. Her ende mine Iagttagelser, idet ingen*af de fundne Larver viste Søstjernen videre udviklet. Efter de talrige paaviste Lighe- der mellem Brachiolaria og Bipinnaria kunne vi imidlertid neppe betvivle, åt jo den videre Udvikling af den første i det Væsentlige stemmer overeens med samme af den sidste, hvor vi kjende den temmelig fuldstændigt af Bipinnaria asterigera, hvilken Form, som bekjendt, frembyder det fra de øvrige Echinodermlarver af- vigende Forhold, at den nye Søstjerne efterhaanden afsnører sig og omsider frivillig løsner sig fra Larven, som efter Adskillelsen endnu en Tidlang lever og svømmer omkring. Det er frem- tidige Iagttagelser forbeholdt at afgjore. hvorledes det i denne - . Henseende forholder sig med Brachiolaria. Jeg finder imidlertid . herom en Bemærkning af Krohn, som fortjener atanfores. „Fo- . relobigt bemærket, siger han (Müllers Archiv 1857 p.374), gaaer — * 136 ogsaa ved Udviklingen af de Asterier, hvis Larver ere betegnede som Brachiolaria, Bipinnaria fra Triest og Bipinnaria fra Marseille, Larveresten, efter mine Erfaringer, lidt efter lidt op i Dannelsen af Stjernen, bliver følgelig ingenlunde afstodt.^ Hos vor Brachio- laria var der, i det mindste paa det af mig iagttagne, temmelig langt fremrykkede Udviklingstrin, intet Tegn til nogen begyn- dende Forsvinden eller Opgaaen af Larvekroppen i Dannelsen af Søstjernen; tværtimod syntes Alt at hentyde paa en bestandig "tiltagende Afsnering af den sidste fra Larven og saaledes paa et i denne Henseende med Bipinnaria asterigera overeensstemmende Forhold. Sammenfatte vi i al Korthed de foregaaende Iagttagelser, saa vise de os i den nye Brachiolaria en Larve, som staaer midt imel- lem den helsingorske og messinensiske, idet den i Henseende til Armene stemmer overeens med den første, men ved Besiddelsen af den forreste uparrede dorsale Flig eller Finne med den sidste samt med Bipinnaria, og som udvikler i sig en Sostjerne paa lignende Maade som hos Bipinnaria, idet denne Stjerne har samme Belig- genhed og Sammenhæng med Larvekroppen som hos den sidste. Udviklingen differerer imidlertid i nogle Punkter. Hos Bipinnaria antager Anlægget til Ambulacralsystemet allerede meget tidligt Form af en sluttet Stjerne eller Rosette bestaaende af 5 Blind- tarme; hos Brachiolaria derimod staae disse Blindtarme, hvilke ovenfor betegnedes som den fembladede Figur, ikke tæt sammen, men temmelig meget fjernede fra hverandre, og tilhøre vel en Kreds, men Kredsen er ikke sluttet, idet der mangler et stort Stykke paa den fortil vendte Side, og paa dette Punkt af Udvik- ling forblive de meget længe, nemlig endnu efterat Søstjernens Perisom er udviklet og dens 5 Arme med deres fremv de Pigge . ere anlagte. Hos Bipinnaria, navnlig den af Müller ved Triest dagttagne Art, ,har Stjernen endnu ingen Arme og neppe en svag Antydning af pentagonal Skikkelse,“ uagtet den halvkredsformige .. Vulst, som Müller formedelst dens Besætning med talrige forlen- —. m gede Pigge ligner med et Diadem, allerede er sluttet til en fuld- - stendig Krands, og denne saavidt udviklede Stjerne allerede be- vieger sig og sine Pigge. Hos vor Brachiolaria, hvis Stjerne endnu ikke er sluttet, idet et godt Stykke af den forreste Deel af Kred- sen mangler, og som endnu ikke forraadte nogen bemærkelige egne Bevægelser, ere desuagtet allerede alle 5 Arme frembrudte "og vel adskilte fra hverandre ved Indsnit i Skiveranden. En- delig optrede Kalkafleininger i Perisomet af Sostjernen hos Bra- | chiolaria meget senere end hos Bipinnaria. | © Alle disse Punkter synes dog kun at betegne Modificationer, | men ingen væsentlige Forskjelligheder i Udviklingsgangen. Vi have ovenfor paaviist, at Brachiolaria ikke adskiller sig . fra Bipinnaria i nogen anden væsentlig Henseende end ved Be- f siddelsen af de 3 besynderlige Arme paa dens forreste Ende. Af stór Interesse er derfor den nu ved mine Iagttagelser faststillede Kjendsgjerning, at disse Arme, hvis Betydning hidtil var ubekjendt, fungere som Tilhæftningsredskaber og følgelig, hvad deres Form og Beliggenhed allerede lade formode, ere at betragte som i alle Henseender identiske med de lignende Organer hos de af mig opdagede Larver af Echinaster sangvinolentus og Asteracanthion Mülleri med meget kort, næsten embryonisk Larvetilstand. Saa- ledes bringes disse tilsyneladende saa vidt adskilte Larveformer . af Søstjerner i en mærkværdig inderligere Forbindelse med hinanden. Hr. Hansteen foredrog en Afhandling om de magnetiske Kræf- ters Styrke og Retning i Christiania, og disse Elementers Forandringer i de sidste 40 til 100 Aar. i Undersøgelsen af de Naturkræfter, som have frembragt vor | Klodes magnetiske System, og fremdeles frembringe deels lang- somme seculaire, deels regelmæssige daglige og aarlige periodi- ske; deels pludselige uregelmæssige Forandringer i samme, er - en, omendskjondt for Naturforskeren hoist vigtig, dog endnu ikke - lost Opgave. Til denne Løsning er det nødvendigt at kjende Sy- - stemets Tilstand saavidt muligt fra Pol til Pol, ej alene for en - vis Epoche, men ogsaa dets seculaire og dets periodiske Fora "dringer. De Elementer, hvoraf dette System bestaaer ere, d magnetiske Krafts Styrke (Intensitet); denne Krafts Retnings 188 " -f Vinkel med Stedets Horizont (Inclinationen) og med Meri- anen (Declinationen). Forat bidrage saavidt muligt til at skaffe de fornødne Data ti! Problemets Løsning, har jeg bestrzbet mig for deels ved egne 4 og mine Landsmænds Iagttagelser i Norge og paa Reiser udenfor Fædrelandet at samle Materialier, deels at samle de i videnska- belige Værker af fremmede Videnskasmænd paa forskjellige Punc- ter af Kloden bekjendtgjorte Iagttagelser. Ved at sammenstille disse Resultater, fornemmelig paa saadanne Puncter, hvor en længere Række af Iagttagelser ere anstillede, og ved at søge at fremstille dem ved en Formel, der saa nøie som muligt slutter sig til Iagttagelserne, har det været mig muligt at bestemme Stor- relsen af den aarlige Forandring og dennes Af- eller Tiltagelse fra Aar til Aar. Resultaterne af disse Undersøgelser har jeg med- deelt i de ældre Hefter af Magazin for Naturvidenskaberne, i det Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, i dét Svenske Veten- skaps Akademies Handlinger og i enkelte andre udenlandske vi- ^ denskabelige Skrifter, Da jeg nu for Christiania har en Række af 42 Aars Iagtta- gelser over Inclinationen og af 36 Aars af den horizontale Intensitet, ved Forbindelsen af hvilke tvende Elementer den totale Intensitet kan beregnes, og af 100 Aars for Declina- tionen, finder jeg det passende, at disse Resultater opbevares i vort eget Videuskabsselskabs Skrifter. La ——— LU L Inclinationen. Fra Aaret 1820 til 1825 blev denne iagítaget med et lidet, . mindre fuldkomment Inclinatorium af Dollond i London; fra . 1828 til 1831 med et noget større Instrument af Ertel i München, | "n . hvilket ogsaa blev benyttet paa Expeditionen i Sibirien; fra 1838 HE indeværende Aar 1863 med et større for træffeligt Inclinatorium . med to overeensstemmende Naale af Gambey i Paris. Ilagttagel. — . serne med de to første Instrumenter ere derfor, uagtet de i føl- gende Tabel meddelte Resultater for hvert Aar ere Middeltal. af we betrdelig Mængde enkelte pi noget mindre sikke end de følgende; hvilket ogsaa de noget større Afvigelser fra Form- len synes at tilkjendegive. Med de to første Instrumenter ere Iagttagelserne anstillede i en Have ved min daværende Bopæl i Pilestræde; de følgende paa en Marmorstøtte i Observatoriets Park. Da jeg havde opdaget. at Inclinationen har et Maximum om- trent Kl. 10 Formiddag og et Minimum henimod Solens Nedgang, og Forskjellen imellem disse ved Sommersolhverv stiger lidt over 3 Minuter og aftager mod Vintersolhverv, da den næsten er for- svindende, saa ere de i den følgende Tabel anførte Værdier i Almindelighed et Middeltal af omtrent ligemange Iagttagelser ved disse to Dagstider. Fra April 1855 til April 1863 ere Iagttagel- . serne udførte ved Midten af hver enkelt af Aarets Maaneder, mindst 4 til 6 eller flere Dage i Rad, saavel Formiddag som Ef- termiddag, saa at de i disse Aar anførte Inclinationer for hvert Aar er et Middeltal af henved 100 Iagttagelser. Usikkerheden af en enkelt Iagttagelse med det Gambeyske Instrument antager jeg neppe at kunne naae et halvt Minut, og har derfor ved Middel- tallet af henved 100 Iagttagelser for hvert Aar anført Hundrede- delen af Minutet. Nr. ta | i | Formel Noo t | Aarl. Forandr. 1 1820,45 7243,60 /729397.77 4- 5,89 1820 | — 2839 2.821,51]. 35,97 |. 339,99. |2- 1,45] 4826. |" — 2,617 a 895 4545 21.70. | —25,02 7/— 3,92! 1830 .|. — 2,394 f BLZ 16 1491:|. 0,764835 | — 2,171 5 1830,74, — 6,91 | 1112 |— 421, 1840 | — 1,948 6 183155 548 | 927 [73,97 tsis — 1,725 7.51838,40|71 57,85 71 54,94 |--3,24| 1850 |, .— 1,502 8 (1839,82. 8554 | 5152 |--2.02 1955 | — 1,279 4841.35| | 48,51 |. 48,59 | — 0.08, 1860 | — 1,056 te 24^ 181240| 4736 |... 46,69 |. 0.63} 1865 ^ — 0,833. DIL MAS ET. 492*.. 1442 |—121. 38970 |-— 0,610 D 2 (154.36....98,80 48,11. | — 422 | 1875 0:388 — ..43 1845,63. 37,61 40.91 .,— 3,20, 1880. - — 0,165. dh 104628|..29722 |. 39,92. «2,00 Qu. . 4848,44 |. 24,71... .26,91..(— 4,60. 140 Er. pod È i | Ferme ;, SAs 16 1849,09 7173474 | 71"34,40 | + 0,34 1711850,72 . 35,29 3285 | -|- 244 | 18|1851,00 3308 | . 3149. 19 | 1852,05 31,88 30,05 | 20 | 1853,45 30,29 | 2921. , 21/1854,25... 28,33 | 2781 | -+ 0,52 232|1854,47. . 2757 | - 21,65 .| — 0,08 29|1855,57| . 26,43 | 26,25 | -| 0,18 24 1860,50. 24,27 |... 25,10 || — 0,83 25|4857,50 - 23,99 | 23,91 | .-- 0,08 26.1858,50 23,34 22,19 | 4- 0,55 2111859,50 . 21,82 21,67 |.-: 0;15 .281860,50 21,39 | 20,61 | + 0,78 | .99|1861,50 > 19,94| . 19,60 |. 0,34 DM 30,1862,50 -19,24 18,03 | + 0,61 | 3114862,50 . 18,94 | 17,70 | 4-14.24 Ved mindste Quadraters Methode har jeg fundet iacuit Formel, der slutter sig saa.nær som muligt til Iagttagelserne: (0 d 1293905 — 27,8395 (t — 1820,0) + 0,022288 (t — 1820,0)2. = Denne Formel giver de ovenfor beregnede Værdier af i og deres Afvigelse A fra Iagttagelsen, samt den aarlige For- andring i sidste Kolumne. Efter den bliver Inclinationen i Chri- . stiania et Minimum — 7198,61 for t 1883,7. M e REED FPE i Mass ug i DM meta IL. Den horizontale Intensitet. Intensitetens Størrelse grunder sig påa forskjellige Iagflage : ser ved den af Gauss foreslagne Methode ved forenede Iagttagel- ser med Unifilaret og Bifilaret i 11 forskjellige Aar imellem Aa- rene 1834 og 1855, sammenlignede med samtidige Tagttagelser Tic E Exp E 1846, 1850. og 1855, hvorom Need ise «oes A Rupees i Y e Meca given i det nylig fra Pressen udgivne Verk: ,Resultate magne- tischer, astronomischer und meteorologischer Beobachtungen auf einer Reise nach dem gstlichen Sibirien in den Jahren 1828— 1830 von Christoph Hansteen und Christian Due;* S. 18-21 Betegner T Tiden af et vist Antal horizontale Svingninger af en Magnetnaal, reduceret til en vis Normaltemperatur og til for- svindende Buer, H den paa samme Tid værende horizontale Compo- nente af den magnetiske Intensitet paa Stedet, saa vilde, ifald Naalens magnetiske Moment var uforanderligt, Productet HT være en uforanderlig Storrelse, som jeg vil betegne med C. Men da enhver nyligen magnetiseret Naals eller Stavs Moment i de første Aar efter Strygningen sædvanligt efterhaanden formindskes, indtil det, naar Staven er vel hærdet, omsider naaer en vis Grændse, saa vil Svingningstiden T efterhaanden blive større, altsaa C lige- ledes tiltage. Den ovennævnte Gylinder blev i 1819 magnetiseret i London; fra denne Tid indtil 1834, da den første Bestemmelse af Værdien C. blev bestemt, var det altsaa muligt, at dens mag- netiske Moment havde naaet den omtalte Grændseværdie. Imid- lertid have de i det ovenomtalte Værk anførte senere Bestemmel- ser antydet en liden Tilvæxt af denne Størrelse, indtil den imel- lem 1850 og 1855 synes at have naaet en fast Grændse. Af disse 11 Bestemmelser af den foranderlige Værdie af log C har jeg paa det anførte Sted udledet en Formel, der saavidt muligt gjen- giver de observerede Værdier af samme,” og af denne beregnet Værdierne af log C for hvert Aar imellem 1827 og 1850 („Resul- tate“ u. s. w. S. 24 Tafel VI). Naar Tiden T af 300 Svingninger af Cylinderen er fundet ved Observation, findes altsaa log H — log € — 2 log T, hvor log C maa interpoleres for Broken af Aaret. I den felgende Tabel beteguer t Aaret og Brok, da Iagtta- DA 2 * gelserne ere udforte; n Antallet af Iagttagelser i Aaret, H Mid deltallet af de beregnede Værdier af den horizontale Intensitet. Hver Observationsdag er sædvanlig en Iagttagelse gjort omtrent Kl. 10 Formiddag, da T har sin største, altsaa H sin mindste - Værdie; og en anden henimod Solens Nedgang, da T har den mindste, altsaa T den største Vzerdie. Af Formiddags- saavelsom | tvende Middeltal er anseet som Middelværdien for Epochen. der i Aarets Løb kuns gjort een Observation, er denne sædvan- af Eftermiddags-Værdierne er taget Middel, og Middelet af disse Er lig udført om Middagen, da H er nær sin Middelværdie. Nr. i 1o n! Formel | A 1 82738! 1,5272 7 1,5242,9 | - 98,7] 2 182781| 1,5191| 3| 1,5251,4 | — 60,4 3 1828,18. 1,5169| 8| 1,5258,9|-— 89,3 4 |1830,56 1,5283! 6. 1,5302,1 | — 19.1 5 1831,09. 1,5323 3 er peg 6 183 195, 1,5335| 111.53270 | .|- 8,0 7 11832 42 1,5347 2, 1,5835,1 | 4- 11,9 8 1838,88 ^1,5491| 1 1,54426 | -+ 48,4 9 1839.21 1,5499 | 9| 1,5442,7 | -- 41,9 10 1839,42 1,5499 18| 1,5451,0 -+ 48,0 11 1839,78 1,5456 11| 1,5456.7 | — 0,7 1840,16 1,5425 19| 1,5462,4 | — 37,4 (1840,74 | 1,5443 | 7. 1,5471,0 | 4- 28,0 1841,38 1,5476 27| 1.5481,1 | — 51 1842,32 | 1,5477 22| 1,5495,1 | — 18.4 1842,63. 1,5519| 4| 1,5499,8 | -H 19,2]. 1843,28 1.5481 22 1,5509,0 |.. 28,6 1844,39 1,5549! 1| 1,5525.2 | -- 23,8 1845,39 1,5542| 2| 1,5539.2 | + 2.8 1846,08 1,5560, 3, 1,5548,8 | + 11,2 1848,40 1,5674, 1, 1,558000 (— 60 1550,30 1,5569 2) 1,5604,4 | — 354 1851,42 1,5617 4. 1,5618,3. | — 13 1853,49. 1,5617, 2, 1,5642,2. | — 28,2" 1854,49, 1,5653, 2| 1,5654,7 | — 1,7, 1855,57. 1,5652 23, 1,5666,8 | — 148, 1856, sg 1,5669 2, 1,5678,9 | — 9,9. 1857,45 | 1,5714 | 4| 1,5687,3 | -+ 26,7, 1858, Mm 1,5712 12 1,5697,6 | + 204 | 1858,60 1,5750 3 1,5699,4 | 4 506| 1859,57. 1,5713; 4: 1,5709,4. | + 38i 1859,06 1,5652. 3| 1,5710,1 | — 58,1 | 1860,48 1,5720 4 1,5718.2 + 18 ,76| 1,5680 4| 1,5720,9 | .— 409 1.74. 04/41 1,5730,3. | — 63 ' 8. 1,5735,9 HE En 3 b 1,5 38,6 | t | Aarlig Bao 1830 | 4- 18.19 1835 |4 17, 1840 |J 1543 1845 | 4- 1405 1850 | -+ 12,67 1855 r4 1139 1860 |- 991 1865 | - 8,53 143 H = 1,5236,1 + 19,02 (t — 1827,0) — 0,13802 (t -- 1827,0)2. Denne Formel giver de ovenfor beregnede Værdier af H og 1 deres Afvigelse A fra Iagttagelserne, samt den aarlige Foran- : dring i sidste Kolonne. Efter den vil Maximum — 1,5891,5 ind- 3 mene for t — 1895,9. II. Den totale Intensitet. Betegner R den totale Inteunsitet, H dens horizontale Kompo- nente, i Inclinationen, saa findes R — H. sec. i. Da det ikke var muligt samtidigt at iagttage Cylinderens Svingetid, som bestem- mer H, og Inclinationen paa samme Dag, saa har jeg været nødt til at interpolere Inclinationens Størrelse fra de nærmest omkring Observations-Epochen for den horizontale Intensitet liggende Dage. En Følge heraf maatte blive, at de smaae Uregelmæssigheder ved begge Elementer maatte have en samlet Indflydelse paa den be- " . regnede Totalintensitet, og at de i nedenstaaende Tabel anforte n Værdier følgelig maatte vise større Uregelmæssigheder, end hver af de andre. a t H io R (Eoma A i Fei | K | Forandr. PIS 12.1 5223 n2" 22.8 5,0290 | 5,0419 | — 129 1825 — 66,04 1 21825,82| 15288 | 36,2 | 5,136 | 5,0373 -+ 763 1830 — 37,45 3182755. 1.5278 | 189| 50255 | 5.0263. — 81835 — 48.86 4182822, 1,5169 | | | 16.2 | 4,9829 | 5.0234 | — 405 |1840 — 40,28 5 1830,74 | 1,5283 | — 6,9| 4,9900 | 5,0075 — 175 |1845 — 31,69 6 1831,48. 1,5300 5,5 | 4,9763 | 5,0038- — 275 |1850 — 23,10 i | 9690 | 5 | 1,5450 19885 4 - 189 |1860— 5,92 9 1839. 42, 1,5499 57,1 | 5,0025 | 4,9655 + 370 11865 + 2,96 1.5456 D 3 ; | 10 183971. 53,5 | 49679 | 49641 | + 3 li 1841.38| 15475 | — 51,6 | 49705 | 4.9575 | 4- 130 | 12184240 1,5471 | 47,3 | 49528 | 4,9548 | 13184263 1,5519 | 479 49634 19530 -4-104 | 19 1851,38| L3615 | 33,7 49372 49282 |. 90 | | | 1.5653 | 216 498 4925 | " b PA an rit is Mo SA ES S MES Vd SENE Need MA po | R Forme] A 27 185745, 1.5615 28 | 1858,28 | 1,5661 24,1 | | 16 29 1858,08, 1,5767 | 22,6 | 4,9372 | 4,9177 +195. 21 185529 15647 710280 4921 49314 — 3 22.1855,80| 15676 | 25,8 | 49214 | 49209 | F5 23 1855,:5| 15636 |. 27,2 | 49159 hin — 48 24 |1855,82| 15648 | 26,8 | 49179 | 1,9206 | — 27 e 25 |1955,88| 15655 | 264 49165 | 49206, - 26 185606715670 | 246 49153 | 49196 - 43 | | 698 0178 | 31 |1858,60| 15746 | 21,3 | 49250 | 4,9177 | + 73 32|1859,55| 15712 | 209 | 49195 | 49170 | — 45 - it 1862.57 | AER | 198 49194 49157 | F 37 A5 186261! 15746 | 3 | Af de ovenstaaende Værdier af Totalintensiteten R har jeg : p paa sædvanlig Maade udledet folgende Formel, der saa nær som .- E muligt slutter sig til Iagttagelserne. |». R—50426,1 — 66,040 (t — 1825,0) + 0,85884 (t — 1825,0)2. Efter denne Formel ere de beregnede Værdier fundne, og deres Afvigelser A fra Tagttagelserne, ligesaavel som den aarlige - i -Forandring for hvert 5te Aar. Formlen giver Totalintensitetens Mi- —— nimum = 4,8999, 3 for t — 1863,45, hvorefter den skulde begynde at tiltage. Fortsatte Iagttagelser ville muligen forandre denne jpoche nogle Aar; men at en Tilvext i Intensiteten er ifærd med : a indtræde, synes af den hele Række at være klart. IV. Den magnetiske Declluatigg : De to forste Declinationer i nedenstaaende Tabel ere atiae erede af den danske Professor Holm, den tredie af Kapitain k, som var ansat ved den ældre geographiske Opmaalii følgende fra 1816 til 1821 inclusive af mig, indtil 1822 med et lidet Kompas med Dioptere, hvis Naal havde en Længde af 24,8 Rhinlandske Decimallinier (77,8 Millimetre). Cirkelen var ind- deelt i hele Grader, og ved Hjælp af en Loupe kunde Naalens Stand aflæses til en Noiagtighed af 0,1 Grad eller 6 Minuter. I 1830 og 1832 benyttedes to noget større Boussoler af Ertel i Mün- chen, hvis Naale havde en Længde af 99 Millimeter, og vare an- vendte paa Reiser igjennem Sibirien. I 1840 benyttede jeg et af de Weberske transportable Apparater, der ogsaa anvendtes til Bestemmelsen af den horizontale Intensitet i absolute Gaussiske Eenheder. Alle de følgende ere Resultatet af daglige Iagttagelser i det. magnetiske Observatorium med det store Gaussiske Apparat, nemlig hver Dag Kl. 9 Formiddag og Kl. 2 Eftermiddag. Den daglige Middelstand er heraf udledet ved Hjelp af de i 1841 og 1843 hvert 10de Minut i Døgnet udførte Terminsiagttagelser, hvoraf Hr. Observator Mohn har søgt Reductionen for de tvende oven- nævnte Klokkeslet for hver. Maaned. Disse gjelde altsaa for Aa- rets Midte og ere folgelig et Resultat af 730 enkelte Iagttagelser for hvert Aar. Jeg har kun angivet dem i Brok af Minuter, da det alene var min Hensigt at vise Declinationens Variation i det forløbne Seculum. Betreffende den indbyrdes Harfhonie imellem de første 12 Bestemmelser maa bemærkes: a) at de ere udførte med mindre og ufuldkomnere Instrumenter, og paa forskjellige Dags- og Aars- tider, hvorved altsaa den daglige og maanedlige Variation har Indflydelse; b) tillige paa forskjellige Puneter i Omegnen af Chri- stiania, hvor altsaa Localanomalier, der jevnlig finde Sted i et Bjergland, kunne have Indflydelse. Hvor Holm og Rick have observeret, er mig ubekjendt; indtil 1840 observerede jeg i de første Aar nær det lille interimistiske Observatorium påa Vippe- tangen søndenfor Hovedstaden; senere i en Have ved min Bolig nordenfor Staden i Pilestræde. I nedenstaaende Tabeller betegner t Iagttagelsens Epoche i | -= Brek af Aar, à den observerede, ò den efter en deraf udledet " Formel beregnede Declination, ^ den forstes Overskud dne den sidste. Um 0 Vidensk.-Selsk. Forh. 1863. 146 ^ ! i Aarlig . Nr. t ò ò A t Forandring. — 1 4761,77 |15^15' |159371| — 12/1] 1810 |-L 0/645 2 1769,06 |16 45 |16 448|+ 02| 1815 | — 0,380 3 [1780,37 |18 42,5|18 15,0|-- 269 | 1820 | — 1,404 4 (1816,06 | 20 15 5,9 al 1825 2,406 : 531181719 |20 3 120 51| — 9| 1830 | — 3,44 * 6 1818,39 |19 59 |20 40,— 5)0]| 1835 | — 4,415 z 7 |1821,66 |19 57 |19 59,44|— 24| 1840 |— 5,412 É 8 11821.70 |19 43 |19 593, — 1631 1845 6,402 : 9 [1821,74 | 19 34 |19 593, —25,3| 1850 .| — 7.387 i 10 1822,40 |19 47 |19 580. — 110 | 1855 | — 8,368 | i 11 1830,48 1.19 50 |19 360 --140| 1860 |— 9,343 å 121831225 |18 56,8119 333 "32987 1865 | — 10,310 * 13 [1840,24 | 18 51,818 51.6 | -+ 0, m 14 1842,50 | 18 44 7/18 39,5 + 52 * 15 [1843,50 | 18 34,4 18 33 0,9 x 16 1844,50 | 18 26,5,18 273 | — 0,8 17 1845,50 |18 19,318 209 | — 1,6 18 184650 | 18 12,018 142, — 23 . 19 1847,50|18 4,518 7,4 2.9 .20 1848,50 |17 56,518 0,4| — 3,9 21 1849,50 |17 48,3117 5333|- 50 22 1850,50 |17 413/17 462, — 49 T * ..23 4851,50 | 17 33,517 38,4 | : ' 24 1185250 | 17 26617 305 — 39 25 (1853,50 | 17 20,0 17 225 — 25 26 [1854,50 | 17 11,5/17 143|—. 28 37 A856000 |17 3,517 59|— 24 28 [1856,50 | 16 55,3 $6 574, — 24 29 1857,50 |16 47.9 16 486 — 0,7 30 1858,50 | 16 39,616 396| — 00 31 1859,50 | 16 31,4|16 30,5 | -+ 0.9 32 1860,50!16 23,0016 21,1, - 1,9 33 186150 |16 14,1116 116 | |- 25 34 1862,50|16 6,416 158 + 46 Af de ovenstaaende Iagttagelser har jeg udledet folgende For- mel, der saa nøje som muligt slutter, sig til samme: 8'—2096',62-1- 0,23494(t-1812,0) —0',10245 (t-1812,0)2 — E EEEN b — Ms ,0)*. i ouute rou UU ^A 6' 73 for t—1813,16. | Man TUR at imellem 1817 og 1822, og imellem 1844 og 1856. — er Duferco A imellem den observerede og beregnede Declina- A tion negativ; derimod imellem 1830 og 1843, ligesom efter 1859 e Dette kan vel ikke være aldeles tilfældigt, men s E) EE. 2 : à - Christiania med Aaret 1843. 147 at antyde en belgeformig Forandring i Systemet, som maaskee staaer i Forbindelse med Solpletternes og Polarlysets Udvikling. Allerede i 1844 har jeg (Nyt Magazin for Naturvidenskaberne Ade Binds 3die Hefte 1844. S. 250! anført en lignende Beregning over Declinationens Forandringer i Christiania og paa flere Punc- ter i Europa; men den Gang sluttedes Tagttagelsesrzekken for Omendskjent senere 19 Aargange af lagttagelserne ere tilkomne, har Resultatet med Hensyn paa Epochen og Størrelsen af Maximum for dette Sted ikke under- gaaet nogen merkelig Forandring. Jeg skal her anføre Resulta- tet af disse ældre Beregninger for følgende 10 Puncter, hvor T betegner Epochen for Maximum af Declinationen, M dets Størrelse. Sted | T M Torneå . | 1803,98 | 1394878 Petersburg 1790,80 | 7 55,21 Throndhjem| 1813,10 | 21 4,84 Stockholm | 1811,14 | 15 41,06 Christiania | 1813,08 | 20 12,33 Kjøbenhavn, 1805,67 | 18 34,84 Berlin | 1806,80 | 18 11,54 Göttingen | 1815,16 | 19 21,96 London | 1813,12 | 24 16,98 Paris : 1808,84 | 22 36,96 Af disse Bestemmelser syues at folge, at Declinationens Maxi- . Puneter maae Angivelsen ansees som mindre sikker, da den kun. mum har indtruffet nogle Aar tidligere paa de nordlige og estlige Puncter, end paa de sydlige og vestlige. Af de i ovenmeldte Afhandling anførte Iagttagelser skal jeg endnu meddele det Tidspunet, da Declinationen var 09, d. e. at Magnetnaalen viste lige mod Nord. Paa de med + betegnede grunder sig paa enkelt Observation med mindre fuldkomne In- | strumenter. .! [nterpolationsformler for Vina audite Misvisning og Helding for forskjellige de . Puncter i Europa. Anførte Sted S. 226—266. P i * 148 Vardøehuus 1747 Lofoten 1609* Kjøbenhavn 1656,47 : Danzig 1622,96 Königsberg 1600* London 1659,57 Paris — 1667,44. Am Denne Epoche synes at være indtruffet noget tidligere i de ; østlige end i ds vestlige Egne. Den 25de September. Almindeligt Made. Hr. Monrad foredrog følgende Afhandling : | Philosophie og Naturvidenskab.: einer eigenen Zeit die wahre einem grossen Pent angehören müsse. Góthe (Brief an Carus). : Det er bekjendt, at Philosophien fra sin første Optræden i Grækenland var nøie forbunden med Naturvidenskab, ja egentlig faldt sammen med denne. Thales og hans Efterfølgere, der gjorde Tilværelsens første Grunde til Gjenstand for deres Forskning, havde Opmerksomheden nærmest henvendt paa Naturen, idet Aan- den i dens Eiendommelighed neppe endnu havde gjort sig gjældende for deres Bevidsthed. Det var egentlig først Sokrates, der, idet ' ! Denne halvt-exoteriske Afhandling — etslags Ipotpentixóç — var egentlig udarbeidet for at foredrages ved Naturfor Mødet i Stockholm. Da der til et saadant Foredrag ikke blev Tid, er den senere bleven oplæst i Videnskabs-Sel- skabet i Christiania og meddeles derfor her. Af dens oprindelige Bestemmelse maa det imidlertid forklares, at' den specielt udhæver Naturvidenskaben istedet- for — hvad der ellers laa ligesaa nær — at udvide Tanken til den empiriske ue Videnskab overhoved; og da dette ikke lod sig forandre, uden ved at omgjøre det hele Anlæg, har jeg overhoved ikke villet udslette Sporene af den Anled- ning, hvorved Afhandlingen var fremkaldt, men ønsker fremdeles at den maa -betragtes som en Tribut til det stockholmske Naturforsker-Møde. peau cre. x - AE e. a D ER elld ei ALLE S A NOW UA I T 149 han lagde Tyngdepunctet af sin Tænkning over påa Begrebernes Verden og paa det Ethiske, kan siges at have grundlagt en Phi- losophie, hvor Naturen forholdsviis var sat tilside. Imidlertid dreve baade Platon og Aristoteles Naturvidenskab i stor Stiil, og 2 ! navnlig har den Sidste ved omfattende Undersogelser, til hvilke Forholdet til hans store Lærling Alexander forsynede ham med | . . udvortes Midler, givet fornemmelig Naturhistorien og Physiologien et større Opsving, end nogen anden enkelt Mand. Ogsaa var det | især i hans Skole, den peripatetiske, at disse Undersøgelser fort- sattes med Iver og Held. Hos Stoikerne og Epikureerne er vel Forskningens Energie efterhaanden bleven svækket, idet mere og mere den Forestilling blev herskende, at Naturkundskaben saa- velsom al anden Erkjendelse væsentlig kun havde praktisk In- teresse, og Theoriens selvstændige Værd traadte i Baggrunden. Imidlertid udgjorde dog endnu % voix eller Naturvidenskaben en Hoveddeel af det philosophiske System, og den Naturkyndighed, sopherne. Selv i Middelalderen, denne saa naturfjerne Tid, da al videnskabelig Interesse væsentlig optoges af Theologie og lo- | gisk Formalisme, finde vi de sidste Rester af Naturvidenskab hos enkelte Seholastikere og i den aristoteliske, for en stor Deel gjen- VUMO RUM = wood cus : Philosophies sterste Heros, Albert den Store, skjont han i mange Ting deelte sin Tids Uvidenhed og Fordomme, var dog ogsaa i Naturvidenskaben Tidens store Lys og, som nyere Undersegelser vise, endog et større, end man i lange Tider har vidst. Dette Forhold, at Philosopherne have været Naturforskere og ; omvendt, vedvarede lige ind i den nyere Tid. Thi ogsaa Franz E Baco, hvem vor Tids Empirikere pleie at betragte som deres egentlige Forgjænger og Fanebserer, har — om end som Philo- soph neppe saa stor, som f. Ex. en Macaulay vil gjøre ham til — dog sin vigtige Plads i Philosophiens Historie, idet han baade for sit inductive Princip søgte en philosophisk Begrundelse og over- hoved stræbte at indordne Naturkundskaben i et heelt Erkjendel- som Tiden overhoved besad, maatte man ialfald søge hos Philo- nem Jeder og Araber forplantede Tradition. Den scholastiske - sens System. Paa den anden Side har Descartes, med alt det 150 Phantastiske i-hans ,Vortices o. s. v., uomivistelige Fortjenester af de physiske Videnskaber. Og saaledes ogsaa senere hen. Ial- fald faldt det Ingen ind, at Philosophie og Naturvidenskab skulde være hinanden modsatte, da man meget mere betragtede den sidste som et mere eller mindre væsentligt Led af den første, og endnu til denne Dag bære i England alle naturvidenskabelige Undersøgelser, der føres op til theoretiske Grunde, idetmindste Navn af philosophiske, medens de rigtignok ofte ikke ville vide Noget. af „metaphysics“ at sige. Egentlig er det først i dette Aarhundrede, at der kan være Tale om et Brud mellem den empiriske Naturforskning og den speculative Videnskab. Om Aarsagen hertil er, den sædvanlige Forestilling den, at et voldsomt Overgreb fra Speculationens Side — idet den saameget udskregne, fornemmelig fra Schelling udgaa- ende, Naturphilosophie søgte at construere Naturen a priori — har fremkaldt en Reaction og gjort, at den empiriske Naturforsk- ning har mere og mere emanciperet sig, saa at den nu gaaer sin egen Gang uden at ville have Noget med Philosophien at bestille. Og denne Naturvidenskabens Udskillelse synes ialfald for den selv at have baaret de allerskjonneste Frugter. Man pleier ikke glemme at fremhæve, hvorledes Naturvidenskaben netop i den sidste Tid har feiret sine allerstørste Triumfer og i alle Retninger naaet et Opsving, hvorom foregaaende Tider ikke havde nogen Anelse. Om Philosophien paa den anden Side maaskee ikke har en tilsvarende Blomstring, ja om dens hele Existents og Betyd- ning endog er bleven problematisk, saa kan man deri kun see en Neniesis for dens tidligere Brera eller rettere en Sandhe- dens og Naturlighedens Seier. Saaledes omtrent lyder, om vi ikke tage feil, en. temmelig udbredt Tradition inden Naturforskernes Leir, og selv blandt dem, "der ere Philosopher af Fag, vil man nuomstunder ikke finde saa ^ Faaẹg, der — endog med Fare for deres hele Stillings Conseqvents - — istemme de samme Toner, hvori man i ethvert Tilfælde kan see et Kjendetegn paa Tidsaandens Retning og Magt: Den Ta er nu forbi, heder det, da man meente at kunne øse Sandheden A i i i 1 Y Å $ $. 151 udaf sin egen Hjerne; man indseer nu, at det fremfor Alt gjæl- der Kjendsgjerninger, som en nøiagtig Iagttagelse maa til- egne sig og hvori vi alene have Sikkerhed for, at det er Virke- ligheden og ikke et Phantasie-Foster, hvormed vi sysselsætte vor Tanke. Erfaring og Induction er den eneste sikkre videnskabe- lige Methode. Lader os strax tilstaae, at virkelig Meget synes at tale for . denne Synsmaade, og at den, selv om den tilsidst skulde befindes eensidig, alligevel udentvivl har sin vigtige Mission i Videnska- bens historiske Udvikling. Men en liden Betænkelighed vil strax reise sig deraf, at det paa denne Maade ikke bliver saa let at sige, hvad Philosophie er eller hvortil den skal tjene, forsaavidt den dog skulde adskille sig fra den empiriske Forskning, der igrunden forudsættes som eneberettiget. Kan det ikke let see ud som et Overgreb fra den sidstes Side? Og om man heri længe nok, som ovenfor berørt, kan see en Nemesis og saaledes en historisk Retfærdighed, saa er der dog fra den videnskabelige Sandheds Standpunct liden Tilfredsstillelse i at sætte den ene Een- sidighed i Stedet for den anden. I ethvert Tilfælde vil man neppe undgaae Spørgsmaalet om det rette Forhold mellem Philosophien og den empiriske Natur- videnskab. Besvarelsen falde nu ud, hvordan den vil: skal man fastholde Tanken om en Arbeidets Deling, saa maae begge Vi- denskaber anvises hver sin bestemt begrændsede Sphære; skal maaskee Philosophien ganske gaae op i den empiriske Naturvi- denskab eller afløses af denne, saa maa ogsaa denne Overgang skarpt betegnes og begrundes, saa at Sagen kan komme paa det Rene. En videnskabelig Undersøgelse af dette Forhold synes saaledes fra begge Sider nødvendigt at maatte kræves og at ligge i begge Parters Interesse. - Nu kunde man vistnok et Oieblik spørge, hvo der da med Foie skal foretage denne Undersøgelse, Philosophen eller Natur- forskeren. Begge kunde lettelig synes incompetente, da enhver kun kan antages at have tilstrækkeligt Kjendskab til den Side, til hvilken han selv hører. Navnlig vil Naturforskeren, der sterkt- 152 fremhæver Erfaringen som det eneste sikkre Erkjendelses-Princip, endog komme i'en aabenbar Selvmodsigelse, om han vil indlade sig paa at dømme om en videnskabelig Retning, som han selv ikke af virkelig Erfaring kjender. Thi at danne sig selv en subjec- tiv Forestilling om Philosophiens Tendents og Methode og saa bryde Staven over den, kan umulig bestaae med den egte Naturforskers "videnskabelige ZEdruelighed. Snarere vilde man kunne finde sig i, at Philosophen, der jo i Almindelighed antages at construere a priori, ogsaa paa egen Haand udkaster sig et Billed af Natur- videnskaben og lægger dette til Grund for sin Bedømmelse ; heri vilde ialfald være formel Conseqvents. Dog skulle vi her ikke gjøre Fordring paa noget Privilegium i denne Retning, men over- hugge Competents-Spørgsmaalet med den simple Bemerkning, at Enhver faaer stræbe at opfatte Sagen saa godt, han fra sit Stand- punct kan, at Udvexling af Synsmaader maa føre nærmere og nærmere til Sandheden, og at det netop maa ligge i den empiri- ske Forsknings velforstaaede Interesse at erfare, hvorledes Phi- losopherne opfatte sit Forhold til den. Hvad jeg imidlertid her har at meddele, biiver kun korte — for hvilke jeg gjør Regning paa velvillig Overbzrelse. Det alleralmindeligste TTvistepunet mellem Naturforskere og Philosopher er vistnok det angaaende Erfaringens Berettigelse og Betydning overhoved. Meget ofte torde imidlertid denne Tvist for. en stor Deel beroe paa en Misforstaaelse, idet man tillægger sin: Modstander en anden Opfattelse, end denne virkelig har. At saaledes Naturforskeren lægger en virkelig Vægt paa Erfaringen, at han ved lagttagelse og Experiment fremfor Alt søger at ad- sperge Naturen selv: deri vil en sund Philosophie blot kunne give ham Medhold. Philosopherne ere med al deres udskregne Aprio- rismus dog ikke saa eenfoldige, som mangen Empiriker a priori — vil gjøre dem til, at de nemlig skulde miskjende Erfaringens Vig- tighed og Nødvendighed eller være blinde for de store Fremskridt, der allerede skyldes den. Dette er ligesaa vist, som at ingen Materialist eller saakaldet Praktiker bor misteenke os Theoriens - og Ideens Mænd for den Dumhed, ei at have eee for Materien TOME E ML i i AMNEM. TREERE - ons (d begaaet mange store Feil, idet de altfor raskt have draget almin- | 153 eller for den Sandhed, at Mennesket trænger til Brød, om vi end gjøre os Umag for at fremhæve, at det leverikke af Brød alene. Selv paa Philosophiens eget Omraade kunne vi ikke tænke paa at udelukke Empirien eller holde den for overflødig, idet vi jo stedse anbefale deels et grundigt Studium af Videnskabens Historie og Forgjængernes Systemer, deels en omhyggelig Iagttagelse af Be- vidsthedens Kjendsgjerninger — om vi end ikke dermed troe det * "philosophiske Studium færdigt, eller (med Nogle) betragte disse Bevidsthedens Kjendsgjerninger som Videnskabens egentlige Prin- ciper. Og desto mindre kunde det da falde os ind at benegte eller betvivle Erfaringens Berettigelse med Hensyn paa Naturen, hvis Charakter netop er Udvorteshed, og i hvilken (som en meget bekjendt philosophisk Formel lyder) „Ideen er ude af sig selv,“ »forholder sig til et Ydre” — om vi end troe, at Videnskaben har den Opgave tilsidst at ophæve denne Udvorteshed. Selv den schel- lingske Naturphilosophie, der for Nutidens Bevidsthed ofte staaer som et mythisk Skrækkebilled af aprioristisk Construction, gjør man Uret, naar man indbilder sig, at den vil udelukke eller rin- geagte Erfaring. Den, der vil gjøre sig den Umag med Opmerk- somhed at læse Schellings egne og de bedre Schellingianeres Skriv- ter, vil sée, at de tvertimod efter bedste Evne søgte at benytte, hvad Erfaring indtil da havde lært om Naturens Phænomener, ligesom de stedse -ansporede til nye Iagttagelser og Forsøg. At de ikke bleve staaende ved at indregistrere de ydre Kjendsgjer- ninger, men søgte at forklare disse af Naturens almindelige Kræf- ter og Love, at de ad Analogiens Vei søgte at lægge disse tilrette for en høiere Tænkning, kan kun geraade dem til Ære, ligesom det er en Kjendsgjerning, at de ved en lykkelig Divination have kastet mangt et Lys over Naturlovene, medens allerede deres be- " geistrede Grundanskuelse af Naturen som en Aabenbaring af det — . Absolute har bidraget overordentlig Meget til den almindelige Iver, hvormed den siden er bleven gjennemsøgt i alle Retninger, og til den Anseelse, hvori Naturvidenskaben siden har staaet. ere Paa den anden Side skal det heller ikke negtes, at de have - 154 delige Slutninger af utilstrækkeligt bekjendte Phænomener, at de have havt en vis Tilbøielighed til spillende Analogier, der især hos Aander af lavere Rang have næret meget Phantasterie og en betænkelig Overfladiskhed. Heraf er vistnok opstaaet megen Skade for Videnskaben, og ikke mindst den, at den hele speculative Na- turbetragtning synes for lange Tider at være kommen i Miscredit, idet Menneskene saa ofte ere tilboielige til at udkaste Barnet med Badevandet. Men man skulde da ogsaa erindre, at den første - alvorlige og grundige Protest mod dette Uvæsen med de legende Analogier og de forhastede Generalisationer netop udgik fra den speculative Philosophie selv i dens allerstrengeste Skikkelse. He- gel, der tidligere havde gjort fælleds Sag med Schelling, saa allerede tidligt de Spirer til Misbrug og Vildfarelser, som Syste- met gjemte, og blottede dem med en Grundighed og Hensynsløs- hed, der for bestandig skilte ham fra den schellingske Skole. Man- ee ge, som endnu i vore Dage saa kraftigt declamere imod de spe- - culative Philosophers svzermende og letfeerdige Constructions-For- . søg, drømme mindst om, at de i det Væsentlige kun gjentage, i: hvad den speculative Philosophies vzeldigste Kjeempe for henved : et Par Menneskealdre siden har sagt paa en langt mere udtem- eg mende Maade. = Altsaa deri ere vi eller bør vi ialfald være enige, at uden ; ngiagtig Erfaring gives ingen sund og tilfredsstillende Naturviden- skab. Vi have jo faaet ikke alene Fornuften, men ogsaa Sand- serne, for at vi skulle bruge dem. Overhoved er den menneske- lige Aand ikke stillet ene, men i Forhold til en ydre, materiel Verden, som vistnok i sin sidste Grund er beslægtet eller maa- skee rigtigere: identisk med dens eget inderste Væsen, men som s dog nedvendigt har denne Udvorteshedens Form, der forst efter- haanden kan overvindes og netop derved, at Aanden ligesom be- giver sig ud deri, tager sin bestemte Eiendom i virkelig Besid. "delse og saaledes vender dermed beriget tilbage til sig selv. Deri "bestaaer Menneskeaandens Endelighed, at den ikke kan ose Alt umiddelbart af sig selv, men maa 'staae i Vexelvirkning med. meget Ydre, for først herigjennem, i denne Proces, at naae sit. 155 eget sande Væsen. Saaledes er det jo ogsaa med det Physiske, den legemlige Organisme. Ogsaa denne, skjønt den har sit for- mende Princip i sig selv, behøver Næring. og ydre materielle Stoffer, som den maa tilegne sig, og det er først i denne Assimi- lations-Proces, at Livet virkeliggjor sig. Og om vi hæve os til at betragte Menneskets praktiske Stiling og Grundbeskaffenheden af dets ethiske Liv, saa har der vistnok til visse Tider været de, der have sat dettes Fuldkommenhed i at isolere sig, drage sig udaf Verden og blot leve i eensomme Betragtninger og Fromheds- Øvelser; men Menneskeheden er idethele dog vel medrette kom- men til den Overbeviisning, at en saadan Isolation blot forer til, at Livet hensygner, Viljekraften forkjeles og slappes, ja Menne- sket i dets inderste Væsen gaaer tilgrunde, hvorimod en. sund Udvikling betinges af Menneskesamfundet, hvis mangfoldige In- teresser og Kampe stimulere Virksomheden, medens igjen enhver sundt udviklet og i Livets Kampe hærdet, selvstændig Personlig- -hed bidrager til at paatrykke de Forholde, hvoraf den er omgivet, sit eiendommelige Præg. Ikke at tale om, at selv de høiere Grund-, sætninger for den menneskelige Handling, der alene kunne give denne Fasthed og Holdning og hvorpaa Sindets sande Beroligelse og Urokkelighed, tilsidst alt Menneskeyærd, beroer — dem har Mennesket dog fra først af ikke suget af sit eget Bryst, men af Opdragelsens Modermelk, af den i Slægten levende hellige Tra- dition, endelig maaskee af en hoiere aandelig Erfaring. Er Mennesket altsaa saavel opad som nedad idethele mang- foldigen betinget af sine Omgivelser, saa er det ihtet Under, at ogsaa dets Intelligents trænger til Næring af ydre Stoffer og først i Virksomheden for at tilegne sig denne udfolder sit Liv og kom- . mer til sin Bestemmelse, til sig selv. Men lader os endnu et Qie- . . blik dvæle ved de Sammenligninger, jeg her har tilladt mig at = antyde. Saaledes er det jo hvad den. organiske Livsproces an- - gaaer ganske klart, at den ikke beroer blot paa en Modtagelse af det ydre Næringsstof, men ligesaavel, ja end væsentligere paa en Bearbeidelse deraf. Physiologerne kalde denne Bearbeidelse | Assimilation og antyde derved, at den gaaer ud paa en Omform- ning af Stoffet til Lighed med Organismen selv, en Udskillen og Forbinden, idethele en Modification, der maa foregaae efter Or- ganismens iboende Love og i Retning af dens eiendommelige ! Grundform. Men. derved forudsættes netop, at Organismen har denne sin Grundform og sine Grundlove oprindeligt, saa at sige: | a priori, i sig selv, uafhængigt af de ydre Stoffers tilfældige Be- l skaffenhed. Intet tilfældigt Sammentræf af visse Stoffer kan frem- | bringe organisk Liv, denne i sig selv afsluttede, i sig selv sit Øie- Í med havende Form og Bevægelse, men kun et oprindeligt orga- nisk Princip, der vælger, forskyder og omformer Stofferne — vel ikke, som Nogle have troet, i Strid med chemiske og mechaniske Love, men just i Overeensstemmelse med disse Love, idet det dog behersker den hele Proces og underordner den under sit i det selv liggende Oiemed. Organismen er vistnok fra en Side afhæn- gig af Næringsmidlerne, af den mechaniske og chemiske Proces, DÅ men kun paa den Betingelse, at disse tilsidst skulle blive afhæn- i gige af Organismen, antage dens Form og saaledes tjene dens" Oiemed; heri bestaaer netop Livets Sundhed, medens det om- vendte Forhold, nemlig Stoffernes, det Mechaniskes og Chemiskes tilfældige Losrivelse, om partiel, er Sygdom, men naar den bli- ver total, medfører Døden. ; : Paa lignende Maade forholder det sig med Menneskets mo- ralske Liv. Vi have erkjendt, at ogsaa i denne Henseende maa Mennesket staae i et mangesidigt Afhængigheds-Forhold til sine .. Omgivelser; vi ere ikke i alle Dele Herrer over vor Skjebne, og selv hvad vi virke og hvad vi ere, er paa mange Maader betin. * get af Omstændigheder, der ere udenfor os. Men alligevel er der Noget i et Menneskes Charakter, som tilsidst tilhorer ham selv, en egen Maade, hvorpaa Omstændighederne opfattes og be- nyttes og hvoraf deres Indvirkning væsentlig afhænger. De mang- foldige Hensyn, der synes at bestemme et Menneske, skulle dog jd først vinde sin Sanction og sin afgjørende Betydning i Menne- skets inderste Overbeviisning, og saa uforsvarligt det er, naar : 2 Mennesket vil isolere denne, vil overgive sig til spidse, egensin- dige Indfald, saa elendigt og med Menneskets sande Værdighed ———ÀÀa € —ÀÀ * 157 stridende er det paa den anden Side at være de ydre Omstæn- digheders Slave og et Rør, som bevæges hid og did af Vinden. Meget mere er hiin Charakterens Selvstændighed og Frihed, der veed at hæve sig over Omstændighederne, den egentlige moralske Sundhed og det rette Maal for Menneskets praktiske Udvikling; hvorimod det er Svaghed, Immoralitet, Last, udelukkende at be- stemmes af ydre Tilfældigheder og viljeløst følge Omstændighe- dernes og Naturtilskyndelsernes Spor. Vi see heri talende Billeder ogsaa paa Erkjendelsene sande Natur og Bestemmelse, der jo ikke kan danne nogen Undtagelse fra Menneskets totale Natur og Stilling. Den theoretiske Aand suger sin Næring af de ydre Objecter, Erfaringen er denne Næ- rings Annammelse og Sandserne dens nærmeste Organer. Men ingenlunde bestaaer Erkjendelsen tilsidst og væsentligt i Optagel- sen af det raae og tilfældige Stof; den har ogsaa, ligesaavel som Legemet, sit organiske Princip, sin indre Lov a priori i sig selv, efter hvilket den vælger og forskyder, ordner og bearbeider det Stof, der frembyder sig. Forst i det assimilerede Stof, det der har ladet sin Fremmedhed fare og er blevet inderligt homogent med den erkjendende Fornufts eget Væsen, har denne sin virke- lige Næring; det Øvrige maa den — atter ligesom det organiske Legem — afsondre og idetmindste midlertidigt bortkaste. I al virkelig Erkjendelse er der saaledes nødvendigviis et apri- orisk Moment. ^ Aanden medbringer stedse sine egne Love og søger ved sin iboende Kraft at opløse det udenfra optagne Stof for at tilegne sig det. Naar man derfor undertiden drømmer om en reen Empirie, en blot og bar Modtagelse af det Givne, saa maa denne for en neiere Betragtning af Sagens Natur vise sig. som en reen Umulighed. Men vistnok er hiint Aprioriske eller — Aandens egen Virksomhed i Erkjendelsen mangengang tildeels eller ganske ubevidst, idet Bevidstheden tilsyneladende er nedsænket i E det Objective. Aanden veed ikke af den indre Lov, der bestem. - - mer dens Virksomhed. Saaledes foregaaer jo ogsaa den organi- "ske Fordoielses-Proces ubevidst, uden at Organismens iboende Lov giver sig tilkjende anderledes end i og med det Stof, der assimi- i leres. Ingen kan alligevel tvivle paa, at en saadan Lov virkelig "er til, og der gives derfor ogsaa medrette en Videnskab, Physio- logien, der søger at bringe den til Bevidsthed. Det kan vel siges, “at denne videnskabelige Bevidsthed om Organismens Lov er uden Udbytte for Ernsringen: selv, der foregaaer i fuld Orden uden den; — endskjønt paa et høiere Culturstandpunet overhoved vil mangt et veiledende Vink kunne seges af den physiologiske Vi- denskab ogsaa til Ernæringens Bedste. Men i den aandelige Er- nerings-Proces er ialfald Bevidstheden et væsentligt Oiemed og det Ubevidste endnu det Ufuldkomne og blot Midlertidige. Vi- - denskaben søger overalt at drage det Ubevidste frem til Bevidst- hed og saaledes nodvendigviis ogsaa at komme til Klarhed ikke i alene om sine umiddelbare Gjenstande, men ogsaa om sig selv, 3 sine Betingelser og Love. Ja den første Klarhed har efter Sagens Natur først sin Fuldendelse i den sidste. Derfor kan Videnska- ben, naar den ikke vil blive staaende paa Halvveien, paa ingen Maade undvære en — saa at sige — Aandens Physiologie, en Un- dersogelse af Aandens organiske Lov. Denne Videnskab heder med sit egentlige Navn Logik. Logiken er ogsaa virkelig temmelig almindeligt blevet anseet som et nødvendigt Supplement ogsaa til . saaledes, at den som en philosophia instrumentalis blot skulde vere et Middel for den reelle Forskning eller for Fremstillingen af dennes Resultater — i Analogie med at Legemets Physiologie kun skulde have den Opgave at tjene Ernzringen eller de ovrige legemlige Funetioner. Meget mere har saavel denne som Logiken en selvstændig Værd, idet ikke alene den physiske, men ogsaa . den aandelige Ernæring ere betydningsfulde Phænomener, der i 0g for sig paakreve den videnskabelige Undersøgelse. Og hvad Logiken angaaer, da maa fornemmelig fremhæves, at al Viden- 1 | | Naturvidenskaben. Men det er overfladiskt at forstaae dette A - s) AME: RARS x CU ESCUDO RU Uy NESH ir 70r ECKEN skab først ved den hæves til den Selvbevidsthed, der hører væ- sentlig til Videnskabens Begreb og, istedetfor blot at være dens " Middel, snareré maa siges at være dens Oiemed. Den logiske - E Videnskab er da naturligviis heller ikke — hvad Nogle ville gjøre - den til — blot en Samling af techniske Tænkeregler, E disete- es 159 tiske Forskrivter for Tænkningen, men en virkelig i sig selv klar . Indsigt i Tænkningens Natur og Væsen, altsaa en fuldkommen reel og paa sig selv beroende Kundskab. Nærmere beseet falder imidlertid denne - som vi have kaldt den — Aandens organiske Lov sammen med Tilværelsens Lov i Almindelighed. ” Denne Sætning vil vel ikke kunne faae sit fulde Lys, uden ved at gaae dybere ind i logisk-metaphysiske Under- søgelser, end her er Sted til; men Saameget tør jeg vel vente indrømmet af blot almindelig sund Tænksomhed, at den erkjen- dende Aand ikke kan være indrettet paa Slump og blot staae i et tilfældigt Forhold til Tilværelsen, der er dens Gjenstand, men at den maa være væsentlig organiseret paa Sandheden. Det er denne Tanke, Cartesius udtaler i den Form, at Gud ifølge sin Sanddruhed ikke kan have indrettet Menneskets Natur paa at bedrage det. Aandens tænkende Virksomhed maa,saaledes, hvor den er sund og svarer til sin Bestemmelse, bestaae ikke blot i at lægge Tingene subjectivt tilrette for-sig og derved kanskee rive ‘dem ud af deres rette Sammenhæng eller idethele gjøre dem til noget Andet end de ere, for at faae dem til at passe ind i Aan- dens Kramkiste — hvilket jo vilde være at forfalske og forvanske Sandheden istedetfor at erkjende den — men snarere i at lægge Tingene tilrette i dem selv, saa åt deres sande Væsen og Sammenhæng kommer frem befriet fra de Tilfældigheder, der i det umiddelbaré Phænomen hindre dem fra strax at vise sig som hvad de igrunden ere. Det er Sagens egen Kjerne, som Tænk- ningen fremdrager, idet den ved sin Bearbeidelse af den umiddel- bare Forestilling gjør den begribelig. Det sande Begreb er ikke en blot subjectiv Fiction, det er Tingens egen Sandhed. Ellers var jo al Sandheds-Erkjendelse en Umulighed, thi vor Erkjen- . | delse bestaaer væsentlig af Begreber. ' Det er sagt, at den tænkende Aand ikke blot reciperer de givne Indtryk, men at den bearbeider, modificerer Stoffet, ja for- - vandler det til Lighed med sig selv, assimilerer det. Men denne Forvandling er i sit Væsen ingen Forvanskning, ikke en Omform- . ning, der for Tingene selv er blot udvortes og tilfældig, men en - Udvikling, der egentlig ligger i Tingenes egen Natur, en Reduc- tion til deres egen Natur. Aanden assimilerer kun Tingene med sig, idet den tillige assimilerer dem med dem selv; jo mere de stemme med Aandens Natur, desto mere stemme de med deres eget sande Væsen; thi Aanden og Naturen er i deres inderste Væsen Eet, ikke alene begge udgaaede fra den sammé skabende Viisdom og saaledes af denne Aarsag bærende det samme Grund- præg, men ogsaa gjensidig bestemte for hinanden, Aanden til at fatte Naturen, Naturen til at fattes af Aanden. y Naar al Videnskab maa være logisk, saa gjælder dette ikke “blot Formen, men ogsaa Indholdet; det er fordi ikke alene Aan- den, men ligesaa vel Tingene, Naturen er logisk indrettet. Na- turvidenskabens egentlige Gjenstand er Naturens Logik. -At denne, som saadan, ikke vindes ved umiddelbar Iagttagelse af de ydre Phænomener, men først ved Tænkning, siger sig selv. Og det er her igrunden utilfredsstillende at sætte Jeget i Modsætning til Objectiviteten. Thi for at gribe det Logiske i Tilværelsen, gjæl- der det vel at see indad, dog ikke egentlig i det menneskeligé Subject og dets maaskee tilfældige Beskaffenhed — denne Be- tragtning vilde være ligesaalidet apriorisk som den umiddelbare Iagttagelse af de ydre Gjenstande — men ind i Sagens Natur og Væsen, ind i det Selvforstaaelige. Dette Selvforstaaelige er Tanken; kun Tanken forklarer sig selv; deri bestaaer det Apri- oriske. Og Tanken er vistnok det Indre, men ikke alene i os, ogsaa i Tingene, i Naturen. Denne Seen indad, denne Tankens Forklaring i den selv heder Philosophie. en blot Opsamlen af Phænomenerne, saafremt den vil forklare disse eller — hvad der er det Samme — søge Naturens Tanke, er 3 altsaa Philosophie dens egentlige Formaal. Vil Naturvidenskaben "kun tænke sin egen Tanke tilende, saa maa den selv gaae over i Philosophie; den er under hele sin Fremgang væsentlig en Over- -~ gang i Philosophie. Saafremt nu Naturvidenskaben ikke vil blive stenændk ved ” Men, heder det undertiden, denne Tænken tilende gaaer netop — - ED E E So | 161 i det Uendelige og er derfor en Umulighed; det Maal, der her stilles i Udsigt, er et uopnaaeligt og som Naturvidenskaben fra først af gjør bedst i at gjøre Afkald paa. idet den holder sig til hvad den kan række, nemlig de ydre Phænomener. Ja, ville vi si . svare, naar Videnskaben kunde gjøre Afkald paa at være Viden- skab; thi som saadan maa den jo netop stræbe at ophæve det ydre Phenomen, see det i dets Grund, begribe, forstaae det. Og al Forstaaen er naturligviis tilsidst i Kraft af det Selvforstaaelige, den sig selv forklarende Tanke. At Videnskaben i en vis For- stand har en uendelig Opgave,' dette maatte den fra først af vide og finde sig i. Og for at denne Uendelighed ikke skal blive den slette, der løber udad fra Punct til Punct uden Maal og Med og saaledes opløser sig i 'Tomhed, bor Videnskaben stedse idetmindste have en Tanke om Maalet, idetmindste et forudskuende Blik, en Antecipation, hvori den seer Banen fuldendt. Dette er jo nod- vendigt for ogsaa i det Enkelte nogenlunde at afstikke sin Bane, for at bestemme i hvilken Retning Undersøgelsen skal gaae og ikke ganske give sig Tilfældet i Vold. Thi ikke maa man vente paa, at Fuldendelsen og den virkelig klare Tanke skal komme af sig selv, at Sammensætningen, Totaliteten skal falde ned fra Sky- erne, naar Delenes Sum er færdig, Det er at vente dum defluat amnis; thi det er netop denne Delenes Sum, som aldrig bliver færdig. Al stykkeviis Forklaring peger, naar den dog skal være en Forklaring, mod en Eenhed, en Totalitet, i hvilken den først har sin rette Betydning; det brudte Lys forudsætter stedse det rene. Men Tanken maa ogsaa stedse see og folge hiint Finger- peg, gaae tilbage til Forudsætningen og i dennes Lys see de mangfoldige Conseqventser. Menneskeaanden maa stedse have . . Fuldendelsen for Øie for at stræbe efter den, stræbe efter at for- a staae og blive enig med sig selv. I denne Enighed med sig selv — og saaledes kan jo netop Philosophiens Opgave udtryk- kes — ligger Tankens sande Uendelighed, Fuldendelsen og Op- hævelsen af den ellers endeløse Omflakken fra Punct til Ponci den udvortes Verden. Vidensk.-Selsk. Forh. 1863. Dog denne Tale ville Mange maaskee finde dunkel; vi a o nu 162 ile med at give den ialfald et Streiflys af Historien. Denne viser, at Videnskaben og netop Naturvidenskaben — som allerede antydet — endog begynder med Philosophie. Menneskeaanden venter ingen- lunde til Naturens Phænomener ere med nogen Udførlighed og Nøiagtighed gjennemforskede, inden den søger at skaffe sig et Lys over Naturens totale Sammenhæng. Rigtignok var dette Lys for- detforste kun en svag Straale ind i en dunkel og chaotisk Masse; men det var dog Betingelsen for, at denne efterhaanden kunne klares og ordnes for Tanken. Aanden maatte først kaste sit Skin ind i Tilværelsen, førend den kunde give sig i Færd med dens ngiere Gjennemforskning, ligesom jo allerede Skaberen — tverti- mod mangen modern Physikers Grundsætninger — frembragte Lyset, inden han skred til i det Enkelte at forme sin Verden. Je- hova er den første Aprioriker! — Hvad Menneskeaanden angaaer, saa maatte den vistnok kun lidt efter lidt nærme sig Maalet, at hæve den hele Tilværelse frem i Ideens Lys. I Phenomenernes Verden holdt den sig derfor i Forstningen kun til det Nærmest- gjenspeile dette Lys, de største og meest omfattende Omrids, hvor den almindelige Idee saa at sige meest synlig fremtrzeder. Den gik ikke længere ind i det Enkelte, end at dette med nogen- lunde Lethed kunde reduceres til en Totalanskuelse; den roede sig, saa at sige, ikke længere ud, end at den kunde see Land. Efterhaanden blev den dristigére, alt eftersom dens eget Lys, det Aprioriske, tiltog i Styrke; eftersom den ideelle Grundanskuelse udviklede sig og blev mere bestemt og indtrængende, dukkede ogsaa flere og flere betydningsfulde Kjendsgjerninger frem af den Masse, Aanden tidligere havde ladet ligge uændset; thi Aanden 1 seer igrunden ikke, hvad den ei mægter at belyse. Selv et Veir- .. lys, selv en falsk Theorie kan undertiden lede Forskningen paa en rigtig Vei, hvor Maalet endelig naaes. At Columbus opdagede ger om Indien. Men det væsentlige Fremskridt er dog, naar Sei- ladsen vover at slippe Landet afsigte og betroe sig til Himmelens liggende, det, der strax fra sin Overflade lettest og klarest kunde America, skyldes jo foren Deel urigtige, phantastiske Forestillin-. Stjerner, de Uforanderlige, der rigtignok kun sees, naar de jor- | 163 ” diske Syner svinde. Saaledes bliver ogsaa Naturforskningen først ret dyb og omfattende, naar den tør give Slip paa al Landkjen- ding i de umiddelbart klare empiriske Former og overlade sig til Ideerne selv. Dette Standpunet tilhører væsentlig den mo- derne, den christelige Tid. Denne har igrunden — med eller uden klar Bevidsthed — Tro til Ideerne. Hele Naturen er for den gjennemaandet, en Aabenbarelse af den guddommelige Viis- dom. Derfor kan den overlade sig til Naturen, stolende paa, at denne i det Lave, som i det Hoie, i det Smaae som i det Store, stedse vil.svare til Ideen. Den er ikke, som den antike Aand, indskrænket til en snever Kreds af Normalskikkelser, et Udvalg Kano" lit af fortrinsviis begunstigede Former, hvori Ideen strax træder frem med udvortes Kjendelighed; den veed, at selv i de uklare- ste, tilsyneladende formloseste, ufrugtbareste Phzenomener boer den samme Guddomstanke, hvori Alt tilsidst finder sin Forklaring. Steure muthiger Segler etc.. . .. Mit dem Genius steht die Natur in ewigem Bunde, i Was der eine verspricht, leistet die andre gewiss! Naar altsaa den moderne Tidsaand har vovet sig længere ud paa Natur-Iugttagelsernes brede Hav og saaledes bragt det til at "opdage hidtil ubekjendte Lande, saa er det ikke fórdi den zx som Nogle indbilde sig — er forladt af aprioriske Forudsætninger, men netop fordi den aprioriske Forudsætning om Ideens Alle- stedsnseerveerelse i høiere Grad er voxen den saaatsige i Kjodet. Den Aands-Disposition, der betinger denne nergaaende og man- gesidige empiriske Forskning, er selv betinget af denne Forud- sætning og vilde uden den være en Urimelighed eller rettere en Umulighed. : " Det er overhoved et stort Blendverk, naar man mener, at "Erfaringen kan være uden Forudsætninger. Allerede det at ville ” spørge Naturen forudsætter et vist aandeligt Standpunct; thi hvoraf | veed man, at Naturen kan eller vil give Aanden Svar? Dertil udfordres netop, hvad vi have fremhævet, at Naturen i sit In- p erea Spørgsmaal om nogen Sag, som ikke derom har en : : 11* P derste er beslegtet med Aanden. Dernæst kan Ingen gjøre. et. m E . 164 foreløbig Tanke — om end kun i Anelsens Form. Skjønt vel Tilfældet kan synes at have givet Anledning til enkelte viden- skabelige Opdagelser, saa er det dog den tænksomme, planmæs- sige Forskning, de til Naturen stillede Spørgsmaal og deres Be- svarelse, som Videnskaben skylder sine væsentlige Fremskridt. "Og ingen besindig Naturforsker anstiller sine Undersøgelser, uden han alt paa Forhaand har en Tanke om et Resultat, som skal naaes, og i hvilken Retning det ligger. Mange Gange er dette ham vel kun dnnkelt bevidst, han handler da efter etslags viden- skabeligt Instinct og indbilder da sig selv og Andre, at han er fri for enhver apriorisk Forudsætning. Men Instinctet er netop ufrit og vi maa gjentagende fremhæve, at den rette videnskabe- lige Frihed først vindes ved, at Forudsætningen klart gjennem- skues, ved en bevidst Betragtning ogsaa af det Aprioriske. Egentlig maatte saaledes fremdeles enhver Naturforsker ogsaa være Philosoph; thi Naturvidenskabens Idee finder, som vi have søgt at vise, først sin Fuldendelse — sin Begyndelse saavelsom sin Ende — i Philosophien. Men den nyere Tids mere udviklede For- 3 holde have her, som. overalt, medført en Arbeidets Deling. I gamle Dage var jo enhver Sømand, idetmindste enhver Skibsfgrer åf Betydning tillige paa en Maade Astronom. Den Kundskab om Stjernerne, som han havde Brug for, maatte han saa at sige fra første Haand forskaffe sig selv. Men nu ere der egne Astrono- mer, paa hvis Beregninger og Instrumenter Semanden stoler. Denne Theoriens Losgjorelse og Adskillelse fra Anvendelsen vil være til Fordeel for begge Sider. Dog bør den dannede Sømand, idetmindste den, der skal styre Skib. paa de store Reiser, være saameget Astronom, at han nogenlunde kan fatte Beregningerne og de til Grund liggende Theorier, om han end ikke kan udvikle : dem sely — saa langt fra, at han skulde lade haant om Astro- nomien og mene at hans egne snevre Himmel-Iagttagelser til dag- Te " lig Brug kunne vere nok i sig selv. Ogsaa Astronomen vil paa. . sin Side hoste Nytte af Somandens Iagttagelser. Om han just ikke af enhver Skipper-Relation lader sig bevæge til at forandre sine Theorier, saa vil han dog deels gjerne lytte til Beretningen i | l | | i % Fr m Tn L6 almindelige Principer og søger disses Begrundelse tilsidst i dein — 165 om Stjerner, der sees paa andre Hoider og med Varsomhed der- ved supplere sine Kataloger, deels ved det praktiske Behov foran- lediges til Undersøgelser i enkelte Retninger, hvor ogsaa Viden- skaben kan høste Udbytte. I et saadant Forhold staaer overho- ved Videnskaben til det praktiske Liv,'i et lignende staaer ogsaa den almindelige Videnskab eller Philosophien til de specielle Vi- denskaber, der ere at betragte som dens Anvendelser. Indenfor de specielle Videnskaber selv kunne vi pege paa Forholdet mel- lem den rene og den anvendte Mathematik. Saavel Astronomie, som Physik, Saameget end her beroer paa Observation og Expe- riment, naae dog forst ved Mathematikens, denne aprioriske Vi. denskabs, Hjælp virkelig videnskabelig Grundighed og Sammen- : hæng; og vel er det godt, at En væsentlig sysler med den rene Mathematik, med de aprioriske mathematiske Bestemmelser i og for sig, medens en Anden væsentlig er optagen med de empiriske Iagttagelser; ja man har i den senere Tid endog hørt Tale om en vis Emancipation af Experimentalphysiken; alligevel er det dog vel temmelig almindelig erkjendt, at begge de modsatte Ret- ninger trænge til hinanden. En Physiker eller Astronom uden Mathematik er dog vel noget nær en Umulighed; og skjønt den rene Mathematik vistnok efter sin Natur — som apriorisk — er mere selvstændig, saa ville dog astronomiske og physiske Problemer enkeltviis stille den Opgaver, hvis Løsning i visse Retninger kan udvide dens eget Gebeet. Her er altsaa Forholdet mellem den aprioriske Videnskab og dens Anvendelse nogenlunde paa det Rene. Men nu betænke man deels, at Qvantiteten — Mathema- tikens Element — ikke er den eneste Kategorie, som Naturviden- skaberne betjene sig af, og som er af apriorisk Art, men at og- saa de øvrige almindelige Grundbestemmelser (f. Ex. Materie, z Form, Kraft, Aarsag og Virkning o. s. v.) have sin aprioriske Side, deels at Qvantiteten selv først har sin rette Betydning i et System af Kategorier, ligesom den rene Mathematik selv dog til- sidst er en anvendt Logik. Ogsaa fra denne Side henvises vi altsaa til en Videnskab, der omfatter de specielle Videnskabers 166 selv, i Sagens og Tankens almindelige Natur, i det Selvforstaae- lige. Ligesom ved de anførte Exempler, er det til Videnskabens Udvikling nødvendigt, at Enkelte kun befatte sig med denne rene, almindelige Videnskab, medens Andre saa at sige dele Tilværel- sens enkelte Sphærer mellem sig og samle de meest detaillerede Iagttagelser. Imidlertid bør dog Hver ikke i den Grad være op- a tagen af sin særegne Retning, at han jo veed af dén Anden; og x istedetfor at ville udelukke og fortrænge hinanden, burde de stedse have Bevidstheden om, at de igrunden forudsætte hinanden, lige- som de virkelig gjensidig skulde søge Bistand af hinanden. Phi- losophen vil saaledes stedse med Opmerksomhed folge Naturvi- denskabernes Fremskridt, og om han ikke mægter at stige ned i deres Enkeltheder, vil han dog gjerne tilegne sig deres alminde- ligste Resultater, det, der er modnet frem til den største relative Gjennemsigtighed. - Paa den anden Side vil den egte Naturfor- . sker heller ikke lade den almindelige .Grundvidenskab være sig . | uvedkommende; han vil føle en Trang til en saadan Oversigt |. over den menneskelige Videns hele Organisme, at han med Be- i vidsthed kan indtage sin egen Plads deri, og af Philosophernes almindelige dialektiske Undersøgelser vil han vide at benytte de Resultater, der nærmest vedkomme hans specielle Fag. Vi have brugt det Udtryk, at Philosophiens og Naturviden- i skabernes Adskillelse beroer paa Arbeidets Deling. Men Deling i er ikke Splittelse og forudsætter allermindst, at den ene Deel vil "gjøre den anden overflødig. Det borgerlige Liv, hvorfra Udtryk- : : ket nærmest er hentet, giver os et træffende Billede paa det rette 2 : Forhold. Mere udviklede Livsfornodenheder have medført en r = Adskillelse af Haandteringer og Stænder, der hver fra sin Side . søge at imødekomme Menneskelivets forskjellige Krav og alle sigte til det hele Samfunds Oiemed. Idet nu Hver væsentlig røg- — ter sin Dont, bliver det ogsaa overladt til en særegen Classe Bor- gere, Politikerne, nzermest og egentlig at have Samfundets Heel- CE hed for Qie og til denne Ende have en Oversigt over det Vig- — tigste og "Almindeligste i de specielle Hverv og Interesser. Hvor | nu eloqui er sundt og. frit- organiseret, ville vistnok de h tT P ae EA | | . rens totale Sammenhæng, altsaa en naturphilosophisk. Ikke åt ; : 167 Regjerende eller Repræsenterende ikke forsmaae at lade sig be- lære af den specielle Erfaring og Sagkyndighed og ikke overvzelde Alt med buro- eller bulo-kratisk Formalisme. Men paa den an- den Side ville de ovrige Statsborgere, om de end ikke befatte sig med at være politiske Kandestøbere, dog ikke være saa udeluk- kende nedsænkede i deres specielle Hverv, at de ikke dog ogsaa føle sig som Statsborgere, have nogen Sands for og Kundskab om Samfundets Sammenhæng og almindelige Øiemed og søge og- saa fra sin Side med Bevidsthed at virke for dette. De, der ikke kunne eller ville dette, ere Samfundets blinde Redskaber, der enten viljeløse gaae i de Øvriges Ledebaand, eller, hvor de alli- gevel ville løsrive sig og være eneraadende, blot afstedkomme Anarchie og Forvirring. Men ogsaa Videnskaberne udgjøre et Rige, en Organisation, hvori alle de enkelte Fag skulle befordre det Heles Oiemed. Philosophien er dette Riges Politik. Den er alle Videnskabers forbindende Led, idet dens Gjenstand fornem- melig er Videnskaben som Eenhed, dens almindelige Begreb og OQiemed, hvormed da maa forbindes en Oversigt over dens For- grening og over Grenenes indbyrdes Forhold, hvilken i det Om- fang ikke kan forudsættes hos de specielle Fags Dyrkere. Imid- lertid maae ogsaa disse, naar de virkelig ville være Videnskabs- mænd og ikke blinde Haandlangere i Videnskabens Tjeneske, ikke være blottede for philosophisk Sands og ialfald lade sig belære i de almindeligste Grundbegreber; Enhver bor idetmindste kunne folge sin specielle Videnskab til det Punet, hvor den udmunder i den menneskelige Videns store fælleds Stamme og ikke indbilde sig, at den bestaaer eller kan bestaae ene for sig. Et saadant philosophisk samlende Blik er saa nødvendigt, at man uden det ikke engang vilde have noget Begreb om Naturvidenskab, men dalfald om Naturvidenskaber eller rigtigere enkelte Naturfag, der vilde staae fuldkommen afsondrede og ligegyldige for hver- andre. Physikeren vilde ikke have Noget med Naturhistorikeren at gjøre; thi det, der forbinder dem, er egentlig hverken nogen physisk eller naturhistorisk Opgave, men en Anskuelse af Natu- tale om, at Naturforskningen da ikke vilde vide at indtage det rette Forhbld til de historiske Videnskaber, som tilsammentagne dog udgjere en Green paa den samme Hovedstamme. Kort sagt: kunde man tænke sig, at al Philosophie udslettedes af den men- neskelige Viden, saa vilde denne oplese sig i en endeles Mang- foldighed af usammenhængende Specialiteter, hvorafingen tilsidst havde noget Formaal (fordi Formaalet stedse ligger i Sammenhzn- gen), og som derfor snart ville tabe al Interesse og ophæve sig selv. Dog det har hermed ingen Nod. De specielle Videnskaber kunne for et Oieblik have saa travlt med deres særegne Opga- ver, at de glemme den Rod, hvoraf de ere udsprungne, og naar de alligevel vise sig frugtbare, saa er det, fordi de endnu gjen- nemstrommes af Rodens Safter, fordi de endnu, skjønt ubevidst, ere fulde af den philosophiske Grundstemning, som en foregaa- | ende Tidsalder har forberedet og som iblandt Andet skjærper Un- dersogelsens Opgaver og giver dem Betydning. Men denne Erin- dring maa engang vaagne, den vaagner stedse meer og meer. Jo mere den enkelte Videnskab trænger frem til sine hoieste Opga- ver, desto mindre vil den kunne staae isoleret, desto mere viser den hen til al Erkjendelses fzlleds Rod. Idet Naturvidenskaben søger at trænge ind i de organiske Formers Sammenhæng, idet den skjerper sig Livets Problem, kommer den uvilkaarlig til at streife ind paa Philosophiens Enemerker. Vi have saaledes ny- lig oplevet, hvorledes en Darwins Theorie om Arternes Metamor- å : phose paa en Maade gjenoptager natarphilosophiske Ideer fra — Aarhundredets Begyndelse, og hvorledes den af Vogt, Moleschott . Fl. vakte Strid om Sjælens Væsen mere og mere arbeider hen v mod en philosophisk Losning. . Idethele gives der neppe nogen Naturforsker, stor eller liden, uden han jo ogsaa philosopherer paa "sin Maade, og det Raisonnement, ved hvilken han søger at holde sig Philosophien af Halsen, er jo selv en Stump Philosophie,? rig- - t a Ette poog o. qhoropnTéov, stes p pik o sogn Ti ov, QUosegrciov, "Xxwcoc 5i QUocoOQTciov. (ə: Om man skal philosophere ,kan kun besvares — - ved at philosophere; om man ikke skal philosophere, kan ligeledes kun indsees e ved at philosophere; i ethvert Tilfælde maa philosopheres. Aristot. (in MEP SØER BEN) apud Olympiodor. Comment. in Platon. Alcib.pr. XVI, p. 144. tignok ofte af en noget huusbagt og usammenhængende Art. Spørg- maalet synes ofte ikke saameget at være om at philosophere eller ikke at philosophere, som om at philosophere grundigt, i bevidst Sammenhæng med almeengyldige Principer og med Videnskabens historiske Udvikling, eller at raisonnere paa Frihaand blot efter Øieblikkets Anledning og Indfald eller ialfald blot med en snever tilfældig erhvervet Kundskabskreds for -Øie — i Analogie med hiin Frihaands-Politiceren hos mangen agtbar Borger, der seer Staten kun fra sin særegne Stands eller Syssels Standpunet, og som forresten kun er et Organ for en blind Degn-Opinion. Men dette Sporgsmaal kan, engang for Alvor opkastet kun besvares paa een Maade. Ligesom det frie borgerlige Samfund mere og mere maa gjennemtr:znges af politisk Oplysning, saaledes maa ogsaa i Videnskabens Rige philosophisk Oplysning blive mere og mere almindelig og bidrage til at give enhver speciel Bestræ- belse en klarere Bevidsthed og en høiere Beaandelse. At de egentlige Philosopher imidlertid maa høre meget ilde ; baade af Naturforskere og af andre Lærde, og maaskee især naar de søge at overtyde disse om, at de i sit Hjerte ere mere Philo- sopher, end de selv vide af eller ville være sig selv bekjendte: pen pim Ed * er en naturlig Felge af en saadan Udviklings-Proces, der aldrig er uden sine Brydninger. Den egte Philosoph vil derfor ogsaa vide at finde sig deri og ikke lade sig skræmme fra frit at ud- tale sin Overbeviisning, idet han, om det kniber, er beredt paa at tilfoie: „slaa, men hør!“ Saa farligt er det alligevel ikke. Thi en vis mere og mere udbredt Humanitet og Tolerants vil idetmindste som Stemning og Skik gaae forud for den høiere og friere Indsigt, hvori den til- sidst har sin Forklaring, og man vil vide at agte ogsaa Syns- maader, som man ikke kan dele. 2 - Derfor har jeg heller ikke næret nogen Betænkelighed ved at optræde aabent med disse Anskuelser i Naturforskernes Kreds — gjerne, om man vil, som en Saulus ínter prophetas — idet = jeg alligevel for Alvor meente, at ogsaa det philosophiske Stand- xs punct der ikke burde være ganske urepræsenteret. 170 Hr. Sars omhandlede et af ham i Nærheden af Drøbak iagttaget storartet geologiskt Pheenomen fra Qvarterperioden. Foredraget inde- holdes i et snart udkommende Universitetsprogram af Forfatteren. Hr. Holmboe holdt et Foredrag om Eeds- Ringe i Oldtiden. I Eyrbyggia-Saga c. IV. S. 10! berettes om et Hof, som Thorolf Mostrarskegg lod bygge paa Thorsnzs i Island. Midt paa Gulvet, heder det, stod en Forhøining (stallr) og et Altar,? og derpaa laae en motlaus ring, kaldet stallahringr, hvorpaa Eed af- lagdes;? der befandt sig ogsaa en Bolle for Offerblodet (hley t- bolli) og en Pinde til at rere Blodet om med (leytteinn). I Landnamabok?* heder det videre, at Ringen skulde være af 2 Orers Vægt eller større og, at Goden skulde have den paa sin Arm til alle de Lagthing, som han selv skulde forestaae (heya), og der i Forveien dyppe den (rjó&ra, eg. farve den rød) i Blodet af den Oxe, som han selv blotede. Og i Viga-Glums Saga. for- tælles, at den islandske Høvding Glum Eyulfsson (Viga-Glum), for T at aflægge Tempel-Eed (vinna hofseiå), tog i sin Haand en Sølv- ring, som var dyppet (róðinn, rødfarvet) i Blodet af den Oxe, der var offret.5 Endog i sine Forhandlinger med fremmede Folkeslag brug- tes samme Maade at aflægge Eed paa. I Chronicon Saxonicum, udg. af Gibson, berettes, at da de skandinaviske Vikinger i Aaret 876 sltuttede Fred med Englands Indvaanere, svore de paa den hellige Ring. Det Udtryk, motlaus, som paa førstnævnte Sted bruges, Eyrbyggia Saga, sive Eyranorum Historia ed. Thorkelin. Hafnie 1787. 4o. Man ter maaskee tænke sig denne Forening af stallr og Altar ligesom Anord- ningen er i de kalmykiske og mongolske Gudetempler eller Telte. Her seer . man foran Altaret en noget lavere Forhoeining, og de hellige Kar og andre indviede Gjenstande staae deels paa Altaret deels paa den lavere Forheining. Saadan Eed kaldtes baug-eib, Hávamál 110; og Ringen kaldes i Atlaqvida str. 30 Ulls hring. | IV, 7 eller S. 299—300 i ed. Hafn. 5 Keyser, Nordmandenes Religionsforfatning i Hedenold S, 113. LÀ > 171 er bleven tydet paa forskjellig Maade; thi vel er der ingen Tvivl om Betydningen af de enkelte Ord, hvoraf det er dannet, men det sammensatte Ord kan ikke destomindre forklares paa to Maa- der. Af mot, Mode, og laus, los, i Sammenseetninger: mang- r . lende, værende uden den Gjenstand eller Egenskab, det første Led af Sammensætningen betegner, kan kun udledes, at Ringen var uden Møde. Men hvad vil Møde sige, naar Talen er om en Ring? Udentvivl betegnes derved Forbindelsen mellem de to Ender af en Metalstang, naar denne bøies i Form af en Ring. Motlaus kan Ringen kaldes, naar Stangen vel er boiet i Ring- form, men saaledes at Enderne ikke naae hinanden, men efter- lade en liden Aabning mellem sig. Men en heelstøbt Ring kan i forsaavidt ogsaa kaldes motlaus, som der ingen Ender ere, der kunde mødes. Det Modsatte af en motlaus Ring var en saadan, som var dannet af en Metalstang, hvis Ender vare snoede om hinanden, — en Form, som Fleerheden af de Ringe, der skrive sig fra Hedendommens Tider, have. Saameget fremgaaer af Ud- i trykket, motlaus, at Ringen i ovennævnte Hof ikke var en saa- is dan; men det er tvivlsomt, om den havde en Aabning (var gjen- : nemskaaren, som danske Archæologer kalde det)! eller om det var en Heelring.? Jeg skal forsøge i det Følgende at levere Bi- drag til Losning af denne Tvivl. Det er bekjendt, at man i Hedendommens Dage forenede Offringer med Rettergang, og det ikke blot i Europa, men og- Saa i Asien. En saadan Forening antydes ved at Eedsringen paa Thorsnes havde sin Plads i Templet og at den skulde dyp- ; . pes i Offerblod, naar Eden skulde aflægges. Da nu Asien er : Europsernes Vugge, er det sandsynligt, at Udgangspunctet for - saadanne Skikke, som i begge Verdensdele have Lighed, er at søge i Orienten. Blandt de mange Sculpturer paa Ruinerne af Persepolis (a re nel oer i ER DEI Fe wii 3 Engelske Archzologer kalde saadanne dilated penannular rings. ..? Enkelte Archsologer have yttret den Mening, at de aabne eller overskaarne i e Ringe have været Eedsringe, men nogen Begrundelse af denne Mening har jeg um ^ kke funde Jt 172 Araberne kaldet Istachr, af de nuværende Persere Tschehel Minar eiler de 40 Søiler) sees en Offerprocession, bestaaende af en Mængde Personer, som deels lede Offerdyr, saasom Oxer, Væddere og Heste frem, deels bære forskjellige Gjenstande, saasom Boller, Ringe, Hammere m. m.! og deels ere bevæbnede med Landser og Buer. Paa tre forskjellige Steder i Toget sees en Mand, som i hver Haand bærer en Ring,? der har en paafaldende Lighed med Ringe, som man af og til i vort Norden har fundet i Jorden, især i Gravhøie. Ringene ere nemlig ovale, dannede som en sammen- beiet Metalstang, hvis Ender ikke ere forbundne, men have efter- ladt en liden Aabning og see noget tykkere ud end Ringene for- øvrigt, aldeles som Ringe, der ere fundne i de skandinaviske Lande, i Nordtydskland, paa de brittiske Øer og i Bretagne, og som ere afbildede i flere archæologiske Værker.3 Blandt de Sager, som bæres i Processionen ere som sagt og- saa Boller, maaskee Boller for Offerblodet. Hvad Ringene be- træffer, veed jeg intet Sted af nogen gammel Forfatter at anføre til Beviis paa, at Perserne brugte at aflægge Eed paa Ringe, men jeg skal nedenfor anføre Sandsynlighedsgrunde for Brugen af saadan Skik, Hvad Ringenes Størrelse betræffer, da viser ! Henimod Togets Ende sees en Mand, som leder en Kameel og en anden, som leder et Asen. Om disse ogsaa ere at betragte som Offerdyr formaaer jeg ikke at angive. I Xenophons Beskrivelse over en af Cyrus foranstaltet stor Offer- fest (Cyrop. 8de "Bog 3die Cap.) nævnes Oxer som Offere for Zeus (Ormuzd) og Heste for Solen; og der tilføjes, at ogsaa andre Offere brugtes, men Offerdyrene angives ikke. See Afbildningen Pl. I fig. 4 efter Ker Porters Travels in Goorgia, Persis etc. PL 39; i mindre Maalestok hos Niebuhr, Reisebeschr. Tab. XXI,XXII og XXIII. Til Sammenligning er paa Pi. I fig. 1 en Guldring afbildet efter Urda II Pl. XIV f. 2; en anden f. 2 efter B. Wilson's The Archa&ology and prehistoric Annals of Scotland. p. 311, og en tredie f. 3 efter Archeologia Vol. XXVII. Pl. I No. 5. En Fortegnelse over de Ringe af denne Art, som jeg har fundet - … omtalte i furskjellige Værker tilligemed deres itudin meddeles i Rer af denne. Afhandling. LI 173 Forholdet mellem dem og de Hænder, som holde dem, at den Stang, hvoraf enhver var dannet, har været omtrent fingertyk og at Ringens Længde har været omtrent 6 à 8 Tommer og Breden ‘omtrent halv saa stor. Hvis Læsemaaden i Eyrbyggia S. var ' rigtig, maatte den der omtalte Ring have været meget ubetydelig i Sammenligning med hine. Men, at Læsemaaden er urigtig, lader sig let bevise. Der berettes nemlig længer hen i cap. XLIV S. 230, at en Mand ved Navn Steinthor, som efter en heftig Trætte skulde indgaae Forlig med sin Modstander, istedetfor at lægge sin Haand paa Eedsringen, som Snorre Gode rakte frem, med sit Sverd huggede efter Snorres Haand i den Hensigt at afhugge den; men at Hugget rammede Ringen, hvorved Haanden blev uskadt. Havde Ringen, som det paa ovenanfoerte Sted heder, været en togres Ring (ikke fuldt 4 Lod vægtig) vilde den (enten den var af Sølv eller Guld!) kun have gjort ringe Modstand mod en vred Mands Hug. Men Udgiveren bemærker i en Note, at eet Haandskr. har Lesemaaden IX eyringr, ikke mindre end sex andre. Læse- maader XX eyringr.? Den sidste Leesemaade maa være den op- rindelige, da alene den kan tænkes forvansket til IX eller II og ikke omvendt, i det Tallene, skrevne med Romertíal i liggende Stilling lettelig i gamle Manuscripter kunne have mistet den ene eller begge de Skraastreger, som danne Korsene, og i første Til- fælde være bleven IX, i sidste til Il. Man kan neppe antage, at en svagere Ring end en paa 20 Ører (lidet over 36 Lod) var istand til at afbøde et Hug, som det omtalte. Og denne Vægt svarer temmelig noie til den, som de persipolitanske Ringe maae have havt, om man tænker sig dem af Sølv. Overeenstemmelsen i Vægt er imidlertid en altfor ubetydelig Omstcendighed til deraf at slutte Lighed i Form. Større Vægt maa man legge paa den Om- 1 Lssemaaderne ere i forskjellige Haandskrifter forskjellige, deels Gullhringr G 5 Codd.) dgels Silfr hringr (i en Cod.), deels blot hringr (optagen i Texten). 2 At den i Texten optagne Læsemaade ,tvieyringr^ er urigtig, kan ogsaa sluttes skulde veie mindre end tre Ører. — af et Sted i Viga Glums Saga (S. 25), hvor det heder, at Tempelringen ikke k 174 stændighed, at, som ovennævnt, i Nordeuropa ikke sjelden findes "Ringe af saadan Form, ja tildeels endog af samme Dimensioner. At de skulle have tjent som Smykker for Arme, Fødder eller Hoved, som Nogle have gjettet paa, er usandsynligt; den ovale Form er tilstrækkeligt Beviis mod Antagelsen af saadan Mening. Indrømmer man end, at denne Form kunde passe for Ringe om Haandleddet, saa, ere de deels for store til saadant Brug, og deels vilde de udvidede Ender have voldet et ubehageligt Tryk. Hel- ler ikke liar man saavidt vides, nogensteds fundet to i Vægt og Form saa lige, at de kunde ansees for. et Par. Imod den An- skuelse, at de skulle have været brugte som Smykker, gjor Wil- son ogsaa den velgrundede Indvending, at de fleste ere saa tykke og stive, at de ei kunne have været flere Gauge bgiede uden at Spor derefter vare synlige. ,'These.rings, siger han, are generally much too massive and rigid . . . . . to admit of their being un- bent for the purpose of clasping on the arm, without injuring their form and leaving marks of such a process.“ l. c. p. 311. Om man skulde finde en saadan Ring om en Beenpibe, an- tager jeg snarere, at det har været Armbenet af en Gode, som har været begraven med Ringen anbragt, som det var hans Pligt at bære den ved alle offentlige Sammenkomster,! end at den skulde have tjent som Prydelse. Spor til Brug af saadanne Ringe fore- komme derhos ogsaa i sydligere europæiske Lande. Lelevel har i et af sine Værker leveret Afbildninger af to gamle galliske Myn- ter, paa hvis ene Side sees en Mand, som i den ene Haand hol- '* I Ladak, en Provinds af Tibet, hvor Buddhismen er herskende Religion, blive Stor-Lama'ens hellige Redskaber nedlagte med. hans Lig. ,Beside the body are placed the deceased's plate and cup, his rolls of prayers, his SERENE and all his nee ea TUSEN Ladak p. 309. Om en af de * Im: + 3 rJ , AUUUI TOI anferte Sted, at Arbeidere, som vare ifzrd med at ipie em lige. stodte paa en for den var gaaen istykker, og, da de vilde til at kleve Roden, stødte de BER en haard Gjenstand, hvilken var Edsringen, som Rødderne vare voxede omkri ng. Den synes derfor at have ligget i Urnen. P A Steenkiste, hvori der stod en Urne, som Rødderne havde trængt igjennem, hvor- 175 der en Ring af samme Form, som de her omtalte.! Og paa gamle romerske Gravminder sees Mænd fremstillede med lignende Ringe hængende i en Snor om Halsen.? Saadan Anbringelse viser, at man har tillagt disse Ringe en meget vigtig Betydning: og den Tanke ligger nær; at det er geistlige eller verdslige Øv- righedspersoner, man paa saadan Maade har fremstillet. Af anden Form ere de Ringe, som sees i Mænds Hænder paa Monumenter fra Sasanidernes Tid (3die til 7de Aarh. eft. Chr.) De ere cirkelrunde med lange nedhængende Flagrebaand. Jeg vil i den Henseende specielt henlede Opmærksomheden paa tre Monumenter, af hvilke jeg paa Plade 2, 3 og 43 meddeler Afbildning af de Partier, der belyse den Sag, hvorom her er Tale. ! De ere her gjengivne paa Pl. L f. 5 og 6 efter: Lelevel, Type Gaulois ou Cel- tique: Pl. VI n. 25 og Pl. IV n. 34. Af den ene Mynt (her No. 6) har jeg ogsaa ladet Reversen afbilde, da denne kaster Lys over Forsidens Betydning. Det firefeddede Dyr paa Rev. med Kniven over Ryggen synes nemlig at be- tegne Offring, ligesom Manden med Ringen (formeentlig Dommeren med Eeds- ringen) betegner Rettergang altsaa de to vigtigste Handlinger ved de store Folkemeder, Lelevel leverer endnu to andre Mynter med lignende Forside, nemlig Pl. V No. 6 og Pl. IX No. 18, dog er Ringen paa disse uden Aabning, ligesom paa to hos Combronse, Catalogue rais. des monnaies de „France Pl. VI No.10 og 11. Disse Mynter have ogsaa en Revers, som ligner den her afbildede, , med Undtagelse af Lel. IX, 18. hvor Dyret paa Rev, er kjendeligt som Hest, og hvor Kniven mangler. Lelevel yttrer den Meniug, at Ringen i den gaaende Mands Haand er et Skjold, men den aabne Ring paa fig. 6 her ligner altfor meget Ringen paa fig. 5 (hvorom L. ikke udtaler saadan Mening) til at tillegge den en forskjellig Betydning. Derhos sees Skjolde i Hænderne paa væbnede Krigere paa flere galliske Mynter af en oval oventil og nedentil tilspidset Form, - f. Ex. i Revue numismat. for 1860 Pl. VI fig. 1. 2. 3. 5 og 6. Om flere i Bretagne fundne aabne esp vil ved denne Afhandlings Slutning blive handlet. y Af Romersk Fabrik er fe il en massiv aaben Guldring; hvis Ender ere kølleformede (terminating in clubehaped extremities), hvilken fandtes i Dumfries- - .. Shiré i England. Den har Indskriften: HELENVS F og MB., afblidet i Ar- ehaologia Vol. II. Pl. III. 3 Efter Ker Porter |. c. Pl. 23, 27 og 62. De ere, især hvad Ansigterne an- . gaaer, mutilerede, ligesom alle billedlige Fremstillinger af Personer, fanatiske Muhammedanere have fundet Anledning til at beskadige. 176 De ere alle hugne i Relief i Klippevzgge, den første ved Nak- schi-Rustam strax i Nord for Persepolis, den anden og tredie ved Tachti-Bostan, ei langt fra Kermanschah i Fjeldegnene mel- lem Bagdad og Hamadan. Den Ring, som man her seer den ene Person stadigen holder omsluttet med sin Haand, medens den an- den deels ligeledes omslutter den med Haanden, som paa Pl. 3, deels kun lægger Haanden paa den, som paa Pl. 2 og 4, er af Archeologerne sædvanligen anseet som Afbildning af det konge- i lige Diadem. Det er, ifølge denne Anskuelse Ker Porter fortol- ker Monumentet Pl. 23 (her Pl. 2) saaledes: „Ifølge Indskriften er den ene Person Kong Ardeschir (Artaxerxes) Babegan og den anden Guden Jupiter eller Ormuzd, der overleverer Kongen Rin- gen som Tegn paa Souverainitet, — Cydaris nemlig eller hans Forfedres gamle Diadem. Det bestod af et Baand «snoet af hvide og purpurfarvede Snorer (a twisted bandeau of white and purple) og blev altid hos Perserne antaget som det spesielle Mærke paa kongelig Vzerdighed.1« ; Paa begge Hestes Bove ere Indskrifter anbragte, baade i Pehlvi, Persiens daværende Sprog og i det græske Sprog. Paa Kongens Hest (til Beskuerens Venstre) staaer, ifølge de Sacy's Restauration: TOYTO TO zxoeccoxON MACAIACMOY OEOY AZTa£aoco BasAsoOBACIAEON APIANON zx ysvovC 9CON TOY OEOY IIAHAxco BAz:AEQC? d. e. Dette er Billedet af Ormuuzd's Tjener, Guden Ardeschir, Konge over Irans Konger, af Gudernes Slægt, Søn af Guden Kong Babek. Paa den anden Hest læses: TOY TO TO IIPOCQIION AIOC 000Y E 4 Dono s Anden Zeus Billede 2 Travels E. pi 555. i 2 Det græske Sprog var udentvivl under:det flerehundredaarige græske Herredom- me bleven almindeligen kjendt blandt Persiens dannede Classe, og kunde med "samme Fordeel bruges i Indskrifter, som Pehlevi, der neppe kunde læses af de SE " Udannede. Bogstaver. sart INE som i Indskriften ikke længere kunde skjelnes, er her CPC _ 1 t 177 Zeus er af Grækeren sat istedetfor Oromazdes. Det er ifølge samme Anskuelse Ker Porter (II p. 166 flg.) mener, at Billedvzrket Pl. 62 (her Pl. 4) fremstiller den ostro- merske Keiser Mauritius, som overleverer Diademer til Khosru Parviz og dennes Dronning, i det han antager, at det er et Min- desmærke om den Begivenhed i Khosru. Parviz's Liv, at han, efterat være fordreven af en oprørsk Hærfører, begav sig til Con- stantinopel, hvor han blev vel modtagen af Keiseren, ægtede den- nes Datter og erholdt Bistand til at gjenvinde sin Throne. Men, at Hovedpersonen i Midten ikke er nogen østromersk Keiser, men en Sasanidisk Konge, fremgaaer klarligen af Costumet; det er til- strækkeligt at sammenligne Hovedet med de Sasanidiske Mynters Brystbilleder; man seer da strax, at Diademet er aldeles identisk med Jezdedjerd den 3dies og Piruz's (Firuz's)! (mellem Aarene 440 og 485). Der kan saaledes ikke være nogen Tvivl om, at Hovedpersonen er en Sasanidisk Konge, ligesom det ogsaa er klart, at Manden ved hans venstre Side er den samme Person, som i de andre Sculpturer rækker Ringen frem til Kongen, altsaa formeentlig Stor-Mobeden. Hvorimod det er vanskeligere at for- klare, hvem Qvinden ved hans høire Side skal forestille. Naar de nuværende Persere fortælle, at det er Schirin, den underskjønne Qvindé, som var Kong Khosru Parviz's høit elskede Gemalinde, og som i Aarhundreder har spillet en Rolle i de persiske Digte- res erotiske Sange, da er dette en løs Gisning. De Sacy henle- dede Opmærksomheden paa den Kande, hvoraf hun med den venstre Haand helder Vand ud, og meente, at det hele Billedværk kan være en symbolisk Fremstilling af Sasanidernes Omhu for at bevare og lede det Vand, som strømmer ud fra den Klippe, hvorpaa Sculpturerne ere anbragte. Til disse Gisninger vil jeg kun feie den Bemærkning, at paa Pl. 19 hos Ker Porter sees en Qvinde med samme pragtfulde Hovedsmykke, som den formeent- lige Stor-Mobed ellers bzerer, at overrzkke Kongen en lignende Ring, paa hvilken han lægger sin Haand og, hvad den nysnævnte 1 Afbildede i Zeitschr. d. deutschen morgenl. Geselsch. B. VIII. Tab. VIII No. 19 og 20. " Vidensk.Selsk. Forh. 1863. 12 Mis. Udøsen af Vand betræffer, da spiller Vandet en vigtig Rolle i Orientens religiøse Ceremonier. Som Exempel kan jeg anføre, at blandt Ceremonierne ved Kongen af Siams Thronbestigelse er der en, som bestaaer i, at Kongen efterat have tilbedet en Afgud bestiger en Throne, hvor to Prindser stænke Vievand paa ham. Længere hen i Ceremoniernes Række gyder Kongen selv Vand paa Jorden til Velsignelse for alle de levende Væsener i hans Rige.! Den almindelige Maade at aflægge Eed paa bestaaer sam- mesteds i, at den Sværgende drikker af Vand, hvorover Præsterne have læst frygtelige Forbandelser, hvilke skulle ramme den som sværger falsk.? Saafremt Ringene skulle betegne den kongelige Cydaris, Dia- dem eller Tiara, maatte man vente, at der fandt nogen Lighed Sted mellem Billedet og Originalen. Men sammenligner man Ringen med den Konges Hovedsmykke, som lægger Haanden paa den, seer man strax, at de ere forskjellige. Men, kan man sige, Ringen kan være en traditionel Form; den afbilder maaskee — det kongelige Hovedsmykke, som dette har været i en fjern For- tid. Hertil kan svares, at man har Mynter fra næsten alle de Sasanidiske Konger, og paa disse er Kongens Hoved stadigen fremstillet paa Adversen, men ikke een af dem har et Hoved- smykke, som ligner den simple glatte Ring. Heller ikke de Achæ- menidiske Konger, hvis Skikke Sasaniderne tildeels optoge, frem- stilles med saadan Hovedprydelse, men med cylindriske Huer.? Seer man endvidere hen til Ringenes Størrelse, opdager man strax, at de ere for smaa til at omgive et Hoved. — Noget, hvor- paa man rigtignok ikke kan legge Vægt, saafremt Ringen blot er at betragte som Symbol. Paa Lighed i Form og Størrelse tør — man derfor ikke bygge Forestillingen om Ringen som Symbol paa J. Souverainitet. -~ + Pallegoiz Description du royaume Thai ou Siam V. I p. 262 — 263. (09 d. p. 261. 204. Vol. II. p. 263. M ag 3 Xenophon siger i Cyropædien VIII, 3 at Cyrus brugte en 09a EC og p r cud samme Udtryk bruger Arrian i Avagaatz ÅXsEavdpov, 3die Bog om det E ` Bessus satté paa sit Hoved, da han efter Mordet paa Darius, o den sidste s ! Achuemenide, iferte sig de mui Kongers Dragt. ———M— LI 179 Derimod kan en saadan Opfattelse finde nogen Støtte i den Omstzndighed, at flere Sasanidiske Konger bare Diademer, der om- . gaves af to eller tre Guldringe. I Modjmelal Tevarikh, et Værk af en ubekjendt Forfatter i Begyndelsen af 12te Aarh., citeres et ældre Verk „Bogen om de Sasanidiske Kongers Billeder“, hvori berettes, at. Kongerne, Bahram II og III, Schahpur I og Schapur II bare Kro- ner, omgiven af to Guldringe, Bahram IV en Krone, omgiven af tre Guldringe. En saadan Ring, der udgjorde en Deel af det kon- gelige Hovedsmykke kunde man vel tænke sig brugt som Symbol : for Kongemagten. Man vilde vel ikke engang været falden paa denne Tanke, dersom ikke de Baand, som hænge ned fra Ringen ganske havde lignet dem, der hænge ned fra Diademet i Nakken paa de persiske Konger, og man ikke tillige havde opfattet Frem- stillinger, som de paa Pl. 3, 4 og 5 som en Overdragelse af Sou- verainiteten til den tiltreedende Konge. Men de flagrende Baand forekomme ikke udelukkende som en. Tilgift til Diademet, de sees derimod ogsaa ved andre Gjenstande. | Saaledes hænge de ned fra de Ringe, i hvilke de saakaldte Fervere sees afbildede, f. Ex. hos Ker Porter Pl. 17 og 60, og ved Kongers og Oromas- dess (Stor-Mobedens) Belte. f. Ex. ib. Pl. 19, 22, 27, 62, 66, og under en Halvmaane Pl. 62. De flagrende Baand synes saaledes at betegne den. Persons eller Gjenstands Hellighed, til hvilken de ere knyttede. Ringene bleve da at betragte som hellige Ringe, hvad enten de ere Efterligninger af en Deel af Kongernes Dia- demer eller ikke. Betragter man endvidere de her afbildede Grupper nærmere vil man bemærke, at den ene Person, Guddommen eller hans "Repræsentant, Stor-Mobeden, (Mobedi Mobedam, som han af Per- serne bengvnedes) overalt holder Ringen fast omsluttet med Haan- p ` den; medens Kongen blot lægger Haanden paa Ringen. Vel kan man opfatte Fremstillingen paa Pl. 3 som om Kongen griber om Ringen, men paa Pl. 2 sees tydeligt, at han blot lægger Haanden paa den og Pl. 4 er Haandens Stilling endog saadan, at den ikke- 258 fig. : "E ! Ertrait dw Modjmel al.Tewaritkh, — i Journ, Asia. II $. T. XL p. — 180 * engang kan opfattes som et Forseg paa at modtage Ringen.! Her er det langt sandsynligere at antage, at Haandspaalæggelsen be- tegner en Ceremonie ved Eeds-Aflegselse; at de anførte Sculp- turer fremstille, hvorledes Stor-Mobeden paa Guddommens Vegne modtager Kongens Eed ved hans Thronbestigelse?. At Stor-Mobeden har sta&et i meget hoi Anseelse og udøvet | en Indflydelse, der ikke kan have været stort ringere end Kon- =~ .. gernes, kan sluttes af flere Steder hos den persiske Historieskri- — * ver Mirchond.? Det heder saaledes, at under den sidste Parthiske Konges, Arsaciden Ardevans, Regjering var Babek, de Sasanidiske Kongers Stamfader, Geistlighedens Overhoved; hans Son Ardeschir (Artaxerxes), som var Statholder i Provindsen Darabgerd, sam- lede en Armee og erobrede Irak og Azerbidjan, hvorpaa han iet Brev opfordrede sin Fader til at lade Statholderen (Under- kongen) i Fars (Persis) dræbe. Babek fulgte Opfordringen, hvor- paa han satte sin ældste Son, Schapur (Sapor) paa Thronen. Men : Ardeschir drog imod ham og fik ham ved Forræderie i sine Hæn- - der, hvorefter han fortsatte sine Erobringer. Overkongen, Arde- - van (Artaban), som forgjæves havde forbudt Ardeschir at bekrige de øvrige Statholdere, drog endelig imod ham med en Hær, men blev slagen og faldt i Slaget. Fra nu af vandt Ardeschir en let Seier over Enhver, som modsatte sig ham. Hans Fader, Babek, døde kort efter den Statholder, som han havde ladet dræbe. 1 Ogsaa paa Pl. 19 hos Ker Porter har Kongens mutilerede Haand en lignende Stilling. ? Den Omstzndighed at Kongen paa Pl. 2 og 3 holder den ene dec for Mun- den, tyder paa ZErefrygt. Baade blandt d it dtd tisk e2r Seulpturer fremstilles Personer, der holde P ene Haand T Munden, idet de henvende sig til fornemmere Mænd (Kr. Pr. Pl. 49). Gebrernes (Ilddyrkernes) Præster have et Klæde foran Munden, naar de forrette Tjeneste foran den hel- lige Ild. Hvor Kongen ikke holder Haanden for Munden, som paa Ker Porters " PL 62 (her Pl. 4) og 66, vender han ikke Ansigtet mod Stor-Mobeden. Det maa endvidere bemærkes, at paa Pl 66 hos K. P. sees en Person med Straale- - Kongen, som om han advarede mod at aflegge falsk Ee ? See de Udtog af Mirehond, som de Sacy har leveret som Bilag til sine m cuero i FRE eee HEE iria, Paris 4e. kreds om Hovedet, staaende i en truende Stilling med opløftet Stav bag ved - i 181 | Senere, da Kong Bahram den 2den i Begyndelsen af sin Re- | gjering viste sig som Tyran, sluttede hans Hoffolk og Hærførere en Sammensvergelse mod ham; men, da Stor-Mobeden derom blev vidende, formaaede han de Sammensvorne til at søge en Forandring i Kongens Forhold bevirket derved, at de en Dag alle fjernede sig fra ham. Dette gjorde de, og da Kongen om Mor- i genen saae sig om efter sine sædvanlige "Omgivelser, fandt han | Ingen, ei engang sine Tjenere. Efterat han en Stund havde væ- ret nedsænket i Bekymring herover, traadte Stor-Mobeden ind, forklarede ham den Fare, han havde udsat sig for ved sit Tyrannie og formanede ham til at træde i sine Forfædres Fodspor; og Kongen lovede at følge hans Raad.' Disse Exempler vise, at Stor-Mobeden maa have været en næsten ligesaa anseelig og mæg- tig Mand som Kongen selv. Heraf bliver det ogsaa rimeligt at slutte, at den Person, som i de her fremstillede Sculpturer og et Par til hos Ker Porter holder Ringen fast omsluttet, har Krone paa Hovedet og ligeoverfor Kongen viser en Holdning, der synes t at betegne ham som dennes Ligemand, maa være Stor-Mobeden. Vel heder det i Indskriften paa Pl. 23 hos Ker Porter, at det er Guden Zevs's Person; men dette maa betragtes som et sædvan- ligt orientalsk Pralerie, der endog smittede de græsk-asiatiske Konger f. Ex. Avctoyoc ðeoç (II, IV). Blandt de parthiske Kon- ger kaldte Arsaces XII sig paa sine Mynter Oczoc og Arsaces VII og IX kaldte sig endog @:oratop. Vi have ovenfor S. 176 seet, at Ardeschir kaldte sig Øsoc og i en anden af de Sacy p. 62 citeret Indskrift nævnes Sapor ligesaa. Guddommens øverste Repræsen- "tant, Stor-Mobeden, synes derfor med end større Ret at kunne bære denne Titel, ligesom vi ogsad' ovenfor;have seet Babek be- . nævnet Ozoc, en Benævnelse, som 'ogsaa forekommer i en anden ^ afde Sacy l. c. anført Indskrift, hvori Sapor kaldes en Sønnesøn -af Guden Babek. | ! I Modjmel al-tewarikh -21de Cap. heder det: »Mobedi Mobedan (d. e. Stormobe- den) var i de gamle persiske Kongers Tid hvad Stor-Kadi'en nu er, og efter Persernes Lov vare hans Decreter uden nogen Indsigelse afgjerende.^ Cfr. Journ. Asiat. IV. S. T. Ip. 427. — È Mirchond beretter endvidere, om flere Konger af det her om- - handlede Fyrstehuus, at de ved Thronbestigelsen samlede Folket om sig og holdt Taler, hvori de udviklede sit Regjeringssystem og lovede at regjere med Retfærdighed og at drage Omsorg for Folkets Vel. At saadanne Løfter ledsagedes af en Eed, er en nærliggende Tanke, der synes at bekræftes af Sculpturerne.? 3 | Har man saaledes vundet Sandsynlighed for, at Eedsafleg- | i . gelse paa Ringe var i Brug under Sasaniderne, og man derhos | kommer ihu, at dette Dynastie efter Ophoret af Grekernes Her- | "eod ir redømme bestræbte sig for at gjenindfere de ældre persiske Skikke, ledes man paa den Tanke, at Eedsaflegselse paa Ringe har væ- ret blandt de saaledes gjenoptagne Skikke, saameget mere som man paa den Maade kan forklare sig Tilstedeværelsen af Ringe i Achszmenidiske Offerprocessioner, og det just af samme Form, som de, der skrive sig fra Hedendommens Dage i Norden. : Nu kunde man vistnok reise det Spergsmaal, om de nordiske Eedsringe sluttede sig nærmest til de Achzemenidiske ovale gjen- nemskaarne Ringe eller til de Sasanidiske cirkelrunde Heelringe.? — Men paa den ene Side boede den norrøne Stamme endnu i Achze- menidernes Dage ved Asiens Grændse, hvorfra de i de første Sa- saniders Tid allerede forlængst vare dragne mod Nord og Vest, og kunde saaledes dengang langt lettere paavirkes af asiatiske Skikke end senere hen, og paa den anden Side er Ligheden mellem de i Norden fundne Ringe og dem der ere afbildede i Persepolis, saa . paafaldende, at man ikke lettelig kan være i Tvivl.3 ! At Sasanidiske Fyrster ikke holdt det under sin Værdighed, ved Eed at for. pligte sig ligeoverfor Folket, giver Mirchond et Exempel paa, ved at berette, at, da Jesdedjerd havde valgt sin Søn Hormuzd til Thronfølger med Forbigaa- å else af den ældre Son, Firuz søgte denne efter Faderens Død Bistand hos en - P - - Stamme, kaldet Hayatheliterne, der lovede ham Bistand, naar han med Eed P vilde bekræfte sine Udsagn, hvilket han gjorde. De Sacy l.c. p. 343. : .? Vel kuude man tænke Sig ogsaa disse gjennemskaarne, da Aabningen kunde . "tænkes skjult af en Haand eller et vedhængende Baand; men det ligger dog | ” nærmest at holde dem for Heelringe. & E Paa det ene Par af de persepolitanske ere Ringenes Ender formede som Slan- pao. Lignende Forziring sees paa en aaben Ring i den Kongl. danske 183 Jeg haaber saaledes at have bragt det til en hei Grad af Sandsynlighed, at de Ringe, hvorpaa man i Hedendommens Dage aflagde Eed, havde Formen af Metalsteenger, ringformig sammen- beiede eller vel oftest støbte saaledes, at Enderne ikke berørte hinanden, men efterlode en liden Aabning imellem sig, og at det er denne Egenskab, hvortil i Eyrbyggja-Saga sigtes ved Dd- trykket motlaus. Denne Egenskab i Forening med den Regel at Ringen ei maatte være lettere end af to Orers Vægt, synes paa Island, og formeentlig ogsaa i Norge at have været de eneste rituelle Bestemmelser for Eedsringene. Hvorimod det maa ansees som tilfældige Vilkaarligheder, at Enderne ofte ere tykkere end Ringen forøvrigt og at de undertiden ere forzirede, samt at flere af de Ringe, som opbevares i Museerne ere ovale. Denne Form, hvorved den Deel; der er lige imod Aabningen, bliver mindre krum, synes valgt, fordi Ringen derved beqvemmere omsluttes af Haanden; og Forziringen af Enderne synes motiveret. deraf at Enderne holdes frem og komme meest tilesyne, naar Ringen ta- ges i Haanden. i Der gives forøvrigt andre Mab Ringe, som den mindre Er- farne let kan forvexle med Eedsringe, nemlig deels aabne Arm- ringe, deels Spænder, dannede af en aaben Ring, med en dermed forenet Tand eller Naal, som, naar Ringen findes, undertiden er bortkommen. Mange saadanne af forskjellige Metaller ere fundne i de nordiske Lande; saaledes ere flere af Bronce fundne i Lifland, hvilke ere afbildede i Kruses Necrolivonica. Uagtet nogle af disse ere fundne uden Tand, ere de ved Ligheden med de øvrige saa kjen- delige, at man ikke kan tage feil. Lettere kunde Forvexling finde Sted, saafremt saadanne Spzender, som de, der hos Wor- saae ere afbildede under No. 410 og 411, mistede Naalene. Men E … her ere de saa vel forbundne med de aabne Ringe, at de ikke - - ]ettelig kunne skilles derfra uden ved Vold og derhos ere Enderne mere kugleformige end paa Edsringene. Lignende Form have T Smiling (afbildet, bon Worsaae som No. 452, (363 i den ældre Udgave) og an- givet som Armring. Enderne paa de Bronceringe, som i 1827 og 1828 fandtes i Gra- — . vene ved Sinsheim i det Badenske.! : Nogle Archæologer have yttret den Mening, at de her om- | talte Binge, ligesom de bekjendte saakaldte Pengeringe, skulle . 4 have tjent som courant Mynt, og at de derfor skulle have inde- 3 holdt et bestemt Antal vedtagne Vregteenheder. Andre have væ- | ret af modsat Mening.. For at sætte Læseren istand til at dømme om, hvorvidt Ringenes indbyrdes Vægtforhold tillader en saa- É dan Menings Antagelse, skal jeg her meddele en Oversigt over , de Ringe af den her omtalte Beskaffenhed, hvorom jeg har fun- | det Beretning i forskjellige antiquariske Værker. ; Det betydeligste bekjendte Fund af aabne Guldringe fandt | Sted i 1832 i Bretagne, i Sognet Vieuxbourg, i Nærheden af Quin- | tin. Ved at grave under en stor Steen, som var omtrent i Midten å af en gammel druidisk Steenkreds, fandt en Bonde en Mængde i Kostbarheder, hvoriblandt tolv Styker aabne Guldringe, tilsam- men af mere end 213 Pd.s Vægt.? Tre Ringe ere fundne i Dynerne (Downs) nær Patcham i Sus- T" 1 K, Vilhelmi Beschreibung der 14 alten Todtenhügel bey Sinsheim mit 4 lith. Abbild, Heidelberg 1830. 2 See Beretning herom af Rev. I. B. Deane, i Archeologia Vol. XXVII p. 1 fig., tilligemed Afbildning af 10 Ringe. De bleve kjøbte af en Uhrmager Bo- hard i Rennes, som mod en liden Eorhoielse af Prisen bød dem tilfals til flere Museer, men fandt ingen Kjøber, hvorfor de kom i Smeltediglen. Det er paa- SÅ faldende, at dette mærkelige Fund ikke er omtalt i Mémoires de la Société 1 Royale des Antiqvaires de France. Man kunde derved fristes til at betvivle 21 € Verc m PERPE Beretningens Paalidelighed. Men Beretningen skriver sig fra en Præst, som erklærer selv at have seet Ringene, og, da Beretnigen tillige er optaget i Eng- lands meest agtede antiqvariske Værk, kan man ikke nægte Beretningen Tiltroe. Cholera rasede i Frankrig i 1832 og bortrykkede blandt andre ogsaa to af det antiquariske Selskabs Medlemmer. En af de i Bretagne fundne Ringe er her afbildet paa Pl. 1 fig. 3. I la vallée de l'Eaulne (depart. de Seine inférieure) ` foretog Abbé Cochet Gravninger i Aarene 1847—1851 og fandt der paa en i gammel Gravplads en Mængde Skeletter, Smykker, Jernvaaben m. m., og deri- - m " blandt en Ring af den her omtalte Form, afbildet i Revue archéologique XIT année pl. 260, men der ikke nærmere beskreven. De i Gravene fundne Mynter .. omfatte Tidsrummet fra lste Aarh. fer Chr. F. indtil 8de Aarh. efter Chr. F. —— 185 sex i Forening med Leerkar og Been; to af disse var af sølv- blandet Guld, den tredie af Kobber, med et tykt Lag af Guld udenom.! Fire lignende fandtes i Aaret 1806, i Forening med : E Bronce-Vaaben, ved Kysten af East Bourne, nær Beachy Head;? en lignende fandtes i 1802 ved Drayton, mellem Reepham og i Norwich; en anden i 1828 ved Aspatria i Cumberland; to fandtes i 1828 i et Gravkammer ved Alloa i Clackmannanshire; sex i 1850 ved Bowes, nær Barnard Castle i Yorkshire; en i 1794 un- der Asken i en Gravurne, der udtoges af en meget stor Gravhoi kaldet „Green Cairn“ ved Upper Dalachie, Banfshire ;3 fremdeles en i Galloway i Aaret 1784;2 og en ved Brahalish nær Bantry i Grevskabet Cork*. I Mecklenburg er en funden ved Bresegard, ns&r Eldena, vægtig henved 51 Lod, en ved Woosten nær Gold- berg, vægtig 54 Lod, og en ved Jülchendorff, vægtig 71 Lod, alle tre af Guld, ovale, aabne, med hule Halvkugler paa Enderne.& " I Sjelland, 3 Miil i S. for Slagelse paa Slotsbjergbyes Mark » fandtes i Aaret 1817 i en Grusbakke tre saadanne af Guld, ovale £. og meget massive; Vægten er ei angiven, mèn at den har været É betydelig, kan sluttes af Indløsningssummens Størrelse, der beløb sig til 4964 Rbd. 87 Skill. N. V.7 En lignende fandtes i Skaane i en Jordvold; den var, som de øvrige, af Guld, oval, med udvidede Skaader i —— og veiede fy Pd.s Vaglia T Y FE Ee P h * The Archeological Journal Vol. VI. p. 59 med Afbildning af den ene. Den med Guld belagte Kobberring minder om deu Riug afsamme Gehalt, som Bon Olaf Tryggveson forærede Sigrid Storraade. OI. Tryggv. Saga Cap. 66. En af disse er afbildet i Archeologia Vol. XVI PI. 68 .? Denne er her afbildet Pl, 1 fig. 2 ^ Wilson, The Archeologie of Scotland p. 310—312. Her gjeres p. 317 den Be- … mærkning, at et Par Ringe med skaalformige Ender bære Spor af, àt kostbare - Stene have været indíattede i Skaalerne. - The Arch. Journ. VI p. 60, med Afbildnin Jahrbücher des Vereins für Mere ok 0. s. v. IX. S. 383 inel Afbildning); XVI S. 268 flg, XI. "7 Nord. Tidsskr. f. Oldkynd. I S. x xe : Witterhets, Historie og Antipvitets Acad. Handlingar 16de B. S. 342. Den Jord- i 186 I Norge fandtes i Aaret 1834 i Gravkammeret af den saa- kaldte Flaghoug paa Karmøen, i Forening med Been og Aske samt adskillige andre Sager, en stor aaben Guldring, fem Tommer i Gjennemsnit, med tykke forzirede Ender, vægtig lidt over 40 Lod.? Jeg skal her levere en tabellarisk Oversigt over disse Ringes Vægt. De enkelte Ringes Vægt i engelske Troy grains. | - 5 ounc.12dwts + gr. = 2,688 — Bowes. vold, hvor denne Ring blev funden, tør have været en af de Langdysser, der i Oldtiden synes at have tjent som Altere. Sml. Vid. Selsk. Forhandl. 1858. S. 112 fig: Alle fra Vieuxbourg ved Quintin 1. 4% 1 Untze 16 dwts 11,75 gr. — 23,915,175 2.98.-——8 -- 9 — 1022 — —21,446,22 31.— 6..— 1 -— 9,89 — —. 8,618,89 E ioc4.044 n-9239,91 4 78,519,57 b. 1-—5 — 14 — 23,57 — — 8,519,57 ER B oeono 9er 9l o4 9,906.04 74.1—5 — 5 — 23,50— — 8,903,50 8.1—4 — 15 — 1841 — = 8,058,417 9.1—4 — 13 — 18,47 — — 8,010,47] 10.1—4.— .1 — 15,00 — — 56,719,00 11.1 —3 — 3 — 129,88 — — 1284,85 12. . -11 10 — 5,172— — 5525/47 19. henved 51 Lod = k. 11,475 gr. Mecklenburg. 14. 40 Lod 1 Qv. 30 ZEs — 9,110 — Norge. 15. 20 Orer i 8,252 — Island? 16. 7 ounc. 3dwts21 gr.— 3,453 — Drayton. Re 6 — 10 — 17 = 3,137 — Bowes. At € us 2,806 — Sverige. Fra i Bretagne. ET Costes "SER 7 Urda II. S. 327, med Afbildning af Ringen paa Pl. XIV fig. 2, hvorefter — . den her PI. I fig. 1 er gjengiven i formindsket Maalestok. :? Et ganske lidet Stykke var hugget af denne Rings ene Ende. Alle de evüge s vare hele, Henhold til hvad cvenfor S, 173 er anført. 3 Demne i Eyrb. Saga omtalte Ring har jeg tilladt mig at optage i Listen, i Tm å 187 28/801 10 2 ia Sants" 00016 7 Aspatris. | 215 5250.49 56 Sa 2,582 — ^ Patcham. Í /. f M na shal 1,920 — 7 Patcham. ^ 23. "1 Lod kb 1,689 — Mecklenburg. 4 24. 9 ,. 5 dwts6 gr. — 1,566 — — Brahalish. i 25.9—5 — 5 — = 1,565 — Galloway. à 26:924 —14 —- ^ — 1,544 — Alloa. | 2. 3—1 —- E 1,464 — East Bourne. 1 208,2 — 1*.— 19 — — 1,380 — Bowes. A . 29. 51 Lod — © 1,82 — Mecklenburg. 930. 2 ,. 7 dwts20 gr. = 1,148 — Alloa. 81.2 -5 — 6— = 1,086 — Patcham. HØ BYS 105 do — 730. — Bowes. 90. 1 —10 -- pH 725 — Bowes. : € 788 1.—10 —: 3 — — 720 — East Bourne. k 4 85/4419 — 35 — — a A71. — Boweé; > i —18 — 2— — 494 — East Bourne. ii" i 37. »—16— 4— — 388 — East Bourne. i Vanskeligheden i at besvare Spørgsmaalet om, hvorvidt disse Ringe repræsentere et vist Antal bestemte Vægteenheder, ligger = deels i Incommensurabiliteten mellem deres Tyngder, deels i den - E Omstændighed, at man ei tor antage at noget fælles Vægtsystem E VES har været i Brug i de forskjellige Lande, hvor de ere fundne, = hvorved man indskrænkes til kun at sammenligne de Stykker, som ere fundne sammen eller i al Fald i Egne, som man kan antage i Oldtiden have havt en fælles Styrelse. Paa den anden Side maa man dog indrømme, at Talstørrelserne, hvor incommen- surable de end ere, dog maaskee i sin Tid kunne have været * betragtede som commensurable, naar Hensyn tages til Ungiagtig- "heden i Oldtidens Vægtredskaber. En Skaalvægt fra Begyndelsen af 13de Aarhundrede, som er bleven undersøgt af Prof. Helstrøm ; i Helsingfors, befandtes i den Grad unoiagtig, at den intet Ud- d idi gav, naar man lagde en Vægt af 102,5 Grammer i den . ene Skaal og af 100,45 Gr. i 'den anden,! altsaa en pe n ; sk Acta societ. scientiarum Fennice T. Tp. 731 fig. ; Cx d hed af henved to pCt. Turde man antage en lignende Unøiag- tighed ved den Vægt som f. Ex. de tolv Ringe fra Bretagne ere veiede med, er det ikke vanskeligt at finde en Eenhed, hvoraf enhver af dem bliver et Multiplum. Gaaer man saaledes ud fra en Vegteenhed — 333 Tr. gr., vil man finde, at ingen af de oven- | anførte ti første Vægtstørrelser kommer til at afvige saameget som - 2 pCt. fra de Multipla, som udkommer ved at multiplicere hiin med hele Tal; thi E i 1. 72 X 333 — 23,976, altsaa kun omtr. 0,25 pCt. tung. end23,915,75 ; 2. 64 X333 — 21,312, — — — 0,45 — lett. end 21,346,22 É 3. 26 X 333 —86058 — — — 046 — — — 8619,89 4085265333 — 8,658 — — — 1,7 — tung. — 8,5195? 6. 25 >< 333 = 8,325, — — — 035 — . .. 8905,04 T 25X3338— . | — — -— 025 — — — 890950 8. 24 X 333 = 7,99, — — — 0,8 — lettere — — 8058,47 9. 24 X 333 — 775,99, — — — 02 — = —. 801047 10. 2350333 — 7,089, .—— .— 0/6 — — —. 751990 No. 11 og 12 kunne her ikke medtages, da den ene manglede et lidet Stykke og den anden var mishandlet, da den fandtes. Forudsmtter man nu, at det har været Forferdigernes Hen- sigt at give Ringene en Vægt af et bestemt Antal vedtagne Vægt- eenheder, vil neppe nogen finde det betænkeligt, at No. 1, 2, 3, 6, 7 og 9 skulde repræsentere Forholdene 72, 64, 26, 25 og 24; F og selv No. 4, 5, 8 og 10 vække i Henhold til hvad ovenfor er anført, kun ringe Betænkelighed. Af de ved Bowes fundne bør No. 19 paa 2688 gr. have repræ- senteret det dobbelte af No. 28 paa 1380 gr., samt No. 32 og 33 paa 730 og 725 gr. have været anseede for lige. — Disse Data ere vistnok ikke tilstrækkelige til at afgive et paa- - lideligt Svar paa Sdørgsmaalet; men de indeholde dog en Opfor- dring til ved Fund af lignende Ringe at have Opmærksomheden henvendt paa deres Vægt og til at sammenligne den med deres, som forud kjendes. A: . Den nysomíalte formodede Vægteenhed paa 333 engelske Troy Gran stemmer paa en mærkelig Maade overeens med det * » i. REN erp eq t a didus abs = ] DO ES < aey i O d ST MSN. EE ae... (€: " AEn emi Mr irert o 189 Tidobbelte af de bedst conserverede galliske Mynters Vægt. En stor Deel af de i Museerne opbevarede galliske Mynter veie i Gjennemsnit 36 à 37 Pariser Gran. Men de bedst conserverede i Marquis de Lagoy's Samling! veie 40 P. G., hvilke svare til 32,8 eng. Tr. G. Men selv disse maae dog antages ved en om- trent to tusindeaarig Henliggen i Jorden at have tàbt noget; ansæt- tes dette til 3 Gran, bliver den oprindelige Vægt 33,3 eng. Tr. G., hvoraf det Tidobbelte bliver ovennævnte 333 eng. Tr. Gr. Den galliske Sølvmynts Vægt tor være en Efterligning af den at- tiske Hemidrachmes Vægt, som gjennem de græske Colonier i . Gallien der kan være kommen i Gang. Den attiske Drachme veiede nemlig ifølge Boeck's Beregning 82,2 Par. Gr.?, altsaa He- midrachmen 41,1 P. Gr. — 33,6 eng. Tr. Gr., altsaa næsten iden- tisk med den galliske Solvmynts Vægt. Den 9de October. Møde i den philosophisk-historiske Classe. Hr. Caspari meddeelte nogle Documenter til det apostoliske Sym- bolums Historie. Den 23de October. Mode i den mathematisk-naturvidenskabelize Classe. Hr. A. Boeck meddelte Beskrivelse og fremlagde Tegninger af 4 norske Decapoder, undersøgte af Overlæge Danielssen og ham. Den første ansaaes for at danne en ny Slægt og Underfamilie blandt Crangoniderne, idet den væsentlig afveg fra alle andre derhen _ . hørende Former ved sine Munddeles Dannelse, især ved Mandib- len som havde en bred Tyggedeel og desuden var forsynet med en bred 2leddet Palpe. Paa det ydre Maxillarfodpar havde den 5 05. Gjæller, samt et Spor af en tredie. Denne blev paa Grund af . Haleføddernes , eiendomlige Dannelse kaldet .Synhimantites som Slægtsnavn og Arten typicus. Dernæst omtaltes to formentlig nye - Arter af Slægten Hippolyte, som Overlæge Danielssen havde nævnt ——— .* Saaledes angiver Eieren selv deres Vægt i Revue numismat. 1839 p. 403. ipe Metrolog, Unter Unterasuch. p. 14. men ikke beskrevet i sin- Reiseberetning fra Finmarken i Nyt Magazin for Naturvidenskaberne for Aaret 1861 første Hefte, un- der Navn af H. Korenii og H. Liljeborgii. Dog kan disse muli- gen falde sammen med allerede beskrevne engelske Arter. i Den fjerde en Cuma, der har et særdeles characteristisk pigget 3 Udseende, blev formedelst at den havde tvende storre Pigge paa Brystskjoldet nær den forreste Rand, kaldet Cuma cornuta. D, i-o CAMERE Hr. Hansteen holdt et Foredrag om Havfladens Uforanderlighed. | Det Spørgsmaal om ,Vandm:engden paa vor Klode i strzen- 1 geste Forstand er uforanderlig“ er, saavidt mig bekjendt, aldrig bleven behandlet. Jeg fremsatte det for endeel Aar siden for afdøde Baron Berzelius, og han besvarede det med et kort »ja^, uden at anfore Grunde, og det forekom mig som om dette var | en Sag han aldrig før havde tænkt over. d Fra Havets og Jordens Overflade opstige formedelst Solstraa- lernes Paavirkning dagligen Vanddampe, der i laverede Regioner -. vise sig som Taage, naar de stige højere samle sig i adskilte —— Masser som Skyer. Disse Skyer kunne stige saa længe indtil T de komme i et Lufülag, der har samme Tæthed som Vanddam- d ; pene. Træffes de her af en koldere Lufistrom, saa tabe Partik- : lerne noget af deres Elastisitet, samle sig i Draabeform og falde . . med som Regn, Hagel eller Snee. i - Som bekjendt kan Vandet opløses i to Luftarter, Vandstof. E. gas (Hydrogen) og Suurstofgas(Oxygen); omvendt kan Vand frembringes, naar en Strøm af disse tvende Lufihrter antændes ved en electrisk Gnist under en Glasklokke. Vandstofgasen er : 10 til 11 Gange lettere, Suurstofgasen derimod 4s tungere end "den atmosphzriske Luft. Nu kan man opkaste det Spørgsmaal: „er det ikke mueligt, at en liden Deel af Vanddampeneide høje- ste Lag af Atmospheren, hvortil disse kunne naae, ved Paavirk. ningen af Solstraalerne, kunne opløses i deres ovenmeldte Be- standdele“? I saa Tilfælde vilde Vandstofgasen som er betydelig lettere end den omgivende atmosphæriske Luft, stige til Atmo- pe yderste beann Suurstofgasen derimod, som er tun- x d POT TS SEMEN itl 191 gere, omsider synke til Jordens Overflade, og tjene til at erstatte den ved de varmblodige Dyrs Aandedreet forterede Suurstofgas. Men er Vandstofeasen først. steget til Atmosphærens yderste . Grendse, kan den formedelst sin Lethed ikke vende tilbage til Jordens Overflade. Felgen heraf vilde være, at det Nedslag af Regn, Snee og Hagel, som aarlig kommer fra Atmospheeren, ikke fuldstændigt erstatter den ved Solvarmen frembragte Uddampning, og at følgelig Vandmængden paa Jorden aarlig maa, om end nok saa lidet, formindskes, og at Havfladen maa synke. Hvor højt denne Atmospherens yderste Grsendse er over Havfladen, og om den har nogen saadan bestemt Grændse, lader- sig ikke med Sikkerhed afgjere. Luftpartiklernes Tæthed og føl- gelig Expansionskraft aftager med Afstanden fra Jorden, saasom de lavere Lag bære Vægten af alle de overliggende. | Greendsen skulde være der, hvor Jordklodens Tiltreekning paa Partiklen var ligesaa stor som Partiklens Expansionskraft. Loven for Jordens" Tiltreekningskraft i forskjellige Afstande fra dens Middelpunkt er bekjendt; men Luftpartiklernes Expansionskraft er afhængig af deres Temperatur, og Loven for Temperaturens Aftagelse i bety- delige Afstande fra Havets Overflade er ubekjendt. Af Storrelsen af Horizontalrefractionen, saavelsom af Solens Dybde under Hori- . zonten, naar det sidste Spoer af Aftenreden forsvinder, har man fundet, at Atmosphærens Højde maa være mindst 10 geographiske Mile. I alt Fald vilde under den ovennævnte Forudsætning óm Vanddampenes muelige Opløsning i de tvende luftformige Bestand- dele ved Solstraalernes Paavirkning, Atmosphærens yderste Lag bestaae af en bestandigt, om end langsomt, voxende Region af Vandstofgas. Det uendelige ubegrændsede Verdensrum kan efter nyere -~ Anskuelser og Erfaringer ikke være et absolut Vacuum. Den WE saakaldte Euckeske Komets Omløbstid af omtrent 31 Aar bliver — før hvert Omløb omtrent 2 Dag kortere, hvilket Encke forklarer yd af Modstanden af et yderst fiint Medium i Verdensrummet, som ^ formindsker dens Tangentialhastighed, hvorved den drages nær- . : mere til Solen, og dens Omlebstid forkortes. At dette Medium. 192 : : ikke har nogen mærkelig Indflydelse paa vor Jords eller de andre Planeters Omløbstider, kan let forklares af deres betydelige Mas- ser i Sammenligning med Kometens. Den nyere Lystheorie an- tager ikke, at Lyset har sin Oprindelse af en Emanation af ly- + sende Partikler fra Solen, men af en uendelig hurtig Vibration af Partiklerne af et i Verdensrummet udbredt uendelig fiint elastiskt Fluidum, som man kalder Ætheren. Det maa da være denne Æthers Modstand, som foraarsager den ovenomtalte Formind- skelse af den Enckeske Komets Omløbstid. Hvad denne Æther ; egentlig er for en Substants, kunne vi ikke komme til at under- | "søge. Den er hidindtil kun Navnet paa et materielt Stof, som man har fingeret, for at forklare Lysvirkningen fra Solen og Stjernerne og Formindskelsen af den Enckeske Komets Omlobs- tid. I alle Tilfælde er den i Bererelse med det yderste Lag af Vandstofgas, som efter den foregaaende Forestiling omgiver vor Atmosphere, og er. maaskee kun en yderligere FORE AME af . denne. TUE Forholder dette sig saaledes, saa giver det en ny Udsigt -€— vor Klodes ældre Tilstand og over dens kommende Historie. For 4, 6, 10 Tusind Aar kan Havíladens Højde (Afstand fra Jordens Middelpunkt) have været flere 100 Fod større end nu. I saa Til- fælde er det let at forklare, at Havet kan have afsat Musling- "skaller paa Bjergene saavelsom Skeletter af store Forverdens . Havdyr, flere hundrede Fod over den nuværende Havflade; lige- ~ .. jedes at der efter Hr. Prof. Sars's Undersøgelser i Christiania- fjorden findes paa Bunden i en Dybde af 100 Fod en Mængde fossile Exemplarer af Oculina prolifera paa en Strækning af hele 2 Mile fra Drøbak og sydover, ja efter Asbigrnsens Angivelser . endog lige til Valoe; hvorimod Exemplarer, der indeholde det — | . levende Dyr, kun findes paa Dybder fra 100 til 300Favne. Det “ .. er da ikke Fastlandet, som er hævet ved indvortes Kræfter, ud |. meä Havet, som har sunket: Vi behøve ikke at antage at . vort Norge med sine indtil 6 Tusind Fod høje Klipper to Gange .. har dukket under Havets Overflade og reist sig op igjen, ora ER gjerne fordi de der først finde Næringsstof. * R » SA 198 lem disse Epocher et Par Gange at have overtrukket sig med en Kaabe af Iis, for derved at forklare de saakaldede Skuringsstri- ber. Et Par saadanne glaciale Perioder maatte forudsætte, at Solens varmestraalende Kraft i hine Perioder havde været for- svunden, og at den varme Golfstrøm, som nu begunstiger Norge, i hine Perioder havde haft et andet Løb, eller været uvirksom. Jeg skal til Slutning fremføre hvad der hos mig har frem- ; kaldt disse Forestillinger. Med ubevæbnet Øje seer man paa Maa- nen endeel uregelmæssige store mørke Pletter omgivne af stær- kere lysende Partier. Før Kikkerternes Opdagelse betragtede de ' ældre Astronomer disse mørke Pletter som Have. Saaledes næv- nes: mare serenitatis, mare imbrum, mare procellarum 0. $. V. Men betragter man Maanen med vore nuværende stærkt forstør- rende Teleskoper, seer man tydeligt, at de mere lysende Partier ere Bjergegne. Thi ved tiltagende Maane (imellem første Quar- teer og Fuldmaane), naar den efter Solens Nedgang om Aftenen betragtes, seer man mærkelige Skygger af de højere Bjergaaser , kastede mod Øst; ved aftagende Maane derimod (imellem sidste Quarteer og Nymaane), naar Maanen betragtes om Morgenen før Solens Opgang, seer man Skyggerne af de samme Fjeldpartier kastede mod Vest. Man seer fremdeles i Bjergegnene lange Ril- ler, der have Udseende som forhenværende Flodsenge. Dersom de mørkere Pletter vare Have, vilde deres Overflade nødvendig have et aldeles eensfarvet Udseende; men ved stærkere Forstør- ringer seer man i dem betydelig Gradforskjel i Farve og Lys; saavel enkelte faste lysere Punkter, som mere eller mindre dunkle Partier. De maae altsaa være Sletter; mueligen forhenværende Søer eller Moradser. Intetsteds seer man ringeste Spoer til Vand. . Naar Jordens Atmosphere er tilstrækkelig klar, seer man altid - Maanen lige klar; den har altsaa intet Spoer til Vanddampe eller " Skyer. Naar fremdeles Maanen i tiltagende med sin mørke Rand nærmer sig til en Fixstjerne, saa sees denne med aldeles usvæk- "ket Lys ligeindtil det sidste Øjeblik, da den forsvinder bag Maa- — — nen, ligesom et isa man e s dgasler. Var Maanen omgivet af en Vidensk.-Selsk. Forh. 13 : *. 194 Atmosphzre som vor Jord, vilde Stjernen i de sidste Øjeblik for dens Forsvinden, da dens Straaler maatte gaae igjennem de lavere Egne af Maanens Atmosphzre, merkelig svækkes; men dertil seer man intet Spoer. Maanen har altsaa hverken Vand eller Atmosphere; den kan betragtes som et planetariskt Liig. Betragte vi derimod Planeten Jupiter med vore Kikkerter, saa see vi paa den bestandigt to mørke med dens Æquator pa- rallele Belter, det ene nordenfor, det andet søndenfor dens Æqua- tor. Saavel norden som søndenfor disse seer man sædvanligt eet eller to svagere med hine parallele Belter. Disse Belter maa man nødvendigen antage for Skyer (Vanddampe), der formedelst Planetens hurtige Omdreining om sin Axe i 9 Timer 56 Minuter samle sig som sammenhængende Lag. Den har altsaa en tættere og med mere Vanddampe opfyldt Atmosphære end Jordkloden. Ligeledes sees tydelige Tegn til Atmosphære paa Mercurius, Ve- nus, Mars og Saturn. Paa Mars seer man tydetige mørke Pletter af uforanderlig Form, omgivne af de øvrige mere lysende Par- tier, hvilke give Beskueren Forestilling om Have og Fastland, og man forestiller sig, at vor Jord, seet fra Mars, vilde have megen Lighed med den. Ved Sammenhold af disse Omstændigheder bringes man til at betragte Maanen som en uddød Klode, Jorden som en Planet, der endnu er i sin Middelalder, ligesom Mars og Venus, men som efter Forløbet af Tusinder af Aar gaae Alder- dommen imøde; hvorimod Jupiter og Saturnus synes endnu at være i en uudviklet Ungdomsalder. Discussion om dette Foredrag blev henviist til næste almin- delige Møde. Hr. Sexe meddeelte nogle Bemærkninger om Potents- læren. Af Hr. Kjerulf fremlagdes paa Forfatternes Vegne Beretning om de vigtigste Resultater af en i Sommeren 1863 foretaget geologisk Under- søgelse af Kysten af nordre Bergenhus Amt af M. Irgens og Th. Hiortdahl. | m. | . De lagede Bjergarter paa denne Strækning ere fordelte i tre —— TERR DAR ep br ERR 195 Grupper, nederst Gneis, derover Skiferfelt og øverst Conglomerat- og Sandsten-felt. De i Feltet optrædende Massiver ere Granit, Gneis-Granit, Syenit og Gabro. : Gneisterrainets Bjergarter stikke flere Steder frem som kjæde- formige Fjeldrygge i øst-vestlig Retning og overleies til begge Sider af Skifere. Derved dannes Bassiner, hvis Midte udfyldes af Conglomeratfeltene. Af disse har man 4 særskilte, nemlig Sulen- Øernes, Kvamshestens, Høgdalsfjordens og Bremangers. Feltets Bygning er saaledes ganske simpel og kan overskues af vedføjede oven Profil. + js 5 ue nud a E -— - eo = E Q + z z æ m zi kd P o AFA Hege a5 s t A id > [p dà E A Lx i lev * o a - * 5 - m. Kalk. Gneisen er dels rod, dels graa, altid tydelig laget, ofte vexelleiet med Hornblendeskifer, Glimmerskifer og Kvartsbjerg- arter; ofte stribet og temmelig variabel i sin Optræden. Den ad- skiller sig saavel mineralogisk som ved Udseendet i Naturen overmaade skarpt fra Skiferfeltet. Gneisen danner højere, bølgende og tildels mere skraanende Fjeld og viser mere røde Farver end Skiferne, hvis mørktfarvede ofte bratte viest (tvært paa de fladtfaldende Lag) og frodige Vegetation ere paa- " faldende forskjellige. Skiferne ere mere milde og mindre kry- stallinske end Gneisbjergarterne, de bestaa især af Glimmerskifer, Lerglimmerskifer, grønne Skifere, Chloritskifer med underordnet Kvartsskifer og Marmor. Grændsen mellem disse to Grupper er næsten altid skarp og let at finde og altid ligger aron underst. * j 196 = Gneisen gjennembrydes af Gneis-Granit omkring Evinvig og Førde; denne Bjergart danner imidlertid ikke her Felt, men optræder kun i smaa Partier. Skiferfeltet er gjennembrudt af Gabro, deriblandt udmærkede stribede og folierede Varieteter, samt af en Syenit, der snart optræder fuldkommen kornig, snart ogsaa med udmærket Foliation. Paa Frøi-Øen og Bremangerland er Skifergruppen gjennembrudt af en hvid kornig Granit, hvis Grændse de gjennembrudte Bjergarters Strøg nøje følger. Conglomerat- og Sandstenfeltene ligge dels directe over Skiferne, dels over de disse gjennemsættende Massiver. De danne høje svære og klumpede Fjeld, ofte med forfærdelig bratte Vægge, hvis totale Nøgenhed og Ufrugtbarhed stikker stærkt af mod Ski- ferfeltet. Derfor kan man paa denne Kyststrækning ved at iagt- tage Landskaberne samtidig se udmærkede geologiske Profiler. Conglomeratets Lagning er vanskelig at erkjende, den sees bedst i det Store, antydet ved Bænkedeling; kun enkelte Steder (f. Ex. ved Smørhavn) ligge Brudstykkerne i nogenlunde parallele Ræk- ker i Grundmassen. Sandstenen er altid tydelig laget. ii Sulen-Øernes Conglomerat hviler de fleste Steder directe over i] grøn Skifer og Lerglimmerskifer; paa den nordvestlige Grændse T ligger det over en disse Skifere gjennembrydende Gabro. Con- | glomeratet er dels med dels uden grønt glimmerholdigt Binde- — middel og indeholder fra tommestore til over fodstore runde og i Skarpkantéde Stykker af Gneis, Granit, Skifere og Kvartsbjerg- ; arter. Sandsten optræder sjelden. Højeste Punct Lihesten (paa Fastlandet 2000). Kvamshestens Conglomerat mellem Dalsfjord og Førde-Fjord hviler i den vestlige Del paa den Skiferne her overdækkende - Syenit, i den østlige Del ligger det directe over de fladt og svæ- vende aflejede Skifere i lille Kvamshesten. Paa flere Steder lig- ger under Conglomeratet en ikke mægtig rød Sandsten. Conglo- meraiet indeholder ikke meget store Brudstykker af Gneis, Granit, | Kvarts og Syenit i en rod sandstenagtig Grundmasse; det over- "dækkes af en grønlig Kvartssandsten, der er smukt laget. e i - ste Punct Kvamshesten 3600'. i; á 197 Høgdalsfjordens Conglomerat ligger over Lerglimmerskifer i Høgdalsfjord. Brudstykkerne, der ere runde og kantede af for- skjellig Størrelse, bestaa hovedsagelig af forskjellige Kvartsbjerg- arter uden noget egentligt Bindemiddel. Ingen Sandsten er her : iagttaget, Bremangers Conglomerat- og Sandsten-felt — det største i Udstrækning — ligger over Skifere ved Nordalsfjord, paa Stræk- mingen mellem Nordalsfjord og Hyenfjord, paa Hornelen, over Gneis i Olfoten og over hvid kornig Granit paa Bremangerland og Smørhavnø. I dette Felt er Sandstenen fremherskende og Conglomeratet mere underordnet. Conglomeratet indeholder Brud- stykker af Gneis, Granit, mange Skifer- og Kvartsbjergarter ; Sandstenen er dels grønlig kornig, dels optræder den som Sand- stenskifer med megen lys Glimmer. Conglomeratet optræder overalt langs Grændsen og overlejes af Sandstenen, der udgjør Hovedmassen af Feltet. Det allerinderste og Højeste af Feltet, der hæver sig op i Sneregionen, tillod det ugunstige Vejr os ikke at undersøge. I vort Arbejde om Bergens Omegn (Univ.program 1862 2) have vi vist, at der over Grundfjeldets Lag ligger en Gruppe milde - og halvkrystallinske Skifere med underordnede Lag af Kvarts- skifer og kornig Kalk. Paa Grund af Bjergarternes mineralogiske Lighed med de throndhjemske og valderske Skiferfelt og efter et til det Indre af Landet draget Profil have vi anseet Bérgens Skifere som siluriske JEqvivalenter, om vi end ikke ved Forsteninger yderligere kunde støtte denne Antagelse. " Vi maa anse de paa denne Kyststrækning optrædende Skifer- Une felt for aldeles analoge med de bergenske. Man kan have Be- tænkelighed ved at antage saa store forsteningslose Strækninger for siluriske; men kan da kalde dem cambriske eller hvad man vil. Hovedsagen er at en egen af Skifere med Kalklag bestaa- ende Formation udsondres af Gneisen. : Conglomeraternes Alder er det neppe muligt endnu hko . 198 udtale sig om med Sikkerhed. Deere ikke alene yngre end Ski- ferne, men ogsaa meget yngre, da Udbruddene af Granit, Syenit og Gabro tydeligvis ere imellem. Vil man anse Skiferne for silu- riske kunde man holde Conglomeraterne for æquivalente med Kalksandstenetagen (Hoifjeldskvartsen) eller, hvad vel er rimeligere, med den devoniske Formation. Allerede Naumann gjør opmærk- som paa at Kvamshestens Sandsten ligner old red. Mod denne Opfatning af Skifer- og Conglomerat-feltene kunde man stille den, at Conglomeratet svarer til Sparagmitformationen, der ligger under de undersiluriske Lag. Skiferformationen vilde da være en ovre Etage i Grundfjeldet, Gneisen en undre. Dette maa vi dég anse mindre sandsynligt, da de beskrevne Strækninger virkelig frembyde mindre Analogi med Sparagmitformationen end med de undersiluriske. Dertil kommer at Gabroer og Syeniter heri Landet hidtil altid have vist sig at være yngre end den un- dersiluriske Tid, medens de, ifald Conglomeratet repræsenterer Sparagmitformationen, maatte være adskilligt ældre. Til Slut et Par Ord om Naumanns Hypothese om Conglome- ratfelternes Dannelse. Naumann gjør opmærksom paa Sulen- Øernes Beliggenhed udenfor Mundingen af Sognefjorden og tæn- ker sig Conglomeratet.dannet ved en Strøm, der har drevet Berg- stykkerne ud af Fjorden. Selv om man vilde holde sig til dette - for Sulen-Øernes Vedkommende, maa man dog for de andre Fel- ter se sig om efter en anden Forklaring, da de ikke have en saadan Beliggenhed. Desuden indeholde de alle Bjergarter, der ikke ere komne langt -borte fra. Kvamshestens Conglomerat indeholder hyppigst Stykker af den underliggende Syenit og i " Bulen-Øernes Felt finder man maaske ikke et Stykke af den No- rit, der dannner, saa vældige Felt inde i aas Hr. | d erulf holdt derefter et noe om et Fund af Fossiler ved Hagberget. . Hegberget ved Klara Ely — ikke, som urigtigt angivet paa Pe ONE béliggende paa Christians 'Amts nordligste Plade, hvor Hegberget* er angivet ligeoverfor »Kartflo Vola“, V. for 199 Sammenløbet af „Venn Aa“ og „Snerten“, men lidt sydligere ved Klara, S. for nævnte Sammenløb og lige V. for Kartets „Graa Hoiden*, 619 42' n. Br. — er udmærket ved et eformigt Parti af fossilforende Strater midt inde imellem den golde Sparagmit- Kvarts- Formation. Hr. Forstmester Horbye indsendte i Juli 1862 og senere i August 1863 nogle „Stumper og Stykker af Fossiler og Bergarter ved Hegbergei* til Mineralkabinettet. Fossilerne vare kjendelige Orthocerer, en Lituit-Form og en Bellerophon. Bergarten Kalk- sten, mork Lerskifer, Graavakke. ; Da dette Fund af siluriske Fossiler saa langt nordligt var vig- . tigt og i det Haab at kunne finde et noget tydeligere Exemplar besøgte jeg Stedet paa min Reise i Juli 1863. Høgberget selv bestaar som alle de omgivende Plateau-Fjelde af svagt heldende til horizontale, haarde Lag, henhørende til den store, over saa mange Kvadratmile udbredte Sparagmit-Kvarts- Forma on, hvortil ogsaa Faxefjelds Sandsten i Tryssil hører, og som strækker sig fra Vangs Aasens Linie og Elverum i Syd til Rondernes Nordkant og Hammelfjeld i Nord, samt fra Rigsgrænd- sen i Øst over Østerdalen og ind paa Gudbrandsdalens Fjeldmar- ker i Vest. Men lige ind til Høgbergets steile Affald mod Vest ligge de Strater, hvorfra Forstmester Hørbye havde bragt Fossilerne, Kalk- ” sten og Lerskifer-Stykkerne. Medens Høgbergets Lag ligge svæ- vende, stryger Kalkstenen paa de Par Steder, hvor den dukker op ret kjendelig V—Ø med Fald af circa 40° mod Nord. En afvi- gende Leining mellem de tvende forskjellige Grupper af Bergarter er her tydelig nok tilstede. Men man kunde maaske let skuffes med Hensyn til Leinin- gens Betydning. Profilet fra N. til Syd, saaledes som det sees med kulisseagtigt bag hverandre opstikkende Stykker fra Klara 200 har ved første Betragtning megen Lighed med det frappante Pro- fil fra Næs og Sønsterud ved Holsfjorden, Ringeriget. Man kunde tro, at et yngre Kvartsfjeld her laa over de skraatstillede siluri- ske Strater, Det nærmeste Stykke er en af de sædvanlige Glacialbanker (SO), her liggende som en Sidemoræne langs med Elven. Det der- paa følgende Stykke er de fossilforende Kalksten- og Lerskifer- Lag. Baggrunden dannes af det høit opragende Kvartsfjeld. Ved nogen Søgning fandt jeg et Par nogenlunde. tydelige Exemplarer af den samme ret karakteristiske Orthocer, som fin- + des i Etagen 4 under Furubergets Kalksandsten (Etagen 5) ved Mjøsen — en Orthocer, der nærmest kunde sammenlignes med Orthoceras crebriseptum Hall, uden dog maaske at være absolut samme Afart. Mellem det opragende Kvartsfjeld derimod og de ud mod Elven fremstikkende Kalklag og —— ses fandt jeg efter en længere Gang lutter Alunskifer-Grund (A) — Jigesom ogsaa længer Syd faldende ind mod de førstnævnte Lag — dei er: Etagen 2 (A) liggende presset op til Kvartsfjeldet, mellem Etagen 3.4 (K) og Etagen 1 (Kv) som er Kvartsfjeldet selv, altsaa i normal Stilling. pg Det ældre Kvérisfj eld inddholder uregelmæssige Lag af smuk Dolomit, der kommer tilsyne i Væggen bag den sydligst liggende Plads. Foden af Fjeldet er ellers mest Kvartsit, men længere op møder Sparagmit i mange Variationer af Farve og Korn eller Brudstykkernes Størrelse o. s. v. ; møder bekjendte orienterende Lag. De af Hr. Forstmester Hør- ræs hvad der havde -— paa deres Vei. Stedet er vigtigt som bestemmende Punkt, da man her atter bye indsendte Stykker vare saaledes et meget værdifuldt Vink, e og ret meget skulde det være ønskeligt, om ogsaa Andre, der. : N "færdes i Skov og Fjeld vilde ved Leilighed indsende Et og M 2 ut ONE GERM TET ENEE A A AE A NE AO SORS MERNE 201 Hvis man derimod mistyder Leiningen i dette interessante Sted, saa vil man ledes til at antage Udbredelsen af et stort Fjeld — fast hele det centrale Norge — over' istedetfor under de silu- riske Lag — eller man vilde komme tilbage til de Anskuelser om Tilstedeværelsen af devoniske ZEqvivalenter i det centrale Norge, som Keilhau nærede for Tryssil-Sandstenens Vedkommende, og som jeg consekvent tidligere maatte overfore paa den hele Spa- ragmii-Kvarts- og Sandsten-Formation, som kun er et eneste Fjeld- plateau og en eneste samtidig Afleining i det Store. Hr. C. Boeck foreviste Stammen af en Georgine med 3 Blom- ster, hvoraf den ene i Farve og Form skilte sig betydeligt fra de to andre, der vare lige, hvilket han antog var en Folge af, at Froet var fremkommet ved Bastardering af to forskjellige Varie- teter, der efter flere Generationer ved Knopskydning efterhaan- den udskilte sig fra hverandre paa samme Maade som han tidli- gere havde omtalt at forekomme hos Bastarden af Cytisus Labur- num og C. purpureus. — C. Adami. Ved Blanding af forskjel- - lige Dyrracer viser sig lignende Forhold, da efter flere Genera- tioner ved Forplantelse i den blandede Race nosle Individer i enkelte Legemsdele eller i det hele Legemes Forhold viser den ene eller anden Races Charakter i fremtrædende Grad. Den 6te November. Almindeligt Mode. Mode holdte Foredrag om Havfladens Uforanderlighed. I denne . Discussion deeltoge DHrr. Sars, Christie, C. Boeck, Waage, Fearnley og Hansteen. "e .. pen 20de November. Mode i den philosophisk-historiske Classe. s | i Steen, som var medbragt herhid af Professor Jacob Keyser fra en — — Reise, som denne foretog i Aarene 1819—1821 i Italien og paa Sar- —— dinien. | ! | : A * E Discussion om det af Hr. Hansteen i forrige mathem.-naturvid. — — Hr. Aubert læste og. forklarede en latinsk Indskrift paa en —.— 202 Indskriften er saadan (efter photographisk Facsimile) : Den læstes saaledes: Templum Isis et Serapis (eller idis) cum signis et or- namentis et area ob honorem Marcorum Porciorum Felicis. et Impetrati filiorum Quatuorvirorum ædiliciæ potestatis. dedicavit M. Porcius Marci libertus Primigenius Magister Larum Augustorum Pater. Han bemærkede dernæst, at han Dagen i Forveien af to Cita- ter i A. W. Zumpt. commentatt. epigraphiec. ad antiq. Rom. pert. volumen (Berlin 1850) p. 173 var bleven opmærksom paa, at denne Indskrift, som han paa Grund af, at selve Stenen var bragt hid, havde antaget for ny, alt var publiceret i Chevalier de la Marmoras sardinske Reise (fra 1819 til 1826) Vol. II p. 479 n. 33 (dens væsentligste Indhold er hos Zumpt efter de la Marmora E Korthed angivet) og desuden i Bulletino dell'instituto archeologico . Rom. ann. 1830 p. 172. Af disse to Værker forefandtes paa " Universitetsbibliotheket blot bullet. dell. inst. arch. (afde la Mar- moras Værk derimod blot em! ældre Udg. uden det archzologiske . Afsnit). Indskriften fandtes der meddeelt i en Anmeldelse af et — . Skrift af Prof. Costanzo Gazzero i Turin 1830 (om sardinske Old- — "sager, Indskriften hos ham p. 15 (tab. II. fig. 1). Stenens Fin. i dested angives der at være Isola di S. Antonio blandt Ruinerne 203 af det gamle Sulci S. V. paa Øen Sardinien, med Tilfoielse af den . særegne Notits, „at Stenen var bragt til Danmark for at pryde sal. Biskop Münters Samling.“ Feiltagelsen maa vel beroe der- paa, at Biskop Münters Navn var almindelig bekjendt i Italien, og da man hørte, at Stenen skulde nordpaa, antoges den vel be- stemt til ham, som saa meget Andet. Stenen læses i bullet. inst. arch. i det Hele paa samme Maade som ovenfor, dog med følgende ei ganske uvæsentlige Afvigelser. F imellem /mpetrati og UHV forbigaaes ganske; D læses designatorum og det sidste Bogstav er læst som R og forklaret Restauravit. Der siges ei, at denne Ind- skrift er taget af de la Marmoras Skrift (hvad der siges om den a følgende), skjønt dette dog er sandsynligt, og, efter Zumpts korte E Indholdsangivelse af Indskriften hos de la Marmora, maa den der være læst i det Væsentlige paa samme Maade ogsaa i disse Punk- ter, nemlig D som designatorum, og Slutningsbogstavet som R, der er forklaret restituit (ialfald rigtigere, da restauravit neppe fin- des paa Indskrifter, men vel refecit og restituit). Hos de la Marmora kaldes Subjectet (Marci libertus) eorum libertus. Hold- : barheden af den ovenfor angivne afvigende Læsning beroer egent- lig paa Opfatningen af det sidste Bogstav. Det indrommedes, at dette Bogstav vistnok maatte erkjendes at være et paabegyndt (men ikke fuldført) R. Det har dog neppe nogen Usandsynlighed, at vi her have en begyndt Feiltagelse hos Steenhuggeren, men som bemærkedes saa betimeligt, at det ufuldendte Bogstav (ved Ligheden mellem de to Bogstaver) kunde blive staaende og gjelde for et P. Er Bogstavet nemlig meent som et P, da maa dette betyde Pater og da er det foregaaende (i bullet. uforklarede) F "3 at lese Filiorum. Eorum libertus hos de la Marmora er ialfald c urigtigt, da der staaer M. L., og Personen i Tilfælde af, at han. var de to forhen Nzevntes Frigivne, maatte være betegnet M. M. He L. (cf. Zell Handb. der róm. Epig. 2, 122). Skulde det sidste — Bogstav alligevel være et R, da maa dette vistnok være refecit . eller restituit (ikke restauravit) og da kan naturligt D foran ei ~ være dedicavit. Men med Hensyn til det Sandsynlige tør endnu s komme i Betragtning, at Ordene cum signis et ornamentis ec area allerede synes at antyde en Opbyggen fra nyt af, ikke en * 204 : > Restitution. Designatorum dernæst kan neppe være en rigtig Fortolkning af D. Thi for det første er designatus, ialfald efter 7 August, neppe brugeligt i den tidligere Betydning, men under B U de forandrede Forhold træder det omtrent tilsvarende destinatus X x i dets Sted (ogsaa om Embedsmænd i municipia v. Or. del. inscr. n. 3852 quinqu. II, dest. forklaret quinquennalis iterum destinatus); ; og dernæst kunde' dette vel umuligt passe til Betegnelsen: quatuor- | © viri ædiliciæ potestatis (destinati) men alene til Embedstite- m len: quatuorviri ædiles destinati. Er det sidste Bogstav R,. da maa D vistnok lades ubestemt (især da Muligheden af, at der har staaet endnu et Bogstav i Linien, ei vel lader sig benægte); i det Tilfælde er ogsaa F maaske snarere at læse: fratrum end filio- rum Og Marci liberius er da sandsynligt en Frigiven af deres Fa- der. (Exempel paa to Brødre med samme Fornavn v. Or. n. | 1694. Nemonia Eutychetis cum duobus MM. Nemoniis filiis, og med — | forskjeliigt Tilnavn Or. n. 3293 MM. Holconii Rufus et Celer. l Derimod SE 3322 MM. Lartieni Sabini pater et filius ben — ag X > LÅS ~ —- 3 - ü MS Bek a | INO NON E 2 NENS af i E e Baa D Nd 1 i. wd Sh M Se. d tmn LN - Yo 3 aa EE NES [. mE à IN. s È j | iu NOS T 23 N EGY NN T z OR BSER RO REN SK DA STER AE VE ARRON EE NE | i UNIK EEEN EREA RA RN ERN TRE RER NS CANNES $e. b LE ss REOS O kj ENI x > S | N N A N ^. N N. a a LINE a Sara REM AND DSL ISIN EN SONTNEXEN EN NEREKIN RRR ERR N SER RESES ADEL MATIS US UL Ww [OSSIA E | : SCRS TAR ERISOR iau ENT ESIES RAS RNN NANA ANS "i me ES XE a EO A ERR QNI MX NIS SEN MERE NEN SE ANN Š ^N ONDE F ANNA KIIN NT k NUN NIS SDENCCIRISONKSORISCOUCRNINOS SOSNINCRSISCUR NINOS DC NINCR SONNEN amu QE E We MEN ORION CONSORS NNI K I N INN Pa ERSER KNN KA KANIN i IAR Slo Ns USER RIEN NEN SOLON NININN AN Ne ES (CR DN s NUM Ms Ra DN NMLM : z l Cue p [ON y N. NN. à N EN he HERA È ENEN ERNS NA N. NRNNDIN NL x | OR LONDON SEN S SSR IN ENE EM A NEN Å 4 KIS ` ISSN KI ERA NONISEN RC $ | z $ I NE ipW NS UNES NISENK XR NINOS NNI Å ÆREN Peg AD 3 I LN ERIN AKNAN SIN AN ENAR RAARKNI dh 5 h ENDIURERINN OMKNN NN RENNER ER RENE s Na ONAA E ANADA MNAI S SIS NES N ISININIHR QN NICE P : TERN SEK KIER NNE SONUNNNEERREBER e TEN SR] AS INN INDEN SE SN N CN d Y 1 NENS ND es e SENN NNI QNNISE E SSS SN SU NS INSSN DENKE N R] N là NN CN NANUN N : iA i Lh RI KRS SK N CANAAN M. UNI NS SNANIN AA KOCRARKÅ KANE ^s K ^. M IN IX NEUES B. ' NEN bul ^ Lx AA LN REMO. E BU : EN $ N ANANA AN AAAA by LS Q NIS KAN KRANDNDKA RK SERRA UR S SB ERES N ADD y GA SK SNÅSA STS NANA AD NEL. i N 5.9 SKAN INN NNNNNNNNNNNNAY MY. < WS ^ N. IN NG NNN INNNPSNNSNATS NNNNANINXI ML CR IN CX UN he RSS E NKE KRAY AIN KAN ISS SNSSSISISSERSISNSK ES RNISINNNENENN, RES ENS OENSCNNNIR NN AALT A R KOR RAA NNN N AEYN SE SBAS AAAA n RON, b. RRRA | NNNNNNNNEYNN N NAE: $a VAL qx NE SKR NNNNNMNRINNSN NN ANNAM. x Q ARN ENCROLSNNONISONN NN NOR SENE NENS KANAVAA NA 2 : SN wx mS S AXAOUNNOINNAN AAT. d i N N. NIA ANNTA VAALA AAAA & es MN SNN SONSNININ S RN NNINON YANAR LYNAR s x ER NN AN NAL INS NN EN NN NNI NS MNA UM SBRSRSCERSERRISSNSCOPONCRBRSISSSISSNSNSISRR SESS SOIN SS INS ONIS a J D MX SE MES N.N NN, I | NN UN NRK AN VEN AES B k N KBDNSSNK INI ud N i NX x XN it 3 X | 3 K UN NÅ K x NN $ i LA NISBWWNEUNUVESWWEMVVYTYSSSÁST NONAS NA NA ; y X KR I E OSAN AX YS EX FANS 4 ANM. jer KERN STA EN INNNIKNN ANN CUNA S SR i X HS KRAK KORK | NNNNNKANOCNNIS ENRON NN NA À u, MIS EK SÅ SNN | INNNNNS j N NAR] as NONAS T HER SAMS SK KK KKRAAAAKRSERKK KS AN NSA AAMA VARANA Å X jS " SEN SKK SKR KN RER KNN AN ALAIN SAY INR ENS ESES N : INSSE SSR RSS HENAN TANT AALAN TANT MATN AAT A ATATA AT 1 ids LENS EVE ESSISIN S VR SS NNNM TURTA X Een NE NY N NS NN S 1 STR LN ALI NAI T T D DS ie a UA X TS NNNNKOS SAY SÅ Y ANA AA eL OMEN SEM SEN N SAA AN BRENNER MAAMANNA ils t N NE NNNM ANMAKAN NN TANTRA A "m NON : N 5 AN V KAN NN SÅ NEN AN X x 3 Wo + N = NN ONKEL NNA SKARE X NANNY ANANAN a X J. * ^N NOS ^ h ON P NN UÀ N S NN Å iN à NX $3 Bt WAS AU ES ` NIS NUN NIN Bk NNNNNTILUNSNSRESN ANNA NNNM $ ALL S REEFETPITEFYTIEIEEITTITITEFTEITTETIS C UCLEELEETTTLCOII RIEE Cb ioonil Loser og de ved. dem RSS Tal give Fugtighedsprocenterne ved den lufttemperatur, som svarer til de st ved de krumme Liner. OUDCT« - t verticale Linier, og den Ep aporationstemperatur, som. er antegnet. - - Tabel over Luftens relative Vustiohe til Anvendelse ved Ber Construeret af Übsernator Astrand for en-Barometerstand = T60 Millim. og 0 gradige Thermometre-. 2 402 ser t ita egning af Fsychrometeriag 9den Tjeel bo i En ES PEES "m "S. $ i 3 Ssss Sss d Sreto Bosso Beste Sa 213 FASER SA Reede setu i = EF e e ma reu EN & CET" i paea À— ] Bee RER EN (ert | d E iE EXE EXIIT EL T Y FERET] E a m aE FT———LI.| T—mM-€M-— w AN I-— f H T—T—1—4— 1 [ un amn a Femern een 9 be: D aa e. » = gm mer er] LT mL ~i - kd [-——— LL i By mmm me LA [ 1I T — [-I—I-I-—— i M *j—————---1 EE ELLE == am : " are vaN LT T4——L Í Da nen a Buma S mn T LLL ES xum D n SE ER ae me see NE HERR S A Il pM | Í (— i * T m A mee | ET | rd |] —-——] hy; ` —J ———i mm sen El ———L N | TEM EXE ELI ` ji — == Ta aan s Fan SER = E a aa RA I-L | AR baid 4 [1] EAS EED gm: me TA se aA mM a SN +] ET — : 19 R BEREFTA SEE rr EE—LLEI == - sinh - ^ A —— dH — | FE sm me me | mL Big sop e RR cm ERN m — p Bam m e | D n a a | "LTEM Buen E Bimma — s Srey arames m - —— Epod EMIL ELLE © FRE T r-—IL-LI- aman a ee l —L—-— hp Dmae e r-3-—1—1 j mane ma GE F-—L ITUR EIL Q fe ite a KS D I ER De e mee E f BN S a | Bus ma imm [t Sp teens Samam E == EIS. FERAE ——— FE Ao cnw [LE ERE. y mma E4ed lE [-——— LT TI So E $ " et. ER rt] reg F-3——i — pel mM L4 [I pz e — m Ll a ; ia Bue lop Fame [DL sam ————— Ea " — mes FT m ER j a e ER ae o m f — mma = = ~ == == cL E Eam me cem: SI Hd n ma ; LT. L| [^ —-— L- hl] L. då jm r——] FT ae l1 MÀ Bam Ha ma mi ims P == ~ — AR EL FL emm EILLI EL EL. EI H 1t Fru EU wma Í TT TTL m — ] DeL T s A NB E va ~i n di 3 SIR EET Im T aH = ere N mm! —À —— E F— [- EI FE id rt — I TTL. LA s —-- E | s I =. — EE == TL E E == VE UURTUR ZEE ELIT | EI. mu pe * = n me —À —L- i; =E af —. 1 mon SME 35 iE pi amaaa Saa A rM SEN E | | us 2EESELDLEBEEELLIEERÓG = TER W Moe | IET j == LE fn + i Bi zm i a == f i f b F x! ES HIN rre t mE EXIIT TEL HH ncm ERLT ASNO RES EET CSR SS SEBBE EBDE ENEN | ! t ! 2 I. ; i e T — € * FEST] LII! na a A | i | m L| Re AERE B A | Š AA aral uh EH — m } - SITES r-—L. FT LTTE m | tl! i- du Ma | oT | HS SEERELLLEEEEELCPERZ EEPCECERRLTTERRLELEECLLLEERLLCDEIS Ex h] — i — FF L—— Dn Ld | Sa FSK] E ER — mn ER sem CL] CE LT JE * 5 == ~ Dg. cot ER s | 1 + eee a ee a a: i zm T — t i me T by Em AE rm. mmn Må t. m pel. i M j RE i L3 x p omr BRUTU as t SES BE D A_C LIE mm I3 m LT [ T ELDEITCLLI CEEREELIS = Saunen EE EXCEPERLI 4 t = | R | Ry: E ETR Bima M 1 T-—— ] EF PI LIT I- ma AI Bi EL | Bu == == EE LL. -—— FE TFS (RAE [D [^ ades 3i I | [Pw — rM. Bee ell m Aa B ERN | E 6505 LIE d ELI TNI E EST ECL E ET ! ESL ELIT T i " I M er ER + Mm | m i | NA ML | I ~ ER om A i b iane Aee NN amas [E L3 Bane LL A a ER i Tira ABS ; ! i dm mf == Bam E rca == Ls Lodel ie A LI [E ES Bi == ——l i — H | ar 1 [1-4 (+ Hue | Bias p d job m i yl zaa f LITT ELT EI Son I =A : sssi + m 1 EEEEEECECPEEELEEEEEEELLCEEELEEEELDESELEEEEEEBSEEERCLL T: m | T t STE TE SANDS CANES ED DL h n ~L T ite el "ZEDCHECEDHEELPREBR LU EEUTSECETELLDUERDDÉLLDTEERCOUC MIS j t "1 T = j ! "o a m SK] me Hem È — 1 " EU -L ps C =al LE EP $ zi rec Aj E] r-L. — ] H — m EN TER ETETE l a -EEPHECDPREECSÓ SSR NL ERR ERE RESENS BR ——À 4 » Te = [OKI Ban aA PES T OS m Bm Bue Hm LOS a L3 Hm Rn - a 5 E- Mte ST T me FSK] mo m n UN Ls P-L-I Ll ài 1 x ; ne J X a mL [LI dua p | - [^ E [54 + 4 w ER ! ES T Sa 3 -ELUERLEEELEERELERLLERLCBRÉLPELLDES CELERE] E sme El mm" —J Ba a mær me $ ] s i Ps ik Ras SER uu PETET EL SEEK: : — FSR ia S El pl p + La & > T i - SERDCELUERLEUERLERLLDE UNE NI DERCIELCLDELDELLDIS el KI TEE EIE T Bicis E BE il HE DaN i T— : wes) BEES t "TEELEELTES ERINESID E SEERE FR SNE DI: ERE ESS E TAE SE ES ER ER : i r-| ~$ [7— — dts | und ug mi > | me Is ii lu ii € - dus i TI s ia RE | T == T = xd — OA fr em | T BOR ME A | : DH. l Ld i x [^| Dm >y EE e à i `~ i 3 HQ : —— — E] dl m IT MAL mu Ls E kj Bj NA Tl i ius E L4 x x doped sg T6 Y PELER OTE i - de MI II RR + TL OA De [^ uS fe ES T pue ~y E LE M in at [SML +l > 5 — E + E z [c4 * E GP F Ted OA T pud na ~y - m ui M Eur SE "T d] 3 | å z - RI ST |I TS S SER TET ES FE TRET E ~ | opes LI dL LL medie. SE Bi mL [54 TIT CSS ` ha | |. 3: i.] TW É in Cl - FIT T- Ew PORE: S NES S il rm m - i B m~ x ES | ec de i ig T ml m] I - od OM Ed mM KR m I. "d ] OM : - ki ex i = B». ER] qT = Cf. PA] [AJ [^4 MES id L^] po mn ine n L3 E js » ON. es S " f "ud cp i x E d I um OS m mui ~ - P m a w Aa J- M x ELI E^ [73 ~ ‘N EI > e ERE Beg Mi n < A Da E om 1 M cm > c uj Yu rl. ELT wy OM ON M 2 ~y d pss ae ZR SES ML + | J i. " FS | Dus & TM > 2i a Sk BSAN ees EN * zt d z < * z : Un gs xL r-—] "" a ag Pl nU T KE Jan E af i m OA KA] Wow m ^D USL” - OM KJ OA PMI KR D 1 = * s S ? 3 i M f- Cd EI ~ - L z q J. - el == OA I me ~ E. y ES o d [^E Ese 1 i» | S oR > N ~N M z - < E =q SE F E FT PESE. TON Enc B A. «L3 E ERI s kl TuS u.s pr DIET SEERE ; EANTA SM " -1 m -— => -—- = E T NS < X = i SEREDE TERANA RARAN NE J LS - * FE » n E [^4 JI i: Bi h SED SAS LEE T Di F E - E AJ M CR * DEGREE i ESN | SR ERE ER SBREKTNSANDEEN s OS ARa E e A A 7] Bare ELI DDR N Des T * S [uc EN IBSESEISZIEIEEFXZZLABSAIESIBIEPIAZEZEIBEZEILSIX M ved. dem staaende Tal give Fugtighedsprocenterne ved. den Lufltemperatur, som svarer til de^ . og den Evaporationstemperatur, som. er antegnet øverst ved de krumme Linier. vertteale Linter, De horizontale Linier aq de mt ba Au eia - Holmboe:om Eedsringe i . quem E AMS D, an eens the QT hu, nede RY n ANN afí NSG X = N AN E D S NS S DIEN * KANN ANM SE TET - | Holmboe: ont Eedsringe. "952199 aw ti XX rc Ta E EXODR (ALAS I PIA.