FORHANDLINGER 


. Videnskabs-Selskabet | 
| CHRISTIANIA 


Aar 1966. 


Med 2 lithographerede Plader. 


Mo. Bot. Garden, 
-.. 4895. 


- Christiania 1867. 


Trykt hos Brøgger & Christie. 


Å Commission hos Boghandler J. Dybwad. 


$ " 


J VIDENSKABS-SELSKABET — 


R 


- — il CHRISTIANIA 


Mo. Bot. Garden, 
S X499 


Indhold. 


Foredrag og Afhandlinger af videnskabeligt Indhold, 
a. meddeelte fuldstændigt eller i Udtog: 


Om den hebraiske Talemaade Dwpn Tp af Holmboe 


— Norges Myntvæsen fra 1536, Å; Holm : 
Muss Mynthistorie senere c dne , af H. peer ud Å 
Om Lycodes gracilis, af M. Sa i 
— Fossiler glaciale Mkergetboller fra Stjerdalen, af M. Sars å 
Undersøgelser angaaende NE Næringsmidler, af vid 
Discuss om e Em ar 
Om m ioniske ”Naturphilosoph især € Anaximander, af f Lyng Pr 
— Tallene 13, af Holm te E 
Jordskjælvet Natten til 9de Mart: 6, af Kje je 
Om e dig =s e-Medaillon d Keiser ae Hoved, af PEN 


Spor af Civ at fa uropa, af Holm 
Fremstilling a a dtes elske og nordiske Mynter Vægt fornemmelig i 9de og 
rhundrede, etc e 
kinda rien. Mynter fundne ved Vare ey i i Schweitz, beskrevne af A. 
pek orel Patio.. Efter Revue numismatique, med Anmærkninger af 
ive 
Om et Fund af Sølvbracteater ved Thronähjems Domkirke, af Holmboe. 
— norsk Mynt af Magnus den Gode, af Holm 


bo ck Ria AT 

— Generat Ra OE hos en nd af C. Boeck PN 

— Jødedommen, af Monrad 

esr eed aogasende enden nordiske Mynter, antrnfne i et Fund paa 
Færøer af Schiv 

Om Kirk Sa Prelentet catholic ca, af Ca spa 

Bastarderings-Forsøg mellem ørretartede Fiske, af Rasch 


b. uden heri meddeelt Udvikling af Indholdet. 


Om disciplina arcana i vr gamle Kirke, rs Sagan EN 
— Masklers Sammentrækning, af C. Bo ss 
ume iple ægyptiske Papyrus-laandskrifter, "i Lieblein: ERE 
— en oldnorsk Symbol-Udlæggelse, af e ri. kw iy 
— Guddommens Pei ned, áf Montad ks vev worn e 


Side. 
1—4 
4—9 
10—39 
40—45 
46—51 
51— 
177—179 
91—1 
140—157 
157—176 
180—181 
182—220 
220—256 
257—281 
281—284 
2 
989—290 
290 —291 
299 im 
mr 
312—325 X 
me 


IV 


Om Safttrykket hos Blomsterne, af C. Boeck 
e norske Annelider, xd M. Sars 
— Astigmatismus, af C. Bo 


— Generations-Vexel i "Flinter iget, af S ch ü b e ler r å 


Blandede Meddelelser. 


om Selskabets SERENE i 1865 
Valg paa Selskabets Embedsmænd for 1867 
Gaver til oe ed Bibliothek . å 


140 


328 
328 —329 


Forhandlinger 
VIDENSKABSSELSKABET. 
1866. 


Den (Øde Januar. Møde i den philosophbisk-historiske (lasse. 

Hr. Holmboe holdt folgende Foredrag om den hebraiske Talemaade: 
nØpn TIT, at spænde Buen. 

Denne Talemaades Betydning er sikker og har kun lidet væ 
ret omtvistet. Men Grunden til, at denne Ordforbindelse har er- 
holdt en saadan Betydning, er hidtil ikke tilstrækkelig belyst. 

Verbet 07 betyder nemlig: at træde, træde paa, pedibus calcare, 
å og med tan som Object altsaa egentlig: at træde paa Buen, 
-— en Operation, hvorved man vistnok med storre Kraft kan 
spænde den, naar man med Hænderne trækker Snoren til sig; 
men, hvorledes man kan benytte den saaledes frembragte Spæn- 
. ding til at skyde med, staaer hidtil uforklaret. Saafremt Buen 
har et Skjæfte, hvori Pilen lægges, og hvor man kan fæste Sno- 
. ren, saaledes som Middelalderens Buer vare indrettede, er Sagen | 
- let forklarlig. Men de talrige Afbildninger af Oldtidens Buer i 
Seulpturer, Malerier og paa Mynter vise alle Buer uden Skj:efte. 
Nogle Fortolkere have derfor troet, at TOT i ovenanførte Forbin- 


delse har havt en noget modificeret Betydning. Gussetius meente 
- saaledes, at TTT, der ogsaa betyder: at gaa, tillige kunde be- 
tyde: at lade gaa, at udsende (Pilen), at skyde; — et Forsøg, 


spænde Buen. J. D. Michaelis antog, at 977 kunde betyde: at 


- gribe, og at esr derfor burde oversættes: at gribe Boyer 
Videnske-Selk: Forh. 1866. i. : 


hvorved han dog ikke naaede den Betydning, han søgte, — at i 


1 


barbaris (Kong Porus's Hær) usus, quippe longæ et prægrand 


2 


— en Betydning, som han ved kunstlede Slutninger fra de til- F 
svarende Verba i det syriske og arabiske Sprog uddrog. Sas 
danne fjerntsøgte Forklaringer have de nyeste Lexicographer me 
rette forladt og holde sig til Ordets sædvanlige Betydning: Ge 


senius: calcavit arcum pede imposito tetendit, quod facere solent, - 


ubi areus prægrandis est et validus; Fürst: den Bogen A 
so dass man den Fuss darauf seizt; hvorhos de citere et Par 
gamle Forfatteres Beretninger om Palma som spændte Buen - 
ved at sætte Foden paa den, saasom Diod. Siculus (om Æthio- i 


perne) lib. III cap. 8: ,xalomhifovtar ò avtov ol NOR. oo of 
$8... . Éviore Evhivoorg vokorg TETONTNYSGLV, ole Tosvovot TØ xobl 
moocBalvovtes. Arrian. Indica cap. XVI (pag. 541 i Blanchards 
Udg. Amsterdam 1668): , ok où uiv megol autoy voto» te 240901 


C PR 


toopmnxeg TO popdovt. tÒ Totoy mal todto xato dni vi» yiv Fevre | 
xa. TO Todt TO da avxiatyesc over éxvofsücugt, cv veven 
dri pya ozico arayayovteç. Men heraf faaer man ikke noge 
tydelig Forestilling om, ioa Stilling Bueskytteren indtog, idet 
han spændte Buen. Arrians Bemærkning om, at han lagde Buen 
paa Jorden og satte Foden paa den, maa, saafremt han har tænkt 
sig Skytteren staaende, bero paa en Misforstaaelse, da, som fo 
hen bemærket, Buen, spændt paa saadan Maade, ei kunde be- 
nyttes, uden at løftes op fra Jorden, hvorved Spændingen vilde 
ophøre. Ogsaa Curtius synes at have misforstaaet hvad han ; 
havde læst og hørt om Indernes Bueskyttere; thi i lib. VHI cap. 
14 sect. 19. siger han derom: „Ne sagittarum quidem ullus er 


imponantur, Her tales atter om at lægge Buen paa Jorden, 
hvilket kun kan være rigtigt under den Forudsætning, at Skyt 


Curtius nævner et Ord.! Naar han sad, kunde han spænde d 


nr * Hentydning til lignende Maade at spænde Buen paa findes hos Ovids Metamo 
5, 379 flg. ille (Amor) pharetram 
Solvit et arbitrio matris de mille sagittis de cid 


Unam seposuit, sed qua nec acutior ulla 


9 


paa Jorden liggende Bue med det ene Been og lofte dette med 


Buen op, naar han skulde til at skyde. Og saaledes maa man 
have baaret sig ad, da det hebraiske Udtryk fik sin Betydning. 

En engelsk Forfatter, som i mange Aar havde været Embeds- 
mand paa Ceylon, beretter om Vedda'erne, en Levning af Øens 
oprindelige Befolkning, der forlængst er trængt bort fra det dyr- 
kede Land af den fra Indien indvandrede ariske Befolkning og 
nu holder til i Skove og Fjeldtrakter, -- at de skyde med Bue 
i siddende Stilling, efterat have spændt den med Foden, samt 
giver følgende Afbildning af en saadan Bueskytter.! 


Her sætter han, overeensstemmende med Arrians Beretning, 
den venstre Fod mod Buen for at spænde den. At denne Maade 
at spænde Buen paa i Indien maa være meget gammel, kan man, 
foruden af Arrians Vidnesbyrd, ogsaa slutte af en ældgammel 
Legende om Gotama Buddha, hvem alle baade mulige og umulige 
Fuldkommenheder tillægges. Der berettes nemlig, at han i sin 
Ungdom, førend han blev Buddha, tog en Bue, som ikke lod sig 

spænde uden ved tusinde Mænds forenede Kræfter, satte den mod 
Taaen (formeentlig Stortaaen) paa sin høire Fod og, uden at reise 
sig op, spændte den med Neglen paa en Finger. 

— Blandt Hebræerne synes denne Maade at skyde paa saa tid- 


Nec minus incerta est nec quæ magis audiat arcus 

Oppositoque genu curvavit flexile cornum 

Inque cor hamata percussit arundine Ditem. 

Ceylon, an aecotmt of the Island, by Sir James Emerson Tennert. 5th. edit. Lon- 

don 1860, I. p. 199. | 

2 Hardy, Manual of Buddhism, p. 153. 46 
H 


4 


ligt at være gaaen af Brug, at man forlængst havde glemt Tale- 
maadens oprindelige Betydning, da Jeremias, i sin Klage over 
Folkets Fordærvelse i 9de Cap. 2det Vers sagde: pU DAVP 

cii DN 19771: og de spænde sin Tunge som sin Bue til Løgn. 
Han vilde vel ellers neppe have gjort Tungen til Object for TIT 


Hr. Caspari talte om disciplina arcana i den gamle Kirke. 


Den 2den Februar. Møde i den mafhematisk-naturvidenskabelige (lasse. 


Hr. C. Boeck omtalte Sammentrækningen af Muskler, paavisende 
den Forskjel, der kan forekomme å Formen — Størrelsen af Sammen- 
trækningen i paa hverandre følgende lige Tidsrum — eftersom Muske- 
len er mere eller mindre udmattet. s 


Den 16de Februar. Almindeligt Mode. 


Hr. Holmboe fremlagde nedenstaaende Afhandling af Hr. Mynt- — 


mester H. Langberg paa Kongsberg og indledede dens Oplæsning med 
følgende Notitser om Norges Myntvæsen fra 1536, med hvilket Aar 


Hr. Toldinspecteur Schives Myntværk: Norges Mynter å Middelalderen 


afsluttes, og indtil 1814. 


Det varede kun faa Aar, efter at Norge havde mistet sin Selv- å | 


stændighed, at man vedblev at præge Mynt heri Riget. Vel blev 


i Aaret 1543 et nyt Myntværksted anlagt ved Golmsbergs eller : 
Guldnæs’s Grube i Thelemarken, hvis Sølv der blev udmyntet i 


! Disse Notitser ere uddragne deels af Conferentsraad Prætorius's Efterretninger, 
det Danske Mynt-Væsen betræffende, aftrykte foran Beskrivelse over Danske Å 
Mynter og Medailler i den Kongelige Samling, — deels af Fortegnelse over G. i 
F. Timms Mynt- og Medaille-Samling, hvis Forfatter (Conferentsraad C. J. Thom- d 
sen) nogle Gange henviser til M. T. Brünnichs . Kongsberg Sølvværk i Norge. D 


En udførlig Mynthistorie for dette Tidsrum kan kun ved Benyttelse af Dansk 


— istandbringes. 


RISE UNCERT, FP EEE VG NNE 


E 


5 


Specier og Markstykker; men allerede under 4de Oktbr, 1546 be- 
falede Christian den 3die, at Mynten i Norge skulde ophøre, og 
at Sølvet herefter skulde bringes til Mynten i Kjøbenhavn, og 
Myntmesteren, Junge Jørgen Koch, blev forflyttet til Mynten i 
Flensborg. Fra nu af forsvinder for et langt Tidsrum det norske 
Vaaben, den kronede Løve med Øxen, som særskilt Præg paa 
Myntens ene Side, og det viser sig herefter paa den fælles dansk- 
norske Mynt kun som No: 2 i det store Rigsvaaben, der har det 
danske Vaaben i Spidsen. En eneste Undtagelse fra Paabudet 
om Myntnings Ophør i Norge forekom Aar 1575, da der blev 
præget Smaamynt (Hvide) i Bergen, hvilke ere de sidste Mynter, 
som ere prægede i denne Stad. Først da Sølvgruberne ved 
Kongsberg, opdagede 1623, begyndte at give rigt Udbytte, beslut- 
tedes igjen at anlægge et Myntværksted i Norge for Udmyntning 
af Sølvet fra Kongsberg. Bjergværket blev i Aaret 1627 over- 
draget et Interessentskab, som havde at aflevere Sølvet til en i 
Christiania ifølge Forordning af 28de Apri 11628 oprettet Mynt, 
hvorved Guldsmed Andreas Pedersen blev ansat som Mynt- 
mester. Denne fik sit Locale i en Bygning, som, senere ombyg- 
get, ligger sondenfor og i Forbindelse med Generalcommandoens 
nuværende Contorlocale og har, uagtet Mynten derfra blev flyt- 
tet for mere end 150 Aar siden, dog i daglig Tale blandt Almuen 
beholdt Navnet Mynten, og Arbeiderne ved de militære Værkste- 
der, som siden der have havt Locale, hører man endnu kalde 
Arbeidere ved Mynten. 

Paa de her fra 1628 af prægede Mynter (Specier, Halvspe- 
cier, Orts- og halve Orts-Stykker) blev det norske Vaaben anbragt 
som Enetypus paa Reversen. Specierne ere 151 lødige og 9 Styk- 
ker udmyntede af en Mark brutto, altsaa noget mere værd end 
vore nugjældende Specier. Allerede det følgende Aar forlod man 
igjen denne fine Lødighed og gav Specierne og deres Underafde- 
linger igjen omtrent den sædvanlige Vægt (2 Lod). For nu 1629 
at skille de af den grovere Lødighed (nemlig 14 L. 2 Gr.) fra de 
fine, men lettere, som vare prægede samme Aar, lilfoiedes paa - 
de grovere Valgsproget: Regna Firmat Pietas, omkring Kongens 


E p se, hvilket beholdtes paa alle de følgende. 


6 


Den 10de Oktbr. 1629 udgav Kongen en ny Forordning om | 
Mynten, efter Rigsraadets Andragende, som imod at erstatte Kon- 
gen Myntomkostningerne, havde begjæret, at der aarlig skulde 
præges fra 30 til 50 Tusinde Speciedalere i Smaamynt af samme — 
Fiinhed som Speciesmynten, hvilket Kongen havde antaget. I: 
anførte Forordning bestemmes, at der skulde myntes 8, 4, 2 og 
1 Skillinger af 14 lødigt Sølv, og at af disse respective 98, 198, 
398 og 8001 Stykker skulde veie en lødig Mark. Af denne fine 
Mynt synes kun Skillingerne at være prægede dette Aar og de 
andre først 1630 og 32. I denne Mynt betaltes en Speciedaler. 
med 96 Skilling eller 12 Otteskillinger. De ældre Sølv-Myntsorter | 
vedbleve at regnes efter Nedsættelsen af 4de Mai 1625 med Und- 
tagelse af Sexskillingerne, som ,næstforleden (1628) myntede ere.* 
Ved Nedsættelsen i 1625 blev Specien nedsat til 6 Mark, Kronen 
fil 8 M., Halvkronen til 4 M. og saa fremdeles. Den nye Mynt 3 
i Christiania kom snart i saa stærk Virksomhed, at næsten alle 
Mynter for de forenede Riger, der udkom i Aarene 1632 til 1640, | 
ere myntede i Christiania og næsten udelukkende Speciesmynt. : 

I Aaret 1643 udkom en Myntanordving for den nye Myntmester ; 
i Christiania, Peder Grüner, som ved kongl. Resol. af 25de April — 
dertil blev forflyttet fra Kjøbenhavn. Deri befales at mynte Bog4 
Skillinger af 12 lødigt Sølv, 100 og 200 Stykker af en Mark brutto. 

I 1644 blev der for at skaffe de fornødne Summer tilveie for 
den Krig, der var foranlediget ved de Svenskes uformodede Ind- 
fald i Jylland under Thorstensson, i Christiania og Kjøbenhavn 


præget ringholdige Tomarker, Marker og Fireskillinger, de først- . 
nævnte 91 lødige, 21 og 42 Stykker paa en Mark brutto, med | 
Indskrift: ,Justus nim Judex,“ hentydende til Fiendernes uret- 
færdige Indfald, der krævede Herrens retfærdige Dom. Da Ul- | 
feldt dengang var Rigshofmester, gik disse Mynter under Navn | 
af Ulfeldts Marker o. s, v. I Tydskland kaldte man dem Hebræ- - | 
ere. De gjaldt senere kun respective 28, 14 og 2 Skilling. : 
| I Aarene 1670 og 1671 afveg man ved Mynten i Christiania 
lidt fra den almindelig bekjendte grove Krone-Myntfod, i det man 
istedetfor 104 udmyntede 11 Stykker Kroner af en Mark brutto, 


Gr ba BÅRSE 


DE ee GR 


1 


og istedetfor 102 lødige gjorde dem 10? lødige. Men denne forrin- 
gede Myntfod, der ei blev fulgt i Kjøbenhavn, blev snart forladt. 


I Aaret 1677 blev alene i Christiania (ikke i Danmark) præ- 
get 4 og 2 Skillinger af sølvholdigt Kobber kaldet Grenaille, 
hvilke af Nogle ere blevne anseede for Nødmynt, hvilket de dog 
ikke vare. Som Sølvmynt betragtede ere de 2 lødige.! Det sy- 
nes at være disse, som omtales i en Forordning af 8de Oktbr. 1682, 
hvori det siges, at de i den sidste Krigs Tid ere myntedei Norge 
og skulde til Nytaarsdag 1683 være aldeles afskaffede. 

Aar 1686 bleve de første Mynter prægede paa Kongsberg, 
uden, som det synes, at kongelig Ordre dertil oppebiedes. Den 
myndige Overberghauptmann, Schlanbusch, indkaldte nemlig en 
tydsk Myntmester, ved Navn Henning Christopher Meyer. 
Ved Forslag om at flytte Mynten fra Christiania til Kongsberg 
udvirkede Schlanbusch en kongelig Befaling af 16de Decb. 1686 om 
Udmyntning paa Kongsberg, dog uden at Mynten i Christiania blev 
nedlagt. Denne Befaling kunde ikke naa $chlanbusch saa tidlig, at 
Myntning som Følge deraf kunde foretages endnu inden Aarets 
Ende. Men Schlanbusch havde allerede forud, under Beklagelse 
over, at man med Myntningen i Christiania opholdt ham, og at han 
behøvede Penge til Lønninger, ladet Penge udmynte i 1686. Disse 
(Kroner, Halvkroner og Marker) ere saaledes de første Mynter, 


som ere prægede paa Kongsberg, og som bære denne Mynts Mærke, 


to Hammere i Kors; men de ere uden Myntmesters Navn; th 
Meyers Bestalling er først dateret 8de Febr. 1687. 

Ved Mynten i Christiania vare under Christian den 5tes Re- 
gjering først Frederik Griiner og efter ham fra 1675 Peder 
Grüner Myntmestere. 


Af Conferentsraad Prætorius's Efterretninger, det Danske Myntvæsen betræffende, 
trykte i det store Danske Myntværk, sees S. XXXIX, at foruden de Grenaille- 
Mynter, som bleve prægede paa Kongsberg: ,Til disse smaae Penges Formynt- 
ning er bleven nedsendt fra Sølv-Værket Kongsberg og dertil forbrugt Grenaille- 
Kobber i Alt 6767 Pund, derudi fiint Sølv 334 Mark 2 Lod 2 Qv. 3'4 Å og 
Kobber 20 Skpd. 12 Lpd. 7 Pd., og I Mark fiin af dette Sølv blev betalt međ 

..8 Rdlr. og 1 Skpd. Kobber med 50 Rålr.* Elers kostede 1 Mark fiint Sølv til 
den Tid 9 Rålr. 36 Skill. iig En dee 


8 


Efter 1695 findes ingen Mynter prægede i Christiania, og 


Mynten her maa dette Aar være nedlagt, hvorefter al Myntning — 


i Norge foretoges paa Kongsberg. 

Den 2den Oktbr. 1702 befalede ee at der af det Sølv, 
som indkom ved Tolden i det søndenfjeldske Norge, skulde myn- 
tes Otteskillinger; men istedetfor, at de, som myntedes i Kjøben- 
havn og Glückstadt, vare 9 lødige, befaledes, at hine skulde være 
12 lødige, og 102 Stykker paa en Mark brutto. Fra 1702 til 


1715 udmyntedes disse saakaldte Parykotteskillinger eller / 


Ansigtsotteskillinger, men alene ved Mynten paa Kongsberg. 


Efter Myntregnskaberne fra 1702 til 1710 var den Summa, som : 


i disse Aar blev myntet, over 670,000 Rigsdaler. 
Aar 1704 gav Frederik den 4des Reise i Norge Anledning til 


Udmyntning af de saakaldte Reisedalere, der fik en Værdi af — 


11 Krone eller 6 Mark dansk; lignende bleve senere prægede i |. 


Anledning af Christian den 6tes og Frederik den 5tes Reiser. 


Under 4de Novbr. 1720 udkom en kongl. Forordning, hvor- 


ved Smaamynts Indførsel til Norge forbydes. Denne er mær- - 
kelig derved, at Forbudet endog gjælder Dansk Smaamynt. Det A 
heder nemlig, at „ikke ringere fremmed Mynt end Species, Du- 
catons, Realer, Eenbeninger, Franske Dalere, hele og halve Dan- | 


Forordning af 2den August 1751. 
I Aaret 1716 blev det tilladt Myntmester Meyer paa Kongs- 


berg at afstaa sit Embede til sin Søn, der ligesom Faderen hed | 
Henning Christopher Meyer. Denne Mynitmester førte et. 
glimrende Huus, der foranledigede Misundelse og Rygter; og 1727 
opdagedes Kassemangel hos ham, hvorfor han i Oktober Maaned 
blev arresteret. Ved Undersøgelserne fandt man, at der ikke 
alene manglede Sølv, men ogsaa 6010 Mark Kobber, hvorved 
Mistanken vaktes om, at dette kunde være brugt til at gjøre . 
Sølvmynterne mere ringholdige. Men for ikke at bringe Landets | 


Mynt i Miscredit, dreves Undersøgelserne i denne Henseende | 
Begyndelsen hemmeligt. Ved Prøven fandt man, at de af Meyet 


TA 


ske Kroner, Species og Krylz-Ortert maatte indføres. Dette For- — 
bud hævedes for Dansk Mynts Vedkommende ikke førend ved 


| 


9 


fra 1723—1725 udmyntede 12 og 2 Skillinger alle. vare af ringere 
Gehalt, end de skulde være, men at især Kronerne af 1725 mang- 
lede mere end ,' i det normale Gehalt. Meyer blev dømt til at 
erstatte den kongelige Kasse 39,668 Rdr. samt til at brændemær- 
kes, kagstryges og sættes i Slaveri paa Livstid. | Guardeinen 
blev derhos afsat. Meyer døde kort efter Brændemærkningen. 
De Mynter, der prægedes, medens Meyers Proces varede, ere 
mærkede med C, der antages at betegne en constitueret Myntme- 
sters Navn. I Meyers Sted udnævntes 1729 Nicolai Bernhard 
Fuchs til Myntmester paa Kongsberg. Han ophørte at mynte 
1736, og nogle i dette Aar prægede Mynter bære Mærket C, 
(formeentlig betegnende en Comité), ligesom de, der prægedes, 
medens Meyers Proces varede. I 1737 afskedigedes Fuchs, og 
Truls Andersen Lyng udnævntes til hans Eftermand og sees 
endnu i 1766 at have været Indehaver af samme Embede. I 
Aarene 1770—1773 bestyredes Kongsbergs Mynt af Johan Hen- 
rik Madelung, som besynderligt nok paa een Gang var Guar- 
dein paa Kongsberg og Myntmester ved en nylig? Oldenborg an- 
lagt Mynt. I 1773 fik han Bestalling som Myntmester paa Kongs- 
berg. Ham fulgte i Embedet Hans Jacob Arnold Branth, 
der i 1797 forflyttedes til Kjobenhavn, og JobanGeorg Made- 
lung blev Myntmester paa Kongsberg. 

I Aaret 1805 udkom Befaling til Nedlæggelse af Kongsbergs 
Sølvværk, og som Følge deraf ophørte Myntningen. Men, da 


man i 1807 manglede Skillemynt i Norge, og Krigen gjorde For- - 


sendelser’ vanskelige, blev Guardeinen ved Mynten i Altona, 
Johan Georg Prahm, sendt op og constitueret som Myntmeter 
paa Kongsberg ved den då paa nyti Gang satte Mynt. Der blev 
dog kun præget Kobbermynt i de faa Aar, som forløb, indtil 
Norge blev skilt fra Danmark. 


10 


Norges Mynthistorie senere end 1814 
af Myntmester H. Langberg. 
Non ego mendosos ausim defendere mores 
Falsaque pro vitiis arma movere meis. 
Ovid Ep. ex Ponto. 

Naar man vælger Aaret 1814 til Udgangspunkt for efterstaa- 
ende Optegnelser af vor Mynthistorie, da skeer det hovedsageli- 
gen af to Grunde, nemlig: deels fordi vi forhen i Unionsperioden 
med Danmark ikke egentlig havde nogen egen Mynt, — thi denne 
var dansk, — heller ikke noget Myntværksted af Betydenhed, 
deels ogsaa fordi de mange Opfindelser i teknisk Retning, der gjøre 
det forrige Aarhundrede og det nuværende saa saare mærkelige, 
da de ogsaa i væsentlig Grad indvirkede paa og heelt igjennem for- 
andrede de ældre Fabrikationsmethoder i Mynten, saa man visse- 
ligen med Føie kan sige, at en ny Kunst opstod og paabegyndtes. 

Forandringerne skee i dette Tidsrum saa hurtigt, at hvad der 
den ene Dag ansaaes for det Bedste, den næste allerede blev for- 
kastet og ubrugeligt. I et Land med saa faa Resourcer som hos 
os, med saa liden teknisk Kyndighed, som dengang, og langt læn- 
gere ned i Tiden, her forefandtes, — hvor der herskede en saa 
total Mangel paa mekaniske Værksteder selv til de simpleste Re- 
parationer, — er det en Selvfølge, at man maatte blive tilbage 
og kun langsomt følge efter. Man nøiedes i Begyndelsen med - 
aldeles utilfredsstillende Tillempninger af det ældre Maskineri, for- 
saavidt man havde nogen Forestilling om, hvad deri andre Lande 
var præsteret; men paa et afsidesliggende Sted som Kongsberg, 
hvor man efter Adskillelsen fra Danmark maatte være glad, naar 
man kun fandt nogenlunde brugbare Bestyrere, kom Efterretnin- 
gerne seent frem. Bestyrerne, selv om de end havde Lyst og 


aandelige Evner til at følge med, vare dog for slet aflagte til at — 


kunne ofre Noget og tabte Lysten, da de dog altid kom for seent 
og deres Bestræbelser saaledes kun fandt ringe Paaskjønnelse. 
Det bør derfor ikke være Nogen paafaldende eller uventet, 


. at vi selv ikke den Dag i Dag kunne siges paa Kongsberg at 


have en fuldstændig til Tidens Fordringer svarende Myntindret- - 


11 


ning, trods hvad derpaa er anvendt, og at Meget af hvad der er 
anskaffet, dog allerede er forældet. 

Det meest Forældede og de nyere Driftsmethoders og Midlers 
rette Anvendelse meest Hindrende er dog de fra ældre Tider endnu 
bestaaende og efter andre Forholde beregnede Bestemmelser for 
Driften, samt Myntens hele Stilling forøvrigt. Skal man imidler- 
tid erholde et nogenlunde klart Begreb om den her udviklede 
Virksomhed, maa ogsaa disse Omstændigheder haves for Øie, og 
da bliver det en Umulighed ikke oftere at gaa længere tilbage i 
Tiden end til 1814. 

Hvor jeg altsaa alligevel kommer til at afhandle ældre For- 
holde, haaber jeg, at man ogsaa vil undskylde, om jeg benytter 
Anledningen til i al Korthed at omtale en eller anden Sag, jeg 
troer kan være af Interesse, om den end ligger længere tilbage 
i Tiden end det her valgte Udgangspunkt. 


Myntningen har til alle Tider været et Regale eller i alle 
Fald et Privilegium, hvis Ihændehavere meest havde sin Opmærk- 
somhed henvendt paa to Ting, nemlig: Indretningens Rentabili- 
fet i og for sig og Sikkerhed mod Forfalskning eller Eftergjørelse. 
I første Henseende opstilledes en Mængde Regler for Fabrikatio- 
nen og Driften, og det er især de saakaldte Remedia og Afgange, 
der til alle Tider søgtes regulerede; i den anden Henseende var 
det Controllen med Myntstemplerne og disses Forfærdigelse, man 
havde for Øie. 

Disse Regler og Bestemmelser staa nu som ovenanført ikke . 
altid i Harmoni med senere Tiders Fordringer til en fabrikmæs- 
sig Drift og modarbeide saaledes Hensigten; men netop af denne 
Grund, og som Hovedsagen ved Myntningen, blive de her sam- 
lede at afhandle, om man end derved taber Noget i den ordnede 
historiske Udvikling og bliver nødt til hvergang at gaa tilbage 
til Begyndelsen samt udsætter sig for Gjentagelser. 

„Hvor Meget haandteres, Meget spildes,“ er en let begribelig 
Sandhed; men hvormeget der efter de givne Omstændigheder kan 
sættes paa Tabs Conto, det varierer betydeligt og er for den, i 


12 


Usagkyndige umuligt at afgjøre. Man gjorde før, som nu: man 

nedsatte Commissioner, der ved Forsøg skulde fastsætte Afgange- 
nes Størrelse, og der bestemtes et noget rundeligt Maximum, og 
hvor dette ikke overskredes, gav Revisionen sig tilfreds. Flid, 
Paapasselighed og forbedrede Indretninger gjorde imidlertid, at 
Afgangene aldrig naaede dette Maximum, og Myntmestrene fik 
følgelig en ucontrollerlig og ikke ubetydelig Indtægt, der langtfra 
var paaregnet, medens dens forvidt drevne Paapasselighed frem- 
kaldte Seendrægtighed og Dyrhed i Driften og øvrige Omkostnin- 
ger. Denne Indtægt blev stedse større, eftersom Tiderne skrede 
frem og Maskinerne forbedredes; man fandt den ubillig; og ude 
af Stand til at raade Bod herpaa, ansatte man Myntmester Hans 
Schjerven Knoph fra Altona! som Myntdirecteur og kaldte ham 
til Kjøbenhavn. For Kongsbergs Mynts Vedkommende havde denne 
Ansættelse forøvrigt ogsaa den gavnlige Følge, at den adskiltes fra 
Sølvværkets Bestyrelse, hvor den altid behandledes som en Bisag 
af Mænd, der have alt Andet at gjøre end at studere Myntfaget, 
og hvor den havde staaet siden Myntens Oprettelse sammesteds. 

Knophs Virksomhed, hvor mangelfuld den end var, sporedes 
snart, og fra denne Tid skriver sig fremdeles det lidet Brugbare, 
der endnu haves af Myntbestemmelser, hvor disse ordentlig forstaaes 
og opfattes. Han holdt sig i det Hele taget til det Givne og kan 
derfor ogsaa kun forstaaes med et nogenlunde Kjendskab til dette. 

Afgangene vare visselig ingen Myntmestrene lovlig tilstaaet 
Indtægt; men man havde dog med Hensyn hertil reguleret Gagen 
saaledes, at denne var 400 Rdlr., naar Mynten var i Gang, og 
600 Rdlr, naar den ikke blev drevet, og Afeangene kunde saa- 
ledes retlig hæves; Skaden var ikke saa stor saaledes betragtet, 
men Knoph kjendte altfor godt en langt misligere Side ved Sagen, 
som ikke er saa ganske uskyldig. 

Hvor Myntmestrene arbeide paa Accord eller bestemt Afgang, 
have de altid benyttet de saakaldte Remedia til det alleryderste; 
.! Underretninger om denne Mand giver J. Chr. Berg i sine Anmærkninger til Hjorts E 

og Kraghs Efterretninger om Røraas Kobberværk p. XVII og Gjessings Jubel- ` 

lærere II 2, 59-87. E 


13 


de mynte ikke til Justa, men til Minimum, og erholde saaledes 
en ulovlig Fordeel til Skade for Myntens Varighed i Cirenlatio- 
nen. Herimod er nu ingen anden Udvei end at sælte Myntme- 
steren, saaledes som nu hos os er skeet, paa fast Gage og fratage 
ham Retten til disse Afgange; men da udfordres tillige en i de 
mindste Detailler af Driften kyndig Overbestyrelse, og man har i 
flere Lande været nødt til Oprettelse af Myntdirectioner, Overdirec- 
teurer o.s.v., der ene havde med Mynt- og Pengesager at bestille. 

Herpaa p man dengang ikke indlade sig, og Knoph er 
den eneste Myntdirecteur, Norge og Danmark har haft. Han 
maatte finde paa en Udvei, og den, han fandt, var sindrig nok. 

Man lægge Mærke til, at vel var, hvad der ligger i Sagens 
Natur, saavel Mynternes Gehalt som Bruttovægt (Korn og Skrot) 
lovbestemt; men Teknikens Ufuldkommenhed gjør, at man i begge 
Henseender ikke kan tage det saa nøie. Var Pengenes Gehalt 
blevet for ringe (faitig), rettedes herpaa ved at give dem større 
Bruttovægt, og omvendt. Dette kaldes at remediere, og det lov- 
bestemte Maximum for Usikkerheden kaldes Remediet. Remediet 
kan ikke undgaaes; men det maatte dengang væré meget bety- 
deligt. For nu at rette paa Mislighederne uden at lægge Hin- 
dringer for Driften og forøge Driftsomkostningerne, — 'saaledes 
som vi skulle see nu er Tilfældet paa Grund af en complet Mis- 
forstaaelse, — maatte Knoph ogsaa tage Sagen nogenledes i det 
Store. Der forordnedes derfor, ,at naar een Post afveeg fra det 
Befalede saavel med Hensyn til Skrot som Korn, skulde den ved - 
den næste Post redresseres til Justa.“ 

For at forstaa denne Bestemmelse blive vi nødte til at gaa 
noget tilbage i Tiden; thi det kommer her an par hvad der skal 
forstaaes ved Ordet „Post.“ 

Al vor ældre Bergværksdrift var tysk lige til Arbeiderne og 
Sproget, følgelig ogsaa Regnskabsvæsenet. Nu benyttedes og be- 
nyttes endnu ved de tydske Bergværker quartalsvise Regnskaber. 
Udbyttet af Kongsberg Sølvværk opgjordes saaledes hvert Quartal 
og nedsendtes til Kjøbenhavn. 

I de Dage var der ingen regelmæssig Postgang imellem Ri- 


14 
gerne; man benyttede derfor disse regelmæssige Transporter saa- 
til dermed at afsende Pakker som, hvor Plads havdes hos 
Conducteuren, ogsaa til Personbefordringer, og de erholdt Navnet 
af Sølvpost; hvilket atter antoges for selve Sølvudbyttet, saaledes 
endnu Sølvbarrernes bekjendte Mærke No. 1) Post 1866 d. e. 
No. af 1ste Solvpost (Quartal) 1866, som et kortere Udtryk. 

Naar nu, som oftere hendte, Sølvposten (Quartalsudbyttet af 
Sølvværket) leveredes til Mynten til Formyntning, afgik ingen 
Post til Kjøbenhavn; men for den saaledes der Manglende maatte 
Myntmesteren her paa Stedet aflægge Regnskab. At det virkelig 
er paa denne Maade Ordet bliver at forstaa, derfor vedlægger 
jeg, da Sagen er af Vigtighed for Mynten, et Regnskab fra denne 
Tid som Beviis. 


Bilag No. 1. 


vel 


Anmærkninger 


Over Een Skilling Stykkers Udmyntningernes befundne Beskaffenhed i Hen- 
seende til sammes Accoratesse i Korn og Skrot for 2det Quartal 1780. 


Poppe. 


ri Sto] m- | "TER: ig 2n 
Soana | z | EA CES | & | 20 o 
PE GSE m6 ope ME. d NR 2 
TE vr Vu 2 
EEE a Leng Cas 2 ipe. 3 
sA |E -wS | [TAT an m pa 3 
E m as 2 | = | | g 2 | E E ! = 
GJE L aM uu auaka Monat aat a 
No. : Rdl | få | Rd. /4 |RdL| /4 |Lod. Green.|Lod.| Green. Lod.| Green. Mk Lod 
Ved ste | Qu artal sSlut- | | | | | | | 
ning 1780, har de ud- | | | | | | 
myn tede |2 / Stk. været | | | 
for tunge --- i. |. 29 5784 log fo r arme, 22 91i | 
gd ie åg RT NN 
ge NNI SN å opdh Hs er 63 54 
ØRN 1 1 90 9 
4 | 300 z | y 45735 T | gr 3 * | b E m | 94 6 
5 PG ite å EP a Gris «| r | 18910 
(HU UM ST etas SN RE 
2800! suji 45% 34 (80574 2 | å |.23 zs | lie pun 
Bliver iagttage | | | | | | | 
til videre andbe- | | | | | | | | 
lede Udmynt i | | i i | | | 
ninger af 1 B | | | | | | | | | 
Stk., at samm | | | | | | | i | 
ved 2det Quar- | | | | | | | 
tals Slutning | | | | | | | 
| | | | | | 
1780, har været TT | | | id 
for tunge. . » - 34 35811) | og |for dol. det e | GT 
ERE [mp semp m] qo 
Brandt. 


15 


Man vil af dette Regnskab tillige erfare, at Knoph ganske 
rigtig ikke opfattede Bestemmelsen som en Arbeidsinstrux, men 
som en Regnskabssag, der som saadan hverken kan være Gjen- 
stand for Lov eller hindrende for Drivten. 

Da Myntmesteren nu hos os ikke har Afgangene, burde Be- 
stemmelsen være bortfalden; thi den kan, benyttet efter sin op- 
rindelige Bestemmelse, kun være en Regulator for utidigt Fjesk, 
da Overskud ved Myntningen altid er en mistænkelig Sag. Paa 
anden Maade forklaret vil den give Anledning til Misforstaaelser 
og vilkaarlige Forklaringer og søges omgaaet; thi saavel ved dens 
Tilblivelse som Brug bør man erindre Chaucers Ord: 

It is full Harde 

To Halten unespied 

Before a Crepil 

For he Can the Craft. 
| Processen mod den ulykkelige og neppe aldeles uskyldige 
Myntmester Henning Christopher Meyer (se Møllers Mnemosyne, 
1 Deel p. 215 om Deichmann) bragte mange Misligheder for Da- 
gen. Disse Misligheder søgte man for Fremtiden at forebygge 
ved flere i denne Anledning udkomne kongl. naadigste Resolutio- 
ner, f. Ex. at sølvholdigt Kobber ikke maa modtages i Mynten, 
Stempler ikke skjæres i Udlandet o. s. v., Bestemmelser, hvis 
Hensigtsmæssighed ingen nogenlunde Kyndig burde kunne over- 
see; ja selv den senere Lovgivnings Ord ,myntmæssigt Metal“ - 
forklares nu Alt efter Tid og Omstændigheder, saaledes som 
enhver ny Statsraad eller Sølvværksdirecteur opfatter Udtrykket. 

Man vil heraf formodentlig see, at aldrig en større Usikker- 
hed og Mangel paa Kundskab og Studium af-Myntvæsenet har 
. fundet Sted, end netop i det Tidsrum, der nu skal gjennemgaaes, 
og man vil leitelig kunne forestille sig, hvad Indflydelse dette 
maa have paa Drivten. 

Angaaende det andet Hovedpunkt ,Stemplernes Forfærdigelse* 
kan bemærkes: Allerede i Slutningen af forrige Aarhundrede 
mantie vore Myntstempler erholdes fra Kjøbenhavn eller Altona; 

thi ved Kongsberg var ingen egentlig Myntgraveur ansat, der selv 


16 


kunde skjære Stemplerne, Dette Forhold lod sig imidlertid no- 
genlunde undskylde, thi alle disse Graveurer vare dog den samme 
Stats ansvarlige og eedsvorne Embedsmænd, hvor misligt det en 
i og for sig virkelig var; men den umiddelbare Følge blev ogsaa 


at man under den interimistiske Regjeringscommission og v 
Krigens Udbrud ingen Stempler kunde erholde; man ansatte der- 
for paa Kongsberg en svensk Fusker Granström eller Granber, 
som Graveur, der kort efter — fængslet for et mislykket Forsøg 
paa at forfærdige falske Bankosedler — rømte fra Arresten og 
aldrig mere spurgtes til. Nu paatog daværende Bergmester, se- 
nere Directeur ved Sølvværket, Paul Resen Steenstrup, sig frivil 
lig efter bedste Evne at skjære Stempler til Skillemynten og op 
lærte senere, saa godt han kunde, en almindelig Arbeidsmand 
Faske(?), der ligeledes arbeidede en kort Tid, og endelig ansat 
tes en Mand ved Navn Lunder, der maa have været en gammel 
Mand, thi han var allerede 1814 pensioneret.! $5 
..  Altsaa ogsaa i dette Hovedpunkt see vi Slappelse og Tilbå 
gegang, men dog en Bestræbelse for at overholde Orden, og 
Kjendskab til Myntanliggender. Vor senere Historie vil v 
hvorledes det hermed for Eftertiden forholder sig. 
Endelig vover jeg at tilføje nogle faa Ord om Myntens øvrige” 
Embedsmænd og Stilling ved Aarhundredets Begyndelse. 
Myntguardein var Tregder (kjendt for sin Sang til det nor 
Selskab og Statskalendere samt flere Beskrivelser og Veivisere I 
Kjøbenhavn). Han drog ved Myntens Indstillelse til Danma 
Myntvirksomheden her var ved Begyndelsen af Aarhundredet 
deles standset. Da nu en Deel af Guardeinens Lon bestod de 
at han beholdt Probeerkornene, men holdt sig selv Kullekn: 
blev ved Arbeidets Ophør hans Løn for ringe.  Tregder s 
derfor og erholdt tilstaaet 100 Rdlr. Tillæg i Løn mod at opg 
sin Ret til disse Probeerkorn, og herved er det senere forblevet. 


1 Jeg kan om disse forvirrede Tider kun give liden og usikker Oplysning. 

- berg Byes Brand 1810 bragte Tab og Uorden i Archiverne, og Mynten 

… dengang heller ikke under Sølvværksdirectionen. Myntens eget Archiv skal 

P. Steenstrup, der 1807 kjøbte Mynten, være indsendt til den interimisti 
 gjeringseommission og har senere ikke været muligt at faa opspurgt. 


ME » 


Å 


17 


Myntmester var Johan Georg Madelung, en formuende 
Mand, der ved Adskillelsen af Rigerne forlod Landet og kjøbte 
en Gaard i Sjælland. 

Myntens Bygninger og Indretninger solgtes til ovennævnte 
Bergmester Steenstrup, der her agtede at anlægge en Staalfabrik. 

Da man imidlertid kom i Mangel for Skillemynt, leiede man 
eller overlodes af Steenstrup til interimistiskt Brug den ældre 
Myntindretning, og Guardeinen ved Altonaer Mynt Johan Georg 
Prahm hidkaldtes og myntede nu Kobbermynt indtil Aaret 1812. 
Prahm, der da igjen blev ledig, antog Ansættelse som Provisor 
hos Apothekeren paå Kongsberg. 

Man maa imidlertid meget have savnet en ordentlig Mynt- 
indretning, og man tilbagekjøbte derfor 1813 Mynten fra Steen- 
strup og havde vel i Sinde igjen at bringe Alt i den gamle Orden. 

Prahm var i det Hele en meget yndet og afgjort Mand, hvis 
ovenomtalte Myntning af 12 Skill. Rigsbankstegn er mærkelig 
derved, at den er det første Tegn til, at man begyndte at lægge 
nogen Vægt paa Pengenes anstændige Udseende og forbedrede 
Indretninger i Værkstedet. Fra Kjøbenhavn opsendtes nemlig 
Smedesvend, senere Professor Freund for at søge at faa de gamle 
Myntpresser indrettede til Ringprzegning, og da denne Mand efter 
kort Tid kaldtes tilbage, ankom i hans Sted Broderen, ligeledes 
Smedesvend og senere Myntmester i Altona. Disse Indretninger 
vare visselig daarlige, men som Tillempninger ganske brugbare 
og sindrige; men Prahm maa dog have fundet Ulemper ved 
samme, thi de kom senere ikke i Brug før 1826. Smeltedigler 
vare som alt Andet dengang vanskelige aterholde, saa man endnu — 
1818 foretog Sølvsmeltningerne paa Herdt, og langt senere ud- 


3 stobtes Solvet endnu i Sand. 


Dette Tiderum fra 1800 til 1814 er i Mynthistorien af år 
Grund særdeles vigtigt, at den lange Uvirksomhed og de excep- 
tionelle Forholde gjorde, at ældre Bestemmelser og Orden for- 


 glemtes, saa at den store Uorden i vore nuværende Myntforholde 
| Mix Ente sin Grund og pr FODRER, 


"i Vieni. -Selsk. Forh. 1866. T 


18 : 


Da i 1814 Norge havde opnaaet sin nuhavende Selvstendig 
hed, maatte man ogsaa, for at have et ydre Tegn for dets Hoi- 
hedsrettigheder, om ikke af andre Grunde, være betænkt paa el 
eget Myntvæsen. Vi have seet, at man i 1813 tilbagekjobte d T 
ældre Myntindretning, og nui1815 ansattes ogsaa følgende Mynt 
embedsmænd : 


Myntmester: Johan Georg Prahm. 
Guardein: Johan Michael Kruse, forhenværende — 
temester og Schichtmester ved Sølvværket, og å 
Myntfuldmægtig: Ole Koth. 
Men deels fordi man ikke havde fuld Tillid til Prahms or 
denssands, deels vel ogsaa fordi den nye Regjering havde for 
meget at gjøre i alle andre Retninger til selv at kunne overtage 
Opsynet med Mynten og ofre den tilbørlig Opmærksomhed, blev 
den ved Kongelig Resolution af 22de April 1816 henlagt und 
Sølvværksdirectionen, der visseligen ogsaa dengang havde mt 
end nok at gjøre med Gjenoptagelsen af det nedlagte Værk 
at føre noget virksomt Tilsyn og sætte sig ind i disse spe 
Forholde. Under disse Omstændigheder udfærdigedes da und 
19de November 1818 nye Instruxer, der endnu ere gjældende, I 
Myntmester og Guardein, og, omendskjønt et maadeligt Arl 
er det dog under disse Omstændigheder høiligen at undres ov! 
at de bleve saaledes, som de ere, idetmindste brugbare. 
Spørgsmaalet om Afgangene opstod, som rimeligt, snar 
nu, som sædvanlig, nedsattes i Aaret 1819 en Committee, vel u 
nominelt Forsæde af Sølvværksdirecteur Henckel, men hove 
geligen bestaaende af Bankguardein Bentzon og Sølvværkets G 
schworner Klem. Kyndigheden var ikke stor, altsaa maatte d 
foretages Forsøg. Blandt andre Curiosa foretoge nu disse M 
sig at bestemme, hvormeget der skulde arbeides pr. Dag 
udfandt, at der ikke kunde forarbeides mere end 804 hele $ 
og i Lighed med hvad man i England kalder sjouneys* op! 
de herfor Ordet ,Post.^ Følgelig arbeides endnu i Mynten 
efter saadanne Poster; men da det formedelst Indpaknin 
Guardeinens endelige Opveining til Control fandtes bekve 


19 


at opveie 500 Spd. ad Gangen, saa blev ogsaa denne Summa 
kaldet en Post. Man indseer nu lettelig, hvilken Forvirring heraf 
maa opstaa, hvor eet Ord skal betegne saa mange Ting, og da 
man nu i Instruxen havde optaget Knophs ovenomhandlede Be- 
stemmelse, erholdt den herved en Driften i hoieste Grad hinderlig 
Forklaring. Enten er det nu en absolut Umulighed at opfylde 
dette Bud om ,Post*, forklaret ved 500 Spd., eller Arbeidet maa 
standse for Opgjør og Beregning efter hver saadan Sum og der- 
ved yderligere og utilbørligere fordyres." Bestemmelsen vil, som 
ovenantydet, bestandig søges omgaaet og er derfor yderst uheldig. 

Commissionen taler ogsaa om det ældre Maskineries, især 
Valsernes, daarlige Forfatning, men i denne Anledning sees ingen 
Foranstaltning at være truffet. 

I Prahms Tid myntedes naturligviis efter Loven af 14de Juni 
1816 og 20de August 1821. Alle Mynter ere prægede uden Ring, 
men med forsiret Rand. Præget er saaledes skjævt paasat og 


Myntstykkerne uden ophøiede Rande. Af Medailler sloges en 


Deel for Borgerdaad, nemlig de ældre større med fast Hempe. 
Alle disse Stempler ere skaarne af Middelthun, der samti- 
dig med de øvrige Embedsmænd var ansat som —— 
ved Myntens Gjenoptagelse. 
Denne Mand besad et betydeligt Talent, der gik aldeles til 
Grunde her paa Kongsberg. Man kan ikke dømme ham efter 


de daarlige Myntstempler, han leverede; men vil man see, hvad 


Manden under andre Omstændigheder formaaede, saa maa man 
betragte Krandsen paa Adversen af den danske Medaille for Sø- 
druknedes Redning, der under Professor Wahls Veiledning er 


| Det bliver temmelig ligegyldigt, hvorfra og hvem Instruxens Udtryk skyldes, 
dog rimeligviis Sølvværksdireetionen, hvis første Medlem Henckel ogsaa var i 
. Commissionen. Det er vel ogsaa denne Direction, der forberedte Sagen, saa at 
Tiden for Instruxens Udfærdigelse og Commissionens endelige Indlevering af sit 


Arbeide, der jo hovedsagelig angik Afgangen, ikke kan have nogen afgjørende 
Indflydelse. 


Som et paafaldende Exempel paa den Mangel paa EEE der ofres de 


egentlige Myntaffairer, sammenligne man denne Lovs Bestemmelser om Sølv- . 


Skillemynten med Bestemmelserne i Placaten af 13de August i^g 


å havde af den danske Regjering været udsendt for at und 
Steenkulsleierne paa Færøerne, og havde ved denne Lei 


20 


componeret og skaaret af Middelthun, endskjont den i Alminde- J 
lighed gjælder for hans Mesters -- jeg troer Chinelli — under 
hvem han dengang arbeidede. Bedre end hans Myntstempler 


Flid og Duelighed, ja man vil vel endog finde denne at vi 
et Mesterværk, naar man betænker, at vore Myntgraveurer i Re- 
gelen aldrig have seet Kongens Person og maa arbeide efter de | 
. daarlige Lithographier, der kunne faaes i Handelen; til at anskaffe - 
sig de muligens forekommende gode Kobbere have de ikke Raad. | 
Hvad nu Middelthuns her omhandlede Arbeide angaar, da er det | 
muligens — jeg vover ikke at paastaa det — fremhjulpet af Mi- | 
chelsens bekjendte Basreliefsbuste af Carl Johan. < 

Myntmester Prahm blev imidlertid mere og mere affældig al 
nodt til at soge sin Afsked fra Begyndelsen af Aaret 1824. H 
fulgte i Embedet den forrige Myntguardein Kruse, hvis Pla 
atter optoges af Myntfuldmægtigen Koth, og i dennes Sted k 
Hyttelærling, senere Hytteskriver, Mathias Werner, der en I 
havde gjort Tjeneste som Bankguardein i Bergen: 

Kruse levede ugift og lagde sig til en betydelig Porniébl efi 
Kongsbergs Forholde. Opfordringen af Commissionen af 18 
havde dog muligens bevirket, at man i Prahms sidste Tider hav 
begyndt at tænke paa Anskaffelsen af et nyt Valtseværk, der i 
blev paabegyndt ved Kruses Tiltrædelse. Dette Arbeide ov 
droges en Holstener, Møllebygger Petersen, der var komm 
herop og var bleven ansat som Krudmager ved Sølvværk 
Udfaldet viste, hvad man kunde have forudseet, at hans Valts 
ikke vare bedre end de ældre; de vare smaa, neppe 4 Tomm 
i Diameter, og smedede ved Eidsfos Jernværk, slet dreiede ` 
"slettere hærdede med paasveitset Staalbane. Flere Frems 
gjorde de nyere Myntmaskiner ikke hos os i Kruses Embe 
Vel var Kruse en efter Tidernes Leilighed studeret Hail 
havde gjennemgaaet sit Cursus ved Kongsbergs Bergseminar 


. reist lidt i Skotland og England, for han blev ansat ved Sø 


3 

3 
É 
1 


21 


ket som ovenanfort; men han var som Myntmester allerede en 


gammel Mand, hvis Tid optoges af private Affairer og Processer; 
desuden var han ingen Mekaniker. En Anklage af en hævngjer- 
rig og slet Person paadrog ham en dJustitssag, der kunde have 


, været farlig nok under vore uordnede Forholde, og som forvoldte 


den gamle Mand mange Ærgrelser; han blev imidlertid frifunden. 
Denne Sag og dens Detailler kunne, som den eneste i den senere 
Tid, være vigtig nok for vore Myntaffairer, men er her ikke Plads 
til videre at afhandle; det maa være nok at tilføie, at den maa 
ansees for høist ubilligt og ubetænksomt anlagt af Mænd, der lidet 
kjendte de virkelige Forholde og Mynttekniken, saaledes som 
den dengang var. 

Hvad Udmyntningerne angaar, da blev Grovcouranten, som 
ovenmeldt, fra Aaret 1826 præget i Ring, dog med glat Rand, 
Skillemynten derimod uforandret som forhen. Ligeledes blev, vel 
meest paa Grund af en mindre rigtig Anskuelse af Myntmesteren 
og for den større Egalitets Skyld, den 20de August 1821 bestemt, 
at al Grovcourant skulde være 14-lødig; derfor ere de senere 
myntede Ortstykker og Otteskillinger af en betydelig mindre Dia- 


meter end de ældre, ligesom Præget for de sidste forandredes 
noget, for mere at ligne den øvrige Grovcourant og ikke forvex- 
les med 4 Skill. Skillemynt, som de nu bleve meget lige i Stør- 


relse. Bestemmelsen i og for sig maa vel, meest paa Grund af 


den større Indsmeltning hos Guldsmedene, hvorfor disse mindre 


Myntsorter derved udsættes, ansees som mindre vel overveiet. 

Under 9de April 1825 bestemtes endvidere, at Myntmesterens - 
Navnebogstaver for Fremtiden skulde udelades paa Mynterne. 
Vel er det saa, at da mån nu kun havde eet Myntværksted i 


Landet, kunde denne Betegningsmaade nu synes unødvendig, især — 
da man kun har een Myntmester og kjender noie hver Enkelts — 


Funetionstid; men da dog det Tilfælde oftere vil indtræffe, især 
ved Afgang, at to Myntmestere kunne fungere i samme Aar, vi- 
ser Bestemmelsen i alle Fald — hvorlidet man end er tilbøielig 


i til at mistro den tiltrædende Embedsmand — en ringe Omhu for - å 
… den Aftrædendes borgerlige Ære, og hvorlidet man kjender Mynt- — 


22 


sagen overhovedet, thi man opgiver en Control, der idetmindste 
kunde tænkes fornøden. Erfaringen har ogsaa viist, at flere Til 
fælde, uden at egentlig Embedsforandring har fundet Sted, e 
indtrufne, og man har da maattet tage sin Tilflugt, som Hjælp: 
midler for Tilfældet, til hemmelige Tegn, hvorpaa senere vil fin. 
des Exempler. Enhver Myntkjender veed og indseer det Skadi 
lige ved saadanne Tegn, og hvor let de kunne misbruges, saa 
deres ældre, altforkjendte Benyttelse svækker den Mynts Credi 
hvorpaa de findes. Heldigviis er Tilfældet hidtildags kun indtru 
fet med vor ringeste Skillemynt.! Til Ære for Kruse være d 
anført, at han i sin Tid har gjort opmærksom paa disse Mangle 

Ved Midten af Aaret 1834 blev Guardein Koth saa svagel 
at han ikke længere kunde bestride sine Forretninger, hvor 
Bergcandidat Caspar Herman Langberg, efter Sølvdirectionel 
Opfordring, fungerede i hans Navn. Da Koth endelig den 146 
Oktober 1835 ved Døden afgik, modtog Langberg, efter Meses 
Directions Anmodning, den ledige Post. 

Heller ikke Kruse levede nu længe, og da han den 19d 
November 1836 døde, blev Guardeinen Langberg i hans Sted 
sat, hvorimod Bergcandidat, senere Bergmester Mathias Wilhel 
Sinding blev Guardein. : 

Sinding blev ikke længe i Embedet. Allerede den 14de Ju 
1838 aftraadte han og efterfulgtes af den endnu tjenstgjøre 
Bergstuderende Hans Leonard Steenstrup. 

Som Myntfuldmægtig vedblev Werner, indtil han ved Ko 
gelig naadigst Resolution af 1ste August 1843, efter Ansøgnin 
erholdt sin Afsked og efterfulgtes af Bergcandidat, nu Hytten?” 
ster Johan Samuelsen. Heller ikke denne Mand stod lænt 
i Tjenesten; thi han forflyttedes allerede den 1ste September 18 

- og fulgtes af den endnu forrettende sleng Ferdir 
Rømeke. 
: ! Man kan gjerne indromme, at Myntmesteren i disse Tilfælde (som i 

"mindre Betydenhed) har været for paastaaelig; men man betænke, at hans 

for sin Ære og Sikkerhed, og at der som oftest, ja næsten altid, ikke give 

ed nogen anden Anledning til at faa rettet "m en Feil eller gjort denue 
ES lunde indlysende. 


br aka er 


23 


Den eneste Graveur, Mynten har havt, nemlig Middelthun, 
var allerede død den 24de Oktober 1830. Hans Eftermand, Ma- 
thias Brostrup Tax, var ingen Kunstner, havde heller ikke 
givet sig ud derfor, men var en ret duelig Arbeider, der før sin 
Ansættelse maatte underkaste sig en Prøve under Sølvværksdi- 
rectionens Control. Af Tax er skaaret Stemplerne til Halvskil- 
lingerne og de nyeste 2 og 4 Skill. i Sølv. 

Fra Begyndelsen af Langbergs Tid begyndte der at komme 
mere Liv i de hidindtil saa forsømte Myntanliggender. Directeur 
P. Steenstrup, hjemkommen fra en Reise i England, havde alle- 
rede indgivet til Regjeringen en Forestilling om vor Mynts utrolig 
slette Forfatning, ledsaget med smukke Tegninger og Beskrivelse 
af de nye Bultonske Myntmaskiner, samt et Forslag til en ny 
Myntindretning for Kongsberg. Heraf sporedes dog ikke for det 
Første nogen synderlig Virkning; men nu begyndte ogsaa Kla- 
gerne fra Publicum over vore Mynters stygge Udseende at blive 
mere og mere høilydte og selv i Storthinget at komme til Orde 
gjennem Hr. Professor Schweigaard. Langberg havde ogsaa selv 


— som Guardein udtalt sig herom i en Afhandling i Skillingsmaga- 


zinet, og Staten syntes nu ogsaa at kunne afsee de fornødne 
Penge til Forandringen; men for det Første kom man dog ikke 
længere, end at Staten, ifølge et Tilbud af Hr. Mekanikus Gel- 
lertsen i Stockholm, hos denne, med Omgaaelse af den egentlige 
Opfinder, bestilte en ny Uhlhornsk Myntpresse, dog kun til min- 
dre Myntsorter. 


Denne Presse var i Kruses sidste Leveaar ankommet til Chri- 


stiania og opstillet paa Akegshuus Fæstning, hvor Hr. Gellertsen 
lod udpræge en Deel af de ved Lov af 18de Mai 1836 paabudne 
Kobberhalvskillinger, hvortil han havde medbragt færdige Blan- 
quetter fra Stockholm. 

I Anledning af denne nu saaledes forestaaende Udmyntning 
havde ogsaa Langberg faaet tilstaaet et nyt Valtseværk og Durch- 


snit, der ligeledes bestiltes hos Hr. Gellertsen, og Udmyntningen 


maatte oppebie, at disse kunde blive færdige. Da nu Tiden kom, - 


at disse Maskiner dagligen kunde ventes, opsendtes den bemeldte — 


7 


- Deferten var benyttet af Gellertsen til hans ucontrollerede My 


| 2 myntet. 


opstille sine Maskiner der, men udsaa dertil Plads i en gammel | 


tain, senere General Garben, Directeur Steenstrup og Sølvværket 


Myntmesteren med offentlig Understøttelse paa en Reise i Tyd 


24 


Presse til Kongsberg, med udtrykkelig Ordre til Myntmesteren, ' 
trods hans alvorlige Indsigelse, at opstille den i et passende Lo- 

cale i den gamle Værkstedsbygning. Følgen blev, som forudse 
at Gulvet styrtede ind under Vægten, og paa Indberetningen 
det saaledes Passerede indfandt sig strax fra Christiania Hr. Stats- 
raad Vogt, og i Følge med ham den nu ligeledes ankomne Me- - 
kanikus' Gellertsen. I et paa Mynten afholdt Møde blev det nu 
altfor tydeligt, hvor store Mangler saavel Maskineriet, som det - 
gamle forraadnede Locale havde.  Gellertsen vægrede sig for at 


Stampemølle ved det nedlagte Uldmanufactur, der i al Hast, saa- - 
vidt muligt, blev sat i brugbar Stand. Tilfældet var forsaavidt 
heldigt, som der nu befaledes Langberg at indkomme med Fo! 
slag til en total Ombygning af det gamle Myntlocale, — ja de 
kom endog under Overveielse, om ikke den hele Indretning bu 
flyttes til Christiania. En Commission, bestaaende af Hr. C 


Bygmester Sandgaard, antoge en Plan for Bygningsarbeidet, 
Hovedsagen udkastet af Langberg, hvorefter Bygningen paab 
gyndtes 1840 og fuldførtes 1842. Opholdet foraarsagedes rime 
viis af den fornødne Storthingsbevilgning, der maatte oppebies- 

I Mellemtiden var den befalede Halvskillingsmyntning fo 
gaaet i det ubekvemme interimistiske Locale. 

Til Adskillelse fra de af Hr. Gellertsen i Christiania ayi 
Penge bleve de paa Kongsberg samme Aar udmyntede RAM 
med en lille Stjerne mellem Hammernes nedre Aabuing; thi $ 


ning uden indsigelse; hans Stempler vare skaarne af Medailleut | 
Lundgreen i Stockholm. 


Senere i 1840, under en Standsning i duplam 


land, og fortes imidlertid Opsynet med Arbeiderne af Sølvværk 
Einfahrer Erland Peildsen; dog blev der, som sagt, af ham I 


Denne Myntning af Halvskillinger er desuden mærkelig 


25 * 
ved, at Departementet, — sandsynligviis paavirket af den for- 
tjenstfulde Bergmester H. C. Strøms snurrige Opfordringer og 
Myntmesterens Forestilling om Umuligheden af, med det nuha- 


"vende Maskineri og Locale at skaffe nogenlunde brugelige Blan- 


quetter, — lod sig bevæge til at skaffe Kobberthener fra Lerens 
Valtseværk ved Throndhjem. 

Man var nu endelig kommet til Erkjendelse af, at det ældre 
Maskineri var aldeles ubrugeligt, og tog den rimelig rigtigste 
Bestemmelse, at sende Myntmesteren til Sverige for at bestille 
nye Maskiner, der efter den Udmyntning, som dengang stod til 
at beregne, kom til at bestaa i en Justeervaltse (selve Valtserne, 
Conchylievaltser, maatte bestilles fra England), en Bultonsk Drag- 
maskine og en større Balancier til hele og halve Speciers Udmynt- 


ning og af fransk Construction. Saaledes havde man da endelig . 


1843 erholdt en ubetydelig, men dog tidsmæssig Myntindretning, 
og i denne Stand er Indretningen fremdeles, paa Lidet nær, der 
senere bliver at omtale. 

Imedens Myntmesteren i ovenstaaende Anledning opholdt sig 


i Sverige, havde Sølvværksdirectionen sat Mynten i Virksomhed 


med fortsat Udmyntning af Halvskillinger. Arbeidet forestodes 
af Hytteskriver Werner. Ved Hjemkomsten vilde naturligviis 
Myntnesteren ikke uden videre fortsætte Arbeidet, og først efter 
nogen Skriftvexel greb man til det gamle Middel at anbringe 
Stjernen. ; 

I Slutningen af Carl Johans Regjering fandt man nu ogsaa, 
at Præget paa Groveouranten var for stygt, og man gjorde Forsog 
med at lade nye Stempler skjære paa Kongsberg; men til Efter- 


… retning sendtes Graveuren kun en i Sverige skaaren Medaille med 
Portraiter af hele den kongelige Familie, altsaa rene Miniatur- - 
- portraiter, saa at Forsøget allerede af denne Grund maatte mis- 


lykkes. I denne Nød greb man nu til det, som enhver indseer, 
høist mislige Middel, istedetfor, hvad vistnok havde været beko- 
steligt, at engagere en fremmed Graveur til under Controli Myn- 
ten at skjære Stemplerne paa Kongsberg, at bestille dem hos Me- 


"5 


1 dailleur Lundgre en i Stockholm. Man kunde nu vistnok valgt - x 


. . Folkekraft. Da man nu bestemte sig til i denne Anlednin 


26 


at lade Myntmesteren reise til Stockholm eller ladet Controllen | 
udføre af en anden paalidelig Person; men heller ikke dette kunde 
blive indrømmet. Disse Stempler ankom imidlertid for seent til 
at kunde benyttes, før Kongen døde, og kun et mindre Parti ud 
myntedes dermed i det følgende Aar, skjønt Mynterne bibehol 
Dødsaaret, hvorefter Stemplerne casseredes. 

Isen var nu brudt, følgelig lod man ogsaa nu Stemplerne " ; 
Kong Oscars Mynter, uden videre Betænkning, skjære i Stock 
holm, og dennegang af den talentfulde Kunstnerinde Lea Ahlborn. - 
Først mod Slutningen af Kong Oscars Regjering blev igjen Talen 
om nye Stempler; men Kongens Død voldte, at de ikke benytte: 
des. Med Stemplerne til Carl den XVdes Mynter skulde nu å 
experimenteres; man ønskede nu et norskt Arbeide, og dette 
betroedes Hr. Billedhugger Bergslien at udføre, men vel at mærke 
fremdeles ucontrolleret og i Kjøbenhavn. Bergslien havde for 
skaaret en Medaille for Universitetet i Anledning af Professor H 
steens Embedsjubilæum, og Vedkommende meente vel, at en 
dailleur og Myntgraveur er Et og det Samme; Myntmesteren 
bortreist og blev desuden ikke adspurgt. Da Stemplerne end 
ankom til Mynten, befandtes de aldeles utjenlige som Myntst 
pler, og kun nogle faa meget daarlige Exemplarer af hver 
Grovcourant, i det Hele 1000 Spd., bleve dermed udmyntede r 
megen Møie. Heraf benyttedes de Bedste ved Nedlægningen 
Grundstenen til den nye Storthingsbygning, hvorefter Stemplern 
casseredes og tilintetgjordes. i 

Fordringerne til Mynternes smukke og kunstneriske Udfø 
stege bestandig, som om Myntens Godhed ene afhang heraf, 
alle andre Hensyn kunde ikke længer komme i Betragtning 
den Tid, der var hengaaet siden Myntmaskinernes Anskaffe 
vare nu selv disse blevne forældede og kunde ikke mere præst 
hvad nu forlangtes. Især tiltrængtes en kraftigere og hurtig 
arbeidende Prægmaskine, der ikke behøvede den nu dyrere ble 


sende Myntmesteren til Tydskland, fik han ogsaa Ordre til 
hos eu duelig Graveur at bestille Myntstempler, og tilstilledes I 


| 
| 
i 


27 


i denne Anledning to mindre tydelige Photographier af Hans Ma- 
jestæt; dog var Profilet temmelig reent og skarpt. Herimod nyt- 
tede nu ingen Indvendinger, Stemplerne skulde skjæres uden Con- 
trol i Danmark eller Tydskland. Ifølge denne Ordre bleve de 
bestilte hos og forfærdigede af den duelige Kunstner og Myntgra- 
veur Kullrich i Berlin, der forhen havde skaaret Stemplerne til 
den store Kroningsmedaille for Carl XV. (Den mindre Kronings- 
medaille er af Bergslien, efter svensk Model, og præget paa Kongs- 
berg). Prægmaskinen, den største dengang construerede, bestil- 
tes hos Opfinderen, Mekanikus D. Uhlhorn, i Grevenbroich bei 
Cölln am Rhein, og ankom til Kongsberg samme Aars Høst (1863); 
Stemplerne fra Berlin derimod først ud paa Vaaren 1864. 

Med Mynternes egentlige Præg er ingen synderlig Forandring 
foretaget, uden at Grovcouranten er bleven forsynet med riflet 
Rand, — hertil er en liden Maskine anskaffet fra Kjøbenhavn; — 
en aaben Krands er bleven anbragt om Vaabenskjoldet. Ved 
Lov af 5te April 1845 er der befalet udmyntet 12 Skill. Stykker 
istedetfor de ældre 8 Skill. Samtlige disse Mynters Præg er 
bestemt ved Kongelig naadigst Resolution af 13de September 1844. 
Ortstykkerne og Tolvskillingerne havde i Begyndelsen glat Kant 
og Rand, men ere fra 1849, i Lighed med den øvrige Grovcou- 
rant, udprægede med Perlekant og riflet Rand. Det er en Selv- 
følge, at alle Mynter, ogsaa Skillemynten, ere prægede i Ring." 

. Heller ikke med Betjentene er anden Forandring foregaaet, 
end at Graveur Tax døde Høsten 1863; hans Arbeide udførtes 


| "genere midlertidigt af Sønnen, Hans Tax, indtil Knud Knudsen 


Es pei Begyndelsen af Aaret 1864 constitueredes som Myntgraveur. 

Foruden de anførte Maskiner er i Mynten bleven forfærdiget 

' Det er ovenfor bemærket, at Langberg ikke, som sine Formænd, tilstodes Af- - 

 Bangene, hvorimod Gagen blev stadig 600 Spd. aarlig (Kongel. naadigst Reso- - 

lution af 22de Januar 1838) Om Hensigtsmæssigheden af denne Foranstaltning 

under vore Forholde har jeg ligeledes ytret mig, — ligesom det er klart, at 

Myntmesterens Interesse for Myntningea derved svækkes. Forøvrigt er i denne 

Tid flere Lønninger og Gageringer væsentlig forhøiede, ligesom Dyrtidstillæg 

ere tilstaaede samtlige Embedsmænd, Betjente og Arbeidere (Kongl. nir s 
Resolution af 25de Februar 1860). 


28 . 


to Durchsnit (de ældre af Gellertsen ere casserede) og et Rand- É 
værk. Ikke destomindre ere Myntens Maskinerier ringe og ufuld- 
stændige. Kobbermynt er egentlig aldrig og kan fremdeles der 
ikke fuldstændig myntes. Skillemynt overhovedet vil med de 
forhaandenværende Midler gaa for seent og blive for dyr; maner 
derfor nu, i Anledning af den forestaaende Ommyntning af al vor. 
Skillemynt, betænkt paa Udvidelser, og Forslag er inde til Stor- ; 
thinget om det høist nødvendige Maskineri. Tiden vil vise, om 
dette bliver tilstrækkeligt. Med een liden Presse (den første hos 
Gellertsen anskaffede), der ovenikjøbet nu er forældet, arbeides 
ikke fort. I Utrecht har man ved lignende Anledning maa 
anskaffe 40 slige Presser, og i England har man nu nyligen, 
anden Gang, maattet ty til private Værksteder, trods de Ulemper 
som dermed ere forbundne. Det er imidlertid en mislig Sag 
en enkelt Udmyntning at anskaffe et stort Maskineri, der se 
skal staa ubrugt af Mangel paa Beskjæftigelse. Her udfor 
visseligen Taalmodighed hos Publicum, og at lidt Hensyn ta 
til de Midler, Myntmesteren faar at raade over; de blive hos € 

i alle Fald smaa. ! | 


Af nedenstaaende Oversigt over Udmyntningerne siden 1 
vil man see, hvor meget der i enhver Myntmesters Tid er ar 
det, ved et Besøg i Universitetets Myntcabinet, hvorledes de 
arbeidet, og hvad Fremskridt der er gjort. 

Een Ulempe ved vor nærværende Myntfabrikation bør do 
her særlig bemærkes, nemlig den ustadige og uberegnelige Dril 
Ofte har man, som af Oversigten sees, aldeles Intet at bestille € 
maa opsige Arbeiderne; til andre Tider har man altfor Meget € 
maa, for at paaskynde Arbeidet, antage altformange Arbeid 
Man veed aldrig forud, hvad Arbeide der kan paaregnes, og kat 
da Myntningen er et Privilegium, intet afvise. Det bliver de fo 
umuligt at opstille noget ordentligt Budget, umuligt forud at 
stemme, hvad Materiale der skal anskaffes, — og paa Kongst 
. er saadant, endog det almindeligste, ikke til enhver Tid at 
holde; pr. Commission erholder man det ikke altid godt, € 


T 29 


saadan, som man ønskede. Man maa desuden stedse begynde 
forfra med at oplære Arbeiderne, og disse opnaa aldrig den Fær- 
dighed, som man i en Fabrik kan gjøre Fordring paa. Arbeidet 
bliver derfor baade mindre fuldendt og forholdsviis for dyrt og 
gaar seent fra Haanden. 

Den ved en saadan Indretning høist nødvendige Control sin- 
ker ligeledes Arbeidet, og dette maa her, hvor Staten, som be- 
kjendt en yderst uheldig Driftsbestyrer, eier Fabriken, betyde- 
ligen hindres ved de mange Betænkninger, der skal afgives, og 
de mange Melleminstantser, Sagerne maa gjennemgaa, især hvor 
disse, som hos os, ovenikjøbet ere collegiale. Man kan følgelig 
ikke vente, at Fabriken skal lønne sig eller give nogen Indtægt. 


Fe 


€9 't0f'* | 36 'SPLBSL |s06 629 |  'e2c'18 ies ostor] = 
19 *LILG 00039 | "000€ | "00€ z 
TIT cte (0000F '00€ | "00€ z 
109 "Ste |601'901 09 '806'8 91 8 z 
foe '"Ic0'* ` | Kr DL I : z 
foc riv 19r tc '0ce'6 92 "LSP a 
PG 960 ö+S'08 "LYST '0g d 
OL  '€92'c 000'93 "000 JAR s 
%16 'cof'c 990: A 09 "3893 = . 
ZII '00c'€ = z : 
6  'cL6'€ orz‘ cel 'ec tee 'Oce'c z 
106 '828'g (000 28 z z z d d | 
(5 PLOT z | "886 z '€901 "26011; "000'F "00€'8 d 
FO *LPG'r loos osi |. "00€'9I | *096*1 d | LA : | : | 'srt‘6 "og z 
01 'COG'CG | 16 888606 |OSF'OLL | 'OGO'SI | 68646 y [Pr '062'66 . B 6 *LYO'9IL GL er Sp , 
fol ‘eger 996/901 ,  'l60'€ '008'9 . z g = 6 LUIL, | . 
S 'LF'G $0911 | TPLF '68L'81 z z = z "006 'F . | : 
601 'a9L'9 390611 z z z . z z z 198 | z 
$68 TOS 00€'cc "818'G "000'I i "Fr L'9 z z . 84 vorte . 
ul FELE 000'1 - *000*6 s z z z z z s 
foot '86f'g . s z . Fr "9f0'91 : : . z z 
6€ 'c9t'r d : z s : s z LITT 'Gcs'et . 
i "zopraqzy|  opuopodeqi of [BD sojpuoA ue ivy opu'aSføj 39p ge z “wy opuoS[oy t 
$86 'G98"T > uo[opojs 1Ø1G uroso3  *umoypn GL SI nf FI JV UDAOT 107 9 oyuÁur 101UJ : E jouso1oqpur z 
| | Lo 
w^ ds vds åg: |- wig | våg | våg | våg | e | wie | wig | wid | d 
på [wr pt Lyumo| vy» fr | vs I] vt | gi | på 
an wuwung i | | 
"Ies 190990% 


*TISJ uoprs uosuijuup 4930 93184949 


31 


*saaøpun ox»: sopopevs opunx Jo jpuofsu sopoppe 19 *0aoBypapAaqu nupud Iwa YOUISIA ØP *pournep suosiio[[or) "128ripou Suruju£urpr] oS5epÁjoqm apene 
-U9AO SIUI M JOALNSONÅJ 19 vp ‘veue ounogunysapeg pea] 'HøJuv sopo[eus JOY uop io *opojufurpn owa 3v saprta poruojsog pour ç/ I So ‘Syu 
39 ueurung vp uour tap o9eq isZipouni *p/ c 19 ç/ I Je poiseq uo2uruju&urp[) wo 'soos ro nu uey pr, sosury I ueSunuu&upuioqqow opuowuZuy uuy 


"684 103 [icot *oLs/cLs e sts'ete/c09 'covíoer9[r 'colíGcoFlo9 "O9STIP tt "PLL'G| + "260'98| v 'Oo0'ec|eo 'SPITL GL 
tSc 'OSS'SILJTGT -^9$T'918'c OSt'GAC'Lj09 "GEL PEPE "£889'917|09  '098'GLY z |. * "00097, f "000'97| = 
9*l'248 |09 '968 (Z4 9GS'GL |96 7000'GT i | z . z 
Lö 'est'c SZI'OEL ; s , , | É 3 : 
ZOL "GL LG z z z z s z z z 
€9 "SSE 16969 |09 '961'Zg TL "092 98 "097 = . g z 
SII '69r'e PIG EP z | z z z | z z = 
GI *L68'6 z z " * E | E z z 
žge 'eer'e z z z z £ | z z 2 
16 "683'g : z z z s z z , 
PG "POPE FEL 'O9I z . | z = | : . = 
9L FLE SZZ‘FIL 09 '986'I z le: ‘LEZIS z | z z . i 
€8 '9lZ'* £10'8PL |09 'cco'e z 96 886 Pr z | . . z 
SOL ‘601'E £00*07 : 96 "Frr'ar |96 '980'08 . | z E z 
61l "6628 z z 96 '14€'€9 |cl "18696 | z s : 
GOL 'L9T'8 z : 96 -'68/'0c SP "O8T'IE z | z z s 
9II "136 : z z lg. 'ZSI'SI . | z z . 
jor rott 692'6001 |09 '100'12 |34 -00$'0c 98 'OOS'OI . | ; 4 ^ 
fort 'zo0'* LSL'ETT | z SP "69 SOL "LEFT z | z s Ä 
" ESOL "910 €0€'08 09 '999%L (cL "00008 TL '£00'08 . | z : Å 
168 ‘OIG [8 'OPL (09 '890'28 |8* 'ELE'ET Sv -'clIo'cc z | z = LE 
SII 'Grc'b 009'99 09 'OIc'e4 |SF -'e9c'97 '000'cz z | = z z 
tee -LOZ F ree'et 09 'LYL'9G6 |pc 'ZPL'IL |96 'S01'89 z | z d z 
6  '90c'* ros'988 | 'IFF'GL . z z | z z . 
FG '09G z | z z s z | s z z 
ZII "FLUG z 2 ; z z | * "00093 * '000'cc z z z [34:01 
e non s L] £ £ s z z s s I "2104 IFSI 
t lo» . = z a z z : z z 6 '099'0L oFST 
tec “gacr z z z z : z . z = . [weg "299% [6881 
€ TE z a^ z s . ÆR : z . cg "Sp SE8I 
z n 


go DIE d : d s E E E s . 


Angive else 
af de Aarstal efter 1814, der findes at me ive hver enkelt Myntsort, eller i hvad Aar disse 
virkelig ere prægede. 
Kobber. Sølv. E 
; " Anmerkninger. 
iHj14/2 4 2 |4] 8/9 112 Bli P Spirit i Kr | 
| mti- G uar Stem el- 
Aar. Aar. Aar Aar. | Aar. Aar. n Aar. | | Aar. ale [one datái kieres. | 
1814| . sl | 
Resolution af 43 Aug. | 
16 1816 : 1818 og 18 Jan. 1819, 
17 1817! ; S 8 lødig. 1 
18 i | B $| £ | 
| 2 = E E 2 x 
19!  |1819 | 1819 118192 1819 |1819 £ E E 11 lødige. 
20| 11820 | er 
21 1821 1821 å  |Resolution af 2%" 
29! . 1829 | | August 1821. 
så). * 1823 11823 |1823 |1823 DE Pen : 
24 1824| 1824 11824 |1824 |1824 = 
25 1825/1825 1825/1825 1825 |1825 E [Resolution af 9 
26 1826 1826 1826 |1826 |1826 5 Augus: 1825. 
27 1827| 1827 1827 1827 11827 |1827 B 
i 28 1828| 1828 3 
29 1829 118291 $ " 5 
30 | 1830 1830 11830] E 2 & 
31 1831| 1831 1831 |1831 1831] M Z 
32 1832 1832 | E 
33 1833 1833 11833 |1833 |1833 S 
34|  |1834| 1834! 1834 |1834 € 
35! 1835 |1835 11835 a ar 
36 : 1836 lassol — (urs tang 
37 3 — [2og4Sk.ere 
38 = a 
39/1839 Gellertsen| Ingen. = Tonagre i | 
40/1840 g Stockholm? | 
41/1841 Werner tilde els 5 d 
49| 1842 1842 fa B 
43 1843 E Mer e 
44 1844 11844 1 E undgreen Stockh å 
18451845 |1845 m. | Len Ahlbor 
46 1846/1846 |1846 |1846 . | £ [Stockh. (Oscar) 
47 1847/1847 1847 1847] 2 | | 4 | 
48 1848/1848 1848 |1848] 3 E! z 
i. 49 1849/11849 1849 1849] 2 21 TT 
i 650 18501850 1850 118509 å | £ | å 
51 E : 
52 18521852 Ks 
1853/1853 i 
54 1854/11854 | * 
1855 |1855 |1855 E i 
1856 1856 4 
i 1857 B d 
© om" 
5 3 
E. 
18611861 |1861 |1861 | 
11862 1862 |1862 |1862 i [Bergslien (Car /] 
og Vs Spd. fra 18651. 
1864 Kullrick. | 
18651865 11865 11865 Berlin. 2 
Medailler ere udmyntede i Prahms og Kruses Tid: Kroningsmedaljen for PME: Joli 
, Sølv og Guld. — Kruse: Den store Medaille Te Cadetterno »For udmærket Flid og D 


Kobber. 
hed“ i Sølv. Medaillen for Bor ois den ældre med præget Hempe i Sølv. panii vig 
skaarne af gx m Langb erg: Den m indre Med. for Bored: 

m. Med. for lan; 


i 


i Sølv og Gu 
"og tro Tjeneste i Sølv. Med. ved Prof. Hansteens Embedsjub. Hone 
ien. Kroni ningsm. mier d Carl XV, den mindre i d — 


RM ER 


33 


Saaledes ere nu Udmyntningerne efter Regnskaberne; men 
da deels ved Thronskifte, deels naar nye Stempler ere befundne 
nødvendige at anskaffe, deels endelig paa Grund af Regnskabs- 
aflæggelsen Mynternes paaslaaede Aarstal ikke altid kunne 
stemme med denne Oversigt, er saavel til Myntsamleres Bekvem- 
melighed, som for Controllen med Myntforfalskning, udarbeidet 
foranstaaende Tabel, hvorved tillige erholdes Anledning til en Deel 
Bemærkninger, der, omendskjønt ovenfor allerede for Størstedelen 
fremsatte, dog her lettere kunne oversees. 

Af Oversigten sees, at Myntens Udgifter i dette Tidsrum 
beløbe sig til . . . . . 201,789 Spd. 42/5 
Men denne Summa er ikke 
aldeles nøiagtig; thi i Over- 
sigten mangler Udgiften for 
tre Aar, nemlig de to første, 
hvorover Opgayer mangle, 
og det sidste, hvorover Regn- | 
skab endnu ikke er opgjort. 

Tages Middeltallet af samtlige 

Aar, — og dette maa ansees 

tilstrækkeligt for en Bereg- 

ning, der dog kun vil afgive 

det sandsynlige, ikke absolut 

rigtige, Beløb, — faar man en 

aarlig Udgift af 4,302 Spd., 

og altsaa for tre Aar . . 12,900 — + - 

Summa Udgift 214,695 Spd. 42 8 

Indtægterne beløbe sig, 


= foruden Salget af nogle ældre 


Maskiner, hovedsageligen til 
Slagskatten, nemlig for Grov- 
couranten 2 pro Cento af hele 


_ og halve Spd.,og 2} pro Cento 


å i3 for er, Tolv- og Ot- 


T Lateris 214,695 Spd. 428 — 
CYiensk -Selsk. Forh. 1866. 3 


ii tægtsposter, 


Transport 
teskillinger. Den skulde føl- 
gelig i Prahms Tid have be- 
løbet sig til 5,112 Spd. 98 
iKruses Tid 13,395 — 26 
iLangbs. T. 59,030 — 118 

77,539Spd. 2, 
Men denne Indtægt bliver for 
stor; thi herfra maa trækkes 
Afgangene. Da dissei Prahms 
og Kruses Tider beløb sig 
for hele og halve Spd. til 2 
pro Cento og for mindre Mynt- 
sorter cirea 1 pro Cento, samt 
i Langbergs Tid til respective 


0,08 og 0,25 pro Cento gjen- 


nemsnitlig, saa bliver Ind- 
tægten af Slagskatten kun: 


Prahm . 3,159 Spd. 56 /3 

Kruse 8,364 — 26- 

Langberg . 56,982 — 88 - 
' 67,906 Spd. 50 B 

Regnes oven- 

nævnte tilfæl- 

dige Indtæg- 

ter hl; 100 — 


Bliver Summa Indtægt 
Og følgelig Tab ved Drifter 


I denne Beregning kan neppe være nogen Feil 
af Betydenhed for 'vort Øiemed her. 

En velvillig Caleulator vil vel først søge, 
om man ikke skulde kunne udfinde andre Ind- 
| som ovenfor ere udeladte, og det 
rs strax være iøinefaldende, at, naar Udmynt- 


. 68,006 Spd. 502 68,006 Spd. 50- 


EST ee ra 


214,695 Spd. 428 


146,688 Spd. 112, 


Lateris 146 688 spa. | 


35 


Transport 146,688 Spd. 112 5 
ningen foregaar paa Statens Vegne, altsaa ho- 
vedsageligen af Skillemynt, er Mynten ikke be- 
regnet nogen Indtægt, medens Udgifterne ere 
lige store. Simplest var det nu at fratrække 
Udgifterne for disse Myntninger; men da disse 
ikke nøiagtigen kunne udfindes, kunne Folgende 
muligens medtages som Indtægt for Mynten. 

1) Da 1 Sk? Kobber gjennemsnitlig er værd 
70 Spd., men udmyntes til 140 Spd., saa 
kunde den halve Sum af Kobbermynten be- 
regnes som Indtægt, altsaa ifølge Over- 
en 3 ++ 66,027Spd.29/ 

2) Fremdeles aires Skille- 
mynten i Sølv til 102 Spd. 
pr. MẸ fiint Sølv, medens 
Sølvets virkelige Værdi er 
9% Spd. pr. MY, og saaledes 
kan ogsaa denne Differents 
føres til Indtægt. Beregnet 
efter Oversigten udgjør den 7,197 — 102 - 

3) Indpaknings- og en Deel 
Transportomkostninger for 
Grovcourantens — Vedkom- 
mende (thi for Skillemynten 
maa de, som ovenanført, 
antages godítejorte, da hele 
Myntprofiten toges til Ind- 
tægt, beregnes til Pw FOG å sn 

4) Legeringskobber, hvis Ko- - 
stende er refunderet Mynten 
for Grovecouranten, og som 
for Skillemynten, som viist, 
ikke kommet i Betragtning, 

| Lateris 73,975 Spd. 11/5 MOSS, 1128 


36 


Transport 73,975 Spd. 11 Æ 146,688 Spd. 112 £ 
vil være 89 Skø 52% og 
udgjøre i Penge^ 1i. 00,000. — sr 
Høiere kan jeg ikke anslaa 
det; thi Banken har under- 
tiden leveret Kobber in na- 
tura, dog sjelden. End- 
skjønt jeg ikke er aldeles 
sikker paa, at denne Sum 
jo allerede kan være fra- 
trukken Oversigtens Udgif- 
ter, tager jeg den dog til 
Indtægt; thi den vil nogen- 
lunde ballancere Oversig- 
tens to første Aar, der 
neppe, saasom ingen Mynt- 
ning da fandt Sted, kunne 
være saa store som oven- . 
for beregnet. 
5) Fremdeles maa den ubety- 
delige — Medaillemyntning 
kunne beregnes; thi vel 
tjener Mynten Intet herved; 
men Udgifterne blive godt- 
gjorte. Imidlertid veed jeg 
ikke, om det ikke hermed 
forholder sig som med for- 
rige Post; især da denne 
Udgift altid fratrækkes13de 
Maaneds  (Bergmaaneds) 
Udgiftsregnskab, og derfor 
anføres den her kun for 
at haves in mente med 
: 933 Spd. 19, 975 pd: 11/ 59,975 Spd. 11 T 
Altsaa endeligt Tab . 66,713 Spd. 101 T 
eller, om man vil medtage sidste Post, 65,780 Spd. 101 /. 


37 


Denne Tabsum skal nu altsaa repræsentere Værdien af Myn- 
tens vidtløftige Grunde, Bygninger, Vandfald, Maskiner og i Be- 
hold havende Materialier og Inventarier, og jeg tvivler ingenlunde 
om, at den paa ethvert andet Sted jo ogsaa gjorde det; men her 
påa Kongsberg repræsentere alle disse Herligheder kun en saare 
ringe Værdi. 

Jeg nærer imidlertid megen Tvivl om, at man i Virkeligheden 
vil være villig til at indgaa paa alle disse Indtægtsposter, navn- 
ligen No. 1 og 2, (thi hvad bliver der saa tilbage af de Indtægts- 
summer, Regjeringen saa rundelig beregner i sit Forslag til Stor- 
thinget om Ommyntningen af vor nuværende Skillemynt?) og det 
bliver derfor vel fremdeles nødvendigt at indlade sig paa den 
mindre behagelige Undersegelse om Grundene til Underballancen. 

Jeg antager nærmest folgende. 

1) Publicums store Fordringer paa en smuk og i kunstnerisk Hen- 
seende pragtfuld Mynt. Herved tvinges man til i dyre Domme 
at anskaffe Stempler fra Udlandet samt flere og kostbarere 
Maskiner, end Indretningens indskrænkede Drift kan bære. 
En kostbar Luxus. Man er her kommen ind paa en Vei, der 
fører nær til Ødelæggelse. 

2) En bedrevelig Forfængelighed, at skulle gjøre alle Arbeidet 
selv og Ulyst til at træffe Accord med private Virksomheds- 
forstandere. 

3) Misforstaaelser og Forkastelse af ældre velgrundede Bestemmel- 
ser. Herved gjøres Bestyreren usikker og ængstelig og lægges 
Hindringer for Driften som oven viist. 

4) Den ustadige og upaaregnelige Drift, som før bemærket. Og- 
saa herpaa forstod man i ældre Tider at raade Bod, og om- 
endskjønt jeg indrømmer, at Opgaven nutildags er vanskeligere 
at løse, anseer jeg det just ikke for at være et saa yderst be- 
sværligt Stykke Arbeide. 

5) Den ulykkelige Forbindelse med Sølvværket. Hertil kan ene 
og alene Regjeringens Mistro til Myntembedsmændene og egne 
Kræfter være Grunden; men det er dog vel klart, at Sølvværks- 
directeurerne ikke ere mere Fagmænd, end den selv, og have 


38 


ganske andre Ting at tage vare, end at studere Myntaffairer. 
Derfor bliver Mynten en Bisag, hvis tilfældige Arbeide maa 
staa tilbage, naar det kommer i Collision med Sølvværkets 
Interesser, ja som dette endog, hvor det kan, søger at profitere 
af, f. Ex. ved Materialkjøb ved Sølvværket, Sligindløsningerne 
i Hytten og Pensionsvæsenet. Jeg siger — vel at mærke — - 
ikke, at Mynten her skeer nogen egentlig Uret, og indrømmer, 
at de anførte Exempler angaa Bagateller — det var ogsaa blot 
Exempler. 

6) Regnskabsformen, der ingen egentlig Ballance har mellem Ind- 
tægt og Udgift; thi man er tilfreds, saasnart de bevilgede Sum- 
mer ikke synderlig overskrides. 

Det er ligeledes en paafaldende Sag, som jeg kun vil gjøre 
opmærksom paa, at af de mangfoldige i det omhandlede Tidsrum 
ved Sølvværket nedsatte Commissioner, har ikke en eneste be- 
fattet sig med Mynten, der kun i Forbigaaende bliver omtalt. 


Om den egentlige Myntfabrikation, hos os i Særdeleshed, kan 
i al Korthed bemærkes. 

. I de ældste Tider udsmededes Metallerne i Baand eller Pla- 
der i en almindelig Smedie, Blanquetterne udklippedes med Haand- 
saxe, og Prægpingen skeede formedelst Slag af en vægtig Ham- 
mer. Først i Midten af det 16de Aarhundrede opfandt Fransk- 
manden Brulier Valtseværket, hvoraf den franske Mynt først under 
Henrik den II 1553 gjorde Brug. Durchsnittet til Blanquetternes 
Udskjæring indførtes omtrent samtidigt, og i Midten af det 17de 
Aarhundrede opfandtes Ballancieren eller Skruepressen til Penge- 
nes Prægning. Som bekjendt roser Benvenuto Cellini sig af denne 
sidste Opfindelse, skjønt visseligen med Uret. Den første Skrue- 
presse benyttedes 1674 ved Clausthal i Tydskland. Franskmæn- 
dene tilskrive Briot denne Opfindelse; men hans Maskiner, indført 


i Mynten i Paris 1617, skal kun have bestaaet i et Par graverede 


OE. * 


1 Noget slemmere er det, naar Sølvværket, trods ældre Bestemmelser og Myntme- Å 
. bverens Protest, for en ringe Fordeels Skyld, der ikke andetsteds kunde eter E 
5 paanøder Mynten Hyttekobberet. d 


39 


Valtser, saadanne som i Nürnberg endnu bruges til Fabrikationen 
af Jettons. : 

Da Antonius Meibusch, der i Christian den 5tes Tid i Aarene 
1680 til 1700 ombyggede Myntværkstederne i Danmark og Norge, 
skal have været en tysk Mand, der først var i svensk, senere i 
fransk Tjeneste, og fra Frankrige indkaldtes til Danmark, saa kan 
man med temmelig Sikkerhed paastaa, at hans berømte Myntfor- 
bedringer (hvorover i Aaret 1693 endog sloges en Medaille med 
Omskrift ,monetam in melius restituit^) har bestaaet i Indførel- 
sen af Valtseværket, Durchsnittet og Skruepressen, altsaa virkelig 
en heel ny og forbedret Fabrikationsmaade. 

Senere har vel ingen Forandringer foregaaet med Mynten 
paa Kongsberg før den nævnte Tillempning af Brødrene Freund 
til Ringprægning. 

Imidlertid havde Englænderen Bulton i Aaret 1788 anlagt sin 
med alle daværende Hjælpemidler og egne ny Opfindelser forsy- 
nede, særdeles bekostelige, Mynt i Soho. Hans Mynter havde 
en Fuldkommenhed, der gjør, at de ved første Øiekast kan ad- 
skilles fra alle andre; men Indretningerne vare saa dyre, at kun 
8 Myntværksteder af denne Art findes i Verden. Kjøbenhavns 
Mynt er en af de tidligst anlagte udenfor England. 

Først 1819 opfandt den ovennævnte D. Uhlhorn sin Maskine 
og gjorde det derved muligt for mindre Stater at følge med og 
opfylde de Fordringer til-en god Mynt, der efter Bultons Anlæg 
vare blevne mere og mere almindelige, og det var ved Indførel- 
sen af den Uhlhornske Maskine 1840, at det lykkedes paa Kongs- 
berg nogenlunde at tilfredsstille disse Fordringer, i hvor liden 
Skala end Mynten der er anlagt. | 

Hr. C. Boeck meddelte Bemærkninger angaaende den Tid, som 
medgaar fra, at en Muskel bliver saaledes paavirket, at en Sammen- 
trækning kan paafølge, og indtil at Sammentrækningen viser sig, ved 
at Muskelen hæver en ihængt Vægt, — Stadium der latenten Reigung —, 
hvorved udhævedes den Mening, at en Deel af denne Tid medgik til 
at overvinde den ihængte Vægts Træghed. 


- 40 
Den 2den Marts. Mede i den philosophisk-historiske €lasse. 


Hr. Lieblein talte om nogle ægyptiske Papyrus-Haand- 
skrifter. 


Hr. Caspari omhandlede en oldnorsk Symbol-Udlæggelse 
fra det 12te Aarhundrede. 


Den 16de Marts. Møde i den mathematisk-naturvidenskabelige (lasse. 


Hr. M. Sars holdt følgende Foredrag: 


I. Om Lycodes gracilis, en ny norsk Fisk (Tab. 1, Fig. 1-3). 


Den af J. Reinhardt opstillede Fiskeslægt Lycodes er en høi- 


nordisk Slægt, hvis 7 eller 8 bekjendte Arter forekomme ved | 
Grønland, Polarøerne og Spitsbergen; ved Europas Kyster er hid- 
til ingen bleven bemærket. Høist overraskende var mig derfor 
Fundet af en Art af denne arktiske Slægt i Christianiafjorden : 
ved Drøbak, hvor jeg fra 50—60 Favnes Dyb optog et levende — 
Exemplar i Bundskraben (man veed, hvor sjeldent det overhove- i 
det er at faa Fiske op med dette Instrument). Af denne Art, | 
som er ny og med flere andre i Christianiafjordens Dybder fore- : 
kommende arktiske Dyreformer synes at stamme fra Glacialtiden, 
skal jeg her give en Beskrivelse, som dog vil blive mindre fuld- ; 
stændig, deels paa Grund af Fiskens ringe Størrelse, deels og ; 


fornemmelig fordi det eneste Exemplar, som maatte skaanes, ikke 


turde opoffres for den dybere Undersøgelse. 


Formen er mere slank, sirlig og langstrakt end hos nogen - 
af Slægtens hidtil bekjendte Arter. Hovedet og den egentlige 
Krop (indtil Gatboret) tilsammentagne udgjøre kun lidet mere end | 
1 af Totallængden. Den største Heide, som falder omtrent eens 
fra Hovedets bageste Ende til Gatboret, forholder sig til Total- - 
længden som 1:11, medens den største Tykkelse, som falder over å 
Kinderne, omtrent er lige med hiin Højde. Fra Gatboret aftager - 

Høiden bagtil lidt efter lidt og Halen ender i en ganske liden tilrundet 


Ma Ad 


41 


Spids, medens Tykkelsen fra Nakken af ligeledes efterhaanden 
aftager, men meget stærkere, saa at den lange Hale bliver alde- 
les klingeformig, idet den imod dens bageste Ende er saa tynd 
som et Blad (omtr. Imm tyk). Denne Legemets Lighed med en 
Klinge forøges endmere derved, at Ryg- og. Gatborfinnen forene 
sig med hinanden i Halens Ende, saa at der ikke findes nogen 
særskilt Halefinne. 

Farven er hvidagtig med 10 graabrune (nellikebrune) Tvær- 
baand paa Kroppen og 1 brunsort Plet paa hver Side af den ba- 
geste Ende af den forenede Ryg- og Gatborfinne; Hovedet er 
ovenpaa eensfarvet graabrunt. Paa Midten af Hovedets Rygflade 
bemærkes en lidt mørkere, men dog kun svagt omskreven rude- 


- formig Plet, som strækker sig fra Rummet mellem Øinene bagud 


til den omtrent halvveis mellem disse og Gjellelaagets bageste 
Rand løbende transversale lyse Fure, som senere skal omtales. 
Øinenes Sclerotica er, især i dens øvre Halvdeel, blaasort. 
Tværbaandene, hvilke i regelmæssig Følge besætte Kroppen 
fra Hovedet af indtil Halens Ende, ere meget brede (over 3 Gange 
bredere end det Mellemrum, som adskiller dem indbyrdes) og 
udbrede sig ogsaa over Rygfinnen til Straalernes Spidser; de ere 
alle mørkere mod Randene, lysere indenfor. De 2 forreste naa 
langtfra ned til Buglinien (kun omtrent til den nederste Halvdeel 
af Kropsidens Høide); men de følgende strække sig efterhaanden 
længere nedad og ere, ligesom hine, nedentil lige afskaarne, saa 
at deres Form i Almindelighed næsten kan siges at være rectan- 
gulær. Først det syvende naaer ned til Buglinien, og de 3 sidste 
udbrede sig ogsaa over Gatborfinnen. Da Gatboret ligger lige 
under Begyndelsen af det tredie Tværbaand, ere altsaa de 8 
sidste anbragte paa Halen. Den brunsorte, henved 14" lange, 


Plet paa den bageste Ende er oval (i Retning af Kroppens Axe) 


og er anbragt paa Straalerne, men naaer ikke selve Halen. En 
mørkbrun rundagtig, dog ikke skarpt omskreven Plet findes og- 
saa paa den øvre ydre Deel af Brystfinnernes Rod. Den brune 
Farve hidrører overalt fra smaa rundagtige eller rettere stjerne- 


dannede Pigmentpletter, da de bestaa af mere eller mindre re- 


42 


gelmæssige, fra et fælles Centrum udgaaende Straaler. I de lyse 
Rum mellem Tværbaandene bemærkes ogsaa lignende, men langt 
mindre Pigmentpunkter, ja endog hist og her paa Bugen i meget 
ringe Antal. 


Udmaalinger: 
Totallængde: 43" (13). 
Største Heide: 35-- 4mm, 
Største Tykkelse (over Kinderne): 931"". 
Kroppens Tykkelse ved Brystfinnerne: 23mm, 
Hovedets Længde (fra Snudespidsen til Gjellelaagets bageste 
Rand): 87». 
Hovedets største Hoide (over Kinderne): 3j"". 
Øiets Længdediameter: 2mm, 
Øiets Høidediameter: 11"». 
Pandens Brede mellem Øinene: 1»". 
Afstand fra Snudespidsen til Øiets forreste Rand: 2mm, 


Afstand fra Øiets bageste Rand til Gjellelaagets bageste” i 


Rand: 4". 
Afstand fra Snudespidsen til Gatboret: 16mm, 
Afstand fra Snudespidsen til Rygfinnens Begyndelse: 11". 
Brystfinnernes Længde: 54mm, 
Brystfinnernes Brede ved Roden ; 2mm, 
Bugfinnernes Længde: 2mm, 
Bugfinnernes Brede ved Roden: 4mm, 


en 


E. 


E 
^ 


E 


Hovedet, hvis Længde ikke AG udgjør 1 af Totallæng- 4 


den, er i dets bageste Deel omtrent ligesaa høit som tykt, men - 
fortil efterhaanden lavere; dets storste Tykkelse, som falder over | 
Kinderne, er lidt større end Kroppens og omtrent lig med dennes | 
- største Heide. Dets øverste Flade er jævnt convex, Snuden tem- 
melig bred og but tilrundet; Underkjæven er kortere end Over- É 
kjæven, og begge garneres af en temmelig tyk kjødagtig Læbe, E 
som paa Underkjæven danner en Lap paa hver Side, men fattes | 
ved Symphysis. Øinene staa betydeligt nærmere Enden af Snu- 
. den end Gjelleaabningen; de ere forholdsviis nag store. og 


43 


ligne i denne Henseende mest samme af Lycodes perspicillum 
og L. Rossii. Mundaabniugen er af middelmaadig Størrelse og 
dens Spalte naaer omtrent hen under Øiets forreste Rand. Tæn- 
derne kunde ikke nøiere undersøges. 

Der er paa Hovedets hele Overflade et ikke ubetydeligt An- 
tal Sliimporer, de fleste kredsrunde, nogle ovale. De ere deels 
spredte, deels liggende i smale Furer, hvilke ved deres lyse, næ- 
sten hvide Farve stikke stærkt af fra Hovedets graabrune Farve. 
Af saadanne Furer bemærkes een paa hver Side at udgaa fra 
den øverste og bageste Ende af Gjellelaaget i noget nær lige Ret- 
ning fortil næsten hen til Øiet og derpaa bøie nedad og tabe sig 
henimod Hovedets underste Siderand. Disse to Furer forbindes 
omtrent i Midten af deres Længde ved en over Nakken løbende 
lige Tværfure. Langs Underkjævens Siderande findes en Række 
større ovale Sliimporer. Kun eet Par Næseborer kunde be- 
mærkes, hvilke ere anbragte i temmelig lang Afstand fra hinan- 
den nær ved Snudens Ende paa Grændsen af dens Overflade og 
Sideflader; de ere forlængede til et eylindrisk-coniskt, lidt mere 
end j"" langt Hudrør. Gjelleaabningen er temmelig trang, dens 
Membran forsynet med 6 sabelformig bøiede Straaler. 

Gatboret, som er anbragt lidt bag den forreste Trediedeel 
af Fiskens Længde og tæt foran Gatborfinnens Begyndelse, er 
temmelig stort og kredsrundt med noget opsvulmet Rand. 

En Sidelinie, men uden synlige Sliimporer, er temmelig 
tydelig; den gaaer fra Brystfinnens Rod bueformig opad og der- 
paa i horizontal Retning bagtil nær Ryglinien eller noget neden- 
for Rygfinnen og kan forfølges næsten til Halespidsen. 

Ingen Skjæl vare at opdage hverken ved Loupe eller 
Mikroskop. 

De verticale Finner ere temmelig lave (omtrent j$ af 
Kroppens Heide og forene sig, ligesom hos Slægtens øvrige Ar- 
ter, uden nogen Afbrydelse eller Indskjæring med hinanden ved 
Halespidsen i en triangulær Lap, som rager omtrent 1j"" uden- 
for eller bag Halens Ende. Antallet af deres Straaler kan, paa 
Grund af den ringe Størrelse af det eneste Exemplar, som des- 


44 


uden maatte skaanes, ikke angives.  Rygfinnen begynder omtrent 

ved den forreste 1 af Fiskens Længde, Gatborfinnen tæt bag Gat- 

boret eller lidt bag den forreste 1 af Totallængden. 
Brystfinnerne ere i Forhold til Fiskens Længde temmelig 


smaa (omtr. 4 af Totallængden) og smale, idet de omtrent ere 


dobbelt saa lange som brede; deres Rod er omtrent halvt saa høi 


EP PE ETNE ne age 


NE 


jme mo oe 


som Kroppen paa dette Sted. De have 17 Straaler, af hvilke de | 
midterste ere længst, de øverste og især de nederste efterhaanden — 


kortere. 


Bugfinnerne sidde foran Brystfinnernes Rod fæstede til 
Struben tæt ved Siden af hinanden (i en Afstand fra hinanden — 
lig med deres egen Bredde ved Roden). De ere meget smaa, 
deres Længde omtrent 4 af Totallængden, og de have 3 Straaler, | 


hvilke under Mikroskopet bemærkedes at være deelte i Enden. 


Blandt de hidtil kjendte Arter af Slægten Lycodes kommer 


vor Fisk ved dens totale Mangel af Skjæl overeens med L. muco- 


sus Richardson, L. Rossii Malmgren og Blennius polaris Sabine. : 
Fra L. mucosus (Belchers arctic Voyage Vol. 2, p. 362, Tab. 26) 


adskiller den sig ved Kroppens langt ringere Høide, de større — 
Øine, de smalere Brystfinner og den ganske forskjellige Farve. 


"PIN 


Med L. Rossii (Svenske Vetensk. Akad. Förhandl. 1864 p. | 
516), som kun kjendes af Ross's ufuldstændige Beskrivelse (Blen- - 


nius polaris Ross, Parrys Attempt to reach the North-pole, 1827, 


p. 200) og den af Malmgren 1. c. givne korte Diagnose, har den vel | 
Lighed ved Formen og den eiendommelige Farve af Tværbaan- 
dene paa Kroppen; men Antallet af disse er hos L. Rossi kun 
8, hos vor Art derimod 10, og desuden er Kroppen af den første | 
mindre langstrakt. L. perspicillum Krøyer (Schiødtes Naturhist. ; 


Tidskrift Vol. 1, p. 289; Afbildningen i Gaimards Voyage en 
Seandinavie kjender jeg ikke, da Planche 7 mangler i vo 
Universitetsbibliotheks Exemplar) har ligeledes kun 8 ganske lig» 7 


í 


nende Tværbaand, men er, foruden ved Andet, noksom adskilt 


fra vor Fisk ved dens rigelige Skjælbedækning paa Kroppens for- - 
reste Deel. Endelig have vi blandt de Arter, med hvilke vor her 
omhandlede viser Lighed, Blennius polaris Sabine. Om denne, : 


45 


'som blev fanget ved Melvilleøen og kun kjendes af Sabines korte 
Notits derom (Supplement til Parrys første Reise 1819 p. 212), 
er det dog endnu ikke engang ganske afgjort, om den virkelig 
henhører til Slægten Lycodes. Den har, efter Sabine, ,paa en 
guulagtig Grund 11 brede sadelformige brune Mærker (markings) 
tværsover Ryggen, hvilke i Midten ere meget lysere end i deres 
Rande, og hele Ryggen og Siderne ere marmorerede ; Brystfinnerne 
have 15 og Bugfinnerne 2 Straaler.* Hos vor Art findes ingen 
Marmorering paa Ryggen og Siderne, og Antallet af Straaler i 
de nævnte Finner er ogsaa større. 

Det synes saaledes utvivlsomt, at vor Fisk er en ny Art, som 
vil kunne kjendes ved følgende Diagnose: ` 

Lycodes gracilis Sars. 

Corpus sqvamis omnino destitutum. Color albidus fasciis 
corporis decem latis transversis, fere rectangularibus, margine 
obscure fuscis, medio dilutioribus, et macula oblonga nigrofusca 
utrinque in extremitate pinnæ dorsalis analisque unita; vertice 
cinereo-fusco ocellis nullis. Caput qvintam longitudinis animalis 
partem non asseqvens, fere duplo longius qvam crassum, corporis 
crassitiem paulo superans, poris præditum muciparis sparsis aut 
in suleis albidis sitis. Diameter oculi longitudinalis qvartam fere 
longitudinis capitis partem röstrique longitudinem æqvans. Alti- 
tudo piscis crassitudinem fere æqvans undecimamqyve explens totius 
longitudinis partem. Anus paulo post tertiam anteriorem longitu- 
dinis piscis partem situs. Pinnæ pectorales duplo fere longiores 
qvam latæ, octavam explentes longitudinis animalis partem, radiis 
17; pinnz ventrales minimæ (vix 21am longitudinis piscis partem 
explentes), radiis 3. 

Longitudo totius animalis 43mm, 

Habitat rarus in freto Drobachiensi profunditate 50—60 or- 
gyarum. 

| Tab. 1 Fig. 1 forestiller Lycodes gracilis seet fra venstre 
Side, ikke fuldt 3 Gange forstorret. 
— Fig. 2. Samme fra Rygsiden. 
Fig. 3. Den forreste Deel af samme fra Bugsiden. 


d 


Mergelboller ogsaa fra Stjørdalen. Bollerne bestaa af den samme 
"graa, haarde finkornede Kalksteen med talrige punktformige Glim- — 


at være den i de glaciale Boller almindeligst forekommende Fisk, | 


46 


IL. Om Fossiler i glaciale Mergelboller fra Stjørdalen. 
(Tab. 1 Fig. 4). 


Hvad jeg i mit Program „om de i Norge forekommende fos- - 


sile Dyrelevninger fra Qvartærperioden* p. 15 har bemærket om - 
Mergelleret, at det „sandsynlig vil forefindes i flere, hidtil ikke 


undersøgte leerrige Egne, saasom Ørkedalen, Stjørdalen og Vær- 
dalen*, er allerede for en Deel gaaet i Opfyldelse, forsaavidt som 
jeg nu kan forevise Specimina af de for dette Leer characteristiske 


merskjæl som deraf mig 1. c. p. 17—19 beskrevne fra Romsdalen 
og Guldalen. Disse Specimina ere især mærkværdige derved, at E 
dé indslutte Fossiler af lignende Arter som de af mig fra Gulda- : 
len og Romsdalen anførte og tildeels beskrevne. De ere samlede 
ved Stjørdalselven nær ved Stjørdalens Præstegaard af Provst 


Heyerdahl, der døde som Sognepræst til Gran, men i mange An 
havde været Præst til Stjørdalen, hvor han ogsaa syslede meget 
med Naturvidenskaberne. Hr. Apotheker Thaulow, som i sn 
Tid har faaet de her omhandlede Specimina af Provst Heyerdahl 1 
med dennes Erklæring om deres Findested, har med den største - 
Liberalitet og Forekommenhed overfadt mig dem til Mosis : 
De ere folgeude: 
1) En efter Længden kløvet, 6" lang Bolle, indsluttende et i 
heelt Skelet af Osmerus arcticus (Salmo) O. Fabricius, som synes | 


| 
og udmærket ved den vel bevarede og udspredte Bugfinnes 
som har en bredt afrundet Form og det for Arten characteristiske | 
Antal af 8 Straaler, hvilke, paa den første nær, ere stærkt for- | 
grenede (mindst 3 Gange tvedeelte). Bollens Contour er js ; 
delig udbugtet for Bugfinnen. * 

2) Et 21" langt Stykke af en Bolle, indsluttende den for- ord 
reste Deel af Skelettet af en Osmerus arcticus, udmærket ved de | 


- ganske fortræffeligt bevarede, fuldt udspredte, brede og afrund: 
| Brystfi nner, Paa Grund af deres betydelige Størrelse k kry 


47 


Brystfinnerne hinanden under Bugen, som her er opad vendt; 
dette finder, efter Krøyer, kun Sted hos Hannen, ikke hos Hunnen, 
I hver af disse Finner tælles med største Tydelighed det for Ar- 
ten characteristiske Antal af 19 Straaler, hvilke, som O. Fabri- 
cius allerede rigtigt bemærker, ,for det meste ere tvedeelte* (jeg 
fandt alle, med Undtagelse af den første og maaske et Par af de 
sidste, tvedeelte og heelt ude ved deres Ende atter en Gang tve- 
deelte). Bollens Contour er kjendelig udbugtet for Brystfinnerne. 

3) Et 61” (170mm) langt og 31^ (83"") høit Stykke af en efter 
Længden klovet, langstrakt og stærkt fladtrykt Bolle (Tab. 1 Fig. 4), 
som indslutter den forreste Deel af Skelettet af en Fisk. Denne Fisk 
henherer aabenbart til samme Art som den af mig (l. c. p. 50 
Fig. 113) under Navnet Merlangus polaris Sabine? opførte og af- 
bildede Fisk fra Aak i Romsdalen, men er noget over dobbelt 
saa stor. Bollen, hvis Contourer ere modellerede efter den indeni 
liggende Fisk, maa altsaa oprindelig have havt en Længde af hen- 
ved 15”. Boller af saa betydelig Størrelse ere hidtil ikke fundne 
i vort Mergelleer; de største hidtil kjendte ere kun 6” lange. - 
Dersom disse Boller i Almindelighed skylde organiske Væsener 
deres Form — og herom kan vel, efter hvad der nu er oplyst, 
neppe længere være forskjellige Meninger — saa er der Intet i 
Veien for, at de endnu kunne være meget større, eller at deres 
Størrelse er ubegrændset, idet den afhænger af de omsluttede 
Organismers. 

Betræffende den i Bollen indsluttede Fisk, da troer jeg nu, 
efter Sammenligning med Exemplaret fra Aak og med nogle unge 
Individer af den levende Fisk, som vort Universitetsmuseum nylig 
har erholdt fra Finmarken, med mere Sikkerhed end før at kunne 
henføre den til Sabines Merlangus polaris, som dog rettere bør 
hedde Gadus polaris. Navnet Merlangus fortjener nemlig neppe 
at bibeholdes anderledes end som en Underafdeling af Slægten 
Gadus Linné, da de derhen regnede Fiske ikke adskille sig fra 
Gadus sensu strictiori ved Andet end Mangelen af Skjægtraad 
.. under Hagen; og da nu Gadus polaris besidder en saadan, hen- 
ad hører den ikke engang til Merlangus, hvortil Sabine henforte den, - 


48 


men er en ægte Gadus. Günther gjør den rigtignok til en egen 
Slægt, Boreogadus, og efterfølges heri af Malmgren (Spitsbergens 
Fiske), men jeg kan ikke finde nogen tilstrækkelig Grund til en - : 
saadan Adskillelse. — Den tilstedeværende Deelaf Skelettet (Ho- | 
vedet og den forreste Deel af Kroppen til lidt bag første Rygfinne — 
og næsten til Enden af første Gatborfinne) udgjør noget mindre 


end Fiskens forreste Halvdeel og er fortræffeligt bevaret tilligemed 1 
Finnerne, af hvilke de verticale, ligesom hos Exemplaret fra Aak; ' 
med deres Straalespidser naa ligetil Bollens Rand eller Overflade. - 
Ogsaa Skjælbeklædningen er bevaret. Skjællene, hvilke ikke | 
synes at være taglagte, bedække ogsaa Basis af den tilstedevæ- ” 
rende første Rygfinne, paa Hovedet ere de meget mindre end paa 
Kroppen. De ere af oval Form, høiere end lange, fortil spidsere, 
bagtil bredere, og vise talrige, overmaade fine, concentriske samti 
færre og grovere Længde- eller radiære Striber. 

Hovedet er 85mm langt og over Nakken 50" høit; Krappe 
største Høide, som falder ved første Rygfinne, er 62mm (hos Exem- 
plaret fra Aak indeholdes den 5i Gang i Totallængden). 
slutte fra det fuldstændige Exemplar fra Aak, hos hvilket (som - 
jeg l. e. har forglemt at anføre) Hovedets Længde udgjør 1 af 
Totallængden til Midten af Halefinnen, maa altsaa den her om- 


> 


en Størrelse, som Gadus polaris kun sjeldent synes at opnaae 
— pomi vare henved 5" lange, Nilssons og Malm 


meget langtfra 4 af Hovedets Længde. Tænderne, der tildee 
ere bevarede, danne 2 Rader i Mellemkjævebenene, 1 enkelt 
i Underkjæven, og ere conisk-tilspidsede og noget hageformig in 
adbøiede; nogle af dem, især i Underkjæven, ere større end de 
øvrige. 

I første Rygfinne, som begynder ganske lidt bag Brystfinnens 
Rod i 94"» Afstand fra Snudespidsen, taltes 13 Straaler; i Bry 
.. finnen, som er temmelig smal og 40"" lang, 19 Straaler. I 
| finnen, som er anbragt noget foran Brystfinnens Rod, men 


49 


mindre vel bevaret, syntes der at være 6 Straaler. Første Gat- 
borfinne, hvoraf kun den forreste af 13 Straaler bestaaende Deel 
var tilstede, begynder i 117»" Afstand fra Snudespidsen eller om- 
trent lige under den bageste Deel af første Rygfinne (hos Exem- 
plaret fra Aak under den bageste Ende af denne, saa at denne 
Afstand udgjør 38 pCt. af Totallængden). Dette stemmer ikke 
overeens med Nilssons Angivelse i Skand. Fauna, hvor det Vol. 
4 p. 569 hedder: ,Analaabningen, under Fremranden af den mel- 
lemste Rygfinne, ligger halvveis mellem Snudespidsen og den 
forreste Fjerdedeel af Halefinnen.* Richardson og Malmgren an- 
give denne Afstand til 44 pCt. af Totallængden. Hos de for om- 
talte unge, 43"" eller 13” lange finmarkske Exemplarer af den 
levende Gadus polaris begynder derimod første Gatborfinne, lige- 
som hos vort fossile, lige under den bageste Ende af første Ryg 
finne. 

Sidelinien, som ikke kunde bemærkes hos Exemplaret fra 
Aak, er her iøinefaldende som en grov eller temmelig bred lys 
Linie med enkelte langt fra hinanden, dog i temmelig regelmæs- 
sig Afstand, siddende runde Fordybninger (Sliimporer). Den løber 
fra Suprascapularregionen eller Gjellelaagets øverste Spids i lige 
Retning næsten horizontalt bagud, altsaa meget nærmere Ryg- 
end Buglinien; bag første Rygfinne eller bag Brystfinnens Spids 
synes den at bøie ganske lidt nedad, men ulykkeligviis er Bollen 
netop her afbrudt. Hos de levende finmarkske Exemplarer for- 
holder Sidelinien sig ganske ligedan, idet den paa det angivne | 
Sted virkelig efterhaanden skraaer mere nedad eller nærmer sig 
til og længere bagtil naaer og følger Midtlinien af Kroppens Side. 

Med Hensyn til hvad jeg tidligere (1. c. p. 50) har anført om Ha- 
" lefinnen hos Exemplaret fra Aak, bemærkes, at dens Heide hos 
de unge levende finmarkske Individer omtrent er lig med, men 
ikke storre end Kroppens storste Hoide. 

4) Et 34" langt, 13" høit og 1" tykt Stykke af en Bolle, som 
indslutter de 3 sidste Led (Forarmleddet,- antibrachium, Haand- 
leddet, carpus, med den ubevægelige Finger, index, samt sidste 
Led eller den bevægelige Finger, pollex,) af den forreste høire - 

—. Vidensk.-Selsk. Forh. 1866. | 4 
: Mo. Bot. Garden, 


5. 


= 


50 


Fod af Cancer pagurus Linné, hvilke næsten ganske udfylde Bol. 
len. Man seer af de anførte Dimensioner, at de have tilhørt et | 
stort Individ. 

Den ubevægelige Finger er dog afbrudt ved Basis og Tom- . 
melen et Stykke ovenfor Basis. Leddenes granulerede Overflade | 


er iøvrigt fortræffeligt bevaret, og man bemærker fæstet paa et - 
Sted deraf en meget liden heel Balanus balanoides (Lepas) Linné - 
og paa et andet Sted et Fodstykke af samme. Selve Leddenes - 
Masse er forvandlet til en tæt lysbrun Kalksteen. 3 

Cancer pagurus er det første Exempel paa de høiere Crusta- - 


| 
| 
ceers eller Decapoders Forekomst i vor Glacialformation, hvori af | 
denne Dyreclasse hidtil kun Ostracoder og Cirripeder (Balanider) 3 
ere fundne. Det er saameget mere mærkværdigt, som Cancer 1 
pagurus ikke er nogen arktisk Art, idet deni Nutiden er udbredt | 
fra Middelhavet og Adriaterhavet nordlig i det mindste til Tromsø | 
i Finmarken, men, saavidt vides, ikke videre mod Norden. Der 
var saaledes ved vore Kyster allerede i Glacialtiden nogle sydli- 
gere Bestanddele i den da herskende arktiske Fauna. i | 
| 
i 
: 


tå 


Der er i de i vor Glacialformation saa hyppige Mergelboller, - 
hvilke paa mange Steder hos os indslutte Fossiler, aabnet et rigt 
Felt for kommende Forskninger, der synes meget lovende ved | 
disse Fossilers ofte vidunderlig godt conserverede Tilstand. Jeg 
vil kun minde om min Opdagelse af nøgne chætopode Annelider, 
hvilke tilforn ikke med Sikkerhed vare kjendte i fossil Tilstand; 
thi de eneste saadanne, med Navnene Nereites,. Myrianites og 
Nemertites betegnede Væsener fra den underste Silurformation - 
ere, som af mig l. e. p. 24 bemærket, yderst tvivlsomme og an- | 
sees ogsaa af flere Palæontologer som beslægtede med Graptoli- - 
terne. Dette Felt er ogsaa saagodtsom ganske nyt, idet mindste | 
i Europa, hvor organiske Levninger ikke vare fundne i de gla- | 
ciale Mergelboller førend nu i Norge; kun i Grønland og Canada | 
havde man fundet Fiskelevninger i dem, navnlig Osmerus areti- — 
cus, ingen andre Organismer saavidt mig bekjendt. Hos os have 
vi i disse Boller allerede fundet 1 Pennatulide, 1 Ophiura, 4 nøgne 


” 


51 
chætopode Annelider og 1 andet ormartigt Dyr, 5 Mollusker (Con. 
chiferer) 2 Cirripeder, 1 Decapode-Krebs, 2 Fiske foruden nogle 
endnu ubestemmelige. 

Det vilde sikkerlig lonne sig for en af vore yngre Forskere 
at anvende nogen Tid specielt paa Undersegelsen af disse Boller, 
hvilke paa mange Steder, især i Trondhjems Stift, synes at være 
rige paa organiske Levninger. Zoologerne og Geologerne ere 
ligemeget interesserede i disse Granskninger. 


Tab. 1 Fig. 4 forestiller det ovenfor beskrevne Skelet af Gadus 
polaris, liggende i en glacial Mergelbolle fra Stjørdalen, i naturlig 
Størrelse. 


Den 6te April. Almindeligt Mode. 
Hr. Faye holdt følgende Foredrag: 
Undersøgelser angaaende Brug og Nytte af vore 
stivelseholdige Næringsmidler. 


Selskabet har maaske lagt Mærke til, at der i den seneste 
Tid har fundet en temmelig ivrig Meningsstrid Sted i Anledning 
af nogle Yttringer i et for Folket af en pseudonym Forfatter ud- 
arbeidet nyttigt Skrift, betitlet ,Fornuftigt Madstel.* Det er nem- 
lig heri udtalt, at en stor Deel af Befolkningen, der væsentlig 
lever af Melføde, tilbereder denne saa ufuldkomment, at store 
Summer gaa tabt paa Grund af Fodens Ufordoielighed. Paastan- 
den gjælder navnlig en saavel i Norge som Sverige national Ret 
»Grød*, ved hvis Tilberedelse Mange efter fuldstændig endt Kog- 
ning tilsætter en Deel løst Mel. Dette ansees som blot og bar 
Fyld og at Beredningsmaaden saaledes bliver til Tab saavel for 
Organismen som Husholdningsoeconomien. 

Imod denne Paastand har Redactøren af et andet udbredt 
Folkeskritt „Folkevennen“, der udgives af Selskabet for Folkeop- 
lysningens Fremme, optraadt temmelig skarpt, idet han anseer 
den for uberettiget og ikke begrundet ved nøiagtige "amisisse 


52 


ser, hvorhos han fra sit Standpunkt har udtaltdeni sin Almindelighed 3 


vistnok ikke holdbare Mening, at Landets Almue i denne som i 


flere andre Retninger har gaaet den rette Vei og erfaringsmæssig — 


beredt Foden paa en hensigtssvarende Maade. Jeg har hverken 


skriftligt eller mundtligt taget nogen Deel i denne Udvexling af | 


Meninger og kjender heller ikke de forskjellige Avisskrivere; 
men min Interesse for Sagen blev vakt derved, at den ansaaes 
for at være af en stor oeconomisk Betydning, og fordi det viste 
sig, at man holdt sig til mindre væsentlige Punkter med Forbi- 
gaaelse af Sagens Kjerne. Man havde, hvad ogsaa blev anført, 
ingen tidligere videnskabelig Undersøgelse at støtte sig til, og da 
en nøiere Drøftelse af de Kjendsgjerninger, som den physiologiske 
Forskning i den senere Tid har givet os vedkommende Organis- 


mens Ernæringsforholde, ikke fandt Sted under Meningsstriden, 


3 


maatte Bedømmelsen for en Deel komme til at mangle den Grund- | 


vold, som en blot og bar Empiri ikke kan give. 


Da det egentlige Spørgsmaal her alene dreiede sig om, hvor- | 


vidt den menneskelige Organisme formaar at fore sig en mindre - 


vel tilberedt Stivelsesføde tilgode og forandre den saaledes, at 


den efter undergaaede Forvandlinger endelig igjen udgaar af Le- — 
gemet i Form af kjendte Excretionsstoffe, skulde det synes, som ; 
at en bestemt Afgjørelse gjennem allerede vundne videnskabelige : 
Resultater med Lethed maatte fremgaa; men i det foreliggende å 
Tilfælde og overfor vore Forholde er dette ei saa; thi deels ny- : 
des Melet i Form af Grød og andre Melspiser i store Mængder, — 
og deels tilberedes Melet paa en saadan Maade, at det, som an- 4 
fort, er bleven tvivlsomt, om ikke en stor Deel gaar ufordøiet f 


bort og betydelige Værdier herved forspildes. 


Det er da i den Hensigt efter Evne at give et Bidrag til en | 
grundigere Bedømmelse af denne Gjenstand, at jeg har anstillet 
nogle Undersøgelser, hvis Resultat jeg i det Følgende skal tillade 


mig at forelægge det ærede Selskab. 


Forinden jeg gaar over til specielt at omiale Betydningen af 3 


p 
: 

E 
: 


de stivelseholdige Fødeemner for Organismens Ernæring, skaljeg - 


til bedre Forstaaelse holde mig til den bekjendte Professor Lie- - 


53 


bigs Fremstilling af Fødemidlernes Benyttelse, da den i physiolo- 
gisk Henseende er hensigtssvarende og giver et ret godt Begreb 
om Stoffenes Værdi som Næringsmidler. Liebig har, som be- 
kjendt, inddelt Fødemidlerne i dem, hvoraf Organernes væsent- 
lige Væv dannes (plastiske, histogenetiske), og i dem, der i Ho- 
vedsagen tjene til Fortærelse gjennem Respirationsprocessen. 
Til den første Klasse hører Æggehvide i forskjellige Former og 
de analoge Stoffe! (Fibrin, Gluten, Casein); til den anden regnes 
Stivelse, Dextrin, Sukker (de saakaldte Kulhydrater) og de for- 
skjellige Fedtarter. 

Denne Inddeling har mødt Indvendinger, idet man har anført, 
at de æggehvideartede Fødemidler ogsaa kunne bruges som Re- 
spirationsmidler, og at dei Virkeligheden decomponeres og anven- 
des saaledes af Organismen, hvis det brister paa Kulhydrater og 
Fedt, og dernæst at ogsaa disse sidste Stoffe kunne antages at 
medvirke til Muskeldannelsen. Jeg skal med Hensyn til disse 
Indvendinger tillade mig at henvise til et nyligt udkommet Arbeide 
af Professor i Physiologie, Dr. Panum, i Kjøbenhavn (Bidrag til 
Bedømmelsen af Fødemidlernes Næringsværdi, 1866), hvori han, 
som det synes mig, paa en i det Hele tilfredsstillende Maade paa- 
viser, at disse Meninger i physiologisk Henseende blive af under- 
ordnet Betydning, da det maa ansees sikkert, at den egentlige 
Værvdannelse kun kan skee ved den albuminøse Føde, hvorvel 
det ifølge Experimenter antages rimeligt, at de saakaldte respira- - 
toriske Fødemidler langsomgjøre Stofskiftet i Muskelsubstantsen 
og saaledes faa en indirecte Næringsværdi (Besparingsværdi), 
hvilken forresten ogsaa tilkommer de saakaldte Nydelsesmidler 
(Kaffe, Spiritus o. fl. 1.). Ved at henvise til Prof. Panums vak- 
kre Arbeide, der fortrinsvis beskjæftiger sig med de egentlige 
Næringsstoffe (Æggehvidestoffene) — som de for Kjed og Blod 
eller Organismens endelige Bevarelse aldeles nødvendige Midler, 
— vil det dog være i sin Orden at tilføie, at flere nyere Physio- 
loger (til Ex. Funke) ogsaa henregne Fedt i et vist Maal til Le- 


* Enkelte af disse qvælstofhokige organiske Substantser (Hornvær, Epidermis 
osv.) ere ei fordøielige. 


54 


gemets nødvendige, constituerende Bestanddele, da uden dette 
Stof Delenes Form og Functionsdygtighed vilde blive ufuldkommen. 

Ville vi nu — med Støtte af Kundskaben om Fødemidlernes 
nærmeste Bestemmelse og deres Værdi for Organismens Bestand, 
— gjøre os Rede for, hvilken Betydning Stivelsen har som Føde- 
middel, bliver Svaret klart nok. Rollen bestaar hovedsagelig i 
at tjene som Forbrændingsstof under Aandedrættet!, hvorafigjen 
for en Deel Legemets Varmeudvikling? antages betinget. Hvad der ei 
paa denne Maade kan forbruges, er tilstede i Overflod og altsaa 
ei af nogen Nytte, — maaske endog til Skade. Planternes ægge- 
hvideartede Bestanddeel (Gluten) vil i det Hele benyttes som kjød- 
dannende Middel, saafremt ei anden tilstrækkelig dyrisk Ægge- 
hvidenæring (Kjød, Æg, Ost) nydes; medens den i rigelig Mængde 
forhaandenværende Stivelse enten vil bortgaa af Legemets Tarm- 
kanal i en mindre fordøiet Tilstand som Excrementer, — eller den 
vil, efterat være forandret til Glükose (Sukker) og maaske til 
Fedt? udskilles og afsættes paa andre Maader. Dette kan da ske 


saaledes, at Organismens normale Forholde ikke lide herved i | 
nogen synderlig Grad; men det Modsatte kan sikkert nok ogsaa 


! At Sukkeret paa sin Vei i Organismen kan undergaa transitoriske Forandringer 1 
og forbruges under forskjellige Organdeles Virkeforhold, kan ei ved Hensynet | | 
til den endelige Bestemmelse komme i Betragtning. Ligeledes bliver det endnu L 
omtvistede Spørgsmaal om Leverens Andeel i Sukkerdannelsen og om den Maade, - 
hvorpaa dette Sukker omdannes og benyttes af Organismen, eller om det gaar — 
bort som et rent Excreticnstof (Pavy), af underprdnet Betydning ved denne — 


å 


Undersøgelse (cfr. Om Glökogenets Forekomst, Oprindelse og Rolle i den dyr | 


riske Organisme af Prof. Panum i Ugeskrift for Læger No. 15 og 16, 1866.) 


? At Varmen udvikles ved Stofskiftet rundt om i Legemet og ikke mindst 


Donders i „Nederlandsch Archief voor Genees- en Naturkunde“ 1 Deel, Utrecht 
1864, hvoraf jeg har læst en Oversættelse i „Dublin Qvarterly Journal of net 
' Science“, Februar 1866. 
? Det fortælles, at Negrene ifølge en rigelig Nydelse af Sukkerrorets Saft i Høst: 
tiden ere blevne fede. Ligesaa har jeg hørt, at et vist Slags Fruentimmer bruge 
- at tygge Stivelse for at blive fede. At Dyr kunne fedes med Sukker er ogsat 
<,  beviist ved Erfaring. å | M 


ved Muskelactionen, tør ansees sikkert, hvorfor Liebigs Respirationstheori er SM 
bekjæmpet som ensidig, blandt Andre ogsaa af den bekjendte Physiolog Prof. — 


à 
23 


55 


være Tilfældet, hvilket beror paa flere sammenstødende Omstæn- 
digheder, som f. Ex. ved den Sygdom, der er benævnt Sukker- 
urin. I Almindelighed afsættes "det overflødige Fedt under Hu- 
den i rigelig Mængde og tildeels ogsaa i indre Organer. Bliver 
Fedtafsætningen meget rigelig i Muskelvævet, kan det endog 
fortrænge og under visse Forholde forandre Kjødets Natur, saa 
at Musklerne blive mere eller mindre svækkede i deres Func- 
tion. Det saakaldte Fedthjerte er til Ex. en i vore Tider ingen- 
lunde sjelden Sygdom; — den skjuler sig under et tilsyneladende 
triveligt og godt Ydre, men ved Hjertets Lammelse indtræder Dø- 
den pludseligt. 

Betragte vi, hvorledes Pattedyrene ernære sig, vil det be- 
findes, at de saakaldte kjødædende Dyr i vild Tilstand omtrent 
udelukkende leve af æggehvideartet Føde, og at disse Dyr, 
skjønt meget stærke, i Regelen ikke ere fede. Da alt Kjød 
indeholder en Deel Fedt, vil det til Aandedrættet og den forholds- 
vis mindre betydende Hudtranspiration nødvendige Kulstof ogsaa 
herved tilveiebringes. Skulde nemlig en saa stor Qvantitet af 
ganske magert Kjød fortæres, som vilde udkræves til ogsaa at 
underholde Aandedrætsprocessen, maatte Kjødmængden være 
meget rigelig. Med den Kjendsgjerning for Øie, at disse vilde 
. Kjødædere i Regelen ere stærke, om end magre, er det, at vi i 
physiologisk Henseende godt kunne forstaa, hvorledes den i den 
senere Tid ofte anvendte ,Banting-Diæt* virker, og hvorledes 
Individer, der skulle traineres til at være lette og stærke — til 
Ex. Rideknægte, — nyde forholdsvis lidet af Melspiser, men 
derimod mere af Kjød. Jeg har ogsaa læst, at Personer, der i 
Sydamerika gjøre Tjeneste som Postløbere, leve under deres Virk- 
somhed hovedsagelig af tørret Kjød og Cocathe, hvorved deres 
Kræfter bevares, idet Musklernes Stofskifte ved Paraguaytheen 
tillige langsomgjøres. 

Med de planteædende Dyr er Forholdet omvendt. Vistnok 
findes ogsaa i deres Føde et æggehvideartet Stof (Plantegluten), 
| men i Vegetabilierne er Stivelsen det overveiende, medens Albu- 

minet er tilstede i en forholdsvis mindre Mængde og Fedtet i en 


56 


endnu ringere. Græs eller Hø er for Menneskets Fordøielsesred- 1 
skaber en omtrent ubrugelig Føde; men Drøvtyggerne bearbeide 
den saaledes og blande den saa noie med Saliva (Spyttet), at 
Stivelsen ved Hjælp af denne Vædske i Forbindelse med Me 
kjertelens (Pancreas) Saft gaar over til Sukker, medens Gluten i 
bliver til Kjød og Fedtet benyttes som allerede færdig dannet. 
Koen til Ex. udvinder af 'det tørre Hø tilstrækkeligt Kjød saavel | 
til at underholde Tabet ved Stofskiftet, der i Hovedsagen repre- | 
senteres ved det i Urinen udtømte ,Urinstof%, som til at præ- 
stere Melk (Fedt, Sukker og Ostestof). Hesten kan leve og blive - 
trivelig af samme Fødemiddel, skjønt det ikke i samme Grad : 
fordøies. Hestens Exerementer tiltrænge derfor ogsaa, som det - 
" hedder at „brænde“, inden det bliver en god Gjødsel. Dette vi- : 
ser altsaa, at der i Siraaet findes Æggehvidestof og dermed be» 3 
slægtede Stoffe i tilstrækkelig Mængde til at danne Kjød, vis å 
Fødens Qvantitet er stor nok. Den tilstedeværende Stivelse er 3 
da ikke alene tilstrækkelig, men under rigelig Føde skal Excre- 
mentmassen, efter hvad jeg har hørt af en kyndig Collega (Prof. 
Chr. Boeck) vise Tilstedeværelsen af raa eller ubrugte Stivelses- 
korn, hvilket da for Hestens Vedkommende er lettere forklarligt, 
da den ei drøvtygger sin Føde. Naturen viser sig altsaa her 
ødsel med Hensyn til Stivelsen, hvis man turde grunde sin Be- 
dømmelse paa det overflødige Forhold af dette Stof. Men dette 
er urigtigt og vilde vise liden Kjendskab til de forskjellige Føde- 
midlers Sammensætning og Forhold til Ernæringsprocessen; thi 
for at gjenvinde den nødvendige Erstatning for det ved Stofv 
lingen stedfindende Muskeltab maa en bestemt Mængde Glut: 
forbruges, og om noget mere eller mindre Stivelse herved udskil- 
les og ei bruges, kan saaledes i den store Naturhusholdning ei 
komme i Betragtning. Behøver ei Dyret alt dette Stof til Lun- 
gernes Arbeide eller til maaske at danne det nødvendige Fedt, vil 
Stivelsen efter Naturens Orden fjernes som Excrement og igjen 
gaa tilbage i Jordens Skjød. 
De Fødeemner, som tjene til Menneskets Ernæring, ere ailem 
neladende af meget forskjellig Beskaffenhed, hvilket er betinget 


57 


af saavel geographiske som sociale Forholde; men alle stemme 
de overens i det Væsentlige og maa være ensartede deri, at de 
indeholde i tilstrækkeligt Maal de Stoffe, der ere absolut nødven- 
dige for Legemets varige Sammensætning, det vil sige: de ægge- 
hvideartede Bestanddele samt — som et høist vigtigt, om ei ab- 
solut nødvendigt Tilskud — ogsaa de nævnte Kulforbindelser 
eller saakaldte respiratoriske Emner. Den relative Mængde af 
disse Bestanddele kommer i fortrinlig: Betragtning med Hensyn til 
Husholdningsoeconomien, da vi uden at benytte Fødemidler, der 
indeholde de egentlige Kulhydrater, vilde behøve større Qvanti- 
teter af Kjød og Fedt. Under visse Forholde falder det imidlertid 
naturligt baade at undvære Melspiser og Sukker, og dette uden 
Fordyrelse af Føden. | Ishavsbefolkningen lever saaledes godt af 
Sælhundekjød, og Forbrugen i Organismen foregaar sikkert og 
sundt, idet Fedtet, som med Kjødet i rigeligt Maal indføres i Le- 
gemet, afgiver et meget bekvemt Stof for Aandedrættet, paa 
Grund af dets Rigdom paa Kulstof. For Grønlænderen, der fær- 
des og arbeider ude i den kolde Luft, er Szelhundekjod med Spæk 
en nødvendig Spise. Ifølge den danske Søofficer Bluhmes Beret- 
ning (Om Grønland og Grønlænderne, Kjøbenhavn 1865) fortæres 
indtil 6 % daglig af denne Føde; Fisk, hedder det, forslaar ei, og 
allerniindst Brod. -Fordøielsen af dette sidste Fødemiddel vil for- 
modentlig gaa ufuldkomment for sig, da Organismer, som i 
lang Tid —- endog gjennem Generationer — ere blevne vante til 
en bestemt Føde, f. Ex. Kjød og Fedt, aldrig med Lethed ville 
kunne overgaa til Fødemidler af anden Beskatfenhed, f. Ex. Mel- 
spiser og Sukker. Fordøielsesprocessen er for disse Emner en 
anden end for Kjødet, idet Vædskerne fra Spyt- og Mavekjert- 
lerne maa virke i en langt overveiende Grad, medens Æggehvi- 
destoffene væsentlig finde deres Opløsningsmiddel i den af Mavens 
Slimhinde tilberedte eiendommelige Saft (Pepsin), hvorvel "ogsaa 
andre Vædsker (Galde, Tarmsaft) ere medvirkende. 

Som en for Grønlænderne yderst beklagelig Vossa i: 
Levemaaden fremhæves det, at danske Handelsmænd nu have gi- 
vet dem ,Brændevin, Øl, Kaffe, ja endog Rosiner og Figener* at — 


58 


nyde, til stor Skade for deres Haardførhed og fordums gode Natur. 
I Overensstemmelse med den nysnævnte Erfaring om det fo 
Organismen Vanskelige i at bytte en tilvant Næring med en an» - 
den, skal jeg tillade mig at anføre en Kjendsgjerning, som ganske : 
vist Flere med mig have gjort ogsaa under vore Forholde, den 
nemlig, at Personer, som paa Grund af Omstændighederne nødes 
til hurtigt at forandre sin Levemaade, i Almindelighed føle sig 
uvel og tabe saavel i Kraft som Huld. Dette varer gjerne nogen 
Tid, indtil Fordøielsesredskaberne have adapteret sig til det for- 
andrede Fødesæt.! Jeg har saaledes havt Anledning til at iagt- 
tage Søfolk, som fra Landdistrikterne vare udskrevne til Tjeneste 
og ombord i Skibene fik en heel anden Kost, end de vare van 
til. Uagtet Kosten i det Hele var meget mere nærende, befandt 
de sig ilde, og det varede ofte længe, inden de fordøiede Mad 
paa en sundhedssvarende Maade, En lignende Erfaring har j 
ogsaa gjort blandt de i vort Bodsfængsel indkomne Fanger. Imi 
lertid besidder, som anført, Organismen en forunderlig Evne 
at lempe sig efter de Fødemidler, som bydes den, og det vis 
sig efter nogen Tids Nydelse, at Fordøielseskraften i en mæ 
. lig Grad skjærpes i en enkelt Retning, og dette endog for 
melig svært fordøielige Sager. I Trangens Tid formaar og 
den menneskelige Organisme at udvinde og benytte de næren 
Bestanddele af tilsyneladende ufordøielige eller meget fattige F 
demidler. Nøiagtigt at bestemme den relative Qvantitet af 
qvielstofholdige (albuminøse) og kulstofrige (Kulhydrater, F 
Fødemidler, som netop er nødvendig for at underholde Stofsk 
og bevare Kræfter og Huld hos et Individ, er af let forkle 
— Grunde en vanskelig Sag, da hertil udfordres experimentelle | 
. søg, anstillede paa et større Antal sunde Personer i behørig 
Tid. Det er mig ikke bekjendt, om manis deslige ape in 


å d Dette Forhold er det nødvendigt ogsaa at være opmærksom paa, naar mal 
. anstille physiologiske Experimenter paa Dyr. De af Prof Panum paa 
. kelt Hund anstillede vexlende Forsøg tor af denne Grund være mindre til 
stillende, især hvor Diæten hos dette (kjødædende) 6 E er foraudr 
Mine - en amyløs Føde. i 


TUS NEN am Sb Nå i 


59 


ere anstillede, men uden Veiledning ere vi dog ikke, da en Deel 
Forsøg — ifølge vedkommende Administrations Foranstaltning — 
ere gjorte med Fangerne i Skotlands Fængsler af Professorerne 
Christison og Maclagan. Disse Undersøgelser havde nærmest 
til Hensigt at erhverve en nogenlunde sikker Oplysning om, hvor 
stor en Mængde af de forskjellige Fødemidler der kunde antages 
nødvendige til at vedligeholde Fangernes Sundhed og Arbeids- 
kraft. Resultatet er offentliggjort i „Monthly Journal of Medical 
Science, Mai 1862,“ og Angivelser af saavel Fodemidlernes Vægt 
i raa Tilstand, som af deres paa chemisk Beregning begrundede 
physiologiske Næringsvædi, ere anførte i Tabelform for de for- 
skjellige Fængsler. I Forbindelse hermed er Fangernes Vægt 
angivet tilligemed en Bedømmelse af deres Arbeidsdygtighed. 


For at give et tydeligere Begreb om Beskaffenheden af dette Ar- 


beide skal jeg anføre en Tabel vedkommende Fængslet i Edin- 
burgh, i hvilket Kostholdet ansaaes mest tilfredsstillende. 


Fødemidlernes Albuminøs (qvæl- Kulførende Føde | Totalsum af 
raa Vægt. L stofholdig) Føde. (Kulhydrater ogFedt). | Næringsstof. 
Havremel . . 20 Lod ^ 2,72 Lod 15 4498 Lol 6^ m 80 Lod — 
Kjernemelk eller | - 
skummet Melk 50 La! 30 — Lo. — 400 — 
|o HABER 12 — | 0,82 — 5,84 — 6,66 — 
Eh o... 2 = 6d > 0,28 — 073 — 
Byg.... 4928 —| 0,60 — 2,94 — 3,54. — 
po v., 2 —| 046 — | 1,20 — | 1,66 — 
Grønsager . SER —| 0,06. a Pu 0,40 — | 0,46 — 
Summa af dagl. Føde! 8, 10 God. p 25,74 Lod i 33,84 — 


De i Skotlands Fængsler anstillede Undersøgelser omfattede 


. 896 mandlige og 724 qvindelige Individer, der ikke led af nogen 


mærkelig Sygdom. Forsøgene varede i 3 Maaneder, og Observa- 
tionernes Antal, vedkommende Fangernes Vægt samt Optegnelser 
om deres Helbred og Styrke under Experimentationen beløb sig 
til 8000. Med specielt Hensyn til Fængslet i Edinburgh er det 
bemærket, at af 556 mandlige og qvindelige Fanger tilsammen 
havde 197 vedligeholdt deres Vægt, 259 havde vundet i Vægt og 


| 100 havde tabt gjennemsnitlig 14 Pd. i Vægt. Altsaa havde 82%, 


‘N 


60 


vundet eller bibeholdt sin Legemsvægt og kuns 18°/% tabt i gan- 
ske ubetydelig Grad. Hvorvel det maa indrømmes, at endog et 
større Tab i Vægt ofte ikke afgiver noget Bevis paa en mindre 
god Sundhedstilstand, da fede Folk endog herved befinde sig stær- 
kere, fordi det overflødige Fedt først absorberes, mener dog For- 
fatteren og vist med Rette, at i det Store vil en vedvarende For- 
mindskelse af Legemsvægten tyde hen paa en mindre god Sund- 
hedstilstand, og at saaledes dette Criterium er af Værd. Forre- 
sten bemærkes det ved Fangernes Helbred og Styrke, at Tilstan- 
den ogsaa i denne Henseende var tilfredsstillende. Et lignende 
Resultat viste sig ogsaa i Glasgows Fængsel, skjønt nogle smaa 
Variationer fandt Sted i den daglige Kost, — saaledes gaves Ost iste- 
detfor Ærtesuppe og Byggrynsvelling istedetfor Kjødvelling, — men 
da Beløbet af den nærende Føde var det samme som i Edinburgh, 
blev Forskjellen i det Hele ubetydelig. I de øvrige Fængsler 
derimod viste Kostholdet sig mere eller mindre utilstrækkeligt. 

Forfatterne have uddraget følgende Slutninger af sine Un- 
dersøgelser: 

I Gjennemsnit vil for Personer, hvis Levevei medfører mode- 
rat Muskelbevægelse, men ikke meget stærke  Anstrengelser, 
en vel valgt Føde, indeholdende 34 Lod af reelt Næringsstof, 
hvoraf 8 Lod ere kvælstofholdige Stoffe, være tilstrækkelig til at 
vedligeholde Helbred, Styrke, Vægt og almindeligt Velbefindende; 
men mindre er ei tilstrækkeligt.! 

Forholdet af nitrogen (kjøddannende) Føde kan ikke synder- 
lig formindskes under 8 Lod daglig uden Skade. 

Den nævnte Mængde er dog sandsynligvis ikke ganske kinak. 


, kelig for Personer, som ere vante til at arbeide i fri og især kold Luft, 


og vil neppe strax forslaa, om disse Personer forandre deres Ar- 


- beidsvirksomhed. Ligesaa vil den blive mindre tilstrækkelig for — 


1 Dette Forhold stemmer temmelig nøiagtigt med de af Hildesheim (Die Normal- 


diæt. Berlin 1856) og C. Majer (Schmidt's Jahrbücher No. 10, 1866) angivne —— 


- Qvantiteter. Efter Hildesheim bruger en voxen Arbeider daglig 9 Lod ZEgge- 
. hvidestoffe, 23 Lod Fedt og 32 Lod Stivelsemel; en Voxen, der ikke arbei- — 
der, derimod blot 7 Lod Æggehvide, 2! Lod Fedt og 28 Lod Stivelee. — 


61 


mere end almindelig legemsstore Individer samt for unge Indi- 
vider i Fremvæxten mellem 16 og 20 Aar. 

Diæten forslaar bedre for Qvinder end for Mænd. Under 
visse Omstændigheder vil den omtalte Kost vise sig mindre til- 
strækkelig, uden at det altid er muligt med Sikkerhed at angive 
Aarsagen. Sindslidelser, en mere eller mindre stærk Fordøielse 
0. fl., ville formodentlig ogsaa herved komme i Betragtning. 

Det fremgaar heraf, at en normeret Angivelse af en tilstræk- 
kelig Diæt maa blive en meget vanskelig Sag, da flere Omstæn- 
digheder maa tages i Betragtning og afgjøres paa praktisk Vei. 
Men Forfatterne gjør dog med fuld Ret opmærksom paa, at blot 
og bar praktiske Undersøgelser aldrig kunne blive paalidelige, og 
at saaledes en videnskabelig Analyse maa til for at erhverve et 
nogenlunde paalideligt Resultat. 

De af Drr. Christison og Maclagan anstillede Undersø- 
gelser angik alene Fanger med en kort Straffetid af et Par 
Maaneder; men da Erfaring har viist, at Diæten under en læn- 
Sere Straffetid i Regelen maa være rigeligere, hvad jeg un- 


der min Function som Overlæge ved vort Bodsfængsel ogsaa 


havde Anledning til at sande, er det ogsaa heraf klart, at det 
ovenanforte Resultat ikke kan gives en for mange forskjellige 
ydre Forholde almengyldig Anvendelse. Af en senere Underso- 
.. 8else vedkommende det samme Spørgsmaal og ligeledes udført 
å Skotlands Fængsler af Dr. Bonnar (Edinburgh med. Journal, 
5 Oct. 1865 og Sehmidt's Jahrb. sgg) erfares det ogsaa, at den 
.  ngivne Kost ansees for utilstreekkelig og dette navnlig for lange 
i Straffetider, 


n med dette Emne, er Dr. Playfair, hvis Arbeide, udgivet i Edin- 
burgh 1865 og betitlet: , The food of man in relation to his use- 
m. Work,* har vundet en fortjent Anseelse. Denne Forfatter 


illede Neeringsvierdier af Fødemidlerne: 


opstiller 3 Slags Kost — svarende til 5 Slags Arbeide, — hvor- E 
el da saavel Qvalitet som Qvantitet kommer til at variere. Da —. 
gen er af stor Interesse, skal jeg kortelig. anføre de af NUM 


En engelsk Videnskabsmand, der specielt har beskjæltiget sig | 


62 


Diæt No. 1 giver i Gjennemsnit af kjøddannende Stoffe — af Stivelseæqvivalent 


7,62 Lod. , 31,94 Lod. 
=- NOS Dr = sm 8 til 100 — 9, ligetil 40,0 — 
o Mota ~ — 9,36 — 11,44 —  ,. — 540 — 


Som det sees, svarer her den laveste Næringsværdi! temme- 
lig nøiagtigt til Forholdene i den af de ovennævnte Undersøgere 
opstillede Diæt, men, hvad ogsaa er anført af disse selv, den pas- 
ser ei for længere Tid og strængere Arbeide. Selv ved en Diet, 
der er saa rig som den under No. 3 angivne, vil det ifølge Bon- 
nar's Prøver hende, at en Deel af Fangerne (18% Mænd og 12^, 
Fruentimmer) taber i Vægt. Men herved maa da flere af de an- 
forte Omstændigheder komme i særlig Betragtning, da, som En- 
hver veed, Afmagring i ringe Grad kan finde Sted som Folge af 
mange Slags temporære Aarsager til Trods for den bedste Diet. 

Det Formaal, som Administrationen af de britiske Fængsler 


har havt for Øie ved at lade nøiagtige Undersøgelser anstille 


angaaende Diætforholdene, er ligefrem at faa nogenlunde sikkert 
opgjort, hvormeget af de forskjellige Fødemidler Fangerne behøve 
for at udføre deres Arbeide og befinde sig vel; thi saameget bør 
og skulle de have, men heller ikke mere. Enhver Ødselhed maa 
nemlig her ansees utilladelig, da Underholdningen bæres af Andre, 
og Individet ikke ved sit Arbeide yder fuld ZEqvivalent. 

Da jeg ved Gjennemgaaelsen af de nys anførte Beregninger 
just havde ved Haanden et Exemplar af Spisereglementet for den 
nylig indrettede Pleiestiftelse for Spedalske paa Reitgjerdet ved 
Throndhjem, som jeg har erholdt af min afdøde Collega Over- 
læge Høegh, fandt jeg nogen Interesse i at sammenligne dette 
Kosthold med det af Christison angivne. Jeg har saaledes om- 
trentlig beregnet Næringsværdien af de givne Fødemidler i Pleie- 
stiftelsen og fundet, at den nogenlunde svarer til den, som af - 
Chr. og M. er opstillet som i Almindelighed nødvendig med Hen- Å 
syn til Qvantiteten for Dagen, men dog saaledes, at den heller 
er rigere, skjønt formodentlig disse Pleielemmer ikke udføre 

' Playfair har ogsaa anført Værdier for en Kost, der netop skal svare til den | 
nødvendige Ernæring uden Arbeide. Vægten af kjøddannende Stof er sat til ; 
5 Lod, Fedt 2 Lod og Stivelse 24 Lod. t eg 


- 


63 


nogetsomhelst anstrængende Arbeide. At vi i en saadan Anstalt 
bruge Kaffe, medens man i Skotland med Rette lægger særlig 
Vægt paa Brugen af Melk, er vel en Smagssag i en Pleiestiftelse 
af denne Beskaffenhed. Som det sees af Spisereglementet, udgjør 
Mængden af Melk kun det Halve af den, der er anført i den 
ovenfor givne Tabel. 

Med de i England og Skotland tilveiebragte Oplysninger an- 
gaaende Ernæringsforholdene stemmer ogsaa temmelig nøie en af 
en tydsk Forsker, Directør Schneibler, angivet Beregning, den 
jeg ligeledes skal tillade mig at hidsætte. Til daglig Næring skal 
herefter behøves 9 Lod plastiske Fødemidler (Gluten, Fibrin, 
Albumen, Casein) og 22 Lod Respirationsmidler (Stivelse, Suk- 
ker, Gummi, Fedt). 

Hvis Befolkningen i det Hele vilde noie sig med en Qvanti- 
tet af Fødemidler, som nogenlunde svarede til de ovenfor anførte 
Mængder eller endog gik en Deel udover disse Maal, skulde der 
visselig blive Føde sparet i store Masser, og utvivlsomt skulde saa- 
vel mangfoldige Individers Sundhed som Landenes oeconomiske 
Forholde derved faa en reel Gevinst. Men i dette sparsommelige 
og sundhedsmæssige Levesæt finder Mennesket ei Behag, Appe- 
titen vil tilfredsstilles paa en heel anden og rigeligere Maade, og 
det vil da bero paa flere Omstændigheder, iblandt hvilke Arbei- 
dets Beskaffenhed i Forbindelse med forskjellige deels nedarvede 
deels erhvervede individuelle Forholde spille en væsentlig Rolle, 


- hvorvidt en rigelig Næring nogenlunde kan i Længden forliges 


med Sundhed, Styrke og Velvære. Den bekjendte franske Na- 
turforsker Flourens har udtalt den Mening, at det er Menne- 
skets egen Skyld, at det ikke naar til en Alder af 100 Aar; og 


. hvorvel dette maa ansees som en Utopi, er det dog med fuld Ret 
 Anerkjendt, at den rigelige Levemaade og samtidige Brug af flere 
 Nydelser, der langsomgjøre et naturligt Stofskifte, for mange In- 


divider ja Slægter bliver i Længden skadelig for Helbreden. 


Å Herat vil det klart fremgaa, hvorfor flere af de gjængse Nydelser 
P BE Ex. Spirituosa, Tobak o. fl. især i Barne- og Yngliugsalderen 
Pr M have en fordærvelig Indflydelse, uauseet den mere directe - 


64` 


skadelige Indvirkning paa Grund af deres Sammensætning og Be- 
standdele. I det omhandlede Arbeide af Christison og Maclagan 
fortælles der, at de engelske Søfolk erholde dobbelt saameget vir- 
keligt Næringsstof, som det af dem for tilstrækkeligt angivne, og 
at Høstfolk i Skotland endog fortære det tredobbelte. Ved en 
Betragtning af vor Almuebefolknings Fødesæt i Almindelighed 
vil det vise sig, at dette kan være temmelig forskjelligt, eftersom 


- 


Adgangen til det ene eller andet Slags Føde er mere eller min- 


dre let, hvilket navnlig gjælder om animalsk Føde (Kjød og Fisk); 
men hvad Melføde angaar, da nydes en saadan over det hele 
Land og i ganske anseelige Mængder. Foruden i Form af et 
ofte mindre velbagt Brød og som Suppemad, er Grød, Lapper, 
Klumper o. s. v. almindelige, ligesom Poteter nydes overalt, hvor 
de kunne faaes, Idet Almuesmanden saaledes ordner sit Madstel, 
kan han ikke godt tage Hensyn til det Ønskelige i at nyde flere 


og andre Slags Fødemidler, da de oeconomiske Hensyn i Forbin- 


delse med en lang Erfaring om den Qvantitet Føde, han synes 


at tiltrænge, begrændser Valget, medens det unægteligt maa være — 


en Fordeel for ham at tilberede Fødemidlerne saaledes, at de 
komme Ernæringen tilgode. 


For at dette skal kunne skee ved Fødemidler, der hovedsa- 
gelig bestaa af Kornmel eller Poteter, udkræves der, at Organis- - 
men først og fremst tilføres kjøddannende Stof i tilstrækkelig 


Mængde, da uden dette Legemet ei i Længden kan bestaa. Inde- - 


holder altsaa den nydte Qvantitet Mel ei nok af disse Stoffe, 


maa de suppleres ved andre Fødemidler eller gives i større Mængde. — 
Følgen heraf vil da maaskee blive, at Stivelsemængden kommer a 
til at overstige det nyttige Behov, men da denne Substants findes 
i vore almindelige Kornarter og især Poteter i stor Mængde, vil - 
Tabet Intet have at betyde, forsaavidt Fødestellet ellers passer Å 
… med Husholdningens Oeconomi. Til bedre Forstaaelse heraf og i : 
for at give et Begreb om, i hvilket Forhold de kjoddannende og : 
de Aandedrættet tjenende Bestanddele findes i vore vigtigste ve- å 


— getabilske Næringsmidler, kan folgende Tabel tjene. Opgaven er 
- hentet fra den ovennævnte tydske Chemikers Analyse: it 


65 


Værvdannende Stof. Aandedrætsstof m. m. 


100 % Poteter indeholder — 2$ 10 & 
— Brød af Hvede — — Bog 30 » 
—  Kjød (ikke rd — AU Vo 16 , 
— Erter Yr ES 50 , 
— Bønner — 20% 40 , 
Antage vi nu exempelvis, at en Person skulde leve hoved- 
sagelig af Poteter, — hvilket vistnok vilde kræve Tilvænning, men 


som dog ifølge Beretninger fra Irland skal oftere have fundet Sted 
og viist et godt Resultat med Hensyn til Huld og Styrke, skjønt 
Poteter er den fattigste af de nævnte Melsorter — vil efter den 
ovenfor gjorte Beregning udkræves 14,3 % Poteter daglig for at 
.vinde omtrent 9 Lod Gluten, der som kjøddannende Stof vil være 
nødvendigt for Stofskiftet. Den i 14% af dette Fodemiddel inde- 
holdte Stivelse vil, beregnet efter 10%, udgjøre 1,4 $$ eller om- 
trent 45 Lod, altsaa over dét Dobbelte af, hvad der efter de skot- 
ske og tydske Undersøgelser er anseet nødvendigt, og omtrent 
den samme Mængde som den af Playfair angivne i den 3die 
Tabel. Kommer nu hertil, at der samtidigt nydes noget Fedt 
samt vel ogsaa lidt Sukker, vil Resultatet tydelig nok blive, at 
der vil blive indført i Organismen en Overflod af de saakaldte 
kulstofforende Fødemidler, som paa en eller anden' Maade maa 
| bortgaa uden at stifte nogen sand Nytte, forsaavidt ikke et stren- 
- gere Arbeide og Ophold i meget kold Luft maatte medføre en 
stærkere Forbrug. Det er ganske rimeligt, at en altfor ensformig 
| Føde i flere Henseender ogsaa vil blive mindre oeconomisk, hvil- 
m ken tilmed baade Instinkt og Theori gjor utilraadelig; men saa- 
* Å ledes som Husholdningsforholdene af Nødvendighed ofte stille sig, 
. Vil det ikke lade sig gjøre at indrette Alt paa den Maade, at man 
- opnaar en i physiologisk Henseende passende Ligevægt i Nydel- 
Sen af de til Legemets Vedligeholdelse nødvendige Bestanddele af 
, Fedemidlerne. t Derfor maa det da ansees som en viis og god . 


de SN 


ERR, 1 
eor te AD Prol, Panum's Arbeide sees det, at en Bager i RE tilsætter Melet 
den dobbelte Qvantitet , Gluten (vunden ved Stivelsefabrication), og at han med 


. en vis Ret benævner det nt bagte Brod .Kraftbrod. 
| tee Forh. 18 


t 


66 


Forsorg, at Naturen heller ikke har været karrig i Productionen 
af de væsentlig kulstofforende Fødemidler, ligesom den mere trans- - 
itoriske Rolle, disse spille, er en antagelig Grund til, at Physio- 
logerne, ved at beregne Fødemidlernes Næringsværdi, hovedsa- 
gelig have holdt sig til de albuminøse eller vævdannende Stoffe. 
| De Tilberedningsmaader, som i Husholdningerne anvendes 
for at gjøre Melspiserne smagelige og fordøielige, ere meget for- 
skjellige og rette sig naturligvis efter flere Omstændigheder. Som 
en almindelig Regel maa det altid ansees hensigtsmæssigt at bringe 
Melets Hovedbestanddele ! (Planteæggehvide og Stivelse) i en saa- 
vidt mulig adskilt eller fiint fordeelt Form, for at Fordøielsesvæd- 
skerne med Lethed kunne indtrænge mellem de enkelte Smaa- 
partikler, — og navnlig gjælder dette for Stivelsens Vedkom-. 
mende, da de enkelte Celler eller Korn ligge i Planten sammen- 
hobede inden et mere eller mindre fast og ufordøieligt Hylster, 
der bestaar af den saakaldte Cellulose eller Træstof. Til dette 
Formaal benyttes hovedsagelig Varme med Vand af en Grad, der 
gaar op til Koghede (100° Celsius), eller tør Varme efter en for- - 
udgaaet Æltnings- og Gjæringsproces, bekjendt under Navn af * 
,Bredbagning.* Med Fuldkommenheden af disse Beredningsmaa- | 
der hænger det vistnok neie sammen, hvorvidt den raa Materie 
er forud paa mechanisk Vei bragt i en fiint fordeelt Tilstand, 
med andre Ord, hvor nøiagtigt Malningen er foregaaet, skjønt 
det er sikkert, hvad nedenfor skal godtgjøres, at Fordøielsen al- - 
deles ikke er afmægtig, om end det raa Melstof uden nogensom- . 
helst Tilberedelse indføres i Maven. Ol 
Ved en Hede saa stærk som 2109 C. vil Stivelsen overgaa ? 
i en anden Form (,Leiocome*, ,Dextrin*), der vistnok har den - 
samme chemiske Formel som Stivelse, men som ansees for at - 
ligge Sukkerdannelsen nærmere end den uforandrede Stivelse og * 
saaledes maa antages lettere fordøielig. En lignende Foran» |- 
dring kan efter chemiske Undersøgelser ogsaa opnaaes ved simpel 
Kogning, men Forvandlingen behøver da en saa lang Tid, at der 


' Om Saltene og enkelte andre Dele er her ei Tale, da disse med Lethed ville | 
benyttes. y sr po NE AD 


67 


herom ved en almindelig Tilberedning af Melet ei kan blive Tale, 
ligesom der neppe heller, selv under den ved Brødbagningen an- 
vendte Hedegrad, i det Indre af Brødet opnaaes en Varme af 
2109 C. — Derfor vilde sandsynligvis heller ikke Stivelsen i noget 
Parti af et endog velstegt Brød være forandret, hvis ikke det 
under Bagningen indbragte Gjæringsstof herved især havde været 
virksomt, idet det er bragt i Berørelse med Stivelsekornene i det 
fiint malede Mel. i É 

Hvilke mindre væsentlige Forandringer nu end vore melhol- ” 
dige Fødemidler ved Tilberedningen undergaa, saameget er sik- 
kert, at i chemisk Henseende viser Stivelsen sig tilstede i samt- 
lige vore Melspiser, og det Beviis, som en Prøve med Jod giver 
herfor, er baade ubedrageligt og let at udføre. 

Som bekjendt har man i den senere Tid i England udført 
Bredbaguing i det Store paa den Maade, at man under Æltningen 
direkte indfører i Melmassen eu stor Mængde Luft (Kulsyre) for 
derved at gjøre Brødet porøst og de enkelte Partikler saaledes 
lettere tilgjængelige for Fordøielsessafterne. Efter Beretningerne 
er man vel tilfreds med dette Brød, hvis Beredningsmaade des- 
uden medfører en større Oeconomi, da den Deel af Melet, som 
tabes derved, at nogen Stivelse under Gjæringen overgaar til Al- 
cohol, ved Kulsyrens Tilsætning spares. I mange private Huse 
i England bruges ogsaa en Hurtigbagning, hvorved Brodet faaes 
ganske ferskt, paa den Maade, at man enten sætter til Meldeigen 
dobbelt kulsur Natron, hvorved Brødet bliver luftfyldt og Gluten 
tillige paavirket; — eller man bruger Saltsyre, hvorved Stivelsen 
hurtigt forvandles til Dextrin. At disse Brødsorter skulle blive 


… mindre oeconvmiske af den Grund, at maaske Stivelsen ei i samme 


Grad bliver forandret, som ved den sædvanlige Gjæringsmethode, 
er neppe rimeligt efter de Undersøgelser, jeg har anstillet og se- 
uere skal anføre. Under de mange forskjellige Former, som saa- 
vel Almuen som mere velhavende Familier nyde Melspiser, og 


m hvoraf flere i Virkeligheden ei ere synderlig bedre end det utilbe- 
|. redte Mel, skulde det være bedrøveligt, om det forholdt sig saa, 


- at alt det Mel gik tabt. for Organismens Forbrug, hvis Stivelse 
2: ; 5* 


68 


ei er udsvællet i Vand eller har undergaaet en fuldstændig Gjæ- 
ring, thi da vilde i Sandhed meget gaa tilspilde. At en saadan 
Mening er fremsat, viser en ufuldkommen - Kundskab, hvis Ud- 
bredelsei Landet ikke heller kan være gavnlig, om den er usand. 
Nylig læste jeg i en af de i Indredepartementet sammen- 
stillede Aarsberetninger angaaende Medicinal-Væsenet, at en af 
Landets Hospitalslæger havde meddeelt, at Almuens daarlige Mad- 
stel bevirkede, at megen Føde gik tabt, hvilket kunde vides deraf, 
at der ofte fandtes Stivelse i Excrementerne. Jeg tilskrev denne 
Collega og bad ham oplyse mig om, hvorledes det hermed for- 
holdt sig, og specielt, om han selv havde undersøgt Sagen. Sva- 
ret blev det, at han havde havt en Samtale med en for nogle Aar 
siden i Norge reisende bekjendt Videnskabsmand, der, som rime- ` 
ligt kan være, havde klaget over det slet bagte Brød og formeent, ; 
at det for nogen Deel vilde gaa ufordøiet bort. Dette var altsaa — 
intet holdbart Fundament at støtte en positiv Angivelse paa; den — | 
naturhistoriske Evidents manglede Grundvold, og naar saadanne 
Opgaver trykkes under Navn og uden videre gjengives som paa- 


ET . SSR GER: 


lidelige, er det ei at undres over, om Naturstudiet, der desuden - 
har overordentlige Vanskeligheder at kjæmpe med, en og anden 
Gang kommer til at bære Beskyldningen for falske Resultater. 
Min afdøde og høit agtede Ven, Overlæge Høegh, har i sit Skrift 
„Folkets Helse“ omhandlet samme Emne og afgivet et Skjøn om 
det Meltab, som skal finde Sted paa Grund af ufuldkomment Hus- ` 
holdningsstel. Jeg har under en mangeaarig Forbindelse med 
Høegh havt jevnlige Samtaler med ham om vore Husholdnings- 
og Ernæringsforholde. Vi vare ofte samstemmige, og jeg vil gjerne 
tro, at jeg ogsaa for flere Aar siden har fundet hans Skjon | 
sandsynligt. Men Høegh var for god en Videnskabsmand til ei f 
at vide, at et Skjon paa Naturforskningens Gebeet nødvendigvis —— 
maa have et sikkert videnskabeligt Fundament at støtte sig ik 
om det i Længden skal staa urokket. Han har ganske vist ikke 
tænkt paa, at hans Yttringer skulde af senere Folkeskribenter til- D. 
lægges fuld Beviskrart. Selv havde Høegh ingen bestemte For- . 
søg at støtte sin, iøvrigt velmente, Formening til. og jeg er vis - 


69 


paa, at han, der flittig fulgte Naturstudiets møisommelige Skridt, 
skulde under et sikkrere Fodfæste været den første til at frafalde 
eller ændre enikke, tilstrækkelig begrundet Opfatning. Med Hen- 
syn til Fordøieligheden af de albuminøse Næringsstoffe, — et 
Emne, som paa Grund af sin væsentlige Betydning for Organismen 
har været og fremdeles er Gjenstand for de dygtigste Physiolo- 
gers Undersøgelser, — skal jeg, da dette: Emne ligger udenfor 
mit Formaal, kun erindre om, at ogsaa disse qvælstofholdige Le- 
gemer med større Lethed paavirkes af de fordøiende Safter, naar 
de fordeles fiint, og at de ei behøve nogen særlig Tilberedelse 
for at omdannes til nærende Stof. Tvertimod vil til Ex. Ægge- 
hvide, om den koges saaledes, at den sammenløber til et fast 
Legeme, behøve meget længere Tid, inden den igjen af Mavesaf- 
ten opløses, end om den indføres i raa eller flydende Tilstand. 
Den bekjendte Pariser-Physiolog Claude Bernard har ogsaa med 
Hensyn hertil gjort opmærksom paa, at haardkogt Æggehvide 
vil, ved at gjennemstikkes med mange Huller og indsprøites med 
, Vand, lettere paavirkes af Mave- og Tarmsaften, end om den nydes 
i større Stykker. Det samme vil kunne siges om stærkt kogt 
Kjød, hvis Æggehvidestof ved Heden er fast sammenløbet, og ili- 
gemaade om flere æggehvideartede Legemer; de bør fiint fordeles 
for at blive lettere fordøielige, hvis man ikke foretrækker ved Til- 
beredningen at bruge andre paa chemisk Maade blødgjørende Midler. 

Endnu skal jeg tillade mig, forsaavidt Spørgsmaalet dreier 
sig om Fødemidlernes fuldstændige Benyttelse, at minde om, at 
analytiske Undersøgelser fra den seneste Tid have viist, at Ex- 
crementerne under en righoldig Føde af qvælstofholdige Legemer 
" (Albuminater) vise en Udskillelse af Qvælstof i et proportionelt 
. Forhold til Mængden af Næringsstoffe, (se nogle Forsøg af Prof. 
Voit om Indflydelsen af Glaubersalt paa Æggehvidens Forandringer 
I Zeitschrift fir Biologie, og i Schmidt's Jahrbiicher der ges. Medicin, 

"No. 3, 1866), hvoraf han slutter, at der ved en ødsel eller overflødig 
.. Nydelse af disse vigtige Stoffe ligeledes gaar Næringsemne tilspilde. 


7 For gjennem egne Undersøgelser at vinde nogen Sikkerhed 


70. 


ved Bedømmelsen af de Forandringer, vore almindeligste stivelse- 
holdige Fødemidler undergaa ved deres Tilberedelse i Hushold- 
ningen samt angaaende de tilberedte Melspisers Benyttelse af Or- 
ganismen, har. jeg anstillet en Deel Forsøg, som jeg i det Føl- 
gende skal gjøre Rede for. 

Den første Række af Undersøgelser gik saaledes ud paa at 
erhverve Kundskab, om Stivelsen i den tilberedte Melmad var over- 
gaaet i en Form, hvorved Kornene havde tabt sit eiendommelige 
Udseende under Mikroskopet, hvorhos samtidig ogsaa Stivelsens 
Tilstedeværelse som chemisk Legeme blev prøvet med Jod. 


1) Fiin Sukkerkavring viste under Mikroskopet = ved Jodtinctur 
: ; ubetydelige Stivelsekorn — karacteristisk Reaction. 

2) Hvedebred (Franskbrød) —  Ligesaa. — Ligesaa. 
3) Tvende Slags Rugbrød 

af fiintsigtet Meel tuf ingen tydelige Korn — Ligesaa. 
4) Fladbred af Hvedemel — Stivelsekorn i tydelig Form — Ligesaa. 
5) Grovt fast Rugbrød — tydelige uforandrede Korn — ' Ligesaa. 
6) Kogte Poteter i flere tydelige Korn og .Ligesaa. 
7) --—. Roer — mindre tydelige Korn — Ligesaa. 
8) — Bønner — som i Poteter — Ligesaa. 
ak =>" Are mam Ligesaa — Ligesaa. 
10) Godt kogt Sagogrynssuppe — utydeligt begrændsede K. — Ligesaa. 
11) Vel kogt tynd Bygmelsgrød — flere tydelige Korn — Ligesaa. 
12) Byggrynssuppe S Omridset af Kornene — Ligesaa. 
13) Godt kogt Byggrynsgrød — tydelige Korn = Ligesaa. 
14) Risengrynsgrød ag Ligesaa e Ligesaa. 
15) Bygmelsgred med Klumper —  uforandrede Korn — Ligesaa. 
16) Tynde Pandekager — Kornenes Form mærkbar — Ligesaa. 


. Jeg skylder med Tak at bemærke, at disse Undersogelser 
ere udførte med velvillig Hjælp af Rigshospitalets Prosector, 
Professor E. Winge, hvis Øvelse jeg ønskede at støtte mig til 3 
i Tvivlstilfælde. Under Mikroskopet er det ofte vanskeligt med . 
Sikkerhed at iagttage Stivelsekornene, naar de ere udvidede - 
og vanddrukne, da de herved blive mer gjennemsigtige; men 
ved Tilsætning af Jod viser Contouren af enkelte Korn sig ofte 
-tydeligt paa Objectivglasset. Oftere vare Kornenes Rand ujevn 5 
- og kantet, medens dog Formen endnu var bevaret. Dette tyder 


41 


hen paa Muligheden af, at hvert enkelt Korn er forsynet med et 

fiint Hylster, hvad Nogle have antaget: thi naar Stivelsekornene 

ere aldeles udsvællede (opløste) i Vand, vil ei engang ved Jod- 
indvirkningen noget begrændset Omrids kunne opdages. — I de 
af vore Fødemidler, hvori mange Stivelsekorn ligge sammenhobede 

i hver Celle, og hvor tilmed Kornene ere meget store, vil. natur- 

ligvis en længere Kogning fornødiges, inden Kornene frigjøres af 

Celleskallen og paavirkes af det kogende Vand, og derfor er det, 

at til Ex. Poteter, hele Gryn, Bønner og Lindser lettere ville 

komme til at vise uforandret Stivelse end Mad, lavet af Mel og 

især af de finere Melsorter. Professor i Physiologi Budge i 

Greifswalde anfører i sine Forelæsninger (Deutsche Klinik, No. 32, 

1860) med Hensyn til Stivelsens Fordøielighed, at Stivelsekornene 

efter deres Størrelse rangere sig i følgende Orden: 1) Havre, 2) 

Byg, Rug og Hvede, 3) Lindser, 4) Ærter, 5) Poteter. Derfor 

fordøies de lettest i Havren, og for at berede Veien til en lettere 

Fordøielse fremhæves Vigtigheden af en fiin Malning og god Tyg- 

ning. Det er neppe heller tvivlsomt, at Stivelsekornene i et rig- 

tig fiint Mel ville være let tilgjængelige for Fordoielsessafterne, og 
det tør være muligt, at en saadan Beredelsei flere Tilfælde endog 

vil være lige saa god, som den foreløbige Udsvælling i en stor 

; Mængde kogende Vand. Hovedsagen er, at Kornene blive godt 

skilte fra hinanden, og hertil bruger man, for at lette Fordøielsen 

I svage Maver, i Kjokkenkunsten flere Midler. 

Forresten vil jeg bede fastholdt, at Stivelsen ved almindelig 
Koghede ikke forandrer sin chemiske Natur, idet den intense blaa 
Farve altid viser sig ved Jod i alle Slags Melspiser, de maa være 
tillavede paa hvilken Maade som helst. 

: Ved en anden Række af Forsøg var det Hensigten at erholde 
'såavidt mulig en Forvisning, om ikke den raa Stivelse kan af de 
" fordøiende Vædsker forandres saaledes, at den paa physiologisk 

.. Vei kommer Organismen tilgode. Blandt de Secreter, som komme 

d Betragtning under Fordøielsesprocessen, nemlig Spyt (Saliva) 
Mavesaft, Vædsken fra Mavekjertelen (Pancreas), Tarmsaften og 
1 m er efter al hidtil gjort Erfaring den Saft, der afsondres i 


12 


Spytkjertlerne og blandes med Mundslimet, samt den i rigeligere 
Mængde fra Mavekjertelen afsondrede Saft de væsentlige Opløs- 
ningsvædsker for Stivelsen. Vistnok fremstilles i de nyere Phy- 
siologier ogsaa de øvrige Vædsker som medvirkende ved Stivel- 
sens Forvandling,! ligesom Mavekjertelens Saft ogsaa angives at 
tage en virksom Deel i Fordøielsen af Fedt og for en mindre 
Deel ogsaa af Æggehvideforbindelsen (Albuminaterne); men for- 
saavidt Saliva og den temmelig analoge Pancreassaft formaa for 
sig uden Hjælp at omvandle en Del af Stivelsen til Glükose (Suk- 
ker), ville Forsøg med en af disse Vædsker være tilstrækkelige 
for Øiemedet. Da det er umuligt, uden ved at aabne Bughulhe- 
den paa et Dyr, at skaffe Pancreassaft tilveie, staar til Udførelse 
af deslige . Experimenter kuns Mundspyttet til Raadighed, og det 
er saaledes dette Oplosningsmiddel, der er benyttet ved folgende 
Forsøg: Til en lille Qvantitet af de Stivelsesager, som skulde prø- 
ves, sattes paa smaa Flasker saamegen Spytvædske, at der med 
Lethed kunde rystes og saaledes bringes i intim Berørelse med 


Stivelsekornene.  Flaskerne holdtes derhos i en jevn Varme af | 
omtrent 40—50? C. i Løbet af flere Dage, nogle kortere, andre - 


længere, eftersom Materialets Beskaffenhed fordrede det. Jeg 
brugte til at underholde en ligelig Varme en yderst svag Flamme 


Eee ES oe vr, E 


i en bestemt Afstand under Flaskerne. Det er rimeligt, at Tem- ^ 


peraturen enkelte Gange har været høiere end angivet, men altid 


var den meget under Kogepunktet. 
I 


Under Mikroskopet. | Ved chemisk Prøve. 

1) Marantastivelse ( Arrowroot) i Tu SITUE SE MT RE 
Pulver viste . . . . . Ingen Stivelsekorn og ingen | i Tydelig Sukker- | ag 
å Reaction med Jod. | dannelse. 

2k EXE Brama > 0 a akaa] Samme Forhold. | Ligesaa. 

3) Almindelig Stivelse, hvortil Enkelte Korn med svag | Ligesaa, men mindre E. 
var sat rent Vand og senere Farvning med Jod. | sød Vædske. E 
Spytvædske. | ; 


i 


! Endog den i Blindtarmens ormdannede Sæk afsondrede Saft kan efter Prof. x 
Funkes Forseg med Lethed og uden Hjælp af andre Vædsker forvandle Suse . 
it 


A 


til Sukker. 


73 


Under Mikroskopet. | Ved chemisk Prøve. Prøve. 
4) Kogte Risengryni en vel lavet Ingen Korn, ingen Reaction Glükosedannelse. - 
Grød, som viste tydelig for-| paa Objectivglasset, men 
mede Korn inden Digestio- ved Tilsætning af Jod paa 
nerne med Spyt. Flasken blev Opløsningen 
lidt dunklere. 
5) Enkelte Gryn af en Grød, kogt Samme Forhold. | Sukkerdannelse. 
af hele Byggryn, som viste 
Korn af tydelig Form før 
Spyttets Tilsætning. i 
6) Poteter, vel kogte, men i hvis Stivelsen borte, ingen —:— 
Indre der fandtes i optisk Hen- Reaction. 
seende mærkbare Korn inden 
à Spyttets Tilsætning. 
7) Roer, behandlede som ved No.6. | - Samme Resultat, pi ære 
8) Almindelig kogt og tynd. Byg- | Alle Korn og enhver Reac- | npn 
melsgrod. Før Digestionen| tion svundne efter Spyt-| 
viste sig under Mikroskopet| indvirkningen, | 
enkelte tydelige Korn, der med | 
Jod farvedes blaa. i 
9) Hele Byggryn, kogte i Suppe, Samme Resultat. pp 
viste Kornenes Omrids tyde- i 
ligt ved Jod. 
10) Bygmelsgrød, hvortil der efter | Al Stivelse svunden efter en ie mr 
endt Kogning var udtværet en | grundig Spytdigestion; in- 
Deel tørt Mel. — Stivelse-| gen Jodreaction. 
korn i Mængde. 
. M) Bygmelsgrød fuld af Klumper | Samme Resultat efter beho- —— 
og synligt raat Mel. rig Digestion med Spyt i| : 
i flere Dage. ; å 
is 12) Ukogte hele Byggryn, smaa, | Efter gjentagne Digestioner | enm : = 
E men meget haarde, digereredes ingen Stivelse og ingen | d 
. . med Saliva og bleve herved | — Reaction. | 2 
å : blede, saa at de kunde trykkes | :' 
d xt Fortsat Spytindvirkning. : | T 


2069 Ifølge Resultatet af de anførte Experimenter, eet jeg mds a 
, knnde føje flere lignende med andre Slags Melspiser, kan derikke 
Ågot, næres Tvivl om, at en tilstrækkelig Mængde Saliva ogsaa 
udenfor Legemet formaar at forandre Stivelse til Sukker dies MER 


74 


med andre Ord, at lade den undergaa en begyndende Assi- 
milationsproces, uden at Stivelsekornene i Forveien ere paa nogen 
Maade tilberedte ved en høiere Varmegrad eller Koghede. De 
enkelte Korn udvide sig ikke under Forvandlingen til Glükose, 
saaledes som ved Kogningen finder Sted. Hele Gryn udvide sig, 
omtrent som ved Digestion med varmt Vand, men ellers synes 
 Sukkerdannelsen at foregaa umiddelbart uden Gjennemgangsfor- 
mer (Dextrin), idet Vædsken ikke antager nogen seig eller klæ- 
bende Egenskab i paatagelig Grad. Den franske Biochemiker 
Mialhe (Chimie appliquée å la physiologie et å la thérapeutique) 
antager en saadan transitorisk Overgang gjennem Dextrin til Glü- 
kose i Organismen (L'union medicale No. 1215); men jeg veed 
ei, om denne Mening er støttet til bestemte Undersøgelser. De 
anstillede Experimenter ere udførte med ganske smaa Qvantiteter 
af Stivelsematerier, og Forholdet af tilsat Saliva har vistnok væ- 
ret rigeligt; men denne Omstændighed svækker ikke Beviset, da 
Spørgsmaalet her først og fremst dreier sig om, hvorvidt den raa 
Stivelse i større eller mindre Grad kan forandres. Ved en min- 
dre Qvantitet Spytvædske vil maaske blot 15—20 °% undergaa 
Forvandlingen, men Beviset maa dog staa fast i physiologisk 
Henseende. Forresten skal det med Hensyn til den naturlige 
Fordøielse erindres, at Saliva synkes i temmelig betydelig Qvanti- 
tet under Spisningen endog af Føde, der ingen Tygning fordrer, 
saaledes som Tilfældet er med Grød. Især vil Afsondringen være 
rigelig, naar Maden nydes med Behag og god Appetit. Herhos . 
maa tages i Betragtning, at under Fordøielsen, saaledes som den 
finder Sted i Maven og især i den øverste Deel af Tarmkanalen, 
hvor den meget virksomme Pancreassaft samt desuden Tarmsaft - 
og Galde blandes med Fødemidlerne, vil Stivelsens Udskillelse af 

sine Forbindelser og Paavirkning af de fordøiende Vædsker gaa 


for sig meget grundigere, end det kan skee ved Saliva' alene og — 


udenfor Legemet.  Hertil kommer, at under en sparsom Leve- . 
maade vil Afføringen blive sjeldnere og Fordøielsesprocessen saa- 


ledes vare længere, end hvor Tarmexcretionen skeer hyppigt. - 


? Spytvædsken er formodentlig ikke heller lige kraftig hos de forskjellige Individer. — 


^ 


15 


At Varmen bidrager noget til at gjøre Forandringen af Stivelsen 
lettere, har jeg Grund til at antage af nogle Forsøg med godt 
torret Mel, der særskilt bleve gjorte, men naar Temperaturen 
ikke bringes op til 1009 C. eller Koghede, hvad jeg ei har gjort, 
vil Forskjellen ei blive stor. Jeg anseer det ogsaa omtrent lige- 


gyldigt, enten det til en kogt Grød satte Mel er ,raamalet* eller 


»tørmalet*, naar kun Melet idrysses langsomt, saa at det under 
Stampniugen ei klumper sig. — Da imidlertid Paastande, der gaa 
i ganske modsatte Retninger, ere fremkomne, har jeg underkastet 
begge Slags Mel en Prøve med Saliva. Grovstødte Kjerner af 
Havrekorn, der vare tørrede, indtil Skallene antoge en lysbrun 
Farve, saavelsom Gryn af utørret Havre forvandledes begge med 
Lethed til Glükose. Er der nogen Forskjel, maa den for Fordeielsen 
være af liden eller ingen Betydning, da en Undersøgelse under 
Mikroskopet, udført af Prosector Winge, ikke viste Stivelse i nogen 
af Prøverne. Af samme Collega, Prosector Winge, har jeg ogsaa 
hørt, at Prof. Ludvig, Universitetslærer i Physiologi i Wien (nu 
i Leipzig) pleiede paa sine Forelæsninger at paavise Sukkerdan- 
nelsen ved Hjælp af Saliva paa den Maade, at han tyggede ren 
Stivelse, hvorefter han strax paa chemisk Vei var istand til at 
eftervise Overgangen af en mindre Deel til Glukose. Dette Expe- 
riment er da let at eftergjøre og prøve Sandheden af. — Det 


skulde være af Interesse at vide, til hvilke Undersøgelser vore — 


Folkeskrift-Forfattere have støttet sin Mening, naar de ere komne 


til det Resultat, at Mel, om det nydes ukogt, gaar asc tabt | 


for Organismens Ernæring. 


Paa Grund af den i deu nyere Tid gjorte T at endog 


Træstof kan påa chemisk Vei forvandles til Sukker, fik jeg Lyst 


til at forsøge, om ikke ogsaa Saliva kunde yttre nogen n 


pig paa dette Stof. 


Ifølge en Anvisning af vor chemiske Docent Dr. Hvoslef søgte : 


Jeg først ved Kogning med Vand af fiint pulveriseret Træ af Birk, 


Furu samt af det inderste Lag af sidstnævnte Træes Bark at skaffe 
nm mig Oplysning, om der i Cellerne skulde findes Spor af Stivelse. —— 
. Tvende gjentagne Forsøg gave imidlertid” med Jodprøven et ne. — 


LU 


^ 


16 


gativt Resultat. Derefter provede jeg Indvirkningen af Saliva 


paa fiint skavet Træ af de 2de nævnte Slægter. I et Par Glas 


digereredes Pulveret med Saliva under en Temperatur af 50 — 60^ 
C. i flere Dage, ligesom jeg underkastede Blandingen i et Par 
Glas Kogning i nogle Minutter. Begge Vædsker bleve prøvede 
paa Sukker og Stivelse af Prosector "Winge med det Resultat, 
at der ei kunde paavises noget Spor af disse Substantser. 
Hvorvel det tør antages godtgjort, at de organiske Gjærings- 
stoffe formaa at forandre Stivelse saaledes, at den kan opfylde 


sin Rolle under Ernæringsprocessen, uden forud at have under- 


gaaet en Varmegrad lig Koghede, savnes der dog i nærværende 
Undersøgelse bestemt Oplysning om, i hvilken Grad Fordøielsen 
af store Stivelsemængder foregaar i Organismen. For at faa et 
Begreb herom vil det være nødvendigt ved direkte Forsøg at 
udrede, hvorvidt Stivelse bortgaar uforandret med Excrementerne, 
og, i bekræftende Fald, om dette kan antages at finde Sted i ufor- 
holdsmæssig Mængde paa Grund af den ufuldkomne Tilberedelse 
af Melet, som vor Almue og tildeels ogsaa mere forfinede Sam- 


fundsklasser ofte bruger. Denne Oplysning maa det ansees af 
- Vigtighed at have udredet, da Betydningen af det Sloseri, som 


skal finde Sted ved det ufernuftige Madstel, gjennem en ligefrem 
Undersøgelse af Fodemidlernes bortkastede Rester, vil med større 
Sikkerhed herefter kunne bedømmes. — Den første Undersogelse 
i dette Øiemed er anstillet paa 2de Personer (hvoraf jeg selv er 
den Ene) under en moderat daglig Dist, bestaaende af saavel 


vegetabilske som animalske Fødemidler. Morgen og Aften Smør- 


brød med The, Kaffe eller Melk samt til Middag jevnlig Meel- 
og Grynspiser af forskjelligt Slags, hvoriblandt omtrent daglig 


P 


Poteter og Brød, — altsaa overveiende en vegetabilsk Diæt. Luft- 


temperaturen var paa den Tid, Undersøgelsen skeede, heller mild, 


og foruden maadelig Bevægelse i fri Luft fandt ingen legemlige 


Anstrængelser Sted. Excrementerne ere gjentagne Gange under- 


søgte paa den Maade, at der først er bleven overgydt koldt Vand | 
for at berøve dem Noget af det opløselige Farvestof, hvorefter — 


Vandet forsigtig blev afhældet for ikke at medtage muligens til i : 


Ti 

Bunds sunkne Stivelsekorn. En Deel af Massen blev derpaa udrørt 
i Vand og givet et Opkog for at oplose de raa Stivelsekorn, om 
saadanne maatte findes, og herved gjore Jodens Indvirkning saa- 
meget tydeligere. Ingen Reaction har været at opdage, uagtet 
Jod, som bekjendt, er et yderst omfindtligt Reagens, der viser 
Stivelsens Tilstedeværelse, hvor Kornene under Mikroskopet ere 
forsvundne. Det tør saaledes ansees rimeligt, at Exerementerne 
under de anførte Diætforholde lidet eller ingen Stivelse indeholdt. 

Den næste Undersøgelse gik da ud paa at constatere, om 
Stivelse skulde være tilstede under en Diæt, der indeholder util- 
beredt Meel i saa "stor Mængde, at den bliver lige med eller 
endog overstiger den Melmængde, som af Almuen i flere Dele 
af Landet irøres Grøden, efterat den er taget af Ilden. Efter 
nøiagtig Aftale med en gift, 30aarig sund Arbeidsmand i Apothe- 
ker Dittens Tjeneste blev en saaledes tillavet Bygmels Grød nydt 
3 Gange om Dagen. Melet var fiint malet, og der forbrugtes i 
Løbet af 6 Dage 8 & , altsaa omtrent 11 % (44 Lod) daglig. Da 
Hustruen havde forstaaet Anvisningen saaledes, at hun skulde 
tilsætte meget ført Mel til Grøden, efterat Gryden var taget af 
Ilden, blev den meget melholdig, og et Par Prøver, som jeg er- 
holdt, viste ved Indtørring en større Masse tørt Meel, end der 
rimeligvis nogensinde tilsættes af vore Bondekoner. Foruden de 
3de Maal Grød med Melk nød Manden ved Frokosten og Efter- 
middagsmaalet tilsammen 4 £ almindeligt Husholdningsbrod med 
Kaffe og til Middag noget Kjod eller Fisk med 4—5 Poteter. 
Den samlede Vægt af utilberedt Fødestof kan regnes til omtrent 
1800 Grammer, (436 Grammer udgjør et Pund), hvoraf de 3 Fjer- 
dedele antageligt maa regnes for at høre til de stivelseholdige ; 
Fødemidler. ` Manden arbeidede en stor Deel af Dagen i frisk 
! Luft paa Landet, og Temperaturen var i Ugens Lob i Marts Maa- 
. - ned midt paa Dagen nogle Grader under Frysepunktet. De ved. 
een Afforing daglig afgaaede Excrementer bleve særskilt bevarede - 
for hver Dag, idet han begyndte at ansamle dem den anden Dag 
efter begyndt Diæt. Exerementmassen var let at opbevare, da 
i den ved Kulden frøs fast sammen. Inden nogen nøiere Undersø- B 


* 


78 


gelse blev anstillet af Indholdet, bleve samtlige 6 Ansamlinger luft- 
tørrede i et ophedet Rum og derpaa veiede med følgende Resultat : 
No. 1 (2den Dag) veiede 85 Grammer 


- 2(3de —) — wW — 
- 3 (4de —) — 52 — 
. 4 (dte. —) — 45 — 
- 5 (6te —) -— 50 — 
- 6(ide —) — 80 — 


Tilsammen 388 Grammer Å 
eller i Gjennemsnit daglig lidt over 64 Grammer. Regnes Vand- 
mængden i det utilberedte Fødestof omtrent at udgjøre Halvpar- 
ten af den angivne daglige nydte Vægtfylde (1800 Grammer), 
hvilket for Melets Vedkommende er høit regnet, vil henimod 4 — 
af det tørre Fødestof være bortgaaet som Excrementer. Disse | 
Bestemmelser ere, som det let vil skjeunes, kun tilnærmelsesvis | 
rigtige, og de ere ogsaa blot tilfoiede, fordi det kan have nogen : 
Interesse at have en Idee om Forholdet mellem Vægtfylden af 
de indførte Fødemidler og de som Tarmexerementer udkastede; 
men forøvrigt ere Talangivelserne ikke af nogen Betydning- med å 
Hensyn paa Hovedspørgsmaalet: hvorvidt de nydte raa Melstoffe : 
for en Deel igjen bortgaa uforandrede. | T 

Ved den chemiske Undersøgelse af Excrementerne, der efter | 
Terringen blev foretaget af Apotheker Ditten i min Nærværelse, - 
viste sig ingen Tegn til Stivelse. Flere af de tørrede Masser ere - 
derhos undersegte af Prosector E. Winge og paa Universitetets |. 
chemiske Laboratorium af Dr. Hvoslef. 

Ved Winges Undersøgelse af et større Parti af samtlige 6 
. Exeretionsmasser fandt han i No. 6 (udtømt den 7de Dag efter 
begyndt Nydelse af Grøden) Stivelsekorn. under -Mikroskopet, P 
„Skjønt forholdsvis meget faa.“ I No. 3 fandtes i et lidet Pårti, af 
Størrelse som et Knappenaalshoved, ligeledes 2—3 utvivlsomme Sti- - | 
velsekorn. I ingen af de øvrige Prover fandtes Korn, men kuns endel 
"tvivlsomme kantede Legemer, der gave en Slags blaa Farve med Jod. | 
. Dr. Hvoslef kunde ved den chemiske Undersøgelse af Num- -— 
vig merne 1, 3 og 5, der vare stillede til hans Disposition, ikke Op- - 


PS XE 
EJ ar bok EE e 


49 


dage noget Spor af Stivelse. Efter saavidt muligt at være affar- 
vede, blev efter forudgaaet Kogning tilsat Jodkalium, hvorpaa 
Joden frigjordes ved Salpetersyre. Ingen karakteristisk Farvefor- 
andring viste sig herved, uagtet Forsøgene gjentoges flere Gange 
med al mulig Nøiagtighed. 

En Contraprøve blev gjort baade af mig og senere af Apotheker 
Ditten paa den Maade, at der til en Deel af den med Vand kogte 
Excrementmasse, som forud kun viste sig pigmenteret af det inde- 
holdte brunlige Farvestof, sattes noget Stivelseklister, hvorefter en 
tydelig mørkblaa Farvning viste sig ved Tilsætning af Jodtinctur. 

Da de Excretionsmasser, hvormed vi her experimenterede, 
havde ligget i flere Dage, inden de bleve torrede og provede, 
hvorved det kunde tænkes, at de, foruden at blive morkfarvede, 
tillige havde undergaaet en chemisk Forandring, saaledes at en 
ved Udtommelsen muligens tilstedeværende raa Stivelse var ble- 
ven borte som saadan, anstillede jeg et bestemt Forsøg for at 
constatere, om noget virksomt Ferment skulde være tilstede i 
friske Excrementer. En Deel maadelig tynd Masse blev strax 
efter Afføringen blandet med noget raa Marantastivelse og hensat 
til Tørring i fri Luft. Prøverne fandt Sted efter 14 Dages Forløb, 
og der viste sig da en Mængde uforandrede Stivelsekorn under 
Mikroskopet samt en tydelig Reaction med Jod. — Da Farven i 
det Parti af Excrementerne, som jeg undersøgte med Jod, viste 
sig noget mindre karakteristisk, anmodede jeg Prof. Winge om at 
undersøge den tilbageværende Deel. Resultatet heraf har han givet 
mig i følgende Yttringer: ,Reactionen var paa de Steder, hvor 
` Blandingen var intimere, meget ufuldstændig og langsom, medens 
den der, hvor Kornene laa i Klumper, var stærk. Formen var 
neppe synderlig forandret; mange Korn viste begyndende Spræk- 
. ker og Defecter i Centret for Molekülernes Anordning; men dette 

kan maaske være en Følge af mechaniske eller af Exerementtil- 
blanding uafhængige Aarsager.  Polarisationen var stærk.“ -- 
Skulde den i Tarmkanalens nederste Deel indeholdte Exere- 


n mentmasse paavirkes af oplosende Fordøielsesvædsker eller Fer- 


— menter, vilde dette bevise, at Organismen har det i sin Magt 


80 


ligetil det Sidste at forandre og benytte Føden. Vi vide nemlig 
med Vished, at Indsugningen af Stoffe er meget livlig i selve 
Endetarmen, saa at Organismen, om den er i Trang, kan bruge 
Alt, hvad tjenligt er, inden Exeretionen foregaar, saafremt ikke 
Afføringen fremskyndes af en eller anden Aarsag. 

For at vinde en yderligere begrundet Mening om, hvorvidt 
Melstoffets Stivelse fordøies under Former, der med større Van- 
skelighed kunne paavirkes af Safterne i Mund og Tarmkanal, 
har jeg tillige selv gjort et Forsøg, som maaske ikke vil ansees 
uden Beviskraft. ' 

Et utilberedet Fødemiddel, som fortrinlig egner sig til et saa- 
dant Forsøg, er hele Gryn, da, som anført, her Stivelsekornene 
ligge fast sammenpakkede i sine Celleskaller og derfor vanskeli- 
gere gjennemtrænges af de opløsende Safter. Jeg nød da i Lø- 
bet af 3 Dage samtidigt med 3de daglige Maaltider en god halv : 
Pægel smaa haarde Byggryn, der under Tygningen nøie blan- 
dedes med Saliva og tildeels knustes, medens dog en Deel hele 
Gryn bleve svælgede.  Excrementerne viste i Løbet af de føl- 
gende 5 Dage ingen Stivelse ved Jodreaction, uagtet Gjennem- 
gangen i Tarmkanalen paa Grund af en vanlig Tilbøielighed til 
Diarrhoe antagelig er foregaaet med større Hurtigled, end hos 
sunde Individer i Almindelighed er Tilfældet. En Uge senere 
tog jeg igjen raa Gryn paa den Maade, at jeg opblødede en god 
Haandfuld i Munden omtrent 10 Minutter, hvorpaa hele Portionen 
blev svælget utygget et Par Timer før Middagsmaaltidet. Tilfæl- 
digvis traf det sig, at jeg til Middag samme Dag fik Byggryns- 
grød samt Kjød med Poteter, saa at Stivelseføden blev temme- 
lig rig den Dag. Jeg følte mig ogsaa om Eftermiddagen noget 
mæt, men iøvrigt vel. Til Aften nød jeg en Kop The med et 
Par. smaa Tvebakker. Excrementerne bleve undersøgte de 4 
følgende Dage saavel paa chemisk Vei som under Mikroskopet.. 
Da Afføringen i disse Dage var løs og Udtømmelser fandt Sted 
flere Gange daglig, kunde det ventes, at en Deel af den med de 


raa Bygkorn indførte Stivelse vilde vise sig i paatagelig Mængde — 


i Faces. Den 3die Dag udtømtes med de tynde Excrementer | 4 


81 


nogle mere faste runde Conerementer, der ved Synet kunde an- 
tages for ufordøiede Korn. Dette var imidlertid ikke Tilfældet, 
idet der hverken ved den chemiske Prøve eller under Mikrosko- 
pet opdagedes noget Spor af Stivelse. Derimod fandt Prosector 
Winge i de omtalte faste Smaamasser hovedsagelig Muskelfibre, 
hvilket altsaa beviser, at vel ufordøiet Kjød, men ingen uforandret 
Stivelse var afgaaet som Excrement. Playfair angiver, at omtrent 
1s af de indførte albuminøse Fødemidler bortgaa som Tarmex- 
crement. I de den 4de Dag udtømte Excrementer kunde jeg 
med Jod ingen Farveforandring frembringe, uagtet en lidt større 
Masse, blandet med Vand, brugtes til Prøven, ligesaalidt som en- 
kelte Partikler farvedes; derimod fandt Prosector Winge i nogle 
af Massen udtagne mere solide Partikler et Par Legemer, som vel 
gave en blaa Farve, men ikke viste tydelige Stivelsekorn under 
Mikroskopet. I en Deel Planteceller laa en Substants, som ved 
Winges Undersøgelse gav en blaaviolet Farve. Da der saaledes 
i denne Excrementmasse under den mikroskopiske Undersøgelse 
fandtes chemiske Tegn til Stivelse, medens de optiske manglede, 
maa den have været tilstede i yderst ringe Mængde og formo- 
dentlig i en ved Fordøielsen forandret Form. Herved bliver det 
ogsaa forklarligt, at ingen Farveforandring kunde vise sig i en 
større Masse af de heterogene Bestanddele, hvoraf Excrementerne 
bestaa, idet de faatallige Stivelsekorn i denne maatte blive af for- 
svindende Betydning. 


Det ved disse Undersøgelser vundne Resultat synes at vise: 
ikke alene at raa Stivelse kan forandres under Fordøielsen, naar 
Organismens Behov er saa stærkt, at den tiltrænger den omsatte 
Stivelse som Materiel for det løbende Stofskifte; men at Fordøi- 
elsen er indgribende nok til at kunne forandre Stivelsen ogsaa i 
de Tilfælde, hvor Organismen ikke er i stærk Trang for en større 
Mængde af Kulhydrater. At en Deel af disse maa under en ri- 
gelig Tilførsel bortgaa som Excrementstoffe, kan ansees sikkert, 


Og rimeligt er det, at ved Overflod ogsaa en Deel shortgnar ufor- 
; Vidensk.-Selsk. Forh. 1866. 


82 


andret; men at dette ikke nødvendigvis maa skee, selv om Mel- 
stoffet nydes raat, derom tror jeg ikke der kan være Tvivl. 

Hvor store Qvantiteter af raa Stivelse der skal til, for at For- 
døielsesevnen skal vise sig tilstrækkelig til chemisk at forandre 
den, er det vistnok umuligt at erhverve nogen almengyldig Be- 
stemmelse for, da den individuelle Kraft til at fordøie en eller 
anden Slags Føde er ganske forskjellig, hvorhos denne Evne tillige 
afhænger af Vane og ydre Omstændigheder, sygelige Tilstande 
ikke at tale om. Men i Almindelighed tør det udtales, at selv 
om al indført Stivelsefode overgik til Glukose, vilde dog Organis- 
men under et rigeligt Fødesæt.ei kunne benytte det Hele. Det 
Overflødige maa udstødes eller afsættes som en unyttig og tildeels 
skadelig Legemsbyrde, og forsaavidt kan det ei heller være gan- 
ske ligegyldigt, hvorledes disse et luxuriøst Levesæts Residuer 
føres ud af Organismen. 


Med Hensyn til den Lethed, hvormed Organismen vil være . 


istand til at tilegne sig de nydte Fødemidler, maa det være klart, 
at jo lettere fordøielige disse ere, desto hurtigere vil Nærings- 
saften blive beredt og færdig til at overgaa i Blodløbet, og hvis 
mån med denne, saavel til Theori som Erfaring støttede Sand- 
hed for Øie ensidigt vil betragte Sagen, kan der ikke reises no- 
gen begrundet Indvending mod den Mening, at alle Spiser bør 
være saa omhyggeligt tilberedte med Hensyn til Fordøielsen, 
som en kulinarisk Kunst formaar, og forsaavidt Tilberedningen er 
urationel, kan det ikke blive holdbart at paaberaabe sig en gam- 
mel — om endog tusindaarig — Vane som Grund for at vedholde . 
nogen Slendrian i Fødens Tilberedning. Men denne Betragtnings- 
maade kan som sagt blive ensidig og saaledes ei heller" holdbar. 
For den arbeidende Klasse og især for Enhver, som færdes me- 
get i fri og kold Luft, viser det sig nemlig som en Nødvendighed, 
at Maven har noget Fødestof at arbeide med; thi med Følelsen 
af en ganske tom Mave følger der, hvad sikkert Enhver har er- 
faret, gjerne ogsaa Følelse af Mathed. Trangen til Føde bliver 
da bydende, hvorvel det godt kan være Tilfældet, at det for Da- 
gen bestemte - Fødesæt i det Hele er tilstrækkeligt til en normal — 


83 


Ernæring af Legemet. Det er denne Trang, som lader Arbeids- 
manden ønske en Føde, den han kan, som man siger, bie paa, 
indtil den bestemte Tid for det næste Maaltid er forhaanden, — 
og det er denne instinktmæssige Nødvendighed, som imodegaaes 
ved at berede Fødemidlerne mere solide og saaledes mindre lette 
at fordøie og mindre hurtigt overgaaende i den organiske Kar- 
virksomhed. — Formodentlig vil denne Maade til Slutning ogsaa 
vise sig som den meest oeconomiske. Forudsætte vi t. Ex., at en 
Arbeidsmand, der nyder en tyndere Grød, hvori alle Stivelse- 
korn ere udkogte, bliver sulten inden et kortere Tidsrum end 
sædvanligt, og at han for at kunne arbeide med Udholdenhed 
maatte gjøre et Maaltid mere i Løbet af Dagen, skalde Bekostningen 
herved sandsynligvis overstige det mindre Tilskud af Mel, som til- 
sæltes efter endt Kogning, og som Organismen ifølge Behovet for- 
maar at benytte med samme Enderesultat som den kogte Stivelse.' 
Hovedsagen ved Ernæringen og Legemets Styrke er, — hvad 
jeg til en sikker Forstaaelse her skal gjentage, —- at Føden indel: ol- 
der den fornødne Mængde af vævdannende Stof (Albuminater), at 
dette bliver udskilt af sine Forbindelser og benyttet til det intime 
Stofskifte, for hvilket Urinstoffet? som Excrement er den vigtigste 
Repræsentant. 'Alle vore Fødemidler, saavel de animalske som 
vegetabilske, indeholde i saa Henseende de samme nødvendige 
Stoffe, skjønt i forskjellig Mængde; men i Almindelighed vil det 
relative Forhold mellem vævdannende (qvælstofholdige) og de 
saakaldte respiratoriske (kulførende) Stoffe være et saadant, at 
der ofte bliver Overflod af de sidste, hvilket da især gjælder om 
mange Planters Indhold og meget fedt Kjød. — Individer, som i 
Hovedsagen leve af vegetabilsk Føde, kunne saaledes komme til 
' Af en Universitetscollega har jeg hørt, at man i Skotland har gjort den Erfa- 
ring. at fiintmalet raat Mel, nydt om Formiddagen med et Glas stærk Vin, 
^ sætter Organismen istand til under Arbeidet at undvære Føde i et længere Mel- 
. lemrum end sædvanligt, hvorfor dette Fødesæt bruges, naar — > 
medføre, at man maa udsætte et regulairt Maaltid. 
* For en mindre Deel maa ogsaa Urinsyre og Kreatin komme i Betragtning 
. efr. Dr. Beddoe: ,On Hospital Dietaries*, Dublin 1865, og British and foreign 


- Review, April 1866). 
6* 


84 


at bortkaste en tilsyneladende uforholdsmæssig stor Deel af 
det Nydte, uden at dette paa nogen Maade behøver at fordyre 
Levemaaden — og hvis Fødens sande Ernæringsværdi er tilstræk- 
kelig, vil Helbreden ogsaa holde sig i alle Maader godt. 

De seneste practiske Undersøgelser, især i England, udhæve 
ogsaa dette Punkt i Modsætning til de reent videnskabelige Be- 
regninger, i hvilken Henseende jeg skal tillade mig at henvise 
til en Artikel i Medical Times, October 1866, betegnet med Over- 
skriften ,The Philosophy of Food.” Den ender med en fuld Er- 
kjendelse af Videnskabens Resultater, men — siger Forfatteren 
— hvis Videnskaben modsiges bestemt af Erfaringen, maa denne 
sidste beholde sit Værd for os. 

Der existerer i England et Selskab („The Vegetarian Society“), 
hvis Medlemmer af Princip afholde sig fra at nyde animalsk 
Føde med Undtagelse af Melk og Æg, og at den hovedsagelig 
vegetabilske Diæt bekommer dem godt, kan sluttes deraf, at 
mange Medlemmer blive meget gamle, ligesom jeg efter Samvære . 
med flere af dette Selskabs Medlemmer kan bevidne, at deres 
Udseende var kraftigt og vidnede godt om Levemaaden. Et saa- 
dant Fødesæt er heller ikke dyrere end Kjød- og Fiskespiser; 
men ganske vist vil Excrementmassen blive større i Forhold, som 
en overveiende Mængde af Amylacea nydes. At dette i Virke- 
ligheden ogsaa er Tilfældet, viser sig, efter hvad jeg herom har 
hørt, i flere Egne af vort Land og navnlig der, hvor Kornet ny- 
des sammalet og i stor Mængde i Form af Fladbrød; thi al den 
Cellulose (Træstof), der hermed indgaar i Tarmkanalen, maa 
ialfald som ufordøieligt igjen udgaa med Tarmexeretionen. Gan- 
ske det samme vil ogsaa blive Tilfældet med Hesten, om den fo- 
des med heel Havre, hvilket bliver til en virkelig Ødselhed der- 
ved, at mange hele Havrekorn ville, uberørte af Tarmvædskerne, 
bortgaa, fordi Skallene ere aldeles ufordøielige, idet den oplø- 
sende Saft kun kan trænge ind til Melkjernen, hvor Skallen har 
en Aabning eller Sprækker. Hesten holder sig smækker og be- 
finder sig rask; men Methoden er ikke destomindre ødsel. | 

" I enkelte Landsdele skal det, ifølge den Underretning, jeg — 


85 


herom har faaet af Elever i Jordemoderskolen, ikke være Skik 
og Brug at tilsætte raat Mel til Grøden efter endt Kogning, hvor- 
imod man nok sætter megen Pris paa, at Kogersken forstaar den 
Kunst tilgavns at lave Grøden compact. I nogle Egne af vort 
Land roses den Kokkepige, som kan stampe Grøden saa haard, 
at man, som det med et hyperbolisk Udtryk hedder, kan gaa paa 
den, og i Sverige skal man bruge at koge Grøden saa stiv, at 
den kan skjæres i Skiver eller Stykker, i hvilke man tilmed ofte 
stikker Smaafisk. Herved erholdes en blandet Føde af samme 
Næringsværdi som Brød og Fisk. 

Hvor der, foruden den daglige Melføde af Grød, Fladbrød, 
Lefser o. s. v. ovenikjøbet fortæres en stor Mængde Poteter, der 
flere Steder stampes sammen til store Boller (Potetboller), kan 
det neppe være tvivlsomt, at Stivelsen i Forbindelse med det i 
Planterne indeholdte Fedt vil blive overmægtigt i Ernæringspro- 
cessen, endog om der lidet eller intet nydes af andre Kulhydra- 
ter ss. Sukker, og ingen fede Sager foruden Melken, der forresten 
altid giver et Tilskud af begge Stoffe til den daglige Føde. An- 
derledes vil Forholdet stille sig, om Fødemidlerne ere overveiende 
animalske eller, som de benævnes, plastiske. Indretter man sin 
daglige Diæt nogenlunde moderat, vil, som tidligere anført, Mu- 

skelernæringen og Legemets Styrke godt vedligeholdes, og da de 
til Respirationen o. s. v. nødvendige kulførende Fødestoffe efter 
Behag kunne holdes i et Minimum, vil der intet blive tilovers for 
en overflødig Fedtdannelse. Indskrænker man Nydelsen af Kul- 
hydrater og Fedt endmere, vil det rundt om i Legemet forud af- 
. satte Fedt igjen indsuges og Kulstoffet forbruges til at underholde 
den stadige Forbrænding, der finder Sted saavel i Lungerne som — 
rundt om i andre Dele, hvor det fri Surstof virker. Under slige — 
- sparsommelige Diætforholde vil Organismen kunne befinde sig 
meget vel, men Excrementtabet vil da blive yderst ringe, idet 
Fødestoffet benyttes til det Yderste. Saaledes som Diætforholdene 
meget ofte stille sig hos de mere velhavende Samfundsklasser og 
fornemmelig hos Personer, der til Overmaal nyde en blandet ani- 
malsk og vegetabilsk Føde, vil det selvfølgeligt være umuligt for 


- 


86 


Organismen at bruge Alt, hvad der indføres, og endnu vanskeli- 
gere vil dette skee, naar til det rigelige Fødesæt endda kommer 
en Deel spirituøse Sager o. s. v., hvorved Stofomvexlingen heller 
langsomgjøres. En raffineret Kogekunst kan” ganske vist gjøre 
Føden temmelig let at fordøie, og Erfaring viser ogsaa, at enkelte 
Mennesker kunne fortære overmaade store Qvantiteter af Mad og 
Drikke, fordi de efterhaanden have faaet deres Mavesæk stærkt 
udvidet, hvoraf igjen følger en forøget Trang til at fylde den; 
men en normal Ernæring af Legemet fremmes ei herved. Føl- 
gerne kunne være forskjellige. Der gives Organismer, som jevnt 
kunne modtage en overflødig Mængde Fødemidler af flere Slags 
og dog holde sig magre. Det vil dog let begribes, at Udførselen 
i saa Fald maa foregaa rigeligt paa en eller anden Maade, og i 
Almindelighed høre disse Individer til dem, som en fransk Natur- 
forsker har kaldt „gode Gjødselmaskiner.* Den afgaaede Excre- 
mentmasse vil ikke alene være rigelig i Qvantitet, hvorved da 
ogsaa Urinafsondringen og Hududdunstningen kommer i Betragt- 
ning; men den vil tillige, foruden Rester af de væsentlig kulfo-. 
rende Fødemidler, indeholde Qvælstofforbindelser i større Mængde 
end sædvanligt. Med andre Ord: denne Masse vil, — især naar 
den tillige indeholder det med Urinen afgaaede qvælstofholdige 
Urinstof, Urinsyre og Kreatin — være et fortrinligt Gjødnings- 
middel, fordi den er rig paa de sidstnævnte Stoffe. Den overdaa- : 
dige Levemaade vil saaledes give en god Poudrette, medens eu 
tarvelig og meget stivelseholdig Føde nok kan give et voluminøst, 
men desuagtet mindre værdifuldt Materiel for Poudrettetilbered- 
ningen. Ingen vil dog være af den Mening, at det oeconomiske 
Tab, som finder Sted ved Ødselhed i Levemaade, kan opveies 
ved det rigere Gjødningsstof, om end Individet under samme kan 
befinde sig relativt vel. | 

Men Følgerne af et luxuriøst Levesæt kunne ogsaa blive 
mindre heldige. Organismen kan ved en særegen Disposition af 
den indre Virksomhed overføre et større Qvantum af mere eller 
mindre vel tilberedt Næringsstofi Circulationen, hvorved da denne 
ikke alene umiddelbart afficeres, men hvis afledede Følger kunne 


87 


vise sig som Abnormiteter af mange Slags. Helbreden kommer 
efterhaanden til at lide mærkbart, og Livet vil begrændses til et 
kortere Tidsrum, end det maaske ellers skulde være Individet 
beskaaret. ; 

Som det ovenfor er udviklet, vil en passende Blanding af 
animalske og vegetabilske Fødemidler efter al Rimelighed give 
den for den menneskelige Organisme meest passende Næring, 
hvad ogsaa Tandbygningen synes at antyde. Naar nu ved Siden 
af en saadan qvalitativ Bestemmelse tillige en sundhedsmæssig 
Regel skulde gives, .— uafhængig af Ganelyst og en ofte bedra- 
gerisk Ædelyst — med Hensyn ' til Qvantiteten, kan det i Hen- 
seende til det relative Forhold mellem begge Slags Fødemidler 
neppe antages af nogen særdeles Betydning, om der nydes noget 
mere eller mindre af det ene eller andet Slags; hvorimod det paa 
ingen Maade kan være ligegyldigt i physiologisk Henseende, om 
man i det Hele driver sine daglige Nydelser til Overmaal. Som 
en væsentlig Betingelse for en varig Sundhed, forsaavidt denne 
betinges af Ernæringen, kan det altsaa opstilles, at Føden bør i 
Hovedsagen fordøies, og at den under et livligt Stofskifte he- 
nyttes paa en normal Maade. Under saadanne Forholde, der 
især ere vigtige i Barnealderen og under Opvæxten, indtil Lege- 
met har naaet en vis Modenhed, vil tillige den naturlige Ligevægt 
være tilstede mellem de indførte Fødemidler og de forvandlede 
Stoffe, der som Excretionsmaterier igjen udkastes, — enten ubrugte 
og ubrugbare, — gjennem Tarmkanalen eller som Produkter af 
den mere intime Stofomvexling gjennem Urin-, Lunge- og Hud- 
afsondringen. Exeretionsmængden vil nemlig antage Proportio- 
ner, som man kan ansee for physiologisk normale. Som et Exem- 
pel paa, hvorledes dette Forhold viser sig ved en mere sammen- 
sat Diæt i Sammenligning med den ovenfor omhandlede hoved- 
sagelig vegetabilske Kost, som vor Arbeidsmand nød og fandt sig 
vel ved, skal jeg endnu tillade mig at tilføje Resultatet af nogle 
ganske nylig anstillede Forsøg af Dr. Dressler, hvorom berettes 
i Prager-Vierteljahrschrift, No. 4,1865. Den specielle Undersøgelse 
gik ud paa at granske Fæces med Hensyn til deres Taurinmængde — 


88 


— Taurin er en af Galdens qvælstofholdige Bestanddele — og 
udførtes paa den Maade, at han satte sig selv paa-en god blan- 
det animalsk og vegetabilsk Diæt. Hans Fæcesmængde var i 
Gjennemsnit daglig 1015 Grammer, — varierende de enkelte 
Dage mellem 64,7 og 160,9 Grammer — i frisk Tilstand. Vand- 
mængden antoges at udgjøre 75 %,, altsaa var der 25 °% fast 
Masse = 25 Grammer daglig. Sammenlignet med Vægten af vor 
Arbeidsmands Excrementmasse (64 Grammer) viser det sig, at 
under en mere animalsk Kost kun det Halve afgik. Herved kan 
vistnok bemærkes, at Vandmængden synes noget høit angivet af 
Dr. Dressler, — hvorvel den paa Grund af Massens maaske rin- 
gere Consistents tor være ganske rigtig; — og dernæst at den 
omtrentlige Vægt af de nydte Fødemidler ikke er vedføiet; men. 
da Experimentator selv betegner sin Diæt som en god blandet 
Kost, er det rimeligt, at den har været nydt i den Qvantitet, som 
en god daglig Levemaade medfører. 

Ifølge vor almindelige physiologiske Kundskab og efter det 
Resultat, som nærværende Undersøgelse har givet, vil det ikke - 
med Sandhed kunne paastaaes, at det er den arbeidende Sam- 
fundsklasse, som især ødsler med Maden, eller ved hvis uhensig!s- 
mæssige Madstel der tabes Tusinder af Nationalvelstanden, — hvor- 
vel det vist maa medgives, at Tillavningen kunde være bedre og 
mere forligelig med en svag Fordøielse, — men at denne Bebrei- 
` delse med større Foie kan gjøres vore luxuriøst levende og mere 
velhavende Samfundsklasser. Mad og Drikke hjælpes ad i at 
fremføre en for Organismen overflødig Ernæringstilstand, og det 
tør siges uden Overdrivelse og er i den senere Tid ogsaa i andre 
Lande udtalt, at mange Maver kunde mættes med Overfloden. 
Et fornuftigt Mavestel skulde uden Tvivl blive til Gavn for alle 
Parter, Vore Forfædre havde en diætetisk Regel, som jeg oftere 
har hørt repetere i min Ungdom, og det var den, at man skal 
høre op med at spise, naar Maden smager bedst. Regelen er, 
fornuftig anvendt, god; men den er nok forlængst lagt tilside som 
forældet og ei passende for vort nærværende physiske Opdragel- Rx 


^ 


89 

sessystem. Med andre Ord lyder den samme Regel: „Lidet, men 

Godt;* men saaledes er den desværre ikke sjelden upraktisk. 
Jeg behøver neppe at tilføie, at det vilde være ønskeligt, om 
Videnskabsmænd, som have en lettere Adgang til deslige Under- 
søgelser, end jeg i min Stilling kan raade over, vilde anstille en 
Deel Forsøg i Lighed med dem, hvortil jeg har støttet de her i 
Selskabet fremførte Resultater og Anskuelser. Deslige Forsøg 
kunne gjennemføres i en større Maalestok, og jeg vil gjerne see 
dem gjentagne paa en mere omfattende Maade. Hvorvel Stivel- 
sen som saadan vistnok ikke kan regnes til de for Legemet ab- 
solut nødvendige Næringsstoffe, fortjener den dog Opmærksom- 
hed, fordi den findes udbredt i Naturens Husholdning i et rigt 
Maal. Der knytter sig derfor ogsaa til Undersøgelsen om Kor- 
nets Benyttelse i det organiske Dyrliv Spørgsmaal, der saavel i 
physiologisk som i oeconomisk Henseende ere af stor Interesse. 
Jeg skal med Hensyn hertil kun erindre om, at til Exempel den 
franske Regjering og navnlig Armeebestyrelsen i mange Aar har 
søgt at løse den Opgave: gjennem en nogenledes praktisk Frem- 
gangsmaade at gjøre Cellulosen (Klidet) af Kornet fordøieligt og 
saaledes nyttigt som Næringsmiddel, medens den nu hovedsagelig 
kun synes at tjene som et mechanisk Pirremiddel for Mavens 
og Tarmkanalens Secretionsapparat. Et Medlem af det franske 
Videnskabsacademi (Payen) og flere andre Forskere have særligt 
beskjeftiget sig med denne Undersøgelse, Det tør haabes, at 
Techniken ogsaa her vil engang naa Maalet, da vi vide, at disse 
træagtige Skaller, hvis indre Flade tilmed er qvælstofholdig, ved 
en chemisk Behandling kan forvandles til virkeligt Næringsstof. 
Enkelte af den seneste Tids Forskere tro at have naaet Maalet 
deelvis vedat koge fiintmalet Klid og afdampe det vundne Afkog | 
til Tørhed, hvorefter det tilbageblevne Pulver blandes med Sukker 
og bruges. Det i Klidet tilstedeværende azotholdige Stof, der er 
benævnt ,Cerealin*, og som findes i naturlig Forbindelse med 
phosphorsure Salte, skal efter en engelsk Læges (Tilbury Fox i 
Medie. Times, 17 March 1866) Anbefaling være meget nyttigt un- 
der en svækket Fordøielse og Ernæring, idet Cerealinen forment- 


90 


lig virker som et Fordøielsesstof i Lighed med Pepsinen. For- 
døielsen af de for Mennesket brugbare Fødemidler kan nu med 
temmelig Sikkerhed forfølges, da de virkende Kræfter i Hoved- 
sagen ete physiologisk bestemte. Processen kan i Korthed op- 
gjøres saaledes: 

Mundkjertlernes og Mavekjertelens Safter, der fornemmelig 
indvirke paa Fødemidlernes Stivelse ved et eget diastaselignende 
Gjæringsstof (Ptyalin) ere alkaliske ligesom Tarmsaften og Gal- 
den, hvorimod Mavesaften, ved hvis eiendommelige Gjæringsstof 
(Pepsin) de æggehvideartede Stoffe angribes og omdannes, rea- 
gerer suurt. I disse modsatte Egenskaber findes en physiologisk 
Forklaring af den Kjendsgjerning, at Nogle — ofte efter Vane og — 
Livsforholde, — finde sig bedre ved at nyde sure, Andre bedre | 
ved alkaliske Sager. Begge Egenskaber hos de respective Væd- i 
sker ere dog nødvendige for en normal Fordoielse. Den begyn- 
der i Munden ved Fødemidlernes Tygning og Blanding med Saliva 
(hos spæde Børn ved Patning), hvorved de stivelseholdige Stoffe 
allerede for en Deel forandres, derefter fortsættes den i Mavesæk- — 
ken, ved hvis Saft de æggehvideårtede Substantser udskilles og E 
opløses samt noget Melkesyre dannes af Sukkeret, og endelig 
fuldendes Arbeidet i Tarmkanalen ved Indvirkningen af Mave- 
kjertelens og Tarmslimhindens Safter samt Galden, idet saavel 5 
de nævnte Stoffe som det dem ledsagende Fedt omvandles til den 
Næringsvædske, der er bestemt til at overgaa i den almindelige 
Circulation. 3 

Til Slutning vil jeg anmode om, at dette Foredrag, hvoraf | 
blot Hovedpunkterne og Resultatet ere fremstillede i Selskabets 
almindelige Møde, maa undergives en Discussion i den naturhi- |. 
storiske Afdeling. Emnet vil saaledes kunne flersidig belyses 0g 
drøftes, og det vundne Udbytte tør da maaske gjøre nogen For- 3 
dring paa tillige at stifte praktisk Nytte. Å 


Hr. Chr. Boeck foreviste nogle Apparater, hvorved Tiden for : 
en Spiralfjeders Svingninger kunde bestemmes, og hvorved der viste t 
sig, at Forkortelsen af en spændt Spiralfjeder ikke begynder i det Øit- 


91 


blik, da Hindringen for Sammentrækningen ophører, og at det Tids- 
rum, der medgaur fra at Fjederen er bleven fri til den begynder at 
hæve en ihængt Vægt er forskjellig efter Spændingens og den ihængte 
Vægts Størrelse. Senere vilde blive meddelt nogle Rækker af Forsøg 
med llenvisning til Forholdene ved Muskelsammentrækningerne. 


Den 20de April. Møde i den philosophisk-historiske Classe. 
Hr. Lyng holdt følgende Foredrag: 
Om den ioniske Naturphilosophi, især Anaximander. 
Den Periode, hvori den græske Philosophi opstaar, er en for 
Grækenlands indre Udvikling høist betydningsfuld, nemlig de 
Aarhundreder, der gaa nærmest forud for Perserkrigene, Det er 
paa den ene Side Forfatningskampenes Tid, den Epoche, hvor 
-Demos reiser sig mod Aristokratiets Tryk, og hvor der til De~ 
mos's Beskyttelse mod dette Tryk ved enkelte politiske Genier 
(Solon, Pittakus etc.) gives Love, der hævde Ligheden, Folkets, 
de almene, Interesser mod de særegne. Her gjør altsaa Rettens 
Principer sig gjældende, men vel at mærke, ikke egentlig som 
Principer, de gjøre sig kun gjældende for det Førstei den dunkle 
Følelse af sin Ret, der utvivlsomt var det, der egentlig gav Fol- 
ket Mod og Kraft til sin Reisning, og dernæst som de Lovregler, 
Folket gjennem sine Høvdinger tilsyneladende vilkaarlig opstil- 
lede som sit Værn mod de høiere Samfundsklassers Overgreb, 
altsaa paa den ene Side som Indhold uden tilsvarende Form, som 
Naturinstinet uden tilsvarende Bevidsthed, paa den anden Side som 
Form uden tilsvarende Indhold, som Bevidsthed uden tilsvarende 
Naturlighed, altsaa som vilkaarlige, blot hensigtsmæssige Bestem- 
melser. Paa den anden Side var Tiden Gnomikernes og de syv 
Vises Tidsalder; ligesom over Statslivet saaledes begyndte man 
d ogsaa at reflektere over det almindelige, private Menneskeliv, dets 
Kaar og dets Love, det var den vaagnende moralske Reflexions 
Tidsalder. Men vel at mærke, denne Moral er en rent eu- 


92 


dæmonistisk, d. e. Tanken om fornuftige Bestemmelser, Fornuft- 
principer, for Livet gjør sig kun gjældende dels som den sande, 


men skjulte, Drivfjeder til denne Reflexion, dels som vilkaarlige : 


Maximer, hvis Nyttighed Erfaringen har bekræftet, altsaa som 
tjenende Interesserne. I begge Retninger se vi altsaa Tanken, 
det i Sandhed Menneskelige, der jo netop var Indholdet af Græ- 
kenlands verdenshistoriske Mission, røre sig, men ikke i sin Fri- 
hed, dels rent umiddelbart, som ren Inderlighed, dels som tje- 
nende, som Middel, altsaa som ren Udvorteshed. 


Ganske den samme Charakter har ogsaa denne Tidsalders 


Philosophi, nemlig den saakaldte ioniske Naturphilosophi, der, 
som bekjendt, væsentlig falder i det 6te Aarhundrede før Chri- 
stus. Det Spørgsmaal, der danner Udgangspunktet for denne 


Philosophi, og hvorefter den ogsaa bærer Navn af Naturphilosophi 1 


eller Physiologi i en ganske særegen, udmærket Forstand, for- | 
saavidt nemlig ikke blot dens Gjenstand, men ogsaa dens Opfat- | 
ning, dens Princip er det Naturlige, det er Spørgsmaalet om - 
Urstoffet; med andre Ord, naar man overhoved kan sige, at 
det Spørgsmaal, som Philosophien opkaster og besvarer, er det 
Spørgsmaal, hvad er Tilværelsen, Tingene? saa har dette Spørgs- 
maal for denne første Philosophi den Betydning: hvilket er det 1 
Stof, den Materie, hvoraf alle Ting ere opstaaede, og hvori de - 
igjen opløse sig? Naar overhoved Philosophien er en Begriben : 
af Tilværelsen, dens Forklaring i Tanke, saa er vistnok "Tanken - 
ogsaa tilstede i denne første Philosophi, men det er paa en egen 1 
Maade, det eri Hyllet eller Svøbet af et Stof. Med andre Ord: | 
Tanken er der, ikke i sin egen Form, men i Forestillingens, 08 - 


der bliver saaledes i denne Philosophi det samme Forhold, d. v. 


å t 
s. den samme Strid mellem Indhold og Form, som charakterise- 


rer denne Tidsalder i andre Retninger. 


Deres Philosophi synes nemlig for det Første temmelig uphi- - 
losophisk; bliver man staaende ved, hvad disse Philosopher lige- 
frem opstille som Princip, da synes deres Lære at være Physik 
og ikke Philosophi; saaledes synes f. Ex. Thales's Lære, at Al- - 
ting er opstaaet af Vandet, mer beslægtet med den moderne nep- - 


pci duds E KER Pr > " dg 
bn ole Ge ek see RUN Sane Ad BG LS Går LE 


93 


tunistiske Geologi end med et philosophisk System. Det er dog 
Philosophi, om end ikke ren Philosophi; Tanken er der dog, om 
end i Forestillingens Form, og netop derfor er deres Lære en 
Gaade, der maa udtydes. Denne Udtydning kan synes vilkaar- 
lig og uberettiget; men det er dog let at indse, at den ikke er 
det. Naar f. Ex. Thales opstiller som Princip Vandet, maa man 
nødvendig spørge, hvilke Grunde, hvilke Egenskaber ved Vandet 
der har ledet ham til åt opstille Vandet som Princip fremfor de 
andre Elementer, og i disse Vandets Egenskaber er det altsaa, 
at hans egentlige, sande Tanke har objectiveret sig for ham. 
Spørger man altsaa nærmere om, hvorledes Tanken er til- 
stede i disse Systemer, saa har den i dem netop de samme to 
modsatte Existensformer, som i de andre Retninger. Den er der 
paa den ene Side som det dunkle Instinct, der har ledet dem til 
at vælge netop Vandet f. Ex. fremfor andre Elementer, og paa 
den anden Side som den blotte Form af Enhed, Modsætning etc., 
i Sammenligning med hvilken Form Indholdet d. v. s. den fysi- 
ske Beskaffenhed af denne Enhed etc. er betydningsløs, betyd- 
ningsfuld kun ved sin Affinitet til, ved sin Henpegen paa Formen. 
' Tanken, det Betydningsfulde i disse ældre Joners Philosophi, er saa- 
ledes paa den ene Side, hvad de have søgt, hvad der har foresvæ- 
vet dem, og hvad de kun tilnærmelsesvis have fundet Udtryk for i 
den physiske Qvalitet af de Principer, de have opstillet; paa den 
anden Side er det den blotte Form, det, at de overhoved have op- 
stillet et Princip og en Modsætning ete., uden Hensyn til, at dette 
Princip som en bestemt sandselig Ting dog ikke er noget Princip; 
med andre Ord, det Betydningsfulde, Tanken, er paa den ene Side, 
hvad de have ment, men ikke sagt, men netop derfor ogsaa 
paa den anden Side, hvad de have sagt, men ikke ment. 
Hvad den første af disse Philosopher, nemlig Thales an- 
gaar, da finder jeg Hegels Behandling af ham i det Væsentlige 
tilfredstillende, og jeg kan derfor med Hensyn til ham fatte mig - 
iKorthed. Jeg skal for det Første kun fremhæve Hovedpunkterne 
for Sammenhængens Skyld med de efterfølgende, og blot dvæle 
| nærmere ved et Par Punkter i hans Lære, hvis Betydning ikke 
E forekommer mig fuldstændig opklaret. 


LI 


lig aandige Moment i denne materialistiske Verdensanskuelse, det — 


den nodvendig Forbindelse med Livet, der, som vi vide af Arist. — 


| klare, selvbevidste Form, hvori vi senere finde den hos Anaxagoras 


94 


Thales lærte, som bekjendt, at Alting er Vand, og naar vi, 
efter hvad der ovenfor er bemærket, spørge, hvilke Grunde der 
have ledet ham i dette Valg af Princip, da har Simplicius fuld- 
stændig sammenfattet de Grunde, der kunne angives og ogsaa af - 
de Ældre ere angivne, naar han (in Arist. Phys. 8 a. b.) siger: 
Gakic påv dig TÒ yovipov xal TOOMLMOV xal GUVEKTLUOV xal Coetu» 
xal evtIæuTOV Tod vdaroc (anstdev). Det er altsaa for det Første 
det, at det sammenholder og omfatter det Hele — Thales troede, 
at Jorden svømmede paa Vandet, — dernæst, at det med Lethed 
lader sig forme, altsaa dets qvantitative Grænseløshed og dets 
qvalitative eller Formlosheden. Navnlig er det Sidste det egent- 


nemlig, at Stoffets Betydning er det Negative, Ubestemtheden, ~ 
den blotte Mulighed af Bestemmelse eller Form. Vandet peger 
saaledes ved sin eiendommelige Beskaffenhed negativt hen paa et 


formende Princip; men dernæst gjør det det Samme ogsaa posi- 

tivt: baade Føden, der objectivt; og Sæden, der subjectivt er det — 
3 å ; ' p 

Levendes Væsen, er vaadt, og Vandet viser sig saaledes at staa 


(de an. I, 2), for Thales netop havde Betydning af det bevægende ^ 
og dermed vistnok ogsaa af det formende Princip, forsaavidt som - | 
Tingen har det i sig selv. Da nu det materielle Princip, som Vi 
have seet, netop har sin Betydning deri, at det saa at sige for- 
negter sig selv ligeoverfor et formende Princip, saa bliver dette 
det Høiere, det egentlige Guddommelige. Det er ogsaa dette, 
der er udtalt i, hvad der anføres som Thales's anden Hovedsats, 3 
nemlig, at „Alt er fuldt af Guder“; den egentlige philosophiske 1 
Betydning af denne Sats er ganske vist den, at Stoffet overalt er ^ 
gjennemtrængt af en bevægende, formende Kraft. Saaledes er 
denne Sats ogsaa bleven forstaaet af de Gamle, navnlig Stobæus 
(Ekl. phys. I, 56) og Cicero (de nat. deorum I, 10, 25), der kun | 
have begaaet den Feil at overse den mythisk-phantastiske Form, 
hvori Tanken stod for Thales, og tillægge ham den i den samme E 


Det er Noget, som gjælder al historisk Udvikling overhov 


95 


og naturligvis ikke mindst Philosophiens, at Fremskridtet ikke 
er en Agglutination af Handlinger, Tanker, men i Sandhed en Ud- 
vikling, d. v. s., at det Hele egentlig er tilstede i Begyndelsen, 
men paa en ufuldkommen Maade. Det er dette, der ogsaa har 
vist sig i den Skildring, vi her have givet, af Thales's Philosophi. 
Den er selv den ,vaade* Spire, hvoraf den græske Philosophi har. 
udviklet sig. Vi have allerede her paavist det, der maa siges at 
være den græske Philosophis Grundtanke, Tanken om Forhol- 
det mellem Materie og Form, om Materien, som det Ikkeværende 
eller som Mulighed ligeoverfor Formen, den Tanke, der senere 
har faaet sin fulde Udvikling hos Platon og Aristoteles. Vi have 
denne Tanke allerede her hos Thales; men Mangelen ved hans 
Standpunkt er, som allerede bemærket, det, at den her endnu 
… har Forestillingens Form; Mangelen er den, at Materien her endnu 
er et bestemt physisk Element, og Formprincipet individuelle, 
guddommelige Væsener, at altsaa hans Philosophi har Formen 
paa den ene Side af Physik, paa den anden Side af Theologi. 
Ligesom det Charakteristiske for Thales's Personlighed er 
hans frivillige Forsagen af det praktiske Livs, baade Privat- og 
Statslivets Interesser, denne Stirren efter det Himmelske og Seen 
bort fra det Jordiske, hvorfor han jo ogsaa blev spottet, saaledes 
er ogsaa det Charakteriske for hans philosophiske Standpunkt, i 
Sammenligning med hans Efterfølgeres, det, at han, seende bort 
fra alt Særeget, alt Endeligt, bliver staaende ved Væsenet, ved 
alle Tings Enhed i Urstoffet. I Overensstemmelse dermed maa 
det ogsaa forstaaes, naar der f. Ex. af Simplicius (in Phys. f. 
39) og Heraclides Ponticus (Allegor. Hom. c. 22) allerede tillæg- 
ges Thales den Lære, der ogsaa skjønt sjeldnere tillægges Anax- 
imander, men som især er charakteristisk for Anaximenes, nem- 
. lig at alle Ting ere opstaaede af Urstoffet ved Fortættelse og 
Fortynding. Naar denne Lære, der udgjør det egentlig Charak- 
teristiske og det væsentlige Fremskridt i Anaximenes's System, 
hyad vi ogsaa se, han selv, har været sig fuldkommen bevidst, 
å ped den Lære tillægges ogsaa hans Forgjængere, navnlig Tha- 
A les, da synes dette nærmest at være en Modsigelse, det synes, at, - 


nae 


96 

erkjender man denne Tanke for Anaximenes's Opdagelse, maa 
man forkaste den Efterretning, der tillægger ogsaa hans Forgjæn- 
gere den samme Lære. Sagen er den, at denne Lære, der natur- 
ligvis kan have været udtalt paa en meget forskjellig Maade af 
enhver af disse tre Philosopher, ogsaa kan have havt en forskjel- 
lig Betydning for dem.  Antager man — hvad man neppe kan 
undgaa, da ikke alene Simplicius og Heraclides udtrykkelig er- 
klære det, men ogsaa Aristoteles's Ord (Phys. I, 4) synes at maatte 
forklares derhen — at allerede Thales har udtalt denne Sats, har 
altsaa allerede Thales reduceret al Qvalitet til Qvantitet, da maa 
den som sagt hos ham fortolkes i Overenstemmelse med hans - 
Standpunkt overhoved; men man maa da lægge Vægten paa, at | 
Qvantiteten er den uvæsentlige Qvalitet, og Satsen faar som | 
Thales's altsaa kun den Betydning, at al Særegenhed, al Qvalitet — 
er uvæsentlig, den udtrykker her blot den Seen bort fra det Sær- : 
egne, der netop charakteriserer Thales, mens den samme Sals å 
derimod, som vi skulle se, hos Anaximenes har Betydning af def : 
Særegnes positive Forklaringsgrund og derfor ogsaa bliver Spi- 3 
ren til Pythagoræismen, hvor dette Uvæsentlige selv bliver det | 
Væsentlige. : i 

Vi have altsaa seet, at Thaless Princip, Vandet, for ham | 
har sinBetydning væsentlig derved, at det er formløst og der- $ 
for lader sig forme, d. e. ved sin Negativitet; faktisk er altsaa 
her i Vandet egentlig det Formlose opstillet som Princip ; Frem- | 
skridtet bestaar da her, som overalt i Philosophien, deri, at, hvad | 
der er igrunden hos Forgjængeren, det er udtrykkelig, reflek- 
teret, hos Efterfølgeren. Den, ved hvem dette Fremskridt her er - 
gjort, er Anaximander, der opstillede tò &rstgoy, det Formløse, 3 
det Ubegrændsede og Ubestemte som Princip. 1 

Hvad nu dette Princip angaar, da kan der for det Forste 3 
ikke fornuftigvis være nogen Tvivl om, at Anaximander jo der: - 
med har ment det ubegrændsede Stof, altsaa noget Materielt. — 
Derfor taler ikke blot den historiske Sandsynlighed — han vilde 
ellers staa paa et høiere. Standpunkt end sin Efterfølger Ana ka 
menes — samt hans Philosophis materialistiske Charakter over: | 


97 


hoved, men det fremgaar ogsaa, som Schleiermacher og Zeller 
fuldkommen fyldestgjørende have bevist, af flere Ytringer hos Ari- 
stoteles og andre gamle Forfattere, at det var ametpog tis QUGte, 
&Xkq «à» csccxoov» crotyslwv (Simpl. in Ar. Phys. I fol. 9 f. og 
fol. 6 a (Mullach 240) samt Arist. Phys. III, 4), og man maa 
ganske vist give Zeller, Preller, Mullach og Andre Ret i, at det 
DN Udtryk hos "npe (in Arist. Phys. fol. 32 b), Over 
GYPAT. som Apposition til vo anslo, maa rettes til öyt. då copa 
og ikke, som Brandis vil, til ovzt acoyaco. 

Mere Tvivl kunde der derimod opkastes angaaende den nær- 
mere Beskaffenhed af dette Urstof. Vi have . nemlig derom de 
forskjelligste, tilsyneladende uforenlige, Angivelser, idet det i det 
Skrift om Melissos etc., der almindelig tillægges Aristoteles (Cap. 
2) bestemmes som Vand, af Origenes (refut. hæres. p. 312 ed. 
Miller) som Luft, af Alex. Aphrod. (ad Arist. Met. I, 5) som en 
Mellemting dels af Luft og Ild, dels af Luft og Vand, mens han 
derimod hos Diog. Laért. II siges at have opstillet: tò &xsrgov 
som Princip, o9 åropigov aspa Å Ubog % daro vt. Naar man af 
hine Bestemmelser, der gjøre det til en bestemt Materie, uddrager, 
hvad man kunde kalde Middelbestemmelsen, da bliver det, atdet 
er Mellemting af Vand og Luft, dog nærmere Luft, og dette er 
vistnok ikke uden Betydning med Hensyn til den Melleinstilling, 
Anaximander indtager mellem Thales, hvis Princip var Vandet, 
og Anaximenes, hvis Princip var Luften. Men forsaavidt som 
denne Mellembestemmelse er en positiv ranet; staar den vist- 
nok i Strid med Principets Benævnelse &rsoy — jeg skal nær- 
mere senere vise, at dette drepov ogsaa er qvalitativt, ikke blot 
qvantitativt at forstaa — den eneste Angivelse, der staar i Har- 


. moni med denne Ben:wvnelse og, som det vil vise sig af det Ef- 
.. ferfølgende, med Charakteren af Anaximanders hele System, er 


den oveneiterede af Diogenes Laértius. Det kunde synes, at Stri- 
den mellem denne og de øvrige var uløselig, men det vil dog 
maaske, naar man nærmere betænker det Eiendommelige ved 
Anaximanders Synsmaade, vise sig ikke at være Tilfælde. For 


Anaximander er gg som vi skulle se, alle Bestemmelser Mod- 
Vidensk "Selsk. Forh. 7 


98 


sætninger, og efter principium exclusi medii følger deraf, at der 
ingen Mellembestemmelse er, d. e., at Mellembestemmelsen netop 
er den rene Bestemmelsesløshed eller Ubestemthed; en positiv 
Mellembestemmelse, f. Ex. Graat som Midten mellem Sort og Hvidt, 
beror paa Indblanding af Qvantitetsforholdet i det qvalitative, og 
her hos Anaximander have vi netop den rene qvalitative Modsæt- 
ning. Naar det synes, som de andre Forfattere have betragtet 
denne Mellembestemmelse som en positiv Qvalitet, da er det na- 
turligvis let at forklare deraf, at de ikke med fuld Skarphed have 


fastholdt Anaximanders philosophiske Eiendommelighed navnlig i : 


Modsætning til hans Efterfølger Anaximenes. Derimod kan man . 


nok tænke sig, at de kunne have Ret, forsaavidt som Anaximan- |. 


der virkelig kan have charakteriseret sit Princip som en Mellem- - 


ting mellem Modsætningerne; men, som sagt, det maa da forstaaes 1 
i Overensstemmelse med Diogenes Laërtius, navnlig som det, der 
ikke er nogen af Modsætningerne, altsaa negativt, ikke positivt. 


Med denne Tvivl angaaende Beskaffenheden af Anaximanders 
Urstof hænger en anden sammen, nemlig den angaaende Betyd- | 
ningen af Navnet dmsp0v, om det er at forstaa qvantitativt som 
ubegrændset, eller qvalitativt som ubestemt. Dersom mani Hen- 
hold til Alexander og de andre nys citerede Vidner tillagde det 
en bestemt Qvalitet, da maatte man forstaa &mstpov udelukkende 
qvantitativt, og at det er nærmest 'qvautitativt at forstaa, det er 
for det Første i sig selv rimeligt, da det er Ordets ligefremme d 


Betydning, og det fremgaar dernæst med Bestemthed af den - 


Maade, hvorpaa Anaximander selv begrunder denne Bestemmelse | 
af Principet, nemlig (a wndåv deg % yéveorg 1 dQetapévn CP lut. 
de plac. phil. I, 3), samt, om muligt, endnu klarere af Aristo- 
teles, baade af hans Forklaring over denne Bestemmelse (Phys. 
II, 4) og hans Indvending derimod, nemlig, at det derfor „ikke 


behøver at være évepysla ametpov; thi det Enes Undergang kan 


være det Andets Fødsel, mens det Hele er begrændset* (Phys 
II, 8). Det siges endelig udtrykkelig af Simplicius, der (ad An 
de coelo 480 a 35 ff) charakteriserer. hans Princip som Amer 
TO peydde. (hvoraf Verdner æmetpot 9 nyder), altsaa continue 


xe EU 
EOR ET 2 ON CHE ST al 


is 


"d 


asd 


MOT EE ER 
pA uo ped he ae SÅRE 


28 


99 


ligt. (i Modsætning til Atomisterne). Det hindrer imidlertid ikke, 
at Ordet ogsaa kan være at forstaa qvalitativt, i Betydningen af 
det Ubestemte. Og at det virkelig maa tages ogsaa i denne Be- 
tydning, det siges udtrykkelig, ikke alene, som vi have seet, af 
Diogenes Laértius, nien ogsaa af Simplicius in Arist. Phys. 6 b, 
hvilket sidste Vidnesbyrd faar saa meget mere Vægt derved, at 
det er et Citat efter Theophrast samt f. 151 (Brandis 514 a 28 
ff), hvor hans Urstof charakteriseres som ubestemt Mellemting, 
og hvor denne Bestemmelse begrundes derved, at det skulde være 
vel skikket til at forandres til begge Sider. Det tilsiges desuden 
med Nødvendighed af Sammenhængen i selve Anaximanders Sy- 
stem — kun naar Urstoffet selv er uden Qvalitet, kunne de mod- 
satte Qvaliteter opstaa deraf ved Udskillelse, — og det er ganske 
vist ogsaa, som Zeller fuldkommen fyldestgjørende har paavist, 
netop dette, der menes, naar Anaximanders Urstof af Aristoteles 
(Met. XII, 2) betegnes som piypa, nemlig efter Muligheden, alt- 
saa netop som pía quote aoprotoc, Noget, der med uimodsigelig 
Klarhed fremgaar navnlig af det nys citerede Sted af Simplicius. 
Anaximanders Princip er altsaa efter Hegels meget rigtige 
Bemærkning det rent Negative, Negationen af al Endelighed. 
Dette, som Thales's Princip er igrunden, det er Anaximanders 
udtrykkelig, og det, som vi nu have søgt at vise baade qvan- 
titativt og qvalitativt, Negation af al Begrænsning og al Bestem- 
melse, alle Egenskaber, Det er dernæst en dyb Bemærkning af 
Hegel, der netop træffer Sagens Kjerne, at uden Egenskaber kan 
Materien ikke existere, men paa den anden Side er Egenskaberne 
det Forgjængelige, og denne almene Materie har derfor sin sande. 
Væren i detikke at være, d. e. gaa over i Endelighedens Bestemmel- 
Ser, men kun for igjen at ophæve disse. Yi komme saaledes til det 
andet Hovedpunkt, den anden Hoveddel af Anaximanders System, 
nemlig hans Lære om den endelige Virkelighed, og den Hovedman- - 
gel ved Hegels Fremstilling, som jeg her skulde søge at supplere, er, 
at han, efter rigtigen at have angivet Anaximanders Grundtanke, 
ikke har gjennemført denne Grundtanke, ikke paavist hans Kos- 
mologis Sammenhæng med hans Grund princip, — dens phi- 


100 


losophiske Betydning. Hvad Zeller og Brandis angaa, da have 
de neppe ganske fattet den Hegelske Bestemmelse af Grundtanken 
og have saaledes naturligvis heller ikke kunnet gjennemføre den. 

Anaximanders Princip er altsaa det Uendelige; det vil vist- 
nok her kun sige det uendelige Stof, som 'Endelighedens Nega- 
tion. Men deraf følger ogsaa omvendt, at Endeligheden er Uen- 
delighedens Negation, altsaa, da det Uendelige er Væsenet, det 
Uvæsentlige, og dersom, hvad der dog er tvivlsomt, den Lære 
om Altings Opstaaen ved Fortættelse og Fortynding, som vi oven- 
for have citeret som Thales's og Anaximenes's, virkelig ogsaa 
skulde tilhøre Anaximander (se Arist. de coelo III, 5, Zeller 165, 
1), da maatte den her hos ham tillægges en bestemt negativ 


Betydning (i Modsætning til den ubestemt negative hos Thales): 
man maatte deri se Udtrykket for Bevidstheden om Endelighedens — 


bestemte Uvæsentlighed d. e. Modsætning til Væsenet, i Modsæt- 
ning til dens blotte Ligegyldighed. Den qvantitative Bestemmelse 
er nemlig vistnok som saadan den ligegyldige, den uvæsentlige; 


men selve det, at Noget, f. Ex. en stor Ide, undergives den lige- . 


gyldige, qvantitative Bestemmelse, det er selv ikke ligegyldigt; 
det er Ideens Neddragen i en lavere Sfære, og det er Bevidsthe- 
den om denne Principets Degradation, denne Indtrængen af det 
Qvantitative og Uvæsentlige deri, som man maa se udtrykt i 
denne Sats, forsaavidt den skal tillægges Anaximander. Det er 
i ethvert Fald netop denne Reflexion paa Modsætningen mel- 
lem Uendeligheden og Endeligheden og dermed ogsaa paa Over- 
- gangen fra det Ene til det Andet, der er det Charakteristiske 


for Anaximanders System, og det hænger sammen dermed, at | 


han efter Simplicius in Arist. Phys. 6 a først har brugt Ordet 
api — principium, hvormed han har betegnet Urstotfet som En- 
delighedens Begyndelse og Udgangspunkt, altsaa udtrykkelig re- 
flekteret paa Overgangen, paa det Punkt, hvor Endeligheden saa 
at sige løser sig fra Uendeligheden. 


Det Betydningsfulde ved hans Kosmologi er derfor ogsaa for 
det Første det, at han overhoved har en Kosmologi: som den 
Første, der udtrykkelig har reflekteret paa Modsætningen af det - 


101 


Uendelige og Endelige, er han ogsaa den Første, der har forsøgt 
philosophisk at udlede dette af hint, altsaa at opstille en philoso- 
phisk Kosmologi. Men dernæst er med denne Reflexion paa 
Modsætningen af det Uendelige og det Endelige ogsaa selve Prin- 
cipet i og Beskaffenheden af hans Kosmologi given. 

Principet, det Uendelige, er Negationen, det Modsatte af den 
endelige Virkelighed, men deraf følger ogsaa, som sagt, at om- 
vendt Endeligheden er Negationen, det Modsatte af det Uendelige. 
Derfor lader han, som Simplicius siger (ad Phys. 6 a, Zeller 169, 
2) Verden ikke blive til OVER Tod ctotysíos, d. e. ved Mo- 
dification af Urstoffet: Urstoffet maa ikke blot modificeres, blive 
anderledes, gaa over fra en ligegyldig Bestemmelse til en anden, 
for at Virkeligheden kan opstaa, men blive det Modsatte af, 
hvad det i sig er. Det er Væsenet, det i sig Ense, Modsætnings- 
løse, og deraf følger, at det Endelige, som Negationen af denne Mod- 
sætningsløshed, som det Modsatte af det Modsætningsløse, bliver det 
Modsatte overhoved; dets Bestemmelse i sig selv bliver at være det 
Modsatte, altsaa det sig selv Modsatte, hvilket ogsaa følger deraf, 
at det Uendelige er det Endeliges eget Væsen, dets Selv, og at 
altsaa det Endelige som modsat det Uendelige er det sit eget Væ- 
sen, altsaa sig selv Modsatte. 

Det Endelige, der skulde være det Uvæsentlige, slaar altsaa 
om til at have et eget Væsen, modsat Væsenet, det Uvæsent- 
liges Væsen, nemlig Modsætningen. Dens Spire ligger i Prin- 
cipet som axstco» (se Plut. ap. Euseb. prep. evangel. I. 8 (Mul- 
lach 238, 12) Simpl. ad Phys. 6 å og 32 b (Mull. 240, 3)) d. v. 
s. i dette Ubegrændsede og Ubestemte ligger Bestemmelserne, 
Modsætningerne, som Mulighed, hvorfor det ogsaa, som vi have 
seet, kaldes piv, nemlig efter Muligheden. Den endelige Vir- 
kelighed er altsaa Virkeliggjørelsen af denne Modsætningens Mu- 
lighed; den beror paa Modsætningernes Udskillen (&wxpietc, 
Amduorag, se de nys citerede Steder) eller den virkelige Distinc- 
tion. Naar vi dernæst spørge, hvorved kommer denne virkelige 
Distinction istand, saa er det let at indse, hvad Anaximander 
maatte svare derpaa. Tankegehalten af hans eigo» er dog Rum- 


102 


met; denne Materie uden Egenskaber er dog igrunden ikke Àn- 
det; thi hvad der fylder Rummet, er jo, hvad der fornemmes, og 
det er netop Egenskaberne: Haardhed, Tyngde etc. Rummet er 
netop den uendelige Mulighed af Distinction, og det, hvori 
denne Mulighed bliver distingveret fra det "andet, er Bevægel- 
sen; thi Bevægelsen er, som Hegel siger (Encyclop. II, $ 261 
Zus.), „der durch die Zeit erst wahrhaft unterschiedene Raum.“ 
Det er saaledes ganske conseqvent, naar Anaximander, som Ari- 
stoteles siger, til sit Urstof foier Bevægelsen, som det, hvorved 
de iboende Modsætninger udskilles, (cf. Simpl. ad Phys. fol. 9 
(Br. 326 a 16) Herm. Irris. c. 4 og Plut. ap. Eris. I, d (Brandis Gesch. 
141 b)) og saaledes Tingene blive til; han antager nemlig hint 
Urstof at være i en evig Bevægelse, og deri, at Bevægelsen, 
hvorved Endeligheden bliver til, er evig, deri ligger netop udtrykt 
den ovenfor omtalte Selvmodsigelse, nemlig, at Endeligheden, der 
egentlig skulde være det Uvæsentlige, dog netop ved sin Mod- 
sætning til det Uendelige selv bliver noget Væsentligt. - 
Denne Udskillelse af Modsætningerne er en Sønderrivelse af — 
Væsenets Enhed; Endelighedens Existens er dens Strid mod sit 
eget Væsen, altsaa en aux eller Uretfærdighed. Naar Simpli- 
cius, der (ad Phys. 6 a) meddeler dette Udtryk, finder det poe- i 
tisk, da kan det være rigtigt, men ikke i den Forstand, at der 
ikke skulde ligge nogen philosophisk Tanke deri. Denne Sam- 
menhæng mellem Endeligheden og Synden er en dyb Tanke, som 
jo netop er udviklet bestemtere i Jødedommen, og det Poetiske d. 
v. s. det Uklare ligger deri, at han umiddelbart har identificeret 
disse to Sphærer, det Metaphysiske eller det Physiske og det Ethi- 
ske, uden at distingvere mellem dem og uden at formidle dem. . 
Modsætningen er Enhedens, Ubestemthedens Ophævelse; men 
Modsætningen er det Uvæsentlige, det Ubestemte derimod det 
Væsentlige og som saadant hævet over Modsætningen. Modsæt- 
ningen virkeliggjør sig i Tiden som Forandring, som Tilbliven og — 
Forgaaen, og Principet er altsaa som hævet derover, som det, 
der ikke afficeres deraf, xdavatag xal avuhsdpog (Anaximander cit. — 
af Arist. Phys. III, 4) xynpog (Orig. Phil. p. 11 ed. Miller). Ube- — 


103 


stemtheden og den reale Bestemmelse, Forandringen, existerer 
saa at sige i forskjellige for hinanden ligegyldige Sphærer, hin i 
den. hvor Principet er helt, udelt, denne i Delenes, det Partielles 
Sphere, eller, som Diog. Laërtius (II, 1) refererer hans Lære: De- 
lene forandre sig, men det Hele er uforanderligt. Disse Sphærer ere 
dog ikke ligegyldige for hinanden; Principet er det Foranderliges 
Væsen og viser sig som saadant, idet det viser sig som Magten over 
Forandringerne, som det, der holder alt bestemt, særeget Existerende 
indesluttet i sig og styrer, regjerer det (zpiåyery xal xuBepvav TAYTI 
Anaximander citeret af Arist. Phys. III, 4) Men denne Magt er 
en skjult Magt; det er Forandringernes og Existensernes skjulte 
Lov og Magt, der som deres Negation kun kan komme til Aa- 
benbarelse i deres Undergang; det er den Tingenes Afgrund, 
hvorfra de ere udgangne, og hvori de igjen forsvinde; med andre 
Ord, det er ikke Tingenes Liv, men deres Død. Dette sker ,ef- 
ter Tidens Orden“ — denne Vexel af Tilbliven og Undergang er 
netop Tidens Orden — og i denne Undergang ,bøde Tingene for 
deres Uretfærdighed* d. e. deres Brud paa Væsenets Enhed og 
Almindelighed; fordi deres Existens er Ophævelse af Væsenets 
Enhed, derfor hævner dette sig og hævder denne Enhed ved at 
tage dem tilbage i sin Forskjelsløshed, hvilket er deres Død som 
dette Særegne; Væsenet er netop den Lov, efter hvilken alt Født 
ogsaa maa dø, efter hvilken alle Ting maa vende tilbage til den 
samme Uvirkelighed, hvoraf de ere udgangne, den Lov, efter 
hvilken det, der har en Modsætning, ogsaa maa afløses af den, 
det, der kan negeres, ogsaa skal negeres, og denne Lov er Lo- 
ven overhoved, . Nødvendigheden, hos Anaximander «3 ypeøv. 
Det er dette, der udtales i, det betydeligste Fragment, vi besidde 
af Anaximander, nemlig det, der er os opbevaret af — EC 
hans Commentar til Arist. Phys. fol. 6 a. ; 

" Hvad vi her have udviklet, Tanken om Væsenet, som Tinge- 
nes Afgrund ideelt og derfor ogsaa reelt, om Endeligheden, 
som det Væsenet, altsaa sig selv Modsatte og derfor Forgjænge- 
lige, er, hvad man kunde kalde den rene Grundtanke i Anaxi- 

manders philosophiske System. Men Mangelen ved dette System, 


104 


som ved den ioniske Naturphilosophi overhoved, er, at denne rene 
Grundtanke dog paa en Maade er en Udtydning, hvilken Ud- 
tydning, efter hvad der ovenfor nærmere er udviklet, egentlig er 
en Abstraction af Systemets rene Form fra dets materielle Ind- 
hold. Mangelen ved disse Systemer er, som vi have seet, den, 
at hine rene Grundtanker, de Kategorier, som i Systemerne gjø- 
res gjældende, ikke fremtræde i deres Renhed og Selvstændighed, 
men som Prædicater ved et stofligt Subject. Vi håve saaledes 
vist, at Anaximanders Princip tò %ze.90v ikke er det Uendelige 
selv, men en Materie, der er uendelig. Vi skulle nu se det Samme 
med Hensyn til Endelighedens Forhold til Principet; vi gaa alt- 
saa paa en Maade over fra hans Metaphysik til hans Physik eller — 
Kosmologi, hvorved dog maa mærkes, at disse egentlig ikke ere 
forskjellige, at hin egentlig kun existerer som dennes anede Ind- 
hold eller abstracte Form. 

Ligesom altsaa Anaximanders &mrestpoy ikke er det Uendelige - 
selv, men et Stof, der er uendeligt, saaledes er ogsaa Modsæt- - 
ningen hos ham ikke Modsætningen selv, men visse physiske ; 
Qvaliteter, der ere hinanden modsatte. Naar man saa spørger, | | 
hvilke ere disse modsatte Qvaliteter? saa kunde der derom reises — 
nogen Tvivl. Hovedstedet desangaaende er Simplicius ad Arist. 
Phys. fol. 32 b, hvor det, efter at Grundprinciperne i Anaximan- 
ders System ere angivne, hedder: ,men Modsætningerne ere 
Varmt og Koldt, Tørt og Vaadt xai af add." Den ligefrem- 
meste Maade at forstaa disse Ord paa, kunde synes at være det 
at finde i dem betegnet den samme Betragtningsmaade, som Vi 
efter Aristoteles's Vidnesbyrd finde omtrent samtidigt i Storgræ- 
kenland hos den krotoniatiske Læge og Philosoph Alkmæon. | 
Hans Grundanskuelse var nemlig den, at alt Endeligt var Mod- Å 
sætninger, og han opregnede dernæst ganske empirisk, iflæng, — 
en Mængde Modsætninger (tæt tvyoucac Arist.) som Sødt og Bit- : 
tert, Sort og Hvidt ete. Paa samme Maade kunde man mene — - 
og Brandis synes at have forstaaet Sagen paa den Maade — at - 
Anaximander har opstillet Modsætningen overhoved, som den en- * 
delige pneus Charakter, og dernæst paavist den i Exemp- | 


105 


ler; grebne iflæng udaf de physiske Modsætningers empiriske 
Masse. Men nærmere beseet vil denne Opfatning vise sig ganske 
uholdbar. Den strider for det Første mod Charakteren af den 
ioniske Naturphilosophi overhoved og specielt af Anaximanders, 
hvilken Charakter netop er ikke at have Kategorierne i deres 
Renhed, men have dem i physiske Stoffer og Qvaliteter, der ved 
deres Særegenheder saa at sige afbilde Kategorierne. Det mod- 
siges dernæst paa det Bestemteste af flere andre Steder navnlig 
Plut. ap. Eus. I, 8 og Stobæus Ecl. phys. p. 500, som ud- 
trykkelig gjøre Varmt og Koldt til de prineipale Modsætninger, 
Noget, der ogsaa med Nødvendighed forudsættes af de følgende 
Systemer, det pythagoræiske og det eleatiske, men navnlig af 
Anaximanders nærmeste Efterfølger Anaximenes's System, der, 
som vi senere skulle se, refererer sig polemisk netop til denne 
Anskuelse. Naar Hegel synes at betvivle Authentien af de Be- 
retninger, der gjøre Varmt og Koldt til de principale Modsæt- 
ninger i Anaximanders System, fordi de ere det i Parmenides's, 
da er dette ganske uden Grund; det er saa langt fra, at det sid- 
ste Factum modsiger Rigtigheden af det første, at det meget mere 
stadfæster, ja forudsætter og beviser den. Man maa nemlig 
huske paa, at det er i den anden Del af sit System, at Parme- 
nides opstiller Modsætningen af Varmt og Koldt, ikke i den Del, 
der indeholder, hvad der efter hans Anskuelse er den egentlige 
Sandhed, men i den, der handler om Meningerne eller det Ikke- 
værende, og det er ganske sandsynligt, at han her netop har for 
Øie den ældre Philosophi, der ikke havde hævet sig til Tankens 
Renhed, og navnlig da den materialistiske ioniske. Saa meget 
hellere kan man antage dette, som Parmenides efter Theophrasts An- 
givelse skal have hørt Anaximander, en Angivelse, der, selv for- 
udsat at den ikke var sand, dog for dette Spørgsmaal vilde være 
af Betydning, fordi det i saa Fald dog beviser, at de Gamle, spe- 
cielt Theophrast, har fundet en Sammenhæng mellem deres Sy- 
stemer, fundet Parmenides paavirket særlig af Anaximander. Den 
Betydning, som Modsætningen af Varmt og Koldt har i de føl- 


. gende Systemer som den principale, nemlig den, hvori Modsæt- — 


106 


ningens eget Væsen fortrinsvis og adæqvatest aabenbarer sig, 
den beviser netop, at Anaximander, hvis eiendommelige Methode 
bestaar i at anskue Kategorierne i de nærmest tilsvarende phy- 
siske Stoffe og Phænomener, at han, der først bragte Modsætnin- 
gen til philosophisk Bevidsthed, at han netop maa have anskuet 
den i denne sandselige Form, som Modsætningen af Varmt 
og Koldt. 

Den Rolle, som Modsætningen af det Varme og det Kolde 
saaledes spiller i disse ældste Systemer, specielt hos Anaximan- 
der, er ikke vanskelig at forklare sig. Det er en øiensynlig rigtig 
Bemærkning af Hegel, at Varmen indtager denne Stilling, som 
det, der opløser den bestemte Form, Kulden, som det, der netop 
former det Formlose f. Ex. Vandet, bringer det i en bestemt Form. 
Vi have altsaa her indenfor Endeligheden den samme Modsæt- 
ning, som mellem selve Uendeligheden og Endeligheden, nemlig 
Modsætningen mellem det Formløse og Formen, det Ubestemte 
og det Bestemte, det Forskjelsløse og det Distincte, altsaa mellem | 
Identiteten og Modsætningen selv; med andre Ord: hvad der skju- 
ler sig i disse hinanden modsatte physiske Phænomener, er Mod- 
sætningen selv, den rene logiske Modsætning, og hine Phænome- 
ner have netop deres Betydning derved, at de gjennem deres 
særegne physiske Qvaliteter pege hen paa Modsætningen selv, 
altsaa formedelst disse Qvaliteters Affinitet til denne. Det er, 
som sagt, den samme Modsætning, som mellem Principet selv 
eller det Uendelige og det Endelige, kun at vi her inden Ende- 
ligheden, i det Varme og det Kolde, have denne Grundmodsæt- 
ning ikke som hist i hvilende Form, i Form af forskjellige Sphæ- 
rer, men i Form af hinanden modvirkende Kræfter, modsatte be- 
vægende Principer, hvilket ogsaa svarer til, hvad ovenfor er for- 
klaret, at efter Anaximanders Lære Bevægelsen er føiet til Prin- 
cipet som det, hvorved Modsætningerne udskilles, altsaa som det, 
hvorved Endeligheden kommer til Existens som saadan, afsondret 
fra Uendeligheden, som Endelighedens særegne Princip. 

= I det citerede Hovedsted af Simplicius nævnes efter Modsæt- — 
ningen af Varmt og Koldt dernæst Modsætningen af Tørt og — 


107 


Vaadt. Skulde man give Zeller Ret i den Paastand, at kun den 
første Modsætning, Modsætningen af Varmt og Koldt, og ikke den 
sidste, Modsætningen af Vaadt og Tørt, lindtage en overordnet 
Stilling, da maatte man antage, at Simplicius havde miskjendt og 
overseet det Eiendommelige ved Anaximanders System, idet han 
havde betragtet alle Modsætninger som lige og kun exempelvis 
nævnt et Par, de første de bedste, altsaa forvexlet Anaximanders 
Betragtningsmaade med den, vi ovenfor have omtalt som Alkmæ- 
ons; men at tillægge en Commentator af Simplicius's Qvaliteter 
en saa grov Misforstaaelse er naturligvis en Udvei, man kun tør 
- gribe til i yderste Nødsfald. Og her er ingen saadan Nod for- 
haanden: der er een Maade, hvorpaa disse Simplieiuss Udtryk 
kunne bringes i Harmoni med de ovenfor citerede Steder, hvor 
den ene Modsætning af det Varme og det Kolde udelukkende 
tillægges den principale Betydning, der er een Maade at forsone 
disse Angivelser paa, men ogsaa kun en eneste, og det er den, 
der er angivet af Schleiermacher i hans Afhandling over Anaxi- 
mander, nemlig at stille Modsætningen af Tørt og Vaadt som 
den secundære under den primære, Modsætningen af Varmt og 
Koldt. Schleiermacher mener nemlig, at efter Anaximander har 
der af den første Modsætning formedelst Modsætningen af Tørt 
og Vaadt udskilt sig nye Modsætninger, nemlig de fire Elemen- 
ter, idet for det Første det Varme har skilt sig i det tørre Varme, 
Ilden, og det vaade Varme, Luften, og dernæst det Kolde i det 
vaade Kolde, Vandet, og det tørre Kolde, Jorden. Dette kan 
vistnok siges at være en blot Hypothes; men det er en af de 
Hy potheser, der egentlig ikke burde behøve Andet end at frem- 
sættes for at bifaldes af Alle. Det er nemlig for det Første, som 
allerede bemærket, den eneste Maade, hvorpaa de Gamles for- 
skjellige, hver for sig vægtige, Angivelser kunne bringes i Har- 
moni; det er dernæst netop den Maade, hvorpaa, som Schleier- 
macher selv har paavist, de Gamle almindelig have charakterise- 
ret og distingveret de fire Elementer, og det stemmer endelig paa 
det Fuldstændigste overens med, passer paa det Fuldstændigste 
ind i Anaximanders System overhoved, saaledes, at det ogsaa kan | | 


108 


deduceres philosophisk ud af dette. Den fortsatte Vorden inden- 
for Endeligheden, hvorved det ene Endelige bliver til af det An- 
det, maa nemlig have samme Charakter, som Endelighedens egen 
Vorden udaf det Uendelige; det første Tilblevne maa forholde sig 
til det andet, som Principet til hint selv; den første Modsæt- 
ning maa altsaa i Forhold til den anden relativt være et nyt 
omerpov, en ny ubestemt Enhed, hvoraf en ny Modsætning ud- 
skiller sig. Denne nye Modsætning er, som vi have seet, det 
Tørre og det Vaade, og selve den særegne Beskaffenhed af 
denne Modsætning er betydningsfuld. Ligesom nemlig den før- 
ste endelige Modsætning er en relativ Gjentagelse af selve Mod- 
. sætningen mellem Principet og det Endelige eller mellem det 
Formløse og det Formede, nemlig som Modsætning af en For- 
men opløsende og en formende Kraft, eller vel rettere af to 
med disse Kræfter: begavede, altsaa active, Stoffer, hvilken Ac- 
tivitet kun er i Forhold til en Passivitet, saaledes er Endelighe- 
dens anden Modsætning en relativ Gjentagelse af den første, 
altsaa en ny, potenseret Relativitet eller Afhængighed, d. e.: 
medens den første som Virkende, som Aarsag, kun i Forhold til 
Principet, det Absolute, er relativt og afhængigt, forsaavidt det 
ikke er uden Virkning, i Forhold til det andet Relative, nemlig 
Virkningen, derimod absolut, paa sig selv beroende, er derimod 
den anden Modsætning, som Virkning, som Product, ogsaa i 
Forhold til det Relative relativt, altsaa afhængigt i anden Potens; 
denne anden Modsætning er altsaa det Formløse og det Formede 
som Producter af Varme og Kulde; men det er det Flydende 
og det Faste eller det Vaade og det Tørre. Det er jo ogsaa det 
Vaade, der for Thales repræsenterer det Formløse, og naar Anax- 
imander har sat det Varme som overordnet det Vaade, saa har 
allerede derved hans System en mindre stoflig Charakter end Tha- 
les's, derved nemlig, at han har sat det Active istedetfor det Pas- 
sive, Aarsagen for Virkningen. Det er ogsaa med Hensyn til denne 
| det Vaades Betydning interessant, åt, som ovenfor bemærket, naar 
vi tage Gjennemsnittet af de forskjellige Angivelser af Principets 
Qvalitet, dette kommer til at ligge imellem Ilden og Luften, dog - 


109 


nærmere Luften. Luften er, som vi have seet, det Varme og 
Vaade; da nu baade det Varme og det Vaade staar paa Princi- 
pets Side i Modsætningen, er det ganske conseqvent, at Principet, 
skjønt det ikke er nogen af Modsætningerne, dog staar Luften 
nærmest, og derved viser ogsaa Anaximander sin Tendens hen- 
imod Anaximenes's System. 

Naar saa Simplicius i det oftere citerede Sted, det Sted, som 
vi netop have lagt til Grund for vor Fremstilling, efterat have 
nævnt Modsætningerne af det Varme og det Kolde, det Tørre og 
det Vaade, tilfoier: „xal af &c^ saa falder der fra, hvad der 
nu er udviklet, et andet Lys paa disse Ord. De repræsentere 
ikke, som det nærmest kunde synes, en sideordnende Opregning 
af de mange forskjellige Modsætninger, men Endelighedens fort- 
satte, successive Genesis ved stedse gjentagen Udskillelse af stedse 
nye Modsætninger. Vi have søgt at godtgjøre, at Anaximander 
i sin Deduction af Endelighedens Former ialfald er kommen til 
de fire Elementer; om og hvorledes han har fortsat denne De- 
duction, altsaa af Elementerne udledet de enkelte Classer af Na- 
turgjenstande, derom vide vi Intet, og vi ville ikke befatte os 
med at opstille Hypotheser, der intet historisk Fundament have; 
men, hvad der ligger i hine Simplicius's Ord, der kunne over- 
sættes med: „og saa videre“, det er det meget Rigtige, at Anax- 
imander har været sig bevidst at have opstillet Principet for en 
systematisk Udledning af Endeligheden, og at han har tænkt sig 
Fortsættelsen af denne Udledning ialfald som mulig. 

Ved denne fortsatte Udskillen maa man altsaa antage, at han 
har ladet Tingene opstaa, idet hver Tings særegne Beskaffenhed 
beror paa, hvilken af Modsætningerne der er den overveiende, 
og i hvilken Grad denne Overvegt finder Sted. I det Enkelte 
ere Nuancerne her naturligvis uendelig mange, men i det Store 
finder der en fuldstændig Ligevegt Sted; thi naar der f. Ex. er 
udskilt et vist Qvantum af det Varme, saa er dermed ogsaa eo - 
ipso udskilt det tilsvarende Qvantum af det Kolde (sml. Diog. . 
Laért.: „kun Delene foranderlige“). En saadan harmonisk Totalitet 
af de udskilte Modsætninger er udentvivl Anaximanders Begreb ig 


110 


om xócuoc eller oðpævoç — thi Ordet xóspoç brugtes først af Py- 
thagoræerne — og vi gaa dermed over til Anaximanders egent- 
lige Kosmologi, maaske det dunkleste og mest omstridte Afsnit 
af hele hans System. Plutarch (apud Eusebium præp. evangel. 
I, 8 (Mullach 238,12)) beskriver denne, vor, Verdens Tilbliven 
saaledes, at idet ,Sæden til Varmt og Koldt udskiltes af det Evige, 
groede en Sphære af denne Ild rundt om den Jorden omgivende 
Luft, som en Bark om Træet, og, idet den sønderbrødes og in- 
desluttedes i Kredse, opstod Sol, Maane og Stjerner,* og af Sto- 
bæus Ecl. phys. I p. 510, sml. Plutarch de plac. phil. IT, 25 (Mullach 
238,15) faa vi den dermed stemmende Oplysning, at Stjernerne 
efter Anaximander vare züwxex aíoog cpoyostbi, mucoc funden, 
xaTa Tt pépoç auro oToploy éxævéovra Qhoyac. Vi have altsaa oven- 
til eller egentlig udenom det Varme, baade det vaade og det 
tørre, og indentil det Kolde; men vi se ogsaa heraf, hvor urigtigt 
det er, naar Brandis uden videre Reflexion antager, og Zeller 
søger at bevise, at det er Stjernerne, der i Anaximanders System 
menes med Verdner; Stjernerne ere kun den ene af de udskilte 
Modsætninger, medens Verden er deres Totalitet. Det ser man 
bestemt af det citerede Sted af Plutarch, hvor Stjernerne regnes 
med til „denne Verden,” og de Grunde, hvormed Zeller søger at 
godtgjøre sin Paastand ere meget svage. At disse Verdner igjen 
sammenfattes til een, saaledes Stob. Ekl. I, 416 — dersom dette 
Sted ellers ikke er at forstaa blot om vor Verden — beviser 
naturligvis Intet; det kan han ogsaa gjøre, om han mener virke- 
lige Verdner d. e. Totaliteter; thi disse relative, begrændsede, 
Totaliteter have dog deres Enhed i den absolute, ubegrændsede 
Totalitet, Principet, og kunne saaledes sammenfattes. At Verd- 
nerne udtrykkelig identificeres med Stjernerne, som Zeller maa- 
ske halv uforvarende er kommen til at paastaa (S. 173), er, saa- 
vidt jeg har kunnet finde, ikke Tilfælde paa et eneste Sted, hvor 
Anaximanders Lære omtales hos de Gamle — og dersom de vir- 
kelig ere identiske, vilde det dog være paafaldende, at denne 
Identitet ikke skulde vise sig paa noget af de mange Steder, hvor 
Anaximanders Mening baade om Verdner og om Stjerner omta- | i 


111 


les —; derimod kaldes de vistnok paa flere Steder Guder; men 
naar Zeller antager Dette for identisk med Stjerner, da støtter 
han sig heri kun til en eneste Ytring af Plutarch (de plac. phil. 
I, 7, 12), som jeg senere skal søge at godtgjøre maa bero paa 
en Misforstaaelse. Man skal visselig heller ikke i Sprogbrugen 
finde den mindste Støtte for den Mening, at oypavot skulde betyde 
Stjerner — det maatte da være det pythagoræiske Begreb af 
Sphærer, men disse Sphærer kaldes ingensteds Himle, de omfat- 
tes netop af Himmelen, og saa er det jo ogsaa for Øiesynet; det 
maa være den naturlige Sprogbrug, at Himmelen kan bruges 
synonymt med Verden som Indfatningen af de Himmellegemer, 
hvoraf denne Verden, den kosmiske Totalitet, bestaar. Igrunden 
erkjender ogsaa Zeller, at hans Opfatning staar i Strid med de 
Gamles Vidnesbyrd, idet man nemlig paa den ene Side ser af 
Steder, som Zeller selv citerer (174, 2), nemlig Simpl. ad Ar. 
Phys. 257b og Augustinus civ. Dei VIII, 2 sml. Ar. Phys. VIH, 1, 
at stadig nogle Verdner blive til, medens andre forgaa, ng man 
paa den anden Side, som Zeller meget rigtig bemærker, ikke kan 
antage Andet, end at Stjernerne, der ere blevne til sammen med 
Jorden, ogsaa skulle forgaa sammen med den. Naar i det anførte 
Sted af Simplicius (i Brandis's Udgave af Scholier S. 424 b 43 ff.) 
Anaximander regnes blandt dem, der antage uendelig mange 
Verdner, i Modsætning til dem, der antage kun een, som f. Ex. 
Platon og Aristoteles, saa viser jo denne Modsætning tydelig, at 
der her ikke er Tale om Stjerner, men at, som vi ogsaa af Plu- 
tarch have paavist, Stjernerne ere indbefattede i Verden. Og 
naar fremdeles den samme Simplicius (in Phys. f. 151, Brandis 
p. 514 a 32 ff.) siger, at Anaximander antog uendelig mange 

erdner, og hver af dem &å amslpov xo) torovtov ctoryelov, da - 
beviser det vistnok ogsaa det Samme. Denne appositionelle Til- 
følelse af aæefp0y, at hver Verden er bleven til af Elementet netop 
i Egenskab af &æsteov, er ikke ganske let at forstaa; men skal 
det faa nogen Betydning, maa det dog vel forstaaes qvalitativt, 
skjønt det ellers netop strax ovenfor af Simplicius bruges specielt 
om det qvantitativt Uendelige i Modsætning til det Ubestemte — 


eo 


112 


(aoprotov).. Det maa dog her, hvor han rimeligvis holder sig 
nærmere til Anaximanders egne Udtryk, forstaaes qvalitativt; thi 
som begrænset er jo Verden ikke af Urstoffet, som ubegrænset. 
Meningen af Dette, at hver Verden er af Urstoffet som ubestemt, 
kan da ikke være anden, end, at hver Verden ikke er en Ensi- 
dighed, som Stjernerne efter Anaximanders Lære vare, men at 
den indeholdt i sig skilte begge de Modsætninger, som Urstoffet 
netop i Egenskab af det Ubestemte indeholdt uadskilte, og at den 
paa den Maade som Modsætningernes Totalitet svarede til Urstof- 
fet som deres Kilde. Zeller indser ogsaa selv, at hans Paastand 
kun kan hævdes ved at beskylde de Gamle for Misforstaaelse; 
men de kritisk-historiske Grunde, hvorpaa denne Beskyldning 
støttes, ere, som vi have seet, overmaade svage. Og naar Zeller 
dernæst søger at begrunde sin Mening philosophisk d. v. s. ud af 
hin Philosophis Grundcharakter og Principer, da er det den Side 
af Sagen, hvori Zeller visselig ikke kan siges at have sin Styrke, | 
og det forekommer mig ogsaa, at Forsøget heller ikke denne 
Gang løber synderlig heldigt af. At hine Verdner ligge udenfor | | 
vor Synskreds er ingen Grund; thi enhver Philosophi, ogsaa 
denne ældste, hæver sig over Sandseligheden, og jeg mener i 
det Foregaaende tilstækkelig at have godtgjort, at den speculative 
Tanke ikke er saa uvirksom i disse Systemer, som Zeller synes 
at mene, om den end ikke er bleven sig klart bevidst. Anaxi- 
manders Grund til denne Antagelse af uendelig mange Verdner, 
som Zeller erklærer ikke at kunne finde, kunde man med Schlei- 
ermacher søge deri, at Processen ellers i Mellemrummene mellem 
Verdensperioderne vilde være afbrudt; men dette er dog neppe E. 
den dybeste Grund. Vi have seet, at Grunden hvorfor Anaxi- 
mander sætter Urstoffet som ubegrænset, er det, at til den uen- 
delige Tid maa svare en uendelig Udstrækning i Rummet, og paa å 
samme Maade har han vistnok ræsonneret med Hensyn til det, 
der opstaar af dette Urstof, det, hvori det virkeliggjør sig, nem- 
lig Verden, hvilket ogsaa synes at være antydet af Simplicius i | 
det ovenfor citérede Sted ad Arist. de coelo (Brandis's Udgave å 
480, 'a, 35 ff.), naar han siger: oc Avaå&iuavdgog psy &Tetoov T 


- 


113 


, 


ueyéter cr» apynv Sépevog anelpovg SE autod tQ nander xoop.ouvg roty 
doxei, altsaa udtrykkelig stiller imod hinanden som modsvarende 
hinanden Uendeligheden i Udstrækning og Uendeligheden i Antal, 
den geometriske og den arithmetiske. Det Ræsonnement, som 
herved synes antydet, er det, at dette Tilblevne, Verden, maa 
congruere med Urstoffet; men da Verden som indeholdende Mod- 
sætningerne udskilte, er begrænset — Grænsen er her, soni hos 
Pythagoræerne, Ilden, d. e. den processuerende Overgang i det 
Uendelige — saa kan den kun congruere med dette ubegrænsede, 
i Udstrækning uendelige, Urstof ved Uendelighed i Antal; der 
maa altsaa være uendelig mange Verdener. Den Grund til denne 
Antagelse af uendelig mange Verdener, som Zeller ikke har kun- 
net fatte, er altsaa Tanken om Congruens mellem Modsætnin- 
gerne, hvilken egentlig ligger i Modsætningsbegrebet selv, en 
Tanke, der udtales i Parmenides's efter vor i det Foregaaende 
udtalte Formodning særlig paa Anaximander baserede Physik 
(Fragm. v. 125 ed. Mullach), og en Tanke, som begge disse Grunde, 
den ene philosophisk, den anden historisk, gjør det rimeligt, har 
været Anaximander eiendommelig. Vi have ogsaa seet, at han 
har anvendt denne Tanke paa selve Principet i dets Forhold til 
Tiden, altsaa til Endeligheden, og det er igrunden allerede deraf en 
ligefrem Følge, at den ligesaa vel paa den anden Side maa be- 
stemme Endelighedens Forhold til Principet eller Uendeligheden. 
Dette sidste Forhold er jo blot Omvendingen af det første, og det 
er i saa Henseende ganske i sin Orden, at Verdnerne som arith- 
metisk Uendelighed congruere med Principets geometriske; thi 
den arithmetiske, diskrete, Uendelighed er netop, som allerede 
bemærket med Hensyn til Bevægelsens Betydning i dette Sy- 
stem, den geometriske, continnerlige, i dens Forhold til, Forbin- 
delse med Tiden (i Bevægelsen) med andre Ord, den diskrete 
Uendelighed er netop Endelighedens Uendelighed. Det er netop 
det, der ligger i Begrebet af Modsætning og derfor følger ligefrem - 
af Anaximanders Standpunkt som Modsætningens, at Congruensen 
kommer til at bestemme Uendelighedens og Endelighedens gjen- 


sidige Forhold, med andre Ord, at MM vi Mosam have sagt, 
å Vidensk.-Selsk. Forh. 1866. , 


114 


at det Uvæsentlige faar sit eget Væsen, sin Væsentlighed, saa faar, 
hvad der egentlig ogsaa er det Samme, Endeligheden sin Uendelig- 
hed, nemlig den diskrete. Mere physisk og derfor vistnok nær Anax- 
imanders egen Tænke- og Udtryksmaade, kan Tanken udtrykkes 
saaledes: detuendelige Urstof, der helt er i Bevægelse, maa, da netop 
denne Bevægelse er Aarsag til den verdensdannende Udskillingspro- 
ces, ogsaa helt gaa op i denne, helt blive til Verdner, og, da disse hver 
for sig ere begrænsede, maa de, for saa at sige at kunne rumme 
i sig Urstoffets Uendelighed, være uendelig mange, hvad der netop 
kun er Omvendingen af det Ræsonnement, som vi ovenfor have 
seet, af de Gamle udtrykkelig tillægges Anaximander, nemlig, at 
Urstoffet maa være uendeligt for at strække til for den uendelige 
Verden. Denne Begrundelse beror, som vi se, paa den Anta- | 
gelse, at denne verdensdannende Bevægelse er total; at den kun 
er partiel og successive om sig gribende, er en Tanke, ‘der først — 
kan indtræde paa et senere Standpunkt, hvor man gjør det En- 1 
kelte til Prineip, og som vi derfor ogsaa først finde hos Anaxagoras. 
Jeg mener saaledes kritisk-philosophisk at have faststillet 
Anaximanders Verdensbegreb, nemlig som en Totalitet af de 


skilte Modsætninger og derfor begrænset relativ; det er jo ogsaa 3 
Dette, der ligger i det charakteristiske græske Ord xccpoc; thi E 
Ordenen er jo netop en Harmoni, en Sammenfatten af Modsæt- 
ninger. At Ordet xócuoç ikke er brugt af Anaximander selv — 
det er, som allerede bemærket, kommen ind med Pythagoræismen ` 
— gjør Intet til Sagen; thi hvad Anaximander bruger istedet, 
nemlig Himmel (évpavoc) har dog den samme Betydning, némlig 
den, der vistnok ogsaa ligger i selve det græske Ord, Betydnin- 
gen af det Omfattende, Sammenfattende, og at dette er Tilfælde, 
at det hos Anaximander har Betydning af xOGILOG, det bevises jo 
netop af den Omstændighed, at de senere Berettere have gjen- 
givet det dermed. Vi have dermed ogsaa faststillet Anaximanders - 
Gudsbegreb; thi som Totaliteter ere disse Verdner Guder, men 
` som „fremkomne ved Udskillelse af Modsætningerne, bære de 
Spiren til deres Fordærvelse i sig“ (Plut. hos Eus. I, 8); ligesom- 
de ere blevne til ved Udskillelse af Væsenet, saaledes forgaa de 


115 


ved at vende tilbage til det (longis intervallis d. e. efter at have 
bestaaet i lang Tid? Cie. de nat. Deor.) De ere derfor kun Un- 
derguder, Endelighedens Guder; hans høieste Gud, det egentlig 
Guddommelige er efter Arist. Phys. III, 4 Principet selv, tò rst- 
vo», nemlig Modsætningernes absolute Enhed, hvorimod hine ere 
deres relative Enhed, deres Sammenfatning. At Anaximandros 
. ansaa de utallige Verdner for Guder, det ligger ikke alene, som 
vi have seet i Conseqvensen af hans System, men det bevidner 
ogsaa Cic. de natura Deorum I, 10: nativos esse ”deos, longis 
intervallis orientes et oceidentes, eosqve innumerabiles esse 
mundos, og Stobæus Ecl. Phys. I. c. 2. 28 (I, p. 56 ed. Heeren) 
A. amsQyyate todg ams(pouc ovpavode $sc)e, i hvilket sidste Sted 
ogsaa Brugen af den eiendommelige Anaximandriske Benævnelse 
for disse Verdner oypavol synes at vidne for Efterretningens Paa- 
lidelighed, sml. Galen hist. phil. c. 8, S. 251, Cyrill c. Jul. I, S. 28, D, 
Tert. c. Marc. I. 13, hvilken sidste udtrykkelig betegner dem som 
universa coelestia, altsaa som Totaliteter. Imod de philosophiske 
og historiske Grunde, der saaledes støtte denne Opfatning af, hvad 
man kunde kalde Anaximanders Theologi, kan neppe komme i 
Betragtntng det enestaaende Sted af Plutarch (de plac. phil. 1, 7), 
hvor han beretter, at Anaximander ansaa de himmelske Stjerner 
for Guder. Det kunde vistnok synes, at denne Angivelse lod sig 
forene med de andre paa den Maade, som Krische (, Forschungen 
auf dem Gebiete: der alten Philosophie* 42 ff) og efter ham, som vi 
allerede have seet, Zeller, vil, nemlig ved at antage, at Anaxi- 
mander med Himle netop har ment Stjernerne d. e. egentlig deres 
Sphærer. For denne Antagelse kunde ogsaa synes at tale det, 
at han efter Diogenes Laértius's Vidnesbyrd (II. 1) ganske i Strid 
med mange Andre af de gamle Philosophers, f. Ex. Epikurs, 
Mening, ansaa Solen for næsten ligesaa stor som Jorden, efter 
Andres: Stobæus Ecl. Phys., Plut. de plac. phil. II. 20, 1 og 25, 
1, Galen hist..phil. S. 274, 279, endog meget større (Zeller 170, 
5) og ligesaa, hvad Krische gjør opmærksom paa, at Ciceros Ud- 
tryk om disse Guder ,orientes et occidentes* tydelig er taget fra 
. Stjernerne. Men, hvad det Første angaar, da — ewe deres 


* 


Bevis, Krische har forsøgt for denne sin Identification af Anaxi- E 
manders Verdner med Stjernerne, Stik. Naar nemlig Krische 


116 


Qvantitet, men kun deres Qvalitet, nemlig at de ere Totaliteter 
af Tilværelsens Elementer eller Modsætninger gjøre dem til Verd- 
ner og dermed tll Guder, og hvad det Andet angaar, da kan, 
som dog Krisehe selv rigtigen bemærker, dette Ciceronianske 
Udtryk ikke være bogstaveligt at forstaa; thi Ordet nativos og 
Ciceros egen umiddelbart ovenpaa det Citerede følgende Indven- 
ding: „sed nos deum, nisi sempiternum, intelligere qvi possumus?*, 
beviser tilfulde, at der her er Tale om en virkelig Tilbliven og 
Forgaaen, ikke om en blot Opgang og Nedgang. Udtrykket ori-, 
entes et oecidentes, der ogsaa efter Krisches Mening tilhører Ci- 
cero selv, ikke hans græske Kilder, bliver altsaa et blot Billede, 
og det, at han anskuer Verdnernes eller Gudernes Fødsel af Ur- 
stoffet og deres (ved deres Fødsels og Existenses Uretfærdighed 
forskyldte) Undergang deri under det meget passende Billede af 
Stjernernes Opgang og Nedgang, det beviser ingenlunde, at han 
virkelig ansaa dem for Stjerner. Denne Identification af Stjer- 
nerne med Verdnerne kan heller ikke, som man maaske kunde - 
falde paa, reddes ved at tillægge Anaximander Heraklits og 
Andres Anskuelse, at Solen og Stjernerne hver Dag blive til fra 
Nyt; det modsiger allerede Ciceros eget Udtryk; thi hvorledes 
man end vil forstaa Udtrykket „longis intervallis“, hvad enten 
man vil forstaa det positivt om Mellemrummet mellem deres Til- 
bliven og Forgaaen, altsaa om Varigheden af deres Bestaaen, 
hvad der fra Tankens Side vel er det Rimeligste og hvad der 
bestyrkes ved Plut. hos Eus. I, 8: dregivato då viv oüopa» viverra, 
xal mohu mootspo» Tyv Yéveswy, eller man, hvad maaske Ordet inter- 
vallis nærmest tilsiger, forstaar det negativt om det tomme Mel- 
lemrum mellem en Undergang og en ny Fødsel — det maatte 
da være paa det samme Sted; thi i det Hele foregaar begge Dele 
uden Afbrydelse, som vi se af Simplicius (ad Phys. 257 b: oXXov 
piv ael ywopévov, ahhov då gdersopsvoy) — i ethvert Tilfælde kan 
man dog ikké antage, at Cicero med disse lange Mellemrum me- — 
ner en Dag eller en Nat. Heller ikke holder det philosophiske 


AD Nad ble it SA GERE te CC 


117 


mener, at Principets Enhed tilsiger, at de øvrige Verdner maa 
staa i et Forhold til vor, d. e. Jorden, saaledes som Stjernerne, 


da beror det visselig paa en Mangel paa skarp Opfatning af den 


egentlige Eiendommelighed ved Anaximanders Standpunkt og 
Synsmaade. Denne bestaar nemlig netop i en bestemt Udhæ- 
velse af Endelighedens Charakter som saadan i Modsætning til 
Principet; den er Ophævelsen af Principets Enhed, hvorfor ogsaa 
dette kun kan aabenbare sig og sin Magt i dens Undergang; 


den er altsaa den uendelige Continuitets Opløsning i absolut Dis- - 


eretion, d. v. s. her ikke atomistisk, men i uendelig mange fra 
hverandre absolut adskilte Verdner. Kun paa den Maade kan 
man ogsaa undgaa med Zeller (I, 173, 3) at tillægge Simplicius 
den ligefremmeste Selvmodsigelse, naar han in Arist. de coelo 
46, 165 b og 124 angiver, at Anaximander har holdt Verden for 
ubegrænset, derimod Schol. in Arist. ed. Brandis 505 a, 15 reg- 
ner ham til dem, der holde Verden for begrænset; thi da kan 
man simpelthen antage, at han paa de førstnævnte Steder med 
Verden mener den hele endelige Tilværelse, der netop, som vi 
have seet, i sin Totalitet bliver uendelig, paa det sidste derimod 


- den enkelte oðpavoç eller Sphære, specielt naturligvis vor Verden, 


medens man i modsat Fald maa, hvad Zeller ogsaa igrunden 
gjør, erklære den første Angivelse for meningsløs, da jo denne 
Verden er, eller ialfald oprindelig var, begrænset af en Ildskorpe. 
Der bliver altsaa, som jeg mener nogenlunde at have godtgjort, 
intet Andet tilbage, end enten at antage det ovennævnte Sted af 
Plutarch, hvor Anaximander angives at have holdt Stjernerne for 
Guder, for beroende paa en Misforstaaelse, en Forvexling af 
Anaximanders Anskuelser med saamange af de andre Philoso- 
phers, om hvem man ved, at de holdt Stjernerne baade for Verd- 
ner og for Guder, f. Ex. Aristoteles, fordi han, som mange Andre, 


holdt dem for Kloder, ensartede med vor, eller ogsaa at antage, 


at Anaximander har holdt baade Verdnerne og Stjernerne for 
Guder. Den sidste Antagelse maatte man da forklare i Analogi med 
den Anskuelse, Diogenes Laértius tillægger Pythagoras (VIII, 27 
Stjernerne ere Guder, fordi det Varme hersker i dem), nemlig 


~ 


118 


deraf, at de bestaa af det Varme (Luft og Ild), og det Varme. 
efter Anaximanders System staar paa Principets, det Guddomme- 
liges, Side i Moödsætningen. Jeg skulde dog mene, at det Rime- . 
ligste er det Første, at antage, at Plutarch har taget Feil; man 
finder ellers intet Spor til, at Anaximander har anseet Stjernerne 
for Guder, og det er ikke rimeligt, at han i Bestemmelsen af, 
hvad der er det Guddommelige i Tilværelsen, skulde have fulgt | 
to forskjellige Betragtningsmaader, — hvilken af disse, der båade | 
er den bedst bevidnede og den, der stemmer bedst med hans - 
Grundbetragtning, det Spørgsmaal mener jeg i det Foregaaende | 
fyldestgjerende at have besvaret. 1 
© Denne Overensstemmelse ligger i Dagen og er betydnings- ; 
fuld. Anaximanders Princip er, hvad man med et moderne 1 
(Schellingsk) Udtryk kunde kalde „den absolute Indifferens,4 men : 
vel at mærke denne Indifferens i en stoflig Forestillings Form, - : 
nemlig i Form af den uendelige, ubegrænsede Materie, der som 1 
grænseløs indbefatter og ophæver isig alle de Qvaliteter, hvorved 
Tingene adskille sig fra hverandre, Teptéyov som dead TOVTOV yopo ; 
(Simpl. f. 107, in Arist. Phys. III, 4, cit. af Brandis Gesch. der | 
Griechisch-Róm. Philosophie S. 127), med andre Ord dette Ube- 
grænsede er den materielle Forestillingsform for det Abstracte - 
som Modsætningernes Enhed, altsaa deres abstracte Enhed. 
Af dette Princip eller Urstof udledes Endeligheden conseqvent | 
ved Udskillelse af Modsætningerne, og derved ophæves den | 
Enhed af Modsætningerne, der netop er Tilværelsens Væsen 08 | 
Princip; «Endeligheden er Uendelighedens, Væsenets, Ophævelse | 
eller Negation. Men, som ovenfor bemærket, dette ligger i Be- 
grebet af Modsætning, netop forsaavidt som dette tillige indeholder 
Modsætningernes Enhed, at, som senere Parmenides og Empedo- | 
kles, uden Tvivl paavirkede af Anaximander, udtrykte det, Mod- 
sætningerne ere lige i Qvantitet; er der udskilt et Qvantum s 
det Varme, saa vil det jo sige, at det er udskilt fra det Kolde, | 
som jo ikke er Andet end det Modsatte af det Varme; dermed | 
er altsaa eo ipso udskilt det tilsvarende Qvantum af det Kolde | 


119 


Gjennem denne, som man kunde kalde Forholdsmæssighe- - 
dens Lov, egentlig intet Andet end det materielle- Udtryk for 
den logiske Lov om Modsætningernes Enhed, at det Positive ikke 
er uden det Negative etc., gjennem den er det, at hin abstracte 
Enhed bliver den skjulte Magt — skjult paa Grund af Forholdets 


Negativitet —, det skjulte Baand, der, som Aristoteles (Phys. III, 4) 


rimeligvis med Anaximanders egne Ord udtrykker det, „holder 
Alt omsluttet og behersker Alt" (zzotéyst» Amavta xal maven xofeo- 
vay). Det er uden Tvivl betydningsfuldt, at det er i umiddelbar : 
Sammenhæng med dette Citat, at Aristoteles giver os, hvad man 
maa kalde Hovedsatsen i Anaximanders Theologi: xo voj7 (nem- 
lig To amstpov) efvær tò Hete. Hvad der ligger i denne Sammen- 
hæng er det, at hin absolute Indifferens, hin abstracte Enhed, er 


det Guddommelige, ikke som abstract d. v.s. sóm %9y%, men som 


. absolut d. e. som Magten, og det er det Guddommelige, ikke 


Gud, nemlig upersonligt, fordi det, som allerede bemærket er en 
skjult Magt; thi Personligheden er netop Aabenbarelsen af denne 
det Almenes skjulte Magt, dets Aabenbarelse først og fremst for 
sig selv. At Sammenhængen er saaledes at forstaa, det bliver 
endnu klarere ved den Grund, han tilfoier; allerede det, at han 
tilføjer en Grund, er Bevis; thi var có æzepov umiddelbart som 
apym det Guddommelige, da var det jo en meningsløs Overflodig- 
hed af tilføje en Grund; men yderligere bevisende er dernæst 
Beskaffenheden af denne Grund, nemlig: aYavatov yàg xal avo- 
hetlpov, Og ow ò AvaEiuavdpog, hvorved han dog vel, uagtet han 
tilføjer xal ôt xAetotot v» QucioAoqoy, betegner det som Anaximan- 
ders egne Ord og egen Begrundelse. Det er altsaa som det Ufor- 
gjengelige, at tò Xrxergov er det Guddommelige, ikke som Begyn- 
delsen eller Udgangspunktet, men som det, der. bevarer sig gjen- 
nem Tiderne, der ikke forgaar, fordi, hvad der jo er en almin- 
delig Tanke i den gamle Philosophi og benyttet som Argument 


f. Ex. af Melissos (Mullach $ 17 pag. 265), det, hvorved det 


skulde forgaa, maatte være noget Mægtigere, det er altsaa netop 
som den absolute Magt, at det er det Guddommelige. Til 


120 


dette Punkt, navnlig denne Begrundelse, komme vi ellers senere 
tilbage. | 
Dette Anaximanders Gudsbegreb er et Punkt i hans System, 
der, saavidt jeg ved, ikke tidligere er bleven opfattet i dets phi- 
losophiske Betydning. Man vil finde netop det samme Gudsbe- 
greb hos de andre gamle Philosopher relativt, d. v. s., at deres 
Gudsbegreb forholder sig netop paa samme Maade til deres Prin- 
ciper, som Anaximanders til hans, — jeg vil her blot minde om 
Platons Demiurg —, men disse Gudsbegreber have overalt havt 
den samme Skjæbne at blive overseede eller ialfald ikke philoso- 
phisk vurderede af Philosophiens Historieskrivere, at blive betrag- 
tede som blotte mythologiserende Indklædninger for Principerne, 
de abstracte Grundtanker. Denne Tendens hænger øiensynlig 
sammen med den atheistiske Tendens, der mer eller mindre aa- 
benbar og gjennemfort har været den raadende i den senere Tids — 
Philosophi, ogsaa i Behandlingen af Philosophiens Historie (saale- 
des navnlig i Lassalles Bog om Heraklit), en Tendens, der altsaa 
paa det Gebet, vi her beskjæftige os med, kan bestemmes som 
en Tendens til at forvexle det Abstracte med det Absolute. 
Denne Forholdsmæssighedens Lov er altsaa den, hvorigjen- 
nem Væsenet, Uendeligheden, behersker Endeligheden d. e. de 
udskilte Modsætninger. Ved den bliver deres ideelle Enhed en 
ydre, altsaa en Proportion, en qvantitativ Lighed og en udvortes 
Sammenhæng; den er saaledes Naturloven xa 2&oy7v, Naturens 
Princip som Natur. Gjennem den afbilder Uendeligheden sig i 
Endeligheden, idet et vist Qvantum af det Varme i Forbindelse 
med det tilsvarende Qvantum af det Kolde danner en relativ, 
nemlig begrænset, men dermed ogsaa concret Enhed af Modsæt- 
ningerne, med andre Ord, en Totalitet, og dette er, efter hvad 
jeg ovenfor mener at have godtgjort, Anaximanders Begreb om en 
Verden, xóspoç eller, som han kaldte det, oðpavoç, i hvilket sid- 
ste Ord uden Tvivl ligger Begrebet af Begrænsning, men ogsaa — 
af det Omfattende (nemlig af o3pog ionisk for 9poc Grænse). Som | 
.. de sondrede Realisationer af den uendelige Mulighed (se ovenfor E 
og sml. Demokrit) ere de uendelig mange. Disse uendelig mange - 


` 


121 


Verdner ere, som sagt, som Totaliteter det Guddommeliges Af- 
glans; de ere det Endeliges Guddommelighed, og som begræn- 
sede og dermed concrete, sondrede, men ogsaa forgjængelige En- 
heder ere de Guderne, modsat det Guddommelige, det absolut 
Absolute. Disse guddommelige Individers relative Absoluthed 
eller Selvstændighed, paa sig selv Beroen, har sit Forestillings- 
udtryk i den Sats, at disse Verdner staa i lige Afstand fra 
hverandre (Stob. I, 498), altsaa ere uden noget partikulært For- 
hold, og netop derfor hvilende (Simpl. og Origenes Philoso- 
phum. p. 11 Mull. p. 238, 13 sml. Anaxagoras hos Zeller 692, 5). 
Vi have i denne Anaximanders Theologi reflekteret til philosophisk 
Bevidsthed, hvad der kan siges at være Hedenskabets religiøse 
Grundmangel, og hvad der i vore Dage kommer igjen som det 
egentlige Princip i det nye Hedenskab (se Monrads Foredrag 
over Guds Personlighed), det, der hos Anaximander kun er en 
Gjentagelse paa theologisk Gebet af hans logiske Grundmodsæt- 
ning af det Uendelige og det Endelige, nemlig at den virkelige 
Gud, d. v.s. den virkelig absolute Gud ikke er personlig, Person- 
lighederne, som begrænsede, dødelige, altsaa ikke guddommelige 
i Ordets høieste Betydning, en Mangel, som beror derpaa, ut 
Hedenskabet ikke har fattet Tanken om den absolute Personlighed 
som det Almenes absolute Selvbegrænsning og dermed ogsaa 
absolute, adæqvate Selvrealisation. Begrænsningen er Negativi- 
teten, og har som saadan, svarende til den ovenfor udviklede 
Dobbelthed af det Varme og det Vaade, et dobbelt materielt Ud- 
tryk, nemlig den passive og den active Negativitet eller Opløs- 
ning, d. e. Luften, det Opløste, det Formløse, og Ilden, det 
Opløsende, den sandselige Forms, den materielle Bestaaens Ne- 
galion. At Verden er den begrænsede Enhed, har derfor i denne 
Philosophis eiendommelige materialistiske Sprog og Forestillings- ` 
maade sit Udtryk i det allerede før citerede, mærkelige Uddrag 
af hans Kosmogoni, som Plutarch har overleveret os (apud Eus. 
Prep. Evang. I, 8 Mullach S. 238, 12). Efter denne, sammen- 
lignet med nogle andre Beretninger, er altsaa det tørre Kolde 


"og det vaade Kolde eller Jorden og Vandet samlet inderst ; udenom 2 


i 122 


det er det vaade Varme, Luften, og udenom det igjen som Skal 
eller Bark, altsaa som det egentlig Begrænsende, det tørre Varme, 
Ilden. -Netop paa den Maade er Verden Totalitet af Modsætnin- 
gerne, og det sees let, at vi heri have det materielle Udtryk for 
Pythagoræismens, ja den græske Civilisations Grundtanke, den — 
Tanke, som denne Civilisation egentlig aldrig kom udover, skjønt 
den arbeidede derpaa, hvorfor den ogsaa forblev ensidig :esthe- 
tisk, nemlig Tanken om Verden som Enhed af Begrænsning og 
det Ubegrænséde som Modsætninger, deres blot væsentlige, blot - 
indre Enhed, som netop derfor paa den anden Side er en blot 
ydre, deres blotte Relation eller Harmoni. 

. pidet“, hedder det videre i hint Sted af Plutarch, „denne 
Skal eller Sphere af Ild brast og sluttedes sammen til flere en- 
kelte, kugleformede Masser eller Legemer, opstod Solen, Maanen 
og Stjernerne”, der altsaa formedelst denne Oprindelse efter et 
andet Sted (Stob. Ecl. I, p. 310, cit. af Mullach 238, 15) ere 
mOejuaca dioec Tooyosrdi, mupdg STER; XATA vt Mípog axo otopio 
&umvéovra qAoyac. Naar man læser dette, kunde det synes, som 
om hele denne Kosmologi ikke var Andet end en physikalsk Con- 
jectur, et Forsøg paa physikalsk at forklare et af de mest iøine- 
faldende Phænomener i Naturen, nemlig de lysende Himmelle- 
gemer, et Forsøg, som man fra et physikalsk Standpunkt kunde 
finde mer eller mindre probabelt og vellykket, men som ingen 
egentlig philosophisk Betydning vilde have. Paa den Maade be- 
tragter igrunden Hegel den, ifølge sin almindelige Tendens til at 
blive staaende ved Systemernes Grundtanker og i deres Anven- 
delse paa Tilværelsens Detailler, deres Udvikling til en fyldig, 
concret Livs- og Verdensanskuelse kun at se „Meninger, det Li- 
pegyldigste af Alt“, en Tendens, som jeg senere vil komme til 
-at kritisere noget nærmere. Men mod denne Betragtningsmaade | 
kan der reises efter min Formening afgjerende Indvendinger. 
- For det Første kommer den samme Forestilling, som vi senere — 
skulle se, paa en paafaldende Maade igjen paa et andet Punkt 
af hans System, hvor det ikke har en saadan Foranledning, nem- — 
lig i hans Lære om Livet, og dernæst vil Ingen, der kjender disse - 


; 123 


ældste philosophiske Systemer, kunne tvivle om, at netop Ilden 
i næsten alle har en væsentlig philosophisk Betydning og det, 
navnlig i Pythagoræeren Philolaos's Kosmologi, netop den samme, 
som vi her have tillagt den for Anaximanders Vedkommende. Jeg 
mener saaledes, at vi have fuld Grund til at tillægge denne Anaxi- 
manders Kosmologi philosophisk Betydning, som det materielle 
Udtryk, Forestillingsudtrykket for en Tanke, en Tanke, som Anaxi- 
mander, efter hvad vi ovenfor have udviklet angaaende denne 
Philosophis physikalsk-mythologiske Charakter, visselig ingenlunde 
har været sig selv bevidst, men som derfor ikke mindre er der. 
Hvilken denne Tanke er, flyder naturligt af den Bestemmelse, 
vi ovenfor have givet af Luftens og navnlig Ildens Betydning. 
Ilden er den enkelte Verdens Begrænsning eller Bestemmelse, og 
den Verdensproces, hvorved Himmellegemerne dannes, bestaar, 
som vi have seet, deri, at denne Bestemmelse eller disse Bestem- 
melser faa individuel, selvstændig Bestaaen udenfor. Verden, hvil- 
ket ikke er andet end det samme materielle Udtryk for det, at 
de sættes for Verden, reflekteres af Verdenslivet, Verdensaanden, 
som dens Gjenstand — denne Reflexion udtrykkes jo endnu hos 
Anaxagoras ved et beslægtet Billede, nemlig Billedet af Forstan- 
dens Ublandethed, at den skiller sig fra Alt og Alt fra sig. Vi 
have altsaa her i et besynderlig naivt Forestillingsudtryk den - 
dybe Opfatning af Verdensudviklingen og specielt af Himmelle- 
gemerne, at Himmellegemerne ere de særskilt existerende Mo- 
menter i Verdensudviklingen, og at denne Verdensudvikling be- 
ror paa Reflexionen, paa, at Bestemmelserne stedse objectiveres 
eller reflecteres, en Tanke, som for Verdenslivets Vedkommende | 
overhoved i senere Tider navnlig er gjort gjældende af Schelling, | 
som hvis første Forbillede Anaximander i mange Henseender kan 
betragtes; en Tanke, som kan siges at være den egentlige Qvint- 
essens netop af vort Aarhundredes Philosophi; saa lang Tid har . 
det altsaa kostet Menneskeheden at knække denne Nod, at vikle 
denne Tanke fuldstændig ud af sit materielle Hylle. 

Disse uendelig mange Verdener ere det, der først kne T 
Principet, Uendeligheden, eller med det logiske Udtryk, som Anaxi- ` 


på 


124 


mander selv endnu ikke kjendte, den rene Almindelighed. Dette 
først Tilblevne er, som vi have seet, i Modsætning til det Ube- 
grænsede det Begrænsede, men dermed ogsaa det Mangfoldige, 
altsaa de begrænsede Almindeligheder, med det egentlige logiske 
Udtryk, det Særegne. Man kunde mod denne Bestemmelse af 
Verdnerne indvende, at de dog have individuel Existens, ikke 
omfatte andre Verdner under sig, altsaa ikke ere Arter, samt at 
de ikke vides af Anaximander at være bestemt som qvalitativt 
forskjellige. Hvad den sidste Indvending angaar, da maa dertil 
svares for det Første, at Anaximander meget godt kan have be- 
stemt dem som qvalitativt forskjellige — denne Forskjel maatte 
da sandsynligvis i Medfør af hans almindelige Synsmaade have 
beroet paa den forskjellige Grad, hvori i disse Verdner Modsæt- 
ningerne vare udskilte eller igjen sammenfattede — han kan me- 
get godt have gjort det, uden at vi have nogen Beretning derom, og 
dernæst, at selv om han ikke har gjort det, saa er det ikke afgjø- 
rende, det vilde kun vise, at Anaximander ikke havde reflecteret paa 
Forskjellens qvalitative Natur, at den for ham stod som det, den 
nærmest er, nemlig qvantitativ, numerær; i ethvert Fald ere 
disse Verdner de omfattende eller logisk udtrykt (sml. Hera- 
klits megréyov) almindelige Begrænsninger, logisk Forskjelle, og 
de indbefatte, nærmere beseet, netop dé individuelle Gjentagelser 
af sig selv. Hvad nemlig den første Indvending angaar, da er 
den kun tilsyneladende rigtig, i Virkeligheden ikke; men med 
Besvarelsen af denne Indvending træde vi ind i et nyt Afsnit af 
Anaximanders System, nemlig hans Lære om Livet. 

Allerede hos den græske Philosophis Fader, Thales, altsaa 
ligefra dens første. Opvaagnelsens Øieblik, finde vi særskilt Re- 
flexion paa Livet, det Levende, og siden finde vi hos alle hans 
Efterfølgere charakteristiske og betydningsfulde Definitioner af 
Livet eller Sjælen. Naar vi i Beretningerne om Anaximander 


- søge «efter en saadan Definition, da finde vi vistnok kun Spor eller - 


Brudstykker deraf, men disse Spor ere dog tilstrækkelige til at 
bevise, hvad der jo ogsaa ligger i Conseqvensen af hans System, 


-— at Livet for ham er Produktet af de i Verdnernes Tilbliven son- - 


Å. 


125 


drede Grundmodsætninger, det Varme og det Kolde, det Vaade 
og det Tørre, altsaa deres Enhed i Resultatet, Produktet, medens 
Verden er deres Sammenfatten til-Samvirken, Dette siges vist- 
nok ikke i, hvad vi have levnet afeller om Anaximander udtryk- 
kelig, ialfald ikke fuldstændig, men jeg mener dog, der er fuld- 
kommen fyldestgjørende Grunde for at tillægge Anaximander 
denne Opfatning. Den er for det Første meget nærliggende og 
meget almindelig i Oldtiden baade i Mythologierne — navnlig i 
den semitiske og den nordiske — ogide philosophiske Systemer, 
navnlig finde vi den i Parmenides's TX xoc Scåav, hvis nære 
Sammenhæng specielt med. Anaximanders System jeg tidligere 
har udhævet. Dernæst finde vi i selve Beretningerne om Anaxi- 
mander saa tydelige Spor til denne Opfatning, at deialfald nærme 
sig stærkt til en udtrykkelig Udtalelse deraf. 
Det refereres nemlig for det Første af Plutarch (de plac. phil. 

V, 19, cit, af Mullach 238, 1 som Anaximanders Mening, at 
de første Dyr ere avlede i» úyọğ, i Vandet. Det siges vistnok 
ikke her udtrykkelig, at det er ved det Varmes Indvirkning ; men 
for det Første ser man af Plut. de plac. philos. III, 16 (Mull. 15), 
hvor det siges, at Ilden udtørrede den største Del af det oprin- 
delige Vaade, og at Havet er den ved Forbrændingen — rimelig- 
vis fra ferskt til salt Vand — forandrede Levning deraf, man ser 
heraf, at Ildens Virken paa Vandet har spillet en betydelig Rolle 
ved hans Verdensdannelse, og dernæst anføres det hos Origenes 
(Philosophum. p. 11 ed. Miller, Mull. 18) efter Anaximander ud- 

trykkelig, at Dyrene fødes é&atp.gopeva væo vo) (Moo, ved For- 
dampning formedelst Solen. Da Fordampning er Produktet af 
Varmens Virkning paa det Vaade, have vi egentlig her en udtryk- 
kelig Udtalelse af, hvad vi søge, og forsaavidt som det kolde 
Vaades eller Vandets Rolle her ikke udtrykkelig fremhæves; og - 
forsaavidt som ATp.oG egentlig betyder Røg, tør Dunst — Noget, 
som jo ogsaa Heraklit omtaler meget — og der saaledes ved 
Udtrykket kunde synes at være ment en tør Forbrænding, hvor- 
ved Vandet ikke spillede nogen Rolle, saa sees det dog, at dette 
"Ee er saa, at der menes en vaad tiere ved at sammen- 


126 


holde dette Sted med det først citerede af de to Plutarchiske. 
Livet er altsaa ganske vist efter Anaximander et Produkt af de 
yderste Modsætningers Virken paa hinanden, nemlig det tørre 
Varmes eller Ildens paa det vaade Kolde eller Vandet. 

Det er dernæst i og for sig høist sandsynligt og næsten en 
umiddelbar Følge af hans Opfatning af Tilblivelsesmaaden, at han 
i dette Produkt har seet den coneentrerede Enhed af de Modsæt- 
ninger, af hvis Samvirken det er Produkt, og at dette netop har 
været hans Definition.. Denne Definition synes som sagt at følge 
umiddelbart af hans Skildring af Tilblivelsesmaaden, og det er 
dog vel sandsynligt, at selve denne. Skildring tildels er baseret 
paa en lagttagelse af Livsvarmens Phænomen; men det maa ind- 
rømmes, at vi ikke have denne Definition udtrykkelig overleveret, 
undtagen forsaavidt som det skulde være tilladt ved en maaske 
noget dristig Formodning at finde den i Fortsættelsen af det før- 
ste af hine Plutarchiske Citater. Det hedder nemlig der, at ,Dy- 
rene fødtes, omgivne med tornede gXoroic d. e. Bark eller Skaller,” 
at de, eftersom de voxte til, gik op paa det Tørrere, og idet 
Skallen sønderbrødes, levede de kun kort Tid derefter.“ 
Det er umuligt her ikke at tænke paa Verdnerne, der ogsaa op- 
rindelig vare omgivne af Skaller, der sønderbrødes — der bruges 
netop paa begge Steder det samme Ord goro — og denne Ana- 
logi vilde blive fuldkommen, dersom man turde antage, at ogsaa 
Dyrenes Skaller vare ildige, ligesom Verdnerne. Det kunde nu 
synes en høist urimelig Antagelse baade paa Grund af denne Fo- 
restillings egen Besynderlighed, og fordi det jo synes rimeligt, 
at Anaximander har hentet Forestillingen fra Skaldyrene, hvis 
Skaller jo ikke ligefrem ere af Ild. Der er dog maaske én Maade, 
hvorpaa denne Parallelisme kunde reddes, idet nemlig de tre 
Iagttagelser, hvortil Anaximander synes at have støttet sig, lagt. — 
tagelsen af Himmellysene, af Livsvarmen og af Skaldyrene brin- E. 
ges i Forbindelse med hverandre. Man finder nemlig hos Em- 
pedokles, hvis Elementarlære aabenbar minder om Anaximanders, — 
navnlig, naar man, som jeg gjør, støttende mig til Empedokles's 
aet v. 282 f samt til. Simplicius, 'asteger, at Empedokles. 


127 


inddelte de fire Elementer i de to aktive Ilden og Vandet, og de 
to passive, rent stoflige, Luften og Jorden, man finder hos ham 
den Angivelse, at i Benene Ilden havde Overvegten over de andre 
Elementer (4), en Mening, som aabenbar hænger sammen med 
den Rolle, der i de citerede Vers tillægges Ilden i Tingenes Dan- 
nelsesproces, nemlig at hærde Formerne, give dem fast og varig 
Bestaaen. Det er saameget rimeligere at tillægge Anaximander 
den samme Opfatning af Ildens Forhold til Benene, som man 
ellers ikke kan forklare sig den besynderlige Forestilling om 
Skaller af Id, der tillægges Verdnerne, og gjør man det, da bli- 
ver ogsaa Skaldyrenes Skaller af Ild som Virkninger af Ildens . 
hærdende Magt. 

Er det rigtigt — og jeg tror at have godtgjort, at der er en 
høi Grad af Sandsynlighed derfor — gjenfinde vi altsaa her for 
det individuelle Liv den samme Udviklingslov som for Verdens- 
livet nemlig Reflexionens. Dyret er født i det Kolde, i Van- 
det, men ved det Varmes Indflydelse, med dette Varme, det egent- 
lige Livsprincip, som sin (særlige) Varme, sit (særlige) Livsprin- 
cip, fastvoxet til sig. Udviklingen (mpoBarvovang ve Toxic) be- 
staar nu deri, at Dyret, sogende op mod Lyset og Varmen, gaar 
op paa det Torre; idet hin Varmeskal sonderbrydes, kommer 
Dyret d. v. s. det Levende — det siges udtrykkelig (Plut. ap. 
Eus. I, 8 og conviv. disp. VIII, 8, 4 (Mull. 17 og 18)), at Men- 
nesket fra først af fodtes som et Vanddyr — derved i Forhold 
til den objective, almindelige Livskilde, Solen, og det er vel saa 
dens Varme, der ved Tilegnelse bliver en indre, en Livsvarme. 
Naar det tilføjes: „og de levede kun en kort Tid efter det,“ naar 
alisaa Døden sættes i speciel Forbindelse med denne Forandring, 
da maa man vel deri lægge den Mening, at Livets Maal er det 
Koldes fulde, individuelle Tilegnelse af den objective Varme, Sol- 
varmen, og, naar denne Tilegnelse er fuldstændig, da er det in- 
dividnelle Liv vendt tilbage til Prineipets rene Enhed af Modsæt- 
ningerne og gaar derfor tilbage i dets Ubestemthed og Uvirke- 
lighed, d. e. det dør. Denne dybe Opfatning af Døden, som . 
Livets Maal og Sandbed, kommer vi senere til at drøfte nærmere. 


128 


Hvad jeg mener for det Første maa være indlysende, er, som 


allerede bemærket, det, at vi i denne Skildring-af det individuelle 


Livs, ligesom i den før anførte af Verdenslivets Udviklingsgang, 
have det materielle, billedlige, Udtryk for den Reflexionens Lov, 
der gjælder i det Legemlige, .men især aabenbarer sig i Aands- 
livet. Aandslivet bestaar netop deri, at det Princip, som det in- 
dividuelle Liv har havt som en naturlig Bestemmelse, altsaa fast- 
voxet til sig, det sætter det ved Sønderbrydelse d. e. ved Ana- 
lyse udenfor sig som objectivt, men dermed ogsaa alment, som 
det nu netop bliver Livets Opgave individuelt, frit at tilegne sig 
som det Objective, Almene, og det er ved at løse denne Opgave, 
at Individet gaar over til fe 3 
Ved denne Opfatning af hine Steder, som jeg skulde tro, er 
den eneste Opfatning, efter hvilken der bliver Mening i disse 
tilsyneladende saa besynderlige Forestillinger, der dog vel netop 
ved deres Besynderlighed og Phantastiskhed kræver en Forkla- 


4 


ring, ved den bliver der, som man vil se, en fuldstændig Analogi å 


mellem Verden og det Levende; begge ere Restitutionen i Ende- 
ligheden af Modsætningernes guddommelige Enhed, men dog med 
en interessant og betydningsfuld Forskjel. Verdnerne ere efter 
det før citerede Sted af Plutarch (ap. Eus. I, 8 M. 12) fremgaaede 


umiddelbart ved Modsætningernes Udskillen af det Evige og - 


er derfor kun en ydre Sammenfatning af Modsætningerne til Sam- 
virken, til Proces, med andre Ord: den er paa en Maade et 


Forhold, en Formidling, Livet derimod denne Formidlingsproces's å 


Ophævelse i Produktet, den concentrerede Enhed af Modsætnin- 4 
gerne, en Concentrerethed, der dog egentlig er en Selvconcentra- - 


tion, idet den begynder med et udvortes Forhold, men har den 


Opgave gjennem Reflexionens Adskillelse at forvandle dette For- 1 
hold til et absolut inderligt, dem absolute inderlige Enhed, og . 
vender dermed tilbage til Principet. Jeg mener derfor som alle- 


rede bemærket, at Anaximander i sin Lære om Verdnerne og 


det Levende har paa sin Maade udtrykt Forholdet af det Særegne 
og det Enkelte: Verdnerne ere de forskjellige Maader, hvorpaa. 4 
"de udskilte Modsætninger kunne forholde sig til, formidle sig med A 


VAI. Um Ta. A A Er 


n i nc Ere AC. E 
Abad UN OE SP Set 


129 


hinanden, hvilke Maader ere uendelig mange; det Levende er 
den fuldendte Formidling, den absolute Concentration, som kun 
kan være en Selvformidling, en Selveconcentration af Modsætnin- 
gerne, hvilket er Individet, og vi have saaledes her det tidligste 
eller dog maaske kun det næsttidligste philosophiske Udtryk for 
den siden saa berømte Tanke om Makrokosmos og Mikrokosmos. 
Hine særegne Maader eller Forhold blive naturligvis det, der om- 
fatter Individerne, og Lovene for deres Liv d. e. Selvformidling, 
med andre Ord, de ere Arterne; som det Omfattende og Lov- 
givende, Beherskende forholde de sig til Individerne, som Prin- 
cipet til dem selv, d. v. s. som det Almindelige og i dette fak- 
tiske, Magtens, Forhold, det Guddommelige; men da de ikke ere 
det Almindelige selv, men Almindelighederne, de begrænsede 
Almindeligheder, ere de, som tidligere bemærket, ikke det Gud- 
dommelige, men Guderne, og vi have heri den første philo- 
sophiske Reflexion af det eiendommelige hedenske Gudsbegreb, 
ifølge hvilket de personlige Guder netop ere det Særegne, de 
særegne Magter og Gebeter i Tilværelsen. Jeg mener ogsaa, at 
vi først heri have den fulde Forklaring af det, der har været 
Zeller saa gaadefuldt, nemlig Anaximanders Antagelse af uende- 
lig mange samtidige Verdener. 

Vi se saaledes, at Endeligheden vistnok paa den ene Side i 
dens Tilbliven, altsaa som Existensen, er en Ophævelse af Prin- 
cipet, Væsenet, men at paa den anden Side Endeligheden i dens 
Bestaaen, altsaa som Virkelighed, netop er dels udvortes et Bil- 
lede af Principet, dels inderligt, som Livsproces, en Stræben til- - 
bage til Principet, med andre Ord, at Principet, Væsenet, i Ende- 
ligheden har en Existens, der paa den ene Side er blot udvortes, 
paa den anden blot inderlig. Vi komme hermed til det afslut- 
tende Punkt i Anaximanders's Lære, det Punkt, der ogsaa stedse 
"har vakt den største Opmærksomhed, iblandt Andet af den Grund, 
at det er det eneste, hvor vi med Vished kunne sige, åt vi have 
hans egne Ord ordret citerede, som vi tydelig se netop paa Grund 
af det Paafaldende i Udtryksmaaden, det er nemlig hans Lære 


om Virkelighedens Ten Tilbagegang i Principets Enhed eller 
Vidensk -Selsk. Forh. 9 


b 


130 


Døden. Det er i det allerede tidligere omhandlede Sted af Sim- 
plicius (in Phys. fol. 6, a), hvor det hedder: „det Samme, hvoraf 
det Existerende har sin Tilbliven, i det forgaar det ogsaa efter 
Tilbørlighed (x«cX tò ypswy); thi det giver Bod og lider Straf 
for sin Uretfærdighed efter Tidens Orden*. (I Forbigaaende kan 
her bemærkes, at det baade efter Simplicius's Udtryk og efter 
philosophiske Grunde er ganske ubeføiet, naar Mullach vil 
undtage de sidste Ord ,efter Tidens Orden* fra Citatet, der- 
som det ellers ikke, hvad man næsten skulde formode, og . 
hvad ogsaa hans latinske Oversættelse synes at vise, er en blot - 
Trykfeil). Vi have ovenfor udviklet, at Endeligheden, Existen- - 
sen, for Anaximander er Uendelighedens, Væsenets, Ophævelse, 
og at derfor dette Væsen i Endelighedens Tid kun har en Exi- 
stens, der ingen Existens er, en potentiel, nemlig som Tilværel- 
sens skjulte Magt, dens Lov. Men denne potentielle Existens - 
er netop den uimodstaaelige Tendens til uophørlig at sætte sig I : 
virkelig Existens, og da Endeligheden er Uendelighedens Ophæ- 3 
velse, kan denne kun komme til virkelig Existens ved til Gjen- - 
gjæld — dette Udtryk her forstaaet bogstaveligt — at ophæve - 

Endeligheden, med andre Ord: Væsenet er ikke saameget det | 
Existerendes Liv, som dets Dod. I Døden aabenbarer Princi- 
pet sig som det, det ellers kun er i det Skjulte, potentielt, nem- - 
lig som den absolute Magt, det Guddommelige; Døden er def, 
hvorved Principet efter at have forundt Forskjellene og Tingene 
en kortvarig tilsyneladende Selvstændighed tager det alt tilbage 
i sig og derved viser sig som det, hvori alle Ting have deres 
Bestaaen, derved bliver Tilværelsens ikke blot væsentlige, men 
satte, virkelige Enhed, med andre Ord dens Personlighed. 
Ved Døden sætter altsaa den Uendelighed, der var Væsenet, sig 
paa Grund deraf tillige som Maalet, Opgaven, i Modsætning til | 
den særskilte Existens, hvorved Tingene have brudt med deres” : 
-Væsen, hvilken Existens altsaa bliver det Onde. Det er derfor - 
ikke, som Simplicius, der anfører disse Ord, og efter ham, saa- å 
vidt vides, alle de Nyere have antaget, blotte poetiske Udtryk, — 
naar det hedder, at dette skeer xztà tå ygsov, og at Tingene der- - 


131 


ved bøde for deres Uretfærdighed* Det er ikke en blot 
poetisk Omskrivning af den tidligere Tanke, at Uendeligheden er 
Principet, Væsenet; det, at Begyndelsen ogsaa er Enden, er en 
ny Tanke og, som Anaximanders egne Ord bestemt udtaler det, 
identisk med den nye Bestemmelse af Væsenet, at det tillige er 
Opgaven, hvad der skal være, med andre Ord, den ethiske 
Bestemmelse. Vi have altsaa heri den første videnskabelige Ethik 
eller rettere Angivelse af dens Princip; at Anaximander anskuer 
disse ethiske Bestemmelser i physisk Form, at han anskuer det 
Onde i Form af materiel selvstændig Existens og Straffen derfor, 
hvori det Gode virkeliggjøres, i Form af den materielle Ophæ- 
velse af denne Existens, af Døden, er noget Andet; det ligger i 
hans- Philosopherens Eiendommelighed overhoved, og vilde man 
paa Grund af denne Form frakjende denne første ethiske Tanke 
videnskabelig Betydning, da maatte man gjøre det Samme med 
hans hele System, ja med den ioniske Naturphilosophi overhoved. 
At man har overseet den, har aabenbart sin Grund i den ovenfor 
omtalte atheistiske Tendens; ligesom vi have seet den nære Sam- 
menhæng mellem Theologi og Ethik, der ligger deri, at Væsenet 
kun som Tilværelsens Maal, som det Gode, kan aabenbare sig, er- 
kjendes, som det Guddommelige, saaledes er det ganske naturligt, at 
den samme Aandsretning, der vil udviske Forskjellen mellem Gud 
og Verden, den vil ogsaa udviske Forskjellen mellem Godt og Ondt. 

Dette, at det Existerende ved Døden bøder for sin individu- 
elle og ensidige Existens's Uretfærdighed, det sker videre xata 
Tí» Tod ypdvov tætt, „efter Tidens Orden.“ Det er det Ufuldkomne 
ved Forestillingsudtrykket, at det har Udseendet af, at denne 
»lidens Orden“ er noget Forskjelligt fra det, der sker efter den; 
igrunden er „Tidens Orden“ eller Tiden selv intet Andet end . 
netop denne Vexel af Tilbliven og Forgaaen, det at, hvad der er 
bleven til, at det ogsaa forgaar; hvad der ligger heri, er altsaa 
en Bestemmelse af Tidens Begreb, saaledes som det bestemt udta- 
les af Origenes (Philosoph. c. 6 citeret af Brandis 135, b) rime- 
ligvis om Anaximander : A£ysc då ypdvov óc Optpfvue tne Tevécsoc 
xal tig ovelag xal tie qQUopXc, d. v. s. Tiden er un t der efter 


AJ 


132 


- enhver Tilbliven følger en Væren og efter denne en Undergang. 


Anaximander har udtalt Tidens, Timelighedens, Forkrænkelighe- 
dens Tanke; som han er den Første, der har reflekteret paa Uen- 
deligheden som saadan, saa og paa Endeligheden og det i begge 
dens Former baade Rummets og Tidens: han har paa sin Maade 
udtalt Rummets Begreb i sin Lære om Modsætningernes Udskillen 
og de uendelig mange selvstændige Verdener, og Tidens i sin 
Lære om alle Tings Forgjængelighed. Men dermed, at han først 
har udtalt Dødelighedens Tanke, dermed hænger det sammen, at 
han ogsaa først — rigtignok paa sin før charakteriserede Maade 
— har udtalt Udødelighedens Tanke, den personlige Udødelig- 
heds, hvilken ikke som Junghegelianerne ville, er identisk med 
den abstracte Uendelighed. Vi have her i Philosophiens Historie 
det samme Forhold, som for Religionshistoriens Vedkommende i 
den ægyptiske Religion, der paa samme Tid kan kaldes Dødens 
og Udødelighedens Religion, den, der først har udtalt den almin- 
delige Dødeligheds, og den, der først har udtalt Udødelighedens 
Tanke, et Forhold, der jo ogsaa er det naturlige og nødvendige; 
thi Udødeligheden er ikke simpelthen en endeløs Fortsættelse af 
Livet, men Dødens Overvindelse, og forudsætter saaledes denne, 
og paa den anden Side: Døden, Grænsen, kan kun fattes af den 
Tanke, der igrunden er udover den; ved at anskue Grænsen er 
man eo ipso udover den, saa at igrunden er i selve Dødstanken 
Udødeligheden faktisk tilstede, og Dødstanken ér selv det fuld- 
kommen fyldestgjørende Bevis for Udødeligheden. Forholdet er 
altsaa i den verdslige Historie, ligesom i den hellige: ligesom 
Gud i denne ikke et Øieblik lader Mennesket uden Haab, men 
idet han forviser det fra Livets til Dødens Land, i det Samme 
ogsaa forjætter det Frelsen fra Døden, saaledes er ogsaa Menne- 
skehedens verdslige Udvikling, dens Udvikling paa egen Haand: 
det samme Folk og den samme Mand, der har fattet Dødens, har 


- ogsaa fattet Udødelighedens Tanke. Hvorledes denne Udødelig- 


hedstanke fremtræder hos Anaximander er løselig berørt i det 
Foregaaende, men for at stille dette interessante Punkt i et kla- 


- rere Lys, skulle vi endnu lidt nærmere betragte de forskjellige — 


133 


Existensers Forhold til Existensens almindelige Maal, Døden, efter 
Anaximanders System. 

Med Hensyn til dette Forhold til Enden deler nemlig efter, 
hvad der er anført, det Tilværende sig i tre Klasser. Den første 
Klasse er Tingene, det i egentlig Forstand Endelige, nemlig det 
Ensidige, der som saadant har sit sande Væsen, det absolut Al- 
mindelige, udenfor sig; over Tingene kommer derfor Døden, hvori 
dette Almindelige virkeliggjør sig, som et ydre Fatum med en 
Magt, der som det absolut Almindeliges er uimodstaaelig. Den 
anden Klasse er Verdnerne eller Guderne; de ere Totaliteter, 
indeholde i sig begge Grundmodsætningens Sider, og ere forsaavidt, 
man maa sige, materielt uforgjængelige; men Modsætningerne 
ere her paa en anden Maade end i det absolut Guddommelige, 
nemlig skilte; denne Delthed og den dermed følgende Begræns- 
ning er deres Existensform, der som stridende mod Principet maa 
ophæves. De have altsaa to Sider: den ene den rene Negativitet 
eller Almindelighed, den, efter hvilken de ere Et med Principet, 
den anden den positive Bestemmelse eller Gehalt, hvori de have 
deres særegne Existens, den, hvorefter de ere Et med Tingene; 
efter den første Side ere de uforgjængelige, efter den anden for- - 
gjængelige; Resultatet bliver altsaa en Blanding eller Mellemting 
af Forgjængelighed og Uforgjængelighed. Denne Formidling af 
Modsætningerne,kommer nærmest istand derved, at de fattes qvan- 
titativt; Resultatet bliver saaledes en qvantitativ Bestemmelse: de 
blive langvarige, sol donyaloveç, som det hedder hos Empe- 
dokles, hvor de ogsaa som opstaaede ved Elementernes Blanding 
ere dødelige, og det er uden Tvivl Dette, som i de ovenfor an- 
førte Steder Cieero mener med sine longis intervallis (sml. ypovwy 
paxoalg meprodois i et beslægtet for Resten om Stoikerne hand- 
lende Sted hos Philo de incorr. mundi p. 496, citeret i Lassalles 
Skrift om Heraklit II, p. 183) og Plutarch med den noget besyn- 
derlige Angivelse, at Tilbliven var længe før end Forgaaen. 
Ogsaa her kommer Døden som en anden, Principets, Existens- 
form udenfra. Men den sande Forsoning af Modsætningerne er 
… naturligvis det, at der i selve Døden er Seier over Døden eller — 


134 


Udødelighed, og det er Forholdet med den tredie Klasse, det Le- 
vende, specielt Mennesket. Vi have seet, at Livet er Product af 
Modsætningernes Samvirken, men Product som Selvproduction, 
deres Enhed, som producerende sig selv, som absolut, paa sig 
selv beroende, ikke relativ, qvantitativ. At det, at Livet er Pro- 
duct, og at det er Selvproduction, at det falder fra hinanden i 
Tiden, saaledes, at det fra Først af er Product af Verdenskræf- 
terne, siden producerer sig selv, saaledes som det udtrykkelig 
siges om Dyrene hos Empedokles, det ligger i den oftere paape- 
gede Eiendommelighed ved Forestillings- og Udtryksmaaden i 
. denne ældste Philosophi. Livet er altsaa det, at Enheden, Væse- 
net, ved at ophæve den Sondring, den Særegenhed, hvorpaa En- 
deligheden beror, frembringer sig selv som absolut; dette sker 
legemlig i Reproductionen, derunder indbefattet Kjønsprocessen, 
aandelig og afgjørende i Personligheden.  Personligheden er 
det, at jeg overvinder Døden ved at gjøre den til en Afdøen; idet 
jeg afdør fra alt Særeget, realiserer jeg Dødens Gjerning at vir- 
keliggjøre det Almene, som min egen Gjerning, og gjør derved 
dens, det Almenes, Magt over mig, Individet, til min egen Magt 
over mig selv. Det maa imidlertid ved denne Fremstilling for 
det Første bemærkes, at der her ikke distingveres mellem det 
Legemlige og det Aandelige; som vi have seet, ere begge Sider 
komne til Udtalelse, men uden at begrænses mod hinanden. Man 
kunde dernæst gjøre den Indvending, at paa den Maade bliver 
Mennesket som Enhedens absolute Realisation noget Fuldkomnere 
end Guden. Det er ogsaa ganske sandt; men det beror hverken 
paa nogen Uklarhed i Opfatningen hos mig, Fremstilleren, eller 
hos Anaximander; det er intet Andet end den før omtalte Grund- 
mangel ved Hedenskabets Guder, at deres Guddommelighed staar 
i omvendt Forhold til deres Personlighed. Forholdet mellem disse 
Guder og Mennesket er forresten det samme, som det, Bibelen 5 
statuerer mellem Engle og Mennesker: hine ere langt fuldkom- - 
nere, men Mennesket er Tilværelsens Maal, og Englene tjene - 
. dem; baade Englenes og hine hedenske Guders høiere Fuldkom- - 
. menhed beror paa, at de staa Principet, ikke, at de staa Maalet, E 


Å 


135 


Fuldendelsen, nærmere. Hin Grundmangel ved Hedenskabet og 
dermed ogsaa ved den her omhandlede Philosophi kan altsaa, som 
vi ogsaa tidligere have gjort, bestemmes derhen, at der her mang- 
ler Erkjendelsen af den absolute Forsoning af det Almene og det 
Enkelte, det Ideale og det Virkelige, Principet og Maalet, i den 
absolute Personlighed. 

Naar vi se tilbage paa, hvad her er udviklet, kunne vi altsaa 
sige, at Anaximanders Betydning bestaar ikke, som Zeller mener, 
deri, at han har ført Tilværelsen tilbage til sine første Modsæt- 
ninger — thi den Betydning har jo dog ikke egentlig for os det 
Varme og det Kolde —, men deri, at han først, vistnok i den 
eiendommelig ioniske materielle Form, har indført Negativiteten 
og dermed Modsætningen i Philosophien. Det egentlige Indhold 
af hans Philosophi er Reflexionen paa Endeligheden, som det sit | 
Væsen Modsatte, men dermed ogsaa som det sig selv, i sig selv 
Modsatte, og dermed endelig som det, der er i Kamp med sig 
- selv, som det, hvis Bestaaen og Liv er en Streben efter at op- 
hæve sig selv i Væsenets Enhed og Uendelighed. Jeg tror at 
have vist, at Anaximanders Kosmologi, og hvad dermed staar i 
Forbindelse (Psychologi, Ethik og Theologi) har en ganske anden 
philosophisk Betydning, end Hegel tillegger den, naar han om- 
taler den som en Hypothese, „die so gut ist wie andere Hypothe- 
sen. Hegel har, den store Fortjeneste rigtigen at have angivet 
de philosophiske Systemers som, man kan næsten sige, alle andre 
Tings Grundtanker og disse Grundtankers logiske Sammenhæng, 
at have defineret dem; men han har en Tendens, der rigtignok 
hos enkelte af hans Efterfølgere er bleven endnu mer overveiende - 
og har ført til Atheismen, nemlig Tendensen til at blive staaende 
ved dette Tilværelsens Sublimat, det Logiske, og tillagt dette Be- 
tydning i sig selv, istedetfor at dets sande Betydning netop er at 
være Princip, d. v. s. at have sin Virkeliggjørelse i det Concrete. 
Han har med stor Skarphed underkastet disse Systemer den logi- 
ske Sublimation, extraheret deres Grundtanker, men han har ikke 
ret havt Øie for det Personlige og Historiske, at disse rene Grund- 
fanker vare det, hvori Individer, Folkeslag og Perioder havde 


136 


deres aandelige Liv, og at de for at være det maatte udvikle sig 
til en fyldig, coneret, Verdens- eller Livsanskuelse, til et virkeligt 
System, hvori alle Tilværelsens vigtigste Phænomener fandt deres, 
om end ufuldkomne, Forklaring. Det er denne Mangel, jeg har 
søgt at supplere for Anaximanders Vedkommende, idet jeg har 
stræbt af de tarvelige Beretninger, man har om hans System, at 
erkjende dette som Totalitet, at finde deri et menneskeligt Aands- 
livs Gehalt og Selvbevidsthed, med andre Ord den theoretiske 
Side af et Menneskes, et verdenshistorisk Individs, Personlighed. 
Men som denne theoretiske Side af Personligheden staar Systemet 
naturligvis i den inderligste Sammenhæng med den praktiske, 
hans Personlighed i indskrænket Forstand, hans personlige Liv, 
og denne Sammenhæng er ogsaa af det, Hegel i Almindelighed 
har overseet, dette er ogsaa en af de Mangler ved hans Frem- 
stilling, der blive at supplere. i 

Hvad Anaximander angaar, da er Paavisningen af denne 
Sammenhæng her vanskelig af den Grund, at der er os saa yderst 
Lidet bekjendt om hans Liv og Livsforhold. Der tillægges ham - 
to Opfindelser, -- med Hensyn til den ene bliver vistnok Authen- 
tien af denne Efterretning betvivlet af Zeller — to Opfindelser, 
der staa i en mærkelig Sammenhæng med Tankegangen i hans 
Sysiem; det berettes nemlig, at Anaximander, der, som vi have 
seet, var den Første, der reflekterede paa Endeligheden som saa- 
dan, baade som det i Rummet Skilte, Udstrakte, og som det i 
Tiden Vexlende, det berettes, at han ogsaa var den, der opfandt 
de vigtigste Midler til at anskueliggjore sig begge Dele, baade 
Udstrækningen og Vexelen i deres generellere Bestemtheder (Par- 
ticularisationer), nemlig Landkartet og Soluret, som ogsaa 
denne samme Reflexion paa Forgjængeligheden ytrer sig deri, at 
han er den Første, der ved Skriftens Hjælp søgte at bevare sine 
Tanker mod denne det Existerendes almindelige Lod, at han er - 
den første philosophiske Forfatter. Hvad man forresten ved om 
ham, nemlig om hans Liv og Levnet i egentlig Forstand, det ind- 
skrænker sig til de to Notitser hos Diogenes Laërtius, at han var - 
. en anseet Mand, og at han udførte en Coloni til Apollonia. Det | 


137 


er tilsyneladende tarvelige Notitser; men jeg mener, at der ikke 
mindre i et Menneskeliv end i et Mammuthdyr er en organisk 
Sammenhæng, der tillader os at slutte fra enkelte Træk til dette 
Livs Totalitet, og det synes mig virkelig ogsaa, at disse Notitser 
med al deres Tarvelighed giver et eiendommeligt Livsbillede. 
Naar det udtrykkelig berettes, at han var en anseet Mand, da 
mener jeg, at dette i denne Tid, da den rene Videnskab endnu 
ikke havde vundet nogen Betydning for Folket, tyder paa, at 
han har taget Del i det politiske Liv, Noget, som man udtrykke- 
lig ved hverken var Tilfælde med hans Forgjænger — ialfald i 
hans senere Tid — eller med hans Efterfølger. Ved det andet 
Træk af hans Liv nemlig, at han udførte en Coloni til Apollonia, 
synes det nærmest, at han staar Side om Side. med mange andre 
afdegamle Philosopher, der forlode deres Fædreland. Nærmere 
beseet har imidlertid Anaximanders Udvandring noget ganske 
Eiendommeligt ved sig: naar Pythagoras og Xenophanes forlade 
deres ioniske Fædreneland for at drage til det doriske Storgræ- 
kenland, da er det aabenbart for Enhver, der kjender Noget til 
deres Philosophi, at vi i disse Mænd have de første Exempler 
paa det Phænomen, man i senere Tider benævnte med Navnet 
. Lakonismus, nemlig den eiendommelige Tiltrækning, som vi 
til forskjellige Tider finde, at den doriske Stamme ved sin renere, 
abstractere, Aandighed, har øvet paa fremragende Individer af 
ionisk eller attisk Nationalitet, og et lignende aandeligt ,Wahl- 
verwandischafi^ er det ganske vist, der har draget Anaxagoras 
til Athen. En saadan Grund kan Anaximanders Udvandring ikke 
have havt, da han drog til et barbarisk Land, hvor der ikke forud — 
existerede nogen Cultur, der kunde øve nogen tiltrækkende Ind- 

flydelse paa ham. Man har saaledes Grund til at antage ham 
for en Mand, der var misfornøiet med det Bestaaende overhoved, 
der ikke hverken hjemme eller ude fandt sit mer eller mindre 
klart anskuede Ideal realiseret, og som kun troede at kunne vente 
dets Virkeliggjørelse ved at begynde ganske fra Nyt. Den poli- 
tiske Interesse og Virksomhed, som vi efter den første Notits 
have troet at maatte tillægge ham, synes saaledes at maatte have 


138 
været en radikal, idealistisk Opposition, en Opposition paa Basis 
af et abstract, men naturligvis meget lidet udviklet Ideal, en Op- 
position, der rimeligvis paa Grund af denne sin Charakter af 
abstract Idealisme paa den ene Side vistnok har imponeret hans : 
Landsmænd, men paa den anden Side ingen praktiske Resultater 
medført. Han har derfor opgivet den og er dragen ud i den vide 
Verden paa philosophisk-politiske Eventyr, i det ubestemte Haab 
etsteds i Verden at finde en Jordbund, bekvem til derpaa at 
opføre den endnu kun i hans egen Phantasi existerende ideale 
Stats Bygning; han har saaledes hørt til de politiske Utopisters 
Klasse: hvad der charakteriserer ham praktisk, er den samme Ne- 
gativitet, den samme rene Modsætning mellem Ideal og Virkelighed, 
der, som vi have vist, charakteriserer hans philosophiske System, 
og han er i begge Henseender Platons første Forløber og Forbillede. 
Med Hensyn til Anaximanders Forhold til hans Efterfølger — 
Anaximenes, da skal jeg her indskrænke mig til den kortest 
mulige, for Sammenhængen nødvendige Redegjørelse for dette For- E 
hold. Forholdet er netop det samme som mellem Platon og Ari- Å 
stoteles; Fremskridtet hos Anaximenes ligger umiskjendelig i Re- — 
flexionen paa Virkeligheden, Bestemmelserne, som Principets 
Bestemmelser, at han, hvad han netop selv i et levnet Fragment 
(Plut. pr. frig. 8, 3 citeret af Zeller I, 182, 2) fremhæver i Mod- 
sætning til Anaximander, har reduceret det Varme og det Kolde 
til Principets blotte mad eller Affectioner. I disse sine Affectio- 
ner, netop som dets Bestemmelser, har Principet selv positiv — 
Existens; det er selv ligegyldigt for dem, og Bestemmelserne blive 
saaledes qvantitative. . Af disse qvantitative Bestemmelser, hvor- — 
paa i det Hele Existensen beror, maa da Principet, for at være — 
existerende, have en enkelt, (Simpl. Phys. 6, a (eit. af Mullach 
241, 7), men vel at mærke en enkelt, hvis særegne Charakter | 
netop er Almindeligheden, og det er Middelstætheden, (se — 
Orig. Philos. I, 12 (citeret af Zeller I, 182, 3, sml. Cic. de nat. 4 
deorum I, 10, 26). Som det middels Tætte, er det det, der baade — 
. fortættes og fortyndes (Simpl. schol. 514, a, 33, citeret af Zeller 
"I, 180, 4) altsaa Bestemmelsernes, Forandringernes, Substrat, 08 :- 


139 


forsaavidt det som det Almene bliver sig selv, uanfegtet af For- 
andringerne, er det deres Medium, det, hvori de foregaa, Luften. 
I det Hele er saaledes for Anaximenes Principet Tingenes Liv, 
ikke, som Anaximanders &rstpoy, deres Død. 

Til Slutning skal jeg kun med nogle faa Ord besvare en 
mulig Indvending, en Indvending, hvormed man vistnok vil møde 
Enhver, der har taget sig fore virkelig at forklare Noget, bringe 
dets skjulte Tanke for Dagen, og det desto mer, jo heldigere han 
har været i ,at randsage Aandens Dybheder* — thi jeg mener, at 
Menneskeaanden og alt det, hvori den har eller har havt sit Liv, 
har Dybheder — den Indvending nemlig, at der lægges Formeget 
i det, der skal forklares. I denne Indvending ligger der to Fordrin- 
ger, der ere fuldt berettigede, men som jeg ogsaa mener at have 
fyldestgjort: den første er Fordringen paa, at den Bevidstheds- 
grad eller Bevidsthedsform, hvori den enkelte Philosophi selv har 
havt Tankerne, bestemmes — og jeg mener paa ethvert Punkt 
omhyggelig at have distingveret mellem de rene Tanker selv, der 
have foresvævet Anaximander, og den sandselige Form, hvori 
han selv har havt og udtrykt dem — den anden er den, at man 
ikke maa uddrage andre Conseqvenser af en Philosophs Princip, 
end dem, han selv bevislig har uddraget deraf, ellers kunde man 
faa Alt udaf Alt, d. v. s. Behandlingen af et enkelt System kom 
til at falde sammen med Fremstillingen af den historiske Udvik- 
lings totale, almindelige, Sammenhæng. Ogsaa denne Fordring 
mener jeg at have fyldestgjort, idet jeg ikke har tillagt Anaxi- 
mander nogen Tanke uden at paavise ialfald dens Spor i de 
Gamles Vidnesbyrd om ham. Gaar Indvendingen derimod videre, 
da mener jeg den beroer paa en Miskjendelse af Aandslivets og 
dets Udviklings Væsen. Det er for det Første Noget, som 
allerede Pythagoræerne have gjort opmærksom paa, at i alt Le- 
vendes Spire er ligefra Begyndelsen Totaliteten i sine væsentlige 
Dele tilstede, og den dybsindige Sprogforsker W. v. Humboldt | 
har gjort den interessante Bemærkning, at de laveststaaende, 
ufuldkomneste Sprog have væsentlig de samme Begreber, som de 


mest udviklede, en Paastand, som jo ogsaa Bibelens Oversættelse 


| 140 


i alle Jordens Tungemaal tilfulde beviser. Menneskets Aand er d 
altsaa ikke mindre end dets Legeme en Organisme, hvis væsent- | 
lige Momenter overalt ere tilstede, og Philosophiens Udvikling f. 
Ex. bestaar ikke, som man har ment i, at der kommer ganske 
nye Dele f. Ex. Ethik til, men dels i den videre Udvikling af 
Detaillerne, dels i, at Delene ved Synsmaadernes Vexel komme 
i et forskjelligt Forhold til hverandre. Dertil kommer endnu en 
anden Ting. Det er visselig Noget, som enhver Forfatter har 
bemærket, at hans Tanker netop paa det dunkle Stadium, førend 
han har bragt dem til fuldkommen Klarhed, have en Fylde, en 
Rigdom, som han for at bringe dem til Klarhed, for det Første 
maa renoncere paa, og som det er meget vanskeligt siden at 
naa tilbage til. Saaledes er det vistnok ogsaa i Menneskehe- 
dens Historie, og det staar i fuldkommen Samklang med Jonis- - 
mens materialistiske, phantastiske Charakter, at den i det Enkelte ' 
har en Tankefylde, hvormed navnlig det absolut klare Forstands- - 
system, Eleatismen, paa ingen Maade kan maale sig. 


Den 3die Mai. Almindeligt Mode. 


Præses afgav Beretning om Selskabets Virksomhed i det forløbne 
Aar 1865. 


Hr. C. Holmboe holdt følgende Foredrag: 
Om Tallene 108 og 13. 


A. 

Overalt, hvor Buddhismen har været eller er udbredt, tildeels 
ogsaa blandt Brahmanisterne, har man vedtaget Brugen af Bede- 3 
snore eller saakaldte Rosenkrandse, d. e. Snore, hvorpaa man har 3 
trukket et Antal gjennemborede Smaakugler eller Perler i den b 
Hensigt, ved Hjælp af disse at forvisse sig om, hvormange Gange E. 
man fremsiger en Bøn eller en anden religiøs Formel, idet man 
flytter en Perle for hver Gang man fremsiger Formelen, ligesom 
Catholikerne bruge sine Rosenkrandse. Antallet af disse Smaa- - 


141 


kugler sees i alle buddhistiske Lande, selv de indbyrdes længst 
fra hverandre bortfjernede, at være 108, i det Mindste for Geist- 
"ligheden, medens enkelte Steder Lægfolk sees at bruge et ringere 
Antal. ,Lamaiterne i Kalmykiet og Mongoliet, siger Pallas, bruge 
Rosenkrandse af Træ, Frugter eller andre Materier med 108 
Coraller (d. e. Smaakugler), efter Tallet af deres Burchaner 
(høiere aandelige Væsener). De have gjerne en stor af Rav eller 
anden ædel Materie dannet Kugle imellem hine, formeentlig for 
at betegne den øverste Afgud.*' 

Bergmann angiver ogsaa Antallet af Smaakugler paa Kalmy- 
kernes Rosenkrandse til 108 og tilføier, at de under Samtaler 
lade disse løbe mellem Fingrene.? 

Om Siameserne siger Biskop Pallegoix: ,Talapoirer (d. e» 
Præsterne) have stedse i Hænderne en stor Rosenkrands med 108 
Smaakugler, til hvilke de uophørlig fremsige Bønner.*3 

Om Tibetanerne siger Sehlagintweit: ,Rosenkrandsene, paa 
Tibetansk Thengpa, uomgjængelige Redskaber for at tælle det 
rette Antal af Bønner, ere i Almindelighed fæstede til Beltet, 
men bæres undertiden om Halsen. Smaakuglenes Antal er 108, 
hvilket svarer til Antallet af de Bind, hvori Kandjur (deres hel- 
lige Bøger) er inddelt.44 | 

Ved Floden Setledjes øvre Løb igjennem Himalajas øverste 
Dalstrøg ligger Landsbyen Sungnum, hørende til det vestlige Ti- 
bet. Her er nogle Lamaer og en Mængde Mani'er,? Chostin'er* 
og bevægelige Cylindre. Tre af de sidst nævnte, hvoraf den 
største er 9 Fod i Høide og 4 Fod i Gjennemsnit, drives ved Vand 

* Samml. üb. d. mongòl: Völkersch. II S. 170 Anm. 
* Streifereien unter den Kalmiiken. I S. 52, 55, 70. 
Description de Thai ou Siam. 1 p. 42. 
Buddhiam in Tibet, p. 174. 


3 
4 


* Mani (oversat: Juvel) er Benævnelse paa flere for hellige anseede Glétdhads. 


Her menes smaae Cylindere, som bæres i Haanden og ved en Snor sættes i hur- 
tig Kredsbevægelse, og paa hvis Yderside ere anbragte de Ord: Om Mani | 
padme hum, d. e.: Det (hoieste Væsen) er en Juvel i en Lotus — 
hvilken er Buddhisternes hyppigst brugte hellige Formular, 

* Chostin er et Slags Alter eller Tabernakel, dannet af fem Guldplader. 


142 


og gaae bestandig rundt. Iden samme Bygning, hvori Cylindrene E 
findes, er et Bibliothek. Gelongerne og Lama'erne samles her - 
til visse Tider for at læse, og ved store Høitider fremsættes en 
 Jernstage, der har fem Etager, hvorpaa 108 Lamper af Kobber 
ere anbragte, hvilke man dreier rundt i samme Retning som 
Cylindrene.! 

I China har den Rosenkrands, som bruges ved høitidelige | 
Leiligheder og ved Hoffet (chapelet de cérémonie ou de cour) | 
108 Kugler, men den sædvanlige kun 18.2 : 

Ved Christi Tider synes Tallet 108 at have gjort sig gjæl- 
dende i Afghanistan, saafremt man der brugte Foden som Læng- 
demaal; thi syv af de fjorten Thoper eller Reliqviemonumenter, 
hvis Omfang angives i Massons Beskrivelse, ere 108 Fod i Om- - 
kreds, medens de øvrige syv have forskjellige Dimensioner.3 

Ifølge Mahavanso forekom blandt de Ceremonier, hvormed 1 
Kong Dutthagamim i Aaret 161 for Chr. F. lagde Grunden til 3 
Maha thupa eller det store Reliqviemonument paa Ceylon, — 1 
den, at han i Midten af Grundfladen nedlagde i en Kreds otte - 
Teglstene af Guld og otte af Sølv (formeentlig Plader i Form af - 
Teglstene), og om hver Teglsten lagde han 108 Stykker Klæde, | 
og om det Hele satte han 108 nye Leerkar.* : 

Endnu længere tilbage i Tiden skal Acoka, den første mæg- — 
tige Konge 1 Indien (i 3die Aarh. f. Chr.) som antog Buddhismen, 
have indviet et pragtfuldt Reliquiemonument med 108 Paakaldelser.? — 

"I et Tempel i Tanjore findes 108 Symboler af Guden Qiva.? 


! Jour. Asiat. I T. (1822) p. 351 flg. De omtalte Cylindere ere fyldte med E. 
Papirstrimler, hvorpaa hellige Formler ere skrevne eller trykte, og hver Gang - 
Cylinderen gaaer rundt er ligegjældende med Fremsigelsen af alle de Formler, E 
som den indeholder. å 
Nouv. Journ. Asiat. LX, p. 573. 

Wilson, Ariana antiqua, p. 65, 66, 68, 74, 79, 80 og 89. P. 
Mahavanso p. 172 flg. Mahavanso, oversat Storslægten, er Øen pisse æld | 
ste Kongesaga, begyndende i den mythiske Tid og endende i det 4de Aarh., og 


u n 


> 


antages skreven ved den Tid, dens Beretninger ophøre, 
Journ. of the Bengal Asiat. Sac. XVII p. 91—92. 
Percival, The land of the Veda, p. 223. 


e w 


143 


I Skildringen af en underskjøn Egn, som nedenfor nærmere 
vil blive omtalt, heder det, at der var 108 Kilder og 108 Læge- 
domsplanter. ' 

Ved den aarlige Fest for Gudinden Durga offre Hinduerne 
paa en bestemt Dag Bøfler i stort Antal. Det blev fortalt Mis- 
sionæren Ward, at paa den Dag en eneste Hinduer havde offret 
108 Bøfler.? 

Enken efter Radja Tiluka Chandra i Burdwan oprettede 108 
Templer paa en Slette og opstillede et lignende Antal Linga'er 
. (Symboler af Qiva) og 108 indviede Oxebilleder i dem. Hendes 
Søn Te'djaka Chandra lod ligeledes bygge 108 Templer, som 
bleve indviede til Giva.3 

Ved en Ceremoni, kaldet Shora, der foretages for at komme 
til Vished om, hvorvidt et Billede bliver beboet af vedkommende 
Guddom, gaaer den Person, som foretager Ceremonien, 108 Gange 
omkring Billedet og kaster sig for hver Gang ned og tilbeder 
Billedet.4 

Hvorvidt Tallet 108 i det europæiske Norden har gjort sig 
gjældende som betydningsfuldt, er mig ikke bekjendt, med min- | 
dre det skulde være ved Angivelsen af Dørenes Antal paa Odins 
Valhal og Salenes i Bilskírnir, 540. Dette Tal er nemlig netop 
5 X 108, og nogen anden Grund til Valget af 540 kjender jeg 
ikke. Vel seer jeg, at tre af de Gravhøie, hvis Størrelse i Urda 
angives, have 54 Skridt i Omfang, altsaa omtrent 108 Fod; men 
Maaling i Skridt er unøiagtig. Ældre Archæologer have henledet 


' Jeg veed ikke, om jeg kan henføre under samme Kategorie et tibetansk Eventyr 
om en Prinds, som under mangehaande vidunderlige Hindringer søgte sig en 
Gemalinde og endelig fandt en Qvinde paa 108 Aar, som han strax erkjendte 

for at være den, han søgte, tog hende med til sine Forældre og ægtede hende. — 


Ved Bryllupet blev hun forvandlet til den deiligste unge Pige. — Ssetsen 
S. 463. 


* Ward, A view of the history, litterature and religion of the Hindoos, I p. 116. 
* Ibid. II p. 5 flg. 

* Ibid. p. 14. 

* Den ældre Edda. | Grimnismál str. 23, 24. 

* Urda, II S. 195. III S. 34, 43. 


144 


| Opmærksomheden paa Forbindelse mellem Tallene 540 og -800 


paa den ene Side og Productet af disse Tal, 432,000. Saaledes 
den lærde Islænder Prof. F. Magnussen: „Naar 800 Einherier 
udgaae ad Gangen af hver af Valhals 540 Døre, udkommer Tal- 
let 432,000, hvortil vor lærde Prof. Sandal først lagde Mærke (i 


hans Cosmogoniæ antiqræ primæ lineæ). Høist besynderligt er 


det, og neppe grundet paa en blot tilfældig Overeensstemmelse, 
at netop dette Tal er et af de mærkværdigste i Chaldæers og In- 


ders mythiske Historie. Diodor melder, at Chaldæerne havde . 


astronomiske Observationer for 432,000 Aar. Efter Berosus og 


Syncellus var der 432,000 Aar mellem Skabelsen og Syndfloden. i 


Indernes sidste Verdensalder (af de fire, hvori de ligesom Græ- 
ker og Romere dele Tiden,) bestaaer ligesna af 432,000 Aar. Alt- 


saa har Chaldæernes første og Indernes sidste Verdensalder den i 
selvsamme Længde. Af det anførte Tal paa Einherierne, som - 
paa engang, i den sidste Kamp, gaa ud af Valhals Døre, synes | 


det, som om Digteren, efter den ældgamle hellige Tradition, har 


villet betegne derved det bemeldte Antal af Aar (nemlig 432,000), E 


som Tiden havde samlet i Himmelrummet, men som dog 


ikke magtede at hindre den store Periodes Endeligt. Derefter | 


Ep uo we AN 


skulde alting fornyes. Dette var ogsaa Chaldæers og Stoikeres, - 


samt er endnu Indernes Tro.” Hertil kan jeg foie, at Mongo- 
lerne, som antage sex Kalpa'er, holde for, at en saadan, af Brah- 


manerne kaldet een Dag og een Nat for Brahma, varer i 492 


Millioner Aar.? 


Tallet 13. 


Buddhisterne i Nepal lære, at der gives 13 Bhawanas eller | 


Opholdssteder for de Troende efter Doden, og i Henhold hertil 


opføre de Taarne over sine Chaytjas (hellige Bygninger) i 19 T 


Afsatser.3 


I en ideal Beskrivelse over en underskjon Egn heder det is 


! Finn Magnussen, Den ældre Edda oversat, I S. 259 flg. 
? Se Schmidts Anmærkn. til Ssanang Ssetsen, S. 304. 
3 Transact. of the R. Ascat. Soc. Vol. III p. 233, 248. 


145 


en tibetansk Legende: ,Paa Sletten voxte tre Gange tretten for- 
skjellige Slags Blomster . . . . man lugter der Vellugten af 108 
lægekraftige Planter . . . . og ved 108 Kilder voxte 21,000 aro- 
matiske Træer“, og længere hen: „Hvad Kilderne paa denne 
Slette betræffer, saa flød der i Øst en Kilde, hvis Vand helbreder 
for hidsige Sygdomme, i Syd en, hvis Vand helbreder for Nerve- 
sygdomme, i Vest en, hvis Vand helbreder for Galdesygdomme 
og i Nord en, hvis Vand helbreder for Feber og Vattersot. End- 

videre flød der en Kilde, kaldet Dundadu Ordo, hvis Vand hel- 

breder for en Blanding af flere Sygdomme.* Efter dernæst at 
have omtalt mange andre Kilder, fortsætter Fortælleren: „í Alt 

108 Kilder, hvilke tilligemed de første fire og den, som kaldes 

Dundadu Ordo, tilsammen udgjøre 113." Paa den sydligste af de 

4 Øer, som udgjøre den af Mennesker beboede Verden, ligger 

Bjerget Dessé, et hvidt Bjerg, som er Verdens uforgjængelige 

Kjerne, der bestaaer, naar den øvrige Verden forgaaer, og hvor- 

hen derfor Guderne begive sig ved hver Verdensundergang. Dette 

Bjerg bevogtes af 1300 uovervindelige Aander. (Pallas II. S. 36.) 

Enhver 60aarig Periode har, foruden de 12 Aarsregenter, tillige 

som Skytsguder 5 Elementæregenskaber (Machmyt)*og 8 Modi- 

ficationer (Kyllil) — tilsammen 13. (Ib. S. 233.) Blandt de 

Maader, som Spaamændene bruge, er den, at lægge Benet af en 

Faarebov paa Gløder, til det faaer endel Sprækker, hvilket er 

Grundlaget for Spaamandens Forudsigelser. Det kommer for- 
nemmelig an paa 13 af hine Sprækker. (Ib. S. 352.) En Le- 

gende beretter, at Sakjamuni-Buddha i en Stad, kaldet Arakdsa- 

krak, havde 150 og 13 (sic) Lærlinge. (Ibid. S. 414.) 

I China, hvor Buddhismen er den meest udbredte Folketro, 
bruges en Spaadomsstav, som er støbt af Bronce, med en Fod til 
at stilles opreist; og langs opad Stangen eller Staven ere smaae 
runde Plader, i Form af Mynter anbragte, 11 Gange to og to, og 
Øverst to over hinanden, saa at Afsatsernes Antal i det Hele er 13.* 


' Ssanang Sseetsen, Geschichte der Ost-Mongolen, S. 484—485. 

* Den er afbildet under Navn af baguette dévinatoir hos Choudoir, Re- 
cueil de monnaies de la Chine. PI. 46. 
Vidensk.-Selsk. Forh. 1866. 10 


146 


Ifølge det gamle indiske Heltedigt, Ramayana, brugte man | 


paa den 13de Dag, efterat et Lig var brændt, at indsamle Asken |. 
i Urne og jordfæste den; i Mellemtiden satte man Grene om . 
Brandstedet, for at advare Forbigaaende imod at komme i Berø- . 


relse dermed. 


I et af de store Reliquiemonumenter, kaldede Toper, i Af- E 
ghanistan fandtes i Gravkammeret et Kobberkar, udenom hvilket 


laae 13 Kobbermynter, og inde i Kobberkarret foruden andre 


Kostbarheder en Sølvdaase, hvori 52 (d. e. 4 X 13) Smaakugler å 


eller Perler (beads) af Guld.! 


Marco Polo beretter, at paa hans Tid (13de Aarh.) Kongen : 
af Maabar (Malabar?) i det sydlige Indien, om Halsen bar en — 


Silkesnor, hvorpaa vare trukne 104 (d. e. 8 X 13) Stykker store 


og skjønne Perler og Rubiner, og at han hver Morgen til sine 1 
Afguder gjorde 104 Bønner, der bestode i 104 Gange at ec E 


Ordet Pacauca (hvis Betydning ikke angives).? 


I de skandinaviske Lande har man paa flere Steder bemær- * 
ket, at Steenkredse, til Afdodes Minde, ere dannede af 13 opreiste E 
Stene f. Ex. ved Østerbrønderslev By i Hjoring Amti Jylland, hvilken | | 


t 


Kreds har 12 Al. i Diameter;? — en lignende i Norge paa Ny- |. 


land under Gaarden Skofteland i Valle Sogn, Undals Præstegjæld, 


Christianssands Stift; den har omtrent 20 Skridt i Diameter.* I 3 
Raade Præstegjæld, Smaalenenes Amt, tre lignende paa Gaardene — 
Lundeby og Borge, 18 Skridt og 12 Skridt i Diameter — En - 
lignende i Jarlsberg Grevskab paa Præstegaarden Kongseeg i Sla- . 
gens Sogn ved Tønsberg. Den var oval, 17 Al. fra Vest mod 4 
Øst og 10 Al. fra Nord mod Syd.* En lignende, ligeledes af 18 — 
opreiste Stene dannet Kreds paa den i Middelalderen Norge un- — 


! Ar. ant. p. 108. 

2 Marco Polo ed. 'Baldelli p. 409—410. 

? Antiqu. Annaler.. III S. 323. 
Nicolaysen, Norske Fornlevninger, S. 274. 
TH S 2i 


har Antallet maaskee været 39 = 3 X 13 


4b. S. 184. S. 197 omtales en Kreds omgiven af „nogle og tretti Stene.“ Her 


147 


derlagte Ø Ljodhus (mu Lewis), den nordligste af Syderøerne, 
beskrives af Maccullock.? 

Og i Scotland paa et Sted, kaldet Auchorthie, er eller var 
der to concentriske Cirkler, af hvilke den ydre dannedes af 13 
store Stene, afbildet i Archæologia Vol. XXII Pl. XXIV. 

Jeg holder det ikke for usandsynligt, at Antallet af de Ova- 
ler, som ere indslebne rundt om flere i hedenske Grave i Norden 
fundne Glasurner, hentyde til en Tallet 13 tillagt mystisk Kraft. 
I al Fald er Antallet paa en af de i vort Universitets Museum 
opbevarede 13, og paa en anden (No. 625) 3 X 13 eller 
39. Vel er Antallet paa de øvrige to, som Museet eier (No. 892 
og 1862) et andet; men her spiller et andet, blandt mange Fol- | 
keslag som helligt betragtet, Tal Hovedrollen; det ene har nem- 
lig to Rader Ovaler, 7 i hver Rad, og det andet har tre Rader, 
ligeledes 7 i hver Rad. Hvordan det forholder sig med lignende 
Urner i andre Museer har jeg ikke Anledning til at vide.3 

De to Tal: 13 og 108, staae da i en saadan Forbindelse, at 
. det ene kan have motiveret det andet. At13 skulde have været 
det først valgte, har jeg Vanskelighed ved at antage, da jeg ikke 


' Description of the western Islands of Scottland. Vol. I p. 184 fig. Ogsaa af- 
bildet i Vid.-Selsk. Forhandl. 1860. 

Denne er afbildet i Annal. f. nord. Oldk. 1836—1837, Tab. IV, fig. 18 

Jeg maa dog bemærke, at efter Afbildningen i nysnævnte Annaler 1850, Tab. 


1, fig. 4, at dømme, maae tvende i forskjellige Gravhøie i Danmark fundne have Le 


hver 39 Ovaler. 
Paa en i Osterrig funden Broncedolk, beskreven og afbildet i Sitzungen der 
Kais. Acad. d. Wissensch. Wien. Jahrgang 1865, S. 116 og 118, ere Tallene 


»- 


7 og 13 anvendte, i det en rund Plade paa Dolkehæftets ovre Ende er forziret xd 


med en Cirkel, dannet af 13 udad concave Buer, med en af 3 concentriske Cirk- SA 
ler dannet Zirat i hver af de 13 Buer; og med 7 Nitnagler er Hæftet forbundet t 
med Klingen. Paa Marken ved Basedow, ei langt fra Malchiner-Soen i Meck- 


lenburg, fandtes i 1847 flere Oldsager af Bronce, hvoriblandt en Kjedel, prydet 


med nogle i concentriske Kredse om Bunden anbragte Forziringer. Hr. Lisch SG 
siger herom: ,Das erste Band (saa kalder han den yderste Kreds) hat 13 soleher 


Augen (Benævnelsen paa smaae Circler, hvori mindre concentriske perler 
anbragte) auf ganz glatter Grundflåche, das zweite ebenso 5 solcher Augen.“ — 
Jahrb. des Vereins f. arne Geschichte ete. XI Vter. Jahrg. vd — 


148 


kjender nogen naturlig eller social Grundvold for et saadant Valg. — 
Hvad derimod Valget af 108 betræffer, da tør astronomiske og 

astrologiske Beregninger derpaa have havt Indflydelse.! En gam- 

mel indisk Astronom, ved Navn Varåha, havde bemærket, at de 

ældste Observationer, hvorom Hinduerne havde Optegnelser, satte 

Foraars-ZEquinoctial-Punctet 269 40' østenfor Begyndelsen af As- 

wini (en Asterisme, Dyrekredsen). Ved derfor i sin Regel (rule) 

at tage saa langt som 27? mod Øst og ligesaa langt mod Vest, 

vilde han ikke blot indeslutte de ældste Observationer, men til- 
lige lade et tilstrækkeligt Tidsrum forlebe, forend hans Regel 

blev ubrugbar. . Den næste Ting at gjøre var at afpasse dette 

Rum af 279 paa hver Side af Aswini's Begyndelse til Tid og Cir- 
kelbevægelse; thi uden saadan Bevægelse kunde han ikke faa det - 
lil at passe ind i sit System. Han antog derfor det Tidsrum, i 
hvilket ZEquinoctierne vilde gaa tilbage 549 eller 279 X 2, til 
3600 Aar. For dernæst at faa en Cirkelbevægelse istand, antog 
han, at ZEquinoctierne bevægede sig i en Epicycl, hvis Centrum 
fæstes til Begyndelsen af Aswini, og Peripheriens Dimensioner | 
108" eller 549 X 2, saa at et fuldstændigt Omløb af Æquinoctierne * 
i Epicyclen vilde medtage 7200 Aar. Ved denne sindrige Frem- |. 
gangsmaade overforer han 54? af Dyrekredsen til Epicyclen, af 
hvilken hiint Rum optager den nedre Halvdeel. Følgende Figur 

viser, hvorledes han forresten bar sig ad. 


-je A 
$ semen tamm ee PNG 
DNG Sj 
EN er gs 
à e <i — | — Y » 
E i M) ge 
på på — 


= De ovenfor S. 141 omtalte Grunde ere aabenbar af nyere Opfindelse. 


149 


Den store Bue forestiller en Deel af Hinduernes Dyrekreds, 
deelt i tolv Dele eller Tegn. 

ABCD er Epicyclen, hvis Centrum er ved Begyndelsen af 
Aswini. 

Linien AC deler Epicyclen i to lige Halvdele, og da den 
skjærer Begyndelsen af Aswini, danner dens to Endepuncter i 
Epicyclens Pheripheri den øvre og den nedre Conjunetions Punc- 
ter, hvor Præcessionen er -== 0. Ved Punctet B er Præcessionen 
størst imod Øst eller 27" og ved Punctet D størst imod Vest, lige- 
ledes 270,- idet disse Puncter ere de Grændser, udenfor hvilke 
den ifølge Regelen ikke voxer. Fra A til B voxer Progressionen 
i Forhold til Tiden fra 0 til 27%; fra B til C aftager den fra 27^ til 
0; fra C til D voxer den igjen fra O til 279, og fra D til A afta- 
ger den fra 27? til 0, idet den saaledes gjer et fuldstzendigt Om- 
lob fra Vest til Øst gjennem 108" i 7200 Aar, medens den i denne 
Periode er to "Gange i 0 ved Endepuncterne af Linien AC, og to 
Gange ved Endepuncterne for den største Præcession B og D. 

Saaledes lyder Beretningen hos Bentley.' Her have vi saa- 
ledes det betydningsfulde Tal 108, begrundet i Naturforholde; 
og, naar vi tage Hensyn til den store Rolle, Astrologien har spil- 
let i Indien, er det let forklarligt, at Tallet i overtroiske Øiemed 
er kommet til Anvendelse i de forhen omtalte Tilfælde. 

Jeg maa omtale, at en Commentator til Ciceros Somnium 
Scipionis beretter, at man antog, at Solens synlige Diameter var 
16s af Banens halve Cirkel, hvilket vel er urigtigt hvad Maalet 
betræffer; men, saafremt det var antaget, og man kunde paavise, 
at man i Indien var af samme Mening, turde Tallet staa i For- 
bindelse med den mystiske Betydning af 108 i andre Retninger. 

Nu er det tænkeligt, at Grublere, der saa gjerne beskjæftige —- 
sig med det Mystiske, har opløst Tallet i dets enkelte Factorer | 
og fundet, at det er et Product af to Toere og tre Treere, og at 


' Hindu Astronomy, London 1825, 8vo, p. 131—134. Tallet 108 med nogle Nul- 2 
ler efter forekommer derhos i samme Værks p. 118—119: +++ + 108 0000 
years; which is the least common cycle, in which the planets return to a line 
of mean conjunction in the beginning both of Aswini and Aries." | 


150 


man derhos har troet, at Addition af de samme Primtal ogsaa 
maatte frembringe et betydningsfuldt Tal. 

Medens altsaa 2 X 2 X 3 X 9 X 3 er — 108, 

er2+2+3 -t 3 + 3 um 18: 

Næst efter de her anvendte Primtal kommer Primtallet 5. 
Anvender man det til Addition med 13, faaer man 18, som er 
Kuglernes Tal paa Chinesernes sædvanlige Rosenkrandse; anven- 
der man det til Multiplication med 108, faar man det nysomtalte Tal 
540. At Dørenes Antal paa Valhal kan være beregnet paa saa- 
dan Maade, finder nogen Analogi i Kalmykernes og Mongoler- 
nes Mythologi, ifølge hvilken Guderne (Tengri) boe paa den 
øverste Topslette paa Bjerget Sumeru i Norden, og at den øver- 
ste af Guderne, kaldet Churmustu, der beboer en Stad, hvis Mure 
have 4 store Porte og 169 smaa. Det sidste Tal er aabenbar 


! Hvorvidt den Fordom, som man undertiden støder paa, at" naar 13 Personer 
sidde sammen ved et Spisebord, en af dem maa dø, inden Aaret er omme eller, 


som Andre forklare, inden et Aar efter Sammenkomsten er forløbet, — hvorvidt, 


" 
x 


siger jeg, denne Fordom staaer i Forbindelse med den her ovenfor omtalte Tallet 


13 tillagte Vigtighed, tør være tvivlsomt. Den lader sig vel snarere udlede af 2 


Forestillingen om 12 som et afsluttet Heelt, en Forestilling, som gjenfindes i 


mange Lande og i talrige Aarhundreder. Romerne dannede af 12 Untser sit 


Pund, og det vestlige Europa fulgte dette Exempel; hos os danne 12 Skaalpund 
et Bismerpund, og mange Gjenstande tælles efter Tylvter, ligesom i Frankrige efter 
douzaines og i Tydskland efter Dutzende; i Frankrige dannede i Fortiden og i 
Tydskland og England endnu 12 Smaamynter (deniers, Pfenige, pence) en større 
Pengeeenhed (sou, Groschen, shilling); Aaret har 12 Maaneder, og Døgnet deles 
i2 Gange 12 Timer; Chinesere og Mongolere bruge en Tidsregning, som bestaaer 
i Perioder paa 12 og 12 Aar; Foden deles i 12 Tommer o. s. v. Den af 12 


dannede Heelhed forstyrres, naar en 13de træder til, og maa skille sig ved denne — 
for at gjenvinde sin Charakteer. Hertil kommer, at Skudaaret hos nogle Folke —— 


slag har havt eller har 13 Maaneder, af hvilke den ene ved Aarets Ende lige- ; 1 


som deer bort, eftersom den mangler i de to folgende Aar. Mongolerne Og 
Kalmykerne have saaledes en Skudmaaned hvert tredie Aar og udjævne den der- 


ved fremkomne Forrykkelse ved enkelte Dages Tillæg eller Udeladelse. 


serne bruge ogsaa Skudmaaneder deels hvert tredie, deels hvert andet Aar. Pal- 
EL. ined. efter 


las l. c. S. 222. De gamle Hebræere indskjede af og til 
. som Udsigterne til Kornets Modning før Paaskefesten gjorde det fornødent. 


Chine- . i 


151 


dannet af 13 X 13, altsaa af det ogsaa i andre Henseender hel- 
lige Tal 

Det kan maaske synes noget vilkaarligt at bringe Tallene — 
108 og 540 i Forbindelse ved Hjælp af Tallet 5; men, naar man 
bemærker, at ogsaa sidstnævnte Tal er bleven tillagt en særegen 
mystisk Betydning, vil man finde Anvendelsen mindre vilkaarlig. 
Som Exempler paa den dette Tal tillagte Betydning kan nem- 
lig anføres: 

Brahmanisterne i Indien antage 5 Elementer eller Grund- 
stoffe, nemlig: Jord, Luft, Vand, Ild og ZEther.? Buddhisterne 
i Mellemasien antage ligeledes 5 Elementer, men hos dem ere 
de følgende: Ild, Jord, Jern, Vand og Træ.3 | 

I overtroisk Hensigt smelte Inderne 5 Metaller sammen, nem- 
lig Kobber, Zink, Tin, Bly og Jern. Blandingen kaldes Pant- 
chahola d. e. Fem-Metal. Alle Buddhister have at overholde 
følgende 5 Bud eller rettere Forbud: 1) ikke at slaa ihjel, 2) 
ikke at stjæle, 3) ikke bedrive Hoer, 4) ikke sige falsk Vidnes- 
byrd, 5) ikke nyde berusende Drikke. For Geistlige gjælde 
mange flere Forbud, saasom mod Musik, Dands, prægtige Klæ- 
der m. m.* 

Kalmyker og Mongoler antage 5 Alvidenhedskræfter (Belge 
Billik).5 : 

Mellemasiens Folkeslag inddele Tiden i Perioder paa 12 Aar, 
og 5 og 5 af disse tolvaarige Perioder danne igjen større Perio- 
der, hvortil deres Tidsregning refererer sig.* 

Ifølge Brahmanernes Lære er der 5 Slags Dyr, som ere tjen- 
lige til Offerdyr, nemlig Menneske, Hest, Oxe, Faar og Gjed.7 

* Pallas I. c. II S. 47. 
Moor, Hindoo Pantheon, p. 18. 
Pallas Samml. II S. 263. 
Ward, a view of the history etc. of the Hindoos. 11, p. rn 
Pallas I. c. IX, S. 91. 
Ib. S. 223 "flg. Å 
Zeitsch. d. deutschen morg. Gesellsch. X VIII, S. 263 Ag: 


152 


Inderne antage 5 DEE Farver, nemlig Grønt, Rødt, Sort, 
Guult og Hvidt.! 

Kalmykerne og Mongolerne antage ligeledes 5 hellige Farver, 
nemlig Blaat, Hvidt, Grønt, Guult og Rødt.” 

Offerdyr, som indvies, smykkes med femfarvet Silke og slip- 
pes ud i Ørkenen.3 

Blandt de Sager, som bruges ved Indernes Billeddyrkelse, er 
en Stage med 5 Lamper,* og en af de sidste Ceremonier ved 
Indernes Aftengudstjeneste er, at Præsten svinger en Lampe med 
5 Flammer foran Afgudens Billede.5 

I Landsbyen Sungnum i det vestlige Tibet (og formeentlig 
flere Steder) bruges ved festlige Leiligheder blandt andre Sager - 
en Stage, der i 5 Etager bærer 108 Lamper.6 

Ved Kalmykernes og Mongolernes Lampefest er Afgudsalte- — 
ret besat med 5 Sukkerpyramider og 5 Lamper.? 2 

Blandt Indernes Bodsøvelser hører den, at sidde i lang Tid 
tæt omgiven af 5 brændende Baal (five fires).* 3 

Der er 5 rene Næringsmidler, nemlig 1) Frugter rensede ved - 
Ild. 2) Frugter rensede ved Kniv, d. e. skrællede og berøvede - 
Kjernehuset. 3) Frugter rensede ved Negl (som No. 2). 4) Frug- 
ter tørrede af sig selv, og hvis Kjerner ei due som Sædefrø. 
5) Frugter, som ere hakkede af Fugle;? ogien tibetansk Legende 
berettes, at ved et Gjestebud hos Dakini'erne (en Art overmen- 


! Ward I. c. p. 68. 

? Pallas i. c. II, S. 159. 

ToJo. 8. 322 

* Ward l. c. p. 64. En saadan sees afbildet hos Moor l. c. Pl. 85 f. 2. 

Ward I c. p. 21. I, 114. 

Journ.- Asiat. 1822, p. 351 flg. 

Pallas I. c. I1, S. 207. 

8 Ib. p. 45. Pantchagni eller 5 brændende Baal er en Bodsovelse, som hos 
Moor l. c. p. 339 forklares saaledes: Eet lldsted tæt ved Bodsoveren mod hver 
af de fire Cardinalpuneter, og Solen, paa hvilken han stadigen skal see, lige over — 
hans Hoved. Der skal han staa uden Hjælp eller Støtte, ubevægelig, Dag 08 P 
Nat, paa den høire Taa, med Luft til Føde. > 

? Hiouen- Thsang, Mém. I, p. 2. 


> 


> 


E 


153 


neskelige Væsener) serveredes 5 Fosen Retter og 5 kostelige 
Arter Drikke.! 

Som Tegn paa en høi Grad af Ærbødighed foretager In- 
deren Pantchanga, d. e. Berørelser med de 5 Lemmer, i det 
han bøier sig til Jorden og berører den med Hoved, Hænder og 
Been.? 

Tantra Sara (et indisk Værk) foreskriver følgende Ceremo- 
nier ved Indvielsen af en Rosenkrands eller Bedesnor. Vedkom- 
mende Person sætter sig: paa Gulvet, tager grøn, rød, sort, guul 
og hvid Farve (d. e. 5 Slags), tegner dermed en Vandlillie paa 
Gulvet, sætter paa den en Kobbertalerken, lægger derpaa 9 Blade 
af Ashvathatræet(?) og paa Bladene en Perlesnor tilligemed Ko- 
Urin, Ko-Møg, suur Melk, sød Melk og renset Smør (5 Gjen- 
stande). Disse blandes sammen under Fremsigelse af Trylleform- 
ler. Dernæst gyder han Honning, Sukker, suur Melk, sod Melk 
og renset Smør (atter 5 Gjenstande) over Perlesnoren, i det han 
fremsiger en anden Trylleformel. Saa lægger han Mønie og 
Specerier derovenpaa, hvorefter han- ved Trylleformler giver Per- 
lesnoren en Sjel, som det heder.? 

En Brahman slutter sin Dags Gjerning med at beværte fattige 
Brahmaner eller andre Gjæster, som kunne komme til ham. Kom- 
mer ingen Gjæst, sætter han sig omtrent Klokken 3 til Bords; 
Maaltidet kan bestaa af kogt Riis, ristede Frugter, afpillede Er- 
ter, Grønsager og suur eller sød Melk (5 Arter), men hverken 
af Kjød eller Fisk. Først maa han offre al Maden til sin Skyts- 
gud, i det han stænker Vand paa Risen og fremsiger Trylleform- 
ler. Dernæst har han at henlægge lidt af hver Ret paa 5 Punc- 
ter paa et reent Sted, stænke Vand derpaa og offre disse smaae 
Portioner til de 5 Vinde: Naga, Kurma, Krikata, Deva-datta og 
Dhanan-djaja. Saa drikker han lidt Vand under Fremsigelserr 
; Ssanang Sseetsen, Geschichte der Ost- Mongolen, S. 452. 

Ward I. c. 13, p. 234. Houen- Thsang, Mém. I, p. 86. 11, p. 48, 98. 
Ward, I. c. II, p. 68—69. 


? 
3 


4 
- under Ordet: Pantehvata tales om 5 Slags Træer, som plantes i egne Qar 


- 


I Wilsons Dietionary findes ikke Forklaring over, hvilke de 5 Vinde ere. Men . 


154 A 


af en Trylleformel. Derpaa tager han 5 Gange lidt Riis i Mun- 
den med den høire Haand og fremsiger Trylleformler, som inde- 
holde Navnene paa de 5 Luftarter, som ifølge Indernes Mening 5 
indeholdes i Legemet. Da først fortsætter han sit Maaltid. — 
Paa den 5te Dag efter Nymaane holde Jainerne (en med | 
Buddhisterne beslægtet indisk Sect) hver Maaned en Fest til Ære for 
Maha-vira, for hvem de fremlægge 5 Bøger» 5 Penne, 5 Blækhuse, 
5 Blade, der bruges som Papir, og 5 Stykker af flere andre Artikler?” | 
Guden Civa afbildes undertiden med 5 Ansigter under Navn 
af Pantehavaktra eller Pantchamukki Civa.3 E: 
Brahma fremstilles undertiden med 5 Hoveder.* 
Pantchalakshana, (d. e. havende fem Mærker) kaldes en 
Purana (mythologiske Oldsagn), fordi en saadan skal -—— ; 
fem væsentlige Afsnit, nemlig Verdens Skabelse, Verdens Øde- i 
læggelse, Verdens Fornyelse, Guders og Heroers Genealogi, 08 - 
Menuernes (Lovgivernes) og deres Efterkonimeres Historie. " 
Pantcharatna, d. e. en Samling af fem Klenodier, nemlig: 
Guld, en Diamant, en Perle, en Rubin og en Amethyst. 
Pantchamahajadjna, d.e. de fem store Sacramenter: Offer 
af Røgelse og Blomster til Aanderne, Ligfærdsceremonier for 
Fædrene, Brændoffer til Guderne, Studium af Re ligionstøge x 
(Vederne) og Gjæstfrihed mod Næsten. i 
Pantchapantchanakha, (d. e. som har fem og fem Negle 
eller Tæer) er fem Slags Dyr, som det er tilladt at dræbe og 


terer i Øst, Nord, Vest, Syd og Sydvest. Det er maaske Vinde fra disse Kan ; 
ter, der betegnes ved de 5 Vinde. Et ~ 
Ward l. c. Il, p. 34. "m 
Jb. 11, p. 255. å 
3 Moor l. c. p. 61. Paa Pl. 15 og 16 f. 1 og 2 er Civa saaledes afbildet. 
* Ward I. c. I, p. 35. Hos Moor I. c. Pl. 101, fig. 2, 3, 7, 9, sees Afbildninget — 
af indiske Huusguder med 5 Hoveder. Et Par af dem holde Skjolde med 5 
fremstaaende Knoppe, og hos en af dem findes ved Fødderne de 5 runde Kager 
(Pantehereta). Over Guder, over Helgener og over hellige Gjenstande sees jævn” | 
lig 5 (sjeldnere 7) Hoveder af Brilleslangen at danne som en Parasol. Moor 
Le. Pl. 9 f. 1 (over Vishnu); Pl. 70'f. 4 og Pl. 76 (over Buddha); 92 f. 5 
(over Hanuman, den hellige Abe); Pl. 85 f. 1 (over Linga); Krishna dandser 
paa 5 Slangehoveder, Pl. 60 f. 9. 


N 


155 


spise, nemlig: Haren, Pindsvinet, Alligatoren, Næshornet og 
Skildpadden. 

Pantchpinda eller 5 Kager er et Madofler, som Hinduerne 
ved forskjellige Leiligheder bringe sine Guder, og findes afbildet 
hos nogle af deres Afgudsbilleder; Pinda er en kugleformet Kage 
af Riis, Smør, Sukker m. m.! 

Pantchakshitana, d. e. de fem Menneskeclasser, hvorved 
nienes de fire erkjendte Caster, Brahmaner, Kshatria'er, Vaisja'er 
og Sudra'er, samt som den femte andre Mennesker, dog nærmest - 
Indiens Aborigines.? s ; 

Hvorvidt man i det europæiske Norden har tillagt Tallet 5 
nogen særegen mystisk Betydning, er det vanskeligt at paavise, 
ja formedelst den Hedendommen i Europa vedkommende Litte- 
raturs Armod maaskee umuligt. Man seer imidlertid, at et med 
Germanerne beslægtet Folk, Celterne, have tillagt Femkanten en 
særegen Vigtighed. Grimm siger i sin Deutsche Mythol. 2te Ausg. 
8. 400 Anm.: ,das pentagramm war pythagoråisches, aber auch 
druidisehes symbol; da es alpfuss, alpkreuz, drutenfuss heisst und 
åhnlichheit mit zwei gans- oder sehwanenfüssen hat, so berühren 
sich in diesem zeichen wiederum halbgóttische und elbische we- 
sen. Femkanten findes ogsaa blandt Symboles Gaulois hos Guill. 
Conbrouse: Atlas et Catalogue des monnaies nationales de 
France Pl. Il; og hos Lelewel i Type Gaulois ou Celtique Pl. X 
No. 128, og pan adskillige i samme Værk afbildede Mynter, saa- 
som PI. IV No. 5; VII, 3, 58; VIII, 4 o. fl. Formen er saadan: 


* 


Dette Symbol vedblev, ligesom mange andre hedenske Sym- 
boler og Billeder, at være i Brug længe efter Christendommens 
Indførelse, idet Almuen dermed forbandt overtroiske Forestillin- 
ger. Cfr. Lelewel, Etudes numismatiques I, p. 431 flg. : 

I det nordøstlige Tydskland har man af Jorden opgravet 
"1 Moor l c. p. 315, 391, 392. 

7 Rigveda Sanhita, tranl. by H. H. Wilson, London 1850, p. 20 note. 


156 


Broncekjedler, hvis talrige Forziringer tyde paa, at de have væ- 
ret bestemte til religiøst Brug. Blandt Forziringerne er Anven- 
delsen af Tallet 5 iøinefaldende. En saadan Kjedel fandtes tilli- 
gemed andre Oldsager i Aaret 1847 paa Marken ved Basedow; 
ei langt fra Malchiner-Søen. Den har en afrundet koglefornli 
Bund, der seet nedenfra seer saaledes ud: 


. altsaa med 5 Cirkelzirater udenom en lignende i Midten, i 
En anden Kjedel fandtes blandt en Mængde andre Oldsager 

af Bronce ved Roga ei langt fra Friedland. Denne Kjedel har i 
Bunden saadanne Zirater : ! E 


de dept REDE AM 
NNI INTI Du MEN dr SR 


altsaa atter 5 Slanger indenfor de 5 Buer, hvori Omkredsen er 
inddeelt.! p 
De her anførte Exempler paa Femtallets store Betydning 1 


~ | Jahrb, des Vereins f. mecklenb. Geschichte etc. XIVter Jahrg. S. 321 og 327. 


157 
Asien, i Forbindelse med nogle Spor til, at det i Europa har væ- 
ret Gjenstand for en lignende Opfattelse, formindske Betænkelig- 


heden ved at formode dét anvendt i Forening med 108, ved An- 
givelsen af Dørenes Antal paa Valhal. 


Hr. Monrad meddeelte „et Stykke Philosophie," navnlig om Gu d- 
dommens Personlighed. 


Den 18de Mai. -Made i den mathematisk-naturvidenskabelize Classe. 


Hr. Faye meddeelte fortsatte Undersogelser angaaende stivelse- 
holdige Næringsmidler. 


Den 25de Mai. Extraordinært Møde i den mathematisk-naturvidenskabelige Classe. 


Hr. Kjerulf holdt folgende Foredrag: 


Jordskjælvet Natten til Øde Marts 1866. 


For at erholde Efterretninger havde jeg henvendt mig til 
Telegrafdirektoren, Jernbanedirektoren og Driftsbestyreren ved 
Hovedjernbanen samt Fyrdirektøren, hvilke alle modte min An- 
modning med forekommende Velvillie. Naar til disse fra Tele- 
graflinierne, Jernbanelinierne og flere Fyrtaarn indhentede Oplys- 
ninger føjes, hvad man kan samle af Dagbladene, især i Tidsrum- 
met umiddelbart efter Jordskjælvet, da faar man et stort Antal 
Mærkepunkter for Jordskjælvets Gang rundt omkring i Landet. 
. (Nedenfor følger sammenfattet disse Underretninger i Tabeller.) 

De yderste Grændser for Jordskjælvet Natten 9de Marts ere, 
saavidt de indsamlede Underretninger angive dem, følgende: 

Mod Nord Bodø og Skelefteå, mod Øst Søderhamn, mod 
. 80. Gaarde omkring 1 Mil SO. for Fetsund Station, mod Syd 

Langesund, mod SV. Bergen og mod Vest Fyrtaarnet paa Flug- 
garock ved Nordkanten af Shetlandsøerne. 

Afstanden mellem Yderpunkterne er fra Bodø til Langesund 


158 E 
omtrent 130 geogr. Mile (15 paa 19) og fra Skelefteå til - 
omtrent 160 geogr. Mile. E 
Søger man efter et Sted, der har en" central Beliggenhed 
indenfor dette saaledes afmærkede Rum, da har man strax allerede 
i denne Betragtning Blikket fæstet paa Kristianssund. E 
Naar man slutter efter Bevægelsens Heftighed maa man 
antage, at Kristianssund, Veblungsnes og Throndhjem ligge forholds- 
vis nær ved Bevægelsens Udgangssted, og Efterretninger fra de nær- 
liggende Fyre Tyrhoug, Hogsten, Kvitholmen modsige ikke dette. 
Naar man slutter efter de Efterretninger, som have kunnet 
tilveiebringes om Tiden, maa man antage, at Kristianssund og 
Kvitholmen Fyr, som paa faa Undtagelser nær (hvor imidlertid 
Klokken synes at have gaaet galt) modtog Bevægelsen først, ligge 
forholdsvis nærmest Udgangsstedet. | 
Naar man fremdeles slutter efter de Retninger, hvori dels 


Bevægelsens Lyd angives, dels nogle Gjenstande ere faldne, 
tede, Dore sprungne op, eller enkelte Sprækker oprevne, da. har 
man ligeledes at antage, at Bevægelsens Udgangssted har været 
etsteds i Nærheden af og vestligt for Kristianssund. Thi for I 
vægelsens Retning har man følgende Angivelser, der radieré fra 
et Punkt vestligt for Kristianssund. 
For Kristianssund Retning fra Vest og mod Nord, 
Molde, Veblungsnes, Dovre, Nes paa Romerike Retning ia | 
NV. og mod SO., å 
» Aalesund Beier fra Ø. eller NO., 
» Throndhjem og vel ogsaa Tyrhoug Retning fra SV. og mod N 
Bergen! Retning maaske NO. mod SV. ; 


I 


E 


Angivelsen fra Bergen er usikker. Der siges i en Avis-Efterretning umiddelbart 
efter Jordskjælvet, at Retningen var Ost—Vest. Hvis man her, som ofte, bar 
taget Vaagens Udstrækning som Orientering, da turde Angivelsen fortolkes om 
NO -SV. Mange af de opgivne Retninger slutte sig til denne her antydede 
Udstraaling af Bevægelsen, men andre ikke. Noglesteds er man i Uvished, ikke 
om Retningens Linie, men om hvorfra og hvorhen. - Saaledes heder det Sv— 
NO eller omvendt, N—S eller omvendt. Der er ikke saamegen Grund til 
antage, at Retningen i Regelen skulde angives falsk ved feilagtig Iagttagelse, 
som til at den virkelig fleresteds er forandret ved Aarsager i Fjeldbygninger- 


159 


Tages endelig Hensyn til de vistnok faa Steder, hvorfra ved 
de bedste Tidsangivelser Bevægelsens samtidige Indtræ- 
delse kan sammenlignes, faar man liggende 

i nærmeste Tidskredse om Kristianssund: 

Kvitholmen, Valderhoug, Akerø, Molde, Hevne, Throndhjem, 

Bjørnør, 

derpaa i fjernere Kredse 
Villa, Shetland, Dovre, Kristiania, Drammen, 

fremdeles i endnu fjernere Tidskredse 
Bergen og Røros, 

endelig fjernest 
Søderhamn. 

Vilde man forsøge at anskueliggjøre dette paa et Kart, 
saa kunde man sætte Passerspidsen paa et Punkt ude i Ha- 
vet V. for Kristianssund, NV. for Molde og SV. for Sundet 
mellem Smølen og Fastlandet, endelig nordøstlig for Aalesund — 
og fra dette som Centrum beskrive Distance-Cirkler, af hvilke 

For nogle Egne er det vel paafaldende, hvor forvirrede Bevægelsens- Bølger have 
været følt, saaledes f. Fx. paa Romerikes store Ler- og Sand-Plateau. Grunden 
kan her være den, at Bevægelsen forplanter sig i en saadan Egn ulige, ikke 
alene gjennem den uregelmæssige Fjeld-Bund, der ligger skjult under Plateauet, 
men ogsaa ulige gjennem de dybe Lerlag paa den ene Side og de ligesaa mæg- 
tige Sandlag paa den anden Side. Disse 3 Slags Masser svinge ikke lige let. 
I det Hele synes det, at det især er i Udkanten af Bevægelsens Omraade, at 
Afvigelse lige indtil Omslag har fundet Sted. 

Et mærkeligt Exempel i denne Henseende er saaledes Egnen ved Kristiania- 
Fjorden. Efter det antagne Udgangspunkt skulde Bevægelsen naa hid omtrent 
ra NNV. og udbrede sig overalt paa begge Sider af Fjorden. 


Dette sees imidlertid ikke at være Tilfældet. Først synes Bevægelsen ved oe 


Tyrifjordens og Drammenselvens Spalte-Linie at være. tvunget frem mere i Ret- 
ningen N—S til Drammen og Kristiania. Dernæst sees, at medens Rystelsen 
har været følt og det endog stærkt fleresteds paa Vestsiden af Fjorden, indtil 


den forsvinder ved Langesund, saa er den aldeles ikke bemærket paa hele Øst- : À 
siden af Fjorden lige fra Kristiania af. Grunden ligger her sikkert i Fjeldbyg- 


ningen, idet begge Fjordsider, som bekjendt, danne fuldkomne Modsætninger. 


Videre angives i Holmestrand endog Retningen NO—SV, ja fra Vallø og Tons- ee 2 
berg angives den som kommende fra Syd eller Sydvest — altsaa i fuldkomment — 


KULER 


160 


den yderste skulde berøre Skelefteå, den næstyderste Søderhamn . 
og nær Bodø: Ved en Kreds dernæst kom til at ligge Langesund, 
Tønsberg, Mora i Sverige, Shetland osv. — — I de inderste 
Kredse endelig ligge alle de førstnævnte Steder Kvitholmen og 
Valderhoug Fyre, Akerø Kirke, Molde, Kristianssund, og lidt fjer- - 
nere Throndhjem, Bjørnør. 
Man vil ved at udføre dette paa et Kart se, at ikke Distan- . 
cecirklerne falde ganske sammen med de samtidige Klokkeslet | 
efter hosstaaende Tabel eller med ovennævnte mange Tidskredse; | 
men dette kan forklares af mange Aarsager, som ligge i Fjeld- | 
bygningen. Kun hvor Jordskorpens Masse var en og den samme, | 
sig selv lig, vilde Bevægelsen forplante sig i regelmæssige Kredse, | 
stedse videre og videre. Men da Jordskorpen her er yderst mang- 
foldigt sammensat, da de ulige Bergarter forplante Bevægelsen - 
ulige (saaledes har Granit en anden Forplantninghastighed end 
til Exempel Sand og Ler i dybe Masser), og da endelig bestemte 
Spalter, antydede ved Formationsgrændserne, ogsaa møde i for- 3 
skjellig Retning indenfor det omspurgte Rum, saa kunne vi ikke | 
undres over, at Linien for den samtidige Bevægelse ikke længer "8 
bliver fuldkommen kredsrund, men kantet og uregelmæssig. Der : 
bliver desuagtet en paafaldende Samklang imellem de konstrue- - 
rede Distancekredse fra et saadant antaget Centralpunkt og de : 
Tidskredse, der fremgaa af følgende Tabel: 
Jordskjælvet Natten den 9de Marts indtraf 


til ethvert Steds Tid saaledes: eller til Kristianssunds Tid saaledes: 
Kvitholmen . . .... 19 43 19 453! 1 
Kristianssund . . . . . 1 46 1 46 
Valderhaug . . . . .. 1 40 1 46! 

BE su ivt. 1 45 1 461 

Mode, ELG 1 45 1-41 

ae 2. o s 1 5å 1 47 
Ziuondhiem- 0... > 2 1 481 

Bjørnør omtrent . ..2 omtrent 1 494 

MHIE Byr oiiire e eos 2 1 501 

Shetland (Fluggarock) 1 20 1 513 


161 


Dovre (Dombaas) omt. 20 JA omtrent 19 531. 
aabenbart for tidligt Klokkeslet. 
Kreüuma 2.5... 2*5 VP "on eg 
Drammen 7. Ern 2 5 1 54 
bu DO... 7.7. 1 45 1 55 
Veblungsnes ..... 2 2 
3 aabenbart for sent Klokkeslet. 
JJ MEE 2 til 3 for eller efter, omkr. 2 3 
naas a a 2 ^ 9 
! efter en anden Beretning 1 491 
Moldøen omtrent. . . 2 omtrent 2 11 
BN v0 2 til 3 før eller efter, omkr. 2 15 
Søderhamn . . ... 3 til 4 før eller efter, omkr. 2 52 


De Steder, hvor ifølge Opgaverne Jordskjælvet skulde være 
indtruffet før end i Kristianssund, ere foruden Kvitholmen, hvor 
Forskjellen kun er 4, her anført: Tyrhoug Fyr 1" 43", Stavnes 
Fyr 19 16", Helliso T 24", Terningen 19 391^ og Namsos 1° 43". 

Hvad Tyrhoug angaar, anføres imidlertid Retningen bestemt 
som kommende fra Syd eller — da denne maaske er angivet efter 
Fjordens Retning, fra Sydvest — og Jordskjælvet har altsaa da 
ikke her kunnet indtræffe tidligere end i Kristianssund. Ternin- 
gen ligger endnu østligere i samme Sund, og samme Bemærkning 
gjælder derfor her. 

For Stavnes og Hellisø ere Tids-Angivelserne aabenbart for 
tidlige. 

Hvad derimod Namsos angaar, saa synes Tids-Angivelsen fra 
Villa Fyr vistnok at tyde paa, at Bevægelsen har forplantet sig 
særdeles raskt i Retning mod NO langs Kysten, men Bevægelsen 
kan dog neppe i.Namsos være indtruffet saa tidligt, som Klokke- 
slettet angiver; thi de øvrige Underretninger om Tid og om Ret- 
ning stemme ikke hermed. 

Jordskjælvet synes sanledes at have været et centralt Jord- 
skjælv. 

De nyere Undersøgelser have overhovedet mig at Jord- 


skjælv i esse ere og maa være „centrale“ >: udstraale 
Vidensk.-Selsk. Forh. 11 


162 


fra et bestemt Punkt (ialfald for hvert enkelt Stød) med Frem- 
gang i stedse videre Kredse. 

Udgangspunktet for dette Jordskjælv er at søge etsteds ude 
i Havet i vestlig Retning udenfor Kristianssund. Bevægelsen om- 
fatter da en Del af en Halvkreds af Land mellem Salten Fjord 
nær Finmarkens Grændse, den botniske Bugt, Kristianiafjordens 
Indløb, Bergen og Shetlands Nordpynt. Resten og den større 
Del af Kredsen ligger unddraget for vor lagttagelse ude i Havet 
tilligemed selve Udgangsstedet. 

Bevægelsen har gaaet fra det antagne Udgangspunkt nær 
Kristianssund til Kristiania (noget nær i Retning NV-—S0) eller 


med rundt Tal 50 geogr. Mile i 71 Minutter, det er med en Hur- 


tighed af 62 geogr. Mile i Minuttet. 


Afstanden fra det antagne Punkt til Villa Fyr er omtrent 38 
geogr. Mile. Bevægelsen skulde altsaa have forplantet sig i denne - 
Retning i 5 Minutter, eller med en Hurtighed af 73 Mil i Minut- 1 
tet. Disse Tal ere ikke ganske usandsynlige, ihvorvel stottet paa Å 
Data, der ikke ere fri for Usikkerheder. Man har før fundet for : 
Hurtigheden ved Jordskjælv f. Ex. 54$, 45 og 345, geogr. Mile å 


Minuttet, 

Angaaende Lyden, da har den i Regelen fulgt med selve 
Bevægelsen i dens Indtrædelses Øieblik, og den har fleresteds sik- 
kert veiledet Bedømmelsen om Retningen. 

Jordskjælvets Varighed har efter alle de paalideligere Efter- 
retninger været ganske kort, høist et Par Minutter.  Fleresteds, 
saavel nær ved som fjernt fra det antagne Udgangspunkt, 
man følt 2 eller 3 Gange gjentaget Bølgen eller Stød. 


bar | 


Fra alle Steder i de nærmeste Tidskredse om det antagné : 
Udgangspunkt siges udtrykkelig, at man ikke folte noget Stød, å 


men en stærk bølgende Bevægelse. 
Fra nogle fjernere Steder tales derimod om „Stød.“ 


Enhver spørger naturligt, hvad er Aarsagen til dette Jord- 2 
skjælv. Vi kjende Intet, som staar i saa vitterlig Aarsags Sam- — 
menhæng med Jordskjælv som vulkanske Udbrud. Man har vel | 
forsøgt at opstille forskjellige andre Forklaringsgrunde, saasom i. 


: 163 


«Indstyrtning af Hulerum, hvilke da igjen skulde være frembragte 
ved Kalkklippers Udvaskning og Underminering i Dybet; man 
har talt om, at Jordoverfladen sprækker i stærk Kulde, osv. — 
Men alt dette forslaar ikke for en Rystelseskreds paa 150 geogr. 
Mile, og Ingen, som har følt Jorden bølge under sig, tror egent- 
lig derpaa. Der kan neppe være noget imod at antage, at Ry- 
stelsen turde have sin Grund i et undersøisk Udbrud paa det an- 
givne Punkt ude i Nordsøen. Hverken er Spor af Jordrystelse 
saa særdeles sjeldne hos os, og navnlig paa Kysten (se Prof. 
Keilhaus Beretning over Jordskjælv i Mag. for Naturvidenskaber 
Bd. 12 (2den Rækkes 2det Bind)), heller ikke ere vulkanske Pro- 
dukter ganske ukjendte paa vore Kyster. Allerede længe har 
man kjendt, at mørke Pimpstene findes opkastede ligefra Finmar- 
ken til henimod Bergen. Island pleier at faa Skylden for disse 
Pimpstene, men de turde skrive sig fra en Række vulkanske Ud- 
brud langt nærmere * vore Kyster, end Islands og Jan Mayens 
nærværende vulkanske Linie. Desuagtet bliver dette en ganske 
løs Formodning, som Enhver kan benegte, saalænge man ikke 
faar høre, at netop ved denne Tid atter Pimpstene skulde været 
iagitagne ilanddrevne eller i Søen — eller døde Fiske i Havet. 
Thi Pimpsten og døde Fiske ledsage de submarine Udbrud som 
Tegn, de første, fordi de udkastes direkte af den undersøiske Vul- 
kan, de sidste paa Grund af Heden omkring dette Punkt. 

. En Indvending, som man kunde gjøre mod Udgangspunktets 
Beliggenhed i Vest, er, at vi ikke i Beretningerne tydeligt spore 
den store Vandbølge, som nødvendigvis maatte komme, og navn- 
lig efter Jordstodet. Hertil kunde imidlertid svares, først at Stø- 
det er følt paa Havet ,som en Paaseiling* af Skibe ved Kristi- 
anssund og Throndhjem, fremdeles at selve Vandbølgen synes at 
være formærket ved Molde — dernæst at Tidsforskjellen her endnu 
paa Grund af det nære Udgangspunkt ikke kunde være særdeles 
mærkelig, og at den saaledes er undgaaet lagttagelsen; endelig 
at Vandbølgen — forsaavidt den skulde forplantet sig videre langs - 
Kysten — er bleven brudt ved de mange Indskjæringer, og at 


D 


den, saaledes svækket, er gaaet ubemærket i ae 3 
" e 


164 


E 
ʻA '990'O'N pou euidoprspepg pour 


ope[[üsdo opojs aounuvaenr, :iostaoq 
"(194 ^0 'N—'A "e uos) 
med Joyessuep pepper “O Ne 


* 


*uasjasÅy 197 IBY UVU 18 
uopn *ueusou() t pejg 1950u oddou 


'es[poisAa[ wediop *uap 
-IO Ud WOS jseuiop "UML, 


A "S 94888 cosqpobxs10y aursuup 'espasf£q| —,,61—01 "JOBBJS JG  |opuamræu Sis 38 wos j3s10] :0wepun'y 
"sees 3sruvd *uousiour) opo I $93 
-Jog 'epespuvjs I IF  :uoSuru 
-BÁ t Sps sopoys ipn Suu 
-Bn onespur siggeg 30 pavg jv 
å Ø-A USPEVA VENY U POU apjej 1o48uAO[OXNVM IA 
'S—-N 198 
-Sip əpısĝuvry suuru Ag "Q—N 
BUIH r uojprpq ved (zapepia04) 
jouer uoinurrp[efyw rejivjp 39 I 
pioquio wos os[ojsAap opios 19p 
-un 1o Bop [IN *'/, piveg uo I 
(sugo uopue uə 107 a981499 "CIN 
'6 '6—89 "I "ug 
CO '8—'A ^N) Suwon ouen e Soy 30 Boye uos[oisAq Apuo ,G gc | 'Sojouvquiep Ju wos uay :putaop 
*01J8SPOU 
jop oipue 'S—N uox puq 18 's09 "uausou] I 781040 Joy læg 
-uÁS 9[ON åPION—DPÅG wa məsi ‘Pog 191 "puo Ja uos[ojsA3[ jw 19479 
-VAI usu "A —(Q PAS "S pou ur *oix1«js Jo o1ox1os opuoxoA ' X nupuo ue4([ jus 3s10] uoi(p :310qØg 
opis[pp yı uao[oxxvy ug“ :J0S1AOg 'peig apoxuo PIL ÅPUDIL, 
SUACSOSIB'O'N'N 9194 3v uioo10j*393ur *opuojsK1 apuopprysuad susæl 1919 ,8 o6 "Spyues epuopna :suy[pen 
"uoqioAn 50 vILIOAI[ Ox» UIU *3urojs "'opuooqsSuttx 
-0qpoaroq 10 uogurujoW "JN 'S—N hwo 30 3osng t o[[V Je 19041æUOY 
pogs iop *os[odezAog[ suoöuag :JostAOQ[ 'paog 39 wed opuo *1Q40J IBA 
'S—N/-1940 3p[ej exsuwgurorpogy uepip UT o[9H 190p vp ‘Z "&—1 støj epuo[siAH [VPU H 
"sisse 19 I aspis ‘umy opuo33roq 'opuojsKi x1&0s| (2), P—E  |S9o[s uayyory : 
188P4s 39 1 jsi9] epuopreqry So 
198A jw usus souo uoZuruaÁq 
-suonvjg poA ‘Jomysuĝog I flg 
uo ved oyyærdg [wjuozuoq “A vi ‘oaos usw *josprarur 
uoSuridsd() sie(p ug :40pioq 1ostAoQ[|ox3r ovy ioxsouuoJq vey oysuvr) "HOXXIS 'eudo A Furu ze 
'O^N pou *A 's ‘pog 103ur *ZrunogoS[oq 12218 joww[s dozou c uos Frppwes :uornvig uofupuodtug, 
“uoum oy "y sudsjodæsag peuSuvA (PLL 19418d0 *udpÅT 


"uouequiof uo40jg-uofqpuoaqg vay 108umnouonyg 


165 


'S—N uoå -"io[s2'ue]g Pte E ERES 
-ULIM I JOUAOY jp[onio oununiop[afspso1iop ved savy Ju sojguiq aeq ibd vor c EE ESKE 
*ospoa i (TIENE 
-waoqeS[og iogoiop ‘pog jurosp[oa Z d 7 'A UN Ye uosAaig uapiver) 
"Mong do][o UVISÅY s 
'O 'N—A 'S suig 1940 y wos *ospo3enoqos[eg | OASE ETERN 


"U019818 uourtut 1(q 
'uoueg punso$t Aruouwelgq tl] 195uru]2419)]7] 
vij ouiuxX 18 sojuás 


euuop o ‘7/1 TM Pae uour 
*uosiogq I Je sojtøy pár uo my 


"ox1imuoq 191UJ | 

19[$ 2YNN(J-SULX) | copo) ØRN Å 
i'peu wes pusr 40A 
Upo, 19s 1opun wos pír unjo H 


i 


* IrwurvH 
"pung sep 


ved vejs ouopiver) uno snug 


JOA ‘øF 91941838 


I pour pøjg ovas e "v5 G 50 I 


| 

| 

'opars£r uo3uru3Áq | 
4 


-9p 41015 1950u /Jo1æA ivt uasparsåy |uro[four "Ty opiveZoqveN o]gou ved aywaq wur: "tee rep" E ASERNE 

Tøj 104024 rw uas | qu. 'soyræmug 19 ‘Joyswag 9994UJ * LAE soto X HE 

-[93s43[104 q*nv91 'aspons4q | 

-u[daerp 30 -puvg Sus uopoenieN I paven uo ved opa 4005 on tor s rn E 
S193 LIoUIOS[ ‘gæs exxt uour 'epejsíi 3osngp (DIT Donc uer * * uns9a14 

119 Suruæspopy I | Morwa gore * * * ^ a e * Pa aE 


uoq 


'QpaspuBs o4g[]-99A & 

"UIYIOAY ĝo BIJIOAY 
exxt uour *roxxrs USSuruoy JOY vus 
-30 esy 2Sonssvduoy ouuop I 
wwsj[v uos[o3egAog[ 'oporddv[x ass 


'"Ueueg UNPA- ey 19W 


'uouSoul() I 9781040 joxuteuroq 
"uougoui() I 2781940 PLUA 
pog Jour fospogsAa[ Was 


"3urmjoy uopue oxsuus I uro Joves ANY jv sou 


"1018 UDYYRING 


-Ás spojso[gou Sopuo apjoq1or e[pexo[ Ju punig ved uosp[ooeaog [2a10aYt Ø—A 1919 'O 'N—A "S 107 aq poysquispurg 9pt9I9A.1940 
'epe1eimxsrp s25umay ouarsdo ap ətə (aurastay) urofupuoig, VIJ "Q 'N—A 'S ues[opArguy ones 38 poyn Je wa 19p eg "MUV 
'9UAOIp1i9 AO oyy; 1o2uiujo1logf sowsuy "MUV 


"ua, 


å apuaueæn Hs 19 je mos pé :ua1Ø1G 


1810] W09 Ju wos uosng :19' 


166 


UB, JUIGUE 


ET, ye p mg po^ uox oSv) ye ii 191 Bus osv utg Nå 104008 uw 
1 19881 piewSojseg so -'eisSipepv[iopnu ap MwA 18 *Q 'S 19 PION VIJ o PÅS 14 pioN VI keye tiy souds 19H muy 


(uop 


-ÁJ 19353) *Suruyos Sipiou Srpuountog 


"uosioq I 
je uny jox1aul)q op usu — 
opa 4 QUAOPYYLY *1onpurA ‘A 


'saj[0] uas[os4H 


'aspoas4q 
"sapaBatAoq 35uag 
‘A'S ‘O UOLS JU giae əsas Áy 


(à) "oc 

G osjoawaog SatLI9po3s 
-93uog zoo aysve) 'pig—pioN BP 
'Sunges SipsepAs I pioN uj 


'"uouegr-suoumued([ po^ IPUIGSIRU 'A 'S 'O JOY 


'soposeoq oSuog 'espoasAy | 


ymu o[5ou| 


[4 


6 


"uo gZ 
"uuo I 


wos "et uvu 1044 


"uoa 

uo je wos uəpsvy eudiop 
uno une p wios PET Toy t | dio A 
: wnsso g 
R PE p uox*ug 
VA uA * uaoig 
]?ssvH 
‘Zaq eyg 
*pepuvig 
$4 INTO 
(uosióq u uo pr iid) T uny '0quø:1g 
Sniq8ug Sroqpapua 


. *. . . . . * * B . . 
LI ” . . . . * . . . 


. E D * H E . * B * 


paven uooIfp SPSK 
Kg A puussSá«H 
uəsng E, 8193^[ 


opieer) osippofysa0gq 


"Pay ip su opuaudoy 


-3q rysaæs uoSou ved opojjejs əyyı 9.40 30 Fıs 107 pousiu4spuwg eiopra uoSur 0189 ('N—S 99 "0 'N—A 'S) a28umuay euaiSdo ag "uy 


(uopå] 29) Frue 'N—$ 


(uap£T 1099) '0 'N—A 'S 


O S-A N 


* *ouosio qp NPUD Je jotnunu 

-103 uny pag 1194q ved íospojs4q 
"I9uos 

«194 c uns ureuiogp ouuap toespojs4q 


'SopeSaoq ouosSuog *as[aISÅN 
"uosioq [ uns WUUIOJ OS[21S 
«Ay wos på] [oAews fasparsåy Suas 


'esoas&q 
"pog osp je 398uspo[ os[arsiy 


*peig 19 uoSurumqg pour 80 as[a1s4y 
'ospoSesaoqoS [og 


6 


[d 
'j91u[ 
pb 

[4 
“NUI 

[d 

Z 
4910] 

[d 


6 


*i9npurA 19 VAN ( . í 
på əpuəsiny «JPP pe nig ME 
apuamp uap uny 

; pÅT dump prefat ved vuoIy 
FIN T puisnz) 
apaadery wos saq 
uəp ju uopn pÁ uəu; ‘rory ved sjeaag 


i e pri icd ‘Piola ved uəjepuiøolg 
Mr preso Jaspers 
unn 
ufoA opuozofiqaor Je wos på] :x1oSu^ 
X4ia!aAgAdvguuv[q SUNPON 
* *Uu$3oA əƏpuəjpma je wos på] :3uvH 


* . E B 


"uau y 


| ‘uy suospogeAoff 


'peuZuvA 


| PIL 3941349 


* * moune 40) ^A [UA AL 19910g 
T : DE 


167 


'Ø—A wuoxo1ogp a13v[do 'Sunvewug 50 19440508 ET 


'$po1s19 

so[ Sis Ips ASIH  'peig exis 

ʻA 'N-O '8 S09ULS osjogæsog souoSuoq 
"o1e(q 


80 1onpurA epueiidx pour os[oisAq 


'6—1 uro 
«Jau 141 99 opospuvjs uopoqieN I 
'oAXjspnaqpug 18A 3op IULI, UIP 
I uounope[q ved pn qor uopue]q 
'I—61 w 
-jau opojsK1 po8n 18 *opospraeur u^ 


"uou3o 
-UW I Biao soj[0J wos ‘pog Z 
"uds as aoz əpuəsoqSunyuo 


99580N 194120 Ot jory uvu ey 
(isq) 'N—S 119 S—N "sopagæsoq uoSuog ,*ƏSTNSÅN 


ƏY  ,' peu prey “3B Ipun 


| ,49Aopás Suju 
-uuoy 1 y onap 30 "USS A , 


(31:490) *N—S ied pes 918 vy soponág Surp*| 


a 


*pjoAspig 80 ejuensM;)) mor uaurquIor-poaop vj tourne og 


ST % OL oG 


| 


| 


pejsouuwN jus 
wiog » zoxesue[[Q t opzwep (usuy) 


mwo g | * UPTØNS Jugs 
vg 19 5 t * pudadg op 
"43401 eoa -r F 1014838 puig 


suvsuot 4981J10H YPp9a1p9ug 
NU opur' ouopiwuer) ved pour 


uomq repr * * * * * * *uoravig pnaois 


e—z a E a E DANNE 


"191u] REST Me m UuotvIG udmuØrg 
"pé 
3-1 opuoSwux Jo wey yars *ueiig-o]ItT 
LI * * LI - * ex * LI * * punsaorg] 
*je1u[ . " " På . P « . . * . iousSorigq 
'J91UJ * * LI LI * * LI * LI . * u93Je[M 
£--t hom iun NOD x * puisføry 
"Uo4(T-U9p10], 


—%1 1 WOS sojieq TU vip IN I PYISJUURN 
‘pn 883 oppnys 

p BEG IJUNND I, 2098 uo wos i ép tyg 

r ` på] 'ppoaspra 


- 


"do Suwids asaq ‘pip 30 


'O— A PI sopenág epuvjsue[x) ose| *esposA3[ 4189 Å e UO bee ONT * tau ot TNT ar 
^ 'je33unq-N— 8 urg[eu pou So do soSe4oeq 1op ‘pereg É 
Å jua Je. wos so|eg uosJodæsog PAG 9907! WW *ÁI EN pág 1 a84øJ sojiou 198vig :uoafypuory 
"uoSutujeq | "iy suosJosæsog | "pause A | "pu 19A13d0 | *uapårg 


'guörp opuossyuæu esy urouuofSiiop 50 eudomur]-]uiso]o], ej 1980010 


*punir) 188] 20 sop uro[[our [ofqsio;p ved joduoxg sæumy vi fA *N Bl woy uosjogæsog 18 ‘107 poysukspueg uoejsiojws wip f'A "8$ 0 
semvxg [1 198uruppijpueg suo[pepuoumuo]r) I 1oAopur Sts jojuv[di0g uospogasogp wy nvojepdior So pueg 9.018 sjoSnomoy vip :39uAS 19p 
So saæA Sepo pourueq [n puo uw; opælfypuer) sxoSurasSuoy uro[[our ioAopur jojuv[di0j owa 3v ONA sous uospogeoeg[ :1v3[u$893] 


"punsjoq 
"pr Av3 ioxxopq3uur) 5ox1eur ospojs4oq 10} EE puaouuø 30 Ág ouopiuur) 
'O S 19 'A N wi Sop 418 uosparsåy| ,g—7opena | ‘ywo g [støj uørg (i9stA V) hoöpomoy wed SØN 
‘uoy UN, 30 Wo wos *d5[PISÅy 6 kot oe gre c wo ON 
E^ *j91u] Phe ok NN NE 
bn 'N—S (uei je (uos mq fa EN uep 46—96 pouruop 
"up. [|o * 54 NR Sr NEA 
'(punio sop) gas os[ojs4j] c "juro  1opojg ejpoxue uousou) I 
'199UJ |t t (ppalg 198) uorivig seuivy 
sø pour oppuy uep NYE "Q pour Suruoy 1 pou 
989 Avugjng uo poy 1e Å appey ‘prg 01989 sjosugr ved astoxdo ‘wog uy 
[0940 uwur siAH "EN "jsuroxu y : 
zpuoaf sua 33unjj9 Z ospojs44[ vas o4suv3 oxX Suuxwb B |o c7 Nr GONG 
-uo 190 'A—N—O 'S *josuronuoq 
| jou] 19 uouSou() | ‘Pog 191Ur *asparsåy [4 suk tao * * l pAn Uddu seuiesxg 
'jox1euoq OSJPISÅY VS NARA SE 
'999UJ uojseiiop uouSgour() [  "995[9192A491 
-uo A I pur 40883 3o do jowujs apavy uopuv]gq "z3801A88U0WM "if 4 
'A—Q. "1otossed uer, Ieu wos OYsuLd os[ojs41] OF 08 uai 39 Je mos UØIG 'UOIIBIG 10puug 
40101 ee faen *tuoeSoquy ‘oys 
«pr 'peiseqg 'Sioquo130[19 1) 
"uaduuay | av suospoSaraoq 'pou2uvA | P, 19A18d0 "uap&' 


-108ursSuoy 80 uswuwøng wappu uauequief-poAo] ej 195u1u]9449]J73 


169 


O SA N 
A SON 


(SAY) "A 
Ø-A 
'O S—A'N 
,9189[q OP 


e3pep^ *O 'N I "Øg vg 


O ETA N 
A NAOS 


90 SAN 


ass Áy Suas sopoxieur uafg I ƏYAJUH JV 
‘Boge 1903€ 30 Boy stApudd wos 

fospojsA*p x1os aopun josnpgp I WBT NING 

'ospojsA3p 31088 2i[ouru3 uo usw ‘pog 3e1u 
exsevuur BBV *A Y- O 'N 9194 WA 
uaspadaæsag opinj *uodveg 199 Fıs 109308 

{ey osppalduy suasuugey I 

side 

tud freda op ju sopoximur 191UJ 


jstøy wun.uapPR 
Q|-peppueA opsudepy uou pas 198nYDSig uq 
uos[ogesAoqg sodogur jouod([ UOSJÄKT 
, UOPBUIJLIF 
-ƏL t UDI uo3o uo sone pup uop veg" 
'epeiup epiogp fouao[oxxvw ^9X 
-1zætaq spasso 19g puo 919.121 apafxspiof 


'opuo1oAOo jp[uy] HOSUYSUONBIG 

t ‘ddar pour j39e[oq opowmoy uo ved 

Sunevug porde prog 39 ved oup 
-vid "I 80 do ojs oue([  *opeuSwea JOA 

'espoSeaog[ sou 

-osugp Jv IPY sojyuopqi0] 1onpurA o vaq 
Qunsumøpuaumeg I Sis Aausoq osunouuq 

ve vusjpe 

'Soug-sedurog uəpue səpə ua I PÅG ey 
garwa 4o[[oq [9A vese Iwy uospogeniogp "AN 

'g pour ‘N ey Bumpy 1 piog 


o3vjuv ejsopq Əd“ IPB 1opsSuarsrynnsig I "do Suvids vaq 


"Sunyoy Fyppaou r 


"do Suwids are 'sopoi 


409 -14p epuvjsuefr 'Srpnwuus ospojs(s o uørg 


8—G 


‘40107 


: KE "P AEXUD ELA pvrssye 
€ Sioqsdivg ‘sson '*ipuqeaq 
'jo3ug f :uopug aparo *nonwg av ur 
'yoxieur 402UJ| * uoutvig 19 muvYer IT 
$ am rn *.* "weequod) exAo(qr 
guo NN ND 
o cama rout * uoSieg 
Sb ol ywo | * * a40o — oig WI usoara 
LI * . LI LI LI LI * * t sæusopnyg 
RT GE ris Un ` UuJØPJON 
'O ^S t pg :sæusvT 
z Sunxuro |uxojg je wos pry *uSeui) 3o punsapry 
6 t E à " smusdun[qo A 
38:9. o a 5 9 0. 00 M. KØRER 
"uostuug usoq 
-udg ‘poig 'uoedopug TODA 
e "19010 
3 På . * * . bL . uei imfquosg 


170 


pegu suaspaöæaag jv ouiojuuxp[) I 


19 aæst jop 98 *opug *33viqpn iud io J9Y wos YBIINSOY 39p pour pai ke oSupxs10] ossip 


pu epu sede IMMO å onuepevs M 


oppoquaurus 3v po^ uwur [la 9PH IP I |'x10JUdAO síu mos Zuruyieurog ourures uop iopjoíS i£jp va vir S— ig M wo vess() ‘uuy 


| 


| 


| 


"espojsA&apaofe sgjs Fauna 
'espojs&ipiof* x08 Srouruoj 
'apeuup Sut, 933e a919] uux UIPIG 
| opadvuy sung I UV ves "læs uasJopuLdog t 
'0s[015ÅY WOSP[OA 
lopes uoSu "uoys opepep 'ospo1epp[] 


|[D uox əyəp pueiop uou *uodduer urou 


i 


-uo(3 13npgp[) 995øs 30 ououogp ved moy əy 


|388 A ved p 30 slØy[ [0 € IUWEN, I SIS 1PUBJ 


| 


‘PION pou 45 *påg vy woy 


S pou 'N| 


Jo[durox;[ 919470 iop 19 PUV ouAo1l1 pues 1044edg 50 epeqq je apmjaddyy 1 


19139p 19 So(q 


|-9q J19U0SI9d e ‘PIUA 10] 1810] 10p Soyuer ue 


Suvıds owwes opu[] 


'"ApgÓpspiof 3paeug 


"jx1€)s opojsKir JOUNURI, 


UN Pa 39 Ol I DI r Aiea n 9 0 CO E 
or 1 . n " H . . ` " På Snoysop[8 A 

A er I * . . D * * * a * uowpoygta y 
£—7 og I . * * . . . . . . * *SsæUDARBIG 

Ed i val "1010 . . * . P . . . . e D uojs30H 
SA VA EC QUUM CONS E E CM CN . *Snoqyaiy, 

€ SÆL Ke Pas] REE PN E uoSuruo;, 

. . ER E E . . Ki sxuəp y 

nd 9poavaA Å TM " . . " E * H * * * * . BIA 


'uəjsÁyısə 4 ved əuəsky esy 4esur]oll9]J 


"Su[sui() juawuoyppn; In 999 soteqge ouro3urjo1poAOH jv ved 
1 up ípejg jopunj Iwy JOY os[ovejsiogpsrp Uur jv Ånen [oA 


'eSuAe op peur esr[oueio]n AYSUBS owa jv FIIQSUØI 80 ØRA ‘nooo T ‘UIØpJON vij op souds 1əfuuzy ouAisido ep jv wuy 


'"ox1euroq 3joju[ usg o punsoguer uro[[Dur uro punt u93sÁw suv 


|'ioddipy wappaur puvsjælyg ved 10551 30po1g 
"naspoueea oGnpplystop g I 19U0sId p Je 
uas[aysåy sopexieur uopoqieN| I PIG 19 veg E uot * * uonvwg punsoSuvr[ 
p puaauo 1919 *N —S* “ayuy Je uny j3osieuoq *'SiopA1oqu 6 E auo, A Je mor veret 181øJ] *uatxg 
í 4014] er puniSsioq 
"Fap£10qu «ee ^ RANT DE 
'A CS 191P CS vif eunuox jv sojuís iop 
*ospogezAeq[ opuojs&i Je 8m 'pejg 1 € pne eo tur s ' S10qsuøl, 
'N-—8 4 £M Conc 1 57 3090 üexT tØ A 
i "Sipop&jequ Z Me oe RE S *  u9)]10H 
'AC8—O0 'N yes 19500 SE 
"ias Bomwu Z "oS tdeo c4 are SE 
G qc ved opospuvjs eigf] ‘uag Je tops | He 
'$—N 938 ved 80 uo&g 9[ay t səpəyıwu uoso3a14 o 3 o6 Oto f NE BM 
‘usuy "Posen | PIL 19A18dQ uap 


| "uy suespsaaog 


Tn 


Nogle Efterretninger gjennem Aviserne om Jordskjælvet. 


Her optages ordlydende nogle af Efterretningerne umiddel. 
bart efter Jordskjælvene. | 

Kristianssund den 9de Marts. Nat til Fredag vækkedes 
Byens Indvaanere af et stærkt Jordskjælv, der varede omtrent 
et Kvarter. Det stærkeste Stød fandt Sted 10 Minuter i 2 og 
skal have varet 30 Sekunder. Det lød som en hul og fjern Vogn- 
rammel, der tiltog lidt efter lidt, men hurtig hendøde. Bevægel- 
sen synes at være gaaet fra Vest mod Nord. Her i Byen synes 
Stødet at være følt mesti Vaagen. Forresten er der ingen egent- 
lig Skade foraarsaget, skjønt Husene rystede stærkt, og enkelte 
Familier tænkte paa at flytte ud; den eneste større Ulempe, vi 
have hørt omtale, er, at en Ovn er kastet om paa Bremsnæs. 
Imidlertid var der stor Ængsielse, som rimeligt kunde være un- 
der den uhyggelige Følelse, man faar ved at mærke Jorden skjælve 
under En. 

Kristianssund den 10de Marts. Fredag Morgen Kl. 1. 46' 
mærkedes en temmelig stærk Jordrystelse. Rystelsen varede 2 
Minutter med aldeles jevn Stigen og Falden i Styrke. Rystelsens 
Styrke her var temmelig betydelig. Byens samtlige Indbyggere 


bleve vakte, og Flere sprang forskrækkede ud paa Gaden. Saa- 


vidt vi hidtil have hørt, er ingen Skade opstaaet, naar undtages 
Revner i Gibslofte og Tapeter. Politimesteren har paabudt en 
extraordinær Besigtelse af Skorstenspiber som Følge af Jordskjæl- 
vet. Mandskaberne ombord i Skibene paa Havnen fortælle, at 
de mærkede Rystelsen, som om Skibene strandede. Fiskere fra 
Grip og Smølen berette, at de ogsaa der mærkede den temme- 
lig stærk, (Kr.sunds Adr.) 

= Kristianssund den 20de Marts. Ved det tidligere omtalte 
Eftersyn af Skorstensmurene fandtes ialt 16 Skader, næsten alle 
>f liden Betydning; kun etsteds var en Ovn falden ned; flere 
Beskadigelser vare fra tidligere Tid, men vare forstørrede og ud- 
Videde ved Jordskjælvet. I Anledning af dette Eftersyn kan med- 


e les, at Skomagermester J. A. Strøm i Vaagebakken har i sin * - 


Lx 


* 


^ 


172 


Kjælder havt en Vandopsamler, der i hele Vinter har indeholdt 
et Par Bøtter Vand, hvad den ogsaa havde Aftenen før Jord- 
skjælvet, men at Vandet var borte om Morgenen og har været 
borte siden. (Kr.sunds Adr.) 
Molde den 10de Marts. Igaar Nat omtrent Kl. 13 væk- 
kedes man her i Byen af en besynderlig Lyd, som lignede 
en tom Vogns Rullen paa Stenbroen eller en stærk og langvarig 
Torden, og strax efter bemærkedes en Rystelse, som fik Folk 
hurtig ud af Sengene, da Husene med de deri værende Ting kom 


i eu gyngende Bevægelse; men heldigvis varede Rystelsen ikke. 


længere end omtrent 1 Minut, og omendskjønt den kunde have 
anrettet betydelig Ulykke i denne korte Tid, slap man dog med 
Skrækken. Man syntes at bemærke, at Bevægelsen gik i Ret- 
ning fra Nordvest til Sydøst. Ombord i et Fartøi, der laa i Har- 
øen og igaar ankom hertil, havde man ogsaa sporet Rystelsen, 
idet Fartøiet, uagtet Luften var stille og Vandet roligt, begyndte 


at slingre hid og did og løst nedhængende Taugverk at slaa mod - 


Masten. Om samme Gjenstand heder det i en Skrivelse fra Akerø 
af igaar: ,Inat Kl. 13 vækkedes vi af en stærk Rystelse, som 


 varede omtrent et Par Minuter, Hele Huset og Alt, hvad der 


var i samme, bevægedes. En gammel Pige, som har tjent længe 
paa Præstegaarden, hvor hun nu har Lægd, erindrer en lignende, 
men svagere Rystelse her.* (R. Budst.) 
Throndhjem den 9de Marts. ` Inat Kl. 2 vækkedes man her- 
omkring af en meget stærk Jordrystelse. Der hørtes et hult Drøn, 
som naar et Jernbarietræn i nogen Afstand passerer en Bro, Hus- 
væggene bragede, Sengestederne gyngede, Stole og Borde bevæ- 


gede sig, Portklokkerne ringedeaf sig selv, og Væggeuhrene kom 


ud af Gang. Rystelsen varede i 2 til 3 Minutter; adskillige Folk 


- løb tildels upaaklædte ud paa Gaden, og mange vare, som rime- - 


ligt kan være, i stor Forskrækkelse, dog vides det ikke, at no- 


gen væsentlig Skade er skeet. Frue Kirkes Taarn bevægedes | 


saa stærkt, at Klokkerne slog, og i et af Byens Bryggerier be- 
gyndte Dampmaskinen at klapre, og Øllet skyllede over Gjærkar- 


rene, saa der regnes et Spilde af omkring 30 Tønder. Ien skrift- 


gå NS o 


173 


lig Meddelelse, som vi have faaet, siges det blandt andet, at Styk- 
ker ere faldne ned paa Gaden fra Taget paa Bankbygningen; 
paa flere Steder i Byen faldt Kalkstykker ned af Brandmure og 
Skorstenspiber, og et Par hidtil ikke bem:erkede Revner i Sok- 
kelen paa Videnskabernes Selskabs nye Bygning antages at være 
" fremkomne ved denne Rystelse. Efter hvad de Fleste ville have 
mærket, synes Bevægelsen at have gaaet i Retning mellem Syd- 
vest og Nordost. Man har følt den paa flere Gaarde omkring 
Byen; vi have saaledes hørt nævne Havsten, Hesthagen, Leren, 
. Tungen oppe ved Reitgjærdet. I Ilsvigen og Ilen lader den til 
at have været mindre mærkbar, men paa enkelte Gaarde omkring 
Byen have Kreaturerne slidt sig los, og Heste have skreget af 
Skræk. Føreren af Indheredsposten, der kom hid imorges om- 
trent Kl. 8, og som altsaa paa den Tid, Jordrystelsen foregik, 
maa have været inde i Stjørdalen, har derimod ikke mærket no- 
get til den. Somme ville have fornummet en bølgende Bevægelse, 
andre derimod en stærk uregelmæssig Rystelse. 
Throndhjem den 11te Marts. Nat til Fredags Kl. 2, 3 Mi- 
nutter bemærkedes i Byen og dens Omegn et usædvanligt stærkt 
. dordskjælv. Husene rystede saaledes, at man vækkedes i stor 
— Forskrækkelse. Jordskjælvet varede i vel 11 Minut og efterfulg- 
tes omtrent 1 Minut senere af et langt lettere, næsten umærkeligt 
Stød. Mærkeligt nok foregik ingen Forandring hverken i Baro- 
"pi eller Thermometerstanden. Luften var stille og mild og 
Himmelen stjerneklar med Undtagelse af endel tykke Skyer yderst 
i Horisonten mod N. N. V. Af Folk, der har opholdt sig paa Gaden, 
er Rystelsen bemærket paa forskjellig Maade, saaledes har En- 
m, der gik, kun bemærket den ved en stærk og voldsom Kna- 
m i Huusvæggene og i Gadernes Isdække, medens Andre, der 
Stod stille, havde Vanskelighed for at blive staaende. Slemmest 
Skal Stødet være bemærket af Taarnvægteren i Vor Frue Kirke, 
hvis Taarn rystede saaledes, at Klokkerne gav Lyd. Ombord 
| m Fartoier, der henlaa i Havnen og paa Rheden, bemærkedes 
: Stodet som en temmelig stærk Paaseiling. Skade af nogen Be- 
fydenhed er ikke forvoldt, saavidt os bekjendt, uden forsaavidt at 


174 


trende murede 14 Alen tykke Søiler, der bærer Taget over Jern- 


baneplatformen, er sprukne, og i Dahls Ølbryggeri bevægedes de - | 


store Gjærekar saaledes, at over en Tomme af deres Indhold, 
tilsammen nogle og tredive Tønder, spildtes. Stødet ledsagedes 
af en heftig Larm som af mangfoldige Vogne, der kjører paa 
Brogaden, og lod til at gaa fra Syd mod Nord. I Mands Minde 
har intet saa stærkt Jordskjælv været bemærket her. De to sid- 
ste og betydeligste, der mindes, indtraf i 1834 og 1798, de var 
dog, efter hvad en Mand, der har oplevet begge, har fortalt os, 
langt svagere end det sidste. (Thr. Stiltsavis.) 
Rørns den 10de Marts. Natten mellem 8de og 9de Marts, 
Kl. omtrent 23, opskrzemmedes Mange i Røros Præstegjeld, idet 
en Jordrystelse fandt Sted. Kort før Jordrystelsen saaes, ifølge 
paalidelige Folks Beretning, en Ildkugle paa Himmelen, hvilken 
efterlod sig et Lysskjær, der lignede et stærkt Nordlys; strax 


| 
| 
Hi 


efter dettes Forsvinden hørtes et stærkt Bulder, som af Nogle - 


antoges for Torden, af Andre sammenlignedes med Bulderet, som 
en Tømmerlunds Nedramlen foraarsager, o. s. v. Strax efter Bul- 
deret fornam man Rystelsen, der var saa stærk, at Husene ry- 
stede, Senge og andre Møbler ligeledes rystede, Vindner klirrede, 
Dore sprang op, o. S. v. Rystelsen strakte sig temmelig vidt, 
lige fra Os over Røros til Aalen, og varede et godt Minut. Det 
forekom, som om den kom fra S. og gik mod N. N. O. Paa en 
Gaard, Evavold ved Aursundsø, omtrent 2 Mile N. O. for Berg- 
staden, opskræmtes Kjorene i Fjøset og gjorde en forfærdelig 
Allarm. Jordrystelser ere her ikke saa sjeldne; under stærk 
Kulde revner nemlig Jorden ofte, hvorved et stærkt Bulder høres 
og Rystelse fornemmes, men ikke i en saa stærk Udstrækning, 


som Rystelsen nu blev fornummet; kun de nærmeste Omgivelser — 


. here da Bulderet og mærke Rystelsen. Vel er det saa, at i de 
sidste 14 Dage Vinterkulden har indfundet sig, indtil 31 Grader, 
men ingenlunde kan den være Aarsag til en saa vidtstrakt Ry- 
stelse. (Thr. Adr.) 

Næs paa Romerike. I Lighed med hvad der ifølge Avis- 


meddelelser paa flere Kanter af Landet er bemærket, opvækkedes L 


175 
man ogsaa her paa flere Gaarde Natten mellem 8de og 9de ds. 
Kl. henved 2 af en Jordrystelse. Først hørtes ligesom et hult 
Drøn, hvorpaa Dørene begyndte at klapre og høithængende Gjen- 
stande at bevæges. Det hele varede 2 å 3 Minuter, og bemær- 
kedes tydeligt, at Rystelsen gik i Retning fra N. V. til S. 0. 
Veiret var klart med streng Kulde. 

Kristiania. Inat mellem Kl. 1—2 sporedes her en Jordry- 
stelse paa enkelte Steder saa stærk, at den bragte Beboerne paa : 
Benene. Paa Gaarde i Nannestad, Ullensaker og Sørum have 
Stødene været saa voldsomme, at Beboerue ere ilede op og ud i 
stor Forskrækkelse, og paa et enkelt Sted har Hestene paa Stal- 
dene slidt sig løse af Skræk. (Aftenbladet f. 9 Marts 66.) 

Omkring Kl. 2 inat bemærkedes i Pilestædet, Munkedams- 
veien, Oslo et stærkt Jordskjælv, som satte Husgeraad i Bevæ- 
gelse. (Aftenposten f. 9 Marts 66.) 

Drammen den 9de Marts. Inat omtrent Kl. 2 bemærkedes 
her i Byen et stærkt Jordskjælv, der med et kort Mellemrum 
ytrede sig ved 2de Stød. Paa Eker er det ogsaa observeret, og 
paa en Gaard omtrent 3 Mil herfra havde det en saadan Styrke, 
at 2de Væguhre diktene: Hønsene faldt af sine Vagler og Kre- 
aturene viste sig forskrækkede og urolige. (Dr. Bl.) 

Kongsberg den 9de Marts. Inat henved Kl. 2 føltes her 
en Jordrystelse, der var saa stærk, at Døre og Vinduer dirrede 
98 større Møbler og andre løsstaaende Gjenstande kom i Bevæ- 
- Belse. Rystelsen føltes i flere Sekunder. (K. Adr.) 

Laurvik den 10de Marts. Nat til Fredag omtrent Kl. 2 
mærkedes heri Byen en Jordrystelse, der var saa stærk, at Folk 
paa flere Steder vækkedes ved Allarmen. (I. og L. Amtst.)- 

. Kristiania (af mundtlige Beretninger). Stødet føltes af 
Mange. Antaget sandsynligt Klokkeslet 295'. Blandt Vidner om 
Bevægelsens Retning mærkes etsteds, hvor en Seng, der stod 
nogenlunde N—S., bevægedes op og ned efter Længden, altsaa 
nogenlunde N—S., ikke modsat fra Side til Side: i 


176 


Uddrag af forskjellige Efterretninger gjennem Aviserne: - 


Opgivet |Varig- 
Lyd. Tid. hed. | Bevægelsen og dens Art. 

Rennebu, Meldalen,! 

Størdalen, rer í Bomærket. 

Hiteren og Fr 2 Stærk. 

Hevne, ==. en Brusen: 1? 53' Senge, Kakkelovne bævede. 

som af Sto 

Bjørnør, rs Drøn omtr, 2 Rystelsen omtr. 1". Døre gik 

: . Fler på PES Ik lob ud 
paa Mar 

Grong, Leko og indtil| fossas 

Bodo. : 

Røros, først et Bulder som ER j] |Bemærket overalt i Omeg- 

af en Tommerlunnes Ned- CEA nen. ere følte 2 Ry- 

ramlen Ee stelser efter hverandre. 
cen Sæter i Tufsing- | ; ; 

TE Bemærket. 

Gaard RR ved Aur- Hnakk 

suen ; 

Røvik i Bolsø, Drøn i 1,1 3 Stød, hvoraf det første 

Jor ser rh svagt, det 3die stærkest. 
Ovnene skraldede, 
og nke hoppede. 

Froen i Gudbrandsdalen . 1—2 Temmelig stærkt. Møbler 
dansede, Husvægge kna- 
gede. n 

Mora i Dalarne . gg Mange vaagnede af 3 efter 
hverandre følgende Jord- 
stød. Et o oplagt Parti Sto- 
beg y t rore 
Stykkerne slog mod hver- 

stærke 
Slag. Flere Uhre stand- 
e. 

Sóderhamn . 8—4 I det vestre Kvarter mær- 
kedes et Jordskjælv saa 
stærkt, at man oser fa 
nam, bn Huset ry- 

; e stede og Mobler rortes 

Skelefteå, Østersund. 

Fleresteds i Jämtland. | louis. 

Shetland, Fluggarock : 

17 ngl. Mi fra Nord- 1” 90" 30" |Fyrtaarnet rystede voldsomt. 
kysten af North Unst. f 


Retningen. 
nein 


„N-S eller 


omvendt” 


177 


«Hr. Fa yes Foredrag å foregaaende Møde foranledigede en Discus- 
sion; hvori de Herrer Rasch, Chr. Boeck, E. Sundt og Esmark deeltoge. 
Prof. Rasch bemærkede, at han til yderligere Bevis for, at 
selv ukogte stivelseholdige Næringsmidler (malet Mel) kunde til- 
godegjøres for Menneskets Ernæring, kunde ànfgre, at selv kjød- 
ædende Dyr, f. Ex. Hunde, kunde ernæres alene ved raa Melrøre 
med lidt Tilgivt af Melk, og at det var en bekjendt Sag, at de 
gamle skotske Høilændere paa deres forcerede Marcher ofte i 
længere Tid alene levede af Havremelsrøre. Prof. Sars havde 
opfødt en Ørneunge med den Slags Grød, som er brugelig i Sønd- 
fjord, hvor man, efterat Grøden er taget fra Ilden, tilsætter og 
indstamper noget Mel forat gjøre den haard. Han vilde desuden 
gjøre opmærksom paa, at den arbeidende Klasse i mange Tilfælde 
ikke vilde finde sig tjent med let fordøielige Næringsmidler, idet 
Følelsen af Hunger efter et Maaltid af saadanne vilde indfinde 
sig for hurtig og svække deres Arbeidslyst og Arbeidskraft. 
Naar kun dei Fødemidlerne indeholdte nærende Stoffe blive tilgo- 
degjorte, selv om dette skeer noget langsomt, er derved intet tabt. 
Prof. Chr. Boeck ansaa en Discussion i Anledning af Fayes 
Foredrag ønskelig, men da det er foranlediget ved den saakaldte 
Grødstrid, kunde man, ved at yttre sig i denne Sag, let blive - 
| betragtet som Partimand. Han fandt sig desuagtet foranlediget 
til at fremstille Aarsagen til Striden og fandt, at et af Selskabets 
Medlemmer (Cand. E. Sundt) efter hans Formening havde for- 
Svaret en Tilberedelsesmaade af Grøden, dette for vort Lands 
Arbeiderbefolkning væsentlige Næringsmiddel, som han fremdeles 
maatte ansee for uhensigtsmæssig. Med Hensyn til Fayes Foredrag 
meddelte han nogle Bemærkninger, hvorved han søgte at paavise, 
at de Grunde, man havde anført til Bevis for, at den omhandlede 
Maade at tilberede Grød paa, hvorved ikke Alt af Melets Stivelse 
blev Opløst, var forsvarlig, ikke kunde ansees at være afgjørende. 
Cand. E. Sundt. I Anledning af de til ham i Prof. Chr. 
Boecks Foredrag sigtende Yttringer forklarede han sit Forhold 
til Sagen. Han havde i Folkevennen for 1864 yttret den Mening, — 
at den Tale, som han leilighedsvis havde hørt om, at vore Bonde- T ue 
Vidensk..Selsk. Forh. 1866 12 KE 


178 


koner ikke engang forstaa at koge en Grød skikkelig, dog neppe 
kunde holde Stik, naar man betænkte, at Folket havde en meer 
end tusindaarig Øvelse i denne daglige og nødvendige Bedrift. 
Siden saa han, at hin Paastand var fremsat i Clemens Bonifa- 
cius's Bog, og han søgte da at faa nærmere Underretning om, 
hvorledes det kunde have sig, forat han i Tilfælde kunde tilbage- 
kalde hin Yttring. Men ved Efterspørgsler hos sagkyndige Mænd 
lykkedes det ham ikke at finde Oplysning om, at Spørgsmaalet 
nogensinde var blevet videnskabeligt afgjort, og han yttrede da i 
et følgende Hefte af Folkevennen for 1865, at hin Paastand vel 
maatte forstaaes som et Udtryk for en Mening eller Skjøn. Dette 


gjentog han senere mundtligt i Folkeoplysningens Generalforsam- 


ling, hvor han blev dragen til Ansvar for at have yttret en Me- 
ning, som ikke stemmede overeens med Clemens Bonifacius's 
Bog; og alt siden har han kun søgt at gjøre gjældende, at Cle-. 
mens Bonifacius's Paastand ikke forekom ham at være godtgjort 
ved tilstrækkelige Beviser. 


Prof. Faye yttrede, at det havde forundret ham, at Prof. Chr. — 
Boeck her havde fremtrukket en Specialstrid, som allerede i før- 


ste Møde blev holdt frem som en den almindelige videnskabelige 
Undersøgelse uvedkommende. Vistnok har Striden givet Anled- 


ning til Undersøgelsen, fordi det under den er yttret, at man her 
manglede et videnskabeligt Grundlag, som ei var fundet uagtet 
Henvendelse til flere Videnskabsmænd, men selve Striden hænger 


ei nøjere sammen med Emnet i sin Almindelighed, end Videnska- - 


ben ellers gjør med Anvendelse og Teknik. 


Videre yttrede Faye, at han meget vilde ønske, at hans Af- | 
handling, der slutter sig til mange selvstændige Experimenter 0g — 


til Literaturen i Physiologi, maatte blive læst, inden man afgav 


en bestemt Dom; thivman vilde da finde, at Boeck havde anført 


flere Ting, som findes i Foredraget, og at flere Fakta ere blevne - 
upaaagtede. Spørgsmaalet i al sin Simpelhed overfor Stivelse- 


feiden er det, om ei raa Stivelse kan i nogen Grad fordøies, 4 
og dette er simpelt nok bevist ved Prof. i Physiologi, Lud- 
vigs, Experiment foran sit Auditorium, nemlig ved at tygge Sti- å 


På 


179 : 


velse og vise Sukkerreactionen. Alle vore Melspiser indeholde 
meer eller mindre uforandret Stivelse, og Grynspiser forholdsvis 
mest. Naar Faye nu havde spist raa Gryn og fordøiet dem, 
maatte: vel dette Forsøg gjælde noget foruden alle de øvrige. At 
Mikroskopet viser Stivelse i Fæces er sikkert, naar de ere tilstede 
i Mængde, og da er ogsaa Jodreactionen paalidelig. Men her var 
Stivelsen væsentlig fordøiet. Altsaa kan ingen Hundretusinder 
tabes paa denne Maade, og hvis Organismen tiltrænger Respira- 
tionsstof i større Mængde, f. Ex. i Kulden og ved strængt Ar- 
beide, da forbruges meget meer Stivelse, end Faye havde troet, 
førend Forsøgene bleve anstillede. Sagen er, at dette Stof er i 
overveiende Mængde tilstede i Naturen, og da der ved den egent- 
lige Ernæring hovedsagelig blot spørges om de kjøddannende 
Stoffe, har Stivelsen været betragtet som underordnet og er ei 
medtaget i Beregningen af de Physiologer, som hermed have be- 
skjæftiget sig. Som en historisk Mærkelighed fortalte Faye, at 
han af en græsk Literat havde hørt, at Grækerne brugte at lave 
en Føde af fint Mel og Olie, naar de skulde ud i Feldten eller 
holde godt ud paa Kosten. Mange af vore Posteibagværker ere 
for en Del ogsaa Mel og Fedt tilberedt med ringere Hede. Faye 
ønskede at see alle modsatte Anskuelser om Ernæringsprocessen 
tydelig fremsatte til yderligere Discussion og Forsøg, dem han 
ogsaa gjerne ønskede udførte i det Store. 

Prof. Esmark bemærkede i Anledning af en Yttring af Prof. 
Boeck, at da Groden her i Landet koges paa to forskjellige Maa- 
der, enten saaledes at alt Melet irøres, medens Gryden hænger 
over Ilden, eller en Del af dette irøres, efterat den er taget af 
Liden, maatte selvfølgelig en af disse Methoder være feilagtig — at 
dette ikke var en fuldt berettiget Slutning, da Vanen her utvivl- 


o 


somt spillede en saare væsentlig Rolle. Frisk Kjodmad og Kjød- 


 "ppe er jo anseet for en baade sund og velsmagende Føde, men . 
 Rekruterne, der ved Indkommandéringer bespises med denne E. 
Sort og anden for dem uvant Føde, befinde sig i Førstningen 
derved ilde og klage over, at de blive kraftløse. : 


Da Tiden var forløben, sluttedes Discussionen. KN 


- 


180 


Den Iste Juni. Møde i den philosophisk-historiske Classe. 


Hr. Aubert sen. foreviste en ensidig Bronce-Medaillon med | 
Keiser Claudius's laurbærkrandsede Hoved og Indskrift: Claudius | 
Cæsar, omtrent 31 Tomme i Diameter, forsynet med en Fals, 
som tyder hen paa, at den var bestemt til Indfatning i en Ramme 
og derhos med Spor af stærk Forgylding. Den blev sagt at 
være funden i Themsen og foræret til Universitetets Myntcabinet. 
Som bekjendt er Themsen et rigt Findested for romerske Old- 
sager og en ikke liden Del af de i England fundne Romerske 
Oldsager, som British Museum indeholder, ere komne fra Themsen. 

Han søgte at gjøre den Mening sandsynlig, at dette var et 


i 
| 
f 
1 


Keiserbillede (imago imperatoris) af. dem, som anbragtes paa de 
militære signa. Noget militært signum med Keiserbillede er hid- 
til ikké fundet (blot et Par sildigere Cohort-signa med dracones — 
cfr. Zell. Epigr. 2, p. 322) og de kjendes alene af Afbildninger — 
paa Mynter, Medailler, skaarne Stene og i storre Maalestok paa å 
større Monumenter, som Trajans- og Antonins-Soilen, Gravstene o. à. 


^. å id h j dpi - 
e SE ES EET ES 


Disse paa militære signa anbragte imagines imperatorum vare 
dels: i tidligere Tid imagines clupeatæ v. clupei (Reliefbilleder 
paa skjoldformige Flader), anbragte eller indfattede i smaa runde 
Rammer eller Skjolde af Metal (pilæ Isid.; clypei signorum), hvoraf 
flere ofte sees stillede over hinanden paa et Landseskaft, i hvil- 
ket Fald Billederne vel alene ere at betragte som Biværk eller 
Prydelse (Udmærkelser for enkelte Afdelinger) — dels i sildigere 
Tid selvstændige større Rundbilleder (Brystbilleder af Keiseren), - 
hvilke, som eneste Distinction, bares øverst paa Landsestangen Å 
(efter Veget. 2, 6 fandtes de ved 1ste Cohort og bares af egne" ? 
Fanebærere, imaginarii v. imaginiferi. Saadanne sees paa en 
Mynt af Gordian III fra Viminacium (hos Frölich quatu. tent. in 
re num. p. 123). 

Om disse sidste er her ikke Tale, blot om det forste Slags 
imagines, som gjentaget er betegnet hos Tacitus (Tac. Hist. I, 41 
vexillarius cohortis Galbam comitatæ dereptam Galbæ imaginem — 
solo afflixit cf. T, 55 dirumpunt imagines Galbæ, hvor Ritter retter : 


å 
pr 


181 


derumpunt, maaske simplere: deripiunt som foran I, 41 og Hist. 
HI, 13 Vitellii imagines dereptæ; cf. og I, 56 projectis Galbae 
imaginibus og Tac. IV, 62 revolsæ imperatorum imagines). 

Eckhel D. N. V. 8, p. 496 har discuteret de til hans Tid 
fremsatte Meninger om disse imagines og navnlig gjendrevet den 
af Savot num. antiq. 8 antagne, at disse imagines blot vare numis- 
mata moduli maximi, de saakaldte Medaillons, en Mening, tiltraadt 
af le Beau (Mem. de l'Ac. d. inscr. et bell lettr. Tom. 35, p. 
298) Grev Caylus, Barthelemy, tildels Pellerin. Eckhels Grunde 
ere dels disse Medailloners Lidenhed (neppe 2 Tommers Diame- 
ter) og dernæst, at disse først begynde med Hadrian. 

Den rigeste Fremstilling af de forskjellige Afbildninger af 
Romerske militære signa finder man i Bernd ,das Wappenwesen 
der Griechen ü. Rómer, Bonn 1841,% et Værk, som ved Meddelel- 
sen af ovenstaaende Notits ikke havde været ved Haanden. En 
højere Betragtning af Afbildningerne hos Bernd har dog senere 
. fremkaldt Tvivl med Hensyn til den ovenfor fremsatte Formod- 
ning, forsaavidt alle de afbildede ¿imagines paa signa ere Bryst- 
billeder, medens det foreviste Stykke alene viser et Hoved. Dette 
har gjort det sandsynligere for ham, at den foreviste Medaillon 
med Keiser Claudius's Hoved kan have hørt hen til de som 
donum militare skjænkede phaleræ, der bestod i et gitterformigt 
Underlag af Remme, hvor der i Skjæringspunkterne var anbragt 
Medailloner med Portræthoveder, hvilket Smykke bares over 
Pantseret (ef. Bernd Tab. XVII. 14. 15 og Becker-Marquardt R. 

A. 3. 2. p. 441 og Tab. II. 18. 19). 


len de Juni, Mode i den mathematisk-natarvidenskabelize (lasse. 


` Hr. C. Boeck meddelte Bemærkninger angaaende Safttrykket 
hos Planterne. ut 


£ 


182 
Den 14de September. Almindeligt Mode. 
Hr. Holmboe holdt følgende Foredrag over: 
Spor af Civaisme i Europa. 


Hedenske Folkeslag have, som bekjendt, jævnligen ees 
ceret og forgudet Naturkræfterne og de Gjenstande, hvorfra hine 
udfolde den meest iøinefaldende Virksomhed. Sol, Maane, Stjer- 
ner, Ild, Luft, Vand o. s. v. ere blevne betragtede som Guder. 


ae dan al oa DES In 


I de tropiske Egne, hvor Solheden om Foraaret og i Begyndelsen i 


af Sommeren udtørrer alle Bække, bringer Planterne til at visne 
og hviler trykkende paa alt Levende, slappes Aanden, og i Phan- 
tasien optræde onde Væsener, som volde den frygtelige Plage. 
Inderne troede i Oldtiden, at saadanne Væsener holdt Skyerne 


tilbage og endog i nogen Tid, efterat de ud paa Sommeren — 
havde bedækket Himmelen, hindrede dem fra at udgyde det med — 
Længsel ventede Regn. Da kom en menneskekjærlig Gug og | 
angreb de fiendtligsindede Aander, og der opstod en Kamp med | 
frygteligt Vaabenbrag, der af menneskelige Sandser opfattedes ; 
som Torden og Lynild. Skyernes Vandbeholdninger bleve sprængte, 


og Regnet strommede ned, hvoraf man forstod, at Menneskenes 


Beskytter havde seiret. Denne Beskytter var i de ældste Tider - 


Indra (Luftguden), senere tillagdes Rudra denne Virksomhed. 
Rudra betyder: deu, som volder Graad (Regnet sammenlignes 


med Taarer), af det sanskritiske Verbum rud, at græde. Rudra | 


kjæmpede ikke alene, men erholdt Bistand af Maruterne (Vindene), 


hvilke dreve Skyerne sammen og tvang dem til at afgive deres - 


Beholdninger; men paa den anden Side bidroge disse i den tørre 


Aarstid til at fremskynde Plantelivets Henvisnen, og naar de stege 


3 


til Storm, anrettede de store Ødelæggelser. Deres Anfører, Ru- - 
dra, blev derfor ikke blot betragtet som Opliver af den uddøende | 
Natur, men ogsaa som Ødelægger, som den, der bevirkede den | 


stadige Afvexling af Liv og Død. 


Men Rudra er et af Guden GQivas mangfoldige Navne,* og ! | 


! Ati de Spor af Civaisme, som i det Folgende paavises, Navnet Giva ikke fore- 
kommer, men kun Rudra, kan forklares deraf, at det sidstnævnte er det ældre | 


Ko ri 


183 
Indernes Gudelære betragtes i Almindelighed Brahma som Ska- 
ber, Vishnu som Opholder og Qiva som Guddommens tredie 


Kraft eller Egenskab; han er den personificerede Ødelæggelse, 


men tillige Reproduction; thi Hinduernes mest populære phi- 
losophiske System udelukker, saalænge det Timelige er til, Tan- - 
ken om absolut Tilintetgjørelse; at ødelægge ér derfor det samme 
som at forvandle eller skabe paa nyt. Vi see saaledes, hvor 
let det er at forestille sig Ødelæggelsens Gud som den, der til- 
lige raader for Avling og Fødsel. 

Giva er Tid, Sol, Ild, m. m., paa een Gang Destructor og 
Generator. Som den, der raader for Avling, er dens Symbol 
Linga (membrum genitale viri).! Han fremstilles jævnligen ri- 
dende paa en hvid Oxe, er selv hvid, med lyst Haar og et tredie 
Øie i Panden, med Øiekrogene vendte op og ned. I en af sine 
Hænder, hvis Antal i forskjellige Afbildninger varierer fra to til 
ti, holder han en Trefork. Han har ofte en Halvmaane i Panden 
eller i Haaret. Slanger udgjøre i stort Antal hans Prydelser: de 
omgive hans Liv, Fødder, Arme, Haandled, Hals/ og ere flettede 
i hans Haar. Han bærer ogsaa et Halsbaand, dannet af menne- 
skelige Hjerneskaller. Som Klædebon bruger han ofte et Ti- 
gerskind. 

Civa kaldes Guden med de tusinde Navne, og der gives For- 
tegnelser over alle disse Navne. Vi ville her kun nævne: Rudra, 
lvara, Hara, Mahadeva, Bhairava, Kandeh Rao. 

I en af Legenderne om Rudras Fødsel hedder det: „Fra en 
Rynke i Brahmas Pande sprang en Guddom lig Civa frem, blev 
vum Rudra og var i alle Henseender den samme som Civa.^? 

Navn. I sin Fortale til Rig-Veda siger Wilson: „Wi have å Rudra, who in 
after-times is identified with Siva. Rig-Veda p. XXVI; og i den 116de og 


a 118de Hymne lovsynges Rudra. 


»Linga er Gjenstand for religiøs Tilbedelse som Emblem for Guden Giva, der af. 
Civaiterne ofte dyrkes som øverste Gud. Prof. Wilson har yttret den Mening, 
åt Linga er den ældste blandt de Gjenstande, som efter Veda-Ritualets Indfø- 
Tele ere blevne dyrkede af Hinduerne.* Stevenson, i Journ. of the R. As. Soc. 
XVI. p. 330, Percival, The land of the Veda. London 1854. p. 203. 
Mr, Hindu Pantheon. London 1810. P. 78. 


184 


Angaaende denne Guddoms Egenskaber meddeles følgende 
Træk: 

Brahma sagde: Staa op, Rudra, og dan Mennesker til at styre 
Verden! Rudra adlød eieblikkelig; han begyndte Værket; men de 
Mennesker, han skabte, vare vildere end Tigre, da dei deres Sam- 
mensætning ikke havde andet end den ødelæggende Egenskab; og 
de ødelagde snart hverandre; thi Vrede var deres eneste Lidenskab. 
Da forenede Brahma, Vishnu og Rudra sig og skabte Mennesker.' 

I Ramayana (1ste Bog, 22de Sect.) berettes: Kandara, som 
saarede Shanu, Gudernes Herre, medens denne med opløftede Hæn- 
der var ifærd med hellige Bodsøvelser, blev straffet af Rudra, idet 
Forbryderens Lemmer bleve forbrændte og faldt af hans Legeme.? 

Rudra farer stormende, ødelæggende og Alt kuldkastende 
hen over Himmelen, ledsaget af Maruterne, Disses Herkomst 
beskrives saaledes: Diti var en Gudinde, som fødte et stort 
Antal Børn, men disse bleve dræbte af Indra. I sin Harme 
henvendte hun sig til sin Mand, Kasyapa, med Bøn om at 
erholde en Søn, som kunde tilintetgjøre Indra, til Gjengjæld 
for hans Grusomhed. Hendes Bøn blev indvilget paa den Be- 


tingelse, at hun skulde forblive reen under Udøvelse af hel | 


lige Bodsøvelser i tusinde Aar. Tiden var næsten udløben, 
da den listige Indra, som hele Tiden havde viist hende stor Op- 


mærksomhed, bevirkede, at hun kom til at ligge i en usømmelig 


Stilling, nemlig med Fødderne der, hvor Hovedets Plads var. 
Indra, som derved fik Magt over hende, behandlede hende paa 
en meget uartig og barbarisk Maade, idet han med sit frygtelige 
Vaaben, Vadjra, kløvede det Foster, hun bar under sit Hjerte, 
ini og fyrgetyve Parter, hvilke efter den bedrøvede Ditis Anmod- 
ning af Indra bleve forvandlede til Maruter eller Vinde. Man 

hører derfor ofte Tale om de 49 Vindes Styrere.3 
Man seer saaledes, at Rudra i Spidsen for Maruterne er en 
Personification af Stormens ødelæggende Virkninger. 
I. Moor, I. c. p. 91. 


2 Ibid. p. 448. 
3 Ibid. p. 95—96, efter Ramayana. 


| 


NR 


. fremstilles, er denne: 


185 


Men, som ovennevnt, bestaaer Rudras Virksomhed ikke blot 
i Ødelæggelse, men ogsaa i Fornyelse, i Frembringelse af nyt Liv. 
En Brahmans Hustru, ved Navn Anjeni, var barnløs og havde 
med Andagt foretaget flere Gjerninger, sigtende til at befordre 
Frugtbarhed, saasom Bønfalden og Offer til Mahadeva (Giva), 
daglige Bønner og Offringer til en Partha eller Linga, Cere- 
monien Pradakshna eller en daglig Rundgang et vist Antal 
Gange, med sømmelig Samling af Tankerne og under Bønner, 
rundt omkring Pipala eller det hellige Træ, med Jap eller Tæl- 
ling af Kuglerne paa Rosenkrandsen under taus Andagt, ved 
Afholdenhed o. s. v. Ved disse kraftige Midler havde hun af- 
tvunget Rudra, Guden for Fødsel, Løftet om en uforlignelig 
Afkom, hvilket ogsaa blev opfyldt.: 

Civas Dyrkere kalde ham Universets Herre, og i Dødsstun- 
den udtales dette med stor Tillid som det største Sikkerhedsmid- 


"del under Overgangen til andre Verdener eller en ny Tilværelse.* 


Linga, som ovennævnt, Rudras eller Qivas Symbol, frem- 
stilles ikke altid alene, men oftere i Forbindelse med Yoni (pu- 
dendum feminæ). Formen er, som Moor bemærker, ikke saa 
usømmelig naturtro, som lignende Billeder hos Grækerne og Ro- 
merne havde. „Plancherne i min Bog, siger han, kunne blive 
gjennembladede og undersøgte Gang efter Gang, og en Person, 
der ikke er underrettet,- vil ikke bemærke, at han paa adskillige 
af dem har seet symboliske Fremstillinger af Menneskets Avle- | 
organer.*? Den Form, hvorunder deres Forening sædvanligen | 


Saaledes sees den i forskjellig Maalestok i Sculpturer, paa CE 


Kobberplader og Malerier, enten alene eller ved Siden af eller i E 


Hænderne paa forskjellige Guders Billeder, især hos Qiva og den- + 
! Moor, l c. p. 316. É 
* Percival, The Land of the Veda. p. 202. Ko 

Hindu Pantheon p. 382. 


186 


nes Oxe, Nandi.» Denne Oxe sees især hyppig knælende som i 
en tilbedende Stilling foran Linga-Yoni, ligesom i ovenstaaende 
Billede.> 

Argha, som betyder en Skaal, en Talerken, er et Symbol 
paa den undfangende Kraft og har i Regelen Baadform. Randen 
om Argha repræsenterer den mysteriose Yoni.? 

Endnu oftere sees Linga fremstillet uden Forbindelse med 
Yoni, og da som oftest som en oventil afrundet eller kegledannet 
Cylinder, staaende paa et Fodstykke, sædvanligviis af colossal 
Størrelse. „Englænderen Nicholson giver følgende Tegning af en 
Linga, som han saa blandt Ruinerne af Staden Ballabhipura i 
Guzerat: 

Den var henved tre Fod i Diameter, dannet 
af poleret Granit og staaende paa et fiirkantet 
Fodstykke.+ yr 

En af lignende Størrelse saa Raffles paa Java, 
hvor han i mange Aar var Gouverneur. Han be- 
mærker, at der blandt Ruiner af Templer, saavel 
brahmanske som buddhistiske, og af andre hellige 


Monumenter jævnligen findes Linga'er; han saa f. 
Exi en af dl Steen i Vestibulen til et Tempel, en af Guld nedlagt 
i et fiirkantet Steenskriin. Paa Gulvet i en Portal fandt han ,a 
representation of the male and female pudenda,* og ei langt der- 


! At Fremstillingen for den Uindviede ikke vækker Ideen om noget Obscønt, kan 
blandt andet erfares af følgende Beretning i Archeologia Britannica Vol. p. 
Paa en formuende Godseiers Grund blev ved Havstranden funden en Guldring 
med ovenstaaende Figur som Zirat og en knælende Oxe ved hver Side. Gods- . 
eierens Frue tog den i Brug og bar den længe, indtil en fra Indien hjemkommen 
Bekjendt underrettede Manden om Fremstillingens Betydning. Ringen er afbildet 
paa anførte Sted i Archæologia. 

2 Om Hyppigheden af dette Billede heder det hos Moor, I. c. p. 390: „The Argha 
(d. e. Yderkanten af Yoni) with the Linga of stone is found all over India 
as an object of worship. Itis strewed with flowers and water is pouved on the 
Linga.* ý 

3 Moor, l c. p. 988—990. 

3 Journ. of the R. As. Soc, XIII p. 149—150. 


187 


fra en Phallus af Steen, sex Fod hoi og fem Fod i Omkreds med 
Indskrifter og Forziringer.! 

Ward omtaler en Linga i Benares saa tyk, at sex Mand hol- 
dende hverandre i Hænderne næppe kunne favne den.” 

Den tydske Reisende, Baron v. Higel, beretter, at han i 
Staden Islamabad i Kaschmir ved en hellig Kilde traf en utallig 
Mængde af opreiste Linga'er, blandt hvilke adskillige vare flere 
Fod høie, og at et over Kilden bygget Tempel bar Navnet Sa- 
hasralingam d. e. tusinde Linga'er.5 Paa et andet Sted omta- 
ler han, at i Pendjåb træffer man i ethvert Tempel, hvor man 
ikke har Adgang til en stedsebrændende Gas som Symbol paa 
Guddommen, en Linga som dennes Billede. 

Ifølge Indernes Lære om Sjælevandringen komme de Afdødes 
Sjæle strax efter Legemets Død tilbage paa Jorden i et andet 
Legeme. Qivadyrkelsen maa derfor hovedsagelig referere sig til - 
hans Egenskab som Regenerator, som den, der har Magt og Myn- 
dighed til at berede den Afdøde en ny enten ringe og ussel eller 
lykkelig og hæderlig Tilværelse. I denne Tro ligger formeentlig - 
Grunden til, at Buddhisterne jævnligen gave sine Reliquier af 
afdode Helgener og Fyrster Monumenter i Lingaform, de saa- 
kaldte Stupa'er, Toper eller Dagoba'er, som en Hylding til Civa 
og en Ben om med Velvillie at tage sig af den Afdodes tilkom- 
mende Optræden paa Verdens Skueplads.+ Dagoba er ogsaa den 
sædvanlige Benævnelse paa de colossale Linga'er, der som den 


"Raffles, History of. Java p. 36, 45, 46, 50. 

* Ward, A view of the history litterature and religion of the Hindoos (London Bn. 

2 Vol. 8vo). L p. LXII og II p. 11. 

v. Hügel, Kashmir und das Reich der Sick, I. p. 277. 

4 Afbildninger af Toper findes i mangfoldige Værker. Jeg har i dette Selskabs" 1 
Forhandl. for 1862 S. 91 og 1863 S. 97 leveret Copier af saadanne. At In- men 
derne erkjende Tope-Formens Overeensstemmelse med Linga-Formen, kan sees 
af følgende Legende. ,Buddha skar Pandehaaret af syv hundrede Brahmaner 
og Ksehatria'er (d.e. omvendte dem til Buddhismen). Den ene Halvdeel af Haa- x ic 
tene steg op til Himmels, men den anden Halvdeel faldt til Jorden, og der skjød - 
op utallige Tchaitia'er (ell. Toper) af Linga-Form.* "Oeuv: Jour. Asiat. T.VHo 
p. 121. o c. 


188 


væsentligste Gjenstand for Tilbedelse findes i Klippehule-Tem- 
plerne saavel paa Indiens Fastland som paa Øen Ceylon." I 
Templerne ved Ellora (Qmegnen af Bombay) have Lin- 
ga'erne en Deel Tilsætninger, saasom en Parasol, Souve- 
rainitetens Symbol. Paa et Sted sees Buddhas Billede i 
Basrelief paa Forsiden af Linga. Paa et Sted er den besat 
med smaa Menneskehoveder, der ligesom komme ud af 
Linga'en, betegnende dens Avlekraft, saaledes, bag en Søile 
i et af Templerne.? 


 Oberste Tod beretter om GQivas Dyrkelse i Rajastan, at Raj- 
puterne i Mewar dyrkede Mahadeva eller Icvara som Landets 
Skytsgud, samt at han, ifølge gamle Aarbøger, synes tilligemed 
sin Mage, Isani, at have været eneste Gjenstand for Tilbedelse. 
- Icvara tilbedes under Navnet Eklinga? og dyrkes enten i sit 
monolitbiske Symbol eller som Icvara Chaomukhi med fire 
 Ansigter . . . . . Eklingas Præster, kaldede Gossaén eller Gos- 
wáni, drive tildeels Handel deels Krigerhaandvzerket.  Qiva, deres 
Beskytter, er Krigens Gud, og ligesom han, gjøre de megen Brug 
af berusende Urter, ja endog af spirituøse Drikke.* 
Lingaformen er jævnligen ogsaa efterlignet ved Dannelsen af 


y Architekten Fergusson, som ikke synes at anerkjende Identiteten af Dagoba'en 
og Linga'en, beretter dog om et ældre buddhistisk Klippehule-Tempel, som var 
taget i Brug af Caiva'er (d. e. Civas Dyrkere), at disse antog Dagoba'en for en 
stor Linga (the Dahgopa performing the part ofa gigantic Lingam, which it must 
be confiessed it resembles a good deal) Jour. of the R. As. Soc. VIII p. 58. 
Afbildninger af Klippehule-Templer sees hos Forbes, der har leveret en saadan 
som Titelkobber til 2den Deel af sit Værk: Eleven years in Ceylon, og hos Fer- 
gusson i nysanførte Journal Pl.3 og 8. Copi af det ene af disse har jeg leve- 
ret i Selsk. Forhandl. 1862 S. 93. Dagobaen, en Forvandskning af Sanskrit: 
Datugopa d. e. Klenodiegjemme, saa kaldet, fordi man betragtede Helgenernes 
Reliquier som Klenodier. Det tør vel hænde, at Caiva'erne betragtede Linga 
som et Klenodiegjemme, som den der indeholder Spiren til Menneskeliv. 

2 Transactions of the lit. Soc. of Bombay Vol. III PI. X, cfr. p. 265 flg. 

3 D. e. med een (ek) Linga eller phallus, i det Dyrkelsens mee Gjenstand 

- er en enkelt cylindrisk eller conisk Steen. T. 
.3 Rajasthán p. 514 flg. 


189 


Gravurner eller Reliquiedaaser. En saa- 
dan, funden i en Tope ved Sultanpar i Af- 
ghanistan, seer saaledes ud: ! 

Det fiirkantede Fodstykke var huult og 
indeholdt en Deel Aske, hvorimod Rum- 
mene i den eylindriske Deel og i Domen 
vare tomme.? De syv runde Skiver, der 
paa Spiret ere anbragte oven over hver- 
andre, findes paa mange andre lignende i 
Indien fundne Gravkar. Syvtallet er nem- 
lig i Indien, som i saa mange andre Lande, 
helligt.? ^ Oberst Cunningham fandt i en 
Tope ved Bhojpur en Miniatur -Tope af 
Crystal, hvis Fodstykke ligeledes var huult 
og indeholdt nogle Beenstumper.4 à 

I flere af Bhilsa-Toperne (Central-Indien) forefandtes kuppel- 
formede Kar, der neppe kunne have tjent til andet Brug, hvæl- 
vede over Reliqviedaaserne;? paa et Par Steder endog to saadanne 
Kar af forskjellige Størrelser hvælvede uden om hinanden.’ 

Ligesom Toperne hvile paa Platformer, der deels 
ere firkantede, deels runde, saaledes ogsaa de dem 
efterlignende Gravkar. De nysanførte have fiirkan- 
tede Fodstykker. Hosstaaende, der ligeledes er 
fra Indien, har et rundt Fodstykke. 

Lingadyrkelsen var forøvrigt vidt udbredt ogsaa 
over det vestlige Asien og derfra forplantet til det 


1 


Efter Ariana antiqua PI. III f. 1. 


Det Stykke, som rager frem fra den fjerde Ring om Spiret, er Levning af en 
stor Skive. 

ST Join: of the As. Soc. of Bengal, Marts 1847 PI. VI fremstilles Afbildninger 
af tre smaa Toper fra Behar, 


hvilke hver især h: we syv Skiver over hverandre 
paa Spiret. 


*- 


The Bhilsa Topes p. 331 DEL AASI. 2 
Ibid. PI, XXVIII f. y. 
Ibid. PL XX VAGN 


Ld 


e 


190 


sydlige Europa, hvor Navnene Priapus og Phallos traadte i Lin- 
gas Sted. Til det mellemste og nordlige Europa kan den dog 


neppe være kommen den Vei, men maa være kommen med Kel- - 


ter, Germaner og Norræner directe fra Mellemasien; thi Navnene 
Ruth, Roth, Rod, kunne neppe paavises i Grækenland eller Italien. 

Ved Floden Cauvery, som flyder gjennem Riget Tanjore i 
Sydindien, paa et Sted, hvor Floden breder sig ud som til en 
Sø, staar ved Stranden et gammelt Tempel, omkring hvis indre 
Hegn er anbragt en lang Række af 10 til 12 store Steen-Linga'er, 
hver i sin Celle.! 


Smaa firkantede Templer for Linga med flade Tage findes 


forøvrigt oftere ved Rigmænds Huse, foran offentlige Skoler, hel- 
lige Brønde m. m. De ere ofte saa smaae, at de kun rumme 
Billedet, Redskaberne for Gudstjenesten og en Præst.? 

Hvad Dyrkelsen af Civa angaaer, næsten udelukkende under 
Lingaform, da ere hans Templer i Bengalen og i mange Dele af 
Hindustarr langt talrigere end de, der ere helligede nogen anden 
Afgud; og hans Tilbedere, endog Qvinder, ere uden Sammenlig- 
ning langt talrigere end Tilbederne af alle de andre Guder til- 
sammen.? 

Feste til Civas Ære holdes om Natten og bestaa, næst efter nogle 
betydningsløse Ceremonier, i Sang, Dands, Musik og Vellevnet. 

En agtværdig Hinduer erklærede Hr. Ward, at den eneste 
Tiltrækningskraft, som Feste til Gudernes Ære besidde, bestaaer 
i de berygtede Qvinder, som der indfinde sig, og i de smudsige 
Sange og uanstændige Dandse. Sangenes Indhold ere i den Grad 
afskyelige, at anstændige Personer, endog blandt Hinduerne selv, 
skamme sig ved at være tilstede derved. Paa et andet Sted 
heder det: „Naar Skarerne samle sig foran Templet, er det for 
at deeltage i Orgier, som tilintetgjøre ethvert Spor af moralsk 


1 Madras Journ. April — Sept. 1858 p. 53. Walhouse sammenligner der Phallo- 
latrien i det vestlige Asien, Grækenland og Rom med den indiske Lingadyrkelse. 

? Ward, I. c. II, p. 1—2, 5. ; : 

"Nad Lé L p. 16. 


191 å 


Følelse*! Dog vise Afbildninger ogsaa Spor til en roligere og 
besindigere Dyrkelse af Linga. Hos Moor I. c. Pl. 22 sees midt. 
i et paa fire Søiler hvilende aabent lidet Tempel en Linga og lige 
udenfor samme en siddende Qvinde med Øinene henvendie mod 
Linga'en, hvorover hun har hængt sin Rudraksha (Rosenkrands 
eller. Bedesnor) og med fire brændende Lamper samt et Røgelse- 
kar, hvorfra Røgen opstiger, foran sig. 

Vende vi saa Blikket til Europa, ville vi der finde talrige og 
forstørstedelen umiskjendelige Spor af Civaisme. Jeg har alle- 
rede for mange Aar siden paaviist nogle saadanne Spor i min 
Bog: Traces de Buddhisme en Norvége (Paris 1857).? Jeg kjendte 
dengang ikke den franske Lærde, M. Gaujal's Mémoire sur une 
idole gauloise appelée Ruth.3 I denne har Forfatteren med væg- 
tige Grunde paaviist Sandsynligheden af, at den indiske Guddom, 
Rudra (ell. Civa), i Hedendommens Dage blev dyrket i og i Om- 
egnen af Stæderne Rodez (Guienne og Gascogne) og Rouen i 
Normandiet. Jeg skali Spidsen for de Spor af samme Afguderi, 
som jeg har fundet, meddele i Oversættelse Hovedindholdet af 
Hr. Gaujals Mémoire.4 

»Et almindelig udbredt Sagn i Romargue, og som især er vel- 
kjendt i Rodez, bevidner, at før Christendommens Indførelse i 
denne Egn tilbad man der en Guddom, kaldet Ruth, hvis Dyr- 
kelse endnu i det dte Aarh. efter Chr. var i Gang. Et saa con- 
stant Sagn synes, om det end ikke hviler paa nogen historisk 
Grundvold, ikke at burde afvises uden Undersøgelse; men det 
her nævnte støtter sig til positive Documenter og til Mindesmær- 
ker. Man troer saaledes, at den hellige Amandus, den første Bi- 
skop i Rodez, som tilintetgjorde Ruths Dyrkelse, lod Billedet | 
kaste i Aveyron, og man seer i Rodez en Bro over denne Flod, 


i Ward, b c. 1, p. XLIX, LX 18—19. 
E. Burnouf, Introduction au Bouddhisme, p. 508 flg. paaviser Forbindelse STES 
Çivaisme og Buddhisme, 
* Trykt å Mémoires de la société Royale des Antiquaires de France. T. 1X p. 61e. 


* Forfatterens Anmærkninger har jeg betegnet ved G. De øvrige ere af mig til- 
føiede. 


i 192 

som endnu kaldes pont de la Youlle (Forvandskning af idole, 
Afgudsbillede) d. e. Afgudsbilledets Bro. Man viser i Nærheden 
af Staden et Amphitheater, som var denne Guddom helliget. Da 
i 1533 Frants den 1ste drog igjennem Rodez, fremstillede man 
for ham foran St. Cirice's Kapel et Billede af Ruth. Endelig et 
Beviis, der maa ansees for afgjørende, det er Navnet paa: den 


 Egn, hvor denne Guddom har været dyrket. Dersom nu, hvad 


Navnet synes at antyde, Ruth der nød en mere speciel Dyrkelse 
end andensteds, kunde og maatte Egnen just erholde sin Benæv- 
nelse af en Dyrkelse, for hvilken den var den fornemste Skue- 
plads. Dette blev Tilfældet. Romerne kaldte den Ruths Land," 
Ruths Ager, Ruthager. Dette Navn blev ved en i Sydfrank- 
rige brugelig Omsætning til Ruthargue? og Rouargue. Saa- 
ledes findes Navnet i de ældste Acter. Egnens Indbyggere kald- 
tes ligeledes Ruths Tilbedere, Ruths Folk. (Cæsar, Strabo, 
Plinius, Lucan, Ptolomæus betegne dem med Navnet Rutheni 


eller Rutanoi, som har vedligeholdt sig i Ruthensis civitas, 


Ruthenæ, Ruthenses og paa Fransk i Routhenois, det 
specielle Navn for Indbyggerne i Rodez. Det er vanskeligt, eller 
bedre sagt umuligt, at modstaa saa mange positive og samstem- 
mende Omstændigheder, og man maa holde det for afgjort, at 
Ruth blev dyrket af de gamle Ruthener.* : 
„Hvad var nu dette for et Billede? St. Amands Biograph 
burde fremfor Alle kaste Lys over dette Emne; men, som alle 
Legendeskrivere, beskjæftiger han sig med Hedningernes Omven- 
delse, men ikke med Skildring af deres Skikke og Sæder. Han 
underretter os ikke engang om Navnet paa den falske Guddom, 
som de tilbade, et Navn, som dog Stiftet Rodez's Proprium 
Sanctorum ligesom Sagnet har opbevaret. St. Amands Bio- 


graph udtaler sig saaledes: ,Erat namque haud longe ab urbe | 


1 Sml. Rutland i England, Rodtland, et Bjerg ved Rhinfloden. Mere herom 
nedenfor. 
2 Cfr. lignende Omsætningeri Ansargue, Aymargue, Cassargue, G allargue 


o. fl. Steder, beliggende i Languedoc. 


193 


in altiori basi! eminens simulacrum, quo in loco mira multitudo 
gentiliam confluebat. Itaque dum dæmoniis pecudum carnes vel 
suis moribus litant, dumque refecti epulis, vino pleni, cantu per- 
strepunt, beatissimus sacerdos advenit . . . . . Tegitur repente 
nubibus dies et mox diabolo exitium ferens terribilis tonitru fra- 
gor increpuit pariterque infelix simulacrum ferit, dividit et dis- 
pergit. Fertur per aera lapideum saerilegorum numen, quo iía 
diversam in partem ultricis procellæ turbo dejecit ut partem nunc 
ejus Lanternæ teneat rivus; partem vero Avarionis habeat ripa flu- - 
minis in testimonium virtutis perpetuo servatura; partem quoque 
ab urbe procul patens retineat campus rem tanti miraculi usibus 
humanis ingerens, admirationem praebens, memoriam retinens. 

,Rodez-Kirkens Proprium sanctorum lærer os ved at omtale 
disse Enkeltheder endnu bedre det Billede at kjende, til hvilket 
de referere sig, efterdi det, som ovennævnt, angiver dets Navn 
og siger, at.Staden skylder det sit Navn. „Cum videret (Aman- 
tius).gentilium multitudinem idolo, quod non longe ab urbe erat 
et å quo nomen civitati Ruthenæ inditum est, deemoniis sacrifican- 
tem, suis ad Deum precibus et sanctis monitis cives suos ab im- 
pietate conatur avertere . . . .. Colum tegitur nubibus et ter- 
ribilis fragor tonitruum increpuit, fulmenque idolum Ruth diminuit, 
ita ut per aera simulacrum illud lapideum in varias perle ef- 
ferretur.*2 

»Man gjenfinder endelig denne Begivenhed i Biskopperne af 
Lodeve's Chronologi, et Bispedømme, som St. Amand styrede, 
førend han overtog Rodez.. ,Idolum item, quod prope Ruthenas 
adorabatur, ita prostratum ejusdem oratione per aéra dispergitur, 
ut partem ejus lanternæ teneat rivus, partem Avarionis habeat 
ripa fluminis, partem procul ab urbe retineat campus (ex nomen- 
clat, Guidon).* Jeg maa tilføie, at den Hymne, som blev sungen 
paa St. Amands Fest, lyder: 


de 
Sml. Linga'en ved Ballabhipura (S. 186), hvis Diameter, henved tre Fod, € 
: degiver, at Fodstykket maa have været i det Mindste fem Fod heit. 
Man siger, at det er paa dette Sted, man har bygget le pont de la: Youlle. 
5 G. 


Vidensk -Selsk. Forh. 1866. ås 


194 


Stabat ingentem referens colossum 
Saxeum, tota regione sacrum 
Namën ett -+--> 

Og vi slutte af Billedets colossale Dimensioner og af den T 
stendighed, at dets Stykker bleve spredte langt omkring, at dets 
Skikkelse maa have været langagtig (alongée).* 

,Det Sted, hvor Sagnet angiver, at Billedet blev dyrket, er 
nu en Eng nedenfor Staden mod Nordvest. Man bemærker der 
en stor Fordybning, som har givet Egnen Navn af Pré dela | 
Conque (Musling-Engen), og som Almuen anseer for Følge af - 
det Tordenslag, som, ifølge Sagnet, knuste Billedet. Ved Kanten | 
og udenom denne Fordybning er endnu Levning af en meget - 
solid Muur.“ | p 

sEn Skribent, født 1548," siger: „For Tiden sees af denne 1 
Muur kun Muurstene, men jeg har hørt af meget gamle Folk, at - 
de fordum der have seet Partier af denne Muur klædte med Qva- 3 
derstene, og jeg har hørt dem tillige forsikre, at et stort Antal | 
gamle Bronzemynter fordum ere blevne fundne ved denne Muur 
eller i den. Nogle ville sige, at her fordum har været et Am- 
phitheater, efterdi Formen af Fordybningens Side antyder saadant 
ved at være oval; men jeg holder snarere for, at det har været et 
Tempel, hvilket stemmer bedre med Historien om dette Mirakel.“ | 

„Jeg deler ikke Bonals Mening om Ruths Tempel, hvis Til- 
værelse virkelig Intet antyder. St. Amands Levnetsløb taler kun 
om et Billede af Steen, anbragt paa et høit Fodstykke, og Efter 
synet af Stederne bibringer ingen anden Idee, Deraf, at F ordyb- 8 
ningen er oval eller deraf, at man paa den ene Side seer Spor 
af en Muur, kan man ikke slutte, at der paa det Sted nogensinde | 
har staaet et Tempel. Havde saadant Bygværk existeret, vilde 
Mindet derom være bleven opbevaret. Derimod tyder Alt på — 
at der paa denne Eng har været et Amphitheater; det er nok 
blot at kaste et Øie derpaa for at blive overbeviist derom, søke 
som dette Amphitheater existerer endnu. Man vil ikke kunne > 
" indrømme, at det kunde være Virkninger af et Tordenslag. S ssi ; 


..* Bonal, Discours sur la vie de St. Amant, i l'histoire des evéques de Rode —— 


195 


uden det, at den danner en regulær Ellipse, er dens store Axe 
10 Metres lang (omtrent 105 Alen) og den lille 40 Metres. Lyn- 
ilden har visselig ikke frembragt nogen regelmæssig elliptisk For- 
dybning af saadanne Dimensioner. Denne her er heller ikke, 
i det Mindste ikke i sin Heelhed, Naturens Verk. Nutildags er 
Jordsmonnet omkring Amphitheatret horizontalt; men det har slet 
ikke været saa oprindelig. Paa den Kant, som er længst borte 
fra Staden, ved den ene Ende af den store Axe, sænkede Jords- 
monnet sig betydeligt; her er Amphitheatret dannet af hidbragt 
Jord, som udentvivl er tagen fra Amphitheatrets Fordybning, og 
som er støttet af den tykke Muur, hvoraf man letteligere vil finde 
flere Spor ved at grave i den tilstodende Jord. Fra denne Muur 
til Amphitheatrets Yderkant er en Afstand af 12 Metres; og fra 
Breden af denne Plan kan man drage den Slutning, at man har 
villet, at de Ruths- Dyrkere, som ikke fik Plads inde i Amphithe- 
ateret, dog kunde være Tilskuere til de Ceremonier, som foreto- 
ges i Billedets Nærhed. Denne store Fordybning, et Værk af 
Konst, denne Flade, dannet udelukkende af Menneskehænder, 
denne Muur, bestemt til at støtte den, udelukke aldeles Tanken 
om et Tempel. Der har aldrig paa pré de la conque været 
andet end det Amphitheater, som endnu er der, og som Er 
Ruths Dyrkelse sin Oprindelse.“ 

„Dersom alligevel Billedet har været dyrket i et Tempel, 
maatte dette snarere have været anbragt inde i en By end uden- 
for. Et andet Sted i St. Amands Biographi lærer os, at der 
ogsaa paa den offentlige Plads i Rode var et Billede af Ruth. 
„Erat namque in foro in altiore baside eminens simulacrum, quod 
vir beatissimus dejecit atque confregit. Aliud quoque ingens in 
foro civitatis dejecit et diruit,“ siger Rodez-Kirkens Proprium 
sanctorum. 
*koppers Historie. Var nu dette Billede udstillet for Alles Blikke 
eller indesluttet i et Tempel?“ (Forf. troer paa Torvet i Rodez 
at have fundet Spor af et saadant Tempel, ligesgm flere gamle 
"ive der ere opdagede, og han fortsætter saaledes :) | 


13* 


sAliud simulacrum in foro perfregit,* siger Lodeves Bi- - 


196 


„Ved Seines Bredder hæver sig det gamle Rothomag,! Roth's 
Stad, hvis Navn alene vidner om, at denne Guddom der er ble- 
ven dyrket. Nærved i en Landsby, kaldet mont de Roth 
(Roth's Bjerg).? og i det celtiske Navn Roth dun? opdager man 
Oprindelsen til Navnet Rouen. Dersom man søger at gjøre sig 
bekjendt med denne Stads Oldsager, lærer man i Prioratet St. 
Lo's Kirke, at man er i Roth's Tempel,* og man hører, om man 
er tilstede ved Gudstjenesten for St. Mellon, Tilintetgjørelsen af 
Roth's Dyrkelse festligholdt.* 

| Exstirpato Roth idolo fides est in lumine etc. 
sRaadspørger man Rouen's Historieskrivere, vil man finde dem 
eenstemmige i Antagelsen af Beretningen. Det er ikke nodven- 
digt, at jeg henleder Opmærksomheden paa Identiteten af Nav- 
nene Rouen og Ruthen.* 

„Flandern blev paa Latin ogsaa kaldet Ruthenia, og man 
finder der endnu, især i St. Guislin, Spor af en Cultus, der lig- 
nede Ruths.* 

(Efterat have anført Citater, som vidne om den store Iver, 
hvormed Ruth blev dyrket, og som gik saavidt, at Hedningerne 
grebe til Vaaben og truede med at ville dræbe Missionæren, der 
vilde afskaffe den, fortsætter han:) 

„Hvad var det da for en Dyrkelse, der i en saa hoi Grad 
lagde Beslag paa Ruthenernes Aand og Indbildningskraft? Hvil- 
ken var dens Gjenstand, hvilke dens Ceremonier ?* 

.Henholder jeg mig til det Sagn, som gaaer i:Rodez, var 
den af samme Beskaffenhed som Venus's.* 

„Naar jeg raadspørger St. Amands Levnetsløb, seer jeg, af 

' Nordmændene kaldte den Ruda eller Ruduborg, — Snorro, Harald Haarfa- 

gers Saga, cap. 24 Anm. (Aalls Udg.); — ogsaa Rodemadum. Håkon Hákon- . 

sens Saga, cap. 294. ; 

2 Taillepied, Antiquités et Singularités de la ville de Rouen p. 15 & sqv. Denyau, 
Rothomagensis cathedra p. 5 É 

3 Sml. de nedenfor omtalte flere Steder i Tydskland, som kaldes Rhoden. 

^ Mémoires du Brieuré de St. Lo de Rouen. Mss. de Boze. G. 

5 Taillepied, l. c. S. 15. G. 


$ La Martinière, art. Ruthenia. G. 


197 


Ruths Dyrkere overgave sig til Bordets Glæder, til stærke Drikke, 
at de sang og dandsede; men Gjestebud, Viinrus, Sang og Dands 
vare stedse de sædvanlige Forspil for Venus's Hyldning.* 

>Hvad Biographen kun antyder, udtaler Martyrologien mere 
omstændelig. Den kalder Skikkene ved denne Afguds Dyrkelse 
»Spurcissimi* og siger videre: ,Concursus fiebat, qui, nefanda 
litatione peracta, se dabant crapulæ et tripudiis.* ' 

„Jeg maa endelig bemærke, at St. Amands Biograph, som 
ikke har kunnet være uvidende om Ruths Navn, synes ikke at . 
have vovet at anføre det og endnu mindre at beskrive det og 
angive Guddommens Natur og Skikkene ved dens Dyrkelse. Er 
det ikke tilladt at formode, at det har været en Folelse af Und- 
seelse, som har formaaet ham til at bevare Tausheden? Og kan 
man ikke tro, at den samme Grund har foranlediget lignende 
Tilbageholdenhed fra Biskopperne af Lodeves Historieskriver?* 

»Ruths Dyrkelse har altsaa været erotisk. Var den oprin- 
delig i Gallien, eller har den været indført der? I sidste Tilfælde 
ved hvem og i hvad Tid er den der bleven indført?“ : 

»Venus's Dyrkelse? som har Menneskets naturligste Følelse 
til Princip, har kunnet opstaa under alle Klimater; men ikke 
alle Folk have forgudet sine Lidenskaber . . . . . I de Lande, 
hvor Jorden leverede sine Producter uden Dyrkelse eller i det 
Mindste i Bytte mod lette Arbeider, kunde Mennesket, frit for 
Omsorg for Nutiden og for Bekymring for Fremtiden, uden Tilba- 
geholdenhed overgive sig til Naturens Indtryk, og forført af be- 
hagelige Illusioner var han ikke seen til at forgude Skjønheden. 
Men blandt raae og krigerske Folk maatte det, som bragte dem 
Rigdomme, eller som forøgede deres Hjælpekilder, Solen, Indu- 
strien, Seieren, blive Gjenstand for de første Ønsker og den første 
| Hyldest. Apollo, Mercurius, Mars vare blandt de fremmede Gu- 
. der de, som Celterne først antoge. Venus blev dem dog ikke * 
ubekjendt. Germanerne dyrkede hende under Navnet Freya, 
som man gjenfinder i Benævnelserne for Venus's Dag, Freytag, 

| Martyrol. gall. Pars posterior. 

Anl Tod's Bemærkninger om Grenis Brug af berusende Drikke. S. 188. E Y 


198 


Friday (Fredag). turs iii: Skulde det være usandsynligt, at 
Phønicierne, som bragte flere Guders Dyrkelse til Gallien, ogsaa 
have indført Kjærlighedens Gudindes ?* 

„Men Phønicierne havde ogsaa en anden erotisk Dyrkelse, 
der vel var vanslægtet fra sin Oprindelse, men var desto mere 
udbredt, — jeg mener Dyrkelsen af Priapus eller Phallus.* 

„Man veed, at Hinduerne anerkjende en Guddom, sammensat 
af tre Fædre, Brahma, Vishna og Rudra (eller Qiva). . . . .. 
Naar Rudra fremstilles alene, er det under Linga'n som Symbol 
"han tilbedes." 

Saalangt følge vi Hr. Gaujal. I det Følgende fremsætter han 
den Conjectur, at Gallernes Ruth eller Roth enten har været 
den samme som Hinduernes Rudra eller har været nær beslæg- 
tet med den, — en Mening, som jeg haaber skal vinde Styrke 
. ved hvad jeg herefter har at anføre. 

Det er ikke bloti Frankrig, at Stedsnavne minde om Rudra. 
Ogsaa i andre Lande, især i Tydskland forekomme mange Navne, 
: som ligeledes maa antages at derivere sig fra Rudradyrkelsen. 
Der er saaledes nogle Steder, som hedde Rhoden og Roden: 
et Rhoden og et Alt-Rhoden i det Waldekske; Rhoden, 
senere Rhaden i Westphalen; Rhoden i det Hallberstadtske. 
Saadanne minde om Rodez's gamle Navn Ruthenæ og om 
Rouens celtiske Navn Rothdun.  Ligesaa minde Navne, som 
Rodenacker i Schwäbisch Østerreich, Rotak i Franken, og 
Rodenegg, forhen Rodank, i det østerrigske Tyrol, om det af 
Romerne Rodez tillagte Navn Ruthager (S. 192). Da, som be- 
kjendt, Celterne vare Germanernes Forgjængere i Tydskland, kan 
man neppe tvivle om, at Rhoden er en Variant af Rothdun. 
Herhen hører ogsaa Rodenbergen i Over-Rhin; Rodenthin 
i Mecklenburg; Rottenburg og Rottenfels i Østerrig m. fl. 
- Ligesom Rouen kaldtes Ruda, saaledes har Tydskland at opvise: . 
Rhode i Rhin-Preussen; Roda i Altenburg, Roda i Thüringen; ' 
Roda i Mannsfeld; Rhode i det Cólnske; Ruhte i det Hildes- 

! Skulde Benævnelserne rut (Brunst) om de fiürfaddede Dyr og frai (Leg) om 
. Fiskene staae i Forbindelse med Ruth, Freya? G. 


> 199 


heimske; Rode, et gammelt Baroni i Flandern; Roode, et Mei- 
eri i Brabant. Flere Navne, som begynde med Stavelsen Rod, 
Rot, Rud, Ru t,! have dernæst Tilsætninger, som betegne Bjerge 
og Skove, hvilket antyder, at Rudradyrkelsen foregik paa saa- | 
danne Steder, hvilket især er tænkeligt i nogen Tid efter Chri- 
stendommens Indførelse, da de Mange, som i længere Tid ved- 
bleve at holde fast ved Hedendommen, efterhaanden maatte for- 
lægge sin Gudstjeneste til Egne, hvor de kunde blive uforstyrrede 
af de Christne. Saadanne Steder ere: Rodenbergen i Rhin- 
landene; Rodenwald i Sachsen; Rotenberg i Nedre-Sachsen ; 
Rutheborg i Schlesien; Rotenberg i Franken; Rodtland, 
et Bjerg ved Rhinen; Rotenbergen i Thüringen; Rodishayn 
i det Stollbergske. Navne som: Rotenstein i Schwaben; et 
af samme Navn i Nedre-Sachsen ; Rodenstein i Over.Rhin, — 
tyde paa Rudras Symbol, Linga af Steen. — Lignende Oprindelse 
have formeentlig følgende Navne: Rodheim i Hannover; Rod- 
heim i Hessen; Rottum, et Herskab i Solothurn; Rottum, en 
Ø ved Groeningen i Holland;? Rotenhofi Sachsen; Rottorf 
i Westphalen; *Rutland, Rasievelk Rudgede og Ruthin i 
England; Rotvold, en Gaard ved Throndhjem; Rotnæs, en 
Gaard i Nittedalen, et Par Mile fra Christiania; en Gaard af . 
samme Navn i Næs Præstegjeld i Akershuus Amt; Øen Rot 
ved Kysten af Jæderen; Ruten, et Fjeld i Sælbo Pgd. Hvad 
Udeladelsen af ar r af Rudras Navn i de her anførte 
Stedsnavne angaaer, da er den overeensstemmende med samme 
Bogstavs Udeladelse i Prakrit, indisk Almuedialect. Muligt er — 
det dog, at Navne med vedligeholdt r ogsaa have Krav paa Ned- 


Stammelsen fra Rudra. Som saadanne kan jeg nævne: Rodern — — 


' Det er vel muligt, at nogle af de her anførte Navne kunne udledes af Adj. roth 


. (red); men Skrivemaaden endog i nyere Tid synes dog'at antyde, at man ikke å Å 


er sig saadan Derivation bévidst. ; 
: 
Enten herhen eller til samme Kategori som det tydske Rhoden synes HEER : 


der ifølge en Anm. til Aalls Oversættelse af Snorro I 8.8 var det gamle Navn ; a 


paa Roslagen i Sv erige, at maatte regnes, 


3 HE 
Man siger Tshanda for Tshandra (Maanen), Inda for Indra Der c 


mm Institutiones linguæ Pracriticæ p. 251. 


200 


i Elsas; Rudershausen i det Trierske; Rudersberg i Wür- 
temberg; Rodersdorf i det Halberstadtske. 

Det turde lønne Umagen at undersøge, om der ikke til nogle 
af de her opregnede Steder eller til andre, hvis Navne kunne 
udledes af Ruth, Roth, Rut, Rod, knytte sig Sagn, der lade sig 
forklare af Civaismens Anerkjendelse. Grimm hentyder til Sagn, 
lignende Wuotans wüthende Hær (altsaa ogsaa Rudras rasende 
Tog i Spidsen for Maruterne) om Rothenthal i Aargau og Roden- 
stein.! 

Ligesom nemlig Rudras rasende og ødelæggende Fart igjen- 
nem Luften, i Spidsen for Maruterne (S. 184) er en Personifica- 
tion af Stormens Brusen, Hylen, Tuden, samt Bragen og Knagen 
ved dens ødelæggende Virkninger, saaledes betegnes Stormen i 
europæiske Myther paa lignende Maade ved en af stort Følge led- 
saget vild Rytters Fart igjennem Luften. Grimm har meddeelt 
Udtog af Sagn fra de fleste europæiske Lande om denne Sag.* 
Jeg skal heraf til Sammenligning anføre enkelte Træk. Den 

! Mythologie, 2 Udg. S. 892. Det er ikke usandsynligt, at en Reminiscents om 
givaitiske Orgier blandt Ruinerne af et ode Slot kan ligge tiløGrund for følgende 

Sagn: En Værtshuusholder i Rodenstein havde en smuk Datter, som alleréde 

havde givet mangen Frier Kurven. Da kom en Aften en statelig Ridder og 

forlangte en forfriskende Drik. Pigen vandt den» fremmede kjær og flygtede med 

ham. Han tog hende op paa sin Hest og førte hende til en prægtig Borg, i 

hvis Sale pyntede Riddere og Damer dandsede, drak og legede. Den simple 

Bondepige kunde ikke see sig mæt paa al denne Herlighed, og ingen Gjæst saa 

med Fornemhed over Skulderen paa hende; de bare sig alle ad, som om hun 

var deres Lige, og hun dandsede lystig med sin Kjæreste og med Andre. Varm 
af Dandsen bad hun om en Drik for at kjøle sig af. Men hendes Ridder sagde: 

Drik ikke, min Skat! Du kan ikke drikke, hvad vi drikke. Hun Blev stedse 

hedere, og da han fremdeles gjentog sit Afslag, greb hun med graadig Hast en 

Guldpokal og tømte den i eet Drag. Men, ak! hun havde drukket Ild; hun 

faldt afmægtig om, og da hun kom til sig selv, befandt hun sig alene blandt 

Borgens Ruiner. Den unge Dag skuede frem over Bjergene, Smaafuglene lode 

sin yndige Sang høre, Dugdraaberne faldt fra Træernes Blade paa det friske 

Græs, og i det Fjerne tonede Søndagsklokkerne. Den arme Pige slæbte sig : 

hjem, men var ikke mere glad i sin Ungdom og døde den tredie Dag. (Z. d. 

d. Myth. S. 32.) 

? Mythol. S. 870 flg. 


201 


Person, som anfører Toget, bærer i forskjellige Egne forskjellige 
Navne, saasom Hackelberg, Hakelberend, Hans Jagenteufel, Berch- 
told, Wuotan eller Wod (Odin), Rod, Herodes o. s. v. 

Om flere af dem heder det, at de maa ride om til Domme- 
dag, fordi de enten have yttret det gudsbespottelige Onske, at 
Gud gjerne maatte beholde sin Himmel, naar de blot kunde be- 
holde sin Jagt, eller fordi de have gaaet paa Jagt paa Helligdagen. 
Toget farer fornemmelig om Natten, dog undertiden ogsaa om 
Dagen, snart synligt, snart usynligt, medens Larmen af Jagtraab, 
Hestevrinsken, Hundeglam, Vaabengny, Susen og Brusen hores, 
om end Toget ikke sees. Naar det støder paa Vandringsmænd, 
kaste disse sig tause ned med Ansigtet mod Jorden; da farer To- 
get over dem, uden at tilføje dem nogen eller anden Ulempe end 
den, at enhver af de Forbiridende spytter paa den liggende Per- 
son, der, naar Toget er forbi, bør, for at undgaa Skade, spytte, 
idet han reiser sig op. 

Hackelberg farer i Storm og Regn med Vogne, Heste og 
Hunde gjennem Thiiringerwald, Harzen og helst gjennem Hackel 
(en Skov mellem Halberstadt, Groeningen og Dorenburg.)! 

ISchwaben er den vilde Jæger, Berchtold, i Spidsen for den 
rasende Hær. Han er hvidklædt, rider paa en hvid Hest og 
fører hvide Hunde med sig ved en Snor.? 

I Sommerhausen (Nedre-Franken) gik to Tjenestepiger til 
Ro i sit Sovekammer; den ene havde allerede lagt sig, og den 
anden var afklædt indtil det blotte Linned; da foer den rasende 

Hær just igjennem Landsbyen med høie Raab og Hornklang. 
“un, som endnu var oppe, saa da ud igjennem Vinduet og lyt- 
tede til den skjønne Melodi, som de vilde Jægere just blæste paa 


sine Valdhorn. Hun fandt deri saa stort Behag, at hun raabte — — 


E : høit op til det mægtige Tog: Havde jeg Skjørt og Belte paa, saa 
gik jeg med. Neppe havde hun udtalt disse Ord, førend to vilde 
Karle stode hos hende. Den ene bandt Skjørtet om hende, og — 
"den anden fæstede hendes Belte; saa toge de hende, den ene i 

— * Grimm I, c. S. 874, | . 
- * hi S, 884. 


202 
høire, den anden i venstre Arm, og Hutsch! saa gik det ud af 
Vinduet afsted igjennem Luften. Ingen hørte eller saa senere 
noget til Pigen.! , 
I Danmark har man gjort Kong Aeldidhint holdene til den 
vilde Jæger, der Dag og Nat gaar paa Jagti Gurreskoven, ridende 
paa en hvid Hest undertiden med sit eget Hoved under Armen.” 
Paa Fyen jager Palmejægeren om og i Slesvig Kong Abel.3 
I Norge haves Sagn om et natligt Tog kaldet Aaskreia d. 
e. Aasgaardsreiden, Riden til Aasgaard, Gudernes Hjem. Det an- 
føres af en Qvinde, kaldet Guro Rysserova (d. e. Hestehale).* 
| Ligesom den indiske Rudra selv er hvid og rider paa en 
hvid Oxe (8. 183), saaledes er i Europa i flere Sagn den vilde 
Jægers Hest hvid,* og ligeledes ere de fleste i Europa hidtil op- 
dagede Linga'er* hvide, af Marmor, Qvarts eller lys Kalksteen." 
I Hannover kaldes den vilde Hærs Anfører snart Rod eller — 
Rods, snart Herodes, snart Herodias Datfer.* Det er vel .- 
tænkeligt, at Rod kunde være en Forkortelse af Herodes; men 
det er langt sandsynligere, at Rod er det ældre Navn, som har 


1 Zeitsch. für deutsch. Mythologie, I, S. 18. 

Thiele. 1, S. 89 fig. 

Ibid. I, S. 10. 11, S. 63, 142. 

* Annal. f. nord. Oldkyn. S. 846, S. 312. 

5 Grimm l. c. S. 884, 890, 896, 897. „Naar den vilde Jagt med rasende Brusen 

er fra Rudisheimerskoven faren hen gjennem Illzach over Romerveien hen imod i 

den lille Skov ved Ringersheim (i Elsas), seer man altid en hvid Hest uden Tøile 

trave igjennem Landsbyen og stedse at drikke af det samme Nanatteg under 

Linden.“ Zeitsch. f. deutsche Mythol. I, S. 403—404. 

Jeg benytter som Benævnelse for Gjenstanden det indiske Navn, uden Hensyn 

til Nationalitet. 

Max. Tyrius beretter, at Araberne dyrkede Venus under Skikkelse af en hvid 

Pyramide. 

8 Zeitsch. für deutsche Mythologie. 1 B. S. 100. En gammel Kone i Woltring- — 
hausen ved Uchte fortalte: „da jaget Rods oder Herodis mit sine hünne.^ Da 
maa man strax efter Solens Nedgang fast tillukke Alt; thi ellers jager han — 
tvers igjennem Huset og efterlader en af sine Hunde. „So ist es einmal einem" 


LI 


w 


2 


- 


Bauer Namens Plate in Kirchdorf ergangen (andere sagen es sei in Rüders Hause 
ebenda geschehen). 


* 


203 


været benyttet til at indflette det noget lignende Navn, Herodes 
i Sagnet. Naar man nemlig betænker, at de forskjellige Navne, 
som andensteds ere eller have været tillagte Anføreren, ere laante 
fra Mænd, som ved ubetvingelig Lyst til Jagt have ladet sig for- 
lede til Gudsbespottelse eller andre Overtrædelser, og hvis Straf 
derfor er bleven en ustandselig Jagt indtil Dommedag, medens 
paa den anden Side Herodes's og Herodias Datters Brøde ikke: 
staar i nogensomhelst Forbindelse med Jagtlivet, vil man sikker- 
lig finde det rimeligere at antage, at christelig Omvendelsesiver har 
her, som ofte i lignende Tilfælde, istedetfor et hedensk Navn, 
indskudt et fra Bibelhistorien hentet, for at fjerne Tanken om 
Sagnets hedenske Oprindelse ; og i dette Tilfælde fandt man neppe 
noget mere skikket end Herodes til at træde istedetfor Rod," hvilket 
Navn jeg antager er en Levning af det indiske Rudra, hvoraf Bog- 
stavet r er bortfaldet, ligesom i det franske Ruth eller Roth (8. 196), 
og i de mange tydske Stæders Navne, som derfra derivere sig.? 
Hvad dernæst Dyrkelsen af Linga betræffer, da har man i 
de nordiske Lande fundet flere Stene, hvis Form tydeligen angi- 
ver dem som Linga'er, Bergens Museum er i Besiddelse af flere 
saadanne. Den største af disse, af hvid Marmor, er henved tre 
Fod lang ogi Topestykket nitten Tommer, men paa det Smaleste 
15 T.i Gjennemsnit, af vedstaaende Udseende.3 
; Den har staaet paa Toppen af en mægtig Grav- 
høi paa Gaarden Glein paa Dønnaøen eller Dønnæs- 
øen paa Helgeland. Hr. Pastor Dometius (dengang i 
. Næsne Prgld. i Nordlandene) har for adskillige Aar 
siden meddeelt mig Følgende om denne Steen: Den 
var for lang Tid siden bleven overladt til en Nord- 
lænding, som seilede nordover. Men han fik under- 
1 Man har tildeels følt det Upassende i at lade Herodes lide en saadan Straf for 
en Brøde, som saalidet egnede sig til den Art Tugtelse. Derfor har man paa 
enkelte Steder paadigtet ham en dertil mere passende Brøde, nemlig at have 
foretrukket Jagtens Glæder for Guds Himmel. At Rod er bleven til Rods er 


udentvivl en erte af Forvexlingen med Herodes. 
i$ 
Se. ovenfor S. 1 


S0 
Efter RR i E II, Pi. XIV fg. 1 


204 


veis Taage og Modstrøm, der førte ham tilbage til Gleinsvaagen. 
Af overtroisk Frygt for, at Stenen havde bevirket hans Uheld, 
kastede han den paa Stranden, hvor den henlaa i mange Aar 

indtil Bergens Museum kjøbte den i Aaret 1831, En anden Sten, 
ligeledes af Marmor, indkom i samme Museum i 1824 fra Gaarden 
Bolstad i Nordhordland, har samme Form som hiin, men er kor- 
tere, kun een Fod høi, paa det bredeste 10 Tommer og paa det 
Smaleste 84 T. i Gjennemsnit. En tredie, ogsaa af Marmor, ind- 
bragtes fra Nordhordland, fra Gaarden Haugland i Bø Sogn. 

Den er kun 10 T. hoi, paa det Tykkeste 144 og paa det Sma- 
leste 11 T. i Gjennemsnit.! 

Til Bergens Museum skal senere være kanne! et Billede, 
som omtrent i Aaret 1850 -blev funden i en Gravhøi paa en Ø i 
Gæsfjorden ei langt fra nysnævnte Gaard Glein. Efter en mig 
fra Hr. Pastor Dometius velvillig tilsendt Tegning fremstilles 
den her.? 


fra Norge. | fra fade. 

Den norske er huggen af Kalksteen, 12 Tommer høi, har et 
firkantet Fodstykke og ligner paafaldende en i et Klippetempel 
paa Øen Salette ved Bombay forefundén Linga,3 hvis Afbildning 
jeg til Sammenligning har stillet ved Siden af den. Samms Mu- 


' Begge disse ere afbildede i Urda II, Pl. XIV, som No. 3 og 13, og Beskrivelse 
over dem læses i samme Deel S. 352 flg. 


(> 


En gammel Sømand, som saa Stenen hos Hr. Dometius, bemærkede, at man i 

gamle Dage brugte Stene af saadan Skikkelse til at sætte paa Enden af nye” 
Roer for at trykke dem ned i Vandet. En saadan Skik synes at være en Lev- 

ning fra Hedendom, da Stenen maaskee har været et Billede eller Symbol af 

Frey, der som Veirligets Gud kunde tilkomme Hyldest af Søfolk. Roer bleve 

maaskee paa saadan Maade viede til Frey. 

Afbildningen er copieret efter Ritter, Die Stupa's, Taf. II, fig. 4, beskreven 

sammesteds S. 268. 


3 


* 


205 


seum har senere erholdt flere saadanne. En af Marmor fandtes 
i en Gravhei paa Gaarden Sundali Qvindherreds Prgj. i Bergens 


Stift og indsendtes til Museet.! En lignende af Qvarts fandtes 


Aar 1859 paa Gaarden Moklebusti Dale Annex til Yttre Holmedal 
i Bergens Stift. Den er „8 Tommer hoi, med cirkelrundt Tversnit; 
den afrundede Knap eller Hovedet 7 Tommer i Tvermaal paa det 
Bredeste; Halsen ligeunder Hovedet 6 T. tyk og nederst eller 
ved Grundplanen 63 T.* Denne vilde Eieren ikke skille sig ved. 


I samme Gravkammer laa nogle Vaaben og en glat ægformet Steen.” 


En lignende af Marmor fandtes Aar 1849 i en Huustomt paa 
Gaarden Møklebust i Nordals Prgd. i Romsdals Amt. Den er 
16} Tomme hoi, 174 T. i Tversnit oventil og 14 T. nedentil. Den 
er i Bergens Museum. 

Den svenske Archæolog Liliegren meddeler i sine Nordiska 
Fornlemningar No. XCI Afbildning af en Steen, funden 1817 
ved Gaarden Jorum i Sparboen, nordre Throndhjems Amt i 
Norge. Den er huggen af Qvarts, blandet med Lerskifer. 

Denne Steen er især mærkelig derved, at den er den eneste 
hidtil i Norden fundne, som synes at afbilde Foreningen mellem 
Linga og Yoni, hvilken sidste ifølge indisk Regel skal ligne en 
Skaal (S, 186). Den er ikke ulig en Afbildning, som i Indien 
erkjendes for at være Linga og Yoni i Forening,? hvorfor jeg her 
meddeler begge ved Siden af hinanden. 


fra Norge. i fra Indien. 


Liliegren meddeler under No. LXXXVI ogsaa en Linga, fun- 

y Nicolaysen 1. c. S. 367. 

* Ibid. S. 486. 

* Moor, Le. Pl. 25 og p. 177, sml. "Pl. 26, hvor Civa ligesom paa PI. 25 frem- 
stilles under Navn af Vira Bhadra, og hvor den sædvanlige Form af Linga med 
Yoni (8. 185) indtager samme Plads, som ovennævnte Figur har paa PI. 25. 

` Den er hos Moor smykket med en Krands, som her er udeladt for at te 
kan blive mere ioinefaldende. | 


206 
den i en Gravhøi paa Bjursta Kongsgaard i Vesimanland, og 
ytrer den Mening, at saadanne Stene forestille Guddomme.! 

Af lignende Fund i Tydskland er kun eet mig bekjendt. Der 
fandtes i Aaret 1847 paa en Gravplads ved Suchow i Mecklenburg 
en Steen, som af Ritter beskrives saaledes: „Omtrent midt paa 
Pladsen laa nærved en Steenhøi (Steinhügel) en i Jorden nedsun- 
ken eiendommelig dannet Steen af Granit, hvis tidligere Brug 
eller Betydning jeg ikke kan forklare mig. Den seer næsten ud 
som et Hoved med Hals og Bryst og er i al Fald bearbeidet med 
Kunst, men er tilsyneladende kun et Brudstykke eller en Deel 
af en større Steen.? Foie vi hertil Beretningen hos Adamus Bre- 
mensis i hans Beskrivelse af Afguderne i Upsal, hvor han efterat 
have nævnt Thor og Odin siger: ,Tertius est Frisco pacem vo- 
luptatemque largiens mortalibus, cujus etiam simulaerum fingunt 
ingenti priapo^,? — saa tvivler neppe Nogen om, at Lingadyr- 
kelsen har været vidt udbredt i Norden. 

De mange Linga'er, som ere fundne i Norge, lede Tanken 
hen paa det Ord: rot, som forekommer i den ældre Eidsivathings — 
Christenret, og som hidtil har været uforklaret. 

Det heder nemlig i denne Lovs $ 45:4 

! Nicolaysen, l.c. S. 517. Ogsaa paa Ørkenøerne har man i Gravhoie fundet Stene, 

der udentvivl maa have været Linga'er. Der tales saaledes -om en i en Gravhøi i 

St. Olas Sogn paa Mainland funden 6 Tommer lang Mortestoder(?) og et 

Par lignende i andre Høie fundne. Se Ant. Tidsskrift 1852— 1854 S. 152—153. 

En 24 Fod hei Steen, kaldet Rudston, staaer i 12 Fods Afstand fra Kirken i 

Landsbyen Rudston i York Shire i England. Archæol. Brit. Vol. V p. 95—91. 

? Jahrbücher d. Ver. f. Mecklenburgische Geschichte etc. XIII S. 371. Det tor 
være et Stykke af en ved Christendommens Indførelse sonderslagen Linga, lige- 
som den ovenfor S. 193 omtalte i Rodez. 


Ll 


De sitw Daniæ p. 223. Ligesom Rudra er den tredie Person i Indernes (S. ) 
saaledes nævnes her Frey som den tredie i den nordiske Trilogi. Frey har. 
maaske været fremstillet i samme Skikkelse som Rudra i det anseede Billede, E 
som Olaf Tryggvason senderhuggede i et Tempel i Throndhjem, — se Keyser, 
Nordmændenes Religionsforfatning i Hedendommen S 84 — og ligesaa det Vægt- — 
lod af Selv med Freys Billede, som ved Slaget i Hafursfjord faldt i Harald 
Haarfagers Hænder, og som denne forærede Hovdingen, Ingemund Thorsteinson, 
der siden bøg det i en Pung og holdt det høit i Agt. Keyser l. c. S. 86. 

* Norges Gamle Love, udg. af R. Keyser og P. A. Munch. I S. 389.. 


7 


Æ 


"den: 


207 ' 

»Eigi madr a at trua. a finna. a fordædor eda a vit. eda 
blot. eda rot. eda Pat. er til heidins sidar hoyrir.“ d. e. Ingen 
Mand maa tro paa Finn eller Troldmand eller paa Afgud, Offring 
eller Rod eller noget Andet, som hører til hedenske Sæder. Saa- 
ledes oversat af Paus. 

Og ovenfor i $ 24:1 

„Eigi maðr skal hafa i husi sinu staf eda stalla. vit. eda blot. 
eda Pat er til heidins sidar veit.“ 

Efter „blot“ føjer et Haandskrift til: „æðr rott.“ 

D. e. Ingen Mand skal have i sit Huus Stav eller Alter, 
Afgud eller Offring eller hvad, som hører til hedenske Sæder. P. 

Paus har aabenbar ikke forstaaet Udtrykket æot, men har 
ved at oversætte Rod antydet, at han har antaget det for at be- 
tegne en eller anden Planterod, hvilket saavel Sammenhængen 
som Undladelsen af en nærmere Betegnelse af en Plantes Navn 


- eller Rodens Beskaffenhed samt Skrivemaaden: rot og rott, ikke 


rót, forbyde. Derimod har Provst Fritzner i sin Ordbog over det 
samle norske Sprog rigtig betegnet Ordet som Benævnelse paa 


pet Slags Gjenstand for eller Middel ved Afgudsdyrkelse*, uden 
nærmere at kunne angive Gjenstandens Beskaffenhed. 


Det forekommer mig høist sandsynligt, at rot betegner Linga,? 
Rudras eller Civas Symbol. Hertil leder ikke alene Navnets 
Lighed med Ruth og Roth i Frankrig, Rhoden o. s. v. i Tydsk- 
land, men ogsaa den Omstændighed, at der findes Spor til, at 
Saadanne Gjenstande bleve opbevarede i Husene. 

Saaledes berettes i Olaf den Helliges Saga (den udførlige Re- 


daction) om en Familie paa et fremstikkende Næs i Nordlandene, 


at en feed Hest, som var død, af Manden og hans Træl blev flaaet 
°g renset, for at Kjødet kunde opbevares til Føde. Under Ope- 
rationen vilde Trællen, kaste Hestens membrum genitale til Jor- 
> men Mandens Søn løb til, tog den og sprang munter ind 
med den i Stuen, hvor hans Moder, Søster samt Tjenestepigen 
vare tilstede. Han svingede den foran dem med spottende Ord. 
| : Norges gamle Love. S, 383. 

5 Pena sandsynligviis Gaardsnavnene Rotvold, Rotnæs m. fl. (S. 199). 


208. 


Søsteren bad ham bære den ud; men Moderen tog den fra ham, 
tørrede den af og viklede den ind i et Liinklæde tilligemed Plan- 
ter, skikkede til at forhindre Forraadnelse, hvorpaa hun lagde 
den ned i sin Kiste. Mod Hosten tog Konen Linga'en op af Ki- 
sten hver Aften for at dyrke den som sin Gud. Hun drog ogsaa 
sin Mand og Andre over til Deeltagelse i denne Dyrkelse. 

Denne Beretning indeholder den utvetydigste Angivelse af 
Lingadyrkelse i Norge, og, da den er af største Vægt for nærvæ- 
rende Afhandlings Formaal, skal jeg indtage den in originali:' 

„Eftir Dui sem j æinu fornu kuæde visar til bygde a sinu 
andnese nordarliga j Noregi bar sem god langskipahofnn var undir 
fiarri meginbøgdinne ok suo piodlæid einn bondi ok husfreyia 
nókkut olldrut pau attu. ij bórnn son ok dottur at pui sem j upp- 
hafui kuædissins segir ok suo hefr. 


Karll hefir buit atti son 

ok kona olldrut vid sæima bil 

(a) anndnesi dræingr ok dottur 
æinhueriu. driugskyrliga. 


bar var ok præll ok ambatt. bondi uar spakr madr ok ohlutdeilinn 
en kelling var suarkr mikill ok red miog firir hybyla hattum dagliga. 
bondason var katr ok gledefullr glennzsugr ok uppiuodslumikill. 
bondadottir var ellri næm ok natturuuitr boat hon hefdi æigi vid 
fiolmenni upp uaxit. bonde atti etiutik stora er Lærir het. onguar 
skyniar hofdu Pau a hæilagri tru. Suo bar til a æinu alidnu hausti 
at æykhestr kallz do var hann miog fæitr ok med pui at heidnir 
menn hofdu hrossakiot ser til fædu var hestrinn til gerr ok nyttr. 
okjfystuerfleginn var rak þræll af honum j æinu þann lim sem 
eftir skapan natturunnar hafua besskyns kuikende til getnadar sem 
ónnur dyr bau sem aukazst sin a mille ok eftir bui sem fornn- 
 Skalldin visa til hæitir uingull a hestum. ok suo sem þrællinn 
hefir hann af skorit ok ætlar nidr at kasta æ uóllinn hea ser hleypr 
bondason til hlæiannde ok gripr vid ok gengr innj stofu par var 
firir modir hans dottir hennar ok ambatt. hann hristir at peim 
uingulinn med morgum kallzyrdum ok quat visu. 

! Stedet findes i Flateyjarbók, en Samling af Norske Konge-Sagaer. Christiania 

1862. 2 D. S. 331—332. 


Her megit sea per er ambatt 
helldr röskligan þessi Volsi 
vingul skorinn allodaufligr 
af uigs fódur. innan læra. 


Ambattin skellir upp ok hlærr'en bondadottir bat hann vt bera 
andstygd bessa. Kerling stendr upp ok gengr at odru megin ok 
gripr af honum ok segir at huorki þetta ne annat skulu þau onyta 
bat sem til gagns ma verda, gengr fram sidan ok purkar hann 
sem vandligaz ok uefr jnnan j sinum linduki ok berr hea lauka 
ok ønnur grós suo [484] at þar firir mætti hann æigi rottna ok 
leggr nidr j kistu sina. lide nu suo a haustit at kelling tekr hann 
upp huert kuelld med æinhuerium formala honum til dyrkanar ok 
bar kemr at hon uendir Pangat til ollum sinum atrunade og helldr 
hann firir gud sinn læidande j somu uillu med ser bonda sinn ok 
bornn ok allt sitt hyski. ok med fiandens krafti uex hann suo ok 
styrknar at hann ma standa hea husfreyiu ef hon uill ok at suo 
gervu tekr kelling bann sid at hon berr hannj stofu huert kuelld 
ok kuedr yfir honum visu fyst manna færr sidan bonda ok suo 
huerr fra ódrum par til sem kemr at lokum til ambattar ok skylldi 
huerr madr kueda yfir honum visu. fannzst pat a huers þeirra 
ummælum huersu hueriu þeirra var vm gefit.* 

Herefter berettes, at Kong Olaf forklædt var tilstede ved Dyr- 
kelsen af Linga'en, som under Benævnelsen Uølsa eller Vølsa om 
Aftenen gik fra Haand i Haand! mellem Husets Beboere og Gjæ- 
sterne, idet Enhver fremsagde en versificeret Strophe? og overle- 


* Ligesom Linga'en her gik fra Haand til Haand, saaledes sees Linga i Civas 
Haand paa nogle Billeder hos Moor, I. c. f. Ex. Pl. 36 f. 4 og 5. Pl. 43 f. 2. 
* Som et Exempel paa de Vers, hvormed Overleverelsen ledsagedes, hidsættes .det 
ferste, der fremsagdes af Konen, idet hun overleverede Linga'en til sin Mand: 
Aukin ertu Uolse 
Ok vpp vm tekinn 
lini gæddr 
en laukum studdr 
þiggi Maurnir þetta blæti 
en þu bonde sealfr 


ber þu at per Uolsa. 
Vidensk.-Selsk. Forh. 1866. år 


210 


verede den til en Anden. Da den kom til Kongen, slængte han 
den hen til Hunden, hvorover Konen blev vred og irettesatte ham, 
fordi han kastede et ,heilagt bleti* til Hunden. Nu kastede Oiaf 
sin Forklædning af og formaaede Folkene til at vedtage Chri- 
stendommen. 

Det tør vel ogsaa antages, at det har været en Linga, hvor- 
om der i Holmverjusaga berettes med de Ord: „Enn er þor- 
steinn kom i hofid fiell hann framm fyri stein þann er hann var 
vanur ad blota.^'  Steenhuggerkunsten havde nemlig dengang 
ikke naaet op til at kunne frembringe et Gudebillede i Menne- 
skeform, hvorfor man maa antage, at den her omtalte Steen har 
været en Linga, enten, tildannet som saadan eller maaskee blot 
en opreist Steen. Ogsaa utilhugne opreiste Stene dyrkes i Indien 
som Linga'er. 

Man har paa flere Steder i nordiske Gravhoie fundet Urner 
af Glas, hvori brændte Been og Aske have været indesluttede. 
Nogle af disse have Linga-Form d. e. ere eylindriske og kuppel- 
formige i den lukkede Ende, aldeles som den indiske Lingaskik- 
kelse. Blandt disse Glasurner ere flere, som have indslebne Ova- 
ler i parallele Rader. En saadan, som er funden i en Gravhøi 
paa Gaarden Sætrang paa Ringerige, og som opbevaresi det 
norske Universitets Museum (No. 625) har 39 (3 X 13) saadanne 
Ovaler i fire Rader; og en anden i samme Museum (No. 1301) 
fra en Gravhøi paa Gaarden Vatshuus i Kleps Pgd. paa Jæderen 
har 13 Ovaler;? en tredie (No. 1862) fra en Gravhøi paa Gaar- 


Ved de følgende Overleverelser variere Udtrykkene noget, men Enhver gjen- 
tager: „þiggi Maurnir þetta blæti,“ hvilken Sætning i Bjørn Haldorsens Lexicon 
oversættes: ,Onde Aander annamme dette Billede.” 

» Holmverjusaga, udgiven i Holum 1756, S. 122. 

Danske Archæologér have anseet disse Urner for Bægere, der ligesom andre 


N 


Huusholdningskar ere blevne brugte som Gravurner. Formen saavel af Urnerne 
som af de paa samme anbragte Slibninger og disses Antal (hellige Tal) fore- 
komme mig at antyde, at de specielt ere forarbeidede for at tjene som Gravur- 
ner. Cfr. hvad jeg om Tallet 13 har anført i Selsk. Forhandl. for dette Aar 
S. 144 flg. Ogsaa Tallet 7 sees, skjønt paa en anden Maade, at være anvendt ved 
Formen af indiske Gravkar. Se S. 189 ovenfor. Et i det kongl. danske Mu- 


211 


« 


/ 
den Glamsland i Vestre Molands Pgd., Nedenæs Amt, har to Ra- 
der, 7 i hver Rad; en fjerde (No. 892) fra en Gravhoi paa Gaar- 
den Bringsjord i Lyngdals Præstegjeld har 3 Rader, 7 i hver 
Rad. I 1865 indkom til Bergens Museum en lignende Glasurne 
med slebne Ovaler, hvis Antal ei angives, fra Gravkammeret i en 
Gravhøi paa Gaarden Eide i Selje Pgd. i Bergens Stift. 

Et Par i danske Gravhøie fundne have lignende Ovaler ind- 
slebne.! Overeensstemmelsen tyder paa Vedtægt; og jeg kan ikke 
tilbageholde den Conjeetur, at Ovalerne i sin ZEgform symboli- 
serer den fra Linga udgaaende Spire til nyt Liv, ligesom de paa 
den ovenfor Side 188 afbildede Linga i et Elloratempel symbolise- 
rer den samme Spire ved derpaa anbragte Menneskehoveder. Jeg 
har ogsaa læst nogensteds, uden nu at erindre hvor, at man i en 
nordisk Gravhøi har fundet en saadan Glasurne staaende med 
Aabningen nedad, eller just i den Stilling, hvori Linga'en pleier 
fremstilles. Ogsaa i indiske Topers Gravkammere har man an- 
truffet Urner af Lingaform, deels af brændt Leer, hvælvede over 
Reliquierne, indesluttede i mindre Urner, deels af Chrystal, med 
brændte Been indlagte i Fodstykket.? I England har man fundet 
Gravurner af samme Form. I en Gravhøi i Buxton common, 9 
eng. Mile i N. O. for Norwich, stødte man paa en saadan, hvæl- 
vet over Brudstykker af Been, som antoges for at være brændte.’ 

Jeg skal her til Sammenligning meddele Træsnit af den oven- 
anførte Glasurne fra Sætrang, af en i England funden samt af 


seum opbevaret Laag til et Gravkar, forhen betegnet som en Hjelm- eller Skjold- 
prydelse (?), No. 153 hos Worsaae, ældre Udgave, No. 208 i den nyere, har et 
i Spir med en rund Skive paa Toppen og under denne 7 Ringe. 

Se Worsaae, Afbildn. fra det kongl. Museum etc. (Udg. af 1854) No. 242. Ann. 

f. nord. Oldk. 1844—1845. T. XII No. 108, 110. 1850. T. II fig. 4. 
Cunningham, The Bhilsa Topes p. 325, 331. 

Archeologia (Britannica). Vol. XIII p. 404—405. Det er vistnok saa, at 

Urnerne ikke sjelden ere stillede med Mundingen nedad i den Hensigt bedre at 

bevare de under samme nedlagte Reliquier; men jeg sigter her blot til saadanne, 

hvis Bund er kuppelformig, og som ikke synes at have kunnet være tjenlige til 

Brug i Huusholdningen, men maaskee alene ere forarbeidede for at tjene som 
Gravurner. : 


14* 


: 212 


den ene af to lignende fra Gravkammeret i en Tope ved Sat- 
dhára i Central-Indien. 


SLY 


ITRE Y 
fra Indien. 


fra Norge. 


Jeg nærer derhos megen Betænkelighed ved at gaa ind paa 
den Anskuelse, at en i en dansk Gravhøi funden Glasurne med 
tilsyneladende Stet kan have tjent som Bæger. Man kan nemlig 
vanskelig forestille sig, at der i de raae. Hedningers Drikkelag 
blev iagttaget saadan Forsigtighed, som der skulde til for at faa 
et høit smalt Glasbæger med liden Stet til at staa. Det forekom- 
mer mig rimeligere, at nysnævnte Urnes formeentlige Stet er et 
Top-Ornament, og at Urnen specielt er forarbeidet for at tjene 
som Gravurne. Lignende Top-Ornamenter findes eller fandtes 
paa flere indiske Gravmonumenter (Toper) anbragte pda Toppen 
af et Spir, under Navn af Chhatta, der tillige betyder en Para- 
sol! Parasollen har nemlig i Indien fra umindelige Tider af været 
betragtet som et Hæderstegn, der ene tilkom Konger og Gjen- 
stande, der ansaaes for hellige. Min Conjectur om den nysnævnte 
danske Glasurne vil forhaabentlig hos Læseren vinde i Sandsyn- 
lighed ved at see den sammenstillet med en i en indisk Tope 
funden Chrystalurne, i hvis Fodstykke Beenstumper vare indlugte. 

Jeg tror mig berettiget til heri at see Spor af Qivaisme, lige- 
som jeg formener, at de deels i nordiske deels i indiske Gravmo- 

! Saadanne lingaformede Toper, deels med een, deels med flere Parasoller, sees 
afbildede hos Cunningham l. c. Pl. III og VIII. En Tope eller Dagoba paa 
Ceylon kaldes Guld-Parasollen, fordi Skiven paa Toppen af dens Spir er eller 


var forgyldt. 


213 


E. uu | 
fra Danmark.) fra Indien.? 


numenter fundne Nødder, Kirsebærstene og Sædefrø sigte sam- 
mesteds hen.” Naar Frugten er moden, falder den til Jorden og 


Efter Afbildning i Annal. J- nord. Oldkynd. 1844—1845. Tab. XI 109, 11, Stør- 
relse. 
Efter Cunningham, The Bhilsa Topes. Pl. XXVI f. 4, halv Størrelse. Skiven " 
paa Toppen er i Træsnittet ikke godt gjengivet. Jeg bemærker derfor, at den 
i Originalen er rund. 
I den saakaldte Skiphaug i Hafslo Præstegjeld, Bergens Stift, fandtes 8 Alen 
under dens Top et firkantet Gravkammer, bedækket med en Skifersteenshelle, 
hvorpaa var udgravet nogle temmelig regelmæssige Snirkler, under hvilken man 
fandt en Mængde Kirsebærstene. Nord. Tidsskr. for Oldk. III S. 253—254. 
Nicolaysen le S. 460. I en Gravhøi paa Langeland fandtes blandt Skeletter, 
Flinteredskaber og Ravsager en stor Mængde Skaller af en vegetabilsk Substants, 
som strax bleve erkjendt for Boghvedeskaller. Annaler for nord. Oldk. 1840 — 
1841. S. 164—165. — I en Gravhoi i Sverige fandtes Hasselnodder. (Svensk) 
Antiqu. T idskrift. I S. 189. — I Tydskland fandtes i Grave ved Selzen Has- — 
selnødder i Bronceskaale. Saadanne vare ogsaa fundne i en Urne ved Lange- 
wied. Lindenschmit, Das germanische Todtenlager bei Selzen. S. 28. — Ogsaa 
i England har man i Gravhøie fundet Hasselnodder. The Archæological Journal. | 
Vol. VI p. 102. I Ariana ant. p. 106 og fl. St. omtales Sædefrø (seeds) fundne 
i afghaniske Toper. Cunningham omtaler lignende, fundne i Bhilsa-Toperne, samt 
beretter, at han i en saadan fandt Noget, som lignede caleinerede Nøddeskal 
(something like calcined nut-shells). Bhilsa Topes p.345. Buddhisterne i Tibet 
ruge endnu at nedlægge Sædefrø af forskjellige Arter Hvede, Byg, Riis, Erter 
med store Mænds jordiske Levninger. Cunningham, Ladak p. 309. 


* 


^ 214 


raadner, men Frøet spirer op til nyt Liv, et passende Symbol paa 
det forventede nye Liv.! 
Lignende symbolisk Betydning tilkommer udentvivl de æg- 


formede oftest hvide Stene, som ere antrufne deels i buddhistiske, 


deels i nordiske Gravmonumenters Celler.? 
Helleristninger.? Blandt den Masse af Helleristninger, 
som sees paa Bjergflader i Norden, især i Bohuslehn, forekomme 


' talrige Personer afbildede med fremstaaende Linga, og iblandt 


disse er især een mærkelig ved sin Størrelse. Det Feldt, hvori 
han er anbragt, er ristet paa en sagte heldende Bjergflade i Gaar- 
den Lisleby's Udmark i Tanum Sogn. Personen er syv og en 
halv Fod lang, uden at regne den opløftede Arm, som i Haanden 
holder et Spyd af lignende Længde, medens de mange hundrede 
Menneskefigurer, som findes paa andre Risininger i Lehnet, paa 
en enkelt nær ikke ere mere end tredive Tommer og derunder 
(oftest 10 til 30") i Længde. Denne paafaldende Forskjel i Stor- 
relse synes at betegne Colossen som en Centralfigur af særegen 
Betydning, og den ,ingens priapus*, hvormed han er udrustet, 
` ; 
! Indernes Lære om Sjelevandringen var ikke ubekjendt i Norden. I Efterskriften 
til Helgaquida Hundingsbana II heder det: „Det var Tro i Fortiden, at Menne- . 
sker bleve gjenfødte (endrbornir);* i Sigurdarquida III str. 44 yttrer Høgni det 
Ønske, at Gudrun aldrig maa blive gjenfødt; og i Atlamaal str. 85 siger Gudrun, 
at Døden fører hende til et andet Liv (i ljos annat). Mythen om Gullveig, som 
blev tre Gange brændt og tre Gange født (Vøluspå str. 25) tyder paa samme 
Tro. Selve Asalæren om faldne Heltes Glæder i Valhal synes at være en Gjen- 
klang af Buddhismens Lære om, at de ypperste Helgener, efter endt Sjelevan 
dring henflyttes til Tuschita, af Barthélemy de St. Hilaire — le Bouddha p. 
30 — oversat: le séjour de la joie, Glædens Hjem, altsaa identisk med Asalæ- 
rens Gladsheim. 
Jeg har givet en kort Oversigt over saadanne Fund i Antiqv. Tidsskrift 1852 
— 1854 S. 312—313. Flere tildeels senere „gjorte Fund af saadanne Stene om- 
tales af Nicolaysen i hans Norske 'ornlevninger S. 69, 205, 350, 370, 399, 
408, 471, 486, 490. Troen paa Sjelevandring var af Celterne antagen før Christi 
Fødsel. Cæsar de bello Gallico I. VI siger herom: ,Imprimis hoc volunt (Drui- 
des) persvadere, non interire animas, sed ab aliis post mortem transire ad alios; 
atqve hoc maxime ad virtutem excitari putant metu mortis neglecto.* 
3 Holmberg, Skandinaviens Hållristningar. Tab. 13 & 14, of. S. 97—98. 


215 


tyder hen paa Lingadyrkelse. At Figuren har været Gjenstand 
for en Art hellig Ærefrygt, synes at fremgaa af den Omstændig- 
hed, at Helleristninger og Gravhøie ingensteds ere talrigere end 
i Nærheden af den. Hr. Holmberg, som med større Flid end 
nogen Anden har undersøgt Ristningerne, siger saaledes S. 89— 
90: „I arkeologiskt hänseende år Tanums härad af största märk- 
värdighet, i anseende til den ovanliga rikedom paa fornlemningar 
af olika slag, som det äger at framvisa. Grafhögarnes antal upp- 
går til ett par tusinde . . .... ock hüllristningarne inom blott 
Tanums socken utgöra ett större antal ån alla i det öfriga Norden 
tilsammans.“ 

En lignende Centralstilling indtager en Figur i Brastads So- 
cken, Stångenäs herad.! Den er nemlig omtrent dobbelt saa stor 
som de største blandt de øvrige i Herredet. Herom siger Holm- 
berg (8. 125): „Näst Tanum finnes i Bohuslän ingen trakt, som 
pä så ringa areal innehåller så många minnesvårdar som Bra- 
stad.“ Og om nysnævnte Figur heder det paa næste Side: „Näst 
mansbilden på Tab. 14 & 15 fig. 37 er denne den største i sitt 
slag.* — Naar man sammenligner disse Figurer med Beskrivelsen 
over Friceo hos Adam af Bremen, ledes man til at antage, at de 
her omtalte store Figurer forestille Frey, og at denne Gudi Nor- 
den har overtaget Civas Rolle? som Psychopomp, eller som den, 
af hvem man ventede Hjælp paa Reisen til Valhal; og at man 
deri kan finde Aarsagen til, at det største Antal Helleristninger 
ere blevne grupperede omkring hine Billeder. Det er forøvrigt 


! Holmberg l. c. Tab. 33 & 34. 
Om Vanadis (Freya) siger. Karamsin, Hist. de l'empire de Russie, trad. par 
Thomas et Jaubert. I p. 105: — „cest bien probable, que les Goths emprun- 
terent aux Slaves cette divinité et que c'est elle qui portait le nom de Siva" 
Forestillingerne om Frey og Freya flyde undertiden sammen i den nordiske My- 
thologi. De mange Spor efter Lingadyrkelser i Norge tør vel staae i Forbin- 
delse med den store Udbredelse af Freys Dyrkelse. Keyser siger i sin Bog om 
Nordmændenes Religionsforfatning å Hedendommen, S. 66, efterat have talt om 
Odins og Thors Dyrkelse: ,Endnu hyppigere ere de Spor, som i vore gå mee 
Sagaer findes til Freys, Frugtbarhedens Guds, udbredte Dyrkelse blandt Nord- 
mændene ;' hvorefter han anfører mange Exempler derpaa. 


216 


ikke blot den reproducerende Egenskab, Frey deler med Rudra 
eller Civa; men han synes tildeels ogsaa at have været Repræ- 
sentant for de ødelæggende Naturkræfter; der tillægges ham nem- 
lig et udmærket Sværd,! — et Vaaben, som han ikke synes al 
have nogen Brug for i de Forretninger, som Mytherne tillægge 
ham, men som synes at være en Antydning af Forretninger, som 
ikke Mytherne have opbevaret, men som maa have bestaaet i 
Sværdets sædvanlige Gjerning, Ødelæggelse, just den samme, som 
tilskrives Rudra, deri Regelen afbildes med Sværd og andre dræ- 
bende Vaaben.? Frey raader forøvrigt ligesom Rudra for Regn 
og Solskin.3 . 

Guldbracteaterne.  Blandt de talrige Guldbracteater fra 
hedensk Tid, hvilke opbevares i de nordiske Museer, og som ere 
fundne i Jorden, tildeelsi Gravhøie, er der mange, som fremstille 
et Menneskehoved paa Ryggen af et fiirføddet Dyr med Horn. 
Jeg har i en ældre Afhandling* søgt at vise, at disse ere Efter- 
ligninger af Billeder, hvori Civa sees ridende paa eller staaende 
hos sin Oxe, Nandi, og har støttet min Conjectur ved at paavise 
Ligheden mellem adskillige Monogrammer, som ere fælleds for 
de nordiske Bracteater og de indobaktriske Mynter. Idet jeg hen- 
viser til den nævnte Afhandling, maa jeg her kun tilføie, at den 
Hestehale, som sees paa nogle af de afbildede Oxer, synes at be- 
tegne den lille tibetanske Oxe, Yak, hvis Hale ligner Hestens. 
— Som Spor af Civaisme paa Bracteaterne tor vel ogsaa de Slan- 
gefigurer gjælde, som paa nogle af dem ere anbragte ved Siderne 
af de omtalte Hoveder, saasom paa No. 81, 102, 130, 143 i Atlas 
for nordisk Oldkyndighed, — uagtet de ikke som paa Qivas in- 
diske Billeder, f. Ex. Pl. 14, 17, 18 hos Moor, have faaet Plads om 
Hals, Arme og Been, hvilke Legemsdele paa Bracteaterne mangle. 

! Skirnismál str. 9. 

? Saadanne Billeder ere at see hos Moor l. c., hvor Civa under forskjellige Navne, 
f. Ex. Devi, Mahadeva, Bhaivava, o. &*v. afbildes med Sværd, Pl. 7, 21, 
24, 25, 26, 34, 35, 36, 40, 41. 

3 „Freyr er hinn ågætasti af Åsum; hann rædr firir regni ok skini sólar, ok par med 
ávexti jardar.* Snorra Edda, Gylf. ed. Rask S. 28; i Egilsons Udgave S. 16. 

3 Vid.-Selsk. Forhandl. for 1858 S. 196 flg. 


217 


Venusbjerget. Med Rudradyrkelsen synes Sagnet om Ve- 
nusbjerget at staa i nær Forbindelse. Her holdt Fru Holla i 
underjordiske Sale sit prægtige Hof, og en og anden Mand kom 
til hende og levede der i Vellyst og Glæde. Sagnet navngiver 
enkelte Personer, som besøgte Orgierne der. Især er Sagnet om 
Tannhäuser, som efter Besøget hos Holla saa inderligen længe- 
des efter igjen at optages i den christelige Kirke, men af Paven 
med Strænghed blev afviist, meget interessant. Efterhaanden 
som Christendommen fik Overhaand over Hedenskabet, have de 
vedholdende Rudradyrkere seet sig nødte til at forlægge sine 
Feste til Skove og Bjerge; og en og anden tilsyneladende Om- 
vendt har vel følt sig hendragen til Deeltagelse i de sandselige 
Nydelser, som den gamle Gudstjeneste tilbød. Dette kunde ikke 
altid blive skjult for den christne Geistlighed; og fra denne skri- 
ver sig vel Navnet Venusberg, som Betegnelse af de Udsvævelser, 
som der gik i Svang.! 

Man antræffer i Norge nogle Steder Gaardsnavnet Freberg, 
som synes at være en Overgang fra Freys eller snarere Freyas 
Bjerg, der tyder paa Slægtskab med Venusbjerget. | 

Kodyrkelse. Med Lingadyrkelsen stod Dyrkelse af Koen, 
Civas Yndlingsdyr, i Forbindelse, ligesom endnu i vore Dage 
Hinduerne ansee Koen for et helligt Dyr og i sine gamle Love 
have Bestemmelse om Livsstraf for den, som dræber en Ko, og 
de besmøre sig med Koskarn som et saare heldbringende Middel 
0-8. v.? Saaledes finde vi ikke blot i Billederne paa Bractea- 
terne. Spor til lignende Dyrkelse i Norden, men ogsaa et Par 
Angivelser af, at saadan Dyrkelse fandt Sted. Det heder saale- 
des hos Snorre,? at Kong Olaf Trygvesson under et Ophold paa 
Karmøen kom i Samtale med en gammel og meget ordklog Mand, 


| DW gives Steder i Tydskland, som hede Wennsberg, hvilket synes at me 
å en Overgang fra Venusberg. ; | 
Wardle I P. XLIII 249. Koen sees ogsaa jævnlig i Forbindelse med Linga, 
, Masom hos Moor l c. PI. 25, 26, 83, 84. 
Olaf Tryggvessons Saga, cap. 71. 


218 


der fortalte ham, at Augvaldnæs var opkaldt efter en Konge ved 
Navn Augvald, der gjorde store Offringer til en Ko, som han 
førte med sig hver Gang, han foer, og ansaa det tjenligt for Hel- 
breden at drikke af dens Melk. Da Kongen var falden i en 
Kamp, blev han høilagt tæt ved kora og ien anden Høi kort 
derfra blev Koen lagt. 

I Peder Claussøns Oversættelse findes tilføiet: ,dog lod han 
(Olaf) begge Høie opkaste og fandt Kong Augvalds Been i den 
ene og Kobeen i den anden*. Dette Tillæg findes ikke i Aalls 
Oversættelse og maa derfor skrive sig fra et andet Haandskrift. 
At dette Sagn hviler paa historisk Grund, finder en Støtte i Op- 
dagelsen af en høilagt Oxe i Jylland. Herom heder det:! ,Tæt 
søndenfor den indre Deel af Koldingfjord imellem Straarup, Re- 
bek og Tved, i Dalby Sogn, Tystrup Herred, Haderslev Amt, 
paa den øverste Skrænt af en Dal, der strækker sig op imod 
Fjorden, laa en langagtig Gravhøi . . . . , . . I denne Høi fand- 
tes i 1840 et Gulddiadem, og ved en af Adjunet Borgen og 
Stedets Eier, Kammerraad Kjær til Straarup, foretagen Eftergrav- - 
ning fandtes fremdeles midt i Høien i tør sandblandet Muld Ske- 
lettet af en Oxe med Hovedet imod Øst og liggende paa Siden 
med bøiede Been, og tæt østenfor dette to Side om Side opret- 
staaende Stene med Fladside mod Høiens Indre, formodentlig 
Opstandere af et nu forstyrret Gravkammer.* Det fundne Guld- 
diadem, formet som en Ring, veiede 26 Lod og havde paa Ind- 
siden indridset de fem Runer NN pR $& d. e. Luthr a, hvilket 
paa anførte Sted forklares Lødr å d.e. Lødr eier (det). Ogsaa i 
den store, i Aaret 1834 aabnede Flaghaug ved Augvaldnæs Kirke, 
hvor Sagnet angav Koen at være høilagt, hvorfor den forhen kald- 
tes Kjyrehaugen, fandt man en massiv. Guldring, vægtig 407 Lod, 
og et næsten uddøet Sagn berettede, at en hellig Ko med Guld- 
klave paa var begraven et Sted paa Præstegaardens Grund.? 

Og om den svenske Konge Eistein Beli? berettes i Ragnar 
» Annaler for nord. Oldkyndighed 1842— 1843 S. 167. 

* Urda II S. 327, 331—232. 
.9 Namnet Beli kan vel hafva sin uprinnelse af Belja och Böla eller af en så 


219 


Lodbroks Saga, at han i Upsala foretog store Offringer, og at 
man der havde en Ko, kaldet Síbilja, som man havde stærk Tro 
til, og som var saa frygtelig, at Mænd ikke formaaede at holde 
Stand, naar de hørte dens Røst. Denne Ko pleiede Kongen at 
stille i Spidsen for sine Fylkinger, og der fulgte hende en saa 
stærk Djævelskraft, at hans Uvenner, naar de hørte hende, bleve 
saa øre, at de gave sig til at slaaes indbyrdes.! Længere hen? 
heder det, at der blev offret meget til Koen, førend hun vilde 
afsted imod en da indtrængende Hær, anført af Ragnar Lodbroks 
Sønner. Ved et senere indtruffet Angreb af Vikinger sendte Eistein 
Budstikke om, for at kalde Mandskab sammen, og lod blandt Andet 
sige: „Vi skulle have med os Koen Sibilja, vor Gud.*? 

Paa Vigerøen, en stor Ø ved Kysten af Søndmøre, sees mange 
gamle Gravhøie, hvoriblandt en, som Bønderne kalde Ertehaugen, 
ifølge Neumann en Forvandskning af Herthohaugen, hvori forme- 
nes en Konge eller Høvding ved Navn Hertho at være degree, 
ifølge et gammelt Vers, siger N. , saalydende: 

Kongen Hertho 

Hviler i Ro 

Med sin Guldko* 

Nord for Kirken.* | 
kallad förtrollad oxe eller ko, som Eisten fört med sig i fält.“ 0. Dalin, Svea 
Rikes Historia. I 8. 449 Note. 


Fornaldar Sögur Nordlanda, udg. af C. C. Rafn. 1 B. S. 254-55. 
Ib. S. 260 
»Ver skulum hafa med oss kúna Sibilju, god várt.“ Ibid. S. 270. 
Ved de gamle Inderes Offringer fremstilledes Civas Billede af Sølv og Koens 
Billede af Guld. Transact. of the Roy. Asiat. Soc. Vol. II p. 279 note. Her- 
med kan sammenlignes Freys Billeder af Sølv og, om det af N. anførte Sagn 
hviler paa historisk Grund, Koens Billede af Guld. Foruden det ovenfor S. 206 
` Anm. omtalte Freysbillede af Sølv omtales ogsaa i Isl. S. 174, 175 og Forn. 
> 19 22.96 et andet Freysbillede af Sølv, som i Norge forsvandt for Inge — 
mund den Gamle og foer til Island, hvor han senere fandt det igjen. Dei 
Norden fundne Linga'er ere alle af hvide eller hvidgraa Steenarter, formeentlig 
med Hentydning til, at Inderne, som have bestemte conventionelle Farver for 
hver Guddom, stadigen fremstille Civa hvid. Ogsaa Linga er i Regelen hvid, og ie 
er ihvorvel den undertiden forfærdiges af mørke Steenarter, bliver den gjerne hvid — 


PE 


a 


* 


220 


Hvormeget man end af disse Beretninger bortskjærer som . 
Fabel, bliver dog den Sandsynlighed tilbage, at Kjør heri Norden 
i Hedendommens Dage have, ligesom i Indien, været Gjenstande 
for religiøs Dyrkelse. 


Hr. Holmboe fremlagde og meddeelte Oversigt over Indholdet af 
følgende to Afhandlinger af Hr. Toldinspecteur Schive. 
Fremstilling 
af engelske og nordiske Mynters Vægt, fornemmelig i 9de og 10de 
Aarhundrede, og Forsøg til deraf og af andre Oplysninger at bestemme 


Myntvægternes Størrelse og Forhold til hverandre. 


1. Engelske Mynters Vægt. 
For a. Egbert (802—837) er hos Ruding! opgivet 8 Mynter, som 
tilsammen veie 159,10 Grains. 
Troyvægt 
i Medium. 
Grains = Æs — Grammer. 


19,887 22,558 1,288 


Mynter Grains 


- b. Æthelvulf (837 --858) 
hos samme ^7 tils. 138,6 19,80 22,459 1,282 
- €. Æthelbert (860—866) 

— 8 -''54"5 182 2070 1182 
- d. JEthelred I (866—871) 

— e -..40715 17856 23056 1095 


tet. I et i Madras Journal for April til Sept. 1858, p. 56 note aftrykt Brev 
heder det: „En Ven skriver, at i Provindsen Kunawur og i Landsbyerne paa 
Himalayas Høie opstiller man paa Marken en Steen, hvis Midte og Top bliver 
hvidtet, og Toppen erholder derhos et Mærke af fem Fingre i rød Okker. Paa 
denne offres Blomster for Planternes Trivsel. Ligesaa kan man i det sydlige 
Indien overalt see den hvidtede Steenskive (splinter of stene) med rød Top op 
stillet under et Træ i Agre og Haver, bekrandset med nogle Blomster. 

5 Urda, I S. 70. N. gjør herved den Bemærkning, at Søndmøres Almue, ligesom 
Almuen i Nordfjord, i Udtalen kaster ethvert Begyndelses-H bort, ligesom de 
lægge det til, hvor et Ord begynder med en Vocal eller en Diphthong. En Hest 
kalde de en Est, men en Aand kalde de en Haand. 

! Ruding Annals of the coinage of Great Britain and its dependencies. London 1819. — 


221 
Troyvægt 
i i Medium. 
For e. Alfred (871—901) Mynter Grains Grains — Æs = Grammer. 
yngre og ældre 14 tils. 289,275 20,66 23,437 1,338 
- — do. yngre og gode ` 
MB Hawkins! >. . Jf dd 1052490. :21,238. 1,504 
- f. Edward den Ældre | 
(901—925) efter Ruding 27 - 643,05 23,817 27,015 1,542 
- g. Æthelstan (925—941) 


efter do. . . 43 - 969,60 22,55 25,57 1,460 


= do. efter Hawkins | =o. . . . 29,00 30,0088 1,490 
- h. Edmund (941—946) 

NEU .— ..—- UC. AO 7689 LO 
- i. Edred (946—955) ; 

efter Rading . . . 25 - 527,60 21,104 23,938 1,367 


7 k. Edvig (955—959) eft. do. 8 - 469,10 21,137 23,976 1,369 
-~ l. Edgar (959—975). Hos Ruding opgivet 22 Mynter, tilsam- 


men EE . . s AAO Grimms, == 501,4731 Me. 
For denne Konge er hos Hildebrand? opgivet 
21 Mynter |. . . . — 32,23 Grammer = 568,0114 - 


Tilsammen — 1069,485 Æs. 
Medium af 43 Stykker — 24.87 Æs -= 1,420 Grammer. 
Mediet hos Ruding af 22 Mynter = 22,8 Æs — 1,301 Gram., 
hos Hildebrand af 21 Stykker — 27,048 Æs — 1,544 Grammer.? 
* m. /Ethelred II (978—1016). i 
Hos Hildebrand 329 Stykker, tils. 8469,5534 Æs — 483,56 Gr. 
» Ruding 15. sent! ALBO... GN 
» Holmboe? 33 Eper 818,0000 - — 46,70 + 
Tilsammen — 9681,9034 Æs — 552,775 Gr. 
i Hawkins, The silver' coins of England, London 1841. Han angiver, at Alfreds 
Yngre Mynter veie 24 Grains Troyvægt — 27,233 Æs og ere af godt Sølv; de — 
Å ældre ere derimod af slettere Sølv og mindre vægtige. | T 
i Hildebrand, Anglosaxiska Mynt i svenska kongl. Myntkabinettet. Stockholm 1846. 
: Edgars Mynter holde efter Hawkins mindre end Forgjængerens i Vægt "- kun 
"ed til 22 Grains Troyv. Mediet heraf 21 Grains — 23,82 Æs — 1,360 inget 
RE lolmboe, Mynter fra Middelalderen, fundne ved Egersund. Urda I B. 4 H. 
icis engen a.: qu v 


| 


222 


De hos Hildebrand anførte 329 


Stykker veie i Medium . . . 25,74 Æs — 1,469 Gram. 
De hos Ruding anførte 15 Styk- 

ker veie i Medium . . 20,20 + += 1,500 å 
De tii Holmbot'eiførte 28 Styk- | 

ker veie i Medium . . . . . 249 - —41,45 - 


Af samtlige 377 Mynter er Mediet 25,681 Æs — 1,466 5 Gram. 
For n. Knut den Mægtige (1016—1035). Ældre Mynter. 


Stykker. Hildebrands Typ. Æs Æs =Gm. 
af A hos Konferentsr. Thom- 
sen i Kjøbenhavn . . 53,33 
T af A i det kgl. danske Mynt- 
kabinett ; 3s vo -e 27,50 80,83 — 4,614 


3 af B i det kgl. danske Kabinet 73,25 
i af B i det n. Universitetskab.. 19,50 
7 at E og A, E og B, Bog E i d. K. 179,50 
2 af A og E i Bergens Museum 52,00 231,50 13,216 
9, deraf 6 af A, 2 afB og 1 af C i det kongl. 

Kabinet i Stockholm . . . . a... 282,071 19,250 


92,75 5,295 


Tisiinmels — 637,151 36, 5,375 
Medium af 25 Stykker — 25,486 Æs — 1,455 Gramme. 
- Samme Konge. Efter yngre Myntfod. 
Stykker. Hildebrands Typ. Æs = Grm. 
af E (Holmboe, det Egersundske 
Fund) veiede tilligemed ` 


43 — — i Bergens Museum . . . 4811 274,68 
50 af E i Myntkab. i Stockholm . . 980,84 56,00 
392 af G iUniversitetskab. (Egers.-F.) 6720,00 383,70 
50 af G iStockholm, vide Hildebrand — 919,53 52,50 
86 af G i Bergens Museum (Egers.-F.) 1466,00 83,69 
50 af H i Stockholm . 963,325 55,00 
20 af I i do. FEN MEN 
4 af K. i GSE o 


924 Stykker veiede tilsammen : -i s- . 16315,384 931,53 
Medium — 17,657 Æs — 1,008 Gramme.? | 
! Efter Hildebrand er Mediet af 174 Stykker for denne Post = 19,14 Æs = 


223 


Iblandt Mynterne af Hildebrands Typ E i denne Post ere 
udentvivl nogle medtagne, som paa Grund af deres Størrelse 
og Vægt burde henregnes blandt Knuts ældste engelske Myn- 
ter, men da deres Antal ei kan være stort, forsvinder den 
større Vægt i Mediet af den hele Mængde. 


Foro. Harald Knutssøn (Harefot, 1035 — 1040). 
Stykker. Hildebrands Typ. 


— Grm. 
50 af A i det kongl. svenske Kabinet 919,54 52,50 
50 af B i do. do. 963,32 55,00 
100 Stykker tilsammen : 1882,86 107,50 
Mediet — 18,83 As — 1,075 Gramme. 
- p. Hardeknut (1040 —1042). 
Stykker. Hildebrands Typ. s == Grm. 
af A i det kongl. svenske Kabinet 58,82 3,33 
10 af A (Var. a) i do. 194,42 11,10 
15 af B i do. 294,25 16,80 
2 af B i Universitetskabinettet 39,00 2,23 
15 af AogB i det kgl. danske Kabinet 288,99 16,50 
45 Stykker veiede tilsammen . : > 874,98 49,96 
Medium — 19,44 Æs — 1,11 Gramme. 
`q. Edward Confessor (1042—1066). 

Stykker. Hildebrands Typ. Æs = Grm. 
30 af A i det kgl. svenske Kabinet 562,23 32,10 
22 af b dde. do. 412,31 — 23,54 
BE Odde do. 572,74 32,00 
79 af D i de do. 553,65 31,61 
146 af E ande do. 311,06 17,76 
ARR Btykker veie tilsammen 2411,99 137,71 


Medium — 18,99 Æs — id 08 pe | 
Af de Mynter, som maa antages at henhøre til Edward Ede 
fessors senere Regjeringsaar, have følgende efterstaaende E 


1092 Gramme; en Vægt, som maa ansees paalideligere end den wo din: større — 
Mængde uddragne, da denne tildeels bestod af Myntstykker fra det Egersundske e 
Fund, som vare pen medtagne ved at have henligget i Jorden. 


r 


224 


i 
Stykker. Hildebrands Typ. Æs = Grm. 


af E, i det kgl. svenske Kabinet 148,88 8,50 
9 af F i do. do. 197,04 11,25 
2 af G i do. do. 43,44 2,48 
stk H i do. do. 23.12 1,32 
Å Stykker veie tilsammen . 412,48 23,55 


Medium — 24,26 Es == 4 385 peius 


2. Danske Mynters Vogt. 
For a. Sven Tjugeskegg (986—1014). 
1 Mynt veier efter Opgave 
27,54 cøllnske Eschen = 25,92 Æs 
1' do. i den Reichelske Sam- 
ied i St. Petersburg 
38 russiske Doli — 29,56 Æs 55,48 Æs — 3,167 Gr. 


Medium — 27,74 Æs — 1,583 Gramme. 
- b. Knut den Mægtige (1014—1035). Ældre Mynter. 
Mynter. Hildebrands Typ. Æs Æs = Grm. 
5 af A i det danske Kabinet 115,25 


4 af A i Konfsr. Thomsens Saml. 106,64 221,89 12,668 
1 af B i det danske Kabinet © 25,25 1,442 
3 af blandede Typer (E og A) i do. 72,00 4,110 
8 af A i Stockholms Kabinet 220,164 12,570 
1: af B i do. do. 22,244 1,270 
1 af A i Universitetskabinettet i Chnia. 25,00 1,420 
ET Stykker veie tilsammen . . ed 586, 36.548 33, 480 


Medium — 25,50 Æs = | 1456 Gramme. 
- Samme Konge. Efter yngre Myntfod. 
Stykke 
1 med Revers: ALFNODINLVND 
i det danske Kabinet 21 


1 — Advers: INNOMINEDEIPATRI 
i det danske Kabinet 17 
1 — Revers: ALFNODONODSVI 


i det danske Kabinet 18,25 


* 


225 


kke. Æs = Grm. 
1 med Hildebr. Typ E, Rev. DORCLONLVND 


i det danske Kabinet 21,00 


1 — do. A, Rev. GRIMONLVND 
i det danske Kabinet 19,00 
1 — Hildebr. Tab. 5 Typ D 
' idetsvenske do. 17,51 
1 — Advers ulæselig, Rev. Hildeb. Typ G, 
QU i det danske Kabinet 21,15 
7 Stykker veie tilsammen . . . . . « 135,51 7,736 - 


Medium — 19,36 Æs — 1,105 Gramme. 
For c. Hardeknut (1035—1042). 
Fra det østlige Danmark. 


Efter Opgave forefindes i det kongl. danske Myntkabinet: 
Stykker. 


Æs = Grm. 
22 danske Mynter fra denne Konge, hvilke veie 395,67 22,59 
20 dø. efter Hildebrand. . . . . 853,80 20,20 
10, do. efter do. af Ormtypen 171,65 9,80 
43. i UniversitetskabinettetiChnia. 67,00 3,825 
56 Stykker, som veie tilsammen . . . . . 988,12 50,415 


Medium — 17,645 Æs = 1,007 Gramme. 


Fra det vestlige Danmark. 
Stykker. 


. Æs — Grm 

9 idet kongl. danske Kabinet . . . . . 116,99 6,08 
2 i det kongl. svenske, jfr. Hildebrand . . 27,5 1,55 

PG i Universitetskabinettet DE ØDE 

17 Stykker veie tilsammen . . di uh Bi; 14 12,626 


Medium == 13,008 Æs = 58 743 Gramme. 

Samtlige ovenfor anførte Mynter maa amao for at være 
imellem 14 og 15 lødige. 
- `d. Magnus den Gode (1042 — 1047). 

Fra det østlige Danmark. 

Æs = Grm. 

10 af de ældste af denne Konges Mynter 
i det danske Kabinet, tils. 174,70 9,973 


do. do. i Universitetskabinettet 16,50 0,941 
Vidensk. ell Fork. 1866. AB 


226 
Stykker. Æs = Grm. 
De ere 13—14 lødige. Medium af disse 11 
Stykker = 17,38 Æs — 0,992 Gramme. 
112 med siddende Christusfigur, tilsammen . 1971,76 112,568 
Disse ere 14—15 lodige. Mediet af dem = 
17,60 Æs — 1,005 Gr. 
4 med siddende Helgen og Runer paa Reverserne — 66,30 — 2,785 
Mediet af disse 4 Stykker — 16,58 Æs — 
0,946 Gr. 
11 med siddende Helgen uden Omskrift paa Ad- 
verserne og med Runer paa Reverserne, tils. 175,76 10,034 
Mediet af disse — 15,978 Æs — 0,912 Gr. 
De ere 13—15 lødige. dme huh £0 
138 Stykker veie tilsammen . . . . . . . 2405,02 137,301 
Mediet af 138 Stykker — 17,427 Æs — 0,995 Gramme. 
Fra det vestlige Danmark. 

Stykker. Æs — Grm. 
13 slagne i Heideby og Aaros veie tilsammen 162,79 9,293 
De ere 14—15 lodige. Medium — 12,52 ZEs — 0,715 Gr. 
For e. Sven Estrithsson (1047 —1076). 
Fra det estlige Danmark. 


Stykker. Æs — Grm. 
23 i det kongl. danske Myntkabinet tilsammen 401,09 22,901 
19 i det norske Universitetskabinet . . . . 3919,00 18,212 

7 å Bergens Museum . ... . 7. adare . 121,00 — 6,906 
Ar en'pHvat Bamlng PNG 16,50 0,94? 
50 Stykker veiede tilsammen . . s. . 857,59. 48,963 


Disse Mynter syntes 12—14 dig Mediet — 17,15 Æs — 
0,979 Gramme. 
Fra det vestlige Danmark. 
Stykker. As Gre 
5 i det kongl. danske Kabinet fra Viberga. De 
tilhøre enten Sven Estrithssøn eller mulig 
Forgjængeren. Tilsammen veiede de . . 68,47 3,910 
— Medium — 13,69 Æs — 0,782 Gramme. Lødighed som forhen. 


227 


For f. Makes: den Hellige (1080—1086). 


Stykke Ais.. Grm. 
E. t det kongl. danske Myntkabinet, tilsammen 182,00 10,39 
7 i Universitetskabinettet. . . . . . . . 109,75 6,265 
T i Bergens Museu . sur Ux oon 21,00 1,199 
19 Stykker veiede tilsammen  . PR, 312, 75 ; 17,854 854 


Ledighed 10—11. Mediet — 16, 16 Æs — 0,94 Gramme. 


- 8. Olaf Hunger (1086—1095). 
Stykker. 


Æs = Grm. 
4 i det kongl. danske Myntkabinet . . . . 60,8 3,471 
Lodighed 10—11. Mediet = 15,20 Æs — 0,868 Gramme. 
- h. Erik Eiegod (1095— 1103). 
Stykke. Æs = Grm. 
1 formodentlig fra det vestlige Danmark, i det 


KongL danske Kabinet . . . . . . .., 1200 0,74 
Det er 10—11 lødigt. 
- i. Niels den Gamle (1103 — 1134). 


Stykker. Æs — Grm. 
2 i Universitetskabinettet fra det østlige Dan- 
merk SE . > SLO ETA 


Mediet is. 50 Es == 0, 0.885 PENE 
2 i det kongl. danske Kabinet fra det vestlige 
Danmark . . 24,25 1,984 
Mediet — 12,12 in SHU: 692 GS Aøkenedbi i alle 8—9. 
-k. Erik Emun (1134— 1137). 
Stykker. 


Æs — Grm. 
122 i det kongl. danske Myntkabinet, tilsammen — 1864 106,45 
. Ledighed 8—9: Mediet — 15,28 Æs — 0,872 Gramme. 
: L Erik Lam (1137—1147). 
Stykker. Æs — Grm. 
2 idet kongl. danske Mynikabinet veie tilsammen 30 1,713 
Lødighed 8—9. Mediet -= 15 ,0 Æs — 0,856 Gramme. 
m. Sven Grathe (1147—1154 og 1157). 

folke. Hele Mynter. x, c one 
5 af fiint Sølv i det kongl. danske Kabinet, tils. 32,50 1,855 
KE «odo. id det norske niece JÅ 6,75 0,385 
6 Stykker veiede tilsammen . : ++ > Ti 2, 5 2240 — 


- 


228 


Mediet — 6,54 Æs = 0,374 Gramme. Myn- 
terne antages slagne i det vestlige Danmark 
efter en Myntfod, ved hvilken der gik 60. 
Penninge paa Vægtøren, ikke som tidligere 
kun 30; de syntes at være 14 lødige. 


Bracteater. 
Stykker. Æs = Grm. 
22 i det kongl. danske Myntkabinet, tilsammen 79 4,510 
4 iUniversitetskabinettet . . . . . . . . 11,50 0,656 
.26 Stykker veiede tilsammen. . . . . . . 90,50 0 5 5,166 


Lødighed 14. Mediet — 3,48 Æs — 0,199 Gramme. Disse 
Mynter vare Halvpenninge. 
- n. Knut V (1141—1152; 1155—1157). 
Bracteater. 
Stykker. Æs — Gm. — 
2 i Universitetskabinettet, tilsammen . . . 12 0,68 
Disse ere 14 lødige. Mediet = 6 Æs — 
0,343 Gramme. De antages at være Pen- 
ninge, slagne efter Myntfoden i det vestlige 
Danmark. i | 
14 mindre Bracteater i det kongl. danske Kab. 58 3,31 
Disse ere 14 lødige. Mediet — 4,14 Æs — 0,236 Gramme. 
De antages slagne i det østlige Danmark og at være halve Pen- 
ninge. 
- 0. Sven Grathe og Knut V (1147 — 1152). 


Stykker. : Js = üm. 
26 som tilskrives disse Kongers Fællesregjering, 
tilsammen . . ; 85 4,863 


Disse ere 14 pu URS Mediet -= 3 27 Æs — 0,187 Gramme. 
De maa antages at have circuleret som halve Penninge. 
- p. Valdemar I (1154—1182). 
Stykker. JE. = Grm. 
^9 tildeels i det danske Myntkabinet, tilsammen 135,95 7,761 
De fleste af disse ere 7 - 8 lødige, en 9 lødig 
og en 5 lødig. Mediet — 15,10 Æs = 0,862 


229 


Gramme. De antages at være slagne i det 
østlige Danmark. 
Stykker. JEs. — Grm. 
2 maaskee fra det vestlige Danmark, veie tils. ` 25,50 1,456 
Den ene er 9, den anden 7—8 lodig. Mediet — 12,75 Æs 
== 0,728 Gramme. 

Det synes, at man ved Udmyntningen igjen har optaget at 
give Mynterne fuld Vægt, men med forringet Gehalt. Imidlertid 
er der i 1860 i et Fund, gjort i Bjergsted Sogn, Aalborg Amt, op- 
daget en Deel Bracteater af godt Sølv og af Vægt som Sven Gra- 
thes og Knut den Femtes, hvilke kunne vedkomme Valdemars 
tidligste Regjeringsaar 1154—1157, da han var i Fællesskab med 
hine Konger. 


3. Svenske Mynters Vægt. 


For a. Olaf Skøtkonung. 
Stykker. Æs zz Grm. 
Efter en Opgave fra Hildebrand veie 23 
Stykker i det kongelige svenske Myntkabi- 
net tilsammen . . +++ 821,453 46,900 
13 i det danske Kabinet og 
10 i Konferentsraad Thomsens Samling tils. 853,750 48,740 


3 i Universitetskabinettet i Christiania. . . 155,000 8,848 
1 i"Bergens Museum . S. iubeo o: MANC EG 
50 Stykker tilsammen . . n 3870,208. 106, 6,711 


De antages at være 14—15 rdia Mediet — 37,40 Æs = 
2,135 Grammer. Disse Mynter synes at være givne dobbelt 
Vægt af en Penning. 
"t b. Mud Jacob (1021— 1050). 3 
É Stykker, Aa 3E Grm. 
| veiede, efter Holmboes Beskrivelse af det 
Egersundske Fund, tilsammen KEN GR 
. 1 Thomsens Samling . | 54 4 3,082. 
Stykker veiede tilsammen . | 168 9,590 


c 


cla ; 


230 


Disse Mynter ere af Lødighed som Olaf Skøtkonungs; Me- 
diet - i i 66 Æs — 1,065 Gramme, altsaa omtrent som ved Knut: 
den Vasas yngre Mynter efter Hildebrand. Over svenske 
Mynters Vægt fra Anund Jacob til Midten af 12te Aarhundrede 
haves ingen Opgaver. 


4. Norske Mynters Vægt. 


For a. Erik Jarl (1000—1015). 
Stykke. ; Æs — Grm. 
1 veier efter Ramus 26 køllnske Eschen == 24,47 1,397 
Lødighed 14—15. 
- b. Haakon Erikssøn Jarl (1015). Å 

3 Stykker veiede efter Ramus 126,25 køllnske Eschen — 

. 118,822 Æs, en fjerde i Danmark 36,781 Æs, en i' det kongl. | 

svenske Kabinet 29,25 Æs og en i St. Petersburg i Statsraad — 
Reichels Samling 53 russiske Doli = 41,248 Æs; alle tilsammen 
226,101 Æs — 12,908 Grammer. 

Lødighed 14—15. Mediet -— 37,68 Æs — 2, 151 Grammer. 
Denne Vægt stemmer paa det nærmeste med Olaf Skøtkonungs 
Mynters Vægt. 
- €. Olaf den Hellige (1015—1030). 

Stykker. Æs — Grm. 


1 fuldkommen sikkert, i det svenske Kabinet . 21,63 1,235 | 
1 med omkastet Averslegende i Bergens Museum — 24,00 1,370 
TOREN AN ÆS 

1 do. med samme Advers . . 33,25 — 28,62 1,634 
2 med Lammet og Fuglen i Medium . . . . 25,50 1,456 


99,75 5,695 

Lødighed 14-15. Mediet = 24,94 Æs — 1,424 Gramme. 
Desuden forefindes en sikker Mynt fra Olaf paa en firkantet 
Plade, vægtig 53,33 Æs = 3,045 Grammer, hvilken maaskee har 
været benyttet til Udjevning af en større Vægt Mynter og svarer i 
temmelig nær til 2 Penninge engelsk, 


231 


For d. Magnus den Gode og Harald Haarderaade (1046 —1047). 
Stykke. Æs — Grm 
1 i det kongl. danske Myntkabinet 
veier: «>. 206001 184880 Mediet — 12,71! 0,726 
Tides. . >. esse 10020000 
Lødighed 14. Mynterne ere prægede i Danmark. 
- €. Harald Haarderaade som Enekonge (1047 —1066). 


Stykker. Æs — Grm. 
4 i det kongl. danske Myntkabinet, tilsammen 56,96 3,252 
2 i det svenske do. i 31,09 1,774 

2 i Konferentsr. Thomsens Samling . . . . 30,50 1,741 
8 Stykker veiede tilsammen  . 118,5 55. 6, 767 


Disse syntes paa en nær, som var 42 lødig, 
14 lødige. Mediet = 14,82 Æs — 0,846 Gr. 


Antagelig henhørende til samme Konge: 
Stykker. 


4 — UI 
2 med læselig Reversomskrift, tilsammen . . 29,96 1,710. 
9—10 lodige. Mediet 14,98 ZEs — 0,855 Gr. Hos Konfe- 


rentsraad Thomsen. 
Stykker. 


Æs = Grm. 
10 med læselige Runer paa Reverserne, tils. . 166,37 9,496 
Tvende af disse, den enei Bergens Museum, 

den anden i det kongl. danske Kabinet, ere 
omtrent 64 lødige; de øvrige, som ere i det 
"kgl. svenske Kabinet, antages at være af 
samme Lødighed. Mediet — 16,63 Æs = 0,949 Gramme. 
Stykker. FS Grm; 
9 idet kongl. svenske Myntkabinet med ud- 
slidte Runer paa Reverserne, eller med Ru- 
ner lignende Betegnelser, tilsammen . . . 189,01 7,930 
Formodes 8 -9 lødige. i 
2 af samme Slags i det danske Kabinet vx 00,99 1,769 
9—10 lødige. 
8 af samme Slags i Bergens Museum . . . 93450 1,969 
8 lødige. EE He 
E Stykker af denne Sort tilsammen . . ++ 204,50 11,668 
Mediet — 14,61 Æs — 0,834 Gramme. 


232 


Stykker. Æs = Grm, 
7 med uredige Omskrifter paa begge Sider . 114,87 6,561 
En 10, de andre 8—9 lødige. 


Disse ere alle i det danske Kabinet. . 


6 af samme Slags i Bergens Museum . . . 576,00 4,337 
Tre 9, en 8 og en 5 lødige. 

1 af samme Slags i Universitetskabinettet . . 12,00 0,685 
8 ledig. - 

1 af samme Slags hos Kammerraad Herbst i 

Kjøbenhavn *. ++ 2 see ge MP JE 

8 lødig. JE 

15 Stykker veiede tilsammen . . . . . . 214,87 12,268 
Mediet — 14,32 Æs — 0, 818 Gramme. 

Stykker. JEs — Grm. 
10 af samme Slags, men bedre Arbeide, tils. 165,10 9,490 — 
1 af do. do. tils. 14,75 0,840 

11 Stykker veiede tilsammen . . . . . . 179,85 10,270 


De førstnævnte i det danske Kabinet, den 
sidste i Bergens Museum. En er 10, en 9, 
en 7lødig; de øvrige omtrent 8 lødige. Me- 
diet = 16,35 Æs — 0,933 Gramme. 


Stykker. AK — Gmi 
52 antagelig vedkommende Harald Haarde- 
raade, veiede . . . =. . 705,55 45,412 


Mediet af alle — 15, 80 His: == 0, 873 Gramme. 
For f. Harald Haarderaades Sønner. 
Olaf III Kyrres og Magnus Haraldssons lesa, ees 


Stykke. Æs Gr. 
1 med 2de mod hinanden vendte Brystbilleder — 14, 187 0,81 
10—11 ledig. 
Stykker. 


9 af derfra forskjelligt Slags, rimelig Største- 
delen fra Olaf III — 72,32. 4,129 
3 do. do. fra Magnus . . 23,65 1,950 


12 Stykker tilsammen Logg hon at . 95,97 5,419 


233 

Alle, undtagen en, som er i Bergens Museum, i det kongl. 
danske Myntkabinet. 14 lødige; Mediet = 8,0 Æs = 0,457 Grm. 
Samtlige ovenfor anførte Mynter antages at have valideret for 
hele Penninge. 

g. De Mynter, som henhøre til 12te Aarhundredes Begyn- 
delse og indtil Midten af samme, kunne, forsaavidt de ere be- 
kjendte, deles i tvende Klasser. Til første Klasse maa henføres 
en stor Deel Bracteater og enkelte Mynter eller Halvbracteater, 
hvilke fornemmelig maa tilskrives Brødrene Sigurd, Eistein og 
Olaf Magnussønner. De ere for det meste beklippede og med- 
tagne ved at have henligget i Jorden, men, efter de bedre og 
fuldstændigere Stykker at slutte, synes Vægten i Medium at have 
været omtrent 3,668 Æs — 0,209 Gramme. De maa derfor an- 
tages at have været gangbare for halve Penninge. Lodigheden 
er 14—15,1 

Til anden Klasse henhøre Mynter, som kunne antages for 

- Størstedelen prægede, efterat Borgerkrigene vare begyndte under 
Harald Gille. Af disse Mynter veie de bedst bevarede i Middel- 
tal af 23 Stykker 6,02 Æs — 0,344 Gramme. De formodes ud- 
givne for hele Penninge i de urolige Tider, ere for Størstedelen 
slidte eller medtagne eller beklippede og kunne af disse Aarsager 
have tabt noget af deres oprindelige Vægt. Lødigheden er ved 
dem alle 14 til 15. 


' Efterat Ovenstaaende var nedskrevet, erfares, at der ved Vevey i Schweitz blev 
i 1861 fundet en Deel norske Mynter, af hvilke 41 Stykker kom til nærmere 
Undersøgelse. Enkelte af dem, cen eller to, kunne maaskee tilskrives Olaf Kyrre, 
andre sex Magnus Bårfod og Resten Sigurd Jorsalafarer. Vægten synes paa det 
nærmeste at være 4,378 Æs — 0,25 Gramme. Sølvet antages at have været godt, og 
de maa ausees for halve Penninge, udsøgte blandt andre courserende af samme Slags. 


234 
Recapitulation 
af engelske og nordiske Kongers Mynters Vægt og Lødighed i 
10de og 11te samt en Deel af 12te Aarhundrede. 
E | Middelvægt. | 
= EEE ERTER 
h o n Ta 
No. Kongernes Navne. Landet. = ^ pe E E pere 
a S Es 
i Z FA c5 
I. a. (Egbert (802— . | England. | 8 |929,558| 1,288 | ubekj. 
b. |Æthelvulf (837— 858) re — 7 |922,459| 1,282 
c. |Æthelberth (860--866) . . coy  — Si | 9070: 12182) F 
d. |Æthelred I. ee 871) — 6 |20,26 | 1,156 
e. |Alfred (871— asd SY — 14 | 23,437! 1,388 id 
do. yngre — ubest. | 27,233| 1,554 |14—15 
f. |Edward den lare 01925) I — 2 ;015| 19421 =r 
g. |ZEthelstan (995—941) — ubest. | 26,088, 1,490 | — 
h. |Edmund (941 b iu ; — —.27,233|1,554 | .— 
i. |Edred (946 ) å : — 95 193,938| 1,267 | — 
k. |Edvig (955—959) . . : -— 8 |93,976, 1,269 | — 
l |Edgar (959—975 . -= 43 |24,87 |1,420 | -- 
m. Æthelred II (978—1016) : — 377 |25,681|.1,466 | — 
n. Knut den —— (1016—1038) — 25 |925,486|1,455.| — 
do. yngre Myntfod — 174 119,14 11,092 | — 
o. |Harald Prima (1035—1040) . — 100 |18,83 |1,075.| — 
p. Hardeknut (1040—10 3 — 45 | 19,44 | 1,11 ra 
q. TAR inia (1042—060) — 127 |18,99 | 1,08 eg 
ynter . — 17 2426 |385 — 
IL a Gira Pk (986— 1014) . | Danmark. 219474 .11,583 | * 
Knut den Mægtige (1014—1035) — 23 125,50 |1,456 | — 
do. yngre Myn tfo d — T 119,90 LIE 
e, |Hardeknut (1035— 1042) 
a det er PEEK — 56 |17,645| 1,007 PE 
— det v — 17 |13,008| 0,743 | — 
d. |Magnus deti [ood (10821047). 
Fra m østli ige Danmark x — "138" | 17,427, 0,995 |13—15 
- væ : — 13 |12,52 | 0,715 |14—15 
e. |Sven Estrithssøn. (047107 6). 
Ta sr áp 2 50 |17,15 | 0,979 |12—14 
: — 5 113,69 |0,782 | — 
r Knut da Hellige (1080— 1086). 
Fra østlige Danmark : . . . en 19 116,46 |0,940 |10—11 
g. Olaf Hunger (1086—1095). 
Fra det estlige Danmark 2 som 4 115,20 |0,868| — 
h. (Erik Eiegod (109 sud 
ra det vestlige Dan — i1129,5010 114 |- — 
i go - Gamle qe nad, z 
Øs re i — 2 |15,50 |0,885 | 8—9 
ie — 2 11919 10661 | — 
k. Erik E 11941192. 
Fra det østlige Danmark . . — 199 1528 108/21 = 
L Erik Lam (1137—114 Mie 
Fra det ostlige Danm — 2 |15,00,0,856 | — 
m. Sven ^ Ad (1147 use 26 1157) 
Fra vestlige Dan — 6 | 6,54 |0,374 | 14 
Samme r2 onge fra didis Koser i 
: Bracteater — 96 | 348 |0199 | — 
De førstnævnte ere | Penninge, de 
sidste Kalve Tano 


i E EI ae 


235 


S | Middelvægt. 
£e . 
Lør 2 272 |Ledig- 
No. Kongernes Navne. Landet. A *2|* E ed. 
s 159 | RE 
zi Z S 
4 Co i pais. 
Ibn. Knut "n Femte (1147—1152 og 
1155—1157). Bracteater fra det 
` Uu liker hele Penninge |Danmark.| 2. | 6,0 |0,343 | 14 
Fra samme Konge Bracteater fra d. 
østlige Danmark og halve Penninge — 14 | 4,14 |0,236 


F 


Besa Grathe og Knut V (1147— 
15 CAL SYNS us 26 | 3,27 |0187 | — 
Disse vare ‘halve Penninge fra det 


vestlige r 
p. [Valdemar I (1154—1182). 
Fra b pr Danmark uer å 9 |15,10 |0,862 |5,8,9 
estlige [c0 — 2 |12,75 |0,728 | 8—9 
HI. a. Olaf kne (9.. —1021) . . | Sverige. | 50 | 37,40 |2,135 |14—15 
b. |Anund Jacob (1021—1050) MS — 9 18,66 |1,065 | — 
IV. a. |Erik Jarl (40001076). - . .] Norge. 1 19447 | 391. SAN 
b. |Haakon Erikssen Jarl (101 5) : — 6 37,68 |2,151 | — 
e ag den Hellige (1015— 1030) €: 6 .|24,994.| 1,424 | | — 
.d. qe en Gode og Harald Haar- 
de (1046—1047) — 2 |12,71 10,726 | — 
e. er Haarderaade (1047—1086) . — 8 114,82 | 0,846 |12— 14 
amme Konge, slet M s ver 52 |15,80 |0,873 | 5—10 
f. [Olaf III Kyrre og NL 'Haralds- 
sønner (1066—1069 — 1 |14187/|0810 10—11 
Fra Olaf III (1069—1093) . . — 9 8,03 |0,458 | 14 
PE (1066 n — 3 7,88 0,450 
fa. JE ynter tildeels fra Sigurd 
Jorsalafarer, nogle fra Magnus Bar- : 
enkelte fra Olaf Kyrre . . — 41 4,378| 0,25  |ubekj. 
8. (Sigurd, m og Olaf Magnussøn- 
ner, Bracteater og Halvbruetentr —— 39 3,668| 0,209 |14—15 
Fra Borgerkrigenis Begynd ær 38. k; 699 19940 SES 


Om Myntvægternes Størrelse og Forhold til hverandre. 
1. Den engelske Myntvægt. 

Den Fordeel, som kunde indvindes ved Myntregalet, sogte Mid- 
delalderens Fyrster at forbeholde sig selv, og den var tidlig et væ- 
sentligt Anliggende. Den bestod for en Deel i, at umyntet Sølv 
Var i meget ringere Priis end det myntede, ligesom ogsaa deri, at 
Mynter ne, fra først af vel ikke, men senere hen, gjordes mindre 
vægtige, end de skulde være, eller et Pund Penninge — denne 
langt ned i Middelalderen saagodtsom eneste Hovedmynt — blev 
snart mindre end et Pund i Vægt. Allerede fra Midten af 10de 
Aarhundrede spores dette i flere Lande,' men det foranledigede 
= DEB v, Kohne: Über die im russischen Reiche gefundenen come 

Münzen des X, XI und XII Jahrhunderts Pag. 6. 


= 


T 


MANO UEM 


ERE 


236 


ogsaa, at Uvedkommende gjorde Indgrebi Fyrsternes Ret og vilde 
dele med dem, hvorfor disse søgte at forebygge saadant ved me- 
get strenge, tildeels barbariske Love.! I England, ligesom, efterat 
der var begyndt med at slaa Penge, i de nordiske Riger synes 
det imidlertid, at man holdt sig meget længe de større eller 
mindre Normalvægter, som til enhver Tid anvendtes ved Udmynt- 
ningen, meget mere efterrettelig end i andre Lande;? men forsaa- 
vidt Mynterne desuagtet vare idetheletaget lidt mindre i Vægt, end 
Normalerne tilsagde, bemærkedes dette neppe i Førstningen i den 
daglige Omsætning, eller ved smaae Pengebeløb, hvorimod der, 
naar Spørgsmaalet var om større Summer, som altid veiedes, 
synes, efter flere Myntfund at slutte, at det Manglende suppleredes 
med umyntet Sølv eller med itubrudte Smykker, Ringe, Stænger 
o. d. l. Det er aldeles ikke rimeligt, at nogen Fyrste lod ud- 
præge Mynt, vægtigere i Medium end Normalvægten; thi derved 
havde en Deel af Gevinsten gaaet tabt, hvad enten Myntrettighe- 
den udøvedes af Fyrsten selv, eller den var overdraget til Andre 
imod en bestemt Afgift. Men da de Redskaber, som benyttedes 
ved Udmyntningen, vare ufuldkomne, saa bleve ogsaa de enkelte 
Myntstykker noget ulige indbyrdes under Prægningen, eller tun- 
gere eller lettere end Normalen, hvilket endnu den Dag idag har 
Sted ved de mindre Myntstykker og kan foranledige, at ved Ef- 
terveining af gamle Penge feilagtige Resultater udkomme. Disse 


! Suhms Danmarks Historie III, Pag. 347—348: Æthelreds Love for Englændere 
og for Danske i England. — Hildebrand, Anglosachsiska Mynt i kongl. svenska 
Myntkabinettet: ZEthelstans Forordning om Mynten, Pag. LXXXVIII i Noten. 
I England i Særdeleshed gik man langt redeligere tilværks i denne Henseende 
end i andre Lande, da Mynterne, med Undtagelse dog af et Tidsrum under Knut 
den Mægtige, Harald Harefod, Hardeknut og Edward Confessors tidligere Regje- 
ring, holdt meget nær hvad de skulde i Middelvægt. Saaledes fandtes i Aaret 
1807 ved Tealby i Lincolnshire (Ruding II. Pag. 29) 5127 Stykker Penninge, 
som maa være nedlagte i Jorden efter Midten af 12te Aarhundrede, og veiede 
19 £ 60 z 5 dwts Troyvægt. Dette giver en Middelvægt af 24,876 norske Æs 
= 1,420 Gramme for hver Penning; og da Normalpenningen var 25,52 Æs = 
1,457 Gramme, saa er Forskjellen, som tildeels kan være opstaaet ved at Pen- 
gene havde henligget saa længe i Jorden, kun 0,644 Æs = 0,037 Gramme. 


LI 


237 


kunne ogsaa fremstaa derved, at der med gode, ubeskadigede 
Stykker fulgte andre, som vare beklippede, hvilket, ifølge Ruding 
I Pag. 356—357, gik saameget i Svang under den engelske Konge 
Edvigs Regjering (955 —959), at Denarierne eller Penningene neppe 
holdt halv Vægt. Ogsaa den Omstendighed, at Mynter, som fin- 
des i Jorden, have tabt ved Oxydering, kan bidrage til, at Væg- 
ten bliver anderledes eller mindre, end den skulde være. 
Ligesom Inddelingen i 240 paa Libraet var den samme hös 

Angelsaxerne i det 10de Aarhundrede, som hos Frankerne un- 
der Carl den Store,! saaledes er det ikke usandsynligt, at hine 
ogsaa have optaget de Sidstnævntes Libra eller Pund for Udmynt- 
ningen. Det er imidlertid almindelig antaget, at Angelsaxernes 
Myntvægt var fra de ældste Tider det saakaldte Towerpund,? som 
findes at have holdt 6125,21600425 norske Æs* — 349,70989 
franske Grammer, men Kong Alfreds yngre Mynter samt hans 
Efterfølgeres, Edward den Ældres, Æthelstans og Edmunds, der 
alle ere Penninge, tale derimod, da de i Gjennemsnit holde mere 
end zig af Towerpundet, som er Normalen for Towerpenningen 
= 25,52173335 — 1,457 Gramme; Mynter fra senere Konger end 
Edmund ere noget mindre vægtige end denne Penning. At der 
i England har været benyttet et storre Pund end Towerpundet, 
Viser sig ogsaa af et Diplom, udstedt af Æthelred II. til Klosteret 
i Ely,* hvori siges, at Abbeden kjobte endeel Gods af Kongen for 
ni Pund Guld, efter den normanniske store Vægt, antagelig den 
almindelige franske, og da det som sagt er usandsynligt, at de 
"Omtalte Konger fra Alfred til Edmund (871—946) have ladet slaa 
Penninge vægtigere end Normalen, saa maa denne for disse Kon- 
a Nordstrom, Bidrag till Penningvåsendets historia i Sverige intill K. Gustav. 1stes 
Tid, Pag. 244. Histoire de la législation des anciens Germains par Garabed 
Davoud Oghlou, Berlin 1845, Tome lí, Pag. 288. I Luxdorphs Veiledning til 
Myntens Udregning siges vel, Pag. 25, at der paa et angelsaxisk Pund gik 29 
Penninge, men om dette har været Tilfældet, da var det vistnok tidligere, end i 
lOde Aarhundrede-under Alfreds Regjering. i ; 
: Ruding Annals'ete., I Pag. 6 o. f. St. 

å Norges Mynter i Middelalderen, Pag. XXXV. 
— Suhm, Danmarks Historie, II, Pag. 370. 


? 


238 

gers Vedkommende have været en auden og større end Tower- 
penningen. Den Forringelse under denne, som sees at have fun- 
det Sted under Edred, Edvig og Edgar (946—975), kan heel vel 
skrive sig fra Pengemangel, fra Begjærlighed efter større Fortje- 
neste paa Udmyntningen eller rimeligst fra de ovenfor anførte 
Aarsager. Antages kan det dog, at den engelske Myntvægt eller 
Normalvægten er efter Midten eller henimod Slutningen af 10de 
Aarhundrede blevet nedsat til Towerpundet, da saadant synes at 
kunne uddrages af Æthelreds Lovbestemmelser angaaende For- 
holdet mellem den nordiske Øre og samme Pund;! men forsaa- 
vidt denne Konges Mynter ere for en Deel sværere end zty af 
Towerpundet, bliver det høist sandsynligt, at Udmyntningen af 
de store Summer, som under ham udbetaltes til Nordboerne, maa 
være foregaaet med en Hastighed, hvorved det ei kom saa noie 
an paa de enkelte Penninges Vægt og Antal, som paa Vægten 

af det hele større Beløb, som hver Gang skulde udredes: ogsaa 
er det antageligt, at de begjærlige Vikinger udsøgte sig de tun- 
geste Mynter, hvor der ikke var Spørgsmaal om Vægt, men om 

Tal, saasom ved smaa Summer. Alt dette bestyrkes derved, at 

et vist Slags af Æthelreds Mynter (Typen d, Pag. 4i Norges Myn- 

ter i Middelalderen), der ei kunne være slagne førend nogle Aar, 
efter Aar 1000, ere de tungeste, og det var udentvivl mest af denne 

Sort de 48,000 Pund Guld eller 384,000 Pund Sølv bestode, som 

maatte betales til Thorkell den høie i 1010.2 Mynter af Typen 

d veie nemlig i Gjennemsnit 28,7 Æs = 1,64 Gramme, altsaa 

1,5 Æs mere end 41, af det frankiske Pund (se nedenfor), medens 

de, som ere af Typen e og ventelig slagne 1014 og 1015, da 

Æthelred en kort Tid havde nogenlunde Ro for de Danske, kun 

holde 24,0 Æs = 1,37 Gramme, eller 1,5 Æs under Tower- 

penningen. 

Efter Rading holde Edward den Ældres og efter Hawkins 
The silvercoins of England, London 1841, holde Alfreds yngre, 
Se nedenfor. hvor hans institutis Lundoniæ og den af disse følgende Beregning 

omhandles. 

? P. A. Munch, Det norske Folks Historie, I 2, Pag. 471. 


289 


Edmunds samt Æthelstans Penninge mere end 25,52 Æs og ind- 
til over 27 Æs i Medium. Ere disse Penge udprægede i Henhold 
til en Normalvægt, vilde denne blive paa det nærmeste som sły 
af det nuværende engelske Troyvægtspund (= 6533,56373787 Æs 
= 373,02388048 Grammer),! hvilket er optaget fra Frankrige og nu 
benyttes ved Udmyntningeni England; det samme kan have fun- 
det Sted under hine Konger,? og Alfred tør have været den første, 
som optog det franske eller Carl den Stores Pund. Nærmere 
betegnet er 41, af dette Pund — 27,22318224 Æs — 1,554 Gr. 
og Alfreds yngre, Edward den Ældres og Edmunds Mynters Me- 
dium — 27,158 Æs — 1,550 Gramme. Den noget mindre Gjennem- 
snilsvægt af de efter Edmund følgende Kongers Penninge blev, om og- 
saa disse Konger bibeholdt det carolingiske Pund, vel ikke i Førstnin- 
sen af stor Betydning, fordi Afvigelsen ikke strax mærkedes, men 
maatte dog senere lede til Fastsættelsen af et fra den forhen be- 
uyttede Normalvægt afvigende bestemt Forhold, og saaledes kan 
det mindre vægtige Towerpund være tidlig fremkommet, endog 
førend Æthelred IPs Tid, hvorved det carolingiske Pund gik af 
Brug i England som Myntvægt.: De efterfølgende Beregninger, 
som ere støttede til historiske Opgaver, synes at godtgjøre det 
Foranførte. 

I angelsaxiske Dokumenter angives nemlig, at den danske 
Mark var i det 10de Aarhundrede det samme som 100 engelske 
Penninge.* Var enhver af disse — sły af det carolingiske Pund, 
saa blev Marken — 2122.9 Æs og, da den holdt 8 Ører, 1 Øre 
= $ Mark -= 340,3 Æs. Men i ZEthelreds institutis Lundonize 


* Norges Mynter, Pag. XXX V. 

* Ogsaa v. Kóhne antager, Pag. 7, at det franske carolingiske og det engelske 
Pund vare oprindelig lige, at desaavelsom andre Viegter erei Tidens Lob blevne 
forringede eller noget lettere end tidligere, og at dette berettiger til den Slutning, | 

2 åt de sværeste Vægter maa være de ældste. 

Nordstrøm, Pag. 212. 

" Ikke umuligt, at Nedsættelsen til Towerpundet først fandt Sted, da de store Con- 
tributioner til Nordboerne begyndte i 991. 
ilag I, Pag. 307. 


240 


— 9 — siges, at et Pund (Libra) var 15 Ører, ! og da der for hans Tid 
maa regnes efter Towerpundet — 6125,21600425 Æs, saa er 
Øren 4. heraf, eller 16 engelske Penninge — 408,3477336 Æs og 
8 Gan == 1 Mark — 3266,7818688 Æs, hvilket ikke svarer til 
det første Resultat for Marken. Uovereensstemmelsen mellem 100 
Penninge i Marken efter det carolingiske Pund og dens anden 
Værdi 3266,7818688 Æs udbragt efter institutis Lundoniæ og To- 
werpundet hæves imidlertid ved den gamle nordiske Regnemaade, 
da der efter denne ved 100 blev oftere forstaaet 120 Penninge;? 
thi 120 X< 27,22318224 — 3266,7818688 Æs og 1 heraf eller Øren 
== 408,3477336 Æs. Ligeledes bliver 3266,7818688 X 2 — 6533, 
56373787 Æs, d. e. den danske Mark var i det 10de Aarhundrede 
det halve af det engelske eller dengang det samme som det ca- 
rolingiske Pund.? 

I Foreningen mellem Edward den Ældre og den danske 
Guthrum i Aaret 907 synes 11 Mark og 30 engelske Skillinger 
at stilles lige.* Var dette Meningen, hvilket maa antages, erhol- 

! Davoud Oghlou, I, Pag. 291. Dette Document er det sikkreste for at erholde 
rimelige Resultater. Nordstrøm siger Pag. 248 ved en Feilskrivning, som det 
synes, at 1 Ore — 15 Penninge; den kan efter Towerpundet, naar dette var == 
15 Ører og havde 240 Penninge, ikke blive andet end 16 Penninge. Ruding har 
ligeledes I, Pag. 315, 15 Penninge — 1 Ore efter Bircherods Specimen antigvæ 
rei monetarie Danorum Pag. 10, men denne Angivelse henhorer ikke til de her 
omhandlede Tider, men til det 16de Aarhundredes Myntforhold. Se Holbergs 
Danmarks og Norges geistlige og verdslige Stat, Pag. 603 og A. Berntsen, Dan- 
mark og Norges frugtbare Herlighed 4—1— 556. 

At der er Grund til at antage Beregningen med stort Hundrede eller 120 for 100, 
godtgjøres ved Ægteskabskontrakten mellem Kong Erik Magnussøn og Margrethe af 
Skotland i 1281, P. A. Munchs Historie IV, 2, Pag. 25, hvor der udtrykkelig 
siges, at Medgiften skal betales i Sterling ny og gangbar Mynt, hvoraf der reg- 
nes virkelig 5 Gange 20 Mark paa et hundrede Mark. Havde man ikke havt 
- ogsaa 6 Gange 20 paa Hundrede, behøvedes heller ikke den anførte Betingelse. 
Suhm har X, Pag. 827 25 Mark (ventelig Sølv, siger han) paa hvert Hun- 
drede Mark, hvilket maa være feilagtigt. 

v. Köhne anfører Pag. 7, at Markvægten var oprindelig det halve af Pundet. 
Davoud Oghlou II, Pag. 290. Suhm, Danmarks Historie II, Pag. 477, hvor dog 
en Trykfeil maa være indloben, da der først siges, at Yẹ Mark — 30 Skillinger 
og senere, at 12 Ører — 30 Skillinger. 


w 


=> 


bb ENT SSG 


i EN 


241 


des paa nedenfor anførte Maade den samme Værdi som ovenfor 
for den danske Mark. 

I de saxiske Provindser i England regnedes 5 Penninge paa 
Skillingen, altsaa kom der 48 Skilling paa Pundet; i Mercia 4 
Penninge paa Skillingen eller 60 Skilling paa Pundet; i Kent, 
hvor Penninge ikke vare i Brug, gik der 123 Skilling, hver til 
250 sceats, paa Pundet; i Northumberland synes ikke Regninger 
efter Skillinger, men efter Thrymser (maaskee samme Art som det 
tydske Saxens Tremisser) at have været gjængse; sammesteds 
gik 80 Thrymser paa Pundet eller 3 Penninge paa Thrymsen.' 
At 3 halve Mark — 12 Ører vare lige med 30 Skillinger, anfører 
Davoud Oghlou efter Fredstraktaten mellem Edward og Guthrum, 
dens Kapitel 3, 7, beregnende hvad 1 Mark udgjør i saxiske Skil- 
linger. Men hine 30 Skillinger kunne, saa synes det, have været 
merciske, da Overeenskomsten fandt Sted med Danske i Ostangeln 
og Northumberland, som laa Mercia nær, og sluttedes, som det 
antages, i Mercia selv, Suhm II Pag. 475—477.? Den skede, som 
forhen anført, paa en Tid, da det carolingiske Pund og det en- 
gelske Myntpund maa ansees for at have været lige, og er der 
altsaa meent merciske Skillinger å 4 Penninge, saa er 30 Skillin- 
ger — å Pund — 3266,7818688 Æs, 1 Skilling = 108,892728964, 
1 Mark — 3 X 3266,7818688 — 2177,8545792 — 1 Libra og 1 Øre 
= $ Mark — 272,2318224 — 2 X 408,3477336 Æs. Da nu Ru- 
ding anfører Pag. 315 første Deel, at Øren i Vægt var } mere 
end Pengeøren, saa er ogsaa her Vægtøren — 408,3477336 Æs 


.. 9€ Traktaten eller Overeenskomsten sluttet efter hvad der regne- 


— Vægt, Ellers passer ,17 af den her udfundne Vægtmark ("o^ 


des for en Mark mellem de Danske, men ikke var en Mark i 
78 


713,6 Æs) særdeles vel til Vægten af de Penninge, som ere 


| ee i det vestlige Danmark, fornemmelig under Hardeknut og 
e Magnus den Gode, ligesom og senere, naar det tages med i Be- 
fragtriing, at Mynterne kunne have lidt ved at henligge mange 


1 
Å Davoud Oghlou II, Pag. 287—290. | 
Å Yttingaford, som ogsaa skrives Thitingaford, Ichyngaford, nu "m 


: " Buckinghamshire, Denne Landsdeel laa i Mercia. 
idensk.-Selsk, Forh. 1866. " 


242 


Aarhundreder i Jorden. Ved at anvende den saxiske Skilling til 
5 Penninge ved ovenstaaende Beregning kommer man ikke til 
noget overeensstemmende Resultat, men kunde man antage, at 2 
Thrymser gjaldt i det nordlige England 1 Skilling, altsaa 6 Pen- 
ninge, saa erholdt man, efter 40 RER paa Pundet og 20 paa 
Marken, denne — 6 X 2722318 x 20 = 32066,7818 Æs, som 
forhen. Efter de tydsksaxiske Love (Lex Saxonum XIX) havde 
man en Skilling cm 2 og en anden paa 3 Tremisser. Nordstrom 
Pag. 236—227. 

Ved Normannernes Indfald i England var Towerpundet uden- 
tvivl Normalvægt for Udmyntningen, ligesom tidligere i 11te Aar- 
hundrede eller under ZEthelred; thi Edward Confessors Penge- 
stykker fra hans senere Regjeringsaar nærme sig stærkt sły af 
Towerpundet med Middelvægten; de yngste holde nemlig 24,26 
Æs — 1,385 Gramme, d. e. noget mindre end Towerpenningens 
Vægt; han har altsaa forladt den af Knut den Mægtige, af dennes 
Sønner og af Edward selv i hans tidligere Aar anvendte ringere 
Myntfod, som senere omtales. Paa den Tid, Indfaldet skede, alt- 
saa rimelig baade førend og kort efter dette, var en Øre i Vægt 
= 16 Penninge,! ligesom under ZEthelred — 16 X 25,52173336 
== 408,3477336 Æs; ligeledes var 20 Ører == 2 Mark Sølv? en- 
gelsk, altsaa 10 Ører = 1 Mark — 4083,477336 — 2 6125,216 Æs 
eller 2 af Towerpundet. Følgelig har man allerede paa den Tid 
havt den senere saakaldte Sterlingsmark efter Towervægten, lige- 
som der i Frankrig blev mellem 1060 og 1108 fastsat, at 3 af 
Libravægten eller poids de marc skulde anvendes for Veining af 
Guld og Sølv.3 Ogsaa regnedes endnu dengang i England 15 


TT CORE 


Ører paa Pundet,* hvilket er rigtigt; thi 15 X 408,8477336 =  — 


6125,21600425 Æs — Towerpundet. Men allerede i Domesday- 
' Lüxdorph, om Myntens Udregning, i 9de Deel af Kjøbenhavnske Selskabs Skrif- 

ter, Pag. 637 —638; i det særskilte Aftryk, Pag. 25—26. Fremdeles Nordstrøm, 

Pag. 248. 

Lüxdorph, l. c. 

Nordstrom, Pag. 255 

* Lüxdorph, Pag. 637 (asy Det hele Resultat hos denne Forfatter synes at blive urig- 


5 


Q 


tigt, fordi han forudsætter 300 istedetfor 240 Penninge paa det angelsaxiske Pund. — . 
*- ET 


243 


book, eller Registret over de kongelige Domainer under Vilhelm 
Erobreren, ansættes en Øre til 20 Penninge.! Dette er ogsaa 
rigtigt; thi idet man beholdt det angelsaxiske Pund eller Tower- 
pundet under den nye Regjering, blev den normanniske Maade 
optagen, efter hvilken det blev deelt i 12 Unzer og ved Penge- 
beregninger i 20 solidi å 12 Denarier. Marken blev da 2 af Pun- 
det d. e. 8 Unzer eller Ører -- 160 Penninge eller 13 solidi (Skil- 

ling) og 4 Penninge og hver Øre — 20 X 25,52173335 — 510,434667 

Æs — 29,140 Grammer. Af denne Fremstilling følger, at der i 

Førstningen efter Erobringen har været regnet efter to Slags Ører 

i England, nemlig efter den mindre og ældre paa 16 og efter en 

nyere og større paa 20 Penninge, hvilket ogsaa anføres i Somners 

Glossarium.* Den engelske Mark eller Sterlingsmarken blev efter 

det nysanførte — 4083,477336 Æs. Af det, som ovenfor er frem- 

stillet, udbringes følgende Resultater : 

1) At den engelske Vægt for Udmyntningen kan antages at have 
været i 10de Aarhundredes Begyndelse og hen i dette, lige- 
som det franske eller carolingiske Pund. Senere, henimod 
Slutningen, af samme Aarhundrede, maa Towerpundet være 
optaget. 

2) At den i engelske Dokumenter omtalte danske Vægtmark eller: 
8 danske Ører har holdt omtrent 3267 Æs og er enten ved at 
indbringes fra Danmark i samme Aarhundrede og tidligere, 
eller efter i England tagne Bestemmelser blevet ansat til eller 
antaget for det halve af det carolingiske i England brugte 
Vægtpund. 

3) At Vægtøren har i det 10de og en stor Deel af 11te Aarhun- 

' Nordstrom, Pag. 248. Ruding antager (I. 307) ogsaa, at Marken deeltes i 160 
. Penninge efter Erobringen, men det er rimeligt, at den allerede tidligere blev 
benyttet i England som 3 af Pundet. 

Se Lüxdorph, Pag. 637 ( 25). Hermed stemmer Davoud Oghlou II, Pag. 291, naar 
han efter Edward Confessors Love Kap. 12 og Vilhelm Erobrerens Leis et — 
„tumes, Kap. 16, anfører, at 3 Mark — 40 Skilling efter normannisk Regning. Thi 
Rc mari = 306,26 Æs = „s af Towerpundet = 1 Skilling og ! Øre 

eller Unze — 125,216 | 

12 


— LÁ s 


= 510,434667 Æs. 
16* 


244 
drede havt en uforanderlig Værdi, men er fornemmelig efter 
Normannernes Erobring blevet forheiet til 1 af Towermarken 
eller 75 af Towerpundet. 

Davoud Oghlou anmærker i 2den Deel Pag. 290 angaaende 
Øre og Mark følgende: 

„Der er i de engelske Love oftere Spørgsmaal om disse Be- 
nævnelser, som tilhøre danske Pengestørrelser, men det er van- 
skeligt at bestemme nøiagtig deres Værdi; 8 Ører vare imidler- 
tid — 1 Mark.“ I ovenanførte Sammenstilling er der vel for- 
søgsvis og ved Tal udbragt Resultater, der synes uforkastelige, 
men fuldkommen sikkre blive de først for den Tid, da Tower- 
pundet antages at fremkomme som Normalvægt. Davoud Oghlou 
anmærker endvidere Pag. 291 efter Rosenvinges Grundrids $ 75 
og Thorpes Udgave af de engelske Love i Noten om Kong Inas 
` 14des Lov: „at det synes, som om den danske Mark ogsaa havde 
12 Ører.“ I Overeenskomsten mellem Edward og Guthrum anfø- 
res, at 3 halve Mark og ligeledes, som før omtalt, at 12 Ører = 
30 Skillinger.! Var nu, som Ruding anmærker, Regningsøren $ 
af den veiede Øre, altsaa ogsaa Regningsmarken 2 af den veiede 


Mark, saa maatte der gaa 12 Ører — 1i Mark af hiin paa 8 - 


Ører af denne, og saaledes er Angivelsen af 12 Ører paa Marken 
fuldkommen rigtig. 

Efter Æthelred II optraadte Knut den Mægtige i England. 
Det er øiensynligt, at denne Konge har ladet udpræge Mynter 
saavel i dette Land som i Danmark efter en større Myntfod i 
hans første, efter en mindre i hans senere Regjeringsaar, ligesom 
at denne yngre Myntfod har i henved 40 Aar havt Indflydelse 
paa det engelske og endnu længere paa det nordiske Myntvæsen 
i Almindelighed. Knuts ældre Pengestykker holde i Gjennemsnit 
af hvad der har kunnet blive veiet 25,486 Æs, forsaavidt de ere 
engelske; de danske 25,50 Æs. De maa derfor antages slagne 
efter Towerpundets Normalpenning, som var, som tidt anført, 
25,5217335 Æs. Men efter faa Aars Forløb og rimelig efter Til- 
bagekomsten fra Danmark i 1020, har han afveget fra den Fast- 

1 Suhm, Danm. Historie, II, Pag. 477; Lüxdorph, Pag. 637 (25). 


Mecum 


é 


245 


hed, som baade før og i lange Tider efter ham og hans nærmeste 
Efterfølgere havde Sted i det engelske Mynivzesen og forladt den 
ældre Myntfod. Dette maa formodentlig være skeet, da det var 
blevet mere gjængse end tidligere i det rige England at betale 
eller belønne efter Tal, og ved at sammenholde de hos Hildebrand 
anførte Media" for Knut den Mægtiges yngre engelske og danske, 
for Harald Harefods og Hardeknuts, samt for Edward Confessors 
ældre Penninge, kommer man i det Hele til det Resultat, at der 
for alle disse Konger sandsynlig blev udpræget efter en Myntfod, 


+ Som var å af Towerpundet — 4593,912 Æs; sł» heraf er 19,14 


Æs for Penningen. Vel give 924 Stykker af Knuts yngre Pen- 
ninge ikke mere end 17,657 Æs i Medium, hvorfor man kunde 
komme til at antage, at den engelske Mark — 4083,477 Æs var 
lagt til Grund for Udmyntningen; thi 7 — 17,014; men da 
750 Stykker af hiint Antal, henhørende med faa Undtagelser til 
det Egersundske Fund, havde lidt meget ved at ligge begravede 
i Jorden, og da Resten, 174 Penninge, tildeels af samme Typer 
som hine, tildeels af yngre Typer, men alle gode, havde i Medium 
en det større Antals overstigende Vægt, hvilken omtrentlig svarede 
til Harald Harefods, Hardeknuts og det ældste af Edward Confes- 
sors Myntmedia, saa maa det ansees rigtigst at holde sig til det 
Medium af 174 Stykker, som fremkommer ved at sammendrage 
Angivelserne i Hildebrands anglosachsiska Mynt for disse.” 
Knuts Efterfølger i i England, Harald Harefod, lod som anført 


Slaa Mynt, sandsynlig efter samme Myntfod som Faderens yngre; 


100 Stykker fandtes at holde i Medium 18,83 Æs, — Haralds Ef- 
lerfølger, Hardeknuts Mynter viste 19,44 Æs i Medium af 45 Styk- 
ker, og Edward Confessors ældste Penninge havde i Mellemtal 18,99 
Æs af 127 Stykker. Sidstnævntes yngre Mynters Medium var, som 


- forhen anført, 24.26 Æseller ikke langt fra Towerpenningens -— 


* Hildebrand, Pag. 145, 149, 299, 223, 248, 249, 272—976. | 
.* Mem, Pag. 149, Typerne E, G, H, I,K. Multiplieeres hver Typs Medium med 
det tilherende forud angivne Antal Stykker, og sammenlægges derefter alle Pro- 
ducter, erholdes, ved at dividere Summen med det samlede Antal, ovenanførte 
Resultat 19,14 Æs for Knuts yngre Mynter. 


uo t E 
. Confr, Hildebrand, Pag. 276—278. > 


246 


2. Den danske Myntvægt. 

De af Sven Tjugeskegg slagne danske Mynter synes udpræ- 
gede efter Æthelreds Myntfod, uagtet Mediet er 27,74 Æs — 1,588 
Gramme, hvilket dog ei kan være paalideligt, fordi det ikke er 
"udbragt af mere end 2de Stykker. 

Det er allerede ovenfor bemærket, at danske Mynter fra Knut 
den Mægtiges tidligere Regjeringsaar ere slagne efter hans engel- 
ske Forgjængers Myntfod, saaledes at et Medium af 23 Stykker 


holder 25,50 Æs — 1,456 Gramme eller meget nær ,1, af To- . 


werpundet; dette antages at være skeet førend hans Tilbagekomst 
fra England i 1020. Efter den Tid er ogsaa for Danmarks Ved- 
kommende optaget den ringere i hiint Land anvendte Myntfod, 
og har man fundet Mediet af 7 Stykker af de yngre Mynter = 
19,86 Æs — 1,105 Gramme. 

Knuts Søn og Efterfølger i isme, Hardeknut, synes vel 
at have fulgt den samme Norm for Udmyntningen, som brugtes 
i Faderens senere Regjeringsaar, men dog saaledes, at hans danske 
Mynters Medium kun er 17,645 Æs — 1,007 Gramme, hvilket er 


mindre end ved hans engelske Penninge; det er og troligt, at man - 


i det fattigere Danmark har udpræget dem mindre vægtige end 
i England og maaskee er gaaet ned til 2 af Towerpundet, eller til 
den senere engelske Mark. Hiint Medium er udbragt af 56 Styk- 
ker, slagne i Lund i Skaane; andre 17 Stykker, slagne i det vest- 
lige Danmark, holde kun 13,008 Æs — 0,743 Gramme. Her 
synes det, at Normalen eller Markvægten har svaret til det, som 
ovenfor udfandtes for den tidligere i England benyttede danske 
Mark — 3266,7818688 Æs; thi s1, heraf er 13,6 Æs. Det er 
ikke besynderligt, at der i det vestlige Danmark anvendtes en 
anden Markvægt end i det østlige; noget lignende har andetsteds 
i forskjellige Dele af samme Land havt Sted indtil. vore Tider. 

Alle foranførte engelske og danske Mynter ere af finere Sølv 
eller 14—15 lødige. 

Magnus den Godes danske Mynter kunne med Hensyn til 
dem, som ere slagne i det østlige Danmark, deles i tre Klasser, 


247 


hvoraf den første, tilhørende de tidligste Aar af denne Konges Re- 
gjering, holde i Medium af 11 Stykker 17,38 Æs — 0,992 Gramme 
og ere 13—14 lødige; den anden Klasse, sandsynlig fra flere det 
første Par Aar paafølgende, har i Gjennemsnit af 112 Stykker 
17,60 Æs — 1,005 Gramme og ere 14—15 lødige; i den tredie 
eller yngste Klasse er enhver Penning 16,27 Æs — 0,928 Gramme 
i Medium af 15 Stykker; de ere 13—15 lødige; alle disse Pen- 
ningstykker, hvis Middelvægt er 17,427 Æs,! ere fra det østlige 
Danmark, og man seer, at Lødigheden er aftaget noget lidet, men 
at Vægten er omtrent den samme som under Hardeknut, hvorfor 
Myntfoden eller Myntmarken ogsaa antages at være den samme. 
I det vestlige Danmark — navnlig i Heideby og Aaros — er lige- 
ledes præget Mynt for Magnus og som ved Hardeknut efter en 
anden og ringere Myntfod, som svarer til den ovenfor nævnte 
gamle danske Mark, idet 13 Stykker holde i Gjennemsnit 12,52 
Æs = 0,715 Gramme. De ere 14—15 lødige. 

Sven Estrithssøns Penninges Gjennemsnitsvægt er 17,15 Æs; 
de ere fundne 12 til 14 lødige, alle fra det østlige Danmark. 
Fra den vestlige Deel af dette Land har man ogsaa Mynter, som 
tillægges denne Konge, men i et mindre paalideligt Medium af 
kun 5 Stykker holdt hver 13,69 Æs, og Ledigheten formodes at 
være den samme, som nys anført. 


Mediet: Lødigheden: 

Under Knut den Hellige . . . . 16,46 Æs 10 til 11 
» Oluf Hunger. . . . 15,20. 10. —— 4 
um Erik Eiegod (een Nr . 12,50 - 10 — 11 

«Denne Mynt er rimelig fra | 

. det vestlige Danmark. j 

mi Niels den Gamle |. . . ... 15,50 - 8:59 

» Den samme . . . 12,12 - (d. vestl. D.) 8 — 9 
» Erik Emun (af 122 Stk.) 15,28 - Bun» s 

sv rik Lam. 6, i < 45,00 - 8,—.9 


' e 3 - 
At Middelvægten overstiger noget lidet is af Sterlingsmarken (== 17, 014 Æs) 
er ei at regne, da et større Antal end det, som kunde blive veiet, vilde efter al 
— Sandsynlighed givet en mindre Middelvægt. 


248 


I denne uafbrudte Kongerække aftager efterhaanden Lødig- 
heden, ligesom ogsaa Vægten forringes noget; man kunde antage, 
at der i det østlige Danmark har, indtil Knut den Hellige, været 
anvendt den engelske Mark — 4083,477 Æs — å af Towerpundet 
som Normal; af den er ,1, = 17,014 Æs en Pennings Vægt. 
Engelske Forbilleder benyttedes endnu under denne Knut, men 
senere ikke. I det 13de Aarhundredes Slutning synes den øst- 
danske Mark at have holdt omtrent 3840 Æs, og 41, heraf er 
16,0 ZEs, hvilket end mere passer for Kongerne efter Knut den 
Hellige end Towermarken. Den vest-danske Marks Størrelse sy- 
nes derimod at være bleven uforandret. 

Indtil ind i det 12te Aarhundrede beholdt altsaa den danske 
Penning med væsentlig Forringelse i Gehalt omtrentlig eller hen- 
imod den Vægt, den havde havt fra Hardeknuts Tid, men for- 
modentlig har Ulemper, foranledigede ved den mindre Lødighed, 
nedsaget Regjeringerne under Sven Grathe og Knut V til at 
udgive nye Penninge af godt Sølv, hvilke indeholdt af dette om- 
trent det samme, som der var i de slettere Penninge; men det 
fulgte da heraf, at Vægten ei kunde blive større end henved Halv- 
delen af, hvad den havde været under Kongernes nærmeste For- 
gjengere. Man finder saaledes, at Svens Penninge ei holde mere 
i Gjennemsnit end 6,54 Æs, hans halve Penninge, som ere Brac- 
teater, veie ligeledes kun 3,48 ZEs i Medium; men begge Slags 
ere 14 lødige. I den af ham for Slesvig udgivne Stadsret (Suhm 
VI, Pag. 67) fastsættes blandt Andet, at der ei skal beskikkes 
mere end en Skilling Kobber i hver Mark Solvmynt, og da man 
formodentlig allerede dengang regnede ved Eideren 16 Skilling i 
Marken, saa skulde Mynterne være 15 lodige; men da 15 lødigt 
Sølv blev anseet for reent, saa udkommer, at de bleve omtrent 
14 lødige, som de ere fundne paa Probeerstenen. Da der i For- 
ordningen omtales baade Mark Sølv og Mark Penge, saa har vel 
allerede tidligere, eller omtrent ved Aarhundredets Begyndelse, 
den Nedsættelse fundet Sted, at en Mark i Penninge kun var 
Halvdelen af en Mark Sølv. De omtalte Penninge og Oboler el- 
ler Halvpenninge fra Sven Grathe antages at være fra det vest- 


249 


lige Danmark; fra Knut V har man Bracteater til 6 Æs i Me- 
dium, ligeledes ventelig fra det vestlige Danmark, udgivne som 
hele, og andre fra Fællesregjeringen, holdende 3,277Es, som halve 
Penninge; ligesom en tredie Sort fra Knut alene, vægtig 4,14 Æs 
fra det østlige Danmark; disse synes ligeledes at være Halvpen- 
ninge. Ogsaa fra Valdemar, og formodentlig medens han regje- 
rede i Fællesskab med Sven og Knut, har man lignende Bracte- 
ater, hvis Vægt og Lødighed dog ikke kan angives; men i sine 
senere. Regjeringsaar har han vendt tilbage til at give Penningene 
den fulde Vægt med ringere Gehalt. Hans Mynter fra denne 
Tid ere saaledes 7—8 lødige med omtrent 15 Æs Vægt, et Par 
af dem, maaskee fra det vestlige Danmark, af samme Lødighed 
holde 12,75 Æs i Vægt. | 


3. Den svenske Myntvægt. 

Fra de engelske Penninges Vægt afviger Olaf Skøtkonungs. 
Denne Konges holde i Gjennemsnit 37,40 Æs, med Lødighed 
omtrent som Æthelreds Penninge, af hvis Præg fornemmelig det 
ene er efterlignet. Vægten tyder hen paa, at Olafs Penninge ere 
slagne efter en anden Myntfod end engelske og flere nordiske 
Mynter fra samme Tid, og dersom en af de flere Slags svenske 
Marker, som i en sildigere Tid omtales, holdt i Olafs Tid 3675 
Æs, saaledes som den findes henimod Slutningen af 13de Aar- 
hundrede, saa er ogsaa, under Forudsætning af at denne Mark 
deeltes som senere hen i 192 Penninge, en Pennings Vægt = 
19,14 Æs og det Dobbelte heraf — 38,28 Æs. Dette harmonerer 
med ovenstaaende Medium, som er uddraget af 50 af Olaf Skøt- 
konungs Penninge, der veli det Enkelte variere saa meget i 
Vægt, at det bliver tvivlsomt, om Middeltallet er paalideligt, men 
| dog i det Hele henvise til, at ogsaa disse Penninge ere udpræ- 


E M Almindelige; maaskee har denne Konge villet have noget for 
= sig selv hvad Myntningen angik, og ved at udgive dobbelte Pen- 


. Bede efter en vis Norm, eller til det Dobbelte af de ved Olafs ^ - 


Be har han maaskee villet, at hans Mynter skulde med Hen —— 
Lu til Størrelsen mere ligne de sædvanlige arabiske Mynter, som P 


250 


antræffes i Norden, og af hvilke der maa have været mange i 
Handelen i hans Tid i Sverige. 

Olafs Søn og Efterfølger, Anund Jacob, har, ligesom Knut 
den Mægtige i dennes senere Regjeringsaar og efterfølgende hans 
Exempel, udgivet Penninge, som ere af mindre Vægt end den 
ved den ældre Udmyntning og kun Halvdelen af hans Faders. 
De Stykker, man har fra Anund, veie saaledes kun 18,66 Æs i 
Medium, hvilket svarer vel til 415 af ovenanførte gamle svenske 
Mark og ligeledes til 41, af de tre Fjerdedele af Towerpundet. 


qA.. Den NE Myntvægt. 


Fra Olaf Tryggvessøn, den første, som lod slaa Mgnt idie 
havde man i Sverige i forrige Aarhundrede en nu tabt Penning, 
hvis Størrelse har, efter Afbildningen at dømme, været som ved 
" Æthelreds almindeligere Mynter; Vægten maa ogsaa antages at 
have været omtrent som ved en engelsk Penning fra hiin Konge, 
da Olaf havde havt saa nærliggende Anledning til Efterligning. . 
Trende Mynter, som med Sandsynlighed tillægges Erik Haakons- 
søn Jarl, og hvoraf den ene veier 24,47 Æs, maa ligeledes antages 
udprægede efter Æthelreds Myntfod eller til 24 af Towerpundet. 
De Penninge derimod, som kunne tilskrives Eriks Søn Haakon 
Jarl den Yngre, afvige baade i Størrelse og Vægt fra de engelske, 
men ligne stærkt Olaf Skøtkonungs i begge Henseender;' de 
holde nemlig i Middeltal af 6 Stykker 37,68 Æs og kan det an- 
tages, at de ere slagne af en svensk Myntmester i Norge eller E 
Sverige for Haakons Regning. 

Mediet af de 6 Penningstykker, som lade sig henføre til Olaf 
den Hellige, er 24,94 Æs eller nærved 34; af Towerpundet, efter 
hvilket hans Mynter altsaa synes slagne. Vel er Vægten af den 


sikkreste Penning, som tilhører Olaf, og hvis Reverspræg er, som —— 


Æthelreds var kort efter Aar 1000, kun 21,63 Æs = 1,235 
Gramme, men en saadan og lignende Afvigelse fra Towerpennin- 
gens Vægt antræffes ogsaa ved flere af den engelske Konges 
Myntstykker og maa henføres til Ufuldkommenhed i Udarbeid- 

1 De fleste ere ogsaa fundne i Sverige, se Beskr. t. N. M. i Middelalderen, P. 12—13. 


251 


ningen af Myntblanketterne. Et af Olafs Præg paa en firkantet 
Sølvplade veier 53,33 Æs og synes bestemt til enten at være en 
Topenning, eller til at benyttes ved Udjevning af en større Vægt 
Penninge. | 

Fra Olafs Død i 1030 og indtil Magnus den Godes og Harald 
Haarderaades Fællesregjering 1046 er intet Myntstykke fremkom- 
met, som med god Grund lader sig henføre til Norge; men me- 
dens begge Konger vare samlede i Danmark i 1047, er der i. 
Odense preget Mynt, hvorpaa deres Navne forefindes samlede. 
I Medium af 2de Exemplarer veier denne Sort Penninge 12,71 
Æs og synes saaledes slagen efter den vest-danske Myntfod. 
Egentlige norske Mynter, prægede i Norge selv, forekomme først 
fra Harald Haarderaade som Enekonge, og 8 Stykker af fordet- 
meste ligesaa god Gehalt,' som alle foregaaende nordiske og en- 
gelske Regenters Penninge, veie i Medium 14,82 Æs. 

Men snart begyndte Harald at lade slaa slet Mynt, eller 
saadan, som var af mindre god Gehalt. Af de Penninge, som. 
haves af denne Sort, ere de bedste 10, de sletteste 5, den største 
Deel 8—9 eller maaskee kun 8 lødige, og Mediet af 52 Stykker 
er 15,30 Æs; af samtlige gode og mindre gode Penninge er det 


— 15235 Æs — 0,869 Gramme. Haralds Penninge ere saaledes i 


det hele taget tungere end de vest-danske, lettere end de øst-dan- 
ske og samtidige engelske. Til deres Vægt svarer nærmest siv 
af hvad der er udfundet som Værdi for den norske Vægtmark i 
Middelalderen, og angaaende hvilken man har følgende Angi- 


velser: 


à. Tvende af de saakaldte Betalingsringe af Guld, fundne i Eids- 
berg i Aaret 1860, i hver af dem indstemplet i den ene Ende 
tre smaa Cirkler, som efter al Sandsynlighed angive Værdien, 
tre Ører, hvilket ogsaa passer ved Sammenligning med andre 
og fremmede Vægtstørrelser. Den ene Ring veier 1420 Æs, 


' Et Stykke foruden ovenanførte, hvilket ogsaa maa tilskrives Harald, fandtes i 

E Aaret 1863 paa Færøerne. Det veier 14,187 Æs == 0,81 Gramme og er 12 til 

d lødigt. Se første Side af Rettelser og Tillæg til Beskrivelsén over norske 
- Mynter i Middelalderen. 


252 


hvorved Øren bliver 473,333 Æs og Mar- 


ken eller 8 Ører .. . . 9186,66666666 Æs.! 
Den anden Ring veier 1415 Hs, Div 
471,666 og Marken . . . . 3773,33333333 — 


ES 


. Efter den pavelige Collector Huguitios 
Regnskab, aflagt til Curien i 1286, bliver 
den norske Mark. . . . . . 8780,99753345 -* 
Efter Johannes de Serones og Bernard de 
Ortolis Regnskaber, aflagte til Pavestolen 
i1327—28 . . . . 9182,8266056 —? 
. Efter Nye danske Makasi óte Bind Pug: 

329 var en gammel norsk Mark 14 Lod 

3 Qvintin cøllnsk eller. . . . . . 31716,0000000 — 

| Pils 18899,8241590 Æs. 

Mediet = 3779,9648318 eller 3780 Æs — 215,8 Grammer 

== en norsk Mark; en Øre — 472,5 Æs — 26,975 Grammer, en 
Ortug — 157,5 Æs — 8,99 Grammer og en Penning — 15,75 Æs 
= 0,899 Gramme. Til denne sidste Værdi svarer altsaa paa det 
nærmeste Harald Haarderaades Mynter, og han maa da have an- 
vendt den norske Vægtmark for Udmyntningen. Den samme 
Værdi for Marken og Øren har sin nære Bestyrkelse gjennem 
nogle i sin Tid paa Ringerige jordfundne Vægtlodder,+ hvilke 
imidlertid, efter Sammenligning med det ovenfor udbragte Resul- 
tat, synes at have tabt saameget ved at henligge i Jorden, at 
Øren blev 44 Æs og Marken 36 Æs mindre end dette Resultat; 
hiin altsaa 468 Æs — 26,718 Grammer, denne 3744 Æs — 213,745 
Grammer.5 


8 


cu 


! Forhandlinger i Videnskabs-Selskabet i Christiania Aar 1864 Pag. 103—106. 


Disse Ringe ere efter Professor Ryghs Antagelse overgivne Jorden i Heden 

dommens sidste Aarhundreder. 

Indledning til Norges Mynter i Middelalderen er LXXII. 

Ibidem. 

5 Se nordisk Tidsskrift for Oldkyndighed 1 Bd. S. 401 og Holmboe das älteste 
Münzwesen Norwegens i Kóhnes Zeitschrift für Münz-, Siegel- und Wappen- 
kunde, VI Jahrgang. Berlin 1846. 

5 Deni Saml. t. d. n. Folks Sprog og Hist. 6te Bind Pag. 25 opforte Angivelse, at 43 Lod 


LJ 


w 


259 2 


Af alle Vægteenheder har Unzen, som hos os maa være ind- 
kommen tidligere end Christendommen og benævnedes Øre, været 
den, som har havt den største Udbredelse blandt Folkeslagene;! 
af den dannedes i Norden den høiere Vægtenhed Marken, som 
var 8 Ører, medens 12 Unzer kaldtes i Syd- og Vesteuropa et 
Pund. Øren eller Unzen var ei alene noget forskjellig i de for- 
skjellige Lande, men endogsaa i Provindser henhørende til et og 
samme Land kunde den være ulige, og dette kan ligeledes for 
en Deel have havt Stedi Norge. Imidlertid er Overeensstemmelsen 
mellem ovenanførte Opgaver høist mærkelig, da den ældste (Litr. a) 
giver i Middeltal af tvende 472,5 Æs — 26,975 Grammer for Øren, 
en anden, maaskee ligesaa gammel, «men mindre derved, at de 
tilhørende Lodder havde henligget mange Aarhundreder i Jorden, 
468 Æs — 26,718 Grammer; den yngste (Litr. d) giver 472 Æs 


= 26,948 Grammer, og de tvende (Litr. b og c), som, hvad Al- 


deren angaaer, staa imellem den ældste og den yngste, vise saa 
ubetydeligt mere for Øren end disse (respective 472,853 Æs — 
26,995 Gr. og 472,625 Æs — 26,984 Gr.), at Differentsen maa 
ansees som forsvindende. OQvereensstemmelsen mellem saa mange 
Angivelser synes ikke at kunne være Tilfældets Værk, men det 


Maa snarere antages, at Øren har, om ikke allevegne, saa dog i 


flere af Landets Dele holdt sig uforandret gjennem mange Aar- 
hundreder.» 


norsk — 39 Lod cellnsk, hvorved Marken bliver 3714,976 Æs — 212,088 Grammer, 
og Øren 464,372 Æs ern 26,511 Grammer, er ik! 1 EA EL eg for fremstil 


= 


lede Værdier, fordi den, lig disse, sy paalidelig, omendskjønt den 
ikke er fjernet langt (et Qvintin) fra dem. Den tør være fremkommet fra en 
Landsdeel eller en By, hvor Vægten var bleven utilbørlig forringet. Meget paa- 
lideligere er derimod Angivelsen i Nye danske Magasin (Litr. d ovenfor), hvilken 
er anført i Slutningen af en Fortegnelse over de kongelige Indtægter ved Aar 1524. 
Holmboe, om Oprindelsen af det skandinaviske Vægtsystem i Middelalderen, i 
, Christiania Videnskabsselskabs Forhandlinger for Aaret 1861 Pag. 105. 
Et Exempel paa, at saadant kan finde Sted, anfører Rudingi Annals of the coi- 
Page of Britain 1, Pag.277. Efter ham har nemlig den cöllnske Unze nutildags 
. Reiagtig samme Vægt, som et i Aaret 1238 i Strasburg stemplet Normalvægtlod. 
Holmboe 1. c; Pag. 111 i Noten. 


254 


/ 


En anden Mærkelighed ved den saaledes udfundne gamle 
norske Øre er dens paafaldende Overeensstemmelse med den by- 
zantinske eller græsk-romerske Unze, da denne holdt — efter 
Sabatier i Revue numismatique for 1863 Pag. 20 — 27 Grammer 
= 472,9 Æs; det græsk-romerske Pund til 12 Unzer, altsaa 324 
Grammer og 8 Unzer 3783,24 Æs — 216 Grammer. Disse Vær- 
dier for Pundet og Unzen udleder Sabatier af fire byzantinske 
Vægtlodder fra den ældre Middelalder, opbevarede i Museerne i 
London og Paris.! Der er saaledes Grund til at antage, at Han- | 
delsforhold eller anden Samfærdsel, ældre end Christendommens 
Antagelse, have foranlediget Indførelsen af den byzantinske Unze 
i vort Land, og høist sandsynligt er det dertil, at Harald Haarde- 
raade ogsaa medbragte fra Grækenland den allerede her bekjendte 
Vægt for Øren, at han benyttede den ved Delingen af sine Skatte 
med Magnus den Gode og har befæstet dens Legalitet for lange 
Tider, i hvilke den vel kan have undergaaet mindre og locale | 
Forandringer, men dog er bleven saaledes vedligeholdt paa andre 
Steder i Landet, at dens rette Værdi lod sig gjenfinde. 

I Sverige synes der fornemmelig at have været flere Slags 
Vægt. Der nævnes saaledes: pondus suecanum, pondus regni 
nostri, pondus legale Regis nostri, pondus gotenense s. Gotlandiæ, 
pondus Stockholmense, pondus lydosiense (Lødøse Vægt) samt 
pondus de Scaris.? Den gottlandske Mark eller Wisbymarken 
holdt efter Kruse i Necrolivonica 207,16 Grammer — 3628,4 Æs,* 


l Holmboe, i Videnskabsselskabets Forhandlinger for Aaret 1864. Forfatteren af 
nærværende Fremstilling har havt Anledning til at komme efter Vægten paa 34 
byzantinske Guldsolidi, hvoraf der skulde gaa 6 Stykker paa en Unze; i Mid- 
deltal veiede enhver af dem 76,248 /Es — 4,353 Grammer. Da nu ' Unze 
holdt 4,5 Gr. — 78,8 Æs, saa er en Guldmynt omtrent 2 Æs lettere, end den 
skulde være, hvilket kan være rimeligt nok, fordi en stor Deel af hine Mynter 
kan have tabt lidt ved Slid, eller udprægedes maaskee saameget undervsgtige. 
Nordström, Bidrag till penningväsendets historia i Sverige intill K. Gustaf I's 
tid Pag. 213 og Joh. de Serones og B. de Ortolis Regnskaber over Indtægter 
til Pavestolen for 1327 og 1328. Efter dette mee skulle — og 
Upsalas Vægter være lige. 

3 Holmboe, i Christiania Videnskabsselskabs Forhandlinger for 1862 Pag. 182. 


L 


vie 


255 


Øren 25,895 Gr. — 453,55 Æs. Stockholms Mark efter Joh. de 
Serones og B. de Ortolis Regnskaber 208,612 Gr. — 3653,8666 
Æs, Øren 26,076 Gr. — 456,7333 Æs, og Skaramarken 214,747 
Gr. — 361,333 Æs, Øren 26,843 Gr. — 470,1666 Æs, ligeledes 
efter hine Collectorer. Af dette sees, at den stockholmske Mark 
og Wisbymarken ligesom paa den anden Side Skaramarken og 
den norske Mark have nærmet sig til hinanden. 

Efterat Olaf Kyrre og Broderen Magnus havde tiltraadt Re- 
gjeringen, er der udentvivl i Forstningen slaaet Penge i Fortsæt- 
telse af Harald Haarderaades Udmyntning og af samme Beskaf- 
fenhed som hans yngre Penninge; man har nemlig et Stykke med 
begge hans Senners Brystbilleder paa Adversen og samme Slags 
Betegnelse paa Reversen som ved Haralds; det veier 14,187 Æs 
=0,81 Gramme og er kun 10—11 lodigt. Men der er nylig op- 
daget Mynter fra Brødrene, hvilke vise, at der snarlig efter deres 
Overtagelse af Kongedømmet og, som det formodes, umiddelbar 
efter Olafs Tilbagekomst fra England i 1067 er foretaget den væ- 
sentlige Forandring i Myntforholdene, at der blev udgivet Pen- 
ninge af godt eller vel mindst 14 lødigt Sølv, men kun til om- 
trentlig halv Vægt, eller, istedetfor Mynter af forskjellig og slet 
Gehalt, som fremkom under Harald Haarderaade i den længste 
- Tid af hans Regjering, erholdt man nu en fastere, men med Hen- 
syn til Vægten reduceret Myntfod. Dette maa vistnok have med- 
ført større Betryggelse saavel i den indre Rørelse som i Forhol- 
det til Fremmede, end om man var vedblevet at give den større 
Vægt til Penningene med slet og varieret Gehalt, men Reductio- 
nen kan dog ogsaa henregnes til et Slags Bankerot, da man maa 
have erkjendt, at Penge, slagne efter Haralds yngre Udmyntnings- 
maade, ei kunde holdes i tvungen Cours, og at Landets Omstæn- 
; digheder i det Hele ligesom andre Forhold ikke tillode at gaa - 
tilbage til den ældre Myntfod, da en Mark i Vægt svarede nogen- 
| lunde til en Mark Mynt. * 

| Bredrene Olaf Kyrres og Magnus's Mynter holde'i Medium 
af 12 Stykker 8,00 Æs — 0,457 Gramme og ere omtrent 14 lø- 
dige. Det Forhold, at en Mark Penninge regnedes for Halvdelen 
E af en Mark Sølv, er altsaa indtraadt tidligere hos os end i Danmark. es 


4 


256 


Under de nærmest paafølgende Regjeringer indtil 1180 — 
Magnus Barfods ng hans Sønners — er antagelig samme Regel 
befulgt som under Olaf Kyrre, men man kjender hidindtil kun 
halve Penninge eller Oboler fra disse Konger. Med den samme 
Lødighed som under Olaf holde 39 af de bedste, ubeklippede og 
mindst medtagne ved at have henligget i Jorden 3,668 Æs = 
0,209 Gramme i Gjennemsnit, hvilket formodes at være for lidet, 
da hvert Stykke synes, hvis hiin Antagelse er rigtig, at skulle 
holde 4,0 Æs — 0,228 Gramme. 

I de paafølgende urolige Tider og under Thronstridighederne 
er Mynten udentvivl bleven yderligere forringet; de bedst vedli- 
geholdte Penninge, man har for Tidsrummet 1130 — 1150, veie I 
Medium af 23 Stykker kun 6,02 Æs — 0,344 Gramme i Gjen- 
nemsnit. Det er derfor ikke til at undres over, at Erkebiskop 
Eystein søgte og opnaaede en Afgiftsforhøielse til Geistligheden, 
saaledes, at denne erholdt hvad den tilkom efter Sølvværdi iste- 
detfor efter gangbar Mynts Værd. Ved Sølvværdi maa der op- 
rindelig, eller saalænge en Mark Penninge var Halvdelen af en 
Mark Sølv, være forstaaet denne sidste Mark; senere, eller da en 
gangbar Penning holdt som ovenfor kun 6,02 Æs, var en Pen- 
ning Sølvværdi — 12,04 Æs, medens en veiet Penning holdt 
15,75 Æs. Var en gangbar Penning gaaet ned til } Penning Sølv 
— 5,25 Æs, saa blev en Penning Sølvværdi — 10,50 Æs Sølv 
og den veiede Penning 3 Gange den gangbare. Ved end videre 
Forringelse af gangbar Mynt: Sølv — 1:4 holdt den gangbare 
Penning 3,9375 Æs, en Penning Sølvværdi 7,875, men her den 
veiede Penning det dobbelte af Sølvværdi, eller som forhen 15,75 
Æs.' Forringelsen af gangbar Mynt til 1 af Sølv fandt neppe 
Sted førend efter 12te Aarhundredes Gina til 2 af Sølv først 
efter Midten af 13de Aarhundrede. | 

! Beskrivelsen til Norges Mynter i Middelalderen Pag. 38 Note 1 og 2den Side i 

Rettelser og Tillæg til samme; fremdeles P. A. Munch, Norges Historie, 2 Deel 

Pag. 928, jfr. Pag. 1029 i Note 2. I Forholdet 1:4 var den gangbare Penning, 

som da havde faaet fuld Vægt (15,75 Æs brutto), 4 lødig; en Penning Sølvværdi 

31,5 Æs brutto og to Penninge Sølvværdi i Vægt —1 veiet Penning reent Sølv 

i indre Værd. Dette var sikkert Tilfældet under Magnus Lagabøter, rimelig 

allerede i hans første RR 


257 
Skandinaviske Mynter, 


fundne ved Vevey i Schweitz. Beskrevne af A. Morel Fatio, Bestyrer 
af Myntkabinettet i Lausanne. Efter Revue numismatique Tome X, 
1865, med Anmerkninger af C. J. Schive. 
(Hermed en lithographeret Plade.)! 

Imedens Bestyrelsen for Anlægget af en Sporvei lod i April 
1861 udgrave den Fordybning, som nu adskiller Byen Vevey fra 
dens gamle St. Martins Kirke, fandt nogle Børn i det nylig op- 
gravede Jordsmon paa det Sted, som kaldes de tre Kastanietræer 
. (les trois Marronniers), en Æske eller et lidet Skrin med en heel 
Deel Mynter. Jeg antager (thi Ingen har kunnet oplyse derom), 
at dette Skrin var af Træ og, da det havde ligget saa længe i 
Jorden, i en saa maadelig Forfatning, at Finderne aldeles øde- 
lagde det eller lode det ligge paa Pladsen. Hvad Skrinets Ind- 
hold eller den lille Skat angaar, hvilken jeg nu vil beskrive, da 
tiltalte den ikke de nye Eiere anderledes, end som et Legetøi 
uden Værdi, og efterat «den havde gaaet saaledes mellem deres 
smaa Hænder, gik de Stykker, hvoraf Fundet bestod, enten til- 
grunde, eller de adspredtes og kom i nogle af Byens Indvaaneres 
Besiddelse. 

. Under den almindelige Ligegyldighed for Sagen fandtes imid- 
lertid to eller. tre Personer, som, uagtet Numismatiken var dem 
en lukket Bog, dog besade nogen Sands for Fortidens Mindes- 
mærker og derhos fik den heldige Idee at opsamle flere Exem- 
plarer af de skjøre Penge. 

Disse Mynter, for Størstedelen — idetmindste tilsyneladende - 
uden Legender, slet slagne og med Præg, som kun sees paa den 
: tesi Side, trodsede enhver Bestræbelse for deres Udtydning, og 
Jeg erindrer, at jeg i den Tid, skriftlig spurgt tilraads og med- 
| deelt nogle uformelige Afbildninger af den daværende Konservator 
: E Myntkabinettet i Lausanne, maatte tilstaa min Uformuenhed 

til at afgive en tilfredsstillende Forklaring. j 

Flere Aar forlob saaledes, og der viste sig for mig ingen An- 

sk 


e aden er en Copi af den, som ledsager Fatio’s Afhandling. 
Vidensk.-Selsk. Forh. 1866. 17 


258 

ledning fil at see Myntstykkerne, men i forrige Aar (1864), da 
jeg blev kaldet til Konservator for Kantonens Myntkabinet i Lau- 
sanne, fik jeg Leilighed til nærmere at studere fire Mynter fra 
Veveyfundet. En taalmodig og lang Undersøgelse, i hvilken jeg 
for en kort Tid var vildledet ved Ligheden med Bispedømmet 
Basels Mynter fra 11te og 12te Aarhundrede, bragte mig endelig 
paa det rette Spor. Da jeg havde fundet dette og var vis paa 
den Retning, hvori jeg fremdeles skulde søge, havde jeg kun een 
Tanke, den nemlig, at sammenbringe saa mange Stykker som 
mulig, for at bekræfte min Formening om deres Ophav, for at 
bestemme nøiagtig deres Alder og selv Tiden for deres Nedlæg- 
ning i Jorden. 

Understøttet ved disse Undersøgelser af Hr. Jules Cuénod i 
Vevey, som selv eier fem af disse Mynter og deriblandt den ufeil- 
barlig vigtigste, fordi den har en fuldstændig Legende, kom jeg 
ogsaa i Forbindelse med Hr. Professor H. O. Wirz, som er Kon- 


servator for Museet i denne By. Med hans Hjælp kunde jeg 


granske ni Stykker, opbevarede i hans Myntsamling, tilligemed 
sex andre tilhørende Museet. Senere erholdt jeg fra Arvingerne 
efter min Forgjænger ved Kantonalmuseet, de Herrer Blanchet, 
sytten Mynter, hvorved jeg altsaa, iberegnet de fire førstnævnte, 
var sat istand til i det Hele at undersøge 41 Stykker, for Største- 
delen forskjellige og samtlige henhørende til Veveyfundet. . 

Alle disse Mynter ere af Sølv og yderlig tynde, Vægten af 
enhver af dem omtrent 1 Gramme (4,378 norske Æs). Denne 
Lighed mellem saa mange Stykker er mærkelig, især naar der 
sees hen til den store Vægtforskjel ved lignende Mynter fremstil- 
lede i Hr. C. J. Schives Værk, som nedenfor nærmere omtales. 

De til Prægningen anvendte Myntblanketter, der maa være 
præparerede ved Udhamring, vise lange Furer eller Striber, og I 
det Væsentlige erholdt kun deres Midte Indtrykket af Myntstem- 
plet.! Denne Egenhed, saa almindelig ved de episkopale Mynter 


* Denne Udhamring, bestemt til at udvide Blanketten, foregik paa en eensformig 


og regelmæssig Maade. At dømme efter det store Antal Myntstykker, som jeg . 
har kunnet undersøge, og som ere saaledes tilberedte, er jeg bleven forvisset om, — 


259 


fra Basel fra Midten af 11te Aarhundrede, og hvorom jeg har talt 
i en af mine foregaaende Afhandlinger (Monn. suisses de la trou- 
vaille de St. Paul etc. Rev. num. 1849), foranledigede, at jeg 
først antog, at Mynterne fra Veveyfundet burde tilskrives det 
nordlige Schweitz, især da Vægten, 1 Gramme, svarede til de i 
Basel og Zürich slagne Halvpenninge, og da Adverstypen paa 
flere Stykker havde megen Lighed med den paa Bracteater fra 
Basel, hvilke imidlertid udkom lidt senere. Men denne Vildfa- 
relse var ikke langvarig; thi ved Siden af hine tilfældige Lighe- 
der frembød det hele Fund fra St. Martin eller Vevey andre 
Elementer, som vare mere bestemte og afgjørende. Min første 
og hastige Opfatning, rokket ved Undersøgelsen af Reverserne, 
der havde aldeles særegne Kors, maatte ganske fraviges ved Sy- 
net af den besynderlige Mynt, som eies af Hr. Cuénod, da dens 
Legende og Typ tydelig viste, at Veveyfundet ikke var af schweitz- 
ersk Oprindelse, men at det var langt, meget langt borte, man 
maatte søge disse Mynters Udspring. Med eet Ord, det blev mig 
klart, at de 41 Stykker, hvorom der var Spørgsmaal, vare frem- 
komne i Skandinavien. Hvad Tiden for deres Emission angaar, 
da viste det sig strax, og derom havde jeg ikke tvivlet et Øieblik, 
af den faldt i den første Halvdeel af 12te Aarhundrede. (b). Nogle 
af de ved Vevey fundne Mynter ere allerede bekjendte, deels 
gjennem forskjellige i Norden udgivne mindre Afhandlinger, deels 


at vedkommende Arbeider udstrakte Metallet efterhaanden ved en Mængde para- 
lelle Hammerslag i fire hverandre modsatte Retninger. Blankettens Midte, som 
undgik flere Slag, blev da lidt tykkere end det øvrige og modtog derfor bedre 
Indtrykket fra Stemplet, medens Udkanterne, fortyndede til Yderlighed, ei kunde 
Vise andet end et Slags firkantede Indfatninger, fremkomne ved Hammerslagene. 
Uanseet den Skade, som denne unyttige Operation foranledigede i numisma- 
tisk Henscende, idet den tilintetgjorde det største Parti af Præget paa de Mynter, - 
ved hvilke den anvendtes, gjorde den ogsaa Myntfabrikationen indviklet. Man 
gjøre sig et Bégreb om, hvor langsomt den paa saadan Maade gik for sig, 
Naar jeg siger, at der behøvedes 20 til 30 Hammerslag af Arbeideren, for at 
Myntblanketten kunde erholde den fornødne Udstrækning. ' (a). i 


1 
Så Det hertil føjede a er Oversætterens Anmærkning anført efter Slutningen af Beskrivelsen; b en- — 
eiet 9 sv 
I" 


260 


ved det nylig udkomne Værk over Norges Mynter i Middelalde- 
ren, og jeg havde saaledes kunnet undgaa at optage dem igjen, 
men disse Forarbeider komme sjelden til vor Kundskab; den 


Gjenstand, de behandle, og det os lidet bekjendte Sprog, hvori de | 


ere affattede, synes at udelukke dem fra vore fornemste offentlige 
Bogsamlinger. Det har dernæst stedse forekommet mig urigtigt 
at meddele en blot og bar Beskrivelse af et Myntfund uden til- 
føiet Belysning; thi ældre bestemte Henførelser kunne ved Gransk- 
ning af alt det, som er samlet tidligere og senere, bekræftes eller 
modificeres, og hvad der er end vigtigere, flere ubestemte Stykker 
komme lettelig til et Fædreland og til et omtrentligt Tidspunkt 
for deres Ophav ved at sammenstilles med andre mere be- 
kjendte; — kort, der er alt at vinde, ved at Tilnærmelserne og 
Sammenligningsgjenstandene forfleres. Derfor omhandler jeg ogsaa 
alle de Stykker, som jeg har kunnet overkomme, men paaviser 


kun dem deraf udførligere, som enten ere ubekjendte eller frem- | 


byde væsentlige Varieteter. 


Beskrivelse. 

No. 1 i Tabellen. Revers: Et Kors, hvorpaa en Fiirkant og 
i Midten af denne et Punkt. Vægten 0,25 Gramme (= 4,378 Æs 
norsk). Opbevares i Kanton Vauds Museum. 

Adversen til denne Mynt har ingen synlig Betegnelse. En 
saadan maa findes paa bedre vedligeholdte Exemplarer, hvilket 
er tilladt at ansee for sikkert, naar man sammenligner Mynten 
med dem, som ligne den hos C. J. Schive, Plan V No. 64—68. 
Disse have et kongeligt Hoved enten modvendt eller i Profil. (c). 

No. 2 i Tabellen. Advers: Et bevinget fiirfoddet Dyr med 
Fugleneb, og hvis Hale ender som en Piil. Alt omgivet af en 


Perlering. Reversen utydelig. Vægten 0,25 Grm. (= 4,378 Æs). - 


Den opbevares i Kantonens Museum. Betegnelsen, som jeg først 
ansaa for den paa nogle Mynter fra Basel anbragte Basilisk (efr. 
H. Meyer, Bracteates de la Suisse) forefindes vel ikke hos Schive, 
men bringer dog i Erindring de tvende Bracteater, som denne 


Forfatter fremstiller Tab. VIII No. 57 og 58 og henfører til Tids- . 


p 


261 


rummet 1205-1263. Vor Mynt maa nødvendig være meget ældre, 
og det Fabeldyr, som viser sig baade paa hine og paa denne, er 
maaskee et Vaaben eller en traditionel Typ for en eller anden 
Landsdeel i Norge. Der er ialfald intet ualmindeligt i en saadan 
hundredaarig Anvendelse. (d). 

No. 3. Advers: Et andet Exemplar, nylig igjenfundet i Vevey, 
og som synes mig fremkommet fra et aldeles lignende Stempel, 
viser paa Reversen et bredt Kors. Er i Hr. H. O. Wirz's Sam- 
ling. (e). 

No. 4. Advers: En Fugl tilhøire og omgivet af en Perle- 
ring. Den veier 0,25 Gramme (— 4,378 Æs) og beroer i Kan- 
tonalmuseet. (f). 

Reversen er ikke synlig, men at den har været tilstede, slut- 
ter jeg af det følgende Myntstykke, som har-noget tilfælles med 
det nu beskrevne. 

No. 5. Advers: En Fugl tilhoire i en Perlering. | 

Reversen: Et gjennembrudt Krykkekors med Kugler i Haand- 
. fanget, og i hver Vinkel en Stang med en Kugle i Enden; Alt 
omgivet af en Perlering. Vægten 0,25 Gr. (— 4,378 ZEs) Et 
Exemplar i Cuénods, et andet i H. O. Wirz's Samling. 

Denue Mynts Typ er ny og afviger deri betydelig fra den 
Foregaaendes, at Fuglen har den venstre Vinge udslaaet. Man 
kan sammenstille dette Stykke med No. 2 Pl. IV hos Schive, 
hvilket efter denne Forfatter er at henføre til Kongerne Sigurd I, 
Eystein I og Olaf IV, eller til den første Halvdeel! af 12te Aar- 
hundrede. No. 66 Tab. VIII hos Schive ligner endnu mere No. 5, 
men man maa holde Regning med Fremkomsttiden for begge, 
ligesom ved No. 2 ovenfor. 

Den allerede bekjendte Revers forefindes i Norges Mynter 
Pl. V No. 20 som en Bracteat. Efter min Mening er dette Stykke, - 
Saavelsom flere andre Bracteater hos Schive, ikke andet end to- 
Sidige almindelige Mynter, som ved Stemplingens Ufuldkommen- 
hed og Blanketternes ringe Tykkelser have tabt Præget paa den 
"Ene af Siderne. (g). 


475, Den første Trediedeel. i Oversætterens Anmærkning. 


262 


No. 6. Advers: En Bygning, hvorpaa et lidet Taarn, forne- 


den Spor til en ulæselig Legende. Vægten 0,26 Gr. (— 4,554 Æs). 
I de Herrer Blanchets Samling. 

Man kan ikke tage Feil af den Lighed, som findes mellem 
denne Mynt og den grove Bracteat No. 34 Tab. V hos Schive; 
Litr. b No. 44—46 i samme Tabel slutter sig ogsaa til Typen. 

No. T a. Advers: Nøgent modvendt Hoved, hvis Haar synes 
at have tvende Bukler. Omgivet af en Perlering. 

Revers: Et gjennembrudt Krykkekors med et Punkt i hvert 
Haandfang, og i hver Vinkel en Krykkestav med et Punkt. Væg- 
ten 0,25 Gr. (= 4,378 Æs). Opbevares i Kantonalmuseet. 

De følgende Stykker vise kun et lignende Hoved, men ere 
bedre udprægede.  Reverserne mangle aldeles. 


No. 7 b. Vægten 0,25 Gr. (— 4,378 Æs). Opbevares hos - 


de Herrer Blanchet. 
, No. 7 ce. En anden og beskadiget hos de samme. Vægten 
0,15 Gr. (— 2,627 Æs). 

No. 7 d. En lignende i H. O. Wirz's Samling. — Vægtig 
0,26 Gr. (— 4,554 Æs). Paa disse Mynter, især de tvende sidst- 
anførte, ere Striberne efter Udhamringen saa fremtrædende, at 
de ere til Hinder for at see, hvorvidt Hovederne ere bedækkede 
med Kroner eller med Bispehuer. No. 7d og 7e synes at være 
No. 28 PI. IV hos Schive, 7 a, 7 b og 7 c vises i samme Tabel 
under No. 65 og 66. (h) 

De herefter følgende Stykkers Analogi med de nys beskrevne 
er tydelig, især med Hensyn til Reversen,- der er ganske den 
samme. 

: No. 8 a, b, e og d. Advers: Modvendt Brystbillede med Mi- 
tra eller Bispehue og til hver af Siderne et lidet Kors. 

Revers som No. 7 a. Vægten 0,24 Gr. (— 4,203 Es). I de 
Herrer Blanchets og H. O. Wirz's samt i Kantonens Samlinger. 

No. 9 a. Advers: Modvendt Brystbilede med Mitra og et 
af fem smaa Kugler dannet Kors til Siden. 

Revers: Et Kors med en Straale i hver Vinkel. I H. O. 
Wirz's Samling. Vægten 0,26 Gr. (= 4,554 Æs). 


263 


No. 9 b. En anden ligeledes med Mitraen, paa hver Side 
et Slags Sløife, dannet af tre Punkter eller Perler. 
Revers: Utydelig. Vægten 0,25 Gr. (-- 4,378 Æs). I de 

Herrer Blanchets Samling. 

No. 10. En lignende med kun een Perle paa Biskopshuens 
Sider. Vægten 0,25 Gr. (= 4,978 Æs). I Kantonsmuseet. 

No. 8, 90g 10, som jeg her har beskrevet, ere af Veveyfundets 
sædvanligste Typer. Deres Betegnelser ere sandsynligviis epi- 
scopale. (i). 

Min Samling har et andet Exemplar af No. 9 b. Det hen- 
herer ikke til Veveyfundet og burde ikke have Plads i denne 
Beskrivelse, dersom ikke sammes Herkomst havde en vis Betyd- 
ning, hvilket senere vises. Jeg har faaet det i Etroubles, et Sted 
paa den sydlige Helding af St. Bernhardsfjeldet. Denne Mynt, 
funden i en Udgravning nogle Dage førend jeg passerede Stedet, 
havde andre i Følge med sig, men disse kunde jeg hverken er- ` 
holde kjøbte eller komme til at see. 

No. 11 a. Advers: Modvendt Brystbillede med Mitra; til hver 
Side af Hovedet nedhænge Baand. Klædningen er udstyret som 
i No. 8, 9 og 10. Vægten er 24 Gr. (= 4,203 Æs). Opbevaret 


å Museet i Vevey. 


No. 11 b. En anden, vægtig 0,25 Gr. (— 4,378 Æs) i samme 
Museum. 


No. 11 c. Lignende, af Vægt 0,26 Gr. (= 4,554 Æs) i samme 
Museum. 

Disse trende Stykker have meget tilfælles med flere i fjerde 
Tabel til Norges Mynter, uden dog at svare ganske til dem, 
hvis Vægt er meget forskjellig, hvilket falder vanskeligt at for- 
klare, naar der sees hen til den Regelmæssighed i Tyngde, som 
har Sted ved Veveyfundets Mynter. (k). 

. -.Et Exemplar af No. 11 b er ogsaa i min Samling; det er 
fundet for omtrent tre Aar siden i Avenches gsm nogle. T d- 
ske Mynter, rimelig fra Midten af 12te Aarhundrede. 

| No. 12. Advers: Modvendt Brystbillede med Diadem; tvende 2 
a) Baand hænge ned til hver Side. Vægten 0,23 Gr. ae — 
: . Den n opbevares i Museet i Vevey. 


264 


Denne Typ forefindes ikkei Norges Mynter, men en Sam- 


menstilling med de Stykker, som ere optagne i dette Værks Tab. 
IV og V, henviser Typen til samme Tid som de foregaaende. 

No. 13. Advers: Modvendt kronet Brystbillede omgivet af 
en Perlering; tilhøire af Figuren Bogstavet Z. Vægten 0,24 Gr. 
— 4203 Æs). Opbevares i H. O. Wirz's Samling. 

Bogstavet Z er tvivlsomt, forsaavidt det ogsaa kan betyde 
en Deel af Figurens Klædning; i saa Fald er det en Fold eller 
Rynke. Men det maatte vække Opmærksomhed, at Yderenderne 
af det, jeg anseer for et Bogstav, ere tildannede paa en egen 
Maade. (1). 

No. 14. ` Advers: Modvendt kronet Brystbillede. 

Revers: + HO..... O. Dobbelt Kors med en Ring i hver 
Vinkel. Dette noget brudte Stykke veier i dets nærværende Til- 
stand omtrent 0,23 Gr. (— 4,028 Æs). Det opbevares i Museet 
i Vevey. | 

No. 15. En anden, paa hvilken alene Reversen sees, har i 
denne et dobbet Kors med en Halvmaane i hver Vinkel og en 
liden Deel af en Omskrift med ....DIO.... I de Herrer Blan- 
chets Samling. 

Disse tvende Mynter synes lidt ældre end de omgi og 
ere neppe yngre end Harald IIL Haarderaades Regjering (1047— 
1066). (m). 

De fire følgende have intet andet synligt end Reverssiderne. 

No. 16. ....0I.... Et Kors med et Punkt i den ene 08 
en Ring i den modstaaende Vinkel. Legenden har kun hine 
Bogstaver til Oplysning. I Hr. Cuénods Samling. Vægt 0,25 Gr. 
(= 4,378 Æs). Maaskee er dette det samme Stykke, som er op- 
fort hos Schive Tab. IV No. 25. 

No. 17. Dobbelt Kors, i hvis Vinkler Halvcirkler, hvori en 
Streg. Vægten 0,30 Gr. (= 5,25 Æs). I Hr. Cuénods Sumling. 
Denne Mynt.har et mere barbarisk Præg end de øvrige. 

No. 18. Dobbelt Kors med tre Perler i hver Vinkel. Den er 
noget brudt, veier 0,20 Gr. (= 3,50 Æs) og opbevares i Hr. 
. Cuénods Samling. 


265 


Dette Stykke, mere forkommet end de foregaaende, er ogsaa 
mindre vægtigt. No. 16, 17 og 18 ere af dem, som synes nær- 
mere Harald III Sigurdssøns Regjering, cfr. Schive Pl. II No. 
18 til 26 og B. von Kóhne, Zeitschrift für Münz-, Siegel- und Wap- 
penkunde, Tom; VI: Pl. II: Nó. 5. 

Den følgende Mynt er utvivlsomt den mærkeligste i hele 
Fundet; den viser kun den vel bevarede Revers, som har følgende 
Legende: 

No. 19. HM OFFEIIHOVI+0I5, samt et dobbelt 
Kors lignende det i No. 5., Vægten 0,30 Gr. (— 5,25 Æs). Hos 
J. Cuénod. 

Dette smukke Stykke, der, ligesom de foregaaende, tor til- 
høre Slutningen af 11te- eller de første Aar af 12te Aarhundrede, 
er uheldigviis uredigt. Denne Reverstyp er, Legenden undtagen, 
aldeles lignende den hos Schive Tab. V No. 26 opførte Bracteat. (n). 

No. 20. Advers: Brystbillede i Profil tilhøire, foran samme 
et Korsscepter; istedetfor Legende en Rad Tegn og Bogstaver 
uden Værd. Reversen utydelig. Vægten 0,26 Gr. (— 4,554 Æs). 
I H. O. Wirz's Samling. 

«Denne Mynts Fremkomst er tydelig fjernet fra de Øvriges; 
den bringer de Harald III Tab. III i Schives Vzerk tillagte usikkre 
Mynter i Erindring. Men paa Grund af Legendens store Udart- 
ning og den barbariske Typ antager jeg, at saafremt dette Stykke 
tilhører Norge eller Danmark, maa det være slaaet næst efter 
Harald III's Død, eller i den sidste Trediedeel af 11te Aarhun- 
drede. (0). 

"Endnu findes der en Mynt, som jeg gjerne vilde paavise, men 
dens Urede, bevirket ved Misprægning, nødsager mig til at gjøre . 
Afkald paa at fremstille dens Afbildning, og den kan da endmin- 
"dre beskrives; dens Side er saaledes opfyldt med Bogstaver og 
Tegn, at jeg maa standse for en saadan utilnærmelig Sammen- 


. Sætning, Den tilfældige Opdagelse af et bedre bevaret Exemplar 


formaar alene at tilveiebringe en rimelig Udtydning. 
Den detaillerede Undersøgelse, som jeg her har foretaget, 
.. Viser, at det hele Veveyfund bestaar af norske Myntstykker, Og — 


266 


at nogle hidtil ubekjendte Typer ere komne for Lyset. Vi have 
seet, at Fremkomsttiden for den største Deel er Midten eller 
 maaskee Begyndelsen af 12te Aarhundrede, da jeg gjentagende 
har ved flere henledet Opmærksomheden paa, at deres Stiil kan 
henføres til Magnus Is og Harald IIPs Tid, 1036—1066. Der 
staar nu tilbage at omtale de Omstændigheder, som kunne have 
bevirket Nedgravningen af alle disse Mynter.. 

Hvilke kunne disse Omstændigheder være, og hvilken Be- 
væggrund førte Nordens Mænd til Schweitz i det 12te Aarhun- 
drede? Krig var det ikke, da Historien ei vilde lade noget be- 
væbnet Indfald uomtalt. Heller ikke var det Handel, men en 
høiere Drivfjeder, den nemlig, at.den religiøse Tro trak hine nys 
omvendte Folk med deres endnu friske og begeistrede Andagt til 
Rom og det hellige Land! — Dette var altsaa Grunden til, at 
Nordmænd toge deres Vei gjennem Schweitz. En simpel Slutning 


viste mig den strax, og jeg saa i den ene Mynt fra Avenches, 


i den lille Skat fra Vevey, ligesom ogsaa i det Stykke, som var 
fundet ved Etroubles paa den anden Side af St. Bernhard, en 


Følgerække af Vidnesbyrd, om Veispor, betraadte, tilligemed de 


nævnte trende Steder som Hvilepunkter, paa Reisen fra Norden 
til Rom. Saavidt var jeg kommet, da jeg erholdt Kjendskab til 
et Værk, der indeholder fuldgyldige Beviser for denne min Hy- 
pothese.! I dette fortrinlige Arbeide fra en ligesaa samvittigheds- 
fuld som kundskabsrig Forfatters Pen, og hvis Talent er meget 
forud for hans Alder, stødte jeg allerede i de første Sider paa 
en Fremstilling af de Endemaal, hvilke Rom, Byzants og Jeru- 
salem frembøde som ligesaamange lysende Punkter for Imagina- 
tionen og for de nordiske Folks legendariske Poesi. — Længere 
! Paul Riant: Les Scandinaves en terre Sainte. Paris 1865 — 8vo. Dette 
nylig udkomne smukke Værk, som Forfatterens Beskedenhed uheldigviis har næg- 
tet en storre Udbredelse, og som derfor blot er kommet i nogle faa Udvalgtes 
Hænder, er et Arbeide af høi Værdi og stor Tiltrækning. Hr. P. Riant har 
udstrakt Kjendskab til alt det, som angaar Nordens Folkeslag; jeg har fra ham 
modtaget flere ny ttige Oplysninger, og han har lettet mig Studiet over Mynterne 
, ved at sætte sit rige skandinaviske Bibliothek til min Disposition og derafi Sær- 
deleshed Beskrivelsen over Nicolaus Sæmundarsons Reise. 


uk dics arenis do Lai: 


S zh ac m iam 


267 


hen fandt jeg Henviisning til de tre sædvanlige Veie, som de 
skandinaviske Folkefærd fulgte i deres Pilegrimsfarter; nemlig 
først Østveien (kaldet Austrvegr i Sagaerne), som gik gjennem 
Rusland, dernæst Vestveien (Vestrvegr), en haard Tur tilsøs langs 
Kysterne af det atlantiske Hav og Middelhavet; endelig Sydveien, 
en Landreise ogsaa til Rom (Sudrvegr, Thiodvegr, Romavegr), 
som fulgte Rhinen, gik gjennem Schweitz, over St. Bernhard og 
ned i Italien. Den sidste Henviisning opfyldte alle mine For- 
haabninger, og det var med en Følelse af sand Lykke, at jeg 
kom paa fast Grund, eller ud af den ubehagelige Strid med det 
stumme, numismatiske Mørke og med de forvirrede og uvisse 
Typer. End mere opnaaedes af fuldstændigt Lys i Sagen ved at 
gjennemgaa Abbed Nicolaus Sæmundarsons fortrinlige Reisebe- 
skrivelse," I denne gjenfandt jeg de meest omstændelige Enkelt- 


* Nicolaus Sæmundarson, Abbed i Thingeyrar Benedictinerkloster paa Island, reiste 
til det hellige Land i 1151—1154. Man har fra ham en Reisebeskrivelse, pub- 
liceret af Werlauff i Symbola ad geogr. medii ævi, Kjøbenhavn 1821, in 4to. — 
Det Følgende er et Udtog af det Stykke, som har qot Hensyn til nærvæ- 
rende Beskrivelse: 

»Inde tridui iter ad Basileam, Boslaraborg. Inde, Rheno relicto, diei iter ad 
Solodurum, Solatra. Inde diei iter ad Vivilsburgum, Vivilsborg (Avenches), 
urbem olim magnam, jam vero, postquam Lodbrokidæ eam everterunt, exiguam. 
Inde diei iter ad Viviacum, Fivizuborg (Vevey) ad lacum Martini. Ibi junguntur 
vim, quibus Alpes transituri Romam petunt variarum gentium peregrinantes, SCi- 
licet: Franci, Flæmingi, Galli, Angli, Saxones et Scandinavi. Inde diei iter ad 
urbem Mauritii, Mauriciusborg (Saint Maurice en Valais), ubi ille cum exercitu 
suo, sex millibus, sexcentis, sexaginta et sex hominibus conditus est. Ibi est 
Castellum Petri, Pétrskastali. Ab urbe Mauritii bidui iter ad hospitium Bern- 
hardi, Bjarnarósspitali, in monte situm ducit. Est quoque in Alpibus hospitium 
Petri, Pétrsspitali, ubi circa festum S. Olavi æstivam smpe saxa nive et aqua 
glacie obducta conspiciuntur. Alpibus ab austro exstat oppidum prælaporp 
(Etroubles). Tum Augusta (Prætoria). ar bona, ubi sedes episcopalis ad 
ecclesiam S. Ursi ibidem conditi ...... | 
Denne Reisebeskrivelse tiltrengér nogle Forklaringer, og man maa vl Sp e 
for at tage Udtrykkene iter diei, bidui, ete. efter Bogstaven. Thi Turen " 
Avenches, anslaaet til en Dagsreise, kan ikke gjøres i saa kort Tid, og ( Po 
mindre var dette muligt paa den Tid, Abbed Nicolaus foretog den. e 
Udtrykket lacum Martini, St. Martins Sø, er forunderligt nok hos en saa 


- 


268 


heder over Pilegrimsveien gjennem Schweitz; enhver Dagsreise 
er anført, Avenches, Vevey, Etroubles ere paaviste som Hvile- 
steder med deres Navne i norsk Sprog (Vivilsborg, Fivizuborg, 
Thrælathorp), som man seer, let gjenkjendelige. Jeg kunde 
derefter bekræfte, hvad jeg tidligere blot havde formodet, nem- 
lig at Nedgravningen af de skandinaviske Mynter ved Vevey 
ikke var et isoleret Factum, men derimod svarede til Pilegrim- 
menes hyppige Valfarter til Rom og det hellige Land. | 

Hr. P. Riants Værk viser os, at Pilegrimmene ikke tilfreds- 
stilledes ved blot at tage hurtig igjennem de Lande, som laa paa 


forfaren Reisende som Abbed Nicolaus; jeg antager ikke, at Lemanseen kunde 
gives saadan Benzvnelse, da Pilegrimmene, som erkyndigede sig om Stædernes 
Navne, neppe forsømte Navnet paa en saa stor Indsø. Der er maaskee udeladt 
noget af Afskriveren, henhørende til Texten. 

Dersom man holder sig strengt til Ordene: ibi est castellum Petri, maa man 
erkjende, at der handles om et Slot ved St. Martin selv, men den latinske Over- 
sættelse, navnlig Ordet ibi, gjengiver ikke Meningen i den norske Text, hvilken 
er mindre afgjørende og lader forstaa, at Pétrskastali ligger paa Veien ikke langt 
ra St. Martin i 

Efterat have nævnt Hospitiet St. Bernhard omtaler Reisens Beskriver hospi- 
tium Petri, eller Pétrsspitali, som efter min Mening er Borgen St. Pierre, be- 
liggende paa den nordlige Helding af Monjoux eller St. Bernhardsfjeldet, og ei, 
som man fristes til at antage efter Werlauffs Fortolkning, paa den sydlige Hel- 
ding. Jeg slutter dette deraf, at Reisebeskrivelsen udtrykkelig siger ved at om- 
tale den følgende Localitet: Alpibus ab austro exstat oppidum Thrælathorp. Ab - 
austro er her anført som Modsætning til Borgen St. Pierres Plads, hvilken 
Abbed Nicolaus, seende tilbage, nævner efter St. Bernhard. 

Hvad Pétrskastali angaar, saa er jeg ikke tilbøielig til at forvexle det 
med Pétrsspitali, da der i Reisebeskrivelsen ei kan være anvendt to Navne 
paa et og samme Sted, eller dette var ikke paa engang et Slot med befæstet 
Omgivelse og tillige et Hospitium for Pilegrimme. Der handles snarere om et 
mellemliggende Sted, og maaskee kan det første Navn betyde f. Ex. Martigny , 
det gamle Octodurum, eller maaskee det under Navn af Batia bekjendte Slot? 
Dette, bygget af Peter af Savoyen i 1260, er mere end et Aarhundrede yngre 
end Abbed Nicolaus's Pilegrimsfærd, men da Stedet havde stor Vigtighed i mi- 
litair Henseende, er det troligt, at det har havt en ældre Befæstning, og at Peter 
af Savoyen ei foretog andet end at igjenopfere et tidligere ødelagt Slot paa 

samme Sted, 


269 


LI 


deres Vandringer, men at de ofte afvege fra den lige Vei for at 
besøge et eller andet helligt eller for Andagt berømt Sted. — 
De gik saaledes i stort Antal fra Basel til Abbediet Reichenau, 
nær ved Constans (loc. cit. Pag. 82). Paa saa lange Reiser, hvis 
Varighed maatte regnes efter Aar, indtraf det vistnok ofte, at 
Udmattelse og Sygdom foranledigede, at mange Pilegrimme ei 
kunde vedblive at være i Folge med sine Ledsagere. Den samme 
Virkning kan Frygt saavelsom kjølnet Iver have havt; eller den 
ulige Mening, som saa ofte indtræder i større eller mindre Grad 
i Foreninger af længere Varighed, tør have fjernet mange Pile- 
grimme fra andre, med hvilke de paa samme Reise vare forbundne. 
Jeg vil dog antage, at slige Frafald vare sjeldnere paa Reisen til 
Rom og det hellige Land; men paa Tilbageturen har det sikkert 
været anderledes, og mange Pilegrimme, som gik fattige fra deres 
Fædreland, foretrak nu Opholdet i et andet mildere Klima, med 
Haab om lettere at kunne leve, istedetfor at vende tilbage til den 
dem bekjendte Armod og til Savn af alle Slags, ikke at tale om 
den lange Reise, som endnu skulde tilbagelægges for at naa frem 
til Norden. Saadanne Frafald kunne ei have været enestaaende, 
men mere end een Gang maa hele Flokke eller en betydelig 
Mængde have saaledes forladt de øvrige Reisefæller. — Naar dette, 
som det er sandsynligt, skede Aar efter Aar, saa er ogsaa Op- 
rindelsen til, at skandinaviske Elementer indkom hos de Folke- 
slægter, der boede ved Pilegrimsveiene, begribelig, navnlig har 
Schweitz Sagn om, at saadant skede i dette Land. 

De norske Mynter, som jeg ovenfor har beskrevet, ere paa 
denne Hovedvei ikke de eneste Spor til, at Nord- og Vesteuropa 
komi Forbindelse med Orienten. For omtrent 40 Aar siden fandt 
man under ovennævnte St. Martins Kirke og ganske nær det 
Sted, hvor de skandinaviske Mynter nu opdagedes, en heel Deel 
byzantinske Kobbermynter. Disse forøvrigt almindelige Sty kker 
: tilhørte Romanus II, 959—963 (efr. Sabatier Monn. Byzant. Pl. 
XLVII, No. 5), Johannes Zimisces, 969—976 (ibid. Pl. XLVIII, No. : 
4 8 og 5) og Constantinus XI Porphyrogenetes, 1025—1028 (ibid. — 
—. P. XLIX, No. 1). Det er saare sjeldent at finde det Slags sm —— 


270 


ter i Schweitz, og at man traf dem ved Vevey, kan kun forklares 
ved Omstændigheder, som ligne dem ved Nedgravningen af de 
norske Mynter. Tidsalderen viser imidlertid, at disse byzantinske 
Mynter ere komne meget vig NE fra pedis 

Idet jeg slutter med at omtale tiske M ter, som 
ere fundne ved Vevey, kan jeg ikke undlade at berøre et vist Slags 
Mynter, omhandlede i Dictionnaire du canton Vaud, i Henseende til 
hvilke Forfatteren af dette Værk har gjort sig skyldig i en væsentlig 
Vildfarelse, som det er vigtigt at see rettet. Hans Ord ere følgende: 

»I 1756 opdagedes ved Vevey og la Tour flere gamle Begra- 
velser, dannede af Steenheller. I disse fandtes Skeletter af om- 
trent 6 Fods Længde, de fleste med forgyldte Kobberpenge af 
forskjellig Størrelse mellem Tænderne; den største af disse Penge, 
som jeg besidder, er ottekantet med tilsleben Rand, for lettere at 
faa den ind mellem Cadavrenes tilsluttede Tænder. Paa den ene 
- Side havde disse Mynter et Kors, lignende det i Savoyens Vaa- 
ben, paa den anden et lille Vaabenskjold med adelige Vaabener 
og i Legenden TLVIPTVM.P, som kan forklares med Tributum 
Petri“ (L. Levade, Dict. du canton Vaud, in 8vo, 1824 Pag. 334). 

Jeg maa bede Læseren om Undskyldning i Anledning af de 


Betragtninger, som kunne fremstaa ved nysanforte Beskrivelse 
over Mynter med Vaabener, der ere tilskrevne Christendommens 
første Tider; — jeg skal indskrænke mig til at anføre, at disse 
Stykker, som med hele Levades Samling bleve optagne i Kanton 
Vauds Myntsamling, ere ikke andet end kobberforgyldte Efter- 
ligninger af spanske Guldmynter af det Slags, som gik under 
Navn af Gallionspenge, fordi de bleve slagne under den lange 
Overfart fra Amerika til Europa. Den afslebne Kant er frem- 


kommen ved Justeermesterens Fiil, som førend Preeguingen bort- 
tog den overvægtige Deel, og den viser alene, at der anvendtes 


liden Omhu ved Fabrikationen. Hvad Skeletterne selv af omtrent 
6 Fods Længde, med disse falske Penge i Mundene angaa, dà 
havde de tilhort Falskmyntnere.! Det behover ingen videre For- 


! Det var sædvanlig Brug ved Straffen af det Slags Forbrydelser; jeg har oplyst - 


det ved flere Exeføpler. 


271 


klaring, at den foregivne Legende aldrig har existeret andetsteds end 
i Dictionnairens Forfatters Indbildning, og der skal liden Opmærk- 
somhed til for at opdage paa hine falske Penge nogle let gjenkjende- 
lige Rester af den sædvanlige Omskrift paa de spanske Doubloner. 

Medens det Foranførte er under Pressen, modtager jeg fra 
. Hr. Professor Wirz, min utrættelige Eftergransker, en Mynt, 
No. 21, hvis Typ er meget forskjellig fra de ovenfor beskrevne 
Stykkers, og som éi har nogen tilsvarende i Hr. Schives Værk. 
Den forestiller, som det vises i No. 21, tvende modvendte Bryst- 
billeder istedetfor et.1 (p). ` 


Anmærkninger 


til Hr. Morel Fatio's Beskrivelse af Veveyfundets Mynter. 

Ad a. Af denne Forklaring om Tilberedningen af Myntblanket- 
terne faar man i det Hele det Indtryk, at smaa Klumper Sølv 
af lige Vægt bleve paa den omskrevne Maade udhamrede til 
omtrentlig lige Størrelse og Tykkelse. Nogle af de i Tabel- 
len opførte Stykker, saasom No. 7 d og 7 e især, maa vel 
anfages at vise de omtalte paralelle og i fire Retninger frem- 
komne Striber efter Udhamringen, men mulig ere disse til- 
deels Spor efter en i Prægningen af disse Stykker mislykket 
særegen Hovedbedækning, cfr. No. 21 og 28, Tab. IV i Nor- 
ges Mynter i Middelalderen. Der er ingen Grund til at an- 
tage, at Fabrikationen af Blanketterne er i Norge udført ved 
Udhamring af hvert enkelt Myntstykke for sig, da der vel 
Viser sig Mærker, som antyde Hammerslag paa adskillige af 

. de Mynter og Bracteater, som ere fremstillede i hiint Værks 


- 


St. Martins Kirke var i det 19te Aarhundrede ikke andet end et lidet Kapel, og 

fra en meget senere Tid, 1217, har Diplomsamlingen i Lausanne et Document, 

hvori omtales en Mand ved Navn Melior, som benævnes Capellanus de Veveis 
(Mém. de la Soc. d'hist. de la Suisse Romande, Tom. VI Pag. 354). Ved den 

ringe Vigtighed, Stedet St. Martin har havt, er det ikke tænkeligt, at det har 
kunnet give Navn til Genfersøen, men aldeles umuligt er det dog ikke. Bemeldte 

i Mémoire indeholder saaledes et Document, hvori man finder anført: usque ad | 
mare Massilie, for at betegne Middelhavet (cfr. Mém. ete. ut supra, Pag. 530). 
Marscillanerhavet er da forholdsviis ikke et Gran bedre end St. Martins Se. 


272 


Tab. IV og V, indtil No. 41 a, men slet ikke paa alle, lige- 
som det heller ikke kan skjønnes, at Blanketterne ere mindre 
tynde i Midten. Rimeligere er, at Sølvstænger bleve hos os 
udhamrede saa tynde, som de skulde være, hvorved der 
ogsaa kunde fremkomme Striber, og at der af de saaledes 
tilberedte Pladestykker blev udklippet Blanketter. Tegn til 
at det er gaaet saaledes til, bære ogsaa flere af de i Forfat- 
terens Tabel opførte Mynter, saasom No. 1, 5, 6, 7 a, 8 €, 
9 b, 10, 11 b o. fl., og hvor Klipningsspor ikke vise sig, kan 
Afrundingen have lykkets bedre, eller de kunne være for- 
styrrede ved Henligningen i Jorden i mange Aarhundreder. 
At Baselermynter ere udhamrede paa den af Forfatteren be- 
skrevne Maade, tør dog ikke benægtes. 


ad b. Afbildninger af de Veveyfundet tilsvarende Myntstykker 


og deres Tidsbestemmelse forekommer ikke førend i Norges 
Mynter i Middelalderen, til hvis første Hefter, udkomne 
allerede i 1859, de henhøre; et Par Bracteatafbildninger maa 
dog undtages som tidligere meddeelte i Das älteste Münz- 
wesen Norwegens! Tab. 1 No. 10 og 11; men den sidste 
af disse er betegnet saa forskjellig fra Reverserne med de 
gjennembrudte Krykkekors etc., som tilhøre samme Fund, at 
hverken den eller den anden (No. 10), med et Hoved med 
et Kors ved Siden, kunne give nogen paalidelig Veiledning 
for Veveymynternes Alder eller Oprindelse. Vel ere enkelte 
andre end de tvende nysanførte, omtalte eller blot bekrevne 


i nogle Auktionskataloger, men uden Afbildninger vanskelige 


at forestille sig, ligesom de da ere henførte til en sildigere 
Tid end tilbørlig. 


ad c. Til Tabellens Mynístykke No. 1. En Fiirkant lag! 


over et Kors forekommer baade tidligere og senere, end disse 
Mynter fra Vevey bleve udgivne; de i Myntværkets Tab. V 
No. 64—68 opførte ere yngre end No. 1. 

Det kan nok være, at der er tosidige Mynter med denne 
Af Professor Holmboe i v. Kühnes Zeitschrift für Minz-, Siegel- und Wappen- 
kunde. VI Jahrgang, Berlin 1846. 


273 


Revers, men hvad dette Myntstykke angaar, er det rimeligt, 
at det er slaaet eensidigt eller som Bracteat, ligesom saa 
mange andre, da der aldeles ikke er Spor til Advers. 

ad d. Til Tabellens Myntstykke No. 2. Det Fabeldyr, som vises 
paa denne Bracteat, fremstilles oftere paa andre Gjenstande 
og Mindesmærker; af og til er dog Formen forskjellig, saasom 
paa No. 57—58 Tab. VIII i Myntværket, hvilke henhøre til 
13de Aarhundredes Midte omtrent, samt paa No. 8 i Tillægs- 
tabellen til samme Værk, hvor Figuren dog ligner mere en 
bevinget Løve, og hvor Mynten tilhører enten Olaf Kyrre eller 
hans Broder Magnus Haraldssøn. 

ad e. Til No. 3 i Tabellen. Forfatteren anseer dette Exemplar 
for at være præget med lignende Stempel som No. 2; men 
Figuren synes, efter. hvad man kan see, at ligne mere en 
Fugl, omtrent som Bracteaten No. 72 Tab. IV i Myntværket. 

ad f. Ogsaa en Fugl — maaskee en Due — forekommer tidligere 
og senere paa norske Myntstykker. 

ad g. Forfatterens Slutningsbemærkning ved Beskrivelsen af 
Myntstykket No. 5 i Tabellen er ikke rigtig. Blandt alle de 
Mynter og Bracteater, som ere fremstillede i Tab. IV og V 

- indtil No. 41 a i Myntværket og henføres til de første 3 De- 

cennier af 12te Aarhundrede, forefindes, saavidt dette Værks 
Forfatter har havt Stykkerne i sin Haand, og det er den ulige ` 
største Deel, ikke et eneste Exemplar med Tegn til Præg 
paa Bagsiden, naar det er fremstillet som Bracteat, men det 
Fremstaaende paa Forsiden har stedse været fulgt af tilsva- 
rende stærkere eller svagere Indtryk paa den anden Side, 
ligesom paa Bracteater fra en senere Tid i Aarhundredet. 
Hvor der er Tegn til Præg paa begge Sider, er det optaget, - 
Saasom i Tab. IV No. 23, 25, 27 og 29. Man maa forestille 
sig Udmyntningen saaledes oftere paaskyndt, at 2 eller 3, 
maaskee endog 4 Blanketter ere lagte paa engang mellem 
Stemplerne, og ved saa tynde Blanketter, som dem, der be- 
nyitedes, fik den underste et fuldstændigt Reverspræg; den 


øverste derimod sod fulde Adverspræg og de peri eur | 
idensk.-Selsk. Forh. 18 


274 


efter Slagets Styrke mere eller mindre af begge Stempler; 
ved en enkelt Blanket, lagt mellem disse, kunde Præget ogsaa 
blive mindre tydeligt paa den ene Side eller paa begge. De 
saaledes slagne tynde Myntstykker, med utydelig enten Ad- 
vers eller Revers, har man givet Navn af Halvbracteater. De 
egentlige Bracteater antages at have havt ved Prægningen 


en blødere Materie f. Ex. Bly til Underlag istedetfor Revers- 


stempel, og denne Maade, benyttet, medens der tillige blev 
slaaet tosidige Myntstykker, skriver sig ogsaa hos os fra de 
sidste Aar af 11te eller Begyndelsen af 12te Aarhundrede. 


Af Halvbracteater har man en Begyndelse i en fra Magnus 
Haraldssøn (1066—1069), nemlig et ikke fremstillet Exemplar 


af No. 3 i Tillægstabellen til Myntværket. * 
Det maa imidlertid antages, at Forfatteren af Veveyfun- 


dets Beskrivelse har seet rigtig, eller at dette Funds Mynter - 


have, hvor han omtaler det, havt kjendelige Spor til Advers- 
eller Reverspræg, naar et af dem manglede. 


ad h. Til Tabellens No. 7d og 7e. Disse Mynter svare gauske 


ad 


til Myntværkets Tab. IV No. 28, 65 og 66, men No. 28 har 
Revers, der synes at være aldeles som Veveyfundets No. 73, 
de tvende andre ere bestemt Bracteater, Ogsaa i Mynivær- 


kets No. 28 er der Tegn til en Hovedbedækning paa Bryst 


billedet, som maaskee skulde have en Form lignende den i | 


Reversen til No. 24 i samme Tab. IV. 


” 


i. No. 8, 9 og 10 i Tabellen. Hr. Morel Fatio antager, at 


Hovedbedækningerne paa disse Myntstykker ere Biskopshuer, 
men dette er noget tvivlsomt, da Kongerne fremstilledes ved 
den Tid, samme Mynter fremkom, med mange forskjellige 


Slags Hovedpynt,! blandt andet ogsaa med en, som ligner - 


Mitraen, saasom i No. 36—40 Tab. IV i Myntværket, ligesom 
paa flere sikkre danske Mynter fra Sven Grathe og senere 
fra Valdemar I. Dertil er det ogsaa tvivlsomt, om Mitraen 
er kommen i Brug hos os, forend den fuldstændige Ordning 


af de geistlige Anliggender overhoved kom istand i 1152, da — 


1 Cfr. Norges Mynter Pag. 33. " 


NE ER EEE ate E ENT PO URINE EE 


275 


det seer ud til, efter Lelewels Numismatique du moyen age 
III Pag. 217, at Pavens Tilladelse til at bære Mitraen behø- 
vedes i Førstningen, og at Bisperne tidligere havde Kalot eller 
rund Hue, saaledes som det vises i No. 41 Tab. V i Mynt- 
værket. Biskopshuen, anbragt paa Mynter i de første De- 
cennier af 12te Aarhundrede, var efter Lelewel heller ikke i. 
Formen saaledes som Hovedbedækningerne i No. 8, 9 og 10 
i Tabellen, men som tvende paa samme Basis staaende ret- 
vinklede med Spidserne mod hinanden vendte Triangler AT. 
Senere ved 1150 saaledes: 2A eller: /V, og først ved 1200 
vises den en face: NS. Umuligt er det dog ikke, at Ho- 
vedbedækningerne i No. 8, 9 og 10 i Tabellen skulle fore- 
stille Biskopshuer, hvilke da ere optagne ved den under Si- 
gurd Jorsalafarer udførte Diøcesinddeling. 


ad k. Til Tabellens No. 11. Den Forskjel i Vægt, som har Sted 


ved de i Myntværkets Tab. IV og i Tab. V indtil No. 41 a 
fremstillede Myntstykker, medens Veveyfundets ere temmelig 
lige i denne Henseende (0,25 Gr. — 4,378 Æs), kan med 
Reite synes uforklarlig for dette Funds Beskriver. Men lige- 
saa vist er det, at de allerfleste, der ere optagne i hine Ta- 
beller og fundne paa et og samme Sted, havde lidt mere 
eller mindre ved at henligge i Jorden, og at Finderne havde 
klippet smaa Lameller af en stor Deel, formodentlig for at 
see, om Sølvet var godt. Det er ogsaa antageligt, at den, 
som i de Dage, da Veveyfundet courserede, vilde anvende 
Penge ved mere vigtige Anliggender, saasom naar de skulde 
veies, hvilket var almindeligt, eller naar de skulde bruges il 
Reisepenge, udsøgte sig de største og bedste Myntstykker 
blandt de mange, som forefandtes af den sædvanlig skjødes- 
løse og uligevægtige Udmyntning, ligesom det høist sandsyn- 
lig skede af Nordboerne, da disse bragte store Summer hjem 
fra England under Vikingetiden. De mindre vægtige Mynter 
bleve da tillige iOmløbet. At Veveyfundet bestod, som For- - 
fatteren af dets Beskrivelse omtaler, af hele Mynter, eller 
Saadanne, som idetmindste skulde havt Præg pan begger, 


P 
[2n 


216 


medens Stykker af samme Typ i Tab. IV og V i Norges 
Mynter ere Bracteater, kan være et Tegn til, at de vare 


- udpillede fra de almindelige gangbare Penge. 


De bedst vedligeholdte af de Mynter, som ere opstillede 
i Tab. IV og V indtil 41 a i Myntværket, veiede i Medium 


-3,668 Æs — 0,209 Gr. Blandt disse fandtes kun 7 Stykker, 


der i Gjennemsnit havde Vægt (4,364 Æs — 0,249 Gr.) næ- 
sten som Veveyfundets (4,378 Æs — 0,25 Gr.)! og ikke 
forekom beklippede, eller bedærvede ved at have henligget 
i Jorden. Denne Vægt synes at være større, end den egent- 
lig skulde, naar der sees hen til, at de gehaltrige hele Pen- 
ninge, som fandtes paa Færøerne i Aaret 1863 og tilhøre 
Harald Haarderaades Sønners Regjeringstid, ikke veiede mere 
i Gjennemsnit end 8,0 Æs — 0,457 Gramme, hvoraf det halve 
4,0 Æs — 0,228 Gramme kunde tilkomme Veveyfundets Mynt- 
stykker, saavelsom de i Myntværket opførte, da de alle ere 


Halvpenninge. Der kan saaledes ogsaa heri være nogen ` 


Grund til at antage, at den lidt større Vægt ved Veveyfun- 
dets Oboler eller Halvpenninge skriver sig derfra, at de vare 
udskilte fra gangbar Mynt af egentlig og gjennemsnitsviis 
mindre Vægt. 

l. Til Tabellens No. 13. Hr. Morel Fatio anseer det muligt, 
at den tilheire paa denne Mynt fremtrædende Figur kan 
være Z. I det Tilfælde, den skulde være dette Bogstav og 
ikke forestille en Fold paa Klædningen, er det mere beretti- 
get at tage samme Figur for et N, netop paa Grund af de 
smaa Tilføininger forneden, og kan det da betyde Nidaros. 
Det er ikke usandsynligt, at No. 13 tilhører Magnus Barfod. 
m. Til Tabellens No. 14, 15. Man maa være evig med For- 
fatteren til Beskrivelsen deri, at No. 14 er ældre end de øv- 
rige forhen omtalte Veveyfundets Mynter, men at den, saa- 
velsom No. 15, kunde tilskrives Harald Haarderaades Regje- 
ring, er aldeles uantageligt, fordi denne Konges Mynter ere 


af ganske anden Beskaffenhed med Hensyn til Gehalt og 


! Pag. 5 i Originalen. 


| 
d 


213 


Størrelse, om der end viser sig noget Slægtskab mellem ældre 
og yngre med Hensyn til Typerne. Snarest maa No. 14 og 
15, udkomne omtrent paa samme Tid, henføres til Olaf Kyr- 
res seneste eller Magnus Barfods tidligste Regjeringsaar, da 
Bogstaverne IIO paa No. 14 og P90 (Hr. Morel Fatio har 
DIO) paa No. 15 henvise til samme Slags ulæselige Omskrif- 
ter, som andre Mynter, sandsynlig fra Olaf. Men Typer fra 
en foregaaende Regjering sees at gaa over til en paafølgende, 
og eensidige Mynter, som No. 15, formenes ikke slagne før- 
* end under Magnus Barfod. 
ad n. Til Tabellens No. 16, 17, 18 og 19. No. 16 kunde maa- 
skee tillægges Magnus Barfods seneste eller hans Sønners 
tidligste Regjeringsaar, ligesom de trende følgende No. 17, 
18 og 19; No. 25 Tab. IV i Myntværket maatte da ogsaa 
henføres til samme Tid, da man lod slaa snart eensidige, 
snart tosidige Mynter. Ved No. 17 er at mærke, at Beskri- 
velsens Forfatter anseer Betegnelsernei Vinklerne af det dob- 
belte Kors for Halvcirkler, hvori en Streg; den ene synes 
derimod at være en heel Cirkel, og de andre kunne ved Mis- 
prægning være komne til at see ud som halve Cirkler. Iblandt 
de engelske Konger Vilhelm I's eller Vilhelm II's Mynter, 
hvoraf flere Typer ere efterlignede i Norge, findes ogsaa en 
med en Cirkel i hver Vinkel af et enkelt Kors, (Ruding Wil- 
liam I or IT Plate 1 No. 4), og i disse Cirkler staa Bogsta- 
verne PAXS. No. 18 har de fra Harald Haarderaade ned- 
arvede tre Kugler, men her i hver Vinkel istedetfor i tvende 
Topvinkler. Den meget mærkelige No. 19 med en fuldstæn- 
dig skjønt uredig Legende! viser et Krykkekors, som med 
dets Tilbehør forekommer i lidt yngre Myntstykker, enten 
aldeles saaledes, saasom dede 5, eller med nogen Forandring, 
som No. 7 a og 8 a; cfr. Tab. IV, No. 28 og Tab. V, No. 
: 22 til 26 i sin disi as Ond 
å 9. Til Tabellens No. 20. Denne Mynt, som, hvad Arbeids- 
* Dette Slags Legender, sædvanlige i Norge i det 11te Aarhundrede, forekommer 
ogsaa i andre Lande. ; 


278 


maaden, men ei dens Gehalt og Størrelse angaar, har noget 

tilfælles med Harald Haarderaades Mynter, men ligner i alle 

Henseender Olaf Kyrres, kan, paa Grund af, at den fremstil- 

les som eensidig, ikke henføres til sidstnævnte Konge, men til 

Sønnen Magnus Barfod. At den er norsk, synes utvivlsomt. 

Dersom der ved det af Forfatteren for Reversen benyttede 

Ord: illisible skal alene forstaaes ulæselig, og ikke at den 

mangler aldeles, vilde det været nyttigt at have denne Revers 

fremstillet saaledes, som den er, da Mynten derved kunde 
blive at tilskrive Olaf Kyrre, snarere end Sønnen. Men man* 
maa antage, at de Adverser eller Reverser, som Forfatteren 
ikke viser, heller ikke forefindes. 

ad p. Til Tabellens No. 21. Dette Myntstykke, formodentlig eu 
utvivlsom Bracteat, med tvende Hoveder, maa antages at 
henhøre til Sigurd Jorsalafarers og Eystein 1stes Fællesregje- 
ring og er saaledes fremkommen forinden den Sidstnævntes 

Død 1122. 

De norske Mynter, der enten ere stumme eller med forvir- 
rede Legender, er det sædvanlig vanskeligt at anvise deres rette 
Plads. Vel kan der, efter Sammenligning med ældre og yngre 
nøiere bestemte Stykker, ligesom ved Hjælp af andre lignende og 
tidligere bekjendte, tilnærmelsesvis sluttes til et mere eller mindre 
indskrænket Tidsrum, i hvilket en Deel Mynter kom ud, men det 
er oftest umuligt bestemt at paavise den Regjering, hvori det 
skede, saasom med den største Deel bekjendte Stykker fra 1066 
og tidligere, indtil over Midten af 13de Aarhundrede; følgelig 
ogsaa med dem fra Veveyfundet. Prægningstiden for de yngre 
og fleste i dette henlægger Forfatteren af sammes Beskrivelse, 
Pag. 16, ytil Midten af 12te Aarhundrede*, ,eller maa- 
skee til Begyndelsen af samme"; dette „fordi deri Fun- 
det ogsaa er Preg i den Stiil, som tilhører Magnus 
den Gode og Harald Haarderaade 1036-— 1066.“ Ovenfor 
i disse Anmærkninger er imidlertid omtalt, at de af Harald slagne 
Mynter (om de fra Magnus kan der ikke blive Spergsmaal) ere, 
hvad Gehalt og Størrelse anbetræffer, aldeles forskjellige fra alle 


279 


Veveyfundets, som tilhøre et ganske andet og yngre System for 
Udmyntning, og en Formodning om, at Fremkomsttiden for nogen 
af dem kan ligge Haralds Tid ganske nær, synes uholdbar, saa- 
meget mere som det er en afgjort Sag, at Typer, benyttede af 
ældre Regjeringer, overgik, med eller uden Forandring, ei alene 
til Begyndelsen af den næste, men endogsaa gjennem to og tre 
Led, til yngre Regjeringer. At der kan være yngre Præg, som 
ere Affødninger eller have nogen Lighed med Haralds, og udgivne 
30— 40 Aar eller endog mere efter hans Død, uden at de ellers 
vedkomme ham, er saaledes ikke besynderligt; det er ogsaa oven- 
for paaviist i disse Anmærkninger, til hvilke yngre Regjeringer 
end Haralds de ældste af Veveyfundets Mynter antages at maatte 
henføres, nemlig til dem i Slutningen af 11te og Begyndelsen af 
12te Aarhundrede. Til den Formodning, at det største Antal eller 
de yngre af dette Funds Mynter maaskee prægedes i Begyndel- 
sen af samme Aarhundrede, lededes vel ogsaa Hr. Morel Fatio 
ved at see hen til de ældre Stykker, mellem hvilke der efter hans 
Antagelse og de fleste andre eller yngre ellers vilde blive et for 
Stort Tidsrum, naar disse først udkom efter meget mere end et 
halvt Seculums Forløb. Der kan heller ikke være Spørgsmaal 
om mere end høist 30 til 40 Aar mellem de ældste og yngste; 
thi senere end 1130 blev i et Par Decennier udgivet Myntstykker 
af en ganske anden Karakteer end Veveyfundets, om de end for 
. Enkeltes Vedkommende slutte sig ved Typligheder til disse. 

No. 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19 og 20 ere altsaa antagelig de 
ældste og tildeels slagne under Magnus Barfod eller i hans Søn- 
ners første Regjeringsaar. Med Hensyn til de yngste eller den 
Største Deel i Veveyfundet er Følgende at anmærke: 

Mynterne No. 8 a; b, c og d, samt 9 a og b, 10, 11a, bog 
* og 12, næsten alle med omtrentlig samme Adverstyper, eller 
vi saadanne, som staa nær til flere i Tab. IV i Myntværket, maa 
— tilhøre samme Tid som 7 a, b og c, da der forefindes eens Re- 

…Yerser, nemlig 7 a og 8 a,i begge disse Afdelinger. Aldeles iden- | 
d isk med No. 7 e og d og med samme Revers, som hime © 
. Ne 28 Tab. IV i Myntværket, til hvilken ogsaa Bracteaterne No. — — 


280 


65 og 66 slutte sig; — nær beslægtet med alle disse er Reversen 
til No. 24 i samme Tabel. Dette Stykke, ligesom No. 19 til 24 
fra et og samme Fund i Gudbrandsdalen, med tvende Hoveder, 
kan neppe betegne andet end tvende Konger, som af de i Mynt- 
værkets Pag. 37 anførte Grunde synes at maatte være Sigurd 
Jorsalafarer og Broderen Eystein I, der ligeledes antages samlede, 
men paa en anden Maade, i Veveyfundets Bracteat No. 21. Frem- 
deles er samme Funds No. 3, 4 og 5 beslægtede i Adverserne 
med Myntværkets No. 72, Tab. IV og-Reversen til No. 5 med 
den lidt ældre No. 19, samt med Myntværkets No. 9 og 10, Tab. 


VI, ligesom af samme Rod som No. 7 a og 8 a fra Vevey samt : 
flere af hiint Værks Bracteater. Endelig kan No. 6 ansees som - 


Fremde eller Forlober for Myntværkets No. 34 og No. 44—45, Tab. 
V; de sidste tilhøre dog en sildigere Tid. Om No. 1, sammen- 


lignet med No. 64—68, Tab. V i Myntværket, gjælder det samme, e 


og No. 2 har saameget tilfælles i Arbeidsmaaden med de øvrige 
af Veveyfundets yngre, at ogsaa den maa være fra samme Tid 
som disse. 


De her paaviste Overeensstemmelser i Arbeidsmaade og Ty- 
per mellem flere af Myntværkets og den største eller yngre Deel - 
af Veveyfundets Myntstykker gjøre det høist sandsynligt, at de. 


ere samtidige og prægede inden Udløbet af de tre første Decen- 
nier af 12te Aarhundrede, navnlig tør de det nævnte Fund tilhø- 
rende skrive sig fornemmelig fra Sigurd Jorsalafarers Eneregje- 
ring 1122—1130, saafremt der ikke paa nogen af dem, som frem- 
vise et Hoved og have utydelige eller ei fremstillede Reverser, 
forekommer paa disse et andet Hoved; man kan da, paa Grund 
af den større Vægtfylde, ansee dem som udpillede fra den øvrige 


meest af Bracteater bestaaende og courserende Mynt. En væ- - 


sentlig Støtte for denne Mening om deres Fremkomsttid vilde 
det være, hvis man med Sikkerhed kunde antage, at Hovederne 
i No. 8 a, b, e og d indtil No. 11 b ere bedækkede med Mitra, 
da Oprettelsen af faste Biskopssæder under Sigurd Jorsalafarer og 
hans andre Bestræbelser for Ordningen af Geistlighedens Anlig- 
liggender antages at have fornemmelig havt Sted, efterat han var 


* 


281 


bleven Enekonge.' Mitraen blev vist ikke benyttet tidligere, men 
saafremt den var ved den Tid optaget, da maa ogsaa No. 40 og 
41 i Myntværkets Tab. V, hvor en Biskop forestilles med rund 
Hue, være nogle Aar ældre. 


Den 28de September. Møde i den philosophisk-historiske Classe. 

Hr. Holmboe meddeelte, at han for nogen Tid siden havde 
fra Rector Miller i Throndhjem erholdt Beretning om et betyde- 
ligt Fund af smaa tynde Sølvbracteater ved Throndhjems Dom- 
kirke, saalydende: ,De fandtes i en Grav ved Kirkens sydvest- 
lige Hjørne og hang sammen i en Leerklump, uden Spor af, at 
de havde været indpakkedei Æske eller Tøi eller lignende. Ved 
dem fandtes en Deel af en Sølvspænde (Sølje) med et indgravet 
Dragehoved, formeentlig Forstavnen af et Skib.? Der var i det 
Hele omtrent 600 Bracteater, men en stor Deel af dem er i Stykker.“ 

Med Beretningen havde Rectoren den Godhed at sende 71 
Expl. af Doubletterne til vort Universitets Myntcabinet, tilligemed 
en Fortegnelse over de fundne Bracteaters forskjellige Præg, med 
Henviisning til Sehives Myntværk og mit Program om det store 
Dælifund fra 1841. 

1. Schive N. M. VIII. 497 Progr. II. 72. 2 Expl. 

BE -— — VII. 76, men den ydre Ring knoppet. 1 Expl. 


go — 1^ vg 2 Expl. 

4 og 5. — VIL 117. Progr. II. 118. 8 — 

B — mil — 1,59. 58 — De fleste 
Baskadig ede, à 


T En, som formeentlig ikke findes hos Schive. eller i Progr.; P 
af den fandtes kun 1 Expl.’ 


* Munch, Norges Historie II, Pag. 611 ff. 

* Efter Norske Fornlevninger af Nicolaysen S. 832 kan tilføies, at Fundet laa a 
Alen under Jorden, og at tilligemed Bracteaterne fandtes en Guldring med ge 
Steen og nogle Menneskebeen. 
* En Yedfeiet Pennetegning viser, at denne kun er lidet forskjellig fra Schive N. : 
M. VI. 34 og Progr. IL. 106 med Patriarchalkors. LC 


oo 


T 
w f 


— 
S 


S 


282 


Bohive N. M. VIL Gå Progr. I. 110, 9 son 
— «55 VIE 68. 1 
— — VIE 54. — 1: 57. 40 -- Mange be 
skadigede. ; 
|sunys N. M. VH. 16, — L I9 1 — 
Dog synes Bogstavet mere fjernet fra den nedre Deel at 
Ringen end Tegningen. 
. Schive N. M. VII. 3. Progr. I. 49. 18 Expl. 
Tum — VIL 4. Dog synes Bogstavet mindre end 
i Tegningen. 
. 15. Sch. N. M. VII. 28. 120 Expl. 
Flere af dem have oven, neden og paa Siderne en Knop 
udenfor eller i den ydre Ring, eller bære Mærke deraf. 
Punktet foran B synes paa nogle mindre end det bagenfor. 
. 17. Sch. N. M. VII. 26. Progr. I. 23. 5 Expl. 
— — NH. 396. -— 1.46. 8 .— 
VM. € =~ Lato 3 — 


Et i aidera og læderet Exemplar, kun 1 — ! 


. Schive N. M. VI. 66, men øverst tilheire i den ydre 


Ring et Punkt og Antydning til lignende i de andre Hjer- — 
ner. 2 Expl. 


. Schive N. M. VII. 66. Progr. I. 35. 4 Expl.  Beskadi- 
gede. 
. Som forrige, men et Punkt over og et under Bogstavet. 
7 Expl. | 
. Schive N. M. VII 42. 1 — 
-— — VIL 44? 2 — 
= — VII. 44. 1 — 
— — VII. 44? 1 — 
— — VIL 41. Bogstavet synes dog førere. 2 Expl. 
— — VII. 44? 1 Expl. 


VIII. 9. Progr. II. 117. omtr. 200 Expl. De 
fleste vel  Vedügalictdie 


En vedføiet Pennetegning viser, at dennes Præg er Bogstavet N med en større | 
og tykkere Tverstreg over den midtre Skraastreg end hos Sch. VII. 44 og i 


< Progr. L 40. 


283 


91. Schive N. M. VII. 7. Progr. Pag.36.f.7. 2 Expl. 


EN e — VIE. 55. — 7 391 8 9 se 

Ebo VIG 8 — 

NEGO — eYHI39 oa LNR 
35. 36. GYTE 905 3 11.102. 8 

37. 38. ste MEI 006: > ao GE EEE 


Paa eet Expl. er der tydeligen 2 Ringe. 

39. Schive N. M. VIII. 32. Program II. 103. 1 — 

40. Som — VII. 23. — IT. 100. 1 — 
Dog synes Korset at være noget førere og Armene ikke at 
ende i Kugler, 


"41. Som forrige, men Korset smækrere og begge Ringe glatte. 
xpl. 
42. Schive N. M. VIII. 22. Program II. 99. 9 — 
(det ene muligens dog som No. 35 og 36.) 
8.. — — . VIII: 16. Program II. 95. 13 Expl. 
44. Som — VIII. 19, men Korset af en anden Form. 
15 Expl. 
45.46. Muligens Schive VIII. 18. ato 


47. Et Kors, som hviler paa den indre Ring med et Punkt un- 
der nedre Arm. 1 Expl. 
| 48. Som No. 13, men ydre Ring glat. ae 
Heraf sees, at samtlige ere norske fra det 12te Aarhundrede 
98 de første Aar af det 13de. Der er i det Hele 47 forskjellige 
Præg, der alle ere forhen bekjendte, med Undtagelse af et Par 
Varieteter.. i 
Denne Art Bracteater vides ikke forhen at være fundne i 
Masse andensteds end paa Gaarden Dæli i Næs paa Hedemarken. 
… Forøvrigt ere kun ganske faa fundne enkeltviis andensteds. Det 
er dog sandsynligt, at det var Bracteater af samme Art, hvorom 
Å det hos Nicolaysen i Beskrivelsen af Oldtidslevninger i Vangs 
e Præstegjeld paa Hedemarken heder: 
på Præstegjeldet blev omtrenti1700 under en Fururod ogsaa 
| fundet noget over 60 „smaa Sølvstykker“ af en Russisk Kopeks 
Fom Trelse, men tynde som Sildeflas (Silderisp) og veiende tilsam- 


284 


men kun 1 Qvintin; „samme vare af adskillige Figurer.^! Da 


Vægten nøiagtigen svarer til Vægten af de paa Dæli fundne, kan —— 


man næppe tvivle om Identiteten. De sidstnævnte veie nemlig i 
Gjennemsnit 1 Æs Stykket, altsaa 64 Stykker paa 1 Qvintin. 
Ligeledes er der Anledning til at formode, at et Fund af 
norske Bracteater fra QCastellegárden i Bohuslån,*? hvorom intet 
nærmere endnu er mig bekjendt, henhører til samme Art. 


Hr. Holmboe foredrog Følgende: 


Om norsk Mynt af Magnus den Gode. 


I flere Værker og Afhandlinger finder man omtalt og tildeels 
afbildet Mynter, som angives at være prægede i Norge under 
Magnus den Godes Regjering. Men Hr. Toldinspecteur Schive 
har i sit Værk: Norges Mynter i Middelalderen S. 20 flg. udfør- 
ligen paaviist, at ingen af de hiin Konge tillagte Mynter ere præ- 
gede i Norge. Efterat vedkommende Afsnit af Hr. Schives Værk 
forlængst var trykt, erholdtes Underretning om et lidet Myntfund 
paa Sandø, en af Færøerne. Her fandtes i 1863 en Deel engelske 
Mynter af Æthelred II, Knud den Store og Harald Harefod, en 
dansk af Hardeknud, en ungarsk og adskillige tydske Mynter fra 
lite Aarhundrede, I Fundet vare nogle, hvis Præg tydeligen 
henviser dem til Norge. Disse sidstnævnte har Hr. Schive ladet 
afbilde paa en Tillægstabel til Myntværket efter en ham fra Kjø- 


DEE Eee Or MR 


benhavn tilstillet lithographeret Planche, og har blandt „Tillæg 


og Rettelser“ erklæret sig for den Mening, at ingen af dem er 
ældre end Harald Haarderaade, Derimod har Hr. Kåmmerraad 
Herbst i Kjøbenhavn i en Beskrivelse over Sandø-Fundet, i An- 


naler for nordisk Oldkyndighed for 1863 S. 381 flg., søgt at godt- 


gjøre, at een af hine Mynter skriver sig fra Magnus den Gode 
som Enehersker og en anden fra hans og Harald Haarderaades 
Fællesregjering. Da disse Mynter ere uden Indskrifter paa Advers, 
! Norske Fornlevninger S. 76. 
* Hildebrand, Antiqv. Tidskrift 1864 S. 294. 


P 


285 


og Reversindskrifterne ere saa forslidte, at de ere ulæselige, maa 
det endnu ansees tvivlsomt, om de skrive sig fra Magnus den 
Gode.! Derimod tale vægtigere Grunde for at ansee en nylig 
opdaget Mynt for at være af Magnus den Gode, præget i Norge. 
Den fremkom for nogle Aar siden blandt omtrent 500 Mynter, 
der fandtes paa Riddergodset Simoitzel, ei langt fra Colberg i Pom- 
mern. Fundet bestod for den største Deel af tydske Mynter, men 
tildeels ogsaa af angelsaxiske, bøhmiske, ungarske, danske og 
kufiske. De danske vare af Magnus den Gode og af Svend Estrids- 
søn; ingen yngre. Magnus's, hvoriblandt een med Kongens Navn 
og Titel, vare af det yngste Præg, en Helgen paa Advers og et 
Kors paa Revers. Derhos var der een, som Hr. Dannenberg, der 
| har beskrevet Fundet,? anseer for norsk af Magnus den Gode. 
. Denne Mynt seer saaledes ud: 


Advers: En siddende Helgen med udrakt høire Haand, om- 
given af Roser og Kugler. Revers: + DVRKIL : NI. Et dobbelt- 
liniet Kors med en Kugleforziring i Midten og en Halvmaane i 
hver Vinkel. 

Præget ligner ganske de danske Mynter af Magnus den Gode, 
Som ere afbildede i Værket over danske Mynter og Medailler i 
det Kongl. Kabinet, 2den Cl. Tab. IV. No. 14 og 15, hvilke vel 

A ikke have Kongens Navn, men hvis Adverspræg ligner paa andre 
— Exemplarer, der bære Magnus's Navn, saasom No. 1,2, 3. Præ- 
. Bet leder derfor til at antage ogsaa de lignende anonyme for at 
Eo Skrive sig fra denne Konge. Mynter, der have samme Advers- 
3 Præg og Kors paa Reversen, deels af samme Form, som paa - 


= Fm Schive har senere søgt yderligere at forsvare sin Opfattelse i en Artikel, som 

SN nedenfor vil findes aftrykt. 

3 Se Berliner Blätter für Münz-, Siegel- und Wappenku nde. V Heft (4864) D. 
450 flg. | 


286 


ovennævnte staaende Mynt, deels af en noget forskjellig, ere af 


nogle Numismatikere henførte til Svend Estridssøns Sønner som 
Myntherrer. Saaledes i Catalogerne over Timms , Mynt- og Me- 
daille-Samling 1ste Deel S. 96 og over Devegges S. 209—210. 
Jeg skal citere de i førstnævnte Catalog anførte Grunde for at 
paavise deres Uholdbarhed: ,Deres (de omtalte Mynters) store 


Forskjellighed i Tykkelse, Størrelse, Fiinhed og Prægningsmaade - 


fra de foregaaende, deres Lighed i disse Dele med de paafølgende 
af Svend Estridssøns Sønner gjøre, at man rimeligere henfører 
dem til disses Tider, skjønt det ei lader sig bestemt angive, under 
hvilke de ere fremkomne. Dette bestyrkes end mere derved, at 
de fleste paa dette Slags Mynter forekommende Myntmestere fra 
samme Myntsted findes igjen paa Harald Heins og Knud den 
Helliges sikkre Mynter, Noget, der med saa mange vanskelig lod 
sig antage, hvis de skulde have myntet for Magnus den Gode. 
At desuden ikke een eneste af dette Slags fandtes blandt Myn- 
terne af Fundet ved Selsø, der nu -med Sikkerhed vides nedlagt 
under Svend Estridssøns Regjering, beviser end stærkere, at de ei 
kunne tilhøre Magnus den Gode.“ Simoitzel-Fundet godtgjør, at 
dette, i det Mindste for flere saadanne Mynters Vedkommende, er 
urigtigt. Den største Mængde af Mynterne i dette Fund er fra 
10de og første Halvdeel af 11te Aarhundrede; faa ere fra en sil- 
digere Tid. Hr. Dannenberg faar angaaende Tiden for Mynternes 
Nedlæggelse i Jorden følgende Resultat: ,Das jüngste Datum un- 


seres Fundes liefert also die Münze des Herzogs Geisa, die frühe-. 


stens im Jahre 1064 geschlagen ist. Wir dürfen aber wohl an- 
nehmen, dass der Schatz gegen das Jahr 1070 verborgen worden.* 
Hr. Dannenberg bemærker derhos, at der kun fandtes faa Mynter 
af Henrik IV, der dog allerede 1056 var bleven Konge, medens 
der fandtes mange af hans Forgjængere lige op til Ottonerne. 
Sandsynligheden af Dannenbergs Ansættelse af Tiden for Penge- 
nes Nedlæggelse styrkes ogsaa ved at bemærke, at der blandt 
Massen forekom Mynter af Fyrster, som vare afgaaede en rum 
Tid (fra 15 til 30 Aar) før 1070, men at Mynter af deres Efter- 
mænd ikke vare blandt de fundne. 


- 


287 


Der er saaledes ingen Sandsynlighed i, at nogen Mynt fra 
Svend Estridssøns Sønner kunde forekomme i dette Fund, da den 
ældste af dem først besteg Thronen i Aaret 1076. Derimod fore- 
kom, foruden ovennævnte, fire andre Mynter med samme Advers- 
præg og deels samme, deels lidet forskjelligt Reverspræg, hvoraf 
den ene med Navnet MAGNVS REX. Det tør saaledes ved dette 
Fund ansees afgjort, at den her omtalte Art Mynter allerede i det 
gamle danske Myntværk med Rette er tillagt Magnus den Gode. 

Jeg skal nu gjennemgaa de ovenciterede Argumenter for 
Mynternes Henførelse til Svend Estridssøns Sønner. Det er paa- 
faldende, at der i det anførte Raisonnement ikke er taget ringeste 
Hensyn til, at Navnet MAGNVS REX findes paa Adversen af 
Mynter, som have Præg, der meget mere ligne de heromtalte 
anonyme Mynter, end de af Svend Estridssøns Sønner, som paa- 
beraabes for at drage dem ned henimod Slutningen af 11te Aar- 
hundrede. Hensynet til Ligheden maa derfor med større Styrke 
drage dem hen til Magnus end til Svend Estridssøns Sønner. Hvad 
dernæst Forekomsten af samme Myntmestere i de samme Stæder 
paa de omtvistede Mynter og de.sikkre Mynter af Harald Hein 
0g Knud den Hellige angaar, da finder denne Grunds Vægt sin 
fuldstændige Modvægt deri, at Mynter, der bære Magnus's Navn, 
Ogsaa have Myntmestere og Myntsteder tilfælles saavel med de 
anonyme Mynter som med ovennævnte Haralds og Knuds.! 

Mellem Magnus den Godes og Harald Heins Regjeringstid 
forleb der kun 29 Aar, og der kan paavises mange Exempler paa, 


X Jeg skal som Beviis her anføre Navne paa Myntmestere, som forekomme deels 
paa Mynter med Magnus Rex, deels paa anonyme, deels paa Harald Heins 
og paa Knud den Helliges: 

Alfvarb: Magn. R. og Knud d. H. 
Atsor: Magn. R. Anon. Harald H. 
Bosi: Magn. R. Knud d. H. 

Carl: Magn. R. Knud d. H. 
Nordman: Magnus R. Harald H. 
Sevine: Magn. R. Anon. 

Svein: Magn. R. Anon. Harald H. 
Thunstein: Magn. R. Anon. 


288 


at samme Myntmester har været i Virksomhed i længere Tid. 
Broderen Knud kom til Regjeringen 4 Aar senere. Der er saa- 
ledes intet Usandsynligt i, at et Par af de samme Myntmestere 
kunne have arbeidet for Magnus den Gode og for de ældste af 
Svend Estridssøns Sønner, ligesom paa den anden Side det ogsaa 
kan være muligt, at to Myntmestere forskjellige Tider i samme 
Stad kunne have baaret samme Navn. Det fra Navnene hentede 
Argument taber saaledes al Betydning. At endelig ingen af de 
anonyme Mynter fandtes i et Fund, der var nedlagt efter hans 
Tid, er en Tilfældighed, som intet har at betyde mod de for Mag- 
nus som Myntherre anførte Grunde. Hertil kommer endnu, at 
Indskrifterne paa nogle af de anonyme Mynter ere affattede med 
Runer, ligesom paa nogle af dem, der bære Magnus's Navn; hvor- 
imod Runer ikke forekomme paa nogen af Svend Estridssøns Søn- 
ners Mynter. | 

Det Spørgsmaal staar imidlertid tilbage, om nogen af disse 
Mynter ere prægede i Norge. Nogle af dem have paa Reversen 
ikke blot Myntmesterens Navn, men ogsaa Myntstedets, nemlig 
LVND. Paa andre findes kun Streger, hvor Stedets Navn pleier 
at staa. Saaledes paa den ene af Devegges, hvorimod den første 
har LVN og den tredie: DVRKIF NVN, hvor NVN, om det er 
rigtigt læst, vistnok lettest lader sig forklare som feilskaaret for 
LVN, men kan maaskée være en Feil for NID, hvorom Formod- 
ning vækkes, naar vi dermed sammenligne den ovenfor afbildede 
Mynts Indskrift DVRKIL : NI. Dette NI lader sig næppe forklare 
paa nogen simplere Maade end som en Forkortelse af NIDAROS, 
ligesom man senere seer denne Stads Navn paa Kong Sverres 
Mynter forkortet til NI. Ogsaa før Magnus's Tid var den Skik 
paa lignende Maade at forkorte Myntstedernes Navn i Brug i Eng- 
land, hvis Mynter tjente som Forbilleder for de ældste nordiske. 
Man læser saaledes paa Mynter af ZEthelred II, af Knud, af Ha- 

rald Harefod og af Edvard Confessor: 

| CA for Cæntwarabyrig (Canterbury), 
DO for Doferan (Dover), 
EO for Eoferwic (York), 


289 


HA for Hamtune (Southhampton), 

LE for Leigceaster (Leicester), 

LV for Lundene (London), 

. NO for Northwic (Norwich) 

og mangfoldige lignende Forkortelser. Skulde man derfor nære 
Tvivl om Berettigelsen til at beraabe sig paa den halvandethun- 
drede Aar sildigere Sverres Exempel, saa har man her Exempler, 
som deels ere ældre, deels samtidige med Kong Magnus, og en- 
hver Betænkelighed ved at antage NI for en Forkortelse af Ni- 
daros eller, som Navnet skrives paa Harald Haarderaades Mynter, 
Nidarnæs, bør derfor bortfalde, ligesom derhos Bogstavernes nette 
og nøiagtige Form ikke kan give den Tanke Rum, at der i Nav- 
net skulde være begaaet nogen Feil, Skulde det forholde sig saa, 
at NVN er en Feil for NID, kunne begge Devegges Mynter af 
Myntmesteren Thurkil være prægede af den samme Thurkil i 
Nidaros, som vor her omtalte Mynt. Dog tør jeg ikke lægge 
megen Vægt paa en saadan Conjectur. To Mænd af samme Navn 
kunne ogsaa have præget Mynter for Magnus, hver i sin Stad. 
Imidlertid har dog ingen anden af Magnus's Mynter Navnet Thurkil. 


Hr. Caspari foredrog en Undersøgelse angaaende 80de 
Psalme, navnlig om den Katastrophe, der maa have fremkaldt 
den. Han fandt, efter at have drøftet forskjellige Hypotheser, at 
maatte indrømme, at Psalmen sigter til Tistammerigets Ødelæg- 
gelse ved Assyrierne. Derimod staaer den Omstændighed, at Ben- 
Jamin nævnes ved Siden af Manasse og Ephraim. Har altsaa 
Benjamin, som Hengstenberg og Hupfeld mene, hørt til Tistam- 
meriget? Derimod tale dog altfor mange bestemte Udsagn (f. Ex. 
I Reg. 5, 22. I Chron. 11, 3. 12. II Chron. 13, 19; 14, 7. Jes. 10. 
: Jerem, 22.183. Ob. 19 etc.). De Steder, der ere benyttede i mod- 
— Bat Retning (f. Ex. II Sam. 19, 21. I Reg. 11, 13; 12, 17 etc.), 
. f'éikke afgjørende. Undertiden har man kun undladt at tage 
| Hensyn til Benjamins Stamme paa Grund af dens Lidenhed, og 
93 flere prophetiske Steder maa ikke tages strengt historisk, men . 
. . . Vidensk.-Selsk, Forh. 1866. 19 - 


290 
tildeels symbolsk. At Benjamin i Ps. 80 nævnes, maa forklares 
derhen, at den fremføres som Repræsentant for det med lidende . 
Juda; thi Benjamin var jo Tistammerigets nærmeste Nabo og nær- 
meste Beslægtede. 


Den tete October.. Møde i den måthemathisk-naturvidenskabelige Classe. 


Hr. Chr. Boeck foreviste et Par fra Cap for flere Aar tilbage 
hidsendte Horn af en Bos, hvilke han allerede tidligere ved Mø- 
det den 11te September 1860 havde forelagt Selskabet. Han 
havde dengang bemærket, at disse Horn syntes at henvise til, at 
i Sydafrica levede en Art af Bos, som hidtil ikke var beskreven 
og optagen i noget ham bekjendt zoologisk Værk, og som ifølge 
Hornenes betydelige Længde kunde betegnes med Artsnavnet 
„longicornis.“ Det vilde dog være besynderligt, at en saa stor 
Dyrart som en Bøffel, der desuden var ved Hornenes Form gan- 
ske mærkelig, skulde være bleven ubekjendt for de mange Jægere 
og Naturforskere, som havde gjennemreist det sydlige Africa, saa 
at der kunde være nogen Tvivl om, at Hornene tilhørte et vildt 
Dyr. Det var imidlertid ikke heller antageligt, at der af den 
tamme Race, som holdes i Sydafrica, og som nedstammer fra 
Holland, skulde.have udviklet sig en Varietet med en Hornform, 
som den foreviste. "Man kunde saaledes ikke afgjøre, hvorvidt 
Hornene skulde kunne betragtes at være af en endnu ikke be- 
skreven Oxeart, før man fik fuldstændigere Oplysninger. 

Da Chr. Boeck i afvigte Sommer tilfældigviis traf W. Schreu- 
der, Biskop ved den norske Mission i Zululandet, spurgte han 
denne, om han muligen skulde have hørt om nogen Oxeart i Syd- 
africa, der havde Horn af den Form, som ved et Rids forevistes. 
W. Schreuder gav ham da følgende Underretning: De omtalte 
Horn havde Biskopen sendt over Cap til Universitetet. De vare 
af en vild Bøffelko, som var skudt af en Hollænder ved Navn 
Gaus i Nærheden af Entumeni, hvor Schreuder har sit Ophold. 
Til Egnen kom pludselig en Flok Bøfler, der vakte megen Opsigt 


291 


ved sin Størrelse og de store nedhængende Horn. Schreuder havde 
selv været med paa Jagt efter dem, men havde ikke været saa 
heldig at faa Skud paa noget Dyr af Flokken. Handyrenes Horn 
vare betydelig større end Hundyrenes. Farven var brun, saale- 
des som Haarene mellem de oversendte Horn vise. Efterat Flok- 
ken nogen Tid havde holdt sig i Omegnen af Entumeni, forsvandt 
den igjen, uden at han senere havde hørt noget til den Art af 
Bøfler. 

Efter disse Oplysninger maa det ansees afgjort, at i Syd- 
africa, foruden Bos cafer, lever en anden Oxeart, som har lange, 
nedhængende Horn, hvilken altsaa, efter det forhen gjorte Ronei 
kan benævnes Bos longicornis. 

Ved Fig. 1 gives en Afbildning af Hornene nis en Photo- 
graphi. 

Afstand mellem a og b — 1221 Centm. 


€ og. d. 82. —— 
e 0g.67 3286. — 
fogg= 32 


Mellem f og g ere Hornene fladtrykte forfra og bagtil, hvorimod 
den yderste Deel er trind. 


Hr. M. Sars forelagde Beskrivelse og Afbildninger af følgende 
norske Annelider: 
Dasychone inconspicua, nov. spec. 
Clymene læviceps, n. sp. 
Clymene cylindricauda, n. sp. 
Aricia Cuvierii Aud. & Edw. 
Aricia norvegica, n. sp. 
Aricia armigera (Nereis) O. F. Müll. 
Ctenospio plumosus, nov. gen. & spec. 
Siphonostomum pellucidum, n. sp. 
Eteone fucata, n. sp. 
10. Lophosyllis maculata, nov. gen. & spec. 
Onuphis qvadricuspis, n. sp. 


vægrer 


19* 


292 


Sluttelig gjorde han nogle kritiske Bemærkninger ved et af 
Dr. Malmgren nylig udgivet Arbeide over ,Nordiska Havs- 
Annulater.* 


I Anledning af Professor Sars's Forklaring angaaende Gene- 
rationsorganerne hos een af de omtalte Annelider bemærkede Hr. 
Chr. Boeck, at det vel maatte ansees sikkert, at det beskrevne, til 
Blodaarerne fæstede Organ var et Generationsorgan, men det 
kunde dog være meget tvivlsomt, om det var et Organ, hvori 
dannedes Æg, der ved Foecundation ved Hjælp af Spermatozoer 
udvikledes til nye Individer. Organet kunde vel staa i Genera- 
tionens Tjeneste, men alene som gemmificerende, saa at de nye 
Individer, hvis Spirer, der dannedes i det, udgjorde Led af en 
Vexelgenerationsrække. Da han tidligere havde beskjæftiget sig 
med Undersøgelsen af Havannelidernes Organisation, havde han 
oftere forgjæves søgt efter bestemte mandelige og qvindelige Ge- 
nerationsorganer, skjønt han havde fundet i de undersøgte Dyr 
Ægformer. Det kunde være muligt, at flere Annelidformer kun 
ere Mellemled i Udviklingen af fructificerende Individer. At Sars 
fandt det ægdannende Organ heftet til Blodaarene og uden sær- 
egen Udførselsgang kan lade den Formodning opstaa, at man 
ikke har for sig en egentlig ZEgstok, men et Organ, der frem- 


bringer nye Individer uden Foecundation. Man vilde saaledes — 


betragtet have et Analogon til, hvad nylig er fundet, at Larver 
af en Flueart i sig kan udvikle nye Larver og dette i flere Ge- 
nerationer, før der fremkommer Larver, der udvikle sig til Fluer 
— Cecidomyer — fructificerende Individer. Hos disse Larver er 


det i Fedtlegemet eller fra dette udviklede smaa Cellehobe, hvori 


de nye Individer fremtræde, 


293 


Den 2de October. Almindeligt Mode. 


Hr. Monrad foredrog Folgende: 


0m Jededommen. 
Brudstykke af et religionsphilosophisk System. 

Der har været forskjellige Meninger, om hvilken Plads Jøde- 
dommen egentlig indtager i Religionernes Række, navnlig om 
dens Stilling til Hedenskab og Christendom. Staaer den det Første 
eller den Sidste nærmest? 

Mange ville strax svare: den Sidste. Thi Jødedommen lige- 
saa vel som Christendommen er en sand Religion, kun ufuldkom- 
nere, medens alle hedenske Religioner ere usande. Dermed 
staaer da i Forbindelse, at Jødedommen, ligesom Christendommen, 
beroer paa en virkelig Aabenbaring, medens Hedenskabet væsent- 
lig er Natur-Religion og kun beroer paa, hvad det naturlige Men- 
neske af sig selv kan vide eller forestille sig om Gud. 

Jødernes hellige Skrivter betragtes jo — som det gamle Testa- 
mente — i uadskillelig Forbindelse med det christne nye Testa- 
mentë, som dettes Indledning og Forudsætning. Ved den sæd- 
vanlige typiske Udlæggelse af det G. T. bliver dettes Indhold 
væsentlig identisk med det nyes og Standpuncternes Forskjellig- 
hed umerkelig. 

Jødedommen bliver saaledes væsentlig kun en Førberedelse 
og Indledning til Christendommen, egentlig en endnu ufuldkom- 
men Form af denne. i 

Bekjendt er det paa dette Standpunct vanskelige Spergsmaal 
bsg Forskjellen mellem Christne og det G. T.'s Fromme. 

For et høiere og videre Syn er imidlertid ogsaa Hedenskabet 

en Forberedelse til Christendommen. Paa den anden Side er For- 
beredelsen væsentlig forskjellig fra det Forberedte, Streben og 
Forventning fra Opnaaelse, det Ufuldkomne fra det Fuldkomne. 
Fastholder man denne Adskillelse, saa synker Jodedommen sam- 
men med Hedenskabet ned i de ufuldkomne Religioners Classe, 
i * fælleds Modsætning til Christendommen som den fuldkomne, | 


E 
til Ta Gtotyela TOD xogpod. r 


Absolute Religion. Jødedommen hører saavelsom Hedenskabet — . 


294 

Saaledes har Hegel, netop fordi han først med Kraft har 
udhævet Christendommen som den absolute Religion, som det 
afsluttende Resultat af Menneskehedens hele religiøse Udvikling, 
forholdsviis ladet Modsætningen mellem Hedenskab og Jødedom 
mindre skarpt fremtræde. Han er vistnok ikke blind for Jøde- 
dommens eiendommelige Reenhed og Høihed navnlig ligeoverfor 
de tilgrændsende semitiske Religioner — den er fortrinsviis „die 
Religion der Erhabenheit^ —; men i det Heles Anordning lader 
han den dog ligesom forstikke sig mellem de hedenske Religioner 
og stiller den veli specifisk Modsætning til enhver enkelt hedensk 
Religion, men ehridos ikke til generisk at modsætte den det hele 
Hedenskab. 

Hertil synes ogsaa en universalhistorisk Betragtning at føre, 
med Hensyn til den mindre fremtrædende Rolle, det jødiske Sam- 
fund har spillet i Verdenshistorien. 

Men Sandheden er, at begge Synsmaader -- den, der sætter 
Hedenskabet som usand Religion ligeoverfor Jødedom og Chri- 
stendom som sande, og den, der stiller Hedenskab og Jødedom 
umiddelbart sammen som ufuldkomne i Modsætning til Christen- 
dommen som den fuldkomne Religion — lide hver af sin Eensi- 
dighed. 

Thi Sandhed og Fuldkommenhed kunne tilsidst ikke all 
skilles ad, men forudsætte væsentlig hinanden. 

Kun den fuldkomne Sandhed er i Sandhed sand, og enhver 
Ufuldkommenhed, der klæber ved den, er i Virkeligheden en 
Usandhed. i 

Og hvad er vel enhver menneskelig Vildfarelse i -Grunden An- 
det end en ufuldkommen Sandhed, et Moment af Sandheden, som 
bliver fastholdt paa et underordnet Trin, uden at opløses og OP- 
hæves i den totale Sandhed? 

Jødedommen skal være sand Religion, fordi den sande Gud 
der er virkelig aabenbaret. Men man indrømmer dog, at Gud 
der ikke er aabenbaret i sit sande Væsen som den treenige, som 
Gudmenneske, som den forsonede Gud. Man siger: Gud er i det 


G. T. kun i Egenskab af Gud Fader. Men ikke engang dette 


. 


VEU FR UP T TAE LINT RT ad et ED E NU "t 


* ^ * 


295 


er nøiagtig sandt; thi Gud Fader er som saadan kun i Forhold 
til Sønnen, og det er netop denne som Saadan, der endnu 
ikke er aabenbaret i det G. T. Jødedommens Gud, fastholdt som 
blot saadan, er saaledes netop ikke den sande Gud; thi den sande 
Gud er i Sandhed kun den absolute, den fuldstændigt aabenbare. 

Men er selv den jødiske Religions Gjenstand ikke i enhver 
Forstand den sande Gud, saa er endnu mindre denne Religion 
selv den fuldt sande. Thi her maa det subjective Moment nød- 
vendigviis medtages i Betragtningen. Den Bevidsthed, for hvilken 
Gud endnu ikke er aabenbareti Kjod, der altsaa er Bevidstheden 
om et uforsonet Modsætnings-Forhold, er temmelig langt fra den 
sande Religion. Troen paa en Forventning er ganske væsentlig 

- forskjellig fra Troen paa en Virkelighed. 

Den virkelige, historiske, i sig selv tilbageholdte Jødedom — 
f. Ex. med sin snevre Nationalitet og sin strenge Ceremonie-Tje- 
neste — maa ikke forvexles med den ideale Religion, som en 
christelig Udlæggelse kan finde i det G. T., i hvilken Jødedom- 
men væsentlig skrider udover sig selv. Den Jødedom, der blot 
bliver Jødedom, er saa langt fra at annamme den frelsende Tro, 
at det meget mere netop er den, der skyder Frelsen fra sig. 
Israel har vel paa den ene Side fostret Christus, men har paa 
den anden Side ogsaa korsfæstet ham; Modsætningen optræder 
her i den meest skjærpede Form. ; 

Den gamle Kirke betegnede derfor ogsaa Joderne — og netop 


de paa deres Viis meest troende — fortrinsviis som vantroe og 
var mangengang tilboielig til endog at sætte dem under Hed- 
^^ ningerne. 


Men er saaledes Jodedommen i Virkeligheden usand, fordi 
den er ufuldkommen, saa er ikke mindre Hedenskabet væsentlig 

. Ufuldkomment, fordi det er usandt. 
| Beduinperne: Guder mangle væsentlig pee den uaf- 
. hængige Objectivitets Præg. De ere for en står Deel Menneske- 
. "andens Skabninger i dens eget eller Naturens Billede. De ere 
. Saaledes mere Symboler og Personificationer end Aander og per 
5 e De ere afhængige af Tid og Sted og Nationalitet og me 


296 


mere og mere mangfoldige og mangeartede. - Det Uendelige for- 
svinder i Endelighed, Eenheden i Mangfoldighed. 

Nærmest er det Naturen, dens Kræfter og Liv, der betragtes 
som, umiddelbart guddommeligt: Guderne savne da Aandighe- 
dens Præg. Senere er det Menneskelivets og det sædelige Sam- 
funds Magter, der gjøres til Guddomme, og disse have da en aan- 
digere og idealere Charakter; men disse Magter staae dog løsrevne 
og tilfældige og sees ikke i deres Udspring fra den ene absolute 
Idee, hvorved de alene kunde samles til en stor Harmonie og løf- 
tes til en høiere Betydning. Disse Guddomme ere derfor ogsaa 
i Grunden kun kraftløse Reflexer af de endelige spredte Livsfor- 
holde selv og ude af Stand til at hæve disse op fra Jorden. Gude- 
verdenen er et Speilbillede af det Jordiske, istedetfor at være 
dettes høiere Udspring og Formaal, Virkelighedens virkelige, gjen- 
nemtrængende Princip. 

At de religiøse Forestillinger mangle fuldt Virkelighedspræg, 
maa saaledes ogsaa virke tilbage paa deres Indhold. Hvad Kant 
meente om, at et Begrebs Existents er ligegyldigt for dets Indhold, 
gjælder netop ikke der, hvor han væsentligt vilde have det an- 
vendt, om Guddommen. Thi det, hvis objective Existents er pro- 
blematisk, det, .som væsentlig kun er i Forestillingen, kan, som — 
allerede Anselm ganske rigtigt sagde, ikke være det Absolute. 
Det kommer, hvorledes dets Indhold forresten bestemmes, dog til 
at dele de endelige Tings Egenskab, at deres Begreb ikke er Eet med 
deres Existents; det bliver altsaa selv nødvendigviis noget Endeligt. 

Den Gud, der ikke i Sandhed existerer, er ikke heller i Be- 
grebet fuldkommen, men ufuldkommen, endelig. x : 

Hedenskabets Guddom mangler fast, grundig Objectivitet; - 
derfor er den endelig og falder fra hinanden i Mangfoldighed. 

Derfor er Troen paa disse Guddomme, fordi de, netop naar — 
de ere naaede til det høieste Trin, blive problematiske — heller 
ikke en grundig, fast Tro, og ikke i Stand til at danne et urok- 
keligt Støttepunkt for Livet eller udøve en absolut bestemmende - 
. Indflydelse paa dette. Den vil selv tvertimod rives med af Livets 
3 : jordiske Slingringer. 


297 


Et Tilbageblik paa Hedenskabets høieste Former vil oplyse dette. 
I Grækenland er Skjønheds-Idealet, nærmere det idealsk- 
skjønne Menneskeliv, det Guddommelige. Men dette er kun Gjen- 
speilingen af en umiddelbart, tilsyneladende ved Tilfældets Gunst, 
ideal Phantasi og uden objectiv Auctoritet eller Bestandighed. 
Idealet — Guddommen — er tilligemed dets Moder Phantasien 
underkastet Tidens Omskiftelser og den vexlende Smag. Denne 
udarter — Guderne — Religionen — Sædeligheden med den. 
I Rom optræder et nyt Princip, Hensigtsmæssigheden, 
der vistnok holder Phantasien i Tømme og de religiøse Forestil- 
linger inden visse Skranker. En yppig Phantasies Udvexter af- 
skjæres, og man holder sig kun til det Praktiske, Brugbare. Men 
Følgen er, at. ogsaa Guddommen væsentlig kun bliver brugbar, 
Middel istedetfor Øiemed. Religionens Indhold og Form be- 
i stemmes væsentlig af Stats-Formaalene. Her holdes nu Alt sam- 
|. , men af den samme Hensigtsmæssigheds Lov; det Ene bestemmes 
stedse ved det Andet; Alt er i Grunden relativt, Intet absolut. 
E. Guderne selv ere i Virkeligheden kun et Slags Functionærer, hvis 
Virksomheds-Sphære er dem anviist, og som væsentlig kun ere til 
for at benyttes. D, e. Forestillingen beroer ikke paa, at noget 
Objectivt er saa eller saa, men paa, hvad der er gavnligt at 

` forestille sig eller antage som en Forestilling. Guderne ere ikke 
alene Skabninger, men Tendents-Sk abninger. 

Alt har vistnok en Sammenhæng, men en, som ikke udgaaer 
fra Grunden, fra det Værendes Sandhed, men kun beroer paa, 
at Alt underordnes et Øiemed. Paa den anden Side er dette Øie- 

| med selv ikke noget Absolut, men egentlig kun det almindelige 
| Middel: Magt, nemlig det hele Sa mids, for hvilket den En- 
d kelte kun bliver et Middel. Sædeligheds-Momentet er egentlig den 
E Enkeltes Opgaaen i dette Almindelige, det hele Samfunds Sam- 
— menhæng og Solidaritet, der udstrækker sig udover den samtidige 


E 9 eneration og sammenknytter alle Tider. : 
E. Men da der, som sagt, ikke er noget absolut Qiemed, su 
X lurer Vilkaarligheden paa Bunden og træder mere og mere frem 
mm Tyrannie, der tilsidst vil opløse den hele Samfundsorden. — 


298 


Som Modstykke og egentlig sidste Conseqvents af denne Alt 
sammenbindende Hensigtsmæssighed viser sig i det germannisk- 
skandinaviske Norden Individets løsgjorte, egentlig hensigtsløse Kraft 
som det Høieste. De nordiske Guder ere ikke længer disse Ten- 
dents-Abstractioner, som de romerske; de gaae heller ikke saale- 
des op i sine Funictioner. De have, lig de græske, mere Frihed 
og Individualitet. Dog er deres Væsen ikke længer Skjønhed, 
men Kraft, der maa lægges for Dagen i Kamp, forresten ten- 
dentsløs, eventyrlig. Til Kraften kommer ogsaa Snedighed, 
den Form af Aandsoverlegenhed, der ér uden høiere Maal end 
at rede sig ud af det enkelte Tilfælde. 


Thi her gaar Alt paa det Løsrevne, Enkelte. I Stedet for. : 


den romerske, sammenbundne Samfundsmagt og dens politiske 
Conseqvents og Klogskab, der gjennem Aarhundreder forfølger 


det samme Maal, er i Norden traadt den Enkeltes Tapperhed og 


List, der bestaaer Øieblikkets tilfældige Eventyr. 
Men det Tomme i denne Livsbetragtning er i sig selv for 


aabenbart, tili Længden at skuffe Bevidstheden. : At disse Guder | 


ei ere sande Guder, røber sig deels i Ragnarøks-Mythen, der be- 
buder deres Opløsning, deelsi den Ironi, der meer og meer træn- 


ger ind i den religiøse Forestilling, deels i den indtrængende | 


Vantrg, der tilsidst kun ,troer paa egen Kraft og Styrke.“ 


Dermed er den hedenske Religion aabenbart opløst i Irre- — 


ligion og har kun inden sin Svinden peget paa et hoiere Stand- 
punct og en sand, absolut Alfader, ståaer denne end i en hemme- 


lighedsfuld Forbindelse med Surt, Ødelæggeren af Valhal og | 


hele den bestaaende Endelighed. 


I det Øieblik, Hedetffkabet har naaet sit højeste Punct, bragt - 


Forestillingen til den største Fuldkømmenhed, bliver den proble- | 


matisk, rober sin endelige, subjective Charakter og flyder sam- * 


men som en Drøm. 
Hedenskabet ender i Selvnegation, erklærer sig selv for 
det Usande. | 
Men netop denne Negation af Hedenskabet, af dets Phanta- 


— siverden af endelige Guder, bliver et nyt vigtigt Standpunct i den 


299 


religiøse Udvikling og optræder som en selvstændig Religion lige- 
over for og i Modsætning til alt Hedenskab. 

Denne Religion er Jødedommen. Denne beroer saaledes 
væsentlig paa Udelukkelse af Hedenskabet, som den erklærer — 
ikke for ufüldkomment — men for usandt. Modsætningen er 
ikke qvantitativ, men qvalitativ. Jødedommen er netop en 
eensidig Fremhævelse af Sandheds-Momentet (forskjellig fra 
Fuldkommenhed). i 

De hedenske Religioner have ikke Bevidsthed om en saadan 
Modsætning til hinanden. De ere kun umiddelbart forskjellige. 
De hedenske Folk, navnlig paa et hoiere Culturtrin, have stor 
Tilbøielighed til at gjenfinde sine egne Guder hos hinanden, eller 
endog at optage Guder fra hinanden. Grækerne identificerede f. 
Ex. (som vi see hosHerodot) de ægyptiske Guder med sine egne, 
kaldte dem med disses Navne. Ligeledes Romerne med de græske, 
ligesom i Rom optoges mangen fremmed Cultus. Forsaavidt der 
var nogen indbyrdes Repulsion, da var den kun af national Art 
eller angik i det Høieste det førskjellige Cultur-Standpunkt (som 
mellem Græker og Barbarer), òg Modsætningen dreiede sig saale- 
des kun om større og mindre Fuldkommenhed. 

Først Jøderne have stillet den religiøse Modsætning i Spidsen 

. 98 paa Spidsen. Forst de have distingveret mellem den sande 
Guds Tjeneste og Afgudernes Dyrkelse; først de have følt sig 
som Guds eget Folk i Modsætning til Hedningerne. Jøderne have 
først præget Begreberne Afgud og Hedning: først ved Jøde- 
dommens Modsætning er Hedenskabet blevet Hedenskab. 
Sandhed betyder her nærmest Objectivitet, Beroen 
paa sig selv. Hedningernes Guder ere Fictioner, Menneskeverk. 
De ere »gjorte med Menneskehænder*, eller ialfald dog kun Skab- 
ninger, der ved menneskelig Vilkaarlighed ere såtte i Stedet for 
Skaberen. i ; 
jw Vi have Modsætningen mellem Skabning og Skaber, mellem. 
det Satte, Athængige og det Oprindelige, Uafhængige. - | 
.  Denne Forskjel betones ikke i Hedenskabet. Det Guddom- 
p.  Relige er der det i sin Art Fuldkomne, f. Ex. et Kunstverk, eller 


300 


— paa et andet Standpunkt — en ved sin Storhed eller andre 
Egenskaber udmerket Naturgjenstand. Og deres Mythologie 
veed jo at fortælle om fødte, om tilblevne Guder. Men for 
Hebræerne er det Tilblevne, det Skabte, som saadant ikke gud- 
dommeligt. 

Gud er saaledes det Absolute, det Uendelige, nærmest 


som det Ikke-Endelige. Gud er ikke endelig, og det Endelige er 


ikke Gud. 

Denne skarpe Adskillelse af Gud fra Endeligheden er charak- 
teristisk og har de vigtigste Følger med Hensyn paa Opfattelsen 
saavel af Guds Egenskaber og Gjerning, som af Menneskets Stil- 
ling og Opgave. 


Gud er den absolut Værende, noiagtigere maaskee det - : 


absolute Væsen, uforanderligt, identisk med sig selv — i Mod- 
sætning til Endelighedens forgjængelige Skingestalter og Hednin- 


gernes Skinguder. Det charakteristiske Navn Jehova (egl. MM). 
betyder sandsynligviis nærmest den, som i Sandhed er. MAN 


MAN WN. Jeg er den, jeg &@, eller: jeg er den, som er, 


‘saaledes forklares Navnet i Exod. 3, 14. Jeg er mig selv lig, E. 


uforanderlig, evig. 

Derfor taales heller intet Billede af Gud; kun det Sande, det 
i Sandhed Værende maa dyrkes, intet Bkisdeseti ingen Phan- 
tasie, intet Gjort eller Skabt. icc 


Saaledes accentueres ogsaa sterkt Guds Eenhed — i Mod- 7 


sætning til Endelighedens Mangfoldighed. 
Ligeledes Allestedsnærværelse, Almagt og Alvidenhed. 


Denne absolute Eenhed er fremdeles i sig reflecteret; det — 
er ikke den umiddelbare, hvori al Fleerhed er svunden, den Uen- - 


delighedens Afgrund, hvori Endeligheden slumrer. Den er væ- 


DOE" AE 


W 


E E A de NE A 


sentlig udelukkende, sætter Forskjellen, Modsætningen, Ende- à 


ligheden ud af sig. 


Gud er ikke Verdens absolute, immanente Substants, han er 


væsentlig transscendent Aarsag — Skaber. 


 Skabelsesbegrebet tilhører væsentlig Jøderne. Istedet derfor 3 


have Hedningerne en Kosmogonie. Thi hos dem er Verden pur E 


UE PE EN 


301 


guddommelig; den er ikke som det Endelige og Afledede skarpt 
adskilt fra det Uendelige og Oprindelige. Hvor Verden altsaa 
ikke selv betragtes som evig, der er den født og avlet eller 
emaneret af Guderne, eller, hvor, som hos Grækerne, Guderne 
dog ere noget mere end Naturkræfter, ere de dog kun Formere | 
og Dannere af en evig Materie. Hos vore Forfædre er Verden 
bygget af en dræbt Jøtuns Legeme. 

Først Hebræerne have hævet sig til Tanken om en Skabelse 
af Intet, en absolut overnaturlig Frembringelse. Deri ligger 
paa den ene Side, at Verden er fuldkommen adskilt fra Gud; 
der er i Verden intet umiddelbart Guddommeligt, ingen aldrig 
opgaaende Rest af Evighed; paa den anden Side er denne Ver- 
den absolut afhængig. Verden er heelt og holdent Guds Verk; 
den er ingen Deel af hans Væsen. Modsætningen, Adskillelsen 
bestaaer netop i denne absolute Afhængighed. 

Saaledes kan ikke Verden, mindst Naturen, betragtes som 
nogen Aabenbaring af Guds Væsen. ` Den bærer i det Høieste 
3 Spor af hans abstracte Egenskaber, hans Magt og Viisdom, men 
"er ingen Udtræden af hans Væsens indre Fylde, ingen Realisation 
af Ideer, som han bærer i sig selv. 

Skabelsen er en fri Handling, hvorfra netop al Nødvendig- 
hed er udelukket. Derfor kommer man ikke længer end til en 
teleologisk Opfattelse af Skabningens Orden. Gud har skabt 
Tingene saa, fordi han saa fandt det godt. ,Gud saa alt, hvad 
han havde gjort, og se: det var saare godt.” — „Gud saa, at 
Lyset var godt, han adskilte derfor Lyset fra Mørket“ 0. s. v. 
Egentlig er det Adskillelsen, som er det Gode, Lyset er allerede 
selv denne Adskillelse, dette, at skille sig ud fra Mørket. Det 
Samme kan overhoved siges om det Gode paa dette Standpunkt; 
; det er kun, hvad det er, ved sin Modsætning til det Onde og for- 
- "dsetter saaledes ogsaa dette. Vi mindes tildeels om den per- 
se Siske Dualisme; men der er den væsentlige Forskjel, at hos He- 
x bræerne er Modsætningen selv udgaaen fra det ene Grundvæsen 
. ,98 gaaer saaledes ogsaa tilsidst op idet Gode; thi alt det Skabte — 


ed ER TT vil EEE DEG 


74 ee 


302 


er saare godt. Saaledes oprindelig; men det Onde faaer forresten 
en yderligere Udvikling, hvorom senere. 

Af den teleologiske Betragtning er det en Følge, at Skabnin- 
gen i det Hele faaer et bestemt tor, Mennesket, der som saadant» 
skarpt udsondres fra den øvrige Skabning. Her sees endog Spor 
af en Aabenbaring; thi skjønt skabt af Jordens Støv, er Menne- 
sket dog ved en særegen Act skabt i Guds Billede, efter hans 
Lignelse, og Gud har endog blæst ham Livets Aande ind gjennem 
hans Næse, hvori man kan finde en svag Antydning til, at Men- 
neskets Sjæl er et Slags Emanation af Guddommen. Dog er Gud 
ikke egentlig aabenbaret i Mennesket, men det er kun bestemt 
til, at han kan aabenbare sig for det. 

Saaledes træder Menneskets Bestemmelse det imøde i Form af 
et positivt Bud, en ny Aabenbaring af Gud, der ikke ligger i dels 
Natur. Skabningen, som Gud har sat ud af sig selv, ligeover for 
sig, skal vistnok gjennem Mennesket vende tilbage til Eenhed med 
Skaberen, men uden at denne Tilbagevenden som immanent Ten- 
dents er nedlagt i dens Natur. Den er Noget, som blot skal 
være, men som i ingen Henseende er; det Væreskullende og det 
Værende ere her netop absolut skilte ad. Mennesket har faaet 
Frihed, men denne Frihed er her endnu af den blot negative 
eller formelle Art, at den i sig selv ikke fører tilbage til Gud, 


men ligesaa gjerne kan føre fra ham. Derfor maa dens Retning j 


bestemmes ved et nyt positivt Paaleg, og Eenheden med Gud 
bestaaer tilsidst ikke i Frihed, men i Lydighed, Frihedens Op- 
hævelse. 


Friheden er saaledes ikke Øiemed, men kun Middel til en- : 


selvvalgt Afhængighed. Friheden er væsentlig en Fristelse, der 
skal overvindes. + : 


Budet, som vi have kaldt positivt, forsaavidt som det kun å 


kræver Lydighed og ikke henvender sig til den fornuftige, i Sa- 
gens Natur grundede Overbeviisning, er i en anden Forstand af 
negativ Art, forsaavidt det netop forbyder at gjøre Brug af Fri- 
heden. Mennesket skal ikke æde af Kundskabens Træ paa Godt 
og Ondt; det skal gjøre Afkald paa at handle efter en selvstæn” 


3 


Fe re PERS Ga PG ME PG 0 e ERTSE A 


NG cuit rc PENE ve acu JE co E ce NE EE SER 


303 

dig, udaf dets eget Væsen hentet, Dom over Godt og Ondt, og 
kun rette sig efter det Foreskrevne. Det skal have sin Norm 
ikke i sig, men udenfor sig. Thi Skabningen staaer som saadan 
udenfor Skaberen og dermed udenfor det Guddommelige, det i 
sig selv Værende og Sande; dens Bestaaen i sig selv, Beroen paa 
sig selv, er Skin og Usandhed, er Ondt og af det Onde. 

Skabningens Afhængighed og Væsenløshed i sig selv skal i 
Mennesket kun komme til Bevidsthed, blive en følt Afhængighed. 
Men til den Ende maatte Muligheden af det Modsatte indrømmes, 
Muligheden af at vælge sin egen Vei — hvilket imidlertid blev 
det Samme som Muligheden af et Fald. 

Og denne Mulighed maatte bestandig staae aaben, saafremt 
ikke Bevidsthed og Frihed skulde aldeles udslettes. Thi Bevidst- 


. hed og Frihed beroer derpaa. Maalet er kun Lydighed, Budet 


er og bliver kun positivt, et ydre Skal uden Tilknytning i Sub- 
jectets Indre og bestandig som Friheden modsat.  Fristelsens 
Overvindelse i et enkelt Moment bevirker ikke Fristelsens Ophæ- 
velse; Afgjørelsen er stedse overladt det tilfældige Øieblik, og 
Faldet ligger stedse for Døren. 

Derfor maa Faldet engang skee, og at det skeer, er kun Aa- 
benbaringen af den hele, i Grunden uholdbare Tilstand, hvor det 
Gode alene skal beroe paa den blinde Lydighed. 

Saaledes er Menneskeheden væsentlig — sig selv overladt — 
Syndig. Og det er igjen Hebraismens store Fortjeneste at have 
Skarpt fremhævet S yndens Begreb, som qvalitatigt det Gode 


- Modsat, medens Hedningerne i Almindelighed kun kjende Ufuld- 
 kommenhed. 


Ligeoverfor det syndige Menneske staaer Gud som den Hellige 
og Retfærdige. Hans Vilje er ukrænkelig Lov, og han maa være 


Å streng og nidkjær i dens Overholdelse. Kun den, der gjør hans 


Vilje, hører ham til og lennes med hans Velsignelser, medens : 


… den, der overtræder, er forkastet for hans Aasyn. 


Saaledes faaer Jødedommen en streng ethisk Charakter, hvor 


| Sædeligheden dog væsentlig har Lovmæssighedens Form. 


Men skal Guds Vilje paa nogen Maade skee i denne syndige 


304 


og blinde Menneskeslægt, da forudsættes en stedse fortsat Aaben- 
barelse af det positive Bud samt en uafbrudt Række af positive 
Foranstaltninger for at sikkre dets Udbredelse og Overholdelse. 
Thi om end det engang aabenbarede Bud kunde gjennem Tradi- . . 
tionen forplantes til de følgende Slægter og saaledes ogsaa til dem — — 
udstrække sin eftervirkende Indflydelse, saa staaer paa den anden 
Side den factiske Synd, der i Menneskehedens naturlige Udvik- 
ling ligesaavel har sine nødvendige Eftervirkninger. 

Derfor maa der ved Siden af denne naturlige Udvikling gaae 
en Kjæde af overnaturlige Foranstaltninger, hvorved Guds Vilje 
kan blive aabenbar og fremkalde Lydighed. Dette forudsætter 
særegne udvalgte Organer, et særeget udvalgt Aabenbaringsfolk, 
der fortrinsviis staaer Gud nær og bliver en Midler mellem ham 
og den øvrige Menneskehed. 

Der skilles naturligviis skarpt mellem den naturlige Menne- 
skeslægts sig selv overladte Udvikling og den høiere, guddom- 
melige Ledelse. Paa den ene Side have vi den sædvanlige, na- 
turlige Verdensgang, der ligger i det Onde og Usande, paa den — 
anden Side den udvalgte Deel af Verden og den sudden . 
Frelses Økonomi. ; 

Den Sidste er naturligviis væsentlig overnaturlig, mira- ' 
culøs. 

Ogsaa Miraklets Begreb er i dets scito ditwisd eien- 
dommeligt for Jødedommen, der gjennem Modsætning ogsaa først 
har fremhæyet det Naturlige som saadant. Hedenskabet kjen- 
der lidet til denne Modsætning. I Orientens Anskuelse er det 
Overnaturlige umiddelbart blandet med det Naturlige; der har 
endnu ikke dannet sig Begrebet om en fast, lovbunden Naturor- 
den. I det oceidentalske Hedenskab, navnlig i Grækenland, ud- 
vikler sig efterhaanden dette Begreb, Begrebet om en quad 08 — 
en xocuoc, selv fuld af guddommelige Kræfter, men som, netop 
fordi de ere guddommelige, begrændses af en fornuftig Lov; det 
Vilde, Maalløse, Titaniske er væsentlig bundet. De Undtagelser 
fra den faste Orden, som kunne indtræde, betragtes snarere som 
noget Unaturligt, Monstrøst, end som Overnaturligt og Gud- 


FESTE Ci ens AOAR E E ET A EAEAN ALR a uc ed E 


TE sjel 


305 


dommeligt. Saadanne tépatx vare jo Spor af en Losslippen af 
hine akosmiske Kræfter, som ellers af Gudernes Ordning holdtes 
i Tømme. Naar Romerne vistnok ansaae deres prodigia som et- 
slags Tegn fra Guderne, saa vare de dog væsentlig Tegn paa en . 
Misstemning og bebudede i Almindelighed Ulykker. | 

Og hvad nærmere overnaturlig Aabenbaring angaaer, da 
have Grækerne vel sine Orakler og Romerne sine Augurier og 
Auspicier — sin divinatio (Norden sine Volver, hvis Betydning 
og Virksomhed er lidet bekjendt). Vi have tidligere betragtet 
disse Oraklers Betydning i sig selv. Nu viser sig Forskjellen 
allerede deri, at de hedenske Orakler beroe paa en Udfritten 
af Guderne. Ogsaa hos vore Forfædre: ganga til fréttar. Initia- 
tivet udgaaer fra Mennesket, som søger en Støtte og Veiledning 
for sit Liv og sine Handlinger udenfor sin begrændsede Synskreds. 
Det er i Følelsen af, at de menneskelige Anliggender tilsidst ere 
afhængige af dunkle Magter og menneskeligt uforudseelige Om- 
stendigheder. Men Forsøgene paa tildeels og paa enkelte Punk- 
ter at gjennemtrænge det Slør, som hviler over Tilværelsen, skee 
stedse kun i de menneskelige Anliggenders Interesse; udgangne 
fra det naturlige Menneskeliv gaae de igjen tilbage i dette og til- 
sigte ingen høiere Løftning af Livet, ligesom de ogsaa kun skee 
enkelt- og leilighedsviis og samle sig allermindst til en planmæs- 


sig fortløbende Aabenbaring. 


Det Gamle Testamentes Aabenbaringer ere af en ganske an- 
den Art. De udgaae fra Gud som primus motor. De tilsigte 
heller ikke blot at supplere det naturlige Livs Mangler og gjøre 
det, som saadant, fuldkomnere, men netop at løfte det over sig 
selv, fremme Guds Planer med Mennesket. Som udgaaende fra 


m den absolute Eenhed, ere disse Aabenbaringer ikke losrevne og 
. Spredte, men danne væsentlig sammenhængende Led i en fra 


Evighed bestemt Aabenbarings Økonomie, en guddommelig Plan 


å til Menneskeslægtens Frelse. Opfatningen deraf er væsentlig te- 


31 leologisk. 


Nærmest er Qiemedet at opdrage et Mønsterfolk, som Aaben- 


p baringens Bærer og Organ, et ,Eiendomsfolk, der s skal have 


Vidensk.-Selsk. Forh. 1866. 


306 


Plet eller Rynke, et Kongerige af Prester, et helligt Folk.* Og 
det maa for det første skarpt afsondres fra „Folkene“, "il, Hed- 
ningerne, der ere overladte til sig selv og følge den naturlige 
Udviklings Fodspor. I Modsætning dertil maa Gudsfolkets Fø- 
relse heelt igjennem være vidunderlig. Dette Folk skal stedse 
staae for Guds Aasyn og stedse drages nærmere til ham. 

Med andre Ord: dette Folks Opfattelse af sin egen Stilling 
og Skjebne er heelt igjennem teleologisk og religiøs. Det bliver 

ikke staaende ved de timelige Aarsager og de timelige Formaal, 
men stiger umiddelbart op til det Evige, der er overnaturligt. 
Det er sig bevidst et guddommeligt Kald, og hertil sigter Alt, 
hvad det er blevet og er. 

Forsaavidt alligevel Folket 'selv ogsaa er et naturligt Folk, 
bestaaer af menneskelige Individer, der ere naturlige Betingelser 
underkastede, gjentager sig her den samme Modsætning mellem 
det Guddommelige og det Naturlige, som endnu ikke er forsonet. 
Gjennem hele Folkets Historie drager sig en Vaklen mellem det 
Himmelske og Jordiske, mellem Gud og Afguderne. Faldet for- 
nyes stedse, og fortsat overnaturlig Aabenbaring er stedse nød- 
vendig. Og i Aabenbaringsfolket selv udskiller sig stedse en 
mindre Kreds af inspirerede Individer, der repræsentere den gud- 
dommelige Aabenbaring, og som saaledes staaei det samme For- 
hold til Folket, som dette til Hedningerne. Og disse — Prophe- 
terne (i udvidet Forstand) — ere selv ikke heelt gjennemtrængte 
af Guds Aand, men i Mangt og Meget endog modstræbende, saå 
at Aabenbaringen kun momentviis bliver dem til Deel, og ikke 
som en fri Udstrømning af deres Indre (det vilde være hedensk), 
men som fra deres Side uvilkaarlige Meddelelser fra et høiere 
Princip. 


det Guddommelige og dets Aabenbaring deels particulært, 
deels positivt — hvad der naturligviis følger af hinanden. Men 
af begge Grunde er det ogsaa inadæqvat, svarer ikke til sin Idee 
og staaer i Strid med sig selv. 


Det er saaledes at fastholde, at paa hebraisk Standpunkt er 


-~ Det Guddommelige maa efter sin Natur tilsidst være altom- $ 


307 


fattende og gjennemtrævngende — overvinde enhver Grændse, 
extensivt og intensivt. Saalænge det kun indtager et begrændset 
Gebeet og har noget Andet udenfor (eller indenfor) sig, er det 
ikke absolut, og saaledes netop efter hebraisk Synsmaade ikke 
guddommeligt. Jøderne have derfor ogsaa stedse, ved Siden af 
deres Particularisme, havt mere eller mindre klare Ahnelser om 
deres Religions Universalitet. Jehova er vistnok nærmest Israels 
Gud, men dog ogsaa Himmelens og Jordens Herre, og Hednin- 
gernes Guder ere Intet. 

Og vistnok ere hans Bud positive, ydre, og en streng Lov- 
fjeneste med et forherskende Præg af Udvorteshed, det deraf 
nærmest følgende ethiske Maal. Men derhos dæmrer ogsaa mere 
og mere Bevidstheden om, at der fordres en større Inderlighed, 
en dybere Gjennemtrængelse, at Gud ikke har Lyst til Offer, men 
til Ydmyghed o. s. v. (Se f, Ex. Ps. 50. Jes. 1, 11— 18 C. 66, 
1 seqq.). 

Men paa den anden Side stod Virkeligheden, dés Liu mange 


..— Henséender var fjern fra dette Ideal. Den sande Guds Dyrkelse, 


istedetfor at omfatte alle Jordens Slægter, var indskrænket til en 
. liden snever Kreds, og det Folk, hvis Gud var den Stærkeste 
eller meget mere den ene Stærke, viste sig magtesløst og afhæn- 
gigt, udsat for Naboernes Undertrykkelser. Og selv i denne 
Snevre Kreds, i dette tilbagetrzengte Folk, stod Gudsdyrkelsen 
paa svage Fodder. Der var, som alt tidligere bemerket, en be- 
standig Vaklen og idelige Tilbagefald til Afguderne, og Jehova- 
Dyrkelsen selv for en stor Deel et ydre Skin. 

En Modsætning mellem Ideal og Virkelighed finder naturlig- 


- viis paa en vis Maade Sted overalt. Men det er atter charakte- 


istisk for Jødefolket, at den ingensteds fremtræder saa skjærende 
: eller foles saa dybt, som der. Thi Idealet er der ikke blot Ideal 
.. 9: en mere eller mindre vilkaarlig subjectiv Phantasie-Skabning, - 
. Men fremtræder med udelukkende objectiv Gyldighed og absolut | 


E. UR ordring paa Virkeliggjørelse. Derfor er Mangelen af denne Nir- 


å : gehe en saa selvmodsigende og utaalelig Tilstand, anh . 
, Stand, der nødvendig maa ophæves. Dersom E eei hele m 


308 


Gudstro skal opløses og blive til Fortvivlelse om alt Guddomme- 
ligt, maa den imødesee en kommende Tid, hvor al Modstand skal 
være knuust og dens Gud fremtræde seirende og aabenbari Ver- 
den. Med andre Ord: den guddommelige Virkelighed skydes hen 
i Fremtiden, Troen viser sig væsentlig som Haab. 

Tanken om en idealsk Tilstand, en Guldalder, finde vi ogsaa 
i det græsk-romerske Hedenskab. Men denne Guldalder er her 
hensat i Fortiden — egentlig før Tidens Begyndelse — ; i ethvert 
Fald har den i Virkeligheden kun en ideel Tilværelse, og der er 
neppe Tanke om, at den nogensinde skulde vende tilbage. I Nor- 
den sættes den ideale Tilstand i Gimle vel i Fremtiden eller rig- 
tigere bag, efter Tiden, men den betinges af en voldsom Ophæ- 
velse af den bestaaende Verden og en Undergang af Guderne 
selv. Kun hos Jøderne imedesees Guldalderen som en virkelig 
Realitet, i Sammenhæng med og som en Fuldendelse af de nær- 
værende Forholde, og hidført af den samme Gud, som her sty- 
rer, der jo er den evige og sande. 

Haabet paa den messianske Tid hænger nødvendigt sam- 


men med Jødedommens almindelige teleologiske Synsmaade. Alt 


skeer for et absolut Øiemed, der engang maa tænkes naaet. Og 
dette er for det første Udfoldelsen af den Spire til Universalitet, 
som Hebraismen gjemmer, og nærmest i extensiv Retning. JØ- 
dedommen er sig bevidst at være ikke en particulær, men den 
sande almeengyldige Religion; den holdes vistnok endnu tilbage 
og ligger i Kamp med Hedningernes falske Guder;-men denne 
Kamp maa ende med Seier; Jehova maa fremtræde i sin Majestæt 
og lægge Alt under sine Fødder. Dog vedbliver han fortrinsviis 


gt ad a 


at være Israels Gud, og den udmærkede Stilling, Israel, som Aa- i 
benbaringsfolk, allerede ideelt har, skal da kun blive fuldendt 


ydre Virkelighed. Paa Zion skal Jehova throne, og Israel skal | 


i hans Navn herske over Folkene. Saaledes har Udsigten endnu 
et timeligt og jordisk Præg; den standser ved en Seier 08 
Overmagt, der pàa den anden Side fremkalder Lydighed. 
Hedningerne skulle ikke længer være gjenstridige, men villigen 


- bøie sig under Guds Folk og lytte til den igjennem det udgaa- 1 


309 


ende Aabenbaring af Guds Vilje. ,Hedningerne skulle vandre i 
dit Lys og Kongernei det Skin, som opgaaer over dig.* Jes. 60, 3. 
»De Fremmede skulle bygge dine Mure og Konger skulle tjene 
dig, * ib. v. 10. 

Men paa den anden Side forudsætter denne messianske Til- 
stand ogsaa et idealt Israel, der først og fremst har aflagt sin 
Gjenstridighed og er blevet et fuldkomment Redskab for den gud- 
dommelige Aabenbaring, heelt igjennem indblæst af Gud. Aaben- 
baringen maa altsaa ogsaa blive intensivt gjennemtrængende. 
Der maa komme den Tid, da alle Judæ Sønner .og Døttre skulle 
prophetere. Men dette beroer, ifølge den jødiske Teleologi, igjen 
paa, at den prophetiske Aand fremtræder uforstyrret reen i den 
snevre Kreds og i de enkelte Individer, til hvilke den nærmest 
meddeles. Kredsen sammendrages mere og mere; ligesom Israel 
udskilles fra Hedningerne, saaledes senere Juda fra de ti Stam- 
mer, og af Juda fæster Forhaabningen sig tilsidst fornemmelig til 
Davids Æt. 

Mere og mere udvikles Tanken om en fuldkommen Prophet, 
i hvem Aabenbaringens Fylde skal boe legemligen, og som derfor 
er den fuldendte Repræsentant for det ideale Israel. Propheterne 
tale undertiden i saadanne Udtryk om denne Min" Ta denne 
Guds Tjener xar €&oymy, at man kan være i Uvished, om det er 
det ideale Folk, eller det enkelte Individ, der menes. Men Sagen 
er den samme, og ifølge den jødiske Grundanskuelse maa det 
ideale Folk tilsidst concentreres i et Individ. Først ved den Aa- 
benbarings Kraft, der fra ham udgaaer, kan Aabenbaringens Aand 
meddeles det hele Folk og hæve det af sin Fornedrelse. I denne 
Messias, denne fortrinsviis af Herren Salvede, maa nu Guds Aand 
x. ikke længer boe deelviis og indskrænket; han maa heelt være 
. gjennemtrængt deraf (saaledes egentlig identisk dermed), og til- 
lige være udrustet med Kraft til at gjøre den gjældende i den 

Ydre Verden. Han maa saaledes være Konge ligesaavel som 


Ces Prophet. i 
I denne Prophetkonge éller kongelige Prophet er saaledes det — 


Å i Indre og det Ydre paa en vis Maade det Guddommelige og Na- — 


310 


turlige forenet; thi Guds Aand er bleven et med hans Natur — 
hans hele Væsen er en Guds Aabenbaring. Ordet er blevet Kjød. 
(Alligevel findes denne Tanke neppe saa bestemt udtrykt i det 
Gamle Testamente, men den ligger i Conseqventsen). Derfor kan 
denne Individualitet heller ikke skyldes den almindelige naturlige 
Udvikling, der i og for sig er Gud modstræbende, men kan kun 
fattes som af overnaturlig Oprindelse. Hans Udgang er væsentlig 
fra Evighed, og han er den Høiestes Søn. Her overspringes for 
det første al Formidling. 
Nærmest dvæler ogsaa Forventningen ved denne guddomme- 
lige Herlighed, denne umiddelbart himmelfaldne Tilstand. Men 
idet den stedse igjen besinder sig paa Virkeligheden, finder den 
sig naturligviis selv kun som Forventning, der som saadan staaer 
i Modsætning til det Virkelige. Dette bliver altsaa en Lidelse, 
der skal udholdes med Taalmodighed og Selvfornegtelse, indtil 
Forløsningens Time kan slaae. Mange Slægter maa jo gaaei Gra- 
ven uden at skue det nye Lys, som i Tidens Fylde skal opgaae 
over Efterkommerne. Paa den anden Side ligger Tiden dog ikke 
absolut i Mørket eller i det Onde; thi er ikke allerede Haabet 
og Forventningen en guddommelig Straale og den deraf nærede 
Taalmodighed et Gud velbehageligt Sind? Saaledes bliver det 
teleologiske Blik efterhaanden dybere. Fornedrelsen, Ydmygel- 
sen bliver selv et Middel, hvorved Ophøielsens Maal skal naaes. 
Selv igjennem Israels Forvildelser og Ulykker skimtes et guddom- 
meligt Forsyn. Herren har selv nedtrykt det for igjen at hæve 
det til sin virkelige Betydning. Det er saaledes blevet et Offer 
for den hele syndige Menneskeslægt, der gjennem det skal opreises 
og velsignes. Saaledes overføres Tanken om Ydmygelse og Offer 
mere og mere paa Idealet selv, og Messias selv bliver en Lidende, 
der netop ved sin fuldkomne Hengivelse og Selvfornegtelse skal 
hæve sig til sin heie Rang og vinde sin Seier. Det bør Messias 
at lide Alt dette, for siden at opstaae i sin Herlighed. Derved - 
bliver ogsaa Messias-Kaldet en fuldkommen Ly digheds-Preve. 
Heri dæmrer vistnok allerede Tanken om Døden eller Opgi- 
-velsen af den naturlige, timelige Tilværelse som Indgang til et 


311 


nyt aandeligt Liv. Herved vilde ogsaa først Lydighedem være 
absolut fuldendt og saaledes ophævet i Frihed. 

Men denne Tanke har aldrig i Jødedommen som saadan faaet 
ret Fodfæste eller fuld Udvikling. Thi Conseqventsen vilde netop 
være Jødedommens Ophævelse som saadan. Skal Messias først 
døe, for at opstaae forklaret, og for at hans Aand skal udgydes over 
hans Efterfølgere, saa hænger det sammen hermed, at ogsaa Is- 
rael først skal have fuldendt sin Mission ved at opgive sin til en 
naturlig Folkelighed knyttede Tilværelse, for at et nyt, aandeligt 
Israel skal leve ikke ligeoverfo r, men i samtlige Jordens Slæg- 
ter. Det maatte være som Sædekornet, der lægges i Jorden, og 
som maa raadne, inden den nye Vext kan spire frem. Saaledes 
først kan det Particulære ophæves i sand Universalitet og Mod- 
. Sætningen forsones. t 

Med Indtrædelsen af den sande Universalisme vil ogsaa Re- 
ligionens positive Præg udslettes og Miraklet vil eulminere med 
åt ophæve sig selv — en Tanke, som forresten her ikke nærme e 
. kan udvikles, died 


Å Med eet Ord: Jødedommen maa som begrændset, udeluk- 

I. kende Religion forsvinde og gjenopstaae i forklaret Skikkelse som 

- den absolute Forsonings Religion.  Forsaavidt Jødedommen vil 

klynge sig fast til sin egen naturlige Tilværelse — forsaavidt den 

vil frelse sit Liv, maa den miste det og forvandles til en Forstening. 

Jødedommen kan ikke opgive sine timelige Forventninger; 

~ det forlanger for sit Offer dog en timelig, udvortes Opreisning, et 

jordisk Messiasrige. Den vil tage Noget af sin timelige Begrænds- 
ning med sig over i den messianske Tilstand og forlanger altsaa 

i det Umulige. ; 

B Den vil ved Siden af det Absolute dog stedse ogsaa fastholde 

Endeligheden og kommer saaledes ikke længer end til den slette 
Uendelighed, den bestandig sig fornyende Modsigelse. Der er i 
: dens Indre en aldrig opgaaende Rest af Endelighedens Gjenstri- 
" dighed; den kan ikke gaae op i Gud, men beholder ham stedse 


"Ydighed, hærer sig aldrig til Frihed, og vil aldrig faa fuld F me 
og Forsoning. du 


SWebfor sig. Den kommer saaledes dog ikke udover en trællende ` — 
L | 


312 


Den har ikke villet anerkjende en døende Messias, derfor 
er den fastbunden til Forventningen af en Messias, der aldrig 
kommer. Saaledes er den den forstenede, ligesom fasttryllede 
uopfyldte Forventning og afbildes træffende i Sagnet om den evige 
Jøde, der, fordi han haanede den, døende Christus, selv ikke skal 
smage Dødens Velgjerning, men maa vandre urolig, stedse smer- 
teligt søgende om til Verdens sidste Dag. 


Den Øde November. Møde i den philosophisk-historiske Classe. 
Hr. Holmboe fremlagde og meddeelte kortelig Indholdet af: 


Bemærkninger 


til den å Annaler for nordisk Oldkyndighed for Aaret 1863 Side 
376—393 optagne Beskrivelse over en Deel norske Mynter, antrufne å 
et Fund paa den til Færøerne hørende Sandø. Af C. Schive. 

I bemeldte Beskrivelse har det nordiske Oldskriftselskabs 
Seeretair og Inspecteur ved det kongl. danske Myntkabinet, Hr. 
Kammerraad Herbst, fremsat en Formening, som med Hensyn til 
Fremkomsttiden for nogle af ovennævnte Funds norske Mynter 
afviger meget fra det, som derom er anført i Skriftet: Norges 
Mynter i Middelalderen. Da jeg fremdeles maa have en 
fra Hr. Kammerraadens ganske forskjellig Synsmaade angaaende 
et Par af de væsentligste Poster i hans Fremstilling, de nemlig, 
som angaa Oprindelsen af de tvende Mynter No. 11 og 12 i den 
hans Beskrivelse tilhørende Tabel, eller No. 1 og 2 i Tillægsta- 
bellen til Myntværket, saa bør jeg ikke undlade at meddele en 
mere udførlig Forklaring over den af mig antagne Oprindelse til 
hine Myntstykker, end den korte Omtale, hvortil der blev levnet — 
Rum i de Myntværket tilhørende Rettelser og Tillæg, kunde give. 

Af foranførte tvende Mynter henlægger Hr. Herbst No. fi 
Tillægstabellen (No. 12i Tabellen til hans Beskrivelse) til Magnus 
den Gode. Jeg har derom at anmærke følgende: å 

Imellem den forholdsviis store Mængde sikkre danske Pen- i 


313 


ninge fra Magnus den Gode, fundne i Sverige og Danmark, men 
hidtil i lidet Antal i Norge,! har man endnu ikke antruffet en 
eneste, som med god Grund kunde ansees for åt være præget 
her i Landet; men alene fra Lund i Skaane er der Mynter fra 
mere end 30 Myntmestere eller Stempelskjærere for den korte 
Regjeringstid af5 Aar; det synes saaledes rimeligt, at der kunde 
være een for 12 Aar at opvise for Norge i de mange Fund, som 
indeholdt Penninge fra denne Konge.” Saalænge der ikke er op- 
daget nogen egentlig norsk Mynt fra Magnus, forekommer det 
altsaa tilladeligt at betvivle, at han har ladet mynte, eller havt 
nogen Myntmester bosat i Norge. Denne Tvivl vinder derved i 
Styrke, at de tvende sjeldne Penninge No. 28 Tab. I og No. 17 
Tab. II i Myntværket ere slagne i Danmark, den sidste af Othin- 
car i Odense, hovedsagelig for Magnus, men ogsaa med Harald 
Haarderaades Navn; den første af Joli i Hætheby for Magnus 
alene, men begge i hans Egenskab som norsk Konge;? ogsaa 
viser Penningen No. 27 Tab. II, slagen ligesom No. 17 i Odense 


' Omkring Aaret 1830 fandtes i Røken Præstegjeld paa' Gaarden Brøholts Grund 
et temmelig betydeligt Antal Mynter, nemlig engelske fra Knut den Mægtige, 
Harald Harefot, Hardeknut samt Edvard Confessor (dennes af Typerne A og D 
hos Hildebrand). Foruden adskillige tydske, var der i Fundet, som, efter hvad 
derom kunde erfares, syntes bortgjemt 1043 eller 44, ikke faa af Hardeknuts og 
af Magnus den Godes, af dennes Ældste, i dette Fund. 
I Berliner. Blåtter för Minz-, Siegel- und Wappenkunde, 5te Hefte, har Hr. Dan- 
nenberg i Beskrivelsen af et i Pommern fremkommet- Myntfund fremstillet en 
Mynt (af Typ aldeles som Beskrivelsen over danske Mynter og Medailler 2den 
Classe Tab. IV No. 14 og 15, hvilke der ere henførte til Magnus den Gode) — 
og antager han, at Reversomskriften DVRKIL NI henviser denne Mynt til Ni- 
daros som dens Myntsted og til Magnus. Men iblandt de mange Stykker, som 
kjendes af ganske den samme Typ, have de, som ere prægede af DVRKIL, me- 
ningsløse Bogstaver istedetfor Myntstedet, der ellers viser sig at være Lund i 
Skaane fornemmelig. Det er ogsaa forlængst godtgjort, at de alle tilhøre, ikke 
Magnus, men en af Sven Estrithssøns Sønner, uvist hvilken. Hr. Dannenbergs 
Mening er saaledes ganske uantagelig; cfr. Timms Catalog 1 Pag. 96 No. ze 
.. 7l samt Devegges Cat. 1 Pag. 209—10 No. 163—65. = 
* Som dansk Konge kunde Haralds Navn ei komme med T No. "m. da hans — 33 
. Andeel i Regjeringen med Magnus kun angik Norge. ; 


314 


af Othincar og med Rex Nar[vegiæ], som No. 28 Tab. I, paa 
Adversen, at baade Harald og Magnus have benyttet Myntmestere 
i Danmark til Prægning af deres Mynter som Norges Konger, 
ventelig kun saalænge den Sidstnævnte levede. Og hvis der efter 
denne Dag antræffes en i Norge slagen Mynt fra Magnus, saa er 
det sandsynligere, at den, ligesom det ulige største Antal af hans 
mange danske Penninge, vil findes at have fuldstændige Beteg- 
nelser og Legender, end at den er af et saa grovt eller raat Ar- 
beide og med saa uredig Omskrift paa Reversen, som No. 1 i 
Tillægstabellen eller No. 12 Tab. I til Beskrivelsen af Sandøfun- 
det seer ud til at have havt. 

. Det viser sig endvidere af Harald Haarderaades norske Pen- 
ninge, eller det maa antages som det sandsynligste, at han i Be- 
gyndelsen af sin Regjering har fulgt Forgjængernes Exempel og 
ladet slaa Mynt af ligesaa god Gehalt, som de danske Mynter fra 
Magnus og som de ovennævnte tvende fra denne Konge og Norge 
vedkommende havde; det var først senere, rimelig efter 2—3 Aars 
Forløb, efter Fortællingen om Islænderen Halldor Snorressøn at 
dømme, ' at den slettere, maaskee Haralds sletteste Mynt kom ud. 
Ventelig have Krigstogene til Danmark kostet ham mange Penge, 
og han synes ikke at have været den, som fandt Betænkeligheder 
ved at anvende hvilketsomhelst Middel til at forøge sine Indtæg- 
ter, naar dette forekom ham fornødent. Af de gehaltrigere Styk- 
ker, som ere levnede fra Harald og paa een nær fremstillede i * 
Myntværkets Tab. IL, under No. 18 til 24, have de fleste uredige 
Omskrifter, men ere af en noget anden Arbeidsmaade end de 
yngre og slettere, som nu, efterat Sandøfundet kom for Dagen, 
med større Tryghed kunne henføres til ham og vise en raaere 
tildeels barbarisk, men temmelig eensartet Udførelse; nogle ere 
af meget ringe Gehalt. Den ovennævnte Penning No. 1 (No. 12) 
er endnu af godt Sølv (12—13 lodig),? men tilkjendegiver tillige 
formeentlig tydeligt, at den nærmest skriver sig fra samme Skole, 

1 Munch, det norske Folks Historie II Pag. 259 ff. 

? Den synes dog af lidt mindre Lødighed end de andre gode Mynter fra Harald, 

men der kan ei sættes Lid til, hvad et enkelt Stykke udviser. 


315 


som de slettere Mynter (hvilket ogsaa Hr. Kammerraad Herbst 
synes at indrømme), idet de enkelte Dele af Adversens Præg, 
saasom Perlerne og Rynkerne paa Figurens Draperi, Ansigtets 
Tegning o. s. v. ere ganske i Overeensstemmelse med den grove 
Arbeidsmaade i mange af de i Myntværkets Tab. II og III frem- 
stillede Myntstykker af slettere Gehalt. At Harald selv efterlig- 
nede et græsk Præg i en norsk Mynt, forekommer mindre besyn- 
derligt, end at Magnus lod det skee i mange danske Penninge. 
Efterligningerne i disse, saasom i Adverserne til No. 4—7 o. f. 
Tab. II i Myntværket, svare heller ikke ganske til den i Adver- 
sen til No. 1 (No. 12). At denne Mynt er en Efterligning af en 
fra Magnus, betvivler jeg saaledes. 
Jeg er af ovenanførte Grunde og da den omhandlede Mynts 
Vægt (14,18 Æs — 0,81 Gramme) ogsaa er nær til andre af de 
gehaltrigere Mynters, fremdeles af den Formening, at dette Stykke 
ber henlægges til Harald Haarderaade, navnlig til den Tid i de 
 forste af hans Regjeringsaar, da endnu Penninge af godt Sølv 
bleve udgivne, men da de senere mere raat udførte Mynters Ar- 
. beidere vare tilkomne.! Med en ringere Lodighed. vilde jeg have 
været i Uvished og. maaskee henført Mynten til Haralds Senners - 
— første Aar, hvilken Tanke er ufuldstændigt eller uheldigt udtrykt 
paa det Sted, hvor Pengestykket omtales i Tillæg og Rettelser til 
Myntværket, idet der uden nærmere Forklaring siges, at Mynten 
No. 1 (No. 12) antages paa Grund af dens større Lødighed at 
 burde henføres til Harald Haarderaade. 
i Den anden Mynt, om hvis Oprindelse jeg ikke er eller kan. 
E være enig med Hr. Kammerraad Herbst, naar han henforer den 


1 0 B4 e meget sandsynligt, at Haralds slette Mynter ere prægede i Oslo eller et 
— andet Sted i Viken, hvor Kongen saa ofte opholdt sig for at være Danmark 
nærmere og af andre Grunde. De righoldigere Mynter synes derimod slagne i - 
Nidaros, hvor Harald havde en Myntmester ved Navn Ulf. See Tab. H No. 18 
d i Myntværket. De Runemynter, som henhøre til denne Konges Regjering, ere 
af slet Gehalt og, forsaavidt Omskrifterne paa Reverserne ere læselige, prægede 
af Myntmesteren Gunar i Moathisa. Dette Myntsted tør som anført have været 
etsteds i Viken eller ved Oslo, hvor ogsaa en anden Myntmester, Lefrie, formo- 
ee en Englænder, har arbeidet af de slettere Mynter. 


316 


til Magnus den Godes og Harald Haarderaades Fællesregjering, 
er No. 2 i Myntværkets Tillægstabel (No. 11 i Beskrivelsen af 
Sandøfundet). De Grunde, som ere anførte imod Henlæggelsen 
af den ovenfor omhandlede Penning (No. 1 (No. 12)) til Magnus, 
ere nemlig i det Væsentlige anvendelige ogsaa paa No. 2 (No. 11), 
og bemeldte Fællesregjering gav, tvertimod hvad der ved senere 
Delinger var Tilfældet, ikke enhver af Kongerne Rettigheder til 
nogen særegen Landsdeel, men skulde være saaledes, at begge 
tilsammen styrede det hele Rige med bestemt udpræget Forrang 
for Magnus. Dette er ogsaa fuldstændig udtrykt i den, som det 

, formenes, for begge som Konger til Norge i Odense slagne Mynt 
Tab. II No. 17 i Myntværket, idet vel deres Navne Magnus og 
Harald, men kun den Enes, utvivlsomt den Førstnævntes, Bryst- 
billede forefindes paa samme Mynts Advers. Fremdeles er saa- 
vel Advers som Revers til No. 2 (No. 11) øjensynlig fra de samme 
Arbeidere, som mange af de yngre eller slette Mynter i Mynt- 
værkets Tab. II og III fra Harald Haarderaade, og da derhos Lø- 
dighed og Vægt (denne 14,18 Æs — 0,81 Gramme) henviser 
samme Penning til disse mindre gehaltige,! saa maa man, for 
at kunne henføre den til den første Fællesregjering, antage, at . 
Magnus og Harald have ladet slaa fælles Mynt af mindre Gehalt, 
at Harald i Begyndelsen af sit Enevælde er vendt tilbage til den 
gode Gehalt, men har snart igjen forladt den, hvilket alt ikke 
er saa rimeligt, som at han i Førstningen, da han var alene, 
fulgte Magnus's Exempel og lod slaa god Mynt, men senere den 
slettere. Under Haralds Eneregjering kan der endvidere ikke 


oon. a E 


ET E S 


' Der er flere af Haralds Mynter i Tab. II og III, som have samme Lødighed. 
Ved No. 2 (No. 11) skal den være 10 til 11, ved hine er den, Pag. 31 og » 
i Myntværket, ansat til 10, alt efter Prove paa Probeerstenen, som aldrig kan 
være aldeles sikker. Vægten af Haralds slettere Mynter varierer meget i det 
Enkelte, men er i Medium 15,3 Æs — 0,873 Gramme, hvilket er nær til en 
Vægtpennings Tyngde, naar denne var 15,75 Æs = 0,899 Gramme. Forskjellen 
i Vægt hentyder paa Skjødesløshed ved Udmyntningen. Jeg finder ikke, at der d 
er sagt, som Hr. Herbst ommelder Pag. 8 i hans Beskrivelse, at Haralds Mynter. 1 
forringedes i Vægt og Fiinholdighed. Vægten svarer nær til det, som den 3 
burde være. å 


317 


være præget Penninge med tvende Brystbilleder, med mindre det 
er skeet i hans Fraværelse paa Toget til England, i hvilken han 
havde ladet Sønnen Magnus overtage Regjeringen i Norge med 
Kongenavn, og at begge Brystbilleder paa No. 2 (No. 11) saa- 
ledes skulde fremvise Fader og Søn. Dette er ei saa uantageligt, 
da man har Mynter fra andre Lande, paa hvilke ogsaa Fader og 
Søn ere forestillede, men rimeligere er det dog, fordi Tiden til 
dette dobbelte Kongedømme var saa kort, og Magnus desuden 
kun var at ansee som Faderens Statholder under hans Fravæ- 
relse, at søge Oprindelsen til den her omtalte Penning paa et 
endnu yngre Stadium. Det er i saa Henseende bekjendt, at 
en ældre Regjerings Arbeidsmaade og Mynttyper anvendtes ofte 
ved Begyndelsen af den følgende Styrelse, stundom endogsaa læn- 
gere hen i denne, og at Forandringer ved Vægt, Lodighed etc. først 
udførtes af denne efter en Tids Forløb, Paa lignende Maade kan 
det være gaaet til efter Haralds Død, eller saavel Magnus, som 
den anden Søn Olaf, der først kom hjem fra Orknøerne i Som- 
meren 1067 og da blev antaget til Konge, bibeholdt i kort Tid 
Faderens Maade at lade slaa mindre gehaltige, men til Normalpen- 
ningens Vægt nogenledes svarende Penninge, saasom No. 2 (No. 11), 


paa hvis Advers begge nu fuldkommen sideordnede, hver sin An- 


deel af Norges Land besiddende Regenter fandt Plads, ligesom det i 
noget sildigere Tid maa antages at være skeet under Sigurd Jor- 
salafarers og Eysteins Fællesregjering og under flere saadanne i 
Danmark. Hvad Reversen angaaer, da har ogsaa den, foruden 
Haralds sædvanlige Kors, blandt mere i den uredige Omskrift 
den saa ofte ved hans slettere Mynter i Myntværkets Tab. II 
forekommende Sammenstilling af Bogstaverne O og I. At Mynten 
Var optaget eller forefandtes mellem andre norske af bedre Ge- 


- halt, men ringere Vægt, hvilke maa henføres til Haraldssønnerne, 


er en Grund mere til at formode den præget kort førend der be- 


 Eyndtes med hine; thi var den fremkommen tidligere, eller som — 
. Hr. Herbst antager 1046—47, vilde den, med sin ringere Gehalt, 
= Været udskudt eller forsmaaet, saaledes som det fornemmelig i — 
: den Tid skede med al Mynt, der ikke viiste sig rigtig hvid under ond 


318 


Prøven med en Knivsod. Heraf lader det sig ogsaa forklare, at 
ingen af Haralds slettere Penninge, selv af dem, hvis Lødighed 
svarer til No. 2 (No. 11), forekom i Sandøfundet, men derimod 
tvende af de ældste eller gode. 

Det er altsaa min Formening, at No. 2 (No. 11) er slagen 
i Begyndelsen af Haraldssønnernes Fællesregjering af en Mynt- 
mester, som tidligere har præget af Faderens slette Penninge, og 
som har havt Opholdssted i den søndre Deel af Landet. 

Haralds slette Penninge variere i Sølvindhold, men man kan 
dog efter det Bekjendtskab, der er til dem, antage, at de have 
havt, som der ogsaa siges,! Halvdelen Sølv i Gjennemsnit; Sagen 
med Halldor Snorressøn tør have ledet til nogen om end ikke 
stor Forbedring ved senere Udmyntninger, til hvilke da de Pen- 
ninge, som ere 9 og 10 lødige, lade sig henføre. At Harald først 
udgav af den sletteste Myntsort, og at senere Emissioner vare 
bedre, eller og at der i disse blev præget med afvexlende Lø- 
dighed, forekommer, efter Mynterne selv at dømme, ligesaa sand- 
synligt, som at den slettere Mynt, der først kom ud, var af dens 
bedre Sort? Men dei det Hele maadelige Penge af forskjellig 
Lødighed maatte tabe al Kredit, saavel i Handel med Fremmede, 
som i Landet selv, og hvor ønskelig en Forandring heri end 
kunde være, saa var den ei at vente, saalænge Harald levede. 


Efter hans Afgang og hans Sønners Tiltrædelse var det derimod ' 


Tid til at foretage Forandring, og i den Anledning maa det have 
viist sig ugjørligt at vende tilbage til god Mynt med fuld Vægt, 
paa Grund af det ved Toget i England udtømte Skatkammer 08 


det fattige Lands Vilkaar i Almindelighed. For da at opnaa 


et fastere Pengevæsen indrettede man sig saaledes, at den nye 

Mynts Penninge bleve af godt Sølv, men kun til omtrent halv 

Vægt, hvilket viser sig ved samtlige Stykker i Myntværkets Til- 

lægstabel fra No. 3 til 11, eller fra No. 2 til 10 i Beskrivelsen 
! P. A. Munch, det norske Folks Historie, II, Pag. 183. 


7 Pag. 29 i Myntværket siges vel, at Haralds Mynt blev formodentlig slettere og 
 slettere; Forhandlingen med Halldor Snorressen viser imidlertid, at den allerede 


var slet nok, da denne Sag var igang, nemlig 1049—50. Munch 1. c. Pag 259. DØ 


| 15 

af Sandøfundet, som tilhøre Harald Haarderaades Sønners, Magnus's 
og Olafs, Regjeringer.! Gjennemsnitsvægten af disse, som det anta- 
ges, l4lodige Mynter, er nemlig 8,00 Æs = 0,457 Gramme; maa- 
skee vilde den findes ubetydeligt mindre ved et storre Antal. For- 
andringen, eller Inddragningen og Omsmeltningen af Haralds Myn- 
ter, kan maaskee ogsaa have medfort nogen directe Fordeel for 
de nye Regjeringer, under den Forudsætning, at hans Penninge 
vare, som her antaget, i Gjennemsnit 8ledige og den nye Mynt 
til nær halv Vægt 14lodig.? Denne halve Værdi af den gangbare 
Penning imod den af Sølv efter Vægt, hvilket nu blev legalt, kan 
ellers have været Oprindelsen til den i en senere Tid opkomne 
Benævnelse silfrmetinn, idet man, da gangbar Mynt kom i 
Vægt lidt under Halvdelen af Vægtpenningen, vedblev alligevel at 
ansee og regne det dobbelte af hiin som denne og, da Mynten 
end yderligere fjernedes fra Vægtsølv, bibeholdt Regningsmaaden, 
men nu med den ommeldte nye Benævnelse, eller: silfrmetinn 
var det dobbelte af de gangbare Penge. Vejet Sølv blev da et 
tredie og det fornemste Led i Pengevæsenet. 

I Tillægstabellen til Myntværket ere No. 9, 10 og 11, de 
samme som No. 3 og 8 i Hr. Herbsts Tabel samt hans No. 35 
Pag. 384, henførte til Magnus Haraldssøn; den førstnævnte har 
temmelig tydeligt Magnivo Rex paa Adversen, i den anden er 
kun . . . vo Rex at see; begges Reverser, sammenholdte med 
hinanden, give Outhgrim i Coupam eller, som Hr. Herbst maa- 
skee rigtigere læser, Oudgrim M. Coupam (Nidaros)? No. 11 
(No. 8), præget af Myntmesteren Sven sammesteds, har Bogsta- 


vet M. bag Hovedet og henføres af Herbst saavelsom af mig lige- 


- ledes til Magnus,* hvem han ogsaa antager at kunne tilskrive 


! Pag. 29 i Beskrivelsen til Myntværket er omtalt, at en Forandring fra slet til god 
Mynt, men denne med mindre Vægt, er foretaget enten under Olaf Kyrre eller 
Magnus Barfod. Sandøfundet har nu oplyst, hvem Forandringen -— ber 
tilskrives. 
* Der vilde ved Inddragningen af Haralds slette Mynt og dens Ommyntning We da 
: Spares omtrent ?/ Lod Sølv paa den gangbare Mark til 240 Penninge. 
* Munch, II, Pag. 205 Anm. 3, 378 Anm. ; 
metere til denne Mynt No. 11 (No. 8) seer aabenbar ud til at være en e dii 


320 


No. 6 (No. 7) med A bag Hovedet, formenende, da Arbeids- 
maaden ved Brystbilledet paa Adversen ved denne og den fore- 
gaaende er overeensstemmende, og da Vægt og Lødighed ere 
lige, at dette A, det andet Bogstav i Kongens Navn, ogsaa an- 
giver Magnus som Myntherre. Heri kan jeg ikke være enig med 
Forfatteren af Sandofundets Beskrivelse. Jeg har i Rettelser og 
Tillæg, ligesom paa den derhen hørende Tabel, henlagt denne 
Mynt, No. 6 (No. 7), der ialfald er af tvivlsom Oprindelse og 
har uredig Omskrift paa Reversen, enten til Magnus eller til Bro- 
deren Olaf, antagende, at den snarest vedkommer den Sidst- 
nævnte, fordi Overeensstemmelsen i Arbeidsmaaden med Adver- 
sens i No. 11 (No. 8) ei kan være til Hinder derfor, og fordi der 
intet andet Exempel forefindes paa, at det andet Bogstav i et 
Navn skal betegne dette, hvorimod Initialet ellers benyttes. Å 
kan maaskee betyde Aalaf, eller bedre Asloia, og i saa Fald tilhører 
Mynten Olaf Magnussøn, som havde den sydlige Deel af Landet 
i Besiddelse — uanseet den ogsaa med No. 11 (No. 8) overeens- 
stemmende Vægt og Lødighed, hvilken sidste er fælles for alle 
nu bekjendte Mynter af det nye Slags, medens den første eller 
den lige Vægt sandsynlig er en blot Tilfældighed.! Mere sikkert 
forekommer det mig at henlægge No. 3 i Tillægstabellen, — No. 
4 i Tabellen til Sandøfundets Beskrivelse tilligemed de Pag. 386 
i denne under No. 39 og 40 omtalte tvende aldeles lignende 
Stykker — til Magnus, da ogsaa de synes at være prægede i 


ligning af en engelsk Penning fra Wilhelm Erobreren, Ruding Supplement. Part 
TI Plate I No.2. Den stadige Samfærdsel med England, deels directe, deels gjen- 
nem Øerne i Vesterhavet, foranledigede, at ogsaa engelske Myntpræg bleve hos 
os optagne eller efterlignede baade ved den heromtalte Tid, tidligere og længe | 
senere. Navnet Sven skrives ogsaa paa Mynten med det angelsaxiske P (dier = 
W), hvoraf der kan sluttes, at han maaskee har været en Englænder. 
Mynter fra den Tid og senere ere saa sjelden aldeles nøiagtig lige i Vægt, 95 — 
det maa ansees som et Træf, naar det forekommer. De, som synes ubeskadi- 
gede af Haraldssønnernes yngre Myntsort, veje imellem 7,35 og 8,93 Æs d. € 
0,42 og 0,51 Gramme. No. 44 Tab. III i Myntværket, eller No. 5 hos Herbst. E 
veier i Medium af 2de Stykker 8,06 Æs — 0,46 Gramme, den ene, eller den D 


-— 


sidste 9,1 Æs —— 0,52 Gramme, den første 7,0 Æs = 0,399 Gramme. 


321 


Myntstedet Coupan, som hørte til hans Andeel. Aarsagen til, 
at de ikke ere ham udtrykkelig tillagte i Tillægstabellen og Til- 
læggene, er alene, at hans Regjering synes for kortvarig, til at 
mange Mynter kunde i den fremkomme, da den vel neppe har 
været synderlig længere, end et Aars Tid efterat Myntforandringen 
under ham og Broderen blev iværksat.. Men da det under alle 
Omstændigheder ogsaa her er tvivlsomt, hvorvidt No. 3 (No. 4), 
der har Revers i Efterligning af en af Knut den Mægtiges, tilhører 
enten Magnus eller Olaf, er den henlagt under begge Kongers 
Tid i Tillægstabellen. 

De øvrige Sandøfundets norske Mynter, No. 4 (No. 6), No. 5 
(No. 10), No. 7 (No. 2), No. 8 (No. 9) samt No. 44 Tab. III i 
Myntværket eller No. 5 i Hr. Herbsts Tabel, ere saavel af ham 
som af mig henførte til Uvisse, da det ei med nogen Sikkerhed. 
kan bestemmes, under hvilken af Haraldssønnerne de fremkom, 
end mindre om det fandt Sted, medens begge, Magnus og Olaf, 
havde Kongedømmet, eller under Olafs Eneregjering: forsaavidt 
de tilhøre Tiden førend 1069, er imidlertid den ved No. 2 (No. 11) 
anvendte Maade, at anbringe Begges Brystbilleder paa Adverserne, 
som Udtryk for en fælles Styrelse over Riget, bleven forladt. 
Tilsyneladende ere No. 7 (No. 2) og No. 8 (No. 9) de yngste, 
eller de tilhøre specielt Tiden efter 1069, altsaa Olaf som Ene- 
konge; de adskille sig nemlig i Udarbeidelsen fra de øvrige, og 
den Førstnævnte har paa Adversen megen Lighed i Kronens og 
Klædningens Udførelse paa Brystbilledet med den i en Advers 
ventelig fra Wilhelm Erobreren (Ruding William I or II Plate 1: 
No. 5 og 10, samt Plate 16 No. 37 og 38 i coins struck at Exeter), 
ligesom den paa Reversen har, i 2de af Korsets modstaaende 
Vinkler, Lilier, der ligne andre paa samme Konges Myntreverser, 
men der anbragte i alle fire Vinkler.! No. 8 (No. 9), som den 


! Disse Ligheder med engelske Myntpræg synes mig ligesaa umiskjendelige, som 
de ere antagelige paa Grund af den freqvente Samfærdsel med England; havde . 
man flere sikkre norske Mynter fra den Tid, vilde der ogsaa vise sig flere Over- 
fensstemmelser med engelske. De tjente da maaskee ogsaa til at opklare den 
Uvished, som har Sted med Hensyn til mange af de Penninge, som tilegnes UE. 
Vidensk -Selsk. Forh. 1866. i 21 ; xd 


322 


foranførte med uredige Omskrifter, har ligeledes i Reversen noget 
tilfælles med engelske Penninge fra samme Tid (Ruding Plate 1 
No. 9), og denne Revers forekommer med lidt Forandring, eller 
med et mere aabent Dobbeltkors med større Cirkelstykker for 
Enderne, i Myntstykker fra senere norske Konger (Tab. V No. 24 
og 25 i Myntværket, samt No. 5 og 19 i Monnaies scandinaves, 
trouvées à Vevey en Suisse, par A. Morel Fatio). Figuren paa 
Adversen til samme Mynt No. 8 (No. 9) forestiller efter Hr. Herbsts 
Mening St. Marci bevingede Løve, hvilket er rimeligt; jeg har 
holdt den for at vise med lidt Forandring det Fabeldyr, som saa 
ofte forekommer paa norske Mindesmærker fra 12te og 13de Aar- 
hundrede, blandt flere Steder paa No. 2 af Veveyfundets Mynter. 
Ogsaa No. 6 (No. 7) anseer jeg for yngre end den ældste af 
Haraldssønnernes Afgang og altsaa Olaf alene vedkommende. 
Ældre end de trende nysomtalte og tilhørende Aarene 1067—69 
eller den nærmeste Tid derefter er maaskee: 1) No. 4 (No. 6) med 
Brystbillede med spids Hjelm og Streger til Legende paa Adver- 
sen; Harald Haarderaades sædvanlige Kors og Omskrift paa Re- 


versen; 2) No. 5 (No. 10) med en Due, eller en Ørn, med ud- 


bredte Vinger paa Adversen; Reversen har Guds Lam med Glo- 
rie og Korsstav. Legenderne ere blot Streger, og Præget antages 
at være nærmest en Efterligning af en Sven Estrithssóns Mynt: 
3) Tab. III No. 44 i Myntværket (No. 5): Brystbillede med rund 
Hjelm og uredig Omskrift paa Adversen; paa Reversen Haralds 
Kors, i hvis Midte en Ring, hvori et Punkt, og Omskriften er flere 


Gange gjentaget I og O, Halvmaanerog Kors. Ligesom blot Stre- å 
ger i No. 5 (No. 10) samt i Adversen til No. 4 (No. 6), saaledes P 


ere ogsaa hine Figurer eller Streger, Ringe, Kors og Halvmaaner 
hyppig anvendte for Legender i Harald Haarderaades slette My n- 
ters Reverser, enten samlede eller deelte; ! «disse Mynter have og 


af og til den aldeles usædvanlige Eiendommelighed, at Figuren de 


enten Wilhelm I (1066—1087) eller Wilhelm II (1087—1100). Den ovenfor 
citerede Plate 16 tilhører et, saavidt vides, ikke udgivet Planchevserk over engelske 
Mynter, prægede paa forskjellige Steder i Landet. 

' Se Myntværkets Tab. II og III, forsaavidt angaar Haralds slette Mynter. Stre- 


EE EE a 


323 


er benyttet istedetfor et Kors,! hvilket ogsaa gjenfindes i Sandø- 
fundets No. 3 (No. 4), No. 5 (No. 10) og No. 9 (No. 3). Samt- 
lige disse Særegenheder henvise bemeldte Funds No. 4 (No. 6), 
No. 5 (No. 10) og No. 44 Tab. III (No. 5) til at være prægede 
ikke meget længe, d. e. omtrent et Par Aar, efter Haralds Død, . 
og de tilhøre maaskee Olaf Kyrre under hans Kongedemme med 
Magnus. 

Paa den anden Side af Tillæggene og Rettelserne til Mynt- 
værket er der fremsat Tvivl om Oprindelsen til Mynterne No. 9 
(No. 3), No. 10 (No. 35, Pag. 385 hos Herbst) og No. 11 (No. 8), 
idet jeg tidligere antog det rimeligt, at de neppe vedkom Magnus 
Haraldssøn, men derimod Magnus Barfod. Hertil lededes jeg ved 
Betragtning af, at i hiin Tid en yngre Regjerings tidligere Mynt- 
præg ofte havde Lighed med den nærmest foregaaendes; men en 
saadan mangler ved disse Mynter, som, aldeles forskjellig fra Ha- 
rald Haarderaades yngre, bære Kongens Navn paa Adverserne 
og have intet tilfælles med deres Reverser, hvorimod Reverserne - 
til No. 9 (No. 3), No. 11 (No. 8) og til de Olaf Kyrre mere be- 
stemt tilregnelige Stykker No. 7 (No. 2) samt No. 8(No. 9) ligne 
engelske, sandsynlig fra William I. Da nu denne regjerede mel- 
lem 1066 og 1087 og hans Søn William II mellem 1087 og 1100, 
og det ikke er aldeles sikkert, til hvem af disse Konger de Mynt- 
præg skulle henføres, som ere i Overeensstemmelse med de om- 
talte norske, samt da det forekom mindre antageligt, at der saa 
kort efter Williams Erobring af England som 1067—1069 kunde 
være fremkommet flere Præg fra ham, der lode sig efterligne i 
Norge under Magnus Haraldssøns Regjering, saa ansaa jeg det 
ikke usandsynligt, at No. 9 (No. 3), No. 10 (No. 35) og No. 11 
. (No. 8) kunde være ligesaa snart at henføre til Magnus Barfod 
som til hiin Magnus. Jeg har imidlertid, som det ovenfor sees, 


Senere forkastet den ommeldte Tvivl om disse Mynters egentlige 


ts Oprindelse, væsentligst fordi de af Kammerraad Herbst fremstil- 


ger, Halvmaaner og flere Kors forefindes ogsaa paa No. 7 (No. 2), Korsene paa — 
No. 8 (No. 9). 


* Ibidem Tab. II No. 30 og 31, Tab. III No. 21. 21* 


324 


lede Grunde for deres Henlæggelse til Magnus Haraldssøn fore- 
komme mig fyldestgjørende, samt fordi det Par Mynter i Vevey- 
"fundet, der kunne henføres til Magnus Barfods Regjering, ikke 
ere beslægtede med dem, ligesom jeg ogsaa maa være deri enig 
med Hr. Herbst, at Sandøfundets Nedlægning i Jorden kan have 
foregaaet mellem 1070 og 1080. 

Dette Funds Mynter ere af megen Vigtighed for Norges Nu- 
mismatik, da de stadfæste den i Myntværket Pag. 29 yttrede For- 
mening, at der efter Harald Haarderaades Død indtraadte en væ- 
sentlig Forandring ved Udmyntningen, og de bestemt angive Tiden 
dertil; de godtgjøre ogsaa, at de slette eller mindre gehaltige 
Mynter, som med Usikkerhed ere tilskrevne Harald Haarderaade 
i Myntværket, virkelig ere ham tilhørende. De udfylde dertil til- 
deels det aabne Rum imellem 1066 og Magnus Barfods Sønner, 
i hvilket hidtil kun et enkelt Stykke, Tab. III No. 44i Myntvær- 
ket (No. 5), kunde med Uvished indlægges, og give i Forbindelse 
med Veveyfundet et ei uvæsentligt Bidrag til Betryggelse for, at 
ogsaa yngre Mynter og Bracteater ere tildeelte deres rette Plads. 
Ved det Slags Mindesmærker er det imidlertid vanskeligt, ofte 
umuligt, at angive nøiagtig deres Oprindelse, naar de enten mangle 
Legender og ahdre sikkert veiledende Betegnelser, eller naar de 
fremkom i Tidsrum, hvori Fyrster med eens Navne regjerede ikke 
længe efter hinanden. At der under saadanne Omstændigheder 
kunde, som det ovenfor og i Sandøfundets Beskrivelse sees, Op- 
staa Meningsforskjel mellem mig og min mangeaarige, kyndige 
og trofaste Ven og Hjælper, er ei at undres over. 

Forøvrigt forekommer det mig, at man af den af Hr. Kam- 
merraad Herbst meddeelte Beskrivelse kan udlede den Conjectur, 
at samtlige Sandøfundets Mynter rettest udlægges i tvende Hoved- 
afdelinger: 1) i den ældste, indeholdende Stykker ikke yngre end 
"1050 eller meget lidt derover;' 2) i den anden eller yngste med 


' Pag. 380 henfører vel Hr. Herbst Mynten No 1 i hans Tabel til 1040—1060, 


men han anmærker selv, at den synes at tilhøre den tidligere Deel af Sven 
Estrithssøns Regjering, og i Catalog over 0. Devegges Mynt- og Medaillesam- 
ling, Kjøbenhavn 1851, henlægges den og lignende, Pag. 204, omtrent til Mag 


325 


Mynter fra Haraldssønnerne; som Mellemled ere Edward Confes- 
sors at ansee. Skattens Eiermand kan nemlig ved tidligere Han- 
del eller under et Ophold fornemmelig i Norge have erhvervet - 
samtlige tydske, ældre engelske, norske og danske Mynter; senere, 
i hans Hjem og i Samqvem med England, de Edward Confessor 
tilhørende, samt den enkelte irske og endelig derefter, under et 
nyt Ophold i Norge, eller paa Færøerne selv, som vare et Annex 
til samme Rige, de yngste norske. 


Hr. Caspari meddeelte et Brudstykke af en Afhandling om 
Kirkeprædicatet catholica. De ældste Steder, som nævne catho- 
lica, ere: 

a) Ignatii epistola ad Smyrnenses c. S. Es er her, 
om xadoh»xm exxincia betyder: den alle Particulær-Kirker omfat- 
tende, eller: den over hele Jorden udbredte. Caspari erklærede 
sig mod Móhler og Rothe for den sidste Opfattelse og sammen- 
lignede det paulinske i» zcv utvise. etc. samt lignende Udtryk 
hos Clemens Romanus og i Hermæ Pastor. 

b) 3 Steder hos Polykarp, hvor den samme Betydning synes 
at være gjældende. 

.. €) 3 Steder i Muratoris Canon. Her betyder catholica væsent- 
lig orthodox, dog med Bibetydning af: almindelig udbredt. 

I Forbigaaende undersøgtes Spørgsmaalet, om den muratori- 
ske Canon er latinsk Original eller Oversættelse fra Græsk. Ca- 
Spari meente, at Skriftet oprindelig er forfattet paa Græsk (der- 
paa tyde flere Græcismer i Sproget, f. Ex.: plura, quæ recipi 
non potest etc.), men oversat af en Africaner, da dets vulgære 
Latin har africansk Farve (derhen hører den absolute Brug af 


oe catholica, uden ecclesia, som kun findes hos Africanerne). Dog 


har Skriftet neppe tilhørt den græske, men den romerske Kirke. 
Hertil sluttede sig en Discussion angaaende Begrdomgen af 


El xao, hvori Aubert og Monrad deeltoge. 


nus den Godes Tid. Der synes altsaa at være nogen Tvivl om déres Oprindelse, 


og jeg for min Deel er tilboielig til at henfere dem til sidstnævnte Konge, see — - 


Pag. 23 i Myntværket. 


326 
Den 23de November. Møde i den mathematisk-naturvidenskabelige Classe. 


Hr. Rasch meddeelte Resultatet af nogle af ham anstillede 


Bastarderingsforsøg mellem forskjellige Arter af ørretartede Fiske. 


1. Befrugtning af Søørretrogn med Melke af Ferskvandsørret gi- 


d 


e 


P» 


ver samme Udbytte af kraftig, levedygtig Yngel, som om begge 
Kjøn havde været enten Sø- eller Ferskvandsørret. Afkommet 
har vist sig ligesaa frugtbart, som om ingen Krydsning havde 
fundet Sted. Dette bestyrker Mgr. Widegreens Paastand, at 
Sø- og Ferskvandsørret kun ere forskjellige Racer af samme 
Art. Denne Mening har jeg i mange Aar udtalt ved mine 
Forelæsninger og i min Brevvexling med forskjellige Piscieul- 
turister) efterat jeg fra 1856 af havde seet, at den af Søørret- 
rogn udklækkede Yngel, der levede sammen med den af Fersk- 
vandsørret udklækkede, ikke paa nogen Maade lod sig skjelne 
fra denne, hverken i Udseende eller Sædvaner. Det samme 
gjelder ogsaa den i vore større Indsøer forekommende større 
Form, der af Ichtyologerne er opført som egen Art under Navn 
af S. ferox. Yar. S. lacustria Htm. 
Befrugtning af Røierogn med Ørretmelke giver et Udbytte, der 
varierer mellem 30—40 pCt. ordentlig udviklet Yngel, men 
hvoraf dog mange kort Tid efter Udklækningen 'angribes af eu 
Slags Vattersot, hvorved Blommesækkens animale og vegetative 
Blod fjernes fra hverandre, og det førstnævnte stærkt udspiles 
i Form af en Ballon. Ikke faa Embryoner, der have begyndt 
at udvikle sig i Æggene, standse i sin Udvikling og gaa lidt 
efter lidt tilgrunde. 


. Befrugtning af Ørretrogn med Røiemelke gav kun et Udbytte 


af ca. 10 pCt. Yngel, hvoraf desuden enkelte vare misdannede. 
I November 1865 erholdt jeg fra Sandvigselven Laxerogn, som 
samme Dag var udpresset, men ikke kommen i Berørelse med 
Vand. Halvdelen af denne befrugtedes med Ørretmelke og — 
Halvdelen med Melke af Røie. Den første gav henimod 40 
pCt. Yngel, de fleste veldannede, hvoraf dog ikke faa senere 
bleve vattersottige; den anden gav 0. Kun i et Par Æg viste 


327 


sig en begyndende Fosterudvikling, men som snart standsede. 
I October d. A. fandt jeg blandt de fra Parken indfangede 
Stamfiske en stor Hunfisk, der var noget afvigende fra de al- 
mindelige Hunørreter, saa at det ikke var usandsynligt, at det 
kunde være en Bastard mellem Ørret og Røie, uagtet den lig- 
nede hin Art mere end denne. Den var fuld af moden Rogn, 
men som ved Udpresningen viste sig at være meget mindre 
end Ørretrogn og desuden ved den grønlige Farve lignede 
Røiens. Jeg befrugtede denne med Melken af en kraftig Han- 
ørret, men allerede efter nogle Dage var over Halvdelen hvide, 
og igaar viste det sig, at ikke et eneste Æg indeholdt endog 
Begyndelse til Fosterdannelse. 

Da dette, saavidt mig bekjendt, er det første Forsøg paa at 
befrugf Æg af en virkelig Bastardfisk med Melke af en af Stam- 
arterne, har jeg ikke villet udsætte med at meddele Selskabet 
Resultatet af dette Forsøg, der ogsaa for Fiskenes Vedkommende 
viser Gyldigheden af den gamle Regel, at Bastarder (virkelige) 
ere ufrugtbare. Man har rigtignok Exempler paa, at Bastarder 
mellem Hund og Ulv have vist sig frugtbare, men det er vel hel- 
ler ikke ganske afgjort, at Hund og Ulv ere distinkte Arter. Man 
har ligeledes paastaaet, at Bastarder mellem Canarifugl og Sisik 
samt mellem hin og Stillits skulle være frugtbare, men en Mængde 
Forsøg, som i de senere Aar ere anstillede i England, skulle, 
efter hvad jeg nylig har seet anført i »Land and Water”, ikke 
have bekræftet denne Paastand. Jeg har nu sendt nogle levende 
Hunrøier med moden Rogn ud til P. Frogner ved Sandvigselven, 
. der har en Hanlax gaaende, med hvis Melke Røierognen skal 
- blive befrugtet. Resultatet af dette nye Forsøg skal jeg i sin Tid 
have den Ære at meddele Selskabet. 

I ingen Dyrklasse ere Bastarderingsforsøg saa lette at anstille 
Som i Fiskenes, og her vil det vel lettest kunne afgjøres, hvor- 
.. "Wt Regelen om Bastardernes Ufrugtbarhed holder Stik. 


gr 


328 


Hr. Chr. Boeck omtalte Astigmatismus ved Synet og foreviste 
nogle Hjælpemidler til at iagttage den og et Apparat til at bestemme 
dens Størrelse. 


Den Iste December. Almindeligt Møde. 
Hr. Schuübeler holdt et Foredrag om Generations-Vexel i Plan- 
teriget, med specielt Hensyn til nogle lavere Soparter. Dette. gav An- 
ledning til en Discussion, hvori DHrr. Rasch og C. Boeck deeltoge. 


Derefter foretoges å Overeensstemmelse med Statuternes $ 5 Valg 
paa Selskabets Embedsmænd for det følgende Aar 1867. * 

Til Vice-Præses valgtes Hr. C. Boeck. 

Til Selskabets Secretair Hr. Monrad. 

Til Vice-Formand i den philosophisk-historiske Classe Hr. 
Holmboe. ; | 

Til Secretair i den philosophisk-historiske Classe Hr. Rygh. 

Til Vice-Formand i den mathematisk - naturvidenskabelige 
Classe Hr. Faye. | 

Til Secretair i den thematisk-naturvidenskabelige Classe 
Hr. Esmark. 


Gaver til Selskabets Bibliothek i Aaret 1866. 


Öfversigt af Kgl. Vetenskaps-Akademiens förhandlingar. Årgång " i 
21, 22, 23 No. 1—5. 

Sammes ,Handlingar* 5 Bd. 1 Hft. (1863). 

Vierzehnter Jahresbericht der naturhistorischen Gesellschaft zu 
Hannover. 

Die Fortschritte der Physik, dargestellt von der phys. Gesellschaft 
zu Berlin. 18 und 19 Jahrg. 

Fünfter Bericht des Offenbacher Vereins für Naturkunde. 

Giornale di scienze naturali ed economiche publicato per cura 


Å 
3 : 
d i 
4 
| 


329 


del consiglio di perfezionamento annesso al r. instituto teenico 
di Palermo. Vol. 1. fasc. 2. 

Erster und zweiter Jahresbericht des Vereins für Erdkunde zu - 
Dresden. 

Christiania Universitets Accessit-Katalog for 1863. 

Naturkundige Verhandlungen van de hollandsche Maatschappij de 
Wetenschapen te Haarlem XXI, 2. XXII, 1. 2. XXIII. 

Amtlieher Bericht über die 39 Versammlung deutscher Naturfor- 
scher und Aerzte in Giessen im Sept. 1864. 

Proceedings of the natural history society of Dublin. Vol. IV part II. 

Correspondenzblatt des Vereins für Naturkunde zu Presburg, 2. 
Jahrgang. 

L. Dahl, om Idioti og Kretinisme. 

Caspari, Quellen zur Geschichte des Taufsymbols und der Glau- 
bensregel. 

Oversigt over det kgl. danske Videnskabernes Selskabs Forhand- 
linger i 1865, No. 1—3, 1866 No. 1. 

Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i 
Kjøbenhavn 1864 og 1865. 

Lunds Universitets årsskrift 1864. 

Bidrag til Sveriges officiela statistik: hålso- og sjukvården, beråt- 
telse för 1864. 

The Smithsonian institution, report for the year 1864. 

The Boston society of natural history, annual report, Mai 1865 
etc. Proceedings pag. 1—188. 


Proceedings of the academy of natural sciences of Philadelphia 1865. 


Proceedings of the Chicago academy of sciences, Vol. I. 


— War departement, surgeon general's office, Washington, Circular 


No. '6. 


Videnskabsselskabets 
Medlemmer 
1866. 


Selskabets Beskytter: 
HANS MAJESTÆT KONGEN. 


Æresmedlem: Hs. Kongl. Høihed Prinds Oscar. 


Selskabets Embedsmænd i Aarel 1866. 


Præses: Professor C. Boeck. 
Vicepræses: Professor Aubert. 
Secretair: Professor M. Sars. 


Embedsmænd i den mathematisk- | Embedsmænd i den philosophisk- 
naturvidenskabelige Klasse. | historiske Klasse. 
ormand: Professor A. Faye. Formand: Professor C. A. Holmboe. 
Viceformand: Professor Rasch. Viceformand: Professor Caspari. 
Secretair: Professor Esmark. Secretair: Professor Monrad 


Selskabets Medlemmer ved ninos af Aaret 1866. 


prete A., Cand. med. ! Bugge, S., Professor. 
Aschehoug, T., Professor. . Caspari, C. P., Professor. 
Aubert, L. Profes: | Christie, H., Profess 
Aubert, L., jun., Pike | Conradi, e: dg 
* Barth, G., Forstmester. | Daa, L. K., Professor. 
Bjerknæs, C., Professor. | Daae, L., Stipendiat 

oeck, A., Cand. me ahl, L., Fængselslæge 
Boeck, C., Professor * Dahl, T., Cand. metall 
Boeck, W., Professor, | *Danielssen, D., Overlæge. 
Brandt, F., Professor. | * Egeberg, C., Esquadronslæge. 
Broch, J. P., Professor. | Esmark, L., Professor. 


. Broch, 0. J., Professor. ' Faye, A., Professor 


* Faye, A., Pro 
Fearnley, C., poke: 
* Forbes, D., Geognost. 


Monrad, M. J.. Professor. 


331 


| Munch, A., Professo 


| * Normann, J., een 
Odén, J., Adjun 
* Platou, C., Lii 
rofessor. 


zi 
BER 
e g 
B8 
= 
H 


Stang, F., Stats 
| *Strecker, A., pute 
| Sundt, E., Cand. theol. 
Unger, C., Professor. 


D 
å 
" 3 
"d 
3 
Iu 


or. 
| Welhaven, JB. Profeisor. 
| 


De med * betegnede ere udenbyesboende. 


Tab.I. 


jars del. 


n 
Ux 


[sum 


hot.& hin 


Holky 


densk. Selk. Forhindl. 1866. — m 


ED Dog PG zm 

: xn Hy » m dion - ea lis 
U^ | P al ib. A j ap) 1 
{ ^ i X å på 


FORHANDLINGER 


VIDENSKABS-SELSKABET 


I CHRISTIANIA 


AAR 1861. 


MED 13 LITHOGRAPHEREDE PLADER. 


Christiania 1865. 
Trykt i Brøgger & Christie's Bogirykkeri. 
* 


I Commission hos Jac. Dybwad. 


"I CHRISTIANIA 


Indhold. 


Foredrag og Afhandlinger. 


a. Meddeelte fuldstændigt eller i Udtog: 


d 


PS s 


: Side. 
Om N-Tallet, af C. A. Holm Jr 1—8 
i Tex n til Melissi SE, af Lyng. EK MOLS 9 
vexare af HOME 9—10 
10—11 
8X0 .- LESE PM 
CMM g Stjerneskud, af o nle KEN NN 
2 ÉeskdaGon | til "Gail i instt. 2, 181, af Aubert semor Sv V. - 08 03 WoR 
det 22de wg Yos Dynasti, af Lieble | UBI 
m Eehinodermer og «oe ii fundne ved Lofoten, af M. Sars se HÆRS 
— to nye Arter Bryozoer, af Daniels . 23—24 
— men eldre td sleden af Holm bó 25—36 
"EX onachi de expugnata Accone liber tetrastichas ed. Riant, 
ie: en Text-Emendation x, Fa Monrad 3 
sø E — Py hago på 38—44 
ES P Fortolkning af et St m i i Platons 'Phædrus (p. 24 E.), af Monrad a7 adas 
JER Ossiler rur as tlands E Ni ordam mericas Glacial- Lokene af M. Sa 1—58 
E igt o et mete Instituts On og Arbeider, af M me 58—63 
; Om Grarhøie, hvori ibn end eet Bann og mere end een Urne er fun- 
ben Holmboe . 63—80 
E rtsbegrebet i Planteriget, af Schü s 
pt deck Bemerkning angaae nd s Krumningen PP Horizontallinierne paa de i 
: doriske Tem far i Athen, "e Mo 82--90 
Om Conglomeraterne i det t Fondhjemske Skifer-Felt og ' deres Vidnesbyrd 
Seoverfor Omvandl ne a Kje 1 90—95 
.  . TT russiske Rubel-Barrer, af Ho Wu xim e E —100 
: De Lysets Indfly eis paa Planielivet. af Christie - 0275255. GRP 
"Qu rion over samme Em : 10—212 
Om Systemer af side Substitutioner, der kone tilhøre irrednetible Fe 
da hvis Grad er Prim af Sy 105—122 
TT en usædvanlig Be ls Vestk å den 7 Mai 
rn PCM n1 lins se af posen e å y pes 
Oras's Plad i Å spi Modbe- 
Es DRE SE si Philosophiens Historie, af Lyng, ; 129—185 
van, de ægyptiske Skarabæers Vægt, af Lieblein us $199 -— 
edel til Legemernes Mole ekylar- "b af j 40—146, 159—169. de 
: ina Peter ples oen og de budd Ihistiske Toper i x TR 146—155 - 
ogis . n ti vale : Ve 
Potte ersen rofil fra Rigsgrændsen over Lyng en ee 


i Nor rge i Sommeren 1867, af Mo x le 
å saler ne og Melissos, å Lye E stv 
Om til Danmarks Reformationshistrie ak L. L Daae. 
sedis Geologi, af T. Dahll Gr 


pe 


E 


å 


. Om Balæno ah musculus, af G. O. Sar 
— Begrebet af Chri 


 Anmerkninger si cae det rio Aars pinus rd hade afEsmark 


z ae sie ts Medlemmer i 1867 


IV-- 
b. Uden her meddeelt Udvikling af Indholdet. 


SR den 32te Psalme, af Caspari 


rs 
ndommen som den absolute Religion, af Monrad 


15:72 

e — Russisk b rå rets POPMA Forholde, af L. K. Da ME TT 

bs-Spo pude aalene arabisk-spanske Kirke, af” C aspari 36 — 

cen Sy ygdom hos een af C "Bu å 3 5k. ss 

x Nae Indstihelsesords litur giske Hore, af f Caspari EG 

vm rsk ifter, af Bu ROS. SH 129: 
- Macriiderne "I "esehilelon, af Mo Mua tou T. y P Te HE 202 


Blandede Meddelelser. 


16,36—38 - 
16 


posee fe af n WS Edu. EN E A BESES å 
Om Selskabets Virksomhet i i 1866 M m 49—51 
gt i Sedang a ds Osara Nærværelse, af A. Munch. ME 80—82 
Valg paa Selskabets To for tu ra 213 
Gaver til Selskabets Bibli Fe MS DUE 999-924 4 


Forhandlinger 


VIDENSKABSSELSKABET 
1867. 


Den fSde Jannar. Møde i den philosophisk-historiske Classe. 


He 0 4 H olm boe holdt folgende Foredrag: 


0m Ni-Tallet. 


"I Annaler for Nordisk Oldkyndighed for Aaret 1862 har Hr. 
. Benedict Grøndal meddeelt en righoldig Samling af Citater (190 
| Numere) saavel af elassiske som af forskjellige andre europæiske .- 
. Forfatteres Skrifter, hvori Ni-Tallet nævnes som betydningsfuldt. 
"Jeg kan supplere denne Samling med en Opregnelse af Lovsteder, 
hvori Ni-Tallet systematisk er anvendt i Criminalretten. 

Den berømte Reisende, Statsraad Pallas, som mod Slutningen 
- af forrige Aarhundrede to Gange, og hver Gang i længere Tid, 
. reiste om blandt Kalmykerne og Mongolerne, har i sine ,Samlungen 
histor. Nachrichten über die Mongolischen Völkerschaften*, 1ste Deel 
8. 194 fig., meddeelt en Oversættelse af Kalmykernes for noget 
Over 200 Aar siden vedtagne Lovbog. De heri fastsatte Straffe 
ere næsten udelukkende Betaling af Bøder, hvilke i de allerfleste 
Tilfælde bestaae i et vist Antal Hornqvæg. Ved at gjennemlæse 
Lovbogen bliver man strax opmærksom paa den fremragende 
Rolle, som Tallet Ni deri spiller, idet ikke blot 9 Stykker Qvæg 
er Boden for flere Forbrydelser, men forskjellige Multipla af 9, 


… hvilke ikke angives ved Tal som 27 eller 45, men udtrykkelig — 
—— 7 Vidensk. Selsk Forh. 1867. 1 MR 


| 2 t 
betegnes med 3 Gange 9, 5 Gange 9 o. s. v., og intet Antal, der 
ligger imellem 9 og dettes Multipla, forekommer. Som Exempler 
anføres: 7 


9 Stykker. 


Den, som hører om et Overfald og ikke iler til Hjælp og 
forfølger Fienden, skal bøde 9 St., om han er af Middelstand 
(en Fornem mere, en Ringere mindre). S. 197. 

Naar en Fyrste eller Saissan trætter med en ringe Mand og 
slaaer ham, bøder han 9 St. S. 198. 

Den, som giver en Usdìn eller Foresat dygtig Prygl, bøder 
9 Si.. 8. 198. 

Den, som i egne Anliggender under falsk Foregivende be- 
nytter den Stafetter tilkommende Frihed, bøder 9 St. (eller 5 St. 
og faaer 50 Pidskeslag). S. 199. 

Den, som indlader sig i Haandgemæng med Lærer, Fader 
eller Moder, bøder mindst 9 St. S. 119. : 

Naar en Fader uden gyldig Grund, blot af Vildhed, slaaer sine 
Svigerbørn, bøder han 9 St. S. 199 

Den, som i Krig af Vanvare dræber En af sit eget Parti, 
bøder 9 St. S. 203. 

Den, som berøver Nogen Langfingeren, bøder 9 St. S. 204. 

Den, som krænker en Jomfru, med hendes Samtykke, bøder 
9 Bt 8. 200. 

Naar to Mænd i Spil komme til at slaaes, og den ene saarer 
den anden dedeligt, beder han 9 St. S. 207. 3 

Den, som slaaer en Pæl i Jorden i Pladsen om Fyrstens Ild- — 
sted, bøder, om han er en ringe Mand, 9 St. S. 209. 

En Qvægtyv, som for at skjule sin Brøde bringer Been, 
Mog og deslige af det stjaalne Qvæg til en fremmed Landsby, 
skal, naar han opdages, bøde 9 St. til Landsbyens Opsynsmand. 3 
S. 209. 

Den, som viegrer sig ved at betale Afgift til Fyrsten og flygter 
fra sin Aimack (Commune) og soger Beskyttelse i en anden, skal — 
udleveres og bøde 9 St. S. 213. 


3 


9 Stykker med Tillæg. 

Den, som med sit Qvæg beskadiger noget til Fyrstens Hofleir 
Henhørende, bøder 9 St. og en Kameel. S. 199. 

Dersom Børn, der ere store og forstandige, sætte sig op imod 
sine Forældre, er Boden en fuld Rustning for en Kriger af samme 
Stand og 9 St. S. 200. 

Bliver et Menneske fundet ihjelslagen i en beboet Egn, eller 
falder Nogen i en gravet Grube og omkommer, da skulle Egnens 
Beboere eller den, som har gravet Gruben, bøde en Kameel og 
9 St. S. 202. 

Den, som under Krigstummel soger at berove en Anden den- 
nes Bytte, skal miste sit hele Bytte og bøde dertil 9 St. S. 208. 

Naar Nogen redder en Andens Liv, men derved selv omkom- 
mer, skal den eller de Reddede til den Omkomnes Familie er- 
lægge fuld Rustning med Vaaben for en Mand og 9 St. S. 204. 

Den, som om Natten overfalder en uefterrettelig Skyldner, 
mister sin Fordring og bøder 9 St. S. 205. 

Naar under to Mænds Strid en Tredie tager Parti med den 
Ene, og deu Anden derved bliver ihjelslagen, skulle de begge 
bøde Rustning og Vaaben for en Mand og 9 St. S. 206 

Den, som ved Prygl eller Steenkast farligen saarer en Anden, 
erlægger som Bod Rustning, Vaaben og 9 St. S. 207. 

Naar Nogen under en vigtig Proces døer, skal Retten af 
hans Gods erholde Rustning, Vaaben og 9 St. S. 208. 

Naar et Medlem af en Røverbande skiller sig fra denne og 
anmelder Banden for Retten, skal han være fri for Straf, og den, 
som desuagtet mishandler ham, bøder fuld Rustning og 9 St. S. 209. 

Den, som lader sit Qvæg afgræsse de for Hofleiren bestemte 
Egne, bøder en Kameel og 9 St. S. 218. 


2 x 9 Stykker 
Den, som indlader sig i Haandgemæng med Lærer, Fader 
eller Moder, bøder efter Omstændighederne 9 St. eller 2 x 9 St. 
eller 3 x 9 St. S. 199. 
Naar en Mand uden Grund slaaer sin Brigermoder, bøder 
han 2 x 9 St. 8. 200. 
1* 


4 


Den, som berøver Nogen en Tommellnger, bøder:2 x 9 St. 
S. 203. 

Den, som tvinger en Jomfru til Samleie, hade 2x98t. S. 206. 

Den, som ved Efterretning om Krigsuroligheder ikke strax 
ruster sig og drager afsted, bøder, naar han ei har gyldigt For- 
fald, 2 x 9 St. S. 215. 


9x9Stykker. 
Den Fyrste, som forandrer Lovene, bøder, naar han hører 

til den ringeste Classe, 3 x 9 St. S. 196. 
Den, som indlader sig i Haandgemæng med Lærer, Fader 
eller Moder, bøder 9 St. eller 2 x 9 St. eller 3 x 9 St. S. 199. 
Naar Nogen i Krigen dræber En af sit eget Parti, og Vidner 
godtgjøre, at han derved ikke er uden Skyld, bøder han 3 x 9 

St. S. 203. 


Naar to Mænd ved Leg eller Spil strides, og den Ene ulyk- - 


 keligviis bliver dødelig saaret, bøder den Anden 9 St., men, hvis 
han søger at skjule Sagen, 3 x 9 St. S. 207. 


Den, som lægger Skjul paa et betydeligt Tyveri, bød 3x9 1 


St. S. 207. 


Doer en Tyv, førend Dom er fældet, erholder Retten af hans 1 


Efterladenskab 3 x 9 St, S. 208. 


Naar Nogen opstiller Selvskud, og det godtgjøres, at det er 


lagt an paa at fælde et Menneske, bøder han 3 x 9 St. S. 208. 


Naar Nogen bortfører en ringe Mands Hustru og beholder 


hende hos sig, bøder han en Kameel og 3 x 9 St. 211. 


4x9 Stykker 
nævnes ikke i Loven. 


5 x 9 Stykker. 
| Den, som skjælder eller angriber lavere Geistlige, især Læ- 
rere (Baskschi), bøder 5 x 9 St. S. 198. 
Naar en Fyrste eller Saissan i Trætte med en ringe Mand 
- tilføier denne farlige Slag, bøder han 5 x 9 St. S. 198. 


- Den, som slaaer en forstødt Kone ihjel, bøder 5 x 9 St. 8 200. . 


ga ke agere ne td ANRE E CA AE ADE R EE T E PE EES LES 


5 


Den, som i Drukkenskab slaaer en Anden ihjel, bøder 5 x 9 
St. 8. 208. 

Naar to Mænd slaaes med dræbende Vaaben, og den Ene 
bliver farlig saaret, skal den Anden efter Saarets Beskaffenhed 
bøde 5 x 9 St. eller mindre. S. 206. 

Den, som dræber en fra et fremmed Folk modtagen Over- 
løber, bøder 5 x 9 St. S. 209. 


6x 9 Stykker. 
Den, som stjæler en Ko, et Føl eller et Faar fra Hjordene, 
bøder 6 x 9 St. S. 204. - 
Der, som slaaer en Pæl i Jorden paa Pladsen om en Fyrstes 
Ildsted, bøder 6 x 9 St. (en ringe Mand dog kun 9 St). S. 209. 


Ux9Stykker. 


Den, som med Hest hjælper en Forbryder til at undkomme, 
bøder 7 x 9 St. S. 207. 


8x 9 Stykker. 
Den, som stjæler en Hoppe fra Hjorden, bøder 8 x 9 St. 
204. 


9 x9Stykker. 

I tre Tilfælde maa Ingen vægre sig ved uden Betaling at 
levere Heste til Stafetter, nemlig: 1) til dem, der udsendes i 
Geistlighedens eller Religionens. Ærinder; 2) til dem, der sendes 
i Fyrstens Ærinder; 3) til dem, der ile til Fyrsten for at melde 
et fiendtligt Indfald. Den, som i noget af disse Tilfælde vægrer 
sig ved at levere friske Heste, bøder 9 x 9 St. S. 198. d 

Den, som fornærmer eller skjælder høie Geistlige, beder 
9*98t. S. 198. : | | 

Den, som besviger Fyrsten for nogen af dennes Indtægter, 
bøder 9 x 9 St. S. 199 

Den fulde Bod for et dræbt Menneske skal efter Loven være: 
en fuldstændig Rustning og Vaaben for en Mand tilligemed 9 x 9 
St. S. 208. | 


6 


Den, som -bortfører en anseet Mands Hustru og beholder 
hende hos sig, bøder en Kameel og 9 x 9 St. 8. 211. 
10 x 9 Stykker. 
Den, som stjæler en Hingst fra Hjorden, bøder 10 x 9 St. 
S. 204. 
15 x 9 Stykker. 
Den, som stjæler en Kameel, bøder 15 x 9 St. S. 204. 


x x 9 Stykker. 


Ved nogle Straffebestemmelser er det Antal Gange 9 St. 
Qvæg, som skal erlægges, afhængigt af et Skjøn om Brødens 
Grad, saasom for Bortførelsen af en Mands Hustru, for hvilken 
Boden er fra en Kameel og 3 x 9 St. indtil en Kameel og 9 x 9 St. 
gradviis opad efter den fornærmede Ægtemands Fornemhed. 8. 211. 


Den, som volder en svanger Kones Abort, skal bøde saamange : 


Gange 9 St., som Fosteret var Maaneder gammelt. S. 207. 


Indernes Gud, Vishnu, er 9 Gange nedstegen til Jorden, deels å 


i menneskelig, deels i dyrisk Skikkelse; og den 9de Gang aaben- 


barede han sig som Buddha, for at tilintetgjøre Jætternes Magt." 3 

Ved en indisk Indvielsesfest, kaldet Purnabhisheka, tilkaldes - 
9 Mænd og 9 Qvinder, hvilke sidste af 9 Vandfade have at stænke — 
Vand paa den Person, der bliver indviet; og efter Ceremoniernes - 


. Slutning deeltage alle i afskyelige Orgier.? 


Indernes Lovbog har en Fortegnelse over 9 Slags Qvoriritt 3 


delser, for hvilke Bodsøvelser eller Pengeboder foreskrives.? 
Inderne have derhos dannet flere sammensatte Ord, hvori 
Tallet Navan (Ni) indtager første Plads og betegner dets mystiske 
Betydning, saasom: 
Navadurgå, Gudinden Durgå's 9 Skikkelser. 
! Ward, A view of the history etc. of the Hindoos. 1 p. 3. 9. 
o6 A To: RE, p. 93 
* Ib. 11. p. 148 flg. 


4 
; 
å 
i 
E 
3 
$5 
ir 
: 


7 


Navaratrå d. e. ni Nætter eller ni Døgn, nemlig de 9 første 
Døgn af Aswini's lyse Halvdeel, en Periode viet til Durgå's Dyrkelse. 

Navaratna d.e. ni Klenodier, nemlig: Perle, Rubin, Topas, 
Diamant, Smaragd, Lazursteen, Coral, Saphir og en, som kal- 
des Goméda. 

Ogsaa blandt Russerne sees Tallet Ni at have været tillagt 
en mystisk Betydning. Da Storfyrsten Vasjili Ivanovitch i Aaret 
1526 havde Bryllup, berettes, at der blandt Ceremonierne iagt- 
toges, at der i den nygifte Storfyrstindes, Helenes, Kammer under 
Bryllujsbrodet (Korovai) blev lagt 18 store Sølvpenge, forgyldte 
paa den ene Side samt hvide og glatte paa den anden; og oven- 


-pas Brødet skulde lægges 9 Penge. Ved Alexis Mikaelovitch’s 


Förmæling ? omtales disse Penge igjen i Programmet for Ceremo- 
niellet saaledes: „27 Sølvpenge, forgyldte paa den ene Side og 
stemplede samt hvide og glatte paa den anden, skulle lægges 
paa vore Bryllupsbrød, og ligesaamange under vore Tæpper.” 

Den betydningsfulde Anvendelse af Ni-Tallet er rimeligviis 
begrundet i Iagttagelsen af visse Naturforhold, hvori dette Tal 
spiller en Rolle. Som saadanne kan man f. Ex. tænke sig den, 
at Fosteret behøver 9 Maaneder for at udvikles i Moderslivet; 
der er 9 Aabninger paa det menneskelige Legeme, som derfor af 
Inderne kaldes Navadwara, d. e. som har ni Døre; Planeternes - 
Tal er 9 efter Indernes Maade at regne og kaldes som Complex 
Navagrahå. Foruden de 7 Himmellegemer, som have givet 
Ugedagene Navne, antage de nemlig 2 til, Rahu og Ketu. Ja 
Inderne og Tibetanerne bruge endog i Henhold hertil deels Ordet 
Tehindra eller Randhra, Aabning, deels Ordet Gra ha, Planet, 
for symbolisk at betegne Tallet 9.” 

Mythen om disse Planeters Oprindelse er af følgende Indhold: 
Rahu var et Monstrum med fire Arme, og den nedre Deel af hans 
Legeme endte i en Hale, der lignede Dragens; han var tillige 


' Chaudoir, som i sit Værk: Aperçu sur les monnaies Russes 1 p. 64 omtaler denne 
Sag, yttrer den Mening, at der ikke anvendtes courserende Mynter, men særegne 
for Anledningen fabrikerede Solvplader. 

* Now. Journ. Asiat. Vol. XVI. p. 19. 30. 41. 


AE otc 


8 


hæslig og mørk, hvorfor han ogsaa kaldtes Tamas eller Mørke. 
Det var hans største Glæde at vække Splid blandt Guderne. Og 
da Guderne ved at tjerne Havet havde frembragt Amrita (d.e. 
Udødelighedsdrikken), paatog han sig en Guds Skikkelse og er- 
holdt en Deel af denne Drik; men Solen og Maanen opdagede 


Bedrageriet, og Vishnu skilte med et Hug hans Hoved og to Arme - 


fra den øvrige Krop. Den Smule Amrita, han havde drukket, 
sikkrede ham Udødelighed. Kroppen med Dragehalen faldt paa 
Bjerget Malaga, hvor en Brahman, ved Navn Mini, tog den i 


Forvaring under Navnet Ketu; og da deraf blev dannet et heelt 


Legeme i Skikkelse af en Polyp, antog Brahmanen ham som Søn. 
Hovedet og de to Arme faldt i Barbaras Land, hvor Pithenas 
just spadserede med Sinhika. De toge Personen med til sit 
Palads og adopterede ham som Søn. 

Denne Fabel, siger Moor, Hindoo Pantheon p. 268, er uden- 
tvivl astronomisk, idet Rahu og Ketu ere de nodi, som Astro- 


nomerne kalde Dragens Hoved og Hale. Det tilfoies, at de formil- - 


Adgang til Firmamentet, men at de 
Jorden, da deres oplyste Sider ven- 


dede Vishnu og igjen er! holdt 
ikke mere bleve synlige f 


de bort fra den; at derhos Rahu under Formørkelserne stræber . 
at tage Hævn over Solen og Maanen, som røbede ham. Han - 


gjør nemlig stadig Jagt efter dem og er undertiden saa heldig at 
sluge den ene eller den anden; men ved al den Larm, som Hin- 
duerne ved saadan Anledning afstedkomme, bliver han saa for- 
færdet, at han igjen slipper sit Bytte. Disse Forestillinger sees 
at være af fælleds Oprindelse med de nordiske om Sol- og Maa- 
neformørkelser. Det heder herom hos Munch, Nordmævdenes 
Gudelære i Hedenold 8.5: „En fæl Jætteqvinde, Moder til mange 
Jøtuner i Ulveham, fødte blandt andre ogsaa tvende, Sköll og 
Hate, der gave sig til at fare efter Solen og Maanen for at Op- 
sluge dem. Disse maa derfor skynde sig paa Himmelen, og 0m- 
sider ville dog Forfølgerne naa dem. Hate er den fæleste, han 
kaldes ogsaa Maanegarm eller Maanehunden.* 


AAGE Eus 


9 


Hr. Lyng fremsatte og begrundede en Emendation af Texten i 
3 et Fragment af Melissos ($ 11 hos Mullach). Forslaget gik ud paa i 
: Fragmentels Slutning at lese: å. tolvy toryl wj puplorarv Etear 
1 étepotov ylvorto TÒ mv, Oloito av dv TO TAVT 12909. 


: Hr. Caspari foredrog en Undersøgelse angaaende den 32te 
— Psalme. : 


Den fste Februar. Møde i den mathematisk-naturvidenskabelige Classe. 


: Hr. Waage fremlagde folgende Undersogelse af Hr. Lindgaard, 
: Amanuensis ved Universitetets chemiske Laboratorium: 


Om et nyt Led i Glycocolrækken. 
| Det er lykkets mig at føie et nyt Led ind i den Række or- 
. ganiske Legemer, hvis Prototyp Glycocollet er. 
[ Dette nye Stofs Sammensætning udtrykkes ved Formelen 
| Cis H,; NOx, og dets Navn maa i Overensstemmelse med Benæv- 
- nelsen af de øvrige Stoffe i denne Række blive Caprylalanin. 
i Med Hensyn til den Fremstillingsmaade, jeg anvendte, be- 
[ mærkes, at jeg behandlede Oenanthal, mættet med Ammoniak, 
. med vandholdig Blaasyre og Saltsyre i et Vandbad i flere Dage. 
3 Efter et Par Dages Forløb var der allerede udskilt endel farve- 
- lese concentrisk grupperede Krystalnaale, hvis Mængde vistnok for- 
Øgedes noget under de paafølgende Dage uden dog at blive syn- - > 
. derlig stor. Da Operationen afbrødes, svømmede den olieagtige — 
1 Vædske, der fra Begyndelsen af havde udskilt sig, i tilsyne- 
. ladende uformindsket Mængde fremdeles ovenpaa den vandige — 
| Vædske, men var Tid efter anden bleven mere og mere brunfarvet. 
De vundne Krystaller opløste jeg i Vand og tilsatte Ammo- — — 
-- niak, hvorved der udskiltes et hvidt Legeme, der underkastedes — — 
- €n kvantitativ Elementaranalyse for Kulstoffets og Vandstoffets — 
F Vedkommende. 


10 


Resultatet var følgende: 


fundet beregnet efter Formelen Cis Hi; NO, 
————-—99 Al 
0.» 59,61 60,37 
H ="-10,59 10,69. 


De fundne og beregnede Kvantiteter Kulstof og Vandstof 1 
stemme nogenlunde overens. Differentsen mellem den fundne | : 
og beregnede Kulstof- og Vandstofmængde lader sig let forklare 1 
derved, at Stoffet er noget flygtigt, hvorved en liden Mængde af 3 
Stoffet under Forbrændingen er sublimeret uforbrævdt bort. f 

Caprylalaninen er flygtigt, omendskjønt i ringe Grad. Op- 
hedes det over aaben Ild, vil blot en liden Del sublimere, me- 
dens den største Del decomponeres og efterlader en forkullet Masse. i 
Det er overmaade tungt opløseligt i Vand — lettere i varmt end - 
koldt — og vædes vanskeligt deraf; ligeoverfor Alcohol forholder 
det sig paa samme Maade, medens Æther aldeles ikke virker op- 
løsende paa det. Det er, som anført, hvidt og danner fedtagtig 
glindsende smaa Skjæl, der ere saa lette, at de ved det mindste 
Aandepust veires op i Luften. 

Den saltsure Forbindelse opløses nogenlunde let i varmt vand 
ng udskiller sig for største Delen ved Afkjøling i smukke, silke- å 
glindsende concentriske Krystalgrupper. 3 

Jeg har savnet Adgang til noget nærmere at studere dette 
Stofs Egenskaber, saasom den Mængde, der stod til min Raa- 
dighed — et Par Gram — ikke strak til flere Undersøgelser. 


Hr. Chr. Boeck havde i tidligere Møder omtalt, at de ved 
Musklernes Sammentrækning paa Kymographvaltsen selvopteg- - 
nede Curver viste ofte saadan Forskjellighed i Formen, at man 
maatte formode, at saadan ikke alene afhang af Muskelsammen - 
trækningens Størrelse i de forskjellige Tidsmomenter, men også | 
af anden Aarsag, der ikke stod i Forbindelse med Musklernes | 
Livsvirksomhed. Han havde viist, at der kunde i de optegnede | 
Curver forekomme bølgeformige Krumninger, foranledigede ved. 1 
Svingninger i det Apparat, som benyttedes til at ophænge Mu- j 


11 


P skelen i og til at tegne Curverne paa Kymographvaltsen, ligeledes 
| at en Deel af den Tid, som viste sig at medgaae fra at Muskelen 
. havde modtaget et electrisk Stød indtil Sammentrækningen be- 
. gyndte, var en Følge af den ihængte Vægts Træghed. Han antog 
1 videre, at de optegnede Curver ikke altid vare et Udtryk for 
I Muskelsammentrækningens Form — Størrelsen af Sammentræk- 
. ningen i de paa hinanden følgende Tidsmomenter —, da en større 
| Hastighed og Kraft i det første Sammentrækningsøieblik vilde - 
E foranledige, at den Muskelen ihængte Vægt fik et Stød, hvorved 
. den kastedes i Veiret med større Hastighed og til en større Høide 
| end den, som den fortsatte Sammentrækning af Muskelen kunde 
. have bevirket. Naar da Vægten derpaa faldt, kunde det hende, 
: at den mødte en Modstand af den fortsatte og stigende Muskel- 
1 sammentrækning eller og naaede igjen Virkningen af Muskelens 
1 Lofteevne i dens langsommere foregaaende Udvidning. Fandt det 
; førstnævnte Forhold Sted, saa maatte den paa Kymographvaltsen 
" afsatte Curve i dens stigende Deel nødvendig faae Formen af en 
- Parabel, saaledes som ogsaa Volkmann har beregnet den at være, 
og i Tilfældet af, at det andet Forhold indtraf, da maatte i den 
. nedstigende Deel af Curven findes en pludselig Bøining, der gav 
[ Udseende af, at der i Udvidningen havde fundet Sted en Stands- 
. hing. 

i For nøiere at studere disse Forhold havde han indrettet Sta- 
$ tivet, hvori ellers Musklerne for Sammentrækningsforsøgene op- 
. hængtes og sættes i Forbindelse med et Skriveapparat, paa den 
1 Maade, at han kunde paa Kymographvaltsen faae optegnet Be- 
3 Viegelsen af et Legeme, naar det kastedes i Veiret ved et Stod, 
| 98 naar det igjen faldt ned. — Indretningen af det anvendte Ap- 
. P?rat og en Deel med samme optegnede Curver forevistes. 


| Hr. G. 0. Sars fremlagde en af ham efter nøiagtige Udmaalinger 
3 udført Tegning af den her ved Byen fangede Rorhval, Balænoptera 
1 Musculus, og knyttede dertil nogle Bemærkninger. 


12 SA St 
Den I5de Februar. Almindeligt Møde. 


Hr. Seve foredrog: 


En Notits om Øen Maaln. 

Øen Maaln ligger omtrent '/s Miil fra Land paa en lang, smed | 
undersøisk Banke, som strækker sig langs Kysten udenfor Dyb- 
vaags Præstegjeld nordøstlig for Arendal. Efter Opgave fra Op- 
maalingskontoret er Øen 850 Fod lang og 400 Fod bred. Som- 
meren 1865, da jeg besøgte den, var den omtrent 440 Fod lang, 
60 Fod bred og hævede sig ved ikke fuldt halvflod Sø en 9 å 10 
Fod over Havfladen. Blottet for ethvert Spor af Vegetation be- 
stod den udelukkende af Stene, der ikke alene vare afrundede, 
men ogsaa vel afglattede, iblandt indtil Politur. De største Stene, - 
hvis Gjennemsnit kan anslaaes til omkring 1 Fod, laa nederst, 
. udgjorde, saa at sige, Øens Fodstykke; og jo høiere op i Steen- 
røsen, desto mindre vare i Reglen Stenenes Dimensioner. St 
nene bestode af forskjellige faste Steen- og Bergarter, saaso! 
Kvarts, Hornblende, Granit, Gneis, samt iblandt af Porfyr. Hvad 
Formen angaar, nærmede de sig, forsaavidt de ikke vare ganske 
uregelmæssige, hvilket dog hyppig var Tilfældet, oftest til Elli 
soiden med tre ulige Axer, dernæst til Ægget, endvidere til Om 
dreiningsellipsoiden og sjeldnest til Kuglen, hvilket, saavidt mine 
Iagttagelser strække sig, er det Sædvanlige med Rullestene, hvor- 
somhelst man træffer dem. 3 


Søbunden omkring Maaln havde en svag Heldning fra samme, 
og, efter hvad man kunde see, samt ifølge Erfaringer med Bund- 
skraben, bestod ogsaa den af runde Stene, blandt hvilke en og 
anden kunde være besat med en Dusk eller Dot af Tang. å 

Det Mærkelige ved Øen Maaln, det, som har fremkaldt disse 
Linier, er dens sig uafladelig gjentagende Formforandringer. Nep 
har den antaget en Form, førend Storm og Strøm give sig i Færd 
med at omkumple Steenmassen, hvoraf fremgaar en ny Form. 
Saaledes udgjør Øen snart et sammenhængende Hele, snart er 
den deelt i to, og snart igjen i tre Dele.» 


' Min Kilde og Hjemmelsmand med Hensyn til disse Formforandringer er Pastor 


13 


Det kan være tvivlsomt, om den omhandlede Ø bestaar af en 
paa Stedet forblivende eller af en langsomt forbidragende Steen- 
masse. Hvad der imidlertid hverken i det ene eller det andet 
Tilfælde kan være tvivlsomt, er at Øens Stene maa afrundes og 
afglattes under den vedholdende Omkastning og Omkumpling. 
Idet nemlig Bølgeslaget kaster Steenmassen om, hvilket ikke 
skeer med Lempe, stødes og rulles Steen mod Steen, hvorunder 
det meest Fremragende paa Stenen er meest udsat for Afnytning, 
hvilket nødvendigviis fører til en afrundet Form og en afglattet 
Overflade. 

1 Hvad der saaledes foregaar paa Maaln turde være en ud- 
hævet Antydning af eller en Prøve paa hvad der til et vist Dyb 
. under Overfladen af Havet og Indsøer foregaar paa alle Jordens 
Strande og undersøiske Banker, som bestaa af et løst Steen- 
materiale. Og i saa Fald vilde den hyppige Forekomst af ikke 
blot runde, men tillige glatte Stene paa saadanne Steder have 
fundet sin fulde Forklaring. 

1 Man vil dog maaskee give deu Paastand Medhold, at dersom 
. Maaln var en Ansamling af skarpkantede Stene, saa vilde Ha- 
| veis Bølgeslag ikke være i Stand til at kaste dem om, og at 
"Saaledes Omkastningen snarere er en Følge af Stenenes Rundhed 
og Glathed' end omvendt. At en Dynge, bestaaende af skarp- 
. kantede Stene, ceteris paribus, gjør en større Modstand mod en 
- Vandstrom, der gaar ud paa at kaste den om, end en do. be- 
. Slaaende af runde Stene, maa vel ansees for en given Sag. Men 
. den skarpkantede Steen frembyder ogsaa Flader, hvorpaa den - 
mod samme fremrusende Vandmasse faar bedre Tag, end paa 
3 den runde Steens convexe og glatte Overflade. Det turde saa- 
ledes være tvivlsomt, hvilken af de to Steendynger der snarest 


Chr. Münster i Saude, der i en Række af Aar var Præst i Dybvaag og paa 
sine Reiser oftere passerede Maaln og saa den snart i den ene, snart i den anden 
Skikkelse. Hr. Pastoren lod det ikke bero med at meddele mig ovenstaaende 
Beretning efter Hukommelsen. Han ledsagede mig paa Touren til Maaln, hvor- 
efter han confererede med paalidelige Mænd i Dybvaag, hvis Udsagn udk ud paa 
det samme som Ovenanførte. 


14 


lader sig rokke under en paagaaende Storm. Men hvorledes 
det nu end forholder sig hermed, saa kan man ikke antage, at 
det er Havets Bølgeslag alene, som har givet alle runde Stene 


paa Jordens Overflade deres Form. Vistnok kan man ikke bort- 
vise Tanken om, at det er bemeldte Bølgeslag, der har afrundet - 
en Steen, af den Grund, at Stenen ligger over Havets Niveau, | 
da Landpartierne med Hensyn til Havet i Tidernes Lob have - 
havt forskjellige Høidestillinger. Men, saavidt mine Erfaringer 
strække sig, træffer man ikke sjelden i nogen Grad afrundede 
Stene i Nutidens Moræner; og det vilde være besynderligt, om 
ikke saa var Tilfældet. Thi naar en skarpkantet Steen, siddende E 
i Underfladen af en lisbre, føres langs Klippebunden under | 
samme, saa stoder den lettelig paa en fremstaaende Kant eller | 


Hjørne i Bunden, saa at den begynder at rulle, især da Isen er 


et skrøbeligt Legeme, som ikke holder synderlig fast paa, hvad 
der er fæstet i den. Men idet Stenen ruller under en stor Last 
paa en Klippebund, er det en Selvfølge, at den efterhaanden mister ; 
sine Kauter og Hjørner o: bliver afrundet. Men hvorvel man 
ikke sjelden støder paa afrundede Stene i Nutidens Moræner, 
saa har idetmindste ikke jeg i disse truffet saadanne Stene med | 
synderlig vel afglattet Overflade. Det lader sig heller ikke let | 
tænke, hvorledes en Iisbræ skulde kunne afglatte den Steen, som . 
den afrunder, medmindre det skulde være Tilfældet, at den en- 
og anden Gang paa særegne dertil skikkede Lokaliteter bruger : 
Steen som et Værktøi til at udsvarve Jættegryder med, i hvilke | 
Sidste man, bemærket i Forbigaaende, hyppig træffer runde Stene 
med glat Overflade. Det almindelige Forhold turde saaledes bave 
været, at lisbræerne begyndte Stenenes Afrunding og forrettede 
det grovere Arbeide ved samme, samt i sin Tid førte det ufuld- i 
endte Fabrikat i Form af Moræner ned til Stranden og ud ij 
Havet eller Indsøer, hvorefter Bolgeslaget fortsatte Afrundings- - 
processen, indtil Stenen fik en glat eller endog poleret Overflade. - 
Hvad specielt Maaln angaar, saa er det formeentlig ingen urime- | 
lig Tanke, at den med samt den Banke, hvorpaa den hviler, eT - 
en gammel Moræne eller en Rest af en saadan. ; 


ir te Sta E 


15 


| Som en Omstændighed, der ikke synes at være uden Be- 
. tydning med Hensyn til Afrunding af Stene, kan endnu bemærkes, 
at man i stride Elve eller Bergstromme, saadanne, som man hyp- 
- pig træffer dem i det vestenfjeldske Norge, nu og da hører større 
og mindre Steenras. Thi naar Stene, idet Elven skyder efter, 
1 komme paa Ras den ene Gang efter den auden, synes Følgen 
at maatte blive, at jo længere Vei de have tilbagelagt, desto mere 
. have de mistet af sine Kanter og Hjørner, eller med andre Ord: 
desto nærmere komme de den runde Form. 
1 Som allerede bemærket, træffer man hyppigst Rullestene med 
1 uregelmæssige Former, og, forsaavidt de have opnaaet nogen Re- 
: gelmæssighed, nærme de sig hyppigst Ellipsoiden med tre ulige 
1 Axer, derefter i Ordenen Ægget, Omdreiningsellipsoiden og Kug- 
1 len. Grunden til Formforskjelligheden hos Rullestenene maa na- 
- turligviis nærmest søges i Forskjelligheden hos de Former, som 
| "Stenene havde, førend deres Afrunding tog sin Begyndelse. Der- 
hos er det i denne Henseende et Spørgsmaal af Vigtighed, om 
Å Stenen lader sig lige let afoytte fra hver Kant eller ikke. Som 
å Grund til Rullestenenes Formforskjellighed lader sig ogsaa tænke, 


; hvorfor den ene Rullesteensform optræder sjeldnere 
. end den anden, nemlig den mere regelmæssige sjeldnere end 
| den mindre regelmæssige, ligger naturligviis deri, at den Første 
"stiller strængere Betingelser med Hensyn til Symmetri i Evnets 
E . Form og til Egalitet i dets Fasthed, end den Sidste. Og jo stræn- 
1 gere Betingelserne ere, desto sjeldnere findes det Evne, som fyl- 
- destgior dem. 


Hr, Monrad meddeelte et Brudstykke af et religions-philosophisk 


i System, navnlig angaaende Pu af Christendommen som den abso- i 
I lute Religion. 


1 Hr. Fearnley gav en Meddelelse om et for Komet-Astrono- 
. Wien betydningsfuldt Resultat af et Par nylig bekjendtgjorte Un- 


16 


dersøgelser, den ene af Le Verrier, den anden af Dr. Oppolzer, 3 
hvoraf fremgik, at en i Begyndelsen af forrige Aar iagttagen Ko- — 
met og den Stjerneskud-Sværm, som Jorden passerede 10 Maa-: 1 
neder senere (14 Novbr.), bevæge sig med 334, Aars Omlobstid - 
i een og samme elliptiske Bane om Solen, beggei tilbagegaaende 3 
Retning. I den rigtignok ufuldstændige Meteorit-Ring, hvortil 3 
begge høre, antog F., at man kunde søge en rimelig Forklaring [ 
til den ellers gaadefulde Udeblivelse af Bielas Komet i forrige 
Aar, og han paaviste til Støtte for denne Mening, at den nævnte 
Komet i 1846 gik igjennem Meteorit-Ringens Plan ganske lidt 
(0,0373) udenfor Banen den 6te Januar, netop en Uge førend 
dens bekjendte Deling sporedes. I den Formodning, at Delingen | 
er bevirket ved en materiel Modstand af — en Filtration igjen- 1 
nem — Ringen, og at Kometen ved igjen at støde paa en lig- : 
nende Hindring i 1859 har faaet saa at sige Dødsstødet, maatte 
man bestyrkes ved den Omstændighed, at Aarene 1846 og 47 
samt 1826 (— 1859 — 33) anføres blandt de Aar, hvori November- 
Stjerneskuddene vare talrige. | 


` Hr. Esmark klagede over, at Prof. Sars som Redacteur af 
Selskabets trykte Forhandlinger havde givet et unøiagtigt Referat 
af Forhandlingerne i Mødet den iste Decbr. 1865. Det første 

Stykke (S. 314): „I Anledning af Sars's Meddelelser — — — — 0£ | 
ikke Sars's senere Norvegica* (S. 315) var vistnok stemmende : 
med Protokollen og saaledes rigtigt: men alt det Følgende, som | 
Sars anfører at have sagt, var ikke udtalt i dette Mode. — Hr. E 
Sars bemærkede hertil: at dét trykte Referat, om end maaskee : 
i det Enkelte ikke ganske nøiagtigt, dog i det Væsentlige var i 
overeensstemmende med Sandheden; de ham selv tillagte Yttrin- 3 
ger vare ialfald udtalteiet andet Møde. Til en saadan Sammen- - 
dragning af Forhandlingerne havde han anseet sig berettiget. 


I Modet bleve følgende nye Medlemmer indeoterede: Assessor 
Bachke, Rigsarchivar Birkeland, Amanuensis Hjortdahl, Cand. real. C. 


17 


Guldberg, Overlærer Løkke, Assistent i Rigsarchivet E. Sars og Pro- 
fessor Schiøtt. 


Den Iste Marts. Møde i den philosophisk-historiske Classe. 


Hr. Aubert (senior) fremsatte en Emendation til Gajus's Instt. 
2, 181 extr: quod ni ita consignatæ vel separata fuerint substitutio- 
nes istedetfor i den overleverede Text: quod si ita consignatæ e 
separatæ fuerint substitutiones, og motiverede denne. 

Gajus taler 2, 179—181 om den paa hans Tid endnu stedfin- 
dende, Faderens dobbelte testamentariske Substitution eller Ind- 
sættelse af en anden eventuel Arving istedetfor hans umyndige 
Søn, baade den saakaldte substitutio vulgaris eller Substitution 
af en anden Arving for det Tilfælde, at Sønnen ikke bliver Ar- 
ving (si heres non erit >: døer før Faderen), og den saakaldte Pu- 
pillarsubstitution eller Indsættelse af en anden Arving for det 


. Tilfælde, at den umyndige Søn vel bliver Arving, men døer før 


Pubertet (testamentarisk Myndigheds Alder, det tilbagelagte 14de 
Aar), hvilket paa en Maade, siger Gajus, er to Testamenter, det 
ene Faderens eget, det andet Sønnens, ligesaagodt som om han 
selv havde indsat sig en Arving. For nu at Sønnen ikke skal 
være udsat for livsfarlige Efterstræbelser, fortsætter han, er deti 
Brug at gaa aabenbart tilværks med Vulgarsubstitutionen >: an- 
føre den paa samme Sted, hvor man indsætter Pupillen til Arving. 
Thi denne Substitution giver nemlig blot den substituerte Arving 


"Adgang til Arven for det Tilfælde, at Pupillen ei tiltræder, nem- 


lig naar han døer før Faderen, i hvilket Fald der ingen Misgjer- 
ning kan befrygtes fra den substituerte Arvings Side, da, saalænge 
Testator er i Live, alt, hvad deri Testamentet er skrevet, er ube- 
kjendt. Derimod skriver man, fortsætter Gajus, den anden Slags 
Substitution , Pupillarsubstitutionen, hvorved man indsætter en 


- Substitueret Arving for det Fald, at Pupillen vel bliver virkelig 


Arving, men døer før Testamentmyndighedsalderen, særligt paa 


bagefter tilføiede tat dr: forsegler dem med roger Lintraad 
Vidensk.-Selsk. Forh. 


18 


og særligt Voxsegl og bestemmer udtrykkeligt i de første Testa- 
menttavler, at de senere tilfeiede ikke maa aabnes, medens Søn- . 
nen lever og endnu er umyndig (efter den Tid ere de jo ugyl- 

dige). Men, tilføjer Gajus, det er langt sikrere at forsegle begge - 
Arter af Substitution særligt i bagefter tilføjede Tavler, fordi el- 

lers, hvis ikke Substitutionerne paa denne Maade har været for- 

seglede eller afsondrede (fra Hovedtestamentet), som sagt er, saa | 
kan man af den første Substitution (vulgaris, i Hovedtestamentet) 3 
skjønne, at den samme Person ogsaa er substitueret i den anden 
Substitution. Det vil her udentvivl let erkjendes, at dette maa 
Gajus sige, hvis der i den hele Udvikling skal blive nogen Me- - 


ning, medens efter den almindelige Text: si ita consiynalæ vel 
separatæ fuerint substitutiones det hele bliver meningsløst. Thi 
først, naar begge Substitutioner særligt sammen vare forseglede, 
var efter hans Fremstilling Pupillen udenfor al Fare, da disse 
inferiores tabulæ først aabnedes efter hans Død, enten denne nu 
indtraf før Faderens Dod, da Vulgarsubstitutionen indtraadte, eller + 
efter denne. Af Gajus's Sted er tillige at slutte, at det var Regel 
at substituere den samme secundus heres saavel i det ene som 
andet Tilfælde, da ellers Gajus's Forsigtighedsraad ingen Betyd- 
ning havde. 

Da efter en Bestemmelse af Marcus Aurel og Verus (de substi- 
tutione reciproca, Digg. XXVIII, 6 1. 4 pr.) det udtrykkeligt aner- 
kjendtes, at Pupillarinstitutionen (si pupillus ii moritur, quam 
in tutelam suam venerit) tillige indeholdt i sig Vulgarsubstitution 
(9: si filius pupillus heres non exstiterit 9: vivo parente mortuus sil); 
og omvendt, hvad paa Ciceros Tid (cf. den bekjendte curianske 
Proces, Cic. de or. 1, 39. 57. IT, 6. 32. 54. og mangfoldige andre 
Steder) endnu var omstridt, saa fremgaaer ogsaa af dette Ga- 
jus's Sted, at hans Institutioner ere forfattede, for hin Keiserlige 


Resolution (Constitutio) af Marcus Aurel og Verus blev givet. 


Hr. Lieblein foredrog en Afhandling om det 22de ægyptiske 
Dynasti. Ved Hjælp af Familie-Stamtavler, copierede å Paris og Tu- 


19 


rin, viste han, at dette Dynasti omfattede en Tid af 10 Generationer 
eller omtrent 300 Aar; men da det regjerede samtidigt og alternerede 
å Regjeringen med det 20de, 21de og 23de Dynasti, kan det være gan- 
ske rigtigt, hvad Manetho beretter, at det 22de Dynasti kun regjerede 
116 Aar, uagtet det omfattede en Tid af 300. 


Hr. L. K. Daa fremlagde et Kart over Russisk Lapland, paa 
hvilket han havde sammendraget det Væsentligste af det for denne 
Egn hidtil tilveiebragte geographiske Materiale, og knyttede hertil et 
Foredrag, hvori han behandlede forskjellige Spørgsmaal vedkommende 


Egnens georaphiske Forholde å ældre og nyere Tider, navnlig Belig- 
genheden af de vigtigste i ældre norske Documenter og historiske Skrif- 
ter omtalte Steder. 


På 


Den f5de Marts. Møde i den mathematisk-naturvidenskabelige Classe. 


1. Hr.Prof. Sars fremlagde Afbildninger af nogle af hans 
Søn å forrige Aar ved Lofoten fundne Echinodermer og Coe- 
lenterater, hvilke han, da den udførlige Beskrivelse er forbeholdt 
- det under Arbeide værende tredie Hefte af Fauna littoralis Norvegiæ, 
ledsagede med følgende korte Bemærkninger : 


1. Thyonidium scabrum Sars, nov. spec. 

Ved Skraaven paa 300 Favnes Dyb. Den staaer nærmest ved 
Thyonidium hyalinum (Cucumaria) Forbes (T. pellucidum Düben 
et Koren, non Vahl) som ogsaa forekommer sammesteds paa 
. Brundt Vand; men Hudens Overflade er mere rue formedelst de 
. meget høiere, mere fremragende Kroner af de i Huden indslut- 
. tede Kalkplader, hvilke ere større og i Formen ogsaa noget for- 
skjellige fra hiin Art. Sugefødderne i det midterste Ambulacrum 
. paa Bugsiden (Trivium) ere meget faa i Antal og danne kun en 
"enkelt Rad; hos T. hyalinum danne de 2 Rader i alle 5 Ambu- 
lacrer, og det midterste ventrale af disse viser ne kjendelig — 


20 


Forskjel fra de øvrige. I Huden af Sugeføddernes Sider forekomme 
transversale cylindriske Kalkstykker, hvilke fattes hos T. hyalinum. 


2. Holothuria natans Sars, nov. spec. 

Ved Skraaven paa 250—300 Favnes Dyb; tidligere har jeg 
ogsaa fundet den ved Manger paa 200—250 F.. Adskiller sig fra 
H. tremula Gunnerus, som den ved flygtig Betragtning ligner no- 
get, ved sin (ligesom hos den middelhavske H. regalis Cuvier) 
flade Bug og temmelig skarpe Siderande, ved de mindre udviklede 
- Kalkplader i Huden, hvorimod den fra disse sig hævende Krone 
har en langt betydeligere Høide og ligner en fiirkantet Søile eller 
et Taarn, som dog fattes de hos hiin Art forekommende smaa 
Torne; endelig derved, at der ingen Sugefødder findes langs Bu- 
gens Midte, men kun paa begge dens Sider, eller med andre Ord, 
at det midterste Ambulacrum af det som sædvanligt Bugsiden - 
indtagende Trivium er forsvundet. — Den mærkværdigste Eien- 3 
dommelighed ved nærværende Dyr og hvorved det afviger fra alle 4 
andre hidtil bekjendte Holothurider, er dets Evne til at kunne 3 
hæve sig op fra Bunden og udføre svømmende Bevægelser. Disse 4 
skee, ligesom hos Iglerne og visse Planarier, ved kraftige og raske 3 
slangeagtige Bugtninger af Kroppen og det i Rétningen op 08 
: nedad (ingen Sidebeininger) omtrent i Form af et 8, hvorved Dy- 
ret undertiden endog saaes at hæve sig med sin forreste Ende | 
noget op over Vandets Overflade i det Glas, hvori det var sat. 


3. Physophora borealis Sars. | 

Tre skjønne Exemplarer af denne af mig allerede for længer? | 

Tid siden efter mindre fuldstændige Specimina beskrevne Art 
fandtes ved Skraaven i Begyndelsen og Midten af Juni. Coloniens ; 
Axe eller Stammen af det største Exemplar har 'i Spiritus, altsaa å | 
i stærk contraheret Tilstand, en Længde af 60"", medens de af j 
mig i 1849 ved Bodø fundne ikke overstege 38"». Af de ved E 
Skraaven tagne fuldkommen hele og uskadte Exemplarer viste 
det sig nu, at de tidligere iagttagne i flere Henseender have væ- 1 
ret ufuldstændige. Dette gjælder især om Fangtraadene. Paa | 


21 


den inderste Deel af disse findes hos alle 3 Exemplarer fra Skraa- 
ven de af mig tidligere beskrevne Nesselknopper, af hvilke de 
største ere elliptiske med but tilrundet Spids og indslutte en i 
4 eller 5 skrueformige Spiraler eller Vendinger dreiet Streng (det 
saakaldte Nesselbaand); længere ud paa samme er der Nessel- 
knopper af samme Form, i hvilke Strengen beskriver 6 eller 7 
Vendinger; men paa hele den øvrige eller ydre Deel af Fang- 
traaden have Nesselknopperne en noget forandret Form, idet de 
afsmalnes imod Enden, som er tilspidset, og den indsluttede Streng 
har ganske opløst sine regelmæssige Vendinger og ligger nu uor- 
dentlig sammenslynget i flere uregelmæssige rundagtige Bugter. 
Nesselknopperne af denne Art komme saaledes mere til at ligne 
samme af den middelhavske Physophora hydrostatica end tidligere 
antaget. 


4. Corymorpha Sarsii Steenstrup — Amalthea Sarsii Allman. 


Denne Hydroide forekommer i talrig Mængde ved Skraaven 
paa 10—12 Favnes Dyb. Dens Medusegemmer, hvilke alle paa 
et Ammedyr ere af samme Kjøn, viste i Juni, endnu førend de 
havde løsnet sig fra Ammedyret, mere eller mindre udviklede 
Genitalier i Væggene af den i Skivens Hule ligesom Kolben i en 
Klokke frit nedhængende Mave eller det saakaldte Manubrium. 
Hos Hunnerne frembøde Æggene, der ere faa i Antal, men for- 
holdsviis meget store, af en gjennemsigtig bleg rosenrødlig Farve 
og homogen halvt flydende Beskaífenhed, en meget mærkværdig" 
Dannelsesmaade, som saavidt mig bekjendt hidtil ikke er iagtta- — 
get hos noget Dyr. Det første Anlæg til Ægget er nemlig en 
ganske tynd eller flad, indvendig med en lysere cirkelrund Kjærne 
i Centrum eller noget nærmere den ene Side forsynet Skive, hvis 
Peripherie rundt om gaaer ud i mere eller mindre talrige Lappe, 
hvilke, ofte ere tvedeelte og af uregelmæssig, snart bredere snart 
smalere, tilrundet Form og uden nogen bemærkelig omgivende 
Membran. Ægget, som saaledes har en skuffende Lighed med 
en Amoeba, trækker sig senere mere sammen og bliver tykkere, ; 
idet Lappene blive kortere, bredere, færre i Antal og omsider Å 


22 


drages ganske ind, og det ender med at antage en fuldkommen 
kuglerund Form, i hvis Indre Kjærnen ikke længere er synlig. 
Disse Æggets Formforandringer maa vistnok foregaae meget lang- 
somt, da de ikke kunde forfølges med Øiet. Ægget af Corymor. 
pha Safsii kan saaledes betragtes som en simpel Celle uden Cel- 
` Jemembran (thi en saadan kunde som sagt ikke bemærkes) eller 
en nøgen Protoplasmaklump, som i Begyndelsen er skivedannet 
og indslutter en kugleformig Kjærne. Det er i denne Tilstand 
aabenbart extensibelt og contractilt; thi kun ved at antage en 
saadan amoebaagtig Bevægelse, som vistnok endnu ikke directe 
er iagttaget, blive dets mangfoldige Former forstaaelige. Analoge 
Formforandringer eller amoebaagtige Bevægelser har man jo som 
bekjendt iagttaget hos visse dyriske Celler, nemlig Lymphelege- 
merne i Blodet, enkelte Bindevævsceller, Hjertecellerne hos Em- 
bryoner etc., ligesom ogsaa Bevægelser af Blommemassen i Æg- 
get af nogle Vertebrater. Efter nogen Tids Forløb drage de om- 
talte Lappe eller Udløbere af Peripherien sig ind, og Ægget bli- 
ver tykkere, concentrerer sig alt mere og mere og bliver omsider 
kugledannet med glat Overflade; samtidig begynder det at hæve 
sig frem over Mavens (Manubriums) Overflade ligesom et Bær og 
sidder tilsidst kun fast til denne ved en meget kort og tynd Stilk, 
for sluttelig formodentlig at løsrive sig og falde ud i det omgi- 
vende Vand. 


5. Isidella lofotensis Sars, nov. gen. & spec. 


Den Gruppe af Coraldyr, som af Ehrenberg med Rette er 
opstillet som en egen Familie (indbefattende Slægterne Isis, Mop- 
sea og Melitæa; thi Corallum, som Ehrenberg ogsaa regnede hertil, 
danner vistnok, som af M. Edwards paaviist, rigtigere en di- 
stinet Gruppe) under. Navn af Isidea, indeholder lutter Former, 
der leve i de tropiske Have, alene med Undtagelse af Mopsea 
elongata, som findes i Middelhavet. Overraskende var derfor Fun- 
det af en til denne Familie henherende Form ved vor Kyst og 
: det endog indenfor Polarcirkelen ved Skraaven (68" 11' N. B.) 
~ hvor den lever i den betydelige Dybde af 300 Favne. Den staaer 


23 


nærmest ved Slægten Isis, fra hvilken den især adskiller sig ved 
sin udeelte Stamme eller fuldkomne Mangel af Grene, saa at den 
i denne Henseende ligner visse Pennatulider, navnlig Veretillum og 
Kophobelemnon. Dens Axe, hvis nederste Ende opløser sig i nogle 
bladagtige Udbredninger ligesom ,Rødder*, formedelst hvilke Co- 
lonien er fæstet til Havbunden, bestaaer af stærkt forlængede 
langsstribede Kalkled og overordentlig korte Hornled, hvilke al- 
lernere eensformigt i hele dens Længde. Stammen af det eneste 
erholdte fuldstændige levende Exemplar er 80"" hoi og omtrent 
'a"" tyk næsten overalt; men af enkelte paa samme Localitet 
fundne Stamstykker, der ere indtil 3mm tykke, viser det sig, at 
den bliver langt større. Coenoeciet eller Axens kjødagtige polyp- 
bærende Overtræk er fuldstoppet af glasklare Spiculer, hvilke 
ogsaa findes i Huden af Polypernes Krop og Tentakler. Poly- 
perne ere forholdsviis store og forsynede med 8 finnede Tentakler. 


Hr. Sars oplæste derefter en Skrivelse fra Overlæge Danielssen 
i Bergen, dateret 2den Marts, indeholdende følgende Beskrivelse 
over 2de nye Arter Bryozoer, henhørende begge til en af Dani- 
elssen opstillet ny Slægt: Kinetoskias.! 

Kinetoskias arborescens D. Polypariet bøieligt, siddende paa 
en meget kort Stilk(?) udstraalende skjermformigt fra et Midt- 
punkt, delt i 4 store Hovedgrene, som dichotomisk spalte sig. 
Den inderste ?3, af Grenene forenes indbyrdes ved en gjennem- 
sigtig Membran, der fæster sig langs med Grenen paa Cellernes 
Side og fortsætter sig et langt Stykke op ad den frie Green, hvor 
den mellem hver Celle danner en trekantet Lap paa den øverste 
Side af Grenen. De sidste Delinger af Grenen ere afvexlende 
derved, at en ved sin større Længde gjør sig gjældende som Ho- 
vedgreen. De enkelte Grene ere biseriale. Fra Polypariets Un- 
derside. hvor Celleaabninger findes, udgaaer der mange tynde, 
fine, bløde Stoloner, der fæste det til Bunden. Cellerne ere af- 
vexlende, halv gjennemsigtige, aflange, i Formen næsten lig smaa 

T AF XLYNTOG bevægelig, gxtæç en Solskjerm. 


ED! 


Exemplarer af Lima Loscombi, tilspidsede nedad, skraa afskaarne 
og noget tilrundede opad, og paa deres Underside forsynede med 
en kort Torn, men 2 Torne paa den Celle, ved hvilken Grenen 
deler sig, medens paa de yderste Celler Tornen er utydelig eller 
mangler. Oversiden forsynet med fine, lidt ophøiede Linier, der . 
ligne Væxtstriberne paa et Skjæl. Undersiden uden Striber, men 
forsynet med Kalkpunkter. Celleaabningen vender noget opad 
og udad, er tvers afskaaren, halvmaaneformig. De yderste Celler 
paa hver Green forsynet paa sit ydre øvre Hjørne med et leddet, 
yderst kortstilket Avicularium. Dette har Form af et Ørnehoved, 
hvis Underkjæve er skulpteret med radiære Tegninger og Over- 
næbbets Sider vingede. Dyret vandklart med 24 lange cilierede 
Tentakler. Maven guul, forsynet med en kort Tarm. Polypariets 
Grene bevægelige, saa at det snart danner en udfoldet Skjærm, snart 
antager det næsten Kugleformen. Funden ved Vadsø i Finmarken. 

2. Kinetoskias Smithi D. Polypariet straaler skjermformigt 
ud med 4 stærke Grene fra en omtrent 2” lang Stilk, der er 
hornagtig, nøgen, fuldkommen gjennemsigtig, med den bredere 
Deel fæstet til Grunden. Grenene ere flere Gange dichotomisk 
deelte, biseriale. Hovedgrenene og deres inderste Delinger for- 
bindes med en tynd gjennemsigtig Membran, der fortsætter sig 
kun et kort Stykke opad Grenens Sider, hvor den mellem hver 
Celle danner en forlænget Lap. (Cellerne afvexlende, forlængede, 
tilspidsede nedad, oventil afskaarne, frit udstaaende, stribet paa- 
tvers paa den nederste smalere Deel af Overfladen og paa det 
øvre ydre Hjørne forsynet med en Torn. Aabningen er i den 
øvre Deel af Cellen. Aviculariet, der sidder paa den ydre Kant 
af Cellen, noget ovenfor dennes Midte, er ørnehovedformigt, stærkt 
forlænget, afplaneret oventil, ikke stilket, men leddet ved Roden. 
Dyret næsten vandklart med 24 Tentakler. Maven pæreformig, 
Tarmen kort, begge stærkt gulfarvet. Fra Dyrets Krop gaaer 
en lang Muskel ned til Cellens Bund. Polypariets Grene ere be- - 
 vægelige, de kunne slaaes ud og danne da en Skjærm, ligesom 

de kunne sammentrække sig. 
Et smukt Exemplar fandtes ved Slotholmen i Nordland. 


25 
Hr. Fearnley gav yderligere Meddelelser om de Discussioner, 
som å den sidste Tid ere foranledigede ved den nylig erkjendte Sam- 
menhæng mellem Kometer og Stjerneskud, og antydede Muligheden af 
ad denne Vei at forklare Oprindelsen til Solflekkerne og deres perio- 
diske Forekomst. 


Den 29de Marts. Almindeligt Møde. 
Hr. Holmboe holdt følgende Foredrag: 


Om Ruslands ældre Vægtsystem. 


Da jeg for en Deel Aar siden skrev den Afhandling, hvori 
jeg paaviste, at det Væytsystem, som i vore Dage er det sæd- 
vanlige i det sydlige Indien, er det samme, som i Middelalderen 
var i Brug i det skandinaviske Norden,! drog jeg deraf den Slut- 
ning, at saavel Hinduerne som Norrønerne havde medbragt det 
fra deres fælleds Urhjem i Mellemasien, og den Tanke laa nær, 
at det samme System maatte have været gjældende blandt de 
Norrøner, som i flere Aarhundreder beboede det nuværende Rus- 
land, samt at Spor deraf maaskee kunde være at finde i Efterret- 
ninger eller blandt Mindesmærker fra Middelalderen. Jeg paa- 
viste ogsaa nogle Spor deraf i nysnævnte Afhandling, men min 
Tid havde dengang ikke tilladt mig at anstille nøiagtigere Under- 
sogelser. Men senere har jeg fundet flere Data, som bestyrke 
de Antydninger, jeg dengang maatte indskrænke mig til. Det 
er en Bearbeidelse af saadanne Data, jeg her meddeler. 

I Rusland var i Middelalderen i de forskjellige Stater for- 
nemmelig to Vægtsystemer i Brug, idet de Provindser, hvis væ- 
sentligste Handelsrørelse stod i Förbindelse med Constantinopel, 
anvendte det byzantinske Vægtsystem, hvis Pund var paa 12 
Untzer*, medens de Egne, hvorigjennem den store Handelsvei 
mellem det kaspiske Hav og Østersøen gik, benyttede et andet 

' I Vid.-Selsk. Forhandlinger 1861 S. 96 flg. : 
y Chaudoir, Apergu sur les monnaies Russes. St. Petersbourg 1836 p. 89. 


26 


Vægtsystem, sandsynligviis det samme, som den store Handels- 


stad Novgorod betjente sig af. Men om dette System sees Rus- 
lands Skribenter ikke at være paa det Rene. Baron Chaudoir, 
den Forfatter, som i den nyere Tid med størst Udførlighed har be- 
handlet Ruslands Myntvæsen og i Forbindelse, dermed tillige har 
anstillet Undersøgelser angaaende Vægtforholdene, yttrer sig herom 
saaledes: ,Le poids de Novgorod tire son origine de l'ancienne 
livre allemande; on lui donna le nom de Grivna, et comme en 
Allemagne elle pesa originairement 16 onces ou 96 zolotniks.4^' Han 
antager derhos, at ogsaa Marken, i Rusland kaldet Grivenka, 
Deminutiv af Grivna, er bleven indført ved Handelen med Tydsk- 
land og kun har været brugt til Veining af ædle Metaller, indtil 
den ogsaa i denne Retning forlængst har veget Pladsen for Pun- 
det. Beviser for disse Meningers Rigtighed anføres ikke, hvilket 
er saameget mere paafaldende, som denne forøvrigt paalidelige 
Forfatter ellers er saa rig paa Citater, at disses Antal er fire 
Gange saa stort som Bladenes i hans fortjenstlige Værk. Om 
denne Sag maa han derfor ikke have fundet Noget i de talrige 
 Kildeskrifter (hvoriblandt ikke mindre end 224 ouvrages relatifs 
å la numismatique Russe), som han sees at have benyttet; men 
han har vel draget sine Slutninger fra den livlige Handelsforbin- 
delse, som fandt Sted mellem Novgorod og de tydske Østersø- 
lande. Chaudoirs Mening kan derfor ikke gjælde for en tilfreds- 
stillende Besvarelse af Spørgsmaalet om Oprindelsen af det Nov- 
gorodske Vægtsystem, og det saa meget mindre som Kruse, Pro- 


fessor i Historie ved Universitetet i Dorpat, sex Aar senere om - 
Sagen yttrer Følgende: „Mit dem Pfunde nach Russischer | 


Wåhrung sind wir indess nun eben so weit wie vorher. Es 


gehört den Warüger-Russen eigenthümlich zum Unterschied der - 
Byzantinischen Grivna; aber wir wissen noch nicht woher dieses — 


Russische Pfund und was es war.*? 


Prof. Kruse erklærer saaledes, at man ikke veed, hvorfra — 


det Russiske Pund skrev sig, og heller ikke hvad det var, medens 


! Aperçu sur les monnaies Russes. p. 86. 
* Necrolivonica, Beilage E. p. 20. 


jose 


kr FIT EE ILU TS ET TIE 


27 


han antog, at det, som man har kaldet det russiske, var eiendom- 
meligt for Varæger-Russerne d: e. Skandinaverne og det med dem 
nær beslægtede Folkefærd i Gardarige. Hans Undersøgelser an- 
gaaende dettes Oprindelse har efter anstillede Sammenligninger 
mellem de gothlandske og de græske og romerske Vægteenheder 
ført ham til det Resultat, at det førstnævnte var „wahrscheinlich 
ein von den Römern abgeleitetes zu den Dänen übertragenes, 
wonach letztere Handel trieben, ihre Tribute abwogen u. s. w.! 

Denne samme Mening om det ældre nordiske Vægtsystems 
Nedstammelse fra — et halvt Snees Aar senere af 
Dr. B. v. Koehne.? 

At det gothlandske dre var eensartet med det øvrige 
Skandinaviens, er en bekjendt Sag, og at dette atter skriver sig - 
fra den fjerne Oldtid, da Skandinavernes og Indernes Forfædre 
boede sammen i Mellemasien, har jegiet Par ældre Afhandlinger 
bragt til stor Sandsynlighed, ligesom jeg har paaviist den væsent- 
lige Forskjel, hvorved de fra det romerske System nedstammende 
Vest. og Mellemeuropæiske adskilte sig fra det skandinaviske.? 
Jeg har i disse Afhandlinger i Forbigaaende paaviist det ældre 
russiske Vægtsystems Overeensstemmelse med det skandinaviske, 
og jeg skal her nærmere begrunde denne Anskuelse og tillige 
paavise, at dette ikke blot, som Kruse mener, var i Brug blandt 
Varæger-Russerne, men ogsaa blandt Slavo-Russerne. 

Indførelsen af Pund paa 16 Untser istedetfor Mark paa 8 
Untser er vistnok kommen til Norden fra Tydskland,* men Pun- 
dets Tyngde i Norden er i Middelalderen ingen Efterligning af 


.. tydsk Vægt. Skulde Pundets Tyngde i Rusland have været en 


Efterligning af sammes Vægt i nogen tydsk Stat, da maatte det 
' Neerolivonica, Beilage E. p. 26. 

Mém. de la soc. archéol. et numismat. de St. Petersb. Vol. III. p. 358. 

Se mine FE NN i Vid. Selsk. Forh. for Aaret 1861 S. 96 fly. og. for Aaret 

1862 S. 168 flg. samt for Aaret 1864 S. 45 flg. 

> At Benyttelsen af Pund i Rusland er uf forholdsmæssig sildig Oprindelse kan sluttes 
deraf, at man ikke har fundet noget dertil svarende Udtryk i de commercielle 
Forhandlinger mellem Rusland og Norden i Middelalderen. Mém. de la soc. ar- 
chéol. et numismat. de St. Petersbourg. Vol. III. p. 358. 


z 


3 


28 


være hentet fra Lübeck, som var den mægtigste Handelsstad i de 
tydske Østersølande. Men det Russiske Punds Tyngde afviger 


saa betydeligt fra det Lybske, der neppe har lidt nogen væsent . 
lig Forandring i de senere Aarhundreder, at Efterligning her er . 
utænkelig. Forholdet er nemlig som 408,9 til 467,38 franske Gram- — 


mer, medens hiint næsten ganske stemmer overeens med to ældre 
gothlandske Mark, hvilket herefter skal blive godtgjort. Hvad 
dernæst Nedstammelsen fra det romerske Pund angaaer, da ind- 
skrænker dette sig alene til Benævnelsen Pund. : 


Den væsentligste Kilde til Kundskab om Tyngden af de ældre 


Russiske Vægteenheder er de Mynter, som fra Middelalderen ere 


opbevarede. Men præget indenlandsk Mynt havde man ikke i 1 


Rusland førend i det 14de Aarhundrede.  Forhen var Landets 


Numerær deels Peltsværk deels Læderstykker med forskjellige — 
Stempler,» deels udenlandsk Mynt. I Novgorod og Pskof, de an- å 

seeligste Handelsstæder i det nordvestlige Rusland, havde man 1 
" ikke indenlandsk Mynt førend i det 15de Aarh. Aarsagen til, at | 
man i Storhertugdømmet Moskva omtrent et Aarhundrede tidli- 1 
gere lod præge Mynt, laa i Tatarernes Overherredomme. Da 1 
Djudji'derne eller den saakaldte gyldne Horde under Batu Khan i | 
Aaret 1240 gjorde sit andet store Indfald i Rusland, bleve dei | 
Besiddelse af Overherredommet og paalagde Fyrsterne Tribut. - 
Tilveiebringelsen af denne nødte Fyrsterne? til at skattelægge de- — 
res Undersaatter stærkere end forhen, og Indsamlingen af Skat- 
terne, som før indbetaltes i Peltsværk, blev efterhaanden saa be- 1 
sværlig, at man fandt det nødvendigt at faae dem udredede i Selv, 3 
der blev oversendt til de tatariske Overherrer. Saavel af denne - 


Grund som for at lette Handelen med Tatarerne fik de ældste 
russiske Mynter omtrent samme Form som Tatarernes. Førend 
man begyndte at præge Mynt, brugte man dog ogsaa ved Siden 


af Peltsvarer Sølvbarrer af bestemt Vægt, fra 3 til 6 Tommer 
lange, omtrent '» Tomme brede og 3 å 4 Linier tykke.» Af saa- . 


* Saadanne ere beskrevne hos Chaudoir I. c. p. 64 og afbildede PI. 1 fig. E 
2 Chaudoir I. p. 108. 


^ Nogle saadanne ere afbildede hos Chaudoir Pl. 2. og beskrevne I p. 85 fi 


39 


danne fandtes for omtrent 40 Aar siden 190 Stykker i Staden 
Riæsan i det sydøstlige Rusland. Af disse bleve 114 Stykker 
sendte til St. Petersburg, hvor de bleve Gjenstande for Undersø- 
gelse. Deres Vægt befandtes at variere mellem 4415 og 497 
Zolotnik. Sammenligner man hermed den gothlandske Vægtmark, 
hvis Tyngde af Prof. Kruse angives til 3347,48 Niirnberger Medi- 
cinal-Gran, der svare til 207,69 franske Grammer og til 48,76 
russiske Zolotnik, kan man neppe betvivle, at Sølvbarrerne have 
repræsenteret Grivenka'er af samme Vægt, som den gothlandske 
Mark, og at de Stykker, som vare for lette, deels have været 
ungiagtige fra først af, deels ere blevne forringede ved Slid og 
Oxydation, samt at Overvægten af dem, der vare lidt for tunge, 
beroer paa Unøiagtighed i Fabrikantens Vægtredskaber.! Bar- 
rernes Findested stadfæster ikke alene Kruses Angivelse, at den 
gothiske Mark er bleven brugt i Novgorod, Smolensk og Moskva 


Herberstein, der i Begyndelsen af 16de Aarhundrede var Ambassadeur ved Hoffet 
i Moskva for de tydske Keisere Maximilian I, Carl V og Ferdinand I, beretter 
om saadanne Sølvbarrer: ,,Initio cum argentum in perincian inferebatur, funde- 


bantur partiunculæ oblongæ argenteæ sine imagi iptura, æstimatione unius 


9 


Rubli, quarum nulla nunc apparet* Historiæ uilenica Scriptores exteri. ed. 
A. de Starozovski. Berel. & Petrip. 1841. p. 39. 

Chaudoir omtaler 1. c. flere Halv-Grivenka'er eller Rubler, som veie fra 21 til 
22% Zol; og en Rubel, vægtig 24 Zol, har været at see i Fyrst Dolgoruckis 
Samling, ifolge Mémoires de la soc. archéol. & numismat. de St. Petersbourg. 
Vol. V. p. 162. Som Exempel paa Unoiagtigheden af Middelalderens Vægt- 
redskaber kan anføres følgende Yttringer af Prof. Hålstrøm i Helsingfors om en 
nordisk Skaalvægt fra Slutningen af 13de Aarh., som opbevares i Helsingfors's 
Museum. „Vægten forraader sin Tilvirkers Ukyndighed om hvad der væsentli- 
gen hører til at faae en livlig Vægt istand. Ihvorvel nemlig enhver af Armene - 
ikke er længere end 29 svenske Deeimaltommer (8,3 centimetres), af hvilke 
derhos den ene befindes at være lidt kortere end den anden, findes Balancens 
Ophængningspunet at ligge 2,8 Linier (8,5 millimetres) høiere end Linierne mel- 
lem Skaalernes Ophængningspuneter, hvorved en særdeles Træghed hos dette 
Apparat viser sig. Deraf følger, at om man i den ene Skaal lægger de Vægt- 
lodder, som tilsammen udgjøre 102,103 grammes, og i den anden det Lod, hvis 
Vægt er 100,315 grammes, saa viser Vægten intet Udslag, ihvorvel Forskjellen 
er 1,788 grammes.“ Acta Soc, Scient. Fennice T. I p. 731 flg. 


30 


allerede i det 13de Aarhundrede,! men gjør det sandsynligt, at 
den endog længe før den Tid har været i Brug i hele det nord- 
lige og østlige Rusland. At den samme Mark ogsaa senere har 
været i Brug, sees ved at sammenligne den med Vægten af Rus- 
lands ældste Mynter. Som ovenberørt var Tatarernes Overher- 
redømme den første Anledning til, at Mynt blev præget i Rus- 
land. Chaudoir tilfoier paa det ovenfor citerede Sted (I. p. 109): 
„Ces mêmes raisons firent adopter le mode de monnaies, que les 
Tatares employaient eux-mêmes,“ og længere hen p. 115: ,Ka- 
ramzin rapporte, que 8 à 9 monnaies Tatares pésent un zolotnik, 
de sorte qu'une de ces monnaies a à peu prés le méme poids, 
que la Denga au temps, oà quatre roubles entraient dans la eri- 
venka.“ Men disse Bemærkninger indeholde kun forsaavidt Sand- 
hed, hvad de russiske Mynters uformelige Skikkelse angaaer, og 
forsaavidt som de paa den ene Side have arabiske Indskrifter med 
de tatariske Overherrers Navne og de tillige have optaget den 
tatariske Benævnelse Denga,? hvorimod Vægten, som herefter 
skal blive godtgjort, i saa hei Grad afviger fra de tatariske, at den 
ikke kan give Adgang til Tanke om Efterligning. | 

De ældste russiske Mynter bleve prægede, medens Dimitri 
Ivanovitch Dorskoi var Storfyrste. i Moskva (1362—1389).? Af 


! Necrolivonica E. p. 5. 

? Det russiske Denga er en Efterligning af det tatariske Tenga, det Navn 
som Tatarerne gave sin Sølvmynt. Tenga kommer igjen af det persiske Dång: 
en Vægteenhed, som udgjorde '/, af en Dirhem eller Drachme, medens det ara- 
biske Dánek udgjorde '/, af Drachmen. Det persiske Grundord er Dáneh. 
et Korn, et Frøkorn, ligesom det gamle indiske Dhánja. Benævnelsen Deng? 
er i Rusland bibeholdt indtil vore Dage og betegner '/ Kopek, idet Kopek i 
det 16de Aarhundrede blev indført istedetfor den Novgorodske Denga, medens 
dette Udtryk vedblev for at betegne Halvdelen, ligesom den Moskovske Deng? 
forhen var lig Halvdelen af den Novgorodske. 

I flere Fortegnelser over russiske Mynter anføres nogle Guldmynter fra 1144 
Aarhundrede med russiske Legender; men Chaudoir, som II p. 1—5 omtaler 7 
saadanne og paa Pl. I afbilder 3 af dem, bemærker, at disse sandsynligviis ere 
prægede i Constantinopel, at de ei have courseret som Penge, men kun have 


været brugte som Hædersgaver til hoitstaaende Personer. 


Å B i Lr CUM TERN a Hr Hol li se T s P ra Nes A EEE irata. T 


NEUEN NT E ent 


i 


31 


hans Mynter ere 5 Stykker beskrevne og tildeels afbildede hos 
Chaudoir. De have paa den ene Side paa Arabisk deels ,Den 
store Sultan Uzbeg Khan,“ deels „Sultan Toqtamish Khan, han 
leve længe“; og paa den anden Side i det russiske Sprog: ,Stor- 
fyrst Dimitris Segl“ omkring Billedet af et fiirføddet Dyr. Disse 
Mynters Vægt varierer mellem 17 og 24'j, Doli.! De under hans 
Eftermand, Vassili Dimitrievitch (1399-1425) prægede Mynter 
have ligeledes paa Arabisk: „Den retfærdige Sultan Djanibeg 
Khan* eller Toqtamish's Navn, som anført. 12 Stykker veie mel- 
lem 17!5 og 224/5 Doli, de fleste mellem 21 og 22!/4 Doli.? Naar 
tilbørligt Hensyn tages til, at de Exemplarer, som ere opbevarede 
fil vore Dage, have lidt en Deel ved Slid, tør man komme Sand- 
heden temmelig nær ved at antage, at den oprindeligen tilsigtede 
Vægt har været 24 à 25 Doli eller 1,064 å 1,11 franske Grammer.? 
Naar vi hermed sammenligne Vægten af de tatariske Mynter, som 
deels ere lidt ældre, deels samtidige med de ældste russiske, skulle 
vi erfare, at Tyngdeforskjellen er for stor til Antagelse af Efter- 
ligning. 

De Tatar-Khaner, hvis Navne forekomme paa , de ældste rus- 
siske Mynter, ere, som nys anført: 

Ghajath ed-din Mohammed Uzbeg Khan, af hvem man har 
Mynter fra Aarene 715 (— 1315—16) og 739 (= 1336 —37) samt 
mellemliggende Aar. 

Ghajath ed-din Mahmud Djanibeg Khan, af hvem man har. 
Mynter fra Aarene: 743 (= 1342—43) og 760 (= 1358—59) samt 
mellemliggende Aar. 


! Det nugjældende russiske Vægtsystem bestaaer i; 1 Pund = 32 Lod, 1 Lod 2 
3 Zoltnik; 1 Zoltnik = 96 Pol: Pundet er lige med 408,9 franske Grammer, 
eller 1,096 Pd. eng. Troy weight, eller 1,75 cølnsk Mark. 

De her anførte Vægter ere efter Beskrivelsen hos Chaudoir II p. 4 flg., hvori- 
mod han paa sin Oversigtstabel angiver Dimitris Mynters Vægt til 19% å 23 
og Vassilis til 19% à 22%. Han maa have anseet de letteste utjenlige til 
Sammenligning. 


w 


Chandoir, som uden Forsøg paa Beviis antager, at det nuværende russiske Pund 
har samme Vægt, som to Grivenka'er havde i de ældste Tider, antager som 


Normalvægt for de ovenanførte Mynter 23 Doli. 


32 


Naser ed-din Toqtamish Khan, af hvem man har Mynter fra 
Aarene: 777 (— 1375— 16) og 790 (= 1388 — 89) samt melleml. Aar. 

Disses Mynter saavelsom deres nærmeste Forgjængeres og 1 
de Khaners, som regjerede mellem de to sidstnævnte, maae der- 
for blive de, som til Sammenligning med de russiske maae komme 
i Betragtning. Vel er Anledningen til at kjende disse Mynters 
Vægt hos os ringe, da Statsraad v. Fræhn, som har leveret den 
 udferligste Beskrivelse over Tatar-Khanernes Mynter!, har und- 
ladt at tilfoie Vægten, men da de Stykker af dette Slags, som 
vort Universitets Myntcabinet eier, vise liden Variation i Vægten, 
ere de tilstrækkelige til at skjønne, at denne Art Mynters Vægt 
ikke er bleven efterlignet af de ældste russiske. Vort Universitet 
' eier følgende: 

En Mynt af Toqtoghu Khan, veier 251 Æs. 

Tre af Uzbeg Khan, veie 261, 26 og 27 Do. 

Tre af Djanibeg? Khan, 26, 26 og 27 Do. 

Tre af Berdibeg Khan, 25'%, 27 og 131 Do. (en halv Tenga). 

En af Qulpa Khan, 27'/, Do. 

En af Neuruzbeg Khan, 27 Do. 

Tre af Chidhr Khan, 25!5, 27 og 181 Do. 

En af Toqtamish Khan, 12! Do. (meget slidt) 3. 
Lægger man hertil noget for hvad de have mistet ved Slid, 
tør man antage, at Fleerheden af disse Mynter oprindelig har — 
veiet mindst 27, Æs, der svare til 36 Doli eller 1,58 fr. Gr., 
altsaa have veiet omtrent 50 pCt. mere end de ældste russiske. 

Efterligning i Tyngde kan altsaa her ikke have fundet Sted. 
Derimod falde de ældste russiske Mynters Vægt sammen med 
den gamle svenske Vægtpening, hvad enten man lægger Svea- 


1 Die Münzen der Khane von Ulus Dschudschis oder von der goldenen Horde. Sk 
Petersburg 1832, 4to. 

? Imellem Djanibeg og Toqtamish Khan regjerede mange andre, hvoriblandt de 
her anførte. 

? Disses Vægt svarer temmelig nøiagtigt til Halvdelen af Chalifatets (kufiske) 
Selvmynters Vægt. Af disse udmyntedes 10 Stykker af een Untze Sølv: 08 — 
Chalifatets Dirhem'er veie i Gjennemsnit lidt over 50 Æs N. V. 3 


38 


Riges eller den gothlandske Mark til Grund. for Sammenligningen. 
Svea-Riges Mark er bleven beregnet til 208,6 fr. Grammer! og 
den gothlandske som ovennævnt til 207,69. Peningen Y;92 af Svea- 
Marken og '/44, af Gótha-Marken,? i Svealand 1,086, og Dobbelt- 
peningen i Góthaland veiede altsaa respective 1,081 fr. Gr., altsaa 
just imellem de for den russiske Denga anførte Ydergrændser 
1,064 og 1,11 fr. Gr. Vi ere saaledes ogsaa ved Mynterne, lige- 
som ovenfor ved Sølvbarrerne (S. 29) komne til det Resultat, 
at det skandinaviske Vægtsystem var i Brug i det Indre af Rus- 
land, ikke blot blandt Vareger-Russerne, men ogsaa blandt Slave- 
Russerne. At Grivenka'en fremdeles beholdt omtrent samme 
Tyngde fremgaaer af en Sammenligning mellem en Myntanord- 
ning af Storfyrst Vassili Ivanoviteh (1505 —1533), ifølge hvilken 
der af en Grivenka Sølv skulde udmyntes 260 Dengi* Novgorodki 
eller 520 D. Moskofki. Under Forudsætning af Grivenka'ens 
Vægt — 207,69 fr. Gr. skulde altsaa en Novgorodka veie 0,797 
fr. Gr. eller 18,64 Doli. Og ifølge Chaudoirs Tabel: „Poids de | 
monnaies d'argent des Grand-Ducs de Russie“, blandt de hans 
- Værk ledsagende Plancher variere den nævnte Storfyrstes Cope- 
ker (et Navn, som af ham blev optaget istedetfor Novgorodka) 
mellem 151 og 18? Doli, det er just en Tyngde, som, naar Hen- 
syn tages til Slid og Unøiagtighed i Fabrikation, saa noie som 
tænkeligt svarer til den ovenangivne Normaltyngde. 

Under Ivan IV Vassiliévitch's Mindreaarighed lod hans For- 
mynderske, Storfyrstinde Helene, en Ukase udgaae, som bød, af 
hver Grivenka at mynte 300 Novgorodki eller 3 Rubler. Rublen 
var dengang ikke andet end et Belob af 100 Dengi eller Copeker, 
ingen Mynt. Hver Copek, beregnet som 1/3% af en Grivenka eller 

! Schive: Norges Mynter i Middelalderen. 
Uti Sveriges äldsta rütts-samlingar omnämnas tydeligen två till vigt och värde 
olika slag af penningar: Svenska och Götiska, hvilka sednare åffen kalla- 


D 


des s má penninga. De förra, som almånt beräknades i Svea landskap, voro 
til värdet dubbelt bättre än de Götiska, som företrädesvis egde gangbarhet i 
Göta landskap. På örtugen räknades åtta af de förra och sexton af de sed- 
nare.“ Nordström, Bidrag till penningevüsendets historia i verige, p. 201. 
> Chaudoir l. c. I. p. 117. i 
Vidensk.-Selsk. Forh. 1867. 3 


34 


207,69 fr. Gr., skulde da veie 0,69 fr. Gr. eller 15,548 Doli; og 
Vægten af- denne Fyrstes Mynter varierer mellem 123 og 1645 
Doli, og den halve Copek eller Denga mellem 6% og 83% Doli. 
Samme Forhold fandt Sted undér Vassilis tre nærmeste Efterføl- 
gere. Ved saaledes at fortsætte Sammenligningen fra de ældste 
Kilder indtil ind i det 17de Aarhundrede finde vi, at Myntanord- 
ninger, sammenholdte med Mynternes Vægt, godtgjøre, at den 
russiske Grivenka fremdeles har svaret til den gothlandske Mark. 
Man kan gjerne indrømme, at Mynter, som have været i Omløb, 
ikke ere skikkede til paa deres Vægt at basere aldeles nøiagtige 
Beregninger. Men her er ikke Spørgsmaal om den yderste Nøi- 
agtighed, men kun om at vinde Sandsynlighed for, at Ruslands 
Vægtsystem slutter sig saa nær til det skandinaviske, at man kan 
antage en fælleds Oprindelse. Om end den russiske Grivenka 
kan gjennem Tidernes Løb være bleven et Par Procenter lettere 
eller tungere end den gothlandske, da er dette ogsaa Tilfælde 
med de eensartede Vægteenheder i Skandinavien i dettes forskjel- 
lige Egne, uden at de derfor ophøre at betegne det samme System. 

Tyngden af det nugjældende russiske Pund (grivna). der er 
lige med 408,9 franske Grammer, altsaa omtrent 11 pCt. lettere 
end to gothlandske Mark, er maaskee fremkommen ved en grad- 
viis Formindskelse af de gamle Vægteenheder, eller maaskee ved 
forsætlig Forringelse i Anledning af Zolotnikens Optagelse i Vægt- 
systemet for at lette Indførelsen af et fælleds System i det hele 
Rige. At nemlig Zolotniken maa være optagen i Stor-Ruslands 


* Zolotniken var i ældre Tider som Vægteenhed eiendommelig for Fyrstendømmet 
Kjew. Den har sin Oprindelse fra den byzantinske solidus aureus, som i Vægt 
svarer til Zolotnikens, hvis Navn er en Oversættelse af aureus, gylden; zoloto 
i Russisk betyder nemlig Guld. Ved at sammenholde Zolotnikens Vægt med det 
nordlige Ruslands Vzegteenheder maa man snart have bemærket, at den omtrent 
svarede til ja af en Grivenka. For da at lette Indførelsen af et fælleds Vægt 
system synes man i Norden at have opgivet Marken (Grivenka'en) og i Syden det 
byzantinske Pund, og i begges Sted at have indført Grivna eller et Pund paa 96 
Zolotnik, der nu svare til 408,9 fr. Gr. Den nugjældende Zolotnik er dog lidt 
lettere end dem byzantinske solidus aureus. Den byzantinske Litra paa 72 solidi 


veiede nemlig efter Sabatiers Undersegelser 324 franske Grammer, hvoraf 'r2 


Ede EEN SEN KERNE SR 


35 


Vægtsystem senere end det 16de Aarhundrede, tør man maaskee 
slutte deraf, at ingen af de ovenfor omhandlede Mynters Vægt 
staaer i et saadant Forhold til Zolotnikens, at det kan udtrykkes 
ved hele Tal." Medens Zolotniken veier 96 Doli, er den af Chau- 
doir for Mynterne fundne Normalvægt respective 23, 18, 1747/67 
og 1514. Om man ogsaa antager Normalvægten noget høiere, 
vil man ikke faae saadanne Tal, at 96 er et Multiplum af dem 
alle. Paa den anden Side har jeg forgjæves seet mig om efter 
Antydninger, som kunde lede til Vished om, hvorvidt den russi- 
ske Grivenka har havt de samme Underafdelinger, som den skan- 
dinaviske Mark, med mindre man derhen tør henføre følgende: 
Chaudoir omtaler I. p. 96 en Rubel-Barre, som omkring et Stem- 
pel har 12 Smaakugler, hvilke maaskee betegne 12 Ørtuger d. e. 
en halv Mark eller en halv Grivenka.? Man kan maaskee ogsaa 
af den Omstændighed, at den ældste russiske Denga i Vægt sva- 
rede til den i Svea-Rige gjældende Vægtpening (S. 33), og den 
halve Denga, kaldet Moskofka, til den i Götha-Rige gjældende 
Vægtpening, drage den Slutning, at Markens Inddeling i respec- 
tive 192 og 384 Peninger ogsaa var gjældende for den russiske 
Grivenka. At derhos Øren eller Untsen som Yg Grivenka har 
været i Brug, er næppe tvivlsomt, naar vi betænke, at den har 
gjort sig gjældende saagodtsom over den hele Jord. 


Den Unøiagtighed i Brugen af Benævnelserne Grivna og 
Grivenka,- hvori Annalister og Tractatskrivere have gjort sig 
bliver 4,5 fr. Gr., medens den nugjældende Zolotnik kun svarer til 4,26 fr. Gr. 


Cfr. Revue Numismatique for 1863 p. 20. Men denne Forskjel har ingen Ind- 


flydelse paa nærværende Undersøgelsers Resultater. 


Mynthistorien viser, at i Regelen har den ældste Myntpening havt samme 
Tyngde som Vægtpeningen Vel afveg man fast overalt tidligen fra dette Prin- 
cip, men Analogien gjør det sandsynligt, at man i Rusland har begyndt som 
andensteds. 

Paa de nordiske i 10de til 13de Aarhundrede anvendte Vægtlodder er Tyngden 
angiven ved saamange Smaaringe eller Puncter, som hvert Lod indeholdt Ørtu- 
ger. Se mine Afhandlinger om Vægten i Vid Selsk. Forhandl. 1862 S. 168 
` Flg. og 1864 S 45 flg. 3 . 


36 


skyldige,! lader sig lettest forklare deraf, at ligesom Benævnelsen 
Pund i forskjellige Lande bruges om en Vægteenhed af forskjel- 
lig Tyngde, nemlig i de romerske Lande om 12 Untser og i de 
germaniske og nordiske om 16 Untser, saaledes maa Grivna 
oprindelig i Stor-Rusland have betegnet 8 Untser eller en Mark, 
men i Lille-Rusland, ligesom i det græske Keiserdømme, Pundet 
paa 12 Untser. Først ved den nærmere Forbindelse mellem Stor- 
og Lille-Rusland maa man for at undgaae Misforstaaelse have 
indført Benævnelsen Grivenka eller den lille Grivna (Deminutiv 
af Grivna). Men det har taget Tid, inden Vedtægten blev almin- 
delig, og i Mellemtiden kunne oftere Misforstaaelser have fundet 
Sted. 


Hr. Caspari handlede om Daabsspørgsmaalene i den mosarabisk- 
spanske Kirke. 

Hr. Monrad henledede Opmerksomheden paa et interessant Verk, 
der nylig var skjenket Selskabet af Forfatteren: Haymari Monachi de 
expugnata Accone liber tetrastichus, ed. P. E. D. Riant. Han gav en 
kort Udsigt over Digtets Indhold, meddeelte efter Udgiverens disquisitio 
prævia de vigtigste Notitser om dets Forfatter og literære Skjebne, og 
gjorde tilsidst nogle textkritiske Bemerkninger, hvoriblandt, at der å 
Str. 80, 2 udentvivl bør læses principe istedetfor pontifice, hvil- 
ket sidste er imod baade Versemaalet og Sammenhængen. 


Hr. Esmark bragte paany paa Bane sin Klage over Sars's 
Redaction af Forhandlingerne og ønskede Følgende derom tilført 
Protokollen samt optaget i de trykte Forhandlinger: 


1: „Le mot grivenka est frequemment employé dans les chroniques et dans les 
traités; mais il a souvent été rendu par Grivna, comme la grande grivna d'une 
livre a aussi quelques fois été nommée grivenka ...... Il parait, que c'est. ` 
pour obvier à ce mal-entendu, que dans les arithmetiques sus-mentionnées la 
grivenka de 48 zolotniks est aussi nommée petite grivenka pour mieux faire 
sentir la difference existant entre la grivenka etla grivna.“ Chaudoir l.c 7. p. 87 


37 


»Da Sars havde tilladt sig deels at anføre paa angivne Sted 
Bemerkninger, som ikke have været udtalte i Mødet, deels ialfald 
at udelade Esmarks Besvarelse, antog Esmark, det maatte være 
ham tilladt her at inødegaae dem. Til Sars's Bemerkning S. 315, 
„at Esmark først efter hos ham at have seet de fuldstændige 
Exemplarer af den med Navnet Pasiphaë Norvegica betegnede 
nye Art, var fremkommen med sin Notits,^ svarede Esmark: I 
det Øieblik, han saa Sars's Exemplarer, vidste Sars ikke, at det 
var en ny Art, men troede, at det var P. tarda. De vare saa- 
ledes dengang ikke „betegnede med Navnet P. Norvegica.“ Es- 
mark gjorde strax, han saa dem, Sars opmerksom paa, at det 
var en ny Art, og at han havde havt et Exemplar opstillet i 2 
Aar i Universitetets zoologiske Samling under det nye Navn P. 
multidentata, hvilket vilde kunde bevidnes af Cand. A. Boeck 
med Flere. 

Uagtet Esmark strax paaviste det i Diagnosen Anførte, ikke 
blot, som Sars anfører, Tornene paa Benene, men ogsaa en dyb 
«Fure, som gaaer fra Roden til Spidsen af Halens Midtstykke, 
hvortil paa P. tarda Kr. ifølge Tegningen kun findes Spor som 
en liden Grube ved Roden, saa vedblev Sars at betragte den som 
P. tarda Kr. At Diagnosen ikke blot omtaler Benenes Torne, 
men ogsaa Halens Fure, kan Enhver overbevise sig om ved at 
læse den. (Forhandlinger 1865. S. 259). Sars anfører S. 316, at 
»ogsaå P. Sivado synes i denne Henseende at variere betydeligt, 
idet Guerins Afbildninger* o. s, v. Hertil bemerker Esmark, at 
hvis Sars havde yttret disse Ord i Mødet, vilde han strax have 
gjort ham opmerksom paa hans Feiltagelse; thi vel staaer Navnet 
P. Sivado paa Planchen, men det er senere rettet i Texten til P. 
distincta (Crustacées p. 16), foranlediget ved en Anmerkning af 
Milne Edwards i hans Histoire naturelle des Crustacées p. 427, 
hvor denne bekjendte Forfatter fornemmelig udhæver, at den af 


! Inden Trykningen er meddeelt følgende Attest: ,Efter Professor Esmarks Op- 
fordring skal jeg tillade mig at bevidne, at det af ham under Navn af P. mul- 
tidentata beskrevne Krebsdyr blev allerede i 1862 af h klæret for en ny Art.“ — 

Den 20 August 1867. Axel Boeck. 


38 


Guerin aftegnede ikke kan være P. Sivado paa Grund af de saug- 
dannede 3de Led paa de to første Par Been.* i 


Den f2te April. Møde i den philosophisk-historiske Classe. 

Hr. Lyng foredrog nogle Bemerkninger angaaende Pythagoræ- 
ismen. 

Hvad de Mænd, der tidligere have behandlet Pythagoræis- 
men, saaledes navnlig Hegel, have fundet i den, er væsentlig 
kun dens almindelige Tanke, Tanken om Qvantitetens Betydning 
i Modsætning til Qvaliteten, altsaa Principet i en mathematisk 
Verdensanskuelse som betydningsfuldt Mellemled mellem den ioni- 
ske, materialistiske, og den senere, navnlig den platoniske, ideali- 
stiske; men denne Grundtanke har, saavidt jeg ved, Ingen af 
mine Forgjængere fundet systematisk udviklet til en virkelig Ver- 
densanskuelse, undtagen forsaavidt den saakaldte Kategoritavle 
kunde betragtes saaledes (herom nedenfor); hvad de forresten 
have fundet, er kun, hvad man kunde kalde mathematiske Strø- 
tanker. Denne Betragtning forekommer mig overfladisk; jeg me- 
ner, at ethvert af de philosophiske Systemer har som en Expli- 
cation af Menneskeaandens Organisme været ikke blot en Tanke, 
men et virkeligt System og det paa en Maade det samme System, 
bestaaende af de samme Led, kun seede under forskjellige Syns- 
punkter. Jeg har i et tidligere Foredrag paavist det med Hensyn 
til Anaximander, og jeg mener, det Samme lader sig paavise med 
Hensyn til Pythagoræismen, specielt i den Skikkelse, hvori vi 
finde den hos Philolaos. 

Dette pythagoreiske System maa naturligvis bestaa i en Iden- 
tification af Tilværelsens Hovedformer eller Sfærer med de ti 
Grundtal, og et saadant System finde vi virkelig ogsaa næsten . 
fuldstændig i et af Philolaos's Fragmenter, nemlig det 21de i 
Böckhs Samling af disse Fragmenter, Efter dette Fragment i 
Forbindelse med andre for de fire første Tals Vedkommende: be- 
tegner Tallet 1 Punkt, 2 Livie, 3 Flade, 4 Legeme (i mathematisk 


39 


Forstand), 5 Beskaffenhed og Farve, 6 Liv (bvyosc). 7 Bevidst- 
hed (vo5g), Sundhed og det af Philolaos saakaldte Lys, 8 Kjær- 
lighed (£eec), Venskab (pa), Kløgt (pitic) og Opfindelse eller 
Eftertanke (éxivora). Naar man husker paa Titallets Betydning 
i Pythagoræismen, såa behøves der intet videre Bevis for, at der 
her mangler Noget, og nærmere, at der mangler to Led. Det 
vil visselig ogsaa uden yderligere Bevis være indlysende for En- 
hver, der kjender noget til Pythagoræismen, at disse manglende 
to Led ere, hvad vi finde i andre Fragmenter af Philolaos, nem- 
lig 9 som Retfærdighedens og 10 som Fuldkommenhedens, det 
Absolutes Tal. 

Vi have her, som man let seer, det samme Tilværelsens Sy- 
stem eller Organisme som f. Ex. hos Hegel, idet nemlig Tallene 
1—4 blive Pythagoreismens objective Logik, 5 dens Naturphilo- 
sophi, 6 dens Anthropologi, 7 dens Phænomenologi, 8 dens Pneu- 
matologi, specielt den praktiske, 9 dens Ethik, Læren om den 
objective Aand, 10 dens Lære om den absolute Aand, dens Æsthe- 
tik, Religionsphilosophi og Videnskabslære. Forskjellen er kun 
den, der jo netop giver Pythagoræismen dens eiendommelige Cha- 
rakter, at Systemet her har sit Udgangspunkt og Grundlag i det - 
Mathematiske. Dette System ser nu nærmest ud som en blot 
schematisk Anordning, og det er paa en Maade heller ikke Andet; 
men det ligger i Philosophiens og specielt Pythagoræismens Væ- 
sen, at denne Anordning ikke er nogen blot ydre og vilkaarlig, 
at der er Noget indenfor dette, som man kunde kalde Systemets 
Yderside eller Qmrids. Er en saadan Anordning ikke en blot 
vilkaarlig, saa maa den jo grunde sig paa og saaledes indeholde - 
det, at det efterfølgende Led stedse er noget Hoiere end det fore- 
gaaende, hvori igjen ligger, at det er Udvikling og nærmere en 
Reflexion af det. Det bliver altsaa ved at paavise i det Enkelte 
dette Forhold og dets eiendommelige pythagoræiske Betegnelse, 
at vi komme til en virkelig Forstaaelse af det nysanførte Schema. 

Punktet er egentlig, hvad vi ogsaa finde udtalt i det 19de 
Fragment, et dobbelt, nemlig det Positive, Enheden med sig selv, 
og det Negative, Grændsen, og det udvikler sig saaledes til to 


40 


Punkter, hvis første Forbindelse eller Enhed er Linien. Linien 
er igjen, forsaavidisom hvilkensomhelst af dens Endepunkter 
kunne tages som Begyndelse, to Linier; dens Endepunkter kunne 
forbindes, saaledes, at ogsaa deres Tohed gjøres gjældende, nem- 
lig ved to Linier, der danne en Vinkel med hinanden, og disse 
sammen med den oprindelige, der sammenholder dem, danner 
den første Enhed af Linier, den første Flade, Trekanten. Netop 
paa samme Maade som Trekanten af den rette Linie som Grund- 
linie, construeres dernæst af Trekanten som Grundflade, idet den 
udfolder, realiserer sine Momenter, d. v. s. idet hver af dens Sider 
bliver Grundlinie i en ny Flade, den første Enhed af Flader, alt- 
saa det første Legeme, Tetraedret. Af de forskjellige Legemer 
dannes efter Philolaos (se Zeller 297, 5) de 5 Elementer, nemlig 
af Kubussen Jord, af Tetraedret Ild, af Oktaedret Luft, af Ikosae- 
dret Vand, og af Dodekaedret det femte (Ætheren), der er det 
alle de andre til en Verden sammenfattende (v, to mavtòç cqatox 
Plut. plac. II, 6,5). Disse fysiske Elementer træde som forskjel- 
lige i nærmere Vexelvirkning, men sammenfattes dermed ogsaa 
til en ny Enhed af et nyt Princip, nemlig Sjælen, og danne der- 
ved det Levende. Men dette Sammenfattende er for det Første 
. et sjette Element ved Siden af de foregaaende, og hvad der igjen 
sammenfatter disse 6, specielt Sjæl og Legeme, til en Enhed, er ' 
Bevidstheden, der forener dem i et Selv, et Jeg. Jegernes Enhed, 
det, hvorigjennem Jeget træder i Forhold til andre Jeger, over- 
hoved til en Udenverden, baade den aandelige og den materielle, 
det er den praktiske Aand, Begjære- og Handleevnen. Heraf 
opstaar en Interessernes Strid, der bilægges ved Retfærdighedens 
Love, og disse i deres Mangfoldighed og Forskjellighed have 
deres Enhed i den Lovgiver, de forudsætte, den absolute Aand, 
i hvem de have deres Ophav, og ved hvis Magt de opretholdes. 
Principet er altsaa, som vi se, det, at det Lavere, idet det brin- 
ger den Mangfoldighed af Momenter, det indeholder, til Existens, 
bliver det fra hinanden faldende Stof, der kræver et nyt Form- 
princip, hvorved det forenes i en ny Enhed, hvilket betegnes 
ligefrem mathematisk ved at føie en Ener til den foregaaende 


41 


Sum, og paa den Maade opstaar de høiere og lavere Enheder, 
der danne Tilværelsens høiere og lavere Sphærer, nemlig: Punk- 
tets, den abstrakte Enhed, Liniens, den arithmetiske Enhed, Fla- 
dens, dén geometriske Enhed, Legemets, den stereometriske En- 
hed, Verdens, den physiske Enhed, Livets, den organiske Enhed, 
Individualitetens, den psychologiske Enhed, Personlighedens eller 
Villiens, den egentlig aandige, praktiske Enhed, Lovens, den ethi- 
ske Enhed, og endelig Guddommens, den absolute Enhed. 

Naar man i andre Kildesteder finder flere af de samme Tal 
opførte med ganske andre Betydninger, saa opstaar det Spørgs- 
maal, hvorledes forholde disse sig til de nysanførte. Det vilde 
her blive for vidtløftigt, hvad jeg i mine Forelæsninger over den 
gamle Philosophis Historie har gjort, i Detail at bestemme dette 
Forhold; jeg skal her kun anføre som det Resultat, hvortil jeg er 
kommen, at ligeoverfor det nys anførte System ere alle de øvrige 
Betydninger af Tallene de underordnede, repræsentere de særegne 
Videnskaber eller Philosophiens særegne Grene ligeoverfor dens 
generelle System eller Encyelopædi. Som Exempel kan anføres 
af Pneumatologien specielt Erkjendelseslæren, at her Tallet 1 be- 
tegner vode, 2 imu, 3 doka og 4 alodio. 

Vi have altsaa her Grundtrækkene i en virkelig udviklet, 
maihematisk Verdensanskuelse, et System, der betragter Alt under 
Synspunktet af Enhed og Mangfoldighed, saaledes, at Mangfoldig- 
heden er Stoffet, Enheden Formen, der paa samme Tid, som den 
forbinder Mangfoldigheden udvikler den. Naar man nu sammen- 
ligner dette System med den saakaldte Kategoritavle, da finde vi 
baade et væsentligt Slægtskab og en væsentlig Forskjel. Kate- 
goritavlen er som bekjendt følgende: 


, ` ” , ^ L4 
TEPAS XAL ATELDOV sv. X. XAPTYAOV 


d» , 
TEPLTTOV X. Orto» QOc x. Gxovoc 
er "n" 
£v x. TAYVog dyaðov X. XAXÒY - 
5 
SEELOV x. ap(avsoov TETDAVMVOV x. ÉTEPOPNNET. 


2 - 

appev X. THAY 

5 - 

NPEPOŬY X. XLVOLMEVOV 


42 


Ligheden er altsaa den, at ogsaa her i Kategoritavlen ligger De- 
cimalsystemet til Grund, og at vi ogsaa her have en Fremadskri- 
den fra det Mathematiske gjennem det Physiske og det Ethiske 
til det Absolute, Fuldkommenhedens Harmoni. Men ved Siden 
deraf er der som sagt en væsentlig Forskjel, nemlig den, at de 
ti, vi her have, ere ti Par Modsætninger, at Modsætningen nltsaa 
her har en ganske anden Betydning, end i det anførte Philolaos's 
rimeligvis ægte pythagoræiske System: medens den nemlig hos 
Philolaos er tilstede i Udviklingen som en flydende, som en, der 
. stedse ophæver sig selv, er den derimod her i Kategoritavlen til- 
stede som fast, som principiel. Forskjellen er altsaa en væsent- 
lig, og det bliver allerede derved sandsynligt, at vi her have det 
systematiske Udtryk for den Spaltning inden Pythagoræismen, 
der omtales f. Ex. af Jamblichos V. Pyth. 81, nemlig Spaltningen 
i Mathematikerne eller de ægte og Akusmatikerne eller 
de uægte Pythagoræere, Noget der i Grunden udtrykkelig siges af 
Aristoteles, naar han (Met. A, 5) henferer Kategoritavlen til 
„Andre af Pythagoræerne,* nemlig efter Sammenhængen Andre 
end dem, der antoge Tallet som det Værendes Princip baade som 
Stof (SAn) og som Bestemmelser (mad xat E&erc), altsaa Formprin- 
cip, hvilke sidste netop er Mathematikerne, Hovedforskjellen 
mellem Matbematikerne og Akusmatikerne angives nemlig af 
Jambl. in Nic. p. 11 (sml. Syrian in Arist. Met. M fol. 71 b; 85b 
og Simpl. Phys. 104 b) at have været den, at for hine var Tallet 
Tingenes Væsen, for disse kun det Monster, hvorefter Gud havde 
dannet dem. Hvad vi forresten vide om Akusmatikerne er i det 
Væsentlige, at som deres Hoved nævnes Hippasos, efter Nogle 
fra Kroton, efter Andre fra Metapont, og at han i Lighed med 
Heraklit opstillede Ilden som Princip (Arist. Met. A; 3) 4.53 
som stofligt ved Siden af Tallet som Formprincip. Spørgsmaalet 
bliver da, hvorledes disse Angivelser rime sig med den Hypothes 
eller, forsaavidt det dog egentlig er udtrykkelig bevidnet af Ari- 
stoteles, det Factum, at Kategoritavlen er Akusmatikernes egent- 
lige System. Denne Sammenhæng ligger ligefrem deri, at for 
Akusmatikerne bliver der altsaa en oprindelig, principiel Dualisme 


43 


af Stof, nemlig Ilden, og af Form, nemlig Tallet. Men det er 
netop den samme Dualisme, der herskeri Kategoritavlen; thi det 
er jo en gjennemgaaende Betragtning hos Grækerne, at Stoffet er 
det Mangfoldige, det Ubegrænsede, det Kvindelige, det Slette og 
Ufuldkomne etc., Formen derimod Enheden, Grænsen, det Mand- 
lige, det Gode og det Fuldkomne etc., og vi se f. Ex. af det af 
Bøckh S. 56 citerede Sted af Porphyrios (hos Simpl. Phys. III 
104 b), at den „ubestemte Tohed* (7 xogigzoc dvag) er Stoffet, 
Enheden det Begrænsende og Formende, at denne Modsætning 
altsaa ogsaa er identisk med den mathematiske mellem det lige 
og det ulige Tal. At de som materielt Princip opstillede netop 
Ilden, kan være tilfældigt og skrive sig fra ydre Indflydelse, nem- 
lig fra Heraklit, men naar vi betænke, at, som. vi have seet, 
Modsætningen hos dem er principiel, og at Ilden netop er det 
Element, der har sin Existens i Modsætningen, hvis Charakter er 
den levende processuerende Mndsætning, saa er det jo aabenbart, 
at Tankens egen Conseqvens har gjort sig gjældende deri. 
Akusmatikerne ere saaledes egentlig et Mæglingsparti mellem 
det Gamle, nemlig den ioniske Materialisme, og det Nye, den 
italiske, specielt pythagoræiske Formalisme, men kan derved ogsaa 
blive et Overgangsled til det Følgende. Nærmere ere de uden- 
tvivl paavirkede af den krotoniatiske Læge Alkmæon, Pythago- 
ras's Samtidige, der lærte, at Alt var Modsætninger, hvilke Mod- 
sætninger han da greb ifleng, f. Ex. Hvidt og Sort, Sødt og Surt 
etc., og at Modsætningernes Harmoni var Sundhed. Hvad Akus- 
matikerne have gjort, kan man altsaa sige bestaar deri, at de ved 
Hjælp af det pythagoræiske Talsystem have systematiseret Alk- 
mæons Modsætningssystem og derved givet dette en dybere Be- 
tydning. At de staa i denne historiske Sammenhæng med Alk- 
mæon, bestyrkes ogsaa derved, at deres Hoved, Hippasos, efter 
Nogle skal have været fra Kroton, altsaa Alkmæons Landsmand | 
i engeste Forstand. Aristoteles siger (Met. A, 5) udtrykkelig, at 
>Pythagoræerne have modtaget Kategoritavlen af Alkmæon, eller 
han af dem," men tilfoier dog, hvad der jo i Grunden strider der- 
med, at hans Lære kun „lignede“ Kategoritavlen, og da han selv der- 


44 


næst nærmere forklarer Alkmæons Lære netop saaledes, som 
ovenfor er angivet, saa maa jo Forholdet have været ikke lige- 
frem hverken det ene eller det andet af Aristoteles's Alternativer, 
men netop det ovenfor angivne, at Kategoritavlen er ges ved 
- Indvirkning af Alkmæon paa Pythagoræerne. 

Ogsaa paa et andet Punkt gjenfinde vi maaske den samme 
Modsætning mellem den mathematiske og den akusmatiske Py- 
thagoræisme, og det er i Kosmologien. Philolaos's kosmologiske | 
System (Bøckh 11te og 22de Fragment) med sin Adskillelse af 
den superlunariske ordnede og uforanderlige Verden fra den sub- 
lunariske uordnede og foranderlige, hvormed han ogsaa forbinder 
Distinctionen mellem Visdommen som det, der har til Gjenstand 
det Ordnede, og Dyden, hvis Gjenstand er det Uordnede, kan 
vanskelig forenes med den andenstedsfra bekjendte pythagoræiske 
Lære om Sphærernes Harmoni, efter hvilken de syv Sphærer ikke 
staa i et Modsetningsforhold, men i et qvantitativt Forhold til hin- 
anden, svarende til Lyrens syv Strenge. Den Rolle, som baade 
Modsætningen og Ilden spille i Philolaos's Kosmologi, tyder paa, 
at vi her have den akusmatiske, mens vii Læren om Sphærernes 
Harmoni aabenbart have den mathematiske; men da vi paa den 
anden Side netop hos Philolaos, som ovenfor paavist, finde Ma- 
thematikernes egentlige System, saa synes det, at disse Retninger 
ikke ere blevne staaende isolerede ved Siden af hinanden, men 
at vi i disse Fragmenter netop have deres Combination eller . 
Blanding. 


Hr. Monrad fremsatte og begrundede en ny Fortolkning af et 
Sted å Platons Phædrus (p. 241 E.). 

Sokrates har i det Foregaaende anstillet sig, som han var 
greben af en uvilkaarlig, af Stedets Nympher hidført Begeistring, — 
og at han talte Ord, som han ikke selv var mægtig. I p. 239 D” 
er det, han har sagt, allerede ikke langt fra Dithyramber (coc 
ródóo dr vpapQov). Nu, efterat der ved Slutningen af hans Tale 
mod Elskeren er sluppet ham et Hexameter af Munden, siger han, 


45 


da Phædros opfordrer ham til at fortsætte: ovx oTov, o Ut pte, 
ot. To Er oO voy iX oder S:dvoauBovs x. v. A. „Har du 
ikke merket, at jeg allerede taler i episke Vers, men ikke længer 
i Dithyramber?* Dette ovxåt. àt9upxpgouc volder Vanskelighed. 
Skal Dithyramberne betegne et lavere eller et høiere Trin af Be- - 
geistringen, af den vyp.polYia, som Sokrates giver sig for, end de 
episke Vers? Sædvanlig antages det Sidste. Men hvorledes kan 
det da være et Motiv for Sokrates til at afbryde sin Tale, at han 
ikke længer taler i Dithyramber, men allerede i episke Vers? 
Det Værste er jo da alt overstaaet. Man maatte forstaae Stedet, 
som Hieronymus Müller: Bemerkst du nicht. . . .. dass meine 
Rede vom kühnen Dithyrambenschwunge zur Ruhe des Epikers 
sich- herabgestimmt, dass die mich unwillkiirlich fortreissende 
Begeisterung nachgelassen hat, dass ich also meine Rede schlies- 
sen kann?* Men dette passer ingenlunde til det Folgende. Thi 
Stedet heder i sin fulde Sammenhæng: ,Har du ikke merket, at 
jeg allerede taler i episke Vers, men ikke længer i Dithyramber, 
og det medens jeg dadler (nemlig Elskeren)? Hvorledes troer du 
da det vil gaae mig, hvis jeg skal begynde paa en Lovtale over 
den Anden (neml. Ikke-Elskeren)? Skjønner du ikke, at jeg da 
vil blive øiensynlig besat (caoógc évdovsasu) af Nympherne, for 
hvem du med Flid har givet mig til Priis.* Det er saaledes klart, 
at det, som bevæger Sokrates her til at ende sin Tale, er Fryg- 
len for en endnu høiere Grad af digterisk Vanvid, og at der 
altsaa er liden Rimelighed for i det Foregaaende at see en Dalen 
af dette. Det gav saaledes ialfald bedre Mening, naar man kunde 
Oversætte som Cousin: Ne t'es-tu pas aperçu que, si je ne fais 
pas encore de dithyrambes, déja je parle en vers héroiques, quand 
il ne s'agit que de blàmer? Que sera-ce si j'entreprends un 
panégyrique? Men det er imod Sproget; thi c9xív kan neppe 
betyde pas encore, hvilket heder o9zo. Man kunde vistnok endnu 
under Tilslutning til H. Miiller forsøge følgende Fortolkning: ,Du 
seer jo, at jeg allerede fra Dithyrambens brusende Fos er kom- 
men fied i den episke Digtnings stillere Vande, og at Ondet saa- 
ledes for denne Gang er overstaaet; vil du da anden Gang ud- - 


46 


sætte mig for en lignende Fare, der bliver saa meget større, som 
det nu ikke gjælder Dadel, men Roes, der er mere skikket til at 
begeistre? Det vil da ikke lobe saa — forholdsviis — lempeligt 
af, men Vanviddet vil naae det høieste Trin, og jeg vil ikke have 
saa let for at naae tilbage til Ro og Besindighed.* Men var dette 
Meningen, saa maatte man ialfald indrømme, at Sokrates's Udtryk 
var uklart og vredent, idet det Ord, som netop antyder den stør- 
ste Fare (Dithyramberne nemlig), og som altsaa især skal moti- 
vere Frygten for et stigende Onde, ikke er betegnet som Hoved- 
begrebet, men kun sat i en Mellemsætning. Udtrykket maatte 
været omvendt: ,Har du ikke seet, at uagtet jeg nu vel og lykkelig 
er kommen ned i det roligere episke Vers, saa har jeg dog alle- 
rede været inde paa Dithyramber, hvorledes vilde det da gaae mig, 
om jeg skulde fortsætte med den endnu mere hidsende Lovtale?" 

Kunde man derimod antage, at år her betegner en høiere 
og saaledes efter Sokrates's Mening farligere Grad af digterisk 
Manie, end d:dvpapRo., saa vilde Alt være ligefrem. „Jeg har jo 
allerede overskredet det dithyrambiske Standpunct og er kommen 
lige ind paa det episke Omraade og det i en dadlende Tale, som 
mindre kunde opfordre dertil; hvorledes skulde det da gaae, om 
jeg begyndte paa en Lovtale? Vilde jeg da ikke komme til at 
ruse for Alvor, komme endnu dybere ind i det Episke eller, om 
mueligt, i noget endnu Værre?“ Dette stemmer vistnok, som sagt, 
ikke med den sædvanlige Opfatning af Dithyrambens Forhold til. 
den episke Digtning; men hvoraf er man da saa vis paa, at det 
ikke alligevel kunde stemme med Platons eller den platoniske So- 
krates's Synsmaade? Man erindre kun, at den lyriske Digtning, 
hvortil jo Dithyramben hører, i det Hele hos Platon staaer i ef 
gunstigere Lys, end den episke og dramatiske. I Begyndelsen af 
Republikens 10de Bog vil han, som bekjendt, have de episke 08 | 
dramatiske Digtere udelukkede af sin Stat, og i 3die Bog ivrer 
han imod, at ialfald de, der skulle være Statens Vogtere, befatie 
sig med disse Digtarter, medens han, hvad den lyriske Digtning, 
der henføres under Musiken, angaaer, nøier sig med, at den hol- 
des under streng Opsigt og indskrænkes inden visse Grændser — 


AG 

Undersøger man nu nærmere Grunden til denne Forkastelsesdom 
over den episke og dramatiske Digtning, saa seer man stedse 
fremhævet, at den berger paa en Efterligning (pipnotg), og hvad 
der af Digtekunsten ei maa antages, er netop 054 pryytx (Rep. 
10, 595). Reent mimetisk er nu vistnok kun Tragedien og Ko- 
medien, men ogsaa den episke Digtning er efter Platon blandet, 
idet Digterens Fortælling ialfuld afvexler med de handlende Per- 
soners egen Tale. Overhoved maa man sige, at Epos og Drama, 
som vi helst sammenfatte under Navn af objectiv Poesie, netop 
beroe paa, at Digteren ligesom affører sig sin egen Personlighed, 
taber sig selv afsigte og væsentlig kun lever i den for ham ydre Gjen- 
stand, i Modsætning til Lyriken, hvor Digteren dog væsentlig giver 
sig selv og det, der virkelig — og netop forsaavidt som det — rører 
sig i hans eget Indre. Vistnok beroer ogsaa det Lyriske og navn- 
lig Dithyramben paa en xxcoxoy «x9 Movcóv» og det bliver især i 
Ton, der overhoved har flere Berøringspuneter med Phædros, viist, at 
Digterne i Almindelighed ikke digte med klar Bevidsthed. Dog 
haves ogsaa i Ion fortrinsviis Homer for Øie, og man kan ialfald 
let sætte sig ind i en Synsmaade, ifølge hvilken det er en høiere 
Grad af Selvløshed og digterisk Inspiration at blive i sin Digtning 
fuldkommen objeetiv, ganske at gaae op i sin Gjenstand, saa at 
endog den Form af subjectiv Bevægelse, som endnu er tilbage i 
al Lyrik, forsvinder. Den lyriske Digter staaer, efter platonisk 
Synsmaade, den almindelige Sandhed, baade Religion og Philo- 
Sophie, nærmere, end den episke og dramatiske, der væsentlig 
gaae op i Billeder, i fjerne og usande Skygger af de evige Ideer. 
Betydningsfuld i denne Henseende er ogsaa den netop i Phædros 
anstillede Sammenligning mellem Homer og Stesichoros (Phædr. 
243). Begge havde forsyndet sig ved deres Mythologiseren og 
bleve til Straf berøvede Øinenes Lys. Homer forblev i denne 
indre og ydre Forblindelse, men Stesichoros, som en musisk 
Mand, åre povsixòc ov, erkjendte Aarsagen og sin Feil, sang sin 
Palinodie og fik sit Syn igjen. Er saaledes ogsaa den lyriske 
Digter fra sig selv og udsat for at henrives af Skinnet og det 
Usande, saa er hans Væsen dog mere flydende; han er ikke saa 


48 


befæstet og bunden i sin falske Billedverden, men kan lettere 
komme til sig selv igjen og erkjende Sandheden. 

Selv den episke og dramatiske Digtnings tilsyneladende roli- 
gere Form og jevnere, regelmæssigere Versemaal, især ligeoverfor 
Dithyrambens Uro og Formløshed, kan tydes i samme Retning, 
nemlig som forudsættende en fuldstændigere Overgivelse og større 
Befæstelse i Skinnets Verden. Og man kan sige, at Skinnet og 
Ekstasen har naaet et desto høiere Trin, jo mere de selv antage 
Skinnet af Sandhed og jevn Besindighed. Saaledes betegner jo 
ogsaa den saakaldte livagtige, den klare og sammenhængende 
(man kunde fristes til at sige episke og dramatiske) Drøm, et 
høiere Trin af Drømmen, en større og fastere Betagenhed af den 
Drømmendes Bevidsthed, end den løse, chaotiske, saa at sige 
lyriske Drøm, der kun er Udtrykket af en dunkel Stemning, der 
ikke kan bringe det til noget heelt Billede. Med Hensyn paa 
den høiere Begeistrings større Klarhed i Form og Indhold faaer 
ogsaa det heri Texten følgende su9ö; iv9ovctaco en mere præg- 
nant Betydning. 

Det forstaaes ellers af sig selv, at Sokrates's Yttring paa det 
heromhandlede Sted er spøgende og ironisk. Hans hele episke 
Digtning har jo kun bestaaet i, at et Vers i det episke Metrum 
var sluppet ham af Munden. Vegten synes saaledes endog nær- 
mest at falde paa det regelmæssige Versemaal i Modsætning til 
den ubundne Form, og til den virkelige episke Digtning er her 
da kun en Allusion. Saaledes var det jo ogsaa en Spog, naar der 
i det Foregaaende taltes om Dithyramber. Nylig, vil han sige, 


var jeg inde paa Dithyramben, nærmest vistnok ved Tankernes | 


usædvanlige Loftning — i Dithyramben er jo Versemaalet mindre 
regelmæssigt og nærmer sig mere til den ubundne Tale — ; nu 
er jeg kommen saa langt som til et ordentligt episk Vers; jeg 
staaer da i Fare for at optræde som en virkelig episk Poet, gaae 
heelt op i den episke Fremstilling og maaskee gjere hiin Ikke- 
Elsker, der skal roses, til Gjenstand for en formelig heroisk Sang. 
Dette er det altsaa Sokrates vil undgaae; derfor anseer han det — 
for bedst at holde op, saa at sige medens Legen er god, eller > 


49 


nærmere, kan man sige, mens Legen endnu er Leg, inden den 
bliver til Alvor. 

I ethvert Fald kan ikke vel opgives, at saadant som Stedet 
i Phædros læses, kræver Sammenhængen nødvendig, at ry her 
betegner en høiere og farligere Grad af digterisk Betagenhed end 
$rduoxuBor, og jeg har derfor søgt at forklare Muligheden af en 
saadan Synsmaade fra platonisk Standpunct. Skulde dette tilsidst 
befindes utilfredsstillende — og jeg tilstaaer, man maa tillige kunne 
gjøre sig fortrolig med, at ikke alene Sokrates, men ogsaa Phæ- 
dros er inde i denne Synsmaade — skulde altsaa denne Betragt- 
ning af &ry som det høiere Trin befindes uantagelig, da bliver 
man vistnok nødt til at ansee Texten for fordærvet og de Ord 
&Xk Goxévt didupauBoug for et Glossem, der kunde være indkommet 
ved en Reminiscents fra p. 238 D. Isaafald vilde £r» være at 
forstaae alene om Versformen. 


Den 3die Mai. Almindeligt Mode. 


Præses (Hr. Aubert senior) gav en kortfattet statistisk Beretning 
om Selskabet og dets Virksomhed å det forløbne Aar. 

1. I Aarets Løb er afholdt 6 almindelige Møder med et 
Middeltal af 18 (3) nærværende Medlemmer. I disse Møder hold- 
tes 10 Foredrag og to Gange udførligere Discussioner. Af den 
mathem.-naturvidenskabelige Classe holdtes 7 Møder med et Mid- 
deltal af 10 (8) tilstedeværende Medlemmer. I Møderne holdtes 
12 Foredrag og 2 Gange «Discussion. Af den philos.-historiske 
Classe holdtes ligesaa 7 Møder med et Middeltal af 9 (3) tilstede- 
. værende Medlemmer. I disse Møder holdtes 14 Foredrag, og 2 
. Gange fandt Discussion Sted. Samtlige disse Foredrag ere holdte 
af 17 af Selskabets Medlemmer, saaledes at: 

1 Medlem har holdt Foredrag 6 Gange, 

8 Medlemmer have hver holdt 4 Foredrag, 
1 Medlem har holdt 3 Foredrag, 
3 Medlemmer have hver holdt 2 Foredrag og 


9 Medlemmer hver 1 Foredrag. 
Vidensk.. Selsk. Forh. 1867. 4 


50 


2. Selskabets Forhandlinger uddeles gjennem Universitets- . 
sekretæren til 112 videnskabelige Instituter og til to enkelte Vi- 
denskabsmænd i Udlandet, til 2 Instituter i Indlandet og 1 enkelt 
Mand, Blandt de udenlandske Instituter ere 9 forskjellige Insti- 
tuter i Nord- og Syd-America (1 enkelt Videnskabsmand i Boston), 
og 4 ostindiske (Bombay, Calcutta, Madroi og Batavia). 

3. Selskabets Bogsamling indeholder nu 253 Bind, hvoraf 
den overveiende Del er fremsendt fra 32 forskjellige Instituter, 
nemlig 3 indenlandske og 29 udenlandske. TI sidste Aar er til- 
kommet 18 Bind, hvoraf 13 fra 9 udenlandske Instituter, 4 Bind 
fra Forfatterne (1 udenlandsk, 3 indenlandske Videnskabsmænd), 
1 fra vort Universitet. Af de 29 forskjellige udenlandske Insti- 
tuter, hvorfra Skrifter ere oversendte, ere 3 danske, 4 svenske, 2 
engelske, 10 tydske, 1 hollandsk, 1 belgisk, 1 italiensk, 1 asiatisk, 
6 amerikanske. 

4. Med Hensyn til Selskabets financielle Status, da viste 
Regnskabet ved Udgangen af Aaret 1866 en Beholdning af circa 
1850 Spd., hvorafi Aarets Løb til Trykning af Forhandlinger for 
1866 tilligemed en til Sognepræst Faye bevilget Understøttelse af 
100 Spd. til Udgivelsen af Christianssands Stifts Geistligheds Hi- 
storie kan regnes at ville medgaa 500 Spd., hvortil i dette Aar 
maaske vil komme en tidligere eventuelt bevilget Udgift af 300 
Spd., saa at der vil kunne muligt regnes et Overskud af over 
1000 Spd. over Aarets regulære Indtægt. 

5. Medlemmernes Antal den 3die Mai 1866 var 71. I Aarets 
Løb indtil 3 Mai 1867 ere 7 nye Medlemmer optagne, saa at det 
nuværende Antal er 78, hvoraf indenbys 63. Af disse høre 32 til 
-den philosophisk-historiske Classe og 33 til den mathematisk- 
naturvidenskabelige. 

Efter nogle hertil knyttede Bemerkninger endte han med | Å 
følgende Ord: 2 

Denne Dag, Selskabets Stiftelsesdag, er tillige Hans Msjestet 
Kongens høie Fødselsdag. I det jeg udtaler det af Selskabet (som — | 
jeg er forvisset om) deelte Ønske om en lang og lykkelig Regje- 


51 


ring for Hans Majestæt og nedbeder Forsynets Velsignelse til hans 
Virksomhed for de forenede Rigers Vel, vover jeg tillige at ytre 
det Haab, at blandt det mangt og meget af offentlige og private 
Foranstaltninger og Indretninger, som under Hans Majestæts Re- 
gjering alt hidindtil er kaldt tillive og fremblomstret, ogsaa vort 
unge, blandt ligeartede Institutioner maaske endnu lidet frem- 
trædende og bemærkede Selskab maa gaae en heldig Udvikling 
imøde og stedse gjøre sig mere værdig til den af Hans Majestæt 
det skjænkede Opmuntring og (tidligere) liberale financielle Bi- 
stand, og at vort Selskab efterhaanden maa komme til at svare 
til alle billige Forventninger. 


Hr. Chr. Boeck omtalte en hos Grantræet (abies excelsa) ud- 
bredt Sygdom, der er foranlediget af en parasitisk Plante. 


Hr. M. Sars foreviste en liden Samling af Fossiler fra Skot- 
lands og Nordamericas Glacialformation. 


L Skotlands Glacialformation. 


De fremlagte Specimina, hvilke udgjøre et Antal af 50 Arter, 
ere samlede af DHrr. Crosskey og Robertson i Glasgow paa for- 
skjellige Localiteter, især i Clydedistrictet, og synes- næsten samt- 
lige at forekomme i Leer, de toskallede Mollusker meget ofte in 
situ med forenede Skaller. Det er høist interessant her at be- 
mærke den iøinefaldende store Overeensstemmelse, der finder Sted. 

mellem Skotlands og Norges Glacialformation. De deri forekom- 
mende Arter ere for den største Deel de samme i begge, ogsaa 
i deres Habitus og større eller mindre Hyppighed synes de at 
stemme overeens. Af de 50 skotske Arter findes saaledes 33 i 
den norske glaeiale og 14 i den postglaciale Formation, medens 
3 af dem hidtil ikke ere fundne i fossil Tilstand i rige 


52 


a. Efterfølgende skotske Arter forekomme ogsaa i Norges 
- Glacialformation. 

Echinus (Toxopueustes) drøbachiensis O. F. Müller, Páisléy/^ mange 
Skalstykker, Tænder og Pigge. 

Pomatoceros tricuspis Philippi (Serpula triqvetra Linné), Fairlie 
clay beds, hyppig paa Pecten islandicus. 

Anomia ephippium Linné, var. sqvamula, Paisley, talrig. 

Pecten islandicus O. F. Miller, Fairlie clay beds, Kyles of Bute, 
i Mængde og indtil 1157” hoi eller endnu større end den nor- 
ske Form (93mm), Den findes ikke nu længere levende ved 
Skotland. SE ; 

Nucula tenuis (Arca) Montagu, var. inflata Hancock (N. expansa 
Reeve), Oban, faa Exemplarer. 

Leda pernula (Arca) O. F. Müller, Greenock clay beds, faa Expl. 
Lever ikke nu længer ved Skotland. 

Yoldia pygmæa (Nucula) Münster, var. gibbosa Smith, Dalmuir clay 
beds, i Mængde, men af ringere Størrelse end hos os. 

Yoldia arctica (Nucula) Gray, Errol, faa enkelte Skaller, stemmer 

" overeens med min var. a (Nucula siliqva Reeve). Den nule- 
vende er indskrænket til de koldere Dele af Nordiishavet. 

Modiola modiolus (Mytilus) Linné, Fairlie clay beds, store Expl.' 

Cryptodon flexuosum (Tellina) Montagu, Kyles of Bute, faa Expl. 

Astarte arctica Gray (Venus borealis Chemnitz), Paisley, 2 enkelte 
Skaller. Synes ligesom hos os at være sjelden. Den fore- 
kommer nu ikke længere levende ved Skotland. 

Astarte elliptica Brown, Paisley, i Mængde. 

Astarte compressa (Venus) Montagu, Paisley, i Medai I den 
norske Glacialformation er den sjelden, i den pan 
derimod meget hyppig. 

Cyprina islandica (Venus) Linné, Fairlie clay beds, iiig og store 
Expl. I den norske Glacialformation er den sjelden, i den 
postglaciale derimod meget hyppig. 


! En udentvivl i den skotske som i den norske Glacialformation almindelig Art» 
Mytilus edulis Linné, fandtes, formodentlig ved Forglemmelse, ikke i Samlingen. 


53 

Tellina proxima Brown (T. calcarea Lyell), Kyles of Bute, i Mængde, 
de største Expl. 25mm lange (de norske blive indtil 43"»), 

Syndosmya alba (Mactra) Wood, Oban, 1 Expl. 

Saxicava rugosa (Mytilus) Linné, Paisley clay beds, baade tynd- 
og tykskallet, de største Expl. 397" lange (de norske blive 
indtil 479», 

Panopæa norvegica (Mya) Spengler (Saxicava norvegica Mörch), 
Fairlie clay beds, store, indtil 987" (de norske 83"") lange 
Exempl. Synes at være hyppig i Skotland, hos os derimod 
sjelden. 

Mya truncata Linné, Loch Gilp clay beds, den sædvanlige længere 
Form med dybere Kappebugt; samt var. Uddevallensis Forbes, 
Kyles of Bute, i Mængde. Fra den første Localitet er der et 
Expl, som danner Overgangen mellem begge Former. ` 

Chiton marmoreus O. Fabricius, Dalmuir, mange enkelte Skaller. 

Acmæa virginea (Patella) O. F. Miller, Paisley, i Mængde. 

Puncturella noachina (Patella) Linné, Paisley, i Mængde. 

Trochus tumidus Montagu, Paisley, 1 Expl. Synes i Skotland at 
være sjelden ligesom i Norge, hvor den kun paa en enkelt 
Localitet er hyppig. 

Margarita undulata Sowerby (M. grønlandica Mörch), Loch Gilp, 

Expl. 

Margarita costulata Møller (Cycelostrema costulatum Mörch), Gree- 
nock clay og Lochqar beds, faa Expl. 

Littorina rudis (Turbo) Montagu, Fort William, faa Expl. 

Lacuna vincta (Turbo) Montagu (Trochus divaricatus O. Fabr.), 
Dalmuir og Fort William, i Mængde. 

Rissoa striata (Turbo) Adams, Dalmuir, i Mængde. 

Natica clausa Sowerby, Paisley og Dalmuir, 12 Expl., det storste 
14"" langt; hos os bliver den indtil 3%" lang. Findes nu 
ikke længere levende ved Skotland. 

Balanus porcatus da Costa, Fairlie clay beds, talrige hele Expl. 
fæstede paa Stene og Skjæl, især Pecten islandieus. 

Balanus crenatus Bruguiére, Fairlie clay beds, endeel hele Expl. 

Verruca Stroemia (Lepas) Linné, Fairlie clay beds, nogle enkelte 

— Skaller. 


54 


b. Derimod ere følgende skotske Arter hidtil ikke fundne 
å Norges Glacialformation. 
Ophiopholis aculeata (Asterias) O. F. Müller, Dalmuir, nogle en- 
kelte Ambulacralhvirvler, Armplader og Armpigge. 
Ophiolepis gracilis Allman, Dunbar clay beds, 3 hele Expl. i Leer, 
hvilke dog ikke ere saa vel conserverede, at de med Sikker- 
hed kunne henføres til nogen af vore nordiske Ophiurider. . 
Crenella lævigata (Modiola) Gray (Mytilus discors O. Fabr.), Errol, 
1 Expl. Er hidtil ikke fundet fossil i Norge. 
Leda caudata (Arca) Donovan (Arca minuta O. 
Fabr.), Dalmuir clay beds, talrige Expl 
Cardium fasciatum Montagu, Paisley, 2 Expl. 
Littorina littoralis (Nerita) Linné, Fort William, 
den sædvanlige Form, talrig; samt Paisley, 
var. limata Lovén, ligeledes talrig. 
Rissoa parva (Turbo) da Costa, Dalmuir, i Mængde. 
Rissoa labiosa (Helix) Montagu, Dalmuir, talrig. 
Euomphalus nitidissimus (Helix) Adams, Jeffreys 
(Homalogyra atomus Phil.), Dalmuir, 7 Expl. 
Natica helicoides Johnston (N. islandica Gmelin), 
Paisley, 4 Expl. 


Disse Arter fo- 
rekomme i Nor- 
ges Postglacial- 
formation. 
. Trichotropis borealis Sowerby, Dalmuir, 3 Expl. 
- Buccinum undatum Linné, Paisley, den sædvanlige 
tykskallede Form med skjæve Folder tværs- 
over Vendingerne, 1 stort og mange unge 
Expl. | 
Mangelia turricula (Murex) Montagu, Kyles of 
Bute, 1 Expl. | 
. Tritonium antiqvum (Murex) Linné, Fairlie clay beds, den typiske 
Form med tætte spirale Striber og uden Kjøle (anfractibus 
non carinatis), 1 stort Expl. Denne Form er hidtil ikke fun- 
det i Norge, hverken levende eller fossil. 
Astyris Holbollii (Mangelia) Móller, Fort William, 12 Expl. 
Mangelia violacea (Fusus) Mighels & Adams, Dalmuir, 6 Expl. 
Mangelia pyramidalis (Buccinum) Ström, Dalmuir, 6 Expl. 


55 


Sammenholdes den her givne Fortegnelse med mit Skrift 
„Om de i Norge forekommende fossile Dyrelevninger 
fra Qvartærperioden,* Christiania 1865, vil det sees, at mange 
af vore, navnlig de sjeldnere, glaciale Fossiler ikke forekomme 
i Skotlands Glacialformation. Men ogsaa blandt dei vor Glacial- 
formation almindelig udbredte Arter savnes adskillige, saasom 
Pecten danicus, Arca raridentata, var. major, Tellina solidula, Sipho- 
nodentalium vitreum, Dentalium abyssorum (som jeg dog finder op- 
ført som forekommende i Skötland i en Afhandling af Jamieson 
»on the glacial Phenomena of Caithness,* Quarterly Journal of 
the Geological Society for August 1866), Lepeta coeca, Natica grøn- 
landica, Buccinum grenlandicum (à hvis Sted i Skotland den egent- 
lige B. undatum synes at træde), og Tritonium despectum (som i 
Skotland synes at remplaceres af T. antiqvum). Der finder saa- 
ledes, som. det ogsaa var at vente, uagtet den store Overeens- 
stemmelse i Hovedtrækkene, mindre betydelige Differentser Sted, 
hvilke udentvivl skyldes de forskjellige locale Forholde. 


Der er i den omhandlede Samling ogsaa endeel Mollusker 
fra Skotlands postglaciale Formation, hvilke henhøre til 13 
Arter, der samtlige ligeledes forekomme i samme Formation i 
Norge. 


H. Nordamericas Glacialformation. 


De foreviste Specimina, hvilke udgjøre et Antal af 29 Arter, 
ere samlede af Dr. Packeraid i Boston paa forskjellige Localiteter 
i Maine, Canada og Labrador. Ogsaa her er Overeensstemmel- 
sen med den tilsvarende norske Formation umiskjendelig, skjondt, 
hvad der heller ikke kan være paafaldende, endeel mindre end 
mellem denne og den skotske. Af de 29 nordamericanske Arter 
forekomme 21 ogsaa i Norge, nemlig 18 i vor glaciale og 3 i vor 
postglaciale Formation; af de ovrige ere 3 eller 4 fundne i den 
brittiske, men hidtil ikke i den norske Glacialformation, og 4 
ere eiendommelige, ikke andensteds forekommende, americanske 
Former. 


56 


- a. Efterfølgende nordamericanske Arter forekomme ogsaa 
å Norges Glacialformation. 

Pecten éslandions O. F. Müller, Montreal i Canada, 6 Expl. 

Nucula tenuis (Arca) Montagu, ear. inflata Hancock (N. antiqva 
Mighels), mange Expl. 

Leda pernula (Arca) O. F. Müller, R. du Loup, Canada, 5 Expl. 

Yoldia pygmæa (Nucula) Münster, var. gibbosa Smith, Saco, Maine, 
1 Expl — 

Yoldia arctica (Nucula) Gray (Leda truncata Portland), Campe 
Belle Island, Maine, talrig. Stemmer overeens med min ear. 
a (Nucula siliqva Reeve); det største Expl. er 15mm langt (de 
norske indtil 20"), Den forekommer ikke nu længere levende 
ved Kysten af de forenede Stater i Nordamerica. 

Mytilus edulis Linné, Portland, Maine, i Mængde. 

Astarte elliptica Brown, Brunswick, Maine, og Karbon Island og 
Hopedal, Labrador, talrig. 

Astarte compressa (Venus) Montagu (A. Banksii Leach), Gardiner, 
Maine, og Caribou Island, Labrador, talrig. 

Tellina proxima Brown (T. calcarea Lyell = Macoma sabulosa 
Leach), Camp Belle Island, Maine, og Hopedal, Labrador, 
mange Expl. 

Tellina solidula Linné, var. grønlandica Beck (Macoma grønlandica) 
Montreal, Canada, 7 Expl. 

Saxicava rugosa (Mytilus) Linné, Montreal, Canada, og Hopedal, 
Labrador, talrig. 

Mya truncata Linné, var. Uddevallensis Forbes, Montreal, Canada, 
og Hopedal, Labrador, 10 Expl., temmelig smaa, det største 
47"" langt (de norske blive indtil 67m»), 

Natica clausa Sowerby, Portland, Maine, 2 sk det største kun 
25mm langt. 

Natica grenlandica Beck, Portland, Maine, og Monast Canada, 
5 Expl. 

Buccinum grønlandicum Chemnitz, Portland, Maine, 1 Expl. 

Tritonium despectum (Murex) Linné, Brunswick, Maine, 2 Expl. 
under Navn af Fusus tornatus Gould. Som jeg allerede (l. €. 


57 


p. 47) havde formodet, viser det sig nu, at denne Goulds Art 
er identisk med vor norske Tritonium despectum. Endnu 
interessantere er et tredie, ligeledes med Navnet Fusus tor- 
natus Gould betegnet Exemplar fra Montreal i Canada, hvil- 
ket i alle Henseender stemmer overeens med den af mig 
(l. c. p. 122) omtalte Skal, som jeg fandt opskyllet i Stran- 
den ved Vallo i Ohristianiafjorden. Denne Form danner aa- 
benbart en Overgang fra T. despectum til T. antiqvum og 
viser saaledes, at den første ikke er andet end en høinordisk 
Varietet af den sidste. 

Balanus porcatus da Costa, Brunswick & Portland, Maine, og Ho- 
pedal, Labrador, talrig. 

Osmerus arcticus (Salmo) O. Fabricius (Mallotus villosus Cuvier), 
Montreal, Canada, et Skelet i en Mergelbolle af ganske den 
samme Beskaffenhed som de af mig (l. c. p. 16—19) beskrevne 
i Norges Glacialformation forekommende, i hvilke ogsaa hyp- 
pig netop den samme Fisk findes indsluttet. 


b. Derimod ere følgende nordamericanske Arter hidtil ikke 
fundne å Norges Glacialformation. 
Rhynchonella psittacea (Terebratula) Gmelin, Ho- 
pedal, Labrador, 7 Expl. Disse Arter fo- 
Leda caudata (Arca) Donovan (Arca minuta O.( rekomme i Nor- 
Fabr.) St. Laurence River, Canada, 1 Expl.( ges Postglacial- 
Mangelia turricula (Murex) Montagu, Caribou 2 
land, Labrador, 1 Expl. 
Crenella nigra Gray, Kennebank, Maine, 1 Expl. 
Cardita borealis Conrad, Caribou Island, Labrador, 5 Expl. Er 
en eiendommelig americansk Form. 
Cardium grenlandicum Chemnitz, Portland, Maine, 3 Expl. Er fun- 
den i den brittiske, men hidtil ikke i Norges Glacialformation: 
Pandora trilineata Say, Saco, Maine, 4 Expl. En eiendommelig 
americansk Form. ' 
Thracia Conradi Couthuy, Saco, Maine, 5 Expl. Ligeledes en ei- 
endommelig americansk Form. i 


formation. 


Sø 


58 


Mya arenaria Linné, Gardiner, Maine, og Montreal, Canada, tal- . 
rige Expl. Den anføres ogsaa som forekommende i Skot- 
lands Glacialformation, men, efter hvad Mr. Crosskey har 
meddeelt mig, er det tvivlsomt, om den ikke her hellere er 
postglacial. Den er af mig (l. e. p. 69 og 106) feilagtigt op- 
fort som forekommende i Norges Postglacialformation. De 
ved Vik paa Orlandet fundne store Exemplarer have ved den 
senere Undersøgelse af bedre conserverede Specimina viist 
sig at være Lutraria elliptica Lamarck, en hidtil ikke som 
norsk kjendt Art, som jeg har fundet levende ved Bergen og 
Bejan. Mya arenaria er saaledes endnu ikke fundet hos os 
i fossil Tilstand. - 

Aporrhais occidentalis Beck, Caribou Island, Labrador, 2 Expl. En 
eiendommelig americansk Form. 

Mangelia violacea (Fusus) Mighels & Adams, Caribou Island, La- 
brador. 


Den 24le Mai. Mode i den mathematisk-naturvidenskabelige Classe. 

Hr. Mohn gav en Oversigt over det meteorologiske Instituts Or- 
ganisation og Arbeider. 

Den 1ste December 1866 begyndte Observationerne i det me- 
teorologiske Instituts Locale i Christiania, og siden den Tid har 
der stadig været arbeidet paa Institutets Organisation. Efter et 
halvt Aars Forløb er denne saavidt fuldstændiggjort, at det synes 
at være det rette Tidspunkt at meddele en Oversigt over Institu- 
tets Organisation og Arbeider. 

Ved min Inspectionsreise ifjor Høst undersøgtes Instr me 
paa de Stationer, der efter Foranstaltning af Telegrafdirectoren 
allerede flere Aar have været i Virksomhed. | Observationerne 
paa disse Stationer, nemlig Christinnssund, Aalesund, Skudesnes, 
Mandal, Sandøsund og Dovre, udføres 3 Gange daglig til regel- 
mæssige Tider, de samme som ved Institutet. Hver Maaned mod- 
tages disse Iagttagelser gjennem Telegrafcontoret af Institutet, 
hvor de reduceres, sammenstilles og trykkes ligesom de i Chri- 


59 


stiania udførte Observationer. Inden den følgende Maaneds Ud- 
gang er Trykningen færdig og Exemplarer udsendte til flere Vi- 
denskabsmænd og Institutioner inden Landet, samt til følgende 
udenlandske meteorologiske Institutioner, med hvem det norske 
meteorologiske Institut staar i Forbindelse: The Scottish meteo- 
rological society, Observatoriet i Greenwich, The meteorological 
department of the Board of trade i London, det nederlandske me- 
teorologiske Institut i Utrecht, Observatoriet i Paris, Observatoriet 
i Moncalieri, den k. k. Centralanstalt for Meteorologi i Wien, det 
preussiske meteorologiske Institut under det preussiske statistiske 
Centralbureau i Berlin, det physikaleke Centralobservatorium i 
St. Petersburg samt Prof. Edlund i Stockholm. Paa Omslaget er 
anbragt forklarende Text paa norsk, fransk og engelsk. Oplaget 
af de trykte Observationer beror forresten til aarlig Udgivelse. 
Forat tilveiebringe den fornødne Enhed og Nøiagtighed i Sta- 
tionsobservationerne ere nye fuldstændige Anvisninger til meteo- 
rologiske Iagttagelser blevne udarbeidede og nye hensigtsmæssige 
Schemata trykte. Disse ville i Sommerens Løb blive Stationerne 
tilstillede, og ved Inspectionsreisen vil tillige nye Thermometre 
efter den hundredgradige Scala blive opstillede samt et Par alle- - 
rede næsten ubrugelige Instrumenter blive ombyttede med nye. 
Fra Fyrdirectøren har Institutet modtaget flere Aargange af 
Vind- og Veirobservationer, i sin Tid paabegyndte efter Anmod- 
ning fra Admiral Fitz-Roy, hvis Forsendelse til England ophørte 
ved- Admiralens Død. Disse Iagttagelser, der ere af særdeles 
Værd til Studiet af Vindforholdene paa Havet i Nærheden af vore 
Kyster, modtages fremdeles hver anden Maaned fra Fyrdirectio- 
nen. Ved sammes Velvillie organiseres nu en Udvidelse af disse 
Iagttagelser, hvortil de fornødne Instrumenter allerede ere under- 
søgte og Instructioner samt Schemata trykte. I Sommerens Løb 
ville disse Iagttagelser kunne tage sin Begyndelse. De skulle ud- 
føres paa Fyrstationerne Færder, Torungen, Lindesnes, Lister, 
Udsire, Hellisø, Ona, Villa, Andenes og Fruholmen og ville saa- 
ledes omfatte hele den norske Kyst. Det er at vente, at man 
heraf vil kunne samle rigelige, regelmæssige og paalidelige Data 


60 


til Studiet af Vindforholdene og de eiendommelige Forholde ved 
det Hav, der gjør vort Land, uagtet dets nordlige Beliggenhed, 
til et af Klodens beboelige. 

Kundskab om de meteorologiske Fænomeners daglige Perio- 
der er nødvendig for af Iagttagelserne at kunne udlede de klima- 
tologiske Bestemmelsesstykker. Til Periodernes Udledelse udfor- 
. dres Iagttagelser udførte med regelmæssige Mellemrum gjennem 
hele Døgnet. Saadanne Iagttagelser ere allerede siden October 
1866 i Gang paa Bergenhus Fæstnings Hovedvagt, hvor de ved 
Commandantens, General Kloumans Velvillie udføres hver anden 
Time af de vagthavende Underofficerer. Observationernes Nøi- 
agtighed, som jeg har gjennem flere Maaneder havt Anledning 
til at prøve gjennem de efter dem anstillede Beregninger, er tilstræk- 
kelig stor til at sikkre paalidelige Resultater. Indtil Marts 1867 
ere Beregningerne fuldførte, siden den Tid have de maattet ind- - 
stilles af Mangel paa Arbeidskraft. Jeg haaber imidlertid om ikke 
saa ret lang Tid at se dem gjenoptagne og holdte å jour af Ob- 
servator Åstrand i Bergen, naar han er færdig med Reductionen 
af de ældre Aargange af Stationsobservationerne. 

Ved Henvendelse til Commandanten, General Gram i Chri- 
stianssand er Institutets Ønske om at erholde lignende Iagttagel- 
ser som i Bergen udførte i Christianssand blevet imødekommet 
paa den beredvilligste Maade. Ved min sidste Inspectionsreise 
i Begyndelsen af Mai dette Aar opstilledes Instrumenterne og in- 
strueredes de vagthavende Underofficerer ved Lagmandsholmens 
Vagt, hvor Localiteten er særdeles fortrinlig for et saadant Øie- 
med. lagttagelserne ere allerede i Gang og ville snart fuldstæn- 
diggjøres med complette Stationsobservationer 3 Gange daglig 
samt Vandstandsobservationer i Havnen. 

Ved Hoved- og Kongsvingerjernbanens Stationer observeres 
Luftens Temperatur 3 Gange daglig efter Thermometre, der ere 
undersøgte ved det meteorologiske Institut. Disse Iagttagelser 
modtages maanedlig fra Jernbanens Ingenieurcontor og ville af- 
give gode Bidrag til Østlandets Klimatologi. 

Efter Telegrafdirectørens Foranstaltning har i flere Aar me- 


61 


teorologiske Iagttagelser været udførte i Nordland og Finmarken : 
ved beredvillig Assistance af Consul Kock i Bodø, Adjunct Pet- 
- tersen i Tromsø og Lieutenant Borchgrevink paa Vardøhus. Efter 
Anmodning blive disse Iagttagelser nu maanedlig tilsendte det 
meteorologiske Institut, til hvis meteorologiske Karter de levere 
Bidrag af overordentlig Interesse. Forat faa disse Iagttagelser, 
der for Europas Meteorologi :ere af saa stor Vigtighed, organiseret 
i Overeensstemmelse med de øvrige Stationers, anser jeg det forat 
være det Rigtige, at foretage til Sommeren en Inspectionsreise til 
vort Lands nordlige Egne. 

Det meteorologiske Instituts Bestræbelser har særlig været 
henvendt paa Organisationen af Indsamlingen af Observationer 
fra Havet, udførte paa den norske Handelsflaade. Til dette Øie- . 
med udsendtes et Circulære til Rigets Indrulleringscontorer med 
Anmodning om fra Institutet at modtage og uddele Schemata til 
saadanne Iagttagelser til de Skibsførere, der vilde assistere Insti- 
tutet ved Udførelse deraf. Denne Opfordring blev imødekommet 
paa den beredvilligste Maade. Anvisninger til Udførelse af me- 
teorologiske Iagttagelser paa Havet udarbeidedes og vedføiedes de 
dertil nødvendige Schemata, hvoraf et Antal Exemplarer tilstil- 
ledes de forskjellige Indrulleringscontorer til Uddeling. Det er 
mig en stor Glæde at kunne meddele, at Institutets Opfordring 
(udstedt i Dagbladene) til de norske Sømænd om at yde Bidrag 
til Havets Meteorologi er bleven mødt med den største Velvillie. 
Til flere Byer har det allerede været nodvendigt at sende ny For- 
syning af Schemata, og ved Institutet selv har over 30 Skibscap- 
teiner modtaget Journaler og faaet sine Instrumenter verificerede. 
Det vil formentlig ikke afvige meget fra Virkeligheden, naar An- 
tallet af de Skibscapteiner, som nu føre Institutets meteorologiske 
Journaler, anslaaes til omkring 100. Fra flere Skibscapteiner har 
Institutet allerede modtaget saavel ældre som nyere Journaler, 
og disse Prøver give et meget godt Haab om en rig Høst af Op- 
lysniuger til Havets Meteorologi, samlet paa norske Fartøier. Vort 
Lands Bidrag i denne Retning vil saaledes komme til at sfaa i 
Forhold til dets Flaades Størrelse. 


62 


De paa Telegrafstationerne hver Morgen udførte meteorologi- 
ske Observationer, som meddeles gjennem Telegrafen, samt Vind- 
og Veirobservationer fra Sveriges Kyster og Danmark tilligemed 
den telegrafiske Veirbulletin fra Pariserobservatoriet for den fore- 
gaaende Dag benyttes af Institutet til Constructionen af meteoro- 
logiske Karter, et for hver Dag, gjennem hvilke Veirets Foran- 
dring stadig følges. De norske Observationer reduceres og sam- 
menstilles tilligemed en Oversigt over Dagens Veir og bekjendt- 
gjøres ved Opslag i Porten i Institutets Locale samt i Christiania 
Dagblade. 

De meteorologiske Karter blive senere completterede med de: 
i Shipping & Mercantile Gazette indeholdte Observationer fra de 
britiske Øer, den trykte Pariser- Bulletins Iagttagelser fra saagodt- 
som hele Europa og i den sidste Tid med de i Børsenhalle med- 
delte preussiske Observationer. Herved haves et ypperligt Middel 
til Studiet af det nordlige Europas Meteorologi; det viser sig der- 
ved, af hvilken stor Vigtighed de norske Observationer ere saavel 
i praktisk som i theoretisk Henseende. Om noget Forsøg paa 
Forudsigelsen af den følgende Dags Veir kan der ikke endnu være 
Tale. En let telegrafisk Forbindelse med Skotland og med det 
nordlige Norge ville dertil være uundværlige Betingelser. | 

Den Tid, som vil blive indvundet efter Organisationsarbeider- 
nes Fuldførelse, vil fuldstændig komme til at optages af Arbei- 
derne med Reductionen af det paa Grund af Organisationen ind- 
strømmende Materiale. Institutets Arbeidskraft, der hidtil har 
været særdeles stærkt lagt Beslag paa, vil saaledes i Fremtiden 
neppe være tilstækkelig til at holde alle Arbeider å jour. Herved 


.. er der sat en Grændse for en videregaaende Udvidelse af Institu- 


tets Virksomhed — thi Ophoben af Observationsmateriale, der 
ikke kan komme til Anvendelse inden en rimelig Tid, vil Institu- 
tet principmæssig søge at undgaa. 

Det sidste i Gang satte Observationssystem, der i disse Dage 
tager sin Begyndelse, er Observation af Tordenveir, hvortil Sche- 
mata og Anvisninger netop ere færdige, De ville blive uddelte 
rundt om i Landet til Enhver, som vil yde Institutet sin Tjeneste 

ved at benytte dem til Indførelse af Iagttagelser. 


63 


Institutets Inventariesamling er saavidt fuldstændig, som for 
Tiden behøves. Af Instrumenter er anskaffet flere, dels i Udlan- 
det, dels i Christiania.  Ønskeligt var det til Stationerne at an- 
skaffe fuldkomnere Apparater, end der nu haves, men Pengemid- 
lerne tillade ikke for Tiden de dertil nødvendige Udgifter. Paa 
Grund af de til Institutets Forsyning med Instrumenter medgaaede 
større Udlæg har Bog- og Kartsamlingen ikke kunnet udvides 
synderlig over det, som jeg til samme under min Udenlandsreise 
ifjor erhvervede som Gaver. 

Udgivelsen af de ældre Aargange af Stationsobservationerne, 
som det meteorologiske Institut har overtaget, er nu skredet frem 
saavidt, at 2 Aargange, nemlig for 1863 og 1864, ere trykte. - 
Aargangene 1865 og 1866 blive færdige til Høsten. 


Den 7de Juni. Møde i den philosophisk-historiske Classe. 


Hr. Holmboe holdt folgende Foredrag: 


Om Gravheie, hvori mere end eet Kammer og mere end een 
Urne er funden. 


Som bekjendt støder man i nordiske Gravhøie ikke sjelden 
påa mere end eet Kammer og i samme Kammer mere end een 
Urne. Flere Antiqvarer have kaldet saadanne Gravhøie Æt- 
Hauger eller Familiebegravelser, idet de have meent, at enhver 
saadan tilhørte en enkelt Familie, som deri i Tidernes Løb ind- 
satte Levningerne af Familiens Medlemmer, efterhaanden som de 
vare dode. Jeg troer at kunne meddele en sandsynligere Forkla- .- 
ring over hiint Forhold; men inden jeg skrider dertil, skal jeg, 
for at gjøre Sagen mere anskuelig, meddele en kort Fortegnelse 
over Gravhøie af nysnævnte Art. 

I Aaret 1822 aabnedes i Hafslo Præstegjeld i Bergens Stift 
en Gravhøi, kaldet Skiphaug, hvorom det hos Nicolaysen! he- 

" Norske Fornlevninger S. 459 - 460. Sml. Budstikken V S. 560, hvor en Teg- - 
ning af den findes, og Nordisk Tidsskrift for Oldkyndighed TII S. 253 —54 . 
hvor Høien kaldes Habors Høi. 


64 


der: „Ifølge Christies Optegnelser af 1827 havde den Mand, som 

forestod Udgravningen, givet ham mundtlig følgende Oplysninger. 
I Haugen var der tre Lag Aske over hverandre, og mellem hvert 
Lag fandtes Kul og brændte Been. I Udkanterne af Haugen traf 
man flere store og lange Helle-Kister og i to af dem en heel Deel 
Kirsebærstene. Omtrent i Midten og dybt nede stødte man paa 
en Steenkiste, omtrent en Alen i Fiirkant og 3 Alen høi, med 
tæt sluttende Sidestykker saa nøiagtig hugne, som om de vare 
høvlede. Paa Kistens Laag, der skjod 3—4 Tommer ud over 
Siderne, var paa Underkanten indristet en rosetlignende Forziring. 
I Kisten laa kun en Haandfuld hvidt Askestøv som af brændt Papir.* 

Paa Gaarden Roald i Harhams Præstegjeld i Romsdals Amt 
- fandtes i 1850 i en Gravhøi et Kammer, hvori laae Menneskebeen 
og to Urner, og ved Siden deraf fandtes 7 andre lignende Grav- 
kammere, der ikke bleve undersøgte.: 

Paa Gaarden Indre Arne i Haus Præstegjeld, søndre Bergen- 
huus Amt, lod Directionen for Bergens Museum en stor Gravhøi 
undersøge, hvori fandtes to Gravkammere, eet i Bunden og eet 
høiere op; i hiint fandtes kun fiin Sand med Spor af Kul samt 
et med en Jernnagle forsynet udskaaret Beenstykke og nogle min- 
dre Beenstumper, Fragment af et lidet fireføddet Dyr og en ufor- 
melig Jernklump, der antoges at have været Spidsen af et Sværd. 
I den øvre Hellekiste fandtes en Urne med Aske, og i dens Nær- 
hed nogle Smykker. 

Paa Gaarden Østreim i Etne Præstegjeld, Bergens Stift, skal 
der have været en Gravhøi, ved hvis Bund 21 Gravkammere Op- 
dagedes, foruden et større høiere oppe.3 

Paa Gjedsfjordøen i Næsne Præstegjeld, Nordlands Amt, 
saaes i 1856 mange Gravhøie, af hvilke flere ere aabnede, men 
ikke ganske udgravede. Nogle havde 2-3 parallele Kammere 
ved Siden af hverandre.4 


" Nicolaysen l. c. S. 535. 

? Urda II S. 367 flg. 

> Ibid. ILI S. 99 flg. 

+ Nicolaysen l. c. S. 678—73. 


65 


Paa Gaarden Urnæs i Sogn, Bergens Stift, fandtes i en stor 
Gravhøi mange Begravelser ved Siden af — og i flere 
Etager over hverandre.! 

Paa Gaarden Nedre Skeime i Vanse Priceté geld å i Christians- 
sands Stift fandtes i 1858 flere Gravkainmere i een Hei, og i et 
af Kammerne to Urner.? 

Paa Gaarden Rækkvei Vors Præstegjeld, Bergens Stift, fand- 
tes i en Gravhøi, kaldet Nøstehaugen, 4 Gravkammere, et 8 Alen 
langt og hvert af de øvrige 3 Alen langt.3 

Paa Gaarden Hunstad i Solum Præstegjeld i Thelemarken 
fandtes i en Aar 1781 aabnet Gravhøi i Gravkammeret fire Urner 
med brændte Been og Aske m. m., samt høiere oppe, 1 Alen 
under Toppen, en Steen med 11 Runebogstaver.* 

. Paa Holmegaard i Holme Præstegjeld i Christianssands Stift 
fandtes i Aaret 1860 i en Gravhøis usædvanligt store Kammer 5 
Leerurner.? 

Paa Gaarden Øvre Roinesdali Qvinnesdal Præstegjeld, Chri- 
stianssands Stift, fandtes i en Gravhoi to jævnsides liggende Kam- 
mere af Steenheller.6 

Paa Gaarden Napstad i Hammer Prae Bergens Stift, 
fandtes i en Gravhøi flere Steenkister, som dog ikke bleve nær- 
mere undersøgte.? 

Paa Gaarden Sætrang i Norderhovs Præstegjeld paa Ringe- 
rige aabnedes i 1834 en Gravhøi, hvori var to tømrede Gravkam- 
mere, det ene trekantet, det andet rhomboidisk. I det første 
fundtes flere Brudstykker af Træspand og af flere Leerurner samt 
en Glasurne. I det andet fandtes mange kostbare Sager af Guld 
og Sølv m. m.? 

4 Orda I S. 35. 

Nicolaysen l. c. S. 280. 783. 
Ibid. S. 387. 813. 
Nicolaysen l. c. S. 211. 
Jbid. S. 271. 

* Ibid. S. 285. 

Urda III S. 77. 


> 


~ 


* Fundet er beskrevet og de fundne Sager afbildede i Annal. f. nord. Oldk. 1836—37 ze & 


f 


5. 142 flg. 
.. Vidensk.-Selsk. Forh. 1867. 5 


66 


I en Gravhøi, kaldet Gulshaug, i Hafslo Præstegjeld fand- 
tes en i fire Kammere afdeelt Gravkjelder, og i ethvert af dem 
var en Urne med Aske og nogle udbrændte (sic) Been.! 

Om Gravhøie i Hjøring Amt, Norre-Jylland, heder det: ,,Un- 
dertiden gaves fire eller flere Afdelinger eller Gravsteder i een 
Hoi, omtrent een Alen i Qvadrat, hvis Sider bestode af opreiste 
flade Stene.*? 

Vargas Bedemar har beskrevet nogle mærkelige Gravhøie 
paa Vors i Bergens Stift (Budstikken, 7de Aarg. Sp. 405 flg.), 
hvilke findes paa Gaarden Mo i Vinje Sogn og Houge i Opheim 
Sogn eg Hougen paa Houge skal efter hans, men, som man 
siger, ikke paalidelige Beskrivelse have indesluttet 5 forskjellige 
Gravkammere, som forenede sig imod Vest ved deres yderste 
Ender i Skikkelse af en Vifte(!)*3 

Paa Gaarden Brekke i Vigs Præstegjeld, nordre Bergenhuus 
"Amt, fandtes i Aaret 1833 i en Høis Gravkammer 6 Leerurner, 
fyldte med Aske og brændte Been, hensatte i to Rader.* 

Den Forklaring, at saadanne Høie skulle være Æt-Høie, lader * 
sig nok høre, hvor Talen er om Anbringelse af Gravurner eller 
Lig nogle Fod under Grønsværet i allerede existerende Høie; men 
den bliver usandsynlig, naar den anvendes paa flere Gravkamre 
i store. Heies Centrum og ved deres Bund. Det er ikke tænke- 
ligt, at man, efterat Høien med store Bekostninger er bleven fuld- 
ført, igjen skulde have aabnet den til Bunden for at faae en ny 
Urne indsat, og hvor der, som undertiden er Tilfældet, i nogen 
"Afstand under Grønsværet findes et Kullag jævnt udbredt over. 
Høien, og dette ved Undersøgelsen findes umolesteret, er det 
— klart, at Høien ikke har været aabnet siden dens Opførelse. Jeg 
troer, man vil komme Sandheden nærmere ved at søge Analogier 
fra de med de nordiske Gravhøie i mange Henseender overeens- | 
stemmende buddhistiske Reliquiemonumenter, kaldede Stupa, Tope 

! Nord. Tidsskr. f. Oldk. HII S. 253. 
* Ant. Annaler III S. 31 
3 Urda II S. 103. 


did FLG 


67 

eller Dagoba i Asien. I disse finder man nemlig, ligesom i de 
nordiske, ofte flere Gravkammere i samme Monument, og ligeledes 
ofte flere Urner i samme Kammer. 

Inden jeg anfører Exempler herpaa, maa jeg bemærke, at de 
"østerlandske Gravmonumenter, som her benyttes til Sammenlig- 
ning med de nordiske, i Afghanistan og det nordlige Indien ere - 
af to Arter, nemlig Toper eller Pragtmonumenter og Tamuli eller 
Gravminder i mere egentlig Betydning. I de anførte Egne har 
den simple af Jord eller Stene opkastede Gravhøi allerede i Old- 
tiden lidt efter lidt udviklet sig til et Pragtmonument, idet man 
deels opførte den af brændte Muurstene, deels bedækkede den 
med flade Stene og disse igjen med et Cementlag, som blev po- 
leret, deels forøgede Monumentets Størrelse til et Omfang af 2—300 
Fod og en Høide af 60—80 Fod (ja paa Ceylon endog indtil 400 
Fod). Det var dog kun Toperne, som naaede saadan Størrelse, 
medens Tamuli stedse lode sig nøie med meget beskednere Di- 
mensioner. Disse bestaae derhos af halvkugleformede Kupler, der 
hvile paa en oftest fiirkantet Plateform; hvorimod Topernes Kup- 
ler hvile paa et lavt cylindrisk Fodstykke (undertiden ikke mere 
end 2-3 Fod høit), der jævnlig er forziret med en Rad af fiir- - 
kantede eller bueformede Nicher. Ovenom dette Fodstykke gaaer 


en fremragende List, og derover hæver sig Kuppelen, ikke halv- — 


kugleformig, men kegleformig, og oventil deels afrundet, deels 
fladt afskaaren. I det Indre skjelne disse Monumenter sig der- 
ved, at Topernes Gravkammere kun indeholde smaae Portioner 
af brændte Been eller Aske, ofte i Forening med kostbare Sager, 
Sausom Mynter, Smykker af Guld, Sølv, Ædelstene, Perler m. m., — 
hvorimod Tumuli i sine Gravkammere opbevare store Qrantiteter 
af brændte Been og Aske, men sjelden andre Sager. Toperne | 
E bleve opførte til Minde om Helgener og mægtige Fyrster og ere. 
EI Buddhister ne betragtede som Helligdomme, ved hvilke de for- d: 
rettede sin Andagt, og om hvilke de grupperede sine ringere x 
Gravminder paa tre Sider, mod Nord, Vest og Syd, aldrig mod 
Ost, der af Inderne, som af de gamle Hebræere, ansaaes for den : 
enis Himmelegn, udmærket ved Solens Opgang. x 


ES 


68 


- Berettigelsen til at sammenligne to Arter af asiatiske Monu- 
menter med de nordiske Gravhøie kan maaskee ved første Øie- 
kast synes tvivlsom. Men naar man sammenligner de nordiske 
Gravhøie indbyrdes, finder man ogsaa hos dem adskillige Egen- 
heder, hvorved de vise sig indbyrdes forskjellige, og deriblandt 
just saadanne, som danne Skjelnemærkerne mellem Toper og 
Tamuli i Asien. Ligesom nemlig Toperne ved et lavt cylindrisk 
Fodstykke skjelnes fra Tamuli, saaledes have de anseligste Grav- 
høie i Norden (jeg sigter nærmest til den saakaldte Jernalders) 
et lavt cylindrisk Fodstykke, af nogle Archæologer kaldet Fod- 
kjede, dannet af flade Stene, tildeels af blanke Heller." Ligesom 
man derhos i de indiske Toper kun finder en ubetydelig Reliquie, 
saasom en Tand eller en Beenstump, ja undertiden slet ingen, 
saaledes har man i nogle Gravhøie ogsaa blot fundet ringe Been- 
«stumper * og undertiden ingen Reliquie.3 I sidste Tilfælde er det 


sandsynligere, at Reliquiens Ubetydelighed har undgaaet Rand- 


sagernes Opmærksomhed, end at Monumentet skulde have været 


. et Kenotaph, som nogle Archæologer have meent. Indiske 9g 


chinesiske Skribenter omtale endog pragtfulde Monumenter, som 
ere opførte over et enkelt Haar af Buddha eller en anden Helgen. 
At man ogsaa i Norden har opført Monumenter over enkelte Dele 
af en høiagtet Afdøds Levninger, beviser Beretningen om Delin- 
gen af Halfdan Svartes Lig mellem fire Fylker, der hver især op- 
førte en Gravhøi over den Part, som blev dets Eiendom, aldeles 


som i Indien. Den sidste Buddhas Lig blev deelt mellem otte 


! Urda I S. 101; II S. 152. 153. 196; III S. 49. 102. Paa sidstnævnte Sted —- 3 


siges om en stor Gravhøi i Lysters Præstegjeld, Bergens Stift: ,Den udmærkede 


sig ved en zirlig Steensætning eller Fodkjede rundtom af smukke flade Stene.” 


Ogsaa i Nordtydskland har man bemærket, at de større Gravhøie have lig- 
nende Fodkjeder. Klemm, Handbuch der germanischen Archæologie S. 121—122. M 
Ved Toperne i Central-Indien ere de cylindriske Fodstykker glatte, ligesom i x 
Norden, og Forholdet mellem deres og Kuplernes Høide er omtrent det samme — — 

. der som her. Mange Fodkjeder ere ikke høiere end 2 Fod, og adskillige lavere. | Å 


Cunningham, The Bhilsa Topes p. 334. 337. 
2 Urda I S. 178. 291. 
3 Ibid. S. 139. 147. 


69 


rivaliserende Communer, der hver især opførte en Tope over den 
Part, som faldt i dens Lod. Det er derhos høist sandsynligt, at 
man i Norden sædvanligviis ikke nedlagde den hele Masse af de 
Afdødes brændte Been i Urner og Gravkamniere. Urnerne ere 
nemlig for den største Deel for smaae til at kunne rumme en saa- 
dan Masse. De ere ofte befundne at være mindre end 5 Tommer 
i Gjennemsnit og ligesaa i Høide, ja undertiden ei over 3 Tom- 
mer i hver Dimension." Man synes derfor at have nedlagt en 
Deel af de brændte Been paa et andet Sted, rimeligviis paa det 
Sted, hvor Liget blev brændt, hvilket vel undertiden skede, hvor 
senere Høien blev opført, — noget, som man dog sjelden skal 
have. fundet Spor til, — men vel oftest paa et andet Sted, ofte 
formeentlig paa de Steder, hvor man antræffer steenlagte Cirkler, 
Triangler og Rectangler eller runde Pladse omgivne af en Rad 


opreiste Stene. Nogle saadanne Pladse ere nemlig undersøgte, og ` 


man har der fundet Urner med brændte Been.” Ved at antage 

min Hypothese kan man ogsaa forklare sig den Omstændighed, 

at man i Gravhøiene paa adskillige Steder udenfor Gravkammerne 
har fundet Stumper af brændte Beeu. Disse kunne nemlig under 

Høiens Opførelse være indlagte af Fattige, deels i Urner, som ved 

Jordens Tryk ere gaaede i Stykker, deels vel endog uden Urne. 

" Endvidere kan hertil føies, at flere nordiske Gravhøie have en 

conisk Form? ligesom Toperne. Hvorvidt Skjelnemærker som de 

anførte kunne lede til at inddele de nordiske Gravhøieito Arter, 
maa jeg lade staae hen. Men jeg mener, at det Anførte er til- 

Strækkeligt til at begrunde Berettigelsen til at drage begge de 

indiske Arter af Gravmonumenter ind i Sammenligningen med 

Gravhøiene i Norden. 

Exempler paa flere Gravkammere i samme Monument og paa 
flere Urner i samme Gravkammer ere for Asiens Vedkommende 
. følgende: 

! Se Fortegnelsen over Gravurnerne i Bergens Museum — Urda II S. 1 flg. — 
samt Beskrivelse over talrige Gravfund i Annal. f. nord. Oldk. og i Antiqvarisk 
Tidsskrift. 

-* Holmberg, Bohus- Lens perler III S. 228. 

* Urda I S. 299; II S. 14. 


! 70 

I Topen No.5 ved Bímaráu, kaldet Jani Tope, i Afghanistán, 
forefandt Honigberger nede ved Bunden tre Kammere, dannede 
som sædvanlig af fiirkantede Steenheller, og i ethvert af dem en 

Urne af Steatit, med fladt forziret Laag. I en af dem laae for- 
uden Jord, Aske og adskillige Smykker, en Æske af Træbark og 

omtrent 30 Kobbermynter. Senere bleve i samme Monument af 

Forskjellige tre andre Kammere fundne, hvis Indhold angaves at 
have været af samme Beskaffenhed, som nys anførte, hvorved er 
at mærke, at Kobbermynternes Antal i hvert Kammer opgaves 
til at være 30 eller 31.+ 

Ved Manikyala, en Landsby i Pendshab, omtrent 5 geogr. 
Mile i Vest fra Indus, lod General Ventura i Aaret 1830 gjennem- 

. bryde en stor, 80 Fod hoi Tope fra Toppen af midt igjennem 

- lige til Bunden. Man stødte der paa flere Celler i forskjellig Af- 

stand over hverandre. I den nederste fandtes de betydeligste 
` Sager, Vaser af Kobber, Sølv og Guld, Mynter af de samme Me- 

Et taller m. m. I nogle af de høiere liggende vare kun faa Kobber- 
mynter henlagte.? 

: I en Tope ved Gudára i Afghanistán fandt et lignende For- 
hold Sted, da der foruden det kubiske Kammer nederst, hvori en 
Solvdaase og en Gulddaase, i hvilken laae et Beenfragment, nogen 
Salve, et Par Perler og et Stykke Perlemoder, tillige i forskjellig 
Afstand ovenover Kammeret fandtes 6 andre, deels cylindriske, deels 
sphæriske, som hosstaaende Afbildning af Gjennemsnittet viser: 


3 Ariana antiqua p. 76. 


103 mid p. 34 fg. 


11 ; 

I de øvre Kammere fandtes Intet uden fiin Jord, hvori dog 
lettelig smaae Beenfragmenter kunne have skjult sig.! 

I en Tumulus ved Passani i samme Egn fandtes i det fiirkan- 
tede Kammer kun et Fugleneb, og noget høiere oppe i Monu- 
mentet en ægformet Marmorsteen just lige i Centret, og endnu 
høiere op nogle Mynter.? 

I en Tope ved Chahår Bagh i samme Egn var ved Bunden 
som sædvanlig et fiirkantet Kammer, hvori dog ingen Reliquie 
fandtes, men henimod Toppen laa en stor stinkende fidtagtig 
Masse, som Masson formodede var Levning af en den'Afdøde til- - 
hørende Slave, der kan være offret under Monumentets Opforelse.? 

I en Tope ved Hidda i samme Land fandtes en lignende 
Masse høit oppe i Monumentet, ved hvis Bund var et Kammer 
med mange Kostbarheder i.4 

Ved Satdhára i Central.Indien fandtes i en Topes Gravkam- 
mer to rode Leerkrukker, af Form som Bikuber, hvælvede over 
andre Kar, som indesluttede Reliquier.? 

Ved Sanchi i samme Egn fandtes i en Topes Gravkammer 
et Steenskriin, 11^ langt og 91" bredt og heit, og i dette stode 
4 smaae Daaser af spettet Steatit (en Steenart, som ligner Kleber- 
steen). I disse laae Stumper af brændte Been, og paa enhver 
Daase vare de Mænds Navne skrevne, hvis Reliqvier deri opbe- 
varedes. De to havde hver tre Navne, og de andre to hver to 
Navne, saa at i det Hele ti udmærkede Mænds Reliqvier der vare 
-opbevarede.6 

I en anden Tope sammesteds stode i Gravkammeret to Been: 
skriin, 1'5' i hver Dimension, hvert med sin Indskrift, indehol- 
dende Helgenens Navn og mindre Daaser med Beenfragmenter 
Og andre Smaating.7 
l- Ariana antiqua p. 87. 
(* Pid. p. 95. 


Cunningham, The Bhilsa Topes p. 325. 
bid. p. 226: fly. 
:7 id. p. 297 Jlg. 


^ 


12 


I en nærliggende Tope (No. 2 ved Sonári) indeholdt Grav- 
kammeret en stor Steenvase, hvori 5 Reliquiedaaser med Ved- 
kommendes paaskrevne Navne.! 

En Tope (No. Mus ed Bojpur i samme Egu havde to Grav- 
kammere.? 

Et væsentligt Bidrag til at forklare Forekomsten af flere Per- 
soners Reliquier i eet og samme Monument indeholdes i Øen 
Ceylons gamle Kongesaga, kaldet Mahavanso eller Stor-ZEtten, i 
hvilken findes en detailleret Beskrivelse over Opførelsen af de 
største Monumenter af den Art. Denne indeholder ikke blot Vei- 
ledning til Forklaring af, at forskjellige Menneskers Levninger ere 
indsatte i samme Monument, men er ogsaa i andre Henseender 
interessant og belærende. Vel skriver den sig fra Sagntiden, og 
enkelte Overdrivelser, f. Ex. med Hensyn til den Mængde Guld, 
som siges anvendt, kunne finde Sted; men der er Grund til at 
antage, at den ialt Væsentligt er sandfærdig. Monumentet staaer 
der den Dag i Dag, og Beretningen er nedskreven i det Seneste 
i det 4de Aarhundrede efter Christus, da Buddhismen paa Ceylon 
var i høieste Flor, hvorfor det ikke er tænkeligt, at deri Beskri- 
velsen kan være anført nogetsomhelst, der var uovereensstem- 
mende med buddhistiske Anskuelser og Skikke. 

Beskrivelse over Grundlæggelsen og Indvielsen af 
Maha-Thupa (ordret oversat: Stor-Haugen) i Ceylons gamle 
Hovedstad, Anuradhapura.3 


Radja Devananpriya, som begyndte sin Regjering over Cey- 


lon i Aaret 240 f. Chr. Fødsel, ønskede at opføre en Tope paa 


et ved Buddhas Underviisning helliget Sted; men advaret af den - 
hellige Mahendra om, at dette store Værk var forbeholdt Duttha- 
gamani,? lod han sig noie med at opreise en Steenstotte med en 
Indskrift, der omtalte hans Ønske. ; 

! Cunningham, The Bilsa Topes, p. 316. 
* Ibid. p. 340. 
The Mahavanso, with Translation by G. Tunnour Vol. I chap. 29 seqv. 
Tidsregningen reduceret. 
Dutthagamani er Pali-Udtale for Sanskrit Duschthagamani. Forbes 
- skriver Dootoogaimoonoo. 


73 


Dutthagamani, der regjerede over Ceylon i Aarene 161 til 
137 f. Chr. Fødsel, tog denne Støtte bort, forend han lagde Grund- 
volden for Mahathupa. : 

Grundvolden blev .dannet af runde Stene (formeentlig util. 
hugne Stene), som bleve nedtraadte af Elephanter. Ovenpaa 
disse lagdes Lag af fiint Leer, Teglsteen, Cement, Kuruvindaste- 
ne(?), Jernplader, guddommelig Rogelse (bragt af Sramanerne fra 
Hemavanta, Sneeregionen), Phalika-Stene (Steatit), simple Stene, 
Kobberplader, indlagte i en Art Gummi, der var opløst i Melken 
af smaae rode Cocosnødder, og Sølvplader, fæstede med Purpur 
- 1 Sesamolie.' 

»Nedleggelsen af Grundstenen foregik med stor Høitidelighed. 
»Ærværdige!* sagde Kongen, „imorgen vil jeg legge Fest-Tegl- 
stenen til den store Tehaitya, lad alle Broderskaber samle sig 
der!“ og han bekjendtgjorde endvidere > „Lad mit hele Folk ind- 
finde sig med Offere for Buddha og med Blomsterkrandse.% Veien, 
som førte fra Staden til Topens Plads, var decoreret, og paa den 
bestemte Morgen, ved fuld Maane, drog Kongen derhen, ledsaget 
af sine Ministre og af Tropper i tusindviis, samt af dandsende og 
syngende (vinder. Ved Ankomsten derhen skjænkede han et 
hundrede og otte Klædninger, hvilke bleve nedlagte midt paa og 
rundt om den valgte Plads. 

Ceremonien blev bivaanet af mangfoldige Bhikschu'er (Munke) 
fra Indiens fornemste Klostere, fra Radjagriha og Vaisali, fra Be- 
nares, Saravasti og Kosambi, fra Udjain og fra Vindyas Vildnis- 
Ser, fra Kaschmir og fra Aksadda (Alexandria), Hovedstaden i 
Youa (det græske Rige i Kabul)? Kongen, omgiven af Bhik- 
schu'erne, traadte ind paa den hellige Plads, og i det han ærbø- 
digen bukkede for dem, overleverede han et Offer af Blomster- 
krandse. Efter derpaa at have gaaet tre Gange omkring Pladsen, 
stillede han sig i Midten, og med en blank poleret Sølvpasser, — 
med Guldspidser, beskrev hån en Cirkel for det nedre Lag af 
. Teglstene. Derpaa satte han i Centrum otte Vaser af Guld og 
' Mahavanso p. 165 og 174. 
* Ibid. p. 172. 


74 


otte af Sølv, og lagde i Kreds om dem otte Tegistene (d. e. Pla- 
der i Form af Teglstene) af Guld og otte af Sølv. Rundt om 
hver Steen lagde han et hundrede og otte Stykker Klæde, og 
. rundt om det Hele satte han et hundrede og otte nye Leerkar. 
Saa tog hanjop den østlige Teglsteen og nedlagde den i et vel- 
lugtende Cement, dannet af de Jasminblomster, som vare offrede 
paa den hellige Plads. Paa samme Maade nedlagde syv Stats- 
ministre de øvrige syv Teglstene. Derpaa bukkede Kongen for 
de forsamlede Bhikschu'er og offrede atter ved de fire Sider af 
Pladsen, og begivende sig til det nordøstlige Punct, bukkede han 
med Ærbødighed for Sthaviraen (den Ældste) Priadansi, som 
strax begyndte at synge Jaga mangala eller Glædeshymnen, som 
- Qakja sang, da han naaede Buddhastanden. 
— — Murerne bleve samlede ved Trommeslag, og Kongen spurgte 
— Bygmesteren: »I hvilken Skikkelse foreslaaer du at bygge Tchai- 
tya'en?* Bygmesteren tog da lidt Vand i sin Haand, slog det ud 
iet Guldkar, fuldt af Vand, og i det han pegede paa de halv. 
— kugleformige Blærer, som et Øieblik viste sig paa Overfladen, 
.. sagde han: „I denne Skikkelse vil jeg bygge den.*! 
| Reliquie-Kammeret blev bygget afsex Steenplader. Een blev 

lagt flad, fire bleve satte som Siderne af en Kiste, og den sjette 
(som var Laaget) blev lagti østlig Retning.? I Kammerets Midte 
var nedsat et gyldent Bodhi-Træ, og rundt om samme gyldne 
| Billeder af Buddha. Forskjellige Scener af Buddhas Levnet vare 
malede paa Væggene i Kammeret, der var oplyst ved Rader af 
Lamper, som næredes ved vellugtede Olie. 
| Om Aftenen paa Fuldmaanesdagen kjørte Kong Dutthagamani 
i en af fire hvide Heste dragen Vogn, med den gyldne Reliqvie- 
æske paa sit Hoved og med Hersker-Parasollen over sig, hen til 
Topen. I Spidsen for Processionen gik Stadselephanten Kan- 
dula fuldstændig opsadlet, og Vognen var omgiven af Mænd og 


- Paa Grund af denne Beretning have Flere antaget, at Topen oprindelig har til 
Forbillede en Vandblære for at betegne Menneskelivets og alle Tings Ubestat- 
.. dighed. Prof. Wilson (i Ariana ant.) erklærer sig herimod. 

Mr * Mahavanso » H9 


X 


(ipu END Er Uu e 


75 


Qvinder, som bare Vaser, Blomsterkurve, Fakler og Flag. Ele- 
phanter, Heste og Vogne fulgte i Procession; og Lyden af alle 
Slags vocal og instrumental Musik var saa stærk, at Jorden syntes 
at revne. 

Ved Ankomsten til Topen modtog Kongen Reliqvierne af den 
øverste Sthaoira og lagde dem ned i den gyldne Æske. Derpaa 


- satte han Æsken paa en Throne, bragte sine Offere til Reliqvi- 


erne, bukkede sig med Ærefrygt og blev staaende med opløftede . 
sammenlagte Hænder i tilbedende Stilling. Nu indviede han sin 


- Hersker-Parasol (d. e. den kongelige Tchatta) til Reliqvierne og 


udraabte med Fryd: ,Tre Gange vier jeg mit Kongerige til Ver- 
dens Forløser, den guddommelige Lærer, Bæreren af den tredob- 
belte Parasol, den himmelske Hærs Parasol, de Dødeliges Parasol 
og den evige Frigjørelses Parasol.* 

Derpaa satte Kongen Reliqvie-Æsken paa sit Hoved, bragte 


flere Offere, og gik, omgiven af Bhikschu'erne tre Gange omkring 
" Topen; og efterat være stegen op paa den østre Side, steg han 


ned i Reliqviekammeret. Paa alle Sider stode Arhanterne 


. (høje Geistlige) med oploftede sammenlagte Hænder i tilbedende 


Stilling, medens Kongen hensatte Reliqvie-Æsken paa det gyldne 


— Alter. Derpaa bragte han som Offer alle de kongelige Prydelser, 


han havde paa, og beklædte for syv Dage Reliqvierne med Sou- 


- Verainitet over Lanka (Ceylon). Ministrene og alle de øvrige TIE 


stedeværende offrede ligeledes de Prydelser, de havde paa." Lov- 
sange bleve sungne den hele Nat af Bhikschu'erne, Laaget over. 
Reliqviekammeret blev lagt paa af to Sramana'er, og Reliqviernes. 
Skrinlæggelse var fuldført. ` : 
— Derefter bleve Tusinder af Reliqvier af Folket nedlagte oven- 
over Reliqviekammeret, og Domen blev afsluttet med en firkantet 


m Top. Ved denne Tid, da alene Tchatta'en (Parasollen) og Ce 
 menibelægningen stode tilbage at fuldføre, blev Kongen syg og. 


' Efter Slaget ved Braavalla lod Sigurd Ring sin Modstander Harald Hildetands ^ 

Lig hoitideligen begrave, lagde sin prægtige Sadel ind i Gravkammeret og bød 
sit Folge at kaste Ringe og Vaaben ind i Gravhøien, førend den blev lukket. 
o Saxo Gramm. p. 157. Steph. 391. Mall. 


76 z 


befalede sin Broder, Tissa, at fuldende Topen. Da Kongen var 
Døden nær, lod Tissa i Hast hele Topen bedække med hvidt 
Klæde,! som blev syet sammen, og en Parasol af Klæde paa en 
Bambusstang reise paa dens Top, og meldte saa Kongen, at To- 
pen var færdig.. Den døende Monarch blev bragt hen til det hel- 
lige Sted og lagt paa et Tæppe lige for den søndre Indgang, hvor 
han, efter med Fryd at have beskuet Topen, opgav Aanden. 
Spiret, Domens Rapping og det omgivende Hegn bleve fuldførte 
af hans Broder Saddatissa, som blev hans Eftermand paa Cey- 
lons Throne.“ 

Uagtet der i denne Beskrivelse vistnok forekommer en Deel 
orientalsk Overdrivelse, er der dog al Grund til at holde de væ- 
sentligste Træk for sande, saasom at Kongen med festlig Høitide- 


lighed har lagt Grundstenen, skjænket den gyldne Reliqvieæske 
og flere Kostbarheder, at flere af de Tilstedeværende ligeledes 


have offret en Deel Prydelser, og at Folket senere under Opførel- 
sen har indlagt Levninger af sine kjære Afdøde. 


de MO Er. 


4 
ku BRE A. 


Jeg maa nu henlede Opmærksomheden paa den Omstændig- 


hed, at Tusinder af Reliqvier bleve af Folket nedlagte 


ovenover Reliqviekammeret. Man kan heraf slutte, at det | 


har været Skik, at de Konger og Rigmænd, som lode hine stor- 
artede Monumenter opfere, tillode Mindreformuende i samme at 
indsætte Reliqvier af deres hedengangne Slægtninge.? Thi kun 
under denne Forudsætning kunde Tusinder af Folk fra alle Lan- 
dets Egne have været belavede paa at faae sine afdode Kjæres 
Reliqvier bisatte ovenpaa det lukkede Gravkammer, hvorover 
Bygværket strax blev fortsat. 


' Toperne vare i Regelen belagte med et hvidt Cement, kaldet Tchunam, der 


blev dannet ved at blande Kalk med Saften af Cocosnodder og den klæbrige- 


Saft af en Frugt, der voxer paa et Træ, som de Indfedte kalde Paragoha. 
Dette Præparat er aldeles hvidt, modtager en Politur som Marmor og er over- 


ordentlig varigt. Saaledes paa Ceylon. Forbes I p. 222. I Omegnen af Ma- - 


dras bruges i Almindelighed Kalk af Muslingskaller, der males saa fiin som mu- 
ligt og soldes mange Gange, hvorefter den med JEggehvide dannes til en Dcig. 
Rev. W. Arthur, Mission to the Mysore p. 132. 


^ som om det faldt af sig selv. 


Her er ikke engang Tale om nogen meddeelt Tilladelse; men Benda lyder, 5 


47 


Saaledes kan man forklare sig Forekomsten af Reliqvier i 
forskjellige Høider i eet og samme Monument, som f. Ex. ved 
Manikyala. Paa lignende Maade tør man vel ogsaa forklare sig 
Antræffelsen af flere Gravkammere i samme Hoi i det skandina- 
viske Norden. Naar Vedkommende havde Reliqvierne ved Haan- 
den, medens Monumentet var under Opførelse, ere de rimeligviis 
blevne indsatte efterhaanden, som Arbeidet skred frem. Hvor 
der findes flere Gravkammere ved Siden af hverandre i Bunden. 
af Monumentet, kan man tænke sig, at enten Bygherren har havt 
Reliqvier af flere Frænder, for hvilke han har foranstaltet sær- 
skilte Kammere, eller at flere Familier have slaaet sig sammen 
for at dække Omkostningerne, og i saa Fald havt lige Ret til 
den fornemste Plads i Monumentets Bund.! Saaledes bor man 
formeentlig ogsaa forklare sig flere Urners Opstilling i eet og 
samme Gravkammer, naar der er Been i mere end den ene, hvor- 
imod Urner uden Been kunne have: indeholdt Levnetsmidler for 
den Afdøde. 

Da der ikke kan vides nogen Ulempe ved i nogen Tid at 
opbevare en Urne med brændte Been, er intet iveien for at an- 
tage, at saadanne ikke strax ere nedsatte i Jorden, men at de i 
nogen Tid ere blevne opbevarede i de Efterladtes Huse for at 
oppebie Leiligheden til, enten uden Bekostning eller ved at deel- 
lage med Andre i Bekostningen, at faae dem indsatte i et stort 
Monument, naar der øinedes Udsigt til, at et TERME om ikke 
lang Tid vilde blive opført. 

; I ældre Tid, da man endnu vedblev med den Skik at 
opføre Pragtmonumenter over hoitagtede Mænds Levninger, 
maatte disse i temmelig lang Tid opbevares, medens vidtløftige 
! Paa enkelte Steder har man vistnok bemærket, at en Gravhøi er opført ovenpaa 
en ældre, ligesom det ogsaa berettes, at enkelte Toper ere blevne forøgede ved 

senere Overbygning (Mémoires de Hiouen-thsang I p. 427. Annal. f. nord. Old- . 

kyndighed 1858 S. 213. 215); men dette horer til de sjeldnere Undtagelser. I 

Rusland har man fundet, at enkelte Gange to Gravhoie ere opførte i hinandens 

umiddelbare Nærhed og ved Paafyldning af Jord ere omdannede til een eneste - 


større. Antiqu. Tidsskr. 1852—1854 S. 359. Lignende Construction i det & 


er, saavidt mig bekjendt, ikke bemærket. 


48 

Forberedelser og meget Arbeide maatte gjøres, indtil man kom til 
at construere den Celle, hvori Levningerne skulde bisættes. At 
man endog brugte at bære Been af sine afdøde Frænder hos sig, 
sees af den buddhistiske Pilegrims, Chineseren Hiouen-thsangs 
Levnetsbeskrivelse. Det heder om de store Besværligheder, han 
var udsat for: ,,Dersom Hiouen-thsang ikke i alle Menneskers 
Interesse var .dragen hen for at søge den uovertræffelige Lov, 
skulde han vel da have reist i saadanne Lande, bærende med sig 

sine Frænders Been?“ 1 
len indisk Eventyrsamling forekommer Fortælling om en 
taabelig Mand, der havde en smuk Kone, som han holdt meget 
af, men som ikke gjorde noget af ham. Hun benyttede en Lei- 
lighed til at flygte med en anden Mand, efterat have formaaet en 
gammel Kone til at lægge et Lig i hendes Seng og at indbilde 
hendes Mand, at det var hans Kone, som der laa Lig. Manden 
troede det 'og var i nogen Tid utrøstelig. Derpaa lod han Liget . | 
lægge paa et Baal, hvorpaa han god Olie, brændte det og opsam- —— 
lede Asken og lagde den i en Pose, som han Dag og Nat bar . 
ved sit Hjerte.? : 
Sirr3 beretter saaledes om Buddhisterne paa Ceylon, at de, 
naar Liget af en Præst er brændt, sætte Grene om Braudstedet 
for at betegne det som helligt, og at syv Dage derefter en Præst 
og den Hedengangnes Slægtninge gaae derhen og opsamle Asken, 
som de euten nedgrave paa Stedet eller nedlægge i en Leerurne 
og tage med sig i den Hensigt at nedsætte den nær ved en Wi- 
hara (et helligt Monument) eller at begrave den paa den Afdødes 
Eiendom. xe 

Det er nu mange Aarhundreder, siden der blandt Buddhisterne 

var Anledning til at anbringe Reliqvier indeni en Dagoba eller 
Tope, eftersom ingen saadan er bleven opført i en lang Række 
af Aarhundreder. — Attraaen efter at faae Reliqvierne i Berorelse 


Histoire de la vie de Hiouen-thsang p 69 
2 Les Afadánas, contes. et apologues Indiens, trad. par M. Stan. Julien I p. 152 sqv. 
3 Ceylon and the Cingalese II p. 196. : 


"EU ME. 
i 


79 


med Helligdomme har derfor maattet lade sig ugie med Anbrin- 
gelse af dem i Nærheden af saadanne. | 

At Opbevaring af Afdødes Levninger til Bisættelse ved en | stor 
fælleds Ligfærdsfest endnu er i Brug blandt Buddhister, erfares 
af: Four Years in Burmah by W. H. Marshall, London 
14860; 2 Voll. I Vol. II p. 2 og følgende g 
Skildring af en Ligfærdsfest i Birma, hvorved han var tilstede. 
Den lyder i Udtog saaledes: 

Naar i Birma Præster (Poonghees)! døe, blive deres Legemer 
balsamerede og opbevarede i Honning indtil den store Ligfærds- 
fest (Doon Pooay eller Poonghee Pyan), der aarlig feires omtrent 
i October Maaned. Den holdes paa en Slette østenfor Ranghoou 
ved Foden af Pagoda-Høien, fra hvis Skraaning Tusinder af Til- 
skuere see til. Ved den Fest, som M. bivaanede, bleve 6 eller 7 
Præsters Legemert brændte. Ethvert Districts Indvaanere bekoste 
" Ceremonierne for den hos dem afdøde Præst. Dagen før Festen 
gaae Processioner med Musikanter og prægtigt pyntede syngende 
og dandsende Qvinder i Spidsen, særskilte for hver af de Com- 
muner, som have en afdød Præst at vise den sidste Ære, omkring 
og føre udstoppede Figurer, forestillende forskjellige Dyr, saasom 
Elephanter, Tigere; Heste, Drager o. s. v., med sig paa plumpe 
Vogne. Paa Festdagen saaes en Mængde Borde med Forfrisk- 
ninger tilsalgs opstillede paa Pladsen. Enhver Præsts Lig, belagt 
med Guldfolium og nedlagt i en forgyldt Kiste, blev kjørt frem i 
en Stadsvogn og henstillet under et Skur eller en Pavillon (a shed), 
"prydet med flere Spiir, der vare forgyldte, glimrende malede og - 
behængte med Flag og Baand. - Enhver Vogn blev ledsaget af do 


giver han en udførlig 


Musikehor og et Sangerchor samt en Bajas (a buffoon), hvis For- 


retning var ved allehaande Vittigheder at bringe Folkeskaren til 


at lee. Under enhver Vogn var samlet en Hob brændbare Sager. 
. Da Forberedelserne vare tilende, spillede Musiken op forskjellige — 


. Melodier ved de forskjellige Pavilloner, med rivaliserende Styrke. Å 
Ligeoverfor hver Pavillon opstilledes nysnævnte Vogne med stop- 


! Ved Anførselen af de birmanske Benævnelser beholdes her den sk Skrive- Å 


80 


. pede Figurer, til hvis Axler vare fæstede 6 å 10 Fod lange Træ- 
rør, fyldte med Fyrværkeri. Hver Commune havde leveret en 
stor Trækanon, 15 Fod lang og 9 Tommer i indre Diameter, lige- 


— ledes fyldt indtil Mundingen med Fyrværkeri og liggende paa en 


Vogn. Ved Siderne vare Figurer, forestillende bevæbnede Mænd, 
opstillede. Efterhaanden foregik Affyringen, idet man sigtede 
paa de brændbare Sager under Ligkisterne. Den Commune, som 
paa denne Maade faaer Baalet tændt, høster Dagens Laurbær; 
men det skal sjelden hende, at det lykkes nogen. De mindre 
Raketter anvendes da til at tænde Baalene, som fortære Ligkister, 
Vogne og Pavilloner. 


Disse Exempler paa Opbevaring af Afdødes Levninger blandt 
Folkeslag, hvis Gravskikke have saameget tilfælleds med de nor- 
diske, ville forhaabentlig støtte min Conjectur om, at man i He- 
denolds Tid i Skandinavien ogsaa brugte at opbevare de Heden- 
gangnes Been for at oppebie Leilighed til at faae dem anbragte 
i et som helligt betragtet Monument, samt at flere Gjemmer i 
samme Gravhøi, Kammere. eller Urner, ikke nødvendigviis maae 
ansees for at indeholde Reliqvier af Nærbeslægtede, men at de 
ligesaa ofte indeslutte Levninger af Personer, som ikke have været 
Vedkommendes Frænder, men have boet i samme Egn og benyt- 
tet den nærmeste Adgang til at faae Reliqvierne bisatte. 


. Hr. Caspari foredrog foreløbige Bemerkninger angaaende Nad- 
rerens Indstiftelsesords liturgiske Historie. 


- 


Den I2te September. Almindeligt Møde. 


Hr. A. Munch oplæste i Anledning af H. K. H. Prinds Oscars 
. Nærværelse følgende Digt: 


81 


Der var en Tid, da Videnskaben satte 
Det Skjønne udenfor sin Tempelhal, 

Da strengt de Lærde vogted sine Skatte 
Som Hieroglypher, bag tredobbelt Skal, 
Da Aandens Præster end ei vilde fatte 
At Kunstner, Digter er blandt deres Tal, 
Da med Foragt de lukked sine Døre 

For Sangen, som kun Folket skulde høre. 


Nu er det, Gud skee Lov, længst anderledes. 

I dunkle Hal er Lyset nu brudt ind, 

Nu Videnskab og Kunst kan sammen fredes 

Og lyse vidt med fælles Straaleskin, 

Nu kan en Digter og til Sæde stedes, 

Hvor der paa Aandens Gjerning lægges Vind — 
Nu kan han vove der sin Røst at hæve, . 


Naar Tankens Møder festlig Stemning kræve. 


Og dette Møde har en saadan Tone, 

Det føler vist Enhver af Hjertegrund: 

Han, som skal arve disse Rigers Krone, 

Er jo vor Gjæst i denne Aftenstund. 

Dog ei fordi han fødtes nær en Throne, 
Er han os kjær i Aandens Palmelund — 
Hans høie Kald vel løfte kan vor Gjerning, 


Men vor han var, selv uden Lykkens Terning. 


Han staaer jo selv paa Videnskabens Høie 
Og nærer Aandens rene Altarild, 

Han gransker selv med klart, erfarent Øie 
Jo i Historiens dybe Skjæbnespil, 

Han selv formaaer jo Sprogets Form at bøie 
I skjønne Rhythmer, saa den slutter til 

Om Tanken, og hvert Tonefald opfanger — 


Han er en Forsker, og han er en Sanger. 
Vidensk. -Selsk. Forh. 1867 


82. 


Thi kan vi stolte ham Velkommen byde 
Som Medarbeider her i Aandens Id, 

Og af hans Aasyn vi en Rune tyde 

For al vor Stræben, om en Fremtid blid. 
Naar Landets Første Aandens Mark opbryde 
Og gaae foran i Tankens ædle Strid — 
Da kan hos Folket Kappelyst opstige, 

Da vorder Liv i Videnskahens Rige. 


Hr. Schübeler holdt et Foredrag over Artsbegrebet å Planteri- 
get. Ved Exempler fra Botanikens Historie oplyste han, hvorledes 
Begrebet om Art efterhaanden havde udviklet sig, men at det Hele dog 
endnu var meget svævende og vilkaarligt. Han omtalte dernæst de 
forskjellige Organer, hvoraf Artsmerkerne å Almindelighed tages, ud- 
hævede specielt et af disse, nemlig Bladene, og illustrerede denne Del 
af Foredraget ved at fremlægge en Samling af friske Blade af for- | 
skjellige Træer, hvoraf det fremgik, at ogsaa dette Organ er høist 
variabelt å sine ydre Former og af denne Grund meget usikkert som 
Artsmærke. 


Hr. Monrad foredrag en æsthetisk Bemærkning angaaende Krum- 
ningen af Horizontallinierne paa de doriske Templer i Athen. 

Hvad jeg denne Gang skal tillade mig for nogle Øieblikke at 
henvende Selskabets Opmerksomhed paa, er en Opdagelse paa 
den græske Bygningskunsts Enemerker, der i den senere Tid har 
gjort ikke liden Opsigt og givet Anledning til mange Stridigheder 
blandt de Lærde. Det gjælder Krumningen af de horizontale Li- 
nier paa Parthenon og Theseion i Athen. 

For ret at kunne forstaae den Vegt, man har kunnet lægge 

paa en såadan tilsyneladende Ubetydelighed, maae vi med et Par 
| Ord minde os om den classiske Kunsts Betydning i Almindelighed. 
Det er bekjendt, at den classiske Kunst har udøvet en over- 
- ordentlig Indflydelse ikke alene paa den hele nyere Tids Kunst, 


| men ogsaa paa dens Kunsttheorie og æsthetiske Videnskab. Fra 


83 


den antike Kunst har man hentet deels Forbilleder til mere eller 
mindre direct Efterligning, deels Illustrationer til æsthetiske Kate- 
gorier og Love. Nogle have endog ikke været langt fra at mene, 
at disse Kategorier og Love væsentlig kun ere abstraherede fra 
den classiske Kunst og dennes Eftervirkning i den moderne, og 
at altsaa, hvis de classiske Kunstformer, som ved Vane og For- 
dom ere blevne anseede som mønstergyldige, tilfældigviis havde 
været anderledes, end de nu engang ere, vor hele æsthetiske 
Videnskab vilde fra Grunden af været en ganske anden. Heri er 
nu vistnok en stor Misforstaaelse; thi Kunstens, som Skjønhedens, 
Love ere i sig evige og grundede i Sagens egen Natur, hvoraf 
Videnskaben tilsidst maa udlede dem, ikke blive staaende ved 
den blotte Abstraction. Og den classiske Kunst er netop derved 
classisk, at den har bragt hine i sig gyldige Love til den klareste 
 Anskuelighed — ikke omvendt, at Lovene skulde være gyldige, 
fordi de vise sig i en tilfældigt antagen classisk Kunst. Men vel - 
er det saa, at denne anskuelige Fremtræden af Kunstens og Skjøn- 
hedens Grundlove har været og er et nødvendigt Middel til at. 
bringe dem til Bevidsthed, og at her, som overalt, Kunsten og den 
factiske Gestaltning maatte gaae forud for Videnskaben, uagtet 
denne, naar den er naaet frem til Modenhed ikke længer søger 
sit dybeste Fundament i Phænomenet, Ideens Aabenbarelse, men - 
i Ideen selv. De fleste Mennesker ere desuden ikke istand til at 
forfølge Sagen til dens sidste Grund, og deres naturlige Sands: 
og Smag trænger i høi Grad til at støttes ved Beskuelsen af det 
3 i sig Monstereyldige, for at den ikke skal rives med af ethvert 
.. tilfældigt Indtryk eller ialfald af enhver flygtig Tidsstemning eller 
Moderetning. Her er det vigtigt, at det Classiske virker som en 
-Norm med etslags Auctoritet, og Respecten for en saadan er 


.. et nødvendigt og naturligt Gjennemgangsled til en høiere og friere 


. Erkjendelse; det er netop denne Respect, der danner den natur- 
lige Modvegt mod Døgnets tilfældige Slingringer, og som værner 
. 9m Aandslivets svage Øieblikke. 

; I ethvert Fald bliver den classiske Kunst altid et damage 
: x Udgangspunet for Enhver, der theoretisk eller urbes vil studere — 


84 

Kunsten; hine klare Former danne saa at sige Kunstens Grund- 
linier, med hvilke netop Begynderen maa gjøres fortrolig, for der- 
igjennem først at faae det klare og sikkre Blik for det Centrale 
og Væsentlige, som er nødvendigt for at kunne finde sig tilrette 
i den nyere Tids idethele langt mere indviklede Former og Op- 
gaver. Vor Tid kan vistnok ikke til sit eget Behov nøies med 
den rolige og simple classiske Form; den kræver noget långt mere 
Mangfoldigt og Bevæget; men netop for ikke at forvirre og for- 
tabe sig i Mangfoldigheden og Bevægelsen, trænger den stedse til 
at see tilbage til hine Mønsterskikkelser, hvor det Grundvæsent- 
lige uden alt forstyrrende Biverk fremtræder i klare og skarpe 
Omrids. 

En væsentlig Eiendommelighed ved den classiske Kunst er . 
nétop denne Simplicitet, den Ligefremhed og saa at sige Nøgen- i 
hed, med hvilken alle Ideer fremtræde. Enhver Ting viser klart . 
og skarpt, hvad den er, og hverken mere eller mindre; alt Over- | 
flodigt er bortskaaret og alle Former reducerede til knap, noiagtig 
Harmonie. Herpaa beroer den Klarhed og Ro i Indtrykket af 
de classiske Former, som ofte endog synes utilfredsstillende for - 
Nutidens Smag, der fordrer noget mere Pirrende, men som paa » 
den anden Side gjør saa godt under Tidens spændte Uro. Og ; 
derpaa beroer især den lette Fattelighed og Overskuelighed, der s 
gjør disse Former saa skikkede til at danne Begy ndelsesgrunde 3 
for Studiet. Den antike Kunst er saa at sige Menneskehedens . 
Studie- Billeder. 

.. Hvad nu især Architekturen angaaer, da er det iøinefaldende, : 
at først de græske Bygverker have lært os, hvad Architektur | 
egentlig er, anviist denne Kunst dens rette Grændser og lagt for i 
Dagen dens væsentlige Grundlove. Den orientalske Bygnings- 
. kunst er endnu etslags Kunsternes Chaos og er navnlig ikke traadt 
klart ud af sin Sammenblanding med Plastik og Malerie. Medens : 
den paa den ene Side lider af plump, leddeløs Materialitet og ; 
- Masseagtighed, forfalder den paa den anden Side til en yppig 
— Formrigdom og en Efterligning af det Organiske, der hører Pla- - 
stiken og Maleriet til. Først i Grækenland har Kunsten indtaget | 


85 


sin rette Midte og fjernet fremmede Elementer. Bygningen er 
bleven forholdsviis articuleret, men Leddene ere architektoniske, 
en Aabenbarelse af Materiens Grundegenskaber, Tyngde og Co- 
hæsion. Her ere saaledes først den rette Linie og den rette Vin- 
kel — Modsætningen mellem det Bærende og det Baarne — 
komme til sin Ret, medens i Orienten alskens skraa og krumme 
Liuier forstyrre det reent architektoniske Præg. 

Naar man saaledes — vistnok i Almindelighed medrette — 
var kommen til at betragte denne Regelmæssighed, og navnlig 
maaskee den rette Horizontallinie, som en Grundlov i den classiske 
Architektur, maatte det naturligviis vække den allerstørste Opsigt, 
da en engelsk Architekt Mr. Pennthorne i 1837 gjorde den Op- 
dagelse, at et af de berømteste Monumenter fra den græske Kunsts 
bedste Tid, Parthenon nemlig, afveg fra denne Regel, idet saavel 
Stylobatens som Epistylens Horizontallinier ikke vare ganske rette, 
men havde en svag Krumning med den convexe Side opad. I 
Begyndelsen havde man endog vanskeligt for at troe, at det vir- 
kelig forholdt sig saa, og det var først en anden Englænders, M. 
Penroses, noiagtige Maalninger, publicerede i 1861, der satte 
Kjendsgjerningen udenfor al Tvivl. Det samme Phzenomen viste 
sig nu ' ogsaa, skjønt i ringere Grad ved Theseustemplet (eller 
som Ross vilde: Arestemplet). Men dette stred altfor meget imod ; 
den herskende Forestilling om græsk Bygningskunst, til at man 
let skulde kunne gaae ind paa, at en saadan Krumning skulde 
være tilsigtet ved Bygningens oprindelige Anlæg, og man forsøgte 
at forklare den enten som fremgaaen af et unøiagtigt Nivelle- 
ment, eller som opstaaet i Tidens Længde som en Følge af en 
ujevn Sammentrykning af Underlaget. Det indrømmes dog gjerne, 
at den overlegne Technik, hvorom de omhandlede Bygninger 
.. idethele vidne, gjør den første Forklaringegrund idetmindste høist 
betænkelig, og den anden ville vel de Fleste finde lidet sandsyn- . 
lig, ligesom den bestemt modsiges af andre Omstændigheder, som 
det bliver for vidtløftigt her at drøfte. 

— Istedetfor ethvert Forsøg paa at bortforklare Kjendsgjernin- 
gen, ville vi snarere betragte den som et Vink til nærmere Over- 


veielse, om dog ikke de hidtilgjældende Forestillinger om den 
classiske Bygningskunst skulde lide af en Eensidighed. Dersom 
vi theoretisk kunde finde os tilrette med hin Krumning, vilde 
det iblandt Andet have den Følge, at vi havde lettere for at tro 
vore egne Øine. 

Saadanne Forsøg paa en theoretisk Forsoning med incon 
have forresten heller ikke manglet; men der kan være Tvivl, om 
man endnu har fundet det Rette. Nogle have meent, at Krum- 
ningen har til Hensigt at modvirke et optisk Bedrag, ifølge hvil- 
ket den virkelig horizontale Linie skal tage sig ud som nedad- 
 hulet; Andre, f. Ex. en Franskmand, Burnouf, have peget hen 
paa en Lighed med Naturen, paa Havets Krumning, de afrun- 
dede Bjerge o. s. v. Heri ere maaskee Elementer til det Sande, 
men neppe endnu stillede i det rette Lys. Thi mod det Sidste kan 
medrette siges, at direct Efterligning af Naturens Former ikke 
stemmer med det græske reent architektoniske Formprincip; mod 
det Første, at hiint reent optiske Bedrag ganske beror paa Til- 
skuernes forskjellige Standpunct og er saaledes Noget, som Archi- 
 tekten, hvis Verk skal sees fra alle Synspuncter, ei kan tage 
Hensyn til, 

Men Sandhed er det dog, at det i Kunsten ei saameget kom- 
mer an paa, at Linien er i mathematisk Forstand ret, som at 
den tager sig ud som, gjør Virkningen af en ret. Og en kunst- 
nerisk ret Linie er netop forskjellig fra en mathematisk deri, at 
den første er levende, medens den sidste er død. OQverhoved . 
falder det ægte kunstnerisk Regelmæssige aldrig ganske sammen 
med den abstracte Regel selv. Det har en Regelmæssighed, der 

stedse ligesom fremgaaer, fødes af den overvundne, ophævede 
Uregelmæssighed, hvoraf det saaledes har 'en svag Efterklang. 
Den rette Linie gjør ikke den fulde, levende kunstneriske Virk- 
ning, uden den har et ophævet Element af det Krumme i sig. 
Den absolut, mathematisk rette Linie gjer saaledes et mat Ind- 
tryk; man kau gjerne sige, gjør uvilkaarlig Indtrykket af noget 
Hault, fordi det Hule overhovedet er Udtrykket af det Tomme, 
Å det, der mangler Fylde og Liv — kun er dette Indtryk ikke et 


87 


optisk, men et æsthetisk. Den svage Krumning, som hine Linier 
paa de græske Bygninger have, er saa ringe, at man seer den ikke, 
a: man bliver sig ikke bevidst, at Linierne ere krumme, den giver 
dem kun en uvilkaarlig Virkning af Fylde og Rundhed, noget 
vist Piqvant og Levende, man veed ikke, hvorfra det kommer. 

Dette har sit Sidestykke i Musiken. der forøvrigt ogsaa har 
saameget tilfælles med Architekturen. Det er her en bekjendt 
Erfaring, at en Accord, der er stemt med mathematisk Nøiag- 
tighed, gjør et vist mat og dødt Indtryk, og at navnlig Durtre- 
klangen faaer en vis Friskhed, ved at Medianten tages en ganske 
liden Kjende for høit, nemlig saa lidet, at det endnu ikke gjør 
Indtrykket af Falskhed eller forstyrret Regelmæssighed. 

Denne æsthetiske Lov have Grækerne godt kjendt og over- 
alt, navnlig ogsaa i deres Architektur, anvendt. Hvad man altsaa 


kan tillægge dem, er ikke uden videre, at de have gjennemført 


Regelmæssighed i Kunsten, men netop en kunstnerisk, levende 
Regelmæssighed; og den rette Midte, de have fundet, er netop 
den rette Midte mellem Uregelmæssighed og stiv, mechanisk Regel. 
At man i den nyere Tid saa længe har været uopmærksom her- 
paa, har havt udbredte skadelige Følger for Anvendelsen af den 
græske Stil og har eu ikke ringe Deel i, at den nyere Tids 
græske Bygninger gjøre et utilfredsstillende Indtryk. Man har 
vistnok ofte følt dette; man har fundet de mange Efterligninger 
af Parthenon, hvor alle Former og Forholde vare de samme, 
matte, medens Alle, der have seet Originalen, have været enige 
i at prise dens mægtigt gribende Indtryk. Dette kom visselig 


ikke alene af Forestillingen om det classiske Sted eller af Ældens 


ærugo nobilis, men ligesaa vel af, at den gamle Bygning gjemte 
paa en kunstnerisk Hemmelighed; den havde til reflecterende 


Betragtning og Efterligning kun meddeelt sin dede, abstracte — 


Regel, medens dens egentlige Liv blot m sig tilkjende i det 
umiddelbare Indtryk. 

Kun at ikke nu Opdagelsen af denne Hoondébibéd affoder 
hos vore Architekter en ligesaa abstract Krumnings-Regel, der 
tilsidst dog ogsaa vil forfeile sin Virkning ! Antiken er, med al 


88 


sin Simpelhed og Ligefremhed, dog underfundig og skuffer stedse 
den aandløse Efterligning. Som allerede antydet, er Krumningen 
paa de gamle Templer forskjellig — naturligvis efter den forskjel- 
lige Totalconstruction, det forskjellige Massetryk, de forskjellige 
Omgivelser o.s.v. De græske Kunstnere have vistnok ikke været 
ledede af en abstract Regel, men af sin fine Følelse for hvad der 
paa ethvert Sted var det meest passende. Netop disse fine umær- 
kelige Nuancer tjene til at give Bygningen sin Individualitet. 
Med det Foregaaende er nu alligevel blot forklaret, hvorfor 
Linien overhovedet har.en fin Krumning, og det kunde endnu 
spørges, hvorfor denne netop skal være en opad convex, hvorfor 
Linien ikke ligesaa gjerne kunde krumme sig nedad i Midten 
(eller maaske endog være en Slangelinie). Dette Spørgsmaal vil 
man imidlertid, naar først Opmærksomheden i denne Retning er 
vakt, godt kunne lade besvares af Enhvers Følelse. Man vil nok 
let kunne sætte sig ind i, at en nedad huul Linie vilde være 
ganske utilfredsstillende -— og navnlig fordi den vilde gjøre Ind- 
tryk af en svigtende Kraft, en Kraft, der ikke ganske var istand 
til at bære, hvad den skulde. Her komme foruden det rene 
Formprincip ogsaa statiske Momenter i Betragtning, som af Byg- 
ningskunsten netop skulle bringes til levende Anskuelighed. Vi 
have her et Bjelkelag, der skal bæres af Søilerne, ligesom Søi- 
lerne skulle bæres af Stylobaten. Nu er det et Grundtræk ved 
den classiske Architektur, at det Bærende og Baarne staaer i et 
rimeligt Forhold, saa at f. Ex. ikke enten tynde og fjerntstaaende 
Seiler skulle bære et svært Bjælkelag, eller omvendt. Men her 
vil atter en fuldkommen statisk Ligevægt være utilstrækkelig; 
Kunsten, ligesom det sunde Liv, afviger da naturligviis heller til 
den positive Side, har et liberalt Overskud af Kraft, kun at dette 
ikke stikker saaledes frem, at det gjør Indtrykket af noget Over- 
flødigt eller Unyttigt. Ligesom altsaa snarere for mange eller 
tykke Søiler kan tilstedes, end det Modsatte, saaledes er det 
ogsaa i sin Orden, at den Linie, der ved Understøttelse netop 
skal hindres fra at synke, snarere spænder sig en umærkelig 
Kjende opad, forat Renn Trykket, ligesom svulmer af Kraft- 


* 


89 


fylde. Heri ligger nemlig ogsaa en umærkelig Tilnærmelse til 
Hvælvingens Princip. 

Paa en lignende Maade maa man forklare en anden Uregel- 
m:essighed ved de samme Templer, som man ogsaa i den senere 
Tid har bemærket, nemlig at Sidesøilerne ikke staae aldeles lod- 
rette, men med en fiin Hælding indad. Ogsaa dette har uden- 
tvivl Hensyn til en statisk Lov, idet Trykket jo paa Hjørnet ikke 
er ganske lodret, men i udadgaaende Retning, hvilket altsaa af 
den bærende Søile maa mødes. Kun er dette ikke ligefrem ma- 
terielt-practisk at forstaae; thi den ganske umærkelige Afvigelse 
fra Vertikalen kan ikke give noget klækkeligt Bidrag til Verkets 
physiske-Soliditet, der udentvivl alligevel er stor nok, men netop 
som en æsthetisk Antydning, for at imødekomme Øiets eller ret- 
tere Aandens uvilkaarlige Trang til Ligevegt. 

Denne Tanke træder ogsaa i en anden Form anskuelig frem 
— og til tilstrækkeligt Beviis for, at Sagen ikke er tilfældig — i 
Indgangen til Pandrosos-Cellaen, en Deel af Erechtheion paa Akro- 
polis, hvor Karyatider ere anvendte, denne Personification af 
bærende Kræfter. Disse Karyatider have det ene Been, stedse 
det, der vender indad, let bøiet, saa at de, der staae til Høire, 
støtte sig paa den venstre Fod og omvendt, hvorved altsaa Hjørne- 
Karyatidernes apparente Modstand bliver forstærket og Trykket 
ført. tilbage mod Bygningens Midte. (Se Grammaire des arts du — 
dessin par M. Charles Blanc, Paris 1867 p. 211. I samme Verk 
findes p. 385 en Tegning af disse Karyatider). 

Der kunde nu spørges, om ikke analoge Grunde med de, der 
betinge Horizontalliniernes Krumning opad, ogsaa kunde føre til 
en lignende Krumning udad i horizontal Retning, saa at altsaa 
Bygningen idethele gjorde Indtryk af en fiin Udsvulmning. Det 
er da interessant, at en saadan virkelig findes ved Templet i 
Pæstum; om den ogsaa skulde finde Sted ved de doriske Templer 
i Athen er, saavidt jeg veed, ikke undersøgt. | 

Det bekræfter sig overhoved ved denne, som ved enhver An- 
ledning, at jo noiere vi lære at kjende og forstaae den antike 


Kunst, desto mere fatte vi den fine Skjønhedssands, hvoraf den - 


90 


har været ledet, og enhver ny Opdagelse paa dette Omraade 
kan hun tjene til at give os dybere Indblik i Skjønheden og 
Kunstens evige Væsen. 


Hr. Kjerulf foredrog: Om Conglomeraterne å det Trondhjemske 
Skifer-Felt og deres Vidnesbyrd ligeoverfor Omvandlings - Theorierne. 
Idet man over Dovre træder ind i Trondhjems Stift, har man 

et stort, tilsyneladende ensartet Terræn liggende aabent for Under- 
søgelsen. Jeg har foreløbigt kaldet den Del af dette Terræn, som 
er bekjendt i Hamar Stift, „Trondhjems Skifere*." Spørgs- 
maalet bliver nu for den fremtidige Undersøgelse: hvor findes 
ledende Lag i denne Formation, ved Siden af de Kalkstene med 
Fossiler, som det har lykkes os at paavise, men som ikke kunne 
ventes at være hyppige eller udstrakte? Vi svare herpaa, at de 
Trondhjemske Conglomerater ere saadanne Lag til Gjen- 
kjendelse. Eiendommelige, polygeniske Conglomerater ere nemlig 
. her fundne, og paa en Maade afgrændse de det store Trondhjem- 
ske Skifer-Felt ved dets vestlige Grændse paa lange Strækninger, 
helt fra Opdal, strax N. for Snehætta, langs Trondhjemstjorden 
til dennes iuderste Arme ved Stenkjær. Conglomeraterne ere her 
let kjendelige ved de Brudstykker af forskjellige Slags, der som 
Knuder stikke frem i de nøgne Klippevægge. Ligesom Fossi- 
lerne, der ere nedlagte i Straterne, vidne paa sin Side om Tider- 
nes forskjellige Dyr- og Planteliv — saaledes vidne de Brudstyk- 
ker, som ere nedlagte i disse Conglomerater, om Tilværelsen af 
Bergarter, der vare ældre end Conglomeraterne.selv. Thi Con- 
glomeratet er dannet af andre, ældre Bergarters tydelige og paa- 
tagelige Ruiner. Man kunde spørge: om de da ere forsvundne 
disse Bergarter, hvis Brudstykker vi finde i Conglomeratets Klip- 
pevægge; om vi ikke kjende ogsaa dem i hele Fjeld? Jo, vi 
kjende dem vel! Det er Granit, stribet Granit (Gneis-Granit), 
Kvarts, Skifer, Marmor 0. s. v. Og Graniterne ere særdeles kjen- 
delige. Her findes mellem Brudstykkerne saavel rød Granit som 


L4 


Í 


91 


graa Granit, ja vi finde i Graniten de samme indsprengte Mine- 
ralier, som noglesteds udmærke eiendommelige Varieteter, saasom 
Magnetjern, Orthit. 

Vest for Conglomeraternes lange Linie fra Opdal til Sten- 
kjær have vi Norges Vestrand liggende for os, og den bestaar 
af Grundfjeldets Lag med graa Gneis, Hornblende-Gneis, Kvarts- 
skifer, Glimmerskifer, gjennembrudt af rød Granit, graa Granit, 
Protogin 0. s. v. Disse Bergarter finde vi igjen som Stykker og 
Rullestene inde i Conglomeratet. 

Dette er et evident Alders Bevis. Vi finde i hine Conglo- 
merater kun Brudstykker af saadanne Bergarter, som vi kjende 
som ældre. Vi finde ikke et eneste Brudstykke til Exempel af 
en rød Orthoklas-Granit som det søndenfjeldske Norges, eller som 


. Syeniten, Diabasen, Porfyrerne sammesteds fra. Disse Conglome- 


rater ere altsaa sikre „ledende“ Lag og praktisk vigtige for Under- 
spgelsen. Men der kan ogsaa til dem knyttes nogle Bemærk- 
ninger af en almindeligere og theoretisk Interesse. 

Der var en Tid,-da man var meget tilbøielig til at antage saa- 
danne Bergarter med indlagte Knoller for ,Pseudoconglomerater*. 
Det, vi nu anse for virkelige Brudstykker, skulde ifølge hin An- 
tagelse ikke være virkelige Brudstykker, men udskilte Dannelser, 
som man forklarede under Navnet „Sekretion“ eller , Concretion*. 
Mange af vore egne reisende geologiske Undersøgere hertillands 
have med Professor Keilhau i Spidsen hyldet en saadan Anskuelse, 


Fer Geologien arbeidede til Fremlæggelsen af et Kart som første 


og væsentligste Maal, kunde vistnok let en saadan Ansku- 
else vinde Rum. Man kjendte ikke saa nøie Fjeldet, kunde ial- 
fald ikke overskue det med Øiet. Heller ikke mangler denne — 
Tanke enhver Støtte. Naar Iagttageren saaledes stud ligeoverfor 
en Bergart, som med en tilsyneladende usædvanlig eller ,foran- 
dret^ Grundmasse frembød iliggende Knoller af et andet Slags, 
men indbyrdes lige, saa laa den Mening vær, at Knollerne vare — 
Udskilninger af en oprindelig anderledes beskaffen Masse, som 
uu laa delt for lagttagerens Qine, til Knollerne paa den ene Side 


"og til Grundmassen paa den anden. Saaledes hed det navnlig uf 


92 


om nogle af Thelemarkens Conglomerater, der ere fulde = 
af Kvarts-Knoller, og om Rostens Conglomerat eller Brec- - 4 
cier, om hvilken man antog, at den ogsaa opviste væsentlig Kvarts- ; 
Knoller. Men i Rostens Conglomerat findes Knoller af mange E: 
Slags. I de skjønne Vægge, som Chaussee-Arbeidet (Omlægnin- zi 
gen af Rosten ved Laurgaard i Gudbrandsdalen) har blottet * 
og lagt tilskue og tilgængelige for enhver Reisende, ser man en 
hel Udstilling af Bergarter fast i alle tænkelige Varieteter, de — 
- forskjelligste Brudstykker liggende regellost om hverandre, men 
alle af Bergarter, som vi kunne gjenfinde hvilende under dette 
Conglomerat. Taler altsaa allerede Brudstykkernes mange Slags å 
eller Conglomeratets polygeniske Natur mod Antagelsen af Pseudo- - 
conglomerater paa disse Steder, saa kommer hertil endnu 
Brudstykkernes Form; thi Formen er overhovedet Rulleste- j 
nens. Begrændsningen er skarp. Den slidte afnyttede Form. i 
er paatagelig. Man kan lægge disse Brudstykker ved Siden af 
saadanne, som rulle og bevæges og slides den Dag i Dag. Lig: 
heden vil være umiskjendelig. Men der ligger et ganske stort 
Rum af Tid mellem den gang, disse Stene rulledes, og nu, nem- 
lig den hele lange Tid, da Plante- og Dyrliv fremstod og for- 
svandt, alle de Gange, da „Jorden antog ny Skikkelse“, alt Gamle- - 
livets vrimlende Liv, hele Kultidens voxende og atter hensyn- 
kende Vegetation, hele Juratidens rige Liv, Kridttiden, Tertiær- | 
tiden, Istiden. Disse Rullestene i Conglomeratet ere ganske sær- 
deles gamle. i 
Men den store Ælde, som disse i den faste Klippe nu- FP 
bagte Rullestene besidde, er ogsaa et meget kraftigt Bevis mod 
de Omvandlings-Theorier, som en Skare af nye Geologer nu " 
Tiden hylde. I al denne Tid nemlig have disse Brudstykker. 
ligget upaavirkede, uforandrede, og det vil da sige, at i al d 
. Tid har her ingen Forandring foregaaet. Vi gjenkjende jo hver 
enkelt af de ældgamle Bergarter; vi kunne gaa hen og skaffe 05 
Prøver ved Hjælp af disse Ürüdety ker ligesaa godt som vi kunne 
tage Prøverne af det urgamle Fjeld selv. 
Mellem disse Brudstykker — saavel i Rostens m i i 


E Ay poor MSS x 
E T EED M ME LIS AN oS Ls EE EEA KA LE ETE ek SG HE DECR dq uibs NS NG 


93 - 


eller Breccier, som i de Trondhjemske Conglomerater — er et stort 
Antal Granit-Stykker. Denne Kjendsgjerning berører igjen 
Granitens og mange med den nærstaaende Eruptivers 
Theori. | : 

Det hedder nemlig nu i Omvandlings-Theoriernes Aand, at 
vi finde desto mere Granit, jo længer vi stige ned eller gaa til- 
. bage i Straterne og i Tiden, ikke fordi Granit var færdig dannet 
før, allerede fra urgammel Tid, men fordi vi der, længst nede 
i Formationsrækken, finde de Masser, som have været længst 
paavirkede af de chemiske Forandringer, der forudsættes at fore- 
gaa. De, der antage, at Granit dannes efterhaanden ved visse — . 
hidtil lidet udviklede — chemiske Processer, som skulde tilføre No- 
get og bortføre Andet i Masserne, bruge Tid og atter Tid som et 
væsentligt Moment. De antage, at de gamle Graniter, bvorpaa 
disse Conglomerater hvile, ikke var Granit fra først af, men at 
de først ved Omvandling gjennem Tiderne blev Granit. De maa 
da ogsaa antage, at disse Brudstykker af Granit i Conglomera- 
terne fremstod som Granit-Brudstykker først ved Omvandling. 
Dog de forskjellige Brudstykker ligge ikke sammen zonevis, her 
af et Slags og her af et andet Slags. De store Forvandlinger 
Og Ombytninger af Stoffe, som vi maaske dristigen kunde tænke 
os Rum for i de store Masser, øine vi her ikke Rum for. De 
forskjelligste Brudstykker ligge uordentlig sammen. Hvorledes 
skulde vi kunne forklare, at nogen specifisk forskjellig Forvard- 
ling her kunde have fundet Sted, som gjorde en Knolle til Granit, 
en til Marmor, atter en anden til Gneis o. s. v. — Alt indenfor Mel- 
lemrum af nogle Tommer? Og hvorledes skulde det gaa til, at 
disse saa gjennemgribende Forvandlinger med de enkelt liggende 
Knoller ikke ogsaa skulde have indvirket paa selve Grundmassen, 


som omslutter Knollerne? Men Grundmassen i Conglomeratet — 
er netop den samme grønne Chlorit-holdigeSkifer- eller 


Lersten-Masse, som vi ogsaa kjende andetsteds fra i de sæd- 


vanlige Trondhjemske Skifere uden Knoller. Denne Grand- 


masse har altsaa ikke her fremgaaet som et Produkt af nogen — 
Forvandling; det er den sædvanlige Skifer. Og i den sæd- — 


94 


vanlige Skifer ligge Brudstykker af andre, fremmede, men dog 
sædvanlige Bergarter. Og hvert enkelt, stort eller lidet, af disse 


Brudstykker har beholdt sin Natur. Men hvad bliver der altsaa 


her tilovers af alle hine store Omvandlinger, som skulle have 
grebet Masserne, naar enhver Sten, ethvert Stykke i saa lang 
Tid har beholdt sin Natur! 

Enten maa disse Brudstykker være virkelige Rullestene, og 
da vise de, at ingen Forandringer have foregaaet gjennem disse 


Masser i et enormt Tidsrum, et af de største Tidsrum, som Geo- 


logien har at opvise. Og dette strider aldeles mod Infiltrations- 


Theorierne. 
Eller Brudstykkerne ere vistnok virkelige, men de besidde 
nu en omvandlet Natur; men under denne Antagelse tilkommer 


. det os at vise, at Omvandlingen her har været forskjellig i Natur 


for hver Tomme Sten; medens den dog til anden Tid og påa - 


andet Sted har leveret mange Kvadratmile af monoton, ando 


Granit. Og dette kan umuligt vises. 


Eller endelig maa det atter antages, ligesom engang, at Bridi 3 
stykkerne ere ingen virkelige Brudstykker, men at Conglomeratet 4 
er et Pseudoconglomerat. Vi have da i Grundmassen det Tilovers- - 


E 


blevne efter en Forandring, som bevirkede, at Pseudo-Brudstyk- | 
kerne udskiltes ved chemiske Processer. Grundmassen er da, be- — 
friet fra visse Stoffe, blevet hvad den nu er. Men det er dog ; 
den samme grønne Lerstens Masse, som vi kjende saa vel fra — 
den Trondhjemske Skifer-Formation overhovedet der, hvor den i 


. optræder uden Brudstykke. Og det staar da tilbage for os af x 
vise, hvad det er for Stoffe, som disse Trondhjemske Skifer have - 
befriet sig for, førend de bleve til hvad de nu ere. Da vi ikke | 
komme nogen Vei med de to sidste Antagelser, maa vi vende 


| tilbage til den første. 


Brudstykkerne i de Trondhjemske Conglomerater vidne ae. 


. saa imod Granitens Fremkomst ved langsom Omdanning. Naar vi 4 


-skride langs med disse Conglomerat-Klippers Vægge, da have vi 


en hel Udstilling for os af kornede og stribede Granit-Varieteter, : 


. af Protogin, Grønstene, Serpentiner o. s, v , og vi have Ret ti 


95 
af slutte, at disse Bergarter vare allerede færdigt dannede i Fjeld, 
førend Conglomeratet afleiedes i Strater. Disse Fjeld ødelagdes 
delvis, Ruinerne opsledes til Brudstykker, og Brudstykkerne rul- 
lede og nedlagdes til ,Conglomerat*. | Conglomeratet er gammelt, 
det indtager en Plads langt nede i Worhaloss eM vi maa 
"anvise dets Sted til den takoniske Etage. 

Disse Graniter, hvoraf vi her have Brudstykker liggende for 
os, tilhører vistnok selv en meget fjern Tid; men de brugte ikke 
den lange Tid, som fulgte efter, for at blive hvad de nn er. Den 
uendelig lange Tid behøver overhovedet ikke at være med som 
noget væsentligt Moment i Granit-Dannelsen. 


Hr. Tellef Dahll meddeelte Notitser angaaende det nordlige 
Norges Geologie, navnlig om Forekomst af Guldi Finmarken og Steen- 
| kul å Vesteraalen. 


Den 27de September. Almindeligt Møde. 


Hr. Holmboe foreviste to for Universitetets Myntsamling nylig 
erhvervede Exemplarer af de ældste Russiske Rubel-Barrer og 
foredrog å den Anledning Følgende: 

De ældste russiske Rubler bestaae, som ovenfor (S. 28) om- 
talt, i overhuggede Selvbarrer.! De to her foreviste Exemplarer 
ere, ifølge Opgave af Sælgeren (en Mand fra St. Petersburg), 
fundne i Foraaret 1865 i en liden Jordhøi ved den venstre Wol- 
gabred ved Cepednowa, en Landsby skraas overfor Staden Za- 
rizin i nordlig Retning, i den nuværende Kreds Ssareff, i Middel- 
. Alderen hørende til det tatariske Rige Kiptschak, hvis Vasaller de 
russiske Storfyrster i flere Menneskealdere vare. 

Hosstaaende lithographerede Plade viser Rublernes Udseende.? i 


' I Russisk betyder rubitj j at hugge, overhugge. 
ir Chaudoir meddeler i sit udførlige Værk om Ruslands Mynter kun Afbildninger | 


No. 1 veier 6 Lod 192 Æs — 99,02 fr. Grammer -= 283 Zo- "m 
lotnik russisk Vægt. Den har et Contremarque eller Stempel, — 
hvilket er eensartet med Mynter af Storfyrst Vassili Vassiliéviteh | 3 
(4425—1462), paa hvilke sees en Love løbende til Høire, og over 
samme en Skorpion. Den russiske Omskrift lyder: »Storfyrst ie 
Vasili*. Paa Rev. er et lidet Hoved med fire Som. — E 
omgivet af en ulæselig arabisk Omskrift.“ 1 

No. 2 veier 6 Lod 104 Æs norsk Sølvvægt — 97,96 fr. Gram- 
mer — 23 russiske Zolotnik. Den har tre Contremarques eller 
Stempler, som ere Fyrsters Mærker, der have anerkjendt den - 
som gangbart Betalingsmiddel. Det yderste Stempel bestaaer i X 
det græske Bogstav X med en vertikal Streg over Midten, en Af- a 
ændring af det fra Byzants udgaaede ogien stor Deel af Europa å 
derefter optagne Monogram betegnende Christus, nemlig X med |. 
Bogstavet P over Midten, Forkortelse af XPICTOC. Uvidende i3 
Stempelskjærere have ikke fattet Betydningen og have udeladt — 
Halveirkelen paa Bogstavet P, i det de have anseet Monogram- — 
met for at være en Stjerne med sex Straaler. Denne Forvandsk- — 
ning sees allerede paa byzantinske Mynter af Justinian den ME 
(5277 — 565).? | 

Dette Monogram findes ikke paa andre russiske Mynter (for- - 
saavidt disse ere afbildede hos Chaudoir) end af Storfyrst Iwan — 
Vassiliéviteh (1462-1505), hvilke paa Adv. have deels en Rytter, — 
deels to Rosetter og en Stjerne, med russisk Omskrift, der over- 
sat lyder: ,Storfyrst Iwan Vassiliévitch,* og paa Rev. har nys- 
nævnte Monogram med tyrkisk Omskrift, der oversat lyder: DE 
er Mosku's Mynt.*3 


CR Ont 


af to Rubel-Barrer med Stempler, begge meget utydelige, og ikke mu ^ 
Forklaring, til hvad Tid de ere at henføre. Jeg har derfor ladet de her omtalte 
Barrer afbilde, for at vise, hvorledes man ved at sammenholde Stemplerne med 
samtidige Mynter kan bestemme Tiden for Barrernes Circulation. i 

! Chaudoir, Aperçu sur les monnaies Russes PI. II, 58, 3. Text p. 22 No. 124 È 

- Afbildet her under No. 3. i 

a Sabatier; Description generale des monnaies kis. I Pi. XVH f. 2 
> Chaudoir, I. c. PI. II, 58 f. 1 (og 2). Text p. 27 og 31 No- 165 de ed 
isa som No. 4 ; 


97 


Det mellemste Stempel ligner Præget paa Mynter af Storfyrst 
Vassili Dmitriwitch (1389—1425), hvilke paa Adv. har det samme 
fiirføddede Dyr med russisk Omskrift: „Vassili Dmitriwiteh's 
Segl,“ og paa Rev. arabisk Indskrift: „Den retfærdige Sultan 
Djani Bek Khan.“ 1 

Det tredie Stempel, der synes at forestille en Engel eller at 
være en Efterligning af Victoria paa byzantinske Mynter, har 
jeg ikke truffet paa nogen russisk Mynt. 

Stemplerne ere, som ovenmeldt, Auctorisationsmærker. Men 
da den største Deel af de Myntbarrer, som man i Rusland har 
fundet paa forskjellige Steder, ere uden Stempel, er Anvendelsen 
heraf formeentlig af en forholdsviis sildig Oprindelse. Man kunde 
tænke sig den foranlediget af den Opdagelse, at der var Barrer — 
i Omløb, som vare af for ringe Gehalt. Medens nemlig Sølvet i 
mange Barrer er befundet at være indtil 924 Zol. d. e. 48% eller 

154 lødigt, ere andre befundne ikke at indeholde mere end 711 
Zol. reent Sølv eller at være ikke fuldt 12 lødige. 

Man kunde derhos tænke sig, at Stemplingen er begrundet i 
Tartarchanens Fordring paa Garantie for Godheden af det Sølv, 
hvori Tributen blev betalt, hvilken vel for en Deel er bleven ud- 
redet i Barrer. 

Men Russerne synes endnu i det 15de Aarhundrede ikke at 
have havt Begreb om de ædle Metallers forskjellige Gehalt.? 
Chaudoir mener, at de have taget Solvet saaledes, som det kom 
til dem, enten ved Handelen eller som Bytte i Krigen. Rusland 
havde nemlig endnui Slutningen af 15de Aarhundrede ingen Gru- 
ber. I Aaret 1482 anmodede Storfyrst Iwan Vassiliévitceh Ungarns 
Konge, Matthias Corvinus, om Bergmænd, idet han sagde: „Vi - | 
have Guld og Sølv, men vi forstaae ikke at faae det frem af Mi- 
nerne;*3 ja endnu i Slutningen af det 16de Aarhundrede maa det 


"Ib. Pl. IL 2 f. 4. Text p. 6 No. 21, her afbildet som No. 5. | 

* v. Haven (Nye og forbedrede Efterretninger om det russiske Rige. Kjøbenhavn 

1747) paastaaer endog, at Regulering af Gehaltet lige ind idet 17de Aarhundrede — — 

. Var Russerne ubekjendt. E 
> Chaudoir I. c. I. p. 90. 

Vidensk.-Selsk. Forh. 1867. 7 


98 | p 
have været Smaat med Bergværksdriften i Rusland; thi i Aaret > 
1597 paalagde Storfyrst Feodor Iwanowitch sin Gesandt i Italien 


for enhver Priis at skaffe ham Bergmænd, som forstode at es 2m 


Guld og Sølv og at bringe det ud af Minerne. 


Stémplingen kan derfor ikke antages at have havt den Hen- 


sigt at garantere Sølvets Gehalt, men maa betegne noget andet S. 


f. Ex. Vægtens Rigtighed, ihvorvel den store Variation i Tyngde, 
som de bekjendte Exemplarer vise, ogsaa gjor denne Conjectur 


noget tvivlsom. Thi vel har jeg i en foregaaende Afhandling paa- 
viist et Exempel paa stor Unøiagtighed i Constructionen af en — 


Skaalvægt fra 13de Aarhundrede, der gjorde det umuligt for Fa- 


brikanten at frembringe Mynter af lige Vægt, idet en halv Marks . 
" Tyngde i den ene Vægtskaal balancerer med en Tyngde, der er | 
nær et Qvintin lettere i den anden.! Men Forskjellen i Tyngden 
af de hidtil bekjendte Rubler er større, da den nærmer sig til 
tre Qvintin. Dog tør Halvdelen heraf skrive sig fra Unøiagtighed Å 
i Halvering af Grivenka-Barren. Muligt er det derfor, at Stemp- | 
lerne betegne rigtig Vægt, da man ei var istand til at skaffe - 


den rigtigere. 


Hvad specielt de to her beskrevne Rublers Vægt betræfer 
da er enhver af dem lidt tungere end den tungeste af de syn, 3 
som findes paa Chaudoirs Fortegnelse p. 101; denne viser nemlig | 
2288 Zolotn. Den gothlandske Mark er beregnet til 207,69 fr. 
Grammer,? Halvdelen altsaa 103,84 fr. Gr. Man seer saaledes, | 
at alle de Rubler, hvis Vægt er angivet, have været undervieg- - 
tige. Dette deriverer sig deels fra de nys anførte Omstændighe- 
der, tildeels vel ogsaa fra Slid. De 114 Stykker Grivenka-Barrer; - 
hvis Vægt angives hos Chaudoir p. 100, variere fra 44 z. 19 dis 
til 49 z. 84 d., eller fra 187,92 til 208,69 fr. Gr. De Rubler, som 


ved disses Dwiiiughiup kunde fremkomme, saafremt de bleve 


lige deelte, vilde altsaa variere mellem 93,96 og 104,34 fr. Gra. 3 


Vid, Selsk. Forhandl. 1863 S. 176. 


? Saaledes er den beregnet af Toldinspecteur Schive. Jeg har i en — 


Afhandling angivet den efter Prof. Kruses Beregning til 207,16 fr. or For 
skjellen er saa ringe, at den er uden Indflydelse her. 


Pu 


QE TR Sm 


99 


og ved unøiagtig Deling vilde de mindste blive endnu lettere og 
de største tungere. 

Hvad Tid Grivenka-Barrer og Rubel-Barrer kom i Brug, er 
ubekjendi. Derimod vides, at de ikke længere vare i Circulation 
ved Begyndelsen af 17de Aarhundrede; thi Herberstein, som ved 
dette Tidspunet var den tydske Keisers Gesandt i Moskwa, siger: 
Initio cum argentum in provinciam inferebatur, fundebantur 
portiuneulæ oblongæ argenteæ sine imagine et scriptura æstima- 
tione unius rubli; qvarum nulla nunc apparet.! 

At Rubelbarrer ikke mere vare i Circulation i Herbersteins 
Tid, var en Følge af en i Storfyrst Iwan Vassiliéviteh's Mindre- 
aarighed udstedt Ukase af 1537, ifolge hvilken eu Grivenka Solv 
for Eftertiden skulde udmyntes til 3 Rubler, istedetfor som forhen 
til 2. Rubel.Barrer maae være yngre end Grivenka-Barrer, da 
de, ligesom de to her beskrevne, stadigen skulle være tykkere i 
den ene Ende end i den anden, med Spor til at være Halvparten 
af en Grivenka-Barre, som paa Midten har været tykkere end i 
Enderne. Rubel.Barren staaer aabenbar i Forbindelse med Bru- 
gen af Halvmarken, som jeg i en foregaaend> Afhandling (Vid.- 
Selsk. Forhandl. 1862 S. 180) har paaviist at have været i Brug 
som en høiere Eenhed ved Veining af ædle Metaller i England 
9g Skandinavien. I hvilket Land den først er indført, veed jeg 
for Tiden ikke at angive. Den ældste historiske Angivelse derom, 
som jeg har stødt paa, er Pagten mellem Kongerne Alfred og . 
Guthrun (9de Aarhundrede), i hvilken Mandeboden for en dræbt 
Dansk eller Engelsmand fastsættes til otte halve Mark renset Guld 
(octo dimidias marcas cocti auri).? Til de Exempler paa Brugen af 
 Halvmarken, som jeg i nysnævnte Afhandling har anført, kan jeg : 
- føje følgende. Ifølge Halfreds Saga, Cap. 7, erholdt Halfred som 
- Digtergave en Guldring, vægtig 4 Mark; og ifølge Valnsdölasaga — 
(8. 70 i Leipzigerudgaven af 1860) sendte Ørkenøernes Jarl Si- 
 Eurd en Guldring, vægtig 4 Mark, til Island for at Jøskjøbe ei 
Trælqvinde. rr. 
| Rerum Moscovitarum Commentarii. Basilee 1571, fol. p. 52 57. 

7 op precio occisi Daci vel Angli, i Public Records, Saxon Law E d 


100 


Det er endvidere at mærke, at hvor enkelte Sæt af kugle- 

… formede Vægtlodder fra Middelalderen ere fundne, have de største 

= været Halvmarkslodder. Saaledes blandt 12 Stykker, fundne ved - 
Palfer i Estland,! blandt 10 Stykker, fundne i Lapmarken,? og 
blandt 9 Stykker, fundne ved Thiele i Jylland.? Flere Lodder 
af samme Art ere fundne andensteds, men mere enkeltviis, og, 
forsaavidt som de kunne skjønnes at tilhøre samme Periode, ere 
de største Halvmarkslodder. Saaledes er et i vort Universitets 
Museum, fundet i Eidsvolds Præstegjeld, et i Museet i Dorpat, 
fundet ved Ascheroden ovenfor Riga, og et lignende i Stockholms - 
Museum. 


Hr. Christie foredrog Følgende: 
I Professor Schübelers Bog: Die Culturpflanzen Nor - 
| wegens har Forfatteren som Resultat af sine interessante Un- - 
dersogelser uddraget den Slutning, at forskjellige Planter i Norge 
under lave Temperaturforholde ikke bruge saa lang Tid til at naa 
en fuldkommen eller i visse Henseender endog fuldkomnere Ud- 
vikling som ved sydligere Breddegrader. Schübeler søger For- 
klaringen væsentlig deri, at vore Planter under deres Udvikling 
nyde godt af Lyset gjennem en forholdsvis længere Tid, — „Lyset 
maa“ — som Forfatteren udtrykker sig — „i Norge i en ikke 
uvæsentlig Grad erstatte Mangelen paa Varme.“ „Idet Følgende,“ 
hedder det et andetsteds, „vil jeg forsøge ved bestemte Kjends- | 
- gjerninger at paavise den paafaldende Indflydelse, som Solens 
Lys (tænkt uafhængig af Varmen) udøver paa Norges Vegetation." ; 
Ved Siden af Lyset nævner Hr. Schübeler som samvirkende 
Factorer: Lufttrykket, Regnmængden og Luftens samt Jordbun- - 


Å dens Temperaturforholde. Men hvilken særdeles Betydning netop 


Lyset tildeles, sees endvidere af de Ord, hvormed Forfatteren 
. afslutter en, Sammenligning mellem Culturforsøg under nordligere . 


Kruse, Nicrolivonico Bei I. c. 
* 2 Acta Soc. Scient. Fennicm T. I p. 731 sqv. og T. II p. 107 seqv. 
UE mcd nord Oldk. 1858 S. 196: 


101 


og sydligere Breddegrader, og hvoraf der uddrages, at forskjellige 
Kornsorter i Norge ere komne til Modenhed ved en lavere Var- 
 megrad og i en kortere Tid end under sydligere Breddegrader. 
Disse Ord ere: ,Vi have naturligen søgt den hovedsagelige 
Grund til denne Kjendsgjerning i den Indvirkning, som Lyset 
under vore nordlige Breddegrader udøver paa Vegetationen. Hvor 
vidt denne Lysets Virkning strækker sig, eller med andre Ord, om 
der lader sig opstille en om ogsaa blot tilnærmelsesvis sikker 
Regel med Hensyn til den Grad og det Omfang, hvori Lyset kan 
erstatte den til Vegetationen fornødne Varme, maa Fremtiden 
lære.* Forfatteren synes heller ikke at være tilbøielig til at fra- 
skrive Maanens Lys en Indflydelse paa Vegetationen, medens han 
udtaler, at de fra Maanen udgaaende Varmestraaler ,neppe kunne 
øve nogen Indflydelse paa den.* 

Lignende Resultater ere fremhævede af andre Forfattere, f. 
Ex. Hr. Bischoff, som paapeger Kornarternes hurtige Modnen 
. mod Norden og tilskriver Lyset en stor Rolle ved Vegetations- 
processen, — det tjener til at gjøre Planternes faste Dele tættere, 
deres flydende Bestanddele mere concentrerede og til at udvikle 
Velsmagen og Aromen hos Frugterne. 

Uagtet det nu vistnok maa ansees som afgjort, at Lyset i 
den her tagne Betydning, nemlig den fra Solen kommende Straa- 
ling —- Varmestraalerne, har en ikke ubetydelig Indflydelse paa 
Planternes Udvikling, saa turde det være det Forsigtigste ikke 
at tage sin- Tilflugt til Lyset som Forklaring af Forholde vedkom- 
mende Vegetationen, før man har udtømt alle andre Midler. Man 
maa vel erindre, at Lyset her er let at skylde paa, — man ved 
godt. som Intet om det i denne Retning, og at benytte det til at 


forklare det Eiendommelige ved vore Vegetationsforholde er i — 


Grunden en anden Form for en Tilstaaelse af, at man-ikke kán 
forklare dette. Skjønt jeg vistnok ikke tror at kufiüié løse denne . 
vanskelige Gaade, saa vil jeg dog. tillade mig g paapege et Mo- we 
ment, som miner er er af Betydning, og/som ikke indehol- : 
i der Noget, der ikke $r-fuldkommen gjenneihsigtigt og krem E. 
m med, hvad mañ forresten med Sikkerhed ved, qu rg 


157 i | ES > 


is pg 


ds dels kemiske, dels lysende, dels varmende >: den Arbeidsmængde, 


— jordiske Gjenstaude, optræder under almindelige Forholde i disse 


102 


Skal en paié udvikle sig til fuldkommen Plante, kr à 
ves der, at den optager — dels af Jordbunden dels af Luften — . 
en vis Mængde Stoffer — og dels omsætter disse til Dele af sin : 
Organisme, dels igjen udstoder dem. Stoffernes Optagelse af Jor- — 
den, Fordeling omkring i Planten og Overgang til Dele af Plan- 
ten kræver Anvendelse af en vis Arbeidsmængde, og denne er 
endog uforholdsmæssig stor, fordi Stofferne alene kunne optages 
som meget fortyndede vandige Opløsninger, og følgelig en stor 
Del af Arbeidet bestaar i at løfte en Mængde Vand, som væ- 
sentlig kun er et Oplosningsmiddel for de egentlige Næringsstof- 
fer. Men dette Arbeide kan ligesaalidt som noget andet komme . 
istand uden Forbrug af en ædquivalent Mængde Varme. Den 
saakaldte Capillaritet og Endosmose, som anføres som Forklaring 
af Plantesafternes Opadstigning og Spredning, er kun et Maski- 
neri, — Kraften, som arbeider gjennem Maskinen, er Varmen. * 
Eu Del af den hertil forbrugte Varme gjenerholdes maaske der- s 
ved, at en Del af det opsugede Vand igjen vender tilbage gjen- : 
nem Planten til Jorden; men den største Del af Vandet fordam- 
per paa Plantens Overflade, og Fordampningsarbeidet kræver — 
igjen Forbruget af en ny æquivalent Varmemængde. å 
Optagelsen af Næringsmidlerne — væsentlig Kulsyre og Vand |. 
— af Luften kræver ogsaa Forbrug af Varme. Omsætningen af E 
disse Stoffer til Dele af Plantens Organisme er i det Væsentlige : 
en Reduktionsproces og kræver altsaa Forbruget af den samme | 
Varmemængde, som udvikles ved Forbrænding af disse Plantedele $ 
til Kulsyre og Vand. x 
Den til disse Arbeider fornødne Varmemængde kan nu aic 
deles Planten dels fra Jorden, dels fra Luften, — i begge Tilfælde 
skriver den sig væsentlig fra Solen. De fra Solen udgaaende | 
Svinguinger ere som bekjendt efter deres aftagende Brydbarhed. 


ES som gjennem disse Svingninger forplanter sig fra Solen til de 


| "dels som kemisk Virksomhed, dels som Lys og dels som Varme. 
- Da det nu er en bekjendt P at de hurtigere og mere brt 


103 


Svingninger under visse Forholde kunne overgaa til langsommere 
og mindre brydbare, saa er det i og for sig Intet iveien for at 
antage, at de egentlig lysende Svingninger under visse Forholde 
kunne gaa over til Varmesvingninger, eller at — som Schibeler 
udtrykker sig — Lyset kan erstatte Varmen. I nogen anden 
Forstand derimod, skjønner jeg ikke, at Lys kan gjøre Nytte for 
Varme. 

Jeg anser det altsaa som afgjort, at det er som Varme, Sol- 
straalingen væsentlig kommer Plantelivet tilgode, hvad enten det 
nu kun er selve Varmestraalerne eller en større Del af den hele 
Straaling, som her finder Anvendelse. 

Nu turde det vel i det Store taget forholde sig saa, åt den 
største Del afStraalingen optages af Jordbunden og først gjennem 
denne af Planten, eller at Planten henter Størsteparten af den til 
Vegetationsarbeidet fornødne Varme fra Jorden. Men forat denne 
Optagelse af Varme fra Jorden skal blive mulig, maa Jordbunden 
have en høiere Temperatur end Planten, og jo større Tempera- 
lurforskjellen er, desto større Del af Jordens Varme eller i det 
Hele af Soenen vil der kunne gaa over paa Planten. Jord- 


bunden og Planten kunne i denne Henseende sammenlignes med 


en Sø og en i Forbindelse med denne staaende Grøft, — skal 
der lobe Vand fra Scen i Groften, saa maa Vandets Niveau i 
Seen være høiere end i Grøften, og jo større Niveauforskjellen 
er, desto mere Vand vil der i samme Tid lobe ud af Søen, st 
det nytter her ikke, at Søen er stor og indeholder en stor Mængde — 

"Vand, — der vil alligevel ikke lobe en eneste Draabe ud iGrof- — 
. fen, dersom der ikke finder en Niveauforskjel Sted. — Nu kan 


en og samme Varmemængde give Jordbunden en mere eller 


mindre høi Temperatur, eftersom dennes Varmecapacitet er min- E 
dre eller større, og det gjælder følgelig, forat den af Jordbunden | 


optagne Varmemængde saa fuldstændigt som muligt skal komme * 


Planten tilgode, at Jordbundens Varmecapacitet er saa liden som 


muligt. — Jordbundens Varmecapacitet afhænger væsentlig af is 


. Humusgehalten og voxer med denne. Varmecapaciteten for Kalk- - 
. Spath og Kvarts er som bekjendt 0,2 og 0,19, og hos forskjellige 


vi SENGE | 


104 


humusfrie Jordbundssorter bestaaende af Flodsand, Allunialsand, : 


Kalksand o. s. v. er den af Dr. Pfaundler, som har bestemt den 


for en Mængde Jordbundssorter, funden omkring 0,2 — med S 
voxende Humusgehalt fandt han Varmecapaciteten voxende og | 


størst, nemlig omtrent 0,5, ved Torv, 


Men heraf følger, at en Plante, som voxer i en Jordbund. i 
mindre Varmecapacitet eller af mindre Humusgehalt, under forre- - 


sten lige Forholde i samme Tid vil optage en større Mængde | 


Varme, og at altsaa den til Vegetationsarbeidet fornødne Varme- 
mænge vil kunne optages i en kortere Tid. Jeg forudsætter na- 


turligvis, at Humusgehalten ikke er saa liden, at et Planteliv over- - | 


hovedet umuliggjøres. 
Mon nu ikke Jordbundens Humusgehalt i det Store taget af- 


tager med voxende Bredde? Da Videnskabsselskabet som bekjendt L 


har besluttet sig til at anstille Undersøgelser vedkommende vore i 
- Vegetationsforholde, saa tillader jeg mig at vende Opmærksom- 5 
heden i denne Retning. Undersøgelsen vil i saa Fald lede til 
bestemte Talværdier, der maaske ville kaste Lys over de af Hr. - 


Schübeler paapegede interessante Kjendsgjerninger. 


Jeg har her forudsat, at det i det Store taget forholder sig 
saa, at den største Del af Solens Straaling optages af Jordbunden — 
og først gjennem denne kommer Planten tilgode. Men selv om — 
det Modsatte antages, at nemlig Planten faar sin Varme væsentlig 
fra Luften eller gjennem direkte Straaling, saa vil dog Jordbun- 3 
dens Varmecapacitet være af særdeles væsentlig Betydning; thi 


jo mindre dens Varmecapacitet er, desto høiere vil dens Tempe- - 
ratur i hvert Fald være, og jo høiere dens Temperatur er, desto | 
. mere befordrende eller desto mindre hindrende vil den virke på 
- Vegetationsprocessen i Planten. Man maa jo vel erindre, at Jord- . 
bunden vil tage Varme fra Planten, om dens Temperatur er la - 
. vere end dennes, — der vil gaa Vand fra Grøften i Søen, OM 


- Søens Niveau er lavere end Groftens, 


Jeg skal endnu henlede Opmærksomhed paa et Forhold, som 
gjennem Jordbundens ringe Varmecapacitet finder sin naturlige 
- Forklaring. Jo mindre nemlig Varmecapaciteten er, desto hurti 


Pr 


105 


gere afkjøles Jordbunden, og desto lettere vil det altsaa kunne 
indtræffe, at dens Temperatur synker ned til den Grændse, hvoraf 
en Vegetations Mulighed er betinget. Medens derfor vistnok un- 
der gunstige Forholde en Kornager ved nordlige Bredder kan 
vinde frem til Modenhed i en ved sydligere Bredder ukjendt kort 
Tid, saa kan ogsaa en eneste Nats ugunstige Forholde fuldkom- 
men tilintetgjøre Alt. 


Hr. Bjerknes fremlagde følgende af Hr. Sylow indsendte Af- 
handling: Om Systemer af konjugerede Substitutioner, der 
kunne tilhøre irreduktible Ligninger, hvis Grad er 
Primtal.! 

Efter Galois beromte Theori bestaar Betingelsen for, at en 
rational Funktion af Rødderne i en algebraisk Ligning skal kunne 
udtrykkes rationalt ved Koefficienterne og andre som bekjendte | 
antagne Storrelser, deri, at Funktionens numeriske Værdi maa 
forblive den samme, naar man ombytter Rødderne med hinanden 
paa visse Maader. Disse Ombytninger eller Substitutioner 
danne, hvad Cauchy har kaldt, et „System af konjugerede Sub- - 

Slitutioner*, d. e. hvilkesomhelst to af dem, udførte efter hinanden 

ien hvilkensomhelst Permutation af Rodderne, frembringe samme 

. Resultat, som om man havde udført en vis tredie af Systemets 

Substitutioner. Galois tænker sig Systemets Substitutioner de- 

. finerede ved en „Gruppe“ af Permutationer, som gaa over til hin- 
~ anden ved Substitutionerne. Ligninger, der under samme For- 

. udsætning have samme System af konjugerede Substitutioner eller 
. Samme Gruppe, have saaledes væsentlige Egenskaber fælles og - 
-— kunne derfor opfattes som en særegen Klasse. Paa den anden 
2x Side kan man ogsaa bevise, at der til ethvert givet System af 
.. konjugerede Substitutioner findes tilsvarende Ligninger. Det vilde - 
"Saaledes være en Sag af stor Betydning for de algebraiske Lig- 

hingers Theori, om man kunde angive, hvilke Systemer af kon- 
z jugerede Substitutioner der kunne henhøre til Ligninger af en 


* Opta 805 i Selskabets Forhandlinger ifølge Bedømmelse afgiven af DHrr. Dr. 9. SE 


^ i 3. Broch og Bjerknes. 


v ner, der tilhører den givne Ligning, defineret ved eu Grupp? 


106 


given Grad, og især hvilke der henhøre til irreduktible Ligninger. 
Dette Problem, saavelsom andre Problemer, der staa i Forbin- - 
delse med dette, er derfor ogsaa bleven behandlet af flere. ud- 
mærkede Mathematikere, uden at det GN er vu 
opløse det. Å 
For de ved Rodtegn opløselige Ligninger har Problemet Ak i 
: sig at være langt lettere, naar Graden er Primtal, end naar den | 
er et sammensat Tal. Denne Omstændighed gjør det sandsynligt, 3 
at et lignende Forhold finder Sted for de ved Rodtegn uoplose- | 
lige Ligningers Vedkommende. Idet jeg saaledes har indskrænket 
Undersøgelsen til irreduktible Ligninger af Primtalgrad, er det 
blandt Andet lykkedes mig at fuldstændiggjøre nogle Resultater, 
der ere fundne af Mathieu (Mémoire sur l'étude des fonctions de 
plusieurs quantités etc. Liouvilles Journal 1861). Da imidle 
den Udvikling, der Jar ledet mig hertil, tildels er forskjellig fra 
. Mathieu's, har jeg troet at burde fremsætte den i sin Helhed. 
I det Følgende skal jeg bruge de samme Betegnelser, som 
findes anvendte i 3die Udgave af Serret's Cours d'algébre supe" 
-rieure. Jeg betegner saaledes Ligningens Rødder med samm 
Bogstav, x, forsynet med Indexer tagne efter Modulen n, idet x 
betegner Ligningens Grad; en Substitution af Rødderne bet 
ved at angive, hvilken Substitution af disse Indexer den medfør 
Naar en Substitution betegnes med et Bogstav, tænker jeg | 
. dette som et Funktionsmærke, hvorved den ved Substitutionen 
fremkomne Index udtrykkes ved Hjælp af den oprindelige- 
Substitutionen 9 forstaaes altsaa det Samme som ved Substitutionen 


ra > hvor da 9 (k) betegner en vis Funktion af saadan Nat 


at den, naar k antager Værdierne 012. . (n—1), 5 selv bli 
kongruent (mod .n) med de samme Tal i en eller anden Orden: 
.. Jeg tænker mig fremdeles det System af konjugerede Substitutio- 


af Permutationer, for, naar Saadant maatte være fornødent, ` 
kunne tale ligesaavel om de Permutationer, der ved Systeme: 
- Substitutioner fremgaa af hinanden, som om Substitutionerne pe 


; | 107 
Schónemanu! og senere Mathieu? have bevist, at naar 
en irreduktibel Lignings Grad er et Primtal n, maa det Ligningen 
tilhørende System af konjugerede Substitutioner indeholde en eir- 
kulær Substitution af de » Rødder. Lad denne være betegnet 
med 8, og lad Rødderne være betegnede med £o Sı æy +++ æT i 
en saadan Orden, at man har 
=(012....(n—1)) d. e. 0 = fs 
det Ligningen tilhorende System af konjugerede Substitutioner 
indeholder da ogsaa alle Potenser af 9. For Kortheds Skyld vil 
jeg benævne en cirkulær Substitution tilligemed dens Potenser et 
Sæt af cirkulære Substitutioner. Er Ligningen opløselig ved Rod- 
tegn, da indeholder Systemet kun dette ene Sæt; omvendt ved 
man ogsaa, at hvis det Ligningen tilhørende System af konjuge- 
rede Substitutioner kun indeholder et Sæt cirkulære Substitutio- 
ner, da er Ligningen opløselig ved Rodtegn. Hvis derfor Lignin-. 
gen ikke er opløselig ved Rodtegn, maa der i Systemet findes 
. mere end et Sæt cirkulære Substitutioner; der maa altsaa findes 
— €n cirkulær Substitution 6' saadan, at man ikke har: 


v ^ 6! — 8 
| [E ogen Værdi af a: Man kan da heller ikke have 
g's nude AE 


med mindre saavel a som b ere divisible 'med n, bre g'a og 
0 blive — 1, d. e. betegne, at ingen Forandring sker i Rødder- 
nes Plads. Thi af g'« — 9 følger g's — ge; da nu n er Primtal, 


> * Über die Beziehungen, welche zwischen den Wurzeln irreductibeler Gleichungen. 

. Matfinden etc. i Ste Bind af Denksehriften der math.-naturw. Classe der kaiser- 

S lich. Acad. Wien. Schönemann forudsætter, at Ligningens Koefficienter ere ra- 

s ... tionale Tal; denne Indskrænkning er imidlertid ikke væsentlig for Beviset. Dette 
Bevis er vistnok et af de væsentligste Fremskridt, Theorien har gjort siden 
|. Galois's Død; navnlig er herved for første Gang, saavidt jeg ved, en af de vigtigste 

de Lakuner i Galois's »Memoire sur les conditions de résolubilité des équations par. 

* ^ radicaux“ bleven udfyldt, nemlig den i Proposition VIII, hvor der uden Bevis 

: forudsættes, at Gruppen maa indeholde en Cirkelombytuing. E 
I den ovenfor nævnte Afhandling ,Memoire sur l'étude des fonctions de plusieurs : 
— —. quantités* Liouvilles Journal Aar 1861. Pag. 304. e 


108 


kunde man, hvis ikke a = o (mod n), sætte ac == 1 (mod n) eller 
c=1, hvorved man fik. 
b 
0 —9* 
hvilket er mod Betingelsen. Ligningens System af konjugerede 
Substitutioner maa nu indeholde Substitutionen 0'+.0".0'79, eller 
for at bruge Betti's Udtryksmaade, den afledede af 6" ved Hjælp 
af 0'2; den er som afledet ligedannet med 67, altsaa cirkulær. 
Man bemærker nu for det Første, at man har 
04 0 Dr 2 (09.0 09) 
de Substitutioner af Formen 6'«.6r.8'-^, i hvilke a har samme 
Værdi, danne altsaa et Sæt af cirkulære Substitutioner, der saa- 
ledes kan siges at være afledet af Sættet 0" ved Hjælp af 0“. 
For det Andet ere de n Sæt 
0:,0'00—,0700-2%,090 0-92. 0, 010), gr. 9 (MV) 

forskjellige fra hinanden saavelsom fra 9”, Var nemlig 
| 0's, gr. 0'0 — Bs, 

fulgte strax 0? = 0%, 
hvilket er umuligt. Var derimod 

0'^. 0r, 0—4 — 9", 05. 9'—^, 

fulgte . 9r = 96-00 gs, 9'-(b-a), 

hvoraf 6; = Q/lb—a), 9, gr—0—2a) , 
Denne Ligning udsiger, at 8 ved Afledning ved Hjælp af 009 — 
gaar over til en af sine Potenser. Men nu ved man, at enhver . 


Substitution, der ved Afledning forandrer (^ å » til en af dens — 


Potenser, selv maa være af Formen RS; denne Substitution E 


er kun cirkulær, hvis c — 1(mod »). Man maatte saaledes have: 
B'h—a) = på A > FR 8", 


men dette er umuligt, naar ikke b — a. Det er saaledes bevist, < 
at 0" og 6'^ 0 6'-* repræsentere n +- 1 Sæt cirkulære Substitutio- 
. ner; hvis altsaa Ligningens System af konjugerede Substitutioner , 
er indeholder mere end et Sæt cirkulære d da indehok 


109 
der det mindst n + 1 Sæt. Indeholder det imidlertid flere end 
disse, være 6, en ny cirkulær Substitution. Systemet indeholder 
da de n Sæt, der ere udtrykte ved 
04. 0,* . 8^^^; 
disse ere som ovenfor bevist indbyrdes forskjellige og forskjellige 
fra 6^. Men de ere ogsaa forskjellige fra Sættene 6'« 070'-*; thi 
havde man: 
api NG GE. 
saa fulgte 0, = 9'b—a) or gw m 
d. e. 0, hørte selv til et af de foregaaende Sæt, hvilket er mod - 


. vor Forudsætning. Indeholder saaledes Systemet flere end hine 


n+ 1 Sæt, da har det mindst 2n + 1; har det endnu flere, ser 
man paa samme Maade, at det mindst har 3n +10. s. v. Paa 
denne Maade kan man vedblive at ordne de Systemet tilhørende 
cirkulære Substitutioner, indtil de ere udtømte; Antallet af de 
forskjellige Sæt maa altsaa være af Formen mp + 1. De ved Rod- 


— tegn opløselige Ligninger ere indbefattede heri, idet de svare til 


le ae Ge 


E då be LS MG eli PE Nå 
RE Els 


BER 


Hvis 8 ved Afledning ved Hjælp af hvilkensomhelst af Syste- 
mets Substitutioner gik over til en Potens af sig selv, maatte Sy- 
stemets Substitutioner som bekjendt alle være af Formen 

Ser + ER 


og Ligningen hørte til de ved Rodtegn ie Hører: den 


altsaa ikke til disse, maa Systemet indeholde en saadan Substi- 
tution o, at 999—! ikke hører til Sættet ər. Da Valget af den 
cirkulære Substitution, som vi have betegnet med 6', er ganske 
vilkaarligt, kunne vi” forudsætte: 

9' = QOQ—". 


" Sættet 9” lader sig da altsaa aflede af Sættet 6" ved Hjælp af en 
. af Systemets egne Substitutioner; det samme gjælder om Sættene 


G'<grg'—4, Indeholder nu Systemet flere Sæt cirkulære Substitu- 
tioner, der kunne afledes af 6" ved Hjælp af Systemets egne Sub- 


Stier end disse n + 1, kunne vi antage at 6, har samme - 


Egenskab. Man har da: 


110 
gem pop, 
hvor Ņ tilhører Systemet. Heraf følger 
040,r0'-9= GES GEDE 0-9 — (OP) Or (040). 
Da 6' og «p tilhøre Systemet, maa deres Produkt 9". ogsaa 
tilhøre Systemet; man ser saaledes, at samtlige Sæt 6/«8,70'-" lade 
sig aflede af Sættet 9” ved Systemets egne Substitutioner. Man 
kan derfor gjentage det foregaaende Ræsonnement og den fore- 
gaaende Ordning af de cirkulære Substitutioner, idet man ind- | 
skrænker sig til de Sæt, der kunne afledes af 6" ved Substitutio- X 
ner, der tilhøre Systemet. Antallet af disse Sæt er saaledes ogsaa | 
af Formen np+1. Det skal nedenfor vises, at man herved i 
Virkeligheden faar alle cirkulære Substitutioner. 
Man kan af Sættet 9” aflede et andet ved Hjælp af hvilken- — 
somhelst Substitution, der tilhører Systemet; men af disse afledede — 
"Sæt kunne flere falde sammen med hinanden, eller med 6”. For 3 
at opnaa en Relation mellem Antallet at Systemets Substitutioner, 
d. e. Systemets Orden, og Antallet af Sæt af cirkulære Substi- - 
tutioner, der kunne afledes af 9” ved Systemets Substitutioner, 
ville vi undersøge, hvormange af disse sidste kunne give samme — 
afledede Sæt. Lad til den Ende ọ og p være to hvilkesom- t 
helst Substitutioner, ved hvilke der af 6" afledes samme Sæt. . 
Man har da | 
POP! == 9019-1, å 
og omvendt er dette tilstrækkeligt, for at de afledede Sæt skulle - 
være identiske. Nu er: i 
pap- = (Yo) (1) 42)... . p (n—1)) 
PO! = (oto) Pla) P(2a) . . ... o(n—1)a). 
Hvis derfor v(0) = (ma), maa man ve 
Å) — (m+ Da), $2) = em + a), ..... db = em IDO: 
Sættes altsaa ma — b (mod n), bliver 
vik) = 9 (ak-1- b). 
De Substitutioner, der af [o T 7 aflede samme Sæt, som 


E" Jt ere altsaa de, der indeholdes i Udtrykket (VET På alle -. 
ene og ingen andre. Tilhører nu 9 Systemet, saa blive de 


111 
Substitutioner i Systemet, der fyldestgjøre den omtalte Betin- 
gelse, de samme som- de, der ere af Formen inris: Men til- 


hører baade | og ọ Systemet, da gjælder det samme om 
Produktet 9-1. (EN) eller (uem omvendt, hvis o og 
m5 tilhører Systemet, da er det samme Tilfældet med 


ril) Antallet af hine Substitutioner er derfor lig Antallet 
af Substitutioner i Systemet, der ere af Formen frø : 

Da Systemet indeholder Substitutionen Er 
ser, ser man, at Konstanten b kan have alle n Værdier; ligeledes 


Ser man, at hvis Systemet indeholder Substitutionen (n for - 


og dens Poten- 


k 
Værdi, og omvendt. For nærmere at undersøge, hvilke Værdier 


a kan have, ville vi ved & betegne en primitiv Rod til Primtallet 


en Værdi a, da indeholder det ogsaa Substitutionen (4) for samme 


n og antage, at Systemet indeholder Substitutionen (Så ; det 
indeholder da enhver Potens af denne, altsaa enhver Substitution 
af Formen EN Er nu &' den største fælles Faktor for « og 
n—1, kan man sætte: 

£x = a' (mod n—1), 
hvorved man faar: SR — Vo (mod n); 
sættes endvidere n—1 =a. a", 


ser man, at Systemet indeholder følgende Række af a" Substitu- 


tioner: 
ie (565965. (ed) 
.. "Indeholder Systemet flere Substitutioner af Formen grå end 
ARR disse, f. Ex. (55, maa det paa samme Maade indeholde en 
lignende Række af Substitutioner : 


EC nes n (cue d 


pz hvor B‘ betegner den største fælles Faktor for Bog n—1, og hvor | 


CTI 


n—1 = 8.8". Det maa da ogsaa indeholde enhver Substitation 
af Formen: E 
Sa EP 1, 

Nu kan man altid give & og 1 ere Værdier, at 

£a' + nB = Cy (mod n—1), 
hvor £ er vilkaarlig og y betegner den største fælles Faktor for 
a' og B'. Systemet indeholder altsaa folgende Række af y' Sub- 
stitutioner 


2 (y/—1 
(B e: 4 m mg = Í El: LT yd | 
Denne Række indeholder alle Substitutioneri (1) og (2). Paa 
denne Maade kan man vedblive, til man har udtomt alle Syste- : 
T . Alle disse Substitutioner ere — 
saaledes Potenser af en eneste Substitution; er deres Antal v», | 
— maa» være en Divisor af n—1; sættes n—1 = v.v, kunne de skri- 
ves saaledes: 


BEIGE ET 


De Værdier, som a kan have, ere altsaa 1.2” <*" .... K | 
d. e. alle Tal af Formen a^. De Substitutioner af Formen (PR 


mets Substitutioner af Formen ( 


var 


: i v 4 
: som Systemet indeholder, ere altsaa udtrykte ved 4 pues og 5 
deres Antal er m.v. e 
Efter hvad ovenfor er sagt, er saaledes Antallet af de Sub- 3 


 stitutioner i Systemet, ved Hjælp af hvilke man af ø” kan aflede — 


et givet andet Sæt af cirkulære Substitutioner, lig n.», hvilket — 
ogsaa er Antallet af dem, ved hvilke Sættet 9” afledes af sig selv. | 
Er nu Antallet af de Sæt, der ved Hjælp af Systemets Substitu- . 
tioner kunne afledes af 6", lig np+1, bliver altsaa Systemets E 
Orden lig (np-l- 1).n.»v. A RA 
| . Det var tænkeligt, at der gaves flere Sæt cirkulære Substitu- 
tioner, end de nævnte mp--1. Lad derfor 9" være et Sæt, der - 
ikke kan afledes af 0" ved nogen af Systemets Substitutioner. — 
Da det er ligegyldigt, hvilken af Systemets cirkulære Substitutio- 


QUEE man betegner med EI gjælder det, som ovenfor er bevist E 


113 


om 6, ogsaa om %. Hvis Antallet af de Sæt, som ved Systemets 
Substitutioner kunne afledes af 9”, er lig np, +1, og Antallet af 
de Substitutioner, der ved Afledning forandre % til dens Poten- 
ser, er ny; idet », betegner en Divisor af » —1, saa er Gruppens 
Orden lig (np+1).n:v,. Man har da . 
(np; d- 1)n.», — (np 4- 1)n.», 
hvoraf v, =v (mod n), d. e. y =Y, 
hvilket atter medfører pi — p. De cirkulære Substitutioner, der 
ved Systemets Substitutioner kunne afledes af 97, udgjøre altsaa 
ligesaamange Sæt, som de, der kunne afledes af 0”; jeg tilføier, 
at de ogsaa ere forskjellige fra disse. Thi i modsat Fald maatte 
man have en Identitet af Formen 
por! = 95-1, 
hvor o og y tilhøre Systemet. Heraf fulgte 


$ — y.p 8* g7! ip = (9719).0 * (p7. 9) 7", 
d. e. I lod sig aflede af 8* ved Hjælp af $-'.o, der tilhører Sy- 
" stemet; men dette strider jo mod Forudsætningen. Gaves der 
altsaa i Systemet flere end np+1 Sæt cirkulære Substitutioner, 
maatte der mindst gives 2(np4-1). Gaves der flere end disse, ser 
man paa samme Maade, at der mindst maatte gives 3(np + 1). 
Kort, Antallet af forskjellige Sæt maatte være et Multiplum af 
np+1; lad det hede m(np 4:1). Men efter hvad ovenfor er bevist, 
har man da j 
| m (np 4- 1) =1 mod n, d. e. m=1. 
Man kan altsaa sætte 
m (np +1) = (nq 4- 1) (np + 1). 
Hvert Sæt indeholder nu n—1 cirkulære Substitutioner (idet den 
identiske Substitution fraregnes); det hele Antal af cirkulære Sub- 
stitutioner bliver saaledes (nq + 1) (np + 1) (n—1), og dette Tal 
maa være mindre end det hele Antal af Substitutioner; man har 
saaledes 
(ng + 1) (np + 1) (n — Ve pul n. Y. 
n—12 


følger — my+l<n, d.e. g= o: 8 
Vidensk.-Selsk. Forh. 1867. - 


114 


Der gives altsaa ikke flere Sæt cirkulære Substitutioner, end de, 
- der kunne afledes af 9” ved Systemets egne Substitutioner. Man 
erindre her, at den cirkulære Substitution, der er betegnet med 
EE Y; er valgt ganske vilkaarligt; hvad der er bevist om denne 
gjælder altsaa ogsaa om enhver anden. Fremdeles bemærkes, 
at de ved Rodtegn opløselige Ligninger ere indbefattede i den 
almindelige Regel, i det de svare til Værdien p = o. - 

Sammenstilles Alt hvad ovenfor er bevist, saa bestaar det 
altsaa i Følgende: 

Tilhører et System af konjugerede Substitutioner en irreduktibel 
Ligning af Primtalgraden n, maa dets Orden være et Tal af Formen 
(np-+1)n.», hvor » betegner en Divisor af n—1. Antallet af de for- 
skjellige Sæt af cirkulære Substitutioner er np+-1, og hvert af disse 
kan ved n» af Systemets Substitutioner afledes af et hvilketsomhelst 
andet Sæt. Benævnes Rødderne med samme Bogstav med tilføiede 
Indexer, tagne efter Modulen n, i en saadan Orden, at en af de cir- 
kulære Substitutioner bliver at betegne med E saa er » Antallet 
af Systemels Substitutioner af Formen Ur 

Er det nu end bevist, at Ordenen af ethvert transitivt System 
af Primtalgraden n maa være af Formen (np-|-1)n.», saa er det 
allerede paa Forhaand klart, at der ikke gives Systemer af enhver 
Orden, der er et Tal af denne Form. Da nemlig Ordenen er en 
Divisor af 2.3...n, maa (np +1)v være Divisor af 2.3... (n 1)- 
Men end ikke naar denne Betingelse er opfyldt, gives der altid 
Systemer af Ordenen (np +1)n.v. Allerede 7de Grad giver her- 
paa flere Exempler. 

= Saaledes bevises let Følgende: Man kan ikke have» = 1, naar 
man undtager Tilfældet p — o, d. e. de Abelske Ligninger. 

Er » —1, har Systemet (np-|-1)n Substitutioner, og af disse 
ere de (np-I- 1) (n—1) cirkulære; der gives altsaa kun np-+ 1 Sub- 
stitutioner i Systemet, der ikke ere cirkulære. Men nu maa An- 
tallet af de Substitutioner, der lade en hvilkensomhelst Rod z; 
.. uforandret, ogsaa være — np+1; de np + 1 ikke cirkulære Sub- 
: stitutioner lade altsaa en hvilkensomhelst Rod z, uforandret. Da 


115 
Systemet kun har en saadan, den identiske Substitution, sluttes: 
np+1=1,p=0. | 
Heraf følger endvidere: Naar p > o, d. e. naar man undtager 
de ved Rodtegn opløselige Ligninger, og n er af Formen 4h + 3, kan 
man ikke have » — 2. 


Systemet maatte nemlig indeholde Substitutionen Ta eller 

: (18—1)2. »—9)(99— 5)... (d 

der er sammensat af et ulige Antal Transpositioner. Men nu har 

man folgende Sætning. 
: Naar et System af konjugerede Substitutioner indeholder en 
- Substitution, der er sammensat af et ulige Antal Transpositioner, 
da er dets Orden et lige Tal; den ene Halvpart af dets Substitu- 
tioner er sammensat af et ulige Antal Transpositioner, den anden 
af et lige Antal, og disse sidste udgjøre et fuldstændigt System af 
konjugerede Substitutioner. 

Ere nemlig de af Systemets Substitutioner, der ere sammen- 

satte af et lige Antal Transpositioner : 


Saa er ogsaa 9;9, en Substitution, der tilhører oe og er 
sammensat af et lige Antal Transpositioner; den er saaledes ind- 
befattet i (a). Substitutionerne (a) danne altsaa et System af kon- - 
jugerede Substitutioner. Er endvidere p og y to hvilkesomhelst 
af det oprindelige Systems Substitutioner, der ere sammensatte 
af et ulige Antal Transpositioner, saa er aabenbart 
Vor. 993, ees PESE o suv) (b) 
r distinkte Substitutioner af samme Slags. Nu er $-!.y sammen- 
sat af et lige Antal Transpositioner, altsaa en af Substitutionerne 
a. Man har altsaa 
VILE= qs L= Vr 
Samtlige det Søster Systems Substitutioner ere saaledes ind- 
befattede i (a) og (b); deres Antal er saaledes 2r. | 
Gaves der et System af Ordenen (np+1)n.2, maatte der 
ogsaa gives et af Ordenen (np --1)n, hvilket kun er malig hvis 
p =o. 
8* 


116 


Naar man vil gjøre sig et Billede af de cirkulære Substitu- 
tioners Forhold ved Afledning, kan man tænke sig Ligningen 
transformeret til en anden, der er saadan, at der til hvert Sæt 
cirkulære Substitutioner tilhørende den givne Ligning, svarer en 
Rod i den transformerede, Da de herved fremkomne transforme- 
rede Ligninger desuden i andre Henseender ere af Interesse, skal 


- jeg tale noget nærmere om Sagen. Jeg maa herved støtte mig : 


til nogle Sætninger af den almindelige Theori for de algebraiske 
Ligninger, som jeg skal hidsætte og forsyne med Beviser, da jeg 
` ikke ved at henvise til noget Sted, hvor de findes udviklede. 

1. Lad » være en rational Funktion med bekjendte Koeffi- 
cienter af Rødderne zo 24 ..... r, i i en algebraisk Ligning, og lad 
dens numeriske Værdi være uforandret ved en Substitution 65 
hvis nu en Substitution ọ af det Ligningen tilhørende System af 
konjugerede Substitutioner forandrer u til u', da er den numeriske 
Værdi af u' uforandret ved den afledede af 9 ved Hjælp af 9. 

Er nemlig 


u = f (tot -..+ En) = f (Taoto P eG, —1)) 
maa denne Relation vedblive at gjælde, om man end udfører - 
Substitutionen 9, altsaa er 


u‘ = f (ryto AR Vo(n—1) | = f (Feeto*ee.1) "En Tc g(n—1)) H 
Man ser saaledes, at w’ er uforandret ved Substitutionen 


yd Å 
bas d. e. ved 9.0.0-1. 


2. Hvis man i Funktionen uo = fm. e. c D udforer 
det Ligningen tilhorende System af konjugerede Substitutioner, 
faar man et Antal Funktioner, der er lig Systemets Orden, 08 
hvoraf hver svarer til en Permutation i Ligningens Gruppe; af E 


disse kunne imidlertid flere have samme numeriske Værdi. Hvis | 
nu Antallet af de indbyrdes forskjellige Værdier af uo er m, 08 ` 


Antallet af de til forskjellige Permutationer svarende, der ere lige E 
med wo, er p, saa er Ordenen af det Ligningen tilhørende System 
af konjugerede Substitutioner lig m. y. 

.. Har man nemlig 


117 


LI 


(u-i 
Ho X4 = Wo EM ) 


hvor wo Vo" . .. wt D svare til forskjellige Permutationer, og an- 
tager disse Fuuktioner ved en vis Ligningen. tilhørende Substitu- 

(p—1) 
ui 


tion Værdierne w 1" ... , saa har man 


"u="%M"=m"=....= ub), 
Antallet af de Permutationer, der give Værdien u,, er saaledes 
mindst lig Antallet af dem, der give wọ. Paa den anden Side 
 indsees ligeledes, at Antallet af dem, der give wo, mindst er lig 
Antallet af dem, der give w,: følgelig er begge Antal lige store, 
hvorved Paastanden er retfærdiggjort. 

3. Kaldes de indbyrdes forskjellige Te som % antager 
ved det Ligningen tilhørende System af konjugerede Substitutioner 
WoW, +++Un-1, Saa ere disse Rødder i en irreduktibel Ligning af 
Graden m, hvis Koefficienter lade sig udtrykke rationalt ved be- 
kjendte Størrelser. 

Gaar ved en vis Ligningen tilhørende Substitution 9 uo u,. Mar 
over til u9'm,'....un-1, maa disse sidste være itidbefaitéde i de 
første; paa den anden Side maa de være indbyrdes forskjellige; 
thi af u^; = w', fulgte ved Anvendelse af Substitutionen 9—' : t; = uw, 
hvilket er mod Forudsætningen. Heraf sluttes at wo' u,*. .. . Wm- 
ere de samme som xou, ....u,.; i en eller anden Orden. Da 
saaledes enhver symmetrisk Funktion af wow ....w,-; er ufor- 
andret ved alle Ligningen tilhorende Substitutioner, har Ligningen 

Fu) = (u—19) (u—wu)....(u—wu,-1) = 0 
Koefficienter, der lade sig udtrykke rationalt ved de bekjendte 
Sterrelser. Irreduktibiliteten af denne Ligning godtgjøres saaledes: 
Er u, Rod i en Ligning F(u) = o, hvis Koefficienter lade sig ud- 
trykke rationalt ved de bekjendte Størrelser, saa følger af Rela- 


. tionen 


F'(u) = o umiddelbart F'(u,) = o, F'(uz) = 0, +++ F'(us-1) = o. 
Da en saadan Ligning altsaa maa være af Graden m i det mind- 
ste, er F(u) = o irreduktibel. 

4. Det System af konjugerede Substitutioner, der tilhører 
Ligningen F(u)=0, bestaar af de Substitutioner af Rødderne ! 


118 


üo ü, :+++Um-1, der foraarsages, ved at man i disse Størrelsers 
Udtryk som Funktioner af ro 7, ....7,—1 udfører det den givne 
Ligning tilhørende System af konjugerede Substitutioner. 

Kaldes det sidstnævnte System S og det tilsvarende System 
af Substitutioner af werne T, saa kan enhver rational Funktion 
af disse, der er uforandret ved Substitutionerne T, betragtes som 
en Funktion af r'erne, der er uforandret ved Substitutionerne S, 
og kan saaledes udtrykkes rationalt ved de bekjendte Størrelser. 
En rational Funktion af werne derimod, der forandrer Værdi ved 
en Substitution, der tilhører T, er en Funktion af z'erne, der for- 
andres ved den tilsvarende Substitution i S, og kan altsaa ikke 
udtrykkes rationalt ved bekjendte Størrelser. T er saaledes vir- 
kelig det System af konjugerede Substitutioner, der tilhører Lig- 
ningen F(u) = o. 

Jeg kommer nu tilbage til den omtalte Transformation af den 
givne Ligning. Lad y betegne en rational Funktion af Rødderne 
To Ti » + Tal hvis numeriske Værdi er uforandret ved Substi- 
tutionerne C kt d men er foranderlig ved alle andre Substitu- 
tioner. Dette y bliver da Rod i en irreduktibel Ligning af Graden 
x ud eller np 4- 1, hvis Koefficienter ere bekjendte Størrelser. 
Gaar ved en Substitution 9, der tilhører den oprindelige Lignings 
System af konjugerede Substitutioner, som jeg for Kortheds Skyld 
vil bevævne med Bogstavet S, y over til y’, saa er y' uforandret 
ved enhver Substitution, der indeholdes i Udtrykket (le 1o BD. 
Paa den anden Side kan y' heller ikke være uforandret ved andre 
end disse m.v Substitutioner; thi da omvendt y' gaar over til y 
ved 97!, vilde deraf følge, at y var uforandret ved flere end n.» 
Substitutioner. Til hver Værdi af y svarer saaledes et partielt 
System af konjugerede Substitutioner, der er af Ordenen nv 0g - 

er ligedannet med Systemet , Og som saaledes indehol- 
der et og kun et af de np+-1 Sæt cirkulære Substitutioner i S. 
Da fremdeles ethvert Sæt lader sig aflede af Sættet rt $) ved 
. Substitutioner, der tilhøre S, vil der ogsaa til hvert Sæt svare en 


119 


Værdi af y; som Følge heraf kan heller ikke to forskjellige Vær- 
dier af y være uforandrede ved det samme Sæt af cirkulære Sub- 
stitutioner. Ved Afledning ved Hjælp af Substitutionerne i S vil 
saaledes de np--1 Sæt cirkulære Substitutioner gaa over til hin- 
anden paa en Maade, som kan udtrykkes ved de Substitutioner 
af y'erne, som foraarsages ved de samme Substitutioner. Disse 
Substitutioner af y'erne udgjøre nu netop det System, der tilhører 
yernes Ligning; lader os for Korthed betegne dette System med 
Bogstavet T. T indeholder nu høist (mp+ 1)n.» Substitutioner. 
Skulde det indeholde færre, maatte S indeholde Substitutioner, 
der lode alle y'er uforandrede. Men lader en Substitution af 
Systemet S den Funktion, som vi fra først af betegnede med y, 
uforandret, da er den af Formen a kd. b ; hvis her a" = i er 
den cirkulær, og efter hvad ovenfor er sagt, vil en saadan om- 
bytte de øvrige y'er i p Cirkler, hver bestaaende af n. Er der- 
imod ikke a" — 1, lader Substitutionen et x staa; hvis dette er 


y 
To, er b — o. Betegnes for et Øieblik [873 med o, og lader 


9 y’, svarende til Sættet 6,7, uforandret, saa maa man have 
90,97! — 646, ligesom man har q609-! — 0", Som Følge heraf 
bliver 

900,0. 9—! = (909-1) . (9619-1) . (9.071. 91) = 07 .8,7.0-* .. 


Da nu ikke a" 51, er denne cirkulære Substitution ikke af 


samme Sæt som 66,0—!, følgelig lader ọ ikke det til 0.0, sva-. 


rende y uforandret. Da man uden at forandre den cirkulære 
Substitution e kan lade hvilketsomhelst x betegnes med zo, 
gjælder det samme ogsaa om de øvrige Substitutioner af Formen 
vi 

(" id SR hvor ikke a" =1. Det er saaledes bevist, at Systemet 
T virkelig indeholder (np +1).n.v Substitutioner. | 

Som Følge heraf vil Rødderne i den givne Ligning atter kunne 
udtrykkes som rationale Funktioner af y'erne. Medregnes nemlig 
yerne blandt de bekjendte Størrelser, vil, som bekjendt, under 
denne nye Forudsætning den givne Lignings System af konjuge- 


rede Substitutioner kun beholde de Substitutioner i S, ved hvilke — 


* 


120 


yerne ere uforandrede, d. e. det vil kun bestaa af den identiske 
Substitution. Enhver rational Funktion af z'erne vil altsaa lade - 
sig udtrykke rationalt ved de bekjendte Storrelser, hvortil nu 
yerne regnes. 

Ethvert transitivt System af konjugerede Substitutioner af Prim- 
lalgraden n og af Ordenen (np--1).n.» kan saaledes udledes af et 
andet transitivt System af samme Orden, men af Graden np + 1. 

Man har vel bekjendte Exempler herpaa; for n = 5, 7, 11 
gives Systemer, hvor p = 1, nemlig af Ordenen (n+1)n(n—1) 
for n — 5, og af Ordeneu (n 1- 1)n. E^ for n — 5, 1, 11, hvoraf 
de af 5te Grad indeholder, det ene alle mulige Substitutioner, det 
andet Halvparten; de af Yde og 11te Grad derimod færre. Nu 
ere virkelig Ligninger, hvortil disse to sidste Systemer hore, først 
udledede af Ligninger af 8de og 12te Grad, nemlig af de i de 
elliptiske Funktioners Theori saakaldte Modularligninger, henhø- 


rende til Transformationer af Yde og 11te Grad. En nærmere | 


" Undersøgelse vil ogsaa vise, at disse Modularligninger virkelig 
staa i samme Forhold til sine reducerede af 7de og 11te Grad, 
som ovenfor y'ernes Ligning til den oprindelige Ligning af Graden 
n. Ligeledes kan Modularligningen, der tilhører Transformationen 
af 5te Grad, omdannes til en Ligning af Ste Grad. Nu kan efter 
Galois (Lettre à M. Auguste Chevalier, Liouvilles Journal Ilte 
Bind 1846) Ligninger af Graden m, hvis System af konjugerede 
Substitutioner er udtrykt ved å 
a 


f. Ex. Modularligningerne, kun i de nævnte Tilfælde transforme- 
res lil andre Ligninger af Graden n." Gives der altsaa Systemer 
af konjugerede Substitutioner af Graden n og af Ordenen (n+1)n.Y, 
hvor n er et Primtal høiere end 11, maa disse kunne udledes af 
andre Systemer af Graden n 4-1, end de, hvis Substitutioner ere 
af Formen 


! Denne Del af Gal iss Paastand er ikke bevist i Betti's Arbeide om denne 
Gjenstand (Sopra l'abbassamento ete. Tortolinis Annaler 1853). Jeg skal maa- 
ske ved en anden Anledning give Beviset. 


4241 


abb 
(sra): 
Af de ovenfor udviklede Sætninger ere følgende beviste af 
Mathieu i den oftere omtalte Afhandling. Antallet af Sæt af 
cirkulære Substitutioner er af Formen np+1; kaldes Systemets 
Orden nr, saa er r divisibel med en vis Faktor af n —1; er denne v 
vi 
og n—1 — ».v', indeholder Systemet de nv Substitutioner (* rie j 
Tallet v er større end 1, og, hvis n er af Formen 4h+ 3, ogsaa 


større end 2; endelig indeholder Systemet mindst ar Sæt cirku- 
lære Substitutioner, idet et saadant Antal kan afledes af et af dem 
ved Hjælp af Systemets Substitutioner. Hertil har jeg tilføiet, at 
ogsaa Antallet af de Sæt, der kunne afledes ved Hjælp af Syste- 
mets Substitutioner af et hvilketsomhelst af dem, er af Formen 
np+1; dette har givet Middel til at bevise, at disse np+1 Sæt 
i Virkeligheden indeholde alle Systemets cirkulære Substitutio- 
ner; heraf følger videre, at Systemets Orden er Produktet af de 
tre Tal, der betegne Graden, Antallet af Sæt af cirkulære Substi- 
tutioner, og Antallet af de Substitutioner, der ved Afledning lade 
et hvilketsomhelst Sæt uforandret. Det bliver saaledes muligt at 
angive begge disse sidste Tal uden at kjende andet end Systemets 
Orden. Jeg skal til Slut anføre et Par Exempler herpaa. 
Mathieu har vist, at der gives transitive Systemer af Gra- 
den g*4-1 og af Ordenen (qr--1) qr. (q 4-1) g naar q er Prim- 
tal og z en Divisor af r. Er nu q= 2 og r en Potens af 2, kan 
det hende, at qr+1 er Primtal. Man har da 
n=4-1; (V41). X. (2—1) 2 = n (np +1).v; 
^ heraf følger, da 2r. (27 —1) — 2 (mod n) | 
| »—2 == hvilket er en Divisor af n— 1 eller 2" 
np 4-1 —27-!.(27r —1). 
Disse Systemer indeholde saaledes 2. - Substitutioner af For- 
men bøj og 2—!(2"—1) Sæt cirkulære Substitutioner. 
Et andet Exempel kan hentes fra Systemer af konjugerede — 
a Substitutioner, der ere bekjendte fra de ved Rodtegn opløselige 


f 


122 


Ligningers Theori. Lad q som før være et Primtal, og lader os 
tænke os en Ligning af Graden q7— 1, hvis Rødder adskilles ved 
r Indexer i,k,....,m, der antage alle Værdier efter Modulen q, 
undtagen Kombinationen 
=k=1l1=..."=m=0. 

Lader os ardens antage, at det Ligningen tilhorende Sy- 

stem af konjugerede Substitutioner betaar af de 
GrocDe -9 G5 qn 

Substitutionen af Formen 
EG dm, aid b,k4- .. . --dym,.... 8, ib, es dmt 

i i k m 


1^ 
Dennes nu symmetriske Funktioner af de 7 E ne Systemer af q—1 
Rødder, hvis Indexer have samme Forhold til hinanden, saa ere 
disse Funktioner samtlige uforandrede ved de q—1 Substitutioner 


af Formen 
"üt ks vou am 
| EE MI 
og ville ved Systemets øvrige Substitutioner kun ombyttes med 


i SA 
hinanden. De ere saaledes Rødder i en Ligning af Graden : EE 
nos System af konjugerede Substitutioner bliver af Ordenen 
g~ : 

q—1 (* - BRU fred D -- (4 —477)- 


—1 


Er nu r et ulige Primtal, kan det hende, at g Er er et Prim- 


tal. Sættes TÅ =n, ser man let, at g er primitiv Rod i Kon- 
gruentsen z = 1 (mod n), 
hvoraf følger, at 
t eller 277! + 2-2-E- ... - 3-1 = (3-9) (3-92) (2-49) (6-0 
Gjeres nu 
finder man 
Ww —4) (q* —4*) (q* —q?)... (q —q'-)) = r (mod n). 
I disse Systemer bliver saaledes y = r, hvilket er en Divisor 


i idi og np Æ 1 —= T—1 1 (q* — q?) (g —q?) sd Ci sg 


3=g"=1, 


123 


Hr. Mohn gav en Meddelelse angaaende en usædvanlig Bevægelse 
af Havet paa Norges Vestkyst den 7de Mai 1867. 

Den Yde Mai 1867 merkedes en usædvanlig Bevægelse af 
Havet paa Norges Kyst fra Bømmelfjorden til Lindesnes. Fæno- 
menet indtraf om Formiddagen omkring Kl. 10 og viste sig paa 
de fleste Steder som en pludselig Tilbagetrækning af Havet, efter- 
fulgt af flere Oscillationer, paa andre Steder begyndte det med 
en Stigning af Vandet. Efter en halv Times Forløb var Vandet - 
atter i Ro og havde indtaget sin forrige Stand. 

Ved Fyrdirectørens og Telegrafdirectørens velvillige Bistand 
ere specielle Efterretninger indkomne fra de paa den nævnte Stræk- 
ning liggende Fyre og Telegrafstationer. Disse Efterretninger 
iudeholde Svar paa Spørgsmaal opstillede af det meteorologiske 
Institut, om Tiden for Fænomenets Begyndelse, dets Varighed, om 
det begyndte med Vandets Fald eller Stigen, om der hørtes nogen 
Lyd, om der var nogen Rystelse, om Gjenstande faldt overende. 
Indholdet af disse Efterretninger er i det væsentlige følgende: 

Helliso Fyr. Intet bemerket. 

Øxhammerens Fyr. Intet bemerket. 

Slotterø Fyr. Intet bemerket. 

Lervik Telegrafstation. Intet bemerket. 

Mosterhavn Fyr. Intet usædvanligt bemerket. 

Espevær Fyr. Ingen usædvanlig Bevægelse i Søen. Det - 
blæste op til en Storm Kl. a 10 Formiddag, under hvilken Havet 
steg, men ikke paa nogen usædvanlig Maade. 

Haugesund. Fænomenet begyndte med forskjellige Strøm- 
ninger i Vandet. Kl. omtrent 10 steg Vandet vel 3 Fod. Stig- 
ningen varede !, Time. Faldt derefter i nogle faa Minutter om- 
trent 1 Fod under den almindelige laveste Vandstand. Hele Be- 
vægelsen varede 32 til 35 Minutter. En Baad kantrede, Land- 
touge maatte losses. : 

Udsire. Intet bemerket. Arbejde ved Havneanlægget. 

Kopervik. To paalidelige Mænd ombord i en Jagt i Stange- 
landsvigen observerede en usædvanlig Bevægelse i Søen mellem — 
Kl. 10 og 11; den varede omtrent 11% Time og var i pe i 


124 


af denne Tid meget stærk. Bevægelsen antoges ut begynde med 
en Stigen af Søen, da Jagten først merkedes at fare indover mod 
Land. Vandet steg 3 å 4 Fod. Omkring Fluerne mellem den 
nævnte Havn og Vaagen stod Søen under Stigningen som en høi 
Mur. Hele Bevægelsen opfattedes som en Dønning fra Syd mod 
Nord. Et af Øjenvidnerne vil i Sydvest — Vejret var tykt med 
Regn — have bemerket noget, der saa ud som en Skypumpe. 

I et Hus Y, Mil syd for Kopervik fornammes en sagte Ry- 
stelse som af et Stød, ledsaget af en Lyd som af en fjern Torden: 
Dette var mellem Kl. 10 og 11. 

Paa Vestsiden ved Veavaag var en Gut beskjærftiget i i en 
langstrakt Fjære med at grave Agnmark. Vandet traadte plud. | 
selig tilbage og lod Bunden tør der, hvor ellers var 8 å 10 Fod | 
Vand. Da Vandet kom tilbage igjen, var det med Nød, at han 
reddede sig i Land. Inderst i Veavaag fandtes senere en Baad 
kastet, i tildels beskadiget Tilstand, langt op paa Laud fra Støen, 
hvor den var fortøjet. 

Skudesnes. Vandet var roligt Kl. 94 Form. En Mand saa 
fra Udkighuset et højt Bølgeslag, som fra'Havet stødte paa Land 
mellem Trætteskjær og Gjeitungene, passerede Bogen og gik i 
Særdeleshed gjennem Lahammersundet ind i Havnen ved Højnes. - 
Paa Skjær og Fluer kogte Søen. Indenfor Bølgeslaget syntes 
Søen at være i størst Bevægelse, da selve Bølgeslaget ikke obser- 
veredes at bevæge sig med stor Hastighed. Vandstanden var 
under dagligt Vand, og Stigningen under den stærkeste Strømning | 
anslaaes til 2 å 3 Fod. Strømningen gik 2 Gange ud af Havnen 
og 2 Gange tilbage. Farten var som et Dampskibs. 

Efter en anden Beretning kom omtrent Kl. 10 de paa Hav- 
nen liggende Fartøier pludselig i Drift, sled sine Fortøjninger og 
dreve omtr. 80 Favne udover og saa tilbage igjen. 3 saadanne — 
voldsomme Drag fulgte efter hverandre i en Tid af 20 Minutter, 
hvorefter de aftoge i Voldsomhed. Kl. 11' var Vandet rolig! 
igjen. Bevægelsen begyndte med, at Vandet faldt ud af Havnen, 
og anslaaes dets Synken til 6 Fod, derimod steg det ikke over 
almindelig Vandstand. Fiskere ude paa Havet have ikke mer- | 


125 


ket noget Usædvanligt, men Folk, der roede langs Landet, for- 
undrede sig over en stærk hvirvlende Bevægelse i Vandet. 

Hvidingsø. Inde i Sundene, ikke ude ved Holmene, mer- 
kedes circa Kl. 11 en usædvanlig Bevægelse i Havet. Vandet 
kom ind fra Syd og steg 5 å 6 Fod, antagelig med en Fart af 
5 å 6 Knob, Efter 6—8 Minutter løb Vandet tilbage i modsat 
Retning. Denne Ind. og Udloben varede i omtr. 14 Time. 

Stavanger. Nogle Arbejdere skal have bemerket en plud- 
selig Vandstandsforskjel om Formiddagen mellem Kl. 10 og 11. 
Der opgives ikke, om den begyndte med Stigning eller Synken 
af Vandet. | 

Lille Feiesten. Intet bemerket. Derimod paa Rot trak 
Havet sig tilbage, saaledes at det Sund, der gjennemskjærer Øen, 
blev tørt langt indover, hvorpaa Havet alter steg, og saaledes 
vexlede Havets Stand i Løbet af ' Time. 

Grundsundholmen. Om Formiddagen var meget lavt 
- Vande, som pludselig voxte til højt Vande 2 å 3 Fod, faldt igjen 
derpaa ned til almindeligt Vand. Tiden antages at være mellem 
Kl. 9 og 10 Formiddag. 

Egerøens Fyr. Omtrent Kl. 10 Form. begyndte Havet 
at trække sig tilbage i faa Minutter, steg derpaa omtr. 3 Fod. 
Uroligheden i Søen varede 1 å 2 Timer. En Lyd som af en svag 
Torden hørtes i nordlig Retning. Nogle Baade blev af Søen kastet 
paa Land. 

Viberoddens Fyr. Kl. 10 Form. faldt Vandet i 5 Minut- 
ter 2 Fod og steg i 10 Minutter 2 Fod og 3 Tommer. 

Egersund. Kl. 10 Form. faldt Vandet ved Bryggerne saa 
pludseligt, at Vandet strømmede frem fra Bryggen som en Elv. 
Fænomenet begyndte med en Synken, som varede i 5 Minutter. 


| Ved denne første Synken faldt Vandet 2 Fod 1 Tomme. Vand- 


Standen var før som almindelig. I Løbet af 10 Minutter steg Van- | 
det igjen 2 Fod 2 Tommer, og sank derefter igjen, langsommere — 
end første Gang, 18 Tommer. Efter flere mindre vexlende Be- 
Vegelser syntes Vandet omtrent Kl. 11!/, at være i almindelig 
. Ro, og var da 5 Tommer højere end for Kl. 10. Senere paa 


: 126 


Dagen steg Vandet endnu noget mere. Ingen Rystelse bemer- 
kedes, men en stærk Susen eller Drøn, tydelig forskjellig fra 
Torden, hørtes og syntes at komme fra SV. eller SSV. 

Ved Tordenvejr i Havet bemerkes hyppig i Egersund vex- 
lende Stigen og Synken af Vandet, som dog i Almindelighed ikke 
overstiger !/, Fod. Dette kaldes her Skotflod. 

pe og Tiderne ansees for rigtige. Skjønnet af 
Vandstanden refererer 6 Fod; de ovenfor anførte Tal bero paa 
Maalinger udførte under Fænomenets Tilstedeværelse. 

Flekkefjord. Kl. 94 begyndte Bevægelsen i Vandet med 
at Elven sank. Den faldt først 4 å 6 Fod, steg ej over almin- 
delig Vandstand. Varigheden. af den hele Bevægelse var omtrent 


1 Time. Enkelte Personer har fornummet en Rystelse omtrent 


Kl. 10 Form; den gik fra Vest mod Øst. Fjerne Tordenskrald 
hørtes fra SV. mod NV. 
Varnes Fyr. Havet begyndte at falde mellem Kl. 9 og 10 


Form. Det trak sig først tilbage omtrent 2 Fod i 5 à 10 Minut- - : 
ter, og steg igjen efter 30 til 45 Minutter til almindelig Højde 


og Rolighed. 

Lister Fyr. Kl. 10 til 11 Form. steg og faldt Vandet omtr. 4 
Fod med omtr. 1 Minuts Mellemtid, og holdt saaledes ved i henved 20 
Minutter, under vedvarende stærke Tordenbyger, der trak op frå 
Sydvest. Man blev først opmerksom paa den stigende høje Vand- 
stand og den derpaa følgende hurtige Udstrømning, hvis Lige 
aldrig i Mands Minde har været observeret her. Der føltes sam- 
tidig en svag Jordrystelse, antagelig i Retning fra Øst til Vest. 

Farsund og Omegn. Intet bemerket. 


Lindesnes Fyr. En Baad var nærved at kantre i en Ruj = 


hvor Vandet ellers altid er stille. Det skede omtrent Kl. 1014 
Form. Det vides ikke, om Bevægelsen begyndte med Stigen eller 
Fald af Vandet. 

Mandal. Intet bemerket, undtagen Tordenvejr Kl. 11—12 


. Form. 


Oxo. Intet uscedvanligt bemerket ved Havet om Formid- 
: dagen. Om Eftermiddagen stærkt Tordenvejr. 


- 


12% 


Christianssand. Intet bemerket. 

Det nordligste Sted, hvor Fænomenet er iagttaget, er saale- 
des Haugesund, det sydligste og østligste er Lindesnes. Paa hele 
Kysten mellem disse Steder er den usædvanlige Bevægelse i Ha- 
. vet fornummet med Undtagelse af Farsund og Udsire. 

Med Hensyn til Tiden, da den voldsomme Bevægelse begyndte, 
da er denne fra alle Steder angivet saa rundt, at derafikke lader 
sig med nogen Sikkerhed bestemme, i hvad Retning Fænomenet 
forplantede sig langs Kysten. Imidlertid finder man dog de tid- 
ligste Klokkesletsangivelser, nemlig før Kl. 10, fra Kysten ved 
Flekkefjord; Kl. 10 nævnes med Sikkerhed fra Egersund, Kl. 
1044 nævnes fra Lindesnes, Kl. 10 fra Skudesnes, Kl. 10 til 11 
Kopervik, Stavanger, Haugesund, Lister. Kl. 11 Hvidingsø. En 
Reduction til samme Meridian vilde bringe de første Klokkeslet 
endnu lidt tidligere, eller de nordlige og vestlige Steders lidt 
senere. Hvad der af de ufuldkomue Tidsangivelser saaledes an- 
tydes, skulde være, at Fænomenet optraadte først paa Kysten 
ved Flekkefjord og Egersund, og noget senere ved Karmøen, Stav- 
anger og Nesset. 

Med Hensyn til Bevægelsens Art, da stemme de fleste Beret- 
ninger overens i, at den begyndte med et Sudrag, altsaa en Bøl- 
gedal, hvorpaa fulgte flere frem og tilbagegaaende Strømninger. 
. De Steder, der opgive, at Bevægelsen begyndte med en pludselig 
Stigen af Vandet, ere Kopervik, Hvidingsø, Grundsundholmen, 
Lister. Fra Haugesund omtales ogsaa en første Stigning af Vandet; 
denne varede imidlertid !/, Time, og derpaa kom den pludselige 
. Synken Kl. 101. Mod Angivelsen fra Kopervik staar den klare 
Beskrivelse fra Koen paa Karmøens Vestside, hvor Vandet faldt 
ud af den langstrakte Fjære. Fra Hvidingsø berettes, at Bevæ- 
gelsen kun merkedes inde i Sundene, ikke ude paa Skjærene. 
Grundsundholmen er mindre præcis i sine Angivelser, og med 
Hensyn paa Lister kan bemerkes, at det udtrykkelig heder, at - : 
man blev først opmerksom paa den stigende høje Vandstand. 
Det var vistnok ikke umuligt at tænke sig, at Iagttagerne paa - 
disse Steder først bleve Fænomenet var i dets anden Phase, idet 


128 


Vandet igjen steg efter Bølgedalen, men paa den anden Side kunde 
ogsaa maaske Havbundens og Kystens Form betinge en ari 
den af Fænomenet, som den af Iagttagerne meldte. 

Fænomenet, der utvivlsomt i det store har været en Bølge- 
dal, synes temmelig tydelig at være kommen fra Havet.  Retnin- 
gen af dets Forplantelse findes meget nøje af Ingttagelsen fra 
Skudesnes, hvor Bølgen efter de opgivne Øer, den passerede, 
kom fra SSV. Dette stemmer meget vel med, at den ankom 
senere til de nordligere liggende Steder, end til de sydligere. 


I Forbindelse hermed staar rimeligvis den paa tre Steder . 
sporede Jordrystelse, hvorom der berettes, at den fandt Sted om- . 


trent samtidigt med Vandbevægelsen, fra en Gaard strax sønden- 
for Kopervik, fra Flekkefjord, og fra Lister. Fra Flekkefjord 


angives Jordrystelsen at gaa fra Vest mod Øst, paa Lister fra — 


Øst mod Vest, altsaa i modsat Retning, ligesom der berettes fra 
disse Steder om Vandets Bevægelse. I Egersund hørtes Drøn, 
der ikke skrev sig fra Torden, fra SV. eller SSV. Disse Iagt- 
tagelser sammenstillede synes at pege hen paa et Sted ude i 
Nordsøen, noget søndenfor og vestenfor Norge, som det Centrum, 
hvorfra en Jordrystelse og en dermed i Forbindelse staaende 


Bevægelse af Havet, i Form af en Bølgedal paa Overfladen, har 3 


bevæget sig udad og truffet Norges sydvestlige Kyst. 


Merkværdigt synes det, at man paa Udsire, der ligger sad 2 


nær Veavaag, Haugesund og Skudesnes, ikke har merket noget 


usædvanligt. Og Fænomenet indtraf paa en Tid, da man der — 


var beskj:eftiget med de nye Havnearbejder. 


De secundære Fænomener, Varigheden af Vandets Bevægelse, K 
før det kom i Ro, den Højde, hvortil det sank og steg, angives Å 
forskjellig fra de forskjellige Steder, en ligefrem Følge af Loca- 1 
liteternes Beskaffenhed. De eneste virkelige Maalinger af Fald | 
og Stigning, de fra Egersund, angive disse til lidt over 2 Fod, 
ellers drejer det sig om 2-6 Fod. De fra Veavaag angivne 8 


Fod synes noget overdrevet. 
Hvad der vistnok har bidraget til at gjøre Iagttagelserne mindre 


tydelige, end de ellers kunde have været, er de atmosfæriske For- — 


erd SE. ee at re OG, 


oe Be PÅ DE Puma ede 


KE oske 


; 129 


hold paa samme Tid, som Fænomenet indtraf. Fra VSV af nær- 
mede sig om Morgenen den 7de Mai et Minimum af Lufttryk, 
hvor Barometret ved Havets Overflade var under 755"", mod 
Norges Kyst. Med det lave Barometer steg Havet, hvorom An- 
tydninger findes i flere af Beretningerne, Tordenvejr ledsagede 
det barometriske Minimums Zone, og hørtes fra flere Steder Tor- 
den fra Vesten. Søndenvind og Regnvejr herskede paa hele den 
Strækning af Kysten, hvor Havfænomenet merkedes. Efter 
Middag naaede det laveste Lufttryk, hvor Barometret var gaaet 
endnu længere ned siden om Morgenen, Norges Kyst ved Stat 
og passerede i østlig Retning nordenfor Dovre om Aftenen. Næste 
Morgen befandt det sig ved Indløbet til den finske Bugt, hvor 
Barometret var sunket næsten til 740""; 


Hr. Bugge holdt et Foredrag om nogle norske Rune- Indskrivter. 


Den fite October. Philosophisk-bistorisk Classe. 

Hr. Lyng holdt følgende Foredrag: Om Anazxagoras's Plads i 
Philosophiens Historie. 

De græske Philosopher, der tilhøre den anden Periode eller 
udfylde Tiden mellem Pythagoras og Sophisterne, danne to baade 
efter Tidsforholdene og efter Beskaffenheden af de Problemer, 
hvormed de beskjæftigede sig, adskilte Grupper, idet for det Før- 
ste Parmenides og Heraklit, dernæst Empedokles, Leukip 
og Anaxagoras ere paa det Nærmeste samtidige. Hvad den 


F-. ældre Gruppe, de to Første, angaar, da er Ordenen her given 
. derved, at Parmenides er en Discipel og Efterfølger af den ældre 


Xenophanes, hvorimod man kan være noget i Tvivl om, i hvilken 
Orden man skal lade de tre Sidste følge paa hverandre, et Sporgs- 


; : maal, der naturligvis har adskillig Betydning, forsaavidtsom An- 


ordningen er et Udtryk for den Betydning, man tillægger dem, - 


." 98 den forskjellige Anordning saaledes ogsaa hænger sammen 
. med en forskjellig Opfatning af deres Systemer og ee Betyd- 


Vidensk.-Selsk. Forh. 1867. 


130 


ning. Skjønt det chronologiske Forhold mellem dem er det, at 
Anaxagoras har været lidt, omtrent 5 Aar, ældre, ialfald end 
Empedokles, sandsynligvis ogsaa end Leukip, hvis Levetid forre- 
sten er temmelig usikker, har man dog almindelig, saaledes Hegel 
og Zeller, tildels støttende sig til et Sted af Aristoteles, hvorom 
der senere vil blive Tale, stillet dem i den Orden, hvori jeg oven- 
for har nævnt dem, nemlig først Empedokles, dernæst Atomi- 


sterne, og sidst Anaxagoras, der paa den Maade blive Sophister- 


nes nærmeste Forgjænger. Prof. Monrad har i sine Forelæs- 


ninger troet at burde fravige denne Anordning og stille Anaxa- — 
goras foran Atomisterne, men da jeg ikke kan være enig med — 


Professoren heri, skal jeg tillade mig heri Korthed at gjøre nær- E 


mere Rede for de Grundé, der bevæge mig til at slutte mig til ^ 


den almindelige Anordning, saa meget hellere som jeg tror, at denne 
Redegjørelse vil stille selve Anaxagoras's System, dets væsentlige 


Indhold og Betydning i et klarere Lys, end det hidtil har staaet. — 


Det at stille Anaxagoras, skjønt 5 Aar ældre, efter Empedo- - 


. kles, derfor har man en god Autoriteti Aristoteles, der (Met. I, 3) b 


omtaler An. i Forhold til Empedokles som "nix uiv 72072206 
&oyoug de Jotspog, i hvilken Ytring man har lagt det, at An.s Sy- : 
stem var det mer udviklede, men, som det forekommer mig na- 
turligst. iblandt Andet, naar man tager i Betragtning, at Arist. 
har brugt det mer personlige mix (Alder) istedetfor yodvo, at 
fortolke derhen, at An. virkelig er optraadt senere, at hans Virk- 
somhed som Philosoph, navnlig som philosophisk Skribent, falder | 
senere, end Empedokles's. Vi haveisaa Fald heri et Vidnesbyrd 

om, at Anaxagoras overhoved -er fremtraadt offentlig først i en 


noget mer fremrykket Alder, og vi kunne saaledes med en vis — 


Grad af Sandsynlighed antage, at ogsaa Leukip, der synes at have 
været samtidig med Empedokles, er optraadt tidligere end han. — 
Dette bestyrkes ved, hvad Zeller i sin „Geschichte der griechi- — 
schen Philosophie“ (I S. 704 fr.) har gjort opmærksom paa, at i 
An. viser sig at have kjendt Leukips Lære, idet han udtrykkelig 
polemiserer mod denne angaaende de tre Hovedpunkter, hvori 
hans afveg fra den, nemlig angaaende TIL), xevòv og det Mindste. — 


131 


Men, hvad der efter min Formening gjør det absolut nødvendigt 
at stille An. efter Atomisterne, er, hvad man har overseet, at 
denne Polemik mod Atomisterne, navnlig angaaende det Mindste, 
er det egentlige punctum saliens i hans System, det Punkt, udfra 
- hvilket dette Systems Eiendommelighed, dets indre og ydre Sam- 
. menhæng, alene er ret at forstaa, hvoraf jo følger, at An.s Kjend- 
"skab til Leukip ikke er noget tilfældigt og uvæsentligt, men at 
. hins System virkelig er en Udvikling af dennes. Det er Dette, 
| jeg skal stræbe nærmere at oplyse. 
Atomisterne antog, som bekjendt, som det sande Værende en 
. Mængde mindste Dele, der altsaa ikke længer kunde deles, d. e. 
3 Atomer; men mod denne Lære indvender An. i Fragm. 15 (hos 
. Mullach, med Zellers Conjectur: cop for det meningsløse tò pi) 
: at paa den Maade, ved den virkelig fuldbragte uendelige Deling, 
. vilde det Værénde blive til Intet, blive ikkeværende. Vi have i 
i denne Polemik nærmere beseet en høist betydningsfuld Tanke, 
den Tanke, hvis Udvikling netop An.s System er, og hvormed 
- han har gjort Epoche, nemlig Tanken om Materiens uendelige 
. Delbarhed og, hvad der ligger i denne Delbarhed, dens Negati- 
Vitet. Atomistikens Grundtanke er, at det sande Værende er det 
Enkelte, hvilket Atomisterne antoge materielt existerende; denne 
Å Tanke- om det Enkelte som det sande Værende er An.s Udgangs- 
- Punkt, men i ham fuldbyrder sig fra den ene Side den store Krise 
E i det græske Aandsliv gjennem den dybere Bevidsthed om, at, 
| Baar man ved Deling vil søge Individualitet, hvilket altsaa vil 
Sige Virkelighed, i Materien i og for sig, da forsvinder den mel- 
lem vore Hænder, med andre Ord, at Materien i sig er uden In- 
dividualitet, altsaa uden Virkelighed, og at den altsaa faar Indi- 
Vidualitet d. e. Virkelighed fra det Immaterielle, fra Aanden. 
Ni skulle se lidt nærmere, hvorledes denne Tankeudvikling ge- - 


 Atomisterne forklarede, som bekjendt, Tingenes Kvaliteter af 
. de Atomers Figur, hvoraf de var sammensat, men denne Udvei 
' "Var lukket for An., fordi hans Smaadele ingen Størrelse, og saale- 
des heller ingen Figur have; de ere åretpa ej) U a 1) 


132 


og existere ikke for sig, adskilte (30 Fr. 6: xavcomact ovbiv amo- 


xplyetar ovde Suaxplvetat TÒ Etspov ATO vo) évépou mW» voov). Kva 
liteten, Bestemmelsen maa altsaa være oprindelig, d.v.s., tilhøre 
Atomerne selv, der forsaavidt blive Homoeomerier d. e. Ato- 
mer uden kvantitativ, men med kvalitativ Bestemmelse. Men som 
det uendelig Smaa, der ikke existerer og ikke kan existere for | 
sig, er disse Homoeomerier Materiens Selvophævelse som saadan, 
som det Rumopfyldende; de ere det, at Materien peger ud over 
sig selv, d. v. s. nedsætter sig selv til Middel for det Immateri- | 
elle; Homoeomerien er altsaa som Bestemmelsen, existerende 
forud for og som Grund til sin egen Virkeliggjørelse, Hensigten 
kun i stoflig Form d. e. som Middel, med andre Ord: den deler 
sig i to: som materiel er den kun Mulighed (sméppata se Fr. 4 
o. a. St.), altsaa Stoffet, Midlet, men efter sin positive Gehalt er 
den Maalet for Aandens adskillende, hvilket vil sige, virkeliggjø: - 
rende Virksomhed d.e. Hensigten (se Fr. 6: vöog $rexdapnae Öxol 
gpehhe cedar etc. sml. Simplicius (cit. af Zeller I, 672, 2): voog 
Bovrdelg draxptvar ta sldn). Vi have altsaa her deduceret eller. 
rettere seet opstaa det teleologiske Standpunkt, hvilket netop er 
ikke Enheden, men Forholdet af Aand og Materie; det bliver 
behæftet med Dualisme af Aand og Materie, hvilket her gestalter : 
sig som Dualisme af Final- og Causalaarsag, og det er netop denne | 1 
Standpunktets Dualisme, der i den bekjendte Ytring af Sokrates 
er Gjenstand for hans Kritik. An. er det Punkt i Philosophiens | 
Historie, hvor Aand og Materie modes; han har den udødelige 
Fortjeneste at have defineret Materien, nemlig som det uendelig 
Delbare d. e. som det, der, idet det realiserer sig selv, ophæver 
sig selv (Fr. 15), men dermed ogsaa Aanden, nemlig som det 
eneste Ublandede (Abstracte), Forsigværende, og som netop I 
Kraft af denne sin Renhed er erkjendende og mægtig (Fr. 6). å 


ode, Perioden mellem Pythagoras og Protagoras, er, at dens Syr 
stemer have til Principer ikke Materien, som den ioniske Peng d 


133 


des, heller ikke Tanken selv, som den sokratiskes, men netop 
hvad der ligger imellem, nemlig Tankens eller Begrebets abstrakte 
Sider eller Momenter, hvilke som saadanne ere Materiens logiske 
Bestemmelser, og at disse Systemer dermed blive Typerne eller 
Forbillederne paa de ensidige Aandsretninger eller Tænkemaader. 
For Eleatismen er Sandheden det Almene som det Abstrakte, 
med sig selv Identiske, og det er saaledes det 'rationalistiske 
System, for Heraklit det Almene som de modsatte Bestemmelsers 
Overgang i hinanden, og hans System er derfor det dialektisk- 
aandrige; Empedokles, der reflekterer paa og saaledes fixerer 
selve Bestemmelserne, det Særegne, Processens Indhold, som det 
sande Værende, er den empirisk-forstandige Philosoph; Leu- 
kip, der erkjender, at al Bestemmelse dog har sin Grund og sit 
Maal i det fuldkommen Bestemte, nemlig det Enkelte, Individu- 
elle, er den mekanisk-individualistiske, og Anaxagoras, der 
erkjender, at Bestemmelsen, Individualiteten, Virkeligheden først 
virkeliggjøres ved Aanden, er den teleologiske. Anaxagoras 
har gjort Aanden til Princip og bestemt den objectivt; det Videre 
9g den Tanke, hvormed Sophisterne begynde den nye Periode, 
medens Anaxagoras afslutter den gamle, er den, at Aanden over- 
— hoved slet ikke er noget Objectivt, at den netop er det Subjective, 
og Anaxagoras og Sophisterne forholde sig saaledes til hinanden 
i deres Opfatning af Aandsprincipet paa samme Maade som Schel- 
ling (i sit nye System) og Kierkegaard med Hensyn til Person- 
lighedsprincipet. At Anaxagoras, som Sophisternes nærmeste 
i F orgjænger, afslutter den foregaaende Periode, udtaler sig ogsaa 
. gjennem de historiske Forhold. Historisk er den foregaaende 
. Periode de modsatte Nationaliteters; vi have her Modsætning 
af den doriske og den ioniske Philosophi, og Udviklingen bestaar | 
. i deres Vexelvirkning. I den næste Periode bliver Athen, som 
. den Stad, hvor de to modsatte Nationaliteter modes og sammen- 
3 smelte, ligesom den foregaaende Philosophies logiske Abstractioner 
. i Begrebet, Midtpunktet for det aandelige Liv, og det er derfor 
: netop det adækvate historiske Udtryk for Anaxagoras's philoso- 
. Phiske Betydning, at han selv var Ioner, men at han og med ham 


134 


På 


Philosophien flyttede til Athen, og at han her blev Lærer for den 


à o Å 
-> haaa 


nye Tids.Mænd, ialfald for de to, der bleve Bærere af denne nye — 
Tids Liv i philosophisk og politisk Henseende, nemlig Sokrates 


og Perikles. 


Herover reiste sig en Discussion, idet Hr. Monrad søgte at 1 
forsvare den af ham fulgte Ordning. Hvad det Chronologiske | 
angik, var det indrømmet, at Leukips Levetid er uvis, og at den - 
saaledes ikke kan lægge noget bestemmende Lod paa Vegtskaa- 1 
len. Derimod var det sikkert, at Demokrit, der vel egentlig har 
givet Atomistiken den Form, vi kjende, er ikke lidet yngre end 3 
Anaxagoras. Nogen bestemt polemisk Hentydning til det atomisti- E 
ske System havde Monrad ikke kunnet finde i de ham bekjendte L 
Yttringer af Anaxagoras, og han kunde forsaavidt ikke give Zeller 3 
Ret. Man var saaledes saagodtsom udelukkende henviist til Sy: 
stemernes indre Forhold. Og her maatte han fremdeles finde, at | 
Atomistiken naturligere kunde udledes af Anaxagoras's System, 3 
end omvendt. Man kunde have mere Sympathie for Anaxugoras's L 
. Philosophie, som aandfuldere og i en vis Henseende dybere; man - 
kunde derved fole sig fristet til at sætte den paa et høiere 0g - 
senere Triniden historiske Udvikling. Men man maatte betævke, 


at den senere, mere udviklede Reflexion ofte, ialfald midlertidig, 


fører til en tilsyneladende fattigere og aandlosere, mere mechanisk 
Synsmaade, idet den levende Eenhed opløses i abstracte Momen- 
ter eller en endnu flydende Modsætning fixeres i fra hinanden af- 
løste, igrunden ligegyldige, Endeligheder. Dette var f. Ex. det - 


anerkjendte Forhold mellem Heraklit og hans Efterfølger Empe- 


dokles. Paa en lignende Maade kunde man tænke sig Forholdet 
mellem Anaxagoras og Atomistikerne. Atomerne ere de størk- 


nede, til qualitativ Indifferents gjennemførte Homøomerier. Seer 


man hen til det Logiske, saa er det i sin Orden, at det Quanti- 
tative, de mange Enere — og dette er jo Atomerne - udvikle . 


sig af den qualitative Uendelighed, der nærmest repræsenteres af - 
Anaxagoras. Og Tilfældet, tyyn, viser sig netop som et Re- 


| flexions-Begreb, der væsentlig beroer paa Negation. Menneske- 3 


A | kære 
å 


135 


aanden kommer ikke let til at tænke Tilværelsen udtrykkelig som 
tilfældig, førend den paa en Maade har prøvet og (midlertidigt) 
Opgivet en modsat Hypothese som utilstrækkelig. En saadan er 
den anaxagoreiske voðç. At denne endnu paa Grund af sin Tom- 
hed og Umiddelbarhed — idet den igrunden tilfældigt og ligesom 
udenfra trækkes ind (mapåkxetor) — ikke forklarer, hvad den skulde, 

er erkjendt og udtales træffende af Aristoteles. Og den første 
Bevidsthed om denne Utilstrækkelighed indeholdes nu i Atomis- 
mens Begreb af tvyn. Men derved er ogsaa den objective Til- 

— værelse i sin væsentlige Sammenhæng opløst og det i sig, objec- 
E tivt, Sande blevet ligegyldigt. Saaledes skeer ogsaa herfra, fra 
Atomistiken, det naturligste Omslag til Sophistiken. Paa den an- 
den Side vilde ogsaa Anaxagoras allerlettest kunne sættes i For- 
bindelse med Empedokles, og den naturligste Sammenhæng vilde 
saaledes blive Empedokles — Anaxagoras — Atomistik — Sophistik. 


? Hr. Lieblein holdt folgende Foredrag: Om de ægyptiske Skara- 
-— beers Vægt. 


Hovedhensigten med min i Sommer foretagne Reise var at 
fuldstændiggjøre mine ægyptiske Slægttavler, paa hvis Brug og 
P Betydning jeg i et ivaares afholdt Foredrag havde den Ære at 
— gjøre Selskabet opmærksom. Men jeg benyttede naturligviis ogsaa 
i  Leiligheden til andre specielle Undersøgelser. Blandt disse skal 
E: n jeg tillade mig at omtale en, som vistnok ikke har nogen stor 
å " Betydning, men kanske dog ikke bør lægges hen uden videre. 
E- Blandt de ægyptiske Oldsager findes en Mængde Skarabæer 
E - CTorbister), forfærdigede af for skjellige Stenarter og i forskjellige 
nA Størrelser. De havde — ialfald en Del af dem — funerær Betyd- 
E. ning; thi man finder dem henlagte i Ligkisterne paa den Dødes 
z Bryst, sandsynligvis som et Symbol paa det evige Liv; Skarabæen 
— heder nemlig i den hieroglyfiske Skrift Kheper og betyder ,at 
E ow existere,^ Men foruden den funerære Betydning maa de 
! .. Ogsaa have havt en anden, da der findes altfor mange, der tilhøre 
| en og samme Person, til at de kunne have ligget paa dennes 


136 
Bryst. Saaledes bære alene i Leidener Museet ikke mindre end 
102 Skarabæer Totmes den 3dies Kongenavn, og da det vel kan 
antages, at de her opbevarede kun udgjøre en liden Brøkdel af 
det oprindelige Antal Skarabæer, som have været inskriberede 
med denne Konges Navn, saa er det sandsynligt, at de have væ- 
ret tilstede i tusindvis. Og saamange kan den stakkels Konge 
ikke have baaret paa sit Bryst. Prof. Leemans har derfor ogsaa 
i sin Katalog over de ægyptiske Monumenter i Leiden (Description 


raisonnée des Monumens Egyptiens å Leide) ganske rigtigt inddelt — 


Skarabæerne i to Grupper, hvoraf den ene kun omfatter dem, 
han anser for funerære, medens den anden, og det den ulige tal- 
rigere, henregnes til en anden Klasse. Det er endnu ikke bleven 
godtgjort, hvortil denne Slags Skarabæer brugtes. Da de ere 
gjennemborede, kunde det tænkes, at de ere baarne i et Baand 


pP PST an An RI IRR 


Ep S 


om Halsen eller paa anden Maade som en Slags Amulet. Ogsaa 3 


andre mere eller mindre sandsynlige Forklaringer ére mulige, 
men man ved, som sagt, intet Sikkert herom. 
Nu har jeg i længere Tid havt Formodning om, at Skarabæ- 


erne muligens kunde være brugte som Vægtlodder, og jeg er  - 


bleven noget bestyrket heri ved Prof. Holmboes Eftervisning af, 
at forskjellige Dyrefigurer ere brugte som Vægtlodder hos Per- 
serne, Inderne og Skandinaverne. Den samme Skik kan have 
fundet Sted hos ZEgypterne, uden at jeg dog derfor behøver at 
antage noget Slægtskab mellem dem og de øvrige nævnte Folke- 
slag. Jeg troede saaledes at burde benytte mig af Leiligheden 
paa min Reise til at undersøge Sagen nærmere ved at foretage 
Veining af Skarabæer i London, Paris og Leiden. Veiningen viste 
følgende Resultat. 
I British Museum: 
1 Skarabæ med Kongenavnet Totmes I (18 Dyn.) 8 Decigrm. 


1 ad Tai 21 
qi € x Må PEER o). NODE CE 
PER - Ramses I (19 Dyn.) 5 pp 
1 ed fu ke Ramses H . . . 7 ipd 
Eus = S To 
1 


ge el M — — kits w URN. > 


137 


1 Skarabæ med Kongenavnet Ramses III (20 Dyn.) 20 Decigrm. 


— — — Ramses IX. ; 25 — 

— — Osorkon (?) (22 Djs ) 10 — 

e — — Sabaco (25 Dyn.). 60 

Fe = — Amasis (26 Dyn.) . 35 Eme. 
> 40 


fa mA mA A BRA ER 


I Louvre veiede jeg blot an meä Kroka hørende 
til det 19de, 20de og følgende Dynastier — ikke fra nogen tidli- 
gere Tid. Jeg anfører her ikke Navnene. 

1 Skarabæ veiede 5 Decigrammer. 


—1) — 


| 
| 
SEEBEBEBEEES 


Big — 50(+2) — 

— -— 702 — 

— — . 90 1d 

vilt OE ie 

1 eit. dee uM bas 

I Leiden tog jeg alene Skarabæer, som vare indskrevne med — 

Kongenavnet Totmes III (18 Dyn.). 

1 Skarabæ veiede 15 Decigrammer. 


Få fed oe RR RR MM RR ES BÀ 
| 


1 — — 15 as 

så er 17 FR 
1 — — 13 e 
1 Ji vs 171 € 


| 
| 
c 


— 


138 


1 Skarabæ veiede 37 Decigrammer. 
mem t 26 je 
HN EN: 40 = 
må: cm 96 3 
— — 157 — 


n E 11 dus 
epis n 15 dis 
Heraf viser det sig, at Skarabæerne i Paris og paa faa Und- 
tagelser nær de i London staa i et nøiagtigt Vægtsforhold til hver- 
andre. De veie nemlig 5, 10, 20 etc. Decigrammer, allesammen 


m h pa od p d od o d D HÀ XSASÀÁÀ ÁÀB 
å 
— 
S 
| 


~ Tal, der vise sig som Multipla af Tallet 5. Denne Overensstem- 


melse i Vægtsforholdet er saameget mere paafaldende, som den - 
er saa nøiagtig, at den lader sig bestemme ved Decigrammer. 
En anden Gruppe af Skarabæer, nemlig alle de i Leiden veiede 
og nogle i London, har ikke et saadant Forholdi Vægten. Imid- 
lertid falder det snarti Qinene, at den første Gruppe, hvori Vægts- 
forholdet lader sig nøiagtigt bestemme efter Femtalsystemet, hø- 
rer til en senere Tid, nemlig fra det 19de Dynasti af og nedover, 
medens den anden Gruppe, hvori et lignende Forhold ikke kan 
paavises, tilhører en tidligere Tid, nemlig det 18de Dynasti. Dette 
viser sig som en gjennemgaaende Regel, hvorfra blot 3 Skarabæer 
— å British Museum med Ramses 2dens Navn danne en Undtagelse. 
- Forsaavidt den første Gruppes Vægtsforhold skulde lede til den 
Antagelse, at Skarabæerne virkelig vare Vægtlodder, saa maatte 
det formodes, at Uoverensstemmelsen i de tidligere Skarabæers 


ie -Vægtsforhold skrev sig fra en Unøiagtighed; thi det kunde jo 


. være tænkeligt, at Vægten endnu ikke havde naaet en saadan 


2. Lapland og Karelien. 


139 


Fuldkommenhed under det 18de Dynasti, som senere i det 19de 
Dynasties Tider. 

Der kan dog gjøres vægtige Indvendinger mod den ES 
. at Skarabæerne brugtes som Vægtlodder, nemlig: 

1) Chabas har i Revue Archéologique for 1861 (Januarheftet) 
gjort opmærksom paa et ægyptisk Vægtlod, der eies af Hr. Harris 
i Alexandrien, hvorefter den mindste Vægtenhed, den saakaldte 
Kat, af hvilken der gik 10 paa en Uten, veiede 9,0717 Grammer, 
Denne Vægtenhed synes ikke at staa i noget Forhold til de oven- 
for nævnte Vægtenheder. Er her maaske to forskjellige Vægt- 
systemer? * 

2) Uagtet der paa de her omhandlede Skarabæer findes In- 
skription, indeholder denne i Regelen blot et Kongenavn, men 
aldeles ingen Vægtangivelse, hvad man vel maatte vente, dersom 
de virkelig vare Vægtlodder. 

3) Der gives, saavidt mig bekjendt, hverken i de ægyptiske 
Inskriptioner, eller hos græske og romerske Forfattere noget Sted, 
der kan anføres som Bevis for, at Skarabæer af JBeypierue brug- 
tes som Vægtlodder. 

Men desuagtet har jeg troet ikke at burde holde tilbage denne 
Notits for det Tilfælde, at den engang i Tiden kunde blive et 
Moment til Opklaring af endnu ubekjendte Forhold. 

I ethvert Fald er det høist mærkværdigt, at et stort Antal 
Skarabæer have en Vægt, der saa nøiagtigt stemmer med Fem- 
talsystemet. Det maatte være et besynderligt Tilfeldighedens - 


Spil, om dette var tilfældigt. Og er det ikke tilfældigt, saa maa E 


Skarabæerne, om de end ikke vare Vægtlodder, i et andet Øie- 
med under Forarbeidelsen være blevne veiede, og i saa Fald ere — 
de idetmindste et Bevis paa, at Ægypterne allerede i det 12te og — 
13de Aarhundrede f. Chr. havde nøiagtige Vægtredskaber. | 


Den 25de October. Møde i den mathematisk-naturvidenskabelige Classe. 
Hr. L.K. Daa meddeelte esed deitate fra en Reise i pp i 


140 


Hr. C. M. Guldberg meddeelte følgende ,Bidrag til Legemernes 
Molekylartheori.* 

I. 

Et Problem, som Fysikerne i lang Tid have beskjæftiget sig 
med, er Bestemmelsen af den Afhængighed, der finder Sted mel. 
lem et Legemes Tryk, Volum og Temperatur. Man har hidindtil 
kun fundet denne Lov for de permanente Gasarter og det endog 
blot indenfor visse Grændser, saa man hellere bør betegne denne 
Lov som Loven for den ideale Gastilstand. Den har alli- 
gevel vist sig meget frugtbar, og jeg tror derfor, at man bør søge 
ogsaa at opstille Love for, om jeg saa maa sige, den ideale faste 
Tilstand og den ideale flydende Tilstand. Man vil sandsynligvis 
derved altid nærme sig, om end kun et lidet Skridt, til det for- 
ønskede Maal: 


Almindelige Betragtninger. 


En af de faa Love, som idetmindste tilnærmet gjælder for 
Legemerne i alle Agregattilstande, er den Dulong-Petit'ske Lov, 
om at Produktet af Varmekapaciteten ved konstant Tryk og Mo- 
lekylarvægten er konstant. Jeg tror, at denne Lov kan ansees 
gjældende med fuld Stringents, naar man istedetfor Varmekapaci- 
teten ved konstant Tryk indfører den sande Varmekapacitet, 
det er den Varmemængde, der virkelig medgaar til Temperatu- 
rens Forøgelse, naar 1* af et Legeme opvarmes om 19 C. Beteg- 
nes denne med c, og er Legemets Molekylarvægt m, saa er for 
alle enkelte Legemer mc = konstant. For tilnærmet at finde Stør- 
relsen af dette Produkt kan man betragte de permanente Gasé, 
hvor sandsynligvis c falder nær sammen med Varmekapaciteten 
for konstant Volum, og man finder da for de enkelte Legemer: 
sene ( 


C == —— 
i ; 

Bemærker man nu, at naar et Legeme, hvis Vægt er 1*, tilfø- 
res en vis Varmemængde dQ, saa medgaar en Del af denne til 
Temperaturens Forøgelse, hvilken Del altsaa bliver cdT, hvor T 


Sr er den absolute Temperatur regnet fra —273 under det sædvan- 


141 
lige Nulpunkt. En anden Del medgaar til det saakaldte ydre 
Arbeide, der er lig pdv, naar vi ved p forstaa Legemets specifike 
Tryk og ved v Volumen af 1* af Legemet. En tredie Del med- 
gaar endelig til det indre Molekylararbeide eller forsvinder, 
som man tidligere pleiede at sige, under Form af latent Varme. 
For Simpelheds Skyle vil jeg vedligeholde Benævnelsen latent 
Varme og betegne denne med } Er nu det mekaniske Varme- 
ækvivalent A — 444, saa faa vi: 
i dQ — cdT + dl + Apde . A t 
Nu er | en Funktion af Volumen e og Tomat: T, og 
Ligningen kan skrives: 
dQ — caT + (Å Jade + ( Gp) dT +4pde . . Qn) 
Ved Hjælp af den Carnotske Cirkelproces og den anden 
Hovedsætning i den mekaniske Varmetheori kan man let udlede 
Ligningen : 
(Z)=s(B)-a.......0 
Opvarmes Legemet ved konstant Tryk, og betegnes Var- 
mekapaciteten for dette Tilfælde med c,, saa er dQ == c,dT, hvilket 
indsat i (2) giver: 


-e4 (EN (AN Ade) ai 
REN Ga] t 47 EG 
eller ved at indføre Ligning (3) : 

eg =e + AT (Gb) YE wooo 


Opvarmes "s ved konstant Volum, og betegnes Var- | 


mekapaciteten for dette Tilfælde med c., saa er: dQ = c,dT og 
dv — o; dette indsat i Ligning (2) giver: 
is dl AUR 
e = e (47) - (€ apo. a (5) 
Ved Subtraktion af Ligning (4*) og (5) erholdes den fra den - 
mekaniske Varmetheori vel bekjendte Ligning: 


s — e ar (Bd) HO ERE RARE D 


Gaar et Legeme over fra en Agregattilstand til en anden, og : ; 


Ww 


142 


er den derved optagne Varmemængde = (den i almindelig 


 Forstand saakaldte Smeltevarme eller Fordampningsvarme), og 


betegnes den indre latente Varme i den nye Agregattilstand med 
r og Volumen med v'. saa er: 

Napan pig Ap(v'—v) . . (9) 

Under denne Overgangstilstand er PU aråkide konstant, 


Trykket konstant og (£ ) ogsaa konstant. Vi erholde da i Lig- 


hed med Ligning (3): 


v—i= (ard ap) eo) TG 


og dette indsat i Ligning (7) giver den fra den mekaniske Var- 
metheori bekjendte Formel: 


\= AT (3) TES ORR 4 

Kjender man et Legemes |f eee ne (dei er: Lig- 
ningen mellem p, e og T) og tillige Loven for den indre latente 
Varme I, kan man ved Hjælp af de ovenstaaende Formler be- 


regne Varmekapaciteterne c, og c,, samt Smeltevarmen eller For- . 


Eur neenon på 


Den ideale Gastilstand. 


Tilstandsligningen for de ideale Gase findes ved at kombinere 
den Mariotte'ske og den Gay-Lussac'ske Lov, og bliver da: 
| popu. SE NB 
Her betegner R en konstant Størrelse forskjellig for hver 
Gasart. Ved Hjælp af Loven óm, at alle Legemer have lige- 
store Molekylarvolumen i Gastilstanden, erholdes da, at R.m er en. 


. konstant Sterrelse; beregner man denne Konstant, vil man finde, 


at den er meget nær lig x som sees af nedenstaaende Tab. I. 


> Vihar altsaa : 


R= i. coax buen ID 
Ved de ideale Gasarter er as sf Pow indre latente 


xd Varme lig Nul, og ifølge Ligning (5) bliver da V armekapaciteten 


ved konstant Volum c, = den sande Var puces c, og ifølge 


Li 


es Formel (1) bliver altsaa : c, == 5220 went Sr 2 


143 


Ved Hjælp af Ligning (6) og Tilstandsligningen (10) findes: 


G =e FAR: . (13) 
Forholdet Sk = k findes konstant for alle REN Dw og 
bre SAL a . (4) 


Betegner y Vægten af 1 Kubikmeter Gas sei 0° C. og 1 At- 
mosfæres Tryk, saa findes ifølge Ligning (10) og (11) 

ya o 0M8 m > TM 

Jeg vil her bemærke, at da Værdierne af Varmeækvivalentet 
A= 41, og af det absolute Nulpunkt -— 273° ikke ere absolut 
nøiagtige, men for Simpelheds Skyld afrundede til hele Tal, saa 
giver Ligningerne (10) og (41) ikke Koefficienten 0,0448, men 
0,04464, der altsaa afviger kun lidet fra den anførte Værdi, der 
er direkte beregnet af Regnaults Forsøg. 

Det er ikke absolut afgjort, at Produktet I mR netop er lig ei 
for at se Overensstemmelsen har jeg opstillet Tab. I og tillige 
Tab. II, der indeholder Værdien af 4 mR for enkelte mættede | 
Dampe; da disse ikke følge den opstillede Ligning (10), saa er 
naturligvis dette Udtryk variabelt, men det viser dog, at det hol- - 
der sig i Nærheden af Tallet 424 — ! | 


Tab. I. 


ge BE. 
| . |Moleky- | 
| Navn. larv egt. R | mR | 
re | ARS SD] 
| Surstof | 32 12%, 475 423,6 


| Vandstof | 2 422 612 422,6 
Kvælstof | 28 | 30,194 | 421,9 
| Luft 28,882 8326 29,272 | 422,0 


JE ——— 


' Luft er en mekanisk Blanding af Surstof og Kvælstof; de optræde i sit Forhold . 
uafhængige af hinanden; man kan derfor betragte Blandingen som en ny Gas- : 
art, hvis Molekylarvægt m — P 

32 


n hvor x er Surstofgehalten i 1* Luft. 
28 


144 


Tab. II. 
Mættede Dampe. 

| | | i Rm 
pe | ved 0? ved100%0 
| 18 | 4345 | 411,7 
Alkohol 46 | 466,8 | 407,6 
Æther 4 |4328 | 3842 
Svovlkulstof, 76 433,2 384,2 
Chloroform | 119.5 | 420,7 409,4 


Aceton 58 389,6 404,2 
Chlorkulstof 154 411,9 | 402,6 


Ideale faste Legemer. 

Jeg har fundet, at Tilstandsligningen for de faste Le- 
gemer, hvis Udvidelseskoefficienter og hvis Elasticitetskoefficienter 
paa det nærmeste kan betragtes som pre udtrykkes ved 
Formelen: po = RT — K lognat * EG 20008 
Her er R, K og v, konstante Størrelser forskjellige for hvert enkelt 
Legeme; v, kan betragtes som Legemets Volum ved det absolute 
Nulpunkt. Størrelsen R bestemmes af Ligningen: 

SE jp re Dein 
Som man ser, finder der en mærkelig Analogi Sted med Lovene 
for den faste og den gasformige ideale Tilstand. Er Le- 
gemets Volum ved 09 C. lig v‘, og er Udvidelseskoefficienten « og 
Elasticitetskoefficienten E, saa er ifølge de sædvanlige Definitioner 


dp 
ECOL T Le de)" 
Ved Hjælp af Tilstandsligningen findes da: 
am c M 


e (p 7 
åR 


Da nu imidlertid v og v' ere lidet forskjellige og K er en meget 
- stor Størrelse, saa kan man med tilstrækkelig Nøiagtighed skrive: 
R 
we ge 
Fe EAE rc cur s s (18°) 
KEY... v4. aaa F] 


Miei dee EE 


WR AUNT nat 


145 


hvor y — - er Vægten af 1 Kubikmeter ved 09 C. Ved at elimi- 

10 

nere K faaes R = = ifølge Ligning (17) er nu: „Rei en kon- 
maE 


Stant TT man ser altsaa, SEDEM EE er en konstant 


Størrelse, hvilket allerede tidligere er fundet af Vogel, men har 
været lidet paaagtet, da der ikke syntes at ligge nogen særegen 
Betydning i dette Udtryk, og Loven betragtedes som empirisk. 
Ligningerne (18*) og (192) vise tydelig, at Tilstandslignin- 
gen gjælder for det supponerede Tilfælde, at « og Eere Kon- 
stanter indenfor de i Praxis almindelig forekommende Tilfælde. 
For at paavise Rigtigheden af Ligning (17) har jeg i nedenstaa- 


ende Tabel III beregnet Elasticitetskoefficienten E. Man kan ikke 


vente nogen synderlig stor Overensstemmelse mellem de bereg- 
nede og observerede Værdier, dels fordi E ikke er bestemt ved 
at sammentrykke Legemet jævnt fra alle Sider, hvilket 
naturligvis fordres af Tilstandsligningen, dels fordi Metallerne ikke 
ere absolut rene, og man ser bedst, hvor stor en Indflydelse 
en fremmed Bestanddel har ved at sammenligne Elasticitetskoef- 


. fieienterne for Stangjern, Staal og Støbejern; i disse tre Stoffe 


stiger Kulgehalten fra 0,2 — 1,0 — 2,0 Procent omtrent, medens 
E er omtrent 20000*, 30000! og 10000: pr. [Jer 
Ved Hjælp af Ligning (6) i Forbindelse med Ligning (16) findes: 


ATR? 
-— uA 1 uw dd; . 1. S IB 
d po K een 
Eller tilstrækkelig noie : GENET (20:) 


Nu er Varmekapaciteten c, bekjendt af Regnaults Forsøg, og 


. Man kan saaledes beregne c, og deraf Forholdet k=". 
v 


Denne Beregning er anført i Tab. IV, og til Sammenligning 
er anført Edlunds Beregning af k ved Hjælp af hans Forsøg 


E over Metaltraades Udvidelse og Wertheims Bestemmelse af k 
… ved Hjælp af Lydens Hurtighed, men disse ere meget usikre og 


variere stærkt. 


— Vidensk.-Selsk. Forh. 1867. 10 


146 
Tab. II. 
| | | ved 09 E pr. 
Navn | m | Rber | 21 | 1000 « beregnet observeret | 
Sn 118-4. 35,9 1300 | 0,0610 300 3700 —4600 
Ag 2081-9303 | 10300 | 0,0543 | 7450 /|7100— 7800 
Cu 63,5 | 66,8 | 8940 | 0,0444 | 13450 10500-125 
Au 197 | 21,5 | 18040 .040 9500 8100—8600 
| Pd | 106,5, 39,8 | 11350 | 0,0308 1 
| Pt 1975| 21,5 | 21080 | 0,0255 | 17770 16000-17200 
| Fe | 56 | 75.7 | 7750 | 0,0850| 16760 10000-30000 
| Cd 4112 | 37,9 | 8660 | 0,0808. 4060 4000 - 6000 
Zu | 65,2| 65,0 | 7000 | 0,0822| 5530 6800-9600 
| Pb | 20.5 | 11230 | 0,0818 | 2810 [1700—2300 
Tab. IV. 


ke | k efter | 
| Navn Cp | C, | k ber per Wertheim | 
| Ag 0.05701 0,05564 1.0246 | 1,0203 1,0257 
Cu 0,09515 0,09325 | 1,0204 | 1,0167 1,0158 
Pt (0,03293 0.03258 | 1,0108 | 1.0067 | 
Au 0,03240 0.03181, 1,0176 1,0099 1,1035 — 
Staal (0,11380 0,11210 | 1,0151 | 1,0095 | 1,0245 


— 


Den Sde November. Almindeligt Møde. 


Hr. Holmboe holdt folgende Foredrag om Flaghougen paa E 


Karmøen og de buddhistiske Toper i Asien. 


Jeg har ved et Par Leiligheder berørt den Lighed, som fin- 3 
der Sted mellem de nordiske Gravhoie fra Hedendommens Dage . 


og de buddhistiske Monumenter, som kaldes dels Top er, (For- 


vanskning af det gamle indiske Stupa, en Dynge, en Houg) - 
dels Dagoba'er (Forvanskning af Datugopa, Klenodiegjemme, 


NE Jara rv ag VEPS EN 
så " 


LIRE E EMIL LS Men AM er E 
E DERES en c v. Me opa A cS a Os 


fé 


pig: Kidlink å a 


if 


SUMA 
PEE Nee v Me EHE 


^ 
pili 


En 


QNT VE NEU 


Reliqvien betragtet som Klenodie), i hvilke oftest kan enkelte E. 


Beenstumper af formentlige Helgener eller mægtige Fyrster ere - 
nedlagte i Forening med Kostbarheder af Guld, Sølv, ZEdel- - 
- Stene m. m. E 
i Det er en Egenhed ved disse Monumenters ydre Form, hvor- - 
paa jeg dennegang skal tillade mig at henlede Opmærksomheden, - 


F 


AJ 


147 


idet jeg skal paavise, at denne Egenhed er fælles for de nordiske 


og de asiatisk-buddhistiske. De sidstnævnte vare oprindelig lige- 


som de nordiske, kun en koniskformet oventil afrundet eller af- 
plattet Dynge af Stene, Gruus, Sand eller Jord, omsluttende en 
Celle." Men man begyndte i Asien tidlig at beklæde Monumen- 
terne med hugne Stene, dernæst at opmure dem som en fast 
Masse udenom Cellen; derpaa at løfte Kegleformen høiere ved 
at anbringe en lav Cylinder under den. Denne Cylinder var op- 
rindelig glat, uden Forsiring og meget lav. Saadanne ere de 
talrige Toper i Central-Indien, som ere undersøgte og beskrevne 
af Major (senere General) Cunningham,? samt nogle faa i Af- 
ghanistan.  Cylinderen havde i disse kun en Hoide af 18 Tom- 
mer indtil 7 Fod. Men man lod sig heller ikke noie hermed. 
Under Cylinderen anbragte man en muret Plateform, og Cylinde- 
rens Overflade blev forandret til en Række af Nicher, deels fiir- 
kantede, deels i Bueform, adskilte ved Pilastere. Saadan var 
Topen ved Manikyala i Pendjåb, der blev undersøgt af General 
Ventura,* og som var den første, der tildrog sig Buropæernes 
Opmærksomhed ; saadanne vare ogsaa de fleste Monumenter i 
Afghanistan, som bleve undersøgte og beskrevne af Honigberger 
og Masson.” Hosstaaende Planche Fig. 2 er en Afbildning af 


* Gravhøie bestaaende af Jord alene uden Muurværk ere nu sjelden at see i In- 
dien: Cunningham, som i antiquarisk Øiemed bar gjennemreist Indien i alle 
Retninger, siger, at han kun paa eet Sted har antruffet saadanne, nemlig ved 
Lauriya Navandgarh ei langt fra Floden Gandak. Han traf der tre Rader store 
koniske Høie, hvorom han siger: „The stupas hitherto met with have been ether 
of stone or of brick; but the earliest stupas were mere mounds of earth, of which 

these are the only specimens that I have seen." Journ. of the As. Soc. of Bengal 
1863. Suppl. No. p. LXV. 

> The Bhilsa Topes. London 1854. Efter Pl. XX VII Fig 2 af dette Værk er Af- 
bildning af en Tope ved Bhojpur paa vedføiede Planche Fig. 1 teguet. i 

Si pua PL Fig. 2 er efter Ar. Ant. Pl. III Fig. 5 afbildet en Tope ved Bimarás. 
De sorte Fiirkanter betegne ikke Fordybninger, men kun Stene af en anden 
Farve. Fodstykket er glat. 

* Se PI. Fig. 3, efter Ritter, Die PER Taf. 111. 


T å * I Ariana antiqua meddeler Massons og i Journ. Asiat. Honigbergers ee on m 


148 


en Tope ved Kotpur.! De følgende Figurer 4. 5. 6. 7. 8 ere Af- 
snit af Niche-Raderne paa Toper ved Kotpur, Bimarán og Ga- 
dara, alle i Afghanistan.” 

Nichernes Dimensioner ere i Beskrivelserne ikke angivne, 
men da Monumenternes Omkredse ere angivne, kan man af For- 
holdene regne sig til, at Niche-Radernes Hoide har været fra 4!/, 
og indtil 7 Fod,* medens Omkredsene angives til 106 à 160 Fod, 
og Høiderne fra 30 til 50 Fod. 

Hvad nu de nordiske Gravhøie betræffer, saa ere mange af 
disse befundne at have et cylindrisk Fodstykke, dannet af en tæt 
Rad, deels af udvendig flade Stene, deels af Heller satte paa Kant, 
og af nogle Antiqvarer kaldet Fodkjede, hvis Høide neppe sti- 
ger over tre Fod. Høie med saadanne cylindriske Fodkjeder 
findes (eller fandtes) ved Gaarden Skeide i Ulfsteens Præste- 
gjeld,+ ved Ruinerne af Halsnø Kloster i Fjeldberg Prgld.,^ ved 
Gaarden Qvale i Lyster Prgld.,6 alle i Bergens Stift. Disse, saa- 
velsom flere andre lignende, have altsaa med Hensyn til det cy- 

! dr. ant. Pl. II Fig. 2. 
? Efter Ar. ant, Pl. II Fig. 1; III Fig. 2. 8 og 1V Fig. 2. 


3 Nicherne om Manikyala Tope angives til 4 Fods Høide og 6 Fods Bredde. Rit- TR 
ter L*c. S. 246. 


* Ib. III S. 102. Om denne heder det: „Denne udmærkede sig ved en ziirlig 
Steensætning éller Fodkjede rundtom af smukke flade Stene.“ De større Grav- 
høie i Nord-Tydskland have lignende Fodkjeder. Klemm, Handbuch der german. 
Alterthümer S. 121—22. Det kan maaskee synes dristigt at sammenligne de 
i Forhold til Gravhøienes Størrelse ubetydelige Fodkjeder med Topernes cylin- 
driske Deel; men denne udgjør ikke større Deel af Topen end Fodkjeden af 
Gravhøien. Dens Ubetydelighed betegnes i et Tilfælde saaledes: „In the great 
Tope of Manikyala the perpendicular part between the basement and dome scar- 
cely constituted a perceptible divition. Ar. ant. p. 38. Man har meent, at Fod- 
kjeden om Høiene havde til Hensigt at danne en Skranke mod Jordens Nedgli- 
den; men er Høien sat under en saa stor Vinkel mod Horizonten, at Jorden 
kan glide ned, da finder den ligesaa let Veien ud over Fodkjeden som nedad 
Høiens Skraaning, om denne naaer ned til Marken. — Dette kan have været 
"Tilfældet ved Flaghougen, hvor maaskee en senere Generation har Mes en ny 
Steenring om den nedrasede Jord. 


149 
lindriske Underlag Lighed med Toperne i Central.Indien. Deri- 
mod har man, saavidt vides, ikke noget andet Sted i Norden end 
paa Karmøen (og maaskee paa en i Nærheden af samme liggende 
Ø, hvorom nedenfor) nogle Mile fra Stavanger opdaget nogen 
Gravhøi, der har en Rad Nicher rundt om Cylinderen, ligesom 
de afghaniske Toper. 

Strax udenfor Kirkegaarden i Augvaldsnæs Præstegjeld har 
der ligget en stor Gravhøi, over 170 Skridt i Omkreds og om- 
went 8 Alen hoi. Denne blev i Aaret 1854 aabnet af Stedets 
daværende Sognepræst, senere afdøde Provst J. L. Bruun og 
er senere beskreven af J. K. Christie.» Om denne Høis Udse- 
ende heder det blandt Andet hos Christie: ,Den var sat paa en 
ualmindelig omhyggelig Maneer. Rundt omkring, lidt indenfor 
den ydre Steenring, var sat en Mængde aabne helledækkede 
Steenkammere, nogle af mere end 2 Alens Længde, og byggede 
af svære Sidestene*. For at erholde nærmere Besked om disse 
Kammere skrev jeg for et halvt Snees Aar siden til Provst Bruun, 
(dengang Sognepræst til Norderhof paa Ringerike), og han havde 
. den Godhed at meddele mig Følgende: ,Steenkammerne i Flag- 
hougen vare saaledes, (her følger i Brevet et Pennerids saaledes 


Edid Midi 


udseende), saavidt jeg mindes, og jeg troer i dette Tilfælde at 
kunne stole paa min ellers utroe Hukommelse. Bemeldte Kam- 
mere eller Aabninger (steensatte og hellebelagte oventil og paa | 
Siderne, men ikke i Bunden) fandtes kun paa den vestlige Deel 
af Hougen.*? Efter Bemærkning om, at disse aabne Kammere 
ikke kunne have været Gravkammere, tilføier han: „Der var 
*maae Gravkammere længere oppe i Høien, et trekantet kan jeg 
mindes af Steen og Levninger af et Trækammer.* 3 


* Urda II S. 327 fig. 

* Betegner man Tykkelsen af Stenene ligesom i Tegningen af Topernes Niche- - 
Rækker, vil Formen af Flaghougens Fod blive som Fig. 9, altsaa lølneføldende. 
lig Topens ved Manikyala (Fig. 3). ; 

* I dette Gravkammer fandtes: nen Broncekjedel, fyldt med Aske og brændte å | 


t 


150 


Hvad den Uovereensstemmelse angaar, at Bruun erklærer 
Kammerne kun at have været paa Vestsiden, medens Christie 
angiver, at de fandtes randt omkring, da tør den vel forklares 


deraf, at man ved Udgravingen havde sin Opmærksomhed for- 


nemmelig henvendt paa Gravhøiens Indre og kun har bemærket 
de aabne Kammere paa Vestsiden, uden at undersøge, hvorvidt 
Rækken fortsattes videre; hvorimod man formeentlig ved den i 
1840 foretagne Gjennemgravning, som Christie S. 328 omtaler, 
har opdaget, at Kammerrækken fortsattes rundt om Høien. Det 


maa derhos bemærkes, at Christie skrev sin Beretning paa Karm- 


øen med Høien for Øinene. 

Ved at sammenligne Kammerrækken om den norske Grav- 
høi med Nicherækkerne om de afghaniske Toper, paatræn- 
ger sig den Tanke, at her Efterligning har fundet Sted, at man 
i Norden, uden Kjendskab til Billedhuggerkunst, har forsøgt 
efter Evne at efterligne Buddhisternes Monumenter, hvormed 
de nordiske i saa mange andre Stykker stemme overeens, og 
at man har maattet standse ved den raaeste Form af hine Nicher, 
medens man i Asien er skreden videre. Der er saaledes ogsaa 
Anledning til at antage, at Nichernes Anvendelse har i begge 


Verdensdele været den samme. At Nicherne saavel i de afgha- 


niske Toper, som i Flaghougen ere fundne tomme, er en let for- 
klarlig Følge af, at den Gudstjeneste, hvortil de refererc sig, for 
mange hundrede Aar siden er fortrængt og enhver Gjenstand, 


som denne ansaa for hellig, er borttagen eller tilintetgjort, naar 


saadant med Lethed kunde skee. Men man har al Grund til at 


Been; en Deel runde oventil ophøiede blaa Glasflusse; en ziirlig Messingkjedel, 

hvori en stor Guldring, vægtig 40% Lod, og en stor Fingerring af Guld; og i 

. Hougouren fandtes 5 mindre Guldringe, og en 6te, der kun veiede 2 Qvintin, og 
I Osken; Fragmenter af et Solvkar og af et Sværd, med dets forgyldte Skede; 
Levninger af en Jernpiil, af et Spyd, af en Broncepande med gjennemboret Bund 
og nogle Spiger; en Broncekjedel med Aske og Been i, samt Stumper af Ege 
planker og Næver, som rimeligviis efter Udgravernes Beretning have dannet et 
træbygget Gravkammer.* Urda 1I I. c. Nogle mindre betydelige Sager fandtes 
senere sammesteds, da Høien blev borttaget. L. c. S. 389 


151 


antage, at Nicherne i Oldtiden have indeholdt Billeder. I de Lande, 
hvor Buddhismen endnu er herskende, findes gamle forladte To- 
per, hvor ingen fanatisk Iver har ødelagt noget, og hvor derfor 
flere af de oprindelige Billeder endnu ere at see i Nicherne. 
Saaledes beretter Englænderen Capt. Yule, der for et halvt Snees 
Aar siden ledsagede en Gesandt til Ava i Bagindien og gjorde 
nogle Reiser der i Landet, om et Tempel (formet som en Tope) 
i den ruinerede og forladte Stad Pagån, at sammes Fodstykke og 
Spir vare omgivne af Nicher, hvori der var siddende Billeder af 
Gautama (d. e. Buddha).! Paa et andet Sted blandt de samme 
Ruiner saa han et mindre Tempel, som paa hver Side af Portalet 
havde fire Nicher, der vare tomme paa een nær, hvori der stod 
en Steenfigur omtrent atten Tommer høi.? Den chinesiske Pile- 
grim Fahien traf i Begyndelsen af det 5te Aarh. eft. Chr. i Udy- 
ana, et Rige ved Bredderne af Indus, en Tope (Stupa), der var 
Omgivet af tredsindstyve forgyldte Statuer.» Ogsaa i Afghanistan 
har man i en liden Jordhøi fundet den cylindriske Deel af en 
liden Tope, ikke mere end ni Fod i Diameter og omtrent tre til 
fire Fod hei, førend den mistede sin Kuppel. Det var omgivet af 
Billeder, hvis Tal skal have været tolv, alle i siddende Stilling 
og indbyrdes adskilte ved hugne og forzirede Stene.+ Men det 
1 „Both base and spire are covered with niches bearing seated Gautamas.“ Yule, . 
Narrative of a mission to the coast of Ava p. 42. 
db p. 51. 

Foe koue ki p. 50. 

Ar. ant. p. 111. Overdækkelsen med Jord skriver sig maaskee fra Mohammeda- : 
nernes Invasion og skyldes Bestræbelsen for at unddrage de fremmede Fanatikere 
Synet af Helligdommen. Dog tør den være begrundet i en eller anden religiøs 
Forestilling. Der er eller var ved Kalanee paa Ceylon en Dagoba, hvorom det 
Sagn har bevaret sig, at tyve Buddha-Billeder ere begravede under den. Ar. ant. 
P. 30. — De colossale Monumenter formaaede man ikke at skjule saaledes; 
men Billederne fra Nicherne lode sig borttage og skjule. Saaledes heder det hos - 
Masson: ,Ved den Hoi, hvorpaa Byen Hidda er bygget, findes paa Sydsiden 


e 


Gudebilleder i stort Antal. De ere smaa, af eet og samme Slags, omtrent sex — — 
eller otte Tommer høie og bestaae af et støbt Hoved fæstet til et Legeme af 3 i 
Leer, hvorfor man alene kan faae Hovederne med sig. De ere i siddende Stilling 


og i et Draperi, der falder i Folder, og paa Hovedet er Haaret formet i Rader 


152 


er ikke blot i de gamle forladte Monumenter, man finder Nicherne 
besatte med Billeder. De findes ogsaa om Foden af Templer, 
der endnu erei Brug. I Kongeriget Nepals Hovedstad, Katmandu, 
er et Tempel, som ifølge Egerton har Topeform og er omgivet af 
Nicher med Billeder i; ? og i Nærheden af Amarapura i Ava er 
ligeledes et Tempel, hvis Fod er omringet af Nicher med Gautama- 
Billeder, 240i Tallet.? Til samme Kategori hører en stor Dagoba 
eller Tope i den for 700 Aar siden forstyrrede Stad Pollanarua 
paa Øen Ceylon. I dens Fod er nemlig rundt om indbygget otte 
smaa Kammere, og i ethvert Kammer stod et Altar med et for- 
gyldt Billede paa.? 

' Uagtet altsaa Nicherne i Afghanistan ere fundne tomme, gjør 
Analogien det dog høist sandsynligt, at de have været prydede 
med Gudebilleder, hvad enten disse have været løsstaaende eller 
paa Baggrunden af Cement formede i Relief eller endelig blot 
malede. 

Jeg skal endelig til Styrke for min Conjectur anføre, at man 
inde i Topernes Gravkammere ofte har fundet Reliqviedaaser, 
dannede i Form af smaa Toper, det vil sige cylindriske med kup- 
pelformet Laag. Blandt disse er en Gulddaase, hvoraf en Afbild- 
ning efter Ariana ant. Pl. IV Fig. 10 her er leveret paa Planchen 
Fig. 10. Man seer her en Arcade-Række, der har stor Lighed 
med Niche-Rækkerne om Toperne, ogi hver Arcade en staaende 
Person, udentvivl ogsaa i dette Stykke en Efterligning af Toper- 
nes cylindriske Deel. Personerne ere, ifølge Prof. Wilsons For- 
klaring,* Buddha Cakya Siuha eller Gautama meddelende Velsig- 
nelse; ved hans høire Side en geistlig Discipel eller Asket, med 
flettet Haar, en Vandkrukke i den ene Haand og opløftende den 
af Krøller. Legemerne ere undertiden rødmalede, sjeldnere belagte med Blad- 
guld. De synes at være blevne begravede i egne Rum (in apartments), hvoraf 
man har fundet Levninger. Ar. ant. p. 113. 

Journal of a winters tour in India. Vol. I p. 207. 

Yule l. c. p. 65. 

Forbes, Eleven years in Ceylon. T. I p. 418. Baker, Eigth years wanderings in 
Ceylon p. 74, beskriver den udførligere og meddeler en Tegning af den. 

5 Ar, ant. L. c. p. 111. 


LJ 


153 


anden til Hilsning; bag ham slíaaer en Qvinde, formeentlig en 
Nonne, ligesom de nuværende tibetanske, i bedende Stilling. Ved 
Buddhas venstre Side staaer en Discipel af læg Stand, klædt som 
en Radjput Hinduer, i ærbødig hilsende Stilling." 

Efter saaledes at have godtgjort, at Niche-Raden om Toper- 
nes Fod i Regelen indesluttede Billeder, formener jeg, at der er 
stor Sandsynlighed for, at ogsaa Niche-Raden om Flaghougen har 
indesluttet saadanne, Seer man sig dernæst om, hvilke Billeder 
, der kunne have staaet, kan man næppe antage, at de have været 
af Træ, da saadanne ved Veirligets Paavirkning snart maatte være 
gaaede tilerunde.? Da paa den anden Side, den Kunst at hugge 
Billeder af Steen, i Hedendommens Dage var ubekjendt i Norden, 
kan man ikke tænke sig kunstigere Billeder end de cylindriske 
oventil afrundede Stene, hvorom jeg har handlet i min Afhandling 
om Civaisme i Europa.3 Af disse, der synes at have været Freys 
Symboler, ligesom de blandt Hinduerne ere Symboler paa Giva 
eller Rudra, eier Museet i Bergen adskillige Stykker, af hvilke 
flere ere fundne paa, i eller ved Gravhøie. Den største stod paa 
Toppen af en colossal Gravhøi i Næsne Præstegjeld i Nordlan- 
dene. En anden mindre fandtes i Gravkammeret af en Hoi i 


* Denne Urne eller Daase fandtes i en Tope ved Bimarån, i Forening med Myn- 
ter, der skrive sig fra det Iste Aarh. før Christi Fødsel. ZL. c. p. 71. Bestræ- 
belsen før at forhøje hellige Monumenters Værd og forøge Ærefrygten for dem 
har i den katholske Kirke fort til Anbringelse af lignende Prydelser paa Reli- 
qvieskriin. Paa Siderne af saadanne sees nemlig ofte en Rad af Nicher eller 
Areader, hvori Helgenbilleder ere anbragte i Relief. Se f. Ex. Urda II Tab. 
XV. Nord. Tidsskrift f. Oldk. II T. II. Paa sidstnævnte Sted sees Afbild- 
ninger af to Reliqvieskriin, og paa ethvert af disse ere Langsiderne inddeelte i 13 
Areader, hvori formodentlig Billeder af Christus og Apostlerne have været an- 
bragte. 

Nicherne vare rigtignok ikke aabne ud mod Dagen, da Høien blev randsaget, thi 
de lane da, som ovenfor bemærket, lidt indenfor den ydre Steenring og vare 
 bedmkkede med Jord; men Nichernes Anbringelse tyder paa, at Høien oprindelig 
har været noget mindre, og da have Aabningerne været tilgjængelige for Veirli- 
get. Man har flere Exempler paa, at ældre Gravhøie af en følgende Generation 
ere blevne gjorte større. 
* Vid. Selsk. Forhandl, 1866. S. 203 flg. 


154 


samme Præstegjeld; en tredie indkom fra en Gravhøi i Qvind- 
herred Præstegjeld. I Sverige fandt man en lignende i en Grav- 
hei i Vestmanland.! Paa den førstnævnte nær, ere de alle af 
ringe Heide, fra 8 til 161 Tomme, og, forsaavidt som de ere af- 
 bildede, flade i den nedre Ende, saa at de kunne staae uden at 
fæstes, og ere saaledes vel skikkede til at tage Plads i Nicher 
som de i Flaghougen. 

Nogen Lighed med Flaghougen havde en anden stor Gravhei, 
der laa paa østre Bukkenø, ei langt fra Karmøen. Den var 90 
Skridt i Omkreds og 6 à 7 Alen hoi. Om denne heder det i 


Urda III S. 95: ,Rundt om Høien, ved den yderste Steenring i 


dens Fundament, saaes tildeels forstyrrede, men især paa Nordsi- 


de edi. NER | 


den meget tydelige Aabninger ....... Disse Trækhuller eller — 


snarere Render, der paa Østsiden syntes at være faldne sammen, 
saaes i Yderkanten alle at være dannede ved en paa to store 
Stene hvilende Helle og syntes tydelig at have været rettede paa 
et Gravkammer, der fandtes paa Høiens Bund....... De vare 
anlagte omtrent 34 Alen fra hverandre.* Her have vi altsaa atter 
en regelmæssig Rad Aabninger rundt om en Gravhøis Fod. Hvor- 
mange Aabninger der var, er ikke angivet; men vi kunne regne 
os til, at der i en Omkreds paa 90 Skridt maa have været om- 
trent 20 saadanne, naar Afstanden mellem hver var 3j Alen. 
Aabningernes Størrelse er heller ikke angivet, men, da de vare 
dannede af Heller, hvilende paa store Stene, kunne de ikke have 
været for smaa til at danne Nicher for jernet af nogle Tom- 
mers Høide. 


E 


At Dyrkelsen af cylindriske, oventil afrundede — : | 


benævnede Linga, ogsaa der sattes i Forbindelse med Reliqvie- — 


monumenterne, er en Kjendsgjerning, hvorom flere Beretninger . 


haves. Man har nemlig paa adskillige Steder antruffet en Linga 


anbragt strax ovenfor de Trapper, der føre op til den Plateform, - 
hvorpaa Topen er opført. PI. Fig. 11 er et Rids af en saadan E 


ved en Tope ved Andher i Central.Indien.? - 


. Afbildet under No. LXXXVI Fig. 3 hos Liliengren A Brunius, Nordiska Forn- : 


lemningar 
? Efter The Bhilsa Topes. Pl. XXVIII Fig. 5. 


155 


Ogsaa hele Rækker af Linga'er, hver i siv aabne Celle, fin- 
des ved enkelte Templer i Forindien f. Ex. i Tanjore ved Floden 
Cauvery, hvor der er en saadan Række af 10 eller 12 Linga'er 
af Steen.! 


Fra Hr. Overlærer Karl Pettersen i Tromsø var indsendt et 
geologisk Profil fra Rigsgrendsen over Lyngen til Kvalø, ledsaget af 
følgende Bemerkninger: 

Den Strækning, fra hvilken vedlagte Profillinje er hentet, 
dannes af Fastlandet fra den svenske Grændse nedad Storfjord- 
- dalen til Lyngenfjord, fremdeles af den store langstrakte Halvø - 
. mellem Lyngenfjord paa den ene samt Sørfjord og Ulfsfjord paa 
den anden Side, — endvidere af Halvøen mellem Sørfjorden og 
` Tromsøsundet og derfra videre over den nordlige Del af Tromsø 
over Kvaløen til Vesterhavet. 

I geologisk Henseende er Landskabet bygget af 3 forskjellige 
Skifergrupper nemlig: 

1) Grundfjeldets Lag, der kun stikke frem paa faa Punkter. 
2) Den ældre Glimmerskifer med de første Indlejninger af kry- 
stallinisk Kalksten samt Lag af Alunskifer. Bjergarten er dels 
Glimmerskifer med Granater, dels temmelig milde Ler- og Ler- 
glimmerskifer samt kvartsitiske Skifere. Denne Gruppes Lag 
optræder eneraadende fra den svenske Grændse ned til Lyn- 
genfjord gjennem Storfjorddalen og forøvrigt paa flere Punkter 
efter Profilets Retning. 
Eu antagelig yngre lerglimmeragtig og tildels ogsaa haard 
kvartsrig Skifer med Indlejninger af sorte Kalkstene samt hvid 
Magnesiakalksten. Antagelig identisk med Balsfjordens grønne 
Skifere. | 
Forsteninger ere hidtil ikke fundne. 
Skifergrupperne ere gjennemsatte af følgende Massiver : 
1b) Bjørskarets Feltspathsten (nærmest en Norit) dannet af hvid 
krystallinisk udviklet Feltspath dels i kornig Forbindelse med 


AS 


* Madras Journal, April—Sept. 1858 p. 58. 


156 


sort Hornblende, — dog saa at Feltspathen altid er overvej- 
ende — dels saa at Feltspathen og Hornblenden ere ganske 
udsondrede fra hinanden og samlede hver for sig i større eller 
mindre Partier. Bjergarten optræderi Regelen ganske massiv, 
men undertiden dog ogsaa bestemt lagdelt og nærmer sig i 
sidste Tilfælde en Hornblendegneis. Bjørnskarets Feltspath- 
sten dækker paa sine Steder Grundfjeldets Lag, men overlejes 
altid, hvor den træder i Forbindelse med den ældre kalkfø- 
rende Glimmerskifer, af dennes Lag. Den er altsaa i ethvert 
Tilfælde ældre end Skifergruppen No. 2. 

2b) Lyngen-Halvøens Grønstensdannelser (Keilhaus Eufotid-Dan- 
nelser). Dannet dels af smaakornig dioritiske Masser, dels af 
et grønlig angitisk Mineral i kornig Forbindelse med hvid Felt- 
spath, dels af en brunlig eller grønlig Diallag i en feltstenag- 
tig Masse. Oftere gjennemsat af tildels mægtige Serpentin- 
masser, hvori hist og her mindre Partier med rigt udviklet 
Diallag. 

Bjergarten, der med et Fællesnavn maaske rettest kan blive 
at benævne som en Gabbro, — hvorvidt Labrador optræder. 
i samme maa senere blive at afgjøre! — ligger paa Stræknin- 
gen fra Fastdalen nordenfor Lyngens Kirke og mod Syd hen 
til Langdalen — en Sidedal til Laxelvdalen — paa Lag af Ski- 
fergruppen No. 2, men er derimod paa den vestre Side mod 
Sørfjord og Ulfsfjord fra Laxelvdal henimod Lyngstuen over- 
lejet af Skifergruppen No. 3. Gabbroen optræder saaledes 
som en lejeformig Dannelse mellem begge Skifergrupper. Ski- . 
ferlagenes Fald paa begge Sider af Gabbrofeltet er altid vest- - 
ligt. Grændselinjen mellem den massive Bjergart og Gruppen 
No. 8 ofte og tildels gjennem lange sammenhængende Stræk- 
ninger bestemt og skarp. ; 

3 b) Kvaleens granitiske og gneis-granitiske Masser. Danner en 
større Del af Kvaløen samt Øerne og Havskjærene udover og 
bryder frem over Lagene af et smalt Skiferbælte med Kalk- 


"1 Paa enkelte Punkter, hvor Feltspathstenen optræder som overvejende Bestanddel | 
er den en bestemt Labrador. 


157 
stensindlejninger tilhørende Gruppen No.2. Skiferlagene falde 
ved Grændsen ind under Graniten. Det samme Forhold ogsaa 
paa andre Punkter, hvor Graniten er truffet i saagodtsom 
umiddelbart Sammenstød med Skiferlag, saaledes f. Ex. paa 
den nordlige Del af Ringvatsø paa den fra samme fremsprin- 
gende Halvø mellem Grundfjord og Daavfjord. 

Nævnte Granit er dannet af rødlig til kjødrød eller hvid 
Feltspath, sort Glimmer og vandklar Kvarts, er snart af en 
rødlig Grundfarve, snart graalighvid. I den røde Afændring 
er den grovkornige krystalliniske Feltspath overvejende, idet 
 Glimmeren ofte saagodtsom ganske forsvinder. Den graa Va- 
rietet er i Regelen rig paa Glimmer, optræder oftere med en 
udviklet Foliation endog i den Grad, at Bjergarten antager 
en fuldkommen Skiferstruktur. De røde og graa Varieteter 
ere forøvrigt kastede om hinanden paa en, som det synes, gan- 
ske regelløs Maade. 

Foruden de her nævnte Skifergrupper og Massiver bliver 

endvidere at opføre som et særeget Led: 

4) Tromsdalstindens Bjergart. 
Tromsdalstindens Top er nedenfra opad i en Højde af mellem 
15 å 2000 Fod bygget af en ejendommelig Bjergart, finkornig 
og uden Skiktning. De underste Partier, der hvile umiddel- - 
bart paa Lag af Skifergruppen (2) syues i petrografisk Hen- 
seende at staa samme nær, idet Skiferstrukturen dog paa det 
Nærmeste forsvinder. Højere op nærmer Bjergarten sig mere — 
til en Grønstensdannelse — en Blanding af et grønligt Mineral 
med smaa Korn af en graalig hvid Feltspath. Bjergarten er . 
overalt rigt gjennemsat af smaa røde Granater, ofte i en saa- 
dan Grad at de næsten kan siges at danne en Hovedbestand- 
del. Som Profilet viser, ligger Bjergarten i en skaalformig 
Fordybning i Skifergruppen (2), idet Sammes Kalkstenslag 
rundtom Keglens Basis falder ind mod Fjeldets Centrum. 
Tromsdalstindens Bjergart maa saaledes rimeligvis være en 
metamorfoseret Skifer og dens Plads, forsaavidt den maa son- | 
dres fra Skifergruppen No. 2, — hvad maaske kan synes ret- 
test — umiddelbart over Samme. 


158 


Med Hensyn til omhandlede Landstrækningers ydre Omrids 
er det navnlig Lyngens Gabbrofelt, der synes at optræde som 
det bestemmende Led. Feltet stryger i Retning fra N—S i en 
Længde af omtrent 6 norske Mil! og danner gjennem hele sin 
Udstrækning et vildt Alpelandskab opfyldt af en Uendelighed af 
spidse som oftest utilgjængelige Fjeldtinder, hvoraf ikke faa naa 
op til en Højde af sikkerlig over 4000 Fod. De tvende dybt ind- 
skaarne Fjorde, nemlig Ulfsfjord med Sørfjord samt Lyngenfjord, 
stryge paa hver Side af Feltet og ligeløbende med Sammes Læng- 
-= deaxe. Paa lange Strækninger skyder den massive Bjergart op 
med næsten lodrette Vægge saagodtsom umiddelbart fra selve 
Fjordlinjerne. Den i Skifergrupperne raadende Strøgretning synes 
ogsaa-at staa i et vist Forhold til Gabbrofeltet, idet Strøgretnin- 
gen ikke alene i Sammes Hængende (Skifergruppe 3), men ogsaa 
- i de øvrige Skifergrupper i Regelen er N—S. 

Mens Lyngens Gabbrofelt saaledes har sin Længdeudstræk- 
ning fra N—S, har den massive Bjergart 2b derimod sin Læng- 
deaxe O—V eller nøjagtigere fra OSO til VNV. Længdeaxen 
henimod 3 Mil. 

Med Hensyn til Kvaløens granitiske Masse saa er dini blot 
en mindre Afdeling af et større Granitfelt. Dette er dog i sin 
Helhed endnu forlidet undersøgt til nu at afgive Forudsætninger 
nok for med nogenlunde Bestemthed at kunne udtale sig om Sam- 
mes Forhold til disse Landsdeles orografiske Bygning. 


! Naar Længderetningen her opføres med 6 Mil, saa angives herved alene den 
Del, der ligefremt er opgaaet. Der er nemlig Rimelighed for, at Feltet strækker sig 
i lige Linje længere mod Syd. Paa den søndre Side af Nordkjosen i Balsfjorden 
— mellem Markenes og Nordkjosbunden — optræder den samme Gabbro ogsaa 
her i et vildt Fjeldlandskab med spidse og stejle Alpetinder.  Forsaavidt Gab- 
bromasserne her staa i sammenhængende Forbindelse med Lyngens Gabbrofelt, 
vil Feltets Længde udgjøre henimod 9 norske Mil med en gjennemsnitlig Bredde 
af henimod 1 Mil. 


ON 


159 


Den 6te December. Møde i den mathematisk-naturvidenskabelige Classe. 
Hr. C. M. Guldberg meddelte fortsatte Bidrag til Legemernes 
Molekylartheori. 
II. 
Om Tilstandsligningen for Dampe. | 
Benyttes de samme Betegnelser, som i den foregaaende Af- 


handling, saa haves for alle Legemer følgende 2 Ligninger: 


dg = caT t d-t- Apio. . . - — . (B 
di dp 

se bange sære T * . LI * . . 2 
d td ( pho Ap (2) 


hvor 7 å og LA ere partielle Differentialer: 
Tilstandsligningen for ethvert Legeme kan sættes under Formen: 
po =RT+X. . (3) 
hvor X kan betragtes som en Funktion afto Kvilkésdmmelet p 
relser af de 3 Variable p, » og T. For den ideale Gastilstand er 
X= 0o og da paa samme Tid den indre latente Varmeforandring 
eller dl — o, saa kan man slutte, at X og I staa i noie Sammen- 
hæng med hinanden. 


Forat bestemme X vil det være bekvemmest først at undersøge, 


om X blot afhænger af en af de variable Størrelser p, v eller T. 


Dersom vi antage X — f(p), saa vil for samme Værdi af p, 
re på A I nedenstaaende Tabel I er sammenstillet Hirn's 
og Regnault's Forsog over Vanddamp og R beregnet efter denne 
Formel. 


Tab. I. 

| p v t R | 

| Atmosfærer. 3 | 

| 1 1,651 | 1009 | 
1 1.74 118,5 0,00535 | 
1 1,55 141  /0,00489 
35 .|0,508.| 139,2 

| 95  , 0,591 : 0,00543 

| 35 | 0,6574| 246,5 0,00469 

| 4 0,4484 | 144 

| 0,4822 | 165 0,00644 

I. å 0,5220 200 0,00456 
4 0,5752 | 246 (0,00460 

| 5 0,3636 | 152, | 
5 0,3758 | 165,5 0,00595 . 
5 0,4140| 205,0 0,00450 | 


160 


Man ser heraf tydelig, at R aftager, naar v voxer, følgelig er 
X ikke afhængig af p alene. 
Sættes nu X = fw), saa faaes for to ligestore Værdier af v, 


B= >! fer 2å Efter denne Formel er R beregnet i hosstaaende 
Tab. II, hvoraf ogsaa sees, at Xikke er nogen Funktion afv alene. 
Tab. II. 

| | | 

| p v | Eo Rk 

3,00 | 0,697 | 200,0 | 

2,50 | 0,697 | 127,8 | 0,0048 

4.00 0,4822 | 165,0 

3,70 | 0.4822, 141,2 | 0,0061 
|l 5,00 | 9,4140 | 205.0 

4,35 | 0,4140, 147.0 | 0,0045 

1,00 | 1,85 141,0 

0,88 | 1,85 97.6 | 0,0050 
| 4,00 | 0,5752, 246.0 
| 3,05 ed 137,5 | 0,0049 


Sættes delle X = f(T), saa vilde øv vær være konstant, naar - 
Temperaturen var konstant; med andre Ord man vilde have Ma- 
riottes Lov, hvilken som bekjendt ikke stemmer med Dampene, 0g 
en nærmere Undersogelse er derfor her overflødig. Man maa 
altsaa antage, at X afhænger af 2 af de 3 Størrelser p, t og T. 
Hvilke to man vælger er egentlig ligegyldigt, men da det kan 
tænkes, at X er en mindre compliceret Funktion af f. Ex. p og t 
end af v og T, saa bør man have sin Opmærksomhed henvendt 
herpaa. Det er tydeligt, at dersom man opstillede en bestemt 
Form for X, kunde man ved Hjælp af Ligning (2) bestemme P 
jeg vil imidlertid anvende en anden Methode, der synes mig . 
mere frugtbar. Som bemærket er der en nøje Sammenhæng mel- 
lem 1 og X, og jeg vil derfor opstille en Ligning mellem disse to; 

EEE EE 

og deraf bestemme baade I og X. 
For Gastilstanden eller Damptilstanden i Almindelighed op- 
stiller jeg følgende Hypothese: 2 
di-adx--6aT . . . c GS 

" Da dl og dX ere fuldstændige Differentialer, saa dale) man, at: | 

ve o. | 


161 


Ved Hjælp af Ligningerne (2), (3) og (5) kan man nu bestem- 
me Formen af X. Man kan adskille 2 Tilfælde. 
iste Tilfælde: X= Fe, TD). 
Af Ligning (5) erholdes å at) 1 a(då) og dette indsat i Lig- 


ning (2) giver: 
(ear) - e 


Ifølge Ligning (3) er: Å =R + 7» indføres herved Vær- 
dien af p og indsættes Sa Værdien for p, faaes: 
å ax) - AGA c 
x- T (57. TE C 
Det almindelige Integral af denne Ligning er: 
A 
Ap * — f Å ve . . . Ker * (8) 
der ogsaa kan udtrykkes ved Ligningen: 
A A 
Wrlle AE 


hvor f og F betegne arbitrære d oce 
2det Mies X = f (p,v 
Da i Ligning Å betegner det de Differential, naar 
T = konstant, saa fat man: 
dr [dx dXX /dp\ _ (2 å 
T e) + (o (a) AT Nam å 
Bestemmes nu ? P og dr af Ligning (3), og elimineres T bort, 
saa erholdes: 
in Xy (2) sg 
` 0o Da A Så 
Det almindelige Integral af denne Ligning kan skrives: 


E a a c. c 


eller hvis man vil have X som LART Funktion : 


PEOR A Å irap aos 


Vidensk.-Selsk. Forh. 1867. 


162 


hvor / og F betegne arbitrære Funktioner. 
- Sættes 1 Pu — 8, saa kan denne Ligning skrives: 
gal 


| eg (, : pl) eller dersom man sætter: 
£1 e-1 
ET så SEC ENS see) 
€ 
EP x soo wh 
CM | 


Indføres denne Værdi af X i Tilstandsligningen, saa faaes: 
€ 
pent 10... .. d» 


Da det er sandsynligt, at Ligning (11) er simplere i sin Form 
end Ligning (84), saa vil jeg indtil videre beholde denne Form 
for Tilstandsligningen. Endvidere kan man slutte, at da alle Le- 
gemer have ligestore Molekylarvolumen i Gastilstanden, naar de 
ere tilstreekkelig langt fjernede fra deres Kondensationspunkt, saa er: 

Rm konsonn .— . . ... . d 
hvor m betegner Molekylarvægten. 


Indføres i Ligning g X = pv — RT, og sættes a = E saa 


faaes: d= —À 4 d») + (s — 25) TER 
Ved Hjælp heraf ds Ligning (1): 


AR A 
i^ (e a g Jar +dpo) t Apdo . . (5) 


eller, hvis man sætter : 


erpecfbly; ...... (9 
, A (17) 
dQ = c'dT + Å pde eO dp EE 


Antager man, at c' = o, erholdes den Hirn'ske Lov, og sæt- 


: € Tee 
tes PE, al e 4- ole hvor B og y ere konstante Størrelser, 


saa le ved at sætte y — o, Zeuners Lov for Dampene og 


* Å ved at sætte B — o, Schmidts Lov for samme. 


163 


I den foregaaende Afhandling opstillede jeg den Lov om den 
sande specifike Varme c, at for alle enkelte Legemer er cm = kon- 
stant. Betegnes Antallet af Atomer i et Molekyl med i, saa 
supponerer jeg, at for alle Legemer, saavel enkelte som sam- 
S ekonta — Lu v 1 7. IJ 

Betegnes Varmekapaciteten ved konstant Tryk ved c, og Var- 
mekapaciteten ved konstant Volum ved c,, saa faar man ved Hjælp 
af Ligning (17): 


mensatte, er: 


mue på ra) 


€ Å 
4 PE 1° Gr 
For det specielle Tilfælde, at 9 -=o og X — o, bliver: 


€, — c 4- AR og c, — 6 
hvoraf c, — c, + AR, der er bekjendt fra den mekaniske Varme- 
theori. Giver man nu Konstanterne i Ligning (13) og (18) fore- 
løbige Værdier, nemlig: Rn = 848 xs — 2,41, saa faaes: 
c+ AR = hana (uud {0 
Ved Hjælp af denne Formel har jeg waves Værdierne i 
nedenstaaende Tabel og sammenstillet disse med Regnault's 
Værdier af c,. 


(19) 


Tab. III. 
Se RE rer EET qr 
Navn. exceda m i et AR cp | 
Vandstof | H, - 2 | 3,4100 | 3,4090 | - 
Surstof | 0, 32 2 0,2131 | 0,2175 
Kvælstof N, 28 2 0,24 0,2438 
Kuloxyd CÓ 28 2 | 0,2436 | 0,2450 
Kulsyre CO, 44 3 0,2098 | 0,2025 
K sajstofox y dül N,0 44 3 0,2098 | 0,2238 | 
Kvælstofoxyd NO 30 | 2 +0,227|0,2817 
Svovlsyrling SO, 64 3 0,1442 | 0,1553 
Saltsyre HCl 385 -. 2 .1868 | 0,1852 
Svovlvandstof H,S MA 3 0,2715 | 0,2432 
; geak NH, 17 4 0,6847 | 0,5084 
Grubeg CH, 16 | 5 | 0,8781| 0,5929 | 
Onedetinon da Gas CH, 98 7 9g 0.5878 | 0,4040 | 
Jerpentinolie Colle | 136 +26 0,4754 | 0,5061 
Pidikentber. |C4Hs0, 88 | 14 |0,4061 04008. 


164 


Da disse Gase imidlertid ikke nøiagtig følge Mariottes Lov, 
kan man ikke uddrage nogen Slutning med Hensyn paa 8. Jeg 
vil derfor vise en anden Maade til Bestemmelsen af 9. 

Regnault har bestemt for flere Legemer den samlede Var- 
 memzngde A, der medgaar for først at opvarme 1* Vædske fra 
0° til : og derpaa overføre den i Damp af samme Temperatur 
og under det dertil svarende Tryk p. Tilnærmet kan man nu 
beregne ' paa følgende Maade. Sættes det ydre Arbeide under 
Vædskens Opvarmning ud af Betragtning, og betegnes ved u Vo- 
lumen af 1* Vædske, der i Sammenligning med Volumen af 1* Damp 
kan betragtes som en konstant Sterrelse, saa er den totale indre 
Varmemængde, som optages under denne Proces: X — Ap(v — u), 
idet Ap(v - u) er det ydre Arbeide under Fordampningen. Denne 
Varmemængde kan imidlertid. bestemmes paa en anden Maade; 
først kan man lade Vædsken fordampe ved 0°, og derpaa kan man 
opvarme Dampen til 1%; kaldes nu den indre latente Varme ved 
Fordampningen ved 0? %, saa er den totale indre Varmemængde 
ifølge Ligning (15) lig: po +- 4 74 (bo — poto) + f c'dT, hvor po, to 08 
To er Trykket, Volumen og pe absolute "Temperatur ved 0°. 
Vi erholde følgelig: 

; A i: 
à = Ap (e—1) + e + Z4 Po—povo)+ foar 21 

Denne Ligning kan nu tjene til at Ea c*, der igjen 
bestemmer 8. 

Tilnærmelsesformler. 
gal 
Den simpleste Form for X er som bemærket: Bp € + 101755 
jeg vil nu anstille nogle forelobige £A med dette Ud- 
tryk; til Bestemmelsen af R antages: R = 59. 

1) Vanddamp (H,0); m = 18; R—414; g = 4; B — 300; 

y=—4100. Endvidere kan man tilnærmet sætte: c — 0; nu er 
ges o 44, antages nu c= 8 = 0,4017, faaes : 9 - — 0,0683. 
Ligningerne (12) og (17) faa da Formen: 

po = 47,1 T + 300 p* — 410007 å. 

dQ = AApde + 3Avdp. 


165 
Af Ligning (19) findes: c, = hvor overalt p er udtrykt 
- i Kilogram pr. []-. 
Beites i Ligning (21) u ud af Betragtning i Sammenligning med 
v, saa faaes: A = 4 Ape + 477. 

Ved Hjælp af disse Formler er følgende Værdier af v og X 
beregnet og sammenstillet med Regnault's og Hirn’s Forsøg. 
Volumen v er imidlertid ikke direkte observeret af Regnault, 
men af Zeuner beregnet ved Hjælp af Trykket og den latente 
Fordampningsvarme, der med stor Nøiagtighed ere observerede 
af Regnault. Med Hensyn paa Varmekapaciteten ved konstant 
Tryk c,, da har Regnault anseet den som konstant og i Mid- 
del fundet e, = 0,4805. Ovenstaaende Formel giver for 1 Atmosfæ- 
res Tryk c, = 0,4767 og for 9 Atmosfærers Tryk c, = 0,5039 for 
mættet Damp; derimod viser Formelen, at jo mere Dampen fjer- 
ner sig fra sit Mætningspunkt, desto mindre bliver c, og nærmer 

sig Grændsen 0,4444. 


0,4444 - 
1—1367 


Tab. IV. 
| Tør mættet Vanddamp. Overhedet Vanddamp. 
RR si ——A——————9" 
å Leg s obs. v ber. t : obs. v ber. 
Atmosfærer | 
0,006052 09 | 210,66 | 208,01 
0,04151 309 33,27, 33.47 
1,0 1009 | 1,6504| 1 ,6569 118,5] 1,74 | 1,747 
1.0 : ; 141 | 1.85 | 1.856 
| 3,0 133,91 | 0,5874 0.5887 200 | 0,697 | 0.6978 
|... 9,9 -| 139,24 | 0,5082 | 0,5092 | 196 | 0.591 | 0.5900 
| 5o 35 z z : 246,5 | 0.6574 | 0.6605 
| 4 144,0 | 0,4484! 0,4490 | 165 | 0,4822, 0.4761 
PERO ; i ; 2 i 0.5192 
| 4 = 5 : 5752 | 0.5756 
| 5 152,22 0,3636 | 0,3640 | 162,5, 0,3758 | 0,3746 
5 i i å 205 414 | 0,4168 
En 9 | 175,77 0,2095 | 0,2094 
| 14 | 195,54 0,1383 | 0,1382 | 


166 


Tab. V. 
Mættet Vanddam p. 


Ed Gr (o | obs. (X ber. | 
| 
| 


09 | 606.5 | 601,32 144? | 650,42| 651,86 | 
| 500 (eu. 75 | 619.20 ips 662,77| 663,06 | 
1000 


637,0 | 631,95. 667,5 | 677,01 | 
| iy | | | 
3) Ætherdam p (C4/,90); m — 74; R=11,5; «—3; B — 30; 

y = — 400; c'— 0,36, og sættes c = 0,4885, faaes 9 — — 0,0743. 
Ligningerne for ZEtherdamp blive da, naar p udtrykkes i Kilo- 
gram pr. [ ]": 

po = 11,5 T+30 på — 40057 3. 

dQ = 0,36dT + 3Apdv + 2 Avdp. 

à = 0,36 t 4- 3A4pv + 10,5. 


ude QS 


pvå. 
For mættet Damp faaes: c, = 0,4649 ved 100" og 0,4723 ved 
1209; Regnault har i Middel fundet 0,4797, en Værdi, der alt- 
saa er noget storre. 


Tab. VI. Tab. VII. 
Tør mættet Ætherdamp. 

| | 
E t v obs. | v ber. E |.X obs. | ^ ber. | 
Atmosfærer 
0,2427 09 | 1,2733 | 1,2733 09 94,00 | 93,09 | 
1,1935 400° | 0,2866 | 0,2875 A09 |-111,11, 109.91 | 
2.26977 60° | 0,1574 | 0,1569 609 | 119,00 | 118,23 | 
80^ | 0,0929 | 0,0920 80" | 126,44 | 126,92 | 


.| 6,5175 | 1009 | 0,0575 0.0575| 1009 | 133,44 | 133,90 
| 10,1568 | 120" | 0,0363, 0,0365] 1209 | 140,00 | 140,66 


Uagtet den midlere Afvigelse mellem de efter min Formel 
beregnede Værdier af e og de af Regnault's Forsøg beregnede 
- Værdier af samme (v obs.) er mindre end 0,4 Procent, maa jeg 
dog betragte det hele som Tilnærmelsesformler, der imidlertid ere 7 
- fuldkommen brugbare til al praktisk Behov og specielt for Vand- 


167 


dampenes Vedkommende med Hensyn paa deres Anvendelse i 
teknisk Henseende. 
Speciel Methode til Bestemmelse af o (pr?). 
Betegnes Molekylarvolumen med V — mr, og sættes: 
elpo?) _ w(pV?) 
1 


på £- 
og multipliceres Ligning (13) med m og sættes Rm — Ry (se Lig- 
ning 13), fanes: pV — RoT} m tora, batrei Fre 
— 


Antages nu, at der existerer en Klasse Legemer, for 
hvilke y Funktionen er saadan beskaffen, at 


ABE. mtr p E = (m, — m) fp, V), 
ys 
Og betragtes to saadanne d tees samme Tryk p og med 
ligestore Molekylarvolumen V, saa findes Temperaturdifferentsen 
imellem dem, naar det sidste Legemes Temperatur er 7, og dets 
Molekylarvægt — m,, ved id af fair: (22): 


dl EN AR Pr 


Følgelig vil for Piadauak idm inp and iem være pro- 
portional med Molekylarvægten, og tillige sees, at jo mere de fjerne 
sig fra deres Kondensationspunkt, desto mindre bliver denne 
Differents og nærmer sig 0, idet f(p,V) nærmer sig 0. Antage vi 
endvidere, at der existerer en Klasse Legemer, som for samme 
Tryk har ligestore Molekylarvolumen ved deres Mætningspunkt 
eller, hvilket er det samme, ved Vædskens Kogepunkt, saa kan 
Formel (23) udtales: For saadanne Legemer er Differentsen mellem 
Kogepunkterne proportional med Molekylarvægten for et og samme Tryk. 
Denne Sætning indeholder som et specielt Tilfælde Kopp's 
Lov om de homologe Legemers Kogepunkter. Da vi se af-- 
Formelen, at Kogepunktsdifferentsen afhænger af p og V, saa er | 
det meget naturligt, som Kopp har fundet, at ikke alle homo- 

loge Rækker have samme Differents. Formel (23) kan tjene til- 

at bestemme y Funktionen paa empirisk Vei, naar der udføres — 
Boig over homologe Legemer. | | 


OP 


168 


Dampes Udvidelse og Sammentrykning. 

1) Udvidelse og Sammentrykning under konstant Tryk. I 
dette Tilfælde er p = dp=0. Den tilførte Varmemængde 
bliver: Q= var + = po(v-vo) og det ydre Arbeide L= po(t- vo), 
hvor po, vo og To betegne Tryk, Volum og Temperatur ved Begyn- 
delsen. Varmekapaciteten ved konstant Tryk, der er variabel, 
bestemmes af Formelen : 


€, =e + 


1— eppo) 6 902 | 
2) Udvidelse og Sammentrykning ved konstant Temperatur; 

Ae A (pve) va 

dT == 0; heraf faaes dQ = £} nde + 3 tdp— i, 7 0gda 


& v 
po = RTo + at sd faaes : 9 — 28 f d(pv A 
e eco va po — q(pe^) 
Det ydre udførte Arbeide L = f Apdo == e GERM 


Ligningen for den isothermiske Linie er: Mog konst. 


3) Udvidelse og Sammentrykning uden ydre pern og 

uden ydre Varmeafledning; dQ =o. Man faar da: 
,dT AR dp?) 

"P skih 

pv^-(pe^) 

Ligning, og elimineres T ved fun af DRM nslienisqon erhol- 

des Ligningen for den adiabatiske Linie. Det ydre udførte : 
å DE LII. 1 

Arbeide bliver: L = SS c'dT + vg (poto — pe). 


Ms ipis denne 


i E 
; 4) Ingen Udvidelse og ingen Sammentrykning finder Sted; 
. de -— 0. Den tilførte Varmemængde bliver da: 


i A 
ge - fe dT + p- — po): 
Varmekapaciteten ved konstant Volum c, bliver: 
| AR 
(p e SE 
1—9'(po*) 


169 


5) Udvidelse og Sammentrykning, vaar den totale indre Var- 


memængde er konstant; cdT + dl — o, eller c'dT + 4 (po) 0. 


Heraf faaes: Å po EE fear- konst. Elimineres 7 ved Hjælp af 
Tilstandsligningen, erholdes Ligningen for den isodynamiske 
Linie. Det ydre Arbeide er L =? og Q =AL = Af pav. I det 
specielle Tilfælde, at c' — 0, hvilket tilnærmet finder Sted for 
Vanddampene, bliver Ligningen for den adiabatiske Linie: 
po — konstant, og Ligningen for den isodynamiske Linié: 
pv = konstant. 


Hr. Mohn læste en Afhandling: Om Tordenvejr i Norge i 
Sommeren 1867. 

I Slutningen af Mai Maaned 1867 paabegyndtes Iagttagelser 
af Tordenvejr i Norge, efter Opfordring fra det meteorologiske 
Institut. Trykte Schemata med Anvisning til Iagttagelsernes Ud- 

rå førelse og Nedtegnelse bleve fra Institutet sendte gjennem Tele- 

... grafdirectøren til de fleste Telegrafstationer, gjennem Fyrdirectø- 
ren til en hel Del Fyrstationer, samt til nogle andre Steder inde i — 
Landet, hvor forskjellige Mænd havde tilsagt Institutet sin Bistand. 

Medens hele Norges Kyststrækning saaledes var godt besat, 
manglede der i denne Henseende meget i det indre af Landet. 
Det er at haabe, at Forholdet vil stille sig gunstigere i Fremtiden. 

Fra Slutningen af Mai begyndte de udfyldte Schemata at ind- 
løbe til Institutet. De indeholde Angivelse af Klokkeslettet for 

= første og sidste Tordenslag, som høres, de Himmelegne, i hvilke 
OM Tordenvejret begyndte og endte, Skyernes Drift og Hastighed, . 
Vindens Retning og Styrke, Lynenes og Tordenens Styrke, Reg- 
. nens Styrke og Varighed, om der faldt Hagel og Hagelkornenes 
Sterrelse, samt den ved Tordenvejret foraarsagede Skade. Tagt- 
tagelsesstedet og lagttagerens Navn begyndte og sluttede Sche- 
maet. Schemaerne ere udarbejdede overensstemmende med dem, 
a der i F rankrige bruges til Observationer af Tordenvejr. 

= Indtil Begyndelsen af October indkom over 250 udfyldte 


c 


i 


170 


Schemata fra forskjellige Steder. Det vil deraf sees, at Institutets 
Opfordring har været modtaget med den Velvilje, som det stedse 
hidtil har kunnet glæde sig ved, og som gjør større Arbejder i 
Meteorologien mulige i vort Land. Kun nogle faa Steder, over 
hvilke det vides, at Tordenvejr ere passerede, og til hvilke Sche- 
mata have været sendt, have undladt at indsende nogen Efter- 
retning derom. Men hvad der saaledes synes at mangle i Fuld- 
stændighed, er tildels bleven gjenoprettet ved de øvrige Iagtta- 
geres Flid og Interesse. 

De indsendte Iagttagelser benyttedes paa følgende Maade til 
at studere Tordenvejrenes Væsen og Forhold. 

Klokkeslettene for Begyndelsen og Enden, det vil sige første 
og sidste Tordenslag, reduceredes til Pariser Tid. Da Paris lig- 
ger 20 Grader øst Ferro, var denne Reduction let at gjøre efter . 
et Norgeskart med Meridianerne regnet fra Ferro. 

Af de to Klokkeslet toges Middel. Dette Middeltal repræ- 
senterer det Klokkeslet, da Tordenvejrets Midte var over eller 
nærmest ved vedkommende Iagttagelsessted. Da det er sandsyn- 
ligt, at det første Tordenskrald, der høres, i de fleste Tilfælder 
ikke er det første, der kunde høres, medens Tordenvejrets Slut- 
ning lettere forfølges indtil sidste hørlige Tordenslag, saa falder 
Medium af de noterede Klokkeslet maaske i Regelen lidt for sent 
i Forhold til Tordenvejrets virkelige Midte. Da denne Afvigelse 
imidlertid stedse maa forudsættes at falde til samme Side, har 
den ved Bestemmelsen af Tordenvejrets Gang ingen Indflydelse 
paa den fundne Hastighed, men forrykker kun Epokerne, dog 
kun i ringe Grad. 

Af de to samme Klokkeslet toges Forskjellen, der betegner 
" Tordenvejrets Varighed paa Stedet. * 
Paa et Kart sloges om lagttagelsesstedet som Centrum MM 
"Cirkel, hvis Radius var 3 geographiske Mile. Dette synes nemlig . 
at være den største Afstand, hvori Tordenslag gjennemsnitlig ere 
hørbare. Paa Cirkelens Periferi afsattes de Punkter i Horizonten, 
hvor Tordenvejret begyndte og endte. Disse Punkter forbandtes 


FE med en ret Linie, der som en Pil betegnede Tordenvejrets Ret- å 


171 


ning. Klokkeslettene for Begyndelsen og Enden skreves ved Siden 
af hvert paa sit Sted, og deres Medium skreves paa Pilens Midte. 
Alle de nævnte Tal opførtes i en Tabel for hvert Tordenvejr, 
idet Stationerne ordnedes efter den geographiske Beliggenhed og 
efter Klokkeslettene for Tordenvejrets Midte. 
I samme Tabel opførtes Retningen, fra hvilken Tordenvejret 
kom, efter den paa Kartet staaende Pils Retning, desuden Ret- 
- ningen, hvorfra Skyerne drev og hvorfra Vinden kom. Skydrif- 
tens Størrelse betegnedes med Tal, saaledes at svag betegnedes 
ved 1, lidt hurtig ved 2, hurtig ved 3 og meget hurtig ved 4. 
Vindstyrken betegnedes med Tal saaledes: 0 = Stille, 1 = svag, 
? — laber, 3 — frisk, 4 — sterk, 5 — Storm. 
; Lynenes og Tordenens Styrke betegnedes saaledes: 1 = svag, 
.- ? = maadelig sterk, 3 — sterk, 4 — meget sterk. Paa samme 
Maade blev ogsaa Regnens Styrke betegnet. 
Hagel betegnedes paa Kartet og i Catalogen med et Kors. 
At Lynet slog ned, betegnedes ved et Siksaktegn. 
Som Exempel paa Catalogen anføres Tordenvejret den 22de 
Juni om Eftermiddagen. 


A NETS EP HE AT en 


3 P ID w - = 
WA : s 2 C E) E^ iz == E ni < 8 * & 
Ee no 8.3 c 1 282.52 — RE 
Hamar 0 35m 1155m1115m 1t 20m 12g] S N $8 - 4 84 1144 
ØstbyiTønset I 56 3 31 243 135 14 SO N SSO SO1 801 29 2 4 
Klæbo FT STAN 000794 8 OO EV "'I8031— 9 13 
Munkholmen 4 38 5 13 455 035 5 S SVOSO S! NV3 4 1 4 
Stenkjer 549 636 612 047 7 SVSO V SV1SV4 4 2 4 
Namsos fin 7385 448 05b 8 -SN B oB 1. 49 5 
Redo Fyr, 
— Biemr 713 9 1 8 7 148 16 S NVSSO S I "en ded An 
 Prete Fyr 6 16 8 11 7 18 155 ir BO NOB SVI SV I TEPIS 
f. Brano THIJOS 939-049 9048 . 8-5 5s lo 
Middel EPY S S1.8SSV 1.6 2.7 2 3.3 


| 9 hvilke Tordenvejret passerede samtidigt. Disse Linier gjælde for — 
* hver hel Time, og deres Beliggenhed interpoleredes efter Medi- — 
 Wmsklokkeslettene, Ved Bestemmelsen af det Antal Mile, Tor- —— 


uum $— 


Paa Kartet blev optrukket Linier gjennem de Steder, over — 


172 


denvejret saaledes viste sig at have gaaet i et vist Antal Timer, 
fandtes dets Forplantelseshastighed i en Time. Af denne og dets 
Varighed beregnedes Længden — i Forplantelsens Retning — af 
det Skylag, hvori Tordenvejret fandt Sted. | 

Ved denne Beregning er antaget, at første Tordenslag høres, 
naar Skyens første Rand er over Stedet, og at sidste Tordenslag 
høres, naar Skyens sidste Rand er over Stedet. Da Tordenvejret | 
maaske i de fleste Tilfælder begynder og ender, naar Skyranden 
er mellem Horizonten og Zenith og ved Begyndelsen endnu ikke 
har naaet dette, ved Enden allerede har passeret det, saa er den 
beregnede Længde muligens noget for stor. Den vil dog alligevel 
give adskillige Holdepunkter saaledes, som den er givet. 

Efter hver Tabel i Catalogen tilføjedes en kort Beskrivelse 
over Tordenvejrets Gang, Udbredelse og Virkninger, hvortil er - : 
føjet Angivelsen af Atmosfærens Tilstand samme Dag. Den til 1 
den ovenstaaende Tabel hørende Beskrivelse lyder saaledes: T 

Juli 22. Eftermiddag.  Tordenvejret har gjennemløbet 82 geo-  . 
graphiske Mile i 9 Timer, altsaa gjennemsnitlig 9.1 Mil i Timen.- - 
Dets Bredde — lodret paa Forplantelsesretningen — kan ikke — 
nøjere angives; dets Længde, der er størst ved Slutningen, mindst 
i det Throndhjemske, er gjennemsnitlig 12 Mile. Det bevæger 
sig fra Syd mod Nord, fra Mjøsen til Helgeland, Skyerne drive 
fra Syd med mindre eller større Fart. Vinden er sydlig, fra stille 
til sterk, kun paa Munkholmen staar den ind Fjorden fra Nord- 
vest. Lynene og Tordenen have tildels været meget sterke. Det 
har under Tordenvejret regnet meget sterkt paa de fleste Steder. 
Hagel faldt ved Hamar. I Namsos slog Lynet ned i Søen uden- 
for Bryggerne. 

Om Morgenen strakte en Kile med højt Lufttryk sig nedover 
Norge og udvidede sig længere syd i Europa. Vinden var på? 
Norges Vestkyst sydlig, fulgte Kysten, sydvestlig nordenfor Stat. ; 
Om Eftermiddagen og Aftenen, medens Tordenvejret skrider frem, x. 
er Vinden paa Vestkysten gaaet om paa Nord og Nordvest, 
:  medeus den der, hvor Tordenvejret er, samt i Cassia i 

"blæser fra Syd; kun i Throndhjem er den NV. Lufttrykket af- 
B fager mod Øst. 


i 


173 


De Tordenvejr, der kun iagttoges paa et enkelt Sted, ere 
ikke blevne indforte i Kart, men blot opferte i Catalogen. 

Listen over de observerede Tordenvejr med Beskrivelse skal 
først meddeles : 

1. Mai 29. Formiddag. Fra Kl. 7) Morgen indtil henimod 
Middag gaar et Tordenvejr over Kysten fra Bergen til Feiosen, 
fra Syd mod Nord, Skyerne drive sterkt fra Syd. Det blæser 
en Storm af Syd paa Kysten. Lyn, Torden og Regn ere sterke. 

Lynet slog 2 Ruder ind paa Skjellanger. Mellem Færøerne og 
Island er et barometrisk Minimum. 

2. Juni 12. Eftermiddag Kl. 2. Et enkelt Lyn og Torden- 
slag ved Mandal. Et barometrisk Minimum østenfor Island, sydlig 
Vind med Regn i det sydlige Norge. 

3. Juni 14. Fra Middag til 5 Eft. et Tordenvejr over den 
midterste Del af Christianiafjorden. Vinden variabel, Torden og 
Lyn Svage til sterke, Regn svagt. Hagel faldt i Moss. Et baro- 

. Metrisk Minimum over den botniske Bugt, Vinden VNV. i det 
. _ Sydlige Norge. 

Å 4. Juni 15. Om Eftermiddagen et Tordenvejr ved Flekke- 
fjord, gaaende fra NO. mod SV. Senere Kl. 5—7 et Tordenvejr 
over den nordre Del af Christianiafjorden. Det er kun svagt. 

.. Et barometrisk Minimum over den nordlige Del af den botniske 
Bugt, Vinden variabel. 

| 5. Juni 21. Om Eftermiddagen Kl. 4 et Tordenvejr ved 
. Hamar og et ved Throndhjem; det sidste kommer fra Syd med 
.. Sterk sydostlig Vind. Højt Lufttryk og nordlig Vind i Norge. 
Laveste Lufttryk ved det sorte Hav. 

6. Juni 22. Om Eftermiddagen gaar et Tordenvejr med stor 
- Regelmæssighed fra Hamar Kl. 1 nordefter gjennem Østerdalen 
Over Throndhjemsfjorden og nordefter langs Kysten lige til Brønø, - 
"hvor det holder op Kl. 9. Beskrivelsen er meddelt ovenfor. 
7 Juni 23. Om Eftermiddagen Kl. 14 gaar et Tordenvejr 

… fra SV. over Tranø; det er svagt. Vinden er frisk vestlig ligesom 
Skydriften. Den atmosfæriske Situation er som om Eftermidda- 

gen den 22de. | uc 


174 

8. Juni 24. Om Eftermiddagen fra Kl. 1 til 5 gaar et Tor- 
denvejr paa Østsiden af Christianiafjorden fra Frederiksstad til 
Hamar. Det berører hverken Fjorden eller den svenske Grændse. 
Det gaar 53 Mil i Timen, dets Længde er 13 Mile. Vinden er 
sydlig til sydvestlig, undtagen i Frederiksstad og Rakkestad, hvor 
den er nordvestlig. Svage Lyn, Tordenslag og Regnbyger, und- 
tagen i Hamar. Kun i Rakkestad og Hamar faldt Regn tillige- 
med Hagel, der ituslog Ruder. I den østlige Del af Rakkestad 
bleve Broer og Veje ødelagte af Regnskyl. 

Tidlig paa Eftermiddagen gaar et Tordenvejr over Oxø og 
Kl. 5 et fra Sydost over Sydvaranger, hvor Vinden er SO. med 
sterke Regnskyl. 

Lavt Lufttryk ved det sorte Hav; nordlig til nordvestlig Vind 
paa Norges Kyster. Den sydlige Vind under Tordenvejret er 
rimeligvis Søbrisen. | 

9. Juni 25. Om Eftermiddagen fra Kl. 64 til 8 passerer et 
Tordenvejr over den nordlige Del af Christianiafjorden. Det gaar 
over og vestenom Christiania, hvor det slog ned paa 3 Steder i 
Byen og var ledsaget af Hagel, hvis Korn vare større end en 
Ert, nedover Fjorden især paa dens vestre Side indtil søndenfor 
Moss og Horten. Paa Færder brød det ud ligesaa tidlig som 
ved Drøbak, men saaes i Frastand mod Nordost. Hastigheden 
er 4 Mil i Timen, Længden i Begyndelsen 13 Mile, i Slutningen 
2 Mile, i Gjennemsnit 8.6 Mile. Skyerne drive fra NO., Vinden 


er NO. og SV. Enkelte Lyn vare sterke, Tordenen kun maa- . 


delig sterk. Sterk Regn paa et Par Steder. 
Den atmosfæriske Situation er den samme som den fóre- 

E Dag. 3 
10. Juni 27. Om Eftermiddagen Kl. 5 gaar et Tordenvejr 


- over Fredriksstad. Højt Lufttryki England og det sydlige Norge: 


En Hvirvel passerer det nordlige Norge. 

11. Juli 2. Om Eftermiddagen gaar et svagt Tordenvejr over 
Tranø fra SV. mod NO. Barometrisk Minimum ved Haparanda: 
: 12. Juli 6. Om Eftermiddagen KI. 34 et Tordenvejr over Rin- — 

. gerike gaaende fra Nord mod Syd. Det synes at begynde og slutte å 


eV m GEN SN 


175 


her. Det strakte sig som en smal Stribe fra Øst til Vest, støt- 


dende sig til Stensfjorden og Tyrifjorden. Der faldt Hagel saa 


store som Erter. Skydrift og Vind fra Nord. 
Kl. 5 er der et Tordenvejr ved Torungen, kommende fra Nord. 
- Et barometrisk Minimum passerer denne Dag det sydlige Norge. 
13. Juli 12. Om Eftermiddagen Kl. 14 et svagt Tordenvejr 


" over Lillehammer. Kl. 44 et Tordenvejr over Røros, der komi3 


Ture. - 1 Mil syd for Røros faldt Hagel saa store som Erter. Tor- 
denvejret og Skydriften kom fra Nord. Jevnt højt Lufttryk over 
Norge med svag nordlig Vind. Laveste Lufttryk ved St. Petersburg. 

14. Juli 14. Ved Middagstider gaar et Tordenvejr fra Sarps- 
borg til Drøbak. Det høres fra Sandøsund svagt paa den anden Side 
af Fjorden, uden at Lyn sees. Det gaar fra SO. mod NV. Fra 
Frederiksstad angives imidlertid den modsatte Retning. Vinden 
er sydlig og sydvestlig, I Drøbak, hvor Tordenvejret bøjer mod 
Vest, er den nordlig.  Tordenvejret gaar 7 Mil i Timen, dets 
Længde er 44 Mil, dets Bredde synes ved Begyndelsen at være 


«Omtrent 3 Mile. Dette er det eneste Tordenvejr, under hvilket 


der aldeles ikke falder Regn. Skydriften er meget svag. 
Omtrent til samme Tid bryder Tordenvejr ud i Leirdal, 


paa Dombaas og paa Røros. Det gaar fra Røros videre nord- 


3 . 9Ver, over Støren, hvor der falder Hagel, over Klæbo og henimod 


m "DBhrondhjem; hvor det standser. Paa Dombaas Telegrafstation 


afsmeltes Traaden i det Galvanometer, der hørte til den Linie, 
der gaar sydover. Dersom Tordenvejret paa Røros, Dombaas 


98 i Leirdal er det samme, vil det hele have en Bredde af 35 


i 
ic 


Mile. Farten er 3.7 Mil i Timen, Længden 84 Mil paa Partiet, 


der gaar mod Nord. 


Om Eftermiddagen og om Aftenen viste sig Tordenvejr ved 


- Torungen, gaaende mod Nord med sydostlig Skydrift og Vind fra 


NO. Fra Sandøsund saaes Kl. 10 til 11 Aften Lynglimt uden 


Torden mod Nord. 


"Om Natten den 14de til 15de Lyn og Torden i Øst for Chri- 


A stianssand Kl. 47% 


Et barometrisk Minimum er over Ragioni, sellis Vind i det 


- Sydlige Norge. 


176 


15. Juli 15. Denne Dag iagttages flere Tordenvejr, dels samtidig 
paa forskjellige Steder, dels til forskjellige Tider paa samme Sted. 
Deres Adskillelse falder vanskelig, da der af flere Iagttagere ikke 
er skjelnet mellem de forskjellige Tordenvejr, men. blot Dagens 
første og sidste Tordenskrald er noteret. 

Allerede fra Morgenen af begyndte Tordenvejr at yttre sig 
paa Vestkysten, Kl. 10 ved Skudesnes, Kl. 11 ved Højevarde. 

Henimod Middag begynder et Tordenvejr ved Frederiksstad 
og Sarpsborg; det skrider mod Nordvest, naar efter en Times 
- Forløb Linien Christiania — Sandøsund og synes derpaa at tabe 
sig. Dets Hastighed er 6 Mile i Timen; dets Længde er fra 4 
til 13, i Gjennemsnit 7.9 Mil. Dets Bredde er i Slutningen indtil 
10 Mile. 

En halv Time efter Middag bryder et Tordenvejr ud ved To- 
rungen; det gaar vestover. Vejret er i Christianssand og Mandal 
smukt om Eftermiddagen. 

Kl. 24 begynder et nyt Tordenvejr ved Lister, Flekkefjord, 
Egersund og Stavanger. Det gaar nordvest til vestover og raser 
over hele Leden fra Stavanger til Selbøfjord. Dets Gang er van- 
skelig at følge i Detaljen; det synes imellem at fornye sig i sin 
bagerste Del, hvilket bringer dets Gang til at synes springende 
frem og tilbage. Dets gjennemsnitlige Fart kan sættes til 10 Mil 
i Timen, dets gjennemsnitlige Længde 19.1 Mil; Længden er størst 
i Midten, mindst ved Begyndelsen (Lister) og Enden (Pirholmen): - 

Omkring Kl. 2 gaar et Tordenvejr over Romsdalsfjorden mod 
Christianssund. - 

Samtidig er der et i Klæbo, der passerer Throndhjem 98 . 
Kl. 3 er ved Levanger. Dets Hastighed er 11.3 Mil i Timen; 
dets Længde ved Klæbo 51 Mil, ved Levanger 18 Mil. Sandsyn- 
ligvis er det mere end et Tordenvejr, der er gaaet over Klæbo: 

Omtrent paa samme Tid — Tordenvejr i Rakkestad 
og gaar mod Syd. 

I Christiania er Dagens andet victis Kl. 4 gaaende syd- 
over. Kl. 5 høres Torden fra Sandøsund hinsides Fjorden. 

Kl. 5$ kommer et nyt Tordenvejr i Rakkestad fra Øst. 


Sa TT R eM å 


177 


Kl. 54 Tordenvejr i Throndhjem gaaende mod Nordvest. 

Kl. 6 ligesaa ved Christianssund gaaende mod Nordvest. 

Kl. 64 Tordenvejr for 3die Gang i Christiania, kommende 
fra NO. 

Lufttrykket var om Morgenen jevnt højt over Norge, Vinden 
østlig. Et barometrisk Minimum gaar i Dagens Løb fra den syd- 
lige Del af det irske Hav mod Shields. * 

Tordenvejrene den 15de Juli have ikke bragt megen Regn; 
Lyn og Torden vare moderate. Vinden var svag og blæste fra 
forskjellige Kanter. Skyerne drive langsomt fra Sydkanten og 
Østkanten. 

16. Juli 16. Om Eftermiddagen Kl. 5—6 gik et Tordenvejr 
over Lofoten fra Vest eller Sydvest. Det naaede ikke saalangt som 
til Tranø, heller ikke var det saa bredt, at det naaede over Vest- 
fjorden til Vaagø, hvorfra det kun hørtes i det fjerne. Det synes 
at tabe sig i Vesteraalen. Hastigheden er omtrent 3 Mile i Timen, 
Længden fra 1j til 5 Mile. Kun ved Lofotodden var Tordenvejret 
sterkt. Vinden variabel. Det barometriske Minimum gaar fra 


England over Nordsøen mod Nordost. 


17. Juli 17. Om Morgenen passerer et Tordenvejr mod 
Nordost over Salten. Det hores i Frastand i Sydost fra Lofot- 
odden og passerer søndenom Tranø. Om Eftermiddagen bryder 
et Tordenvejr ud i Bunden af Varangerfjorden, ledsaget af heftigt 
Regnskyl og kommende fra SO. Dersom dette er Fortsættelsen 
af Morgenens, er Hastigheden 71 Mil i Timen, en Hastighed, der 
stemmer meget vel med den, Tordenvejret har over Salten. Læng- 
den ved Vaagø er 15 Mile, ved Varangerfjorden 20 Mile. 

Om Morgenen den 17de er det barometriske Minimum i Nord- 
Søen Øst for Skotland; Vinden nordlig paa Andenes, svag sydlig i 
Vardø. Om Aftenen er Vinden frisk nordlig med Taage paa Vardø. 

18. Juli 18. Om Eftermiddagen et svagt Tordenvejr i Christi- 


Ania, et ved Vaagø i Salten og et ved Hekkingens Fyr. Lyn 
. S88es ikke, kun et enkelt Tordenslag hørtes paa hvert Sted. 


19. Juli 19. Det barometriske Minimum er passeret sønden- 


om Norge. Vinden er i eee sydlige Norge østlig til nordlig. Tor- 
Vidensk.-Selsk. Forh. 12 


: 178 
denvejr begynde ved Soggendal Kl. 123 fra Nord og fortsætte om 
Eftermiddagen længere Øst. Kl. 2 et Skrald i Sydvest for Chri- 
stianssand. Tordenvejret høres fra Oxo til Kl. 54, da det ogsaa 
observeres fra Mandal. Smaa Hagel faldt i Soggendal. 

Til samme Tid er der et Tordenvejr i den sydlige Del af Chri- 
stianiafjorden; det kommer fra Ost. Fra Sandøsund observeredes 
61 Tordenslag og 9 Lyn. 

20.. Juli 20. Om Eftermiddagen Kl. 2 kommer et Tordenvejr 
nordenfra mellem Arendal og Christianssand. Ved Arendal gav 
det sterkt Regn, men intet ved Christianssand. 

Et andet Tordenvejr bryder ud om Aftenen sent ved Frede- 
riksstad og Sarpsborg. Det var temmelig sterkt og gav paa det 
forste Sted megen Regn. 

Om Morgenen er det barometriske Minimum mellem Stock- 
holm og Àbo, og Vinden paa Norges sydlige Kyster Nordvest. 

21. Juli 23. Tordenvejr i Sydvaranger Kl. 2 til 6 Eftm. tra 
SSV. til NNO. Voldsomme Regnbyger. Et nyt barometrisk Mi- 
nimum passerer mod NO. langs Vestfinmarkens Kyst. 

22. Juli 24. Kl. 10 Eftm. kommer et Tordenvejr vestenfra og 
passerer mellem Kragerø og Langesund. Om Morgenen er der et 
meget svagt fremtrædende Minimnm af Lufttryk over det sydlige 
Norge med sydvestlig Vind. | 

29. Juli 25. Ved Middagstider gaar et Tordenvejr fra Sydvest 
mod Nordost fra Jomfruland over Skiensfjorden henimod Dram- 
men, Dets Hastighed er omtrent 5 Milei Timen, dets Længde 8 
Mile, dets Bredde, idet det passerer Skiensfjorden, 5 Mile. Det heres 
ved sin Begyndelse fra Torungen imod Nordost. Skydrift og Vind 
ere begge fra Sydvest. Tordenen høres sterkest i Skien. Lyn 
og Regn meldes ikke fra Kysten. | 
En lidet fremtrædende Zone af lavt Lufttryk strekker sig over — 
hele Sverige, det sydlige Norge og Østfinmarken. Å 
24. Juli 27. Tidlig paa Eftermiddagen drage Kor over . 

Soggendal og over Fuiehuk. c 
5 Kl. 8—9 bryder et Tordenvejr løs over Fulehuk, Sandøsund 
3 d Frederiksstad; det kommer fra Syd. gegen er fra Syd i — 


179 


Sandøsund, nordvestlig paa de andre Steder. Vinden er Ost til 
Sydost. Regn falder kun ved Fulehuk og Frederiksstad. Torden- 
vejret har holdt sig til den østlige og midterste Del af Fjorden. 

Et barometrisk Minimum komnier fra Danmark mod Nordost. 

25. Juli 29. Kort Tordenvejr ved Lindesnes kommende fra 
NO. Kl. 11 Form. Barometrisk Minimum østenfor Sandosund. 

26. August 5. Kl. 1 Eftm. kom et svagt Tordenvejr fra 
Nordvest over Porsgrund. 

. En halv Time senere gaar et andet over Moss og nordenfor 
Sarpsborg og Færder. Det kommer fra Øst eller Sydost. Hastig- 
heden er omtr. 8 Milei Timen, Længden 14 Mile, Bredde 5 Mile. 

Lavt Lufttryk i Ireland og i Rusland, højt i Norge. 

27. August 6. Om Eftermiddagen Kl.1 bryder Tordenvejr ud 
paa flere Steder i Østerdalen samt paa Dovre. Det synes i Øster- 
dalen at komme fra Nord og paa Dovre fra Vest, og omtrent sam- 
tidigt at bryde ud paa begge Steder. Senere om Eftermiddagen 
er der Tordenvejr i Tønset, i Balestrand og paa Ringsaker. Et 
barometrisk Minimum passerer mod Nordost fra Irelands Vestkyst 
mod Skotland. 

28. August 7. Kl. 3—4 passerer et Tordenvejr fra Aalesund 
over Romsdalsfjorden til Christianssund. Dets Hastighed er 3.7 Mil i 
Timen, Længde 4 Mile, Bredde i Begyndelsen 10 Mile. Der faldt 
Meget Regn over Romsdalsfjorden, mindre søndenfor og nordenfor. 
Vinden er i Romsdalen sydostlig, ved Christianssund nordlig. 

Det barometriske Minimum er i Nordsøen mellem Norge og. 
. Skotland. ; 
| 29. August 8. Tordenvejret observeredes først tidlig om 
Morgenen ved Oxø og gik. mod Nord eller Nordvest. Senere paa | 
| Formiddagen er der et over Christianiafjorden, Kl. 113 en kort 
. Voldsom Regnbyge i Christiania, og ved Middagstider er der Tor- 
denveir paa Vestkysten ved Stavanger og nordefter til Mosterhavn. 
Vinden er sydlig, Skyerne drive fra Syd, og Tordenvejret gaar 
*- Bordefter. Dersom man tør forbinde Oxe med Christianiafjorden - 


og Stavangerkanten, bliver Hastigheden 34 Mil i Timen og Læng- | 


: "den gjennemsnitlig 1i Mil; Bredden bliver da Misi reet nemlig e 
k ; 


180 


tvers over Norge.  Tordenvejret har ikke været meget sterkt; 
enkelte Steder hørtes kun et enkelt Tordenskrald. 

Om Eftermiddagen Kl. 2 er et Tordenvejr over Sarpsborg og 
Rakkestad, kommende fra Sydkanten. 

Et barometrisk Minimum befinder sig over Skotland. 

30. August 9. Om Formiddagen Kl. 94 bryder et Tordenvejr 
ud ved Hamar og gaar nordefter. Paa Dovre merkes intet, det er 
Regnbyger hele Dagen. Først i Romsdalsfjorden og ved Christi- 
anssund bryder det atter ud om Eftermiddagen Kl. 3. Dersom 
Formiddagens og Eftermiddagens Tordenvejr kunne forenes, hvad 
der passer ret vel med de locale Hastigheder, saa gaar det 6 
Milei Timen; dets Længde bliver 54 Mil. Det gaar fra Syd mod 
Nord, Skyerne drive i samme Retning, og Vinden er sydlig til 
vestlig.” Der falder kun fint Regn. Lyn og Torden ere svage. 
Barometrisk Minimum ved Skotland. 

31. August 10. Om Eftermiddagen Kl. 3 til 5 gaar et Torden- 
vejr fra Christianiafjorden mod SV. langs Kysten til Kragerø. Fra 
den regelmæssige Gang danner Fulehuk en Undtagelse, da det 
her gaar mod Nordost. Skyerne drive fra .NO. og NV., i Fule- 
huk fra SV. Vinden er vestlig til sydvestlig, Hastigheden af Tor- 
denvejret er 21 Mil i Timen, Længden 1.6 Mil. 

Et barometrisk Minimum er østenfor i Sverige. 

32. August 12. Isoleret Tordenvejr om Eftm. ved Færder. 

33. August 14. Tidlig om Morgenen hørtes Torden i Bergen. 
Kl.9 Form. bryder et Tordenvejr ud ved Mosterhavn og synes et 
Par Timer senere at komme paany fra Sydvest med en Hastighed 
af 1.3 Mil i Timen og en Længde af henimod 4 Mile. 

i Senere om Eftermiddagen bryder et Tordenvejr ud i Nord- 

land; det er temmelig voldsomt ved Hjertholmen (Lødingen), hvor 

der falder Hagel med Regnen. 

Denne Dag passerer et barometrisk Minimum udenfor Nord- 

lands Kyst imod Nordost. 

i 34. August 15. Bryde forskjellige Tordenvejr ud i det sydlige 
Norge. Om Morgenen Kl. 6 slog Lynet ned paa en Sæter i Mo- 


land i Thelemarken og dræbte flere Kreaturer. Mellem Kl. 6 08 I 


på 


181 


7 hørtes Torden i Bergen, og helt fra om Morgenen indtil udover 
. Dagen hørtes den paa Hellisø Fyr. - 

Kl. 6 40" gaar et Tordenvejr, hvis Bredde strekker sig fra 
"Kragerø til Færder, altsaa 9 å 10 Mile, fra Nordvest mod Sydost 
ud i Havet. Lyn, Torden og Regn ere ikke sterke. 

Kl. 10 passerer Tordenvejr over den østre Del af Mjøsen mod 
Nord og Øst; til samme Tid over Leirdal mod Øst. 

Kl. 9 Form. begynder et Tordenvejr ved Tungenes og gaar 
mod Nordost; det efterfølges af et andet, der kommer umiddel. 
bart efterat det første har draget bort mod Nordost. Begge Tor- . 
denvejr gaa i samme Retning og følges saalangt som til Bømmel- 
fjorden, fra hvilken Egn kun det første fortsætter sin Vej videre 
nordover til Bergen, medens det sidste standser. Da de fleste 
Iagttagere have slaaet begge Tordenvejr sammen, er det noget 
vanskeligt at adskille dem. Det lader sig dog gjøre ved Hjelp 
af de Iagttagelser, der gjøre Forskjel mellem begge. Det første 
Tordenvejr gaar mod Nordost med en Hastighed af 5 Mile i Timen; 
dets Længde er gjennemsnitlig 34 Mil, dets Bredde synes at være. 
over 5 Mile. I Buknesundet og Kopervik faldt Hagel saa store 
som Erter. 

Det andet Tordenvejrs Gang er ikke saa regelmæssigt som det 
førstes. Det gaar ogsaa mod Nordost, men holder længere Tid 
paa i Haugesund, efterat det er ophørt i Mosterhavn og Lervik. - 
Dets Hastighed synes i den sydlige Del at være E Mil i Timen, 
dets Længde 2 Mile. 

Slaaes begge Tordenvejr sammen paa Strekningen fra Tun- 
Senes til Lervik, saa faaes en Hastighed af 2.7 Mil i Timen. Dette 
er noget mindre end Middeltallet af de to særskilte Tordenvejrs 
Hastigheder, der er 3.2 Mil. Den gjennemsnitlige Længde af begge 
Tordenvejr tilsammen bliver 11.4, Summen af begge de enkeltes 
Længde er 5.5 Mil. Mellem begge er altsaa et aabent Rum af 
5.9 Mil Fra Espevær bemerkes, at det andet Tordenvejr be- 
- Byndie at trække op fra Syd, som det første forlod Horizonten 
. Mod Nord. Sættes det aabne Rum mellem begge til 6 Mile, faar — 
. Man altsaa 3 Mile som den Afstand, hvori Tordenvejrenes peo 


182 


gyndelse og Ende kan iagttages fra et Sted. I Frankrige er 24 
Kilometer fundet at være den største Afstand, hvori Torden i Al- 
mindelighed høres. 3 geographiske Mile er — 22 Kilometer. 
Overensstemmelsen er altsaa meget stor. 

Om Eftermiddagen Kl. 5 bryder et Tordenvejr ud nordenfor 
Bergen ved Fejosen. Det gaar nordefter. 

Om Aftenen Kl. 10 bryder Tordenvejr ud paa Kysten uden- 
for Aalesund med en Bredde af mindst 4 Mile. I Aalesund høres 
intet. Tordenvejret gaar mod Nord. Fra Fejosen til Aalesund 
er 25 Mile. Fra Kl. 43 til Kl. 10 er 54 Time. Dersom disse 2 
Tordenvejr høre sammen, er Hastigheden 4.4 Mil i Timen og Læng- 
"den udenfor Aalesund 8.4 Mil. Tordenvejret er kortvarigt paa 
de sydlige Punkter og ved Rundø. 

Et barometrisk Minimum nærmer sig denne Dag Norges Kyst 
fra Færøerne af; det gaar de følgende Dage mod Nordost uden- | 
for Norges Kyst fra Stat af. Det er Storm i det sydlige Norge . 
den 16de. Den 15de er Vinden sydlig søndenfor Stat, sydostlig 
nordenfor. 

35. August 16. Barometrisk Minimum vestenfor Stat. Vin- 

den i Norge stormende sydlig og sydvestlig. Tordenvejr bryder ud 
allerede om Formiddagen Kl. 10 ved Højevarde, men først Kl. 13 
skrider et regelmæssigt Tordenvejr fra Skudesnes nordover til 
Lervik. Det gaar 5 Mile i Timen. Det er kun af kort Varighed 
paa hvert Sted. Ved Hojevarde faldt Hagel, og varede Torden- 
. vejret 34 Time; det standsede fra 10 til 11. Hagelen slog nogle 
" Ruder ind. Om Natten bryder Tordenvejr ud ved Bodø. 
36. August 17. Medens det barometriske Minimum fra de 
- foregaaende Dage gaar mod Nordost udenfor Norges Kyst, bryder 
 Tordenvejr ud ved Middagstid i Florøen og i Tromsø, gaar begge 
Steder fra Sydvest mod Nordost og med sterk sydvestlig Vind. 

Senere om Eftermiddagen Kl. 5 bryder et Tordenvejr ud ved 
Folden og Namsos; det gaar mod Nord, med sterk sydlig til vest- 
lig Vind og Skydrift fra Syd og Sydvest. Det er ledsaget af sterke 
- Lyn, Tordenslag og Reguskyl. Hagel falder med Regnen i Namsos. — 
I Namsos er Luften trykkende varm (289 å 290), Vinden laber — 


183 


Østlig før og efter Tordenvejret, men sterk vestlig under samme. 
Tordenvejrets Hastighed er omtrent 21 Mil i Timen, dets Længde 
3.7 Mil, dets Bredde mindst 8 Mile. 

37. August 18. Under det barometriske Minimums Passage 
forbi Vesteraalen og Senjen bryder et Tordenvejr ud i Tromso 
Kl. 14 om Eftermiddagen. Det gaar fra Sydvest mod Nordost, 
Vinden er Sydvest, under Tordenvejret sterk, ellers svag. 

38. August 21. Tidlig om Morgenen Kl, 24 til 53 gaar et Tor- 
denvejr fra Christianssand til Langesundsfjorden, fra Sydvest mod 
Nordost. Skyerne drive fra Sydvest, tildels fra Sydost. Vinden 
er sydostlig og sydlig. Et barometrisk Minimum er mellem Skot- 
— land og Norge. Tordenvejrets Hastighed er størst i Begyndelsen, 
Senere mindre; den er i Gjennemsnit 6 Mile. I Arendal slog Ly- 
net ned og brændte et Bryggeri op. Tordenvejrets Længde er 
gjennemsnitlig 8.3 Mil; den er mindst ved Begyndelsen og Enden. 

Strax efter dette Tordenvejr begynder et nyt paa Østsiden 
af Christianiafjorden ved Frederiksstad og Sarpsborg; det gaar 
fra NO. mod Sydvest. Vinden er nordostlig til sydvestlig, Sky- 
rne drive fra NO. og SV. Tordenvejret er kun svagt, det hores 
fra Færder mod OstNordost. Å 

Kl. 84 Form. begynder et nyt Tordenvejr paa Bergensleden* 
ved Selbøfjord og gaar nordefter til Skjellanger. I Bergen drive 
Skyerne fra Sydvest. Vinden er paa Kysten frisk til sterk syd- 
lig til sydvestlig. "Tordenvejret varer kun 4 til 1 Time paa hvert 
Sted. Dets Hastighed er 6 Mile i Timen og Længden 4.3 Mil. I 
Bergen slog Lynet ned. i Telegrafcontoret og ødelagde nogle Ap- - 
parater, 

39. August 24. Efter Middag et Tordenvejr i Bunden af 
Varangerfjorden: det gik fra SSV. til NNO. Og varede 4 Timer. 
Vinden fra Sydvest. | 
40. August 28. Der er denne Dag en Depression i Lufttryk- 

ket (der er lavest ude i Atlanterhavet og Ishavet) omkring Folden — 
- henimod Hernosand. Tordenvejr komme vestenfra med sydvestlig — 
x. 9g sydlig Vind til Villa Fyr og til Klæbo. Skyerne drive fra — 
: Sydvest. 


184 


41. August 29. Om Eftermiddagen trak et meget svagt 
Tordenvejr op ved Christiania Kl. 51.  Sydvestlig Vind paa 
Kysten. 

42. September 1. Tordenvejr ved Lister Kl. 11 Form. Sky- 
drift og Vind fra Nordvest. 

Laveste Lufttryk omkring Haparanda. 

43. September 4. Barometrisk Minimum i Ireland, sydlig 
Vind paa Norges Vestkyst, sydostlig og østlig østenfor Lindesnes. 
Et Tordenvejr bryder ud om Formiddagen Kl. 11 ved Lister og gaar 
mod Nordvest. Det naar paa den Side af Nesset til Soggendal, 
men fortsættes paa den anden Side fra Nesset østover og nord- _ 
over indtil Arendal. Det gaar med en Fart af 4 Mil i Timen; 
dets Længde er 5.3 Mil, dets Bredde fra Lindesnes til Soggendal 
8 Mile. Skyerne drive fra Sydost. I Mandal regner det Formid- 
dag og Eftermiddag. 

44. September 11.  Tordenvejr ved Slotterø Kl. 11 Form. 
kommende fra Sydvest. Vinden sydvestlig. Barometrisk Minimum 
i Skotland. i 

45. September 15. Barometrisk Minimum ved Shetlands- 
øerne. Tordenvejr i Skudesnes efter Middag, kommende fra Syd. 
Sterke Lyn, Tordenslag og Regn. 

46. September 28. Om Morgenen er et barometrisk Mini- 
mum udenfor Stat, der næste Dag er avanceret nordefter til Kysten 
af Nordland. Det er ledsaget af Storm og Tordenvejr. Dette be- 
gynder ved Kvitholmen Kl. 2 Eftm. og fortsætter dragende sig syd- 
efter, indtil det slutter om Aftenen ved Soggendal. Det er lang- 
varigt udenfor Christianssund, hvor det først drager bort mod Nord. 
den følgende Morgen. Tordenvejret kommer idetheletaget vesten- 
fra, i Vestnes fra Syd. I Balestrand synes det at slaa en Krog 
paa sin Bane, da det paa et sydligere Sted kommer fra Sydvest, 
- paa det nordligere fra Nordost og indtræffer først paa det sidst- 
nævnte. Paa begge Steder er det dog meget kort. Tordenvej- 
rets Hastighed er meget vanskelig at bestemme. Det regner 08 

| stormer over hele Kysten. "lordenvejret har ligesom hoppet ove" — 
flere mellemliggende Steder. Efter Kartet anslaaes Hastigheden — 


185 


til 4 Milei Timen, hvilket giver en Længde af 10 Mile. Bredden 
er maaske saa stor som fra Bergen til Balestrand, 15 Mile. Der 
faldt paa flere Steder Hagel sammen med Regnen.- I Christians- 
sand saaes Lyn i SSV. Kl. 71 Eft. Kl. 9j endte Tordenvejret i 
Soggendal imod Sydost. 


Tordenvejrenes Bevægelsesretning. Skyernes Drift. Vindens 
Retning og Styrke. Lufttrykket. 

Mellem Vindens Retning og Lufttrykket er der en nøje For- 
bindelse. Vinden, der sættes i Bevægelse fra de Steder, hvor - 
Lufttrykket er højere, henimod de Steder, hvor Lufttrykket er 
lavere, bøjes i sin Vej paa den nordlige Halvkugle af til højre, 
påa Grund af Jordkuglens Axedrejning, og kommer saaledes til 
at blæse i en Hvirvel omkring det laveste Lufttryk i en Retning, 
der er den omvendte af den, hvori Viserne paa et Uhr bevæge 
sig. Vindens Retning paa et Sted, hvor locale Aarsager ikke ind- 
virke paa den, er saaledes bestemt ved den indbyrdes Beliggen- 
hed af Stedet og det laveste Lufttryks Plads. Vindens Styrke 
beror paa Størrelsen af Lufttrykkets Forandring fra et Sted til et 
andet i Retningen mod det laveste Lufttryk. Jo større denne Va- 
riation er, desto sterkere er Vinden. 
Skyernes Drift betegner Retningen og Hastigheden af Vinden 
i de højere Luftlag. Retningen betegnes paa samme Maade som 
Vindens; Hastigheden er den tilsyneladende, hvor intet Hensyn 
er taget til Skyernes Højde eller Afstand fra Iagttageren. 
=~- Tordenvejrenes Bevægelsesretning udtrykke vi paa samme 
Maade som Vindens og Skyernes ved at angive den Retning, Po 
fra de komme. 
; Hvorledes Tordenvejrets Hastighed bestemmes, er fer for- 
Så klaret; det sker ved Hjelp af et Kart, paa hvilket Tordenvejrets 
Stilling til forskjellige Tider nedtegnes. Af Kartet findes ogsaa 
Tordenvejrets almindelige Bevægelsesretning. 

Da det kun er en Del af de observerede Tordenvejr, hvis Ha- 


186 


- stighed har ladet sig bestemme, ville vi først indskrænke Undersø- 
gelserne til Forholdet mellem dei Overskriften angivne Fænomener. 
I den følgende Oversigt viser Rubrikken Barom. Minimum, i- 
hvilken Retning fra Tordenvejrets Sted det laveste Lufttryk er 
at finde. 


Tab. i 
Barom,  Tordenv. | Skyernes Vindens Ret- 
Datum. Min. Retning. Drift. ning ogStyrke. 
i 29 | v S re b S 5 
Juni 232, 0 kun LR I BSV 1.6 
-- 23 SO SV V l Y 3 
24 SO S [CSV ud SV 1.4 
35 | SO N PIANO L7 NOogSV 1.7 
Jui 9$) 80 SY eX d V 1 
— 6. O0 N LOMN Eb N 2 
— [6] N | 1 N 1 
— 14 SV DO. 0.7 SV 1.0 
— eI] BY S S 1 SO 18 
— - SV -B BO. 1 NO 1.0 
— 157 BV [9] O -3 SO 1.2 
3 ib dy SO | 80 11 180 1.2 
— - SV S S 1 |. S8 1.7 
Elus SV N NOE 9 
- 16 |. SY. SV. | SV 15 I SV,NO 2 
ET EV TSV NV CEN 1.3 
— 19 | 0 | N NO. SV 1.0 
- - PO 1 (8) NO 1 NO 2.5 
= 20 | (8) | N 1 SV n7 
-— | RA Malus vV s 9v 2 
— S Mk. | BE BV. 17 | SV 2.3 
— 7% S |- BO v 1 1 
— 29 | D. ud 0 KO 1 0 
August 5| SV So 1 SV 1 
— T3. BV S v 1 SO 1.5 
— 9 | Y: S S is CSV 1.5 
ES lO | [9] NO NV 1.2 SV 2 
- — 14 | N SV | 1.5 S 2.2 
zm 15 | v NV NV te EN 1.3 É 
eu - v Sv SV 15 | 2.3 
HA E SV SY gi 1-8 2.7 
— ~ A S E x | 1.3 
257196] NY Sv B t7 ua 3.3 32 
wo AT |. V Sv 5-85. SV 3.5 
"e: 18 V SV 3 SV 3 
uu A SV SV 23 | 8 2.7 
- d X NO * 243 |80 2 
id now cw S ØY X! Bv 2.7 
EE MM SE A SV 1 Sv 1 
| 5 Septembr. 4| SV | S S 29 S 3 
: oo, BV. .| SY $0. 20 SO 2.8 
på må ME Se NAG 4 


187 


e I foranstaaende Tabel ere alle de Tilfælder medtagne, hvori - 
rs Tordenvejrets Retning lader sig bestemme med nogen Sikkerhed. 
.. Skydriftens og Vindens Retning, der er angivet, er den under 
— . Tordenvejret fremherskende; hvor 2 modsatte Vindretninger ere 
i Ligevægt, ere de begge opførte. } 
| Antallet af særskilte Tordenvejr, der ere opførte i Catalogen, 
"er omtrent 80. Af disse er der, som Tabellen viser, 45, altsaa 
kun lidt over Halvdelen, hvis Retning nærmere kan bestemmes. 

De forskjellige Retningers Hyppighed ved de4 i ovenstaaende 
Tabel opførte Fænomener sees af følgende Tabel: 


wr E 


Antallet af Tordenvejr, i hvilke 
d NNOO SO $ SV V NY 
=- Det barometriske Minimum ligger mod 3 0 7 5 1 13 19 3 


Tordenyejret kommer fra . . . . . 63 2 413 13 31 
Boeupgdnuwe du 1.5... 6151 9:910 82 
^ Vinden er fra . . . <e 49 04:023 105319 9 


Fig. 1 er irei ier denne Tabel. 

Hyppigheden af den Kant, hvorfra Tordenvejrene komme, af 
Skyernes Bevægelsesretning og af Vindretningen er, som man ser, 
meget overensstemmende for alle 3 Fænomeners Vedkommende. 
Alle 3 Fænomener komme hyppigst fra Sydvest og Syd, sjeld- 
- hest fra Øst og Nordvest. Nordost og Nord frembyder et mindre 
- Maximum. : 
.. Det indbyrdes Forhold mellem Hyppigheden af disse Feno- - 
 meners Retning og nf det barometriske Minimums Beliggenhed 
Viser Figur 2. ; 
Under de fleste Tordenvejr har altsaa det barometriske Mini- 
. Mum ligget i Vest og Sydvest for Norge, medens Tordenvejret 
E Selv er gaaet fra Syd eller Sydvest, i samme Retning, hvori til- m 
| lige Skyerne drive og Vinden løb. : 
5 « De færreste Tordenvejr have fundet Sted, naar det barome- 
s friske Minimum har ligget i sydlig eller nordlig til nordvestlig 
.. 98 nordostlig Retning. n 
Wen . Adskillige Tordenvejr finde Sted, naar det barometriske Mi- 


den første Curve af nordlige til nordostlige Retninger. - 


"imum ligger mod Øst; hertil svarer det secundære Maximum i 


188 


Vi skulle nu nærmere gjennemgaa de indbyrdes Forhold 


mellem de Fænomener, hvormed vi ere bekjeftigede. 
Tab. I tjene fremdeles som Grundlag til Constructionen af de føl- 
gende Tabeller, hvori de verticale Rækker give Antallet af Tor- 
denvejr, hvori det barometriske Minimum ligger i den i Rækkens 


Tallene i 


Overskrift angivne Retning, medens de horizontale Rækker give 
Antallet af Tordenvejr, hvori Tordenvejrets, Skydriftens eller Vin- 
dens Retning er den, som betegnes af det foran Rækken staaende 


Retningstegn. 


Retning henimod det barometriske Minimum: 


SO 


Tordenvejrets |S0O 
Retning. S 


oOow Ron oo 


wp 
e 


Skydriftens |sQ 
Retning. S 


Vindens SO 
Retning. S 


€ C.» dwococdocoo0mÓmíemucoooowuomn»v»coóoooosrx 

z A z 
coooocoocoocdooooooocooocooocooooqg 
COO ^ O00 o0iuwOnmrx.-do0-cococoi:iu-»oco0otu-csoiems»mo 


OwwooowoZowneíooor.v€o 


S 


€ O OQ C «—-ooyncoococnonmocom-^"coooveoocootc 


o Owwwnwotbomnwsuwcoeoeoftoovowuvon5eo-Zc 


e OO ann 0ocoon-d4mu:üuaeoococoOsD:c4stri€tiuum»ooouwuxoÓd 


&»»oococococíoeéeowoooocteoo.v»coecocod 


189 


Beregner man den midlere Retning i Verticalrubrikkerne og 

dens Hyppighed, saa faar man følgende Resultat: 
N NO O SO S SV Y NV 

Tordenvejrets Retning VSV 2.5 0 NNO 47 S 22 S01 S 72 SV 8.2 SV 2.6 
Skydriftens —  W$V 2. 0 NNV 23 NV 1.5 S 1 88505.9 SV 9.0 SY 2.1 
Vindens — 88V 38 0 VNV32 Q S 1 SO 6.9S8V 10.7 SV 3.0 

Figurerne 3, 4 og 5 vise tydeligst Forholdet mellem det ba- 
rometriske Minimums Stilling og Retningerne af Tordenvejrene, 
Skydriften og Vinden. De 3 Figurer stemme i det væsentlige 
overens med hverandre og vise tydeligen Luftstrømmenes Rota- 
tion omkring det laveste Lufttryk som Centrum. 

Den nøje Overensstemmelse mellem de 3 Retninger fremgaar 
endvidere af de følgende Tabeller, der ere arrangerede paa samme 
Maade som de foregaaende: 


Tordenvejrets Retning: 


N NO (0) “SO S SV v NV 

N t€ 9 59. 00 4 D 4 

NO 9 c9 0 8. 0. 

o o o 7T 9 9.09 4 

Skydriftens bo 0 070410 1 9- 9 

Retning. ig 0 9 I 9 

BV — 0 0^. 0^ 0087-4 1 8 

V IO. 12-9 429 

NV 0 1. 9^ 0 .0. 09! 1 
Tordenvejrets Retning: 

N NO Oo SO S SV V NV 

N 2010 0:09. 9 0.0 

EEE 8 Lt 0 1 3$ 0 B 

o Lo E E 

Vindens so 0 1 1 1 2 1 0 0 

Retning. S 00 04 a AR 

AV NN 

V Q 0. ETT A R 

Ww 8:4. 0. 0.4 9 0 3 


190 


` Skydriftens Retning : 


NONO eOe OBOCOCOS oc8V oV OT MAE 
N 1 0 FEY 0 0- 90 1 
NO 0 2 0 1 0 2 0 0 
[6 0 1 0 0 0 0 1 0. 
Vindens SO 0 0 1 2 1 0 2 0 
Retning. IS 0 0 0 0 5 4 0 1 
SY c9 dame «ue Ge. qos 
V 0 0 0 0 0 0 3 0 
NV 0 0 0 0 0 0 0 0 


Dersom Identiteten af Tordenvejrets, Skydriftens og Vindens 
Retning var fuldstændig, skulde de i Tabellerne fremhævede Tal, 
der danne en Diagonal, være de eneste, der vare gjældende Tal. 
Man ser, at dette tilnærmelsesvis er Tilfældet. 

Medens af 39 Tordenvejr 20 frembyde en fuldstændig Iden- 
titet mellem Tordenvejrets Retning og Skydriftens, er der ikke 
et eneste, hvori disse Retninger ere hinanden modsatte. 

Af 47 Tordenvejr frembyde 16 en fuldstændig Overensstem- 


Nile å 


melse mellem Tordenvejrets Retning og Vindens. Kun 2Torden- 


vejr vise en directe Modsætning. 


Af 41 Tordenvejr frembyde 18 en fuldstændig Overensstem- - : 


melse mellem Skydriftens og Vindens Retning, medens 5 vise en 
fuldstændig Modsætning. 

; Der er altsaa større Overensstemmelse mellem Skydriftens og 
Tordenvejrets Retning end mellem Skydriftens eller Tordenvejrets 
Retning og Viudens. 


Den store Overensstemmelse mellem Tordenvejrets og Sky- r 
driftens Retning tyder paa, at Tordenvejret finder Sted i et Sky- | 


lag af en bestemt Udstrekning, der af Vinden i de ovre Luftlag - 


føres afsted. Det er denne Forestilling, der ligger til Grund for 


Beregningen af Tordenvejrets eller Skylagets Længde i Forplan- 


telsesretningen. 


At der finder Afvigelser Sted mellem Vinden i de hojere Re- P 
 gioner og den, der blæser ved Jordens Overflade, er en bekjendt å 
: Å "ec Et Blik paa de: foregaaende riter viser, at, ialfald vet e 


191 
de mest fremtrædende Retninger, de, der ligge paa Østsiden af 
det barometriske Minimum, er Skydriftens og Tordenvejrenes Ret- 
ning mere lodret mod et Centrum, der ligger længere mod Nord- 
ost, end mod det, der angives af Barometret ved Jordens (Havets) 
Overflade, medens Vindens Retning i denne Henseende slutter sig 
bedre til dette sidste. Det er ogsaa rimeligt, at det barometriske 
Minimum, der følger den almindelige Luftstrøm, gaar hurtigere i 
Højden end ved Havets Overflade, og at Rotationen af Skyernes 
Vind sker om et Punkt, der ligger længere fremme, altsaa læn- 
gere mod Nordost, end det, hvorom Rotationen af Vinden ved 
Havets Overflade foregaar. De barometriske Minima, der passere 
vestenom Norge, og som give sydostlig, sydlig og sydvestlig Vind, 
have sin Bane fra SV. mod Nordost. 
Til Oplysning af Forholdet mellem Tordenvejrenes Forekomst 
. 98 de barometriske Minima tjener følgende Fortegnelse over de 
Minima, der i Juni, Juli, August og September have passeret over 
~ det nordlige Europa. Vi begynde med den 12te Juni, da Sche- 
E mata først paa den Tid vare almindelig udbredte. 
Fra 12te Juni til 15de gaar et Minimum nordenom Island til 
Hvidesgen. Tordenvejr den 12te, 14de og 15de i Norge. 
Fra 16de til 27de passere ingen nye Minima. Tordenvejr 
finder Sted den 21de, 22de, 23de, 24de og 25de. 
Den 27de passerede et Minimum over det né die Norge. 
.. Svagt Tordenvejr i Frederiksstad. 
Den 30te passerer et nyt Minimum samme Vej. 
Fra den 2den Juli til den 12te passerer et Minimum over de 


den 6te og 12te. 
| Den 14de til 22de gaar et Minimum over de Britiske peus 
^ det sydligste af Norge og Østsiden til Haparanda. Tordenvejr 
.. den 14de, 15de, 16de, 17de, 18de, 19de og 20de. 

Den 22de til 24de gaar et Minimum over det nordlige Norge. 
edge den 23de i Sydvaranger, den 24de ved Langesund. 
Fra 26de gaar et Minimum fra Canalen over Danmark til Riga, |. 
hvorfra det fra 30te Juli til 4de August gaar med en langsom - 
Bevægelse østover mod Moskau. Tordenvejr 27de Juli. 


Britiske Øer, Norge og det nordlige Rusland: Tordenvejr i Norge - : 


192 


Den bte August gaar et Minimum fra Atlanterhavet nordenom 
Ireland, over Skotland, Nordsøen, Norge, Sverige, den finske 
Bugt mod Moskau, hvor det holder sig den 14de til 15de. Tor- 
denvejr den- dte, 6te, 7de, 8de, 9de, 10de, 12te og 14de. Den 
14de gaar et barometrisk Minimum udenfor Finmarken. 

Den 15de kommer et Minimum fra Færøerne og gaår mod 
Nordost indtil den 21de, da det er ved Hvidesøen. Den 19de 
kommer et Minimum fra Atlanterhavet over Ireland, Skotland, 
Norge, Østersøen, hvor det er den 23de. Tordenvejr den 15de, 
16de, 17de, 18de og 21de. 

Fra den 23de August til 2den September gaa flere barome- 


triske Minima vestenfor Ireland og Skotland mod Nordost henimod  . 
og over det nordlige Norge og tabes ved Hvidesøen. Tordenvejr 


den 24de, 28de og 29de August samt 1ste September. 
Den 2den September gaar et Minimum fra den Biscayiske 
Bugt mod Nordost over Ireland, Skotland, Norge, Sverige og den 


finske Bugt indtil den 9de. Et nyt Minimum kommer nu over 


Ireland, Skotland, Nordsøen; det afløses af et 3die, og saaledes 
vedbliver det ene Minimum at følge det andet gaaende mod Nord- 


ost udenfor Norges Kyst hele Maaneden igjennem. Tordenvejr - 


den Ade, 11te, 18de og 28de September. 

Som man ser, have de barometriske Minima været ledsagede 
af Tordenvejr, især i Maanederne Juli og August. I Juni fandt 
en Række af Tordenvejr Sted i en Periode, da intet saadant Mi- 
nimum passerede Norge, men medens Barometret stod lavest i 
. det sydlige Rusland. I September ere de barometriske Minima 
hyppige og deres Gang raskere, men Tordenvejrenes Antal af- 
tager. Dei Juli og August passerede Minima have alle retar- 
deret sin Bevægelse, naar de have naaet Rusland, og deres Ha- 
stighed forøvrigt synes mindre, end den var i September. 


Det er ovenfor gjort opmerksom paa, at de færreste Torden- , 


vejr have fundet Sted, naar det barometriske Minimum ligger i 
| sydlig eller nordlig Retning. Da disse Minimas Bevægelse fore- 
gaar fra Vest mod Øst, dvæler et saadant Minimum den korteste 


Tid i Nord eller Syd for et Sted, medens det dvæler længere Tid i. 3 


. 193 


Vest eller i Øst for Stedet. I de barometriske Minimas Stilling 
imod Tordenvejrene gjenfindes altsaa Regelen for deres Bevægelse 
paa vore Bredder. 


Tordenvejrenes Hastighed, Længde og Bredde. Skyernes og Vindens 
Hastighed. Lynenes, Tordenens og Regnens Styrke og 
Forhold til Tordenvejrenes Højde. 

Den følgende Tabel indeholder alle de Tordenvejr, hvis For- 
plantelseshastighed kan bestemmes. Den giver Hastigheden i geo- 
graphiske Mile i Timen, Tordenvejrets Længde og Bredde i geo- 
graphiske Mile, Skydriftens Hastighed, Vindens Styrke, Lynenes, 
Tordenens og Regnens Styrke, samt Forholdet mellem Torden- 
vejrets og Skydriftens Hastighed og desuden Tordenvejrets Retning. 


Tab. I. 
Dag ? & S z H E z H a 
3 E RE Do E E Zo 8-3 
À = -— e ui > 4 E å = 
Juni A9 20.112 18: 48312 2420-35-60, 5 
v 24 5.75 13 1.7: 14 08-14 310... 231:9 
ve 25 4.0 8.6 LTE 08 LA. 24D. 5S4 
E. 14 70. .45.3 0275.10 10.80 900 9980 
EG => 2.4 8.5 10:13 30. 13; 040 079 


Åke 00:79: 10:10:42 23 0-20: Md: 80.4 


m Z6 n 165 13 18 03 -17 XX 5U Sv 
E 25 5.0 8.0 
E August 


Qo 
© 
— 
x 
© 
OC ox 
— 
Oo 
Ee 
[m] 
Å 
ad 
w 
© 
© 
«I 
Qo 
D 
mn 
o 


5 

T 

pee B ob ES 
9 


5 
== 10 2.5 1.6 
... Vidensk.-Selsk. Forh. 1867. 13 | 


i pu 

Dag. $ 5 $ 3 A å E A H T 

å R E- E E E Ex g 3 

no 4 4 Xd ^ mM å å Å 

OE 19 LB- AIC OTT ANGST GR 

n AO A555 L6 $280 30 535b 17 98580 

mnt c Tg 50 sE ST oo oe 4D ODE 

2 156 50 05 17 SP (Y 28 $35 0T 

— 47 25 37 8 38 30 Us 35 400 

29 80 9.3 329g SAN er EE Å 
— 80" 4.3 17 4T 2920"730-29 P3 
Septbr. 4 110 3.8 2590 30 325 29 POP 

EN FO $9 5B 20 49 JE 35 HA UNT 

es ag 0 100 15 34 40 24 Ti 30 f2 V 
Middel 5.47 4.4073 1.65 2.02 1.58 2.06 2.17 4.05 


Da Tordenvejrene, som tidligere er paavist, bevæge sig i 
samme Retning som Skyerne, er det rimeligt, at Tordenvejrets 
Forplantelse ikke er andet end Bevægelsen af en bestemt Sky- 
masse. Denne Skymasses gjennemsnitlige Længde er 7.4 geo- 
graphiske Mile; den kan variere fra 0.5 til 19.1 Mile. Dens 
Bredde er i Gjennemsnit funden at være 7.7 Mile; dens Bestem- 
melse er imidlertid meget usikker, og den er rimeligvis i mange 
Tilfælder meget større og langt større end Længden. 
Til Grund for Iagttagelsen af Skydriften ligger det Skyparti, 
der passerer et Steds Zenith eller nær ved dette. Den Vinkel, 
der betegner Skyernes Hastighed, det, der observeres, bliver der- 
for afhængig af Skyernes eller Tordenvejrets absolute Hastighed 
og af deres Højde over Jordens Overflade. Jo større Hastighed, 
og jo lavere Skyerne ere, desto sterkere bliver den observerede 
Skydrift; jo langsommere Skyerne gaa, og jo højere de ere, desto 
svagere observeres Skydriften. Omvendt kan man af Forholdet 
mellem Skyernes (Tordenvejrets) Hastighed og Skydriftens slutte 
sig til deres relative Højde. Jo sterkere Skydriften observeres 
| med samme absolute Hastighed afSkyerne, desto lavere maa de 

ligge. Jo svagere den observerede Skydrift under samme For- 


z 195 


hold er, desto højere maa Skylaget være. Jo større absolut Fart 
Skyerne har med samme observerede Skydrift, desto højere maa 
de være, og jo mindre Farten er med samme observerede Sky- 
drift, desto lavere maa de være. I Forholdet mellem Tordenvej- 
rets Hastighed (H) og den observerede Skydrift (8) haves altsaa 
et Maal for Tordenvejrets relative Højde. Det er dette Forhold, 
der er opført i den næst sidste Rubrik i foregaaende Tabel.” 

Forat undersøge Højdens Indflydelse ordne vi den foregaaende 
Tabel efter stigende Værdier af S. 


z E 
H $ på 3 å Ej : b & 
E ETE 
BE 5 79 SF 39 0 20 KE 
EH" 28 24 8 556 35 i5. 15 X 
09.414 40 IE as 11.15. MB 
12. 10.4010 . 15 ..34 .10- 24 4 90 
2040: 53 0 546 48 A8. 9» 34 
20 80 32 15. 20, 058. A IN 
24 %6- 16 12. 20. dr X40 1» 
ST FO - de 152: 443 "0B. XX 329 
$6 dO 53 23850 AT 45. XT. 39 
$0 %0- $6 hc: 28 fe XE 19 
36. 50 . 085 13-485 495... AR 
ES 23 43 iB 10: 15 dand 
24.50. 33 55. is 28 200 AT 
3.4 5.75 13.0 £9. tå 08. 14: 48 
25. 60...43 19 14 29. 90 — 83 
de 85. 10 13 cde a 


t . Kaldes Tordenvejrets Højde over Jorden a, saa har man H=a. brug S eller 
= og med tilstrækkelig Approximation for Ojemedet a = - S Kjendte 


tang. S D 

man, hvormange Grader pr. Tidsminut der svarede til de forskjellige Betegnelser i 
for Skydriftens Hurtighed, saa kunde Tordenvejrets absolute Højde beregnes. 
Men disse Betegnelsers Betydning bero for en stor Del paa Iagttagerens Indivi- 


— dualitet. 185 


3 ; E 
H * a E E E g E & 
8 == M på Z > M É 3 
KE 9 4.0 10 1.0 1.5 1.5 20*28 
30 60 5.5 1.3 1.5 0.95 10 1.0 
50 DI 120 LM -t6 2. 1. 2.0 9.8 
BO 11.0 3.8 2,2 3.0 A.U 2.5 2.3 
ES 15-125 id di os 11 22 
6.0 6.0 7.9 10 1.0 1.2 1.3 2.0 1.5 
80 80 14.0 5 1.0 1.0 0.7 2.0 Oi 
ST 100 JUI TÅ 1.2 1.0 tå 1.3 


93 70 45 3 0.% 1.0 10. 20 09 
Na lis 185 I0 f t5 1b 2 a 


Tager man Medium af hver af de 5 Grupper, hvori Tabellen 

er delt ved de horizontale Streger, saa faar man: 
T Hastighed. Længde: Skydrift. Vindstyrke. Lyn. Torden. Regn. 
EN 20 129 2.38 D 334 40 
BE ao ko TG 240 100 5144 OR 
TI AU 616 . 198 14 -1808 196 An 
FE 400. 152 185 1aj i14 29 
AU 355148 12170 097 142 ido 4158 Ra 


Figurerne 6, 7 og 8, hvori Å ere Abseisserne, oplyse For 


holdet bedst. z 

Det fremgaar heraf, at i Gjennemsnit voxer Tordenvejrenes 
Længde og Hastighed med deres Højde. Det første staar maaske 
i Forbindelse med den elektriske Spændings Tiltagen med Hej- 


i: den, det sidste er i Overensstemmelse med hvad der er bekjendt 


. om Vinden i de højere Regioner. i 
… Jo højere Tordenvejret er, desto mindre er den tilsyneladende 
Skydrift; og det samme er Tilfældet med Vindstyrken. Med de 
lave Tordenvejr følger den sterkeste Vind. 254 
: Jo højere Tordenvejret er, desto svagere, jo lavere det er, | 
- desto sterkere ere Lyn, Torden og Regn. cfi 


197 


De Tordenvejr, ved hvilke Lynet har slaaet ned, og de, hvori 
der har faldt Hagel, ere følgende: ! 


H 
‘Hagel. Lynslag. Skydrift. S 
Mai 29 E t 4.5 ? 
Juni 14. de 0 1.0 ? 
» 22. -- a 1.8 5.0 
LÅ. Jg 0 1.7 3.4 
, 25. +- c 1.7 2.4 
Juli 6. sån 0 1.0 ? 
t 212 si: 0 1.0 ? 
” 14. 0 t 1.0 3.1 
$519. S 0 1.0 ? 
Aug. 14. t 0 3. ? 
” 15. + 0 1.5 9.8 
19:96; T 0 49 3.0 
E44 ES 0 3.5 0.7 
» 21 0 4 2.3 2.6 
er 0 t 1.7 3.5 
Sept. 6 0 i^ 2.0 2.0 
28 le 0 3.4 ks 


Den gjennemsnitlige Værdi af Skydriften i de Tordenvejr, — 


hvori der er faldt Hagel, bliver 1.99; i de Tordenvejr, hvori Ly- 
net er slaget ned, bliver den 2.14. I Middel af-44 Tordenvejr i 
. Tab. I er Skydriften 1.60, i Middel af Tordenvejrene i Tab. H - 
.. *r den 1.65. De Tordenvejr, der have været ledsagede af Hagel 
- 98 Lynslag have altsaa havt en sterkere Skydrift end den almin- 
. delige. Den sterkere Skydrift tyder paa, at disse Tordenvejr have 
været lavere end almindeligt. Dette fremgaar ligefrem deraf, at 
— Værdien af å eller den relative Højde er 2.84 ved de Torden- 

… Vejr, hvori der er faldt Hagel, og 3.20 ved de, hvori Lynet har 
— Slaaet ned, medens den efter Tab. II i Gjennemsnit ellers er 4.05, 


E altsaa større, i Forholdet af 4 til 3 omtrent. 


14 betegner, at der er faldt Hagel, £ at Lynet er slaaet ned. 


198 


Tordenvejrenes Hastighed, Længde og Højde sam- 
 menlignet med deres Retning. 
Efter Tab. II findes følgende Forhold. 


Tordenvejrets Retning. Hastighed. Længde Højde. 
4.0 8.6 2.4 
NO 2.5 1.6 2.1 
O 6.0 1.9 6.0 
SO 8.3 12.5 8.8 
S 6.6 1.8 4.8 
SV 4.1 5.6 2.4 
V 4.0 10.0 1.2 
NV ? ? ? 


Forholdet oplyses ved Figurerne.9, 10 og 11. 

Hastigheden synes at være størst i den sydostlige Kvadrant. 

Længden synes at være størst i den sydostlige og den nord- 
vestlige Kvadrant og mindre i de to andre. 

Hojden synes at være størst i den sydostlige Kvadrant. 

Imidlertid ere disse Resultater ikke meget at lide paa, da et 
aldeles overvejende Antal Tordenvejr tilherer Retningerne Syd 
og Sydvest, medens de andre Retninger ere saa sparsomt repræ- 
senterede i Tordenvejrenes Antal, at de dem angaaende Resul- 
tater blive yderst usikre. 


Luftens Temperatur og Fugtighed. 


Til Bedømmelse af Temperatur- og Fugtighedsforholdene un- 
der Tordenvejr haves kun Iagttagelserne fra de meteorologiske 
Stationer, der udføres Kl. 8 Form., Kl. 2 og Kl. 8 Eft. Den føl- 
gende Tabel viser Temperaturen og den relative Fugtighed påå 
de Stationer og Dage, paa hvilke et Tordenvejr har været iagt- 
taget, og paa det Klokkeslet, der er nærmest Tiden for Torden- 
vejret. Til Sammenligning er tilføjet Luftens Maximumstemperatur 
Pi Maaneden og den Dag, da den fandt Sted, samt Forskjellen mel- ; 
lem Maximumstemperaturen og den for Dagen anførte Temperatur. - i 


Få 
eo 
e 


Datum Kl. Station. Kl. Tempe- Maaneds- Forskjel Relativ 

ratur. maximum. Fugtighed 
Juni 12. 2 E. Mandal 2. 8898 284271 140 8. 
» 15. 5 E. Christiania s 117 38 unt 4 
» 24. 3 E. Christiania 3 Wo 498. 29 33 Fi 
» 25.6 E. Christiania ) VHS 2033.8 L0- g9: 
Juli 14. Mid. Sandøsund 2 246 36:38 40 19 
» » Mid. Dovre 5 140 22:98 49 p3. 
» 15. Eft. (Christiania 5218 280.14 73. 90 
^ » 1 E. Sandesund 2 225b 280.4140 Gl Ok 
» » 9 E. Skudesnes 2. 144 183 10 IF 5 
r » Eft. Christianssund 2 22.6 24.0 17 14 58. 
» 18.3 E. Christiania 3 .186.238.9.14. 10.3. +09 
» 19.5 E. Mandal 5 180 256 19 FP 9 
» , 9 E. Sandøsund 2 140.246. 19.800. 
5» 45-23 E. Christianssand 23. 173 288 11 65 76L 
» 27 8 E. Sandøsund 21470 23580 B 10.7 Å 
Aug. 6.1 E. Dovre 7000 mi 44 8 
». 4 4E. Christiånssund 2? 15.1: 2941 16. 90 875 


9. 3 F. Christanssund 8F. 10.5 24.1 16 13.6 


» 

» 315. 7 F. Sandøsund 4 908 BT — 1234 
” » Mid. Skudesnes 2-0 ED 
»  » Mid. Bergen 43 Ta 230 1 XU 
» 16.2 E. Skudesnes 2 148 41 DD GE 
» 21.2 P. Christianssand 8F. 16.4 23.1 5 6.7 
y » IOF. Bergen SR I7 39 T L2 
» 29. 5 E. Christiania $ 179 W6 T Ii 


Sept. 4. 4 E. Skudesnes 4 165 bS 4 OG 
So»  , 5H. Bergen 9 179 182 10 03 
» 6.2 E. Christianssand 2 148 179 8 3.1 

» 15. Mid. Skudesnes T EB i09 19 29 

» 238." E. Christianssund SE. 10.9 20.7 11 9.8 

» » 4 E. Bergen 27 595 192 10 97; G 
mean 604 689 


8RREBEOSERERESES 


200 


Gjennemsnitlig har altsaa Temperaturen ved Tordenvejr været 
høj, kun 6 Grader under Maanedens Maximum. Luftens Fugtig- 
‘hed har ikke været stor, kun 67 pCt. Deles Rækken i 5 Grup- 
per, saa vise Middeltallene af disse følgende Forhold: 


Temperatur under Maanedsmaximum. Relativ Fugtighed. 
6 pCt. 
8.4 73 
6.3 80 
3.2 69 
0.8 : 56 


. Jo lavere altsaa ENES har været, desto større er Luf- 
tens Fugtighedsgrad og omvendt. Nogen stor Fugtighedsgrad ved 
høj Temperatur har altsaa ikke i det hele taget ledsaget Tor- 
denvejrene. 

— Som man ser af Catalogen, falde de allerfleste Tordenvejr 
om Eftermiddagen, og kun en ringe Del paa andre Dagstider. 
Ialmindelighed falder deres Tid, forsaavidt som de ere observerte 
fra en af de faste Stationer, ikke saameget langt fra Kl. 2 Efter- 
middag, for hvilket Klokkeslet de fleste af de i den foregaaende 
- Tabel opførte ie Saen aami gjælde. 


Tordenvejrenes locale Udbredelse, 

Af Catalogen sees, at Tordenvejr ikke have været lige hyp- 
pige paa alle de Steder, hvorfra Iagttagelser ere indkomne. Me- 
dens der fra Sydvaranger berettes om 4 Tordenvejr, er der intet 
saadant iagttaget i Vardø. Fra Tromsø meldes 2 Tordenvejr, fra 
Lofoten 2, fra Brønø 1; længere sydlig blive Tordenvejrene hyp- 
pigere i det hele taget. Dog gives Localiteter, hvor der ikke har 
været saadanne, f. Ex. Byen Aalesund, medens udenfor paa Ky- 
sten flere Tordenvejr ere iagttagne. 

Til Bedømmelsen af Tordenvejrenes Hyppighed paa et Sted 
er et enkelt Aars Iagttagelser altfor lidet. Det Sted i Norge, 
hvorfra deu længste Observationsreekke haves, er Christiania Ob-. 


: = servatorium,  Detles meteorologiske Annaler giver felgende gos 


:: Tordenvéjr i de forskjellige Maaneder: 


E 


god Ro Eg 2o l- wu IUS 
| PETR 3 RUE 
EM d o5 0 D. D 1 EG A 7-8 24 
EHE ES G 00 4. 4 5 3 0 À ER] 17 
I oo 1-4 s n g: s 1 I 1 40 


1857—66 


130 Aar 1 D 0 1 0 I8 92 19 4 1 2 4 81 
il Aar 0.03 0 0 0.03 0.30 0.60 0.73 0.63 0.13 0.03 0.07 0.13 | 2.70 


7 For Stationerne Christianssund og Sandøsund findes Torden- 
| . Vejr ikke antegnet i de 7 Aar, hvori de have været i Virksomhed. 
For Stationerne Aalesund, Skudesnes og Mandal findes de deri- 
mod, ligesaa for Dovre fra 1865 af. 

Au ra 1861 — 1866. 


= Aalesund I 1 1 0 0 0 2 0 3 1 0 9 ET 
E Bkuden 0 0 1 1 1 HENAN 39 
Mandal 0 0 0 0 1 E 1 8 1 0 0 | 10 
Middel for 1 Aar | 
. Aalesund 0.14 0.14 0.14 0 0 0 0.29 0 0.43 0.14 0 . 0.29 |1.57 
Skudesn. 0 — 0 0.14 0.14 0.14 0.14 0,86 1.43 1:71 0.57 0.14 0.29 15.57 
Mandal 0 0 0 0 0.14 029 0.14 0.48 029 0.14 0 0-43 
Dovre Ev EVNET 0 o u (100 
Til Sammenligning anføres Værdierne for Bruxelles efter 
Queiolet: 
så X LH i pg s | 
Middel for ba S 19000 00500 99 r r 8 | 453 
— Y Aar 0.17 0.27 0.67 0.87 1.70 3.00 3.10 3.03 1.47 0.50 0.23 0.0|15.10 - 
EG i Fig. 12 anskueliggjøre Forholdet. | 


er Tordenvejrenes Hyppighed overalt størst i - 
3 Ved Skudesnes falder Maximum i Septem- - 
ber, ellers gjerne i Juli. Bruxelles har 5 å 6 Gange saamange 
Tordenvejr som Christiania og 3 Gange saamange som Skudes- 
nes. Skudesnes har dobbelt saamange Tordenvejr som Christiania. 
Dovre har meget faa Tordenvejr, og alle falde i Juli - BE 
Vintertordenvejr ere overalt meget sjeldne. 


Som man ser, 


202 


Den 22de November. Møde i den philosophisk-historiske (lasse. 


Hr. Monrad meddeelte en Bemerkning angaaende Karyatiderne 
paa Erechtheion. 


Hr. Lyng holdt et Foredrag: Om Forskjellen mellem Parmenides 
og Melissos. 

Man har havt Vanskelighed med at skjelne mellem Parmeni- 
des's og Melissos's Anskuelser, og forsaavidt man har fundet nogen 
Forskjel mellem dem, har man her, som paa saa mange andre 
Punkter, været tilbøielig til ikke saa meget at se med egne Øine, 
som med Aristoteles's Briller, hvis Yttringer man ovenikjøbet for- 
 mentlig har misforstaaet. Forskjellen mellem de nævnte Philo- 
sopher ligger nærmest deri, at mens deres Satser ere væsentlig de 
samme, have de Argumentationer, hvorved de begrundes, en for- 
skjellig Charakter, hvorved dog tilslut ogsaa Satserne selv faa en 
anden Betydning. Parmenides's Argumentation beror derpaa, at 
al Forandring, Forskjel eller Delthed involverer en Forbindelse 
af Væren og Ikkeværen, og har derfor som selvmodsigende ingen 

Sandhed; den støtter sig saaledes helt igjennem paa det logiske 
| Contradictionsprincip, og hans System har netop sin Betydning 
deri, at Identitets- og Contradictionsprincipet gjøres gjældende; 
hans Princip, det Værende eller Ene, er logisk at forstaa, nemlig 
netop hin logiske Identitet eller Almindelighed som den materielle 
Substans's eneste Bestemmelse. I Modsætning dertil er Melissos's 
Argumentation, som man ser af hans af Mullach samlede Frag- 
menter, en Gjennemførelse af den bekjendte Sats: ex nihilo nihi- 
lum; den beror heltigjennem paa, at det Ikkeværende som det 
 Bubstanslose hverken har Magt til at frembringe, begrænse eller 
modtage, hvorfor det Værende er evigt, ubegrænset, eet, ubevæget | ; 
o.s.v. Noget, som ogsaa viser sig deri, at han i det 17de Frag- 
ment anfører som Bevis paa den sandselige Mangfoldigheds Usand- 4 
hed dens Foranderlighed, nemlig dens Vanmagt til at hævde sig 
(295 vag čovtoç akndwod upfosov c)8év). Det sees saaledes let, af 
maar man har forstaaet Aristoteles's Charakteristik af Melissos- 


å 


203 


som pæhhov Qoptxog og hans forresten kuns som Formodning op- 
stillede Sammenligning mellem dem: IHappevldug oxe Tod xata 
hoyov évóg Gmcsofü a4, Måhosor Tod xa? orny (Met. I, 5) derhen, at 


Melissos skulde være mer Popularphilosoph og mer Materialist, 


saa er netop det Modsatte Tilfælde. Har noget af disse Systemer 
været immaterialistisk, hvad der vel kan være tvivlsomt, saa har 
det ialfald ikke været Parmenides's, hvis Værende jo er kugle- 
formet, — netop Identiteten som mathematisk Form — Noget, 
der jo som bekjendt, spiller en Rolle i Gorgias's Bekjæmpelse af 
Hypothesen om det Værendes Enhed, men snarere Melissos's, der 
ialfald i 16de Fragment lærer, at det Værende ikke er cópa, 
fordi det da vilde have Dele, der vilde begrænse hinanden, et 


Argument, der jo gjælder mod Materialitet overhoved, om man 


vilde tage cópu« i indskrænket Forstand om et organisk Legeme. 


Det er saa langt fra, at Melissos har givet Kjob ligeoverfor po- 
Ppulære Synsmaader, at han tvertimod, som det saa ofte gaar Di- 
sciple, dogmatisk har drevet Systemet paa Spidsen. Ret forstaaet, 


mener jeg ogsaa, at det er det, der ligger i det ovenfor citerede 


Sted af Aristoteles, nemlig det, at mens for Parmenides Enheden 


er en logisk Bestemmelse, altsaa ved et materielt Substrat, er den 


hos Melissos selv bleven Substratet eller Substansen, ganske paa 
Samme Maade som de pythagoræiske Mathematikere gjorde Tallet 


til selve Tingenes Substans, modsat Akusmatikerne, for hvem det 
kun var deres Formbestemmelse. At Melissos dogmatisk har 


. outreret Principet, viser sig paa en endnu mer iøinefaldende Maade 


NEDE SHARE RE AA A EE S d 


. deri, at-den anden Del af Parmenides's System, Ta zpóc 566v, hos 
ham ganske er bortfaldt. Man har maaske været noget tilbøielig 


til at overse eller endog negte den philosophiske Betydning af 


. denne Del af Parmenides's System; men det er aabenbart, hvad 


allerede dens strenge Systematik viser, at den har en saadan. 


. Denne Betydning ligger deri, at Parmenides har tillagt Selvmod- 
Sigelsen en usand Væren, nemlig en blot Existens, og i denne 


: . Existens er dens Led det Positive og Negative i materiel Form, 
. nemlig Lys og Mørke, hvilke netop ere de Principer, han opstiller 


m i denne Del. Melissos's Overdrivelse ligger nu deri, at han ser — — 


204 


bort fra denne blot phænomenale Væren som ren Ikkeværen, at 
den for ham har tabt al Betydning og Interesse, og derfor ikke 
engang bliver Gjenstand for Behandling. Jeg mener altsaa at 
have vist, at Melissos netop har potenseret Eleatismen til den 
yderste Modsætning mod den populære, sanselige Betragtning; 
en anden Sag er det, at Abstractionen, drevet til sin yderste 
 Spidse, hvor alt andet Indhold er opslugt af den, paa samme 
Maade som i senere Tider den junghegelianske Spiritualisme, 
slaar om i Materialisme, og at Melissos paa den Maade danner 
en Overgang til Atomisterne, Noget, der iblandt Andet viser sig 
deri, at det Ikkeværende allerede hos ham bliver det Tomme. 


Hr. L. L. Daae meddeelte et nyt Bidrag til Danmarks Reforma- 
lionshistorie. : 

Den for Nordens Skjebne saa betydningsfulde Grevefeide fik, 
som bekjendt, sin egentlige Afslutning med Kjøbenhavns Overgi- 


velse til Christian den tredie paa St. Olafs Dag, 29de Juli 1536. — 


En af de forste Folger, som denne Begivenhed medforte, var det 
katholske Bispedømmes Afskaffelse og Indførelsen af Luthers Lære 
som Statsreligion for Danmark og dermed i Virkeligheden ogsaa 
med det samme for Norge, der, som man let kunde forudsee, nu 
ikke vilde være istand til at gjøre Christian den tredie varig eller z 
kraftig Modstand. 

Men om Maaden, hvorpaa den vigtige Beslutning om Kirke- 
forandringen blev tagen, har man hidtil havt Forestillinger, der 


i mange og det væsentlige Punkter maa ansees for feilagtige. — 


De følgende Linjers Hensigt er ved hidtil ukjendte Oplysninger 
at stille dette Forhold i et nyt Lys. 

Chronisten Arild Huitfeld, der i 1595 udgav sin Christian den 
tredies Historie, og hvis Fremstilling synes at være udskreven øl: 
alle følgende Historikere, fortæller denne Sag saaledes: ,Løver- 

dagen efter St. Laurentii! holdt H. Mt. et hemmeligt Raad inden 5 
lukte Døre med nogle de verdslige Rigens Raad om den lutherske 9: 


PE * 9: 12 August 1536. Christian den tredie fyldte just den Dag sit 33te Aar. 


205 


"Lærdom og rette Religion at anrette allested her udi Riget, saa 
og om Bisperne at afsætte og det geistlige Gods at annamme 
Kronen til Bestyrkelse. Og maatte de alle sværge dette hemme- 
lig hos dennem uformerkt at holde ved høieste Ed. Da gjordes 

og gaves H. Mt. saadant et Brev* o. s. v.! 
Heraf skulde det altsaa synes, som om de vérdelige: Rigsraa- 
. der frivillig og af Overbeviisning have gaaet ind paa Kongens 
Forslag, og at saa har været Tilfældet, har ogsaa hidtil været al- 
. mindelig troet. En af de nyeste Historieskrivere, Prof. F. Ham- 
. merich, tilføjer endog, skjønt rigtignok ganske paa egen Haand, 
at „Hr. Mogens Gjøes (Rigshovmesterens) Anskuelser beherskede 

Alle.“ 

å Men selv for det Tilfælde, at nærmere Oplysninger om disse 
.. Forhold ikke kunde bringes tilveie, maatte der være adskillig Grund 
= til Mistanke om, at Huitfelds Fremstilling idetmindste var ufuld- 
. Stendig, og om at han enten ikke havde kjendt, eller at han dog 
. havde fortiet væsentlige Dele af den sande Sammenhæng. Thi 
det danske Hierarchi, særlig Bisperne, var paa den Tid næsten 
uden Undtagelse af høiadelig Herkomst og dannede i mange Hen- 
— seender en og samme Stand med Adelen. Den udvalgte Erke- 
bisp, Torben Bilde, havde en heel Deel Brødre og Fættere i Raa- 
— det og mellem den Adel, som havde Udsigt til at optages i dette, 
.. det samme var Tilfælde med de øvrige Bisper, Joachim Rønnow 
. 1 Roskilde, Knud Henrikssøn Gyldenstjerne i Odense, Oluf Munk 
-i Ribe, den almenagtede Ove Bilde i Aarhuus, Jørgen Friis i Vi- 
| Fig og Styge Krumpen i Børglum. Alle høre de, som Navnene 
E " tilstrækkelig vise, til den allerfornemste Adel, og Enhver kjender 


Claus Bilde, Knud Bilde, Mogens Gyldenstjerne, Knud Gylden- 
"Stjerne, Otte Krumpen o.s. v. Det er vistnok saa, at en stor Deel 


"havn paa den nævnte Dag, den 12te August 1536, men det er 
"Ogsaa noksom bekjendt, hvor tætsluttet det danske Aristokrati 
paa den Tid var, saa at man med temmelig Sikkerhed tor an- 


.* Brevet er aftrykt hos Huitfeld, Chr. 3. (Qvartudgaven Cejj). 


206 


tage, at de tilstedeværende Rigsraader ikke med sin gode Vilje 
have gaaet ind paa Afsættelsen af syv Biskoper, fødte i deres egen 
Stand og nær beslægtede med deres fornemste Kolleger. Lige- 
saalidt maa det oversees, at de ved at afskaffe ,Herrebispernes* 
Embeder overhoved berøvede sine Sønner og Frænder en Vei 
ikke alene til standsmæssig Forsørgelse, men endog til den høie- 
ste Magt og Indflydelse, da Bispestolene, Abbedierne og de for- 
nemste Kanonikater gjennem lange Tider havde været ansete for 
Adelen alene tilkommende; som bekjendt var det jo en stor Sjel- 
denhed, at en Borgerlig, som f. Ex. Jens Anderssøn Beldenak, i 
Middelalderens senere Aarhundreder drev det til at bestige en 
Bispestol. Man indvende ikke herimod, at saadanne Hensyn skulde 
- være uforenelige med den Interesse for Reformationen og Over- 
beviisning om den nye Læres Fortrin, som dog idetmindste hos 
nogle Adelsmænd utvivlsomt har været tilstede. Thi der har 
udentviv] været Mange, som vel vilde være med paa at frigjøre 
Danmarks Landskirke fra alt paveligt Herredømme, gjerne see 
Prædiken i Modersmaalet, Kalken i Nadveren o. s. v. indførte og 
f. Ex. Coelibatet afskaifet, men som ikke destomindre have været 
ivrige Modstandere af en Kirkeforfatning, der gjorde Kongen til 
summus episcopus og ved at ophæve det gamle Bispedømme afskaf- 
.fede dens hidtil havte Selvstændighed. 

Sandsynligviis skulde der være kommet en Tid, da den hi- 
storiske Kritik, selv uden at have sikre Data at støtte sig til, vilde 
have gjort de Betænkeligheder, som vi her have søgt at anty de, 
gjeldende mod Huitfelds ubetingede Tilforladelighed i dette Punkt. 
Et heldigt Tilfælde har imidlertid bevaret et Aktstykke, der spre- — 
der nyt Lys over denne Begivenhed, men som indtil nu ikke har 
været paaagtet. Det er dette, hvis Indhold jeg her skal gjen- 
give, efter kortelig at have gjort Rede for, hvorledes jeg har faaet `. 
Anledning til at lære det at kjende. 

i For noget over tredive Aar siden blev fra det hertugelige 
- preussiske Archiv, som idetmindste dengang bevaredes og, saavidt 
… vides, endnu findes i Königsberg, ved den af Preussens Historie 
. saa fortjente Voigts Foranstaltning endel Afskrifter tagne for dansk 


207 


Regning og oversendte til Geheimearchivet i Kjøbenhavn. Da 


dette imidlertid i hiin Periode var meget lidet tilgjængeligt for 


- private Forskere, og derhos Bestyreren, Finn Magnussen, trods sin 


erkjendte store og udbredte Lærdom i andre Retninger, kun meget 


. lidet interesserede sig for nyere dansk og nordisk Historie, bleve 


E " 


E disse Afskrifter ikke synderlig paaagtede, og jeg tør regne mig 


mellem de allerførste, der have gjennemgaaet dem. Endog den 
flittige og med Detaljerne til Danmarks Historie meget fortrolige 
Registrator Hans Knudsen, der tilbragte saa mange Aar i Ge- 


E heimearchivet, har ikke undersogt disse Papirer, der dog vilde 
. have ydet hans Fremstilling af Sjellands sidste katholske Biskops, 


Joachim Rønnows, Levnet en betydelig Berigelse. 

— Preussens første Hertug, Albrecht, af det Brandenburgske 
Huus, indtil 1525 den tydske Ordens sidste Høimester, men fra 
det angivne Aar verdslig Fyrste, egtede 1526 den danske Prind- 
Sesse Dorothea, Frederik den førstes Datter, og blev saaledes 


. Christian den tredies Svoger. Men ikke alene ved dette Fami- 


lieforhold var han en naturlig Forbundsfælle af det oldenburgske 


| 2 eller holstenske Huus, thi hans Interesse sammenknyttedes ogsaa 


ved andre, endnu stærkere Baand med deres, og det er en afgjort 


— Bag, at det just var disse, som havde bevæget ham til at søge sin 
. Brud i Danmark. Han var Hertug i et nys sekulariseret, hidtil 
 Beistligt Fyrstendømme, og med Reformationen maatte hans Magt 
. Staa og falde. Fra første Færd af havde han altsaa Keiser Karl 
— den femte til Fiende, og det maatte være ham af alleryderste Vigtig- 
- hed at opretholde den yngre protestantiske oldenborgske Linie 
. Paa Danmarks Throne. I Grevens Feide deeltog han saaledes paa 
. Christian den tredies Parti i Søkampen, idet endeel af hans Flaade 
; forenede sig med den dansk-svenske og i Forbindelse med denne 
E bidrog til at knække Lybekkernes Magt for stedse. 

3 Anfører eller Admiral for den preussiske Søstyrke, af hvil- 
ken en Deel endnu, da Kjøbenhavn overgaves, befandt sig i Sun- 
det, var Johan Pein, en Mand, der længe havde været og ogsaa | 
€n Tidlang senere vedblev at staa i Albrechts Tjeneste. Fra denne 
Mand haves et Brev til hans Herre, Hertugen, hvilket allerede 


208 


"ved sin Datum maa vække Opmærksomhed; det er nemlig skre- 
vet i Kjøbenhavn paa den samme Dag, da Beslutningen om Bi- 
skopernes Afsættelse blev tagen, nemlig Løverdagen efter St. 
Laurentii Dag, den 12te August 1536, Kl. 2 Middag. 

Dette Brev fortæller Begivenheden saaledes: Christian den 
tredie lod Dagen iforveien, den 11te August, kalde for sig Ober- 
Sterne for sine (tydske) Landsknegte, Feltherrerne og Ritmestrene 
samt (Holstenerne) Hr. Johan Rantzau og Melchior Rantzau og 
endelig Brevskriveren selv, Johan Pein. Med disse Mænd (hvoraf 
ikke en eneste var dansk Undersaat) raadslog han om, hvad der 
var at gjøre ved den Sag, at Biskoperne Intet vilde bidrage til 
Betalingen af Rytternes og Knegtenes resterende Sold. (Med an- 
dre Ord, Kongen holdt her egentlig et Møde med sine Kreditorer.) ~ 
Man besluttede da „im Namen Gottes die Bischoff von Stund bei 
den Coppen zu nehmen, welches dann ins geheimst nechten (alt- 
saa om Natten mellem 11te og 12te August) bestellt, dasz heute 
(12te August) ganz früh um Seigers 4 die 3 Bischoffe, als Selant, 
Schøne, Ripen, durch die Profosen und Lanzknechte ufheben jas- 
sen, und sind vom Stund ufs Haus Kopenhagen gefurt und an E 
drei Ort setzen lassen im vergattert Gemach, und die stattlich 
durch Hakenschützen und Drabanten verwahren lassen. Diesel- 
bige Stande, do man die Leut angetastet, ist Kopenhagen mit 
Wach zu Wasser und Land bestellet worden, dass Niemand aus . 
oder in kam on Befehl derjenigen, dazu verordnet undes wird | 
also bis in den 3 Tag zustehen.* Å 

Johan Pein fortsætter: ,Um Seigers 8 darnach (alts. 12 Aug.) - 
hat Kö. W. den andern Reichs Rathen, als Hr. Magnus Gey, Hr- 
Ove Lungen, Hr. Magnus Guldenstern, Erik Krumedik, Meister | 3 
Johan Frisen sammt andern, auch den Bischof zu Arhusen auch | 
ufs Schloss zu sich gefodert, und ist dieser Handel mit ihnen vor- i 
genommen, welcher mit Kö.W. sammt den obbestimmten Kriegs- - 
råthen zustimmen wird, mit dem hat es kein Mangel. Wer aber 
nit, wird auc bei dem Kop genommen werden. Ich halte aber, sie 
. werden zu Creutz kraufen. K. Mt. werden aber nichts endlichs 
. oder beschliesslichs der Veranderung des Regiments halben bis .. 


& 
T 
d 
3 
i 
1 
n 


qe Ino 


209 


uf bestimmten Reichstag und mittlerweil wird K. Mt. in dem ihr 
Herrn Freunde und E. F. G. um Rath ansuchen.* 

Die andern Reichs Råthe, als H. Anders Bilde, Hr. Johan 
Ur (Urne), die in Meklenburg gefeuglieh gewesen, die werden 
lauts dem Vertrage im Land zu Holstein in K. Mt. Hand und 
Gehorsam kommen, die werden auch mit gross czeichen thun 
kånnen, 1 , 

„Mit diesem Vornehmen ist der gemein jung Adel, die von 
Kopenhagen und die andern Stüdte, auch die Bauerschaft wol 
zufrieden mit grosser Frohlockung, dergleichen Reuter und Knecht 
sind des auch hochlich erfreuet. Gott geb K. Mt. in dem und in 
allem glücklichen Ausgang.“ 

„Die Bischoff itzt hier ingelegt werden in Holsten geschickt,? 
damit sie stattlich verwahrt, so sind dieses Tages auch Schiff 


und Knecht in Funen und Jutland abgefertigt, die Bischoff, die 


noch vorhanden, anzugreifen. Diesen Tag hat K. M. zu Drags. 


holm, dem Bischof von Seland zuständig, etlich Reuter geschickt, 


dasselbig inzunehmen, auch in Schone, des Bischoffs Haüser ein- 
zunehmen. So wird Hr. Johan Ranzau strax nach Jutland do- 
Selbst solehs auch auszurichten und wird sich Drachsholm nicht 
an K. M. ergeben, so wird man flugs etlieh grob Geschütz und 
Knecht dahin fertigen, dasselbig mit Gewalt einzunehmen. — Da- 


tum ganz eilends Sonnabend nach Laurentii Nachmittag Seigers 2 
Anno 1536.* 


Som man seer af dette Brev, mod hvis Paalidelighed neppe nogen 


. Indvending kan reises, maa Reformationen i Danmark siges egent- 
lig at være indført ved et Statskup, hvorved Kongen ligefrem har 
-tvunget Rigsraaderne til at undertegne det Dokument, Huitfeld har 
| 9pbevaret uden iøvrigt at fortælle Omstændighederne ved dets 
— Tilblivelse. Aarsagen til, at Huitfeld (ligesom ogsaa hans Sam- 


* Om denne Sag findes de bedste hidtil trykte Oplysninger i „Fire Studier til Gre- 


vefeidens Historie" (Annaler for nordisk Oldkyndighed og Historie for 1853) af Å 


Dr. C. Paludan-Miiller. 


? Dette vides dog ei at være skeet, uden forsaavidt at Styge rispe af Børz- å 


lum i nogle Aar sad fangen paa Sønderborg i Slesvig-Holsten. 
 Vidensk.-Selsk. Forh. 1867. 14 


210 


tidige Dr. Nils Krag) har fortiet saa væsentlige Ting, synes ikke 
vanskelig at fatte; thi rimeligviis har den adelige Historieskriver, 
hvis hele Verk er gjennemtrængt og farvet af Standshensyn, maat- 
tet finde, at Raadet her har spillet en daarlig Rolle, og af den 
Grund forsætlig undladt at oplyse den sande Sammenhæng.! Thi 
man kan dog ikke forudsætte, at denne saa vel underrettede Mand 
skulde have været uvidende om en Begivenhed af saa eiendom- 
melig Beskaffenhed, som det her omtalte Statskup, hvor nær det. 
end ligger at antage, at Rigsraaderne saameget som muligt have 
søgt at skjule den for dem saa vanærende Behandlingsmaade, 
som de ved denne Leilighed maatte finde sig i. 

Forøvrigt bidrager Johan Peins Beretning i Mangt og Meget 
til at kaste Lys paa flere af Tidens Tilstande; ikke mindst talende 
er den Oplysning, der gives om Kongens tydske: Omgivelsers, 
Holstenernes og Krigshøvedsmændenes, Indflydelse paa ham, et 
Træk blandt flere, der beviser, at Danmark i de første Aar efter | 
Grevens Feide nærmest var at betragte som et af Tydskere og 
en tydsk Fyrste erobret Land. Af dette Forhold, der hidtil kun 
yderst lidet har været kjendt og paaagtet, agter Forf. med det 
første at give en udførligere Fremstilling. 


Den 20 December. Almindeligt Møde. 


Discussion angaaende Lysets Indflydelse paa Vegetationen, å Ån- 
ledning af Hr. Christies derom i Mødet den 27de September holdte 
Foredrag. 

Ir. Fearnley gjorde opmærksom paa en Afhandling fra det 
skandinaviske Naturforsker-Møde i 1845, hvori omtales Virkningen 
af Steen som Gjøduingsmiddel; dette stod sundsynligviis i For- 
bindelse med Varme-Capacitetens Indflydelse. Til videre Oplys- 

! Som bekjendt frembyder Huitfelds Verk ikke faa Exempler paa en særegen O8 

for os paafaldende Forbeholdenhed, og det endog hvor det gjælder langt ældre 

Begivenheder, f. Ex. naar han end ikke vil navngive den Adelsmand, som ved 
. Christopher af Bayerns Død havde Udsigt til den danske Throne. - 


211 


ning meddeelte han en ved graphisk Fremstilling anskueliggjort 
Beregning over Mængden af Varme og Lys under de forskjellige 
Parallel-Cirkler. Han var forresten idethele enig med Christie i, 
at Varmen, og ikke Lyset, fremskynder Vegetations-Processen, 
men troede dog at maatte forklare de forholdsviis gunstigere Re- 
sultater af høiere Breddegraders Sommer af de korte Nætter, der 
bevirke mindre Afbrydelse i Plantelivets Udfolding. Ere Næt- 
terne længere, blive Arbeidets Resultater ikke staaende paa samme 
Punct, men gaae tilbage. 

- Hr. Christie indrømmede den store Forskjel mellem Virkhifipis 
af det continueerlige og det afbrudte Arbeide, men fremhævede, 
at dette pjaldt ligesaavel Varmen, som Lyset. I Anledning af 
Fearnleys første Bemerkninger zm te han, at man paa enkelte 
Steder i Thelemarken, hvor Agrene vare blevne ryddede for Stene, 
havde maattet kjøre Steen paa igjen, da det viste sig, at Frosten 
hyppigere ødelagde Sæden. 

Hr. W. Hjelm kjendte den samme Erfaring fra Jæderen; hist 
blev det forklaret af den større Fugtighed, der underholdtes af 
Stenene. 

Hr. Esmark var enig i Betydningen af den continueerlige Virk- 
ning og gjorde specielt opmerksom paa den Fordampning og deraf 
følgende Afkjøling, der opstod ved Solens Opgang. 

Hr. C. Boeck maatte i Almindelighed billige Anvendelsen af 
mechaniske Prineiper paa Physiologien. Men der vare paa den 
anden Side bestemte Kjendsgjerninger, der ikke maatte tilside- 
sættes. Det var saaledes ubestrideligt, at Chlorophyllen kun ud- 
vikler sig under Lysets Indvirkning. Og med Chlorophyllens Ud- 
vikling staae ogsaa andre Processer i Forbindelse, f. Ex. Suur- - 
stoffets Frigjørelse i Lyset o. s. v. Nu have netop de phanero- 
.  Bame Planter, med faa Undtagelser, ja endog mange Kryptogamer 
E Chlorophyl. Sopperne, der mangle Chlorophyl, ere alligevel in- . 


direct afhængige af Lyset, forsaavidt de ere afhængige af andre 
"Planter. Manglende Lys kan saaledes ei erstattes af Varme. Man — 


. Seer ogsaa, at paa mørke Steder, hvor Varme ikke mangler, skyde — 
" Visse Planter vel op i Hoiden, men Frøsætningen bliver mindre | 
RE 14* oe 


den, Å 


212 


fuldkommen; i Lyset med mindre tilstrækkelig Varme er Forhol- 
det omvendt. Blomsterne faae -heller ikke sin rette Farve uden 
i Lyset; de blive blege. Planterne vende sig derfor ogsaa mod 
Lyset; i mørkt Rum erfares ei, at de vende sig mod nogen Var- 
mekilde. Ogsaa Sporidier søge Lyset. Endog Absorption af Fug- 
tighed viser sig afhængig af Lysets Indvirkning. At saaledes 
idethele Plantelivet er betinget heraf, er saameget mindre at undres 
over, som flere chemiske Processer ogsaa i den uorganiske Ver- 
den paavirkes eiendommeligt af Lyset. Han antydede forresten, 

at han havde anstillet en heel Deel Forsøg over Lysets PI 
delse, som han agtede senere at offentliggjøre. 

Hr. Christie har aldrig villet negte, at Lyset havde Betydning 
for Plantelivet; men derfra er et stort Skridt til at antage, at den 
Varme, som Planten mangler, kan erstattes ved Lys. Eller quand 
méme, saa maatte ialfald dette Forhold være det samme paa lavere 
Bredder, og deraf vilde altsaa dog ikke nogen Eiendommelighed 
ved Plantevexten i Norge kunne forklares. 

Hr. Schübeler havde efter Boecks udtømmende Behandling af 
Sagen kun Lidet at tilføie. Det var en Kjendsgjerning, at vore 
. Løvtræer have en sterkere udpræget Chlorophyl-Farve og idet- 
hele en sterkere Pigment-Afsætning, end længere mod Syd. De 
Candolle den Ældre havde ogsaa ved Lampers Anvendelse — under 
fuldkommen lige Temperatur — viist Lysets Indflydelse. Et mer- 

keligt Factum var det fremdeles, at f. Ex. i Kairo er Modnings- 
tiden for Byg den samme, som hos os, uagtet den store Tempe- 
ratur-Forskjel. I Novaja-Sembla voxer Karse hurtigere end i St. 
Petersburg. — Christies Theorie om, at Planterne hos os skulde 
faae en større Varmemængde fra Jordbunden paa Grund af dennes 
mindre Capacitet, halter, idet den hviler paa Forudsætningen å 
en mindre Humus-Mængde, hvorfor Beviset skyldes. - y 

Til det Sidste bemerkede Hr. Christie, at han kun havde for- 
. udsat Muligheden af denne mindre Humus- Mængde, og morr 

j meente han for sin Theorie ei at behøve. 


Fe a 


213 


Valg foretoges paa Selskabets Embedsmænd for det føl- 
gende Aar. 

Til Vice-Præses valgtes Hr. Stang. 

Til Selskabets Secretair Hr. Monrad. 

Til Vice-Formand i den philosophisk-historiske Classe Hr. 
Caspari. 

Til Secretair i den philosophisk-historiske Classe Hr. Rygh. 

Til. Viee-Formand i den mathematisk-naturvidenskabelige 
Classe Hr. Sars. 

Til Secretair i den mathematisk-naturvidenskabelige Classe 
Hr. Esmark. 


Om Finmarkens Geologie 

af Tellef Dahli. 

(Hertil et Profil). 
(Læst i Videnskabs-Selskabet d. 12 Sept. 1867.) 
Jeg skal tillade mig at gjøre det ærede Selskab nogle Med- - 
. delelser om Finmarkens Geologie, hvormed jeg i de sidste to Aar 
. har beskjæftiget mig. Det kunde maaskee synes noget for tid- 
ligt at fremlægge en Beretning om denne vidtstrakte Landsdeels 
Geologie efter saa kort Tids Undersøgelser, og jeg skulde ogsaa 
have tilbageholdt den endnu en Tid for at faae den fuldstændi- 
gere og for muligens siden at kunne tale mere afgjørende om 
flere vigtige Puncter, men de allerede nu i en stor Kreds be- 
kjendte Opdagelser af Guld og Steenkul gjør det for mig nødven- - 


digt snarest muligt at udtale, hvad jeg veed om dette Lands geo- 


— logiske Forholde. 
Jeg har istandbragt et Profil fra Vardøhuus Fæstning til Kvæn- 


; angen. Linien gaaer først gjennem Varangernæset (Vargak njarg) —— 
. til Polmak og bøier der sydligt efter Tanas Linie, saa at den store 


1 -Høifjeldsgr uppe, som maaskee med et Fælledsnavn kan kaldes 
.. Gaiserne (Tinderne), gjennemskjæres i Rastegaisa og Geinogaisa. OR 
— Derfra gaaer Linien over Ziorok duoddar og Zevni duoddar til — . 


214 


Alten og videre over Kaafjord Kobberværk til Kvænangen Fjord. 
— Denne Liuie er omtrent 54 geografiske Mile lang. Megen De- 
tail staaer endnu til at udforske, men Hovedtrækkene anseer jeg 
som sikre. 

Profilet forstaaes lettest, naar jeg begynder med Altenfjord 
og derfra gaaer mod Nordost til Vardøhuus. Tæt ved denne Fjord, 
hvor Tverelvdalen støder til Altendalen, har jeg nemlig det eneste 
nogenlunde sikre orienterende Lag, som staaer til at finde. Det 
er en Skifer med sort Streg, altsaa med stærk Kulgehalt, ledsaget 
af en ligeledes kulholdig sort Kalksteen. Denne Bjergari kjende 

de norske Geologer godt, det er Alunskifer, som findes i Christi- 
ania Byes Gader og forøvrigt i Christianiadalen samt i Skiens- 
fjordens Dalføre, hvor den ligger under de siluriske Afleininger, 
og som mere selvstændigt optræder og er betegnende for en større 
Gruppe af andre Skifere paa Hardangervidden og de nordøstligt 
derfor beliggende Høifjelde, og som ligger paa Toppen af Sparag- 
milen i Østerdalen. Det er imidlertid kun de ydre Kjendemærker, 
som i Finmarken ere tilstede. Forsteninger ere ikke fundne. — 
Udseendet er imidlertid saa charakteristisk, at man neppe tør 
nære Tvivl om, at dette Lag er identisk med det sydlige Norges 

` Alunskifer, hvori Dictyonema flabelliforme er funden. a 

Paa det geologiske Kart over det sydlige Norge, som er ud- 
kommet i Trykken, og hvoraf, som man veed, Christiania 08 
Hamar Stifter ere istandbragte af Professor Kjerulf og Christians- 
sands Stift af mig, er den Gruppe, hvortil Alunskiferne høre, 
betegnet som y»takonisk*. Den samme Benævnelse vil jeg ogsaa 
her fastholde. 

No. 1 i Profilet er denne Alunskifer. 

No. 2 er en ikke lidet mægtig Afleining af haardere Leerski- 
fere og ulaget tæt Leersteen. Denne Afleining indtager en større 
- Deel af Strækningen mellem Tverelvdalen og Altendalen ved deres - 
Forening og repræsentere muligens det sydlige Norges øvre tako- 
niske Lag, muligens er den allerede silurisk. 
| Som No. 3 følger nu en mægtig Gruppe af Skifer, Sandstene 
2 NE Conglomerat med violette, brune og rode Farver. Der erdog i 


215 


nogle faa graae eller grønne Skiferlag deriblandt. Indleiet deri 
ere 3 Lag af Magnesiakalksteen, guulagtig hvid, tæt og med splint- 
rigt, ja ofte musligt Brud. Korte Gange af spraglet Kobbererts 
ere hyppige i de to mægtigste af disse Lag i Raipas Fjeldet; og 
Altens Kobberværk har derpaa havt en betydelig Grube. I det 
øverste Lag er Kobberglands indsprængt i Korn. 

Et mægtigt Lag af almindelig graa Kalksteen sees ved Ind- 
løbet til Kaafjord i Øskarnæs. Saalænge den geologiske Alder 
af denne Gruppe er tvivlsom, betegner jeg den med et Localnavn . 
som Raipas Systemet. Man finder dette System, som allerede 
nævnt, i Lille Raipas Fjeld; det danner videre Foden af Store 
Raipas Fjeld og staaer til at gjenfinde i Hoiderne fra Bunden af 
Kaafjord til Talvig. Videre har jeg erkjendt det i Profilets syd- 
ligste Deel i Kvænangfjeldene ikke langt fra Cedars Kobbergrube. 

I de ovre Dele af Store Raipas Fjeld begynder med afvigende 
0g mere horizontal Leining et nyt System, som danner Fjeld- 
grunden i Profillinien lige til den store Indsø Jesjavre og forøvrigt 
har stor Udbredelse i det Indre af Vestfinmarken, saaledes i Be- 
skades og de andre Fjeldstrækninger langs Altenelv. Jeg benytter 
her Localnavnet nedre Gaisa Systemet, og man finder paa Pro- 
filet dette System betegnet med No. 4 a. 

Det laveste Lag er en tydelig fiinkornig Sandsteen, der sees 
i svage Bølger i Store Raipas Fjeldets bratte Styrtninger mod 
Altenelv at gribe over det Udgaaende af de mere skraat (40? — 
60^) stillede brunrøde Lag af Raipas Systemets Sandstene. Over- 
leining og det en afvigende er sikker. — Dernæst følger Leer- 
skifere, oftest haarde, Glimmerskifere og Qvartsskifere samt Horn- 
blendeskifere. Leerskiferne er ofte blandet med Striber af Sand- 
. steen. Ved Fjeldstuen Jodkajavre ere dette Systems Lag skjønt 
. lilskue i den trange Dal, som her gjennemskjærer dem, og hvis 
ene Væg dannes af en anden fiinkornig guul Sandsteen, og hvis 
højeste Top, efter det paa Fjeldvidden udbredte Glacialgruus at 
dømme, maa bestaae af rød Sandsteen-og rød Skifer. Den gule 
. Såndsteen, som bedre er studeret i det længere mod Nordost i — - 
. Profilet liggende omtrent 3000' høie Fjeld Rastegaisa, hvor den — - 


216 


hviler paa en sort grovkornig Sandsteen, henregner jeg ogsaa til 
Gaisa Systemet, men betegner den som øvre Gaisa System (4b). 
Kaolin er i Rastegaisa betegnende for den hele Sandsteensaflei- 
ning, der her er 2000' mægtig. Mægtigheden af den nedre Af- 
deling af dette System naaer neppe 1000 Fod: Ved Bredderne 


af Jesjavre bryder Serpentin igjennem, og i Beskades ere Amphi- 


bolither hyppige. 

Da jeg foretog Reisen fra Jodkajavre til Alten: og altsaa reiste 
over de til nedre -Gaisa System henhørende Bjergarter, stak der 
undertiden op igjennem det den faste Fjeldgrund bedækkende 
"Gruus løse Stene af en sort graphitholdig Skifer. Det samme var 
Tilfældet ved Undersøgelsen af det samme Systems Bjergarter 
i Beskades mellem Alten og Kautokeino. Jeg anseer dette som 
Tegn paa en almindelig Udbredelse af et Graphitlag i disse Høi- 
der, og ved den lille i Beskades beliggende Indsø Aksojavre har 
man Anledning til nærmere at iagttage to Graphitlag, hvoraf hvert 
har en Mægtighed af 6 a 7 Fod. De ere kun adskilte ved en 
sort, qvartsholdig Skifer, et Par Fod tyk. Over ligger en Qvarts- 
skifer med sorte Puncter og under en mørk Glimmerskifer. Gra- 
phitlagene bestaae af en næsten jordagtig Graphit, der i visse 
Dele af Lagene er meget reen, i andre afdeelt deels med tynde 
Aarer af hvid Qvarts, deels med Striber af Skifersubstants. I 
Nærheden er der et Lag med Kiis, ved hvis Decomposition der 
er frembragt en Mængde Jernoxydhydrat, der som Myrmalm ind- 
tager Bredden af den nærliggende Sø. 2 a 3 Mile længere mod 
Syd gjenfandt jeg disse Graphitlag, ledsaget af et tredie, paa flere 
Steder i en Linie, trukken fra Macielvens Munding i Altenelv AR 
-Miil til Toppen af Fjeldet Cævras duoddar. Lagene ligge her | 
temmelig dybt, saa at man kun seer dem i Bunden og paa Si- 

 derne af de dybere Render i Fjeldgrunden, hvor et Par Sideelve 
flyde. De ere her ikke saa rene som ved Aksojavre og ere des- å 
uden stærkt gjennemtrængte af Svovlkiis, derimod er Mægtigheden x 
meget større. Deres Udgaaende er her ogsaa betegnet ved den 
S førnævnte Myrmalm. Denne Substants er paa Grund af sin stærkt ` 
Fremtredende Farve let bemærkelig paa lange Afstande, og - 2 


k 


217 


Hjælp deraf bekræftes Iagttugelsen om, at Graphitlagene have | 
milevid Udbredelse. Graphit er Kulstof, og i sammenhængende, 
tildeels rene og mægtige Lag af Kulstof i Form af Graphit af 
milevid Udbredelse er man vel nødt til at erkjende forandrede 
Steenkullag, hvis Metamorphose har naaét det hoieste Stadium, 
idet hvert Spor af de bitumeneuse Bestanddele er forjaget. Det 
kan saaledes ikke være tvivlsomt, at vi i Gaisa Systemet have 
for os en oprindelig steenkulførende Formation, og ved første Øie- 
— kast vil man vel tøve noget, før man deri erkjender den palæo- 
Eg" Z0iske Steenkulsformation, men man bliver ogsaa nødt dertil, naar 
. man seer hen til, at saa store Masser af Kulstof ikke forekomme 
-Í nogen Formation ældre end den palæozoiske Steenkulsformation. 
| Den petrographiske Beskaffenhed af flere af Gaisa Systemets Bjerg- 
3 arter har Lighed med de engelske Coal measures, hvori man og- 
E Saa træffer haarde qvartsitagtige Sandstene, og i ,Millstonegrit* 
. Samt Steenkulsformationens Sandsteenslag er idetmindste i England 
.. Kaolin hyppig ligesom i Rastegaisas Sandstene. 
3 At man i Finmarken stoder paa Hornblendeskifer og Glim- 
= merskifer, viser kun, at Metamorphosen her paa Grund af mange 
i gjennembrydende Amphibolither, Serpentiner og, som vi siden 
å skulle see, ogsaa Graniter har været stærkere. Under saadanne 
Forholde maa man ikke vente at finde Steenkullene bevarede i 
den oprindelige Form, og der kan ikke være Tale om at finde 
Forsteninger. 

At godtgjøre, at disse Graphitlag ikke tilhøre en yngre Peri- 
ode har maaskee større Vanskelighed, og man skulde være uden |. 
Veiledning i denne Henseende, dersom ikke Gaisa Systemet i 

. Profilets østligste Deel i Varangernæset var bedækket atter af en 
. ganske andérledes beskaffen Gruppe af Bjergarter. 

Jeg skal her — for at altid gaae fra det ZEldre til det Yngre 
kom foreløbig forbigaae i Profilet Strækningen fra Jesjavre til Pol- 
. Mak og strax tale om Varangernæsets Bjerge. Ved Mortensnæs — 
ved Varangerfjord har man Anledning til at blive bekjendt med 
— Lagfelgen i Storfjeldet, som er 490 Fod høit. Nederst ved Strand- : 
.. kanten ligger guul Sandsteen og guult Conglomerat, indeholdende — - 


SA 
$ *: 


RM dre Å NE Yer MC n pi wan 


BLLET Mor Vou mou oan CRUCE UU E Me BETA 
d SANT ? 


218 


Brudstykker af rød Granit, sort Sandsteen, lig den fra Rastegaisa, 
Magnesiakalksteen, lig den fra Raipas Systemet, endelig oolithisk 
Kalksteen. Derover følger bruunrødt Conglomerat, brune Skifere 
og brune Sandstene, som constant indtage alle Høider i denne 
Egn. Af Landmaaleres Beretninger veed jeg, at Toppen af Liv- 
lam duoddar og alle andre i denne Sommer i denne Egn bestegne 
Fjelde bestaae af de bruunrøde Bjergarter. 

Naar man staaer paa Rastegaisa og vender Blikket mod 
Nordost, seer man ogsaa de brune Bjergarter skyde hen over de 
lysere Sandstene, henhørende til Gaisa Systemet. Der er ingen 
stor petrographisk Forskjel paa øvre Gaisa Systemets Bjergarter 
og Varangernæsets brune Sandstene, Conglomerater og Skifere, 
men de bruunrøde Farver, hidhørende fra store Mængder af Jern- 
oxyd, maae paa dette Sted være Grund nok til at gjøre en Ad- 
skillelse, da man jo efter det tidligere Anførte heri maa see en 
Afdeling af den permiske Formation. Da vel ligesaalidt her som 
andetsteds kan gjøres Regning paa Forsteninger i haarde Sand- 
stene og Conglomerater, formoder jeg, at vi ikke komme til en 
sikrere Bestemmelse af disse Lag. Jeg maa derfor ogsaa her 
betjene mig af et Localnavn, og jeg foreslaaer at benævne den 
hele brune Formation Varanger Systemet (5). Professor Keilhau, 
som bereiste Finmarken i 1825 og 26, ansaa Varanger Systemet 
som devonisk, men dertil kan der nu ikke være nogen Grund. 
Det staaer endnu kun tilbage at forklare Strækningen fra Jesjavre 
til Polmak. Den centrale Deel af Districtet indtages af en rød 
Granit i og omkring Ziorok duoddar, og dens Stilling i Profilet 
er saadan, at man maa antage, at den har gjennembrudt samt- 
lige modstødende sedimentære Lag, Mod Nord eller i Retningen 
af Alten er det Gaisa Systémet, som støder imod — om det ogsaa 
er dette System, som paa den anden Side møder i Jesvarre, er 
endnu uafgjort, da Sammenhængen mellem Jesvarres og Zevni- - 
duoddars Skifere endnu ikke er constateret, men der er mange 
Grunde til at troe, at saa er Tilfældet. Den petrographiske Lig- 
hed er stor. Resten af Profilet i Retning af Polmak er laget, 
. azoisk Grundfjeld, kjendeligt paa en høiere Grad af Krystallinitzel, 5 
. som det saavel her som i det sydlige Norge besidder. E 


219 
For Oversigtens Skyld gjentages her 
Lagfølgen: Antagen. 
14. Alunskifer med sort Kalk takonisk. 
2. Haarde Skifere og Leersteen silurisk. 
1 3. Raipas Systemet: 
= brume Skifere, Sandstene og Conglomerat | : 
: ^ : devonisk. 
; med Magnesiakalk og almindelig Kalksteen. 
4. Gaisa Systemet: 
a) nedre i 
” Sandsteen Qvartsiter, H- | 
Glimmerskifer, Hornblendeskifer. ^ ,Kulformationen 
b) øvre | 


sort Sandsteen, guul Sandsteen 
.- Varanger Systemet: 


bruunt Conglomerat | 
brune Sandstene permisk. 
brune Skifere 
Jeg skal nu i Korthed omhandle Guldets Forekomst. Mod - 
.. Nordishavet flyder fra Syd til Nord den mægtige Tana, som dan- 
hes ved Anarjoks og Karasjoks Forening, og den sidstnævnte op- 
E- tager igjen den store Jesjok. Alle disse 3 Floder udspringe paa 
— den Hoidestrekning, der fra Zevniduoddar løber hen til Norges 
.  Sydosiligste Punkt i denne Egn, hvor Finland i Beldovado' støder 
å imod, og som for en Deel bærer Navnet Javrisduoddar. En Deel 
af denne Høidestrækning indtages af Granit, og i alle 3 Elvesenge 
er der Guld. Paa den anden Side af den nævnte Hoidesireekning 
— flyder Altenelven, der ogsaa er guldfgrende, Guldet ligger som 
| " tildeels meget smaae Blade i det grovere Material i Elvesengene, 
| . 98 saadant finder man kun der, hvor Elvene have stærkere Strøm, 
| 1 I dette Rullesteensmaterial savner man sjelden smaa Rullestene - 
| af rod Granit, hvid -Qvarts og Graphit, naar Guld er tilstede. 
: Lange Mellemstykker bestaae kun af fiin Sand, der kun er guld- 
E. forende i en yderst ubetydelig Grad. Det var imidlertid i Sanden, 
. at jeg i f. A. fandt det første Spor af Guld. I det grovere Rulle- 
"E eg, der danner høie Banker til begge Sider af ræs 
—  * $e Munchs Norges Kart. 


å 
å 
zn 
; 
BEN 
i 

à 

x 

* 
i 

; 

å 


220 


er Guldets Mængde yderst variabel. Jeg har imidlertid paaviist 
et Punkt i Anarjok, kaldet Mokkares njarg, hvor det jævnt guld- ` 
førende Lag er 12 Fod mægtigt, og to andre Banker, (hvoraf den 
ene ved Utsjoks Munding og den anden et Par Mile nordligere), 
hvori den guldførende Deel er omtrent 7 Fod dyb fra Toppen at 
regne. Alle disse her nævnte Puneter, hvoraf den ved Utsjok 
ligger paa finsk Grund, maa jeg ansee for drivværdige, og jeg 
formoder, at der er mange andre, som ogsaa ere det. 

I de øvre Dele af Karasjok og de nedre Dele af Jesjok er 
der en Mængde rustfarvede Qvartsgange, som antagelig ere guld- 
førende. Der skal imidlertid større Arbeider til for at paavise 
Guld i saadanne Gange, naar man ikke tilfældigviis er heldig nok 
til at bemerke det. I Jesjok fandt jeg imidlertid Guldblade i en 
større løs Qvartsblok, saa at denne Sag er sikker nok. Det kan 
ikke betvivles, at Elvenes Guld hidrører fra disse Qvartsgange, 
- der slutte sig til Grændserne af det store Granitfelt, og om dette 
kan antages at være yngre end Kultiden, vil jeg overlade Læse- 
” ren at bedømme efter de anførte Oplysninger; min Antagelse er 
det. — Jeg kan ikke forlade denne Sag uden at paapege, at der 
ogsaa er andre Elve, som flyde ud fra den samme Høifjeldsstræk- 
ning, hvorfra de norske guldførende Elve komme. Vi saa, at 
| disse vare Altenelv, Jesjok, Karasjok og Anarjok. Mod Syd fly- 
der nemlig ud fra samme District Muonioelven, som danner Grænd- 
sen mellem Finland og Sverige og falder i den botniske Bugt, 
Kemielven, der udelukkende flyder paa finsk Grund og ogsaa 
falder ud i den botniske Bugt, endvidere Valjijok og Ivalajok; - 
der mod Nordost flyder ud i Enare Sø. Det forekommer mig; - 
| at der er Grund til at formode, at alle disse Elve ogsaa ere guld- 
førende. Specielt henleder jeg Opmærksomheden paa Muonio- 
elven, hvor der efter Analogien fra Tana at dømme bør forventes | 
Guld i Strækningen ved Muonioniska og nedover. Jeg fandt nem- | 
lig ikke Guld i de norske Elvei de øverste Dele, før Elvene ehe å 
naaet op til gerne Starri ; 


Et Rygte om, at Beboerne paa Andøen, den yderste af ve 
steraalens Øer, skulde brænde Steenkul, tagne paa Stedet, bp * 


221 


mig til allerede nu at besøge denne Ø, der ellers ikke vilde være 
bleven undersøgt paa flere Aar. Jeg forefandt ogsaa nogle Steen- 
kullag paa Østkysten ved Gaarden Ramsaa. De ere kun tilgjæn- 
gelige ved laveste Ebbe og ligge indleiede i en lys glimmerrig 
Sandsteen, der har et Fald af 24? mod N. V. eller fra Søen indad. 
. Hvad der af fast Fjeld forøvrigt sees er kun gammelt Grundfjeld, 
Granit og Gneisgranit blandet med gamle azoiske Skifere. Deraf 
bestaae de lave Næs paa Østkysten og en Række høie Bjerge i 
det Indre eller noget nærmere Vestkysten. Andøen er 5 Mile 
lang fra Nordost til Sydvest og omtrent 1 Miil bred paa det Bre- 
. .deste. Langs Østsiden fra Andenæs til forbi Dverberg og forøv- 
— vigt paa Midten af Øen mellem Dverberg og Skogvold er der ud- 
. bredt lave Sand- og Myrstrækninger, hvis Areal kan være 14 til 
E^ 2 [] Mile. Under en større eller mindre Deel af dette Lavland 
| Er maa Sandsteensafleiningen ligge. Det er saaledes rimeligt, at der 
E. ida gamle Grundfjeld er en Skaal, som kan være over 4 Miil 
| i bred og en god Deel længere, som er fyldt med Sandsteenslag 
: Lg bedækket af Myr, Leer og Sand. I dette Bassin maae da Kul- 
| lagene have nogen Udbredelse. 
| Af Iagttagelser paa Stranden fremgaaer følgende Lagfølge i 


3 
i 


NES 


| cT Kulbassinet nærmest dets Rand ved Søen. 
e Sandsteen af større eller mindre Tykkelse, eftersom man fjerner 
3m sig fra Bassinets Rand. 
Åste Kullag, 4 Tommer mægtigt. 
DØ Sandsteen, 5 Fod mægtigt. 
. Rdet Kullag, 8 Tommer mægtigt. 
Sandsteen, 40 Fod mægtigt. 
die Kullag, 12 Tommer mægtigt. 
Leerskifer med Planterester, 5 Fod mægtigt. 
åde Kullag, 4 Tommer mægtigt. 
Leerskifer med Planterester, 5 Fod mægtigt: 
Ste Kullag, 12 Tommer mægtigt. 
Sandsteen af ukjendt Tykkelse, mulig indeholdende flere Kullag. 
Granit, som danner Bunden af Skaalen. | 
ME Første, andet og fjerde Kullag bestaae af sorte meget bitu- — 


222 


meneuse Kul; tredie og femte Kullag bestaae derimod af skifrige 
Brunkul undertiden med sorte Striber. De sidstnævnte Kul have 
stor Askegehalt, men give ikke destomindre en god Flamme. 

Foruden ved Stranden var der et lidet Parti af Sandstenen 
blottet i den lille Elv, som falder i Søen ved Gaarden Ramsaa. 

Her var der ikke faa Forsteninger at finde, men de fleste 
vare saa medtagne, at de ikke lade sig bestemme med større Sik- 
kerhed. 

En meget stor Ammonit var hyppig. Den ligger i Elvesen- 
gen som store Skiver meget lig Slibestene af et Par Fods Diame- 
ter. Skallets Form oftest utydelig. Videre bemerkedes en Ostrea, 
en Pholadomya og en Ancella, bestemte Juraformer; endelig nogle 
Belemniter. At Afleiningen saaledes henhører til Juraformationen 
maa foreløbigt ansees for afgjort, og forhaabentlig vil der ved 
nærmere Undersøgelser blive fremdraget bedre Exemplarer af 
Forsteningerne, saa at en Parallelisering med andre Egne siden 
kan blive lettere. Å 

Saa som Kullagene nu foreligge for Iagttagelsen, ere de gan- 
ske vist uden practisk Betydning. Der er imidlertid en Mulighed 
for, at de i Midten af Bassinet kunne være tykkere, og i saa Fald, 
er dette en stor Sag. Jeg kan derfor ikke betvivle, at her bør 
foretages Boringer. 


Gaver til Selskabets Bibliothek. | 

. Abhandlungen herausgegeben vom naturwissenschafilichen Vanam 

zu Bremen. 1 B. 1 Heft. 

- Christiania Universitets-Bibliotheks Accessit- Katalog for 1864. 

Fearnley, C. Resultater af to Aars meteorologiske ms e 
fem Telegraph-Stationer ete, 

Acta Universitatis Lundensis 1865. (3 Hefter). e 

Verhandlungen der K. K. zoologisch-botanischen Gesellschaft i in » 
Wien. Jahrg. 1866. 3 

 Nachitråge zur Flora von Nieder-Qestreich von Dr. Neilreich. 


Ko å 


228 

Contribuzione della Fauna dei Molluschi Dalmati per Spiridione 
Brusina. 

Forhandlinger i det norske medicinske Selskab i 1866. 

Archives Neerlandaises des sciences exactes & naturelles. T. I. livr. 
1—5. T. II. livr. 1. 2. 

Naturkundige Verhandelungen van de hollaudsche maatschapij der 
Wetenschappen to Haarlem. XXIV. XXV. 

Verhandlungen des Vereins für Naturkunde zu Presburg. 8 u. 9 
Jahrg. 

Malmgren, Annulata polychæta. Helsingforsiæ 1867. 

Forslag til en forandret Ordning af det høiere Skolevæsen. 2 Dele. 
Christiania 1867. 
Öfversigt af K. Vetenskapsakademiens förhandlingar. Årg. 22, 

No. 7—10. Stockholm 1866. 
Oversigt over det kgl. danske Videnskabernes Selskabs Forhand- 
linger 1865 No. 4. 1866 No. 2—6. 1867 No. 1—3. 
Upsala Universitets årsskrift 1865. 


Nova acta regiæ societatis scientiarum Upsaliensis. Ser. III, vol. 


NR fasci 1. 

16 forskjellige Skrifter af A. Faye. 

Die Fortschritte der Physik dargestellt von der physikal. Gesell- 
schaft zu Berlin. Jahrg. 18—20. 

Verhandlungen der zoologisch-botanischen Gesellsch. zu Wien. XV. 


. Giornale di scienze naturali ed economiche. Vol. I, 3. 4. Vol. II, 


1—4. Palermo. - 
Frauenfeld, 4 smaa Skrifter. 


2 Indbydelses-Skrifter fra Lærd- og Realskolen i Molde 1866 og 67. 
. Lunds Universitets årsskrift 1866. 


19 akademiske Afhandlinger fra Lunds Universitet. 
Memoirs read before the Boston society of natural history. I, 1. 2. 


- Proceedings of the Boston society of natural history. Vol. IX. X. 


a 


(Ark 19—27). XI (Ark 1— 6). 


" The Smithsonian institution, annual report 1865. 
å Å Proceedings of the Academy of natural sciences of Philadelphia 1866. 
. Proceedings of the Essex Institute. Vol. IV. V, 1. 2. 


224 

. Boston Journal of natural history. Vol. VI. VII. 

Kgl. Svenska Vetenskaps-Akademiens handlingar. V, 2. 

. Edlund, meteorologiska iakttagelser i Sverige. 6 B. 1864. 

33ter Jahresbericht des historischen Vereins von Mittelfranken. 1865. 

" Washington, Surgeon general's office War department, circular 
No. 5. 

Åstrand, neue einfache Methode für Zeit- ud Lüngenbestiminung. 

Verhandelingen van het Bataviaasch genootschap van kuusten en 
wetenschappen. XXXII. | 

Tijdschrift voor Indische Taal-, Land- en Volkenkunde uitgegeven 
door het Bataviaasch genootschap van kunsten en wetens- 
chappen. XIV, 5. 6. XV. XVI, 1. 

Notulen van de algemeene en bestuursvergaderungen van het Bat. 

" genoots. v. k. e. w. II. IIL IV, 1. 
Catalogus der bibliothek van het Bat. genoots. v. k. e. w. door 

es M. van der Chijs. 

Proceedings of the literary and philosophical society of Manchester. 
Vol. III. IV. 

Memoirs of the literary and philosophical society of Manchester. EK 
Vol. II. 


Videnskabsselskabets 


Medlemmer 


Selskabets Beskylter: 
HANS MAJESTÆT KONGEN. 


Æresmedlem: Hs. Kongl. 


Høihed Prinds Oscar. | 


| 
| 


Embedsmænd i den n 
. historiske klas 


Formand: Professor re | 
Så toten d: Professor C. À Holmboe. 
Secretair: Professor pup : 


Selskabets Embedsmænd i Aaret 1867. 


Præses: Professor Aubert. 
Vice-Præses: Professor C. Boeck. 
Secretair: Professor Monrad. 
Embedsmænd i den mathematisk- 
naturvidenskabelige Klasse. 


aand: Professor Rasch. 


For 
Vu Po and: uber A. Faye. 


| Secretair: fune Esmark. 


Arndtzen, A., Cand. med 
sc 


Vid enkel. Ta. 1867. 


Selskabets Medlemmer ved Udgangen af Aaret 1867. 


abe F., Professor 
| Broch, J. P., Profeetat. 
Broch, O. J., Professor. 


| Bugge, S., Professor. 


Caspari, C. P., Professor. 
Christie, H., Profe 
onradi, A., Professor 
K 


* Dahll, T., Cand. inei 
15 


. PP 


drops D., Ove Løkke, J., Overlærer. 
Egeberg, C., He. Mohn, H., Professor. " 
Esmark, L., Professor. Monrad, M. J., Professor. 
Faye, A., Professor. Munch, A., Professor. 
* Faye, A., Provst * Munthe, G., Capitain. 
Fearnley, "s AE, Münster, B.. Professor 
* Forbes, D., Geognost. Nissen, R. T., Professor. 
Friis, J., ud essor. .| * Normann, dJ., mercure 
* Friis, J., Rector. Meg å Adj 
* Fritzner, J., Provst. 4 Os me g 
dberg, C. M., Stipendiat. Raski '. Professor. 
oria ger, F., Hoiesteretsassessor. Rygh, O., sd read 
steen, C., Professor Sandberg, O., Direc 
voe C. Professor. Sars, E., Assistent i pe 
Hjelm, C. W., Hoiesteretsassessor. Bari. ins Tora et - ; 
Hjort, J., Brigadelæge. Sars, M., Prof 
Hfortdahl, Th., Amanuensis. * Schive, C., Toldinspeetenr 
Holmboe, C. A., Professor. Schiøtt, P. 0., 
Hol , H., Rector. Schübeler, C., "docet 
Holst, F., Professor. exe, S., Professor. 
Hvoslef, H., Dr., Apotheker tang, F., Statsraad 
* Horbye, J., Cand. theol * Sc , A., Professor. 
ohnson, G., Professor. Sundt, E., Cand. theol 
K , Professor. r, C., Professor. 
* recie Conservator. ibe, F., Rector. 
i På Mie, egg Voss, J., Professor. 
ced J., Stipen Waage, P., Professor. 
~ Lyng, G., Dr., te Welhaven, J. S., Professor. 


De med * betegnede ere udenbyesboende. 


Holmboe: om Rubel-Barrer. 


RUSSISKE 


Rubel-Barrer, 


jg. f. 


Lit. Anst fra Aldohamnessen 0 


e 


Lesemernes Molekylartheori ar C. A. Guldberg. 
S Lesemer af første Slags. Fig. í : d 


T Le$emer af anden Slaés. Fig. 4. : = 
D 
Damp 
å fast og Damp 
Sd 
Tædske og Damp 


å 


i 


i 
I 


n 
^ == 
få 


i: 4 
* 
DÀ 


"om Haghougen 


boe 


olm 


if 


1 
HE 


ba Hz 
$i 
a n 


rn 


Lud 


"mm". 
rd 
ES 
et En 


FEE 
[ord 
- —Á e 


h 


x 
x 
* 


x 
MXN 


x 
x 
x 


x 
X X 


X. 


x X X 
x > 


X XX 


x 
x 


x 


ce 
: 

xe 

2 


* 

A NANN 
n KAKE 
EE 

Ma s 

KRAN 
SAKE 
AA 


^ 
[3 


35 
^ 


= 

A 
ARARAAA 
ANKAAKKAANK KR 


"d koh 


A 
AA 

AR 
D 


Bi 
NÅRAAR 
A NAA 
DEC 
AA 


LI 
a: 


=> 
DET 


A 


JES 
OS 
LR 


97, 2 


Sy 


z 
s 
n 
Mer 


| bt Aien jrd 
SÅ x | eek. Repas System (8) å | Leersteen f2.) Qr m 
pe a Makes kl: kone | gau. 
: j * (takmmisk *) 
— Profil fra Kvænansen Fjord over Alten os Polmak i Vardöhuus. (54 geographiske Mile) 
P pius a. Tollef Dal: A. o V | 


Jes" varre 


X x X x x 
PG x x RE THE 

Eo xà wr wow ox M X Kx LE M 

c X o br REN UE C 
x «v på. x 


x 
x w 
ot EM * x Law 
EE SE. DE S 
d 26 M 4 ET ru. 


9 Kara sjoks: 


4 
' 
' 


Gaisa System 
nedre? 


Varanger System 15.) 
( misk? | 


5 1862. 


den 29% Jun 


Al» 
~ 
AS 3 
X Lo 
SES | 
N 

E 

OE ER 

ES 


29^ 24^ 25" öst Ferro. 


Tordenveir den 16% Jule My. 


M? 


30: 


202 


Zordenverr 


N 


Z 


30l Jorden 


gut Hg, 


9 o 


dnt A 


yr nur up 


M 


jl 


WH 


> 


| : 
| 
| 
| 
| 


[opt INDRE Ag 


op Loau 


9 


0412] 280 


"1 


vb 


"unum agsugoutosng 


| 
| 
| 

| 


N 


pepe 
: 


L— 


Hastighed 


eg 


Oct. 


dept 


Aug. 


Fig. ft. 
Juli 


mt 


du 


REGISTER 


CHRISTIANIA VIDENSKABSSELSKABS FORHANDLINGER 


1858-1867. 


Mo. Bot. Garden, 


1895. 


NN C—— CO FEED 
Eo -— i 


Christiania. 


Trykt hos Brøgger & Christie. 
1868. 


t til de forskjellige | 
. I betyder Forhandlinger 
i ig : 


AE å Ge A 


d Register over Forfatterne. 


3. 


Åstrand, J.J. VE-43. 


Aubert, L. C. M. I, 14. V, 40. VI, 201 
VIII, m. IX, 180 

Barth, G. IV, 113. 

— Bjerknes, på TIL, 62. 152. VI, 13, VII, 

8. X, 105. 

.. Boeck, ^ II, 150. 171. 250. III, 151. 

i IV, 49. 302. V, 198. 262. VI, 18 

; VII, 120. 226. VIII, 266. 

E Boeck, Chr..I, 12. 89. 179. II, 84. 114. 


190. 252. III, 62. 64. 81. 103. 111. 123. 

IV, 48. 134. 167. 178. V, 84. 192. 262. 

VI, 10. 62. 65. 84. 201. 221. VII, 34. 

128. 209. VIII, 130. 249. IX, 4. 39. 

90. 177. 181. 290. 292. 328, X,10. 51.211. 
6 


i 
pus III, 123, IV, 178. V, 40. VII, 
, 129. 


Bos. C. P. I, 108. 179. II, 1. 58. 108. 

265. III, 10. 54. 82. IV, 87. 116. 187. 
234. V, 41. 44. 197.283, VI, 113. 189. 
221. VII, 1. 34. 52. 121. 127. VIII, 219. 


— 259.318. IX, 4. 40, 289. 325. X, 9. 36. 80. 


E REY MF a War, "oie mA ES o HERRE NORSAR EE SL ROLE DOE RE LE EET 
hage Fi EET E M Z 


Daa, L. K. I, 21. 33. 89. IL 57. 190. 
267. III, 42. 64. IV, 226. X, 19. 139. 
, 204. 


251. X, 23. 
rk, L. III, 64. IV, 95. 238. 250. 
VI, 225. rus 195. 259. 314. IX, 177. 
X, 16. 36. 

aye, A. II, ris HI, 41. 119. IV, 80. 112. 
88. 235. V, 85. VI, 43. VIII, 220. 
295. IX, 51. 157. 177. 


Arn V db 
Rios T. 1, 164, II, 64, 111, 197. 


Fearnley, C. I, 185. II, 58. 117. 270. III, 
104. IV, 96.133. 302. V, 103. VI, 13. 
1 


0. 
VIG GT: 
40. 159. 


Hansteen, C. I, 13. 33. 210. II, 108. 270. 
SU. IV 95 167; V; 152 VE 113. 
137. 190. 204. VIII, 260. 

Hauan, K. M. VII, 324. 
W. IV, 13. 07. 

121. VII, 313. 

Hjortdahl, Th. V, 198. 263. VI, 47. 194. 
Holmboe, C. A. I, 1. 112. 179. 186. II, 
85, 152. 190. 252. III, 25. 42. 67. 89. 


V, 39. VII, 


209. IV, 1. 96. 133. V, 1. 39. 87. 168. 
198. 203. VI, 1. 89. 170. 221. VII, 1. 
20. 45. 9 15. VIII, 131. 201. 


221. 249. 316. IX, 1. 4. 140. 182. 220. 
281, 254, 2912. X, 1. 25:63. 95. 146. 
Holst, F. III, 62. 
Hvoslef, H. VII, 217. 
194. 


Irgens, M. VI, 
jerulf, Th. II, 252. 270, IV, 67. 95. 
VI, 51. 64. 65. 101. 194. ia. VIL - 
281..322. IX, 157. X, 90 


Langberg, H. IX, 10. 

Lan M En QM NI EE 

Lieblein, J. V, 275. VI, 47. VIII, 2 
IX, 40. X, 18. 135. 

Lindgaard, J. N. X, 9. 

Lyng, G. VI, 113. ec 140. 219. 1X, 91. 
X, 9. 38. 129. 

eeu " II, Å 163. V, 198.310. VI, 
67. VIL, 29. X, 58. 123. 169. : 

E å J. II, 96. III, 10. 123.195. 
211. IV, 302. V, 14. 40. 103. 197. 203. 
210. VL 4 145. VH, M. 6. X 


VIII, 223. 312. 313. 318. IX, 157. 293. 


NW. 19. 30. is 82. 134. 202. 
Mosling, S. 
Motzfeldt, U. på VII, 216. VIII, 131. 
Munch, A. X, 80. 
Munch, P. A. III, 111. 123. IV, 134. 178. 
Normann, J. V, 66. 
Pettersen, K. X, 155. 
Rasch, H. I, 179. II, 58. III, 195. IV, 
178. 193. V, 39. 190. IX, 177. 326. 
Rygh, O. VII, 103, 
rs, G. O. IV,144.250. V, 212. VI, 205. 
VII, 128. VIII, 1. 237. 266. X, 11. 
19 3. 34. 4 


| .13. 47. 61. 
64. 79. 126. 170. VII, 5. 34. 53. 127. 


IV 


283. VIII, 196. 260. 314. IX, 40. 291. 
3. 


s ST: 
Schive, C. IX, 220. 257. 
Schübeler, C. I, 21. 


312. 
33. II. 58. 269. III, 


41.119. 195. IV, 143. V,203. IX,328. — 


* du 91$. 
Sexe, S. VI, 194. VII, 92. X, 12. 
. 31. 87. 110. 166. 167. 
. 405, 107. 184 


! Vibe, A. II, 189. 252. III, 41. 
' | Waage, P. IV, 171. M 1. 35. 92. VIII, 


201. 220. 249. X, 
Welhaven, J. S. II, wd IV, 302. v, 275. 


bh 9. 
1-45 x: A. 
. Adler, Johan Gunner, II, 247. 
. Admete viridula O. pr ^ 197. 


1 3 Acephala. 
Acmæa. 


-  *Affinitet, kemisk i D. AE 
E VII, 220. 249 
= Akera. I, 49. 
= Alanin. II, 268. 
. Aleyonium fruticosum Sars. III, 140. 
-*Alloxan. I, 180. 
Alona costata G..O. Sars. IV, 286. 
— elongata — — 161. 
falcata — 162, 
op ttata — 287. 
— intermedia — — 286. 
— pygmæ — — 162. 
ir Fføctangula . — — 160, 
.-——  tenuieaudis — — 285. 
fr I 


I, 1. 7. 


p A. Beak VII, 268. 
ltata A. Boeck. VII, 269. 


Sag-Register. 


| npo" cristata Owen. I, 132. 
fulvocineta Sars. I, 141. 
— hystrix Owen. I, 136. 


latipes Sars. I, 139. 
maerocephala Sars. 


* Amuletter. 
Amyonea 
Amyone Claus. 
*Anaxagoras. 
Anaximander. IX, 
Anaximenes. IX, 1 

Axikietiopus cit citta d. O. Sars. IV, 

290. 


Angelica AD L uo 
* Annelider. IV, . VH, 5. IX, 291. 
Annulata. VIII, deb 

Anomalocera Templeton. VII, 244. 
Anomia. I 52. X, 52 


Anomura. I, 123. 
Anonyx. I, 130. 
pr L3 


a s 
Aporrhais. I, 44. 84. X, 58. 
*Apostelsymbolet. II, 1. 14. VI, 189. 
Appendicularia n. sp. A. Boeck. V, 262. 
Arca. I, 55. 


Arcturus. I, 
yet G. O. "Bán VIII, 17. 
cylindrica G. O. va VIII, 18. 


86. 
IV, 181. 
I, 1 
Arktiske Dyreformer i Christianiafjorden. - 


VIII, 196. "E 
COR Virkning paa Organismen. UL 
119. : e 


VI 


Artemis. I, 58. 
Arthropoda. VIII; 196. 
cularis A. Boeck. II, 172. 


d aa X, 82. 
As— Ås z 
* Asaland. I, 1. 
Ascidia. I, 64. 3. 198. 


Fe, 
gs 
to 
x 
— 


Aseyriske RE IV, 133. 
Ass i 
T 99.4. X, 52. 56. 
VIII, 2 
(quier Pnyeborgi A. Boeck. II, 
176. 


Astigmatismus. IX, 328 


Lat. 
Atomgewichte der Elemente. 
Augustins Daabsbekjendelse. w a7. 116. 


. Bairdia M'Coy. VIII, 19. 
angusta G. O. Sars. VIII, 22. 
Lm fad ata — 24 
-— o obtus — — 24 
 Balanus. I, is X, 53. 37. 
 Balenoptera. IV, 250. VIII, 266. X, 11. 
Bastard i Planteriget. V, 203 


*Bastardering mellem ørretartede Fiske. 


IX, 326 
 *Begravelser blandt Skandinaver og Bud- 
dhister. V, 203. 
ung af oe af de ældre Kirke- 
1 

Benaadningsretten. “VIL, 121. 
*Benzoeanhydrid. II, 184. 
v ut Symmetri hos Echinodermer. I, 


*Birkeskovens Foryngelse ved Rodskyd- 
ning. 


 Bopyrus. L 156. 
 *Bos longicornis C. Boeck. IX, 290. 


Bosmina Baird. IV, 15 
-lacustris G. O. Sars. IV, 279. 
— Lilljeborgii G. O. Sars. IV, 278 
— longirostris Müller. IV, 153 
-= nitida G. O. Sars. IV, 279. 


n obtusirostris G. O. Sars. IV. 153. 
E e Borg es. 66 


| Brachiolaria n. sp. Sars, 


VI, 126. 

Brac nus j 

Braehyura. I, vage 

Bradycinetu G. O. III, 109. 

Lilljeborgii ^ & Sars. VIII, 112, 

pe Raschii Esmark. 

*Broncemedaillon af Keiser Claudius. I£, 3 
180 AR 


Bryozoer. a 23. 


uccinium. I, 40. 41. X, 54. 56. 
Bulla vitrea ik VILL 497. 
| Bundisen. VI, 


| 


| pipi G. O. Sars) 


VIII, 82. E 
cuminata G. o. Sars. VIII, 86. 


-- eoi: icta — 85. 
c dromedaria — -- 86. 
e turgida ns — 84. 
Caffein. III, 24. 64. 
VII, 229. 


c dme is t Sars. E 
dom O. Sars. VII, 204. — 
— 205. 


Cancellaria ren Fabr. I, 38. 


Cancer. I, 123. AU 
Candace norvegica À. Boeck. VII, 235. — 

—€— P "Westwood. V, e 
revipes G. O. Sars. v. e "e 


— crassus 232. 
— gracilis m BE 
pygmæus  — — 230. 
Caprella. I, 150. 
Caprylalanin. X, 9. % 
Capulacmæa. I, 47. 
Capulus. I, 


*Carcinologiske Bidrag til Skandinaviens 
Fauna 


59. 
*Carcinologiske Iagttagelser. 
Carcinus. I, 123. 


Cardium. I, 57. X, 54. 57. 

Castalia aurantiaca Sars. IV, 90 
gicornis Sars IV, 90, 
ctata O. F. Miller. IV, 89. 


Centropages Krøyer. 
Cerianthus borealis 
(€ ve 


II, 242. 
Danielssen. Il, E 
IV, 272. i 
ps G. O. Sars. DO | 


FR dodapbaia pulehella G; O. Sars. IV, 276. 
4. 


Cerithium 

 *Cetraria vulpina. I, 182. 
Chelyoso 
Chemnitzia. I, 43. 


x  Chiliasmen. II, 108. 

. Chinesernes Navn paa Danmark. V, 203. 
= Chirodota levis P. Stuwitz. IV, 302. 
ellucida Vahl. III, 11. 


hit T 48. 85. X. 53 
Cholin. II, 
Chone Krøyer. IV, 117 

—  Kroyeri Sars. IV, 126. 
. -— rubrocincta Sars. IV, 128. 
Chonephilus dispar Sars. IV, 140. 


Christen d ten som den absolute Reli- 


Sarsii C. Boeck. II, 952. 


IV, 90. 
Bicepa ims IV, 93. 


Ca parationspartikler i forskjellige 
Sprog. I, 14. 

ifera. I, 52. ior. 198. 
Soeria Dana. 145. 

borealis G. 5 ka VIII, 119. 

. elegans 117 
Abtoseia — 118. 
ade. VIII, 114. 
pelagica A. Boeck. II, 150. 


1t 


Vii 


*Conglomeraterne i Throndhjems Skifer- 
elt. X, 
*Conjugerede Substitutioner. X, 105. 
NS fire nye parasitiske. IV, 134. 
fra V, 198. 
VII, 226. 
— i norske Ferskvande. V, 212. 
Corbula. I, 61. 
*Corymorpha. II, 96. 
— ? Annulicornis Sars. 
— glacialis Sars. II, 100 
ne mod Hoyer II, 100, 
E nana 00. 
ms nutans mn II, 98. 
= Sarsii Steenstrup. II,98. X, 21. 


1 99, 


Crangon Fabr. 
echinulatus Sars. 
Crangoniner. IV;,::179. 
rania. I, 
Crenella: I, 55. X, 94. 57, 
ipt IV, 144. "t 40. VIII, 196. 
ryptodon. I, 58. — 
—  ferruginosum Forbes. VIII, 198. 
— flexuosum Montagu. X, 52. 
— Sarsii Philippi. VII, 283 


id Mee i Grækenland og Orienten. III 


| kor cornuta Å. € VI, 190. 


*Cumacea. 2 
Cumella G: O. E VII, 198. 
a G. O. Sars. VII, 199. 


pygm 
æn G. ^ Sars. VII, ? 
— . longicaudata G. O. Bex VIL 


Cyelopidæ Dana. VII, 245. 


Cyclopina Claus. VII, 247 

| —- norvegica A. Boeck. VII. 247. 

| Cyclops O. F. Müller. V, 233 VII, 246. 

| — ` abyssorum G. O. Sars. V, 238. 
— affinis — — 256. 
— — — 253. 
—  capillatus "- — 248. 
—  erassicaudis — — 249. 
— tri mu — 239. 
— — — 249. 
-— -macrurus — — 254. 
za u Sk — 251. 
— — oithonoides — — 241, 


VIII 


Cyclops robustus G. O. Sars. V, 245 


utifer — — 
— — varidns — — 252. 
Cyliehna. I, 48. 
Cynthia. I, 64. 
p pie y 49. 
dii d o Sars. VIII, ux 
Cy pridina Milne Toni VII, w: 
Cypridinadæ Baird i 
e VIII, 10 
Cyprina. L 58. X, 52. 
ss: cp VIII, 28. 
— ea G. O. Sars. VIII, 32. 
— sel — — 33. 
nodosa = — 34 
—. ventricosa — — 34. 
Cytherejs Jones. VIII, 35. 
abyssicola G. O. Sars. VIII, 43. 
e FEIER — — 40. 
—  clavata — aui 
— crenulata — Li599 
— echinata — — 44 
— emarginata = — 38 
— Finmarchica — — 41 
— horrida — — 45. 
—  mucronatà sr — 48. 
— Spectabilis — — 46. 
— tuberculata | — — ' 37. 
—:>- villosa — — 42, 
Corea ko VII, 125 
rum G. nd Sii vin, 12%; 


abyss 
Cytherellidæ. Vi 
. Cytheridea Bosquet. us 55. 
vr dentata G. O. Sars. VIIL 56. 
nermis 56. 


Cythe pur 29. 

Ojheros G G. O. Sars. VIII, 57. 
gus G. O. Sars. VIII, 58. 
ie — 59. 
Cytheroptero — — 79. 
iia — — 81. 
—  subcircinatum— — 81. 
Cytherura i — — 69. 
dien acuticostata — — 76. 
pe i — — 77. 
== atra — ie Ua. 
— elatbrata — — 71. 
78. 


mecs nana xem pe 


Cytherura sella G. O. Sars. VIII, 73. 
— . simili -o — 72 
— sgtriata = — 74. 
— — undata = == 5. 


EG i den mozarabisk 
e" X,.36 


nske : 
Sove tide Clas VII, 269. 

ps pes A. Boeck. VII, 270. 
Danmarks Due V, 203. 


*Dandserhauge. 

Daphnia. IV, 261 
e carinata G. O. Sars. IV, 270. 
— eavifrons — — 269. 
— ta =- — 149. 
— euleullata — — 271 
— hastata — 206. 
— lacustris — — 267. 
—- longiremis | — — 148. 

. — longispina Müller. — 145. 
= O. Sar — 265. 
— rosea — — 268. 
—  Schødle — 266. 


*Darak hakkescheth. Dee TFI IX,1. 
Pasjchonp Sars. IV, 118. 
A 


de dubi IX, 289. 


rea VI, 1 
Defrancia Bronn. V, 157 Å 
Dendronotus. I, 50. 


Dentalium. I, 51. 
Desmosoma G. 0. Sars. VI, 214. 
— aculeatum G. O: Sars. VI, 217. > 
— ui 


Diaptomus. V, 215. 


ars Lom 
Dias Lilljeborg. VIL 236. 
Diastylidæ. I, 127. 
øres Say. VII, 156. 
biplicata G. O. Sars; 


F 


Ee I, 66. 
Anl. H. K. H. Prinds Oscars Nær- 
f: 


D igt 
OG E X,8 
— Dinematura. I, 156 
— Diodonta. 6. 
se 


å ioptriske Notitser. II, 163: 
øm Stuwitzii A. Boeck. III, 152. 
* norvegicum A. Boeck. III, 
151. 
ved arcana. IX, 4. 
-— Distom 
3 "re > 
. Doris. I, 50. 
oto. I, 
: Drepanothrix G- O. Sars. IV, 156. 
— 3Drott 
ki mrt Nen i Indsøer i Akershuus. 
IV, 95. 


I, 185. 


*Dyreliv i Havets Dybder. VII, 53. 
yrelivets laveste Typer. II, 58. 


Eehinocueu mis Sars. 


254 
niceps A. Boeck. VIL 254. 
s Pisone um aldr og Fjölsvinnsmål. 
III, 123 
*Eedsringe. VI, 170. VIII, 249. 


VII, 
netioners dobbelte Peridio- 
citet. III, 62. 
Functioners Qvadrater. IH, 152. 


, 261. 


| % ar X, 139 


IX 


Euchsta. Philippi. VIF, 235. 
pe flava Boeck. III, 151. 
a Sp. Bate. VII, 184. 


a. L 43. 
ere å I, 43. 85. 
Euomphalus. X, 54. 
Euphrosyne anisdillo Sars. IV, 55. 
bo 


ata Sars. IV, 56. 
Buryeope G. d Sars. VI, 208 
cornuta G a . 209. 
-- i VI, 210, 


Phalan 
tenk borealis ans I 
Expte erue ad mitlandos. IL 1 
competentes. II, 34. 
Expositio symboli tillagt Augus VIL 
*Eyrbyggja Saga. VI, 


Falsen, Kr. Magnus. II, 191. 

Farvelæren, Göthe og pui: V, 197. 

Fata Morgana. i4 

Fichtes omdannede Syrien VIIL 223. 

pee gamle Grændser. IL 267. 
Geolo 213. 


4 3X 
226. 

Fjölsvinnsmål. III, 123 E 
laghougen paa Karmøen. X, 146. 


Fri epos sr qr II, 2 
*Frihedsbegr spe En T 
Fulgentius ip: sk I 49 


[A 


*Gadolinit. VII, 

Gadus morrhua. Hd 237. 

Gajus's Institutiones 2, 181. X, 17. 
Galathea. I, 124. 

Gammarus. I, 145. 

dentatus Krøyer. 4 145. 
fissicornis Sars. 47. 


— 


udi liber de viris illustribus, V v4 - 


og pl 
Sprog og Culturforhold. iV; 


* 


b 3 de Gr ig sey 
US PDA ACC d 
Y 


avl ev 


Geographiens System. III, 64. 
ricis pes fra Rigsgrændsen til 


stud Undersøge af nordre Ber- 


genhuus Amt. VI, 1 
sere Notitser. in 347 
eide Je VI, 51. 101. 
nfra Økern. VII, 282, 
0 Bt i ear X,99. 
i Skotland. X, 51. 
ve en EN II, 270. 
Oodd oriens Historie. IV, 67. 
Glandula. I, 65 
Glauconome leucopis Kroyer. 
Glyceria fluitans R. Br. I, 26. 
KG 


I, 149. 


oeeie 


$42. 
ge 2nd en Guldring. IV, 134. 
Grammaria abietina Sars. V, 34. 
*Gravfund af guul og red Jord. ML 20. 
*Gravheie med flere Kamre. X 
Gravkamre ved Rom. II, 86. 
Grivenka. X, 35 
Gri f 


tj 


— Grögaldr. III, 123. 


"Grundlovens $ 28. V, 40 


*Guanin. I, 110. 166. II, 1405. III, 24. 64. 
Guddommens Personlighed. IX, 157. 
*Guldbraeteater. I, 179. 186. 196. VII, 107. 


G roit omst i Finmarken. X, 95. 219. 
innse. 


6. 
Mere ine er fra hedensk Tid. VII, 103. 


Harpactid: 
` *Haugelys. V 


.Halvs Saga. V, 40. 
- Harpacticina. VII, 259. 
pene M. Edwards. VII, 260. 


curticornis A. Boeck. VII, 262. 
cde A. Boeck. VII, 262. 
elongatus A. Boeck. VII, ?61, 

æ. g 


i4 FERS KNE vir, 120. 


= *Havflad 


usædvanlige Bevægelse paa Nor- 
ges Vestkyst 7 Mai 1867. X, 
ens Uforanderlighed. VI, 190. 201. 


Havisen. VII, 94. 
*Helleristninger. III, 25. 42. 209. VIII, 
20 


, 


Henopomus. I, 153. 
Hesteoffer. VIII, 1 
Heteroc O. Sars. V, 220. 


o O. T V,224. 
a G. O. Sars. V, 225. 
«erotiske Betegnelser av Møris og 


v, 
une E ve NE 190. 


*IHjernens Betydning for Aandsevnerne. 


II, 
*Hjerneskaller i hedenske Grave. VII. 315. 


*Holothuria she Sars: I, 169. 170 
s Sars. X, 20. 
ar i | Norges arctiske Region. 
I 


, 


» tre nye. I, 170. 
Bolo aci dil VIII, 200. 
Homarus. 24 


*Homologe Lodges Krystalform. V, 198. 


*Horizoitélltüiernes Framnes paa Athens E 
doriske Teggplor f p 


orn af en rent TII, T0 
IX, 2 
Hudadens Varme. I, 89. 
Huletempler. V, 92. : 
*Hvede, funden vild af Nordmændene E å 
Viinland. I, 21. IL, 2 


Hygiene I, 220. 
Hyoeholinsyre II, 267. 
*Hypnotisme. III, 41. 
mr I, 179. 


Idothea. I, 15 

Idya Philippi. VII, 257. 

eg G. O. Sars. VIII, 59. 
præt 


exta G. O. Sars. VIL 
cicius G. O. Sars. IV, 154. 281. 
acutifróns GO Sars. IV, 


— *Incompressibelt Fluidum. VI, 13. 
- *Individ og Individualitet, VI, 84. VIII, 
249. 


Indra. V, 1. 
*Ionisk Naturphilosophie. IX, 91. 
Irenæus om Chiliasmen. II, 108. 
Isch erus. I, 148. 

Isias A. Boeck. VII, 241. 
clavipes. A. Boek. VII, 242. 
Isidella lofotensis ges X; 42. 
Isopoda remigantia. VI, 207. 
*Isopoder. I, 150 Tid 205. 
Israels Kongehistorie. VII, 34. 


Jagtloven. V, 

Johannes af Ta VIII, 318 

c Jordoktnlvat Nat til : Marts 1866. IX, 
157. 

=  Jæra. I, 153. 

-... “Jødedommen, IX, 293. 


E. Karyatider paa Erechteion. X, 

|... Katechismer fra Karl den Stores E wi 

= 259. 

Kellia. I, 58. 86. 

Kelliella m o Sars. VIH, 198. 

- *Kesita. IL, 152. 

poste arborescens Danielssen. X,23. 
mithii Danielssen. X, 24. 

icatet „catholica.“ IX, 325. 

I, 121, 267. - 


| 


Kirkeprædi 


X, 15. 25. 
meternes Forhold til Solsystemet. IV, 
96, 133. 


Komethale. V, 198. 
. Konjugerede Substitutioner. X, 105. 
2s rds det mystiske. I, 
nw gg . IH, 67 
Kreatinin. II 34 64. 
E ebsdyr i i norsk-arktiske Region. I, 
eds 


^ goin T T 


Kunstens a NL 
Qo qe x. 2275. 
raph. VIII, 130. 


e conde HO, 171. 


XI 


| 


Sabado deat IV. ben 
Lacuna > 93. 
Lafoea kler Heming: V, 26. 
fr utic osa Sars. V, 
catilis Sars. 2: 314: 
Hume i 
Tanon p O. Sars, vit, 188. 
ta G. O. Sars. VII, 192. 
S RISE. E zT 
Lade VII, 27 76. 
icaudata A. Boeck. VII,278. 
— 279. 
— 271. 
— 278. 


pictae 
t 


thor 
Lane Sis cd. 234. 
Indskrift fra cuf VI, 201. 
Lecethin. II, ps 
Leda. I, 56. X, 54. 56. 
Legeigen og Blandingers Smeltepunk- 
SU PES 
Pia Sars. V; 155; 
coarctata Sars. V, 155. 


«LE I0 
V Lentinryre. III, 24. 64. IV, 171. 
Leucon Krøyer. VII, 176. 
acutirostris G. O. Sars. VII, 181: 
ap: 


— 


— 180. 
E — 182. 
eg p 148. 
=a phyllonyx. I, 148. 
Lima. I, 53. 
Limacina. I, 51. 
Limapotia. I, 51. 
Limnocalanus macrurus G. O. Sars. V, 226. 


Limnosida frontosa G. O. Sars. IV, 259. 
Limopsis. I, 56. 
Lithodes. I, 123. 
Littorina. I, 44. X, 53. 54. d 
Liturgiske Elementer i den semper Kirke. * 


kN Olis. ke 252. 
Longipelins, 2. ; 
Loxo a G. O. Sars VIII, 61. A 

fragilis G. O. Sars. VIII, 65. — 
— granulata — — 64 

= longipes -S am 

Lucernaria O. F. Müller. IIT, 145. 


2 


XII 


- Lucina. I, 57. 86. 

Lucinopsis. I, 58. 

c ng gracilis Sars. IX, 40. 
Lyo 


mE 
*Lysets Indflydelse paa Vegetationen. X, 
10. 


*Maaln i Dybvaag diger Å s 
cona Cel G. O. Sars. 
nifera G. å pet "VL 219. 
Macrura. I, T. 
Maetra. I, 60. 
Idm Declination i Christiania fra 
~ 4842 til 1862. VI, 67 
nt Inclination i Christiania. I, 210. 
: Intensitet. II, 108. 
ee me i Sverige og 


RARE ? 
I sn til Maanen. IV, 167. 
Er fpinis tior og Styrke. V, 


VM, 
" Mangelia. I, 41. 84. p 197. X, 54. 57.58. 


An 


91. 

i usernes Udvikling. TL 63. 111. 
Ava, X, 9. 202. 

- Melkesyre. II, 268. 

 Melthionsyre dh xx 


Menne sken 


* cho W, 195 VE 47, 51. 101. 


im "Merle vi, 47. 

.. Mesochra A. Boeck. VII, 275. 

Kreyeri A. Boeck. VII, 276. 

Lilljeborgii A. Boeck. VII, 275. 
1 


— Forhold. V, 103. 


15. .VL 137. VII, 
3 SUNiacoriologieke Gode VII, 283. 
314. 1 


| 


” Nebalia. 


Misophria pallida A. Boeck. VII, 248. 
Mis sviisn ningens Variationer. V, 198. 


*aolkylatheor X, 140. 159. 

Molgula. 

Mollusca. row 197. E 

A i den arktiske Region. I, 37. 

ed Norges nordlige Kyst. 1,34. 

Pals ren Sars. I, 169. 173. 

Monodonta. I, 

Monospilus G. ó. Sars. IV, 165. 

Montacuta. I, 58. 

Monument ved Suledalsvandet. V, 39. 

Monumenter i Indien og Norden. II, 85.190. 

Munida. k 124, 

Munna. I, 154. 

Min: typica Sars. 

FE; nd pe 81.111. 
, 262. VII, 128. 209. IX, 4 4. 39. 


eg 


x, je 
Mya. I, 61. X, 53. 
*Mynt af Magnus i d IX, 284. 
*Mynter, engelske og nordiske, i 9de og 
10de ri IX, 220. —3 


* — norske. IX, 312. 
*Myntfund. ov 316, ber 297. 
E jr 


X 


D. s IX, E 
Myat dansk. IX, 224. 
engelsk. IX; E p. 
norsk. IX, 230. 250. 
svenske IX, 209, 240. Es 
rage indbyrdes Forhold. IX, 235. — 
ocopa- y M9. jn 


Mysis. I, 1 

Mytilus. L 54. X, 56. 

Myxicola Ke IV, 118. 

prs meis, liturgiske Historie, — 
Fed p e: 
Natica. I, B HI, 197. X, 53. 54. 56. 


*Naturens Vestis V, 66. 


Eie Indflydelse. I, 99. 
Nephrops. I, 124 
Nerine. m 59. 
ia Bars IV, 64 


pr 


XII 


Nerine foliosa Sars. IV, 61. 
— oxycephala Sars. IV, 64. 
— vulgaris Johnston. IV, 65. 


d Nerve- og Muskelvirksomhed. II, 190. III, 
123 


Neæra. I; 61. 
Nicetas af Romatiana. II, 34. 
Nilssons skand. Fauna, Bemærkninger ved 
I, 179. 
*Nitallet. X, 1. 
Nitokra A. Mock: VII, 274. 
-=> -spinipes A. Boeck. VII, 274. 
typica A. Boeck. VII, 274. 
—— Mutin. x 55. 
Nordens ældste Beboere. II, 57. 
i *Nordlysets TK - 117. 


Om PINS. i 


111,195 
*Norge i 1814. II, 190. 
Noriten paa Eiern EV, 27% 


Norske litterære Selskab i Kjøbenhavn. 
IV, 302. z 


Notomastus latericeus Sars. VIII, 199. 
Nucula. I, 56. VII 198. X, 52, 56. 
- Nudibrenchiata: LE 50. 
(Nummelandsfandet, 1849. VII, 45. 
AR Nympho 60. 
—… anite IV, 302. V, 40. 103. 
.. Nyschellingianismen. VIII, 173. 


Odin. I, 1. VI, 100. 
Odostomia., I, 43. 
.. Qediceros. I, 143. 
lyneeus Sars. I, 143. 
FR, O. Sars. IV, 158. 
 Oithona Baird. VII, "dia 
pygmaa A. Bye VH, 249. 
fer arne VIL, 
Olin vitreus“ ee am 200. 
*Olivinsteen. VI, 322. 
iiti Todarus d'Orb. I, 38. 
Onchidiopsis. I, 43. 
Onuphis log Sars. VIII, 199. 
hiodro 


raniske ens i Glacialformationen. 
; 104, 


Patella. I, 47. 


S 


Osmerus arcticus O. Fabr. X, 57. 
Mesum VIL 1. 

Oxal , 180. 
AE Salte. IV, 176. 


Pagode ved Amarapura. V, 90. 
Pagurus. 2 123. 124, 
gen , 160. 
Fou LG. 
Panda'us. I, 126. VIII, 196. 
uw» ms 


L 359 X, 2X 

Parablens dee II, 96. 
Paracalanus A. Boeck. VII, 232. 
Paraerangoà Dana. IV, 180. 
Paracypris G. O. Sars. VIII, 11. 

= polita G. O. Sars. VIII, 12. 
Paradoxostoma Fischer. VIII, 91. 

abbre iun G. O.Sars. eh. 


— Piin — ps 

— obliqvum — m * 
— pulchellum — — 95. 
— rostratum — — 97. 
— vitrenm — 95. 


Parasitisk Plante paa s X, 91. 
Pardalisca. I, ge 
Per Å 
Partiklen ,en* ger l; 
— GL 


— üc L H. 
Pasiphaë multidentata Esmark. VIII, 259. 
| 31 


4. 
norvegica Sars. vin, pss 


Pattedyr-Faunaen i Norge. I, 179. II, 58. 
Pavestolens ar TI, 111. 123. 
Pecten. I, 52. 85. X, 52. 56. 

Pectinaria Eschrichtii H. Rathke. V LIT, e 
Pectunculus. I, 56. 85. 

Pedicellaster Viae Sars. B 251. 
Pelonaia. I, 66. VIII, 198. 

Hs I, 159. 

Pennatula aculeata Danielssen. IL, 251. 
Pennatulider. 


; 
PR hos Comatula Sar- 


sii. VII, 127. 
poesis = O. Sars. VII, 196. 
livis G. O. Sars. SEM 197. 
Philine. $, T 85. 
2a 


is 


Y 


* 


ko 


XIV 


Philomedes Lilljeborg. VILL, 106 
"pk og Naturvidenskab. VI, 148. 


i-is 
Pide "Oxydatión. IV, 235. 
Photosphære, Solens. III, 104. 
Phoxichilidium. I, 160. 
Phoxichilus IIl, 64 
Phryxus. I, 156. 
Phyllodoce grönlandica Ørsted. VIII, 199. 
Physophora borealis Sars. III, 147. X, 20. 
Pilidium. I, 47. 
"indar. I, 33. 
*Piperin. I, 12. II, 107. 
Pittcairn. I, 105. 
”Plamtcbaser, behandlede ET age 
len og Jodmethylen. VII, 
*Plantephysiologiske dt N; 
192. 


ed 3 Planternes EBeaudringer ved Flytning. IV, 
25 143. 


| — .  Forplantning. IV, 167. 178. 
fttryk. nn 181. 


Sa 
ii Platons Phædrus X 
- Platycopa. VIII, p. 


sii minutus G. O. Sars. IV, 294. 
Leucartii G. O. Sars. IV, 293. 


3 Pci 2 O. Sars. VI, 219. 


— rubicunda G. O. Sars. VI, 220. 
Pleurototis nivale Lovén. I, 41. 
ee lævis G. O Får IV, 164. 


ocerus. I, 14 
odocopa. VIII, 10 
Polyeera. I, 50. 


didexbps Grube. VII, 14. 
arcticus Ske VIE 14: 


 Polyeope G. 0. Sars. VIII, 121. 


orbicularis. G. O. Sars, VIII, 122 
and VIH, 121. 


_*Polynoë. III, 51. 


asperrima mig HE 59. 


mie cirrata < TEE 68. 
ag oiin n HI, a 
— — kævis Aud. & Edw |t. 
= nodosa Sars. IHM, 58. p 199; 
— rarissima Sars. III, 60. 
Fabr. III, 58. 


olopen ndrina e n m 
sqsinati- L II, 


Polyzoa egeo V; 14k 

= lostomata. V, 157 ; 
*Polyzoer vi Norges Kyst. IV, 49. E 
Pomatoceros tricuspis Philippi. X, 52. 
Pontellinæ VII, 244. 
Pontocypris G. O. Sars. VIII, 13. 

— ee G. O. Sars. VIII, 16. 

A errulata ^— 15: 
vicini — dV 
Pontophilus 1 Leach Sars. IV, 181. 183. 

rvegieus Sars. IV, 183. 

— spinosus Leach. IV, 185. 
ipee 1,180. 

orcellidina. VIL 279. 
Eee om Claus VII, 280. 

— fasciatum A, Boeck. VII, 380... 
Potentslæren. VI, 194. 
Potetens dere i Europa. IIT, 11K 
Praniza. I, * ine ; 
Procli økede Øeoroyun VIL 34. å 
Protocatechusyre. II, 107. å 5 


Provisional Ordonants. I, 164. D 
Præstegaarde af det beneficerede Gods. 3 


1683. | 
pas å i a 
Poe G, E Sars. VII, 193. 

T Sars. VIL, 195. 
— " 0. Sark, VIII, 87 å 

caudata G. O. Sars. VIIL, 88. 


Psolus. I, 169. 

Psychrometertabel. VI, 13. 

Pteraster multipes Sars. VIII, 200. 
pulvillus Sars. H, 290 — 

GE 4 $; 

Puncturella. I, 46. X; 9 


Pycnogonum. Å, 160. 

*Pythagoræismen. Xx, 9m 
Qvadricellaria gracilis Sars. V, 153. 
*Qvielstofoxyc dul. VI, 43. 


Radix Archangelicæ. 11, 269. P 3 
* Randstraalernes Betydning for: L ^ 


MBefosüatióged i Danmark. X 204 
ger e i Dan P ae 


Regnhøiden i En IV, 302. 
Regula fidei 
Rhizoerinus —— Sars. VII, 127. 
E arctica Sars. III, 141. 
hoea spinosa ; A3 
seen VIII, 266. 
via opa I, 63. X; 57, 
Rhytmikens Principer. V, 203. 
so: » 45. gea X död 
Romersk Mynt. V, 40. 
* Rovdyr- å origina, IV, 193. 
Rubel-Barre $/95. 
aped I, 204. IV, 178. 247. VII, 
216. X, 129. 
. Rerhval. VIII, 266. 


e 


*Sabella L. IV, 116. 
assicornis E VHL 199. 
Sibellachere gracilis. Sars. IV, 14l. 

- 199. 


- 


ides. V. 
Sabelliphilus elongatus Sars. IV, 139. 
Sabinea Owen. I, 125. IV, 181. 
*Sagnet om den evige Jode. V, vdd 210. 


283. 
. *Salmonidebastarder, IX, 326. 
” Saltstrømmen iNordland. II, 189. 


anetionsretten. IIT, 111. 197. 
: Sandwichseerne. I, 94. 
7^ Sarkin. I, 166 
Saxicava. I, 62. 86. X, 53. 56 
aria. I, 44. 85. VIII, 197. 
Sealpellum Stroemii Sars. I, 158. 
Seaphander. I, 49. VIII, 197. 


. *Schellingianisme 113. VIII, 140. 
- Schellings dobbelte tenk VIL 219. 
* nyere Standpunkt. VIII, 141. 
— Seissurella I, 46. 

. Sclerochilus G. O. Sars. VIII, 89. 


- Setella Dana. VII, 281. 

: norvegica Å. Boeck. VII, 281. 

Setellina. VII, 281. 

on Idunæ H. Rathke. IV, 50. 

stelliferum O. FEM IV, 5t. 

NL nn VIII, 312. 

li Meteo Sars. I, 52. II, 182. 
VII, 296. M de 
affine Sars 

lofotense "d F^ 297. 


— 


~ 


*Serapherne. I, eae 179. IT, 58. 252. 265. 


XV 
Siphonodentalium pentagonum Sars. VII, 
307. 


subfusiforme Sars. VII, 301. 
vitreum Sars. II, 183. 
EG rd vaginiferum H. Rathke. 


VIII, 199. 
Sipunculus pyriformis Danielssen. yu 251. 
Skattevæsen, Norges 
Skotlands Glacialformation. X, Årg 
*Skuursteen. VII, 282. 
Skydækket. VII, 29. 

*Smeltepunktet ved Legeringer m m. TIL 11. 
Solen. I, 61. 86. 
Me Faoeepama HI, 104. 
Sole 51 
diee n pygmæus Pall V, 190. 
Species i MS V, 203. 
Spedalskheden. I, 99 ' 
Spinther arcticus Sars. IV, 52. 
Spiralfjedres Bringsinget. IX, 90. 
Spirialis. I, 51. 
xag kai Expedition. IV, 178. 


, 


2 

Steenstrupia — Sars. dL 101. 

Stegocephalus. I, 130. 

Stenhelia A. A. VIL: 271. 

gib . Boeck. VII, 271. 

Stenorhynehus. pa 123. 

Stjerneskud. 5. 

spe end s deep IX, 51. 157. 
177. 


Straffelovene i Norge og Sverige. VII, 
216. VIII, 131. 


Strafskyld. VIII, 295. i 

Streblocerus minutus G. 0. Sars. IV, 984. 

Stupa. VI, 96 

*Svegders Reise til Godheim. VI. 89. 

Sveidals-Visen. I 

Svinegalde. II, 267. 

Sygdom og Synd. VII, 121. ey. 

uses det apostoliske. IT, 1. 14. VI, 19: 
det carthaginiensiske. III, 82. —— 

det máilend ske. I 2.. 

et sydgallisk. TII, 82. 

— oldnorsk Udlæggelse. IX. 

Symboler, tre. VIH, : 

Symbolets Ordlyd. II, 25. 


40. 


XVI 


Symbolum. II, 12. 
Synapta. I, 169. 
Syndosmya. I, 61. X, 53. 
Synhimantites typicus A. Boeck. VI, 189. 
arighed. VII, 34. 
225 


*Sclvbracteater, fundne ved bibens 
Domkirke. IX, 281. 


Tachidina. VII, 256. 
1 Lilljeborg VII, 256. 
TT g 13. IX, 140. 


Tall re Xx ET 
^ ve PHBAgUHbernos, HI, 195. 241. 
Tannhaüsersagnet. VIL, 45. 52 
Ap I, 59. 
umantias tricirrata Boeck. III, 151. 

Telegrafmeteorologie. VII, 94. 
. Telina. I, 60. X, 53. 56. 
~ Temora Baird. VII, 239. 

= rmis A. Boeck. VII, 240. 

LÆREN i VII, 
E PENA Sars. VII, 16. 
k Terebellicola reptans Sars. IV, 139. 

Terebrat 


— 


— 


6. 

p. iode uS arktiske Fauna. ES 
*Tetradrachme, ægyptisk. VIII, 223. 
Thales 

/"Lhalestris. lik VII, 264. 


—  curtieauda A. Boeck. VIL, 267. 
— curticornis — — 267 
— mensi — 266 


lon 
"Theobromin. ig 24. 64. 
Tho: ; 1. 
Thoria e Boeck. VII, 249. 
nea i Boeck. VII, 
" Thorjord. rU 


250. 


andets Be 
Tiregnelight VIIL 312. 


Tilstandsligningen for Dampe. X, 159. 
Tinnets Æthylforbindelser. I, 167. 
Tola. V, 168. 

Tolmen. VII, 121. 

Toper. X, 146. 

*Tordenveir i Norge 1867. X, 169. 


Torghatten. II, 252. 
Trichotropis. I, 38. X, 54. 
Triforis. Be 


kh 
Triglops Pingelii Reinhardt. VIII, 195. 
Triopa. I, 50. 
Tristan d'Acunha. I, 105. 
Tritonium. I, 38. X, 54. 56. 
Trochus. I, 45. X, 53. 
Trophon. I, 40. 
"Tui ded reir C. Boeck II, 114. 
'Tudaerne. 


oder 


VIII, 198. 
III, 62. 


L 
icata. I, 64. 
Turbellariernes Anatomi. 
Turritella. I, 

Turtonia. I, 58. 


Urinsyre. I, 166. 


| Vadj 


VE BT men 
E *o* 


rop 
| i IV, 13. 


L9. 
| *Vanaland. I, 1. VI, 89. 
* | *Vandaarer i 


* 


N L 62 
Varietet i Pl: panel v, 203. | 
Vegetationsforholdene paa Tøien. IT, 84. 
S AME 
Vegtlodder. i . VL 1. VIL 1.49 å 
Vern UN i ældre. X, 25. 
Skandinaviens middelalder: 
en 


ske. dv, 96. V 
Velutina. I, 43. 
enus. 


L 59. 
Venusbjerget. IX, 217. 
Vermes. VIII, 
Verruca. I, 157. X, 93. : 
* Vexelgeneration II, 64. 82. IX, 32 
Vindforhold i Christiania. IV, 302. 

* Vintertorskens. Forplantning. VIII, ?3 
Virgularia elegans Danielssen. IL, 251. 
Vulpinsyre. 1L, 

Vøluspå. IV, 178. 


Westwoodia Dana. VII, 259. 
Westwoodina. VIL, 257. 


XVII 


— Xanthin. I, 166. -III, 24. 64. 
. Xestoleberis G. O. Sars. VIII, 66. 


"eg depressa G. O. Sars. VIII, 68. 


Yeth. I, 3. 
Yoldia, I, 56. 86. VIII, 198. X, 52. 56. 


Zaus Goodsir. VII, 263. 
dd Mays L. *tunicata A. de St. Hilaire. 
L2. 


i > aqvatica L. I, 26. 
nthus arcticus Sars. III, 144. 
nerustatus Düb. & Kor. DL spd 


Æpya. I, 154. - : 
— arctica Ltk. VIII, 260. 
—  monopthalma Johnston. VIIL, 260. 
—  ventrosa Sars. I, 154. 

Ægteskaber alen Paarørende. I, 89. 


PER 22de Dynasti. X, 18. 
Ægyptisk Chronologi. VI, 47. 
TR ptiske Were VIII, 224. 
us-Haandskrifter. IX, 40. 
sd ac A, 135; 
Æthylin. II, 268. 


*Øiets Randstraaler. II, 158. 
*Ørtug. V, 1