" Udgivne af Selskabets Bestyrelse. 


Å Med 5 "Tavler. 


Fjerde Aartis tredie Aargan 


Kjøbenhavn. 
" Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri. 
1882. 


Ændhold: 


ne HSA, 


” 


a, Om, vir kelig truffen i Danmark? 


ak "fessor ante: dt. 
" Om græske Pattedyr, simlkde af L. Minter. Med BAR 2 om 
"Familierne Soricidæ, Mustelidæ, Muridæ og Myoxidæ. Af 
and. . H. Ww 


> tal Ciliofagellatarnes Naturhistorie. Foreløbige Modlelelser mas 
Stud. mag. R. S. Berg: SSR rt ORE 
til den i Hvidsrabekelige Meddelelser fra den naturhistoris tiske 

3 É Kjø enh: Ha for Aaret 1862 optagne Afhandling »om 


Falsters Vegetation". Af Provst H. P. G. Koch.........: 
i Kiselsyrsdannslser hos Poddetekdnånee; Af Dr. phil. Eug. Warming Bo 
Diagnoses plantarum peninsulae ibericae novarum, a variis 
1 tøribas recentiori tempore lectarum autore Joh. Lange. na fS 
Se. Om nogle ny og lidet kendte Nektarier. Organogenetiske og histo- É 
logiske Studier af Stud. mag. V. 4. Poulsen leret n ab. 1). 1 


NR 3 
; Om d z SoeNklE Levning! 
eslægtet uddød rigt fra Brasiliens Knoglehuler 
. Reinhardt . ; 


en 
V. gt en nogle Sårdleke 

gens eller Rae MR Arter. 2. Om nogle især ark- 
Us- "Arter m Af Dr. Chr. Zi tken 


' 


GEDE n ilde 
05 places" i Almindelighed. … Af Cell mag. M P. Å. HRG 
52 BERN Fab INR NV) DE SE NS SE ER DRE SEES 
Sp frkka plads hos Scarabæ-Larv AE DE Free 
"En ny Blaksprutloslgt: Traikeotaltke Af Professor Dr. Tapatus 
ARE 


LADDERG, Sa EST SAR ST ERE RE VRD Ser Ser REE Ba ST JE" 


ZA 


Forklaring af Tavlerne. 


E Tab. I. Nektarier 0. d. af Batatas HER ibrelgngs nucifera og 

ve alm bli, (Nærmere KEDE 

— Tab. Il. Obulus . Fabricii let, g. 2— 6. sæ læve Lev. 
lg orklarin; 


rn CR eltedyri og re, re 1 af 

; bd BE 2 af Xenurus gymnurus, Fig. 3 af Xenwrus squami sg 

Ar. audis 4 af Dasypus KOVSAGIMDPS, Fig. 5 'af Uroleptes tetra- : 
da Frue dte S. 164). ER 

Tab. IV. Fig. 1. Corella -minuta Tr. Fig. 2 og 3. C. eumyota Tr 
" Fig. 4. Rhodosoma pyæis Tr. Fig. 5. Phallusia styeloides 

Fig. 6. Ph. atra (Les.).. Fig. 7. Ph. Jvyg ygomtana Tr. Fig. SØ 
v i j tubis Tr. 


di 

ib. V. "Fig. 13—19 og 22. Edlesene af de paa Tab. Iv afbilded; 
Mdliar: Fig. 13 og 14 af Corella eumyota Tr., indenfra o 

Fig. 15 a og 15b af Rhodosoma pyxis Tr.; Fig. 16 


Oversigt 


over 


i bninger om Loxia lnleobtere s formentlige Forekomst i 
3 nmark samt Oplysninger om Tranens Optræden i den for- 
…… løbne Sommer i det nordvestlige Sjælland , i Omegnen af 
—— Saltbæk Vig, hvorfra Hr. Kand. H. C. C. Mortensen havde havt 
den Godhed at vre Frege to, den 19de Juli paa Gaarden 
Torpe skudte ung ; 
Samme brede FUR den af Sclater publicerede Af 
bildning af Rn Salvini, hvis Hjem nu var oplyst at være 
DRS Fanådor. langt Vest for den brasilianske Grænseby Mnegee 
Den 29de Oktober gede Cand. mag. H. Winge den S. 7 
SA Afhandling ,,om KN Pattedyr, samlede af L. PRabES are. 
12te November fore trykte 


ERE: 
2 
= 
= 
= 
(5 
B 
by 
S 
Sa 
CE 
[Sø] 
| 
Sd: 


e November meddelte Dr. phil., Docent Eug. Warming de 
S. 89—92 aftrykte Iagttagelser over »Kiselsyredannelser hos 
Podostemonaceær, idet han tilli udførligere skildrede Byg- 
 nings- og Livsforhold hos denne mærkelige Plkhts tante, (Jfr. 
 Sammes Afhandling i K. D. Vid. Selsk. Skr. 6te R., 2det Bd. re. 
AS Dr. Liitken forelagde det S. 77—88 aftrykte »Tillæg til den 
SFSR: ar areennernd Meddelelser fra den naturhistoriske Forening Ø- ; 
" Kjøbenhavn for Aaret 1862 optagne Afhandling af Provst Es: 

Rs G. Koch om Falsters Vegetation". 


red 


"Den 


… Den 


" Den 


Den 


i Den 


1 4de Maj fortsatte og sluttede Prof Johnstrup sin Oversigt over 
Rullestensfo: 


Bilde sne 1881 meddelte Prof. Reinhardt de S. 154—64 op- 

emærkninger om Gumlernes, især Bæltedyrenes sr rirsgk 

åde raket læste Cand. mag. W. Sørensen over ,,Clarias-Mallen, 

særligt dens Svømmeblære og Aandedræt"' og Slate nogle 

nye Iagttagelser over dens Levevis, hvoraf han, i Forbindelse 

-med B en af dens træformige accessoriske Aandedræts- 
organer, sluttede, at Fisken ved Hjælp af disse aandede atmo— 


18de Febroad. forelagde Prof. F; Lange de S. '93—105 optagne 
”… Diagnoser af nye spanske Planter, og 3 
Stud. mag. V. Poulsen de S. 106—126. trykte ,,organogene- 
tiske og histologiske Studier over, nogle nye og lidet kj jendte 
Nektarier”, y 
Ade Marts meddelte Cand. mag. Levinsen de S. 127—136 t: 
,»Smaa Bidrag til den meder Panna" Bevar gl 
bulus, Grønlands Rotatorier, Chætos og en ny Igleform. 
Notostomum læve) samt den S. 1 13740 å opta Sk innen af É 
en ny Igle fra Amurla si Alsing rectangula ta). eg 
Prof. Reinhardt fremviste paa isk Exemplar af Soma- 
teria spectabilis de af ham i Videnskab Meddel.” for 1879 
drøftede Kr, Henne 
29de April frekgee PE kecD 
Kornerup 0 [" 


paa Langeland, Ærø 


rmationen omkring Østersøen. (Jfr. Meddelerens 
"Universitetsprogram WE le Iagttagelser over Glacialphænomr 
) 1882). 


Prof. Steenstrup læste over Cephalopod-Slelorne ene. 
og Tracheloteuthis. Jfr. Vid. Selsk. Overs. 1881, Bl, 
og rig S. 148 og fligd., samt denne Aargang af (atten " 


S. 293—94. 

;19de meter foredrog Prof. Steenstrup de S$. 165—182 trykte 
Bemærkninger ,,til Klaring af vore zorrng om de forskjel- 
lige Blæksprutte-Typers Udviklingshistor 

28de Oktober og Ilte November net. Dr. phil Meinert ; 
over Insekternes Aanderedskaber. Jfr. S. 289-—92, i 

25de November meddelte Dr. phil., Docent Liitken de S. 190—227 
trykte Bemærkninger om Vaagmæren og Sildetusten. EF 

Øde Decemb er forelagde Prof. Reinhardt de S. 183—189 meddelte 
Ti den grønlandske Fuglefauna og foreviste der- 
efter en syvtaaet Kyllingefod, idet han drøftede de for- 


Anl' ig. 
ener, den 1706 I Fole: 1882 fåes Dr: Liten de 
5 trykte i ichthyografiske Bidrag (om de nordiske 
Wi deres Yngel og om visse arktiske Torske- 


" Cand. mag. Brest méddelte den S. 257—288 optagne 
Undersøgelse over vestindiske Søpunge samt over Skjæv- 
heden hos visse Ascidieformer. i 


5: 


Ud 


: Dekaler E Dekelm. : 
og 10: "Nr. 2 er bestemt som ; Ehinolophus clivosus Cretschi 
ts mlær Peters = RODES 


Er Lozia leucoptera, Gm., virkelig truffen 
i Danmark? 


Af 
J. Reinhardt. 
5 : (Meddelt d. 15 Okt. 1880.) 


I , Bulletin of the Nuttal Ornithological Club" (Vol. V, Nr. 2, Apr. 
1880) har Hr. J. J. Dalgleish begyndt at meddele en ,,list of occur- 
rences of North American Birds in Europe" i den Hensigt at give 
en samlet og, saavidt gjørligt, fuldstændig Oversigt over alle. de 
hidtil bekjendte Tilfælde, i hvilke nordamerikanske Fuglearter have 


" forvildet 'sig til og tilfældigt aflagt Besøg i Europa. Paa denne 


Liste er ogsaa Laæia leucoptera, Gm. optaget, og foruden adskillige 


… Exempler paa Besøg i Storbritanien og Irland anføres der ogsaa 


fire Tilfælde, i hvilke denne Fugl skal være truffen i Danmark, 
alle efter Sigende meddelte Forfatteren af Hr. Apotheker A. Benzon 
her i Byen, som atter har taget dem fra den ny Udgave af afdøde 
N. Kjærbøllings ,,Skandinaviens Fugle". 


Men de i disse ovennævnte fire Tilfælde trufne Fugle ere 
ig sikkert ikke komne hertil Landet fra Nordamerika; de have derfor 


heller ikke noget paa Hr. Dalgleishs Liste at gjøre, og der er 
aabenbart en Misfortaaelse tilstede. Om denne bestaar deri, at Hr. 
Benzon staar i den Tro, at det virkelig er den nordamerikanske 


Er hvidvingede Korsnæb, som har vist sig hos os i de nævnte Til- 
- fælde, eller om han vel ikke mener. dette, men, da han tilskrev Hr. 
sg Dalgleish har overset eller været ubekjendt med, at det alene var 


Vidensk. Meddel. fra den mnaturh. Foren. 1881. 


Ty arne SS 
rr re jher 


2 


under Forudsætning af disse Korsnæbs nordamerikanske Herkomst, 
at der kunde være Grund til at berette deres Forekomst hos os, 
"skal jeg lade staa hen. Men Hr. Dalgleishs Fortegnelse vil rime- 
ligvis blive det Sted, hvor Faunister og andre, hvem Sagen inter- 
esserer, i Fremtiden ville søge Oplysning; man vil vel i Reglen 
spare sig at oplede de oprindelige Kilder. Der er derfor forment- 
lig ogsaa Grund til at rette Fejlene i den, inden-de udbrede sig 
videre, og saaledes ogsaa Grund til nærmere at gjøre Rede for, 
hvorledes det forholder sig med de fire i. Fortegnelsen anførte Til- 
fælde, der skulle godtgjøre den tilfældige Forekomst af den nævnte 
Fugl her i Landet. 

|. Der gives, som man vil erindre, to Korsnæb med tvende hvide 
Vingebaand; den tidligst bekjendte er Lathams ,,Whitewinged Cross- 
bill" 7), Loæia leucoptera, Gm.”), beskrevet efter nordamerikanske 
Exemplarer i Sir Ashton Levers i sin Tid berømte Museum. Den 
anden meget nærstaaende Art opdagedes noget senere i Europa og 
har sit rette Hjem i det østlige Rusland og Vestsiberien. Det lader 
til, at enkelte Stykker have været iagttagne allerede i Slutningen af 
forrige og Begyndelsen af dette Aarhundrede; men i større Antal 
synes den ikke at være bleven bemærket førend i 1826 paa for- 
skjellige Steder i Tydskland, og Aaret efter blev den næsten sam- 
tidigt beskrevet af C. L. Brehm under Navn af Loxia bifasciata?) 
og af C. Gloger som Loæia tænioptera"). Rigtignok vandt denne ny 
Art ikke strax almindelig Anerkjendelse; selv den ene af de to 
Ornithologer, som havde opstillet den, Gloger, slog den kort der- 
efter atter sammen med Loæia leucoptera; ikke faa fulgte Exemplet 
og vilde kun se en Race eller Varietet af denne sidste Art i den 
østeuropæisk-siberiske Fugl. Men nu for Tiden gjælder den alminde- 
ligt, og vist med Rette, for en særegen Art, og hvad der har større 


y A General eh va of Birds. Vol. II,1. London, 17883, p. 108, Nr. 2. 
ER yet Nat. Bl SL 7. 22 manke 1788. P.844, Nr. 12. 
3) Brehm, mznvS 8: Heft:: Jens 18927, B:4 

Okens Isis f. 1827. S. 
1) Okens Isis f.1827. S. 411. 


3 


Betydning end det Trin, man vil indrømme den paa den systema- 
tiske Trappestige, er, at selv Ornithologer, som vælge kun at lade 
den gjælde for en egen Race af Loxia leucoptera, erkjende, at man 
ved nærmere Eftersyn uden Vanskelighed kan kjende den østeuropæisk- 
siberiske Form fra den nordamerikanske, eller med andre Ord kan, 
uden at kjende Hjemstedet, se paa selve. Fuglen, fra hvilken Ver- 
densdel den: stammer, idet den sidstnævnte Form er en mindre 
Fugl med et meget spinklere, mere sammentrykt og langstrakt 
Næb, og idet Hannens røde Farve falder i det carmoisinrøde, hvor- 
imod den hos den første har et guligt-rødt eller skarlagenrødt 
Anstrøg. 

Fra dette korte Henblik paa de to hvidvingede Korsnæbs 
Historie, som ikke tør tabes af Syne, naar det gjælder ældre An- 
givelser om ,,Loæia leucoptera", skal jeg gaa over til de Fund, 
som Hr. Benzon har meddelt Hr. Dalgleish, og tage dem for i den 
samme Orden, i hvilken de ere anførte i dennes Liste. 

1. Den ved Kalkbrænderiet tæt udenfor Kjøbenhavn i Oktober 
1845 fangede Fugl"), som Hr. D. Bølling, nu Læge i Ringsted, i 
nogen Tid havde levende og senere skjænkede til Universitets- 
"Museet, i hvis danske Fugle-Samling den endnu findes og kan 
undersøges, er saavel efter sit Udseende, som i. Følge Giverens 
egen endnu ved Skindet hængende Kjønsbestemmelse en gammel 
Hun, ikke, som det i sin Tid har været sagt, ,,en yngre Fugl" åY; 
Den har, medens den levede, mistet sin Hale, og paa dens Sving- 
fjer ses endnu Levninger af Fuglelimen, hvormed den fangedes ; 
den har altsaa ikke fældet disse Fjer i Tiden fra dens Fangst til 
dens Død. Det er en fuldkommen typisk Lowxia bifasciata ; det er 
derfor aldeles klart, at denne Korsnæb ikke har krydset Atlanter- 
havet paa sin Vej til Danmark, men maa være kommen øst fra 
til os, og det fortjener i den Anledning at fremhæves, at en af de 


1)-I Hr. Dalgleishs ,,List" staar der urigtigt 1 
2) Danmarks Fugle, beskrevne af N. lg: Kjøbenhavn, 1852. 
S. 226. 


1+ 


i» 


4 


Gange, at Loæia bifasciata i større Tal har besøgt Sverig og Vest- 
europa, netop var i Vinteren 1845—46. 
2. Underretningen om den hvidvingede Korsnæb, som skal 


være fanget i Kjøbenhavns nærmeste Omegn i August 1846"), er 


ikke ganske tilfredsstillende. Hr. Konservator Conradsen, hvem den 
skyldes, har aldrig selv set den, men kun en Gang hørt den Fugle- 
fænger, som skal have fanget Nr.1, sige, at .han havde fanget 
en lignende Korsnæb Aaret efter, og det er ikke lykkedes at 
skaffe nogen Stadfæstelse fra andre Sider; navnlig har Hr. Læge 
D. Bølling, til hvem Fuglefængeren havde solgt det første Exemplar, 
paa en til ham rettet Forespørgsel svaret, at han ikke i sin Tid 
havde erfaret noget om Fangsten af nok et Individ, og i den af 
Kjærbølling selv udgivne Udgave af ,,Danmarks Fugle" er Fundet 
ikke nævnt, skjøndt Bogen dog først udkom 6 Aar efter at den 
omtalte Fugl skulde være fanget. Det er først i 1875 eller 1876, 
at Angivelsen er kommen frem. Hr. Conradsens Paalidelighed kan 
der ganske vist ikke være Tvivl om, og at Fuglefængeren har . 
været i Stand til at bemærke Ligheden med den Aaret i Forvejen 
fangede Fugl kan vel ogsaa indrømmes. Det er derfor' vel ikke 
urimeligt, at det kan forholde sig, som der siges; men Muligheden 
af en Forvexling eller Misforstaaelse efter saa lang Tids Forløb 
kan paa den anden Side heller ikke bortvises, og jeg for min 
Del finder det ikke ønskeligt, at slige usikre Beretninger faa Plads 
i Literaturen uden Commentar. Men selv om Angivelsen i Hoved- 
sagen maatte være rigtig, er der ganske vist ikke Skygge af 
Grund til at formode, at det skulde have været den nordameri- 
kanske Art, som ved denne Lejlighed har vist sig hos os; det har 
i saa Fald efter al Sandsynlighed tvært imod været den østlige 
Loxzia bifasciata, der jo, som vi have set, netop i den foregaaende 
Vinter havde foretaget et af sine ikke sjeldne zigøjneragtige Strejftog 
ind over en ikke ringe Del af Europa, og som ogsaa andetsteds 
saas endnu i Sommeren 1846. 


2) I Dalgleishs ,,list” staar der urigtigt 1845. 


3. Den d. 29 Decbr. 1849 i en Have i Helsingør i en Done 
fangede Korsnæb, som afdøde Apotheker Steenberg kom i Besiddelse 
af, og som han med stor Uegennyttighed overlod Museet i Bytte, 
efter selv at have ladet den udstoppe og efter at have tilladt af- 
døde Kjærbølling at afbilde den til Brug i hans Billedværk over 
de danske Fugle, er en meget smuk gammel Han og en saa ud- 
præget Loæwia bifasciata som muligt. Det er derfor ogsaa for 
dette Individs Vedkommende hævet over enhver Tvivl, at den maa 
være kommet til os, ikke fra Nordamerika, men fra sit østlige 
Hjem, og, da den fra.d. 15 Januar 1850 har været opstillet i 
Museet under sit rette Navn, er det noget paafaldende nu paa en 
" Gang at finde den opført i den tit nævnte Liste som en fra 
Nordamerika til Danmark forslagen Fugl. 

4. Hvad Listens fjerde og sidste i Danmark fangede og som 
nordamerikansk Omstrejfer ansete Korsnæb angaar, tør det anses 
for givet, at den forlængst er gaaet tabt, og at alt, hvad man 
med Hensyn til dette Fund har at holde sig til, er den Oplysning, 
som Ornithologen Emil Hage i sin Tid har givet om det. I de 
Notitser, som denne paa Opfordring og til Dels efter Hukommelsen 
nedskrev i sine sidste Leveaar, og som efter hans Død bleve trykte 
i Krøyers Tidsskrift"), læser man, at han havde set en ved Her- 
lufsholm ,,uden Tvivl i Aaret 1826 eller 1827" fanget Loæia 
leucoptera, Gm. hos afdøde Professor Melchior, ,,der ikke kjendte 
Fuglen, men indrømmede, at Artsbestemmelsen af mig var uomtviste- 
lig", Melchior døde i September 1831, Hage i Juni 1846; der maa 
altsaa være hengaaet lang Tid, siden sidstnævnte havde set Fuglen, 
den Gang han nedskrev sine Notitser. Dels i Betragtning heraf 
og dels fordi det paa den Tid var ret almindeligt at anse Loxia 
leucoptera for fælles for Nordamerika og Europa, vil man let se, 
at Hages Ord hverken tør tages som Bevis for, at den omtalte 
Korsnæb netop har været den ægte nordamerikanske Form, eller 
som Bevis for, at han ved det valgte Navn selv skulde have 


1) Naturh. Tidsskrift. 2. R. 2. B. (1846—49), S. 611, 


6. 


villet antyde, at Fuglene havde forvildet sig hertil fra Amerika. 
De øvrige. Erfaringer og den Omstændighed, at Fuglen siges at 
være fanget netop paa den Tid"), da den store Indvandring af 
Loxia bifasciata, som gav Anledning til at denne Art opstilledes, 
fandt Sted i Tyskland, tale tværtimod for, at det har været denne. 

Man ser altsaa, at af de fire Korsnæb, som ere fangede her i 
Landet i de af Hr. Dalgleish. anførte Tilfælde, ere kun de to blevne 
opbevarede; disse findes begge i vort Museums danske Fuglesam- 
ling, og det er hævet over al Tvivl, at begge ere den østeuropæisk- 
siberiske Loæia bifasciata og maa håve forvildet sig til Danmark 
øst fra, men ingenlunde fra Nordamerika. De tvende andre (hvis 
"der virkelig har været fler end én) ere forlængst gaaede tabt; men 
der foreligger ikke det mindste, som kunde tale for, at nogen af 
dem skulde have været den nordamerikanske Loxia leucoptera; det 
maa derfor benægtes, at denne Art nogensinde hår været iagttaget 
her i Landet, og de fire i Hr. Dalgleishs Fortegnelse anførte Til- 
fælde bør atter alle udslettes. meg ; . 

Derimod have de hvidvingede Korsnæb, som enkelte Gange 
have forvildet sig til Sydgrønland, og som ere optagne under Navn 
af Loæia leucoptera i de forskjellige Fortegnelser over Grønlands 
Fugle, som jeg har udgivet, hver Gang været den nordamerikanske i 
"Art, saaledes som de i vort Museum opbevarede Specimina vise, 


og saaledes som det jo ogsaa snarest var at vente. 


7) Endnu i 1827 fangedes Individer af denne Korsnæb i Vesteuropa, 
” rimeligvis hidrørende fra Indvandringen det foregaaende Aar. 


Om græske Pattedyr, samlede af L. Miinter. 
Med Bemærkninger om Familierne Sorieidæ, Mustelidæ, 
Muridæ og Myowidæ. 

Af 
H. Winge. 

Meddelt i Mødet den 29de October 1880. 


Fra Dekeliøg 7) i Attika, tre Mil Nord for Athen ved Foden af 
Bjerget Parnes, sendte Hr. Generaldirecteur L. Minter i Aarets 
Løb en Del Smaapattedyr til Prof. Steenstrup med Opfordring til 
at lade dem bestemme. Arbejdet blev overdraget til mig. 
Samlingens Indhold er følgende: 

Rhinolophus ferrum egqvinum (Schreb.). 

"Rhinolophus clivosus Cretschm. 

Rhinolophus hipposideros (Bechst.). 

Vesperugo serotinus (Schreb.). 

. … Vesperugo leisleri (Kuhl). 

Vesperugo maurus Blas. 

Vesperugo pipistrellus (Schreb.). 

Plecotus auritus (L.). 

Vespertilio murinus Schreb. 

10. Vespertilio ciliatus Blas. 

11. Nyctinomus cestonii (Savi). 

12. Crocidura aranea (Schreb.). 


voss RrRwWRN Ek 


1) Kong Georgs Sommeropholdssted. Et Billede af Egnen efter en Skitse 
af Harald Jerichau, se ,,Nlustreret Tidende" Nr. 1093 for 5te Septbr. 
1880. Stedet kaldes ogsaa Tatoi. 


8 


Crocidura leucodon (Herm.). 

Crocidura etrusca (Savi). 

Mustela boccamela Bechst. 

Mus sylvaticus L. 

Mus mystacinus Alston & Danford. 

Mus musculus L. 

Mus rattus L., form. alexandrinus Geoffr. 
Cricetus arenarius Pall. 

Arvicola savii Selys. 

Myoxus glis (L.). 

Eliomys dryas (Schreb.)!). 

De fleste af disse Arter kjendes baade fra østligere og vest- 


Kr Egne; de, om hvem dette ikke gjælder, ere Vidnesbyrd om 
Grækenlands nære Tilslutning til de pattedyr-rige østeuropæiske 
Lande i Modsætning til det fattigere Vesteuropa. Rigtignok er 
der blandt dem to Arter, Crocidura etrusea og Mustela boccamela, 
der hidtil ikke med Sikkerhed vare fundne Øst for Italien; men 
deri tår man næppe se nogen særlig Lighed med vestlige Egne; 
baade C. etrusca og M. boccamela have sikkert en meget stårre 


") Grækenlands Smaapattedyr vare hidtil saa”godt som ukjendte. Moreas 
Patted 


ttedyrfauna er fremstillet af Isidore Geoffroy St. Hilaire (Expédition 
scientifique de Morée; Mammiféres et Oiseaux, 1833), Kykladernes af 
Erhard (,,Fauna der Cykladen, Theil. I, Die Wirbelthiere, 1858”), hele 
Grækenlands af Heldreich (La Faune EN Gréce, part. I, Anim. Vertébrés, 
1878. Exposition universelle de Paris en 1878), der nævner følgende 
vilde Arter, blandt hvilke ogsaa de tidligere kjendte ere optagne: 
IM Vzspersigo nes Fad Vespertilio murinus, 3) Rhinolophus 
ferrum eqvinum, 4) R. hippocrepis (= hipposideros), 5) Erinaceus 
CUTrOPEÆUS, Sorø spec., 6) Talpa coeca, Ursus arctos, 7) Meles taxus, 
8) Mustela foina, 9) M. vulgaris (? bogsamkle), 10) Lutra vulgaris, 
11) Canis lupus, 12) C. awureus, 13) C. vulpes, 14) Felis lynæ, 15) F. 
catus, 16) Sciwrus vulgaris, 17) Myozus nitela (?glis), 18) Mus 
decumanus, 19) M. tectorum (= rattus), 20) M. musculus, M. fru- 
pæne 21) Spalax typhlus, Castor fiber, 22) Lepus timidus (? euro- 
mi Sus serofa, 24) Cervus dama, 25) C. elaphus, 26) C. 
shine” fag 27) Capella rupicapra, 28) Oapra ægagrus, 29) Pelagius 
monachus, 30) Delphinus delphis, D. tursio, 31) Phocæna commu- 
nås, 32) Physeter macrocephalus (de usikre hen uden Nr,). Til denne 
Liste har Minter føjet i det mindste 15 Arter. 


g 


Udbredelse i Middelhavslandene end den, man nu kjender"). ” Der- 
imod kan man ikke godt tvivle om, at Vesteuropa mangler Mus 
mystacinus, Cricetus arenarius og Eliomys dryas, der ligesom Canis 
aureus og Spalax typhlus, som ogsaa kjendes fra Grækenland, ere 
afgjort østlige Arter. Mus mystacinus var hidtil ikke kjendt fra 
Europa; den var kun funden i Lilleasien”). Cricetus arenarius 
kjendte man fra Egnene ved Irtisch, Emba, Ural og Volga og fra 
Krim?). Eliomys dryas var kjendt fra Persien"), Lilleasien%), 
Kaukasus '), Øst- og Sydrusland”) og fra Wiens Omegn 2). 
Grunden til Grækenlands og Østeuropas Rigdom paa Pattedyr 
i Sammenligning med Vesteuropa er vistnok" dels Nærheden ved 
"Asien og dels, at Skoven aldrig dér har bredt sig saa stærkt, at 
den har fortrængt den Del af den oprindelige, postglaciale, Fauna, 
der hørte til paa aabent Land; andre Steder i Europa ere Dyr, 
der stillede lignende Fordringer som Cricetus arenarius og Mus my- 
"stacinus, uddøde, rimeligvis fortrængte af Skovvæxt?). 


1) Boccamelen træder vistnok i de fleste Middelhavslande i Stedet for 
ruden og Lækatten (cf. p. 15). 
2) Danford and Alston: On the Mammals of-Asia Minor; Proceed. Zool. 
Soc. London, 1877; p. 279. 
3) Pallas: Novæ species qvadrupedum e glirium runs: 1778, p. 265. 
Pallas: Zoographia Rosso-Asiatica, I; 1831; p.1 
Brandt: Bull. Ac. Imp. St. Foltebdurg, in ert 1859; p. 493. 
4) Hvis Eliomys pictus (Blanf.), fra Kohrud i Nordpersien, er = E 
dryas, hvad Alston i Cc.) tror. 
5) Danford and Alston: Il. c. 
) Pallas: 200gr., I; p. FA 
Ménétries: Catal. rais. des obj. de Zoologie rec. dans un voyage au 
forgl mø p. 23. 
Ty Pall: 
Boanop: Iruus uw 3B%pu 4epH03eMHO0Å I010CbI NOBO1ÆbA 
u /OJMHEI Cpezueii u umæuel Borum (Bogdanof: Fugle og 
Pattedyr fra Tschernosem- (Sortjords-)egnene ved Volga og fra den 
mellemste og nedre Volga-Dal); Kasan, 1871; p. 171. 


296. 
9) ef. Nehring: Die quaternåren Faunen von Thiede und Westeregeln ; 
Braunschw. 1878; p. 64. (Separat-Abdr. aus Archiv fir Anthropologie, 
& XL) 


10 


1. Rhinolophus ferrum eqvinum (Schreb.). 3 2 ad. 


2. Bhinolophus clivosus Cretschm. 2 ad. Den lille 2den 
Præmolar i Underkjæben manglede paa den ene Side. 


3. Rhinolophus hipposideros (Bechst.). å ad., 9 ad. 


4. Vesperugo serotinus (Schreb.). 3 å ad., 1 9ad. I For- 
men af Undertungen, Kolenati's ,,Schwirrzunge", mente Kolenati!) 
at finde gode Artsmærker mellem de europæiske Flagermus; men 
af 6 Arter, blandt dem 4 af de. græske, der bleve undersøgte i 
denne Henseende, stemmede de 5 ikke i nogen Maade med Kole- 
nati's Beskrivelser og Billeder?); 2 Individer af samme Art vare 
indbyrdes ganske forskjellige, og Flige og Indskjæringer i Under- 
tungens Rand vare hos alle uens paa begge Sider. 

5. Vesperugo leisleri (Kuhl). å ad., 9 ad. 


6. Vesperugo maurus Blas.; skal efter Fatio og Forsyth 
Major?) være — V. savii (Bonap.). å ad., 4 9 ad., 1 å juv. 
Hos nogle var den ydre Rand af tragus kun svagt udtakket, tyde- 
ligere paa den ene end paa den anden Side; lignende Afvigelser 
fra Blasius” Beskrivelse omtaler Forsyth Major”). 


7. Vesperugo pipistrellus (Schreb.). 10 & ad., 54 9 ad., 
1 & juv. Fortænderne i Underkjæben skulle efter Blasius staa 
påa langs og kun røre hinanden med Randene; påa mange af de 
græske stod de tydelig paatværs og vendte tildels Fladerne mod 
hinanden. 

8. Plecotus auritus (L.). å ad. 

9. Vespertilio murinus Schreb. 18 ad, 59ad. Afveg fra 

1) Kølenati: Die Gaumenfalten und Nebenzungen der Chiroptern; 
Sitzungsber. Akad. Wiss. Wien, 1858; Bd. 29, pp. 329—45. 

7?) En lignende Iagttagelse er gjort af Koch (Das Wesentliche der Chi- 
ropteren etc,; Jahrbicher des Vereins fir Naturkunde im Herzogthum 
Nassau; Heft. 17—18, 1862—63, p. 365). 

2) Forsyth Major: Vertebrati Italiani etc.; Atti della societå Toscana di 


scienze rund vol, III, fase. 1, 1877, pp. .87—97. 
VE: p GE 


11 


Blasius' Beskrivelse ved, at de nedre Fortænder dækkede hinanden 
i betydelig Grad). 

Tæt bag Ganebdnnen var der hos en af dem (de andre bleve 
ikke undersøgte) en Ganefold, der ikke er given paa Kølenati's 
Afbildning. 


10. Vespertilio ciliatus Blas. å ad. 
11. Nyctinomus?”) cestonii (Savi). 4 2 ad. 


12. Crocidura aranea (Schreb.). 4 Jdad., 42 ad., 1 9 juv. 
Efter Nathusius?) skal C. aranea have 14, C. leucodon 13 Ribben; 
” efter Blasius?) skal ogsaa det omvendte kunne findes. En græsk 
C. aranea havde 15 Ribben. . 


"13. Crocidura leucodon (Herm.) 2 pull... Stemmede ganske 
med Blasius' Beskrivelse undtagen i Henseende til Stårrelse. C. 
leucodon skal, baade efter Blasius og andre, ikke være storre end 
C. aranea; men skjont den foreliggende græske C. leucodon var en 
Unge, hvis Tænder endnu vare overtrukne af Gummehuden, vare dog 
Hovedskal og Tandrader hos den betydelig stårre end hos en gammel 
C. aranea; som voxen vilde den i Stårrelse, efter Tandradens Længde 
at dåmme, staa mellem Sorex vulgaris og Crossopus fodiens. 

I Ganefolderne var der en "ejendommelig 5y Forskjel fra CC. 
aranea; imellem to og to af de sædvanlige Ganefolder, hvis Tal 
temmelig nåje retter sig efter Tændernes indre fremspringende 
Hjørner, var der en mindre, men lignende Fold, saa at Foldernes 
Tal i det hele var 17 mod 11 hos C. aranea. 


ny Saaledes beskrives det ogsaa af Fatio (Faune des Vertébrés de la 
Suisse, vol. I, 1869, p. 84) og afbildes af Maisonneuve (Traité de 
Vostéol. et de åg myologie du Vespertilio murinus; Paris, 1878, pl. V). 

2?) Nyctinomus Geoffr. = Dinops Savi = Dysopes Cretschm. Cf, Dob- 
son: A monograph of the group Molossi; Proceed. Zool. Soc. London, 
1876, p. 716. 

3) I: Keyserling isera ng Wirbelthiere Europa's; Bd. 1, 1840, p. 60. 

1) Såugeth. Deutscbl., 

5) Maaske kun sek streg omtales ellers ikke for Spids- 
musenes Vedkommende. 


14. Crocidura etrusca (Savi); kaldes af Blasius") C. svaveo- 
lens (Pall.); men Pallas' Beskrivelse gjælder en anden Art, efter 
baade F. Brandt og E. Brandt?). 1 å ad., 2 å pull, 1 9 pull. 
- Ungerne vare i samme Alder; Hovedskallens Somme, ogsaa Mellem- 
kjæbesømmene, vare tydelige; Tænderne vare skjulte i Gummerne, 
men helt fremme over Kjæberanden; kun den bageste ,,Mellemtand" 
sad tildels skjult i sin Grube indenfor og imellem den næst bageste 
Mellemtand og den store bageste Præmolar. Det er denne lille 
Vantrivning, der mangler hos C. aranea og andre; C. etrusca har 
i Overmunden foran den bageste Præmolar 5 Tænder, af hvilke 
den forreste er den store krogede Fortand, de 4 følgende, 2 For- 
tænder, 1 Hjornetand og 1 Præmolar, ere de smaa kegleformede 
»Mellemtænder", der aftage i Stårrelse bagtil; C. aranea har kun 
3 Mellemtænder; der er ingen Grund til at tro andet end, at den 
Tand, der hos C. etrusca er den mindste, den bageste Mellemtand, 
er faldet bort. — Forholdet mellem Sorex og Crossopus er i 


Henseende til Tænderne et ganske lignende som mellem C. etrusca 


og C. aranea, men har faaet en anden Tydning. Sorewx har 5 
Mellemtænder, Crossopus (og enkelte Soreæ-Arter) 4, og, ligesom 
i foregaaende Tilfælde, er der al Sandsynlighed for, at Crossopus 
mangler den Tand, der hos Sorew er mindst, den bageste Mellem- 


tand, en Præmolar. Men efter E. Brandt's?) Undersøgelser gaar - 


Mellemkjæbesåmmen hos Sorex mellem 3dje og 4de Mellemtand, 
hos Crossopus, ligesom hos Crocidura, mellem 2Zden og 3die. 
Deraf slutter Brandt, og andre med ham, at Sorex har 4 For- 
tænder og Crossopus 3; det skulde altsaa ikke være den mindste 
Præmolåar, men en Fortand, en af de stårre Mellemtænder, som 
Crossopus mangler; men-Overensstemmelsen mellem Sorex og Cros- 
sopus vilde blive langt stårre, naar man antog, at Mellemkjæbe- 
såmmen hos Sorex, selv om den sædvanlig gaar bag den 4de 


7) Såugeth. Deutschl., p. 147. 

?) E. Brandt: Bull. soc. imp. nat. Moscou, 1873, tom. XLVI, part. 2, P. =E 

3) E. Brandt: Untersuch. iber das Gebiss der Spitzmåuse, Bull. so 
imp. nat. Moscou, 1868, 70 & 73. 


sa RER USE abbed Nore ae en 


13 


Tand"), paa en Maade var løbet vild mellem de mange smaa, tæt 
sammenpakkede Mellemtænder, saa at den Tand, der hos Crossopus 
og andre Dyr er Hjårnetand og sidder i Overkjæbebenet, hos Sorex 
sidder i Mellemkjæbebenet. Hvis man ikke antog dette, vilde 
Sorex miste betydeligt af sin Overensstemmelse ikke alene med 
Crossopus, men ogsaa med andre placentale Pattedyr; den vilde 
blandt dem være den eneste med mere end 3 Fortænder. Rigtig- 
nok høre Insectæderne til de laveste Pattedyr, der i adskillige 
Henseender ligne Pungdyrene; men ingen anden Insectæder har 
mere end 3 Fortænder, og Sorex hører ligesom alle Spidsmusene 
til de håjest udviklede Former og er efter al Rimelighed afledet af 
Insectædere med 3 Fortænder; i Henseende til Tænder staar saa- 
ledes Pindsvinet paa et mere oprindeligt Trin end Spidsmusene; 
" Tænderne foran den store bageste Præmolar ere tilstede i samme 
Tal som hos Sorex; man kan jævnføre dem en for en og påapege 
store Ligheder i Form og Stilling; men de afvige i Form mindre 
fra det sædvanlige, ere mindre tæt sammenpakkede, og den 4de 
Tand sidder bag Mellemkjæben. Man burde vistnok hellere opgive 
at betragte Stillingen i Mellemkjæben som altid ene tilkommende 
de samme, homologe, ,,Fortænder” "og hellere anse Forholdet hos 
Sorex for en lille abnorm Undtagelse fra det sædvanlige end op- 
give den klare Overensstemmelse mellem Sorex og dens nærmere 
og fjernere Slægtninge. Aarsagen til, at Mellemkjæbesåmmen hos 
Sorex løber vild og omslutter Hjårnetanden, er maaske den, at 
Mellemkjæbebenet har udvidet sig paa Overkjæbebenets Bekostning 
paa Grund af den Tilskyndelse til Væxt, som den store forreste 
Fortand har givet det. Noget lignende er Tilfældet hos Solenodon”), 
hvor Hjårnetanden tildels er optagen i Mellemkjæben. 

I Tilstedeværelsen af den 4de Mellemtand har C. etrusea en 
Lighed med Sorex og Crossopus, hvis Tænder ligeledes ere mindre 


1) Brandt har set den tydelig kun paa 4 Unger af samme Kuld, Sahlertz 
(Vsk. Medd. Naturh. Foren. Kbhvn. 1871. p. 351) paa 1 Unge. 

2) Peters: Uber die Såugethiergattung Solenodon; Abh. Ak. Wiss. Berlin, 
1863, p. 7, pl. 3. 


14 


indskrænkede i Tal; men i alt andet slutter den sig nåje til de 
andre Crocidurer; den hører ligesom de til en lavere Type blandt 
Spidsmusene end Sorex og Crossopus. Mellemtændernes Indskrænk- 
ning i Tal og Tiltagen i Stårrelse er egenlig det eneste Forhold, 
hvori de fleste Crocidurer staa paa et mindre oprindeligt Trin; i 
de allerfleste Henseender ere Sorew og Crossopus håjere udviklede, 
hvad der ogsaa for Tændernes Vedkommende blandt andet viser 
sig i Fortændernes endnu mere usædvanlige Form; men særlig er 
det Graveevnen, som Sorex og Crossopus have øvet og udviklet 
højere end Crocidura og dens Slægtninge. De have faaet bredere 
» Hænder og stærkere Negle; Musklerne om Skulder og Arm" ere 
ved Øvelsen blevne stærkere og have afsat stærkere Kamme, særlig 
paa Albuen og paa Overarmen, der tillige er bleven kortere, fordi 
Musklerne have hindret dens Længdevæxt ved at presse den mel- 
lem Skulderblad og Underarm for at bringe Armen i den Stilling, 
der er den bekvemmeste under Gravning. De Indretninger, hvor- 
ved Øreaabningen kan tildækkes, ere blevne bedre udviklede; Øre- 
gangen er forneden mere tudformet, idet tragus og antitragus ere 
stærkere sammenvoxede; antheliæx er bleven betydelig stårre. Fordi 
Hovedet bruges mere som Skovl under Jorden, ere Ørene trukne 
længere ned paa Siden af Hovedet, og Issen og dermed hele 
Hjerneskallen er trykket fladere, men er til Gjengjæld bleven 
bredere. Ved den stærkere Fladtrykning kommer pre. posttympa- 
nicus sgvamæ, pars mastoidea og den Del af Nakkebenet, der 
ligger nærmest over Nakkehullet, til at ligge endnu mere paa 
Hjernekassens Underside; især derved er det, at Nakkehullet 
kommer til at vise mere nedad end tilbage, og at Nakkeledknuden 
faar sin mærkelige flade Form, som hos Muldvarpen; baade pre. 
posttympanicus og tegmen tympani blive bredere, fordi de komme 
til at danne Bund i en bredere Hjernekasse. Hos Crocidura 
dannes anselige Tinding- og Nakkekamme; C. etrusea har dem end- 
ogsaa uagtet sin ringe Størrelse næsten lige saa stærke som C. 
aranea; skjånt de Muskler, der frembringe Kammene, ikke ere 


15 


svagere hos Sorex og Crossopus, — hvad der for Nakkemusklernes 
Vedkommende blandt andet kan ses' af, at de bringe Nakkebenet 
til at voxe og skyde sin forreste Rand længere frem mellem Isse- 
benene — mangle dog Kammene næsten ganske, ligesom hos Muld- 
varpen, rimeligvis fordi det stærkere Tryk ovenpaa Hovedet hindrer 
” deres Dannelse; hos Dyr, der ligeledes bruge Hovedet som Skovl 
eller Brækjern, men ikke leve underjordisk, faar Nakkekammen der- 


imod en usædvanlig Højde, som hos Centetes, Sus, Rhinoceros. 


15. Mustela boccamela Bechst. 2 å ad., 29 ad., 3 å pull. 
Boccamelen er omtalt af Cetti"), Bonaparte”) og Kister?), fra 
Sardinien, af Sundevall”), fra Cairo, hvor den skulde være indført, 
af Pucheran5), fra Algier og Marokko, af Costa”), fra Syditalien, 
af Wright”), fra Malta, og maaske af Pallas&) fra Krim, og af 


1) Cetti: I Quadrupedi di Sardegna; Sassari, 1774; pp. 165—186. Cetti's 
Beskrivelse ligger til Grund for Bechstein's Mustela uørsrnyg; (Ge- 
meinnitzige Naturg. Deutschl., Bd. 1, 2 Ausg., p. 818 & 1 

2) Bonaparte: Iconografia della Fauna Italica, tom. I, ga JT 

3) Kister: Beytråge zur Naturg. der Insel Sardinien; Oken's Isis, 1835; 

7 & 78. 


4) Sundevall: Kgl. Vet. Ale. Handl., 1842; pp. 215—16; sætter den = 
M. 


u 
393) beskriver den under Navnet Fede ros 

$) Cats (Sulla Mustela boceamela e vulgaris; Rendiconto aar Accademia 
delle scienze fisiche e matem. di Napoli; Anno IV, 1865; p. 32—33) 
beskriver den som ,,Mustela vulgaris, var. meridionalis", og stiller 
den i Modsætning til den sardinske M. boccamela, paa hvilken Be- 
skrivelsen gg passer meget nøje — der er kun en ringe Forskjel i 

— medens Afvigelserne fra M. vulgaris ere sydelige EN 

7) Wright: Ck the specific identity of the Weasel found in Malta 
Zool. Soc. London, 1875; p. 312—13. Efter sk har Deles 
omtalt en søns Væsel, der snarest var en Bocca 


im Siden von ebber, Bd. I, 1962; p. 50) er rigtig. 


16 


Dånford og Alston!), fra Lilleasien. Men dens Forhold til Læ- 
katten, Mustela erminea, og Bruden, Mustela vulgaris, har ikke 
været tilstrækkelig klaret; den har været anset for en Varietet 
baade af Lækatten (? Giebel)”) og af Bruden (Alston); de, der have 
anset den for en egen Art, have stillet den enten midt imellem 
Lækatten og Bruden, eller nærmest ved Lækatten (? Wright), eller 
nærmest ved Bruden (Gray)?). I Virkeligheden staar den meget 
nær ved Bruden, men er dog næppe samme Årt. 

Den Afdeling blandt Rovdyrene, der omfatter Bjårne, Pro- 
cyonider og Maare"), og fra hvilken Sælerne ere afledede, 
har i Maarene i visse Henseender sit Håjdepunet%). Hos dem 
er Rovdyrtypen skarpest udpræget; de ægte Kindtænder ere stærkest 
indskrænkede i Tal og have i Form fjernet sig mest fra den op- 


rindelige Type: fire Knolde paa en omtrent qvadratisk Krone; de ; j 


særlig kjødædende blandt Maarene have Tænderne udviklede i en 
lignende Retning som Katte og Hyæner; hos de mere planteædende 


1) Alston og Danford (Proc. Zool. Soc. London, 1877; p. 275) omtale 
en ,,Mustela vulgaris". ,,stor med forholdsvis lang Hale som hos den . 
italienske Race, der er "adskilt SK M. boccamela". 

7?) Giebel: Die Såugethiere; p. 782, 

3) Gray: On the Mustelidæ; Pro. Fe Byl: 1865; p. 113. 

1) Bjårne, Procyonider og Maare, Flower's Arctoidea, skulle efter Flower 
(Classification of the Cider Proc. Zool. Soc., 1869; p. ; 2 BER 
Osteology of the Mammalia, 2 ed., 1876; p. 147) ligesom Sælerne 
mangle en Skillevæg i ømnehilan: der er dog i det mindste én 
Undtagelse; hos Helictis orientalis, åer regnes til Maarefamilien, men 
hvis Slægtskab er noget tvivlsomt, er der en Skillevæg, stærkere end 
hos en Hund. Vistnok alle andre Rovdyr have Trommehulen delt af 
en Benskillevæg, der rejser sig fra Trommehulens Bund op imod pro- d 
montoriwm; efter Flower (P. Z. S., 1869; p. 26. — Osteol. Mamm., i 
p. 150) mangler Skillevæggen hos Hyænerne; men i Virkeligheden 
findes den baade hos Hyæna erocuta og H. striata; Forskjellen fra 

e og Viverrer bestaar kun i, at Skillevæggen er endnu stårre, - 
saa at dens øvre Rand slutter tættere til promontorium, og i, at det 
ydre forreste af de to Rum, hvori Trommehulen deles, er betydelig 
stårre end det indre bageste,. medens det indre er det stårste hos 

tte og Viverrer. 

5) Flower (P. Z. S. 1869; p. 35) regner Bjårnene for de højeste; men 
de staa nærmest ved den almindelige Pattedyrtype. 


" 
FESD 2 i 
ERE ss NEN 67 "WET SIG SE BET SED FL n 


37 


ere de ægte Kindtænder nok brede, ligesom hos Bjårne og Pro- 
cyonider; men deres Form er en ganske anden, fuldstændig af- 
vigende fra det typiske; det er Omdannelser af de Former, der 
findes hos de kjødædende”). 

I Udvikling som kjødædende staa Væslerne, Slægten Mu- 
stela, hojere end de andre Maare; de have særlig indrettet sig paa 
at leve af Smaapattedyr, mest af gravende Gnavere; Ilderen, 
Mustela putorius, skal”) i de dauriske Stepper især leve af 
Arctomys bobac, der rigtignok synes noget vel stor til at være 
dens sædvanlige Bytte, som den maaske snarere søger i Spermo- 
philus-Arterne; dens nære amerikanske Slægtning Mustela (Cyno- 
myonax Coues) nigripes skal 3) særlig leve af Cynomys; at Lækat 
og Brud mest leve af Mus og Markmus, er bekjendt nok. Deres 
uægte Kindtænder ere indskrænkede i Tal; de have ikke beholdt 
meget mere end den mest skjærende Del af Kindtændernes Række. 
For at kunne forfølge de smaa Gnavere i deres underjordiske Gange 
have de maattet strække sig og presse sig sammen; blivende Virk- 
ninger heraf er deres langstrakte Krop, lange Hals og Lemmernes 
ejendommelige Mangel påa Bevægelighed til Siderne; baade Over- 
arme og Laar ere saaledes sammenknebne, at de ikke kunne fjernes 
fra hinanden meget mere end omtrent en ret Vinkel; Lemmernes 
Stilling er i denne Henseende bleven en noget lignende som hos 
Drivtyggerne, rigtignok af ganske andre Grunde end hos dem; hos 
mange andre Dyr, Musene f. Ex., kunne Benene fjernes fra hin- 
anden omtrent en lige Vinkel. Opholdet i underjordiske Gange 
fremkalder ogsaa Forandringer i det indre Øre; Trommehulen gjen- 
nemvæves af Bensåjler ligesom hos andre Dyr, der færdes under 


Jorden. 


1) Det 'er urigtigt at anse Grævlingen, f. Ex., for en Overgangsform 
mellem Maare og Bjørne, hvad man ofte gjår (cf. blandt andre Se- 
- vertzof: Notice sur la classif. multi-sériale des Carnivores, etc.; Comp- 
tes rendus, tom. 44, 1857; p. 709). 
2) Radde: 1. ec. p. 44. ; 
3) Coues: A monograph of North American Mustelidæ, 1877; p. 150 & 51. 
2 ; 


Vidensk,. Meddel. fra den naturh. Foren. 1881. 


18 


Mellem de danske Væsler staar Ilderen paa det laveste Trin; 
Lækatten og Bruden ere håjere udviklede; ikke alene er deres 
Krop mere langstrakt, men tillige er deres Hjerne stårre. Det er 
ganske særlig Hjernens Stårrelse, der giver dem Forrangen for 
Ilderen og vistnok ogsaa for alle andre Rovdyr. Rigtignok have 
de færre Hjernevindinger end mange andre"); men dette afhænger 
af, at de ere de mindste Rovdyr. Det er allerede Vidne om deres 
høje Udvikling, at de til Trods for deres ringe Stårrelse have flere 
tydelige Vindinger — endogsaa mellem Aberne, der i det hele 
have stårre Hjerner, have nogle af de mindre Former færre Vin- 
dinger end de; men deres håje Stilling ses dog tydeligst af, at 
Hjernen har udvidet sig saaledes, at den har fremkaldt anselige 
Forandringer i Hovedskallen. Hjernekassen er bleven meget stårre 
i Forhold til Ansigtet, der har beholdt sin Stårrelse i Forhold til 
Kroppen; dens Sider ere stærkere hvælvede udad, og dens Bund 
er stårre, hvad der viser sig i den stårre Længde af Nakkebenets 
Grunddel, af det bageste Kilebens Krop, af os petrosum og Tromme- 
benet 0. s. v. Lamina cribrosa, særlig dens midterste Del, er 
presset fremad, hvorved ogsaa foramen ethmoideum, der følger med 
Randen af Jamina cribrosa, er kommet til at ligge længere fremme 
i Ojehulens Væg. Ligesom hos Aber og Mennesket har Hjerne- 
— hemisphærens /Zobus temporalis faaet en usædvanlig Stårrelse; men 
Følgerne heraf ere andre end hos Aberne. Hos Aberne voxer lobus 
temporalis frem langs Ydersiden af Synsnerven og poser Hjerne- 
skallen ud udenfor Ojehulen; derved blive baade Synsnerve og 
Ojehule trængte indad og Ojehulen fremad, og Ojet rettes paa en 
ejendommelig Maade fremefter. Hos Lækatten har Zobus temporalis 
ikke ligefrem nogen Indflydelse paa Ojets Stilling; den trykker os 
petrosum fladt paa dets forreste yderste Side og presser det indad 
mod Randen af det bageste Kilebens Krop og Nakkebenets Grund- 
del, som derfor blive smalle, udvider Rummet foran os petrosum 


1) ef. Gervais: Formes cérébrales des Carnivores; Nouv. arch. du muséum 
dhist. nat., tom. 6, 1870; p. 149. 


19 


og udposer ala magna og sqvama bag Underkjæbens Ledskaal, der 
trykkes fremad, hvorved Tindinggruben mellem Ledskaalen og den 
bageste Rand af Overkjæben bliver kortere; ligeledes forkortes Kind- 
buen og den bageste Del af Ganen, der rette sig efter Tinding- 
gruben; "Tindingmusklen faar altsaa forneden en kortere Grube; til- 
lige presses den bagfra af Hjernekassens Udhvælvning håjere oppe 
i Tindinggruben; til Gjengjæld for, hvad den saaledes mister, 
vinder den ny Plads ved at-presse Kindbuen stærkere ud til Siden 
og ved at trykke Ojet fremad; ved at Ojet trykkes fremad, kommer 
Ojehulens forreste Væg til at hælde saaledes, at den øvre Rand af 
foramen infraorbitale ligger længere fremme end den nedre. 

Ligesom for andre Pattedyr gjælder det ogsaa for Væslerne, 
at deres Ejendommeligheder ere skarpere udprægede hos de voxne 
end hos de unge.  Hovedskallens Ejendommeligheéder betinges i 
Reglen af Ansigtets Væxt; de fleste Pattedyr have derfor som unge 
forholdsvis stårre Hjernekasse end som gamle; hos Væslerne er 
det derimod Hjernekassens Udvidelse, der giver de mest frem- 
trædende Ejendommeligheder; hos de unge er Hjernekassen for- 
holdsvis mindre end hos de gamle; Hjernekassens Væxt og Føl- 
gerne deraf blive mere og mere idjnefaldende med Alderen. 

I Henseende til Hovedskallen ere Lækatten og Bruden 
lige håjt, og næsten ens, udviklede; Forskjellen imellem dem 
ligger især i Kroppens og Lemmernes Bygning. Begge ere vel 
indrettede til at jage i snevre Gange og ere derfor i håj Grad 
langstrakte; dog har Lækatten den længste Krop i Forhold til 
Hovedets Længde og Kroppens, Brystkassens, Tykkelse; — men 
Lækatten er tillige udviklet som frit bevægelig, springende og 
klatrende, og har derfor forholdsvis lange Lemmer og lang, dusket 
Hale; Bruden har bundet sig mere til Jorden, til Ophold under 
Jorden, og har derfor faaet paafaldende korte Lemmer og kort, 
stumpet Hale uden Dusk. 

"Som kortbenet slutter Boccamelen sig meget nær til Bru- 

den; dens Lemmer ere en Ubetydelighed længere, dens Krop ganske. 

lidt kortere og tykkere, dens Hale betydelig længere — men kortere 
Pas 


20 


end Lækattens — og anderledes behaaret; i disse Henseender staar 
den paa et lidt lavere Trin end Bruden; ogsaa i Henseende til 
Halens Behåaring stemmer den mere overens med det sædvanlige 
hos Maarene end baade Bruden og Lækatten. Hos de fleste Maare 
er Halen helt over besat med lange udstaaende Haar; noget lig- 
nende er Tilfældet hos Boccamelen, der dog afviger ved, at 
Haarene paa Halens Underside tildels ere lagte ud til Siden, paa 
lignende Maade som hos Egern, i Stedet for at staa ud i alle Ret- 
ninger; Lækattens Hale har temmelig korte og tiltrykte Haar und- 
tagen i Spidsen, hvor Haarene danne en lang Dusk; Brudens Hale 
er forholdsvis korthaaret over det hele. 

I Hovedskallen stemmer Boccamelen nåje med Lækatten og 
Bruden"); kun er dens Muslingben, concha inferior, noget simplere 
bygget end Lækattens (Brudens kjendes ikke). Denne Forskjel 
betegner maaske Boccamelen som en sydligere Art; Forholdet er et 
lignende som mellem Ræven og Polarræven. Concha inferior virker 
mest som Redskab til at opvarme den indaandede Luft og har 
derfor stårst Arbejde at udføre hos nordlige Dyr; hos dem bliver 
den rimeligvis stærkere næret af Blod, der strømmer til, naar dens 
Slimhinde paavirkes af den kolde Luft, og den voxer, ligesom det 
sker med Alderen, idet Slimhinden slaar Folder, ud i hvilke Benet 
forlænger sig. 


Af de 7 foreliggende græske Boccameler have de voxne Hanner 
omtrent samme Kroplængde som Hunner af Lækatten; de voxne 
Hunner ere paa Storrelse med en stor dansk voxen Han af Bruden; 


Fy skuspetg (. e.) drue: angivet nogle Skjelnemærker mellem Hoved- 
skallerne af de tre Væsler; men de passe ikke paa de foreliggende 
Beko Blandt bre skulde der være Hang i Pandens Brede 
mellem og bagved Øjehulerne; dette Mærke maatte i hvert Fald 
bruges med meget stor Forsigtighed, fordi Forside forandres med 
Alderen; efterhaanden som Tindingmusklen voxer, udvider den sin 
Grube ved at presse Kindbuen udad og indsnevre Hjernekassen tæt bag 
Ojehulerne. Formen af Pandens forreste Del retter sig meget efter 
Udviklingen af sinus frontales. 


21 


de to stårste Han-Unger, der endnu tildels havde Mælketænder, 
vare i flere Maal, som Hovedets og Føddernes Længde, betydelig 
stårre end de voxne Hunner. Trædepuderne paå Fodsaalerne som 
hos Lækatten, noget stårre end hos Bruden. Kløerne, især paa 
Bagfoden, ligesom hos Bruden, kortere end hos Lækatten. I Farve 
og Tegning stemmede alle meget vel med Bonaparte's Afbildning ; 
Ungerne vare mårkere brune end de voxne. Ørets Rand var hos 
Ungerne hvid, hos de voxne brun ligesom det øvrige af Øret; i 
Farvegrændsen paa Fødderne var der smaa Forskjelligheder ; alle 
havde Spidsen af Halen noget mårkere end den øvrige Del, med 
nogle iblandede hvide Haar, der dog manglede hos den stårste Han. 


16. Mus sylvaticus L. 2 å ad., 2 9 ad., 2 & pull, 6.2 
pull., de fleste Unger. af samme Alder. Fuldstændig som danske 
Skovmus. 


17. Mus mystacinus Alston & Danford"). 2 å ad., en yngre 
med kun svagt slidte, og en ældre med stærkt slidte Tænder. 
Den oprindelige Beskrivelse passer ikke ganske nåje paa de paa- 
gjældende græske Mus”); men paa Forespårgsel har Mr. Alston 
været saa god at give nærmere Oplysninger, der gjåre Bestem- 
melsen utvivlsom. Om der blandt de mange, men i de fleste Til- 
fælde meget løse Beskrivelser af asiatiske og afrikanske Mus skulde 
være nogen, der var udkastet efter samme Art, er ikke muligt at 
afgjåre med Sikkerhed. 

Blandt de hidtil kjendte europæiske Mus staar Mus mystacinus | 
nærmest ved Skovmusen, fra hvilken den afviger i følgende : 

"Dens Lemmer ere forholdsvis stårre, særlig dens Underben 
længere3); Farven paa dens Overside er fremherskende graa, ikke 
gulbrun; Ryggens Haar have kortere eller smallere, flødefarvede, 


1) Proceed. Zool. Soc. London, 1877; p. 279, pl. XXXI. 

?) Bag Øret skulde der være en lys Plet; den mangler hos de fore- 
liggende. Øret skulde være mindre end hos Mus sylvaticus; hos de 
foreliggende e1 det lige saa stort, hos den ældste maaske lidt større. 

3) Ikke tydelig udpræget hos den yngste. 


22 


ikke rustrøde, Spidser eller Ringe; Kindtænderne ere bredere og 
længere; deres Række er 1 Mm. længere end hos Skovmus med 
Hovedskal af samme Stårrelse; liste og Zden øvre Kindtand have 
bagest og yderst en fremspringende Knold, hvortil der hos Skovmusen 
aldrig, blandt Hundreder, findes andet end meget svage Spor; paa 
mellemste Kindtand i Underkjæben ere de smaa Knolde langs Yder- 
randen stærkere; Ganebenets forreste Rand ligger længere tilbage, 
paa Linie med den mellemste Kindtands forreste Rand; foramen 
-palatinum ligger ligeledes længere tilbage, indenfor Midten af den 
mellemste Kindtand. z 

Tilsammen give disse Ejendommeligheder et Billede af Mus 
mystacinus som et Slags kraftig bygget Skovmus, der hører bjemme 
paa bart og aabent Land og derfor har faaet lidt af det Præg, der 
tilkommer dem af Ørkendyrene, der ofte færdes frit over Jorden: 
håjt udviklede Bevægelses- og Sandseredskaber og en særegen 
Farve. Skovmusen har allerede i Forhold til de andre europæiske 
Mus stårre Evne til at springe — eller løbe, Mus løbe nemlig i 
i Firspring — og særlig højt udviklet Syn, Lugt og Hørelse; Mus 
mystacinus har faaet Springeevnen forøget!). Dens ligesom af- 
blegede Farve er en lille Begyndelse til den lyse Farve, der findes 
hos de fleste Ørkenpattedyr. Kindtændernes forøgede Størrelse be- 
tinger, at Overkjæbebenet, der bærer dem, har udvidet sig paa 
Ganebenets Bekostning og trængt det tilbage. I Henseende til 
Kindtændernes Form staar Mus mystacinus højere end nogen anden 
Mus, hvis Tandform er kjendt; den er gaaet et Skridt videre 
ad den Vej, der allerede er betraadt af Skovmusen, nåje i Over- 
ensstemmelse med de Love, der gjælde for Tændernes Udvidelse 
hos Musene og ere betingede af den særegne Brug, Gnaverne gjåre 
af deres Tyggemuskler. 


7) Skovmusen har, som springende, betydelig længere Bagfødder end de 
fleste andre Mus; det er de tre midterste Tæer, der ere forlængede; 
FAE og 5te ere derimod korte og tildels skudte bag de andre. Hos 

us mystacinus findes de samme Forhold; paa Atreinken PE 
S. 1877; pl. XXXI) ere Sidetæerne for lange. 


23 


Til at kunne gnave kræves af let forstaaelige Grunde, at 
Underkjæben kan bevæges frem og tilbage; den Øvelse, Gnaveren 
for Gnavningens Skyld har faaet i at bevæge Kjæben paa denne 
Maade, benytter den ogsaa for en Del ved Tygningen af Føden db 
Følgen af, at Underkjæben stadig bevæges frem og tilbage, 
er, at dens Ledskaal faar Form af en langsgaaende Rende, og 
fordi Renden følger Hjernekassens Sidevæg, altsaa ikke er parallel 
med den tilsvarende paa den modsatte Side, maa Bevægelig- 
heden mellem Underkjæbens to Halvdele beholdes; Kjæberne maa 
ikke voxe sammen i Hagen som hos. de fleste Pattedyr?). De 
Muskler,. som Gnaveren bruger og udvikler mest, ere: det yderste Lag 
af m. masseter, der ligger bekvemt til at trække Underkjæben 
fremad og derfor særlig indrettes dertil, og den store forreste Masse 


1) Harerne ere de eneste Gnavere, der kun i ringe Grad bruge Fortæn- 
derne til Gnavning og heller ikke bevæge Kjæberne frem og tilbage, 
men til Siderne, under Tygningen og følgelig kun have lidt af Gna- 
vernes Særegenheder; det er derfor uheldigt, at Teutleben (Ueber Kau- 
muskeln und Kaumechanismus bei den Wirbelthieren; Wiegmann's 
Archiv, 1874, Bd. 1; p. 91) har valgt Haren for paa den. at vise de 
Indretninger, som Gnaverne have til at bevæge Kjæberne frem og 
tilbage. — Andre Dyr med store mellemste Fortænder bruge dem 
som Niptænger, altsaa en ganske anden Maade end Gnaverne, 
og have derfor ingen yderligere Gnaver-Ligheder; saadanne Dyr ere 
f. Ex. Phalangister, Phascolomys, Spidsmus, de store uddøde, øjen- 
synlig perissodactyle Hovdyr Tillotheriwm, Toxodon, Typotherium 
(= Mesotherium), der af nogle regnes for Gnavere eller Gnavernes 

Slægtninge. Chiromys bruger Tænderne ligesom Gnaverne og har 

derfor nogle Ejendommeligheder fælles med dem (f. Ex. Underkjæbe- 

leddet og den Maade, hvorpaa Roden af pre. coronoideus, som Følge 

af m. masseter's Væxt, voxer fremad udenfor Kindtænderne, 0. 2), 


Grene, der for de fleste Gnaveres Vedkommende er en ganske simpel 
Nødvendighed, kunde Teutleben (1. ec. p. 96, 97) ikke forklare sig. 


24 


af det indre Lag af m. masseter, der er den lodret opad trækkende 
Muskel, der ligger nærmest ved Fortænderne. Fordi Underkjæben 
er frit bevægelig baade i Ledskaalen og i Hagen, retter den sig 
i høj Grad efter Musklerne, især efter m. masseter som den kraf- 
tigste; og fordi m. masseter ligger langs Kjæbernes Yderside, bliver 
Følgen, at Underkjæbens øvre Rand helder indad mod Mundhulen, 
naar Kjæben løftes, og at Underkjæbekindtænderne eller deres ydre 
eller indre Kronrand skures særlig haardt mod Overkjæbekindtæn- 
dernes ydre Kronrand, der hurtigere slides ned end den indre. En 
blivende Virkning af det stærke Tryk mod Yderrandene af Over- 
kjæbekindtændernes Kroner viser sig hos Gnaverne især paa to 
Maader, der dog ikke udelukke hinanden: 

Enten kunne de øvre Kindtænder give efter for Trykket og 
forandre deres Stilling saaledes, at deres Rod peger indad og Kronen 
udad; det er dette, der sker i Hystrichomorphernes Gruppe og 
naar sit Håjdepunet hos Cavia og dens nærmeste Slægtninge, hvor 
Overkjæbetændernes Rækker fortil næsten støde sammen i Midt- 
linien med deres Rødder, og hvor Underkjæbegrenenes nedre Rande 
skræve vidt ud fra Midtlinien; først hos saa håjt udviklet en Gnaver 
som Cavien opnaa Ledskaalene for Underkjæben at blive saa vidt 
parallele, at Underkjæbegrenene kunne voxe sammen i Hagen; men 
. Tegnene paa, at de have været frie, ere i håj Grad paafaldende. 

Eller de øvre Kindtænders ydre Del udvikler sig kraftigere; 
dette sker fortrinsvis hos den Række Gnavere, hvis øverste Led er 
Musene, og hvis Kjærne dannes af Egern, Syvsovere og Mus; denne 
Tilvæxtmaade er meget ejendommelig; hos andre Pattedyr sker 
Tilvæxten paa Indersiden af Overkjæbens og paa Ydersiden af 
Underkjæbens Tænder, fordi Underkjæbens Tandrækker staa noget 
nærmere sammen -end Overkjæbens og derfor med deres Yderrand 
især virke mod Overkjæbetændernes Inderrand; særlig idjnefaldende 
fremtræder Ejendommeligheden i Musenes Familie. Hos Musene er 
der i det højeste 3/3 Kindtænder"); hvad der har ligget indenfor 


') Kun som en meget sjelden Abnormitet findes 4 Kindtænder hos Mu- 
sene; mellem flere tusinde Mus og Markmus (de fleste fra Uglegylp) 


25 


Rækkevidden af Fortændernes Rødder er faldet bort; af de tre til- 
bageblevne er den forreste den stårste og mest afvigende, med 
Tilvæxt ved den forreste Ende, fordi den ligger dér, hvor Trykket 
mellem Over- og Underkjæben er stårst, indenfor den forreste Del 
af m. masseter, — den bageste den mindste, ofte vantreven; det 
er den, der mangler helt hos Hydromys; den mellemste Tand be- 
varer det mest typiske Præg, og Udviklingen er derfor lettest at 
følge paa den!). — Hos Cricetus og dens nærmeste Slægtninge: 
Lophiomys?) og de smaa uddøde Former Cricetodon gergovianus, 


var der kun én Arvicola agrestis, der i den ene Overkjæbeside havde 
4 Tænder; foruden de sædvanlige var der en lille enkelt såjleformet 
Tand, der sad bagest iekksen og altsaa ikke svarede til nogen Tand 
hos nogen anden Gnaver. — Sminthus subtilis (et Spiritusexemplar 
fra Thy um Prof. Steenstrup givet mig til Undersøgelse) med "/3 Kind- 
tænder, er ikke, som hidtil antaget, en Mus, men hører enten til 
MSasdnns eller Fi deres meget nære Slægtninge Dipodiderne; 
Tænderne minde om Seirtetes. Dens Stilling vil tildels komme til at 
afhænge af Jaculus, der synes at ligne den i adskillige Henseender 
(cf. Beskrivelsen hos Coues af ,,Zapodidæ" i: Coues and Allen: Mo- 
nographs of North-Amer. Rodentia, 1877; pp. 461—79), men endnu 
ikke er sammenlignet med den, og hvis. Forhold til Myoxider og Di- 
podider ikke er klaret. 
Platacanthomys blev af Blyth, må først har beskrevet den, stillet 
em Myoxiderne; senere har Peters (Proc. Zool. Soc. 1865: pp. 397 
—99, pl. XX) søgt at hævde ber nærmere Slægtskab med Musene, 
og til Peters' Mening har Alston (On the classif. of the order Glires; 
ibd. 1876) sluttet sig. Men baade i Henseende til Ydre og Hovedskal 
er den i bremsen en fuldstændig Myoxide. Af Kindtænder har 
den rigtignok kun ”/3, ligesom Musene; men de ere byggede som hos 
de fleste =RVNG ere altsaa i Form myg forskjellige fra Musenes, 


== 
Nar 


den forreste af de andre Myoxiders ”/; Kindtænder, der er foldet bort, 
den, der hos Muscardinus er ganske lille. Det eneste Mærke, hvori 
man ellers kunde finde nogen Lighed med Mus, og egenlig det eneste, 
der foruden Tænderne er fremført som Grund til at stille den til 
Musene, er Tilstedeværelsen af en Kam langs Ojehulens øvre Rand; 
men Elemeniitne til denne Kam, der dannes i Sammenstødslinien 


dens Tilstedeværelse eller Mangel mellem Musene vexler fra Art til Art. 

I foramen infraorbitale skal Platacanthomys efter Peters ogsaa ligne 
Mus; efter Afbildningen at dømme findes denne Lighed aldeles ikke. 

?) Lophiomys (A. Milne Edwards: Sur une nouvelle famille de V'ordre 


26 


C. gerandianus!) 0.s.v., er den mellemste Tand baade i Over- og 
Underkjæben ikke meget forskjellig fra den Type, der gjenfindes 
hos de fleste Pattedyr og netop ved Tilvæxt paa Indersiden af 
Over- og Ydersiden af Underkjæbens Tænder er afledet af den op- 
Tindelige simple Kamform, der findes hos mange af de smaa uddøde 
Pungdyr fra Juraformationen, Triconodon, Spalacotherium?) 0. s. v.; 
den har en omtrent qvadratisk Krone, der bærer fire omtrent lige 
store Knolde, og den har i Overkjæben fire Rødder?), én svarende 
til hver Knold, i Underkjæben derimod kun to brede tværgaaende 
"Rødder, én svarende til det forreste og en til det bageste Par 
Knolde, i Overensstemmelse med den let forstaaelige Regel, at Un- 
derkjæbens Tænder i Udvikling staa tilbage for Overkjæbens"). 
Foruden at de ydre Kronrande slides forholdsvis stærkt, trykkes 
Overkjæbetænderné med Alderen hos Cricetus frumentarius saaledes, 
at de komme til at helde noget paa lignende Maade som hos 
Hystrichomorpherne. — Hos de fleste Arter Hesperomys, f. Ex. 
H. leucopus 5), ere de to ydre Knolde betydelig stærkere end de to 
indre; i Overkjæben har den bageste ydre Knold udvidet sig indad 
og trængt den bageste indre Knold noget fremad; dels derved, dels 
ved, at den forreste ydre Knold ligeledes udvider sig indefter, bliver 


ogsaa den forreste indre Knold trængt fremad; Knoldene komme til 


at ligge skjævt for hinanden, og de indre forbinde sig med de ydre 
ved udadgaaende Forlængelser; den forreste indre sender en Kam 


des Rongeurs; Nouv. arch. du muséum dhist. nat., tom. 3, 1867; 
pl. 7) er ikke meget andet end en Hamster med Forbening i fascia 
temporalis. ; 

") Gervais: Zool. et paléontol. frang., 2 éd., 1859; Atlas. 

”) Owen: Monogr. of the fossil Mammalia. of the mesozoic formations: 
Palæontogr. soc., vol. for 1870. 

”) Eller tre, idet de to indre kunne være forenede. 


1) Underkjæbetænderne staa paa et betydelig lavere Trin end Overkjæbe- i 


tænderne, skjønt de ogsaa have fire Knolde og næsten samme Form; 
de have ikke faaet, hvad der kunde svare til de to indre Knolde påa 
Overkjæbetænderne, som derimod have mistet, hvad der svarer til 
Underkjæbetændernes indre Knolde. Dette synes at fremgaa af en 
Sammenli med f. Ex. Dasyurus eller Didelphys og Erinaceus. 
”) Andre Arter se f. Ex.: Hensel: Abh. Akad. Wiss. Berlin, 1872; pl. I-II. 


— 


27 


udad foran den forreste ydre. Ganske lignende Forandringer foregaa 
i Underkjæbens Tænder.  Forskjellen fra Cricetus er ikke stor, og 
Overgangsformer findes, f. Ex. hos de østasiatiske Hamstere, Crice- 
tulus!), hvor Kmoldene staa noget tydeligere skjævt for hinanden 
end hos Cricetus; Cricetustypen er fremherskende i den gamle Ver- 
den, Hesperomystypen i Amerika; men f. Ex. Brachytarsomys?”) fra 
Madagaskar har Tænder lige saa skjæve som nogen Hesperomys, 
og Drymomys fra Sydamerika har" dem saa regelmæssige som en 
Hamster. Hesperomystypen gjenfindes hos Arvicolinerne ?) med nogle 
Forandringer, der mest bestaa i, at Tænderne blive stårre, at der 
sker en betydelig Tilvæxt ved Bagenden af bageste øvre og For- 
enden af forreste nedre Kindtand, og mat Kronens Knolde og de 
mellemliggende Kamme forhåjes og gaa jævnt over i Roden, der 
hos de højere staaende Former ikke lukkes, idet Tanden vedbliver 
at voxe; Forskjellen mellem Hesperomys og Arvicola i Henseende 
til Tandkronens Håjde er en ganske lignende som mellem ,,brachyo- 
donte" og ,,hypsodonte" Dråvtyggere"), som f. Ex. mellem Hjorte 
og Oxer. — Hos Mus decumanus ere de ydre Knolde påa mellemste 
øvre Kindtand langt stårre i Forhold til de indre end hos Hespe- 
romys, og Tanden er derfor -i endnu håjere Grad skjæv; den bageste 
ydre Knold udfylder hele den bageste Ende af Kronen og har 
trængt den bageste indre Knold saaledes fremad, at den ligger om- 
trent paa samme Tværlinie som den forreste ydre Knold, med hvil- 
ken den tildels smelter sammen; i tilsvarende Grad er den for- 
reste indre Knold skudt frem paa det forreste indre Hjørne af 
Kronen; jævnsides med, at de ydre Knolde tiltage i Storrelse, 
forandre de ogsaa Form, idet hver af dem paa sin Yderside afsætter 
en lille Knold, der dog ikke er skilt fra Moderknolden; Kronen 
kommer til at se ud, som om den var gjort af tre Tværhåje: en 


1) A, Milne Edwards: Recherches pour servir å Vhist., nat. des Mammi- 
fåres, 1868—74; Atlas, pl. 13, fig. 

?) Ginther: Proc. Zool. Soc. 1875; p. 80 

3) ef. blandt andre Forsyth Major: Palæontographica, Bd. 22, 1876; p. 113 


& 114. 
5) ef, Flower: On the Musk-Deer; Proc. Zool. Soc. 1875; p. 182. 


28 


stor midterste med tre Forhåjninger!), en mindre bageste med to 
Forhåjninger. og en lille enkelt forreste og inderste. Underkjæbens 
Tænder have i Udvikling langtfra holdt Skridt med Overkjæbens; 
Knoldene staa endogsaa lidt mindre skjævt end hos Hesperomys; 
men til Gjengjæld ere de håjere; de ydre voxe sammen med de 
indre; hver af de ydre afsætter ved sin Yderrand en ganske lille 
Knold, der temmelig hurtig slides ned og mister sin Selvstændighed ; 
ved Kronens bageste Ende fremkommer en særskilt lille Knold, og 
flere opstaa andre Steder.  Forskjellen fra Hesperomys er meget 
betydelig, og Overgangsformer kjendes egenlig ikke undtagen maa- 
ske hos Mus gouldi”), hvis mellemste øvre Kindtand i det mindste 
er adskillig mindre skjæv end hos Mus decumanus. Omkring Mus 
decumanus samler sig en stor Gruppe af den gamle Verdens Mus med 
samme Tandform, næsten uden eller med kun smaa Ændringer, saaledes: 
Mus rattus, Uromys?), Dasymys"), Isomys?), Pelomys &), Mus arbora- 
rius&), M. microdon), M. barbarus”7), Acomys 5), Mus musculus, Lo- 
Phuromys 2), Steatomys&), Mus minimus?), Saccostomusé). Fra denne 
Gruppe som Midtpunct udgaa Rækker af håjere udviklede Former: 
Hydromys?) mister den bageste Tand, men faar den forreste for- 


1) of SENSE: Zoology of the voyage of the Beagle, part IL, Mam- 
4. 


7) HFalekonee: år C.; pl. 34 fig. 18. 

7) Peters: Monatsber. Akad. Wiss. Berlin, 1867; p. 343, pl. 

"): Peters: ibd. 1875; p. 12, pl 2. 

5) Sundevall: Kgl. Vet. Ac. Handl. for 1842; pl. 2 

5) Peters: Reise nach Mossambique, koologie £ 1852; pl. 35. 

7) Duvernoy et Lereboullet: Mém. soc. du muséum bilist: nat. de Stras- 
bourg, tom. 3, 1840; 2. 

") Peters: Monatsber. Berlin, 1866; p. 410, pl. (= Lasiomys). — Medens 
man har holdt de europæiske Mis i samme Slægt, har man ofte be- 
skrevet Mus fra fremmede Verdensdele som nye Slægter, skjånt de 
ikke have været mere forskjellige fra de europæiske Arter, end disse 
indbyrdes. 

”) Wagner: Schreber's Sångeth., Suppl., Bd. 4; pl. 289, E. 

F. Cuvier: Ann. mus. dhist. nat. tom. 19, 1872; 98 75; 


: 
i 
i 
ii 
i 


29 


stårret 0. s. v. Echinothrix!), Bhombomys?), Spalacomys?) miste 
den forreste indre Knold; Rhombomys og Spalacomys ere tillige 
»hypsodonte””, men iøvrigt meget forskjellige. I Skovmusenes Gruppe, 
hos Chiropodomys"), Mus minutus, M. agrarius, M. sylvaticus, 
M. mystacinus, bliver baade i Over- og Underkjæben særlig Tæn- 
dernes Yderside endnu betydelig forstærket; i Underkjæben frem- 
spire flere og selvstændigere Knolde langs Kronens Yderrand; de 
Knolde, der i Overkjæben afsættes paa Ydersiden af de to ydre 
Knolde, forøge deres Storrelse og Selvstændighed saaledes, at de 
ligne de indre Knolde; nye Knolde opstaa flere Steder, f. Ex. ved 
Indersiden af den bageste ydre Knold, der tilsidst igjen afsætter 
en Knold paa sit bageste yderste Hjårne, hvad der først tydelig 


fremtræder hos Mus mystacinus. 


18. "Mus musculus I. 2 3 ad; 2 Gad," 1Å pull; den end 
Han var hvid med graa Øren og en lille graa Plet paa Ryggen 


1) Gray: Proc. Zool. Soc., 1867; p. 599. 
2) Slægtskabet mellem Gerbillinerne (Gerbillus, Rhombomys 0. 8. v.) og 
andre Mus er lidt tvivlsomt. Det var en Mulighed, at Gerbillinernes 


Knolde; nogle Afbildninger (Sundevall: Kgl. Vet. Ac. Handl., 1842; 
pl. 2, fig. 1 og 2) kunde tyde paa, at Forholdet var saaledes. Men 
der er stårre Rimelighed for, at den forreste indre Knold er forsvunden, 
at den forreste Tværhåj er dannet ved Sammensmeltning af den bageste 
indre og forreste ydre Knold, og at den bageste Tværhåj er dannet af 
den bageste ydre Knold alene; ”herpaa tyder Tværhåjenes Form hos de 
fleste Gerbilliner (ef. f. Ex. F. Cuvier: Transact. Zool. Soc. London, 
vol. IE, 1841; pl. 25 fig. 18), ligesom ogsaa Tændernes Form i det 
hele, deres indbyrdes Stårrelse og Hovedskallens Bygning (f. Ex. ingen 


for Grene af arteria meningea. media) tyder paa, at Gerbillinerne ere 
afledede af de egenlige Mus. — Foruden Afbildninger har der til Be- 
dåmmelsen kun foreligget en Hovedskal af Rhombomys tamaricinus. 
Det maa erindres, at de fleste af de andre fremmede Mus ere bedåmte 


e eder. 

3) Peters: Abh. Akad. Wiss. Berlin, 1860; pl. 2. sø 

4) Peters: Monatsber. Berlin, 1868; p. 460, pl. Dens Stilling er noget 
ikker. i 


usikk 


30 


Afveg ikke fra danske Husmus undtagen i at have længere Hale. 
Der synes i Halelængden at være en Forskjel mellem nordlige og 
sydlige Husmus; danske (omtrent 60 undersøgte i denne Henseende), 
svenske"), sydvestrussiske?) og sibiriske?) have Halen betydelig 
kortere end Kroppen, tyske"), schweiziske5) og græske have den af 
Kroppens Længde eller længere. 


19. Mus rattus L., form. alexandrinus Geoffr.; 2 ad., å juv. 
Undtagen i Farve stemmede de nåje overens med en typisk sort 


Mus rattus, baade i det ydre?) og i Hovedskallen — f. Ex. i Str 


relsen af os tympanicum, i Issens Hvælvning, i Næsehulens ringe 
Opsvulmning bagtil, i Formen af os interparietale 0. s. v., Mærker, 
der skille Mus rattus fra dens nære Slægtning Mus decumanus i 
der kan ikke være Tvivl om, at Kessler”) og De L'Isle 8) have Ret 
i at anse Mus alexandrinus Geoffr. for en Varietet af Mus rattus. 

I foramen ovale havde den ene af de græske Husrotter en, 
vistnok individuel, Ejendommelighed (den anden blev ikke undersøgt 
i denne Henseende). Fra den bageste Ende af pre. ectopterygoideus, 
hen under 7. ovale til den bageste Rand af ala magna gaar der 
hos alle Mus og Markmus en Benbro, der opstaar ved Forbening i 
et fibrøst Baand, der gaar mellem Grenene af 3dje Gren af nervus 
trigeminus og tjener til Støtte for arteria maxillaris interna, Fort- 


") Liljeborg: Sveriges och Norges Ryggradsdjur, Diåggdjuren, I, 1874 
p. 269. 

”) Kessler: Einige Mammologische Notizen; Bull. soc. imp. nat. Moscou, 
tom ELV 


z o. 2, 1858; p. 5 

7”) Radde: Reisen im Siden von Ost-Sibirien; Bd. I, Die Såugethierfauna, 

1862; p. 180. . 

") Blasius: 1. c. p. 321. 

5) Fatio: IL c. tom. I; p. 203. 

6) Efter Blasius skal Mus alexandrinus have ru, Mus rattus glatte 
Ganefolder; men en typisk Mus rattus havde dem fuldstændig saa ru 
som den græske ,,Mus alexandrinus". Lignende Forhold ere iagt- 
tagne af Kessler, De L'Isle og Fatio. 

7”) Kessler: 1. c. pp. 577—80. 

%) De L'Isle: De Vexistence d'une race nægre chez le Rat, ou de Videntité 
spécifique du Mus rattus et du Mus alecandrinus; Ann. sc. nat. 
Zool., 5 sér., tom. IV, 1865. 


KER 
ne" as 


bestå RE Ser SO mare eg SR 
4 re eg 


ble stald at 


EEG NE ET INN 


i 


31 


sættelsen af a. stapedia, og tildels ogsaa for nervus' chorda tym- 
pani, der løber langs med dets ydre Rand; ved denne Bro deles 
f.ovale i to Afdelinger; gjennem den indre Afdeling gaar n. ptery- 
goideus internus ud fra Hjerneskallens Hule, udenfor a. mazillaris 
interna, der løber under f. ovale, langs Tndersiden af Broen frem 
til canalis pterygoideus (— c. alisphenoideus); gjennem den ydre Af- 
deling gaa alle de andre Grene af 3dje Gren af n. trigeminus, 
navnlig nn. auriculotemporalis, mylohyoideus, maxillaris inferior, 
lingvalis, buccinatorius og massetericotemporalis; nogle af de For- 
længelser af dura mater, der adskille disse Nerver, kunne være 
forbenede — hos Mus musculus, minutus, agrarius, sylvaticus, ikke 
hos Mus decumanus, rattus og Markmusene —', hvorved den ydre 
Afdeling af f. ovale igjen deles i flere; den indre Afdeling er 
derimod altid udelt, blandt Hundreder af Mus og Markmus; kun 
hos denne ene Mus rattus var dén delt i to ved en Benbro, der 
skilte n. pterygoideus internus fra a. mazillaris interna. 

I Heldreich's Liste over græske Pattedyr findes ,,Mus frugi- 
vorus Raf.” Hvad der skal forstaas ved dette Navn kan ikke af- 
gjores efter Rafinesque's ubestemte Diagnose 1); men Beskrivelsen 
stemmer bedst med Mus rattus. Den Egenskab, der antydes i 
Navnet frugivorus, er vist ikke meget charakteristisk; ved Kjøbenhavn 
kan man se Mus decumanus klatre omkring håjt oppe i Tjårnebuske 
og æde Bær; noget lignende maa den mere bevægelige Mus rattus 
sikkert ogsaa kunne gjåre. 

20. CricetuS arenarius Pall. 18ad., 39 ad., 3 pull., de 
to mindste endnu blinde. De fleste Hamstere ere saa lidt kjendte, 
at en nærmere Redegjårelse for Artsbestemmelsen er nødvendig. — 


"Man har beskrevet følgende Arter, foruden 1. Cricetus frumentarius 


Pall.: 2. C. accedula, 3. C. phæus,.4. C. arenarius, 5. C. songarus, 
6. C. furunculus, alle fem først beskrevne af Pallas ?), 7. C. nigri- 


1) ef. Keyserl. & Blas. l. c 
2) Pallas: Novæ species rn e glirinm ordine, 1778; pp. 257 
274. 


32 


cans Brandt"), 8. C. auratus Waterhouse”), 9. C. eversmanni 
Brandt?), 10. C. murinus Severtzof"), 11. C. isabellinus Filippi5), 


12. C. griseus, 13. C. obscurus, 14. C. longicaudatus A. Milne 
Edwards&),. 15. C. fulvus Blanford”). — 3, 4, 5, 6, 7, 12, 13, 
14 forener A. Milne Edwards&) i en egen Underslægt, Cricetulus; 
men en Gruppe med dette Indhold vilde det være umuligt at af- 
grændse; hvis Underslægten indskrænkedes til kun at optage de tre 
østasiatiske Arter, som A. Milne Edwards har opstillet, vilde den 


vistnok være vel bestemt ved, at Kindtændernes Knolde staa 


mere skjævt end hos andre og ved, at der paa Forfoden er sex 


Trædepuder?). — Brandt?) inddelte de ham bekjendte russiske og 


sibiriske Hamstere i to Grupper: Criceti melanosterni og C. leuco- 
sterni, en Inddeling, der næppe er naturlig; den minder altfor 
meget om den gjængse, men urigtige Inddeling af Slægten Mus i 
Rotter og Mus, ad: de stårre og de mindre. Til Afdelingen C. me- 


1) Brandt i: Ménétries: Catal. rais. etc., 1832; p. 22. 

?) Waterhouse: Proceed. Zool. Soc. Fanden, 1839; p. 57—58. 

3) Brandt: Bull. Ac. Imp. St. Pétersbourg, tom. XVII, 1859; p. 493. 

4) Severtzof: Ann. and mag. of nat. hist., 4 ser., vol. XVIII, 1876; p. 54 
(Oversat fra Russisk). 

5) ,Filippi: Note di un viaggio in Persia, 1865; p. 314” (efter A. Milne 
Edwards). 

6) Milne Edwards: Recherches pour servir a Vhist. nat. des Mammiféres, 
1868—74; pp. 132—37. 

7) ef. Alston: Anm. til: Severtzof l. c. 

Eee 188; 

9) Mikel: fordi man ikke kjender Tænderne af andre Arter end C. 
frumentarius, C. nigricans, C. phæus, C. søngarus, C. furunculus 


og nu tillige C. arenarius, og Forfodens -Trædepuder kun hos nogle - 


faa Arter. — ber sex Trædepuder omtaler A. Milne Edwards kun for 
C. griseus; men da de to andre Arter sammenlignes med den, og der 


intet siges om ;Forskjel deri, tår man vel antage, at det samme gjælder - 


dem. løvrigt viser Miildsligen (Atlas, pl. 13, fig. 1 g.) af Forfoden 
af C. griseus saa mærkelige Afvigelser fra det sædvanlige hos andre 
Medlemmer af Musenes Familie, baade andre Hamstere, egenlige Mus 
og Markmus, at man, hvis ikke Beskrivelsen angav det samme, stærkt 
kunde fristes til at tro, at Tegneren havde opfattet Forholdene urigtig, 
anset den korte ere sn Spids for en Trædepude og sat den i 
Række med de rigtige T uder 
10) Brandt: Bull Ac. St Rg man XIV, 1856; tom. XVII, 1859. 


33 


lanosterni høre kun de let kjendelige Arter C. frumentarius og C. 
nigricans; til C. leucosterni høre alle de andre europæiske og vest- 
asiatiske Hamstere, efter Definitionen vistnok ogsaa de, som Brandt 
ikke kjendte. Til denne Afdeling hører den lille græske Hamster; 
efter Beskrivelserne at domme er det snarest C. arenarius. 
C. accedula afviger fra den ved at have meget stumpere Snude, 
kortere Hale 0.s.v., ved i det hele taget at være mere gravende og 
derfor plumpere. Det samme .gjælder om C'. songarus og C. phæus, 
rimeligvis ogsaa om C. fulvus, der skal være nærmest beslægtet med 
C. phæus. C. furunculus er lige saa museagtig spidssnudet, har lige 
" saa lang Hale som den græske Hamster; men foruden i Farve afviger 
den, efter Radde's!) Beskrivelse at dåmme, betydelig i nogle af 
Hovedskallens Maal. CC. auratus, C. eversmanni og C. isabellinus 
afvige ved langt betydeligere Stårrelse, anden. Farve 0.s.v.; C. 
auratus har ogsaa meget forskjellig Hovedskal?), CC. murinus skal 
ligne AÅrvicola arvalis, hvad aldeles ikke kan siges om den græske. 
Der staar altsaa kun CO, arenarius tilbage, og Beskrivelsen af den 
stemmer saa godt, at der næppe kan tvivles om Bestemmelsens 
Rigtighed, skjønt C. arenarius baade efter Pallas og Brandt skal 
have fem Trædepuder paa Bagfoden, og den græske Hamster har sex. 
; Cricetus arenarius afviger fra: Hamsteren, C. frumentarius, i 
følgende: 

Den er meget mindre og betydelig spinklere; Halen er læn- 
gere, tyndere, mindre kegleformet; Snuden er spidsere; Ojne og 
Øren ere stårre; Fødder og Negle ere svagere; Ørebruskens ydre 
Halvdel har blygraa Hud; hele Fodsaalen er fint haaret (nøgen hos 
Hamsteren). Farven er en ganske anden: Oversiden er graa, aske- 
farvet, blandet med gulligt og sort; Undersiden er hvid; Grændse- 
linien er skarp og gaar temmelig håjt langs Kroppens og Hovedets 
Sider, ovenfor Underarmen; Snude, Fødder og Hale helt hvide; paa 


1) Radde: Reisen im Siden von Ost-Sibirien, Bd. I, 1862; p. 178. 
2?) Waterhouse: Magazine of nat. hist., by EDER » new ser. vol. III, 
1839; p. 276, fig. e. £ 


Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren, 1881, 3) 


34 


Halens Overside enkelte sorte Haar; Øret er bevoxet med temmelig 


korte, fine, hvidgraa Haar, der ogsaa rage lidt ud over Ørets Rand 


og danne en smal hvidlig Bræmme; Varbårsterne ere hvidgraa, 
nogle ved Grunden sorte; Ryggens Haar ved Grunden blyfarvede, 
i Spidsen sorte, under Spidsen en svagt flødefarvet Ring; Under» 


sidens: Haar hvide med blyfarvet Grund; Haarene paa Snuden, S 


Læberne, Forhalsen, Hænder, Fødder, Hale og omkring anus" og 
Kjånsaabningen helt hvide. Hovedskallen har meget mindre Ausigt 
i Forhold til Hjernekassen, hvis betydeligere Stårrelse f. Ex. viser 
sig i den stårre Afstand mellem Overkjæbebenets bageste Ende. og 


Trommehulen; Nakken er hvælvet, ikke flad og fremadheldende; 


Nakkekammen er kun svag; Tindingkammée mangle; Isseben og 
sqgvama skyde sig langt mindre frem over Pandebenet, og sgvama 
skyder sig mindre stærkt op over Issebenet; Fontanellen i pre. 
posttympanicus sqvamæ er stårre; Kindbuen er svagere, bagtil 
mindre, fortil mere udstaaende og fortil sænket dybere ned; fra 
prc. ectopterygoideus gaar en fuldstændig, ikke afbrudt, Benbro til- 
bage under foramen ovale; Ganen er ikke sammentrykt (forandres 
næppe med Alderen som hos Hamsteren); den forreste Rand af den 
ydre Væg af canalis infraorbitalis er ikke bøjet til Siden; Næse- 


ERE ES eN HVER RE ØRE FIRER Er EN Å 


tin, 
A 


benet og Mellemkjæbens øvre Rand ere længere fremstaaende, ra- 


gende længere frem end Mellemkjæbebenets Krop, der er kortere; 
Næsebenets bageste Rand ligger paa samme Tværlinie som Kind- 
buens forreste Rand (hos Hamsteren længere tilbage; med Alderen 
skyder Næsebenet sig længere tilbage over Pandebenet). De øvre 
Fortænder ere svagere, smallere, og mere rettede tilbage. 

Iøvrigt er den ganske som Hamsteren; ligesom den har den, 
til Forskjel fra nærstaaende Former, Tyværfolden over Næseborene 
udelt, behaaret næsten lige til den nedre Rand; den Hudfold, der 
lægger sig ind i Mundvigen, strækker sig baade langs Over- og 
Underlæbe (Forskjel fra egenlige Mus og Markmus) og er besat 
med stive Haar, som dække for Indgangen til Kjæbeposen, der naar 
til Skulderen; 7 Ganefolder; Fingre og Tæer mere ens i Storrelse 
end hos egenlige Mus; fem Trædepuder paa For-, sex paa Bagfoden; 


35 


Huden mellem Trædepuderne rynket; fire Patter paa Brystet, fire 
påa Bugen; Varbårsterne længere end Hovedet; flad Negl paa Tom- 
melfingeren; Kindtænderne næsten ganske som hos Hamsteren; 
Huller i ala magna og mellem ala magna og ala parva for Grene 
af arteria meningea media (som Hesperomys, -Myoxider, Sciurus); 
særegen Flade paa den bageste Rand af sqvama for den. forreste 
Spids af tegmen tympani (som hos Hesperomys og Markmus i Mod- 
sætning til egenlige Mus); kun ganske lidt af os petrosum ses under 
foramen jugulare; den ydre Væg af canalis infraorbitalis har sin 
Forrand buet fremad 0. s. v. 

Dens Forskjelligheder fra Hamsteren betegne den som en sva- 
gere, mindre gravende, noget mere frit levende Form, der hører til 
påa lignende, aabne,. Steder som Mus mystacinus og derfor har 
Lighed med den i Farve. — At det er en svagere Form viser sig 
blandt andet i dens ringe Størrelse i Forbindelse med den svagere 
Udvikling af Tyggemuskler og derfor ogsaa af Ansigtet i Forhold 
til Hjernekassen; det er særlig Tindingmusklen, der hos Hamsteren 
voxer stærkere, strækker sig meget håjere op paa Oversiden af 
Hjernekassen, frembringer en stærk Tindingkam, bringer sgvama 
og Issebenet til at skyde sig frem over Pandebenet og udvider 
Tindinggruben ved at trykke den bageste Del af Kindbuen ud til 
Siden. Musklernes stærkere Udvikling hos Hamsteren har til Følge, 
at Overkjæbens Kindtænder trykkes saaledes, at de med Alderen 
komme til at staa meget skjævt med indad heldende Rødder, 
hvorved Ganen sammentrykkes, særlig stærkt bagtil. Fortænderne 
ere svagere end hos Hamsteren, der tillige har dem rettede lidt 
mere fremad, maaske fordi den, ligesom Markmusene, bruger dem 
som Tænger, hvormed den river i Rødder, der staa den ivejen, 
naar den graver; af Fortændernes Stårrelse og Retning følger, at 
Mellemkjæbebenets Krop hos Hamsteren strækker sig længere frem. — 
Som mere frit levende end Hamsteren. gjår Cricetus arenarius mere 
Brug af sine ydre Øren, som derfor ogsaa ere betydelig stårre, og 
af sine Ojne, som derfor ere forholdsvis store, næsten som hos 
Skovmus, og have udvidet Ojehulen ved at trykke dens Bund til- 

gt 


36 


ligemed Kindbuen dybere ned og dens bageste Væg, tilligemed 
Tindingmusklen, længere tilbage. Den Maade, hvorpaa den bruger 
sin Næse til at vejré, afpræger 'sig tydelig i Næsens Form; ved 
stadig Paavirkning af de Muskler, der udvide og sammentrække 
Næseborene, bringes Næsebrusken til at voxe fremad, og Randene 
af Næsebenet og Mellemkjæbebenet, hvortil Næsebrusken er fæstet, 
følge efter; dens Næse har derved faaet en lignende Form som 
hos mange andre frit levende, mest springende Gnavere: flere Myo- 
xider, de springende Saccomyider, Skovmus 0. s. v., kun i mindre 
fremtrædende Grad. Skjånt dens Ojne, Øren og Næse ere udviklede 
tildels paa samme Maade som hos springende Gnavere, ere dens 
Lemmer korte og svage, alt andet end uddannede til Springning; 
rimeligvis løber den ikke vidt omkring eller søger at undfly Fjender 
ved at løbe, men spejder opmærksomt fra sit Hul, inden den vover 
sig ud, gaar forsigtig om i Nærheden og smutter ind igjen, naar 
den mærker Fare, eller gjår sig paa anden Maade ubemærket, 
maaske kun ved at sidde stille. — Dens mindre Graveevne viser 
sig i, at dens Hænder og Negle ere svagere, og i, at Nakkekammen 
kun er svag og Nakken ikke fladtrykt og presset. fremad. Nakkens 
ejendommelige Fremadheldning hos Hamsteren er opstaaet ved 
Skuldrenes Tryk mod Hovedet; under Gravningen stemmes Hovedet 
mod Skuldrene, dels for at Hoved og Skuldre i Forening kunne 
danne en Flade, hvormed Jorden kan løftes, dels for at give Armene 
stærkere Støtte; en lignende Form, endnu mere paafaldende, har 
Nakken hos mange andre gravende Gnavere, hos Bathyergus, Geo- 
.Tychus, Rhizomys, Spalax, Siphneus 0. s. v. 


21. Arvicola savii Selys. å ad., 2 ad. Stemmede ganske med 
Blasius's Beskrivelse") undtagen i, at Hunnen i Stedet for kun fire 
Patter paa Bugen tillige havde tre paa Brystet, to paa den ene, 
en påa den anden Side. Patternes Tal, om der er fire paa Bugen 
eller tillige fire paa Brystet, bruger Blasius blandt andet som 
Skjelnemærke mellem de to Afdelinger, hvori han deler sin Under- 


") Såugeth. Deutschl. pp. 336 & 394. 


37 


slægt Arvicola, en meget unaturlig Gruppe, der skal optage Å. cam- 
pestris, A. arvalis, A. subterraneus og A. savii. Å. campestris er 
ét med A. agrestis "), den eneste Art i Blasius' Underslægt Agricola; 
A. arvalis er nærmest beslægtet med A. agrestis, og Å. savii, vist 
ogsaa A. subterraneus?), staar meget nær ved Å. amphibius, der 
hører til Underslægten Paludicola. De naturlige Afdelinger blandt 
de europæiske Markmus ere ganske andre end Blasius” fire Under- 
slægter 2). 

Markmusene, Arvicolini auct., ere Mus, der især leve af 
gronne Plantedele, Blade og Bladknopper, Bark, og Rødder, hvad 
andre Mus kun undtagelsesvis æde. Ligesom andre Mus æde de 
ogsaa lettere. fordåjelige Ting, som Frugter; men dem behandle de 
dog med mindre Kræsenhed. Skoyvmus og Husmus afskalle Hvede- 
korn fuldstændig, inden de æde dem; Vandrerotten, hvis Tænder 
rimeligvis ere for grove til at udføre saa fint Arbejde, nåjes med 
at bortkaste Kornets ene Ende, den, der bærer Haar; Markmus 
æde Kornet helt med Skallen eller afskalle kun ganske lidt. Mark- 
musenes Forkjærlighed for grånne Plantedele gaar saa vidt, at baade 
Hypudæus glareola og Arvicola agrestis gjerne æde Christtjårnblade 
og lignende, A. agrestis ogsaa Stargræs gø 

Hvad der har bragt Markmusene til at vælge denne mindre 
let fordåjelige og tildels mindre let tilgjængelige Næring, kan na- 
turligvis ikke vides sikkert; men en Antydning gives i deres geo- 
graphiske og geologiske Optræden. Det er mere eller mindre nord- 
lige Dyr, og deres Fremkomst paa Jorden synes at falde omkring 
Istiden.  Rimeligheden er for, at det er Mangel paa lettere for- 


1) Vidensk. Medd. naturh. Foren. Kbhvn., 1875; pp. 237—41. 
2) Jeitteles (Verhandl. zool. bot. Ges. im Wien, Bd. XXV, Jahrg. 1875; 
jd rt. 


vaticus, musculus, decumanus, Hypudæus glareola og Arvicola agre- 
stis; de have altid havt rigelig Hvede foruden hvad der ellers er givet 


dem. 


38 


dåjelig og lettere tilgjængelig Næring, der har tvunget dem til at 
vænne sig til en ringere, men rigelig tilstedeværende Kost og til- 
lempe sig derefter. 

Først og fremmest har Øvelse og Brug, ingen ,,natural selec- 
tion", givet deres Fordåjelsesredskaber en stærkere Udvikling. 
Derved er deres Krop bleven tungere; og fordi de ikke have haft 
nogen Grund til at stræbe efter at vedligeholde deres Springe- og 
Klatreevne, have de givet efter for den naturlige Utilbåjelighed til 
at bevæge sig mere end nødvendigt. Derimod har deres Søgen efter 
Rødder, deres Frygt for Fjender, Kulde 0. s. v., bragt dem til at 
lægge sig særlig efter at kunne grave. Det er disse Forhold, der 
skarpest have afpræget sig i deres Bygning: de stærkt udviklede 
Fordåjelsesredskaber og det mindre bevægelige, mere gravende Liv. 

At afbide- grånne Plantedele, at gnave Bark og Rødder koster 
mindre Anstrængelse end at gjennemgnave Nøddeskaller; at tygge 
Bark er derimod vanskeligere end at tygge Nøddekjærner. Deraf 
følger, at de Muskler, der særlig bruges ved Gnavning, anstrænges 
mindre og derfor ikke naa fuldt saa håj en Udvikling som hos 
andre Mus; den Del af m. masseter, der gaar gjennem canalis in- 
Fraorbitalis, bliver ikke saa stor, og den Del, der optager Ydersiden 
af Ydervæggen af c. infraorbitalis, voxer mindre stærkt og frem- 
bringer ikke nogen Udvidelse fortil af Ydervæggen; de Muskler, 
der mest bruges ved Tygningen, navnlig de lodret opad trækkende, 
der presse Kindtænderne mod hinanden, den stårste Del af m. mas- 
seter og den forreste Del af m. temporalis, blive usædvanlig stærke. 
Paa Tænderne have disse Omstændigheder følgende Indflydelse: 
Fortænderne faa stårre Tværgjennemsnit, fordi de bruges mere til 
at afklippe end til at afgnave!), og Skjærekanternes Siderande 
altsaa træde mere i Brug. Kindtænderne voxe ikke alene stærkt i 
Håjde og undlade at lukke deres Rødder; men deres Storrelse for- 
øges ogsaa i andre Retninger, særlig deres Længde. I Overkjæben 


7) ef. Ryder: The significance of the diameters of the incisors in Rodents; 
Proceed. Acad. nat. se. Philadelphia, 1877; pp. 314—18. 


SSO SEE ET NER 


OOS EU RON 


39 

hindres den forreste Kindtand af Fortandens Rod i at voxe fremad, 
og naar undtages, at den faar en betydelig Mægtighed, forandrer 
den ikke meget i sin typiske Form; det samme gjælder om den 
mellemste øvre Tand, der er trykket af de andre; den bageste øvre 
Tand vedbliver derimod stadig at fåje nyt til ved sin bageste Ende; 
den har ogsaa særlig Grund til at voxe, fordi den ligger nærmest 
til at paavirkes af den stærke Tindingmuskel; men den naar dog 
langtfra den forreste Tands Mægtighed. I Underkjæben, hvor For- 
tandens Rod ikke hindrer Kindtændernes frie Væxt, fordi den gaar 
ved Siden af deres Rødder, er det den forreste Tand, der, ligesom 
hos andre Mus, særlig voxer og føjer nyt til ved sin forreste Ende. 

Følgen af Tyggemusklernes og Tændernes stærkere Udvikling 
er stærkere Tryk. paa Hovedskallen; "deraf følger stærkere Væxt, 
stårre Fasthed, navnlig i de Ben, der nærmest paavirkes. Alle 
Hovedskallens Ben ere betydelig stærkere end hos andre Mus af 
samme Størrelse og Såmmene mellem dem fastere"); i håjeste Grad 
gjælder dette om Overkjæbebenet, hvis Krop og Ganedel særlig faa 
en meget usædvanlig Tykkelse samtidig med, at Såmmen mod det 
tilsvarende paa den modsatte Side helt forsvinder, idet den voxer 
til allerede hos Ungerne, og Sømmene mod de tilgrændsende Ben, 
navnlig Pandebenet, blive meget faste. Heri er der netop en be- 
tegnende Forskjel fra andre Mus. hos hvem Trykket paa Overkjæbe- 
benet tilsyneladende frembringer den modsatte Virkning, en uafbrudt 
langsom "Væxt i Forbindelsen med Pandebenet, saa at Overkjæben 
med Alderen sænkes længere og længere ned; dels derved, dels 
ved Tandhulernes Udfyldning opnaas, at de øvre og nedre Kind- 
tænder altid kunne komme i Berøring, skjønt de efterhaanden 
slides ganske flade; hos Markmusene, hvis Tænder stadig voxe, 


1) At Markmusenes Hovedskaller ere fastere end Musenes' viser sig paa 
en charaktéristisk Maade i den Tilstand, hvori de findes i Uglegylp. 
Markmusenes Hoveder ere ikke sjelden ganske hele; som oftest ere 
dog Benene i den mere skrøbelige bageste Del løste fra hverandre; 
men det forreste Stykke, Pandeben, Overkjæbe 0o.s.v., er altid helt. 
Musenes Hovedskaller ere derimod aldrig hele, og Benene i det for- 
reste Stykke meget ofte løste fra hverandre. 


40 


vilde en saadan Indretning være ganske overflødig. Ogsaa Gane- É 
benene voxe indbyrdes sammen, og Spalten mellem deres bageste; 


Dele udfyldes af en Forbening i Ganesejlet. — M. masseter's for- 
øgede Styrke bevirker, at Overkjæbebenets Kindbueudvæxt betydelig 
forstærkes, og at Tilheftningskammene paa Underkjæben voxe. 
M: temporalis udvider Tindinggruben, trænger Kindbuen længere 
ud til Siden; dens Senehinde frembringer en -håj Kam paa Kind- 
benet; en stor Sene i dens Indre "frembringer foroven en stærk, 


fremstaaende Kam paa sgvama tæt bag Ojehulen og udvider for- — 


neden sit Tilheftningssted, Rummet mellem Underkjæbens Kind- 


tænder og pre. coronoideus; den bringer den forreste Del af sgqvama | 


og ala magna til at voxe stærkt og skyde sig som Plader frem 
over Pandebenet, og den bringer pre. posttympanicus sqvamæ til 
at voxe og fortrænge Issebenet fra Berøring med Nakkebenet. — 
Kindtændernes Længde udvidelse bevirker, at Overkjæbebenets Krop 
ikke alene udfyldes af Tandhulerne lige til sin bageste Ende, men 
ogsaa voxer bagtil langs Ydersiden af fossa pterygoidea og kiler 
sig længere ind mellem ala magna og Ganebenet; i Underkjæben 
strække Tandhulerne sig længere tilbage langs Indersiden af 
prc. condyloideus og fortrænge det meste af det Bundt af m. mas- 
seter, der hos andre Mus stiger op under pre. condyloideus påå 
Kjæbens Inderside.  Kindtændernes forøgede Håjde bevirker, at 
Underkjæbens Krop, navnlig fortil, hvor Tænderne ere håjest, skydes 
lavere ned, hvorved Hovedet fortil bliver paafaldende håjere;" pre. 
condyloideus forlænges noget. Kindtændernes Rødder udfylde Un- 
derkjæben lige ned til dens nederste Rand, saa at Kjæben bliver 
meget tykkere; og i Forening med Fortandens Rod udpose de tillige 
den nedre Kjæberand. Efter Kindtændernes Højde formes ogsåa 
Overkjæbebenets Krop; — nedadtil forlænges den saaledes, at 
dens nedre Rand kommer til at ligge betydelig lavere under Kile- 
benskroppene, og den stårste Del af Ganefladen følger med, saa at 
den ogsaa kommer til at ligge lavere; pre. ectopterygoideus forhåjes, 
som Støtte for Overkjæben, hvorved fossa pterygoidea faar en usæd- 
vanlig Dybde; den bageste Del af Ganebenet, der ligger foran det 


SNE kir 
KS rel ANE æg 
BUR UES Se ke SR one RE my El oss 


41 


forreste inderste Hjorne af fossa pterygoidea, følger derimod ikke 
med, hvorved der fremkommer en ejendommelig Ujævnhed i Gane- 
fladen; — oventil forhøjes den stærkt og udposes af Kindtæn- 
dernes Rødder i tre Længdehåje; den forreste hæver sig op i 
Bunden af Næsehulen, hvor den voxer sammen med Sibenet, 
og i Bunden af canalis infraorbitalis, hvorved den tvinger nervus 
infraorbitalis ivejret; de to bageste hæve sig op i Bunden af fissura 
orbitalis udenfor Stammen af liste og 2Zden Gren af nm. trigeminus, 
indenfor Stammen af arteria. maxillaris interna, dels foran, dels 
inde i Hjerneskallens Hule; derved trykkes mn. trigeminus saaledes 
mod Siden af det forreste Kilebens Krop og den forreste Del af det 
bageste Kilebens Krop, at begge Kilebenskroppe blive ganske smalle 
og sammentrykte; dette sker endogsaa med Alderen; hos Unger af 
ÅArvicola agrestis f. Ex., hvor Kindtændernes Rødder ere meget 
lavere og smallere end hos de gamle, ere ogsaa Kilehenskroppene 
absolut bredere. 

Saaledes ere i korte Træk de Forandringer, som fremkaldes i 
Hovedet af de Krav, som den ringere Kost stiller til Tyggemusk- 
lerne. Tilsvarende Forandringer fremkaldes i Tarmcanalen af de Krav 
paa stærkere fordåjende Kraft og stårre Rummelighed, der stilles 
af vanskelig fordåjelig og lidet nærende Føde, der nødvendigvis 
maa tages i stårre Mængde. Mavens Vægge faa en mere indviklet 
Bygning"), og Blindtarmen udvides betydelig, saa at den endogsaa 
hos Arvicola agrestis er absolut længere end hos Aus decumanus. 

Hvis Markmusene til Trods for deres tunge Hoved og tykke 
Bug skulde have bevaret Klatre- og' Springeevne, kun i samme 
Grad som andre Mus, havde de haft Lemmer nødige, der i Stårrelse 
og Styrke kunde maale sig med Springmusenes; men derfor have 
de ikke haft Brug; de opgive Springning og Klatring og øve 
deres Graveevne, der er dem mere fordelagtig. — Deres Balan- 
cerstang, Halen, bruge de kun lidt; derfor bliver den kort. — 


1) ef. Retzius: Om magens byggnad hos de i Sverige forekommande 
arter af slågtet Lemmus; Kgl. Vetensk. Acad. Handl., 1889. 


42 


Baglemmerne blive forholdsvis svage; derimod faa Forlemmerne 
stårre Kraft, og Hænderne blive bredere; Fingrene stivere, Neglene - 
stærkere og mindre krumme. — Hovedet bruges undertiden som 
Skovl; derfor trykkes Issen fladere. Dels af samme Aarsag, dels 
paa Grund af Hovedets forøgede Tyngde, blive ogsaa Nakkebenets 
Kamme, Tilheftningsstederne for Hovedets Løftemuskler, stærkere. — 
For at Fortænderne kunne benyttes under Jorden til at gnave . 
Rødder 0.s.v., bringes de friere af Mundhule og Næse, saa at Næse 
og Læber ikke staa dem ivejen, og Mundhulen bedre beskyttes mod 
indtrængende Jord. Næsen trækkes tilbage og bliver derfor kortere; 
ogsaa Overlæben trækkes tilbage fra Fortænderne. Den behaarede 
Hudfold, der fra Overlæben lægger sig ind mellem For- og Kind- 
tænderne, bliver stårre og dens Haar længere og stivere. Fortæn- 
derne rettes mere fremefter, rimeligvis fordi de ogsaa undertiden 
benyttes som Tænger, hvormed der rives. — Ojet bruges mindre 
og,giver derfor efter for Tyggemusklernes Paavirkning; Tinding- 
musklen, der danner Ojehulens bageste Væg bag Ojehulens-Hinde, 
trænger det fremad; m. masseter, der påa lignende Maade danner 
det meste af Ojehulens Bund, trænger det indad og løfter det op 
fra den oprindelige Ojehule. Følgerne heraf ere, at selve Øjet bliver 
mindre, at Overkjæbens Kindbueudvæxt, der danner Ojehulens for- 
reste Væg, væltes fremad; og af begge Ojnenes Tryk mod Pande- 
benet, der danner Ojehulernes indre Væg, følger, at baade Pande- 
benet og den Del af. Hjernen, som det omslutter, sammentrykkes, 
hvad der endogsaa i paafaldende Grad sker med Alderen — hos 
unge Markmus er Rummet mellem Øjnene absolut meget bredere 
end hos gamle; samtidig rykke de Kamme, der betegne Oje- 
hulernes- øvre Rande og frembringes af ligamentum tarsi "SUPEriuSs, 
opad og indad og forenes tilsidst i Midtlinien oven paa Pandebenet, 
medens den oprindelige øvre Ojehulerand resorberes !). — Det indre 
Øre tillempes efter de ejendommelige Lydforhold i snevre under- 


") Hos Spidsmus og Muldvarpe ere Tindingmusklens Virkninger meget 
stårre; Ojet er trængt fremad, fuldstændig ud af den oprindelige Oje- 
"hale. ; x 


43 


jordiske Gange; hvorledes disse Lydforhold virke, kan endnu ikke 
siges; men at det er. dem, der virke, synes tydelig at fremgaa af 
den Overensstemmelse, der i visse Henseender er i Ørets Bygning 
hos flere underjordisk levende, men ellers vidt forskjellige Dyr, f. Ex. 
Talpå, Mustela, Arvicola "). Trommehulen udvides i alle Retninger; 
Trommebenet svulmer op, sender en hul kegleformet Udvæxt frem 
foran Aabningen for tuba Eustachii og gjennemkrydses af et Væv 
"af fine Bensåjler, der dannes i Folder af Trommehulens Slimhinde ”); 
tillige bliver den ellers faste Del omkring den ydre Øregang ind- 
vendig svampet, og dens Hulheder sættes i Forbindelse med Trom- 
mehulen; det samme gjælder om pars mastoidea og tegmen tympani, 
der begge svulme stærkt op og blive svampede, og hvis Hulheder 
sættes i aaben Forbindelse med Trommehulen. Sneglens Vindinger 
oppustes mere; de halvcirkelformede Canaler blive længere; den 
bageste og den yderste krydse derfor hinanden længere tilbage. 
Der optræder stærkere Forbening i Dele, der staa i Forbindelse 
med Trommehulen; canaliculus tympanicus, nærmest for. arteria 
stapedia, forbener helt og gaar som et lukket Rør gjennem Stig- 
bøjlen; canalis facialis for nervus facialis lukkes helt; canaliculus 
mastoideus for ramus auricularis n. vagi afspærres helt fra Tromme- 
hulen; musculus stapedius omgives af et Benhylster, eminentia pyra- 
midalis; et stort Stykke. af tentorium cerebelli forbener med os pe- 
trosum som Udgangspunct. — Forandringerne i Trommehulen med- 
føre følgende Forandringer i de omgivende Dele: den opsvulmede 
pars mastoidea udvider den Indskjæring i Nakkebenet, hvori den 
passer; det opsvulmede tegmen tympani presser den nedre Rand af 
prc. posttympanicus sqvamæ ud til Siden; Trommebenets Opsvulm- 


1) Jeg har tidligere (Vidensk. Medd. naturh. Foren. Kbhvn., 1877; p. 144) 
sagt, at Ligheden, særlig i Trommehulens Bygning, mellem Talpa 
og Chrysochloris næppe lod sig forklare som kun en Følge af Dyre- 
nes ensartede Levemaade; saaledes skal den vist dog forklares; Mivart 
har rimeligvis Ret i at aflede Chrysochloris af Centetesgruppen. 

?) ef. Urbantschitsch, tilsvarende Dannelser hos Mennesket; Ref. i: Hof- 
mann und Schwalbe: Jahresber. Fortschr. Anat. und Physiol., Bd. 2 
for 1873; p. 248 


ning sker paa Bekostning dels af Nakkebenets Gsunddel, der bliver 

ganske smal og trænges bort fra Berøring med os petrosum, og 
” dels af ala magna, hvis bageste Rand trænges længere frem, 
hvorved fossa pterygoidea bliver meget kortere; den hule Udvæxt 
foran tuba Eustachii presses ind mod Siden af den bageste Del af 
det bageste Kilebens Krop, som derfor bliver smal. 


Markmusetypens gradvise Fuldkommengjårelse vise de danske 
Arter meget tydelig. Hypudæus glareola er i enhver Henseende 


mindre tvingende Forhold end de andre. Arvicola agrestis er den 
videst fremskredne; paa forskjellige Trin mellem den og H. glareola 
staa de andre danske Arter, Arvicola amphibius og Arvicola arvalis. 

At Hypudæus glareola er den laveste Form, den, der mest a 
ligner andre Mus, er bekjendt nok, for saa vidt det viser sig i 
dens Ydre, den længere Hale, de stårre Ojne, i dens stårre Klatre- 
evne og i, at dens Tænder med Alderen faa lukkede Rødder; i 
dens Hovedskal viser det sig næsten i hvert Ben. Som Følge af 
Tyggemusklernes svagere Udvikling ere ogsaa Tænderne svagere, 
hvad der ikke blot giver sig tilkjende i, at de faa lukket Rod, 
men ogsaa i, at de i det hele ere mindre, baade i Længde og 
Højde, og i Form, navnlig idjnefaldendende for den forreste nedre 
Kindtands Vedkommende, fjerne sig mindré fra Hesperomys-Typen, 
hvoraf de ere afledede; derimod have de, ligesom hos andre Mus, 
tykkere Email til Gjengjæld for, at de ikke stadig voxe.  Hoved- E 
skallens Somme ere noget mindre faste; Spalten mellem Ganebenene 
udfyldes ikke af Forbening; de forskjellige Ben, der særlig pååa- 
virkes af Tyggemusklerne, udvide sig mindre; fordi Tandradens 
Længde og Højde er mindre, skydes Underkjæben mindre dybt ned Å 
og bevarer i langt håjere Grad sin oprindelige Form; Overkjæbe 
benet naar mindre langt tilbage; den øvre Rand af dets Krop posés" 
langt mindre ivejret; derfor ere Kilebenskroppene meget bredere. 
Øjet beholder sin oprindelige Stilling. Trommebenet er meget 
mindre og ikke gjennemkrydset af fine Bensåjler; kun nogle faa 
Benkamme udstraale i Trommehulen fra annudus tympanicus; pars 


45 


mastoidea og tegmen tympani ere meget mindre; derfor er ogsaa 
Udsnittet i Nakkebenet mindre, Grunddelen af Nakkebenet og det 
bageste Stykke af det bageste Kilebens Krop bredere og fossa ptery- 
goidea længere; 0.8. v., 0.s.v. — I det hele ere dens Forskjellig- 
heder fra de andre Markmus saa store, at den virkelig fortjener 
at staa i en egen Slægt)”. 

Til Arvicola agrestis som den håjeste er der i det fore- 
gaaende stadig set hen. Den synes endnu lidt ifærd med at udvikle 
sig højere. Det er først hos den, at den mellemste øvre Kindtand 
begynder at afvige fra Hesperomys-Typen ved i Stedet for fire Slynger 
at faa fem, ved en Udvidelse og Deling af den,bageste i to; men 
"paa adskillige Individer findes endnu kun fire. Den forreste øvre 
Kindtand har sædvanlig Hesperomys-Typens fem Slynger; men hos 
temmelig mange fremkommer der sex Slynger, ligeledes ved, at den 
bageste deler sig i to. Baade den bageste øvre og den forreste 
nedre Kindtand have ofte flere Slynger end de tilsvarende Tænder 
hos nogen anden dansk Art, men vexle betydelig i Form”). 

Meget nær ved Arvicola agrestis, men dog i flere Henseender 
et lille Skridt lavere, staar Arvicola arvalis. Dens Tænder nåaa 
aldrig fuldt saa håjt i Udvikling; dens Trommeben er lidt mindre, 
dens tegmen tympani lidt mindre svampet, dens Nakkebensgrunddel 
lidt bredere, dens Næseben lidt smallere. 

Et betydeligt Stykke lavere i de vigtigste Forhold staar Vand- 


1) Coues, der har givet Slægten et nyt Navn, Euotomys, siger om den 
i Anledning af dens Ligheder med andre Mus og Markmus: ,,We may 
surmise that Evotomys remains nearest an original type of Glires, 
from which both the Murinæ (under Murinæ ogsaa Hesperomys etc.) 
and Arvicolinæ of the present day have descended" (Coues and Allen: 
Monogr. of North Amer. Rodentia, 1877; p 135). Hvis dermed skal 
siges, at der er ,,Murinæ", der ere afledede af hypudæus-agtige Dyr, og 
derimod ikke, at Hypudæus er afledet af ,,Murinæ", er Meningen bag- 
vendt, fordi Markmusene i enhver Henseende ere afledede af ,,Murine". 

) Tænderne hos Myodes torqvatus have efter Afbildning (Nehbring: 
Zeitschr. ges. Naturw., Bd. 45, 1875; pl. I fig. 1) at dåmme stor 
Lighed med de højest udviklede 4. agrestis-Tænder; men Forholdet 
mellem M. torgvatus og andre Markmus er ikke opklaret. å 


46 


rotten, Arvicola amphibius, hvad der viser sig i dens længere 


Hale, i dens mindre stærkt opsvulmede Trommehule og derfor betyde- i 


lig bredere Nakkebensgrunddel; Trommebenets Hulhed er ikke gjennem- 
krydset af Bensåjler; derimod er dets indre Væg overtrukken med lige- 
som et Filt af fine Benudvæxter. Men i nogle Henseender er Å. am- 
phibius højere udviklet end A. agrestis. Dens Næring bestaar 
mest i Rødder; derfor graver den mere og dybere end de andre 
Arter og opkaster store Jordhåje!). Dens mere underjordiske Liv 
"har medført følgende Forandringer, hvori den er naaet håjere end 


A. agrestis: dens Negle ere blevne stærkere; dens Ojne og ydre 


Øren ere af Mangel paa Brug blevne mindre; dens Snude, og 


dermed Næsebenet, er bleven kortere; den stærkere Brug af For 


tænderne som Sax og Tang har gjort dem bredere, længere og 
mere fremstaaende, hvoraf følger, at Mellemkjæbebenet bliver læn- 
gere og dets Sider mere udhvælvede af Fortandens Rod, og at de 
to foramina incisiva tilstoppes og indsnevres bagtil, fordi de klem- 
mes imellem de bageste Ender af Fortændernes Rødder; den bageste 


Ende af den nedre Fortands Tandhule udposes stærkere paa Yder- i 


siden af pre. condyloideus. 

De allerfleste af Vandrottens?) Ejendommeligheder findes fuldt 
ud hos Arvicola savii, der ikke afviger i meget andet end at have 
betydelig kortere Hale og lidt stærkere Negle). Tilsammen med 
A. amphibius danner A. savii overfor A. agrestis og A. arvalis en 


') ef. blandt andre: Bechstein: Gemeinnitzige Naturg. Deutschl., Bd. 1. 
Melchior: Den danske Stats og Norges Pattedyr, 1834; p. 112 & 13. 
Altum: Unsere Måiuse in ihrer forstlichen Bedeutung, 1880; p. 599. 

2) Man maa ikke lade sig vildlede af Navnet; mange Vandrotter leve 
langt fra Vand (ef. Bechstein o. a. 

7) Ligesom Vandrotten har den i Modsætniug til de andre europæiske 
Arter kun fem Trædepuder paa Bagfoden. I Formen af den. forreste 
nedre Kindtand er der tilsyneladende stor Forskjel; 4. savii har lige 
saa mange Kanter paa den forreste Ende af Tanden som A. agrestis 


sædvanlig, A. amphibius færre end H. glareola; men dette Forhold 


fremkommer først med Alderen; hos Unger af Vandrotten findes de 
sædvanlige Kanter; men de tabe sig ned paa 'Tandens Sider og for- 


svinde derfor ved Slid. Forsyth Major (Vertebrati Italiani ete.; Atli | 


soc. Tose. sc, nat. vol. III, fase. I, 1877; p. 117, pl. IX fig. 25 & 26) 


ar KDE ea 


; 
5 
É 
É 
2 
Å 


47 


meget naturlig Gruppe, for hvilken det Underslægtsnavn, Microtus, 
der ellers bruges for A, savii (og A. ARROKvanenLe) alene, vilde være 
ret betegnende !). 

En videre Uddannelse af Eeiker øre ?) viser Ellobius tal- 
pinus, der især afviger fra A. savii ved, at den næsten helt 
mangler ydre Øre, hår endnu mere fremstaaende Fortænder?), mere 
tladtrykt Hovedskal og kun ganske kort Hale, men svagere Negle, 

Ved Siden af El/obius plejer man at stille Siphneus"), der 
ogsaa lever underjordisk, har smaa Ojne, intet ydre Øre, kort Hale, 
stærke Gravekløer og Kindtænder uden lukkede Rødder. Men de 
to Slægter staa slet ikke hinanden nær; E//obius er en Markmus; 
Siphneus hører vel til de ,,sigmodonte" Mus, men er ikke en 
Markmus; den hører til en lavere Type. — Dens Lighed med 
Markmusene i Henseende til Tænderne%) beror kun paa, at dens 
Kindtænder have aabne Rødder; iøvrigt ere de i Form ikke for- 
skjellige fra Hesperomys-Typen, hvorimod ingen Markmus har saa 
lille en forreste nedre Kindtand med ikke mere end /esperomys- 
Typens sædvanlige fem Slynger. Dernæst afviger den fra alle Mark- 
mus ved at mangle den stærke Kam, der opstaar i en Sene i Tinding- 


har gjort en lignende Iagttagelse. — Forsyth Major (1. c. p. 130) er 
nær he at anse A. arvalis og A. savit for Local-Racer af samme 
Å 


SÅbeR er tildels rigtigt opfattet af Selys Longehamps (Études de 
Micromammalogie, 1839; pp. 85 & 86). — Ved Siden af Vandrotten 
stiller Blasius i sin Underslægt Paludicola ogsaa A. nivalis og Å.rat- 
ticeps, hvis Forhold til Vandrotten ikke er opklaret; i det mindste 
A. ratticeps har næppe noget særligt Slægtskab med A. amphibius. 
2) Eller i alt Fald en Uddannelse i samme Retning af en meget nær- 
staaende Type; det undersøgte Exemplar var noget mangelfuldt. 

Om den Maade, hvorpaa Ellobius bruger sine Fortænder under Grav- 
ningen, siger Pallas (Nov. spec. glir. p. 178): ,— — dentibus exsertis 
tantum radiculas præmordens, vel duriora obstacula rodens", 
Tidligere regnede man begge til ,,Spalacidernes Familie"; A. Milne 
Edwards (Rech etc. Be 79) ansaa Siphneus-Arterne ,;,comme des Ar- 
vicoles anormaux" n (Proceed. Zool. Soc. 1876) optog Ellobius 
og Siphmeus i en Uaderhmilio Siphneinæ, der stilledes ved Siden a 
Arvicolinæ i Familien Mu 

5) A. Milne Edwards domte rig efter Tænderne. 


- 
Ne 


ta 
— 


cs 
sr 


48 


musklen tæt bag Ojehulen og Allier Hjernekassens ejendommelige É 
firkantede Form, og ved, at Tindingmusklen voxer op paa Oversiden 


af Hovedskallen paa samme Maade som hos Hamsteren. Den Maade, 
hvorpaa Tindingmusklen voxer hos Siphneus og Hamsteren, viser 
tydelig deres lavere Stilling i Forhold til Markmusene, deres stårre 
Overensstemmelse med de sædvanlige Forhold hos Pattedyrene. 
Tindingmusklen voxer sædvanlig op paa Oversiden af Hovedskallen påa 


en saadan Maade, at Tindingkammen, der betegner dens øvre Grændse- - 
linie, Tilheftningslinien for fascia temporalis, bagtil convergerer med | 


den tilsvarende paa den modsatte Side; hos Gnaverne er der mest Brug 
for den Del af Tindingmusklen, der ligger længst fremme, nærmest 
ved Fortænderne — ligesom af alle Tyggemusklerne den forreste, 


m. masseter, bruges mest —; derfor voxer denne Del forholdsvis 


stærkt, og Tindingkammene convergere derfor fortil hos de håjere 
udviklede Gnavere, mindre stærkt hos Siphneus og Hamsteren end 
hos Markmusene; hos dem er Styrken af den forreste Del af Tin- 
dingmusklen mest paafaldende; Musklens forreste Bundter, af flere 
Grunde særlig de lodret opad trækkende, ere endnu stærkere end 
hos Siphneus og Hamsteren, medens derimod Musklens bageste 
Del voxer mindre håjt op paa Hovedskallen. At Siphneus staar 
paa et lavere Trin ses ogsaa af, at Nakkebensgrunddelen og det 
bageste Kilebens Krop ere bredere og Trommebenene mindre end 
hos nogen Markmus. — Graveevnen har den udviklet paa en noget 
anden Maade end Markmusene, Dens Næseben naa betydelig læn- 
gere frem end Mellemkjæbebenene, og de øvre Fortænder ere ret- 
tede mere tilbage, som sædvanlig hos Gnaverne. Forskjellighederne 
" fra Markmusene i disse Henseender bero paa, at Fortænderne under 


Gravningen ikke benyttes som Tænger, hvorimod Snudespidsen bruges. 


som Boreredskab") og derfor faar en særlig Støtte i Næsebenet. — 
Paa den anden Side minder Siphneus saa paafaldende om Hamstrene, 


i 
) ,,Nasus latissimus, fossorius, retusus, supra corio convexo, calloso, nu ude 


loricatus, ultra incisores produeto; antice nudus, subdidymus: Nares 
inferæ, septo latissimo, vix impresso, silegetriiiø- remotæ, totandnim? 
: Nov. spec. glir. p. 168. 


rs 3 ANA | Saa Areltletrn FEER ERE ANSETE 


49 


at der næppe kan være Tvivl om dens nære Slægtskab med dem. 
Tændernes simplere Form er som hos Cricetulus; Formen af den 
ydre Væg af canalis infraorbitalis er omtrent som hos. Hamsteren ; 
Kindbue og Kammene ovenpaa Hovedskallen som hos Hamsteren, 
kun noget stærkere; Nakkens Fladtrykning og Fremadheldning er . 
en. lignende som hos. Hamsteren, kun stærkere, 0.s.v. — Siphneus 
er uddannet i noget lignende Retning som Markmusene, som gra- 
vende Form med stærke Tyggemuskler, og i nogle Hensender er 
den naaet lige saa håjt som de; men dens Uddannelse har ikke 
haft nær saa gjennemgribende Afvigelser fra Udspringet til Følge 
som hos dem!). 3 

Lemmingen, Myodes lemmus, er derimod en ægte Markmus; 
men skjønt ogsaa den har ganske smaa Ojne, let ydre Øre, tem- 
melig bred Nakkebensgrunddel og smaa Trommeben, der rigtignok 
ere stærkt gjennemkrydsede af Bensåjler, ganske kort Hale og stærke 
Gravekløer, er den dog vidt forskjellig fra Microtus-Typen. Ligesom 
Hypudæus glareola mangler den Forbeningen i Ganesejlet mellem 
Ganebenene; derved viser den sit Udspring fra et lavere Trin; og 
ved nærmere Eftersyn viser det sig ogsaa, at dens Tillempninger 
aldeles ikke gaa i samme Retning som Microtus-Typens. De stærke 
Gravekløer har den ikke, fordi den graver dybt eller stadig lever 
under Jorden — den gjår sig kun overfladiske Gange”) —, men 
fordi den graver i frossen Jord 3), Dens Fortænder ere derfor heller 
ikke særlig indrettede til Brug under Jorden; tværtimod ere de for- 


9 A, 9B) og Brandt (Mem. Ac. St. Pétersb. tom. VII, 1855; pl. V). 
De her omtalte Markmus ere alle bedåmte efter Naturen; i Literaturen 
findes saa godt som intet om Markmusenes Hovedskaller, og næsten 
intet tår i systematisk Henseende bygges paa, hvad der ellers vides 


2) Lilljeborg: Sveriges och Norges Ryggradsdjur, Dåggdjuren, I; p: 315. 
DH 


M.lemmus) ved Bellotstrædet siger Carl Petersen (Den sidste Franklin- 
Expedition med ,,Fox"; Kbhvn. 1860; p. 138), at de ikke alene grave 
i haardfrossen Jord, men ogsaa i haard Kalksten. 

E: 


Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1881. 


50 


" holdsvis svage og ikke fremadrettede; i Underkjæben er en stor 
bageste Ende af Fortandens Rod fortrængt, afskaaren af den bageste 
Kindtand, saa at Tandhulen ikke engang naar op i pre. condy- 
loideus"). Paa at tygge sin Føde”), Bark, Græs, Lav, har den åan- 


vendt stor Kraft; alle Tyggemusklernes Virkninger paa Hoved- 
skallen ere derfor i håj Grad fremtrædende, og deres Virkninger 
spores ogsaa tydelig i Kindtændernes Stårrelse og Form.  Kind- 
tænderne have navnlig søgt at udvide sig i Breden; i Overkjæben 
have de udadtil kunnet udvide sig temmelig frit; men indadtil er 
der sat en Grændse for deres Væxt, idet nervus trigeminus trykker 
Overkjæbebenets Krop flad paa den indvendige Side, der vender ind 
mod Kilebenskroppene; derefter formes Tandhulerne og efter dem Tæn- 
derne, der komme til at se ud som store sædvanlige Markmusetænder, 


hvis fremspringende indre Hjørner ere afskaarne; i Underkjæben er 


det den dybe Grube for en Del af Tindingmusklen, der gjår de 
bageste Tandhulers Yderside flad. Det er Tindingmusklens og 
m. masseter's overvældende Styrke, og derimod ikke et særlig 
underjordisk Liv, der betinger Ojnenes ringe Storrelse. Heller ikke 
er det underjordisk Liv, men Kulde, der sætter det ydre Øre ud af 


Brug og bringer det til at forsvinde, ligesom det altid hos Polardyr. Fe 
hos Polarharen, Polarræven og Isbjårnen, er mindre end hos deres 


Slægtninge i sydligere Egne. 
22. Myoxus glis (L.). . 2 2 ad. 


23. Eliomys dryas (Schreb.). 1 2ad., 29 pull. Af Halens 


ensartede lange Haarklædning og Tændernes Form har Blasius taget 
Anledning til at stille ,,Myoæus dryas" nærmest ved Myoaus glis?). 
Men blandt de palæarktiske Syvsovere, der tilsammen danne en meget 


1) cf. Nehring: Långe und Lage der Schneidezahnalveolen bei den wich- 


tigsten Nagethieren; Zeitschr. ges. Naturw., Bd. 45, 1875; pp.217—39. 


2) ef. blandt andre: Collett: Bemstrktingér til Norges Pattedyrfauna; 
for Naturvidenskaberne, Bd. 22, 1877. 
2) I Blasius' Oversigt over Undbrikesterhe (Såugeth. Deutschl. p. 288) 
er den opført som Art under Eliomys; men dels stemmer Diagnosen 


51 


naturlig Afdeling i Myoxidernes Familie, staar den i Virkeligheden . 
langt nærmere ved Eliomys qvercinus. I Henseende til Kindtænderne 
er den ligesom E. gvercinus lavere udviklet end de andre. I Hen- 
seende til Lemmer og Sandseredskaber er den derimod ligesom E. 
gvercinus håjt udviklet, og deri er den særlig, som springende og 
opmærksomt spejdende, en Modsætning til den forholdsvis sløve 
Myoxus glis, der er uddannet i en anden Retning, til langsom 
Klatring. 

I Tænderne er den rigtignok gaaet et lille Skridt videre end 
E. qvercinus, men hører dog til samme Type og har ikke naaet 
den ejendommelige Raspform, der” begynder hos Myoxus glis og 
fuldstændiggjåres hos Muscardinus. — Hos Sciurus vulgaris ere de 
fire bageste af de fem øvre Kindtænder omtrent ens, de to mel- 
lemste af dem de regelmæssigste. Paa hver af dem ere Kronens 
fire typiske Knolde tydelig tilstede, men lave; de to indre ere for- 
enede ved en langsgaaende indad buet Kam og de ydre forenede 
med de indre ved lave tværgaaende Kamme; foran, imellem og 
bagved disse tværgaaende Hovedkamme er der fremkommet andre 
lignende, men lavere, Bikamme, der ere stærkest ved Kronens 
Yderrand og tabe sig indadtil; i det hele kunne saaledes fem Tvær- 
kamme skjelnes. — Det er den samme Tandform, der findes hos 
Eliomys qvercinus; alle dens fire øvre Kindtænder ere i Hovedsagen 
som de tilsvarende hos Sciurus vulgaris"), kun ere de ydre Knolde 
noget mere fremtrædende, som hos nogle Egern (Sciurus pernyi”) 
f. Ex.), og Bikammene indadtil noget stærkere og længere. — Hos 
Eliomys dryas fremkommer der paa de to mellemste Tænder endnu 
et Par meget smaa Bikamme- midt paa Kronen; men iøvrigt beholder 
Kronen ganske samme Form som hos EÉ. qvercinus: Fordybningen 


1) Man har vænnet sig til at stille Myoxiderne iblandt de ,,;myomorphe”" 
Gnavere; men baade i Tænder og i alle andre Henseender slutte de 
sig langt nærmere til de »sciuromorphe”, — Egern plejer man at 
anse for de højeste Gnavere; men i Virkeligheden er det dem, hos 
hvem Gnaveevnen har frembragt de færreste Forskjelligheder fra den 
sædvanlige Pattedyrtype (bortset fra Harerne). 

2) A. Milne Edwards: Rech. etc.; Atlas pl. 18, fig. 1 b. 


52 


og Indbugtningen i dens Yderrand méllem de to typiske ydre . 
Knolde er tydelig; dens Midte er fordybet, Omridset qvadratisk") 
0.s.v. — Hos Myoæus glis derimod bliver Forskjellen fra E. qver- 
cinus betydelig. Paa de to mellemste Tænder er Tværkammenes 
Tal omtrent som hos E. dryas; men deres Stårrelseforhold ere 
andre; Hovedkammene ere blevne lige saa håje som de Knolde, 
de forbinde, og de fleste Bikamme næsten lige saa lange og 
stærke som Hovedkammene; deraf følger, at Indbugtningen mel- i 
lem de to ydre Knolde forsvinder, og at Kronens Midte ikke er 
hul. Paa den bageste Tand er der kommet flere Tværkamme til 
—- Muscardinus avellanarius gaar endnu et Skridt videre; den 
forreste Kindtand vantrives, fordi Fortandens Rod kommer den for 


nær; men de følgende Tænder voxe, og, ligesom hos Musene, den E 


forreste af dem stærkest; dens Tværkamme blive mægtigere, saa at 
Kronens Længde forøges, og dens Omrids bliver en Rectangel Eg 
Stedet for et Qvadrat, hvad dog allerede antydes hos Myoæus glis; B 
tilsammen med de andre Tænder, der have en lignende Bygning, 
danner den en fuldstændig Rasp. — — I Underkjæbens Tænder 
er Forskjellen mellem Sciurus og E. qvercinus noget større end i 
Overkjæbens, og Underkjæbetændernes Udvikling gaar for sig påa 
en lidt anden Maade og noget langsommere end Overkjæbetændernes, 


hvormed den dog gaar parallelt; først hos Muscardinus strække 


alle Bikammene sig tværs over hele Kronen. 

Lemmernes særlige Tillempning til Spring viser sig, ligesom 
hos E. qvercinus, i, at Underbenet er længere, Fødderne længere 
og smallere, Sidetæerne kortere end hos Myoæus og Muscardinus 
Forskjellen er navnlig paafaldende i Sammenligning med den kort- 
lemmede, bredfodede Myoaus glis, hvis Fod ikke alene ikke er 


") Om Kindtænderne hos Eliomys qvercinus siger Blasius, at de slides 
hule, hvad dog vistnok kun skal betyde, at de ikke slides flade; hos 
de tre andre Arter skulle Tænderne slides flade; men skjønt de hos | 
den ældste græske E. dryas vare temmelig stærkt slidte, vare de dog 
lige saa hule som hos E. gvercinus, og selv om de med Alderen sledes 
flade, vilde dog Forskjellen fra E. qvereinus være mindre: end fra de 
andre, hvis Tænder fra Begyndelsen ere flade. i 


58 

uddannet til Spring, men er udviklet som "Griberedskab, hvorpaa 
dens usædvanlig frie Tommel tyder. — At Sandseredskaberne hos 
Eliomys-Arterne, som sædvanlig hos springende Dyr, ere særlig 
højt udviklede, viser sig i Snudens stårre Længde, i Ojnenes og 
Trommehulernes Størrelse. Af Ojets Stårrelse afhænger igjen, at 
Tindinggruben er mindre, fordi Ojets Udvidelse sker paa Bekostning 
af Tindingmusklen; og af Trommehulens Opsvulmning — der er 
stærkest hos E. gvercinus, som ogsaa har betydelig stårre ydre 
Øre end E. dryas — afhænger blandt andet, at Nakkebenets Grund- 
del er smallere, fordi den trykkes af Trommebenene. 


Oversigt over nogle af de i det foregaaende fremsatte Me- 
ninger om Gnavernes Systematik"): 


1) Til Sammenligning hidsættes de tilsvarende Afsnit af den nyeste syste- 
matiske Oversigt over Gnaverne, af Alston (Proceed. Zool. Soc. 1876; 
pp. 61—98). Peters har (Monatsber. Akad. Wiss. Berlin, 1866; pp. 15 
& 14) givet en kort Oversigt over Muriderne; det udførligere Manu- 
script dertil har Alston benyttet. 

Sect. en ere 
m. Sciuridæ etc. 
pennen 
Myoridæ. 
Lophiomyidæ. 
Lophiomys. 
Muridæ. 


Subfam. A. Sminthinæ. 
Smi 


tg 
SE 
i: 


C2 
ry 
2 
3 
S 
8 
i 


Platacanthemnitisiu: 
Gerbil 


Phloeomyinæ 

Bremer (Nesobla) ete. 
Dendrom 

Elelakee, alknke ete. 


se 


54 


Sciuromorpha. Mindst to af Kindtænderne i Over- eller Under- 
kjæben, svarende til de to forreste hos Mu- 
sene, indbyrdes næsten ens i Stårrelse og Form. 

Sciuridæ, Myoxidæ (med Platacanthomys), Sminthus, 
Dipodidæ etec.!). 
Myomorpha. Kindtænderne, i det mindste de to forreste, ind- 
byrdes meget forskjellige. : 
Muridæ 
A) De fire Knolde påa den mellemste øvre Kindtand-have 
næsten typisk”) indbyrdes Stårrelse og Stilling. (?Den E 
forreste Spids af tegmen tympani lægger sig som en 
Plade udenpaa en Udvæxt fra den bageste Rand af 
sqvama.) 

I) Ingen fremspringende Kam paa sqvama bag Ojehulen. 
Cricetus, Lophiomys, Siphneus, Brachytarsomys, 
Hesperomys, Drymomys etc. : 

… IT) Stærk, fremspringende Kam paa sgvama bag Oje- 
hulen. 
Årvicola, Ellobius etc. 


B) De to ydre Knolde paa den mellemste øvre Kindtand 
meget forstærkede,” dobbelte; de to indre Knolde skudte 


G. Criceti 
ironeng Hacebilnvie etc. 
H. Murinæ w 
Mus, Peldutys: Uromys, maade se 
SL SE SKK fg; esperomys 5 


L got nest, 
K. Siphneinæ. 
obrius, Siphneus. 
Dipodidæ etc 
') Rækken giver kun Gruppens Indhold uden nærmere order: ligeledes 
i det følgende. | 


ep. al 


55 


fremad, saa at den bageste indre ligger paa samme 
Tværlinie som den forreste ydre. (Ingen særlig For- 
bindelse mellem tegmen tympani og sqvama.) 

Mures (Mus, Uromys, Dasymys, Isomys, Pelomys, 
Acomys, Lophuromys, Steatomys, Saccostomus, 
Chiropodomys etc.), Spalacomyes, Gerbilli, Hydro- 
myes. 


AÅrvicolini. 


AÅA) Ingen Forbening i Ganesejlet mellem Ganebenene. 
Hypudæus, Myodes. 


B) Forbening i Ganesejlet mellem Ganebenene. 


I) Nakkebenets Grunddel bredere. (De øvre Fortænder 
rettede noget fremad.) i 


Arvicola amphibius, ÅA. savii, ? Ellobius talpinus. 
II) Nakkebenets Grunddel meget smal. (De øvre For- 
tænder rettede nedad.) 


Arvicola arvalis, A. agrestis. 
Mures, europæiske. 


A) Mellemste øvre Kindtands dobbelte ydre Knolde svagt 
delte. 
I) Forreste øvre Kindtand saa lang som de to følgende 
tilsammen; kun svag Knold paa Overkjæbebenet som 
Fæste for det yderste Lag af m. masseter; Kindbuen 
smal; prc. posttympanicus ikke kløvet; etc. 
å) Ydre Øre og Trommebenet mindre. 
Mus decumanus.- i ; 
b) Ydre Øre og Trommebenet større. ka 
Mus rattus. 


56 


II) Forreste øvre Kindtand længere end de to flod 
tilsammen; fremspringende Knold som Fæste for 
yderste Lag af m. masseter; Kindbuen bred; pre. 


B) Mellemste øvre Kindtands' dobbelte; ydre Knolde dyk A 


posttympanicus dybt kløvet; etc. (afviger i de samme É 


Henseender fra Afdeling B). 


Mus musculus. 


delte. 


I) Forreste Rand af den ydre Væg af canalis ifraor. E 
bitalis ikke buet fremad, staar ikke længere frem 


II) Forreste Rand af den ydre Væg af canalis infraor- 7 


end den øvre Væg. (Stor antitragus.) 
Mus minutus. 


Mustela ner 
slides oceamela 

RE KA Ses 

Dekelia 
RODER de 55 "SE SL ARE DES SE lim. 235 225 
Halebeede Si DE ENS eis 89 82 
Snade til forreste Ojekrog 001000 202 15 15 
Forreste " Ojekrog UR ha HEE SERENE ERE ESS 18 
Brus BE SE OA nun 31 33 
Mellem de forreste Ojekroge .......... 13 13 
Mellem de. bageste Ojekroge.......... 18 18 
Mellem Ørene JE EET 0 ET 23 23 
mr væreiger er SODE SE 6 6 
dun nt bide RET kj 17 
der Bred ES EPS ES ES SERIER ge 19 18 
Fra pre. angularie til Fm TE 20 203 
Snudens Højde foran Kindtænderne...... 9 9 
Odds Lande, DS REE 48 50 
Hovedets Brede foran Ørene .......... 25 26 
Albus til Haandled 2 sramv 284 25 
Haandled til en adeen, 8 af ie geaneger SL, 14 14 
fede us 22 ad 
FE: el RA meg Fl frren RR 253 24 


57 


biialis buet fremad, staar længere frem end den øvre 
Væg. (Meget svag antitragus.) 
1) Mindre, Ojne. (Prec. supraorbitalis.) 
Mus agrarius. 
2) Stårre Ojne. (Ingen pre. supraorbitalis.) " 

a) Mindre Kindtænder; ingen tydelig Spore 
paa den bageste. ydre Knold paa de to 
forreste øvre Kindtænder. 

Mus sylvaticus. 

b) Stårre Kindtænder; en tydelig Spore paa 
den bageste ydre Knold. paa de to forreste 
øvre Kindtænder. 

Mus mystacinus. ” 


Mustela | Mustela Cricetus | Cricetus 
"boccamela |. vulgaris mystacinus | mystacinus | sylvaticus | arenarius | arenarius 
ORE ses BEF R ad. ad. jun. ad. lg ad. 
Dekelia. | Lolland. Dekelia. Dekelia. Dekelia. | Dekelia. | Dekelia. 
190 198 119 98 92 91 84 
66 40 126 108 106 261 25 
121 13 16 15 14 131 121—13 
16 144 15 16—13 13 12% 114 
29 31 30 30—27 27 25 —23 
11 11 10 10 9 9 8 
154 . 15 121 13 12 12 12 
181 19 Wi 11 9 111 114 
41 ? 5 5 5 4 
15 15 21 18 1% 18 18 
15 154 17 141 131 151 14 
18 19 16 15 14 14 14 
4 8 8 8 71 71 8 
"nn 45 36 34 30 31 30 
"22 22 164 16 15 16 15 
23 23 21 20 17 194 18 
121 12 2 6 41 43 
17; 17 11 10: 9 8 
204 20 121 111 101 10 9 


58 
| M stela åd 
Mustela pen j bo 
erminea ra By 
| Dekelia. De 
Herøllea til immer af sno drag UREN RR Hm. 251 24 BE 
i egbrlk 20 19 M 
Handels Bred SE SEER ES, RES FA STAR es" 8 9 SÅ 
HE HR OD De an SE CR 44 39 SØ 
Hæl til Spidsen af Iste Taa ....... re. ag 24 E 
NR Sr den re Dan 5 34 32 Øg 
KEE RAE he Sr AE SE. eg ep 391 34 R 
eN 2 sko 391 34 E 
FØRE GEDE" BEL REAP YDE 4658 "STRA S ESS 34 29 DE 
Fodrodens Brede ; 7... 5 man hard song « 8 Øg 
Neel paa Saje Bee RS 54 41 E 
INGE pa Sage PAN SER SUE re ER 5 4 Øg 
eee Vare 1 aa sv RR 55 42 S 
Miileee Hikrperdl 00 1. gRN 45 43 19 E 
Mustela | Mustela MH 
boccamela | boccamela | boced 
ad. dåd pull || SM 
Dekelia. Dekelia. n 
Hovedskållens. Længde... 02 22070 "Nm. 422 39. BR 
Børnene Brede over Kindbuen ..... 981 213 
derkjæbens Længde, 50100322 0n 213 


seestigd DD 4 REDER s SANS EVE TERE KER 


Mustela Mus Mus Mus Cricetus 

boccamela | vulgaris | mystacinus mystacinus | SYlvaticus | arenarius | arenarius 
ad ad. Ø ad. 2 ad jun, ad. ad. 2 ad. 

Lolland. Dekelia. Dekelia. Dekelia. | Dekelia. | Dekelia. 


20 HØ 11 10 83 
154 9 9 Ti Wi 
å 1 31 3 3 3 
33 341 30 27 24 22 
19 183 181 16 11 
25 25 241 22. 134 
281 261 251 2921 15 14 
281 26 25 133 
251 23 211 18 12 
51 4 4 3 3 3 
31 2 13 1 2 11 
8 21 21 2 21 21 
46 38 37 31 
12 5 ME 4 2 2 
| 
Mus | É Mus Mus Cricetus 
mystacinus | sylvaticus | sylvaticus ; arenarius 
3 sylvaticus 
ad. jun. å ad. ad. Soke Q ad. 
Dekelia. Dekelia. Dekelia. Dekelia. 
28 24 251 28 253 
15; 134 14: 154 14; 
1% 161 163 16 
51 4 41 41 4 


58 i 
| Mustla | Must 
Mustela | 30ccamela | bocca 
erminea | 2. : å; 
me ED kel 
Haandled til områ af in Fuge ØRERNE Nm. 251 24 PA 
BE ege 20 19 Hi 
Huetiradkis Brndb er innen steen 8 9 RG 
ne eN DER 44 39 Fe 
Hæl til Spidsen af Iste Taa .......... 27 24 DE 
— - son SERVE DDS 34 32 RE 
fg ren TER FE rs Ka al» spsk es 394 34 ER 
seere 3 ve Ade Far nugs rs RESET Sa SEES DE ORSON SI AT ae 392 34 SR 
: SS ES SED FASER Elle 34 29 FE. | 
Fodrodens Brede .. 5. 4aobeebgl dd ss 7 8 GE å 
Net påa Se Finger 0 1 RR 0 53 4i & i 
Neej pan 3dje TA SE I EDGE ver 5 4 Ka i 
Brenøe Varbekke LEKSEM REG 55 42 EJ i 
Flees Haarp 1 SS ISS 43 19 RE 
Mustela | Mustela Musté 
boceamela | boccamela | boccamfe 
ad. pull. 3 ad. ; 
Dekelia. Dekelia. gl 
Hovedskallens. Længde. 2 42.2 22005) Hm. 422 39 388 
Hovedskallens Brede over Kindbuen ..... 931 3 LSE 
Undækjæbens Længde 30 og 213 or 


Kindtændernes Række 


PORT FSR RTE GE 


ie dø gele 


hlluetela Mustela Mus Cricetus | Cricetus 
boccamela | vulgaris | Mystacinus | mystacinus | SYlvaticus | arenarius | arenarius 
0 ad. Er ad. å ad jun. ad. ad. P ad. 
"Dekelia. | Lolland. Dekelia. Dekelia. Dekelia. | Dekelia. Dekelia. 
201 20 12 11 10 83 
16 151 9 9 : 7 
73 3 3 j å 3 3 
BE: 33 1 30 27 24 22 
204 19 181 18: 16 1 
27 25 25 241 22 184 
— og 981 261 951 15 14 
— 99 281 26 95 92 133 
26 25 93 271 18 12 
gr 6 51 4 4 3 3 3 
Ek 4 i 2 1 1 2 11 
i ie sg ; E. i ix i 
0 49 46 
RU 12 5 : 4 | 2 2 
— Mus |. Mus Mus 50 Cricetus 
Fru 7 msi | sylvaticus | sylvaticus Sager arenarius 
egg åd. jun. ad. Q ad. Lolland. drer 
pk ru Dekelia …Dekslia. | | Dekelia feb || Dekelia. | Dekelia. ig Dekelia 
| Erøj 
kk 729 | 24 251 28 | 253 
| Ed mr 131 142 154 14; 
"ARR 17 161 ma BE GN 
— SÅR 5 i | bro mak 
| 


Bidrag til Cilioflagellaternes Naturhistorie. 
Foreløbige Meddelelser 
af 
RB. 8. Bergh. 


(Meddelt den 12te Novbr. 1880.) 


Den Gruppe af Organismer, som skal behandles kortelig her, maa 
i det hele taget siges at have været noget negligeret af de Natur- 
; forskere, som have beskjæftiget sig med Protisternes Naturhistorie, 
især i de senere Tider. Den bedste Bearbejdelse af dem er leveret 
af Claparéde og Lachmann") (1858—1861); som man ser er den 
jo allerede noget ældre. En Bearbejdelse af denne Gruppe fra et 


nyere Standpunkt maa derfor siges at være aldeles tidssvarende, og 


saameget mere som de sidst fremkomne Meddelelser, nemlig Steins?) 
(1878), om de end bringe gode systematiske Bidrag, lide af meget å 
væsentlige Mangler, hvad den almindelige Betragtning angaar. mx 

Nærværende Forfatter har i henved et Aar været sysselsat 
med disse Organismer og har havt Lejlighed til at undersøge 20 
forskjellige Former af disse (hvorimellem 16 marine, 4 Ferskvands- 
former). Det udførligere Arbejde herover vil blive publiceret andet- 
steds3), imidlertid ansaa jeg det for hensigtsmæssigt at meddele et 
kort Udtog af mine Undersøgelsesresultater i naturhistorisk Forening. 


1) Ed. Claparåde et J. Lachmann, Etudes sur les Infusoires et les Rhizo- 
podes. Mém. de Vinst. nat. Génevois. Tom. V—VII. 1858— mee 

2?) Fr. v. Stein, Der Organismus der Infusionsthiere. I. Der Organismus 
der Flagellaten oder Geisselinfusorien. Erste Hilfte. Leipzig 1878. 

7) Under Titelen ,,der Organismus der Cilioflagellaten. Ein e phyloge- 
netische Studie” i Gegenbaur's Morpholog. Jahrbuch lege 5 Tavler)- 


61 


Jeg vil først give en Udsigt over Cilioflagellaternes ,,System" 
(1 ældre Forstand), dernæst nogle spredte Bemærkninger om for- 
skjellige Punkter i disse Formers Naturhistorie, endelig fremstille 
kortelig min Opfattelse af den phylogenetiske Baggrund for Systemet. 


E 
Cilioflagellaternes System. 
Ord. Cilioflagellata, Clap. Lachm. 


Protister, som besidde et Bevægelsesapparat, bestaaende af et 
langt, veludviklet Flagellum og mindre Cilier. 


"Fam. I. Adinida, mihbi. 


Legemsformen sammentrykt; saavel Flagellum som Cilierne 
beliggende ved den forreste Legemspol; hverken Tverfure eller 
Længdefure findes. De besidde en Membran. 

Eneste bekjendte Slægt: 


Prorocentrum, Ehbrbg. 

Membranen synes at bestaa af 2 Skaller, en højre og en venstre, 
hvilke ere fuldstændig skilte fra hinanden; kun ved Forenden ere 
de forbundne ved en Liste og en Torn, af hvilke ialtfald den sidste 
udgaar fra højre Skal. Mellem de to Skaller findes (ved Forenden) 
Cilierne. 

Den af mig undersøgte Art af denne Slægt er: 

P. micans, Ehrbg. 

Legemet tilspidset bagtil; Bugsiden convex, Rygsiden næsten 
lige. Protoplasmet indeholder Chlorophyll, Diatomin og Stivelse 
saavelsom 2 klare (contractile?) Blærer ved Forenden. — Saavel 
iagttaget i Ferskvand (ved Salzburg af Werneck) som hovedsageligt 
i Havet (Nordsøen, Kieler Bugt, Lille Bælt). 


Fam. II. Dinifera, mihi. 


Der findes en Tverfure, sædvanlig ogsaa en Længdefure. Fla- 


62 


gellum er rykket mere eller mindre langt bagtil. De have Membran 
eller ere nøgne. 
Denne Familie deler sig nu atter i 3 Underafdelinger: 


Subfam. I. Dinophyida, mihi. 


Legemsformen sammentrykt.  Tverfuren beliggende ved den 
forreste Pol. Membtanhavende. Længdefure findes, enten staaende 
i Forbindelse med Tverfuren eller ikke. 


Gen. 1. Dinophysis, Ehrbg. 
Længdefuren begrændset af 2 svagt lysbrydende Lister, Hvortil Sa 
slutte sig 3 stærkere brydende Torne, 2 udgaaende fra venstre, I . 
fra højre Side; alle disse Elementer ere Udløbere fra Tyerfurens Eg 

bageste Begrændsningsliste. — Kun marine Former ere bekjendte. 
. 1. D. acuta, Ehrbg. 

Slet ingen Forkrop (foran Tverfuren beliggende. Legemsdel). 
Membranens netformigt anordnede Overfladelister meget stærkt frem- 
trædende. Protoplasmet indeholder Chlorophyll, Diatomin og Stivelse, ER 
men ingen klar Blære. 

2. D. Michadlis, Ehrbg. (?) 

Afviger fra den forrige kun i Legemsformen, som her er mere 
rundagtig; Tverfurens Højde ringere. Maaske kun en Varietet af 
den foregaaende. DØ 

3. D. laevis, Clap. Lachm. É 

Legemsformen meget smal og sammentrykt, bagtil afrundet. 
En (lille) Forkrop findes. Membranens netformede Structur mindre 
tydelig. Protoplasmet indeholder hverken Clorophyll, Diatomin eller 
Stivelse, men en klar, vædskefyldt Blære. ; 


Gen, 2. Amphidinium, Clap. Lachm.") un RE 
Længdefuren reduceret til et lille Hul, beliggende langt bagtil, , 
ikke begrændset af fremstaaende Lister og (som det synes) ikke 
staaende i Forbindelse med Tverfuren. Den eneste bekjendte Art, 
Å. operculatum, Clap. Lachm. er marin. 


") Mig desværre ikke bekjendt af Autopsi. 


63 


Subfam. II. Peridinida, mihi. 

Legemsformen rundagtig eller fladtrykt. Tverfuren beliggende 
omtrent paa Legemets Aeqvator. Længdefuren tilstede, undertiden 
hos Sl. Ceratium) repræsenteret ved et bredt ventralt Udsnit i 
(Membranen. Denne sidste findes altid. 


Gen. 1. Protoperidinium, Bgh. nov. gen. 

Legemsformen i Tversnit rundagtig, tilspidset fortil. Membranen 
sammensat af Tavler.» Samtlige Lister og Torne i ,,Hanken" hos 
Dinophysis gjenfindes her. — Kun marine Former ere bekjendte. 

1. P. pellucidum, Bgh. nov. sp. 

Protoplasmet indeholder hverken Chlorophyll, Diatomin eller 
Stivelse, men en klar vædskefyldt Blære, som sandsynligvis optager 
Vand udenfra. : 

2. P. Michaelis, (Ehrbg.) Bgh. 

…… Protoplasmet indeholder Chlorophyll, Diatomin og Stivelse, der- 
imod ingen vædskefyldt Blære. 


Gen. 2. Peridinium, (Ehrbg.) Stein. 

Legemet i Tversnit nyreformet eller fladtrykt. Membranen 
sammensat af Tavler. Som Begrændsning af Længdefuren findes kun 
Homologa til ,,Tornene" hos Dinophysis, Listerne findes ikke her. 

1. P. divergens, Ehrbg. (== P. depressum, -Bailey"). 

Kroppen fortil tilspidset, bagtil trukket ud i 2 Horn.  Proto- 
plasmet indeholder sædvanlig Draaber af en (sandsynligvis fed) Olie 
saavel som en vædskefyldt Blære, men hverken Chlorophyll, Diatomin 

- eller Stivelse. Membranen bestaar af 21 Tavler. — Marin. 

2, P. tabulatum, Ehrbg. 

— Kroppen afrundet fortil, ikke trukket ud i Horn bagtil. Proto- 
plasmet indeholder Chlorophyll, Diatomin og Stivelse, men ingen 
vædskefyldt Blære. Membranen bestaar af 21 Tavler. — Fersk- 
vandsform. 

Te red TEN 


7”) Af Claparéde og Lachmann urigtigt henført til Slægten Ceratium. 


64 


Gen. 3. Protoceratium, Bgh. nov. gen. 

Kroppen rundagtig fladtrykt. Membranen ikke sammensat af 
Tavler. Længdefuren endnu dækket af Membran iel Undtagelse 
af Flagellum-Spalten), begrændset af Homologa til Tornene hos 
Dinophysis (her svagere end hos Peridinium). 

Den eneste bekjendte Art er: 

P. aceros, Bgh. nov. sp. 

Kroppen ikke trukket ud i Horn. Protoplasmet ssaskolel 
Chlorophyll, Diatomin fg (sandsynligvis) mee, men ingen vædske- 
fyldt Blære. — Marin. 


"Gen. 4. Ceratium, (Schrank, Clap. Lachm.) Bgh. 

Kroppen trukket ud i hornagtige Forlængelser. Ingen egentlig 
Længdefure; i Stedet derfor et stort Udsnit i Membranen påa Bug- 
fladen. Membranen ikke sammensat af Tavler. Hos samtlige hidtil 
bekjendte Former indeholder Protoplasmet Chlorophyll, Diatomin og : 
Stivelse. | 

Denne Slægt deler sig i 2 Underafdelinger: 

A. Membranen ikke gjennemboret af Porer; paa Overfladen 
netformigt anordnede Lister. — Ferskvandsformer. 

1. C. cornutum, (Ehrbg.) Perty. 

Legemsformen bred og Munn Et Horn fortil, et eller to 
bagtil. 

te hirundinella, 0. F. Mill. 

Legemsformen slankere; ét Horn fortil, tre bagtil. 

B. Membranen gjennemboret af talrige fine Porer; paa dens 
Overflade findes Lister, som ikke ere netformigt, men mere uregel- - 
mæssigt anordnede. — Marine Former. 


1. C. furca, (Ehrbg.) Clap. Lachm. 


To Horn bagtil, rettede næsten lige bagtil og kun lidt udad; 


ét fortil. 
2. C. tripos, (0. F. Mill.) Nitsch. 


To Horn bagtil, ét fortil. De bageste Horn ere rettede (bøjede E. 


om) fortil og lidt udad. 


65 


Mellem denne og foregaaende ,,Art" er det umuligt at drage 
nogen Grændse. 

3." fiæus, (Ehrbg.) Clap, Lachm. 

Det forreste og det venstre bageste Horn ualmindelig lange, 
det højre bageste rudimentært eller manglende. 


Gen. 5. Diplopsalis, Bgh. nov. gen. 

Kroppen omtrent af Form som en biconvex Lindse. Membranen 
sammensat af Tavler. Af Længdefurens Begrændsningsapparat findes ; 
kun de to svagere brydende Lister. 

Den eneste hidtil bekjendte Form er: 

D. lenticula, Bgh. nov. sp. 

Protoplasmet indeholder hverken Chlorophyll, Diatomin eller 
Stivelse, men en Blære, som synes at optage Vand udenfra. — 
Marin. Å 


Gen. 6. Glenodinium, (Ehrbg.) Stein. 

Membranen ganske structurløs. Saavel Tverfurens som Længde- 
furens Begrændsningslister meget svage. 

1. Gl. cinctum, (Mill.) Ebrbg. 

Legemsformen langagtig rund. Protoplasmet indeholder Chloro- 
phyll, Diatomin eller Stivelse, ingen klar Blære. — Ferskvandsform. 

2, Gl. Warmingii, Bgh. nov. sp- 

Legemsformen meget bred, comprimeret forfra bagtil.  Proto- 
Plasmet indeholder de samme Stoffer som hos" forrige. — Marin. 


Subfam. II. Gymnodinida, mihi. 


Legemsformen rundagtig eller fladtrykt. Membranen mangler 
fuldstændigt. En eller flere Tverfurer saavelsom Længdefurer findes. 


Gen. 17 Gymnodinium, Stein. 

"Kun én Tverfure og én Cellekjerne. 

1. GG. gracile, Bgh. nov. sp. 

Legemet ved Tverfuren skarpt adskilt i en kortere (conisk) 
Forkrop og en længere (cylindrisk) Bagkrop.  Længdefuren meget 


Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1881. 5 


66 


bred bagtil. — Exoplasmet rynket og foldet; intet Myophanlag. 
Endoplasmet sædvanlig rødligt farvet. — Marin. 


2. G. spirale, Bgh. nov. sp. 
Tverfuren er her spiraldrejet, saaledes at man ikke skarpt 
kan adskille Forkrop og Bagkrop. Forenden bøjet noget tilhøjre. 
I (det glatte) Exoplasma et differentieret Myophanlag. — Marin”). 

Gen. 2. Polykrikos, Butschli >”). 

Det "tøndeformede Legeme er noget fladtrykt. Der findes et 
større Antal af Tverfurer; 4 større, talrige mindre Cellekjerner 
(maaske svarende til Ciliaternes ,,primære" og ,,secundære Kjerner"). 
I Exoplasmet finder Dannelsen af Neldekapsler Sted. — Kun marine 
Former bekjendte. 

P. auricularia, Bgh. nov. sp. 

8 Tverfurer. Protoplasmet (Endoplasmet) af en rødlig Farve. 

Flagellum tæt ved Bagenden. 


af 


Fragmentariske morphologiske og physiologiske 
Bemærkninger. 


l. Om Ernæringsmaaderne indenfor denne Gruppe- 
De forskjellige Former synes at ernære sig paa væsentlig tre for- 
skjellige Maader. Dette kan sluttes med Sandsynlighed af Proto- 
plasmets forskjellige Beskaffenhed hos de forskjellige Former. Hos 
nogle (Prorocentrum micans, Dinophysis acuta og D. Michaélis, 
Protoperidinium Michaélis, Peridinium tabulatum,  Protoceratium 
aceros, samtlige Arter af Sl. Ceratium, Glenodinium cinctum og 
Gl. Warmingii) indeholder Protoplasmet konstant 2 Farvestoffer, et 
brunt, som vistnok er identisk med det hos Diatomeerne forekommende 


") De to Ferskvandsformer af denne Slægt, G. fuscum, Ebrbg. og G. 
pulvisculus, Ebrbg. ere mig ikke bekjendte af Autopsi. 

2?) Til denne Underfamilie Åse suser; maa ogsaa Slægten Hemi- 
diniwm, Stein, henføres 


67 


(Diatomin), og et grønt, nemlig Chlorophyll. Dette sidste er dog 
sædvanligvis ikke synligt i levende Live, men træder ved Tilsæt- 
ning af Alkohol meget tydeligt frem, idet det brune herved ud- 
trækkes betydeligt hurtigere end dette. Det brune Stof er temmelig 
diffust fordelt i Protoplasmet, Chlorophyllet (som ' sædvanligt) ind- 
skrænket til bestemte, større eller mindre Korn. Hos næsten alle 
de nævnte Former kunde ogsaa eftervises betydeligere Mængder af 
Stivelse eller Amyloider, som vel ere konstant. tilstede hos disse 
Former. Derimod træffer man her aldrig i Protoplasmet Dele, som 
kunde tydes som Organismer, der vare slugte af de os her beskjæf- 
tigende Protister. Ernæringsmaaden maa vel derfor her antages at 
være fuldstændig vegetabilsk. En klar vædskefyldt Blære (maaske 
communicerende med det omgivende Medium) fandtes kun hos en 
eneste af de ovennævnte Former, nemlig Ceratium fusus, hos hvilken 
sædvanligvis Mængden af Chlorophyl og Diatomin er uaJmindelig 
ringe. 

Hos andre (Dinophysis laevis, Protoperidinium pellucidum, Peri- 
dinium divergens, Diplopsalis lenticula) indeholder Protoplasmet ikke 
Spor hverken af Diatomin, Chlorophyll eller Stivelse; det er ganske 
farveløst eller har en svag rødlig Tone. Heller ikke her finder 
man nogensinde spiste Organismer i det. Derimod indeholder det 
konstant en klar Blære, som (indenfor samme Art) kan have yderst 
forskjellig Form og Størrelse; undertiden ligger den fuldstændigt 
isoleret, paa alle Sider omsluttet af Protoplasmet, oftest ses den 
dog ved en fin Kanal, som udmunder i den smalle Spalte for Fla- 
gellum, at staa i Forbindelse med det omgivende Medium (Søvandet). 
Den naturligste Tydning af de omtalte Forhold turde vel være den, 
at Ernæringsmaaden hos disse Former hverken er animalsk eller 
ren vegetabilsk. Muligvis ere de nævnte Arter saprophytisk levende, 
" idet Blæren er i Stand til at optage Søvand (med opløste Nærings- 
stoffer) og til saaledes at tjene Stofskiftet paa mere end én Maade. 
— Hos Peridinium divergens indeholder iøvrigt Protoplasmet sæd- 
vanligvis meget talrige røde Draaber af en fed Olie. 

Atter hos andre (de. nøgné) Former (Gymnodinium gracile og 

sø 


68 


G. spirale, Polykrikos auricularia) indeholder Protoplasmet paa den 
ene Side hverken Chlorophyll, Diatomin eller Stivelse, paa den 
anden Side ingen Blære, som i Function kunde svare-til den nys- 
omtalte (hos Dinophysis. laevis 0. s. v. forekommende). Derimod 
træffes af disse Former overmaade hyppigt Individer, hvor der i 
Protoplasmet findes ,,Nahrungsballen", Rester af Monader 0. dsl., 
som .de maa antages at have slugt; en enkelt Gang iagttoges ogsaa 
en tydelig Defaecation hos Gymnod. spirale. Her synes altsaa 
Ernæringsmaaden at være animalsk; differentieret Cytostom eller 
Cytopyge findes dog ikke hos nogen-af disse Former. 

2, Om Cellemembranens-morphologiske og chemiske 
Beskaffenhed. — Kun en ringe Del af Cilioflagellaterne mangle 
ganske Cellehinde (Gymnodiniderne); hos de øvrige Former findes 
en saadan, men denne kan atter være af meget forskjellig Beskaffen- 
hed i morphologisk Henseende. Saaledes er den hos Glenodinium 
ganske glat og structurløs, eller som hos Prorocentrum gjennem- 
boret af Porer eller sammensat af Tavler (Protoperidinium, Peri- 
dinium, Diplopsalis), hvilke påa Overfladen have et System af 
netformigt anordnede ophøjede Lister; hos Dinophysis samt hos 
Protoceratium og Ceratium cornutum og C. hirundinella findes ingen 
saadan Sammensætning af Tavler, men de netformigt anordnede 
Overfladelister; endelig hos Ceratium furca, C. tripos og C.. fusus 
ere Overfladelisterne mere uregelmæssigt anordnede og Membranen 
gjennemboret af talrige fine Porer. — Hvad den chemiske Beskaffen- 
hed angaar, då bestaa Membranerne væsentligt af et Stof, som 
staar Cellulosen ganske overordentligt nær. Ved Glødning efter- 
lades intet Askeskelet; ved Behandling med Chlorzinkjod og Jod 
og Svovlsyre give de sædvanligt typiske Cellulosereactioner (resp. 
violet og blaa Farve"). Men i Kobbertveilteammoniak ;opløses disse 
Celiehinder ikke, ja de synes aldeles ikke at paavirkes af dette 
Reagens. 


") Om nogle Afvigelser i disse Reactioner maa jeg henvise til mit ud- 
førligere Arbejde. V i; 


69 


3. Om Forplantningsforholdene hos Cilioflagel- 
laterne. — Den her behandlede Gruppe af Organismer synes at 
forplante sig dels ved Deling — uden eller med Kystedannelse — 
dels ved Conjugation. Hvad den sidste Forplantningsmaade angaar, 
da har jeg desværre ingen sikkre Iagttagelser herover; at den fore- 
kommer, kan dog efter Steins Undersøgelser anses for utvivlsomt. 
Imidlertid maa man optage denne Forfatters Angivelser i det speci- 
ellere med megen Varsomhed og Kritik, da her vistnok mellem en 
Mængåe gode Iagttagelser ere blandede grove Mistydninger og Fejl- 
slutninger. — Tverdelingen foregaar enten paa fritsvømmende 
Individer (saaledes hos Polykrikos og hos Allman's ,,Peridinia uber- 
rima") eller efter at de have omgivet sig med en Kyste, der kan være 
rund (Glenodinium cinctum) eller ejendommeligt bizarrt formet, ud- 
trukket i Horn (som hos Perid. tabulatum efter Stein), eller ogsaa 
kunne de dele sig efter at have trukket sig sammen til en Kugle 
indenfor den gamle Skal (Peridinium tabulatum); de ved denne 
Deling opstaaede Døttreindivider vare membranløse. — De som 
Længdedeling tydede Tilstande maa vistnok opfattes som Conjugation; 
en Længdedeling forekommer vistnok ikke hos disse Former. — En 
for Slægten Ceratium ejendommelig Forplantningsmaade har jeg 
udførligt beskrevet i mit større Arbejde; den .er for kompliceret til 
at kunne omtales her i Korthed. 

4. Cellekjernen er hos alle Dinifererne af samme Beskaffen- 
hed: den bestaar af en fintkornet Substants, men indeholder intet 
Kjernelegeme!). Sædvanligvis findes kun én, dog har Slægten 
Polykrikos 4 Kjerner. Hvorledes Kjernen er beskaffen hos Proro- 
centrum, lykkedes det mig desværre ikke at afgjøre. — Af ejen- 
dommelige Differentieringer i Protoplasmet findes hos den af mig 
opdagede Gymnodinium spirale et tydeligt Myophanlag; i det 
peripheriske Lag afvexle lysere, hyaline Striber med mørkere, 
kornede, og denne Form formaar derfor ogsaa at contrahere sig 


1) Blandt Protisterne nærme de sig i denne Henseende til Ciliaterne 
(Infusoria s. str.), men fjerne sig fra Flagellaterne og Rhizopoderne, 
hvor Kjernen indeholder et tydeligt Kjernelegeme. 


70 


stærkere end nogen af de andre Arter. Hos Polykrikos afsondres 


ogsaa i det ydre Lag Neldekapsler (hvilket allerede Biitschli 
har opdaget); disse ere byggede efter ganske det samme Princip 
som hos Coelenteraterne. — Overalt indenfor denne Gruppe er vel 
Protoplasmet sondret i et Exoplasma og Endoplasma; hos Gymno- 


dinium gracile og Polykrikos auricularia er det ejendommeligt rynket 
eller foldet; som sædvanligt er Exoplasmet bestandigt hyalint, hvor- 


imod Endoplasmet er kornet. 


5. ,Morilden" og Cilioflagellaterne. — Ved de om- 


hyggelige Forsøg, som allerede i ældre Tid (resp. 1830 og 1834) 
bleve publicerede af G. A. Michaélis (i Kiel) og Ehrenberg (i Berlin), 
er det tilfulde godtgjort, at det smukke Naturphænomen, som i populær 
Tale benævnes ,,Morild%, ikke (som man længe havde antaget) skyldes 
selve Havvandet, men talrige deri levende smaa Organismer"), Anne- 
lidelarver, Meduser 0. s. v., men fremfor alt Noctiluca og ,,Peridinier”. 


Jeg havde i Sommeren 1880 (Juli—August) rig Lejlighed til at 


overbevise mig om Rigtigheden af disse Forsøg; man kan (saaledes 
som Ehrenberg oprindeligt har gjort) fange hvert enkelt lysende 
Punkt paa en Pensel og bringe det under Mikroskopet. Saaledes 
"fandt jeg, at foruden de Former, som af Ehrenberg ere med Sikker- 
hed angivne at lyse (Ceratium tripos; C. furca, C. fusus, Proto- 
peridinium Michaélis, Prorocentrum micans) ogsaa Protoperidinium 
pellucidum og Perid. divergens ere lysende. — Paa hvilke chemiske 


Egenskaber denne mærkværdige Evne beror, er det for Øjeblikket 


fuldstændigt umuligt at afgjøre; imidlertid kan man med Sikkerhed 
sige saameget, at det maa bero påa Egenskaber, som alle disse 
Organismer have fælles, at altsaa Protoplasmets yderst forskjellige 
Beskaffenhed ingen Indflydelse kan have herpaa. Kuriøst er det 
ogsaa, at Ferskvandsformerne ikke synes begavede med denne Evne 
til at lyse. 


") Forunderligt er det, at Claparéde og Lachmann, som eftergik disse 
Forsøg, kun fik negative Resultater. ' 


SEENDE RSS 0 Eg 


TE 


TIL: 
Det phylogenetiske Grundlag for Systemet. 


For den nyere Naturforskning er en Dyre- eller Plantegruppes 
»System' kun et Udtryk for dens Genealogi eller Afstamnings- 
historie, og kun i denne Mening har Systemet en reel Betydning. 

Udredningen af Protisternes Slægtskabsforhold (Ordet taget i 
den her angivne Betydning) er forbundet med betydelige Vanskelig- 
heder; thi det er af flere let anskuelige Grunde klart, at kun den 
ene af Afstamningshistoriens Hjælpevidenskaber (Palaeontologi, Onto- 
genese og sammenlignende Morphologi), nemlig den sidstnævnte, 
kan yde noget væsentligt her. 

For Cilioflagellaternes Vedkommende lærer nu den sammen- 
lignende Morphologi, at disse Former frembyde Tilknytninger til to 
andre Grupper af Protister, nemlig Thecoflagellaterne og de peri- 
triche Ciliater (eller Infusorier s. str.). Med de første forbindes de 
ved Prorocentrum, som i mange Forhold stemmer overens med 
flere saadanne Former (i Særdeleshed med Ehrenberg's Cryptomonas 
lima"). Med Peritricherne forbindes de navnlig ved Gymnodiniderne, 
hvilke i Særdeleshed frembyde Tilknytninger til en af Stein opstillet 
Slægt af hine, Mesodinium?”). 

Der stiller sig altsaa her ganske naturligt det Spørgsmaal 
ere Cilioflagellaterne udgaaede fra Flagellater eller fra Ciliater 
(Peritricher), og (hvad der i Grunden er det samme) ere Adiniderne 
eller Dinifererne de ældste Cilioflagellater? 

Det er ved en sammenlignende Betragtning klart, saavel at 
Flagellaterne ere langt lavere organiserede Former end Peritricherne, 
som at Dinifererne ere betydeligt højere udviklede end Adiniderne. 
Hos de sidstnævnte ere jo Cilierne endnu ikke samlede i nogen 
Tverfure, men staa langs hele Forranden og henad den forreste 
Del af Ryg- og Bugfladen, medens de hos Dinifererne staa i en 

1) En ganske lignende Form kjender jeg af Autopsi (fra Strib). 


2) De kritiske Bemærkninger over tidligere Forskeres Systemer, som 
findes i mit udførligere Arbejde, udelader jeg ganske her. 


72 


Fure, hos de skeletbærende Former begrændset af to fremstaaende 
Lister af Membranen. Det hos Adiniderne herskende Forhold er 


aabenbart det primære, medens Anordningen i en Tverfure maa å 


anses for' den. secundære Tilstand, og Adiniderne maa derfor 


i den phylogenetiske Udviklingsrække være gaaet 


forud for Dinifererne; alle Cilioflagellaterne maa såa- 


ledes afledes af Thecoflagellater og da vistnok af tostraalede 


Former af saadanne. 


Hvilken af de tre Underfamilier af Dinifererne repræsenterer 


nu det oprindeligste Trin, det som knytter denne Familie til 
Adiniderne? Det er aabenbart Dinophyiderne og særligt da selve 
Slægten Dinophysis, som repræsenterer den ældste og 
oprindeligste Tilstand indenfor Dinifererne. Den deler 
med Adiniderne (Prorocentrum) den høje sammentrykte Legems- 
form, fremdeles Ciliernes Leje ved. den forreste Legemspol, men 
afviger bl. a. fra den derved, at Flagellum er rykket fra sit pri- 


mære Leje (ved den forreste Pol) langt tilbage paa Bugfladen. Af 


det ejendommelige System af Lister og Pigge, som findes (som 
Begrændsning af Længdefuren) paa Bugfladen hos Dinophysis, 
findes allerede hos Prorocentrum et Anlæg: ved den forreste Pol 
udgaar fra højre Sides Skal en stærkt lysbrydende Pig, som synes 
tæt sammenvoxet med en Svagere brydende Liste, hvis Udspring 
ikke nøjere kunde erkjendes. Det hele Apparat findes ved Forenden 
påa Grændsen mod Bugfladen, altsaa ventralt for Flagellum. Ifølge 
sin Stilling er da denne Torn homolog med den bageste af de tre 
i ,,Hanken" hos Dinophysis DØ 

Fra Dinophysis er nu Udviklingen gaaet i to Retninger, af 
"hvilke den ene kun har én Repræsentant, Slægten Amphidinium, 
medens alle Peridiniderne og Gymnodiniderne ere udviklede til den 
anden Side. Den ældste af de sidste Former er Slægten Proto- 
Peridinium, som endnu besidder samtlige Elementer af ,,Hanken" 


1) ge angives af Clapaåråde og Lachmann urigtigt at udspringe 
agved den 3die Torn. - Den udgaar tvertimod lige foran' denne. 


73 E 


hos Dinophysis: 2 svagere lysbrydende Lister og 3 stærkere bry- 
dende Pigge alle udgaaende fra Tverfurens bageste Liste. Proto- 
peridinium repræsenterer saaledes den fælles Stam- 
form for Peridiniderne og Gymnodiniderne, og fra den 
er Udviklingen gaaet i to Retninger, idet til den ene 
Side de svagere lysbrydende Lister, til den anden de 
stærkere brydende Pigge ere blevne reducerede. - Den 
førstnævnte Retning repræsenteres da ved Slægterne 
Peridinium, Protoceratium og Ceratium, den sidste ved Diplo- 
psalis og Glenodinium. 

Hos Slægten Peridinium findes endnu den tavlede Structur af 
Membranen, som var charakteristisk for Protoperidinium (se ,,Sy- 
stemet"); men af de to svagt lysbrydende Lister findes intet Spor, 
medens de 3 Pigge ere- vedligeholdte hos P. tabulatum, de 2 hos 
P. divergens. Disse ere her meget stærke og tydelige, medens de 
allerede hos Sl. Protoceratium blive noget svagere. Hos denne er 
Membranen heller ikke sammensat af Tavler, hvorimod den viser 
en Structur af netformigt anordnede Lister særdeles tydeligt. 
Længdefuren ér — med Undtagelse af den smalle Spalte for Fla- 
gellum — dækket af Membranen. Dette er derimod ikke Tilfældet 
hos Ceratium, hos hvilken Slægt man i Stedet for den smallere 
Længdefure med Flagellum-Spalten finder et bredt ventralt Udsnit, 
som er fuldstændigt blottet for Skelet og strækker sig baade foran 
og bagved Tverfuren. Heller ikke hos denne er Membranen 
sammensat af Tavler, og Piggene, som begrændsede Længdefuren, 
ere her fuldstændigt reducerede, saaledes at der intet Spor findes 
tilbage af ,,Hanken" hes Dinophysis. 

Arterne -af Slægten Ceratium sondre sig naturligt i to Grupper, 
og deres Afstamningshistorie ligger ualmindeligt klart for Dagen. 
Den centrale Form indenfor denne Slægt repræsenterer aabenbart 
Ceratium cornutum, idet denne med Hensyn til Membranens finere 
Struetur stemmer overens med Protocératium; det ventrale Udsnit 


er smallest og Hornene smaa og korte. Fra denne er da til den 


74 


ene Side C. hirundinella opstaaet; til den anden Side have (gjennem 
C. furca) C. tripos og C. fusus udviklet sig som Yderpunkter. z 
Forøvrigt repræsenterer Slægten Ceratium en Gruppe af Org= 
nismer, som ere i den rigeste Formudvikling og ved de connexive 
og transitoriske Varieteter, som findes i saa rig Mængde her, egne 
sig til at levere et Bidrag til Descendentslæren af samme Art som 
det, Haeckel har leveret i 2det Bind af sin »Monographie der Kalk- : 
schwåmme.” For alle saadanne Forhold er en Forstaaelse kun 
mulig ud fra Descendentslærens Grund. ; a 
Den anden Gren, som udgaar fra Protoperidinium, repræsen- 
teres som sagt ved Slægterne Diplopsalis og Glenodinium.… Den 
første er aabenbart den ældste af disse; her er nemlig Membranen 
endnu sammensat af Tavler, omendskjøndt denne Struetur her er 
overordentlig svag, og de to svagt lysbrydende Lister, som begrændse 
Længdefuren, ere endnu meget ophøjede, medens de tre stærkere 
brydende Pigge ere bortfaldne. Et yngre Stadium repræsenteres af 
Glenodinium, hvor alle Membranens Tavler ere smeltede sammen, 
saaledes at denne er fuldkommen homogen; Længdefurens Lister 
ere her ikke nær saa fremtrædende som hos Protoperidinium 08 
Diplopsalis. å 
De højest udviklede Former af alle Cilioflagellaterne ere Gym- 
nodiniderne, hos hvilke Membranen er fuldstændig” bortfalden, men 
hos hvilke Protoplasmet viser Differentieringer, som tyde paa et 
(forholdsvis) meget højt Organisationstrin. Saaledes indeholdtes i 
Exoplasmet hos Gymnodinium spirale et Myophanlag, og hos Poly- 
krikos fandt Dannelsen af Neldekapsler Sted i rigt Maal. Gymnodi- 
niderne synes nærmest at maatte afledes af Glenodinium, hvor 
Skallen jo allerede (især hos GI. Warmingii) var begyndt at redu- 
Ceres. — Slægten Polykrikos- besad, som vi saa, 4 Kjerner og 8 


Tverfurer; den maa vistnok opfattes som en Coloni af Gymnodi- 
nider"), 


Endelig have vi i Gymnodiniderne fundet det phylogenetiske 


MEE Eee SPEER ERE 


1) De nærmere Betragtninger herover findes i mit anførte Arbejde. 


75 

O 
> Peritricha 

C. tripos i 
Re, 


Meso:dinium 


(One | 
Polykrikos i i 
lm O Hemidinium 
C.i furca  C. fusus å 
Gymno:dinium 
Or basser 
0. hirundinel la Gymno;dimida 
HEDE 
Gleno: dinium 
OQ—— O Protoceratium ' 
Ceratium 
(cornutum) 
Kaere ENES sE urnen O Diplopsalis 
Peridinium : o. 
Protoperi;dinium 
Peridinida 
Dino: physis 
GE O Amphidinium 
(Dino: plyjida) 
Dini fera 
Adinida (Prorocentrum) Q-———— 
Cilioflagel lata adinida 


Udgangspunkt for Ciliaternes Stamme, hvilket hidtil savnedes fuld- 
stændigt. Der existerer nemlig én Form af Peritricha, som repræ- 


senterer en Overgangsform mellem Ciliater og Gymnodinider. Dette 
er Stein's Slægt Mesodinium. Hos dette højst interessante Væsen 


ere Cilierne anordnede i en Tverfure omtrent paa Midten af Legemet; 


Flagellum mangler, derimod findes Cytostom og Cytopyge udviklede. 
Som man ser, forbinder den Charakterer af begge disse Grupper. 
Efter vor Theori vilde saaledes Peritricherne være de 
ældste Ciliater, og Mesodinium atter den ældste (kjendte) 


Form af hine. 


Sluttelig undlader jeg ikke at meddele Resultaterne af disse 


Undersøgelser i graphisk Form (se p. 75, hvor der dog ikke maa 
tillægges de forbindende Liniers relative Længde nogen Betydning). 


Kjøbenhavn, i September 1880. 


£ SET 
DRE Men 


Tillæg 


tildeni,, Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske 
Forening i Kjøbenhavn" for Aar 1862 optagne Afhandling 
«om Falsters Vegetation». 
Af 
H. P. G. Koch. 
(Meddelt den 26de November 1880.) 


Det er nu 18 Aar siden, at denne Afhandling udkom. Siden den 
Tid er Falsters Plantevæxt bleven undersøgt af flere Botanikere, og 
der er bleven fundet ikke blot nye Voxesteder for de i Afhandlingen 
optagne Planter, men ogsaa ikke faa Arter og Varieteter, som den- 
gang ikke vare blevne bemærkede. Ogsaa er i disse 18 Aar Vege- 
tationen bleven noget, om end kun lidet, forandret. Et Par Arter 
ere forsvundne, og er der end kanske ikke i dette Tidsrum ind- 
kommen nye Arter, ere dog flere saadanne blevne hyppigere og andre 
" sjeldnere. 

Skjøndt en stor Del af, hvad dette Tillæg indeholder, allerede 
er bleven optegnet i Professor Langes Oversigter i forskjellige Bind 
af botanisk Tidsskrift" over de i senere Tider fundne sjeldne eller 
for Danmarks Flora nye Arter, formener jeg dog, at det kan have 
sin Interesse at faa i dette Tillæg, i Forbindelse med min tidligere 
Afhandling, alt samlet, hvad der for Tiden vides om Falsters Vege- 
tation. 

Et Par Fejl i Afhandlingen ere her blevne rettede. De Arter 
og Varieteter, som ikke ere anførte i denne, ere betegnede med £. 
forvildede. eller almindelig plantede Arter med f- 


x 


78 


Equisetaceæ. 
Equisetum umbrosum Willd. Hanenau Skov (Mortensen). 
— palustre L. var. arenaria. Næsgaard (Mort.). 
Filices. 


Asplenium Trichomanes L. Horbeløv (Ernstsen). 


Polypodium Dryopteris L. Halskov Vænge, Korselitze Østerskov SÅ 


(Mort.). 
Gramineæ. 


Setaria viridis Beauv. var. purpurascens. Hørager ved N.Ørsløv! 
— glauca Beauv. er ikke bleven fundet i de senere Åar. 
Panicum miliaceum L. Moseby (Ernstsen). 
Anthoxanthum odoratum'Ø majus L. Korselitse (H. Poulsen) 
Alopecurus nigricans Horn. Grønsunds udtørrede Nor! Stubbe- 
kjøbing (Ernstsen). 
Alopecurus pratensis L. Horbeløv Præstegaards Have! 
Calamagrostis Epigeios Roth. Orehoved! 
Agrostis alba L.” gigantea. Eng ved Lindeskoven (Mort.). 
Avena intermedia Lindg. Bønnet (Ernstsen). 
Aira flexuosa L. Korselitse Østerskov (Mort.). 
— cæspitosa L. f. pallida. Riserup! Kongsnæs ved Stubbe- 
kjøbing (Ernstsen). 
Glyceria fluitans L. var. triticea. Riserup, Guldborg! 
— … spectabilis M. et K. Karlsfeldt, Stubbekjøbing! 
— … plicata Fr. Næsgaard (Mort.), Riserup! 
—  maritimaWahlb.v.anomala Lge. Vennerslund (Thomsen)- 
Briza media L. f. pallida. Riserup! 
Poa sudetica Hånke. Riserup Præstegaards Have 7—8 Tuer! 
— fertilis Host. Grønsunds udtørrede Nor! 
Triodia decumbens Beauv. f. elatior. Dalbygaard (Rostrup): 
Schedonorus serotinus Rostr. Nebølle, Skjærne, Orehoved Skove! 
Bromus hordeaceus Whilb. Sortsø Overdrev ! 
Lolium temulentum L. Ravnsø! 


ø = 


LSD ER w ERE ele 
SE UsK, SR i > y ner 
n TEE KR" Re Er, ln beg RS BEST NL NAS REer SØGE: Ser TE MER [STEN ar RE Er 


x 


79 


Lolium multiflorum Lam. (italicum A. Br.) er nu almindelig 
udbredt, dog neppe som vildvoxende, da den vanskelig ud- 
holder Vinteren, naar den har blomstret. 

Agropyrum repens Beauv. var. firmum. Guldborg! 

— var. littorale Bab. Suderen ved Vaaelse! 
— var. pubescens Døll. Holgershaab ved Gaabense! 

Hordeum murinum L. Veggerløse, Kippinge! 


Cyperaceæ. 

Cyperus fuscus L. er ikke siden 1858 funden paa det angivne 
Findested, Horbeløv. 

Eriophorum alpinum L. Liselund (Andersen). 

Carex stellulata L. er ikke, som anført i ,,Falsters Vegetation", 
almindelig; den er kun funden paa ét Sted, mellem Breg- 
ninge og Halskov. ; i 

teretiuscula Good. Næs (Mort.). 
—  acuta L. Karlsfeldt! 
—  A anomala sammesteds. 
—  pilulifera L. v. longebracteata Lge. Næsgaard (Mort.). 


— " distans L. Suderen v. Vaaelse! 


Typhaceæ. 
Sparganium minimum Fr. Hullebæk (Mort.). 


Lemnaceæ. 
Lemna gibba L. 'Skjærne Sø, Stubbekjøbing 0. fl. St. 
— major! Skjærne Sø! Paa det i ,,Falsters Vege- 
tation" angivne Sted: Dam i Riserup, har den ikke vist sig 
siden Aar 1862, da den fyldte hele Dammens Overflade. 


. Fluviales. 
Zostera minor Nolte. Skaaneholm ved Orehoved (Mort.), flere 
Steder ved Guldborgsund (Mort.). 
Potamogeton rufescens Schrad. Karlfeldt.! 


" Ålisma Plantago L. v. maximum Lge. N. Alsløv! 


sg > 


Juncaceæ. ; 
i SERBES obtusiflorus Ehrh. - Liselund! g 
£ —. alpinus Vill. Liselund (Rostrup). 
nr £ Luzula albida De. Riserup Præstegaards Have i Mængde! . 
Liliaceæ. É 
Allium vineale L. Vaaelse ved Dæmningen! Kun ron 
compactum er funden paa Falster. ve 


—… ursinum L. Kippinge, Dyrefoden ved Vaaelse. 

—  carinatum L. Bønnet (Ernstsen). 
Gagea lutea L. f. bifolia!  Riserup! 
—… stenopetala Rchb. f. bifolia! Riserup! 
t % Tulipa silvestris L. Moseby Præstegaards Have MERE 
T … Galanthus nivalis L. Mark ved Torkildstrup (Jonsen). å 
T  Leucojum vernum L. I Mængde i Riserup Præstegaards Have! 
Fr SS æstivum L. Moseby nsten), Kippinge! 


Orchideæ. ; 
" Spiranthes autumnalis Rich. Det i ,,Falst. Veget." opgivne Voxe- 
sted er opdyrket og Planten forsvunden. Paa Hornemanns 
Findested Næsgaard har ingen siden kunnet finde Planten. 
Coeloglossum viride Hartm. Opgivelsen om, at den er funden ; 
ved Stubbekjøbing, er neppe rigtig"). I alt Fald findes den 
nu ikke mere der. | 
£ Cephalanthera ensifolia Rich. Korselitze Skov ved Hesnæs 
(Frøken Elisabeth Glahn). 
£ Sturmia Loeselii Rehb. Liselund (Rostr.). 
 Ceratophylleæ. Fr 
£ Ceratophyllum oxyacanthum Chasu.  Stubbekjøbing (Rostr:). 
Ulmaceæ. 


fT.… Ulmus …fampestris Sm. Flere Steder i Haver. 
— " suberosa Ehrh. Liselund! 


1) FR. i 1844 af nu sEløde Pastor L R. Tuxen, hvis Exemplarer 
endnu findes i mit  Herbari ) 


Anm. af Joh. Lange. 


nd Urticaceæ. 


Parietaria erecta Mert. et K. Bregninge (Ernstsen). 


Salicineæ. 
i: Salix fragilis L. Liselund! 
f " —  undulata Ehrh. 


j) RE — acutifolia Willd. Y Moseby (Ernstsen). 
ge f ”. —. stipularis Willd. 


f ” Populus candicans Ait. Plantet ved alle Jernbanestationer. 


o i Salsolaceæ. 
| + % Atriplex nitens Rchb. Stubbekjøbing (Rostr.), Nykjøbing! 
— longipes Drej. N. Vedby paa Dæmningen! 


Polygoneæ. 


£ Rumew thyrsoides Desf… Nykjøbing! og fl. St. (Mort.). 

; ÅAristolochieæ. 

1 Aristolochia Clematitis L. Moseby (Ernstsen!). Ved Nykjøbing 

mg er den forsvunden ved Byens Udvidelse. 
Pliklkgirde. 


Plantago intermedia Gilib. er almindelig paa Strandenge og 
paa dyrket Jord. Paa sidstnævnte Lokaliteter i mange 
Former, som kun ved Frøenes Antal i Buddiken kan skjælnes 
fra P. major. , ; 

Plantago lanceolata L. var. eriophylla. Dene. Sortsø (Rostr.). 


Dipsaceæ. 


—"F … Cephalaria Tatarica R. et S. Stubbekjøbing (Rostr.). 


Synanthereæ. 


d "Arnoseris pusilla Gaertn. Halskov (Mort.). 
FT ” Hieracium aurantiacum L. Stubbekjøbing (Rostr. åg Veggerløse 


Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1881. 


ø É: j NR or 

FrE Hieracium pratense Tausch. Karleby Præstegaards Have (H. 

Poulsen). 

SL, t £ Crepis setosa Hall. Græsmark' ved Moseby (Ernstsen). 

7 f % Helminthia echioides L. Kløvermark ved Riserup 1866.! 

| Tragopogon porrifolius L. Riserup ! Mellem Stubbekjøbing og. 

VESA Lillebrænde (H. Poulsen). 

re RR i se pratensi-porrifolius Rostr. Veggerløse 1 Exemplar! É 

' Kernen palustre Dl. Vennerslund (Thomsen). na: 
Lappa major Schk. L. var. subtomentosa Ego. …N. Vedby 4 
Artemisia maritima L. Broen mellem Lolland og Falster. 
Antennaria dioica Gaertn. Korselitse Østerskov (Mort.). 

F " Doronicum Pardalianches L. Moseby Præstegaards Have! 

SE ft = Telekia speciosa Schrk. Samme Sted i stor Mængde. 

å : Åchillea Ptarmica L. var. tomentosa, Orehoved ! É 

: Matricaria Chamomilla L. er ikke funden påa det nordlige Falster. 

f | Anthemis tinctoria L. hist og her i Kløver- og Græsmarker. 
Centaurea- Jacea L.” argyrolepis Lge. Flatø! å 
—  Jacera. Angivelsen i ,,Falst. Veg.”, at. den er 
funden ved Riserup, er urigtig. 
T … Senecio vernalis L. Kløvermark ved Riserup 1864! 


Campanulaceæ. 
Campanula Rapunculus 1. Bregninge (Ernstsen). 
— latifolia L. Guldborg, Moseby, Hesnæs! 
SE rotundifolia L. findes ofte med hvide Blomster. 


Rubiaceæ. 
Sherardia arvensis L., var. JF. albo.  Riserup! 
ben spurium L. Stubberup (Mort.). 


— saxatile L. Klint ved Lillesø i Korselitse Skov, Sortsø 
Overdrev! 


Labiatæ. 
” Ballata ruderalis var. fl. albo. Egeløv! 


mm 


— …… var. nepetoides sammesteds! 


Ajuga reptans L. var. fl. albo. Bangsbro Skov GYS : 
Stachys annua L. i stor Mængde paa det i ,,Falst. Vor. i 
angivne Voxested. Findes desuden. spredt paa en smal 
1/2 Mil lang Strimmel påa Riserup, N. Grimmelstrup og 
. Vedby Marker. ; sg 
Lamium album L. Torkildstrup (Jonsen). Er udgaaet vd 
Kippinge Kirke. 
Mentha viridis L. Hullebæk (Mort.), Ø. Kippinge! 


Caprifolzaceæ. 
Lonicera Xylosteum L. Ravnsø Skov! 
Sambucus Ebulus L. Vennerslund (Thomsen) er udryddet Neds: 
Nykjøbing formedelst Byens Udvidelse. ; 


Asperifoliæ. 
e Echium vulgare L. var. fl. albo. N. Alsløv! 
— F £ Borago officinalis L. Karleby Gade (Ernstsen). Er 
Istedetfor Symphytum officinale i ,,Falst. Veg.” maa niler. É 
S. asperrimum M B. ; 


Convolvulaceæ. 
Cuscuta Trifolii Bab. var for nogle Aar siden meget almin- 
delig, men i de sidste Aar har jeg ikke seet den. Den : 
hæfter sig paa alleslags Planter, som staae blandt Kløveren. 


3 Solaneæ. i 
f  Datura Stramonium L. Falkersløv (Andersen), Karleby (w 
Poulsen). : 
Scrophulariaceæ. 
"Verbascum thapsiforme Schrad. 1 ,,Falst. Veg." staar ved en 
Trykfejl hist og her mod NO istedetfor mod NV. Den : 
findes kun i Vaaelse, Kippinge, Brarup, N. Vedby og Stad- 


ager Sogne. 
6 


i Vendia Persica Poir. er nu temmelig almindelig. 
— … opaca Fr. - Moseby (Ernstsen). 

" Limosella aqvatica RR Bregninge Gadekjær asus 

Melampyrum nemorosum L. I Mængde i Alstru Skov 


Primulaceæ. 


AD Primula variabilis Goup. Som vild i Moseby Præstegaards 
Have (Ernstsen). 


Umbelliferæ. E 

" Helosciadium inundatum Koch. Halskov, mellem Horreby og 
Lidstrup (Mort.). 

Pimpinella magna L. Holgershaabt 


Bupleurum tenuissimum L. Vaaelse Vig ved N. Vedby! 
…… Heracleum Sphondylium L.£ atropurpureum! med brunrøde 
…—7 Blomster. Nebølle Skov! 


hm" 
Ranunculaceæ. 
este Hepatica L. var. fl. roseo. ”Nebølle Skov. Indplantet HE 
Haven blomstrer den en halv. Snes Dage sildigere end den 
blaa Form. ; ; 3 
; Ficaria ranunculoides Moench. var. incisa. Moseby (Ernstsen). 
Eranthis hyemalis Salisb. Moseby Præstegaardsskov (Ernstsen) 


”…… Cruciferæ. 


Cardamine intermedia Horn. Moseby (Ernstsen). 

£ Nasturtium silvestre R. Br. Mellem Brostene i Hospitals- 

gaarden i Nykjøbing! (er nu bortluget). mee 

. Camelina macrocarpa Heuff. C. integrifolia var. dentata L; re. 
… mellem Hullebæk og N. Ørsløv (Mort.). 

"77, silvestris Fr. Vaaelse Dæmning (Bot. Forening). 

ge bh biennis L. Moseby (Ernstsen), S. Kirkeby! i 

— Lepidium latifolium L. Byskov (Mort.), Kippinge og Vaael 

Ved Kjørsel af Strandsand til Brolægning er den indfør 


Riser ap og ”Kippinge Pr Be . je 

sig i mange Aar, skjøndt ba atadig” afhugges. 

" Senebiera Coronopus Poir. Stubbekjøbing ca. Poulsen), Tor 

kildstrup! Altid mellem Brostenene. NH 

t = Sinapis alba L. er funden af Mortensen mellem Hør, men det 
; specielle Voxested erindres ikke. 


SEER Fumariaceæ. 
+ % Fumaria muralis Sond. Haveukrud i Moseby (Ernstsen) 
0000 officinålis L. var. floribunda Hamm. Riserup! 


Pyrolaceæ. 


—£ -Pyrola rotundifolia L. Liselund (Andersen). 


Portulaceæ. 
Montia minor Gmel. Moseby (Ernstsen). 
Paronychieæ. 
f % Spergula maxima Whe. Moseby (Ernstsen), 
Batteri (Mortensen). 
Silenaceæ. 
= Gypsophila v vaccaria Sibth. Moseby (Ernstsen). 
E Dianthus barbatus L. Arnevænget ved Sortsø er 
Malvaceæ. E 
"Althæa officinalis L. Af dei fee E angivne | 
maa Orehoved udgå Ens 
Tiliacee. 
la: parvifolia She Orehoved, Dyrodent 


— Iyperieinee. 


86 


Åcerineæ. ; 
= Acer platanoides L. Gaabense og Orehoved Skove, N. Vedby. 
Vesterskov. De ældre Træer ere omhugne af Forstvæsenet, 


men en Mængde nye Træer ere opvoxede. 


Euphorbiaceæ. 
F: ok Lathyris L. Moseby (Ernstsen). 


å Oxalideæ. 
"Oxalis acetosella L. var. lilacina. Oustrup Skov (Mort.), ae . 
(Ernstsen). s SÅ 
—  stricta L. Vennerslund (Thomsen). er 
— … corniculata L. var. atropurpurea er paa flere Steder et. 
Ukrud i Haver og Gaarde. Riserup, Horbeløv! 


Pomaceæ. 
Pyrus communis L. Lindeskoven (Mort.) Orehoved ! 
Rosaceæ. 
Rubus vestitus Whe. Orehoved! 
— … cæsius L. var. pseudoidæus Whe. Kraghauge, Nykjøbing 


(Mort.). 
Potentilla Fragariastrum Ehrh. Bangsbro Skov ved Nykjø- 
bing (Mort.). 
É Papilionaceæ. 
T … Ulex europæus L. plantet i flere Skove. Hanenau (Ernstsen), 
; Orehoved ! 


Lathyrus pratensis var. villosa Drej. Flatø! 3 
Melilotus arvensis Wallr, var for nogle Aar siden temmelig 
almindelig paa Kløver- og Græsmarker. I de senere Aar | 
har jeg ikke kunnet finde den. Det gaar med den som 
med de fleste »Kløvermarksplanter", at Planten afhugges 3 
"eller afbides, inden Frøet bliver modent, og at Roden øde 
lægges ved Dyrkning, saa at den idelig maa indføres Dan. 

ny med fremmed Frø. 


Trifolium hybridum L. bliver nu almindelig saaet og findes 


ofte forvildet. 


£ Ornithopus perpusillus L. Sandmark ved Halskov Vænge (Mort.). 
Tetragonolobus maritimus Roth. . Den nordligste Pynt af Falster, 
hvor Planten voxede, blev borttaget i Stormfloden, og den 

Ud 


findes nu ikke mere. 


Falsters' Flora er altsaa -siden 1862 blevet forøget med 18 
virkelig vildtvoxende Planter nemlig: 


Åvena intermedia 
Poa fertilis 
Schedonorus serotinus 
Eriophorum alpinum 
Potamogeton rufescens 
Juncus obtusiflorus 
glip mus 
Allium carinatum 


Cephalanthera ensifolia 


Sturmia Loeselii 
Ceratophyllum oxyacanthum 
Atriplex longipes 

Rumex thyrsoides 

Galium sawatile 
Nasturtium silvestre 
Pyrola rotundifolia 

Acer platanoides 


Ornithopus perpusillus, 


blandt hvilke dog allerede en Art, Wasturtium silvestre, rimeligvis 
er forsvunden. — Af de i ,,Falst. -Veg.” anførte Arter maa 3 ud- 
gaa: Coeloglossum viride,. Spiranthes autumnalis og Tetragonolobus 


… Mmaritimus. 


Af forvildede eller almindelig plantede Arter ere tilkomne: 


Ålopecurus pratensis 
Fong nigricans 
Poa . sudetica 
Luzula albida 
Tulipa silvestris 
Leucojum vernum 
— æstivum 
Crepis setosa 
Helminthia echioides 


Doronicum Pardalianches 


Salix acutifolia 

—. stipularis 

—  undulata 
Populus candicans 
Atriplex nitens 
Hieracium aurantiacum 

ER pratense 

Sinapis alba 
Fumaria muralis 


Spergula maxima 


- 


Telekia speciosa Gypsophila vaccaria 
"Borago officinalis Euphorbia Lathyris 
Babe Primula varzabilis — Oæalis stricta 
= : Lunaria biennis —  corniculata. 


og Gypsophila vaccaria, der kun ere fundne i enkelte Exemplare 
og snart igjen forsvundne, ikke kunne medregnes til Floraen. 
Endvidere ere fundne 28 hidtil ikke her bemærkede Varietete 
og Former. 
I ,,Falst. Veget." er opregnet . . 916 Arter. 
I dette Tilleg 1825 4 1 Bor 
Naar dertil for beemeilignege. Skyld med 
Nielsens »Sydvest - Sjællands Flora" lægges 
5 Arter Naaletræer, Kartofler og 7 sædvanlig 
HRERedS Boone SE 0" dn Rak, med 


bliver Artantallet for Tiden 968. 
sm Se De fo Falsk Veget." anførte 3 Planter, som da ikke vare 
E. flg i andre Provindser: Setaria glauca, Camelina silvestris og 
. E i … Tilia grandifolia ere siden alle fundne andetsteds, medens Allium 
9 Koch Løe. (i, Falst Veg.% anført som Afart af Allium vineald). 
og Alopecurus nigricans (naar Bogø regnes med til Falster) ikke 
"ere fundne andetsteds i "Danmark. 


Kiselsyredannelser hos Podostemonaceæ. 


FUoEs 


AT 
RR Eug. Warming. 
(Forelagt i Mødet d. 26de Novbr. 1880.) 


Kiselsyre er, som bekjendt siden Aarhundredets Begyndelse (Saus- 


sure), et i Planteriget meget hyppig forekommende Stof. Sædvan- 


ligvis findes det indlejret i Cellevæggene, ikke som Krystaller eller 
… lignende bestemt formede Legemer, men gjennemtrængende dem i 


umiddelbar usynlig Form, såa at de vise sig ensartede for Øjet. 
—… Dog kjendes der ogsaa nogle Tilfælde, i hvilke Kiselsyre udskilles 
i Cellerummene. Disse findes omtalte i følgende Afhandlinger: 
Herm. Criger, Westindische Fragmente. El Canuto. (Botan. 
—… Zeitung, 1857). 
2 | Hugo v. Mohl, Uber das Kieselskelett lebender Pflanzen- 
… Zellen. (Botan. Zeitung, 1861.) ; 
; z S. Rosanoff, Uber Kiselsåureablagerungen in einigen Pflanzen 
(Botan. Zeitung, 1871). 
fx E. Pfitzer, Beobachtungen iber Bau und Entwicklung epi- 
" phytischer Orchideen (Flora, 1877). 
: Dog maa det bemærkes, at i nogle af de der omtalte Tilfælde 
"ere Kiselkonkretionerne forbundne med Cellevæggen, og det er derfor 
muligt, at de nærmest bør opfattes som forkislede Cystolithdannelser, 
"Saa at Kiselsyren altsaa ogsaa i disse Tilfælde er indlejret i Væggen. 


" næppe hidtil omtalt og skal derfor her kortelig behandles. 


—… Et andet Tilfælde af Kiselsyredannelser i Plantecellers Rum er ER 


"… Hos alle Podostemonacé-Slægter, som jeg hidtil har undersøgt, 2 
og som ere saa mange, at jeg troer at turde sige: hos alle Podo- É 
stemonaceer forekomme Kiselsyre-Aflejringer i stor Mængde. Man KE 

mærker let, naar man gjør mikroskopiske Præparater af disse Plan- 
ter, at der er noget haardt at skære i, og Kniven bliver ødelagt i - 
et Øjeblik. Da der ingen forvedede Celler findes i de sædvanlige 
vegetative Dele (undtagen de yderst ubetydelige Vedkar), kunne : 
de haarde Dele kun være de Masser, som vise sig at opfylde ; 
talløse af Overhudens og de nærmest under den følgende Celler, 
og som ogsaa kunne findes længere inde, især omkring Karstræn- 
gene. Ved Maceration af Væv i klorsur Kali og Salpetersyre, ved 
Opløsning af Vævene i Svoylsyre, ved Behandling med. Saltsyre og 
ved paafølgende Glødning paa Platinblik, samt ved gjentagen Behand- 
ling med Saltsyre blive disse Legemer, i alt Fald for den største 7 
Del, uforandrede tilbage. Derimod opløses de i et Øjeblik ved m 
svag Opvarmning i Flussyre og kunne ogsaa bringes til at svinde 
ved Kogning i Kali. Jeg slutter heraf, at de ere Kiselsyre. ; 

Deres Former rette sig ganske efter Cellerummene, i hvilke 
de findes ; de ere ligefrem Afstøbninger af disse, dog at der under- 
tiden er rundagtige Indsnit i deres Omkreds, hvorved der altsaa 
bliver smaa Mellemrum mellem dem og Væggen tilbage (se hos- 
staaende Fig. 1 og 2). De der findes i Parenkymceller, og det er 
de allerfleste, blive derfor mangekantede, omtrent isodiametriske 
Legemer (Fig. 1—4); de der findes i Karstrængenes lange Celler, 
faa en tilsvarende Længde (Fig. 5), og i saadanne lange Celler 
finder man undertiden mere end én Kiselkjærne. I deres Midte er 
der meget ofte en større eller mindre Hulhed (Fig. 1, 3), og ofte 


ere de i deres Indre ganske fint porøse eller gjennemhullede, 08 


Porerne vise sig mørke, som om de vare luftfyldte (Fig. 2, 45); 
Periferien er derimod ganske homogen og glasklar. De ere meget 
skøre og brækkes let itu. | 

Jeg har ikke kunnet finde nogen som helst Stilk, hvormed de 
kunde sidde fast paa Væggen eller overhovedet nogen fast For- 
bindelse med denne, og saa vidt jeg har kunnet følge Udviklings- 


OT 


historien, dannes de ligefrem derved, at amorf Kisel udskilles i den 
levende Celles Indre (Fig. 3) og naaer lidt efter lidt en saadan 
Mægtighed, at Rummet helt eller næsten helt udfyldes. Den saa 


Fig. 2. 
É 


Fig. 4. 


SD 
FEE: = 


= 7 eåd 


fa Fig. 5. 
Kiseldannelser hos Podostemonaceer. 


Fig, 1. Del af en Overhud, hvis Celler til Dels .ere fyldte af Kisel; der 
er paa visse Steder Rum rd lerne Væggene og Kiselmasserne. 
I disses Indre er der en størr 

Fig. 2. En Celle med ar lse masse, ke til Dels udfylder den, og som i 

sit Indre er opfyldt ne Pore 

Fig: 3. Kollenkymatisk mir ig Celler begynde at fyldes med Kisel; 
Kiseldannelserne ere vr rn DE naaede hen til hege I den mindre, 


klar =is øs, medens Midten er 
za Fig 5, "ef aterdke i Ca som FR: X Re akene Periferi, 


92 


ofte i Kiseldannelsernes Indre værende store Hulhed staar vel i et 
eller andet Forhold til Cellens oprindelige Bygning, maaske 
Cellekjærnens Beliggenhed, men derom kan jeg endnu intet sige. 

Den biologiske Betydning af disse Legemer synes mig nærmest 
at maatte være en mekanisk. De findes nemlig, som sagt, især i 
Periferien af Organerne og der ofte i en saadan Mængde, at der næsten 
dannes -et sammenhængende Panser; Plantedelene opnaa som Følge 
heraf en Stivhed og Fasthed, som de ellers ikke vilde have. Man har 
som bekjendt ogsaa tildelt den hos Græs, Padderokker o. syd 
Mængde optrædende Kiselsyre en afstivende, altsaa mekanisk Rolle 
men hos disse er det selve Væggene, der ere forkislede, og det er 
her vel nærmest Modstandsevnen mod Bøjning ved Vinden, som 
tilstræbes forøget. Naar vi "hos Podostemonaceerne træffe en helt 
forskjellig Form for Kiseldannelsen, staar dette maaske i Forbindelse 


ferske Vande, navnlig Vandfald. Jeg antager, at Evnen til at mod- 
staa den slidende og sønderrivende Paavirkning, som Vandmasserne 
udøve paa de i Hvirvlerne og Strømmene voxende Planter, og hvis å 
Virkninger desværre ofte ere altfor kjendelige paa de i Samlingerne 5 
opbevarede Exemplarer, bliver forhøjet ved Kiseldannelserne. I ; 
Overensstemmelse med denne Antagelse staar da f. Ex. den Omstæn- 
dighed, at Kiseldannelserne i Bladene især findes langs med Randene. : 

Maaske kommer Kiselpanseret dem ogsaa til Gode, naar de 
ved Vexel af Vandstand komme påa tør Bund, hvilket ofte sker, : 
i det det da hjælper til at holde Fugtigheden tilbage. 


kJ 
Diagnoses kt 
» plantarum peninsulae ibericae novarum, a variis collec- 
toribus recentiori tempore lectarum 
autore 
Joh. Lange. 


(Societati traditum die"18v9 Febr. 1881.) 


HE 

Semper aliqvid novi ex Hispania! Paucis modo annis elapsis post 
… quam plures species novas, in peninsula Lusitano-hispanica detectas za 
"im hoc ipso diario (1877) descripseram, ecce iterum specierum nova= . Er: 
"Tum pugillus, pro maxima parte in Hispania a peregrinatoribus K : 

indefessis Huter, Portia & Rigo collectarum. In larga messe 

specierum, quas ex itinere 1878 facto reportarunt clarissimi illi collec- 

tores, quarumque non paucas, ut sibi dubias, mihi ad determinan- 
" dum tradiderunt, species v. varietates plures aut imperfecte cognitae 
aut omnino indescriptae mihi visae sunt. Nec non hisce associavi 
: — Species nonnullas, partim e Lusitania a cl. Henriques, partim 
— ex Hispania a clarr. Hegelmaier et Winkler missas. i 
: "Consensu clarissimorum virorum igitur species sequentes, in ag 
Continuationem articuli supra citati fractåre conabor. ; Br 


FANG 


1. Luzula (lactea var?) velutina Lge. Stolonifero — Te- É å ER 
É: pens, Caulibus in rhizomate repente remotis, erectis, 1-1/2" longis, basi z 
j Vaginis foliorum infer. emortuis fibroso-fissis dense cinctis; foliis radica- 
libus dense aggregatis, anguste linearibus et longissime acuminatis, 
i Canaliculato-involutis apiceque tortis, longe et remote ciliatis, pagina 
Super. glabris, subtus denso tomento detersibili cano-velutinis; fol. 


caulinis 2—4 filiformibus, fol. florali brevi; anthela densa, f ramis 
brevibus, glomerulis L. lacteae similibus; phyllis perigonii niveo-… 
pellucidis, nervo dorsali crasso percursis, subaequilongis, alternatim 
. acutiusculis et obtusis mugronatis; antheris albidis; stylo cruribus 
stigmatis plus duplo longiore; capsula ovato-trigona, acuminata ; 
seminibus ovali-ellipticis, pallide fuscis, utrinque obtuse arillatis. 

In monte Serra do Ratico c. Murca Lusitaniae Julio 1880 legit 
cl. M. Ferreira (comm. cl. Prof. Henriques). 

Luzula lactea E. Mey., proxime affinis differt a nostra vaginik. 
foliorum vetustis non v. leviter fibroso-fissis, foliis plus duplo latio- 
ribus, apice solo canaliculatis, antheris flavis. 

L. nivea DC. vero foliis omnibus planis, latioribus, densius E 
longius ciliatis, folio'florali anthelam superante, ramis inflorescentiae 
: longioribus, capillaceis, phyllis perigonii inaequilongis, acuminatis, 

antheris fuscis recedit. z 

Ab utraque differt nostra tomento foliorum denso, cano-velu- 
tino; qui character habitum ab affinibus valde alienum efficit. 
É 2. Cephalaria linearifolia var. serrata L.ge. Differt - 
a forma typica (Lge. diagn. pl. Iber. 1, p. 7) foliis anguste lance0- 
… latis, argute serratis. = 

In montibus Nevadensibus ad Cortijo de S. Geronimo una cum 
forma principali legerunt. clarr. Huter, Porta et Rigo. 

3. Centaurea carratracensis Lge. (sect. Acrolophus). Uni- V. 
"pluricaulis, caulibus strictis, scabris, 7/2-1' longis, simplicibus v. basi 

ramosis, ramis monocephalis, angulatis, basi albo-velutinis, fere ad 7; 
apicem usque foliatis; foliis perforato-punctatis, scabris, leviter 
arachnoideo-pilosis, basilaribus pinnatisectis v. profunde pinnatifidis 
segmento terminali lanceolato, mueronato, ramealibus inferioribus 
lanceolatis, supra medium trifidis, siperioribus lanceolato-linearibus» 
integerrimis, sessilibus (non decurrentibus); calathiis mediocribus» 
ovoideo-subglobosis , periclinii glabri squamis arcte adpressis, dorse 
5-nerviis, subito in appendicem late membranaceo -alatam , medio 
coloratam (fuscam), triangulo-reniformem 7— 9-ciliatam dilatatis, 
mig appendice vix longioribus; corollis purpureis, exterioribus 


ø 


95 


non radiantibus; achaeniis (immaturis) pilosiusculis, pappi duplicis 
radiis paleaceis inaequilongis, achaåenio ipso brevioribus. 

In locis aridis dumosis et ad rupes in valle ad Carratraca fl. 
Malacit. 11 Jul. 1879 florentem legerunt clarr. Huter, Porta et 
Rigo. ; i 
A plerisque sectionis Acrolophi speciebus differt haåec nostra 
ramis monocephalis, appendicibus periclinii haud spiniferis. Proxime 
affinis (ex descriptione) videtur C. exarata Boiss., quae tamen differt foliis 
indivisis, periclinio arachnoideo-puberulo, appendice triangulari-lineari. 
C. tougourensis Boiss. et Reut. (diagn. pl. Orient. II, 3, p. 76) 
etiam huic affinis recedit foliis magis tenuisectis, undique albo- 
tomentosis, appendice parcius ciliata et latius membranacea, in bre- 
vem spinam apicalem excurrente, pappo breviore. 

4. Galium valentinum Lge. (sect. Leptogalium), perenne, 
multicaule, intricato-eaespitosum (v. inter fruticulos adscendens), pallide 


V. glauco-virens, siccatione haud nigrescens; caulibus quadrangulis 


5—8"” longis, angulis incrassatis, retrorsum scabriusculis; verticillis 
remotis; foliis c. 6 in verticillis (in ramis sterilibus et caulis parte 
Superiore 4), inferioribus ellipticis, acutis, superioribus lineari-lanceo- 
latis, mucronato-cuspidatis; nervo dorsali crasso prominulo, margine 
scabris, pagina super. papilloso-scabriusculis v. hispidulis; panicula 
Corymbiformi, multi- et saepe densiflora, ramis divergentibus, repetito- 
trichotomis composita; pedicellis flore vix longioribus; corollae luteae 
(v. extus rubellae?) lobis ovatis, obtusis, dense granulato-papillosis ; 
stylis ad medium connatis, fructibus granulato-scabriusculis, minu- 
tissimis. 

In declivibus montis Mariolæ supra Alcoy regn. Valent. 15 Maj 
1878 legit cl. Prof. Hegelmaier. 

Species flaviflorae hujus sectionis ex Hispania cognitae (G. pul- 


" vinatum et G. erythrorrhizon Boiss.) toto caelo a nostra recedunt, 


reliquae vero species Europae australioris floribus flavis (G'. luteolum 
Jord.) v. rubellis (G. corsicum Spr., G. rubidum Jord. et G. Prostii 


" Jord.) omnes lobis corollae mucronatis differunt. Magis affine videtur 
" G. Jordani Loret (sub quo nomine variae species Jordanianae 


+ 


non obstante quod numerus specierum hujus sectionis jam , i i 
"magnus sit. 


.intricatis, vix spinescentibus; foliis lanceolato-obovatis v. DE | 


—… .dentibus 2 inf, longioribus, omnibus subspinoso-subulatis ; eoroli 


… Cosum,  caespitoso-multicaule, 3—6'" 1., caulibus adscendentibus V- 


(G. implexum Jord., intertextum et scabridum Jord.) a cl. Loret con É 
junguntur), sed haec foliis angustioribus, 8—10 in verticillis, et fl 


ribus albis distincta est. — Cum igitur nullius speciei nobis cog- i 
nitae descriptio in hane plantam quadret, ut' novam speciem deseripee 


5. Satureja intricata (Boiss.) Lge. (Satureja montana FE É 
prostrata Boiss. voy. et var. intricata Boiss. Elench. teste Benth.; 
S. spinosa Bth. in DC. Prodr. ex part., non L.) Humilis, ramosissima, i; 
ramis brevibus, rigidis, erectis, puberulis, dense congestis saepeque 


gt 
EA TE NE ENE ET ERNE 


latis, acutis, apicem versus paucidentatis, breviter et sparse hirtulis; 

LBK 
floribus in apicibus ramorum dense aggregatis, saepius in axillis M 
solitariis, pedicellatis, pedicello bracteis 2 subulatis fulto; calyce hirto, 


MRS 


minore quam in $. montana, pallida, extus puberula; DE exserto, ER: 
profunde bifido. y 
In montibus Nevadensibus loco unico in Dehesa de S. Bero 
nimo 20—2100 metr. alt. clarr. Huter, Porta et Rigo florentem 
invenerunt 28 Jul. 1879. Jam antea a Boissiero ibi lecta fuit. É 
Tam a $. montana L. quam a S. spinosa L. mihi videtur optime 
distincta species. A praeced. statura humili, rigida, foliis multo 
minoribus, verticillatris paucifloris, spicam brevem formantibus distin- i 
guitur; a sequ. vero ramis vix spinosis, foliis minus hispidis, lon- 
gioribus, verticillastris approximatis etc. satis superque recedit. 
Nomina 2 Boissieriana inter synonyma allata huc videntur spectare, 2 
quorum antiquius (intricata) praetuli, cum saltem specimina, quåé z 
vidi, minime prostrata sunt, sed stricte erecta. Ut jam BEN ; 
est. amic. Willk. (Prodr. fl. Hisp. I, 410) S. spinosa L. e Bom, 
Hispanica excludenda erit. .: 
6. Teucrium chrysotrichum Lge. (Sect. Polium.) Suffruti- æ 


ks 


diffusis, internodiis brevibus, foliis dense approximatis, verticillatis « 
(/a—Y/3), spathulato-linearibus, obtusis, feré a basi inde erenatis, y 


i: 


omargine valde revolutis, utrinque dense longeque crispo-lanatis (pilis 


albis v. lutescentibus), verticillo superiore capitulum subinvolucrante, 
capitulo juniore hemisphaerico, dein (florendi tempore) cylindrico-ovali, 
in apice ramorum solitario; bracteis (foliis floral. inter,) lanceolatis 
acutis, fusco-purpureis venis saturatioribus, in capitulo juniore ex- 
sertis et comam formantibus, longe et crispule ciliatis; calyce dense 
et longe lanato, dentibus tubo parum brevioribus, subaequilongis, 2 
inferioribus ovatis, longe subulato-cuspidatis, 3 superioribus subulatis, 
omnibus pilis aureis longis.dense et eleganter strigoso-ciliatis; co- 
Tolla albida v. pallide rosea, labio inf. dorso barbato, ovali-subrotundo, 
…Concavo, intermediis minutis, obovatis, ag aen ovatis, "acutius- 
É culis; filamentis arcuato-deflexis. | . 
| In monte Sierra de Mijas prov. Malacitanae loc. glareosis v. 
Petrosis usque ad 100 metr. alt. rarissime legerunt clarr. Hutter; 
Porta et Rigo florentem 19 Maj 1879. 
Species, ut videtur, optime distineta, inter 7. Haenseleri 
Br ef T- aureun Schreb. intermedia. Prior horum differt a nostro 


Caulibus erectis foliisque minus dense magisque patule hirsutis, 
Capitulis saepius pluribus aggregatis, bracteis viridibus, ovato-spa- 
thulatis, calyce adpresse piloso, dentibus brevibus, lanceolato-ovatis, 
ålbo-villosis (nec aureo0-strigosis). Posterior føliis oppositis (nec 
Verticillatis), bracteis spathulatis, obtusis, cum calyce concoloribus 
"et. breviter tomentosis (nec longe ciliatis), calycis dentibus obtusius- 
… Culis, villo aureo brevi crispulo tectis (nec strigosis) etc. abunde 
differt, Reliquae ejusdem sectionis species minus adhuc cum none 
specie commutari possunt. 
7. Teucrium carthaginense Lge., (Sect. Polium) Suffruti- 
" Cosum, caespitosum; caulibus tortuoso-adscendentibus, 4—8'" longis, 
Patule ramosis, albo-tomentosis; foliis oppositis, linearibus v. spathulato- 
; "Hnearibus, imprimis apicem versus crenatis, margine valde revolutis, 
Utrinque breviter et dense cano-tomentellis; verticillastris dense 
fapitato-congestis, capitulo in apice ramorum saepius solitario, rarius 
Ej dense congestis, majoribus quam in T. capitato, minoribus quam 
im T. Polio "vulgari; calycis virentis, laxe tomentosi dentibus sub- 


—” 


Videns. Meddei. fra den naturh. Foren. 1881. i 


kf 


posterius vero caule erecto, longe patuleque hirsuto, corolla ciliata etc 
… Satis superque distinetum est. 7. amplexicaule Bth. (nobis ex au- 


vapud Engelm. 1. c. deseriptae floribus' séssilibus gaudent præter 


98 


aequalibus, lanceolato-ovatis, nervo excurrente cuspidatis, longe ciliatis; 
corollae albidae lobo inf. obovato-orbiculari, prope basin extus pube- Å 
rulo, lateralibus minoribus lanceolatis, superioribus ovatis, obtusis; å 
filamentis arcuato-deflexis. A 

In collibus petrosis solo calcareo pr. Carthaginem novam pri- nå 
mus legit cl. Winkler 30 Mart. 1876 et dein clarr. Huter, : 
Porta et Rigo 1879. Sy. 

Quoad habitum medium -locum tenet inter 7. Polium L. et Fe 
T. Haenseleri Boiss., quorum prius calycis structura longe recedit, AR 


: 
f 
i 
å 
topsia haud cognitum) foliis ovato-oblongis, cordato-amplexicaulibus, å : 
supra demum glabratis, corolla majuscula etc. a nostro differre vide- a 
tur. Cum nulla alia specie suae sectionis, quantum video, oner A 
potest. 5 
8. Cuscuta Triumvirati Lge. Gracilis, caule filiformi, fusces- i | 
cente, glomerulis paucifloris, bracteå ovatå obtuså fultis, floribus (3-6) A | 
pedicellatis, pedicello superne incrassato, calyce aequilongo v. ultra; 
floribus 5-meris, calyce rubello, campanulato, lobis obtusissimis tubo å 
corollae brevioribus, adpressis; "corolla alba, hyalina, lobis ovatis, al 
obtusis, mox patulis v. reflexis, squamis epistamineis nullis; " -antheris Så 
rufis, ovato-sagittatis; stylis 2 ad basin usque liberis, ovario sub | ; 
aequilongis, erectis, parte stigmatosa reliquo stylo vix me å 
filiformi-subulata; capsula matura seminibusque ignotis. i: 
In montibus Nevadensibus ad Dornajo, 2000 metr. alt., Erina- ng 
Ceam vastans, 4 Aug. 1879 statu florente a clarr. Huter, Porta i 
et Rigo lecta. 
Obs. Etsi quoad habitum maxime similis videtur quibusdam 
Speciebus sectionis ,,Epistigmatis" (Engelm. monogr.) tamen vix hue 
referri potest, sed propter stylos stigmate aequilongos potius ad 
Eucuscuteas pertinere videtur. Hujus sectionis autem omnes species 


C. babylonicam Auch., quæ vero a nostra differt caule albido-lute0, 
calyce albo-nitente, vix dentato, floribus C. europeae majoribus 


99 ! i 


squamis epistamineis integris. Species sectionis Epistigmatis floribus 


pedicellatis analogae (C. pedicellata Ledeb. et C. 'arabica Fres.) 


quoque squamis epistamineis instructae sunt et structurå styli in- 
super a nostra diversae sunt, quod etiam de C. africana Thunb. 
(sect. Pachystigma) valet, quare speciem in monographia cl. Engel- 
manni indescriptam sistere censeo. 

9. Antirrhinum Charidemi Lge. Fragile, multicaule; cau- 
libus e trunco lignoso adscendentibus v. decumbentibus, valde intricatis, 
' dense minuteque puberulis, !/2-1' 1., divaricato-ramosis; foliis ramo- 
rum oppositis, caulis florigeri sparsis, minutis, ovali- v. lanceolato- 
ellipticis, obtusis, dense et breviter glutinoso-pubescentibus; floribus 
alternis, racemum remotiflorum formantibus, pedicellis bracteå foliis 
simili calyceque longioribus; calycis segmentis ovalibus, obtusis, 
viscoso-puberulis, corollae tubo plus duplo brevioribus; corollå pal- 
lide roseo-lilacina, tubo lutescente, longe albo-piloso, palato croceo, 
glabriusculo, labio superiore saturate rubrostriato, ad tertiam v. quar- 

tam longitudinis partem obtuse bilobo, gibbere basali extra calycem 
— parum prominulo; stylo breviter puberulo; capsula et seminibus 
ignotis. ; i j 

In promontorio Charidemo (Cabo de Gata) frustula sterilia pri- 
" mus legit cl. Winkler 3 Apr. 1876, dein specimina florigera 16 
Apr. 1879 legerunt clarr. Huter, Porta et Rigo. 

Inter A. molle L. et 4. sempervirens Lap. videtur species 
"imtermedia, ab utroque bene distincta. <A. molle differt a nostra 
indumento dense villoso, foliis orbiculari-ovalibus, saepius oppositis, 
internodiis multo brevioribus, pedicellis brevioribus, calyce dense 
barbato-hispido ete. A. sempervirens foliis fere omnibus (floralibus 
quoque) oppositis, sempervirentibus, minute puberulis, calycis seg- 
mentis ovato-lanceolatis, acutiusculis, corolla albida, tubo glabriusculo 
etc. recedit. —A. glutinosum B. & R. denique differt ramis erectis, 
minus intricatis, foliis multo majoribus, pedicellis cålyce bracteåque 
— brevioribus etc. 

10. Linaria Huteri Lge. Annua, viscoso-glandulosa, multi- 
caulis, caulibus brevibus (3 — 4” longis), crassiusculis, diffusis v. 


! lg 


adscendentibus; foliis arete adpressis, infer. verticillatis, super. spar- 


sis, lineari-lanceolatis; racemo densifloro, "pedicellis calyce aequilongis; 


calycis segmentis 0obovato-lanceolatis, obtusis, tubum corollae et cap- 
sulam subaequantibus; corolla saturate flava (magnitudine L. Tourne- 
fortii), palato croceo, glabro, labio superiore igneo, breviter bilobo, É: 
calcare recto, corollå reliquå longiore; capsula ovali, glanduloso- 
puberula, emarginata; seminibus nigris, minutissimis, triquetris, Å 


minute tuberculatis. 


In locis petrosis, glareosis montis Sierra de Mijas supra Ål- SÅ 
haurin el grande fl. Malacit., alt. 7—900 metr. die 13 Maj 1879 in 


florentem et fructiferam legerunt clarr. Huter, Porta et Rigo. 


Obs. Habitus fere L. Tournefortii et L. arenariae, 3 quibus. å 
tamen seminum structurå abunde recedit. Maxime véro affinis. est E: 
L. filifoliae Lag., quae caulibus intricato-ramosissimis, 1/2—1' altis, i 
foliis glabris, lineari-setaceis, calycis segmentis acutis, angustioribus É 
"et brevioribus, calcare tenuiore, corollae colore luteo (nec vande Be 


sula duplo minore, calycem excedente, satis distincta est. 


11. Linaria oligantha Lge. Annua, glaberrima, glaucescens. 
humilis, pluricaulis; caulibus adscendentibus, 2—3'" longis; foliis 


Oppositis v. verticillatis, verticillis remotis, caulinis superioribus 


Sparsis, omnibus anguste ovali-linearibus, obtusis; inflorescentia brevi, i: 
2—4-flora, pedicellig bracteå brevioribus, calyce duplo brevioribus; 


calycis segmentis obovato-ellipticis, acutiusculis, glaberrimis, vix V. 
angustissime albomarginatis, 
longioribus ; 


Seminibus pallide cinereis, 
angulato-convexis, dense minuteque tuberculatis. 
In vineis et agris e. Almeria prope coemeterium , 11 Apr. 
florigeram et fructiferam legerunt cl. Huter, Porta et Rigo. 
Obs. Inter Z. . Sparteae formas minores et L: difusae var 
aragonensem collocanda, sed floribus paucis, pedicello calyce duplo 


breviore ab illa, glabritie, caulibus vix ramosis, floribus duple 


corollae tubo subaequilongis, capsulå 5 
; corolla majuscula, vitellina, palato aurantiaco ciliatoy 
labio super. breviter bilobo, lobis Obtusissimis, calcare tenui, rectius- Sg 
culo, corollå reliquå longiore; capsula' subglobosa, vix emarginata; Ø 


oblique triquetris, hine concavis, illine 


101 


majoribus ab hac, seminum structurå ab utraque satis superque 
distinguitur. 

12. Linaria (depauperata var.?) Hegelmaieri Lge. 
Differt a L. depauperata Leresche caulibus robustioribus, subhorizon- 
" taliter prostratis, foliis saepius sparsis, corolla majore, coccineo-rubra 
palato luteo, seminum ala cinerascente (nec alba), papillis disci 
cinereis (neque niveis). 

In vineis regionis calidae ad Villena (prov. Alicante) regn. 
Valent. legit cl. Hegelmaier 1878, 11 Maj c. fl. et fr. 

Obs. Cum similes differentias quoad directionem caulis, dis- 
positionem foliorum et corollae colorem observare liceat in pluribus 
Linariae speciebus, et cum semina praeter colorem alaåe et papillorum 
iis L. depauperatae similes sint, potius forsan hujus varietas quam 
species propria habenda erit.  Specimina formae typicae L. depau- 
peratae ab eodem Prof. Hegelmaier in monte Puig Campana 
alt. 8—1200 metr. (Prov. Alicante) eodem anno lecta sunt. 

13. a) Armeria Duriaei Boiss. var. ciliata Lge. Differt a 
typo caulibus elatioribus (?/4—1' longis), capitulis majoribus, foliis 
ciliatis, petalis pallide roseis. 

In rupibus prope Villafranca del Vierzo 27 Maj 1876 legerunt 
clarr. Hackel et Winkler. 

b) 4. Duriaei var. dasyphylla Lge. Caules 4—6" longi, 
statura omnino A. Duriaei typicae, sed caule inferne foliisque dense 
longeque hirtis (pilis folii latitudine longioribus), corollis intense 
roseis differt. Vix nisi varietas, nec species propria dicenda. 

In provincia Legionensi prope Branuells(?) 1 Jun. 1876 legit et 
communicavit cl. Winkler. 

14. Ribes GrossulariaL.var. microphylla Lge., differt 
a forma vulgari internodiis brevibus, aculeis validis, tripartitis, arcuato- 
recurvis, foliis multoties minoribus, saepius trilobis, pedunculis bre- 
Vissimis. 

In valle fluminis Jenil inter Granatam et montes Nevadenses 


c. fruct. inmaturis legerunt clarr. Huter, Porta et Rigo. 


102 


15. Erysimum myriophyllum Lge. (E. australe >, alpinum 
Wk. in Prodr. fl. Hisp. 3, p. 807 ?) Perenne; rhizomate (e plurium 
annorum internodiis brevibus formato) modoso et ad nodos reliquiis 
fol. delapsorum stipato, caule solitario, erecto v. adscendente, !/2—1'1., ) 
simplici v. a medio ramoso, a basi ad inflorescentiam usque dense 
foliato; foliis subulatis v. angustissime linearibus, canaliculato-com- 
plicatis, acutiusculis, integerrimis, pilis bifidis arcte adpressis dense 
incanis; racemo ultra dimidium caulis occupante, simplici v. basi 
ramoso, densifloro, pedicellis crassis et superne incrassatis, siliquae 
quartam longitudinis partem vix aequantibus, cum siliqua arcte axi 
. adpressis; floribus mediocribus, sepalis erectis, lateralibus basi gibbis; i 
petalis pallide luteis, spathulatis, vix emarginatis, in unguem la 
minå longiorem sensim attenuatis; siliqua c. 1” longa, stylo longiis 
culo terminata, adpresse cano-pilosa. Semina matura non adsunt. 

In lodis arenosis et glareosis montis Sierra Tejeda regn. Granat., 
solo dolomitico septentrionem versus alt 13— 1500 metr. die 21 
Junio 1879 legerunt clarr. Huter, Porta et Rigo. 
bg ”Descriptio E. australis 7, alpini (Prodr. fl. Hisp. 1. c.) 
haud male cum nostra Specie convenit, et haec ex eadem S. Tejeda 
. Quoque indicatur, sed specimina hujus, quæ comparare potui, in 
Sierra de Baza lecta (Bourg. 1851, Nr. 1551), quantum ex statu 
… Imperfecto (fructifero) judicare licet, multo minus densifolia et densi- 2 
flora sunt, et siliquae minus adpressae, quare de synonymia adhuc 
dubius haereo. Saltem nostra planta ab E. australi typico nimis 
Tecedit et prae omnibus Erysimi speciebus nobis notis habitum tam 
singularem praebet ut specifice distinguenda mihi videatur. In lit- ; 
teris monet cl. Huter, flores esse Suaveolentes, ut in E. Cheirantho. 

16. Viola puberula Lge. ad int., rhizomate verticali v. obliquo, 
multicauli, caulibus basi dense squamatis, erectis, dein arcuato-dif- 
É fusis, dense breviterque puberulis ; 


y foliis rosularibus paucis, late 
cordatis, acuminatis , 


omnibus profunde crenatis (crenis inflexo- 
…… Mucronatis), dense Cano-puberulis, opacis; stipulis mox marcescen— 
… tibus, fusco-scariosis, Caulinis lineari-lanceolatis, remote fimbriato- 
| ciliatis, ciliig diametrum stipulae subaequantibus; floribus breviter 


103 


pedunculatis, pedunculo supra medium bibracteato ; sepalis sagittato- 
lanceolatis, acuminatis; petalis . . ....; capsula glabra, acuta; 
seminibus fuscis, nitidis. 

In monte Sierra de Alfacar regn. Granat. die 1879 fructiferam 
legerunt clarr. Huter, Porta et Rigo. 

Obs. Cum non nisi specimen unicum et quidem defloratum 
adsit, in specie nova creanda haesitavi. Attamen cum nulla mihi 
nota specie conjungere potui plantam determinationi traditam, max- - 
ime V. silvaticae Fr. et V. arenariae DC. affinem, et inter easdem 
quåsi intermediam, sed ab utraque bene distinctam. Differt enim a 
V. silvatica caule foliisque dense puberulis, opacis (nec laete viri- 
dibus), stipularum ciliis magis remotis; a V. arenaria autem sta- 
tura majore et robustiore, foliis acuminatis, stipulis longioribus, 
cito marcescentibus, capsula majore, glabra etc. recedit. Ab utraque 
vero foliis multo profundius crenatis, pedunculis brevibus insigniter 
differt. Ut diligenter florendi tempore inquiratur, botanicis Hispa- 
nicis quam maxime commendabo. 

17... Euphorbia nicaeensis All. var. obovata Lge. 
Varietas insignis caulibus inferne parum denudatis, foliis caulinis 
latioribus, obovatis, vix' mucronatis, umbellaribus ovali-orbicularibus, 
floralibus reniformibus v. transverse ovalibus; qui characteres Ccon- 
juncti habitum a typo valde distinctum efficiunt. 

In parte septemtrionali montium Sierra Tejeda regn. Granat. ad 
alt. 13—1800 metr. abunde legerunt clarr. Huter, Porta et 
Rigo. 

18. Crataegus (laciniata Ucr. var.?) lasiocarpa Lge. 
ad int. Cortice ramulorum glabro, spinis 2—3"” longis et robustis, 
spinulis brevibus crassis instructis; foliis pubescenti-villosis, maågis 
minusve profunde trifidis, lacinia intermedia acute biloba, lateralibus 

"dentatis; stipulis falcatis, cymis paucifloris, floribus breviter pedun- 
culatis, pedunculis pomoque (juniore) dense villosis. 

In rupibus calcareis montium Nevadensium loco dicto Dehesa 
de S. Geronimo infra montem Dornajo alt. 19—2000 metr. legerunt 
27 Julio 1879 c. fr. immaturis clarr. Huter, Porta et Rigo. 


Formam a, (C. monogyna var. hirsuta Boiss. voy., C. tanacetifolia 
Wbb.) in iisdem montibus Nevad. (Barranco del Rio) a cl. M.J 
menez lectam communicavit Winkler. 


Obs. Non dubium mihi videtur, formam supra descriptam ad 
C. laciniatam Prodr. fl. Hisp. propter locum natalem, descriptionem 
et synonyma allata esse referendam. Specimina formae typicae loco 
supra laudato lecta magis adulta et fructibus maturis (atrofuscis) 
instructa recedunt a varietate nostra. foliis paulo majoribus, laciniis 
lateralibus divergentibus, cymis plurifloris, pomis longius pedunculatis, 
demum glabrescentibus, quorum autem characterum plures forsan å 
statu adultiore explicandi sunt. AC. monogyna Jacq. bene distincta 
mihi videtur spinis longis et robustis, foliis hirsutis, fructu atrofusco 
etc., sed an planta Hispanica cum Sicula (Mespilus laciniata Guss., å 
Cratægus lacin. Uecr.) identica sit, ob defectum speciminum hujus É 
ultimi dijudicare non audeo. a 


19. Ulex (canescens var,?) sparsiflorus Lge. ad it. 
Rami elongati ramulique patuli leviter puberuli; phyllodia subulata, 
ramulo superposito multoties breviora; flores majusculi, solitarii, e ra- 
mulis secundariis orti, bracteolae ovatae; calyx dense sericeus, labii 
Superioris dentibus 2 divergentibus; petala calyce breviora, legumen 
dense pilosum, semilunare, styli glabri basi persistente abrupte ter- 
minatum. ; ; 

In umbrosis rupium promontorii Charidemi (Cabo de Gata) 
rarissime, florigeram et fructiferam legerunt clarr. Huter, Porta. 
et Rigo Apr. 1879. å 

Ob Ab sffint 7 aksocenia Lge., in eodem promontorio 
Crescente,. characteribug allatis, nec non indumento minus denso et 
florendi tempore vernali, nec hyemali distinguitur. Ab U. australi 


US), stylo antrorsum (nec retrorsum) declivi, nec non legumin! i. 
forma.  Ulex Wilkommii Wbb. sec. descriptionem recedit a nostrå 
phyllodiis Squamaceis, basi ovatis, planiusculis. ramulo quater bre- 


Vioribus, bracteolis minimis, angustis; calycis labii superioris den- | 


tibus 2 subconniventibus, stylo a basi ad medium piloso. Cum 
ceteris Ulicis speciebus a b. Webbio (Otia hisp.) optime descriptis 


et .delineatis minime conjungi potest, quare, nisi forte U. canes- 
céntis forma umbrosa et vernalis, quod ulterius in vivo Skt si ren 
erit, sine dubio nova species habenda est. 

20. Åstragali duae, in flora Almeriensi nuperrime detectae, ad 
species Algerienses pro flora Hispanica novas esse referendae mihi 
videtur, etsi, quod dolendum est, specimina utriusque speciei ad deter- 
minationem omnino tutam haud sufficiunt, quare in locis indicatis 
ulterius inquirendae sunt: 


a) Astragalus geniculatus Desf. In promontorio Cabo de 


Gata, Apr. 1876 (Winkler)! prope oppidum Almeria (Huter, Porta 
et Rigo)! Specimina utroque loco lecta fructibus carebant, sed quan- 


tum in statu florigero judicare licet, omnino cum planta Algeriensi 
conveniunt. 


b) A. edulis DR. In alveo rivuli exsiccati prope Almeria . 


rarissime (Huter, Porta et Rigo), specimina fructifera! Legumen et 
semina tam descriptioni quam speciminibus in hort. bot. Haun. cultis 
bene conveniunt, sed planta culta in omnibus partibus robustior, 
foliolis multo latioribus, glabrescentibus (nec, ut in pl. Almeriensi, 
dense cano-puberulis).  Ulterius observanda et cum speciminibus 
Ålgeriensibus, quae videre mihi non contigit, comparanda ! 


i Om nogle ny og lidet kendte Nektarier. 
Organogenetiske og histologiske Studier 
E. 

V. A. Poulsen. 

(Meddelte i Mødet den 18. Februar 1881.) 
(Hertil Tab. I.) 


AX " Efterfølgende Meddelelse, til hvilken Forstudierne allerede i længere 
"Tid have været færdige, slutter sig til forskjellige, navnlig her 
»vidensk. Meddel." tidligere offentliggjorte Afhandlinger om ekstra 
 florale Nektarier. Siden mit første Arbejde om saadanne Organer”) 
— ere navnlig tre Undersøgelser blevne offentliggjorte, paa hvilke jeg 
"bør henlede Læserens Opmærksomhed, nemlig af Behrens:. Die" 
" Nectarien der Blithen”), af Bonnier: Les Nectaires?) og af Del- 
" pino: Contribuzioni alla storia dello sviluppo del regno vegetale, 
"I. Smilacee, S: 3: Nettarii estranuziali4). Den først nævnte syssel i 
"sætter sig nr] med det bo Titelen angiver; om ekstra 
" forale Nektarier taler han aldeles ikke; Bonnier omtaler derimod 
" flere saadanne; hans Opdagelse af dem paa Kimblade (Ricinu) 
" forekommer mig særlig interessant; derimod kan jeg, hvad Hoved- 
resultatet af hans smukke Studier angaar, ikke erklære mig. enke 


980 sut Forn vidsk. Meddel.” 1875—76. 
| ø fon sin sciences nat. VI sér., tome A 1879. 
: 1 Ai del R. Univ, di Genova, V Va v I, påg. 25. 1880: 


far, i : pre rraLt, 
” enig med ham. Prof. Delpino, der kun lejlighedsvis kommer til at 


omtale disse Organer, anfører flere nye Eksempler (Smilax, Åsparagus). 
Men i disse Arbejder findes de Nektarier, som jeg har gjort til 
Gjenstand for efterfølgende Skildringer, ikke behandlede; da de 
"heller ikke ellers andensteds synes nøjere omtalte, og flere af dem 
overhovedet hidtil ikke have været kendte, tillader jeg mig at fore- 
"lægge det botaniske Publikum mine rigtignok kun mangelfulde 


Undersøgelser desangaaende. 


I. Det ekstraflorale Nektarium hos 
Batatas glaberrima. 


I ,,Botanische Zeitg.” 1877,. pag. 780 har jeg givet en Med- 
delelse om et af mig hos visse Convolvulaceer (navnlig Batatas 
edulis) fundet, ekstrafloralt Nektarium; jeg har der angivet, at dette 
hidtil upaaagtede Organ dannede ejendommelige Gruber i Bladet 
påa Grænsen mellem Stilk og Plade; lignende, om end ikke saa 
udprægede Organer var det lykkedes mig at paavise hos 1Ipomoea 
i muricata, Pharbitis Nil og Calonyetion Roxburghianum. Jeg skal 
re: denne Gang have den Ære at forelægge det botaniske Publikum 
Så nogle Studier over et nyt, saa vidt mig bekendt hidtil ikke iagt- 
taget Nektarium hos en Convolvulacé fra vor botaniske Have. 

I den sidste Tredjedel af 1880 blomstrede der nemlig i 
ét af de varme Huse en udmærket smuk Plante, der i Følge Eti- 
ketten var fra Borneo. Det var on stor, frisk grøn, slyngende 
Convolvulacé med store, haand igede, spredte Blade og pragtfulde, 
rosenrøde, klokkeformede Kroner. Efter en af Hr. Cand. mag. Samsøe 
Lund foretagen Bestemmelse, som jeg har verificeret, er det Batatas 
glaberrima Hassk."), en Art, som staar meget nær ved B. panicu- 
lata Chsy (= Ipomoea mauritiana Jacq.)”). fk 


sø 


1) Cfr. Michel: Fl. Batav. II, pag. 600. 

?) Cfr. Michel: 1. c. pag. 

Jacquin: Hort. Schånbrunn. IL, Tab. 200. 

Curtis; Bot: Måg. pl. 1790. — Bot. Register Lp. 75, Tab, 


ba 


"ikke har kunnet undersøge Blomsterne af. B. edulis, véd jeg ikke, 
%: om der hos denne Art findes lignende Dannelser, men hos alle 


som bekendt forekomme hos Hippuris. Ved disse svagt slim-afsond 


ind i Stilkens Barkvæv (smig. Træsnit Fig. 1 n; samt Tab. I Fig. 1); 


"uden paa hver. Herved er det nu interessant at bemærke, at disse 


Transversalplanen gaar imellem five "Pers / tvende Organer. Da ” 
" Honningspalternes Farve er ganske den samme som Omgivelsernes, 


Denne i det indiske Arkipelag hjemmehørende Batatas-Art 
viste sig for det første deri overensstemmende med B. edulis, at der 
var i Besiddelse af grp den samme. ekstraflorale Nektariedan- 


nelse påa Bladet; for det andet fabea den paa Blomsterstilkene 
honningafsondrende Gruber tæt oppe under Bægeret; da jeg endnu 


øvrige af mig undersøgte Convolvulaceer (Convolvulus-, Tpomoea-, 
Calonyction-, Quamoeclit-, Pharbitis-Arter) forekomme de ikke. Den 
efterfølgende Beskrivelse gælder altsaa Batatas glaberrima. 

Som Tilfældet er med ikke saa faa Convolvulacé-Arter, ere 
Blomsterstilkene hos den nævnte Plante tydelig kølleformede eller 
omvendt kegledannede. Deres Epidermis er for det blotte Øje glat 
en svag Forstørrelse viser os den Seldlertid bedækket I med talrige, 


24k 


s KALLE send 
meget smaa, skiveformige Trikomer, i høj Grad ilgnonde! dem, der 


rende Haar vil jeg ikke dvæle længere; noget nyt er der ikke heri 
Umiddelbart oppe under Bægeret finder man fire korte Spalter 


jeg har ofte om Morgenen set en stor, klar Honningdraabe sidde 


Nektariespalter have en bestemt Stilling, Hver Blomst er saaledes 
stillet, at andet Bægerblad Vender ind imod Moderaksen, ideen. 
dets tvende Beda vende tilhøjre og tilvenstre; nedenfor hver Rand 
befinder der sig en Honningspalte, og desuden 4 én ved Grunden af i 
den indad Botero Rand af Bægerblad 1 og 3, d. v. s., første Bæger- 
blads anodiske, andets katodiske Side; der kommer med andre Ord 
to Nektarier paa hver Side af Blomstens Medianplan, saaledes at 


0. 


og -da deres tæt sammenknebne Rande ligge i Højde med Stilkens 


Overflade, falde de ikke let i Øjnene, og dette er vel Grunden E 
at de hidtil ere oversete, 


Hvad disse Organers mikroskopiske Bygning angaar, iagttager 
"man følgende paa et Tværsnit af DET orde seg rod É 

Nekranes Har Form som en lodret paa Tværsnittets Omkrelk 
; " staaende, særdeles) smal og bali dyb Spalte eller Grube, 


hvis - 
Uurme 
Vægge ligefrem berøre hinanden; et radialt Længdesnit gende dj 


BID eggraben lærer SE 8, at dens lodr ette Diameter er størst omtrent 


> midtvejs" "mellem ”Mundingen og Bunden, saaledes at Tvermaalet af 


Mundingen (fra den øverste til den nederste Mundvig) omtrent er 
3 å 3/4 af hin. Den Blomsterstilken beklædende Overhud. (sé 
Tab. I Fig. 2) bestaar af smaå, mes flade Celler; påa Randen af 
" Honningspalten, hvor Overhuden ligesom folder sig ind ;og. beklæder 
" "Væggene i Gruben, ere Cellerne radialstrakte og delte so fe 
tangentialt løbende Vægge; derved dannes et Par lidt fremspringende 
og derved, netop tæt sammenpressede Læber, der undertiden strække 
sig fig TD imod Grubens Indre; hele den snævre Grubes Inder- 
væg er saa tæt oversaaet med korte, tykke Trikomer, at hver 
eneste Overhudscelle bærer én, og der ikke er noget Mellemrum 
mellem dem; formedelst Honninggrubens Snæverhed berøre de to 
En Vægges Trikomer hinanden med deres "issehader. 

De nævnte Haar (Tab. I Fig. 3), der, hvad den histologiske 
Bygning angaar, stærkt minde om dem, jeg allerede har omtalt i 
min ovennævnte Artikel i ,,Botanische Zeitg., ere uden Tvivl de 
nektarudsondrende Dele; de have Form af korte Cylindre, eller 
" rigtigere udtrykt. som DER budt kantede Prismer, da den gensidige 
Berø røring, som, deres tælje Sammenpakning nødvendig medfører, giver 
dem aftladede Sider, Hgesom deres Overflade (Isse) ofte bliver lavt 
"Pyramide- (paa Længdesnit altsaa kile-) formet. Ethvert Haar be- 
staar af to Partier: en yderst kort, af én, meget løv, favjeformet 
Celle dannet Stilk og et afsondrende Hoved, lige ” saa bredt 
som Stilken og sammensat af de fra saa mange , andre Nektarier 
kendte, prismedannede Celler, af hvilke stundom Jern og anden 
er tangentialdelt. Disse Haar kunne -opfattes som "bel ændrede 
… Former af dem, der beklæde Blomsterstilkenes "Ydefside, og som Gå 

vi kortelig berørte ovenfor; Overfladebilleder af Grubevæggens tri- - er i 


110 


— komatiske Mosaik FDR Vasa mig at vise samme Dee af 
Cellerne i hvert Haars Hoved (Fab. I Fig. 4) som i hine smaa 
Skiver. Under Stilkcellen befinder der sig én ligeledes lav, tavle : 
formet Celle af Epidermis. i 
SR keg dette Organs Udvikling angaar, dte det ler 
inedens Blomsterknoppen er meget lille (c. 2 Millim.). Idet Bark- 
vævet paa fire "Steder stanses i sin Vækst, vokse de derimellem 
liggende Partier frem, hvorved det faar Udseende. af, at Epidermis 
… folder sig i en "yderst die Bugt temmelig dybt ind i Stilken ml & 
tæt oppe under Bægerbladenes Fasthæftningslinje. Cellerne fyldes mel 
ir ot; "mrreneg mere metaplasmatisk Indhold, og de Epidermisceller, der 
ligge ved Spaltens' Svælg,” strække sig stærkt radialt for ved nogle 
" Tangentialdelinger at dans de ovenfor omtalte Mundingslæber; F 
først efter at Læbedannelsen har begyndt, strække de Grubens eller. 
Foldens indre Vægpartier beklædende Overhudsceller sig radialt og 
indlede en Delingsproces, som fører til de afsondrende Haars Dan- 
nelse. Den unge Haarmodereelle deles først ved en lodret paa dens 
Længeakse staaende Væg; af de »tvende herved fremkomne Celler, 
deles den nederste, Basalcellen, ikke yderligere; i den øverste derimod 
elser Mer meg en tangential ve8: hvorved der nedad afsondres. 
den omtalte Stilkcelle, som "kuh meget sjældent atter tangentialdeles, 
"medens den opad vendende Celle bliver Modercelle for det af de 
benns= xl Celler dannede Hoved, i det der først optræder en 
lodret, halverende Cellevæg; hver af Cellehælvterne tvedeles kr 
ved en paa den mere eller mindre lodret staaende Længdevæg, og efter 
at der nu i de herved fremkomne Kvadrantceller er optraadt Ok= 
tantvægge, deles de sluttelig opstaaede Celler paa mere eller mindre 
regelmæssig Maade ved lodretstillede (o: med Haaret "Længdeakse 
Parallele), fine Vægge, og saaledes frame da omsider Prismerne; 
DØ Nogen Uregelmæssighed i Celledelingsfølgen kan ofte iagttages, SEM 
"— saadanne Haar, som ikke have den nødvendige Plads til at udvi 
| sig Holy til alle Sider, men som faa en mere eller mindre sammen 
—… hrykt el lign. skikkelse, De umiddelbart rt "indenfor Grubemundigen 
Siddende NARRE: saavel som de, der indtage den yderst smalle, 


2 næsten njlyerede ng ere oftest vanskabte.  Prismecellerne 
rel fangentialdelte ved én Væg. - 


De Salle i Barken, som ligge lee "under Grubevæggene og E 


grænse Op til Basalcellelaget, strække sig tangentialt, dele sig et 
Par Gange, navnlig tangentialt, og have et fint. og un $domméligt 
Udseende. Ale dangen af den sukkerholdige Vædske sker ikke ved 


FREVE.N Er hrever 


en Cellevægsomdannelse , men ad Diffusjonens Vej igennem de fine 


"ere, som ovenfor bemærket 


Prismecellevægge. 

. Den Spaltemunden omgivende =Overhud, altsaa nen ilbiag 
OR Grubesvælget, er rigelig fadstyret med Spalteaabninger. | 
i fRA HATE i Blomsterstilkens Indre staa ikke i noget For- 
hold til Nektariet. (Tab. I . Fig. 1). 

Efter saaledes ndførirore at have skildret Nektariets Bygning, 
kunne vi kortelig sammenfatte Resultaterne i følgende Sætninger: ; 

2) Batatas glaberrima Hassk. er Gdsirmet med ekstraflorale Nek- 

"tarier paa Bladene og paa Blomsterstilkene; om oa eha de sidst- 

nævnte i stræng morfologisk Forstand ikke ere ekstraflorale, 

maa de dog kåldes ekstranuptiale. 

Blomsterstilkens 4 kerne ms smalle, linjeformede, korte 

Spalter ind i Barken; Væggene i i disse Spalter ere beklædte 

med afsondrende, mangecellede, . kortstilkede (næsten siddende) 

Kirtelhaar. Spalterne ere Merry 

Nektariespalterne have bestemt Stilling i Forhold til Fang 

bladene; de to sidde til free de to til Venstre for Blomstens 

Medianplan. 

Det vilde være af Fondet Interesse at ASE andre 
blomstrende Batatas-Arter; som bekendt ér denne Slægt kun ved 
mme slette Kendetegn adskilt fra Ipomoea; muligvis kunde 
— man i"Nektarierne paa Femern un finde errk Kendetegn. 
Til Slutning skal jeg ikke undlade at gjøre opmærksom paa, 

at é der ifølge Eichler!) hos Wachendorfia my sore findes ekstra- 


1) Ueber vi - SEsherske Bliithen. — Cfr. Gesellsch. nat. Freunde. 
Berlin. 1880; p. 185. | 


florale Nektarier paa Blomsterstilken, ligeledes med bestemt Stilling 
i. Forhold til Blomstens Symmetrilinjer. Den nævnte Forfatter ind- 
åder sig in imidlertid ikke paa nogen Beskrivelse; jeg kan her derfor 
kun anføre om dem, at de ere et nyt Tilfælde af ekstraflorale Nek- 
tarier hos monokotyledone Planter "). 


Fig. 1. Batatas glaberrima. Blomsterknop, set fra Siden. m: Nektar- 
spalterne. 

Fig. 2. Helicteres verbascifolia. Blomsterstilk med to Blomster, af hvilke 
man ins ser det nederste Parti. Behaaringen er udeladt. nm: Kirt- 


lern 

Fig. 3.  Haliktebes spicata. Et Stykke af Svikkelens Akse; 3a: Nektariet, 
nm, ses fra Siden, bl: Åiket af den afskaarile Blomst. Se To Nek- 
tarier, m, ses her vende ud imod Beskueren… , BE: i Sa. 

Fig. 4. Qualea Gestasiana. Nodus af en yngré mad nm: Nektarium; 
st: Akselblade; b: : afskaaret Blad 


Il. Det ekstraflorale Nektarium hos Slægten 
Helicteres L. 


Da. den botaniske Have j København er Huer rig påå 
Helicteres-Arter, i det mindste i Forhold til Haverne i Lund, Berlin 
” og Wien, har Jeg "benyttet Lejligheden til at undersøge et interes- 
" sant Forhold nøjere, ”paa hvilket jeg var bleven opmærksom, og som 

RE ORE EN 
7) Om de to andre (Smilax, Asparagus) efr.: Delpino: Contribuzioni 
alla milace 


) 
Storia dello Sviluppo del re regno vegetale. I, S == Be. 
della R. Bing di Genova, Vol. IV, pars I; Genova. 1880; pag- . 29 ff. 


jeg ikke kan finde oltale i Lien end ikke i de me, æo 


den An CR 4: 


……— bejder paa det biologiske og anatomiske Omraade. Jeg har mårn- Ba 
i —… lig undersøgt to Arter, H. verbascifolia og H. spicata, som Hr. 


bot. Gartner Friederichsen velvillig stillede til min Raadighed.… 

Med Hensyn til Forgreningsforholdene hos denne mærkelige 
og interessante Slægt, bemærker Eichler"): ,,Betreffend die In- 
florescenzen, so sind dieselben bei Helicteres einfache Cymeén, axillar, 
terminal oder durch Uebergipfelung blattgegenståndig, auch wohl 
"liber kleinlaubigen Tragblåttern zu -Trauben versammelt.”" 

Den første Art, jeg skal omtale, er H.verbascifolia; den er 
Repræsentant for den med foblomstrede Blomsterstande tåtirnede 
- Gruppe. Bladene ere paa de skraat eller vandret stillede, blomstrende 
Grene toradede med store Internodier; lige over for hvert Blad staar 
der (tilsyneladende) en Gren uden Støtteblad, i Bladets Aksel findes 


en vegetativ Knop; hin er den til Siden bøjede Hovedakse, denne 


er et aksessorisk Skud; den egenlige Akselknop har stillet sig i 


R Forlængelsen af den relative Hovedakses nedre Del, hvoraf det alt- 


— Saa vil være klart, at de florale Grene ere Sympodier. At hvert 
"Blad er forsynet med tvende sylformede Akselblade, at Vinkel- 
afstanden mellem den til Siden kastede Hoyedakse og det lige 
over for siddende Blad er mindre paa Oversiden end paa Under- 
— siden, samt endelig, at hele Planten er tæt beklædt med en af 
" buskagtige, paa lange Podier siddende Stjærnehaar, — paa alt 
dette skal jeg ikke gaa nærmere ind. 
i " Den til Siden trængte Hovedakse ender altsaa med to Blomster, 
hvoraf den ene i Knoptilstanden er større end den anden og ogsaa 
springer først ud; denne lille Blomsterstand er rimeligvis en redu- 


i " ceret Svikkel. Ved Grunden af disse to Blomsters Stilke finder 
"man nu nogle smaa, grønne (paa Alkoholmateriale brune), flade, 


— glatte, pude- eller vorteformede Forhøjninger, der træde kendelig 
— frem imellem den tætte Filt; åer Fig. 2). Det er mig paa- 


ga 1 Blithendiagramme, IL; pag. 275. 
Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1881. $ 


i Ø vE 
FARS ENE 


114 


faldende, at ingen hidtil synes at have bemærket dem, og jeg til- 
føjer ved denne Lejlighed, at jeg trods al Eftersøgen i beskrivende 
- Forfatteres Værker og Billeder ikke har kunnet finde dem omtalt 
noget Sted; det samme gælder den følgende Helicteres-Art; endog - 
paa Herbariemateriale ere de hos flere Arter lette at sé, da de ofte 
blive sorte ved Tørringen. Disse i levende Tilstand grønne Organer 
udskille en sukkerholdig, vandklar Vædske og ere altsaa ekstra= 
florale Nektarier. En bestemt indbyrdes Stilling af dem kan jeg i 
ikke sige at have fundet, men intet andet Sted paa Planten findes 
tilsvarende Dannelser. SE 5 
; Hvad deres anatomiske Bygning angaar, har jeg iagttaget følg- 
ende.  Epidermis, som overtrækker dem, bestaar -oven påa Nek- 
tariet af meget stærkt radialstrakte, derimod ikke tangentialdelte, 
- prismatiske Celler; Ydervæggene ere kendelig fortykkede, Sidevæg= 
genes ydre Partier ligeledes og have ligesom hine en ejendommelig 
Lysbrydning; det under Overhuden liggende Væv er et af smaa, af- 
rundede, finvæggede Celler dannet Parenkym, som navnlig i sine 
dybere liggende Lag er rigt paa Krystaldruser af. oxalsurt Calcium, 
som ikke sjældent, navnlig de store, ere dannede af ét enkelt Lag 
af Krystaller, der ligesom en hul Kugle omgive et indre, protoplasma- 
fyldt Rum. De dybere liggende Vævpartier af Nektarieemergensen 
ere ikke udstyrede med Karstrænge; derimod med store, gruppevis 
ordnede Slimbeholdere, 9: enten store, slimfyldte Celler eller lysigene, 
” slimfyldte Rum. 

Den anden af mig undersøgte Art er Helicteres spicata; 0 
repræsenterer den Gruppe, hos hvilken Blomsterne ere stillede i 
Svikler og disse atter anbragte klaseformig ud ad de florale Grene 
i Akslerne af toradet stillede Løvblade.  Sviklens sympodiale Akse 
er tydelig dorsiventralt udviklet; ikke alene er dens Overside 
"Smallere end Undersiden, i det Blomsterne ere rykkede mere såm- , 
men her, men det er ogsaa paa Oversiden, at vi finde de hos denne 
Art meget i Øjne faldende, ekstraflorale Nektarier; ved Grunden af 
hver Blomst findes der nemlig én temmelig stor, blodrød, i Mod 
sætning til. den øvrige Plante ganske glat, honningafsondrende 


st 


" Vorte. Da Svikkelaksen ofte er tydeligt zigzagbøjet, staa disse Nk- 


tarier ogsaa i Zigzag (Træsnit Fig. 3 a og 5). 
— Med Hensyn til deres histologiske Sammensætning kan jeg kun 


… fremhæve den store Lighed, der hersker imellem denne og den 


foregaaende Arts Bygning; Epidermis er her som hist, men da 
Nektariernes Højde er større hos H. spicata, er det subepidermale 
Parenkym hos denne mere udviklet; dette gælder navnlig om første 
Lag heraf,-som paa et senere -Udviklingstrin strækkes stærkt i 
radial Retning og tangentialdeles noget uregelmæssig. Herved bliver 
det subepidermale Væv i højere Grad end hos H. verbascifolia ud- 
præget paa en egen Maade, især da det aldeles ingen Krystaldruser 


; kommer til at indeholde. 


Paa denne Art har jeg kunnet følge UA rer. som 
for øvrigt intet særligt frembyder. 
Nektarierne anlægges allerede meget tidlig ved Delinger i det 


" subepidermale Væv (Periblemet) og ere altsaa Emergenser; paa denne 


Tid have Sviklerne endnu ikke antaget den mere eller mindre vand- 
rette Stilling. Allerede meget tidlig begynder det Overhudslag, 
som beklæder den fra. Begyndelsen af halvkugleformede Emergens's 
Isse, at strække sig meget betydelig i radial Retning, saa at Prisme-. 
lagets Anlæggelse altsaa gaar langt tilbage i Organets Udviklings- 
historie. Først paa et langt. senere Trin deles Cellerne i første 


"Bubepidermale. I øvrigt forekommer det mig ikke, at Udviklings- 


historien frembyder noget, som fortjener en speciellere Beskivelse, 
hvorfor jeg ikke agter yderligere at opholde mig ved samme. 

Det kan eridnu tilføjes, at den røde Farve, hvormed Nektarierne 
i levende Tilstand prange, skyldes et navnlig i den nedre Halvdel 
af Overhudscellerne i Form af yderst fine Korn til Stede værende 
Stof. Det kan for en overfladisk Iagttagelse ofte synes, som om 
Prismecellerne i deres nedre, tyndvæggede Halvdel vare tangential- 


— delte ved en tyk, temmelig lysbrydende Væg; en nærmere Under- 
… søgelse af yderst fine Snit og ved Hjælp af kemiske Reagenser har 


vist mig, at det er Cellekærnen, som giver Anledning til Fæno- 
menet. Saa vel Overhuden, som det underliggende Væv modstaar 
; gt 


Indvirkningen af koncentreret Svovlsyre meget længere end de dybere 
liggende Cellelag. 


III. Det florale Nektarium hos Nelumbo nucifera. 


| De store, pragtfulde Blomster af Nelumbo nucifera (Nelumbium 
speciosum og luteum) ere indrettede til Insektbestøvning og have 
"som Følge heraf et Honninggjemme anbragt i Blomsten. Da dette 
frembyder interessante Forhold og hidtil, saa vidt jeg véd, ikke er. 
- beskrevet i histologisk Henseende, vil en kort Notits herom maaske 
være paa sin Plads her; jeg undlader ikke at tilføje, at jeg er Hr 
bot. Gartner Friederichsen ved Universitetets botaniske Have sær- 
deles taknemlig for den Beredvillighed, hvormed han har stillet mig 
dette ikke ganske almindelige Materiale til Afbenyttelse, ligesom jeg 
for samme Sags Skyld maa takke Hr. bot. Gartner Christensen i 
Lund. 3 ; ; i 
Blomsterbundens Dannelse hos /Velumbo er, som bekendt, mærke- 

lig ved sin enestaaende Form, nemlig som en afstumpet, omvendt 
Kegle, paa hvis Overflade der findes c. 20 å 30 Gruber, hvori 
Smaafrugterne sidde befæstede i Grubernes Bund uden nogen Stik 
Selve Blomsterbunden besidder ingen honningafsondrende Organer; 
" saadanne ere heller ikke til Stede paa Kronblade eller Støvdragere, 
hvorimod det er overladt til Frugtbladene (Smaafrugterne) at sørge 
for Tilvejebringelsen af den for Insekterne saa fristende Nektar. 
Men da nu Frugtknuderne ere saa dybt indplantede i deres Gruber, En 
at kun Arret og et ubetydeligt Areal omkring Grunden af den meget ig 
korte Griffel kan ses, vil det ikke undre at sé Honningkirtelen i : 
(Tab. I Fig. 5 ») anbragt paa Frugtknudens øverste; hvælvede Flade E 
ikke langt fra Arret. Paa denne Plads kunne Insekterne uden 
Vanskelighed maa det, og medens de med Lethed krybe omkring 
paa Blomsterbundens rummelige Overflade, komme de hyppig til at g 
stryge Støvet henover Arrene. 
Vi sé altsaa her et interessant flyve paa, at Honninggem- 

met altid anbringes paa en saa fordelagtig Plads, som muligt: Men 


N 


ogsaa i selve den Maade, paa hvilken det er anbragt. paa selve 
Frugtknuden, gjør der sig en vis Lovmæssighed gældende ; det sidder 
nemlig paa Frugtbladets Ryg og vender altsaa ud imod 
Blomsterbundens Omkreds. Denne Stilling af Nektariet (som et 
selvstændig udpræget Organ). paa en oversædig Frugtknude er hid- 
til, saa vidt jeg véd, ikke fundet andet Sted, medens jo Nektarier 
eller Honningkirtler ved Grunden af Frugtknuderne ingenlunde er 
et sjældent Syn. 

"Denne Ejendommelighed ved Welumbo's Frugtknude er ikke 
omtalt uden af meget faa Forfattere. Linné synes ikke at kende 
den; Gårtner!) heller ikke; Schnitzlein?) omtaler den ikke i sin 
Tekst, men afbilder Kirtelen, dog kun tildels rigtig; Maodt & 


"…Decaisne3) omtaler den ikke, men deres Figurer ere saa naturtro, 


at de paa et Par af dem have faaet det omhandlede Organ med. 
Den, der synes at kende dette bedst, er uden Tvivl Baillon"). 


I én af sine Studier over Blomstens og Frugtens Udvikling siger 
han, som følger: ,,Au dessous de la style la paroi dorsale de Vovaire 


(nemlig hos Nelumbo) s'épaissit encore plus que partout ailleurs. 
Ainsi se forme une bosse ou gibbosité dont le tissu est longtemps 
semblable å celui du reste de la paroi ovarienne, mais qui, définitivement, 
Ssubit une modification superficielle telle qu'il devient glanduleux et 
sécrete une petite quantité de liquide visqueux". 

At jeg har gjort mig bekendt med flere andre Forfattere 
end de nys nævnte, vil jeg kun anføre; ingen af dem har haft den 


" Mindste Antydning af den her omhandlede Frugtknudekirtel ; (f. Eks. 
"Caspary, Eichler, De Candolle, Lindley 0. m. fl.). 


Jo yngre det Udvikligstrin, paa hvilket Frugtknuden befinder 
sig,. er, desto større er Honningkirtelen forholdsvis. Medens den 
Påa den fuldmodne Frugts sortbrune Skal danner en meget flad og 


"lav Plet af forholdsvis ringe Areal; viser den sig paa den ganske 


es EN nt KEE ER mu RES Ee 
") De Fructibus et Seminibus plantarum. Vol. I, 1788, pag. 73, Tab. XIX. 
”) Iconographia, Vol. II, tab. it, figg. 7, 10—12. 
7) Traité de Botanique, pag. 4 å 
y Adansonia, VOL. 10, pag. 1 Fe, de la fleur et du fruit, IV). 


eee: 
Vet gør 


… Luft, er meget langstrakt i Retning ud imod Frugtknudens Omkreds, 


i ham, som har tegnet Schnitzleing Figurer], ved den Mængde Krystal- 


118 


unge Frugtknude, som en anseligere Hæl eller Valk, der giver den 
i Grubens Munding synlige, øverste Del åf Ovariet et (ovenfra sét) 
udadtil spidst tilløbende Omrids. . j E. 

Som allerede ovenfor bemærket er Honningplettens. histologiske Å 
Bygning: endnu ikke beskrevet"); jeg har derfor bestræbt mig for 
at udrede denne, og skal forelægge mine Resultater i al Korthed 2 
i det følgende. Et Par Bemærkninger skal jeg blot forudskikke. 

Man faar af Figuren 12 i Schnitzleins Iconographi, Vol. MI 
tab. 187, en fejlagtig Forestilling om Nektariets Form og Vævfordeling, 
saa vel som ogsaa om Formen og Udstrækningen af den indenfor - 
"liggende Hulhed; Schnitzleins Fig. 7 gengiver derimod Konturen 
rigtig; bemeldte Hule, et stort, lysigent Cellemellemrum fyldt med 


og udmærker sig, som Schleiden allerede har sét, [det er nemlig 


druser. af oxalsurt Calcium, der dels ligge som Grus løst i Hul- 
heden, dels fylde næsten hver eneste af de nærmest ved denne 
liggende Celler. Fig. IT hos Schnitzlein er ligeledes urigtig; dels. 
har Nektariet samme Form "som i Fig. 12, dels, og det er det 
værste, er det anbragt påa den ventrale Side af Frugtknuden i Stedet 
for påa den dorsale; jeg kan ikke tro, at denne Figur er tegnet 
efter Naturen, og det synes mig heller ikke rimeligt, at Fig. 12 
kan være det. 

Til en organogenetisk Undersøgelse har mit Materiale ikke 
været tilstrækkeligt det yngste Udviklingstrin; son har slaget Hl 
min Raadighed, og som- jeg skylder Lunds botaniske Have, kan 
maaske bedst udtrykkes ved de Maal af Blomsterbunden, jeg har 
fundet: Længden var nemlig 7”= Bredgen foroven 8" forneden 54 
Frugtknudens Længde var 1!/smm, Den hele Blomsterknop var C. 
2m lang. Paa dette ganske unge Trin ses det tydelig, at Hon- 

n > Aaret 1867 meddelte Rosanoff i Bot. Zeitg., at der i Nelumbo's 

Tugtoverhud forekommer den Slags Krystaller, som jeg senere har VE 


benævnt efter denne For ker: Re 
ellers intet. sker; om Frugtskallens Bygning m 


ei arad. Sad ET HERRE sea 189 
NE RS | eng SAN 


LÆ 
rå 


mningkirtelen dannes ved subepidermale Delinger, hvorved Periblem- 


lagene tiltage i Antal; Kirtelen er altsaa egenlig en lav Emergens. 
For den rette Forstaaelse af Vævforholdene i Kirtelen vil et 
Overblik over Frugtskallens Bygning i Almindelighed være paa sin 


" Plads. Den indvendige Overhud er tyndvægget og smaacellet; 


efter den følger et tyndvægget, sammentrykket Parenkym, der navn- 


" lig paa senere Udviklingstrin er rigt paa store Cellemellemrum ; 
. i det befinde Karstrængene sig, ordnede i én Række; derpaa træffe 
vi et tæt, parenkymatisk Væv af afrundede, temmelig tykvæggede 
'Celler, som udadtil begrænses af et enkelt Lag, meget langstrakt- 
prismatiske, af ren Cellulose dannede Celler, hvis Lumen for- 


medelst de Tadiale Vægges Tykkelse er meget snævert, navnlig paa 


- Midten; disse Prismeceller viser os det andensteds fra”) vel be- 
kendte Lyslinje-Fænomen med udmærket Tydelighed selv ved almin- 
delig Lupeforstørrelse. Udenfor Prismelaget beklædes Frugten af i 
…… den af et enkelt Cellelag dannede Overhud, hvis Ydervægge ere 


stærkt fortykkede og overtrukne af en tydelig afsat, med smaa 
Vorter udstyret, gullig Kutikula; i disse Overhudsceller. findes store 


Krystaldruser indlejrede i Cellevæggen”). Det ovennævnte, inden- 


for Prismelaget liggende Parenkym, er som yngre, 9: påa den halv- . 


modne Frugt, opfyldt af Stivelse, som i den modne Skal har givet 
Plads for et amorft,! brunt Indhold, der giver hele Nødden dens 
sortebrune Farve. For det blotte Øje viser Nelumbonødden sig ud- 
vendiz oversaaet med fine Punkter, undtagen i Egnen. om dens 
Poler. Disse Prikker ere fine Porer eller Cellemellemrum i Prisme- 
laget, der udmunde gennem en Spalteaabning i Overhuden; de tjene 
uden Tvivl til Gennemgang for Vandet, for at dette ved Spiringen 
skal opbløde Skallen desto hurtigere. Ved Porerne bøjer Lyslinjen 
udad, hvilket f. Eks. ogsaa er iagttaget hos Marsilia, -Canna 0. a. 
Der finder i det hele taget stor Overénsstemmelse Sted mellem 
Marsilia's og Nelumbo's Frugtskalbygning. 
FBE Sene: Bhazon Leitbiindel-Cryptogamen, 1875, Tab. TI, Fig. 21, 
samt Tab.IV. Junowiez: Die Lichtlinie in den Samenschalen. Si itzber. 


d. Acad. d. Wiss. Wien. 1 Abth. 1877. 
?) Rosanoff: Botanische Zeitg. 1867. 


3 


120 : i DEL 


I den blomstrende Plantes Frugtknudevæg ere Cellevævene 


naturligvis ikke udviklede saaledes som i den modnes; Prismelagets 


Celler, der i den sidst nævnte Periode langt overgaa Overhudscellerne 
i [radial] Længde, ere her omtrent af samme Størrelse; de ere ikke 


fortykkede og have altsaa ingen Lyslinje, men danne dog et første 


Subepidermale, der er skarpt afsat fra de indenfor værende, ikke Sy 


såa regelmæssig ordnede Parenkymceller. 


Paa det Sted, hvor Honningkirtelen befinder sig (Tab. I, Fig. i Ea 
6 og 7), ere Overhudscellerne prismatiske, stærkt radialt strakte 
og 2% 4 Gange tangentialdelte; paa Overgangsstedet mellem Kirtel 


og det tilgrænsende Væv blive de kortere, og Tangentialvæggenes 
Antal bestandig færre. I dette .Parti af Overhuden findes ingen 
Spalteaabninger; den udskilte Nektar diffunderer ud gennem en 


for øvrigt let iagttagelig Kutikula. Midt paa Honningkirtelen bar 
- Overhuden sin største Tykkelse. — Det bør bemærkes, at Frugt- 
… knudens Overhud paa hele den øvre Ende, altsaa omkring Gr SØ 


Fod, ogsaa ere tangentialdelt. 


"Det første subepidermale Cellelag bliver underneden Kirteléné S : 
Overhud meget radialstrakt; dets Celler, som under Blomstrings” DB 
tiden ere tyndvæggede, ere tangentialt delte, men kun i deres ig 


nedre Halvdele; navnlig gælder dette om det Parti af det sub- 


epidermale Væv, som befinder sig midt paa Kirtelen, i det dets S 


indre Omrids buer sig stærkt indad.  Saavel Epidermis som dette 


saa stærkt udviklede Væv derunder staa efter det hele Udseende at 
dømme i Afsondringens Tjeneste; Celleindholdet er som sædvanligt i 
Nektarialvæv metaplasmatisk og har. allerede uden Reagentier et 
fra det omgivende Væv forskelligt Udseende. 

Det under første subepidermale Lag liggende Parenkym ; der 
paa de andre Dele af Frugtknuden er temmelig tykvægget, er her 
i Kirtelen for det første meget mægtigere i Tykkelse og for det 


andet sammensat af langt mere tyndvæggede Celler med ejendomme- 


lig lysbrydende Protoplasma. Midt i dette Væv dannes der en meget 


stor Hule (2 i Figurerne) ved Cellernes Ødelæggelse; den strækker 
sig 


lige ud til første Subepidermale og de den navnlig i dens. 


De dy i Sad 


yderste Parti omgivende Celler ere hver for sig aldeles opfyldte af 
en Krystaldruse af oxalsurt Calcium, Denne Hulhed er allerede 
bemærket af Schleiden. : 

Efter Afblomstringen ophører Kirtelens Funktion, og Vævene 
1 den omdannes saaledes, at den kommer til at udgøre en Del af 
Frugtens haarde Skal; Overhudscellerne fortykkes, og det samme 
er Tilfældet med de underliggende Lag, som udvikler sig til Prisme- 
lag; herved er dog at bemærke, at det ved Tangentialdeling af 
"første subepidermale Cellelag opstaaede, smaacellede, indre Parti 
ikke deltager i Prismecelledannelsen; denne saa vel som Frem- 
komsten af en Lyslinje skyldes den øverste (yderste) Del af de 
&prndelige, subepidermale Celler. 


IV. Det ekstraflorale Nektarium hos Turnera,. 


. Medens jeg her offentliggør de foranstaaende Studier over hidtil 
lidet kendte Organer, vil jeg benytte Lejligheden til at henledé 
Opmærksomheden paå endnu et ekstråfloralt Nektarium, nemlig hos 
ix Turnera. I de fleste beskrivende Værker hedder det, at Bladene 
”…… ved deres Grund have to sidestillede Kirtler; jeg har, da jeg for flere 
Aar siden undersøgte Turnera ulmifolia i Lunds botaniske Haye, 
kunnet overbevise mig om, at disse Organer udskilte en sukkersød 
Saft; da deres mikroskopiske Bygning saa vidt mig bekendt endnu 
ikke er beskreven, skal jeg i Korthed meddele, hvad jeg ved derom. 
Ligesom vi hos Passiflora, efter mange Systematikeres Mening 
… utvivlsomt Turneraceernes nære Frænder, finde ejendommelige, 
honningafsondrende Kirtler paa Bladstilkene, træffe vi hos den 
i Overskriften nævnte Slægt ganske lignende ved Bladpladens 
Grund og paa Randene af Blomsternes Forblade. De have Form af 
Smaa, kort- og tykstilkede eller næsten siddende Peziza'er med 

konveks Skive (Tab. I Fig. 8); gennem Stilken gaar der en fin Kar- 


… Stræng ind i dennes Indre, som er dannet af finfæggede, polyé- 


—… driske Parenkymceller, af hvilke mange indeholde en forholdsvis 
Stor Druse af Calciumoxalat; Karstrængens yderste Ende er (paa et 


122 


aksilt Snit gennem Organet) vifteformig eller straaleformig udbredt 
og dannet af fine, langstrakte, prokambiale Celler, som kun ved deres 
"Form og ejendommelige Lejring adskille sig fra de dem umiddelbart É ML 
omgivende Parenkymceller, og som ved svage Forstørrelser ikke let É 
falde i Øjnene. Overfladen af Nektariet er beklædt med en fin, | 
tangentialspaltet, af prismatiske Celler dannet Overhud, som synes ER 
at være særlig rig paa metaplasmatiske Stoffer og rimeligvis udgør | 
det honningdannende Cellevæv. Kemiske Reaktioner har jeg des- Æ 
… værre ikke kunnet foretage, da mit Materiale var opbevaret i Alkee 
hol. Denne Sekretionsfladen  overtrækkende » centrale Overhud 
har gule, ualmindelig tykke, stærkt lysbrydende Ydervægge, og de å 
i Randen af Skivens Overflade værende Overhudsceller, som ikke 
ere saa langstrakte som de midterste, og som heller ikke ere tan- fe 
Sentialdelte, vokse ikke sjældent ud til korte, éncellede, tykvæggede 
Haar; dette Randvæv udskiller ikke Sukker. Se : 
Overhuden paa Nektariets Sider og paa Stilken er sammensat . 
af almindelige, næsten isodiametriske Overhudsceller og deltager " 
ikke i Sukkerdannelsen, hvorimod de ofte ere forlængede til Børstehaar. 
Det maa endnu tilføjes, at det mest centrale Parti af den afsond- 
rende Overhudsflade ikke er tangentialdelt; dets Celler ere endog 
kortere end de umiddelbart udenom" værende; ikke desto mindre : 
rager dette Parti dog noget højere i Vejret paa Grund af Celle 
delinger i det underliggende, subepidermale Væv. For hele Nek- 3 y 
tarieoverfladens Vedkommende gælder det, at. det umiddelbart til 
det afsondrende Væv grænsende Cellelag er meget mindre end det 
dybere liggende og tillige krystalfrit. E 
Jeg skylder Hr. bot. Gartner Christensen i Lund Tak fr 
den Beredvillighed, hvormed han har forsynet mig med Materiale, 
som har sat mig i Stand til at følge disse Organers Udviklings- 
historie, af hvilken forøvrigt intet Trin frembyder noget særlig Nyt. 
Nektarierne anlægges paa de ganske unge Bladplader som to basal, 
" laterale, afrundede, større »Tænder"; det er Periblemdelinger, som 
Bys deres Dannelse, og de kunne altsaa betegnes som Emergens- 
er i Lighed med tilsvarende Organer hos andre Planter. Den senere 


FFY 


123 


Udvikling frembyder mg: som ikke lader sig” udlede af den” fær- 
—… dige Tilstand. 


OV. Det ekstraflorale Nektarium hos 
— Qualea Gestasiana. 

I 1875 har jeg meddelt nogle Studier, som jeg havde haft 
Lejlighed til at gøre over de ved Bladenes Basis anbragte Kirtler 
hos Qualea Glaziovii!); ved Hr. Docent Warmings Velvilje er 
jeg senere bleven sat i Stand til at undersøge nogle ganske tilsvarende 
Dannelser hos Q. Gestasiana, opbevaret i Alkohol, og-jeg tillader 
mig her at meddele mine Resultater, som for øvrigt kun ere lidet 
forskjellige fra dem, hvortil jeg den Gang kom. 

Det udvoksne Nektarium ?) afviger fra det hos Q. Glaziovii fore- 
kommende derved, at det er af tydelig og udpræget Kraterform 
(Vinglasform); det har for Resten såmme Stilling som hos hin. -Jeg. 
drog af forskjellige Omstændigheder for Q. Glaziovii's Vedkommende, 
”den Slutning, at Kirtlerne her vare Emergenser og ikke Akselblade. 


3 —— Denne Anskuelse styrkes af det, der lader sig iagttage hos Q. Ge- 


stasiana; her har jeg nemlig haft nogle yngre Stadier til min Raa- 
dighed, hvor Akselblade vare til Stede samtidig med Nektarierne 
(Træsnit, Fig. 4). 

Disse have Form af korte,. fra Stængelen lodret udstaaende 
Cylindre, som i Spidsen ere tragtformig fordybede. Denne Fordyb- | 
ning skyldes ikke en Ødelæggelse af Vævet (saaledes som det var 
. Tilfældet med de ældre Nektarier hos Q. Glaciovii), men en allerede 
Paa "et tidligere Udviklingstrin begyndt, stærk Hævning af Randen; 
Vel har mit Materiale ikke tilladt mig at faa dealleryngste Udviklingstrin 
at se, men de tidligste, jeg har sét, vise det alligevel med stor 
— Tydelighed. Nektariet; som ingen Karstræng indeholder, men er 
en rent lokal Udvikling af Stængelens Barkparenkym, er overtrukket 
rr 


) Cfr. V, Poulsen: Trikomer og Nektarier; Nat. Foren. vid. Medd. 1875 — 
76, pag. 273. 

I Jeg benytter denne Betegnelse uden videre, skønt jeg selvfølgelig ikke 

, har kunnet iagttage nogen Ben eNS men kun slutter mig 
Per analogiam til Funktion 


124 


med en smaacellet, glat Epidermis, som ingen Steder danner Haar 
eller Spalteaabninger. Paa et Tværsnit, der viser et aldeles cirkel- 
- Tundt Omrids, ses det indre Væv at bestaa af et énsartet, fincellet 
Parenkym, uden de i Stammens Mary og Bark saa rigelig udviklede 
” Slim- el. Gummi-Beholdere, men med enkelte, aksilt beliggende, større 
Cellemellemrum. Et Længdesnit viser os, at Nektariets Parenkym. 
væsenlig bestaar af to Slags Celler; dels langstrakte, lysere, noget 
indenfor Overfladen; de ere stærkt fremtrædende i Kratervæggen, 
idet denne, såa vidt "jeg kan sé af de yngste af mig iagttagne 
Trin, netop væsenligst ved en saadan Cellestrækning har hævet 
si E Vejret <= dølg mørkere (9: metaplasmaholdige), mindre, i 
Nektarialemergensens Akse og Basis beliggende, omtrent isodiame- 
triske Celler. De have i Foden af Nektariet en ejendommelig Ord 
ning, i det de (paa Længdesnit) danne Buerækker, der vende Kon 
kaviteten udad; i denne Egn af- det indre Væv have Cellevæggene 
altsaa tydelig antiklint Forløb. Epidermis i den endestillede Fordyb- 
mings Bund maa udskille Nektaren ved Diffusjon, da der ingen 
Spalteaabninger (.Saftventiler") findes. £ 
Klorofsl Synes ikke a£ dannes i Q; Coskussana's” Nets ; 


Til Slutningen endnu blot et Par Bemærkninger i Anledning 
af nogle. af de i Indledningen nævnte Forfatteres Ytringer. j 

Bonnier omtaler") bl. a. de bekendte, honningafsondrende. Le- 
Semer, der ofte indtage Akselbladenes Plads hos Sambucus nigra, 
og kritiserer den af mig 7) forsvarede "Antagelse, at de ikke kunne i 
være Analoga til Akselblade, men maa være Emergenser; han vil frem- ; 
deles have dem betragtede som Akselblade, og lægger mig følgende 
Ord i Munden: »la partie vasculaire sittiée å la base ne ferait pås 
Partie du nectaire; le tissu å sucre serait uniquement constitué par 
Témergence terminale"; jeg kan ikke vide, hvorfra Bonnier slutter 
;-1 min Afhandling (saa vel som i dens Résumé) har 
jeg ikke udtalt endog blot noget lignende. Jeg kan endnu kun 


ER dd 
2 Les Nectaireg, 1. pag. 097. 
) Trikomer og Nektarier,-1. e., pag. 267. 


ert 


ar EN SENE DERE BENET ESTER st SET GE ST ENT ASERNE 
een 4 


FRE rd 


125 


i med de samme Grunde som i 1875 opretholde min Mening om 


Sambucus-Nektariernes Emergensnatur; vi have netop her et Til- 
"fælde, der paa det nærmeste er analogt med Fnokken hos såa mange 
Kompositeer: en metablastematisk Dannelse, som staar påa samme 
Plads, som den, Fyllomer (resp. Dele af saadanne) vilde indtage, hvis 
de vare til Stede; Samb. Ebulus lærer os dette ved talrige Over- - 


" gangsformer; her er Stipeldannelsen snart vel udviklet og bærer da. 


Nektar frembringende, randstillede Emergenser, snart er den lige- 


. Som aldeles indsænket i Stængelen eller forsvunden, medens Emer- 
å gensen, som noget mere nødvendigt, er bleven tilbage (sml. Bon- 


niers Tab. I, Fig. 13—14). 

. Delpino 7) omtaler ogsaa de nys nævnte Sambucus-Nektarier, 
og kalder dem: ,,metarmorfosi di stipole", i det han henregner dem 
til det af ham opstillede Begreb: ,,Nettarii metamorfici"; han 
omtaler her for øvrigt udtrykkelig kun $. racemosa, medens han 
om &S. nigra siger, at den har ,,nettarii estranuziali superstipulari, 
o: sulle?) stipule", 

Ved at omtale disse metamorfiske Nektarier kommer han til at 
nævne Dolichos som Eksempel paa, at de ere ,,;metamorfosi di 
fiori intieri, 0 pid precisamente di gemme fiorali". Jeg har tid- 
ligere offentliggjort Undersøgelser herover, og maa benægte Rigtig- 
heden af denne Delpinos Angivelse; Nektarierne hos Dolichos og 
andre Phaseolaceer ere ikke (som hos Sesamum) omdannede Blomster, 
men kun afsondrende Arflader efter affaldne, ufuldstændig 
"udviklede Blomsterknopper. 


es Eb ERE 


7) Contribuzioni er Btoria dello lan ete., L c., p. 27. 
”) Fremhævet af m 


Rosenvænget i Februar 1881. 


Forklaring til Tab. 
…… Figurerne ere alle tegnede efter re ved Hjælp af Seiberts g 
Krafft's s Mikroskop og Zeiss' Tegnepris 
Fig. 1. mug glaberrima. Tværsnit = Blemileistlke: lige under Bæger- æger- 
ierne ere stande sknarne påa tværs (n). [Svag uld 


e 

. større ls ig 
ke Fig. 2. Samme. m, i forrige Figur. [Ocul. 0, Obj. II]. 
BR D.S "Samme. Et søcernerende Trikom i optisk Længdesnit: [Ocul. 
& om OB j. VI al. É 
Fig. 4. Samme. Forrige i Tværsnit. [Samme Forst.]). 

Fig. 5. Nelumbo nucifera. Skematisk, mn forstørret Længdesnit 
Serie ds, 


ariet. ov: Ægget; n: Ne . 
E Fig. 6. "Samme. Nektariet, Lænsdesnit: h: Hulen; e: ledende Collsnr 
FRE P ids peger op mod Arret. [Oc . 


Basis. [Ocul. 0, Obj. IT] 


Fase 7 NE 
sø 


SED spa eee SE Se IS ERE MR ES El oe ED an RENSE dø Soter se Ser HO La SE SDR SS, Se 7) llena ASSER, 5 Vale SERENE aA 12, TLS NNE SES DEN rr ener KN ngl "Var "TÅ Ser sn 
ag KE = g i ENE EL ASE > Ek: By ØR ( AE, x 
g i Es SF Serie SEE ne Nr ng SR ts tede FORE 

% SÆT Se base ENE i PE STYSK Fe BEER sr OB LSE. ER 
53 > i, ro ge ' 2 $ & 3 


Smaa Bidrag til den grønlandske Fauna 


ved 
G. M. R. Levinsen. 
(Meddelt den 4de Marts 1881). 
(Hertil Tab. II, Fig. 1—6). 


1. Om Mammaria globulus Fabr. 

(Fig. 1). f 
I »Fauna grånlandica" pag. 329—30 giver Fabricius følgende 
Beskrivelse af et Dyr, som han kalder Mammaria globulus: ,,Animal 
simplicissimum globosum, molle, læve, cinereum, pisiforme, éujus dia- 


meter 17/2 -lin., apertura unica minuta, qvam evolvere potest in 


membranam scyphiformem gula angustiore: nec alium motum obser= 


vavi. Intus intestinis pluribus cinereis impletum est. Liberum nulli 


" Corpori se annectit. Cutis tenuissima corpus gelatinosum circumdat. 


In littoribus marinis inter radices fucorum freqvens.” 


Somhed paa denne Form, skal jeg her meddele Resultatet af min 
desværre ikke udtømmende Undersøgelse. Dyrene, som findes i 
Mængde heftéde til Rødderne af Laminarier (grønl. Kerxuarssuak), 
ere kugleformige eller undertiden noget ovale, af en graalig eller 
graagrøn Farve og i Almindelighed med en Diameter paa 2 —3mm, 


de De største Exemplarer, jeg saa, havde en Diameter påa bd, DA, 
— + Paa det.Sted, ved hvilket de ere fæstede, sees i Almindelighed en 


"uregelmæssig Masse at rage frem over Kuglens Overflade. Dyret 


"er omgivet af en strukturløs Cuticula, i hvilken jeg ingen Porer 


er, 


Da jeg under mit Ophold i Grønland henvendte min Opmærk- - 


kunde opdage, og ved Uddrivning af Indholdet og Fjernelsen af det 
” uregelmæssige, fremspringende Parti sees paa det Sted af Dyrets 
Overflade, hvorfra dette udgaar, en rund Aabning, omgivet af en 
Kreds af 12—-16 Flige. Aabningen hidrører fra et i den øverste 
"Deel af Dyret indføjet og indenfor dets Cuticula frit ragende, å 
kort, noget tragtformigt, temmelig vidt Rør, som" foroven udvider 
"sig til en kraveformig over Dyrets Overflade udfaldende Membran. 
Fra Rørets Vægge aftager Tykkelsen af dette Parti udefter mod 
" Kravemembranens Omkreds, og udenfor Fligene er denne. over— 
ordentlig "tynd, saa tynd, at det kun er muligt at fremstille denne 
Deel af Membranen ved først at lade Dyret ligge længere Tid i e: 
Opløsning af Ætskali og derefter ved en omhyggelig Udpensling a E 
fjerne Levningerne af den føromtalte, uregelmæssige Masse, som el 
af samme Beskaffenhed som Dyrets øvrige Indhold, og som her 
… været omgivet af Kravemembranen. — De føromtalte Flige, som : 
paa en fri Spids nær ere sammenvoxne med den solidere indre Dee 
af Kraven, ere smalle og noget bugtede. Hele dette kraveformige 
Parti med dets indenfor Cuticulaen liggende Rør skilles temmelig let 
fra den kugleformige Cuticula, som saa viser en rund Aabning der, 
hvor Røret har været indføiet. Medens Cuticulaen er hvid og Krave- z 
membranen gullig- hvid, undertiden med et svagt rødligt Skær, har i 
Røret ofte en fiin lyserød Farve. Sete udenfra vise Røret og 
Kraven en fiin længdestribet Bygning, som i Rørets nederste Dee 
syntes at hidrøre fra fine Fortykkelser eller Længdefolder. , 
" Dyrets Indhold er en seig, klæbrig, halvflydende Masse, re. 
staaende af Protoplasma, som er stærkt blandet med ufordøiede og 
ufordøielige Spiserester, saasom Alger, Diatoméer, Spicula af Svampe, 
Levninger af Copepoder og Børster af Chætopoder.” Hos ganske 
" Smaa Individer var Protoplasmaen temmelig reen og klar og Farven 
mere blaagrøn. Med Hensyn til Formeringen kan jeg oplyse, at jeg 
fandt indeni de fleste Exemplarer mikroskopisk smaa, runde eller 
lidet aflange, af en Cuticula omgivne Legemer med et kort; for- 
Oven sneyrere, Rør ragende frem over den runde Overflade. Det 
er udentvivl unge Individer, hos hvilke Mundrøret vender udefter: 


" Saadanne Legemer fandt jeg ligeledes mellem de ved Laminariernes 


Rødder hængende Algemasser. 

Af Livsyttringer har jeg ingen iagttaget. Det kunde vel synes, 
som om Fabricius havde seet en Bevægelse, idet. han taler om 
den bægerformede Membran (,,membrana scyphiformis"), som kan 
krænges ud af den lille Aabning; men han siger ikke, at han har 
seet denne Bevægelse udføres. I Fig. B har Fabricius afbildet 
Dyret, saaledes som man oftest finder det, med Kravemembranen 
omsluttende en uregelmæssig fremragende Protoplasmamasse, som 
er stærkt blandet, deels med Fødeemner, som skulle bringes ind i 


i Legemet, og deels med ufordøielige Spiserester, som skulle bringes 


ud af samme. I Fig, A. seer man derimod et Individ, hvor ingen 
saadan Masse rager frem over Kuglens Overflade, og det er da let 


— forstaaeligt, at Fabricius for at forklare denne Forskjel paa Indi- 
… viderne har søgt Grunden dertil i en Membran, som kunde krænges 


ud og ind. Naar han derfor siger: ,,nec alium motum observavif, 
opfatter jeg dette kun som et mindre korrekt Udtryk. Imidlertid 
synes der jo efter den før omtalte Iagttagelse af de formodede yngre 
Individer at kunne være Tale om en Udkrænguing af Kraverøret. 
Men bortseet fra den Omstændighed, at jeg kun har seet denne 
ejendommelige Stilling af Røret hos mikroskopisk smaa Individer, 
hvor det turde være et Udviklingsforhold, viser Størrelsen af det 
Parti, der i Fabricii Tegning betegnes med c, tilstrækkeligt, 
at der her er Tale om et langt mere omfangsrigt Parti end det 
korte Mundrør, og at den foran givne Forklaring er den eneste 
naturlige, : 

Med Hensyn til dette Dyrs Stilling i Systemet, da synes den 
mig nærmest at maatte henføres til Rhizopoderne, blandt hvilke 
den dog vilde indtage en temmelig isoleret Stilling. 

Navnet Mammaria er først brugt af O.F. Miller i ,Zo0ol. 
Dan. Prodromus'" pag. 224 for et Dyr, "som han sætter blandt 
Åscidierne, men hvoraf han danner en ny Slægt paa Grund af, at 
det kun har en enkelt Aabning. "Dette Dyr havde han under Navnet 
Åscidia mamilla allerede tidligere beskrevet i »Observatio molluscorum 


Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1881. - 9 


sf, 1:77 Ja 


marinorum Norvegiæ" (Nova Acta Acad. C-L. Nat. curios VØ VI 
. 1778). Millers Mammaria findes ligesom Fabricii i Tangen. 
" Man faaer ikke at vide, om den er fri eller fastheftet, "dog skulde 
man efter dens Stilling ved Siden af Ascidia nærmest formede det 
"sidste. Endelig er den ligesom Fabricii Mammaria rund eller 
noget aflang og forsynet med en enkelt Aabning. Den er imidlertid 
dobbelt saa stor som denne É: og et andet Forhold synes ogsaa at 
vise, at den Intet kan have med Fabricii Mammaria at gjøre. . 
Miiller saa nemlig en gabende Bevægelse i Munden, hvori der med 
Mellemrum (ligesom?) neddryppede en Vædske, og denne Bevægelse 
fremkaldte Billedet af en tynd Traad, der bevægede sig. (dk. 
" Osculo motum oscitantem, liqvoremqve fibrillæ simplicis subtilissime 

instar, interrupte stillantem ope lentis vidi"). Man kommer herved 

uvilkaarlig til at tænke paa den tynde Svøbe hos Noctiluca. Dette i 

Dyr er jo imidlertid betydelig mindre end Millers Mammaria 08 
"ikke fastsiddende , hvilket vi jo, som før berørt, nærmest maatte 
antage om denne, paa Grund af dens Stilling i Nærheden af Ascidia. 

Imidlertid benyttes af senere Forfattere: Ehrenb erg (Ueber das 
. Leuchten des Meveres. Abhandl. der Berliner Akad. d. Wissensch. 

1834) samt Péron og Lesueur, Navnet Mammaria som Syn0- 
nym til Noctiluca (Mammaria scintillans), som af disse Forfattere 

nærmest opfattes som en Meduse. Da Millers Mammaria.: såa 
ledes neppe kan være den samme som Fabricii, vælger jeg for 
denne Navnet Globulus Fabricii og skal til Slutning give følgende 

Resumé: 


Globulus Fabricii Lev. nov g. et sp. 
e classi Rhizopodum (?). 
Syn: Mammaria globulus Fabr. Fauna 
grånl. N. 315, Fig. 9, A-B. 
bane globosum vel paullo elongatum, cuticula .cireumdatun; 
massam protoplasmaticam continens, cum alimentis erudis (algis, 
spiculis spongiarum, copepodis etc.) mixtam, fistula brevi subin- 
: fundibuliformi intra cuticulam libere prominenti supra instruetum, 


in membranam sat amplam supra se dilatanti, laciniis 12—16 an- 
"gustis aperturam circumdantibus, apicibus liberis exceptis cum mem- 
brana concretis, parte membranæ extus lacinias tenuissima. Pscudo- 
podia nulla neqve motus cujusvis,generis vidi. 

In exemplaribus plurimis et interdum inter algas globulos 
minutos cuticula circumdatos vidi, fistula brevi subinfundibuliformi 
extus prominenti — fortasse juniora individua. 

Long 2—4,57m, 

”Habitat in radicibus laminariarum åd Grånlandiam freqvens. 

"Ubi animal ad radices laminariarum affixum est, massa irregu-” 
laris plerumqve prominet (,,Membrana scyphiformis" Fabr., Fig. 9 Bc), 
qvæ nihil est nisi pars contenti animalis, cujus ope cibum capit 


et partes difficiles ad concoqvendum emittit. 


2. Nogle Bemærkninger om Grønlands 
Rotatoriefauna. ; 


Under et Besøg ved Jakobshavn (blev jeg, medens jeg søgte 
” efter Turbellarier i nogle udenfor Præsteboligen liggende, med rigelig 
Algevegetation opfyldte Grøvter, opmærksom paa det store Antal 
af Rotatorier, hvoraf jeg ved Egedesminde kun havde seet ganske 
enkelte, - Jeg tilbragte nogle Dage med at sé paa disse Former, 
søgte at orientere mig i dem ved Hjælp af mine Haandbøger samt 
gjorde endeel Optegnelser og Skitser. Imidlertid indsaa jeg snart, 
"at uden Hjælp af Litteratur vilde det tage mig for lang Tid at 
give en foreløbig Liste over disse Former, og jeg afbrød derfor 
denne Undersøgelse, som jeg senere ikke fik gjenoptaget, da jeg 
ingen hertil hørende Litteratur fik sendt hjemmefra. Antallet af de 
"Arter, jeg saa, anslog jeg til henved 30. — Efter de Optegnelser 
og Skitser, jeg havde med hjem, er det kun lykkedes mig ved Hjælp 
sit Ehrenbergs store Infusorieværk at bestemme følgende Former: 
Floscularia Sp 

Diglena sp. 

Notommata Sp. 


132 


Furcularia sp. 
Philodina aculeata. 
Monocerca rattus. 
Eiuchlanis sp. 


" Dinocharis sp. 


Stephanops lamellaris. 


Colhirus sp. g 

Foruden de her nævnte Former har jeg Skitser af flere, som 3 
ikke findes i Ehrenbergs Værk; men selv om disse Former skulde 
vise sig at være nye, ere mine Skitser og Optegnelser ikke saa 
fuldstændige, at de vilde kunne lægges til Grund for en Beskrivelse 


ER: 


3. Om en grønlandsk Cnætosoma-Art. 
Jeg skal her med et Par Ord omtale Fundet af en grønlandsk 
Chætosoma, af hvilken jeg dog ikke kan give nogen fuldstændig 
Beskrivelse, da jeg med Mellemrum kun har iagttaget to Exem- 
plarer, hvoraf det ene forsvandt for mig under Undersøgelsen. De TE i 
havde en Længde af c. 11/9mm og fandtes i: de ved Laminariernes 
Rødder hængende Masser. — Den til Nematoderne stillede, men E 
meget afvigende Slægt Chætosoma er opstillet af Claparéde påa & 
en ved St. Vaast funden Art, som han kaldte C. ophicephalum (Be 
obachtungen iiber Anatomie und Entwicklungsgeschichte wirbelloser 
Thiere. 1863.) Senere er der, saavidt mig bekjendt, kun beskrevet 
en vårt til af Metschnikoff, memlig C. Claparedii fra: Saleno. 
Desuden angiver Greeff at have seet Chætosoma-Former paå for 
skjellige Steder af Nordsøkysten og paa de kanariske Øer; men 
om han har séet en eller flere Arter. — ø | 
Den grønlandske Årt, som jeg vil kalde C. grønlandicum, hår i 
Modsætning til, hvad man skulde formode, meest Lighed med den i 
af Metschnikoff beskrevne Middelhavsform. Saaledes stemmer 
C. grønlandicum med CC. Claparedii i Besiddelsen af et Belte af i 
lidt bøjede Hager (c. 8) paa Hovedets forreste Deel — en Karak- 
fer, som ikke findes hos 'C. ophicephalum. — Den grønlandske 
Art afviger fra de to tidligere beskrevne Arter ved Besiddelsen lå 


AX 
; TERRE de 
HE Sne TRES 


| 
SA 
É 


man faaer ikke at vide, 


FS 
w 


en tredie Stavrække, beliggende midt imellem de to andre, saafremt 
da ikke denne Afvigelse er mere tilsyneladende, idet denne Stav- 
række kunde være overseet hos de to andre Arter. I de to yderste 


"Stavrækker talte jeg, i den ene 24 og i den anden 26 Stave, 


hvorimod jeg ikke fik talt Stavene i den midterste Række. — 
Disse Stave aftoge bagtil i Længde, og hver tredie eller fjerde 
(i den ene Række var Forholdet saaledes: LD ARD AGG BH SAR SS Br vb DASE 
var meget tyndere end de andre, af Tykkelse som de tykkeste Haar 
påa Legemet, men af Længde med de øvrige Stave. Der fandtes 
8 Længderækker af Haar, og-de to Stavrækker vare efter deres 
Beliggenhed en Fortsættelse af Bugsidens to næstinderste Haar- 
rækker. 


4. Notostomum læve Lev, nov. g. et sp. 
ex ordine Hirudineorum. 
(Fig. 2—6.) 

Corpus elongatum, læve, indistincte annulatum (in exemplari 
singulo c. 240 annulos numeravi). » 
Utrumqve. acetabulum a corpore valde les rune: insicura 
Superiore et inferiore in duas partes divisum, qvarum margines 
inter se angulum obtusum formant. Margines acetabuli anterioris 


Seriebus duabus vel tribus papillarum conicarum instructi. 


Fistula suctoria longa per aperturam in medio margine supe- 
riore (in insicura) acetabuli sitam extensilis. 

Apertura genitalis singula modo visa (masculina vel a. g. com- 
Munis) in parte qvarta anteriore corporis sita. 

Quum exemplaria in spiritu asservata modo viderim de struc- 
tura interna seqventia modo dicere possum : 

Tractus intestinalis non ut in Piscicola parte posteriore multo 
angustiore, dilatationibus obsita, instruetus, sed pars posterior, ubiqve 


-Æqve lata, in cameras divisa constrictionibus qvaternis instructas. 


Vesiculæ testiculares multæ dense confertæ, antice sensim mi- 
nores, in duas series longas a parte tertia posteriore COrTpOTIS usqye 


134 


ad partem posteriorem fistulæ suctoriæ extensæ, latera tråctus inte 
stinalis tegentes. Ductus deferentes . brevissimi. ; 
Dimensiones exemplaris maximi:" Long. 123mm Tat,: 11mm, . i 
Habitat in superficie Hippoglossi pingvis et Somniosi miero- 
cephali ad Gronlandiam (Ikerasak, Godhavn, Jakobshavn). SØ 
Denne nye Igleform gjør ved sin Størrelse samt sine stærkt SM 
hvælvede og stærkt afsnørede Sugeskiver nærmest Indtryk af j 
en Pontobdella; thi hos Piscicola ere begge Sugeskiverne vel 
ogsaa stærkt afsatte, men de ere mere flade, og de til denne Slægt Jeg 
hørende Arter ere af en betydelig - mindre Størrelse. Ikke desto 
"mindre viser den dog nærmest Slægtskab med Piscicola ved Besid- i 
delsen af et Sugerør, hvilket som bekjendt mangler hos Pontobdella; SR 
… men medens hos Piscicola, saavelsom hos de øvrige med et Sugerør 
forsynede Igler, Sugerøret munder ud i Bunden af Mundsugeskiven, 
træder det her ud gjennem en Aabning midt i dennes øverste Rand. 
En lignende dorsal Beliggenhed af Munden kjendes i lglernes Af-… 
deling kun hos Hæmenteria de Fil, som imidlertid mangler Suge- . 
røret (Memorie della Reale Accademia di Torino 1849, p.391. 
Ogsåa Sugeskiverne have hos den nye Form en afvigende Byg- 
ning. Medens de ellers hos lglerne ere omtrent runde og Randene 
ligge i ét Plan, ere de her ved en lille Indbugtning foroven 
og forneden delte i en høire og venstre Sidehalvdeel, hvis Rande 
danne stumpe Vinkler med hinanden. Den forreste Sugeskive er i | 
Randen forsynet med 2— 3 Rækker af smaa, spidse eller keglefor- é 
mige Papiller.  Ringdelingen er meget utydelig, og kun hos et 
enkelt Exemplar talte jeg omtrent 240 Ringe: Jeg har kun seet 
"en enkelt Kjønsaabning omtrent påa Grændsen af Legemets forreste ; 
Trediedeel. Den er i ethvert Tilfælde mandlig Kjønsaabning; thi 
Parringsorganets Spids saaes hos et enkelt Exemplar at træde frem 
"gjennem den; derimod kan jeg ikke oplyse, hvorvidt den ogsaa 
"skulde være kvindelig Kjønsaabning, da den anatomiske Undersøgelse 
intet Resultat gav i saa Henseende. Såavidt jeg veed, findes i 
Iglernes. Orden én fælles Kjønsaabning kun hos Hæmenteria. — 
Da jeg kun har havt Spiritusexemplarer til Undersøgelse, kan eg 


rs 
vre 


REE, ERE Ea Er re Es SEER Ler 0 SE 


kun give en Fremstilling af de lettest tilgjængelige indre Bygnings- 


forhold, som ere ganske mærkelige. Den forreste Deel af "Tarm- 
kanalen dannes af det lange Sugerør, som strækker sig gjennem 


Legemets første Fjerdedeel. Hos et enkelt Exemplar var det gjennem 
"Munden udstrakte Sugerør 22mm lang. Efter Sugerøret følger et 


langt Stykke af Taårmkanalen, for en Deel dækket af Testikel-. 
blærer, og derpaa..et bageste bredere Afsnit, ligesom Maven hos 
Piscicola deelt i Kamre, af hvilke hvert igjen er forsynet med 4 


Indsnevringer. Men medens hos Piscicola dette kamrede Parti ikke 


strækker sig heelt tilbage til Legemets Ende og ved Enden 
af det tredie Kammer gaaer over i et smalt, med blindsækformige 
Udvidelser forsynet Tarmafsnit, som ogsaa findes hos de ligeledes | 


… med et Sugerør forsynede Clepsine-Arter, saa jeg her Intet til et 

saadant Afsnit, hvorimod det kamrede Parti fortsættes lige til Le 
—… gemets bageste Ende. Medens hos Piscicola ligesom hos de aller- 
" fleste Igleformer /Hirudo, Hæmopis, Aulostomum,  Branchellio, 


Pontobdella) Sædstokkene paa hver Side danne en Række af fra 


— 5—10 fra hinanden adskilte, runde eller aflange Blærer, 'saa findes 


her ligesom hos Nephelis og Trocheta to lange, smalle Samlinger, 
indeholdende mange smaa, tæt sammenliggende Blærer. Men medens 
hos de to nævnte Slægter Sædlederne danne to lange bugtede Kanaler, 
der strække sig omtrent dobbelt saa langt som selve Sædstokblæ=" 
rerne, ere Sædlederne her meget korte, og de forreste Sædstokblærer, 
Som ere betydelig mindre end de Bane, sees lige under Parrings- 
Organets Sæk. i 
Exemplarer af denne Igle, tagne paa Orertlkden af en mee 


(Hippoglossus pingvis) fra Umanaks Fiskebanke, ere i Aaret 1848 i fr 


hjemsendte til Universitetets Zoologiske Museum af Kolonibestyrer 
Fleischer. — Senere ere nogle Exemplarer hjemsendte af Inspektør 
Olrik, ligeledes fra Umanak, men fundne i en Ulkemave. Under 
mit Ophold i Grønland fik jeg et Exemplar, opbevaret i Spiritus, 
af Kolonibestyrer Fencker fra Godhavn, dog uden nærmere Oplys- 
ning, og endelig er i sidste Efteraaret to Exemplarer tagne paa den 


8rønlandske Haj (Havkalen) ved Ikerasak (Umanak) og nedsendte 3 


S BR være muligt at Mejer: 


Forklaring til Ferone ; | Explicatio iconum. 


SE (Tab. ID). 7 (Tab, 11); 

Den Hø 1. Øverste Deel af Globulus| Fig. 1. Superior pars Globuli Fa- 
[UR abricii Lev bricii Lev. 

DRE Nodosfostiune- læve Lev. Notostomum læv 

— 8. Forreste Sugeskaal af samme Ac 

Nr Art, seet fo ; ; 
RY) "Forreste Sugeskaal, seet 

ovenfra. - : 


Se ……— 5. Bageste Sugeskaal. — 5. Fyre posterius. i 
SEN en ED Bistsker af samme Art,| — 6. Exemplar ejusdem "speci, 
i pskaaren. reclusum. 


Significatio litterarum: 


"b.p. Bursa penis. ; 
BE : .… Fistula suetoria. 
fer DN 9- Kaine Kjertler. ' pi Glandulæ accessoriæ. 
j DETS, Se g' 2. i 1. ; i um. | 
BE sg t. Sædst SE å Sag t. Testis. 
vi n Eg B. g: == 


Piscicola rectanqulata, 
en ny Igle fra Amurlandet 
ved 
G. M. R. Levinsen. 
(Meddelt den 4de Marts 1881). 
(Hertil Tab. I, Fig.7—11) 


Corpus latum depressum acetabulo posteriore magno valde promi- 
nenti. Pars anterior (ce. tertia): corporis -cetera multo distinctius 
"annulåta, ab hac parte latiore distincte sejuncta, postice aper- 
fturas genitales continens.  Aperturæ genitales in annulis duobus 
E contiguis sitæ, lobis duobus dependentibus inter se sejunctæ. 

——— Long. 27mm, Lat. 6mm, 

" Habitat in- branchiis Gadi Sp. 

Amur (de Castries). i 

Naar jeg anvender Slægtsnavnet Piscicola i en temmelig viid 
Betydning, nemlig for næsten alle paa Fiske snyltende, med Sugerør 
forsynede Former, er det ikke, fordi jeg mangler Blik for Forskjellig- 
Å "hederne mellem dem; men fordi der endnu ikke er gjort noget al- 
3 vorligt Forsøg paa at dele denne store Slægt. Malm opstillede vel 
i , Svenska Iglar: (Kgl. Vet. 0. Vitt. Samhållets i Gåteborg Hand- 
lingar 1863) Slægten Platybdella, som skulde omfatte de mere flade 
ÅL Former med stærkere afsat Analskive; men i ethvert Tilfælde synes 
"mig denne Slægt foreløbig for svagt begrundet. Ved en Deling af 
" Slægten Piscicola burde der tages tilbørligt Hensyn til den indre 
" Bygning, og navnlig synes Tarmkanalen at frembyde Forskjellig- 


"heder. ”Man sammenligne i saa Henseende den af Leydig anatomisk E 


.beskrevne  Piscicola geometra (Zeitschrift f. wiss. Zoologie 1848) 
med endeel af de i Malms ovennævnte Arbeide behandlede Arter. 
Den Art, som her efter Aftale med Bestyrelsen af Museets 
Annelide- Afdeling skal beskrives, er taget paa Torsk ved Amur- 
gebetet (de Castries) af Kapt. A. F. Andréa. Længden af det i 
Fig. 7 afbildede Exemplar var 277, Bredden 62», Af Sugeskiverne 
er den bageste meget stor og stærkt hvælvet, den forreste meget. 
— mindre og mere flad. Legemet er usædvanlig fladt og bredt, hvilket 
navnlig er Tilfældet med nogle Exemplarer, hvis Krop var stærkt 
udspilet af et ejendommeligt Cellelag, som senere skal blive omtalt. É 
Legemet er meget tydelig deelt i to Afsnit, et forreste smallere og 
et bageste bredere. Det forresté, som er tydeligere deelt i Ringe 
(c. 20), er lidt mere end en Trediedeel af hele Legemets Længde, 
og paa dets to næstsidste Ringe sees de to Kjønsaabninger, i Mod- 
sætning til, hvad der ellers er Tilfældet hos Iglerne, hvor de 
to Kjønsaabninger ved. flere mellemliggende Ringe ere adskilte 
fra hinanden. I Grunden ere her de to Kjønsaabninger udadtil 
"smeltede sammen til en stor fiirkantet Aabning, som ved et mere 
eller mindre stærkt fremtrædende tolappet Parti deles i en øverste 
og en nederste Halvdeel. Den nederste (kvindelige) Kjønsaabning, 
som foroven begrændses af dette tolappede Parti, er forneden ikke 
skarpt begrændset, men i hele sin nederste Deel omstraalet af. dybe j 
Furer. Paa Rygsiden sees ovenover Kjønsaabningen en RE 
mørk Pleét. 
Af den indre Bygning skal. jeg fremhæve Følgende: 
Tarmkanalen er bag Sugerøret forsynet med hje 
Udvidelser, men disse have ikke som hos Piscicola geometra 08. 
Notostomum sekundære Indsnøringer. Bagtil er Tarmkanalen smal 
lere og uden tydelige Indsnøringer. ' 
"Kjønsorganer. - De mandlige Kjønsorganer bestaae af fm. 
2 ovale Sædstokblærer paa hver Side, hvis Udførselsgange som sæde. SE 
vanligt munde ind i de en Kjertelmasse indeholdende Sække, som 
ligge en paa hver Side af Parringsorganets Sæk. Bag denne sees | 
de to.med' hinanden i Midtlinien forbundne Æggestokke. Disses & 


" yderste Deel:'er, navnlig naar de ere fyldte. med; modne. Æg, ; stærkt 
— hvælvet og fremtrædende og ved en lille Indbugtning deelt i en 
"øverste og nederste Deel. Det. mellem de to stærkt hvælvede Side- 
dele liggende Udførselsparti fortsættes et Stykke foran Sidedelene, 


idet det fortil bliver noget smallere og ender i den kvindelige 
Kjønsaabning. Den øverste Deel: af dette Endeafsnit er lige over 


— Kjønsaabningen trukket ud i de to føromtalte runde Lapper. Som 
"før omtalt var en Deel af de undersøgte Individer meget brede. og 


tykke, hvilket hidrørte fra et tæt Lag af en graagul Farve, som 


"laa under Muskellaget. For det blotte Øie havde det et kornet 


Udseende; men under Mikroskopet viste det sig at bestaa af pære- 


"formige Celler med meget tynde og temmelig lange Udførselsgange. 
Det er et lignende Lag, som af Leydig er beskrevet hos Piscicola 
… ugeometra (op cit.) og af denne Forfatter paaviist at danne Ægge- 
i "hylsteret, og hos den her beskrevne Igle viste det sig ogsaa at 
… staa i Forhold til Æggestokkens og Æggenes Udvikling.  Ovenover 


Tarmkanalen laa en bugtet, hist og her fastheftet, men forøvrigt 


"fritliggende Gang, som løb fortil og forsvandt i Æggestokkenes 


Udførselsparti. Den indeholdt en lignende kornet Masse, som saåes 
i Cellernes smalle Udførselsgange; men forøvrigt saa jeg intet Spor 


af en Forbindelse med disse, og ifølge Leydig munde de samlede 


Udførselsgange fra hver Side ud i Nærheden af Kjønsaabningen. 
Den føromtalte mørke rektangulære Plet viste sig under Mikroskopet 
at bestaa af en tæt Samling, paa hver "Side, af saadanne smalle, 


Ng "Pigmenterede Udførselsgange , adskilte fra hinanden ved et hvidt 


Parti, som muligviis kunde være en Fortsættelse af den frankere 


Gang, 


140 


Forklaring til Figurerne. + 
(Tab. 1). 


Fig.7. Piscicola rectangulata Lev., 


seet forfra, 
Et SER af samme Årt, 
seet fra S 

Et tea af samme Årt, 
stærkt udspilet af de Ægge- 
hylstret dannende Celler. 
En Deel af Piscicola rectan- 
Felgte; visende Kjønsaabnin- 


æ 


stærkt 
vis. Hud og Maker er 


gern 
Et ag de ege Celler al 
pilet Exemplar 


fg for lle: vise en Deel af 


den in . En Deel 
af Cell Bale er EB for 
at vise Gangen (d) og Te- 
stiklerne (t). 


Bogstavernes Betydning: 


analen 
Gang (Udførselsgang for Cel- 
lerne ?). 

É mee nedhængende fra Ægge- 


væg mellem Kjønsaabningerne. 
0. Æggestok. 


"8. Celler, indeholdende det ilszan 
Sekr 


hylstret dannende 


t. Sædstok. 


b 
5 ligende 


ms 


8. Sbrdjer ejusdem speciei a 


e visu 
9. Sant 


Bursa 
. Ductus cellularum s. 

efferens ?) supra intestinum situs. 
Lobi de parte efferenti 
rum dependentes, aperturas ge 
nitales exteriores separantes. 


varium. oe 
Cellulæ qvarum secretum oothe- 
- cas format. 
Testis. 


ojuade m speciei, 
cellulis, SE formantibus 
ran extens ; 

rang raa FEE. == 


(d) et testes (t) pareant. 


Significatio litterarum: 
nis. 
(secretum 


ovario- 


Om de formentlige Levninger af en 
» kæmpemæssig, med Cariama beslægtet, uddød 
Fugl fra Brasiliens Knoglehuler. 
un 
J. Reinhardt. 
(Forelagt den 11te Maj 1881). 


Man har længe vidst, at Hulerne i Brasiliens Kalkbjerge ogsaa 
gjemme Knogler af de øvrige Bendyrklasser foruden de mangfoldige 
Pattedyrlevninger, som ligge begravede i dem; rigtignok ere hine 
kun faatallige i Sammenligning med disse; men især Fugleknogler 
ere dog i enkelte Huler fundne il! ikke ringe Mængde, og skjønt 
en Del af dem vel nok ere af tvivlsom Alder, besidde andre de 
Kjendetegn, som findes hos de Knogler, hvilke man plejer at be- 
tegne som , fossile". 

Det er imidlertid kun age lidt, hvad man hidtil har faaet 
at vide om de fossile Fugleknogler fra de brasilianske Kalkstens- 
huler, og dette lidet skyldes, som man vil faa at se, næsten ude- 
lukkende afdøde Dr. P.W. Lund. Hans Samling af Dyrelevninger fra. 
disse Huler indeholder Fugleknogler i hundredevis, som han har 
skaffet til Veje i Løbet af sine langvarige Efterforskninger; han har 
ogsaa en Tid lang beskæftiget sig med deres nøjere Undersøgelse 
og et Par Gange paa Tryk, men rigtignok i stor Korthed, berørt 
disse sine Studier og det Udbytte, de havde givet. I det sidste 
af de til Redaktionen af Annales des sciences naturelles rettede 
"Breve om sine Hulefund, som er dateret den 1. April 1840 og trykt 
. "I samme Aars Majhæfte af det nævnte Tidsskrift, slutter han saa- 


mr" 


142 


ledes med at berette, at han ogsaa besad Knogler af et temmelig 
stort Antal Fuglearter; men alt, hvad der siges nærmere om disse, : 
er kun,at der deriblandt findes to Nanduer eller Strudse, af hvilke 


” americana").> Strax i Begyndelsen af 1841 tilsendte han dernæst 
vort Videnskabernes Selskab en Redegjørelse for de Levninger af 
Fugleklassen, som han indtil da havde fundet og gjennemarbejdet. 
Den er ikke meget udførlig (tyve skrevne Kvartsider), var ledsaget af 
13 kolorerede Afbildninger af 6 Knogler af 5 formentlig forskjellige 
Fugle og oprindelig bestemt til at danne Slutningen af hans samtidig 
indsendte, den 30. Januar 1841 daterede 4de Afhandling i den under 
Fællestitelen: ,,Blik paa Brasiliens Dyreverden før sidste Jordom- 
væltning" offentliggjorte Række Arbejder. Denne Redegjørelse blev 
imidlertid ikke den Gang trykt tillige med den øvrige Del af Af- i 
handlingen og efter hans egen Beslutning heller ikke senere ud- 
givet; men han havde selv gjort et Udtog baade af Afsnittet om 
Fuglelevningerne og af hele den øvrige Del af 4de Afhandling, og 
dette Udtog, hvortil det oprindelige Manuskript endnu er tilstede, i 
blev uforandret og fuldstændigt trykt i Oversigten over Videnska- 
bernes Selskabs Forhandlinger i Aarene 1840 og: 18412). Det 
lærer os, at Lund paa den Tid havde mere eller mindre nøje be- 
stemt 33, til 26 Slægter henhørende fossile Fuglearter, der saa 
godt som alle tilhørte Slægter, som endnu stedse forekomme i E 
Samme Egn, og hvoraf en Del ere ejendommelige for Amerika, såa- 
som Furnarius, Anabates, Dendrocolaptes, Crypturus og Rhea; 
endvidere at flere Arter stemmede påafaldende nøje overens med 
nulevende; endelig at kun en eneste af de fundne Fugle var aldeles 
afvigende eller med andre Ord ubetinget slægtsforskjellig fra alle 
Nutidsfuglene og nærmest at anse for en uddød, med Seriema'en 
(Cariama) beslægtet Form af Illigers "Alectorider, der imidlertid 
havde havt Nanduens Størrelse; og da det af selve den Se, 
ERE Er eng 
") LÆ 8.219, 
”) SIX. 


i "Afhandling kan ses, at Lund den Gang mente ikke at besidde Lev- 
"ninger af fler end én Rhea-Art, tør man vel formode (skjønt der 
AR rigtignok ikke siges noget derom), at denne kæmpemæssige ,,Alec- 

— toride” falder sammen med den ene af de kort forud i Annales des 

"sciences naturelles anmeldte Nandu-Arter. Som Hovedresultat af | 


sin Granskning mener Lund at kunne udlede, at alle de Love, som 


" han havde opstillet ångaaende Forholdet mellem Sydamerikas sidst- 
ig forsvundne og nulevende Pattedyrverden, ogsaa gjælde for Fugle- 
— klassens Vedkommende. Mere end disse to Notitser haves ikke fra 
… Lunds Haand; han vedblev imidlertid at have Opmærksomheden 
— henvendt paa Hulernes Fuglelevninger, og da han endelig faa Aar 
— senere opgav alle Huleundersøgelser, besad han ikke blot mange 
— flere Fugleknogler, men tillige Knogler af et større Antal Arter 
end han havde havt i 1840; men til et egentligt Studium af de 
"ny Fund naaede han næppe; det langt overvejende Flertal af Fngle- 
knoglerne i hans Samling ere ikke bestemte i hans egenhændige 


Katalog over den; i mange Tilfælde ere ikke en Gang Hulerne, 
"hvori de ere fundne, navngivne, og en Del af disse Knogler ere 


… endog slet ikke registrerede. 


Foruden Lund har dernæst ogsaa afdøde Professor P. Gerfais 


"givet et rigtignok temmelig ubetydeligt Bidrag til. Kundskaben om 


Brasiliens fossile Fngle. I 1844 forelagde han nemlig la Societé 
" philomatique i Paris en ,, résumé" af et Arbejde betitlet ,,Remarques' 
Sur les Oiseaux fossiles", som strax offentliggjordes i VInstitut for 


samme Aar"); efter først at have afhandlet de fossile Fugle fra 
andre geologiske Dannelser, berører han i denne résumé tilsidst 
… Ogsaa i al Korthed Fuglelevningerne fra de brasilianske Huler 
og det videnskabelige Udbytte, som Lunds Undersøgelse af dem 


"havde givet, men han forøger tillige det allerede af denne angivne 


É Antal Arter med nogle flere, hvilke han havde fundet i en Samling 


af brasilianske Huleknogler, som Parisermuseet' påa den Tid havde 


FRLIm (1844), 8.294—95. Mere end denne Resumé af Afhandlingen 


er, saavidt jeg véd, ikke offentliggjort. 


144 


kjøbt af den senere afdøde P. Claussen. Det er imidlertid i alt 


kun 5 Fugle, han tilføjer uden dog nærmere at beskrive dem, og 


enkelte af dem turde allerede være fundne af Lund, skjønt Gervais 


ikke er blevet det var; men en Cathartes, større end de nulevende 


Arter"), og en Ugle ere, hvis Bestemmelserne ere paalidelige, en 


virkelig Tilvæxt. ; 
I det korte Afsnit om de uddøde Fugle i Wallaces berømte 
Værk: the . Geographical Distribution of Animals" kunde man 


endelig tro at finde endnu et enkelt Tillæg til de allerede tidligere 


fra Brasiliens Knoglehuler anførte fossile Fugle; thi i de faa Linjer, 


som Forfatteren har kunnet offre paa dette Æmne, træffer man 


den lidt overraskende Angivelse, at der blandt de i disse Huler 
fundne Fugle ogsaa er en uddød Art af ,,the very isolated South 


American.genus Opisthocomus"?). Men ved nærmere Overvejelse vil 


… man næppe kunne undlade at fatte Tvivl om denne Angivelses Rigtig- 


hed; Wallace siger nemlig slet ikke selv at have set eller studeret 


de Fugleknogler, han omtaler; efter Ordlyden at dømme, har det 
kun været Meningen at give et meget kort Udtog af hvad andre 


allerede havde berettet, og det synes fremdeles, at han kun har 


holdt sig til Gervais' Artikel i VInstitut og de faa Ord i Lunds 


Brev i Annales des sciences naturelles, men ikke kjendt eller ikke 
benyttet sidstnævntes Meddelelse i Oversigten over Videnskabernes 


Selskabs Forhandlinger i Aarene 1340 og 1841; hvorledes det 


imidlertid end maatte forholde sig i denne Henseende, saa ere Lev- 
ninger af en Opisthocomus i alt Fald hverken nævnte det ene eller 
det andet Sted førend hos ham selv, og Fuglen bør vistnok igjen 


»4 som de amerikanske Aadselfugle uden Udvæster paa Næbet. 
”) 1. e. Vol. I, chapter VIN. $. 164. 


7) Levninger af - nogen virkelig Cathartes eller Catharistes ,,;større end 


rs reel 


145 


Å udslettes af Fortegnelsen paa de i de brasilianske Huler fundne fos- 
| sile Fugle, da det vel næppe kan betvivles, at den kun ved en Mis- 
forstaaelse eller en Hukommelsesfejl har faaet Plads i Wallaces Værk. 
Flere end de nu anførte Oplysninger om Brasiliens fossile 

Fugle ere, saavidt mig bekjendt, ikke fremkomne"), og vi ville nu 

fra dem vende tilbage til en nærmere Betragtning af det Hoved- 

resultat, som Lund har draget af sine Studier paa dette Omraade. 

Til en vis Grad er det vistnok rigtigt; der kan saaledes ingen Tvivl 

være om, at den Fuglefauna, af hvilken der ligger Levninger i 
Hulerne, hvad enten den talte flere eller færre utvivlsomt uddøde 

Arter, ligesaa fuldt som den der begravede Pattedyrverden, havde 
et fuldstændig amerikansk Præg, og det tør vistnok ogsaa fast- 

holdes, at den talte i alt Fald enkelte Former, som nu til Dags 
kun forekomme regelmæssig i andre Egne af Sydamerika, selv om 

de maaske en meget sjelden Gang med mange Aars Mellemrum 

kunne forvilde sig til Velhas-Dalen?). For saa vidt tør det vistnok 
; siges, at de »angaaende Forholdet mellem" den forsvundne og den 

: nulevende Pattedyrverden opstillede Love ,,0gsaa finde deres An- 

vendelse paa Fugleklassen" 3). Men der ér i alt Fald et vigtigt Punkt, 

m.H.t. hvilket det kan være tvivlsomt, om Forholdet mellem den af 
"Hulerne udgravne og den nulevende Fuglefauna tør siges at stemme 
Med hvad der vides om de tilsvarende Pattedyrfaunaer. Hvad der 
nemlig især udmærker den forsvundne Pattedyrverden er, som be- 
kjendt, at den talte dels forskjellige, aldeles uddøde, meget store 
Årter af endnu existerende for Amerika ejendommelige Slægter, 
DE Rn ey Fer EE ere RE FERIRAER 


") Naturligvis optoges Lunds og Gervais” sparsommé Bemærkninger om 
de fossile brasilianske Fugle hurtig i flere af den Tids større palæ- 
ontologiske Lærebøger og Fortegnelser, men disse Værker behøve vi 
ikke her at tage Hensyn til. ” å 

") Der. findes saaledes i Lunds Samling forskjellige ikke rene et 
Knogler af en Chauna eller Palamedea, Fugle, som nu for Tiden ikke 
forekomme i Velhas-Dalen, men højst ganske enkelte Gange ne Be 

Mellemrum kunne forvilde sig derhen (Palamedea cornuta, se 
Nat. For, vid. Medd. 1870, S. 22). |. 

”) Oversigt over d. Kgl. d. Vid. Selsk. Forhandlinger og d. Medl. Arb. f. Aar. 

1840 og 1841, S. LXIIL. 


… Vidensk, Meddel. fra den naturh. Foren. 1884. ie 


146 


f. Ex. store Hydrochoerus-, Cercolabes- og Dasypus-Arter, dels højst 


paafaldende, kæmpemæssige Former, som jo ganske vist ogsaa havde 
et amerikansk Præg, men dog repræsenterede særegne Slægter og 


Familier, der ere forsvundne af Nutidsfaunaen, saasom Maecrauchenia,. 


Toxodon, Kæmpedovendyrene og Glyptodonterne. Noget lignende 
synes de i Hulerne fundne Fuglelevninger ikke at frembyde; man 
vil i alt Fald næppe kunne paavise anden Tilnærmelse dertil end 
den meget store Alectoride, af hvilken Lund har ment at have 


fundet Levninger, og denne ene Form turde vel dog, selv om Tyd- ge i 


ningen var nok såa rigtig, være en temmelig svag Grundvold for 


den vigtige Slutning, der skal støttes paa den. Der er derfor 
ogsaa saa meget større Anledning til at gjøre fuldstændig Rede 
for, hvilke og hvormange de Knogler ere, paa hvilke denne Fugl 


er grundet, og til at underkaste disse Levninger en gjentagen og 


nøje Prøvelse. 


De ere kun overmaade faa, strængt taget kun to i Tallet, nemlig : 


den øverste Trediedel eller lidt mere af et højre Løb, paa hvilken 


dog Ledfladen for oven var afstødt, og som især paa Bagsiden var - 


besat med Sinter-Skorper, og dernæst et Taaled, som havde mistet 
den proximale Ledflade, og paa hvilket der ligeledes sad nogle 
Sinter-Skorper. I Følge Lunds egne Ord i hans utrykte Af- 
"handling vare begge disse Knogler fundne ved Siden af hinanden 
i samme Hule og bare alle Mærker af at hidrøre fra et og samme 
Individ; begge ere endelig fremstillede, hver fra to Sider, blandt 
de kolorerede Afbildninger; som fulgte med Afhandlingen, da den i 
1841 sendtes til Kjøbenhavn; flere end disse to Stykker nævnes 
ikke i den, og det er altsaa kun paa dem, at den der omtalte store 
Alectoride er grundet. Men efter at Afhandlingen var hjemsendt, 
maa Lund dog være bleven opmærksom paa, at han besad endnu 


en tredje Knogle af denne Fugl; thi i hans Samling ligger der et | 


med Tallet 8 mærket, omtrent 5 Tommer langt Mellemstykke af 


") Ved en Fejlskrift eller Fejltagelse staar der i Katalogen ,,Laarben”, 


ikke Skinneben; at den paagjældende Knogle er et Brudstykke EAGLES 


"et, til Dels med en Sinter-Skorpe beklædt Skinneben, der 


i Følge Angivelsen i hans egen Katalog over Samlingen”) er 
fundet i den samme Hule, som de tvende andre ,,Alectoride'"-Knogler, 
og skal tilhøre en ,,gigantisk Styltegænger", det selvsamme Navn, 
hvorunder Lund ogsaa har indført Tarsometatarsalknoglen, der findes 
optaget i Katalogen som Nr. 9 lige efter Skinnebensfragmentet, og 
begge disse Knogler stemme saa fuldstændig overens i Form, Ud- 
seende og Konservation, at man ganske naturlig ledes til den 
Formodning, at det er Levninger af et og samme Individ. Men 
flere end.de tre her nævnte Stykker har Lund vistnok heller ikke 
troet at have fundet af denne Fugl; thi Navnet ,,gigantisk Stylte- 
gænger" forekommer ikke oftere i hans Katalog, og Benævnelsen 
»gigantisk Alectoride" findes slet ikke. : 

Af de ovennævnte tre Knogler er imidlertid den ene, Taaleddet, 
ikke mere tilstede; det er i alt Fald ikke lykkedes mig at finde 


dette Ben i Lunds Samling, og ligesom det paa den ene Side ikke 


forekommer mig rimeligt, at det kan være blevet overset, da den 
Omstændighed, at jeg besidder to omhyggeligt udførte Tegninger af 
den, maatte gjøre det temmelig let at erkjende Knoglen, hvis jeg 
virkelig var stødt paa den, saaledes synes der paa den anden 
Side at kunne paavises gyldig Grund til at tro, at den slet ikke 
har været i Samlingen, da den hjemsendtes. Det har nemlig 
været let der at finde ikke blot Originalstykkerne til de øvrige Af- 
bildninger, som fulgte med Afhandlingen om de fossile Fugle, men 


"ligeledes de andre i denne Afhandling omtalte, men ikke afbildede 


Levninger; de ere alle tilstede og ere, ligesom de afbildede, alle 


"Mumererede og optagne i hans Katalog under de samme Navne, 


Som de bære i Afhandlingen. Kun Taaledet er ligesaa lidt 


indført i Katalogen, som det er fundet i Samlingen; 08 dog 
maa det, saavidt jeg skjønner, stille sig som lidet rimeligt, at Lund 


skulde have numereret og registreret alle. de øvrige i den nævnte 
GE RE Eee 


Skinneben er imidlertid hævet over enhver Tvivl, og det paa Knoglen 
staaende Tal (8) viser, at den ganske vist or Katalogens ,,Midtstykke 
" af et Laarben", 
« 10 


148 


Afhandling -omtalte, til Dels mindre vigtige Fuglelevninger, men 
have forsømt at gjøre det med en af de allervigtigste, dersom han : ; 
virkelig endnu havde været i Besiddelse af den, den Gang han af- 
fattede Katalogen over sin Samling. Jeg tror derfor, at dene, 


efter de foreliggende Figurer at dømme, skjøre og skrøbelige 
Knogle er gaaet tabt allerede hos Lund i Brasilien, hvad enten 
den saa er kommen bort for ham eller maaske snarere er gaaet 
ganske i Stykker. Naturligvis er dette Tab beklageligt, men nogen 
særlig stor Betydning har det efter min Mening dog ikke, da de 
to omtalte, i Behold værende Afbildninger ere tilstrækkelige til at 
give en ret god Forestilling om den. 

Illiger havde selv kun set og undersøgt. to af de sex Fugle- 
slægter, som han stillede sammen i sin Familie A/ectorides; de 
øvrige kjendte han kun af Datidens ikke meget tilfredsstillende 
Beskrivelser og Afbildninger; det er" derfor let forstaaeligt, at hans 
Ålectorider blev en noget broget Sammenstilling af uligeartøde 
Former. Heller ikke Temmincks Kjendskab til disse Fugle var til- 


" strækkeligt, og. selv efter at han fra Alectoriderne havde fjernet 


den de øvrige meget fjerntstaaende Cereopsis, blev” Familien dog 
ikke nogen naturlig Gruppe og er jo ogsaa nu ganske opgivet"). 


Men heller ikke Lund kjendte meget til den af Selvsyn; af de tre 


Typer, som længst holdtes samlede i en Gruppe. A/ectorides, have 
Palamedeerne og Trompeterfuglene jo ikke hjemme i de Egne af Syd- 
amerika, hvor han levede og virkede, og især de førstnævntes Skelet 
og indre Bygning vår, da han skrev, kun meget utilstrækkelig eller 
endog slet ikke bekjendt. Det var saaledes kun den i Mængde i de 
brasilianske Campos, ja endog i de umiddelbare Omgivelser af hans 
eget Hus i Lagoa Santa forekommende Seriema (Cariama), som han 
kjendte nøje og med hvis Knogler han kunde sammenligne de faa fossile 
Levninger, som han troede maatte tilhøre en kæmpemæssig Alet- 
toride, og maar han antog denne sidste for slægtsforskjellig fra den 


") At visse Ornithologer endnu bruge Navnet Alectorides, men 
REE anden Betydning end Illiger, er det næppe nødvendigt at dvæls 


N ig De eee VSNUGES 
HE EASA BERT E SEES 
EEN SEE BE TE AED IEEE 2 SER 5 


[ER Se i DET LET pas se GLEM 
ER sst RE med Adlers fo hest eg selens ETS LNSVE SDN EDEN RDS ENES. SRRK PG sr ah SEE SKE SS SØE eN Ds SSREr, en 


BR SE REE RE ORE HE MAE NEt 


” forannævnte Slægt og for et tabt Overgangsled mellem den og Pala- 


medeerne, lededes han ikke blot af den Forskjel, han fandt mellem 
Seriemaens og den formentlige kæmpemæssige Alectorides Løb, men 
tillige og maaske mest af den Betragtning, at hvis det forud om- 
talte Taaled ogsaa tilhørte sidstnævnte Fugl, maatte den have været 
meget mere langtaaet end Seriema'en, hvis korte 'Tæer jo netop 
havde givet Anledning til det Slægtsnavn, som den ældre Geoffroy 
St. Hilaire havde tillagt den (/Mierodactylus). I Størrelse og Pro- 
portioner stemmer det fossile Knoglefragment såa nøje med Nan- 
duens Løb, at Lund begyndte den nærmere Undersøgelse af det med 
at sammenligne det med dette sidstnævnte Ben;- men han troede 
ikke at finde nogen anden Lighed. Hos Råea findes der paa den 
øverste Ende af Forsiden af Løbet en dyb og temmelig lang, 
elliptisk Grube, som i Bunden deler sig i to mindre Spalter, 
der udmunde paa Bagsiden af Knoglen.- Begge disse spalte- 
formede Huller ere Mærker af den oprindelige Adskillelse mellem 
de tre i Løbet sammensmeltede Mellemfodsben, og Gruben paa 
Forsiden fremkommer derved, at det midterste. af disse Ben i- 
den øverste Ende af Løbet ligger mere bagtil end de tvende Nabo- 
knogler, medens det ved Løbets distale Ende er rykket mere fortil 
og her ligger ikke blot i Niveau med, men endog lidt foran for 
Sideknoglerne. " Brudstykket af det fossile Løb gjør ved første 
Blik et noget forskjelligt Indtryk, saaledes som omstaaende Af- 
bildning vil vise. Fordybningen eller Gruben paa Forsiden er 
mindre dyb og mindre tydelig begrændset; de to Spalter i Bunden 
af den have Udseende af smaa Huller, hvert næppe større end et 
Knappenaalshoved , og aabne sig derhos i lidt større Afstand fra 
hinanden paa Knoglens Bagside; fremdeles ses der nedenfor den 
Omtalte Grube i Renden paa Knoglens Forside en henved en Tomme 
lang, nedentil spids tilløbende Bensvulst eller Knude. Den foran- 
"Staaende Beskrivelse af Knoglens Udseende hos Zhea er imidlertid 
Udkastet efter Løbet af en ung Fugl; Benet er rigtignok omtrent 
370 Millimetre langt og fuldkommen saa stort som hos mangen en 


150 


1. Brudstykke af det fossile Løb, 
efter Naturen. 


sin uddøde Aleetoride.- 


hes Er ar: gr ke, he UNSKa ER RE ENE EEN TER en "3 ER FOR ODS En SERIER ED 


151 


ganske udvoxen Fugl, men det Afsnit af Fodroden, som optages i 


"Løbet, er dog endnu ikke voxet ganske sammen med Mellemfods- 


benene; der ligger endnu et tyndt Brusklag mellem disse Partier. 
Tager man derimod Løbet af en ikke blot voxen, men gammel 
Nandu for sig, vil man se, at det har et noget andet Udseende, 
og man vil paa det finde netop de selvsamme Forhold, som ovenfor 
ere fremhævede hos det fossile Brudstykke; med andre Ord: dette 


. Brudstykke har ganske vist tilhørt en gammel Rhea og er ingen- 


lunde af nogen, mer eller mindre med Cariama beslægtet Fugl; 
med den sidstnævntes Løb viser det i det enkelte ikke nogen særlig 
Lighed. Det samme gjælder ogsaa om dét i Lunds Samling med 
Nr. 8 mærkede Midtstykke af et højre Skinneben, som i Kataloger 
over Samlingen siges at være af samme Fugl (,,gigantisk Stylte- 
gænger") som Løbet (Nr. 9)... Da denne Knogle mangler de mest 
karakteristiske Dele, nemlig begge Endestykkerne, vil dens Overens- 
stemmelse med Nandu'ens Skinneben maaske ikke ret tydeligt frem- 
gaa af en Beskrivelse; men lægger man begge disse Skinneben ved 
Siden af hinanden, vil man trods de stærke Beskadigelser, som 
Huleknoglen har lidt, strax blive Ligheden var. Det er et Stykke 


af Knoglen, hvis Plads er lidt nærmere ved dennes distale end 


ved dens proximale Ende, og den iøjnefaldende Fladhed af Knoglens 
bageste Overflade i Sammenligning med Forsidens stærke Runding 
tværs over, den svage Antydning af en stump Kam paa denne Side 
langs Inderranden, endelig den netop mærkelige Krumning ind ad 
efter Længden, som Brudstykket viser, er alt Forhold, som gjen- 
findes nøjagtigt paa samme Maade hos Råea, saa at der efter min 
Mening ikke kan være Tvivl om, at det hidrører fra en slig Fugl. 
Hvad nu endelig det .Taaled angaar, som Lund ligeledes tilskriver 
sin gigantiske Alectoride, og som han mente hidrørte fra det 
Samme Individ, til hvilket Fragmentet af Løbet hørte, saa er 
det allerede omtalt, at vi for dets" Vedkommende kun have Afbild- 
ninger at holde os til, og af disse er der her i Fig. 2 og 3, S. 150 
Sivet Kopier, som vise, at denne Knogle har værét beskadiget ved 


kj 


"kan endvidere tydeligt se, at dette Taaled, selv førend det led 


" temmelig spinkle og meget lange Taaled. Derimod peger dette Ben 


. det kan vist ikke betvivles, at det har været det. første En 


152 


den proximale Ende, men at det dog kun har været meget lidt, 
næppe mere end netop selve Ledfliaden, som har manglet. Man 


denne Skade, højst kan'have været tre Gange saa langt som tykt, 
og paa ingen Maade kan have havt nogen Lighed med Palamedeernes 


efter Afbildningerne at dømme ikke mindre tydelig end de virkelig 
opbevarede Fragmenter af de andre Knogler hen paa Nanduen, gø 
Mellemtaaen af en Råea. 

Om den Rhea-Art, hvilken de oven omtalte Knogler tilbørdet 
den samme som den nulevende Råea americana, er for Tiden ikke 
let at afgjøre; jeg har paa de sparsomt foreliggende Levninger ikke SÅ 
bemærket noget, som kunde modsige denne Mening, og jeg antager BER 
derfor ganske vist ogsaa, at Fortidens og Nutidens Nandu ere en A 
og samme Art; men det maa indrømmes, at rigeligere Fund aa 
Knogler af Fortidsfuglen muligvis kunne bringe Forskjelligheder fr 
Dagen, som de utilstrækkelige foreliggende Knoglestumper ikke lade i, 
formode. DE 
Men er den her fremsatte Opfatning af de hidtil som Knogler 
af en uddød gigantisk Aleetoride tydede Levninger rigtig eller i z 
alt Fald i Hovedsagen (9: hvad Slægtsbestemmelsen angaar) rigtig, É | 
ser man let, at den i meget væsentlig Grad maa forandre den 
hidtil herskende Mening, at alle de Love, der gjælde med Hensyn 
til Forholdet mellem Sydamerikas sidstforsvundne og nulevende 
Pattedyrskabning ogsaa gjælde for Fugleklassen; det viser Sig A 
tværtimod nu, at der er. en gjennemgribende og vigtig Forskjel til 5 | 
Stede. Der er aldeles ingen Antydning til, at Fugleklassen skulde E 
have besiddet saadanne store uddøde Former, som kunne siges af 
have staaet i et nogenlunde lignende Forhold til de nulevende 
Fugle, som de gigantiske uddøde brasilianske Pattedyr have ser DØ 
budt til den nulevende Pattedyrfauna. Så | 

er er ikke” min Mening ganske at benægte, at der blandt de 


: alle Omstændigheder allerede nu med fuld Bestemthed siges 
den Fortidens Fugleverden, hvoraf | man finder Levninger i 


Nogle Bemærkninger 
om Him kones, især Bæltedyrenes, Bækken. 
Af 
IJ. Reinhardt. 
(Meddelt den 21. Januar 1881.) 
(Hertil Tavle TIL) 


———— 


I åe sidste Aar er man bleven opmærksom paa flere Undtagelser 
fra den tidligere for almengyldig antagne Regel, at de Elementer, 
som hos de med et fuldt udviklet Bækken forsynede Pattedyr danne 
"hvert af dettes Sideben /ossa innominata), alle tre støde sammen i 
Hofteskaalen og deltage i at danne den. 
i — Gegenbaur har angivet"), 'at man paa endnu ikke fuld 
— voxne Skeletter af visse Pattedyr kan se, at Skambenet (0s pubis) 
hos disse er ganske udelukket fra. at bidrage til Hofteskaalens Dan- 
nelse; han har ment at have iagttaget det baade hos Haren 08 
hos Kaninen, altsaa hos de to lettest overkommelige Arter af Lepus" 
Slægten, og han formoder, at Skambenets Fortrængelse her er em 
—… generisk Ejendommelighed. Men om det samme er Tilfældet hos 
SÅ de andre Pattedyr, hos hvilke han har set Skambenet fortrængt fra 
… Hofteskaalen, nemlig hos et Par Østaber (Simiæ catarrhinæ), 
Ej fi maaske mere tvivlsomt. Paa et Skelet af en ung C' 'ercopithecus fra 
de tidligere danske Besiddelser paa Guineakysten, som fra ældre 


t ud- 


1) Morphologisches Jahrbuch 2ter Band. Leipzig: 1876. .S. 229 og fgd- 


" 


155 


Tid staar bestemt i vort Museum som C. diana, er Skambenet : 


udelukket fra Hofteskaalen , medens Gegenbaur hos et Par andre 


” ; »Vercopitheker" 7) har set det deltage i dennes Dannelse om send 


3) Centralblatt fir die medicinischen SE arnkaker: 


kun med en ringe Del. En lignende Udelukkelse har han selv 
fundet hos Slægten ,,Inwus"”); hos en ikke nærmere bestemt Art 
var Skambenet ikke blot fortrængt fra Hofteskaalen, men tillige 
skilt fra den nederste af Sædebenets /os ischii) to forreste Grene ?) 
ved et mellemliggende trekantet ,,forkalket Bruskstykke" 1), medens 
han hos ,,Znuus erythræus" vel ogsaa fandt det nævnte Ben ude- 
lukket fra Hofteskaalen, men ikke saa noget til det forkalkede 
Bruskstykke, som, hvis det en Gang havde været tilstede ogsaa 
hos denne Art, allerede maatte være groet sammen med Sædebenet, 
der nedenunder Hofteskaalen strakte sig fortil lige hen til Hofte- 
benet (os ilium). Et lignende Forhold, som det Gegenbaur har 
truffet hos ,,Inuus erythræus", ses ogsaa paa et for mig staaende 


- Skelet af en temmelig lille og meget korthalet Macacus, som endnu 


har de fleste af sine Mælketænder; kun er det lille Benstykke, 


"Som svarer til hvad han kalder et forkalket Bruskstykke, kjendelig 


større end hos hans Abe og højere nedenfra opad end langt for 

fra bag til. 
Gegenbaurs ovenfor anførte Angivelser om Hofteskaalen hos 

Haren og Kaninen har imidlertid Krause delvis modsagt”); han 


nægter vel ikke, at Skambenet hos disse to Dyr er udelukket fra 
Ledskaalen, men han har fundet, at det ikke er Sædebenet, som 


fortrænger det, men derimod et fjerde Element i ossa innominata, 


ED NE 


1) Den ene kaldes kun ,,Cercopithecus sp”; den anden er ,;Cercopith 
MSinognigte, efter en anden sy RANK Anskbese altsaa en Cer: 
ocebu 


ag i Videre Forstand, altsaa onabetrå sne: nore Mac 


7) Skolettets lange Axe er tænkt i den fo: SNEDE i i Almindelighed 
naturlige vandrette Stilling, og Cder enkelte Partier og disses 

; < ønkod benævnte i liggnv msigle herm 
) Morph Fi ? 
Tphol. Jahrb. 2. Bd. Tab. XIV, Fig. 5 fed. Nede 


S, 817—818. KH 


— hos Pattedyrene, i det han foruden hos Haren og Kaninen ogsaa 


156 


som danner et ,,medialt" Afsnit af Ledskaalen , og som han RE 2 
slaar at kalde ,,0s acetabuli, Pfannenknochen". . Han siger tillige, 2 
at dette fjerde Element vistnok hos forskjellige Dyr kan fortrænge £ 
Skambenet fra Hofteskaalranden, at maaske allerede Gegenbaur i 
"har set det hos en Abe og omtalt det under Navn af forkalket i 
Bruskstykke, og han tillægger det en saa meget større Interesse, E 
som han tror, at dets Forekomst turde være ,,ein ganz allgemeines" fr 


har fundet det hos (unge Exemplarer af) Hylobates. leuciscus, 
Cynocephalus porcarius, Galeopithecus variegatus, Hydrochoerus ca- 
pybara og Sciurus vulgaris. Om det hos flere eller færre af disse 
Dyr fortrænger Skambenet fra Hofteskaalen siges ikke, og jeg ser 
ikke ret, hvad Forskjel der kan være mellem det ,,0s acetabuli", É 
” som Krause mener først at have paavist, og det .,,08 cotyloidien, 
qui se forme au point de jonction des trois os du basin" i hvilket 
man jo allerede for længe siden ret hyppigt har fundet hos fore 
skjellige Pattedyr i den unge Alder, som er omtalt. mange Gange) S 
.0g som en Tid lang tiltrak sig megen Opmærksomhed påa Grund i 
af de forunderlige Tydninger, der gaves af det. Ligesaa lidt som É 
Krause nævner dette ,,0s cotyloidien", omtaler for øvrigt "Gegenbaur 
… det i Anledning af det ,,forkalkede Bruskstykke”, som ban har ' 
iagttaget hos en Bavianart. Å 
| Endelig har Dr. W. Leche for kort Tid siden givet nåkle 
interessante Meddelelser om Hofteskaalens og Skambenets Forhold 
hos et Par Insektivorer / Galeopithecus og Myogale) ”B men flere 


É 


1) Cuvier, Lecons d'anatomie comparée. 2. Éd. Tome I. Paris 1835. 8.477 
" 2). Se f. Ex. (foruden det anførte Sted): Todd, Encyclopædia, Vol. ig 
London. 1839 —47. . Marsupialia by R. Oka. s. 284, — Stannius; 
Lehrb. d. vergl. Anat. d. Wirbelthiere. Berlin 1846. $. 358,.— Gervais, 
P., Théorie du squelette humain, fondée sur la comparaison ostéologigne 
de Yhomme et des animaux vertébrés. Paris 1856. S. 122. — Milne | 
Edwards, H., Legons sur la Physiologie et Vanatomie comparée- T. LE 
: Paris 1872, S. 358. 
. ") Zur Morphologie der rene bei Insectivora, i SEES 
Jahrbuch. VI. Band, 4. Heft, S 2 


eee 
z Fan nu anførte Bidrag til FE: Oplysning har jeg heller ikke å En, då <a 
SR 

Å bemærket, at der er fremkommet... Da det imidlertid er meget mir Sar NE 


; a hinanden staaende Dyr, som frembyde de hidtil iagttagne 
" Exempler paa Skambenets fuldstændige Udelukkelse fra Hofteskaalen, É 
" tør man formode, at hvad enten Udelukkelsen stedse sker ganske 
" paa samme Maade eller ikke, vil den vel nok med Tiden findes 
"hos flere Former end netop dem, hos hvilke man hidtil har lært 
"den at kjende, og jeg skal her meddele nogle lignende FuRg; som 
: "synes mig at have nogen Interesse. 

en 2 Por nogen Tid siden tog jeg'i anden Anledning Bækkenet af 

i et ungt Skelet af det brasilianske Bæltedyr Tatu-peba, Euphractus 
"sexcinctus (Lin.), for mig og bemærkede ved den Lejlighed en meget 
 jøjnefaldende Grænselinje mellem Skambenet og Hofteskaalen, som 
viste, at der laa et meget tyndt Brusklag mellem dem, og at 
”Skambenet aldeles ikke deltog i at danne den nævnte Ledskaal 
" (Tab. III Fig. 1); trende lignende Bækkener, som jeg derpaa eftersaa, 
stemmede i disse Forhold ganske overens med det første og satte 
det uden for al Pviyl, at denne Skambenets Fortrængelse maatte 

- Være fast Regel i alt Fald hos denne Bæltedyrart. Dette Fund 

" foranledigede mig til at efterse Bækkenerne ogsaa hos andre Bælte- 
"dyr, og jeg gjenfandt nu ogsaa hos disse det selvsamme Forhold 
"Sam hos førstnævnte Art, og navnlig hos Zenurus gymnurus (1U1.) 

z (Tab. III Fig.2), af hvilken der stod tre yngre Skeletter til Raadighed, 
£; og hos Xenuris squamicaudis, Lund!) (Tab. III Fig. 3), hvoraf PE 5 i; 


messen 


H Denne Art er ganske vist den samme som Burmeister Dedypue z 

- (Xenurus) hispidus, som er opstillet i hans ,,Systema ERR : 

d. Thiere Brasiliens" (1. S. 287) og hkorvlner to Exemplarer fra agoa i 
Der fore 


158 


havde ét, passende Skelet, fremdeles hos Dasypus novemcinctus, 
(Tab. TIL Fig. 4), fire Exemplarer, og Dasypus mirim, Lund 
hvilken sidst nævnte Art, som i Minas Geraes er bekjendt under 
Navn af Tatu-mirim, Tatu de folhas og Tatu gallinha, ingenlunde er, 
som det er blevet sagt, Ungen af D. novemcinctus, men en egen, vel 
"begrundet Årt, der, naar den er fuldvoxen, næppe er mere end halv saa 
stor som denne. Af Priodontes gigas (Cuv.) besidder vort Museum kun 
et eneste Skelet; det er rigtignok af et ikke fuldt udvoxet Dyr; 
” thi de lange Knoglers Endestykker ere endnu ikke groede sammen 

med deres Midtstykker, og Sædtbenknudernes Endeplader samt det 
trekantede uparrede Ben, der hos dette Bæltedyr ligesom hos alle 

andre er indkilet i Indsnittet bagtil i Skambenssymfysen, ere endnu 

ikke sammensmeltede med disse Ben; men de tidligere Grænser JR 
mellem Hofteskaalens Elementer ere dog allerede forsvundne, saa 

—” af Skelettet ikke kan oplyse noget om det her omhandlede Forhold; 
af Tolypeutes-Slægtens Arter lige saa vel som af Chlamydophorus= 
…—… Arterne findes der slet ingen Skeletter i vort Museum. Men i 
Betragtning af de overensstemmende Erfaringer, som jeg har gjort 
hos de Bæltedyr, af hvilke der har staaet påssende Skeletter til: 
min Raadighed, kan det vel næppe betvivles, at Skambenet ogsååd i 
hos disse sidstnævnte tre Slægter vil være fortrængt fra Hofte 

… Skaalen, og endnu mindre kan der være Tvivl om, at det ligeledes 
z vil være. Tilfældet hos de Arter af de tre førstnævnte Slægter, 
…… hvis Skeletter jeg ikke har havt Lejlighed til at undersøge; det 
: forekommer mig derfor at være en fuldkommen berettiget Slutning, at 
Skambenet er udelukket fra at deltage i Hofteskaalens 
Dannelse hos den hele Bæltedyrfamilie (Dasypodidæ))- 


(Kgl. d. Vid. Selsk. naturv. og mathem. Ath. 12, D. Tab. I, Fig. del 
vistnok maa siges at være tilstrækkelige til at erkjende Årtens 
ke; Jeg at beholde og bruge det af Lund givne Artsnavn 
ur en halv Snes Aar ældre end haspidus 

) LER d. Vid. Selsk. naturv. og mathem. Afh. 8. D. Benn 1841. så BE 


Er Åby Ske HEN A 
BE | mM Seleroplewra-Slægten er, saavidt gg re sdu stedse kun 5 ig 
Fr det garvede og meget ufuldstændige Skind, som ligger til Grunt 


159 


i Der fremstiller sig nu det Spørgsmaal, hvorledes Fortrængelsen 
j er bevirket. Den skyldes ikke Sædebenet, saaledes som det i Følge 
Gegenbaur 'sker hos Macacus erythræus; men den er fremkommet 
… Paa en Maade, som minder noget om hvad der finder Sted hos den 
; ikke nærmere bestemte Makak, hvis Hofteskaal han afbilder, . og 
ligeledes hos Haren og Kaninen. Paa alle de unge Skeletter af de 
fem forannævnte Bæltedyrarter, hos hvilke jeg selv har fundet 
——… Skambenet udelukket, ses nemlig den Del af Hofteskaalen, der saa 
længe man kun kjender det gamle Dyrs Skelet, vil antages at til- 
høre Hoftebenet og Skambenet i Forening, at være en selvstændig 
i "Benplade af ikke ganske ringe Størrelse, der danner hele det Stykke 
n —… af Hofteskaalen, hvori Sædebenet ingen Del har (se Tab. III Fig. 1-4, a). 
Denne Forbening eller denne Benplade (som for øvrigt allerede i 
Ki; Cuviers Recherches sur les ossemens fossiles- vil findes, rigtignok 
4 "ikke omtalt, men dog antydet paa Figuren af Bækkenet af Eu 
—… phractus sexcinctus!)) støder op til og er indskudt mellem 
hvoraf hvert os iInno- 
den er skilt frå ethvert 
med. 


å 

å 

; de tre sædvanlige Elementer, 

S minatum stedse sammensættes; 

É af dem ved et meget tyndt Brusklag og lader sig 
stor Lethed løsne efter kort Kogning med Soda, hvor- 
& påa det strax ses, at de tilstødende Ender af Hofte- og 
Skambenet ikke paa nogen Maade deltage i Ledskaalens 
de Udseende som Hvirvelcentrerte 


Dannelse, men have et lignen 
men endnu” 


| SE Endeflader, naar man har borttaget de dem dækkende, 
mt ikke fastgroede Endeplader. Under Væxten smelte 

| plade eller dette lille Ben fuldstændig sammen med - de tre til- 
grænsende Knogler, uden at der bliver Spor af den oprindelige ” 
Adskillelse tilbage, og hos mege 


brunéti; maa der- 


A. Milne-Edwards Beskzivelse af sabel) a 
; - men dette aknktnelige 


— at vente, at den vil vise st ss i sin Bonby ygning. 
at den vi el es EN ren. mee 


i ” Recherches s. I. ossem. 


Tr denne Ben- 


t unge Dyr er den i Midten endnu 


—… thi om Hoftebenet hos Myogale i strængeste Forstand kan siges at 


160 


kun brusket; naar den i nogen Tid har været underkastet Macer: 
og den bruskede Del derpaa fjærnes med en Børste, fremkommer 
der et Hul, hvorigjennem man fra Hofteskaalen ser ind til den 
porøse Overflade af Hoftebenets tilstødende Ende. 

Der er ikke noget Tegn til, at dette Ben skulde være grl 
sammen af flere tidligere adskilte Stykker eller med andre Ord ig 
være. forbenet fra flere forskjellige Punkter; det synes mig derfor 
snarest at maatte antages for en Epifyse eller et Supplement til et 
enkelt af de tre Ben eller Elementer i os innominatum, og da 
navnlig til Hoftebenet; vilde man henregne det til noget af de 
… tvende andre Elementer eller anse det for et selvstændigt fjerde 
Elcment, vilde det sidst nævnte Ben være ganske afskaaret fra Hofte- 
skaalen, hvad der jo ellers næppe nok kan findes noget Exempel påa; 


være ganske fortrængt fra Hofteskaalen, vil dog bero paa, hvorledes 
man forklarer det ,,forkalkede Bruskstykke", som efter Leche ligger 
foran Sædebenet og i Forbindelse med dette udelukkende danner 
"hele acetabulum; saa vidt jeg kan skjønne efter Museets just ikke 
gode, for mig staaende Skelet af Myogale pyrenaica (hvis jeg ikke 
fejler, netop det, paa hvilket han gjorde sin interessante Iagttagelse), 
er Forholdet hos Myogale det samme som hos Bæltedyrene, kun 
synes Benpladen mig hos disse sidste ikke egentlig at være eller 
kunne kaldes ,,ein verkalktes Knorpelstiick". Bæltedyrknoglen fore- 
kommer mig i'det hele at svare til det saakaldte »08 cotyloidien" ; 
med den Forskjel, at den ikke blot som ellers er skudt ind mellem 
Sidebenets tre Elementer, men tillige har lagt sig helt ud over og 
dækker Bagenden af det ene af disse, Hoftebenet. At ,08 coty= 
loidien" ogsaa hos visse andre Pattedyr staar i nærmere F orhold 
£ til Hoftebenet end til Sædebenet eller Skambenet, tror jeg at se 
en Antydning til hos en ganske ung Otaria jubata (Forst.), hvis 
— Skelet jeg for mange Aar siden fandt liggende paa Stranden re. 
… den nordligste af de tre største Chincha-Øer; Hofteskaalbenet, »$ 
—… totyloidient, er-rigtignok her endnu skilt fra ethvert af Sidebene 

i in 504 Elementer, men af disse ere dog Sædebenet og Skambenet 


allerede "groede sammen indbyrdes foran-og bagved foramen obtura= 
torium, medens de derimod endnu ere skilte, ikke blot fra Hofte- 


" skaalbenet, men tillige fra Hoftebenet. Som Epifyse til os ilium 
— betragter ogsaa R. Owen det lille Hofteskaalben baade hos Kaninen 
og hos Kængururotten!), og Flower omtaler de forskjellige særlige 
— småa Forbeninger i Brusken mellem Hofteskaalens tre Hovedele- 
… menter som ,,epiphysial ossifications" ?). 
i Naar man ser den i det foregaaende beskrevne, mærkelige 
gå Sammensætning af Hofteskaalen gjentage sig, uforandret gjennem 
— hele Bæltedyrfamilien, kan man fristes til den Formodning, at den 


—… maaske findes ogsaa hos de øvrige Gumlere med Undtagelse af 


" Dovendyrene, om hvilke sidste man allerede véd, at det ikke er 
Tilfældet, men som jo ogsaa i det hele taget afvige saa meget fra 


"de andre, at det kan synes tvivlsomt, om ikke de Zoologer, som SE 


w "ganske fjærne dem fra Ordenen Bruta, have Ret. Ved nærmere 
… Undersøgelse vil man imidlertid finde, at Formodningen dog ikke 
" holder ganske Stik. 


"Af Slægterne Orycteropus og Manis findes der i Museet ikke 


i andre end fuldt udvoxne Skeletter, som ikke kunne lære mig noget 

… om deres Hofteskaales oprindelige Sammensætning og Dannelse. 

: "Jeg kan derfor intet sige derom af egen Erfaring; men hvad Skæl- 
å " dyret (Manis) angaar, da véd man allerede af Gegenbaurs foran 


SE tilerede Afhandling, at denne Form i alt Fald ikke gjør nogen 


Re. Undtagelse fra den almindelige Regel hvad Skambenets Andel i 
KE Hofteskaalen angaar 2). | $ 
< For Myreslugernes Vedkommende har Materialet været en Del 
Tigeligere: Blandt Museets Skeletter af Uroleptes tetradactylus (Lin.) 
er der et af en ikke fuldvoxen Hun fra Omegnen af Lagoa Santa 
i Brasilien, der besidder omtrent den samme Bygning af Hofte- 
skaalen, som findes hos Bæltedyrene, nemlig den samme Fortræn- 


Eee ERE SET Å RPESERL BEES SÅ 
ray ikode, RB. Cyclopædia ete. Vol. III. Marsupialia by R. aged S. veer 
7) Introduction to the Osteology of the Mammalia. Sec. Ed. London, 


my Morphologisches Jahrbuch. 2. Bd. S. 234. 
: sk. Med 


del. fra den naturh. Foren. 1881. 21 


"gelse af Skambenet fra den, og en lignende selvstændig Benplade 
"eller Hoftebensepifyse, som danner hele det Stykke af acetabulum, 
der ikke tilhører Sædebenet (Tab. HI Fig. 5,a). Af M 
Jubata ere et Par Skeletter og desuden et Par Bækkener blevne 
eftersete. Det ene Skelet er af et allerede saa gammelt Dyr; RE. 
det slet ingen Oplysning giver; paa det andet ere rigtignok de 
lange Knoglers Epifyser endnu ikke voxede sammen med Dia 
fyserne; men hvorledes Hofteskaalens Sammensætning oprindeligt 
havde været, lod sig dog ikke tydeligt erkjende; kun syntes. det, 
som om Skamibenet ikke, eller i alt Fald kun netop naaede Hofte 
skaalens Rand. Paa et yngre, Studiesamlingen tilhørende Bækken, 
hvilket. Professor Steenstrup beredvillig har laant mig til Under- 
søgelse, vare derimod Forholdene tydeligere; en ubetydelig Del af 
Skambenets Rand var endnu beklædt med Ledbrusk, og havde derfor 
været indesluttet i Hofteledets Ledkapsel; der var en stor, endnu 
selvstændig Benplade eller Forbening mellem Sædebenet og Hofte- 
benet, men den hindrede dog ikke dette helt i at komme tilsyne i 
Hofteskaalen. Paa Bækkenet af et endnu meget yngre Individ fra. 
Venezuela. endelig var det med Ledbrusk overtrukne Stykke af 
"Skambenet endnu bredere, det Parti inde i Hofteskaalen, som påd 
det forrige Bækken indtoges af det selvstændige Hofteskaalben eller 
" Hoftebensepifyse, var her kun brusket uden Spor til Forbening, & 
selve Hoftebenet dannede ogsaa her et væsentligt Stykke af aceta= É 
bulums. Overflade; der viser sig altsaa hvad Hofteskaalen angaar SÅ 
en betydelig Forskjel mellem Uroleptes tetradactylus og Myrmeco 
Phaga jubata , og hos denne sidste synes Skambenet under hjonee 
at trænges stedse mere ud af Hofteskaalen. 
Af Myrmidon didactylus (Lin.) har jeg kun et Skelet af et 
meget gammelt Dyr, som ikke oplyser noget om det foreliggende 
Spørgsmaal; men det viser i en anden Henseende en Særegenhed, 
som jeg ikke nogetsteds finder omtalt, og som jeg derfor til Slut 
Ting endnu skal gjøre Rede for. Tæt foran for foramen obtura= 
«torium findes der saa vel paa højre som paa venstre Side endnu 
et andet mange Gange mindre rundt Hul, skilt fra hint ved M 


ganske smal Benbro, 
ved en smal Bro delt i to Huller, et stort aflangt bageste og et 
meget lille kredsrundt forreste. Saa vidt jeg véd, har man kun 
fo Figurer af denne lille Myreslugers Skelet, den i Buffons Histoire 
natur.) og den i Blainvilles Ostéographie i dette Værks posthume 
] Del 2), Paa ingen af disse Figurer ser man foramen obturatorium 
DØ delt i to Huller, men de synes dog begge at vise. en svag Begyn- 
1 delse dertil i en Antydning til en Afsnøring af den allerforreste 
"Del af den store aflange Aabning til et særskilt Hul. Man tør 
"derfor formode, at det lille forreste Hul paa mit Skelet er et nor- 
… malt Forhold, men at Hullet maaske ofte først bliver helt afsnøret hos 
" det aldeles fuldvoxne gamle Dyr, og der er saa meget mere Grund 
til at omtale dette Forhold, som en Deling af foramen obturatorium 
SR "to Huller er yderst sjælden hos Pattedyrene. For mere end halv- 
" hundrede Aar siden har Meckel angivet, at det var Tilfældet hos 
Otaria ursina (?), og paa Bækkenet af det forud nævnte unge 
Skelet af Otaria jubata fra Chinchaøerne?) ser jeg det samme; vel 
" staar her det lille forreste Hul endnu ved en fin Sprække i Forbindelse 
med det store bageste, men der kan ikke være Tvivl om, at denne 
Sprække under Væxten vil lukkes; en Tilnærmelse til en Afsnøring 
… har Meckel desuden fundet hos Cystophora cristata; men flere 
"Exempler paa en mere eller mindre fuldstændig Deling af foramen 
… obturatorium har jeg heller ikke fundet omtalte i Literaturen. Der 
" fremkommer ved Dannelsen af det forreste lille Hul til en vis Grad 
"en Lighed med Forholdet hos Fuglene, hos hvilke et sligt enten 


"(trou ovalaire A. M. Edw.) jo langtfrå er sjældent. Her tjener det 


1) Tome X, pl. XXXII 

7) Édentés, G. Myrmeco phaga. 

) Paa Afbildningen SF Skelettet af ,,Phoca jubataf i Blainvilles Ostéo- 
graphie (Carnas. G. Phoca, L., pl. MI) ses en begyndende Afsnøring 

af den forreste Del af foramen obturatorium; i Texten omtales dette 

DN orhold ikke. 

Im 


eller om man vil, foramen obturatorium er 


ganske aflukket eller gjennem en snever Aabning med det store £ 
Foramen obturatorium i Forbindelse staaende forreste lille" Hul 


Sens. jeg har intet Middel til ved Selseyi ut forvissE ; 
hvad 5% ener til hos de nysnævnte Pattedyr, men 


Forklaring til Tavle IU. 


een og innominatum af Euphractus scæcinetus. 
"Højre os urus gymnurus. 


SÅ fe alle Figurerne betegner re: det som Epifyse. til 
Hofteskaalben, 


Til Klaring af vore Kundskaber 
om de forskjellige Blæksprutte-Typers Sp 
Udviklingshistorie. gg rer, 


Af 
Japetus Steenstrup. 2 : 
(Fremlagt i Naturh. Forenings første Møde i Oktober 1881). 


Et Forsøg i den Retning, som Overskriften bntydet; har mer 
nok til visse Tider sin Berettigelse, men til andre Tider kan det 
tillige blive til en Forpligtelse, og saaledes maaske just nu, efter 
at man saa jevnlig har vist en stærk Tilbøielighed til at stille 
større Fordringer til Cephalopodernes embryonale Udvikling, end den 
"vilde kunne magte, selv om det stod sig godt med vore Kund- bat 
— skaber om den, endsige da, nåar det staaer sig saa temmelig slet ; 
"med disse, hvilket i Grunden er min Mening. seg 
…… Til denne slette Tilstand er det fremdeles min Mening. Na 
Hovedaarsagen maa søges først i et Net af Confusioner, ind 
traadte i tidlig Tid hos Naturforskerne som Miskjendelser af de g 
"Blæksprutte - -Typer, hvis fuldstændige Udviklingsgang man å DØ 
"dernes Løb havde undersøgt, og dernæst i disse Confusioners Seig- 
livethed eller besynderlige Arvelighed. 

" At raade Bod paa Ulemper af denne he eller paa Følgerne 
"af dem, er ikke længere nogen simpel Sag; men skal der ventes 
elp for Ondet, maa, som i i alle saadanne Forhold, det førsie : 
Skridt dertil være, at aabne Øiet for den hele Situation og for 
Hovedaarsagen til denne: en igjennem Decennier tiltagende 


el 


" som dennes nuværende Ordener: Octopoder- og Dekapoder, 


i begynde med at kaste vort Blik ud over den Literatur, der hidtil. 
i bærer vore Kundskaber om Cephalopodernes Udviklingshistorie. Eg 


. Universitetet i Louvain offenliggjorde sine ,,Recherches sur VEm- 
… bryogénie des Sépioles%«, i Mémoires de 1'Académie R. des Sciences 
"tet. de Belgique; "Bruxelles 4to m, 1. pl. Denne Afhandling kan 
… grunden Vetragtes som den fgeste, der mere samer søgte 


166 


Forsømmelse af et alsidigere, videnskabeligt Studit 
af Zoologien og åf Dyrene i Naturen, et Studium, | 
påa ingen Maade kan erstattes ved det mere énsidige, der mar 
smykket sig med. Navnet: ,,wissenschaftliche Zoologie”". Det er 
en Haandsrækning til denne Erkjendelse, jeg her efter Evne søger 
at byde alle dem, som med mig have Interesse for en Klasse Dyr, 
der i sine forskjellige Typer, lige fra den allerfjerneste Fortid og 
indtil nu, har spillet og spiller saa stor en-Rolle i Naturen og inge 
forelægger Naturforskerne saa mange Spørgsmaal til Besvarelse. 

Til Forstaaelse af den følgende Fremstilling forudskikker Jeg 
Fun den &n6 Bemærkning, at ved Udtrykket Blækspruttetyper, 
»Cephalopodtyper" forstaaer jeg, ligesom mange andre Natur- 
forskere, ikke blot saadanne høiere Afdelinger af Cephalopodklassen, 


men ogsaa de større Eenhedsgrupper indenfor begge disse. "Iblandt 
Ottearmene: f. Ex. de egentlige Octopoder (Octopus, Cistopus, 
Eledone,. cet.), ligeoverfor Philonexiderne (T'remoctopus, Ocythot 
(=Parasira), Årgonauta, cet.); iblandt Tiarmene ikke blot My- 
Opsiderne ligeoverfor Cigopsiderne, men indenfor Myopsiderne: 
Typen eller Familien Sepioliner (Sepiola, Rossia, Heteroteuthis) 
som bestemt Modsætning til Se pio-Loliginerne; og ligesaa inden 
for Oigopsiderne: D'Orbigny's egentlige Teuthider (Ommato ; 
strephes, Onychoteuthis, Get.) ligeoverfor de Cranchiæforme Blæk 
Sprutter (Cranchia, Leachia, Taonius) eller Taonoteuth erné: 
(Chiroteuthis, Histioteuthis cet.). - 

Dette vil, haaber jeg, være tilstrækkeligt til Forstaaelse af Ho- 
vedsagen, og vi kunne saaledes nu, uden anden Forberedelse, strax 


Det var i Aaret 1841, at Prof Dr. J. E. Van Beneden ved 


ig 


167 


ip to "at dømme havde dens Gjenstand været en Repræsentant for Sepio- 
(ir Hmern0, hvilke jeg, som ovenfor yttret, maa betragte som selv- 
Ås stændig Type ligeoverfor Sepio - Loliginerne, ja endog som vidt 
” forskjellig fra disses. Saavel Van Benedens Text, som flere 
; Figurer paa hans Tavle, f. Ex. fig. 1 og dens explication p. 13, røbe 
imidlertid for den kyndigere Læser, at de Ægmasser, hvis Ud- 
viklingsgang Forfatteren havde iagttaget, ikke kunne hidrøre fra 
j en Sepiola, medens de derimod stemme ganske overens med de 
” egentlige Loliginers. Æggene vare nemlig, som hos Arterne af 


SEE SEN ae Ng Er 


Ær=s 


"tenformede Slimhylstre, fasthæftede med den ene Ende, og ingen 
Zoolog har hidtil iagttaget, at Sepiola eller Rossia dannede saa- 
danne Hylstre for sine Æg. Disse Dyreformer lægge derimod 
deres Æg uden en slig Indhylling, enkeltvis, det ene ved Siden 
af det andet, kun heftede til hinanden indbyrdes eller til fremmede 
Gjenstande paa Havbunden ved deres oprindeligen klæbende Over- 
som' kom frem af Prof. Van 
igurer ansees for 


RE BER DØ ren Ar 


" flade.  Ligesaa maae de Unger, 
Benedens Ægmasser, baade ifølge Text og F 
utvetydige Loliginer. Dette synes man at mjstte Fedkjeste 8: 
saasnart det er blevet udtalt, saaledes som min afdøde, høitskattede 
Collega Prof, J. van der Hoeven udtrykte sig, da han mer BR 
"opmærksom derpaa, kort efter at han påa DY i "sin! Philosophia 


g 
; 

É d: 
) 
3 
ke 
ke. 
E 
å 

5 
pE 
Br, 
ge 
KR: 
gu 
: 


RGS EN le 
eg sj 
E ås 


de Fester 3 feer. STN sa SR AE 
BEER: ORE SS 


ST EAN 


Iagttagelser som vedrørende Sepiolaslægtens Udvikling. I alt Fald 
behøver man til sin Overbevisningg — uden at dvæle ve 
Forskjelligheder mellem de afbildede Unger og Sepiolerne — kun 

"tå detragte den bruskagtige, ovale Plade i Dyrets Midtlinie fig. XI, 

— efr. explication p. 14, der danner en Glideflade med Rygpladen, eller 

…… Kappens øvre frie Rand, hvilke Organisationsforhold staae 

—… stik imod en Sepiola's. — Besidder man ovenikjøbet Fr sit 

rr Te É 


oe SEES var Fe ere on Er fla REE ST SØGES ØS 
Ø W FEAR $ FE w En RN 
ES 


1) Herved altsaa bortseet fra de enkelte mere spredte, men i og for sig 


— fortræffelige Data, som Flere, navnlig 
givet os. : 


"at fremstille en Cephalopods Fosterudvikling"), og efter Titlen 


Loligo, mange tilsammen leirede indenfor længere pølse-… eller > 


d andre i 


$. 


Zoologita 1864 p. 150—51 havde henvist til Van Benedens | OA ; | 


dog Cuvier og Dugés, havde re; 


168 


Museum slige ten- eller pølseformede Æggemasser med m i 
mindre udviklede Fostre — og disse ere da just ikke sjeldr 
Museerne — vil en umiddelbar Sammenligning imellem de af / 
gene udtagne Unger og Van Benedens Figurer let vise begges is 
Overensstemmelse. Efter min Opfattelse har vor belgiske Collega 
. altsaa ikke givet os en Sepiola's Udvikling, men derimod Udvik- 
= lingen af en lille Loligo. 
i i, Med Hensyn til Spørgsmaalet, af hvilken Art Loligo dette då 
3 kande. have været, kunne vi vel her nok vove os et "Skridt 
videre, eftersom Van Beneden anstillede sine Undersøgelser i 
Cette. Thi om der endog langs med Europas Kyster forekbnne 
to Arter af mindre Loliginer, nemlig Loligo media (Linn.) [— £ 
S —subulata Zmk.] og Loligo marmoræ vér., såa er den sidstnævnte i i; i 
S: "Middelhavet saa almindelig og fremherskende, og den første der 
forholdsvis saa sjelden, om den endog forekommer der, at det efter 
ål Sandsynlighed var Ægmasser af Løligo marmoræ, der have 
— været Gjenstand for, Undersøgelsen. 
: At den nævnte belgiske Naturforsker har ladet sig vildlede i i 
Erkjendelsen af det Materiale, der tjente til hans Iagttagelser, har 
formodentlig havt flere Grunde, men Hovedsagen har dog sandsyn- 
ligvis været den, at han med mange andre Zoologer har været for 
” lidet fortrolig med de Forandringer i Udseende og Form, der led 
sage især de langstrakte Blæksprutters Væxt, og saaledes har an 
seet Fostrenes og Ungernes korte, endestillede Finner. for ea 
Sepiola-Karakter. — Men Forvexlingen maa jo rigtignok forekomme 
oS saa meget besynderligere, som Forfatteren i Forbindelse med 
FEM uden nu afdøde Prof. Paul Gervais havde et Par Aar i Forvejer 
SE givet en kort Monografi af Sepiola-Slægtens Former"). 
Næsten et Fjerdedels-Aarhundrede senere (1867) fik vi af den 
Som ker og Embryolog noksom berømte Naturforsker. Elias 


$ 
E 
y 


1) Note sur les af Kan du genre Sépiole (Sepiola) par MM. g 
SE et P.J. Van Béneden i Bullet. de VAcadémie R. d. Sc. cet. de 


Sslque,- Vol Y; (1888); med et Supplement ved Van Bree 
Vol. VI. (1889). : 


RR anden Gang Sepiola': s Udviklingshistorie, ng 
E fra ham selv kun i det russiske Sprog og derfor kun mindre 1933: y 
"gængelig | for os i Begyndelsen. Men herpaa blev der -ved afd. 


skab heldigvis snart raadet Bod, idet han fik foranstaltet en meget 
udførlig Resumé i det franske Sprog (,Le Developpement des Sé-… 
…pioles" par M.Mecznikow, optaget i Archives: des Sciences phy- 
; siques et naturelles de Géndve 1867. vol. XXI. p. 186—92). Iagt- 
"tagelserne , der udmærke sig baade ved deres Omstændelighed og 
" Nøiagtighed, vare anstillede i Neapel (vistnok i Aaret 18662), og 
T de Ægmasser, hvis Udvikling dagligen fulgtes, vare igjen saadanne, 
"der indeholdt et større Antal af Æg i et fælleds Slimhylster, eller 
"vare, for at bruge Resuméens egne Udtryk: ,, des oeufs . . . (ils 
" D'ont que 4mm de long) contenus au nombre d'une quinzaine dans 
un mucilage unicolore" p. 186. Allerede af denne Antydning om 
De "Ægmassernes Størrelse og Beskaffenhed, sat i Forbindelse med den 
i 3 "Lokalitet, hvorpaa Iagttagelserne udførtes, tager jeg ikke i Be- 
"tænkning at drage den Slutning, at ogsaa her, have Ægmasser 
af den lille Loligo marmoræ vér. afgivet det Materiale, hvor- 
paaUndersøgelserne overUdviklingsgangen hos ,Sepiola" 
bleve anstillede. 
Omtrent syv Aar derefter meddelte Dr. W. Ussow os sine 
ere ”Zoologisch - -embryologische Untersuchungen" i Troschels Archiv 
"for 1875, og netop det her givne første Partie omhandler : »Die y 
"Kopffilssler", eller Cephalopoderne (p. 330—372). Af disse. angiver ; 
»Sepiola Rondeletii Leacn"; de tre andre: Arter nævnes: »Loligo 
sagittata Imk.", ,,Sepia officinalis zmk." og , Argonauta arge Linn" De 
meget omstændelige Data om Udviklingsgangens Enkeltheder hos 
disse fire Former ere destoværre heller ikke her oplyste oe Fr 
gurer, og ad den Vei erholde vi altsaa ikke nogen Ej 
Bortrydde den ved Forgængeres Vanskjæbne nærliggende Tvivl om 
de undersøgte Arters rigtige Benævnelse, hvilket jo vil sige: om Ny 
disses Henførelse til de rette Cephalopodtyper." Efter Navnene ne, 


; Prof. Ed. Claparédes utrættelige Bestræbelser -for vor Viden" 5 


i Forfatteren at have fulgt Udviklingen af. fire Arter og” navnlig RÆrr 


å med de mange Æg i den længere Sæk kan være nogen virkelig 


170 


"skulde det iøvrigt være saa heldigt, at de fire under deres Ui 
vikling iagttagne Blæksprutter skulde netop tilhøre fire forskjel 
lige Typer eller Familier; nemlig een være en Philonexid 
Ottearmenes Ordén; af de tre andre, Tiarme, skulde een være Oi- 
gopsid, og to være Myopsider, men af dem igjen den ene være 
en Sepiolin, den anden en Sepio-Loligin, efter den i Begyn- 
odelsen af denne Fremstilling givne Betegnelse af Typerne. Men 
— hvad der er os bekjendt om Æggene og Ægmasserne hos forskjel- 
lige Cephalopoder tillader os ikke uden videre at antage, at disse 
Henførelser have været rigtige. Heldigvis stiller det sig saaledes, 
… at Dr. Ussow selv og paa en, efter min Mening, ret tilfredsstillende 
—… Maade liar spredt Lys i Sagen ved den kortholdte almindelige Ka- 
rakteristik, som han $. 340 giver os af Æggemassernes eller Æg- 
genes Udseende hos de fire af ham nærmere undersøgte Former. 
"Her" hedder det nemlig: ,,Eine mehr oder weniger dicke, viel- 
£ schichtige Eikapsel, die bald in einen elastischen, zur Befestigung 
oder Eier an verschiedene, unter dem Wasser liegende Gegenstiinde 
; Ueaendsn Faden ausliuft (Argonauta, Sepia), bald einen mehr 
oderwenigerlangen, 10—100 Eier und mehr enthaltenden 
Sack bildet (Sepiola, Loligo)". Disse to sidste af mig udhævede 
Linier give mig Berettigelsen' til at antage, at hverken hans Loligo- i 


»Loligo sagittata IZmx.", der jo er en Ommatostreph-Art, og ikke heller 
kan hans Sepiola med de færre Æg i den kortere Sæk have været 
nogen virkelig Sepiola, men ogsaa her maa Ægmasserne Er 
- denne sidste have været af en Loligo og, da Undersøgelserne skete i 
Neapel og Messina, antages at hidrøre fra Loligo marmoræ gg 
At af alle disse Undersøgere stedse Efterfølgeren findes af 
have sammenlignet sine Iagttagelser med Forgængerens uden at 
… der synes at være opstaaet nogensomhelst Mistanke om, at deres 
Materiale for Sepiola-Udviklingen ikke skulde have været identisk, 
er for mig en ikke ringe Bestyrkelse af, at Materialet maa tydes 
: ens, og at der altsaa har foreligget Loligo- Æg istedetfor Sepiola- 
Æg ved alle de tre Undersøgelsesrækker, hvorpåa man mer sø 


MEE ER DR 


SR ER 


POE 


171 


for Sepiola-Typen. : 


Bekjendte, er det sande Forhold, saa vil man hermed finde det i 
god Overensstemmelse, at jeg i en Afhandling, der nylig er ud- 
kommen, om flere nye Former af Sepio-Loligin-Familien ?) har efter 
vore nuværende Kundskaber kun tillagt den specielle Loligin-Type 


—… saadanne Slimhylstre med et større Antal af indlejrede Æg, og at 
"jeg i. samme Afhandling S. 231— 32 og $. 238, og endnu mere i 


en anden, der er under Publication, om Heteroteuthis, Rossia og 
Sepiola, eller om Sepiolinerne ialmindelighed ?), har baade frakjendt 


disse sidste Former slige Ægmasser og med det Samme os selv 
«alt Kjendskab til Udviklingsgangen i deres Æg. Dermed kan det 


jo ret godt forenes, at vi af enkelte Led af Familien kjende Unger 


og en med stor ydre Blommesæk udstyret Yngel indenfor Æggene 


— og saadanne har jo f. Ex. Prof. Oss. Sars 1878 afbildet i sine 


""»Mollusca Regionis Arctice Norvegiæ", Tab. 32, figg. 122—15 af | 


Rossia glaucopis Lov., og i min sidstnævnte Afhandling har jeg 


"sligeledes paa Tavle I, figg. 16—20 afbildet Æg og Yngel af to 
" Nordiske Rossier. Men det er om Typens Udviklingsgang 


Talen just er, og det Meget, der i Literaturen giver sig Mine af 
at behandle og udførligen at behandle Sepiola's, hviler altsaa efter 
min Mening aldeles paa hint noget fortrædelige ,,qui pro qvo"%. 


ES HE ES 


") Som en senere Tids Henvisning til disse formentlige Sepiola - Udvik- 
linger kan her f. Ex. anføres: W.Keferstein's i Malacoozoa (Bronn's 
Klassen und Ordnungen der Weichthiere) 1862— 66. S. 1410—11 med 
Copier af Van Benedens Figurer; som en allerseneste Tids f. Ex. 
F. M. Balfour's: Comparative Embryology I, 8. 240 og J. Brock's 
i Morpholog. Jahrbuch 1880. S. 184 Anm. 1, smilgn. S. 186. É 

”) Sepiadarium og Idiosepius, to nye Slægter af Sepiernes Familie 
med Bemærkninger om de to beslægtede Former Sepioloidea D'Orb. 
og Spirula Imx, m. 1. Tavle og ,,avee un résumé et une explication 
des figures en francais", Vid; Selsk. Skr. 6 Række. Naturv. og mathem. 
"Afdel. I. 3. 8. 211—242. 

3 Optages stds. 


Naar dette, efter min Opfattelse af det Foreliggende og det 


"det overalt"), har støttet sin Anskuelse om Udviklingsgangen inden- , 


sner 


i 


" Chiai e gav Navnet L. Todarus og som for et Par Aar siden af 


" lopoden", Zirich 1844, bliver med Rette endnu betragtet som det 


"I dette berømte Arbeide have de af Kølliker udførlig meddelt 
… Undersøgelser for Tiarmenes Vedkommende været anstillede paa de 
"to Former: ,,Sepia officinalis" og »Loligo sagittata", altsaa, efter 


” =»Loligo sagittata" er Lamarcks i Videnskaben indførte Benævnelse 


Artsnavn, i Kraft af idelig Forvexling og Misforstaaelse, meget 
som desværre ogsaa til sine Tider har været Gjenstand for em 
endnu værre Forvexling og er blevet anseet for den almindelige 
- &rebsforvexling er det nu, at Kølliker her synes at have begaaet, 
me kelige Loligo vulgaris Lmk., har faaet Oigopsiden ,,L. sagittata'st 


SE Kjendskab til Dyrene og deres Liv neppe betvivle, naar han påå 
sg "den ene Side seer Forf/s Udtryk om det undersøgte Dyrs Æg- 
ED re 


172 


Men endnu et andet ;,qvi pro qvo" i Blæksprutternes Udvik: 
lingshistorie sees tydeligen at gaae ved Siden af hint, og for Vi 
skaben er heller ikke dette bleven uden Følger. 

Professor A. Køllikers: ,,Entwickelungsgeschichte der oe É 


mest klassiske Arbeide over Blæksprutternes Udviklingshistorie, 


ligesom det ogsaa i sin Tid, uagtet Van Benedens nys nævnte 
»Recherches" gik et Par Aar forud, var det egentlige banebrydende. 


Navnene, påa en Myopsid og en Oigopsid. Men derved er at er 
indre, at det sidste Navn her ikkun ved en Feiltagelse er bleven i 
anvendt paa det Dyr, hvis Æg og Udvikling var bleven undersøgt. 


for en større Blæksprutte, der for det Første er en af Nutidens 
Ommatostrepher, og dernæst særlig er den Art af disse, som delle 


mig blev udsondret som egen Slægt 7odarodes, under sit ældste 
Årtsnavn: 7. sagittatus (Lam.). Rigtignok” anvendtes dette Lamarckske 


almindeligen paa en anden Art af Ommatostrephes: O. Coindeti (Very 
der staaer den vestatlantiske O. illecebrosus (Les.) Saare nær, men 
Loligo og da kaldt L. vulgaris zmx."). En beslægtet Navne- og Be= 
eller vel rettere sagt: her har adopteret, idet Myopsiden, den vir- 
Navn. At dette forholder sig saaledes, kan en Zeolog med virkelig 


1) Se £. Ex, min Afhandling om ,,de HE ernbietet Bla ksprutter 
indbyrdes Forhold" K. v S. Overs. f. 1880. S.9 


mede ØR alto bo, 


"hvert Hylster, hvilket alt saa nøie passer paa den større Loligo's, 


Træk i selve Dyrets Bygning, som det hos Kålliker S.1 anførte, 
«at det Dyr, han ansaa for ,,Loligo sagittata", kun har en enkelt 


parrede Æggeledere. 
"For mig er der følgelig ingen Tvivl om, at Kållikers Under- 


"Art, L. vulgaris Lamt. 


havde kaldt ,,Loligo sagittata Lam", og at der ved den første Om- 


SE: — Vvaring imod denne Betegnelse. Jeg mener at Dr. Ussow har under- 
"søgt samme Dyr som Prof. Kålliker og har fulgt ham eller Andre 
E den uheldige Benævnelse, der betegner en modsat Type blandt 
"Tiarmene. Min Tydning støtter jeg vel delvis paa Æggemassernes 
åg ”Beskaffenhed (see foran $. 170), der svarer aldeles til de Køllikerske 
og til Loligo'ens, men jeg finder ogsaa hos Ussow bestemte Ind- 
—… rømmelser af, at hans ,,Loligo sagittata" ikke kan være en Ommato- 
"have desuden gjort enkelte Iagttagelser, navnlig over Æggets Dan- 
"Telse, hos ,, Ommatostrephes todarus" og, ved at betegne denne som 
en Ommatostreph ligeoverfor den strax foran nævnte »Loligo sagit- - 
tata", indirekte noksom erklæret sin Loligo for en Ikke-Ommatostreph. 
Dels angiver han rigtigen S. 336 i Beskrivelsen af Æggestokkens 
i og Æiggeledernes Forhold, at Ovidueten er uparret (,,Sepia, Loligo, 
FSR 

K et rgndng kr RrN TT bei Loligo einfach, theilt FR bei Sepia 
5 zwei schwellt bei beiden in einen walzenførmigen Uterus an und 
— steht mit einer grossen Driise m Verbindung". 


med 3—4 Længderækker af Æg, 12—15 
Dj Æg i i hver Række, og altsaa et halvt til et helt Hundrede Æg i så 


og paa den anden Side f. Ex. lægger Mærke til et saa bestemt 
Æggeleder!), medens som bekjendt alle Ommatostrepherne have 
” søgelser grunde sig paa Ægmasser, lagte af en større > ag se SEN 


—… Herved mindes vi naturligvis, at ogsaa Dr. Ussow, tredive. NERE 
senere havde givet os Udviklingen af en Blæksprutte, som han 


im Grunde der so eEka pe l mit einer 


"tale af hans Undersøgelser (ovenfor S. 170) blev gjort en Fora 


strephes. Dels har han nemlig i en Anmærkning S. 334 tilføjet at Ø 


made 


5 Arterne, blive altsaa begge Udviklingsrækker for formentlige Omma- 
" tostrepher grundede paa Æggene af en Loligo, men af en anden 


; Udviklinger, uden nærmere at gjøre sig Rede for den Betydning af £ 


SE " og ,,Loligo sagittata"'s end imellem denne sidstes og Sepia's. Dette 


É Elaring, naar Forholdet sees med Zoologens Øie og de sammen= 


— Sepiola, RossiaY), sjeldnere parret (,, Ommatostrephes, Argonauta 
og hvad han har kaldt ,,Loligo" maa følgelig efter dette Træk 
…… virkelig være en ægte Loligo. 


—…… Udvikling. Jeg bør vel ogsaa tilføje, at rimeligvis mange, der 


i Videnskaben i omtrent 40 Aar, er det ganske naturligt, om der 


"Karakter. 
"et saadant Efterspil i den kjendelige Overraskelsø, hvormed den 


7. berømte Forfatter ved sine anstillede Sammenligninger mellem Ud 
; viklingsphænomenerne hos ,,Sepia officinalis" og hos ,,Lolige 


"Løoligo maatte ansees for nærmere beslægtet med Sepia end med 
"Bepiola; dog vilde dette have været endnu mere paafaldende, 


… Oigopsid, den langt fjernere staaende Ommatostreph. Men det 


174 


Tvertimod vedkommende Forfatteres. faktiske Navngiveis. af 


Art, end den, der spillede Rollen i det første Afsnit, ved Sepiola's 
have benyttet disse Udviklingsrækker, have taget dem som Loligo- 


»Loligo", Artsnavnet bestemt fordrede. 


Have nu Forvexlinger af den angivne Art groet uhindrede i; 


paa Misforstaaelsens Hovedstamme viste sig nye Sideskud. Slige 
Efterspil mangle da heller 3 og det med disses sædvanlige 


Allerede i Kållikers fortrinlige Arbeide se vi første Akt af 


sagittata", samt hos ,,Sepiola« efter Van Benedens Fremstilling 
i mange Træk") fandt større Overensstemmelse mellem ,, Sepiola"”s 


maatte med Rette være paafaldende, da allerede til, den Tid en 


hvis der ved Kållikers ,,Loligo sagittataY var forstaaet en virkelig 


Overraskende i denne Overeensstemmelse faaer en hel naturlig For 


'). Sé 8.54, smlgn. 8.58—59. 


Typer eller Familier af Blæksprutter —, men hos to Arter 
"indenfor samme Slægt, og det ikke engang to megtt fjernt-- 
€ Rtaande Arter. 

- En Anden Akt af Efterspillet, som her maa optages, foregaaer 
"først flere Decennier senere i Morphologisches Jahrbuch VI, f. 1880, 
g i: (p: 189) og nærmest i Anledning af. den i Ord og Figurer HEE for- 
He " træffelige Fremstilling af en pelagisk Cephalopod - Udvikling, 


i af den store Forskjel, som den der beskrevne pelagiske Blæksprutte- 


sæk, ligeoverfor den meget store ydre 
” søgte tiarmede Blæksprutter havde frembudt, antog Forfatteren” 
Afhandlingen i Morph. Jabrb., Dr. J. Brock i Erlangen; at vi her 
a, havde en Repræsentant for de saakaldte »Loligopside” Blæksprutter, 
"for den Side altsaa af Oigopsiderne, der staaer modsat Ommato- 
” strephes-Slægten og dennes Beslægtede, eller med ét Ord D'Orbignys 
"…Teuthides", og netop denne hypothetiske Henførel 
"atter til Understøttelse af videre gaaende Fjerngisninger. 

: Dr. J. Brock, hvem vi allerede skylde flere meget paaskjøn- 
AR "nelsesværdige Bidrag til Cephalopodernes sammenlignende Åna- 
: El … tomie og særlig til Kundskab om Forplantningsredskabernes finere 
" Bygning, gik i sin Slutning ud fra den- under andre Omstændig- 
heder ene rigtige Forudsætning, at Benævnelsen: ,,Loligo sagittata” 
i maatte betegne et Dyr af Ommatostrephes - -Slægten, men forglemte 
ad zoologisk Vei — see f. Ex. de af mig paapegede Ord af Under- 
Forudsætningens Rigtighed. 


af 


" Matostreph - -Natur og: dermed — per exclusionem 
Sandsynlige ,,Loligopside" - Natur, efterdi der jo ikke kunde være 
HUR om, at den overhovedet var en Oigopsid, førte han nemlig 


: »Dass er kein Omm 


gm 
hos to NE smivter for forskjellige — Salg iaaget forskjellige i ø 


—… Prof. Dr. H. Grenacker har meddelt os i Zeitschrift f. wissensch. 
" Loologie, XXIV, 1874, S: 419—498, Tab. XXXIX. Paa Grund 


5  Yngel viste i sit aldeles rudimentære Anlæg af den ydre Blomme- 
Blommesæk, de hidtil under- 


se benyttede han 


atostrephes (und also auch wohl kein . 


Ad 
Kj 


ekrutere KA Gaeade des Ommatostrephes: ig 
" hervor, dem der åussere Dotterssack keinesweges mangelt. 
… bleibt also die Loligopsis-Gruppe". Men dette Resultat fo 
SE "uden al Grundvold, saalænge vi maae føle os helt uberettigede 
g "lade de to nævnte Undersøgelsesrækker, hvilke jeg ovenfor hævde 
"som Loligo-Arters, gjælde for Ommatostreph -Slægtens. — Den 
" Grenackérske Udviklingsform udelukkes altsaa ikke af de 
Grund fra at kunne tilhøre en af Ommatostreph-Sidens Former: 
indenfor Oigopsiderne, og jeg har iøvrigt allerede i en ti 
" Afhandling 1) søgt at hævde den sin Plads just der. Samme: 
5 har jeg efter. Undersøgelser af Ægmasser og Yngel, der staae (< 
" Grenackerske saa overordenlig nær, at der vel kan blive Spørgs- 

… maal om de ikke tilhøre samme Dyreslægt, paa Grund saavel 
…… Ynfelens tydelige Udstyr med Øievinkel eller Øie-Udsnit fortil 
" af det særegent udviklede og stærke Ophægtningsapparat me! 
: eng og Kappe, bestemt maattet fjerne denne Form fra alle 
” kaldte "»Loligopsider" eller Cranchiæforme Blæksprutter, og 
"ledes fra alle Taonoteuther (Chiroteuthis, Histioteuthis). — Derefter 
É turde det altsaa ogsaa alene skyldes en Navne-Forvexling og seneT 
"Mistydning, at man havde troet at kjende noget til "Ommat 
… Strephernes Udviklingsg ang', og dermed atter, at man havde m SGL 
sø øine et godt Stykke ind i ,,Loligopsidernest 
"Her synes det mig nu at være det rigtige Sted, til yder ig 
rer af det ovenfor Fremstillede, at erindre om D lle i 
Chiaie's enkeltstaaende Iagttagelse af en virkelig Ommatostreph 
og Fosterform, thi Betydningen af den vil nu være mere forstaaelig- 
n eee: har vel ikke undgaaet Prof. Kålliker, thi i en kor 
Henvisning til, hvad der af Forgængere var bleven iagttage SE; 
S; Reoler Udvikling, siger han udtrykkelig: nDelle Chiatt 


En Se: »Om Ommatostrephernes Tore del og SEE i dannede 
fægs-Anmærkning no. 4 til Afh n: De O matostrephagti 
Bibere 


Én 1830. 
Br byrde ASEaDE. K..D: Naab FÆR: Overs. 


 (Memorie 2te Aufi. pag. 39, 40) beschreibt die åussere Gostalt 
… reifer Embryonen von Loligo sagittata und Sepia officinalis", Men 
"hvad der her undgik vor berømte Collega, var, at Delle Chiaie's 
og Kålliker's Loligo sagittata ikke vare samme Dyr, men tilhørte 
to meget forskjellige Former. Delle Chiaie's Texter og Figurer") 
lade overalt, og uden Vaklen,' fremgaae, at der under dette Navn 
kun forstaaes en nuværende Ommatostreph, og aldrig en vir- 
kelig Loligo, selv om denne Ommatostreph ikke er den Lamar- 
ckiske sagittatus, men O. Coindetii (ér). Han har ikke afbildet 
—… Ægmasserne, men af hans Udtryk seer man, at de vare meget 
—… forskjellige fra Loligernes, og at de enkelte Æg vare ordnede i 
…… Rader eller som Perlesnore (,,filza"), og hvad der er vigtigere, at 
… Ungen i det enkelte Æg omtales 'som hvirvlende sig i Ægget, men 
uden nogen tydelig ydre Blommesæk , medens Armene kun vare 
korte Stumler om Munden?). Uddannelsen af en større ydre, af- 
snøret Blommesæk synes altsaa virkelig her at være idetmindste 
meget hæmmet. Skade, at Delle Chiaie ikke naaede til at give 
"08 den udførligere og sammenhængende Fremstilling af Cephalo- 
…… podernes Udvikling, han her 1. c. $. 102 havde stillet os i Udsigt! 


I kort Hovedsum synes altsaa denne Fremstilling at sammen- 
fatte Omfanget af vore Kundskaber om Cephalopodtypernes Ud- 
viklingshistorie for Tiarmenes (Decapodernes) Vedkommende 
Saaledes : 

Indenfor Myopsidernes Afdeling kjende vi, og, som det 
synes, ret udførligt Gangen i Sepia's og Loligo's Udviklingshistorie, 

Men for den anden Side af Myopsiderne, Sepiolinernes 
ES 
1) Memorie su la Storia e Notomia degli Animali senza Vertebre del 

Regno di Napoli." Vol, IV. 1829. i ; 
7) Ecco quello che ho veduto in una filza di uova del. L. sagittata. n 
feto aveva quasi totalmente consumato il vitello et continuamente si 
Birava nella propria nicchia. Gli oecbi furono i primi a en jegde 
éte, .. . I cirri presentavano i soli troncocelli circondante la bocea". 
Le. p.101. — Smign. Figuren Tav. LXL 7 
Vidensk, Meddel. fra den naturh. Foren. 1881. 12 


Vedkommende, kjende vi den aldeles ikke, uagtet man der troede 
at kjende den bedst. , 
Indenfor Oigopsidernes Afdeling kjende vi en enkelt Ud- 
viklingsrække (den Grenackerske), der vistnok tilhører Ommato- 
streph-Siden, og det er ikke urimeligt, at den afgiver en mere 
almindelig Model for Udviklingsphænomenerne indenfor denne hele, =R 
pelagiske Afdeling), Hvad der iøvrigt er udgivet for Ommatostreph- 
Udvikling, grunder sig paa Forvexling med Loliginers. £ 
Men for den anden Side af Oigopsiderne, dér, hvor de saa- i 
kaldte ,,Loligopsider" staae, kjendes ikke Udviklingsgangen hos 
nogen Form. Hvad der ansaaes derfor, tilhørte jo efter al Sandsyn- 
lighed et Dyr af Ommatostreph-Siden, en til D'Orbignys Teuthider 
hørende Form. BH 
Naar det efter denne Redegjørelse altsaa er Loligo-Former, der Mm 
have afgivet det allevegne benyttede Paradigma for Sepiola's Ud- i 
vikling, og ligeledes Loligo-Former, der have tjent som Paradigma Ø 
for Loligernes egen Udvikling, men denne tillige tolket som Paa 
digma for Ommatostrephernes, saa har det altsåa været det samme 
Paradigma, der er bleven modtaget i Videnskaben som gyldigt 
for tre forskjellige Cephalopod-Typer, nemlig for de to modsatte Båg 
Sider af Myopsiderne og for den ene Side af de derfra vidtfor- 
skjellige Oigopsider. Naar endnu hertil føjes, at Sepia er, som be- 
kjendt, i et nært naturligt Slægtskab med Loligo, der afgav Para 
digmaet, Saa vil det ikke være besynderligt, om der syntes sr 
herske en vis Monotoni og Ensartethed i Udviklingsgangen hø 
Tiarmenes forskjellige Typer, forsaavidt de hidtil vare under- 


søgte 


EJERS 


Per SS aser SET ENESTE AR 


Til Slutning staaer nu et Par Ord tilbage om Ottearmenes 
Octopodernes, Udviklingshistorie. u 

Egentlig kjende vi kun ÅArgonauta argo's Udviklingsgang noget S 
fuldstændigere (Kålliker, Ussow) og lidt af den hos Treinoctopus i 
eee, begge Former ere af Philonexidernes Type, 


KE sa 


1 RG ; Ni 
) Smign. Delle Chiaie's Iagttagelse; see forrige Side. E 


179 


— denne pelagiske Side af Ottearmene maa vi vist betragte som Or- 
… denens mere afvigende. Af den modsatte Type, de egentlige eller 
litorale Former, der udgjøre Hovedmassen, kjende vi vel Æggene, 
men neppe andre sammenhængende Momenter af disses Udvikling 
end de allerførste (Ray Lankester, Quaterl. Journ. of Microscopical 
Science. 1874. S.37 fig. Pl. IV—V.) Af Æggenes' Størrelse og 
Blomme-Udstyr, der minder mest om de litorale Tiarmes, Myop- 
sidernes, vilde det ikke ligge fjernt at formode, at en lignende 
" Udviklingsgang, med Hensyn til Afsnørelsen af en større Blommesæk 
udenfor Posteret, ogsaa her vilde forefindes. | 

Men hvorledes det end hermed vil forholde sig, naar de egent- 
lige Octopoders hele Udviklingshistorie engang foreligger, vil det 
dog let forstaaes, at man for Øieblikket ikke har nogen Berettigelse 
til at lade den indskrænkede og afvigende Philonexid-Gruppes Ud- 
viklingsphænomener gjelde som Paradigma for de egentlige Octo- 
"Poders. Endnu mere uberettiget er man til at gaa videre, og 
f. Ex. mene, at fordi hine pelagiske Ottearmes Æg og Udvikling 
have vist visse Tilnærmelser til den før omtalte Grenackerske Ud- 
viklingsrække hos en. pelagisk Tiarm, en Oigopside, — derfor turde 
Oigopsiderne maaskee betragtes som. de Octopoderne nærmest staaende 
Tiarme, eller som dem, hvorfra Octopoderne have i Tidens Løb 
udviklet sig. Forsaavidt man endelig har villet see en Bestyrkelse 
"for en slig Tankegang i den ovennævnte Tolkning af denne Yngel 
Som tilhørende ,,Loligopsiderne", eftersom disse Tiarme ligesom alle 
Ottearmene manglede Klappen i Tragten, og ligeledes menes at 
Mangle Nidamentalkjertlerne, samt nu og da kun at have otte Arme, 
WB. skal jeg her kun tilføje, at ogsaa disse Tilnær- 
Mmelser turde alle være mere illusoriske end virkelige”). 


for Taonius's Vedkommende Verrill i Transaetions of Connecticut 

Academy. Vol. V. p. 305. 1881. Pl. XXXIX. fig. lex og xx' og fory 

Leachia's (Lolig. guttata) Grant i Transact. Zool. Soc. Vol. I. PL 2, 
12" 


180 


Det Maal, som jeg ved den foranstaande Redegjørelse. for min 
Opfattelse af Videnskabens Standpunkt med Hensyn til Udviklings- 
gangen indenfor de forskjellige Blækspruttetyper, har søgt at 
naae, er væsenlig det at paavise de i vore Kundskaber hidtil ikke 
ret paaagtede Lakuner og derved at fremskynde disses snarlige 
Udfyldning; navnlig haabede jeg: : 

1) at bringe til Naturforskernes Erkjendelse, at vi ikke have 

Udviklingen af en Sepiola eller af nogen af Sepiolinernes 


Type, og at vi vistnok kun mangle denne, fordi den antoges | 2 


at være længst og fuldstændigst bekjendt, samt at man derfor 

nu vilde bestræbe sig for at bringe denne tilveie. 

Det kan ingenlunde være vanskeligt for en Zoolog, der lægger 
an derpaa, at skaffe det dertil nødvendige Materiale under et pas- 
sende Ophold ved Middelhavets Kyster, som overalt, om end i ht 
forskjellige Dybder, frembyde 3 forskjellige Arter af Sepiola, for 
uden Arter af Rossia og Heteroteuthis. Frankrigs Vestkyst synes 


ogsaa paa mange Punkter at maatte give god Leilighed til Sepiola- 


Undersøgelser (tildels af andre Arter end Middelhavets). Dernæst 
2) ved Erkjendelsen af vor ringe Kundskab om Ommatostrephernes 
Æglægning og Udvikling — et Ubekjendtskab, der hviler i 
mange Henséender tungt paa os — at fremskynde Iagttagelser 
over Udviklingsgangen hos idetmindste den ene "Art 
(Ommatostrephes Coindeti (vér. ) — Illex Coindeti (Vér.) S%2-, des- 
værre oftest gaaende under Navnet O. sagittatus), der ved 
Middelhavets og Vestfrankrigs Kyster, fornemlig paa visse 


fig.4'de to nederste Lapper af hans firlappede ,,Lever”, medens hans 
e to øv 


store Blæksæk synes kun at være Leveren, og re, bAPRE 


Oviductkjertlerne). — Det maa iøvrigt erindres, at Nidamentalkjertler ere 


underkastede Ebbe og Flod i Udviklingen, ligesom Forplantningsred- 


at finde, . 
poder hidtil kun paa Misforstaaelse dels af Litteraturen, dels af Naturen. 
Det er endelig en noget besynderlig Opfattelse af Cephalopodby8" 
ningen, naar en Dekapod, der ikke udviklede det ene Sæt Arme (Ten 
taklerne), antages for at blive rykket Octopoderne nærmere; den bliver 
kun — en ottearmet Dekapod og ingen ,,Octopod”. 


181 


Steder og Tider, fanges i en meget forplantningsmoden | 
»Tilstand. Endeligen i 
3) ved en lignende Erkjendelse hos Nåturforskerne af den dybt- 
følte Mangel paa Kundskab om de typiske Octo- 
poders Udvikling, og det kun utilfredsstillende Æqvivalent 
” herfor, som Philonexidernes Udvikling har givet, at opmuntre 
fil Benyttelsen af enhver Leilighed til at faae denne Mangel 
afhjulpet, saavel for Eledone- som for Octopus-Slægtens Ved- 
kommende. 
Ogsaa her tør man sige, at en Zoolog, som ved Middelhavet 
sætter sig ind i de almindelige Oetopod-Arters Liv, lettelig der" vil 
" erhverve sig et brugbart Materiale for Undersøgelser. 


Om vi, efterat have faaet disse tre vigtige Lakuner udfyldte, 
—… Ville blive istand til at drage saadanne Slutninger, som dem Nu- 
tiden er tilbøjelig til at drage overalt, om Typernes genetiske 
Sammenhæng, Omdannelse og Afstamning, er maaske uvist, og jeg 
tør ikke love det. Men saa meget er vist, at saa længe vi endnu 
E mangle Kundskab om den embryonale Udvikling eller Ontogenien hos 
fre saa vigtige og saa gængse Typer, som de nys anførte, og 
derhos kun have den for de faa, hvorom Talen i det Foregaaende 
har været, saalænge er man ikke videnskabeligt berettiget til at 
opfatte Klassens mange Typer som undergivne en monoton Udvikling 
efter samme Paradigma eller efter omtrent samme Takt, eller at 
udtale den Dom om Klassen, at dens ,,Ontogenie" lader Naturfor- 
skerne i Stikken!). At i alt Fald den nuværende Monotonie i de 


eN 


os bekjendte Udviklingsforhold indenfor Klassen, fornemligst 'sky 
Naturforskernes — Zoologernes ikke mindre: end Anatomernes 
" Embryologernes — Uagtsomhed og Forsyndelser imod et | CR 
videnskabeligt zoologisk Studium, haaber jeg at være bleven fk. 
strækkelig klart. 


U 


verwendbar gezeigt hat"; og for Nord-Amerikas det just nu hertil 
ankomne Festskrift: ,,Anniversary Memoirs of the Boston Society of Na 
tural History 1830—80', der indeholder W. K. Brooks: ,,On the devel 

; ment of the Squid, Loligo Pealei Les.” m.3 Tavler. Dette fortrinlige 
re Skrift har i Afsnittet: ,,Theoretical discussion of the observations" 
Me: E S. 16 følgende: ,,When we bear in mind that the Cephalopoda ' 
SE BESES almost the most highly specialized of Invertebrates, and that they 
3 must have had a long and complicated phylogenetic history, I think 

ee 


with no knowledge whatever of the phylogeny of the group". 


REE Til Bobretzky's Iagttagelser over Cephalopodernes 
Udvikling 1877, publicerede i det russiske Sprog i et Tidsskrift for 
in Naturvidenskab, Anthropologie og Ethnographie, der udgives ved Un 
Ng versitetet i Moskau, har jeg ikke havt Adgang; jeg kjender dem 
kun af enkelte Uddrag og Figurer, givne i Balfours og Rå 
Lankesters Skrifter, men har derefter ikke Grund til at antag% 
at disse, som det synes, fortrinlige Iagttagelsesrækker angaae andre, 
Former, end dem, der allerede ere omtalte. | 


Senere Tillægsanmærkning. I Prof, Dr. Hermann Fol's »Note 

sur le développement des Mollusques Ptéropodes et Céplialopodes" (Archives 
i 5 pe = XES 

er der af denne omhyggelige Embryolog givet. Iagttagelser over den tid 
ligste Udvikling af flere Organer hos Cephalopod - Embryoner, 
i År! 


moge par la drague" p. XXXIIT; men tilhørte disse Æg virkelig ' 

en ” ol såre £ z - ! ; k ” 

stel Sam a DEERE »Brappes" vækker i alt: Fald stærk > 
ere Oplysning mangler — mon ikke Æg af Loligo media ; 


183 - 


Notitser til Grønlands Ornithologi. (2). 
Af 
J. Reinhardt. 
(Meddelt den Øde December 1881.) 


i 


De seneste Aar have. kun bragt ganske enkelte Smaanotitser om 
Grønlands Fugle. I 1877 har jeg her i Foreningen fremlagt et 
fra Grønland nedsendt Exemplar af vor Blishøne, Fulica atra, som 
Hr. J. Sahlertz havde skjænket Museet, og som afgav det første 
Exempel paa, at ogsaa denne Art kan forvilde sig til vort nordlige 
Biland!), ligesom dens nordamerikanske Slægtning, Fulica ameri- 
cana, tidligere har gjort et Par Gange. Dernæst har den senere 
afdøde, nordamerikanske Ornitholog T. M. Brewer i ,,the Ibis" for 
1879 bragt den ganske vist overraskende, men maaske noget tvivl- 
somme Efterretning, at Tringa subarquata skal yngle i Christians- 
haabs Distrikt i Nordgrønland ?). 
Men dette er vel ogsaa al den Forøgelis. som Fortegnelsen 
Påa de i Grønland trufne Fugle har faaet, siden jeg sidste Gang 
her i Foreningen fremlagde en lille Række Notitser til vort nord- 
lige Bilands Ornithologi?). Jeg skal nu meddele nogle faa yder- 
ligere Bemærkninger, hvortil dels ny Tilvæxt, som er tilflydt Museet 
EN rr 
1) Vid. Meddel. f£. d. nat. Foren. f. 1877 og 1878, Overs. 0. d. vid. Mød. 
SE ven 375, smlgn. s. Sted S. 485. Museet har aldrig faaet denne 


Fugl fra Ga 
") Vid. Meddel. f. d. nat. Foren. f. 1874, 8. 179, 


" fra Grønland, men dels ogsaa Oplysninger, som Hr. Koloni 
E. Fencker i Christianshaab har havt den Godhed at tilskrive 
give Anledning. De ville vise, at den forud allerede meget 
Liste paa Fuglearter, som tilfældigt forvilde sig til Grønland, 
stedse modtager Forøgelser, men tillige, at det for enkelte af dis 
formentlig tilfældige Gjæsters Vedkommende næppe tør tages for 
ganske afgjort, at de virkelig ere vildfarne. Endelig turde. 
serne gjøre det sandsynligt, at den hidtil antagne store Ove 
af slige vildfarende Omstrejfere i Sydgrønland over lignende i Nord 
grønland ved fortsat omhyggelig Eftersøgning vil mindskes en Del. 
maaske vil i saa Fald Forklaringen kunne søges i, at Indlandets 
sammenhængende Isdække nøder Omstrejferne til at holde sig til 
Kystlandet og følge dette nord paa; men at den sidstnævnte 

… af Landet dog stedse vil vise sig noget fattigere paa slige 6Gj « 
end Sydgrønland kan. vel næppe betvivles. i 


1. Turdus migratorius Lin. 
"En, efter Dragten at dømme, rimeligvis yngre Hun er skudt 
Sukkertoppens Distrikt mellem 65 og 66? N. B. og i dette Eee 
—… aar hjemsendt til Sysselmand C. Miller, som atter har overlade, 
"til Museet. 
Det er, saa vidt mig hakjendt, først anden Gang, da denne 
nordamerikanske ”Drossel er truffen i Grønland; for henved en Snes 
"Aar siden blev en Han skudt ved Udstedet Kornuk inde i sg 
"haabsfjorden ; jeg bemærkede allerede den Gang, at den ikke kunde 
… betragtes som andet end en vildfarende Gjæst"), og det FRB. 
— gjælder selvfølgelig ogsaa om den i Aar nedsendte Hun. 


2, Charadrius åpølbarhen Lin. 

1 Museet har i dette Efteraar af Hr. Sysselmand C. Miller 178” ; 

an Bsempla: i Vinterdragt, som er skudt i 1880 ved Nanortalik: 

R s Distrikt og nedsendt til ham-af hans ved det Er 
RER 


| AH via. Meddel. f. d. nat. Foren. f. 1865, S. 241. 


: Handelsanlæg som Assistent ansatte Søn. Det er først det andet 


" Exemplar, som Museet nogensinde har faaet fra Grønland; det første 
i var den i Foraaret 1871 ved Sakkak paa Halvøen Nugsuak (eller 
Noursuak) skudte Brokfugl i Sommerdragt, som gav mig Anledning 
til at give vor europæiske Brokfugl Plads blandt Grønlands Fugle ly 
efter at Ch. Bonaparte havde strøget den af disses Tal, fordi alle 
de grønlandske Brokfugle, som han havde faaet at se, tilhørte den 
nordamerikanske Art, Charadrius virginicus?). Hr. E. Fencker har 
i'dette Efteraar tilskrevet mig, at han har faaet vor europæiske 
Brokfugl fra Christianshaab, Jakobshavn og Hundeeiland; den er 
saaledes nu truffen paa meget forskjellige Steder lige fra Grønlands 
Sydspidse til omtrent 70? N. B., og det er derfor nok muligt, at 
den ikke er saa sjelden- i Grønland, som det hidtil maatte formodes ; 
men at. den dog forekommer sparsommere end Charadrius virgi- 


nicus, kan der næppe være, Tvivl om. 


SNE jeres En 


3. FE RRS DØRE borealis (Forst.). 

I 1860 foreviste jeg her i Foreningen de første to Kclepnder 
af denne lille Regnspove, som vare trufne i Grønland?); det ene 
var i 1858 skudt i Julianehaabs Distrikt, det andet var ligeledes 
fra Sydgrønland, men der manglede Oplysning om Stedet og Tiden. 
Disse to Exemplarer have hidtil, saavidt jeg véd, været de eneste, 
som ere blevne iagttagne; men jeg kan nu fremlægge et tredje, e 
i Julianehaabs Distrikt ved Nanortalik den 3die August 1881 skudt 
—… Han, som Museet i dette Efteraar har faaet gjennem Hr. Syssel- 


1) Vid. Meddel. f. d. nat. Foren. f. 1874, S. 181. 
7) Af flere ansete Forfattere kaldes denne Art aldeles urigtigt ,,Charadrius 
virginianus Linné". Naar man vil gaa til Bunds i Sagen, er det; let 
at paavise, ti: omiggr denne fejlagtige veere har indsneget sig, 


men det vilde kræve temmelig megen Plads, 0 g skal derfor ikke 
Prøve derpaa, men Bprmmev mig til at bem nitter at Linné aldrig 
de to af hans 


har kaldt nogensomhelst Brokfugl saaledes, og at 
— Værker, hvortil der i den Anledning henvises, nemlig Systema naturæ, 
.1 og Ed. sexta (fra 1748), jo begge ligge forud for den binomiale 
; Naellan Tid. 
g Vid. Meddel. f. d. nat. Foren. f. 1860, S. 335. 


186 


mand C. Miller. Desuden har Hr. E. Fencker i et Brev af 80 
August 1881 underrettet mig om, at han i September forrige Aar 
har faaet to Stykker, som vare skudte ved Ikamiut, et Udliggersted 
paa en Ø i Christianshaabs Distrikt. Fuglen er saaledes nu i 
taget saa ofte, at det næppe kan overraske, om det med Tiden 
viste sig, at den ligesom Wumenius phæopus indfinder sig, om end å 
kun i ringe Tal, saa godt som aarlig og saaledes maa regnes med 
blandt Landets regelmæssige Sommergjæster. I dens Udbredning i ÅL 
Er Nordamerika synes der ikke at være noget, som kan gjøre en sli 
Formodning urimelig. ZR 


4... Gallinago wilsoni (Tem.), 


der ligner den europæiske Gallinago gallinaria. men hår 16 
Stedet for 14 Styrere, har Museet aldrig faaet fra Grønland; mel 
Hr. E. Fencker har tilskrevet mig, at den i Foraaret 1877 er skudt 

ved Niakornat, et Handelsanlæg ved Umanakfjorden, og da han ur 
trykkelig fremhæver den som en for Grønland ny: Fugl, 08 det 
aldeles ikke er usandsynligt, at den en Gang imellem kan er 
komme"), tager jeg ikke i Betænkning at anføre hans Iagttagelse. 


5. Stercorarius catarrhactes (Lin.). 

Denne Struntjæger har hidtil kun havt en noget tvivlsom mi 
komst til en Plads blandt Grønlands Fugle; i sine sornitholegie 
Bidrag til den grønlandske Fauna" ?) siger Holbøll vel, at ban 
Gange har set den'i Nærheden af Grønlamds Sydkyst; mn ist > 
ikke, at han nogensinde har faaet Fuglen; til Museet er der hidtl 
aldrig hverken af ham eller nogen anden blevet sendt noget ged 
" plar fra Grønland, og det er mig ikke bekjendt, at andre 
… faaet den derfra; Det har derfor Interesse, at Hr. Kolonibestyte 


1) Se Prof. A. Newtons Bemærkning i en Note S. 104 i den ren 
den sidste engelske arktiske Expedition forfattede »Manu ited 
Natural History, Geology, and Physics of Greenland" £e- ag | 

n Professor T. Rupert Jones. London 1875. SIBE 

) Naturhist. Tidsskrift, udg. af H. Krøyer, 4de Bd., 1848, les gg 


Møldrup i Umanak i denné Sommer” har foræret Museet et smukt 
Skind af en .gammel Fugl, som kort i. Forvejen var bleven. skudt 
paa Fjorden ved hans Hjemsted. "Han tilføjer i sit Brev, at de 
derværende Beboere ikke vidste noget. Exempel paa, at den var set 


der tidligere. 


6. Procellaria leucorrhoa Vieill. 


Holbøll siger, at man paa Rejsen til Grønland stedse ser 
denne Fugl fra Landets Sydspidse af indtil man kommer: op mellem 
64 og 65 "Graders Brede, hvor den ganske forsvinder, og jeg tror 
ikke, at der hidtil er fremkommet noget, som kunde modificere 
denne Angivelse. Det fortjener. derfor Opmærksomhed, at Hr. E. 
Fencker har tilskrevet mig, at han i Efteraaret 1879 har faaet 
Fugien fra Hundeejland paa henved 69 Graders Brede. 

7.” Podiceps holbelli Rådt. 

Allerede da jeg i 1853 opstillede denne Art"), besad Museet 
to med en,halv Snes Aars Mellemrum skudte Fugle; den ene i 
" Sommerdragt, den anden i Vinterdragt, 08. jeg havde Grund til at 
tro, at endnu et Par andre i åe nærmest forndgangne Aar vare 
nedsendte til Kjøbenhavn. Alle fire vare, fra Julianehaabs Distrikt, 
og sammesteds fra fik Museet endvidere i 1855 et Exemplar i 
Vinterdragt, som imidlertid ved et Uheld er gaaet tabt. Siden den 
Tid. har, jeg indtil i Aar ikke hørt om flere Fund, men nu kan jeg 
i alt Fald forevise et sjette Exemplar ligeledes fra nævnte Distrikt, 
en Han i Vinterdragt..som er: skudt ved Nanortalik den 19de De- 
cember 1880,. og som Museet har faaet: gjennem Hr. Sysselmand 
C. Miller. At denne Lappedykker i et og alt er den i Nordamerika 
forekommende Repræsentant for den europæiske P. grisegena er for- 
længst afgjort, men om den virkelig kun skal betragtes som en 
i Grønland tilfældig Fugl begynder vel. at blive tvivlsomt. 


1) Vid. Meddel. f£. d. nat. Foren. f. 1858, S. 78. 


FREE, 


GEN 


"faget der, men for hvis Forekomst jeg kun havde forskjelli 


vides at være trufne saavel paa Østkysten som paa Vestkysten af 
Grønland, og to af dem, begge gamle Hanner, den ene fra Godt- 
haabsfjorden, foræret af Holbøll, den anden ligeledes fra Vest- 
kysten, men uvist fra hvilket Distrikt, tror jeg ikke, at man har 
noget Exempel paa, at den er truffet ynglende i Grønland. Det 
har derfor Interesse at høre, at Hr. E. Fencker for en Del Åar 


siden har truffet et Par ynglende paa Discoøen. . Hannen lykkedes 
det at skyde, men Hunnen og to Unger, som ligeledes såa6s, 


undslap. 


9. Stelleria dispar (Sparrm.). 
I Følge en Meddelelse fra Hr. E. Fencker har han skudt en 
gammel Han den 15de Juni 1878 i Disko-Bugten. Det er unægtelig 
et overraskende Tilfælde, da den ikke vides nogensinde at vær 


"set ved Nordamerikas atlantiske Kyst, og da Baffinsbugten ligger 


meget fjernt fra dens rette Hjem. Da den gamle Han af dan, 
And imidlertid umulig kan forvexles med nogen anden Ant; ta 
Hr. Fencker kjender de nordiske Fugle godt, og da jeg har fe 
Underretningen direkte fra ham selv, har jeg ingen Betænkelighed 
ved at give den Plads her. 


I mine Notitser i Meddelelserne for 1874 angav jeg Tallet gl 
de i Grønland trufne Fugle til 128 eller 129, alt som man E 
Falco holbølli Sharpe for en egen Art eller ikke. Af disse Arter 
var der imidlertid en halv Snes Stykker, som hverken Museet i 


| ig nogensinde havde faaet fra Grønland, eller som Holbøll havde inge 


gere 
mede Angivelser at holde mig til. I de ,,Notes on birds mer 


" have been found in Greenland", som Prof. A. Newton har TE 


fn etern der 
1 Rupert Jones' allerede citerede »Manual", har han ment, af 
Grund fer 


sandsynligvis ligger Fejltagelser eller Misforstaaelser til 


og føjer man til in åligere fundne KA ne 
Hdr og Stelleria rese bliver Tallet af de milt i 


190 


2; ; Korte Bidrag til nordisk Ichthyographi. 


IV. Trachypterus arcticus og Gymnetrus Bank 
(Grillz). 


Af Dr. Chr. Liitken. 
(Meddelt den 25de Novbr. 1881.) 


: B 

Å g 
a Ångaaende vor nordiske Vaagmær (Trachypterus are 
…— Briinn.) kan der, uagtet den oftere har været Gjenstand for Omtale: 


i den ichthyologiske Litteratur, dog endnu siges at være flere 
ikke aldeles afgjorte Spørgsmaal, som rigtignok heller ikke ere 
blevne meget drøftede.  Saadanne ere: 1) gives der mere end én 
nordisk Vaagmær, eller med andre Ord: er den af Nilsson”) P 
stillede Forskjel mellem ,,7'r. arcticus" og ,,Tr. vogmarus" holdbar? 
2) Er der nogen kjendelig Skjævhed eller Asymmetri hos den nor 
diske Vaagmær? 3) Høre Bugfinner og l1ste Rygfinne (Nakkefinne) 
med til den voxne Vaagmærs normale Udstyr? og 4) Kan den 
nordiske Vaagmær identificeres med mogen af de fra andre Han, 
beskrevne Trachypterus- Arter? Jeg maa, som det vil fremgå 


!) Skandinavisk Fauna. Fjerde Delen. Fiskarna (1855) 8 jens sr 
……… Tvivl, om der ikke existerer mere end én nordisk es, ” df 
«paa Grundlag af Nilssons Ytringer, igjen frem i Couch's Øl 
; the fishes of the British Islands", IL. 1863. 346345) 217—18. 
;å Days ,,Fishes of Great Britain and Ireland". pt. IL. PP: mte V: værk 
g 1881. Jeg bemærker, for det følgendes Skyld, at det big 
" Netop er udkommet under denne Afhandlings Trykning 08 : mens” 
er bleven benyttet ved dens Affattelse, men ne ved denn Gå 

under ningen 


det følgende, besvare alle disse Spørgsmaal benægtende, i Overens- 
stemmelse med, hvad vel til Dels ogsaa er det almindeligst antagne. 

Til bedre Forstaaelse af, hvad der vides og ikke vides eller 
i det følgende angives, om den nordiske Vaagmær, skal jeg tillade 
mig først at meddele lidt om den Retning vort Kjendskab til Middel- 
havets Trachypterer i den sidste Tid har taget. Efter hvad jeg 
tidligere lejlighedsvis havde set, havde jeg Grund til at antage, 
at disse temmelig talrige, formentlige ,,Arter" for en Del vare 
grundede paa Aldersforskjelligheder, og det var min Tanke at 
meddele, hvad jeg derom maatte kunne oplyse, i mit større 
Arbejde over ,,Formforandringer hos Fiske under deres Væxt og 
Udvikling, særligt hos nogle af Atlanterhavets Højsøfiske""), som 
for nogen Tid siden er udkommet. I Henseende til Udførelsen 
af denne Tanke blev jeg imidlertid foregrebet — og dette var for 
saa vidt heldigt, som hvad jeg havde kunnet meddele, dog vilde 
været mindre fuldstændigt — ved et Arbejde af Prof. Carlo 
Emery?), hvori han viser, at ,,7rachypterus filicauda" Costa, der 
kun er kjendt som meget lille (16—32 Mm.), » Tr. spinolæ" C. V. 
(21/,—33/, Tomme), ,,7r. iris" (Wahlb.) og ,,7r. tænia" Schn. (indtil 
2 Fod) kun ere forskjellige Udviklingstrin af en og samme Årt, 
som altsaa mest passende kan beholde det wahlbaumske Navn. 
Derimod synes han at være tilbøjelig til at anerkjende de andre 
middelhavske Arter, som man har opstillet. Jeg tror dog, at man 
kan gaa et Skridt længere og med 7. iris (tænia) endvidere forene 
»Tr. liopterus" C. V. (4 Fod og derover), fra hvilken Giunthers?) 
»T. Riippelii« (51 eng. Tommer), som af Emery allerede bemærket, 
næppe er artsforskjellig; Rygfinnestraalernes Antal, som vel skulde 
være deres væsentligste Forskjel fra 7. iris, er nemlig hos denne Slægt 


gm Sr EPA dgldEr es 


ES ERE re 


$ 


EET EET ERE Rg 


Å 


') Spolia Atlantic. | Vidensk. Selsk. Sir. Ste BR. Naturv. mathem. Afd. 
1880 


É : gf Tavler. - a . - 92 
2) Contribuzioni al Tttiologia (Atti della Reale Accad. dei Lincei, serie 
Vol. 3%, Roma, 1879—80). Med 1 T. = 
”) Catalogue of the acanthopterygian fishes in the collection of the British 
Museum. III (1861) p. 304. 


Tr. liopterus 


underkastet temmelig store individuelle Variationer. 


skulde udmærke sig ved sine glatte Finnestraaler; men, saa vidt jeg 


skjønner, er dette ligeledes kun et Udtryk for en Aldersforskjel, 
hvorom mere i det følgende. Der er -imidlertid en Indrømmelse, 
som jeg her er villig til at gjøre, eller et Forbehold, som jeg 
'gjærne vil tage: hvis der gives flere Arter af denne Slægt i 
Middelhavet, ville deres successive Alderstrin rimeligvis frembyde 
saa store Analogier, at man her — som ved Gallichthys, Poma- 
"canthus") 0.s.v. — let vil kunne begaa den Fejl at slaa differente 
" Årters analoge Led sammen under én Artsbenævnelse, idet man 
— for at udtrykke det billedligt, men kort — forener paa tværs, 
i Stedet for paa langs. Fra dette Synspunkt kunde det være 
ønskeligt, at Middelhavets Trachypterer endnu en Gang under 
kastedes en Revision; men jeg maa dog tilføje, at efter hvad der 


foreligger, synes der mig kun at være Grund til særlig Varsombed 


med Hensyn til 7. cristatus Bonelli (miillerianus Risso) ?). 


7) Jfr. ,Spolia Atlantica" S. 538— 42 og 569— 

7”) Alle 7 Arter: T. spinolæ, cristatus, tænia, iris, liopterus, repandus 
og Riippellii, opføres endnu i Prof. Gigliolis Fortegnelse over ” hiidddk Æ 
havets Fiske (Pesci della fauna italica p. 91.  Esposizione internatio- 
nale di pesca in Berlino 1880. Sezione nkekd Catalogo degli espositori 


della cose esposte 1880.), nogle af dem med en vedføjet T Tvivl ., 


i hvilket jeg vil fremhæve, da jeg ovenfor eg fremsat en 
. tede, Ansku kuelse. — Den af disse Former. som optræder' med støret 
Selstæn ndighed, er som ovenfor antydet, Bonellis Trachypterus ær: 


téres de ce méme genre. Memorie della reale accademia delle scienze 


di Torino, T. XXIV (1820) pp. 485—494, pl. IX), opstillet paa ti 


Spezzia-Bugten fanget Expl., 590 Mm. langt, foruden Halefinnen. Je 

sér ikke nogen Mulighed sf RB hva kan bringes ind i Udvikling 

rækken af 7r. tris, uagtet strini uden nogen Bemærkning | 

henfører den til ,,7r. medi snes d'Italia, parte terza 

Pparte II, Pesci marini, p. 193.). Det synes — ogsaa efter Rissos 
Or: beskrev 


netrus lerianus" efter et 740 Mm. langt Expl. Uagtet sin ei 
tydelige Størrelse synes dette Expl. endnu at have havt Iste ma n 


193 


Som meget ung (16 Mm.; jeg forbigaar de af Emery afbildede 


i tidligere Trin) har Trachypterus iris, efter den nævnte Forfåtter, 
"Bugfinnerne, der fremstilles som sexstraalede, og Rygfinnens 


første femstraalede Afsnit forlængede i overordentlig 
lange Traade, der ere, Bugfinnernes to Gange, Rygfinnens hen- 


kj 


- terus aus dem chilenischen Meere, Archiv f. Naturg 


g Bugfinnerne' overordentlig forlængede; Ganebenene beskrives som 


og 
tandede (,,hérissé d'une rangée de pointes disposées en carde"'). Der 


S Fald paa flere Punkter mindre tydelig. — Om ,,7r. 
repandus" Metaxa er mig ikke andet bekjendt, end hvad anføres af 
Canestrini 1. c. p. 194. Der oplyses dér intet om Størrelsen, men 
forudsat at denne kun er ringe, kunde den vel opfattes som et tidli 
Led i de mere ”bekjendte Trachypterers Udviklingsrække. Lowes ,,7. 
gryphurus" fra Madera (Procced. Zoolog. Soc. 1850, p. 248) skulde især 
være kjendelig påa den glatte, ikke tornede Sidelinie. Det vilde 
selvfølgeligt være ønskeligt at se denne Karaktér verificeret paa ny; 
Sideliniens smaa Torne kunne overses hos større Individer, men dog 
endnu være erkjendelige for Følelsen, og de kunne være temmelig 
afslidte, naar Fisken er bleven skuret mod den sandede eller stenede 
Bred. 

Fra Chiles Kyst kjendes Trachypterus altivelis Kner (Sitzungs- 
berichte der mathem. natwrv. Cl. d. k. Ak. d. Wiss. Wien, IV, 185% 
S. 437—42, pl. I), beskrevet efter et 202 Tomme langt Exemplar. 
Der er vistnok al Sandsynlighed for, at denne Form er en fra de 
middelhavske forskjelig Art; der er Anledning til at notere, at 
den har Nakkefinne og Bugfinne, skjønt ingen af dem af særdeles 
Længde; hvor vidt der med. Ret tildeles den kløvede Halefinnestraaler, 
derom kan det maaske være tilladt at tvivle, da disse Straaler hos 


1874, 1 Bd., $. 117—21, pl. MI), 125 Mm. lang, i flere Henseender 
analog med ,,T'. spinolæ", men temmelig ufuldstændig kjendt, vel kunde 
være Ungen af Tr. chilensis; dette er højst sandsynligt, men mere kan 
derom ikke siges; for saa vidt bestyrker den den Antagelse, at de for- 
skjellige Trachypterus-Arter undergaa analoge Hemimetamorfoser; men 
derom kunde der da fornuftigvis ingen Tvivl være. É 

Bleckers TY. semiophorus er mig kun bekjendt af Navn. Jeg 
kan derfor ingen Mening udtale om dens Forhold til andre Arter. 

13 


Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1881. 


194 


ved fire Gange saa lange som hele den lille Fisk. Halefinnen er ir 
derimod endnu kun lidet. udviklet; i den umiddelbart foran denne 
siddende Gatfinnebræmme er der udviklet to traadformede Straaler, 
af hvilke den ene er omtrent saa lang som hele Fisken; Legemets 
største Højde, over Nakken, indeholdes c. 3/2 Gang i Totallængden, 


Hovedets Længde lidt over 4 Gange; selve Halen (fra Gattet) har 


knap en Tredjedel af Totallængden. — Ved den dobbelte Størrelse KH 
(32 Mm.) er de 3 Bugfinnestraalers og de 6 Rygfinnestraalers For- y 


længelse forholdsvis mindre overdreven, men dog endnu meget be- 


tydelig; de først nævnte ere ikke dobbelt saa lange som selve Fisken, na 
de sidst nævnte lidt mere end dobbelt saa lange som denne. Den 


største Højde, som nu, påa dette Stadium, næppe er større over 
Nakken end over Brystfinnerne, indeholdes c. 4 Gange, Hovedets 


Længde c. 41/8 Gang i Totallængden; Halens Proportioner ere 
uforandrede, men Halefinnen er allerede saa udviklet, at den mu. X 
kun indeholdes lidt over tre Gange i Totallængden. I Gatfinnen . É 
er der udviklet nogle flere (6) Straaler, men kun to ere forlængede, E 
den ene til en Traad, som er længere end selve Fisken. Side- g 
linien er rykket lidt længere nedad end paa det foregaaende j 
Trin. Begge disse Udviklingstrin ville svare til Costas 775 


filicauda". 
Ved en Længde af 94 Mm. (31/2") er det forreste Rygfinne- 
pårti reduceret betydeligt i Højde; dets længste Straaler ere nu, 


ifølge Emery, kun omtr. én Tredjedel af Totallængden, Bugfinnerne | 
"derimod omtrent to Tredjedele af samme, altsaa endnu forholds- 


vis store; Gatfinnens to traadformige Straaler ere ligeledes for- 
kortede, den længere af dem dog endnu kjendelig som Traadstraale. 


Derimod er den ottestraalede Halefinne nu næsten halv såa lang i. 


som hele Fisken. Dennes Højde indeholdes 3!/> Gang, Hovedets 


Længde 41/2 Gang i Totallængden, selve Halens 31/6 Gang i samme 
-Proportionerne have altsaa ikke forandret sig meget under MP 
unge Fisks Væxt til den tredobbelte Længde, men Fiskens 5 
rids er mere ens højt over det hele, ikke saa spidst trekantet i 
som tidligere. Der er fremkommet 2 mørke Pletter paa Ryggens i : 


Ane ie 5 i 34 'e FERLESERE Des gg = 
FE STRED DERE ÆDE EET EET EN es ENE PAR EN NE Er ET TE rs TEE EET ET er Er EET NES MET NES sner 


BE E: 


"SEE 


— Grund; Sidelinien er fremdeles tornet, men 

— gere ned; dens Afstand fra Gattet forholder sig til den 
— samme Steds som 1:2, 7. Paa Grundafdenr 
af Halens bageste Del ere ogsaå Sideliniens 


Sider, hvis Beliggenhed omtrent vilde svare til 2 Liniers, som 
delte Fisken i tre lige store Dele. Finnestraalerne ere, lige- 


" som paa de yngre Stadier, meget ru; Sidelinien er ligeledes ru; 


den er rykket noget mere nedad, men ligger dog endnu over 
Legemets Midte. Dette Udviklingstrin svarer til ,,7r. spinolæ" C.V. 

Disse 3 Stadier har jeg nærmest beskrevet. efter Emery, skjønt 
de til Dels ogsaa have foreligget mig ,,in natura" i enkelte Exem- 
plarer. De to følgende skal jeg derimod beskrive kortelig efter to 
foreliggende Exemplarer. Hos det ene, 22 Tommer eller 575 Mm. 
langt, er Højden over Brystfinnerne endnu en Ubetydelighed større 
end over Bughulen, knap !/g af Totallængden, Hovedets Længde 
mellem 1/7 og 7/8 af samme (1:7, 7); Halen er !/2g længere end 
Krop og Hoved tilsammen, Halefinnen 1/, af Totallængden. i Ryg- 
finmestraalerne ere ru, Halefinnestraalerne til Dels ogsaa; de først- 
nævntes Antal er 5 + 150; men det forreste Finneparti er afbrudt 
ligesom Bugfinnerne ; Rygfinnens Middelhøjde (Længden af en Straale, 
over Gattet) er 3/4 af Højden samme Steds eller 1/13 af Totallængden. 
Sidelinien er tornet; den ligger nu under Midten af Sidens Højde: 
dens. Afstand fra Gattet er kun ?/5 af denne. Tre Rygpletter ere 


… synlige, hvis Afstande fra Snudespidsen svare til 1/4, Is og ”/s af 


Totallængden. Dette Udviklingstrin vil nærmest svare til,, T. tænia”. 
Et næsten 2 Alen (1240 Mm.) langt Exemplar viser følgende 


Forandringer. Højden over Brystfinnerne er nu lidt mindre end: 
"noget længere tilbage, hvor den er lig Hovedets Længde eller c. 
1/g af Totallængden; selve Halen er 1/4 længere end Krop og Hoved 


tilsammen; Halefinnens Længde henimod 1/8 af Totallængden. Den 
er altsaa bleven forholdsvis kortere, samtidig med at selve 
Halen har strakt sig i Længden. Ryg- 08 Halefinnestraalerne 
ere fuldstændig glatte med Undtagelse af den lille Torn ved deres 
rykket noget læn- 
hele Højde 
elative Forlængelse 
Skjolde blevne for- 


længede i denne Legemsdel, og dens Torne derved rykkede længere 
13" 


196 


fra hverandre. Rygfinnestraalernes Antal er 5 + 174, deres Middel- 
… højde (bestemt som ovenfor) er omtrens 3/. af Legemets Højde 
samme Steds eller c. /øg af Totallængden. Kun én Rygplet ses, 


hvis Afstand fra Snudespidsen indeholdes 5,3 Gang i Totallængden. 
At Bugfinnerne og Nakkefinnestraalerne ere afbrudte ved Roden 


" ligesom paa det knap halv saa lange Exemplar, behøver næppe at 
bemærkes. Dette Stadium svarer til ,,7r. liopterus" C. V, i Hoved- 


sagen ogsaa til ,,7r. Riippellii". Jeg er ikke stødt påa nogen 
Angivelse af, at den middelhavske Vaagmær skulde opnaa en meget 
betydeligere Størrelse eller undergaa yderligere Forandringer. 


Yngre Stadier af Trachypterus arcticus, svarende til ,,7r. fl 
cauda" og ,spinolæ", kjendes ikke, mærkeligt nok, uagtet den 
»nordiske Vaagmær" i mere eller mindre udvoxen Skikkelse — 4 


dømme efter det betydelige Antal Exemplarer, som i Tidernes Løb 
ere strandede ved Norge, Island, Færøerne, Skagen og Ørkenøerne 


— ikke egentlig kan siges at være noget absolut sjældent Fænomen | Dy 
ved de nordeuropæiske Kyster. Exempler paa dens Forekomst syd-. TA 
ligere end ved Skagen og Norfolk og Donegal!) ere. mig ubekjendte, 
saavelsom paa, at den har vist sig længere mod Vest, ved Grøn- 
… lands eller Nordamerikas Kyster. Vort Museum har i Aarenes Løb j 
(og især i de sidste, paa Grund af Forbindelsesmidlernes Udvik- gg 
ling) modtaget flere Exemplarer i ret vel bevaret Tilstand. Det g 


mindste "af disse (indstrandet ved Skagen i 1879) har en Total- 


længde (Halefinnen fraregnet) åf. kun 935 Mm., det største er 


mere end dobbelt saa stort: 2200 Mm. eller 3!/> Alen langt. 


Hovedet har hos dette Exemplar en Længde af 243 Mm; Eta 


"nys afdøde Overlærer Lorenzen præpareret Hoved, som tidligere OP" 


…—… bevaredes i det zootomisk-fysiologiske Museum, er 280 Mm. langt 
0. 0g maa derfor have tilhørt et Exemplar paa mindst 4 Alen. 


dL: - 4 Day, the fishes of Great Britain & Ireland. pt. IU. pp-217—19 (1881). | 
Er al Slige store Exemplarer ere ogsaa sete af andre. Collett en me 
—… Fiske 8, 79 og figd. og Meddelelser om Norges Fiske i Aarene 1875 SA 


85, S. 59) omtaler Exemplarer paa 1980, 2050 og 2460 Mm. 


Mm. (Hale 
finnen medregnet) og paa 1950 (foruden samme). … Et af Gaimard 


2) Af . 


19% 


de Maal, som jeg har taget af de tolv i Øjeblikket foreliggende 
gode Exemplarer af den nordiske Vaagmær, meddeler jeg S. 197 dem, 
som synes mig at kunne have nogen Betydning for Bedømmelsen 
af de individuelle Variationer eller Aldersforskjellighederne, idet jeg 
i øvrigt henviser til de vel bekjendte Beskrivelser og særligt til afd. 
Prof. Reinhardts?). 
Af de samme Steds meddelte Tællinger af Rygfinnernes 
Straaletal vil det ses, at det højeste Straaletal i Rygfinnen (186) 
er iagttaget hos det næststørste Exemplar, men at der i øvrigt ikke er 


derimod er der en ikke ringe individuel Variation, fra 154 til 186, 
altsaa en Variation af over 30 Straaler?)., Antallet af Side- 
liniens Skjolde eller Rørknogler varierer langtfra saa meget; hos 


- fra Halespidsen indtil det-Punkt, hvor Sidelinien støder til Øjehule- 
"… randen og bøjer af op mod Nakken. Halefinnestraalernes Antal 
var altid 8 med Undtagelse af et eneste Tilfælde, hvor der kun var 
7%). Hos dem alle var det forreste Rygfinneparti, som uden 
Tvivl hos de yngre har dannet en egen lille Nakkefinne, forsvundet, 
- Just ikke sporløst, men dog saaledes at det aabenbart ikke først 
er sket ved Fiskens Fangst eller Stranding, men længe før; Straale- 
Tudimenterne lode sig altid endnu paavise, og jeg har fundet om- 
"trent 5 (fra 4—62) saadanne; om Tallet aldeles konstant neto 
5, som det synes at være hos den middelhavske Art, efter hvad 
vil jeg hverken paastaa 


per 


der er oplyst om dennes yngre Former, 


Rejseværket afbildede ?) 
edregnet), det største 
"engelsk gå Fod (Day 1. c.): Efter hvad Finmarkens 
gens bes rss kd ; a 1. c. 8: 169) skulde den 


math. Afd. VII. S. 65—82. pl.I og U. 
7) De af Hr. Collett samlede Straaletæll 
den hele iagttagne Variation vil kunne b 
(1 €)) variere fra 158—76. RE SS 
2) Ogsaa Day (1. e.) har iagttaget dette Tal hos ét Expilr. 


inger variere fra 150—76, saa at 
eløbe sig til 36 Straaler, Days 


z 


noget bestemt Forhold mellem Individets Størrelse og dets Straaletal; ; 


6 Exemplarer fandt jeg kun en Forskjel af fra c. 1Å 1 Ute rå FEE EL fig 


- 


:… et Exemplar, og det endda det tredje største (1505 Mm.), havde to 


Ra "nordiske Vaagmær og de ovenfor omtalte sydligere Former, 


eller benægte; selv i de Tilfælde, hvor jeg kun har fundet 
til 4 — dette var saaledes Tilfældet med det allerstørste. Ex 
plar — kan den femte jo tidligere have været synlig. Spørgsma: 
vil blive afgjort, naar man en Gang lærer de yngre Former ogsaa 
af den nordiske Vaagmær at kjende og dér finder dette Finneparti: 
bevaret. I Gatfinnen (det rudimentære Finneparti under Halefinnen) 
har jeg fundet 6 eller 7 Straalerudimenter. I. de fleste Tilfælde 
vare Bugfinnerne forsvundne lige saa fuldstændigt som første 
Rygfinne, saaledes at der kun lod sig paavise de svageste Spor af; 
. hvor én, stundom flere, Straaler paa hver Side havde siddet; 
det senest undersøgte, allerstørste Exemplar fandt jeg paa det Sted, 
hvor de tidligere havde siddet, tæt ved Bugkanten, kun en lille, 
et Par Linier lang, Indsænkning eller Indfoldning af Huden; men 


ec. 20 Mm. lange og "3 Mm. brede Rodstykker af Bugfinnestraaler, 
en påa hver Side, og det var af nogle vedhængende Brudstykker 
tydeligt, at disse meget skjøre, subprismatiske, bagtil flade, fortil 
kantet-hvælvede Straaler havde havt en Længde af mindst 30 Mm, 
maaske meget mere. Disse Straaler kunne altsaa — skjønt 
det vistnok er et meget sjældent Tilfælde — være til Stede hos 
Vaagmære, der maa betragtes som udvoxne, skjønt | 
endnu ikke have naat Artens absolute Størrelsesgrænse. — Tornene 
ved Rygfinnestraalernes Grund ere vistnok altid tydelige, naar (& 
ikke ere slidte af ved at skures i Havstokken. Ruhed af Bygfinne 
" Straalerne har jeg aldrig mærket 1), derimod undertiden .af Hale 
. finmestraalerne, især af den første og sidste, hos yngre Exemj 
Der kan lige saa lidt være Tale om Artsforskjellighed indenfor 
" den foreliggende Række af Individer som om Artsenhed mellem den 


" Bruppere sig om T'. iris eller maa anses for identiske med den 


ag Den er iagttagen hos det af re (hist. nat. d. poiss. X P- 
"skrevne Exemplar, men dette ar ogsaa mindre (2' 8”), og altså 
… Fugre, må eet der har indland mio. 


So EN El rs She DØRE SS ESSENSEN 
REE 5 ? 


tee ARE SE see 


SI 


BORES (TA: 
LER 


rug 


BANET S SAN SP GE rt RTR 


REE FEE So 2 


BER SØ ls NERE SE DE BER ARR ARE ele 
F FE RESET CT Sd 


- Afvigelse for at være andet end rent individuel. 


Forskjellen er især udtrykt i Legemsformen, men for at den 
kan træde ret frem maa man sammenligne tilsvarende Alderstrin. 
Den forholdsvis høje Kropform og korte Halestilk, som 
iSærdeleshed udmærker T'. arcticus, i alle kjendte Aldere, 
og som staar i en saa bestemt Modsætning til den sydlige Arts 
Fysionomi paa dennes mere fremrykkede Trin, kan jo vistnok til 
en vis Grad gjenfindes hos 7' ris paa et meget tidligt Trim 6,77 
spinolæ"), men er et overvundet Stadium hos denne Årt længe førend 
den naar en Størrelse, som nærmer sig den mindste kjendte nor- 
diske Vaagmærs.  Forskjellen i Legemsform og Fysionomi mellem 
den nordlige og sydlige Art er derfor — bortset fra hine tidligste 
Aldersformer, som kun kjendes hos den middelhavske — saa store, 
at der aldrig vil kunne blive Tale om at forvexle dem, selv om 
det skulde være vanskeligt at udpege andre ret prægnante Årts- 
karakterer, som ikke paavirkes af Udviklingens Gang. Rygfinnens 


Straaletal afgiver i al Fald ikke nogen absolut Demarkationslinie. 


Det vil ses af de givne Maal (8. 197), at i Almindelighed 
ligger Gattet hos Tr. arcticus bagved Midten af Total- 
længden, saaledes at Halen altsaa er kortere end Krop og Hoved 
tilsammen; men at der dog er et af de 10 Exemplarer, som i denne 
Henseende paa en mærkelig Maade afviger fra de andre derved, at 
Gattet ligger lidt foran Midten af Totallængden; dette Exemplar 
er et af de middelstore (1295 Mm.), og jeg kan ikke anse denne 
— Forholdet 
mellem Legemets Højde og Totallængden er ligeledes 
underkastet en Del Variation, fra 1:46 til 1:36;4, eller med 
rundere Tal, fra 1:41/2 til 1:6//2, og er end dette Forhold vist- 
nok for en Del undergivet Alderens Indflydelse, saa kan man dog 
ikke uden videre sige, at Højden ligefrem aftager relativt med 
Alderen. De anførte Yderligheder af Højde og Smækkerhed fore- 
komme hos det mindste og hos det næst mindste Exemplar (935 Mm. 
og 985 Mm.); men man vil tillige se, at baade det mindste (935 
Mm.) og de to største (2200 og 1870 Mm.) af den hele Række 
ere forholdsvis høje, og at der mellem dem ligger flere mere eller 


200 


"mindre langstrakte og smækre, men ogsaa enkelte forholdsvis høje X 
Former. Man kan derfor heller ikke godt opgjøre Resultatet saaledes, 


at den yngre Vaagmær er forholdsvis kort og høj, at den senere 
voxer fortrinsvis i Længden, for derefter igjen at indhente, hvad den SR 
paa denne Maade til en Tid relativt har tabt i den modsatte Dimension. DØ 


Muligt er det dog, at Kontraktionsforhold indvirke noget påa det 
enkelte Exemplars Fysionomi.  Skelettets Svaghed og Blødhed og 
Muskulaturens Styrke gjøre en saadan Antagelse ikke usandsynlig. Øg 
— Til en Tid har jeg været tilbøjelig til at tro, at yngre Former i 
kunde karakteriseres ved et meget stejlt Ansigtsprofil og ved, g 
at den tynde Del af Halen (Halestilken eller Haleroden) er for- z 
holdsvis kort i Sammenligning med, hvad den er hos den ældre 
Vaagmær; men fortsatte Sammenligninger have lært mig heller 
ikke at lægge for megen Vægt, navnlig paa det først nævnte af 

disse Forhold, som vistnok for en Del vil være afhængigt af Hovedets 
: " bevægelige Deles indtrukne eller udstrakte Tilstand, dets Stilling 
i. Dødsøjeblikket, dets ofte beskadigede Tilstand 0. s. v. Halens 
tyndere Del har hos de mere langstrakte Exemplarer slet ingen 
naturlig Begrænsning mod den bredere Del; i slige Tilfælde vil det 
under alle Omstændigheder være endnu vanskeligere at opretholde 
en Distinktion som den ovenfor antydede. Hovedets Længde 
indeholdes fra henved 7 til omtrent 9 Gange i Totallængden, og der 
er maaske i denne Henseende en temmelig jævn Ændring at spore: 
det næst mindste Exemplar har saaledes et forholdsvis stort Hoved 
(1: 6,9), det største og næststørste et forholdsvis lille (c. 1:9). Det 
synes ogsaa, at Øjets Størrelse i det hele undergaar en relativ 
Formindskelse med Alderen; Øjekredsens Tværmaal forholder sig til 
Hovedets Længde som 1:3 å 3,9, saa at man ganske i Alminde- 
" lighed kan sætte den lig med mellem 1/3 og "/4 af samme; 408 


HE er herved at bemærke, at de to Maal, som her sammenlignes, 


"høre til dem, som det kun paa aldeles friske og vel bevarede 
Exemplarer er muligt at maale med fuld Sikkerhed og d Nøjagtighed- 
Ogsaa Rygfinnens Middelhøjde (bestemt paa den i Tabellen 
angivne Maade) er underkastet en betydelig Variation; den J0kr 


201 


"holder sig til Legemets største Højde som 1:1,7 å 1:3,3, eller 
fra over Halvdelen til knap en Tredjedel af samme, kan altsaa 
være forholdsvis næsten dobbelt saa høj hos nogle som hos andre, 
og er ofte absolut større hos det mindre af to sammenlignede 
Exemplarer; den mindste relative Højde af Rygfinnen forekommer 
dog, som man vil se, hos vore største Exemplarer, den største 
relative Højde især hos mindre. Man vil derfor vistnok med Grund 
kumme sige, at baade Hovedets Længde og Rygfinnens 
Højde i det hele aftage relativt med Alderen. Et 
1 lignende Forhold gjør sig gjældende med Hensyn til Halefinnens 
—" Højde (Længde); den er naturligvis meget forskjellig, alt eftersom 
den paa senere eller maaske allerede paa tidligere Tidspunkter har 
lidt mere eller mindre Overlast; men 'det er dog kjendeligt, at den 


følger aldeles med i Væxten. I Forhold til Totallængden er den 
f. Ex. næsten dobbelt saa stor hos vort mindste (?/11 af Totallængden) 
som hos vort næst største Exemplar (c. /11 af samme). Den Højde, 
hvori Sidelinien. ligger, synes ikke at forandre sig meget paa de 
Alderstrin, hvorom her er Tale; dens Højde over Gattet (for at maale 
"den paa et let angiveligt Sted) er baade hos det næst største og hos 
— det mindste foreliggende Exemplar (som ovenfor bemærket, to af de 
" forholdsvis højeste) /s af Højden paa samme Sted, men den kan for 
—… Øvrigt være 5/11 og 5/14 af samme, altsaa nærmere ved Halvdelen 
"…… eller Tredjedelen. Den Stigen eller Synken af dette Forholdstal, 
som man finder ved at gjennemgaa den hele Række af Individer 
"fra det største til det mindste, synes snarere — bortset fra enkelte 
3 " Uregelmæssigheder — at svare til den Kurve, som dannes af For- 
"holdstallene mellem Legemets Højde og Totallængde, saaledes at 
" de højere Individer ere dem, hvis Sidelinie ligger forholdsvis lavest. 
—… Dens Hudknogler") eller forbenede Hudrør ere (ligesom hos 7. iris, 


file 
får 
SÅ 
Se 
3, 


sST GEDE Bei, SEE.) 


Urne BE 


!) Stuwitz (Nyt Magasin f. Naturvidenskaberne, 2det Bd. (1840), ,,Efter- 
retninger om en til Bergens Museum fra Nordland indsendt Trachypte- 

" TUus") er faldet i den Vildfarelse at beskrive | 

sammensat af 2 alternerende Former af Benskjolde, større og 


ste URE NENT BE SE VASER MR aen mn sele Fr TEE tg SEE BEES SE OOS ENE sk 
SEd WET ver: SSD 
s i dl: 


mindre, af 


i det hele forkortes relativt med Alderen,: d. v. s. ikke 


ive og afbilde Sidelinien som De 


202 ER 


om end ikke i fuldt saa høj en Grad, fordi Halen ikke i den Grad 
er trukket ud i Længden) af forskjellig Længde i' Legemets for 
skjellige Regioner, længst bagtil, i den tyndere Del af Halen. Her É 
ere de desuden forsynede med en stor, skarp Torn, som vender 
"Spidsen fortil, og af saadanne kan der tælles ven halv Snes paa £. 
hver Side (9—14); i Almindelighed kan der ogsaa 1 hele Side- A 
liniens øvrige Længde paa Midten af hvert Benstykke paavises et i 
ophøjet Punkt eller ligesom et Rudiment af en lille Torn, som i 
al Fald kan føles, selv om den ikke er meget i Øjne faldende. At i 
de allersidste, noget kortere, Haleskjolde bøje sig hen oven over Ø 
de forreste rudimentære Gatfinnestraaler og ikke standse ved, over y 
eller foran dem, er i Almindelighed tydeligt nok. 

Den Asymmetri, som Nilsson (1. €.) har trot at finde hos 
den norske (finmarkske) Vaagmær, og som kunde synes at faa nogen . 
Stadfæstelse af, hvad han beretter om dens Leje paa Siden, paa Hav- 5 
bunden, og om dens Bevægelse i Vandet, kan i alt Fald kun være fj 
til Stede i ringe Grad, og jeg er meget tilbøjelig til aldeles at 
nægte den. Hvad N. anfører om Artikulationen mellem Over- og 
Underkjæve paa venstre Side gjælder i Virkeligheden begge Ho 
vedets Sider uden Forskjel; han fandt paa sit (tørrede) Exemplar 
Orbitaldiametren 7 Mm. større paa højre end paa venstre Side 
naar jeg har kunnet finde en Forskjel af 1 til 3 Mm: mellem 
— højre og venste Øje, har det derimod været det venstre, som fore 
kom mig størst; men man vil let overbevise sig om, at det & 
vanskeligt at tage disse Maal med absolut Nøjagtighed hos en Fisk 
af Vaagmærens Bygning eller at være vis paa, at Slid og Tryk ikke 
ere. Skyld i slige ubetydelige Differenser. I Brystfinnestråa 
lernes Antal har jeg oftere trot at finde — den absolute ber i 
hed er "heller ikke her altid let at opnaa, paa Grund af mulig É 
oversete Beskadigelser — en Forskjel af 1 eller 2 (Ya, de | 
TE AE 2 ARRENE 


hvilke de mindre skulde være de tornede. Tornen findes altid midt nm ; 
de langagtige Benstykker, og andre end disse findes ikke. Ogsaa! i: 
hans Skildring af Sideliniens Beliggenhed er der indløbet en sabender 
Bom men denne modsiges af hans egen Figur. 


Fe keg ST daner SD es skaal: 


Æ 


203 


10/12, 11/18)1), men det har lige saa ofte været den højre som. den 
venstre Side, der havde det højere Tal, og i andre Tilfælde var 
der ingen Forskjel. - Brystfinnens Fæste er altid vandret, saa- 
ledes at dens Fortsættelse omtrent vilde ramme Mundaabningen 
eller Underkjævens Spidse. Af Kjævetænder har jeg fundet 
saadanne Tal som SN SEE 10 i 
højere Tal, 4 indtil 16 i Overkjæven og 22 i Underkjæven; paa 
Plovbenet iagttages ofte 1 eller 2, indtil 5, Tænder, men de savnes 
ogsaa, synes det, undertiden helt. — Da Gjællelaagsgjællen 
ikke altid omtales i Beskrivelserne, kan det være rigtigt at gjøre 
udtrykkelig opmærksom paa dens Tilstedeværelse. De mod Munden 
vendende Udvæxter, af ydre Række, paa Gjællebuerne, aftage i 


—3 44 4—4 


andre have fundet 


" Længde fra første til fjerde Bue, i Antal fra 13—12 til c. 10—7; 


de ere udstyrede med nogle faa Tænder i Spidsen. Der er 3 Par øvre 
Svælgben, hvert — for saa vidt Exemplaret er nærmere under- 
søgt i denne Henseende — med 4, 4 og 5 smækre og krumme Tæn- 
der. - Det kan siges, at der ingen nedre Svælgtænder er; men den 
femte (gjælleløse) Gjællebue er til Stede?), og den er udstyret 
med 6 eller 7 haarde tandbærende Udvæxter paa selvsamme Maade 
Som dens Forgængere. Pupillen viste sig altid, naar dens Form 
kunde iagttages med Bestemthed, aflang, dens Axe rettet skraat opad- 
fortil og nedad-bagtil. — Der kan maaske endnu være Anledning til 
at bemærke, at af de Vorter eller Papiller, hvori Huden er 
afdelt, er der langs med hver Straalebærer to Rækker, som ud- 
mærke sig noget ved deres Størrelse fremfor dem paa de mellem- 
liggende Hudbælter. Den trekantede Pandeflade er altid sort lige- 
Som hos 7% iris, og der er ligeledes ofte noget sort paa Hale- 
finnen, i dens ydre Del, stundom et sort Tværbælte indenfor et 
dre sort Parti. Til Kroppens (Ryggens) mørke Pletter, af hvilke 
den Gaimardske Figur endog viser 3, ses nu kun den første 


” ET Eee 


1) AtDay (1. e.) angiver 5, maa bero paa en tilfældig Beskadigelse ell. desl. 
7”) Den af Ginther selv udhævede Sætning (Cat. l. c. P. 206) »the infe- 
Tior pharyngeals are wanting altogether" er følgelig urigtig. 


204 


EEG I owwes optørr som 


vBorg Bo 9 


Se | sg | s'q et ge] So SØ ER HER NME AES SE ESe VDS to [| ow SIMLRER 
OL£T GPT 0GT GLT 061 GGT OGT 00G | 98I S4T GET u ES "1%" (opguærT oJs1øJs SI0T 
. Ævng suop :c) oplfør suouultjeleqH "2 
(Abd ST | og cz FAD ESKE. STARR ERR PR. 53 sg (59 RER 0 ene SE BIS HG, 
66 98 GTI G01 901 88 6 LET ATT GOT 801 861 tt" i "+ 2 (999987) 1040 
syg dreehornne de ug je uopguærT ; 
:0) —opføqloeppT suouuljgdyr "9 
SE EL ag 8 FEST FE SE Be og Kg u u "eg 80 g toro pJoq10gq 
Lg G Sp Tp gl "ap LY Sp |LP'4p| 39. |LP "| 6F i M "……… Teewuigag suesperyelg 'G 
29' Tr'g T6'G vre 00'e IG'G g9'G 69'e 2F'G st'e 02'e FG | Nr sa OT HIRO PTOHIO SE 
ZOZ: | BOT "| "OgT- | 808 | 000. 088 088 1 080 SEE: DLG 1098 1 0GF adr rn HALE AMR ØRE Th] SAG 
Ca opføm ogsIøJjs sJomogerT "'p 
SL), 16'9 98, | 98fg TÆT 02'g 88'g Tr'g 8ofg 261, 06'g 90'g . ”e $0 IT Worjow pjoy1og 
161 GI OPT TØT OPTI 8GT LST LGT G9T 061 012 Be "12, (puuy 0sadeq 
sovejoelD I Ty punp opopyn] uop 
Je Uospt 's 8.9) opguæ'T sJopoA0oH eg 
08'T SET 16'T 92 T 98'T f0'g 08'T 68'T 68'T o8'T 26'T OBS HAr re % le « 30 E To Jot PJoq1og 
0GG agg GLG £39 209 G89 0G£ 0024 002 GT8 096 | 09TIT , | " (9099487) 
mi fans lej up je uespidg 
By) doty 30 poaoHJe uopzuæT 'g 
66 G86 | OOTT | FOLT |. GØIT | $62T | 00GT | OG&T | SG8T | SOST | O£8T | 0068 |" ler en MR 500] 
-[oATTA je Uuopug TI) punm opo%yy ng 
uop je uospidg el) opguæjlegor, "I 
:oIJOoWTITTA I [PEN 
691 YGI GT 41 O4T GGT 99T 8GT G8I TOT OST TLI " (reg 94pn1q 
Ed En dn" r er, je osFopele SÅ i 
pow) [ny soulo[eelgsouUulj AT 
| 
KTS CSI TA AK HAR SEX | IX TA FATA DeM Rare 8 0 IOoWWUnN 


helt, men have stundom været kjendelige (ligesom Finnernes røde 
" Farve) endnu ved Ankomsten. Sluttelig kan bemærkes, at da 
— Halefinnen i Almindelighed kan rettes saa at sige lige bagud, synes 
BE "det mig lige saa berettiget at antage denne Stilling for den nor- 
| omale som den .subverticale, hvori den i Almindelighed afbildes, og 
— som maaske er den naturlige hos de meget unge Former. Det fore- 
kommer mig i al Fald tvivlsomt, om denne Halefinnens lodrette 
" Stilling bør optages i Slægts- og Familiekarakteren "). 

Indvoldene vare hos intet af de Individer, som aabnedes, saa 
godt bevarede, at jeg derpaa vil støtte Angivelser om anatomiske 
Forhold. Hos et af Exemplarerne fandtes Maven stærkt udspilet 
af smaahakket Tang, Blæretang og Florideer, hvilket selvfølgelig 
” ikke kan være Vaagmærens naturlige Fødemiddel, men maa være 
optaget i Mangel af bedre i Nærheden af Kysten paa Stran- 
ER "dingsstedet; hos et andet vare lignende Stoffer i det mindste op- 
tagne i Svælget. To af de større havde Generationsorganerne mere 
"udviklede, skjønt forholdsvis ikke af noget stort Omfang; de meget 
langstrakte, men- simpelt byggede Æggestokke indeholdt en Uende- 
lighed af yderst smaa Æg; Sædstokkene vare ligeledes meget lang- 
… strakte og smalle, men tillige ikke lidet bugtede og lappede. 


Øg 

I Efteraaret 1852 modtog! Museet gjennem sin trofaste Korre- 
"iforvejen ved Færøerne indstrandet Regalecus eller Gymnetrus, »Silde- 
konge” eller »Sildetust, som den i Norge benævnes. Exemplaret var 
… desværre stærkt beskadiget: baade Hoved og Rygfinne manglede, 
— Bug- og Brystfinnerne våre afbrudte og Kroppen. skaaret i 3 
"Stykker, Skelettet. blev præpareret, opbevaret tørt, og som saadant 
— er det ophængt i et af Musæets Udstillingsskabe. Af "de Opteg- 
nelser om dette, trods sine Mangler. ved sin Sjældenhed værdifulde 
SD REE Ske 


; nl Day 1. ce. pp.216. og 217. 


"hos enkelte af de mindre Exemplarer; hos de andre mangle de nu 


spondent, Hr. Sysselmand H. Miller, en i Salt opbevaret, nogen Tid 


æ 


206 


Stykke, som Prof. Steenstrup — der under 18de Februar 1853 
meddelte sine Iagttagelser i et Møde i »den naturhistoriske For- 
ening" — velvilligst har stillet til min Raadighed, anføres her 
nedenstaaende, som jeg tillader mig at indlede med de Ord, hvor- 
med Prof. -S. i sin Tid indledede sin Meddelelse. 

»Sildetustens Opdriven ved Kysterne hører til de næsten 
sekulære Begivenheder, da det kun er yderst faa, der i hvert Aar- 
hundrede lade sig se, og da altid ufrivillig. I det hele synes der 
i vore zoologiske Skrifter næppe at være omtalt mere end 5 Exem- 
plarer") [fra skandinaviske Lokaliteter], og det nærværende er alt- 
saa først det sjette. Da man desuden kun har undersøgt 2 eller 
3 af disse”), og det endda meget ufuldstændigt, og da derhos alle 
Exemplarerne have været i større eller mindre Grad beskadigede, 


saa ville vore Kundskaber altsaa ogsaa hovedsagelig være sam- 
mensatte af Brudstykker, og ethvert nyt Brudstykke til disses For 


øgelse altsaa ogsaa have noget Værd, og det saa meget mere, som 
der næppe tør regnes påa, at aldeles fuldstændige Exemplarer af 
denne Fisk skulle komme i vor Besiddelse. Dertil lever Fisken, 
som det synes, paa altfor store Dybder, og dertil er den altfor 
kolossal i Længde og dog tynd i Kroppen, saa at den altfor let 
sønderslaas af Bølgerne mod Klippen.”" 

»Hvad det erholdte Exemplars Form angaar, da stemmer den 


. Saa meget overens med Afbildningen hos Lindroth i »Vetensk. Akad. 


Handlingar", at man aabenbart maa anse denne for den bedste [af 
de den Gang foreliggende]; den er nemlig sværddannet, c. 13 Gange 
saa lang som bred, hvor den er bredest, og afsmalner ganske 
langsomt henimod Halen. Denne Afsmalning træder frem ved 


7) 1740, 1766 og 1769 ved Glesvær; 1791 ved Bergen; 1797 ved Hitteren 
(Thronhjemsfjorden). Hertil er senere kommet 1855 (Nordfjord), 1859. 
(Nordland), 1867 (Jæderen), 182? (Østfinmarken) og 1881 (Stavanger). 
De engelske Tilfælde (opregnede af Ginther og Day) synes at være 20 

" (1752—1880) — i Alt €.30 i c. 130 Aar eller et hvert 4de—dte Aar 1 
"Gjennemsnit. i 

" Det bedes erindret, at disse Ytringer faldt i 1853. Det nedenfor om 
talte engelske Arbejde af 1849 var os den Gang endnu ubekjendt. 


Va 


Ø 


år 
3 

å 
ÆN 
å 
ir 
Ø 
i 
i 


KAR 3 mg 


re ERE 2 BESS) res SAR 


207 


nedenstaaende- Maalangivelser, som tillige optage Sideliniens Belig- 


genhed og Breden af det Parti, der dannes af Rygfinnens Støtte- 
"knogler, og som man kunde kalde Rygfinnens Rod. Fra Hale- 


spidsen til Gjællespalten var den 11'3!/2" lang, og foran Gjælle- 


" spalten forlængede Straalerækken paa Ryggen sig endnu 5”; for 


Hovedets Længde maa altsaa i det mindste disse 5 Tommer lægges 
til, men da Hovedets og navnlig Snudens Form næppe kan have 
forlænget Fisken meget, vil hele Fiskens Længde omtrent have 
været 12 Fod"?). 


, ; Sideliniens | Breden af 
' Fiskens | Afstand fra | Rygfinnens 
Højde Bugranden Rod 
1 Alen bag Gjællespalten var . . 117 8" | 131,” 
ERR — ENGE 2 11" 2/3" 21/4" 
ge = SÅ De 21/40 gu 
see 5.5 ig ERE 81/4" Qu Qu 
HB - > Fm ble 64" 35/s" Fh 
I Halespidsen var......... 3y Flg Pie 


»Kroppen var overskaaret i 3 Dele, som havde en Længde af 
1 A1.151/9%, 2 Al. 11/9" og 2 Al.1”, og Rygsøjlen laa paa disse 
tre Overskjæringssteder i en Afstand af 3”, 6” og 4" fra Ryggens 
øverste Kant. Rygfinnen selv var saa godt som aldeles borte, i 
det den var afslidt lige ned til Roden, saa at kun smaa Splinter af 
Straalerne' vare tilbage, stedse parrede, nemlig hver Straale opløst 
i sine to Sidedele. Ved omhyggelig Tælling fandtes 256 sædvan- 
lige Straaler, og foran disse 8 større, som sandsynligvis have været 
meget forlængede, som det i enkelte Beskrivelser angives; foran 
disse igjen syntes at være Spor af 3 meget mindre. I den højre 
Brystfinne taltes 12 Straaler, af hvilke den første kun var 3/2 Linie 


lang og af en mere porøs Bygning, de andre fastere, af næsten 


bruskagtig Tæthed og af blaalig Farve. I Førhed aftoge de bag" 
til; anden Straale havde ved Roden en Brede af 2", men Formen 


ig FEER URNE anne NET EET 
") Jfr. Angivelserne $. 202. 


af det korte Stykke, som er tilbage, tydede paa, at den: ikke har 
havt nogen betydelig Længde. Venstre Brystfinne har derimod i 
kun havt 11 Straaler, af hvilke den første ligeledes har været 
… kort, 3!/4'"" lang;' baade den og de andre Straaler synes at have 
været noget mindre udviklede end de tilsvarende” paa højre Side. 
Med Undtagelse af de første ere Straalerne i begge Finner rhom- i 
biske af Gjennemsnit, med en skarp Kjøl paa den fremad vendte og 
bagtil vendte, stumpere Vinkel. Paa den mod Kroppen vendte 
(øverste) Flade vare Finnestraalerne ru at føle paa. Hver Bugfinne 
bestod kun af én Straale; begge vare afbrudte, den venstre lige til 
"Roden, af den højre var 21/2” tilbage; i Gjennemsnit vare de ovale”. 

»Af den sølvfarvede Overhnd var paa den ene Side noget til- å 
bage, men ellers var den noget afslidt, saa Fiskens Farve nu mere 
var en graalighvid. Ved Finnestraalernes Rod var der dog lige 
som et mørkere purpurfarvet Anstrøg, som nok kunde have været 
Levning af den rødlige Farve, der almindelig tillægges Finnerne. 
Hvad ovenfor er betegnet som ,,Rygfinnens Rod”, synes at have 
havt afvexlende mørkere og lysere Striber, saaledes at mellem hver 
Finnestraale var der ligesom en mørkere lodret Stribe, men denne 
"bar dog-ogsaa ofte Antydning til atter at være delt: ved en lysere 
mindre Stribe, som søgte lige op til Straalen. Saavel Støtte- 
straalen som de dermed afvexlende Senepartier til Straalen stode 
nemlig ophøjet frem paa Overfladen, især naar Kroppens vandagtige 
Dele bortdunstede, og saavel den ene som den anden af disse syntes 
betegnede [ligesom hos Vaagmæren, se ovenfor] ved noget større 
Vorter eller Knuder end den øvrige Hud i Nærheden, og ved 
lysere Farve.  Vorterne tiltoge mod Bugfladen og vare navnlig 
stærkt udviklede paa den afrundede Bugrand og iøvrigt mere frem- 
frædende i 4 Længdebælter paa Siderne, som Figurerne: hos Lind- 
"Toth og Ascanius antyde". 

Da Æggestokkene ere opbevarede, kan hertil endnu føjes, at: 
Exemplaret var en Hun, og at de nævnte Organer med Hensyn til 
Beskaffenhed og Indhold ganske lignede de tilbrarendn, hos Vang 
mæren. 


E " 


idensk, Meddel. fra den naturh. Foren. 


6.AlL, 


Flere Aar efter: kom 


Museet i Besiddelse af en 
Tegning af dette samme 


Exemplar, som Distrikts- 
læge Naalsøe i Thors- 
havn havde taget, medens 
det endnu var i saa godt 
som uskadt Stand. Trods 
sine Ufuldkommenheder 
i artistisk Henseende er 
denne Afbildning, som 
jeg her gjengiver foto- 
xylografisk formindsket, 


ikke uden Interesse, fordi 


den oplyser meget, som 
paa de nedsendte Frag- 
menter ikke længere 
kunde erkjendes. Om 
den Nøjagtighed, hvor- 
med Hr: Naalsøe har 
søgt at gjengive Fiskens 
Form og Fysionomi, vid- 
ner den Tegningen ved- 
føjede Maalestok. Det 
fremgaar heraf, at Total- 


længden var næsten 12/2 


Fod, Legemets største 


"Højde noget foran Gattet 


1 Fod, Hovedets Længde 
ce. 74 Fod, Afstanden fra 


"Hovedets Forende til Gat- 


tet knap 5 Fod (omtrent 


2/, af Totallængden), de 


14 


enlige = Bugfinnestraaler - 


x 


210 


ec. 33/4 Fod eller c. 2/10 af Totallængden. Bagenden eller Halespidse 
viser sig skraat afstudset, finneløs, som det ogsaa fremstilles 
»for indie Exemplarer, påa de af disse publicerede Af bildninger. Fra 
det Punkt, hvor denne Haleendens Afslutning begynder, fortsætter 
den lyserøde Rygfinne, som er forholdsvis lav (parallelt med Finne- 
straalerne kun 3 Tommer høj, hvis Figuren i dette Punkt ér 
naturtro) sig langs hele Ryglinien indtil over Spidserne af de 
korte Brystfinner omtrent, hvor den hæver sig pludselig op i ; 
to smalle og spidse Finnepartier, der have en Højde sm 
2 eller 3 Gange Hovedets Længde og indtage Resten af Ryg 
- linien indtil det Sted, hvor Pandeprofilet sænker sig brat ned : 
;efter. Der er ingen Antydning af, at disse Straaler have havt de 
Udvidelser i Enden, med hvilke de ellers, mere eller mindre kon 
stant, afbildes hos Regalekerne, og med hvilke ogsaa Bugfinnestraa- 
lerne træde op paa den foreliggende Tegning, her dog ikke i Form 
af en oval Skive, men som en triangulær Fane med lidt uregel= 
mæssig indskaaren Randlinie. Stadfæstes det, at en lignende Ud 
videlse er normal ogsaa for alle eller en Del af Nakkestraaleme 
hos Regalekerne, staar den Forklaring vel aaben, at den kunfe 
være gaaet tabt førend Fisken blev aftegnet af Hr. Naalsøe. Sa 
"vel Bugfinnestraalerne som hine høje Nakkefinner have den samme 
røde Farve (eller maaske endog en noget stærkere) som selve Byg 
finnen. Endelig bør det endnu fremhæves, at Tegningen viser de 
bugtede, mere eller mindre brudte, Bølgelinier paa Tværs, sm 
ogsaa ere kjendte af andre Fremstillinger i en mere eller mindre 
tilsvarende Skikkelse, 3 en 
Sammenholdes disse Data med de Beskrivelser og Afbildninset 

som haves af andre »Sildekonger", der ere fangne ved det nordlige 
Europas Kyster, vil det være tydeligt nok, at den færøske stemmer 
allerbedst med den 12/ 3» (eng. Maal) lange ,,Gymnetrus Banksii" É 
"Som nogle Fiskere af Cullercoats fangede den 26de Marts 1849, 
»uilese fra Kysten, paa 20—30 Favnes Dybde, svømmende eller 
flydende i Vandets Overflade, saaledes som det er beskrevet 
»Annals and Magazine of natural history", Vol. IV BEEN pp- 1—18, i 


— hvor Albany Hancock og Dennis Embleton have givet en 
d — særdeles god, af Afbildninger (pl. I og II) ledsaget Beskrivelse af Fi- 
få sken, saaledes som den — noget beskadiget — faldt dem i Hænde. 
E0g navnlig kan det her fremhæves, at Forholdet mellem Længde, 
Højde og Hovedlængde, mellem Længden af Hoved og Krop (til 
Gattet), paa den ene Side, og af Halen, paa den anden, samt den 
skraa Afstudsning, hvormed Halen i begge Tilfælde. ender, synes 
.at afgive tilstrækkelig Vished for, at disse 2 Exemplarer virkelig 
have tilhørt den samme Art. Vistnok gjøre de sorte Skraa- 
streger paa Forkroppen og et Stykke hen ad Bugen, bagved Gattet, 
hos det engelske Exemplar et noget andet Indtryk end Tegningen 
hos den færøske Fisk, og der ses paa de Bugstraalerudimenter, 
som vare tilbage hos den først nævnte, en Hudbræmme, hvorom 
"intet forlyder hos den sidste!); men disse Afvigelser turde man dog 
E Vel ikke tillægge større Betydning. Ogsaa Nakkestraalerne vare 
— afbrudte paa den engelske Fisk, og deres Form er restitueret paa 
i Afbildningerne?) efter Fiskernes mundtlige Udsagn; det er derfor 
—… meget muligt og — efter hvad der maa sluttes af Tegningen af 
det færøske Exemplar — højst rimeligt, at de i Virkeligheden. dan- 
i mede to Grupper eller ligesom to adskilte Nakkefinner ligesom paa 
Cuviers og Valenciennes's Gymnetrus gladius, den forreste maaske 
ligesom hos denne uden Udvidelser af Straalerne i Spidsen, den 
bageste med saadanne. At Hudknuderne af de nævnte engelske 
: Forfattere) gjentagne Gange betegnes som ,,benede", maa antages 
… kun at bero paa en Misforstaaelse eller Fejltagelse. 
For saa vidt der foreligger tilstrækkelige Oplysninger om den 


ate ss TET. S leg 


FE PLANES 


SE 


Er 


ts MEE 


ed 


FOG SØE 


ERE 


| 
i 
n 
: 
| 
Aj 
E 
i 
å 
| 
i 


til at tillægge ,,Gymnetrus Banksii" et urigtigt Fysionomi sål dette 
"Punkt. Jfr. Couch (1. e. pl. CXIX) og Richardsons PRRER Pagere 
2 pl. 9. å 


14” 


212 DE EL ERRER 


plarer, som man vil finde opregnede af J. E. Gray (Proceed. Zool. 
Soc. 1849 p. 80 eller Ann. & Mag. Nat. Hist. V, 1849, p. 501), af 
A. Ginther (Catalogue of Fishes, II, p. 310) og af Day (1. c. p. 
223), vil Resultatet blive det samme. Exemplarer med et Straaletal 
i Rygfinnen af f. Ex. 13 + 290 — 313 (Banks, 1796) eller af 
15 + 264 — 279 (1849) vil der ikke være nogen større Betænke- 
Jighed ved at henføre til den samme Art, og det samme vil i det hele 
gjælde om de norske Exemplarer, om hvilke Hr. R. Collety) i 
den senere Tid har givet os nogen Oplysning. Vanskelighederne op 
staa først, naar man kommer til de i en ældre Tid. omtalte norske 


1) Norges Fiske, med Bemærkninger om deres Udbredelse. 1875 (Til- 
lægsh. til Videnskab. Selsk. Forh. f. 1874) S. 84—87. Til de i 
Steder trykte Oplysninger om norske Sildekonger kan jeg endnu føje 
følgende, hvormed Hr. Collett velvilligt besvarede mit Spørgsmaal, 
om der ikke senere var fundet Exemplarer af denne sjældne Fisk ved 


endende med en udbredt Flig, der er trelappet og liger 
som forsynet med Ribber; Fligen saavelsom Membranen var 
"(nu graa). Rygfinnen talte 174 (13 + 161) Straaler; maaske mang" 
lede altsaa desuden Halespidsen; Membranen mellem Straalerne re 
her graa i frisk Tilstand. De 13 lange Nakkestraaler endte, el 


mig at have særlig Betydning for Sammenligningen me? 
Exemplarer. En senere Meddelelse fra Hr. Collett skylder JØ6 850) 
. Underretning, at en-i Bergens Museum opbevaret Sildekonge ere 


har Bagenden afstudset ganske paa samme Maade som 
i Stavanger. 


i ” Sildekonger": Ascanius's 10!/2 Fod lange Regalecus glesne (Gym- 
… netrus remipes Brinnich), med kun 128(?) eller 168 Rygfinne- 
” straaler og med Rygfinnen efter begge Fremstillinger) løbende 


| 

É rundt om Halespidsen; og Lindroths 18 (svenske) Fod lange Gym- 
—— netrus Grillii”?) med ikke færre end 406 Rygfinnestraaler, men 
ØB med Halen afstudset paa sædvanlig Maade. Ingen har senere stødt, 
……… paa Former med aldeles de samme Kombinationer af Karakterer, og 
å) indtil dette sker, kan og maa det vel være et til en vis Grad aabent 
É Spørgsmaal, hvilke Fejltagelser eller Fejltællinger der muligvis 
i, ; kunne have fundet Sted. Jeg skal da navnlig. gjøre opmærksom 
— paa, at hverken Ascanius eller Brinnich havde et frisk Exem- 
— plar for sig, men væsentlig eller udelukkende kun et halvt over 
— en Tværmodel udspilet Skind; maaske har ingen af dem paa dette 
k kunnet tælle Straalerne med Nøjagtighed. Ascanius angiver dem til 
un omtrent 120, Brinnich til omtrent 160, foruden Nakkestraalerne ; 
w det sidste Tal er vel i al Fald det rigtigere; hos et ved Nordland 
E (1859) iagttaget Exemplar paa 10 Fod angives det til c. 200, hos 
| en det 9 Fod lange stavangerske (1881) til 161 foruden Nakkestraa- 
lerne, altsaa meget nær det Briinnichske Tal. Det kunde vel være, 
—… at den ejendommelige abrupte Maade, hvorpaa Halen altid synes at 
— ende høs-den nordiske Sildekonge (testibus Collet, Hancock & Emble- 
… ton, Naalsøe og Lindroth), havde sat Præparatøren eller de senere 
"Undersøgere i en vis Forlegenhed og givet Anledning til en Slags 
Restitution af dens formentlig oprindelige Form, som i Virkeligheden 
Var en Forvanskning. Jeg er saa meget mere tilbøjelig til at tro 
— dette, som vi jo nu vide, at den endnu mindre (ec. 9”), véd Stavanger 


Tusten. Nye Samling af det .Kgl. D. Vid. Selsk. Skr. Sdje Deel, 1788, 
0. "M. T. Brinnich om Sild-Tusten, Regalecus remipes, 


IV, Fiskarna, p. 170. Jeg tror dog ikke, at det ugunstige Indtryk, 
— Bom man deraf faar, bør overføres paa Lindroths Beskrivelse. 


11881 fangne Sildetust, netop var afstudset paa den anførte Maade, 
og, som det synes, havde mistet et forholdsvis stort Stykke af sm 
"Hale; muligt ogsaa, at den hos yngre Individer (jf. Cuviers og Valen- 
ciennes's Afbildninger af to middelhavske Regaleker, Hist. Natur. d… 
: Ppoissons, pl. 298, 299) kan have en noget anden Karakter, der kån 
have givet Anledning til Misforstaaelsen. Naar der atter maatte 
foreligge en Regalecus med en Haleende som R. glesne, vil der være 
ny Anledning til at drøfte denne og andre Muligheder, f. Ex. om 
Halens Afstudsning er medfødt eller, som man vel maa antage, 


Antal, eller dsl. — Lindroth havde derimod for sig et friskt Exem- 
plar, hvilket senere blev præpareret til den Grillske Samling paa 
Søderfors, og skjønt han ikke blev opmærksom paa den Forskjel 
mellem Nakkestraalerne og de øvrige Rygfinnestraaler, som ikke 
burde undgaaet ham, selv om de vare stærkt beskadigede, kan 
Jeg dog ikke tro, at hans Tælling skulde være væsentlig urigtig, 
eller at den skulde være bleven détte ved, at de ved Beskadigelsen. 
saa let kløvede Straaler bleve talte dobbelt (hvorved der vistnok 
vilde være fremkommet endnu højere Tal), eller paa andre lignende 
Maader. Gaaende ud fra,. at Lindroths Angivelser ellers, saa vidt de & 
maa, i det hele bære Paalidelighedens Præg, maa jeg, indtil det 
modsatte oplyses eller gjøres sandsynligt paa anden Maade"), anse 
"hans Tælling for at være væsentlig rigtig og altsaa antage, at der 
virkelig kan findes, i Havet ud for de skandinaviske Kyster, Silde- 
konger med c. 400: Straaler i Rygfinnen — et Tal, som jo i øvrigt 
Ogsaa naas af den af Cuvier beskrevne meget mindre ,,R. telumf 
med c. 398, hvilken Form ogsaa i et andet Forhold (Gattets Belig- 
Senhed. langt fortil) viser Overensstemmelse med ,,G. Grilliit. Lades 
"denne Analogi med en lidet kjendt Middelhavsfisk nu for vr ei 
) Illgo velvillig Meddelelse fra Prof. Smitt i Stockholm kan intet derom 
oplyses, Ppåa Grund af Præparatets alt af Nilsson skildrede Tilstand 


% 


Ye 


215 


indtil videre ude af Betragtning, saa synes, under den Forudsæt- 
ning, at Lindroths Tælling ikke er urigtig, Vanskeligheden kun at 
kunne løses paa en af to Maader: enten er R. Grillii Lindr. en 
egen Art, som ikke senere er iagttaget, eller den nordiske Silde- 
konge varierer — individuelt, tilfældigt eller efter Alder — ikke 
ubetydeligt i Straaletallet (fra c. 170 til ce. 400) og noget i visse 
andre Forhold. Efter at jeg havde vundet Sikkerhed for, at de langt 
talrigere. Trachypterer, der ere komne op her i Norden, stedse 
viste sig at være en og samme Art, faldt det mig vanskeligere at 
fastholde den Antagelse, at der mellem de nordiske Regaleker 
skulde være flere Arter, og jeg har derfor søgt at underkaste det 


"andet Alternativ den Prøvelse, som Forholdene tillade, i det jeg 


er gaaet ud fra den Forudsætning, at hvis Regalekerne, alt som 
de voxe fra 10 til 18 Fod, muligvis — mod al, maa man næsten sige, 
rimelig Forventning — forøge deres Straaletal kjendeligt, maa denne 
Forandring ogsaa Paavirke Legemets andre Proportioner, Forholdet 
mellem Længde og Højde, mellem Hovedets og Kroppens Længde, 


Gattets Beliggenhed 0. s. v. De brugbare Oplysninger, som herom 


foreligge, findes her samlede. 


— Exemplaret, betegnet ved | 


| É 


| | | | 
nens 1881 | 1859 | 1769 | 1844 | 1849 | 1852 | 1796 | 1798 
eN EA; i i I i | 
"Totallængden var... . ent 30] 10 0 126 1244 1 199 | 13 | 18' 
"Straaletallet 174 | c.220 1682 | 279 | 280 | 267 | 303 | 406 
"Tegemets største Højde i | | | | | 
Forhold til Totallængden | 1:9 1:121 1:9 | 1:12 | 1:18 1:1231 1:18 | 1:15 
Hovedets Længde i Forhold F 
samme 1:18 


Længde af Hoved og Krop 


É tilsamme | 
— ForholdtilTotallængden | 1:17 2 27) 


i 


| 


n (til Gattet) i 
() 


| 
AED ES Eee RE RES 
-") Efter hvad Ascanius angiver, kunde Gattets Beliggenhed ikke er- 


cjendes. 
") Efter Beskrivelsen og Afbildningen. 


1:26 BR ER S TT 24 |e. 


1:39 


Vistnok ere disse Angivelser for faa til deraf at uddrage sikre RK 
Resultater; men saa langt de række, tale de dog snarere for end RB 
imod, at slige Forandringer muligvis foregaa. Med fuldstændig Regel- 


mæssighed foregaa de ganske vist ikke"), men med den angivne 
Tilvæxt i Størrelse synes dog i det hele at følge: 1) en relativt 
større Væxt i Længden, der finder sit Udtryk i, at Højden bli- 
ver forholdsvis mindre (synker f. Ex. fra 1:9 eller 1:12!/2 til 
1:13 eller 1: 15%)); 2) at Hovedets Længde ligeledes bliver 


forholdsvis' mindre (fra c. 1/14 eller ”/16 til 1/18 eller /21); 3) at 


denne relative Forøgelse af Længden særligt skyldes en Forlæn- 
gelse af Halen, saaledes at denne hos ,,R. Grillii" skulde være 
mere end dobbelt saa lang som Hoved og Krop tilsammen, men 
hos ,,R. Banksii" af mere normal Størrelse (12—13 Fod) kun er 
omtrent 17/2 Gang saa lang; og samtidig (paa Grund heraf?) stiger 


Rygfinnens Straaletal fra c. 170 eller 220 til c. 270—280, 300 


og naar til sidst c. 400, hvis Lindroths Tælling er rigtig”). 


Om de Afvigelser fra en slig mere regelmæssig Udvikling, som Ta SØ 


OH v. 15'41/," (eng.) Expl. (1876) havde saaledes kun 236 Straaler (Day 


221; Wrights Beskrivelse er mig ikke tilgængelig); Højde 


indoholdtes der kun 11 Gange i Totallængden. 

?) Cfr. Noten S. 210. 

”) Af Lindroths Beskrivelse kunde endnu fremhæves »några få dunklaå 
tvårrandede skuggningar och 4 mårka knottriga samt 5 ljusare slita 
linier lings efter hela kroppen” — Træk af Fiskens Ydre, der komme 
igjen i de fleste Beskrivelser af R. Banksii.  Bugfinnestraalerne 


var något skadad" 0; s. v. If. Briinnich 


to friere Straaler, som ur d en æggerund sgmsnd Hvorledes Gir 


bidt hos større Dyr; men paa alle faldstændigere beskrevne eller 
afbildede nordiske itu finder man den samme tg en lignende AG 


Afsnubning som paa det Lindrothske. 


BEDE REE: 


"bellen giver Udtryk, ere virkelige eller bero paa urigtige Angivelser, 
derom skal jeg ikke udtale nogen Mening. — Mod den hele Betragt- 
& ning kan vistnok med Føje indvendes, at' tilsvarende Forandringer i 
Straaletallet, i Forholdet mellem Højde og Længde, Gattets Belig- 
——…… genhed 0.8. v. jo ikke lode sig paavise hos den undersøgte Række 
—… af halv- eller helvosne Vaagmære, og at den Væxt af Legemet 
É bagtil, der her er forudsat som en Mulighed, og som igjen maatte 
forudsætte en vedvarende Dannelse af nye Hvirvler, i-og for sig er 
mindre sandsynlig. Herved maa dog erindres, at der "vistnok ikke 
hos den nordiske Regalecus, som hos Trachypterus-Slægten, allerede 
tidlig sættes en Grænse for Tilføjelsen af nye Elementer bagtil, ved 
Udviklingen af en virkelig Halefinne. Er en saadan oprindelig til 
Stede, som jeg dog formoder, saa gaar den i al Fald tabt, rimeligvis 
tidligt, og med den et større eller mindre Stykke af Halen, der da 
å "muligvis voxer ud igjen, reproducerende et større eller mindre 
SÅ Antal Straaler. Jo ældre Fisken er, desto flere Straaler vilde Ryg- 
finnen derfor i det hele kunne tælle. Paa den anden Side have vi 
andre Antydninger til, at der hos Fiske, hvor en Afslutning af 
Halen ved en egen Halefinne ikke indtræder, kan finde Sted en 
Dk langsom, men relativt ubegrænset Tilføjelse af nye Straaler i den 
bageste Del af den uafsluttede Finne, ofte vistnok afbrudt eller 
E — bragt ud af sin regelmæssige Gænge ved Lemlæstelse og Regene- 
: ration, som maaske ogsaa i det foreliggende Tilfælde spiller en be- 
…… fydelig Rolle i Rygfinnestraalernes saa overordentlig . variable Tal. 
" Alligevel forekommer det mig rimeligt, at hvis en delvis Re- 
£ Seneration og Tilvæxt af Haleenden fandt Sted, maatte den, med 
" Mindre Bruddet atter fornyedes, udslette Sporene af den oprindelige 
et Afstudsning, og det vil derfor maaske være sandsynligere, at 
—… Variationen kun skyldes den tilfældige Omstændighed, om et større 
E "eller mindre Stykke af Haleenden gaar tabt. Detaljerede Angivelser 
Bol nye Individer, der maatte falde ved de nordiske Kyster, ville, 
i til yderligere Oplysning i Sagen, fremdeles være velkomne. Dette 
… Være mu som det vil — selv om min Forklaring af Variationens 


Grund maatte være urigtig — under alle Omstændigheder er det i. : 


…… umuligt her at grunde en Årtsforskjel paa dette Tal; man maa 


" galecus eller Gymnetrus Banksii C. V. paa Fortegnelsen over de 


… til at der kan indrømmes dem Jævnbyrdighed med 2. Banksii. Gjen- 


lang Regalecus — man kan vel formode en R. gladius eller R. Banksii 


" have Cuvier og Valenciennes som bekjendt beskrevet og afbildet 2. 


gladius, maatte man vente, at Forholdet var omvendt. Ingen af Å 


indrømme dets ualmindelige Variabilitet, — fra c. 170'til e. 300, 
om ikke til 400 — Grunden dertil være saa hvilken som helst. 
Indtil videre turde det vel derfor være rigtigst kun at opføre Re 


skandinaviske Nordhavsfiske, og at holde ,,R. glesne" og ,,R. Grilliit 
tilbage som Former med et altfor usikkert Krav paa Selvstændighed 


x. 


findes tilsvarende Former i Naturen, vil det rimeligvis vise sig, at 
de ikke ere artsforskjellige fra R. Banksii ; men først da kan der 
vel blive Tale om at restituere et af de ældre Navne for Arten. 
For Øjeblikket vilde dette let avle Misforstaaelser, som helst måa 
undgaas. ” E 

Udenfor vore nordiske Have er der i 1360 fanget en 16 


— ved Bermudas-Øerne (Proc. Zool. Soc. 1860 p.185).)) Fremdeles 


Former fra Middelhavet, R. gladius (8' 3”) og R. telum (6' 8"). 
Mod Canestrinis?) Formodning, at disse 2 Former kunde tilhøre 
Samme Art, taler den Omstændighed, at R. telum, skjønt den 
mindre, baade var den smækrere, havde flere Rygfinnestraaler (e. 398) 
og en forholdsvis længere Håle, 3 Gange saa lang som Krop og : 
Hoved tilsammen, hvorimod R. gladius, skjønt større, har et for 
holdsvis højere Legeme, færre Rygfinnestraaler (340) og Gattet 
liggende længere tilbage, altsaa en forholdsvis kortere Hale, 
trent som hos R. Grilli, Var R. telum den yngre Form NE. 


disse middelhavske Former angives at have havt den ejendommelige 


6 
EEN ERE 


") Forholdet mellem Højde og Længde var her efter Angivelsen = 1:! 
"(hos et af Hancock og Embleton omtalt Individ, fanget ved Alnmouth 
i 1845 og omtrent af samme Længde (16) = 1:17); 10—11 Me, n 
straaler af 2—3 Fods Længde, de 3 længste med lancetdannede Flige 
Bugfinne (kun den ene bevaret) med ,,2 consistent long rays" [1 spaltet ?]. 

") Fauna d'Ttalia. Pesei marini. p. 195. É: 


skraa Afsnubning af Halespidsen, som udmærker den nordiske R.. 


Banksii (Grilli), men tværtimod endnu at have vist Spor til den 
oprindelige Halefinne — men formodentlig er dette kun en Ung- 
doms-Karaktér. Hos en 3,40 M. (henved 10") lang R. gladius, der 
faldt i 1872 i Omegnen af Montpellier"), ,,var Halespidsen ikke 
længer intact", altsaa formodentlig afstudset som hos R. Banksii? 
Den havde 338 Rygfinnestraaler, var i denne Henseende altsaa ikke 
forskjellig fra Artens Original-Exemplar. Fra Kap har man 
Efterretninger om en der nogle Gange iagttaget Sildetust (R. ca- 
pensis), men den er maaske heller ikke forskjellig fra R. gladius.”) 
At en Art af denne Slægt (15' 10” eng.) i 1860 er iagttaget ved 
Ny-Seland er sikkert nok, skjønt der desværre kun haves en. 


" ikke-zoologisk Beskrivelse af den.?) Den af "Russel ved Vizaga- 


1) Comptes' Rendus de Vacad. d. sc. Vol. LXXIV (1872) pp. 58—62. 

2) Cuvier et Valenciennes. Histoire nåturelle des poissons, t. X, p. 376 
—77. Proc. Zool. Soc. 1868. p. 319—22 (m. fig.). Layards Skitse af det 
ved Kap (Tafel Bay) i 1868 strandede Exemplar (10' 2”) er ikke uden 
Interesse til Sammenligning med andre Fremstillinger. Jeg ser ikke, 
hvorfor det ikke lige saa godt kan have været en R. Banksii som en 
R. gladius. Bugfinnestraalen havde en triangulær Hudfinne i Spidsen 
og var desuden kantet med en Hudbræmme, som i nogen Afstand fra 
Spidsen løb ud i en lille Flig ligesom paa Cuviers Atbildning af R. 
gladius. Den forreste Nakkefinne fremstilles som dannet af 5 og som 
lavere end anden, hvis 7 (i Afbildningen 6) Straaler ende med en 
lille Udvidelse; i disse Forhold er der god Overensstemmelse med R. 
gladius, men vel ogsaa med R. Banksii. Derimod begynder jo hos 


B 
et ganske betydeligt og ikke, som Layard men 
ligt Stykke, som her er gaaet tabt. At Fisken var fuld af Rogn kan 


Sildekonger 
det oftere om disse, at de ligefrem 10 
drev op eller strandede. 

”) Aftrykt i Ginthers Catalogue II, p: 307. "Halen synes at have været 
finneløs i Spidsen ligesom hos R. Banksii. Hvorledes skulle de ER 
Underlæben” nedhængende, talrige, stive, røde, e, 16” lange ,,barbules 


- 


5 patnam 1788 iagttagne Fisk!) — kun 2/8 lang — har nu sna å 
i et Aarhundrede ikke ladet. høre fra sig igjen; den i sit / 
ejendommelige Halefinne, som tillægges dette Dyr, 


| indien), beror formodentlig paa misforstaaede Beretninger om 'den i 
É g 1788 ved Cornwallis i England fangede R. Banksii og er under 
HEE alle Omstændigheder en saa problematisk Størrelse, at man gjør 

bedst i at lade den udgaa af Systemet. | 

Om Slægten BRegalecus eller Gymnetrus kan derfor ikke siges 
… andet end, at dens Arter og disses Udbredning endnu kun ere ; 
meget ufuldstændig kjendte; Slægtens Udbredning er vistnok stor, y ; 
men om dens Arter ere faa eller mange, kan endnu ikke siges. i 
…T de nordiske Have kjendes med Sikkerhed kun én (R. Banksi); 
dens Forhold til de paa andre Steder opdukkende Former kan 
.… endnu ikke bestemmes, saa lidt som disses indbyrdes Forhold. Sy 


tydes?" Nakkestraalerne, der synes ogsaa her at have dannet 2 Grupper, 
beskrives som tornede. Ogsaa ved Nysydwales skal Slægten vær? 
iagttaget (Day 29 


375; Gray Proc. Zool. Soc. 1849 p. 80 ell. 


P. i Bon 
2) V p. 502—3, Hancock og Embleton l. &- p. 12). 


| "En mere udtømmende Drøftelse af Bygningsforskjellighederne 
| mellem de to her afhandlede Slægter tilsteder det foreliggende Ma- 
teriale ikke; at de staa hinanden meget nær, er klart, men det 
; … vilde dog være en Misforstaaelse at antage, at Forskjellighederne 
skulde være indskrænkede til ydre Forhold alene; baade splanchno- 
logiske og osteologiske Forskjelle ere til Stede, og kan jeg end ikke 
fremstille disse som de fortjene det, vil jeg dog ikke helt forbigaa 
… dem med Tavshed. 

De mere ydre Forskjelligheder ere 1) at Nakkefinnen (eller 
"Nakkefinnerne) holde sig hele Livet igjennem hos Regalecus, men 
gaa tidlig tabt hos Trachypterus; at 2) Halefinnen omvendt gaar 
tidlig tabt hos Sildetusterne, udvikles derimod fuldt hos Vaagmærene; 
3) at i Regelen ere Bugfinnerne ligeledes tidlig gaaede tabt hos 
"disse, hvorimod de hos Sildekongerne persistere som en lang 
Straale for hver Finne (og med dem Bækkenbenene, påa hvilke de 
ere indleddede); 4) Tænder ere til Stede hos Frachypterus, men 
mangle, synes det, hos Regalekerne; dog omtales undertiden Tænder 
… hos disse, f. Ex, af Jourdain hos R. gladius, om end som saa, fine, 
"at de næppe kunne føles. I Henseende til Indvoldene er der i al 
— Fald den Forskjel, at Maveblindsækken hos Regalecus Banksii ”y 
å fortsætter sig langt forbi Gattet, næsten til Halespidsen, langs | 
Re; højre Side af den mediale Skillevæg, hvilket ikke er Tilfældet hos 
É "Trachypterus. I andre Henséender synes der, at dømme efter hvad 
dy der foreligger, at være stor Overensstemmelse i disse Fiskes Splanch- 
w "Mølogi; og den angivne Egenhed hos R. Banksii synes ikke en Gang 


1) Jfr. Hancock & Embleton 1. c. og Walker (On the occurrence of a 
—… Species of a Regalecus among the rocks of St. Andrews), Ann. Mag. 
"Nat, Hist. X pp. 3—17. Valenciennes omtaler ikke denne Forlængelse 
" af Maveblindsækken hos de middelhavske Former, og af Jourdains 
Meddelelser (Matériaux pour servir å Thistoire du Gymnåtre épée 
"(Gymnetrus gladius C. V.), Comptes Rendus de Tacad. d. science. 
… Vol. LXXIV (1872) pp. 58—62) synes det at fremgaa, at den virkelig 
— Mangler hos Regalecus gladius. ; | 


z . SA RER 
at gjælde for den hele Slægt. — Hvad de osteologiske Forhold 
angaar, da er Skelettets Mangel paa Fasthed, dets Blødhed og Skjør- 


hed og svage Udvikling i det hele taget vel bekjendte; men der i 


er dog i denne Henseende en ikke ringe Gradsforskjel. Den mindre 
Type, Vaagmæren, er den kraftigere af de to, den større 
Sildetusten den svagere. Dette gjælder i al Fald for Krop- ; 
pens Skelet. At dømme efter de foreliggende Fragmenter af i 
Hovedet hos Regalecus synes dette rigtignok ikke at have været 
meget svagere end hos Trachypterus; men med Hvirvelstøtten for- ; 
holder det sig anderledes. Paa det friske Skelet af Begalecus ser 
det ud, som om benede Dele aldeles manglede og erstattedes af i 
bruskede eller af sejgt Bindevæv; ved Indtørringen kommer det fibrøse 
Væv frem, især selvfølgelig naar den beklædende, tykke, hvide 
Bindevævshinde fjærnes; men det er kun et meget tyndt og fint 
Lag, gjennemgaaende svagere end hos Vaagmæren. Hvirvlernes Antal 
er ikke meget over 104 (hvor mange af de sidste Halehvirvler der 
mangle, véd jeg ikke). I Legemets bageste Tredjedel ere Hvirvel- 
legemerne lange, smalle, prismatiske, med korsdannet Tværsnit, påå R 
Grund af en fremspringende Længde-Liste paa hver Side; de dybe 
kegledannede Huler for Rygstrængen mødes med deres Spidser i 
Hvirvlernes Midte; gjennemsnitlig ere disse i dette Afsnit fra 3 til 
over 5 Gange saa lange som høje (Længde 17 67—2" 10% 
Højde 6'”) og Tykkelsen ?/3 af Højden. I Legemets midterste 
Tredjedel forkortes de til 17 5 (TP 20) gjennemsnitlig, 
og endnu mere i den forreste Del, hvor deres Længde efter- 
haanden aftager til 1”, derefter til 7'”, den allerforreste er endog 
kun 3 Linier lang; Højden. der først er tiltaget betydeligt (9), 
"synker atter noget paa de allerforreste Hvirvler. Denne større 
Højde skyldes en stærkere Udvikling af de op- og nedstigend? 
" Pladedannede Buedele; Sidelisternes Antal forøges i Rygradens 
forreste Del først til 2, paa de allerforreste endog til re 

" Påa hver Side af Hvirvellegemet. Kun i Rygradens allerforreste 
Afsnit (de første 12) støde Hvirvlernes opstigende pladedanned! de 
Dele saa umiddelbart sammen, at der kan være Tale om; lg 


<Ra 


… de forbindes ved øvre Ledtappe; ellers støde de kun sammen 


ved Hvirvellegemernes Ringrande. De øvre Torntappe ere over- 
maade fine og spinkle og udgaa saa godt som lige lodret opad, 
udspringende fra Hvirvlernes Midtpunkt; mellem hvert Par af dem 


"er der i Legemets bageste Tredjedel 3, i det midterste 2 eller 3, 


i det forreste i Almindelighed 2 Straalebærere, lige saa fine som 
Torntappene, men udvidede lancetformigt paa tværs i deres øvre 
Ende, nedenfor det Punkt, hvor de dele sig gaffelformig for at optage 
Finnestraalernes Ledhoveder; de ere selvfølgelig lejrede lodret, parallelt 
med Torntappene, og udfylde til Dels Mellemrummene mellem disse, 
saaledes nemlig, at Torntappene naa halvt op forbi Straalebærerne, 


disse halvt ned forbi disse. Det første Par tynde Ribben, saa 


lange som 2 Hvirvler omtrent, fæster sig paa 8de Hvirvel (maaske 


er der foran dette et Rudiment paa 7de), det sidste paa den 24de; 


de forreste gaa skraat i Retningen bagud, de følgende antage en 
Stilling, som mere og mere nærmer sig til den vandrette; de forreste 


— ere fæstede henimod Spidsen af de skraat bagtil nedstigende korte 


Nedrebuer, men de flytte sig snart højere op paa disse, i Vinkelen 


mellem dem og den fra Hvirvelens bagre Del skraat nedstigende 


Pladedel. Med den 25de Hvirvel afbrydes denne Udvikling brat, og 
fra Midten af hver Hvirvel forlænge sig nedad jævnsides to næsten 
traadfine Forlængelser, i Begyndelsen korte og aldeles lodrette, der- 
efter længere og mere skråa; i Legemets sidste Afsnit er deres 


" Retning saa skraa , at deres Endepunkter falde midt under den 


følgende Hvirvels Midtpunkt, men de synes at være dobbelte i hele 
Rygradens Længde.!) 


me EsENEDS 


") Mange Steder ser det ud — som Følge af Brud? — som om ogsaa disse 
Forlængelser vare indleddede paa Hvirvlernes Nedrebuer; jeg tror dog 


ikke, at det er Tilfældet. Men det bør dog efterses, naar friske Exem- 
triangulære, 


%) NAR SE "STIER FN 
RE DNA 
S deal 


294 


Hos en (yngre) Vaagmær "har jeg talt 39 + 58 ==. 
Hvirvler, hos en anden (den største af de foreliggende) 42 + 58. 
— 100, Tal altsaa, der ikke ere meget, lavere end hos Sildekongen, 
uagtet dennes Legemsform er forholdsvis meget mere langstrakt. 
Det følger allerede heraf, at Hvirvelformen maa være forholdsvis 
. kortere, mere sammentrængt hos Vaagmæren. I Rygradens forreste 
Del er den enkelte Hvirvel kortere end bred eller høj; hinsides 
Midten ændrer dette Forhold sig efterhaanden, saa at Længden 
er lidt større end de to andre Dimensioner; men derefter tiltage 
de rask i Længde, saa at en af de længste Halehvirvler er 2 
Gang saa lang som Gjennemsnitslængden i Rygradens forreste Del") 
Hvirvellegemernes Fasthed er større end hos Sildekongen. Mellem 
de tynde, men faste, Benkegler, som danne deres Endestykker, løber 
parallelt med Hvirvelaxen en Række radierende Benlameller påa. 
hver Side, efterladende mellem sig et tilsvarende Antal af longitu- 
dinelle, kiledannede Gruber, udfyldte af det samme Bindevæv, som 
danner det faste, sejge, hvide Overtræk (Benhinde) over det hel 
Kropskelet og forbinder dettes Elementer med hverandre; de ses 
derfor først tydeligt, naar dette fjærnes eller tørrer ind. Af disse 
longitudinelle Lameller og Gruber tælles der paa de Hvirvler, der hav 
de fleste — hvilke ikke ere de allerforreste, men de, som komme efter 
disse — i alt 16, 8 paa hver Side, hos ældre Vaagmære i det mindste, 
men de aftage noget i Antal fortil, end mere bagtil, og synes at være 
mindre talrige hos yngre end hos ældre Individer. De pladedannede i 
opstigende Forlængelser (,,Ledtappe") fra Hvirvlernes forreste g; 
bageste Ende, ved hvis Hjælp Hvirvelbuerne træde i Forbindelse. 
med hverandre, ere vel udviklede i den større Del af Rygraden 


lede Underrand i en Afstand fra deres Forende, som omtrent E: Br 
Tredjedel af deres hele Længde. i 
")y Til nærmere Oplysning nogle Maal: 
Hvirvel. Nr. 26,0 41. 59, 87. 
Højde 13 Mm.  12'/, Mm. 11 Mm. 
Brede Bee i SØ 
Længde 100 — 2 SR fg 1 ro MEE 


"De allerforreste, forholdsvis stærke, øvre Torntappe. ere rettede 


" fremefter; de følgende, meget finere, danne en Sformig Bøjning 
bagud, inden de fortsætte sig i næsten lodret eller lidt skraat 
— bagud opstigende Retning; denne Bøjning synes i øvrigt ikke at 
være lige udpræget hos alle Individer, og den taber sig i al Fald 
— henimod Grænsen mellem den egentlige Krop' og Halen (ved den 
— 4lde Hvirvel omtrent), og Neurapofyserne gaa nu, under en Vinkel 
af e. 60”, skraat bagud fra Hvirvlerne. Deres Endepunkter falde 
i en Linie omtrent midt imellem Rygraden og Rygfinnens Grund. 
Mellem hvert Par Neurapofyser er der 1 eller 2 spinkle Straale- 
… bærere — 1 er Regelen i Legemets forreste, 2 i dets” bageste. 
— Stykke, men Undtagelser hyppige — som nåa langt ned mod Ryg- 
Taden, til den Linie, hvor (i en Del af denne) Neurapofysernes 
i " S-Bøjning tager sin Begyndelse; i deres øvre Del er Formen 
| "sammentrykt forfra- bagtil, men den ender med en sidelænds 
… Sammentrykt, gaffeldannet Del, der støder sammen med den. foran- 
; "og efterfølgende, og til hvilken Straalen er saaledes fæstet, at den 
er Svarer til Mellemrummet mellem 2 Interspinalia og ved sin Ind- 
— Skudsbrusk træder i Forbindelse med dem begge. Ribben mangle 
… ganske. Nedrebuerne ere i Abdominalregionen korte, skraat, næsten 
lodret, nedstigende; henimod Caudalregionen bliver deres Retning 
. Mere skraa, og de forene sig dér til lange, lige og-tynde, nedre 
Torntappe, der ere rettede meget skraat, til sidst næsten vandret 
ig "bagud, saa at deres Spidser ligge omtr. 4 Hvirvler bagved den, fra 
"hvilken de udspringe. Bækkenben ere til Stede, og af lignende 
Beskaffenhed og Form som hos Regalecus, men betydelig svagere og 
z mindre udviklede. 


4. 
—…… Efterskrift. Under Trykningen af dette Bidrag er fra Skagen 
indsendt en lille Vaagmær, mindre end nogen jeg tidligere har 
havt Lejlighed til at undersøge. Jeg vil derfor endnu tilføje nogle 
; Udmaalinger af og Optegnelser om denne, tagne førend Fisken 
Blev udsat for hærdende Vædskers Indflydelse. 


; " Vidensk, Meddel. fra den naturh. Foren. 1881. z 


226 


Totallængde (uden Halefinnen) 830 Mm. 


jk 2 
2. Længde af Hoved og Krop .. 440 — ; Forhold mellem 1 og 2: 189, £ 
3… Hovedets Længde........ 95 — ; 3:80. 
4. Legemets største Højde .... 130 — ; — —" 0 DE 
5. Øjekredsens Tværmaal..... 28 — ; — == or bkee 
6. Rygfinnens Højde over Gattet 70 — ; — —  Å og 6:19. 
7. Halefinnens Højde (Længde). . 116 — ; — — 1 og 7:7,16. 
8. Sideliniens Beliggenhed (3: Forholdet mellem dens Afstand å 
fra Gattet (60 Mm.) og Legemets Højde samme Steds) ....... 217. 


Rygfinnestraalernes Antal er 170 foruden det forreste rudi- 
… mentære Rygfinneparti eller Nakkefinnen.  Profilet er jævnt skraa- 
nende; de 3 sorte Pletter paa Legemets Sider meget tydelige, deres 
Beliggenhed 143, 305 og 575 Mm. fra deres Midtpunkter til Midten 
af Øjehulens øvre Rand. Den smalle Pandeflade er ligeledes sort. 
. Hale- og Rygfinnestraalerne vise sig lidt ru for Følelsen, de sidst- 
. nævnte dog kun i deres nedre Del. Nakkefinnen tager sin Be- & 
gyndelse kun 18 Mm. fra den øvre Ende af den Fordybning i 
i Panden, hvori Mellemkjævebenenes Apofyser kunne skydes frem 08 
tilbage, og bestaar af 5 c. 8 Mm. lange, fine Straalerudimenter. 
T Brystfinnen taltes 10 eller 11 Straaler, i Halefinnen 8, i Ga 
finnerudimentet 5 foruden den umiddelbart foran samme siddende A 
Torn.  Tornen' paa Sidelinieskjoldene er kjendelig i hele Sideliniens Ø 3 
Længde, Hudfortykkelserne kun i Bugkanten og i Nærheden stig 
denne. Der er 3 Tænder paa hver Side, baade i Mellem- 08 
Underkjæven. Af Bugfinnerne ere tydelige Rudimenter til Stede: 
påa hver Side en c. 7 Mm. lang, .men afbrudt, forholdsvis fin, å EF 
paa sin Forrand stærkt tornet, forreste eller yderste Straale 08 SD 
bagved den 5 endnu kortere og finere Straalerudimenter. Bk 
fremgaar heraf, at hos unge Exemplarer af den angivne i 
. Størrelse kunne første Rygfinne og Bugfinnerne endnt 
være til Stede i meget tydelige Rudimenter. Om dette 
"altid er Tilfældet hos saa unge Exemplarer, derom véd jeg selv 
følgelig intet, ejheller om disse Finnepartiers fuldstændige langs : 
næsten fuldstændige Svind mest skyldes Slid eller en fra Naturens 
Side muliggjort eller saa at sige forberedt Fældning. Jeg har af 
hvad jeg havde set paa de faa meget unge Exemplarer af se 


227 


m delhavske Vaagmær, som have foreligget mig, hældet mest til 
sidste Anskuelse; det foreliggende Exemplar peger maaske 


vilket de foranstaaende Bemærkninger om Vaagmæren og Silde- 
kongen bleve kortelig refererede. 

| Ved at sammenholde de her anførte Maalforhold med de S$. 204 
or 12 større Exemplarer opførte vil det vise sig, at Proportionerne 
alle falde indenfor de paa denne Maaltabel opførte Grænser, uagtet 
Exemplaret er mindre end dem alle, med Undtagelse af Side- 
liniens Beliggenhed, der maaske falder en Ubetydelighed højere 
end hos det af de tidligere undersøgte Exemplarer, hvor den laa 
højest. Herpaa kan der dog ikke stoles, da dette Forhold varierer 
"em Del efter Bughudens mere eller mindre slappe Tilstand. At" 
bringe Variationen i Proportionerne ind under et bestemt Rela- 
tionsforhold til Alder og Størrelse, synes at stille sig desto 
umuligere, jo flere Exemplarer der blive Gjenstand for Under- 
"søgelse, i det mindste for de fleste af de omhandlede Forholds 
"Vedkommende. 


15" 


228 


Korte Bidrag til nordisk Ichthyographi. V. 


É Af 
Dr. Chr. Liitken. 
. (Meddelt den 17de Februar 1882). 


1. Om nogle nordiske Havkvabbe- eller 
Motella- (Onos-) Arter. 


De Bemærkninger, som jeg her ønsker at fremsætte om visse nor- É 


diske Havkvabber, fålde i 3 Grupper: a) om visse hidtil ikke ret 


paaagtede Forskjelligheder hos de europæiske Arter; b) om de j 
grønlandske Arter; hvortil slutter sig c) komparative Diagnoser af 
de mig bekjendte europæiske og grønlandske Arter; og d) Bemærk 


ninger om de pelagiske Dværgkvabber, der dels ere blevne henførte 
til egne Slægter, dels opfattede som Unger af Motella-Slægten 1), 
af hvilke Meninger den sidste uden Tvivl er den rigtige. 


a. Dr. Ginther skjelnede (Catalogue IV, p. 364—67) 48 


pæiske Arter: Motella mustela, cimbria, tricirrata og maculata, af 


hvilke de to sidste stemme overens deri, at de foruden Hagetraaden i 
kun have de to Nasaltentakler, altsaa tre i alt De Kjendemærker, SØ 
som anføres for disse to Arter, vække dog ikke stor Tillid i. 
deres Artsforskjellighed; de skulde begge forekomme baade i Middel- i 
havet og ved de engelske Kyster. Efter at have undersøgt 21 £ 
Exemplarer fra forskjellige Egne af Middelhavet erklærede Stein- H 
BR TS Mo i 


7) Hr. Collett substituerer ligesom de amerikanske Ichthyologer deri É 


Risso (1826) for Motella Cuv. (1829), som det synes med 


SES SONET ÆN SREPEN ØRET SDS SN SEERE STE DE RE ESSENSEN ERE > 


un? 


229 


; "dachner”) da ogsaa, at M. maculata kun var den fuldt udvoxne 
Form af M. tricirrata (vulgaris). (Det gjælder vistnok — kan det 
"her bemærkes — ikke alene om de tricirrate Moteller, men om 
; alle, at de som udvoxne have en Række større Tænder yderst paa 
—…… Mellemkjævebenet, udenfor Kartetandbæltet, og lignende større Tænder 
BR " paa Underkjævebenene, indenfor de svagere Kartetænder, samt bagtil, 
; paa Plovbenet.) Steindachner skjelnede i øvrigt mellem 3 Farve- 


JAR varieteter, som menes i Regelen at ville svare til 3 Alderstrin, 
pa og det bemærkes, at ,,Rygfinnestraalernes Antal tiltager betydeligt 
med Alderen", hvorfor ogsaa Straalernes Tal opgives til D. 54 - 
—62; A. 50. De største Exemplarer vare 14 "Tommer lange. 
Canestrini beskriver og afbilder i sin Afhandling om  Middel- 
"havets Torskefiske?) under et fjerde Navn, ,,M. communis Costa", 
—… (D. 532—55; A. 44—47; V. 6; P. 17) en Motella-Art, som ogsaa 
… er mig bekjendt fra Middelhavet. I ,,Fauna d'Italia, Pesci marini,” 
(p. 158) tildeler han denne Art — som jeg af nedenfor anførte 
Grunde benævner ,,M. mediterranea (L.)" — et større Straaletal, 
— Især i Rygfinnen (D. 52—62; A. 44—50), men skjelner mellem 
— 2 Varieteter, af hvilke den mørkplettede (var. B) svarer til Stein- 
dachners tredje Form; Arten siges at naa en Længde af 2—3 Dm., 
" hvilken Angivelse jo er en Del lavere end Steindachners oven- 
anførte, der ligesom Canestrinis støttede sig paa middelhavske 
i Exemplarer. 
At der, som Canestrini antyder, dog maaske findes flere Arter 
Sammenblandede under ét Artsbegreb hos de Forfattere, som have 
behandlet disse Former efter Risso, der skjelnede ikke mindre end 3, 
|; er vistnok rimeligt. De 12 Exemplarer, som have foreligget mig 
… fra forskjellige Egne af Middelhavet (Triest, Sardinien, Sicilien, 
j Neapel, Malaga) tilhøre imidlertid alle samme Art; men denne er 
res es 884 


29 Ichthyologischer Bericht iiber eine nach Spanien und Portugal unter- 
— Nommene Reise. Sitzungsber. Akad. Wiss. Wien. LVII (1868), S. 44 


g » I Gadidi e Microuridi del Golfo di Genova. Archivio per la nolegaÅ 
ep p. 367, pl. XV—XVI, GER 


La 


, utvivlsomt forskjellig fra den nordiske (færøske) Form, af hvilken. 


jeg har kunnet undersøge 15 Exemplarer, det største 18, det £ 
mindste 1217/58 Tomme langt. Af de middelhavske er derimod intet 
dver 91/3 Tomme langt; jeg har altsaa ikke kunnet sammenligne 
lige store Exemplarer af begge Former, men denne Omstændighed 
kan her ikke paavirke Resultatet. Den færøske Form (med hvilken 
den norske vil vise sig identisk) har 20—22 Straaler i Brystfinnen 


"og 8.i Bugfinnen, den middelhavske kun 16 (ifølge Canestrini 17) 


i Brystfinnen og 6 i Bugfinnen. Lige over for saadanne Forskjel- 
ligheder er det egentlig ikke nødvendigt at lede om flere; men 
i øvrigt synes ogsaa i Ryg- og Gatfinnen Straaletallene at være ikke 
saa lidt forskjellige; jeg henviser i øvrigt til Diagnoserne i det føl- 
gende. : Gk 

De færøske Exemplarer have i Almindelighed flere (3) Rækker i 
af mørkere Pletter langs hen ad Krop og Hale, men disse Pletter R 
kunne ogsaa være aldeles utydelige. Som Sagen stiller sig efter 


… det foreliggende Materiale maa jeg derfor antage, at det er den 


større nordiske Form, som Bloch har afbildet i sin store Ich- É 
thyologi (pl. 165), og at det derfor nærmest er den, som maa siges 
at ligge til Grund for Cuviers ,,la muståle commune (G'. mustela L.), 
Bl. 165, sous le nom de G. tricirrhatus. Brun fauve å tåches 
noiråtres" etc. For saa vidt vil den derfor passende kunne be- 
nævnes ,,Motella vulgaris (Cuv.) Parn.", hvorimod den middelhavske 


: Art eller en af dem, hvis der er flere, maa kunne gjøre Krav på 


den Briinnichske Benævnelse »tricirratus" (1768), som dog atter 
maa vige for den ældre, Linnéiske ,,mediterraneus". Hvor Udbred- 


ningskredsene for disse 2 Arter (M. mediterranea (L.) og M. vel 
garis (C.) P.) mødes eller krydses, kan jeg ikke oplyse; skulde det 


vise sig, at den nordiske Form (M. vulgaris) ogsaa forekommer e i 


Middelhavet, maa Benævuelsesspørgsmaalet men for paa ny k 


ST. 


ad Jeg tillader mig her at tilføje de Opager,: som min ærede Kolege 
JE EDT Hr. R. Collett, velvilligt har meddelt mig som ; 
et af sine Undersøgelser af middelhavske estredide onkler 
(Skr. 25/4 80). 


231 


Den Omstændighed, at der baade for ,,M. tricirrata" og for 
tr maculata" i Alm. kun angives ,,V. 5", uagtet dette er urig- 
tigt for dem begge”), foranledigede mig til at undersøge Straale- 
: talet nøjere i Bryst- og Bugfinner hos alle vore nordiske Arter af 
" Slægten, og jeg fandt da, at 16 (undtagelsesvis 17) Brystfinneé- 
” straaler og 6 (undtagelsesvis 5) Bugfinnestraaler foruden hos M. 
méditerranea L. forekomme hos M. cimbria (1); 2220) 24 
" Brystfinnestraaler og 8 Bugfinnestraaler derimod, foruden hos MM 
vulgaris (C.) P., hos M. ensis R. og hos M. Reinhardti Kr. End- 
” videre har MM. mustela 16 Brystfinnestraaler og 7 (8) Bugfinnestraaler | 
— og M. septemtrionalis henholdsvis 16 og 6—7. Frå alle andre mig 
: bekjendte Arter afviger M. mustela endvidere ved, at dens Side- 
" linie som oftest er afbrudt, d. v. s. den er delt i to parallele Af- 
— snit, et kortere øvre og et længere nedre, hvilket sidste begynder 
"under eller lidt foran Endepunktet af det øvre og ikke staar i 
Forbindelse med dette ved en Buerække af Porer. (Hos et Exem- 
Plar af M. mustela er Forbindelsen undtagelsesvis ikke afbrudt 


tificeres med denne; kun er åg vedet en , lille Smule mindre hos det 
norske Individ; begge ere unge Hanner. Farven er hos det mindre 
ixpl. næsten ensfarvet gulbrun; det større Expl. har derimod sorte ; 
Pletter ligésom det norske. De to Arters Habitus er ganske for- 


"teller: M. mediterranea og M. vulgaris, af been den sidste ogsaa 
"… har hjemme i Nordsøen. 
Sa Det bør bemærkes, at Straalernes Antal hos disse Fiske i Almindelighed 
— ikke kan erkjendes uden at fjærne Huden. Hos de nedenfor omtalte 
; spæde FRyed (,,Couchia") vil man i Regelen være nødt til at afklippe 


gr 


tg lægge dem under Mikroskopet for at komme til et ng le: 


"paa den ene Side; paa den anden er Forholdet uklart, da der 
… mellem begge Porerækker, den øvre og nedre, er udviklet en des y 
uregelmæssigt spredte Porer.) Hos de andre Arter i Slægten er. 
Sidelinien vel ligesom hos M. mustela opløst i en Række af Porer, 
adskilte ved lange Mellemrum, og den er desuden mere eller mindre 
stærkt bøjet eller buet, men Forbindelsen, saadan som den er, 
mellem dens øvre og nedre Stykke er ikke afbrudt. 


hb. I ,,Ichthyologiske Bidrag til den grønlandske Fauna" (Kgl 
D. Vidensk. Selsk. Skr. VII, S. 115) opførte J. Reinhardt sen. 
foruden ,,Motella argentata", om hvilken mere siden, to Motella- 
"Arter: ,,M. mustela L." og ,,M. ensis (?) M. Reg.". Den: først 
nævnte af disse var dog i Virkeligheden hverken Motella mustela 1 
eller overhovedet en Art af dennes Gruppe; den urigtige Benævnelse 
" hidrører formodentlig fra, at Cuvier, som vi have set, opfører sin 
»Motelle commune" som ,, Gadus mustela L.”. Den grønlandske Art i: 
hører nemlig til den tricirrate Gruppe. Krøyer etiketterede den i å 
Museet som »M. Reinhardti Kr,”, hvilken Benævnelse derfra senere 
… er gaaet over i de publicerede foreløbige grønlandske Artsforteg= 
nelser. Af denne Art foreligger der 4 Exemplarer foruden et Skelet. 
Af den anden Art,. M. ensis, havde Reinhardt for sig 2 Exem- 
plarer, udtagne af en Klapmydse ved Omenak; det er formodentlig 
de samme 2, som endnu ere til Stede, skjønt det ene af dem af 
Krøyer urigtigt var etiketteret »M. Reinhardti". Endvidere be 
sidder Museet en i 1852 af Krøyer som ,,M. multicirrata" etiket 
teret grønlandsk Havkvabbe, i hvilken Hr. Collett ved et Besøg 
her i Museet gjenkjendte sin M. septemtrionalis.. Jeg meddeler 
nedenfor Diagnoser af alle 3 Arter, henvisende i øvrigt til Hr. 
Colletts Redegjørelse for dem), ' hvortil jeg dog mener at burde 
"føje et Par Ord om M. Reinhardti og M. ensis efter egen Under- 
søgelse, som har bekræftet, at disse to Former, skjønt staaende 
hinanden meget nær, maa opfattes som særegne Arter. 
RE 


1) Vid. Selsk. Forh.  Chrstiania 1878, 14, 8. 83. Den Norske Nordbars- 
Expedition, Zoologi. Fiskene frereg 8. 131 og figd., pl. IV. 


233 


Su De væsentligste Forskjelligheder ere: 1) at den første Straale 
i første Rygfinne hos M. Brinharii kun er omtrent halv saa lang 
"som den Finne, hvortil den hører, eller /17—/14 af Fiskens Total- 
— længde; hos M. ensis derimod betydelig længere, "/6—"/7 af Total- 
—… længden, saa at den, lagt frem efter, næsten naar til Snudespidsen, 
lagt tilbage ud over første Rygfinne; 2) at Hovedet er kjendelig 
mindre hos M. ensis, kun en Sjettedel omtrent af Totallængden 
eller lidt derover (I :6 å 5,7), hos M. Reinhardti over en Femte- 
del (1:48 å 41/2). Denne Forskjel paavirker selvfølgelig ogsaa 
… andre Proportioner; man vil saaledes f. Ex. finde, at Afstanden fra 
" Smudespidsen til Begyndelsen af anden Rygfinne forholder sig til ; 
"Motallængden: hos M. ensis som 1:3!/2 (1:3,3 å 3,6), hos M. 
"Reinhardt som 1:38 (1:2,9 å 3,2); Afstanden fra Snudespids til 
" Gat hos denne storhovede Form som 1: 21, hos M. ensis som 
"1:28 — med andre Ord, at Gattet ligger lidt længere fortil hos 
den sidst nævnte. Af de nedenfor anførte Udmaalinger (S. 237) vil 
—…… det derimod ses, at Snudens Længde i Forhold til Hovedets, Øjetvær- 
—maalets til samme og til Snudens Længde, Bryst- og Bugfinnernes 
1 Forhold til Totallængden — hvilke Forhold jo ogsaa til en vis 
"Grad paavirkes af Fiskens Alder og Størrelse — ikke frembyde 
— betydelige Forskjelligheder fra Art til Art; dog kan anføres, at 
— Bugfinnerne ere gjennemgaaende lidt længere hos M. Beinhardti. 
Sk Straaletallene stemme de ganske overens. Hvirvlernes Antal 
"ér hos M. Reinhardti 18 + 34, hvilket er noget forskjelligt fra 
Å hvad der angives hos ,,M. tricirrata" og ,,M. maculata" (16 —- 33 
RR 15—+ 33). Sidelinien synes hos begge de grønlandske Arter 
" af denne Gruppe at danne en stærk Bøjning over Begyndelsen af 
Gatfinnen, men ikke at være afbrudt; paa Grund af Exemplarernes 
Tilstand maa jeg dog udtrykke mig lidt varsomt om dette Punkt. 
Overkjævebenet naar hos dem begge kun til Øjehulens Bagrand. 
I Tænde rne har jeg ingen betydelig Forskjel kunnet finde; de 
danne hos dem begge, som hos andre Arter, et Kartebaand paa 
Mellem- og Underkjævebenene og en A-formig Gruppe påa Vomer, 


Med noget større Tænder paa den udvendige Side i Overkjæven, a 


påa den indvendige Side i Underkjæven ; dog er det kjendeligt at. 
Tandudstyret er svagere, Tandbælterne smallere 0. s. v. hos M. ens 
end hos /M. Reinhardti, Intet af Exemplarerne viser Aftegning. 


c.  Conspectus Motellarum nonnullarum. 

Lines lateralis vulgo interrupta; cirri nasales 2 
a rostrales 2, mentalis 1. (Motellæ quinquecirratæ). 
Sr 1. Motella mustela (L.).  Capitis longitido sexsta pars føre 
g | longitudinis totius; rostri longitudo latitudimem frontis æquat, dia 
ER . metro oculi subrotundi duplo major, radium primum pinnæ dorsalis 
E: ) anticæ vulgo æquans; pinnæ pectorales octavam vel nonam partem 
2 longitudinis totius æquant, ventrales has æquant vel vix æquan 
maxilla superior marginem postorbitalem haud superat; pars inferio 
lineæ lateralis ante vel supra anum incipitur. D. 51; A. 44—46 ; 
P, 16; Y. 7 (8). . 
(Islandia, Norvegia, Insulæ Færoéænses, Dania; etiam ad rå 
.Scotiæ, Brittanniæ et Europæ occidentalis usque ad Lusitaniam sees 
auctores). i å 


B. Linea lateralis sinuata vel ret Br haud interruptå. 
a. Cirri nasales 2, mentalis 1; fostrales, et suprå… 
labiales 8. (Motellæ multicirratæ). 
ok 2. M. septemtrionalis Coll. Capitis longitudo quartam agnen. | 
' an longitudinis totius påullo superat; rostri longitudo diametro ouli 
— Ssubrotundi bis major, frontis latitudinem superat, radium primuD 
brevem pinnæ dorsalis antice fere æquantem; maxillå superior E 
marginem postorbitalem valde superat; pinnæ pectorales ventrales 
vix æquantes oetavam partem et. dimidiam æquant longitudiis i 
totius. D. 50; A. 40; P, 16; V. 6—77). 
(Grønlandia, BADE res 


is r hAT SIT Følge Collett: D. 490-587 AX - 494-049; P; 15— RE 
Be HEER —… Mag. Nat. Hist. (4), XV, p. 82 (1874); Norges Fiske. S. 117, ge 
ta "Christ. Vidensk. Selsk. Forh. 1878, 4, S. 20 og 1879, 1, 8. 68 1880) 
o De norske nere 1876—78% FRODE Fiske ( 
"8, 188—41 (Onos septemtriona Sa 


235 


sr GOI PEå nasales 2, mertalis1, rostralis 1. (IM. quadri- 
cirratæ). 
"8. M. cimbria (L.). Capitis longitudo sexta pars longitudinis' 
totius; frontis latitudo inter orbitas longitudine rostri minor, dia- 
metrum longitudinalem oculorum ovalium in adultis æquans vel 
— paullo superans; maxilla superior marginem postorbitalem-in adultis 
… Superat; os intus nigrum; dentes vomerini minuti perpauei, 
DE adultis præcipue; pinnæ pectorales septimam vel octavam partem 
…… longitudinis totius æquant, ventrales, dimidio fere breviores, 
E decimam sextam vel duodecimam; pars inferior lineæ lateralis haud 
" fortiter curvatæ post partem- anteriorem pinnæ analis incipitur; 
… radius primus pinnæ dorsalis anticæ elongatus pectorales 
— Sæpe longitudine æquat vel superat; pinna dorsalis, ånalis postice 
taudalisque subtus nigrescentes: D. 48—49; A. 41—42; P.16—17; 
LN 6: (5). 
(Islandia, Dania; etiam ad oras Norvegiæ, Sueciæ, Brittanniæ 
et Americæ septemtrionalis). 


-c. Cirri nasales 2, mentålis 1; supralabiales et 
i rostrales desunt. (Motellæ tricirratæ). 

4. M. mediterranea (L.) (tricirrata Brinn., non Bloch). Lon- 
"gitudo Capitis quinta pars fere longitudinis totius; latitudo frontis 
" longitudinem rostri haud æquat, diametrum oculorum bis superantem ; 
… Maxilla superior marginem postorbitalem in adultis superat; pinnæ 
DPectorales ventrales æquantes vel hisce paullo breviores, octavam 
Vel nonam partem longitudinis totius æquant; radius primus pinnæ 
dorsalis anticæ longitudinem rostri vel latitudinem frontis æquat; 
"Pårs inferior lineæ lateralis supra anum aut supra partem anteriorem 
pinnæ analis incipitur. D. 55—56; A. 47—49; P. 16; V. 6 (7). 

(In Mare Mediterraneo; etiam ad oras Europæ occidentalis et 
[æ meridionalis?). 


BR AM vulgaris (Cuv.) Parn. (tricirrata BL, non Br.). Longi- 
lg tapitis quinta pars longitudinis totius; latitudo frontis longi- 
mM rostri haud æquat, diametrum vero longitudinalem oculorum 


i] 


" duplum, in adultis; maxilla superior marginem postorbitalem valde É 


236 


superat; pinnæ pectorales ventrales æquantes vel fere æquantes, 
septima pars fere longitudinis totius; pars posterior lineæ lateralis 
supra partem anteriorem pinnæ analis incipitur; radius primus pine 
dorsalis antice diametrum oculi æquat; macularum fuscarum plus 
minus distinctarum series utrinque c. 3.  D. 62—64; A. 51—54; 
P. 21—22; V. 8. : 

(Insulæ Færøéænses; Norvegia; ad oras Brittanniæ et Europe 
occidentalis? in Mare Mediterraneo). 

6. M. Reinhardti Kr.  Longitudo capitis quintam partem 
longitudinis totius nonnihil superat;. latitudo frontis haud æquåt 


longitudinem rostri, diametrum oculorum in speciminibus majoribus 
lem, 


pe 


KS tee URAS Ser 


ns ser E 


SEERE ES le SA REAR RTE USERS | HVEN Tuse SDS rss 


bis superantem; maxilla superior marginem postorbitå 
haud superat; pinnæ pectorales sextam vel septimam pariem 
longitudinis totius æquant, ventrales aliquanto longiores quit 
fere; radius primus pinnæ dorsalis anticæ brevis decimam 
quartam vel decimam septimam partem longitudinis totius MÅ 
æquat. D. 53—59; A. 48—48; P. 23—24; V. 8. 
(Grønlandia; etiam ad insulam ,,Beeren Eiland" capta)- 


7. M. ensis Rhdt. Capitis longitudo sextam partem 
longitudinis totius æquat vel paullo superat; latitude 
frontis longitudinem rostri fere æquat, diametrum oculi in adultis ; 
bis superåt; maxilla superior marginem postorbitalen då 
haud superat; pinnæ pectorales septimam, ventrales has æquantes 


vel paullo Superantes sextam vel septimam partem æquant longitn- É 
icæ elon- 


dinis totius; radius primus pinnæ dorsalis ant 
caput fere 


Satus, sexta vel septima pars longitudinis totius, 

æquans. D. 59;.A, 44—46. P, 23—24: Y. 8. 
(Grønlandia). Bi. 
(Accedunt species mihi ignotæ: M. capensis Kp.; M. pacife? i 

Sehl.). i 


937 


; Maalinger i Millimetre, 
benyttede ved de ovenfor anførte Diagnoser. 


øm d& | 2 dd | AN Gk 

fre v |n Køl BRL ar eg NA RG 

ea éo | LES USR UR ES 

3 105 SE gø Es = 

on SD = Ey —2 gs EGE Ge pet 

u= 812 & |a&%! mm. g o |os 

ES ERA BR REN 8 ER Ra SE BESS RRS 

Es 8 n 2 > BB | um æn z 0 | £ én 

RE 105 | S9 | SEM Sgt eo NER Ra 

FE s (sm 9 (am |39]. 22 | 543 ER, 

Få ROME MERE RS SES RS Jak Loe 
- e im 

Så dj | 8 ]SS FE ae 


15190: -304-36 15 Bk LÆ 82 H 0. 1-98 1 26 
370 | 62.| 36 | 18 | 14 | 12 | 301)! 48. + 27 
| 340 | 60 | 50 |16 | 12 | 14 |.297)! 50 | 28 


" M. septemtrionalis C..../170|40128|11| 54! 8| 9 | 20 5 


"M. mediterranea (L.) . . | 


ME ersis Khdt. 20: | 


" »M. argentata" R. 


"dd. ” Motella argentata opføres af Reinhardt sen. i de alle- 
Tede citerede »Ichthyologiske Bidrag" under Nr. 42. Det oplyses 
der bl. a., at den adskiller sig fra alle europæiske Arter derved, 
at Halefinnen er »fladt bueformig indskaaren"; at den hører til de 
tricirrate Arter og har ,,en hvid sølvglindsende Farve", samt at 
Exemplarernes Størrelse laa mellem Big 6 94] hyilke 


ME langten af denne Straale er variabel; den er forholdsvis kort hos je 
dmaaling valgte mene 


- Exemplarer antoges at være ,,af en. meget ung Alder", uden at det 
. dog antydes, at de muligen kunde være Ungerne til en af de andre 

grønlandske Arter. 
Museet besidder adskillige Exemplarer fra Grønland af slige 
Smaakvabber, til Dels de samme, som laa til Grund for Reinhardts 
Omtale af dem. De største ere 75 Mm. Da de fleste allerede 
have været et halvt Aarhundrede i Museet, er deres Tilstand ikke 
den ønskeligste, men tillader dog nogenlunde at opfatte denne Forms 
— Ejendommeligheder. Det er smækre Smaafiske, hvis Højde inde- 
holdes 6!/2—7 Gange, Hovedets Længde 5!/2—5 Gange, Bryst- 


finnernes 6 og Bugfinnernes 61/3 —71/, Gange i Totallængden. så 


Øjnene ere saa store, at deres Tværmaal lidt overgaar Snudens 
Længde og er lig med Pandens Brede mellem dem.  Overkjæve- 
benet naar ikke til Øjehulens Bagrand, gjennemsnitlig kun til dens aA 
Midte. Den første Straale i første Rygfinne har Halvdelen eller ; 
Tredjedelen af samme Finnes Længde og er lidt længere end 
Panden er bred, naar den er længst. Tænderne ere meget fine og 
danne meget smalle Bælter paa Kjæve- og Plovben. Skællene ere 
synlige (under Lupe) paa Fiskens mørktfarvede Ryg, indtil den 
Linie, som adskiller Nakken og Hovedet, men hverken pååa dette 
eller paa Finnerne, i Regelen heller ikke paa de sølvblanke Sider 
og Bug; dog kunne de ogsaa der være komne til Gjennembrud, 
ligesom de omvendt kunde være usynlige endnu paa den mørkt- 
farvede Del af Ryggen. Sidelinien kan forfølges som en Række af 
Porer, fra Hovedet (hvor Porerækkerne ere særdeles tydelige) til et 
Punkt lodret over Gattet, allerlængst, i mange Tilfælde ikke en 
Gang saa langt; dens Bugt og nedre, længere, lige Stykke, ere 
aldrig synlige. Halefinnens Indbugtning viser sig kun, naar Finnen 
er sammenfoldet, den forvandles. naar Finnen udspiles, til en lige 
afskaaren Bagrand. De fundne Straaletal: D. c. 55; A. 0. 45; 
P. 21—22; Y. 8 stemme vel nok med Motella ensis ig med M. 
Reinhardt. i 
"Allerede Reinhardt sen. erkjendte jo, at hans ,,Motella argen- 

tata" rimeligvis vare ,af en meget ung. Alder", og derom kan der g 


939 


eller ikke være Tvivl. Det "eneste naturlige er at betragte dem 
som Unger enten af M. ensis eller af M. Reinhardti, men Valget 
ellem disse er mindre let. Vistnok vise Exemplarerne nogen 
"Variation med Hensyn til Hovedets og den første Rygfinnestraales 
"telative Størrelse, men denne — navnlig den første — synes snarere 
t afhænge af Individets Udvikling end af en Artsforskjel, saaledes 
"at jo mindre de ere, desto længere er Hovedet i Forhold til Total- 
"længden, jo større de ere, desto mere er hin første Straale udviklet. 
Der kan i al Fald ikke i det foreliggende Materiale skjelnes mellem 
to Former, svarende til hine 2 grønlandske Arter. Mindst udsætter 
mån sig vistnok for at fejle ved at henføre denne ,,pseudo-species" 
AL ML Reinhardti; men den bør under alle Omstændigheder udgaa 
af de selvstændige Arters Tal. Den ledige Plads som tredje grøn- 
"landsk Havkvabbe-Art indtages saa af M. septemtrionalis C. Endnu. 
… kan bemærkes, at Prof. Th. Gill i sin Fiskefortegnelse") opfører 
Ciliata argentata" som udbredt ,,fra Grønland til Kap Hatteras". 

At en tretraadet Havkvabbe lever ved Nordamerikas Østkyst er 
ikke bekjendt fra andre Kilder, og det maa derfor indtil videre 


i: rdamerikas Vedkommende. Det kan vel næppe være andre end 
g Motella cimbria L. (= Rhinonemus caudacuta Storer, »four-bearded 
Tocklinig«). | : ; 

Som bekjendt har der været delte Meninger om, hvorvidt de 
dre fra Tid til anden iagttagne Dværgkvabber ere selvstændige 
" Årter eller blot Yngel af de os i udvoxen Tilstand bekjendte Arter. 
De kunne ligesom disse henføres til 3 Grupper efter Tentaklernes 
Antal; jeg vil kortelig afhandle hver af disse Grupper for sig. 
"1 "Motella cimbria L. jun. — Couchia Edwardsi Couch. At 
denne med 4 Tentakler, deraf en uparret i Snudespidsen, 
udstyrede. Dværgkvabbe er Ungen af ,,den firtraadede Havkvabbe", 
Vil ikke kunne betvivles. Den er kun beskrevet og afbildet af 


Un. St. Comm. Fish & Fisheries. I, 1873, p. 796. 


staa hen, hvilken Arts Yngel der her sigtes til, for det egentlige 


He rbene of the fishes of the east coast of Northamerica. Report 


. 


Jonathan Couch i ,,Journal of the Linnean Society, Zoologjd ; 
Vol. IX (1868), p. 38—41. Længde 15/s""; fra Moray Firth, syne 
det. Mig er en saadan Form endnu ikke forekommet. Ved dens 


Opdagelse fremkom. det manglende Led i Parallelismen mellem 
Couchier og Moteller, som herved selvfølgelig styrkedes betydeligt. 
Det kan bemærkes, at hvis Snudetraaden kommer frem efter de. 
… andre, ville endnu yngre Exemplarer af M. cimbria kunne forvexles 
med Yngelen af tretraadede Havkvabbe-Arter. 
"2, M. mustela L. jun. — Couchia glauca (Couch). Motella-Yngel 
med 2 Snudetraade foruden Næse- og Hagetraadene, — 
altsaa 5 ialt — vil kun kunne henføres til M. mustela eller til 


M. septemtrionalis, men det vil kunne blive vanskeligt at afgjøre, 


til hvilken af dem, da disse 2 Arter kunne stemme fuldkommen | sd 


overens i Henseende til Bryst- og Bugfinnestraalernes Antal, og de 
korte Overlæbefølere hos den sidst nævnte sikkert ikke ville være 
kjendelige hos yngre Fiske. Meget unge Exemplarer, hos hvilke de to 
Snudetraade heller ikke ere fremkomne, ville endog vanskelig kunne 
skjelnes fra de tretraadede Arters Yngel, med hvilke de maatte 
stemme overens i de parrede Finners Straaletal. »Ciliata glauca" 
er ligeledes første Gang beskrevet og afbildet af Jonathan Couch 
i en Artikel ,,Fishes new to the British fauna, contained in Couch's 
history of the fishes of Cornwall" i J.C. Loudons ,,Magåzine of na- 
tural history and Journal of Zoology, Botany, Mineralogy, Geology 
and Meteorology", Vol. V (1832), p. 15—16 (og 741). Længden 
var 11/4"; at der tilskrives den ,,deciduous scales", vil vel sige, ae 
der intet ses til Skællene, fordi de endnu ikke vare komne frem. 
Det anføres, at denne ,,Mackarel midge” viser sig først midt i Maj 
og senere i Sommerens Løb, naar det er smukt Vejr, kan Ses at ; 
svømme i stor Mængde tæt ved Overfladen, hvor de fortæres. i 
Mængde af Makreler, ,,pollacks" 0.s.v. Af senere Iagttagelser 08 
Publikationer af samme Forfatter erfarer man, at fra Maj Maaned 
af er den hyppig overalt i Kanalen lige til Kysten, at den søger 
Ly under alt omdrivende (Tang, Gopler f. Ex.) og under Storm ofte 
skyller ombord i Fiskerbaadene; visse Aar (eller Aarstider) er? gt 


—… kan man se dem spredte, svømmende paa Overfladen . af det dybe 
— Vand; i Maj og Juni samle de sig i Mængde og nærme sig Kysten, 
hvor mange i Stormvejr kastes op paa Bredden. Ulig dens Slægts- 
fæller er den ,,å high swimmer". — Fra nu af opføres denne 
Dværgkvabbeform i de faunistiske Værker; saaledes i Jenyns's ,,Ma- 
nual of British Vertebrate Animals" (1835), p. 451, som Motella 
"glauca (,,Wwill probably prove eventually to be the fry of some 
other species"); i anden og tredje Udgave af Yarrells ,,British 
” Fishes" (henholdsvis Zdet Bind p. 281 og første p. 586) samt i Couch's 
»History of the fishes of the British Islands" (1864), Vol. III, 
pl. CLI (de to øverste Figurer)"). Som Grunde til ikke at antage 
ag 
" Modsætning til denne sejglivede Art dør straks, naar den kommer 
"op af Vandet, og at den ikke viser sig hveri Aar, men kan ses den 
større Del af Sommeren, uden at nogen Tilvæxt i Størrelse iagttages. 
Denne Form iagttoges endvidere af M. W.. v. Diben og 

J. Koren ved den norske Kyst og blev af dem beskreven (.,Ich- 
"…. thyologiske Bidrag", Vetensk. Akad. Handl. 1844, pp. 92—102) 
under den rimeligvis mindre rigtige Betegnelse ,,M. (C.) argenteola 
Montag.", idet de gik ud fra, at Montagu hos de af ham beskrevne 
"Smaafiske — om hvilke mere i det følgende — havde overset 
i £ Snudetraadene: en i Virkeligheden noget vilkaarlig og unødvendig 
" Formodning, som først er fremsat af Thompson. . Straalernes' Antal 
"opgives saaledes: B. 7; D.! 50. (45—52); D.? 48 (485—51); 
As 40 (37——41); P. 16 (15—19); V.. 7 (8): Der:gives en meget de- 
—… taljeret Beskrivelse af denne Dværgkvabbe, ogsaa af de ret betydelige 
? Aldersførskjelligheder, som iagttoges indenfor de af Forf. angivne 

" Størrelsesgrænser, og det hævdes derfor ikke uden god Grund, at 


at han har faaet Exemplarer 
M. mustela 


for Tiden bekjendte Havkvabbe. 


—…… Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1881. 16 


M. glauca" for Ungen til M. mustela, anfører Yarrell, at den i 


"sjældne, til andre vise de sig i utallig Mængde. I Marts og April 


Å 


KON Thompsons »Couchia minor" (Annals of natural hate "Vol. 
1839, p. 408, pl. XVI, fig. 1)!) med meget lange, i deres Æ 
Hælvte sortfarvede Bugfinner, kun er den yngre Form af” samme 
Årt; — hvortil dog kan bemærkes, at da Thompson slet ingen 
Tentakler iagttog hos sin Form, have vi egentlig ingen Vished for, 

at han ikke har havt Unger af en af de andre Motel/a-Årter for 

Ni sig?). Under Henvisning til de store Forskjelligheder i Habitus, 
FR NG Karaktér og Naturel hævde de skandinaviske Forskere med Styrke 
00 Artens Selvstændighed og Forskjellighed fra Motella mustela, i 
……… hvilken Opfattelse de bestyrkedes ved at have for sig Unger af 
11.7 denne sidste Art med alle dennes Karakterer, der kun vare 2/4 
Tomme større end deres ,,M. argenteola"?). — De af v. Diber 
og Koren indsamlede Exemplarer og disse Forfatteres Beskrivelser 
ligge ogsaa til Grund for Redegjørelsen for ,,Motella argenteola 
Nilssons ,,Skandinavisk Fauna, IV, Fiskarna”" (1855), $. 590—93. 
I det Lys, hvori man nu maa se Sagen, efter at man hos saa 


]y De to andre Smaafigurer paa samme Tavle skulle forestille ,,C. argen= 

ege Mont." (fig. 2) og ,,C. glauca" (fig. 3), men afbildes begge med 

5 Traade eller Tentakler paa Hovedet. Der oplyses ikke noget ' 

hvorfra W. Thompson havde sin saakaldte ,,C. argenteola", hvil 

vi ; han jo iøvrigt ikke (som. ovenfor antydet) ansaa for forskjellig 
REN, : De ner: hvorfor han forenede dem under det ældre, montagu'ske 


”y Sbsenkrtsk den zen Udvikling i ;Amnals" 1 c. pp. 408— 12 eller 
i »Natural History of Ireland, IV, pp. 188—92 (1856). — Med Hen- 
yn til den af Couch (Fish. Brit Isl. 1. e., de to nederst 


FNs 


Stilling af Bugfinnerne, som baade der og i Beskrivelsen Å 
den, er lige umulig, hvad Avåg han virkelig havde rate mr 
eller, som Gray mente (1. c, p. 121), unge Coryphæner for sig. 
”) , Couclia argenteola" og ,,C. glauca" bleve først igjen holdte u 
inand aaske dog ikke paa den allerrigtigste Maade — 
Giinther, som (Cat. IV, p. 363—64) paa den anden Side henførte X 

ag —… tagus ,,Gadus argenteolus" med Tvivl til ,,Couchia argentata ( 
0.00 Der forelaa ham af den tricirrate Form et 3 Tommer tngt 


i 


eller mediterranea?). ,V.3" for begge  ergos 
urigtigt. 


"mange Fiske har lært de af v. Diben og Koren (1. c. p. 96) pro- 
— feterede ,,Metamorfoser" at kjende, vil man dog ikke kunne tillægge 
"de af disse eller af ældre Forfattere anførte Grunde mod at-betragte 
MM. glauca" som Ungen til M. mustela nogen særdeles stor Vægt. 
—… Det samme Standpunkt som de nys nævnte skandinaviske Forskeres 
" indtoges senest af R. Collett (Norges Fiske, 1875, 1. c. 8.121 

—24), som dels støtter sin Opfattelse paa det samme Indtryk af 
… deres habituelle Forskjellighed og Naturel, som såa stærkt havde 
A paavirket de nys refererede Forfattere, dels — hvad der har meget 
—— større Betydning — paa en detaljeret Redegjørelse for de gjennem- 
— gaaende Forskjelligheder, som han fandt hos lige store Exemplarer 
ig (31 og 40 Mm.) af begge Former"). Denne Sammenligning var 
A "ifølge Forfatterens Mening ,,afgjørende til Spørgsmaalets Besvarelse”. 
- Ikke desto mindre er den modsatte Anskuelse igjen i den nyeste 
"Tid med Bestemthed hævdet af Prof. Malm, til hvis Paavisning 
Mg af den successive Overgang fra ,,Couchia”- til , Motella"-Formen 
i jeg skal henvise (,,Gåteborgs og Bohuslåns Fauna, Ryggradsdjuren”,. 
1877, 8. 495—97). Hr. Malms Bemærkning, at alle Individer ikke 
udvikle sig lige tidligt, og at det derfor vel kan hænde, at større 
—… Individer ere forholdsvis mere tilbage i Udviklingen end mindre, 
EN er vistnok fuldt grundet; jeg har ved andre Studier over Fiskes 
For saa vidt der 


£- 


å 
É 
så 


" »Hemimetamorfoser" gjort lignende Erfaringer. 
… maatte lægges Vægt paa, at M. mustela ikke endnu er fundet saa 

" langt mod Nord som ,,M. glauca" (Lofoten), niaa der dog erindres 
Om ,,M. borealis" Kaup?), fra »Cap Nord”, som vel ikke kan være 
ba andet end M. mustela eller en (i øvrigt ukjendt?) Repræsentant for 
i "denne Art; men der kan ogsaa tænkes paa M. septemtrionalis, hvis 
y "Yngel paa et vist Trin uden Tvivl er »quinquecirrat" og ikke 
»multicirra 4 "At jeg selv 'er af den, Mening, at femtraadede 


Boat 


sete A kj a 


ag 


SEE en ENE Rye SERENE 


3) Ogsaa W. Thompson havde gjort den såmme Erfaring, at man kunde 
lægge lige store, men noget forskjelligt udseende Exemplarer i gg 
” tella glauca" og M. mustela ved Siden af hverandre (Nat. Hist. o 
»arke e.p 190). i 

). Archiv f. Naturgesch. XXIV, 1, p. 90. 
VS 16" 


EPE SEIN Ni Ra, 
ku SSR mn 


244 


Couchier. — »M. glauca" — ere Ungerne af M. mustela L. 
eventuelt af M. septemtrionalis, vil være tydeligt -af det foregaaendi : 
og jeg vil i det følgende komme tilbage dertil. 
3. Motella vulgaris (C.) Parn, og M. mediterranea (L.), junjores 
— Couchia argenteola (Mont.) og M. macrophthalma Gthr. Af tri 
"Girrate Smaakvabber er der beskrevet to Former: ,, Gadus argen= 
teolus" Mont. (An Account of several new and rare species of fiskes, 
taken on the south coast of Devonshire ; Memoirs of the Wernerian 
Natural History Society, II, 1818, p. 449—51; derfra i Flemin ) 
»History of British Animals", p. 193, Jenyns ,,Manual", p. Es 
Yarrells Hist. Brit. Fishes, 2den Udg., IT, p. 281, 3åje Udg., L 
p. 589; Couch history of fishes etc., IV, p. 427) og ,,Motella ma 
erophthalma" Gthr. (Annals and Magazine of Natural History, 3 ser., 
Vol. XX, p. 290, pl. V, fig. B). Couch's Exemplarer af ,,C. argenteola" 
the silvery gade”, fra Banff, havde en Længde af 12 
. de to af Montagu beskrevne, fra Devonshires Kyst, af 2 Tommer; 
" Beskriveren var vel bekjendt med ,, the tree- bearded cod" i alle 
Størrelser, fra de mindste til fuldvoxne af 16—17 Tommers Længde: 
De parrede Finners Straaletal angives til P. 16—18; V. 6—7, 
hvilket bedst vilde stemme med den i det hele sydligere Årt 
(mediterranea L., tricirrata Br.), hvis man turde stole påa deres 
" absolute Rigtighed. ,,M. macrophthalma" Gthr., 3 Tommer lang; fra 
Hebriderne, paa 830—30 Favnes Dybde, siges at afvige fra lige 
store Individer af ,,den anden tretraadede Art" (,,/MM. tricirr ata") 
ved de store Øjue, hvis Tværmaal er saa langt som Snuden, 1/4 af 
Hovedets Længde og meget større end Pandens Brede mellem Øjne! 
Af Figuren ses, at Overkjævebenet naar til Øjehulens Bagrand. 
Hvis den unge ,,Motella tricirrata%, med hvilken Dr. Ginther har 
sammenlignet den, er den i det hele sydligere Form (M. mediterra 
"nea (L.) m.) — og dette antager jeg, efter at have sammenligtet 
" 6.s Figur B' med et lille (21/2 langt) Exemplar fra Middelhavet — 
vilde den af Dr. G. udhævede Forskjel jo ikke være til Hinder for 
at henføre hans nordlige  M. macrophthalma" til den ved. me 
hyppige MM. vulgaris (C.) P. som dehnes Unge paa det Trin, Bk KE 


945 


metop er kommet ud over den vetirske Couchia"-Skikkelse, er 
"sunket til Bunds og til Dels har antaget de gamle Havkvabbers 
Dragt. De forholdsvis store Øjne kunne ikke være til Hinder for 
— demne Formodning, som bedst vil kunne afkræftes eller bekræftes 
ved at lære Straaletallene i Bryst- og Bugfinnen — som ikke ere 
angivne i Ginthers korte Notis — at kjende. 

Til de Antydninger, der foreligge fra andre, ikke nordiske, 
— Have om ,.Couchia"-lignende Smaakvabber, skal jeg senere komme 
"tilbage. Først vil jeg imidlertid gjøre Rede for de Exemplarer af 
— yCouchia glauca" og ,,argenteola" eller nærstaaende Former, som 
jeg selv har havt Lejlighed til at se. Jeg begynder med en Række 
i af. Exemplarer, som forbinde den Ejendommelighed , tilsyneladende 
ikke at faa mere end 3 Tentakler (1 Hagetraad og 2 Næsetraade), 
… med som yngre at have to smaa Torne i hver Tinding. De 
B have desuden talrigere (21—22) Brystfinnestraaler. Jeg 
" anser dem for Unger af Motella vulgaris, uagtet jeg ikke hos 
mogen af dem har fundet 8 Bugfinnestraaler. 
Nr. 1. 201/> Mm. P. 22? V. 6. Første Rygfinne er cm ikke ud- 
eg "viklet; Næsetraadene endnu usynlige; i hver Tinding e udstaaende 


"Torne; Snuden kort; Overkjævebenet naar til Pupillen ; kor sdre hvide, 
naa til Gattet. Hovedet 7/4, Legemets Højde ”s af ”Totallængden. (At- 


"lanterhavet). 
Må 22 Mm. P..22; OW, 7. Første Rygfinne uudviklet, men Ån- 
lægget til dens første Straale 'e Tr synl Alle 3 Tentakler synlige, men 


igt. 
"kørte; Snuden kort; Øjet stort; to korte udstaaende Torne i hver Tinding; 
Bugfinnerné lange, sorte i deres ydre Halvdel, naa til Gattet; Hovedet %/11, 
Højden ?/14 af Totallængden. (Atlanterhavet, 57—59 N. Br.) 
z Hos et 10 Mm. langt Exemplar af samme Flok taltes we. 5 Bugfinne- 
— straaler; hos andre (fangne ved en anden Lejlighed) af mellemliggende 
Mtarrelser 6 eller 7. Disse spæde Fiske ere næsten farveløse uden synderlig 
- Pigmentudvikling paa Ryggen og Hovedet, hvor de ikke ere zleres 
— Bugfinnerne sorte, naa mere eller mindre langt ind paa Gatfinn 
74 Nr.3. 85 Mm. P. 22, V.6. Som Nr. 4, men mere mened første 
" Rygfinnes første Straale kun lidt udviklet, 
"benet naar til midt under Øjet. Hovedets Længde ”s, 
rat Totallængden. Nakketornene SES ERE S27 ars Ibs 
ede 49 Mm. P.21, V.6. Mørk paa Ryggen, men 


Bela ligeledes de 3 Tentakler. Bugfinn 


Rm m Brystfinnerne. Øjets Teerinat 


É 


og Snudens Længde; Overkjævebenet naar ikke helt til Øjets Bagrand: 


Hovedets Længde ?/,1 af Totallængden, Legemets Højde ”/z. Af Sidelinien , 


iagttages Porer over Gjællelaaget og c. 9 bagved dette. Halefinnen stedse 


” lige afskaaren bagtil. (49? N. Br,, 10? V, L.). 


For saa vidt som den ægte ,,M. argenteola" maatte vise sig 


at være Ungen af M. mediterranea, de ovenfor beskrevne derimod 


af M. vulgaris, ville disse altsaa ikke fuldstændig svare til Begrebet 
»M. argenteola Mont.". Dog antager jeg, at ogsaa denne og maaske ? 


overhovedet Ungerne af alle tricirrate Arter ville vise sig at have, 


påa yngre Stadier, førend første Rygfinne endnu er ret udviklet, 
men førend og efter at Nasaltentaklerne ere komne frem, de to 5 


smaa "Torne i hver Tinding, som foranledigede afd. Prof. Krøyer til 
at betegne slige Smaafiske her i Museet med Navnet ,,Motella qua 


V 


dricornis", Jeg har aldrig fundet disse Torne selv hos de mindste 


Unger af M. mustela-Typen (,,M. glauca"), men har derimod fundet 


Spor til dem hos ,,/M. argentata", den formentlige Unge af M. Bein- 


hardti, og hos en 13 Mm. lang Unge fra Messina, som Hr. Collett 


vige fra denne ved en dybere spaltet Mund. At de afvige fra alle 


nordiske tricirrate Moteller ved endnu kun at have 6 Bugfinnestraaler, E 
er den eneste Anstødssten mod at henføre dem til M. vulgaris, dd 
man skulde vente, at det fulde Tal (8) allerede var til Stede; der 
imod stemmer Brystfinnestraalernes Antal vel nok med denne Art, Sy 


men ikke med MM. mediterranea L. —. En Syd for Afrika (349 49" 
S, Br., 25912" Ø, L.) fanget lille ,,Couchia" af denne Gruppe, 
23 Mm. lang, hvis i deres ydre Tredjedel sorte Bugfinner ere meget 


længere end Brystfinnerne og naa næsten til Gattet, henfører jeg i 
… til M. capensis Kaup"). Straalernes Antal er P. 19; 4535 Hovedets SER 


Eee SENERE 


") Jfr. om denne Art: Sauvage, Mémoire sur la faune ichthyologique de Ile 


St. Paul. Archives de Zoologie expérim. et génér. VIII (1879) p. 42 (Sep-)- 


har givet mig Lejlighed til at se, og som jeg antager for at være E 
Ungen af M. mediterranea; Nasaltraadene ere her netop antydede, 
første Rygfinne mangler ganske, og de halvsorte Bugfinner naa ge 
"Gattet. De større af de ovenfor omtalte formentlige Unger af 5 | 
" M. vulgaris (38 og 4) ligne meget ,,M. argentata Rhdt.", men af 


"eller Snudefølere ere til dis; første Abe er udviklet, 
første Straale kjendelig som forskjellig fra de andre. — Med 
yn 2 til »M. åegentda: henvises til. det ennen 


Ah: yngre Tindingtorne, og i hvilken man i Regelen vil 
have at erkjende MM. mustela, i enkelte Tilfælde maaske M. septem- 
alis. Gangen i Udviklingen vil kunne ' følges i de anførte 
elser om de undersøgte Stykker: Y. 


Bugfinnestraaler 


Totallængde. 
Brystfinnestraaler, 


PÆRE SEERE 


PE 
dd 


Be Ba SR Lg 


følerne antydede. 
fra hen er noget sm 


[Sa 


9-15 

Ryg Pigm : 

gevdt:  Næsefølerne ere tydelige; 
udeføler 


halv sorte, EEK løbere end 


) De med + mærkede Stykker Have neg 
n af Hr. Conservator me ' 


været sendte mig te. É 


Totallængde. 


Brystfinnestraaler. 


Bugfinnestraaler. 


4. Christiania". , 


dr 


499 N. Br., 
BPVIT 


æ 


Bohuslin . 


m 
Fæj 
z 
s 


8. ,,Under Isfjælds- 
jøkeln” (Island) 


KK Rereen 


= 
gz 


11-21 


16? 


la 1 


+ byrd; naa til Gattet eller lidt 
ud over dette 

MER Hov bel synes endnu 
at mangle; første Rygf. ligeledes 
uudviklet; Sølvglansen endnu svag: 
Bugf. sorte i Spidsen, meget læn- 
gere end de korte Brystf., naa til" 
Gattet. ; 


Næsefølerne ere tydelige, men 
Snudefølerne mangle endnu; Ilste 
er udviklet hos de 


meget kort; Overkjæveb. maa til 
Pupillens Forrand. 

Snudefølerne mangle, og første 
Rygf. er ikke udviklet; Bugf. ere 
korte, næsten helt hvide, naa ikke 
til vane og ikke ud over SES 
fon 

ru ere endnu ikke 

synlige; derimod er første Rygf. 
udviklet; Bugfinn. korte, me 


Ryggen endnu kun svagt p 
menteret. ; 


Snudefølerne ere synlige: 
første Rygf. vel udviklet. Bugt, 


længden. Legemets Højde 1: 5,8. 
Overkjæven til Pupillens Forrand. 


tydelige (jfr. 11); Bugf. hvide, nåå 


Totallængde. 


Brystfinnestraaler. 


Bugfinnestraaler. 


Atlanterhavet? | 


E 
g 


Do 
=] 


+] 


«J 


=] 


Så 
6 


ikke til. Gattet; Hovedets Længde 


ec. "/4, Legemets Højde c. ”/11 af - 


Totallængden. 


Første Rygf. vel udviklet og 
te Straale kjendelig; Snude-. 


pidsen , 
over "Sibetar eg men ikke til 
attet 


Første Rygf. vel udviklet; Snude- 
følerne ikke synlige; Bugf. hvide, 


Som foregaaende. De angivne 
Proportioner som 1:4,2 og 1:5,6. 
Robust, mat blank med mørk, 


kjævebenet naar til midt under 
Øjet. Hovedet c. %s, Hejden« SER 
2/13 af Totallængden. 


Habitus pelagisk: optrblenke d 
med mørk, brunblaa Ryg; Skæl- 
lene begynde netop at blive syn- 


lige hos de EN; BOR AREINERE 
metop synlige Bugf. hvide 

Længde med lg ubetydelig ng 
gere end Brystf. Forholdet mel- 
lem Hovedets Længde og Dent 


allene Legemets Højde og samme ag 


som 1:6,2 å 6,6. 


Ed 


Brystfinnestraaler. 


Totallængde. 


Bugfinnestraaler. 


Lonni 


me en 


" 


me 


pr 
== 


5. Christianssund” 


.… 569 N. Br. V 
14920' V.L. f 
569 N. Br. | 


15930 V.L. f 


. Bohuslin .. 


ØS N.B) 


2925" Ø.L. 


(M. septemtri- å 
onalis ?) | 


ER 
Eg 


ej 


es 
(er 


mn rdl 


Har undtagelsesvis allerede 
Karakteren af M, mustela (lys. ; 
brunlig, tykkere Hoved, forholds- 


Længde og end Pandens Brede. E 
Have derimod endnu ganske 
den pelagiske Habitus og 


forholde sig i det hele som Nr. 1852 


Om Nr. 16 er noteret: Bugf. lidt 
længere, uden sort. Om Nr. 17: f 
Snudefølerne netop synlige, Over 
kjæveb. re: r til midt under Øjet. 
Hovedets Længde er !/s af Total- 
længden, eder. Højde "7. 
Endnu af pelagisk Habitus; 
Skællene ikke synlige; sølvblanke 
med brun Ryg; Bugf. korte, hvide; 
lste Rygf. nende ligeledes dens 
første Straale som sondret fra de 
andret; Snudslorne tydelige, men 
korte. H ængde og Le 
gut Højde til RARE ul :D 
som 1:4,8 og 1: 7,6. ve 
Snudefølerne lidet tydelige. For- 
men er ualmindelig robust: 
Hovedets Længde ?/s af Totalingds 
Legemets Højde —= 1: 5,6. Skæl- 


sg 
udviklet, dens første Straale bar 
1", af dens Længde; Legems 
Sider endnu sølvblanke. Over 
kjæven naar næsten til Øjets Bag- 


"rand; dettes Tværmaal er lig Sane 


dens Længde, men mindre 2 
Pandens Brede. 


5 FØRES 


» re ER RS es på 


na eg here raik 
RR TAS Fløe 


"fldende tidlig Alder (eller i al Fald med en forholdsvis ringe Stør- 


isse Exemplarer Karakteren af ,,M. glauca" og repræsentere i det 
o— om end med nogle Svingninger — en jævnt fremskridende 


ikling. De fleste af dem ere vistnok Unger af M. mustela, 


12 (af geografiske Grunde) formodentlig af M. septemtrionalis. 
et vil bemærkes, at hos de mindste (yngste) af denne Række 
es kun 4 Bugfinnestraaler, først senere — fra 15 Mm. — 
et fulde Tal (7); dette Forhold giver altsaa ikke for de meget 


Årt man har for sig. Som alt antydet ville meget tidlige Trin af M. 


andre særlige Ejendommeligheder have — ikke kunne skjelnes fra 
ngerne af M. mustela, førend de ere saa gamle, at Snudefølerne 
omme frem. Det vilde selvfølgelig være ønskeligt, om den her 
skitserede Udvikling og Omdannelse kunde forfølges umiddelbart 
i Sammenhæng, i det mindste en Sommer igjennem, paa et eller 
andet Sted, hvor en af Motella-Arterne er saa hyppig, at Materialet 
ike let svigtede. — Nogen karakteristisk Forskjel mellem Ungerne 
f M. glauca og septemtrionalis er jeg endnu ikke i Stand til at 
angive. Paa Grund af den robuste Form formoder jeg i den under 
19% omtalte Motella-Unge en M. septemtrionalis, hvilken Arts 


ikke ; Meget nordligere. 

Der foreligger endnu 'i Literaturen nogle Data om middel 
havske Smaafiske, med Hensyn til hvilke der er mere. eller mindre 
Grund til at antage, at det er Motella-Yngel, som man har havt 
Sig. Den ene af dem er den af Bonaparte. (Iconografia della 
"Italica, III, Pesci) afbildede ,,Lota argenteaf, en lille. Fisk 
to Rygfinner, en Gatfinne og en trefliget Halefinne, med 2 


) allerede har antaget Karakteren af Motella mustela, have 


tidlige Trins Vedkommende noget Fingerpeg til at udfinde, hvilken 


cimbria (,,C. Edwardsi") — forudsat at de ingen Tindingtorne eller 


til kjendte sydligste Lokalitet ligger under 61Y2P N. Br., altsaa 


s mede, men ingen (o: overset) Hagetraad, og med Innge spidse 
Sfinner, der naa ud over Gatfinnens Begyndelse. use rå ie. 


—… indkomne til Museet, men ingen, der ere smaa nok til at give et 


252 


i det mindste midlertidigt, henføres til M. mediterranea ligesom BØ 


den mig kun af Canestrinis Omtale bekjendte ,,Brosmius argen 


eus" Costa (,,Fauna neapolitana", t. 39, f. 1): en lille Fisk med 
1 Rygfinne (første overset eller endnu ikke udviklet?), 2 Næse- 
traade og 1 Hagetraad samt med 2 korte falciforme Bugfinner: 
563 AS ABR VEDR 
Sluttelig bemærkes, at en med ,,Couchierne" ganske analog 
Larve- eller Ungdomsform findes hos Phrycis-Arterne (maaske ogsåa 
hos andre Bund-Torskefiske, f. Ex. Baniceps?). Den sølvblanke 
Hud og scomberoide Habitus, som vi kjende fra ,,Couchierne”, har 
saaledes den lille Fisk (46 Mm.) fra ,,Kattegattet", hvori G. Win- 
ther"), vistnok med Rette, erkjendte en Unge af Phycis blennioides; 
ligeledes en i Atlanterhavet (28? 12" N. Br. og 28?230' V.L.) fanget 
lille Fiske-Unge, 28 Mm., hvis lange, i deres ydre Halvdel sorte 
Bugfinner række langt ud over Brystfinnerne og ind paa Gatfinnen; 
endvidere en 12 Mm. lang Unge fra Messina (mig meddelt til Be- 
skuelse af Hr. Collett), der ligner spæde Moteller af samme Stør- 
relse saa nøje i det habituelle, at det først er ved nærmere Under- 
søgelse at man bliver Forskjellighederne i første Rygfinne, Bng- 
"finnerne 0.s.v. var. Ginthers ,,Hypsiptera argentea" (Cat. I, 
p. 386, IV, p. 362), fanget i aaben Sø i Atlanterhavet, med 2 Ryg- 
finner, Hagetraad, D: 6.50; A. 55; V. 3—4, er aabenbart en 
slig ung Phycis-Form, maaske en ægte Phycis, maaske en Læmo- 
nema's pelagiske Ungdomsform. Ligheden med Scomberoider eller 
Clupeoider, som foranledigede Ginther til først at sætte den blandt 
Makrelfiskene, har jo ogsaa paatrængt sig flere af de tidligere 
Beskrivere af Motellernes pelagiske Yngel. Af særlig Interesse 
vilde det nu være at erfare, om Raniceps raninus har en lignende 
pelagisk Larveform, og Spørgsmaalet anbefales særligt yngre Dyr- 
kere af vor marine Zoologi. Smaa Unger af denne Fisk ere oftere 


SØM SENG eller benægtende Svar. 


& ) Naturhist. Tidsskr. (3) XI (1879) S. 32 (Sep.). 


253 


2, Om nogle især arktiske Gadus-Arter m. m. 


De amerikanske Ichthyologer have ikke alene ophøjet de Gin- 
therske Subgenera: Boreogadus og Pollachius til selvstændige 
— Slægter, men indført 2 til: Microgadus og Melanogrammus. Den 
— eneste af disse, som jeg maaske vilde kunne acceptere, er Polla- 
—…chius: at udsondre Sejen og Lubben subgenerisk fra de ægte 
i i Gadi, er vistnok ikke aldeles uberettiget. re: 


Af nordiske Gadus-Arter ere følgende mig bekjendte: G. mor- 
ha L., GQ ogak R., G. novaga Pall. (Arkangel), G. saida Lep., 
j G. Esmarkii Nilss., G'. minutus L., G. luscus L., G. merlangus L., 
PÅ æglefinus L., G. potassoa æ) Dåb. G. virens L. og G. pol- 
. lachius L. Herved er at bemærke: 


1. Med Hensyn til Forekomst og Udbredning: Ved Færø 
forekomme foruden de almindeligt udbredte nordiske Torske-Arter 
— følgende 3: G. potassoa R., G. minutus L. og G. Esmarku Nilss., 
" derimod ikke G. saida Lep. 

"Ved Island forekommer: G: morrhua, G'. æglefinus, G'. saida 
hk OB Ef virens. 

Ved Grønland: G. morrhua, G. ogak, G. saida og G. 
"irens, 


% 


2. Steindachner har!) forenet G. minutus L., som den yngre 
£ Form, med G. luscus L., og andre have fulgt ham heri. Jeg er i 
å Tvivl om Rigtigheden af denne Reduktion, da de mig foreliggende 
i Ældre og yngre Individer sondre sig vel nok i 2 Rækker, for 
— hvilke Artskaraktererne holde Stik, uden Overgange. Jeg skjelner 
… derfor indtil videre mellem dem. De foreliggende Exemplarer af 


"G. luscus dels fra Nordsøen (Bohuslån, Skagen bl. a.), dels fra 


ERE se RE NREEREE 


eh Tehthyol. Bericht. iiber eine nach Spanien und Portugal unternommene 
Reise Sitz. Ber. Akad. d. Wiss. Wien. LVII meeek S. 38 (Sep.). . 


Middelhavet. Efter min Erfaring forekomme altsaa begge Former 
i Nordsøen, i Middelhavet maaske kun den ene. 


8. At ,,G. agilis" Rhdt. (,,G'. polaris" Sab., A G. desi 


" Fabr. og ,,G. Fabricii Rich.) falder sammen med G. saida Lep., 


er længst bragt paa det rene. ,,G. glacialis" Pet. maa ligeledes 
henføres hertil; den eneste Afvigelse er Tænderne paa Gane- 
benene: efter lang Søgen lykkedes det blandt vore grønlandske. 
Torskée af denne Art at finde en, som paa den ene Side havde 


nogle Tænder paa Ganebenene!). Jeg har ogsaa undertiden truffet 


Exemplarer med enkelte tornede Skæl eller med gjennemgaaende 
Skabrositet. FR 
4. G. morrhua forekommer ved Grønland og synes ikke 
der at optræde i -en Skikkelse, der er forskjellig fra vor nord- 
europæiske Torsks; det samme turde vel gjælde om den nord- 
amerikanske. Men ved Siden af G. morrhua forekommer der ved 
Grønland meget almindelig en Torsk, der med Urette er bleven 
slaaet sammen med den; det er Fabricius's ,, Gadus barbatus", 
G. ogak Rich., hvilket sidste Navn den bør beholde. Dens Selv- 
stændighed har ogsaa altid været anerkjendt her i. Samlingen — 
hvilket ikke udelukker, at et eller andet Exemplar har været 


urigtigt bestemt, — og afd. Prof. Krøyer har ladet den afbilde under : 
Navnet, G. ogat Rich." paa pl. 19 af Voyage en Scandinavie, em 


Laponie etc. Poissons", Den udmærker sig ved 1) en plumpere, 
mindre elegant Form end den (grønlandske) ægte G. morrhua, 
ved et tykkere Hoved og en bredere Pande, der næsten er 
lige saa bred som Snuden er lang, og hvis Brede indeholdes 3—3Y2 


Gang i Hovedets Længde, medens den hos G. morrhua knap er 


1/4 af samme. 2) Overkjæben springer mindre frem over Under- 


… kjæben, men naar noget længer tilbage end hos G. morrhua, hen 
… Under Øjets Midte. 3) De upaårrede Finner ere højere, mere 
afrundede; Forholdet mellem eee. af de to første Rygfinner i 


FEE Eee eee ESF RSS AENER 


1) Jfr. Peters, Zweite deutsche Nordpol-Expedit. II, p. 172, og Collett, 
Den norske " Nordhavs-Expedition. Z Zoologi. Fiske. S. 127. : 


É 1,2 å 1,4 i.det højeste; hos G. morrhua er derimod For- 
— 1:15 å 1,8, anden Rygf. altsaa forholdsvis længere, 
"hos grønlandske og ikke grønlandske Exemplarer af den 


RR Torsk. 4) Sidelinien er ikke lys; Kropfarven altid 
"k, uden tydelige Pletter eller Marmoréring. Ungerne af 
-Torsken og af den almindelige Torsk ville formodentlig være 
"vanskelige at skjelne, men selv om saa er, forekommer det mig 
«utvivlsomt, at G. ogak er mere end en Afart- af G. morrhua. 
denfor Grønland er den ikke kjendt. Med G. ruber Hollberg 
Holbøll!)!) har den intet at gjøre; denne er kun en Form 


der nogen Merluccius, Brosmius eller Molva fra Grønland, uagtet 


(+) der antyder, at Forfatteren var mindre vis i sin Sag. 
ivler derfor om, at disse Slægter med Ret have faaet Plads 
den grønlandske Fauna og vil for Fremtiden udelukke dem af 
grønlandske Artsfortegnelse, indtil deres grønlandske Forekomst 
te påa ny bekræftes. At dømme efter Udtrykkene i ,,Fauna 
ndica" er i det mindste Brosmen vistnok kommet ind i 
ven med en meget utilstrækkelig Begrundelse. 

Den Omstændighed, at der om ingen af disse Arter ?) oplyses 


eller Dyrebeskrivelser" (Kgl. Bibl., Nye Kongel. Saml. 322 då), 


ie bekjendte grønlandske Torskearter, synes yderligere at styrke 
"Tvivl om deres Ret til Optagelse i Grønlands Fauna. 


gl ASE vere "men kun br et norsk Exem 
er omtales slet ikke. 


plar. De to 


i: Sluttelig maa den Bemærkning finde Plads, at Museet hverken 


"Arter opføres i ,,Fauna Grønlandica", men rigtignok med det | 


i 0. Fabricius's efterladte Manuskriptværk, ,,Zoologiske Sam-… 


indeholder udførlige Beskrivelser 0. S. V. af de andre ham 


Vestindiske Ascidiæ simplices. 


Første Afdeling (Phallusiadæ) 
eee 


i Almindelighed. 
Af 
M. P. ÅA. Traustedt. 
(Meddelt den 17de Februar 1882.) 
(Hertil Tavle IV og V.) 


"Om Skjævheden hos Ascidiæ simplices. 
er mit fleraarige Studium af de enlige Søpunge, dels i Kjøben- 
hed s Universitets zoologiske Museum dels i Naturen, er det efter- 
inden blevet mig mere og mere magtpaaliggende at underkaste 
Dyr en nøjere Undersøgelse med Hensyn paa den for dem 
e, mer eller mindre iøjnefaldende Skjævhed, at efterforske 
langt denne Skjævhed naar, og muligvis at opklare, i hvilket 
old særligt de tvende hos Familien Phallusiadæ forekommende, 


etriske Dyreformer. 
Efter at have forudskikket nogle Bemærkninger om, hvorledes 
heden ytrer sig hos de enlige Søpunge af Fam. Phallusiadæ, 


mmelige Former af Skjævhed staa dels til hinanden ind 
dels til Betegnelserne højrevendt og venstrevendt hos andre 


$ siden gaa over til at berøre, fra hvilke Synspunkter, jeg. 
"bør opfatte de to Retninger, S re tager hos adskil= 


258 


S$ 1. Om Skjævheden i Almindelighed. : RE 
— Det kunde maaske her være paa 'sin Plads at fremkomme med 
en Redegjørelse for mit Standpunkt med Hensyn til Betegnelserne 
»RJE", Bug", "højre" og venstre Side" 0, s. v. hos Ascæ SÅ 
simplices. Allerede forhen har jeg i dette Tidsskrift (for Aarene : 
1879—80, p. 398) havt Leilighed til i al Korthed at udtale mig 
derom. Tage vi vort Udgangspunkt fra den med Hale udstyrede 
Ascidielarve, hos hvilken man, idet man sammenligner" den med 
Hvirveldyrembryonet, benævner det Parti, der bærer Nervesystemet, 


Rygsiden, og det modsatte med Tarmrør forsynede Parti Bug- N 


siden, maa vi stille den voxne Ascidie omtrent som det kan ses 
p. 466, Fig. 3 i de Lacaze-Duthiers' Afhandling om ,,Les Ascidies 
simples des cåtes de France" (Arch. zool. exp. et gén., vol. VI, 1877), 
"hvor denne Forfatter udtaler sig om sin og andres Meninger i såå : 
” Henseende 1). Nerveknuden er vort Orienteringspunkt; den har sin 
Plads paa Rygsiden; have vi dernæst gjort os klart, hvilken af de 
to Aabninger, der maa kaldes Mund-, og hvilken, der er Kloak- 
aabning, ville Betegnelserne for og bag, høire og venstre Side være 
let forstaaelige. Hvad Betegnelsen Midtplan angaar, et Ord, jeg 


siden af og til kommer til at gjøre Brug af, da tænker jeg mig "Øg 


dette lagt igjennem Nerveknuden, Rygfoldens Basis og Bugfuren. 
Under mit Studium af de asymmetriske Bygningsforhold hos 
Åscidiæ simplices har jeg særligt havt min Opmærksomhed hen-" 
vendt paa Tarmkanalens Leie i Forhold til Midtplanet, Krop- 
muskulaturens mer eller mindre ensidige Udvikling og I Mund- og 


Kloakaabningens mer éller mindre stærkt fremtrædende skjæve sgl: i SÅ 


ling i Forhold til nævnte Midtplan. 

Tarmkanalen har hos alle Ascidiæ simplices en asymmetrisk 
Beliggenhed, idet Hovedmassen af den er rykket over paa den ené 
" Side, i Reglen paa venstre, sjældnere paa høire Side. Stundom 
kan dens skjæve Stilling være mindre iøinefaldende, især naar 

Størstedelen af den er skudt ned under Gjællesækken (smlgn. Ciona 


1) Smlgn. Træsnittene Fig. I og IV, p- "265. 


det snart klart, om den fortrinsvis tilhører høire eller venstre Side 


indenfor Familien Phallusiadæ træffer ikke faa Exempler paa det 


der er fundet noget Individ med Tarmkanalen paa venstre Side. 
Der har, naar jeg undtager Corella parallelogramma, i det hele 


EH asoooma macleayanum, Brod. & Sow..….…+…+- 12 Indiv 
orella parallelogramma (O.F. Mill) .... - 01005 
MINA, NOV; SP 240 sr Sr hen ED HEER 1 — 
MOLE HOV. SP 4 rr, HATE ERE RER HE —= 
håbdosoma pytis, BOV. Spas ss gns Ro 7 — 


De øvrige til Slægterne Chelyosoma, Corella og Bhodosoma 
ørende Arter- kjender jeg kun af Literaturen, 08,. forsaavidt som 
ere tilstrækkeligt beskrevne, frembyde heller ikke de nogen Af- 
lse fra den for de nævnte Slægter ejendommelige Stilling af 
Imkanalen.  Abyssascidia-Slægten er af Herdman (Prelimin. Rep. 
the Tunic. of the ,,Challenger" Exped. i Proc. R. Soc. Edinb., 
Session 1879—80, vol. X, p. 470) opstillet, paa et Individ, taget 
"f. Australien paa 2600 Favnes Dyb; denne højst interessante 

rn kjender jeg selvfølgelig kun af Herdmans Beskrivelse. 
— Af Arter med Tarmkanalen paa høire Side indenfor Slægter 
(Phallusia), der ellers have den liggende påa venstre Side, har 
'& kun truffet paa den af Savigny (Mlém. sur les animaux sans 
rtåbres, II Partie, 1 Fasc.; Paris 1816, p- 165, Pl. X, Fig. 1) 
z k evne og afbildede Phallusia turcica fra det røde Hav. Og 
af Individer med Tarmkanalen påa 
17 


lis og Pelonaia corrugata), men ved nærmere Eftersyn bliver 


af Dyret. Alle mig 'bekjendte Former af Familierne Cynthiadæ og be 
olgililæ have Tarmkanalen paa venstre Side, hvorimod man 


høire Side indenfor 


” 


ET LEE 


260 


der ellers have den liggende paa venstre Side, er 


Lors 

kun det af Herdman i hans ,,Notes on British Tunicata. IL Asci- 

" diidæ" (Linn. Soc. Journ. Zool., vol. XV, p. 279) omtalte Tilfælde 
bekjendt; han fandt nemlig imellem tre Exemplarer af sin. Ascidia ag : 
"(denne Afhandlings Phallusia) fusiformis fra Loch Long et Individ SM 
med Tarmen liggende tilhøire. É å 
Be Hvad Kroppens Muskulatur angaar, da er den — AN 3 
SEE jeg ved — kun skjævt udviklet hos forskjellige Slægter af Familien sg 
ik Phallusiadæ; alle andre Ascidiæ simplices synes derimod i Reglen 
at have den symmetrisk fordelt over de to Sider. Slægterne Che- ? 
lyosoma, Corella, Phallusia og Abyssascidia afgive særdeles gode 
Exempler påa den ensidige Fordeling af Kropmuskulaturen, idet 
denne nemlig kun findes eller i ethvert Tilfælde er kraftigst ud 
viklet paa den ene Side. Der er det ret ejendommelige Forhold 
imellem Tarmkanalens Leie og den Side, der bærer den stærkeste 
Muskulatur, at ligger Tarmkanalen paa høire Side, saa finde vi 
bestandigt, at Kropmuskulaturen er stærkest udviklet paa venstre 
Side og omvendt. STOR 
Undersøge vi endelig Mund- og Kloakaabningens Sti 

ling i Forhold til Midtplanet, finde vi, at disse Aabninger hos 
de allerfleste Ascidiæ simplices ligge i dette Midtplan. Atter påd 
dette Punkt er det indenfor Familien Phallusiadæ, at Afvigelser 

— komme frem, idet Kloakaabningen eller tillige Mundåabningen 
rykker ned påa den ene Side; hos Chelyosoma macleayanum kommer 
saaledes Kloakaabningen til at ligge omtrent midt paa venstre Side- 
Særligt synes de to Aabninger at være tilbøielige til at rykke 
bort fra Midtplanet, naar Dyret sidder fast med den ene Side i 
ver netop ovennævnte Chelyosoma macleayanum). 

" Åt den hos Familien Phallusiadæ forekommende indre og ydre 

- Asymmetri staar i et vist indbyrdes Afhængighedsforhold, har jer 
—… allerede kortelig berørt for Kropmuskulaturens Vedkommende, 98 
NE med Hensyn paa de mig bekjendte Former tør jeg udtale følgende: 
1) at Dyrets Skjævhed for Tarmkanalens Vedkommendé 
Saar i to Retninger, idet denne kan have sit Leie enten Bet 


ide, har Tarmkanalen bestandigt sit Leie paa denne samme Side. 

2) At Dyrets Skjævhed for Kropmuskulaturens Vedkom- 
… mende ligeledes gaar i to Retninger, idet den kan være fortrinsvis 
» "udviklet paa højre eller paa venstre Side; dersom Kropmuskulaturen 
i: ensidigt udviklet, ér den stedse stærkest — eller kun tilstede — 
"paa den Side, der ligger modsat den, der bærer Tarmkanalen; og 

53) at: Dyrets Skjævhed for: Aabningernes Vedkommende 
j igeledes gaar i to Retninger, idet de enten kunne rykke om. påa 
"højre eller venstre Side; ere Aabningerne flyttede bort fra Midt- 
"planen, ligge de stedse paa den Side, der bærer den stærkest ud- 
vikle lede Muskulatur. ; 


" Bemærkninger om den rette Opfattelse af de tvende Skjævheds- 
retninger hos Ascidiæ simplices. 

"Det bliver nu vor Opgave at undersøge, om de tvende Ret- 
"ninger, som Skjævheden tager paa de ovenfor omtalte Omraader,… 
bør henføres under Betegnelserne »høirevendt" og »venstrevendt" 
) nalogi med, hvad vi ellers finde betegnet saaledes hos andre. 
asymmetrisk byggede Dyr, eller om det helt igjennem er en 
Skjævhed af en ganske anden Natur, eller om vi muligvis maa 
e, at vi kun for visse Bygningsforholds Vedkommende have at 


forefinde en anden Slags Skjævhed. 

Det vil da være af Vigtighed, re vi skride til disse 
"Undersøgelser, at klare, hvad man forstaar ved Betegnelserne 
højrevendt og venstrevendt. Maaske kan dette lettest ske 
i ved Hjælp af Exempler hentede fra mere almenkjendte Omraader, 
og jeg skal her tillade mig at minde om Skjævheden hos Mennesket 
at vor Indvoldsmasse 


Hvad Mennesket angaar, da vide vi alle, 
Leveren tilhøire 


er skjævt bygget, idet Maven ligger tilvenstre, 
8.5 men der forekommer af og til Individer, 
" højre og Leveren i venstre Side, 


” gjøre med en Høire- og Venstrevendthed, men for visse andres 


venstre fre eller paa høire Side; er Dyret fasthæftet med den ene 


i" 


som have Maven | ln 
hvis højre Hjertehalvdel fører 


arterielt Blod, medens den venstre fører venøst Blod, kort sagt 
Individer, som ere fuldstændige Speilbilleder af det normale Men 


;neske, og som benævnes venstrevendte; vi kunne maaske i Mod- 
sætning hertil med en vis Ret kalde det normale Menneske våre 
i vendt. 
= For Flyndernes Vedkommende kan jeg "henvise til Professor Eg 
3: Steenstrups Afhandling ,,0om Skjævheden hos Flynderne"!), hvor b. 
der blandt andet findes en fuldstændig Redegjørelse for de Beteg- i. 
nelser, der ere gængse for den for disse Dyr ejendommelige 
Skjævhed. Jeg skal derfor her indskrænke mig til et Uddrag 
saavidt som jeg anser det for Hinbgt til Oplysning om de fore- É 
… liggende Spørgsmaal. US LER 
Den almindelige Rødspætte (Platessa vulgaris) lægger sig dl É 
" levende Live bestandigt paa den ene Side; denne Side har et ganske 
andet Udseende end den opadvendende; denne er fyldig, farvet og 
…… udstyret med begge Hovedets Øine, hvorimod den nedadvendende 
Re BMe er mager, ufarvet og blind. Øiesiden er for Rødspættens Ved- 
kommende højre, Blindsiden venstre Side. Pighvarren (Rhombus 
maximus) forholder sig fuldstændig modsat Rødspætten, idet højre 
Side hos sidstnævnte Fisk, hvad dét ovennævnte fyldigere Udstyr 
angaar, i et og alt svarer til Pighvarrens venstre Side og omvendt; 
endvidere hviler Pighvarren stedse paa høire Side og vender den 
É venstre opad. Pighvarren er saaledes paa en vis Maade i de store 
å Træk et Speilbillede af Rødspætten. Denne og enhver anden Flynder, 
der forholder sig paa samme Maade, kaldes en højrevendt, hin Be 
venstrevendt Flynder.  Rødspætten og Pighvarren afgive saaledes 
et særdeles anskueligt Exempel påa en normalt højrevendt og 
normalt venstrevendt Art, hver tilhørende sin særegne Slægt inden- 
for Flyndernes Familie. ; 
: Ligesom der hos Mennesket forekom enkelte venstrevendte 
"Individer, saaledes findes der ogsaa enkelte venstrevendte Individer , 
"af Rødspætten; kun er der for Rødspættens Vedkommende ikke 


") Oversigt 0. d. K. D. Vid. Selsk. Forhandl. i Nov. 1863, p: 146. 


263 


Tale om en ,,inversio viscerum”", denne vides ikke at finde Sted 
hos Flynderne, men om en ,,inversio corporis”; påa selvsamme 
Maade gaar det Pighvarren, idet der af og til imellem de normalt 
venstrevendte Individer træffes enkelte høirevendte. 

… Udtrykkene ,,højrevendt" og »venstrevendt”", brugte om for- 
Å 'skjellige Dyr, 'betyde altsaa — som det vil fremgaa af det ovenfor 
anførte — ikke det samme overalt; det er relative Begreber, be- 


Skjævheden indenfor nærmere beslægtede Dyr tager. Den Fordring 
stilles der jo nemlig til de to Skjævhedstilstande, at de for at 
kumme gaa ind under Kategorien »høirevendt" og ,,venstrevendt”, 
maa være Speilbilleder af hinanden paa samme Maade, som f. Ex. 
vor højre Haand forholder sig til den venstre og omvendt. 

Sammenligne vi nu indenfor Phallusiadernes Familie Slæg bel 


— Chelyosoma med Slægten Phallusia, saaledes som denne i Reglen 


Phallusia turcica med de øvrige Phallusia-Arter eller det anomale 
S Individ af Phallusia fusiformis med de to normale Individer — 
sg saa ville vi for Muskulaturens og de to Aabningers Ved- 
— kommende finde, at vi med fuld Berettigelse kunne anvende Be- 
tegnelserne ,,høirevendt" og ,,venstrevendt", idet de to forskjellige 
Former, hvorunder Skjævheden optræder, ere Speilbilleder af hin- 
ånden, De Slægter eller Arter eller Individer, hvis Muskulatur og 
hvis tvende Aabninger fortrinsvis tilhøre høire Side, kalder jeg da 
HE om dem, hos hvilke det modsatte finder Sted, kalder 


Men hvad Tarmkanalen angaar, da ville vi — skjønt vi have 
ft, at dennes Leie staar i et ejendommeligt, omvendt Forhold til 


Sorien ,,høirevendt' og ,venstrevendt", men med en Skjævhed af 


tm ganske anden Natur. Ganske vist kunne vi sige, at Tarm- 
er — hos de højirevendte 
Side og hos de venstre- 


en — såavidt vor Erfaring rækk 
ve 'diæ simplices ligger påa venstre 


'kvemme til at antyde en vis Form af de tvende Retninger, som 


&r bygget, — eller, hvad der kommer ud paa det samme, Arten 


Sd 


264 


vendte paa høire Side, men vi ville ikke klane med 1 arm- 
kanalen som Udgangspunkt, blot fordi vi muligvis hos somme. 1 
divider fandt Tarmkanalen paa venstre, hos andre paa høire Side g É 
-benævne en iøvrigt symmetrisk bygget Søpunge-Art »høirevendt' ; 
eller ,,venstrevendt", hvis da ellers Tarmkanalen frembød de paa 
Fig. I og III anskueliggjorte Leiringsforhold. Hos den i den p. 263 
anførte Betydning ,,venstrevendte" Søpung er Billedet af Tarm 
kanalen nemlig ikke et Speilbillede af Tarmkanalen hos den »høire- g 
vendte"; her er tværtimod Tale om en ganske simpel Forskyd- | 
ning; den ,,venstrevendte” Søpungs Tarmkanal maa nemlig tænkes i 
forskudt fra venstre Side, hvor den jo ligger hos den ,,høirevendte" É 
Form, rundt om Bugens lavest liggende Del over paa højre Side. 
Betragte vi de hosstaaende skematiske Figurer, af hvilke 

; Fig. I fremstiller en enlig Søpung, hvis Tarmkanal ligger pa : 
"venstre Side, og Fig. III en enlig Søpung, hvis Tarmkanal ligger K 
paa høire Side, saa vil den antydede Forskydning af Tarmkanalen 
med Fig. II som Mellemled være ret anskuelig. Ved nærmere i 
? Sammenligning ville vi snart komme til det Resultat, at de md 
"Æ byrdes Leiringsforhold af Tarmkanalens forskjellige Dele for begge 
ag Typers Vedkommende, trods det meget forskjelligartede Udseende 
ere de samme"), Svælget og Anus ere Tarmens faste Punkter, 
der ikke berøres af Forskydningen. Maven, som hos Formen Fig. Sg 
ligger lavere end Tarmen, rykker lidt efter lidt ned under Gjælle= 
sækken stadigt fulgt af Tarmen; tilsidst stiger Maven op paa 
højre Side, og idet Tarmen ledsager den herhen, faa vi sluttelig 
et Billede som Fig. III, hvor Maven følgelig kommer til at ligge i 
ovenover Tarmen. ; 
Herdmans Slægt Abyssascidia og det venstrevendte Individ Ca SØ 
samme Forfatters Ascidia fusiformis kjender jeg — som ovenfor 
| berøt — kun af hans Beskrivelser, og heri gaar han ikke md 
big i 3 påa de Enkeltheder, der have Betydning for os paa dette Punkt 


Li 


1) Dette Forhold ser jeg, at Herdman ogsaa har været am. fk 
smign. Herdman, Notes on British Tunicata, I Ascidiidæ, i Linn. 
Journ. Zool. vol. XV, Decbr. 1880, p. 277). 


teliggj 


"en Phallusia, 


Ja VI K 


AA 
M ( HON. 


266 


dog nærer jeg den sikre Formodning, at Tarmkanalens. RE 
forhold hos begge disse Former ikke i Hovedsagen ville nrege fra å 
dem, der søges anskueliggjorte paa vedføjede Fig. III E. 

En Omstændighed, som bidrager godt til at vise Birtighedtn É 
af den ovenfor fremsatte Tydning, og som knytter sig nær til mit 
Udsagn, at Svælget var det ene af Tarmkanalens faste Punkter, 
er den,.at Tarmkanalens Flytning fra venstre til høire Side ikke 
synes at gribe ind i et Gjællesækkens Indre specielt vedrørende E 
Bygningsforhold. Rygfolden, som hos alle Ascidiæ simplices med 
Tarmkanalen paa venstre Side løber ned paa Svælgets venstre Side, | 
og hvis Rand ofte har et Fald over mod højre Side, har ganske 
den samme Beliggenhed i Forhold til Svælget og det samme Fald 
tilhøjre hos de Ascidiæ simplices, hvis Tarmkanal ligger paa højre 
Side. - É Ø 

En anden Omstæbdighed. som Head 1) særligt har været 
opmærksom påa, og som ogsaa har ledet ham til at indse, at 
Tarmkanalens forskjellige Dele hos Phallusia og hos Corella ligge f 
i de samme indbyrdes Leiringsforhold, er den, at Hjertet under 
Tarmkanalens Forskydning fra Side til anden bestandigt indtager 
den samme Stilling i Forhold til Maven. Hos Phallusia-Slægten 
ligger Hjertet nemlig under Maven, hos Corella-Slægten ovenover 
Maven, og ifølge de. forudgaaende Bemærkninger vil det da være i 
tydeligt, at der for Hjertets Vedkommende som for Tarmkanalens 
kun er Tale om en Forskydning. 

Endvidere findes til: Sammenkjædning af de Former, der hare 
Tarmkanalen paa venstre, og de Former, der have den påa højre 
Side, tvende ret brugbare Arter, nemlig Ciona intestinalis 08 Co- 
rella parallelogramma; hos dem begge ligger Tarmkanalen nemlig 
særdeles lavt, og betragte vi den førstnævnte Art fra dens aborale 
Pol, ville vi faa et Billede, der i høj Grad ligner den vedføiede 
skematiske Fig. I. 


1) Herdman, 1. e. p 274 


Det ovenfor sagte kunde maaske sammendrages paa følgende 


Der forefindes hos mange Former af Familien Phallusiadæ 
1) en asymmetrisk Fordeling af Kropmuskulaturen samt en mer eller 
'e asymmetrisk Stilling af de to Aabninger, og 2) et asym- 
metrisk Leie af Tarmkanalen. 

3 "De to første Bygningsforhold blive med deres ensidige Ud- 
vikling enten paa høire eller venstre Side af Kroppen at regne for 
; ig Skjævhed, om hvilken vi bør bruge Betegnelserne 
»Høirevendthed" og ,,Venstrevendthed", hvorimod Tarmkanalens 
asymmetriske Leie og Flytning fra den ene Side til den anden 
gaa ind under Begrebet Forskydning. . 
"Disse tvende i høi Grad forskjelligartede Kategorier: Skjæv- 
heden og Forskydningen, staa, forsaavidt som de begge samtidig 
i ) tilstede, i et vist indbyrdes Afhængighedsforhold (se p. 261), 
idet Tarmkanalen stedse skyder sig op paa den Side, der ligger 
— higeoverfor den, som er rigest udstyret med Muskulatur, og påa 
hvilken Aabningerne, dersom de ere flyttede bort fra Midtlinien, 


«Man kunde da spørge, hvorvidt det er muligt at afgjøre, om 
Skjævheden eller Forskydningen er det primære. Idet vi baade 
kog Corella-Slægten, der har Tarmkanalen liggende tilhøire, og 
i WS Phallusia-Slægten, der har Tarmkanalen liggende tilvenstre, 

forefinde Årter, der nærme sig særdeles stærkt til at være sym- 
metrisk byggede (smlgn. Corella minuta og Phallusia styeloides), 
ve: at det synes at have nogensomhelst Indflydelse paa Tarmens 
me Påa den ene eller den anden Side, forekommer det mig at 
"tvivlsomt, at Tarmkanalens Leie tilvenstre eller tilbøire ikke 
r af Skjævheden, men at denne tvertimod betinges af hin. 
den halede Ascidielarve, saaledes som jeg kjender den dels 
Kowalewskys og Kupffers Arbeider, dels efter egne Iagttagelser 
en, har Tarmrøret en symmetrisk Beliggenhed; siden skyder . 


268. 


Tarmen sig altsaa op påa den ene af Siderne.  Spørge vi mu, 
hvilken Grund der vel kan være til, at Tarmkanalen stundom 
| lægger sig paa venstre, stundom paa høire Side, da tror jeg, man. 
in, < AR . maa svare, at det — i ethvert Tilfælde for en stor Del — beror 
| paa Fasthæftningen, altsaa om Dyret fortrinsvis sætter sig fast 
venstre eller højre Side; jeg siger ,,fortrinsvis", fordi man ofte, 
f. Ex. for Corella parallelogramma's Vedkommende, ser, at Fast- i 
hæftningen kun sker ved et temmeligt lille Parti af den ene (ber 
GR høire) Sides nederste Del, men jeg tør dog angaaende de af mig 
£ "iagttagne Individer udtale, at jeg altid har set dem sidde skraat 
É ud fra Underlaget, saaledes at høire Side og den Gjenstand, hvortil 
jeg fandt Dyrene fasthæftede, dannede en spids Vinkel. Tmidlerid 
støder man af og til paa Former, der staa næsten lodret i Vejret 
fra de Legemer, hvortil de ere fastvoxede (de fleste af mig w 
søgte Individer af Phallusia atra og fl.), saa der muligvis foruden 
Fasthæftningen undertiden ogsaa er visse andre endnu ikke kjendte 
Faktorer, der kunne gjøre sig gjældende med Hensyn til Tarm 
kanalens Afleiring paa venstre eller højre Side af Kroppen. 
Ligesaavel som man kunde sige, åt: Tarmkanalens Leie DP 
venstre eller højre Side til en vis Grad afhang af den Omstæn- 
dighed, om Dyret satte sig fast fortrinsvis med den ene eller d 
anden Side, saaledes kan det ogsaa siges, at Kropmuskulature 
ensidige Udvikling ligeledes til en vis Grad maa anses for abs 
i et direkte Forhold til denne samme Omstændighed; er Dyret, bur 
f. Ex. Chelyosoma macleayanum, fasthæftet med hele den ene (høre, 
Side, da er det jo en Selvfølge, at Muskulaturen kun behøver 
"være udviklet paa den fri (venstre) Side... Man kunde da v 
at Muskulaturen vilde udbrede sig tillige over den fasthæftede 
jo mindre selve Fasthæftningsfladen bliver, og jo mere den Iy 
. ned mod Bugsidens laveste Parti, men dette slaar ikke altid 
Phallusia venosa sidder oftest fast med en lille Del af venstre 
Sides lavest liggende Parti, uden at Kropmuskulaturen derfor geR 
Over påa denne omtalte Side, hvorimod vi f. Ex. hos 
nigra, atra og styeloides, hvilke 3 Arter i Reglen indtage ? 


i fistlæftede venstre Side traktor sig helt ned til Tarm- 


S Esverste Krumning. 


DØ hvem jeg herved bilgar min Tak for Bistand i je 
Retninger og for den Interesse, hvormed de have fulgt disse 
Studier, har jeg gjennemarbeidet Museets Materiale af vest- 
enlige Søpunge (Ascidiæ simplices), hvoraf den foreliggende 
rug: der omfatter Familien Phallusiadæ, udgjør første Af- 
— Ret snart — haaber jeg — vil anden og sidste Afdeling, 
rhandler Familierne Molgulidæ og Cynthiadæ, kunne frem- 
her i Foreningen. 


" medtage enkelte Former, som Museet tilfældigvis besad fra 
amerikanske Kyster; de her medtagne, ikke-vestindiske Arter 
e gjorte kjendelige derved, at Diagnosen er trykt med mindre 


vet før; de øvrige ere ny. Maaske vil det med Tiden vise sig, 
dnmu tvende af disse (Rhodosoma pyxis og Phallusia Hygo- 
kunne henføres til to af Heller beskrevne Arter (henholdsvis 


i 


"Akad. d. Wissensch., Bd. 77, 1 Abth., ler, 1878, Wien 


"ere vanskelige at bestemme efter. 


ERE  zm DREUNE PS? 


"Mellem de vestindiske Ascidiæ simplices har br troet at 


oma seminudum og AÅscidia interrupta), men foreløbig er 


a 


Phallusiadæ: Mundaabning og Kloakaabning med 6 eller ) 
Lapper. Tentaklerne ugrenede. Gjællesækken uden Folder. 


> : 


Mundaabningen 6-lappet, Kloakaab- Kl 

ningen 6-lappet. .......... Chelyosoma, Brod. & Sow. 

Mundaabningen 8- (eller 7-) lappet, 

Kloakaabningen 6-lappet: 

1. Gjællespalterne krumme, spiral- É 
Stillede es ss Sr Sr ST RE borede ANS HARER 

2. Gjællespalterne lige, oftest ind- > HR 


så 


byrdes parallele: 

f) En Duplicatur af Kappen kan 
trækkes laagformigt ned over : 
de 10 Siphoner: ON . … Rhodosoma, Ehrenberg. 

f) Ingen saadan laagformig Du- : 
plicatur af Kappen: 
-a) Kroppens Muskulatur lige- 
ligt udviklet paa begge 
Sdr 35 era rr Con, SaviB ny. 
b) Kroppens Muskulatur 
skjævt udviklet, forefindes 
i Reglen kun paa den fri 


høne) Ble DE . Phallusia, Savigny. 
C. Mundaabningen 12-lappet, Kloak- 
aabningen 8-lappet. .... .……. …. Åbyssascidia, Herdman ”)- 


1): Proceed. R. Soc. of Edinb. Session 1879—80, vol. X, p- 470; den 
; Slægt omfatter kun Arten 4. wyvillii, Herdman, taget på 
ø Favnes Dyb, S. for Australien. 


Corella, Alder & Hancock, 

r til de normalt venstrevendte Slægter. . De krumme Gjælle- 
"ere ordnede i Spiral paa kegleformige, indad mod Midten 
ade Forhøininger (Infundibula).  Rygfolden er ligesom hos 
soma, Rhodosoma, Ciona og Abyssascidia indenfor Familien 
siadæ opløst i en Række tungedannede, seglformigt krum- 
e Processer. Den her beskrevne Rygfold kan let tænkes op- 
aet af den hos Phallusia-Slægten almindelige, listeformige, paa 


bindende Membran af Rygfolden paa en Phallusia, faar man en 
Rygfold som den, vi kjende hos Corella. Genitalorganerne 
inde netformigt Tarmkanalens midterste Del. 

AL Mund- og Kloakaabningen ligge i Midtlinien. Ingen Papiller 
Påa Gjællesækkens Længderibber. 


—… medi Højde med Svælget. C. parallelogramma (O.F. Miller). 
2, Kropmuskulaturen særdeles svag, omtrent ens paa begge 
| Sider, findes kun paa nope øverste Trediedel. 

0. minuta, nov. SP. 
Kloakaabningen sidestillet; Mundaabningen paa Kroppens høist 
liggende Punkt, dreiet noget over mod venstre Side. 

l. Ingen Papiller paa Gjællesækkens Længderibber. 

C. eumyota, nov. Sp. 
2. … Lange, spidst tilløbende Papiller påa Længderibberne. 

C. japonica, Herdman. 


Corella minuta, nov. sp. 

Tavle IV, Fig. 1 
de Beskrivelse. 
Kroppen noget firskaaren, stærkt sammentrykt, fasthæftet med 
Weste Parti, 13 Mm. høj, 10 Mm. lang og 2—3 Mm. tyk; 
ind fra Mund- til Kloakaabning 5—6 Mm. 
bpen tyk, bruskagtig, let mælkefarvet, gjennemsigtig. 


s ribbede Rygfold. Bortskjærer man nemlig den Tværribberne, 


NR Kropmuskulaturen stærkest udviklet paa venstre Side, naar 


"Kropmuskulaturen er særdeles svag; høit oppe under de 
"Aabninger. findes paa hver Side 7—8 udelte eller svagt grenede 
Muskelfibre, der løbe omtrent parallelt med hinanden ovenfra nedad 
næsten ens udviklede paa begge Sider. Hos den nordiske Corella 
parallelogramma findes en lignende Muskulatur paa de samme 
Steder, men desuden har den sidstnævnte Art langs venstre Sides 
forreste og bageste Rand en Række Muskelfibre, der ligge parallelt 


der er altsaa et Slags Tilløb hos C. parallelogramma til at have 
" Muskulaturen ringformigt grupperet paa venstre Side, saaledes som 
det vil findes beskrevet hos Phallusia longitubis for højre Sides 
Vedkommende (se p. 283); .kun mangle hos C. våra, dg 
Muskler, der skulde lukke Ringen nedadtil. 
i Mund- og "Kloakaabningen sidde i Midtlinien omtrent i samm! 
Høide påa korte Siphoner; som hos C. parallelogramma er Kloak 
siphonen. længst. 
Tentaklerne store, c. 26 i Tallet, omtrent ens lange. 
Fimreorganet meget lille; jeg ser mig ikke i Stand til at 
udtale mig om dets Form. 
Nerveknuden ligger tæt bag Fimreorganet. 
Gjællesækken naar ikke ud over Tarmkanalen; Længderibberne 
ere tynde, traadformede, Tværribberne derimod særdeles brede og 
solide; Felterne rectangulære, noget længere end brede; Gjælle= 
spalterne grupperede i Spiraler paa Infundibula af forskjellig. Stør- 
relse. Ingen Papiller paa Længderibberne. 
Rygfolden opløst i en Række tungedannede Processer. 
Tarmkanalen rummelig; Maven lille med faa og stærke Længde 
lister; Anus helrandet, tolæbet. 


Findested. 
Vestindien, St. Thomas (Krebs). 


273 


Corella eumyota"), nov. sp. 
Tavle IV, Fig. 2 og 3 og. Tavle V, Fig. 13 og 14. 


Beskrivelse. 


; Kroppen noget firskaaren, " højere end lang, sammentrykt, fasthæftet 
med næsten hele venstre Side. Det største Individ (fra Valparaiso) var 


håbe & €: 11 Mm 
E even tyk, bruskagtig, skjør, gjennemsigtig; den fri Overflade næsten 


z ØER Muller temmelig kraftig, jævnt fordelt over hele den 
fri, venstre Side... Mundaabningen terminal (a: sidder paa Kroppens høist 
liggende Punkt), dreiet noget tilvenstre; Kloakaabningen mv ØRER 
nede paa Kroppen og er rykket langt om paa venstre Si 


—… "Tentaklerne omtrent 50 i SØ hvoraf den ene Halvpart er betydelig 
længere e og tykkere end den a 

Ed) Fimreorganet horteskothinigt, nen bredere end langt, er rykket lidt 
" tilvenstre for Rygfoldens Forende; det høire Horn er rullet ind, det venstre 
blot krummet hen imod Midtlinien; Aabningen mellem de to Horn vender 
lige fortil. Den af Dr. Julin kaldte »gouttidre epibranchiale” var især 
tydelig hos det største af mig undersøgte Exemplar. 

; rr langstrakt, linieformig, ligger ce. 2 Mm. bagved Fimre- 


: sno rækker ikke nedenfor Tarmen; Længderibberne temmelig 
stærke, listeformige, Tværribberne flade, lidet iøjnefaldende; Felterne ere 
; 


og brede Baand. Der findes ingen Papille iller 
: SEER opløst i en Række tungedannede, seglformigt vene 


9 Tarukanlen minder i Ene, og en: en hel Del om den 


. Aab- i 
minger paa meget korte, tragtformige, fuldstændigt tilagetrekke les 


274 


er bugtet og uregelmæssigt tandet, ligger betydeligt lavere end 7 
S øverste Krumning. 
Findested. 


Sydamerika: Bahia, Valparaiso (Krøyer). 


Rhodosoma, Ehrenberg. 


ninger; Laaget og alt det øvrige af Kappen er haardt og brusk= 
agtigt. Hos Styela comata (Alder), Molgula [Anurella] oculata 
fag Lacaze - FRR ER og Eugyra globosa, Hancock, kan ogs: 


AG å dommelighed.  Gjællespalterne ere store, aflange og ligge parallelt. 
see med Gjællesækkens Længdeaxe. - Rygfolden er ligesom hos Corella 
og Ciona opløst i en Række seglformigt krummede Processer. 
Genitalorganerne omspinde netformigt den midterste Del af Tarm- 

kanalen. 

A. Gjællesækken rager forneden ikke ud over Tine. Fin Mm 

organet langagtigt (ifl. Heller ")). SR 
Rhodosoma callense (de Lacaze-Duthiers 

Gjællesækken rager forneden langt ud over Tarmen ; Fimre- 
| organet hesteskoformigt, med det venstre Horn i Reglen 
bs - krummet noget indenfor det højre, Fhodosoma pyrxis; nov- sp. 


sg 


Rhodosoma pyris, nov. sp. 
Tab. IV, Fig. 4 og Tab. V, Fig. 15a og b. 


? Rhodosoma seminudum, Heller i Sitzungsber. d. math.-naturw. Cl. 
… Kais. Akad. i Wissensch., Bd. 77, 1 Abth., Jahrg. 1878. Wien 1878, ir; 
É: om I, Fig. 


SN Dkkr Ka Akad. d. Wissensch., math.-naturw. Cl. EF 
"Wien 1875 … 11 Abth., p. 120. Taf, VI. Fig. 8 f. 


Beskrivelse. 


"Kroppen høi, cylindrisk, oftest fasthæftet med den nederste 
— Del af høire Side» foroven brat afskaaren, nedadtil noget tilspidset; 
ca. 54 Mm. høj, 19—20 Mm. lang og tyk. ; 
Kappen temmelig tynd, bruskagtig, gjennemsigtig, hist og her 
" særlig paa Laagets Rand bedækket med korte, knudeformede Pro- 
— cesser. 
å Kroppens Muskulatur stærkt reduceret, kun udviklet som Hængsler 
Ade Laaget i Form af nogle tykke, tætstillede Fibre, som fortil ligge 
HH tilvenste, bagtil tilhøjire for Midtlinien (noget kraftigere paa venstre 
end påa højre Side). 
: Mund- og Kloakaabningen sidde paa venstre Side, i samme 
Høide" mær ved hinanden, i det tynde Parti af Kappen, ud over 
… hvilket det nævnte Laag falder; Aabningerne påa temmelig lange 
" Siphoner, som ere rigeligt forsynede. med Muskelfibre, der fortsætte 
sig hen over hele det af Laaget dækkede Parti af Dyret. 
Tentaklerne omtrent 50 i Tallet, af 3 forskjellige Størrelser. 
Fimreorganet lille, hesteskoformigt, oftest noget bredere end 
langt; det venstre Horn er krummet lidt indenfor det høire. 

- Nerveknuden ligger tæt bagved Fimreorganet og er aflang rund 
(som hos Rå. callense). 

ø Gjællesækken rager forneden langt udover Tarmen (i Mod- 
— sætning til hvad der finder Sted hos R/odosoma callense); Længde- 
i "Tibberne meget tynde, springe fra Tværribbe til Tværribbe og sv ulme. 
8 lidt, idet de tfæde i Forbindelse med disse ved temmelig lange 
Strænge; paa Krydsningspunkterne sidde smaa knudeformige Pa- 
Piller (hos RA. callense ere Papillerne temmelig lange og tynde); 
"der findes ingen intermediære Papiller; ofte forsvinde Længde- 
"ribberne, og der ses da tregrenede Papiller hist og her paa Tvær- 
Tibberne ; den midterste af disse tre Grene, tror jeg, bør anses for 
"den egentlige Papil, hvorimod de to Sidegrene vistnok ikke er 
andet end de ubetydelige Levninger af Længderibberne.  Tvær- 
ribberne ere brede og flade. Felterne ere næsten kvadratiske og 

i 18% 


Ba 


forsynede med 4—5 store, forholdsvis brede, i begge Ender ja 
afrundede Gjællespalter (omtrent som hos Rå. callense). 

Rygfolden er opløst i en Række tungedannede, seglformi, 
højre krummede Processer, løber ned paa Svælgets Vvenste Side 
standser der. 

Tarmkanalen begynder med et tyndt, krummet FR, 
gaar over i en stor rummelig Mave, der omtrentlig indtager det 
midterste Parti af høire Side og er forsynet med faa, ogsaa udenfrå 
synlige Længdelister. Tarmen kommer atter frem ovenfor Mav: 


lavest liggende Del; derefter gaar den udenom Spiserøret op ] 
Dyrets Bagside til hen i Nærheden af Kloakaabningen. Anus 
rundtakket Rand. 


Findested. 
Vestindien: St. Thomas (Krebs), St. Croix (Ørsted). 


Phallusia, Savigny. 
Denne i sene høirevendte Slægt har Kropmuskulaturen 
ligt — eller. kun — skr: paa højre Side. He ER 


Længdeaxe. Rygfolden er listeformig med tandet eller hel 
Genitalorganerne omspinde netformigt den midterste Del af 
kanalen. 


A. Kropmuskulaturen, der er stærkest udviklet paa højre 8 
strækker sig tillige paa venstre Side helt hen til | r 
øverste Krumning. ' 
1. Ingen Papiller paa Gjællesækkens Længderibber. 

Ph. styeloides, nov 
2. Papiller paa Gjællesækkens Længderibber. ” 


277 Fakse 


B. RER kun udviklet paa højre Side. 

l. Muskulaturen jævnt fordelt over hele den højre Side. 
a. Gjællesækkens lavest liggende Parti trukket ud i en 
Kogleformig Top 2.05 Ph. Hygomiana, nov. sp. 
b. Gjællesækkens lavest liggende Parti trukket ud i to 
korte Spidser, en for og en bag. Ph. curvata, nov. sp. 
v ide Muskelfibrene ere grupperede langs Randene af høire Side 
SSR og lade sammes Midte fuldstændig fri. Ph. longitubis, nov, sp. 


E rE | Phallusia styeloides, nov. sp. 

Tab. IV, Fig, 5 02 Tab VV, Fie. 16: 

Mn Beskrivelse. 

kar Kroppen høi, næsten ganske cylindrisk, fasthæftet med en 
Mille! Del af sit lavest liggende Parti. 12 Mm. høi; 5 Mm. i 
" Tværmaal, 

Kappen tynd, hindeagtig, gjennemsigtig, næsten fuldstændig 


Me RENEE. re st ud Te NARRE ERE MAUEDT ar EN 2] Ma SE SEERE RE sr SAN 


Mundaabningen terminal; » Kloakaabningen sidder se, 
”avere og er dreiet noget bagud; begge placerede i Midtlinien paa 
" fremspringende, næsten fuldstændigt tilbagetrækkelige Siphoner; 
É " Mundsiphonen længst. 

É Tentaklerne temmelig lange, 60-—70 i Tallet, af tre forskjellige 
er, Størrelser, 

Fimreorganet lille, halvmaaneformigt, med vid, fortil vendende 
" Aabning imellem de to ud til Siderne rettede Horn. 

å Nerveknuden temmelig stor, langstrakt, ligger tæt bag ved 
$ dy imreorganet. 

: i Gjællesækken rækker ikke saa langt ned som Tarmkanalen og 
er af en temmelig simpel Bygning; de tynde Længderibber danne i 
” Forening med de noget bredere, flade Tværribber forholdsvis meget 
store, langstrakte, rectangulære Felter, der næsten ere tre Gange 


disse ved særdeles stærke og brede Baand. Der tin hun 
Papiller i Gjællesækken. 2 
Rygfolden fremspringende; de 8 stærke Ribber rage frem ov 
Randen med Spidserne og danne ligesaa mange Tænder. : 
AN Tarmkanalen danner et fladt, lavt liggende S; Spiserøret snev! 
VR og krumt; Maven lille, skarpt begrænset mod Spiserøret, men gaa 
É bagtil ganske jævnt over i den øvrige rummelige Tarm. Anus, 
der naar højere op end Tarmens øverste Krumning, er forsynet 
med en noget fortykket, tolæbet, hel Rand. 


Fa 


Findested. É ; 
Vestindien: St. Croix (Ørsted), St. Thomas (Riise). 


Phallusia atra (Lesueur). 
Tab. IV, Fig. 6 og Tab. Vig 17: 


Ascidia atra, Lesueur, Descriptions of several new species of AG E 
read March 25, 1823 (Journal of the Acad. of Nat. Sc. of Philadelphia, 


? Phallusia nigra, Savigny, Mom anim. sans vert. II Partie, es 
Fasc. Påris 1816, pag. 163. pi HL fg 2, DE TX) fe. L 
Non Ascidia nigra, Sav., Herdman Prolimisary Report of the JOR 
lenger" Expedition, I (Prodeed. R. Soc, Edinb. Session 1879—80, vol. IX, 
p. 460 og 466); denne har nemlig ifl. Herdman smaa intermediære Papiller. 


Beskrivelse. 

Kroppen cylindrisk, meget høi, svagt sammentrykt, fasthæftet 
med et større eller mindre Parti af venstre Side; undertiden sidder 
Dyret fast med en lille Del af Kroppens laveste Parti. 155 Mm. høi, 
42 Mm. lang og 30 Mm. tyk. 
Kappen tyk, især nedad mod den fasthæftede Del; Overfladen 
forsynet med forholdsvis faa, men særdeles tydelige Rynker; Kappens 
Farve blaalig sort; Dyrets Indre graalig sort. 
Kroppens Muskulatur kraftig, strækker sig ikke blot over he. 

… den højre Side, men gaar ogsaa om paa venstre Side helt ned 
Tarmens øverste Krumning, omtrent paa samme Maade som » ho 


DD 
es 
REM 


siphonen udgaar et Stykke omme paa højre Side. 
…… Tentaklerne i Reglen af tre forskjellige Størrelser; c. 25 store; 
i imellem hver 2 og 2 af disse sidde som oftest 3 kortere, hvoraf 
den midterste er længere end de to andre. s 


Fimreorganet meget lille, noget bredere. end langt, sidder it: 
— ud for Rygfoldens Forende, indsænket i en forholdsvis dyb, af 


(4 


—… Nerveknuden sidder langt tilbage, næsten halvveis imellem 


Atutskrkon strækker sig et Stykke nedenfor Tarmkanalen; 
Felterne særdeles smaa, betydelig bredere end lange; 5—6 Spalter 


i hvert Felt. Jeg har ikke iagttaget større Huller 1 Gjælle- 3; 
— sækken foruden Spalterne. — Længderibberne listeformige, Tvær- i i 


tore, sammentrykte, krumme Papiller, kløvede i Spidsen. Ingen 
intermediære Papiller. Svælget ligger "i den øverste Ende af et 


X skide temmelig lav, tæt ribbet paa venstre Side, uregel- 
mæssig tandet især i sin bageste Halvdel, næsten helrandet fortil. 


FREPA ka rblsn er særdeles Tumnelig og danner et ED ES 


hos Pi. SE og Hygomiana. Tarmens øverste Krumning naar 
noget højere op end Anus, der er fastvoxet til Gjællesækkens Bag- 
FO Anus's fri Rand er. ombøiet og kryne med svage Ind- 


Findested. 
Vestindien: St. Croix (Ravn); St. Thomas, paa Træværk 
Hav nen Kes St. Vincent, Guadeloupe (ifl. Lesueur). ig 


Phallusia Hygomiana, nov. sp. 

Tab. IV, Fig. 7 og Tab. V, Fig. 18. 

? Ascidia interrupta, Heller i Sitzungsberichte d. Math.-naturw. ( 

.d. Kais. Akad. d. TRESDR: Bd. 77, 1 Abth., Jahrg. 1878, Wien 

p:. 39; Taf. II, Fig 

Beskrivelse. i 

Kroppen høi, sammentrykt, fasthæftet med et Stykke af vens 

Sides nederste Del. Det største Individ ca. 60 Mm. høit, 25 M 

langt og 21 Mm. tykt; Afstand fra Munden til Kloakgett 
32 Mm. 

Kappen temmelig tyk og seig, mælkefarvet, sjafennimmen dn 
Kroppens Muskulatur er som hos de fleste Phallusier kun ge 

viklet paa høire Side. 


Mundaabningen terminal, Kloakaabningen, der er dreiet om 
højre Side, ligger omtrent midtveis mellem Dyrets høieste og laveste 
"Del. Begge Aabninger paa temmelig lange Siphoner. 
Tentaklernes Antal beløber sig omtrent til 60—70 af 
.skjellig Længde og Tykkelse; hist og her imellem dem fi 
ganske korte. 
"Fimreorganet hesteskoformigt med dybt indad krummede H 
Aabningen mellem disse vender fremad, lidt tilhøire. 
Nerveknuden langstrakt, ligger langt bagved Fimreorg 
(Afstanden fra Fimreorganet til Nerveknuden udgjør omtrent 
"Fjerdedel af hele Afstanden mellem Fimreorganet og Svælget. 
Gjællesækken strækker sig forneden langt forbi Maven | 
Er krummer denne sin nederste, kegleformigt tilspidsede Del noget 0 
ig : mod venstre Side. Korte, spidse, kegleformige Papiller paa Kryds 
Aa ningspunkterne mellem Længde- og Tværribberne; ingen intermedi 
Papiller. Felterne i Gjællesækken næsten kvadratiske, hvert 
omtrent 6 Spalter. Længderibberne noget smallere end Tværrib 


> an Side. Lidt ovenfor Svælget ke fra Rygfolden en noget e: 

"lavere Fold, som krummer sig tilhøjre om Svælget for atter langt å 
”a mede under en mee: Vinkel at støde sammen med den en, : OM 

 Rygfold. ; | aeg 


ne Anhktealcn danner et enn sanmentrukket S;  Spiserøret | 


É Findostu£ JER 
ig å 
Vestindien: St. Thomas (Krebs); Cuba (Iversen), Havanna 


gom). NE 
Anm. Denne Art minder meget i sit Ydre om Phallusia mentula 
Hos dem begge rager Gjællesækken et betydeligt Stykke - 
e i Parti af FANSEAE DE hos . Åre É 


; : helt over paa venstre Side og dækker en Del af Ta 
selve Søebegikrer angaar, er der store Forskjelligheder RGS Ph. Hygo- 
mand er Nem ar andet har den sidste intermediære Papiller, 


Phallusia curvata, nov. sp 
Tab. IV: ed 8, 9 og 10 og Tab. V, Fig. 19. 


SER : Beskrivelse. 


ør høj, valseformig, noget tilspidset opad ol mk 
rr tykkest Peak, bange) sammenkrammet om høire Side, 


å Kappen temmelig tynd, blød, gjennemsigtig; Overfladen mg 
É i glat, kun forsynet med ganske enkelte, uregelmæssigt fordelte 


" Rynker; fra Mundaabningen strække sig nogle forholdsvis dybe. 


Furer, parallelt -med hinanden, i Antal svarende til nævnte Aab. 


nings Flige, ned over Siphonen. 
| " Kroppens Muskulatur stærkt udviklet og temmelig igen By 


"fordelt over den mindre, næsten plane, højre Side, men Er 
" fuldstændigt paa den stærkt hvælvede venstre. Side. 
Mundaabningen terminal; Kloakaabningen ligger noget lavere 


"end Kroppens halve Høide; i sk vende deres Ane mi, 
højre Side. i 
Fool brnn ;omirenl. 895 i Tallet, hvoraf ca..11 lange, Er 
øvrige kortere af to forskjellige Længder; endelig findes der ER 
» dag ikke er medregnet i ovenstaaende Tal — hist og her mellem 
- de nævnte 33 Tentakler ganske korte, stundom aldeles mr 
 Tentakler. mag 
"Fimreorganet hesteskoformigt, lidt bredere end langt, halvt 

S indkæskel imellem Fimrebuernes to øverste Ender; Aabningen 
mellem' de to Horn vender lige fremad:  Hornene vende Spidserne 
"mod hinanden. : 
"Nerveknuden langstrakt, valseformig, rykket et MERE ; Stykke 

n "bagud i Forhold til Fimreorganet. 
—… Gjællesækken følger Kroppen i Henseende til dennes uregel= 
mæssige Form; især springer den forreste Del tilvenstre for Bug 
"furen pukkelformigt frem; forneden rager den udover Maven og 
. ender her brat afskaaret, trukket ud til begge Sider (9: fortil og. 
" bagtil i Forhold til Dyret) i et spidst Hjørne.  Gjællesækkens 
Netværk oftest temmelig uregelmæssigt, idet de tynde Længde- ” 
: "ribber enten mangle helt eller delvis, eller ogsaa krumme de 
AL : ag rundt og synes at tabe sig i en eller anden af Tværribberne; 
disse ere af forskjellig Bredde, idet der hist og hér mellem Tvær- 
"ribber af sædvanlig Form findes en betydelig bredere; paa Kryds- 
ningspunkterne sidde temmelig store, stærkt sammentrykte, i Spidsen 
afrundede, krumme Papiller; der findes ingen intermediære Papiller. 


g Felterne i de mere regelmæssige Partier af jktetekken” 
"kvadratiske, hvert forsynet med 3—4 Spalter. 
…… Rygfolden fint tandet i Randen. i SR, 
Tarmkanalen danner et forholdsvis stort, aabent S; Svælget 
PR poemet, » Maven næsten uuglelosig; Tarmens øverste KrnDSR. 


Findested. 
Vestindien: St. Thomas (Ørsted). 


Phallusia longitubis, nov: Sp. 
Tab. IV, Fig. 11—12 og Tab. Ny); fig. 20, 21 og 22, 
Beskrivelse. ne 
Kroppen næsten dobbelt saa høi som lang, noget fra å v 
— sammentrykt, fastvoxet med. næsten . hele venstre Side, Museets 
spares Exemplar (fra Crab Island) var 53 Mm. høit, 25 Mm. kt: 


Kappen temmelig tyk og seig, bruskagtig, næsten vandklar; i ir å 
"den fri Overflade glat; temmelig dybe Furer — i Antal svarende 


i til Mund- og Kloakaabningernes Flige — strække sig eee) å væ 


… med hinanden ned over de særdeles lange Siphoner. 
"Kropmuskulaturen, der kun findes udviklet paa højre Side, : 
" frembyder hos denne Art et høist eiendommeligt Skue; Muskelfibrene 
… ere nemlig grupperede langs høire Sides Rand og lade hele Eg 
"midterste Del af samme Side staa blottet for Muskulatur. i 
Mundaabningen terminal; Kloakaabningen sidder halvveis dg 


"paa Kroppen, dreiet noget over paa høire Side; begge paa særdeles fe 


lange, rummelige, stærkt divergerende Siphoner, der ere forsynede 
med en ret kraftig Muskulatur. . 
—…… Tentaklerne 60—70 i Tallet, af forskjellig tngde: 


Fimreorganet forholdsvis stort, hjærteformigt, længere end ; 


i bredt, dybt indsænket imellem Fimrebuernes to øverste Ender; 
Aabningen mellem de to indad mod hinanden bøjede Horn er sær- 
deles: lille og vender lige fortil. 


organet. 
PEN BØR rager lidt nedenfor Maven; det lavest nende HR 


de mødes med Hs: Tværribberne forholdsvis meget ede; orge 
af forskjellige Dimensioner; undertiden er hver anden bredest, 
" undertiden hver tredie. Paa Krydsningspunkterne mellem Længde 
og Tværribberne sidde temmelig lange, sammentrykte Papiller; der. 


er 


"findes ingen intermediære Papiller. ; 

Rygfolden lav, helrandet, løber langt ned forbi Svælg 

venstre Side. ; SED & 
"Tarmkanalen danner et stærkt sammentrukket S; det: 


' Parti; Tarmens øverste Krumning ligger i Høide hed Anus, ek : 
er helrandet og dreiet bagud. . ; LSE 

Findested. i 
"Vonlindien: St. Thomas og Crab Island (Riise); Sk Thoma: DK 
SEG " (øger). ; 


Synopsis 


generum familiæ Phallusiadarum. 


lobos ag Tentacula simplicia. Saccus branchialis non 
catus. 


i, kk bkkradtat, 
TR 1. Fenestræ sacci branchialis sliske curvatæ. 


aa gg 2, Fenestræ sacci branchialis rectæ. j 
LA ; %) Duplicatio tunicæ operculiformis. Rhodosoma, Ebrenb. i ”,: 2 
ER %) Duplicatio nulla tunicæ operculiformis. - un 
a) Musculatura corporis in utroque latere sacci bran- 

chialis similis........... Ciona, Savigny. NSKØ 
b) Musculatura corporis in ide latere dissimilis, dre: 
; plerumque solummodo in latere libero (dextro) adest. 
Phallusia, Savigny. 


C. Apertura oris duodecim-radiata, apertura cloacalis” octo-radiata. 
Abyssascidia, Herdman. e 

É RS 

AR 

ER 

kg 


Corella, Ald. & Hanc. 


A. Apertura oris et cloacalis medianæ. Papillæ nullæ in ne. 
longitudinalibus sacci branchialis. 

1. Latus lævum musculatura fortiore instructum. ; 

C. parallelogramma (0. FE: Na åg 

2. Musculatura corporis debilissima, im utroque latere fere 

C. minuta, nov. sp. 


Fra Fr es a SEER De Hr BER. SERRs 
B. Apertura cloacalis lateralis; apertura oris in summa parte 
corporis, versus latus lævum aliquanto inclinata. 
1. Papillæ nullæ in costis longitudinalibus sacei branchialis. 
C. eumyota, nov. Sp. 
in Costis longitudinalibus saeci 
C. japonica, Herdms 


2. Papillæ longæ, acuminatæ, 
Braneldalts AS 20 ge rR KØR ere 


Rhodosoma, Ehrenberg. 


ultra tractum sstestskdnl se extendit. 


Å Saceus branchialis non 1 Ø 
Organum vibratile oblongum. — Rå. callense (de Lacaze-Duth.) VE 
m se extendit. 


B. Saccus branchialis valde ultra tractum intestinale i 
Organum vibratile formam ferri equini præbens; cornu lævum £ 


plerumque intra cornu dextrum aliquanto curvatum. 


Phallusia, Savigny. 


" Musculatura corporis, quæ in latere dextro ruosenet ig 


" Musculatura corporis in latere dextro solummodo adest. 

1. Musculatura in latere dextro toto æque distributa. 

a. Pars infima sacci branchialis in Smart (0 
producta . 


alteram anteriorem, alteram posteriorem, producta. 
Ph. curvata, nov. sp. 


2 Musculatura corporis secundum margines lateris dex 
" cujus media pars fibris musculorum plane caret, sita. 


Tavleforklaring. 


Tavle IV. 


fie 1. Belas minuta, nov. sp., med Kappe, set fra høire Side. Indi- 
Apbve r fra St. Thomas og skyldes Krebs; forstørret onen, 


| 2 Gang. 
mm 2, Omen eumyota, nov. sp., uden Kappe, set ån høire Side må 
videt er fra Valparaiso og SRRR Krøyer. Y2 så nat. Bør. ; 
— 3. Den samme, set fra venstre S i 
Se 4 " Rhodosoma Pyrr, nov. spirer UGER sét fra ike Side. Er 
i as og siylles Krebs. Nat. Størr. : 
sp., med Kappe, set fra' venstre Side 


— 7. Phallusia Hygom miana, nov. nstre å 
Individet er fra Havanna ig akten afd. Skibseapitain Fyen. 


at. 
8. Phatisria RS nov. sp., uden Kappe, SK, fra Rygsiden. 
videt er fra St. Thomas og skyldes Ør Ørsted; forstørret c. 2 Gang. 


appe, set fra venstre Side. 
ked : Nærheden S St. Thomas) og 
" skyldes Riise. Nat. Sys 
. Den samme, set fra høire Sid, frem slonnds den ejendommelige | 
Aand af Kropmuskulaturen og de særdeles lange, 
Sipho) 


Tavle V. . BAG FS 

3. Et Stykke Elna af Corella eumyota,' nov. sp, taget omtrent E 

"… midtveis fra venstre Side af et mindre Individ fra Bahia. ? 
"14. Det samme, E= udvendig fra. . dg 
at Slkke. Gjællæsk af Bhodosoma pyæis, nov. SP regne 


med Læn KR bar z 
15b. Et andet Stykke Gjællesæk k aå samme, uden Leigderttr; see 
É Stykker af det paa forrige Tavle afbildede Indi' skreg j 
En 16, Et Stykke Gjællesæk af Phallusia .sp., taget fra 
Da ide af et andet Individ end det jeg pl Tavle af- 


z 


Et SEE Ken af Phallusia a atra (Lesue ), taget i 
med Steg fra højre Side af et andet Indiv vid end det | 
forrige Tav ildede. i 
Et Stykke Gjællesek så Asnæs: Hygomiana, nov. sp, 
e Side af et andet, noget min 


curva 

venstre Side nær ved Pukkelen af det Sane 6 Tndivfl 2 
paa forrige Tavle afbildede. af 
”Phaflussa longitubis, nov. sp., uden Kappe, set fra venstre . 

med stærkt sammentrukne Si pens re er fra St. Th on 
og enes ren Eggers. 2 afn 
GR Den samm højre Side. 
ur 22. Et Stykke Gjunesek af samme individ, taget tret 
—— "fra venstre S 


Anm. Alle Gjællestykkerne ere — med Un ndtagelse af mee 

sete fra den indvendige Side og tegnede i samme Høide ved Finn 

" Tegneprisme; den anvendte 5 htørtels er: Hartnack, Oc. 2, Sys 
(med i [Å 


indskudt Tubus 


Spirakelpladen hos Scarabæ-Larverne. 


Af 


ER 1881 henvendte Dr. Litken, som da var i Ford mel 
ny Udgave af sin store Lærebog i Dyrerigets Naturhistorie, sig | 
til mig med Anmodning om for Insekternes Vedkommende at læse 
om teed ul stillede med det Samme en Række BEDE 


der alle vedrørte frdekoriks Aandedræt, som jeg det É 
nde Efteraar læste over i ,;Naturhistorisk Forening", Det 
onu Yæret min At; tildeels af Bersatlge Hensyn, le: op 


Lar Videnskabelige Meddelelser" det WE mig før Fore: 
1e nedskrevne Manuscript med Anmodning om af det at hade 
re boy HTRR & som vedkommer den anden Undersøgelse, nemlig 


in) 37 


fk. Medael, fra den natur. Foren. 1881. 


sd x 


FI 


at Overhuden fortsætter sig uden mindste Sprække eller Pore 


ming i Spirakelpladerne. Der var navnlig to Omstændigheder, som 


om alle de Herrer havde kigget i Mikroskopet og saa strax raab 


"af Spirakelpladen, henholdsviis af en Phyllopertha-Larve, af en 

"ung og en gammel Dorcus-Larve og endelig af en Sinodendron= 
 Larve, og ved den sidste fremhævedes, at de Felter, der af P: 
Schiødte tydedes som Porer, neppe kunde være Aabninger til d 


over det gitterdamnede Skelet. Jeg skal ikke nægte, at det voldte 
mig nogen Overraskelse, at jeg hos Oryetes ikke kunde finde Aal 
ninger, eller rettere, at de Aabninger, som jeg, ved en heldig Ind- 
stilling af Focus troede tydeligt at see, svandt mere og mere ef 
som jeg forandrede Fokalafstanden. Det er derfor ogsaa først eft 
at jeg gjentagne Gange har taget Undersøgelsen op paany og alti 
faaet samme Resultat, at jeg er kommen til den sikkre Overbev 
ning, at hos de Former, som jeg har kunnet undersøge, nemlig 
Oryctes nasicornis, Phyllopertha horticola, Cetonia aurata, Si 
dendron cylindricum og Dorcus parallelopipedus, findes ingen ÅA 


strede mod min nye Opfattelse, nemlig først saa at sige Eenste 
migheden af de foregaaende dygtige og paalidelige Undersøgeres 
Resultater og dernæst Umuligheden af, at de kunde mang 
Blandt Undersøgerne stod for mig da først i Rækken Prof. Schiød 

hvis store og fortjenstfulde Arbeide over Billelarverne kan antages a 
være alle de Herrer vel bekjendt, og det er da navnlig til Tavl. XIX 
(Nat. Tidsskr. 3. R. 9. B.) at jeg her kan henvise, idet der her gives 
en heel Række af Afbildninger af forskjellige Spirakler.” Ligeover 

for hans pragtfulde Afbildninger have mine faa og løse Tegninge 
ikke meget at sige. Langt bedre end Tegninger vilde jo en Un 
søgelse af selve Gjenstandene være, og det kunde derfor maaskee 


" være forekommet de Fleste af mine Herrer hensigtsmæssigt, 0! 


jeg her håvde ladet Dem selv ved Hjålp af Mikroskopet efterg 
de forskjellige Tegninger; men en vanskelig Prøvelse fordrer 
og Ro, og mig vilde det ialtfald være meget lidet tilfredsstille 


Ja, ja, saadan er det. Dog, det lidt jeg har af Tegninger Bi 
jeg vise. (Derpaa fremlagdes 4 smaa Afbildninger af Styk 


"disse Felter udgaaende rørformede Dannelser, da disse my Be 


Spirakelpladens massive Chitinring, eller ogsaa maatte hænge som 


korte Rør frit ind i Luftkamret bag den tynde Plade). Med Hen= ; Æ. 


syn til den Knude, som ligger i den indre Krog af Spirakelpladen,| og 

i som Schiødte kalder bu//a atrium respiratorium fermans (1. c. p. 265), 

da maa jeg snarere ansee den for en Spirakel-Arne, hvorfra ved 

Hudskiftning det nye Spirakel dannes, jfr. et lignende Organs Fore- 

"komst hos Bremselarverne. I den allernyeste Tid har en Dr. Oskar 
ancker i sin Fremstilling af Spirakellukningen ogsaa omtalt 


der Fad finde en Tracheerespiration Sted gjennem ink i 


: hndbrnes hage tynde Felter. Senere have andre Besser i; i 


r en noget væsentlig Deel er en Luft-, en Kulsyre-Exeretion, 
og at man derfor maaskee. kunde antage, at den ved Hjælp af 
”Tracheernes Cellebeklædning udskilte Kulsyre ophobedes i det støre 
og rummelige Tracheesystem, og at de faa Hudskiftninger vare 

rækkelige Leiligheder for den træge, langsomme, jordomgivne 
"Larve 'til at udtømme den ophobede Kulsyre; megen atmosphærisk 
Tuft Skal sikkert en Sinodendron- eller Dorcus-Larve, som vr 


skaffe sig"). Jeg har kaldt Bullaen en prrmee jeg skal 
Htmero forklare mig.” 


y Det er ingenlunde min Mening her at nægte Diffusio E 
j ydning for Forklaringen af Aandedrættet, men VE at E hunde '= 
— Theoris Utilstrækkelighed i mange Tilfælde, ne. hos 


vor andre lavere staaende Dyr. mere 


vw 


gen gik da ud paa, at Bullaen er Gjem | 
oe Celler, som skulle danne den nye Spirakelplade , og at d 


… som finde: sin oftest meget kunstige Bygning og betydelige 


— muligt at lukke for det store Gab, som fremkommer under ] 
nens ved den gamle Spirakelplades Fjernelse, dannes | 


En ny Blæksprutteslægt: Tracheloteuthis. 


Af 


Japetus Steenstrup. , 


Fosu. paa Grund af den halsagtig Sas Fakop. og 


m jeg havde barak paa Individer, igjennem en mare Aar- al 


Da disse Former has et Øie med Udsnit fortil, en Tragt i ; 


re 


… med Klap, et Hoved med Vandkamre ved Armenes Rod, men 


hverken paa Armene eller Tentaklerne have Kroge. istedetfor sled 


ig til Ommatostrephernes og Architeuthernes Side. 
"Mod Architeutherne have disse hidtil kun i Individer af bug 5 


ng paa lun SES, kun tie ja mønten rendeagtige 

ber paa Tragtsiderne, samt forholdsvis meget lange Tentakler 

disse med lange Køller, i deres nedre tyndere Del besatte med 

| nge, smaa, tætstillede Sugekopper og i deres ik bars Aa 
i meget større. 

" Som Særtræk frembyde de derimod SØER NA men" 

sulatur (næsten ikke stærkere end hos Cranchia Reinhardtii) og 

Tangstrikte Form, de korte mere udstaaende Finner, kun Ma 


RK TA Kappens Længde, Armenes store Ulighed i Længde, og 
… navnlig Sidearmenes Overvægt over Bug- og Rygarmene ba 
i orhod og ARRER Dpekare Kappel i ng BE... 


HE langt fjernet fra Tragtens Grund ; dernæst de lange og brede, 
Midtlinien sammenstødende, og ligesom en bred muskuløs Bag væ 
dannende musculi depressores infundibuli; m. m. Armformlen 

FR 41. : | 

Gladius kan gjennem den næsten vandklare, i alt Fald mi 

: gjennemsigtige Kappe sees at danne et langt, næsten lineært 

Ge: blad indtil den naaer ned imod Finneroden; her breder. den sig 

"i et bredt lancetformet Blad, dér slaaer sine Siderande tæt samm 

"og danner nedad et Kræmmerhus. Den ligner altsaa meget der 

"Figur, D'Orbigny giver af Conoteuthis (Mollusq. viv. & foss. g 

Bhalop, Tab. 32, Fig. 1, SAR — 


v førte til to Arter: 


X 


i .… Tracheloteuthis Riisei. Finnerne dannende tilsammen en Rho 
Bø indtagende '/z af Kappens Længde. Bugarmene næsten 
af de near See Længde. Atlanterhav, ae, 


længden, kun "/4 af denne, dannende tilsammen en mere i 
a hjerteformig Figur.  Bugarmene — //» af øvre Sidearmes | 
00. Længde. Ind. Hav, Sydhav. 


re (Udførligere, af Afbildninger oplyste, Beskrivelser ville 
meddelte ved en anden Lejlighed). 


ra! ss valg 


140IE 


N.F. V. M.1881. 


N.E VM. 1881. Tab. TIT. 


o Wanda 
T & KIRERGOTIE 


BR 44 dat ig LLyK 
v.lordts del & lith me 


pa 


Tab. IV 


NFV.M. 1881. 


N.F Y.M.1881. Tab.V. 


my Mm 
SMÅ i: ill 


LA