Videnskabelige Meddelelser 


den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn 
for 


Aaret 1893. 
Udgivne af Selskabets Bestyrelse. 


Med 2 Tavler og 1 Kort. 


Femte Aartis femte Aargang. uke 


Mo. Bot. Garden, 
1894 
Kjøbenhavn. 
Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer). 
1894. 


Indhold: 


Oversigt over de videnskabelige Møder i den naturhistoriske Forening 
ARE FEDE ss er RR ENNA SD 
Fortegnelse over de i Aarene 1889—93 i den naturhistoriske For- 
ening holdte populære Søndagsforedrag ............--- 
Studier over Svampe-Spicula: Cheler og Ankere. Af G. M. R. Le- 
vinsen. (Hertil Tab. I. 


De i Danmark paa Leddyr ken Snyltesvampe. Af E. Rostrup 
Symbolæ ad floram Brasiliæ centralis cognoscendam. Edit. Eug. 
Warming. Particula XL (ultima). (Bignoniaceæ, auct. Dr. E. 
Bureau; SE auct. V. 4. Poulsen; Malvaceæ det. Schu- 
mann et Girke; Lecythidaceæ, auct. N. Wille.) NE ERR 
Om Frøernes Fell overfor Vinterkulden. Af M. M. Lund .. 
Ligwrinus sinicus i Danmark. Af Knud Andersen.......... 
Om et Par af Myrer beboede Træer. Af Eug. Warming.......- 
Om LER eyren hos Støren (Accipenser sturio). Af Hector F.E. 
Jungersen. REE FED EL NEV 


Fortegnelse over samtlige i de 25 Aargange af ,,Videnskabelige Med- 
delelser fra den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn" for 
1869—1893 optagne Afhandlinger, ordnede efter Indholdet . 


Fortegnelse over samtlige i de 25 Aargange 1869—93 af ,,Vid. mund 
meddelte Afbildninger, ordnede systematisk ...........- 


Side 


. … 204. 


Forklaring af Tavlerne. 
Tab. I. Spikelformer af Havsvampe. Fig. 1—4, 5—13: Esperella massa. 
Fig. 16—24: Myvwilla incrustans. Fig. 25— 30: Cladorhiza abyssicola. 
Fig. 31—-49: Melonanchora elliptica. 


3—9: Dele af Embryonalnyren hos 6 og 9 Dage gamle Stør- 
Unger. 


Tab. II, Fig. 1—2: Unge, 9 Dage gammel, af Accipenser sturio. 
Fig. 


Rettelse og Tilføjelse. 


S 18, 1% fo: BB, EET 16—24. 
S. 280 nd under Bløddyr 
LZirphæa crispata, Sliddader paa Skallen . . . 93, Oversigt osv. S. II. 


Oversigt 
over 
de videnskabelige Møder 
den naturhistoriske Forening 


i Aaret 1893. 


Den 20de Januar holdt Dr. H. J. Hansen et Foredrag om Stridulations- 
ande- og Lysorganer hos Arachnider. — Professor Lætken med- 
delte nogle Exempler paa en ejendommelig Yngelpleje hos visse, 
tropiske Paddeformer i Anledning af en af Forstkandidat Levin- 

sen fra Venezuela hjembragt lille Padde, som bar Haletudserne 


paa Ryggen. 
Den 3die Februar læste Inspektor Levinsen om nogle Svåmpespicula 
" (,,Vid. Medd.” 1898 8.1), Dr. Joh. Petersen over et uventet Re- 
sultat af Methoden til Bestemmelsen af Fiskenes Alder og Væxt 
(jfr. Beretn. til Indenrigsministeriet fra den danske biologiske 
: i ii Dee 


er 
til de gængse Forestillinger om Flyveøglernes og Hbilbgteme 
Bygning. Til Optagelse i ,,Meddelelserne” anmeldtes Læge 
Helms's ornithologiske Iagttagelser i Grønland (,,Vid. Medd.” 
1892: 78: 221). 
Den ke de Februar læste Professor Warming 0 over to af Myrer beboede 
venezuelanske Planter (Triplaris, are (,,Vid. Medd.” 1893. 
"8, 173). Dr. Jwngersen foreviste to lå: 


Den 3die Marts holdt Dr. Rørdam et Foredrag om de geologiske For- 
ser sæ: Frihavnen ved Kjøbenhavn, og Dr. Joh. standen frem- 
en Opfordring til Undersøgelser over Bændeltan; 
Den 1d6 I sglGti læste Lektor Rostrup over de i Danmark forekommende 
Snyltesvampe paa Leddyr (,,Vid. Medd.” 1898. S 


i 


Den l4de April holdt stud. mag. M. Lund et Sigrerd over Frøernes 
Forhold overfor Kulden (,,Vid. Medd.” 1893. S. 
Den 12te Maj læste Dr. Meinert over Larverne af ankel ele 
cilius (Overs. over Vid. Selsk. Forhdl. 1893). sen. jelerugpe 
fremviste nogle subfossile Skaller af Zirphæa er 
Zirphæalaget i Vendsyssel, paa hvis Hvirvler ik, var ms vride 
der, saavidt han vidste, 
ikke tidligere vare iagt- 
tagne, og som uden 
Tvivl stode i Forbindelse 
med den Maade, hvor- 
paa Dyret bevægede 


der, som Figurerne vise, 


smaa Facetter helt ind 
til Spidsen af Hvirvelen, 


Brudstykker af Syv) en Skaller me sluttes, at Dyret, 
id efter 


stadigt eller med større eller mindre Afbrydelser. At der under 
en længere Tids stadige Boren kan dannes plane Flader, vidner 
endvidere om, at Skallerne bevæge sig mod hinanden i et Plan 
parallelt med Dyrets Længdeaxe; men om Bevægelsen er retliniet 
eller kredsende, har ikke kunnet iagttages; dog skulde man vel 

ærmest formode det sidste, da Bevægelsen vel fremkommer ved, 
at Foden, under en skruende Bevægelse, trykkes mod Hullets 
Bund. Slidmærker paa de krusede Ribber paa nogle Skallers 
Yderside, kunne derimod tyde paa, at Bevægelsen var retliniet, 
dog ikke parallelt med Skallernes Længdeaxe, men ende en 
Vinkel dermed, nemlig lodret paa den concave Bue, de krusede Til- 
væxtribber danne. — Dernæst fremviste han en formentlig praktisk 
Opstilling af enkelte sjeldne eller særlig interessante Foraminifer- 
skaller. Disse skulle jo opstilles saaledes, at de kunne ses saavel 
fra begge Sider som fra Mundingen, og dette opnaaes ved at 
klæbe dem med den mindst mulige Mængde af en Blanding af 
Gummi og Glycerin eller fortyndet Canadabalsam paa langs henad 
en sort Knappenaal. Skallerne stilles med Mundingen opad, saa 
kun en ringe Del af Ryggen dækkes, medens alt det øvrige af 
Skallen kan undersøges ved at dreje Naalen. Denne stikkes ind- 


IN 
vendig i Proppen paa et lille tyndt Præparatglas. Herved opnaaes 
kan undersøge disse Skaller uden at tage dem ud af Glasset, 


eller, hvis dette er nødvendigt, da uden at risikere at tabe dem, 
hvilket jo ellers let sker, naar de skulle vendes og drejes paa 


Objektglasset. 
Dr. V. 4. Poulsen eier nogle nye brasilianske Xyrideer 
(s. ,,Vid. Medd.” 1893. S. 118), og Professor Léitken anmeldte 


den ornithologiske por vrd fe 1892 til Optagelse i ,,Med- 
delelserne"' (,,Vid. Medd.” 1893. 1). 
Den 6te rejs gav Cand. mag. penis Lund en nn over: de 
nske Ferskvandsbryozoer og deres. Systemati 
Den 27de ORY meddelte Dr. H, J. Hansen FREELL om en zZ00- 
logisk Rejse i Syditalien. 
Den 10de November holdt Dr. Jungersen Foredrag om Larvenyren hos 
Støren (,,Vid. Medd.” 1893. 188). 
Den 24de November læste Dr. Meinert over en amerikansk Damtæge- 
gt (Rheumatobates) og over Spirakelskiftet hos en Scarabæ- 
Larve.. Det sidstnævnte Foredrag gav Fag til nogen Dis- 
kussion mellem Dr. Meinert og Lektor, Dr. Boas. 
Den 8de December gav Cand. mag. Wesenberg-Lund fortsatte Meddelelser 
om de danske Ferskvandsbryozoer og deres belegske Forhold. 


I Supplementmødet den 19de Januar 1894 refererede Stud. mag. Hartz 
nogle nyere Arbejder vedrørende Grønlands botaniske Forhold. 
Derefter fre: e Lektor, Dr. Boas en Række 2aarige 
Oldenborrelarver pin (i Juni 1898) ea forskjellige Trin 
af Hudskiftet — som han kortelig skildrede — samt en 
Oldenborre-Imago dræbt umiddelbart efter, at den (i August 
1893) havde forladt Puppehuden; han paapegede for Larvens 
Vedkommende bl. a. den betydelige Tilvæxt i Hovedets Størrelse, 
for Imagos Vedkommende fremhævede han, at foruden Vinge- 
fe mure tillige den største Del af Bagkropponk Underside hos 
»nyfødte' endnu var snehvid og blød (medens Hudskelettet 
ry, i det hele havde sin fulde Fasthed), og antydede Aarsagen 
ertil. Derefter fremviste han en Række mikroskopiske Præpa- 
Tater, som illustrerede hans i ,,Zool. Anzeiger" 1893 aftrykte 
Artikel. om Oldenborrelarvens Spirakler, deres Forhold under 
Hudskiftet m. m 


Den efterfølgende Fortegnelse slutter sig som Fortsættelse til den i Aar- 
gangen 1888 af ,,Vidensk. Medd.” givne for Tidsrummet 1884—88 og den, 
der findes optagen i Bilag II i ,,Den naturhistoriske Forenings Festskrift" 
S. 27—53, omfattende Tidsrummet 1833—1883. 


Fortegnelse over de i Åarene 1889 til 1893 i den naturhistoriske 
Forening holdte populære Søndagsforedrag. 


E Foredrag af | Indhold. 
z : 
1889. 
| 
hos orne: og Måustller (Fago- 
Bj BE Boal AAR RR | (Trykt i ,,Tidsskr. f. Veteri- 
ene 2. Batka XVIII.) 
27/1, | Oberst Jenssen-Tusch . Om Plantenavne. 
19/2 + Laboratoriebst. Grønlund | 
Mali 4 — Snylte- og Raadsvampe. 
10/3 | SÆR | 
2å), | Prof. Johnstrup... .…. VEn Meddelelse om danske geologiske 
(il $ Undersøgelser. 
hi | Assistent ved Landbo- 
| me me Dyrlæge C. || Om Mælkebakterier og deres Betyd- 
| O Sons sir 5.09 ning for Mejeriet. 
1 4l 
20/39. | Prof. Soanink RR EESER 
3 
il Moderne botaniske Studier (trykte i 
ve | Kg |f Naturen og Mennesket"). 
ha — | j 
15 lg | fakgasr f 


1890. 


5/4 | Kandidat V. Ussing . 


| 
- | Petroleumskilderne ved Baku. 
1%, | Docent, Dr. . Jungersen ] 


Om Leddyrenes Øjne og Syn. | 


Sy, E | 


E Foredrag af | Indhold. 
— 
2g Dr: 6-2 fis 
ye ren nerne ER rierne og Lyset. 
Un rt pens over Selvdannelse 
ag Dr. Chr. E.H SAG 
nm : AR EGE Us (trykt i ,,Naturen og Mennesket"). 
2 4 DrLuitken i. 53:27 
sa RG. Dr kont. 9, Nogle me af Indvoldsormenes Na- 
gg Re j turhisto 
"[12 
21/12. | Prof. Chr. Grønlund. . i Planternes Værn mod Dyr, særlig mod 
Snegle. 
1891. 
il, | Prof. Chr. Grønlund . . i P Fa Værn mod Dyr, særlig mod 
rr usene i vore Skove, deres Liv og 
"el DE, Boas 212. Virksomhed ie i, Tidsskr. f. Skov- 
væsen” III 
1/, | Cand. mag. Kr. Rørdam . Varmegraden i Jordens Indre. 
Frsrkebekton Dee Krabte vs ne re EGER BERNER jen" 
1/8 | Kammerherre, Dr. P. E. | f Biologiske Iagttagelser over Bøge- 
Muller re VU skovens Bund -Vegetation 
g Forhold, som have udelte eller gavn- 
15 
$: æra kur Mk dmmn + meen Indflydelse paa Frøet og dets 
25/19 | Prof. Chr. Grønlund . . . mr Hjendte udenlandske Nytte- 
Fi 11 Sør . . planter. B ” i, 
SA Om Skelettets Betydning for Legemets 
22 å 
hr tProk Chioviiz 1... Belkae åg Børne 
6/12 | Forstdocent C. V. Prytz . | Skoven og Vildtet 
20/13 | Docent E. Rostrup ... m Misdannelser hos Planterne. 
1892. 
17], | Docent E. Rostrup . - Om Misdannelser hos Planterne. 
31/, | Kredslæge, Dr. med. H.  f Om de mod Sygdom beskyttende Ind- 
AA Nibe 0. SS podninger. 
Rørd Nyere Underkøgeler paa Glacialgeo- 
mm Dr. Pek 4 DE DÅ logiens Omraade (trykt i ,,Naturen 
hs og Mennesket" rr 
3llg eres Betydning 


med. 


RER AE DER BE SR 


FE eet RE 


” som  Frembringere ry Sygdomme 
(Malaria m. m.). 


ses Sporozoerne og d 


H Foredrag af | Indhold. 
re | 
få É Dybhavsundersøgelser og Dybhavs- 
sg es gg Milse0s: ' dyreliv (se: Beretn. Skand. Naturf. 
ir Møde 1892). 
Mindre kjendte Kulturplanter fra de 
20/1; | Prof. Chr. Grønlund . . Å varmere Jordbælter (se Smaaskrifter 
| udg. af Folkeoplysn,-Selsk.). 
tha | Stud. mag. H. Lassen . . || vestindien. 
18 Lig st lg 
f12 | 
| 
1893. 
15/, | Stud. mag. H. Lassen . . | Vestindien. 
23/, | Adjunkt Th. Thoroddsen | Island. 
12/, | Prof.,Dr.C.J.Salomonsen : 
261, Ar j om Overførelse af Smitte. 
Om naturlig Soda, dens Forekomst og 
mig kr De Kr Rørdam 5 or | Oprindelse (trykt i ,,Naturen og Men- 
| nesket”" 1893). 
ls Prok Johan ye Nogle Forandringer i Jordskorpen i 
%a FE AE RR Rs 2 Fortid og Nutid. 


Studier over Svampe-Spicula: Cheler og Ankere. 
Ved 
G. M. R. Levinsen. 
(Hertil Tab. 1.) 


De i Familien Desmacidonidæ optrædende Spicula, som med 
Schultze og Lendenfelds Terminologi (Schultze und Lenden- 
feld: Ueber die Bezeichnung d. Spongiennadeln. Abhandl. d. Kånig. 
Preuss. Akad. d. Wissenschaften. Berlin 1889) betegnes som Chelæ 
(anchorates Bowerbank, Carter; Schaufel, Haken, Anker, O. Schmidt, 
rut, ang. Vosmaer) udmærke sig, som bekjendt, ved deres meget 
sammensatte Bygning og ere først i den nyere Tid blevne Gjen- 
stand for en mere omhyggelig og nøjagtig Fremstilling. Bower- 
bank (A monograph of the British Spongiadæ, Vol. II) har kun 
en meget ufuldkommen Forestilling om Bygningen af disse Legemer, 
og han betegner ethvert saadant Spiculum med to forskjellige 
Navne, et, naar han ser det fra Siden, og et andet, naar han ser 
det fra Fladen. O. Schmidts Afbildninger ere gjennemgaaende 
gode; men først Carter (Annals nat. hist, 4. Ser. Vol. 14, p. 207, 
Pl. XIII——XIV) giver en mere detailleret Fremstilling af deres 
Bygning og indfører særlige Betegnelser for de enkelte Dele af et 
saadant -Spiculum. Vosmaer, som har indlagt sig saa store For- 
tjenester af Svampenes Studium, har ikke ofret disse Dannelser 
tilstrækkelig Opmærksomhed, og hans Kundskab til dem gaar ikke 
ud over Bowerbanks. I mit Arbejde over Kara-Havets Svampe 


Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1893. i 


2 


har jeg givet en mere detailleret Fremstilling af en saadan Spicu- 


lumform og paåavist, hvorledes den voxer. J. Ridley og Dendys 
smukke Bearbejdelse af Challenger - Expeditionens /Monaxonida 
(Challenger, Zoology, Vol. XX, 1887) fremhæve disse Forfattere 
Nødvendigheden af et mere indtrængende Studium af disse, i 
systematisk Henseende saa vigtige Dannelser og give selv et godt 
Exempel ved overalt at give gode og korrekte Afbildninger af 
saadanne Chelæ. Den almindelige Fremstilling, som de give af 
disse Spicula (pag. XIX), indeholder imidlertid flere Misforstaaelser, 
som jeg her skal tillade mig at paapege, og jeg skal da først 
. gjøre opmærksom paa, at man hidtil har sammenblandet to Slags 
Chelæ, nemlig de entandede og de tretandede. Vosmaer har vel 
nok benyttet to forskjellige Betegnelser, rut og anc; men disse to 
Betegnelser ere hos denne Forfatter ikke Udtryk for en virkelig 
Forskjel mellem de paagjældende Spicula, men kun for en Forskjel 


i Habitus. Jeg skal her give en Fremstilling af de entandede " 


Chelæ og derefter paapege Forskjellen mellem disse og de fler- 
tandede. ; 

Il en saadan entandet Chela (Fig. 1—2, 5—7) kunne vi 
sondre mellem Skaftet (manubrium(m)), og Tænderne (dentes (d)). 
Skaftet bestaar af et forreste og et bageste, pladeformigt Parti, 
som ere forbundne ved et smallere Midtstykke. Fra hver Ende af 
Skaftet udgaar nu under en spids Vinkel en pladeformig, oval 
eller firkantet-afrundet Del, Tænderne, som hver ere forsynede med 
en median, noget sammentrykt, axeformig Fortykkelse (axis dentis(a)), 
som ses bedst paa Undersiden af Tanden og skinner mere eller 
mindre tydelig igjennem dens Overside. Denne Axedel er navnlig 
høj og sammentrykt, hvor den støder til Skaftets Endedel (f), 
og dette Parti ville vi med Carter betegne som Falx. Hvor denne 
Falx støder til Tanden, udvider den sig igjen, og naar et saadant 
Spiculum ses fra Oversiden, ses denne udvidede Del som .en oval, 
stærkt glindsende Plet (tuberculum(t)) midt paa Tandens øverste Del. 
Tænke vi os nu et saadant Spiculum delt i en øverste og en 
nederste Halvdel, og lade vi det smalle, forbindende Midtstykke 


EN HE e—— oslsncallk a 


ESKESEN Sa RE SEE RR er Nb ng 


ude af Betragtning, bestaar hver af disse Halvdele af to, under en 
spids Vinkel sammenstødende Plader, og i hver af disse Plader 
kunne vi igjen sondre mellem et Axeparti (axis manubrii, axis 
dentis) og to tynde Sideudbredninger (alæ manubrii, alæ dentis). 
Det berettigede i en saadan Fremstilling fremgaar af, at et saa- 
dant Spiculum paa et vist Væxttrin kun bestaar af en i begge 
Ender ombøjet, sigmalignende Axedel, til hvilken de tynde Side- 
udbredninger efterhaanden lægge sig. De to Tænder ere altsaa 
kun at betragte som en Gjentagelse af Skaftets to Endedele. 

Den her beskrevne, vistnok almindeligst optrædende Form af 
Chelæ kan nu være. underkastet en Del Variation. .De to Ender 
kunne saaledes snart være ens (Isochelæ), snart af forskjellig Stør- 
relse og Form (Anisochelæ); Vingernes Form og Udstrækning kan 
være forskjellig, Skaftet kan være lige eller bøjet 0.s,v. I Al- 
mindelighed ere Vingerne af en trekantet Form, tiltage i Bredde 
fra Spikulets Ende til den lige eller bueformige Rand, og deres 
længste Axe er parallel med Spikulets Hovedaxe. De to Ender ere 
sjelden ret meget forskjellige i Form. En ejendommelig Modifika- 
tion af et saadant Spiculum træffe vi hos Esperella cupressiformis 
Cart. (Levinsen Op. cit. p. 361. Tab. XXX, 7—11).  Bagenden 
af dette er baade i Form og Størrelse meget forskjellig fra den 
forreste og forsynet med et Par lange, smalle Sideudbredninger, 
som staa skraat ud fra Axen. De forreste Vinger have i Modsæt- 
ning til det sædvanlige Forhold deres største Bredde paa Midten 
og aftage jævnt i Bredde bagtil. En noget lignende Form synes 
Bagenden at have hos Esperella simonis, Rid. Dend. Op. cit. p. 73, 
Pl. XV, Fig. 16. — Medens de to Vingepar i en saadan Chela 
som Regel ere adskilte af et mellemliggende, smalt Skaftstykke, 
ere de i nogle faa Former fuldstændig sammensmeltede med hin- 
anden, saa at de tilligemed Skaftet danne en Plade af forskjellig 
Form. Hos Guitarra fimbriata Carter (Annals nat. hist. IV, 
Ser. V. XIV, p. 210, Pl. XIII, Fig. 4) er den gitarformet, medens 
den er oval hos Sideroderma navicelligerum Ridl. Dend. (Op. cit. 
p. 115, Pl. IX, Fig. 8) og Homoeodictya Kerguelensis, Ridl. Dend. 

i bg 


E: 

(Op. cit. p. 110, Pl. XXIII, Fig. 3). En mindre fuldstændig Sam- 
mensmeltning af disse Vingepar finder Sted i en Isochel hos Espe- 
rella villosa Carter (Op. cit. p. 213, Pl. XL, Fig. 14); sidet de 
forreste og bageste Vinger paa hver Side kun støde sammen med 
den inderste Del af deres bageste (respektive forreste) Rand, saa 
at de to Vinger paa samme Side kun adskilles af en bueformig 
Indskjæring. Alle de her nævnte Former af Spicula ville vi be- 
tegne som Chelæ palmatæ. Til samme Type hører endnu en Form 
af Isochelæ, som synes mig tilstrækkelig karakteristisk og vel 
sondret fra de øvrige til at fortjene en egen Betegnelse (Tab. 1, 
Fig. 5—7). Skaftet. er hos disse Spicula stærkt, ofte halvcirkel- 
formigt krummet; men undertiden er Krumningen meget stærkere 
påa Midten end henimod Enderne. Betragtede fra Fladen eller 
fra Siden synes de i hver Ende forsynede med et Par korte, tre- 
kantede, i en bageste Spids udløbende Vinger. Imidlertid faar man 
først en rigtig Forestilling om disse Vingers Form, naar man be- 
tragter disse umiddelbart fra Fladen, hvilket man paa Grund af 
Skaftets stærke Krumning ikke kan - komme til i disse Spiculas 
naturlige Hvilestilling. Betragter man dem derimod, efterat de ere 
bragte i en delvis opret Stilling, faa Vingerne Form af Hellebard- 
blade, idet de støde til Skaftet med en smallere, nederste Del, der- 
fra tiltage i Bredde og ende med en bueformig Rand (Fig. 7). 
Paa Grund af Skaftets stærke Krumning. ville vi betegne disse 
Spicula som Chelæ arcuatæ. 

Hos alle de hidtil omtalte Spicula, som vi kunne 
sammenfatte under Benævnelsen Chelæ, findes nu i 
hver Ende kun en enkelt Tand, som langs sin Midte 
er forsynet med en ombøjet Fortsættelse af Længdeaxen 
med tilsvarende Falx og Tuberculum. 

Anderledes er derimod Forholdet hos en beslægtet 
Form af Spicula, som vi ville betegne som Anchoræ. 
Her findes nemlig i hver Ende 3—7 Tænder, hver 
forsynet med en Axedéel, en Falx og et Tuberculum 
(Fig. 16—19, 25—26). Ogsaa disse ere som Regel forsynede 


5 


med Sideudbredninger eller Vinger, men de ere i Almindelighed 
af ringere Omfang end de, der findes hos Chelæ. En ejen- 
dommelig Modifikation af disse Ankere findes hos AZelonanchora 
ellphee" Cats" (Annas: nal hel IV Ser VD XIV, op 218; 
Pl. XII). De bestaa af 4, med hverandre i begge Ender sam- 
menvoxede Buer, eller, om man vil, af 2, under rette Vinkler med 
hinanden forbundne, ovale Ringe. Carter betegner dem som 
Melonankere (mel. Vosm.) og tyder dem som tretandede Ankere, 
hvis Tænder parvis ere sammenvoxne med deres Spidser. Vi skulle 
senere komme tilbage til denne interessante Spiculaform. 

Vi skulle nu se, hvorledes man for Øjeblikket opfatter For- 
holdet mellem de to her omtalte Spicula-Former, Chelæ og An- 
choræ. Carter, som har den Fortjeneste først at have under- 
kastet disse Spicula en mere detailleret Undersøgelse (Op. cit. 
p. 207), gaar i sin Betragtning ud fra Ankerne og søger at tyde 
de øvrige, Chelæ, som Modifikationer af disse, idet han opfatter de 
to Vinger som to Sidetænder, der ere sammenvoxede med Skaftet i 
deres hele Længde. Saaledes udtaler han sig om den før omtalte 
Isochel hos Esperia villosa (Op. cit. p. 214) paa følgende Maade: 
» + +. anterior arm spatuloid, terminated at the fixed end by a 
short, elliptical tubercle, and attached by an equally short falx to 
the shaft; … . . lateral arms united to the shaft throughout by 
their falces respectively and so long to leave nothing of the shaft 
visible beyond a constricted portion in the centre". Vi se altsaa, 
at Carter benytter samme Navn for Vingerne som for Tanden og 
ligeledes tillægger disse første en Falx. Ridley og Dendy have 
ganske samme Opfattelse, hvad der vil fremgaa af følgende Citat 
(Op. cit. p. XIX): ,,Very commonly there is a single central or 
anterior tooth and two lateral teeth placed one on each side of it 
When the teeth are comparatively narrow and the two lateral teeth 
are completely cut away from the shaft ... the spicule is said 
to be ,,tridentate"; when however, they are broad (forming palms) 
and the lateral palms remain adherent to the shaft for their entire 
length, the central palm alone being completely separated . .., the 


6 


spiculum is said to be ,,palmate".  Numberless gradations exist 
between these two types, depending upon the extent to which the 
incisions between the lateral teeth and the shaft are carried, and 
upon the breadth of the teeth or palms. The distinetion between 
the two types is, as has already been pointed out, a purely artifi- 
tial oner 213 ; 

Vi have allerede tidligere beskrevet en Tand som en tynd 
Plade, der langs sin Midte har en axeformig Fortykkelse, der kan 
betragtes som Hovedaxens ombøjede Ende. Denne ombøjede Ende- 
del er forbundet med Hovedaxens øvrige Del ved en svømmehud- 
lignende, tynd Plade (falx), som er stillet lodret paa Tandpladen 
og støder til denne med en mere fortykket Del (tuberculum). 
Vingerne ere derimod slet og ret to pladeformige Udvidelser af 
Skaftet, som i det Højeste vilde kunne sammenlignes med to stærkt 
udviklede Falces uden Axe, Tandplade og Tuberculum. Tilmed 
have vi ogsaa hos Anchoræ et Par Vinger i hver Ende af Skaftet, 
som utvivlsomt svare til dem, vi træffe hos Chelæ. — Forøvrigt 
henvises til Tab. 1, Fig. 14—15, som forestille ideale Tværsnit 
igjennem Endedelen, respektive. af en Chela og af et Anker. 

De Chelæ, som lettest ville kunne forvexles med Ankere, ere 
de før omtalte Chelæ arcuatæ, og de ere da ogsaa blevne for- 
vexlede med dem, baade af Vosmaer og af Ridley-og Dendy, 
som betegne. dem respektive som anc og som tridentate isochelæ. 
Af de Arter, som i Ridley og Dendys citerede Arbejde henførés 
til Slægterne Myæilla (Op. cit. p. 128) og Desmacidon (p. 103), 
have saaledes nogle chelæ arcuatæ, andre anchoræ. Cheélæ arcuatæ 
findes saaledes hos M.. digitata, M. paucispina, M. hastata, 
M. fusca, M. compressa, M. nobilis, M. frondosa, D. conulosa 
og D. ramosa, medens M. mollis, M. spongiosa, M. cribrigera, 
M. mariana, D. fruticosa og D. reptans have Ankere. I Dendys 
gode Afbildninger (Pl. XXVII) er nu Forskjellem mellem disse to 
Former af Spicula tilstrækkelig vel gjengiven til, at man med Sik- 
kerhed vil kunne kjende dem fra hinanden. I Ankerne eré saa- 
ledes ogsaa de to Sidetænder forsynede med et tydeligt mediant 


EET 


Tuberculum i deres øverste Halvdel, medens et saadant ganske 
savnes i Vingerne hos de der afbildede chelæ arcuatæ. Her ses 
i det Højeste i Randen af Vingerne en Antydning af den gjennem- 
skinnende Basaldel. Forøvrigt ville disse Chelæ arcuatæ med Let- 
hed kunne kjendes fra Ankerne, dels ved Skaftets stærkere Krum- 
ning, dels ved at Vingerne i meget større Udstrækning ere 
forbundne med Skaftet end Tænderne hos Ankerne. 

Medens der nu hos samme Art kan forekomme. forskjellige 
Former af Chelæ, saaledes Chelæ palmatæ og Chelæ arcuatæ, og 
paa den anden Side hos samme Art ligeledes forskjellige Former 
af Ankere, saaledes hos Melonanchora elliptica Carter, har jeg 
ikke i Litteraturen kunnet finde noget Exempel paa, 
at Ankere og Chelæ kunne optræde sammen. Det turde 
derfor være rigtigst heller ikke at stille Arter med 
Ankere og Arter med Chelæ i samme Slægt, saaledes som 
man hidtil har gjort, f. Ex. i Slægterne Myæilla og Desmacidon, 
og det turde derfor være naturligst at dele saadanne Slægter. — 

Jeg skal nu gaa over til at omtale disse Spiculas Væxtmaade, 
og hvad der i Literaturen foreligger om dette Spørgsmaal. Den 
første Forfatter, som berører denne Sag, er O.Schmidt (Spongien 

d. adriatischen Meeres 1862, p. 9—10). Efter at have omtalt de 
| stavformige Spiculas Væxt ved” lagvis Aflejring af Kiselsubstans, 
fortsætter han saaledes: ,,Vielleicht nicht minder håufig ist aber 
eine zweite Art des Wachsthums, welche stattfindet unter einem 
vollståndigen Stoff- und  Substanzwechsel, indem die Gestalt nicht, 
wie im jenem Falle, so zu sagen pråformirt ist durch die Anlage 
oder Ausschwitzung der ersten Schicht, sondern solche Ver- 
ånderungen und allmåliche Wandlungen durchmacht, dass noth- 
wendig dabei die erste Anlage untergehen oder wenigstens wesent- 
liche Modificationen erleiden muss..... , und dass die charak- 
teristischen hakenfårmigen Kårper der Gattung Esperia nach denselben 
Gesetzen sich vergråssern miissen, lehrt ein Blick. Nur bleibt es 
mir im. diesem letzten Falle bisher unerklårlich, dass man keine 
jungeren Formen sieht. In einigen Arten kommen ... kleinere 


und gråssere Formen vor, allein dies sind in einer und derselben 
Species zwei Arten - soleher Kårperchen, nicht junge und alte". 
Schmidt giver altsaa ikke noget positivt Bidrag til Løsningen af 
det Spørgsmaal, hvorledes disse Spicula voxe, men deres ejendom- 
melige Form har gjort ham det klart, at deres Væxt ikke kan 
foregaa paa ganske samme Maade som de stavformiges. 

I et lille Arbejde betitlet: ,,0n the origin or mother cell of 
the spicule" (Annals nat. hist., 4 S. V. 14, 1874, p. 100) be- 
kræfter Carter den af flere andre Forfattere gjorte Opdagelse, at. 
Spiklerne oprindelig opstaa inden i Celler, Han udtaler nu her 
den Opfattelse, at en Chela med forskjelligt byggede Ender (aniso- 
chel, imequianchorate, rut-rut, anc-anc) paa et vist Tidspunkt har 
Enderne ens byggede (isochel, equianchorate, rut?, anc?). Han 
siger herom: ,,Here it is desirable to state, that, in its early 
development . .. the embryo spicule appears in the form of an 
equianchorate, and does not pass in the inequianchorate form untill 
it has got beyond this size, when the inequianchorate end appears 
to proceed and the other to be arrested in its development" 
Indeed I am quite convinced that great confusion will arise from 
this point having hitherto been so neglected, that in many in- 
stances, sponges have been stated to contain, as distinctive cha- 
racters, spicules which, although widely differing in form and size 
from, are nevertheless the early stages only of the fully developed 
form”, -— Carter afbilder nu (Op. cit.) baade paa Tab. X og paa 
den til et andet, deskriptivt Arbejde hørende Tab. XIII flere saa- 
danne Spiculaformer i, hvad han anser for forskjellige Væxtstadier. 
Forfatteren har altsaa samme Opfattelse af disse Spiculas Væxt- 
maade. som 0. Sehmidt, men i Modsætning til denne Forfatter 
opfatter han de mindre Former af Chelæ, som han træffer hos 
samme-Svamp, som Væxttrin af de større. Forøvrigt giver For- 
fatteren intet Bevis for Rigtigheden af denne Antagelse og paaviser 
ingen Overgangsformer mellem de mindre og større forskjelligt 
byggede Spicula, som efter hans Antagelse høre samme. Vi, skulle 
senere komme tilbage til dette Arbejde. — I mit Arbejde over 


9 


Kara-Havets Porifera (Dijmphna - Togtets z00l.-bot. Udbytte 1386, 
p. 361—63, Tab. 31, Fig. 11) har jeg paavist,; at det anisochele 
Spiculuh hos Esperella cupressiformis Carter begynder som en 
simpel bøjet Stav, som senere udvikler en spidsvinklet Ombøjning 
i hver Ende. Til det saaledes dannede Axeparti lægge sig nu 
gradvis de tynde Sideudbredninger, hvorved Skaftets Vinger og den 
pladeformige, ombøjede Tand efterhaanden opstaa. Det er nu af 
"Vigtighed at lægge Mærke til, at dette Axeparti, førend 
Sidedelene begynde at træde frem, har ganske samme 
Længde som det fuldt færdige Spiculum. Ridley og 
Dendy have senere (Op. cit. 1887, p. XX) gjort den samme Iagt- 
tagelse, idet de hos et Embryo af Esperella mammiformis have 
fundet den samme Udviklingsgang for et saadant Spiculum. Sam- 
tidig antage de imidlertid Carters Theori om, at de anisochele 
Spicula begynde som isochele: ,,At first as already noted by 
Carter, the two ends are equal, but this condition does not 
persist. for long". I den almindelige Fremstilling af Slægten 
Esperella opføre de mellem dens spicula baade anisochelæ og smaa 
isochelæ, og om disse sige de i en Anmærkning: very possibly 
only young forms of the anisochelæ. Ligeledes omtale de for de 
enkeite Arters Vedkommende, at der foruden de større Chelæ op- 
træde talrige mindre — ,, probably young forms of the larger”. 
Disse smaa Chelæ beskrives og afbildes ikke. 

Vi ville nu vende tilbage til Carters Theori. Som før om- 
talt giver denne Forfatter ingen Beviser for den Paastand, at alle 
Anisochelæ gjennemgaa et isochelt Væxtstadium, og det synes, som 
om alene den Omstændighed, at der hos visse Svampe kan optræde 
baade større Anisochelæ .og mindre Isochelæ, har bragt ham til 
at antage de sidste for yngre Udviklingstrin af de første. Paa 
Pl. X afbilder han to Spicula, af hvilke han antager det i Fig. 13 a—ec 
afbildede mindre for et Væxttrin af det i Fig. 16 a—d afbildede 
større. Det første er et isochelt Spiculum af den Form, som vi i 
dette Arbejde have betegnet som Chelæ arcuatæ, medens det i 
Fig. 16 fremstillede .er et anisochelt, palmat Spiculum. Paa 


10 


Pl. XIII fremstilles et andet Spiculapar, som ligeledes antages at 
høre sammen. Disse ere nu begge isochele, men af aldeles for- 
skjellig Form, og det mindre maatte gjennemgaa en ganske mærkelig 
Forvandling for at blive til det større. Medens vi hos de to nys 
nævnte, af Carter omtalte Arter, træffe to i Form meget forskjel- 
lige og uligstore Former af Chelæ, træffe vi hos de fleste Arter 
indenfor Familien Desmacidonidæ kun en enkelt Form af Chela 
eller Anker, som dog i de fleste Tilfælde er underkastet en tem- 
melig betydelig Variation i Størrelse. Vi skulle her som Exempler 
kun nævne Esperella massa Schm. og Myxilla incrustans Bowb., 
som hver kun besidder en enkelt Form, respektive af palmate 
Isocheler og tretandede Ankere. — Hos Esperella massa ligger 
Størrelsen af disse Spicula mellem 0,04 og 0,0875" og hos Myæilla 
incrustans imellem 0,015 og 0,055", 

For at nu de mindste af disse Spicula skulde kunne naa til 
Maximumstørrelsen, vilde hverken en fortsat Apposition af Spicula- 
substans eller en Forlængelse af de to Ender være tilstrækkelig. 
En fortsat Aflejring af nye Lag vilde kun gjøre disse Spicula tyk- 
kere, men ikke mærkelig større, og da disse Spicula jo i hver 
Ende ere forsynede med en Ombøjning, vilde en Forlængelse af 
deres Ender kun bringe Spidserne af de to Tænder (rostra) nærmere 
til hinanden. Der maatte da finde en virkelig Væxt Sted ligesom 
hos et levende Væsen eller i et levende Væv, og denne vilde altsaa 
igjen forudsætte et Stofskifte med Næringsoptagelse, Resorption 
0.s.v. Vi have foran set, at 0. Schmidt vedkjendte sig en saa- 
dan Opfattelse, hvor han taler om en Væxt, som finder Sted »unter 
einem vollståndigen Stoff- und Substanzwechsel", medens han dog 
samtidig hævder, at de smaa Chelæ, som optræde sammen med de 
større, ere selvstændige Spicula og ikke yngre Trin. At faste og 
haarde Legemer som Spicula, der overvejende bestaa af Kiselsyre, 
skulde kunne voxe paa denne Maade, ser påa Forhaand saa urime- 
ligt ud, at man ikke betænker sig paa at betegne en saadan Væst 
som en Umulighed. Endnu mere æventyrlig bliver denne Forklaring, 
naar de to Spiculaformer, som udgives for forskjellige Væxttrin af 


DE E BEER Sisgki ik SAS ogsa g Seskigle 


21 


samme Spicula-Art, ere saa forskjellige som de to før omtalte Par, 
der efter Carters Mening høre sammen; thi da vilde man yder- 
ligere være nødt til at forudsætte en fuldt saa usandsynlig Meta- 
morphose. Man vilde yderligere ved at følge Carters Theori 
komme til det Resultat, at disse Spiculas Væxtmaade var fuld- 
stændig lovløs, idet den kunde finde Sted paa ligesaa mange for- 
skjellige Maader, som man kan træffe Kombinationer af store og 
smaa Chelæ eller Ankere af forskjelig Form. Hvor vi kun traf 
en Slags, men i Størrelse varierende Chelæ, vilde Væxten finde 
Sted uden Metamorphose, hvorimod en saadan vilde finde Sted hos 
alle saadanne Arter, som ere forsynede med to i Form og Størrelse 
forskjellige Spicula af denne. Slags. Metamorphosens Karakter vilde 
saa igjen afhænge af, hvilken af de to Former, der var størst. Af 
det før omtalte, paa Carters Pl. X afbildede Spiculapar, vilde 
saaledes den arcuate Chela være den yngste og den palmate den 
ældste, medens ganske det omvendte Forhold vilde finde Sted hos 
en Svamp fra Danmarkstrædet, idet vi her have meget smaa pal- 
mate og store arcuate Cheler. . 

Naar jeg har ofret saa mange Ord paa at bekjæmpe en Theori, 
hvis Urimelighed er saa selvindlysende, er det dels, fordi en saa 
højt anset Forsker som O. Schmidt allerede tidligere har udtalt 
en lignende Tanke, dels af Hensyn til Carters Fortjenester af 
Svampenes Studium og deraf følgende Autoritet. At denne Carters 
Autoritet har influeret paa Ridley og Dendys Opfattelse af dette 
Spørgsmaal, synes neppe at kunne være Tvivl underkastet, da deres 
Iagttagelser over disse Spiculas Væxt hos Esperella mammiformis 
jo havde givet dem Nøglen til den rette Forstaaelse af Væxten hos 
alle disse Spicula i Almindelighed. Denne urigtige Opfattelse har 
nu havt den uheldige Følge, at disse Forfattere hos alle de af dem 
beskrevne Arter, som ere forsynede med flere Former af Cheler, 
kun have beskrevet, afbildet og maalt de største i den Tro, at de 
andre have været yngre Væxttrin. 

Carter har paa den før omtalte Esperella villosa opstillet 
Slægten Esperiopsis, som Ridley og Dendy have forsynet med 


12 


6 nye Arter. Denne Slægt afviger kun fra Esperella ved at be- 
sidde lutter Isocheler, medens Esperella har Anisocheler. Ganske 
vist nævne Ridley og Dendy i Slægtsdiagnosen ogsaa smaa 
Isøcheler, men disse ere de nærmest tilbøjelige til at antage for 
yngre Væxttrin af hine. Da vi nu hos Arter af den gamle Slægt 
Esperella snart have lutter Isocheler, snart lutter Anisocheler og 
snart en Blanding af begge, er der ingen Grund til åt beholde 
Slægten Esperiopsis, som selv under Forudsætning af, at Carters 
Theori havde været rigtig, vilde.have været- meget svagt begrundet, 
da Forskjellen mellem en Isochel og en Anisochel kan være yderst 
ringe og ofte indskrænker sig til, at den ene Ende af et saadant 
Spiculum er lidt større end den anden. Derimod er der formentlig 
god Grund til at dele saadanne Slægter som Myæilla og Desma- 
cidon, i hvilke nogle Arter have arcuate Isocheler og andre tre- 
tandede Ankere. ) ; 

Den af mig for det palmate Anisochel hos Esperella cupres- 
siformis og af Ridley og Dendy for det palmate Isochel hos 
Esperella mammiformis paaviste Væxtmaade har jeg nu fundet hos 
alle de Cheler og Ankere, som jeg har undersøgt i saa Henseende, 
og jeg tager derfor ikke i Betænkning at opstille den som Regel 
for alle saadanne Spicula. Et saadant Spiculum begynder 
altid som en simpel, lige eller bøjet Stav, svarende 
" til Skaftets Axe (axis manubrii). Fra dens Ender ud- 
springe dernæst under spidse Vinkler i Chelaen en 
enkelt og i Ankeret 3—7 Forlængelser eller For- 
greninger af denné, som komme til at danne Axerne i 
Næbene eller Tænderne (axes rostrorum vel dentium). 
Tildesaaledesdannede Axepartier lægge sig nu efter- 
haanden Skaftets og Næbets tynde Sideudbredninger 
(alæ manubrii, alæ rostri). 

Væxten foregaar altsaa her ligesom hos de øvrige Spicula ved 
Apposition, idet vi foruden en almindelig Apposition over hele 
Overfladen tillige have en saadan efter bestemte Linier. Den af 
Carter udtalte Opfattelse, at de smaa Cheler og ÅAn- 


13 


kere, som optræde sammen med større, ere yngre 
Væxttrin af disse, og at alle Anisocheler begynde som 
Ilsocheler, er derfor urigtig. Naar man da hos en Svamp 
træffer en i Størrelse meget variabel Chela, vil man kunne finde en 
tilsvarende Variation i Størrelse af de forskjellige Embryonalformer. 

Den foran betonede Forskjel mellem Chelerne og Ankerne 
viser sig altsaa allerede tydeligt ved Dannelsen af Næbaxerne, idet 
de første i hver Ende kun faa en enkelt, de sidste 3—7. 

At finde de forskjellige Væxtstadier af et saadant Spiculum 
er nu et meget tidsrøvende Arbejde, naar man har at gjøre med 
en Svamp, hos hvilken disse Cheler eller Ankere kun optræde i 
ringe Mængde. Som et gunstigt Objekt skal jeg særlig fremhæve 
Esperella cupressiformis, Carter, hos hvilken man vil kunne finde 
de forskjellige yngre Stadier i stor Mængde og tillige med Lethed 
overbevise sig om det urigtige i Carters Paastand, at et Ani- 
sochel skulde begynde som et Isochel. 

Paa Tavle 1 har jeg afbildet Prøver af de mig tilgjængelige 
Hovedformer af Cheler og Ankere med tilsvarende yngre Væxttrin, 
og jeg skal for disses Vedkommende henvise til Tavleforklaringen. 

Jeg skal endnu fremsætte mogle Bemærkninger om den ejen- 
dommelige Form af Ankere, som Vosmaer har betegnet som 
Melonankere (mel.). 

De findes i stor Mængde hos den af Carter beskrevne Melon- 
anchora elliptica og optræde sammen med almindelige tretandede 
Ankere af ganske samme Bygning som de, der findes hos Myæilla 
incrustans (Tab. 1, Fig. 16—24). Disse almindelige Ankere (Isan- 
choræ, anc), som optræde mindre talrigt, variere betydeligt i Stør- 
relse, idet deres Længde falder mellem 0,027" og 0,0757". Deres 
største Bredde er 0,025mm, Melonankernes (mel.) Længde falder mel- 
lem 0,05 og 0,075, og de kunne naa en Bredde af indtil 0,035. 
Carter omtåler kun en enkelt Form, men i Virkelighedeu optræde 
de i to forskjellige Former, af hvilke den i størst Mængde op- 
trædende svarer til Carters Fremstilling. De fire bueformige 
Legemer, som sammensætte et saadant Spiculum, skulle efter 


14 


Carter have et trekantet Gjennemsnit og en indadvendende skarp 
Kant, og man faar ogsaa et saadant Indtryk, naar man betragter 
en isoleret Bue, som ligger paa den ene Side. Bringer man der- 
imod et sønderbrudt Spiculum i en saadan Stilling, at det frem- 
byder en Brudflade for Betragtning, ser man, at et saadant Tvær- 
snit har en ganske anden Form (Fig. 31). Vi kunne sondre mellem 
en indre, i Tværsnit firkantet-afrundet Hoveddel (c) og et Par 
smalle pladeformige Sidelister (st). 

Formen af den indre Del synes at være lidt forskjellig paa 
forskjellige Steder af Buen og henimod de to Ender at blive højere, 
smallere og mere trekantet. Den ejendommelige Tværstribning, 
som Carter omtaler, skyldes kun Sidelisterne. 

At faa et saadant Tværsnit at se lykkes nu lettest, naar man 
kan faa et saadant Spiculum sønderbrudt paa den Maade, at flere 
Buestykker endnu hænge sammen ved den ene Pol, idet man da 
lettere vil kunne faa det til at indtage forskjellige Stillinger. 
Imidlertid vil man ogsaa paa anden Maade kunne overbevise sig 
om Tilstedeværelsen af en saadan frit fremstaaende Sidebræmme. I 
visse Stillinger af et saadant Spiculum ser man denne fint stribede 
Bræmme, som er forsynet med en takket Rand, paa den ene Side 
rage udenfor Buens Hoveddel, medens en Del af denne overdækkes 
af den modstaaende Sides Bræmme. Imellem de to stribede Partier 
ses et ustribet, selve Spiculets Hoveddel") (se Fig. 35, 37, 40). 

Betragtet fra den ydre Overflade viser nu en saadan Arm en 
Modsætning mellem et indre Parti og en ydre Rand, svarende til 
den stribede Bræmme. Paa de fleste af disse Spicula vise de tre 
Årme midt paa deres indre Rand en mere eller mindre, dyb bue- 
formig Udskjæring, som i Almindelighed paa hver Side begrændses 
af en lille Pig. Paa den fjerde mangler en saadan Udskjæring, 
hvorimod der her findes en enkelt Pig. Paa en Del Spicula kan 
man se en Udskjæring ogsaa paa den ydre Side af Buen. 


") Denne Bræmme ses lettest og mani paa tørre Spicula, altsaa paa 
et Præparat, hvis Vædske er fordampet. 


EET ar 


EET EET REE EEN NE RE TELE ERE LE SNE DETTE FEET Er HEN FE Er Sne SETE ÆN MR 2 


FEED Eee sedigds RES EJEREN Mr ENNS TET FORST 
OSSE SEER RE ål ER ERE EEN dia 


15 


Foruden den nys skildrede Form af Melonankere findes endnu, 
men i mindre Mængde, en anden Form med meget smallere Buer, 
som ganske savne det stribede Lag. 

I Overensstemmelse med sin Theori mener nu Carter, at -de 
smaa almindelige Ankere efterhaanden blive til store, og at disse 
igjen blive til Melonankere ved, at de tre Par Tænder parvis voxe 
sammen. At en saadan Omdannelse af smaa til store Ankere ikke 
finder Sted, have vi formentlig tilstrækkelig godtgjort. Derimod 
har Carter delvis Ret i sin Opfattelse af Melonankernes Oprin- 
delse, idet de virkelig opstaa af Ankere ved at disses Tænder par- 
vis voxe sammen. At det imidlertid ikke kan være de almindelige 
Ankere, som omdannes paa denne Maade, vil allerede fremgaa af, 
at der i disses Bygning Intet findes, som minder om de ejendom- 
melige Forhold hos Melonankeret, hvis Buer i Bygning ere saa 
forskjellige fra Ankerets pladeformige Tænder. Foruden de almin- 
delige Ankere har jeg da ogsaa fundet to andre Former, som i 
Bygning ganske svare til de to Former af Melonankere, og som 
utvivlsomt ere yngre Væxttrin af disse. Hos den ene ere Armene 
og Skaftet meget smalle og sammentrykte, og et ydre, stribet Parti 
mangler (Fig. 41—-46). Hos den anden findes dette udviklet, og 
Skaft og Arme ere meget bredere (Fig. 32—33). 

Endskjøndt den ustribede Form af Melonankere er den mindst 
hyppige, har jeg dog mærkelig nok fundet flest saadanne Væxttrin, 
som paa Grund af deres Bygning maa henføres til denne Form. 
Af saadanne har jeg en temmelig komplet Række lige fra Frem- 
komsten af de tre smaa Tænder til den færdige Form. De yngste 
Stadier kunne let kjendes fra de tilsvarende Væxttrin af de almin- 
delizge Ankere ved Skaftets stærkere bueformige Krumning, samt 
ved Tandanlæggenes Form. I et almindeligt Anker begynder en 
saadan Tand med et smalt Axeparti, som ved en mere eller mindre 
udviklet, sammentrykt ,,Bindeplade" (falx) er forbundet med Skaftet, 
og derfor er et saadant Tandanlæg en sammentrykt Plade, som 
aftager i Højde fra Grunden til Spidsen. Hos Melonankeret 
mangler derimod en saadan Falx ganske, og Tænderne ere derfor 


16 


ikke mærkelig højere ved Grunden end i Spidsen. Medens jeg har 
fundet ikke faa Exemplarer af det stribede Melonanker paa det 
Væxttrin, hvor Tænderne for nylig ere stødte sammen, har jeg kun 
fundet ganske faa, derhen hørende Ankere med endnu frie Tænder. 
Fundet af disse synes dog at udelukke den Forklaring, som man 
ellers kunde være tilbøjelig til at anvende, at de ustribede Ankere 
kunde være yngre Trin af de stribede. Af Mangel paa Materiale 
kan jeg for Øjeblikket ikke nærmere forklare dette numeriske Mis- 
forhold mellem de fuldt færdige Melonankere og deres yngre Væxt- 
trin, da jeg af denne Art kun har kunnet undersøge et Par mindre 
Brudstykker, som velvilligt ere blevne mig overladte af Hr. Prof. 
" H. Théel i Stockholm og Rev. A. M. Norman. 

Jeg skal sluttelig give følgende, kortfattede, latinske Resumé 
af de i dette lille Arbejde indeholdte Resultater: 


Inter spicula ab autoribus recentioribus nomine chelarum desig- 
nata (rut, ane. Vosm.) formas duas bene distinctas adhuc commixtas 
discernere possumus: unidentatas (chelas mihi) et pluridentatas 
(anchoras mihi). Dens (arm Carter) nihil aliud est nisi iteratio 
circumflexa partis terminalis spiculi, et in tali dente igitur partes 
easdem invenire possumus, qvæ in parte adjacenti manubrii inve- 
niuntur. Melonanchoris solis exceptis, qvibus alæ (et falx) desunt, 
dens e parte axiali (axi dentis) et expansionibus duabus tenuibus 
lateralibus (alis dentis) constat. Axis dentis cum axi manubrii 
lamina horizontali compressa (falci Carter) conjuncta est, qvæ tamen 


crassitudine increscit ubi manubrium et dentem attingit (tuberculum). - 


In chelis dens singulus im anchoris autem dentes 3—7 inveniuntur. 
Carte, Ridley et Dendy igitur alas manubrii chelarum, qvæ modo 
expansiones laterales manubrii sunt et qvibus pars axialis, falx et 
tuberculum desunt cum dentibus lateralibus anchorarum tridentata- 
rum injuria comparant. Chelæ qvædam (Chelæ arcuatæ mihi) adhuc 
cum. anchoris tridentatis (Vosmaer, Ridley et Dendy) confusæ sunt. 
Manubrium valde arcuatum habent, et expansiones laterales minutæ 
securiformes non dentes sed alæ sunt, quum parte axiali, falce et 


ESSENS EDEN E SEENDE 


k7 


tuberculo carent. E speciebus, qvas Ridley et Dendy ad genus 
Myxillam (Challenger, Zool. Vol. XX, p. 128) referunt seqventes  au- 
Choris tridentatis instructæ sunt: MM. mollis, M. spongiosa, M. cri- 
brigera, M. mariana; ceteræ chelas arcuatas habent. — In aliis 
speciebus formas diversas chelarum et in aliis speciebus (exempli 
gratia in Melonanchora elliptica, Carter) formas diversas ancho- 
rarum invenire possumus; sed chelæ una cum anchoris in. eadem 
specie nunqvam inyeniri videntur. Igitur minus aptum mihi videtur 
species cheliferas et species anchoriferas ad idem genus (Myxilla, 
Desmacidon) referre. — Et chelæ et anchoræ ut spicula cetera 
modo appositione crescunt. Pars prius formata axis manubrii est 
et anteqvam alæ procrescant, hic axis ad eandem longitudinem 
pervenit ac spiculum perfectum. E extremitatibus axis manubrii 
deinde axes dentium, cum manubrio angulos acutos formantes pro- 
crescunt, et postremo expansiones laterales (alæ manubrii et alæ 
dentium) formantur. Opinio a Carter proposita (qvam etiam Ridley 
et Dendy agnoscunt) omnes anisochelas stadium isochelare percurrere 
et chelas (vel anchoras) minores una cum chelis majoribus in 
eadem specie inventas formas embryonales esse igitur falsa est. 

In Melonanchora elliptica Carter præter anchoras  vulgares 
duæ formæ melonanchorarum (mel. Vosmaer) inveniuntur, qvarum 
altera ramis, compressis, lævibus, altera ramis utrimqve crepidine 
alta compressa .striata munitis instructa est. Hæ spicula non ut 
dicit Carter e anchoris vulgaribus formantur sed a anchoris sui 
generis, alis et falci carentibus, qvarum dentes oppositi inter se 
concrescunt. 


Tavleforklaring til Tab. 1. 


m: Ska: 

a, 1: Axe. 

al, al;: Vinger. 
: Tand. 

t: Tuberkel. 
f: Bindeplade. 
ec: Ustribet Hoveddel. 
st: Stribede Lister. 


Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1893. 2 


18 


Fig. iel Esperella massa. 
Palmat Anisochel, set forfra. 
Samme Spiculum, set fra Siden 
Yngre Stadium af et saadant Spiculum, set forfra. 
Samme Spiculum, set fra Sid 


HE STERO Før 


Fig. 5—13. 

Arcuat Isochel, set forfra. 

Samme Spiculum, set fra Siden. 

Enden af et saadant Spiculum, set ovenfra. 
. Yngre Stadium af et saadant Spiculum, set fra Siden. 
. Yngre Stadium af et mindre Spiculum af samme Slags, set fra 

Siden. 

9. Samme Spiculum, set forfra. 
10. Ældre Stadium, set fra Siden. 
11. Samme Spiculum, set forfra. 
12. Lidt ældre Stadium, set forfra. 
13. Enden af samme Spiculum. 
14. Idealt Tværsnit gjennem Enden af en Chel. 
15. Idealt Tværsnit gjennem Enden af et tretandet Anker. 


100 == GQ rå 
sm 


Fig. 16—14,. Myzilla incrustans. 


. 16—18. Tre Ankere af forskjellig Størrelse. 


19. Et Anker E fra Siden. 

20 a—d. Yngste Stadium af Ankere af forskjellig Størrelse. 

21a. Noget ag Stadium (med Tandaxerne udviklede), set forfra. 

- b. Samme Spiculum, set fra Siden. 

22 a. Yngre Stadium af et mindre Siam: (med begyndende Tand- 
axer), set forfra. 

- bd. Samme Spiculum, set fra Siden 

23. Samme Stadium af et meget mindre ne, 

24 a—c. Stadier med Tandaxer. 


Fig. 25—30.  Cladorhiza abyssicola. 


. 25 a—b. To uligeendede, femtandede Ankere, sete fra Siden. 
26. 


Et saadant Spiculum, set forfra. 
27. Enden af et koneee Spiculum, set ovenfra. 
28. Yngre Stadi 
29. Ældre "arven; Sad Tandax 
30. Et Spiculum af samme Alder. set forfra. 


Fig. 31—49. Melonanchora elliptica. 
Tværsnit af en Arm af et stribet Melonanker. 
Yngre Stadium af et stribet Melonanker, set forfra. 
Samme Spiculum, set fra Siden. 

. Ældre Stadium med skarn nd Tænder. 


Ska 


Eg 


19 


. 385. Lidt ældre Stadium. 
. 36. Et lignende Stadium som i Fig. 36 i en anden Stilling. 


37. Abnorm Form af Melonanker. 

38, Et lignende Stadium, som viser en lille Forskjel i den Maade, 
hvorpaa Tænderne voxe sammen. 

39. Ældre Stadium, som endnu viser Spor efter Sammenvoxningen. 

40. Gammelt istipnedg som næsten ikke længere viser Spor af 
Sammenvoxning 

41. Ungt Stadium æo) sø glat Melonanker med begyndende Tænder, 
set fra Siden. 

42. Lidt ældre Stadium, set fra Siden. 

43. Et lidt ældre Stadium, set forfra. 

44—46. Lidt ældre Stadier i forskjellig Stilling. 

47—48. Glatte Melonankere, som vise Spor af Sammenvoxningen. 

49. Glat Melonanker, som ikke længere viser Spor af Sammen- 
voxningen. 


Explicatio iconum (Tab. 1). 
m: Manubrium. 


t: Tuberculum. 
: Falx. i 


Cc: pars non striata. 
st: Crepidines striatæ. 


Fig. 1—4. Esperella Massa. 


. 1. Anisochela palmata, ugen visa. 


2. Idem spiculum, a latere vis 
3. Spiculum novum ejusdem goneris, antice visum. 
4. Spiculum idem, a latere vis 


Fig. 5—13. 
5. Isochela arcuata, antice visa. 
6. Idem spiculum, a latere visum. 
7. Pars terminalis talis spiculi, supra visa. 
8. Spieulum novum ejusdem generis a latere visum 
- b. Spiculum minus, æqve vetus, a latere visum. 
Tdafa spiculum, antice visu 
10. Spiculum ejusdem generis, magis evolutum, a latere visum. 
11. Idem spiculum, antice visu 
12. Spiculum ejusdem generis, m lg evolutum. 
13. Pars terminalis ejusdem spiculi, supra visa. 
14. Sectio transversa cogitata partis terminalis chelæ. 
15. Sectio transversa cogitata partis teibete anchoræ. 
' 2" 


=. 


"20 


Fig. 16—24. Myxilla incrustans. 
ind 16—18. Tres anchoræ tridentatæ variæ magnitudinis, antice visæ. 
19. Anchora ejusdem generis a latere visa. 
— 20 a—d. Anchoræ novæ, e axi manubrii modo constantes. 
— 2la. menn magis evolutum, a latere visum. Axes dentium for- 


| 


22 a. ren minus cum axibus dentium incipientibus, antice 
visum 

- b. Spidakn idem, a latere visum 

- 23. Spiculum multo minus in eodem stadio evolutionis. 

— 24 a—c. Spicula ejusdem generis cum axibus dentium. 


| 


| 


Fig. 25—30.  Cladorhiza abyssicola. 
ig a, b. Anchoræ ore, qvinqvedentatæ, a latere visæ. 
Spiculum tale, a 
— SD. Pars terminalis tilid Soul, mig visa. 
— 28. Spiculum novum, a latere 
— 29, Spiculum magis evolutum, a gem visum, Åxes dentium formati 
t 


sunt. 
— 30. Spiculum idem, antice visum. 


Fig. 31—49.  Melonanchora elliptica. 
Fig. 31. Sectio transversa (ope cameræ descripta) arcus anchoræ meloni- 
formis stria 
— 82. henne meloniformis striata nova, cujus denteøs nondum concreti 
unt, antice v 
33. Scenteje gr a latere visum. 
— 34, Spiculum ejusdem generis, een dentes oppositi se attingunt. 
Fig. 35. Spiculum paulo magis evolutu 
36. Spiculum in eodem stadio lille 
— 37. Spiculum irregulare ejusdem generis. 
— 38. Spiculum in eodem stadio evolutionis ac in fig. 36 videtur, 
modum alium concretionis dentium ostendens. 
— 39, Spiculum vestigia concretionis. dentium kblenn 
— 40. Spiculum vetus vestigia fere nulla concretionis dentium ostendens. 
— 41. Spiculum novissimum anchoræ meloniformis lævis, dentes inci- 
pientes ostendens. Å latere visum. 
— 42. Spiculum paulo magis evolutum, a latere visum. 


Mk 
5 
sæl 
5 
nn 
Hr 


— 47—48. Anchoræ meloniformes læves, vestigia concretionis dentium 
” østenden! 
— 49. Spiculum ejusdem generis nulla vestigia concretionis dentium 
ostendens. 


Fuglene ved de danske Fyr i 1892. 
10de Aarsberetning om danske Fugle. 
Ved 
Herluf Winge. 


Med et Kort. 


I 1892 indsendtes fra 30 af de danske Fyr til Zoologisk Museum 
608 Fugle af 62 Arter, faldne om Natten i Træktiden. I det 
hele var der faldet langt over 1000 Fugle. 

De Fyr, hvorfra Fugle indsendtes, vare: Blaavands Huk, 
A. Lorentzen, Fyrmester (Sendinger fra 8 Nætter); Vyl Fyrskib, 
N. Kromann, Fører (fra 6 Nætter); Horns Revo Fyrskib, S.Seve- 
rinsen, Fører (23); Bovbjerg, E. Rasmussen, Fyrmester (1); 
Lodbjerg, J. Albrichtsen, Fyrmester (3); Hirtshals, H. Hin- 
richsen, Fyrmester (2); Skagen, M. G. Poulsen, Fyrmester (1); 
Hirtsholm, W.Schultz, Fyrmester (1); Nordre Røn, E. Øster- 
berg, Fyrmester (3); Læsø Trindel Fyrskib, J.Poulsen, Fører 
(9); Læsø Rende Fyrskib, L.Lauritzen, Fører (10); Egense, 
C.F. Laug, Fyrmester (2); Kobbergrundens Fyrskib, C. Knudsen, 
Fører (6); Anholts Knob Fyrskib, J. C. Jeppesen, Fører (6); 
Anholt, F. Kellermann, Fyrmester (5); Hesselø, G. Saxtorph, 
Fyrmester (9); Schultz"s Grund Fyrskib, M. Dyreborg, Fører (8); 
Fornæs, A.Kruse, Fyrmester (2); Hjelm, H.J.Henningsen, Fyr- 
mester (8); Drogdens Fyrskib, R. Gommesen, Fører (2); Stevns, 
B. Rosen, Fyrmester (5); Romsø, F.Andersen, Tilsynsførende 
(1); Sprogø, L. Buch, Tilsynsførende (1); Helholm, Frk. Dorthea 
Holst, Tilsynsførende (3); Æbelø, S.Thorsen, Fyrmester (5); 


22 
(1892.) 
Skjoldnæs, J. Beldring, Fyrmester (7); Hammershus, H. G. 
Beldring, Fyrmester (4); Dueodde Hovedfyr, W.Lund, Fyr- 
mester (1); Gjedser, Chr. Lindgaard, Fyrmester (3); Gjedser 
Rev Fyrskib, H. Gommesen, Fører (27). 
De Fugle, der indkom, vare: 
1. Anas penelops 1. 
Anas crecca 1. (2 faldne.) 
Anas boscas 2. (3 faldne.) 
Anas clypeata 3. 
Clangula glaucion 1. 
Oedemia nigra 5. 
Pagonessa glacialis 2. 
Procellaria pelagica 3. 
Vanellus cristatus 1. 
Charadrius sqvatarola 1. 


ae OR SR RE ST IS 


en 
2 


11. Charadrius pluvialis 3. 

12. Eudromias morinellus 1. 

13.  Strepsilas interpres 1. 

14.  Limosa lapponica 1. 

15. Tringa minuta 1. 

16. Tringa alpina 3. 

17. Tringa canutus 1. (3 faldne.) 

18. Limnocryptes gallinula 3. 

19. Gallinago scolopacina 2. ; 
20. Scolopax rusticula 7. (Mindst 8 faldne.) 
21. Sterna macrura 1. 

22. .Uria troile 1. 

23. Pernis apivorus 1. 

24. Iynæ torqvilla 5. 

25.  Lanius collyrio 1. 

26. Alauda arvensis 150. (Langt over 500 faldne.) 
27. Sturnus vulgaris 36. (Over 50 faldne.) 
28. Troglodytes parvulus 1. 

29. Sylvia curruca 5. 


23 
(1892.) 
30. Sylvia cinerea 18. 
31. Sylvia atricapilla 6. 
Sylvia hortensis 21. 
33. Hypolais icterina 3. 


- (95) 
Do 


34.  Acrocephalus phragmitis 6. 

35.  Phyllopseustes trochilus 26. 

36.  Phyllopseustes rufus 4. 

37.  BRegulus cristatus 6. 

38. Anthus pratensis 2. 

39. Anthus arboreus 2. 

40. Motacilla flava 2. 

41. Motacilla- alba 2. 

42.  Turdus iliacus 10. (16 faldne.) 
43. Turdus musicus 35. (Mindst 79 faldne.) 
44. Turdus viscivorus 1. 

45. … Turdus pilaris 7. 

46. Turdus torqvatus 1. 

47... Turdus merulå 15. (Mindst 19 faldne.) 
48... Saæicola oenanthe 35. 

49. Praticola rubetra 9. 

50. Ruticilla phoenicura 58. 

51.  Cyanecula suecica 1. 

52. Erithacus rubecula 41. (44 faldne.) 
53. Muscicapa atricapilla 25. 

54.  Fringilla coelebs 3. 

55.  Fringilla montifringilla 1. 

56.  Cannabina linota 1. 

57. Cannabina flavirostris 2. 

58.  Ligurinus chloris 1. 

59.  Emberiza schoeniclus 4. 

60.  Emberiza ecitrinella 1. 

61. Emberiza miliaria 1. 

62.  Emberiza nivalis 14. 


24 
(1892.) : 
Af de indsendte Arter vare følgende 7 ikke faldne ved Fyrene 
i de sex foregaaende Aar: 


Anas clypeata. Pernis apivorus. 
Clangula glaucion. Cannabina linota. 
Strepsilas interpres. Ligurinus chloris. 


Tringa minuta. 
Tallet paa de Arter, der ere faldne i Løbet af de sidste syv 
Aar, er dermed naaet op til 119. 


Iagttagelserne ved Fyrene over Fugletrækket i 1892 udmærkede : 


sig ikke ved noget særligt. Trækket gik uforstyrret sin sædvan- 
lige Gang; kun i fåa Nætter faldt Fugle ved Fyrerne i større 
Mængde. Følgende Iagttagelser fra Kjøbenhavns Omegn (gjorte af 
mig selv) kunne tjene noget til at udfylde Iagttagelserne fra Fyrene. 
3lte Januar trak enkelte Lærker (A/auda arvensis) ved 
Kjøbenhavn; paa. egenlig Vandring bleve de senere kun sete faa 
Gange, sidst den 3dje April, flyvende over Øresund mod N. Ø. 
4de Februar bleve de første Stære (Sturnus vulgaris) sete; 
.derefter viste de sig stadig, men ikke almindelig førend i Slut- 
ningen af Marts. i delbe 
låde Marts; Viber (Vanellus crisiatus) sete paa Vandrested. 
17de Marts; Raager (Corvus frugilegus) trækkende. 
2lde Marts Kl. 6 Morgen sang en Misteldrossel (Turdus visci- 
vorus) i kort Tid i Haven ved mit Hjem og fløj derefter bort. 
22de Marts; Fuglekonge (Regulus cristatus) paa Vandrested, 
Krage og Musevaage (Corvus cornix, Buteo vulgaris) trækkende. 
Fuglekongen viste sig igjen paa Vandrested 29de og 30te Marts 
og Ste April. 25de Marts trak Kragerne i Mængde, igjen 2den 
og 22de April adskillige trækkende. Musevaager bleve igjen sete 
vandrende 30te Marts og 3dje April. 
27de Marts kom Hvid Vipstjert (Motacilla alba); Kvæker 
" (Fringilla montifringilta) viste sig paa Vandring, ligeledes 3dje April. 


TE GE NAS SEES NEED ENES EET SEN RES TERE EGE 


25 

(1892,) 

liste April blev Silkehalen (Ampelis garrula) set for sidste 
Gang; en Flok, mindst 10, opholdt sig den Dag i Haven ved mit 
Hjem; Kl. 3,40 fløj hele Flokken op og bort mod N.Ø. 

3dje April vare flere Sangdrosler og Rødkjælke (Turdus  mu- 
sicus, Erithacus rubecula) komne.  Bogfinker (Fringilla coelebs) 
trak i stor Mængde. Baade Sangdrossel og Rødkjælk bleve siden 
jevnlig sete paa Vandrested, Sangdroslen sidst Yde og 17de Maj, 
Rødkjælken l4de Maj. 

l4de April var Stenpikkeren (Saæicola oenanthe) kommen ; 
27de April var den paa Vandrested i Flok. 

24de April kom Gransangeren (Phyllopseustes rufus). 

27de April bleve de første Forstuesvaler (Hirundo rustica) 
sete; i den følgende Tid viste de sig stadig, flere og flere; men 
- først efter Midten af Maj bleve de almindelige. 

28de April kom Løvsangeren (Phyllopseustes trochilus) og var 
derefter stadig paa Vandrested indtil 25de Maj; særlig mange kom 
den 24de Maj. 

29de April kom Rødstjerten (Ruticilla phoenicura); den viste 
sig stadig paa Vandrested indtil 24de Maj, en Dag, da den var 
kommen i usædvanlig stor Mængde. 

liste Maj kom Gul Vipstjert (Motacilla flava). 

5te Maj kom Broget Fluesnapper (Muscicapa atricapilla); paa 
Vandrested var den stadig indtil 24de Maj. 5te Maj om Morgenen 
trak 8 Engpibere (Anthus pratensis) mod N.; 6te Maj vare de 
særlig talrige paa Vandrested; tidligere, i April, vare de oftere sete. 

8de Maj; Ringdrossel (Turdus torqvatus) paa Vandrested.; By- 
svale, Gjerdesanger, Grøn Løvsanger og Skovpiber (Hirundo urbica, 
Sylvia curruca , Phyllopseustes sibilatrix, Anthus arboreus) vare 
komne. Bysvalen blev ikke almindelig førend sidst i Maj og først 
i Juni. 

9de Maj kom Bynkefugl (Praticola rubetra); ligeledes: 

12te Maj Graa Fluesnapper (Muscicapa grisola); 

13de Maj Gjøg og Munk (Cuculus canorus, Sylvia atricapilla); 


26 
(1892.) 

l4de Maj Mursvale og Sivsanger (Cypselus apus, Acrocephalus 
phragmitis) ; |, 

l5de Maj Digesvale, Gulbuget Sanger og Nattergal (Hirundo 
riparia, Hypolais icterina, Luscinia philomela): i 
| 17de Maj Tornsanger og Rørsanger (Sylvia cinerea, Acroce- 
phalus arundinaceus). 

24de Maj kom Haåvesanger (Sylvia hortensis), og Vendehålsen 
(Iynæ torgvilla) var endnu paa Vandrested. 

Den første Del af Efteraarstrækket fik jeg ikke Lejlighed til 
at se ved Kjøbenhavn; jeg var i den Tid paa en Udflugt i Vend- 
syssel. Dér var Mudderkliren (Actitis hypoleuca) paa Vandrested 
den 21de Juli og ofte i de nærmeste Dage, og Svalekliren (70- 
tanus ochropus) den 29de Juli og 2den August. 

Ved Kjøbenhavn viste Rødstjerten sig paa Vandrested den Ilte 
August, igjen den 26de og derefter "stadig indtil 30te September. 

13de August kom Løvsangeren paa Vandrested, igjen den 27de, 
derefter næsten stadig indtil 8de September og igjen. 25de. 

17de August Kl. 10 Aften hørtes Terner (enten Sterna hi- 
rundo eller S. macrura) trækkende over Kjøbenhavn. (Stille, stjerne- 
klart.) ; 

18de August bleve Mursvalerne sete sidste Gang. 

22de August var Gulbuget Sanger paa Vandrested. 

23de August kom Broget Fluesnapper paa Vandrested og viste 
sig jevnlig indtil 4de September og igjen den 22de. 

27de August Kl. 10 Aften trak Mudderklire over Kjøbenhavn. 
(Klart.) 

29de August blev Havesangeren sidste Gang set ved Ynglested ; 

3dje September ligeledes Gjerdesanger. 

8de September blev Gul Vipstjert set sidste Gang. 

12te September var Rødkjælken paa Vandrested, igjen den 2lde 
og derefter stadig indtil Slutningen af Oktober; enkelte overvintrede. 

20de September kom Gransanger paa Vandring, igjen den 21de 
og 25de. 

2lde September kom ligeledes Fuglekonge og Sangdrossel. 


| 
å 
i 


SEES EET RT Te 


ERE ERE ES REE EET ERE EET ERE REE TE 


27 

(1892.) 
Fuglekongen viste sig stadig indtil 18de Oktober, igjen 23de og 
25de Oktober, 6te og Ilte November. Sangdroslen viste sig jevnlig 
indtil 15de Oktober. 

22de September trak enkelte Engpibere, flere den 25de, 27de, 
29de og 30te og I1ste Oktober; i Mængde trak de den 4de Oktober, 
færre igen den Ste, 8de og 1lte. 

24de September kom  Jernspurv (Accentor modularis) påa 
Vandrested. 

25de September bleve Digesvale og Graa Fluesnapper sete for 
sidste Gang, og enkelte Lærker og Bogfinker vandrede. Baade 
Lærker og Bogfinker trak jevnlig i den følgende Tid indtil 8de 
Oktober. 

27de September blev Bysvalen set sidste Gang; de fleste vare 
allerede borte omkring den 20de September. 

5te Oktober; Krager paa Vandring. 

7de Oktober; Gjerdesmutte (7roglodytes parvulus) paa Vandre- 
sted. 

12te Oktober bleve de sidste Forstuesvaler sete; de fleste vare 
borte omkring 25de September. 


Fortegnelse over de Fugle, der ere indsendte fra Fyrene 
som faldne om Natten. 
(Hver Nat dateret som den følgende Dag.) 


gg 


Anas penelops. Pibeand. 
September: 22de Hesselø 1. 


2. Anas crecca. Krikand. 
Oktober: 2den Hirtshals 1 (2 faldt) 7”). 


=) Tallet paa de faldne Fugle er vedføjet efter Fyrmestrenes Oplysninger, 
naar det er et andet end Tallet paa de indsendte. Skovsneppe, Lærke 
og Stær ere ogsaa opførte efter Fyrmestrenes Opgivelser, selv om 
intet har været indsendt, dog kun i: (). 


(1892.) 
E Anas boscas. Stokand. 

April: 19de Anholt 1 å (2 faldne). 

December: 9de Hesselø 1. 


Æ 


Anas clypeata. Skeand. 
November: 22de Stevns 3. 


gl 


Clangula glaucion. Hvinand. 
Oktober: 23de Læsø Rende 1 2. 


æ 


Oedemia nigra. Sortand. 

April: 19de Anholt 1 å. 

September: 4de Læsø Rende 2 (å, 2). 
November: 23de Anholts Knob 1 2: 
December: 7de Læsø Rende 1 Å. 


Sa 


Pagonessa glacialis. Havlit. 
November: 24de Gjedser Rev 1. 
December: Ste Hesselø 1. 


go 


Procellaria pelagica. Stormsvale. 
November: 1ste Horns Rev 1. 22de Horns Rev 2. 


se 


Vanellus cristatus. Vibe. 
Marts: 19de Blaavands Huk 1. 


rn 
2? 


Charadrius sqratarola. Strandhjejle. 

September: 25de Hesselø 1. 

11. Charadrius pluvialis. Hjejle. 
Marts: 19de Blaavands Huk 1. 
April: 29de Lodbjerg 1. 
Oktober: 3dje Hirtshals 1. 

12. Eudromias morinellus. Pomeransfugl. 
August: 30te Læsø Trindel 1. 

13. Strepsilas interpres. Stenvender. 
August: 30te Blaavands Huk 1. 

14. Limosa lapponica. Kobbersneppe. 

September: 3dje Helholm 1. 


(1892.) 


rr 
7 


en 
æ 


[Smil 
> 


BY 
EP 


29 


Tringa minuta.  Dvergryle. 
August: 26de Æbelø 1. 


Tringa alpina. Ryle. 
Januar: 23de Æbelø 1. 
Marts: 27de Blaavands Huk 1. 
September: 25de Skjoldnæs 1. 


Tringa canutus. Islandsk Ryle. 
August: 30te Blaavands Huk 1 (3 faldt). 


Limnocryptes gallinula. " Enkelt Bekkasin. 
September: 29de Hesselø 1. 
Oktober: 2den Lodbjerg 1. 3lte Horns Rev 1. 


Gallinago scolopacina. Horsegjøg. 
September: I1ste Stevns 1: 

Oktober: 3lte Horns Rev 1. 
Scolopax rusticula. Skovsneppe. 
Marts: .27de Gjedser Rev 1. 

April: 18de Læsø Trindel 1. 


" Maj: 7de Blaavands Huk; 1 funden død ved Fyret, men 


maaske 


Gjedser 


22. 
23. 


24. 


ikke ganske frisk. 

Oktober: 18de Gjedser Rev 1. 

"November: 14de (Blaavands Huk 1), Sprogø 1. 
Rev 1. 

December: Ste Hesselø 1. 


Sterna macrura.  Havterne. 

Juli: 3lte Horns Rev 1 ad. 

Uria troile. Lomvie. 

November: 29de Gjedser Rev 1. 
Pernis apivorus. Hvepsevaage. 
September: 22de Dueodde Hovedfyr 1. 
Iynx torqvilla. . Vendehals. 

Maj: l4de Hirtsholm 1. 


23de 


30 
(1892.) 
August: 26de Æbelø 1. 30te Bovbjerg 2. 
September: 3dje Anholt 1. 
25. Lanius collyrio. Tornskade. 
Maj: 15de Skjoldnæs 1 2. 
26. Alauda. arvensis. Lærke. 
(Januar: 29de Schultz's Grund 1.) 
Februar: 1ste Vyl 2, Horns Rev 4, (Lodbjerg 1). 2den 
Gjedser Rev 1. Ste Schultz's Grund 2. 8de Skjoldnæs 1. 21de 


Vyl 9, Horns Rev 6. 23de Læsø Rende 1. 27de Horns Rev 1. 


28de Vyl 3. 

Marts: Ste Hjelm 1. 17de Horns Rev 4. 22de Hjelm 1. 
26de Læsø Trindel 2, Læsø Rende 1, Kobbergrunden 4 (21 faldne), 
Anholts Knob 10 (32 faldne), Anholt 1 (46 faldt), Schultz's Grund 2. 
27de Egense 1, Gjedser Rev 2. 

April: 19de Hesselø 1. 

Maj: 16de Skagen 1. 

September: 17de Fornæs 1. 22de Blaavands Huk 1. 23de 
Vyl 1; 

Oktober: 23de Horns Rev 1. 3l1te Vyl 60 (170 faldne), 
Horns Rev 20 (180 faldne). 

November: 10de Gjedser Rev 1. 12te Blaavands Huk 1 
(2 faldt), Horns Rev 1. (15de Sejrø 1.) (22de Nyl.1.) 28de 
Gjedser Rev 1. 

December: (14de Sejrø 1.) 17de Gjedser Rev 1. 


27. Sturnus vulgaris. Stær. 
Februar: I1ste Vyl 3, Horns Rev l. 8de Horns Rev 1. 
2lde Gjedser Rev 1. 
Marts: 17de Horns Rev 2. 21de Romsø 1. 23de Æbelø 1. 
25de Blaavands Huk 2 (3 faldt), Horns Rev 7, (Lodbjerg 7). 26de 
(Lodbjerg 4), Læsø Trindel 2, Læsø Rende 3, Egense 1, Kobber- 
grunden 2 (3 faldne), Anholts Knob 3. 27de Anholts Knob 1. 
April: 27de Schultz's Grund 1. 29%de Hesselø 1. 


SER SES PTE NE Te 


RE SEE REN, En FØR 


31 
(1892.) 
Oktober: 24de Læsø Rende 1. 3lte Vyl 1, (Sejrø 3). 
November: 12te Horns Rev 1. 
28. - Troglodytes parvulus. Gjerdesmutte. 
Marts: 26de Anholts Knob 1. 
29. Sylvia curruca.  Gjerdesanger. 
August: 30te Hammershus 1. 3l1lte Hammershus I. 
"September: liste Stevns 1. 22de Blaavands Huk 1.. 29de 
Gjedser Rev 1. 
30. Sylvia cinerea. 'Tornsanger. 
Maj: l4de Hirtsholm 1. 15de. Helholm 1, Skjoldnæs 1. 
16de Skagen 1, Gjedser Rev 1. 21de Skjoldnæs 4, Gjedser Rev 1. 
August: 30te Bovbjerg 2, Lodbjerg 1, Hjelm 1. 
September: 22de Horns Rev 1. 24de Gjedser Rev 3. 
31. Sylvia atricapilla. Munk. 
September: 22de Blaavands Huk 2, Horns Rev 1. 24de 
Hesselø 1, Hjelm 1, Gjedser Rev 1. 
32. Sylvia hortensis. Havesanger. 
Maj: 15de Gjedser Rev 1. 16de Æbelø 1. 
August: 30te Blaavands Huk 2, Bovbjerg 4. 3lte Ham- 
mershus 1. 
September: 1ste Stevns 1. 22de Blaavands Huk 4, Due- 
odde Hovedfyr 1. 24de Gjedser 1, Gjedser Rev 2. 25de Hjelm 1, 
Skjoldnæs 1. ; 
Oktober: 2den Lodbjerg 1. 
33. Hypolais icterina. Gulbuget Sanger. 
August: 30te Blaavands Huk 1, Hjelm 1. 
September: l1ste Stevns 1. 
34. Acrocephalus phragmitis. Sivsanger. 
Maj: 15de Skjoldnæs 1. 21de Skjoldnæs 1. 
August: 4de Horns Rev 1. 
September: 24de Gjedser 2, Gjedser Rev 1. 


(2% 
& 


Phyllopseustes trochilus.  Løvsanger. 
April: 26de Stevns 1. 29de Hesselø 4. 


32 
(1892.) 
"Maj: 14de Hirtsholm 1. 15de Læsø Trindel 1, Skjoldnæs 1. 

16de Skagen 1, Hesselø 1, Gjedser Rev 1. 20de Hammershus 1. 

August: 30te "Bovbjerg 1,. Lodbjerg 1, "Hammershus 1. 
3lte Hammershus 2, Gjedser Rev 2. : 

September: 22de Blaavands Huk 2, Horns Rev 1. 23de 
' Bkjoldnæs 2. 2ide Hesselø 1, Fornæs 1. 


36. Phyllopseustes rufus. Gransanger. 
April: 29de Hesselø 2. 
September: 24de Gjedser Rev 1. 29%de Hesselø 1. 


37. 


+] 


Regulus cristatus. Fuglekonge. 

September: 24de Gjedser Rev 1 då. 

Oktober: 13de Anholts Knob 1 9. 15de Kobbergrunden 1. 
17de Gjedser Rev 1 2. 20de Gjedser Rev 1 å. 

November: 6te Gjedser Rev 1 å. 


FÆTRE SKG: z LE ESESEN . ser siest 
FREDEN ERNE DERE NERE SENGE FENDER FEER ERR smid: 


38. Anthus pratensis. Engpiber. 
Oktober: 2den Drogden 1. 3lte Horns Rev 1. 


39. Anthus arboreus. Skovpiber. 
September: Iste Stevns 1. 
Oktober: 2den Lodbjerg 1. 

40. Motacilla flava. Gul Vipstjert. 
August: 3lte Hammershus 1. 
September: 1ste Stevns 1. 


41. Motacilla alba. Hvid Vipstjert. 
September: 22de Horns Rev 1... 24de Stevns 1. 
42. Turdus iliacus. Tindrossel. 
April: 26de Gjedser Rev 1. 29de Anholts Knob 1. 
Oktober: 3lte Horns Rev 2 (7 faldne). 
November: 12te Blaavands Huk 1 (2 faldt), Horns Rev 1. 
13de Horns Rev 2, Nordre Røn 1. 
December: 17de Horns Rev 1. 
43. Turdus musicus. Sangdrossel. 
Marts: 27de Gjedser 1, Gjedser Rev 1. 


| 


33 

(1892.) 

April: 18de Læsø'Trindel 1. 19de Læsø 'Rende 2. 26de 
Gjedser Rev 6. 27de Læsø Trindel 1, Schultz's Grund 1. 29de 
Anholt 1 (27 faldt), Hesselø 1. 30te Anholt 1 (19 faldt). 

Maj: 14de Hirtsholm 1. .15de Skjoldnæs 2, Gjedser Rev 1. 
1l6de Skagen 2. 

September: 22de Skjoldnæs 1. 24de Hesselø 1, Gjedser 
Rev 2. 

Oktober: 3dje Læsø Trindel 1. 13de Anholts Knob 1. 
16de Gjedser Rev 2. 18de Gjedser Rev 1. 

November: 12te Horns Rev 1. 14de Horns Rev 1. 17de 
Horns Rév 1. 20de Horns Rev 1. 


44. Turdus cviscivorus.  Misteldrossel. 
Marts: 26de Kobbergrunden 1. 


SS 


Turdus pilaris… Sjagger. 
Maj: 15de Læsø Trindel 1, Skjoldnæs 1. 16de Skågen 1, 
Hesselø 1. 21de Gjedser Rev 1. 
November: Iste Schultz's Grund 1. 1lte Schultz's Grund 1. 
46. Turdus torqvatus. Ringdrossel. 
September: 22de Vyl 1. 
47. Turdus merula. Solsort. 
Marts: 25de Horns Rev 1 å vet. 26de Læsø Trindel 2 
(1 & vet., 1 3 jun); Læsø Rønde 3 (1 3 vet, 1 58 jmn., 1 9), 
Kobbergrunden 3 (2 å vet., 1 2; 7 faldt), Anholts Knob 2 ($ vet., 
2), Anholt 1 å vet. (6 faldt). :27de Gjedser Rev 1 & jun. 
November: 18de Nordre Røn 1 2. 2l1lde Nordre Røn 1 2. 
48. Sazicola oenanthe. Stenpikker. 
April: 29de Lodbjerg 1 $, Hesselø 2 (å, 2). 
Maj: 2lde Skjoldnæs 2 å, Gjedser Rev 1 då. 
August: 28de Horns Rev 1 å. 30te Blaavands Huk 1 9, 
Hammershus 1 å. 3lte Skjoldnæs 1 å. 
September: iste. Gjedser Rev 1 2. 21lde Horns Rev: 1 2, 
Gjedser Rev 1 2. 22de Blaavands Huk 1 9, Vyl 3 (2 , 12), 
Stevns 7 (3 å, 4 2), Skjoldnæs 2 (8, 9), Gjedser sug iQ ds 
Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1893. 


34 
(1892.) I 
2-9). 23de Vy1 19. 24de Stevns 1 å, Gjedser Rev 2 åd. 29%de 
Gjedser Rev 1 å. | 


49. Praticola rubetra. Bynkefugl. 
Maj: 15de Læsø Rende 1 å, Schultz's Grund 1 å, Skjold- 
næs 1 Øg. 16de Hesselø 1 9. 21lde Skjoldnæs 1 $, Gjedser Rev 1 då. 
August: 30te Hjelm 1. ' 
September: 1ste Gjedser Rev 1. 22de Stevns 1. 


50, Ruticilla phoenicura.  Rødstjert. 
> Maj: 14de Hirtsholm 2 å. 15de Læsø Trindel 1 då, 
Læsø Rende 4 (3 &, 1 2), Æbelø 1 å, Skjoldnæs 1 9. 16de 
Skagen 2 3, Læsø Rende 1 &. 20de Hammershus 2 (2, 2). 
2lde Skjoldnæs 1 2, Gjedser 1 9, Gjedser Rev 2 ($, 2).  24de 
Hjelm 1 d. 
August: 22de Læsø Trindel 1 92. 30te Hammershus 3 
(a 8:19): 
September: 21de Gjedser Rev 1 gå. 22de Blaavands Huk 
4 (2 3, 2 9), Vyl 2 (å, 9), Horns Rev 1 2, Stevns 7 (2 3, 5 2), 
Skjoldnæs 6 å, Dueodde Hovedfyr 2 (å, 2), :Gjedser. Rev 2 (3, 2). 
23de Vyl 1 29, Skjoldnæs 1 9, Gjedser Rev 1 3, 24de Hjelm 1 9, 
Gjedser Rev 4 (2 å, 2 2). 29de Hesselø 1 3, Gjedser Rey 1 2. 
51. Cyanecula suecica. Blaakjælk. 
September: 24de Gjedser Rev 1 å jun. 
52, Erithacus rubecula. Rødkjælk. 
Marts: 30te Gjedser Rev 1. 
April: 19de Hesselø 1. 26de Stevns 5, Gjedser Rev 5. 
29de Hesselø 3. : 
| " September: 21de Gjedser Rev 3. 22de Vyl 1, Helholm 2, 
(5 faldne), Gjedser Rev 1. 23de Skjoldnæs 1. 24de Gjedser 1, 
Gjedser Rey 6. 
Oktober: 3dje Læsø Rende 1. 4de Drogden 1. 13de 
Anholts Knob 1. 15de Kobbergrunden 1, Gjedser Rev 2. 16de 
Horns Rev 1. 3ålte Vyl 1, Horns Rev 2. 
November: 10de Gjedser Rev 1. 


35 


58. Muscicapa atricapilla. Broget Fluesnapper. 
Maj: l4de Hirtsholm 2 (å, 9). 1åde Læsø Trindel 1 Å, 
Læsø Rende 1 å, Schultz's Grund 1 å, Skjoldnæs 5 (2 å, 3 2). 
16de Hesselø 3 (1 &, 2 2), Æbelø 1 9, Gjedser Rev 1 åg. 21de 
Skjoldnæs 1 2. i 
Juni: Øde Læsø Trindel 1 &, fandtes død i Jollen, hvor 
den maaske var falden en af de nærmest foregaaende Nætter, efter 
den 6te. 
August: 30te Bovbjerg 3, Hjelm 1, Hammershus 1. 
September: 21lde Horns Rev 1. 23de Vyl 1.  24de 
Hjelm |. 
54.  Fringilla coelebs. Bogfinke. 
Marts: 27de Kobbergrunden 1. då. 
Oktober: 3dje Hammershus 1 å. 8de Horns Rev 1 å. 


55.  Fringilla montifringilla. Kvæker. 
September: 29de Hesselø 1 2. 


56. Cannabina linota, Irisk. 
Januar: 25de Anholts Knob 1 å. 
57. Cannabina flavirostris.  Bjergirisk. 
Januar: l4de Blaavands Huk 1. 
November: 6te Gjedser Rev 1. 
58. Ligurinus chloris. Svenske. 
Januar: 23de Hjelm 1. 
" 59, Emberiza schoéniclus. Rørspurv. 
Oktober: 18de Gjedser Rev 1. 20de Gjedser Rev 1. 3lte 
Horns Rev 2. 
60. Emberiza citrinella. Gulspurv. 
Marts: 26de Hjelm 1 2. 
Emberiza miliaria. Bomlærke. 
November: 29de Schultz's Grund 1. 
62. Emberiza nivalis. Snespurv. 
Februar: 2den Gjedser Rev 1 9. 2ilde Vyl 1 2. 
3 


61. 


— 


36 
(1892.) 
Marts: 19de  Schultz's Grund 1-6. 26de: Læsø Trindel 
1-9, Læsø Rende 2 (Ø, 2), Egense 1 2, Anholts Knob 2 2. 
November: 2Zden Kobbergrunden 1 åg. 8de Horns Rev 
1 &. 30te Læsø Trindel 1 9. 
December: 13de Kobbergrunden 1 2. 28de Gjedser Rev 1 2. 


Oversigt over de Nætter, da Fugle ere komne til Fyrene. 
(Hver Nat dateret som den følgende Dag.) 
l4de Januar. 
Blaavands Huk; N.; 1 Bjergirisk fandtes død ved Foden af 
Taarnet. 
Cannabina flavirostris") 1. 
22de Januar. 
Blaavands Huk; Ø.; flere Stære flagrede paa Ruderne og 
opholdt sig paa Sen N 
23de Januar. 
Hjelm; S.Ø., trerebet Merssejlskuling, Snetykning; 1 Svenske 
faldt. Æbelø; S., Sne; 1 Ryle faldt. 
Tringa alpina. Æbelø 1. 
Ligurimus chloris. Hjelm 1, 
25de Januar. ; 
Anholts Knob; V.N.V., laber Kuling, Taage; 1 Irisk fandtes 
død paa Dækket om Morgenen, 
Cannabina linota 1. 
29%de Januar. . : 
Nordre Røn; V., jevn Kuling, overtrukket; 1 Stær opholdt 
sig ved Ruderne et Par Timer. Schultz's Grund; V., Bramsejls- 


æ) Med systematisk Navn opføres de Fugle, der ere » indsendte til Museet. 
Naar kun Prøver ere sendte, er Tallet paa de faldne vedføjet efter 
Fyrmestrenes es Oplysninger (se Anm. p. 27). 


É 
É 


37 
(1892.) 
kuling, overtrukket, Regntykning; 1 Lærke faldt paa Dækket (ikke 
indsendt). 
(Alauda arvensis. 3Schultz's Grund 1.) 


lste Februar. 

Blaavands Huk; V.. flere Stære flagrede paa Ruderne. Vyl; 
V., overtrukket; Flokke af Smaafugle om Fyret; 2 Lærker, 3 Stære 
faldt. Horns Rev; S. V.…. overtrukket, Regn; omtrent 50 Lærker 
og 20 Stære ved Fyret; 4 Lærker og 1 Stær faldt; de andre 
forsvandt mod Dag. Bovbjerg; S. V., rebet Merssejlskuling, " Tyk- 
ning; omtrent 50 Stære flagrede om Fyret fra Midnat til Dag. 
Lodbjerg; S. V., overtrukket; en større Mængde Stære om Fyret; 
1 Lærke faldt (ikke indsendt). 

Alauda arvensis. Vyl 2. Horns Rev 4. (Lodbjerg 1.) 

Sturnus vulgaris.  Vyl 3. Horns Rev 1. 


2den Februar. 
Egense; S. V.; en Lærke fløj mod Fyret flere Gange om 
Natten; om Morgenen sang to i Nærheden. Gjedser Rev; V.S. V., 
Bramsejlskuling, overtrukket; flere Smaafugle fløj mod Fyret og 


. faldt i Vandet; 1 Lærke og 1 Snespurv faldt paa Dækket. 


Alauda arvensis. Gjedser Rev 1. 
Emberiza nivalis. Gjedser Rev 1. 


5te Februar. 
Schultz'”s Grund; S., Merssejlskuling, Snetykning; 2. Lærker 
fandtes om Morgenen døde paa Dækket. 
ÅAÅlauda arvensis 2. 


8de Februar. 

Horns Rev; S.Ø., overtrukket, Regn og Sne; 1 Stær faldt 
paa Dækket; ikke andre sete. Skjoldnæs; S.Ø., flov Kuling, Sne; 
flere Smaafugle om Fyret; 1 Lærke faldt. i 

Alauda arvensis. Skjoldnæs 1. 

Sturnus vulgaris. Horns Rev 1. - 


(1392,) 
10de Februar. 

Horns Rev; V.S.V., Regn og Taage; omtrent 20 Lærker og 
10 Stære fløj en kort Tid om Skibet i Dagningen. É 

2lde Februar. 

Vyl; S.V. og S. 8. Ø., overtrukket; Flokke af forskjellige 
Smaafugle om Fyret; 10 faldt. Horns Rev; S.S.Ø., skyet; flere 
Flokke Lærker og Stære ved Skibet; 6 Lærker faldt. Gjedser 
Rev; Ø.N.Ø., laber Bramsejlskuling, diset; 1 Stær faldt; ikke 
andre Fugle sete. 

Alauda arvensis. Vyl 9. Horns Rev 6. 

Sturnus vulgaris. Gjedser Rev 1. 

Emberiza nivalis. Vyl 1. 

23de Februar. 

Bovbjerg; østlig Merssejlskuling, Tykning; 2 Stære flagrede 
paa Ruderne Natten over. Læsø Rende; S. Ø., laber Bramsejls- 
kuling, overtrukket; 1 Lærke faldt. 

Alauda arvensis. Læsø Rende 1. 

27de Februar. ; 

Vyl; S.Ø., overtrukket; Flokke af Smaafugle om Fyret; ingen 
faldne. Horns Rev; Ø.S.Ø., skyet; enkelte Lærker af og til ved 
Skibet; 1 Lærke faldt. 

Alauda arvensis. Horns Rev 1. 

28de Februar. 

Vyl; Ø.S. Ø., overtrukket; Flokke af Lærker og Stære om 
Fyret; 3 Lærker faldt. Drogden; Ø.S. Ø., Bramsejlskuling, over- 
trukket; flere Lærker ved Fyret. 

Alauda arvensis. Vyl 3. 

29%de Februar. 

Drogden; Ø.S. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; flere Lærker 
ved Skibet. 

3dje Marts. 

Drogden; N. Ø., Bramsejlskuling, klart; flere Lærker og 
enkelte andre Smaafugle ved Fyret. 


| 
: 
i 
i 


39 
(1892.) 
5te Marts. 
Hjelm; S.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket, diset; 1 Lærke 
faldt. 
Alauda arvensis 1. 
1l6de Marts. 
Horns Rev; S., overtrukket; Krager og forskjellige Smaafugle 
sete, ingen faldne. 


17de Marts. 
Horns Rev; S., overtrukket; en stor Del Lærker, Stære og 
Krager kredsede om Fyret; 4 Lærker og 2 Stære faldt. 
Alauda arvensis. — Horns Rev 4. 


Sturnus vulgaris.… Horns Rev 2. 


18de Marts. 

Horns Rev; S.S.Ø, diset; omtrent 60 Krager og Raager ved 
Skibet Natten over; de fløj bort ved Dag. Bovbjerg; S.,. Mers- 
sejlskuling, Tykning;. 1 Raage og omtrent 30 Stære sad Natten 
igjennem ved Fyret. 


19%de Marts. 

Blaavands Huk; Ø.S.Ø., torebet Merssejlskuling, skyet, diset 
1 Vibe og 1 Hjejle faldt... Anholts Knob; S.S. Ø., Bramsejls- 
kuling, overtrukket; en lille Fugl fløj mod Fyret og faldt i Vandet. 
Schultz's Grund; S. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; 1 Snespurv 
fandtes om Morgenen død. 

Vanellus cristatus. Blaavands Huk 1. 

Charadrius pluvialis.  Blaavands Huk 1. 

Emberiza nivalis.  Schultz's Grund 1. 

2lde Marts. 

Egense; Ø.; Kl. 1 Nat en Flok Viber fyvendå frem og til- 
bage over Fyret. Romsø; Ø., laber Kuling, diset; 1 Stær faldt 
KE & NåL i Fu 

Sturnus vulgaris. Romsø 1. 


40 
(1892.) 
22de Marts. 
Hjelm; S. Ø., laber Bramsejlskuling, diset; 1 Lærke faldt. 
Alauda arvensis 1. 


23de Marts. 
Bovbjerg; N. V., Merssejlskuling, overtrukket, diset; omtrent 
20 Stære flagrede paa Ruderne Natten igjennem. " Æbelø; N.V., 
diset; 1 Stær faldt. 
Sturnus vulgaris. Æbelø 1. 


24de Marts. 
Bovbjerg; V., Merssejlskuling, overtrukket, Tykning; en stor 
Mængde Stære flagrede paa Ruderne. Sebrnlsked .; en Del Stære 
om Fyret. 


25de Marts. 

Blaavaands Huk; V.; en Mængde Stære flagrende mod 
Ruderne; 3 faldt. Horns Revo; V., skyet; om Fyret sværmede 
omtrent 120 Stære og Solsorter, flest Stære; 7 'Stære og 1 'Solsort 
faldt. Bovbjerg; S.V., Merssejlskuling, Taage; en stor Mængde 
Stære ved Ruderne hele Natten. Lodbjerg; V.; mange .Stære om 
Fyret; 7 faldt (ikke indsendte). 

Sturnus vulgaris. "Blaavands Huk 2; 3 faldt. Horns Rev 7. 
(Lodbjerg 7.) 

Turdus merula. Horns Rev 1. 


26de Marts. i 

Vyl; V., Taage; - Flokke af Lærker og' Stære' kredsede om 
Fyret; ingen faldt. Lodbjerg; mange Stære om Fyret; 4 faldt 
(ikke indsendte). Læsø Trindel; V., Tykning: og Taage; en. 
Mængde Fugle ved Fyret; mange faldt i Vandet,.7 paa Dækket. 
Læsø usgd V.S.V., trerebet Merssejlskuling , overtrukket og 
diset; 9 Fugle. faldt. Egense; V.; 1 Stær..og 1 Snespurv faldt 
Kl. 4 lg Kobbergrunden; V.S.V., rebet Merssejlskuling, 
overtrukket; en Mængde Fugle sværmede om Fyret hele Natten; 
mange faldt i Søen, 32 paa Dækket. Anholts Knob; V., Bram- 


41 
(1892.) 
sejlskuling, overtrukket, diset; en Mængde Fugle faldt i Vandet, 
40 paa Dækket. Anholt; V.S.V.,  Merssejlskuling,;… diset; 52 
Fugle faldt. Schultz”s Grund; V., laber Bramsejlskuling, over- 
trukket, Taage; 2 Lærker fandtes døde paa Dækket. Hjelm; V., 
rebet Merssejlskuling, Tykning; 1 Gulspurv faldt. 

Alauda arvensis. Læsø Trindel 2. Læsø Rende 1. Kobber- 
grunden 4; 21 faldt. Anholts Knob 10; 32 faldt. Anholt 1; 46 
faldt. Schultz's Grund 2. 

Sturnus vulgaris.  (Lodbjerg 4.) Læsø Trindel 2. Læsø 
Rende 3. 'Egense 1. Kobbergrunden 2; 3 faldt,  Anholts Knob 3. 

,— Troglodytes parvulus. Anholts Knob 1. 

Turdus viscivorus.. Kobbergrunden 1. 

Turdus merula.…. Læsø Trindel 2. Læsø: Rende 3.  Kobber- 
grunden 3; 7 faldt, Anholts Knob 2. Anholt 1; 6 faldt. 

Emberiza citrinella. Hjelm 1. 

Emberiza nivalis. Læsø Trindel 1. Læsø Rende 2. Egense 1. 
Anholts Knob 2. 


27de Marts. : 

Blaavands Huk; N.; 1 Ryle faldt.… Egense; V.; 1 Lærke 
faldt.  Kobbergrunden; V.S.V., Bramsejlskuling, . overtrukket; 
flere Fugle om Fyret; 1 Bogfinke faldt. Anholis Knob; V., laber 
Bramsejlskuling, overtrukket, diset; 1 Stær faldt. Hammershus; 
S. V., Bramsejlskuling, diset, Regn; 3 Stære paa Ruderne- 
Gjedser; V., overtrukket, lidt Regn; 1 Sangdrossel faldt. Gjedser 
Rev; S. V., laber Bramsejlskuling, overtrukket, Regnbyger; 5 Fugle 
faldt… SE rå 

… Tringa. alpina.. Blaavands Huk 1. 

Scolopax rusticula. Gjedser Rev 1. 

Alauda arvensis. Egense 1. Gjedser Rev 2. 

Sturnus vulgaris Anholts Knøb 1. 

Turdus musicus. Gjedser 1. Gjedser Rev 1 

Turdus merula. Gjedser Rev 1. » 

Fringilla coelebs. Kobbergrunden 1. 


42 
(1892.) 
30te Marts. 
Gjedser Rev; V.N.V., Merssejlskuling, skyet; 1 Rødkjælk 
faldt. 


Erithacus rubecula 1. 


3ålte Marts. 
Hammershus; V.N.V., Merssejlskuling, overtrukket; 1 Sol- 
sort ved Ruderne. ) 


olste: April. 
Vyl; V. N. V., overtrukket; Flokke af Stære kredsede om 
Fyret; ingen faldt. 
4de April. 
Horns Rev; S.Ø., skyet; omtrent 10 Stære om Fyret. 


18de April. 

Læse Trindel; østlig Vind, Snebyger; 1 Skovsneppe og 1 
Sangdrossel faldt. Kronborg; S.Ø., diset; en Del mindre Fugle 
om Fyret. 

Scolopax rusticula. Læsø Trindel 1. 

Turdus musicus. Læsø Trindel 1. 

19de April. 

Skagen; V.S.V., frisk Kuling, overtrukket, diset; mange 
Smaafugle ved Fyret; 1 And og 2 Snepper faldt (ikke indsendte). 
Læsø Rende; S.S.V., laber Bramsejlskuling , overtrukket, Regn; 
flere Smaafugle sværmede om Fyret; omtrent 10 faldt i Vandet, 
2 iik faldt paa Dækket. Anholt; S. Ø.; 2 Ænder faldt. 
Hesselø; V.N.V., flov Kuling, diset; imellem Kl. 12 og 3 faldt 
1 Lærke og 1 it Redklslk. omtrent Fø Stære flagrede paa Ruderne 


Anas boscas. Anholt 1. 
Oedemia nigra. Anholt 1. 
Alauda arvensis. Hesselø 1. 
Turdus musicus. Læsø Rende 2. 
Erithacus rubecula. Hesselø 1. 


(1892.) 
20de April. 
Hesselø; V.N. V., frisk Kuling, diset; en Del Stære og andre 
Smaafugle flagrede mod Ruderne hele Natten; ingen faldne. 


2lde April. 
Drogden; S. V., laber Kuling, Taage; flere Smaafugle ved 
Fyret. 


26de April. 

Stevns; S. Ø.; 6 Fugle faldt. Gjedser Rev; V.N.V., Mers- 
sejlskuling, Regn; en Mængde Smaafugle om Fyret hele Natten; 
mange faldt i Vandet, 12 paa Dækket. 

Phyllopseustes trochilus. Stevns 1. 

Turdus iliacus. Gjedser Rev 1. 

Turdus musicus. Gjedser Rev 6. 

Erithacus rubecula. Stevns 5. Gjedser Rev 5. 


27de April. 
Læsø Trindel; nordlig Kuling, Regn; 1 Sangdrossel faldt. 
Schultz's Grund; N.N. V., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn; 
1 Stær og 1 Sangdrossel faldt. 
Sturnus vulgaris. Schultz's Grund 1. 
Turdus musicus. Læsø Trindel 1. Schultz's Grund 1. 


29%de April. 

Lodbjerg; S. V., stærk Dis; enkelte mindre Fugle ved Fyret; 
1 Hjejle og 1 Stenpikker faldt. Anholts Knob; S.Ø., Merssejls- 
kuling, overtrukket, diset; 1 Vindrossel faldt. Anholt; S.Ø., 27 
Drosler faldt. Hesselø; S.Ø., frisk Kuling, overtrukket, Regn- 
byger; Natten igjennem sværmede en større Mængde Smaafugle 
om Fyret; 23. Fugle faldt (13 indsendte). Drogden; S. V., laber 
Bramsejlskuling, diset; flere Smaafugle ved Fyret. 

Charadrius pluvialis. Lodbjerg 1. 

Sturnus vulgaris. Hesselø 1. 

Phyllopseustes trochilus. Hesselø 4. 

Phyllopseustes rufus.. Hesselø 2. 


44 
(1892,) 
Turdus iliacus. Anholts Knob 1. 
Turdus musicus.. Anholt 1; 27 faldt. . Hesselø 1. 
Saæicola oenanthe.  Lodbjerg 1. Hesselø 2. 
Erithacus rubecula. Hesselø 3. 


30te April. 
Anholt; S. Ø.; 19 Sangdrosler faldt. 
Turdus musicus 1; 19 faldne. 


Yde. Maj? 
Blaavåands Huk; 1 Skovsneppe fandtes død ved Fyret, men 
var maaske ikke falden samme Nat. 


Scolopax rusticula 1. 


l4de Maj. ' 

Skagen; S. V., jevn Kuling, skyet; mange Smaafugle ved 
Fyret, ingen faldne. Mirtsholm; sydlig frisk Kuling, Regn; 8 
Smaafugle fandtes døde. 

Iynæ torqvilla. Hirtsholm 1. 

Sylvia cinerea.  Hirtsholm 1. 

Phyllopseustes trochilus.  Hirtsholm 1. 

Turdus musicus. Hirtsholm 1… 

Ruticilla phoenicura. Hirtsholm 2. 

Muscicapa atricapilla. Hirtsholm 2. 

15de Maj. 

Skagen; S.S.V., frisk Kuling, Regntykning; mange S$maa- 

fugle. ved Fyret. Læsø Trindel; sydvestlig Kuling, Regn; 4 Fugle 


faldt. Læsø Rende; V. S. V., Merssejlskuling,”Regnbyger; 6 Fugle AL 


faldt. Schultz's Grund; V.S.V., Bramsejlskuling, overtrukket, 
Regn; 2 Fugle fandtes døde paa Dækket. Helholm; S.V., laber 
Kuling, graat; 1 Tornsanger faldt. Æbelø; 3. V., Regn; 7 Fugle, 
Rødstjerter og Brogede Fluesnappére, ved Ruderne; 1 Rødstjert 
dræbt. Skjoldnæs; V.S.V., frisk til stiv Kuling, Regn; mange 
Fugle om Fyret; 14 fandtes om Morgenen døde. Gjedser Rev; 
" V., laber Bramsejlskuling, Regn; en Mængde Fugle om Fyret; 


45 

(1892,) 
mange faldt i Vandet, da Skibet laa tværs i Vinden; 2 faldt | paa 
Dækket. 

Lanius collyrio.… Skjoldnæs 1. 

Sylvia cinerea. Helholm 1. … Skjoldnæs 1. 

Sylvia hortensis. Gjedser Rev 1. 

Acrocephalus phragmitis. Skjoldnæs 1. 

Phyllopseustes trochilus. Læsø Trindel 1. Skjoldnæs 1. 

Turdus musicus. Skjoldnæs 2. Gjedser Rev 1. 

Turdus pilaris. Læsø Trindel 1. Skjoldnæs 1. 

Praticola rubetra. Læsø Rende 1.  Schultz's Grund 1. 
Skjoldnæs 1. 

Ruticilla phoenicura. — Læsø Trindel 1. Læsø Rende 4. 
Æbelø 1. Skjoldnæs 1. 

Muscicapa atricapilla. Læsø Trindel 1. Læsø Rende 1. 
Schultz's Grund 1. Skjoldnæs 5. 


16de Maj. 

Skagen; N.V., flov Kuling, overtrukket, Regntykning; mange 
Smaafugle ved Fyret; 8 faldt. Læsø Rende; V.S. V., Bramsejls- 
kuling, overtrukket; 1 Rødstjert faldt.  Hesselø; V.S.V., frisk 
Kuling, regndiset; fra Kl. 11 til Daggry mange Smaafugle om 
Fyret; 6 faldt. Æbelø; V., Regn; 7 eller 8 Smaafugle ved Ruderne, 
2 dræbte. Gjedser Rev; S. V., laber Bramsejlskuling, Regn; en 
Mængde Fugle faldt i Vandet, 3 paa Dækket, 

Alauda arvensis. Skagen 2. 

"Sylvia cinerea. Skagen 1. Gjedser Rev 1. 

Sylvia hortensis. Æbelø 1. ; 

Phyllopseustes trochilus. Skagen 1.  Hesselø 1. — Gjedser 
Rev 1. 

Turdus musicus. Skagen 2. 

Turdus pilaris. Skagen 1. Hesselø 1. 

Praticola rubetra. Hesselø 1. 

Ruticilla phoenicura. Skagen 2. Læsø Rende 1. 

Muscicapa atricapilla. Hesselø 3. Æbelø 1. Gjedser Rev 1. 


(1892.) 
20de Maj. 

Hammershus; V., laber Kuling, overtrukket, diset og Regn; 
om Aftenen Kl. 11 (den 19de) flagrede omtrent 20 Smaafugle paa 
Ruderne; en Mængde fløj omkring Taarnet; to Timer” tidligere 
havde der været en svær Tordenbyge. 

Phyllopseustes trochilus 1. 

Ruticilla phoenicura 2. 


2lde Maj. ; 

Skjoldnæs; S.S.V., senere stille, Regn; mange Fugle ved 
Fyret; 10 fandtes døde om Morgenen. Gjedser; V.N.V., over 
trukket, Regn; 1 Rødstjert faldt. Gjedser Rev; S. V., Bramsejls- 
kuling, Regn; mange Fugle om Fyret; 6 faldt; en Del blev ved 
Skibet til langt hen paa Dagen. 

Sylvia cinerea. Skjoldnæs 4. Gjedser Rev 1. 

Acrocephalus phragmitis. Skjoldnæs 1. 

Turdus pilaris. Gjedser Rev 1. 

Sazicola oenanthe. Skjoldnæs 2. Gjedser Rev 1. 

Praticola rubetra. Skjoldnæs 1. Gjedser Rev 1. 

Ruticilla phoenicura.  Skjoldnæs 1.  Gjedser 1.  Gjedser 
Rev 2. 

Muscicapa atricapilla. Skjoldnæs 1. 


24de Maj. 

Hesselø; S. V., frisk Kuling, regndiset; en stor Mængde Smaa- 
fugle om Fyret hele Natten. Hjelm; S. V., Bramsejlskuling, Regn; 
1 Rødstjert faldt. 

Ruticilla phoenicura. Hjelm 1. 


6te—9de Juni. 
Læsø Trindel; 1 Broget Fluesnapper fandtes død i Jollen 


den Øde, men var maaske falden en af de foregaaende Nætter, 


efter den 6te. ; 
Muscicapa atricapilla 1. 


47 
(1892.) 


3lte Juli. 
Horns Rev; V., Bramsejlskuling, overtrukket; 1 Havterne 
fløj mod Rigningen og faldt. 
Sterna macrura 1. 
åde August. 
Horns Rev; N.V., byget; 1 Sivsanger faldt. 
Acrocephalus phragmitis 1. 
" 17de August. 
Bovbjerg; N.N. V., skyet; flere Smaafugle flagrede paa 
Ruderne det meste af Natten; ingen faldne. " 
18de August. 
Bovbjerg; S. Ø., skyet, byget; flere Smaafugle ved Fyret hele 
Natten. 
22de. August. 

Læsø Trindel; V., laber Kuling, overtrukket; flere Fugle 
kredsede om Fyret; 1 Rødstjert faldt. 

Ruticilla phoenicura. 1. 

26de August. 

Æbelø; V.S. V., diset; 1 hrkgel ker og 1 Vendehals faldt. 

Tringa minuta 1. 

Iynæ torqvilla 1. 

28de August. 
" Horns Rev; S.V., Regn; 1 Stenpikker faldt. 
Sazicola oenanthe 1. 
29de August. 

Lodbjerg; V.; en Mængde Fugle opholdt sig ved Fyret. 

30te August. 

Blaavands Huk; S., Regn; 8 8 Fugle faldt. Bovbjerg; Ø.S. Ø., 
Bramsejlskuling, Regntykning; en Del Smaafugle flagrede om Fyret; 
12 fandtes døde om Morgenen. Lodbjerg; først paa Natten laber 
vestlig Kuling og lidt Dis, efter Kl, 1 S. Ø. og lidt Regn; Fugle 
i hundredevis om Fyret; 2 faldt. Læsø Trindel; S. V., Bramsejls- 


(1892.) 


kuling, overtrukket; 1 Pomeransfugl faldt. Hesselø; S.S.Ø., flov 
Kuling, regndiset; fra Kl. 10 Aften til Kl. 4 Morgen fløj 500 til 


600 


Fyret, halvt opædt af Katte. Hjelm; 4 Fugle faldt. Hammers- 
hus; sydlig laber Kuling, overtrukket, diset, dog temmelig sigt- 
bart; 
omtrent 100 Smaafugle flagrede paa Ruderne; 7 dræbtes. 


hus 1. 


Ruderne; 1 Stenpikker fandtes død. Hammershus; S.S. Ø., laber 
Bramsejlskuling, Tordenbyger; 5 Fugle faldt. Gjedser Rev; S. V., 
Bramsejlskulingy Torden, Regnbyger; en Del Fugle om Fyret hele 
Natten til op ad Formiddagen; 2 Løvsangere faldt. 


48 


Smaafugle om Fyret; en Mursvale fandtes i Nærheden af 


stort Fugletræk fra N.Ø., fra Kl. 10 Aften til Kl. 3 Morgen; 


Eudromias morinellus. Læsø Trindel 1. 

Strepsilas interpres. Blaavands Huk 1; 3 faldt. ' 
Tringa canutus. Blaavands Huk 1. 

Tynx torqvilla. Bovbjerg 2. 

Sylvia curruca.. Hammershus ; 

Sylvia cinerea. Bovbjerg 2. Lodbjerg 1. Hjelm 1. 
Sylvia hortensis. Blaavands Huk 2. Bovbjerg 4. 
Hypolais icterina. Blaavands Huk 1. Hjelm ; i 
Phyllopseustes trochilus. Bovbjerg 1. Lodbjerg 1. Hammers- 


Sawxicola oenanthe. Blaavands Huk 1. Hammershus 1. 
Praticola rubetra. Hjelm 1. 

Ruticilla phoenicura. Hammershus 3. ; 

Muscicapa atricapilla. Bovbjerg 3. Hjelm 1. Hammershus 1. 


3lte August. 
Skjoldnæs; S.V., flov Kuling, skyet; omtrent 10 Fugle ved 


Sylvia curruca. Hammershus 1. 


Phyllopseustes trochilus.…. Hammershus 2. Gjedser Rev 2. 
Motacilla flava.. Hammershus 1. 
Saxicola oenanthe,  Skjoldnæs 1. 


49 
(1892.) 
lste September. 

Stevns; 6 Fugle faldt. Gjedser Rev; V.S. V., Bramsejls- 
kuling, Tordenbyger; mange Smaafugle opholdt sig paa Skibet til 
Dag; 2 faldt. 

Gallinago scolopacina. Stevns 1. 

Sylvia curruca. Stevns 1. 

Sylvia hortensis. Stevns 1. 

Hypolais icterina. Stevns 1. 

Anthus arboreus. Stevns 1. 

Motacilla flava. Stevns 1. 

Sazxicola oenanthe. Gjedser Rev 1. 

Praticola rubetra. Gjedser Rev 1. 

3dje September. 

Anholt; V.S. V., Regnbyger; 1 Vendehals faldt. Helholm; 
S., Storm, Byger; 1 Kobbersneppe faldt. 

Limosa lapponica. Helholm 1. 

Iynæx torqvilla. "Anbols L 

Ade September. 

Læsø Rende; V., laber Kuling, Rg 2 Sortænder kom såm- 
tidig flyvende, tørnede haardt mod Lygten og faldt døde ned. 

Oedemia nigra 2. 

8de September. 

Bovbjerg; N.Ø., Koss Regntykning; omtrent 10 
Smaafugle ved Fyret. 

17de September. 

Skagens Rev; S.V.; laber Bramsejlskuling, diset; Kl: 8 Aften 
(den 16de) fløj flere analis om Fyret.  Fornæs; S. 8. V., diset; 
1 Lærke faldt. 

Alauda arvensis. Fornæs 1. 

20de September. 
Horns Rev; N., skyet; 4 Smaafugle fløj om Fyret. 
2lde September. ; 
Horns Rev; Ø.S.Ø., skyet; omtrent 6 Smaafugle om Fyret; 
Vidensk. Meddel. fra den naturh, Foren, 1893. 4 


4 


Mo. Bot. Garden, 
eee. 


50 

(1892,) 
2 faldt. Gjedser Rev; Ø.S.9., Merssejlskuling, Regn; . mange 
Fugle hele Natten; 5 fåldt. 

Saxicola oenanthe. Horns Rev 1. Gjedser Rev 1. 

Ruticilla phoenicura. Gjedser Rev 1. 

Erithacus rubecula. Gjedser Rev 3. 

Muscicapa atricapilla. Horns Rev 1. 


22de September. 

Blaavands Huk; S.S. V., Bramsejlskuling, diset; 25 Smaa- 
fugle faldt (15 indsendte). Vyl; Ø., Merssejlskuling, graat;. Flokke 
af Smaafugle kredsede om Fyret; 7 faldt. Horns Rev; Ø.S.Ø., 
overtrukket; 10 til 15 Smaafugle ved Fyret; 5 faldt.  Hesselø; 
0.8. 9.7: frisk Kuling, overtrukket: fra Kl 10 Aften til Kl. 3 
Morgen omtrent 50 Fugle ved Fyret, særlig mange Rødstjerter; 
1 Sangdrossel (ikke indsendt) og 1 Pibeand faldt. Kronborg; Ø., 
skyet; Kl. 41/2 Fm. fløj en lille Fugl mod Ruderne og: derefter 
bort. Stevns; 15 Fugle faldt. Helholm; Ø., laber Bramsejlskuling, 
Tykning; 5 Rødkjælke faldt. Skjoldnæs; Ø., frisk Kuling, Regn; 
mange Fugle om Fyret, omtrent 50 ved Ruderne; 9 fandtes døde. 
Dueodde Hovedfyr; S. Ø., Bramsejlskuling, Regntykning; 4 Fugle 
faldt. Gjedser Rev; Ø., Merssejlskuling , overtrukket; Sværme af 


Smaafugle om Fyret hele Natten; mange faldt i Vandet, 7 paa 


Dækket. 
Anas penelops. Hesselø 1. 
Pernis apivorus. Dueodde Hovedfyr 1. 
Alauda arvensis. Blaavands Huk 1. 
Sylvia curruca. Blaavands Huk 1. 
Sylvia cinerea. Horns Rev 1. 
Sylvia atricapilla. Blaavands Huk 2. Horns Rev 1. 
Sylvia hortensis. Blaavands Huk 4. Dueodde Hovedfyr 1. 
Phyllopseustes trochilus.  Blaavands Huk 2. Horns Rev 1. 
Motacilla alba. Horns Rev 1 
Turdus musicus. Skjoldnæs 1. 
Turdus torqvatus. Vyl 1. 


51 

(1892.) 

Sazicola oenanthe. Blaavands Huk 1. Vyl 3. Stevns 7. 
Skjoldnæs 2. Gjedser Rev 4. 

Praticola rubetra. Stevns 1. 

Ruticilla phoenicura.  Blaavands Huk 4. Vyl2.. Horns Rev 1. 
Stevns 7. Skjoldnæs 6. Dueodde Hovedfyr 2. Gjedser Rev 2. 

"Erithacus rubecula. Vyl 1. Helholm 2; 5 faldne. Gjedser 
Rev 1. 


23de September. 

Vyl; Ø., Merssejlskuling, graaskyet; Flokke af Smaafugle om 
Fyret; 4 faldt. Horns Rev; S., overtrukket; nogle Smaafugle 
ved Fyret; enkelte faldt i Vandet. Kronborg; Ø., klart; Kl. 9 Em. 
(den 22de) en lille Fugl ved Fyret. Skjoldnæs; Ø.S.Ø.,. frisk 
Kuling, graat; mange Fugle om Fyret, omtrent 40 ved Ruderne; 
4 faldt. Gjedser Rev; Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; 1 Rød- 
stjert faldt; 1 Svale og en anden Fugl opholdt sig ombord til Daggry. 

Alauda arvensis. Vyl 1. 

Phyllopseustes trochilus. Skjoldnæs 2. 

Sazicola oenanthe. Vyl 1. 

Ruticilla phoenicura. Vyl 1. Skjoldnæs 1. Gjedser Rev 1. 

Erithacus rubecula. Skjoldnæs 1. 

Muscicapa atricapilla. Vyl 1. 


24de September. 

Bovbjerg; S. Ø., Bramsejlskuling, Regntykning; en Pel Smaa- 
fugle af og til ved Fyret. Kobbergrunden; S.Ø., Merssejlskuling, 
skyet; nogle Smaafugle om Fyret; 2 ,,Strandsnepper" faldne (og 
indsendte, men Sendingen gaaet tabt). Hesselg; S.Ø., frisk Kuling, 
regndiset; fra Kl. 1 til Daggry en Del Fugle om Fyret; 3 faldt. 
Fornæs; Ø., overtrukket; flere mindre Fugle; 1 faldt. Hjelm; 
S.Ø., Bramsejlskuling, Taage; 3 Fugle faldt. Stevns; 2 Fugle 
faldt. Hammershus; S. Ø., Bramsejlskuling, klart; fra Kl. 2 til Kl. 5 
enkelte Rødkjælke paa Ruderne. Gjedser; SS diset, tildels Tyk- 
ning; 4 Fugle faldt. Gjedser Bev; SAVE: labår Bramsejlskuling, 
Regn og Taage; omtrent 200 Smaafugle i Rigningen; en stor Del 

4= : 


52 
(1892.) 
faldt i Vandet, 24 paa Dækket; de andre fløj bort ved Dagens 
Frembrud. 

Sylvia cinerea. Gjedser Rev 3. : 

Sylvia atricapilla. Hesselø 1. Hjelm 1. Gjedser Rev 1. 

Sylvia hortensis. Gjedser 1. Gjedser Rev 2. 

Acrocephalus phragmitis. Gjedser 2. Gjedser Rev 1. 

Phyllopseustes trochilus. Hesselø 1. Fornæs 1. 

Phyllopseustes rufus. Gjedser Rev 1. 

Regulus cristatus. Gjedser Rev 1. 

Motacilla alba. Stevns 1. 

Turdus musicus. Hesselø 1. Gjedser Rev- 2. 

Sazicola oenanthe. Stevns 1. Gjedser Rev 2. 

Ruticilla phoenicura. Hjelm 1. Gjedser Rev 4. 

Cyanecula suecica. Gjedser Rev 1. 

Erithacus rubecula. Gjedser 1. Gjedser Rev 6. 

Muscicapa atricapilla. Hjelm 1. 

25de September. 

Hesselø; ved Søen fandtes Vingen af en opædt Strandhjejle. 
Hjelm; S.V., Bramsejlskuling, overtrukket, diset; 1 Havesanger 
faldt. Skjoldnæs; S. og S.V., Regn og graat; mange Fugle ved 
Fyret, omtrent 30 ved Ruderne; 1 Ryle og 1 Havesanger faldt. 

Charadrius sqvatarola. Hesselø 1. 

Tringa alpina. Skjoldnæs 1. 

Sylvia, hortensis.. Hjelm 1. Skjoldnæs 1. 

28de September. 

Skagen; S.S. V., frisk Kuling, skyet, diset; mange Rødkjælke 
og andre Fugle ved Fyret, ingen faldne. 

29de September. 

Læsø Trindel; S.V., overtrukket; en Del Lærker og andre 
Fugle om Fyret. Kobbergrunden; N.V., laber Kuling, Regn; 
nogle Smaafugle ved Fyret. Messelø; V., flov Kuling, regndiset; 
Natten igjennem fløj adskillige Fugle om Fyret. Hammershus; 
omspillende Vinde mellem Ø.S.Ø. og V.S. V., Torden og Regn; hele 


ONES ESTERE NE ENE NE IDEEN 


(1892,) 
Natten enkelte Fugle paa Ruderne; en Hornugle blev fanget 
Gjedser Rev; N., Bramsejlskuling, Regn; 3 Smaafugle faldt; en 
Bekkasin opholdt sig paa Skibet Natten over. 

Limnocryptes gallinula. Hesselø 1. 

Sylvia curruca. Gjedser Rev 1. 

Phyllopseustes rufus. Hesselø 1. 

Sazxicola oenanthe. Gjedser Rev 1. 

Ruticilla phoenicura. Hesselø 1. Gjedser Rev 1. 

Fringilla montifringilla. Hesselø 1. 


2den Oktober. 

Vyl; S., Regnbyger; Fugle om Fyret, ingen faldne. Horns 
Rev; S.S. V., Regn; enkelte Smaafugle om Fyret; de forsvandt ved 
Dag. Bovbjerg; S.S. Ø., Merssejlskuling, overtrukket, Regnbyger; 
en Del Smaafugle om Fyret det meste af Natten. Lodbjerg; S. Ø., 
laber Kuling, lidt Regn; efter Kl. 4 kom en Del Fugle til Fyret; 
3 faldt. . Hørishals; Ø.S.Ø., Merssejlskuling, overtrukket, Regn; 
2 Krikænder faldt. Drogden; S.Ø., Merssejlskuling, skyet; flere 
Smaafugle om Lygten; 1 Engpiber faldt. 

Anas crecca. Hirtshals 1; 2 faldt. 

Limnocryptes gallinula. Lodbjerg 1. 

Sylvia hortensis. Lodbjerg 1. 

Anthus pratensis. Drogden 1. 

Anthus arboreus. Lodbjerg 1. 


3dje Oktober. 

Blaavands Huk; S., Regnbyger; 1 Enkelt Bekkasin faldt 
(ikke indsendt). Hirtshals; Ø. S.Ø., Merssejlskuling, Regn; 1 Hjejle 
faldt. Læsø Trindel; Ø.S.Ø., Regnbyger; 1 Sangdrossel faldt. 
Læsø Rende; S. Ø., Merssejlskuling, Regn; 1 Rødkjælk faldt. 
Hesselø; Ø.S.Ø., frisk Kuling, regndiset; en stor Del Drosler og 
andre Fugle ved Fyret; 8 Drosler faldt (ikke indsendte). Ham- 
mershus; vestlig, enrebet Merssejlskuling, Regn; 3 Bogfinker 
fangedes levende paa Ruderne, 1 dræbtes. 

Charadrius pluvialis. Hirtshals 1. 


j 54 
(1892.) 


Turdus musicus, Læsø Trindel 1. 
Erithacus rubecula. Læsø Rende 1. 
Fringilla coelebs.. Hammershus 1. 


4de Oktober. 

Skagen; omløbende frisk Kuling med Regn; mange Drosler, 
Rødkjælke og Lærker om Fyret, ingen faldne. Læsø Rende; S. V., 
laber Bramsejlskuling , Regn; nogle Smaafugle kredsede om Fyret. 
Drogden; V., Soren se flere spe ved biller 
1 Rødkjælk faldt. 


Erithacus rubecula. Drogden 1. 


Ste Oktober. 
Læsø Trindel; nogle Smaafugle kredsede om Fyret. Drogden; 
flere Fugle om Fyret; nogle faldt i Vandet. 
6te Oktober. 
Drogden; Fugle ved fle 
7de Oktober. 
Drogden; Fugle ved Fyret. 
8de Oktober. | ; | 
Horns Rev; S. V., Regn; 1 Bogfinke faldt; ikke andre Fugle 
sete. 


Fringilla coelebs 1. 


12te Oktober, 
Læsø Rende; N. Ø., Bramsejlskuling, tildels Regn; en Gjerde- 


smutte opholdt sig paa Skibet hele Balles, om Morgenen fløj den 
mod V. 


13de Oktober. 
Anholts Knob; Ø.S.Ø., Beekijiekiltng) skyet; 1 Sangdrossel 
og 1 Rødkjælk stødte mod Lygten og faldt døde paa Dækket; 1 
Fuglekonge fandtes død om Morgenen. 
Erithacus rubecula 1. 


55 
(1892.) 
' 15de Oktober. 

Skagen; stille, skyet; mange Fuglekonger ved Lyset. Kobber- 
grunden; Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket; 1 Fuglekonge og 
1 Rødkjælk faldt; en Mængde andre Smaafugle sad i Rigningen 
og fløj bort, da det blev Dag. (fGjedser Ren; Ø.S.Ø., Merssejls- 
kuling, skyet; enkelte Fugle ved Fyret; 2 Rødkjælke faldt. 

Regulus cristatus.. Kobbergrunden 1. 

Erithacus rubecula.. Kobbergrunden 1. Gjedser Rev 2. 

"16de Oktober. 

Horns Rev; Ø., skyet; 1 Rødkjælk faldt. Skagen; Ø.N. Ø., 
flov Kuling, overtrukket; mange Fuglekonger ved Fyret. Hesselø; 
Ø.N.Ø., frisk Kuling, Regn; flere Fugle kredsede om Fyret hele 
Natten; 6 Drosler og 1 Rødkjælk faldt (ikke indsendte). Gjedser 
Bev; Ø., Merssejlskuling, Regn; en Del Fugle fløj mod Rigningen 
og faldt i Vandet; 2 Sangdrosler faldt paa Dækket. 

Turdus musicus. Gjedser Rev 2. 

Erithacus rubecula. Horns Rev 1. 

17de Oktober. 

Hesselø; Ø.N.Ø., frisk Kuling, Regn og 8468; en Del Smaa- 
fugle mod Ruderne; ingen faldt. Kronborg; N.Ø., skyet; Kl. 81/2 
(den 16de) fløj en lille Fugl mod Ruderne. Gjedser Rev; Ø.S.Ø., 
laber Bramsejlskuling, skyet; kun faa Fugle ved Fyret; 1 Fugle- 
konge. faldt. i 

Regulus cristatus. Gjedser Rev 1. 

18de Oktober. 

Skagen; N. Ø., jevn Kuling, klart; Fuglekonger ved Fyret. 
Gjedser Rev; N.Ø., torebet Merssejlskuling, Regn; enkelte Fugle 
saaes ved Fyret; nogle faa opholdt sig i Rigningen til Dag; 3 faldt. 

Scolopax rusticula. Gjedser Rev 1. 

Turdus musicus. Gjedser Rev 1. 

Emberiza schoeniclus. Gjedser Rev 1. 

20de Oktober. 

Gjedser Rev; V.S.V., laber Kuling, onarkokkek: flere Smaa- 

fugle opholdt sig paa Skibet til langt op paa Dagen; 2 faldt. 


56 
(1892,) 
Regulus cristatus 1. 


Emberiza schoeniclus 1. 


23de Oktober. 

Horns Rev; S., Regnbyger; kun nogle faa Lærker om Fyret; 
1 faldt. Læsø Rende; S. Ø., Merssejlskuling, overtrukket, Regn- 
byger; Kl. 11 Aften (den 22de) kom en Hvinand flyvende fra S. Ø. 
mod Lygten og faldt død ned paa Dækket. Hesselg; Ø. S. Ø., 
laber Kuling, Regn; en Del Lærker og Rødkjælke hele Natten, ingen 
faldne. Schult'z Grund; S.S.Ø., overtrukket, Regn; fra Midnat 
til Kl. 4 sværmede en Del Lærker og andre Fugle om Fyret. 

Clangula glaucion. Læsø Rende 1. 

Ålauda arvensis. Horns Rev 1. 


24de Oktober. 

Skagen; N.Ø., frisk Kuling, Regn og Sne; enkelte Drosler, 
mange Rødkjælke, flere Lærker og andre om Fyret; en Spurvehøg 
hentede af og til en af Smaafuglene og. fløj bort med den; hen paa 
Natten saaes flere Bogfinker. Læsø Rende; N.N. V., Bramsejls- 
kuling, Regn- og Snebyger; en lille Fugl fløj om Fyret og satte 
sig senere paa Dækket; 1 Stær faldt. 

'Sturnus vulgaris. Læsø Rende 1. 


bi 


26de Oktober. 

Læsø Rende; N., laber Bramsejlskuling, klart; Kl. 77/2 Aften 
(den 25de) kom 5 Svaner fra S.V. styrende lige mod Fyret; men 
da de kom i Nærheden, forandrede de pludselig Retning og fløj 
Ø.8.Ø. Fra Kl. 8 til Kl. 10 hørtes af og til Smaafugle, vist Vin- 
drosler, flyvende mod S. V. 

28de Oktober. 

Bovbjerg; S.S. V., torebet Merssejlskuling, Regn og Tykning; 
omtrent 10 Svaner kom Kl. 67/2 Aften og kredsede tæt om Fyret, 
stødte ikke imod og fjernede sig hurtig. 


3lte hiokee. ; 
Vyl; østlig Vind, Regn og Dis; Fugle i hundredevis kredsede 


57 

(1892,) 
om Fyret; 170 Lærker, 1 Stær og 1 Rødkjælk faldt. Horns Rev; 
S. Ø., Regn og Taage; en Sværm af Fugle, mellem 500 og 600, 
mest Lærker, om Fyret hele Natten; en stor Mængde faldt i 
Vandet; 180 Lærker og 14 andre Fugle faldt paa Dækket. Læsø 
Trindel; en Del Smaafugle kredsede om Fyret. «Læsø Rende; 
Ø.S. Ø., laber Bramsejlskuling, Taage; fra Kl. 5 fløj omtrent 20 
Drosler og 3 Lærker omkring Fyret og opholdt sig tildels paa 
Skibet; da det blev Dag, fløj de samtidig i to Flokke mod V. 
Schultz's Grund; S. Ø., Taage; hele Natten var der enkelte Smaa- 
fugle om Fyret. Sejrø; S. Ø., Bramsejlskuling, Taage; flere Smaa- 
fugle paa Ruderne; 3 Stære fandtes døde (ikke indsendte). 

Limnocryptes gallinula. Horns Rev 1. 

Gallinago scolopacina. Horns Rev 1. 

Alauda arvensis. Vyl 60; 170 faldne. Horns Rev 20; 180 
faldne. 

Sturnus vulgaris. Vyl 1. (Sejrø 3.) 

Anthus pratensis. Horns, Rev 1. 

Turdus iliacus. Horns Rev 2; 7 faldne. 

Erithacus rubecula. Vyl 1. Horns Rev 2. 

Emberiza schoeniclus. Horns Rev 2. 


lste November. 

Horns Rev; Ø.N.Ø., skyet; 1 Stormsvale faldt; ingen andre 
Fugle sete. Læsø Rende; V.S.V., laber Bramsejlskuling, over- 
trukket; fra. Kl. 8 til Kl. 10 Aften (den 3lte Oktober) hørtes Vin- 
drosler flyvende omkring Skibet; de fløj bort mod V.; Kl. 8,45 
hørtes ligeledes en lille Fugl flyvende mod S. V. Sechultzs's Grund; 
N. Ø., Taage, Regn; 1 Sjagger fløj mod Lygten og faldt paa 
Dækket; flere andre sværmede om Fyret. 

Procellaria pelagica. Horns Rev 1. 

Turdus pilaris. Schultz's Grund 1. 


2den November. 
Læsø Rende; N.N. Ø., laber Bramsejlskuling, skyet; fra 
Kl. 71/2 til Kl. 81/2 Aften (den 1ste) hørtes Vindrosler flyvende V. 


58 
(1892.) 
blender; N: Ø., laber Bramsejlskuling, ov Srttukkot; flere 
Smaafugle ved Fyret; 1 ”Snespurv faldt. 
Emberiza nivalis.  Kobbergrunden 1. 


6te November. 

Gjedser "Rev; S.S.Ø., laber Bramsejlskuling, Regntykning; 
nogle faa Smaafugle ved Fyret; 1 Fuglekonge og 1 Bjergirisk faldt. 

Regulus cristatus 1. ; 

Cannabina flavirostris 1. 

Yde November. 
Blaavands Huk; Ø.S.Ø., Taage og Regn; mange Drosler 
ved Fyret. 
38de November. 
Horns Rev; S.S.Ø., skyet; 1 Snespurv fandtes død. 
Emberiza nivalis 1. 
10de November. ; 

Horns Rev; $.S. V., skyet; 6 Krager opholdt sig i Rigningen 
Natten over. Gjedser Rev; S.S.Ø., laber Kuling, overtrukket; 
flere Smaafugle om Fyret; 1 Stær opholdt sig ombord; 1 Lærke 
og 1 Rødkjælk faldt. « 

Alauda arvensis. Gjedser Rev 1. 

Erithacus rubecula. Gjedser Rev 1. 


lite November, 
Schultz's Grund; S$., overtrukket; forskjellige Smaafugle om 
Fyret hele Natten; 1 Sjagger faldt. sa 
" Turdus pilaris 1. 
12te November. Seer 
Blaavands Huk; Ø.S.Ø., overtrukket, diset; 2 Lærker og 2 
Vindrosler faldt. Horns Rev; 8. Ø., overtrukket; omtrent 30 Fugle 
om Fyret; 4 faldt. Schultz": s Grund; enkelte Smaafugle om Fyret 
indtil Midnat. 
Alauda arvensis. "Blaavands Huk 1; 2 faldt. "Horns Rev 1 
— Sturnus vulgaris. Horns Rev ne, 


59 
(1892,) 
Turdus iliacus. Blaavands Huk 1; 2 faldt. Horns Rev 1. 


Turdus musicus.. Horns Rev 1. 


13de November. 

Horns Rev; S.S.Ø., overtrukket; enkelte Fugle om Fyret; 
2 Vindrosler faldt. Bovbjerg; S.S. Ø., Merssejlskuling, Regntyk- 
ning; enkelte Drosler ved Fyret af og til; en Del større Fugle 
kredsede om Fyret i nogen Afstand; en Skovsneppe viste sig ved 
Ruderne, men fløj bort igjen. Nordre Røn; S$S.3. Ø., torebet 
Merssejlskuling, overtrukket; 1 Vindrossel. fandtes død. Læsø 
Rende; S.S. Ø., enrebet Merssejlskuling, overtrukket; fra Kl. 6 
til Kl. 107/8 Aften (den 12te) fløj en Del Drosler om Fyret. 

Turdus iliacus. Horns Rev 2. Nordre Røn 1. 


" 14de November." ; 
Blaavands Huk; WØ.S.Ø., diset; 1 Skovsneppe faldt (ikke 
- indsendt). Horns Rev; S., overtrukket; nogle faa Drosler sete; 1 
faldt. Sprogø; S.S.Ø.; Kl. 10 Aften (den 13de) faldt 1 Skov- 
sneppe; den kom fra S. V. og fløj mod Ruderne med stor Kraft. 
Scolopax rusticula. (Blaavands Huk 1.) Sprogø 1. 
Turdus musicus. Horns Rev 1. 


15de November. 

Fornæs; 3. S. Ø., overtrukket; 1 s faldt (ikke indsendt), 
ikke andre sete. Sejrø; S., torebet Merssejlskuling, diset; 1 Lærke 
fandtes død (ikke indsendt). 

(Alauda arvensis. Sejrø 1.) 


17de -November. . 
Horns Rev; S.S.Ø., Regn; enkelte Drosler og Snespurve om 
Fyret; 1 Sangdrossel faldt. 
Turdus musicus 1. 
18de November. ge 
Nordre Røn; S. Ø., enrebet Merssejlskuling, overtrukket; 1 
Solsort fandtes om Morgenen død. 
Turdus merula 1. 


(1892.) 
20de November. 

Horns Rev; Ø.S.Ø., skyet; enkelte Drosler og Lærker om 
Fyret; 1 Sangdrossel: faldt. Hesselø; Ø.S.Ø., frisk Kuling, over- 
trukket, diset; 1 And, 1 Sneppe og 1 Drossel faldt (ikke indsendte). 

Turdus musicus. Horns Rev 1. 


24de November. 

Nordre Røn; S.S.Ø., laber Bramsejlskuling, skyet; 1 Sol- 
sort fandtes død. Sejrø; S.S. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket, 
diset; 1 Solsort faldt (ikke indsendt). 

Turdus merula. Nordre Røn 1. 

22de November. 

Vyl; S. Ø., Dis; en Del Smaafugle om Fyret; 1 Drossel og 1 
Lærke faldt (ikke indsendte). Horns Rev; Ø.$.Ø., skyet; enkelte 
Lærker, Drosler og Snespurve om Fyret; 2 Stormsvaler fløj mod 
Rigningen og faldt. Stevns; 3 Skeænder faldt. 

Anas clypeata. Stevns 3. 

Procellaria pelagica. Horns Rev 2. 

(Alauda arvensis. Vyl 1.) 

23de November. 

Anholis Knob; N.Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket; 2 
Ænder kom fra N.V. Kl. 10 Aften (den 22de), fløj mod Rigningen | 
og faldt, den ene paa Dækket, den anden overbord. Gjedser Rev; i 
V.S. V., Merssejlskuling, overtrukket; nogle faa Fugle ved Fyret; 
1 Skovsneppe og 1 Lærke faldt. 

Oedemia nigra. Anholts Knob 1. 

Scolopax rusticula. Gjedser Rev 1. 

ÅAlauda arvensis. Gjedser Rev 1. 

24de November. 

Gjedser Rev; V.S.V., Merssejlskuling, overtrukket; 1 Havlit 
fløj mod Rigningen og faldt paa Dækket. 

Fagonessa glacialis 1. 

25de November. 
Horns Rev; Ø., skyet; enkelte Drosler af og til ved Fyret. 


bannere: Ames 2 ene naeste Se MI MELSE 


(1892,) 
29de November. 

Schultz's Grund; S. V.; overtrukket, diset; 1 Bomlærke faldt. 
Gjedser Rev; V.S.V., rebet Merssejlskuling, Taage; 1 Lomvie 
faldt; ingen andre Fugle sete. ; 

Uria troile. Gjedser Rev 1. 

Emberiza miliaria.  Schultz's Grund 1. 


30te November. 
Læsø Trindel; V.S. V., Regnbyger; 1 Snespurv faldt. 
Emberiza nivalis 1. 

5te December. . 

Hesselø; V.N.V., frisk Kuling, regndiset; 1 Havlit og 1 
Skovsneppe faldt. 

Pagonessa glacialis 1. 

Scolopax rusticula 1. 

7Tde December. 

Læsø Rende; Ø.N.Ø., enrebet Merssejlskuling; Kl. 10/2 
Aften (den 6te) fløj en Sortand mod Rigningen og faldt. 

Oedemia nigra 1. å 

9de December. 
Hesselø; V., frisk Kuling, overtrukket; 1 Stokand faldt. 
Anas boscas 1, 

10de December. 

Læsø Rende; Ø.N.Ø., laber Bramsejlskuling, Sne; mellem 
Kl.9 og Kl. 10 Aften (den Yde) saaes nogle Snespurve ved Fyret; 
1 faldt i Vandet. 

12te December. 

Horns Rev; $S.S.Ø., overtrukket; 1 Maage fløj mod Masten 

og faldt paa Dækket (ikke indsendt). 
13de December. 
Kobbergrunden; N.Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket ; 


"en Del Smaafugle opholdt sig ved Fyret; 1 Snespurv faldt. 


Emberiza nivalis 1. 


62 
(1892.) 
14de December. Æ 

Sejrø; N., laber Kuling, skyet, Byger; 1 Lærke -fandtes død E i 
(ikke indsendt). j 

(Alauda arvensis 1.) 

17de December. 

Horns Rev; V.S.V., overtrukket; 1 Vindrossel faldt; kun 
den eneste blev set ved Fyret. Gjedser Rev; V.S. V., Bramsejls- 
kuling, Taåge; 1 Lærke faldt. : ; 

ÅAlauda arvensis. Gjedser Rev 1. 


Turdus iliacus. Horns Rev 1. 
28de December. 
Gjedser Rev; V., laber Kuling, Taage; 1 Snespurv faldt. 


Emberiza nivalis 1. 


Forskjellige Iagttagelser fra Fyrene. 

Blaavands Huk. En Rødkjælk opholdt sig ved Bygningerne 
og i Haven endnu sidst i December og lod til at befinde sig meget 
vel. — A. Lorentzen. ; ; 

Vyl Fyrskib. 13de Januar; 5 Ederfugle mod N. V. 14de 
Januar; to Flokke Ederfugle, paa 7 eller 8, mod N.V. 15de Ja- 
nuar; flere Flokke Ederfugle mod N.V. 21de Januar; en Flok 
Gjæs kom fra N. Ø. og drejede mod N. V. 3dje Marts; en Flok 
Ænder mod S. 19de Marts; en Flok Viber mod S.Ø. 16de April; 
en Flok Ænder mod V. 26de Oktober; Ænder i Flokke mod S. V. 
10de November; en Flok Ænder mod S. V. ide December; 2 
Lærker ved Skibet hele Dagen. 12te December; et Par Lærker og 
1 Stær ved Skibet hele Dagen. — I Juni, Juli og August sees 
en Del Terner. Maager vise sig i største Mængde i Oktober og 
November. — N. Kromann. 

Horns Rev Fyrskib. 22de kasus to Ryler ob sig ved 
Skibet det meste af Dagen. 23de Januar; en Lærke fløj en kort 
Tid om Skibet. Yde Februar; 3 Krager mod N.V. 20de Februar; 
smaa Flokke af Lærker og Stære fløj af og til forbi Skibet i øst- 


63 

(1892,) 

lig Retning. Yde Marts; en Flok Krager en kort Tid ved Skibet. 
låde Marts; en Flok Krager mod N. Ø. 19%de Marts; en Del 
Lærker og Stære mod N.Ø. 20de Marts; enkelte Lærker mod Ø. 
26de Marts; enkelte Stære mod Ø.; ligeledes 27de Marts og 2den 
April. 15de April; en Del Terner i Skibets Nærhed. 20de April; 
to store Flokke Gjæs mod N.N. Ø.. 2lde April; flere Flokke Krager 
og Gjæs sete. 3dje Maj; en Stær og en Solsort opholdt sig en 
kort Tid i Rigningen. 4de Maj; 4 Gjæs mod N.N.Ø. Øde Maj; 
enkelte Terner af og til i Skibets Nærhed. 20de Maj;' enkelte 
Smaafugle af og til ved Skibet. 27de Maj; en Skovdue, en Krage 
og to Fluesnappere en kort Tid ved Skibet. 28de Maj; en Svale 
en kort Tid ved Skibet. 16de Juni; en Spurvehøg og en Svale 
ved Skibet.  20de September; 3 Gjæs mod S.S.V. — 25de Sep- 
tember; flere Smaaflokke Gjæs mod S.S.V. 10de Oktober; en stor 
"Ugle i længere Tid om Skibet; den forsvandt før Aften. 16de Ok- 
tober; en Spurvehøg ved Skibet; den fløj bort mod Ø. 2den No- 
vember; 5 Gjæs mod S. 3dje November; Smaaflokke af Gjæs mod 
S.V. "Ste November; 5 Gjæs mod $. V. 17de November;:12 Gjæs 
mod S. 10de December; en Lærke og en Snespurv kort Tid ved 
Skibet. — S. Severinsen. 

Bovbjerg. —2lde Februar; 5 Svaner mod S. 1lte Marts; 
Viben. set første Gang. den Oktober; om Eftermiddagen trak om- 
trent 100 Graagjæs mod S. 3dje Oktober; om Eftermiddagen to. 
Flokke Graagjæs, hver paa omtrent 20, mod N.; ligeledes 4de Ok 
tober.  28de Oktober; Viben endnu set påa Egnen. — E. Ras- 
mussen. 

Thyberen Krisens Fyrskib. Vildgjæssene trække bort sidst 
i Maj og først'i Juni; i Sapsettber: og Oktober komme de tilbage, 
trækkende langs Kysten fra N., og: lejre sig paa Fjordgrundene. 
Ternerne komme i Maj, lægge Æg i Juni. og trække igjen bort 
sidst i August. — J. Nielsen. ; 

Lodbjerg: 13de Marts; Hjejle og Vibe komne. - 2dde April; 
to Flokke Vildgjæs mod N.N. V. Øde Maj; mindst 50. Vildgjæs i 
Flok mod N.N.V. 12te Maj; tre større Flokke Vildgjæs mod 


64 
(1892,) 


N.N.V. Om Morgenen den 21de September efter en klar Nat, 
med østlig laber Kuling, var der fiere hundrede Stære i Fyrets 
Nærhed. 24de September igjen mange Stære. 29%de September 
om Morgenen ligeledes en stor Mængde Stære; de bleve der kun 
en Times Tid. 3dje Oktober ved Fyrets Slukning i stille Vejr med 
Tykning var der et stort Træk af Stære, der kun opholdt sig en 
ganske kort Tid; hen påa Formiddagen fløj mindst 50 Gjæs mod 
S. Ø. — J. Albrichtsen. ; 

Skagen. I Slutningen af December ere Stære og Solsorter 
flere Gange sete ved Fyret om Dagen, ligesom ogsaa mange Bog- 
finker. Sidst i December ere Svaner, Gjæs og Ederfugle oftere 
sete... M.G.Poulsen. 

Nordre Røn. 8de Januar; 6 Svaner mod Ø. 14de Januar; 
4 Svaner mod S. V.; enkelte Snespurve og andre Smaafugle op- 
holde sig her i disse Dage. 15de Januar; store Flokke Ederfugle 
mod S. 4de Februar; Lærken set første Gang. 24de Februar; 
2 Gravænder opholdt sig største Delen af Dagen' ved Rønnerne. 
14de Marts; 10 Krager mod N.Ø. 16de Marts; Præstekraver og 
Rødben idag sete ved Holmene. 17de Marts; Stæren har idag 
taget sin Bolig i Besiddelse; en Del Gravænder opholde sig her. 
30te April; et Par Terner sete; Præstekraven og Lærkerne ruge. 
l4de Maj; omtrent 30 Regnspover opholdt sig ved Rønnerne hele 
Dagen. 17de Maj; en Mængde Smaafugle opholde sig her i disse 
Dage. Midt i Juni rugede ,,Gravænder, Terner, Skalleslugere, 
Polske Viber (Flyer), Tejster, Rødben og Hvidfugle".  iste Sep- 
tember; 5 Regnspover fløj Kl. 6 Em. fra S. V. over Rønnerne; 
enkelte Ederfugle og Skarver opholde sig her i disse Dage. Yde 
September; Ternerne, der i stor Mængde have opholdt sig ved 
Rønnerne, ere idag forsvundne; Rødbenene ere bortrejste for nogle 
Dagen siden; Strandskaden er her endnu. 1lte September; en 
Flok Terner kom ved Daggry. 18de September; 5 Stære viste sig 
igjen ved deres Kasser. 2lde September; Ternerne have igjen 
forladt Rønnerne. 24de September; Stærene igjen bortrejste. 26de 


September; de første Knortegjæs sete; omtrent 50 Vildgjæs mod 


- 


skind: 


SEES E E VR 


rs Fad een de i er un es red os eet uens else 


65 

(1892.) 
S.V. 2Zden Oktober; én stor Mængde Krager mod S$.; ligeledes 
den 3dje og Ste. 5te Oktober; 7 Stære opholdt sig her to Timer. 
25de Oktober; 1 Svane mod S.Ø. Kl. 10,20. tTlte November; 7 
Svaner mod S.Ø. Kl.11. 2i1de November; i de sidste- Dage flyve 
Krager i større og mindre Flokke mod S. — E. Østerberg. 

Læsø Trindel Fyrskib. 3dje Februar; en Flok Svaner N. Ø.; 
18de Marts ligeledes. 26de Marts; en Flok Svaner N.N. Ø.; lige- 
ledes 28de Marts og 4de April. 18de April; 3 Svaner i nordlig 
Retning. 15de Maj; en Flok Gjæs Ø.N.Ø. 24de Maj; flere 
Flokke Ederfugle mod V. og en Flok Gjæs mod N. 30te Maj; 
en Flok Ederfugle N.V. Oktober: 2den; en stor Flok Krager 
mod S.V.; senere paa Dagen kom der flere Flokke, hvoraf nogle 
hvilede sig paa Skibet. 3dje; flere Flokke Krager og enkelte 
Flokke Ederfugle mod S. V. 4de; 3 Ænder mod S.V. -5te; flere 
Flokke Krager mod V. 6té; nogle Graaænder mod N.Ø.; en Flok 
Svaner mod N.Ø.; 5 Knortegjæs mod S.V. 7de; 6 Graagjæs 
mod S. V., ligeledes 4 Ænder; 12 Gjæs svømmede ved Skibet; en 
Bogfinke opholdt sig paa Skibet. 9de; en Flok Knortegjæs mod N. 
10de; 6 Ederfugle mod N.V., 2 Krager mod N. 12te; flere 
Flokke Krager mod S.V. 13de; 2 Krager mod S.V.; 5 Ænder 
mod S. 14de; en Flok Krager mod S.V. 16de; en Flok Krager 
mod S.S.V. 20de; 2 Svaner mod S.V.; en større Flok Knorte- 
gjæs svømmede ved Skibet. 27de; 7 Svaner, en Del Knortegjæs 
og Ænder mod S.V. 31te; en Flok Krager mod V. November: 
2den; 4 Ænder N.V., nogle Svaner V. 4de; en stor Flok Ænder 
mod S. 7de; en Flok Svaner mod S.S.V.  &8de; flere Flokke 
Ederfugle og nogle ukjendte Fugle mod S. V.; flere Knortegjæs 
mod N.V. Øde; tre Flokke Ederfugle og 4 Knortegjæs mod S. V. 
10de; flere Flokke Alke eller Tejster og 2 Svaner mod S. V. 
15de; 6 Svaner S.V. 16de; 8 Svaner S.Ø. 18de; 3 Ederfugle 
mod S. V., en Flok Ænder mod N.; en Havsule holdt sig et Par 
Dage i Nærheden. . December: 4de; flere Flokke Ederfugle 
mod S. 5te; 3 Havsuler i Nærheden af Skibet. 30te; to Plokke 

Vidensk. Meddel, fra den natarh. Foren. 1893. 5 


66 
(1892.) 
Tejster mod N.N. V., to andre Flokke og 1 Knortegaas mod N. Ø. 
3ite; flere Flokke Tejster mod Ø. — J. Poulsen. 

Læsø Rende Fyrskib.  2lde Januar; flere Flokke Svaner 
og Gjæs og mange Ænder flyvende mod Ø. 29de Januar; mange 
store Flokke Ænder mod $., ligeledes en Sule mod S. Iste 
Februar; 14 Svaner S. V. 4de Februar; 7 Svaner mod V.; om- 
trent 30 Svaner opholdt sig i flere Timer i Nærheden af Skibet; 
ogsaa mange Ænder og Maager om Skibet.  14de Februar; 
N. Ø., torebet Merssejlskuling, tildels klart; en Del Lærker 
flyvende mod Ø. i Dagens Løb. 22de Februar; Ø., Bramsejls- 
kuling, overtrukket; en Del Lærker mod Ø. 26de Februar; 
S. Ø., Bramsejlskuling, klart; en Flok Lærker trækkende mod Vest. 
3dje Marts; en stor Mængde Knortegjæs opholdt sig om Skibet. 
1l6de Marts; S., laber Bramsejlskuling, diset; Krager trækkende 
mod Ø., de første iaar. 27de Marts; N.Ø., laber Bramsejlskuling, 
skyet; en stor Flok Smaafugle mod .N.;" mange Krager mod Ø. 
6te April; en stor Del Svaner mod N.Ø., ligeledes de foregaaende 
Dage. 27de April; omtrent 100 Ederfugle om Skibet. 8de Maj; 
V., Merssejlskuling, let skyet; en Mængde smaa Vadefugle, omtrent 
500, fløj i lange Rækker lavt over Vandet mod V. 10de Maj; de 
første Terner sete. 20de Juli; en stor Del Terner og nogle Maager 
omkring Skibet, Ternerne fiskende smaa Sild. 22de Agust; V.S.V., 
Taage og Dis; om Morgenen kom tre smaa Fugle til Skibet; de 
to fløj kort efter mod V., den tredje, en ung Gul Vipstjert, blev 
ved Skibet hele Dagen og fangede Insekter; om Aftenen, da det 
klarede i Vejret, fløj den mod V. September: 4de; Maager i 
stor Mængde omkring Skibet; nogle Hvide Vipstjerter mod V. 
7de; en Del Terner om Skibet i denne Tid. 10de; 7 Hvide Vip- 
stjerter en kort Tid paa Skibet, derefter mod V. Kjover synes 
iaar at have indfundet sig i større Tal end sædvanlig; 8 eller 10 
sees i denne Tid daglig jagende Maagerne. 18de; store Samlinger 
af Maager over Grundene; iøvrigt sees daglig flere eller færre 
Maager og Terner. 2i1de; Ø., Bråmsejlskuling, klart; en Del 
Smaafugle i Flokke mod V.; daglig sees ellers Smaafugle enkeltvis 


67 

(1892.) 

flyvende mod V. 25de; omtrent 50 Gjæs, vist Graagjæs, mod S. V. 
26de; 3 Vipstjerter mod V. 27de; 2 Vipstjerter mod V. Oktober: 
2den; S. Ø., Merssejlskuling, Regn; omtrent 20 Smaafugle, vist Vip- 
stjerter, mod V.; to store Flokke Krager, hver paa omtrent 200, 
trækkende mod V., de første i dette Efteraar.  Terner ere ikke sete 
siden Slutningen af September. 5te; 6 Lærker fløj kvidrende mod V. 
6ie; en Mængde Ænder, mest Sortænder, fløj mod S. 14112; to Flokke 
Graagjæs, paa 20 og 10, fløj mod S.V. 1216; en Skarv kredsede 
ved Middag et Par Gange om Skibet og fløj derefter mod N.V.; 
en Hvid Vipstjert opholdt sig i Eftermiddags et Par Timer paa 
Skibet og fløj derefter mod S. V. 14de; Kl.8 Fm. fløj 6 Lærker 
S.V.. 15de; to Flokke Graagjæs, paa 6 og 8, mod S.V. En 
Mængde Krager trække daglig mod V. Ederfugle og andre Ænder 
sees daglig i større Mængde i Nærheden af Skibet, flyvende i for- 
skjellige Retninger; dog synes de fleste at flyve mod S. 18&de; 
Kl. 71/2 Fm. en Skarv mod V.S. V.; 3 Lærker mod S.V. 19de; 
Kl. 8 Fm. en Skarv mod N,Ø. 20de; Kl. 8 Fm. kom en Skarv 
fra N. og satte sig i Toppen af Vageren; noget efter fløj den bort 
mod V., men kom snart tilbage sammen med en anden, og begge 
satte sig paa Vageren; efter omtrent en halv Timés Forløb. fløj 
begge bort mod Ø., den ene 10 Minutter efter den anden. Kl. 9 
Fm. fløj 12 Lærker mod V.; omtrent 200 Ederfugle opholdt sig 
over Kanten af Grunden, liggende parvis i lange Rækker; daglig 
sees ellers større og mindre Flokke dragende i forskjellige Ret- 
ninger. 25de; Kl.8 Fm. fløj 3 Skarver mod V. og 4 Graagjæs 
mod S.: En Mængde Havlitter opholde sig i disse Dage i Nær- 
heden af Skibet og flyve i større og mindre Flokke i forskjellige Ret- 
ninger. Af Sortænder sees der i den senere Tid ikke saa mange. 
26de; Kl. 3 Morgen 3 Svaner Ø. 27de; Kl. 8 Fm. fløj 14 Smaa- 
fugle, vist Vindrosler, mod V.; Kl. 10 Fm. fløj 10 Svaner mod V. 
30te; stille, klart; en usædvanlig Mængde Ænder, især Havlitter 
og Ederfugle, og Maager, omtrent 1000 Fugle, opholdt sig paa 
Kanten af Grunden. Hele Oktober igjennem bleve Krager sete 
trækkende mod V., i Maanedens første Halvdel: i store Mængder, 

ER 


68 

(1892.) 
senere mere spredt. November: iste; Kl. 8!/> Fm. fløj en stor 
Flok Smaafugle mod V. Kl. 4 Em. en Sule mod N: To Kjover 
opholdt sig i Nærheden af Skibet, ivrig jagende Maagerne. 4de; 
Kl. 7"/> Fm. 3 Svaner S.V.; Kl. 8 omtrent 50 Fugle, vist Drosler, 
mod S.V. 5te; Kl. 8 Fm. omtrent 20 Snespurve S.V.; ved Mid- 
dag 3 Svaner S.V. &de; S.V,, laber Kuling, Dis; en Lærke, der 
saa ud til at være meget forkommen, opholdt sig paa Skibet et 
Par Timer og fløj da mod V. Øde; Kl.10 Fm. omtrent 100 Sne- 
spurve mod S. 10de; Kl.11 Fm. 12 Snespurve S.V. 15de; 14 
Svaner -S. V. ved Middag. 19de; en stor Mængde Sortænder og 
Fløjelsænder, vistnok Tusinder, opholde sig paa Dvalegrunden i 
denne Tid. 23de; meget store Samlinger af Maager over Grunden. 
25de; mange Flokke Ænder mod S. V.; store Mængder holdt sig 
over Grunden. 27de; Masser af Ænder, flest Ederfugle, mod S. V. 
30te; en meget stor Mængde Fugle, Maager, Ederfugle og flere 
andre Slags Ænder, opholde sig over Grunden; en Bogfinke kom 
fra Ø., holdt 1/2 Times Hvil paa Skibet og fløj mod V. De- 
cember: Åfste; en lille graa Fugl kom fra Ø., opholdt sig lidt 
påa Skibet og fløj V. 6te; Kl. 81/, Fm. hørtes en lille Fugl 
flyvende V. 7de; en Mængde Ænder, mest Sortænder og Ederfugle, 
flyvende S. V. 10de; Kl. 8/2 Fm. fløj en Flok Snespurve S. V.; 
senere fløj 6 Smaafugle S.Ø. 14de; flere smaa Flokke Knorte- 
gjæs mod S. V. Skarver sees af og til i denne Tid flyvende i 
forskjellige Retninger. 19de; Kl. 9 Fm. en Svane N. V. 20de; 
Kl. 8/2 Fm. fløj en Sule N.V.; samtidig fløj 6 Knortegjæs V.; 
tillige ere idag flere tusinde Alke og Havlitter sete flyvende mod 
Ø. i Flokke paa omtrent 50. 25de; Kl. 9 Fm: 7 Svaner V., 
senere 8 V. 29de; en Del Skarver flyvende i forskjellige Ret- 
ninger; nogle smaa Flokke Knortegjæs mod V.S. V. — Fra Slut- 
ningen af September har en Maage omtrent daglig opholdt sig ved 
Skibet, hvorfra der af og til er kastet Føde ud til den; endnu ved 
Aarets Slutning var den der. Det er 3dje Vinter, samme Maage 
opholder sig ved Skibet. — L. Lauritzen. 

Egense. Januar: 3dje; 4 Svaner S. V. Åde; flere store 


69 
(1892.) 
Flokke Gjæs flyve mod N.V. op ad Fjorden. 5te; flere store 
Flokke Gjæs ligge paa Grundene. 7de; flere Svaner paa Grundene. 
Sde; fire Flokke Gjæs mod S.Ø. 10de; flere Flokke Svaner og 
Gjæs flyvende frem og tilbage i Fyrskjæret Kl. 1 Fm., søgende 
efter - aabent Vand. 12te; en Flok Svaner mod S.Ø. Kl. 9 Fm.; 
en Masse Ederfugle og andre Ænder mod S.Ø.; 42 Svaner siddende 
paa Isen Kl. 4!/> Em. 14de; to store Flokke Svaner mod S. BØ. 
Kl. 3/2 Em.  s16de; flere store Flokke Gjæs flyvende frem 
og tilbage, søgende aabent Vand. 17de; 18 Svaner siddende paa 
Isen Kl. 3 Em. 18de; 22 Svaner siddende paa Isen Kl. 4 Em. 
19de; flere store Flokke Ænder flyvende frem og tilbåge i Fyr- 
skjæret Kl. 8 Em. søgende Vand. 29de; en Masse Gjæs og Ænder 
ligge i Vaagerne, som have dannet sig inat. 30te; Gjæs og Ænder 
i Masse liggende i aabent Vand over Grundene. 31te; flere store 
Flokke Gjæs mod N.V.; 2 Stære komne. Februar: 4de; 7 Svaner 
forbi. &de; en Mængde Gjæs flyvende frem og tilbage ganske lavt; 
om Morgenen flere Lærker syngende. 41te; en Mængde Gjæs 
over Grundene. 16de; en Masse Svaner flyvende frem og tilbage 
søgende aabent Vand (inat 6!/2? Frost). 17de; en Del Svaner 
liggende i Vaager, der have dannet sig inat. (18de; Is overalt, 
81/2? Frost inat.) 23de; om Morgenen 5 Stære komne; senere 
fløj de mod N.; de to, der kom den 31lte Januar, have taget Op- 
hold paa et af Husene, hver for sig. Marts: 2den; 5 Ederfugle 
mod N.V. 16de; en Masse Ænder flyvende frem og tilbage. 
17de; en Svane siddende paa Engen. 19de; 3 Viber og 2 Drosler 
komne. 20de; 12 Bekkasiner og 2 Ryler paa Grundene. 27de; 
7 Graagjæs S.V. April: 11te; en Vipstjert kommen, den første 
iaar. 13de; en stor Flok Svaner S. Ø. 23de; en stor Flok Regn- 
spover paa Grundene. Maj: 19de; de to første Svaler komne til 
Fyret, hvor de have taget Ophold. Juni: iste; 7 Gjæs mod S.Ø. 
8&de; 10 Ænder mod N.V. — C.F. Laug. 
Kobbergrundens Fyrskib. 26de Maj; S.S. V., laber Kuling, 
» diset; en Natravn (Caprimulgus europæus) blev skudt fra Skibet 


70 

(1892.) 
og indsendtes til Zool. Museum. 23de Oktober; en større Flok 
Krager trækkende mod V. om Formiddagen. — C. Knudsen. 

Anholts Knob Fyrskib. 8de Januar; en Mængde Ederfugle 
i smaa Flokke flyvende V. 28de Januar til 17de Februar; en Del 
Ederfugle i Smaaflokke mod V. 18de Februar; smaa Flokke Ænder 
i forskjellige Retninger. 18de til 29de Februar; enkelte Lærker 
sees af og til i Nærheden af Skibet. 22de Marts; nogle Lærker 
have undertiden i de sidste Dage opholdt sig paa Skibet. I hele 
Marts Maaned trak Krager mod Ø. 22de Maj; nogle Svaler mod Ø. 
16de Oktober; større Flokke Krager mod V. I November fløj 
smaa Flokke Ederfugle og andre Ænder i forskjellige Retninger. 
4de December; store Masser Ederfugle flyvende V., i Flokke paa 
omtrent 100. Ste December; Ederfugle mod V. i Flokke paa om- 
trent 20; fra Kl. 8 til 87/> drog mindst 500 forbi, nær nok til at 
kjendes. 20de Décember; Ederfugle i Flokke paa 8 til 20 mod V. 
løvrigt ere Ederfugle sete af og til hele December, oftest dragende 
mod V. — J. C. Jeppesen. 

Hesselø. Enkelte Stære opholdt sig paa Øen hele Vinteren; 
i Begyndelsen af Marts kom flere. 12te Marts; flere Gravænder. 
sete. 14de Marts: Viben kommen. I den første Halvdel af Marts 
kom ogsaa Skallesluger og Tejste, der yngle paa Øen. 20de Marts; 
20 Vildgjæs trækkende mod S. Sidst i April komme Ternerne. 
En Del Vildgjæs komme i Slutningen af Maj og opholde sig i 
Nærheden af Øen, indtil Fældetiden er forbi. Omtrent 10 Ring- 
duer opholdt sig påa Øen i Maj Maaned. Fra den 22de til 29de 
Maj hørtes daglig en Gjøg kukke. En Del Svømmefugle, særlig 
Ederfugle, Sortænder, Fløjelsænder, enkelte Havlitter, andre Ænder 
og Maager, ere i de sidste Dage af Aaret sete i Nærheden af 
Kysten. — G. Saxtorph. 

Schultz's Grund Fyrskib. 2Zden Februar; 6 Lærker flyvende 
S. Ø. Den gamle Maage (omtalt i de tidligere Beretninger) forlod 
Skibet Yde Marts. 16de Marts; enkelte Krager kom fra N. og 
fløj mod S. 25de Marts; 4 Viber mod S., flere Flokke Krager - 
mod S.V. 5te April; flere smaa Flokke Krager mod N.Ø. Eder- 


7i 

(1392.) 
fugle-Flokkene forsvandt tildels i Begyndelsen af April.  22de 
April; 15 Krager mod Ø. I Begyndelsen af September blev der 
set enkelte Ederfugle ved Skibet; den 16de en Flok påa omtrent 
15 flyvende i nordlig Retning; senere i Maaneden viste sig flere 
Smaaflokke flyvende S. V. 4de Oktober; ved Middag og hen paa 
Eftermiddagen flere Flokke Krager S. V., ligeledes flere Flokke 
Lærker. 7de Oktober kom den ofte omtalte gamle Maage. 13de 
Oktober; fra Kl. 8 til 10 Fm. flere Flokke Krager mod S. 26de 
Oktober; 9 Svtaner N.V. 3lte Oktober; om Formiddagen flere 
smaa Flokke Krager S$. 2den November; omtrent 20 Krager før 
Aften mod V. 10de November; ved Middag en Flok Snespurve 
N.Ø. 26de November; 7 Svaner mod V. 29de November; store 
Flokke Ederfugle om Skibet. Den gamle Maage blev ikke set 
efter deri 24de December: — J.S. Ibsen og M. Dyreborg. 

Lappegrundens Fyrskib. Januar: 6te; 17 Ederfugle N.V. 
Øde; flere smaa Flokke Ederfugle og andre Ænder S. 22de; 7 
Ederfugle S. Februar; 7de; en stor Flok Ederfugle N. 11te; 
Ederfugle parvis i Dagens Løb N. og N.Ø. 13de; 10 Tejster S.Ø. 
26de; hele Dagen fløj Ederfugle og andre Ænder i Smaaflokke i 
forskjellige Retninger. Hidtil iaar have Ænder ikke som ellers 
sædvanlig om Vinteren ligget i Flokke om Skibet. Marts: 2den; 
nogle faa Ederfugle mod S. 6te; Farvandet fyldt med nydannet 
Is; i Vaagerne. ligge 3 Ederfugle. 7de; nogle faa Ænder i 
Vaagerne. 11te; om Morgenen flere større Flokke Ænder og Tej- 
ster paa Vandet; smaa Flokke Ederfugle flyvende N. 17de; tem- 
melig stærk Isdrift; nogle Ederfugle om Formiddagen parvis mod S. 
22de; Lærken hørtes for første Gang iaar. April: 2den ,,Blev 
lidt før Middag opmærksom paa en Mængde Maager, som under 
heftige Skrig og hyppige Nedslag kredsede over et Sted i Søen, 
som håvde en anden Farve end den øvrige Del af Vandet, og som 
langsomt nærmede sig Skibet. Det viste sig at være en Stime 
Sild, som i Vandets Overflade drev med Søen, 6 til 7 Favne lang 
og 4 til 5 Favne bred, tæt pakket og omringet af; en Flok 
Springere. Disse havde øjensynlig drevet Sildene sammen i en 


72 

(1892.) 

Bunke eller Klump, indeholdende flere hundrede Tønder, aldeles 
forvirrede og vilde. Klumpen var dyb; thi da jeg for bedre at se 
det gik 50 Fod tilvejrs, kunde' jeg dog ikke se Vandet skinne 
igjennem, uagtet det den Dag var af en klar lys grøn Farve. 
Springerne gjorde ikke Indhug i Stimen fra Siderne," men gik fra 
alle Kanter under den, medens Maagerne slog ned midt i den; disse 
opholdt med deres Angreb noget fra Skibet, medens Springerne 
endnu i nogen Tid vedbleve at forfølge Sildene og holde dem 
sammen, indtil ogsaa de kom Skibet for nær og ophørte med 
deres Indhug, hvorpaa Stimen paa et Øjeblik opløste sig og baade 
Maager, Springere og Sild forsvandt". 4de; Kl. 7 Em. en meget 
stor Flok Gjæs højt mod S.Ø.; nogle Ederfugle i Dagens Løb 
lavt over Vandet i alle Retninger. 16de; 4 Ænder S. 18de; 
omtrent 40 Ænder S. 20de; omtrent 30 Ænder S. 21de; om- 
trent 40 Ænder S. 23de; omtrent 30 Ænder S. 24de; om- 
trent 100 Ænder kom Kl. 8 Fm. fra N. og lejrede sig i Vandet. 
25de; omtrent 20 Ænder S. 26de; 4 Ænder S. Maj: 26de; 
24 store sorte Ænder mod S. Juni: 26de; 13 Gjæs lavt mod 
N.N.V. 28de; omtrent 30 Gjæs N. Ø. August: 2den; en 
stor Flok Ænder tværs over Sundet mod Ø. 22de; 6 sorte Ænder 
mod N. 30te; om Eftermiddagen Svaler i spredte Flokke mod S.V. 
September: 17de; nogle Svaler trak i Løbet af Eftermiddagen 
mod S.V. 19de; omtrent 30 sorte Ænder N.V., senere ligeledes 
50. 21de; omtrent 100 sorte Ænder mod N.N.V. 22de; om- 
trent 25 Ænder mod N.N.V. 24de; omtrent 60 Ederfugle mod 
N.N. V: 25de; 5 Gjæs mod N.V.  27de; 12 Ederfugle N. V. 
28de; flere mindre Flokke Ederfugle N.V. 2Ø9de; 4 Ederfugle N.V., 
en større Flok Ænder mod N. Oktober: 5te; flere smaa Flokke 
Ederfugle mod N. og N.V. 10de; 20 Ænder N.V. 17de; to 
Flokke Tejster, paa 20 til 30, mod S. 18de; om Formiddagen 
omtrent 40 Tejster mod S.; i Løbet af Eftermiddagen flere mindre 
Flokke Tejster mod S.; 34 Gjæs mod N.N.V. 19de; 30 Gjæs N.N.V.; 
omtrent 70 Tejster S. 21de; om Eftermiddagen flere større Flokke 
Tejster S. 22de; om Formiddagen nogle mindre Flokke Tejster S. 


SEE 


73 

(1892.) 

23de; i Dagens Løb flere mindre Flokke Tejster S.; Kl. 2/7» Em. en 
Mængde Krager i spredte Flokke mod S.V. 24de; omtrent 30 Tejster 
mod S. 25de; omtrent 50 Tejster S. 26de; i Dagens Løb flere 
mindre Flokke Tejster S. 27de; 7, 13 og 17 Ederfugle i nordlig 
Retning; enkelte mindre Flokke Tejster S. 28de; i Dagens Løb 
nogle mindre Flokke Tejster mod S. 29de; to Flokke Ederfugle, 
paa 7 og paa 30, N.V.; to Flokke Tejster, paa omtrent 30 og 60, 
mod S.; omtrent 40 Gjæs mod N.N. V. 30te; en Del mindre 
Flokke Tejster S. 31te; omtrent 30 Tejster S.; flere mindre 
Flokke Ænder S. November: 4de; omtrent 70 Ænder N.V. 
5te; 7 Svaner S. 6ie; i Dagens Løb flere -mindre Flokke Ænder 8. 
&de; en Del Ænder S. parvis: Øde; hele Dagen smaa Flokke 
Tejster i forskjellige Retninger; omtrent 20 Ederfugle S. 12te; 
flere mindre og større Flokke Tejster S. 15de; flere mindre Flokke 
Tejster og Ænder 8. +17de; ved Solopgang 3, 4 og 11 Eder- 
fugle S. 18de; 13 og omtrent 60 Tejster S.  28de; nogle smaa 
Flokke Ænder S. December: 6te; Kl. 11 Fm. vist over 100 
Tejster i Flok mod S. 7de; flere smaa Flokke Ænder mod N. 
Nogle faa Ænder opholdt sig i Skibets Nærhed i første Halvdel af 
December. 21de; omtrent 10 Alke mod S. 24de; i Dagens Løb 
trak flere smaa Flokke Tejster, Alke, Ederfugle og andre Ænder 
mod N. 25de; ligeledes. — J. Jørgensen. 

Kronborg. 22de og 23de Februar flere større og mindre 
Flokke Svaner modS. Oktober: 6te; omtrent 50 Ænder N. 7de; 
20—-30 Ænder N. 15de; Gjæs hørtes flyvende mod N.  17de; 
omtrent 20 Ænder N. 28de; omtrent 20 Gjæs N. November: 
3dje; omtrent 30 Gjæs N. 4de; omtrent 20 Gjæs N. — Gjørup. 

Drogdens Fyrskib. 19de Januar; 3 Svaner N.Ø. 26de Ja- 
nuar; 2 Svaner Ø.N.Ø. 27de Januar; 7 Svaner N. Ø. 29de Fe- 
bruar; flere store Flokke Ænder S. V. ste og 2den Marts; flere 
Flokke Ænder S.V. 6te Marts; mange større Flokke Ederfugle 
og andre Ænder laa i Vaagerne i Isen. 7de, 3de, Yde og 10de 
Marts laa Masser af Ænder og en Del Ederfugle i Vaagerne, især 
den Øde; i store Flokke trak de mod S.V., efterhaanden som 


74 

(1892.) ; 

Vaagerne frøs til; særlig stor var en Flok, der vist talte over 
1000 Ænder. I Marts blev der set en ualmindelig stor Mængde 
Ænder, ogsaa flere Ederfugle end forhen, og næsten daglig er der 
set Flokke flyvende mod S.V. 30te Maj; en Stork fløj forbi i 
Retning af Amager. 24de September; 11 Gjæs mod S.V.. 25de 
September; flere Flokke Gjæs, fra 3 til 15 i hver Flok, mod 8. V. 
28de September; 7 Gjæs og omtrent 20 Krager mod V. 4de Ok- 
tober; en Høg slog gjentagne Gange ned paa Dækket efter en Ka- 
narifugl, der stod i Bur, og fløj derefter ind over Amager. Senere 
i Oktober og i November og December saaes næsten daglig Flokke 
af Ænder og Ederfugle trækkende S.V., V. og N.V. op efter Salt- 
. holmen, parvis eller i mindre og større Flokke. — H. Juul og 
R. Gommesen. 

Refsnæs. En Del Ederfugle i større og mindre Flokke fløj 
mod N. og N.Ø. i Dagene fra 24de Marts. til 12te April. — 6 
eller 8 Gravænder ruge i Nærheden af Fyret, ligeledes nogle 
Skalleslugere. — P.C. Jensen. 

Romsø. I Januar og Februar trak af og til mindre Flokke 
Ederfugle og Torskeænder forbi, baade mod S. og mod N:;» efter 
Iste Marts Sommeren over var det sjeldent at se en And i Nærheden. 
Marts: &de kom Stæren. 41te kom Viben. 16de trak 7 Graa- 
gjæs forbi mod Ø. 18de; 3 Graagjæs mod Ø. Fra 20de til 23de 
trak hver Dag store Flokke af Krager og Alliker mod Ø. 28de; 
3 Svaner S.Ø. Fra 3dje- til 1lte April trak hver Dag Krager, 
Alliker og enkelte Musevaager mod Ø. I Dagene fra 2lde til 27de 
Juli laa 16 Ederfugle udfor Fyret tæt ved Land. 25de September; 
to Flokke Knortegjæs, hver paa omtrent 100, mod N. 26de. Sep- 
tember; mange Krager og Alliker og enkelte Graagjæs mod V. 
28de September; to store Flokke Graagjæs mod V. 15de Oktober 
kom flere Flokke Ederfugle frå N. og lagde sig paa Grundene ved 
Øen, hvor de endnu opholdt sig ved Aarets Slutning. — F. 
Andersen. É 

Æbelø. 1lte Februar; 13 Stære sete, de første iaar. 2Zden 
April kom en Stork. 3dje April kom Gravænder, og omtrent 30 


i » SM 


75 
(1892.) 
| Raagor trak mod N. Øde April kom Hvid Vipstjert. Øde Maj 
kom Forstuesvale. 12te Maj kom Bysvale. I Foraaret var her 
som sædvanlig flere tusinde Stære. De komme fra Landet om Efter- 
middagen og opholde sig her om Natten i de smaa tætte Graner, 
indtil Yngletiden begynder. Men iaar har der været stor Dødelig- 
hed blandt dem; man kunde finde dem i hundredevis liggende paa 
Jorden og siddende døde eller døende paa Grenene. — S. Thorsen. 
Strib. Ederfugle i større og mindre Flokke opholdt sig i 
Lille Belt fra Aarets Begyndelse til sidst i Marts. 25de, 26de og 
27de Marts trak flere Flokke Gjæs mod N. 10de September; flere 
Flokke Gjæs S. 22de og 23de September; store Flokke Graagjæs 
og Himmeihunde mod S. 24de September; . mange Flokke Graa- 
gjæs mod $. 25de og 26de September; mange og store Flokke 
Graagjæs og enkelte Flokke Himmelhunde mod S., de fleste før 
Middag. 15de Oktober; mange Flokke Ederfugle opholdt sig i Beltet, 
og enkelte Flokke Graagjæs og Himmelhunde trak mod S. 27de 
December trak Svaner mod S. Fra ste Oktober til Aarets Ud- 
gang have Ederfugle opholdt sig i Beltet, men særlig i store 
Flokke den 30te og 3lte December. — A.H. Andersen. 
Gjedser. 30te August Kl. 5/2 Em. kom en Flok Storke inde 
fra Land, omtrent 30 Stkr., og kredsede flere Gange omkring Fyr- 
taarnet og Husene; en Del satte sig paa Fyrboligen en kort Tid, 
lettede atter og kredsede rundt nogle Gange, kom atter og satte 
sig paa Taget. Efter et Kvarters Forløb begyndte nogle at flyve 
ind ad Landet til igjen, og strax efter drog hele Flokken samme Vej 
og forsvandt hurtig af Synskredsen. 21de September Kl. 4/2 Em. 
kom en Flok Traner paa 41 Stkr. inde fra Land, holdt sig en 
kort Tid over Pynten og fløj derefter S. over ad Tyskland til; 
Vinden var østlig og Luften meget diset, saa at de strax vare 
ude af Syne. 22de September Kl. 10/2 Fm. kom en Flok Traner 
paa 10 Stkr. inde fra Land, kredsede en 10 Minutter omkring i 
Nærheden af Fyret, fløj derpaa langsomt tilbage ind over Land og 
vedblev, saa langt kunde sees. 23de September Kl. 7 Fm. kom 
den samme Flok Traner paa 10 Stkr. flyvende inde fra Land og 


76 

(1892.) 
satte strax ud over Søen ad Tyskland til. Kl. 8 Fm. kom to 
store Flokke Skovduer, hver omtrent paa 100, trækkende ud over 
Pynten og fortsatte mod S. 24de September Kl. 11/5 kom en Flok 
Traner flyvende ud over Odden i sydlig Retning. -— Chr. Lind- 
gaard. 

Gjedser Rev Fyrskib. 3dje Januar; 6 Svaner S.V. Ste 
April; 2 Storke mod N.V. om Morgenen. 10de December; 9 
Svaner N.V. — H. Gommesen 


Usædvanlige Tildragelser i 1892. 


Fuligula rufina. 

En Kolbeand, då, blev skudt lidt S. for Rødvig den 15de Ja- 
nuar; den blev kjøbt af Toldassistent Jeppesen i Rødvig og 
sendtes til Udstopning hos Konservator Scheel, der gav Kroppen 
til Zool. Museum. 


Somateria dispar. 

En Stellers-And, 2, blev skudt S. for Rødvig den 14de Ja- 
nuar og sendtes af Toldassistent Jeppesen til Udstopning hos 
Konservator Scheel, der gav Kroppen til Zool. Museum. Dagen 
før var der set to. 


Otis undulata, var. macqueenii. 

En Kravetrappe, d, blev skudt paa Emmelev Mark N. for 
Højer den 7de Oktober af Landmand Taft og blev af Apotheker 
Nagel, Højer, i frisk Stand sendt som Gave til Zoologisk Have 
i Kjøbenhavn, der igjen gav den til Zool. Museum. Stedet ligger 
S. for Danmarks Grændse i Øjeblikket. 


Buteo ferox (Gmel.). 
"En blev skudt i Lønnede Skov, S, for Næstved, den 8de De- 
cember, blev udstoppet paa Egnen og kom derefter til Apotheker 
Baagøe, Næstved, der sendte den til Zoologisk Museum til Be- 


77. 
(1892.) 
stemmelse. Den stemmer nøje med et Skind af Buteo ferox 9 ad. 
fra Sarepta. Arten er hidtil neppe set i Vest-Europa. Nærmere 
Oplysning om Tildragelsen vil blive offenliggjort af Apoth. Baagøe. 


Circus cineraceus. ; 

En Enghøg, Ø jun., blev skudt i Langebjerg Plantage ved 
Nørre Snede 17de August og sendtes af Forstkand. Wøldike 
til Zool. Museum som Gave. Den havde været i Følge med nogle 
faa andre, og Selskabet havde været iagttaget i nogle Dage. 


(Syrrhaptes paradoxus. 
Den unge Steppehøne, der var udklækket i Fangenskab hos 
Grosserer B. Christensen, og som er omtalt i forrige Aars- 
beretning, døde ved Slutningen af 1892.) 


Muscicapa collaris. 
En Hvidhalset Fluesnapper, å, skudt i en Have ved Rébe den 
17de Maj, kom til Zool. Museum gjennem Konditor Bjerrum i Ribe. 


Fra Island. 


Tadorna casarca. 

En Rustand, skudt ved Eyrarbakki den. 20de Juli, gav Faktor 
P.Nielsen til Zool. Museum. "Der havde været skudt tre. Mu- 
seet har fra Akreyri faaet Meddelelse om, at ogsaa dér en Rust- 
and var skudt. — Samme Aar have særlig mange vist sig ved 
Stor-Britannien. 


De i Danmark paa Leddyr optrædende 
Snyltesvampe. 
Af 
E. Rostrup. 

Naar jeg tillader mig at give en Meddelelse om de hidtil hos os 
fundne insektbeboende Snyltesvampe er det ikke fordi der er noget 
stort Antal at registrere som danske, men snarere for at tilveje- 
bringe et samlet Grundlag at bygge videre paa, i det Haab at flere 
ville være agtpaagivende for disse Svampeformer, naar Opmærk- 
somheden var bleven henledet paa dem. Der er næppe Tvivl om 
at Zoologer og da særlig Entomologer ofte maa træffe Insekter, 
som ere dræbte af Svampe, og særlig maa dette sikkert jævnlig 
finde Sted ved Udklækning af Larver og Pupper; idetmindste har 
jeg selv nogle Gange paa denne Maade tilfældigt faaet fremkaldt 
Isariaformer i Steden for Sommerfugle. 

Naar man ser bort fra Bakterier, som jeg her ikke skal komme 
ind paa, men alene holder sig til de ægte Svampe, bliver de paa 
Insekter og andre Leddyr snyltende Arter at henføre til nogle 
ganske faa Svampegrupper. Af Phycomycetes eller Algesvampe 
høre til insektbeboende Svampe næsten alle bekjendte Arter af 
Familien Entomophthoraceae, og af Mycomycetes eller højere Svampe 
en Del Ascomycetes, henhørende til Hypocreaceae og. Laboulbe- 
niaceae. De sidstnævnte ere tilmed ikke Snyltere i den Forstand, 
at de skade end sige dræbe Insekterne som de bebo, idet de kun 
ved en lille Tap ere hæftede i Chitinhuden, uden at trænge ind i 
Dyrets Indre; af denne Familie er der hidtil ikke funden nogen 


79 


Art i Danmark. Endvidere findes påa Insekter en Del ufuldstændig 
kjendte Former af Hyphomycetes, som man indtil videre har hen- 
ført til Slægterne Botrytis, Verticillium, Sporotrichum og navnlig 
til Isaria; men alle disse ere sikkert kun Knopcelleformer, der 
efterhaanden ville vise sig at henhøre til de forskjellige Arter af 
Hypocreaceae, især af Slægten Cordyceps, som snylte paa Insekter. 

Det følger af sig selv, at man foruden disse ægte parasitiske 
Svampe, hvis Mycelium under sin Væxt dræber Insekterne og først 
derefter bryder frem af disse med Formeringsorganerne, træffer en 
Mængde saprofytiske Svampe, der først indfinde sig paa -de døde 
Insekter, saasom Mucor, Trichothecium, Penicillium, Aspergillus, 
men disse vedkomme ikke den foreliggende Opgave. Heller ikke 
de paa døde i Vand liggende Insekter optrædende Saprolegniaceae 
komme her i Betragtning. 

I vor Literatur foreligger kun lidt om Snyltesvampe paa In- 
sekter. Bedst bekjendt er Cordyceps militaris; den blev allerede 
i 1727 af Vaillant (Botanicon parisiense p. 39, tab. VII) be- 
skrevet og afbildet, under Navn af Clavaria militaris crocea, men 
hverken i Text eller paa Figurer findes Antydning af nogen For- 
bindelse med et Insekt. Under det linneiske Navn Clavaria mili- 
taris anføres den 1767 af 0. F. Miller (Flora Fridrichsdalina 
p- 226), som fandt den ved Dronninggaard i Sjælland, og i 1775 
blev den afbildet i Flora Danica tab. 657. Den første som iagt- 
tog, at denne Svamp voxede paa Insekter var vor Landsmand Holm- 
skjold, der i 1762 fandt den ved Sorø og senere mange Steder 
i Sjælland og Jylland, voxende ud af Insekter »hvori den havde 
slaaet sine Rødder". I en Afhandling i Vid. Selsk. Skrifter (1781) 
behandler han udførlig denne Svamp, som han kalder ,,Stridskøllen" 
(overensstemmende med Artsnavnet militaris), og i sit berømte 
Værk ,,Beata ruris etc.” giver han en Række smukke Afbildninger 
af Svampen, der bryder frem af Natsværmerpupper og Larver. 
Joseph Torrubia havde dog allerede i 1754 i Vestindien fundet 
en beslægtet Svamp, som han kaldte Insektplante, og det hed der, 
at det var en Slags Insekt som, naar det holdt op at leve, for- 


80 


vandledes til en Plante, og Holmskjold beretter at ,,vor vittige 
Cancelliraad' Beck først bragte nogle saadanne vegeterende Fluer 
med sig fra St. Thomas hertil". Denne Forvandling af en Cicade 
til en Svamp vakte en vis Opsigt, og Fantasien hjalp paa Fæno- 
menet saaledes at den i et spansk Værk blev afbildet som et flyvende 
Insekt med et trebladet Træ paa Ryggen. Medens de fleste For- 
fattere, endog langt ind i dette Aarhundrede, antoge at Svampen 
først indfandt sig paa de døde Insekter havde allerede Holmskjold 
Formodning om at Larverne i levende Live angribes af Svampen; 
han antog at de fortærede noget af en saadan Svamp, hvorved de 
fik Svampefrøet i sig, og senere dræbtes da Puppen, idet Svampen 
voxede ud af samme og nærede sig af dens Indhold. Den Iver, 
hvormed " Holmskjold undersøgte denne Svamp, fremgaar af den 
Omhu han anvender ved at forfølge Udviklingen af 6 Exemplarer, 
som udgik fra samme Insektpuppe, idet han daglig, fra den 13. 
August til 7. Oktober 1764 iagttog deres Væxt i en Skov ved 
Marselisborg. Den nævnte Opfattelse af Svampens Forhold til In- 
sektet blev derefter af Friis Rottbøll meddelt i Videnskabernes 
Selskab i 1765. : 

I ovennævnte Afhandling fra 1781 beskrev Holmskjold end- 
videre en anden paa Natsværmer-Pupper voxende Svamp, som han 
først fandt ved Aarhus og kaldte Ramaria farinosa; han gav 
senere i ,,Beata ruris" fortrinlige Afbildninger af den. Baade 
E. Fries (Syst. mye. III, 271) og alle senere Forfattere angive med 
Urette Dickson som Autor, skjønt dennes Skrift (Plant. cryptog. 
Britaniae II, 25), hvori den nævnte Svamp omtales, først udkom 
. 1790. Den blev i 1832 af Fries henført til Isaria, og som be- 
kjendt blev den senere af Tulasne, vistnok med Rette, anset for en 
konidiebærende Form af Cordyceps militaris. 

Et andet for en insektbeboende Svamp af en dansk Forfatter 
givet Navn, nemlig Clavaria setiformis, synes senere ganske at 
være gaaet i Glemme. Saaledes benævnte nemlig Martin Vahl 
en i 1792 i Naturhistorie - Selskabets Skrifter beskreven Svamp, 
som blev funden af stud. med. G. Ravn i Frederiksberg Have paa 


31 


Carabus hortensis; denne Svamp er ifølge Beskrivelsen utvivlsomt 
den knopcellebærende Form af den senere af Tulasne beskrevne 
Torrubia cinerea, hvis Navn efter de gjældende Regler for Priori- 
teten altsaa egentlig skulde være Cordyceps setiformis (Vahl). — 
I samme Afhandling (Side 8) bemærker Vahl at han har funden 
Clavaria militaris ikke alene paa Pupper af Lepidoptera, men ogsaa 
paa Oldenborrelarver. 

Vort vigtigste ældre systematiske Værk paa Mykologiens Om- 
raade, nemlig Schumacher's Enumeratio plantarum II, 1803, 
giver ikke noget nyt Bidrag til insektbeboende Svampe. Vel findes 
heri optaget den af Dickson i 1785 beskrevne og paa Insektlarver 
fundne Sphaeria entomorhiza, men baade Schumachers Beskrivelse 
og navnlig Voxestedet, raadnende Græsfrø, viser tydelig at han har 
havt en ganske anden Svamp for Øje, nemlig Meldrøjersvampen, 
Claviceps purpurea (Fr.) Tul.; Schumacher er den første der har 
fundet og beskrevet Frugtlegemer af Meldrøjersvampen; men uhel- 
digvis henførte han den til en tidligere beskreven, ganske for- 
skjellig, om end habituelt lignende Art. ' 

Alle ældre Angivelser i vor Literatur om Snyltesvampe påa 
Insekter ere saaledes indskrænkede til at omfatte to Arter. | 

De Snyltesvampe paa Leddyr, som hidtil ere fundne i Dan- 
mark, henhøre alle til de to Familier: Entomophthoraceae og Hy- 
pocreaceae, samt nogle Hyphomycetes, der samen kun ere 
konidiebærende Former af Hypocreaceae. 


Entomophthoraceae. 


Denne til Phycomycetes eller Algesvampene hørende Familie 
danner et Overgangsled mellem Oomycetes og Zygomycetes, idet 
den i Henseende til Maaden, paa hvilken Hvilesporerne opstaa, 
snart staar nærmest den ene, snart den anden af de to nævnte 
Klasser. — Entomophthoraceae eller Flueskimmelsvampene mangle 
Sporangier og Sværmsporer; derimod er Konidieformen stærkt ud- 
viklet hos dem, og de pege derved henimod Basidiomycetes, med 

6 


Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1893. 


82 


hvilke de ogsaa vise Slægtskab ved at Konidierne danne en Slags 
Hymenium, ved at nogle have Rhizoider og Parafyser, samt ved 
den Maade, paa hvilken Konidierne udslynges. De allerfleste 
Arter af denne Familie snylte paa Insekter, hvilke de angribe i 
levende Live og gjennemtrænge deres Indre med et stærkt ud- 
viklet Væv af enrummede Hyfer. Først naar Insekterne ere dræbte 
bryde Hyferne frem gjennem Huden, og hver Hyfe eller Gren af 
samme bærer tæt udenfor Dyrets Hud en forholdsvis stor Konidie. 
De kugleformede, med en tyk, lagdelt, farvet Væg forsynede Hvile- 
"sporer dannes imidlertid af Myceliet indeni Insekternes Krop, og 
ere enten Zygosporer eller Azygosporer. 

Det er især Cohn, Fresenius, Brefeld, Nowakowski og Thaxter 
som have givet de vigtigste Bidrag til denne Families Bygning, 
Udvikling og Systematik. 

De paa Insekter snyltende Arter høre til følgende tre nær- 
staaende Slægter. 


Empusa Cohn. 


Spiretraaden, som er trængt ind gjennem Insektets Hud, danner 
ved gjæragtig Spiring talrige sekundære Knopceller, der voxe ud 
til lange, ugrenede Hyfer, som hver bære en Konidie. 

Navnet Empusa indførtes af Cohn (Hedwigia 1855, pag. 57). 
Det blev Aaret efter forkastet af Fresenius (Bot. Zeit. 1856, pag. 882) 
som et Homonym, der engang var brugt af Lindley for en Or- 
Chideslægt, af Illiger for en Orthopter- og af Hibner for en Le- 
pidopterslægt.  Kollisioner af denne Art, at samme Navn bruges 
baade i Zoologien og Botaniken, ere jo ret almindelige, men vilde 
jo rigtignok i dette Tilfælde kunde føre til den Løjerlighed, at 
en Empusa (Græshoppe) blev angrebet af en Empusa (Svamp). 
Det af Fresenius indførte Navn Entomophthora er dog i nyere Tid 
bleven benyttet ved Siden af Empusa, saa at disse Navne ikke 
længer ere Synonymer, men betegne to forskjellige Slægter. 


| 
| 
i 
j 


1. Empusa Museae Cohn. 
[E. Muscae Cohn Nov. Act. Acad. Leop. XXV, I, 3171. 

I den endnu levende Flue udvikles af de sekundære Knopceller 
talrige lange, bugtede Hyfer, der efterhaanden fylde Dyrets Krop, 
dræbe det og derefter træde med de kølleformede Spidser ud gjen- 
nem Bindehuden mellem Baglivsringene, og danne her et hvidt 
Hymenium, idet hver Hyfe bærer en kugleformig, med en vorte- 
formet Spids forsynet Konidie, der ofte faar Form som en Klokke 
eller Bispehue, og bliver 20—30 x i største Udstrækning. Den 
i Hyfen ophobede Protoplasma udøver efterhaanden et større Tryk 
foroven, idet Saftrummene udvide sig, og tilsidst brister Hyfen og 
Konidien slynges i Vejret, omgivet af en klæbrig Slim.  Hvile- 
sporerne (Azygosporer) ere farveløse, kugleformede, 30—50 4 i 
Diameter. i ; 

Den almindelige Flueskimmel forekommer overalt paa Stuefluen, 
Musca domestica, om Eftersommeren og Efteraaret i Værelser, hvor 
man ser de af Svampen dræbte Fluer siddende med fastsuget 
Snabel og udspærrede Lemmer paa Vægge, Ruder osv., omgivet af 
en Kreds af Støv, bestaaende af de udslyngede Konidier; karak- 
teristisk for de af Svampen angrebne Fluer er den opsvulmede 
Bagkrop med hvide Ringe. Jeg har dog ogsaa flere Gange funden 
denne Svamp i det frie paa andre Fluearter, saaledes i Juni 1889 
i Færgelunden i Hornsherred, hvor langs en Skovvej saas Hundreder 
af Exemplarer af forskjellige Fluearter, især Scatophaga sp-, siddende 
fastklamrede og døde paa Græsstraa og andre Planter, alle an- 
grebne af samme Svamp; ligeledes paa Scatophaga sp. ved Glo- 
strup i September 1888. Den har en stor geografisk Udbredelse: 
jeg har truffet den saa langt mod Nord som Jemteland, og jeg har 
set Fluer, Anthomyia sp. (siddende paa Blade af Dryas, Pilerakler 
Osv.) baade fra Øst- og Vestgrønland, som vare angrebne af denne 
Svamp. : 

Den Formodning, som er bleven opstillet, at Svampen skulde 
vedligeholde sig ved at den i sydlige Egne af Evropa vedblev at 

. | & 


84 


smitte overvintrende Fluer, og derfra hver Sommer bredte sig mod 
Nord, er derfor lidet sandsynlig. Denne Forklaring blev ogsaa kun 
opstillet fordi man kun kjendte de hurtig forgængelige Konidier; 
Winter har imidlertid senere (se Bot. Centralblatt 1881, V Bd., 63) 
funden Hvilesporer i Fluer paa fugtige Steder sent paa Aaret. 

Den første der har omtalt denne Sygdom hos Fluer, dog uden 
at kjende Grunden, er vistnok De Geer (1782), ligesom ogsaa 
Goethe ,(Die Metamorphose der Pflanzen 1790. Såmmtl. Werke 
58. Bd. Side 175) beskriver Fænomenet makroskopisk meget nøj- 
agtigt, men forklarer det som en ejendommelig Maade, paa hvilken 
Fluen bliver til Støv. Den af Fries (Syst. myc. III, 435) be- 
skrevne Svorendonema Muscae anser Cohn for at være identisk 
med hans Empusa Muscae; jeg anser det dog, ifølge Beskrivelsen, 
for sandsynligere at Friés har havt en Saprolegnia for Øje. 


2. Empusa Culicis A. Br. 
[Emp. Cul. A. Braun Algar. unicellul. genera nova pag. 105. — Lamia 
Culicis Nowakowski Krakow Academis Afhandl. (polsk) 1888 p. 153, cfr. 
Thaxter gear en p. 157. Entomophthora rimosa Sorokin i Cohns 
. Z. Biologie d. Pflanz. 2, 393] 

Ligner meget E. Muscae, men er i alle Dele mindre; de 
klokkeformede Konidier ere 10—15 mx i største Udstrækning. 
Hvilesporer (Azygosporer) farveløse, kugleformede, 25 mu i Diameter. 

Paa den almindelige Myg, Culex pipiens: Loll. Stensgaard i 
Septbr. 1885 (0. Rostrup), Sjæll. Rudehegn i Septbr. 1888. 


' 3.  Empusa Tenthredinis (Fresen.). 
Jenna een Tenthr. Fresenius Abh. d. Senkenb. naturf. Ges. II Bd., 
pusa Tenthr. Thaxter Entomophthoreae of the United States 
in Memoirs of Boston soc. of nat. hist. Vol. IV, 1621. 

Hyferne bugtede og uregelmæssigt oppustede, noget leddede, 
voxende sammen til Puder udenpaa Dyrets Hud, med brunligt Ind- 
hold.  Konidier omvendt ægformede, 40—60 al L  Hvilesporer 
ukjendte. 

"I Mængde paa Larver af ilaltie septentrionalis paa en Elle- 
bevoxning ved Buderupholm i Jylland, Septbr. 1892. 


85 


Entomophthora Fresenius (part.). 


Myceliet udsender dels grenede Hyfer, som bære de knippe- 
stillede Konidier, dels Hæftetraade (Rhizoider), der tjene til at be- 
fæste Insektet til Underlaget; undertiden ere nogle Hyfegrene ud- 


viklede til Parafyser. 


1. Entomophthora sphaerosperma Fres. 
[E. sph. Fresenius Bot. Zeit. XIV, 883 (1856). — Empusa radicans Bref. 
Bot. Zeit. XXVIIL 161 (1870).] 

Det i Larvens Krop mægtig udviklede stærkt grenede Myce- 
lium udsender efter Dyrets Død Knipper af sammenvoxede Hyfer, 
Rhizoider, mellem Brystfødderne, og paa Rygsiden et tæt Lag af 
knippedelte, konidiebærende Hyfer, hvoraf nogle udvikles til for- 
længede Parafyser. = Konidierne tenformig -ellipsoidiske, omtrent 
20 2 1. og 6 u t. Det grønlighvide Konidielag varer kun nogle 
faa Timer. I de sidst om Eftersommeren angrebne Larver opstaar 
påa korte Sidegrene af det indre Mycelium talrige Hvilesporer 
(Azygosporer); de ere kugleformede, hvidgule, tykvæggede, 20—35 xw 
i Diameter. 

I stor Mængde paa Kaalorme, Larver af Pieris Brassicae i 
Haver ved Kjøbenhavn: Bot. Have i. August 1887 (0. Rostrup), 

Landbohøjskolens Have i Oktober 1892. 


2. Entomophthora dipterigena Thaxter. 
[E. d. Thaxter Ratsstrkibese af United States p. 177. — Ent. rimosa 
Schroeter Pilze Schlesiens I, 22271. 


De grenede, konidiebærende Hyfer danne udenpaa Insektets 
Krop et klart hvidt Lag, med lysegrønt Skjær. Konidier ægformet- 
aflange, omtrent 25 m 1., 14 4 t. Rhizoider med en skiveformig 
Udvidelse ved Grunden. Den frembringer sine Hvilesporer udenfor 
Insektets Krop. 

I Juli 1871 fandt jeg paa Væggene af en Kalkgrube ved 
Refsøre i Fyn en Mængde Myg, Chironomus sp., siddende døde, 
med oppustet klart Bryststykke, angrebne af denne Svamp, som 
for blotte Øje havde et grønligt Skjær. 


86 


Å Det af Sehroeter benyttede Navn kan, skjønt ældre end 
Thaxzters, ikke benyttes, da Navnet Ent. rimosa tidligere er anvendt af 
Sorokin for en anden Art 


3. Entomophthora echinospora Thaxter. 

[E. e. Thaxter Entomophthoreae of the United States p. 1807. 

De konidiebærende Hyfer ere grenede og danne et røggraat 
Filt over hele Insektet.  Konidierne ellipsoidiske med smallere 
Basis, omtr. 22 4 1. og 12 u t. Hvilesporer (Zygosporer) kugle- 
formede, 35—40 4 tykke, lysebrune, tæt og tydeligt piggede. 
. Fasthæftet til Underlaget med Rhizoider. 

Denne ellers kun i Nordamerika paa smaa Dipterer kjendte 
Art fandt jeg i August 1884 paa Fluer som sade fasthæftede til 
Blade af Solanum Dulcamara i Allindelille Skov. Jeg benævnte den 
dengang ubeskrevne Art E. asterosperma, men da jeg ikke har 
publiceret Navnet maa det vige for det fire Aar senere af Thaxter 
offentliggjorte Navn; da mine Exemplarer imidlertid afviger fra 
Beskrivelse og Figurer hos Thaxter ved at Hvilesporerne har ophøjede 
Lister mellem Piggene, vil en fornyet Sammenligning mulig vise 
at mine Expl. tilhøre en egen Art, hvortil da ovenanførte Navn 
forbeholdes. 


4... Entomophthora muscivora Schroeter. 
[E. m. Schroeter Pilze Sehlesiens I, 2231. 

Det grenede Mycelium, som fylder hele Insektets Krop, ud- 
" sender rigelige Hæftetraade fra dettes Bugside. De konidiebærende 
Hyfer ere grenede og danne et tæt hvidgult Lag. Konidier æg- 
formede med en but Vorte, 21—23 £ 1. og 10—12 pm t. Hvile- 
sporer kastaniebrune, glatte. 

Paa en ubestemmelig Art Flue, som sad fasthæftet til et Blad 
af Pastinaca ved Charlottenlund i Sjælland, August 1891. 

Anm. Schroeter anfører med Tvivl E. Calliphorae Giard (Bull. sc. 
XI. 1879) som synonym med denne, og Thaxter anser ogsaa de to Arter for 
identiske; men ifølge den nærmere Beskrivelse Giard giver i en nyere 
Artikel (Bull. Fyr 1889 p. 205) af sin E. Calliphorae er denne væsentlig 
forskjellig fra E. muscivora. 


87 


5. Entomophthora Forficulae Giard. 
[Bull. scientifique de la France et de la Belgique, III serie, HM année, 
211 (1889)]. 

De svagt grenede, konidiebærende Hyfer er cylindriske, 6—8 x 
tykke, og bryde frem overalt i Leddene af Dyret. Konidierne ere 
aflang-tenformede, 18—21 4 1., 8—10 £ t., med et Saftrum i 
hver Ende. Hvilesporer ere ikke fundne. 

Denne tidligere kun ved Boulogne-sur-Mer fundne Art har jeg 
truffet flere Steder her i Landet paa Forficula sp., nemlig ved Lise- 
lund paa Møen i Aug. 1888 paa en Ørentvist som sad fastklæbet 
til et Blad af Lampsana, i Ekkodalen paa Bornhom i Septbr. 1388 
paa Undersiden af et Rønneblad. I August 1891 fandtes den i 
Jyll. ved Nebsager (0. Rostrup). 


6. Entomophthora Nebriae Raunkjær. 
[Botanisk Tidsskrift XVII, 109]. 

De konidiebærende Hyfer grenede, med enkelte Tværvægge, 
foroven kølledannede, 11—15 u tykke.  Konidierne ere aflange 
eller tenformede, ofte skjæve, 28—37 £ 1., 10—13 m t. Hvile- 
sporer (Azygosporer) dannes (ligesom hos E. dipterigena) udenfor 
Insektets Krop; de ere kugleformede, 36—50 £ t., blegbrune, glatte. 

Paa Nebria brevicollis, som var fasthæftet ved sekundært 
Mycelium til Undersiden af visne Bøgeblade, i Jægersborg Dyre- 
have, Efteraaret 1888 (Raunkjær). 


Tarichium Cohn. 

Det grenede Mycelium helt og holdent indesluttet i Insektets 
Krop. Konidier ukjendte. — Hvilesporer (Azygosporer) med tyk, 
brun Væg. 

Tarichium megaspermum Cohn. 
[Beitrige zur Biologie I, 69. — Entomophthora meg. Winter die Pilze 
Deutsehl. I, 78]. j 

De angrebne Larver farves sorte, begyndende med Hovedet; 

den sorte Hud bliver fedtglinsende, Hoved og Vorterne spejlglinsende 


88 


sorte; tilsidst forvandles Larven til en rynket Mumie, der bliver 
haard og sprød, og opfyldt med et kulsort Pulver af Hvilesporer; 
disse ere store, 35—55 um i Diam., mørkebrune, med uregelmæs- 
sigt bugtede Furer, sædvanlig kugleformede, undertiden pæreformede, 
og da indtil 100 v 1. 

I Larver (Knoporme) af Agrotis segetum, i Kjøbenhavns 
Omegn. 


Anm. Det er sandsynligt at Slægten Tarichium maa forsvinde og 
Arterne henføres til en af de foregaaende to Slægter, naar Konidierne 
opdages. At saadanne ikke ere fundne endnu hidrører vel nærmest fra 
Larvernes underjordiske Færden. Det skal dog bemærkes at man i Nord- 
amerika paa Larver af samme Slægt har funden en Art (Entomophthora vi- 
rescens) med Konidier, men hidtil uden Hvilesporer; det er mulig at den 
er identisk med Tar. megasp. En Antydning af Folder paa Hvilesporerne 
har jeg funden hos Ent. echinospora, saa-at denne Ejendommelighed heller 
ikke kan tjene som Karakter for Tarichium. 


Hypocreaceae. 


Denne til Pyrenomycetes hørende Familie karakteriseres især 
ved sine kjødet-hindeagtige eller voxagtige, lyst og livligt farvede 
Perithecier. De fleste have endvidere et kjødet Stroma af samme 
Farve som Perithecierne og de ere i Regelen rigeligt forsynede 
med Konidier. É 

De paa Insekter snyltende Arter høre til følgende Slægt. 


Cordyceps Fr. 


Et opret, stilket, kølledannet Stroma, som foroven bærer de 
mere eller mindre indsænkede Perithecier.  Sporesække valse- 
formede med otte lange, traadformede, leddede Sporer, som tilsidst 
falde fra hinanden i de enkelte Ledstykker. De fleste Arter snylte 
paa Insekter, nogle faa paa underjordiske Svampe. En Mængde 
Arter ere beskrevne, især fra tropiske Egne. — Konidieformerne ere 
meget variable; de ere kaldte Botrytis naar Hyferne er enkelte og 
Konidierne klasestillede, Verticillium naar Hyferne ere enkelte men 
med kransstillede Grene, som i Enden bære Konidier eller Konidie- 
kjæder , Isaria naar flere eller talrige Hyfer ere sammenvoxede til 


"89 


et Stroma, der bærer Konidierne. I de Tilfælde, hvor kun Konidie- 
formen er kjendt, maa man indtil videre beholde det Slægtsnavn, 
som har været givet denne, hvorved dog er den Mislighed, at ialt- 
fald de to først anførte Navne betegne Konidieformer, der uden 
Tvivl tilhøre flere højst forskjellige Slægter indenfor Ascomyceterne. 


1. Cordyceps militaris (L.) Fr. 
[Clavaria militaris Linné 3po6: plant. Ed. III, tome II, 1652. — Sphæria 
mil.  Ehrh. Beitr. z. Naturk. III, 86. — Cordyceps mil. Fr. Summa veg. 
Scand. p. 381. — Torrubia Bø Tul. Sel. fung. IM, 6. — Stat. conidioph. 
Ramaria farinosa Holmskj. Vid. Selsk. Skr. 1781. — Isaria farin. Fr. Syst. 
mycol. III, 271]. 

Det kølledannede, kjødede Stroma varierer i Størrelse fra 1 til 
8 Centimeter, hyppigst 3—4 Centim., af livlig orangegul Farve, 
især i den øvre tykkere Del der bærer Perithecierne, som ere halv- 
vejs fremragende. Sporesækkene meget lange, valseformede. 
Sporerne meget lange, traadformede, ved Modenheden delende sig i 
en Mængde aflange, 3 nm 1. farveløse Led. Det konidiebærende 
Stroma (Isaria) hvidt eller bleggult, sædvanlig mere eller mindre 
grenet; Grenene opadtil tykkere, hvidmelede; Konidierne kugle- 
formede, 2 m i Diam. Varierer meget i Størrelse indtil 4 Centim. 

Det er den almindeligste Art af Slægten, forekommer i hele 
Europa og N. Amerika paa Pupper (sjældnere Larver) af Nat- 
sværmere. Den findes om ikke i Mængde saa dog temmelig ud- 
bredt i vore Skove, hvor den fra Juli til Oktober bryder frem af 
Mosset, hvori Pupperne ligge skjulte, især af Gastropachidae. Jo 
større Pupperne ere des større ere sædvanlig Frugtlegemerne, hvis 
Antal paa samme Puppe ogsaa kan variere fra 1 til en halv Snes. 


Paa Grund af den konidiebærende Forms mon Tilbøjelighed 


Cent. lange, sylformede, ugrenede Stromata, Skaarup i Fyn. En tredie 
ejendommelig Form, I. minima, 3—4mm høj, med randen, Kølle, brydende 


90 


frem af den mellem JERES pæl Stykker af tære Bøgeblade reg 
ankre Incurvaria Kørneriella Zell., Stensgaard paa Lolland. — Det 

vivlsomt om det er i ane HoPos oe der fans paa MED lentEE 
Five Vahl (Naturhistorie -Selsk. Skr. II Bd. 2, H. p. 48) angiver at 
have fundet C. militaris paa Oldenborrelarver. Jeg har i syge Oldenborre- 
larver fundet Mycelium, som synes at høre herhen, og lies fuldt udviklede 
Oldenborrer har jeg i Fyn fundet en Isaria-Form, ganske lignende en 
Afbildning rele (Sel. fung. TIL; 10 og Tåb. HT fø. É giver af en ube- 
stemt Isaria paa Melolontha. Naar de konidiebærende Hyfer ikke ere 
sammenvoxede til kompakte Legemer, saaledes som hos de sædvanlige 
Isaria-Former, har man henført dem til Slægten Botrytis; den af Sac- 
cardo (Syll. fung. IV, 119) som en Underart af B. Bassiana opstillede 

. tenella, som af Giard er kaldt Isarta densa, er sandsynligvis ogsaa 
en Konidieform af Cordyceps; den er fundet paa forskjellige Larver, der- 
SErur ogsaa Oldenborrelarver, i hvilken Anledning der i de sidste Aar 

opstaaet en hel Række Artikler af forskjellige Forfattere, især i Frankrig, 

å har ment, ved Hjælp af denne Svamp, at finde st 
praktisk Middel til at ankdg Oldenborrelarverne i Marken. Det synes 
at være den samme B. tenella, som jeg har fundet paa Larver af Pis- 
sodes Pini i Hedetonholer Skov i Jylland, og som jeg har modtaget 
fra «Danmarks Ø» ved Østkysten af Grønland, påa Pupper af Argynnis. 
Om den af Tulasne beskrevne Torrubia Melolanthae, funden paa Larver 
af Melolantha sp. i N. Amerika, Dare herhen eller er en selvstændig Art, 
er vanskeligt at sr mn paa Grund af den ufuldstændige Beskrivelse. 
Bail (Ueber Pilzepizootien der bredde Raupen, . 5) ér- 
klærer at have iagttaget hvorledes Isaria farinosa rømmer op blailjt Olden- 
borrerne. 


2. Cordyceps Sphingum (Tul.) Sacc. 
rives Sph. Tul. Sel. fung. IM, 12. — Cordyceps Sph. Sace. Syll. fung. 
572. — Stat. conidioph. es Sphingum Schwein. Syn. fung. Carol. 
26.]. 

En tynd, bleggul hule bedækker største Delen af den an- 
grebne Imago, og fra denne udskyder talrige, stive, divergerende, 
indtil 4 Centimeter lange, sylformede Stromata, som enten bære 
de mere eller mindre spredte, blegrøde Perithecier, eller et pulver- 
formet Lag af Konidier. 

Paa forskjellige Natsværmere og Aftensværmere, især af 
Slægten Sphinx, temmelig sjælden: Sjælland, Herlufsholm (0. Ro- 
strup), Kjøge Aas (Toussieng), Hareskov (S. C. Larsen), Jylland, 
Grenaa (Gudman). 


Cordyceps cinerea (Tul.) Sace. 

[Torrubia cinerea Tul. Sel. fung. I, 61, HI, 16. — Cordyceps cin. Sacc. 
Syll. fung. II, 570. — Stat. conidioph.  Clavaria setiformis Vahl Natur- 
historie-Selsk. Skr. II, p. 50, 17921. 

Stroma bestaar af en tynd, indtil 1 Decimeter lang, bugtet 
sortebrun Stok, med faa korte Grene paa Midten, opadtil graadugget 
og i Spidsen med et ægformet eller kugleformet, graabrunt Hoved, 
hvori Perithecierne ere indsænkede. De traadformede Sporer dele 
sig tilsidst i Led af 7—8 w Længde. — Den konidiebærende Form 
er lavere, 5—6 Cent., i Spidsen bærende talrige smaa hvide kølle- 
formede Grene, som bære Konidierne. 

Denne sjældne, et Par Steder i Frankrig fundne Art er be- 
mærket flere Steder her i Landet paa Larver og Imago af for- 
skjellige Arter Carabus. I Aarene 1873—1875 samlede jeg den 
aarlig i en Skov ved Stensgaard paa Lolland i Mostuer, brydende 
frem af de 1 til 2 Tommer dybt liggende Carabus-Larver, sæd- 
vanlig udgaaende fra Nakken, undertiden tillige fra Bagkroppens 
sidste Led,. baade den ascusbærende og konidiebærende Form; 
samme Sted fandt jeg den ogsaa paa Imago af Carabus nemoralis. 
Den konidiebærende Form endvidere i Frederiksberg Have påa 
Carabus hortensis (M. Vahl), Karrebæk (0. Rostrup), Karise (V. A. 
Poulsen) og paa Imago af Procrustes coriaceus ved Hvalsø (Chr. 
Jensen). 


4. Cordyceps sphecophila (Ditm.) 

[Isaria sphecophila Ditm. i Sturms Deutsch. Flora, Pilze I, 115, Tab. 57; 
Cordyceps sphecophila Sacc. Syll. fung. II, 567. — Cordyceps Ditmari 
Quelet: Quelques espec. de champ. p. 330?] 

Det gule traadformede Stroma ender med et ægformet Hoved, 
som er rødprikket af Peritheciernes Mundinger. — Stat. conidioph. 
Lange, stive, sylformede, blegbrune Stromata, som påa Midten ere 
knudrede, med ellipsoidiske, brunlige Konidier. 

Paa Vespa vulgaris, brydende frem af Thorax, Herlufsholm 
(0. Rostrup). 


92 


Anm. Kun Isariaformen funden hos os. Ved den n givne Beskrivelse 
er det forudsat at Cord. Ditmari er den tilhørende ascusbærende Form. — 


567) kaldes Cord. sphecophila (Kl.) Berk. Men ogsaa C. sphecocephala 
er opstaaet ved en Fejltagelse af Klotsch, der har villet citere den af 

nze u. Schmidt (Myk. Heft. I, 106) omtalte Form: C. militaris var. 
sphaerocephala. Berkeleys C. sphecocephala er kun funden i Vestindien 
og Brasilien paa Hvepser. 


Isaria Pers. 


De hertil henførte insektbeboende Svampe ere -sikkert alle 
kun konidiebærende Stromata af Cordyceps. De Isarier, hvis ascus- 
bærende Form endnu ikke er 2anklen maa indtil videre opføres 
under dette Navn. 


1. Isaria arachnophila Ditm. 
"[Sturms's Deutschlands Flora, Pilze I, 3 Tab. 55]. 

Den bestaar af talrige, hvidlige, jævntykke Traade af 2—3mm 
Længde, som udgaa fra Ryg og Sider af Edderkopper; Traadene 
bære påa Overfladen talrige aflange Konidier af 6—8 u Længde 
og 29 mx Tykkelse, 

Paa, en større Edderkop (synes at være Epeira diadema) der 
sad fasthæftet til et Egeblad i Vejstrup Aaskov i Fyn; der fandtes 
paa Rygsiden henved 100 valseformede, mod Spidsen svagt kølle- 
dannede Stromata (af habituel Lighed med Cronartium-Søjler), af 
hvilke enkelte vare lidt grenede; Edderkoppen var overalt hvid- 
filtet. Den samme Art har jeg fundet paa mindre Edderkopper i 
Gelskov og paa Lolland. 


2. Isaria aspergilliformis n. sp. 

Stromata araneicola, gregaria, filiformia, pallida, undique hyp- 
his numerosis, 1—2 septatis, usque ad 130 £ longis, apice inflatis 
vestita; conidia catenulata, globosa, 2—2,5 w cr., basidiis verticil- 
lato-ramosis. suffulta. 

Denne ejendommelige Art har jeg funden to Gange paa Lol- 
land (Søllested og Bøllesminde) paa mindre Edderkopper, begge 


93 


Gange siddende fasthæftede til Blade af Listera ovata, samt ved 
Corselitze paa Falster paa en til en Grankvist hæftet Edderkop. 


1. En Edderkop, beklædt med Svampens traadformede Stromata, nat. 

Størr, 2. Et enkelt Stroma, svagt forst. 3. Det samme 20 Gange forst. 

4. Et Brudstykke af samme Stroma med tre Frugthyfer, 100 G. forst. 

5. En enkelt sirene Frugthyfe, 360 G. forst. 6. En Frugthyfe 

hvoraf endel Sterigmer ere borttagne. 7. To syer med sekundære 
Sterigmer og Konidiekjæder, 700 G. fors 


Paa Rygsiden findes en halv Snes hvidlige, 3—57m lange, 100 
—150 m tykke Traade, sædvanlig-lidt tyndere, sjælden tykkere 
opadtil, tæt besatte med vinkelret udstaaende, ugrenede Hyfer af 
indtil 130 4 Længde og 6—8 4 Tykkelse, hver i Spidsen bærende 
et Hoved af 40—50 4 Tykkelse; Hovederne ere tættere stillede 
og kortere stilkede mod Stromaets Spids. Dette Hoved bestaar i 
Midten af den i Spidsen blæreformet opsvulmede Hyfe, der bærer 
talrige til alle Sider rettede Sterigmer, der atter bære flere kortere, 


94 


aflange, sekundære Sterigmer; disse: bære hver en Kjæde af næsten 
kuglerunde, 2—2,5 m tykke Konidier. Disse Konidiebærere faa 


derved stor Lighed med en Aspergillus, særlig med. Underslægten | 


Sterigmatocystis. 

Det eneste Sted i Literaturen, hvor jeg finder en Antydning 
af, at denne Svamp er bemærket, er i Oudemans Aanvinsten voor 
de Flora Mycologica van Nederland (Nederlandsch kruidkundig Ar- 
chief, 2. Ser. 2. Del, Side 102, Pl. IV), hvor den er benævnt Isaria 
arachnophila Ditm.; dog mangle her blandt andet de lange Konidie- 
kjæder. i 


Et Par ufuldstændig kjendte Konidieformer, som jeg har 
fundet optrædende parasitisk paa Insekter, skal endnu her kortelig 
omtales. I Maj 1884 bemærkede jeg i Væxthuse i Rosenborg 
Have, at de talrige Bladlus, som plagede endel Exemplarer af 
Åchyranthes, pludselig døde i stor Maalestok. Bladlusene sade fast 
tiltrykte til Bladene, med udspilede Lemmer og bedækkede med en 
hvidlig Skimmel, der bestod af leddede Hyfer med kransstillede 
(3—4) Grene, som i Enden bar en enkelt eller flere kjædestillede, 
. aflange Konidier. Efter dens Bygning maa den høre til Hypho-… 
mycetslægten Verticilltum og kunde benævnes V. Aphidis. Formodent- 
lig er det er en konidiebærende Form af en Cordyceps, da flere af 
denne Slægt have meget lignende Konidieformer. Der er hidtil 
ikke kjendt nogen Cordyceps paa Aphider, men derimod er en 
Isaria funden i Indien påa disse Smaadyr. Sygdommen hos de 
ovenomtalte Bladlus paa Achyranthes viste sig meget smitsom; 
jeg anbragte Blade med friske Bladlus, taget fra et andet Sted, 
sammen med nogle af Svampen angrebne, døde Bladlus, i et stort 
Glas; Dyrene bleve Dagen efter meget urolige, døde efter to Dages" 
Forløb og vare alle den tredie Dag beklædte med Svampen. — 
En Del gulbrogede Fluer, som sade døde paa>Vejbredplanter ved 
Stensgaard paa Lolland i August 1884 vare gjennemvævede med 
et leddet, farveløst Mycelium, med gjentagen retvinklede Forgreninger, 


95 


som bare aflange Konidier. Ogsaa denne Svamp, som jeg har kaldt 
Botrytis Muscae, er maaske en konidiebærende Form af en Cor- 
dyceps, af hvilken der er kjendt flere meget smaa Arter paa Dip- 
terer i forskjellige Lande, men alle meget sjælden forekommende. 


I The Botanical Gazette XVII, p. 381, 1892, giver Mac 
Millan (Indiana) en Meddelse om ,,A probable new category of 
carnivorous plants". Iagttageren havde bemærket at en Polyporus 
applanatus med sit Porelag havde inkrusteret nogle Smaafluer, og 
den Formodning opstilledes at Svampen fortærede disse Insekter. 
Der er vistnok ingen Grund til at antage dette; man finder saa 
ofte at hurtig voxende Svampe omklamre hvad der kommer inden- 
for deres Rækkevidde, hvad der maa anses for aldeles tilfældigt. 
Jeg har saaledes en Gang paa et raaddent Træstykke funden en 
Polyporus vulgaris, som havde omklamret og fastholdt talrige Vaar- 
fluer (Phrygænae), der vare ganske friske, men døde, da jeg fandt 
dem. I Forbindelse med disse tilsyneladende insektfortærende 
Svampe skal jeg endnu anføre, at Thimen har opstillet en CZado- 
sporium Aphidis, der skulde snylte paa Blådlus; Fænomenet er 
ikke sjælden, men den nævnte Svamp er næppe en selvstændig 
Art, der særlig holder sig til Aphider, men en Form af den over- 
alt paa syge og døde Plantedele optrædende Cladosporium herba- 
rum, der har draget Næring af Honningduggen, derved er bleven 
meget kraftig og har udbredt sig over de syge eller døde Bladlus. 


96 


Symbolæ ad floram Brasiliæ centralis 
cognoscendam. 
Edit. Eug. Warming. 
Particula XL (ultima)”). 
(Societati tradita die 25. Nov. et 18. Mart. 1892.) 


Fam. Bignoniaceæ, auct. Dr. Ed. Bureau. Xyridaceæ, auct. V. A, Poulsen. 
Malvaceæ det. Schumann et Girke. Lecythidaceæ, auct. N. Wille, 


Fam. Bignoniaceæ. 
R. Brown Prodr. 470; A. Pyr. D.C. Rev. Bign. in Bibl. univ. Sept. 1888; 
A. Pyr. et Aløh, DC. Prodr. IX (1845) 149: 
Subordo I. 
Bignonieæ. 
Bignonia L. part. 


1. DB. exoleta Velloso, Flor. fluminensis (1825), 248, et in 


Archivos do Mus. nac. Rio de Janeiro V (1881), 233, atlas, VI 
(1827), tab. 30; DEC, Prodr. IX, 147. — Ad Lagoa Santa in 
silvis, frutex scandens tempore florescentiae interdum copia florum 
insignis; truncos arborum altissimos ascendit. Corolla lutea. Flor. 
Oct. Nove: W. — Rio de Janeiro: Clazibn (35063). 


1) Particula XXXIX, Myrtaceas sillleees. auetore H. Kiærskou, 
haud in «Videnskabelige Meddelelser», sed se paratim, Hauniæ 18953, 
cum tabulis 24 illustrata, publicanda erit. 


ADDED E SYS ØGE MEE TS ar ERE EET 5 ne 


ERE VE SEREN mø Y ; 
ERE AES Gees e. Huse der Mt" ter kl er FAR Sag 


z 


EET SE ES TE RENE 


Melloa Bur. 


1. M. populifolia Bur.; Melloa Bur. in Adansonia VIII 
(1868), 379; H. Bn., Hist. des plantes X (1891), 26; Bignonia 
Populifolia DC. Prodr., IX, 159. — In prov. Minas Geraes: 
Glaziou (12987, 12988, 12989) et in Bras. loco non indicato: id. 
(11219). 


Årrabidæa DC. 


l. 4. Agnus-castus DC. 1.c. 183. — Glaziou: Copoca- 
banå Febr., Maio fruct. (4113) et loco non indicato (2640). 

Var. Salzmanni Bur.; Arrabidæa Salzmanni DC. 1. c. 183. — 
Ad Rio de Janeiro: Glaziou (11223). i 

2. " A. Clausseni A. DC. 1.c. 186. — Ad Lagoa. Santa, 
frutex silvestris valde elongatus et ramosus, scandens. Corolla 
pallide sordideque purpureå. Flor. m. Jan., Febr.; planta deflorata 
e. fr. juvenili m. Mart. lecta: W. 
alrli8.0 4. fagoides "Bur. | /. Bignonia :fagdides- Cliam. in Linniæa 
VIL: (1882), 680; DC. Prodr IX, 144.…— Ad Lagoa Santa 
in silvis haud frequens, Mart. flor.: W. — Ad Rio de Janeiro: 
Glaziou (12996) et in loco Brasiliæ non designato: id. (14107). 

4. 4, subincana' Mart. herb.  Floræ bras: no. 514; DC. 
Prodr. IX. 184. — Ad Copocabana: Glaziou (4112); Rio de 
Janeiro: id. (4958) et in Bras. loco non designato: id. (2107). 

5. AA. florida DC. Prodr. IX. 184. —  Locis Brasiliæ mihi 
ignotis: Glaziou (9955, 11227). 

6. A. conjugata Mart. herb. Flor. bras. no. 513; DC. Prodr. 
IX. 186. — Ad Rio de Janeiro. Flores rosei: Lund. — In via 
dos Macacos, Dec. flor.: Glaziou (2637); ad Gavia: id. (4109); 
Copocabana, Febr. flor.: id. (4110); Praia-Grande, Martio 
flor. id.; Restinga de Copocabana: id (2639); Praia de Copocabana, 
Maio fruct.: id. (4690); Tijuco in via Taquara, Jan. flor.: id. 
(4707). 

7. .A. Chica Bur. var. acutifolia. — A. acutifolia DC. Prodr. 
TX, p. 185, n0,/11: — -A. rosen DC: Prodr. IX, p: 185, no. 15. 

Tå 


Vidensk, Meddel. fra den naturh. Foren. 1893. 


98 


— In fruticeto prope urbem S.…Paulo, m. Dec. flor.; corolla 
pallide violaceo-purpurea: Lund. 

Var. thyrsoidea Bur. — Bignonia Chica H.B. K. Pl. æquinoct. 
1,106, tab. 315 BB. tklrsoidea' D.C. Prodr. IX 158 — Mm Br 
silia: Glaziou (14125 A). Folia tantum. 

" 8, A. brachypoda Bur.; Bignonia brachypoda DC. Prodr. IX, 
145; var. a, acuminata Bur. — Foliis longe petiolatis, 2-foliolatis, 
glabris, acutis, membranaceis. — Ad Lagoa Santa in silvis fre- 
quens, frutex alte scandens, ramosissimus, imprimis in. margini bus 
silvarum et in sepibus obvius, floribus roseis onustus. — Corolla 
rosea, tubo intus albido. Flor. Febr.-— Aprili: W. —. Rio de 
Janeiro: Glaziou (7775). 

var. 2, cuneata; a, cuneata DC. 1.c. Foliis longe petiolatis, 
2-foliolatis, glabris, obtusis, coriaceis. — Ad Lagoa Santa, in 
virgultis prope oppidum, mense Decemb. flor.: W. 

var. å, attenuata Bur. — Foliis longe petiolatis, glabris, aliis 
2-foliolatis, aliis' simplicibus. — Ad Lagoa Santa. in. silvis, 
frutex scandens ramosissimus. Corollæ roseæ. Flor. Oct.—Febr.: W. 

var. &, induta Bur. —  Foliis longe petiolatis, subtus pubes- 
centibus, aliis 2-foliolatis, aliis simplicibus. — Glaziou (12992). 

var. 4, rigida Bur. — Foliis breviter petiolatis,' simplicibus, 
glabris, acutis. — Ad Lagoa Santa in campis, frutex; corolla 
rosea, Flor, Oct.—Febr., imprimis m. Dec.—Jan. ubique in campis 
florens cernitur: W. : g 

var. v, firma Bur. B. brachypoda var. &, firmula (partim) 
DC. 1.c. 146. — Foliis simplicibus, breviter petiolatis, coriaceis, 
glabris, aliis obtusissimis, aliis acutis v. subacutis. — Ad Lagoa 
Santa in campis fertilioribus frequens,. caulibus erectis simpli- 
cibus v. pauciramosis, c. 2—5 ped. longis. Corolla rosea: Flor. 
Octobri—Aprili.  Fruct. m: Dec. maturus lectus: W. — - Glaziou 
(12970). 

var. 0, platyphylla; Bignonia brachypoda &£, platyphylla DC. 
1. c. 146. — Foliis breviter petiolatis, omnibus obovatis, obtusis- 
simis, glabris. — In campis ad S. Carlos, m. Jun. flor.; corolla 


99 


pallide. violaceo -purpurea: Lund. — Prov. S. Paulo, Glaziou 
(16272). 

9. AA. subfastigiata Bur.; Adenocalymna floribundum DC. 
Prodr. IX, 201. — Ad Lagoa Santa in silvis frequens; frutex 
scandens; folia læte viridia. Corolla rosea, purpureo-striata, suaveo- 
lens. - Flor,: Jån.—Febr.: W. 

10. A. obliqua Bur.; Bignonia obliqua H.B.K. Nov. gen. am. 
III, 135. — Rio de Janeiro: Glaziou (11224). (Flores tantum). 


11. 4. Blanchetii DC. Prodr. IX. 186. — Flores violacei, 
albo-subpruinosi. In silvis prope Hytu, prov. S. Paulo, Febr. 
florens: Lund. — Ad Rio de Janeiro: Glaziou (11229); Ata- 


laya: id. (4723) et in Brasiliæ loco non designato: id. (11251). 

12. <A. dichotoma Bur.; Bignonia corymbifera Vahl. Ecl. 
Am., fase. II (1798), tab. 17; B. dichotoma Vell. Flor. flum. VI 
(1827), tab. 32, et texte, p. 248. — Ad Lagoa Santa in silvis 
sat frequens; frutex scandens; corolla rosea. Flor. Nov.— Dec.: 
W.:— Ad Rio de Janeiro: Glaziou (11220); S. Christovåo: 
id. (3062, 4116); Serra de Jacarepagua: id. (4712); Tejuca, 
Taquara: id. (4708) et in Brasiliæ loco mihi ignoto: id. (12994). 

13. 4. puberula Bur., 2, ovata; Cuspidaria simplicifolia 
Pyr. DC,, Rev. Bign. 9; DC: Prodri FX, 178.:— 1In. prøv: Minas 
Geraes: Glaziou (12995, 14112). 

er -M0E puléhelle Bor; ; oiCkapidbire. påtnikorn «DO. Prodr. 
1X, 179. — Ad Lagoa Santa in silvis frequens, frutex scandens ; 
corolla rosea tubo subtus bisulcato, intus albo. Initio veris floret. : 
m. Aug. Sept, Ocb.: W. 

15. 4. triplinervia H. Bn., Hist. des pl. vol. X, p. 28; Big- 
nonia triplinervia DC. Prodr. IX, 153. — Ad Lagoa Santa in 
Silvis; frutex scandens, ingens, interdum arbores præaltas adscen- 
dens. " Calyx viridis; corolla purpurascens. Flor. Febr.— Aprili: 
Wu In campis' inter Franca — Sta. Anna præsertim ad 
margines silvularum; Aug. flor.: Lund. — A Petropolis ad 
Sto. Antonio, Maio flor.: Glaziou (8211); ibid., Martio flor.: id. 
(5784). 


Be 


7 


100 


16. 4. craterophora Bur., var. 2, acutifolia; Bignonia cra- 
terophora DC., 2. acutifolia DC. Prodr. IX, 147. — Inter Cacho- 
eirinhaåa et Contagem in itinere ad Barbacena a Lågoa.Santa: 
W. — Ad Lagoa Santa in silvis, inprimis in marginibus silvarum 
et in virgultis sepibusque, scandens. . Corolla sordide pallideque 
purpurea. Floret Octobri — Mart., inprimis Dec.— Febr, ; fructifera 
m. Jun., Sept. et Octobr. lecta: W. 


Petastoma Miers. 

1. P. formosum Bur. n. sp., ramis fulvo-velutinis, foliis' bifolio- 
latis, imterdum simplicibus, limbo ovato, v. obovato, v. late elliptico, 
sæpius utrinque obtuso, petiolis, petiolulis nervisque fulvo-velutino- 
hirtis, inflorescentiis paniculatis axibus pubescenti-hirtis., calyce 
campanulato, pubescenti-hirto, basi in sicco nigrescenti, superne 
membranaceo et colore in sicco fulvo-rufescenti, ore undulato, 
corolla infundibuliformi tubo facie exteriore inferne glabro, superne 
brevissime puberulo, lobis brevissime puberulis, capsula compres- 
" sissima, sinuosa, glabra, testaceo-fulva, granulis minimis sparsa. 

Petiolus foliorum simplicium 2 cm. lg., bifoliolatorum 1—3 cm. 
lg., petioluli 13—20 mm. Ilg., limbus 4—13 cm. lg., 35—10 cm. 
lt., calyx 3—4 mm. Ig., corolla 3 cm. lg. 

Species indumento magis velutino, colore fulvo intentiori, fo- 
liolis non acuminatis, calyce toto pilis longis hirto- pubescenti, 
corollæ tubo sub limbo sensim puberulo, a P. leucopogon distincta. 
— Corolla sordide purpurea v. violacea. Flor. Jan.—Maio, fruct. 
Aug., Sept. Frutex scandens ad Lagoa Santa in silvis et vir- 
gultis valde frequens: W. — Ayuruaca in parte superiore Rio 
Preto: Glaziou (9526), et in loco non indicato: id. (16266). 

2. P.leucopogon Bur.; Panterpa leucopogon Miers in Proceed. 
of the Roy. Hort. Soc. III. 195; Bignonia leucopogon Cham. in 
Linnæa VII (1832), 707; DC. Prodr. IX. 149, n. 30; Bignonia 
punicea Mart. Herb. fl. bras. 450; DC. Prodr. 1. c. n. 32. — Ad 
.Corcovado prope St. Theresa, Febr. fl. et fructif..: Glaziou (4117) 
et loco bras. non indicato (642). 


nn 


E 


101 


3. P. samydoides Miers in Proceed. of the Roy. Hort. Soc. 
III. 195; Bignonia samydoides Cham. in Linnæa VII (1832), 669. 
— Ad Lagoa Santa, frutex scandens; flores odorati; calyx viridis 
limbo flavescente; corolla .atropurpurea: W. — Ypanema: Lund; 
flor: Jan.—Maio. 


we? ) Cremastus Miers. 


l. C. glutinosus Miers in the Proceed. of the Roy. Hort. Soc. 
III. 187; Bignonia glutinosa. DC, Prodr. IX. 162. — Frutex 
Campestris 1—3-pedalis erectus, parcissime ramosus. Ab incolis 
modo ,,Caroba do campo", modo ,,Hervo cigano", rarius 
»Pareirinha" nuncupatur et radix antisyphilitica habetur. Flores 
Tosei.  Floret Jan. —Maio. — Ad Lagoa Sanitå ab Eug. War- 
ming lecta. — In Minas Geraes: Glaziou (12998). — Ad Cur- 
vello in campis: Lund. i 

Ø. angustifolius; Cremastus angustifolius Miers, 1. c.; Bignonia 
gtutinosa 2. angustifolia DC. 1. c. [tt 
ac forma typica designatur. Legit Eug. Warming ad Lagoa 


Nominibus vernaculis iisdem 


Santa ubique in campis, attamen argillosis sterilioribus.  Hab. 
etiam in campis inter Cachoeirinha et Contagem.  Foliola 
vulgo conduplicata: W. 

2. C. pulcher Bur.; Bignonia. pulchra Cham. in Linnæa, VII 
(1832), p. 708. — Ad Lagoa Santa in silvis, frutex scandens 
ramosissimus, glutinosus. Flor. Febr.— Maio; Corolla purpurea. 
Fructus 'c. 0,3 m. longus, viscosus, m. Aug. maturus. '— ,,Cigano 
do måto". Frutex' scandens valde ramosus. Legit Warming ad 
Lagoa Santa: i | 

3. C. lachnæus Bur.; Petastoma låchnæum Miers, Proceed. of 
the Roy. Hort. Soc. of London, III (1863), 195. —' Glaziou (9954). 


Fridericia Mart. 


1. F. speciosa Mart. Act. nat. cur. XIII, p. IX. tab. A; DC, 
Prodr. TX, p. 176. —” Ad Lagoa Santa ,,Ciganædo matof 


102 


appellata, in silvis sat. frequens, frutex scandens ramosissimus. 
Rachides inflorescentiarum purpurascentes; calyx purpureus; co- 
rolla concolor: v. subaurantiaco-purpurea, limbo inprimis flavicanti. 
Flor. Oct.— April. — Ad Agoas pretas, Mugy et ad S. Carlos 
ubi frequentissimus frutex, arbores altas adscendeus: Lund. — In 
prov. Rio Janeiro: Glaziou (646, 2641, 16274), et in eadem 
prov. ad Rio Comprido (4701) et ad Corcovado (4685). 


Pyrostegia Presl. 


1. P. ignea Presl, Bot. Bemerk. 1844; Bignonia venusta Ker, 
Bot. reg. t. 219; Hook. Bot. mag. t. 2050. 

Calyce velutino. — Ad Lagoa Santa in silvis valde fre- 
quens, ,,Cipo de Såo Joåo" appellata. Frutex scandens. Corolla 
miniacea. Floret Junio—-Dec. Hab. item ad Rio dos Macacos, 
Rio Paraopeba prope Funil, Bom Fim, Piedade Geraes: 
Warmg. — Ad Rio de Janeiro: Lund. 

Calyce glabro. — Ad Lagoa Santa: Warming. — In campis 
Taubaté, Mugy, Nov. flor.: Lund. — Ad Rio de Janeiro: 
Glaziou (4626, 4696, 12976, 13000), et in Brasiliæ loco mihi 
ignoto (1478). 


Cuspidaria DC. 


1, C. pterocarpa DC. Prodr. IX, 178; Bignonia pterocarpa 
Cham. in Linnæa, VII (1832), 673. — Ad Lagoa Santa. Calyx 
purpurascens. Corollæ tubus extus roseus, colore roseo acri lineatus, 
intus albidus, limbus utrinque roseus; floret Sept., Oct.: W. — 
Ad Rio de Janeiro: Glaziou (645, 9528, 11222); Tijuca, prov. 
Rio de Janeiro: id. (4693); S. Christovåo in eadem prov.: id. 
(6719); Belem: id. (8811): in Brasiliæ locis mihi ignotis: id. 
(3769, 4116). 

2. CC. (Lochmocydiaj erubescens Bur.; Lochmocydia Mart. 
mss. in hb. monac.; Bignonia erubescens DC. Prodr. IX, 157. — 
Glaziou (12996). & ; 


EET 


103 


Var. glabrescens Bur.; foliis glabrescentibus. — In prov. 
Minas Geraes: (Glaziou (14106). 
Mansoa DC. 


l. M. lævis DC. Prodr. IX, 182; Bignonia difficilis Cham. 
in Linnæa, VII (1882), 714. 


a, Cham. Foliolis basi rotundatis. — In prov. Minas Geraes: 
Glaziou (12968, 12990). 
2. Cham. . Froliolis basi acutis. — In prov. Minas Geraes: 


Glaziou (1152) et in Brasiliæ loco non indicato: id. (15252). 


Stizophyllum Miers. 


1. S. perforatum Miers in Proceed. of the Roy. Hort. Soc, 
TII (1863), 198; Bignonia perforata Cham. in Linnæa, VIL (1832), 
667. — Foliolis pubescentibus v. pubescenti-velutinis, demum 
glabratis, integris; calyce pubescenti v. glabrescenti. — Ad Campo 
Bello, prope agrum Domini de la Rocha Leåo, Jan. florens: Glaziou 
(6601); in via Macaco, Mart. flor.: id.; in prov. Rio de Janeiro, 
id,: (13473), et in locis Brasiliæ incertis: id. (6643, 6646, 11236). 
— In loco Brasiliæ incerto: Lund. 

Å, dentatum ; Stizophyllum dentatum Miers, 1. c. — Foliolis 
pubescentibus v. pubescenti-velutinis, dentatis v. denticulatis. Calyce 
pubescenti. — In sylvis ad montem ,,Dois irmåos”, prope Rio de 
Janeiro, m. Jun. flor. et deflorata: W. — Ad Lagoa Santa 
in virgultis, frutex: W. Ad Rocha de S. Joåo, juxta viam, 
mense April. florens: Glaziou (4128); ad Rio de Janeiro: id. 
(11216) et in loco Brasiliæ non indicato: id. (11233). — Ad 
hanc spec. et var. verisimil. pertinet: Glaziou (4686), specimen 
tantum folia gerens. 

7» physaloide; Bignonia physaloides Cham. in Linnæa VII 
(1882), 668;'DC. Prodr. IX, 158. — Ad Lagoa Santa in 
silvis frequens, frutex scandens, arbores præaåltas ascendit. — Corollæ 
tubus virescens, limbus pallide et sordide purpurascens. . Fl. 
Novembri-— April: Ww. 


104 


Cydista Miers. 


1. C. æguinoctialis Miers, in the Proceed. of the Roy. Hort. 
Soc. III (1863), 191; Bignonia ægquinoctialis Linn. Spec. plant. 
Ed. tertia, II (1764), 869; Bignonia incarnata Aubl. Hist. pl. 
Guyane franc., II (1775), 645, tab. 261 et 262, fig. 1—8. — 
Glaziou (9951). 


Paragonia Bur. 

1. P. pyramidata Bur.; Bignonia pyramidata Rich. Act. soc. 
hist. nat. Par. 1792, p. 110. Bignonia lenta Mart. herb.: DC. 
Prodr. IX, p. 159. — Ad Lagoa Santa in silvis frequens, frutex 
scandens ramosissimus, Ccopia florum interdum ornatus. Corolla 
splendide rosea, sec. Lund ,,purpurea". Flor. Aug.—Jan. — In 
silvis ,,Capueiras" inter Lorena et Guaretinga, Octobri flor. : 
Lund. — Ad Theresopolin in Serra dos Orgåos (4102) et in 
Brasiliæ locis nobis ignotis (4702, 12084, 12986): Glaziou. 

ØB, elliptica. Foliolis obtusissimis.  Bignonia elliptica Mart. 
in herb.  Bignonia Martiusiana DC. Prodr. IX, 156. In Corco- 
vado: Glaziou (5779 a); in Cachoeira: id. (4108); ad Belem: 
id. (4737) et in locis Brasiliæ nobis ignotis: id. (12971, 15259). 


Saldanhæa Bur. 
1. - S. myriantha Bur.; Bignonia myriantha Cham. in Linnæa, 
VII (1832), 684. Tecoma myriantha DC, Prodr. IX, 220. — 
Ad Lagoa Santa. Rarissima. Corolla rosea splendida: W. i 
Var. pubescens. Foliolis subtus pubescentibus. Glaziou (16270). 


Pleonotoma Miers. . 
1. P.tetraquetra Bur. ; Bignonia tetraquetra Cham. in Linnæa, 
VII (1832), 675; Memora tetraguetra Miers in Proceed. of the 
Roy. Hort. Soe. III. 185. — Ad Lagoa Santa. Frutex scandens, 
rarus. Corolla rosea; flor. Oct. —Nov.: W. — In prov. Rio de 
Janeiro, inter Rezende et Serra de José Vaz, Sept. flor.: 


105 


Glaziou (7774) et in ejusdem provinciæ loco non designato: Glaziou 
(12975). 

2. P. jasminifolia Miers in Proceed. of the Roy. Hort. Soc. 
II (1868), 184; Bignonia Jjasminifolia H. B. et Kunth, Nov. gen. 
III. 141; DC. "Prodr,, IX. 169; B. tetragonocdulos DC. 1. ce. — 
Glaziou (9963). 

3. P. variabilis Miers in Proceed. of the Roy. Hort. Soc. III 
(1863), 184. 

a,: Castelnæi;" Calyce longo, squamis 'exterioribus gemmarum 
foliaceis. Glaziou ( 9952). 

An ad var. 2, Jacquini (Bignonia variabilis kg, Hort. 
Schoenbr. II, 45), calyce longo, squamis foliaceis nullis, foliolis 
basi acutis v. obtusis, sed non cordatis, an ad var. 7, chondrogona 
(Bignonia chondrogona Miq. in Linnæa, XVIII (1844), 611), calyce 
longo solum a præcedente diversam, spécimen folia tåntum. ferens, 
ad Lagoa Santa a cl. Warming lectum pertineat, mihi manet 
dubium. . 

| - Neojobertia H. Bn. 

1. N. brasiliensis H. Bn. Hist. des plantes, X (1891), 35; 
Spathodea Candolleana Mart. mss. in hb. reg. monac.; DC. Prodr. 
IX, 207; Memora Candolleana Miers in Proceed. of the Roy. Hort. 
Soc. III (1883), 185. — Ad Rio de Janeiro: Glaziou (11238) 
et loco Bras. non indicato: id. (9953). 


Perianthomega Bur. 

1. P. Vellozoi. Bur.; Bignonia perianthomega Vell. Fl. flum. 
(1825), 248 et in Archiv, Mus. nation. Rio de Janeiro, V (1881), 
234, atlas VI, tab. 34; DC. Prodr. IX,-168. — Ad Rio de..Ja- 
neiro: Glaziou (11246). 


Memora Miers. 


1. M. fallax Bur.; Pharseophora fallax Miers, im Proceed. 
of the: Roy. Hørt. Soc. IM (1863), 186; Bignonia? fallax DC. 


106 


Prodr. IX, 170. — In campis prope Rio S. Francisco, Octobri: 
Lund. 

2.  M. laserpitiifolia Miers, in Proceed. of the Roy. Hort. 
Soc. III (1863), 185; Bignonia laserpitiifolia Mart. herb.; DC. 
Prodr. IX, 168; Bign. glaberrima Cham. in. Linnæa, VII (1832), 
677. — Ad Taubaté, Nov.: Lund. — Ad Lagoa Santa in 
Campis frequens, ,,Cår6ba'" appellata, frutex åxibus subterraneis 
lignosis grossis, caulibus simplicibus strictis 2—4(—5)-pedalibus, 
glauco - pruinosis, «corollis aurantiacis. Flor. Nov.— Febr.,. Maio, 
Jun.: W. — In prov. Minas Geraes: Glaziou (14117). 

3. M. nodoså Miers, in Proceed. of the Roy. Hort. Soc. III 
(1863), 185;  Bignonia nodosa Silv. Manso, Enum. cat. bras., 40; 
DC. Prodr. IX, 170. —. Legit Lund. 10co Bråsiljæ: incerto. fruetis 
feram. 

4.…… M. magnifica "Bur.; Adenocalymma magnificum  Mart. 
herb., DC. Prodr. IX, 202.. — Glaziou (1966). 

5.… M. fulgens Bur.; T'ecoma (Odontotecoma) fulgens Mart. 
in herb. monac.; 7'ecoma fulgens "DC. Prodr. IX, 222. — Ad Rio 
de Janeiro: Glaziou (2642); ad S. Anna dos Topos, prov. 
Rio de Janeiro, Febr. flor.: id. (8208). 

Var. elongata; Foliis bipinnatis, foliolis plerisque  elliptico- 
lanceolatis. — Glaziou (9967). 


Ånemopægma Mart. 


1. A. racemosum Mart. herb.; DC. Prodr. IX, 189. — 
Lagoa Santa: frutex silvestris, scandens, vulgaris, foliis læte 
viridib., flor. flavis. Flor. Novemb. et Febr.: W. — Ad Rio de 
Janeiro: Glaziou (2645); in prov. Rio de Janeiro, in summo 
Morro Queimado, April: flor,: id. (4129); ad Campo Bello, 
jun. flor.: id. (4738); necnon ad J urujuba, Nov. flor.: id. (6816), 
et ad Corcovado: id. (4682). — Ad Rio de Janeiro: Lund. 

Var. brachybotrys DC. 1. €. — Ad Lagoa Santa: W. — 
Corolla: pallide flava. In prov. Rio de Janeiro, ad Theresopolin, 


107 


prope Alto in Mont. Orgaos, April. .flor.: Glaziou (4123); in ejus- 
dem prov. loco non indicato: id. (12083). 


2. A. prostratum DC. Prodr. IX, 189. — Inter S. José 
et S. .Paulo valde frequens; -humo prostrata. Corolla alba. Flor. 
Nov.: Lund. — Glaziou (11236, 17151). 


3. "AA. læve DC. Prodr. IX, 189. — Rio de Janeiro: Glaziou 
(11235, 11237). 

4. A. mirandum:; DC. Prodr. IX, 187. — Var. 7, lanceæ- 
Folium DC. Prodr. IX, 188. — Foliis petiolatis, foliolis oblongo- 
lanceolatis, glabris, medio petiolutato. — Ad Lagoa Santa in 
campis, fruticulus v. suffrutex, caulibus sæpius subglutinosis, ex 
axibus subterraneis lignosis irregularibus pluribus, ad bipedalibus, 
subsimplicibus. — Flor. Jan.— Aprili: W. — In campis arenosis 
inter Alegres et Rio S. Francisco, Octobri flor.: Lund. 

var. &, puberum "Bur.; Å. lanceæfolium var. 2, pubera DC. 
l. c. 188. — Foliis petiolatis, foliolis lineari-oblongis v. oblongo- 
ianceolatis, pubescentibus, medio petiolulato.  — In eampis ad 
Lagoa Santa frequens, fruticulus v. suffrutex subprocumbens, 
glaucescens, ad 2-pedalis; corolla ut in reliquis varietatibus. Floret 
Aprili, Junio-Octobri : "W. : 

var. C, petiolatum Bur. — Foliis petiolatis, foliolis lineari- 
oblongis, glabris, omnibus sessilibus in plerisque foliis. — Cum 
præcedentibus: W. ; 

var. 7, glabrum Bur.; var. 2, glabrum DC. 1. c. 187. — 
Foliis .sessilibus, foliolis lineari-oblongis v. oblongis, glabris. — In 
campis ad Curvello, Martio flor.: Lund. — Glaziou (16267). 

var. Ø, sessilifolium Bur.; Anemopægma sessilifolium. Mart. 
herb. 4. mirandum var. r. latifolium DC. 1. c. 187. A. acutifolium 
DC. 1. c. 188. — Foliis' sessilibus, foliolis lineari- oblongis v. 
oblongis, pubescentibus. — "Ad Lagoa Santa in) campis in- 
Primis argilosis. sterilioribus frequens. — Corolla sulphurea. Flor. 
Sept.—Nov.: W. 

var. c, verticillatum Bur. —  Foliis' sessilibus, foliolis line- 
åribus, angustissimis; glabris, marginibus valde revolutis paginam 


108 


inferiorem: fere totam tegentibus..— Ad Lagoa Santa im campis;, 
fruticulus v. suffrutex, .Caulibus . ereetis vv. subprocumbentibus. 
Florens. Jul.—Oct. lecta: W. i 

var. x, angustifolium Bur.; var. a,: angustifolium- DC. 1.'c. 187. 
— Foliis sessilibus, foliolis linearibus, angustissimis, pubescentibus, 
marginibus valde revolutis, paginam' inferiorem 'fere totam tegen- 
tibus. — Ad Lagoa Santa in campis frequens; ” fructiculus | v. 
suffrutex ad. 1!/2-pedalis,' caulibus sæpe  subprocumbentibus, vix 
ramosis; radix crassa, tuberosa, lignosa. Corolla lutea, fauce alba 
v. flava. Flor. Jun.— Nov. —  Vulgo ,,Catuaba'" appellatur, 
rectius sec Martium ,,Catuiba”" id est: folium vel frutex bonus: W. 


Lundia DC. 
1. vb ratidild DC: Prodr: |X, 181, — Ad: Lagoa/Santa 
in silvis,'scandens. — Flor. Jan., Febr.: W. ; 
var, virginalis; calyce brevi. —' Lundia virginalis DC. 1. c. 


n. 7.'—;Ad' Rio de Janeiro: Glaziou (6645); Engenho novo, 
prov. Rio de Janeiro: id. (4711); 'S. Theresa: id: (4103); 
Fazenda de Itatiaia, in ascensu ad campos trans …silvam 
primaevam: id. (6602); in' prov. Minarum: id. (11249,.12993, 
15260). 

2 L-icordata- DC. Prodr: TX; 180. 

Calyce glabro. In arenosis maritimis (,,Restinga”") åd Rio de 
Janeiro:' Lund. — Ad Rio de Janeiro: Glaziou (1444, 4724); 
Såo Christovåo, im prov. Rio de Janeiro: id, (4716). In 
restinga de Manå, prov. Rio de Janeiro, April. flor.: Glaziou 
(8210). = 

Calyce velutino. -— Ad Rio de Janeiro: Glaziou. (3770); 
ad Praia Grande, prope Rio de Janeiro, Mart. flor.: Glaziou 
(4724); ad Iearahy, prov. Rio de Janeiro, Aug. fruct.: Glaziou. 

3.. L. obliqua Sonder in Linnæa XII (1849), 561; L. rubi- 
cunda Miers, in Proceed. of the Roy. Hort. Soc. III (1863), 196: 
— Ad Lagoa Santa in silvis hinc illinc reperta, frutex scandens. 
Corolla rosea, tubo esulcato. Flor. Jan.—Aprili: W, — In silvis 


109 


»ad Ypanema; flos albus, fauce intus fusco-purpurea: Lund. — 
Ad Corcovado: Glaziou (4684), folia tantum. 

4. L. Tonga DC.' Prodr. IX, 180. — Ad Rio de Janeiro: 
Glaziou (1083, 6643); in prov. Rio de Janeiro: id. (8810); ad 
Novo Friburgo, Martio flor.: id. (4107). 


Tynanthus Miers. 


1. T. labiatus Miers in Proceed. of the Roy. Hort. Soc. III 
(1863), 179; Schizopsis labiata Bur. in Adansonia, V (1865), 
378; Bignonia labiata Cham. in Linnæa, VII (1832), 701; DC. 
Prodr. IX, 153. — In ima parte vallis Rio Comprido, pro- 
vinciæ Rio de Janeiro: Glaziou; in loco mon . designato ejusdem 
provinciæ: id. (14108). — J 

2, T. cognatus Miers in Proceed. of the Roy. Hort. Soc. III 
(1863), 179.  Schizopsis chimonantha Bur. in Adansonia, V, 375; 
Bignonia cognata Cham. in Linnæa, VII (1832), 703; DC. Prodr. 
IX, 152. — Ad Rio de Janeiro legit.Glaziou (2638, 4682," 
4683, 4709, 4719). 

3. T. elegans Miers in Proceed. of the Roy. Hort. Soc. III 
(1863), 179; Schizopsis Regnelliana Bur. in Adansonia V (1865), 
376; Arrabidæa fasciculata DC. Prodr. IX, 185. — Specimina 
non florifera a cl. Glaziou lecta ad Rio de Janeiro (4684) et 
Corcovado (4683), verisim. ad hanc speciem ut var. foliis 


glabrescentibus referenda. 


Callichlamys Miq. 

1. C. riparia Miq. in Linnæa XVIII (1844), 254; Bignonia 
latifolia Rich. in Act. Soc. Hist. nat. Par. (1792), 110; Tabebuia 
latifolia Pyr. DC.,: Revue de la fam. des Bignon. in Bibl. univ. 
Genéve, mouvelle série, 3% ånnee (1838). 131; Delostoma latifolium 
Splitg. Obs. de Bignoniaceis Surinam., in Hæven en Vriese Tijd- 
schrift, XII (1842), 7.:— Corolla colore surdo-flavo. — Ad Rio 
"de Janeiro: Glaziou (2076, 4703); Petropolis, Febr. flor.: id. 


110 


(8814); Theresopolis: Glaziou, Jan. flor. (8206) et Mart. flores 
et fructus gerens (7872); Gavia, Mart. fl.: Glaziou (4728); in 
prov. Rio de Janeiro: id. (12085) et in Brasiliæ locis non indi- 
catis: id, (14105, 17704). 


Ådenocalymma Mart. 


1.. A..grandifolium Mart. herb.; -DC. Prodr. IX, 199. — 
Glaziou (11256); verisimil. id. (12970 b), folium et lignum. 

2. A. comosum DC. Prodr. IX, 201; Å. niidum DØ. 1. c. 
200; Bignonia comosa Cham. in Linnæa, VII (1832), 693. — 
Ad Rio de Janeiro: Glaziou (1443); ad Corcovado: id. 
(4681); ad Icarahy et ad Såo Domingos, prope Boa Viagem, 
prov. Rio de Janeiro, Aug. flor.: id, (4736). 

var. acutissimum; Bignonia acusissima Cham. in Linnæa, VII 
. (1882), 691. — Foliolis anguste ellipticis acutis. -— Ad Rio de 
Janeiro: Glaziou (4126, 14115); in prov. Rio de Janeiro: id. 
(12082); in via a Macaco ad Tijuca: id. (4722), folia tantum ; 
in Brasiliæ loco non designato: id. (15255). 

3. A. longeracemosum Mart. herb.; DC. Prodr. IX, 201. — 
Corolla cæco-lutea. Ad Quinta et ad Såo Christovåo, ad 
Barro-vermelho, Febr. flor.: Glaziou (4122); ad Rio de Ja- 
neiro: Glaziou (641, 1152, 12082). — Ad Rio de Janeiro: Lund. 

ØR, trichocladum DC. 1l.c. Ad Lagoa Santa. Frutex scan- 
dens in silvis, ad, saxa calcarea: W. — In via dicta dos Maca- 
Cos, prov. Rio de Janeiro: Glaziou (4127); in eadem prov.: 
Glaziou (6644) et in loco Brasiliæ mihi ignoto: id. (4743). 

4. A. bracteatum DC. Prodr. IX, 200; Bignonia bracteata 
Cham. in Linnæa, VII (1832), 692. — Ad Lagoa Santa in 
silvis passim;' frutex 'scandens ab incolis, quibus magni pretii est, 
quod logo funis adhiberi potest, ,,Cipo branco"”… appellatur. 
Corolla lutea. Flor. Aprii—Julio. — Hab. etiam ad Bom Fim et 
Funil ad Rio Paraopeba: W. — Ad Itatiaia, Junio flor.: Gla- 
ziou (4727); ad arcem cacuminis St. Cruz: id. (5780); in Brasiliæ 
loco non indicato: id. (12969). 


Dig 


var. macradenum Bur. … Ramis lenticellis rarioribus, foliis 
magis pubescentibus, calyce minori dentibus brevioribus et glaudulis 
frequentioribus, latioribus onusto. — In prov. Minas Geraes: Gla- 
ziou (15253). 

5. A. marginatum DC. Prodr. IX, 200. — Flores pallide 
flavi. — Ad Atalaia in vid Taipu, Martio, et in cacumine arcem 
St. Cruz gerente Aug. fruct.: Glaziou; Såo Christovåo ad 
Barro-vermelho, Rio de Janeiro, Febr. flor.; id. (4121); ad Rio 
Janeiro: id. (4721, 11250, 14105 Å). 

Specimen 11250 in hb. Warming medium est inter typum 
et var. polystachyum DC. ad. quem specimina cætera supra citata 
referri possent; sed typus e speciminibus tantummodo. foliis mi- 
moribus et minus coriaceis descriptus est, nec eum a varietate 
Secernere opportet. 

6. 4. flavum Mart. herb.; DC. Prodr. IX, 202. — Glaziou 
(12999-B, 15257). 


Hanburyophyton Bur. 


1. H.? xanthinum Bur.; Tabebuia lancéolata DC. Prodr. FA, 
213; Bignonia (Alsocydia) zanthina Mart. in herb. reg. monac. 
— Corolla pulchre flavo-argentea. Fl. Jan. Febr. — Ad Laran- 
geiras, prov. Rio de Janeiro: Glaziou (4713); ad Botafogo, 
in eadem prov.: Glaziou (4119); ad Rio de Janeiro: id. (6647, 
6814). — Hic verisimil. collocandum specimen folia tantum gerens, 
e prov. Rio de Janeiro: Glaziou (4706). 


Phryganocydia Mart. 

l. P. Coito Bur.; Spathodea Coito DC. Prodr. IX, 204. — 
Ad Rio de Janeiro leg. Glaziou (644). 

B, platypoda; Spathodeå platypoda DC. Prodr. IX, 204. — 
Flores pallide rosei, lilacino=venosi. — Ad Rio de Janeiro: 
Glaziou (1475); in nemore S. Christovåo Jun. flor.: id. (9525); 
åd Corcovado, Jan.—Febr. flor.: id. (4118, 4717). 


112 


Distietis. 
1. D. Mansoana Bur.; Bignonia? Mansoana DC. Prodr. 1X, 
157. —' Ad Lagoa Santa in silvis et virgultis frequens, in- 


primis ad margines silvarum obvia, scandens, copia et odore florum 
splendidissima. Corolla odoratissima albescenti-flava v. subsulphurea, 
ad faucem et intus in tubo flava, Florens lecta Dec.—Febr., Aug., 
Sept: W. 
Pithecoctenium Mart. herb., DC. 
1. P. cynanchoides DC. Prodr. IX, 195. — Rio de Janeiro: 
Glaziou (4104, 5946). 


Åmphilophium Kunth. 

I. AA. Vadkieri DU: Prodr, IX, 198. —" Ad Rio de Ja- 
neiro: Glaziou (12079); Restinga de Copocabana, prov. Rio 
de Janeiro, Martio flor.: id. (4725); in provincia Rio de Janeiro 
loco non designato: id. (16273). 


Åplolophium Endl. 
1. Å. bracteatum Cham. in Linnæa VII (1832), 556. — Ad 
Taubaté, Nov. flor.; corolla .dilute subviolacea: Lund. — In 
vicinibus Rio de Janeiro: Glaziou” (17774). ; 


Glaziovia Bur. 

1. G. bauhiniopsis Bur. in Adansonia, VIII, 280. — Crescit 
in nemoribus umbrosis, modo Ficus repentis Tupibus adhærens. 
Yulgo Quatro patacas", — Ad Gavia, provinciæ Rio de Ja- 
neiro, in rupibus, April flor.: Glaziou (4688); in prov. Rio de Ja- 
neiro: id. (5,12078); ad Rio de Janeiro: id. (4687); m Brasiliæ 
loco non indicato: id. (651). 


Bubordo HL 0 40 i i ig: 


mes DD EEN SE Cham. in Zinn: 2:(1882), 658; beats 
Polka DC. Prodr: IX, 205, — Glaziou. (15261). 


113 


Cybistax Mart. 

1. C. antisyphilitica Mart. herb.; DC. Prodr. IX, 199. — 
Ad Lagoa Santa in silvis, arbor mediocris altitudinis. Corollæ 
virescentes: W. (1082). — Ad Rio de Janeiro: Glaziou (1084). 
Ad Praia grande, Febr. florens: id. (4115). — In prov.. Rio 
de Janeiro: Lund. 

Tabebuia Ant. Gomez. 3 

1. T. Caraiba Bur.; Tecoma Caraiba Mart. herb.; DC. 
Prodr. IX, 217. —" Ad Lagoa Santa in campis frequens, 
»Caraiba" appellata, lata arbor interdum sat alta, nonnunquam fere 
frutex metralis at fertilis; flor. (Jul.) Aug., Sept. ante foliorum 
evolutionem; floribus luteis, splendidis in apicibus ramulorum con- 
gestis; evolutio frondis novæ m. Sept., Oct.; fructus m. Nov. 
maturus: W. — In campis ad Araraquara, arbor, »Cinco 
folhas do campo" appelleta: Lund. — In prov. Minas Geraes: 
Glaziou (12984, 12985). 

2, T. cassinoides DC. Prodr. IX, 213; Tabebuia uliginosa 
DC. 1. c. 212; Bignonia cassinoides Lam. Dict. 1 (1789), 418. — 
Arbor 15— 20-pedalis, radicibus aereis; corolla suaveolens alba, 
fauce luteo purpureo-striato. In silvis ad S. Antonio in itinere 
ad Sta. Cruz, m. Octobri flor; item in uliginosis ad Lagoa de 
Itaipti, prope Rio de Janeiro, frequens: Lund. — Ad Gavia, 
prope Rio de Janeiro: Glaziou (1544, 4732). 

3. T'. obtusifolia Bur.; Spathodea obtusifolia Cham. in Linnæa 
VII (1832), 660; Bignonia leucoxylla Vell. Fl. flum. (1825), 252 
et in Archiv. Mus. nac. Rio de Janeiro, V (1881), 238, atlas 
(1827), VI, tab. 54; non Bignonia lencoxylon L. — Flores sub- ” 
virides. »Cova de onca" v. ,Tabebuia". Julio floret… — In 
prov. Rio de Janeiro: Glaziou (1477); ad 8. Christovåo: id. 
(4733); Tijuca: id. (4698). 

Tecoma Jus. 
: l. T.araliacea DC. l. c. 2921. Tecoma speciosa DC. Prodt. TX 
218. Bignonia araliacea Cham. in Linnæa, VIL Ds bg — 
Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1893, 


114 


AÅrbor parva floribus luteis. "Morro do Viuva (Botafogo), Julio 
flor.: Glaziou (8807). É 

2: Te smpetiginosa: Mart. mss:; DC:'Prodr;. IV,:218:5— Im 
campis ad Lagoa Santa. Arbor interdum sat alta, splendidis- 


»Pao d'arco" appellata. Flores Aug., Sept.: Lund; W.:—' mm 
prov. Minas Geraes: Glaziou (12980). 

var. lepidota Bur. — Pilis foliorum ramosis evanidis, pilis 
peltatis permanentibus et multo magis perspicuis. — Vulgo ,,Ipé 


roxo". Ad Rio de Janeiro: Glaziou (11241). 

3.  T'. umbellata Sonder, Plantæ Regnellianæ, in Linnæa XXII 
(1849), 562. — Arbor magna, vulg. ,,Ipé", Aug. florens, corolla 
pallidissime flava. — In Serra d'Estrella (Mandioca), prov. Rio É 
de Janeiro: Glaziou (9533). i 

ar sd. ohrysotricha Marit. herbd.:… DC. Prodr. IX, 216; 0 
ochracea var. denudata Cham. in Linnæa VII (1832), 653. — É 
Arbor parva, vulg. ,Ipe Tabaco".. Ad Rio de Janeiro, folia iD 
tantum ferens: Lund, et fructifer.: Glaziou (4730); ad Thereso- i 
polin in Serra dos Orgaos, prov. Rio de Janeiro: Glaziou (9532). 

5, T. ochracea Cham. in Linnæa VII: (1832), 653, excl. var. 
denudata quæ est Tecoma chrysotricha Mart. — Ad Lagoa Santa 
in. campis arbor frequentissima, ,,Caraiba" s. ,Påo d'arco do 
campo" appellata; altitudo ad 6—7 m. Cortex testaceus v. fus- 


sima; corollæ læte violaceo-roseæ, fauce luteo; ,,Pao cachorro"”, 
is 


cescens, longitudinaliter  fissus.  Folia rigida.  Corolle magnæ, 
magnificæ, luteæ, svaveolentes. Flor. m. Aug., Sept., Octobri, 
sæpissime foliis privata; jam m. Julii. specimina defoliata cer- 
. nuntur,… M. Sept., Octobri folia novella evolvuntur. MM. Nov. 
fructus maturus. — Habit. etiam pluribus in locis inter Cacho- 
eirinha et Olhos d'agua: W. — In campis ad S. Paulo, 
Ypanema, Hytu, Alegres, Catalåo et Paracatu, m. Sept. 
flørens: Lund. — Vulg. »Cåroba"', ,Pao de arco%; in jer 
Minas Geraes: Glaziou (12983); Rio de Janeiro: id. ke, 
løco mihi ignoto: id. (9965). 

6 T. alba Cham. in Melir VI (1882); 655: DC. Prodr: 


115 


IX, 216. — Ad Theresopolin in prov. Rio de Janeiro: Glaziou 
(11254, 12964). 

var. subdenudata Bur. — Pilis ramosis paginæ inferioris 
foliolorum rarioribus, sparsis. — Ad Theresopolin, Aug. florens: 
Glaziou (8213), et in Brasiliæ loco non designato, folia tantum 
gerens: id. (2126). 


Zeyheria Mart. 


l. Z. montana Mart. Nova gen. et sp. II (1826),765, td 
159; Herb. fl. bras, 956, — Ad Lagoa Santa in campis valde 
frequens.  Arbor ad 30-pedalis, interdum frutex arborescens v. 
frutex 1—3-pedalis attamen fertilis. Flor. m. Maio—Aug.; fructif. 
Sept.— Dec. — Habitat etiam ad: Cachoeirinha, Contagem, 
Capella nova, Brumado, Palmeira, et aliis in locis inter 
Lagoa Santa et Barbacena, sæpius ut fruticulus solum 1—2-ped. 
altus sed fertiis. — ,,Bolsa de pastor" v. ,,Chapeo de 
frade" appellatur: W. — Rio de Janeiro: Glaziou (12966) et 
locis Bras. mihi non notis: id. (9531, 14128, 15263). 

2, Z. tuberculosa Bur.; Bignonia tuberculosa Velloso, Flora 
flum. texte (1825), 251 et in Archiv. do Mus. nac. Rio de Janeiro, 
vol. V (1881), 236, atlas VI (1827), tab. 46. — Ad Lagoa 
Santa in silvis arbor sat rara, mediocris altitudinis (ad 50-pedalis 
observata), »Marfim" appellata; cortex fuscescens, longitudinaliter 
profunde fissus. Flor. Dec.— Febr. Corolla intus ad lobos in- 
feriores flava, maculis purpurascentibus, ad lobos superiores pallide 
fusca: W. — Ad Sto. Antonio (Petropolis), prov. Rio de Ja- 
neiro. Arbor maxima, floribus fæcis vini colore, Mart., Dec. florens: 
Glaziou (5788). 


Sparattosperma Mart. 
1.  &. lithontripticum Mart. herb.; DC. Prodr. IX, 203. — 


RD Lagos Santk, uw lv hine in tdr Sale reelle 


" »Cinco chagas' (ob folia quinquefoliolata) appellata. Corolla alba 
" Y. pallide rosea, fauce purpurascente, odorata. Flor. a medio Febr. 
| E 


116 


Fruct. m. Aug., Sept. maturus: W. — Vulg. ,,Cinco chagas", 
»Ipe branco". Såo Christovåo, Januar flor.: Glaziou (4731), 
et in Brasiliæ loeis mihi non notis: id. (448, 648). 

var. subtomentosum. — Foliolis subtus subtomentosis. — Ad 
Lagoa Santa. Arbor v. arbuscula silvestris ,,Cinco chagas" 
appellata: W. 


Stenolobium Seem. 


1. 58. stans Seem. Journ. of bot. (1863), 88 et (1865), 333; 
Bignonia stans L. Spec. plant. Ed. 3, 871; Tecoma stans Juss. 
Gen. plant, 13595 DC: Predr. TX, 224, 

2; pinnatum: Ad Praia grande, prov. Rio de Janeiro, in 
virgultis, mense Maio flor., et ad Lagoa Santa, prov. Minas 
Geraes: W. — In loco Brasiliæ non indicato: Glaziou (2643) et 
cult. ad Såo Christovåo, prov. Rio de Janeiro: id. (4729). 


Jacaranda Juss. 


1. J. brasiliana Pers. Ench. II, 174; DC. Prodr. IX, 228. — 
Ad Lagoa Santa in silvis, inprimis ad margines silvarum, ,,Ca- 
roba" appellata; arbor. Corolla coeruleo-violacea v. violacea. Flores 
m. Sept.—Nov. ante frondem evolvuntur, W. — Rio de Janeiro: 
Glaziou (11240, 12965, 12977, 14122). — In campis prope 
S. Anna dos ÅAlegres. Sept. flor. Flores corolla violaceo- 
ultramarina : Lund. 

2. J. cuspidifolia Mart. herb. Fl. bras. 531; DC. Prodr. IX, 
228. — In Passeio publico cult.: Glaziou (4735). 

var. calycina lobis calycinis latioribus, sæpius non patentibus. 
— Åd Lagoa Santa in silvis. Corolla ultramarino-violacea. 
Flor. Sept., Oct.: W. 

3. J. mimoszfolia Don in Bot. Reg. (1832) t. 631 excl. syn.; 
DC. Prodr. IX, 229. — ,,Caroba' Brasiliensibus.. — Lagoa 
Santa. Folium tantum: W. ; 

4. J. paucifoliolata Mart. herb. et mss.; DC. Prodr. IX, 
230. — Ad Lagoa Santa in campis argillosis frequens; frutex | 


slet e l uokesdnelede es EE 


sy 


2—4-pedalis, caulibus erectis, simplicibus. Radix crassa, tuberosa, 
lignosa. Antisyphilitica habetur, sub nomine ,,Caroba do campo" 
cognita. Corolla violacea. Flor. Nov.—Febr.: W. 

5. J. macrantha Cham. in Linnæa VII (1832), 552; DC. 

Prodr. IX, 230. — Vulgo ,,Caroba". Ad Rio de Janeiro: 
Glaziou (2648); ad Petropolin (Retiro) in prov. Rib de Janeiro, 
Martio flor.: id. (5786). 
". 6. J. micrantha Cham. in Linnæa VII (1832), 554; DC. 
Prodr. IX, 231; J. paulistana Manso, Enum. (1836), 39; J. in- 
termedia Sonder in Linnæa XXII (1849), 563. — Ad Lagoa 
Santa in silvis, arbor interdum elata, vulgo ,,Caroba do mato" 
appellata; hinc inde reperitur. Lignum magni pretii est. Cortex 
testaceus, rugosus, solubilis. Flores violacei v. sordide purpurei. 
Flor. Decemb.: W. — Flores læte violacei, inter Areios et 
Lorena, et flor. ros. Lorena: Lund. — Glaziou (11248). 

7. J.tomentosa Brown in Bot. Mag. no. 2327 in adn.; Lindl. 
Bot. Reg. t. 1103; DC. Prodr. IX, 231. — Vulg. ,,Caroba 
miuda", — Rio de Janeiro; Glaziou (244, 650, 8945); 
Quinta, prov. Rio de Janeiro: id. (4114). 

8. J. rufa Manso Enumer. d. subst. brasil. (1836), 40; DC. 
Prodr. IX (1845), 232; Pleropodium hirsutum DC. 1. c. 239. — 
In campis ad Batataés, Junio fruct.: Lund. 

9. J. Caroba DC. Prodr. IX, 232; Bignonia Caroba Velloso, 
Fl. flum., texte (1825), 250 in Archiv. Mus. nac. Rio de Janeiro, 
V (1881), 236, atlas VI (1827), tab. 43; J. Clausseniana Casaretto, 
Nov. stirp. bras. -dec. VI, 53. — Ad Lagoa Santa in campis 
frequens, ,,Caroba do Campo" et ,,Camboté" appellata. Ex 
Opinione populi antisyphilitica.  Frutex 3 — 6-pedalis caulibus 
Simplicibus, interdum incumbentibus arcuatis, axibus subterraneis 
Crassis irregulariter tuberosis. Corolla violacea magnifica. Flor. 
m. Junio—-Sept., foliis vulgo imprimis Aug., Sept. privata.  M. 
Martio frondescentia secunda observata. Hab. etiam ad Contagem, 
Aprili fructif., Brumado, Barbacena: W. — In campis inter 
Franca et Catalåo sat frequens, Aug. flor.: Lund. 


118 


var. oxtyphylla; Jacaranda oxyphylla Cham. in Linnæa VII 
(1832), 546. — Ad S. Paulo, Dec. florens in ramis foliiferis; 
»Caroba'" appellatur: Lund. 


Xyridaceæ. 
Af V. A. Poulsen. 


Efter at Alb. Nilssons meget omhyggelige Arbejde: Studien 
…tber die Xyrideen (se Kongl. svenska Vetenskaps-Akademiens Hand- 
lingar, Bd. 24, Nr. 14, 1892) var bleven publiceret, kom en mindre 
Sending tørrede og ny indsamlede Xyrideer mig i Hænde fra 
Minas Geraés i Brasilien, hvor den utrættelige Dr. Glaziou havde 
samlet dem. Et Par af Arterne have vist sig nye, og jeg skal i 
det følgende give en Beskrivelse af disse samt min Bestemmelse 
af de øvrige. 
1) X. spectabilis Mart. 
Glaziou Nr. 19948. 


2) X. savannensis Miq. 
Glaziou Nr. 19949 og 19954. 
3) AX. asperula Mart. 
Glaziou Nr. 19950. 
[Identisk med Låfgrens Nr. 1211, hvis Ax ere noget mere 
gule.] 
4) X. calostachys sp. nov. 
Rhizoma crassum, horizaptale, breve radicibus: numerosis tenuibus 
subtus instruetum. Folia linearia, ad 33 Ctm. longa, 1 Mm. 


lata, versus apicem sensim subulariter attenuata, basi 


ampliata , fusco-castanea , glabra, marginibus haud atte- 
nuatis obtusis, , dense striata, fere 1/3 complicata, vaginis 
margine tenui, membranaceo integro stramineis.  Scapus 


119 


compressiusculus, superne teretiusculus, glaber, ad 46 Ctm. 
longus, basi vagina stråminea aphylla in apicem excur- 
rente 12—20 Ctm. longa instruetus. Spica 1 Ctm. longa, 
1/9—?/3 Ctm. lata, ovata bracteis 4 exterioribus sterilibus 
longissimis, late lanceolatis, acuminatis, dorso  obtuse 
carinatis margine membranaceo integro piloso.  Bracteae 
flores stipantes fusco-castaneae, margine lato membranaceo 
hyalino integro superne albo-ciliato-crispato pilis tenuis- 
simis hyalinis, dorso praesertim versus apicem carinatæ, 
mucronatæ, area fusca oblongo-acuminata magna, punctu- 
lata, medio linea nitida carinatim prominente praedita, 
instructae.  Sepala lateralia bracteas superantia, inae- 
quilatera, postice 1/3 connata, carinata, dorso crispata, 
alis stramineis hyalinis integris, obtusa, castanea, nitida, 
8—9 Mm. longa. Flores et fructus non vidi. 

Minas Geraés. 

Glaziou Nr. 19951. 


5) X. trichocephala sp. nov. : . 

Folia plaåna, linearia, ad 12 Ctm. longa, 2—3 Mm. lata, 
evidenter disticha, striata, versus apicem sensim acumi- 
natum longe denseque ciliata, demum calvescentia, 7/> com- 
plicata, basis complicationis longissime ciliata pilis albo- 
flavescentibus sericeis mollibus. Scapus basi vagina brevi- 
laminata striata ad 10 Ctm. longa instructus, 30 Ctm. 
longus, compressiusculus, angulis præsertim Versus apicem 
pilosis. ; 

Spica 8 Mm. longå, 5 Mm. lata, albo-pilosa, oblonga. 
Bracteae exteriores 4 steriles, quarum duae extimae 
longiores, acuminatae, complicatae, fuscae. Braeteae flores 
stipantes minores, ovato-lanceolatae, longe ciliatae, area 
dorsali longa brunnea lineari medio barbata  notatae, 

… margine integrae.  Sepala lateralia aequilatera, margine 
"longe albo-ciliato, dorso versus apicem barbata.… 


120 


Spicis longe pilosis sicut pilositate basium foliorum 
haec species haud difficulter dignoscitur. 
Minas Geraés. 
Glaziou Nr. 19952. 
6) X. cristata Alb. Nils. 
Glaziou Nr. 19953. 
[Forma non typica; an species nova?] 


Fam. Malvaceæ. 
Det. €. Schumann et M. Girke. 
(Flora Bras. fase. 109 et 111; vol. XII; 3.) 


Abutilon crispum Linn., Fl. Br. p.382. — Ad Lagoa Santa 
in rupibus calcareis, in plantationibus Maydis; frutex c. 1 m. altus, 
gracilis ramosissimus, corolla  pallide flava v. flavescenti-carnea ; 
flor. ber — Marts, Aug. Sept. (W 

A. purpurascens (Lk.) K. Sek 4. ejeulentem St Hil; FL 
Bras. p. 419. — In vicinia Rio de Janeiro, ex. gr. m Cor-… 
ond SØ Jun. flor.; frutex; petala purpurea (W)). 

AÅ. aristulosum ”K. Sch., Fl. Br. 379. — Ad Lagoa Santa, 
16 Jun. fl. lecta. 

A. rufinerve St. Hil.; Fl. Br. p.415. — Ad Lagoa Santa 
in silvulis et fruticetis, " frutex paucimetralis et interdum arbor; 
corolla se rubra (atropurpurascens), nervis obscurioribus. Flor. 
m. Febr.—Maio; fructif. Maio, Jun. 

alger; deriiidtete (Nees et Mart.), K.Sch.; Fl. Br. p. 35 
Ad Lagoa Santa in fruticetis super rupes ”ealcareas; fenticene 
Cc. 1 m altugs; flor. skar Mart., ept 

Bastia tiv. HR. K, PE BE 368. — Lagoa Santa, 
in virgultis. Fl. Sieg i Mart: 

B. elegans K. Sch.; Fl. Br. p. 362. — Ad Lagoa Santa 
super rupes calcareas, suffrutex gracilis ramosissimus caulibus elon- 
men, glanduloso-viscosis; corolla flava; flor. Mart., Aprili, Aug., 


ia phlomidifolia Garcke; Fl. Br. p. 574. — Lagoa 


mis amlibus | st rer ad 1 m. altis. Corolla magna, sul- 


"121 


ged nere fere Gossypii), intus basi .atropurpurea. Flor. 
ec.— 

"Mun gracilipes K. Sth:; "n. sps FL: Bras. p. 3485 "55 kg 
Lagoa Santa in fruticetis sapel rupes calcareas; frutex gracilis 
fere metralis; fl. Jan., Febr. 

GG Guiirkéciris K. Sch., Fl. Br. 354. — In silvulis et fruticetis 
ad Lagoa Santa; frutes v. suffrutex c. //2—1 m. altus; corolla 
flava; flor. Jan. Mai 

G&G. pilosa K. Sch. Fl. Br. 355. — ag Lagoa Santa in 
silvulis et pratis subhumidis; flor. Aprili, Mai 

ossypium religiosum ti: et Gossypii åndestel aliæ probabiliter 
duæ frequenter in ,,r0cas" et in hortis cultæ sunt, sub nomin SEE 
variis notæ. (Algodåo de sede, Algodåo herbaceo). Omnes pe- 
rennes. Flor. Dec.—Aprili. 

tbiscus cucurbitaceus St. Hil., Fl. am 557. — Ad Lagoa 
Santa in campis valde frequens, suffrutex c. 7/2 m. altus, caulibus 
upetly ex eodem collo subterraneo renee vgregatim nascentibus ; 
flor. Sept 

Fa rare L., FN Br. pi 569, <<" Gin gombo"t v. 
Nsrrneken incolarum. — Culta; Lagoa Santa. 

H. Femi St. Hil.; Fl. Br. p. 567. — In hortis plantatur; 
flor. kig : 

H. Sabdarifa L.; Fl. Br. p. 556. — In hortis ad Lagoa 
Santi culta. ;Quiabo azede" v. ,Quiåbo de Angola" v. 
»Chifre de vdo" incolarum. 

a parviflora L.; Fl. Br. p. 263. — ,,Malve" incol. — 
Lagoa Santa: in hortis culta et subspontanea; flor. Dec., Jan., 
Aprili, br oe 

Malvastrum spicatum A. Gr., Fl. Br. 271. — ,,Vassoura" 
Br — 5 UND Lagoa Santa in ruderatis, ad vias, in silvis fre- 
quens; suffrutex ad 2 m. altus: flor. Febr.—Jun. 

oromandelianum Garcke; Br. p. 268. Frutex 1—1,5 
altus; så Lagoa Santa in hortis, plantationibus etc. valde eg 


mn: malacophylla (Nees et me: Garcke, Fl. Bras. 
p. 519. Lagoa Santa: in silvis et virgultis frequens, rarius in 
campis prope silvas; frutex v. arbuscula smrckere ore Ren foliis 
viscosis; corolla carnea. Flor. Febr.—Sept. — ,,Althaia" Bras. 

BP ibliden . B. K. subsp. polymorpha St. Hil.; Fi: Br 
p. 495. — Lagoa Santa: herba perennis, suffruticosa, 0,2—0,5 m. 
alta, in campis valde frequens. Corolla flavescenti-rosea v. carnea, 
basi sordide purpurascenti; stigmata are syge flor. Sept.—Aprili. 

P. paniculata Cav. Fl. Br, p. 504. Lagoa Santa: 
gø silvestris, frequens, subviscosus, tsatatig flavis, basi fuscis; 

or. Mart.—Jul 

P. rosea Schle écht.; Fl. Br. p. 484. — Ale Santa: in 
virgultis humidis ad ripas rivulorum; flor. Dec.—Jan 


eg" 


122 


Fe spm Cav.;… Fl. Br. p. 480; b. communis (St. Hil.) | 
Ad La 


M. Girke. agoa Santa in silvulis; suffrutex; flor. 
Jan.—Mart. 
sagittata ÅA, Juss.; Fl. Br,.p, 501...— Lagoa,Santa: in 
campis valde frequens; radix nunc annua videtur, nunc tha 
caulibus tamen lignosis; !/3—1 m. altis. Corolla rosea, basi ob- 
seuriore,… Flor… Jul. —Mart. i 
så sessiliflora FH B.K; FL Br. p 409. 4 Laon Banes 


9 
in pascuis humidiusculis.  Frutex c. /2— 1 m. altus. Corolla 
dilute flava. Flor. Jan.—Maio. 

Sida; agrantha. 1k.; FL Br. p, 303. — Lacoa Santa: in 
ruderatis, ad vias etc. frequens; fruticulus 0,5—1,5 m. altus; corolla 
alba vel RE SÅ inte basi striis fusco-violaceis notata; flor. Martio, 
Aprili etc. 

S. acuta Burm.; Fl. Br. p.325. — Lagoa Santa: ubique 
in viis, cultis, ruderatis etc. frequens, ,,Vassoura" incol.; frutex 
vulgo c. 0,5 m. altus, interdum altior; flor. Dec.—Jul.; fructif. 
Mart.—Sept. — Ad Rio de Janeiro frequens (Lund). 

S. aurantiaca St. Hil.(?); Fl. Br. p.312.:— Lagoa s 
in campis et virgultis, herba v. suffrutex ad 1 m. altus. Corolla 
lutea v. flava. Flor. April, Jun., Jul., Sept., Dec. 

S. cordifolia L.; Fl. Br. p. 329. — Lagoa Santa: frutex 
0,3—1,3 m. altus, in cultis, ruderne, ad habitationes, vias etc. 
valde frequens; petala flava v. aurantiaca unicoloria; flor. Nov.— 
Maio(—Jun.); fructif. Maio—Jun. — ,,Vassoura" incol. — Ad 
Rio de Janeiro frequens inprimis in solo sabuloso, ad vias, 

culta etc., etiam in silvulis maritimis restinga appellatis, ubi 
planta pygmæa (Lund). 

ifliora Hoo it Arn.; Fk Br.D.287.— bag oa 
Santa: arbor interdum sat alta et frutex silvestris, haud frequens; 
cortex MaRGOGESSE; corolla. pallide flava. v.… albida; . fl. Jun.— Jul, 
andre z Aug 


linifolie Cav.: Fl. Br. .p... 292. — Lagoa. Santa: m 
aa ad vias, in »Cerrados, ad margines silvarum; annua Cc 
libus sublignosis ;. etiam in cultis, ad vias etc. frequens; rank 
alba. basi atropurpurea;… flor. Nov.— Aprili. — In campis inter 
Capella nova et Contagem in itinere -observata (W.). 
S«omaecrodon DC.;. Fl Br. ps: 289%; — Lagoa San 


campis omnibus frequens, herba. perennis, vel 'suffrutex bars 
SNG ”Æogolla rubra colore fere Anagallidis arvensis; flor. 
Oct.— 

. mier. anke St. Hil. Fl. Br. p. 295... —. Lagoa Santa: 
frutex. 2—2,5 m. altus, pauciramosus, in solo silvæ cæduæ, in 
plantationibus , så margines silvarum, prope habitationes humanas, 
etc. interdum magna copia adest; flor. Mart.—Jun. ; Oct. (W.). — 
Rio de JAnSirg: ad vias (ex. gr. Praia pemene- inter Venda 
grande et Penha), Aug. fructif, (Lund)... 


123 


S. panniculata L.; Fl. Br. Pp. 293. — Ad Rio de Janeiro 
(Praia de S. Domingo, ØR in viis inter Praia grande et Gongcales), 
m. Maio, Jun. fl. (Lund, Warming). 

S. rhombifolia L.; Fl. Br. p. 337. Frutex ad 1,5 m. altus, 
ad Lagoa Santa in silvis, in sagte flg ad habitationes == gen 
etc. valde frequens; radix imterdum annua, ut videtur, Flor. 
"SR MÅLE: corolla pallide sordideque flava. — "AJ Sille nel 
Lagoens 

Fa spi inosa L. 2. angustifolia Fl. Br. p. 297. — Ad Lagoa 
Santa in ripis lacuum, in solo humido inkkelkeke exsiccato; m. 
Dec., Jan. florens lecta; fruticulus humilis, corolla lutea. — Ad 
Rio de Janeiro (S. Gonzales), in viis, m. Jun. flor. (Lund). 

S. tomentella. Miq.; Fl. Br. p. 309. —s Lagoa ;Santa;ad 
vias in campis, in plantationibus, virgultis silvulisque, etc. valde 
fre MRS, ile tex 1—2 m. altus ramis gracilibus; flor. Mart.—Dec. 

” FE PRER s insignis: Fl. Br. p. 306. — Lagoa Santa: 
in ES silvarum, in virgultis, plantationibus, ete.;  frutex (2) 
parvus jen sed flor. Dec., Maio; corolla flava, basi atr ropurpurea. 

S. viarum St. Hil; Fl. Br: p. 301. — Lagoa Santa: 
in svag ad vias ete. frequens; fructiculus  humilis.. Flor. 
Nov.—Febr. 

Urene lobata L. var. reticulata (Cav.) Girke; Fl. Br. p. 469. 
j — Lagoa. Santa: in ripis lacus et ad habitationes humanas, 
i haud frequens; flor. Nov.—Dec. 

Wissadula hernandioides Girke, et var. macrocarpa K. Sch.; 
FL: Br, p.439 Lagoa Santa: in silvis, cultis, etc. fregnensi 
frutex 1—2 m. altus; radix interdum annua videtur. Corolla flava 
v. albicans, concolor; flor. Mart.— Junio; fructif. Jun. ,, Mal- 
Valscotincol: SBU de Janeiro, in solo aperto in monte 
Corcovado, ing fructif. (Lund) et in sepibus et virgultis ad 


, Maio, Jun. flor. (W.). 
W. periplocifolia Prsl.; Fl. Br. p. 441. — Lagoa Santa: 
in virgultis terram sg cæsæ tegentibus et in marginibus sil- 
Vvarum, flor. Mart.—Mai 


"Fam. Lecythidaceæ. 
Auctore N. Wille. 


(Amplectens Lecythideas et Barringtonieas, a Myrtaceis fasci- 
culis vasalibus corticalibus diversas, et fasciculis bicollateralibus 
haud me 

Cariniana brasiliensis Casar. Dec. IV, 36; Miers, Lecy- 
Bildecen p. 287; Couratari legalis Mart. in Flor. Ratisb. XX, 


124 


Beibl. II, p. 88 et Berg Flor. Brasil. Fasc. XVIII, P. 2, sp. 512, 
Tab. VII, Fig. 151, 163 et Tab. LXXXII. — In silvis ad Lagoa 
Santa; arbor excelsa. (Vulgo ,,Jequitiba miudo"”,) 

.… C. excelsa Casar. Dec. X, 46; Miers, Lecythidaceæ p. 285; 
Couratari Estrellensis Raddi, Mem. Soc. Ital. in seere! Vol. XVIII 
p. 403; Berg, Flor. Brasil. Fase. KYED PE FERDSSEL DN D ME 
Fig. 153 ét Tab  LXXEX Fig. 5 et Tab: LXXXL — mn silvis ad 
Lagoa Santa; arbor excelsa. (Vulgo ,Jequitiba". 

3. C. Glaziovii n. sp. Glabra; ramulis brunneis, verrucu- 
losis, foliis petiolatis pergamaceo-chartaceis , ovatis vel oblongo- 
ovatis obtuse acuminatis, basi in petiolum marginato-alatum atte- 
nuatis, maårgine serratis, supra nitidis venosis; paniculis 1—2 
terminalibus et in axi folii superioris, folio aequalibus. Calyx 
6-dentatus, dentibus semicircularibus margine membranaceo, pellu- 
cido, laciniato; Petala 6 angusto-oblonga, obtusa, patentia, majora 
(11 mm. Ig.). Urceolus staminifer hinc brevissimus, illine longior 
et convexo-gibbus petala !/4 minor. Stamina glabra. Pollen sub- 

are. 


es quam in -C. domestica majores.  Folia ørn formam 
intermedia inter C. domesticam et C. eæcelsam.  Urceolus ut in 
C. eæcelsa, sepala autem plane diversa. Infiorescentia nd in 
Brasiliensi; stamina ut in C. eæcelsa, et pollen ut in C. domestica. 

mi quam in C. brasiliensi, C. eæcelsa et C. pallidiores; 
ab ultima'specie etiam glabritudine diversa est. A C. rubra Miers 
differt floribus multo' majoribus et sepalorum forma. — Ad Lagoa 
Santa: arbor silvestris. 


silknneikne lle 


Om Frøernes Forhold overfor Vinterkulden. 


Af 
M. M. Lund. 
(Meddelt i Mødet 14. April 1893.) 


Efterfølgende lille Afhandling indeholder Resultaterne af en Række 
Undersøgelser, som jeg i Januar—Februar d. A. foretog i ,,Plante- 
fysiologisk Laboratorium" under Hr. Professor R. Pedersens Vej- 
ledning. 

Forsøgene burde have været ført langt videre, end sket er; 
men i Begyndelsen af Marts døde pludselig alle mine Forsøgsdyr 
ved et Ulykkestilfælde, og da jeg ikke kunde skaffe mig nye Frøer 
før i Midten af April, ansaa jeg Aarstiden for alt for langt frem- 
rykket til, at man med Haab om paalideligt Resultat kunde gjøre 
Studier over Frøernes Vinterliv. 

Undersøgelserne ere saaledes afbrudte paa Halvvejen, men da 
jeg næppe faar Lejlighed til at fuldføre dem eller oftere faar An- 
ledning til at beskæftige mig med Frøerne, har jeg alligevel 
ønsket at forelægge de indvundne Resultater for Offentligheden, 
nærmest i Haabet om derved at henlede de yngre Zoologers Op- 
mærksomhed paa dette Felt, hvor sikkert mange interessante 
Fænomener kun vente paa at blive opdagede. Jeg har derfor 
taget mere med, end det fra først af var min Hensigt, ogsaa af 
Spørgsmaal, som jeg selv saa godt som slet ikke har undersøgt, 
for derved at vise den Mangfoldighed af Opgaver, som Emnet 
rummer. Der er fra dansk Side arbejdet saa overordentlig lidt i 


126 


disse Spørgsmaal. Hvis disse Linier kunde give Stødet til, at der 
nu blev gjort Forsøg paa at indhente det forsømte, saa har jeg 
opnaaet, hvad jeg ønskede. 

Vi have her i Landet alle Betingelser for at kunne fuldføre 
disse Undersøgelser. Frøer have vi nok af. Kulde have vi ogsaa 
nok af. 

Hvorfor saa vente længere? 


Ås 


Frøernes Egentemperatur om Vinteren og deres 
Modstandsevne mod Kulden. 

I alle mig bekjendte Undersøgelser angives der med stor En- 
stemmighed, åt Frøerne ere i Besiddelse af en Egentemperatur, 
der hæver sig noget (7229) over det omgivende Mediums Varme- 
grad. De fleste Iagttagelser ere imidlertid gjorte ved Sommertid, 
og vi maa derfor optage disse Angivelser med en vis Varsomhed 
og vel vogte os for uden videre at betragte det herved indvundne 
Resultat som gjældende ogsaa for Frøernes Vinterliv. Hvad der 
kan finde Sted hos en Frø om Sommeren, altsaa paa en Tid, hvor 
alle Dyrets Livsfunktioner ere paa deres Højdepunkt, det behøver 
ingenlunde ogsaa at finde Sted om Vinteren, hvor Tiden tilbringes 
i en uvirksom ,,Dvale"tilstand. En flygtig Sammenligning mellem 
en ,,Sommerfrø” og en ,.Vinterfrø" vil let kunne belære os om, 
at medens der ikke er noget overraskende i, at det livlige Dyr 
med de klare Øjne kan udvikle den Energi, der kræves for at 
holde dets indre Temperatur nogle Grader over det omgivende 


Vands, saa maa vi dog være meget forsigtige med derfra at ville . DN 


slutte, at det dorske, næsten lammede Dyr med de halvt brustne 
Øjne ogsaa skulde være i Stand hertil. Rent a priori kunde man 
snarere fristes til at tro, at ,,Vinterfrøen”, hvis Livsytringer i alle 


andre Henseender ere reducerede til et Minimum, ogsaa i denne 


Henseende havde indstillet sin Virksomhed og nøjedes med den 
samme Temperatur som det omgivende Vand. 


127 


Dette have mine Undersøgelser ogsaa vist mig. Trods talrige 
og ofte gjentagne Maalinger er det ikke lykkedes mig at finde 
nogensomhelst Forskjel mellem Frøens og Vandets Varmegrad. 

Maalingerne anstilledes paa følgende Maade: 

Et fintmærkende Thermometer med en smal cylindrisk Kvæg- 
sølvbeholder anbragtes under Vandet i det Kar, hvor jeg opbe- 
varede Frøerne. Efterat Kvægsølvet var kommet til Ro, begyndte 
Maalingerne, under hvilke hverken Dyret eller Thermometret 
hævedes op over Vandfladen. Med den éne Haand, om hvilken 
der var viklet et Klæde, for at ikke Haandens Varme skulde for- 
plante sig til Frøen, holdt jeg Dyret fast, medens jeg med den 
anden forsigtig førte Thermometret ind i dets Indre enten gjennem 
Munden eller gjennem Kloakaabningen. Thermometret viste ingen- 
Somhelst Forandring. Efter nogle Øjeblikkes Forløb fjærnedes 
Frøen hurtigt, saaat Kvægsølvbeholderen pludselig befandt sig i 
Vandet. Der viste sig stadig ingen Forandring. For at sikre mig 
imod, at den varme Haand skulde forandre Vandets Temperatur, 
lod jeg mellem hver Maaling hengaa nogle Minuter og holdt i det 
hele taget Hænderne saa lidt som muligt i Vandet. Under hele 
Forsøget stod da ogsaa Kvægsølvet urokkelig paa samme Punkt, 
hvad enten Thermometrets Cylinder befandt sig i Dyrets Indre eller 
Var omgiven af Vandet. Jeg kan saaledes forsikre, at der hos de 
50—60 Frøer, som jeg flere Gange i Løbet af Januar og Februar 
har undersøgt, ikke har vist sig nogensomhelst Forskjel 
Paa Dyrets og Vandets Varmegrad ved Temperaturer 
GS HE 5 

Dette strider imidlertid mod Spallanzanis og Dumérils" 
Iagttagelser. 

Spallanzani opstiller som Resultatet af sine Undersøgelser 
følgende Sætning: ,,0'est ainsi, qu'en cherchant la température des 
grenouilles au-dessus du point de la glace, celle de la grenouille 
est un peu supériéure å celle de Våthmosphére.+  (Rapports de 
Tair avec les étres organisés, S. 436). En saadan Udtalelse, støttet 
til en Spallanzanis Autoritet og yderligere betydningsfuld ved den 


128 


Omstændighed, at Forsøgene ere udførte ved Vintertid, kunde 
i og for sig synes at afgjøre Spørgsmaalet. Der er imidlertid ved 
Forsøgsmethoden nogle Mangler, som i høj Grad — for ikke at 
sige fuldstændig — berøve disse Ord deres Vægt. 

Spallanzani har ialt kun gjort 5 Forsøg, og disse ere tilmed 
udførte i Luften og ikke i Vandet. Han overvintrede nemlig sine 
Forsøgsdyr i en stor Kasse med fugtigt Sand, hvori Frøerne 
gravede sig ned. Nu meddeler han selv, hvorledes han har set 
dem grave sig dybere ned i Sandet, alt eftersom Temperaturen i 
Stuen sank. Frøerne have altsaa opsøgt de varmere Lag i Sandet, 
og vi kunne derfor med temmelig stor Bestemthed paastaa, at de 
i deres Huler have haft en Temperatur, der var højere end Stue- 
luftens, naar denne ved en brat Afkøling var sunket nogle Grader. 

Forsøgene tage sig nu saaledes ud, opstillede i den Orden, 
hvori Spallanzani selv meddeler dem. 

Nr. 1. Frøens Temperatur 11/2? højere end Luftens (+ "/29). 

Nr. 2. Frøens Temperatur 5/6? — — (+49). 

Nr. 3. Frøens Temperatur 2/4? — — (09). 

Nr. 4. Frøens Temperatur =— Luftens (+ 2/49). 

Nr. 5. Frøens Temperatur — Luftens (+ 57). 

Af 5 Forsøg have altsaa 2 givet et Resultat, der aldeles 
svarer til mine Undersøgelser. De 3 andre have givet 3 for- 
skjellige, indbyrdes ret afvigende Resultater. Jeg vilde derfor med 
Henblik paa mine egne talrige Maalinger ikke betænke mig paa 
at tage mig Spallanzanis Førsøg til Indtægt ved at opfatte de 2 
sidste som Regelen, de 3 første som tilfældige eller individuelle 
Undtagelser, hvis ikke alle 5 Forsøg vare aldeles uanvendelige af 
den Grund, at Spallanzani i Virkeligheden slet ikke 
kjender den Temperatur, hvori Frøerne have opholdt 
sig. Han tager Dyrene ud af deres Huler, maaler deres indre 
Temperatur (som har været bestemt ved den Varmegrad, der 
herskede i Hulen) og sammenligner derpaa denne Temperatur med 
den i Stuen værende, som efter al Sandsynlighed har været en 
hel anden end Hulens. Jeg tror derfor at være i min fulde Ret, 


129 


naar jeg paastaar, at der i Spallanzanis Forsøg ikke ligger nogen 
tvingende Nødvendighed for Antagelsen af en højere Egentem- 
peratur hos Frøerne ved Vintertid, og under disse Omstændigheder 
vover jeg at hævde mine Undersøgelsers Rigtighed. 

Duméril skriver: ,,[l existe, dans les circonstances ordi- 
naires une légére différence å Vavantage des grenouilles entre léur 
propre température et celle de V'eau.  Cette différence, trås peu 
considérable, est rendue plus évidente par la refroidissement de 
Teau, les grenouilles opposant une certaine force de résistance å 
cet abaissement de température. Quand 1'eau est refroidie au delå 
de + 17, les grenouilles cessent de résister au froid.” (Annales 
des Sciences naturelles. T. 17. 8.13. 1852.) 

Han udleder disse Sætninger af en Række meget interessante 
Forsøg f. Ex.: En Frø, som i Vånd paa —- 8" viste en indre 
Temperatur af + 8,3”, steg til 8,67 medens Vandet afkøledes til 
6,5”. Den ,,koldblodede" Frø har altsaa ikke alene kunnet mod- 
staa Afkølingen, men har endogsaa produceret en ikke ubetydelig 
Varmemængde. Jo mere Vandets Temperatur synker, des kraftigere 
strider Frøen imod, indtil et vist Punkt mellem + 1? og 09, 
hvor Dyret ikke længere formaar at vedligeholde den stærke Livs- 
virksomhed, der er nødvendig for at bevare den forholdsvis høje 
Varmegrad. Frøen overgiver sig, besejret af Kulden, og fra nu af 
er den ikke i Stand til at hæve sig mere end 0,2—0,3” over det 
omgivende Vands Temperatur; men selv ved saa lave Varmegrader 
viser altsaa Dyret en, om end kun ringe, egen indre Varme. 

Dumérils Undersøgelser synes saaledes ved en flygtig Betragt- 
ning at tale for Tilstedeværelsen af en vis Egentemperatur hos 
Frøerne ogsaa ved Vintertid; men skjønt de ere gjorte om Vinteren, 
lære de os dog ikke mere om Frøernes Vinterliv end de talrige 
Sommerforsøg. Thi Duméril har sine Forsøgsdyr i et 
Akvarium, hvis Middeltemperatur er 12—15". Under 
" Saadanne Forhold ville Frøerne slet ikke gaa i Vinterkvarter. 
Kulden, som ellers foraarsager den store Nedstemning af deres 
Livsfunktioner paa denne Tid af Aaret, vil ikke hene angribe 


Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1898. ig 


130 


dem, og Frøerne maa, selv om de ikke ere fuldt saa livlige som i 
Juni Maaned, dog nærmest opfattes som ,,Sommerfrøer". Betragtede 
som Forsøg med saadanne Dyr ére Dumérils Undersøgelser meget 
lærerige, og hans Iagttagelser ere ogsaa i fuld Overensstemmelse 


med dem, man hår gjort ved Sommerforsøgene. 

Anbringer man f. Ex. ved Sommertid en Frø i et Isskab, vil 
man endnu efter 12—24 Timers Forløb kunne finde dens indre 
Temperatur 1 eller flere Grader højere end Luften i Skabet. Men 
lige saa lidt som man tør anse dette som Bevis for, at den samme 
Frø ogsaa ved Vintertid vil kunne fremvise en højere Temperatur, 
lige saa lidt tør man af Dumérils Forsøg drage nogen Lære om 
Frøernes virkelige Vinterliv… Og dog ligger allerede den hele 
Sandhed gjemt i Dumérils sidste Sætning: Quand l'eau est refroidie 
au delå de + 19, les grenouilles cessent de résister au froid. 


Vi kunne saaledes nu sammendrage vor Viden om Frøernes!) 
Egentemperatur i følgende Sætning: 

Om Sommeren vil Frøernes Temperatur for det 
meste vise sig at være højere end Vandets. Om Vin- 
teren vil der derimod "ingen Forskjel være, saalænge 
Vandet ikke er under 0. 

Synker det omgivende Mediums Temperatur under 0?, kan 
der indtræde 2 Tilfælde, som allerede Spallanzani har karakteri- 
seret i følgende Sætninger: 

1. Un certain degré de froid réveille les grenouilles léthargiques-. 
2. Le froid, qui augmente, accroit la léthargie des grenouilles. 
Disse to Sætninger kunne ved første Øjekast synes at mod- 


1) Det er her Stedet at bemærke, at da mine Forsøg udelukkende ere 
udførte med Fer u af Arten Rana platyrrhinus, kan 
sagte, strængt taget, betragtes som gældende for denne Årt. 
Hvorvidt Rana GE forholder sig paa samme Maade, er ikke 
undersøgt, og man kan ikke paa Forhaand aar sig nogen paalidelig 
Mening herom. Som vi senere skulle se, er der flere Grunde, som 
tale for, at B. pl. tilbringer Vinteren i en betydelig dybere Dvale- 
stand end RB. ox. Om der i Forbindelse med denne større Livlig- 
hed hos R. ox. skulde staa en højere indre Ms one maa frem- 
tidige Undersøgelser oplyse os om. 


ESS TE le REG 


131 


sige hinanden; men Sagen er den, at i den første tales der om 
en pludselig Forandring fra en højere til en lavere Varmegrad, i 
den anden om en langsom Afkøling. 

Da den første af disse Sætninger indeholder et Moment af 
ikke ringe Betydning, ville vi betragte den lidt udførligere. 

1. Un certain degré de froid réveille les grenouilles léthargiques. 

Det Forsøg, hvoraf Spallanzåni udleder denne Sætning, re- 
fereres i hans førnævnte Værk S. 438 $ 87. En Frø toges fra en 
Temperatur af +- 2 og anbragtes udenfor Vinduet i —— 17/59, 
Den havde før siddet ganske ubevægelig; ,,mais quand elle fut sur 
la fenétre, elle commenga å s'agiter, å remuer les membres, å 
faire quelques pas; ensuite elle se ramoncela sur elle méme, et 
placa la téte sous son corps; enfin elle étendit ses mémbres et 
s'alongea.” 

I alle de Forsøg, jeg har gjort over Frøernes Frysning, har 
jeg haft Lejlighed til at sande Spallanzanis Ord. Saasnart Dyrene 
bragtes fra Stuen (+ 2—5?) ud i det fri, begyndte de at bevæge 
sig meget hæftigt. Jo stærkere Kulden var, des voldsommere 
bleve ogsaa deres Bevægelser, men paa samme Tid ogsaa des mere 
kortvarige. Ved 291) kunde Frøerne springe om i Beholderen i 
en Time eller mere, før de sank sammen og begyndte at stivfryse; 
ved — 10 til — 12? henfaldt de i stærke Krampetrækninger, som 
efter 10—15 Minuters Forløb afløstes af fuldstændig Ufølsomhed 
og Ubevægelighed; men i begge Tilfælde endte de altid med at 
indtage den af Spallanzani beskrevne Stilling. De bøjede Hovedet 
stærkt nedad og ind mod Brystet, skjød Ryggen højt i Vejret og 
strakte Bagbenene stift bagud. I denne Stilling frøs de til Is. 
Kun i et ganske enkelt Tilfælde ved særlig lav Temperatur 
(= 159) syntes Frøen pludselig at være stivnet midt i de hæftigste 
Krampetrækninger. Den var frossen stenhaard med Legemet for- 
vredet i de besynderligste Stillinger. 

Ogsaa ved Frøernes Frysning i Vand, kan man gjøre samme 
SEE ere 

1) Overalt, hvor ikke andet findes anført, anvendes Celsius" Thermometer. 
gb 


132 


Iagttagelser. Den pludselige Kulde vækker Frøerne af deres 
Sløvhedstilstand. Som Exempel herpaa kan følgende Forsøg tjene: 
3 lige store Glas, hvert indeholdende lige meget Vand, an- 
bragtes om Formiddagen i fri Luft, — 11%. Da Vandet i Glassene 
var blevet saa stærkt afkølet, at der havde dannet sig en tynd 
Ishinde påa dets Overflade, anbragtes i det ene Glas 1 Frø, i det 
andet 2. Dyrene, som før havde forholdt sig rolige i deres Kar 
(+ 39), begyndte strax at bevæge sig med stor Voldsomhed. De 
fore op og ned langs Glassets Sider; men Vandet frøs temmelig 
hurtigt baade fra oven og fra neden, saaat Dyrene snart vare 
indespærrede i et fra alle Sider lukket Rum. Kl. 3 var det Glas, 
hvori der ingen Frøer var, fuldstændig bundfrosset.  Glasset med 
den ene Frø var kun halvt frosset til; gjennem Isen, som havde 
dannet sig langs Glassets Sider, kunde man se Frøen bevæge sig 
inde i sin Hule midt i Ismassen. Hos de 2 Frøer havde der for- 
uden paa Overfladen og paa Bunden kun dannet sig et ganske 
tyndt Lag Is langs Glassets Sider. Kl. 7 var Glasset med den ene 
Frø aldeles bundfrosset, medens man bestandig. saa de 2 Frøer i 
Bevægelse i deres Glas. Endnu Kl. 12 om Natten saa jeg dem 
røre sig; men Isen var nu trængt sammen om dem fra alle Sider 
og var saa opfyldt af Luftblærer, at man ikke længere kunde 
følge Frysningens Gang. Næste Morgen var alt Vandet frosset. 

Den pludselige Kulde har saaledes vækket Frøerne, og ved 
den gjenvakte Livsvirksomhed have de set sig i Stand til at ud- 
vikle en saa stærk Varme, at Vandet omkring dem i lang Tid 
ikke fryser. At det her drejer sig om ikke ubetydelige Varme- 
mængder, kan ses af Dr. W. Kochs' Forsøg, hvor han inde i Hulen 
hos en Frø, der er ved at indefryse, finder en Temperatur af 
+ 2%. (Ueber die Ursachen der Schådigung der Fischbestånde im 
strengen Winter. Biologisches Centralblatt. 1891. S. 498.) 

Vi skulle i næste Afsnit faa Lejlighed til at se, hvorledes et 
mangelfuldt Kjendskab til denne Kuldens ,,0plivende" Indvirkning 
har givet Anledning til Misforstaaelser ved Behandlingen af Spørgs- 
maalet om Frøernes Vintersøvn. 


153 


2. Le froid, qui augmente accroit la léthargie des grenouilles. 
Spallanzani anbringer en Frø i et Glas med Vand, hvorefter 
dette henstilles ved — 2%. Han ser da Vandet langsomt fryse til 
Is, uden at Frøen har gjort en Bevægelse. ; 
Selv har jeg flere Gange overbevist mig om, at Frøerne ved 
jævnt synkende Temperatur henfalde i en stedse dybere Dvale, 
saaat de endog stivfryse uden at have gjort en Bevægelse. 
Heinzmann har ved sine Forsøg (Ueber die Wirkung sehr 
allmåliger Aenderungen thermischer Reize auf die Empfindungs- 
nerven. Archiv. f. d. gesammte Physiologie. B. 6. 1872) paavist, 
at naar Temperaturen kun synker tilstrækkelig langsomt, kan man 
lade et enkelt Lem stivfryse paa Frøen, uden at denne mærker det. 


B. 
Frøernes Vintersøvn og Vinteropholdssted. 


Et flygtigt Blik paa den foreliggende Literatur vil vise os de 
forskjelligste Opfattelser. 

Spallanzani tåler om ,,lethargiske" Frøer. Det er imid- 
lertid kun de Frøer, som han under sine Forsøg udsætter for 
stærk Kulde, der blive virkelig: lethargiske; udé i Naturen synes 
Forholdet åt. være anderledes. I det mindste beretter han selv, 
at Frøerne gråve sig længere ned i deres Huler langs Flod- 
bredderne, alt eftersom Kulden trænger ned til dem. 

Esaias Fleischer. (Forsøg til en alm. Naturhistorie. 
Tende: Del. Bd. 2.8. 954. 1794): De ligge som en Sten 
uden al Bevægelse. Blodet bevæger sig ikke mere gjennem 
Lungen, og Hjærtets Bevægelse er saa svækket, at Blodet i de 
allerfineste Pulsaårer .... er ganske tykt, sammenløbet og ligesom 
grynet.” 

De la Cépåde. (Naturgeschichte der Amphibien.  Ubers. v. 
Bechstein. Weimar 1800): ,Sie werden in der Kålte unempfind- 
lich tråge und erstarren endlich ganz," 

Carus. (Handbuch der Zoologie. S. 492): ,,Die Amphibien 


134 


zerfallen in den gemåssigten Zonen wåhrend der Winterkålte "in 
einen erstarrten Zustand, den Winterschlaf, wobei Ver- 
dauung, Athmung und Herzhitigkeit sehr verlangsamt werden oder 
ganz ruhen." 

Fra anden Side hævdes derimod med lige saa stor Bestemthed, 
at Frøernes Dvale ikke er nogen ,,Vintersøvn" i dette Ords egent- 
lige Betydning, saaledes som det anvendes om visse Pattedyrs 
Vintertilstand. 

Sv. Nilsson. (Skandinavisk Fauna. 1842. S. 33—84): ,,Mot 
vintren går hon ned på bottnen af vattnen i dammar, grafvar och 
kårr, der hon tillbringer den kalla årstiden, lickvil icke, som 
mån påstått, i et tillstind af dvale och sanslåshet.” 

Leydig (Die anuren Batrachier Deutschlands. 1877. S. 9): 
»Schon Bechstein hat hervorgehoben, dass die im Winterschlaf 
aufgefundenen Kråten nicht eigentlich erstarrt selen, sondern 


sogleich wegzukriechen vermågen auch in der kiltesten Jahreszeit.” 

Her staar saaledes to skarpt modsatte Meninger overfor hin- 
anden. Dog kan Modsætningen vistnok tildels ophæves eller i det 
mindste forklares ved at tage to nye, hidtil temmelig oversete, 
Momenter med ind i Betragtningen. 

a) Kuldens ,,oplivende” Indvirkning. 

Leydig anfører som Bevis for sin Hævdelse af Forskjellen 
mellem Frøernes og Pattedyrenes Vintersøvn: ,,Eine Anzahbl von 
Fråschen und Kråten aus dem Schlamme hervorgezogen erschienen 
zunåchst wie in tiefen Schlaf versunken; bald aber wurden sie 
munter, krochen und hiipften von dannen. "Ein Warmbliter, zur 
Winterzeit ausgegraben, wirde nicht vermågen, dies ihnen gleich- 
zuthun.” ; ; 

Der kan næppe være nogen Tvivl om, at vi her have at gjøre 
med den allerede af Spallanzani paaviste pirrende Indflydelse, som 
den pludselige Kulde udøver paa Frøerne. Det fremgaar af den 
hele Beskrivelse, hvor sikkerligen Eftertrykket maa lægges paa den 
Omstændighed, at Frøerne ved Udgravningen vare ,,wie in tiefen » 
Schlaf versunken." Her se vi Frøerne i deres virkelige Vinter 


SE DERES —. 


Fa EGE SES tr Frieser or SED] gå ure Pe EL d RS SENSE 


135 


tilstand. "At de et Øjeblik efter vaagne op og springe omkring, 
skyldes Kulden, og er altsaa noget, der ikke staar i Forbindelse 
med deres normale Tilstand. 

En lignende Betragtning kan ogsaa gjøres gjældende overfor 
det tidligere anførte Citat af Leydig: ,,Schon Bechstein hat her- 
vorgehoben, dass die im Winterschlaf aufgefundenen Kråten nicht 
eigentlich : erstarrt seien, sondern sogleich wegzukriechen 
vermågen auch in der kåltesten Jahreszeit.” 

Uden at øve nogensomhelst Vold mod Leydigs Ord vil man 
saaledes med Lethed i hans Udtalelser kunne finde Bevis for det 
modsatte af, hvad han vilde hævde. De af ham beskrevne 
Frøer have virkelig ligget i Vintersøvn!). 

Det er dog langtfra alle Tilfælde, hvor man saa let kan bort- 
forklare Modsigelsen mellem de 2 forskjellige Opfattelser. 

Sv. Nilsson har set Frøer. svømme omkring under Isen Waa 
tilfrosne Søer, og han anfører endvidere, at de svenske Fiskere 
om Vinteren, naar der "er Mangel paa Agn, hugge Hul paa Isen 
og opfiske de omkringsvømmende Frøer, som såa sættes paa Mede- 
krogen. — Selv har jeg i Januar Maaned dette Aar set adskillige 
Frøer svømme livligt omkring under Isen paa en stærkt til- 
frossen Dam. 

Der kan i ingen af disse Tilfælde være Tale om nogen ,,væk- 
kende" Indvirkning af Kulden. Vi maa derfor indrømme, at der 
ifølge de Beretninger, der foreligge om Rana temporaria, virkelig 
existerer en Dobbelthed i denne Frøarts Vinterliv, idet den snart 
overvintrer skjult i Dyndet hensunken i dyb Søvn, snart træffes 
Svømmende frit om under Isen — en Dobbelthed, der vilde være 
uden Sidestykke hos mogetsomhelst andet vintersovende Dyr. Det 
var derfor ganske naturligt, om man nu, efterat Arten R. tempo- 
Taria har vist sig at bestaa af 2 forskjellige Arter, søgte at skaffe 
denne Dobbelthed af Vejen ved Antagelsen af 
BE minen rn ran se eee ENE,» SRRNELEDETE 

1) Af Hensyn til Pladsen maa disse Eksempler være nok til at belyse 


denne hidtil upaaagtede Fejlkilde, som anbefales til fremtidige Under- 
søgeres Opmærksomhed. 


136 


b) En Forskjel mellem Årterne Rana oxyrrhinus og R. platyr- 
rhinus. ; 

For en saadan Antagelse have. vi imidlertid foreløbig kun 
meget faa virkelige Holdepunkter. Forholdet er, saavidt jeg ved, 
aldeles ikke undersøgt ude i Naturen, og af Experimenter til Be- 
lysning af Sagen har jeg kun fundet 1 angivet. 

Leydig meddeler følgende: I et stort Glas, hvis Fod gik ud 
i en Slags Nische, havde han en Del Frøer af. Arterne Rana 
arvalis Nilsson (R. oxyrrhinus Stp.), R. esculenta og BR. fusca 
Råsel (R. platyrrhinus Stp.). Da Temperaturen i November Maaned 
sank til + 6 R., saa han alle Exemplarer af R. fusca gjemme 
sig i Nischen, hvor de laa ,,som døde med lukkede Øjne og uden 
Aandedrætsbevægelser.” De andre Frøer vare bestandig meget 
livlige. (Die anuren Batrachier Deutschlands. $. 135.) 

Herefter skulde altsaa RBR. platyrrhinus være den vinter- 
sovende Årt. 

Dette stemmer imidlertid ikke ganske med de Erfaringer, jeg 
hår gjort netop med Hensyn til R. plat. De Exemplarer, jeg har 
brugt til mine Forsøg, bleve fundne i December Maaned i en Grøft 
ved Svendstrup Skov (3/4 Mil nord for Kallundborg). Jeg fandt 
da paa en Plet af nogle faa. Alens Omfang flere hundrede Frøer 
af denne Art forsamlede. De laa i store Dynger ovenpaa det 
bløde Dynd og våre alle i Bevægelse, idet den éne søgte at ar- 
bejde sig ind under den anden. Dog maa bemærkes, at de alle 
havde Øjnene lukkede, og at deres Bevægelser vare meget matte 
og langt fra kunde sammenlignes med den Livlighed, hvormed ad- 
skillige andre Frøer!) samme Dag saåes svømme om under det 
tykke Isdække paa en Dam. Men i Vintersøvn vare disse 
Frøer. ikke, og da jeg i Begyndelsen af Januar igjen undersøgte 
Stedet, fandt jeg dem" bestandig i Bevægelse. Heller ikke de 
Exemplarer, som jeg fiskede op og overvintrede i ét Kar paa 
Laboratoriet, faldt i nogen Vintersøvn. (Værelsets Temperatur var 


NR hel det lg Hk KN SE Ka ENDER del roer, 
fan jeg Fan intet algé sm, hvad ÅRE 48 BGK 


137 


meget forskjellig, dog ikke over + 5?, oftest nær ved 0?). I Be- 
gyndelsen af April Maaned besøgte jeg atter Grøften; men da var 
der ikke en Frø at opdage. Først ved at undersøge Dyndet fandt 
jeg dem igjen; de laa nøjagtig paa samme Plet; kun vare de.nu 
fuldstændig begravede af det løse Mudder. Hyorledes de have til- 
bragt de 3 mellemliggende Maaneder, ved jeg ikke; men jeg gjen- 
fandt dem i nøjagtig den samme Tilstand, hvori jeg sidst havde 
set dem — meget dorske, men absolut ikke ,,sovende", — Her er 
dog imidlertid eet, hvorpaa jeg særlig vil henlede Opmærksom- 
heden, nemlig den slaaende Forskjel, der var mellem disse Frøer 
og de Exemplarer af Arten B. oxzyrrhinus, som jeg samme Dag 
saa i hundredevis i andre Vandhuller. Medens R. platyrrhinus 
kun bevægede sig langsomt og besværligt og strax igjen" søgte 
Tilflugt i Dyndet, naar den blev pirret op, vår R. oæyrrhinus 
allerede i Færd med Parringen. Hannerne laa i deres skinnende 
blaa Foraarsdragt kvækkende rundt om Dammenes Bredder med 
Hovederne ind mod Land; enhver Hun, der kom frem 1) blev øje- 
blikkelig greben af Hannerne, og enkelte Ægklumper viste, at i 
nogle Tilfælde var allerede Parringen fuldbyrdet. 

Medens saaledes R.oæxyrrhinus forlængst var kommen 
frem (ifølge Steenstrup vise Hannerne sig ;€.8 Dage, før 
Hunnerne begynde at indfinde sig) laa R. platyrrhinus endnu 
i sit Vinteropholdssted, rigtignok ikke i Dvale, men dog i 
en dorsk og sløv Tilstand. 

Omend Leydigs og mine Iagttagelser saaledes ikke kunne siges | 
at svare ganske til hinanden, er der dog en vis Overensstemmelse 
imellem dem, forsaavidt som der i begge Tilfælde vises en For- 
skjel mellem de 2 Frøarter, saaledes at BR. oæyrrhinus i Livlighed 
langt overgaar R. platyrrhinus. | 

Dette Spørgsmaal fortjener' derfor en grundig Undersøgelse. 
Man vil sikkert dels ved Laboratorieexperimenter dels, og især, 
ved: Undersøgelser ude i Naturen hurtig kunné naa til. et Resultat. 


eee | 
7) Jeg saa 4 Hunner arbejde sig ud af deres Jordhuller og springe ned 
mod Dammen. 


138 


Samtidig vilde det ogsaa være af stor Interesse at faa sikkert 
konstateret, hvor de forskjellige Arter og Kjøn overvintre. 

Om RBR. oæyrrhinus kan der vel næppe være tvivles paa, at Han- 
nerne blive i Vandet, medens Hunnerne grave sig ned i Jordhuller; 
men om RR. platyrrhinus trænge vi endnu til fyldigere Oplysninger. 

Steenstrup hævder, at ,,0gsaåa hos BR. pl. mærkes en lig- 
nende Tilbøjelighed til at overvintre paa Land". (Oversigt over det 
kgl. danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger. 1846. S. 96.) 

Collin antager, at ,,alle Hunner og de unge Hanner, ialt 
Fald indtil 2 Aars Alderen, overvintre paa Land. (Danmarks Frøer 
og. Tudser: Nath. Tidsskr 8% R> NIL Bind. 'S. 30k) 

Da jeg ikke har haft Lejlighed til at undersøge disse Forhold, 
skal jeg hertil kun bemærke, at Collin uddrager sin Slutning alene 
af den Omstændighed, at han i en Kæmpehøj ved Kallundborg 
(om Vinteren) har fundet 2 Hunner og 8 eet å to-aarige Hanner 
af R. plat. De af mig i December — Januar 1893 opfiskede 
Frøer hbørte, som sagt, alle til samme Art. Jeg har undersøgt Cc. 
150 Exemplarer. Over Halvparten vare ældre Hunner, og der fandtes 
ligeledes en stor Mængde 1 å 2-aarige Unger af begge Kjøn. 

Der trænges saaledes her til grundige Undersøgelser helst fra 
saa mange Lokaliteter som muligt, for at man omsider ved Hjælp 
af en formelig Statistik kunde faa Overblik over Spørgsmaalet: 
Hvorledes forholde R. oæyrrhinus og R. platyrrhinus sig indbyrdes 
i Henseende til Vinteropholdssted og Vinterliv? 


a 
Frøernes Stivfrysning. 
E 
Almindelig Del. 


Naar en Frø i Luften udsættes for en Temperatur af + 1' 
eller derunder, vil dens Legeme fryse stenhaardt i Løbet af kortere 
eller længere Tid. i 


139 


Kuldegraden er naturligvis her af stor Betydning. - Medens 
en Frø var 7—8 Timer om at fryse ved -— 29, foregik Frysningen 
paa 15—20 Minuter ved —— 122. 

Af andre meget væsentlige Faktorer skal nævnes Fordamp- 
ningen og Varmeudstråalingen fra Frøens Legeme. Frøer, 
der vare indsvøbte i et Lag Filtrerpapir, frøs ikke ved at anbringes 
2 Timer i — 7 til + 92, medens de uden Papirets Beskyttelse 
vilde være frosne i Løbet af 30—40 Minuter. De fik heller ikke 
Krampe ved pludselig at bringes ud i Kulden, men forholdt sig 
ganske rolige indenfor Papiret ligesom en Frø, der fryser ved 
langsom Afkøling. Naar vi søge om Grunden til den pludselige 
Afkølings voldsomme Indvirkning paa Frøerne, maa vi derfor i 
første Række nævne Hudfordampningen og Udstraalingen. 

Dette er af den allerstørste Betydning for de overvintrende 
Frøer... Paa Bunden af Moser, i. Jordhuller, under gamle hen- 
smuldrende Træstubbe, og hvad andre Steder Frøerne nu udvælge 
sig til Vinteropholdssted, ville de være beskyttede mod Fordamp- 
ningen og Udstraalingen. De befinde sig omgivne af slette Varme- 
ledere, hvorigjennem Luftens Kulde kun langsomt trænger ned til 
dem. Muligvis ville de ogsaa, som Spallanzani har set, grave sig 
dybere ned, efterhaands som Kulden trænger ned til dem; men 
selv om de forholdt sig rolige i deres Skjulesteder, vil en lang- 
varig Frost dog ikke medføre nogen overhængende Livsfare for 
dem. Beskyttet mod sin værste Fjende, Udtørringen, og ligeledes 
værnet mod Varmetab ved Udstraaling, kan Frøen i sit Hi længe 
modstaa en Temperatur af — 1%. Paa Bunden af en Mose er der 
ikke megen Sandsynlighed for, at denne Temperatur vil blive naaet 
endsige overskreden. Selv om Mosen bundfryser, måa der dog 
"hengaa meget lang Tid, før Kulden gjennem Isen kan forplante 
… Sig ned i Dyndet. Steenstrup har midt i den strængeste Vintertid 
flere Gange undersøgt Temperaturen under den græsbevoksede Mose- 
bund, fra hvilken Hannerne om Foraaret kom frem. Han fandt 
da aldrig under + 2? C. (Amtlicher Bericht i. d. 24 Versamml. 
Deutsch. Naturforscher und Aerzte. Kiel 1846. S. 135.) 


140 


Heller ikke i Jordhullerne eller i Mulden under gamle Træ- 
"stubbe vil en Temperatur af -: 1? findes, undtagen ved ganske 
usædvanlig langvarig Frost. (I det Indre af en Myreture, som 
ved sin Beliggenhed var temmelig udsat for Kulden, har jeg i 
Januar Maaned efter 3 Ugers vedvarende Frost (—6”? til — 13? R.) 
fundet en Temperatur af 0? i 11/2 Fods Afstand fra Tuens Sider 
og omtrent 1 Fod over Jordens Overflade.) 

Der er saaledes al Grund til at tro, at Frøerne under al- 
mindelige Forhold tilbringe Vinteren i Omgivelser, hvis Temperatur 
ikke synker til eller under — 1% Men hvis Kulden imidlertid 
alligevel skulde blive for stærk, hvis Jorden, der omgiver Frøerne, 
synker til Temperaturer under Frysepunktet, saa griber Frøen til 
sit sidste Middel. Langsomt opgiver den eet for eet sine Lemmer 
og prisgiver dem til Frosten. 

Først fryse Tæerne til Is, derefter blive Benene stenhaarde. 
Huden stivner til en haard Skal udenom Dyret, og gjennem dette 
Panser trænger Kulden kun langsomt ind til de endnu ,,levende” 
Organer. Hver lille Del af Dyret afgiver ved  Frysningen sin 
Varme til de indenfor liggende Væv, der saaledes efterhaanden op- 
samle en større og større Modstandsevne. Medens dé ydre Lag 
forlængst ere stivnede til Is, finder man i Frøens Indre en kon- 
stant Temperatur af — 22, For hvert Lag, der stivner i Frosten, 
har Frøen bygget sig en ny Vold mod Fjenden. 

Hvor lang Tid der medgaår til denne Frysning, kar jeg ikke 
direkte undersøgt; men efter hvad jeg har set, tør jeg paastaa, at 
den maa vare meget længe. Rent bortset fra, at det ikke en Gang 
er sikkert, om en Frø overhovedet. fryser ved — 12, naar den er 
beskyttet mod Fordampning og Udstraaling, kan man med Vished 
gaa ud fra, at Kuldens Ledning igjennem den frosne Hud og ind 


til de ædlere Organer kun foregaar yderst langsomt (se iøvrigt 


S. 159, Forsøg 3). Men selv om denne Formodning skulde være 
urigtig, selv. om Frøen virkelig bliver udsat for en såa lav Tem- 
peratur, at den aldeles stivfryser, er dog endnu ikke alt Haab 
ude. Overvunden af Kulden opgiver den enhversomhelst Livsytring, 


7 EET EÆFEFEFEEFEE EA E eg 


141 


og som en ,,død". Isklump sover den i sit Hi, afventende bedre 
Tider. 

En saadan stivfrossen Frø frembyder, som levende Væsen be- 
tragtet, et højst forunderligt Skue. Huden ligner Træ (for at 
bruge Dumérils Udtryk). Imellem Huden og de stenhaarde Muskler 
findes ét Lag af flade Iskrystaller.  Indvoldene ere omgivne af Is. 
Hjærtet, der er indesluttet i en Sæk af Is, er selv en ubevægelig 
Isklump, der giver en klar, skarp Tone, naar man slaar derpaa. 
Tarmene og Hjærtets Forkamre findes opfyldte af Is, og gjennem- 
skjærer man en Laarmuskel, skinne de fine Iskrystaller frem overalt 
i Vævet. " Det hele Dyr frembyder ved sin ubévægelige Stivhed et 
saa -slaaende Billede lpaa Døden, at man næppe kan bringe sig 
selv til at tro, at dette Dyr kun venter paa at tøes op igjen for 
uskadt at leve videre. Og dog er dette aldeles sandt. 

En langsom Optøning er det eneste, der behøves, for at 
en saadan stivfrossen Frø atter skal springe frisk omkring. Gang 
efter Gang har jeg set Frøer blive levende igjen, efterat de i 
nogen Tid havde været i en Tilstand, der ne svarede til den 
nylig givne Beskrivelse. 

Jeg gik frem paa følgende Maade: 2 eller flere lige store 
Frøer bleve hver i sit lige store Glas udsatte for: Kulden. Efter 
passende lang Tids Forløb (rettende sig efter den forhaanden- 
værende Temperatur) aabnedes en af de frosne Frøer. Selv om 
naturligvis Dyrets Individualitet kan have en vis Indflydelse her, 
er man dog vistnok berettiget til at antage, at Undersøgelsen af 
denne tilfældig valgte Frø i det hele og store vil give os et paa- 
lideligt Billede af de andres Tilstand. Efter at have overbevist 
mig om, at Dyret virkelig var stivfrosset,. saaledes som ovenfor er 
beskrevet, begyndte jeg Optøningen af de andre. Denne foregik 
Påa den Maade, som Sachs anbefaler ved Optøningen af fine 
Plantedele: Dyret lagdes i en Blanding af Sne og Vand; der 
danner sig nu strax en Isskorpe udenom Frøen, hvorved denne 
. beskyttes mod pludselig Opvarmning. Naar Skaalen med Sne- 
vandet henstod i et Værelse ved en Temperatur af c. + 59, varede 


142 


det i Regelen 2—3 Timer, før Frøen var optøet. De første Livs- 
tegn vare altid Trækninger i Bagbenene; først langt senere iagt- 
tages Hjærteslag, og endelig Aandedrætsbevægelser (se S: 157). 

En langsom Optøning' er altsaa Betingelsen for, at en stiv- 
frossen Frø skal leve op igjen. (Jeg har aldrig faaet en Frø 
levende ved umiddelbart at dyppe den i lunkent Vand.) I Frøernes 
Skjulesteder ude i Naturen ville de altid kunne være sikre paa en 
betydelig langsommere Optøning end den, jeg har anvendt paa 
Laboratoriet. 

Vi have nu set, hvorledes disse Dyr, der mangle ethvert ydre 
Værn mod Kulden, dog håve de bedste Udsigter til at overstaa selv 
meget. strænge Vintre. Naar man nu imidlertid ret jævnlig ved 
Foraarets Frembrud finder Bunden af Grøfter og Damme oversaaet 
med døde Frøer, saa ligger det nær at spørge: ,,Naar Frøerne 
virkelig kunne taale at stivfryse, hvorfor ere saa disse Dyr døde i 
Vinterens Løb?" Svaret herpaa maa da blive saaledes: Da Ligene 
findes ovenpaa Bunden, er der ikke Tale om, at vi her have at 
gjøre med' vintersovende Frøer, som ere overraskede af Kulden i 
deres Vinterkvarter (som jo er under Bunden). Hvad der er sagt 
i dette Afsnit om Frysningen i Jord eller Luft, gjælder derfor ikke 
for disse Frøer; som aabenbart have tilbragt Vinteren svømmende 
om under Isen. Frøerne kunne da være døde af 2 Aarsager,- enten 
1) kvalte ved Iltmangel, eller 2) dræbte ved Indefrysning i Isen. 

Da imidlertid Meningerne ere delte om, hvorvidt fuldstændig 
Indefrysning er dræbende for Frøerne, skulle vi betragte denne 
Frysningsmaade noget nærmere. 


Indefrysning i Isen. 

W. Miller-Erzbach meddeler, at han gjentagne Gange har 
faaet Frøer levende, efter at de i flere Timer have været 
indefrosne i Is (Ueber die Widerstandsfåhigkeit des Frosches 
gegen hohe und niedere Temperaturen. 'Reichert und du Bois- 


Reymond's Archiv f. Anatomie, Physiologie und wissensch. Medicin 


1872 8754) Efter at alt Vandet var frosset, blev Glasset med 


ERE ETT AE eN PSA Sharm! Skr 


ES ESS TRT SR SEN SEERE NEN SO SRP RER 


SMED SE: 5 RES fe løs sut SF Hire as SE BME BAS Soreler ER Es 


143 


Frøerne staaende i 5 Timer ved — 5 til — 79 R. Isen optøedes 
derpaa, og ,,der Frosch låste sich steif gefroren nach Verlauf von 
etwas mehr als einer Stunde von dem' Reste des Eises ab.” Frøen 
blev derpaa levende igjen. 

[Det er dog langt fra altid, at det lykkes: Miller at faa 
Dyrene levende efter Frysningen, ,,s0 war einmal ein Frosch. auf 
18 Stunden bei einer Minimaltemperatur der umgebenden Luft von 
—5? R, in Eis eingeschlossen, ein anderer 24 Stunden bei -— 42, 
Beide lebten nicht wieder auf.”"] 

I Modsætning hertil hævder W. Kochs paa det bestemteste 
»dass es ganz unmåglich ist, dass ein Wassertier auch nur einen 
Tag vollig vom Eise umschlossen sein kann ohne zu Grunde zu 
gehen" (Ueber die Ursachen der Schådigung der Fischbestånde im 
strengen Winter. Biol. Centralbl. 1891 S. 498).  Andetsteds an- 
giver han som Dødsaarsag ,, nicht die Abkihlung der betreffenden 
Tiere auf + 3? ... sondern die zumeist damit verbundene Kry- 
stallisation des Wassers um sie herum und vor allem in ihren 
Geweben" (Ueber die Vorgånge beim Einfrieren und Austrocknen 
von Tieren und Pflanzensamen. Biol. Centralbl. 1892). 

Ogsaa K. Knauthe hævder med den største Bestemthed 
»dass alle Fische, Fråsche und Kråten, welche zugleich mit dem 
Wasser oder, wie andere Forscher sagen, ganz in dem Eise einge- 
froren waren, crepierten" (c. 250 Versuche). (Meine Erfahrungen 
åber das Verhalten von Amphibien und Fischen gegeniber der 
Kilte. Zool. Anzeiger 1891. S.104.) For at vise dette i det 
store lader han en Dam bundfryse ved efterhaanden at borttage 
Isen. Alle Fiske og Frøer fandtes døde om Foraaret. 

I de faa af mig foretagne Forsøg (ialt kun 10) ere Dyrene 
altid døde, og Dødsaarsagen har ikke været vanskelig at erkjende… 
Frøerne vare nemlig efter Optøningen aldeles flade, nogle endog 
vredne helt om i en Spiral. Kort sagt: De vare knuste af Isens 


Man kunde jo heller ikke vente andet. Der danner sig 
hurtig Is paa alle Sider af Frøen, men i nogen Afstand fra det 


144 


hæftigt kæmpende Dyr. Saalænge Frøen endnu har Kraft, strider 
den imod og forhindrer ved sin Varme Vandet i Ishulen fra: at 
fryse. Men dens Kræfter 'ere snart udtømte; den lammes af 
Kulden, hvis den ikke allerede i Forvejen er bukket under. for 
Indvirkningen af den af den selv udviklede Kulsyremængde i den 
ringe Vandbeholdning, hvis Iltindhold den under sine hæftige Be- 
vægelser snart faar opbrugt. Kampen opgives, Varmeudviklingen 
standser, og Vandet fryser til Is. Men idet Frysningen finder 
Sted, kan Vandet i det afspærrede Rum ikke udvide sig til andre 
Sider end indad mod Frøen. . Dyret klemmes sammen, og hvis det 
ikke allerede er dødt ved Kvælning, vil det nu omkomme ved 
Knusning. 

Dette stemmer ogsaa udmærket godt med, hvad W. Kochs 
anfører om en Igle, som han lod indefryse i et Glas. Efter Op- 
føningen var Iglen død, og der viste sig paa dens Legeme talrige 
røde Blodpletter — aabenhart hidrørende fra. Blodkarrenes Knus- 
ning ved Isens Tryk (Biol. Centralbl. 1892). 

Jeg er derfor af den Formodning, at maar Dr. Kochs som 
Dødsaarsag angiver ,,Vandets -Krystallisation udenom Dyrene, men 
fremfor alt i Dyrenes Væv”, saa lægger han Eftertrykket paa 
et galt Sted. Vi have allerede set og skulle ogsaa senere yder- 
ligere se, hvorledes Vandets Frysning i Frøernes Legeme 
langt fra behøver at skade Organismen i nogensom- 
" helst Henseende: Isdannelsen udenfor og omkring Frøen 
kan derimod blive i høj Grad skjæbnesvanger for den. 

Hvorledes W. Millers Forsøg bedst kunne bringes i Samklang 
med Knauthes og Kochs”, er vanskeligt at afgjøre. Her kan spille 
saa overordentlig mange Faktorer ind med. Blandt andet er det 
ofte næsten umuligt at afgjøre, om Vandet i Frøens umiddelbare 
Nærhed virkelig er frosset, idet den i Vandet opløste Luft, der 
yderligere forøges med den af Frøen udaandede Kulsyre, ved Frys- 
ningen udskilles som fine Blæser, der gjør Isen uigjennemsigtig. 
Kochs maatte bore Huller gjennem Isen ned til Frøen for at for- 


GDS SS nes Ds mad ss ne STER SEES AS SK KEE 


145 


visse sig om, at Dyret virkelig var fastfrosset. Noget saadant har 
W. Miller ikke gjort. ; 

En anden meget vigtig Omstændighed er følgende: Hvis det 
Vand, hvori Frøen skal fryses, ikke strax, naar Dyret sættes ned 
deri, har en saa lav Temperatur, at dets Kulde virker som Pirrings- 
middel paa Frøen, saa vil Frysningen kunne forløbe, uden at Dyret 
gjennemgaar noget ,,Erregungsstadium", som Kochs kalder den før 
omtalte Kamp mod Kulden. Thi det er kun den pludselige 
Kulde, der har en saadan Indvirkning, og selv i en stærk Kulde- 
blanding maa Vandets Afkøling nødvendigvis ske gradvis. Frøen 
vil som Følge heraf synke hen i en stedse dybere Dvale, og i 
Stedet for at kæmpe en fortvivlet Kamp for tilsidst at omringes 
af Isen fra alle Sider, vil Frøen ligge rolig paa Bunden af Glasset. 
Men i saa Tilfælde er der intet til Hinder for, at der, naar Glasset 
staar i en stærk Kuldeblanding og ikke er sat dybt nok ned, kan 
ske en langsom Isdannelse gaaende fra Glassets Bund og Sider og 
opad mod Overfladen. Frøen vil saaledes lidt efter lidt omsluttes 
af Isen, der danner sig udenom den uden at øve noget stærkt 
Tryk paa den, da der endnu er Plads nok til, at det frysende 
Vand kan udvide sig til andre Sider end netop indad mod Dyret. 
Isdækket udenom Frøen vil saa beskytte den mod Tryk fra den 
senere dannede Is. 

"At noget saadant kan have fundet Sted ved W. Millers Forsøg, 
er ikke usandsynligt. I det mindste meddeler han selv, at i et 
Forsøg, hvor Vandet begyndte at fryse fra oven, var 
Frøen død. Det synes saaledes, som om Vandet i de Forsøg, hvor 


Dyrene levede op igjen, virkelig er frosset fra neden. 


Paa denne Maade kunne vi give W. Miller Ret i, at Inde- 
frysningen ikke altid behøver at være dræbende for Frøerne; men 
Paa den anden Side maa vi indrømme Kochs og Knauthe, at det 
kun er yderst sjældent og under ganske særlig heldige Omstændig- 
heder, at Frøerne overleve den, saa sjældent, at man vistnok 


&anske kan se bort derfra og i al Almindelighed sige: Frøerne dø, 
naar de fuldstændig omsluttes af Isen. Vel foreligger der 


Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1893. 10 


146 


ret talrige Meddelelser om Frøer, der ere fundne fastfrosne eller 
indefrosne i Isen, og som ere blevne levende igjen ved Optøning; 
men det er dog et Spørgsmaal, om man skal tillægge disse Med- 
delelser nogen stor Værdi.  Udtrykkene fastfrossen og indefrossen 
ere ofte brugt i den Grad i Flæng, at man ikke kan se, om Frøen 
virkelig har været helt omgivet af Isen eller kun har været frosset 
fast til Isfladen med en Del af sit Legeme. At det ikke er, lige- 
gyldigt, hvilken af disse to Situationer Frøen har været i, er ret 
selvindlysende, og desuden har jeg selv overbevist mig derom, 
rigtignok ikke med Frøer, men med Haletudser. Jeg lod noget af 
Vandet i et Glas med Haletudser fryse. Efter at der havde dannet 
sig 1 Tomme Is paa Overfladen, fandtes en Del af Haletudserne 
fuldstændig omsluttede af Isen, medens adskillige andre saaes fast- 
frosne paa Isens Undersider. Efter Optøningen vare alle de inde- 
frosne Haletudser døde, medens de fastfrosne levede op igjen. 
Nogle enkelte, som havde været i en saadan Stilling, at deres 
Hale var helt omsluttet af Isen, medens deres øvrige Krop var 
fri eller kun med den ene Side fastfrossen til Isfladen, levede vel 
op igjen, men døde snart efter, idet hele Halen opløstes og 
svandt bort. É 

Hvad der gjælder for Haletudserne, gjælder sikkert i endnu 
højere Grad for de betydelig mindre ømfindtlige voxne Frøer, og 
vi have saaledes Ret til at anse Fastfrysning og Indefrysning for 
to meget forskjellige Begreber. Vi maa: derfor være varlige med at 
antage Beretningerne om de indefrosne Frøer uden nogen Kritik. 
I de Tilfælde, hvor Indefrysningen indskrænker sig til at være 
Fastfrysning, er der intet mærkeligt i, at Frøerne ere blevne 
levende igjen. Og selv i de Tilfælde, hvor Frøerne ere fundne 
inde i en Isklump, kunne vi ikke være ganske sikre paa, at de 
have været ,,indefrosne” i den Betydning, hvori vi her have brugt 
dette Udtryk a: at Isen har berørt ethvert Punkt af 
deres Legeme. Der er intet til Hinder for, at disse Frøer kun 
have været omsluttede af en Ishule, og at der udenom deres Legeme 
har været et lille endnu ikke frosset Vandlag. I saa Tilfælde kan 


i 
Ø 
ny 
Ø 
3: 
it 


RER EEN I ST SER En 


147 


det ikke undre os, at de efter Optøningen gjenvinde deres Livs- 
kraft usvækket. 

Vi vende nu tilbage til vort tidligere opstillede Spørgsmaal : 
Hvoraf ere de Frøer døde, som ved Isens Opbrud findes liggende 
påa Bunden af Moserne? 

Af det foregaaende vil det forhaabenlig fremgaa, at vi virkelig 
have Ret i at svare: 'De kunne være omkomne ved Indefrysning. 

Men denne er ikke den eneste Dødsmaade, der kan tænkes. 
Frøerne kunne ogsaa være døde af Iltmangel eller ved Kvælning i 
den tilfrosne Mose. Vort Kjendskab til Frøernes Iltforbrug "om 
Vinteren er rigtignok yderst ringe. Vel er der foretaget nogle 
Forsøg over disse Dyrs Respiration ogsaa ved lavere -Temperaturer 
(Hugo Schulz: Ueber das Abhångigkeitsverhåiltniss zw. Stoffwechsel 
und Kårpertemperatur bei den Amph. Archiv f. d. g. Physiologie. 
B. 14. S. 78), men det er Sommerforsøg, hvor man har søgt at 
fremkalde en dvalelignende Tilstand hos Frøen ved før Forsøget 
at sætte den i et Isskab. Som ovenfor sagt, er denne Maade at 
undersøge Frøernes Vinterliv påa det samme som at grave en 
Faldgrube for sig selv"). Skjønt vi altsaa ingen virkelige Forsøg 
have at holde os til, kunne vi dog sikkert gaa ud fra, at Iltfor- 
bruget hos de under Isen frit omkringsvømmende Frøer ingenlunde 
er ringe. I sin tidligere anførte Afhandling: Ueber die Ursachen 
der Schådigung der Fischbestånde im strengen Winter (Biol. Cen- 
tralbl. 1891) har nu Dr. W. Kochs paavist, at den Iltmængde, der 
findes opløst i Vandet, langtfra er tilstrækkelig til Dyrelivets Op- 


") Schulz's Resultater ere iøvrigt ret mærkelige. I Forsøg 3,5, 6,7 
fandt han, at Frøerne ved en Lufttemperatur af 0—0,8? havde ud- 
viklet saa lidt Kulsyre, «at det var usikkert, om der overhovedet var 
produceret noget». (De smaa Kulsyremængder, han paaviste, betragter 
han aabenbart som Forsøgsfejl). Ikke desto mindre finde vi i de 
nævnte Forsøg, at Frøerne efter 24 Timers Ophold i et Isskab ud- 
vise en Legemstemperatur, der er ”/2—1//29 højere end 
Luftens. Hvorledes de have kunnet Peters denne vedvarende 
og. ret mildne Varmeproduktion, naar deres ane og hele 
Stofskif standset, saaledes som Schulz mener — det fore- 
femmer én mfbrnent vunkkeligt at forstaa. 

10 


148 


retholdelse, naar Dammen i lang Tid holdes tilfrossén. I alle de 
Damme, hvor der ingen Vandtilførsel var, fandt han Fiskene 
døde ved Isens Opbrud, og han drager deraf den Slutning: ,,Ent- 
scheidend fir die gute Ueberwinterung hat sich die 
Erneuerung oder Vermehrung des Wassers durch fri- 
schen Zufluss érwiesen". : 

Hvad der gjælder for Fiskene, gjælder sikkert ogsaa for de 
under Mosehullernes Isdække omkringsvømmende Frøer. Selv om 
deres Iltforbrug er mindre end Fiskenes, og selv om deres Hud- 
respiration beskytter dem mod ligefrem at ,,drukne" under Isen, 
ville de dog ved en langvarig Indespærring i et snævert Vandrum 
uden Tilførsel af frisk Vand være udsatte for Kvælning, ofte endog 
før den tilstedeværende Iltmængde er opbrugt eller saa vidt for- 
brugt, at den tilbageblevne Rest ikke er tilstrækkelig for Respira- 
tionen. Thi, som Dr. Kochs skriver: »Ueberlegt man, welche 
chemischen Vorgånge in Teichen mit schlammigem, organische 
Reste enthaltendem Grunde stattfinden .... so findet man, dass 
solche Teiche ergiebige Quellen fir Sumpfgas, Schwefelwasserstoff 
und Ammoniak sein mussten". — Luftarter, der dræbe Dyrene, 
selv om der endnu er Ilt nok tilstede. 

Til Slutning skulle vi kortelig nævne endnu en Omstændighed, 
som gjør disse døde Dyr end mere interessante. Det er allerede 
før sagt, at vi af den Omstændighed, at Ligene findes liggende 
paa og ikke i Dyndet, kunne "drage den Slutning, at Dyrene 
have overvintret frit omkringsvømmende og altsaa ikke have ligget 
i Vintersøvn. Ved at undersøge disse Lig, vil man derfor kunne 
gjøre sig Haab om at komme et Skridt videre mod Besvarelsen af 
Spørgsmaalet: Findes der en virkelig skarp begrænset Forskjel 
mellem Rana oxyrrhinus' og Rana platyrrhinus' Vintertilstand, 
eller kunne begge Arter efter Omstændighederne overvintre snart 
i Vintersøvn snart frit omkringsvømmende ? 


149 


8 
Speciel Del. 

Hvor lav en indre Temperatur kunne Frøerne 
taale? | 

Spallanzani skriver: ,,Les grenouilles complétement gelées 
périssent'". 

Da han imidlertid ikke angiver, hvilken Temperatur Frøen 
har haft, og heller ikke, om Optøningen har været hurtig eller 
langsom, kunne vi intet lære af hans Udtalelse. 

Duméril har set Frøer blive levende igjen, efter -at deres 
indre Temperatur har været — 1? C. Det samme hår jeg selv 
adskillige Gange set, og jeg kan tilføje, at det aldrig har været 
mig muligt at faa Frøerne levende igjen, naar deres indre Tem- 
peratur var sunket under — 1”. Heri ligger rigtignok intet ab- 
solut Bevis for, at de ikke ved endnu langsommere Optøning havde 
kunnet blive levende igjen, men alt synes dog at tale for, at vi 
ved denne Temperatur befinde os i Nærheden af Frøens ,,Mini- 
mumsgrænse"", ; 

Rigtignok skriver Preyer (Ueber die Anabiose. Biol. Cen- 
tralbl. 1891), at stivfrosne Frøer kunne leve op igjen, naar de 
blot ikke have været under — 2,57; men de fleste Forfattere sætte 
dog Temperaturgrænsen højere. 

Knauthe skriver, at Frøene ,ikke kunne taale at fryse 
haarde", Desværre er ,,haar + et noget usikkert Begreb; men vi 
kunne dog ved at sammenstille hans Udtalelser danne os et nogen- 
lunde klart Billede af, hvad han har set i sine Forsøg. Han an- 
giver, at han har gjenoplivet Frøer, hvis indre Temperatur var 
= 0,99, og et andet Sted beskriver han sine frosne Frøer paa 
følgende Maade: ,,Stetig war in erster Linie bei den Ranidae der 
Kehlsack voll von Eis; es lag bei ihnen .... unter der Haut eine 
mehr oder minder starke Schicht davon iiberall an dem geharsehten 
Fleische auf, und das Blut in den Adern der Oberhaut ete. war 
gefroren . ... Vielfach waren aber auch såmmtliche Eingeweide 


150 


geharscht und es umgab dann das absolut regungslose Herz eine 
Eisrinde" (Zur Biologie der Amphibien. Zool. Anzeiger 1892. S. 20). 
Det forekommer mig, at man uden at overdrive godt kunde kalde 
en saadan Frø for virkelig ,,haard"frossen; men Knauthe vægrer 
sig, som sagt, ved at bruge dette Udtryk. Der er imidlertid ingen 
Grund til at strides med ham derom, da det hele kun vilde være 
en Strid om Ord, eftersom det dog faktisk staar fast, at Knauthe 
ved en Temperatur af 0,9? har haft sine Frøer i en 
Tilstand af Stivfrossenhed, der nøje svarer til den, 
jeg har set hos mine Frøer ved samme Temperatur. 

Nu skriver han endvidere: ,,Es sei ferner noch ganz besonders 
bemerkt, dass såmmtliche Amphibien sich nur relativ kurze Zeit 
in gefrorenem Zustande befunden hatten und håufig genug kåm es 
vor, dass von einer Partei, die fånf Minuten linger der Kålte ex- 
poniert gewesen war, kein Stick mehr ein Lebenszeichen von sich 
gab."  Altsaa: Efterat have været nede paa en indre Temperatur 
af + 0,92 kunde; Frøerne: leve op igjen; udsattes de længere for 
Kulden, døde de. Med andre Ord: Naar Frøernes indre Tem- 
peratur sank under 1”, kunde de ikke leve op igjen. 

Jeg kan saaledes ikke se andet, end at der er den bedste 
Overensstemmelse mellem Knauthes og mit Resultat, og at det 
fremgaar af dem begge, at en indre Temperatur af -— 12 €. 
ikke er absolut dræbende for Frøerne, men at vi dog 
her ere meget nær ved den yderste Grænse, hvortil 
Afkølingen kan gaa uden Livsfare for Dyrené!). 

Naar nu Preyer har kunnet faa Frøer, hvis indre Tem- 
peratur har været nede paa — 2,59, levende igjen, saå ligger For- 
klaringen maaske deri, at han kan have benyttet en anden, mere 


1) I mine Forsøg udsattes Frøerne kun i c. 10 Minuter for denne Tem- 
peratur. 


er et fuldstændig aabent Spørgsmaal. Naar Kochs (Kann 
die Continuitåt der Lebe ånge zeitwe i 


werden». Biol. Centralbl. 1890). slet ikke kan faa sine frosne. Frøer 
"levende igjen, er Grunden == vistnok den, at han har frosset dem 
for længe 


EEN EET ET SEE ET ET EN I ADR 30) PT ONE DER AN el 
PA, BES LØRT £ i ad 


ae SOREN Se FEE SE 


151 


»Sejglivet" Art. Det vilde derfor være af stor Interesse at faa 
undersøgt de forskjellige Arters Forhold i denne Henseende og at 
fastslaa den laveste Temperaturgrænse for hver enkelt Arts Ved- 
kommende. Saa meget kan dog vistnok siges med Sikkerhed, at 
denne Grænse under alle. Omstændigheder maa ligge over — an 
thi ifølge Horvath's Undersøgelssr virker denne Temperatur 
dræbende paa Frøens Muskler (Ueber das Verhalten der Fråsche 
und deren Muskeln. Verh. d. physik.- medic. Gesellsch. in Wirz- 
burg. Neue Folge. B. 4. 1873.) 


Vandudtrædning af Vævene ved Frysningen. 


Paa den frosne Frø finde vi imellem Huden og. Musklerne, 
rundt om Indvoldene, i selve Muskleries Væv, kort sagt overalt i 
Dyrets Legeme store Mængder af Iskrystaller aflejrede. Da der 
hverken hos en almindelig Frø, der ikke har været frossen, eller 
hos en Frø, der har været frossen, men er bleven levende igjen 
efter Optøningen, findes nogen Vandansamling paa de paagjældende 
Steder, kommer man let paa den Tanke, at der hos den frosne 
Frø ligesom hos frosne Planter, skulde være udtraadt Vand af 
Vævene. Saaledes vilde Isens Optræden kunne forklares. Ved en 
langsom Optøning gjenvinde Vævene deres Evne til at optage 
Vandet; saaledes forklaredes, at vi hos den optøede levende Frø 
intet Vand finde paå Isens Sted. Denne Forklaring vinder yder- 
ligere i Sandsynlighed derved, at der hos en Frø, som er dræbt 
ved en for hurtig Optøning findes: ikke ubetydelige Vandmængder 
imellem Huden og Musklerne. 

Nogle Undersøgelser, som jeg har gjort over Vandholdigheden 
af forskjellige Muskler fra friske, frosne og optøede Frøer, have 
endelig bevist Rigtigheden af denne Antagelse. Medens der næsten 
ingen Forskjel er paa Vandholdigheden af den friske og den op- 
tøede Frøs Muskler, finde vi en betydelig mindre Vandmængde 
hos den frosne Frø, hvor Undersøgelsen er foretagen, efter at Isen 
omhyggelig var fjærnet fra Overfladen af Muskelen. 


152 


Åf en Frø, der nylig var dræbt. 


NER Ni ma 
Bugmuskelen: 
frisk Hlstand 2 270718 5 Bree el 0,331 Gr. 
Tørret (ved 609%)... 0,18 - FirtetssE fS BEES UGE SS 
Vand . .. 0,600 Gr. Vand” $ .0,988 Gi 
84,1 pCt. Vand. 80,9 pCt. Vand. 
15,9 - -Tørstof. FOT —- : Tørstof. 
Laarmuskelen: 
like ØRE Ås Is SE DS SET ES PASSET RODER 0,774 Gr. 
Børne ek 8 sons Ree Ed Era 2) HEE DEERE SERIE ENA 0,168 - 
Vand ;s2. 527100 Vand 0700600 
80,3 pCt. Vand. 78,3 pCt. Vand. Mi 
19,7 -  Tørstof. 2LY - Vørstor. Eg 
J 
Bughuden: | 
Frisk 5400 LK 0,250 Gr. ; 
Børne. sals Lse0 > 0,042 - å 


Vand . . . 0,208 Gr. 


83,2 pCt. Vand. 
16,8 -  Tørstof. 


Åf en frosset Frø. 
NE 1 NE 2 
(frosset ved -+ 199). (frosset ved -: 39), 
Bugmuskelen: 
Pk Po pA. Ge dr” brik PEN DT an 0,287 Gr. - 
Ford. DE an ERE SN ME UT SR 
Vand . . . 0,372 Gr. Vand . . . 2,226 Gr. 
74,7 pCt. Vand. 78,7 pCt. Vand. 


25,3 -  Tørstof. ER -… Tørgstof. 


bes SR nn anden 


153 


Laarmuskelen: 
ik aks NR et BSA 1,124 Gr. i ANER ØR "SER 1,046 Gr. 
IN rekrut eee RE SE RER 0,233 - du ru) RE SER ENEEER 0,281 - 


Vand .…. 0,891 Gr. 


79,5 pCt. Vand. 
Tørstof. 


Vand . .…. 0,765 Gr. 


73,1 pCt. Vand. 
26,9 -… Tørstof.. 


Bughuden: 


Forrel: 01 ee 0,039 - 


Nan DER Er 


61,4 pCt. 
38,6 - 


Vand. 
Tørstof. 


Af en frosset og atter optøet Frø. 


NE 1 


Nr 


Bugmuskelen: 


igen RB Ree ae 10168 GR 
Ret SE 0,028 - 


Nand .., 071835 6r. 


82,8 pCt. Vand. 


Vand . .. 0,350 Gr 


81,9 pCt. Vand. 


17,2: - … Tørstof. 18,1; =-:: Tørstok 
Laarmuskelen: 
RER HEER Boer Gr FRR FEER SEE 1,124 Gr. 
Sørret U.S BE 0,218 - Se re Dr 


Vand . .. 0,843 Gr. 


79;4 -pCt. Vand. 
20,6 - … Tørstof. 


Vand ... 091% Gå, 


81,6 pCt. Vand. 
18,4 ==  Tørstof. 


154 


Bughuden: 


76,8 pCt. Vand. 
z832ss - Tørstol 


For Oversigtens Skyld tilføjes endvidere en Tabel, hvori de 
"absolute Tal ere omregnede efter Forholdet: 100 Dele Tørstof i 
Forbindelse med æ Dele Vand. 


Frisk Frø. Frossen. Optøet Frø. 
BUE NE 1 0 LG 451 295 482 
ter USR ERE ES ERERE SR 426 371 455 
Middeltal 439 333 469 
kaarmuekel NE 370 1 408 382 387 
as NES 90 361 272 443 
Middeltal 385 327 415 
Boe 495 159 332 


Man ser den store Nedgang i Vandholdighed hos den frosne Frø. 

Grunden til, at Tallene for de optøede Frøer ere saa høje, 
maa vist søges deri, at Optøningen er foregaaet i Vand.  Bug- 
hudens enorme Vandtab kan tjene som Illustration til de tidligere 
Udtalelser om Fordampningen. 

At Temperaturen, under hvilken Frysningen har fundet Sted, 
har Indflydelse paa Vandudtrædningen, kan muligvis udledes af 
den Omstændighed, at Bugmuskel Nr. 1, som blev frossen ved 
—= 109, har et meget større Vandtab at opvise end Nr. 2, der blev 
frosset. ved — 3?. Heri turde ogsaa ligge Forklaringen af det 


sne Sa NESS SNEEN Fri 


155 


tidligere omtalte Fænomen, at Afkølingen til — 1? ikke dræbte 
Frøerne, medens det ved yderligere Afkøling ikke var muligt at 
faa. dem levende igjen. Saalænge Temperaturen ikke er under — 17, 
bliver Vandudtrædningen ikke større, end at Vævene uden Skade 
kunne taale den; synker derimod Temperaturen lavere, indtræder 
der en yderligere Vandudtrædning, hvorved der opstaar en saadan 
Vandfattigdom i Vævene, at Protoplasmaet ved Optøningen ikke 
formaar at fortsætte sin Livsvirksomhed. 

Endelig skal anføres følgende Exempel paa, at Vandet virkelig 
udskilles og optages igjen: 

En Frø blev frosset. Dens ene Laarmuskel rensedes for Is 
og viste da en Vandholdighed af 272 til 100 Tørstof. Derefter 
tøedes Frøen op, indtil den begyndte at bevæge sig. Den anden 
Laarmuskel viste da en Vandmængde af 367 til 100 Tørstof. Vi 
kunne altsaa nu fastslaa: 

Ved Frysningen udskilles der af Vævene Vand, som 
aflejres i Form af Iskrystaller under Huden, imellem 
Indvoldene og tildels i selve Vævene. Der udskilles 
saa meget des mere, jo lavere Frysningstemperaturen 
er. Hvis Dyrets indre Temperatur ikke har været for 
lav (under — 12), ville Vævene atter kunne optage 
Vandet ved en langsom Optøning.  Foregaar  Op- 
tøningen for hurtigt, kan Vandet ikke optages saa 
hurtigt, som Isen smelter. Der danner sig derfor Vand- 
ansamlinger rundt om i Frøens Legeme, og de deraf 
følgende Forstyrrelser i Organernes Funktioner. ere 
maaske Aarsag til Dyrets Død. Hvis endelig Frys- 
ningstemperaturen har været for lav, vil den derved 
forøgede Vandudtrædning foraarsage en saadan Vand- 
mangel i Vævene, at Døden vil være den umiddelbare 
Følge deraf. 

Endnu skal kun fremhæves, at det udtraadte Vands Udvidelse 
ved Frysningen ikke indeholder nogensomhelst Fare for Frøernes 
Liv, eftersom Vandet fortrinsvis samles paa Steder, hvor der er 


156 


god Plads f. Ex. under Huden. Ved dette »Praktiske" Arrange- 
ment undgaar Frøen at blive sprængt ved Frysningen, noget den 
let kunde være .udsat for, hvis den havde en fast og tætslut- 
tende Hud. 


Frysningens Indflydelse paa Frøernes Øjne. 

I alle de Tilfælde, hvor det er lykkedes mig at gjenoplive de 
frosne Frøer, har jeg efter Optøningen fundet deres Øjne for- 
andrede. Pupillen og Iris vare ikke til at se, idet hele Hornhinden 
var bleven mælkehvid. Frøerne vare blinde. Denne Tilstand holdt 
sig fra nogle Timer indtil Y2 Døgn, tilsyneladende rettende sig 
efter, hvor stærkt Frøerne havde været frosne, hvilket kunde tyde 
påa, åt den stod i Forbindelse med Frysningsgraden og deri- 
gjennem altsaa med Vandudtrædningen og de dermed følgende For- 
styrrelser i Hornhindens fine Væv. Efter i det højeste 12 Timers 
Forløb vare Øjnene altid klare igjen, og der var intet, som tydede 
paa, at Frøen saa mindre godt end før Frysningen. 


Frysningens Indvirkning paa Huden. 

Ved Optøningen mistede Frøerne altid megen Slim, og 2—3 
Dage efter Frysningen skiftede de altid Hud. Dette staar utvivl- 
somt i Forbindelse med Hudens store Vandtab ved Frysningen. 
Ved: Vandets Udtræden dels som Damp dels som Is, opstaar der 
især i de øverste Lag af Huden en saadan Vandfattigdom, at disse 
Lag dø. De formaa nu ikke mere at optage Vand, hvorfor vi 
ogsaa hos den optøede Frø finde en meget ringere Vandholdighed 
i Huden end hos den friske Frø. 

Saasnart Frøen atter er optøet, søger den hurtigst mulig at 
befri sig for disse døde Lag ved Hudskifte. 

Hos de Frøer, jeg har ladet indefryse i Is, havde altid Huden 
løsnet sig, saa at den kunde trækkes af Dyret ligesom en Handske. 


Frøhjærtet har længe været kjendt som et yndet Forsøgs- 
objekt, idet det har en mærkelig Evne til at vedblive sin regel- 


157 


mæssige Pulsering længe efter, at Frøen er dræbt, ja endogsaa 
længe efter at det selv er taget ud af Dyret. Jeg har haft et 
- Frøhjærte liggende i en Glasæske med fugtigt Filtrerpapir i Bunden; 
det slog regelmæssig i 6 Timer. Ifølge forskjellige Meddelelser 
skal det endog kunne vedblive dermed i dagevis. 

Et Hjærte uden Forkamre, taget ud af en frossen Frø og lagt 
i en Glasæske ved almindelig Stuetemperatur, begyndte efter Op- 
tøningen at slaa og vedblev dermed i-1//> Time. Der kunde op- 
regnes adskillige andre Exempler paa, at Hjærtet er i Besiddelse 
af et eget ,,Liv"; men vi ville indskrænke os til at betragte dets 
Forhold under Frysningen. 

Hjærteslaget er det sidste Livstegn, man finder hos den 
frysende Frø. Længe efter at ethvert iagttageligt Spor af Respi- 
rationsbevægelser er ophørt, og medens Nerverne ere i den Grad 
lammede, at man kan skjære Dyret op, uden at den mindste 
Trækning viser sig, kan man finde, at Hjærtet endnu bevæger sig. 
Udsættes den opskaarne Frø vedvarende for Kulden, vil man se 
Hjærteslaget- blive svagere og svagere. Endelig standser det aldeles, 
Hjærtet fryser til Is, og ethvert Spor af Liv er forsvundet. 

Naar man derpaa atter optøer Frøen, vil Hjærteslagets Gjen- 
optagelse være det første Tegn paa tilbagevendende Liv. Dette 
kunde rigtignok synes at staa i Modstrid med, hvad der blev sagt 
S. 142, at de første Livstegn for det meste vare krampagtige Træk- 
ninger i Bagbenenene; men Sagen er, at vi der havde en hel og 
uopskaaren Frø for os, paa hvilken man ikke kunde se disse yderst 
Svage Hjærtebevægelser, der imidlertid let lade sig iagttage, naar 
Huden og de indenfor liggende Muskler ere fjærnede, saa at Hjærtet 
ligger blot. 

Selv om man lader Optøningen foregaa saa hurtigt, at man 
Påa Forhaand ved, at Dyret maa blive dræbt, vil man dog se 
Hjærtet gaa sin regelmæssige Gang i det døde Dyr. Men det er 
ikke alene Optøningens Varme, der formaar at gjengive det ved 
Kuldens Indvirkning standsede Hjærte dets Bevægelsesevne. Jeg 
har set et Hjærte, som var standset ved +49, gjenoptage sin 


158 


Gang, da Frøen hurtig bragtes i en Temperatur af — 11%. Dén 


pludselige Kulde har ogsaa her øvet sin pirrende Indvirkning. 


Af de Forsøg, jeg har gjort over Hjærteslagets Forhold under 


Frysningen, hidsættes følgende: 


då; 


Fr 


En stivfrossen Frø aabnedes. Saavel udenom som i Hjærtet 
var der Is. Hjærtet selv var stenhaardt. Frøen dyppedes 
nogle Gange i varmt Vand. Hjærtet begyndte da at pulsere 
og vedblev dermed i 1/2 Time. Derpaa standsede det. Frøen 
kom ikke til Live. 

En Frø (indre Temperatur — 0,6? C.), der var begyndt at 
fryse og var bleven aldeles ubevægelig, aabnedes forsigtigt. 
Under Huden laa et Lag Iskrystaller, men Indvoldene vare 
endnu bløde. Hjærtet slog, dog kun svagt. Frøen henlagdes 
ved — 5/22, Efter 3 Minuters Forløb var Hjærteslaget 
standset. Frøen varmedes derefter op ved at holdes imellem 
Hænderne, indtil Hjærtet atter slog kraftigt. Den lagdes da 
hen ved + 1/2”, Hjærtet vedblev at 'slaa regelmæssigt. Efter 
et Kvarters Forløb var der endnu ingen Forandring at spore. 
Frøen lagdes derpaa hen ved — 5/27. 4 Minutter efter var 
Hjærtet standset. Atter varmedes Frøen op mellem Hænderne, 
denne Gang saalænge, til den begyndte at bevæge sig. Hjærtet 
slog da meget kraftigt og regelmæssigt. Den lagdes derpaa 
igjen hen ved — 5/27. Efter 10 Minutters Forløb ophørte 
Hjærtet at slaa; kun højre Forkammer trak sig nu og da 
sammen og vedblev hermed i 6 Minuter. Frøen laa nu i 
10 Minuter, uden at nogen Bevægelse var at iagttage. Da 
den derefter bragtes ind i Varmen, begyndte Hjærtet atter 
at slaa. Anbragt i en Glasæske stilledes Frøen nu hen ved 
- 21/2”. Efter 1//4 Times Forløb slog Hjærtet endnu kraftigt. 
Da Frøen derpaa lagdes hen ved — 27, varede det 1!/> Time, 
før alt Hjærteslag var standset. Efter at have ligget nogen 
Tid i Kulden bragtes Frøen nu atter ind i Varmen. Snart 
efter begyndte Hjærtet at slaa og vedblev dermed i 3 Timer, 


159 


indtil Frøen pludselig vendte sig om og begyndte at krybe 
sin Vej. Den blev da straks dræbt. 
Det standsede Hjærte er altsaa parat til at gjenoptage sin 

Virksomhed, naar der blot tilføres det Varme. 

3. En Frø, der om Måndagen var bleven lammet med Kurare, 
henlaa aldeles ubevægelig til om Onsdagen. Den blev da 
aabnet. Hjærtet slog kraftigt (indre Temperatur + 10). Da 
den lagdes hen ved + 4P, sank den indre Temperatur hurtig 
til — 0,5”. Hjærtehulen begyndte langsomt at fyldes med 
Vand. Efterhaands blev Hjærteslaget svagere og ophørte :til- 
sidst, dog var det ikke muligt at afgjøre, paa hvilket Tids- 
punkt det standsede. Frøen, der laa paa en Glasplade, blev 
da forsigtig ført ud af det aabnede Vindue til en Temperatur 
af — 11”.  Hjærtet begyndte da pludselig at slaa meget 
kraftigt og vedblev dermed i !/2 Time; saa standsede det, 
først Forkamrene sidst Hjærtekamret. Der havde da dannet 
sig megen Is omkring Hjærtet. Frøens indre Temprratur var 

bestandig — 0,52. 

En Frø, der efter Optøningen havde henligget som død i 

4 Dage, aabnedes. Den havde før ikke givet noget Livstegn 

fra sig, men da den skares op, begyndte den at sprælle, 

hvorfor den bedøvedes med Kloroform. Under Huden fandtes 
en Del Vand. 'Hjærtet slog kraftigt, men da Frøen havde 
ligget "/2 Time ved +14, vare dets Bevægelser meget svækkede. 

(Frøen var nu formodentlig sunket tilbage til samme dødlig- 

nende Tilstand som før Opskæringen.) Da Frøen derpaa 

bragtes ud i —3?, begyndte Hjærtet atter at slaa meget 
kraftigt. 

Hvorledes Blodomløbet forholder sig ved Frysningen, har 
jeg søgt at undersøge ved under Mikroskopet at iagttage Svømme- 
huden paa en med Kurare lammet Frø, der anbragtes i Kulden. 
Desværre har jeg ikke faaet stort andet Udbytte deraf end Glæden 
Over det prægtige Syn, som Kredsløbet i de utallige store og smaa 

" Kar frembyder. Hver Gang Frysningen indtraadte, blev Billedet 


og: 


160 


meget uklart, ligesom dækket af et gulagtigt Slør, idet Væskerne 
i den gjennemsigtige Hud frøs. Men jeg har dog iagttaget en 
kjendelig Sammentrækning af de større Kar, naar Frysningen ind- 
traadte, hvilket bestandig skete meget pludseligt, saa at Blodets 
Bevægelse i Aarerne standsede som med et Ryk. 

Ved Optøningen var det ikke muligt at finde nogen bestemt 
Regel, efter hvilken Bevægelsen gjenoptoges. Nogle Gange var 
det de store, lige saa ofte de smaa Aarer, der først begyndte at 
vise Strømninger, og undertiden kunde endog det saaledes paany 
optagne Kredsløb gaa i den stik modsatte Retning af det normale, 
hvorved der kunde opstaa en Forvirring, som var meget fornøjelig 
at se paa. ! 

Angaaende de røde Blodlegemer har 'jeg ikke meget at 
meddele ud over, hvad allerede Rollett har beskrevet (Versuche 
und Beobachtungen am Blute. Sitzungsber. d. math.-naturwissensch. 
Classe der k. Akademie der Wissensch. (Wien.) B. XLVI. Abth. Il. 
Jahrg. 1862. S. 65—98); Han skriver, at medens hos Hunde- 
og Menneskeblod de røde Blodlegemer destrueres allerede ved een 
enkelt Frysning, idet Hæmoglobinet træder ud fra Stromata og op 
løses i Serum, saa kan Frøblod godt fryses, uden at Blodlegemerne 
tage Skade. 

Dette har jeg gjentagne Gange overbevist mig om. Selv efter 
Frysning ved + 11? viste Blodkornene i det defibrinerede Blod 
sig uskadte. Først efter 4 Frysninger traadte Hæmoglobinet ud, 
og de affarvede Stromata viste sig da under Mikroskopet som klare 
Legemer, hvis Form i høj Grad lignede de af Landois beskrevne 
»Maulbeerformen”, — Ved et andet Forsøg, hvor det defibrinerede 
Blod havde staaet Natten over ved + 11/27, viste der sig heller 
ingen Udtræden af Hæmoglobinet.  Blodlegemerne vare uskadte 
paa ganske faa Undtagelser nær, der saa ud, som om de vare 
sprængte indvendig fra. 


Denne Omstændighed, at Frøernes Blodlegemer have en saa 


stor Resistens mod Frysningen, er af den allerstørste Betydning 


161 


for Overvintringen. < Hvis Frøernes Blod var som Menneskers eller 
Hundes, vilde en frossen Frø være hjælpeløs fortabt. 
Angaaende Spørgsmaalet om, hvorvidt man af Frøblod kan 
fremstille Hæmoglobinkrystaller, hersker der nogen Uenighed. 
Rollett, Kunde!) og Landois erklære, at Krystallerne ikke 
kunne fremstilles, medens Kuihne skriver, at de kunne faaes 
af Blodet af Pattedyr, ,,von vielen Fischen und vom Frosch"?). 
Han angiver imidlertid ikke, hvorledes de kunne fremstilles, 
For at undersøge dette Spørgsmaal henstillede jeg, efter 
Rolletts Anvisning, defibrineret Frøblod, hvis Stromata ved gjentagen 
stærk Frysning vare aldeles opløste, til langsom Fordampning. 
Der dannede sig imidlertid ingen Krystaller, og da Forsøget gjen- 
toges flere Gange med samme Resultat, tror jeg at kunne forsikre, 
at Krystallerne virkelig ikke kunne dannes ad denne Vej. Da det 
dog kunde være af Interesse at kjende Sagens virkelige Forhold, 
anbefales det til fremtidige Undersøgere at gjennemgaa de for- 
skjellige Methoder, som nævnes hos Landois (Lehrb. der Physio- 
logie des Menschen. S. 38). 


»Sternschnuppen”. 


I Begyndelsen af April Maaned d. A. fandt jeg i en lille Dam 
ved Kallundborg et af de mærkelige Legemer, der almindeligst 
benævnes ,,Sternschnuppen" (jeg ved ikke, om der overhovedet findes 
noget dansk Navn for dem). Det var en uregelmæssig rundagtig 
Geléklump, der saavel for det blotte Øje, som under Mikroskopet 
fuldstændig tog sig ud som de Gelémasser, hvori Frøæg ere indhyllede. 

Da den ikke havde været i Dammen den foregaaende Dag, 
og da den endvidere fandtes ved Siden af en stor Mængde Æg- 


BEES GENE tere ER Er EET eee NREN SE DEN ENDEN 
1) Ueber Krystallbildung im Blute. arte und Pfeufer: Zeitschrift f. 
rationelle Medicin. N. F. B. 2. S. 272.) 
”) Lehrbuch der Physiologischen Skakal S. 198. 
Vidensk, Meddel. fra den naturh. Foren. 1893, 11 


162 


klumper, som ligeledes vare komne til i Nattens Løb, laa den 
Tanke nær, at. den muligvis kunde skylde en Frø sin Oprindelse. 

Ved at undersøge Literaturen har jeg ogsaa faaet denne For- 
modning bekræftet, og da Sagen forekommer mig at være af stor 
Interesse, skal jeg meddele, hvad jeg har fundet derom. 

»Sternschnuppen" have længe været kjendte, men om deres 
Oprindelse har der rigtignok været de mærkeligste Meninger. 

I 1787 skriver saaledes Esajas Fleischer (Forsøg til en 
alm. Natur- Historie. B. 2. 85883. S. 785):—,, Det, som vi nu 
kalde Stierneskud, og hvorved den gemene Mand almindelig troer, 
at en Stierne falder ned og gaaer ud, har andre holdt for at være 
en Uhumskhed, som Stiernen rensede fra sig, hvoraf Navnet ,,Stern- 
schnuppen", som tydske Skribentere undertiden tillægge det, har 
sin Oprindelse. Eberhard, som vil have deres Materie til at be- 
staae af sliimagtige Dele, taler og om et" klebrigt Væsen, der 
skulde findes, hvor et Stierneskud er faldet til Jorden .... Men 
monne og dette, man saaledes paa eet og andet Sted har fundet, 
virkelig være af et Stierneskud? Hos de gamle Skribenter finder 
jeg vel endeel derom. Joh. Ernesti siger, at det falder i May- 
maaned ved Pintsedags Tiden paa Engene om Natten, og ser ud 
som Ureenligheden af en Næse, da det ligger i en Kreds og bæver, 
og naar man destillerer .det og gjør et Plaster deraf, har det ved 
alle ondartede Saar, endog ved Kræft en forunderlig lægende Virk- 
somhed. Paracelsus kalder det Nostoc eller Cerefoliuim og Jonston 
giver i hans chymiske Ordbog følgende Beskrivelse derover: Det 
er et Stierneskud, siger han, eller noget som falder til Jorden, 
naar en Stierne snyder og renser sig. .... Iblandt Cnøffels Arcana 
eller saakaldte geheime Artzneien finder jeg og iblandt de fleste 
Recepter som et betydeligt Ingrediens: Sternschnuppen so viel man 
haben kann, og tillige den Anmærkning: at Bønderne bruge det 
at besmørre Hovedet med, for at faa deres Haar til at voxe. Men jeg 
siger endnu: monne og dette være en Levning fra det Luftsyn, vi 
kalde Stierneskud, eller monne det ikke har en anden Oprindelse ag 

Fleischers Spørgsmaal: ,,Monne det ikke har en anden Op- 


i 


163 


rindelse?" skulde imidlertid længe staa ubesvaret.… "Først i 1869 
begynder der at komme Lys i Sagen. 

I 47. Jahres-Bericht der Schlesischen Gesellschaft fir vater- 
låndische Cultur (Breslau 1870) findes S. 29 refereret et Foredrag, 
som Prof. Galle holdt den 20. Januar 1869 over dette Emne. 

Hovedindholdet af dette Foredrag er følgende: 

4 ,Sternschnuppen", som vare fundne paa forskjellige Steder 
i Tyskland, vare blevne undersøgte af Prof. F. Cohn, som var 
kommen til det Resultat, at de vare af dyrisk Oprindelse og stam- 
mede fra Frøernes Ægleder. … Man har allerede i det 17. Aar- 
hundrede henført disse Gelémasser til Frøerne. De findes ikke 
alene i og ved Damme, men ogsaa paa tørre Steder, og de findes 
ofte midt om "Vinteren. I de 2 sidste Tilfælde maa de være hid- 
førte af Rov- eller Vandfugle, som have fortæret Frøerne der paa 
Stedet, eller som have udspyet disse Klumper der, efter. at have 
spist Frøerne et andet Sted. —. Hvis ogsaa de ,,Sternschnuppen”, 
der ere sete falde ned fra Luften, skulle hidrøre fra Frøerne, maa 
man enten antage, at de ere udspyede af Fugle i Flugten, eller 
at de have været udtørrede til tynde Hinder, som Vinden har ført 
op i Luften, hvor de saa ved at komme i Berøring med Vand- 
dampe atter ere svulmede op til Gelé. Ingen af disse Hypotheser 
understøttes imidlertid af direkte Iagttagelser, og man fristes derfor 
til at spørge, om man virkelig har tilforladelige Beretninger om 
Saadanne nedfaldne Gelémasser, Der meddeles derpaa 27 Angivelser 
fra Øjenvidner, der have set Klumperne falde ned i deres umiddel- 
bare Nærhed.: Men om disse Klumper' er det imidlertid, trods om- 
hyggelige Undersøgelser, ikke bevist, at'de stamme fra Frøer; 
tværtimod vise de fleste af dem ikke uvæsentlige Forskjelligheder 
fra de sædvanlige ,,Sternschnuppen". Herved vanskeliggjøres i høj 
Grad Forklaringen af deres Forekomst. Til Slut opstilles følgende 
4 Hypotheser, 1) De kunne være udspyede af Fuglene, 2) ført 
Op i Luften af Vinden i Form: af tynde Hinder, eller 3) i Form 
af Slimblærer fyldte med en eller anden Gasart være gaaede til- 
vejrs, indtil de sprang og faldt ned igjen. Endelig som sidste 

: 


164 


Tilflugt ,,saafremt det da ikke skulde lykkes at paavise, at alle 27 
Beretninger om nedfaldne Klumper bero paa en Misforstaaelse”, 
anføres 4) den kosmiske Theori. 

I Slutningen af Referatet anføres, at saavel Prof. Galle som 
Prof. Cohn have udgivet særskilte Afhandlinger om dette Emne. 
Desværre har det ikke været mig muligt at skaffe mig disse Af- 
handlinger. 

Endelig ere vi i 1891 naaede et godt Stykke fremad mod 
Spørgsmaalets Løsning ved W. Miller-Erzbach's Iagttagelser. 

I sin Afhandling: Die Widerstandsfåhigkeit des  Frosches 
- gegen das Eimfrieren (Zool. Anzeiger 1891) skriver han følgende: 
»Einer der eingefrorenen Fråsche sonderte einige Tage nachher 
dicke Klumpen einer weissen Gallerte ab, welche der die Eier um- 
hillenden und aus den Eileitern entnommenen Substanz vållig gleich 
war. .... Es wåre interessant, wenn festgestellt werden kånnte, ob 
dass Auftreten solcher Schleimmassen mit vorausgehendem Ein- 
frieren der Fråsche im Zusammenhang steht. Mir ist es aufgefallen, 
dass ich diese bekanntlich håufig als Sternschnuppen bezeichneten 
Massen nach strengen Wintern besonders håufig in der Nåhe von 
flachem und leicht bis auf den Grund ausfrierendem Wasser ge- 
funden habe.” 

Der synes saaledes ikke at kunne være nogen Tvivl om, at 
»Sternschnuppen" virkelig stamme fra Frøerne. Et andet Spørgs- 
maal er det, hvad der foranlediger, at Frøerne producere disse 
Slimklumper. Det er vistnok ikke saa meget ,,Indefrysningen" som 
saadan, der her spiller en Rolle, saaledes som W. Miller mener. 
Det er langt snarere selve den lave Kuldegrad, Stivfrysningen, 
rent bortset fra, i hvilket Medium denne foregaar. I den Dam, 
hvor jeg fandt den før omtalte ,,Sternschnuppe", fandtes nemlig 
kun Rana oxyrrhinus, hvis Hunner sikkerlig alle uden Undtagelse 
overvintre paa Land. De have saaledes ikke været udsatte for at 
indefryse, men meget snarere for at stivfryse, idet Kulden i den 
ualmindelig strænge Vinter let har kunnet trænge ned til en og 
anden, der ikke havde faaet gravet sig dybt nok néd i Jorden. 


165 


Men hvilken Indvirkning Kulden såa har, om den dræber 
Æggene, såa at Hunnen under Parringen ikke kan befri sig for 
dem, men maa nøjes med at ,,lægge" Slim, elier hvad andre For- 
styrrelser den kan afstedkomme — ja, det er atter et af de 
Spørgsmaal, som endnu vente paa at blive løste. 


Idet jeg saaledes hermed har forelagt mit lille Arbejde for 
Offentligheden,. skylder jeg Sandheden at tilføje, at Hovedfortjenesten 
for, hvad det maatte indeholde af interessant eller nyt, maa til- 
skrives Hr. Prof. R. Pedersen, som med stor Elskværdighed 
og Beredvillighed er kommen mig til Hjælp i Raad og Daad. 

Jeg bringer herved Hr. Professoren min ærbødige Tak! 


Plantefysiologisk Laboratorium i Juli 1893. 


166 


Ligurinus sinicus i Danmark. 
Af 
Knud Andersen. 
(Meddelt i Mødet 8. December 1893.) 


I de sidste Dage af November Maaned 1892 blev en Ligurinus 
sinicus (L.)") 9 (eller & jun.) fanget paa Lim af en Fuglefænger 
paa Mariendals Jorder tæt udenfor Kjøbenhavn. Fuglen saas efter 
Fuglefængerens Beretning sammen med en lille Flok af den alm. Svenske 
(Ligurimus chloris). Den kom kort efter i min Besiddelse og blev 
holdt i Fangenskab indtil Juli 1893 under saadanne Omstændigheder, 
at jeg havde Lejlighed til at iagttage den, saa ofte jeg ønskede. Selv 
efter 7 Maaneders Fangenskab var Fuglen meget sky; den døde før 
Fældetiden, og uden at Fjerdragten i mindste Maade var undergaaet 
Forandring. 

Det er første Gang, Ligurinus sinicus er truffen ikke blot i 
Danmark, men i Europa. Der er ingen Grund til at tro, at Fuglen 
ikke skulde være kommen her som vild. Arten er aldrig set i den 
zoologiske Have ved Kjøbenhavn og kendes ikke af de kjøbenhavnske 
Fuglehandlere, til hvem jeg har vist den; den omtales ikke i 
Reichenows ,,Vågel der zoologischen Gårten" (1882—84). 

Fra enkelte Sider blev fremsat den Formodning, at Fuglen 
muligvis var en i det fri født Bastard af Svenske og Stillids 


%) Fringilla sinica Linn, Syst. Nat. Ed. XOL I p: 321. (1766) 
Fringilla kawarahiba = Tomm. & & Schleg., Fauna Taponica, Ave8s, 
P ak Pe 49. ven | 


167 


(Carduelis carduelis), idet man i saa Henseende henviste til en. lys 
Tegning paa det yderste Styrerpar; denne Farvetegning skulde minde 
om den bekendte hvide Plet paa Stillidsens Styrefjer og ikke findes hos 
Svensker. Bastarder af den nævnte Slags skulle være vanskelige at 
tillægge i Bur; i det fri høre de til de største Sjeldenheder. Den 
her omhandlede danske Fugl viste. ved sin Adfærd i Fangenskab 
tilstrækkelig tydelig, at den aldrig havde været i Bur før; den 
stemmer i enhver Henseende, baade i Størrelse, i Næbform og i 
Fjerdragt, med Ligurinus sinicus, og den omtalte hvide Plet ligner 
ydermere hverken i Udstrækning, Stilling eller Farve Stillidsens 
(se Beskrivelsen p. 169—70). Trods det meget usandsynlige i; at 
her alligevel skulde foreligge en Bastardform, der saa skuffende 
lignede en virkelig Fugleart, var det dog ønskeligt at naa til fuld 
Klarhed paa dette Punkt. Universitetets zoologiske Museum ejer 
imidlertid kun en å ad. af denne Art. Men det er ad anden Vej 
lykkedes mig at faa Vished for, at Fuglen er rigtig bestemt. 
Mr. Henry Seebohm i London har haft den Godhed at undersøge 
Fuglen og erklærer, efter at have sammenlignet den med et .be- 
tydeligt Antal Skind fra China og Japan, at det er en utvivlsom 
Ligurinus sinicus”). 

Artens") væsentligste Kendemærker ere følgende: 

Årmsvingfjerenes Yderfaner- fra Roden til (eller over) Midten 
gule, Haanddækfjerene sorte, Bryst og Sider af en kaffebrun Farve; 
Næbet fra Mundvigen til Spidsen 13 t"-; Isse og Nakke askegraa 
hos &, brune hos 2. 

Ligurinus chloris har aldrig nogen gul Farve ved Roden af 
Årmsvingfjerene, aldrig sorte Haanddækfjer, aldrig den mørke brune 
Farve paa Bryst og Sider. 

Ligurinus kawarahiba (Temm. & Schl., Faun. Jap., Aves, p. 88, 


") Brev, af 7%/,, 93: »... I do not think that there can be any doubt as 
to the species of your bird. It is a female or a young male . Frin- 
gilla sinica. It does not look in the least like a hybrid . 

ry Mr. Seebohm har velvilligt salt mig: 2 då ad., Yokohama Syren: 

ad., Foochow (Swinhoe), 


168 


pl. 48; anno 1850; fra Japan, Kurilerne, Kamtschatka , Commo- 
dorerne) ligner overmaade meget Ligurinus sinicus, men er altid 
større; Næbet fra Mundvigen 15—16 mm, 

Ligurinus kittlitzi") (Seebohm, Ibis 1890 p. 101; fra Bonin- 
øerne) har olivenfarvet Isse og Nakke og meget mindre gult ved 
Roden af Styrefjerene og. Årmsvingfjerene; Størrelsen som LÅ. sinicus, 
men Næbet noget sværere. 

Disse to sidste Arter ville maaske vise sig at være Lokalracer 
af Hovedarten Ligurinus sinicus. I saa Tilfælde faar Slægten 
Ligurinus kun 2 Arter: L. chloris (incl. chlorotica Cab.) fra den 
vestlige palæarktiske Region, L. sinicus fra den østlige Del af 
samme Region,'og de to Arter skjelnes med afgjort Sikkerhed ved 
Årmsvingfjerenes Farve. 

De ovenfor anførte Skjelnemærker mellem Ligurinus sinicus og 
den alm. Svenske vise den først nævnte Arts nære Slægtskab 
med Stillidsen (Carduelis carduelis). Ligheden mellem de to Fugles 
Vinger er meget iøjnefaldende, endog ved et flygtigt Blik: den 
samme gule Farve paa Armsvingfjerene, de samme graa Spidser 
paa Svingfjerene, den samme rent sorte Farve påa Haanddækfjerene; 
hertil kommer endnu en lignende Fordeling af brunt paa Ryg, 
Bryst og Sider. Det tør betragtes som sikkert, at Slægterne 
Ligurinus og Carduelis ståa hinanden meget nær”); begge kunne 
tænkes udgaaede fra en ubekendt Stamform, der har haft Ligu- 
rinus sinicus' brune Farve, nærmest Stillidsens tynde Næb, men ikke 
dens skarpe Farvemodsætninger, begges gule Vingespejl, sorte 
Haanddækfjer og graa Svingfjerspidser. Denne Stamform har 
udviklet sig dels til Carduelis, dels gennem Ligurinus sinicus til 
L. chloris""t), 


") Jeg skylder ligeledes Mr. Seebohm Tak for Tilsendelsen af 2 Skind af 
denne Art, nemlig d, Bailly Isl., Boninøerne 2", 90 (Holst) og % 
Sulphur Isl., Boninøerne 7/6 90 (Holst y 

=) Swinhoe (Ibis 1860 p. 61) skriver om Ligurinus sinicus: 4En lille 
stillidsagtig Fugl med Næb søm en Svenske». 

"%) For mange gode Vink i denne Sag mk jeg Viceinspektor, cand. 
mag: Herluf Winge min bedste T' 


169 


Farvefordelingen hos Ligurinus sinicus er omhyggelig beskreven 
af bl. a. Radde?), Sharpe?5) og Taczanowski?”). Her skal 
blot gives en Antydning af Hannens Farve og en mere udførlig 
Beskrivelse af det danske Exemplar. 

å ad. (Yokohama): Hovedets Overside og Baghalsen askegraa 
med olivengrønt Anstrøg, Ryggen kaffebrun, Overgumpen grøngul. 
Alle Svingfjer fra Roden til over Midten citrongule, for øvrigt 
sørte, i Spidsen hvidgraa; de inderste AÅrmsvingfjer have brede 
Kanter og Spidser af lys askegraa Farve, Haanddækfjer sorte, 
de øvrige Dækfjer af Ryggens Farve, nær Vingens Yderrand gule. 
Halen som hos Ligurinus chloris. Kinder og Strube olivengule med 
Iblanding af en graa Farvetone. Bryst og Sider brune, Bugen 
gullig, længere bagtil hvidlig; underste Haledækfjer gule. 

Fjerdragten forandres i Aarets Løb paa lignende Maade som 
hos den alm. Svenske (Taczanowski??)). 

2 (eller $ jun., dansk, død i Juli): Hoved”) og Baghals brune 
med mørkere Skaftstreger; Ryggen ligeledes brun, Overgumpen 
grøngul, øverste Haledækfjer graalige. Haandsvingfjerene fra Roden 

til Midten lyst citrongule, for øvrigt sorte; de bageste med tydelige 
" hvidgraa Spidser; alle Fjerskafter sorte. lste—6te Armsvingfjer 
ere af samme Farve som Haandsvingfjerene, men have temmelig 
brede hvidgraa Kanter påa Yderfanens sorte Spidshalvdel; 7de—9de 
ere. sortbrune med kun lidt gult ved Roden og blegbrune Kanter, 
Bivingen og Haanddækfjerene sorte; Armdækfjerene brune med lidt 
blegere Kanter og Spidser; midterste Dækfjer brune med lysere 
Spidser; mindste Dækfjer af Ryggens Farve; Vingens Yderrand gul. 
De midterste Styrefjer sorte, de følgende indtil næstyderste (incl.) 
gule fra Roden udover de to Tredjedele af Fjerlængden, for øvrigt 


') Dette og følgende Tal henvise til Litteraturfortegnelsen p. 172. 

") Taczanowski?") skriver om 2 27de Okt.: «la téte et le cåté postérieur 
du cou gris cendré å disque des plumes un peu plus foncé au sommet»; 
om ? 24de Juni: -la téte et le cou postérieur d'un gris sale tirant 
å peine sur Volivåtre». Sharpe?5) derimod: «.... the head being 
brown like the back». Med denne sidste Angivelse stemmer det 
danske Exemplar. ; 


170 


sorte; påa yderste Styrerpar er den gule Farve blegere og gaar 
bagtil over i næsten rent hvidt; paa alle Styrefjer er det mørke 
Parti, set fra Undersiden, mat graasort; Skafterne sorte, paa Under- 
siden brune; alle undtagen Midterparret have hvidlige Kanter paa 
Yderfanen paa det Sted, hvor den gule Farve afløses af .den sorte, 
saa at de sete fra Siden ere gule ved Roden, dernæst hvidlige, i 
Spidsen sorte. — Kinder og Ørefjer askebrune, Hagen svagt oliven- 
gul. Strube, Halssider, Bryst og Siderne af Kroppen mat brunlige, 
meget lysere end Ryggen og med Iblanding af en gul Farvetone, 
navnlig paa Brystet. Bugen hvidlig, underste Haledækfjer, underste 
Vingedækfjer og Armhulens Fjer blegt gule. -— Næbet hos den 
levende Fugl bleggult, lidt mørkere i Spidsen, Fødderne kødfarvede, 


Iris meget mørkt brun. — Maalene”) ere følgende: 

Lærigde' (af den friske Fugl EL FEER mn Fag mer 

Næb fra Påniden ; Ale so T. adesrog ls 2 É 
rar Nun ES 1855- y 
— Brede over Næseborene 8 0 2 7,5 - E 
+ Højde over. Næseborene 0; - | 

Er ere 

ER 50 - 

Tars (paa Forsiden, til Roden af 3dje Taa) . .. 16,5 - 

Mollemtak nden Klo 0900000 rn sr 14 - 


Indenfor det japanske Øriges Grænser er Ligurinus sinicus 
kendt fra Jesso, Hondo (Nippon), Kiusiu og Tsusima (i Koreastrædet); 
den er funden ynglende paa flere Steder, holder sig om Sommeren 
til Skove og Plantager, om Vinteren i store Flokke paa aabent 
Land. Derimod er Arten ukendt fra Kurilerne, Sikoko og Liukiu- 
øerne, medens Boninøernes Svenske er opstillet som en egen Art. 

Paa Korea er det en almindelig Standfugl. I det egentlige 
China er denne Fugl kendt fra Peking (c. 40? n. Br.) til Canton 
og Macao (c. 221/69 n. Br.), altsåa lidt indenfor Grænsen af det 
tropiske Bælte, det sydligste Punkt, paa hvilket Arten er truffen. 


Jyf. Temminek & Schlegel"), Radde'), Whitely?), Sharpe?>), See- 
bohm2$), Taczanowski 27). : 


AT 


Swinhoe!”) gør opmærksom paa, åt Exemplarer fra Peking ere 
meget større end de fra Amoy, medens Ningpo-Fuglen afgjort er 
en Mellemform. — Den er truffen paa Formosa, men ikke paa Hainan. 

Ligurinus sinicus forekommer imidlertid udover Chinas Nord- 
grænse. Taczanowski!”) omtaler den fra Øen Askold (ved Ussuri- 
bugten, 42?/3? n. Br.), fra Ussuri-Landet (Kystprovinsen) og fra 
Kysten af det japanske Hav. Radde?) traf den ved Tschingan ved 
Amurfloden (nær Paschkowa 49? n. Br., 1305/69 ø. L. Greenw.) 
i Smaaflokke 23de April, allerede i Slutningen af samme Maaned 
havde de skilt sig parvis; længere nordpaa ér den ikke funden. 

Medens Swinhoe angav den kinesiske By. Itschang (Hupéh- 
Provinsen) som Vestgrænsen, have Prjevalskis Rejser (jvf. Ta cza- 
nowski?7)) vist, at dens Udbredelse gaar meget længere mod Vest 
Prjevalski traf denne Art ikke blot ved Dalaj-noor (nordøstl. Del af 
Mongoliet), men i Landskabet Gansu (Kansu), hvor den ret alminde- 
ligt forekom i Dalene, især nær dyrkede Egne. Gansu gaar mod 
Vest i det mindste til 909 ø. L. Greenw. Naar Arten findes saa 
langt vesterpaa,. er der intet særligt: paafaldende i, at et enkelt 
Exemplar, følgende en ikke usædvanlig øst-vestlig Retning for 
Fugletrækket i de paagældende Egne, forflyver sig til Europa; 
Snarere kunde man undres over, at en Art, der har en saa vid 
Udbredelse i nord-sydlig og øst-vestlig Retning, og som i sit egent- 
lige Hjem strejfer vidt omkring, først. nu kan tælles Blans 
Europas tilfældige Gæster”). 

Reden er efter Blakiston og Pryers?"%) Angivelse bygget af 
Mos, foret med Haar. Æggenes: Antal er 5, Farven grønlig hvid 
med. brunrøde Pletter. ; 

Om Fuglens Liv i dens Hjemstavn haves kun meget sparsomme 
Efterretninger. Påre David?%) beretter, at dens Sang er ,,endnu 
mindre værdifuld end dens europæiske Slægtnings", medens derimod 
Styan?S) kalder den en god Sanger. 


") Udførligere Oplysninger om Artens geografiske Udbredelse se Litte- 
raturfortegnelsen p. 172. 


172 


I efterfølgende Litteraturforteguelse ér kun anført de Skrifter, 


jeg selv har haft Lejlighed til at efterse; der mangler dog ikke 
meget i, at Listen er fuldstændig: 


Sg8g 


31, 


Suprnneel fe Schlegel, Fauna Japonica, Aves p. 89 pl. 49. (1850.) 
(Nagasaki.) 

ertlenbi pel f. Orn. 1858 p. 448. (Macao.) 

Swinhoe, Ibis 1860 p. 61. (Amoy.) 
— Ibis 1861 p. 45.  (Canton.) 
— Ibis 1861 p. 335. (Peihofloden.) 

Radde, Reisen im Siiden v. Ost-Sibirien, IL. p. 189. (1863.) (Paschkowa.) 

Swinhoe, Proc. Zool. Soc. Lond. 1863 p. 299, 336. (Canton, Peking; 
Japan, Formosa.) 

Swinhoe, Ibis 1868 p. 378. (Formosa.) 

Whitely, Ibis 1867 p. 202. (Hakodadi). 

Swinhoe, Prue. Zool. Soc. Lond. 1870 p. & 

Swinhoe, Proc. Zool. Soc. Lond. 1871 p. 385. (Canton, Peking; 
Itschang. 

Swinhoe, Ibis 1874 p. 160. 

(Sclater) Ibis 1874 p. 171. (Moupin.) 

Swinhoe, Ibis, 1875 p 120. (Chefoo.) 

Taczanowski, Bull. Soc. Zool. France 1876 p. 181. (Referat efter 


R 

David & Otstalet, Oiseaux de la Chine, p. 338—39. (1877.). («Alle 
Provinser i China«. : 

Taczanowski, Bull. Soc. Zool. France 1878 p. 138. (Askold.) 


syren & Pryer, Ibis 1878 p. 244. (Yokohama, Tokio, Fujisan, 


Oyama, Nagasaki, Jesso.) 

HResknoweki. Journ. f. Orn. 1881 p. 185. (Askold.) 

Jouy, Proc. Un. S så Nat. Mus. 1883 i 294. (Fuji-Jama.) 

Seebohm, Ibis 1884 p. 266. (Kiukiang.) 

Taczanowski, Bull. Soc. Zool. France 1885 p. 473. (Sidemi.) 

—  , Proc. Zool. Soc. Lond. 1887 p. 606. sand 
, Proc. Zool. Soc. Lond. 1888 p. 466. (Korea. 

madng Cat. Birds Brit. Mus. XII. pp. 26—28, 817. (1688) (Amur, 
Hakodadi, Yokohama, Nagasaki, Fokien, Amoy, Canton.) 

Seebohm, Birds of the Japan. Emp. pp. 22, 127. (1890.) (Jesso; 
Hondo, Kiusiu.) 

Taczanowski, Faune de la Sibérie Orientale (Mém. Ac. Imp. Sc. St. 
Pétersb. VII. Sér., T. 39.) p. 629—32. (1891.) («Hele China, 
Ussurilandet, Kysten af det rn Hav, Askold, Dalaj-noor, Gansu.) 

Styan, Ibis 1891 pp. 323, 353. (Nedre Jang-tse-kiang-) 

Seebohm, Ibis 1892 p. 93. (Tsu-sima.) 

Campbell, Ibis 1892 p. 241. (Séul.) 

De la Touche, Ibis 1892 p. 427. (Foochow.) 


g 
å 
å 

i 

Å 


Om et Par af Myrer beboede Træer. 
; Af 
Eug. Warming. 
(Meddelt i Mødet d. 17 Februar 1893.) 


Skjønt efterfølgende Optegnelser ikke frembyde meget Nyt, troer jeg 
dog, at de have saa megen Interesse, at de turde fortjene at meddeles. 


dg 

I Venezuela traf jeg meget ofte et Træ med store, hængende, 
frisk grønne og glinsende Blade; de kræmmerhusformede Axelblade 
tyde paa en Polygonacé; det er utvivlsomt en Triplaris og for- 
modentlig 7. Americana; det er almindelig bekjendt under Navn af 
»Palo Maria". Desværre fandt jeg ikke Spor af Blomster 
eller Frugter, 

Dette Træ er altid beboet af Myrer; jeg har ikke undersøgt 
et eneste Exemplar, uden at der levede Myrer i dets hule Indre; 
det er en lille, brun, umaadelig bidsk Art, hvis Gift i mange Timer 
efter Biddet foraarsager de ulideligste Smærter. Den skal efter 
Dr. Gustav Mayr i Wien være en ny Art, Pseudomyrma mordax 
Meinert in sched. Den fandtes paa den Tid, da vi opholdt os i 
Las Trincheras (Dec.—Januar 1891—92) i følgende Udviklingstrin: 
Æg, Larver, Pupper, Arbejdere. 

Grenene ere fra først af marvfyldte, og de øverste 1—2 
Stængelled med udviklede Blade påa hver Gren ere solide. Men 
Marven forsvinder derpaa, og Stængelleddene blive hule. Ved den 


174 


øvre Ende af de allerfleste Stængelled finder man en lille lancet- 
dannet eller ægdannet-lancetdannet noget fordybet Arflade, og i den 
øvre 'Ende af denne er der i Regelen et lille kredsrundt Hul, der 
fører ind til Stænglernes indre Hulhed (a i Fig. 1C, D, E,F og G). 

Paa enkelte Grene har jeg seet disse Dannelser længere nede, 
omtrent paa Stængelleddets Midte. Arrene ligge lige over Axel- 
knoppen ved det nedenfor staaende Blad. Der gaar altid en svag, 
flad Fure fra Arret ned til Knoppen (f'i Fig. 14), og naar Stænglen 
er snoet, hvad der skeer ved Bladenes Orienteringsbevægelser efter 
Lyset, er det denne Fure, der allerbedst viser, hvorledes Snoningen 
har fundet Sted (Fig. 1 D). Der er for mig ikke Tvivl om, at Furen er 
fremkommen ved det Tryk, som Knoppen frembringer paa det ganske 
ungdommelige Stængelled; det er let at se, at Axelknoppen er i 
Klemme mellem den kraftige, i Knoplejet opadrettede Bladstilk- og 
Stængelen, og da Stængelleddene aabenbart have interkalær, basal 
Væxt indenfor Ochreæ, vil det være de øverste og først udviklede 
Dele af Leddet, der ville være udsatte for det stærkeste Tryk; thi 
eftersom Stængelleddet strækkes og voxer i Tykkelse, og efterhaanden 
som Bladene udfoldes ,. synes Trykket at blive mindre og tillige 
Stængeldelenes Modstandsevne større. 

Er denne Betragtning rigtig, saa er dermed de omtalte Arfladers 
Plads og Form forklaret. At de nemlig fortrinsvis: findes i den 
øverste Ende af Leddene, skyldes Myrernes Instinkt, der lærer dem, 
at her er det svageste Punkt paa Stængelen, her har Knoppen jo 
gjort stærkest Indtryk, og her er det lettest at bryde ind. At de 
have den aflange Form, maa skyldes den Omstændighed, at Myrerne 
bide Hul og trænge ind paa et Tidspunkt, da Leddet endnu ikke er 
udvoxet; det fra først af runde Hul, vil.derfor ved den fortsatte Længde- 
vært blive langstrakt, og ved Saarrandenes Væxt vil det lukke sig- 

Paa den Tid (December, Januar), da jeg var i Venezuela, 
fandtes der efter Dr. Meinerts Bestemmelse som anført kun 
Arbejdsmyrer og Yngel i forskjellig Alder, men. ingen Hunner. 
Der kan imidlertid næppe - være nogen Tviyl om, at; Sagen 
gaaer til paa følgende Maade. Det er (som hos Cecropia) Hunnem E 


Fig. 1. Triplaris sp. (Venezuela.) 
A, Spidsen af en Gren; Ochrea for øverste Blad. dækker Spidsen; f er Furen 
ned til Knoppen i det nærmest nedenfor stillede Blads Axel. -B, Længde- 


m 
mæsl E Bladaxelen. E, et Stængelled med to År. F, et lignende med 
t Ar. G, et Ar forstirrit (alle de andre Figurer ere i nat. St.) 


176 


der bider sig en Dør gjennem Grenen ind til det indre Kammer. 
Saaret lukker sig derpaa ved Grenens Væxt. Hun lægger nu Æg, 
Arbejdermyrer udklækkes, og. disse aabne Døren paa ny; de runde 
Huller, der sees i Arfladerne skyldes dem. Senere lukke ogsaa 
disse sekundære Døre sig ved Træets Væxt, men nogle holdes dog 
meget længe, maaske altid, aabne for Myrernes Færdsel. Da 
Myrerne tillige gjennembryde Tværvæggene mellem Kamrene i Stæng- 
lerne, og ligeledes aabne Vej fra 
en Gren ud i dens Sideskud (se 
Fig. 18: og C); saa dannes der 
et sammenhængende Rørsystem 
gjennem hele Træet fra Roden til 
Kronens Grenender, fra hvilket 
Aabninger, der paa de tykke 
Grene eller Stammer til sidst 
formedelst Træets fortsatte Tyk- 
kelsesvæxt ligefrem blive lange 
Tunneler, føre ud til det Frie 
(Fig, 2). 
Foruden Myrerne fandtes der 
Fig. 2. Triplaris sp. fra Las Trin- kun hvide Kermes i Kamrene. 
cheras i Venezuela. Om Grunden til, at Stængelen 
" En tyk Gren (formindsket), i hvilken er lettere at gjennembryde i 
kr arm pig rue ae ri Furen end andensteds, kan jeg 
gangsaabningen paa Grenens Side. — oplyse Følgende. De to afbildede 
Tværsnit (fra forskjellig Højde paa 
eet og samme Stængelled: Fig. 3) vise, at Karstrængene ere svagere 
indenfor Furerne og ikke slutte saa tæt sammen som i Stængelens 
øvrige Periferi — ganske som efter Schimper hos Cecropia. At 
Myrerne kunne trænge ind andre Steder i Furen end netop ved 
dens øvre Ende, viser Fig. 1E; men udenfor Furen har jeg aldrig 
truffet nogen Arflade eller Indgang; heller ikke har jeg truffet 
nogen aaben, sekundær indgang uden netop i en gammel Arflade, 
aabenbart fordi her er Vævet meget let at gjennembryde. 


BET SNERRE FISK EEN ERE Re SD ES eE 7 


JE ES RS HEER EE SES Es en se er EEN ea] eee 


£ SØE rise MESSER! EL SNU EDSRE USSE RS KERES EVE BE TIGR z 
FOLGENDE DEERE and AGE KUNSTENS TEE SIE "SUSE z E > SELE 5 
BASERE TEN USE SE SUL ES HS dgl 53 


177 


At Hullerne virkelig skyldes Myrerne, fremgaaer med største 
Tydelighed deraf, at de ikke findes paa alle Stængelled; aldeles 
planløst forekomme aldeles ubeskadigede Led mellem gjennem- 
brudte, Led med sekundære Døre mellem Led, der ingen saadanne 
have; men alle Led ere indvendig i indbyrdes Forbindelse, idet 
alle Skillevægge altid gjennembores. Som Exempler paa dette kan 
Følgende anføres. 

Gren 1: Arfladen fandtes (naar man tæller ovenfra) kun paa 
Stængelled-3, 11,12, 13,14, 15 (midt paa Leddet) og 16; der- 


Fig. 3. Triplaris sp. (Venezuela). 
Tværsnit gjennem en Gren. m er den lave Fure, der ligger lodret over 
Knoppen; indenfor denne ere Karstrængene fjernere fra hverandre og 
svagere udviklede end alle andre Steder. 


efter fulgte Knopsporet, som aldrig har Arflade eller Huller; næste 
ÅAarsskud havde blot Ar paa Led 6. 

Gren 2: Ingen Ar viste Led 1, 2, 4—10. 

Gren 3: Uden Ar vare Led 1, 2,7,9. — Af de andre 
havde 3 og 4 Ar med rundt nyt Hul, 5, 6, 8 og 10 Ar uden nye 
Huller (tildels midt paa Leddene). 

Gren 4: Ar havde Led 2,.3 (begge med nye Huller), 4—8 
lukkede Ar); 9 var ubeskadiget. Skillevæggen mellem Led 1 og 2 
var ikke gjennembrudt, og Led 1 var endnu marvfyldt; men alle- 
rede var der hvide Kermes i det aabne og hule Led 2. 

Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1893. 12 


178 


Gren 5: Ubeskadigede vare Led 1 og 4—7; Ar med ny Dør 
havde Led 3 og 9, 

Jeg har ogsaa truffet Grene med en Række Led uangrebne og 
alle Skillevægge hele. Kamtrene indeholde da løse, brune Rester af 
den indtørrede Marv. 

Af Slægten Triplaris kjendes c. 20 Arter. Huth har i sin 
»Sammlung naturwissenschaftlicher Vortråge" III (1886) sammen- 
stillet nogle Citater af Meissners Monografi i De Candolles Pro- 
dromus og af Willdenows spec. plant. V., af hvilke fremgaåar, 
at vistnok alle Arter have lignende, af stridbare Myrer beboede 
hule Grene. Hertil kan føjes f. Ex. Anblets Ord i hans ,, Histoire 
des plantes”, 1775, I, p. 912: ,,Les fourmis se répandent en 
abondance dans Vintérieur du tronc, des branches et des rameaux 
de cet arbre (7. Americana), de maniére que lorsqu'on le frappe, 
ou qu'on le coupe, on est bientåt tout couvert et vivement tour- 
menté, accident que j'ai éprouvé. Le seul parti, qu'on ait å prendre, 
pour s'en débarasser, est de se jetter dans ''eau". Ogsaa Martins 
omtaler dette i sin ,,Reise in Brasilien", III, 958. 

Schimper omtaler Slægten S. 23 i sit smukke Arbejde ,,Die 
Wechselbeziehungen zwischen Pflanzen med Ameisen im tropischen 
Amerika" (1888), men har ikke selv seet disse Træer. Han har 
modtaget Meddelelser om dem af to i Brasilien levende Mænd og 
af Prof. Ernst i Venezuela. Den sidste har sendt Grene af 
Triplaris Caracasana, der ogsaa kaldes ,,»alo Maria", (maaske er 
min identisk hermed, skjønt Træets Form .efter Beskrivelsen er 
forskjellig). Schimper har heller Intet fundet, der tydede paa Tilpas- 
ning til Myrer, og hans Beskrivelse stemmer i det Hele fortræffelig 
med, hvad jeg har iagttaget. Han udtaler den Mening, at naar 
Myrerne danne deres Indgang i den øvre Ende af Stængelleddene, 
maa Grunden vel være den, at de benytte Lenticeller, der kun 
findes i den øvre Ende. Jeg har Intet fundet, der tyder herpåa, 
maa tværtimod antage, at det ligesom hos Cecropia er denne 
øverste Dels særlige, naturlige Svaghed, der gjør den til et gun- 
stigt Angrebssted for Myrerne. 


179 


Den Nytte, som Myrerne have af den af mig iagttagne 
Triplaris, kan alene være, at den tjener til Bolig for dem; jeg har 
ikke kunnet finde noget somhelst Andet, der skulde lokke dem til 
Træet, det skulde da være de utallige, meget smaa Kjertler, der findes 
påa begge Flader af Løvbladene; men aldrig har jeg seet Myrerne 
under deres Færden paa Planten særligt søge hen til Bladene eller 
søge der efter noget, og Kirtlerne ere overordenlig smaa og meget 
mindre, end extranuptiale Nektarier ellers pleje at være; de have 
desuden fuldstændig Form som Kirtelhaar, ikke som Nektarier. 

Da Grenenes Hulheder danne sig af sig selv, enten Myrerne 
ere der eller ikke, har denne Triplaris, hvis min Antagelse er rigtig, 
altsaa ingen Tilpasning til disse Dyr, kan ikke faa Navnet 
»Myrmekofil", 

Denne Myreart omtales af Dr. Meinert i »Entomologiske 
Meddelelser", Bd. 3, p. 140; han meddeler, at den ogsaa findes 
udenfor Triplaris, ,,i Mængde påa Buske og Blade". 


2. 
Cecropia'erne 
ere grundigt studerede af Fritz Miller og Schimper i Syd- 
brasilien. Jeg har intet Nyt at tilføje til disses Undersøgelser (se 
Schimper, l. €. p. 25), men kan kun bekræfte deres Rigtighed. 
Hvad Dr. Meinert'og jeg selv have iagttaget ved Las Tincheras 
nær Puerto Cabello i Venezuela, er følgende, der ganske stemmer 
med Fritz Millers og Schimpers Angivelser. 
En Art Cecropia, rimeligvis C. adenopus, er meget almindelig 
Påa anførte Sted. Næsten hvert eneste Exemplar er beboet af 
Åzteka instabilis Sm. 
Af Naturen har Cecropia hule Stammer; ud for hvert af de 
omskedende Blades Nodi!) er der en Skillevæg (Fig. 4). Ovenfor 
hver Knop løber der sædvanlig i hele Binnkdlledeste Længde en 


1) Hule Stængler og omskedende Blade følges ofte ad, f. Ex. Polygonaceæ, 
mbelliferæ, Græs 0. a., medens hule Stængler uden omsked. Blade 
aåabenbart ere meget sjældnere 
12+ 


180 


Fig. 4. Cecropia (adenopus?) fra Las Trincheras i Venezuela. 
A, et Grenstykke; Bl, Bladar; Kn, ER R, Ar efter affaldne Axelblade; 
a, Myrernes Indgang. — B, Skillevæg i en Stængel, gjennemboret 
Myrerne. C, D: et Stykke ål en Stængel, seet udenfra og indenfra; ma 
seer den Kallu 8, der har lukket de to Saar. E mt: et lignende rdl 
stykke symvna og indenfra; Kallus er her meget ringe, indskrænket til 
en ringformet Valk om Døren ON Saki St.). 


rare 


181 


lav Fure (Fig. 4 A). Indenfor denne Fure er Stængelens Væg 
tyndere og svagere bygget end ellers, af de Grunde, som Prof. 
Schimper anfører. Allersvagest maa Bygningen være i Stængel- 
leddets øvre Ende, hvad Furens Dybde ogsaa antyder (se Fig. A). 

Ogsaa H. Karsten har seet og allerede 1886 i ,,Flora" 
omtalt den anatomiske Bygning af Stængelleddene ; Karstrængene, 
siger han, bøje sig i den øvre Ende af Leddene hen mod Blad- 
stilken, saa at der paa den modsatte Side opstaaer et paren- 
chymatisk, men karbundtfrit Parti; senere dækkes det ved Kambiets 
Virksomhed med Ved, og kun den øverste Ende forbliver som en 
rund, udvendig kjendelig, uforvedet Plet, der er let at gjennem- 
trænge for Myrerne. 

Her i den øvre Ende er Stedet, hvor Myrerne trænge ind. 
Dette skeer paa den Maade, at en befrugtet Dronning efter Sværm- 
ningen, der maa foregaa i det Frie, bider Hul og gaaer ind i den 
af Naturen hule Stængel: det er altid de øverste, endnu ganske 
unge og bløde Stængelled, som angribes. Aabniugén maa snart 
lukke sig igjen, og dette skeer aabenbart ligesom hos Triplaris 
Påa en Tid, da Stængelen endnu er i Længdevæxt, thi Arret af 
det lukkede Hul er langstrakt, skjønt ikke nær saa meget som hos 
Triplaris. Indvendig vil man finde en egen Kallusdannelse; der 
voxer bløde, hvide, pudeformede Legemer frem omkring Aabningen 
(Fig. 4 C---D, E—F). Saadant har jeg ikke seet hos 7Triplaris. 
Åt denne Kallus skal tjene Dronningen til Føde, har jeg ikke 
fundet antydet. i 

Undertiden trænge 2 Dronninger, at dømme af de to Ar, der 
findes, ind i samme Kammer; i nogle af de iagttagne Tilfælde 
fandtes de begge, men den ene død, formodentlig dræbt af den anden. 

Dronningen lægger nu sine Æg; Arbejdsmyrer udklækkes og 
aabne den lukkede Dør paa ny, og dette skeer sædvanlig i selve 
den gamle Saarflade, sjældent under denne. Stængelens Længde- 
Væxt er nu afsluttet, Hullet vedbliver at være kredsrundt, svarende 
i Størrelse til Myrernes Krop, men det vil lukkes ved Træets 
Tykkelsesvæxt, hvis Myrerne ikke fremdeles sørge for at holde det 


182 


aabent. Det er langtfra alle Stængelled, der blive gjennembrudte, 
hvad de omstaaende S. 182 anførte Details vise. 

De tynde Tværvægge mellem Kamrene blive oftest gjennem- 
brudte af almindelig et eukelt større rundt Hul, sjæident flere 
(Fig. 4 B). At Myrerne besørge dette, fremgaaer utvivlsomt deraf, 
at Hullets Plads ikke er konstant, ofte meget excentrisk. at enkelte 
Tværvægge forblive hele, og at der undertiden er flere end eet Hul. 

Hvide Skjoldlus fandtes ogsaa ret hyppigt. Ældre Kamre 
synes ikke at benyttes af Myrerne, men man kan da finde andre 
Insekter eller Rester af saadanne i dem. . 

Paa de ældre Stammer ere Dørene lukkede ved Træets Væst. 
Myrerne bebo aabenbart kun de alleryderste Grenender, hvilket 
ogsaa stemmer dermed, at det er her, de formentlig hente deres Føde. 

"Som Exempler paa, hvorledes Grene kunne være beboede, vil 
jeg anføre følgende efter min Dagbog. 


Gren 1. Øverste og 3die Kammer uden Saardannelse og . 


Beboere; Væggene besatte med de hvide, fnuggede Masser, der ere 
Rester af Marven. I 2det Kammer, som var helt afgrænset fra 
3die, fandtes et lægt Saar paa det svage Sted, og Kamret var kun 
beboet af en Hun; et brunligt Smul syntes at være Exkrementer og 
afgnavede Marvdele. Kamrene 4, 5 og 6 vare som 2; 7 derimod 
som 1 og 3. ; 

Gren 2. Kammer 1, 2 og 5 vare urørte; 3, 4 og 6 inde- 
sluttede en Hun, og i Væggen var et lukket Saar. 

Gren 3. De 4 øverste Kamre urørte, derefter Kamre med 
Hunner. 

Gren 4. Kammer 1 urørt. Kammer 2 syntes udvendigt at 
være helt urørt, men var fyldt med smaa Myrer, der vare trængte 
ind i det fra 3. Kammer gjennem et Hul i Gulvet. Kamrene 5, 
4 og 9 havde nye Døre i de gamle Saar, Kamrene 5, 8, 15, 18, 
19, 20 og 21 havde lukkede Saar uden nye Aabninger, Kamrene 
6, 7, 10—14, 16 og 17 vare udvendig urørte. 


Gren 5, af 2!/9—3+ Tykkelse. Urørt. er Kammer 1,2,4% 


og 6; lukkede Saar og 1 Hun hver havde Kammer 3, 5, 7, 10 (9 død), 


Sr FE ETS, na 


8: 


Å 
| 
| 
: 


183 


11, 12, 13, 14, — 2 lukkede Saar og 2 2 havde Kammer 8 (den 
ene 2 død) og 15 (begge 2 døde); Nr. 9 havde en Saarflade, men 
ingen 2; Nr. 16 havde et lukket Saar, en 9 og 3 smaa Myrer; 
i 17, 18 og 19 er der ved Siden af eller i den gamle Saarflade 
dannet et nyt Hul. Der er smaa Myrer, Pupper, en Hun og to 
smaa Skjoldlus i Kamrene. 20de Kammer havde en lukket Saar- 
flade, en død og skimlet Hun, stor Kallus og ingen Yngel. 2lde 
Kammer havde et lukket Saar uden” ny Aabuing, unge Myrer, 
Yngel og Ægklumper samt en Hun; Nr. 22 havde et lukket Saar, 
en død 2, og smuk Kallus, men ingen Yngel. Nr. 23 havde en 
ny Aabning, 2 og Arbejdere. 

Stamme 6, 2—3"” tyk. Kamrene viste følgende Forhold: Nr. 1, 
2 og 3 intakte; 4: stor Indgang uden Ardannelse, mange År- 
bejdere, ingen 2, Hul gjennem underliggende Skillevæg; 5 ligeledes; 
6: synes have haft et, nu lukket Saar; unge Myrer. 7 har en 
lukket Saarflade og nedenfor denne et Hul i den grønne Stængeldel, 
ingen Hun, mange Arbejdere og Pupper, 3 Huller i underliggende 
Skillevæg. 8: er lig 7, men den nye Dør er i Saarfladen. 9: to 
lukkede Saar, ingen ny Dør, Arbejdere og Yngel. 10: eet lukket 
Saar, ellers som 9; 2 Huller i underliggende Diafragma. 11: ny 
Dør i Saarfladen, Yngel og Skjoldlus; 12: lukket Saarflade, ny Dør 
nedenfor den, Yngel og Skjoldlus; 13: Saarflade med ganske snæver 
Dør, Arbejdere og Dronning; intet Hul i næste Skillevæg. 14: Ny 
Dør i Saarfladen, Dronning og Arbejdere; 15: stor Saardannelse 
uden ny Dør; død Hun; et Hul i underliggende Skillevæg. 16: 
lukket Saarflade, ingen ny Dør, død Dronning, lille Tachinus-lignende 
Staphylin. 17: lukket Saarflade, ingen ny Dør, lille Staphylin, 
ellers Intet. 138: to lukkede Saarflader, ingen ny Dør, Fluepuppe, 
næste Skillevæg stærkt gjennemhullet; 19: lukket udadtil, stor Saar- 
flade, store Gjennemboringer af Gulvet, intet levende Indhold. 20: 
stor lukket Saarflade, ingen ny Dør, intet levende Indhold uden en 
Staphylin (Huden af en Sommerfuglelarve); Skillevæggen gjennem- 
boret med 1 lille Hul; 21: lukket Saarflade, intet levende Indhold, 
2 store Huller omgivne af Kallus i Gulvfladen, Puppehud af Sommer- 


184 


fugle. : 22: store Pupper af Sommerfugle, Gulvet gjennembrudt af 
1 meget stort Hul med Kallus; 23de og de næste 7 Rum ere 
tomme, i det sidste er der dog Kermes. 

Stamme 7, 2—3" tyk. Kammer 1 er intakt; 2: et lille 
lukket Saar og 1 9; 3, 4 og 5 ligeledes; ingen Skillevægge ere 
gjennembrudte; -6: intakt udvendigt og indvendigt, intet Hul i 
Skillevæggen. 7: lukket Saarflade, 2 uden Æg, Gulvet uden Hul; 
8: intakt; 9: Saarfladen gaår ikke igjennem Væggen og er lukket 
(forsøgt Gjennemgang), ingen 9. 10: intakt; 11: lukket Saarflade, 
P?, Gulvet ikke gjennembrudt; 12: stor lukket Saarflade, Kallus- 
dannelse indvendig , ingen 29; 13: intakt; 14: aabent Hul i den 
gamle Saarflade; Hun, Arbejdere og Yngel; 15: stor lukket Saar- 
flade, ingen ny Dør, død og skimlet 9, Gulvet ikke gjennembrudt; 
16: Saaret er lukket, men naar ikke helt gjennem Væggen, hvorfor 
der heller ingen Hun er i Kamret. 17: stor lukket Saarflade med 
ganske lille ny Dør foroven, 9, faa og smaa Arbejdere, Æg, ingen 
Gjennemgang i Gulvet; 18: stor Dør i den gamle Saarflade, 2, 
Masser af Yngel og Æg; Gulvet ikke gjennembrudt; 19: lukket 
Saar, men intet Indhold, fordi Hunnen ikke er trængt gjennem hele 
Væggen; 20: intakt; 21: lille Hul i Saarfladen, 2, Masser af År- 
bejdere og Yngel, Gulvet uigjennembrudt; 22: lukket Saarflade, 
ingen ny Dør, død 9og en skimlet død Arbejder; 23: lukket Saar- 
flade uden ny Dør, Gulvet gjennembrudt, ingen Myrer. 

Deto Arter af Myrer, om hvilke der her er bleven Tale, synes efter 
det foreliggende at forplante sig til lidt forskjellig Tid. Pseudomyrma 
mordax påa Triplaris forplanter sig aabenbart noget tidligere end den 
paa Cecropia'en levende Aszteka instabilis, eftersom de gamle Hunner af 
hin vare forsvundne, og der kun var Arbejdsmyrer og Yngel, hvor- 
imod de gamle Hunner af den sidste endnu tildels vare levende og 
uden Afkom, tildels i andre Kamre vare sammen med Æg og Yngel. 

Cecropia'erne ere i Modsætning til Triplaris ægte myrme- 
kofile Planter, der ikke blot byde Myrerne Herberge, men end- 
ogsaa tilberede Føde for dem for saa til Gjengjæld formentlig at 
beskyttes mod Bladskjærer-Myrerne. 


SEERE ES ENE SN NYE TRÆER SØNS UI Ses STER SERENE EJET er DN TE 


185 


Den iagttagne Cecropia-Art har ganske som C. adenopus 0. a. 
Arter en tæt Beklædning af brune Haar paa Stilkens Grund (Fig. 5), 
og de samme smaa, hvide ,,Næringslegemer”" udvikle sig mellem 
dem, som en Slags Emergenser, efter mine egne Undersøgelser 
ganske saaledes som Schimper skildrer det. Jeg har ogsaa seet 
Myrerne bemægtige sig disse Legemer og slæbe dem ind i deres 
Boliger, men jeg har ikke seet dem fortære dem. Jeg tvivler 


Fig, 5. labia (adenopus ?) 
fra Las Trincheras i Vene- 
zuela 


Et Stykke af en Stængel med 
en Bladgrund og År efter 
Axelbladene. 


Fig. 6. Cecropia sp. fra 
Puerto-Rico. 


imidlertid ikke paa, at Fritz Muller har Ret i sin Tydning af 
disse Legemer, at de nemlig tjene Myrerne til Føde, og at de ere 
den Løn, Planterne særligt have bragt tilveje for dem som Tak 
for den Beskyttelse, de yde mod Bladskjærermyrer. 

Paa Rejsen fra Venezuela til St. Thomas anløb vi tre Havne 
paa Puerto-Rico. Paa en Exkursion ved en af disse Havne, Agu- 
adilla, fandtes en endnu ubestemt Cecropia i flere Exemplarer. 
Den var ikke beboet af Myrer, og mærkværdig nok vare dens. Blad- 


186 


puder ikke dækkede over det hele med den omtalte Filt, men Filt 
fandtes kun paa smaa, begrænsede Steder, ligesom i en Begyndelse 
dertil, saaledes som Fig. 6 A og B vise. Man føres nærmest til at 
opfatte dette som en Reduktion, fremkaldt derved, at Arten er ind- 
vandret til Øen uden at være ledsaget af den paagjældende Myre, 
der andensteds var dens Beboer, og at Filtdannelsen derfor er i 
Tilbagegang; men denne Gisning trænger i høj Grad til at støttes 
ved nærmere Undersøgelser og Efterforskninger, og den forudsætter, 
at Filtdannelsen oprindelig fremkaldtes ved en fra Myrerne udgaaende 
Stimulus, hvorom der Intet vides, men som synes mig sandsynlig. 


3. 

I mit Arbejde ,,Lagoa Santa" (Kgl. Danske Vidensk. Selskab, 
6 Ser, VI, 1898), har jeg S. 326 omtalt Saiiva- eller Bladskjærer- 
Myrerne (Atta cephalotes) og de forfærdelige Ødelæggelser, de 
kunne anrette paa Planterne. Om deres Boliger skrev jeg: ,,Et 
Myrebo kan være ganske overordentlig stort og indeholde 2—300 
Kamre (panellas), der ere flade i Bunden, have hvælvet Loft og 
omtrent 20 —30 Cm. i Tværmaal. Med utallige Gange staa de i 
Forbindelse indbyrdes og med Omverdenen. Kun faa Tommer ligge 
disse Kamre fjernede fra hverandre. I dem samle Myrerne de af- 
skaarne Blade, og her opklække de deres Yngel; man finder dem 
fyldte væsentlig af en hvidlig, svampet Masse med sur og skimlet 
Lugt, i hvilken blege, fodløse, blinde Larver og Pupper i stor 
Mængde og alle Størrelser ligge indlejrede. At denne hvide Mask 
er dannet af de meget fint hakkede Bladrester, kan der ikke være 
Tvivl om; i nye Panellas seer man ofte endnu ret tydeligt Blad- 
texturen”, 

Schimper omtaler ogsaa disse Myrer S. 8 ff. i sit anførte 
Arbejde og nævner her den Usikkerhed, som hersker m. H. til 
Myrernes Anvendelse af de utallige, smaa, afklippede Bladstykker. 

Der er i nyeste Tid bleven dannet et naturhistorisk Selskab 
paa Trinidad, ,,Trinidad-Field-Naturalist-Club", som synes 
blandt sine Medlemmer, der næsten alle ere unge Mænd i praktiske 


a 2 rer NØRDER 


187 


Livsstillinger, at tælle dygtige Kræfter. I vol. I Nr. 3 og 5 (1892) 
af deres Publikation omtales denne Myre, og dens Naturhistorie op- 
lyses, som det synes første Gang paalideligt, af J. Edward 
Tanner. Han omtaler her sine Forsøg og Iagttagelser, af hvilke 
fremgaaer, hvorledes bl. a. Larverne blive opfødte af Ammer ved de 
Svampe, der voxe paa de skimlende Bladstumper (desværre er Nr. 3 
af nævnte Tidsskrift mig ikke tilgængeligt nu ved Nedskrivningen). 

Efter denne Publikation (og efter at jeg havde gjort min Med- 
delelse i Foreningen) udkom i 1893 Alf. Møllers: ,,Die Pilz- 
gårten einiger siidamerikanischer Ameisen". Det er de oven om- 
talte hvidlige, skimlede, svampede Masser, han benævner ,,Svampe- 
haver", en Oversættelse af Nordamerikaneren Dr. Mc. Cook's 
»Mmushroom-gardens", I denne interessante Afhandling bliver ind- 
gaaende gjort Rede for Myrernes Svampedriveri og for Svampener 
Betydning som Føde for dem; tillige oplyser han, at det er Mycelies 
m. m. af en Hatsvamp, Rozites gongylophora, om hvilke der er 
Tale, og paa hvilke den ,,Kaalrabi" opstaaer, af hvilken Myrerne leve. 

I Tilslutning hertil vil jeg endnu henvise til Dr. Fr. Meinerts 
Beretninger om sine entomologiske Studier i Venezuela, trykte i ,,Ento- 
mologiske Meddelelser", Bd. 3 (1892). Her omtales Atta cephalotes 
p. 138 og p. 161, samt p. 139 og 161 ,,en mindre, rødgul Myre- 
art" (Acromyrmex hystrix Latr.). Boligerne af den første synes 
at være mindre almindelige end i Lagoa Santa. I begges Boliger 
fandtes den oven omtalte hvidgraa Masse, ,,hvorpaa en Skimmel 
voxede i største Frodighed"; denne Skimmels Former beskrives i 
Overensstemmelse med Møllers Fremstilling. Den først fundne 
Bolig af den lille gule Myre" fandtes i Jorden under en større 
Træstamme, den var kun 6—8"” lang og 4—5" bred, og de senere 
fundne lignede denne. I over en Uge havde han Dele af Reden 
med Yngel og Arbejdere i et Glas, ,,uden at Myrerne fik anden 
Næring eller Føde end den, som de sandsynligvis havde i Skimlen", 
og dog vare de lige saa livlige og raske som i Begyndelsen. — 
Man vil se, at dette er fuldstændig i Overensstemmelse med Tan- 
ners, Møllers og tidligere Iagttagelser. 


188 


Om Embryonalnyren hos Støren 
(Åccipenser sturio). 
Af 
Hector F, E. Jungersen. 
(Hertil Tavle II.) 
(Meddelt i Mødet den 10de Novbr. 1893.) 


Om Nyrens Udvikling i Størenes Gruppe foreligger der hidtil kun 
lidet. Firbringer har i sit, alle Hvirveldyrs Exkretionsorganer 
omfattende, Arbejde!) meddelt nogle faa Iagttagelser, hentede fra 
et Par ,,Embryoner" (d. v. s. Unger) af Åccipenser ruthenus påa 
10 og 13 Mm. Længde. Hos det mindste af disse Exemplarer 
bestod Nyren blot af ,,Fornyre" og »Fornyregang", idet der, i 
Lighed med Forholdene hos Benfiskenes Unger, fandtes paa hver 
Side en Nyregang, hvis forreste Del var sammenrullet til et Nøgle 
og aabnede sig med én Poritonealaabning i en ved Afsnøring fra 
den almindelige Bughule dannet ,,Bowman'sk Kapsel", hvori en 
Glomerulus rager ind fra Aorta; den øvrige Del af Gangen løb 
bagtil og mundede i ,,Kloaken"; hos det 13 Mm. lange Exemplar 
fandtes desuden, i metamer Ordning og begyndende i ringe Afstand 
bag Fornyren, Anlæg til ,,Urnyren" i Form af Urinkanaler, hver 
med sit Malpighi'ske Legeme og med en vid Peritonealkanal lige- 
som hos Selachierembryoner. Den embryonale og postembryonale 
Udvikling hos den samme ide Sterletten, er behandlet af 


ik; eg vergleichenden Anatomie und Entwickelungsgeschichte der Exere- 
BAOFgine der Vertebraten.… ME Jabrb. 4 Bd. 1878. 58 5: 


189 


Salensky i flere Arbejder paa russisk"), og et Udtog angaaende 
Embryonaludviklingen er givet af S. selv i ,,Archives de Biologie" ?); 
kun dette sidste har været mig tilgængeligt, men da Referater af 
de russiske Originaler i ,,Hoffmann und Schwalbes Jahresbericht" 
intet meddele om Exkretionsorganerne udover det i Arch. de Biol. 
indeholdte, er vel disse Organers videre Udvikling ikke forfulgt af 
Salensky. De første Anlæg til Nyregangene (,les canaux de 
Wolff") iagttages hos Embryoner, hvor Medullarpladerne begynde 
at krumme sig sammen for at danne Medullarrøret; noget senere ses 
de som hvide, retlinede Striber paa hver Side af Midtlinien, begyn- 
dende ved Baggrændsen af Anlæget til Hovedet og kun strækkende 
sig kort bagtil; efterhaanden som Urhvirvlerne blive tydeligere, 
voxe Anlægene til Nyregangene videre bagtil mellem Urhvirvelpla- 
derne og Sidepladerne for endelig at forene sig bagved Blastoporus; 
fortil bøjer Forenden paa tværs indefter i Højde med den første 
Urhvirvel, forlænger sig derefter |videre og kommer til at danne 
en Bøjle; efterhaanden opstaar et snævert Lumen i den oprindelig 
solide Stræng, og dette naar til den forreste blinde (?) Ende; senere 
aabner denne sig ind i Krophulen og lader sin Aabnings Rande 
umiddelbart gaa over i Krophulens Vægge; bagtil forenes Gangene, 
som anført, bag ved Blastoporus, senere bag Gattet, hvor de faa 
en selvstændig Aabning.  Nyregangenes øvrige Udvikling under 
Embryonallivet siges ikke at frembyde Træk af større Betydning. 
Balfour?y, der (ligesom Parker) erholdt sit Materiale fra Sa- 
lensky (5—14 Mm. lange Embryoner og Unger af Ac. ruthenus) 
giver en Fremstilling, som i Hovedsagen stemmer med Firbringers; 
ogsaa han tillægger, som Firbringer og Salensky, Nyregangen 
én enkelt dene, men han tilføjer i en Note: ,,I have 


a, Hovedret i Naturforskerselskabets Skrifter i Kasan 1878 og 1880 
19 ; flere foreløbige "Meddelelser i Bilag til Protokoller 
over gm Mo der 
”) Recherches sur le développemerit du Sterlet (Acip. ruth.). Arch. Biol. 
2. Bd. S. 233. 
” É laprergre on Comparative Embryology (Memor. Ed. 3. Bd. S. 110, 
04 f£.). 


190 


y 


not fully proved this point, but have never found more than one 
opening". Hos 5 Mm. lange Embryoner findes endnu ingen Glome- 
rulus; men i Modsætning til Firbringer omtaler Balfour Anlæg til 
til Urnyrekanaler allerede hos Unger paa 7—10 Mm. 

I mit Arbejde over Kjønsorganernes Udvikliug hos Benfiskene") 
har jeg i en Note til Side 214 udtalt, at jeg hos Unger af AÅcci- 
penser sturio fandt Forholdene saaledes, som Firbringer har be- 
skrevet dem hos Sterletten; senere har jeg imidlertid ved paany at 
gjennemgaa mine tidligere Præparater og ved yderligere Under- 
søgelse af flere Exemplarer erkjendt, at Embryonalnyren her ingen- 
lunde frembyder den Overensstemmelse med Benfiskenes, som de 
tidligere Undersøgere have angivet for Ac. ruthenus.… Mit Mate- 
riale bestod i nogle med Kromsyre konserverede Unger af Ac. sturio, 
som jeg i 1888 fik overladt af Professor Spengel, et Par Stykker 
af 6 Dages Alder (efter Udklækningen), 11 Mm.'s Længde, og nogle 
9 Dage gamle og c. 12 Mm. lange, rimeligvis udklækkede ved Ham- 
burg eller Glickstadt. I det Ydre er der kun ringe Forskjel 
mellem disse Stadier, idet de to yngste kun have en lidt kortere 
Snude og Anlægene til den blivende Ryg- og Gatfinne lidt mindre 
tydelige end de ældre; iøvrigt er deres Habitus ens men dog saa meget 
afvigende fra de omtrent jævnaldrende Sterletungers, som findes af- 
bildede af W. K. Parker?), at jeg har fundet det rigtigt at med- 
dele en Afbildning (Tab. II. Fig,1 og 2), saa meget mere som 
der, saavidt mig bekjendt, ikke existerer andre Afbildninger af 
Unger af Ac. sturio end den, som Ryder?) har givet af den 
nylig udklækkede Unge, 6 Dage efter Befrugtningen. Formen er 


temmelig smækker, noget sammentrykt, Hovedet er den bredeste 


Del af Dyret, Snuden kort og afrundet, dens fire Skægtraade tykke 
og plumpe, Munden nogenlunde rhomboidal, omgiven af tykke Læber 


1) Vid. Medd. Nath. Foren. 1889. 
2y ni the nkrettere and development of tha skull in sturgeons. Phil. 
ransact. 8. 189. Tab. 12.-0g 15, Fig. 9 og 8. 
3) eg kiler and the Sturgeon riet sn of the eastern coast of 
the United States. Bull. Un. St. Fish Commission. 8. Bd. 1 
Tab XLIL 


191 


og tilsynelade nde tandløs; Næseborene ere endnu ikke adskilte, 
Øjet meget lidt pigmenteret, Gjællelaaget saa kort, at en Del af 
Gjællerne rager ubedækket frem som temmelig plumpe, tykke Traade ; 
Spiraklet (Issehullet) er allerede meget lille og særdeles vanskeligt 
at se; den mediane, uparrede Embryonalfinne begynder lige bagved 
Hovedet og fortsættes uden Afbrydelse om Halespidsen, der endnu 
er uden egentlig Heterocerki, fortil langt frem foran Gattet; en 
noget større Højde udmærker det Sted af denne Embryonalfinne, hvor 
den blivende Rygfinne er i Færd med at danne sig, ligesom ogsaa 
den Del under Haleenden, som vil udvikle sig til Halefinnens 
nedre Flig; der er anlagt 14 Straaler for Ryg- og 8 for Gatfinnen 
men ingen i Halefinnen. De parrede Finner ere ret vel udviklede, 
særlig Brystfinnerne. Den forreste Del af Kroppen, særlig Bryst- 
finneregionen, er temmelig opsvulmet paa Grund af den endnu 
tilstedeværende Blommemasse. Snitserierne oplyse, at Blommen fylder 
og udspiler Maven; at Leveren er vel udviklet, ligeledes Spiral- 
tarmen; at Svømmeblæren, der hos Benfiskene i Regelen anlægges 
meget tidlig, endnu mangler fuldstændig (samme Iagttagelse gjort af 
Balfour for Sterlettens Vedkommende), ligeledes Abdominalporer 
og Genitalanlæg"); fremdeles, at der findes virkelige, fuldt udvik- 
lede Tænder paa ,,Overkjæben"”, Ganen, Underkjæben og Tungen, 
(ikke paa Gjællebuerne); men disse Tænder rage, som anført, ikke 
synlig frem gjennem det tykke Epithel?); i Issehullernes Kanal 


1) Ifølge Salensky (Referat i Hoffmann u. Schwalbes Jahresber. 1878) 
skulle Kjønsorganerne hos Sterletten først ,,opstaa' i den 3die Maaned 
(? Kjønsceller optræde dog formodentlig tidligere). 

”) Larvale Tænder hos Ac. sturio ere, saavidt mig bekjendt, ikke tid- 
ligere omtalte. Sterlettens Tænder ere opdagede af Knoch (Die Be- 
sehreibung der Reise zur Wolga behufs der prnbsrnnenges 

ull. Soc. imp. des naturalistes de Moscou 1871, p. 254.); de ere 
dibenbart meget større end hos Å. sturio, og Knoch omtaler, 
(1. c. p. 282), at Sterletungerne ,,nach Ablauf des Dotterstadiums" 
med en vis Glubskhed anfalde kreere; senere ere de omtalte af 
Salensky, Balfour (der har Betænkeligheder ved at anerkjende dem 


svinde i Sdie Maaned af Larvelivet. Zograff (Uber die Zåhne der 


192 


til Mundhulen findes ikke Spor af Gjælledannelse, derimod er Oper- 
kulargjællen meget tydelig. 

Hos de mindste, 6 Dage gamle, Exemplarer bestaa Exkre- 
tionsorganerne allerede baade af ,,Fornyre" og ,,Urnyre"!). 
Gjennem hele Kroppens Længde strækker sig paa hver Side af 
Legemet Embryonalnyrens fælles Udførselsvej, som jeg (hvad jeg 
ogsaa i tidligere Arbejder har gjort) simpelthen vil benævne Nyre- 
gangen (Tab. II Ng.); bagtil forene de to Nyregange sig til et 
kort uparret Stykke, der uden (som hos Benfiskene) at danne en 
Urinblære munder tæt bagved Gattet (ikke i nogen ,,Kloak", som 
Firbringer angiver). Under den største Del af sit Forløb gjennem 
"Kroppen optager Nyregangen Urinkanaler; det er denne Strækning, 
der betegnes som Urnyren, Mesonephros; men i den forreste 
Del findes ingen egentlige Urinkanaler, og her er Nyregangen op- 
rullet i mangfoldige Vindinger til et Nøgle; dette Parti betegnes 
som Fornyren, Pronephros, og det er i denne Dels Bygning, 
at jeg har funden de væsentligste Afvigelser fra mine Forgængeres 
Fremstilling ”). ; 

Fornyren (Tab. II, Fig. 3) begynder umiddelbart bagved 
Hovedet og naar gjennem Brystfinneregionen, strækkende sig 
over 5 eller 6 Kropsegmenter. Trods de mange Slyngninger kan 


Knorpelganoiden. ener Centralblatt 7. Bd. 1887—88, p. 128 og 224), 
der lader Pålzam i Kasan være den første Opdager, paaviser, at 
disse Tænder ere i di Henseender virkelige Tænder, overensstem- 
mende med dem høs Polyodon, og es, at Ganetænderne holde 
sig længere end Kjæbetænderne; disse vare borte hos et 2 Maaneder 
gammelt Exemplar, hvor Ganetænder pt fandtes. Z. finder end- 
videre Ganetænder hos en voxen asiatisk Scaphirynchus (S. Fedt- 
schenkåiy og hos yngre Individer af en anden Art (Se. Kaufmanni), 
derimod ikke hos den amerikanske 5. cataphractus; Kjæbetænder 
mangle hos dem alle; endelig har Z. funden Ganetænder hos en 
me (152 Mm. lang) Accipenser stellatus Pall., en Størart, som skal 
me sig mere end de andre til Scaphiry: sdhbrnd 

i) com bibeholder af Bekvemmelighedshensyn disse af Forfatterne almin- 
delig brugte Benævnelser, see me aner: For- og Urnyre som 
Regioner af ét og samme Org 

SL (Senere Tilføjelse): Med nats. pra Kupffer; se Tilføjelsen 5. 201. 


193 


man dog tydelig skjelne et indre, medialt Parti af Nyregangen (Aa), 
som fortil bøjer om i et ydre, lateralt (b), der længere bagtil efter- 
haanden antager et mere retlinet Forløb som den egenlige Udfør- 
selsgang (Ng); man gjenkjender med andre Ord en videre Udvikling 
af den simple Bøjle, som Salensky beskriver og afbilder hos 
Sterletfostrene. Det mediale Parti a er paa hver Side udrustet 
" med 6 fimrende Peritonealtragte (pt, —pt,), af hvilke 5 
aabne sig ind i en Slags mægtig udviklet, langstrakt Bowman'sk 
Kapsel, der ligger under Aorta mellem begge Fornyrerne, medens 
det forreste Par Tragte (pt,) munder foran denne Kapsel i den 
aabne Bughule mellem Spiserør og Nyrens Peritonealflade (s. Fig. 4). 
Det nævnte Kapselrum (cp. i Fig. 5) er paa alle Sider fuldstændig 
aflukket fra den øvrige Bughule og indeholder en meget lang 
Glomerulus eller »Glomus' (g1), der er nøje forbunden med Under- 
siden af Aorta, fra hvilken den modtager sit Blod; den fortsætter 
sig et Stykke bagved Kapselens Ophør og er delt i mange større 
og mindre Lapper, ved hvilke det hele Kapselrum sondres i en 
Slags Kamre, et for hver af Fimretragtene; dog staa alle disse 
Kamre i Forbindelse indbyrdes, saa at de danne et fælles Hul- 
rum. De forreste Fimretragte tilvejebringe Forbindelsen mellem 
dette og Nyregangens indre Gren a ved Hjælp af veludviklede 
Tværkanaler; for de bagestes Vedkommende blive disse meget 
korte, og den bageste Tragt fører umiddelbart ind i Enden af 
Nyregangen. Tragtepithelet er temmelig højt, og hver Celle bærer 
et enkelt langt Fimrehaar ligesom ved de tilsvarende Dannelser hos 
Amfibierne. Tragtene og deres Tværkanaler ere ikke nøjagtig 
Segmentalt ordnede, idet de bageste følge tæt paa hinanden; heller 
ikke ere begge Siders symmetrisk anbragte, om end de almindelige 
Træk paa begge Sider korrespondere. : 

Omtrent 3 eller 4 Segmenter bagved Fornyrens Ophør optræde 
de første Urinkanaler, og dermed begynder altsaa Urn yren. Ord- 
ningen er strengt segmental, idet hvert Segment (Myokomma) inde- 
"holder én Urinkanal. Efterhaanden som man følger disse bagtil, 
vise de sig mindre og mindre udviklede og gaa endelig over til 


Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1893. 13 


194 


blotte Anlæg, indtil ogsaa disse forsvinde tæt bagved Bugfinnerne, 
saa at de bageste Kropsegmenter blot indeholde Nyregangene, der 
forene sig paa den allerede beskrevne Maade. De forreste Urnyre- 
kanaler have hver et Malpighi'sk Legeme uden Forbindelse med 
Bughulen "); men de derefter følgende, som ere mest udviklede og 
stærkest slyngede, besidde hver et veludviklet Anlæg til en Peri- 
tonealtragt, udgaaende fra deres Bowman'ske Kapsel men endnu 
lukket mod Bughulen; de bagre Urinkanaler have denne Dannelse 
kun antydet. 

Ved nu at mønstre Anlæggene fra Bugfinneregionen og frem- 
efter er man i Stand til at følge den trinvise Udvikling af Urnyre- 
kanalerne meget smukt: de spædeste Anlæg differentiere sig bagest 
i selve Nyreparenchymet som smaa runde Cellehobe dorsalt for 
Nyregangen, uden nogensomhelst Forbindelse med Peritonealpithelet 
eller med Nyregangen (hvilket ogsaa Balfour har sét ganske 
rigtig hos Sterletten, 1. c. p. 706); noget længere fremme strække 
disse Cellehobe sig noget i Længden; derpaa udvides deres bageste 
Ende og faar et Hulrum, medefis den forreste lægger sig mod 
Nyregangen og forbinder sig med denne. Den opsvulmede Ende 
antyder den Bowman'ske Kapsel; og noget længere fortil ser man, 
at et Parti af det omgivende Væv bugter det høje Epithel paa 
den ene Side af denne Opsvulmning ind, og at saaledes den Mal- 
pighi'ske Glomerulus er i Begreb med at opstaa (Slgn. Fig. 8); 
Epithelet paa den Indbugtningen modstaaende Side af den Bow- 
man'ske Kapsel er blevet ganske lavt; der, hvor dette lave Epithel 
temmelig pludselig gaar over i højt Epithel, udsendes en Cellestræng 
mod Peritonealepithelet: Anlæget til Peritonealtragten ”). Endnu 
noget længere fremme er Glomerulus anselig og forsynet med 
Blodkar (Fig. 7), medens Tragtanlæget har Hulrum, der aabner sig 


1) Forholdene her ere dog vanskelige at afgjøre med fuld Sikkerhed 
paa Grund af den stærke Sammenpresning, som den af Blemmenitesen 
lspilede Mave forvolder. 
2?) Fig. 8 fremstiller et Stadium af en Sanden. hvor Jog dens Hulrum 
allerede begynder at — i 


TESS REESE ye 


ER ERE TEE Te SE le] 


REESE EEN EEN ENE ENES LE! SEND EA SE TEN TR ERE NS 


anni 


195 - 


ind i Kapselen ved dennes Grund, men endnu er lukket mod 
Bughulen. De to Ender af Urnyrekanalen, den forreste (uk,), der 
munder i Nyregangen, og den bageste (uk,), der udgjør det ,,Mal- 
pighi'ske Legeme" (= Bowman's Kapsel + Glomerulus) og bærer 
Peritonealtragten, ligge ganske nær til hinanden, saa at de ofte 
kunne ses paa samme Tværsnit (saaledes som i Fig. 8) (slgn. Fig. 9, 
en Urinkanal af det noget ældre Stadium, paa 9 Dage); den øvrige, 
dorsale Del af de mere udviklede Urnyrekanaler er témmelig stærkt 
slynget, og noget af Vindingerne rager ind i det bagved liggende 
Segment. 

Hos "de 12 Mm. lange, 9 Dage gamle Størunger findes 
påa en Strækning af Urnyren aabne, timrende Peritonealtragte 
førende ind i de Bowman'ske Kapsler (Fig. 9); de bageste Anlæg 
til Urnyrekanalerne ere skredne noget videre frem, saa at man og- 
saa i Bugfinneregionen finder Glomerulusanlæg; men forøvrigt 
mangle de allerbageste Kropsegmenter ogsaa her Anlæg til Urin- 
kanaler. Fornyren viser sig ogsaa noget forandret: det forreste, 
i den frie Bughule mundende, Tragtpar (pt,) finder jeg helt lukket 
hos 2 Exemplarer; hos det ene Exemplar er der desuden kun fire 
udviklede Tragte paa hver Side, idet paa den ene Side den næst- 
forreste Tragt (pt,) er forsvunden, paa den anden Side endnu 
kjendelig, men lukket; hos det andet Exemplar er samme Tragt 
(pt) lukket paa den ene Side, saa at dér kun findes 4 (pt,—pt,) 
udviklede, men paa den modsatte findes 5 (pt, —pt,) og desuden 
et Spor til en 6te (som vilde være en pt,). 

Hvorledes den senere Udvikling af Exkretionsorganerne gaar 
for sig, har jeg desværre ikke havt Lejlighed til at undersøge. 
Derimod har jeg kunnet underkaste en Del af den færdig udviklede 
Nyre et nærmere Eftersyn hos 2 mandlige Størexemplarer paa resp. 
%a og 11/2 Alens Længde, af hvilke jeg fra tidligere Undersøgelser 
af Genitalorganerne havde levnet den største Del af Nyrerne; men 
desværre var disses forreste Del forbrugt ved den tidligere Under- 
søgelse, og jeg har altsaa ikke paany kunnet prøve Rigtigheden 
af Balfour's Angivelse om den, hvilken jeg iøvrigt ikke betvivler. 


ka 


. 196 


Balfour meddeler"), at den forreste som ,,Hovednyre" betegnede 
Opsvulmning påa Størens Nyre ikke indeholder Nyreelementer, men 
kun lymfoid Væv, at med andre Ord Fornyren aborterer helt lige- 
som hos (de fleste) Benfiske, saaledes at den færdige Nyre alene 
repræsenteres af Urnyren?). 

Dennes mægtige Nyregange ses løbende langs den dorsale 
Bughulevæg til deres Forening bagved Gattet?); særlig omfangs- 
rige ere de fra det Sted, hvor de optage de ,,Miller'ske Gange" 
(hos mit %/4 Alens Exemplar er deres Tykkelse herfra . omtrent 
som Penneposens paa en stor Gaasefjær); de indeholde Muskler og 
ere altsaa kontraktile. Ved at aabne dem iagttager man talrige Ind- 
mundingsaabninger for Urinkanaler, saa tæt stillede, at der gaar 


mange paa hvert Segment; der har altsaa aabenbart dannet sig 
adskillige nye (sekundære 0. s. v.) Urinkanaler mellem de oprindelige, 
metamere (primære), som vi have lært at kjende hos ,,Larverne". 
Til Peritonealtragte ses intet Spor; heller ikke ved 
Snitserier findes disse, som allerede Semper?) forgjæves har 
eftersøgt. 

Snitserier?) oplyse iøvrigt, at Nyremassen for største Delen 
sammensættes af tæt sammenslyngede Urinkanaler, og i hvert Snit 
støder man paa talrige Malpighiske Legemer; ofte ere disse grup- 
perede drueklaseagtig. Fra de større i Nyregangene mundende 


LEES Klap US GE SKAGVE SESRE Me es ser id ME Ra EN re ED ag OS 


1) On the Nature of the Organ in adult Teleosteans and Ganoids, which 
is usually regarded as the Head-Kidney or Pronephros. Quart. Journ. 
Micr. Sc. Vol. XXIL. 1882 (Mem. Ed. Vol. 1, p. 848). 

2) Ved tidligere Eftersyn af ,,Hovednyren" har jeg i alt Fald kunnet 
bekræfte Balfour's Udsagn for saa vidt, som jeg har iagttaget, at 
Nyregangen fortil bliver ganske tynd og forekom mig at ende blindt. 
Smilgn. mit Arbejde om Kjønsorganerne hos Benfiskene. Medd. Nat- 
For. 1889. S.214. 

3) Smilgn. f. Ex. Brandt u. Ratzeburg Medizinische Zoologie. 2. Bd. 
Tab. IV, Fig. 5 (af Sterletten). 

1y Das Urogenitalsystem der Plagiostemen ete. Arb. Zool. Inst. Wirz- 
burg.. 2: Ba. 1895. 8 848. 

5y Ved Hjælp af denne Methode br jeg dog kun undersøgt et temmelig 
stort Stykke, som toges fra Egnen over Midten af den Miller'ske Gang- 


” 


197 


Samlerør udgaa knipppevis andre mindre Rør i dorsal Retning; 
disse udsende atter mindre Sideforgreninger, der gaa over i de 
mellem hverandre slyngede Rør, der ende med Malpighi'ske Legemer. 
Leydig's!) Angivelse, at disse ikke skulde indtage Urinkanalernes 
blinde Ende, men være saaledes anbragte ved en Ombøjning, at 
der viste sig to Kanaler i Forbindelse med den enkelte Kapsel, 
maa jeg bestemt modsige; dermed falder ogsaa Firbringers 
Formodning (1. c. p. 57, 59) om, at den ene (tilførende) Kanal skulde 
repræsentere den oprindelige Peritonealtragt; nogen saadan eller 
Levning af en saadan i Forbindelse med en Bowman'sk Kapsel, 
som derved vilde vise sig at høre til en primær Urnyrekanal, har 
det ikke været mig muligt at finde. Heller ikke findes der i det 
— af mig nærmere undersøgte Nyreparti nogen Forbindelse mellem 
Mesorchiets Net af Vasa efferentia seminis (,,Hodennetz") og Mal- 
pighi'ske Legemer; en saadan Forbindelse mellem en stor Del af 
Nyrens Malpighi'ske Legemer og dette Net har Semon?) funden 
"hos fuldmodne Størhanner og paavist, at Sæden derved føres gjennem 
Nyren til Nyregangen ; begge mine Størhanner ere imidlertid ogsaa 
umodne Individer. (Jvfr. ,,Kjønsorg. hos Benfiskene" S. 203). 
Den i det foregaaende beskrevne Fornyre hos Størens Unger 
minder i flere Henseender om Forholdene hos Amfibielarverne, 
ganske særlig om Fornyren hos IcAthyophis-Larven?), hvor der 
påa lignende Maade findes et stort Antal af Peritonealtragte, 
som munde i et fælles, fra den øvrige Bughule afspærret Rum, 
der ved en stor, i Lapper indskaaret ,,Glomus" deles ufuldstændig 
i et tilsvarende Antal af Kamre; kun findes her tillige Tragte 
(,Aussentrichter"), som staa i Forbindelse med den frie Bughule. 


| SERDEEs Fine rlnese Untersuchungeu uber Fisehe und Reptilien. 
Berlin 1858. 

”) Notizen iiber sg p FREE SS ak der Harn- und Semblechingenee 
bei den Ganoiden. Morph. Jahrb. 17. Bd. Tab. XXXI, Fig. 3, 4, 5. 

3) Studien iiber den Bauplan des Urogenitalsystems der Wirbelthiere etc. 
Jen. Zeitschr. 442. 


198 


Hos Urodelerne finder man som Regel 2 Fornyretragte"), 
der først i Løbet af Larvelivet komme til at munde i et afspærret 
Rum, hvori den store Glomus rager ind; fuldstændig bliver Af- 
spærringen af dette Rum dog først efter Forvandlingen og under 
den samtidige Reduktion af Fornyren; hos Anurerne findes 3 
Tragte; en Afspærring af det Bughulerum, der optager dem og 
indeholder Glomus, finder ikke (fuldstændig) Sted. Ogsaa ved Ud- 
viklingsgangen af Størungernes Urnyrekanaler mindes man om 
Forholdene - ved de tilsvarende Dannelser hos Urodelerne, som det 
vil fremgaa af en Sammenligning med Firbringers Angivelser 
(l. c. p. 14) om Salamandra og Triton. 

Indenfor Fiskeklassen har man en veludviklet Fornyre 
med flere Peritonealtragte hos Cyklostomerne, særlig velkjendt 
hos Petromyzon”) (o: Ammocoetes); her findes en over 4—5 Seg- 
menter udstrakt Fornyre, der staar i Forbindelse med Bughulen & 
ved 5 Peritonealkanaler (hyppigst, men undertiden 4 eller 6, fra 
første Færd kun 3), hvilke dog kun tilhøre 2—3 Segmenter; nogle 
af disse Tragte ere stillede nedad og indad, andre nedad og udad; 


SEE RES RESET Fe 


55 


de sidste sammenlignes af Semon?) med IZcAthyophis-Larvens ,,Aus- 
sentrichter". Til Fornyren hører en lateralt paa Nyrefladen anbragt 
Glomus; en egentlig Afspærring af vedkommende Bughuleparti finder 
ikke Sted. Af Myxinoider (Myæine, Bdellostoma)") kjendes kun 


SEES RRS 


1) Hos Amblystoma har Field (The development of the Pronephros and 
segm. Duct in Amphibia. Bull. Mus. Comp. Zool. Vol. XXI. Nr.5, 
1891) undertiden funden 3 Tragte, og i et enkelt Tilfælde fandt 
Mollier (Uber die Entstehung des Vornierensystems bei Amphibien. 
Arch. f. Anat. u. Physiol. Anat. Abth. 1890) hos Triton alpestris 
st 3. I et Brev meddeler Field mig, É han kjender en Slægt 

ærre nævner han den ikke) med mindst 

3) FANE 1. e. S. 34. Goette: sbrnssnerards! zur Entwickelungs- 
geschichte der Thiere. 5. Heft. 1.Th. 1890, S. 54. 

3) Uber die morphologische Bedeutung der Urniere in ihrem Verhåltnis 
zur Vorniere etc. Anat. Anz. 5.Jg. 1890. 

1) W. Miller: Uber das Urogenitalsystem des Amphioxus und der 
Cyklostomen. Jen. Zeitschr. 9. Bd. 1875; Firbringer 1. ce. p. 38' 
Weldon: On the i or ns of Bdellostoma etc. (Q. Journ. Mier. 
Se. Vol. 24. 1884. 8.171). 


199 


ældre Stadier, hvor Fornyren er helt eller delvis skilt fra Urnyren 
og i Færd med at reduceres; en forreste Rest af Fornyregangen 
træder her i Forbindelse med Bughulen (Hjærteposen) ved Hjælp 
af et temmelig stort Antal af forgrenede Peritonealkanaler. En 
Glomus- kjendes ikke her, I ganske rudimentær Skikkelse op- 
træder Fornyren hos Selachierembryoner!) og staar her i 
Forbindelse med Bughulen ved flere Aabninger, der svare til Peri- 
tonealtragte; en Glomerulusdannelse synes kun lige at blive antydet 
men er i al Fald ligesom det hele Fornyreanlæg en rent forbigaaende, 
hurtig forsvindende og aldrig fungerende Dannelse. Endelig synes 
ogsaa en af Ganoiderne, nemlig Lepidosteus, at være i Besiddelse 
af en Fornyre med mere end én Peritonealtragt. Vel angiver den 
ældre Fremstilling af Balfour og W. N. Parker?), at Fornyren 
her. stemmer ganske med Benfiskenes, blot med den Afvigelse, at 
der fra Bughulen fører en temmelig lang fimrende Kanal ind i 
dens Kapsel (hos Larver af 11—26 Mm. Længde), eller med andre 
Ord, at den Afsnøring af vedkommende Bughuleparti, der hos Ben- 
fiskene fuldføres meget hurtig, her aldrig bliver fuldstændig; men 
senere har Beard?) funden væsentlig andre Forhold ved Hjælp af 
gunstigere Materiale, som han selv har samlet og konserveret, medens 


1) v, Wijhe: Zool. Anz. 1886, Nr. 236; Uber die Mesodermsegmente 
des Rumpfes und die Entwickelung des Excretionssystems bei Sela- 
chiern. Arch. mikr. Anat., 33. Bd., 1889, S.472. Rickert: Uber 
die Kolstsbuig der Boca Koke bei Selachiern. Arch. f. Anat. 
u. Physiol., 1888., Anat. Abth. Ifølge Rickert skal Pristiwrus have 
4, Torpedo 6, Scgjltiiin 5 5 Aabninger og et Fornyreanlæg, som naar 
over resp. 6—7 Segmenter; ifølge v. Wijhe skal der hos Scyllium 
kun være 4 og hos Raja clavata 5 Segmenter virksomme ved Dannelsen. 
De to Forfattere ere i det Hele temmelig lidet overensstemmende i 
Tydningen i det enkelte af denne aabenbart vanskelige og utydelige 
Dannelse. At ville gjøre en saa rudimentær Dannelse til saa at sige 
Typus for vedkommende Nyreparti hos alle Vertebrater (hvad Rickert 
synes mig tilbøjelig til) forekommer mig mildest talt noget voveligt. 

2) On the structure and development of Lepidosteus. Phil. Transact. 

Roy. Soc. 1882. (Mem. Ed., 1. Bd., 8.815 og 822.) 

7) On the early development of Lepidosteus osseus. Preliminary Notice 

Proe. Roy. Soe. London, 46. Bd., 1890, S. 114. 


200 


Balfour og Parker maatte nøjes med, rimeligvis mindre vel konser-- 
veret, Materiale, sendt fra Agassiz. Fornyren skal, ifølge Beard, 
oprindelig strække sig over 5 eller 6 Segmenter, men den Del, der 
svarer til de forreste 3 Segmenter, aborterer snart, saa at den 
"kommer til at indtage 3 Segmenter og udvikler i Regelen 3 Tragte 
påa hver Side; den bageste af disse forsvinder, men 2 blive tilbage 
og bestaa under hele Larvelivet. Disses fimrende Mundinger mod 
Bughulen skulle snøre sig sammen, og ved Udvidelse af den Del, 
som ligger overfor Glomerulus, skal opstaa det af Balfour og Parker 
beskrevne Fornyrekammer; men der er to saadanne paa hver Side. 
Her fremstilles altsaa en Dannelsesmaade for Fornyrekapselen, som 
ellers ikke kjendes. andensteds; af den Grund er jeg tilbøjelig til at 
tro, at Beard har fortolket sin Iagttagelse mindre rigtig; der tales 
desuden kun om én Glomerulus men om to Kamre, og hvorledes 
man skal kunne rime dette sammen med den angivne Dannelses- 
maade for Kamrene, er mig uforstaaeligt. Efter de nu foreliggende 
Oplysninger om Forholdene hos Støren synes det mig rimeligst at 
antage, at Fornyren hos Lepidosteus snarere vil vise sig saaledes 
bygget: der findes som hos Støren paa hver Side et fælles Fornyre- 
kammer, men det er paa to Steder ikke blevet afspærret fra den 
øvrige Bughule; det deles ved en Glomus i to Rum, og i hvert 
af disse munder en Fornyretragt. Det er jo nemlig tydeligt, at 
Størens Fornyre i stor Udstrækning har bevaret primi- 
tive Træk, og det forekommer mig rimeligt, at Fornyren saavel 
hos Lepidosteus som hos Benfiskene er afledet fra en Grundform, 
som var meget lig Størens; tænke vi os denne forkortet og Trag- 
tene reducerede til 2, fremgaar Fornyren hos Lepidosteus; ved 
yderligere Reduktion og Forkortning fremkommer Benfiskenes For- 
nyre, der i sin færdige Skikkelse. saa fuldstændig har Udseendet af 
et almindeligt Malpighi'sk Legeme med en derfra udgaaende slynget 


Urinkanal. 


5 anni 


TESS TES 


201 


(Senere Tilføjelse.) Efter at min Meddelelse ,,Die Em- 
bryonalniere des Stårs" havde staaet i ,,Zoolog. Anzeiger" (Nr. 435 
og 436, 1893), gjorde Dr. Boas mig opmærksom paa en Tilføjelse 
til S. 627 i en refererende Oversigt over Udviklingen af Hvirvel- 
dyrenes Exkretionsorganer af Rickert i ,,Anatomische Hefte", 
2, Abth. I. 1891 (1892), hvori der, uden Angivelse af Skriftet, 
anføres, at v.Kupffer har funden 6 Par Fornyretragte hos ÅAccip. 
sturio. Efter nogen forgjæves Søgen efter Kilden til denne Note 
skrev jeg til v. Kupffer, som strax meddelte mig, at han ikke 
har bearbejdet Embryonalnyren hos Accip. sturio i Sammenhæng, 
men at han i ,,Mittheilungen zur Entwickelungsgeschichte des Kopfes 
bei Accipenser sturio" (Sitzungsber. d. Ges. fir Morphol. u. Physiol. 
in Minchen, VII Bd. 1891 (1892) S. 107 ff.) har beskrevet For- 
nyrens Standpunkt hos hans yngste Stadium, paa den 2Zden Dag 
(45 Timer) efter Befrugtningen. Her angives ganske kort, at 
Nyregangene bagtil munde i en ,,Sinus", som hverken kommunicerer 
med Tarmen eller med det Ydre, og at de, fulgte bagfra fortil, 
først stryge hen langs Urhvirvelrækken, saa vende sig i en Bue 
til Siden og derefter bøje om under en spids Vinkel i en indre Gren, 
der løber bagtil og efter hverandre optager 5 med Tragte forsynede 
Fornyrekanaler, hvorpaa dens Bagende med en 6te Tragt aabner 
sig i Coelomet. En Tilføjelse om, at samtidig begynder i samme 
Region ,,die Abgliederung von Urnierenkanålchen von den Urseg- 
menten", er mig ikke ret forstaaelig; i selve Fornyrens Region 
findes der nemlig ingen Urnyrekanaler i de af mig undersøgte Stadier. 
Da v. Kupffer indskrænker sine Meddelelser til det anførte, turde 
mine Iagttagelser angaaende de ældre Stadier dog beholde deres 
Værd. Forøvrigt har v.K. havt til Disposition ogsaa ældre Stadier, 
Unger indtil 31 Dages Alder (efter Befrugtningen), 19 Mm. Længde, 
hvis Ydre beskrives næsten fuldkommen overensstemmende med 
mine 9 Dages; kun synes den forreste Del af den embryonale Finne- 
bræmme at være noget reduceret paa Ryggen og saagodtsom for- 
Svunden paa Bugen foran Bugfinnerne; Snuden kaldes stærkt frem- 
springende, og Næseborene ere dobbelte. 


Figurforklaring til Tavle IL. 


Åo = Aorta. 
As arsenik bergenske 
Bc = Bowman'sk Ka 
Ch = Chorda. 
gl =— Glomus. 
gøren — nn enn, Glomerulus i Urnyren. 


00 == SE rør. 
pe = Peritonealepithel. 
; t = Urnyrens Peritonealtragt. 
pt;, pt, osv. = Fornyrens forreste, Zden osv. Peritonealtragt. 
uk, uk,, uk, = Urnyrens Urinkanaler; uk, den forreste til Nyregangen 
nedstigende Del, amet den bageste, fra den Bowman'ske 
Kapsel Bbyigende,D L 
v = Blodkar. 
ve = Kroppens Hovedvene. 


Fig. 1. Aeccipenser sturio, 9 Dage gammel, 12 Mm. lang. 

— … 2. Hoved og neg af den samme, set fra Bugsiden. 

— 8. Ac. sturio, 6 Dage gammel, 11 Mm.: Fornyren og noget af den 
forreste Del af Urnyren samt den bageste Del af Uruyren, som er 
uden Uriukanaler og viser Nyregangenes Forening. (Mellem den 
nederste og den øverste Del af Figuren maa tænkes en meget lang 
Afstand). a Nyregangens indre, b dens ydre Del, som fortsætter 
sig bagtil som Udførselsgang (Ng). Figuren er kombineret af en 
komplet Serie af Horizontalsnit. 

— 4. Del af et Tværsnit gjennem Fornyrens forreste Peritonaltragte; 
af en 6 Dages Størunge. (Vérick. Oc. 1, Obj. 6, sammenskudt 
Tubus.) 

5. Del af et Tværsnit gjennem Fornyren hos en 9 Dages Størunge 
(kombineret af to Tværsnit 9: venstre og højre Side tilhøre ikke 
samme Snit). cp Fornyrekamret, d.v.s. det fra den almindelige 
Bughule afspærrede Rum, hvori Glomus gl findes og Fornyre- 

tragtene munde. i Tarmkanalen, a og b som i Fig. 3. (F orst. 
som Fig. 4.) 

6 og 7. Dele af to efter hinanden følgende Tværsnit gjennem Ur- 
nyren hos en 6 Dages Unge. Fig. 6 viser Urinkanalens Indmunding 
i Nyregangen og Forvæggen af den Bowman'ske Kapsel og lidt 
af Glomerulus. a Gren fra Aorta til sidstnævnte. Fig. 7 gaar 
omtrent midt igjennem den Bowman'ske Kapsel og Glomerulus 
samt Peritonealtragten. es Fig. 9. (Vérick. Oc. 1, Obj. VIL, 
udtrukken Tubus.) 


| 


203 


Fig. 8. Af Tværsnit af samme Individ, tede tilhage; viser et yngre 

Anlæg til den Bowman'ske Kaps g Glomerulus (Mpgl) samt 

Peritonealtragten ; en fin Spalte wel det begyndende Lumen 
i denne. (Forst. som i Fig. 6 og 7.) 

Rekonstruktion af en Urnyrekanal, forbunden med et lille Stykke 

af Nyregangen, hos en 9 Dages Unge. Tegnet ved Hjælp af en 

Model, lavet af sammenklæbede Tegninger af de enkelte Snit. 


| 
so 


Fortegnelse over samtlige i de 25 Aargange af 
»Videnskabelige Meddelelser fra den natur- 
historiske Forening i Kjøbenhavn” for 1869—93 
indeholdte Afhandlinger, ordnede efter Indholdet. 


re 


Bo 


3. 


E 


er 


(2 


mm 


æ 


beg 


S. 48. 


Almindelig Zoologi og Naturhistorie overhovedet. 


Levinsen, G. M.R.: Smaa Bidrag til den grønlandske Fauna. 
IS8SE 8. ISY. 

Litken, Chr.: Nogle temmelig uventede Forøgelser af den 
norske Havfauna. . 1889. S. 358. 

Steenstrup, K. I. V.: Overfladevandets Varmegrad, Salt- 
mængde og Farve i Atlanterhavet paa c. 59? Nord - Brede. 
1877—%8. 8. 209 


Pattedyr. 


Boas, I. E.V.: Bidrag til Opfattelsen af Polydaktyli hos 
Pattedyrene. 1888. S. 1. 

— Bidrag til Kundskaben om Hermafroditisme hos Raavildtet 
(»Raatr mød: Opsats”)) 1890. SE 

Fjelstrup, Aug.: Hudens Bygning hos Globiocephalus melas. 
1887. .8: 227, 

Litken, Chr.: Hvad Grønlænderne ville vide om Hval- 
dyrenes Fødsel. 1887. S. 397. 

Miller, H. C.: Oplysning om Grindefangsten paa Færøerne. 
1888. 83% 

— Oplysninger om Døglingefangsten paa Færøerne. 1883. 


- 
- 


Ft 
mr co 


pl 
Q0 


æn 
wo 


bo 
ål 


21. 


22. 


[2 


23. 


(85 


205 


. Reinhardt, J.: Et Par Ord om Pseudorca grayi Burm. 


1872. 8, 95, 

— Et Bidrag til Kundskab om Aberne i Mexiko og Central- 
amerika. 1872. S. 150. 

— De i Brasiliens Knoglehuler fundne Glyptodont - Levninger 
og en ny, til de gravigrade Edentater hørende Slægt. 1875. 
S. 165. 


Lidt. Antikritik. 1876. 8. 409. 


— I Anledning af Hr. P. Taubers Iagttagelse af Emajl paa 
Mælketænderne af ,,Tatusia peba". 1876. S. 421. 

— Tandforholdene hos Bæltedyrslægten Dasypus Wglr. 1877 
—78. 8.1. 

— Tandformlen hos Lestodon armatus. 1877—78. S. 13. 
— De i de brasilianske Knoglehuler fundne Navlesvin- Arter. 
1879—80. S. 271. 


… — Nogle Bemærkninger om Gumlernes, især Bæltedyrenes, 


Bækken. 1881. S. 154. 


. Rostrup, E.: Bemærkninger angaaende Forekomsten af Birke- 


musen (Sminthus betulinus Pall.) og Hasselmusen (Myozus 
avellanarius L.) i Danmark. Med nogle Bemærkninger af 
Professor J. Steenstrup. 1872. S. 206. 

Sahlertz, I.: Om Tandsættet og Tandskiftet hos Pindsvinet 
(Erinaceus europæus). 1871. S. 350. 

— Om nogle Anomalier i Sælernes Tandsæt. 1877—78. 
S. 2375 

Winge, H.: Om Arvicola arvalis i Danmark og Artsberet- 
berettigelsen af Arvicola campestris Blasius. 1875. S. 237. 
— Om Muldvarpens og Spidsmusenes Cranier og Spidsmusenes 
systematiske Stilling. 1877—78. S. 115. 

— Om græske Pattedyr, samlede af L. Miinter. Med Bemærk- 
ninger om Familierne Soricidæ, Mustelidæ, Muridæ og Myoxidæ. 
1885 87. 

— Om Pattedyrenes Tandskifte især med Hensyn til Tændernes 
Former. 1882. S.15. 


206 


Winge, H.: Om nogle Smaapattedyr i Danmark. 1882. 
8.96 


.…. — Habrothrix hydrobates n. sp. en Vandrotte fra Venezuela. 
1891. S. 20. 
Fugle. 
. Andersen, Knud: Ligurinus sinicus i Danmark. 1893. 


S. 166. 


. Grundtvig, F. L.: Meddelelser om Fuglene ved Shiocton i 


Bovina, Qutagamie Co., Wisconsin. :1881—83. 1887. S. 305. 


. Helms, 0O.: Ornithologiske Iagttagelser fra Arsukfjorden, 


Sydgrønland. 1892. S. 221. 


. Reinhardt, J.: Bidrag til Kundskab om Fuglefaunaen i 


Brasiliens Campos. Første Halvdel. 1870. S.1. 

— — Ånden Halvdel. 1870. S$S. 315. 

— Om en hidtil ubekjendt Knogle i Hovedskallen hos Tura- 
koerne (Musophagides Sundev.), med nogle Bemærkninger om 
de lignende Knogler hos andre Fuglefamilier. 1871. S. 326. 
— Et Tillæg til Grønlands Fuglefauna. 1872. S. 132. 

— Om Vingens anatomiske Bygning hos Stormfuglefamilien 
(Procellaridæ s. Tubinares).' 1873. 8.123, 

— Nogle Bemærkninger i Anledning af den i November 1872 
ved Viborg fangede Drossel. 1873. S. 162. 


. — Om Ellekragens Forekomst her i Landet. 1874. S. 113. 
.. — Notitser til Grønlands Ornithologi. 1874. $.179. 


— En for Færøernes Fauna ny Fugl, Puffinus fuliginosus 
AG Strid 1875: 85.22. 


." — Motacilla yarrellii, skudt i Jylland. 1876. S. 203. 


— En ny Mitua-Art. 1879—80. S.1. 
— En for Grønland ny Fugl. 1879—80. 8$S.7. 


.…. — Vingeprydelserne hos Konge-Ederfuglen og Mandarin-Anden. 


1879—80. S. 205. 
— Om Lanius major Pall. og dens Forekomst her i Landet. 
1879—80. S. 387. 


ASE NESS SEERNES GE ETS eee 3 Brent e DAD R TØ 


Se 
Gt 


re 
e 


SER 
ge — 


gt 
co 


207 


. Reinhardt, J.: Er Lowxia leucoptera Gm. virkelig truffen 


i Dabmårk? 1881 ST 


. — Om de formentlige Levninger af en kæmpemæssig, med 


Cariama beslægtet, uddød Fugl fra Brasiliens Knoglehuler. 
1881: 8 141: 


… — Notitser til Grønlands Ornithologi (2). 1881. S. 183. 
. Steen, Ad.: Om Ellekragens Forekomst i Daumark. 1874. 


8.241, j 
Steenstrup, Jap.: Om de Mærker, som Knoklerne i Fuglenes 
ophulkede Foderboller bære af Opholdet i' Fuglenes Maver, 
samt om disse Mærkers Betydning for Geologien og Archæo- 
logien:" 1872: "8. 214; 

Tauber, P.: Om Kragegylp. 1873. S. 69. 


. Winge, H.: Om Steppehønen (Syrrhaptes paradoxus) i Dan- 


mark 1888. 1889. S. 57. 

— Fuglene ved de danske Fyr i 1888. 6te Aarsberetning 
om danske Fugle. 1890. S. 54. 

— — 1889. 7de Aarsberetning. 1890. S. 106. 

— 2890" Sde Aarsberetning. 1891. 3.61 

za 80 I Ode Aarsborotning. 118927 SE 


vr 1892)" 10de Aarsberetning. 1898. SØE 


Krybdyr. 


- Litken, Chr.: Herpetologiske Bidrag. 1. Om Crocodilus 


intermedius og om en af Underslægterne af A/ligator-Slægten. 
1884—86. S. 61. 


- Reinhardt, J.: I Anledning af det af Dr. A. B. Meyer 


opdagede særegne Forhold af Giftkjertlen hos visse Arter af 
Slægten Callophis.. 1869. S.117. 


… — Anomalier i Krydshvirvlerne hos Krokodilerne. — 1873. 


SA9SE 


61. 


62. 


RD 


63. 


EJ 


(=r) 
re 


1. 


72. 


Ra 


7 


æ 


208 
Padder. 


Jungersen, H. F. E.: Nogle Bemærkninger om Bygningen 
af Haanden hos Pipa og Xenopus. 1891. S.1. 

— Om Udviklingen af den Millerske Gang (Æggelederen) hos 
Padderne. 1892. S. 32. 

Lund, M. M,: Om Frøernes Forhold overfor Vinterkulden. 
1893. 8 25, 

Sahlertz, J.: Nogle Bidrag til de danske Frøers Biologi. 
i ks Pe se AE i SE 

Steenstrup, Jap.: Bidrag til Bestemmelsen af de nordiske 
Arter af Bana og Bufo. I. Hvad er Rana temporaria Linné? 
II. Hvad er Rana rubeta Linné? 1869. 8.1. 


. — — Tillæg til Besvarelsen af I. Hvad er Rana temporaria 


Linné? 1869.' S. 235. 


Fiske. 


Boas, 1.E.V.: Scaroidernes Tandforhold. 1877—78. S.315. 
— Om Conus arteriosus hos Butirinus og hos andre Teleostier. 
1879—80. S. 333. 


. Jungersen, H. F. E.: Bidrag til Kundskaben om Kjøns- 


organernes Udvikling hos Benfiskene. 1889. S. 110. 
— Om Embryonalnyren hos Støren (Accipenser sturio). 18953. 
S. 188. 


.” Litken, Chr.: Malacocephalus lævis (Lowe) ved dansk Kyst. 


1822 SE 

— Efterskrift til min Afhandling om Ganoidernes Begrænds- 
ning og Inddeling. 1872. S. 79. i 
— Om Kjønsforskjellen i Tandforholdet hos vore Rokker, sær- 
ligt hos Skaden (Raja batis Linn.). 1873. S. 36. 

— Ichthyographiske Bidrag. I. Nogle nye eller mindre fuld- 
stændigt kjendte Pandsermaller, især fra dåt nordlige Syd- 
amerika. 1873. S$. 202. 


209 


. Litken, Chr.: Ichthyographiske Bidrag. II. Nye eller mindre 


vel kjendte Malleformer fra forskjellige Verdensdele. III. Nogle 
nye eller mindre fuldstændigt kjendte mellem- eller sydameri- 
kanske Karpelax (Characiner). 1874. S. 190. 


75. — — IV, Om rundnæbede Sværdfiske, særligt om Histiopho- 
rus ortentalis Schl. 1875. ” S. 1. 

76. — — V. Museets Sugefiske /Echeneidæ). 1875. S. 26. 

77. — Korte Bidrag til nordisk Ichthyographi. I. Foreløbige 


-J 
% 


1 
nag 


Meddelelser om nordiske Ulkefiske /Cottoidei). 1876. S. 355. 
— Ichthyographiske Bidrag. VI. Bidrag til Flyvefiskenes (Ex- 
ocoeternes) Diagnostik. (Foreløbigt Uddrag.) 1876. S. 389. 
— Korte Bidrag til nordisk Ichthyographi. II. Notacanthus 
nasus Bloch (Otto Fabricius's Campylodon eller ,,Bugtetand"). 
1877—78. S. 145. 


80. — Ichthyographiske Bidrag. VII. Tillægsbemærkninger om 
Sugefiske og Sværdfiske. 1877—78.  S. 242. 
81. — Smaa Bidrag til Selachiernes Naturhistorie. (Om vanskabte 


[» 2] 
DR» 
. 


Rokkeformer; om Havkalens Forplantning; om Brugdens tid- 
ligere Forekomst ved Island og foregivne Forekomst ved Grøn- 
land; samt om den mellemamerikanske Ferskvandshaj.) 1879 
SSO SLÆB: ; 

— Korte Bidrag til nordisk Ichthyographi. II. Grønlands og 
Islands Lycoder, med Bemærkninger om andre nordiske Arter. 
1879—80. S. 307. 

— — IV. Trachypterus arcticus og Gymnetrus Banksii 
(Grilhi).. 1881. $. 190. ; . 
— — V. 1. Om nogle nordiske Havkvabbe- ellér 2/otel/a- 
(Onos-) Arter. 2. Om nogle, især arktiske, Gadus-Arter m.m. 


sk88 EF Ssx298 
." — — VI. En for Grønlandshavet ny Rokke-Art (Raja Fyllæ 


li, sp. ad int) mm mm: 1887: SE 
— — VII. Nogle sjældne Dybhavsfiske fra Davis- og Dan- 
marksstrædet. 1891. S. 28. 


Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1893, 14 


210 

87. Litken, Chr.: Om en med Stegophiler og Trichomycterer 
beslægtet sydamerikansk Malletisk (Acanthopoma annectens 
Tak. ng; 08p.- 2) 18912 1858 

88. — Korte Bidrag til nordisk Ichthyographi. VIL Nogle nor- 
diske Laxesild (Scopeliner). 1891. S. 203. 

89. Petersen, C. G. Joh.: Nye Bidrag til den danske Hav- 
Fiskefauna. 1884—86. -S. 151. 

90. — Kritik. af Dr. Heinckes Theorier om Silderacerne, samt 
Bidrag til Besvarelse af Spørgsmaalet om såaadannes Existens 
i de danske Farvande. 1888. S.1. 

91. — Om vore Kutlingers /Gobius) Æg og Ynglemaade. 1891. 
SS; 243. 

92. Steenstrup, Jap.: Noget om Slægten” Søulv /Anarrichas) 
og dens nordiske Arter. 1876. S. 159. 

93. — Oplysning om Anarrichas Leopardus Agass. (— den 
islandske Hlire, An. minor Eg. Olafs.) 18377—78. S. 109. 

Leddyr. 

94. Boas, I. E. V.:. Om den forskjellige Udvikling hos Salt- 
og Ferskvandsformen af Palæmonetes varians. 1389.… S. 48. 

95. Hansen, H. J.:: Malacostraca marina Groenlandiæ occi- 
dentalis. Oversigt over det vestlige Grønlands Fauna af ma- 
lakostrake Havkrebsdyr. 1887. S. 5. 

96. Levinsen, G. M. R.: Om nogle parasitiske Krebsdyr, der 
snylte hos Annelider. 1877—78, S. 351. 

97. Litken, Chr.:: Slægten Baculus Lubbock, et fisken 
af: Pennella. 1392, S. 73: 

98. Meinert, Fr.: Om Mundens Bygning hos Larverne af 

" Myrmeleontiderne, Hemerobierne og Dytiscerne. 1879—30. 

S. 69, : 

99. — Om Ordenen Diploglossata. 1879—80. S. 343. 

100. — Spirakelpladen hos Scarabæ-Larverne. 1881. S. 289. 


101. 


— 


102. 


103. 


(9) 


104. 


105. 


106. 


107. 


<J 


108. 


[se 


109. 
110. 
LE 


112 


211 


Meinert, Fr.: De formentlige Aandedrætsredskaber og deres 
Mundinger (Stomata) hos Slægten Scutigera. 1882. S. 88. 
— Noget mere om Spiracula cribraria eg Os clausum, en 
Eephk. 1888. 8,68 

— Myriapoda Musæi Hauniensis. III. Chilopoda. 1884—86. 
S. 100. 

— Tungens Udskydelighed hos Steninerne, en Slægt af 
Staphylinernes Familie. 1834—86. S$S. 180. 

— Philornis molesta. En paa Fugle snyltende Tachinarie. 
1889. 8 304. Ø 


Orme. 


Friis: En hidtil ubeskrevet Bændelorm hos Fugle /Ophryo- 
cotyle Proteus). 1869. S$. 121. 

Graff, L. v.: Nye Arter af Myzostomider i Universitetets 
zoologiske Museum i Kjøbenhavn. (Ved Dr. Boas.) 1884 
806. 38, 81. 

Krabbe, H.: Diplocotyle Olrikii, en uleddet Bændelorm af 
Bothriocephalernes Gruppe. 1874. S. 22. 

Levinsen, G. M.R.: Om to nye Slægter af arctiske chæto- 
pode Annelider. 1879—80. S. 9. 

— Bidrag til Kundskab om Grønlands Tubellariefauna. 
1879—80. S. 165. ; 

— Piscicola triangulata, en ny Igle fra Amurlandet. 1881. 
9,437. 

— Systematisk-geografisk Oversigt over de nordiske Annulata, 
Gephyrea-, Chætognathi og Balanoglossi. Første Halvdel. 
1882.7:8: 160. : 

se sr Anden Halvdel' 18832; 5 92 


." — Om to nye Regnormslægter fra Ægypten. 1889. S. 318. 


— Om en ny Rundorm hos Mennesket, Cheiracanthus sia- 
mensis nov. sp. 1889... S. 328. 
Steenstrup, Jap.: Om Jord-Fladormens (Planaria terrestris 
O.F. M.) Forekomst i Danmark. 1869. S. 189. 

14 


ve 


=—] 


iNSSÅ 


120. 


121 


122. 


124, 


125. 


Ken 


126. 


[=2] 


12 


128. 


, 


212 
Sækdyr. 


Traustedt, M. P. A.: Oversigt over de fra Danmark og 
dets nordlige Bilande kjendte Ascidiæ simplices.. 1879—80. 
sg o93. i 

— Vestindiske Ascidiæ simplices. Første Afdeling /Phallu- 
siadæ) tilligemed indledende Bemærkninger vom Skjævheden 
hos Ascidiæ simplices i Almindelighed. 1881. S. 257. 

— — Ånden Afdeling /Molgulidæ og Cynthiadæ). 1882. 
S, 108. ; 

2. Ascidiæ simplices fra det stille Ocean. 1884—86. $. 1. 


Bløddyr. 


Mørch, O. A. L.: Synopsis Molluscorum mårinorum Daniæ. 
Fortegnelse over de i de danske Have forekommende Blød- 
dyr 187 KF 8 SK 

— Synopsis Molluscorum a. cl. J. Reinhardt lectorum in 
circumnavigatione orbis terrarum Danicæ navis Galatheæ 
dictæ. Oversigt over de af Prof. J. Reinhardt paa Corvetten 
Galatheas Rejse omkring Jorden indsamlede Bløddyr. 1872. 
SØ 

— Synopsis familiæ Scalidarum " Indiarum oecidentalium. 
Oversigt over Vestindiens Scalarier. 1874. S. 250. 
Reinhardt, J.: Om Fabe'rs Iagttagelse af ,,CZio retusa" 
i Kattegattet. 1874. 8: 126. 

Posselt, H.J.: Todarodes sagittatus (Lmk.) Stp. En ana- 
tomisk Studie. Med Bemærkninger om Slægtskabsforholdet 
mellem Ommatostrephfamiliens Genera. 1890. S. 301. 
Poulsen, C. M.: Bornholms Land- og Ferskvandsbløddyr. 
1878... 81809 

Steenstrup, Jap.: Om Ovo-vivipariteten hos Helix Stude- 
riana Fér. En historisk Bemærkning. 1879—80. S. 302. 
— Om Sepiella Gray. Stp. 1879—80. S. 347. 


F29: 


150. 


131. 


137. 


138. 


139, 


140. 


141. 


142, 


213 


Steenstrup, Jap.: Til Klaring af vore Kundskaber om 
de forskjellige Blæksprutte-Typers Udviklingshistorie. 1881. 
8165; 

— En ny Blæksprutte-Slægt: 7racheloteuthis. 13881. S. 293. 


Pighude. 
Bergh, R. S.: Bidrag til Opfattelsen af Kløvning og Kim- 
bladdannelse hos Echiniderne. 1879—80. S. 255. 


. Litken, Chr.: Endnu et Par Ord om de gamle Søliliers 


»Snåbel" og Mund. 1869: S. 160. 


» — Gjennemset Fortegnelse over de ved Danmarks Kyster 


levende Pighude, tilligemed Oplysninger om deres Udbredning 
ved de danske Kyster. 1871. S. 135. 

— Efterskrift til Fortegnelsen over Danmarks Echinodermer. 
IS 8 298 

— Fortsatte kritiske og beskrivende Bidrag til Kundskaben 
om Søstjernerne (Asteriderne). 1871. S. 227. 


.… — Et Bidrag til Kundskaben om Spitsbergens Echinoderm- 


Fauna, 1871. $: 305. 
— Et yderligere lille Tillæg til Fortegnelsen over Danmarks 
Fighude. 1871 S, 886. 


Coelenterater og Havsvampe. 


Bergh, R. S.: Nogle Bidrag til de athecate Hydroiders 
Histologi. : 1877-78 8. 182 

— Bemærkninger om Udviklingen af Lucernaria. 1888. 
S. 214, 

Jungersen, H. F. E.: Om Bygningen og Udviklingen af 
Kolonien hos Pennatula phosphorea L. 1888. S. 154. 

— Ceratocaulon Wandeli, en ny nordisk Aleyonide. 1891. 
S, 234. 

Levinsen, G. M. R.: Om Fornyelsen af Ernæringsindividerne 
hos Hydroiderne. 1892. S. 14. 


143. 


144. 


146. 


(s2; 


147. 


148. 


160. 


214 


Levinsen, G.M.R.: Meduser, Ctenophorer og Hydroider fra 
Grønlands Vestkyst, tilligemed Bemærkninger om Hydroidernes 
Systematik. 1892. S. 143. 

— Om en ny 7hujaria-Art fra Kara-Havet, Thujaria carica, 
ep: 1892. BE ORE 

— Studier over Svampe-Spicula: Cheler og Ankere. 1893. 
BE 

Litken, Chr.: En Art fra Nutiden af den miocene Koral- 
slægt Cladangia, C. exusta (Stp.). 1873. S. 65. 


Urdyr. 


Bergh, R. S.: Triarina fusus (Clap. Lachm.). 1879—380. 
S. 265. 

— Bidrag til Cilioflagellaternes Naturhistorie. — Foreløbige 
Meddelelser, 1881 3, 60 


Botanik. 


5 Baker; å GG, se 10. 219 


Bentham, G., se no. 242. 
Berkeley, M. G., se no. 250. 
Bureau, Ed., se no. 235 og no. 271. 


. Bockeler, O.: Cyperaceæ quædam novæ imprimis Brasilianæ. 


T8YT. 8149, 
— se no. 220 og no. 250. 


:" Børgesen, F.,- se no. 264. 

"De Candole, Cås,, sé n0. 231. 

Clarke, C. B., sé no 254. 

. Eggers, H.F. A. Baron: "St. Croix's Flora. 1876. - S. 33. 


— Reynosia Griseb. En hidtil ufuldstændig kjendt Slægt af 
Rhamnaceernes Familie. 1377—78. 5. 174. 

— Supplement til St. Croix's og Jomfruøernes Flora. 1889. 
sn 


161. 
162. 


16 


164. 


free 


165. 


lg 


215 


Eichler, A. W., se no. 223. 

Engler, Ad., se no. 251. 

Grisebach, AÅ., se no. 243. 

Grønlund, Chr.: Stammens og Grenenes anatomiske Byg- 
ning hos WNeea theifera Ørd., sammenholdt med andre Nycta- 
gineér. 1872, .S. 60. 

— Lichener, samlede i Grønland af Prof. Fr. Johnstrup i 
Sommeren 1874. 1377—78. $. 244. 


. — En ny Torula-Art og to nye Saccharomyces-Arter, under- 


søgte paa ,,Ny Carlsbergs Laboratorium. 1892. S$. 1. 
Hampe, Ernst: Enumeratio muscorum frondosorum. Brasiliæ 
centralis, præcipue provinciarum Rio de Janeiro et S. Paulo, 
adhuc cognitorum. 1879—80. S. 73. 

—.se no. 224, no. 229, no. 241 og no. 249. 


. Hansen, Carl: Et lille Bidrag til Kundskaben om de danske 


Bilandes Diatomée-Flora. 1872. S. 135: 


. Hansen, Emil Chr.: De danske Gjødningssvampe /Fungi 


Jimicoli danici). 1876. S. 207. 


inteimeorl <A 580100 9B5, 
id ern WIP sø-n0. 247: 
. Jenssen-Tusch, H.: Opfordring til nordiske Botanikere. 


1876. $. 453. 


. Kindberg, N. Conr.: Enumeratio muscorum (Bryineorum 


et Sphagnaceorum), qui in Groenlandia, Islandia et Færoer 
occurrunt. 1887. .S. 293. 


e Klitten, 550: SR 
. Koch, H.P.6G.: Tillæg til den i ,,Videnskab. Medd. fra den 


naturhistor. Forening i Kjøbenhavn" for Aaret 1862 optagne 
Afhandling ,,om Falsters Vegetation”. 1881. S. 77. 


's"Koernitke, F,, so no 227, ; 
. Kolderup Rosenvinge, J.: Sphærokrystaller hos Aesem- 


bryanthemum.  1877—78. S. 305. 


… — Undersøgelser om ydre Faktorers Indflydelse paa Organ- 


dannelsen hos Planterne. 1888. S. 37. 


180. 
181. 
182. 


ki 6 


195: 


216 


Krempelhuber, Å. de, se no. 234. 

Krok Th U: BNS 80 OASE 

Lange, Joh.:  Diagnoses plantarum  peninsulæ Ibericæ 
novarum, å variis collectoribus recentiori tempore lectarum. 
1877—78. S. 222. 


.. — Diagnoses plantarum peninsulæ etc. II. 1881. S. 93. 
. Samsøe Lund: Bemærkninger om Bægeret hos Kurv- 


blomsterne. En Antikritik. 1873. S. 75. 


. Lyngbye, Hans Christian: Rariora Codana (Opusculi post- 


humi pars). 1879—80. S. 215. 


. Marchand, Leon, se no. 235. 


Martens, G. de: Conspectus Algarum Brasiliæ hactenus 
detectarum. 1870; ”S. 297. 

— Ålgæ Brasilienses circa Rio de Janeiro a clar. A. Glaziou, 
horti publici directore, botanico indefesso, annis 1869 et 1870 
collectæ. 1871. S. 144. 

Meissner, C. F.,, se no. 222 og no. 230. 

Micheli, Marc., se nå. 242. 


. Muller Arg., Joh., se no. 219. 
. Nordstedt, O.: Desmidieer från Bornholm, samlade og 


delvis beståmda af R. T. Hoff. 1888... S. 182. 

— se no. 221. 

Petersen; 0: 6) se n0. 268, 

Poulsen, V. A.: Om Forekomsten af de Rosanoff'ske Krystal- 
grupper hos Rosa. 1874. S. 121. 


. — Om Korkdannelse paa Blade. 1875. S. 44, 
. — Om nogle Trikomer og Nektarier. 1875. S. 242. 


— Om nogle paa de nodiforme Axer hos visse Papilionaceer 
forekommende Nektarier. 1876. S. 433. 

— Om Cassytha og dens Haustorium. Et anatomisk og 
organogenetisk Studie. 1877—78. S. 154. 


…… — Det extraflorale Nektarium hos Capparis cynophallophora- 


Et Bidrag til Kundskab om Stængelens Metamorfose. 1879 
—80. 8. 35. 


| 
| 


217 


. Poulsen, V.A.: Om nogle mikroskopiske Planteorganismer. 


Et morfologisk og kritisk Studie. 1879—80.  S. 231. 
— Om nogle ny og lidet kendte Nektarier. Organogenetiske 
og histologiske Studier. 1881. S. 106. 


. — Bidrag til Triuridaceernes Naturhistorie. — 1884 — 86. 


BG 


. — Et nyt Organ hos Eichhornia crassipes Mart. 1888. 


S. 28: 
— Anatomiske Studier over Eriocaulaceerne. 1888. S. 221. 


;. — Anatomiske Studier over Xyris-Slægtens ne Or- 


ganen; 1898 8.188; 
— 88 10; 271 (1898). 


É Beskr Åug, se: 104 218;-10: 227. '0g::10, 250: 
. Raunkiær, C.: Krystalloider i Cellekærner hos Pyrolaceer. 


18825585 70; 
— se no. 259. 


. Rostrup, E.: Det første halve Hundrede af værtskiftende 


Rustsvampe. 1889. S. 238. 


». — Taphrineæ Daniæ. Danmarks Taphrinaceer. 1890. S. 246. 
- — De i Danmark paa Leddyr optrædende Snyltesvampo. 


1898,:9. 78: 


ne hmidt, Ju sÅ: 80.000521 8: > 


Stubiert, MM, 80 002892. 


. Stenstrup, Jap.: Oplysende Bemærkninger til foranstaaende 


(om Mosekisel paa Island). 1872. S.' 146. 
Stefånsson, St.: Fra Islands Væxtrige. I. 1890. S. 166. 


.. Warming, Eug.: Symbolæ ad floram Brasiliæ centralis 


cognoscendam.  Particula II: Loganiaceæ et Gentianaceæ, 
auct. Dr. Aug. Progel; Scrophularineæ et Labiatæ, auct. Prof. 
I. A. Schmidt. 1869. 'S. 28: 

— Symbolæ etc. III. Filices, auct. I. G&. Baker; Apocynaceæ 
auct. Joh. Miller, Argoviensis. 1869. S. 79. 

— Symb. etc. IV. Cyperaceæ, auet. Otto Båckeler. 1869. 
Sk 125, 


222. 


223. 


224. 


226. 


227. 


228. 


229. 


230. 


231. 
232. 


233. 


218 


Warming, Eug.: Symb. V.  Désmidiaceæ, auct. C. F. 0. 
Nordstedt. 1869. S. 195. i 

— Symb. VI. Polygonaceæ, Lauracewæ, Proteaceæ, auct. 
C.F. Meilssner,'1870...8125, 

— Symb. Vil Ranunculaceæ, Dilleniaceæ, Magnoliaceæ, 
Winteraceæ, Menispermaceæ, Fumariaceæ, Papaveraceæ, 
Cruciferæ, Capparideæ; Combretaceæ, Oleaceæ, Jasmineæ, 
Sapotaceæ, Loranthaceæ, auct. A.W. Eichler. 1870. S.175. 
— Symb. VIII. Musci AERDRDLS auct. Dr. E. Hampe. 1870. 
S:267: 

— Et Par Ord om Cucurbitaceernes Slyngtraad. = 1870. 
S. 458. 

— Er Koppen hos Vortemælken (Euphorbia L.) en Blomst 
eller en Blomsterstand? 1871. S. 1. 

— Symb. IX. Eriocaulaceæ, expos. Prof. Kårnicke, Cuscu- 
taceæ, expos. Dr. Progel, 7'hymelæaceæ et Pontederiaceæ, 
expos. Dr. Warming. 187i. S. 309. 

— Forgreningen hos Pontederiaceæ og Zostera. 1871. 
S. 842: 

— Symb. X. Musci frondosi, a cl. Dr. A. Glaziou in vicinia 
urbis Rio Janeiro lecti auct. Dr. E. Hampe. 1872.  S. 36. 
— Symb. XI. Ericaceæ et supplementa ad Polygonaceds, 
Lauraceas et, Proteaceas, auct. C. F. Meissner. 1872. S. 85. 
— 'Symb. XII. Piperaceæ, det. De Candolle. 1372. S. 89. 
-— Symb.. XIIL Hypoxideæ, Burmanniaceæ, Vellosieæ, 
Hydrocharideæ, Alismaceæ, Juncaceæ, Liliaceæ, Amaryllideæ, 
Alstroemerieæ, Agaveæ, Xyrideæ, Commelynaceæ, det. M. Seu- 
bert; Irideæ, det. Dr. F. W. Klatt; Balanophoreæ, det. E. 
Warming. 1872. 'S. 109. 

— Om Forskjellen mellem Trichomer og Bpiblastalter af 
højere Rang. I. Menyanthes trifoliata. 11. Gunnera scabra- 
II.  SDatura Stramonium. IV.  Drosera rotundifolia. 
V.. Agrimonia Eupatoria. VI. Compositéernes ,,pappus". 
VIII. Trichomets Begrebsbestemmelse. 1872. .S. 159. 


234. 


235. 


236. 


241. 


242. 


243. 


(89) 


244, 


245. 


246, 


g 


219 


Warming, Eug.: Symb. etc. XIV. Lichenes Brasilienses, 
enumerati et descripti a Doct. A. de Krempelhuber Monacensi. 
1875. 881 

— Symb. XV. Urticaceæ, auct. H. A. Weddell; Moreæ, 
auct. Ed. Bureau; Burseraceæ ét Anacardiaceæ, auct. Léon 
Marchand. «1873. 'S. 48. 

== SyMbES XVE 
S. 142. 


Anontceæ, auct. Eug. Warming. " 1873. 


lam 


" — Symb. XVII. Lentibulariaceæ, Primulaceæ, Myrsinaceæ, 


auct. Dr. E. Warming. 1874. 8. 1. 


. — Om Rødderne hos Weottia nidus avis. 1874. S. 26. 


— Bidrag til Kundskaben om Lentibulariaceæ. 1. Genlisea 
ornata Mart. II. Spiringen af Frøene hos Utricularia vul- 
gåris. 1874/8183 


" — Symb. XVIIL Symplocaceæ, Styraceæ, Ebenaceæ, Bosa- 


ceæ, auct. E. Warming. 1874. S. 59. 

— Symb. XIX. Musci frondosi a clar. Dr. A. Glaziou in 
vicinia urbis Rio Janeiro lecti, auct. Dr. E. Hampe. 1874. 
S. 18k; 

— Symb. XX.  Papilionaceæ expos. Mare. Micheli; Swartzieæ 
et Cæsalpinieæ det. &. Bentham. 1875. S. 59. 

— Symb. XXI. Malpighiaceæ, Dioscoraceæ, Smilaccæ, 
exp08s,: Dr; ;A Grisebach: 18751812 

— Om nogle ved Danmarks Kyster levende Bakterier. I. Om 
Forekomsten af rødfarvet Mudder og rødfarvede forraadnende 
Plantedele. II. Om nogle mellem rødfarvet Mudder 0. s. v. 
levende Bakterier og andre Schizophyter. III. Nogle alminde- 
lige Bemærkninger om Bakteriernes Bygning, Bevægelse 
0.8. v. og om Svovlbrintedannelsen ved vore Kyster, 1875. 
S. 307. 

— Symb. XXII. A/gæ brasilienses, additam. Auct. Dr. G. 
Zeller, 1876. 9. 496. i 

— Kurvblomsterne og Hr. Cand. mag. S. Lund. Afsluttende 
Bemærkninger. 1876. S. 442. 


248. 
249. 


250. 


251. 


252. 


253. 
254. 


220 


Warming, Eug.: Symb. XXIII. Solanaceæ, Acanthaceæ, 
Verbenaceé, auct: W: Pi Hiern, "M.A. (Cåntabr.):  1877—78. 
S. 34; 

—  Rhtzophora Maugle: L. 1877—78: "SS. 177. 

— Symb. XXIV. Musci frondosi, a clar. Dr. A. Glaziou 
in vicinia urbis Rio de Janeiro lecti (Continuatio).  Auct. 
Ernesto" Håmpe; Ph. Dr. —1877—78: "Så 251 

— ssymb XXV: Oralidaceæ, expos: Dr. Aug. Progel; 
Cyperaceæ novæ in vicinia urbis Rio de Janeiro a cl. Dr. A. 
Glaziou collectæ, descer. 0. Bockeler; Fungi Brasilienses in 
provincia Rio de Janeiro a clar. Dr. A. Glaziou lecti, det. 
M. G. Berkeley. '1879—80.: S. 19: 

— Symb. XXVI: "Araceæ, auct. Dr. A. Engler;. Celastra- 
ceæ, Ilicineæ, Rhamnacéæ, expos. E. Warming; Gramineæ, 
det: DO.” 1879—80. - S: 357. 

— Forgreningen og Bladstillingen hos Slægten Nelumbo. 
1879—80:: S. 444. 

— Kiselsyredannelse hos Podostemonaceæ. 1881. S. 89. 
— Symb. XXVII. Annotationes et Supplementum ad Com- 
meéliniaceas, auct. C.B. Clarke. Valerianaceæ, auct. Krok. — 
Annotationes biologicæ, auct. Warming (Palmæ, Cucurbita- 
ceæ, Conneraceæ, Ampelideæ, Tropæolaceæ, Trigoniaceæ, 
Mimosaceæ, Cæsalpiniaceæ, Hederaceæ, Umbelliferæ, Viola- 
ceæ, Sauvagesiaceæ, Bixaceæ, Droseraceæ, Crassulaceæ, Ery- 
throxylaceæ, Hyperiacaceæ, Nymphæaceæ). — Plantæ Gla- 
zovianæ (Juncaceæ, Alismaceæ, Cyperaceæ, Algæ). 1882. 
8: 197: 


. — Symb. XXVIII. Annotationes biologicæ, auct. E. War- 


ming (Lycopodiaceæ, ÅAmarantaceæ, Euphorbiaceæ, Passi- 
Joraceæ, Convolvulaceæ, Hippocrateaceæ, Meliaceæ, AÅristo- 
lochiaceæ, Hydroleaceæ, Polygalaceæ). 1882. S. 251. 

— Symb. XXIX. Orchideæ (manipulus primus). Auct. É. 
Warming: 188318: 351. 


263. 


264. 


265. 


266. 


267. 


268. 


Co 


269. 


o 


270. 


27 


væl 


Warming, Eug.: Symb. etc. XXX. Orchideæ (manipulus 
secundus). : Auct. E. Warming. 1884—36.- S. 86. 


.” — Tabellarisk Oversigt over Grønlands, Islands og Færøernes 


Flofå, 1887; 1887783 293 

— Symb. XXXI. Sapotaceæ. Auct. C. Raunkiær. 1889. 
Sul j 

— Symb.. XXXII. Vochysiaceæ, Trigoniaceæ, Ternstrømia- 
ceæ, Rhizoboleæ, Dichapetalæ, Turneraceæ, Hederaceæ, Me- 
lastomaceæ, auct. Warming. 1889. S. 22. 

— En Stenfrugt med Sejbast (Caryocar brasiliense Camb.). 
FS80 8: 45 

— Morten Wormskiold. En biografisk Skizze med Portræt. 
1889; 8258. 

— Symb. XXXIIL . Sceitamineæ, auct. 0. G. Petersen. — 
Caricaceæ, Rubiaceæ, Sterculiaceæ, Tiliaceæ, Bombaceæ, auct. 
Warming. 1889: S. 387: 

— Symb. XXXIV. Desmidieæ. Serps. F. Borgesen. 1890. 
S. 24. 

— Symb. XXXV. Ayctaginiaceæ. Auct. A. Heimerl. — 
Chenopodiaceæ, Caryophyllaceæ, Portulacaceæ, Cunoniaceæ, 
Haloragidaceæ. Auct. Eug. Warming. 1890. S. 158. 

— Symb. XXXVI. Compositæ. Auct. E. Warming. 1890. 
S. 182 

— Botaniske Exkursioner. I. Fra Vesterhavskystens Marsk- 
ogne. 18918 206: 

— Grønlands Natur og Historie. Antikritiske Bemærkninger 
til Prof. Naåthorst. 1890. S. 265. É 

— Symb. XXXVIII. Potamoget., Gramineæ, Lacistemaceæ, 
Årtocarpacéæ, etc. etc. Auct. Warming. 1891. S. 36. 
— Botaniske Exkursioner. II. De psammophile Formationer 
i Danmark. 1891… 8. 153. 

— Symb. XL. Bignoniaceæ, auct. Dr. Ed. Bureau; Xyri- 
daceæ, auct. V. A. Poulsen; Malvaceæ, det. Schumann et 
Girke; Lecythidacea, auct. N. Wille. 1893. S. 96. 


Bo 
co 
> 


287. 


222 


Wedell, HH :A., 86 710. 285. 


Wille, N.: Om Kimens Udviklingshistorie hos Ruppia og 
Lanichellia palustris. 1882. S. 1. 

— sø no. 271. 1893. 

Zeller, G., se no; 245. 

Ørsted, A. S.: Om den kristtornbladede Eg (Quercus agri- 


Folia Nee) fra Kalifornien. 1869. SS. 59. 


— Et Bidrag til Kundskab om dimorfe og dichogame Blom- 
ster, 186%: 8. 68: 

—- Det centralamerikanske Ambratræ (Ligquidambar macro- 
phylla. Ørst.).. 1870. S. 150. 

— Bidrag til Kundskab om Valdnødplanterne. I. Om den 
kaukasiske Vinge-Valdnød (Pterocarya caucasica). II. Til 
Belysning af Slægten Oreamunoa Ørst. 1870. S. 159. 
Østrup, E.: Undersøgelse af Diatoméerne fra Regnen den 
3, Maj 1892. 1892. sS, 139 


Mineralogi og Geognosi. 


. Elberling, C.: Undersøgelser over nogle danske Kalktuf- 


dånnelser. " 1870. 8.211. 
— Om en Kalktufdannelse ved Veistrup Aa paa Fyen. 1875. 
S. 421. 


. Hansen, Emil Chr.: En foreløbig Beretning om Mose- 


undersøgelser i Eftersommeren 1873. 1873. S. 139. 
Heer, Oswald: Om nogle fossile Blade fra Øen Sachalin. 
IS7E SS; SF 


… Johnstrup, F.: Nogle Bemærkninger om Jordskjælvet påa 


Bornholm den 13de November 1873. 1875.. S. 425. 

— Om Grønsandet i Sjælland. 1876. S. 1. 

Mørch, O. A. L.: Fortegnelse over Forsteningerne i Kridt- 
formationen paa Bornholm. 1876. S. 24. 

— Fortegnelse over Forsteningerne i Grønsandsdannelsen ved 
Lellinge. 1876. S. 30. 


223 


289. Steenstrup, K. I. V.: Om de kulførende Dannelser påa 
Øen Disko, Hareøen og Sydsiden af Någssuak's Halvøen i 
Nordgrønland. 1874. S. 76. 

290. — Om de Nordenskiåldske Jærnmasser og om Forekomsten 
af gedigent Jærn i; Basalt. 1875. S. 284. 

201. Ussidø N.V: Undersøgelse af Støvet i Regnen den 
842 Maj 1892: 1899 8 131. 


Fortegnelse over samtlige i de 25 Aargange af 
» Videnskabelige Meddelelser fra den natur- 
historiske Forening i Kjøbenhavn" for 1869-—93 
meddelte Afbildninger, ordnede systematisk "). 


Å. Dyr og Dele af Dyr. 


Pattedyr, 

AÅmphitragulus, Skema af Tænder ..... 82, 69. 
Arvicola agrestis, Kindtænder ....... 75, 239. 
Cants; Skema af Kidtand 82, 59. 
ss Bromma af Fender 82, 68, 69. 
— fartharis, Kiidtmd 2 0 Så LE 6 167). 
Centetea, Skema af Kindtand 2 82, 59. 
Cerwus, Skøn af Tner 82, 68. 
— capreolus, 39 Kjønsorganer m.m. . .. 90, I, 1—8 (23). 
— sa Baa Med Opsåis. si 2, 90, 72 70; 
ke sm ammer Ra sen REN 90, 19. 
Chrysotirke orsledt. i EDEN 72, Ill. 
Cladobates javanicus, Skema af Kindtand . 82, 68, 69. 
Crossopus fodiens, Craniebasis ....... 77—78, 135, 6. 
rr RE 82, IIE 8 (57) 
Dasypus novemecinctus, Bækken. ...... st HE Eg 
Dicotyles stenocephalus, Kranie....... 79—80, VII, 1—2 (301). 
Didelphis, fossile, Wnderkjæber, beskadigelse 

Ved andre Dre). LG Sø, IV, 11l, 
Didelphys murina, Kindtænder ....... sg HE 16) 


1) Indenfor hver Afdeling er Ordenen alfabetisk. De større Tal i første 
Række angive Aargangen, de mindre Sen, alper Figuren findes; findes 
derefter endnu et Tal, angiver dette Figurens Nummer. Romertallene 
angive Tavlen, de mindre Tal efter rs hbrt ale Figurens Nummer 
paa Tavlen, og Tallene i Parenthes, hvor Forklaringen findes 


225 


Didelphis murina(?), Skema af Kindtand . 82, 68, 69. 


+ Equus, Skoma af Tænder 4.040... 82, 68, 69. 
cgvus caballus, Kindtand, 1 1 1, 885011, 112: (67) 
Eqvus caballus, jun., polydaktyl Bagfod . . 83, I, 1—3 (16). 
mee BONN Forfod 15 25 2 5 500 G 83, I, 4—6 (16). 
5 30 Mellomfods BD SE SNERRE SSL 4 06) 
Ermaceuiss-Skoma--af Tønder 1 5 82, 68, 69 
sr TORBEN SAN EO 4 2 Ens, 77—78, 123, 1 
== europæus, Kibddtønder 5 bade 82, III, 4 (67) 
ES Me eee SAS REE 71, IX, 1—4 (385) 
Euphractus seæxcinctus, Bækken... ..... 8£ BL. 
Felis, Skema af Tænder 0.500 82, 68, 69. 
== CORE Kinda 52, 0 0 0 R 82, TIL; 7 (67). 
Galeopithecus, Skema af Kindtand ..... 82, 68, 69. 
Gelocis, Skema af Tænder. VE. 82, 68, 69. , 
Globiocephalus melas, Hudens Bygning . . 87, VIII, 1—12 (235). 
Glyptodon dubius, Kindbue, Tandhule . .. 75, IV, 1, 2, 3 (236). 
Habrotrix hydrobates, Hoved og Fod ... 91, I 
Hyopotamus renevieri, Skema af Kindtænder 82, 68. 
Hyænodon, Skema af Kindtand....... 32, 59. 
Demir sp Kindtaniss Nuser 82, III, 8 (67). 
Læmur, Skemaraf Tænder; … monne: 82, 68, 69. 
AEaerERS EEG. KINESERE 82, III, 9 (67). 
Afaedeus, Skemk af Tænder 82, 68, 69. 
Macropus sp.,sKindtand vr e00e 82, JL 5 (67): 
Megatherium americanum, Underlaarsknogler 75, IV, 6, 7 (236). 
Mus sp., Knokler fra Ugleboller...... 72, IV, 4, 7—10. 
— agrarius, For- og Bagfod, Snude. . . . 72, 209. 
er derumanrusKindtand 0 Sa yen 82,115 0 (67). 
Nasu, Skoma af ænder 0. 0 GE 82, 68, 69. 
Ocnopus laurillardii, Underlaarsknogler . . 75, IV, 4, 5 (236). 
: Otolicnus,: Skema af Tænder 1000 su 0 8 69. 
Æ Obis: aries, Kindtand 00. 2 re bey 82, HL 11 467 
Ho Plagiolophus, Skema af Tænder ...... 82, 68, 69. 
v Schistopleurum euphractum, Hele. : 45, 190; 
HA er Overarmsben 0. ARE 15,..198 
Semnopithecus, Skema af Tænder. ..... 82, 68. 
Sminthus betulinus, For- og Bagfod, Snude, 
Overkjæbekindtænder........…. 06 72, 209. 
Sorex; Skeha sf Tender 82, 69. 


Vidensk/ Meddel. fra den natark. Foren. 1808. 15 


Sorex, Trommehule-Arterier 
— vulgaris, Craniebasis 
Sus, Skema af Tænder 
— scrofa, polydaktyl Forfod 
Talpa, Cranie-Vener 
— Skema af Kindtand 
— Trommehule-Arterier 
— europæa, Kindtand 
Thylacinus, Skema af Kindtand 
Uroleptes tetradactylus, Bækken 
Vespertilio, Skema af Tænder 
Zenurus gymnurus, Bækken 
— squamicaudis, Bækken 


RE SE SE DE es HON SE Rn ne 
"GE SAGE (HE MEET DELS SEE SAR 
REE "Sale ET MK ERE SEN NE ar GE 
Es Se. BE Me "ave An KER RR MR MER n 

eN AGE DAG MEN SETE Sk ØE RORS 
RE BE MEET ne MER RD RE STD SME 

SE RK AES RE | 

SE. ERE KT BR Ge 
RE ERR ea TS 
en br Aner BRS MR RD URE 


Fugle. 
dage Knokler, udtagne af Ørnemave 
Corythaix musophaga, Cranie og os unci- 


SR rs Ten erne Rn HED MERNE SR ME Heer Es GR MT EN al 


DER nn, here, BERN RS SENGEN JER lse SB enn NUR UR KG Lee 


— æguinoctialis, Bygn. af Vingen..... 
Musophaga violacea, Cranie og os uncinatum 
Myiopaålis stpertharis. 0.25 ER 
Phoebetria fuliginosa, Vingeknogle 
Puffinus anglorum, Vingeknogler 
— major; Vingeknøgie 0 BE 
Rhea sp., fossil, Løb, Taaled 
Schizorrhis africana, Cranie og os uncinatum 
Spurvehoveder fra Ugleboller 
.Syrrhaptes paradozus, Kyllinger, Fjer... 
Trogon aurantius?, Cranie og Taareben . . 
Turdus atrigularis, Hoved og Hals, Fjer . 


Krybdyr. 


Crocodilus intermedius, Kranier....... 


ERR SE SE 


SEE Bad RS Sa be 
SEE DE RE NE RODER NE 


ae AE TER SE BER ARN AE 


Padder. 


— vulgaris, Bagfod 


Er ES Nr RR REE er En NE 


77—78, 129. 


78, 


iv, 1-4 


ER 1 (341). 


van, 1 (344). 


1, 2 (341) 
VIII, 2 (346). 


81, 150 


71, 


, IB, 1—2 (183). 


84—86, V, 1—3 (80). 


sid amerteana, |Hatihdrod bå Sige 
Rana Middendorffi, Hoved og Bagfod . . . 69, 19. 
— oæyrrhinus, Bagfødder af å DØ Q: 15560 ABI 


— platyrrhinus, Bagfødder af å og 9 . . 69, 5. 
— platyrrh. og oæxyrrh., Forfod af å og 2 69, 9. 
— platyrrhinus, Larve-Nyre og Kjøns- 


URE. AE AE ES La NEN 92, III, 34—51 (71—72). 
Triton cristatus, Larve-Nyre og Kjøns- 

EDT SEG SR ea SE ER SE SE RESEN El 92, II, 1—31 (70—71). 
== ptinctabis, Kjønsøérganer 0... abe 92, Il; 32—33 (71). 
Menbpud! levis; Haandrod 11. odd, 17 

Fiske. 

Åcanthopoma annéctens /.:........: OT, B6: 
Beernenser styret. Uibe KE E 93, II, 1—2 
SÅ SN Mlrens Ahalolbr: 0... en 93, II, 3—9 (202). 
Åcerina vulgaris, Kjønsorganer… 1 35.79 89, V, 22—39, (236). 
Anarrichas latifrons, Cranie, Tænder . .. 76, III, 3 (202). 
om hip, Grape" Tønder 1... 16; HE 1 (202). 
rr fisker, Oras, Hænder 1 0 005 16; 11;2 (202). 
Årius argenteus, Ganetænder ........ 74, 31% 
SR godes Gonetænder 74, 209. 
Aspidophoroides Olriki. .........: 6, 386. 
Bekruas, Hee. . 79—80, 335. 


Callyodon ustus, Mellemkjæbe 


Carcharias nicaraguensis (efter Ørsted) . . 79—80, 65. 
Chirodon (Odontostilbe) pulcher, Tænder . . 74, 238 


Corsmopoma Searlesi… 0 LE (4 393 

Reoebebie omdr 40, XI 

om Jutealis (Hoved) oo oe LL 16, A 2 

Gasterosteus aculeatus, Ovarie ....... 89, V, 40 (236). 

Gobio fluviatilis, Kjønsorganer .......- 89, V, 41—44 (236). 

Gobius microps, Æg og Rede ....... DRV, 10: 

RE Abe og Rede Sl, VR 

me Re BR ES 91, IV, 12 

PERS DO SEN Æg RE ne ES EN er SAKO: SNS EEERR al, Vs 18. 

re 91, 1-8. 

RR SE RE 91, V, 4, & 
38" 


Crohis ideer), Une ET SS 5 hear SL NV, 16. 

—" Rithensparrii 204... Vores 0 bek STS ES DN 2 
Gymnetrus Biinksit of Grill) << oe Se 5 81; :209. 
zishophorug orptødis 20 00 3 be 100 5, (24). 

Perca fttviatilis, Kjøhsanlæg 7 6 bær, 89; TV; 21(236): 
Propterygia hyposticta og Raja alata (efter 


47. 
Pseudoscarus sp., Kjæbe og Tænder. ... 77—78, VII —VIII, 
12—13, 15 (349). 
— eoeruleus;: Snit åf Tænder . .…. 14 77—78, 336. 
rr Ed IR re ed RES RE REE RER 77—78, VII—VIII, 
14, 16, 17 (349). 
Raja batis; &, 2, Tandbesætning og en- 


KEE Ea REE RG 105 44. 
RE SR RS 871 
rn ds TE RRS KE ol 33 
Rhodeus amarus, Kjønsorganer....... 89, V, 45—51 (237). 
Scarts sp., øvre Svælgben m. m, ...,….…. 77-—78, VII— VIL 1, 

| 3, 5 (348). 

— Catesbyi,; Snit af Tænder ........ 77—73, 341. 
== ms øNre Byæløben Mm. 1. 0 77—78, VII— VII, 2, 


i 158,00y 18222, 
24 (348—50). 


3% chøstopieruen Læder 0 Es 77—78, VII— VII, 9, 
18—21 (349) 
s—1BoDlomystaær Delitale . ...: . add 77—78, VII—VII, 6 
(348). 
Kenomystusigobie Ai i le mee ed 13, IV, 1—3 (220) 
Loarces viviparus, Kjønsorganer . ...…. 89, IV, 1—-20(234—35). 
Sækdyr. 
Bostrichobranchus manhattensis.....….. 84—86, I,:10—12 (57) 
Ciona; Tarmkanalens Leje 52143040 81 12657 85 5 
Chelyosomo: matledejanun 2.87... 0 ; 84 86, 1 1—83 (61) 
mee lære 84—86, II, 13. 
Corella, Tarmo 1 81, 2651. 3,6 
er re EN KE ER ks 81, IV, 28 
er eller BL, VV. 14 


kursen RU SSR SKUDT Sd se TIN 50 Ka SKET En snen SEES tesen 


Cynthia clavigera, Gjællesæk ........ 82,. VI; 20: (136). 

Be NREN RE SS RSS, 84—86; "IV, 30-98 
58). 

JEROME Gjælesek SELE 84—86, IV. 38 

SEEDEDE FEE ER ERR DE SNE 82, -VS-1925 (1895). 

IR REE REE RE RFS SE SER 84—86, IV, 36—37. 

re se ENE ER SE SS RS DN 84—86, II, 18. 

BEDRE I SE ST SR DE 82, V, 18 (135). 

BARER GTS FE NES KT Sa S35 VI 19 (196) 

FE REF ØRRE EE FS ARE ERE TREN 84—86, II, 20-=22 
(58). 

RESORT SNERRE FE 34—86, IV, 34, 35. 

Microcosmus anchylodeirus, Gjællesæk . . . 82, VI, 18. 

AED SE I EEN ELAN HERSKE HED 84—86, III, 23—25 
(58). 

Molgula Crytdda RSS Baben 84—86, 1, 4, 

EEN GR ORE HE 1 RE BREDEN 82, V, 1—3 (135) 

FREMMER ENERET 84—-86, I, 6—7 

een NERE RS 84—86,: 11,16 

been AE ARS SN 82, V, 4-—5 (135) 

FS Gees ROD [Na AR 82; VI, 14 (136) 

Microcosmus HARER SE KON 82, V, 10—11 (135) 

rer REE RE. 82, VI, 17 (136) 

Faramtolpilgule Schibn 20 84—86, IV. 39. (58) 

RE REE ER ES RR ER 844867 1 8-0 

Fe SE Res SAR ST EEN 84—86, ner IT. 

Phallusia, Tarmkanalens Leje ......: 81, 265, 1 

aa sas TEEN Ear ARE, 81; HV,:& 

See EET 5 85 14 

FR REE ES RRS DE EEN 81, IV, 8—10 

Te RS eee ANT 2 ARE SL V 20 

yo Rara ST 2 

== es eee GS 1 1 MER BE Syd 

Fe horbaRa MU SE ES E 84—86, 15. 

er eee 84—86, II, 15. 

mm ori SR BE SL SE KG 81, 16541, JA 

mm og dens tjællesek . 0 81, V,20—22. 

EEE RENSE BUD 2 ER NR SL NE 


230 

Phallusia Suensonii, Gjællesæk ....... 34 —86, 1I, 14. 

Folyeapa dette sis SES USED 82, V, 7—8 (135). 

ar les R SE RESEN se Øs NE 15 (196) 

re SERIENS ES SE EET eN SES KER 82,;V, 9 D 135). 

Rhodos pynt. SE SOE in SAV; 

Re HESS MT ÆRE 81, VV, 2455165 

Slyeld" adat ESS SV SEG 34—-86, II, 19. 

ar Er NE La Ea HE MURER 1 ED KE 84—86, III, 26— 
(58). 

re RE ES AR RER 82, V, 6 (185). 

Sa VE 16 ASK 

Bløddyr. 

Dosidicus Eschrithiu, "Tænder ;.:..:. 90, VII, 13 f. 

Iller Cbindetn,: Ahhlyker 2 SL, 90, VIII, 9;'i3a-og 16 
(359). 

re aA SR NE 90, 348, 5. 

Flest, MERNE SY SES SÅR. 90, 346, 6. 

Ommatostrephes Bartramii, Tragtparti 90, 348, 3 

RE DEER SR SS SKR 90, VIII, 13e 

Fr age TONEN ER ER SED GE 90, . VH 188: 

—'.oualaniensis, Tandrækker ........ 90; VIL 334 

— plæne, Tindrekker 1080270 90, VILE 158 

re RESENS 1 SS SENE 90, ne 4 

Ommatostrephinæ, Mundparti ........ 90, 346, 

Sepia (Sepiella) inermis, Rygskal af $ og 2 79—80, 351. 

me HERE 79— 80, 352. 

mme Been ER 79—80, 354, 6—8. 

Todarodes pacificus, Tandrække ...... 90, V1 886, 

rr rr ER Eee 90, 348 

—. sagitlåtus, med Analyser 1... 90, mx, 1—2 (359). 

ES Ah I SSI, 90, VIII, 1—8, 10—15 
(359). 

ae er HARER 90, 317 

— — Snit gjennem Kappen....... y 90, 310. 

me RARE I SS GE. 90, 348, 1. 


EET NE Es AE DE ES NERE? 


231 


Leddyr. 

Aceros distinguendus, Analyser. ...... 87,:TV; 8 (220): 
ss BARRE I SR RS RS RR OR 87, ;TV,:7.(220) 
Amphilochus oculatus, Ånålyter KR fe MRS 87, [I 240919 
Amphithopsis glacialis, med Analyser . .. 87, V, 6 (221) 
EAST Te FAG AN 54 REGA SR RED Se RE SEER SAR DE ER 87; V, 4 (231) 
si Olnir Med HA nalyser se SR 87, VV; 5221) 
Anceus cristatus, med Analyser. ......- 87; VH; 2923) 
Anonyæ' groenlandicus, Analyser ...... 87;:H576. (218) 
ÅAÅrctomysis -Pyllæj Analyser . 5. 5020] 87,… VIL: 5 (222 —23) 
Åristtas-neglectus, Analyser, , . : sc457 80 87; 1 4 218) 
Se ders Analen DS SN Ra 855; 3. (218). 
sære Dygrnæd EA RRERDI ER 77—78, 371. 

rd TR Er RR RE EA BARE NR TE FESRSES 77—78, 373. 
immå) RARE NERE BESES 875-VIL 4 (229); 


Caprella microtuberculata, med Analyser. . 87, 


VI, 8 (222). 


Crypsiddimus: Teértbellæ, S 0:00 77:-178v V2;:.:19—20 
: (379) 

Cryptocope. arctica, Analyser .......- 875-V TE, 1 (222). 
Dianous coerulescens, Tunge m. m. . . . . 84—86, XVI, 1—4 
i ut 805) 
Edaphus nilidus,. Underlæbe 250242. 80. 8486, XVE-0 (207). 


Eudorellopsis integra, med Analyser .... 37, 


MIL 3192) 


Euæsthetus ruficapillus, Underlæbe, Fenes  84-—86, XVI, 5, 6 (206). 


Halimedon obtusifrons, Analyser ... . . . 87, V, 1 (220—221). 
Herpyllobius arcticus, 9, å, Analyser . . . 77—78, VI, 12—18 
378—79) 
— — Kitinringe for Æggesække ..... 77—78, 365. 
Hippomedon denticulatus, Analyser. .-. . 87, :11;.2 (218) 
me Holbølk) med Abalyser 0.50 87, 15:12 (218) 
? Leptognathia longiremis, Analyser. . . . . 87, VI, 9 (222) 
Lucilia (Campsomyia) macellaria, Spirakel- 
DIK Barer SE ES KONE 2 
Megalops punctatus, Underlæbe, eee 00 8486. KVI, 778 
(206 —7) 
Melita amor 8.05 00, 30 SENER 87. NVE 20 
=> Gol s Arialyber 0. 0 se 870 VS 4, 
z Metopå' boréalis, Analyser... 24. 87, HI, 4 (219) 
IV, 2 (220). 


Er re 4 87, 


Metopa carinata 
—- elypeata, Analyser 


— pollexiana, Analyser 
Monoculodes crassirostris, Analyser 


— endu Ænaifser EØS SERENE 


Paramphithoé Boeckii, Aualyser 


Philornis molesta, paa Fugleunge, 


Re EN ERE EET NØ sa EA TR sagde VRE TT og 


JS 
Podoceropsis Lindahlii 
Podocerus latipes, Analyser 


Pæderus littoralis, Underlæbe, Tunge 


Rhodinicola elongata, 2 og Anslyser 


Saccopris Terebkllidisg 0. . sagen 


Seutigera Sion fm ..... 18 


Selloides Bolbroei, 2, &, Analyser 
— — Æggesæk 
Stenus sp. (efter Thion) 


— speculator, Hoved, Tunge m. m. 


Stilicus rufipes, Underlæbe, Tunge . . 


Tachina pacta, Larve, Spirakelplader 
Tritropis oculata. med 
Tryphosa pulehra, med Analyser 


RR EEN ER SR SEE RE SI 


re ENE Er HEE fre) MSN USE SN SENE ES an MEE DRE 


RR Re RE OR ME EN 


== ptilehelle, Analyser 1. 


re ARR REN ER FN 


HUG HAL BE Bats gg v sent DE SAS 1 0” "DE SS 


TE RR Sene 


Analyser ... 


er kel e 


sg 


84, IV, 3: (220); 
87, TIL 8 (919) 
8:16 (219). 
S7; TIL 7-00) 
BREV, 4219) 
87, TII,.8 (219): 
87, HH;:9" (219) 
87; HE.:5' (210): 


187; IV, 51(220). 


i" Se LAR 


, 


5 


Ge mars 


SEE" SEE 


87, IV, 6 (220). 
87, IV, 4 (220). 
87, V,-3 (221). 
87, V, 2 (221). 


89, VI, 1—8 (316). 
87, VI, 2 (221). 
87 NL: 61901) 
87, VI, 4 (221). 


BE IE 1 ale 


87, TEL (210); 


11848634 XVI, 3 
(207). 
1100778: VL 1 —4 (378). 
378, VELORA 
(379). 
82, 95. 
US NS Ret 
(378). 
77—78, 359. 
83, 76. 
84—86 


NER. "73 54k 


(204—205). 
94—86, XVI 30 
(207). 


1, 89, VE IE 


Ugimyia Sericariæ, Larve, iaeker FRR 


187 NE LÆRD) 


87, IL; 6. 4218). 
89, VI, 9—10. 


Unciola Crassipes, Analyser 
— irrorata, Analyser 
— laticornis, Analyser 


RR RE, bl RES ER STE" ; 
Rs Ses AR ES See Sa ES ERE ar 


Orme. 
Anoplodium Mytili, Forplantuingsorganer. . 
Autolytus Aléxandri?, forreste Del. . 
Bothriocephalus fasciatus, Led 
— variabilis, Led 


Cheiracanthus siåmensis, med Analyser 
Chitmopoma Fabricii 
— — Børster 


ie groenlandica, Parringsorgan . 
Digitibranchus niloticus, Aal ss 
Diplocotyle Olrikii. med Analyser ..... 
Dysponetus pygmæus, med Analyser . 
Fdegne cylindrici,: Spåbel 011352: 


Gralfa opd. BE SS DE 
Gyrator assimilis, Polpikginecan ea 3 


— Danielsseni, Forplantuingsorganer 
— groenlandicus, Forplantningsorganer . . 
— Steenstruptii, Forplantningsorganer 
Mesostomum agile, Forplantningsorganer . . 
— marmoratum, Forplantningsorganer . . 
— flabelliferum 


ARE dn GERE RR KOR MR SEE DT, ERE ae ME JORN RED EN | 


re Hole NO GONE 


Monocelis alba, Forplantningsorganer. . . 
— Hirudo, Forplantningsorganer...... 


Nauphanta celox, Parapodie .....:..- 
Notaulax rectangulatus, med Analyser . . - 
Notophyllum. foliosum, Hoved 
Notostomum læve 


RE RR ØD RR 


ER RET EET FREE ET BRED AR MEN ERR Ba ER LE TE er 


87,:V2; 6 (221); 
87, NI 5 (09 
87, VE; -7 (229); 


79—80, ren 12. 


82 VH 1 


111, 7—8 (25). 
74, III, 

ka 9—14- (326). 
He 

mm &8t£ 


. 79—80, II, 13 isgtee 


79—80, III, 


. 79—80, III, vene 


79—80, TIL, 5 (202). 


. 79—80, III, 2, 3 (202). 


79—80, IT, igen 


202). 
1170480, DEL 4 Ko 
. 79—80, III, 20 (203). 


79—80, "FI, 21—%2 
(203 


VI, 9. 
IL; 1—38 (349). 
82 Vi 
, 11, 2—6 (136). 


234 


Ophryocotyle proteus, med Kroge, Kjøns- 
Paractius littoralis, med Analyser 
Phyllodoce maculata, Hoved 
Piscicola rectangulata 


Placostegus tridentatus, Laag 
Plagiostomum 
organer 


caudatum , Forplantnings- 


EDER as RES RES se  SESSN SOON RR SES EA el EN RS DR 


Spirorbis NER LN 1 > SERENE RE RØRET ED ESTER 
bores Bør RE Se TAGE, 


granulatus, Rør 
Morchi, Børster 
Rør HE Me: SN SER RR ER gå 
spirillus, Børster 
=— Rø 


ds RR ERE RE BET REE SR SE DE NEDE Dk SNNBR 3 


EEN REN SEAN SE AGRE ss NS Segr re SR SE 


RØN RE, RTE SR RE VER save SMS HEER ar JAR 
ØRE SR NERE RS Sal RR SEE Fe SR rs jer mr RR al 
RES BR ES les RE RR SS RS ER ER 
RR den Et ERR es RES ARE SR RD EDR SR Jr SEE URE EN 
SE UDE SKR RE SS SEERE NE RE SES re BR RES SS NS FE ME 
REE ER ERE RE RE Es SELE ER ES me NE An 


— vitreu 


SNE Ra ERE GG SNE MR RR NS REE TER TS ARE See 


re RR SENERE 1 PAR RER 


Vortex punctatus, Forplantningsorganer . . 


Pighude. 
Amphoracrinus (efter Billings) 
letter RO SEN 4 8 OD SDN 
Astertha. balbaksked 2.7 1 DDS 
Batocrinus icosidactylus (efter Billings) . 
Caryocrinus ornatus (efter Billings) ... . 
Cyathocrinus planus (efter Rofe) 
Goniaster Belcheri 
— Diibenii 


RE SE ERE HS FORE HEN 


FRR ROR TE 


RENE SURE NERE mr ae HERE MEE MER EN RE BE GE 


RUE, SR SAREEN, JORDE SR DR SR HR ED ER SNE RE HER REE 2 


69, I (124). 
79:80, 1;:7—115(18) 
så vi 4 
83, II, 5. 


79—80, III, 19 (203). 


89, VII, 1—6 (822). 


653, HR 2 
83, II, 8e (349). 
83 HE 4, 546 


III, 11—13. 

VII, 1—3 (251). 
IL 6,7 (849) 

HO 807 HH ,s17 (2093) 


9,182, 2 
in 173: 
TEA; 7 (0) 
69, 182, 1 


235 


Leskia, Gat og Mund (efter Lovén) .... 69,167, 1—2. 


BEES ARber ERE SE SER ØE (1, VAN 
Psammechinus miliaris, Gastrula ...... 79—80, 261: 
Sphæronites pomum, Arm og Mundparti 
KR ler Lori msee 000 2 ga 69, 167, 3. 
| BEARS UBE SE KO Sl FS SOE 78 VV 755 (800) 


Coelenterater og Svampe. 


Calycella syringa, Hydrothek ........ 92, I, 16—17. 
Campanularia grandis, Hydrothek ..... 92 
=— øflenlindte. Analyser 2. RE på ÆRE tas 10—12 (215): 
ma EP AA RAlNBErR MS SSR 2 1 ge SØ, 745578; 
re ESBEN DE KR Ry 92; 1338 1 20) 
RD EVOSE] Ahalfse . . RIRROR ABA: 92, V, 7—9 (215). 
rr verticilldta, med Analyser mad Bon, 92, V, 1—5 (215). 
SODE ES HAr ek GTR 92, V, 13. 
Fr NRF els SEE 1, 25 gense SR VE 48 

: Canpamilind title 205. 2 ea 92 V5-19 

i Ceratoctulor Wand 200 9 238: 

i SE RENEE SAR SS RE TE EG 91, 236 

i == rEDel Af Polypkfop 2:64 RR, 91;-9238 

g er SPIRER LER KE 91, 239 

7 Cladangia exusta, med Analyser ......- 73, I], A. 

; Cladocarpus cornutus, Analyser ...... 92, VIII, 19—22 (217). 

set erontlais,Ahalfser sy SNS TEEE. P4 SØ VUE SE 
olier Ans 92, VIN, 15—18 (217). 
Cladorhiza abyssicola, Spikler .......- 93, I, 25—30 (18). 
Clava rer ie BE sr ORE RE ØE Es Eee 77—78, TII,' 10—16 
Cryptølaria (I borealis 2... 92; V, 21 
Diphasia abietina, Hydrotheker. ...... 92 VII, 22—325. (216). 
sr dellae Hvarkhek 92, 1, 11—12. 
— Wandeli, med Analyser 0 92 VHE 1-5 (275 
Esperelta massa, Spiklor 1.1... 93, I, 1—15 (18). 
Filelkin(å) eæpansum 5.0 2. 92, VII, 6—7 (216). 
Gonothyræa Loveni, Hydrothek . ud 0, VE 
Grammaria abietina, rr, BR HARE DE. 92, V, 20. 
Halecium Beani, Hydrotheker ......- oz VOEL? 


, VII, 83—9. 


— — Hydrothek 
Lafoéina maxima, med Analyser 
HE ts, NEGER SS SKR RE 
Lucernaria, Æg i Kløvalng 
Faa bi igen ae es ØRER RER RE BER 5 
— 0etoradiaker misdElnet 5 Jr hyded 
Melonanchora elliptica, Spikler 
Mywilla incrustans, Spikler 
Obelia geniculaia 


SANNE ÅSE SØE Saar Sar TREE RER NR SE SD VR SENE Re I 


ØRE TERE kl SED HEE 


REE ENE SEN ET "BER yet 


Pennatula phosphorea, unge Kolonier . 

Plumularia groenlandica, med Analyser . . 
— pinnata, Hydrotheker 
Sertularella polyzonias, Hydrotheker . ... 
Sertularia Fabricii, med Analyser 
— mirabilis, Hydrothek 
Hydrothek 


Re BE, TRE BE | 
Ear SE RR ER SE RAE ae GENE Mae | 


Stegopoma fastigiatum, Hydrothek 
++rpltedtle; Analyse 0. 25 aa ae 
Thujaria alternitheca, med Analyser . 


ER ae SE ne ES Nes ER SE REE 


RE NE BEN TR BE SE BR er NED. 


le SOE SEE DE SR NERE ST ESS SEES ae ASER DSE 


net DT KER TER ERR GE ERE SSR ERE se FR REE ED ER RR BE RR RS 


REE TS SS FE MIND SÆR ae Te Re SR REDE IE SE EAD SØE 


RE EEN En REE TR ERE VE NNE 


92, VI,9—12 (215 —16). 


VV 8 

88, 216. 

8817 214. 

88, 219. 

98, I, 31—49 (19). 

93, I, 16—24 (18). 

92, 10 (209) 

88, V, 1—18 (180—81). 

92, "VIII, .10—12 (217). 

92, I, 28—32 (29). 

92, I, 5—9 (29) 

92, VI; 14—17 (216) 

92, I, 1—3 (28) 

92; VIL 8—10 (216) 

92, VI, 11—12. 

92 Kæ 

9%, Vi S 

92, VI, 1—7. (215): 
085; VIL 1067590; (216). 


VIL 2629/6216) 
92 VIL:21. 
VEL 18—34 (216) 


237 


B. Planter og Dele af Planter. 


Ålger. 
Ascophyllum nodosum, Dobbeltkim ..... II, .1—2 
eN FE” DOSER RR BE RER RE me 79—80, 243 
Fr Reol ÆRE GG GR 88,15 84.7 (152). 
Pelvetia canaliculata, spirende Æg. .... 88, II, 4—5 (152). 
Scinaia furcellata, Karposporer. 00 5 88, 1 .6,-710150): 
Bakterier. 
Spektrum af rødt Bakteriefarvestof. . .. . 18817 
Batillus subtile og Una 2.00 0 75, TX, 1 (893). 
FREE TR UNE NE 75, VIII: 1% 4 BE, 
401). 
fe tede SAD | SU ES AGNES 75, VIII, 20—23 (397 J: 
8 RER KE) BR SS EGERN 75, VII; 8 (400). 
FREE EE TE  R SS RSS SEG 75, VIII, 9, 10- (898). 
er Ree SE SR BE SÅRE 75, VIII, 11—13 (399). 
sr bore sd 00) Br SS FE RR 15, - VIL; 25: (898). 
me HERE ERR GEN SES RRS ROS ANS TONEDE 4,546 (847). 
se ER SE KEE URE 0 SS GER EN 75, VIII, 14—18 (399). 
Se RE ae 75, VIII, 20—23 (397). 
ak alba SE GR Rs NE 75, X, 6—8 (355, 404). 
TR RER HE SS NR REN RR 75, X; 5 (856). 
mn REED I] HR DN KN NER 75, X, 10 (856): 
rer Re bilee SKR AR NG 75, X,:2—4 (357—60) 
Clathrocystis roseo-persicina .......- 75, VIII; 3 (84%); 
Mersmonede dn 75, VIH; 1 (858) 
ss ledes OK LN. 75, VDI, 2 (351) 
rr le SE HE RE REE 75, X,.9' (867): 
Rane ss Hi EN em nn Ren 75, VIL 6& (881) 
SAR TT RE SES ER 75,-X, 1. (868) 
rr RER RT OR 4 4 75, VI1T;:3; 2 (880) 
Se RENEE TS SD EN 75, Slå 
Nome Bingen ss reen 45, VIL 8 (226) 
RE ra ENE SE SEREN 75 8 
Sareinoglobulus elle En 79—80, 238. 
Mie EN HL RS 15, VIIL 7: (245). 


KEE REKID ETA SER 15, 
— Rosenbergii 


Ser SEES SEE SEE KO KRAGE DR RR ÅD, 


RR RE DE MR TR RR Sane SORT GROR STORE NERE NRK ET REE ARE OD 


IX, 8. (385). 


25; X,H9 (346). 


IX; 2 (881)- 


 X, 14, 15 (378, 380). 


VII, 3 (325). 


sk 10877): 


— foysre SE EAR ss GSR 75, X:18 (872) 
SEER ORESTES Ga 45; NII; 4 (870) 
JB EEN rv 45; IX, 4 (391) 
Be FUE SE RR ONE 75, 1X,:5 (890), 
ASER Da des AE RE ERR SBS FR 757 2X463:1..(887): 
Desmidiaceer. 
BREDERE BEER se ed 90, IV, 40 
SERENE ES 1 Re 69, IV, 58 (232). 
SS NEGER SN ES MG DN KR RR 69, IV, 59 (232). 
EN EEN ES ER ER 90, V, 57. 
REE I SR SS RU SDK D 90, V, 41 
rr Rg. TIT VS ONES SE ODER ER SO TV, 9 
me NES RE ME eee Be eee SEERE ERE ERE 90; EV.5 
aa NE SS 90, IV, 8 
Es ER I EN he SR REE RE ERNE RE OU SE 68 
RENSE ER EN RE GG 69, 1L,2:(203) 
Se DERE. FRR RER 90, 15 3 
rn TT SØEN Fr ERE EB ASSER [BRENNER 90 34 
Er I RE GI TE ME SRSREE FEE BRS ES 60,481 betyd 
ea RE He ERE RA RE SEER 90, 
Cora BE 69, Rg 30 (212). 
—— RD I 88, VI, 122—14 (209). 
mg VAD De DI ET ER SER MERE BE SEES RED 90 33. 
SER SE RED 69, ME 33 (212) 
BEER LEN 90. 1V, 82: 
ra re EEN RE ERE 69, III, 29 (212) 
Er re rr er EEN R 69, III, 19 (213). 
rr ORD ERE 69, III, 20 (208). 
ER RE 90, IV, 39. 
rn mr re REE 88, VI, 4, 5 (209). 


SR ET 2 URE FEER EN EEN BE TEE ES 88, 
SE SED: DRE 5 ek KKR Pier 69, 
sr BØRNENE Es BE Kg sn RE RE 88, 
RE ae SØER ER ØRET PEERS NE ERE ED RE 69, 
moskeer ie. SED SKA SSEN ODSER 88, 
SE RENO NR 1. FARS BAN RG 69, 
re HØDER SE TE BR SED ERE Rs 4 NR 90, 
Sa RANE FERIE. ER sg NE RR Er 69, 
ELIT NERE SØEN GØS NAR ARE ER SEE NERE ST NE 90, 
ASER Es SE re NR 90. 
Er NL RSD AN BEG ELSA GE ARE HEISE RER ES SEEREN 69, 
RE Be EN OU SE BSD SRRR 90, 
ile ARE KR 3 SS GEN 90; 
FS BENT RONTRD DE SNEG 90, 
ER ARE NER SATS BE SS GIR RR SST 88, 
== Polor BUR TE KN as ske RER 90, 
rare TE, SEE RER RE En SE ER 90, 
Fe RE RET SE, RES se ROR MR 69, 
ENE. SR RRS SAS RE RE 69, 
EET 0 ENA De SEE NE SES ERE 88, 
== sid eonneEE. HR BUSSEN ER 69, 
== eden Se sk ss sk sek 69, 
Sr ASS TET ON SD Ra SERENE 69, 
re SEASON ST RR KE RENSET 69, 
FE in. PE ØRE SER GE SERIER S MESS ES 90, 
ar TE HEE ER ERR NERE RE RESEN REE DER 69, 
re as Ta REE RE I SEE DR SE 69, 
es ange se. SD ES SND ERR 90, 
Dociduim alerkins se 69, 
BE REE SS er RR 90, 
Sr SAR STE TES MEE RE ES ERE 69, 
Enastram abrupkumi i. 00 80 DRE 69, 
er RRS VE I le KR SS ERR 90, 
mer ØRE SE ERE ER SE MR RG 69, 
Fr BED NEUER HE FRE SR RR 90, 
SE REE EN ok eee rer ud 90; 
rr REE EL SD ege SEERE aan SE 69, 
— osse SE Re REE ERE 90, 

TRE SS AR EER HE SS SISSE SE SS 90, 
ÆT Bleed FE FS ER ED TERE RE 90, 


VI. 8 (209). 
sg 25 ten 

7 (209). 
26 oe 
16—18 (210). 
, 18 (208). 


22 (212) 
36 


BR rØ 
32 (238): 
2 


; 3831-6209): 
28: (207); 


17 (214). 
27 (211) 
24 (213). 


35. 
23 (210). 
21 (208). 
34. 
III, 36 (205). 


me 
TIL, 37. (205). 


mi 23. 


FREE ORE SE SNS Re 90,122. 

Er KAGE Be EEC SNS NER 69, 1, %(218) 
FE hekse she HR SEN RES NG 90, HT 24 

RRS I SE DNEER Eu JE 8 Ned SER ES SEE ER SE TREN DO HL 19 
DERE UI ME RE SAN SKR SO 90; 1.9: 

z ode HE BA SER SN NR 69, I, 10 (215) 
i gtladrigete EOS SSR SA 4004 69, .11,..5' Clo 
Fo løgne EAR SNEG 90,716 

mr RR RE RR ER es ERR 69, II,.7 (219). 
SE sheitegrnen UR URE Se eee la 69,11 :8(216) 
— trilobum . ...- ERNE ERE RES 90, TH. :20 
DERE RER Re NE. 90, 1,14. 
Micrasterias mr RRS SNE FRE RE ES 88,. VI, 1—3, (209): 
me) HEDEN DERE I IN ESS Rees 69, 2298 

rr rr NE RS NS ER ES 99, 1 12 

— kød KE GG 69, HG 0939); 
SE lee HR LE ER EN SR 69,11; 13 (220): 
SENERE ERE MESSER FS REN 3 yt AR EEN 5 Ø 

Be RR Re RE BAS SS SHS SES 69,. II 12.619) 
rn ener I ER SÅ ER RR NR RR RS 90, UT 4! 
rr rn BRUS ERR YE ES KR SEES BR ER 69, II, 14 (220). 
ED REE RE i TR FREE MERE SER RE SEES 69; Hl:(298): 
Er rr RR ET SR ES 90, HH: 0: 

RE 659, 11 -16-(239): 
fruncata 7 Bagdenshi LESS R Rs 69, 222. 
Oras NAR: læbe OR SAN RS NOR RON 69, III, 34 (206). 
Peniuti trasstuseihstt 2 RD, HE ; 
Phymatodocis Nordstédtiana ........ 90, 25. 
Staurastrum' amoenkm seen « 90; TV, 44 

== Aero en ke SN NR ONS 90, IV, 52 
er RT EET REE 69, IV, 39 (227): 
—Clepsjård B'adkminatum 4. 69; TV, 47. (224): 
mr SE horn HEE 2 RAN 69, IV, 48 (224). 
ODER I SS DN EN 69, IV, 50. (224). 
— PoSMAr des i MR is IE 0 NS 69,. IV, 48 (223). 
Fe TES AE ME NR AN RR Re 90, 50. 

== etepiddken AH] RE SR SN RER 69, IV, 49. (225). 
me FREE DE MR KNN NRA 90, SV; 32 

es DER SD RS SN RR KR NONE 69, IV, 56 (227). 


— generte ss ss een en ME 69, 


IV, 54 (230). 


EEN ERA fas ERE REDE ft uCONEEESEREE eee E5 SSD EET BG SN ENE Ree 


241 

BEF aEErn grade ET Es 69 

NE RR se Fer RE 9 
se RENO ER ENE 69 
SR ENERET ES es ren ak 90, 
re ER BUS 69, 
ERIE ER I SR SN ER 60, 
re RARE ST EN SEN NR 69; 
ren AN ERE REE en RER RE LENE REE EAN s 88, 
sr ae TT are ET EGE ARE SN Ree SENE 69, 
Er ne RE SQ; 
tr eee 1 PE LS Ed 90, 
RR ET EN ER SN 69, 
ER ARN RA Lac AMR 90, 
UNA ERE ST SN nr RR 69, 
ml LE RR RR Se ERE REE EN 69; 
er ET 90, 
Be SERENE TER ES SEN KG 90, 
REN EN ER 90; 
RE EEN GG 69, 
SR RR UL US NNE SS SE 90; 
RE eg ENE ERE ere eN DE 69, 
RE re TT 69, 
rr HR RES MS SE 90; 
RER SER AR OS ESS 69, 
ERR HE NL GS 69, 
Anthems renddre LL. 69, 
re 69, 

Diatomæ. 
Hantzschia ample .. sele ae 92; 
' Lichenes. 

Graphis: basaltica, spora 2.2... 73, 
me OIO bedes EDEN... 73, 
— leiogrammodes, spore. ........: 78, 
aberne, Pork 1... 73, 
Lecanora Fidnadie, dbcus 1.0 73, 
en ae ande re 73, 


Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1893. 


sV4-58.:(229), 
0, FO: 


; 46:62" (228) 
48 


IV;:-46::(229): 
IV, ;57-.(298): 


bå 


49. 
IV, 38 (227). 


TV, 44.(229); 


V, 58 (53). 
IV, 45 (225). 


IV, 51 (226). 
IV, 41 (226). 
bø sr 

IV, 40 (230). 
Ty, 48. 

231: 

TIL. 35 (220) 


140. 


Tletcanori Fudigihosal ascus sea i s 73, 
Lécidea  anaglyptica, spore suse 73, 
ROER Epo HE TE 0 73, 
Parmelia angustata, ascus et sporæ . ..… 73, 
ENE ler ar HER RER GR REE NE BEER DE SE KER 73, 
Sa bekendte, SPORE sn RE MY 73, 
Ports: heeh, ore se 0, 
FRR SDN, SPORES SS eN NR 48, 
Trypethulkum fustum i epore. ss « (5, 
Er ostene son SS aeg 73, 
Used Bo MEL NR SN RR Sug 0 73, 
RER RE eN MSN DS 73, 
Verrucaria approximans, sporæ ...... 73, 
= CRBAORES SPORE EN SEN 0 73, 
piger, SPORER AA eN al 73, 
== proreete, spore Se sd se 73, 
mr BRAM REE] SPOT Se IS ADS 73, 
> HERRENS, Sora SS SSG 73, 
Fungi. 
Ascepkænie REE SSR 76, 
mo Ea SL ES SAR 76, 
Corr he. SE NR DENNE 76, 
ER EN I I EE 76 
Eg Ale RE Fe RR ER AE E DT En 76, 
Fr ER RENS ERA SS 76, 
Heldschis bsporulds KEE 20 DD 76, 
Hypocreopns pikke so i rr ER 76, 


Isaria aspergilliformis, påa Edderkop ... 93, 
Melariospora atuledle  u gs 76, 
i frdbole s 76, 
Ferie PERSERNE 16, 
— Ripensis (Ascus, Sclerotis, Sporocarpium) 76, 
Saccharomyces skole RE 92,1 
er RE eN 92, 
Saccobolus deb phe RENE Re 76, 
mm Kerberni SE eres eee ÅR 76, 
re 6, 


BER RE PE MERE SR RT DN PS DE ER 
[SY - gt ' 
g e | 

are 

(Sl 

gg 

Nar 


bælle 


VI, 9—13, 37 (350). 
VI, 1—8 (350 
IV, 24—865: (349): 


tå y, 2—5, 7 (349). 


V, 1, 6 (349). 


V, 8—22 (349). 

VI, 28—36 (351). 
VIL, 8—12 (852). 
VI, 38—45 (851). 
IV, 1—20 (348). 


5. 
NE ;14—91 (850): 
VI, 22: (350): 


, VI 253 (860) 


BR RrEE SDP FS NS Keel ss ate 76, 
SE RR ERE re TR ne RER 76, 
ER ss ST Se eN SN 76, 
SEERE SE DST SUS DT, KOG ÅEN 
Fe len BRS Bis es DE 76, 
FEE EN DEN UR 16, 
ER ST EN SN ss SED Sr 76, 
rr ED ERE UENS DSE]: 76, 
NE ER EN NS RE 76, 
BR RRGREE ES ARR ERR 0 16, 
EDEN EN ERE ST ENAEN NR 76, 
DERS me UD UK NDR (6 
re RE NE 16; 
SIOFOPREE HØNER 5. 0 Can ununiie fr 46, 
EEN vGE 
Re Ea ET REE SENERE RER ESS SR ES 76, 
FEER TE RS 16; 
HR RENEE LN SR SR FG 16; 
re GR SE TSK OS ra oa RONS 16, 
Sphærelle Schumacher ....7...0.- 76, 
FADKENA GRAN EL KR: 90, 
90, 
— Umbelliferarum, Sporesække ...... 90; 
orula Novæ Carlsbergiæ. ..... 92, 

Pteridophyta. 
Br ode 70, 

Phanerogamæ. 

Acanthaceæ. 

Leptostachya parvifolia Blomsterstand og 

ER SS Me ERE SEE BEG SR FRASER ø 69, 


Aizoaceæ. 
Mesembrianthemum cordifolium, Sphærokry- 
staller 


EA ERE SA RAE er Bd SST SØE Fe KEDE SSR ERR DRK MERER AGE DE 


VIII, 22 —28 (353). 


VII, 25—26. (352). 
VIII, 4—8 (352). 
VII, 1—6 (351). 
VII, 7 (351): 

VII, 17—24 (352). 
VII, 13—16 (352). 
IX, 12--18 (352). 


, VIL, 27—31 (352). 


IX 1—6 (8841). 
VI, 24——27 (850): 
257 


V, 6 


77-78 VV 57 (313). 


16" 


Mesembrianthemum deltoides .......- 77—78, V, 17 (314). 
==: echinatuin, Sphærokrystal .......….- 7—78, V, 4 (313). 
AE el RE SR SE SR MR N 77—78, V, 16 (314). 
Far eter opda. OU ER 8.3 77—78,V,13—14 (314). 
— Benn enes Srhævrskrystal . 82550 77—78, V, 8—9. 
re Se haar NERE ARR NERE ES ES 77—78, V, 15 (314). 
— SDLINDER, BR miskryslal 7504. - 77—78,V,10—12(314). 
— verruculatum Sphærokrystaller ..... 77—78, V, 1—3 (313). 
Alismaceæ. 
Sagittaria Lagoensis, Blomster og Analyse 
ER RE RENE VEN 72, II, 1—13 (131) 
Anonaceæ. 
Anona coriacea, var. pygmæa; Planter og 
se ET SENSE TER 0 73, 151. 
Åraceæ. 
Anthurium meæxicanum, Længdesnit af Blad- 
BULE Es RT RD En 75, 189 158) 
Taccarum Warmingianum, med Analyser. . 79—80, IV, 1—12 
(385 —86). 
Araliaceæ. 
Hedera Helix, med Analyser ......- (0, VV, 5 (25) 
Åraucariaceæ. 
Dammara australis, Tværsnit af Korkpude 
pen Bl SS SE SE 75, I, 10 (58). 
Åristolochiaceæ. 
Aristolochia clematitis, Knopper og disses 
Blades SHE 0 RR då, få 16k 17. 


Asclepiadaceæ 
Hoya carnosa, Tværsnit af Bladstilk . .. 75, II, 1 (58). 


Batidaceæ. 
Batis maritima, Anatomi af Blad ..... 90, sm 


245 


Begoniaceæ. | 
Begonia Franconis,. Kimplanter ...... 88, IV, 17—18 (153). 
s= heractttjebaskinvplanter . , 01 lg 88, IV, 19,(158):. 
— hydrocotylifolia, Diagram af Skud ... 88, III, 12 (152). 
mer, ROEN afsked 1.117,70; 88, TIE, 18 (168) 
Betulaceæ. 
Betula ådoratå, Diagram af Skod 444; 70, VI—VII, 13—15 
(256). 
Bignoniaceæ. 
ec rådicans, Nektanum 0000 10, VI 10 
Boraginaceæ. 
Cynoglossum sp., Snit af Frugtknudepig . . 75, V, 1. 
Echinospermum consanguineum, Frugtknude- 
DE SSR DR RES se Pa ga 13 VEDE 
Br Plan Ren SS SE ORE 11; TEL 84 0108), 
mlenpkgten offenale 05. NG 0 71, III, 86—87 (108). 


Cannaceæ. 
Canna albiflora, Snit af Frugtknudepig . . 75, V, 3, 4, 5, 6 (282). 


Capparidaceæ. 
Capparis cynophallophora, extraflorale Nek- 
ME RE RE SR SR RE 79—80, 37. 
— —, Anatomi af extrafloralt Nektarium . 79—80, II, 1—9 (43 
J 


Caprifoliaceæ. 
'iburnum japonicum, Tværsnit af Bladstilk 75, 1, 3. 


: Caricaceæ. 
Jaracatia dédetaphylla ,………..... 108% i 89, 337. 
Caryophyllaceæ. 
Alsine ( Halianthus) Berlbider 91, 160. 
— — Blad aomin:. 0140 91, 161. 
rent marina, Anatomi af Blad. .. 90, 223, 
Celastraceæ. 
Maytenus Tapemeig med hans sn tnsnnie 79—80, VI, 1—4. 


== gohocladeg "ra HR 1 1 TE Sd 79—80,. VE 5. 


246 


Chenopodiaceæ. 
Obione pedunculata, Anatomi af Blad . .. 90, 225, a—D. 
— portulacoides, Anatomi af Blad. .... LEDET VER 
Salicornia — Vegetation paa Vaderne ved 
HER AR SEER SER ARS MM 90, VI (239). 
— herbacea, Kimplante, Anatomi .m. m. . . 90, 215. 
Sa ROSES RS er RR rs oe ARE 
Suæda maritima, Anatomi af Blad .... 90, 221. 
Commelinaceæ. 


Callisia delicatula, Tværsnit af Knopper . . 88, III, 3—9 (152). 


Compositæ. 
Artemisia maritima, Rødder med Rodskud . 90, 236. 
Senecio vulgaris, Udvikling af renee 4 e, 1B8 
— — , Fnokstraaler Ba RE OR OR EEG 73, III, 1—32 (122). 
Convolvulaceæ. 
Batatas glaberrima, Nektarie, Anatomi sm 81, 1, 14 (1396). 
re rr Er NL ÅRER RE le SET SRRRE E 81,112 1 
Cruciferæ. 
Cardamine fluminensis, Analyser ...…... 70, III, 1—6 (210). 
Cakile maritima, Anatomi af Blad. .... SE. 157. 
Cucurbitaceæ. 
Bryonia dioica, Diagram af Skud ..... 70, 465, 


Cucurbitæ sp., Diagrammer af Skud . ... 70, 465, 
Cucumis prophetarum, Diagram af Skud . . 70, 465, 
Cyclanthera elastica, Diagram af Skud... . 70, 465, 
— (pedata), Diagram af Skud ....... 10,465, 1 
Ecbalium agreste, Diagram af Skud .... 70, 465, 3. 
Luffa acutangula, Nektarium af Bæger .. 75, V, 7. 


ae R 


— amara, Noktannm ..,....…. SV 15; VV 8. 

— cylindrica, Noktarium 04.4 15/30 (883). 
FSR BEG 

Pocus 'silvatica, Kimplante og alm. Skud . 88, IV, 15—16 (153). 

Quercus agrifolia, Hunblomster ...... ; 169, 61, a—f. 


— chrysolepis, Hunblomster ........ 69, 61, g—h. 


247 


Cyperaceæ. 


La ER REAR SEER SR ER ele ERR 91, 180. 
REE REE SN eee SL STEL 


Droseraceæ. 
Drosera communis, Udvikl. af Kjertler. . . 72, 173. 
— rotundifolia, Udvikling af Kjertelhaar . 72, 169. 


re rt af Kjertel 10 an ng TØ, El 
Elæagnaceæ. 
Ehybabhet rhanmnoides 3.000 se OT 3248 
RS SE 91 137, 
Eriocaulaceæ. 
Åctinocephalus polyanthus, Anatomi, Blad . 88, X, 5 (385). 
re ER RER ERE eN 88, XI, 1 (386) 
EN me eee GR gr ae ere RE 88, XI, 3 (386) 
re Bid 1 ne. 88, XII, 1, 2 (386) 
ra oe ÅR tom TR Else rdle 88, VIb, 1—2 (384): 
Carphosephalus caulescens, Anatomi, Blad . 88, VIII, 5, 6 (385). 
ES Rs SN SR REE 88, IX, 10 (385). 
Eriocaulon helichrysoides, Anatomi, Rod . . 88, X, 1 (385) 
fe AR LN NS SE RR ER 88, X, 2 (885) 
re eg I] GR RE SEE REE SEE Ra: ME SE 88, X, 3 (385) 
re Re 88, XII, 4- (386). 
Eupæpalanthus Freyreissii, Anatomi, Blad . 88, VII, 4 (384) 
rn SR SS Re TE 88, :X; 7: (385) 
== Ble 20 00 soens RR 88, X, 10 (386). 
er Rare 1 0 70 88, XII, 6 (386). 
— mmudtulus: Anatomi, Blad sees. 88, X,.8-—9. (886). 
— plantagineus, Anatomi, Blad ....….- 88, VII, 2 (384). 
' RE re SÅN eN ES ORMEL KR 88, VIII, 3 (384). 
K er 88, IX, 4, 5 (385). 
re Rureskafte. 1 SK KR TR 88, X; 6 (885). 
sr udthenekn, Anatom, Blad 1.0.4 88, VIII, 2 (385). 
Bane RTE Væk 1. NR 88, VIL, 4. 
re 88, VIII, 7 (385) 
ere Rs sn DD SE RE 88, IX, 2—3. 
re EEN 88, X, 1—12 


248 


Eupæpalanthus Schraderi, Anat., Stængel. 88, VII, 5 (384). 


mk Ble SES NM EN SR ERR 88, VIII, 1. (384): 
EN RE KE Se NERE 8831346, 1,711(385). 
=— Forks, Anatomi, Stængel 0800 88, VIb, 3 (884) 
SR BI 24 NERE ENA 5 88, VII, 3 (384) 
ke en ROST RI se HER RAD 88, IX, 8 (385) 
mm mr NDS SEKS JAAA SR ER 88, XI, 6—7 (386) 
— Warmingianus, Anatomi, Stængel ... 88, VII, 1 (384). 
rr RENEE SE KEE 88, XII, 5 (386). 
Platycaulon consanguineum, Anat., Rod . . 88, XI, 2 (386). 
me an KURERE AR re ANE 88, XIL, 7 (386). 
Pattocephalus hikens) Haar 230 see eV 88, IX, 9 (385). 
Tricholalyx sp., Anat., Blad........ 88, IX, 1 (885): 
ER rr EN NE eee ulule. KI ME Bk. 
oe SARA ORG 55. VET solen 88, XI, 5 (886): 
rr re re 0 RR ARE ERE ARE RE REE 88, XII, 3 (986): 
Euphorbiaceæ. 
Euphorbia, Kopdækkets Karstrænge .... 71, 72. 
—1 undre at SK vådt ES SUR DAN 7115. 
re RE ERE ENNS 71, 95 209 
or ad SE RR 1 x NOR MRNA Sa 71, III, 77—80 (107). 
mr KODE OR NG SA 71, 33, 6—8. 
sr mn ARRELKED JL ES ss ak sd NR RS 13,1 
Fe ae I] TY SAR ENDE SS RE SE NES SR SEE MEE dl, 8718 15. 
mm SR ES RE RARE Ko MR rå NEED RE DAR 
— grætå, hypokotyle Knopper. .....- SÅ, 33; 
— Helioscopia, Grundrids af Blomstergren 71, 25. 
es RE DN SEE ORNE SS NESS 71, 1 6471 (107) 
— — Grundrids af Blomstergren ..... 1%; 509.12 
— Lahåsed; Hanblomstvikkel ...0; 5 71)'37 
mr BONE eis SEE 41, II, 783—76, 88 
(107—108). 
— Lathyris, Grundrids af Stængelkoppen . 71, 22. i 
71, 1, 31—63 (106— 
107). 
—— Milch sn ens ORE, TI, st 07) 
ae. Pep ss RSS RENE ss 71, I, 1—30 (105 —106). 
REE NEN ES 11, TIE, 820107): 


— pi ne 
Pedilanthus, Diagram, efter Baillon .... 71, 59, 11. 


249 


Gentianaceæ. 
Menyanthes trifoliata, Udvikling af Kron- 
BERO BEDE SL NG AA RRS T2, 762 
Gesneraceæ. 


Columnea Schiedeana, Diagram af Skud . . 88, TII, 10 (152). 


Gramineæ. 
Elymus arenarius, Bladtværsnit ...... 913178, 
Glyceria maritima, med Anatomi ..... 90; 220: 
MORER header eN n 71, III, 85 (108). 
Koeleria glauca, BladtværshitEN ENN, 91;-189. 
Nardus stricta, 'Bladtværsnit . 0.2... 91,189: 
Psamma arenaria, BEER SER RE BE-27t. 
Trikcum juncein 2... SER 9, 162 
re Babes sabler. Bur 915168: 
Wemgårtneria inefeens kk mr 91, 186 
re 91,187 
 Bladtvælsnd 5. JOE HE 915188; 
Hamamelidaceæ. 
Liquidambar macrophylla, Blad ...... 70, 155. 
skau, Blad … su; 38 si Eg 70; 155. 
Ilicaceæ. 
Tlex Glaziovii, med Analyser ......- 79—80, VI, 6—8 (386). 
Re DIR reen. 79—80, V,.1, 2 (386). 
== Magens 1 BB ss NE 29——80,.V,08—.4/(386). 
Juglandaceæ 
Engethardtid spicatå 2. son led 3 70; 1512-14 (174) 
Oreamunoa ptérocarpa 2.00 70; 1, 1-—11 (174). 
Aloroddikja caucasica 2... 0. 70, I, 1—13 (173). 
Labiatæ. 


Scutellaria albida, Skema af Blomsterstand 88, III, 11 (152). 


Lauraceæ. 


Cassytha. americana, Plante og Haustorier. 77—78, I, 1—6 (171 
178). 


250 


Malvaceæ. 
Hibiscus ren Snit af Nektarium .. 75, 


NERE RE NES (og 
Marantaceæ. 
Calathea grandifolia, Blomster ....... 69, 
Marcgraviaceæ. 
Norantea guianensis, Længdesnit af Blad- 
Sk LED RE Ren 75, 
Melastomaceæ. 
Centradenia floribunda, Bladstilling. . ... 88, 
Moraceæ. 


Cecropia (adenopus?), Grene, beboede af 
My ; 


— ,Næringslegemer'' paa Bladgrund SE GÅ 
Ficus stipulata, Tværsnit af Bladstilk ... 75, 


Nyctiaginiaceæ. 


Mirabilis ambigua, Tværsnit af Rod. ... 12; 
— longiflora, Tværsnit af Dele af Kim- 


bane eee ME Be 72, 
— — Tværsnit af cauliculus m. m. 72, 
ans Karbendifordelme 008 2 
iNeea theifora, Bork op Ved  ....… TA 


— parvifolia, Anatomi af Stængel .... 72 


Nymphæaceæ. 


V, 9—11 (282). 
VI, 11 (283). 


75 A—D 
IL, 7 (68) 
iv 4 


68, 9—10. 
68, 1—8. 

72, 11—20. 
74. 

I, 1—6 (78). 


1 7—10. 78k 


Nelumbo, Forgrening og Bladstilling. .. . 79—80, 445. 
— Længdesnit gjennem Grenspidsen m. m. 79—80, VIII, 1—18 


(453—55). 
— nucifera, Anatomi af Nektarie ..... 81, I, 5—7 (126). 
Orchidaceæ 
erne debulates 2  84—86, VII, 9 
== Nede SS REE 84—86, VII, 7 
ser husbond 0 KNN I $4—86, VIL 8 
ERNE 84—86, VIL, 6 


251 


Flere: KAUER BR SKEEL, FRR ey 84—86, IX, 12. 
Bulbophyllum chloropterum . :..... sk, BØ Mores 
ANER LE ED STAGES 83, RR 4. 
i MUR OR 57, TER Ma KORS DE 
Sag re DT ON RARE ØR SEAN SER Gr, SELDE SEE SEE 88355, V,2: 
Crtonodam Blapchett 0 ER 34—86, VII, 3. 
Be RER TV LER SS REDE SR 84—86, VI, 2 
en AE Ta Es ae 1 SER BEEN 84—86, VII, 1. 
FS ERAFR ONE 1 ER SE RE 84—86, VI, 3 
== pose 5, FS. BR. RES MENE 84—86, VI, 4. 
FE Mr DUER SE NE SK sansen 84—86, VII, 2 
er see ES RR kh I MG 84—86, VI, 1 
Fr DERNE ne NER SEE St ES EEN 84—86, VII, 5 
ls RØRER RR SSR DN SD EDER 84—86, VII, 4 
Dichæd tt brybpilg ss EON ERA 84—86, IX, 11. 
Goltandrai Logbensis san dg de 84 86, VIL:6 
abenarsa ndplectkøne 5 vis ANG BE 0 84—86, VIII, 8 
Fe BSN REE KORN RESEN 84—86, VIII, 9 
aa ae TE ls ME red ERLEND SU UNE NERE 84—86, VIII, 6 
re RER RR NE 84—86, VII, 2. 
—  epipbyld Hk SU SERRA 84—86, VIII, 7 
FE Ree RR ER BER ARE 84—86, VIIL. 4 
Fe henlerle sn Kroes TO RS 0 84—86, IX, 10 
Fe AERNE BE ens RRS 84—86, VII, 1 
Br RE ME I ——86, VED 40 
abs SE 84—86, IX, 6. 
FE Belaledek SA RR ER 34—86, TX, 5 
SE gade HEE ABE ES G 34— 86, IX, 9. 
see dan AR RE ERE sen ke 384—86, V 3 
se bel ae SN SR 34—86, VII, 
Mlailarik ere se 83, V; 
Mterostylke Warm ss 0 Es 88, IV, i: 5. 
Mormodes snuden 8286, VI 5. 
Neoitia nidus avis, Rødder og deres Anatomi 74, IV, 1—16 (32). 
ivotylia odontonotos BR S3, VV, 8 
Octameri robuslg 0 SEE "213 RA BJØR EK 
SR HORNENE NG. 83,. IV, 6 
Ornithocephalus pygmæus .....- us sn 88, Ny 


Peletid ncanthiformir.. . are 2 84—86, XX, 4: 
se Se AE ER 2 OR OR 84—86, IX, 8. 


TRYSUTGE ANEROS 20 RER 84—86, IX, 4 
Fork COA ER KNN BY 84—86, IX, 2 
oe leder GE AE BE SISSE 0 834—86, IX, 7. 
ner ra ES RRS BAA ERE sv EEENERE RR SE DRS RES 84—86, IX, 3. 
togonopse ritus ak 0 84—86, IX, 1. 
Fleursihallis habil ss 83 NT; 
mes su I TE SEE So EGER SETE ER SEE ae ÆDE 88, HV 9. 
ma prisen RE ES BE E SS IV, 8. 
re HO NERE DEER 83. 1V xx 
Rodriguezia brachystachys ......... 83,. V, .4. 
Spiranthes balanophorostachys ....... 84—86, XI, 6. 
Bebel. BES AR sn 8486, X, 9 
5 BORER REE KE EG ES 84—86, X, 10 
EN ERE ED 814—86, XE:4 
rr ibid RR 84—86, X, 11 
SE BAGER SER MES 84—86, XI, 2 
rare del ER HEN ERE ERE Et 84—86, X, 6 
Re RE RE 34—86, X, 2 
mr RARE RE 84—86, XI, 7 
BR EN gr HE erne I ED ERE BIESSRGRE SE FEER ES 84—86, XI. 3 
REE 34—86, XI, 1 
SE REDE 384—86, X, 12 
ED Re NDR NERE SEE ER EN 84—86, X, 13 
Fr NE RE 84—86, XL, 5. 
mr ERE RB ERE SE ERE SE 84—86, X, 5. 
Fr ln ERR 84—86, X, 3. 
ar ere SR 34—86, X, 7. 
Stenorrhynéhus 'austrålis .... 0 00 0 34—86, X, 1, 8. 
Warming Bent 83, V.é: 
Palmæ 
bore Da 82, 141 
Papilionaceæ. 
Anthyllis tetraphylla, Blomsterskud, Kim- 
aner 7 88, IV, 21—24 (153). 
Ervum monanthos, Blomsterskud. ...  . 88,—EV; 20: (168). 


Hedysarum spinosissimum, 1 dg 15: VIL 2. (282); 
Røbinia viscosa, secernerende Vorte 15 NE 2 


253 


Plantaginaceæ. 
Plantago maritima, Anatomi af Blad. ... 


Plumbaginaceæ. 
Plumbago capensis, Bægerkirtel ...... 


Podostemaceæ. 
Podostemacéer, Kiseldannelser ....... 


Polygonaceæ. 
Triplaris sp., Grene, beboede af Myrer . . 
me mr Tvjorsnit af rende hue hane 
Rumex obtusifolius, Tværsnit af Gren . . . 


Pontederiaceæ. 
Pontederiaceæ, Forgreningsmaaden . . 
Eichhornea azurea, Blomst og Analyse 
Fx) SB DeRs SÅ nat ol 0 2 SAD 
Pontederia Lagoensis, Planten og Analyse . 


Potamogetonaceæ. 
Ruppia rostellata, Kimens Udvikling 
Zannichellia palustris, Kimens Udvikling 
Zostera marina, Rhizomer m.m....... 


Pyrolaceæ. 
Chimophila umbellata, Krystalloider .... 
Pyrola chlorantha, Krystalloider ...... 
mr ROR, 0 ry sfA I OEE  . ..« 
— irotundefoka, |Krystalloider. 1.7. 
mr Rede Royale 
== uktlore Erystalbider ... . serne 


Ranunculaceæ. 
Nigella sativa(?), Tværsnit gjennem Frugt- 
aa RE EDR RE GERE frk ET MEREE ae 
Rhamnaceæ. 
Reynosia latifola .…, . ONDE ROR, 


Rhamstusfrangelt 30...» i bel te. 


75, VI, 5—8 (283). 


983 1751176 

985 177, 

40, VI— VII, 1—2 
(251—253). 


å 344, 
. 71, VI, 9—15 (826). 


88, 1 4— 10. (88). 
71, VI, 1:38 (898), 


82 132498). 
; 82, IL, 3850 (14) 


90, VII, 1—8 (239). 


82; IV,-23—27 (75). 
82 TV 1185=205675):; 


in Næ 


9778; 17, 1—13(176) 
70, V, 3 (249). 


254 


"Rhizoboleæ. 
Caryocar brasiliense, Frugt med Anatomi . 89, III, 1—11 (47). 


Ribesiaceæ. 
ARDER. mor ht Kalkto DE . 10, V, 2: (250); 
Rosaceæ. 
Agrimonia Eupatoria, Bægerpigge..... 12; 181: 
— "Ordning af Bageri EN 72, 182. 
— — Udvikling af Bægerpigge 5.00 (2;/188: 
Rosa dumetorum, Celler med Rosanoff'ske 
BEER TE 010 7 BR IR RU 4, 123, 5—6 
— pumifera, Celler med Rosanoff'ske Kry- 
Lt SEES ne SE RR SE DENE TE 74, 123, 1—4. 


— rubiginosa, Céller med R. Krystaller . . 74, 123, 7—8. 


Salicaceæ. 
BER rr 70, VI—-VII, 8 (254). 
RR 70, VI— VII, 3—6 
- (253). 
FR ERE RE 70, VI-—VII, 7 (254). 
Popuiee Fender 70, VI— VII, 9—10 
(254). 
Sapotaceæ. 
Lucuma Beaurepairei, Analyse af Blomst . 89, I, 3—4. (10): 
«<a eitoeladenke,; Frue Frø 0 0 89; 55 1918: 
sa eee ER 89, 17, 1—9 (10). 
— Sankfora; Frem mM 0 89, II, 10—11. (10). 
Bisnusigs HARER EG 89,:2;1—2.(10). 
— obtusifolia, Blomsteranalyser ...... 895,1 5—11 (10): 
Sapindaceæ. 


Æsculus Hippocastanum, Tværsnit af Knop- 
skæl 


Scrophulariaceæ. 
Franciscea eximia, Snit af Bladstiik. ….…. 15, HH; 4 (58): 


255 


Solanaceæ. 
Datura Stramonium, Udvikling af Frugtens 
RE I EIDE (2, 185: 
Juanulloa aurantiaca, Tværsnit af Bladstilk 15,1 75, TEE) 
Solanum nigrum, Grundrids af Blomstergren 71, 95, 18. 


Sterculiaceæ. 
Helieteres spicata, Nektarier ..... 81, 8 3 
se berbasctfola, Nektarier 0550 81, 11925 2, 
Sterculia Chica, Tværsnit af Bladstilk . . . 75, IE 6 (5 
— -— Celle med Krystaller ........ 75, I, 12 (68). 
Triuridaceæ. 
Sciaphila caudata, Anatomi (Stængel, Rod) 84—86, XII; "1—5 
178). 
er Anatomi (Stange) rs 84—86, XIII, 1——6 
(178). 
mm Anatomi af Blomst 110: 84 —86,' XIV, 1—12 
: (179). 
re RE RE 84—86, 164. 
84—86, 166. 
ER ER 84—86, 168. 
Turneraceæ. 
Turnera ulmifolia, Nektarie-Anatomi . .. . 81, 1, 8:(126). 
Ulmaceæ. 
Ulhus mont i 70, VI—VII, 11—12 
(255). 
Utriculariaceæ. 
Genlisea ornata, Rhizom og dets Anatomi 74, V, 1—13 (55—56). 
er rn ni0or 08 dels Anatomi 0 74, VI, 1—26 (56—57). 
— pusilla, Planté og Analyse... 74, 1, 18—21 (21). 
Utricularia fusiformis, Plante og Analyse . 74, II, 22. 
sr enmobe, Fr TØ, HH 
=— kødrocarpa, Frø 1. 74, H, 24. 
— Lagoensis, Plante og Analyse ..... 14 5 1—9 (0 
— minima, Plante og Analyse....... 74, II, 1—8 (20). 
== herpose, Blomster. 0 ES co 74, II, 9—10 (20). 


mm RER Are VÆ 1 13-14 (90) 


Utriculåria pallens, Frø . eu... 74, 11, 25: 
FR ERE 3 30 she dne Mone gås 140 
er DEERE rr: SRP SR ER El ER RE ANKER 14 TI, 11—17, (007 20 
— HUD UKEA,  ÅRBIYSE tabe HE 2 Mi dyr, 74, I, 15—17 (20). 
 pulgaris, Jr. SpINIDg. M.M, 7709 74, VII, 1—22 (57, 58). 
Vochysiaceæ. 
Qualea Gestastana, Nektarie. :....:7 Bl HE 
i Xyridaceæ. 
Auris nsperdia, Bladtværsnil. 1... 91: LE 1 (152) 
så me ISENS. . 2 sankt... SL HL 7, 8; 11 (1835 
— laxitoha, Anatomi af Skaft ………. 91, Il, 4 f.02% 
—… montivaga, Anatomi af Blad ...... SADART 
== Anatomisal Bd 10, 91, gg 9, 10 (152). 
== Reltzachne, ARAUOUE 2000. DE HE 5 (152). 
mr ARS OR MIL 18 (162); 
es ere Anatomi ss. se, GL EL 8, 6 1189) 
— — Blomsterskalt ........... SS HE 12. 
Fossile Plantedele. 
Blade i Kålktuf, ubestemte . . st 00, 70, VI VH, 16514 
(259). 

Miocent Bladaftryk, ubestemtssr 7... SL, VHI, 34 
ns Ni ket es BR RE BER RE 7), NUL: 
Alnus Kefersteinii longifolia, miocene Blad- 

sfryk ss. en ROER], El, VIL 13, 3% 
ra rer Hettfolta, Ba 0 fås V TEE 1.5, 72: 
Gorylis avellane i Kalk 2 40, NV; 8:(255): 
Rubus Chamæmorus i Kalktuf ....... 40, V,:3 1248); 


Salkz variang BRaRNrr ks 0 få, VIE 36: 


257 


C. Geologiske Profiler, Mineralogi og deslige. 


Basaltparti med Jern (Blaafjæld). . . .,. 75, XI, 3 (306). 
Basalt med Jern (Blaåfjæld) ........ 75, XII, 1—4 (306). 
Geologisk Profil fra ,,Ritenbenks Kulbrud" 

NERE EN 74, IX. 


Geologisk Profil fra Sydsiden af Disko-Øen 74, VIII. 
Gjennemsnit af Kalktuf ved Maglekilde . . 70, 220. 


Jernmasse (Nordenskjåldsk) ......... 15, XII, 5 (806). 
Kalktaf ved Haraldskjer 0 0 10; 720. 
Kalktufvæg ved Maglekilde......... 70, TV (220). 
kiier, berede SE 175, 

Klit, dølvis nedrevet af Vind... 91, 168. 


Okkermasser i Kalktuf ved Kjærbølling . . 70, 231. 
Overfladevandets Farve i Atlanterhavet paa 
! 59 77—78, IV. 


RUL EDE BT NE Rg RE RE BER ERE TR HE EEN ER I 


NE SAN ES I RE 75, XI, 1 (806). 
Profiler af Grønsandsdannelser i Danmark . 76, I, 1—8. 
er SE RR EN ERE er ST, 166. 
skrænt af; Blasheld 75, XI, 2 (306). 


D. Kort og Portrætter. 


Geognostisk Oversigtskort over Waigattets 


Kyster (efter Petermann's Mitth.) ... 74. 
Kort hver danske Fr 0 90; -9T, 92, 98: 
Kort over en Del af Town of Bovina . .. 87. 
Kort over Grønland med nærmeste Om- 

ERE 87. 
Vegetationskort over St. Croix ....... 76, II. 


"Portræt af M. Wormskiold ....... 89. 


Tab.d. 


N.ÆEV.M. 1893. 


Cen DE 


& Magnussen. 


Trykt hos V Winkel 


osen kth last 


me 
inde 


mm ukel k Mag TU 


VWi 


Ty BERT. SER SEGA EG 


"ornæs 


Anholt Anholts Knob 
Osted: 
| 


SchultrS Grund 


1 


ÅHesseli 


| 
| 
AL EVM: 7893. 
= 2 e ERA 4 Æ 5= ES z — 2 
rr i | | 
. K«3 si | 
Se: | | | 
"så | | 
| S… / | | | | 
ks keshann Læsø Trindel | aA . | | | 
| 0, ” 
sPNordre Rån- æt 
w >) | 
| | 
SR | mg | 
IesRkende " | cz | | 
Kobbergrunden |