Videnskabelige Meddelelser
den BREMSES NERE Forening i Kjøbenhavn
Aaret 1901.
Udgivne af Selskabets Bestyrelse.
Med 6 Tavler, 2 Kort og 54 Figurer i Texten.
Sjette Aartis tredje Aargang. — vol 63
Kjøbenhavn.
Bianco Lunos Bogtrykkeri.
1902.
Indhold.
Oversigt over de videnskabelige Møder i den naturhistorisk Forening
REE ER RG
J. Jeppesen (Ranum): Muldvarpens Vandring gennem Vester-Han-
Eee ERE IL ASE Fo
A. C. Johansen: Om Aflejringen af Molluskernes Skaller i Indsøer
sungne Winkler (Vratislaviensis) : SR) HSGtee in Asia centrali
el. Ove Paulsen lectas determnae
0. Helms: Om nogle danske Uglers ig re GE
Herluf Winge:. Fuglene ved de danske Fyr i 1900. 18de Aarsbe-
retning om danske. Fugle… (Med et Kort) 2. ............….
Side
C. H. Ostenfeld: Phytoplankton fra det Kaspiske Hav. (Phytoplankton
i
from the Caspian Sea); med 10 Figurer i Texten........……...
C. H. Ostenfeld og Johs. Sehmidt: Plankton fra det Røde Hav
Adenbugten. (Plankton from the Red Sea and the Gulf of ruin
ed 30 Pier TERE SE SODE TE BARS
Johs. Schmidt: Some Tintinnodea from the Gulf of Siam; med 6
ERE Te RE ER
Adolf Sev. Jensen: Ichthyologiske Studier. I—IV................
Knud Andersen: Sysselmand H. C. Miiller's Miele Opteg-
nblser om: Pærgernes Fople;i Uddrag. 1
Knud Andersen: Meddelelser om Færøernes Fugle. 4de Række somt
skriftlige Oplysninger fra P. F. Petersen, Nolsø, og S. Niclassen
2l7.
A. €. Johansen: On the Variations observable in some Northern
species of Littorina (med 8 Figurer i Texten) ........…...….
C. H. Ostenfeld: Ranunculaceae colleeted by Ove etene during
Danish Expedition to Asia Media in 1898—99….........…. 309
H. J. Hansen: On the Genera and Species of the Order Pauropoda;
with Plates I—VI
vi ladadattaber rå) røve Foley
1901 jers AT Saint
SEAT!
Panropoda.
ike i gg 2 Frat ig
fa gik « hsk KLEE så
Mn? of bag
(nabÅ
Oversigt
: over
de videnskabelige Møder
den naturhistoriske Forening
i. Aaret 1901.
Den 18de Januar gav Professor Jungersen Meddelelse om en arrhenoid
Høne, som forevistes. En af Cand. mag: M. Pedersen anmeldt
Indledning til en Diskussion om fænologiske Iagttagelser i Grøn-
land udsattes, da en stor Del af Foreningens botaniske Med-
lemmer vare forhindrede i at møde,
Den Iste Februar holdt,Dr. F. Meinert Foredrag om Vandkalvelarverne,
deres Prange og Systematik. (Jf. Kgl. Danske Vid. Selsk. Skr.
6.R,,…m . og mathem. Afd. IX. 8. 1901.).
Den låde eks ruar. Prof. Ken aabnede Mødet med nogle Minde-
Foreningens d. 6. Febr. afdøde Æresmedlem. og tidligere
ER: bene; Prof, emer.. Chr. F. Léitken, som fra. 1846. havde været
et: virksomt. Medlem af Foreningen, fra 1866—83. Redaktør af
»»Meddelelserne'' og: fra. 1886—97 Foreningens Formand. Som
: Udtryk. for. den: Taknemlighed, Foreningen. skyldte Ltken som
en af sine Hovedstøtter Re et langt Tidsrum, havde For-
eningen sendt en Krans. ans Kiste. . Forsamlingen sluttede
sig til Formandens Ørd sut: ir rejse. sig.
eddelte mag. Ad. Jensen Bidrag til Lyco-
dernes Naturhistorie Gjf. Vid. Modd. for d. A. p. 191), hvorpaa
Cand; mag. M.…Pedersen indledede en Diskussion om Ønskelig-
heden og Muligheden gl at faa. systematisk. drevne. fænologiske
r fra. Dansk: ;Grønland,… I. Diskussionen. deltog Pro
ord [in Warming, Dr Kolderup. Rosenvinge, Cand. mag. Kruuse, Cand.
rt ss Mag Qntentald, Dr. Atneneiee, Cand, mag. Ad. Jensen, Prof.
Jungersen
un
Den Ilste Marts gav Dr. C. G. Joh. Petersen Meddelelse om nye danske
norske Undersøgelser over Fiskenes Vandringer i Havet (Aal,
Torsk etc.). Prof. Warming meddelte derpaa et RASER
Exempel paa Bladmosaik (hos Impatiens). Stud. mag. Huizen
Pedersen gjorde nogle Bemærkninger dertil.
Den men Marts fremlagde Dr. Steenstrup og Dr. C. G. Joh. Petersen
Værket: ,,Affaldsdynger fra Stenalderen i Danmark". Dr. Steen-
strup foreviete en Række Lysbilleder til Oplysning af Frem-
stillingen.
Den 29de Marts holdt Dr. F. Meinert Foredrag over Brachyscelis, en
galledannende Coccide fra Australien, med Forevisning af Dyret
og dets store Galler paa Eucalyptus, skænkede til Musæet af
Hr. Hauschild; Larver forevistes i mikroskopiske Præparater.
Derpaa. meddelte Dr. V, 4. Poulsen et ejendømmeligt Exempel
paa Bladmosaik (hos Torssisalia Catappa!.
Den 19de April gav Dr. V. 4. Poulsen Meddelelse om nogle endoderm-
løse Rødder. — -Cand. mag. /O.. Paulsen fremlagde: Caryophyl-
laceer fra Centralasien, bestemte af Dr H. Winkler (jf. Vid. Medd.
f. d. A. p. 47), og Prof. Jwngersen forelagde Afhandlingerne:
, Om nogle danske Uglers Gylp" af 0. Helms og ,,0m Muld-
varpens Vandring gennem Vester-Hanherred" af pe.
Jeppesen (Ranum). (Jf. Vid. Medd. for d. A. p. 55 1.) In-
spekter Ostenfeld stadfæstede, at Muldvarpen ikke fle paa
ors (gennem Udsagn af Apotheker Teilman- Friis).
Den 3de HE holdt Prof. Warming Foredrag om nyere Undersøgelser
over Befrugtningen hos Planterne. I Diskussionen deltoge Prof.
Jungersen, Lektor Johannsen og Dr. Kolderup Rosenvinge.
Derefter gav Dr. Steenstrup Meddelelse om Forsøg paa at be-
stemme den daglige Lysmængde; i Diskussionen herom deltog
Fotograf Riise, Prof. nesten 0. fl. (Trykt i ,,Meddelelser om
Grønland", XXV.)
Den 25de otirgnu holdt Mag. sc. Søren Jensen Foredrag om Fers
'vands-Ostracoder fundne i Danmark. Tørret Dynd, hvoraf re
toder var klækkede, forevistes. - Derefter afholdtes Bogauktion.
Dén 8de gbirddgg gav: Prof. Warming Meddelelse om Rodhaarene hos
tiotes samt om Bestøvningen hos Burmanniaceæ. Derefter
ubdletes Bogaåuktion.
Den 22de November gav Prof. Jungersen Meddelelse om en Søfjer
(Pennatula prolifera Jgs.), som formerer sig ved Tværdeling.
Derefter gav Inspektør Ostenfeld Meddelelse om Plankton fra det
Kaspiske Hav og fra Bugten ved Aden øg det Røde Hav (jf.
Vid. Medd. for d. A. p- 129 og 141), hvortil Dr. Kolderup Rosen-
vinge og Prof. Ji gjorde nogle egnene
Dei '6te December meddelte Dr. "0. Wesenberg-Lund Bidrag til vore
Planktondafniers Udbredningsforhold og trgndsre hvortil Prof.
Jungersen knyttede negle Spørgsmaal. Derefter f' fåfeviste Prof.
Jungersen en arrhenoid Fasanhøne. é Een
Meddelelser om
nin gt
Di re Vid. Mod. ml Naturh.
8 p. 236—314. Tab. V—VI, 1900 p. ar 6), hvilket meddeltes
Mødet den 25de Oktober.
RR NNE SÅRE S
fra pibe de
er £
KLASER ER Krer
me É: N
SENE SENE anne
Bare
fags
N Airals neD
TS, SER
Muldvarpens Vandring gennem Vester-Hanherred.
Af
J. Jeppesen (Ranum).
Naar de brune Rotter og Muldvarpene mødes paa Hannæs,
stunder det mod de sidste Tider", er en Sætning, som er kendt af
de fleste gamle Folk i Hanherred og den østlige Del af Thy, ja
endog langt Syd for Limfjorden, og som brugtes i deres unge Dage.
Det viser, at Befolkningen med Opmærksomhed har fulgt disse
Dyrs Fremtrængen; og de er sidestillede, da man i de Egne, der
endnu ikke er naaede af Muldvarpen, betragter den med en vis
Gru, nærmest fordi der forud for dens Ankomst gaar mange Rygter
om den Fortræd, den gør Landmand saa vel som Havedyrker. —
Den brune Rotte er kommen til disse Egne Vest fra. Omkring
1870 saa man den første Gang paa Bjerget (Lild Sogn), hvortil
den skal være transporteret med et Læs Halm fra Thistedegnen,
og en halv Snes Aar senere saas en stor Flok ved Thorup, van-
drende Øst paa. — Muldvarpen er altsaa gaaet den modsatte Vej,
og her skal nu anføres, hvad jeg har kunnet skaffe Oplysning om,
denne Vandring vedrørende.
Saa langt gamle Folk kan huske tilbage, har Muldvarpen op-
traadt i Mængde i Aggersborg og Gøttrup Sogne. Maaske gælder
det samme for Kollerup Sogn, om end enkelte Udsagn kan tyde
Paa, at den i Midten af forrige Aarhundrede var ret sporadisk fra
Aarupgaard (paa Grænsen mellem de to Hanherreder) gennem Fjer-
ritslevegnen. I en lang Aarrække har Terrainforholdene sat en
Vidensk. Meddel. fra den naturh. Forening. 1901.
2
Stopper for dens videre Udbredelse. Langs med Fjorden fra
Aggersborg Vest paa strækker sure Strandenge sig nemlig temmelig
langt ind i Landet, og de fortsættes i Kær paa begge Sider af en
stor Bæk eller Kanal (,,Sløjen") Nord paa omtrent midtvejs mellem
Fjerritslev og Klim, og taber sig i side Klitpartier helt ude mod
Havet. Denne naturlige Grænse blev. imidlertid overskreden mellem
1860 og 1865; maaske fulgtes Thistedlandevejen. I Løbet af den
næste halve Snes Aar havde man saa Muldvarpen rigeligt udbredt
over største Delen af de udstrakte Klim og Thorup Sogne, ja man
saa den endog helt ude ved Thorup Strand, skønt man skulde
synes, at de kun sparsomt opdyrkede Hede- og Klitpartier ikke
var noget taknemmeligt Virkefelt for den. — 1877 viste den sig
i den østlige Del af Vust Sogn, og da der her ligesom i de før
nævnte to Sogne er mange frugtbare Jorder, varede det kun 5—10
Aar, før den var naaet ud til den næste Forhindring. Fra Lim-
fjorden strækker Bygholms og Han Vejle sig saa langt mod Nord,
at der derfra knap er !/2 Mil til Vesterhavet. Rigtignok er de
sydligere Partier af disse Vejler udtørrede; men baade Jordbundens
Beskaffenhed som gammel leret Fjordbund og den store Vand-
holdighed gør disse Strækninger ubeboelige for Muldvarpen. Men
Nord fra naar Klitterne lige til den nordlige, ikke udtørrede Del
af Han Vejle, kun hist og her afbrudte af sumpede Kær. Efter
Iagttagelser af Vejassistent Mortensen i Bjerget har Muldvarpen
passeret disse vanskelige Strækninger ved at gaa frem i Thisted-
landevejens Rabatter og Grøftekanter. Kun hvor der hist og her
har været en Smule opdyrket Jord ved Siden af, har den holdt
sig hertil og forladt Landevejen. Paa denne Maade er en halv
Fjerdingvej Nord om Vejlen tilbagelagt. — Ude fra Klitterne
kommer en lille Bæk, som udmunder i den nordlige Side af Han
Vejle. Begrænset af denne Bæk mod Øst, Landevejen mod Nord
og Vejlen mod Syd ligger et lille kultiveret Mosedrag. Her
huserer Muldvarpen slemt nu for Tiden. Ligeledes optræder den
Nord for Landevejen langs den vestlige Side af den nævnte Bæk,
maaske en Fjerdingvej Nordvest paa. Her haves Vestgrænsen
3
for de sammenhængende Strøg, som Muldvarpen har ind-
taget. Den Vejlængde, der saaledes i de sidste 40 Aar er til-
bagelagt i lige Linie, er henved 2 Mil, og det erobrede Areal
c. 11/2 Kvadratmil.
Skønt Bjerget og Egnene Syd derfor, hele Halvøen Hannæs
medregnet, for største Delen er gode Muldjorder, har Muldvarpen
dog aldrig vist sig der. Lige saa lidt vides den at være truffen
paa de hedeagtige, kun til Dels opdyrkede Strækninger fra Bjerget
eden d
He"
dd f:
Kjardemaal
Atastrug: ”
Østerild EY
Lim - fg Æ nere
Linien CD betegner Vestgrænsen
B be etegner den SERER Vestgrænse (bortset fra de enkelte
ælde i Østth
Strækningen mellem de to brudt punkterede Linier er Vester Hanherred.
til Østerild. Saa meget mærkeligere er det, at der efter fleres
Udsagn findes enkelte Eksemplarer i Hjardemaal og Østerild. En
Mand fra Klastrup (mellem de nys nævnte Byer) klager over, at
han har faaet sin skarpe Le ødelagt i Muldvarpeskuddene i hans
Eng. Det er dog næppe i mere end de sidste 5—6 Aar, at man
har truffet Dyret i disse Egne. Endelig meddeles det, at en Mand
fra Sennels fangede 2 Individer der i Fjor, mens andre Folk fra
samme By aldrig har set Muldvarpe der omkring. De synes altsaa
å ! bug
E:
at være ny paa Egnen. — Foreløbig staar det uopklaret, ad
hvilken Vej Vandringen er foregaaet fra Han Vejle gennem Klitter
eller Heder til disse østligste Dele af Thy.
Hele det øvrige Thy med Thyholm er fuldstændig rent Land.
Det samme gælder sikkert Mors og de øvrige Øer i disse Egne af
Limfjorden. Derimod optræder Dyret i Mængde lige Syd for Odde-
sund, i Humlum 0. s. v. langs Fjordens sydlige Grænser. Ligeledes
er det udbredt over hele Salling og Himmerland.
Om ÅAflejringen af Molluskernes Skaller
i Indsøer og i Havet.
Af
4A. C. Johansen.
Naar man søger at bestemme Molluskernes bathymetriske Ud-
bredelse paa en eller anden Lokalitet, undgaar man ikke let at
lægge Mærke til, at der ofte træffes tomme og friske Skaller i
Niveauer, hvor vedkommende Dyr ikke findes levende. Undertiden
er det selve Dyrene, der af mekaniske Kræfter føres bort fra deres
Opholdssted og henflyttes til Niveauer, hvor de gaa til Grunde,
men hyppigere er det de tomme Skaller der bortflyttes og aflejres
påa Steder, der ligge udenfor Artens vertikale Udbredelsesomraade.
Hvor omfattende denne Transport af Mollusker og Molluskskaller er,
og hvilke Aarsager den i de enkelte Tilfælde skyldes, er man
langt fra at være paa det rene med, men at den i visse Niveauer
og for mange Arters Vedkommende er meget betydelig, er udenfor
enhver Tvivl. Den fortjener derfor at være Genstand for baade
Biologers og i Særdeleshed for Geologernes Opmærksomhed.
I de sidste Aar har jeg paa forskellige Steder lejlighedsvis
anstillet Undersøgelser for at bestemme Omfanget og Resultaterne
af denne Forskydning af Mollusker til højere eller lavere liggende
Niveauer, dels i Indsøer, navnlig Fursøen, dels i Kystbælterne om-
kring Danmark og Island. Resultaterne af mine Iagttagelser har
jeg sammenfattet her.
6
Å. Indsøer.
I Fursøen har jeg i flere Aar haft Lejlighed til at under-
søge Molluskfaunaen og Skallernes Lejring paa grundt Vand, men
først ved en Del Skrabninger, som jeg ved Dr. Wesenberg-Lunds
Velvillie i Sommeren 1899 foretog sammen med ham og cand. Å.
Ditlevsen, er jeg bleven bekendt med den vertikale Udbredelse af
Dyrene og Skallerne i Søens dybere Partier. Et forøget Kendskab
har jeg faaet hertil ved Undersøgelse af en Række Bundprøver,
som indsamledes i Sommeren 1900 af D'Hrr. cand. P. Andersen og
Assistent H. Sell paa Dybder fra 3 til 26 M.Y).
Jeg skal her dels foretage en Sammenligning mellem de
almindeligere Arters vertikale Udbredelse og deres Skallers Fordeling
dels give en Oversigt over Lejringen af Skallerne i det Hele taget
sammenholdt med de levende Molluskers Udbredelse.
Neritina fluviatilis. Vertikal Udbredelse 0—8 M. Dens største
Hyppighed er påa algebevoksede Stene fra O—ca. 1 M. Skallerne
træffes i størst Mængde inde paa Bredden, og dernæst indenfor
dens Udbredelsesomraade. Enkeltvis ere de tagne paa 11 og 18 M.
Bythinia tentaculata. Vertikal Udbredelse O0— ca. 8 M. Største
Hyppighed ca. 2—5 M. De fleste af Skallerne opløses i Vegeta-
tionsbæltet, men et betydeligt Antal forskydes udadtil, og de ere
endnu ret almindelige ved 12 å 15 M. I ringe Mængde haves de
ra SM, SIM, 25 M., 25 M. (14 Eks.), 26 M. (12 Eks.), 28 M.,
31 M. Laagene ere overordentlig hyppige fra ca. 2—12 M. og
træffes i alle Dele af Søen.
Valvata piscinalis f.typica. Vertikal Udbredelse ca. 7/2—6 M.
Største Hyppighed ca. 1—4 M. Adskillige Skaller opskylles paa
Bredden. Ikke faa findes i Dybder fra 6—18 M. Enkeltvis ere
de fundne paa 21 og 25 M.'s Dybde.
Valvata piscinalis var. antiqua. Udbredelse ca. 2!/2—11 M.
Hovedmassen af Skallerne træffes fra 6—14 M., men de ere endnu
1) Fursøens største Dybde er ca. 38 Meter, dens Størrelse ca. 973 Hektar.
Den største fundne Dybde ved Skrabningerne i 1899 var 34 M.
7
flere Steder meget hyppige ved 18 M. I underordnet Mængde ere
de fundne paa større Dybder: 21 M. (18 Eks.), 23 M. (ca. 80 Eks.),
25 M., 26 M. (ca. 50 Eks.), 23 M. Hos denne Varietet er der et
ejendommeligt Forhold mellem Antallet af levende Individer og An-
tallet af Skaller. De levende Dyr har jeg ved Skrabninger altid
kun fundet i ringe Antal (fra 1 til 6), men af Skaller tages ofte
flere Tusinde i samme Skrabning. Om dette Forhold skyldes den
Omstændighed, at Varieteten i tidligere Tid har haft en større
Hyppighed end nu til Dags, hvad dens geografiske Udbredelse ikke
giver Grund til at antage, eller om det alene skriver sig fra Skal-
lernes overordentlige Varighed, tør jeg ikke udtale nogen bestemt
Mening om.
Valvata cristata. Udbredelse O—ca. 2 M. Adskillige Skaller
ere fundne ved 5 M., 7. M, 11 M., 13 M., 18 M.,. 23 M., 25 M.
Limnæa stagnalis. Udbredelse O—ca. 5 M."). Skallerne træffes
hyppigst opskyllede.
Limnæa palustris. Udbredelse 0—ca. 2 M. Skallerne ere
byppigst opskyllede. En enkelt Skal er taget paa 34 M.
Limnæa auricularia og Limnæa ovata var. inflata. Udbredelse
O0—ca. 8 M.7). Maksimumshyppighed fra ca. 2—5 M. Største
Parten af Skallerne træffes paa Bredden. Adskillige findes fra 8—
12 M. og enkelte haves' fra 13 M., 18 M., 21 M., 23 M., 26 M.,
28 MM, 31 MM
Planorbis corneus. Udbredelse O—ca. 5 M. De fleste Skaller
træffes paa Bredden eller paa grundt Vand.
Planorbis carinatus. Udbredelse O—ca, 2 M.7). Største Delen
1) I enkelte europæiske Søer kunne Arter, der i Reglen ere Bredførmer,
gaa ned i Dybsøen, undertiden til flere Hundrede Meter. Saaledes
gaa bl.a. følgende Former ned til over 50 M. i Genfersøen: Lim-
næa stagnalis (L. profunda Cl), Limnæa palustris (L. abyssicola Brot
— til 260 M.), Limnæa auricularia (L. foreli Cl.), Valvata piseinalis
(Valvata profunda C1.). Vivipara neptuna Cl, der vist nok kun er en
60 M. I Goktscha-Søen i Armenien er Limnæa stagnalis og Pla-
norbis carinatus fundne ved ca. 30 M. [Conf. F. A. Forel: ,,Maté-
rianx pour servir å V'étude de la faune profonde du lae Léman"”.
af Skallerne ere opskyllede eller findes paa grundt Vand. En
enkelt Skal er taget paa 23 M.
Planorbis albus. Udbredelse O—ca. 5 M. Skallerne ere
temmelig almindelige fra 5—12 M., og enkelte ere tagne paa 13 M.
18 M., 26 M. Ikke faa opskylles paa Bredden.
Planorbis contortus. Udbredelse 0—1 å 2 M. I ringe Mængde
ere dens Skaller tagne paa 3 M., 5 M., 18 M., 23 M.
Planorbis vortex.. Udbredelse 0—1 å 2 M. Et Par Skaller
ere tagne paa 18 M.
Planorbis nautileus. Udbredelse O—ca. 2 M. Ikke faa Skaller
findes fra O—ca. 12 M. Enkelte ere tagne paa 13 M., 18 M., 23 M.
Sphærium corneum. Udbredelse 0—2 å 3 M. De fleste
Skaller synes at drive i Land. Enkelte ere tagne paa 5 M.
Pisidium- amnicum. Udbredelse 0—ca. 3 M.") En Del Skaller
findes paa Bredden. En enkelt er taget paa 13 M.
Unio tumidus og Unio pictorum. Udbredelse ca. Y3—11 M.
Skallerne opskylles enkeltvis ved Bredden, men forskydes kun ube-
tydeligt udadtil. Brudstykker af Skaller haves fra 18 M., 23 M.
Anodonta mutabilis. Udbredelse ca. !/3—12 M.?). Enkelte
Extr. du Bull. de la Soe. Vaud. des Scien. nat. 1 Ser. Tome XIII.
1874. S. Clessin: Die Molluskenfauna Oesterreich-Ungarns ete.
Nirnberg 1887. Alex. Brandt i Mal. Bl. N.F. II Bd.
Det er muligt, at denne Art gaar noget længere ud, men 3 M. er den
største Dybde, paa hvilken jeg har fundet den. Den plejer ikke at
høre til Dybsøpisidierne i andre europæiske Søer. Dog er den taget
paa 20 M.s Dybde i Ziricher Søen af Forel og paa samme Dybde i
Plåner Søen af Brockmeier. (Conf. S. Clessin: ,,Beitråge zur
rurkrns sene der Pres Seen" Correspondenzbl. des zool.-
mineralog. Vereins in Regensburg. Jahrg. 27—29. 1873—75. Brock-
meieri nen es, aus der biol. Station zu Plén". Th. III,
)-
==
kd
1895
”) Udenfor denne Dybde forekommer der i Fursøen ikke andre levende
Mollusker end Pisidier. Heller ikke i udenlandske Søer ere Anodonta
og Unio fundne i Dybsøen. Conf. foruden de citerede Afhandlinger
navnlig F, A.Forel: ,,Faunistische Studien in den Siisswasserseen der
Sehweiz", Zeitschr. f. wissensch. Zool. XXX. Suppl. (hvor Forel sætter
Grænsen mellem den littorale Zone og Dybsøen ved ca. 15 M.).
Garbini: ,,Primi materiali per una monografia limnologica del Lago
9
Skaller. opskylles paa Bredden, men Forskydningen udadtil af hele
Skaller er ringe. Enkelte Skaller, i Reglen Brudstykker, haves fra
18 M:j128 M:6:25:M,726M 81-M:
Som det fremgaar af disse Sammenligninger er det ikke Und-
tagelser men Reglen, at Skallerne fordele sig over et langt større
Omraade end de levende Dyr. Mindst iøjnefaldende er dette Forhold
hos Unio, hvis Skaller — som Brockmeier rigtigt bemærker (1. €.)
— blive siddende nede i Dyndet, og ikke let flyttes fra den Plads,
de engang have indtaget. Men af de allerfleste nogenlunde alminde-
lige Arter, selv af dem der udelukkende leve inde i Scirpus-Phrag-
mites Bæltet, fra O—ca. 2 M., kan man finde Skaller spredte over
alle Dybder i. Søen.
Ser man paa Skallernes Lejring som Helhed, faar man lettest
et Overblik over denne ved at betragte 5 særskilte Grupper eller
Bælter: Søbredden, Smaabugterne ved Bredden, Vegetationsbælterne
i den aabne Sø, et Bælte fra c.8 til 14 M., og endelig Dybsøen.
Inde paa Bredden finder man altid et betydeligt Antal af
opskyllede Molluskskaller, der i Reglen ere noget slidte eller itu-
slaaede, men temmelig faste, hvad der tyder paa, at deres Opløs-
ning foregaar langsomt. Paa visse Steder af Bredden samle de sig
til hele Dynger, paa andre Steder er der kun ganske faa. De
hyppigste Arter ved den aabne Søbred ere i Reglen Weritina Ju-
viatilis, Limnæa auricularia og Limnæa ovata var. inflata, af hvilke
de to sidst nævnte kun træffes levende i ringe Antal i Nærheden
af Bredden. Der er da en overvejende Sandsynlighed for at en
stor Del — og vel største Delen — af dem have levet paa noget
dybere Vand, sandsynligvis der, hvor disse Arter have deres Mak-
simumshyppighed, fra ca. 2—5 M. I øvrigt kan mån finde op-
skyllet Skaller af alle de Mollusker, der leve i Søen, med Und-
di Garda". Bollettino della Societå entomologica Italiana. Firenze
1894. G. Surbeck: ,,Die Molluskenfauna des Vierwaldstådtersees”.,
Revue Suisse de Zoologie. Tome 6. 1899.
10
tagelse af nogle Pisidiumarter og Valvata piscinalis var. antiqua,
af hvilken jeg ikke har fundet friske Skaller. Men flere af de
Arter, som ere meget almindelige i Søen ere temmelig sjeldne paa
Bredden, saaledes navnlig Bythinia tentaculata, Unio tumidus og
Unio pictorum.
I smaa Bngter ved Bredden, hvor der er Læ imod
Bølgeslaget, og hvor Faunaen er ganske som i Vandpytter og
Damme, træffer man Skaller af de Arter, der forekomme paa Stedet.
Lungesneglene have herlangt Overvægten over Gælle-
sneglene baade med Hensyn til Arts- og Individantal,
og Arter som Limnæa ovata var. peregra, L. palustris, L. trunca-
tula, L. stagnalis, Planorbis corneus, Pl. umbilicatus, Pl. contortus,
Pl. vortex, Pl. spirorbis, Pl. nitidus ere her almindelige. Gælle-
sneglene ere kun repræsenterede ved Valvata cristata og den
temmelig sjeldne Valvata macrostoma ; Muslingerne ved Sphærium
corneum, Pisidtum milium, P. obtusale, P. fontinale og flere andre
Smaaformer. Træffer man en fossil Ferskvandsfauna, der har
denne Karakter, kan man sikkert gaa ud fra, at Aflejringen er
foregaaet paa grundt Vand.
I Vegetationsbæltet,. der strækker sig ud til ca. 8 M.,
ere Skallerne i Reglen skøre og bløde og bære tydeligt Præget af
at have været udsatte for Planterøddernes opløsende Virksomhed.
Dette er navnlig Tilfældet uden for Seirpus-Phragmites Bæltet,
hvor der træffes en meget tæt Vegetation af (hovedsagelig) sub-
merse Fanerogamer eller, i den yderste Del af Bæltet, fra ca.4
-—8 M., af Characeer. Karakteristisk for Bæltet er Forekomsten af
et overordentlig stort Antal Skallaag af Bythinia tentacu-
lata. Naar man undtager Scirpus-Phragmites-Zonen, (0—ca. 2 M.),
hvor Fordelingen af Skallerne er meget variabel, men hvor Bythi-
nialaag dog ikke ere hyppige, have Gællesneglene efter In-
dividantallet Overvægten over Lungesneglene. Dette
er derimod ganske sikkert ikke Tilfældet for de levende Dyrs Ved-
kommende, førend man kommer ud paa ca, 5 Ms Dybde. De
hyppigste Skaller af Gællesnegle ere Valvata piscinalis f.
11
typica"), Valvata piscinalis var. antiqua!), meeen tentaculata og
Neritina fluviatilis.
Inden for et Bælte fra ca. 8—14 M., der kan betegnes som
Skaldyngernes Bælte, aflejres og opbevares Hovedmassen af
Molluskernes Skaller i Fursøen. I Almindelighed ere Skallerne her
temmelig haarde og faste. Hist og her er det endnu Bythinialaag,
der ere de overvejende, men de fleste Steder er Valvata
piscinalis var. antiqua, der kun rent undtagelsesvis
træffes levende i den inderste Del af Bæltet og slet
ikke lever i den yderste Del, den dominerende Art.
Naar Hensyn tages til Skallernes Rumfang, kan dog Anodonta
mutabilis eller undertiden Unio tumidus og Unio pictorum veje op
imod den i den inderste Del af Bæltet, hvor disse endnu træffes
levende. I Forhold til de nævnte Arter ere andre Former til Stede
1) De fleste Forfattere opføre disse to Former som særskilte Arter.
Antiqua Sow. er dog formentlig ikke andet end en Dybsøform af
vpiscinalis Mill. Skarpe Forskelligheder mellem de to Former ere
fastslaaet ved følgende 15 Skrabninger, der dels ere toretagne af Dr.
Wesenberg-Lund og Forf., dels af P. Andersen og H. Sell:
t: Babe få Meter f. typica alene.
2 ligeledes.
3. — . — … Begge Former til Stede. f. typica har Overvægten.
4. — då — f.typica alene
ERE SER — ligeledes.
6... — 4—6 — Begge Former til Stede.
7... — 4—6 — var. antiqua alene,
8. — 5. —. ligeledes,
% — — 5/2 — Begge Former til Stede.
10. — 9—6 — var, antiqua alene.
11.……— .….7: —. ligeledes.
12. — 9—7 — ligeledes.
13. — 8 — ligeledes.
8 — ligeledes.
i as ek — ligeledes.
maa dog tilføjes, at jeg i Andersens og Sells Bundprøver har
fundet et levende Individ af f. typica fra 21 M. og et fra 25 M., men
M : -d 3 … aL i P. 412 LL. 3 Es af TNREER em
12
i underordnet Mængde, omend Skaller af Limnæa auricularia, Lim-
næa ovata var. inflata, Planorbis albus, Pl. nautileus, Valvata pisci-
nalis f. typica, Valv. cristata, Neritina fluviatilis, ingenlunde ere
sjeldne. (Det maa stadig erindres, at ingen af disse Dyr træffes
levende her).
Grænsen mellem Dybsøbæltet og foregaaende Bælte kan
for Skallernes Vedkommende bestemmes efter, om Pisidier — og af
disse navnlig Fossariner — eller Valv. piscinalis var. antiqua
have Overvægten. Fossarinernes Overvægt begynder ved en Dybde
af ca. 14 M., undertiden inde ved ca. 12 M., sjeldnere helt ude ved
20 M."). Skønt Pisidier ere de eneste levende Mollusker, der fore-
komme uden for 12 M., træffes her Skaller af ikke faa Snegle-
arter, til Dels af dem, der kun leve inde i Scirpus-Phragmites
Bæltet. Fra over 20 M.s Dybde har jeg Skaller af følgende Arter:
Bythinia tentaculata (mest Laag), Valvata piscinalis f. typica, Val-
vata piscinalis var. antiqua, Valv. cristata, Limnæa palustris, Lim-
næa ovata var. inflata, Limnæa auricularia, Planorbis carinatus, Pl.
albus, Pl. contortus, Pl. vortex, Pl. nautileus, samt Brudstykker af
Unio og Anodonta mutabilis.
I andre danske Søer end Fursøen har jeg angaaende Trans-
porten af Skallerne i det væsentlige kun haft Lejlighed til at jagt-
tage, hvilke Arter, der opskylles paa Bredden. I Hovedsagen træffer
man de samme Arter ilanddrevne ved de forskellige Søer. Hvor
der — som f. Eks. i Tjustrup Sø — lever Paludiner, opskylles
disse i stort Antal.
Et aparte Forhold viser sig ved Bredden af mange af vore
større Søer, idet man der finder talrige gamle Skaller af Valvata
piscinalis var. antiqua og ingen friske imellem dem. Det
7) Hvis man i en fossil Fauna fra et Ferskvandslag finder, at Fossa-
riner udgøre Hovedmassen af Skallerne, tør man dog ikke derat
slutte, at Aflejringen er foregaaet paa dybt Vand. Fossarinerne høre
til de Arter, der først og i størst Mængde ere indvandrede i Danmark
efter Istiden, og de lave hyppigt Overvægten i senglaciale Aflej-
ringer, ogsaa fra grundt Vand.
13
kunde se ud, som om disse Skaller havde ligget der fra en Tid, da
Vandstanden i Søerne var højere end nu. Jeg har iagttaget dette
Forhold ved Arresø, Esromsø, Sjælsø, Fursø, Søndersø, Tjustrup-
Bavelse Sø, Skanderborg Sø, Solbjerg Sø og Fiilsø.
I Litteraturen finder man adskillige Angivelser af, at tomme
Skaller ere fundne i Indsøer paa langt større Dybder end de
levende Dyr. Brockmeier omtaler saaledes (Forschungsberichte
1895), at han i en Dybde af 18—20 M. i Pliner Søen fandt tal-
rige Skaller af Lungesnegle og Gællesnegle, uden at træffe de
levende Dyr der. Surbeck (1. c.) nævner ligeledes adskillige Eks-
empler paa, at han i Vierwaldstådtersøen har fundet tomme Skaller
paa langt større Dybder end Dyrene, men nogen Forklaring
af Fænomenet giver han ikke. Han finder saaledes Skaller paa
20 M. af Limnæa ovata og Physa fontinalis, men ikke de
levende Dyr paa over 3 M. Ligeledes finder han paa 20 M. Skaller
af Bythinia tentaculata, som han kun har truffet levende til 5 M.,
og lige ned til 100 M. træffer han Skaller af Valvata piscinalis
var. antiqua, der levende kun naar ned til 15 M. Forel fandt i
Bodensøen paa 20 M. en tom Skal af Sphærium corneum, hvad der
foranledigede Dr. Brot til at regne denne Art med til Dybsø-
formerne. Dette har dog Clessin — uden Tvivl med fuld Ret —
protesteret imod ").
Om Aarsagerne til Forskydningen.
Tilstedeværelsen af mange af Skallerne paa Søbredden skyldes
Bølgeslagets Virkninger, men som allerede nævnt findes der paa
Bredden en Mængde Limnæer, der uden Tvivl have levet paa saa
store Dybder, at de have unddraget sig Bølgeslagets Magt. Brock-
meier, der havde Opmærksomheden henvendt paa lignende Forhold
ved Plåner Søen, anfører som Forklaring paa dette Fænomen, at
1) S. Clessin: ,,Die Mollusken der Tiefenfauna unserer Alpenseen”. Mal.
Blitt. XXIV. 1877.
14
der nogen Tid efter at Molluskerne ere døde udvikles Luftarter i
dem, der driver dem op til Vandets Overflade, hvorfra de saa af
Vinden føres ind til Bredden. Som Støtte for denne Betragtning
anfører han, at han ofte har fundet døde ilanddrevne Limnæer og
Planorber, samt at han paa en enkelt Lokalitet har set døde Lim-
næer, Planorber og Paludimer i stor Mængde drive om påa Vand-
fladen, efter at Isen var smeltet bort. Jeg kan for saa vidt be-
kræfte hans Iagttagelse, som jeg ofte har fundet døde opskyllede
Individer af Limnæa auricularia og Limnæa ovata var. inflata, og
gentagne Gange i Mergelgrave i Sydsjælland om Foraaret har set
døde eller døende Limnæa stagnalis drive paa Vandet.
1,,The Dispersal af Shells" har H. W. Kew") givet en Over-
sigt over de Iagttagelser, der indtil 1893 forelaa angaaende Spred-
ningen af levende Mollusker. De fleste af disse Iagttagelser kunne
ogsaa forklare Spredningen af tomme Skaller. For Ferskvands-
møolluskernes Vedkommende anføres følgende :
1. Det er flere Gange iagttaget, at arne dar! have været fæstede
til flydende Plantedele.
2. Det er almindelig kendt, at smaa Snegle og Muslinger hyppigt
ere fæstede til Vaarfluelarvernes Rør.
3. Arter af Ancylus, Sphærium og Pisidium klynge sig undertiden
fast til Vandinsekter eller Flodkrebs. [Det er ogsaa iagttaget,
at Sphærium corneum har siddet fastklemt til Tæerne af en
Frø?)].
4. Darwin har iagttaget, at smaa Ferskvandsbløddyr have klynget
sig meget fast til Fødderne af Ænder.
5. Anodonta, Unio og Sphærium klemme sig undertiden fast til
Fødderne af forskellige Vade- og Svømmefugle og kunne derved
transporteres over lange Strækninger. [Senere har Frierson?)
1) The international Scientific Series vol. 14. London 1898.
7?) J.de Guerne: ,,Dissémination des Pélécypodes d'eau douce par les
Vertébrés'". Comptes rendus Séances et Mémoires Soc. de Biologie.
aris
3) L.S.Frierson: How Uniones emigrate. Nautilus XIE. 1899, Philadelphia.
15
meddelt, at han har skudt Vildænder, til hvis Tæer Unio vare
fæstede]. |
Det er iagttaget, at Mollusker, der flyde paa Vandet med Fod-
skiven opad, let transporteres bort af Strømmen. [Jeg har
f. Eks. i smaa Bække set Limnæa ovata drive med Strømmen
&
paa denne Maade].
Floderne transportere ofte Molluskerne over meget lange Stræk-
=J
ninger.
A
Hvirvelstorme og Skypumper kunne undertiden transportere
Mollusker meget laugt.
se
Mollusker findes ofte indefrosne og kunne let transporteres med
Drivis.
Brockmeier har senere anført (1. c.) — men vistnok uden
at have nogen Iagttagelse derfor — at stærke Storme kunne rive
Skallerne op fra deres Lejringspladser paa Bredden og transportere
dem langt ud i Søen.
Imidlertid er der endnu et Forhold, som efter min Mening
medvirker væsentligt til Transporten udadtil, det nemlig, at Mol-
lusker, der have ligget opskyllede paa Bredden og ere
blevne fyldte med Luft, Plantelevninger, Jord te,
hyppigt kunne flyde. Naar Vandet i en Sø stiger, vil saa-
danne Skaller komme til at drive om i Søen i Massevis og kunne
ved Blæst drives langt fra Land. Navnlig i Tørvemoser og mindre
Søer ser man hyppigt saadanne luftfyldte Skaller sammenskyllede
tæt ved Bredden tilligemed Planterester og Frugter, Rør af Vaar-
fluelarver, Bryozostatobloster etc. I en Tørvemose ved Karebæks-
torp, Sydsjælland, har jeg truffet flydende Skaller af Bythinia
tentaculata, Valvata cristata, Limnæa stagnalis, L. palustris, L.
ovata, Planorbis corneus, Pl. umbilicatus, Pl. contortus, Pl. spirorbis,
Pl. nautileus. Fremdeles spiller det sikkert ogsaa en Rolle for
Transporten af store Molluskskaller — f. Eks. Limnæa stagnalis og
Planorbis corneus, at Argyroneta, som cand. Krogh og Dr. W. Sø-
rensen har henledt min Opmærksomhed paa, bringer Luft ned i
16
Skaller, der ligge i Vandet, indretter sin Bolig i dem og om
Efteraaret spinder et solidt Laag over den. Selv om Dyret fastgør
Sneglehuseue ved Traade for at forhindre; at de drive op, kan det
ske, at de rives løs, og Dr. Sørensen har i det tidlige
Foraar flere Gange set saadanne Skaller flyde omkring
i Damme.
Alle de hidtil nævnte Forklaringer til Transport af Mollusk-
ernes Skaller finde dog ingen Anvendelse for Bythinialaag eller
Skaller af Valvata piscinalis var. antiqua, eftersom disse ikke føres
i Land. Her maa det antages, at Strømninger langs Bunden af
Søerne spille en Rolle.
Forel!") anfører, at naar Storme i Genfersøen have ført, store
Vandmasser ind mod den ene Side af Søen, kan den tilbagegaaende
eller udadgaaende Strøm langs Bunden i modsat Retning af Vinden
være saa stærk, at den river Fiskernes Garn i Stykker og trans-
porterer dem langt bort. Kan der end ikke være Tale om Strømme
af en lignende Styrke i Fursøen, er det dog maaske ikke udelukket,
at de kunne være stærke nok til at flytte nogle Molluskskaller, hvis
Vægt i Vandet er ganske ringe.
B. Havet.
Da der mig bekendt hidtil ikke foreligger Iagttagelser, som
viser eller gør det sandsynligt, at Havmollusker, efter at de ere
døde, kunne blive saa lette, at de komme op til Havets Overflade
og derfra føres ind imod Kysten, eller at Strømninger i Havet ere i
Stand til at flytte Mollusker fra lavere til højere liggende Niveauer, maa
det antages, at Tilstedeværelsen af de recente Individer, man finder
opskyllet paa Strandbredden, alene skyldes Bølgeslagets Virkninger.
Undersøger man da de opskyllede Arter, og kender man deres verti-
kale Udbredelse, vil man kunne faa et Maal for Maksimumsstørrelsen af
") F.A. Forel: ,,La faune profonde des lacs Suisses". Neue Denkschr.
algem. schweiz. Gesell. f. gesammten Naturwissensch. Vol. XXIX. 1885.
=tkuui
IFØ
Forskydningen i vertikal Retning indadtil, og samtidig hermed for
den. Dybde, inden for hvilken Bølgernes Magt er stor nok til at
flytte Dyrene eller Skailerne opad mod Kysten.
I smaa Bugter ved Kysterne tæt ved det aabne Hav vil man
sædvanlig finde mange flere Arter opskyllede end i Fjorde og ved
flade beskyttede Kyster. De fleste Arter skylles op ved stærk Sø-
gang, og det er ikke alene de tomme Skaller, der føres til Land,
men en Mængde levende Mollusker kastes ind paa Bredden, hvor
de muligvis gaa til Grunde.
Ved Kattegat har jeg indsamlet opskyllede Mollusker og
Skaller ved Skelder Vig, Høganæs-Kullen, Helsingør-Hellebæk-
Gilleleje, (Strib), (Horsens Fjord), Frederikshavn-Aalbæk. Mit Mate-
riale er blevet forøget væsentlig ved, at Hr. cand. mag. V. Nord-
mann har meddelt mig Resultaterne af sine Indsamlinger paa
Stranden ved Sæby, Lynæs og Tidsvilde, Desuden har Hr. Læge
Faurbye, sendt mig Prøver af de ved Læsø ilanddrevne Arter.
Hvor jeg nærede Tvivl om, hvorvidt de fundne Skaller
vare recente eller fossile, har jeg undladt at omtale dem. Da det
imidlertid kan være overordentlig vanskeligt eller ganske umuligt at
kende en recent Skal fra en fossil, er det ikke udelukket, at jeg
kan have taget fejl og nævnet enkelte Arter, der som fossile burde
være udeladte. Formentlig faar dette dog ingen Betydning, da jeg
ikke har draget bestemte Slutninger fra Tilstedeværelsen af enkelte
Arter. De anførte Arter fra Sæby ere indsamlede af Hr. cand. mag.
V. Nordmann.
For at give et Maal for Arternes relative Hyppighed har jeg
tilføjet e —- enkeltvis, m — temmelig almindelig, h =— hyppig.
De fundne Arter af skalbærende Mollusker ere følgende :
Chiton marmoreus. e.
ÅAcmæa testudinalis. e. É
Neritina fluviatilis. e. Kun fra Brakvand i Fjordene.
Trochus cinerarius. e. Nordlige Kattegat.
Littorina littorea. h.
Vidensk. Meddel. fra den naturh. Forening. 1901. 2
18
Littorina rudis. e—h. (De fleste Steder temmelig sjelden,
andre Steder hyppig).
— obtusata. m.
Lacuna divaricata. m.
— pallidula. e.
Rissoa membranacea. m.
— inconspicua. e€e.
— violacea. €. Sæby.
— … vitrea. e. Sæby.
Hydrobia ulvæ. e.
Natica catena. e. Å
— intermedia. m. . ;
Scalaria communis. e. Nordlige Kattegat. ig i
— turtonis. e—m. Nordlige Kattegat. :
Turritella terebra. &e. Nordlige Kattegat.
Parthenia indistincta. e. Sæby.
Aporrhais pes pelicani. m.
Buccinum undatum. m.
Nassa reticulata. m. ER
— … pygmæa. m. Nordlige Kattegat. E
Mangelia brachystoma. e. Sæby.
Bela turricula. e. Nordlige Kattegat. i
Actæon tornatilis. e. Sæby.
Philine aperta. e. Sæby.
Cylichna cylindracea. e. Sæby.
Utriculus obtusus. e. |
Nucula nitida. e. Nordlige Kattegat.
Anomia ephippium.
Mytilus edulis. h.
— modiolus. e€e.
Modiolaria diseors. e. Sæby.
Cyprina islandiea. e.
Astarte borealis. e. Sydlige Kattegat.
Lucina borealis. e—m. Nordlige Kattegat.
gø
É
:
i
É
|
19
Montacuta bidentata. e. Sæby.
— ferruginosa. e. Sæby.
Tellina baltica. m.
= … calcårea. - &
== as
== ate 8
Serobicularia piperata. e. Strib.
Psammobia færøensis. e.. Frederikshavn.
Mactra subtruncata. m. LM
— stultorum. e. Nordlige Kattegat.
—. solida. e. - Nordlige Kattegat.
Venus gallina. m. Nordlige Kattegat.
Lucinopsis undata. e—m. Nordlige Kattegat.
Dosinia lincta. e. Nordlige Kattegat.
Cardium edule. h.
— echinatum. e—m. Nordlige Kattegat.
Mya arenaria. m.
— truncata. e—m.
Corbula gibba. e. Sæby.
Solen ensis. &e. Nordlige Kattegat.
AÅbra alba. e. Sæby.
Saxicava arctica. e.
Pholas crispata. e.
sæ CaROIA E
Thraeia papyracea. e. Sæby.
Om Chrysodomus antiquus, der findes i ikke ubetydeligt Antal
paa Strandbredden ved Frederikshavn og Sæby, undertiden er skyllet
i Land, eller altid. bragt ind af Fiskere, har ikke kunnet afgøres.
Det samme er Tilfældet med Ostrea edulis, som jeg paa et Par
Steder har fundet friske Skaller af.
Jeg skal nu, hovedsagelig efter Dr. Joh. Petersen!) anføre
den vertikale Udbredelse for de ilanddrevne Arter.
7) ,,Hauch's Togter etc. med Atlas. København 1889—93.
; ør
20
Arter, der udefra na
helt ind til Kysten ler
dog ind til ca. 2 M.s
Dybde.
Acmæa testudinalis.
Neritina fluviatilis.
Littorina littorea.
— rudis.
— obtusata.
Lacuna divaricata.
Rissoa membranacea.
— inconspicua.
£ … violacea.
Hydrobia ulvæ.
Nassa reticulata.
Mytilus edulis.
Tellina baltica
Scrobicularia piperata.
ardium edule
Mya arenaria,
— truncata
KR , der
Chiton marmoreus.
Trochus cinerarius.
Lacuna pallidula.
Philine aperta
Utriculus obtusus.
Modiolaria discors.
Montacuta bidentata.
Tellina fabula.
— tenuis.
Mactra ære ge:
Venus g
Corbula ibba.
Pholas crispata.
candi
naa ind til
Arter, der leve paa
Natica catena.
intermedia.
Aporrhais pes pelicani.
Bucecinum undatum.
Solen ensis.
Saxicava arctica.
Thracia papyracea.
|
|
Arter
Turritella terebra.
Scalaria communis.
Parthenia indistincta.
Mangelia brachystoma.
Montacuta ferruginosa.
Psammobia færøensis.
Mactra stultorum.
— lida.
Cardium echinatum.
Abra alba.
fra Minimums- |
Fre af ca. | dybder eg. 1019 HL
Arter fra Minimums-
"dybder c.12—19 M.
Rissoa vitrea.
Cylichna cylindracea.
ÅActæon tornatilis.
Lucina borealis.
Lucinopsis undata.
Dosinia lincta.
i
|
EET EN ET TE
Af de ilanddrevne 19 Arter fra over 10 M.s Dybde ere 11
Muslinger og 8 Snegle, skønt Sneglene have Overvægten i Arts-
antal paa denne Dybde. Ligeledes er Flertallet af de opskyllede
Individer fra denne Dybde Muslinger. At disse i Alm. lettere
opskylles end Sneglene, hidrører ikke fra en lavere Vægtfylde, men
skyldes vistnok den Omstændighed, at deres Paavirkningsflade er
større i Forhold til deres Vægt i Vandet end Sneglenes!). Sammen-
holder man den vertikale Udbredelse af alle Arterne i det littorale
Bælte med den vertikale Udbredelse af de opskyllede Arter, viser
det sig, at der af de allerfleste nogenlunde almindelige og anselige
Former, som gaa ind til 12 M.s Dybde, er fundet ilanddrevne
Skaller, medens Flertallet af de Arter, der leve paa en Minimums-
dybde af 12—15 M. ikke opskylles, og Arter, der' altid holde sig
paa Dybder over 20 M., aldrig opskylles?”). Det vil da ses, at
man kan sætte Størrelsen af den vertikale Forskydning
indadtil ved det aabne Kattegat til ca. 12 M. og for
enkelte Arter med lette Skaller sandsynligvis lidt højere. Af
anselige Former paa Minimumsdybder fra 12—18 M., jeg ikke har
fundet opskyllet ved Kattegat, kan nævnes: T7rochus millegranus,
1) Ved nogle Vægtfyldebestemmelser, som cand. mag. Aug. mee udførte
for mig i Fysiol. Laboratorium, fandtes følgende Vægtfylde
Skaller af voksne Littorina littores 22020. ,61
— Mytilus edulis uden Cuticula...... 270
— smaa Mytilus edulis eds Cuticula (32mm) . . . 2,59
— veksne Tollini-Galearen 2.55 SE NR e 2,62
ENE Arr LIN 2,69
Larekds Pride littorek ” Fe REDE 4 1,72
Se ale SR ONDE 1,60
De levende Dyr ere gerne i Stand til at fastholde sig paa de
Steder, hvor de opholde sig, og ville derfor sjeldent skylles i Land
fra større Dybder. Skønt de døde Dyr + Skallerne have en betydelig
mindre Vægtfylde end Skallerne alene, er det tvivlsomt om de lettere
kr lles i Land. I de tomme Brlles optages nemlig Dyrenes Plads af
and, der er af omtrent samme Vægtfylde som Dyret.
Ey sk de opskyllede Arter have de to Muslinger Lucina borealis og Luci-
nopsis undata den største kendte Minimumsdybde: 182/, M.
22
[Chrysodomus antiquus], Trophon truncatus, Bela trevelyana, Leda
pernula, Leda minuta, Modiolaria nigra, Pecten tigrinus, Pecten oper-
cularis, Astarte banksii, Venus fasciata, Venus ovata, Cardium nor-
vegicum, Lyonsia norvegica, Dentalium entale. Da dette er Arter,
der ikke let overses, kan det hævdes, at de aldrig eller kun rent
undtagelsesvis kastes i Land.
Ved den jydske Vestkyst har jeg indsamlet opskyllede Mol-
lusker og Molluskskaller ved Skagen, Kandestederne, Lønstrup,
Søndervig, Blaavandshuk, Skallingen, Fanø og Hjerting Bugten.
Mit Kendskab til den opskyllede Fauna er blevet forøget ved Ind-
samlinger fra Blokhusene og Hirtshals af Hr. cand. mag. V. Nord-
mann. De anførte Arter kunne dog lige saa lidt her som for Katte-
gatkystens Vedkommende betragtes som nogen Fortegnelse over
samtlige opskyllede Arter, navnlig ikke over Smaaformerne. Da
det gælder for mange af Arterne, at deres Hyppighed er stærkt
skiftende, ja at de endogsaa kunne være meget hyppige paa visse
Steder og ganske mangle påa andre, er den vedføjede Betegnelse
for Arternes relative Hyppighed uden Tvivl meget ufuldkommen.
De fundne Arter ere følgende:
Littorina littorea. e—m.
— obtusata. e€.
Lacuna divaricata. e.
Hydrobia ulvæ. Ved Fanø.
Rissoa membranacea. e€e.
Natica catena. m.
— intermedia. e—m.
Scalaria communis. e€e.
— furtonis. e.
Turritella terebra. m—h.
Aporrhais pes pelicani. m.
Turbonilla rufa. e. Fanø.
Chrysodomus antiquus. e.
23
Buccinum undatum. m—h.
Nassa reticulata. m.
Purpura lapillus.. e—m.
Bela turricula. e.
Actæon tornatilis. e. Fanø.
Nucula nitida. e.
Mytilus edulis. m.
— … modiolus. e.
Ostrea edulis. e—m. Fanø.
Pecten opercularis. €e. Blaavandshuk.
— … måximus. €e. Skagen (Dr. Joh. Petersen).
Cyprina islandica. m.
Tellina baltica. m.
— tenuis. m.
— Kfabula. m.
Scrobicularia piperata. e. Fanø.
Abra alba. e. Fanø.
Donax vittatus. e.
Mactra subtruncata. m—h.
—. stultorum. h.
— solida. e.
Venus gallina. e—m.
Tapes pullastra. e.
Cardium edule. m—h.
— echinatum. m.
Mya arenaria. m—h,
— truncata. m—h.
Solen ensis. m.
— pellucidus. e€e.
Saxicava arctica.. e. Blokhusene (Nordmann).
Pholas crispata. e.
— Kcandida. m.
— … dactylus. e.
24
Da Arternes vertikale Udbredelse langs Jyllands Vestkyst kun
er højst ufuldstændig bekendt, kan Størrelsen af den vertikale For-
skydning indadtil for Tiden ikke med Sikkerhed bestemmes af de
opskyllede Arter. Der kan dog næppe være Tvivl om, at den er
noget større end i Kattegat. Den tunge Chrysodomus antiquus,
"der etter hvad der foreligger om dens Udbredelse i Nordsøen, sna-
rere maa antages at leve paa dybere Vand dér end i Kattegat,
opskylles hist og her. Imidlertid træffer man ligesaalidt her
som ved Kattegats Kyster Flertallet af de Arter, der pleje at
gaa ind .til 20 Meter Kurven, f. Eks. af Slægterne Leda,
Lyonsia og Dentalium. Heller ikke har jeg fundet opskyllet en
Art som Venus ovata, der er taget paa 25—30 M. NV. og V. for
Blaavandshuk af den tyske ,,Expedition zur Untersuchung der
Nordsee" 1), Man tager da næppe meget fejl, naar man anslaar
Maksimum for den vertikale Forskydning indadtil ved Vesterhavet
til 15 å 20 M.
Ved Færøerne har jeg kun indsamlet de opskyllede Skaller
paa faa Steder og kun paa et Sted, ved Naalsø, fundet dem i be- .
tydeligt Antal. Jeg opsamlede her nogle og tyve Arter, af hvilke
de hyppigste var Patella vulgata, Littorina rudis og Buccinum
undatum, men da jeg ikke kender den vertikale Udbredelse for de
fundne Arter, skal jeg ikke nærmere omtale dem her.
Ved Islands Kyster har jeg indsamlet opskyllede Mollusker
paa ikke faa Lokaliteter: Paa Østkysten ved Hamarsfjord, Beru-
fjord, Seidisfjord og Bakkefjord, paa Nordkysten ved Øfjord, Skaga-
fjord og Hunafloi, paa Vestkysten ved Isafjord, Dyrefjord, Arnar-
fjord, Flatø, Stykkisholm, Kollafjord, Skerjafjord og Havnefjord, paa
Sydkysten ved Vestmannaøerne og Hornefjord.. De fleste Arter
indsamlede jeg ved Vestmannaøerne og Reykjavik. Paa Nord- og
Østkysten fandt jeg kun faa opskyllede Skaller. I det Hele fandtes
følgende Arter:
7) Jahresbericht der Commission zur wissenschaftlichen Untersuchung
der deutschen Meere. Berlin 1875.
Chiton ruber.
— maårmoreus.
Lophyrus albus.
Acmæa testudinalis. Ikke sjelden.
— virginea.
Nacella pellucida. Reykjavik. Vestmannaøerne.
Emarginula fissura. Vestmannaøerne. Gamle Skaller.
Littorina rudis. Alm. omkring hele Island.
— — var. tenebrosa. I Fjordene.
— obtusata. Alm. ved Reykjavik og Vestmanna-
øerne, sjælden paa Nord- og Østkysten.
— — var. palliata Say. Ikke ved Vestmanna-
øerne, Alm. fra Hamars-
fjord og Stykkisholm Nord
i om Landet.
Lacuna divaricata.
— pallidula.
Rissoa striata. Almindelig.
Skenæa planorbis. Almindelig paa flere Steder, navnlig
ved Skerjafjord. 2
Natica affinis.
— grønlandica.
Aporrhais pes pelicani. Kun mod Sydvest.
Chrysodomus despectus. Omkring hele Landet. men ikke
alm. ilanddreven.
Buccinum undatum.
— — var. planum Verkr. Reykjavik.
rom grønlandicum Chemn.
Nassa incrassata. Ved Vestmannaøerne.
Purpura lapillus. Alm. ved Vestmannaøerne og paa Vest-
kysten. Ikke fundet paa Østkysten.
Trophon truncatus.
— . Clathratus.
26
Bela sp.
Anomia ephippium.
Mytilus edulis. Alm. omkring hele Øen."
— modiolus.
Modiolaria lævigata.
Crenella decussata. :
Pecten pusio!). Kun ved Vestmannaøerne.
— islandicus.
Cyamium minutum.
Cyprina islandica. Omkring hele Øen.
Astarte borealis. Omkring hele Øen.
Tellina calcarea.
Cardium fasciatum.
— grønlandicum.
Saxicava arctica.
Mya truncata. |
Pholas crispata. Hornefjord.
Naar jeg ser bort fra Bela sp. og Emarginula fissura, hvis
ferske Udbredelse er mig ubekendt, kunne de andre Arters verti-
kale Udbredelse karakteriseres paa følgende Maade: ChArysodomus
despectus kan — skønt sjeldent — træffes inde ved 14 M.s Dybde,
"— Pecten islandicus kan træffes ved 10 M., i hvert Fald unge Individer,
og Cyprina islandica og Pecten pusio standse vistnok ogsaa omkring
ved denne Dybde, medens alle de øvrige Arter gaa indenfor 10 M.
Kurven. Leda pernula, der er særdeles almindelig omkring Island
og gaar ind til ca. 25 M.s Dybde, har jeg aldrig fundet opskyllet,
saalidt som Dentalium eller Lyonsia. Jeg betvivler derfor, at Skal-
lerne kastes i Land ude fra 25 Meter-Kurven, til Trods for at der
undertiden iagttages Grundbraad paa denne Dybde”). Størrelsen
ly Bestem af Hr. Museumsassistent Ad. Jensen.
?) Hr. Premierløjtnant i Marinen H. Wolfhagen har meddelt mig, at mra
personlig har ng Grundbraad paa Reykabodi udfor Hornn
paa 26 M.s Dybd
ES TES EN
af den vertikale Forskydning indadtil maa vistnok ligge mellem 14
og 25 M., og de fundne ilanddrevne Arter berettige paa ingen
Maade til den Antagelse, at Forskydningen her skulde være større
end ved den jydske Vestkyst, a: ca. 15 M.
Ved stejle Kyster ville Bølgerne ikke eller kun i ringe Ud-
strækning kaste Skallerne i Land. Som det senere skal omtales,
føres de da nedad i stort Antal.
De opskyllede Skaller fordele sig langtfra ensartet langs Ky-
" sterne. Paa visse Steder samle de sig til hele Dynger, paa andre
Steder træffes de kun ganske enkeltvis. Strømforhold og orogra-
fiske Forhold fremkalde hovedsagelig denne Fordeling. Hvis
Skallerne føres ind i smaa beskyttede Bugter, kan det ofte hænde,
at de blive liggende paa Bunden dér, uden at Bølgerne have Magt
til at føre dem helt ind paa Strandbredden. Ved Reykjavik har
jeg f. Eks. truffet en anselig opskyllet Skaldynge beliggende ved
Lavvandsmærket (5: 3—4 M.s Dybde).
Naar der er Forskel i Vægten af Muslingernes Højre- og
Venstreskaller, finder der en Sortering Sted, saaledes at Højre-
skallerne træffes i stort Flertal paa visse Strækninger, Venstreskallerne
paa andre. Dette er f. Eks. "Tilfældet med vor almindelige Sand-
musling, Mya arenaria, hvis Venstreskal er tungere end Højre-
skallen, undertiden mere end dobbelt saa tung. (Af et Ekspl. paa
95mm vejede saaledes Højreskallen 16,4 Gram, Venstreskallen 33,4
Gram). Som Eksempel paa denne Sortering kan anføres en Ind-
samling paa Stranden ved Esbjerg, hvor Skallerne kun træffes i
ringe Antal. I den Orden jeg fandt dem, noterede jeg, om det
var Højreskaller eller Venstreskaller. Det vil ses, at af de første
60 Skaller var 70 %o Højreskaller, 30 %9 Venstreskaller, medens af
de sidste 40 25 9%9 var Højreskaller og 75 %/o Venstreskaller. Ved
Siden af 100 enkelte Skaller, som jeg indsamlede paa en Strækning
af ca. 2 Kilometer, fandt jeg fire Par sammenhængende.
28
nyt En HE Nr; 26.h Nr.51-h Nr. 76 v
7 24h 27 h 159% 5 21. 1n
780 - 28 h - 58 h - 78 v
- 4h 29 h - 54 h ”— Tv
FED AN - 30 v - 55 h - 80h
HÆV 81. v SER "183 h
=D - 32 h -+57 v 50825. h
- 8h —83 h +58; -…83.v
Øh - 34 h 595 - 84 v
- l0v - 35 h - 60 v -» —85v
- hiv - 36 v =—61% - 186 v
- 12 h - 37 v - 62.v -…—…87 v
13 v - 38 v -—63 v — 188. v
- l4h - 39 v - 64 v 1:89 v
-15h - 40 h - 65 h - 90 v
16k -41h - 66 v mr Don
-17h - 42 h « Bliv SEE PÆR
-18h - 45 h - 68 h - 198 v
- 19 h - 44 h 69% - 94 v
- 20 h - 45 h -70h «7 958
+21-h - 46 h 71 h - 796 h
- 22 v - 47 v -» de vv ser RØV
DE HE RAS - 48 h 73 v — By
- 24 h - 49 h - få v = 99 v
"25 h - 50 h FI 757 - 100 v
Hvis man i hævede Lag finder en Sortering af Skallerne, kan
man sandsynligvis deraf slutte, at de enten ere opskyllede eller
nedskyllede fra Forskydningsbæltet. Derimod vil man næppe kunne
drage sikre Slutninger med Hensyn til Aflejringspladsen ud fra det
Synspunkt, at der af visse Arter i det Hele taget føres enten flest
Højreskaller eller flest Venstreskaller i Land, netop fordi en Sorte-
ring af Skallerne finder Sted.
Det Individantal, der findes af de opskyllede Arter paa Strand-
ED ERE EEEEEESEEE SEES TEE EET EET EEN
29
bredden, er ikke nogen tro Afspejling af Arternes Hyppighed i den
Del af Forskydningsbæltet, hvorfra Skallerne hidrøre, eftersom kun
en Del af Arterne fra de større Dybder opskylles. Hertil kommer
endvidere, at visse Mollusker fortrinsvis fortæres af Fiske og andre
Arters fine og større Skaller i Reglen blive knuste.
I de danske Have indenfor Skagen er Mytilus edulis
og Cardium edule i Reglen de hyppigste af de opskyllede Arter.
Littorina littorea kan dog ved Kattegattets Kyster hist og her
kappes med dem, og ved Bugter og Fjorde, navnlig paa Øerne,
kunne Hydrobia ulvæ eller Littorina rudis var. tenebrosa undertiden
overgaa dem i Hyppighed. Ved den jydske Vestkyst er Arternes
relative Hyppighed stærkt skiftende. Ved Hjerting Bugten er My-
tilus edulis, Cardium edule og Littorina littorea de almindeligste,
men ved den aabne Vesterhavskyst er Mactra stultorum vistnok
den Art, der mest konstant optræder med et betydeligt Individantal,
og ved de flade Kyster langs Sønderjyllands Marskenge har Hydro-
bia ulvæ Overvægten. Ved Færøerne har jeg fundet Patella
vulgata opskyllet i særlig stort Antal, medens Mytilus edulis og
Littorina rudis ere Karakterdyrene ved Islands Kyster.
Hyppigst er det, kun de tomme Skaller, der skylles ind paa
Strandbredden, men ved stærk Søgang kunne de levende Dyr ogsaa
kastes i Land i stort Antal. Under de stærke Storme paa Island
fra 20de til 22de September 1900 opholdt jeg mig i Reykjavik og
havde der Lejlighed til at se, hvorledes mangfoldige Dyr skylledes
i Land. Laminarierne blev i Tusimdvis rykkede op fra Havbunden,
og med dem fulgte Grupper af Ascidier, Mollusker, Annelider,
Bryozoer, Holothurier, Ophiurer, Spongier etc., som havde sat sig
fast paa Planterne eller omspændtes af disses Rhizoider. Paa de
ilanddrevne Laminarier indsamlede jeg følgende Molluskarter: Chi-
ton ruber, Margarita helicina, Lacuna divaricata, Rissoa striata,
Trophon clathratus, Lamellidoris bilamellata, Mytilus edulis, Mytilus
modiolus, Anomia ephippium, Astarte borealis, Saxicava arctica. Af
disse var de to Mytilusarter de -almindeligste og kunde indsamles i
30
Tusindvis). Den Art, jeg hyppigst har fundet opskyllet levende
ved Danmarks Kyster, er Mytilus edulis, der gerne driver ind fæstet
til Plantedele. Af andre ikke sjeldent opskyllede levende Mollusker
maa nævnes vore Littorinaarter, Purpura lapillus (ved Vesterhavet)
og Cardium edule. ;
Skaldynger og Skalbanker.
I Havet findes der Skaldynger og Skalbanker, der ere af langt
betydeligere Mægtighed end de opskyllede Dynger. I et Bælte
langs Kysterne renser Bølgeslaget delvis Havbunden for Skaller,
navnlig under Stormvejr, De store Skalsamlinger optræde først
nedenfor dette Forskydningsbælte, fra hvilket Skallerne enten
føres opad eller nedad, men ere iøvrigt af ganske forskellig Op-
rindelse. Der maa saaledes skelnes mellem nedskyllede Skal-
dynger, der hovedsagelig dannes ved Bølgeslagets nedad trans-
porterende Virkning, ofte i Forbindelse med Strømninger, og
Skalbanker, hvis Skaller navnlig hidrøre fra Dyr, der have
levet paa Stedet, ikke alene fra Østersbanker, Scallop-banks, Quin-
banks etc., men i det Hele taget fra en Mængde forskellige Mol-
lusker, der optræde med et stort Individantal og have deres Maksi-
mumshyppighed fra Lavvandsmærket til ned i den abyssale Region.
Som anført findes nedskyllede Skaldynger og Skalbanker først
nedenfor Forskydningsbæltet, altsaa ved det aabne Hav udenfor
ca. 15 M.s Dybde. Kun i Fjorde eller Bugter med beskyttede
Kyster kunne de træffes længere inde, ja sandsynligvis helt inde i
" Nærheden af Bredden.
Undertiden træffer man Skalsamlinger, der dels have Karakter
af Skaldynger, dels af Skalbanker, idet en stor Del af Skallerne
1) I et Manuskript af Jap. Steenstrup fra 1844, som findes trykt i
Mørchs: ,,Faunula Molluscorum Færøensium" Vid. Medd. Naturh.
Foren. 1867, omtales det, at Chitoner vistnok bringes i Land paa
Færøerne med opskyllede Laminarier.
C bath skskde lle utbellbbeeE helle ed si nd
31
ere hidførte ved Transport, og en stor Del hidrøre fra Dyr, der
have levet paa Stedet.
Skalbankerne træffes navnlig paa ophøjede eller jævnt
skraanende Strækninger, hvor der er Sandbund eller blandet Bund,
medens Skaldyngerne ere tydeligst udviklede ved stejle Kyster
og ofte træffes, hvor der er Fordybninger i Terrainet og Slikbund
eller Mudder.
Særlig smukt udviklede Skalbanker har jeg truffet paa den
jævnt skraanende Havbund i Bakkefjord, NV.-Island. Der foretoges
her Skrabninger bl. a. i følgende Dybder!): St. I: 28—23 M.,
St IT: 58—88 M:,- St. III: 61—47 -M.,; St IV: :98—81 M. "Paa
St. I var der Sandbund, påa de andre Stationer lerblandet Sand.
Alle Stationerne var beliggende udenfor Laminariezonen, der strakte
sig ud til ca. 25 M.s Dybde.
Ved de anførte fire Stationer optoges en Mængde Skaller, og
ved St. I og III fandtes de i et saadant Antal, at Skraberen mere
end Halvvejs fyldtes deraf. Af de fleste Arter overgik Antallet af
Skaller mange Gange Antallet af levende Dyr, men af alle nogen-
lunde talrige Arter fandtes der levende Individer iblandt. Paa de
førstnævnte Stationer gjorde Skalbankerne i det store og Hele samme
Indtryk, da følgende Arter paa alle Steder var de overvejende :
1. Cyprina istandica, 2. Cardium ciliatum, 3. Tellina calcarea.
Paa St. IV var Cyprina islandica kun til Stede i underordnet
Mængde, og Hovedmassen af Skallerne udgjordes af følgende Arter:
1. Cardium ciliatum, 2. Tellina calcarea, 3. Yoldia limatula. Paa
alle fire Stationer fandtes endvidere Leda pernula eller minuta og
enkelte Lacuna divaricata. Paa tre af Stationerne forekom:
Admete viridula, Rissoa striata, Natica affinis, Trophon elathratus,
Mya truncata, Mytilus edulis (enkelte). Paa to af Stationerne
fandtes adskillige: Chrysodomus despectus, Lophyrus albus,
7) Skrabningerne udførtes i Sommeren 1900 i vedr, fra Orlogs-
skonnerten ,,Diana”, hvis Chef var.Kaptajn R. Hammer
32
Pecten islandicus, Astarte compressa Linné, Saæicava arctica,
Crenella decussata etc. De øvrige Arter i Bankerne tilhørte navnlig
Slægterne: Lepeta, Acmæa, Velutina, Buccinum, Sipho, Bela, Aclis,
Scaphander, Philine, Utriculus, Nucula, Anomia, Modiolaria, Astarte,
Axinus. Af mere karakteristiske Former, som ikke fandtes i stort
Antal, undtagen førstnævnte Art, kan fremhæves. Cardium grøn-
landicum og Margarita grønlandica paa St. 1, Cardium fasciatum,
Mølleria costulata og Scalaria grønlandica paa St. III.
Paa Grund af den overvældende Mængde af Skaller, af hvilke
kun den mindste Part kunde hjembringes, har. jeg ikke kunnet an-
give Forholdet mellem levende og døde Individer af hver enkelt
Art. Af to Arter: Mya truncata og Tellina calcarea fandtes. en
Mængde Skaller, men kun faa levende Individer, hvad der kan for-
klares ved, at disse Arter sidde nedborede i Havbunden og derved i
Reglen undgaa Skraberen. Af Arter, hvoraf alle eller største Delen
af Individerne maa antages at være udskyllede fra Littoralzonen
eller Laminariazonen, i hvert Fald ved de ydre Stationer, fandtes i
det hjembragte Materiale kun følgende: Lacuna divaricata, i et
Antal fra 6 til ca. 20 for det meste døde Individer, paa alle Sta-
tioner; Mytilus edulis, 1 eller 2 døde Individer paa St. I, III og
IV; Margarita helicina, 2 levende Eks. paa St. I, 1 dødt Eks. paa
"St. IV; Cyamium minutum, der levende kun er taget indenfor 10 M.
Kurven, 1 tom frisk Skal paa St. IV (98—81 M.). Littorina rudis,
der optraadte med meget stor Hyppighed ovenfor Lavvandsmærket
ved Bakkefjord (saavel som Mytilus edulis) fandtes slet ikke i disse
Banker. Heller ikke Littorina obtusata, der ogsaa forekom inde
ved Strandbredden, var til Stede i Bankerne.
— (Temperaturen, hvor Bankerne med den her omtalte Fauna
fandtes, er i de koldeste Vintermaaneder 0 til + 12, i de varmeste
Sommermaaneder 6—7 Grader").
1) H. Mohn: ,,Nordhavets Dybder, Temperatur og Strømninger”, Den
norske Nordhavs Ekspedition. Part XVIII. Kristiania 1887.
hs
33
I offentliggjorte Journaler har jeg fundet omtalt forskellige
Skrabninger, der maa være foretagne paa Skalbanker af samme Art
som de her skildrede. Jeg skal her anføre de fundne Mollusker
og Skaller fra en af Mc Andrew og Lucas Barrett foretaget
Skrabning ved Arnø, Finmarken”). Om Lokaliteten gives følgende
nærmere Oplysninger: Dybde 13—40 M.; Afstand fra. Land 1/2
engelsk Mil; Plantevækst: Laminarier og Florideer. (Se omstaa-
ende Tabel).
Det vil ses, at "denne Skrabning giver Grund til den Antagelse,
at alle de fundne Individer have levet paa Stedet. Hvor der er
mange Skaller, er der i Reglen ogsaa mange levende Individer. At
det ikke er Tilfældet for.de to Arter: Saxicava arctica og Mytilus
modiolus, kan simpelthen forklares ved, at disse Arter i Laminarie-
bæltet have deres Hovedudbredelse mellem .Laminariernes Rhizoider
og ikke let faas levende, med mindre Laminarierne rykkes op.
Udenfor dette Bælte optræde de sjeldent med stor Hyppighed,
navnlig ikke Mytilus. At Listen over Arterne ser noget heterogen ud,
er fordi Skrabningsfeltet har en betydelig vertikal Udstrækning (40 —
13 M.). " Derved ere forskellige biologiske Grupper tagne i samme
Skrabning. Uden Tvivl har Bundarten vekslet fra Grus med Lami-
narier og Lacuna vincta, Margarita. helicina, Margarita undulata
Sowb. [= M. grønlandica Chemn.], Mytilus modiolus og Saxicava
arctica etc. til lerblandet Sand med Dentalium entale, Astarte
crebricostata, Astarte elliptica Brown [= A. compressa Linné],
Astarte compressa Mont. [— A. banksii Leach], Leda pernula,
Velutina lævigata, Trichotropis borealis etc.
Bølgernes nedad transporterende Virksomhed viser sig navnlig
ved stejle Kyster og fremkalder i. Forbindelse med Strømninger
Dannelsen af nedskyllede Skaldynger. De nedskyllede Arter
tilhøre særlig Laminariezonen og åndre Dele af det sublittorale
Bælte, medens der ikke kendes Exempler paa, at rene Bredformer
føres nedad i anseligt Antal. Hvor Kysterne falde stejlt ned til
1) Ref. i Woodward: ,,A Manual of the Mollusca", London 1890.
(Pag. 145—146).
Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1901. 3
Arter:
NR ST He NR Ha SE SES REG NER å
ENE SEE eee eee
RE Iran SGT SE ESS BESES SE NES
ER NER REE A SENE
Cardiam feeistum 30 re KG KG
Crypdodon Hamtokhs er sen
Modigis Modo: EN KE RE
Urnes dense see
BER Porn ss] SSO SIGE
LOT ra NER FARER SEERE Baal AE
— BRENT SE Re
— ulgilinrl 7 ES SSR NED ERE EEt
RiReoR BR RG
ae RER RS ER 3 BERTA SÅ
SR GE Re tin ER REE Se SS REE NEL ER
mr Eat DJS REDE
Antal af.
levende Indiv.
Antal af
døde Indiv.
Mange
0
3
Mange
Mange
Mange
Mange
Mange
6
Mange
Mange
Mange
Fragmenter
FS9569>+>J65S5S&dr So
]
i
|
;
|
i
|
i
EEN gr VE GT
35
store Dybder, kunne disse Dynger komme til at ligge helt mede i
den abyssale Region.
Ved en stejl Skraaning i Seidisfjord ved Islands Østkyst førtes
Skraberen fra ca. 72 til ca. 25 M.'s Dybde — eller omtrent op
til Ydergrænsen af Laminariebæltet, og det var øjensynligt, at en
stor Del af de fundne Individer vare nedskyllede fra dette Bælte.
Der fandtes saaledes 51 Individer af Lacuna divaricata, 8 Marga-
rita helicina, 8 Mytilus edulis og 5 Rissoa striata, der alle vare
døde med Undtagelse af en Unge af førstnævnte Art. I hvert
Fald de tre førstnævnte af disse Arter træffes kun sjeldent levende
udenfor Laminariezonen. ;
Ved de stejle Kyster tæt ved Vestmanpaøerne fandtes i 56
M.'s Dybde en Skaldynge, der gjorde Indtryk af at være nedskyllet
og sammenskyllet. Der optoges ved en enkelt Skrabning flere
Tusinde Skaller, hovedsagelig Brudstykker, og kun af enkelte Arter
fandtes levende Individer iblandt. Blandt de Arter, af hvilke der
kun forekom tomme Skaller, kan fremhæves: Pecten pusio, Thracia
Papyracea, Mya truncata, Tellina calcarea, Astarte borealis, Astarte
banksii, Leda pernula, Venus ovata, Dosinia lincta, Cardium Fasci-
atum, Saæicava arctica, ÅAcmæa virginea, Emarginula Jissura,
Nassa incrassata, Lacuna divaricata, Mytilus modiolus, Rissoa
striata. Af disse Arter ere sandsynligvis i det mindste de tre sidst-
nævnte nedskyllede fra Laminariebæltet. Af rene Bredformer
fandtes der ingen i Dyngen, skønt Littorina rudis, Littorina obtu-
sata og Purpura lapillus vare hyppige ovenfor Lavvandsmærket.
En Skrabning, som foretoges af Mc Andrew og Lucas
Barrett Nord for Rolphsø, Finmarken, maa have truffet en ned-
skyllet Skaldynge. Om Lokaliteten gives følgende Oplysninger
(1. c.): Dybde: 130—180 Fv.; Afstand fra Land: en halv engelsk
Mil; Bundart: Sand. Det ses af Dybden og Afstanden fra Land,
at Kysten har været stejl. Foruden de fundne Individer anfører
jeg efter Sars!) den vertikale Udbredelse for de Arter, der ikke
antages at naa ned til den Dybde, hvor deres Skaller ere fundne.
1) Mollusca regionis arcticæ Norvegiæ. 1878. É
36
…” Det vil ses af nedenstaaende Tabel, at der af Flertallet af Arterne
og at største Parten af disse ere
kun er fundet døde Individer,
nedskyllede fra ringere: Dybder.
Årter:
Tør le ER em NIEL 8
BR SEE fe NE SR ER sg
Årca pectunculoides
Syndosmya prismatica ; 2.0.0
Crypdodon flexuosus
Mattra alliere 150. nd
Cardium fasciatum . .…. .…. . 5%
— babeiedh 100 716
Astarte sulcata
Anomia ephippium . SD DN
HE Ser "MTR ar SR REESE
Id ere bien
Pleurotoma nivalis....... ip
Buccinum humphreysianum . ..
Bela REDE 10970]
Margarita sineroa but, old, 3
Fre un dulat a Ære Stier ss 16
21,2 DE ERA
Levende
Individer.
k=
DSI D&D RD RE OD
Døde
Individer.
go Ro 60
son ASER ERE 4 od
æ
æ
Vertikal
Udbredelse.
(i Favne).
5—70
20—100
10—100
10—50
20—100
50—100
0—100;
30—40
Man kunde fra Skrabninger, der vise sammé Forhold som nær-
værende: at der'af:mange Arter' findes tomme Skaller paa betydelig
større Dybde end levende Dyr, drage den Slutning, at der var fore-
gaaet en Sænkning af" Havbunden. Men da det er det normale
Forhold, at Skallerne fordeles over et langt større Omraade og
FRENTE i
sees kir gis
37
delvis findes paa langt større Dybder end de levende Dyr, synes en
saadan Slutning at ligge noget fjernt.
Udfor Portugals Kyster traf ,,Porcupine" i 1870 ved ca. 1800
M.s Dybde en Skaldynge, der dels var nedskyllet, dels sammen-
skyllet, og .som indeholdt et overordentlig stort Antal Mollusker,
ialt 185. Arter. . Af denne Dynge giver Prof. C. W. Thomson
følgende Beskrivelse "):
»We then saw a marvellous assemblage of shells, mostly dead
Nearly all: these .shells as well.as-a. few small echinoderms,
corals, and: other organisms, had evidently been transported by. some
current to the spot where they were found; and. they must have
formed a thick deposit similar to those.of which many tertiary
fossiliferous strata are composed. It seemed. probable also that the
deposit was partly caused by tidal action, because a fragment of
Melampus myosotis (a littoral pulmonibranch) was mixed with deep-
water. and oceanic Pectinibranchiates and Lamellibranchiates".
Fra denne Dynge er Melampus myosotis den eneste Bredform,
der anføres. I øvrigt indeholdt Dyngen sublittorale?), abyssale og
pelagiske Mollusker.
Det vil ses, at- Skalbankerne og de nedskyllede Sea ldyinigert
stemme overens deri, at rene Bredformer som f. Eks. Littorinerne,
Purpura lapillus, Patella vulgata ja selv Mytilus edulis ikke —
eller kun som rene Undtagelser — forekomme i dem. Derved
afvige de paa en aldeles Vores Maade fra: de
opskyllede Skaldynger. I
Skalsamlingerne i de hævede,,Skalbanker"i Skan-
dinavien, som ere beskrevne af M. Sars?) og A. Erd-
mann), ere alle opskyllede Skaldynger med'en rigt
1) C.W. Thomson: ,,The Depths of the Sea". London 1873. (Pag.183—184).
?) Capulus hungaricus, Venus ovata, Pecten septemradiatus 0. m.
3) M. Sars: ,,Om de i Norge forekommende fossile Dyrelevninger fra
Quartærperioden'". Christiania 1865
:) ÅA. Erdmann: ,,Sveriges quartære Bildingar". Sveriges geol. Unders.
I. 1868.
38
udviklet Bredfauna. Der er ingen Grund til at antage, at
disse Dynger kunne være dannede paa nogensomhelst anden Maade-
end Nutidens opskyllede Skaldynger. Forklaringen til, at de inde-
holde en Del Arter, der sikkert have levet uden for 15 M. Kurven,
er rimeligvis den, at disse Arter ere skyllede i Land som fossile,
efter at Havbunden har begyndt at hæve sig. Dybvandsformerne
i Dyngerne ere da uden Tvivl ældre end Grundtvands-
formerne. Bortset fra det Mindretal af Dybvandsformer, der op-
træde i de hævede Skaldynger, stemme deres Fauna fuldkommen
overens med Faunaen i Nutidens opskyllede Skaldynger, medens
den har en fra Faunaen i Skalbankerne og de nedskyllede Skal-
dynger i Havet fuldstændig forskellig Karakter.
Efter M. Sars skal her opføres Molluskarterne fra to af de
bedst undersøgte glaciale Skaldynger i Norge tilligemed Arterne
fra den efter Sars' Anskuelse meget sent dannede postglaciale
»Skælbanke" ved Ørlandet. Til Sammenligning anføres Faunaen
fra nogle af Nutidens opskyllede Skaldynger fra Island, Færøerne
og Danmark. Meddelelse om "Indholdet af Skaldyngen ved Sæby
skyldes Hr. cand. mag. V. Nordmann. Jeg anfører her fra de
recente Skaldynger alle fundne Arter i disse, baade levende Mol-
lusker, friske og fossile Skaller. Lokaliteterne ere anførte rækkevis
efter de Klimatforhold, der maa antages at have hersket «under
Dyngernes Dannelse, saaledes at de opførte Lokaliteter længst til
venstre' have haft det koldeste Klima, længst til højre det varmeste
Klima. Faunaen fra de fire Lokaliteter til højre, viser dog hen
til, at Klimatforholdene her have været (eller ere) temmelig ensartede.
"Af de i efterfølgende Tabel anførte Arter ere Pecten islandi-
cus og Buceinuw grønlandicum tagne i stort Antal i de glaciale
Skaldynger. Disse Arter fandt jeg ikke ved Reykjavik, men de
kunne begge træffes i de opskyllede Dynger paa Steder ved Islands
Kyster, hvor Klimaet er koldere.
39
Chiton marmoreus . .
Eu i REE FEDE
Lophyrus albus ...-
Patella vulgata .…… . .
AÅcmæa testudinalis . .
virginea . .
Lepeta coeca ..…..
Nacella pellucida . . .
Puncturella noachina .
Margarita helicina . .
cinerea. ..
grønlandica
Mølleria costulata. . .
Trochus cinerarius . .
Fris
— umbilicatus .
Xåttorige littorea . ..
— hdi 565
obtusata ..
Lacuna divaricata .
— pallidula
Rissoa striata . . R
violacea ....
membranacea .
inconspicua . .
— vitrea
Hydrobis re.
Skenæa planorbis . . .
Homalogyra atomus .
Natica grønlandica . .
Hævede Recente Skal- Postgla-
glaciale dynger ved cial Recente Skaldynger
Skaldynger ” Tsland og Skal- i Danmark.
i Norge ærøerne dynge
i-Norge. jep
BERN bjørns- Reykia=| i nalsøj mer, | Sæby. Kg Fanø.
|
, 4 e
2 m e S
Sd ': e så så .
h h
. 8 m bre e .
h e 4 åg
e . Se ms 3 .
$ É e 8 2 .
Aa se Se s
sa id m 2 m
mi f NAR |
é i m ”
2 5 i sr
såre i 1 -
h e & É
. m Sa ea ble SR
i ig hg uge h h h h
å 6 h h ag 2 "SEE Ba
sg sie h h h m m m
PK å m m m m m é
sys Er e 2 ÆG ø
å h h h 1 åd Kø
ne É SAR 2 É… bis
… 6 mn . 2 e e e
ge ks . Æ e e sk
s gs EN É sl e .
En i $ Pr 1 rå Sig 2
Å Å sr, slå SÅ DAS rigt ked
og iz Ka HR 10 i re ge
me i m 1 13 ud KL ks
SK By jag sk e ig i re
4 5 e ek 3 FEAR ig Ø
imenrneR borealis .
Scalaria communis . .
— turtonis ...
Turritella- terebra . .
Aporrhais. pes pelieani
Cerithium reticulatum |
Turbonilla rufa .
"Odostomia unidentata
Parthenia spiralis...
interstincta
indistincta .
Purpura lapillus. ...
Trophon clathratus . .
— … truncatus
Nassa reticulata. .
incrassata.. ..
— bed 54
Buccinum undatum. .
= , var, planum
Verkr.
— Seukakeln Ch
Chrysodomus despectus
Mangelia brachystoma
Defrancia linearis . . .
Actæon tornatilis . . :
Cylichna cylindracea .
Utriculus truncatulus.
40
Recente Skal- |Postgla- '
glaciale cial Recente Skaldynger
Skaldynger Island og Skal- i Danmark. i
i Norge: Færøerne, | d. |
T i Norge. d
SBELD- bjørms- Fekon (Naalsø, SEN Sæby. riksr | Fang.
h h e g spy y
. ei, e e
- 2 m m (=
« 2 & .
i ger = s e >
SR SEN SER et ht e—mrle —
i SB Sd i BØ m m hid
ER ; 2 LM BABS m nes
3 m e ed
Lg i ;
É ig å al Bare i
is h h h É e
5: um e z É: BEN
mg Ser: E 3 É så si id
TERE HØ SER i BER h
É 1 E i å å
sk . . …… Fik m e ak
tk FA m h Bi. h h bh.
is Sl h . FE: ka .
h h KK 5 ; y ie ,
8 … ad … . . sug
. …… 75 - 8 e 6
- . … es SE ME FA e
iv SØ i. sa 5
: … … … 1 ma
… … 4 6 e
… ”… br i. Re e Å
É "« . … i) g d
å
41
i Hævede Recente Skal- Postgla-|
glaciale dynger ved cial | Recente Skaldynger
i Skaldynger Island og Skal- | i Danmark.
' i Norge, Færøerne. | da
| i Norge. |
| RER æ | bjørns- Reykja- Naalsø. "ord Sæby. Eng | Fanø.
|
| Philine aperta. +... RE BR RES E RRE S RE | ass
| Spirialis retroversus . | - - 553 Ea SR | 3 | ate
| Nutula nitida . :..|'-- … … .… | så BE 4 | e
Anomia ephippium ..| €& m m re | lig. ogs
— patelliformis . | + - sg slå SÅ SER Oislias e lure
Mytilus edulis.....| h h h h h h h h
— modiolus ...| -- h h 4 h e e
Modiolaria discors-..4 7 | -- …» rel hem se e ye —
— lævigata.. | + - gg e fyn ER file isø DE:
Ostrea'edulis ....:4… + Lg er e 31 e m
Pecten islandicus...f| h h Ea i SE in FRR HV
i opercularis ..| + - ms FR så Se Lis Ek e
Cyprina islandica ... | 4 is e sn h e e h
Astarte compressa L..| -- --e SER BE REE 0 å i 2
+ sbanksii 2. fm .1. .0 ER RE RER BE DEEE
2 hørenlis sus ds Bra m res ER 1 sm
Cyamium minutum ..f -- | ks m 2 bre: gg iik eg
Lutina borealis .…... 5 | 5 kg m i. e car
Arxinus: fleruosas. 12 1. ass reg 2 SE RTE ss
Montacuta bidentata . | + - | i « Sø pn BAR. DB. NES sly
i ferarines SE ODER 1 5 SÅ En
Tellius baltisk Pude ass skor okker fg mht han ER
— calcarea....å| Mm h m i m e e …
== fåbuldt FR, i: Si JÅ i 6 e e m
ledn. 1odglg i ba au KN il e om m
Serobicularia piperata |. + + tye se die miu g sir herre
Aben Bk å e å 3 1 AL
Donaz vittatds 2 1 KN ; SR FR
Mactra subtruncata..)| - - | el ig Es & bi RR h
en RE fine =. Å ml ER ele
SENER Rn sy mere gbe gl e e h
| 63 re SAS m e m m
ki :
Venus palikas 3 3 DR
42
Vehus fascidta
Dosmia Hints 0.0.
— exoleta 2...
Tapes pullastra....
Lucinopsis undata ..
'Cardium edule ...
— fasciatum ..
— nodosum...
— echinatum . .
Psammobia færøensis .
Mya trnncats 11
Lutraria elliptica . . .
Soleh ensis: 2221
> BIA 24 LE
Pholas crispata .…...
— candida ....
Corbuls Sibba ; 2; ;
”Thracia papyracea . .
Hævede Recente Skal- |'Postgla-
glaciale dynger ved cial Recente Skaldynger
Skaldynger Island og Skal- i Danmark.
i Norge: Færøe dyn
mm i Norge.
irere bjørns- sej Naalsø. 55 Sæby. fikse Fanø.
1 va
i 1 "
1 ; e e
h e e ge
Sa! h ra …
h h h h
2 2
2
É å å 1 m m e
sg . Noget . e .
m h h e m m h
. "DES h h h
. . . m e e …
. 69 ig ' m 1 e h
Gk SM. å & e 1
ve Øe É å (5
h h h 1 m e .
…… å ES m e &: e
$ $ ik e mm
: i » 1 e
… e
Der kendes fra forskellige Have mangfoldige flere end de an-
førte Eksempler paa, at Skaller af Grundtvandsmollusker ere fundne
langt udenfor Arternes Udbredelsesomraade, og andre Aarsager end
de her anførte kunne hyppigt have været virkende ved Spred-
ningen"). I sin Bearbejdelse af de af » Valorous", ,,Lightning" og
7) Saavel Darwin i Origin som yen i i Bree, fremhæver Drivisens
store SEER for Spredningen af
i Grøn ” .
1808) et meme Eksempel paa, at Skaller af en Molluskart, reen
43
»Porcupine" indsamlede Mollusker fra Atlanterhavet anfører Jeff-
reys en Mængde littorale og -sublittorale Arter fra Dybder, der
ligge indtil to—tre Tusinde Meter under deres øvrige kendte
Udbredelsesfelt (f. Eks. Littorina rudis, Pecten opercularis, Astarte
borealis etc.). Disse Angivelser referere sig i Reglen til
arenosa, ere tagne paa Isen i Nærheden af Jan Mayen, ligesom
Leche anfører, at Mytilus edulis er tagen paa Drivis i Karahavet.
(Kgl. Svenska Vet. Akad. Handl. Bd. 16. 1878). - Forekomsten af Mol-
luskskaller, der have været lejrede langt udenfor Arternes Udbredelses-
omraade, kendes bl.a. fra Kattegat (J. Collin og Joh. Petersen),
Nordsøen (Dunker og Metzger), Atlanterhavet (J. Gw. Jeffreys og
C.W. Thomson) og Nordhavet (Mc. Andrew og Lucas Barrett
Le)j.T de sf H kue og Ad.Jensen fra Nordhavet paa den store
Strækning fra Færøerne til Spitsbergen fremdragne Eksempler paa
Griiudivkndkiko adke Forekomst paa store Dybder, ser jeg ligeledes
et Bevis paa Fænomenets Almindelighed, kun at det i Have, hvor der
foregaar eller tidligere har foregaaet Istransport, kan være mere om-
fattende og vidtrækkende end andetsteds. Jeg maa bemærke, at i hvert
Fald tre af de ,,Grundtvandsmollusker”, Ad. . Jensen anfører, gaa ned i den
levende paa den Dybde (1000 Fv.), hvorfra Friele angiver den. Alle
disse tre Arter ere fra andre Have kendte fra. Dybder, der langt
overstige 1000 Favne. Iøvrigt maa det fremhæves, at Ad. Jensens
Hypothese om Sænkningen af Havbunden i Nordhavet er bedre be-
grundet end 0. Sars Hypothese om Sænkningen ul Havbunden ud
for Romsdalskysten og end W. Spotswood-Green's Antagelse a
Sænkningen af Bankerne ved Rockall. De Friis: som
Sars støttede sin Hypothese til, ere alle senere fundne levende ved
Norges Kyster paa den Dybde, hvor Sårs kun fandt deres Skaller, og
for Rockall-Bankens Vedkommende foreligger der intet til Støtte for,
at de fundne Skaller skulde ligge synderligt uden for Arternes Ud-
bredelsesomraade. (Conf. J. Collin: ,,Faunula Molluscorum Helle-
bækianaf. —… Naturh. Tidsskr. 1879—80. 12. Bind. C.G. Joh. Peter-
sen: ,,De skalbærende Molluskers Udbredningsforhold" ete. Kbh.
1887, samt Atlas til ,,Hauch's Togter. Jahresbericht der Com-
mission zur wissenschaftlichen Untersuchung der deut-
schem Méere. Il u IL Jabrg. Berlin 1875. €, Wywille
Thomson: ,,The Depths of the Sea. London 1873. J. Gwyn
Jeffreys: ,,0On the Mollusca procured during the sperm and
»Porcupine" Expeditions 1868—70", "Proc. Zocl. Soc. Vol. 46, 47
& 49—53. ,,Valorous”/Exped. kun. Mag. Nat: Hist: 4. 8S6r. Vol.
18—20. H.Friele: .,,Catalog der auf der norwegischen Nordmeer-
expedition bei Spitsbergen gefundenen Mollusken". — Jahrb.
44
tomme. Skaller, sjeldnere til Unger af faa Millimeters
Længde, (f. Eks. "af Cyprina islandica og Isocardia … cor), som
sikkert ikke vilde have kunnet udvikle sig paa de store Dybder!).
De pelagiske Larver føres uden Tvivl i. Massevis ud paa Havet
af Strømninger og synke derude til Bunds, men kunne — af Mangel
paa passende Næring eller af andre Grunde — kun opnaa en
ganske ringe Størrelse, naar de komme udeén for deres naturlige
Udbredelsesomraade. Forekomsten af de mangfoldige tomme Skaller
af Grundtvandsmollusker paa store Dybder i Atlanterhavet fra
Davisstrædet til Gibraltar, saavel som i åndre Have, maa efter
min Opfattelse i Reglen hidrøre fra Transport, ved Drivis,
Strømninger etc.
Hvad jeg navnlig har ønsket at fremhæve er følgende:
1) Molluskernes Skaller aflejres kun delvis indenfor de påagæl-
dende Arters vertikale Udbredelsesomraade.
2) Blandt. Skallernes Lejringspladser i Fursøen ere navnlig "tre
karakteristiske :
.a. Søbredden, hvor der hist og her samles anselige Mængder
af Skaller, hlandt hvilke Limnæer, Planorber og Neritina
fluviatilis have Overvægten.
Deutsch. Mal. Gesellsch. VI. 1879; Adolf Severin Jensen: Om
Levninger af opsyn. te store Havdyb mellem Jan Mayen
og Island”. Vid. Medd. Naturh. Foren. 1900. Kbh. Challenger
Vol. XM & XV; 0, Sars: sygt til Kundskaben om Dyrelivet paa
vore Hirhnikel!, Forh. i Vid. Selsk. Kristiania 1872. A. Norman:
ger i Vaagsfjorden og Ulvesund, ytre Nordfjord". Bergens Museums
Aarbog 1897. J. Spotswood Green: ,,Notes on Rockall Island and
Bank" ete. Trans. Royal Irish Acad. Vol. XXXI. Part III. Dublin
7897) .
1) Hidtil har jeg ikke i Natural History Museum i London, hvor,,Valo-
rous'", ,,Lightning"s og ,,Porcupine"'s Hovedsamlinger ere indlethmede
truffet noget Eksempel. paa, at Jeffreys' Angivelser om. Grundtvands-
molluskers Forekomst paa store Dybder referere sig til. andet end
tomme Skaller eller ganske smaa Unger.
AE SNE,
45
b. Et Bælte fra ca. 2—8 M.s Dybde, hvor der findes en over-
ordentlig Mængde Skallaag af Bythinia tentaculata.
Et Bælte fra ea. $—14 M., hvor der træffes mægtige Skal-
samlinger, særlig af Valvata piscinalis var. antiqua, Unio
tumidus, U. pictorum og Anodonta. 'Indad imod Land have
disse Skalsamlinger nærmest … Karakter af Skalbanker,
idet største Parten af Skallerne — i hvert Fald af Muslin-
gerne — hidrøre fra Dyr, der have levet paa Stedet. Udad
mod Dybet have de Karakter af Skaldynger, idet næsten
alle Skallerne ere hidførte ved Transport.
3) I: Havet .er der et Forskydningsbælte langs de aabne
" Kyster, fra hvilket Bølgerne føre en Mængde af Molluskskallerne
opad eller nedåd og i Forbindelse med Strømninger fremkalde
Dannelsen af opskyllede og nedskyllede Skaldynger.
De opskyllede Skaldynger findes enten paa Strandbredden
eller i ganske smaa Bugter ved Bredden under Havoverfladen.
De kunne indeholde Skaller af alle Arter af Mollusker, der
findes fra Strandbredden til ca. 15 M.s Dybde (undtagen ved
smaa Indhave eller i Fjorde).
De nedskyllede Skaldyngers Beliggenhed er i høj Grad
afhængig af Kysternes Stejlhed. De kunne træffes fra 15—20
M.'s Dybde til helt ned i den abyssale Region. Deres Fauna
er heterogen; den bestaar af løsrevne Dele af forskellige bio-
logiske Grupper, men Bredformer (Littoriner etc.) ere kun til
Stede i rent forsvindende Mængde.
Forskellige fra de nedskyllede Skaldynger bl.a. med Hensyn til
Oprindelsen ere Skalbankerne, hvis Skaller hovedsagelig
hidrøre fra Dyr, der have levet paa Stedet. De træffes fra
Forskydningsbæltet til Begyndelsen af den abyssale Region og
ere særligt udviklede paa ophøjede eller jævnt skraanende Par-
tier af Havbunden med Sandbund eller blandet Bund.
Skalsamlingerne i ,,Skalbankerne" fra de hævede Lag i Skandi-
navien ere opskyllede Skaldynger. Deres Indhold af
Mollusker, der efter al Sandsynlighed have levet uden for 15
$
rr
Nee?
gt
sæ
(2)
Nag
«7
ør
"46
Meter Kurven, maa hidrøre fra, at Bølgerne have skyllet Skal-
lerne i Land, efter at Havbunden har begyndt at hæve sig.
Unger af Møllusker have hyppigt en ganske anden vertikal Ud-
(s 8)
7
bredelse end de voksne Dyr. Skaller af smaa Unger udenfor
de voksne Dyrs vertikale Udbredelsesomraade behøve derfor
ikke altid at være hidbragte ved Transport.
De Herrer, der have givet mig Meddelelser, som jeg har be-
nyttet ved dette Arbejde, beder jeg herved modtage min Tak.
Særlig D'Hrr. cand. mag. Aug. Krogh, cand. mag. V. Nordmann
og Edgar A. Smith F.Z. 8. etc. skylder jeg mange vigtige Op-
lysninger, Fremdeles maa jeg: bringe en Tak til Hr. Kaptajn
R. Hammer og Hr. Premierløjtnant H. Wolfhagen for den Elsk-
værdighed og Forekommenhed, hvormed de ydede mig Assistance og
lettede mine Undersøgelser under mit Ophold. ombord paa ,,Diana”.
Jeg maa tilføje, at jeg har haft den frieste Adgang til at undersøge
Mollusksamlingerne paa Zoologisk Museum i København og i
British Museum of Natural History i London, samt at
Japetus Steenstrup's Legat har været mig tildelt som Støtte ved
mine Studier over nordiske Mollusker.
Caryophyllaceas in Asia centrali a cl. Ove Paulsen"
lectas determinavit
Dr. Hubert Winkler (Vratislaviensis).
(Meddelt i Mødet d. 19dø April 1901.)
Silene. L.
S. venosa (Gilib.) Aschers. Fl. d. Prov. Brandenburg p. 86.
var. commutata (Guss.) Rohrb. Monogr. Gatt. Silene p. 86. S. com-
mutata Guss. Prodr. Fl. sic. I, p. 499. Boiss. Fl. or. I, p. 629.
Pamir: prov. Goran, ad Misjus, 2400: m., in cultis (Ove Paul-
sen Nr. 1473 — 1 . X. 98).
Årea geogr.: Reg. mediterran. media et orient.
S. caucasica Boiss., Flor. orient. I, 622, Suppl. 99. var. pa-
mirensis H. Winkl. nov. var.
dense caespitosa foliis dense velutinis incanis, floribus in
apice ramulorum ternis sessilibus, caule saepius in axilla unius fo-
liorum supremorum florem accessorium solitarium pedicellatum ferente,
petalis flavidis vel obscure flavido-purpurescentibus.
Pamir, prope lacus Jashil Kul, 3800 m., in planitie arida
(Ove Paulsen Nr. 844 — 21. VII. 98 [f. floribus flavidis], Nr. 847
— 21. VII. 98 [f. fioribus purpurescentibus]); ad flumen Karasu,
3800 m. (Ove Paulsen Nr. 762 — 12. VII. 98 [f. floribus flavido-
purpurescentibus, foliis paullo latioribus]).
Årea geogr.: Speciei in Caucaso orientali nec non in montibus
Årmeniae distributae varietas a typo paullo tantum diversa,
7) Soeio expeditionis danicæ in Asiam centralem duce O. Olufsen.
48
S. brahuica Boiss. Fl. or. I, p. 615.
Prov. Farghana, ad Osh, 1200 m., in monte (Ove Paulsen
Nr. 318 — 30. V. 98); Syk Bulak, ad flumen Langar (Ove Paul-
sen Nr. 347 — 16. VI. 98).
Årea geogr.: Belutschia, Afføhania, Turkestania.
Å. spec.
Pamir: prov. Wakhan, ad Torguz, 2800 m., in cultis (Ove
Paulsen Nr. 1388 — 19. TX. 98).
Obs.: specimen valde maneum et incompletum vix rite determinandum.
Melandryum Roehl.
M. triste (Bunge) Fenzl-in Ledeb. Fl. ross. I, p. 326.
: Pamir: prope lacus Jashil Kul, 3800 m., in palude (Ove
Paulsen Nr. -1000.—. 29. VII. 98); Chargush, 4200 m., in angu-
stiis (Ove Paulsen; Nr.:,1242:— 3, 1X..98);
Area geogr.: Alpes altaicae, et; båicalenses, Pamir,
Gypsophila L.
G. planifolia H. Winkl. nov. spec. (8 Capitatae Boiss.)
suffrutescens glauca caespitosa, caule erecto remote foliato superne
glanduloso-viscoso cymas capituliformes 1—3 graciliter pe-
dunculatas gerente, foliis lineari-spathulatis obtusiusculis
subcarnosis basi in vaginam brevem connatis nervo medio subtus
prominente, bracteis cymas involucrantibus late rhombeis acutis
scariosis, bracteis interfloralibus ovato-rhombeis hyalinis, calyce
Campanulato parce'tuberculato ad medium fisso, petalis spathulato-
linearibus' obtusis albis quam calyx sesquilongioribus.
Caules 15—25 cm. alti; cymae pedunculis 1//9—3 cm. Mkale:
folia basalia 2—4 cm. longa, 3—4 mm. lata, caulina decrescentia ;
cyma 10—15 mm. diametiens.
Pamir: ad flumen Karasu, 3800 m. (Ove Paulsen Nr. 749 —
12. VII. 98); in locis humidis prope lacus Jashil Kul, 3900 m.
(Ove Paulsen Nr. 990 — 29. VII. 98. Nr, 1081— 11. VIIL. 98).
49
Species affinis G. tra ylvanicae Spreng., praeruptis calcareis
Carpathorum orientalium does i insigne, ge ø olympicae Boiss., speciei
Olympi Bitbyni endemicae, ab his primo intuito distinctissima foliis multo
” latioribus majoribus.
Acanthophyllum C. A. Mey.
AÅ: spec.
Ad Mailé, prope flumen Amu Daria inter Tshardshui et Chiwa,
in: desertis arenosis (Ove Paulsen Nr. 1889 — 27. VI. 99).
Obs.: Specimina manca sterilia specifice non determinanda.
Vaccaria Medik.
V. segetalis (Neck.) Garcke, ex Aschers. Fl. d. Prov. Brandbg.
p. 84. V. vulgaris Host; Ledeb. Fl. ross. I, p. 302. Saponaria
Vaccaria 1; Boss: PL of. L p. 525: Hook. EL Brit. Ind I
P 214;
Prov. Ferghana, ad Osh (Ove Paulsen Nr. 343 — 11. VI.
98); Pamir: prov. Ishkashim, ad Namatgut, 2700 m., in cultis
(Ove Paulsen Nr. 1439 — 27, IX. 98)
År ogr.: Europa media. (saepe advena), regio mediterranea
tota, Sibiria DE ceterum cultura late distributa.
Dianthus L.
D. angulatus Royle Illustr. Bot. Himal., p. 79; Hook. Fl.
Brit. Ind, L 215.
Dragoromirowo prope Chodshent, in steppa (Ove Paulsen Nr.
1662 [ex parte] — 2. V. 99).
Area geogr.: Himalaya occident.
D. crinitus Sm. Act. Soc. Linn. II, p. 300; Ledeb. Fl. ross.
Il, p. 288; Boiss. FL or; FT p:496% Hook, FL Brit. Ind. Ef 215,
Dragoromirowo prope Chodshent, in steppa (Ove Paulsen Nr.
1662 [ex parte] — 2. V. 99).
Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1901. beree 4
50
Årea geogr.: Species ab Asia minore usque ad Punjab et Belut-
schiam et Affgøhaniam distributa
Saponaria L.
S. silenoides H. Winkl. nov. spec. (8 Silenoides Boiss.)
perennis glaucescens glabra, caulibus erectis virgatis repetito-dicho-
tome ramosis, foliis lanceolatis acutis crassiusculis margine scabri-
usculis infimis in petiolum attenuatis superioribus sessilibus, cymis
laxis multifloris, pedicellis anthesi calyce fere aequi-
longis demum longioribus, calyce subcoriaceo scabrido-tuberculato
inter nervos anguste membranaceo anthesi cupulato-
cylindrico nervis 15 notato dentibus e basi triangulari acuminatis
margine hyalinis ciliatis, petalorum laminis ovatis appendice bipar-
tita lineari praeditis unguibus bilamellatis, capsulis oblongis calyce
Paullo longioribus, seminibus areolatis nigris.
Herba perennis habitu Silenis longipetalae Vent. vel $.
AÅrmeriae L. sed certissime Saponariae species prope S. Griffi-
thianam Boiss. collocanda. Caules 30—40 cm. alti foliati in cymas
laxas effusas exeuntes; folia basalia 47/2—5 cm. longa, 6—8 mm.
lata caulina paullo minora; calyx 5—6 mm. longus ad quintam
partem longitudinis divisus; petala calycem paullo tantum superantia.
Pamir: Djangarlik ad fl. Pamir Daria, 3700 m. (Ove Paulsen
Nr. 1261 — 6. IX. 98).
Ad $. Griffithianam Boiss. proxime accedens caulibus viridibus
nec albidis cyma multiflora srrom calycem fere aequantibus petalis
roseis a specie laudata distincta
Stellaria L.
S. graminea L., Spec. plant. P. 603. "Boiss. Fl. or. I, p. 707.
Ledeb. Fl. ross. I, p. 391. Hook. Fl. Brit. Ind. I, p. 238.
In montibus Alai, ad Olgin Lug, 2600 m. (Ove Panisen Nr.
505 — 22. VIL 98)
Årea geogr.: Europa, Sibiria.
i sg se >
EET REN REE 7 MENER
ENDE ETDTT SØER ANED TRNE e UI] NER
lite Seniddkesele BG es lt sense all Ea dielde - kl st LE Ilse
ESSEN ET ET ES
51
S. brachypetala Bunge, in Ledeb. Fl. alt. TI, p. 161. Ledeb.
Fl. ross. I, p. 390.
Pamir: in angustiis Chargush, 4200 m., in palude (Ove Paul-
sen Nr. 1214 — 3. IX. 98); ad flumen Alitshur, 3900 Km
prato (Ove Paulsen Nr. 801 — 16. VII. 98).
Årea geogr.: Sibiria altaica, Pamir.
Cerastium L.
C. schizopetalum H. Winkl. nov. spec. (S Dichodon Barttl.)
perenne dense caespitosum glaberrimum, caudiculis procumbentibus
radicantibus, foliis anguste-ellipticis vel lineari-ellipticis acutiusculis,
floribus solitariis longiuscule pedicellatis, sepalis lanceolatis
acuminatis hyalino-marginatis, petalis calyce subaequilongis
usque ad basin bipartitis, stylis 3, capsulis ..., seminibus ...
Caespites humiles caulibus 2—3 cm. løngis; folia ramulorum
sterilium 5 mm. longa, 2 mm. lata in ramulis floriferis 10 mm.
longa, 2 mm. lata; pedicelli 10—12 mm. longi; sépåla 3—4 mm.
longa, 1 mm. lata.
Pamir: in litore lacus Bulung Kul, 3800 m. (Ove Paulsen
Nr. 1193 — 30. VIII. 98).
C. schizopetalum inter species perennes sectionis supra citatae in-
serendum easque statura omnino referens, ab iis diversum sepalis angustis
acuminatis petalisque usque ad basin partitis, a C. argaeo Boiss. ét Bal.
et C. trigyno Vill. glabritie et floribus multo minoribus.
C. argaeum Boiss. et Bal., Diagn. Ser. II, VI, p. 88... Béiss,
FE TE
Pamir: prope lacus Jashil Kul, 3900 m., in declivitåte hu-
mida (Ove Paulsen Nr. 1088 — 11. VIII. 98); in angustiis Chår-
gush, 4200 m., in pålude (Ove Paulsen Nr. 1217 — 3. TX. 98).
Årea geogr.: Alpes Asiae minoris, Pamir.
C. falcatum Bunge, Enum. alt. p. 37. Ledeb. Fl. ross. I,
p. 398.
4-
52
In montibus Alai, ad Olgin Lug, 2600 m., in. silva Juniperi :
(Ove Paulsen Nr. 443 — 20. VI. 98), 2800 m., in prato (Ove
Paulsen Nr. 520 — 24. VI. 98).
Area geogr.: Sibiria altaica.
C. dahuricum Fisch., in Spreng. Pug. II, p. 65. Boiss. Fl.
Gr. 5 D 444; Ledbb, FL 10881 9, 40E: "Hook, ME BE Ind:
i, p: 224.
In montibus Alai, ad- Olgin Lug, 2900 m., in silva Juniperi
(Ove Paulsen Nr. 460 — 21. 6. 98).
ȁrea geogr.: Species a Rossia australi ad. Persiam et Dahuriam
distributa.
Holosteum L.
H. liniflorum Stev., ex Fisch.- et Meyer Ind. Petrop. IV, p. 10.
Boiss.…Fl. or. I, p. 710. Ledeb. Fl. ross. I, p. 374.
Transcaspia, ad Krasnowodsk, in monte (Ove Paulsen Nr. 15 |
— 23. IV. 98); prov. Ferghana, ad Osh, 1200 m., in monte (Ove
Paulsen Nr. 1620 — 10. IV. 99).
Årea geogr.: Asia minor, Affghania, Belutschia.
Lepyrodiclis Fenzl.
L. holosteoides (C. A. Mey.) Fenzl, in Ledeb. Fl. ross. I, p. 359.
Boiss. Fl. or. I, p. 668. Arenaria holosteoides Edgew., in Hook.
Fi Bot. Ind. I; p. 241:
Ad Samarkand, in cultis (Ove Paulsen Nr. 69 :—.8..V.:98);
in montibus Alai, ad Olgin Lug, 2800 m. (Ove Paulsen Nr.
519 — 24. VI. 98); Pamir, prov. Wakhan, ad Sermut, 2800 m., in
cultis (Ove Paulsen Nr. 1418 — 23. IX. 98 f. glandulosa), ad
Laugarkish, 3000 m., in cultis (Ove Paulsen Nr. 1287 — 8. IX. 98).
Årea geogr.: Asia minor, Persia, Turkestania, Afføhania, Belut-
schia, India boreali-oceidentaliss i i
.-
El FELT en
53
Arenaria L.
A. glaucescens H. Winkl. nov. spec. (& Sclerophyllae Boiss.)
suffrutescens glancescens, råamulis sterilibus dense foliatis, cau-
libus fertilibus erectis tenuibus glanduloso-puberulis remote foliatis
superne ramosis, foliis rigidis acerosis pungentibus margine sca-
bris, bracteis triangularibus scariosis nervo medio viridi praeditis,
cymis laxis, pedicellis quam sepala multoties longi-
oribus, sepalis ovatis acutis margine hyalinis, petalis oblongo-
linearibus roseis demum albis calyce 2—2!/2 plo longioribus,
capsulis quam calyx sesquilongioribus, seminibus brunneis ala lata
reniformi unilateraliter circumdatis.
Rami floriferi 12—20 cm. alti; cyma bis vel ter dichotoma ;
folia 7—12 mm. longa "> — 34 mm. lata; bracteae 2 mm.
longae; calyx 3—4 mm. longus post anthesin paullo accrescens ;
petala 7—8 mm. longa, fere 3 mm. lata.
Pamir: in humosis, Tshatir Tash, 4000 m. (Ove Paulsen
Nr. 789 — 15. VIL 98); prope. lacus Jashil Kul, 3800 m., in
monte (Ove Paulsen Nr. 824 — 18. VII. 98) et in planitie arida
(Ove Paulsen Nr. 1018 — 1. VIII 98).
Species nova affinis A. Ledebourianae Fenzl, foliis rigidioribus
rosei
cymis laxioribus floribus longius pedicellatis majoribus juvenilibus
seminibus alatis manifeste distincta.
A. Paulseni H. Winkl., nov. spec. ($ Sclerophyllae Boiss.)
suffrutescens, ramulis sterilibus dense foliatis, caulibus fertilibus
erectis tenuibus glaberrimis remote foøliatis, foliis acicularibus
falcatis glaberrimis hyalino-marginatis margine ipso scabris
basi in vaginam brevem connatis, bracteis triangularibus scariosis
nervo medio viridi praeditis, cymis laxis, pedicellis calyce mul-
toties longioribus, sepalis oblongo- ovatis late hyalino-marginatis
acutis, petalis Cuneatis apice obtusis calyce fere duplo longioribus,
capsulis calyce haud longioribus, seminibus ....
Rami floriferi 15—20 cm. alti; flores in dichasium dispositi,
dichasii ramis saepius monochasialiter ramosis; folia 20—25 mm.
54
longa caulina vix breviora; bracteae 3—5 mm. longae;
calyx. 4—5 mm. longus.
Alai: in montibus ad Sufi Kurgan, 2400 mm. (Ove Poulsen
Nr. 405 — 18. VI. 98).
Ab: omnibus Selerophyllarum speciebus differt foliis tenuioribus
multo longioribus caulinis quam basilaria haud minoribus, ceterum
glaucescenti H. Winkl. valde affinis.
Å.: serpyllifolia L., Spec. plant., p. 606. Boiss. Fl. or. I.
p.. 701. Ledeb. Fl. ross. I, p. 368. Hook. Fl. Brit. Ind. I, p. 239.
Inter Samarkand et Tshisak, ad Ujimawut, in steppa (Ove
Paulsen Nr. 157 — 11. V. 98); in montibus Alai, ad Olgin Lug,
2600 m. (Ove Paulsen. Nr. 504 — 22. VI. 98).
Area geogr.: Europa, Sibiria, regio mediterranea, ceterum cultura
late distributa.
Spergularia Pers.
S. media (L.) Grisb., Spicil. fl. rumel. I, p. 213. :
Ad Buchara, in cultis (Ove Paulsen Nr. 1804 — 14. VI. 99);
ad Chiwa (Ove Paulsen Nr. 1959 — 11. VII. 99).
Area geogr.: Verisimiliter locis. salsis per omnes regiones tempe-
ratas distributa. «
S: salina Presl, Fl. cechica, p. 95.
Prope Buchara, in desertis salsis (Ove Paulsen Nr. 1684 —
20, V. 99)
Area geogr. huius. speciei adhue vix accurate determinanda est.
Om nogle danske Uglers Gylp.
Af
O. Heims.
Uglernes Føde bestaar overvejende af mindre Hvirveldyr, der
sluges hele eller kun lidet sønderdelte; efter et Maaltid indeholder
Uglemaven da talrige ufordøjelige og af Mavesaften lidet paavirke-
lige Dele som Haar, Fjer og Knogler, der sammenarbejdes til en
ret fast Masse, som atter opgylpes i Form af aflange i Enderne
let tilspidsede Boller, en Form, der antagelig skyldes Passagen
gjennem Spiserøret. Disse Boller, oftest kaldte ,,Gylp" findes over-
alt ved Uglernes Yngle- eller Hvilepladser, undertiden i store
Mængder, og en Undersøgelse af deres Indhold oplyser om Uglernes
Føde.
Det Materiale, hvorpaa nedenstaaende Afhandling er bygget,
er skaffet til Veje af Arkitekt Hagerup, Kolding, der dels selv
har indsamlet Gylpen, dels formaaet andre til at samle den. De,
der have bidraget til Tilvejebringelsen af Gylp, og hvem der herfor
skyldes Tak ere: Cand. theol. Jon Ammundsen, Kjøbenhavn,
Pastor Barfod, Sønderholm, Student Johs. Helweg, Kjøbenhavn,
Frk. Amalie Jørgensen, Kolding, Skorstensfejermester Jørgen-
sen, Horsens, Lærer Manniche, Roskilde Mark, Trafikassistent
Olsen, Orehoved, Frk. Marie Simonsen, Kjøbenhavn, In-
spektør A. Valentiner, Geddesdal, Pastor Wahl, Lem.
Noget af Gylpen har jeg selv samlet, langt den overvejende Del
er samlet af Hagerup, væsentligst ved Uglernes Ynglepladser,
56
saa at det har været let at fastslaa fra hvilken Art Gylpen stammer;
hvor andre have samlet er oftest fra Samleren opgivet Arten, men
iøvrigt volder Bestemmelsen af Gylpen i Almindelighed ikke nogen
Vanskelighed, idet, hvad angaar de 4 i Danmark almindelig yng-
lende Uglearter: Sløruglen (Strix flammea), Natuglen (Syrnium
aluco), Skovhornuglen (Otus vulgaris) og Kirkeuglen (Athene noctua),
kun Gylp af Natugle og Skovhornugle kunne forveksles.
Indsamlingen af Gylp er foretaget paa alle Aarstider i Aarene
1896—1900 paa 60 Steder i Landets forskjellige Egne; meget er
samlet i Jylland, en Del paa Fyn og Sjælland, medens der kun er
samlet et Sted paa Laaland.
Bestemmelsen af de i Gylpen indeholdte Arter og Optællingen
af dem er væsentlig sket efter Kranierne. Enkelte i Gylpen mindre
almindelige Pattedyr og alle Fuglene ere velvilligst bestemte af
Hr. Knud Andersen, hvem jeg bringer min bedste Tak herfor.
En Undersøgelse af danske Uglers Gylp, endog i langt større
Udstrækning end af mig foretaget, er gjort af Viceinspektor Herluf
Winge, og Resultatet foreligger i hans Afhandling her i Tids-
skriftet (1882) ,,0m nogle Smaapattedyr i Danmark"; men som
Titelen viser, har Hovedformaalet' været at oplyse Smaapattedyrenes.
Udbredelse her i Landet, og der er ikke: oplyst af hvilke Arter
den undersøgte Gylp er.
Syrnium aluco (Tabel 1). Ialt er undersøgt 318 Gylpklumper,
dels samlet i Kirker, dels i Skove; Gylpen bestaar af cylindriske,
paa Overfladen ret uregelmæssige, i Enderne undertiden noget til-
spidsede Klumper af lysere eller mørkere graalig Farve, undertiden
spraglede paa Udsiden af Billerester. Længden er 30—70 mm.,
i Gjennemsnit 50 mm., Bredden 20—25 mm. I Gylpen fandtes
Rester af 241 Pattedyr, hvoraf 236 Gnavere, overvejende Markmus
(Arvicola agrestis) (123) og Skovmus (Mus sylvaticus) (70), samt
af 39 Fugle af hvilke 35 vare Husspurve (Passer domesticus), 2
Alliker (Corvus monedula). Iøvrigt fandtes i meget af Gylpen tal-
rige Billerester, navnlig af. Scarabæus-Arter og en Del Grus.
EET SPØ.
EEN SUEDE] UNE ERNE
Tabel I. Syrnium aluco.
a 8 8 i g S i å i Q É É ; i :
É ; [< & 58 k 25) 3'3| s2! sF/32 || Andre Pattedyr, Fugle
Sted. Tid. |> 138 i S) 2 É É i i HEHEE al fk:
= Sg åk JESSE SE E É pi
; Jylland.
Bramdrup, !/2 M, N, for
FE 53k TT ea RRS SES SSR ? 1) mn "” ” " "| um 1 | m ” | uw m ”
Kolding Skov. 2... [4 96, [5971 610 rr] nm 12 11111 mr ] 1214 Fu km | m | 6 | 2 Pass. domest., 1 Turd.
; iltacus, 1 Ligurin. chlor.
Kolding Sbt 1.0. 1890; 98 8 fa [då | n PSR se SL EDR HB RTE 27 Passer domesticus. 2
i 1/5 99 Corvus monedula.
| sø,
Onsbjerg REE SELE 14/, 96 12 en KR Ry frk ER ”|cm då bræd e 6
Sjælland,
Haslev Ore, Skov ved | f ?3/, 96,
ARE re de. Is 98 TO | 5, fn En F10 1 vet HT En TE mn] nm. 146 | 92 Påssér dømesticus.
Terslev, %4 M. N. for
eee HE 18/5 96 Hr te | On Kude KØ 2ln | 11» | | 2 | 4 Pass. domest., Biller.
S. Bjorre, 1M.,Ø.f. Skjelskør 11, 96 5) » " ” ” TEN ”" Tin 1%, ” [I
; Laaland. -
Vaabensted, "/2 M. V, for
Sakskjøbing Pas KE r Is 96 6) or (I " " ” nå mn ” 2
en 81804 7 |4 1 116 ER 193 D (18115. |] 30 Fugl
58
Otus vulgaris (Tab. II). Gylpen ligner meget foregaaende
Arts. Klumperne ere dog lidt mindre, i Gjennemsnit 40 mm. lange
med 20 mm. Bredde; Farven er mørkegraa, Konsistensen ofte ret
løs. I de 313 undersøgte Klumper fandtes Rester af 5 Fugle og
328 Pattedyr, hvoraf 320 Gnavere; af disse vare 184 Arvicola
agrestis, 72 Arvicola arvalis og 49 Mus sylvaticus. Billerester
fandtes kun sjældent i Gylpen.
Athene noctua (Tab. IlI). Gylpen, der udelukkende er taget
i Kirker, er let kjendelig ved sin ringe Tykkelse, gjennemsnitlig
15 mm. med en Længde af 20—50 mm., gjennemsnitlig 35 mm.
De enkelte Klumper ere cylindriske, ofte stærkt tilspidsede i En-
derne, af ganske lysegraa Farve, undertiden helt blaalig marmorérede
af den Mængde Billerester, som ofte danne det meste af Klumpen,
eller gullige af Grus, som øjensynlig sluges i Mængde, naar der i
Maaltidet ellers ikke findes tilstrækkeligt af Stoffer til at danne
Gylpen, med andre Ord, naar Føden bestaar af Biller. I alt
undersøgtes 530 Klumper, hvortil dog maa lægges en Del, som
modtoges i hensmuldret Tilstand. I Modsætning til den store
Mængde Billerester (mest af Løbebiller og Skarnbasser) som Gylpen
indeholdt, fandtes forholdsvis faa Levninger af Hvirveldyr; ialt af
8 Fugle og 103 Pattedyr, dog i Virkeligheden af adskilligt flere,
idet Kraniedelene ofte vare saa søndrede, at det var mig umuligt
med fuld Sikkerhed at bestemme Arten (se Tab. III, sidste Spalte).
Af Pattedyrene vare 101 Gnavere og af disse 63 Arvicola arvalis
mod 19 Arvicola agrestis. Paafaldende er her den store Overvægt
af Arvicola arvalis over Arvicola agrestis, naar man sammen-
ligner med Forholdet for de øvrige Uglers Vedkommende). I
Strix flammea's Gylp fandtes 139 Arvicola arvalis mod 246
A. agrestis, i Syrnium aluco's 3 mod 23, i Otus vulgaris! 72 mod
74. Dette skyldes ikke, at Gylpen af Kirkeuglen er taget fra
Egne, hvor fortrinsvis A. arvalis lever; undertiden er endog taget
1) Selvfølgelig sammenlignes kun for Jyllands Vedkommende da 4. ar-
valis ikke findes i andre Landsdele.
SEE ES ERE EET EET EET ENE SSU ITEEE
Tabel II. Otus vulgaris.
i: i ; ts tS= $ ; g ; É w
> [98] gå| gå ås ås 35 SE BR 3 St SB i i
: & |IS8|88| 85 SE 3 3|8s SS! SS! SS! S2'SS |! Andre Pattedyr, Fugle
Sted, Tid. |% 138 88 88) 22 i ig i SEREHEHER ,
3 (SE 8 SE ER BR ER ES SEND SD SES og
SE)
Jylland.
Komarksbusk, Sk d (17296, / 97,
Xllg ig ey 2 i BAR : gi 18f, (L FO Er EB 1 8 or ØS RE 4 Nag Egg domest., 1 Fugl,
iller.
Stenalt, 2//, M, Ø. f. Ran-
Se ; ig i NU VEL aL VW 111, 96 i 42 " Bree 5 SYES RATER RES SR Bb eS FEF ET HE 4 sø 1
men HR 1 M. Ø. for Er:
VEL AR .T 18 96 Bar nm Sø oe Har Don RE Hø FR ag | ” |» || 1 Arvicola. OR
Sjælland. | | |
Plantage, ”/4 M, S. for
Køg øl i, N: eee n Had RO br rr HT br HAT RE RR TD Vesperugo noctula.
dda Skov, 1//, M. Is 98 |
8, Ø. f. Roskilde Ek ig ka ( 11/5 1900 HD Fe 1 mo OR vo AB oe (BD La 4 KOR
Haslev Ore, Skov ved
Harlev 0 ae Is 96 BE Fr te 1 14 ” PN BEES 5 RE 30 FAE ”
men en, 1 M.N.Ø
RER NERE tre ER 211, 96 Ol ie (Ik le KR Ng SAN SS SN Se Bee RENEE SAD 1 Ar
ir 1) SAS KURE GARE 313) 1 49 | 5 Fugle, 2 Flagermus,
Sted.
rd:
Tal af Gylp.
minutus.
Andre Pattedyr, Fugle
0. å,
Jylland.
Bislev, ”/2 M.S.f. Nibe ..
S.B 1 M.Ø.f. Kolding
Bee 21/, M.NV.f. Kold.
Give, 3 M. NV, f. Vejle...
Grimstrup, 2 M.SØ.f.Varde
Lejrskov, 1//2 M.V. f. Kold.
RE RE Er REE UD HE REE
Sønderholm, 1 M. i f. Nibe
Stavning, 21, M.S f.Ring-
ae
Taps, 1//»2 M.S.f. Kolding
Thyrstod," 1/, M. Sf. i res
Ølstru mig 1//, M.Ø.f. Rin
kjøbin
Is 96
1/9 96
30/5,96
1497
96
281, 96
2515965
3014 271.96
le 96
20, 96
3/5, 10/5, 96.
5/3 96 30
14/5 96
30
75
95
=>
3
» "
3
En Del Mus og Arvicola,
ri ag Fugle, Masser af
Nogle Mus og Arvicola
Biller. , ;
rvensis, Mas-
ser af Scarabæus; meget
;l ugl; meget Grus.
j ngl BD BDISR 3 Mumier
mmen med
k lpen.
er domest., Biller,
AGeElL M Mus og Arvicola,
mont
Alauda kr 1 Bin-
beriza citrinella; Biller,
meget Gru
enige] Biller,
Nogle beg en Masse
Biller
Mindst 8 Fugle.
ENVER ERE EET EE———
61
Gylp af Kirkeugle og Slørugle fra samme Sted (f. Ex. Lejrskov).
Tænkes kunde det, at Kirkeuglen særlig jagede paa Steder, hvor
fortrinsvis A. arvalis opholder sig, eller maaske snarere, at den
lille Ugle foretrækker den spinklere A. arvalis for den oftest kraf-
tigere 4. agrestis. i
Iøvrigt maa det siges, at for de her omhandlede tre Ugle-
arters Vedkommende viser Gylpen stor Overensstemmelse i Ud-
seende og Indhold. Tages Gylpen af alle tre Arter sammen, viser
det sig, at Biller udgjøre en ikke ringe Procentdel af Indholdet,
at der er fundet mindst 52 Fugle (hvoraf mindst 40 Passer dome-
sticus) mod 672 Pattedyr af hvilke Gnavere udgjøre 98 pCt., Spids-
mus 2 pCt.
Strix flammea (Tabel IV). 'Undersøger man Gylp af Slør-
uglen, ser man snart, at den betydelige Adskillelse i Bygning, som
findes mellem Sløruglen og de øvrige Ugler, ogsaa strækker sig til
dens Gylp, som afviger fra de andres i saa høj Grad baade ved
Udseende og Indhold, at den kjendes ved første Øjekast. Størrel-
Sen er i høj Grad paafaldende, idet Længden oftest er 30—60 mm.,
kan variere fra 25—80 mm., Bredden 20—30 mm.; nogle ere
lidet større end Stæreæg, de fleste langt større, de største kunne
nærme sig til et lille Hønseæg saavel i Form som i Størrelse;
oftest ere de cylindriske med butte Ender, men ofte er Ægformen
ret udpræget. Overfladen er glat, af sortegraa Farve, hos frisk
Gylp overtrukket med et glindsende, slimagtigt Lag; den mørke
Farve, som findes helt igjennem Klumperne, maa skyldes en ejen-
dommelig Indvirkning af Mavesaften, thi den findes, hvadenten Ind-
holdet er Rester af Dyr med mørkt eller lyst Haarlag. Konsi-
stensen er langt fastere end hos de andre Ugler, saa at der ofte
udfordres en kjendelig Kraft for at sønderrive Klumperne.
I Gjennemsnit indeholder hver af Sløruglens Gylp-Klumper
Rester af omtrent 3 Gange saa mange Hvirveldyr, som Gylpen af
"den lige saa store Natugle. Ved Undersøgelse af Indholdet viser
sig ogsaa en ejendommelig Forskjel fra de øvrige Ugler, idet Spids-
snuzodelg I 'ejång 69 |g9gT| 2 | 92698) 6 |208|68T| 9 | 2 |8L|979] 07] 2 |g99 | "mer
"sn)7947sidid ofnsads PE
-2A I "28240P 48SDT 6 UgT | 2 |» (2 | al8r |, | 7] 4 | 9 199] 07] + 100 Ge HS 1 Surqøfysyeg
JO) "A "TU 8/1 "pogsuoqeea
puereeT
er TA PAGE Re Me LOE ER RE 96 "ler LAN SE RER ” JØNS
”Tolyg og "Ø TW I "Aofs1g
"919SNA OPUN. MIT 2 6 " u |op nn LOT (4 mM RE AE RL u 196 ler "ye KRÆ ofyg
Jog 'Ø mt, "Aqorælg
g TUT I fee Flor SIE ba bel slglæt rig gg "uoudorøysTolyg
'puetælg
ii u u gE GENE u mM u mM I (TI u g SE NE er RR osuop
IO) "AN" 7/1T 'A07s108TA
BE ut ur OD REESE fa FT] uk AE] SA ER ge HE SER opuruog of sg
"SNILFSPMOP MASSVØT T | 4 u" u |gy u|OT |4 u HS ST REE REE Sr DR ORE HD NERE EY
(I ET] fi OT " FT) | (I) [I] i RR Hs er sk 1 TERE " ERNE RR + KE BROR VS BE SNE RS SR SE RÅ
(TI UI us un UI u UI " di RT ER EA RR HS RR KORSET Sad: 5. SER
org 6 mm u 6 ti ti " ti n di
& "shoes op KELD Sl F-Ee EEE id Se bla ek RR sen sete ea Ste aeg ; ik
BE TEDE SAS TEE SER T AS icke: "BaDØ
'SNINSIMOP AASSVT LUGT | + | 4 109] GE (Gg | TT] + |g BUDO FN Y/T TA
FNONEMUOD JORDE RÅT I ala la tale le DETTE RE NE Bam
-OPOLT JN %/r "AqTloA
'8NINSAUOP 4A8SSDT TIG | st IT I lg |g (ufo) u "PIO J"AS"T 3 'dnapuie 4
"8240149 SNULA i
NØVT | 'SISUDAAD Ppnv|yV
I. "8%92782M0P 4988VT TYTIT | 4 14 12] » |ET IT fr 4 lg ITT | » | og 1 ger DT
ØM É/: Bree
'SNÅ2SNU SNDMNT, T ULG |" | TOP | ” 180 132 7 |” | OT Ig9 | 9 | » |f9 | 96 7/02 sg "NO MeT' [nm
E rr 10 1 SIGE IT 4 Fa HYLE FN NE 865) | Buploy 4" AS" 2/1 Ys00g
REN EH BEER REN on RT VÆNGE KOK OK KE
T0J "ØS "AM frø "OD EN
va m mM G M g u FT FT! 2 0g FT OG 96 f/ SÅRE SR dk Re ER DR RR EN eN MT GE | BUGT
: : 70) "AN "MT "umpunr
Til TNT (Sr tg For] + Fr pg [us 14 gg] 1 op. 4 98 lg "PIO 3 "AT 8/1 T (A04saforT
"ogøng | 4 WEM Hg ss 08 ts SF SEE " 103 66 ”/re oTloA "J"AS "MT 'Aoftop
"SNO SPUOD 49880 T GL YT | tg tg | + AE 12 | ul lg lg | gg |» lg | 96 ler " erfeA Y'S "IT DD lø
X "NER sg ER ER Rees NE sk DÅ 26 "lor "UIBV JN MI /1T føysgold
” "77924990 D21499M TT TYG | ta lg] ” 168 (92 +] +] TT gg | gg | » | 09 96 8/ SUOSIOH JA M/S eH
S ||" la) + | 18 | "1 718 198] 8 | T 10% |96%/se or] SUIPION I" ANM F/r (oe H
14. Te 1 Eg KN RE RE ME RAT 96 %/yr opI2A J'Ø-Mg dne
ang 8 (sf ll | ulg |» Pal sig la TI 4 0] 96% | OT N Hg omg
ke 0 Fu as he har ar 0 1 SK FEE I MED LN ER 96 sg || FUTPIOY 'J"A "Tr 2 '4spuV IS
Ka sml Sa Hi 18 8 4-04 TE HAGE 26 Fler (sueesÅspurg) snyqtey
FE 0 kon ka 4 JES TE on FE NA SAM SE ME RA lg 96 %er | FUP JN I 'opurmgy
pue[T År
BER £ & a 8 5 skider Le Én 'E 2 =
8ngq "1kpoggeg ozpu HER & I5 H 22 i2 8 32 Så Så $ Se Sa PIL 'p218
orång uApopva omuy |FE3E GE £ MEE HEHE HH BE
| i ; ig
"nauwunyf 7%4S "AT 19481
64
mus her optræde som en meget væsentlig Bestanddel af Føden.
I 663 undersøgte Klumper fandtes Levninger af 1835 Hvirveldyr,
hvoraf 59 vare Fugle (heraf mindst 43 Passer domesticus). Af
Pattedyrene vare 766 eller ca. 40 pCt. Spidsmus, af hvilke der
som nævnt hos de øvrige Ugler tilsammentagne kun fandtes 2 pCt.
Paafaldende er ogsaa det store Antal Husmus 359 eller ca. 20 pCt.,
medens de hos de andre Arter kun udgjøre mellem 3 og 4 pCt.
Biller synes Sløruglen kun i ringe Grad at fortære.
Et Spørgsmaal bliver det nu, om man af Uglernes Gylp faar
fuldstændig Oplysning om deres Føde, eller om de muligvis for en
Del leve af Dyr, hvoraf der i Gylpen ingen Rester findes, dels
Dyr uden Ben- eller Chitinskelet, dels Hvirveldyr saa store, at
Uglerne kun fortære deres bløde Dele, men ikke sluge Knoglerne
med. Det er muligt endog ret rimeligt, at Uglerne tage en Del
lavere Dyr, f. Ex. Natsommerfugle, hvoraf ingen eller kun ukjende-
lige Rester findes i Gylpen. Derimod viser Gylpen utvivlsomt
med stor Nøjagtighed, hvilke Hvirveldyr Uglerne leve af; thi selv
af ikke helt smaa Pattedyr, f. Ex. Husrotte og Muldvarp og Fugle,
f. Ex. Allike, findes, endda ret store, Knogler, bl.a. hele Bækken-
partiet af sidstnævnte Fugl; Gylpens Indhold af Hvirveldyr stem-
mer ogsaa godt overens med hvad man ved om Uglernes Føde ad
anden Vej f. Ex. ved at undersøge de Forraad af Dyr, Uglerne
samle i deres Reder, medens de have Unger. Der synes altsaa
ikke at være nogen Grund til at tro andet, end at Uglernes Gylp
virkelig giver et tro Billede af deres Føde.
En Undersøgelsesrække som den her foretagne kan foruden at
oplyse det, som er Hovedformaalet nemlig Uglernes Føde, ogsaa give
Oplysning i en helt anden Retning nemlig om Smaapattedyrenes
Forekomst og Udbredelse i Danmark; paa Forhaand kunde man
ikke vente, at der i saa Henseende skulde bringes synderligt andet,
SSR
SER
65
end hvad der findes i Winges førnævnte Arbejde, der er bygget
påa et langt større Materiale, og hvortil er gjort yderligere Til-
føjelser i samme Forfatters i 1899 her i Tidsskriftet offentliggjorte
Afhandling ,,0m nogle Pattedyr i Danmark". Mine Resultater
stemme da ogsaa i et og alt overens med Winges, hvorfor en
nærmere Omtale af, hvad jeg har fundet angaaende Smaapatte-
dyrenes Udbredelse er overflødig; kun skal det bemærkes, at Ar-
vicola arvalis er truffet noget længere mod Nord end Winge har
fundet den, idet der i Gylp af Kirkeugle fra Sønderholm, 1 Mil
Øst for Nibe fandtes et Kranium af denne Art. Da Winges og
mit Arbejde tilsammen omfatter henved 8000 i Uglegylp fundne
Smaapattedyr, er det næppe sandsynligt, at der foreløbig ad den.
Vej vil vindes yderligere Oplysning om Smaapattedyrenes Udbre-
delse og Forekomst i vore større Landsdele. Derimod kunde der
vel skaffes en Del nye Oplysninger om disse Dyrs Forekomst paa
Vore større og mindre Øer, hvorom man hidtil kun ved lidt; den
eneste Ø, hvorfra jeg har undersøgt Gylp, er Samsø; i Slørugle-
8ylp herfra fandtes i Modsætning til Indholdet af samme Gylp fra
Landets øvrige Egne ingen Spidsmus, kun Husmus og Skovmus; i
andet fandtes ej heller i Gylp af Natugle sammestedsfra. Selv-
følgelig er Tallet heraf (ialt 28 Smaapattedyr) altfor lille til at
| afgjøre nogetsomhelst med Sikkerhed, men det synes dog at give
et ganske interessant Fingerpeg.
Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1901. 5
fri
orde:
(7
É
fyauT BESS) øer) eg ESSEN ST RRES SES HR) BTS
i Z Nr er 2 SEN rig HER GR
sg
Hr DIS 3 SES DELER FØL veg
Formed T
c-
SEERE EET ET ER Eee
RENEE TE FINDER
ramner
> ar 334 mme Ena ek erisnee et re deler ls le
Fuglene ved de danske Fyr i 1900.
18de Aarsberetning om danske Fugle.
Ved
Herluf Winge.
Med et Kort.
I 1900 indsendtes fra 32 af de danske Fyr til Zoologisk
Museum 700 Fugle af 53 Arter faldne om Natten i Træktiden.
I det hele var der faldet over 1000 Fugle.
De Fyr, hvorfra Fugle indsendtes, vare: Blaavands Huk,
J. Beldring, Fyrmester (Sendinger fra 4 Nætter); Vyl Fyrskib,
N. Kromann, Fører (fra 16 Nætter); Horns Rev Fyrskib, $.
Severinsen, Fører (27); Bovbjerg, E. Rasmussen, Fyrmester
(2); Lodbjerg, J. Albrichtsen, Fyrmester (11); Skagen, M. G.
Poulsen, Fyrmester (3); Nordre Røn, P. A. Larsen, Fyr-
mester (2); Læsø Trindel Fyrskib, J. J. Jensen, Fører (14);
Læsø Rende Fyrskib, M. Rønne, Fører (15); Kobbergrund Fyr-
skib, C. Knudsen, Fører (12); Anholt Knob Fyrskib, J. C.
Jeppesen, Fører (15); Anholt, F. Kellermann, Fyrmester (4);
Hesselø, E. P. Sonne, Fyrmester (1); Schuliz's Grund Fyrskib,
M. Dyreborg, Fører (11); Fornæs, A. Kruse, Fyrmester (2);
Hjelm, H. J. Henningsen, Fyrmester (12); Thunø, Pastor S.
T. Rambusch, Tilsynsførende (1); Sejrø, P. F. Køhler, Fyr-
mester (2); Nakkehoved, W. Schultz, Fyrmester (1); Lappe-
grund Fyrskib, J. Jørgensen, Fører (4); Drogden Fyrskib, L.
Lauritzen, Fører (15); Stevns, B. Rosen, Fyrmester (3);
5=
68
'susgl; L. Buch, Tilsynsførende (2); Omø, S. U. Hansen,
Fyrmester (2); Hov, H. V. 0. Westermann, Assistent (3);
Æbelø, S. Thorsen, Fyrmester (1); Skjoldnæs, A. Lorentzen,
Fyrmester (9); Hammershus, H. G. Beldring, Fyrmester (1);
Dueodde Hovedfyr, W. Lund, Fyrmester (4); Hestehoved, P.
Mortensen, Tilsynsførende (2); Gjedser, Chr. Lindgaard,
Fyrmester (2); Gjedser Rev Fyrskib, H. Gommesen, Fører (13).
De Fugle, der indkom, vare:
l. Anas penelops 2.
Anas boscas 3.
Fuligula. marila 2.
Fuligula cristata 1.
Oedemia nigra 4.
Somateria mollissima 1.
3
4
5
6. FPagonetta glacialis 2.
7
8. Procellaria pelagica 1.
un:
Procellaria leucorrhoa 2.
10. Creæ pratensis 1.
ll. Gallinula chloropus 1.
12... Fulica atra 1.
13. Vanellus eristatus 1.
14.: Charadrius pluwvialis 2.
15. Numenius arqvatus 1.
syer
16. Actitis hypoleuca 1.
17. Tringa alpina 3.
18. Limnocryptes gallinula 19. (20 faldt.)
19.. Gallinago scolopacina 1.
20. Scolopaæx rusticula 7. . ;
21. Sterna anglica 1. |
BR) Llceiørlir ditt JE i
23. . Cuculus canorus 1.
24. Tynæ torqvilla 4.
25. Nucifraga caryocatactes 1.
"26. Lanius collyrio 2.
69
(1900.)
27. Alauda arborea 1.
28. Alauda arvensis 144. (Mindst 256 faldt.)
29. Sturnus vulgaris 48. (Mindst 114 faldt.)
30 startes: ter 1,
31. Troglodytes parvulus 2.
32, Sylvia curruca 2.
33. Sylvia cinerea 1.
34, Sylvia atricapilla 4.
35. Sylvia hortensis 8.
36. Phyllopseustes trochilus 8.
37. Anthus pratensis 5.
38. Anthus obscurus 1.
39. Anthus arboreus 4.
40. Turdus iliacus 33. (Mindst 34 faldt.)
41. Turdus musicus 122. (Mindst 141 faldt.)
42. Turdus viscivorus 3.
43. Turdus pilaris 116. (Mindst 147 faldt.)
44. Turdus torgqvatus 1.
45... Turdus merula 29. (36 faldt.)
46. Sazicola oenanthe 12. (14 faldt.)
47. Ruticilla phoenicura 1.
48. Erithacus rubecula 48. (52 faldt.)
49. Muscicapa atricapilla 5.
50. Fringilla montifringilla 3.
51. Emberiza schoeniclus 5.
52. Emberiza miliaria 1.
53... Emberiza nivalis 20.
Af de indsendte Arter vare tre, Sterna anglica, Accipiter nisus
og Nucifraga caryocatactes, ikke faldne ved Fyrene i Løbet af de
fjorten foregaaende Aar. Tallet af de Arter, der ere faldne i
Løbet af de sidste femten Aar, er dermed naaet op til 144.
70
(1900.)
Aaret begyndte mildt, ligesom det foregaaende var endt, og i
de første Dage af Januar saa det ud, som om de tidligste Træk-
fugle ikke ret vidste, om de skulde vandre den ene eller den anden
Vej. Iste Januar vare saaledes flere Lærker (Alauda arvensis) paa
Vandring over Kjøbenhavn”); nogle fløj V. og N.V.; men to fløj
bort ud over Øresund mod Ø., som sædvanlig i Foraaret. Sjaggere
og Snespurve (Turdus pilaris, Emberiza mivalis) viste sig, sikkert
paa Vandring mod S.; nogle vare allerede tidligere komne.
Lidt hen i Januar kom mere vedholdende Frost, og 13de og
l4de Januar var en lille Flok Bjerglærker (A/auda alpestris) at
se, omtrent 10 sammen, 19de Januar ligeledes Bjergirisker (Canna-
bina flavirostris).
Svag Frost og svag Tø vexlede igjen indtil ind i Februar, da
Frosten tog stærkere fat, og et tykt Snelag faldt i Midten af
Maaneden for dog snart efter at maatte vige for Tøvejr, og kort
derefter, 22de Februar, vare de første Stære (Sturnus vulgaris) at
se, en mindre Flok. 25de Februar blev lidt af en Vandredag:
Viben (Vanellus cristatus) indfandt sig ved et Ynglested; Lærken,
der kun havde været at se ganske enkeltvis i den senere Del af
Januar og i Begyndelsen af Februar, var paa Vandring i større
Mængde; nogle faa Alliker (Corvus monedula) fløj højt mod Ø.;
to Gjæs, Graagjæs eller Sædgjæs (Anser cinereus eller 4. segetum),
fløj S.Ø.; flere Stære vare komne. Mange Alliker havde som sæd-
vanlig overvintret.
Umildt Vejr indfandt sig igjen og vedvarede det meste af For-
aaret indtil ind i Maj, kun sjelden afbrudt af milde Dage. Van-
dringens sædvanlige nogenlunde jevne Gang hindredes dog ikke;
men de enkelte Dage med mere fremtrædende mildt Vejr viste sig
som særlige Vandredage, saaledes 15de og 20de April.
8de Marts kom Irisken (Cannabina linota) til et Ynglested.
Ilte Marts trak en større Flok Alliker og fiere mindre Flokke
mod N., enkelte Raager (Corvus frugilegus) ligeledes; 18 Gjæs fløj
=) De efterfølgende Meddelelser om Fugle ved Kjøbenhavn ere efter mine
egne Iagttagelser.
stats aiskee ig isse ”
år
1900.
; Kile mod N.Ø. ud over Sundet ved Middag. Nogle Raager havde
overvintret. 24de April trak to Gjæs mod Ø.
25de Marts trak 3 Hedelærker (4AZ/auda arborea) over Stranden
mod N.; Engpiberen (Anthus pratensis) var kommen ved et Yngle-
sted. 15de April trak flere Engpibere N., ligeledes 20de.
28de Marts vare flere Viber paa Vandring: 18 i spredt Flok
fløj S.Ø. om Morgenen; 14 og 838 i kileformede Flokke fløj Ø.
Kl. 6,30 Aften meget højt tilvejrs. 15de April fløj 3 højt over
Sundet mod N.
lste April fløj en enkelt Musevaage (Buteo vulgaris) mod N.,
12te April ligeledes 4 sammen, låde en enkelt, 15de to enkeltvis
og 4 i Følge. 20de April var der stort Træk af Musevaager, der
fløj mod N. ude over Øresund; skjønt der ikke var Lejlighed til at
holde Øje med Trækket, bleve dog følgende sete: 3 Kl. 1,15: 9: 1,35:
SIG Us dos rt 5048 510: 12 ER REB 6 Br BAGS
5: 8,49; 1: 5,35." En enkelt vandrede den 21de, 17 i Flok den 22de.
3dje April blev første Hvide Vipstjert (Motacilla alba) set.
9de April fløj 14 Bogfinker (Fringilla coelebs) i Flok mod N.
om Morgenen. Mange havde som sædvanlig overvintret eller vare
komne tidligere. 15de April, i skyet Vejr med Blæst fra V., trak
Bogfinker i stor Mængde mod N. og især mod N.Ø., baåde over
Stranden og inde over Land; i Løbet af et Par Timer "om For-
middagen trak mindst 35 Flokke forbi, flere af dem meget store;
en af de store Flokke var lejret paa en Mark, men brød op og
fløj bort mod N.Ø.; efter Middag kom flere mindre Flokke flyvende
ind fra Stranden mod N.V., vist for at søge Hvile efter en Flugt
op gjennem Sundet. 16de April trak nogle faa.
10de April vare enkelte Vindrosler (Turdus iliacus) paa Vandre-
sted.
llte April blev Storken (Ciconia alba) set første Gang.
12te April vare nogle Sangdrosler (Turdus musicus) komne;
nogle Krager (Corvus cornix) trak Ø. Paa Vandrested blev Sang-
droslen set sidste Gang 4de Maj. Den store Mængde Krager, der
72
(1900.)
havde været her som Vintergjæster, var for største Delen ret umær-
kelig forsvunden i Løbet af den første Del af April.
15de April trak en enkelt Spurvehøg (Accipiter nisus) mod
N. højt over Stranden; Sjaggeren blev set for sidste Gang i dette
"Foraar: en enkelt siddende i en høj Trætop, flyvende op, skrigende,
og bort mod N.Ø.; første Stenpikker (Saæicola oenanthe) blev set;
blandt de mange trækkende Bogfinker vare ogsaa enkelte Kvækere
(Fringilla montifringilla). En enlig Spurvehøg blev igjen set van-
drende N. ude over Sundet den 20de; enkelte havde været her om
Vinteren. En stor Flok Kvækere fløj N. den 20de; 26de blev
Arten set sidste Gang.
l6de April blev Storspoven (Wumenius argvatus) ofte hørt
over Sundet om Morgenen, ligeledes den 25de.
20de April fløj en Svaleklire (Totanus ochropus) N. Sent om
Aftenen, i stjerneklart Vejr, hørtes fløjtende Vadefugle i Luften.
29de var Svalekliren igjen paa Vandrested. Vandrende Vadefugle,
vist ogsaa Ænder, hørtes sent om Aftenen 4de Maj.
23de April blev første Mudderklire (Actitis hypoleuca) set;
derefter viste den sig ret stadig, enkeltvis eller i Smaaflokke, ind-
til 23de Maj; en enkelt fløj N. om Morgenen den 28de; en blev
igjen set den 29de. i
24de April vare nogle Forstuesvaler (Hørundo rustica) komne;
først midt i Maj var Arten almindelig.
25de April bleve første Brogede Fluesnappere (Muscicapa
atricapilla) sete; 17de Maj blev Arten sidste Gang set paa Vandre-
sted.
26de April blev første Gule Vipstjert (Motacilla flava) set.
27de April blev Fuglekongen (Regulus cristatus) sidste Gang
set paa Vandrested. Nogle havde overvintret; paa Vandrested var
den jevnlig set i Løbet af April.
30te April kom Bysvale og. Løvsanger (Hirundo urbica, Phyl-
lopseustes trochilus). Bysvalen var kun at se meget faatallig førend
i Slutningen af Maj; i det hele kom forholdsvis faa. Løvsangeren
var jevnlig at se paa Vandrested indtil 18de Maj, igjen 27de.
3 UB REDE VS NL HS Koen reen URET 2 Fne —ÅR Gps ts gs se es] ise Sisse ele ERE SEE] eN SENER SEE BE ADS
VER SEE EET SEEGER TSUN SR
73
(1900.)
lste Maj bleve første Digesvale og Skovpiber (Hirundo riparia,
Anthus arboreus) sete;
2den Maj ligeledes Gjerdesanger, Munk og Rødstjert (Sylvia
curruca, S. atricapilla, Ruticilla phoenicura). Rødstjerten blev set
sidste Gang paa Vandrested 14de Maj.
Bie Maj iagttoges første Sivsanger og Bynkefugl (Acrocephalus
phragmitis, Praticola rubetra);
6te Maj ligeledes Grøn Løvsanger (Phyllopseustes sibilatrix).
Sde Maj blev en enkelt Mursvale (Cypselus apus) set; derefter
var ingen at se førend 22de, da 4 viste sig; først 23de Maj,
ualmindelig sent, var den kommen flokkevis. (I Storehedinge saa
Dr. Arctander en enkelt 7de Maj, 21lde igjen to. 15—20 Par
pleje at høre hjemme dér.)
llte Maj var her Drosselrørsanger og Nattergal ( Acroce-
Pphalus turdinus, Luscinia philomeld).
13de Maj blev Rødkjælken (Erithacus rubecula) set paa Van-
drested for sidste Gang. Enkelte havde været at se i Januar; men
derefter var ingen set førend 16de April, hvad der var ualmindelig
sent; 22de April var den i særlig stor Mængde tilstede paa Gjen-
nemrejse, ligeledes 2den Maj.
l4de Maj var her Gjøg og Graa Fluesnapper (Cuculus Ccanorus,
Muscicapa grisola).
1l6de Maj blev Lærkefalken (Falco subbuteo) set første Gang.
18de Maj kom Havesanger (Sylvia hortensis) ;
20de Maj ligeledes Gulbug (Hypolais icterina).
22de Maj, ualmindelig sent, hørtes Tornsangeren (Sylvia
cinerea) første Gang;
26de Maj ligeledes Rørsanger (Acrocephalus arundinaceus).
27de Maj vandrede en enkelt Hvepsevaage (Pernis apivorus),
og Tornskade (Lanius collyrio), Han og Hun, indfandt sig paa et
Yuglested. (Fra Kallundborg melder Kjøbmand O. Lund om et stort
Træk af Vaager den 26de Maj Kl. 12/2; alene over sin Gaard,
talte han paa én Gang 46, der kredsende trak mod N.Ø.; sikkert
var der langt flere.)
74
(1900.)
Efteraars-Vandringen indlededes som ofte ellers af Vadefugle,
dette Aar ualmindelig tidlig. 1ste Juli hørtes Mudderkliren flyvende
ude over Sundet Kl. 9,30 Aften. Paa Vandrested var den derefter
at se, enkeltvis eller i Smaaflokke, almindelig indtil Slutningen af
September og ofte at høre i Luften sent om Aftenen, saaledes sær-
lig meget skrigende om Aftenen den 25de Juli, Iste og 19de
August; 7de og 8de Oktober iagttoges den igjen.
5te Juli hørtes Rødben (Totanus calidris) i Luften Kl. 8 Aften,
og derefter var den jevnlig paa Vandrested indtil midt i August, i
det mindste. 14de Juli om Morgenen fløj 3 højt mod S.V. 16de
August hørtes den i Luften sent om Aftenen.
IåSde Juli hørtes Rylen (7ringa alpina) i Luften om Aftenen.
l4de Juli kom 15 i Flok flyvende ind fra Sundet højt tilvejrs og
bort mod S.V. Senere i Juli var den en enkelt Gang at se paa
Vandrested. 4de August fløj en lille Flok lavt over Sundet mod
S. Kl. 4,10; 15 i Flok fløj samme Vej Kl. 4,35 højt tilvejrs. 7de
fløj 4 lavt over Sundet mod S. Kl. 4,30; mindst 12 ligeledes Kl.
6,50. 12te fløj en enkelt S. 6te Oktober hørtes den i Luften Kl.
8 Aften. 7de Oktober blev den set sidste Gang.
låde Juli fløj to Smaa Regnspover (Wumenius phæopus) mod
S.V., højt, om Morgenen; 17de ligeledes en enkelt om Eftermid-
dagen. 21de fløj en enkelt lavt over Sundet mod N. 23de tidlig
om Morgenen var den at høre i Luften, og Kl. 8,50 Morgen blev
en enkelt set kredsende over Sundet, stigende i Skruelinie højere
og højere tilvejrs, indtil den kom ud af Syne. 26de hørtes den i
Luften om Eftermiddagen. 28de fløj to mod S.V., højt, Kl. 4,15, og
Kl. 4,20 blev den igjen hørt. 2den August hørtes den flyvende
Morgen og Eftermiddag. Ste fløj 5 S. over Sundet, lavt, Kl. 1,10.
10de fløj mindst 28 i Flok, i ujevn Kile, mod V., højt tilvejrs,
Kl. 7,45 Morgen, i graat, skyet Vejr med Vind fra V.
22de Juli fløj en Storspove over Stranden mod S. om Efter-
middagen. 4de August hørtes den i Luften. 19de fløj en enkelt
mod S.V. Kl. 3,10, højt tilvejrs, og Kl. .7 hørtes den igjen. 24de
75
1900.
føj 3 mod S. ude over Sundet, højt, Kl. 4,40; 26de ligeledes to
Kl. 4,40. 9de September hørtes den i Luften om Morgenen.
2den August var Nattergalen paa Vandrested.
Yde August fløj 17 Terner, saa godt som sikkert Sterna hi-
rundo, i Flok, den ene bag den anden, ganske lavt over Sundet
mod S. Kl. 2,5; 21 i Flok fulgte strax efter. Terne-Unger hørtes
i Luften ude over Øresund l4de August Kl. 8,50 Aften i stille,
klart Vejr med Maaneskin. 21de August hørtes en gammel og en
ung Terne Kl. 8,45 Aften, i skyet Vejr med fjern Torden. 22de
hørtes Terner Kl. 8,55 Aften. 28de fløj 5 Terner S.V. meget højt
Kl. 6,55 Morgen.
låde August blev Mursvalen set sidste Gang.
17de August var Svalekliren paa Vandrested.
24de August blev sidste Havesanger set ved et Ynglested.
26de August kom Rødstjerten paa Vandrested og viste sig
derefter jevnlig indtil 17de September.
30te August blev Tornskaden set sidste Gang ved et Yngle-
sted; Ungerne havde da netop begyndt at sørge for sig selv.
3lte August viste Sivsanger og Løvsanger sig paa Vandre-
sted. Sidste Gang blev Løvsangeren set 23de September.
2den September blev sidste Gjerdesanger set;
5te September ligeledes Graa Fluesnapper og
7de September Lærkefalk.
l4de September kom Rødkjælken paa Vandrested og var der-
efter at se hele Efteraaret til ind i December.
1l6de September var Jernspurven (Aecentor modularis) påa
Vandrested.
19de September blev sidste Gule Vipstjert set.
22de September kom Isfuglen (A/cedo ispida) paa Vandrested.
Senere blev den set flere Gange, sidst 30te Oktober.
23de September om Formiddagen trak adskillige Lærker og
Engpibere i Smaaflokke mod V., S.V. og S., kommende ind fra
Sundet, og enkelte Fortuesvaler fløj mod S.; Skovpiberen blev set
for sidste Gang. Lærker bleve igjen sete vandrende 24de og 29de
76
(1900.) :
September, 2den og 3dje Oktober; 4de Oktober Kl. 10,22 Aften, i
klart Maaneskin og næsten stille Vejr, hørtes dens Flyveskrig i
Luften; Ste, 7de, 8de, Yde, l4de, 21de og 28de Oktober vandrede
nogle faa; 16de December blev den set sidste Gang, en enkelt
flyvende ind fra Sundet mod V. Engpibere trak igjen 24de og
28de September og særlig 29de i stor Mængde, 1ste Oktober, 2den,
3dje, 7de, 8de, 9de særlig mange, Ilte, 13de og 14de Oktober; i
den følgende Tid vare enkelte at se påa de sædvanlige Steder, ikke
trækkende, sidste Gang 1lte November. Forstuesvalen var bleven
ganske faatallig i Egnen tidligere i September; vandrende blev den
set i den følgende Tid: 14 flyvende S. 25de September; 28de om-
kring Kl. 7,45 Morgen en stor Mængde flyvende S. baade ude over
Øresund og inde over Land; 29de ligeledes mange om Morgenen;
lste Oktober enkelte S., ligeledes 2den; Sdje en stor Flok paa
Vandrested, flyvende rundt over Stranden; 4de enkelte S.; Ste og
6te ligeledes; 7de Smaaflokke flyvende S. langs Stranden det meste
af Dagen; 8de mange paa Vandrested; Yde adskillige S. om Mor-
genen; 14de en, 8 og senere omtrent 20 S.; 16de enkelte 8.; 17de
en større Flok paa Vandrested; 18de enkelte S.; 19de, 20de; 21de
enkelte sete; 22de en enkelt S.; 23de, 26de og 28de enkelte sete.
29de September blev sidste Digesvale set, og Sangdroslen var
paa Vandrested. Sangdroslen blev derefter set af og til indtil Yde
Oktober, igjen 6te November.
30te September kom Fuglekongen paa Vandrested.
7de Oktober trak flere Bogfinker i Smaaflokke ind fra Sundet
mod V., og 8 Gjæs, saa godt som sikkert Graagjæs, fløj i Kile mod
V. om Morgenen. Adskillige Smaaflokke Bogfinker fløj S.V. den
9de og 1lte; mange overvintrede.
8de Oktober fløj omtrent 35 Knortegjæs (Anser torqvatus) i
Flok højt over Sundet mod S. Kl. 4; omtrent 80 fulgte efter Kl.
4,50; Krager trak V. i spredte Flokke, saaledes 56 sammen Kl.
5,30. 16de Oktober trak mange Krager, 17de enkelte, 19de flere,
22de og 23de ligeledes.
9de Oktober bleve Bysvale og Hvid Vipstjert sete sidste
TA
(1900.)
Gang; flere Smaaflokke Svensker (Ligurinus chloris) fløj S. om
Morgenen over Stranden; Rørspurven (Emberiza schoeniclus) kom
påa Vandrested. 1lte Oktober fløj igjen Svensker mod S. i Smaa-
flokke.
låde Oktober var Kvæker paa Vandrested, ligeledes Sisken
(Chrysomitris spinus).
28de Oktober blev Irisken set sidste Gang;
dte November ligeledes Stæren. Mod Slutningen af Oktober
vare de fleste Stære forsvundne.
19de December viste Sjaggeren sig;
24de December ligeledes Bjergirisk.
Fortegnelse over de Fugle, der ere indsendte fra Fyrene
som faldne om Natten.
(Hver Nat dateret som den følgende Dag.)
l. Anas penelops. " Pibeand.
September: 21de Dueodde Hovedfyr 1.
Oktober: 1ste Fornæs 1. :
2. Anas boscas. Stokand.
November: 17de Schultz's Grund 3 å.
3. Fuligula marila. Bjergand.
November: 21lde Drogden 1 9. 22de Lodbjerg 1 2.
4. Fuligula cristata. Troldand.
August: dte Læsø Rende 1 å.
5.” OQedemia nigra. Sortand.
Februar: 7de Kobbergrund 1 2.
April: 30te Skjoldnæs 1.
August: 20de Lappegrund 1 å.
November: 24de Læsø Rende 1 2.
(1900.)
bi
hg
sg
re
gg
rr
ne
78
Pagonetta glacialis. Havlit.
Januar: 28de Gjedser Rev 1 9. 30te Gjedser Rev 1 å.
Somateria mollissima. Ederfugl.
November: 22de Kobbergrund 1 å.
Procellaria pelagica. Stormsvale.
November: 26de Vyl 1.
Procellaria leucorrhva. Stor Stormsvale.
November: 25de Schultz's Grund 1. 26de Anholt Knob 1.
Crex pratensis. Engsnarre.
Maj: l6de Fornæs 1.
Gallinula chloropus. Rørhøne.
November: 26de Bovbjerg 1.
Fulica atra. Blishøne.
Marts: 22de Blaavands Huk. 1.
Vanellus cristatus. Vibe.
Marts: 27de Hesselø 1.
Charadrius pluvialis. Hjejle.
Januar: 25de Lodbjerg 1.
Februar: 24de Horns Rev 1.
Numenius argvatus. Storspove.
April: 30te Skjoldnæs 1.
Actitis hypoleuca. Mudderklire.
August: dte Læsø Rende 1.
Tringa alpina. Ryle.
Februar: 20de Horns Rev 1.
Marts: 26de Læsø Rende 1.
November: 24de Skjoldnæs 1.
$
RE ig KE
ERNE SS RER sliske
ele eee ie te beses Ed gs rel dn
79
(1900.)
18. Limnocryptes gallinula. Enkelt Bekkasin.
April: 7de Horns Rev 1.
September: 28de Lodbjerg 2. 29%de Læsø Rende 4.
30te Hjelm 1.
Oktober: iste Horns Rev 1, Sejrø 2. 3dje Gjedser Rev 1.
November: 17de Horns Rev 1. 18de Dueodde Hovedfyr
1 (2 faldt)”). 23de Vyl 1, Skagen 1. 25de Schultz's Grund 1.
28de Læsø Trindel 1. ;
December: 28de Schultz's Grund 1.
19. Gallinago scolopacina. Horsegjøg.
September: 27de Lodbjerg 1.
20. Scolopax rusticula. Skovsneppe.
April: 30te Hov 1.
Oktober: 18de Sejrø 1.
November: 1ste Bovbjerg 2. 17de Skagen 2, Dueodde
Hovedfyr 1.
21. Sterna anglica. Sandterne.
September: 27de Lodbjerg 1 juv.
22,
[8
AÅccipiter nisus. Spurvehøg.
August: 26de Nordre Røn 1.
23. Cuculus canorus. Gjøg.
September: 20de Drogden 1.
24. Iynæ torqvilla. Vendehals.
August: 25de Gjedser Rev 4.
25. Nucifraga caryocatactes, var. leptorhynchus. Nøddekrige.
Oktober: 30te blev en funden død, allerede noget raad-
den, ved Hestehoved Fyr; den maa være falden nogen Tid før.
") Tallet paa de faldne Fugle er vedføjet efter Fyrmestrenes Oplysninger,
naar det er et andet end Tallet paa de indsendte. Skovsneppe, Lærke
og Stær opføres ogsaa efter Fyrmestrenes Opgivelser, selv om intet er
indsendt, dog kun i: ( ).
80
(1900.)
26. Lanius collyrio. Tornskade:
August: 25de Gjedser Rev 2 (& ad. & juv.).
27. Alauda arborea. Hedelærke.
Marts: 27de Hjelm 1.
28. Alauda arvensis. Lærke.
Januar: 27de Læsø Rende 1, Sprogø 1. 28de Læsø
Trindel 1 (2 faldt), Kobbergrund 1, Gjedser Rev 2.
Februar: åte Kobbergrund 1. 20de Blaavands Huk 1.
(23de Hesselø 1.) 24de Blaavands Huk 1, Vyl 6, Horns Rev 8,
Gjedser Rev 5. 25de Vyl 6 (16 faldt), Horns Rev 6, Anholt
Knob 3, Thunø 1, Lappegrund 1, Omø 3. 26de Blaavands Huk
1, Læsø Trindel 1, Anholt Knob 1, Lappegrumwd 1, Drogden TF,
Gjedser Rev 5.
Marts: 12te Anholt Knob 2. 26de Gjedser Rev 3.
27de Læsø Rende 4, Anholt Knob 1, Anholt 1 (9 faldt), Hesselø
1, Schultz's Grund 9. 29de Kobbergrund 1.
April: 6te Vyl 1, Horns Rev 1. 7de Vyl 2.
September: 27de Læsø Rende 2. 29de Læsø Trindel 1
(3 faldt).
Oktober: 3dje Gjedser Rev 1. Ste (Lodbjerg 3), Schultz's
Grund 1, Gjedser Rev 2. 8de Læsø Rende 1. I8Sde Vyl 5 (87
faldt), Horns Rev 8 (13 faldt). 27de Gjedser Rev 2.
November: I1ste Vyl 5 (25 faldt), Horns Rev 10 (40
faldt), Lodbjerg 2. 4de Horns Rev 1. léde Lodbjerg 2, Drogden 1.
17de Lodbjerg 1, Schultz's Grund 1, Hjelm 1. 24de Læsø Rende
2, Schultz's Grund 3, Gjedser 1. 25de Vyl 1, Anholt Knob 1.
26de Horns Rev 2. 27de Schultz's "Grund l. 28de Gjedser Rev 2.
29. Sturnus vulgaris. Stær.
Marts: 2den Hov 1. 21de Horns Rev 2. 26de Gjedser
Rev 3. 27de Læsø Rende 3, Anholt Knob 1, Anholt 1 (12 faldt),
Hesselø 1 (10 faldt), Schultz's Grund 1. 29de Kobbergrund 1.
(Romsø 1). : Ø
81
(1900.)
April: 6te Vyl 1, Horns Rev 1, (Bovbjerg 1). 7de
Vyl 6, Horns Rev 3. . 9de Horns Rev 2. 16de Læsø Trindel 1.
Oktober: 18de Vyl 5 (37 faldt), Horns Rev 5 (14 faldt).
23de Horns Rev 1. 27de Gjedser Rev 2.
November: ste Vyl 3, Horns Rev 1 (4 faldt). 9de
Skjoldnæs 1. 16de Horns Rev le
December: 28de Schultz's Grund 1.
30. Parus ater. Sortmejse.
November: låde Drogden 1.
ål,
mir,
Troglodytes parvulus. Gjerdesmutte.
April: 13de Hjelm 1.
Oktober: 18de Sejrø 1.
32.
[Aj
Sylvia curruca. Gjerdesanger.
August: 25de Gjedser Rev 1.
Oktober: 3dje Hammershus 1.
wo
&
Sylvia cinerea. Tornsanger.
Oktober: iste Skjoldnæs 1.
(24)
prg
Sylvia atricapilla. Munk.
September: 24de Læsø Rende 1 då. 29de Læsø Trindel 1 2.
Oktober: 3dje Gjedser Rev 2 ($, 2).
Go
Se
Sylvia hortensis.- Havesanger.
August: 25de Gjedser Rev 6. 30te Læsø Trindel 1.
September: 23de Stevns 1.
co
(er)
Phyllopseustes trochilus. Løvsanger.
April: 29de Stevns 1.
August: 25de Gjedser Rev 1. 26de Skjoldnæs 1. 30te
Læsø Trindel 1. 31te Kobbergrund 1.
September: 19de Lodbjerg 1.
Oktober: 3dje Hammershus 2.
Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1901.
82
(1900.)
37. Anthus pratensis. Engpiber.
September: 29de Læsø Trindel 1, Læsø Rende 1, Kob-
bergrund 1, Lappegrund 1.
November: 23de Horns Rev 1.
38. ÆAnthus obscurus. Skjærpiber.
April: 6te Vyl 1.
39. Anthus arboreus. Skovpiber.
Maj: 4de Gjedser 1.
August: 25de Gjedser Rev 3.
40. Turdus iliacus… Vindrossel.
April: 25de Hjelm 1. 30te Drogden 1.
Oktober: 18de Vyl 1. 25de Vyl 1, Lodbjerg 1. 27de
Gjedser Rev 1. 29%de Vyl 1.
November: Iste Lodbjerg 1. 2den Horns Rev TF. "1608
Vyl 2, Horns Rev 3, Lodbjerg 1. 17de Lodbjerg 1 (2 faldt), An-
holt Knob 1, Schultz's Grund 3, Drogden 2. 18de Vyl 1, Skjold-
næs 1, Gjedser Rev 2. 24de Læsø Rende 1, Kobbergrund 1. 25de
Hjelm 1. 26de Horns Rev 1. 27de Vyl 2, Horns Rev 1.
41. Turdus musicus. Sangdrossel.
April: 6te Vyll. 12te Hov 1. 23de Skjoldnæs 1. 25de
Læsø Trindel 1 (2 faldt), Anholt Knob 6. 29de Stevns 3 (6
faldt). 30te Hjelm 1, Drogden 7, Omø 4, Skjoldnæs 1 (8 faldt).
September: 29de Læsø Trindel 1, Læsø Rende 6, Kob-
bergrund 1, Anholt Knob 2.
Oktober: 3dje Gjedser Rev 19. Ade Schultz's Grund 2,
Drogden 1. Ste Schultz's Grund 4, Gjedser Rev 52. 18de Vyl 1,
Horns Rev 3 (8 faldt). 29de Horns Rev E.
. November: Iste Vyl 1, Horns Rev 1 (4 faldt). 12te
Lodbjerg 1.
42. Turdus viscivorus. Misteldrossel.
Marts: 27de Læsø Rende 2, Hesselø 1.
383
(1900.)
43. Turdus pilaris. Sjagger.
Januar: 3dje Horns Rev 1, Anholt Knob 2, Anholt 1,
Schultz's Grund 2, Gjedser Rev 3. 4de Horns Rev 1 , Schultz's
Grund 6, Hjelm 9, Drogden 2, Stevns 2. Ste Drogden 1, Sprogø i
Dueodde Hovedfyr 1 (2 faldt), Gjedser Rev 12. 6te Horns Rev 1.
lite Drogden 1. 30te Gjedser Rev 1.
Februar: 5te Kobbergrund 1.
November: 16de Vyl 8, Horns Rev 7, Lodbjerg 1,
Schultz's Grund 1. 17de Horns Rev 2, Lodbjerg 1 (6 faldt),
Skagen 2, Anholt 1 (24 faldt), Schultz's' Grund 1, Æbeløl. 18de
Vyl 1, Gjedser Rev 9. 19de Anholt 1. 20de Skagen 1. 24de
Læsø Trindel 1 (3 faldt), Læsø Rende 3, Kobbergrund 3, Hjelm 1,
Drogden 1. 25de Læsø Rende 2. 26de Horns Rev 1, Hjelm 1.
27de Anholt Knob 1. 29de Horns Rev 1, Hjelm 1. 30te Horns
Rev 4.
December: 12te Læsø Trindel 1, Læsø Rende 1. 15de
Læsø Trindel 1, Læsø Rende 1. 17de Læsø Trindel 1. 19de
Vyl 2, Horns Rev 2. 25de Vyl 1. 30te Horns Rev 1.
44. Turdus torqvatus. Ringdrossel.
April: 30te Drogden 1 2.
45.
gt
Turdus merula. Solsort.
Januar: 6te Horns Rev 1 2.
Februar: 3dje Nordre Røn 1 2.
Marts: 21lde Horns Rev 1 å vet. 27de Læsø Rende 9
(7 & vet., 1 å jun., 1 2), Anholt Knob 2 (å vet., 2), Anholt
1 & vet. (8 faldt), Hesselø 1 2; Schultz's Grund 1 å vet. 29de
Kobbergrund 1 Ø jun.
April: 6te Vyl 2 å vet., Horns Rev 3 (1 å jun., 2 2).
September: 26de Hestehoved 1 å jun.
Oktober: 18de Vyl 1 2.
November: 17de Schultz's Grund 1 å vet., Hjelm 1 å
Jun. 18de Gjedser Rev 1 å jun. 30te Horns Rev 1 å jun.
6"
84
(1900.)
46. Saxicola cenanthe. Stenpikker.
August: 25de Gjedser Rev 2 (å, 2). 26de Skjoldnæs
LSD.
September: 24de Læsø Trindel 1 Øg. 25de Anholt Knob
12. 28de Læsø Rende 1 å, af stor Race, med Vingen fra Haand-
leddet 102 Millim. lang (se Vidensk. Medd. for 1900 170)
Kobbergrund 19, stor Race, Vingen 104. 29de Læsø Rende 2 då
den ene stor Race, med Vingen 105, den anden lille, med Vingen
95, Kobbergrund 1 å.
Oktober: 3dje Gjedser Rev 1 9. 4de Anholt Knob 1 f
47. Ruticilla phoenicura. Rødstjert.
August: 30te Læsø Trindel 1 9. |
September: 6te Læsø Trindel 13. 26de Lodbjerg 1 å.
29de Læsø Trindel 1 2.
Oktober: 3dje Hammershus 1, Gjedser Rev "1 2. 4de
Skjoldnæs 1.
48. Erithacus rubecula. Rødkjælk.
April: 19de Hjelm 3. 29de Stevns 1.
September: 27de Læsø Trindel 1, Læsø Rende 1. 29de
Læsø Trindel 1 (5 faldt), Læsø Rende 3, Kobbergrund 3. 30te
Drogden 1.
Oktober: 2den Læsø Rende 1. 3dje Drogden 2, Gjedser
Rev 22. 5te Gjedser Rev 2. 16de Anholt Knob E:
November: 24de Læsø Rende 1. 25de Hjelm 1. 26de
Drogden 1. 27de Anholt Knob 1. 28de Gjedser Rev 2.
49. Muscicapa atricapilla. . Broget Fluesnapper.
April: 29de Stevns 1 Øg.
August: 25de Gjedser Rev 2. 26de Skjoldnæs 1.
September: 6te Læsø Trindel 1.
50. Fringilla montifringilla. Kvæker.
September: 29de Kobbergrund 1 9.
Oktober: Ste Gjedser Rev 2 (, 2).
85
(1900.)
51. Emberiza schoeniclus. Rørspurv.
September: 27de Læsø Trindel 1, Læsø Rende 3, Kobber-
grund 1.
52, Emberiza miliaria. Bomlærke.
Januar: 4de Stevns 1.
53... Emberiza nivalis. Snespurv.
Januar: 25de Læsø Rende 12. 28de Gjedser Rev 1 2.
Februar: 25de Vyl 1 å. 26de Gjedser Rev 1 2.
Marts: 19de Nakkehoved 1 å. 27de Læsø Rende 1 2.
Oktober: 25de Vyl 1 å, Horns Rev 1 2.
November: 17de Lodbjerg 1 2, Skagen 1 &. 19de An-
holt 1 9%. 24de Læsø Rende 2 (å, 29), Kobbergrund 2 (å, 2),
Anholt Knob 1 2. 25de Læsø Rende 1 å, Anholt Knob 1 2.
December: 13de Kobbergrund 1. 15de Kobbergrund 1.
Oversigt over de Nætter da Fugle ere komne til Fyrene.
(Hver Nat dateret som den følgende Dag.)
3dje Januar.
Horns Rev; S.Ø., Regn; 3 Sjaggere fløj om Fyret; en faldt.
Læsø Trindel; Ø., Merssejlskuling, Snebyger; Fugle om Fyret.
Anholt Knob; S3.Ø., Merssejlskuling, overtrukket, Regn; nogle
Smaafugle ved Fyret; 2 Sjaggere faldt. Ænholt; Ø.; en Sjagger
faldt. Schultz's Grund; Ø.S.Ø., torebet Merssejlskuling, overtrukket,
Regn; enkelte Fugle af og til om Fyret; 2 Sjaggere faldt. Drogden;
Ø.S. Ø., laber Bramsejlskuling, Regn; mange Drosler om Fyret.
Gjedser Rev; S.Ø., Merssejlskuling, diset, Regn; 3 Sjaggere faldt;
en meget stør Landfugl tørnede mod Fyret og faldt i Vandet.
86
(1900.)
Turdus pilaris”). Horns Rev 1. "Anholt Knob 2. Anholt 1. -
Schultz's Grund 2. Gjedser Rev 3.
4de Januar.
Horns Rev; Ø., overtrukket; omtrent 6 Sjaggere om Fyret;
en faldt. Hesselø; Ø., Merssejlskuling, Sne; mange Drosler om
Fyret hele Natten; 15 faldt (ikke indsendte). Schulitz's Grund;
Ø., Bramsejlskuling, Snetykning;. mange Fugle om Fyret; en Del
fløj mod Rigningen og faldt i Vandet; 6 Sjaggere faldt paa Dækket.
Hjelm; Ø.8S.Ø., Bramsejlskuling, Snetykning; 9 Sjaggere faldt.
Drogden; Ø.N.Ø., Bramsejlskuling, Regn; mange Drosler om
Fyret; 2 Sjaggere faldt. Stevns; 2 Sjaggere, en Bomlærke faldt.
Turdus pilaris. Horns Rev 1. Schultz's Grund 6. Hjelm 9.
Drogden 2. Stevns 2.
Emberiza miliaria. Stevns 1.
5te' Januar.
Vyl; Ø.N.Ø., rebet Merssejlskuling, overtrukket, Sne; enkelte
Fugle om Fyret. Drogden; Ø.N.Ø., Bramsejlskuling, graat; en
Sjagger faldt. Sprogø; østlig Vind; en Sjagger faldt. Dueodde
Hovedfyr; Ø., Bramsejlskuling, Sne; 2 Sjaggere faldt. Gjedser
Rev; Ø.S.Ø., Merssejlskuling, Regn og Taage; mange Fugle om
Fyret; en stor Del faldt i Vandet, 12 Sjaggere paa Dækket.
Turdus pilaris. Drogden 1. Sprogø 1. Dueodde Hoved-
fyr 1; 2 faldt. Gjedser Rev 12.
6te Januar.
Vyl; Ø.S.Ø., Bramsejlskuling, skyet; enkelte Fugle om Fyret.
Horns Rev; S.Ø., overtrukket; omtrent 10 Fugle om Fyret; en
Sjagger og en Solsort faldt.
Turdus pilaris. Horns Rev 1.
… Turdus merula. Horns Rev 1.
Hd mn systematisk Navn opføres de Fugle, der ere indsendte til Museet.
aar kun Prøver ere 'sendte, er Tallet paa de faldne vedføjet efter
nr dinndeb: Oplysninger (se Anm. p. 79).
EEN EET in AMBER keel El
j
É
'
:
|
|
å
(1900.)
9de Januar.
Vyl; S., Merssejlskuling, overtrukket, Dis; en lille Flok Lærker
om Fyret. Horns Rev; S., overtrukket; 3 Lærker: om Fyret.
Ilte Januar. i
Drogden; Ø., laber Bramsejlskuling , Sne og Regn; flere
Drosler faldt, en Sjagger paa Dækket.
Turdus pilaris 1.
15de Januar.
Lappegrund; S.S.Ø., Bramsejlskuling, Taage; en Alk fløj
mod Rigningen og faldt i Vandet.
17de Januar.
Skagens Rev; S., Bramsejlskuling, taaget; flere Smaafugle
om Fyret.
25de Januar.
Vyl; S.S.V., Bramsejlskuling, Regntykning; enkelte Lærker
om Fyret. Horns Rev; S.V., Regn; henved 6 Lærker om Fyret.
Lodbjerg; S., laber Bramsejlskuling, stærk Taage; en Hjejle fløj
mod Fyrets Nordside og faldt. Læsø Rende; V., laber Kuling,
Regn; en Snespurv faldt den 24de Kl. 71/2 Aften.
Charadrius pluvialis. Lodbjerg 1.
Emberiza nivalis. Læsø Rende 1.
27de Januar.
Læsø Rende; S.V., laber Kuling, Taage; flere Lærker ved
Fyret; en faldt. Sprogø; S. V., diset; en Lærke faldt.
Alauda arvensis. Læsø Rende 1. Sprogø 1.
EJ
28de Januar.
Vyl; S. Ø. til S., Bramsejlskuling, Taage; en lille Flok Lærker
om Fyret. Skagen; V., laber Kuling, klart og diset; en Drossel
om Fyret. Nordre Røn; stille, overtrukket; en Del Solsorter og
andre Drosler ved Fyret. Læsø Trindel; S. Ø., laber Kuling,
Taage; mange Smaafugle om Fyret; 2 Lærker faldt. Kr øbbergrund;
88
(1900.)
stille, Taage; Lærker opholdt sig ved Fyret om Natten og efter
Daggry; en faldt. Gjedser Rev; stille, diset; en Havlit, 2 Lærker
og en Snespurv faldt; en Flok Smaafugle om Fyret i Dagningen.
Pagonetta glacialis. Gjedser Rev 1.
Alauda arvensis. Læsø Trindel 1; 2 faldt. Kobbergrund 1.
Gjedser Rev 2.
Emberiza nivalis. Gjedser Rev 1.
30te Januar.
Gjedser Rev; Ø.N.Ø., torebet Merssejlskuling, Sne og Regn;
en Havlit og en Sjagger faldt; kun enkelte Havlitter om Fyret.
Pagonetta glacialis 1.
Turdus pilaris 1.
2den Februar.
Vyl; Ø.N.Ø., Bramsejlskuling, Snebyger; enkelte Lærker om
Fyret; et Par Stykker faldt i Vandet.
3dje Februar. '
Horns Rev; Ø.S.Ø., overtrukket; 3 Lærker og en Stær om
Fyret. Nordre Røn; Ø.S.Ø., Bramsejlskuling, Sne; 2 Solsorter
ved Fyret; den ene faldt.
Turdus merula. - Nordre Røn 1.
5te Februar.
Horns Rev; S.V., Taage; en Lærke ved Fyret. Læsø Rende;
N., laber Kuling, overtrukket; en Del Lærker ved Fyret; nogle
opholdt sig paa Skibet til Dag. Kobbergrund;: V., laber Kuling,
overtrukket,. Sne; flere mindre Fugle ved Fyret paa Dagvagten;
en Lærke og en. Sjagger faldt.
28 Ålauda arvensis. Kobbergrund 1.
Turdus pilaris. Kobbergrund 1.
7de. Februar.
Kobbergrund; S.V., laber Bramsejlskuling, Snebyger; en Sort-
and faldt.
Oedemia nigra 1,
STS SERSSE VE ERE SND FE
|
i
|
É
i
(1900.)
18de Februar.
Vyl; S.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn og Sne; en-
kelte Lærker om Fyret; en Vibe hørtes.
20de Februar
Blaavands Huk; sydlig frisk Kuling, diset; en Lærke fandtes
død. Vyl; 8; Bramsejlskuling, Regntykning; enkelte Viber, Hjejler
og Lærker om Fyret. Horns Rev; S., overtrukket; omtrent 10
Smaafugle ved Fyret; en Ryle faldt.
Tringa alpina. Horns Rev 1.
Alauda arvensis. Blaavands Huk 1.
22de Februar.
Skjoldnæs; en Del Stære ved Ruderne.
23de Februar.
Hesselø; V., flov Kuling, diset; en Lærke faldt (ikke indsendt).
Skjoldnæs; en Del Stære ved Ruderne.
(Alauda arvensis. Hesselø 1).
24de Februar.
Blaavands Huk; S.Ø., flov Kuling, Taage: en Lærke faldt;
henad Dagningen saaes Stære paa Ruderne; større Fugle saaes om
Fyret; Hjejler hørtes." Vyl; S., laber Kuling,: Regntykning; 6 Lær-
ker faldt. Horns Rev; stille, Taage; henved 25 Fugle om Fyret;
enkelte Viber og Hjejler hørtes; en Hjejle og 8 Lærker faldt.
Gjedser Rev; S.S.V., laber Bramsejlskuling, Regntykning og Taage;
nogle Smaafugle om Fyret hele Natten; 5 Lærker faldt paa Dækket,
flere i Vandet.
Charadrius pluvialis. Horns Rev 1.
Ålauda arvensis. Blaavands Huk 1. Vyl 6. Horns: Rev 8.
Gjedser Rev 5.
25de Februar.
Vyl; S., laber Kuling, skyet, Dis; mange Fugle om Fyret,
Lærker, Stære og Viber; 16 Lærker og en Snespurv faldt. Horns
90
Re; S. S.V., skyet; 20 Lærker om Fyret; 6 faldt. Anholt Knob;
S., laber Bramsejlskuling, Taage; mange Lærker ved Fyret ;'3 faldt,
Thunø; S., Taage; en Lærke faldt. Lappegrund; S.S.V., laber
Kuling, Taage; flere Lærker om Fyret; en faldt. Omø; 3 Lærker
faldt.
Alauda arvensis. Vyl 6; 16 faldt. Horns Rev 6. Anholt
Knob 3. Thunø 1. Lappegrund 1. Omø 3.
Emberiza nivalis. Vyl 1.
26de Februar.
" Blaavands Huk; omløbende flov Kuling, taaget; enkelte Stære
ved Ruderne; en Lærke faldt. Horns Rev; N.Ø., Taage; omtrent
10 Lærker ved Fyret. Lodbjerg; en større Flok Stære ved
Ruderne. Læsø Trindel; stille, Taage; mange Lærker og andre
Smaafugle om Fyret; en Lærke faldt. Anholt Knob; N.V., laber
Bramsejlskuling,. Taage; nogle Smaafugle sete; en Lærke faldt.
Lappegrund; S.S.Ø., laber Kuling, Taage; flere Lærker om
Fyret; en faldt. Drogden; N.V., laber Kuling, Taage; . mange
Lærker ved Fyret; to opholdt sig paa Skibet til Morgen; en faldt.
Gjedser Rev; stille, Taage; mange Smaafugle om Fyret; en stor
Del faldt i Vandet, 6 paa Dækket.
Alauda arvensis. Blaavands Huk 1. Læsø Trindel 1. An-
holt Knob 1. Lappegrund 1. Drogden 1. Gjedser Rev 5.
Emberiza nivalis. Gjedser Rev 1.
27de Februar.
Drogden; Ø., Bramsejlskuling, diset; Kl.7,30 Aften, den 26de,
fløj en Vibe over Skibet.
2den Marts.
Hov; N., Undersejlskuling, Snebyger; en Stær faldt.
Sturnus vulgaris 1.
9de Marts.
Drogden; V., laber Kuling, diset; et Par Stære ved Skibet
om Natten.
Bie EG Sl GR elm er n te s se ek and las ak
(1900.)
1lte Marts.
Drogden; V., laber Bramsejlskuling; Kl. 10,30 Aften, den 10de,
hørtes et Par Viber flyvende Ø.
12te Marts.
Læsø Trindel; V.S.V., Bramsejlskuling, diset; Smaafugle om
Fyret. Anholt Knob; V., Bramsejlskuling, Taage; nogle Smaa-
fugle ved Fyret; 2 Lærker faldt. Bomsø; mindst 20 Stære ved
Ruderne.
Ålauda arvensis. Anholt Knob 2.
14de Marts. ;
Horns Rev; V., Regnbyger; omtrent 20 Lærker ved Fyret.
låde Marts.
Vyl; V., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn; nogle Lærker og
Stære ved Fyret.
19de Marts.
"Nakkehoved; Ø., Regn og Snetykning; en Snespurv faldt.
Emberiza nivalis 1.
2lde Marts.
Vyl; Ø.S.Ø., Merssejlskuling, overtrukket, Dis; enkelte Fugle
om Fyret. Horns Rev; S.Ø., overtrukket; omtrent 20 forskjellige
Smaafugle om Fyret; 2 Stære, en Solsort faldt.
Sturnus vulgaris, Horns Rev 2.
Turdus merula. Horns Rev 1.
22de Marts.
Blaavands Huk; Ø.S.Ø., frisk Kuling, diset; Kl. 10 Aften,
den 2lde, hørtes en større Fugl støde mod Fyret; næste Morgen
fandtes en Blishøne liggende død omtrent 40 Alen fra Taarnets
Fod; ikke andre Fugle iagttagne.
" Fulica atra 1.
92
(1900.)
26de Marts.
Læsø Rende; S., laber Kuling, overtrukket; en Mængde
Smaafugle ved Fyret, mest Lærker og Stære; en Ryle faldt.
Gjedser Rev; S.S.V., Bramsejlskuling, overtrukket; nogle Fugle
ved Fyrét; 3 Lærker og 3 Stære faldt.
Tringa alpina. Læsø Rende 1.
Alauda arvensis. Gjedser Rev 3.
Sturnus vulgaris. Gjedser Rev 3.
27de Marts.
Læsø Trindel; Ø.S.Ø., Merssejlskuling, Snebyger; Fugle om
Fyret. Læsø Rende; S.Ø., Bramsejlskuling, Snebyger; en usæd-
vanlig Mængde Fugle om Fyret, blandt dem ogsaa nogle Viber;
19 faldt paa Dækket, omtrent 30 overbord. Anholt Knob; S.Ø.,
Bramsejlskuling, Snebyger; mange Smaafugle ved Fyret; 4 faldt.
Anholt; S.S.Ø., torebet Merssejlskuling, Snedis; 29 Fugle faldt.
Hesselø; S.S.Ø., Bramsejlskuling, Snebyger; Viber flagrende om
Fyret, mange Stære, nogle Solsorter og andre; 14 Fugle faldt.
Schultz's Grund; S.S.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket, Sne; mange .-
Fugle om Fyret; 11 faldt paa Dækket, andre i Vandet. Hjelm;
S., Bramsejlskuling, Tykning; en Hedelærke faldt.
Vanellus cristatus. Hesselø 1.
Alauda arborea. Hjelm 1.
Alauda arvensis. Læsø Rende 4. Anholt Knob 1. Anholt 1;
9 faldt. Hesselø 1. Schultz's Grund 9.
Sturnus vulgaris. Læsø Rende 3. Anholt Knob 1. Anholt 1
12 faldt. Hesselø 1; 10 faldt. Schultz's Grund 1.
Turdus viscivorus. Læsø Rende 2. Hesselø 1.
Turdus merula. Læsø Rende 9. Anholt Knob 2. Anholt 1;
8 faldt. Hesselø 1. Schultz's Grund 1.
Emberiza nivalis. Læsø Rende 1.
28de Marts.
Horns Rev; N., Snebyger; enkelte Lærker og Stære om
Fyret.
93
(1900.)
29%de Marts.
Kobbergrund; Ø., laber Kuling, skyet; 3 Fugle faldt.. Romsø;
stille, Regn; en Stær faldt.
Alauda arvensis. Kobbergrund 1.
Sturnus vulgaris. Kobbergrund 1. (Romsø 1.)
Turdus merula. Kobbergrund 1.
5te April.
Skagen; S.Ø. til Ø., Merssejlskuling, Snebyger; en Snespurv
ved Fyret.
6te April.
Vyl; Ø., Bramsejlskuling, skyet; en Del Fugle om Fyret; 6
faldt. Horns Rev; S.Ø., overtrukket; omtrent 70 Fugle om Fyret;
5 faldt; 6 Raager (,,Ravne") sad i Rigningen. Bovbjerg; Ø.,
torebet Merssejlskuling, overtrukket, diset; en Hjejle og nogle Stære
hvilede ved Fyret; en Stær fandtes død.
Alauda arvensis. Vyl 1. Horns Rev 1.
Sturnus vulgaris. Vyl 1. Horns Rev 1. (Bovbjerg 1.)
Anthus obscurus. Vyl 1.
Turdus musicus. Vyl 1.
Turdus merula. Vyl 2. Horns Rev 3.
7de April.
Vyl; S.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; en Del Fugle om
Fyret; 8 faldt. Horns Rev; 8. Ø., skyet; omtrent 30 Fugle ved
Fyret; 4 faldt.
Limnocryptes gallinula. Horns Rev 1.
Alauda arvensis. Vyl 2.
Sturnus vulgaris. Vyl 6. Horns Rev 3.
8de April.
Kobbergrund; Ø.N.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; Stære
08 andre Smaafugle ved Fyret.
(1900.)
9de April.
Horns Rev; N.V., byget; 20 Fugle om Fyret; en Del Raager
og Krager sad i Rigningen; 2 Stære faldt.
Sturnus vulgaris 2.
10de April.
Kobbergrund; S.S.V., Bramsejlskuling, Regnbyger; Stære og
andre Smaafugle ved Fyret.
12te April.
Hov; S. til V., Merssejlskuling , Regntykning; en Sangdrossel
faldt.
Turdus. musicus 1.
13de April.
Læsø Trindel; S., rebet Merssejlskuling, Regn; flere Smaa-
fugle om Fyret. Kobbergrund; S.V., laber Bramsejlskuling, skyet,
Regnbyger; enkelte Smaafugle ved Fyret. Hjelm; S.S.V., torebet
Merssejlskuling, Regntykning; en Gjerdesmutte faldt. |
Troglodytes parvulus. Hjelm 1.
låde April.
Skagen; V., laber Bramsejlskuling; en Fuglekonge ved Ruderne.
16de April.
Læsø Trindel; S.V., Merssejlskuling, overtrukket; en Stær faldt.
Sturnus vulgaris 1.
19de April.
Hjelm; V., Bramsejlskuling, overtrukket, diset; 3 Rødkjælke
faldt.
.Erithacus rubecula 3.
23de April. É
Skjoldnæs; Ø.N.Ø., laber Bramsejlskuling; en Sangdrossel
faldt.
Turdus musicus 1.
(1900.)
25de April.
Læsø Trindel; N., Merssejlskuling, skyet; Fugle om Fyret;
2 Sangdrosler faldt. Anholt Knob; V.N.V., enrebet Merssejlskuling,
Regnbyger; en Del Smaafugle om Fyret; 6 Sangdrosler faldt. Hjelm;
V.N.V., Merssejlskuling, skyet, diset; en Vindrossel faldt. Drogden;
V., laber Bramsejlskuling, Regnbyger; nogle Fugle om Fyret.
Turdus iliacus. Hjelm 1.
Turdus musicus. Læsø Trindel 1; 2 faldt. Anholt Knob 6.
29de April.
Stevns; 9 Fugle faldt.
Phyllopseustes trochilus 1.
Turdus musicus 3; 6 faldt.
Erithacus rubecula 1.
Muscicapa atricapilla 1.
30te . April.
Hjelm; en Sangdrossel faldt. Drogden; N.V., Merssejlskuling,
overtrukket, diset; mange Fugle om Fyret; 9 faldt paa Dækket,
mindst 15 overbord. Omø; 4 Sangdrosler faldt. Hov; V., Mers-
sejlskuling, Regntykning; en Skovsneppe faldt. Skjoldnæs; V.S.V.,
Støvregn, Byger; stort Træk af Ænder og Spover; 10 Fugle faldt.
Oedemia nigra. Skjoldnæs 1.
Numenius argvatus. Skjoldnæs 1.
Scolopax rusticula. Hov 1.
Turdus iliacus. Drogden 1.
Turdus musicus. Hjelm 1. Drogden 7. Omø 4. Skjoldnæs
15 8 faldt. =
Turdus torgvatus. Drogden 1.
åde Maj. ;
Gjedser; V.N.V., Regnbyger; em Skovpiber faldt; ikke andre
Fugle sete. :
Anthus arboreus 1.
96
(1900.)
l6de Maj.
Fornæs; V., Bramsejlskuling; en Engsnarre faldt.
Crex pratensis 1.
:23de Maj.
Skagen; S.V., laber Bramsejlskuling, overtrukket, Regn; mange
Smaafugle ved Ruderne. Læsø Rende; $.S.V., laber Bramsejls-
kuling, Regn; en Mængde Smaafugle om Fyret.
24de Maj.
Læsø Rende; $., laber Bramsejlskuling, overtrukket; Regn-
spover hørtes af og til. Hammershus; Ø.S.Ø., Bramsejlskuling,
Taage og Regn; 4 Smaafugle paa Ruderne.
25de Maj.
Læsø Rende; stille, Regn; en Del Smaafugle og Spover ved
Fyret. Vestborg; S.V. til S.Ø.; enkelte Smaafugle ved Ruderne.
Hammershus; Ø.S.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket, diset; 6 Smaa-
fugle ved Fyret.
26de Maj.
Hammershus; S.V., laber Kuling, Taage og Regn; 2 Smaa-
fugle ved Ruderne. i
Ste August.
Læsø Rende; S.S.Ø., laber Bramsejlskuling, Regnbyger; en
Mængde Smaafugle ved Fyret først paa Natten; en Troldand og
en Mudderklire faldt.
Fuligula cristata 1.
Actitis hypoleuca 1.
20de August.
PDegrund; S.S.Ø., laber Kuling, klar Luft; en Sortand
stødte mod Rigningen og faldt Kl. 10,30 Aften den 19de.
Oedemia nigra 1.
(1900.) :
22de August.
Anholt Knob; S.S.Ø., laber . Bramsejlskuling, Regnbyger ;
nogle Smaafugle ved Fyret.
24de August.
Skagen; N.Ø., laber Bramsejlskuling, klart; 2 Smaafugle ved
Fyret.
25dde August.
Vestborg; N.Ø., Bramsejlskuling; flere Mursvaler ved Ruderne.
Gjedser Rev; stille, Regn, Taage; en Sværm af Smaafugle, mindst
200, om Fyret hele AARS en stor Del faldt i "Vandet, 21 paa
Dækket.
Iynx torqvilla. Gjedser Rev 4.
Lanius collyrio. Gjedser Rev 2.
Sylvia curruca. Gjedser Rev 1.
j
É
i
Sylvia hortensis. Gjedser Rev 6.
Phyllopseustes trochilus.. Gjedser Rev 1.
Anthus arboreus. Gjedser Rev 3.
Saxicola oenanthe. Gjedser Rev 2.
Muscicapa atricapilla. Gjedser Rev 2.
26de "August.
Nordre Røn; N.Ø., trerebet Merssejlskuling, skyet; en Spurve-
høg faldt. Skjoldnæs; N.V. og N.; en Del forskjellige Fugle om
Fyret; 5 faldt.
Åccipiter nisus. Nordre Røn 1.
Phyllopseustes trochilus. Skjoldnæs 1.
Saæicola oenanthe. Skjoldnæs 1; 3 faldt.
Muscicapa atricapilla. Skjoldnæs 1.
30te August.
Læsø Trindel; V.S.V., Bramsejlskuling, overtrukket; 3 Fugle
faldt.
Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1901. 7
(1900.)
Sylvia hortensis 1.
Phyllopseustes trochilus 1.
Ruticilla phoenicura 1.
3lte August.
Skagen; N.V., laber Kuling, skyet; flere Smaafugle om Fyret.
Kobbergrund; V.N.V., laber Bramsejlskuling, skyet; en Løvsanger
faldt.
Phyllopseustes trochilus.. Kobbergrund 1.
6te September,
Læsø Trindel; V., Merssejlskuling, Regnbyger; 2 Fugle
faldt. Anholt Knob; V.N.V., Merssejlskuling, Regnbyger; 3 eller
4 Smaafugle ved Fyret.
Ruticilla phoenicura. Læsø Trindel 1.
Muscicapa atricapilla. Læsø Trindel 1.
16de September. i
Læsø Trindel; S., laber Kuling, Taage; flere Smaafugle om
Fyret...
19de September.
Lodbjerg; V., laber Bramsejlskuling, Taage; flere Smaafugle
ved Ruderne; en Løvsanger faldt.
Phyllopseustes trochilus 1.
20de September.
Drogden; vestlig laber Kuling, Tåage; en Del smaa Fugle
om Fyret; en Gjøg faldt.
Cuculus canorus 1.
2lde September.
Dueodde Hovedfyr; N.V., Bramsejlskuling, overtrukket; en
Pibeand faldt.
Anas penelops 1.
SEES EEN ENE RER TT
99
(1900.)
22de September.
Lodbjerg; V., laber Bramsejlskuling, Dis; nogle Smaafugle
ved Ruderne.
23de September.
Hjelm; V.S.V., Bramsejlskuling, skyet, diset; 3 Smaafugle faldt,
men bleve ædte af Katten. Stevns; S.V., Merssejlskuling; en Have-
sanger faldt.
Sylvia hortensis. Stevns 1.
24de September.
Læsø Trindel; S.V., laber Bramsejlskuling, Regnbyger; en
Stenpikker faldt. Læsø Rende; S.V., Bramsejlskuling, Regn; en
Del Smaafugle om Fyret; en Munk faldt.
Sylvia atricapilla. Læsø Rende 1.
Saæicola oenanthe. Læsø Trindel 1.
25de September.
Læsø Rende; S.V., Bramsejlskuling, Regnbyger; en Del Smaa-
fugle om Fyret; en faldt overbord. Anholt Knob; S.V., Bram-
sejlskuling, Dis og Regnbyger; nogle Smaafugle ved Fyret; en
Stenpikker faldt.
Saæicola oenanthe. Anholt Knob 1.
26de September.
Lodbjerg; V., stærke Regnbyger; en Rødstjert faldt. Heste-
hoved; S.V., Merssejlskuling; en Solsort faldt.
Turdus merula. Hestehoved 1.
Ruticilla phoenicura. Lodbjerg 1.
27de September.
Lodbjerg; S., enrebet Merssejlskuling, Regn; nogle Fugle ved
Fyret; en Horsegjøg og en Sandterne faldt. Læsø Trindel; S.,
trerebet Merssejlskuling, Regnbyger; 2 Smaafugle faldt. Læsø
Rende; S.S.V., Bramsejlskuling, overtrukket; en Del Smaafugle om
; .
100
Prog 6 faldt. Kobbergrund; S.S.V., torebet Merssejlskuling, Regn ;
en Rørspurv faldt.
Gallinago scolopacina. Lodbjerg 1.
Sterna anglica. Lodbjerg 1.
Alauda arvensis. Læsø Rende 2.
Erithacus rubecula. Læsø Trindel 1. Læsø Rende 1.
Embériza schoeniclus. Læsø Trindel 1. Læsø Rende 3. Kob-
bergrund 1.
28de September.
Lodbjerg; S.V., enrebet Merssejlskuling til Bramsejlskuling,
dels Regn, dels Dis; 2 Enkelte Bekkasiner faldt. Læsø Bende;
S.V,, Merssejlskuling, overtrukket; nogle Smaafugle af og til ved
Fyret; en Stenpikker faldt. A'obbergrund; S.V., Merssejlskuling,
Regnbyger; enkelte Smaafugle ved Fyret; en Stenpikker faldt.
Limnocryptes gallinila. Lodbjerg 2.
Sawicola oenanthe. Læsø Rende 1. Kobbergrund 1.
29de" September.
Skagen; N.Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket; mange Smaa- ;
fugle om Fyret. Læsø Trindel; N.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket;
mange Smaafugle; 12 faldt. Læsø Rende; N.Ø., laber Bramsejls-
kuling, overtrukket; en usædvanlig Mængde Fugle ved Fyret mellem
K1.8 og 12; 16 faldt paa Dækket, omtrent 20 overbord. Kob-
bergrund; N., laber Bramsejlskuling, skyet og overtrukket; flere
forskjellige Slags Smaafugle ved Fyret; 7 faldt. . Anholt Knob;
N.N.V., laber Bramsejlskuling, skyet; flere Smaafugle; 2. faldt.
Lappegrund; V.N.V., laber Bramsejlskuling ,. overtrukket, Regn-
byger; flere smaa Fugle om Fyret; en Engpiber fandtes død.
Limnocryptes gallinula. Læsø Rende 4.
ÅAlauda arvensis. Læsø Trindel 1; 3 faldt.
Sylvia atricapilla. Læsø Trindel 1.
Anthus pratensis. Læsø Trindel 1. Læsø Rende 1. Kobber-
"grund 1. Lappegrund 1.
45% 310 sal een dd
ae
101
(1900.)
Turdus musicus. Læsø Trindel 1. - Læsø Rende 6. Kobber-
grund 1. Anholt Knob 2.
Saæicola oenanthe. Læsø Rende 2. Kobbergrund 1.
Ruticilla phoenicura. Læsø Trindel 1.
Erithacus rubecula. Læsø Trindel 1; 5 faldt. Læsø Rende 3.
Kobbergrund 3.
Fringilla montifringilla.. Kobbergrund 1.
30te September.
Hjelm; S.S.V., Bramsejlskuling, skyet, .diset; en Enkelt Bek-
kasin faldt. Drogden; S., laber Bramsejlskuling, diset; en Rød-
kjælk faldt; en Blodstjert paa Dækket, saaret.
Limnocryptes gallinula. Hjelm 1.
Erithacus rubecula. Drogden 1.
iste Oktober. :
Horns Rev; V.N.V., Regnbyger; en Enkelt Bekkasin faldt
ikke andre Fugle sete. Førnæs; en Pibeand faldt. Sejrø; S.S.V.,
flov Kuling, Dis; 2 Enkelte Bekkasiner faldt. Skjoldnæs; S.S.V.,
Merssejlskuling, Regnbyger; en -Tornsanger faldt. Hammershus;
V., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn; en Del Rødkjælke og Fugle-
konger paa Ruderne.
Anas penelops. Fornæs 1.
Limnocryptes gallinula. Horns Rev 1.… Sejrø 2.
Sylvia cinerea. Skjoldnæs 1.
2den Oktober.
Læsø Rende; S.V., Bramsejlskuling, skyet; en mene faldt.
Erithacus rubecula 1.
3dje Oktober. Wo Sl aben
Drogden; S.S.Ø., laber Kuling, skyet, Regn; en Del Smaa-
fugle ved Fyret; 2 Rødkjælke faldt. Hammershus; S.Ø., laber
Bramsejlskuling, overtrukket, diset; omtrent 30 Fugle ved Ruderne,
blandt dem en 10 Rødkjælke; 4 Fugle faldt. Gjedser Rev; S.Ø.,
102
laber Bramsejlskuling, Regn; en stor Mængde Fugle om Fyret;
47 faldt paa Dækket, omtrent 150 i Vandet.
. Limnocryptes gallinula. Gjedser Rev 1.
Alauda arvensis. Gjedser Rev 1.
Sylvia curruca.. Hammershus 1.
Sylvia atricapilla. Gjedser Rev 2.
Phyllopseustes trochilus.. Hammershus 2.
Turdus musicus. Gjedser Rev 19.
Saxicola oenanthe. Gjedser Rev 1.
Ruticilla phoenicura.. Hammershus 1. Gjedser Rev 1.
Erithacus rubecula. Drogden 2. Gjedsér Rev 22.
4de Oktober.
Skagen; N.V., rebet Merssejlskuling, klart; 2 Smaafugle ved
Ruderne. Anholt Knob; V.N.V., torebet Merssejlskuling, skyet;
nogle Smaafugle ved Fyret; en Stenpikker faldt. Schultz's Grund É
N.V., Merssejlskuling, overtrukket, Regn; 2 Sangdrosler faldt.
Sejrø; V., jevn Kuling, Regn; 2 Drosler faldt. Lappegrund;
vestlig trerebet Merssejlskuling, Regn; en Del Smaafugle om Fyret;
enkelte syntes at falde i Vandet. Drogden; V.N.V., stormende
Kuling, Regnbyger; en Sangdrossel fandtes død. Skjoldnæs;
V. S.V., Bramsejlskuling; en Rødstjert faldt.
Turdus musicus. Schultz's Grund 2. Drogden 1.
Saæicola oenanthe… " Anholt Knob 1.
Ruticilla phoenicura. Skjoldnæs 1.
dte Oktober, år
Bovbjerg; S.Ø., torebet Merssejlskuling, Regntykning; en Del
Drosler om Fyret. Lodbjerg; S.Ø., torebet Merssejlskuling, Regn;
3 Lærker faldt. Schultz's Grund; S.S.Ø., Merssejlskuling, over-
trukket, Regn; 5 Fugle faldt. Gjedser Rev; S.V., Bramsejlskuling,
overtrukket, Regn; omtrent 200 Fugle opholdt sig: paa Skibet til
Daggry; 58 faldt paa Dækket, omtrent 100 i Vandet.
ÅAlauda arvensis. (Lodbjerg 3.) .Schultz's Grund 1. Gjedser
Rev 2:
SR BESES Bees
"103
(1900.)
Turdus musicus. Schultz's Grund 4. Gjedser Rev 52.
Erithacus rubecula. Gjedser Rev 2.
Fringilla montifringilla. Gjedser Rev 2.
8de Oktober.
Læsø Trindel; S., laber Bramsejlskuling , Regnbyger; mange
Smaafugle om Fyret. Læsø Rende; S.V., Bramsejlskuling, Regn-
byger; en Del Smaafugle ved Fyret; en Lærke faldt.
AÅlauda arvensis. Læsø Rende 1.
l6de Oktober.
Vyl; N.N.V., torebet Merssejlskuling, Regnbyger; enkelte
Lærker og Stære om Fyret. Anholt Knob; Ø.N.Ø., laber Bram-
sejlskuling, Regnbyger; en Rødkjælk faldt. Hammershus; N.V.,
Merssejlskuling, overtrukket, diset, Regn; en Del Rødkjælke og
Fuglekonger paa Ruderne.
Erithacus rubecula. Anholt Knob 1.
18de Oktober. . :
Vyl; S. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn; mange Fugle
om Fyret; 77 faldt. Horns Rev; S.Ø., Regn; omtrent 30 Lærker,
40 Stære og 20 Drosler om Fyret; 35 Fugle faldt paa Dækket,
Omtrent 30 i Vandet. Sejrø; flov omløbende Vind, skyet; en
Skovsneppe og en Gjerdesmutte faldt.
Scolopax rusticula. Sejrø 1.
Alauda arvensis. Vyl 5; 37 faldt. Horns Rev 8; 13 faldt.
Sturnus vulgaris. Vyl 5; 37 faldt. Horns Rev 5; 14 faldt.
Troglodytes parvulus. Sejrø 1.
Turdus iliacus. Vyl 1.
Turdus musicus. Vyl 1. Horns Rev 3; 8 faldt.
Turdus merula. Vyl.1.
2lde Oktober.
Dueodde Bifyr; V., frisk Kuling, skyet; en Del Fugle om
Fyret. |
(1900.)
23de Oktober.
Horns Rev; V.N.V., Regnbyger; kun 2 Fugle 'sete; en Stær
faldt. '
Sturnus vulgaris 1.
25de Oktober. ;
Vyl; .V.S.V., laber Bramsejlskuling, overtrukket, Regn; enkelte
Fugle ved Fyret; .2 faldt. Horns Rev; V., Regn; omtrent 10
Smaafugle ved Fyret; en Snespurv faldt. Lodbjerg; S… laber
Kuling, Taage; en Vindrossel faldt.
Turdus iliacus. Vyl 1. Lodbjerg 1.
Emberiza mnivalis.. Vyl 1, Horns Rev 1.
27de' Oktober.
Gjedser Rev; S., rebet Merssejlskuling, Dis,” Regn; kun faa
Fugle om Fyret; 5 faldt.
Alauda arvensis 2.
Sturnus vulgaris 2.
Turdus iliacus 1.
28de Oktober.
Hammershus; overtrukket, Regnbyger; 8 Stære paa Ruderne.
29de Oktober.
Vyl; S.S.Ø., rebet Merssejlskuling, overtrukket, Regn; enkelte
Fugle om Fyret; en Vindrossel faldt. Horns Rev; V.S.V., Regn-
byger; omtrent 5 Fugle ved Fyret; en Sangdrossel faldt.
Turdus iliacus. Vyl 1.
Turdus musicus. Horns Rev 1.
(30te Oktober.
Hestehoved; 'en Nøddekrige fandtes. død ved Fyret, men var
ikke frisk; den maa være falden tidligere.
Nucifraga caryocatactes 1.)
1ste November. j
Vyl; S.S. Ø., Bramsejlskuling, skyet; mange Fugle om Fyret;
ER role ES ÅSE SAS DSE ÆÆEE se ES SENERE
|
105
29 faldt paa Dækket, mange flere i Vandet. "Horns Rev; S.S.Ø.,
overtrukket; omtrent 100 Smaafugle om Fyret; 48. faldt paa Dækket,
omtrent 20 i Vandet. Bovbjerg; S.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket,
Regntykning; en Del Drosler trak forbi Taarnet; en Del Stære op-
holdt sig ved Ruderne hele Natten; 2 Skovsnepper faldt. Lodbjerg;
S. Ø., laber Bramsejlskuling, dels Dis, dels Regn; 3 Fugle faldt.
Scolopax rusticula. Bovbjerg 2.
Alauda arvensis. Vyl' 5; 25 faldt.” Horns Rev 10; 40 faldt.
Lodbjerg 2.
Sturnus vulgaris. Vyl 3. Horns Rev 1; 4 faldt.
Turdus. iliacus. Lodbjerg 1.
Turdus musicus. .Vyl 1.… Horns Rev 1; 4. faldt.
2den November.
Horns Rev; S.Ø., overtrukket; omtrent 12 Fugle ved Fyret;
en Vindrossel faldt.
Turdus iliacus 1.
4åde November.
Horns Rev; S.Ø., skyet; en Lærke faldt; ikke andre Fugle
sete. :
Alauda arvensis E
7de November. :
Skagen; S. til Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; flere Drosler
om Fyret.
9de November.
Skjoldnæs; S.S.V.; en Stær faldt.
Sturnus vulgaris 1. "
12te November. :
Lodbjerg; en Sangdrossel faldt.
Turdus musicus 1.
106
(1900.)
13de November.
Bovbjerg; S., torebet Merssejlskuling, Regntykning; en Skov-
sneppe fløj mod Fyret, men. faldt ikke; en Drossel ved Ruderne
det meste af Natten.
l4de November.
Skagen; S. til V., klosrebet Merssejlskuling, diset, Regn;
flere Drosler om Fyret. Æbelø; S.S.V., Regn; en Drossel ved
Fyret.
1l5de November.
Læsø Trindel; S., Bramsejlskuling, Regnbyger; mange Smaa-
fugle om Fyret. Kobbergrund; sydlig laber Bramsejlskuling, over-
trukket, Regn; forskjellige Fugle ved Fyret. Drogden; S., Bram-
sejlskuling, Regntykning; en Del Smaafugle ved Fyret; en Sort-
mejse faldt. Æbelø; S.V., Taage; en Lærke ved Fyret. Dueodde
Bifyr; V.S.V., laber Kuling, diset; en Stokand fløj mod Fyret og
fandtes død omtrent 300 Alen derfra i N. N.Ø. (ikke indsendt).
Parus ater. Drogden 1. :
16de November.
Vyl; S.S.Ø., Merssejlskuling, overtrukket, Regn; Flokke af
Drosler om Fyret; 40 faldt (10 indsendte). Horns Ren; S.S.Ø.,
Regnbyger; omtrent 40 Fugle ved Fyret; en Stær og 18 Drosler
" faldt (11 Fugle indsendte). Bovbjerg; Ø.S.Ø., Merssejlskuling,
overtrukket, Tykning; en stor Mængde Drosler trak forbi Fyret om
Natten fra N. til S.; 3 faldt (ikke indsendte). Lodbjerg; Ø.S.Ø.,
Bramsejlskuling, stærk Dis; ikke mange Fugle ved Fyret; 4 faldt.
Kobbergrund; stille, overtrukket; mange Smaafugle ved. Fyret i
Løbet af Natten. Schultzs”s Grund; S.S.Ø., Bramsejlskuling,
overtrukket; enkelte Smaafugle ved Fyret; en Sjagger faldt. Drogden;
S. S. Ø., laber Bramsejlskuling, overtrukket, diset; en Lærke
fandtes død.
Alauda arvensis. Lodbjerg 2. Drogden 1.
Sturnus vulgaris. Horns Rev 1.
ET rn
107
(1900.
)
Turdus iliacus. Vyl 2. Horns Rev 3. Lodbjerg 1.
Turdus pilaris. Vyl 8. Horns Rev 7. Lodbjerg 1. Schultz's
Grund 1.
17de November. ;
Vyl; Ø., Bramsejlskuling, overtrukket, Dis; -enkelte smaa
Fugle om Fyret; ingen faldne. Horns Rev; Ø., skyet; 15 Fugle
om Fyret; 3 faldt. Lodbjerg; Ø., enrebet Merssejlskuling, Regn;
10 Fugle faldt. Skagen; N. Ø., Merssejlskuling, overtrukket; 5
Fugle faldt; en Solsort opholdt sig ved Fyret. Læsø Trindel;
Ø. til N., rebet Merssejlskuling, Regnbyger; enkelte Fugle om Fyret.
Læsø Rende; Ø.N.Ø., torebet Merssejlskuling, overtrukket, Regn;
"en usædvanlig Mængde Fugle om Fyret; omtrent 50 fløj imod og
faldt i. Vandet. Anholt Knob; Ø.S.Ø., Merssejlskuling, Regn;
flere Smaafugle ved Fyret; nogle faldt i Vandet, en Vindrossel påa
Dækket. Anholt; Ø.S.Ø., torebet Merssejlskuling, Regndis; 24
Sjaggere faldt. Hesselø; Ø.S.Ø., Merssejlskuling, diset; mange
Fugle paa Ruderne; 5 Drosler faldt (ikke indsendte). Schulizs
Grund; Ø.S. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn; mange Smaa-
fugle om Fyret; 9 Fugle faldt. Hjelm; Ø.S.Ø., rebet Merssejls-
kuling, Regntykning; 2 Fugle faldt. Sejrø; Ø., frisk Kuling,
Regn; 3 Drosler faldt (ikke indsendte). Vestborg; Ø. til S.; en-
kelte Smaafugle ved Ruderne. Drogden; Ø.S.Ø., Bramsejlskuling,
Regn og Dis; mange Fugle om Fyret; nogle faldt udenbords, 2
Vindrosler paa Dækket. Æbelø; S.Ø., Taage; en Sjagger faldt
Dueodde Hovedfyr; Ø.S. Ø., Bramsejlskuling, Regn; en Skov-
sneppe faldt. .
Anas boscas. Schultz's Grund 3.
Limnocryptes gallinula. Horns Rev 1.
Scolopax rusticula. Skagen 2. Dueodde Hovedfyr 1.
Alauda arvensis. Lodbjerg 1. Schultz's Grund 1. Hjelm 1.
Turdus iliacus. Lodbjerg 1; 2 faldt. Anholt Knob 1. Schultz's
Grund 3. Drogden 2.
108
(1900.)
Turdus pilaris. Horns Rev 2. Lodbjerg 1; 6 faldt. Skagen 2.
Anholt 1; 24 faldt. Schultz's Grund 1. Æbelø 1.
Turdus merula. Schultz's Grund 1. Hjelm 1.
Emberiza nivalis. Lodbjerg 1. Skagen 1.
18de November.
Vyl; Ø.N.Ø., torebet Merssejlskuling, overtrukket, Regn;
enkelte Fugle om Fyret; 2 faldt. Læsø Rende; Ø.N.Ø., torebet
Merssejlskuling, overtrukket; en Mængde Fugle ved Fyret; omtrent
30. faldt i Vandet. Skjoldnæs; Ø.N.Ø,, Bramsejlskuling; en
Vindrossel faldt. Dueodde Hovedfyr; N.Ø., rebet Merssejlskuling,
skyet; 2 Enkelte Bekkasiner faldt. Gjedser Rev; Ø.N.Ø., rebet
Merssejlskuling, Regn; mange Fugle om Fyret; en stor Del faldt i
Vandet, 12. paa Dækket.
Limnocryptes gallinula. . Dueodde Hovedfyr 1; 2 faldt.
Turdus iliacus. Vyl 1. Skjoldnæs 1. Gjedser.Rev 2.
Turdus.pilaris. . V.yl 1…. Gjedser Rev 9.
: Turdus merula. - Gjedser Rev 1.
19de November.
Anholt; Ø. N.Ø., torebet Merssejlskuling; 2 Fugle faldt.
Turdus pilaris 1. :
Emberiza riidåln ae
20de November.
Skagen; Ø.N.Ø., Merssejlskuling, skyet; enkelte Drosler ved
Fyret; en Sjagger faldt.
Turdus pilaris 1.
2lde November.
Drogden; Ø., Bramsejlskuling, graat; en Bjergand faldt;
flere Flokke af samme Art fløj næste Dag i forskjellige Retninger.
Fuligula marila 1.
22de November.
Lodbjerg; Ø., Merssejlskuling, stærk Dis; en Bjergand faldt;
BE Er SENE SE FSA ARE FE NEED VERS DSE SES ENESTE SEERE ESRB SEES ES
109
(1900.)
en Drossel ved Fyret det meste af Natten. Kobbergrund; Ø.S.Ø.,
laber Bramsejlskuling, overtrukket, Regn; flere Fugle ved Fyret;
en Ederfugl faldt.
Fuligula marila. Lodbjerg 1.
Somateria mollissima. . Kobbergrund 1.
23de November.
Vyl; S. S.V., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn; enkelte
Fugle om Fyret; en: Enkelt. Bekkasin fandtes død. Horns Rev;
S.S.V., Regnbyger;. enkelte Fuglé sete; en Engpiber faldt. Skagen;
Ø. til S., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn;. en Enkelt Bekkasin
faldt. Læsø Rende; S., laber Bramsejlskuling, overtrukket; en
Del Smaafugle af og til ved Fyret; 2 faldt i Vandet.
Limnocryptes gallinula. Vyl 1. Skagen 1.
Anthus pratensis… Horns Rev 1.
24de November.
Skagen; S.V., laber Bramsejlskuling, overtrukket; en Fugle-
konge ved Ruderne. Læsø Trindel; S.S.V., laber Bramsejlskuling,
overtrukket; mange forskjellige Fugle om Fyret; nogle faldt i
Vandet, 3 ombord. Læsø Rende; S$.S.V., laber Bramsejlskuling,
overtrukket; en Mængde Smaafugle ved Fyret; 10 Fugle faldt i
Skibet, omtrent 10 udenbords; 2 Svaner strejfede Fyret Kl. 5
Morgen flyvende V. Kobbergrund; S.V., laber Kuling, overtrukket ;
mange Fugle ved Fyret indtil Midnat; 6 faldt. " Anholt Knob;
S.V., laber Bramsejlskuling, diset; enkelte Smaafugle;. en 'Snespurv
faldt. — Schultz's Grund; V.S.V., Bramsejlskuling, overtrukket; en
enkelt Fugl af og til; 3'Lærker faldt. Hjelm; S.V., laber Bram-
sejlskuling, Tykning; en Sjagger faldt. Drogden; S.V., laber
Bramsejlskuling, overtrukket, diset; en Sjagger faldt. Skjoldnæs;
"B.V., laber Bramsejlskuling; en Ryle faldt. Gjedser; S:V., Tykning;
en Lærke faldt, j
:"Oedemia nigra. Læsø Rende 1.
Tringa alpina. Skjoldnæs 1.
Alauda arvensis. Læsø Rende 2. Schultz's Grund 3. Gjedser 1.
110
(1900.)
Turdus iliacus.. Læsø Rende 1. Kobbergrund 1.
Turdus pilaris. Læsø Trindel 1; 3 faldt. Læsø Rende 3.
Kobbergrund 3. Hjelm 1. Drogden 1.
Erithacus rubecula. Læsø Rende 1.
Emberiza nivalis.… Læsø Rende 2. Kobbergrund 2. Anholt
Knob 1.
25de November.
Vyl; S. S. Ø., Bramsejlskuling, skyet; enkelte Fugle ved
Fyret; en Lærke faldt. Læsø Rende; S.S.V., laber Bramsejls-
" kuling, overtrukket, Taage; nogle Smaafugle af og til; 3 faldt.
Anholt Knob; S.V., laber Bramsejlskuling, Taage og Dis; en Del
Smaafugle; 2 faldt. Schuliz's Grund; V.S.V., laber Bramsejls-
kuling, overtrukket, Taage; 2 Fugle faldt. Hjelm; S.V., laber
Bramsejlskuling, Tykning; 2 Fugle faldt. Æbelø; S., Taage; en
Drossel set.
Procellaria leucorrhoa. Schultz's Grund 1.
Limnocryptes gallinula. Schultz's Grund 1.
Alauda arvensis. Vyl 1. Anholt Knob 1.
Turdus iliacus. Hjelm 1.
Turdus pilaris. Læsø Rende 2.
Erithacus rubecula. Hjelm 1.
Emberiza nivalis. Læsø Rende 1. Anholt Knob 1.
26de November.
Vyl; S. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; enkelte Lærker og
Stære om Fyret; en Stormsvale. fandtes om Morgenen død paa
Dækket. Horns Rev; S.Ø., overtrukket; omtrent 10 Smaafugle
ved Fyret; 4 faldt. Bovbjerg; S.Ø., Bramsejlskuling, . overtrukket,
Tykning; en Rørhøne faldt. Skagen; N. til V.. laber Kuling,
skyet; et Par Smaafugle ved Fyret. Anholt Knob; S., laber
Kuling, overtrukket; enkelte Fugle ved Fyret; en Stor Stormsvale
faldt. Hjelm; Ø.S.Ø., laber Bramsejlskuling, skyet, diset; en
Sjagger faldt. Drogden; Ø.N.Ø., laber Bramsejlskuling, Regn;
en Rødkjælk faldt.
|
|
|
|
|
|
|
|
!
11
(1900.)
Procellaria pelagica. Vyl 1.
Procellaria leucorrhoa.. Anholt Knob 1.
Gallinula chloropus. Bovbjerg 1.
Alauda arvensis. Horns Rev 2.
Turdus iliacus. Horns Rev 1.
Turdus pilaris. Horns Rev 1. Hjelm 1.
Erithacus rubecula. Drogden 1.
27de November.
Vyl; S. S. Ø., Bramsejlskuling, overtrukket; enkelte Fugle om
Fyret; 2 Vindrosler faldt. Horns Rev; $.S.Ø., Regnbyger; kun
enkelte Fugle om Fyret; en Sjagger faldt. Anholt Knob; S.,
Bramsejlskuling, diset; nogle Smaafugle; 2 faldt paa Dækket, 2 i
Vandet. Schultz's Grund; S., laber Bramsejlskuling, diset; en
Lærke faldt.
Alauda arvensis. Schultz's Grund 1.
Turdus iliacus. Vyl 2. Horns Rev 1.
Turdus pilaris. Anholt Knob 1.
Erithacus rubecula. Anholt Knob 1.
28de November.
Læsø Trindel; S., rebet Merssejlskuling, Regn; en Enkelt
Bekkasin faldt. Læsø Rende; S., Bramsejlskuling, overtrukket; en
Del Drosler af og til ved Fyret. Gjedser Rev; S.S. Ø., laber
Bramsejlskuling, diset; kun faa Fugle om Fyret; 4 faldt.
Limnocryptes gallinula. Læsø Trindel 1.
Alauda arvensis. Gjedser Rev 2.
Erithacus rubecula. Gjedser Rev 2.
29%de November.
Horns Rev; Ø.S.Ø., overtrukket; enkelte Fugle om Fyret;
en Sjagger faldt. Hjelm; Ø.S.Ø., Bramsejlskuling, overtrukket,
diset; en Sjagger faldt.
Turdus pilaris. Horns Rev 1. Hjelm 1.
30te November.
Vyl; Ø.N.Ø., rebet Merssejlskuling, overtrukket, Regn; en-
112
kelte Fugle om Fyret; nogle faldt i Vandet. Horns Rev; Ø.,
overtrukket; omtrent 20 Fugle ved Fyret; 5 faldt.
Turdus pilaris.. Horns. Rev 4.
Turdus merula. Horns Rev 1.
Yde December.
Horns Rev; Ø.N.Ø., skyet; 6 Drosler ved Fyret.
12te December.
Læsø Trindel; V.S.V., Bramsejlskuling, Regn; enkelte Fugle
om Fyret; en Sjagger faldt. Læsø Rende; V.S.V., laber Bram-
sejlskuling, Regn; en Sjagger faldt.
Turdus pilaris. Læsø Trindel 1. Læsø Rende 1.
13de December.
Vyl; S.V., Bramsejlskuling, overtrukket, Dis; Flokke af Drosler
og Stære om Fyret; ingen faldne. Læsø Trindel; S.V., laber.
Bramsejlskuling, Taage; flere Fugle om Fyret. Kobbergrund;
V., laber Kuling, Taage; enkelte Smaafugle af og til; en Sne-
spurv faldt.
Emberiza nivalis.. Kobbergrund 1.
15de December.
Læsø Trindel; V.S.V., Merssejlskuling, Regn; en Sjagger
faldt. Læsø Rende; V.S.V., Bramsejlskuling, Regnbyger; Smaa-
fugle af og til ved Fyret hele Natten; en Sjagger faldt. Kobber-
grund; V., Bramsejlskuling, overtrukket, Regn; en Snespurv faldt.
Turdus pilaris. Læsø Trindel 1. Læsø Rende 1.
Emberiza nivalis. Kobbergrund 1.
17de December. . BR.
Læsø Trindel; V., Merssejlskuling, overtrukket; en. Sjagger
faldt.
Turdus pilaris 1.
19%de December.
Vyl; S.V., Merssejlskuling, overtrukket, Regn og Dis; enkelte
113
1900.
Fugle om Fyret; 2 Sjaggere faldt. Horns Rev; V,S.V., Regn-
tykning;” omtrent 8 Drosler om Fyret; 2 Sjaggere faldt. Bovbjerg;
stille, overtrukket, Regntykning; en stor Mængde Drosler trak forbi
Fyret den sidste Halvdel af Natten fra N. mod S.
Turdus pilaris. Vyl 2. Horns Rev 2.
25de December.
Vyl; S.V., Merssejlskuling, skyet; enkelte Fugle ved Fyret;
en Sjagger faldt. : :
Turdus pilaris 1.
28de December.
Schultz's Grund; S. Ø., enrebet Merssejlskuling, overtrukket,
Regn; 2 Fugle faldt.
Limnocryptes gallinula 1.
Sturnus vulgaris 1.
29de December.
Sejrø; S.Ø., flov Kuling, Sne og Regn; en Drossel ved Fyret.
30te December.
Horns Rev; Ø., overtrukket; omtrent 6 Drosler og en Sne-
Spurv ved Fyret; en Sjagger faldt.
Turdus pilaris 1.
Forskjellige Iagttagelser fra Fyrene.
Esbjerg og Sædenstrand. Intet Fuglefald. — J. Beldring.
Vyl Fyrskib. 23de Februar flere Flokke Lærker fra NV
mod S.Ø. 29de Marts 12 Svaner N.Ø. 2lde April omtrent 50
Gjæs i Flok mod N.Ø. 29%de Juni omtrent 50 Ænder i Flok N.V.
Ilte Oktober Lærker i Flokke S.V. å3lte Oktober flere Flokke
Lærker S.V. — N. Kromann, J.S. Ibsen.
Vidensk. Meddel. fra den naturh. Forening. 1901. 8
114
(1900.)
Horns Rev Fyrskib. 18de Februar henved :12 Lærker mod
ø. 7de Marts 3 Viber Ø. : 20de Marts flere Flokke Krager og
Raager (,,Ravne") mod Ø. 5te April flere Flokke Smaafugle fra
S.V. mod Ø. 20de Maj 3 Svaler og en Stær en kort: Tid ved
Skibet. (1lte Juli Kl. 8 Fm. bleve omtrent. 200 Duer løsladte
fra to Hamborger-Dampere 2/4 Mil N. for Fyrskibet; 35 satte sig
paa Fyrskibet for længere Tid; de sidste fløj bort Kl. 7 Em. efter
at have opkastet en Mængde Ærter og Majskorn.) -16de August
2 Svaler flyvende om Skibet en halv Time. 28de September flere
Flokke Gjæs S.Ø. 29de September 4 Spurvehøge og en Del Smaa-
fugle om Skibet. — S. Severinsen.
Bovbjerg. 24de Februar Vibe og Stær komne; ikke en eneste
Spurv sees her efter de gjentagne haarde Snestorme mellem 14de
og 20de Februar. 18de April en Svale set hvilende sig ved Fyret.
30te Oktober 8 Svaner S. 28de December en stor Flok Viber
trækkende forbi fra N. til S. — E. Rasmussen.
Thyborøn Fyrskib. Ænder og Gjæs . som sædvanlig ved
Grundene i Kanalen fra September Aaret ud. I December viste
sig enkelte Flokke Svaner. J. Nielsen.
Lodbjerg. 21de Maj hørtes Gjøgen første Gang; mange op-
holde sig i Klitterne. Fugletrækket har iaar været usædvanlig
lille. — J. Albrichtsen.
Hirtshals. Intet Fuglefald. — H. Hinrichsen.
Højen. Intet. — C. Rude.
Skagen. 18de Januar 3 Svaner N.Ø. 25de Februar saaes
Stæren, 16de Marts Viben. -23de April 8 Storke kredsende om
Fyret ved Middag, kommende fra S.V. Maj: Ste Svalen set første
Gang, 6 kredsende om Taarnet ved Middag; 19 Graagjæs fløj om
Morgenen N. Ø. 7de 6 Graagjæs N. Ø.' om Morgenen. 2ide 10
Graagjæs om Formiddagen Ø. 23de hørtes Gjøgen første Gang.
29de September omtrent 20 Ederfugle om Formiddagen S.V. Ok-
tober: dte to Flokke Gjæs, paa omtrent 20 og 10, kommende fra
N., fløj S.V. om Formiddagen. &de en Mængde Rødkjælke hele
Dagen paa Fyrets Grund. November: Øde en Aalekrage ved
115
(1900.)
Fyret om Dagen. 14de en meget stor Flok Graagjæs om Efter-
middagen S. Ø. —22de omtrent 20 Graagjæs om Eftermiddagen
S.Ø. 27de 7 Svaner om Eftermiddagen S.S.Ø. 29de 5 Svaner
ved Middag Ø. 30te 3, 7 og 12 Svaner om Eftermiddagen i for-
skjellige Retninger. Stæren var dette Aar tilstede ved Fyret som
ynglende i langt ringere Mængde end tidligere. — M.G. Poulsen.
Skagens Rev Fyrskib. Januar: 3dje flere Flokke Svaner
paa 8 eller 9 S. 121e enkelte Flokke Ederfugle og andre Ænder
N. 3dje Februar 5 Svaner S$., flere Knortegjæs ligeledes. Større
og mindre Flokke Ænder og Maager opholdt. sig i Nærheden af
Skibet senere i Februar. Marts: Øde flere Smaafugle i Rigningen
om Dagen. 12te 4 Svaner N.Ø. 20de to større Flokke Eder-
fugle S. April: 10de flere større Flokke Krager Ø. 12te mange
Smaafugle hele Dagen i Rigningen. Maj: &de Maager i Mængde
daglig nær Skibet. 24de mange Maager og Terner i Nærheden.
August: 16de større Flokke Ænder og Gjæs Ø. 28de smaa
Flokke Alke og Ederfugle i forskjellige Retninger. I første Halvdel
af September fløj næsten hver Dag smaa Flokke Tejster og Ænder
i forskjellige Retninger, mest dog Ø. 22de September 8 Eder-
fugle S. I Oktober, November og December jevnlig Ænder og
Gjæs i forskjellig Retning og mange Maager ofte ved Skibet, i
December ogsaa Alke. December: 6ie 4 Svaner S. 7de to
Flokke Ederfugle paa 6 eller 8 S. — P.C. Grumsen, P. Larsen.
Nordre Røn. Januar: 2den 2 Svaner S. 15de og 16de
17 Svaner opholdende sig ved Rønnerne. Februar: 22de Præste-
krave kommen, 25de Stær, 27de Strandskade. 3dje Marts Gravand.
April: 13de Rødben kommen. 18de Præstekraven begyndt at
lægge Æg, 20de Skjærpiberen ligeledes, 23de Strandskaden lige-
ledes. 25de Engelsk Terne kommen, 30te Stenvender. Maj:
3dje Kystterne kommen, &de Dvergterne. 12te Rødben begyndt
at lægge Æg, 16de Engelsk Terne ligeledes, 19de Skallesluger,
21de Gravand, 24de Stenvender, 31te Kystterne. Aug ust: 121e
Strandskade og Rødben trak bort, 20de en Del Kystterner ligeledes.
September: &de 30 Skarver N. Ø. 12te en Del Knortegjæs
gt
116
raden Bilen I første Halvdel af Oktober trak de sidste Grav-
ænder bort. Oktober: 13de 2 Svaner S. 14de store Flokke
Ederfugle S. 20de en Rødben og en Stenvender have opholdt sig
her til denne Dag. — P. Larsen.
Læsø Trindel Fyrskib. Februar: 20de en Lærke flyvende
om Skibet syngende. 21de 4 Ederfugle S.V. 25de flere Flokke
Smaafugle i forskjellige Retninger. Marts: iste 2 Svaner S.Ø.
Ade Lærker om Skibet syngende. 41te 4 Ederfugle N.Ø. 16de
en Krage N.Ø. 17de 3 Krager N.Ø. 26de en Flok Krager Ø.
April: 4de flere midre Flokke Krager N.Ø. 11te 3 Svaner og
flere Krager N.Ø. 121te flere Smaafugle paa og om Skibet; 4
Svaner og en Del Krager V. 15de mange Smaafugle om Skibet.
16de en Sule 3. 21de enkelte Krager N.Ø., flere Smaafugle af
og til paa Skibet. 24de en almindelig Hornugle sad det meste af
Morgenen midt paa Fokkestaget. 25de en Del Krager V. Iste
Maj en Flok Gjæs N.Ø. lå4de Juli 4 Ænder N. 14de August
en Fugl lignende en Drossel en Tid paa Skibet. 16de September
flere Flokke Ederfugle i forskjellige Retninger. Oktober: 16de
flere Flokke Krager S.V.; en Krage opholdt sig ”/4 Time paa Skibet.
29de en Flok Krager S.V. November: Ade flere Flokke Eder-
fugle V., 11 Svaåner N. &de en Aalekrage og en Sule S. 1fte
flere Ederfugle N.Ø. 30te 10 Svaner S.V.,.11 N.V. December:
Ade en Aalekrage en Tid paa Skibet. 7de flere Flokke Alke i
forskjellige Retninger. 23de en Flok Alke N., en Sule S. 27de
flere Flokke Alke i forskjellige Retninger, 7 Svaner S.V. — Th.
Andresen, J.J. Jensen.
Læsø Rende Fyrskib. Januar: iite en Flok Svaner Ø.
Kl. 4 Em. 14de en Flok Svaner Ø. Kl. 31/2. 15de 2 Svaner Ø.
Kl. 3. 19de hele Dagen Svaner af og til Ø. 20de ligeledes.
24de Lærker af og til flyvende V., kvidrende. 25de en Lærke
en Tid paa Skibet om Eftermiddagen. Øde Februar 3 Svaner Ø.
Kl. 4!/2. 29de Marts en Del Gjæs Ø., nogle Viber V. April:
5te 6 Svaner V, om Eftermiddagen. 7de en Bogfinke ved Middag
paa Dækket. I de første Dage af Maj kom Ternérne. Septem-
117
(1900.)
ber: 21de en Del Smaafugle om Eftermiddagen V.; en Vipstjert
opholdt sig et Par Timer paa Dækket, hvorefter den fløj V. 22de
store Flokke Smaafugle flyvende V., en Del af dem Vipstjerter;
en opholdt sig en Tid paa Dækket.- 23de Vipstjerter og Rød-
kjælke flyvende V. Oktober: 2den en Mængde Vipstjerter idag
fløjne V.; nogle have opholdt sig omkring paa Skibet fangende
Insekter; Kragerne ere nu begyndte at trække V.; de første viste
sig 29de September. 7de en Mængde Krager og en Spurvehøg V.
&de en Rødkjælk paa Skibét om Formiddagen, en Stær om Efter-
middagen. November: 27de 12 Svaner V. Kl. 3!/2. 30te Eder-
fugle og Gjæs sees daglig flyvende i forskjellige Retninger, og
Havlitter høres inde paa Grundene af og til i stille Vejr. — J.S.
Jensen, M. Rønne.
Udbyhøj. Iutet. — A. Nielsen.
Kobbergrund Fyrskib. 26de Marts stort Træk af Krager
flyvende Ø. 29de Marts flere Krager Ø. 12te April om Morgenen,
da Fyret blev slukket, kom en Flok Stære til Skibet og var her
et Par Timer. 8de Oktober store Flokke Krager V. 14de Novem-
ber flere Gjæs og Ænder i Dagens Løb V. — C. Knudsen.
Anholt Knob Fyrskib. 12te Marts opholdt en Ugle sig paa
og ved Skibet omtrent en Time om Formiddagen. 17de September
fløj 4 eller 5 Svaler om Skibet hele Dagen. — J.C. Jeppesen.
Hesselø. 16de Marts Vibe og Strandskade komne. — E. Sonne.
Spotsbjerg. Intet Fuglefald. — N.C. Rasmussen.
Schultz's Grund Fyrskib. En Flok Ederfugle opholdt sig
omkring Skibet i Januar og Februar. 1åde Maj fløj omtrent 50
Gjæs N.Ø. Oktober: 4de omtrent 60 Gjæs i Flok S. Ste en
enkelt Ederfugl viste sig, kommende fra N. I December saaes
hver Dag smaa Flokke Ederfugle i forskjellige Retninger. — M.
Dyreborg.
Fornæs. I Vinteren blev ikke en eneste Svane set. 29de
April kom Svalen. 12te Juli om Eftermiddagen fløj 12. Gravgjæs
forbi mod S. Oktober: 7de flere Flokke Vildgjæs paa 10—12 S.V.
9de 4 Gjæs S.V. 10de to Flokke Gjæs paa 20—30 S.V. Fra
118
(1900. |
mn i Oktober til sidst i Maaneden blev daglig set Skarver i
Smaaflokke paa 2—3—4 flyvende forbi mod S. November:
18de 4 Gjæs S., 4 Skarver S.. '21de 13 Svanér S. — A. Kruse.
Æbeltoft Vig. Intet. — H. P. Mønsted.
Sletterhage. å4de Januar 6 Svaner Ø. Kl. 121/2. 15de Februar
kom 3 Svaner svømmende fra Ø. og opholdt sig her et Par Timer;
en stor Mængde Ænder svømmede omkring her ved Fyret. 26de
Februar bleve 3 Stære sete, for første Gang. 13de April 8 Storke
N.Ø., kommende fra S. 3dje Maj Svålen kommen. I December
har der jevnlig ligget en Del Ederfugle, Havlitter, enkelte Aale-
krager og nogle mindre Ænder påa Havet i Nærheden. — E.
Østerberg.
Lappegrund Fyrskib. Januar: 19de 20 Ænder V. 29de
enkelte smaa Flokke Ænder S. 31te 7 Graagjæs S. Februar:
18de 5 Ederfugle S., en ,,Stork”" S. 19de 9 Ænder S. 21de
9 Ænder S.V., 5 Ederfugle 8. 27de 7 Ænder N.Ø.. Marts:
24de 6 Ederfugle N. 27de fra Kl. 6 til 7 Em. flere meget store
Flokke Ederfugle S.; tre af Flokkene vare vist hver paa omtrent
300. 28de omtrent 30 Ederfugle S. 29de 4 Svaner S. April:
Iste 10 og 9 Ederfugle S. 2den stadig mindre Flokke Ederfugle,
fra 5 til 30 i hver Flok, S. 7de omtrent 30 Ederfugle S., &de
ligeledes 7. 12te 5 Flokke Ederfugle S., 15—30 i hver Flok.
13de flere store Flokke Ederfugle S., Flokke af sorte Ænder i
forskjellig Retning. 15de flere Flokke Ederfugle S. 17de mange
Flokke Ederfugle i forskjellig Retning. 18de flere Flokke Eder-
fugle S. 25de flere Flokke Ederfugle og smaa sorte Ænder S.
29de omtrent 40 Ænder S. Maj: i1ste omtrent 30 Ederfugle S.
3dje 9og 3 Ederfugle S. 6te 7 Ænder N.V. 23de 5 sorte Gjæs
S. 26de 18 Gjæs S. September: 15de 15 og 7 sorte Gjæs
N. 28de tre større Flokke Ederfugle, hver omtrent paa 50, og
nogle mindre. Flokke N.V. 30te omtrent 70 Ederfugle N. Ok-
tober: 6te 5 Gjæs N.; fra Kl. 2 til 3 stort Træk af Ederfugle
N., fra 20 til 50 i Flokkene. 10de hele Formiddagen trak Gfæs
og især Ederfugle N.; en Flok Ederfugle påa omtrent 150, ellers
119
1900.
sinde Flokke paa 5 til 40. '11te 20,'15' og112, Ederfugle i PÅ
12 Graagjæs N. 121e hele Dagen stort Træk N., tre store Flokke
Ederfugle, hver paa omtrent 200, ellers mindre Flokke, ogsaa andre
Ænder og Graagjæs. 13de Ederfugle, , andre Ænder og Gjæs i
Mængde N.N.V., en Flok Ederfugle paa omtrent 100. :15de- mindre
Flokke Ænder S., omtrent 30 Ederfugle N. N.V. .16de ved Sol-
opgang mange Krager i store Flokkée S.V.; omtrent 40 Graagjæs S.;
flere Flokke,,Ænder", vist ,,Makrelfugle" (9: Tejster) S. 17de
hele Dagen større Flokke Makrelfugle S., omtrent 20 Ederfugle N.V.
18de mange mindre Flokke 'Ederfugle N. N.V., af og til Makrel-
fugle S. 19de hele Dagen mindre og større Flokke Makrelfugle S.,
tre mindre Flokke Ederfugle N.: 20de hele Dagen store Flokke
Makrelfugle S., nogle mindre Flokke Ederfugle N.V. ;24de hele
Dagen større Flokke Makrelfugle S.. 22de større Flokke Makrel-
fugle S.,… mindre Flokke Ederfugle N. N.V. 23de om Formiddagen
nogle større Flokke Makrelfugle S. 24de større og mindre Flokke
Makrelfugle S.; 10 Svaner N. —29de om Morgenen flere større
Flokke Makrelfugle S.; 9 Ederfugle N. 30te af og til "mindre
Flokke Makrelfugle S., 15 Ederfugle N. 31te hele Dagen mindre
Flokke Makrelfugle S… November: iste enkelte mindre Flokke
Makrelfugle S., omtrent 40 Ederfugle S. 3dje enkelte smaa Flokke
Makrelfugle S., 15 Ænder V. 5te flere Flokke Ænder i forskjellig
Retning, enkelte Flokke Makrelfugle S. 6te om Formiddagen flere
Flokke Makrelfugle S.; en Flok talte omtrent 70. - 7de. enkelte
smaa Flokke Makrelfugle S., 7 Ænder S. Ø.. Øde omtrent 20 Gjæs
S.……40de:15 Ænder S.Ø.… 12te 3 ;Ænder,,S. V., 17; Ænder S.
15de mindst 100 Ænder i… Flok S. — 18de "9. Svaner S. 24de
mange store Flokke Ænder S. 29de omtrent 30 Ederfugle N.
December: 2den 15 Ederfugle N. " 3dje, 4de og Ste jevnlig
smaa Flokke ”Makrelfugle og Ænder i forskjellig : Retning. 7de
flere. større Flokke Ænder og Makrelfugle, N. 9de 15 Makrelfugle
NØ. 10de- 7: Makrelfugle :N::26de: 23 Gjæs N/Vs:31te enkelte
smaa Flokke Ænder V. —'H. Juul, J Jørgensen:
Kronborg. Intet. Fuglefald. — Pi H. Gjørup.
120
(1900.)
Middelgrund. Intet. — A. G. Saxtorph.
Prøvesten. Intet. — S. Nielsen.
Nordre Røse. Intet Fuglefald. Ederfugle og Gjæs sees af
og til. — J. F. Hansen. :
Drogden Fyrskib. Januar: 121e 2 Svaner V., flere Flokke
Ederfugle N. Ø. . 19de mange Svaner og enkelte Flokke Ænder
N.Ø.ogN. 23de en stor Flok Ænder N. 24de 4 Lærker og en
Krage N. 26de flere Flokke Ænder N. Februar: 6te en Lærke
V., flere Flokke Ænder S.V. 10de en Flok Ænder Ø.. en anden
Flok liggende i Skibets Nærhed. 14de Ø.N.Ø., enrebet Merssejls-
kuling, graat, 6/2? Kulde; 16 Skarver S., 2 Svaner N. 15de
8 Svaner N. 20de adskillige Lærker i Dagens Løb Ø. 23de
nogle Krager.S. Ø., omtrent 20 Ænder i Flok paa Vandet. 25de
11 Graagjæs N., 2 Svaner N. Ø. Marts: 2den 4 Svaner N.
dte Farvandet dækket af Is med enkelte Vaager; mange større
Flokke Ænder i Vaagerne. 6te mange Lærker V., ligeledes 3 Graa-
gjæs; mange Ænder i Vaagerne. 7de en Svane V. &de en Del Gjæs
N. lite 2 Svaner N. April: 22de en stor Mængde Maager
om Skibet. 23de nogle graa Vipstjerter Ø. Maj: iste nogle
graa Vipstjerter Ø. 17de en Stork N.; mange Maager ved Skibet
i disse Dage. 18de en Kjove paa Jagt efter Maager. 19de en
Flok Knortegjæs N. 29de flere Flokke Gjæs, mest Knortegjæs,
sees daglig flyvende N.; enkelte Svaler sees ogsaa daglig. Juni:
17de en stor Flok Ænder Ø. 21de en ung Stær paa Skibet hele
Formiddagen. 23de nogle Svaler paa. Skibet en Tid. (26de 3
tamme blaa Duer paa Skibet i flere Timer.) Juli: 13de 38 Svaner
S.Ø. 15de et Par Viber S.Ø. 29de Morgen før rigtig Dag en
stor Flok Fugle, vist Svaner, S.V.; en Flok Viber N.V. August:
18de en Flok Svaler V. N.V. 27de nogle graa Vipstjerter V.
September: Øde flere Gjæs Ø. i Dagens Løb. 13de en større
Flok Smaafugle S.V. 15de et Par graa Vipstjerter S.V. 17de
3 Høge en Time kredsende om Skibet, i Taage, fløj bort, da Taagen
lettede. 23de mange Smaafugle V., 24de ligeledes. Oktober:
12te nogle Krager V. 16de en Flok Knortegjæs S.V. 17de eu
321
(1900.)
Flok Graagjæs N.V., en Del Krager ligeledes. 21de flere store
Flokke Ænder og Gjæs i forskjellige Retninger. November:
6te en stor Flok Ænder V. 23de nogle Krager ved Skibet, fløj
N.V. 25de en Flok Gjæs N.Ø., flere Flokke Ænder i forskjellig
Retning. December: 2den 3 Svaner N. 5te 5 Svaner V.,
nogle store Flokke Ænder mest S.Ø. &de store Flokke Maager ved
Skibet. 22de mange Smaaflokke Alke mod S. — L. Lauritzen.
Refsnæs. 1 Marts og April fløj Ederfugle i større og mindre
Flokke fra S. mod N.N.Ø. 4 Gravænder og 2 Skalleslugere ruge
i Nærheden af Fyret. Et Par: hundrede Ederfugle opholdt sig om
Sommeren ved Revet. — P. C. Jensen. s
Romsø. I Januar og Februar var der mange Vildænder; særlig
opholdt mange sig paa Flakket S.V. for Øen; hver Dag trak mange
Ederfugle og. Torskeænder baade N. og S. 8de Marts vare næsten
alle Vildænder dragne bort; senere fløj dog af og til en Flok
Ederfugle forbi mod N. 15de Marts trak mange Krager, Raager
og Alliker forbi mod N.Ø. 16de Marts to store. Flokke Gjæs,
mange Krager, Raager og Musevaager N.Ø. 24de Marts kom den
blaa Maage til Øen. 3dje. April laa en større Flok Gjæs nær
Fyret. Yde April 11 Gjæs N.Ø. 21lde April 12 Svaner N.N. Ø.
20de Juni laa 18 Graagjæs tæt ved Kysten. 18de August rejste
den blaa Maage herfra med sin Yngel. 12te September 8 Svaner
S. 19de September 14 Graagjæs S.V. Fra 22de September til
6te Oktober trak hver Dag mange Krager, Raager og Graagjæs
forbi fra Ø. til V, 21de Oktober vare flere Flokke Ederfugle komne.
I November og December hver Dag Ænder flyvende langs Kysten.
Den store Havmaage opholder sig paa Øen Aaret rundt, men vides
ikke at ruge her. En Ederfugl forsøgte at ruge, men blev. for-
styrret. — F, Andersen.
Halskov og Korsør. Intet Fuglefald. — C.P. Henningsen.
Knudshoved. Intet. C.H.S. Løwe.
Slinshavn. Intet. — E. Jørgensen.
Helholm. 16de Februar set Stæren, 21lde Gravand, Vibe og
Strandskade. — D. Holst.
122
(1900.)
Omø. Ederfugle og andre Ænder, der pleje at komme her
sidst i Oktober og i November, have iaar været usædvanlig faa. —
SNU. Hansen
Vejrø. Intet Fuglefald. — P. W. Sørensen.
Taars. Intet. — J. Hansen.
Fakkebjerg Hovedfyr. Intet. — J. L. Winsløw.
Strib. 7de Marts saaes Stæren, og store Flokke Graagjæs
trak N. 8de August mange store Flokke Graagjæs S. 3dje Ok-
tober hele Dagen mange Flokke Graagjæs S., ligeledes enkelte
Flokke ,,Vildgjæs". 4de Oktober flere Flokke Graagjæs S. Eder-
fugle og andre Ænder opholdt sig i Lille Belt i' Efteraaret. —
A. H. Andersen.
Baayø. Iniet. — N. Hansen.
Assens. Intet. — N. H. Nissen.
Skjoldnæs. 25de Februar Viben set, 24de Marts Strand-
skaden, 15de April Vipstjerten, 3dje Maj Svalen. 4de Maj Træk
af Regnspover. 31lte December en Rødkjælk set i Haven ædende
af et Æble. — A. Lorentzen.
Harbølle. Intet Fuglefald. — A. J. Olsen.
Gjedser. 28de Februar Viben set, 5te Marts Stæren. —
Chr. Lindgaard.
Usædvanlige Tildrågelser i 1900.
Otis tarda. ;
En Stortrappe, gammel Han, blev skudt ved Klausbølle N. Ø.
for Rudkjøbing l4de Januar; den havde været set i en Maaned
gaaende paa Vintersæd-Markerne, meget sky. Den kom til Kon-
servator Scheel's Samling. ?
Falco gyrfalco typicus.
En ung Jagtfalk blev skudt i Klitterne ved Skagen 30te
November, meddeler Konserv. Scheel.
123
(1900.)
Surnia ulula.
En Høgeugle, gammel Hun, blev skudt ved Højerup S. Ø.
for Storehedinge 22de September, meddele Dr. Arctander og Fyr-
mester Rosen. Den ejes af Apotheker Sunckenberg.
Nucifraga caryocatactes.
Nøddekriger vandrede i .Mængde gjennem Danmark i Slutningen
af September og i Oktober. De kom sikkert fra Øst; de mange,
der bleve skudte, viste sig, vistnok uden Undtagelse, at være af
den tyndnæbede sibiriske Race, var. leptorhynchus (se især R. Blasius,
Ornis, Jabrg. II, 1886, p. 437). De spredte sig over Landet fra
Gjedser til Skagen; men maaske holdt de sig borte fra Jyllands
vestlige Del. Om Gangen i deres Indvandring og Bortrejse kan
ikke siges meget; de synes omtrent samtidig at have vist sig alle-
vegne; talrigst vare de tilstede midt i Oktober. Efter Novembers
Begyndelse ere kun enkelte sete. — Hvad der kom til os, var kun
en lille Del af en stor Indvandring i Mellem-Europa.
For .de nedenfor meddelte nærmere Oplysninger skyldes Tak
til Dr. H. Åretander, Cand. pharm. Å. H. Faber, Dr. O. Helms,-
Stud. mag. R.Hutzen-Pedersen, Stud. måg. R. Hørring (der for
en væsenlig Del har set de paagjeldende Fugle hos Cand. pharm.
A. Pirtzel, til hvem de vare sendte for at udstoppes), Fyrmester
P. €. Jensen, Fyrmester A. Kruse, Fyrmester Å. Lorentzen,
Kjøbmand O. Lund, Lodsformand P. Mortensen, Fyrpasser ÅA. NØ
Olsen, Statsbane-Assistent R. Olsen, Konservator J.Scheel, Fyr-
mester S. Thorsen.
Paa Christiansø blev en skudt 21de Oktober; den indsendtes
af Hr. A. With til Udstopning hos A. Pirtzel.
Fra Bornholm indsendtes to Hanner i Begyndelsen af Oktober.
(Det foregaaende meddelt af R. Hørring.)
I Charlottelund N. for Kjøbenhavn blev en Han skudt 2den
December. (J. Scheel.)
Ved Fortunen i Jægersborg Dyrehave N. for Kjøbenhavn
blev en Han skudt af Jagtjunker Petersen Ilte Oktober.
124
(1900.)
I (Gribskov N. for Hillerød bleve to Hanner skudte Ilte
November; de indsendtes af Hofjuveler Michelsen jun. (R. Hør-
ring.) É
I Skovene ved Hillerød blev en skudt 15de November, efter
Meddelelse af Læge H.C. Wegge. I Maven havde den Levninger
af Insekter. (R. Hutzen-Pedersen.)
I Valby Hegn ved Helsinge N.V. for Hillerød blev en skudt
13de Oktober; der havde da været 5 eller 6 i Flok. Den 17de
saa R. Olsen samme Sted en enkelt, den 18de om Morgenen to
sammen og ved Middag i en anden Del af Skoven igjen to, af
hvilke den ene blev skudt; de opholdt sig i Bøgeskov, mest paa
Jorden; den dræbte havde i Maven Levninger af Insekter. 20de
Oktober blev en enkelt set i samme Skov af Plantør L. Albeck.
I Høbjerg Hegn ved Helsinge saa R. Olsen en enkelt i Ud-
kanten af en Grantykning 16de Oktober; næste Dag gjennemsøgte
han Skoven uden at finde nogen.
I Vejtræer. ved Sandkroen ved Tisvilde Hegn N. for Frederiks-
værk saa L. Albeck to den 16de November; de fløj sluttelig ind i
Skoven. .(R. Olsen.)
I Horns Herred blev en skudt af Kapt. Dohlmann i Begyndelsen
af Oktober. (R. Hørring.)
I Nordskoven i Horns Herred, N.V. for Frederikssund, er
den gjentagne .Gange set af Statsbane-Assistent Fischer, der ogsaa
derfra har faaet nogle skudte. (R. Olsen.)
I Holtug,.N. for Storehedinge, blev en skudt 3dje Oktober.
Ved Størehedinge blev en skudt 8de Oktober; 3 bleve sete
den Ilte og 3: skudte den 12te; endnu en blev set den 23de. .
Den 13de meldte en Mand fra Storehedinge Markjorder om et stort
Træk. En af de dræbte indsendte Dr. Arctander til Zoologisk
Museum. g
I Renge, S. for Storehedinge, blev en skudt 8de Oktober.
I Bøels Skov, V. for Storehedinge, blev en skudt 12te Ok-
tober.
FeerEn Sir air 3) eee ent sener
125
(1900.)
I Klippinge, N.V. for Storehedinge, blev ligeledes en skudt
12te. Oktober. (H. Arctander.)
I Grevindeskov ved Thureby, S.V. for Kjøge, saa 0. Helms
to sammen 23de Oktober; de sad paa Jorden og spiste Bøgeolden
og viste sig ganske tamme. Samme Sted saa han en den 4de
December.
I Skovene ved Gisselfeld, N.Ø. for Næstved, fandtes den i
Mængde fra Begyndelsen af Oktober, i Bøgeskov, ædende Olden,
meddeler Forstinspektør Gøtsche; en Dag havde en af Jægerne
bragt ham 4 skudte.
Ved Bregentved, N. Ø. for Næstved ,. meddeler Fasanjæger
Larsen, blev den første set i Begyndelsen af Oktober; derefter ind-
til Maanedens Midte "blev den jevnlig set, enkeltvis eller parvis;
to plejede hver Morgen at sidde paa et Rækværk udenfor Skov-
kanten; en Dag fløj 7 eller 8 over Marken. Senere blev ingen
set førend henad November, da en. blev skudt. (0. Helms.)
I Jomfruens Egede ved Faxe bleve to skudte låde Oktober;
af Grev E. Moltke indsendtes de til Udstopning. (R. Hørring.)
Paa Masnedø ved Vordingborg blev en skudt i en Have 8de
Oktober; der havde været to i Følge. Senere er den gjentagne
Gange set paa Masnedø, to eller tre sammen. (R. Olsen.)
I Ravnsholt Skov S. for Hvalsø, S.V. for Roskilde, saa R.
Hørring enkelte den 21de Oktober; der havde været overordenlig
mange fra bte til 15de; nu vare de næsten alle borte.
Ved Tølløse, S. for Holbæk, blev en. Han skudt af Grev
Sehulin-Zeuthen 13de Oktober.
Ved Frydendal ved Mørkøv, S.V. for Holbæk, blev en Han
skudt 6te Oktober; samme Sted blev igjen en skudt 15de og en
17de Oktober; 21de Oktober fandtes der ingen flere. Alle de
dræbte indsendtes af Hofjægermester Treschow til Udstopning. (R.
Hørring.)
I Korsør Skov saa Forretningsbestyrer Ferslev og Statsbane-
Assistent Fischer den 13de Oktober omtrent 20 Nøddekriger ved
og paa en stærkt opkjørt Vej; de vare meget tamme, gik tæt foran
126
(1900.) :
Hest og Vogn og flyttede sig ikke afvejen, førend det var ganske
nødvendigt. 14de Oktober saa R. Olsen paa samme Sted i Skoven,
og kun dér, vel omtrent 200 eller 300 Nøddekriger; de hakkede i
den opkjørte Vej eller ved Roden af Træerne; hvad de søgte, kunde
man ikke opdage; kun var det ikke Bog eller Agern; Skoven var
af ældre Bøgetræer med ganske faa Navr- og Hasselbuske. Nogle
faa bleve skudte, ligeledes nogle den 16de; alle de dræbte vare
unge Fugle, der endnu paa Siderne af Halsen og påa den nederste
Del af Ryggen havde Fjer af Ungedragten. (R. Olsen.)
Ved Næsbyholm, S. for Sorø, bleve tre skudte af Skovrider
Danekert 5te Oktober; en Han blev skudt samme Sted den l14de,
to Hanner ligeledes den 15de. (R. Hørring.)
I Nærheden af Refsnæs Fyr, N.V. for ”Kallundborg, opholdt
sig omtrent 20 fra Midten af September til Slutningen af Oktober.
(P. C. Jensen.)
I Brændemose Skov, N.V. for Kallundborg, skød O. Lund to
den 30te September. (0. Lund.)
Ved Marienborg paa Møen, S.V. for Stege, blev en Han skudt
af Grev Moltke 13de Oktober. (R. Hørring.)
Ved Harbølle Fyr, paa Sydkysten af Møen, indfandt Nødde-
kriger sig i temmelig stort Tal sidst i Oktober. (A. J. Olsen.)
Ved Orehoved paa Nordspidsen af Falster saa R: Olsen 7 i
Flok i Slutningen af Oktober, vist den 22de; de havde sat sig i
en Have, men fløj derfra over mod Lymose Skov.
I Lymose Skov ved Orehoved saa Skovrider Wilhjelm en en-
kelt, siddende paa Knappen af en Flagstang, en Dag i den sidste
Del af Oktober.
I Vaalse Vesterskov, V. for Orehoved, blev en skudt i Tiden
mellem l4de og 18de Oktober, og senere ere enkelte sete der.
I Alslev Skov, S. for Orehoved, hørte Skovrider Wilbjelm en
Nøddekrige den 18de Januar 1901. (R. Olsen.) :
Ved Hestehoved Fyr, paa Falsters Østkyst, fandtes en død den
30te Oktober; den maa dog være falden tidligere. Den indsendtes
til Zoologisk Museum. (P. Mortensen.)
127
(1900.)
Ved Ovrupgaard, Ø. for Nykjøbing, Falster, blev en skudt
28de Oktober; af Godsejer Tesdorph indsendtes den til Udstopning.
Ved Høvængegyaard, V. for Nysted, blev en Han skudt af
Hr. Frederiksen 27de Oktober.
Ved Ollingesøgaard, S.Ø. for Nakskov, blev en Han skudt
8de Oktober; af Hr. Wilhjelm indsendtes den til Udstopning.
Ved Vesterborg, N.Ø. for Nakskov, blev en Hun skudt 10de
Oktober; den indsendtes af Apotheker Aarestrup. |
Fra Horne ved Faaborg modtog R. Hørring to skudte l4de
Oktober, den ene en Han; der var set 5 eller 6 foruden. (R.
Hørring.)
Ved Skjøldnæs Fyr paa Ærø havde en Del Nøddekriger op-
holdt sig i de sidste Dage af September og de første af Oktober;
tre vare da skudte. Ogsaa senere, indtil 20de Oktober, bleve de
sete af og til i større eller mindre Mængde. (A. Lorentzen.)
Paa Æbelø N. for Fyn opholdt en Del Nøddekriger sig i
Efteraaret. (S. Thorsen.)
I Børkop Skov, S.Ø. for Vejle, bleve to sete den 6te Ok-
tober; den ene blev skudt og af A. H. Faber sendt til Zoologisk
Museum.
I Andkjær Skov ved Munkebjerg, S.Ø. for Vejle, bleve to
skudte 26de Oktober ud af en større Flok.
Ved Ødsted, S.V. for Vejle, blev en skudt låde Oktober.
Ved Gjøddinggaard, V. for Vejle, ligeledes en, samme Dag.
Ved Engelsholm, V. for Vejle, blev en skudt 18de Oktober.
I Vejle Nørreskov og i Tirsbæk Skov, N.Ø. for Vejle, blev
den set i Smaaflokke i Oktober.
I Jelling Skov, N.V. for Vejle, blev et Par skudt 27de Ok-
iober: CA: HH. Påbeor) i
Ved Palsgaard, S.Ø. for Horsens, blev en Han skudt af Hr.
Sparre 27de Oktober. (R. Hørring.)
I Haven ved Fornæs Fyr ved Grenaa sad to Nøddekriger paa
Jorden 18de Oktober tidlig paa Formiddagen; kort efter kom 5
flyvende til fra N., og alle 7 fløj derefter mod S. (A. Kruse.)
128
(1900.)
Ved Oxrkolm ved Limfjorden N. for Nibe blev en Han skudt
lite Oktober; af Skovrider Lund indsendtes den til Udstopning.
Ved Skagen blev en Han skudt 31te Oktober; den indsendtes
af Overklitfoged Dahlerup. (R. Hørring.)
Mange andre, men mindre bestemte Oplysninger ere frem-
komne; blandt andet er det meddelt, at en. Udstopper i Aarhus
ved Midten af Oktober allerede havde modtaget 30 Nøddekriger. ——
Det er ikke alene Nøddekrigerne, der have Grund til at klage over
den Modtagelse, de have faaet hos os.
Fra Færøerne.
Tveraa og Galgatange Fyr. Intet Fuglefald. — H. D.
Jacobsen.
Tofte. Intet. — S. Thorkildshøj.
Kalsø. Intet. — J. Clementsen.
Kapt. Jens Mohr har skjænket Museet følgende tre færøske
Fugle:
Diomedea melanophrys, skudt paa Færø Banke, 60'5Y' N.,
8921'V., 10de Maj. Udstoppet Skind med tilhørende Kropskelet.
Nærmere Oplysning vil blive meddelt af Knud Andersen. (Den
Diomedea melanophrys, der blev skudt 1lte Maj 1894 ved Mygge-
næs, hvor den skulde have levet i 30 Aar, har Museet modtaget
som Gave fra Kand. K. Andersen, der har skrevet dens Hi-
storie, Vidensk. Medd. Naturhist. Foren. for 1894, p. 241—264,
pl. V.)
Puffinus ,griseus (fuliginosus), skudt 3 Kvartmil N.V. for
Mylingur, Nordspidsen af Strømø. Udstoppet Skind.
Phalaropus fulicarius, i Sommerdragt, skudt paa Færø Banke.
Skind. Arten var ikke tidligere nævnet fra Færøerne.
Phytoplankton fra det Kaspiske Hav.
(Phytoplankton from the Caspian Sea.)
Af
C. H. Ostenfeld.
Paa den anden danske Pamir-Expedition indsamlede cand. mag.
Ove Paulsen lidt Plankton i det Kaspiske Hav. Det er i alt
kun 3 Prøver, men da der intet hidtil er kjendt om det pelagiske
Liv i dette Indhav, har de deres store Interesse. Prøverne, som
blev overgivet mig til Undersøgelse, er smaa; de er samlede med
et almindeligt Silkenet, som blev trukket 'horizontalt i Overfladen,
Hovedmassen af Planktonet var Dyr, og disse vil blive gjorte til
Genstand for Undersøgelse af en Zoolog; men ogsaa.det sparsomme
Phytoplankton var meget interessant, idet det maa betragtes
som marint (Brakvandsplankton) og som nærmest beslægtet
med Østersøens Phytoplankton, men med endemiske
Arter som Hovedbestanddel.: De 3 Prøver vare etiketterede
paa følgende Maade:
I. Nr.9. Bugt fra det kaspiske Hav øst for Krasnowodsk.
Grønt Vand, stille, Solskin; Nettet slæbt efter Baad. 23. April
1898.
. Nr. 2126. Bugt fra det kaspiske Hav, Krasnowodsk; Nettet
slæbt langs med og fra Havnemolen; Grønt Vand, klart. 7.
September 1899, Kl. 11 Fm. ps
II. Nr. 2138. Lagune af det kaspiske Hav ved Enseli. Grønt
Vand, Solskin; Nettet slæbt efter Baad. 12. September 1899,
Kl. 10 Fm. (Planktonet brunlig-grønt).
Vidensk. Meddel. fra den naturh. Forening. 1901.
=
130
Som det fremgaar heraf, er de to første Prøver samlede sam-
mesteds, nemlig ved Krasnowodsk paa Østsiden af det kaspiske Hav;
men til forskellig Aarstid; den tredje Prøve derimod er fra Syd-
enden af det kaspiske Hav ved Enseli i Persien. Desværre er der
ingen Maaling af Temperatur og Saltholdighed taget samtidig med
Prøverne; det vilde jo have haft sin store Betydning særlig i et
Hav, hvis hydrografiske Forhold er saa forskellige paa de forskel-
lige Steder som Tilfældet er med det kaspiske Hav. Dog kan man
gaa ud fra, at Vandet har haft en relativ betydelig Saltmængde,
da begge Lokaliteter ligger i det sydlige Bækken, hvis Vand i
Følge de sædvanlige Angivelser skal indeholde omkring 15 %/00 Salt.
Maaske er det dog ikke udelukket, at Prøven fra Enseli stammer
fra mindre salt Vand, da den er samlet i en Lagune.
Floraen i det kaspiske Hav er kun lidet kendt; saa vidt jeg
har kunnet opspore, existerer der kun en Afhandling af A.Gru-
now: Algen und Diatomaceen aus dem Kaspischen Mere (i O
Schneider: Naturwissenschaftliche Beitråge zur Kenntnisse der Kau-
kasuslånder !), Dresden 1878), som omhandler Algefloraen.
I denne opføres foruden nogle faa højere Alger en stor Mængde
Bunddiatoméer, som for Størstedelen skriver sig fra Krasnowodsk,
men der er intet om den pelagiske Flora.
Paa hosstaaende Tabel har jeg opført de iagttagne pelagiske
Former uden at tage Hensyn til de ret talrige døde Skaller af
Bunddiatoméer. For Oversigtens Skyld har jeg medtaget Dyrene
og angivet alle Organismernes Hyppighed ved de sædvanlige
Planktonbetegnelser ?).
1) Denne Bog har ikke været mig tilgængelig i i sin Helhed, men et Se-
parataftryk af Grunows Afhandling har jeg ved Inspektør E, ie ag
Velvilje kunnet benytte.
?) cg = almindelig, + = ikke sjælden, r — sjælden, rr = meget sjælden
(kun enkelte Individer r jiagttagne).
i ANDEN ED aA eres aeene ARSEN tre LAGE
SER DEBNR eee re eee EDER sen
andre Dafnider ...... SER SFS AE HEEL UESSSES ES Se
Kopepoder med ie Te 5] 1 Ls legene DE BEES ne:
REE RED
Tintinnodea.
Amphorella borealis (Hensen) Jårg. var. cas-
BE ORE ISS, SEE FE SAR RE PER
Peridiniales.
Diplopsalie caspica Ost... GSR ELNEEE
Mxnviella eordatd Os 20 NES ERGO
Gonyatlax 'Cleyeii Osti ds Ahorn su
Boridiniom ss ie did 2 Jet. sveder sd
Bacillariaceæ.
Actinocyclus Ehrenbergii Ralfs ..............
Chætoceras caspichm Os rv. smag,
elise RER DE NG
simplex Ostk .....02. mx. satan.
Colelronlusii radiatus Ehbø, om RE
Melosira Borreri Grev. var. subglobosa Grun ......
Cyanophyceæ.
Kribetns otgpien et se HT 45--.
PONESSe BR LD eee ER
Chlorophyceæ.
Botryococcus Braunii Kitz. ....….........----
Oocystis socialis Ostf. .......…... SETE ØD, J
336 TE
TE
+ c
r
+ | +
løg Cc
Cc
Cc
F IT
IT
i ga
—+ c
c
læg
—
—
sg
E y
rr rr
E
i c
k'
IT i
E
152
Systematisk Fortegnelse over de iagttagne Planktonformer
(excl. Metazoer).
IL Tintinnodea.
1. Amphorella borealis (Hensen) Jårgensen, Ueber die Tin-
tinnodeen der norwegischen Westkiste, Bergens Museums Aarbog
1899, Nr. II, p. 17; Tintinnus borealis Hensen, Plankton der dst-
lichen Ostsee etc., VI Ber. d. Kommiss. zur wissensch. Unters. d.
deutsch. Meere in Kiel, 1890, p. 117; f. 3; Nordquist, Bidr. till
kinned. om Bottniska Vikens og norra Ostersjåns evertebratfauna,
Meddel. af Soc. pro Fauna et Flora Fennica, 17, 1890, p. 126, f. 6.
— — var. caspica, n. var.
Differs from the main species in being smaller and more
slender (length 25—30 pu, width 10—15 pm); adhering to several
of the species of Chaetoceras.
Hovedarten. er kun kendt fra Østersøen, hvor den i Sommer-
tiden optræder meget -hyppig., . fæstet . til Chaetoceras danicum Cl.
(ikke som af Hensen angivet C. boreale Btw.). Formen fra det
kaspiske Hav er fæstet til. flere af de nedenfor nævnte Chaetoceras-
Arter (C. caspicum, radians og Paulsenii) og er hyppig i den
Prøve, hvor disse forekommer.
II. Peridiniales.
2. Diplopsalis.caspica n. sp.
Body globose (56—72 pi); superior valve with 3 apical
plates and & præmedian plates of which the median-dorsal one is
displaced towards the apex; inferior valve with 5 postmedian plates
of which the two on the sides of the longitudinal girdle are small,
and 2/2) antapical plates. Longitudinal girdle only on the inferior
valve, broad and short, somewhat extended towards the antapet,
with a little lobe of a wing-list at the left side ; transversal girdle
circular. Structure scarcely visible; I once saw faintly a striation
on the dorsal postmedian plate.
133
Det var meget interessant at træffe en Diplopsalis-Art i det
kaspiske Hav, da der hidtil kun er kendt 2 Arter af denne Slægt;
af disse er D. Jenticula Bergh udbredt langs Europas Vestkyst (fra
Kattegat og vestlige Østersø),
tempererede og tropiske Atlanter-
hav, Middelhavet, Røde Hav og
Indiske Hav, medens D. sæcula-
ris Murray & Whitting er ind-
skrænket til den tropiske Del af
Atlanterhavet og Indiske Hav
med tilhørende Bugter, samt
Røde Hav og Middelhavet. Den
her beskrevne Art.er meget for-
skellig fra begge, om end den
maar DD Jerkelker nærmest. Fig. 1. ZDiplopsalis caspica Ostf.
a. Celle fra Bugsiden med Indhold.
Paa Tegningen er der kun b. Skalstruktur paa Rygsiden. c. paa
angivet 1 stor Antapicalplade, (ae %%/,; d 500
da det ikke lykkedes mig at se
Suturen, men da ellers Anordningen. af Plader paa den nedre
Skal er fuldstændig som en Diplopsalis, er det uden Tvivl rigtig
at føre Arten til denne Slægt.
3. Gonyaulax Clevei n. sp.
Body angular-globose (about 64 mu), attenuated towards tie
apex, flattened at the antapet; supe-
rior valve with 3 apical plates, 6
præmedian plates and 1 accessory
Plate; inferior valve with 1 antapi-
cal plate, 5 postmedian plates and 1
accessory plate. Longitudinal girdle
Narrow at the superior valve,
broader at the inferior valve, ex-
tended at the antapical plate; trans-
versal girdle spirate. Structure å
Porous. og den øvre Skal. (&)).
134
Denne Art staar meget nær ved G.polyedra Stein, som hører
hjemme ved Europas. Vestkyst (Nordsøen), men afviger især ved sin
accessoriske Plade paa Overskallens Bugside.
4. Ezuvieila cordata n. sp.
Body flattened, valves uniform, rather thick, with Jine pores,
obcordate, emarginate; no
ESSEN teeth in the kerf; length 22
NESS —24 u, width 18—20. p,
thickness 9—10 mu.
Fig.3. Exwviella cordata Ostf. Beslægtet med E. com-
a, b. Optisk Snit af Skallen, c. Skallens pressa (Bail.) Ostf. og E.
Overflade, d. set fra Siden. (5%/,). € i gg
marina Cienk, men. adskilt
fra begge ved sine Skallers Hjærteform.
II. Bacillariaceæ.
5... Actinocyclus Ehrenbergii Ralfs.
Grunow omtaler (1. c. p. 123) denne Diatomé, som meget hyp-
pig i det Kaspiske Hav, hvad der passer godt med de tre Prøver,
thi i dem alle optræder den hyppigt. Den synes at være en ægte
Planktonform; ogsaa i Østersøen findes den som saadan, jeg har
f. Ex. fundet den som en næsten hele Aaret forekommende Kompo-
nent af Plankton fra Rødvig (Sydøstkysten af Sjælland).
6. Chætoceras caspicum n. sp.
Chains straight, stiff, multicellular. Cell in a front view rect-
angular with sharp angles, the length often shorter than the width
(12—16 u long, 106—24 p wide). Valves with a slight convexity;
Foramina elongated oblong, slightly and evenly constricted towards
the middle. Hoop short cylindrical. Chromatophore 1, in front.
Åwns very long, delicate, issuing in the angles or a little within
the angles, crossing at the margin of the cell, in side-view diverging
at an obtuse angle, turning to the end of the chain; terminal awns
É
Bed
É
d
:
|
135
shorter than the others, but not more
robust, with a curve in the basal part
and then parallel. Spores unknown.
Beslægtet med C. bottnicum Cleve,
men adskilt ved de svagt indsnørede
Foramina.
7. C. delicatulum nm. sp. Fig.4. Chætoceras
caspicum Ostf.
Chains straight. Cell in a front É… 5/0eller 4 Fromtatilling.
view rectangular, often longer than wide =D REE.
(12—20 u long, 7—8 u wide), in a Br eks
side view circular - elliptic.
Valves concave; foramina
circular -elliptic.…. Hoop at
least "3 of the length of
the cell. Chromaitophore 1,
in front. Awns delicate,
very long, issuing from the
angles of the cell and cros-
sing one another at the
insertion; terminal awns
similar to the others, diver-
Jing at an obtuse angle. Fig.5. Chætoceras delicatulum Ostf.
Kæde i Frontstilling med Kromatoforer.
Spores unknown. raser lt deg Lommer ledt rart
8. C. Paulsenii n. sp.
Chains straight, stiff, multicellular. — Cell in a front view
rectangular with sharp angles, in a side view circular-elliptic,
longer than wide (7—17 4 long, 5—7 pm wide). Valves flat: fora-
mina absent. Hoop cylindrical , at least Yz of the length of the
cell. Chromatophore 1, in front. Awns delicate, very long, issuing
From the angles of the cell and crossing one another at the insertion,
then turning off perpendicular to the longitudinal axis of the chain
in a sigmoid curve and all nearly parallel to the transversal
aæis; terminal awns similar to the others. Spores unknown.
Denne meget ejendommelige
Art udmærker sig ved, at Cel-
lerne slutter tæt op til hver-
andre, samt ved det s-formig
bøjede Forløb af Hornene; i
i
TV
ra
den sidste Henseende er den
RB
forskellig fra alle andre Arter
n/a
med Undtagelse af Ch. scolo-
pendra Cleve. Det er rimelig-
vis denne Art, Cleve har ment,
naar han!) nævner, åt ,,another
form without foramina I found
Fig.6. Chætoceras Paulsenii Ostf.
a. Kæde i Frontstilling; 5. i Sagittal-
stilling (lidt skævt); c. Celle i Side- Sea",
stilling; d. Celle i Frontstilling, uden
Indhold. (590/,),
9. C. radians Schitt, Arten von Chætoceras und Perågallia;
Ber. d. deutsch. botan. Gesellsch., Bd. XIII, 1895, p. 41, f. 10, a—c.
Det var uventet at træffe denne Art, som hidtil kun var kendt
fra Østersøen, Kattegat og Kristianiafjorden, i det Kaspiske Havs
in plankton from the Caspian
Plankton, men der er ingen Tvivl om Rigtigheden af Bestemmelsen,
uagtet der ingen Hvilesporer fandtes. Disse er maaske dog allige-
vel kendte herfra, thi Grunow afbilder (1.c. Pl.4, f. 24) en
» Goniothecium barbatum", der, som han selv anfører, er en Hvile-
spore af en Chætoceras-Art, og den synes at passe ret godt med
C. radians's Sporer, omend den primære Skal ér noget stærkere
kegleformet hvælvet end almindeligt hos: C. radians.
10. C. rigidum n. sp.
Chains straight, stiff, multicellular.. Cell in a front view with
sharp angles, often wider than long (3—10 up long, 12—20 y
wide), in a side view elliptic. Valves slightly convex in the middle ;
foramina linear, slightly constricted in the middle. Hoop about
1y P.T. Cleve: Notes on some Atlantic Plankton-Organisms. K. Svenska
Vetensk.-Akad,. Handl. Bd. 34, Nr. 1, 1900, p. 21.
|
|
|
137
1/8 of the length of the cell. Chromatophore
1, in front, large with turned løbes. ÅAwns
straight, stiff, very long, issuing from the
angles of the cell, crossing one another at
the insertion; two of them proceed in a sa-
gittal direction, two diverging from the. first
at acute angles ; terminal. awns diverging, in
a front view, at a largely obtuse angle.
Spores unknown.
Fig.7. Chætoceras
Beslægtet med -C. bottnicum og C. cas- rigidum Ostf.
Ppicum, men adskilt ved de stærkt diverge-
rende Terminalhorn.
a. Kæde i ntstilling ;
b. Sidestilling. €&%/).
11. CC. simplex nm. sp.
Cells solitary or two together, in a front view rectangular,
wider than long (12—16 4 long, 16—24p wide), in a side view
elliptic. Valves concave with a slight convexity in the middle.
Chromatophore 1, situated
cløse tø the one valve. Awns Em mn see
delicate, very long, issuing =—< TET >————
(2
From the angles or a little
within the angles, then tur- a
ning sharply off, all in sa- Fig.8. Chætoceras simplex Ostf.
i irection : a. Celle i Sidestilling; 6, c. Frontstilling.
gittal direction; often the (04).
two awns to the same side
cross one another at the basal thirdpart; in & side view the awns
are nearly parallel. Spores. unknown.
Beslægtet med de to andre enlige Arter, C. gracile Schiitt og
C. septentrionale Oestr., men adskilt ved den ene Kromatofor og
Hornenes Forløb.
12. Coscinodiscus radiatus Ehbg., s.1.
13.… Melosira. Borreri. Grev., var. subglobosa Grunow, 1.6.
Pp. 128, Pl. 4, f. 13.
138
I Prøven fra Enseli fandtes nogle Kæder af den af Grunow
fra det Kaspiske Hav beskrevne Varietet af Melosira Borreri; den
synes at være en ægte Planktonform.
IV. Myxophyceæ.
14. Anabæna caspica n. sp.
Thallus free-swimming glomerate,
consisting of irregularly flexuose and
winded trichomata, sheath gelatinous,
more or less visible. Cells about as
long as broad (8—12 p), with ,,Gas-
vakuolen" ; heterocysts globose (10
—I2 u); Spores. solitary or two
together, separated from the hetero-
cystes, elliptic or subglobose (14—15 p
broad, 19—17 4 long).
15. Polycystis sp.
I den ene af Prøverne fra Kras-
Fig. 9. nowodsk fandtes et enkelt Thallus af
ere Ostf. en Chroococcacé, som jeg ikke for-
17.
maaede at bestemme nøjere.
V. Chlorophyceæ.
16. Botryococcus Braunii Kitz.
Ligesom i Østersøen findes her i det Kaspiske Hav Botryo-
coccus Braumii (B. pelagicus Engler, nom. nud.), og antagelig
stammer den ogsaa her fra Floderne, der har ført den med fra
det ferske Vand.
17. Oocystis socialis n. sp.
Cells 8 (or 4) together, enclosed in a homogenous, gelatinous
mass, elliptic, with slightly pointed ends (18—20 p long, 12 4 broad),
(young cells: 15—17 u long, 8—10 p broad);. chromatophores 2
139
in the adult cell, dark reddishbrown after preparation with iodine
and iodide of potassium ; wall rather thick, hyaline, colourless. After
division the daughter -cells become separated one from another by
a gelatinous mass which is distinctly limited against the gelatinous
mass of the whole colony.
Fig. 10. Oocystis socialis Ostf.
Kolonier i forskellige Udviklingsstadier. &/)).
Figuren øverst til højre tilhører maaské ikke denne Art, da
der kun synes at være 4 Celler i Kolonien, og disse atter er delte
i 4 Celler af anden Generation.
O. socialis synes nærmest beslægtet med O. lacustris Chodat,
Bull. de Herb. Boissier 1897, Pl. X, f. 1—7.
heossd vtes- rvstål nb SÅS song
iinib så ning sne esoginlan n
Plankton fra det Røde Hav og Adenbugten.
(Plankton from the Red Sea and the Gulf of Aden.)
| Af
C. H. Ostenfeld og Johs. Schmidt.
Indledning af Johs. Schmidt.
Den følgende Fortegnelse over Planktonorganismerne fra det
Røde Hav og Adenbugten er "Resultatet af Bearbejdelsen af et
Materiale, som i 1899 og 1900. blev indsamlet fra to af det danske
Østasiatiske Kompagnis Dampere, nemlig S/S Siam" og S/S
»Cathay".. Materialet er dels indsamlet af mig selv som Del-
tager i den danske naturvidenskabelige Ekspedition til Siam i 1899
—1900, dels efter min Anvisning af Officererne paa 8/S ,,Siam",
Indsamlingerne fandt Sted i November 1899 (fra 8/S Siam”
ved mig), i Marts 1900 (fra S/S ,,Siam" ved dettes Officerer)
og i Maj 1900" (fra S/S ,,Cathay" ved mig), og de foretoges
enten ved Hjælp af det af M. Knudsen og C. H. Ostenfeld kon-
struerede Hurtignet!) eller simpelthen, ved.at Vandet fra Dæks-
pumperne filtreredes geunem' lignende fine Silkenet, som dem,
der: anvendtes. til. Hurtignettene. Pumpningen gav oftest meget
tilfredsstillende Resultater; ' dog "var Pumpematerialet. næsten altid
stærkt blandet med Rust fra Pumperørerne. Det. skal her be-
mærkes, at medens. Materialet, som indsamledes: ved Hjælp af Hur-
1) Se C.F. Wandel og C. Ostenfeld: Iagttagelser over Overflade-
vandets Temperatur, Saltholdighed og Plankton paa islandske og
grønlandske SKibsruter i 1897. " København 1898. !
142
tignettet (eller ,,Slæberen") toges i selve Overfladen indtil faa
(ca. 2) Fod under denne, stammer Pumpematerialet derimod fra en
Dybde af ca. 20 Fod under Overfladen, idet Pumperne i de fuldt
lastede Skibe tager Vandet fra denne Dybde. Materialet blev dels
konserveret i Alkohol, dels i 49/0 Formol; det sidste har flere For-
dele fremfor Alkohol; det er billigt og kan medføres i stærk Kon-
centration til Fortynding med almindeligt Ferskvand eller Havvand;
endvidere konserveres enkelte af Planktonorganismerne (Cyanofy-
ceerne) langt bedre i Formol end i Alkohol, hvori de mister deres
naturlige Udseende, idet Cellerne skrumper ind; for Flertallet af
Planktonorganismerne er stærk Alkohol dog et lige saa godt eller
bedre Konverseringsmiddel, og enkelte Organismer, nemlig de, der
indeholder kulsur Kalk, lider betydeligt ved at opbevares i Formol,
idet der let finder delvis Iltning af denne Sted under Dannelse af
Myresyre, som opløser den kulsure Kalk. Det er derfor nyttigt at
have Prøver baade i Alkohol og Formol.
Jeg giver herefter en Fortegnelse over de Stationer, hvor Ind-
samling fandt Sted; ved S betegnes, at Materialet er samlet ved
Hjælp af Slæberen og altsaa stammer fra Overfladen, ved P, at det
er indvundet ved Filtrering af Pumpevandet (stammer fra en Dybde
af ca. 20 Fod).
1... S/S ,;Siam's Udrejse (November 1899).
andets
Nr. 7a— 79/191899 Kl gem 2597949) N "gg 50'E Ep "Temp.
go DLO 890 Dygem: s 225 95915' Ny 95926! Bi: 0 -2026 600.
å 11/4 180906 m 000 209880N, ($8 95 EP
"84 12/441899 ' 2Pm 17949) N, 40920'E — P
sygt 2238/44 1899050 54/40 — 249 | ag dy gt 896 790,
- 9a— 1/11 1899 - Jem — — 12?720'N, 449?44'E — P
2" 90/18/14 1899 -121/42m —. 19917' N,46950'E -— P— 26,490.
9015/14 1899 - 11/9Pm 12928 N, 489527 E — P
-10a — "8/14 1899 -12m» — 11259'N, 52937'E — P
-10. —17/11 1899 . 1%/rm — 11% STN 56718 KE — 8—26 490.
- 100 — "8/11 1899 -12m … —10?36' N, 59936'E —P
|
i
i
|
|
|
143
2. S/S ,Siam"s Hjemrejse (Marts 1900). falk
Ny, 7 — 9 1900 Kl. 72/50m LE BEPESN SSR SE 29397.
Te SE TOD SE SE AS DERNE TR SE SSR
gr TUD "gene SE Ho RØNN PETE REE BEDER.
SU SET] FOOD STOR SE FESD BÆR BES SETE,
3. $S/S ,Cathay"s Hjemrejse (Maj 1900). AD
R5 78 20/5 1900 Kl. 87/0 999 300, sa EN TE
== 3/8 1900 SY NE 89 ON SE SHE SS RE
00 ener EDI ESS PÅ RESENS GET SE 5 Sa 15 gl DESSERT ae
——& — 511900 - 61/40m 149 8'N, 49748 5 90
-'9 — +/5,1900 - 2em 12932" N 46938" E — 8 — 29,290.
-10d4— 3/5 1900 - 3em —— 12956' N, 509710'E — S
10 — 1375 17900 Øm "LL FS EN KOS EP
-10b— ”/5 1900 - 31/9rm 19955' N, 53743 E — 'P
202 8/5 1900: ---9am , . TOO8SKYN KAPERE BE ÅR? (
-10a—. "/5 1900 - 121/97m — 12997' N, 57254'E — P
Jeg bringer her Direktøren for Det Østasiatiske Kompagni,
Hr. Etatsraad H. N. Andersen min bedste Tak for den Velvillighed,
hvormed Kompagniet har bidraget til, at disse Planktonindsamlinger
kom i Stand; ligeledes takker jeg de Skibsofficerer, som har assi-
steret ved Indsamlingerne, saaledes navnlig d'Hrr. Styrmænd Thor-
kelin og Gabe.
I den følgende Fortegnelse opføres kun Protophyta og Tin-
tinniderne ; Radiolarierne og Metazoerne er ikke medtagne.
Pierospermataceae og Bacillariaceae er bearbejdede af C. H.
Ostenfeld, Cyanophyceae af Johs. Schmidt, og de øvrige
Grupper af os begge i Fælleskab.
Med Hensyn til Hyppighedsangivelserne har vi benyttet den
Inddeling, som nu sædvanligt bruges ved Planktonarbejder.
Det eneste foreliggende Arbejde over Mikroplankton fra det
Røde Hav er: Cleve: Plankton from the Red Sea. Ofv. af K.
144
Vet. Akad. Fårhandl. 1900, Nr. 9, hvori der kun opføres en. ringe
Del af de Former, vi har truffet, Vi ansér derfor de deri anførte
bio-geografiske Bemærkninger (p. 1034—36) for næppe tilstrække-
ligt begrundede, . blandt andet da de kun støtter sig paa Indsam-
linger i Februar Maaned og ikke fra andre Aarstider. "Uagtet vort
Materiale stammer fra forskellige Aarstider, mener vi dog endnu at
burde afholde os fra: almindeligere Slutninger.
I. Cyanophyceae?). (Auctore Johs. Schmidt.)
1. Heliotrichum radians Wille in Schitt: Pflanzenleben der
Hochsee, p. 278, f. 87.
| Thallus er i: levende Tilstand straagult eller lyst rødligt med
et mørkere Centrum. Cellerne indeholder Luftvakuoler.
VIL b: 11/41; (7):-—- VIE a072/11' (1), 8/6 (5) > VU 12/41 (rr)
Ka AT):
Pelagothrix Schm. nov. gen. (e tribu Vaginariearum Gomont).
Thallus free-swimming, minute, fusiform, consisting of a bundle
of threads (trichomata) enclosed in a common jelly-sheath (vagina).
Cells with cavities replete with gas (,,Gasvakuolen").
Denne nye pelagiske Slægt svarer til Hydrocoleum eller Mi-
crocoleus;. den karakteriseres ved sin pelagiske Levevis,, ved sine
geleagtige Skeder, der indeslutter talrige Trikomer, og ved at Cel-
lerne indeholder Luftvakuoler.
2. Pelagothrix Clevei Schm. nov. sp.
Thallus about 2mm long, fusiform, straight or geniculated,
living specimens straw-coloured. Sheath rather well determined,
consisting of a thready jelly, enclosing numerous (about 20— 30;
1) I saa godt som alle de undersøgte Prøver fandtes isolerede Trikomer
af Cyanofyceer; de lader sig ikke bestemme, da de vigtigste Karak-
terer maa søges i Thallus; idet hele taget lider Planktoncyanofyceerne
meget under Indsamlingen og Præparationen paa Grund af deres
Sarthed. Alle de følgende gar er baserede paa
Undersøgelse af det levende Materiale umiddelbart efter Indsamlingen
(undtagen Bichelia intracellularis).
145
trichomatas.. Trichomatas 6,83—7,7 pm broad slender, flexible,
straight or a little bent, not tapering towards their apices. Cells
before their division about
twice as long as broad;
in living specimens the
cells enclose cavities replete
with gas and their colour
is a dark-reddish one;
in a preserved state they
are pale ærugineous. and
the protoplasm contains
a number of rather big
grains. Apical cell
rounded or nearly trun-
cate, without calyptra.
Denne Art, af hvilken
jeg kun har truffet 3
Eksemplarer, blev funden
i det Røde Hav og under-
kastedes straks mikrosko-
pisk Undersøgelse. Jeg
kunde derved konstatere, at
Protoplasmaet lige som hos
alle de andre af mig iagt-
tagne pelagiske Plank-
toncyanofyceer indeholder
Vakuoler, der er luftfyldte,
og i gennemfaldende Lys
præsenterer sig som uregel-
mæssigt (dog mest længde-
stillede) anordnede Bjælker
og Lister i Celleindholdet;
Traade derved et meget
Fig.1. Pelagothrix Clevei Schm.
a Thallus %/,. b isoleret ing Eg EN e Spidsen
af et Trikom c. %
i gennemfaldende Lys faar de levende
mørkladent Udseende. Sætter man til
Præparatet, der indeholder de agre; luftfyldte mere en Smule
Vidensk. Meddel. fra den naturh. F
146
Alkohol, drives Luften øjeblikkeligt ud, og Celleindholdet viser sig
da at være blegt blaagrønt og at indeslutte flere grove Korn.
Skederne var ret konsistente og vel afgrænsede; de bestod af en
Gelé, der ved stærk Forstørrelse viste sig at have en fint traadet
Beskaffenhed; Geléen farves meget intensivt af Safranin, hvorved
Skederne præsenterer sig særdeles tydeligt.
Ved sine tykke Geléskeder minder Arten om Slægten Katag-
nymene Lemmermann (Planktonalgen, Abh. Nat. Ver. Brem. Bd. XVI,
Heft 2, p. 354, Pl. III, f. 38—49), men hos denne indeslutter
Skederne kun eet Trikom (hvorfor den tilhører Gruppen Lyngbyeae
Gomont), medens der hos vor Slægt er talrige Trikomer indenfor
den samme Skede (Slægten tilhører derfor Gruppen … Vaginarieae
Gomont).
VIII a &/5 (17).
Richelia Schm. n. gen. ex affin. eros Thuret.
Differs from Microchaete by the want of the sheaths and
by the intracellular occurrence.
3. R. intracellularis Schm. n. sp. ”).
Filaments short (50—105 p long), straight or nearly straight,
sheathless, occurring inside the living cells of Rhizosolenia styli-
formis. Trichomatas usually rather inequal, torulous, cons-
isting of few (7—20) cells, thickened at both eæxtremities or a
little attenuated at the apex, pale ærugineous (having been preserved
in formalineJ. Heterocysts single, basilar, globose or subglobose,
9,8— 11,2 u broad. Cells 5,6—93,84 broad, barrel-shaped, in
an undivided state nearly as long as broad, after the division low,
disciform ; protoplasm finely granulated, enclosing a few big grains;
apical cell usually bigger than the adjacent cells, nearly globose.
Denne Art har i høj Grad Krav paa Interesse ved sin ejen-
dommelige Levevis. Foruden fra det Røde Hav, hvor den er funden
enkeltvis, har jeg den i Massevis fra Malakka-Strædet og fra den
1) Paa Forekomsten af denne blaagrønne Algei Rhizosolenia-Cellerne hen-
lededes min Opmærksomhed først af min Medarbejder C.H. Osten-
feld, der var beskæftiget med Undersøgelsen af noget af Siam-Ex-
peditionens Materiale fra Siambugten.
147
indre Del af Siambugten. Den optræder i Form af korte, stav-
lignende Traade, som forekommer enkeltvis eller faa sammen i
Cellerne af Rhizosolenia styliformis. Ved det første Øjekast for-
modede jeg, at Traadene var fæstede udvendig paa Diatomeens
Cellevæg, men ved en nærmere Undersøgelse kunde det med Let-
hed konstateres, at de
stedse fandtes indeni
Cellerne"); deres Plads
er i Reglen ud mod
Cellevæggen, næsten pa-
rallelt med denne inden-
for Protoplasmaets ydre
Hudlag; de forekommer
saa godt som stedse kun
i Enderne af Rhizoso-
lenia-Cellen, kun sjæl-
Ske code risene EEG
dent og enkeltvis i
Midten af denne, og de
er saaledes anordnede,
at deres Spidser peger
ind mod Cellens Midte,
medens Basaldelene ven-
der mod Celleenderne;
dette Forhold synes at
være meget konstant; i
det mindste har jeg ikke
set Afvigelser herfra.
Richelia intracellu-
laris viser os det første
hidtil kendte Eksempel £ == ss RE segp nen ag Spa SR
påa en blaagrøn Alge, af Rhizosolenia med Richelia. c Isolere e Trikomer
som lever indeni selve gimse in
") Ved at man sætter de cylindriske Bhizosolenier i en om Læn nad"
aksen roterende Bevægelse, faar man stedse Traadene af den b pel
grønne Alge at se indenfor Cellevæggen i det re
148
Cellerne af Værtplanten!). Desværre er jeg ikke i Stand til at
afgøre, om den optræder som en virkelig Parasit, hvad man dog
a priori skulde formode, eller blot som en uskadelig Rumparasit,
der har fundet sig et bekvemt Opholdssted i de rummelige Rizo-
solenia-Celler; nogen synlig skadelig Virkning af dens Tilstede-
værelse paa Værten har jeg trods al anvendt Umage ikke kunnet
konstatere: de af Diatomeens Celler, som huser den blåagrønne
Alge, har tilsyneladende et lige saa friskt og rigeligt, kromatofor-
holdigt Plasma som de, hvor den mangler. Det har heller ikke
været mig muligt at afgøre, hvorledes Algen trænger ind i Vært-
plantens Celler; jeg har ikke kunnet finde noget som helst Spor
eller Mærke i Cellevæggen, hvorigennem Infektionen har kunnet
finde Sted. I Planktonprøverne, med Richelia intracellularis, findes
der flere RAizosolenia-Arter, men kun R. styliformis indeholder vor
Alge. Det er let forstaaeligt, at Afkommet af inficerede R/izoso-
lenia-Individer vedblivende maa indeholde den blaagrønne Gæst;
men Spørgsmaalet om, hvorledes denne formerer sig, hvorledes For-
meringsorganerne frigøres af Værtplantens Celler og trænger ind i
nye, lader sig ikke afgøre paa dette Tidspunkt”).
Efter hvad der lader sig slutte ud fra det foreliggende Mate-
Tiale, maa vor ÅAlge i systematisk Henseende finde sin Plads i
Nærheden af Microchaete, fra hvilken Slægt den afviger ved at
mangle Skeder og ved sin intracellulære Forekomst; muligt var det
ogsaa, at den kunde opfattes som unge Eksemplarer af en Rivulariacé.
hvor Haaret endnu ikke var dannet, og man kan af og til finde
Trikomer, som er en Smule afsmalnede mod Spidsen; men imod
denne Opfattelse taler bestemt, at Endecellerne i de største 08
1) Man kender enkelte Cyanofyceer, som lever indeni andre Planter, såa”
Q
ledes f. Ex. Nostoc punctiforme i Vævet af Cykadeer og Gunnera
samt Calothrix parasitica, der lever delvis nedsænket i Nemalion-
Arternes Overfladevæv. Begge disse Arter adskiller sig fra vor Art
ved at vokse inter cellulært.
2) Den eneste mig bekendte Cyanofycé, der lever paa Planktonorga-
nismer uden egentlig at høre med til Planktonet, er en af Lemmer”
mann (l. e. 355) beskreven Calothrix Rhizosoleniae, som er funden
ved New Zealand som Epifyt paa Rhizosolenia; hvor vidt der er nogen
Forbindelse mellem denne og vor Art skal jeg ikke kunne afgøre.
149
ældste Trikomer stedse synes at være større end de øvrige Celler
(næsten lige saa store som Heterocysterne) og stærkt hvælvede,
som man kender det hos Microchaete; derfor bør vor Art anbringes
i en Slægt i Nærheden af denne.
Jeg benævner denne interessante Alge i Erindring af vor
Landsmand Admiral A. de Richelieu, som paa saa mange Maader
har støttet vor Ekspedition til Siam.
VIIIa "?/11 (rr) (further in 2951' N, 100957' E, 29/11 1899 (+),
and the inner part of the Gulf of Siam off Koh Kram ”Ys
1900 (+)")).
4. Trichodesmium erythraeum Ehbg., Gomont Monographie
des Oscillariées, Annal. des Sc. nat., VII sér., 16, Botanique 1892,
p. 196, Pl. V, f. 27—30.
Thallus er lille og stregformet; i levende Tilstand er det
straagult. Cellerne indeholder Luftvakuoler. ;
Na rf ar) VE fa] YO b 11/14 (r) — VII åa
Br () VE 341 (mr) 8 TF)
I. Chlorophyceæ.
5. Halosphæra viridis Schmitz. Denne vidt udbredte Plank-
tonalge forekommer ret konstant i Prøverne, men ikke i større
Mængder. Den varierer overordentlig i Størrelse.
VII a 2/11 (rr) — VIL 79/11 (7), 8/3, 2/5.(7) — VI b /11 €) —
VE 2272/4018) (0 0/g(d) VIN 41] 5/5 (rr) — Xa
Miles fr) —— TX 15/94. (rf), Va (mm) 5 (RD MAE Ar (FE) =—
Xa 29/415(77) —= XX," famr im), 2 ]) m AD 18/41 ooy ås ()
SKE PS UREN
III. Calcocyteæ. (Auctore C. H. Ostenfeld.)
6. "Rhabdosphæra claviger Murray & Blackman, Phil. 'Trans-
act. of the R. Soc. of London, B., Vol. 190, 1898, p. 438.
VI 1: ON)
1) In January 1900 Richelia occurred sparingly in the Gulf of Siam
round Koh Chang.
150
Grunden til at Calcocyteæ, specielt Coccosphæræ mangler i
Prøverne, maa antages at være den, at de fleste af disse som nævnt
er opbevarede i Formol, der ved dets Iltning til Myresyre opløser
Kalkpladerne og derved gør Organismerne ukendelige.
IV. Pterospermataceæ nov. fam. (Auctore C.H. Ostenfeld.)
I 1900 grundede E. Jørgensen!) Slægten Pierosphæra påa
nogle ejendommelige Organismer, der tidligere har været omtalte
og afbildede af Hensen?) og Vanhoffen3), men uden at være
blevne. benævnede af disse. Jørgensen opførte Slægten som sam-
menhørende med Halosphæra, men da i alt Fald én af Arterne
efter mine") Iagttagelser har tydelig gulbrunfarvet Indhold, synes
det uberettiget. Jeg foreslaar derfor at opføre disse Organismer
som en særlig Familje, hvis Slægtskabsforhold indenfor Algerne
endnu er uopklaret. I min nævnte Afhandling (l. c. p. 49) antyder
jeg, at Slægtsnavnet Plierosphæra maaske burde remplaceres af
Pterosperma, opstillet af Pouchet>) (p. 178, Anm.) i 1894. Dette
mener jeg, bør gøres nu, idet jeg anser det for sikkert, at de to
Organismer, som Pouchet beskriver og afbilder, maa være nær be-
slægtede med de af Jørgensen beskrevne.
Den ene af de af Pouchet opførte Arter, Plerosperma ovatum,
er forskellig fra alle andre Arter ved sin Ægform; derimod er den
7): Jørgensen: Protophyten und Protozoen im Plankton aus der
norwegischen Westkiiste, p. 47. Bergens Museums Aarbog for 1899,
Nr. 6
MER: hilser Ueber die Bestimmung des Planktons oder des im Meere
treibende Materials an Pflanzen und Thieren, Taf. IV, fig. 28, 29.
Finfter Bericht der Komm. zur wissensch. Untersneb. der deutschen
Meere in Kiel. 1887.
E. Vanhåffen: Die Fauna und Flora Grønlands, Zweiter Absehn.
Pl. VI, fig. 4. — Grønland-Expedition der rese fir Erdkunde
zu Berlin, 1891—93, 2 Bd., I Theil, Berlin 1
") Martin Knudsen og Cc. Ostenfeld: henses over Overflade-
vandets Temperatur, Saltholdighed og Plankton paa islandske . og
grønlandske" Skibsrouter i 1899, p. 49. Kjøbenhavn
5) G. Pouchet: Plankton. — Voyage de «La Manche» å lilje Jan-Mayen et
au Spitzberg (Juillet— Aodt 1891). Ka 1894.
(al
er
151
anden, P. rotundum, muligvis identisk med enten Pierosphæra Moøbii
eller P. Vanhøffenii. " Tidligere har jeg (1. c.) med Spørgsmaalstegn
opført den sammen med Vanhåffenii, idet jeg støttede mig til Teg-
ningen, men i Følge Beskrivelsen maa man snarere ansé den for
sammenhørende med P. Møbii, idet den beskrives som ,,muni d'une
membrane saillante circulaire". Jeg anser det imidlertid for sikrest
at holde mig til de af Jørgensen givne Speciesnavne, som man
véd, hvad er.
Man har saaledes af Slægten følgende Arter: P. rotundum
Pouchet, P. ovatum Pouchet, P.. Måbii (Jørg.) Ostf. ms., P. Van-
håffenii (Jørg.) Ostf. ms., P. dictyon (Jørg.) Ostf. ms., hvortil
kommer de nedenfor beskrevne nye.
7... Pterosperma polygonum Ostf. n. sp.
Cell globose with projecting la-
mellæ which form few and large
meshes; the meshes polygonal with
undulate sides; diameter about 40 pm.
Arten er beslægtet med P. Van-
hoffenii, men afviger fra denne ved
Fig. 3.
Pterosperma polsjgonum Ostf.
Aare
de talrigere Vinger, som danner et
Netværk med 10—12 Masker.
VIIT 73/11 (177) — TX al "1/11 (mm) 15/14 (rr) — IXb
1 () — Xa 19 (7)
8. P. reticulatum Ostf. n. sp.
Cell globose, surface very finely reticulated with
low lamellæ: diameter about 80 1.
VIES På (fr): Fig. 4.
osperma
9. P. Måbii (Jørg.) Ostf. Sasha
X tig (rr). Ostf. (175/,.)
10. P. undulatum Ostf. n. sp.
Cell globose with an equatorial, undulate projecting ring; dia-
meter about. 45—50 nu.
152
Beslægtet med P. rotundum, men
karakteriseret ved den mindre frem-
springende Ring og den tættere Un-
dulation.
Fig. 5. VIla 2/11. (mr) — VIII 78/14. (rr),
Pterospermum undulatum fur) as 1 rr] HD
Ok 4)
i sd (rr) — Xa "6/11 (rr).
V. Bacillariaceæ. (Auctore C.H. Ostenfeld.)
11. AÅctinoptychus undulatus Ehbg.
NI SAT CA)
Asterolampra Rotula Grev.
K 1 fa (Er).
12. Asteromphalus reticulatus Cleve, Diat. from the Sea
of Java 1873, Tal L'feø 2. |
Xa "11 (17) — IX ”/5 (rr) — XX b "5/11 (r) — X ?7/2 (1)
Xb "8/11 (rr) — Xc 2/5 (mr).
13. Bacteriastrum delicatulum Cleve, Fish. Board for Scot-
land, Part III, 1897.
NET a Ar Gr) SVIE Pir Gr) — Så lir, (rD).
14. B. varians Lauder. |
Vila 2/11 (7) — VII "3/11 (rr) — X ”"/2" (1).
15. Biddulphia chinensis Grev., A. Schmidt, Atlas der
Diatomeenkunde, Taf. 122, f. 22—24. |
Det er med nogen Tvivl, at jeg henfører Å
den af os fundne (Fig. 6) Biddulphia (Bredde
200—240 um) til ovennævnte Art, men den
synes at passe godt med den citerede Af-
bildning hos Å. Schmidt. i
NYDE 72741 (rr)
Fig. 6.
Biddulphia. chinensis 16. Cerataulina B is. H. Per.
Grev. (€. 19/1.) nen ene
X fe (rr) — X 03/6. (7):
153
17. C. compacta Ostf., n. sp.
Frustules elongate cylindrical,
valves flattened, cohering one to an-
other; protuberances short oblique,
situated in the porlongation of the
hoop-surface, not within it (Fig. 7, c).
Chromatophores numérous,.… disciform.
Length of the cell 100-—200 p, width
20—50 v.
Denne Art afviger fra C. Ber-
gonii ved sine korte, skæve Horn,
som ligger i samme Plan som Skal-
cylindren og ikke udgaar indenfor
denne Plan, samt ved at Skallerne
fra Nabocellerne støde direkte op til
hinanden.
VII a 2/11 (rr) — VIII "3/11 (77).
18. Chætoceras anastomosans Fig. 7.
Grun. Cerataulina compacta Ostf.
c a, b med Kromatoforer, d tørret.
NHIT 35/47 (+) — IX 16133 (8). (a—e c. 20/3, d e; 29/1.)
19. Ch. coarctatum Lauder, Transact. of the Microscop.
Soc., Vol. XII, 1864, p. 79, f. 8.
VIS (5) VO NE EN) SVU 8 8)
i == DT PA Go] 5 ON) — Xc 3/5 (rr).
| 20. Ch. compressum Lauder, 1. c., p- 18 E 6
| NIL 13/4, Or) — XX 772 (7).
21. Ch. decipiens Cleve, forma.
Den her iagttagne Form afviger fra de sædvanlige ved sine
store Foramina.
VID a 2/11 (7) —— VIN "Pr (RH) SS x2ye (PH)
154
22. - Ch. denticulatum Lauder, 1. c. p. 79, f. 9.
VIS 2/1 Gr) == VOT 1954 (1).
23. Ch. distans Cleve, Diat. from the Sea of Java, 1873,
pp PETE I 40:
VIII 78/11 Gr) — X 27/3" (rr) — XD: 2/6 (17).
24, Ch. diøersus Clevo, 1.0; p..9;; PL 11, f-12.
VRE Pr 0):
25. Ch. furca Cleve, Phytoplankton p. 21, Pl. I,.f. 10.
Rk "Sr (H)
26. Ch. longicrure (Cleve); Ch. didymum var. longicruris
Cleve, Phytoplankton p.. 21, Pl. I, f. 11, 17,
XX 71e (I)
Denne Art, der af Cleve oprindelig er opført som Varietet af
Ch. didymum, afviger saa meget fra denne, at den absolut bør
opfattes som en egen Art.
27.(?) Ch. longisetum Cleve, Notes on some Atlantic Plankton-
Organisms, 1900, p. 20, Pl. VII, f. 25—29.
Med en Del Tvivl opføres denne Art her, idet vi ingen Hvile-
sporer eller Terminalhorn har iagttaget, men de tynde Horn og
Manglen af Foramina karakteriserer dog Arten.
X "Is (I):
28. . Ch. Lorenzianum Grun.
Vila 2/11 (EF) — VIA "41. (rr). —. VINT "8/11. (17) —
Xat4/11 (rr), 15/11 (17) — X ?"/2 (rr) — Xb ”/5 (17) — X c/5 (1).
29. Ch. neapolitanum Schråder, Phytoplankton des Golfes
von Neapel p. 29, Pl. I, f. 4; Mitth. aus d. zoolog. Station zu
Neapel, Bd. 14, 1900.
IXa 15/11 (17) — IX Y/s (17) — X 21/2 (rr) — Xb 2/5 (17).
30. Ch. peruvianum Btw.
X ”7/e (mr) — XC 5/5 (1).
31. Ch. robustum (Cleve) Ostf. ms.; Ch. peruvianum var.
robustum Cleve, Diatoms from the Sea of Java, 1873, p. 8, Pl. II,
f58R Cs Dored ?: Landon cs sp 78, 170
Denne Form synes karakteristisk og konstant nok til at være
en egen Årt.
VII 291. (rr) — Ba 15/17 (rr) — XX b 2/5 (rr).
32. Ch. rostratum Lauder, 1. c., p. 79, f. 10.
NILLa 7/11 (77).
33. Ch. Schmidtii Ostf. mn. sp.
Chains multicellular, frustules longer than wide (width about
28 4), in a front view rectangular with sharp angles, valve elliptic-
N
Fig.8. Chætoceras Schmidtii Ostf.
(81774.
AN
circular, hoop very long, at least 2/3 of the length of the cell, fora-
mina broadly linear. Awns very long, rather robust, issuing from
156
the angles of the valves and crossing each other at their: insertion,
diverging at an obtuse angle, curved towards the ends of the chain.
Terminal awns much shorter, but. not more robust than the others.
Chromatophores numerous, small, disciform, situated in the
wall; no chromatophores in the awns. Spores unknown.
Denne ejendommelige store Chætoceras, som hører til Sektionen
Hyalochæte Gran, minder i Henseende til Hornenes Retning og
Udvikling om Cx. Willei Gran, men adskilles jo let ved de talrige
smaa Kromatoforer; den sidste Karakter har den til Fælles med
C. teres Cl. og Ch. Weisflogii Schiitt, fra hvilke den kendes- ved de
større Foramina, Hornenes Retning og de fladere Celler.
VE 9/3 pr)
34. Ch. Schiiittii Cleve.
Vila 2/11 (rr) — XX C.2/6.-lr);
35. Ch. tetrastichon Cleve, Phytoplankton, p. 22, Pl. I, f. 7.
VIE 041 (2)
36. Climacodium Fraunfeldianum Grun.
Denne karakteristiske Planktonform synes at være konstant
optrædende i vort Omraades Plankton til alle Aarstider, men hyp-
pigst i November. Den er meget variabel i sin Form.
VIla 2/11 (rr) + VID "3/11 (+) — Ia 1" /11(c), 75/1: (rr)
— TX 19/11: (0), 7/3 (17); 5 (T) — X"/1 (rr), ?/2 (7) — Ac
i CE
37. Corethron criophilum Castr., Challenger Report, Botany
1I, p. 85, Pl. 21, f. 12, 147 15; €. hystriæ Hensen, V Ber. d;
komm. Unters. Deutsch. Meere, Pl. V, f. 49.
VO a %11 (7) — VID 1313 (17) — IX a 111 rr) — DD
1/8 (17) — X 77/2 (rr).
38. Coscinodiscus. excentricus Ehbg. s. l.
Vila %/11 (rr) — VII 2/5 (17) — VII "8/11 (rr) — Ka
15/34, (mr) — Xb 12/11 (17).
39. C. gigas Ehbg.
Vila ii (7).
157
40. C. radiatus Ehbg., s. 1.
VI 2:2/irv (177) VIDA 57/44 (77) — VU 13/11 (rr) — IX a
14/41 (rr) — IX 75/11 (17).
41. Dactyliosolen antarcticus Castr.
MIKE "11 CIE)
42. (?) D. hyalinus Cleve, Notes on some Atlantic Plankton-
Organisms, 1900, p. 21, Pl. VIII, f. 38.
Det er kun med Tvivl, at denne Art opføres, men der fandtes
i en Prøve en enkelt Dactyliosolen-Kæde, som syntes at svare
til Cleves Figur.
VELA 7/11. (0):
43. D. mediterraneus H. Perag.
X 27/2 (+). — Xb %/5 (17).
44. Detonula delicatula (H. Perag.) Gran, Bemerk. uber
Planktondiatomeen, Nyt Magazin for Naturvidenskab, 1900, p. 112.
Der forekommer i adskillige af Prøverne en Planktondiatomé,
som rimeligvis er den her nævnte Art, men uagtet speciel Under-
søgelse har det været umuligt at se den Centralstræng, som er
karakteristisk for den, og det er ikke udelukket, at Bestemmelsen
er fejlagtig.
VIL a ?/11 07). — VIN 4/11.) 2%, (rr) — X ”"/2 (1).
45. D. Moseleyana (Castr.) Gran, 1. C., Pp- 113; Lauderia (?)
Moseleyana Castr., Challenger Report, Botany Vol. II, p. 90,
PL 24, £ 5,
NI Var (7)
46. Eucampia cornuta (Cl.) Van Heurck, Synopsis, Pl. 95
bis, f. 5; Målleria cornuta Cleve, Diatoms from- the Sea of Java,
1848, 0. 4 PL, £ 6.
VIla 2/11 (7) — VIII 12/11. (1).
47. E. hemiauloides Ostf., n. sp.
Chains straight, cells slightly siliceous, nearly as long as wide
(length 40—60 4, width 35—65 p); sideview elliptic: frontview
158
symmetrical on. both sides of the longitudinal aæxis;
processes of the valves short; valves membra-
neous; connecting zone very finely annulated.
Chromatophores- numerous, .disciform.
Denne interessante Planktondiatomée, som i
meget minder om Slægten Hemiaulus, synes at
være ret udbredt i vore Prøver. Den er muligvis
identisk med CZimacodium biconcavum Cleve,
Phytoplankton, p. 22, Pl. 2, f. 16, 17.
VIS 2/01 () — VID Phi (mr) —— TR
15045 (17), 78 07) XX PA) XD 1 (mm
at" €)
48. Euodia inornata Castr., Challenger Re-
port; Bolany- Vol: Hp. 19 PE 72 E £
De iagttagne Eksemplarer afviger lidt fra
Castracane's Afbildning og nærmer sig noget til
hans Fig. 6 (E. ventricosa, var. nov.), men Stør-
relseforholdene (Længde 90—140 », Bredde 65
—105 2) samt den tydelig radiære Punktering
Øverst 2 Celler
med Indhold, peger paa E. inornata.
ERE MuisEE Vila 2/11 (rr) — VII 8/3 (rr) — Xa "11
MAS Ta) (Tr) — Xc 3/5 (rr).
49. Guinardia flaccida H. Perag.
VIla %/11 (") — VII "3/11 (rr) — Vb %/5 (rr).
50. Lauderia annulata Cl. (incl. L. elongata Castr.).
VIH "211 GT):
51. Lauderiopsis costata Ostf., n. sp.
Lauderiopsis nov. gen. differs from Lauderia in wanting the
spines on the valves. L.: costata: Frustule cylindrical (length 100
—300 4, width 60—100 nu), valves in a front view flattened with
blunt angles, more rounded at the plan which shows the, bow of
the connecting rings than at the plan vertical to it; connecting
rings numerous, the part opposite to the bow with very marked
159
lines, the bow-part thin; åt
the same side the bow is to
be found on every other ring
and forms a slowly twined
line.
I hele sit Udseende og
sin Bygning stemmer denne
Diatomé overens med Lauderia
undtagen derved, at den mangler
ethvert Spor af Torne paa Skal-
lerne, ogsaa den uparrede Torn.
Da dette. Forhold har stor
systematisk Værdi, bør den
sikkert opstilles som Type
for en ny Slægt.
Via 2/11).
532. Planktoniella sol Fig. 10. Lauderiopsis costata Ostf.
(Wallich) Schitt. a Del af en Celle, vendt saaledes, at Sløj-
Den er meget varet i ferne paa Mellembaandene ses, hans SE
sit Udseende og navnlig i An-
tallet af Segmenter paa den radiært liggende hyaline Ring samt i
Forholdet mellem denne Ring og selve Skallen.
VIID 1/14 (mr) — VIIIa 72/11 (rr) — VIII ”%/11 (7) — IXa
ie, SET TØR (rr) — 1X 7/8 (17) — X 77/11 (rr), ?”/2 (+) —
Ad 8/11 (0) Ke 38 rr)
38. Nitzchia (pungens Grun.) var. atlantica Cleve, Phyto-
Plankton, p. 24, Pl. 2, f. 24.
As (mr) —. X b 72141 (CH).
54. RBhizosolenia alata Btw.
VILb 1/14 (r) — VIlIa "11 (7) — IX "11 (rr), Y5 (&T)
Ja 14/7 (rr), 15/11 (7) —: Xa 16/1, (mr) — å 27/2 (r) —
Kb 16.) — Xe 346 (2).
160
55. R. alata, var. gracillima (C1.) Van Heurck.
1 SE 7) 5440 (mm) 200 GQ)
—Xb 18/11 (7) = XX C/5 (1).
56. R. alata, var. indica (H. Perag.) Ostf. ms.; R. indica
H. Peragallo, Monographie du genre Rhizosolenia, 1892, p. 116,
Pl. 5, f. 16; R. alata var. corpulenta Cleve, Phytoplankton, p. 24,
PI ESTE
n
/
Fig. 11.
Rhizosolenia hyalina Ostf.
CR. MA)
Der er næppe nogen Tvivl om,
at Peragallo's R. indica er identisk
med Cleve's var. corpulenta og man
maa følgelig benytte Peragallo's
Navn som det ældste. Maaske bør
ogsaa BR. quadrijuncta H. Peragallo,
ibid., f. 17 føres hertil.
Vila ?/11 (+) — VII 78/11 (17)
— Xb ”/5 (17) — Xc 8/5 (—).
57. R. cylindrus Cleve, Phyto-
planke; p. 22, PL 2 £ 12
IX 1/3 (rr) — XDb "8/11 (rr) —
K "Te CI.
58. R. hyalina Ostf., n. sp.
Frustule very slightly silicious
(length 280—340 4, width 28—
32 nu); structure hardly visible,
squamate (4—5 squamæ at the same
height); spine (32—40 4 long) very
thin, slowly incrassated at the base;
valve in a front view with a cha-
racteristic undulation of the contour
and with a fissure, in which the
spine of the neighbour-cell is fastened.
En ejendommelig fin Art, hvis
Strukturforhold er meget vanskelige
161
at faa at se, men undertiden lykkes det dog at se Brudstykker af
dem, og det viser sig da, at de er byggede omtrent som hos R.
Bergonii H. Peragallo (1. c., Pl. 3,- f. 5).
VILD 1/11 (rr) — X 27/2. (7) — Xb ?/5. (17), 3/5 (+).
59. R. imbricata Btw.
VIIa %/11 (r) — VIN 78/11 (rr) — IXa. 4/11 (17) — Xa
la (72) — 50215 (17) Xc 2/5. (t)
60. R. robusta Norman.
VITa 2/11 (rr) — VIII "8/11 (rr).
61. RB. semispina Hensen.
NE 7):
62. R. setigera Btw.
NLIT 13/74 (rr) —"7X Yes Gr) — Xa 78/43 (pr) —— XX ]e (rf)
Kb elit fer); 5 (11), — Xc 45 (0)
De iagttagne Eksemplarer afviger noget fra den sædvanlige
R. setigera, saaledes som den findes ved Europas Vestkyst, idet de
er finere og tyndere.
63. R. Shrubsolii Cleve.
Vila 2/11 (rr) — VIL 6 (mr) — VH Pr (7) "— Xa
Sr Gr) XX 140) XR 13/1 47), Vs (0);
64. BR. Stolterfothii Cleve.
VIla 2/11 (rr) — VII 18/11. (++) ——;:X,27/2.(rr) == Xb
"5 (r) — Xec 3/5 (rr).
65. R. styliformis Btw.
VIII a 7/44 (rr) — VII 2/8 (rr) — IXa "11 (rr) — X
fe (rr) — XX 35 (17).
66. Stephanopyris turris (Grev.) Ralfs.
NE SE fr):
67. Streptotheca ihamensis Cleve.
VIL 11 (1)
Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1901.
162
68. Striatella delicatula (Kitz.) Grun.
MIELE 6153/44 (77)
69. Thalassiosira Monile Cleve, Plankton from the Red
Sea, Ofvers. af K. Vetensk.-Akad. Fårhandl. 1900 Nr. 9, p. 1034,
2-8
VILD EP 114 fr).
Uagtet det ikke lykkedes os at se Perlesnorformen i den Gelé.
som omgiver Cellerne, er de faa Eksemplarer, vi har sét, dog sik-
kert at henføre til denne Art.
70. Thalassiothrix Fraunfeldii Grun.
NRA t/r () —— Ra Ar (rn) ar 14 (or) XD
Se (I)
71. Th. longissima Cl. & Grun., f. gracilis Ostf. n. f.
Smaller and more delicate than the main species.
MEE 32/41 (rr) — IX far (7), 35/49 0) SX Us G])
XD 78/11 (-L). :
VI. Silicoflagellata.
72. Dictyocha fibula Enbg.
Ida dthr (nm)
VII. Peridiniales. (Auctoribus C. H. Ostenfeld et
Johs. Schmidt.)
78. Amphisolenia bidentata Schroder, Phytoplankton des
Golfes von Neapel, p. 20, Pl. 1, f. 16 a—e.
VILD "/11 (rr) — IXa 15/11 (rr) — TX: 15/41 (rr), 1/3 (1),
8 (fr) —— Aa fas (rr) —— 27/0 for) — XD 18/1) (rr) — Xc
Sy Or)
Kromatoforerne findes stedse enes paa Midten og er i levende
Tilstand lyst gulbrune.
74. A. Schauinslandii Lemmerm., Planktonalgen, Abh. Nat.
Ver. Bremen, Bd. XVI, 1899, p. 350, "Pi. 1, f. 18—19.
XY (2)
163
75. A. thrinax Schitt, Pfianzenleben der Hochsee, fig. 25.
Cx VA 477).
76. Blepharocysta splendor ;maris Ehbg., Stein, Organis-
mus der Infusionsthiere, III, 2, Pl. VII, f. 17—19, VIII, f. 3—5.
NET a) 6/8) 2 2 28/4, (0 Tr, (1) S= TX
18/34 (17), /5 (7) — IX b 15/11 (H+) —X ål 79/11 (7) < XX /1
(77) 27/27), 2/5 (Fy XD 2/8" (c).
77. Ceratium candelabrum (Ehbg.) Stein, 1. c., Pl. XVI,
Fl ad.
SE fa te) DE 17 4 TT BO SA SA 0
re) SS RATE EN) SAN ER), TEE):
78. C. furca (Ehbg.) Duj.
VIIa 2/11 (+) — VIIb 11/11 (rr) — VIII a 12/11 (r), &/5 (rr) —
VIDT 78/33 (1), %/s (+), 5/6 (+) — Ma 1/11 (+) — IX "Ya (1),
MR) RR IN CE) 2 (]) = X 7Te FR) 78 0)
KH (Er), YE (7) XY ED
79. C. lineatum (Ehbg.) Cleve.
VIIa 2/11 (+) — VII "9/11. (rr) — VIIb
la (er) — VOL a 5 (7) — VOL "14 År),
2/s (57), 8/5 (1) — IX a 1/11 () — IX 13/11 (6),
12. (17), (5. (rr) — Xa. 7/11 (r) — X 7/5 (+)
FAG js. (rr).
80. var. longiseta Ostf. & Schm., n. var.
Apical horn extremely long and thin. Long.
of apical horn about 200 pm, transversal diameter
of body about 70 pm.
VII 2/5 (+) — Xb 78/11 (7), %6 (7).
81. var. robusta Cleve. Plankton, from
the Southern Atlantic and the Southern Indian Fig. 1
Ocean, Ofv. K. Vet. Akad. Fårhandl. 1900, pp. Ceratium > AR
9235,£ & atum var. longi-
VII 13/1, in seta 2" VED
164
82. C. fusus (Ehbg.). Dujard.
Via fa (ro) = VII 7971, (rr) — VIID 2441. (7) —; YDES
12/44. (7) — VOL "2/44 (7) — TXa 14/11 (17) — IX "/s (7) —
TX b. 15/41 (7) — Xb 7/5 (7)...
83. f. extensa Gourret, Péridiniens du Golfe de Marseille
1883 p. 52,.P1..4, f. 56.
VII &/3 (rr) — IX 75/11. (17); "/5 (7) — X, 78/11 (rr),… 27/2 <(r)
se Kh Mei (GF) — 0 35 (7).
) 84. C. gravidum Gourret, 1. c., p. 58; C.. oviformis Daday
Természetrajzi Fiuzetek, vol. XI, 1887—88, p. 79, Pl. III, .f..7. 9.
var. praelongum Lemmermann, l. c., p. 349, Pl. I, f. 15.
311 (7) — XX 1 (2).
85. C. tripos (0. F. Miller) Nitzsch.
VIE 59741 (€) Gå — VIDA 13744 ()Y — VIJE 78/44 (7), "BR
(rr), 5/5 (") — IX a "/11 (rr) — IX 75/11 (rr) — X "7/11 (r) —
Xb 78/43 (17) — Xc 3/5 (1).
86. var. brevis Ostf. & Schm., n. var.
Body robust, horns short, especially
apical horn.
Er beslægtet med C. (tripos var.) azo-
ricum Cleve, Notes on some Atlantic Plank-
ton-Organisms, 1900, p. 13, Pl. VII, f.6
—7, men afviger ved de kortere Antapi-
Fig. 13. Ceratium tripos calhorn: '
var. brevis Ostf. & Schm. VILD. U/11 (+) — Villa &/5. (rr) —
SER in VE 190447 (4) 03 Das 14/44 (4)
1Xb 111 (+) — Xa 78/11 (17) — X 1/11 (1) 27/28-41) — AX b
18/43 Gr) ="X ec %Y5 (1) i
87. var. gracilis Schråder Neapel p. 15, Pl. 1, f.17 b, e, non
Gourfet, 1 c. p. 24. Pl. 1 £. 1.
VII %8 — VIN 3. %6 (17). —. VII. 18/11 (rr) — IX a,"/11
Gums FE Man (1), 6 () — Xa 7% (1) — X % (7) — Xb
48 (c) — Xé 2/5 (1).
Fig. 14. Fig. 15.
Ceratium tripos Ceratium tripos
var. gracilis Gourret. var. arceuata (ourret.
md
88. " var. arcuata Gourret, 1. c., p. 25, Pl. 2, f. 42, Cleve,
Atlantic Plankton-Organisms, 1900, p. 13, Pl. VII, f. 11,
VIA 9%, (mm) "Da PA Gr) — BY ER 7/5 fr),
"s (+) — X 17/11 (17).
89. C. heterocamptum (Jårg.) Ostf. & Schm. ms.; C. tripos
€ arcuatum f. heterocampta Jørg., Bergens Museums Aarbog, 1899,
VI, p. 44, Pl. II, f. 12, C. (tripos var.) arietinum Cleve, Plankton-
Organisms, p. 13, Pl. VIL, f. 3.
VE 6 rr) 50 VE 0 NT)
90. CI limatius Courrét,L/c., p. 38, Pl, I, f. 2
VAT P/s (ar) .
91. C. dens Ostf.:& Schm., n. sp.
166
Body robust, left antapical horn very short, most commonly
robust, straight or slightly curved, tooth-like.
Denne karakteristiske Art synes at være udbredt i det Røde
og Indiske Hav. :
VIlEa "18 (17). 6 r) — VO "8/11 (r)) %8 () == Xa
"df11 (r) — IX 15/11 (rr) = Xb %5 (r) — Xc 2/5 (-L).
92. C. reflerum Cleve, Plankton-Organisms, 1900, p. 15,
Pl. VII, f. 8—9.
VITa 5/87) = IX "Is (7) — Xb 7/5 17).
93. C.robustum Ostf. & Schm., nx. sp.
Body robust, horns rather short, right
antapical horn parallel io apical horn,
left antapical horn with a pronounced
flexure diverging at an acute angle; body
and horns with prominent lists.
Denne ejendommelige Form har vi kun
fundet i faa Individer i en enkelt Prøve.
BF: (mm)
Fig. 17. olvl. robustum 94. C. curvicorne (Daday)… Cleve,
Ostf. & Schm. Ca." Dlankton-Organisms, 1900, p. 14, Pl. VIL,
fi 2,3 Ci tripost var; curvicorne
Daday, STermészetrajzi: Fizetek,
Vol. X1;:1887-—88, Pl IL f. 4,
$ 1% 14,
1X:75/19 (7). —t, Xa 19/41. (17)
— X "11 (r") — Xb %/5 (T) —
SADEL had kl
95. C. tenue Ostf. &Schm., n. sp.
Horns very thin, apical horn
rather long, antapical horns rather
short, attenuated towards the ends,
slightly diverging. Cell wall thin,
Fig. 18. Cerat. re Ostf. & Sehm-" 143tAout lists.
|,
167
Vat) > NI 8/2) Pla oT) => VH 11/14 (rr) —
ka 70/41 (57):
96. C. contortum (Gourret) Cleve, Plankton-Organisms, 1900,
p: 14, Pl. VII, f. 10, C. gibberum var. contortum Gourret, 1. Cc.,
p, 35, Pl. 2, £. 38:
VIE 0/4t 6919/52 re VID 170 (2) 2 VTS 6/5 (rT)
us Fa 24/18 ve] 2527000 1 far), fg (APRII 15/14 (rr) —
Xa 19/41 (mr) — X 17/11 (07), Mortr) le (er) 20 R00 2/5 (rr)
— Xc 8/5 (17). D
97. C. hextacanthum Gourret, 1. c., p. 36, Pl. 3, 'f. 49,
C. tripos var. inaequale Gourret, 1. c., p. 30, Pl. 1,5 8% 700
pos var. reticulata Pouchet, Journ. de 'Anatomie et de la Physio-
logie, 19, 1883, p. 423, f. 3 a—Db.
Vila kr) — VH 1 PS GP VEG 11/41 (rr) —
KM U1t (IT)
98. C. macroceras (Ehbg.).
VID () — Via Je foer VEL
13/11 (77), 5/5 (7) — IX a 1/11 (7) — 1X 1/11
ty 7% fr) Som re (DN 0
see KEE (TE -
99. var. scotica Schitt, Pflanzenleben, Fig. 19.
RE : 0; fi. Ceratium macro-
p 35, IV; Ostenfeld, Iagtt.. 0. Over pibekiret urin
lg
Temp., Salth. og Plankton, 1899, p. 67, C. tri-
pos var. macroceras f. intermedia
Forst ke lp PE 710
VII &8 — VII "8/11 (17).
100 C. vultur Cleve, Plank-
ton-Organisms, 1900, p. 15, Pl.
NE b
Som Cleve ogsaa angiver, findes
den meget hyppigt i Kæder (iagt-
HEDE ARN -S8sC0 Finske re Fig. 20. Cerat. vultur Cleve.
men): hos de i Kæder forekommende Ca. 190/,.
168
Individer er Apicalhornet kort, undtagen hos det Ende-Individ, hvor
det er frit. :
12011407), er Ye OVN 0 14047) VIA 72/45
(+) — VIE "8/11. (17), 5/5 (+).— IX a 1/11 (1) — IX /5: (+)
— X [11 (+) — Xb ?/5 (rr) — Xc 3/5 (—).
De opførte Lokaliteter og Hyppighedsangivelser er næppe alle
korrekte, da der muligvis i de først undersøgte Prøver er sket en
Sammenblanding med efterfølgende Art.
101. C. votans Cleve, Plankton-Organisms, 1900, p. 15,
Pil VIL, f. 4
Fig.21. Ceratium volans Cleve. Ca. 799/,,
Vinklen mellem Apical- og Antapicalhornene naar ofte. ikke
90" Nee Fig: 21):
NEeaerrs ) FYR 7 NE ET 1 ) — XD
Te (7).
102. C. patentissimum Ostf. & Schm., n. sp.
Chun, Aus den Tiefen des Weltmeeres, Jena 1900, p. 71, fig. a.
Body small, horns extremely long and delicate, flexible, ant-
apical horns widely spreading, forming a right angle to apical
horn.
NIL "1/11 (7) == VEN 5/8 (17) 1X 98 (mm) XX YA (77)
105, C. flageliiferum Cleve, Plankton-Organisms, 1900,
p. 1£ PRI Ek PS
VITa ”/11 Gr) — VIL 9/44 CP) 240 5/0) —— OVID Mit
(H)J=vHra 15/3 (1) = VOT 78/41 (17); Ve (7) Ka 11/41 (H)
169
aa DB /g (Rare) SD NE (1) 5
38144 (r), ”/5 (1) — Xc %/5 (7).
Fig. 22. Ceratium patentissimum Ostf. & Schm. 025%1:
104. Ceratocorys horrida Stein, Pl. Vl, f. 4—11.
VII %5 (rr) — VILb "1/11 (—) — Villa "”/11 (rr), lg (rt)
— VII "8/11 (rr) — IXa 1/11 (r) — IX 15/11 (17), 4/5 (+) —
X 4/44 (77), 77/2 (rr) — Xb %%6. (r) — Xc 5 (mm).
105. Ctadopyzis brachiolata Stein, Pl. 1, f. 7.
Den Organisme, som vi har fundet, svarer til Steins Fig. 7 af
Cladopyæis brachiolata, men denne er dog sikkert forskellig fra de
som figg, 12, 13 opførte Cyster, der af Stein henføres til denne Art:
VIII a %/5 (rr) —, IX. 6: (mr). — Xb 6 (1).
106. Dinophysis hastaia Stein, Pl. XIX, f. 12.
Ka Ar Ok
107. D. homunculus Stein, Pl. XXI f. 2, 5.
VIED 1/44 (ry 2 Vi PA 1) TER sf UL fre mee lg
16 ef 2 700 2 GE 8 87) SK 17/44 (rr),
"fe (rr).
170
108. var. fripos (Gourret) Lemmermann, l. c., p. 373. D.
homunculus Stein Pl. XXI, f. 3, 4.
VEL Y2 (rr):
109. D. Michaelis Ehbg.
Under dette Navn sammenfatter vi alle smaa kuglerunde For-
mer, hvis Overskal ikke træder frem over Kraven.
VII %3:— VILD ""/11 (77) — Villa 12/41 (rr) —— VIL 18/44
(5/6 0) — Sa Mr (7) — DR 15/14. (rr), 1/s (rr) — bb
15/11 (rr) — Xa 78/11 (rr) — Xb 18/11 (rr), ?/s (rr).
110. D. miles Cleve, Plankton from from the Red Sea, Ofv.
K. Vet.-Akad. Fårhandl., 1900, Nr. 9, p. 1031, fig. 1, a,b. D.
aggregata Weber van Bosse, Annal. du Jardin Botanique de Buiten-
zorg, 2 sér., vol. II, p. 140, Pl. XVII, f. 3—4, Heteroceras
Schroeteri Achille Forti, Ber. d. deutsch. Botan. Ges. 1901, p. 6,
f. I—II.
Arten er iagttaget gennem hele det Indiske Hav til Malakka-
Strædet og optræder ofte som af Mme Weber van Bosse af-
bildet i. Rosetter paa 3 sammenhængende Individer. Den indeholder
3—5, i levende Tilstand gulbrune Kromatoforer. Cleve afbilder to
Former, en fra det Røde Hav og en fra det Malayiske Archipelag;
den sidste er den samme som Weber van Bosse og Forti har
afbildet, og for den foreslaar vi Navnet f. indica Ostf. & Schm.
Den første Form (f. Maris Rubri Ostf. & Schm.) er den eneste, vi
har truffet i det her undersøgte Omraade, omend den dorsale Protu-
berans undertiden var længere end af Cleve afbildet hos f. Maris Rubri.
VE AT (md) SS VID 71/73 (4) 2 vara 97 nov
18/11 (rr), %/5 (rr) — IXa 14/14 (7) — TX 75/11 (17), 5 (17) —
IXb 15/11 (rr) "XX 444 (mr) OXE 38 (17).
111. D. ovum Schiitt, Die Peridineen der Plankton-Expedition
KL 1S95 PLLLEÉ
Eb AA Fr
112: D.. sphaerica. Stein,. Pli XX; f….3—4,
VR? /4i. (17), 44, 2/87) — VITL sa 1242 (fy4— VIL 2/8 (rr)
IXa Mf11 (r) — IX 15/11 (7) —. Xa "9/41. (1).
171
113.:.D. uracantha Stein, Pl. XX, f.. 22—23.
ki Su (mm)
114. Diplopsalis lenticula Bergh.
Vila SE (1)0-FEVIE 9/9 (rf 07) DS YTITa
12/4 y ; BNG) ONE), 0/8 (Dyre) VIX a
ly (For TS NR) 0] Sae) meen Arr] 25
Sa BE 5 17/1 (27/2 (7) 75 (PS ERED ADNED
NEM) X ore]
115. D. saecularis Murr. & Whitt., New Peridiniaceae from
the Atlantic, Transact. Linn. Soc. of -London, Botany, vol. V, Part 9,
1899, p. 325, Pl/ XXVI, f. 5a, by 0; 0 900
Vila 2/41 Car) VID 98, År Or) FORNIED "1/1 (7) —
VIII a 72/1, (r) — VII 73/11 (c), 5/5 (+) — IXa "11 (r) —
IX 15/11 (17) < IXb 75/14 (rr) — Xa 1/11 (7) — X "es (rr) —
Xb 18/41 (17), 9/5 (rr) Xr s KN) ;
116. Ezuviella compressa (Bailey) Ostf., 1. c€., p. 59, Di-
nopyxis compressa Stein, Pl. I, f. 34—38.
Vila 2/5 (rr) — VIL %/5 (rr) — VILb W/11 (") — VI a
ala le) —— VIE IS fre) er Fe (RE) RER del (f) — dX
pe (re 1 197 (fr) 20 22 fa) > Xib t/r ser)
117. Goniodoma acuminatum Stein, Pl. VII, f. 1—16.
Vila ?/5 (r) — VIL &/3, 2/5 (+) — VID 11/11 (") — VII a
12/41 (7) — VII 78/41 (7), ?/s (7), 5/5 (17) — IXa 14/44. (r) —
TX 15/41 (7); 8(1),; 775 (7) — TX b 8/11 (1) tag
KR (KUA (7), 27/s (1) —
Xb %s (+) — Xe 5/5 (1).
118. var. armata Schitt 1. c., Pl. IX,
f. 32, syn. G. fimbriatum Murr. & Whitt.,
6; -p. 325; PL SLET ;
119... G. sphaericum Murr. & Whitt.,
le. (pl 825 PLONE 87 i
Denne lille Peridiné, som vi afbilder pig. 283.
her, anser vi for at være identisk med
Gonyaulax
m Murr. &W hitt.
sa
172
Murray & Whitting's opførte Art. Det tegnede Individs Dia-
meter var ca. 45 mu.
NEEB 2/11 (1):
120. Gonyaulax hyalina Ostf. & Schm., n. sp.
Body divided into two approximately equal. limbs, widest at
the girdle, superior valve low-infundibuliform, inferior valve
broadly campanulate.
Ure
: Fig.24, Gonyaulax hyalina Ostf. & Schm.
a, Individ set fra ane AN FA halte HD fo oven. d, Underskallen set fra
Membrane hyaline, very delicate, collapsing, composed. of angu-
lar plates; plates divided by longitudinal striae, between which they
are very finely transversely striate (not visible in the annexed figures).
Transversal girdle spirate, longitudinal girdle a little twined, pro-
ceeding from apex to antapex. i i
Length about 924. Breadth about 84 1.
Sa "74 OD) 093 (0) Us Nar) XT (1),
Je (mr) id
121. G. polygramma Stein, Pl. IV, f. 15.
VIL. a 2/11. (rr) — VIL 8/8, 2/5 (+) VIbb. 1/11" (rr) —
VIA /: (NG 4802) — VI 40 (7) OA 14/46 (7)..—
1X. 19/11. (17), 1/6 (77) — TC Db: 15/11-77) — XX: 28/11 (1), 2/5 (7) —
BR 1 TE
173
122. Histoneis crateriformis Stein, Pl. XXII, f. 5, 6.
VIla 2/11 (17) — VIL b ;11/11. (rr) > VII 2/11, (rr) + TX b
lt (IT):
123. Ornithocercus magnificus Stein, Pl. XXIII, f. 1; Schiitt,
Centrifugal. Dickenwachsthum der Membran, Bot. Ztg. 1900, p.18
(Sep.) f. 8—10.
NE 1 (17), USA) VIE 13/1 4) 7040] SS TSA
141 (rr) — TX 15/11 (+), jr Yosr)er 0 /u r) —
X-a 28/11 777) 7X 17/14-24), 27/8" (7) / 26-11) > Mb I (7),
[5 (1).
124. "0. quadratus: Schitt, 1. c.;"p- 10,-f. 1—4. " Dino-
pløjsis galea Pouchet e. p., Contributions, I, p. 426, f. G; Histio-
neis magnifica Schråder, 1. c., p. 20, Pl. 1, f. 15.
VIII a&/5 (17). — VII. 73/44. (rr), -%/5. (rr) — IXa 1/11 (rr)
IK eis), 48 (rr) —. XD 71 41) Aa Or
la CL) 5 I KN BES FE
Vi anser O. quadratus for meget vel adskilt fra O. magnificus ;
den synes udbredt i Middelhavet, det Røde Hav og det Indiske Hav;
en Del af de iagttagne Individer nærmede sig dog til O. Steinii
SERUtEr 505 DGL EK
125. Ozxytoxum constrictum (Stein) Bitschli; Schiutt, Die
Peridineen, Pl. XVII, f. 53, Pyrgidium constrictum Stein, Pl. V,
f15=18.
VIL å: 2/14 it) OX END)
126. 0: gladiolus Stein, Pl. V, f. 6—7.
VIL /1 (fr):
127. 0. Milneri Murr. & Whitt., 1: c., p- 398, PR XXVIL f.6.
Sehråder, 1. c., p. 18, f. 14.
Vila, 2/11 (rr) =— VILD 11/11. (77). — IXb 1/11, (17). — da
Sid sr) o— XX h 19E Ar)
128. 0. scolopar Stein, Pl. V, f. 3.
De af os iagttagne Former stemmer med Stein's Fig. 3, men
derimod ikke med Fig. 1—2.
VIIbD 11/44 (7) — Xa 16/14 (1).
174
129. 0. sphaeroideum Stein, Pl. V, fig. 8—12.
VI å ?2/11:(rr) —' Xb 78/41 (rr).
130. O. tessellatum (Stein) Schitt, Die Peridineen, p. 160,
PE FK 52, Furoditum: tessellatum Stein, Pl. VI f, 2—3.
NA At fr) == VO / (mm) — IX Pir (7) — TAB
18/11 (7) — Xa 18/41 (117) — X 2/5 (rr) — Xb. "8/14 (Tr),
131. Peridinium divergens Ehbg.
VID a 2/11 (4) ;—E VID 8/85 2/6 (4): — VIL b: 1/11; (7) ——
VIII a "”/11 (1), %5 (+) — VID 13/11 (r), %/s (r), 5 (+) =
Bat - (FF): DK4 15/41 (7) sys Aar) sad ED 8/11 GE) —
4 76/390 (1) 2 X 27/41 (+) 27/04), 2/5 (rr) —< X-b2/5:(+)
— Xc %/5 (rr).
132. P. diabolus Cleve, Plankton-Organisms, 1900, p. 16,
PL VINE 20) 10 TO Mthr: & WES FE PEK FF 40
Aber ey
183. P. elegans Cleve, le. Pl: VIL f 15—16; Murr. &
Whitt. 1.0. PL COX £ 4g
VIL 49/19 41), Yg — Villa 13 (or) —— VID 75/41 (17) —
IXa 1/11 0) — IX 3/41 0) == XX 2/9 (17) — X b. 78/14—(7r),
5 GT):
134. P. oceanicum Vanhåffen, l. c., Pl. V, f. 2.
VIIb W/11 (") — VII a 8/54(1) — VIII 18/11 (1), 5/54) —
Xa "11 (+) — IX: 6 (mr) — Xa 18/41 -(r7). — X 27/41 (1),
lle (17), ”5 (rr) — Xb "8/11 (1), ”/5 (T) — Xc 8/5 (+)
135. P. conicum- (Gran) Ostf. & Schm. ms.; P. divergens
var. conica Gran, Hydrographic-Biologic Studies of the North-Atlantic
Ocean and the Coast of Nordland, 1900, p. 47; Fig.: Bergh, Der
Organismus d. Cilioflagellaten, Pl. XV, f. 43— 44; Pouchet,
Contributions I, fig. 31—33; Schitt, Die Peridineen, Pl. 13,
f. 43 13, 14.
Vila 2/11 (r) — VIN "3/13 (r) — TX a 1/11 (rr) — X ?7/2 (7)
Ab i ON
175
136. P.' gløbulugs Stein, PlSIX, uf575—8:
Vila 2/11 (fr) "VID 8/8 — VIA 945 ($) — VI 2/11
7) 5 (7), 1980) ZL -—TXa) 147404) (fl — a 28Å re] — KR
fr), 27/1) XD) BAT (Gr) 2/0 (T]) ——X4- 3/5 (+).
137. P. pedunculatum Schitt, Die Peridineen, p. 158, Pl.
14, f. 47.
VED S SAS (rr) FS TE 48 3/8 (rr) == VIITS 1274 RR
VT 73/11 (77), FT) VE KE VE FH) ER PI (7),
MD (8) SITT DD! 15/4 np bo Teal SME ER) DK 77)
20 78/43 (fr) 76 æ).
138. P. pellucidum (Bergh) Schiitt, Die Peridineen p. 157,
Pl. 14, f. 45.
EAD SE Far 4 VE TE YE ARE
VII 2/8 GP ED 1874 (mm)
139. P. Steinii Jorg., Bergens Museums Aarbog, 1899, VI,
p. 38; P. Michaelis Stein, Pl. IX, f. 9—14; Schitt, Die Peri-
dineen, p. 157, Pl. 14, f. 46.
VIIa 2/11 (rr) — VIL %3 — VIlb 1/14 (rr) — VIT 1/11
fr) — Ma 1474 (7) 2 DD fa (]) PD 2/8 (7) Xe
Us
140. P. tristylum Stein, var. ovata Schråder, 1. c., p- 18,
18
VII 78/1, (rr) — Ka "1 (77) — IX YA. (17), Ya (17) —
X 27/2 (r) — Xb 18/11 rr), %/5 (rr) — X ec 24/5 (7).
Ps sp
Foruden de opførte Arter forekommer i Prøverne hyppigt smaa
Peridinium-Former, hvis Bestemmelse vi ikke har indladt os paa.
141. Phalacroma argus Stein, Pl. XVII, f. 15—17.
Xx21 NÆ
142. P. cuneus Schitt, Die Peridineen, p. 148, Pl. 3, f. 14.
X 17/11 (rr), %5 (rr) — Xb 78/11 (rr).
176
143. Pi dorypkhorum Stein, Pl. XIX, f. 1—4.
VIIa ?%/11 (") — VII &/8 — VILb 7/11 (rr) — VIN 12/11
(r) — IXa 1/11 (rr) — IX 75/4 (Cc) — IXb, 75/11 (7) — Xa
16/34 (rr) — X7/11 (7) — XD: 78/11 (171), ?/5 (rr) — X c 2/6 (17).
144. P. Jourdani (Gourret) Schiitt, Die. Peridineen, p. 149,
Pl. 4, fig. 20; Dinophysis Jourdani Gourret, 1. c., p. 79, Pl. III,
fig. 55. ;
VIL 38, %5 (r") —. IX %Ys (rr) — X ?”/2. (17).
145. P. mitra Schiitt, Die Peridineen, p. 149, Pl. 4, fig. 18.
NIDD U/41 (7) — 2 111 GG) == SX 14417) 7 Ka
Sl (rr) == 5 1141 (17) 77/4 (7) — XD 15 (7).
146. P. porodictyum Stein, Pl. XVIII, f. 11—14.
VII ?/5 (r).— VIIb "/11 (rr) — VIII a 72/14 (rr) — VIII
18/33 (17), 72 ) — Ra "41 (7) — DC 2941, (7) — Xa 19/11
(fr) — X "”/11 (17) — Xb "8/11 (rr), ?/5 (rr).
147. var. parvoula Schiitt, Die Peridineen, p. 148, Pl. 2,
fig. 136.
Ab GT)
148. P. rapa Stein, Pl. XIX, fig. 5—8.
Klm (rr), 4 (mr).
149. Podolampas bipes Stein, Pl. VIII, fig. 6—8.
VILD 1/41 (rr) — VII a 9% (rr) — VII 15/44 (rr) — IXa
14/11 (rr) — IX !/s (17), "/5 (rr) — IX b 15/11 (7) — Xa 18/41 (7)
== AE SNE fe), 78 Gr) — XD 797 Ga) 5 (LY
150. P. palmipes Stein, Pl. VIII, fig. 9—11.
Na fr (mn) — VH Ys — VILD 1144 (r) "VIE Aa
(rr) — TX 75/43 (17), 1/8 (7) — TX b 7513 (7) — Xa 79/11 (rr)
X %5 (+) — Xb "8/11 (1), 75 (rr).
151. Prorocenirum gracile Schitt, Die Peridineen, p. 146,
PL EK
VH a 7/11: 6T)
152. P. micans Ehbg.
VIL "5/11 (rr) — IXb 75/44 (rr) — X a "8/11 (rr) — X b 78/41 (17).
177
153. Protoceratium reticulatum - (Clap. .& Lachm.) Schiitt,
Die Peridineen, p. 152, Pl. 7, fig. 28.
Xab: 75/4xr (rr),
154. Pyrophacus horologium. Stein, Pl. XXIV, f. 1—13.
Vila 2/11 (7): — VIID 4/41. (HY — VII aa: 7/1 (€) —
FE P/ (FS (I) 2 Ba Y1(r)- OK 14 208), VG)
517)
)Xå 7/47) ZX 1/ir (7), 272 (1)
5190 (mye (mr X GrÉ(D))
VIII. Murracytae.
155. Pyrocystis fusiformis J. Murray, Proced. of the Royal
Soc., p. 583, Pl. 21; Challeng. Report, Vol. I, second part, p. 937,
f. 388.
VELA 127 (77) va SAT (1) 2 Ta 1 (7) =D
1 Gr) —"X 27/9 (rr) —" XD 78/4 (17), 275 (ar) == Xc 78 (5).
156. P. hamulus Cleve, Plankton-Organisms, p. 19, Pl. VII,
ig: 25. 2
oe %s (7)
157. P. lunula Schitt in Engl. & Prantl. Nat. Pflanzenfam.
2, ib; 1806, 14, fø 2 BER
NIL 75/14 (mr) — TX Ys (rr). — IXb "141 () XD
la (RH — Xe 8 (17)
158. P. pseudonoctiluca J. Murr., 1. c., p. 5833, Pl XXI;
Challeng. Report, Vol. I. second part. p. 935, fig. 335—337.
VIL 3516/12. (f).
IX. Cystoflagellata.
159. Noctiluca miliaris Suriray.
IX 1/3 (17) — X 27/2 (rr) — Xc %/5 (Tr).
X. Tintinnodea. (Auctoribus C. H. Ostenfeld et
Johs. Schmidt).
160. Amphorella Ganymedes (Entz) Daday, Monographie,
p. 539,
Vidensk. Medd. fra den naturh. Foren, 1901. 12
178
IX å 2/11 (+) — "TX. 75/11(17),: 1/5 (rr) IX b 15/41 (+)
NR PR ) KR (ØE
161. 4. quadrilineata (Clap. & Lachm.) Jårg., Bergens
Museums. Aarbog 1899, II, p. 12.
VIla 2/11. (rr) — VII;8/3, — VILb 1/11: (7) :— VII 72/11
(HF): — 1X a 14/17 10) — IX 15/11, (1), 7/8 (") —= Bb 75444 (4)
— Xa 7/11 (rr) — X 7/2 (17), >/5" (rr) —)X b "8/11 rr), ”/5 (+):
162. A. Steenstrupii (Clap. & Lachm.) Daday, 1 c., p. 537.
VIIa %/11 (7) — VII %/5 () — Xa "6/11 (rr) — Xb ”/5 (+).
163. 4. urceolata (Ostf.) Ostf. & Schm. ms.; 7'intinnus
urceolatus Ostenfeld, Zool. Anz. XXII, Nr. 601, p. 439, fig. 2g.
NILE "Sr (mr)
164... Codonella galea. Haeckel, Jen. Zeitschs. f.. Med. u.
Naturw. 1873, p. 567, Pl. XXVIILI,. fig. 8—9; Codonella lagenula
Entz, Mitth. Zool. Stat. Neapel, V, p. 413, Pl. XXIV, f. 11; ibid.,
VI, p. 203, Pl. XIV, f.:14, non Daday, l.c., nec Tintinnus la-
genula Clap. & Lachm.
NH a 95 7).
165. C. morchella Cleve, Some Atlantic Infiknodsk, Ofv.
af K. Vet. Ak. Fårh. 1899, p. 969.
Selve: Kroppen er i Almindelighed; som beskrevet af Cleve,
bedækket med fremmede Legemer, men naar dette ikke er Tilfældet,
viser. den en tydelig tæt metformet Struktur. Den varierer iøvrigt
meget i Form.
Vila ?/11. (7) — VO 3 — VIN a-2/45 (rr) 7" VID
18/14 (1); 2/8 (77) — DXa 19/14 (7) — JX 1901 (7) — IX 0 18/11)
Ab 4 fr)
166. CC. orthoceras Haeckel, 1.c, p. 567, PL XXVIIT, f. 10;
C: annulata Daday, 1 €., p. 541, PL XX £ 21
IX 4/5: (17).
167. Cyttarocylis amor Cleve, Atlantic Tintinnodea, p. 970.
VID aa: 2/11. (rr) — (VID, 73/41. (117), 2/5 (r).-— IX 5 (r) —
Xa 16/11 (rr) — X ”/5 (rr) — Xb ”/5 (7).
179
168. C. annulata Daday, 1.c., p. 582, P1, XXI, fig. 6.
Med nogen Tvivl har vi. henført en sjældent fore-
kommende Cyttarocylis til denne Art.
VII &/3 (17), %/5 (rr) — VII bb: /11: (rr).
169. C. annulifera Ostf. & Schm., n. sp.
House tubulose, upper part annulate, inferior
part without rings, acute or obtuse.
Length 52—73 1.
Diameter of mouth 184.
VIL 18/14-(rr) — DCa "4/11 (rr) — IX b;5/11 (rr):
170. C. apophysata (Cleve): Ostf.: & Schm. ms.,
C. Hebe var. apophysata Cleve, Atlantic Tintinnodea,
bp. 971.
Vi kan ikke indrømme Cleve, at Apofysen ikke
har systematisk. Værdi, men anser den for meget
konstant og mener os derfor berettigede til at
betragte den Form, som er i Besiddelse af
den som en særlig Art.
be (ff).
171. C. Hebe Cleve, Atlantic Tintinnodea,
b: S7E
VIL 2/5 (rr) —" VI b 77/11 (7) — VII 5/5 (77).
172. C. millepora (Entz) Daday, I. c., p. 584;
Dictyocysta millepora Entz, Mitth. Zool. Stat.
Neapel, VI, p. 208, Pl. XIV, f. 9.
ADA FEE)
173. C. poculum Ostf. & Schm.,
House goblet-shaped, with apical
end distinetly apiculate, and with
numerous slightly spirally arranged
ribs. Interstices without larger puncta.
Length 91—101. 4.
Diameter of mouth 50—53 7. Cytt.
VD ve) FR 2 in podium ÆS. Fi
RR 1/8 7) << RER BA sr
-
Cyttar
åre pg
Length 200
180
174... C. reticulata Ostf. & Schm., n. sp:
Fig. 28,
Cytt. reticulata
stf. & Schm.
Seibert Oc, II, Obj. V.
House campanulate, nearly as long as broad
with shortly apiculate apical end and densely
reticulated wall.
Length: 63—87 4.
Diameter of mouth: 55—62 u.
Bægerets ydre Kontur er. tydelig knudret-
vortet, hvad der ikke træder tilstrækkeligt frem
i Figuren.
VIE 1073577) + "VIA 12/11 (rr) ERE de be
181
VI 2/3 (rr); 3/5 (7) — (IX bd; 25/17)? — Xib 78/11 (1) 2/6 (17)
— Xc %/5 (17).
178. C. Treforié Daday,.1-c.xD. 579, PL XXL £ 1
VII a ?/11 (rr) — VH &/3 — VID "3/14 (rr) — X a ”€/11-(17)
—;X 17/11 (rr), ;?7/9 (r) — Xb 78/11 (17).
179. -C. Undella Ostf.. & Schm., n. sp.
House campanulate, a little longer than broad,
with acute apical end, wall with two distinct la-
mellae, structureless towards the simple mouth,
plainly reticulated in the inferior part.
Length 140—157 p.
Diameter of mouth: 67—73 vp.
I Bægerets øvre Del mangler Cyttarocylis-
Strukturen, hvorved Arten minder om Undella- OaÉ.t Boh
Slægten ved sin meget tydelige dobbelte Væg. Seibert Oc. I,
Obj. V.
Cyttarocylis acuminata Daday, 1. c., p. 578,
Pl. XX, f. 33, minder noget om vor Art, men Figuren tillader ikke
Identificering.
Forekom i en stor Del af Prøverne, i nogle endog ret hyppig,
(+) f. Ex. Xa 14/11.
180. Dictyocysta templum Haeckel, 1. c., p. 564, Pl: XXVIL,
fig, 6
VE 31/73 fr) NE 2843 (re) — TX 13144 07), Vs 07) —=
Deb 1740 (mr) SE Xa Al SEN (1).
181. Petalotricha ampulla (Fol) Kent.
NES Phr GG) — XX 1 Fy)
182. Tintinnus acuminatus Clap. & Lach.
VID 18/44 (rr) — IX 75/41 (r7) -- Xb "8/11. (rr).
183. T. Fraknoi Daday p. 528, Pl. XVII, f. 1.
VII a 2/11 (+) — VE 9/5 (17) — VID ""/11 (") — VII
(rr) I Rs I) SKT GG) — XY
(17), 27/2 (rr) — Xb 78/11 (1), % (+) — Xe /s (1).
184. T. lusus undae Entz, Mitth. Zool. Stat. Neapel, VI,
p. 202, Pl. XIV, fig. 12.
182
Va) 1 ) ——BOar 1 2) —— (IX 5/14)" + TX db
15/41 (r) — Xb "8/11 (77), ”/5 (tr).
185. Undella Claparédii (Entz) Daday, 1. c., p. 566, Pl.
XIX, fig. 1. ;
VII a 2/11 (7) — VI 85, ?%/5 (c) — VIb 1/41 (rr) — VII
ED ke (77), Van) SSR PA (JS 5/4 S), 1/g
(+) — IXb "5/11 (c) — Xa "11 (") — X 27/5 (rr) — Xq
18/41 (7). — Xc 2/5 (177).
186, var. Dohrnii (Daday) Ostf. & Schm. ms.
Undella Dohrnii Daday, 1.c., p. 566, Pl. XVIII, f. 22.
IX "In (rr) — 5 7741 (mo)
Some Tintinnodea from the Gulf of Siam.
mere
Johs. Schmidt.
Tue following small contribution - to "the "marine fauna of the
Gulf of Siam has resulted : from the examination - of -a' number of
collections of plankton made during the stay of the Danish Expedi-
tion in Siam in 1899—1900 round the island of Koh Chang (in
129 N., 1029 15' E). The collections were preserved in formaline.
This is a list of the samples collected 1).
l. 75/19, 1899. Strait between Koh Chang and Lem Ngob.
2. 2/1. 1900. Between Koh Kahdat and Koh Kut.
38. "1/1," 1900, 'S. of Koh Chang.
4. 16/3; .1900. "W.of Koh Chang, N: of Koh Savan.
5. 17/1. 1900. "W. of Koh Chang, S. of Koh Savan.
6. 1571, TODD Sør KOR Chang"
7. 27/4. 1900. North end of Koh Kut.
Br AE MOOD So Ko KR
9. 31/1," 1900. 18 miles W. of Koh Chang.
237, "TOOD. 19 mes B. of Koh Kram.
bred
gr
Tintinnugs Schrank, Dadåy.
1. T. lusus undae Entz, Zur nåheren Kenntniss d. Tintin-
nodeen, Mitth. aus d. Zool. Station zu Neapel, Bd. 6, p. 202, Pl. XIV,
f. 12, 1885.
7) € means Sbrdbajjeis, + means common, r means rare, rr
-» Means very r
184
2 (mr) — 6 (rr).
Årea: Atlantic, Mediterranean, Red Sea, Indian Ocean.
2. T. Fraknoi Daday Monographie d. Familie d. Tintinnodeen,
Mitth. aus d. Zool. Stat. zu Neapel, Bd. 7, p. 528, Pl. 18, £ 1 188%
2 (rr) — 8 (17) — 4 (17) — 5 (7) — 7 (mr) — 10 (rr).
Area: Atlantic, Mediterranean, Red Sea, Indian Ocean:
Leprotintinnus Jørgensen.
3. L. Brandtii (Nordquist) Jørgensen,
nodeen d. norwegischen Westkiste, Bergens Museums Aarbog, Nr. II
p: 10, 1899; Cleve Some Atlantic. Tintinnodea, Ofv. af Kgl. Sv.
Vet.-Ak, Fårh. Nr. 10,.p. 973, fig., 1899: :Codonella: Brandtii.Nord-
quist, Medd. af Soc. p. Fauna et Flora Fennica, 17, 1890—92,
f. 1—2.
EN) bold Br 10 Km)
Baltic, north: coast: of S. America in 6? 35'.;N.,
Ueber die Tintin-
Årea:
549 51' W.
4. L. simplex Schm. n. sp.
House thin-walled, cylindrical or subcylindrical,
not or very little narrowed towards the Inferior part;
inferior aperture not widened. Wall structureless,
with a few agglutinated foreign bodies.
Bank ØRN
Breadth 41 4.
From the species hitherto known of this genus
proposed by Jørgensen l. c. p. 10, LL. simplex
differs in not being narrowed towards the inferior end
eN
os
(4
sn
Pe []
£ ,
'o"e
"ss
,
SØ
oe ,&
.
4340
anime
ER
”
et;
(4
LA
&
sr NM
.
"os
meter,
re reen ÅL
LJ
vi
.
21
KDE and in wanting an inferior widened part.
tinnus sim- 1 (rr).
plex Schm. ;
Amphorella Daday.
Obj. II.
: 5. A. acuta Schm. n. sp.
The shape of the house is nearly the same as in Å. quadri-
lineata (Clap. & Lachm.) Jørgensen, I. c. 9.12; PL. I; f. 2:
185
House thin-walled, structureless , inferior part with 3 prominent
wings and an acute end.
Length 91—98 vp.
Diameter of mouth 31—32 np.
(1 å b
V |
Fig.2. Amphorella acuta Schm.
a, bd lateral view, c transversal section of the inferior part of the house.
Seibert Oc. I, Obj. V.
This species stands nearest to A. quadrilineata (Clap. & Lachm.)
Jørgensen, but is easily distinguished by its acute end.
2 (rr) — 6 (r) — 10 (rr).
Tintinnopsis Stein.
6. T. curvicauda Daday Monographie d. Fam. d. Tintinno-
deen, p. 554, PL XIX, f. 33,,. 1887.
In most of the specimens observed the curvature of the apical
end is mot so pronounced as in the quoted figure by Daday, and
often the apex is nearly straight. For such forms I propose the name:
T. curvicauda Daday f. subrecta. This form is the predominant
in our area, but I have also met with a few specimens not diffe-
ring from the type.
1 (&) — 2 (1) — 8 47) —— bd hb) 6
Area (of type): Mediterranean.
7. T. cyathus Daday, Monographie d. Fam. d. Tintinnodeen,
p. 556, PL 20, f. 23, 1887.
186
In one sample I saw a form. which I think must be referred
to this species. ;
8. T. Lindeni Daday, Monographie d. Fam. d. Tintinnodeen,
po e Pr 20 £ 231887:
The specimens observed differed from the quoted figure by
Daday in being somewhat more lengthened.
1 (rr) — 6 (rr).
9. T. beroidea Stein, Der Organismus d. Infusionsthiere,
2 Abth. 1867, p. 154; Daday, Monographie d. Tintinnodeen, p. 547,
Codonella beroidea Entz, Zur nåheren Kenntniss d. Tintinnodeen,
Mitth. aus d. Zool. Stat. zu Neapel, Bd. 6, p. 411, 1885.
This species varies much in length and shape of its inferior
end. Some of the specimens observed may be referred to the form
figured by Daday 1. c., Pl. 19, f. 9, being longer and more
cylindrical than usually in northern specimens. Thus they approach ig
to T. Lobiancoi Daday. l. c., p. 553, Pl. 19, f. 27 but none of my
specimens was so long as figured by Daday 1..c. Pl. 19, f. 27.
tr) — 6 (rr) — 10 (rr).
Area: Apparently an ubiquitous neritic form.
10 Mortensenii Schm. n. sp.
House short, globose or subglose, covered
by agglutinated foreign bodies ; mouth widened,
infundibuliform.
Length 41 2.
Breadth 28 pm.
Diameter of mouth 53 2.
Fig. 3. — Tintinmopsis This species may be compared with 7.
Mort i Schm.
mukerg Oc. £ Obj. V
campanula from which it is easily distin-
guished by the shape and smaller size of the
house. I name it in memory of my fellow-traveller, Dr. Th. Mor-
tensen, who.collected most of the plankton-samples examined.
1 (rr) — 2 (rr) — 5 (17).
187
Codonella Haeckel.
10. C. Ostenfeldii Schm. n. sp-")
House clavate; proboscis longer than apical
part, cylindrical. or. slightly narrowed towards
the mouth, with numerous as well transversely as
spirally arranged perforations; apical. part .0bo-
vate, with rounded or subacute end, covered by
agglutinated foreign bodies which conceal its reti-
culated structure.
Total length: 125—204 np.
Length of proboscis: 77—119 p.
Breadth of proboscis: 38—41 p.
Breadth of apical part: 53—56 p.
Diameter of perforations: about 7 pm.
This peculiar species is related to Codonella
morchella Cleve, from which it is easily distin- SET
guished by the perforated proboscis. The length Fig 4. Codonella
of the proboscis is subjected to considerable varia- Meer, me Senat
Seibert Oc. I, Obj. V.
tion." The mouth is often covered by … foreign
bodies.
20 (7).
|
i
i
12. C. morchella Cleve.
Some Atlantic Tintinnodea in Ofv. af Kgl. Sv. Vet.-Ak. Fårhandl.
1899, Nr. 10, p. 969, fig.
The shape of the apical part is not always obovate as figured
by Cleve; sometimes it is ovate as in C. Ostenfeldii or also it
may be quite globose. I saw specimens, where the proboscis was
covered by agglutinated foreign bodies.
1) Qwing to the perforation of the probosecis some authors should per-
haps refer this species to the genus Dictiocysta; I prefer to restrict
the extension of that genus to forms, where the proboscis has but
one or a few rows of large perforations («windows>) f. 9. D. templum
Haeck. a. o.
188
1 (mr) — 10 (rr).
Area: Caribbean Sea, Red Sea and. Indian Ocean.
13. C. ventricosa (Clap. & Lachm.) Fol, Sur la famille des Tin-
tinnodea, Recueil -Z00l. Suisse, Tome 1, p. 59, Pl. 5, f. 12, 1884;
Entz, Ueber Infusorien des Golfes von Neapel, Mitth. aus d. Zool,
Stat. zu Neapel, Bd. 5, p: 413, Pl. XXIV, f. 24, 1884; Tintinnopsis
ventricosa Daday, Monographie d. Fam. d. Tintinnodeen, ibid. Bd. 7,
p. 559, Pl. 20, f. 19—20, 1887.
The specimens observed agree very well with Entz's and v.
Daday's figures
1 (rr) — 2 (rr) — 6 (—) — 10 (7):
Årea: Atlantic, North Sea, Western Baltic, White Sea,
Mediterranean.
Cyttarocylis Fol.
14. C.reticulata Ostenfeld & Schmidt, Plankton fra det Røde
Hav og Adenbugten, Vidensk. Meddel. Naturhist. Foren. Kjøben-
havn, 1901. p. 180, f. 28.
The Siamese specimens differed > from the form described and
figured by Ostenfeld & Schmidt l.c. in being smaller; further
the reticulation was less obvious.
2 (rr) — 10 (rr).
Area: Red Sea, Indian Ocean.
15. C. poculum Ostenfeld & Schmidt 1. c. p. 179, f. 27.
10 Gk
Årea: Red Sea, Indian Ocean.
16. C. spiralis (Fol) Ostenfeld & Schmidt 1. e., p. 180, f. 29;
Tintinnus spiralis Fol, Contribution å la connaissance de la famille
des Tintinnodea, Arch. d. Sci. Phys. Natur. Genéve, T. III, p. 21,
Pl. I, f.4, 1881; Undella spiralis Daday, Monographie d. Fam. d.
Tintinnodeen, p. 565, Pl. 18, f. 8, 1887.
…… The specimens observed were somewhat narrowed below the
mouth.
189
2 (17) — 3 (17). 4] (JES SUT) — 6 (40009);
Area: Warm Atlantic, Mediterranean, Red Sea, Indian Ocean"
17. C. Hebe Cleve, Some Atlantic Tintinnodea, Ofv. af Kgl.
Sv. Vet.-Ak. Fårh. Nr. 10, p. 971, figure, 1899; Ostenfeld &
BeRmTar LC, 9.179,26;
In the Gulf of Siam there occurs a small, hyaline form of this
species, which differs from the preceding species in wanting the big
puncta between the ribs.
2 (rr) — 4 (17) — 5 (uw) — 6 (1).
Area (of type): Tropical Atlantic (northern limit 48” N.
267—30" W., southern limit 26? S. 45? W.), Red Sea, Indian
Ocean.
18. C. simplex Cleve 1. c. p. 972, figure.
2 (rr) — 10 (rr).
Area: Tropical Atlantic, Red Sea, Indian Ocean.
19. C. ventricosa Schm. n. sp.
House broadly-campanulate, ventricous, with
slightly acuminate, mot prolonged apical end,
nearly as long as broad; mouth a little constric-
ted, with a few transversal rings. Wall thin,
with few (about 7—8) longitudinal ribs.
Length 52 pm. E Fig. ”.
yttarocylis ven-
Breadth 42 fæ tricosa Schm.
Diameter of mouth 34 p. Seibert Oc. I, Obj. V.
This delicate species of which I have only
seen a single specimen seems to be nearest to Cytt. simplex Cleve,
from which it is easily distinguished by its ventricosity.
(FT i
20. U. azorica Cleve, Some Atlantic Tintinnodea, Ofv. af Kgl.
Sv. Vet.-Ak. Fårh., Nr. 10, p. 974, figure, 1899.
2 (Tr).
Årea: &Azores.
Fig. 6. Undella
campanula Schm.
Seibert Oc. I, Obj. V.
190
Undella Daday.
21. U. campanula Schm. nm. sp.
-House campanulate, nearly twice as. long
as broad or somewhat shorter, with pedunculate
apical end; wall double, thin, structureless.
Length 336 v.
Diameter of mouth 141 4.
Length of apex 78 UR
U. campanula is most closely related to
U. azorica and might perhaps be .considered a
pedunculate variety of this species.
1 (1) — 3 (rr). :
|
Ichthyologiske Studier.
: Af
Adolf Severin Jensen.
(Meddelt i Mødet d. 15de Februar 1901.)
i;
Har den dybe «kolde Area» en egen Fiskefauna ?
Efter Afslutningen af den danske Ingolf-Ekspeditions det
(sidste) Togt henledte Dr. H. Jungersen!) Opmærksomheden paa,
at den fundne Dybhavsverden hørte til to væsenlig forskellige
Faunaer, skilte ved en Grænse, som skyldes Havbundens submarine
Rygge mellem Grønland-Island-Færøerne-Hebriderne samt de grunde
Farvande (Smith Sund 0. s. v. og Bering Strædet), der aflukke de
andre Forbindelsesveje mellem det nordlige Ishavs Dyb og de to
store Oceanbækkener. Disse Barrierer hindre en Udveksling af de
dybere Vandlag, saa at Havets Temperatur Nord for Ryggene til
Stadighed er under Frysepunktet fra Bunden og op til 300 Favne
under Havfladen (den ,,kolde Area”), medens den Syd for Ryggene
altid er positiv. I disse klimatiske Modsætninger søges nu den
…Væsenligste Aarsag til Faunaens forskelligartede Sammensætning,
hvilken belyses ved en Række særlig iøjnefaldende Eksempler, hen-
tede fra forskellige Dyreklasser, og Forf. sammenfatter sit Indtryk
i følgende Ord: ,der existerer paa den nordlige Halvkugle en sær
egen Dybhavsfauna, som i strængeste Forstand kan kaldes
1) Fra «Ingolf-Expeditionen…. Geogr. Tidskrift, Bd. 14, Hft. I—IL, p-
36—44, Kjøbenhavn 1897.
192
arktisk, eftersom den er knyttet til Temperaturer, der bestandig
ere under Frysepunktet, og som træder i Modsætning til en paa
Former langt rigere Varmvandsfauna af langt videre, mere universel
Udbredelse, idet denne sidste vistnok er udbredt over største Delen
af samtlige Verdenshave".
Skønt denne Afhandling ser Dybhavets Zoogeografi fra et nyt
Synspunkt og fremdrager biologiske Forhold af Største Interesse,
synes den at være gaaet temmelig upaaagtet hen. Ej heller kan
man se, at de Forff., der hidtil have bearbejdet større Grupper af
Ekspeditionens Materiale, have skænket denne Sag ringeste Op-
mærksomhed.
Aarsagen til, at jeg finder mig foranlediget til at drage denne
Afhandling frem fra Forglemmelse, er det overraskende Udfald, som
mine Studier over Lycoderne have faaet til Belysning af denne
Sag. Det viser sig nemlig, at i alle Tilfælde, hvor en Art
af denne Gruppe Fisk anføres som levende baade i den
»kolde Area" og i den »varme Area", ligger en Fejlbe-
stemmelse til Grund for Angivelsen. Opmuntret ved dette
Udfald har jeg foretaget en Revision ogsaa af de andre formodede
Fællesformer blandt Fiskene og er derved naaet til Resultater, der
forekomme mig værd at kendes.
3 Lycode-Arter angaves at være fælles for begge Regioner,
nemlig Lycodes frigidus Collett, L. esmarkii Collett og L. (Lycen-
chelys) muræna Collett.
Lycodes frigidus Collett. Den Norske Nordhavs-Ekspedition
tog 15 Eksemplarer af denne Art udfor det vestlige Norge, ved
Béeren Eiland og ved Spitsbergen, de engelske Ekspeditioner med
»Knight Errant" (1880 og 1882) tog den i stort Antal i Færø
Kanalen, og Ingolf-Ekspeditionen hjembragte ikke mindre end 65
Eksemplarer fra Havet N., N.Ø. og. Ø. for Island samt S. for Jan
Mayen; endelig genfandt Nathorst-Ekspeditionen 1898 den udfor
Vest-Spitsbergen. Dybderne varierede fra. 350—1333 Favne, Bundens
Temperaturer fra -+ 076——— 176 C.1) I det hele taget er L,
frigidus i dette Terræn truffen hyppigere og i større Antal end
nogen anden Fiskeart, og blandt Fiskene er den. utvivlsomt Karakter-
formen over de dybere og dybeste Dele af den ,,kolde Area", lige
fra Spitsbergen til Island og Færøerne.
I nyeste Tid have saa de amerikanske Ichthyologer Goode &
Bean i deres bekendte Værk ,,Oceanic Ichthyology” identificeret
en Lycode, der er tagen i Mængde i det varme Atlanterhavsvand
udfor Nord-Amerika's Østkyst paa 5316—1423 Faynes Dybde, med
L, frigidus Coll. fra Nordhavets iskolde Dyb. Hvad Bestemmelsen
angaar, maa man — hvis man ikke ad anden Vej kan kontrollere
den — helt og holden give sig Forfatterne i. Vold, thi de meddele
slet ingen Oplysning om det dem foreliggende Materiale, men nøjes
med. at aftrykke Collett's: Diagnose. Ikke bedre gaar det En, hvis
man raadspørger det nyeste Hovedværk over nordamerikanske Fiske
(Jordan & Evermann: Fishes of North America), thi i dette
diagnosticeres Arten efter et Type-Eksemplar fra Nordhavet, sendt
af Prof. Collett!
Nu træffer det sig saa heldigt, at Univ. Zool. Museum for et
Par Aar siden har erholdt et. Eksemplar af den amerikanske Form,
sendt af Smithsonian Institution. Ved at sammenligne dette Individ
med L. frigidus Coll. fra Nordhavet finder jeg, at det tilhører en
særegen Art, som jeg foreslaar at benævne L. atlanticus n. sp-
(jfr. under Afsnit IIL, p. 207).
L. frigidus Col. er følgelig en for Nordhavets. iskolde Dyb
karakteristisk Art; den dermed identificerede Form fra Atlanterhavs-
bækkenet tilhører en hel anden Art: L. atlanticus 1. SP.
Lycodes esmarkii Collett. Denne Art er for flere Decennier
siden opstillet af Prof. Collett for en i Finmarkens Fjorde levende
1) Jeg ser her bort fra, at Nordhavs-Ekspeditionen tog et enkelt Eksem-
plar, hvor Dybden kun var 260 Fy. og Bundens Temp. + 191 Cc, thi
Stedet ligger lige paa Grænsen af den «kolde Area» og kan tilmed
ikke regnes for Artens sædvanlige Opholdsplads.
- Vidensk, Meddel. fra den naturh. Foren. 1901.
194
Lycode; den synes ingenlunde at være sjelden dér, thi i 1883
kunde Collett raade over 22. Eksemplarer. De vare tagne påa
Dybvandsline og udmærkede sig ved anselig Størrelse (575—705 Mm.).
Yngre Stadier af denne Fisk kendte man ikke, indtil Collett mente,
omend med nogen Betænkelighed, at kunne henføre 4 mindre
Lycoder (81—295 Mm.), tagne af Nordhavs-Ekspeditionen paa
260—459 Favnes Dybde og i iskoldt Vand?) udenfor Lofoten og
ved Nordvest-Spitsbergen, som Unger til den. Ved at undersøge
et lignende Eksemplar, taget af Ingolf-Ekspeditionen N.V. for Fær-
øerne (Dybden 471 Fv., Bundens Temp. — 096 C.) kom jeg imid-
lertid til det Resultat, at disse formentlige Unger af £. esmarkii
tilhørte en egen Art: L. eudipleurostictus: mn. sp. (jfr. under Afsnit
III, p. 206), og denne Formodning fandt Bekræftelse ved Under-
søgelse af Nordhavs-Ekspeditionens Eksemplarer, der velvillig stil-
ledes til min Raadighed af D'Hrr. Prof. R. Collett og Conservator
J. Grieg. At Yngelen af L. esmarkii lige saa godt som de
voksne er knyttet til en Havbund med positiv Temperatur, fremgaar
deraf, at jeg med Sikkerhed har kunnet henføre en lille (192 Mm.
lang) Lycode, tagen af den svenske Ekspedition 1898 imellem
" Norge og Beeren Eiland, hvor Dybden var 410 Meter og Bundens
Temperatur + 29 C., til L. esmarkii; Lejligheden til at undersøge
dette Individ skylder jeg Prof. T, Tullberg og Dr. E. Lønnberg.
I. esmarkii maa følgelig udgaa af Listen over de Årter, der
skulde bebo begge Regioner; den ægte L. esmarkii holder sig til
Finmarkens Fjorde og Kysten ud derfor”) (ifig. Collett lever den
tillige ved Nova Scotia), hvorimod den med L. esmarkii forvekslede
L. eudipleurostictus er knyttet til den »kolde Area"3),
7) Et af Eksemplarerne 'yar dog tagen paa en Bund med mæ Tem-
peratur, men Stedet ligger påa Grænsen mod den ,kolde Ar
”) Som bekendt har Dybderegionen langs den norske Kyst V. ei ledig
ved Bunden og hører til den ,varme Area", thi det iskolde Vand er
ved Banker afstænget fra Kysloli: ;
7”) Tillige foreligger et Eksemplar fra Umanak, en af de nordligste
"… Bopladser i Vest-Grønland; de hydrografiske Forhold her ere mig
ubekendte.
195
Lycodes (Lycenchelys) muræna Collett. Denne Art er op-
stillet af Collett paa et 140 Mm. langt Eksemplar af en aale-
dannet Lycode, som Nordhavs-Ekspeditionen 1877 optog fra iskoldt
Vand udfor Helgeland i Norge, paa 350 Favnes Dybde. 1878 fik
samme Ekspedition 3 lignende Eksemplarer udfor Beeren Eiland og
Spitsbergen, i iskoldt Vand og paa Dybder fra 459-—658 Favne.
Dernæst angiver A. Ginther, at de engelske Ekspeditioner med
»Knight Errant" (1880 og 1882) tog mange Eksemplarer i Færø
Kanalen paa 540—680 Favnes Dybde. Endelig tog Ingolf-Ekspedi-
tionen, ifig. Litken, 11 Eksemplarer S. for Jan Mayen, N. og Ø.
for Island og N. for Færøerne, hvor Dybderne vare 702—1003.
Favne og Bundens Temperaturer + 076—— 171 C., samt et Eks-
emplar i Havet S. for Island (Dybde 1089 .Fv., Bundens Temp.
—+ 3? C.) og et Eksemplar i Davis Strædet (Dybde 393 Fv., Bundens
Temp. + 398 C.).
Efter Undersøgelse af denne Række Eksemplarer (Prof. Collett
har med største Beredvillighed udlaant Eksemplarer fra Nordhavs-
Ekspeditionen til mig) er jeg kommen til følgende Resultat.
Det i Aaret 1877 tagne Eksemplar (Artens Type, afbildet i
N. Nordhavs-Ekspeditions Fiske, Pl. IV, Fig. 30) er en fra de
andre i den ,kolde Area" tagne Individer forskellig Art, der
følgelig for Fremtiden alene maa bære Navnet L. (Lycenchelys)
muræna. Alle de andre i Nordhavsdybet fangne Eksemplarer (Nord-
havs-Ekspeditionens fra 1878, afbildede 1. c. Pl. IV., Fig. 29 &
31, de engelske Ekspeditioners, jfr. Challenger Report XXII, PL
XII, Fig. A., og Ingolf-Ekspeditionens) tilhøre en ny og meget
ejendommelig Art, som jeg foreslaar at benævne L. (Lycenchelys)
flagéllicauda (jfr. under Afsnit IM, p. 210). .
Hvad de i Atlanterhavsbækkenet levende af Litken kaldte ,,Z.
Mmuræna% angaar, da viser Formen fra Davis Strædet sig straks
at tilhøre en ny Art: L. (Lycenchelys) ingolfianus n. sp- (fr. under
Afsnit III, p. 210).
Eksemplaret fra Havet S. for Island kræver udførligere Om-
tale. Habituelt ligner det i høj Grad en Unge af L. (Lycenchelys)
13”
196
flagellicauda n. sp. fra Nordhavsdybet, og "da denne Form, som
ovenfor fremhævet, udmærker sig overfor alle andre evropæisk-
grønlandske Lycoder ved et ejendommeligt Særpræg, var en Sam-
menblanding meget let mulig. En i Enkeltheder gaaende Under-
søgelse kan imidlertid paapege vigtige Uoverensstemmelser; det
viser sig nemlig, at hos Individet fra Atlanterhavet er Hovedet
kortere, at Anus ligger længere fremme, og at Rygfinnen begynder
nærmere ved Hovedet end hos Eksemplarer af lignende Størrelse
fra Nordhavsdybet. — Disse Afvigelser kan man ikke slippe uden
om, thi de nævnte Forhold vise sig at være nogle af de sikreste
AÅrtsmærker indenfor Lycodernes Gruppe. Der bliver altsaa intet
andet for end i Individet fra Atlanterhavet at se en Repræsentant
for en særskilt Art, og som saadan har jeg ogsaa opstillet det:
L. (Lycenchelys) ophidium n.sp. (jfr. under Afsnit III, p. 212).
En anden Betragtning kunde maaske ogsaa gøres gældende,
nemlig at Atlanterhavets L. ophidium kun er en Form af Nord-
havets L. flagellicauda, og muligvis en Dværgform. Fra mine
Sammenligninger imellem de to Regioners Molluskfauna har jeg
nemlig Eksempler paa, at Arter, der i den arktiske Region (dog
ikke i dennes dybeste Del) optræde med en anselig Størrelse,
komme igen i Atlanterhavsbækkenet, men dér optræde med ringe
Størrelse og ofte tillige med saa ejendommeligt Særpræg, at jeg
har maattet betegne dem som særegne Varieteter. Og dette For-
hold er rimeligvis ikke enestaaende. for Molluskerne. Jeg støtter
mig i såa Henseende til følgende Udtalelse af Prof. J ungersen
om de af Ingolf-Ekspeditionen hjembragte Søfjer: af 'Søfjer havde
Expeditionen faaet 13 Arter (2 nye); af disse vare kun 2 fundne
i Nordhavsdybet, de øvrige 11 udelukkende i Atlanterhavet; de to
første Arter forekom imidlertid ogsaa i dette sidste, men syntes at
nåaa den fulde Udvikling hovedsagelig i Nordhavet""”).
Om: L. ophidium vilde det dog være forhastet at udtale nogen Dom
1) Fra den danske Ingolfexpedition. Fåørh. 15. Skand. some np |
måtet, p. 274. Stockholm 1899. — Udhævelsen er foretagen af mig.
97
i saa Henseende, det maa. opsættes, indtil et rigere Materiale fore-
ligger.
Resultatet bliver altsaa, at der under Forfatternes ,,L. muræna"
skjuler sig 4 Former, hvoraf de to ere karakteriske for Nordhavs-
dybet /£. muræna Coll. s. str. og L. flagellicauda mn. sp-), de to
for Atlanterhavsbækkenet / 2. ingolfianus mn. sp. og L. ophidium
ik Ep.)
Det ovenfor foretagne Opgør vil tilstrækkelig have godtgjort,
at ikke en eneste af de foregivne ,,Fællesformer" i Virkeligheden
er fælles for de to zoogeografiske Regioner. Og udstrække vi Under-
søgelsen til ogsaa at omfatte de øvrige Arter, saaledes som jeg har
begrænset dem (jfr. Afsnit III), ville vi finde, at ogsaa de ere
enten Varmtvands-
eller Koldtvandsformer ,
hvorfor samtlige af
mig undersøgte Lycode-Arter kunne deles i følgende to biologiske
Grupper :
a. Årter, der leve paa en
Bund, hvor Temperaturen
(i alt Fald en Del af Aaret) er
over 0? C. (den,,varme Area").
Lycodes vahlii Reinh. (= L. lugu-
bris Lutk. L. gracilis M.
Sars): Sydl. Vest-Grønland, Is-
land, Norge, Skagerak, nordlige
Kattegat.
L. esmarkii Coll.: Nordl. Norge,
Nova Scotia.
L. reticulatus Reinh.: Sydl. Vest-
Grønland.
nn,
1) Ved den Dybde, hvori Kara Havets Lycoder ere
peraturen i Sommermaanederne =-
var Tem
b. Arter, der leve paa en
Bund, hvor Temperaturen
til Stadighed er under 0? €.
(den ,,kolde Area").
Lycodes pallidus Coll.: Den kolde
Area fra. Færøerne. til Spits-
bergen, Kara Havet").
L. similis n. sp.:'Den kolde Area
ved Jan Mayen.
L. eudipleurostictus n. Ssp.: Den
kolde Area fra Færøerne til
Spitsbergen.
L. rossii Malmgr. ( L. liitkenii
fangne (45—100 Fv.),
098 —-:- 195 C.; jfr.Dijmphna
Togtets zool.-bot. Udbytte, p. XIX.
198
L. perspicillum Kr.: Sydl. Vest-| — Coll.): Den kolde Area ved Jan
Grønland. Mayen og Spitsbergen, Kara
L. seminudus Reinh.: Sydl. Vest-| Havet.
Grønland, den varme Area ved | L. Frigidus Coll.: Den kolde Area
Spitsbergen. fra Færøerne til Spitsbergen.
L. microcephalus n. sp.: S.V. f.|L. platyrhinus n. sp.: Den kolde
Island. Årea N. f. Island.
L. atlanticus n. sp.: Udfor nordam. | L. celatus mn. sp.: Kara Havet,
Fristaters Østkyst. den kolde Area ved Spitsbergen.
Lycenchelys sarsii Coll.: Vestl.|L. agnostus n.sp.: Kara Havet.
og sydl. Norge, Skagerak. Lycenchelys muræna Coll. s. str.:
L. ingolfianus n. sp.: DavisStrædet.| Den kolde Area udfor vestl.
L. ophidium n. sp.: S. f. Island.| Norge.
L. flagellicauda mn. sp.: Den kolde
Årea fra Færøerne til Spits-
bergen.
Disse to Lycode-Faunaer ere endog temmelig skarpt adskilte,
thi af Varmtvandsarterne er hidtil ikke en eneste truffen i den
kolde Area, og af Koldtvandsarterne maa kun undtagelsesvis et og
andet Individ antages at strejfe op til Grænselaget mod den varme
" Area (jfr. Anm. 1 p. 193 og p. 194).
Hvad Lycoderne angaar, maa følgelig det som Overskrift over
nærværende Afsnit stillede Spørgsmaal besvares bekræftende.
Vende vi os nu til at undersøge de andre Fællesformer blandt
Fiskene, da angives hidtil kun én Art at bebo baade Nordhavsdybet
og Atlanterhavsbækkenet, nemlig Cottunculus inermis Vaill.
Cottunculus inermis er beskreven af den franske Ichthyolog
Vaillant efter. Eksemplarer, tagne af Ekspeditionerne ,,Travailleur”
nere
199
og ,Talisman" udfor Sudan's Kyst og paa Banc d'Arguin (930—
1495 M.). Med denne Art har Litken identificeret Eksemplarer,
tagne .af ,,Ingolf" i. den ,,kolde Area" paa 750—957 Favnes Dyb,
men jeg. finder, at. de udgøre en distinkt Art: Cottunculus sub-
spinosus mn. sp. (jfr. Afsnit IV, p. 214).
De andre Fællesformer ere velkendte Beboere af højnordiske
Egnes sublittorale Bælte, nemlig Agonus decagonus Bl.-Schn., Cot-
tunculus microps Coll,, Motella reinhardti Kr: og Liparis (Care-
proctus) reinhardtii Kr. (ifig. Litken) samt Hippoglossus hippo-
glossoides Walb. og Baja radiata. Don. (ifig. Collett).
Agonus decagonus Bloch-Schneider. Litken angiver, at.denne
Panserulk skal være tagen dybt nede i den kolde Area N. f. Island,
nemlig paa Ingolf's St. 125, hvor Dybden er 729 Fy. og Bundens
Temp. — 078 €C. Denne Angivelse maa imidlertid bero paa en Fejl-
tagelse, thi der findes i Samlingen intet Eksemplar fra nævnte Sta-
tion, ligesom et saadant heller ikke er optegnet i Ekspeditionens
Journal, hvori Udbyttet af Fiske paa de enkelte Stationer straks
noteredes. Derimod er det rigtigt, at der er taget enkelte Eksem-
plarer paa St. 126 og St. 143, hvilke ligge i den øvre Del af den
kolde Area (Dybde 293—388 Fv., Bundens Temp. — 094 —
— 095 C.).
Cottunculus microps Collett er i den kolde Area tagen paa
St. 126 og St. 141 (Dybde 293—679 Fv., Bundens Temp. — 075—
+ 09%0.), men Individerne herfra vise ved Sammenligning med
typiske Eksemplarer følgende Afvigelser: Hovedet er forholdsvis
bredere; Øjnene ere fjernede mere fra hinanden, idet deres ind-
byrdes Afstand kun gaar 3.2—3.4 Gange op i Hovedets Længde (hos
et Eksemplar af den typiske Form og af lignende Længde derimod
3.8 Gange), og det samme er Tilfældet med det Par Benknuder,
der sidde umiddelbart bagved Øjnene; desuden er Hudens Torn-
væbning forholdsvis sparsom. Jeg maa derfor næsten formode, at
Stammen i den kolde Area har sondret sig som en egen Form.
Motella (Onos) reinhardtii Krøyer har Ingolf" taget paa St. 116
og St. 140 (Dybde 371—780 Fv., Bundens Temp. + 074 — — 059 C.),
200
og Nordhavs-Ekspeditionen tog den V. for Beeren Eiland (Dybde
658 Fv., Bundens Temp. — 12 €.). Jeg formaar ikke at paapege
nogen væsenlig Forskel imellem Eksemplarer fra den kolde Area og
Type-Eksemplarerne fra Vest-Grønland, uden at jeg dog derfor tør
paastaa, at saadanne ikke kunne findes.
Liparis (Careproctus) reinhardtii Krøyer er ifig. Litken tagen
påa St. 116, St. 126, St. 139 og St. 140 (Dybde 293-—702 Fvy.,
Bundens Temp. + 074-— + 096 C.). Om Identificeringen er rigtig,
skal jeg ikke kunne afgøre, da jeg for denne vanskelige Slægts
Vedkommende mangler den overlegne Kundskab, som er nødvendig
for med Sikkerhed at kunne skelne Arterne").
Endelig er af den lille Helleflynder, Hippoglossus hippoglos-
svides Walbaum, iflg. Collett et mindre Individ fanget S.V. for
Beeren Eiland, hvor Dybden var 447 Fy. og Bundens Temp. + 098 C.
Og af Tærben, Raja radiata Donovån, 2 yngre Individer V. for
Norskøerne (Spitsbergen), hvor Dybden var 459 Fy. og Bundens
Temp. —19€.
Resultatet af denne Undersøgelse kunde i Korthed udtrykkes
saaledes:
1) Den dybe kolde Area har -sin egen, Fiskefauna,
nemlig af Rokker Raja hyperborea Coll., af Liparider Parali-
paris bathybii Coll., af Lycoder Lycodes similis n. sp, L. eudi-
Pleurostictus n. sp., L. frigidus Coll.,… L. platyrhinus mn. SPp.s
7) Litken er i øvrigt selv i Tvivl om, hvorvidt Eksemplarerne fra dybt
og koldt Vand ikke snarere eller ligesaagodt kunde henføres til Gin-
ther's L. micropus fra Færø Kanalen, men denne Form anses for
Resten af nogle Forff. (f. Eks. F. A. Smitt) for identisk med L. rein-
hardtii. Til Underretning for dem, der muligvis vilde lægge Vægt
C. 10; P. 32, saa at der følgelig herpaa ikke kan Brande nogen Arts-
forskel fra L. reinhardtii. ' '
201
Lycenchelys muræna Coll. s. str. og L. flagellicauda n. sp., af
Ophidiider Rhodichthys regina Coll. og af Ulkefiske Cottun-
culus subspinosus n. sp.
2) Af højnordiske sublittorale Fiskearter gaa nogle
ned til- den: dybe: kolde Areas øvre Region, nem-
lig, saavidt hidtil vides, Raja radiata Don., Motella (Onos)
reinhardtii Kr., Liparis (Careproctus) reinhardtii Kr.?, Lycodes
pallidus Coll. og L. rossii Malmgr., Hippoglossus hippoglos-
soides Walb., Cottunculus microps Coll. (dog vistnok fæstnet
som en egen Race) og Agonus decagonus BI.-Schn. ").
3) Den dybe kolde Area har ikke en eneste Fiskeart
fælles med Atlanterhavsbækkenet.
Min Bevæggrund til at offenliggøre ovenstaaende Bemærkninger,
hvis Ufuldkommenhed jeg saare vel erkender — man vilde maaske
ikke med Urette betegne dem som forhastede, da fremtidige Under-
søgelser med mere praktiske Fiskeredskaber end de hidtil anvendte
utvivlsomt ville føje meget nyt til — bunder i Ønsket om, at Med-
arbejdere paa de andre Dyreklassers Omraade ville lægge mere Vægt
påa de hydrografiske Forhold, end det hidtil almindelig har været
Tilfældet. Og navnlig vil jeg, belært af Erfaringen, bede dem stille
sig yderst mistænksomme overfor enhver Art, der angives at være
fælles for det iskolde Nordhavsdyb og det varme Atlanterhavs-
bækken, og selv betænke sig vel, inden de maatte føje ny til. Den
mest ængstelige Agtpaagivenhed ved Arternes Udredning vil være
nødvendig, hvis der efter den systematiske Bearbejdelses Afslutning
skal kunne drages sikre Slutninger paa Grundlag af vort Arbejde,
af Interesse for Naturvidenskaben i Almindelighed. Og det skulde
1) Man maa vel lægge Mærke til, at her kun er Tale om den dybe Del
af den kolde Area, d.v.s. den Del, der ligger under 300 Favne. Hvor
den ,kolde Area" rykker op mod Overfladen, giver Egen-Faunaen efter-
haanden Plads for den sædvanlige højnordiske Fiskeverden.
202
dog være Specialundersøgelsers endelige Maal at føje Sten til Natur-
videnskabens fælles Bygning.
ÅR
Om en mærkelig Variationsrække af Lycodes vahlii Reinh.
I en kommende udførlig Redegørelse for Ingolf-Ekspeditionens
Lycoder ser jeg mig i Stand til at føre Bevis for, at Lycodes vahlii
Reinhardt, L. lugubris Litken og L. gracilis M. Sars tilhøre
samme Art. Vi staa altsaa overfor det Særsyn, at en og samme
Fisk er bleven henført til 3 forskellige Arter, alt eftersom den
lever ved Grønland (L. vahlii), ved Island /L. lugubris) eller ved
Skandinavien /L. gracilis). Grundene hertil ere to: dels har den
enkelte Forf. kun haft et indskrænket Materiale til Raadighed; dels
falde Individerne i 3 Grupper, der indbyrdes frembyde visse For-
skelligheder, og hver af disse Grupper befolker sit geografisk vel
sondrede Omraade.
Som et Bidrag til Kundskaben om det geografiske Elements")
Betydning for Uddannelsen af særegne Racer er det foreliggende
Tilfælde ikke uden Interesse, og vi skulle derfor se lidt nærmere
paa disse Forhold.
Først viser der sig en paafaldende Variation i Henseende
til Størrelsen. Ved Grønland opnaar Arten sin Maksimums-
længde og bliver over "/2 M. (c. 52 Cm.) lang; ved Island er den
største Længde 35.5 Cm., og fra Skandinavien kendes intet Eksem-
plar større end 19.6 Cm. Da disse Maal ere grundede paa et an-
seligt Antal Individer, kunne de næppe antages at bero paa Til-
fældigheder, men man maa tro, at Arten aftager i Størrelse, alt
eftersom den naar østligere Egne.
Parallelt med denne Nedgang i Størrelse gaar saa
en Mindsken i Antallet af Finnestraaler og Hvirvler,
saaledes som det vil ses af omstaaende tabellariske Oversigt.
1) Herved forstaar jeg Indbegrebet af Naturforholdene paa Stedet.
203
Grønland. Island. | Skandinavien.
L. vahlii | L. vahlii L. vahlii
typica. | Tugubris. gracilis,
|
Maksimumsstørrelsen i Mm... 520 355 196
Brystfinnernes Straaler....… 20—19 19—18. (17) 1. (19)718—17
Rygfinnens FS Ree 117—113. | 105—108 96—95
Gatfinnens rt 98—90 90 86—85
Hvirvlernes Antal... 116—112 105 101—98
Det synes altsaa, som om Arten i det hele taget opnaar sin
kraftigste Udvikling ved Grønland; ved Island er der allerede en
kendelig Tilbagegang, og ved Skandinavien træffe vi Arten i dens
mest reducerede Skikkelse.
Det vilde være stridende mod sund Fornuft at antage, at disse
3 Racer til alle Tider have levet isoleret paa de Steder, hvor vi
nu træffe dem. Et Sted maa have dannet Udgangspunktet, og det
Spørgsmaal fremstiller sig da, om Arten ved at hensættes under de
ved Grønland herskende Livsbetingelser har opnaaet et Overmaal af
Kraft, eller om Arten er bleven svækket af Naturforholdene i Ska-
gerak. Da Lycodes-Slægten fortrinsvis er knyttet til arktiske Egne
(naar de meget store Havdybder fraregnes, danner i vor Verdensdel
Skagerak og det nordlige Kattegat Sydgrænsen for dens Forekomst,
og den opnaar sin frodigste Udvikling i den ,,kolde Area"), er der
god Grund til at formode, at den grønlandske Form repræsenterer
Årten i dens oprindelige Skikkelse, og at den skandinaviske Varietet
er den, der har fjernet sig mest fra Stamformen ").
1) Til et lignende Resultat er ogsaa Prof. F. A. Smitt kommen i en Af-
handling, som jeg modtog i Særtryk, efter at dette Stykke var ned-
skrevet: On the Genus Lycodes (Bih. K. Sv. Vet.-Akad. Handl. Bd. 27,
Afd. IV, No.4, 1901), hvor det hedder (p.20): ,Within the limits of
the former species (9: L. vahlii) it is easy enough to distinguish a
204
Det forekommer mig ret usandsynligt, at £. vahlii under de
nuværende Niveauforhold skulde være vandret fra Grønland over
Island til Skagerak, dertil ere de adskillende Dybder for store, selv
om” man vilde tage de submarine Rygge i Betragtning og tænke
sig Vandringen foregaaet langs disses Kam. Lycoderne ere nemlig
træge Bunddyr, der næppe formaa i længere Tid at hæve sig op i
højere Vandlag, og L. vahlii gaar kun ned til temmelig ringe
Dybde, næppe til 100 Favne. Og denne Slægt har heller ikke
pelagiske Æg eller Yngel, saa vidt man ved.
Hvis man derimod gaar ud fra, at der under et Afsnit af
Kvartærtiden har eksisteret en Landforbindelse imellem Grønland,
Island, Færøerne og Evropa — og mange Forskere ere som be-
kendt tilbøjelige til at antage en slig Landbro — ligger Forklaringen
lige for Haanden. Langs Broens sydlige Affald kunde Arten vandre
mod Øst og naa over til Europa. Senere indtraadte Niveauforandringer
maatte da spalte den oprindelig fælles Lycode-Stamme i en grøn-
landsk, en islandsk og en skandinavisk Stamme, hvilke under Ind-
flydelse af de samtidig indtrædende Forandringer i Naturforholdene
efterhaanden udformede sig til særegne Racer. Hvis denne Betragt-
ning er rigtig, vil L, vahlii (,,gracilis") i Skagerak være at opfatte
som en Reliktform; den har formaaet at. overleve de indtrufne For-
andringer i Naturforholdene, men de ny Vilkaar have i Tidernes
Løb sat deres Stempel paa Fisken og gjort den til en Vantrivning
i Sammenligning med dens Frænder ved Grønland.
Hvordan Sammenhængen nu end maatte være, fortjener den
her omtalte Variations-Række af Lycodes vahlii at kendes i videre
Kredse; det var jo tænkeligt, at L. vahlii ikke er et enestaaende
Tilfælde i saa Henseende, men at andre Forskere kunde oplyse .0S
om lignende Rækker.
vis Grad forskellig fra Prof. Smitt's; thi vier opfatter ,,L. gracilis" som
en Dværgform af L. vahlii, ikke som en Form, der har bevaret
L. vahlii's Ungdomskarakterer ; - et rd Sted i samme Athandling
(p. 6) antyder ogsaa Prof. Smitt samme Opfattelse for en enkelt Ka-
rakters Vedkommende
205
II.
Om nogle ny Arter af Slægten Lycodes").
Lycodes similis nm. sp.
1898. Lycodes pallidus Litken, Den danske Ingolf-Expedition, II, 1, p. 22
1 .
1898. "LL. Llbkehii Litken, ibid. p. 21 (partim).
Legemet zoarciformt; Højden over Anus udgør 10—12.4 %/o af
Totallængden. Hovedets Længde udgør 23—25.9%/0 af Totallængden,
Øjnenes Længdegennemsnit 4.7—5.6 %/0 af samme Længde. Halen
er en Del længere end Hoved og Krop tilsammen, idet Afstanden
imellem Snudespids og Anus udgør 41.4—44 %o af Totallængden.
Farven gullig eller brunlig, hos nogle Individer med utydelige mørke
Tværbaand, hos andre med tydelige Tværbaand, mørkebrune, men
lysere i Midten, samt med en lys Stribe tværs over Nakken. Skæl-
lene beklæde hos de voksne Halen og Kroppen indtil Nærheden af
Brystfinnernes Rod, idet dog en Stribe under Rygfinnens forreste
Del samt største Delen af Bugen (foran Anus) ere nøgne; ingen
Skæl paa Finnerne. Sidelinien dobbelt, mediolateral og ventral, men
kun tydelig i sit Forløb ned mod Anus. Appendices pyloricæ 2.
Størrelsen indtil 175 Mm.
R. br. 6. D. 94-96. A.81—82. P.19—21.
Udbredelse. Den kolde Area S. for Jan Mayen, 371 Fv.
(Ingolf St. 116).
Denne Art har megen Lighed med L. pallidus Collett, fra
hvilken den især skelnes ved følgende Karakterer: Formen er mindre
langstrakt og samtidig mere "sammentrykt; Halen er forholdsvis
noget kortere; Hovedet er mindre nedtrykt, med forholdsvis større
Øjne; Ryg- og Gatfinnen indeholde nogle færre Straaler.
Den optræder i to forskellige Farvedragter, en med utydelige,
en anden med tydelige Tværbaand; den sidste Varietets Farvedragt
frembyder en skuffende Lighed med den hos L. diitkenii Coll.
1) Uddrag af en større med Tavler udstyret Afhandling om de evropæisk-
-… grønlandske Lycoder, der vil fremkomme i ,Den Danske Ingolf-Expedi-
tion" som et Tillæg til ,Det ichthyelogiske Udbytte".
206
Lycodes eudipleurostictus n. sp.").
1880. Lycodes esmarkii Collett, Den Norske Nordhåvs-Expedition, Fiske,
p. 84 (partim), Pl. II, Fig. 19—21.
1898. L. Esmarkir Lutken, Den Danske Ingolf-Expedition, II, 1, p. 21.
Legemet zoarciformt; Højden over Anus udgør 8.6—13.6 %/o af
Totallængden, Hovedets Længde 21.9—22.8 %/0 af samme Længde.
Halen er. betydelig længere end det øvrige Legeme, idet Afstanden
imellem Snudespids og Anus udgør 38.9—39.6 ”/o af Totallængden.
Farven brun, med hvidgul Nakkeplet og 5—8 smale, hvidgule Tvær-
striber. Skællene beklæde hele Legemet indtil foran Rygfinnen samt
de uparrede Finner indtil henimod deres Rande. Sidelinien dobbelt,
lige bag Brystfinnernes Fæste delt i en mediolateral og en ventral
Gren, begge tydelige. App. pyloriceæ 2. Størrelsen indtil 295 Mm.
R. br. 6. D. 100—103. A. 88—92. P.21—22 (23).
Udbredelse. Den kolde Area .fra Færøerne til Spitsbergen,
(260) 350—471 Fv.; nordlige Vest-Grønland (Umanak).
Fra L. esmarkii, til hvilken Collett havde henført denne Art,
omend med nogen Tvivl, adskiller L. eudipleurostictus sig især ved
følgende Karakterer: de vertikale Finner tælle betydelig færre
Straaler; Brystfinnernes Bagrand viser sig tydelig indskaaren; Side-
liniens dobbelte Forløb er tydelig; Farvetegningen viser ingen ÅAn-
tydning af de for L. esmarkii saare karakteristiske ringformede
Tegninger. Tyndtarmen er udstyret med 2 smaa Appendices (hvilke
mangle hos. L. esmarkir).
Lycodes microcephalus nx. sp.
Legemet zoarciformt; Højden over Anus udgør 8/0 af Total-
længden. Hovedet er lille, idet Længden udgør kun 17.3 Yo. af
Totallængden. Halen er meget længere end det øvrige Legeme,
idet Afstanden imellem Snudespids og Anus udgør 38.3 %/o af Total-
længden. Farven ensartet gullig hvid, uden Baand eller Pletter.
Jy For. denne og en Del af de KAER Arters Vedkommende ere kun de
i : n fuldstændige Synonymi-Liste op-
sættes til den kommende lemon bllklkjok,
207
Sidelinien mediolateral (?), kun synlig paa den egenlige Krop. Skæl-
lene nåaa hen til Brystfinnens Spids, men endnu er der nøgne Pletter
hist og her; en begyndende Skæludvikling paa de uparrede Finner.
Størrelsen 81 Mm. P.15.
Udbredelse. Nordlige Atlanterhav S. V. f. Island, 799 Fv.
(Ingolf St. 78).
Diagnosen maa betragtes som foreløbig, då kun et eneste ungt
Individ foreligger.
Lycodes atlanticus n. sp.
1896. Lycodes frigidus Goode & Bean (nec Collett), Oceanic Ichthyology,
p. 305; Mem. of the Museum of Comp. Zool. at Harvard College,
vol. XXII.
1898. L. frigidus Jordan & Evermann (nec Collett), Fishes of North
America, I, p. 2465.
Legemet zoarciformt; af Totallængden udgør Hovedets Længde
22,290, Afstanden imellem Snudespids og Anus 36.7 %9, Højden
over Anus 10,1 ?/0. Farven ensartet brun, uden Baand eller Pletter.
Skællene, der ere af sædvanlig Størrelse, naa frem indtil Hovedet
samt ud paa de uparrede Finner. Sidelinien ventral. P. 23.
Udbredelse. Havet udfor Nord-Amerika's Østkyst, 516—
1423 Fy.
Af denne Art har jeg kun ét Eksemplar, 338 Mm. langt, til
Raadighed; det er sendt fra Smithson. Institution under Navnet L.
Frigidus Coll. og kan følgelig gælde for et Type-Eksemplar påa den
ved Nord-Amerika's Østkyst paa dybt Vand overmaade almindelige
Form, som amerikanske Forfl. fejlagtig have identificeret med L.
Frigidus fra det iskolde Nordhavsdyb.
Ved at sammenligne dette Individ, hvis Køn er ubestemme-
ligt, med Eksemplarer fra Nordhavet, af lignende Størrelse og af
begge Køn, finder jeg, at hos den amerikanske Form er Hovedet
forholdsvis mindre, og at Halen har en meget betydeligere Over-
vægt i Længde i Forhold til det øvrige Legeme. Dernæst ere
Skællene af sædvanlig Størrelse, saa at Antallet i den lodrette Linie
fra Anus til Rygfinnens Grund udgør 34; hos et Eksemplar af
208
L. frigidus fra Nordhavet tælles derimod paa samme Strækning
ca. 55 Skæl, uagtet Dyrets Totallængde er den samme. Endelig
har den amerikanske Form flere Straaler i Brystfinnerne.
I øvrigt måa det være de amerikanske Ichthyologer forbeholdt
at give os yderligere Oplysninger om denne ny Art, da de raade
over et betydeligt Materiale af den.
Lycodes platyrhinus n. sp.
1898. Lycodes frigidus Litken, Den Danske Ingolf-Expedition, II, 1, p. 20
(partim).
Legemet zoarciformt, dog forholdsvis mere. langstrakt end hos
de fleste andre Arter af Slægten Lycodes s. str., idet "Højden over
Anus kun udgør 8.2 9/0 af Totallængden. Af samme Længde udgør
Hovedets Længde 19.9 %/0, Afstanden imellem Snudespids og Anus .
37/0. Farven ensartet rødlig brungraa, Skæl mangle (hos det
foreliggende Eksemplar).. Sidelinien ventral; desuden ses Porer langs
Sidens Midtlinie. Størrelsen 148.5 Mm, P. 14.
Udbredelse. Den .kolde Area mellem Jan Mayen og Island,
1010 Fy. (Ingolf St. 119).
Kun et eneste Eksemplar foreligger, en Han, der af Litken
var forvekslet med L. frigidus Coll. Fra denne Art adskilles den
let, især ved følgende Karakterer: Legemet er slankere; Halen taber
meget langsomt i Højde mod Spidsen; Hovedet er forholds kortere;
Brystfinnerne tælle færre Straaler. Endelig er Skælklædningen hos
L. frigidus vidt fremskreden ved en Totallængde som den hos nær-
værende Art.
Lycodes celatus n. sp.
1886. Lycodes reticulatus Rhdt.? jun., Litken, Kara-Havets Fiske;
Dijmphna-Togtets zoologisk-botaniske Udbytte, p. 136, Tab. XVII,
Fig, 4—5,
… Af Totallængden udgør Hovedets Længde 22,4—23.8 %0, Af-
standen imellem Snudespids og Anus 43.1—44.8 ”/0, Højden over
Anus 8.5—10 %/,… 9—10 Tværbaand, lysest i Midten, men den
mørke Rand ikke særlig skarpt markeret; et lyst Nakkebaand.
i
i
209
Skællene hos det største Eksemplar i Fremkomst paa hele Stræk-
ningen indtil Brystfinnens Spids. Sidelinien mediolateral. P.17—19,
Størrelsen 105 Mm. ;
Udbredelse. Kara-Havet, 59 Fy.
var. spitsbergensis.
1901. 1. reticulatus Reinh.? SEE Ann. Musée Zool. 1'Acad. Imp.
St, Pétersbourg. T, VI,
Afviger ved, at af mylkeren udgør Hovedet Længde
24,4—25.3 9/0, Afstanden imellem Snudespids og Anus 45.5—47 9/0.
Størrelsen 76 Mm.
Udbredelse. Spitsbergen, 39—75 Fv.
Af denne Art foreligge kun smaa Eksemplarer, nemlig 3 fra
Kara Havet og 2 fra Spitsbergen; de sidste har Dr. N. Knipowitsch
haft den Godhed at sende mig til Undersøgelse. Jeg formaar ikke
at henføre disse Eksemplarer som Unger til L. reticulatus Reinh.,
ej heller til den Form, der almindelig antages for denne Arts
Yngelstadie, nemlig L. perspicillum Kr., men som jeg anser for en
distinkt Art. Jeg er ikke i Tvivl om, at nærværende Form vil
vise sig som en god Art, naar voksne Individer komme til at
foreligge.
Lycodes agnostus nm. sp.
1886. Lycodes Liitkenii Litken, Kara- Havets Fiske; Dijmphna-Togtets
zoologisk-botaniske Udbytte, p. 128 (partim), Pl. XVI, Fig. 2—6.
Legemet zoarciformt; Højden over Anus udgør 9.3—12 %o af
Totallængden. Af samme Længde udgør Hovedets Længde 22—
24.8 9/0, Afstanden imellem Snudespids og Anus 46—52 Yo. 9—11
Tværbaand, mørke med lysere Midtparti; en lys Stribe tværs over
Nakken. Skæl mangle. Sidelinien mediolateral. App. pyloricæ 2.
Størrelsen indtil 186 Mm.
R. br. 6. D. 20—93. A.70—72. P.16—17,
Udbredelse. Kara-Havet, 46—100 Fv.
Kun ét af de 28 Eksemplarer fra Kara-Havet, som Litken
har henført til L. liitkenii Coll., er bestemt paa rette Maade. De
Vidensk. Medd,. fra den naturh. Foren. 1901. lå
210
øvrige 27 Eksemplarer tilhøre ovenstaaende ny Art, der kommer
ind under de skælløse Lycoders Gruppe (Lycodalepis Bleeker).
Lycenchelys ingolfianus nm. sp.
1898. rn muræna Litken, Den danske Ingolf-Expedition, II, 1,
. 19 (partim).
us E anguilliformt; Højden over Anus udgør 5.1 %o af
Totallængden. Hovedet temmelig bredt, Kroppen næsten trind,
Halen efterhaanden sammentrykt og tabende meget langsomt i
Højde. Hovedets Længde udgør 12.4 %o af Totallængden. Under-
kæbens Forende ligger et godt Stykke bagved Spidsen af Over-
kæben. 8 større Porer for Sidelinien langs Overkæben og under
Øjet. Afstanden imellem Snudespidsen og Anus udgør 27.6 ?/0
af Totallængden. Rygfinnens Afstand fra Snudespidsen udgør 20 ?/0
af Totallængden. Farven ensartet gulbrun. Skællene beklæde
Halen og den egenlige Krop samt de uparrede Finner indtil hen-
imod Randen. Sidelinien dobbelt, delt i en ventral og en mediolateral
Gren. App. pyloricæ meget smaa. Størrelsen 275 Mm.
BR. br. D:128 GA 116. P/17,
Udbredelse. Davis Strædet, 393 Fy. (Ingolf St. 27).
Kun et eneste Eksemplar, en Hun, foreligger. Af evropæiske
Arter staar denne ny Form nærmest ved L. sarsii Coll., af amerikanske
ved L. paxwillus Goode & Bean; fra førstnævnte adskiller nær-
værende Art sig især ved et kortere og mindre fladt Hoved og ved
et større Antal Straaler i Brystfinnerne, fra sidstnævnte ved et
mere langstrakt Legeme.
Lycenchelys flagellicauda nm. sp.
1880. Lycodes muræna Collett, Den Norske rr ME Se reen
p. 116 (partim), Pl. IV, Fig. 29 & 3
1887. L. muræna Giinther, The Voyage of =j M. S. Challenger, vol. XXH,
OROG RE SUL, Fie, AA:
3908 1 merne Litken, Den Danske Ingolf-Expedition, II, 1, p- 19
(partim
— Legemet anguilliformt; Højden over Anus udgør 3.4—4.4 0/0
af Totallængden. Hovedet, hvis Længde udgør 12.7—14.2 %o af
211
Totallængden, er bredt og fladt, Kroppen trind; Halen bliver meget
lav straks bagved Anus og er af en trind, piskedannet Form, kun
sammentrykt i Nærheden af Spidsen. Underkæbens Forende ligger
et godt Stykke bagved Spidsen af Overkæben. 8 Fordybninger for
Sidelinien langs Overkæben og under Øjet. Afstanden imellem
Snudespidsen og Anus udgør 24.4—26.5 0/0 af Totallængden. Ryg-
finnens Afstand fra Snudespidsen udgør 18.2—20.6 %o af Total-
længden. Farven ensartet graabrun. Skælklædningen kan naåaa hen
til Hovedet, naar Fiskens Totallængde er ca. 200 Mm., men sæd-
vanlig er den ved denne (eller en endnu større) Totallængde meget
mindre fremskreden. Sidelinien dobbelt, delt i en ventral og en
dorsal Gren; undertiden ses desuden enkelte Porer langs Sidens
Midtlinie. App. pyloricæ ikke udviklede. Størrelsen indtil 217 Mm.
RB. br; 5: D:101=109; 2: 971080, PSA) Fo,
Udbredelse. Den kolde Area fra Spitsbergen til Island og
Færøerne; 459—1089 Fv.
Som allerede omtalt under Afsnit I (p. 195) begrænser jeg
L. muræna Coll. til det Eksemplar, der blev fanget 1877 af
Norske Nordhavs-Ekspediton (afbildet 1. c. Pl. IV, Fig. 30), medens
jeg for alle de senere fra Nordhavet beskrevne ,,£. murænaf op-
stiller ovenstaaende ny Art. Jeg skal her nøjes med at anføre
nogle faa Differenser dem imellem: L. muræna s. str. er en sam-
mentrykt Fisk, og navnlig er Halen meget smal; L. flagellicauda
derimod har et meget bredere Legeme, og Halen er af en trind
Form, bliver først sammentrykt i Nærheden af Spidsen. Mest
iøjnefaldende er dog Forskellen i Legemsform, naar Dyrene be-
trågtes fra Siden: hos L.' muræna'8. str. viser Halen én langsom
Aftagen i Højde, hvorimod hos L. flagellicauda Halen straks bliver
paafaldende lav. Hovedet. hos L. flagellicauda er bredere end hos
L. muræna s. str., og Underkæben naar ikke nær til Spidsen af
Overkæben, hvorimod hos L. muræna s. str. begge Kæber ere om-
trent lige lange.
Ved den piskedannede, først mod Spidsen samm
det flade, fortil med sugekoplignende Sideliniefordybninger udstyrede
14"
entrykte Hale,
212
Hoved og de 5 Radii branchiostegi fjerner L. flagellicauda (og den
følgende Art) sig endog saa meget fra de andre Arter af Slægten
Lycenchelys, at det maaske med Tiden vil vise sig naturligst at
udskille den som en egen Slægt.
Lycenchelys ophidium n. sp.
1898. Lycodes vmuræna Litken, Den Danske Ingolf-Expedition 1I, 1,
p. 19 (partim).
Det eneste foreliggende Individ, en Unge paa 118 Mm., staar
L. flagellicauda meget nær, men af Totallængden udgør Hovedets
Længde 12 9/0, Afstanden imellem Snudespidsen og Anus 21.6 %/0
og Rygfinnens Afstand fra Snudespidsen 15.3 9/0.
Udbredelse. Nordlige Atlanterhav S. f. Island, 1089 Fv.
(Ingolf St. 65).
Foruden de nu beskrevne 10 nye Arter (9 fra Evropa —
Grønland, 1 fra det østlige Nord-Amerika) opretholder jeg følgende
10 evropæisk-grønlandske Arter, hvilke jeg nedenfor anfører med
de vigtigste Synonymer til Vejledning, idet jeg opsætter den ud-
førlige Beskrivelse til Hovedpublikationen.
Lycodes vahlii Reinhardt.
1838. Lycodes Vahlii Reinhardt, Kgl. D. Vidensk. Selsk. Skr. VII, p. 153,
Tab. 5.
1867. L. gracilis M. Sars, Forh. Vidensk. Selsk. Chria. 1866, p. 40, Pl. I,
Fig. 1—3.
1880. L. lugubris Litken,” Vidensk. Medd.: Naturh. Foren. Kbhvn.,
p. 315.
1899. L. gracilis Collett, Vidensk. Selsk. Skr. Chria. Nr. 6, Pl. I—IIL
Denne Arts Variation er afhandlet under Afsnit II (p. 202).
Lycodes pallidus Collett.
1880. Lycodes pallidus Collett, Den Norske Nordhavs-Expedition, Fiske,
. 110, Pl. II, Fig. 26—27.
1886. Tyesda pallidus Litken, Dijmphna-Togtets zool.-botan. Udbytte,
p: 134, Tab. XVI, Fig. 1—3.
|
|
213
Lycodes esmarkii Collett.
1875. Lycodes esmarkii Collett, Norges Fiske; Tillægsh. til Vidensk.
Selsk, Forh. Chria, 1874, p. 95.
1880. L. esmarkii Collet, Den Norske Nordhavs-Expedition, Fiske, p. 84
(partim), Pl. III, Fig. 22.
1899. L. vahlii Lonnberg, Bih. K. Sv. Årets -Åkad. Handl. Bd. 24,
Afd, IV, Nr, 9, p. 28 (= L. esmarkir j
Jfr. iøvrigt Afsnit I, p. 193—94 samt under L. eudipleurostictus
n. sp. (p. 206).
Lycodes reticulatus Reinhardt.
1838. Lycodes reticulatus Reinhardt, Kgl. D. Vidensk. Selsk. Skr. VIL,
p. 167
Lycodes perspicillum Krøyer.
1844. Lycodes perspicillum Kråyer, Overs. Kgl. D. Vidensk. Selsk. Forh.
p. 140
1862, L. perspicillum Kråyer, Naturhist. Tidsskr. 3 R., I. B., p. 289.
Lycodes rossii Malmgren.
1864. Lycodes Rossi Malmgren, Ofvers. Kgl. Sv. Vet. Akad. Forh., p. 516.
1880. L. liitkenii lev Den Norske Nordhavs-Expedition, Fiske, p. 103,
Pl. II, Fig.
1886. L. Liitkenii ale Dijmphna-Togtets zo0ol.-botan. Udbytte, p. 128
(partim), Tab. XVI, Fig 1 (nec Fig. 2—6)
Lycodes rossii Malmgr., om hvilken der har hersket og endnu
hersker megen Uenighed mellem Forskerne, er efter min Opfattelse
Yngelstadiet til L. liitkenii Coll.; thi Ingolf-Ekspeditionen har taget
2 mindre Eksemplarer, der paa det tydeligste vise Overgangen.
Lycodes seminudus Reinhardt.
1838. Lycodes seminudus Reinhardt, Kgl. D. Vidensk. Selsk. Skr. VIL,
p. 228,
1880. £ seminudus Collett, Den Norske Nordhavs-Expedition, Fiske, Pp-
113, Pl. IV, Fig. 28.
Lycodes frigidus Collett.
1880. Lycodes frigidus Collett, Den Norske Nordhavs-Expedition, Fiske,
p. 96, Pl. III, Fig. 23—24.
214
1887. L. reticulatus Ginther (nec Reinh.), Voy. Challenger, XXII, p. 77,
PL. STIL
nec Lycodes frigidus autt. americanorum (jfr. L, atlanticus p. 207).
Lycenchelys sarsii Collett.
1871. Lycodes sarsii Collett, Forh. Vidensk. Selsk. Chria., p. 62. ec. tab.
1898. L. sarsii Collett, Vidensk. Selsk. Skr. Chria. Nr. 1, Pl. I—II.
Lycenchelys muræna Collett s. str.
1878. Lycodes muræna Collett,- Forh. Vidensk. Selsk. Chria. Nr. 4, p. 15.
1880. L. muræna Collett, Den Norske Nordhavs-Expedition, Fiske, p. 116
(partim), Pl. IV, Fig. 30 (nec Fig. 29 & 31).
Jfr. Afsnit I, p. 195 samt under L. /lagellicauda (p. 210).
IV:
Om en ny Art af Slægten Cotiunculus.
” Cottunculus subspinosus n. sp.
1898. Cottunculus inermis Litken (nec Vaillant), Den Danske Ingolf-
Expedition, II, 1, p. 33.
Hovedet, Legemet og Finnerne med overordenlig fine og korte
Bentorne, der sidde nogenlunde tæt hos mindre Eksemplarer, men
hos voksne med store Mellemrum, saa at Huden synes næsten
nøgen. Hovedets Længde indeholdes 2.6—2.8 Gange i Totallængden.
Øjnene meget smaa, deres Længdegennemsnit gaar 9—10 Gange
op i Hovedets Længde; Afstanden imellem de to Øjne er 3.1—3.4
Gange saa stor som Øjets Længdegennemsnit. Pandens 2 Par
Tuberkler overordenlig smaa, næsten skjulte af Huden; ingen
tydelige Knuder paa Præoperculum. Gællespalten meget vid. Fine
Tænder paa Mellem- og Underkæbe, ingen påa Vomer. Straalerne
i Rygfinnens forreste Del særdeles lave. Brystfinnerne naa omtrent
til Begyndelsen af Gatfinnen. Bugfinnerne korte og spinkle, med
stort Mellemrum. Anus ligger nærmere ved den sidste Halehvirvel
215
end ved Snudespidsen. Farven (i Spiritus) ensartet brungraa, uden
Tværbaand. Størrelsen indtil 148 Mm.
br 6. DD 10 410 PP 1020 VV 3
Udbredelse. Den kolde Area N. Ø. f. Island, 750—957 Fv.
(Ingolf St. 102, 104 og 125).
Paa anførte Sted har Litken identificeret denne Form med
Vaillant”s Cottunculus inermis fra Sudan's Kyst og Banc d'Arguin
(930—1435 M.). Om denne Art siger imidlertid Vaillant, at
Huden er ,,absolument nue”, hvad der ingenlunde passer påa
Formen fra Nordhavet, selv ikke i dens udvoksne Tilstand; desuden
er Antallet af Finnestraaler meget forskelligt 0. S. fr. Der kan
derfor ikke være Tvivl om, at Formen fra Nordhavsdybet og fra
Atlanterhavsbækkenet udgøre to distinkte Arter, om de end ved det
tandløse Vomer staa hinanden nær.
Efterskrift.
Efterat denne Afhandling var gaaet i Pressen, udkom F. Å.
Smitt: On the Genus Lycodes (Bih. K. Sv. Vet.-Akad. Handl.
Ba: 27, Afd/av, Nr-4, 1901), der omhandler det: af Prof. Nat-
horst (1899) og Conservator Kolth off (1900) ved Spitsbergen
og Øst-Grønland indsamlede rige Lycode-Materiale. Jeg maa for
Tiden nøjes med at henvise interesserede til selv at gøre sig be-
kendt med nævnte Arbejde, thi Prof. Smitt's Syn paa Lycodernes
Systematik er saa afvigende fra den Opfattelse, som jeg har frem-
sat i Afsnit III, at Forskellen ikke lader sig udrede i Korthed.
at opsætte Drøftelsen af dette
som Prof. Smitt velvillig har
der ligger
Og jeg ønsker saa meget hellere
nye Indlæg i Lycode-Spørgsmaalet,
givet mig Tilladelse til selv at studere det Materiale ;
til Grund for hans Afhandling.
Re …-" SAGRGE A
VD de fhrhte eN
Se 2
FN Ea
Sysselmand H. C. Miller's
haandskrevne Optegnelser om Færøernes Fugle.
I Uddrag ved
Knud Andersen.
Færingen Hans Christopher Miller, Sysselmand for
Strømø, døde i Térshavn paa Færøerne 1ste Juledag 1897. Hvad
han efterlod af Haandskrifter vedrørende Færøernes Dyreverden blev
i 1900 skænket til Zoologisk Museum af hans Sønner, fhv. Koloni-
bestyrer R. Miller, København, og Lagtingsmand S. E. Miller,
Térshavn. — Det følgende er et Uddrag af hans Optegnelser om
Færøernes Fugle, væsentlig for Tidsrummet fra 1863 til faa Aar
før hans Død. Haandskriftet bærer Spor af, at M. selv har tænkt
paa at samle og ordne sine Optegnelser, vist i den Hensigt at ud-
give dem som en Fortsættelse af hans ,,Færøernes FuglefaunaY
(1862). Saa nøje som muligt har jeg gengivet hans Bemærkninger
i den Form, hvori han har nedskrevet dem. Hvad jeg har tilføjet
er stedse trykt mellem []. Hr. R. Miller bringer jeg min Tak
for venlig Hjælp.
1. Anas crecca L. Krikand.
5te Maj 1863 blev en gammel Han skudt i Højvig paa
Strømø, ud af en Flok paa 7 Stkr.
Ynglende. 15de Juni 1872 fik jeg 8 stærkt rugede Æg fra
Norderdal paa Strømø. — 22de Maj 1874 ligeledes 8 friske Æg,
218
fundne i Kirkebø Haugen paa Strømø. 16de Juni s. A. 9 Æg fra
Norderdal.
2. Anas penelops L. Pibeand.
8de Oktober 1863 en Hun fra Vaagø. — Februar 1871 en
Han, skudt paa Ejde, Østerø. — 25de Maj 1872 en Han, skudt i
Leinum, Strømø. — 24de Juni 1885 fandt jeg en død Han paa
Nolsø Strand. — 17de April 1886 en Han, skudt paa Strender,
Østerø. — 18de Maj 1887 fik jeg fra Strender et Par, som begge
faldt for eet Skud. Hunnens Æggestok var stærkt udviklet.
3. Anas acuta L. Spidsand.
24de Maj 1872 en Han, skudt i Kalbak paa Strømø. — 6te
Maj 1890 en Han fra Kollefjord, Strømø.
Ynglende. . I 1871 fik jeg 9 Æg med Rede fra Tofte paa
Østerø (bestemte af Hr. Kolthoff).
4. Anas boscas L. Stokand
En Hun, som Jens Michelsen (Davidstue) har opklækket af
Æg, holder sig mellem de tamme Ænder, men bliver aldrig for-
trolig med Mennesker. Den søger Redeplads paa et eller andet
Tag. Naar Ungerne er udklækkede, forlader den Reden med dem.
Jeg har set dem følge Moderen og dumpe ned paa Stenene fra
ca. 24 Fods Højde uden at tage Skade af Faldet.
5. Tadorna cornuta (S. G. Gm.). Gravand.
I Marts 1874 blev der bragt mig en Han. — I Januar 1891
blev. en Han skudt paa Vaagø; den var udmagret; Knolden ved
Panden manglede.
6. Cygnus musicus Bechst. Sangsvane.
5te November 1882 kom to smaa Flokke, 4 og 7, flyvende
over Kirkebø Ruin, Strømø, fra N.V. mod S$.Ø. — Iiste Januar 1883
kom 3 Sangsvaner flyvende over Térshavn henimod Kirkebø Ruin.
7. Fuligula cristata (Leach). Troldand.
lå5de Maj 1878 blev et Par skudt paa Ejde, Østerø. — 22de
Maj 1884 en gammel Han, fuldstændig udfarvet og med Nakkebusk,
|
|
|
|
219
skudt ved Strender, Østerø. — 14de Februar 1890 en skudt ved
Saxen, Strømø.
8. ?Clangula glaucion (L.).. Hvinand.
I September 1868 har jeg haft en, der var fanget. vingeskudt,
og som levede i længere Tid i denne Tilstand og ernærede sig af
Korn. Den blev dræbt af Rotter. — 26de Februar 1873 en gammel
Han fra Kalbak, Strømø. — I Vinteren 1877—78 en Han. —
2%0de November 1878 en Han fra Bygden Sand, Sandø. — 23de
Februar 1892 en smukt udfarvet Han fra Kollefjord, Strømø.
[Alle disse Fugle nævnes i M.'s Haandskrift under ,,C/an-
gula glaucion", men med Tilføjelsen (skrevet af M. selv):
»Alle formentlig GZaucion islandicum". —- Zoologisk Museum har
tre Gange modtaget en C/angula glaucion fra Færøerne: 1) en Han
nedsendtes af Amtmand Tillisch i 1835 til det ,,Kgl. naturhist.
Museum" (i Følge Reinhardt sen., Museets haandskrevne Journal);
2) en af Sysselmand Miller i 1852 til »Universitets-Museet"
(Steenstrup, i Museums-Journalen); 3) den tredje Fugl (den eneste,
der nu findes i Museets Samling) er mærket ,,Færøerne, Okt. 1856.
H. C. Miller. Steenberg. A. Benzon". — At Clangula islandica nu
og da kommer til Færøerne, er ikke usandsynligt, men. den er
aldrig nedsendt og, bortset fra ovenstaaende og efterfølgende Be-
mærkninger af M., aldrig nævnt derfra.]
9. ?Clangula islandica (Gmel.). Islandsk Hvinand.
Ilte Oktober 1883 blev en ,, Anas barrowi", Hun, skudt ud
af en Flok paa 3—5 Stkr. i Sandegerde,' Strømø.
[Se Anm. til C/angula glaucion.]
10. Oedemia nigra (L.). Sortand.
30te Juni 1868 et Par paa Hvidenæs, Strømø; Hunnen blev
skudt. — 30te Juni 1873 saas et Par. — 15de Maj 1882 fik jeg
en gammel Han; 27de Maj et Par; 2den Juni et Par. unge Fugle;
alle fra Kalbak, Strømø. — 4de Maj 1892 blev en skudt i. Kalbak.
10de Maj s. A. saas et Par paa Nolsø.
220
11. Somateria mollissima (L.). Ederfugl.
Vandringer mellem Færøerne og Island. Fiskere har berettet
mig, at de, naar de om Foraaret har været paa Fiskeri paa Nord-
havet, har set Flokke af Ederfugle trække til Havs mod Vest i
Retning af Island. — Bødker Jakob Jakobsen har fortalt mig, at
paa en Rejse herfra til Island i Begyndelsen af August 1872 saa
han ca. 12 Mil V. f. Færøerne flere Flokke af Ederfugle-Hanner
komme flyvende i Retning fra Island til Færøerne.
Adfærd. Den Beretning i ,,Skandinaviens Fugle", at Eder-
fuglen, nåar den forvilder sig ind om Land, saa at den taber
Havet af Syne, bliver sløv og forvirret og lader sig gribe med
Hænderne uden at gøre Forsøg paa at undfly, er urigtig. — Naar
Ederfuglen dykker efter Føde, spreder den Vingerne, idet den gaar
under, og arbejder sig til Bunds med spredte Vinger. Ankommen
til Bunden slutter den Vingerne til Kroppen og arbejder sig med
Fødderne langs Bunden, i hvilken den søger efter Føden, samt
kommer op igen med sluttede Vinger. — Saa snart Ungerne ses
paa Søen, og endog før, forlader Hannerne Ynglepladserne og be-
giver sig ind i Fjordene. Hunnerne med deres Unger (een kan
samle en Mængde Unger omkring sig) vandrer da langs med Landet,
indtil de naar deres Vinteropholdssteder.
Kunstig Udklækning. Der er gjort flere Forsøg med at ud-
klække Ederfugleæg ved Høns og Ænder, men det lykkes ikke at
faa Ungerne til at leve, med mindre de strax sættes i Stranden.
Holdes de paa Land, f. Ex. sammen med Ællinger, dør de efter
otte Dages Forløb. i )
Fredning. Ederfuglen er fredet strængt ved Lov af 29de
Marts 1887 [nu ved Jagtlov for Færøerne af 23de April 1897]. Straffen
for Ødelæggelse af Ederfugle er Bøder fra 2—50 [nu 30] Kr., og
for hver dræbt eller ødelagt Ederfugl, hvoraf nogen findes i Besid-
delse, er Bøden 10 Kr. Som Følge af disse Bestemmelser er deres
Tal nu i Tiltagende, endskønt Krybskytteriet ikke kan tilstrækkelig
hæmmes.
Efterstræbelse af Spækhuggeren. For nogle Aar tilbage blev
221
Ederfuglenes Tal formindsket, idet Spækhuggeren (Orca), der nærer
sig af Sæler og Søfugle, efterstræber dem. Paa Sumbøholm, ved
Sydvestspidsen af Suderø, hvor en ikke ubetydelig Koloni forhen
byggede, ødelagde Spækhuggeren de fleste. .
12. Mergus serrator (L.). Toppet Skallesluger.
Ynglende. 28de Juni 1874 blev en Rede med 8 friske Æg
funden ved Kalbak, Strømø.
13. Anser albifrons (Scop.).. Blisgaas.
Den blev i April 1867 set, iblandt andre Vildgæs, paa Mygge-
næs, hvor Graagæs aarlig ankommer og opholder sig en kort Tid,
indtil sydlig Vind indtræffer. — 13de Maj 1886 er en gammel
Han skudt paa Norderøerne, sendt af Distriktslæge Linde til Ud-
stopning.
14. Anser torqvatus Frisch. Knortegaas.
30te April 1889 saas en Flok paa 6 ved Vålgarsvik, Térshavn.
15. Anser canadensis (L.) typicus. Kanada-Gaas.
4de Oktober [eller November?] 1866 blev en gammel Fugl
skudt ved Kirkebø, Strømø. [Nu i Zoologisk Museum. Paa Fuglens
Navneseddel læses: 4de November.]
[Kanada-Gaasen er i over 200 Aar holdt i Fangenskab i Stor-
britanien; Hundreder af ustækkede Fugle findes der. — At den
forvilder sig fra Amerika til Færøerne, er ikke videre sandsynligt. ]
16. Anser leucopsis Bechst. Bramgaas.
Først i Juni 1864 blev en Han anskudt paa Store Dimun;
jeg fik den levende og sendte den til Zoologisk Have i København;
den æder Korn. — 26de Oktober [ikke 20de November] 1) 1867
blev en Han skudt i Kirkebø, Strømø; den fløj bagefter en Flok
tamme Gæs. — 30te Januar 1868 en Hun, skudt sammesteds. —
[?) Paa denne Maade antydes Uoverensstemmelser mellem Miiller's Haand-
skrift og Feilden's Meddelelser i ,,Zoologist" for 1872 og enkelte senere
Aargange. Feilden's Kilde er, saa godt som altid, Miiller.]
222
åde Maj 1878 fik jeg en fra Sand, Sandø. — I Maj 1886 blev en
Han skudt i Husevig, Sandø.
17. Coturnix communis Bonn. Vagtel.
Ynglende. I September 1879 fik jeg tre Reder af denne Fugl.
Den første Rede fra Strender paa Østerø, 6te September, med 10
Æg, hvoraf to var slaaet itu, da Manden, som fandt dem, skar
Græs og slog med Leen i Reden. Den anden Rede fik jeg 10de
September fra Højvig paa Strømø med 10 Æg; man saa Fuglen
påa Reden og forsøgte at fange den. Den tredje fik jeg fra Nolsø
låde September; den indeholdt 11 Æg, hvoraf to blev slaaet itu
som paa Strender. Æggene var, i alle tre Tilfælde, raadne; der
havde ikke været Unger i dem. Efteraaret var usædvanligt vaadt.
— 22de August 1882 fik jeg en Rede med 9 ganske friske Æg;
den blev funden paa Skansetrøen, Térshavn, af Ole Hansen, paa
Per Laves Stykke. Han slog Græs, og idet han slog til, traf han
Fuglen, som mistede et Par Fjer af Halen. — 20de September
1890 fandt Snedker Ludvig Nolsø en Rede, da han skar Ager.
Fuglen gik af og blev senere skudt af P.F. Petersen. Æggene var
12, hvoraf tre blev knust; alle var raadne. I Efteraaret megen Regn.
(18. Lagopus muius (Mont.) f. rupestris (Gmel.).
Fjældrype. ;
I 1890 indfangede min Søn, Kolonibestyrer R. Miller, i Grøn-
land en Del Ryper, som han vilde gøre Forsøg med at indføre her
paa Øerne. Han førte 20 Stkr. med sig i Kasse med Lyng og
Byg til Føde til København og derfra hertil. 18 Stkr. kom levende
hertil og blev strax satte ud paa Kirkebø-Fjældet paa Strømø.
Senere blev en skudt i Husevig paa Sandø og en paa Suderø, begge
i god Foderstand. Om Efteraaret saas en Hun med 8—10 flyvende
Unger i Kirkebø Rein. Senere har man ikke faaet sikkert Bevis
for deres Forekomst [jvf. dog Vidensk. Medd. 1898 p. 322—23,
Anm.], endskønt man af og til har hørt Rygter om, at Ryper skal
være sete. Paa et Fjæld ved Saxen, Strømø, blev i Oktober 1891
set en Flok Fugle, som efter Beskrivelsen neppe var andet end Ryper.
|
|
|
i
|
i
|
|
]
223
[I 1896 indførtes skotske Ryper L. albus (Gm.) f. scoticus
(Lath.).])
19. Podicipes cornutus (Gm.): Hornet Lappedykker.
Svabo siger, at en Fugl kaldet ,,Gjåor" er skudt i Kollefjord
paa Strømø 1782. Beskrivelsen, som han giver af denne Fugl, viser,
at det er en Podicipes. Navnet Gjoådr har jeg ogsaa hørt i Kolle-
fjord nævne for Podicipes. Paa Suderø kaldes den »Bårafjalla".
[Svabo's Ord lyder: ,,Der skal og gives en besynderlig Fugl,
som nogle kalde Gjådr, og skal efter Fortælning, være noget
mindre end Lomvigen, bruun paa Ryggen, hvid under Bugen, med
Kødkamme nedhængende fra begge Mund Krogene, 2 Fjedre som
en Kam paa Hovedet, og Fødder, som ikke skulle være Sælhundens
Laller ulige. Den skal være skudt i Kollefjord 1782; men Over-
troe, at den var ureen, hindrede at den ej kom mig til Hænde".
Haandskrift I. p. 81—82. — M. har uden Tvivl Ret i sin Tydning
af Navnet Gjåår, Men ogsaa i en anden Forklædning forekommer
P. cornutus i Svabo's fortræffelige Haandskrift (der trods Landt's
noget overlegne Ord. har været en Hovedkilde for hans ,,Beskrivelse
over Færøerne"): ,,Af den islandske Sef-ådnd (co/ymbus eristatus)
som er meget rar i Færøe, medbragte ieg et Exemplar. den har
ikke noget egentligt Navn, endskiønt ieg af ukyndige hørdte den
kalde Søe-Høne". Ibid. p. 79.. Sefond (Sivand, Rørand) er det
islandske Navn paa Fugle af Podicipes-Slægten.]
20. Colymbus septenirionalis L. Rødhalset Lom.
Ynglende. ste Juni 1874 blev taget et Kuld paa 2 Æg ved
Selletræ paa Østerø. 15de Juni 2 Æg fra: samme Par. Alle
" Æggene lyse. — 12te Juni 1874 blev taget et Kuld paa Selletræ,
og 23de Juni atter et Kuld paa 2 Æg, samt 928de Juni 1 Æg, alle
fra samme Par, som altsaa har lagt 5 Æg i17 Dage. Alle Æggene
var stærkt mørkt farvede. — 2lde Juli [sic; understreget af M.]
1887 blev et Kuld paa 2 Æg taget paa en Holm i Toftevatn,
Østerø; Æggene var friske.
224
21. Colymbus glacialis L. Islom.
Øde Juli 1890 blev en taget med Baad paa Kalbaksfjord,
Strømø; den var gammel og smuk. Baaden roede til den, som den
laa påa Søen, uden at den gjorde Forsøg "paa at dykke. — Fire
gamle Fugle vejede henholdsvis 9, 97/2, 10/2 og 117/2 ; en Hun
i Overgangsdragt 8 %.
22. Procellaria pelagica L. Stormsvale.
Ole Jakobsen (Christiansstove), Nolsø, har fortalt mig, at en
3dje Juledag fandt han en Unge af drunnhviti, som ikke var flyve-
færdig. Den havde spyet Tran, og denne var frossen, saa at
Fuglen var frossen fast til Jorden.
23. Puffinus major (Faber). Stor Skrofe.
Den bliver mere og mere almindelig om Sommeren. — 12te
Juni 1875 fik jeg en Hun, ikke fuldt udfarvet og liden Æggestok,
skudt ca. 1 Mil Ø.f. Nolsø. — 7de Juli 1877 en med Rugeplet,
påa hvilken fandtes tyk Dun. Yde [ikke 4de] August s. A. en Hun
med Rugeplet, meget mager [nedsendt af M. til Zoologisk Museum
som P. major; viste sig senere at være en P. kuhli; jvf. Vidensk.
Medd. 1899 p. 260]. — 3dje Juli 1878 fik jeg 6 Stkr. fra Nolsø;
mange var at se Ø.f. Øen. — 26de Oktober 1891 fik jeg en fra
Nolsø.
Ynglende? ,,15de August 1893 fik Kolter-Mænd en Unge i
Hulen, samtidig med at de tog lirer", [Meddeles af M. uden
Forbehold.]
24. Puffinus griseus (Gmel.) (fuliginosus Strickl.).
Graa Skrofe.
En Hun, skudt 4de August 1873 Ø.f. Nolsø. [Mon ikke den
af Reinhardt jun. (Vidensk. Medd. 1875 p. 22—25) nævnte Hun,
skudt ,,7de” August 1873 1 Mil Ø. f. Nolsø? 1 Haandskrift kan
Tallene 4 og 7 jo let forvexles.] — En Han, skudt 26de Oktober
1876 Ø.f. Nolsø [nu i Zoologisk Museum).
225
25. Puffinus anglorum (Temm. 'Skrofe.
4de April 1872 var flere Flokke at se i Nolsøfjord.
Yngleforhold. 22de Maj 1870 fik jeg 13 Æg, hvoraf de fleste
havde været ruget i ca. 8 Dage, andre derimod fuldstændig friske.
— 17de Juni 1887 skød jeg en. Skrofe, Han, i Flugten udfor Térs-
havn. Den havde stor Rugeplet, hvoraf jeg slutter, at baade Hun
og Han ruger Ægget. — Johannes Joensen, Skaalevig (Sandø), født
og opdraget paa Dimun, bar fortalt mig, åt han oftere har gjort
Forsøg med at tage en liri, som var fuld-bugvin (fuldmoden til at
dræbes), og lagt en yngre. liri i .dens Sted. Han har da senere
hentet denne, naar den var bugvin. Altsaa har den førstes For-
ældre taget sig af den, uagtet den ikke var deres egen Unge. —
Mærkværdigt er det, at Ungen bliver saa fed, da den dog vitterlig
ikke bliver fodret oftere end een Gang hver 24 Timer [/]. Henad
Aften kommer Skrofen. til Hulen. for at fodre Ungen (rimeligvis
baade Han og Hun) og forlader den igen ved Daggry. — En rigtig
fed liri. vejer 11/2 .
26. Fulmarus glacialis (L.). Havhest.
Ynglende. Efter Chr. Christiansen's (Fuglemands) Beretning
lægger den ikke Æg igen det Aar, dens første Æg er taget. —
Ligesom lirer er Havheste-Unger, som tages øverst i Bjærget, federe
end de, der tages nederst ved Søen.
Fangst-Tal. 1 Slutningen af August og Begyndelsen af Sep-
tember 1883 toges paa Myggenæs 1100 Unger. Bonden paa Dimun
tog paa samme Tid 1000; han gad-ikke tage flere, fordi han ikke
behøvede mere til Husbrug. — I 1891 toges paa Myggenæs 3000
Unger.
27. Crex pratensis Bechst. Engsnarre.
5te Oktober 1866 fik jeg en fra Hvidenæs, Strømø. [Skindet
af en Engsnarre i Vinterdragt, mærket ,;Suderø. 1866. Miller"
findes i Zoologisk Museum.] — 17de April [ikke September] 1871
en taget levende ved Térshavn. — 17de Maj 1894 en taget af en
Kat i Gøte, Østerø,
Vidensk. Meddel. fra den naterh. Foren. 1901. 15
226
28. Gallinula chloropus (L.). Rørhøne.
28de April 1883 blev en fanget levende i Vaag paa Bordø og
ført til Térshavn, hvor den fløj bort. — 4de December 1890 blev
en ung Fugl fanget af en Kat...
29. Fulica atrå L. Blishøne.
10de Maj 1874 blev en taget levende paa Velbestad, Strømø.
30. - Grus cinerea Meyer. Trane.
9de Maj 1872,. vide Feilden, ,,Zoologist 1872 p. 3247.
31. Vanellus cristatus Meyer. Vibe.
26de [ikke 20de] November 1867 fik jeg en. — Tidlig i Marts
1873 fik jeg en og saa mange. 4de Juli s. A. saas 9 i Floki
Kirkebø, Strømø.
Ynglende. 2den Juli 1875 skriver H. Heinesen, at et Par har
lagt Æg og faaet Unger ved Midvaag, Vaagø. [Det er eneste Gang,
Viben vides at have ynglet paa Færøerne. Brevet findes blandt
M.'s Papirer, er skrevet af Heine Heinesen i Midvaag 2den Juli
1875: ,,…... Jeg kan fortælle Dem, at et Par Viber har lagt 4
Æg her i Sommer, har klækket og faaet Unger. Ungerne hår dog
ingen set, men at hun fik Unger, er vist. Æggene lignede meget
Tjalders Æg. Viben værger meget godt for andre Fugle. Kragerne
kunde hun især ikke lide at kommé i Nærheden af , hvor hun
boede. Forfærdeligt, hvor hun skreg, især nu hun havde faaet
Unger"".]
32. Charadrius pluvialis L. Hjejle.
Ynglende. 3dje Maj 1868 fuld Rede. Ligeledes 10de Maj
med otte Dage rugede Æg. — 10de Maj 1874 4 friske Æg fra
Hestø. Ilste Juli s. A. 3 friske Æg fra Sund paa Strømø, formo-
dentlig andet Kuld.
33. Haematopus ostreologus L. Strandskade.
Første og sidste. 28de September 1867 var flere tilbage. —
åde Marts 1873 saa jeg den første, paa Hestø. — 8de November
1886 saa jeg en Strandskade ved Klovning, Vaagø.
i
i:
É
i
j
i
227
Store Dimun. Paa Øen yngler kun eet Par, og det har ynglet
i umindelige Tider hvert Aar. Om Foraaret kommer Flokke af
Strandskader til Øen, men alle forlader den igen ved Yngletiden,
undtagen det ene Par. Johannes Joensen, Skaalevig, der er født
og opvoxet paa Dimun, bekræfter dette. Han mener, at Aarsagen
ligger i, at Parret fordriver de andre, som det ikke taaler i sin
Nærhed. Vanskelig synes mig dog denne Grund at være, thi andre
Steder træffer man Strandskader, som har Reder kort fra hverandre.
— Det anførte bekræftes ogsaa af Bonden paa. Dimun. [Jvf.
Lille Spove.]
34. Numenius phaeopus (L.). Lille Spove.
Træk. 28de September 1867 saa jeg endnu Spoven. 3dje
Oktober ligeledes. — 23de April 1877, paa Rejse fra København,
saa jeg 8 Mil S. Ø. f. Nolsø 6 Fugle flyve ind mod Land (Vind
S.S.Ø.) højt oppe; jeg tvivler ikke om, at det var AV. phaeopus.
Deraf slutter jeg, at ligesom den flytter herfra, hvert Par med sine
Unger, saaledes holder den sig om Vinteren sammen og flytter paa
samme Maade tilbage til sit Ynglested, i dette Tilfælde et Par med
4 Unger. — 15de August 1888 saa jeg to Par med deres Unger
flytte højt i Luften sydpaa. Allerede for 8 Dage siden hørte jeg
flere, som flyttede.
Føde. 16de Juli 1875 fandt jeg i Maven og Halsen af en
Dununge Kragebær (Empetrum nigrum).
Ynglende. 3l1lte Maj 1879 Kl. 3 Eftm. fandt jeg en Spoverede
med 1 Æg. 2den Juni Kl. 2 Eftm. var 3 Æg i Reden, og 3dje
Juni Kl. 12 Middag havde den 4 Æg.
Store Dimun. Bonden fortæller mig, at der kun yngler eet
Par IV. phaeopus paa Øen. Parret kommer hvert Aar til sin Rede,
men Ungerne fra forrige Aar følger dem ikke. [Jvf. Strandskade.]
35. Limosa aegocephala (Bechst.). Rødvitte.
2lde Maj 1878 fik jeg en Han fra Nolsø, ikke udfarvet.
Ynglende. 27de Maj 1872 blev en Hun skudt i Syderdal paa
Strømø- [ikke ved Sørvaagn Vatn. paa Vaagø]. Den havde stærkt
15"
228
udviklet Æggestok og vilde naturligvis have ynglet der i Aar,
eftersom den, tilligemed en Han, havde opholdt sig der i længere Tid.
36. Recurvirosira avocetia L. Klyde.
27de Maj 1882 skudt paa Sand, Sandø [en udfarvet Hun, nu
i Zoologisk Museum. Paa dens Navneseddel staar 30te Maj; jvf.
ogsaa Litken, Ornis 1885 p. 137; det. er maaske den Dag, da M.
fik Fuglen).
37. Totanus calidris (L.). Rødben.
Ilte og 13de Maj 1863 hørte og saa jeg den ved Térshavn.
— I15de Maj 1867 skød jeg en og saa to andre ved Térshavn. —
18de Februar 1890 saas: et Par ved Sandegerde, Strømø.
Ynglende? Jeg har tre Æg af denne Fugl [intet nærmere
oplyst]. — 24de April 1868 fik jeg en Rødben fra Køllefjord paa
Strømø med Angivelse af, at det var den samme Fugl, af hvilken
jeg fik to Reder ifjor [stammer de ovenfor nævnte Æg fra disse?],
fundne under Skellingfjæld, Strømø, men som Kendere (mine Venner
i København) paastaar er Æg af Sterna macrura, hvilket jeg dog
bestemt benægter.
38, Machetes pugnax (L.). Brushane.
23de September 1882 blev en Han slaaet ihjel i Térshavn
med en Sten [en ung Fugl; nu i Zoologisk Museum]. — 23de
[ikke 29de] September 1884 blev 2 Hunner skudte ved Térshavn,
ud af en lille Flok.
39. Tringa maritima Brinn. Sortgraa Ryle.
Ynglende. 20de Maj 1872 fandt Capt. Feilden en Rede med
4 Æg paa Vejen til Norderdal, Strømø.
40. Tringa canutus L. Islandsk Ryle.
12te Juni 1874. blev een 7. canutus, næsten - udfarvet med
rødt.Bryst, skudt ved Térshavn, hvor den var sammen med én Flok
tjaldursgrælingar. [Det er den eneste Foraars -Iagttagelse påa
Færøerne; "August og September ses den temmelig regelmæssig.]
229
41. Phalarvpus hyperboreus (L.).. Odinshane.
I Sommeren 1872 var mange at se. — I Juni 1874 saa jeg
io skudte. — 27de Maj 1883 saa jeg et Par paa Søen ved Torshavn.
Ynglende. I Juli 1869 fik jeg fra Kalbak paa Strømø 4 Æg,
der var nær udrugede.
42. Limnocryptes gallinula (L.). Enkelt Bekkasin.
24de Oktober 1890 skød Kolonibestyrer R. Miller 3 paa Vatne-
skær, mellem Térshavn og Sundsgaard; de to var Hunner, den
tredjes Køn ubekendt. 8de November s. Å. ligeledes en Han i
Havnedal ved Térshavn. 12te November en Han i Højvigshauge,
Strømø, 22de s. M. en i Kirkebø Hauge, Strømø.
43. Gallinago scolopacina Bonap. Horsegøg.
Ynglende. 27de Maj 1871 2 Unger. — 18de August 1876
2 Reder med friske Æg.
44. Scolopax rusticula L. Skovsneppe.
3dje November 1872 saa jeg den. 20de November s. A. fik
jeg en Hun fra Nolsø. — ilte Januar 1873 skød jeg paa en i
Kirkebø. Hauge, Strømø, men fik den ikke. 16de Januar .s. Å. 'såas
endnu en nordlig i Kirkebø Ruin. "— 19%de Oktober 1882 skød
R. Miller en i Vaag paa Suderø. — ste November 1886 fik jeg
en Hun fra Kalbak, Strømø. — 12te November 1890 skød R.
Miilller en Hun paa ,,Terneryggen", mellem Térshavn og Sunds-
gaard. 20de November s. A. ligeledes en i Kirkebø Haugen. —
13de Marts 1891 fandtes en død ved Torshavn, udmagret.
45. Larus ridibundus L. Hættemaage.
23de November 1872 en ung fra Suderø.
Stemmen. Hunnen har en finere Stemme end Hannen.
Ynglende. 13de Juni 1869 (den meget kolde Sommer)" fandt
jeg en Rede med 3 stærkt rugede Æg [Stedet ikke nævnt]. —
22de Maj 1870 tog jeg 3 Æg af samme Rede; de havde været
ruget otte Dage. — 24de Maj 1890 3 friske Æg fra Kalbak,
Strømø.
230
46. Larus minutus Pallas. Dværgmaage.
lite Februar 1886 en paa Nolsø [nu i British Museum. En
anden, i Museet i København, er nævnt i Vidensk. Medd. 1899
».-261]-
Formentlige Æg. 24de Maj 1870 fik jeg 5 [sic] Æg af en
Maage, som. sandsynligvis, efter Beskrivelsen, var en L. minutus;
de havde været rugede i ca. 5 Dage. Æggene var betydelig mindre
end L. ridibundus-Æg. [Det har sandsynligvis været. smaa Hætte-
maage-Æg; Dværgmaage yngler vist ikke nærmere end Estland.]
47. Larus canus Brinn. Stormmaage.
Ynglende. I 1890 ynglede et Par ved en Indsø i Kalbak,
Strømø [jvf. Vidensk. Medd. 1898 p. 3341.
48. Larus fuscus L. Sildemaage.
Ankomst. I 1869, da der faldt megen Sne i Marts og især
fra Iste til 1lte April, saa jeg den første likka 14de April. —
I 1870 18de April. — 1871 9de April. — 1872 6te April. —
1874 28de Marts. — 8de April 1891 saa jeg den første her paa
Østervaag. — 27de Marts 1893 saa jeg tre paa Østervaag.
Adfærd. L. fuscus er den eneste Fugl, jeg har set søge Føde
midt om Natten. . Jeg har set den fiske Kl. 12.
Yngletid. 13de Juni 1869 (den meget kolde Sommer) fandt
jeg en Rede med 3 stærkt rugede Æg. — 21lde Maj 1883 fandtes
en Rede med. 3 Æg. 27de Majs. A. 2 Reder, hver med 3 Æg.
Føde. 19de Juli 1867 tog jeg en Unge, som havde kastet
næsten alle Dunene; den opgylpede Æggeindmad og en Unge af
Alca torda, som ikke havde været krøbet ud af Ægget.
49. Larus marinus L. Svartbag.
Yngletid. [Ordene ,,Den lægger i Begyndelsen af Juni 3 Æg"
i M.s Afhandling (Vidensk. Medd. 1862 p. 66) er af ham selv
ændrede til midt i Maj".] — 25de Maj 1878 fik jeg et Kuld
påa 3 fra Lamhauge, Østerø.
[Om Næbtold se under Ravn.]
231
50. Larus leucopterus Faber. Hvidvinget Maage.
åde September 1870 saa jeg en gammel smuk Fugl paa Nolsø,
ved Stranden. Da det var Søndag, kunde jeg ikke skyde den,
uagtet den var paa meget nært Hold. Dog maa jeg tilføje, at det
mulig var L.glaucus, idet jeg ikke kunde skelne de Kendemærker,
som adskiller disse to Arter, og Forskellen i Størrelse ikke er saa
let at bedømme, maar Fuglen er paa Vingerne. — I December 1872,
da jeg fik mange L. glaucus, fik jeg kun een L. leucopterus, en
gammel Fugl.
51. Larus glaucus Brinn. Graamaage.
I December 1872 under strænge Nordøststorme saas mange,
Saa vel gamle som unge Fugle, ved Tårshavn. Jeg skød adskillige
af dem [3 udfarvede Fugle, en Han og to Hunner, fra Dec. 1872
findes i Zoologisk Museum]. Tidlig om Morgenen ved første Dag-
skær var de paa Færde, førend Sølvmaage og Ride, og jeg saa
dem søge Føde om Aftenen i Maaneskin Kl. 10. Affaldet af Grind,
som førtes hertil først i December, var deres fornemste Næring,
men jeg fandt ogsaa Fisk i deres Mave, saaledes blandt andet en
lille Cottus.
52. Larus tridactylus L. Ride.
Stemmen. 7de Oktober 1864 var den første Dag, en Ride-
Unge, som jeg holder hjemme, havde den gamle Rides Stemme:
Trudelår, med tre Stavelser hørlige, før kun een Tone.
Yngleforhold, [Ordene ,,sine 3 Æg" i M.'s Afhandling (1. c.
p. 71) .er af ham selv rettede til ,,oftest kun 2 Æg".] — Efter
Beretning af Christian Christiansen, Fuglemand i Dimun, lægger
Riden talrig Æg kun hvert 3dje Aar. Den værper ikke godt, naar
Lomvien har lagt først; naar Riden ikke har lagt talrig før Lom-
vien, bliver det kun et daarligt Rideæg-Aar.
53. Larus roseus MacGill. Kilehalet Maage.
Den af Fischer (Naturhist. Tidsskr. (3) ILL. 1. 1864 p. 3—10)
nævnte Fugl fik jeg, skudt 1ste Februar 1863, fra Joen Nolsø paa
232
Tveraa, Suderø. Den var i Følge med en Hættemaage. [I 2Z00-
kJ
logisk Museum.]
54. Larus eburneus Phipps. Ismaage.
I Vinteren 1862—63 fik jeg fra Købmand Wendel paa Ejde,
Østerø, en smuk gammel snehvid Fugl, skudt paa Ejde, paa Fiske-
affald. Fra Købmand H. J. Joensen, Ejde, ligeledes en levende,
som jeg holdt i Y2 Aar. — I Januar 1873 en skudt paa Nolsø
[sml]. Vidensk. Medd. 1898 p. 336]. I December s. Å. en paa Sand,
Sandø. Begge var gamle Fugle. — Yde December 1891 en, ikke
udfarvet, i Nolsøfjord. — I December 1892 en, ikke udfarvet, ved
Kvivig, Strømø.
55. Sterna macrura Naum. Havterne.
Første og sidste. 29de September 1867 saa jeg to Terner
inde påa Østervaag, Tårshavn. Samme Dag var mange Unger påa
Nolsøvig. 3dje Oktober endnu to gamle Fugle og en Unge påa
Østervaag. — 30te Maj 1372 såa jeg den første Terne paa Øster-
vaag. Vejret har været overmaade stormende, regnfuldt og koldt.
Sagnet fortæller, at i gamle Dage kom Ternen langt tidligere
end nu til Dags. Men eet Aar kom den saa tidlig, at der indtraf
stærk Frost efter dens Ankomst, og mange Terner frøs fast påa
Klipperne om Natten. Da afgav den Løfte om aldrig mere at
komme saa tidlig paa Aaret, og derfor er Ternen nu den Trækfugl,
der indfinder sig senest paa Færøerne.
56, Sterna caspia Pallas. Rovterne.
10de Maj 1887 fik jeg en Han fra Sørvaag, Vaagø.
57. Sterna nigra L. Sortterne.
Sidst i September 1886 fik jeg en fra Nolsø [en ung Fugl.
Nu i British Museum].
58,… Lestris parasitica auct. Kjove,
lste Maj 1878 saa jeg den parret ved Redeplaådserne ved
Tjørnevigs skard, paa Strømø, 1500 Fod.
233
59. Lestris longicauda (Vieill.).. Lille Kjove.
I 1863 fik jeg een. — [1873 og 1874, se Mellemkjove.] —
Midt i Maj 1878 var mange her i Selskab med L.pomatorhina. —
l4åde Maj 1890 fik jeg 2 gamle Hanner, skudte i Nolsøfjord; de
var sammen med ZL. pomatorhina.
60. Lestris pomatorhina Temm. Mellemkjove.
I August til Oktober 1873 og ligeledes i 1874 var de tal-
rige ved Færøerne tilligemed L. Zongicauda. — Midt i Maj 1878
var disse Fugle meget talrige. Jeg fik paa een Dag 11, skudte i
Fjorden i Nærheden af Térshavn. En af de indsendte var sort
overalt. Der var store Flokke paa 100 Stkr. I Hestøfjorden trak
de 16de Maj sydøstefter kommende vestfra. Senere (26de Maj) to
sorte [hvoraf den ene nu er i Zoologisk Museum]. — låde Maj
1890 to, skudte i Nolsøfjord, et Par; Hunnen betydelig større.
61. Lestris catarrhactes (L.). Storkjove.
30te "Oktober 1876 fik jeg en. — 28de Marts 18985 en skudt
udfor Nolsø.
Udryddet paa Vaagø af Englænderen Evans. I 1880 blev
det sidste Par, som ynglede paa Vaagø, skudt af Englænderen Mr.
Evans. Det byggede ,,å Munna", N. f. Fjallavatn. Han sendte
Niclas Joensen med Fuglene til sit Logi i Midvaag med Besked til
Værten, at han skulde opbevare dem omhyggelig, indtil Evans kom
selv, da han vilde flaa dem til Udstopning. Niclas havde misfor-
staaet den ham givne Besked. Da Evans kom hjem, stod Fuglene
serveret for ham til Middagsmad. Mr. Evans havde kun liden Glæde
af sit Skud, thi den gamle Skue er langt fra nogen lækker Spise.
Nær udryddet påa Færøerne. Skuen er nærved udryddet paa
Færøerne, men i samme Grad som den er formindsket, er Bjærg-
fuglene tiltaget i Mængde, navnlig Lunden og Lomvien, af hvis
Unger Skuen havde sin meste Næring. Lomvien tager dog af i
Mængde paa Grund af den Rovjagt, den er Genstand for i den senere
Tid. [Om Tallet paa Storkjove-Næb indsendte i 1863, se under Ravn.]
[Storkjoven er nu fuldkommen fredet paa Færøerne. ]
234
62. Uria troile (L.). Langnæbet Lomvi.
Ynglende. Naar Lomvien har sat sig paa Rougen med Føden
i Næbet, flokkes alle Ungerne omkring den, men den støder alle
undtagen sin egen bort med Næbet. Ungen kryber bag om den
gamle, og denne sætter Hovedet med. ,,Silden" under den ene
Vinge, hvor Ungen tager Føden fra den. — 1873: Christian Chri-
stiansen af Skopen paa Sandø, som fra Barn har drevet Fuglefangst
paa Store Dimun, siger, at Lomvien lægger tre Gange Æg i
samme Aar, naar man tager to Gange Æg fra den, men tager
man det tredje, lægger den ikke igen. [I Følge Jagtlov for Fær-
øerne af 23de April 1897 maa Æg af Lomvien ,,ikke tages oftere
end een Gang aarlig påa samme Sted i en Fugleplads og ikke
efter 8de Juni".] — I 1878 saas Æg i Store Dimun 8de Maj.
Vejret var da usædvanlig gunstigt; men senere kom stræng Kulde,
og Æglægningen hørte op til efter 19de Maj. — 4de Juli 1878
saas et -Par Lomvier at pårre sig paa Land: paa Nolsø. —
1882, Chr. Christiansen: Lomviens Æg har samme Hovedfarve,
Bundfarve, hvert Aar, men Tegningen kan være ulige.
Fangst. [Følgende Rettelse og Tilføjelse er indførte af M.
selv i hans Afh. (1. c.): (p. 46) ,,Fyglingen begynder altsaa efter
St. Hansdag" er ændret til ,,i Reglen efter St. Hansdag". (P. 47)
Blandt Steder, hvor Fuglemanden maa »reiggja'', nævnes Sumbø,
Bejnesvør.] — I 1885 kunde »rTæningen" i Store Dimun ikke fore-
gaa førend 15de Juni, thi Foraaret var saa koldt, at Fuglen ikke
lagde Æg til. sædvanlig Tid. Under sædvanlige Forhold finder
ræningen Sted de første Dage af Juni. da alle Fuglene til den Tid
har lagt Æg. Den 20de Juni var Dimun-Bonden i Térshavn med
en Baadfuld Lomviæg, som han solgte til 31/3 Øre Stykket. Han
havde mellem 3 og 4000 Lomviæg, og Sigemanden solgte 130
Alkeæg. — 1887: I de senere Aar har man begyndt at skyde påa
Lomviflokkene paa de Pynter, de kommer forbi paa deres Vej til
og fra Havet. Denne Kovjagt er ødelæggende for Fuglebjærgene.
thi foruden at mange Fugle dræbes og saares, dør Ungerne i
Bjærget af Sult, naar deres Forældre dræbes paa Hjemvejen med
235
Føde til Ungerne, saa vel som påa Udvejen efter Føde. [I Følge
nævnte Lov maa nu ingen, i Tidsrummet fra Ilste Juli til Ud-
gangen af August, ,,til Vands dræbe eller ødelægge Lomvier paa
anden Maade end ved Fleygestang",]
Hvidfødninger. 1873: Chr. Christiansen har fortalt mig, at
han flere Gange har set hvide Lomviunger i Bjærget paa Store
Dimun. Han har lagt Mærke til, hvor en enkelt Lomvi har bygget,
at det Æg,” hvoraf den hvide Unge er udklækket, har været rød-
brunt af Farve.
Misfoster. 1 1386 fandt man paa en Roug paa Skuø en
levende Unge, som havde 4 Ben, hvoraf de to, som var mindre,
sad paa Fuglens Ryg.
63. Alca torda L. Alk.
Ynglende. Christian Christiansen af Skopen paa Sandø, Fugle-
mand i Store Dimun, har fortalt mig, at Alken lægger to Gange
Æg i eet Aar, naar det første Æg bliver taget fra den, men tager
man to Gange Æg, lægger den ikke igen.
Føde... Alken bærer Tobiser ligesom Lunden. Den tager
Tobiser fra Lunden i Flugten, paa samme Maade som Kjoven tager
fra Riden, idet Lunden, naar den bliver jaget af Alken, slipper
Tobiserne, hvorved de falder paa Søen, hvor Alken opsamler dem.
(Meddelt af en Skuø-Mand.)
64. Alca impennis L. Gejrfugl1!).
[,,1809 i M.'s trykte Afhandling (I. c. p. 58) er af ham selv
rettet til 1813. — Mandskabet påa den Skonnert, der 29de Juli
[') Om Gejrfuglen paa Færøerne vides jo kun yderst lidt. Mindst en af
Beretningerne beror endda paa en Misforstaaelse. I Jardine's Con-
tributions to Ornithology for 1850 (p. 115) skriver John Wolley: ,,An
old man, Paul Joénsen, had seen one fifty years ago, sitting among
the Hedlafuglur”. Blandt Zoologisk Museums Papirer fra dets ældste
Tid findes et Brev fra Poul Joensen paa Ejde, Østerø, til Reinhardt
sen.; det er dateret paa første Side 5te Juni, paa sidste 6te Juni,
1822 og indeholder blandt andet: ,Gaarfuglen har jeg bare seet en
Gang, og det var langt ude over Søen; han er skabt i alle Maader
ligesom Alken, baade Næbet og Fjerene, men efter mit Skiønnende 4
236
1813 sejlede fra Færøerne til Island, landede, i Følge M.'s Haand-
skrift, paa Fugleskærene ved Reykjanes omtrent den 4de [ikke 24de].
August.]
65, Fratercula arctica (L.). Lunde.
Sene Unger. 28de September 1883 saas adskillige Lunder
endnu at bære ,,Sild" (Ammodytes) til deres Unger i. Huler paa
Troldhoved ved Sandø. -—— 27de September 1891 saas en Lunde
Ø. f. Nolsø med Næbet fuldt af Tobiser.
Mange unge Fugle. 1 Foraaret 1879 saas ualmindelig mange
unge Lunder, 1—2 Vintre gamle. Formodentlig har Ungerne fra
1878 og 1877 overvintret bedre end tidligere.
Føde. 15de August 1888 havde Hans Joensen Nolsø efter
min Opfordring fleyget 3 Sildbærere. Af een fik han. 25 Ammo-
dytes, af en anden 16, men af den tredje 12 Stykker Reje?-Yngel.
Lunden bærer altsaa ikke udelukkende Tobiser til sine Unger. Man
skal oftere have bemærket Lunder med disse smaa Krebs i Næbet.
Hvilken Art de hører til, har jeg ikke kunnet afgøre. — I August
1889 lod jeg ham gentage Forsøget. Fra een Lunde faldt 14
Stykker Ammodytes, fra den anden 15, den tredje 16, den fjerde
18, den femte 50. Med Hensyn til den sidste bemærkede han dog,
at der mulig havde ligget nogle påa Jorden der, hvor den kastede
sine. Den sjette Lunde, som han fangede i Nættet, havde kun een
Fisk i Næbet, en ung Gadus esmarki (?)
Fangst. I 1874 blev fanget i Vaagø Syssel:
Vaagø … Tiende 6687 Stkr., anslaas .til-i alt .;. 70,000
Myggenæs — 7245. — — rr. 80,000
150,000
Gange saa stor som Alken. "Den har aldrig ynglet her i Landet, men
i gamle Dage har de faaet den iblandt den saakaldte Hellefugl. En
Søkaptajn har jeg hørt fortælle, at Gaarfuglen yngler i en Stak eller
Sten-Klippe Østen for Island langt fra Landet, og der er han i en
Mængde, men Islænderne kommer ikke saa langt ud i Søen”, — Paa
Færøerne, blandt Hellafuglen, har Poul Joensen altsaa ikke set Gejr-
fuglen.] i
omme menneske NE DEERE needs ene
|
237
I Sommeren 1874 var Fangsten overordentlig: god. Paa Nolsø var
Fangsten ypperlig i Begyndelsen af Fleygetiden, men ved den
bedste Tid, sidst i Juli, holdt den unge Luude op at flyve. Den
samlede sig op ad Sundet, hvor der saas en umaadelig Mængde af
dem søgende Føde. De var da saa fede, at jeg aldrig har set dem
i saa god Stand. Min ,,Roytingakone", som plukkede de fra Nolsø
sendte Tiende-Lunder, faldt i Forundring over den store Forskel i
Fedme, som paa faa Dage viste sig, og udbrød, at nu havde Nol-
singer forbedret sig med at aflægge Tiende, da de før i Aar havde
afgivet magre Lunder. — Sildbæreren fleyges ikke, fordi man derved
dræber den Fugl, som har Unge. Desuden er det ugunstigt for
Fleygemanden at slaa efter en Sildbærer, thi den kaster da Tobi-
serne fra sig, der falder paa Jorden. Kommer en Terne forbi, vil
den opsamle de spredte Tobiser og kalder derved flere Terner til
Stedet. Lunden holder sig da i Frastand fra det Sted, hvor den
skrigende Ternefiok flyver over Fleygemanden.
Næbet paa en fangen Lunde. 24de Juni 1885 saa jeg en
Lunde, som Skomager D. J. Danielsen Nolsø har opfostret fra Unge:
den er mu 4 Aar gammel. Næbet er langt, men ikke forholdsvis
højt. Det har mest Dannelsen af et Gejrfuglenæb.
66. Ardetta minuta (L.). Dværghejre.
Først i Juli 1881 blev en anskudt og fanget paa Viderø.
67. Ardea cinerea L. Hejre.
3dje Juni 1864 blev en gammel Han skudt i Saxen, Strømø.
68. Nycticorax griseus (L.). Nathejre.
I Juli 1870 blev en skudt her og indsendt til Zoologisk Mu-
seum [en yngre Fugl. Paa dens Navneseddel (saa vel som i Mu-
Seets Journal) staar 25de April 187071. É
69. Botaurus stellaris (L.). Rørdrum.
14de Maj 1887 blev en skudt ved Strond i Torshavn af H. J.
Hansen (H. Christiansen's Søn).
238
70." Phalacrocorar graculus (L.). Topskarv.
Skåleysur. Svabo anfører, at den i andet Aar faar hvidagtige
Ben og kaldes da paa Fuglø: Prins. Dette stemmer med, at man
nu kalder den ,,skåleysur", o: den barbenede, i andet Aar.
Skarvur å miggjuri urdå. Naar en Ur danner sig ved Havsiden
af et nedfaldet Fjæld, søger Skarven strax Yngleplads der. Dette
er blevet til et Ordsprog, idet man siger om en Person, der er
nyfigen: ,,Hann er sum skarvur å nyggjuri urd" (som Skarven paa
en ny Ur).
71. Phalacrocorax carbo (L.). Kormoran!).
En Gang blev en Kormoran fanget efter at have slugt en Ulk
(Cottus), hvis Pigge havde sat sig fast i dens Spiserør, saa at den
hverken kunde faa Fisken ned i Maven eller kaste den op igen. —
Spiserøret er saa stort og stærkt, at man kan bruge det til Haglpung.
72. Sula bassana (L.). Sule.
Ungen i Dundragt kaldes paa Myggenæs ,,Ompel, — En Sule-
unge kan veje 12 i.
73. Falco tinnunculus L. Taarnfalk.
24de Marts 1887 en fra Strender, Østerø.
74. Falco aesalon Tunstall. Dværgfalk.
Ynglende. 30te Juni 1875 fik jeg fire Unger, som havde al
Dunen paasiddende. 6te Juli s. A. fik jeg en Unge fra en anden
Rede; de tre andre Unger fløj af Reden.
Føde. Under det førstnævnte Pars Rede i en Hammer fandtes
en Mængde Æggeskaller af Haematopus, Charadrius, Numenius
og fl., tilligemed Vinger, Ben osv. af Smaafugle.
75. Circus aeruginosus (L.). Rørhøg.
I September 1869 blev den skudt i Kollefjord, Strømø [en ung
Fugl; nu i Zoologisk Museum. Paa dens Navneseddel staar: liste
PP > hedder paa Dansk: Skarv. Her er valgt Navnet Kormoran,
et færøske skarvur betegner Ph. graculus. Ph. carbo kaldes
vins
239
Oktober 1869]. — Først i Oktober 1890 blev en ung Han skudt
i Solmundefjord, Østerø.
76. Haliaétus albicilla (L.). Havørn.
Stednavne som Ornafjall ved Ørdevig, Årnafjårdur osv. tyder
paa, at Havørnen i gammel Tid maa have været almindeligere her.
77. Pandion haliaétus (L.). Flodørn.
27de Maj 1889 skød Cornelius Reinert en Hun i Kalbak,
Strømø. Den havde en 9 Tommer lang Bækørred (Salmo sp.)
i Kløerne,.
78. Syrnium aluco (L.). Natugle.
16de Januar 1871 skudt paa Ejde, Østerø.
79. Otus vulgaris Flem. Skovhornugle.
16de Januar 1871 blev en skudt paa Ejde, Østerø, tilligemed
en Natugle. — 24de Juni 1881 blev en funden død ved Husene i
Hvalvig, Strømø.
80. Nyctea nivea (Thunb.). Sneugle.
l4de September 1863 skød jeg en gammel Han i Kirkebø
Rein, Strømø. [Næsten rent hvid; ejes af fh. Kolonibestyrer R.
Miiller.]
81. Syrrhaptes paradoxus (Pallas). Steppehøne.
1863. 8åe Jwi fik jeg en ung Fugl fra Kirkebø, Strømø.
— 10de Juni 2 Hanner, skudte paa en Ager i Kalbak, Strømø;
Kroerne var fyldte med færøsk Korn. [En Hun fra Juni 1863
findes i Zoologisk Museum.] Senere har 2 Steppehøns opholdt sig
paa Marken ved Térshavn. 18de September saa jeg dem endnu.
1888. Sidst i Maj en skudt paa Kirkebø. Ved samme Tid
blev der bragt mig en anskudt fra Kolter, hvor 5 af disse Fugle
opholdt sig. En er fanget paa Øre, Østerø, udmagret. En skudt
ved Gillumnæs. 2 indfangede og mange sete paa Suderø. 2lde
Juni skød Corn. Reinert, Kalbak, en af en Flok paa ca. 30 Stkr.;
240
den er fed, Han. 24de Juni opholdt 5 sig nordur å- stonginum
paa Nolsø. Rundt om fra Øerne meldes om dens Forekomst.
82. Turtur auritus Gray. Turteldue.
I Slutningen af Juni 1873 saa jeg en paa Markerne ved Térs-
havn. Jeg saa den flere Gange blive jaget af Smaafuglene (Anthus
og Saæicola). Den havde Natteophold i det største Piletræ i min Hauge.
83. Columba palumbus L. Ringdue.
Iste Juni 1865 en fra Kalbak, Strømø. — Midt i November
1868 var mange at se flere Steder paa Øerne, og flere blev skudte.
Jeg fik to [en i Zoologisk Museum]. — 23de Maj 1874 en fra
Strender, Østerø. — A4de Juli 1879 en fra Kirkebø, Strømø. —
Tidlig i November 1893 forekom mange, endog i Flokke paa 10 til 20.
84. Caprimulgus europaeus L. Natravn.
17de Maj 1868 en fra Nolsø [jvf. Vidensk. Medd. 1898 p. 352].
— 2ådde Maj 1871 blev en skudt påa Sund, i Nærheden af Tårs-
havn. 20de Juli s. A. blev en fanget paa Skuøs. — 28de Juni
1874 blev en fanget af Kandidat R. Effersø. — 16de Juni 1882 blev
en sendt mig fra Gaasedal, Vaagø.
85. Cypselus apus (L.). Mursvale.
2lde Juni 1864 en fanget i Vestmanhavn paa Strømø af en
Dreng, som tog den med Haanden i Flugten. —— 14de [ikke 24de]
Maj 1871 funden død. [Et Skind, mærket »Færø. 1371. Ran-
dropp'", findes i Zoologisk Museum.] — Sidst i Juni 1882 blev en
fanget om Bord i ,,Sprite" påa Rejsen fra Island, midt imellem
Island og Færøerne.
86. Cuculus canorus L. Gøg.
l6de Juni 1864 blev en gammel Han skudt ved Gjoven i
Kollefjordsdalen paa Strømø. — 26de Juli 1884 blev en gammel
Han skudt paa Kjelnæs' gamle Trø ved Térshavn af Kandidat R.
Effersø; Fysikus Effersø havde anskudt den i Bøen ved Tinghuset.
— 14de Maj 1889 en fanget paa Nolsø [jvf Vidensk. Medd. 1898
p. 3531].
241
87. Iynæ torqvilla L. Vendehals.
Jeg havde den i 1865 og 1866. — 6te Maj 1867 blev en
funden død i Torshavn. -12te September s. A. funden halvdød i
Realskolens Tagrende, Térshavn. — Jeg havde den i 1869 og 1870.
— Ligeledes 8de Maj 1871.
88... Dendrocopus major (L.). Stor Flagspet.
lste Oktober 1868 en fra Hvalvig, Strømø, efter tre Ugers
Nordøstvind. I Oktober 1868 en fra Næs, Østerø, og en funden
død paa Hødden ved Arge, Strømø. — I November 1889 en skudt
ved Tveraa, Suderø.
89. Coraczas garrulus L. Ellekrage.
22de Juli 1882 skød S. E. Miller en påa min Trø, hvor den
havde opholdt sig et Par Dage [nu i Zoologisk Museum).
90. Upupa epops L. Hærfugl.
-24de [ikke 12te] Oktober 1885 er en skudt i Strender paa
Østerø [ikke ved Térshavn]. — I Sommeren 1888 en ung Fugl,
Slettenæs paa Vaagø.
91. Corvus monedula L. Allike.
Tidlig i November 1893 var mange her i Følge med ,,C. co-
rone" og C. frugilegus. [Jvf. Vidensk. Medd. 1898 p. 353, under
C. monedula.]
92. Corvus frugilegus L. Raage.
6te Februar 1868 blev en skudt i Térshavn. — Tidlig i No-
vember 1893 forekom de i store Flokke, indtil 50 Stykker, paa
flere Steder paa Øerne, sammen med ,,0. corone" og C. monedula.
93a, ? Corvus cornix L. f. corone L. Sortkrage.
I Begyndelsen af November 1893 -var de talrige her i Flokke
med C. frugilegus og C. monedula. I Marts 1894 var store Flokke
Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1901. 16
242
at se overalt paa Øerne. Den opholder sig her: endnu sidst i
April 1894.
[Rimeligvis var de alle C. frugilegus.]
93b. Corvus cornix L. Krage.
Ynglende. 11864 blev en Rede med Krageunger funden i en
Gjov i Térsvig, Strømø. - Ungerne blev dræbte og med afskaaret
Overnæb kastede i 'Gjoven. Men en af Ungerne 'har ikke været
fuldstændig død, thi kort efter saas den flyve. Moderen vedblev at
made den, indtil den blev skudt i August. — 24de Maj 1867 fandt
jeg en Rede med 6 Æg. — 15de Maj 1874 tog jeg 5 Æg af en
Kragerede i Fjallhorni i Aalekærs Hauge, Strømø; 23de Maj havde
Fuglene fuldført en ny Rede i mogen Afstand derfra, i Kirkebø
Hauge. 27de Maj var 3 Æg i den ny Rede; 28de Maj 4 Æg;
30te Maj tog jeg de fire Æg. Samme Dag en Rede i Argeshammer
med 5 Æg, som jeg tog. Ilte Juni fandt jeg den nordligere med
4 stærkt rugede Æg. — I en Rede under Kragegjov fandtes en
lille Flaske med Brændevin, som en Mand her havde mistet Aaret
i Porvejen.
[Om Næbtold se under Ravn.]
94. Corvus corax L. Ravn.
Fra Island? De Ravne, som i 1802 eller 1804 ødelagde
Fuglebjærgene paa Kalsø, antoges at komme fra Island. [Den
»Pludselige Formering" af Ravnene, der omtales i M.'s Afhandling
p. 10, sigter bl.a. til et af de nævnte. Aar,]
Yngletid. 18de Maj 1872. saa jeg et Par Ravne ved Torshavn
med een flyvende Unge.
Neftoll [var paa Lucas Debes' Tid — han var Præst påa
Syd-Strømø 1652—75 — nærmest en Vedtægt Mand og Mand
imellem. Fastslaaet blev den ved. Kgl. Resolution af 21lde Novem-
ber 1741. Næbene taltes ,,ved Olai", 29%e Juli. Her nogle Tal
fra ældre og nyere Tid]:
Ravne- Krage- Svartbag- Stor-
Næb Næb Næb kjove-
I 1766 afgaves fra Østerø .... 112 250 , Næb
1768 — io 010 119 i 2924 2?
-:1768 . — — Strømø.….. 106 80 38
RT ST DE 78 38
VS US UN LE rr Eve Å gg 78 is
9 1874 noterer rd je 587 134 102
= 1768, .V— — Vaagø .... 38 62 60
- 1770 ER nd DERE Et 64 68
BE DE SAR NEE RS ea RE SEERE 1 64 62
nå ie me er ÆNL 58 58
Bee SS Bree] 60 60
- 1775 — — 29 56 56
- 1772 — — Suderø 19 100 74
DN VA", SEE RESEN ELERS SES 100 76
- 1782 BE SE reg 100 44
1788 ms ser here DO 106 40.
Olai 1863 afgav Norderø-Syssel 27; 180 7 113
miu Østerø — si 817 62 42
— —. — Strømø — 53 301 65 52.
Fr Vaagø — 16 186 13 4
—"—… — -Sandø 1086 117 28 25
— — ;hurmu guders: <— :85 Herr 18 alddi
I alt i 1868... 168 1213 193 250
Næbtolden. er ophævet ved Lov af 18de Marts 1881. Amtsrepar-
titionsfonden betaler imidlertid Præmie for Udryddelsen [!] af Ravne
og Krager, for Tiden (1891) 16 Øre for et Ravnenæb, 8 Øre for
et Kragenæb. Storkjove- og Svartbag-Næb betales ikke, da disse
Fugle er formindskede i den Grad, at de er nærved at være ud-
ryddede.
Graba. At man, efter Graba's Beskrivelse, ikke kan holde
tamme Duer paa Grund af Efterstræbelse fra Ravne, er grebet ud
af Luften. At Kaptajnen paa det Skib, hvormed Graba ankom,
ikke turde lade Flag eller Vimpel vaje for. Ravnenes Skyld, der
vilde fortære dem, er noget, man har bundet Graba paa Ærmet.
Derimod tvivler han om den Sandhed, som jeg selv har erfaret, at
Lunden kan bide sig fast i Ravnen, indtil de begge styrter i Havet.
1) Den ene en Unge, den anden funden død. [M-'s Anm.]
16
244
Hvidravnen. Ravnen kaldes gorpur i det gamle fuglakvædi
og derefter gorpur bringuhviti, som synes at være Hvidravnen, saa
Færø fra gamle Tider rimelig har haft denne Afændring. — Hvid-
ravnen er nu sjeldnere end tidligere. Graba (,,Tagebuch" p. 51)
angiver, at han har set mindst 8—10, i 1828. — I Bjærget Saxen
paa Strømø bygger [Aaret nævnes ikke] et Par, hvoraf den ene er
broget. I to Aar efter hinanden er den set at flyve med 4 og 5
sorte Unger.
95... Ampelis garrula L. Silkehale.
29de Oktober 1866 opholdt et Par sig i Amtmandens Have i
Térshavn. j
96. Hirundo rustica L. Landsvale.
[Navnet H. urbica i M.'s Afhandling (1. c. p. 6) er af ham
selv rettet til H. rustica og det danske Navn i Overensstemmelse
"hermed. ]
22de Maj 1884 saa jeg 2 ved Térshavn. san al Sie Maj 1890
ligeledes een ved Térshavn. 15de Maj s. A. 5, sammesteds.
97. Alauda arvensis L. Lærke.
8de Marts 1880 og flere Dage, efter stærk Sydøstvind, ca. 100
paa Trøerne ved Térshavn. Da Snevejr senere indtraadte, for-
svandt de. i
i
|
|
|
É
'
i
|
98. . Oriolus galbula L. Pirol. |
I Maj 1893 blev en Hun skudt i Velbestad paa Strømø. |
99. Sturnus vulgaris L. f. faeroénsis Feilden. Færøsk Stær. |
Ynglende. 21de Juni 1868 saa jeg eet Par med flyvende
Unger. — 20de Februar 1873 saa jeg Stæren bære Byggestof til
Reden. — 2den Juli 1874 bar den, anden Gang i Aar, Føde til
sine Unger. — 12te Juni 1875 fløj den med Unger. — 12te Juni
1884 toges en Rede med 6 friske Æg paa Troldenæs, Kalsø. 20de
Juni s. A. en Rede med 4 friske Æg paa Nolsø. — 1890: I Aar
har et Par søgt Redeplads i et Hul i Muren paa Normal Company's
i
|
245
Fabrik i Térshavn; 15de Maj bar den-Føde til sine Unger; 26de
Maj fløjuden med Unger: 'Stæren begynder nu at formere sig godt.
De i den sidste Tid indtrufne strænge Vintre, i Forbindelse med at
den ikke er bleven fredet før ved Lov af 7de Maj 1881, havde
foranlediget, at dens Tal var meget indskrænket. — 1891: 238de
Maj fløj et af de i Normal Company's Fabrik ynglende Stærpar
med 4 Unger; der yngler i Aar vist tre Par i Muren. Der er
opsat en Del Stærkasser paa Fabrikbygningen, men i Aar har
Stærene ikke benyttet dem, endskønt de er meget fortrolige med
dem; derimod har et Par ynglet i en Stærkasse, som var opsat i
Gavlen paa et Hus paa Nolsø. — 24de Juni 1892 fløj det første
Kuld Unger fra P.F. Petersen's Stærkasse paa Nolsø.
Føde. 11847 drev omkring Øerne, fra. et forlist Skib, en Del
Palmeolie. I en af Bygderne paa Sandø var en Del bjærget Palme-
olie henlagt i et aabent Udhus, som Stærene besøgte flittig for at
æde. Men disse Stære, hvoraf nogle blev skudte, var uspiselige.
De smagte af Palmeolie.
100. Troglodytes parvulus Koch f. borealis Fischer.
Færøsk Gerdesmutte.
Ynglende. Lægger først i Maj indtil 8 Æg, havde flygge
Unger 10de Juni 1864. — 1884 fik jeg fra Troldenæs paa Kalsø
13 Æg, tagne: 2den Juni 3 Æg, 4de Juni 4, 16de Juni 3 og 3.
— 24de Juli 1889 fik jeg 4 nylagte Æg fra Nolsø (ualmindelig
stærkt rødprikkede). Jeg antager derfor, at den yngler to Gange
aarlig, under gunstige Forhold. Sommeren. har . været usædvanlig
smuk og varm.
101. Cinclus aqvaticus Bechst. Vandstær.
I 1872 fik jeg en, skudt ved Térshavn. [Et opstillet Skind,
stemmende med den sædvanlige skandinaviske: Form. af Vandstær
" (f melanogaster Brehm); fandtes .i M.'s Samling og blev af hans
Sønner skænket til Zoologisk Museum: Det er vist den her nævnte
Fugl, men Oplysningerne om den er lidt usikre. ]
246
102, "Phyllopseustes rufus (Bechst.).: Gransanger.
I November 1884 blev en frue ved Térshavn [nu i Zoologisk
Museum].
103. Regulus cristatus Koch. Fuglekonge.
2lde Oktober 1867. fik jeg en, skudt i Solmundefjord paa
Østerø. Vinden har i længere Tid været afvexlende sydlig og
vestlig. Maalene svarer til Kjærbølling's R. cristatus, men Hovedet
til hans R. ignicapillus. — 21de Oktober 1882 fik jeg en, funden
død ved Gjoven i Kollefjordsdalen, Strømø, for nogle Dage siden. |
Flere er. sete saa vel der som andetsteds. Vinden har i længere |
Tid været sydøstlig.
104. Anthus pratensis (L.). Engpiber.
Ynglénde. 26de Juni 1879 saa jég flyvende Unger. -— 20de
Maj 1890 en Rede med 5 Æg.
105. Anthus aqvaticus Bechst. f. obscurus (Lath.):
Skærpiber.
Ynglende. Lægger kun, 4—5 Æg. —.29%de April 1868 4 Æg.
— åde April 1870 saa jeg den med Græs i Næbet til Rede. —
10de Maj 1874 5 Æg paa Toppen af Hestø. 1lte Maj 8. A.,5 Æg,
rugede sex til syv Dage. — 27de Maj 1883 saa jeg en flyvende
Unge ved Glivur Rein. — 1884 fik jeg fra Troldenæs paa Kalsø
55 Æg, tagne, med største Delen 5 Æg i hver Rede, fra 23de Maj
til 16de Juni. — 20de Juni 1891 en Rede med 5 friske Æg.
106. Motacilla flava L. Gul Vipstjert.
Ilte April 1866 saa jeg en Gul Vipstjert ved Hejum i Vest-
manhavn. [Andetsteds i M.'s Haandskrift findes en iøvrigt lige-
lydende Meddelelse, men' Dagen er der: ilte September 1866.]
107. Motacilla sp. inc.
Først'i August 1872 fik J. Jakobsen [vist' en. Fugleudstopper "
af dette: Navn i "Térshavn;' jvf. Vidensk. Medd. 1900 vp. 130, Anm:]
en Fugl fra Vaagø, som jeg| antager for en: Varietet af M. Java.
247
Den Var overalt gul 'som en Kanarifugl ég svarer fuldstændig til
Kjærbølling's Maal af M. flava.
[Mon ikke en MM. campestris': Pall. (M. rati Bonåp.)? Den har
flere Gange vist sig paa Shetland, sent påa Sommeren og tidlig
om' Efteraaret.]
108." "Motacilla alba L. Hvid Vipstjert.
7de Maj 1863 'såas flere i Térshavn. — 8de Maj 1870 saa
jeg 3 sammen. — 30te' August 1882 saa jeg éen ved Torshavn.
— 30te April 1884 saas 2 ved Torshavn og ligeledes i Kirkebø,
Strømø.
Ynglende. Sidst i Maj 1882 en Rede med 6 Æg ved Mid-
vaag, Vaagø. — I 1883 yngler et Par i et Hul i, Muren paa
Ruinen [Domkirken] i Kirkebø. — I 1887 ynglede et Par paa
Nolsø; det første Kuld blev frataget dem, men den lagde Æg påany
[jyf. Vidensk. Medd. 1898. p. 390]. — I 1892 ynglede et Par i
Normal Company's Fabrikbygning; de. havde Rede inde i Bygningen,
hvortil de havde Adgang gennem en knust Rude; . Ungerne saas
endnu midt i September. Ligeledes ynglede et Par i Pakhus-
Kjeldene ved Foraa, Strømø; de havde,-Rede i Vindueskarmen, hvor-
til de havde Adgang gennem en. knust Rude. Af "Vanvare blev
Reden. forstyrret, da de tre Æg var lagte.
109. Turdus iliacus L… Vindrossel.
19%de Oktober 1867 saa jeg mange i Kirkebø, Rein, Strømø.
— 13de Januar 1868 saa jeg een. imin Have. , 1: Februar. 5: Å,
indtil den 10de, adskillige. I Marts s. Å. een ved Købmand
Restorff's Trø ved Térshavn. 2Øde Juni s. A. saa og hørte jeg
een, som hår været her i”længere Tid. — 8de April 1870 var
mange at se, og høre kvidrende, i min Hauge. 14de Maj s. A.
såa jeg een og hørte den kvidre: 4 Fløjtetoner og en Trille. —
27de Maj 1871 en i min Have. — alde April 1872 saa jeg, efter
at "der er faldet en Del Sne i Nat, en Flok paa henved 40 i Køb-
mand Hansen's Have; de kvidrede smukt. I Déeember s. A' vår
248
mange her. —.… 1lte April 1874 en Flok paa ca. 40 i Købmand
Hansen's Have, i Selskab med Stær, kvidrende, 26de April var de
her endnu, og der har sluttet. sig et Par Sangfugle til dem, som
synger smukt, 3 Toner ad Gangen.
Ynglende. 14de Juli 1869 fandt jeg et Par ynglende i min
Plantage paa Trøen; det havde 4 friske Æg. Reden var påa
Jorden, under et Pilekrat og under en Sten i Gerdet, dog ikke
ganske i Hule. Jeg tog et af Æggene til min Samling, og et Par
Dage senere atter et. De øvrige to forsvandt.
110. ? Turdus musicus L. Sangdrossel.
[Se under 7. merula.]
111. Turdus pilaris L. Sjagger.
30te November [ikke April] 1865 blev en skudt ud af en Flok
paa 8 Stykker, hvoriblandt et Par 7. merula, ved Téårshavn. —
18de Februar 1868 en Han fra Bø, ved Kirkebø, Strømø. — 6te
November 1874 opholdt en Flok paa 30 sig ved Térshavn. — 8de
December 1882 skudt to og set flere ved Térshavn.
112. Turdus merula L. Solsort.
I Februar 1860 blev en fanget paa Sandet ved Térshavn. —
[30te November 1865, se Sjagger.] — 12te Januar 1868 saa jeg
een i min Have; den opholder sig her endnu 1ste Marts. — I
December 1872 var flere at se ved Térshavn og en Mængde T.
iliacus; desuden 'et Par større Drosler, som jeg efter Stemmen (vide
Kjærbølling) vilde anse for T. MuSiCuS.
113. Sazicola oenanthe (L.).. Stenpikker.
Ankomst. 18de April 1872 hørte jeg den første i. Aar. —
25de April 1874 hørte og saa jeg det første Par i Aar. — de
Maj 1888 saa jeg det første Par. Foraaret er koldt; det sner i
Dag. — 28de "April 1892. saa jeg den første, en Hun; kvidrende,
uagtet det er stærk Frost, og vi har haft megen Sne; Orkan af
Sydvest den 22de.
249
114. ? Ruticilla phoenicura (L.). Rødstjert.
12te Maj 1870 og tidligere saa jeg en Sylvia ved Amtmandens
Have i Torshavn; om det er R. phoenicura eller R. titys kan jeg
ikke afgøre.
115. Erithacus rubecula (L.). Rødkælk.
2lde Oktober 1882 fik jeg en fra Gjoven i Kollefjordsdalen,
Strømø, hvor den var funden død [sml. hermed Regulus cristatus].
Den var i fed Tilstand. Vinden har i længere Tid været sydøstlig.
— 3dje November 1891 opholdt en sig i min Have ved Chri-
stinesminde.
116. ?Passer domesticus (L.). Graaspurv.
Sidst i Maj 1888 opholdt ca. 4 sig ved Torshavn. Et Par
har ynglet paa ,,Munkestuen"; tidlig i August havde et Par flyvende
Unger i Nærheden af Hospitalet. Maaske er det dog Skov-
spurve. ;
[To andre Meddelelser synes at kunne føres tilbage hertil. I
»Dimmalætting'" for 16de Juni 1888 læses: ,,Spurven synes at ville
tage Ophold her i Byen [Térshavn]. Flere Par ses ynglende
ved Husene", — P. F. Petersen (Nolsø) skriver til mig i Brev af
20de Juni 1895: For flere Aar siden saa jeg to Skovspurve ved
Torshavn". — Hvis den sidste Iagttagelse i Tiden falder sammen
med Miller's, har det altsaa været Skovspurve, ikke Graaspurve. —
Men hvilken Art det nu end har været, de er forsvundne igen
meget hurtig. Der findes ikke, og har i de senere Aar ikke levet,
Spurve af nogen Art i Térshavn. Se under P. montanus.]
117. Passer montanus (L.). Skovspurv.
I 1866 [ikke 1869] kom to Par Skovspurve til Skuø. De
ynglede 2 Gange det Aar, og man fredede dem. Nu, 1884, har
de formeret sig stærkt. De er meget besværlige, da de piller
Kornet af Axene, medens disse staar og modnes. Nu vil man gerne
af med dem igen, men de staar ikke til at udrydde. De lægger
Æg først i Juni. I 1871 fik jeg Rede med 5 Æg fra Skuø.
250
[Feilden (1. c. 1872) er den første, "der har bragt. det Rygte
frem, at Skovspurven fra Skuø har udbredt sig til Sandø. Det er
urigtigt”), Den findes: stadig kun paa Skuø. — F. mener, at de
»Probably found their way there from the rigging of some passing
vessel"; det er muligt, men det maa ikke tages for andet end,
hvad det er: fri Gætning. Skovspurve behøver ikke Skib for at
komme til Færøerne.]
118. " Fringilla coelebs L. Bogfinke.
Indtil iste Marts 1868 saa jeg en Hun i Købmand Hansen's
Have og Skaaletrø. — 26de September 1883 saa jeg een paa
Jakob Jakobsen's Trø ved Sundsvejen. — 3dje November 1891 var
flere at se.
119. Fringilla montifringilla L. Kvæker.
6te Maj: 1867 4 i Flok.
[") ,,Jeg kommer ikke saa sjelden til Torshavn, men kun een Gang for
flere Aar siden har jeg'set to Skovspurve der. Byen har jeg mange
Gange været rundt, baade Sommer og Vinter: Haverne. kender.jeg de
este af; men jeg har, siden hint Aar, aldrig set en eneste Spurv,
Saa jeg tvivler meget om, at de findes der. — Folk fra Sandø har jeg
spurgt, hvorledes det forholder sig med Spurvene paa den Ø, jeg har
faaet det Svar, at.de ikke har set saadanne Fugle. Det er derimed
sagt mig, at der skal findes Spurve paa Skuø, ogsaa at de skal være
skadelige for Kornet om Foraaret, idet de opsamler Sæden". (P.
Petersen, i Brev af 3/,, 1900.) P.udtaler endog en Tvivl om, hvor-
vidt de omtalte Fugle påa Skuø virkelig er Skovspurve.
»Jeg aldrig nogensinde set Spurve paa Færøerne, og altsaa
heller ikke i og ved Térshavn. Jeg tør bestemt sige, at i hvert Fald
Skuø har bredt sig til Sandø; det er ikke Tilfældet: Jeg har 0!
været- paa Sandø, men har aldrig set dem, og jeg har nu- korrespon-
deret med Præsten paa Sandø; han erklærer, at han aldrig har set
Spurve paa Sandø. Det synes, som de holder sig til Skuø alene. P.
Mmontanus er ikke indført til Skuø, men indvandret af egen Drift.
Den er nu til Plage for Beboerne, yngler stærkt, lægger 6—7 Æg:
efter hvad der er fortalt mig, — Jeg tør bestemt sige, at P. dome-
sticus ikke yngler nogensteds paa Færøerne, og at P. montanus kun
yngler paa Skuø'. (Vicekonsul L. Bergh, i Brev. af ?/;, 1900.)]
i
;
|
i
|
251
120. Cannabina linaria (L.). Graasisken.
I September 1861 opholdt en Flok paa 10 sig i min Hauge.
Samtidig 'hermed skød jeg en enkelt.i Kirkebø Rein, Strømø, —
23de Maj 1872 saa jeg en i Aalekærs Hauge, Strømø. Samtidig
en skudt i Kvivig, Strømø. [Feilden saa den samme Dag paa
Sandø.] — Først i Maj 1892 var en Mængde af dem her og paa
Nolsø [jvf. Vidensk. Medd. 1898 p. 3937
[Fra Færøerne kendes hidtil kun C. lénaria typica.]
121. Ligurinus chloris (L.). Svenske.
10de December 1865 funden død paa Søen udfor Hvidenæs
påa Strømø, tæt ved Land. — 24de April 1869 fandt jeg en død
ved Térshavn. — 16de Januar 1871 en skudt paa Ejde, Østerø;
mange saas rundt omkring. Sidst i Marts s. AÅ. 3 i min Have. —
17de November 1874 saa jeg een ved Térshavn. — I December
. 1887 saas mange; een blev fanget i Torshavn.
122. Loxia curvirostra L. Korsnæb.
10de Juli 1868 et Par fra Nolsø. 15de og 16de Juli s. A.
set en Hun i Gjov, Østerø; den nærede sig af Gødning. 15de Juli
en Han, skudt i Fundingsfjord, Østerø. [Et Skind, mærket »Suderø.
1868. Bergh", er i Zoologisk Museum.] — 29de Juni 1882 opholdt
ca. 6 sig paa Hustagene i Térshavn. Yde Juli s. A. blev 2 slaaet
ihjel med Sten paa Tofte, Østerø. — I Juli 1892 en fanget
paa: Troldenæs, Kalsø.
Ynglende?! Et Par skal have ynglet i Skaalevig paa Sandø
for nogle Aar siden. [Skrevet mellem 1868 og 1882.]
[Kun L. curvirostra typica kendes fra Færøerne. ]
123. Emberiza. nivalis L. Snespurv.
I Slutningen af Marts 1891 opholdt store Flokke, påa flere
Hundrede, sig paa Trøerne ved Térshavn.
Ynglende. 27de Juni 1872 skød Greve Thott paa Gjerdum-
fjældet paa Bordø 2 Hanner og 3 Hunner, de sidste med Ruge-
pletter, hvoraf formentlig følger, at de tre Hunner har haft Unger
252
påa den Tid. — 20de Juni 1882 fandt jeg i: Kirkebø Rein paa
Strømø en Rede med 5 Æg, der var ganske lidt rugede. Reden
er bygget som Saæwicola-Rede, foret med Hareuld og nogle enkelte
Fjer af Charadrius. Den var anbragt i en lille Ur mellem Stene
med en mindre Sten til Overligger; da denne toges bort, laa Reden
synlig. 29de Juni s. A. fandtes højt oppe i Nigvan ved Norderdal,
Strømø, en Rede, hvori var 3 Unger og 2 Æg.
Meddelelser om Færøernes Fugle.
åde Række.
Efter skriftlige Oplysninger
fra: P. F. Petersen, Nolsø, og S. Niclassen, Myggenæs.
Ved
Knud Andersen.
I 1898 begyndte Lærer Samuel Niclassen at føre regel-
mæssige Optegnelser om Fuglene påa Myggenæs, den yderste
vestlige Ø blandt Færøerne. I Sommeren 1899 besøgte han
København, hvor han, under Vejledning af Viceinspektor Herluf
Winge, havde Lejlighed til at øve sig i Iagttagelser over Fugle
0g gennemgaa Zoologisk Museums danske Fuglesamling. Efter
Hjemkomsten til Myggenæs har han fortsat sine Optegnelser. —
Alt, hvad Niclassen har nedskrevet om Fuglene paa Myggenæs, er
sendt til Viceinspektor Winge og af denne givet mig til Gennemsyn.
Jeg meddeler her et Uddrag af hans Optegnelser for-1900 sammen
med P. F. Petersen's Iagttagelser fra Nolsø.
Fuglene paa Nolsø og Myggenæs i 1900.
Januar begyndte og sluttede med nordlig eller østlig Vind;
løvrigt var Vejret temmelig mildt, med overvejende sydlig og vestlig
Kuling; kun tre Dage faldt lidt Sne. Enkelte Rødkælke, Bogfinker
254
(1900.) i
og Snespurve (Erithacus rubecula, Fringilla coelebs, Emberiza
nivalis), der saas paa Nolsø ved Maanedens Begyndelse, var vistnok
alle indvandrede i 1899; Rødkælk synes at have opholdt sig faa-
tallig paa Øen lige fra 1lte November 1899 tit 1lte April 1900.
4åde, efter et Par Dages Nordøstvind, saas enkelte Raager (Corvus
Frugilegus) flyvende over Nolsøfjord. 6te, efter Sydøstvind, viste
Vindrossel (Turdus iliacus) sig i store Flokke paa Myggenæs; i de
nærmest foregaaende Uger var den, ligesom Solsort (Turdus merula),
set ganske faatallig paa Øen. . 11te, og følgende Uger, bragte en
usædvanlig stærk Indstrømning af Krabbedykkere (Mergulus alle)
til Kysterne af Nolsø; de kom med sydlig Vind og drev paa
Land i Mængde, døde og levende, alle udmaågrede; ofte fløj de ind
over Marken og imellem Husene, hvor de faldt ned; senere blev
Vinden mere vestlig, og der samledes da Flokke af disse Fugle
tæt ind til Stranden, hvor de fandt Næring i Masser af smaa Dyr,
som Vinden drev ind i ganske kort Tid; derefter var ingen døde
mere at finde; saa snart de vestlige Vinde holdt op, forsvandt
næsten alle Krabbedykkerne" ; omkring Myggenæs saas de kun, fra
Baad, i nogen Afstand: fra Øen og ikke i paafaldende Tal. —12te,
i stille Vejr men efter sydlig: Vind den foregaaende "Dag, viste en
enkelt Stormmaage (Larus canus) sig over Nolsøfjord; den er en
lidt ubestemt Gæst | ved Færøerne. 13de drev en Blaa Kærhøg
(Circus cyaneus) i' Land paa Nolsø Strand; kun een Gang tidligere
er den set paa Færøerne og da netop paa Nolsø. 17de, efter
Sydvestvind, var Sjagger (Turdus pilaris) at se påa Myggenæs.
24de drejede Vinden til Sydøst; Rødkælk indfandt sig paa Mygge-
næs, Dagen efter enkelte Flokke Sjaggere,
Februar havde aldeles overvejende nordøstlige, østlige og
sydøstlige Vinde, ofte af betydelig Styrke, med oprørt Hav og
stærk Brænding; Vejret var usædvanlig koldt, Sne faldt ofte tæt.
Den Iste, efter' vedholdende Nordøstvind, saas” atter store Flokke
Vindrosler paa Myggenæs; Januar-Flokkene var i: Løbet af faa
Dage svundne ind til en enkelt Fugl; enkelte af de nu ankomne
blev paa Øen i det mindste å de følgende tre Uger. 4de, i
255
(1900.)
Snevejr med Nordenvind men efter' Nordøstvind den foregaaende
Dag, kom Snespurve i Flok til Nolsø; paa Myggenæs viste de sig
ikke før den 7de. ; Ste var enkelte Suler (Sula bassana) komne
ind til Kysten af Myggenæs; henimod Maanedens Midte saas de
første paa ,,Drengene"' (de to fritstaaende Klipper ved Holmen,
hvor de bygger); i de sidste Dage af Februar begyndte de at
indfinde 'sig i selve Holmen. - Ligeledes den bte, i Snevejr med
Nordøstvind, viste Lærke (A/auda arvénsis) sig i Flok paa Nolsø.
Mellem 8de og Alte var det paa'Myggenæs uåf brudt. Snevejr med
Nordøstvind: 10de blev en Sneugle (Nyetea nivea) skudt ved
Bygden; den hører til de sjeldne Gæster paa Færøerne; Ilte var
Solsort at se: Natten før 16de blev et af de haardeste Uvejr i
Mandsminde paa Færøerne"): ……17de blev en Stor Tornskade
(Lanius excubitor), den første paa Færøerne, skudt paa Nolsø;
enkelte Havlitter (Pagonetta glacialis) kom som Gæster ved Øst-
siden af Øen: Engpibere (Anthus pratensis), hvoraf enkelte var
sete (indvandrede?) paa Myggenæs sidst i Januar og tidlig i Februar,
kom den 17de, under østlig eller nordøstlig Vind med. Sne og
Frost, i store Flokke til Øen) 19%de, under vedvarende Østenvind,
indfandt enkelte Rødben (Fotanus calidris). sig paa Nolsø; om
Vinteren var den kun een Gang før set paa Færøerne. 20de, med
skyllede; store Sten og Jordstykker. blev førte tværs over ud påa
Nolsøvig. Da Brændingen var paa det højeste, blev en Klippe ved
5 til 6 Alens Højde lige nede ved Grunden, saa at man uden noget
Søen gik over, traf jeg Tornskaden". (P. F. P., i Brev.) — Uvejret
strakte sig aabenbart over en stor Del af Nordeuropa. En og anden
vil maaske endnu 'erindre den stærke Snestorm i København den
16de' Februar.
256
(1900.)
Nordøstvind, kom Sjagger til Nolsø. Østlige eller nordøstlige Vinde
bragte ligeledes et Par ny Indvandringer til Myggenæs: store
Flokke Vindrosler 24de (tredje Indvandring!),. Vibe (Vanellus
eristatus) 28de.
Marts blev, i Sammenligning med Februar, en rolig Maaned:
overvejende nordlige og østlige Vinde, temmelig mildt Vejr, ikke
megen Sne. Islommerne (Col/ymbus glacialis), der i det hele kun
viste sig sparsomt ved Nolsø denne Vinter, trak sig for største
Delen tilbage fra Kysterne ved Maanedens Begyndelse; men selv
i Sommertiden er de dog ikke helt forsvundne fra Havet omkring
Færøerne; ganske enkelte saas ved Nolsø i Maj, Juni, Juli og
August; ved Myggenæs synes de at være meget sjeldne Gæster
eller, maaske snarere, ikke at komme nær nok til at blive iagttagne.
Stormmaage indfandt sig atter, faatallig, ved Nolsø i de første
Uger; ved Myggenæs var den lidt talrigere mellem 11te og 22de.
Riden (Larus tridactylus), der yngler i Massevis paa Myggenæs, var
i Januar og Februar kun set over Havet i nogen Afstand fra
denne Ø; først 3dje Marts kom den i store Flokke til Kysterne;
ved Nolsø, hvor den ikke yngler, indfandt den sig endnu i denne
Maaned kun sparsomt, blev ikke talrig før i Begyndelsen af April.
Langnæbet Lomvi (Uria troile) forholdt sig paa lignende Maade:
I Januar og Februar var den nu og da set paa Havet omkring
Myggenæs, 3dje Marts kom den nær Landet, 24de saas de første i
Nolsøfjord, 11te April sad de i Bjærgene paa Myggenæs. 8de viste
sig en enkelt Hvidvinget Maage (Larus leucopterus) i Vigen ved
Nolsø Bygd; den følgende Dag var den i større Tal ved Myggenæs.
13de kom, paa Nolsø, den første Strandskade (Haematopus
ostreologus); de næste, og atter kun faa, saas 23de og 24de påa
Myggenæs og Nolsø; fra 26de begyndte de at indvandre i større
Tal påa begge Øer, og i Begyndelsen af April saas de ved Yngle-
pladserne. 16de fløj Skærpiber (Anthus aqvaticus f. obscurus) i
usædvanligt Tal over det nordlige Nolsø. 17de, under Øst- eller
Nordøstvind med Frost og Sne, strømmede Snespurve ind i Mængde
påa Myggenæs; Dagen efter var de at se, i mindre Tal, påa
257
(1900.)
Nolsø; atter 28de bragte Nordøstvind dem i store Flokke eller ,,i
Tusindvis" til begge Øer. 22de kom de første Alko (Alca torda)
til Kysten af Myggenæs. 28de, samtidig med den store Indvandring
af Snespurve, viste Ringdue (Columba palumbus) sig paa Myggenæs.
Graamaagerne (Larus glaucus) var allerede begyndt at tage af i
Tal ved Nolsø i Februar; omtrent ved Midten af Marts saas de
sidste; ved Myggenæs blev de hele denne Maaned og saas, som
saa ofte, endnu enkeltvis i April og Maj.
Den Iste April kom Sildemaagen (Larus fuscus) til Nolsø;
flere den 6te; ved Myggenæs er den en ubestemt Gæst. 2Zden var
-Hættemaage (Larus ridibundus) paa Vandrested ved Nolsø, 5te ved
Myggenæs, 6te atter ved Nolsø, mellem 7de og 19de ved Myggenæs.
— Maanedens to første Dage havde - været ret milde, med sydlig
Vind; paa Myggenæs skiftede Vinden den 3dje til Sydøst, "der
vedvarede til 5te; paa Nolsø var det den 3dje stille Vejr, 4de og
5te Sydøstvind; denne Forandring i Vindretningen bragte brogede
Sværme af Fugle til begge Øer: til Myggenæs kom den 4de Alliker
(Corvus monedula) i Mængde, en Del Raager og Bogfinker, enkelte
Viber; flere af disse Arter fortsatte uden Tvivl Indvandringen den
følgende Dag; Viberne synes at være tiltagne i Tal den 10de
eller kort før; paa Nolsø bemærkedes disse Gæster først den Ste,
og Indvandringen var i enkelte Retninger forskellig: Raagerne var
langt talrigere end Allikerne, af Bogfinker kom ,,store Flokke”,
desuden en Del Vindrosler og Solsorter, men ingen Viber; alle
forsvandt, fra begge Øer, senere paa Maaneden, Raagerne paa Mygge-
næs dog til Dels først henimod Midten af Maj. — 13de saas den
første Engpiber paa Nolsø. l1l4de om Aftenen trak Horsegøg
(Gallinago scolopacina) over Nolsø. 15de, rimeligvis med østlig
"Vind, kom Ringdue atter til Myggenæs. 16de indvandrede, paa
begge Øer, Lunde (Fratercula arctica); som saa ofte før vår
enkelte sete i Vintermaanederne. 17de kom Stormmaage atter paa
Vandrested, ved Nolsø; ved Myggenæs, hvor enkelte saas i Begyn-
delsen af April, synes en lille Forøgelse af Tallet at have fundet
Sted omtrent ved samme Tid. 20de trak Flokke af Graagæs (Anser
17
Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1901.
258
(1900.)
cinereus?) over Myggenæs; mligeledes i de følgende Uger. til sind'i
Maj; paa Nolsø saas de flere Gange i samme Tidsrum. …20de
bragte ogsaa den første Hvide Vipstjert (Motacilla alba) til: Mygge-
næs, hvor den: yngler bist ;og "hen; «paa :Nolsø., ; hvor den: -som
Ynglefugl er mere usikker og derfor. i Reglen ikke saa tidlig paa
Færde, saas den først langt ind.i Maj. 21de kom de første Hjejler
(Charadrius pluvialis) til. Nolsø; samme Dag Lille -Spove (MNumenius
phaeopus), foreløbig faatallig; dens ;Hovedindvandring, fandt Sted,
samtidig paa--begge Øer, lidt ind i Maj. 22de saas: den" første
Stenpikker (Sazicola øenanthe) paa Myggenæs; i Begyndelsen af
»Maj indfandt” den sig talrigere paa 'begge-Øer. Ligeledes -22de kom
Blisgaas ' (Anser albifrons) paa Gennemrejse til Myggenæs;. flere
henimod Maanedens Slutning. ;24de var Vibe paa Vandrested påa
Nolsø. - 2dde, og de: følgende Uger, saas enkelte Rødstrubede
Lommer. (Colymbus 'septentrionalis). ved -Nolsø Kyst. 26de… trak
Sangsvane. .(Cygnus- :musicus) over Myggenæs. Bygd, den æneste
Iagttagelse -i dette Aar.
Maj havde mildt Vejr, uden Frost, og: skiftende. Vind, kun
sjelden af' nogen betydelig Styrke. Den 2den havde et Par Krik-
ænder (Anas crecca) indfundet sig paa Myggenæs; for saa vidt
denne Ænd overhovedet bemærkes paa Færøerue. om Foraaret,
synes det fortrinsvis. at være i Maj. 3dje og 4de var det frisk
Kuling fra Nordøst: 4de kom enkelte Landsvaler (Hirundo rustica)
til begge Øer: denne Fugl saas paa Myggenæs flere Gange senere
hen i: Maaneden og i Juni, Juli og August, paa Nolsø atter iJ uli;
påa Myggenæs viste. sig desuden Rødkælk, paa Nolsø Løvsanger
(Phyllopseustes trochilus).. 8de kom Stenvender (Strepsilas interpres)
paa Vandring til Nolsø; ogsaa i Begyndelsen af Juni. saas den, "der
paa Øen. 10de saas: den første Præstekrave (Aegialitis. hiaticula)
paa Nolsø; den synes (ligesom Ryle) at komme paafaldende sent
til Færøerne; i Femaaret 1896—1900 er den tidligste Ankomsttid
netop 10de Maj. 17de viste Ryle (Pringa alpina) sig paa Mygge-
næs, 19de paa Nolsø; i det nævnte Femaar er den tidligste Dag
12te, Maj. 18de var enkelte Pibeænder (Anas penelops) at sei
259
(1900.)
Nolsøvig; April og Maj er de. Foraarsmaaneder, hvori den hidtil
har vist sig. - 19de hørtes Engsnarre: (Crex pratensis) påa Mygge-
næs; den opholdt sig vist stadig: paa Øen til Øde September.
20de .og "2lde saas, eneste Gang i dette Foraar, Sortgraa Ryle
(Tringa maritima) ved! Nolsø Strand; paa Myggenæs, hvor den
havde været set jevnlig, nu og da i ikke ringe Tal, mellem 16de
Januar og 28de .April,; indfandt "den sig atter -23de Maj. 22de,
med og efter Sydøstvind, kom en Gul Vipstjert af den i Norge
ynglende mørkhovedede Race (Motacilla flava f. borealis) til Mygge-
næs, den første lagttagelse paa Færøerne, 24de, med Østenvind og
efter. Nordøstvind den foregaaende Dag, saas en enkelt Graaspurv
(Passer. domesticus) paa Nolsø, den første sikre Iagttagelse påa
Færøerne: .25de havde de første Odinshøns (Phalaropus hyper
boreus) indfundet sig SV. f. -Myggenæs Holm, et Sted, hvor de
synes særlig at holde til"); i Mængde kom de lidt ind i Juni; til
Nolsø ved: og efter Midten af Juni. Samme Dag, 25de, var
Hættemaage sidste Gang om Foraaret paa Vandrested ved” Nolsø,
og. de. første Terner (Sterna macrura) viste sig over Havet -ved
Myggenæs; til Nolsø kom de 27de.. 29de saas Bjærgand (Fuligula
marila) i Nolsøvig,. den' eneste i dette Aar; ogsaa den isynes, for
Foraarets Vedkommende, / særlig at være en Maj-Gæst.
-… 8de Juni- kom: Toppet Skallesluger (Mergus serrator) ind paa
Vigen ved Nolsø Bygd; den er, siden; 1896, set ved Nolsø i alle
Aarets Maaneder undtagen April, Juli og August; hidtil er dens
Rede dog ikke funden der paa Øen. i
Den første Bebuder; af Efteraars-Vandringerne var en Mur-
"svale (Cypselus apus),. 22de og 23de Juli paa Nolsø, efter østlig
og. sydøstlig. Vind.
1) Der er ogsaa nogle smaa Svømmefugle, som holde sig ved den vest-
lige Ende af Myggenæsholm; det er brogede, livlige Fugle, som leve
flokkevis, men -hvor de lægge Æg, vides ikke”, skrev jeg 1 Vidensk.
Medd. 1898 p. 426 (Særtryk. p. 427), efter Meddelelse fra S. J. Joensen
og A. Abrahamsen paa: Myggenæs. Disse smaa, brogede 'og livlige
Svømmefugle er netop Odinshøns (ikke Stenvendere).
IN be
260
(1900,)
August") var, paa faa Dage nær (3dje—7de og 21lde—25de),
usædvanlig mild med overvejende sydlig og vestlig Vind. 3dje,
med Østenvind, kom fire Fugle paa Vandring til Nolsø: nogle
Præstekraver og Ryler, enkelte Islandske Ryler (Tringa canutus)
og Mellemkjover (Lestris pomatorhina). 16de indfandt Stenvender
sig, i ringe Tal, paa Myggenæs, langt flere 19de; Dagen efter saas
den i Flok paa Nolsø. 19de trak mindre Flokke af Strandskade
og Lille Spove mod Syd over Nolsø; ligeledes 20de, 26de og 27de;
en ikke ringe Forøgelse af Strandskadernes Tal paa Myggenæs synes
at have fundet Sted i Dagene mellem 19de og 22de. 20de bragte
ogsaa enkelte Selninger (Calidris arenaria) og en ny Indvandring
af Præstekraver til Nolsø; Selningerne saas kun i faa Dage,
Præstekraverne blev, delvis, til Begyndelsen af September; paa
Myggenæs viste Præstekraverne sig først den 29de og kun i yderst
ringe Tal. 26de var en Del Hvide Vipstjerte paa Vandrested påa
Nolsø, hvor de nu jevnlig saas i fire Uger. Mellem 26de og 30te
forsvandt de fleste Lunder fra begge Øer; enkelte viste sig endnu
i September og, som saa ofte, nu og da i Vintermaanederne.
2dde og 30te blev Vagtel (Coturnix communis) set paa Nolsø.
September havde overvejende mildt Vejr med sydvestlig.
vestlig og sydlig Vind, kun sjelden (20de) stigende til Storm. ste
trak atter Strandskade og Lille Spove i Flok mod Syd over Nolsø;
begge ligeledes Zden og 3dje. Iste viste Engpiber sig i Flok påå
Nolsø; i det mindste en Del blev indtil 13de, da Arten saas for
sidste Gang paa denne Ø; paa Myggenæs fandt en ikke ubetydelig
Indvandring Sted 15de, Dagen efter var kun een tilbage; en
enkelt Gang i Begyndelsen af Oktober indfandt den sig atteri
ringe Tal. 2den saas en ung Ismaage (Larus- eburneus) sammen
") »Af Uren paa Nolsøs Østside [Lundernes Yngleplads] er i Begyndelsen
af denne Maaned den sydligste til Fuglefangst bedst egnede Del,
holdt sig. Dagen efter, da man atter vilde paa Fuglefangst, var Uren
forsvunden”, (,,Dimmaålætting", 18. Aug. 1900.)
261
(1900.)
med Rider ved Myggenæs Strand. Efter 3dje synes Stenpikker i
henved tre Uger forsvunden fra Nolsø; 22de indfandt sig atter
enkelte, i den første Uge af Oktober saas den sidste; paa Myggenæs
blev den sidste set 30te September. Præstekrave, der jo kun
havde vist sig yderst sparsomt paa Myggenæs i Slutningen af
August, kom lidt talrigere 4de September og blev, delvis, til Maa-
nedens Midte; sammen med den fulgte Islandsk Ryle. 6te sam-
lede Riderne sig i store Flokke over Havet ved Myggenæs, det første
Tegn paa, at de beredte sig til at forlade Øen; de saas endnu
jevnlig ved Kysten, til Dels i ringere Tal, indtil 30te; senere
kun paa Havet i nogen Afstand fra Øen. Tallet af Lomvier i
Bjærgene paa Myggenæs var i Løbet af August svundet stærkt ind
(allerede i Slutningen af Juli var vist de fleste dragne bort); 8de
September saas de sidste ved Land; senere kun paa Havet omkring
Øen. 13de forlod de sidste Strandskader Nolsø; paa Myggenæs
opholdt de sig, i aftagende Tal, til en Uge ind i Oktober. 14de,
med og efter Sydvestvind, kom Broget Fluesnapper (Muscicapa
atricapilla) til Myggenæs. 15de indfandt Rødben (?) sig paa Mygge-
næs, og en lille Gennemvandring af Islandsk Ryle fandt Sted;
samme Dag var Hættemaage paa Vandrested ved Nolsø. Fra
Midten af September begyndte Sulerne at forlade Myggenæs Holm,
en Maaned senere var de saa godt som forsvundne derfra. 17de
kom de første Snespurve, i ganske ringe Tal, til Myggenæs. 19de
om Eftermiddagen, efter stærk Sydøstvind den foregaaende Dag,
fløj Hejre (Ardea cinerea) over samme Ø, den eneste i Aar. Lille
Spove saas paa Myggenæs jevnthen i samme Tal til 19de; 20de
var enkelte tilbage, 28de og 29de saas paa begge Øer de sidste
(jvf. Oktober). 20de forlod de sidste Hvide Vipstjerte Nolsø, faa
Dage senere Myggenæs. 22de kom Odinshane paa Gennemvandring
til Nolsø. 23de var Hjejle i betydeligt Tal paa Vandrested paa
Myggenæs, to Dage senere paa Nolsø. 27de, i køligt Vejr med
Blæst fra NØ.—Ø., kom Sjagger i Flok til Myggenæs. 29de saas
Sildemaage og Terne for sidste Gang ved Nolsø, og de første Graa-
maager indfandt sig; ret almindelig blev Graamaagen dog ikke
262
(1900.)
før ved Midten af Oktober; over Havet omkring. Myggenæs, hvor
den i det hele saas långt: sjeldnere, blev den først bemærket i
Slutningen af "Oktober.
Næsten hele Oktober var mild, Vinden meget skiftende. 3dje,
med Nordvestvind, og enkelte Gange senere såas en Jagtfalk (Falco
gyrfalco, rimeligvis candicans) paa Nolsø.' 5te (eller Natten før)
synes enkelte Horsegøge at have vandret til eller: over Nolsø;
9de—10de om Aftenen fløj de' over Mygzenæs Bygd; atter 26de
og iste November vår de vist paa Vandring paa Nolsø. Ligeledes
5te, om Aftenen, hørtes endnu en Gang Lille Spove ved Myggenæs.
Bygd. l4de, under og efter Nordenstorm, var enkelte Vindrosler
paa Nolsø, Dagen efter påa Myggenæs, hvor de saas, uden særlig
påafaldende Forandringer i Tallet, til 22de December. 15de ind-'
fandt Troldand (Fuligula cristata)y sig ved Nolsø: den er kun
sjelden set ved Færøerne. 20de, i stille Vejr, kom en Landsvale
til Nolsø. 26de, og endnu mere dé følgende Dage, viste. Gerde-
smutte (Troglodytes parvulus f. borealis) sig i usædvanligt Tal paa
Nolsø. 27de saas de første Havlitter ved Nolsø, senere jevnlig;
30te var de påa Havet S. f. Myggenæs. 30te fløj en Gaas (Anser
cinereus?) over Myggenæs 'Bygd. 3lte saas enkelte Stormmaager
påå og ved Myggenæs, de eneste om Efteraaret.
November havde, navnlig fra den 14de, overvejende mnord-
østlig, østlig og sydøstlig Vind; Vejret var mildt og regnfuldt.
2den, efter Sydøstvind den foregaaende Dag, kom nogle faa Sjag-
gere og en Flok' Snespurve til Nolsø; paa Myggenæs viste sig
Solsort. 4de, lidt sent, imdtraf de første Islommer, ved Nolsø.
lite kom, til Nolsø, de første Sortgraa Ryler. 22de, i stille Vejr
efter Sydvestvind,' saas enkelte Vandrixer (Raldus aqvaticus) påå
Myggenæs;" 3dje December en enkelt paa Nolsø, under og efter
Østenvind. 23de var Klippedue (Codumba libia) til Stede i ualmin-
deligt Tal paa Nolsø. 24de, efter vedholdende: østsydøstlig Vind,
indfandt sig Ringdrossel (Turdus torqvatus) paa Myggenæs; den
vides kun een Gang før set paa Færøerne. 26de kom ,, hjaltlands-
kråkur” (rimeligvis Corvus frugilegus) i Flok til Myggenæs, ligeledes
|
I
É
263
(1900.)
enkelte Sjaggere' (Vindretning ikke oplyst; paa Nolsø havde det: i
flere Dage været Sydøstvind); to Dage: senere saas Sjagger” paa
Nolsø, under og ”efter Østenvind. 27de viste sig enkelte Hvid-
vingede Maager' ved Myggenæs;' flere Iste og” 2den December;
Dagen efter ved Nolsø. '28de ,,0g de nærmest foregaaende "Dage"
opholdt sig paa Myggenæs 'en: Fugl, der efter Beskrivelsen: synes: at
have været Ibis (Plegadis fåleinellus); samme Dag, og de to føl-
gende, saas ,,Jernspurv'" (Accentor' modularis?) paa Myggenæs; hvis
Bestemmelsen er rigtig, er det den første Iagttagelse: paa Færøerne;
begge Fugle viste sig efter østsydøstlig. Vind; paa Nolsø indfandt
sig Sjagger, i ringe Tal. —29%de, med østnordøstlig " Vind, blev
Krabbedykker set: i Mængde omkring Myggenæs; ved Nolsø viste
de første sig midt i December. Samme: Dag, 29de, antages en
enkelt Sortstrubet 'Bynkefugl (Praticola rubicola ?) atuvære set paa
Myggenæs.
Ogsaa i December var Vejret gennemgaaende mildt og Tegn-
fuldt; "Frost indtraf vistnok kun den 5te—6te, 22de og 3lte;' fra
den” 8de var sydvestlige "Vinde de overvejende. 3dje, efter ved-
holdende Sydøstvind, saas atter Snespurv paa Myggenæs. 6te, med
Østenvind, vaf" Solsort, inringe Tal, ved Myggenæs Bygd: Zlde,
efter at det om Natten havde været en meget stærk Storm fra NØ;
havde Hjejle indfundet sig i stor Flok paa det nordlige Nolsø;
sammesteds en Jagtfalk." 2Jde, med Nordveéstvind, kom Vibe til
Myggenæs; påa Nolsø, hvor Vinden var Vest, saås: Sjagger i ikke
ubetydeligt Tal, og Hættemaage viste sig atter ved Øens Kyster. —
Vejen: til Island: Optegnelser fra. to Øer og tilmed for en
ganske kort Aarrække maa vel — selv om de er førte med den
Omhu son: Petersen's og Niclassen's — siges at rvære et noget
skrøbeligt Grundlag for Slutninger om, hvilken Trækvej Vindros-
len som Regel følger. Jeg kan dog ikke andet end pege paa den
store Forskel mellem Iagttagelserne over dénne Fugl paa Myggenæs
og Nolsø og antyde, hvad maaske deraf kan udledes. ——
I 1900 kom Vindroslen (rimeligvis) kun to Gange til Nolsø: Ste
264
(1900.)
April og 14de Oktober; den første Indvandring skyldtes Østenvinden,
og det var aldeles utvivlsomt Fugle, der var paa Træk til Norge;
anden Gang saas kun en enkelt, der sandsynligvis ikke kom fra
dette Land. Sammenlign hermed Optegnelserne fra Myggenæs: Ikke
blot Tallet af de sete Fugle men endnu mere Stadigheden
af deres Forekomst der paa Øen, er paafaldende. Med Hensyn til
Tallet maa det navnlig tages i Betragtning, at ,,store Flokke" er
sete paa en Tid, da ikke en eneste viste sig paa Nolsø (6te
Januar, Iste og 24de Februar); og hvad Stadigheden angaar, er
Vindroslen jo, saa omtrent, set uafbrudt fra Aarets Begyndelse (i
Virkeligheden fra 23de Oktober 1899) til 29%de April 1900 og
atter fra 15de- Oktober til i det mindste 22de December. Hermed
bør sammenholdes. et Par andre Oplysninger: paa Nolsø er, i
Følge Petersen, ikke Vindroslen men Sjaggeren den hyppigste;
førstnævnte viser sig, bortset fra Tilstrømningerne under østlige
Vinde, ,kun enkeltvis og sjelden om Foraaret"… (Vidensk.
Medd. 1898 p. 390); paa Myggenæs derimod er Vindroslen ,,en
almindelig Gæst Foraar og Efteraar", talrigere end Sjagger og |
Solsort (Niclassen, i et haandskrevet Udkast til en Oversigt over
Myggenæs Fugle). -— Skulde Forklaringen ikke være den, at Vin-
droslens Træk til og fra Island fortrinsvis gaar langs Vest-
siden af Færøerne? Det. er jo- endda den korteste Vej! —
Vindroslen trækker ikke blot over Færøerne; en Del af de træk-
kende Fugle dvæler der i længere Tid, navnlig om Efteraaret. Da
der, udenfor Yngletiden, intet er, der binder dem til et bestemt |
Sted, strejfer de om, flokkevis eller faa sammen, dels paa den Ø,
hvor de oprindelig havnede, dels til andre Øer. Det hænder da,
at et og andet Par træffer påa Haver eller lidt Pilekrat; det
finder sig saa vel tilpas der, at det bygger Rede. Saaledes kan
det vel forklares, at Vindroslen enkelte Gange har ynglet i Térshavn
(se foran p. 248 og sidste Afsnit af denne Aarsberetning). Det er i hvert
Fald mere rimeligt, end at de ynglende Fugle skulde hidrøre fra
Trækskarer, der østerfra kastes ind påa Færøerne.
Hvad der er sagt om Vindroslens Træk, vilde vinde i
265
(1900.)
Sandsynlighed, hvis det var muligt at paavise den samme Trækvej
for andre Fugle: — Allerede Sysselmand Miller har gjort opmærk-
som paa, at ,,Graagæs aarlig ankommer og opholder sig en kort
Tid" paa Myggenæs, ,,indtil sydlig Vind indtræffer" (foran p. 221).
Nu mangler der påa ingen Maade Iagttagelser af ,,Graagæs" paa
Nolsø, men et Blik paa nærværende Aarsberetning, viser dog en
ganske væsentlig Forskel mellem Oplysningerne fra denne Ø og
Myggenæs: ikke blot begynder Trækket lidt tidligere paa denne
sidste Ø — det kunde (maaske!) bero paa Tilfældigheder ved Iagt-
tagelserne —, men det vedvarer i ikke mindre end 20 Dage, paa
Nolsø kun i 5. - Man. fristes til at tro, at paa dette østlige Iagt-
tagelsessted ses kun Yderkanten af det store Træk, medens
Hovedmassen gaar over de vestlige Øer. — For denne Arts Ved-
kommende er der vist ogsaa en, om man saa kan sige, ,,historisk"
Grund til at følge denne Trækvej: i gammel Tid skal den have
yuglet i Mængde ved Sørvaagsvatn paa Vaagø (den østlige Naboø
til Myggenæs); Rovjagt ødelagde de sidste Ynglefugle der, for om--
trent 100 Aar siden. Formodentlig trækker endnu Hovedmassen
henover den gamle Rugeplads!). ;
En tredje Fugl burde maaske nævnes i denne Sammenhæng:
Hvid Vipstjert; men det rette Forhold tilsløres en Del ved, at
den ikke blot er bosat paa Island, men ogsaa hører til de faste
Ynglefugle paa Færøerne. Hvad der kunde tyde paa, at ogsaa den
mest trækker over de vestlige Øer, er dens tidlige Ankomst til
Myggenæs, tidligere end i det sidste Femaar paa Nolsø, og tidligere
end nogen af Miller's Iagttagelser; endvidere at Miller (Syd-
1) Sædgaasen (Anser segetum f. brachyrhynchus), der yngler paa Island
og paa Østkysten af Grønland, er næsten ukendt paa Færøerne; et
Skind i Zoologisk Museum, mærket ,,Færøerne, 1878", er hidtil det
eneste Vidnesbyrd om dens Forekomst der. Det ligger vel blot i, vy
alle Gæs, der er graa, slaas sammen under Benævnelsen »Graagæs" ;
de to Arter er jo i Forbiflugt og paa lang Afstand ikke lette at
skelne fra hinanden; maaske skydes der af og til nogle af disse
Fugle, men de nedsendes saa godt som aldrig.
266
(1900.)
Strømø), ud fra sin mere end halvhundredaarige Erfaring, kun
nævner den meget faa Gange som ynglende, Petersen (Nolsø) kun
een Gang; paa Myggenæs synes den derimod at høre til de stadig
bosatte Arter. Det er jo kun rimeligt, at den oftest og stadigst
yngler paa de Øer, der Aar efter Aar berøres af Hovedmængden
af Artens islandske Trækfugle, sparsommere og mere uregelmæssig
påa de østlige Øer.
— Dette kun som Antydninger. Fortsatte Iagttagelser påa
Færøerne, naar blot de er stadige og omhyggelige, vil kunne give
bedre Bidrag til Løsningen af slige Spørgsmaal. Der er ikke
andet Middel; de færøske Fyr giver ingen Oplysninger. -—
De skandinaviske Gæster. 1 forrige Aargang af Tidsskriftet
skrev jeg: ,,Pre Gange i Løbet af de to sidste Aar er store Ska-
rer af ,,fremmede Fugle" vandrede ind paa Nolsø, altid under eller
umiddelbart efter østlige Storme", og gav en lille Liste over de
"Fugle, der paa denne Maade var tvungne bort fra Trækvejen
mellem de britiske Øer og Skandinavien. Listen kunde, allerede
den Gang, være blevet ikke saa lidt længere, men Forholdene
former sig kun undtagelsesvis saa klart, at det med aldeles afgjort
Sikkerhed kan afgøres, om Fuglene er førte til Færøerne netop
paa denne Maade. Jeg vilde — og vil endnu stadig for flere
Arters Vedkommende — hellere afvente fremtidige Iagttagelser, der
lagde Sagen Klarere for Dagen. — Aarsberetningen for 1900 for-
øger Listen med følgende Fugle, der med Sikkerhed tør siges at
have været paa Vandring mellem de britiske Øer og Norge og kun
af Modvind at være kastede ind paa Færøerne: Vanellus cristatus,
Corvus monedula, C. frugilegus, Lanius éæcubitor (major), Hirundo
rustica, Alauda arvensis, Phyllopseustes trochilus, Motacilla flava
f. borealis, Fringilla' coelebs, Emberiza nivalis. — — |
1. Anas crecca L. Krikand.
Myggenæs. Maj: 2den to, Han og Hun, i Udmarken.
267
(1900.)
2. Anas penelops L. Pibeand.
Nolsø. Maj: 18de to; Nolsøvig").
3... Anas bøscas L. Stokand.
Maj: 8de en Han i Vinterdragt. — Oktober: ådde -sex,
Nolsø.
nordlige Del af Øen. November: 3dje sex, sammesteds. 28de
en, Bodin.
Myggenæs: "Januar: Yde to, i Nærheden af Bygden. 12te to, i
Udmarken om Aftenen. — Maj: 10de—13de to, ved Bygden.
— September: 4de—5dte en, ved Stranden. —18de en, samme-
2den fire fløj over Havet mod Vest. 7de
steds. Oktober:
3lte flere fløj langs
to, i Toftum. 930te flere over Havet.
Kysten.
& ad. hiem. Nolsø. 8 Maj 1900. Vinge 284. Hale 111. Tars 48,5 Mm.
4. Cygnus musicus Bechst. Sangsvane.
Myggenæs. April: 26de en over Bygden om Eftm.
5. Fuligula marila (L.). Bjærgand.
Nolsø. Maj: 29de en, Nolsøvig.
6. Fuligula cristata (Leach). . Troldand.
Nolsø. Oktober: 15de en Hun, paa en Dam.
Q jun, Nolsø. 15 Okt. 1900. Vinge 191. Hale 64. Tars 34,5.
re Pagonetta glacialis (L.). Havlit,
Nolsø. Februar: 17de to, Vestsiden. — Oktober: 27de. en Flok,
Østsiden. 3lte en Flok, sammesteds. November: 8de en,
1). Nolsøvig er en Bugt paa Vestsiden af Nolsø, ved Bygden Nolsø-
Lambi. Borgardalur er paa Øens øst
268
(1900.)
Nolsøvig; en Flok, Østsiden. Ilte en, Nolsøvig. 15de, 21lde
og 23de en Flok, Østsiden.- December: 8de en, Nolsøvig.
12te en, Nolsøfjord.
Myggenæs. Oktober: 30te og 3lte flere, paa Havet (sete fra Baad
S. f. Øen).
8. Somateria mollissima (L.). Ederfugl.
Myggenæs. Set hele Aaret ved Øen, talrigst 15de Januar, 10de
og låde Februar. — Mellem 29%de Juni og 3dje Juli: funden
med Unger. 29de Juli med Dununger paa Havet).
9. Mergus serrator L. Toppet Skallesluger.
Nolsø. Juni: 8de tre, Nolsøvig. — September: låde tre, Vest-
siden. December: 8de en, Nolsøvig.
10. Anser albifrons (Scop.). Blisgaas.
Myggenæs. April: 22de—23de tre, i Udmarken sammen med
»Graagæs". 28de—29%de nogle, i Udmarken sammen med
»Graagæs".
11. Anser sp. (? cinereus Meyer). ,,Graagaas'"':
Nolsø. April: 23de ti ,,Graagæs", i Udmarken. 24de sytten
»Gæs", sammesteds. 28de fem »Graagæs", Borin.
Myggenæs. April: 20de om Form. fløj en Flok paa fyrre ,,Graa
Gæs" over Øen mod N., om Eftm. ti over Øen mod Ø. 21de
en stor Flok, i Holmen. 22de—23de syv, i Udmarken sammen
med Blisgæs. 26de flere, i Nærheden af Bygden. 28de—29de
flere, i Udmarken (sammen med Blisgæs) og paa Holmen.
30te store Flokke »Gæs”, over Bygden. Maj: I1ste nogle
mindre Flokke ,,Gæs" over Bygden. 2Zden flere ,,;Gæs”" over
Bygden. Øde flere »Gæs", i Holmen. — Oktober: 30te en
»Gaas" fløj over Øen mod N. (sie).
1) Ng REESE om Yngletiden for visse Fugle e paa Myggenæs gør
ikke Fordring paa at være er er i flere Tilfælde ikke) Oplysninger
om de Rg Æg eller U
|
|
'
269
(1900.)
12. Coturnix communis Bonn. Vagtel.
Nolsø. August: 29%de og 30te en, paa Marken (23de—25de:
Vind NØ.; 26de—29de: V.).
13. Colymbus septentrionalis L. Rødstrubet Lom.
Nolsø. 25de April til Yde Maj: to, Vestsiden.
14. Colymbus glacialis L. Islom.
Nolsø. I Januar, Februar, indtil lste Marts saas den jevnlig
enkeltvis, to eller højst tre sammen ved Øen. — Derefter:
Maj: 19%de en, Nolsøvig. Juni: 6te tre, sammesteds. 8de en.
Juli: 13de en. August: 1lte en, Nolsøfjord. — Efteraars-
Ankomst: Wovember: 4de en, Nolsøvig. Kun ganske faa Iagt-
tagelser i Aarets to sidste Maaneder.
15. Puffinus anglorum (Temm.). Skrofe.
Nolsø. Eneste Iagttagelse: Juni: 17de fire, Nolsøfjord.
16. Fulmarus glacialis (L.). Havhest.
Nolsø. Juni: 6te i Mængde, langs Østsiden. 17de en, Nolsøfjord.
29de en Del, ved Land. Juli: 26de i Mængde, ved Land.
August: 7de nogle, Østsiden.
Myggenæs. Set hele Aaret, i højst vexlende Tal, ved Bjærgene og
over Havet omkring Øen. — Mellem Øde og 14de Juni funden
med Æg. Mellem 19%de og 22de August saas flyvefærdige
Unger, medens andre endnu var dunklædte. '
Mørk Form.
Januar: 3dje en ganske mørk ved Bjærgene. Februar: l4de
en meget mørk ved den nordlige Side af Øen. December: 13de
en mørk ved gel gunlly om Eftm.
17. Crew pratensis Bechst. Engsnarre.
Myggenæs. Maj: 19%de en hørtes paa Marken nær Bygden. Juni:
l5de en hørtes om Natten i Nærheden af Skolen; derefter
hver Dag (og Nat) indtil 21de August. — Bree 9de
en, påa Marken.
270
(1900.)
18. Rallus aqoaticus L. Viandrixe.
Nolsø. December: '3dje en, paa Marken (23de Nov.—4de Dec.:
Vind Ø.).
Myggenæs. November: 22de enkelte saas (2lde: SV.; 22de:
stille Vejr).
19. Vanellus cristatus Meyer. Vibe.
Nolsø. April: 24de en Han (22de: Vind SØ.; 23de: S.; 24de: N).
Myggenæs. Februar: 28de en inni å. Kumlum (NØ.). Marts:
åde en, påa Marken ved Bygden om Form, April: 4de en
fløj over Bygden om Morgenen. (3dje—4de: SØ.). Mellem 7de
og 19%de saas Viber flere Gange; saaledes 10de tolv paa Mar-
ken (Yde paa Nolsø: NØ.), 12te sex. — December: 2Y9de en,
påa Marken (NV.).
d ad. Nolsø. 24 April 1900. Vinge 213. "Håle 100. Tars 47 Mm.
20. Charadrius pluvialis.L. Hjejle.
Nolsø.. De første saas 21de April (Vind N.). — Paa Vandrested
. Efteraar og Vinter: August: .28de og 29de .to., i Udmarken.
September: 25de og 28de nogle, paa Marken. Oktober: 3dje
nogle,… Bodin... 6te nogle, i Udmarken. December: 21de
omtrent hundrede, Bodin (Natten før 21lde: meget stærk Storm
fra NØ.). .
. Myggenæs. Ankomst ikke iagttagen. — Paa Vandrested om Efter-
aaret: September: 23de en Flok paa omtrent halvtres unge
Fugle, i Udmarken.
21 Aegialitis hiaticula. (L.). Præstekrave.
Nolsø. Saas første Gang (en enkelt) 10de Maj. — August: 3dje
nogle, ved Stranden. 20de til .27de = foer osgg gg
Q. Nolsø. 28 Jan. 1900... ——: 112... — . 345.20. —
9 Nolsø. 21 Jan, 1900. — 119, — 415 20
Bogø: 2 Jån 27900. RES ag SEE EST SO 5
9... Nolsø: 28 Jan. 1900. ;… —: 122." — 88. —— 215 —
0, Nolsø, 20 Jan. 1900: 185 7 40 — SE
49. Alca torda L. Alk.
Nolsø. Januar: 18de en, Nolsøvig. — (Iøvrigt kun set i Juni.)
Myggenæs. I Januar saas den kun fra Baad S. f. Øen. — 22de
Marts saas de første ved Landet. Efter 27de Juni (sic) ingen.
— I Oktober og November kun set fra Baad i /Y2 Mils Afstand
fra Øen, jevnlig i store Flokke, mest unge Fugle. (Ingen
Iagttagelser fra December.)
50. Fratercula arctica (L.). Lunde.
Nolsø. Januar: 18de en, Nolsøvig: — Ankomst: ;16de April; i
Mængde saas den dog først dte Maj. — August: 28de- og
2%9de støre Masser ved Landet, ved Østsiden; samme Dag for-
lod de fleste Landet. September: 6te en Del ved Landet.
7de og 8de nogle. 19de nogle. I Oktober, November og
December jevnlig set, næsten kun unge Fugle. — ,,I Sommer
en Dag blev en Lunde set flyve ned fra Fjældet, fra en be-
tydelig Højde, med Ungen i Kløerne; den slap den i en Højde
af et Par Favne fra Vandet. Ungen, der kun var halvvoxen,
faldt strax i Vandet, hvor den blev omringet af en Mængde
andre Lunder. Den, der bragte Lunden, kom ogsaa til og
280
(1900.)
syntes at ville holde de andre borte. Man har aldrig tidligere
set Lunden bruge den Fremgangsmaade med Ungen. Enten
bliver Ungerne i Hulen, til de er flyvefærdige, eller naar Sulten
tvinger dem, søger de selv til Søs".
Myggenæs. I Januar og Februar saas nogle fra Baad S. f. Øen.
— Ankomst: 16de Apri/ (,,en Mængde"). 19de April saas de
flyvende ved. Bjærgene. — Sde Jans: fundne paa Reden med
Æg. 4de—1lte Juli: ,,er nu funden med Unger de fleste
Steder". 15de September: nogle med Sild (Tobiser) i Næbet
ved Bjærgene" (altsaa med Føde til Ungerne). 17de September:
nen pisa er funden; den havde endnu ikke mistet Dunene". —
August: 28de flere ved Bjærgene. 29%de nogle ved Bjærgene.
30te kun nogle faa ved Bjærgene. — Indtil 22de September
saas endnu enkelte ved Bjærgene. — Senere, i Oktober, Novem-
ber og December, er den kun iagttagen med Baad paa Havet
omkring Øen, jevnlig i store Flokke, aldeles overvejende unge
Fugle.
51. ? Plegadis falcinellus (L.). Ibis.
Myggenæs. November: 28de. »Ibis? En Fugl, der er set her i
Dag og de nærmest foregaaende Dage, er bleven mig beskrevet
saaledes: i Størrelse som en Storspove; langt buet Næb, der
syntes længere end hos Spoven; brun; meget LN aegl
52. Ardea cinerea L. Hejre.
Myggenæs. September: 19de en fløj over Bygden mod V. om
Eftm. (18de: Vind 8. Ø., stærk Blæst; 19de: V.).
53.. Phalacrocorax graculus (L.). Topskarv ").
Nolsø. Set i Januar, Februar, Marts, Juli, Oktober og December,
enkeltvis eller i Flokke paa indtil tyve, i Nolsøvig eller Nolsø-
fjord.
Myggenæs. Mellem 19de April og 15de Juli saas ingen; iøvrigt
SR men barer Sk en RE vej eg deg konet Kormoranen
paa
» ikke paa Mygg!
281
(1900.)
viste den sig hele Aaret, . enkeltvis eller temmelig faatallig,
ved Kysten eller over Havet omkring Øen. — 15de Juli fandtes
flere med store Unger.
54, Phalacrocorax carbo (L.). Kormoran!).
Nolså. Set ved Øen i Januar, Maris, Oktober og December,
enkeltvis eller indtil sex sammen.
Myggenæs. Umiddelbart ved Øen viste den sig ikke. Over Havet,
fra Baad, saas ganske enkelte i Oktober og November.
55. Sula bassana (L.). Sule.
| Nolsø. Den første (en enkelt) saas i1ste April. — Iøvrigt viste
den sig jevnlig ved Kysten, ikke sjelden i større Tal, indtil
Øde Oktober. Eneste Vinter-Iagttagelse: December: 12te to,
Nolsøfjord.
Myggenæs. I Januar saas den kun fra Baad over Havet S. f.
Øen. 5te Februar kom enkelte nær Land. Kort før låde
Februar saas den første siddende paa ,,Drengene". — 26de
Februar var enkelte i Holmen. — 19de—22de August: nogle
Unger er flyvefærdige, andre meget smaa. — 15de September
sad endnu tres i Holmen; Tallet aftog jevnt i den følgende
Tid: 16de September halvtres; 3dje Oktober femten; 6te otte;
7de syv; 15de ingen; 29de atter nogle. Efter 31te Oktober
saas den hverken paa Drengene, i Holmen eller over Havet.
2) ,,Her paa Færøerne har Hiplingen hidtil været almindelig, men be-
gynder nu stærkt at aftage. . . Paa Østsiden af Nolsø tæt ved Bygden
har der saaledes ynglet en Koloni af Hiplinger, der indtil de senere
Aar har holdt sig i et Antal af 20 Par. I forrige Aar [1900] var
der kun 4 Par tilbage, der ynglede. Havhesten havde indtaget
»Rougen' 9: Afsatsen i Fjældet, hvor Hiplingen før var Enehersker. 5%
Dens fuldstændige Tilintetgørelse som Standfugl her kan ikke lade
vente længe paa sig og maa, efter alt at dømme, være fuldendt i
Løbet af en halv Snes Aar". (,,Dimmalætting””, 18. April 1901.)
282
(1900.)
56. Falco aesalon Tunst. Dværgfalk.
Nolsø. Set faa Gange, altid enkeltvis, i Oktober, November og
December. ;
Myggenæs. Nogle Gange i Januar, Maj, September og Oktober;
l4de September ti paa een Gang, iøvrigt altid enkeltvis.
57. Falco gyrfalco L. Jagtfalk. -
Nolsø. Oktober: 3dje en (hvid), Bodin. 1lte en (hvid), over Nol-
søvig. l4de en (hvid), ved Husene. December: - Zlde en
(,,F. gyrfalco"), Bodin.
58. Falconid. sp. inc.
Myggenæs. Marts: 4de en ved Bjærgene om Morgenen; ,Jjeg
antager, det var en F". peregrinus". Maj: 3dje en ,,Duehøg",
Borgårdalur.
59. Circus cyaneus (L.). Blaa Kærhøg.
Nolsø. Januar: 13de en, i brun Dragt, fandtes ilanddreven i
Nolsøvig. (Det næsten fuldstændige Skelet med en Del ved-
hængende Fjer nedsendtes.)
Kun een Gang før, i Oktober 1895, er den Blaa Kærhøg ned-
sendt fra Færøerne (Vidensk. Medd. 1896 p. 117, 1898 p. 349—50).
60. Nyctea nivea (Thunb.). Sneugle.
Myggenæs. Februar: 10de en blev skudt om Morgenen paa Marken
i Nærheden af Bygden. »Snevejr, Frost, nordlig Vind; ogsaa
de foregaaende Dage har det været nordlig Blæst med Sne 08
Frost. Fuglen blev forfulgt af en Mængde Krager, som sæd-
vanligt er, naar nogen fremmed Fugl viser sig. Efter Farven
at dømme har det været enten en Hun eller en ung Fugl;
den havde nogle mørke Pletter paa Hovedet, Vingerne tæt
overstrøede med mørke Pletter, saaledes ogsaa Brystet og det
yderste af Halen. Den blev skudt af Joen Jacob Danielsen,
Myggenæs".
283
(1900.)
61. Columba livia Bonn. Klippedue.
Nolsø. November: 23de i usædvanlig Mængde, omtrent tredive i
Flok, påa Marken.
Myggenæs. Ses daglig hele Aaret rundt. — Mellem 29de Juni og
Sdje Juli: funden med Unger.
9. Nolsø. 12 Jan. 1900. Vinge 217. Hale 122. Tars 30 Mm.
62. Columba palumbus L. Ringdue.
Myggenæs. Marts: 28de en, paa Marken sammen med Klippeduer.
April: 15de—20de ,,omkring denne Tid saas en enkelt flere
Gange". az
63. Cypselus apus (L.). Mursvale.
Nolsø. Juli: 22de og 23de en, ved Bygden.
dg. Nolsø. 23 Juli 1900. Vinge 159. Hale 78 Mm.
64. Corvus monedula L. Allike.
Nolsø. April: 5te til 9de to, paa Marken (Ste: Vind. Ø., Taage).
l5de to fløj mod Syd (Vind Ø.). 19de to, paa Marken. 22de
tre, paa Marken.
Myggenæs. April: 4de en Mængde, paa Marken (S. Ø., frisk
Kuling, mildt). Ste og 6te flere, paa Marken. 7de—19de de
fleste Dage i stor Mængde paa Marken sammen med »Sortkrager".
65. Corvus frugilegus L. Raage.
Nolsø. Januar: 4de to, over Nolsøfjord (3dje: Vind N. Ø.; ide:
N.). April: Ste til Yde en Flok paa omtrent hundrede, paa
Marken (Ste: Ø., Taage). 10de i Mængde. 15de sex fløj mod
Syd (Vind Ø.). 19de nogle, paa Marken. 2lde otte. 22de tolv.
Myggenæs. April: 4de enkelte, paa Marken (S.Ø., frisk Kuling,
mildt). Ste mange (S. Ø., svag Kuling, mildt, Solskin). 6te
flere (S., svag Kuling, mildt, Solskin). 7de—19de i stor
Mængde sammen med Alliker. 2lde en Flok ved Bygden om
Morgenen (N.V. og N.Ø., frisk Kuling, mildt). 27de en Flok,
påa Marken om Morgenen (V., Blæst, Taage, Regn). 29de en
284
(1900.)
Flok, paa Marken. Maj: 3dje tre, ved Bygden om Eftm.
(S. Ø., frisk Kuling, diset). 6te nogle, paa Marken (S.V., svag
Kuling, mildt, Solskin). 10de—13de enkelte, paa Marken"). —
(November: 26de. ,,En Flok ,,hjaltlandskråkur" paa Marken,
hvilken Art kunde ikke med Sikkerhed bestemmes".)
2 ad. Nolsø. 5 April 1900. Vinge 295. Hale 173. Tars 51 Mm.
2 ad. Nolsø. 21 April 1900. mar Og GÆR ER
66. Corvus cornix L. Krage.
Myggenæs. Ses daglig, og. talrig, hele Aaret. — Maj: 18de en
funden med ÆZ i Bjærgene.
67. Corvus corax L. Ravn.
Nolsø. November: lite nogle, over Bygden.
Myggenæs. Ses hele Aaret. — Maj: 3dje en med Unger ved
Sydsiden af Øen.
68. Lanius excubitor L. (f. major Pall.). Stor Tornskade.
Nolsø. Februar: 17de en ,,formentlig en Hun", Ejdet (1åde:
Vind Ø.; 16de og 17de: Ø., Storm) ?).
Ingen Art af Tornskade var hidtil set paa Færøerne. — Den
nedsendte Fugl har enkelt Vingespejl; kun ubetydeligt Spor af
hvid Farve ved Roden af Armsvingfjerene, ganske dækket. — Den
Store Tornskade yngler i Norge og er en temmelig regelmæssig
Efteraars- og Vintergæst i Skotland. Paa Shetland er den set et
Par Gange.
9? Nolsø. 17. Febr. 1900. Vinge 112. Hale 112. Tars 26,5 Mm.
1) Mellem 7de og 19de April saas »Sortkrager" i Mængde AR My DER
de i Beretninger fra Wibe ne saa ofte nævnte ,,Sortkrag " for
me der eg har sl, Fjerene omkring Næbet. ,,C. eor orone
ig
=j Tide Februar 1800 blev en Stor Tornskade skudt ved Maxwelltown,
Solway (Annals of Scottish Nat. Hist. 1900 p. 120).
285
(1900.)
69. Hirundo rustica L. Landsvale.
Nolsø. Maj: 4de to Hanner, ved Bygden (3dje og 4de: Vind
S. Ø.). Juli: 14de og 15de en, ved Husene (13de: 8. Ø.;
14de: stille Vejr; 15de: $S.V.). Oktober: 20de og ålde en,
ved Husene (19%de og 20de: stille Vejr; 20de: V.).
Myggenæs. Maj: 4de enkelte, ved Bygden (3dje og 4de: S. Ø.,
frisk Kuling). Ste—6te flere, ved Bygden (S. V., svag Kuling).
28de flere, ved Bygden om Aftenen (S. Ø., Blæst). 29de enkelte,
ved Skolen om Morgenen: Juni: 1ste—7de og 9de—14de
mange, ved Bygden og Bjærgene. Juli: l5de to, ved Bjær-
gene ved den nordlige Side af Øen. August: 7de en, ved Bygden.
& ad. Nolsø. 4 Maj 1900. Vinge 126,5. Hale 117. Tars 11,5 Mm.
F ad. Nolsø. 4 Maj.1900.… —"— 1265. — 109. 11,5 —
70. Alauda arvensis L. Lærke.
| Nolsø. Februar: Ste til Yde en Flok, paa Marken (5te—1lte:
Vind N. Ø., Sne). 10de nogle. 19de to (Ø.). 24de en Flok (Ø.).
Marts: ste og 4de en Flok (lste: N. Ø.).
g ad. Nolsø. 19 Febr. 1900. Vinge 112. Hale 73. Tars 25,5 Mm.
71. Sturnus vulgaris L.f. faeroénsis Feilden. Færøsk Stær.
Myggenæs. Ses daglig, og talrig, hele Aaret. — Mellem Øde og
| 1l4de Juni blev en funden med Unger. Mellem 29de Juni og
| 3dje Juli saas flyvefærdige Unger.
72. Troglodytes parvulus Koch f. borealis Fischer.
Færøsk Gerdesmutte.
Nolsø. Oktober: 26de nogle, mellem Husene. 27de flere; ,, Tallet
forøgedes den følgende Tid". November: lste enkelte. 2lde
nogle.
Myggenæs. Set hele Aaret, i ikke ringe Tal. — Mellem 4de og
Ilte Juli: nogle med flyvefærdige Unger, andre havde endnu
ikke fuldendt Æglægningen.
286
(1900.)
73. ? Accentor modularis (L.)... Jernspurv.
Myggenæs. November: 28de. ,,Jernspurv? En Fugi, der meget
ligner en Jernspurv, skal være iagttaget flere Gange i Nær-
heden af Bygden; selv har jeg set den i Dag og antager
bestemt, at det er en saadan". Den samme Fugl saas ogsaa
29de og 30te November.
Hidtil var Jernspurven ikke set påa Færøerne. — Den yngler
i Norge, i tiltagende Tal i Nord-Skotland, i de senere Aar ogsaa
paa Orkney. Paa Shetland har den vist sig enkelte Gange i Maj
og Oktober. — For saa vidt er der intet, der taler imod, at den
lejlighedsvis gæster Færøerne.
74. Phyllopseustes trochilus (L.). Løvsanger.
Nolsø. Maj: 4de en Hun, i Haven (3dje og 4de: Vind S. Ø.).
Myggenæs. Juni: 7de. ,,Jeg antager, at en Fugl, der blev set i
Nærheden af Bygden, var en Løvsanger" (?).
9. Nolsø. 4 Maj 1900. Vinge 655. Hale 52. Tars 21 Mm.
75. Anthus pratensis (L.). Engpiber.
Nolsø. Første Iagttagelse: April: 13de en, ved Husene (Vind N.).
— Paa Vandrested om Efteraaret: September: 1ste en Flok,
ved Stranden. 2Zden og 3dje nogle, ved Stranden. 7de og 8de
nogle, paa Marken. 13de nogle, påa Marken.
Myggenæs. Vinter-Iagttagelser 1): Januar: 30te en, ved Bygden
(N. 9.—Ø., svag Kuling, Solskin). Februar: ste enkelte, iti
i Dali (N. Ø., frisk Kuling). 17de—18de store Flokke, ved
Bygden (17de—21de: Ø. eller N. Ø., Blæst eller frisk Kuling,
Sne og Frost, en enkelt Gang Tøvejr). I den følgende Tid
synes der ikke at have fundet nogen ny Indvandring Sted. —
Mellem Øde og 14de Juni: funden med Æg. Mellem 29de Juni
og 3dje Juli saas flyvefærdige Unger. — Sidste Iagttagelser:
ny Det er første Gang, Engpiberen ses om Vinteren påa Færøerne.
Niclassen har saa rig Lejlighed til at sammenligne denne Fugl med
Skærpiber, at en Forvexling er ganske usandsynlig.
rn NE DE Dr REE
287
(1900.)
September: 1ste—2den nogle, ved Bygden. 3dje—6te enkelte.
9de nogle. 1lte enkelte. l1låde en Mængde, ved Bygden og
paa Marken. Oktober: 6te enkelte, ved Bjærgene.
76. Anthus agqwvaticus Bechst. f. obscurus (Lath.).
Skærpiber.
Nolsø. Maris: 16de en Flok paa omtrent. tredive, over Ejdet
(Vind N., Sne). —: Oktober: 26de nogle, mellem Husene. |
Myggenæs. Set daglig, og ret talrig, hele Aaret. — 8de Juni:
funden med Æg. 28de Juni: ligeledes. 18de Juni: nogle
fundne med. Unger. 29de Juni—3dje Juli: flyvefærdige Unger.
77. Motacilla flava L. f. borealis Sundev. Gul Vipstjert.
"Myggenæs. Maj: 22de en, i Nærheden af Skolen ,,sammen med
nogle af vore almindelige Erler [M. alba]; den var mere sky
end disse: Stemmen var forskellig fra Erlens; Hovedet mørkt,
ingen hvid Stribe ved Øjet" (2lde: Vind S. Ø., Blæst, Regn;
22de: S. Ø., svag Kuling, Byger). :
Den nordiske Race af Gul Vipstjert er ny for Færøerne. —
Den yngler i Norge; paa Shetland vides den ikke set; paa de
britiske Øer skal den være en sjelden Gæst.
78. Motacilla alba L. Hvid Vipstjert.
Nolsø. Maj: 22de nogle, paa Marken (21de: Vind S.Ø.; 22de:
S.). August: 26de og 27de nogle, ved Stranden. Set i samme
Tal de følgende Uger; sidste Gang 20de September.
Myggenæs. Ankomst: April: 20de eu, ved Elven i Bygden (S. V.,
frisk Kuling). Maj: 3dje to, ved Skolen om Morgenen (S. Ø.,
frisk Kuling). Ade én, sammesteds (S. Ø., frisk Kuling). Ste
og 6te enkelte (S. V., svag Kuling). 8de og Yde nogle. —
Set regelmæssig, temmelig faatallig de følgende Maaneder
(mindst eet Par havde Rede nær Stranden). — 2dde September
saas de sidste.
288
(1900.)
79. Turdus iliacus L. Vindrossel.
Nolsø. April: Ste en mindre Flok, paa Marken (Vind Ø.; Taage).
Yde til 12te nogle. 13de og 14de en. 19de en Flok. 21de en.
— Oktober: 14de en, ved Husene (13de og 14de: N., Storm).
ling). 6te—7de store Flokke (5te: S.S. Ø., Blæst; 6te og
7de: V. og S.V.). 11te—21de en. Februar: Iste store Flokke,
uti i Dali (lste og foregaaende Dage: N. Ø., frisk Kuling).
7de—10de i ringere Tal. 11te—12te en. 17de—21de enkelte.
2dde store Flokke (23de: S. Ø., Blæst; 24de: Ø., Blæst, Regn). |
Marts: Iste en. 5te enkelte (3dje—5te: Ø., svag Kuling
18de, 20de og 22de enkelte (1840e—21de: S. Ø., Ø. eller N. Ø.). |
26de to. 29de en. April: 2den en. 21de enkelte (N.V. og
N.Ø., frisk Kuling). 25de to. 27de og 29de en. — Oktober:
låde enkelte, ved Bygden (N., Blæst). 18de og 20de en.
2lde enkelte. 22de og 23de en. November: 2den—6te enkelte.
I omtrent samme. Tal til 22de December.
|
Myggenæs. Januar: 2den—4de to, ved Bygden. (N. Ø., frisk Ku- RD
29 ad. Nolsø, 14 April 1900. Vinge 109. Hale 88. Tars 32 Mm.
80. Turdus pilaris L. Sjagger.
Nolsø. Februar: 20de en, ved Husene (15de—19de Ø., til Dels
Storm; 20de: NØ) — November: Oden en, i Udmarken
(lste: S. Ø.; 2den: S.). 28de en (27de og 28de: Ø.). December:
29de omtrent tyve, paa Marken (V.)… 30te. to.
Myggenæs. Januar: 17de en, påa Marken (S.V.). 25de enkelte
Flokke (24de: S. Ø. og V., frisk Kuling; 25de: V.). Februar:
2den flere (lste og 2den: N. Ø., frisk Kuling). 13de en, fanget
ved Bygden (S.S.Ø., frisk Kuling). 15de enkelte (14de: S.Ø-…,
frisk Kuling ; 15de: 8., Blæst). — September: 27de en stor
Flok, i Udmarken (N. Ø.—Ø., Blæst). November: 26de enkelte,
Paa Marken. December: 6te flere, ved Bygden (Ø., svag Kuling,
Frost). -7de nogle (S. Ø.—8., Blæst). 30te en.
289
(1900.)
81.… Turdus torqvatus -L. …' Ringdrossel.
Myggenæs. WNøvember: "24de en blev. skudt i Nærheden af Bygden
(23de: S. Ø.1—Ø., svag Kuling; 24de: S. Ø.—Ø., frisk: Kuling).
Kun: een Gang før 'er Ringdroslen set paa Færøerne (Vidensk.
Medd. 1900 p. 129).
82. Turdus merula L.… Solsort.
Nolsø. April: Ste to, paa Marken (Vind Ø., Taage):'… 7de til Øde
nogle '(7de:' SVØ,; 8de: SS. Yde: N:Ø.).14de en Han.
Myggenæs: Januar: 2den to (Han og Hun), nær Skolen (N. Ø.,
frisk Kuling).” Februar: 1lte'og.26de en(10de-og Ilte: N.0.,
frisk Kuling, Frost og Sne; 26de: N.;' svag »Kuling, mildt).
Marts: .5te, :18de, 26de, 30te—3lte to: (dte: Ø.; svag. Kuling,
mildt; 18de: S. Ø.—Ø., frisk Kuling, Sne; 26de: stille Vejr).
April: '7de—19de: enkelte nær 'Bygden,”utivi Dali og andre
Støder, undertiden fem —syv samtidig (3dje—5dte: S.Ø.; 6te:"S.).
— November: 2den—6te en, ved Bygden. "December: 6te og
7de en (6te: Ø., svag Kuling, Frost; 7de: S. Ø.—Ø., Blæst).
G ad. Nolsø: 7 April 1900. Vinge 129,5. Hale 112,5. Tars 34 Mm.
F' ad. Nolsø, 14” April 1900. .— 130: un 205. : US$
83.… .Saæicola .cenanthe (L.). Stenpikker.
Nolsø. Maj: Sdje to, paa; Marken (2den: Vind :$.V:;-3dje:, 8: Ø.).
7de nogle .(Ø.). — Sidste" Iagttagelser: September: |Iste til
3dje nogle, ved Stranden. 22de to. 28de en. Oktober:, Ste, to,
Myggenæs. April: 22de en, i Udmarken. Maj: Ste—6te enkelte,
nær Bygden (3dje og 4de: 'S. Ø., frisk Kuling; Ste og 6te:
S. V., svåg Kuling). 8de—9Øde nogle, ved Bygden. — Mellem
9de og 14de Juni: funden med Æg. 29%de Juni—S3dje Juli:
flyvefærdige Unger. — "Sidste Iagttagelser: September: Ade
til 18de i ringe Tal, daglig, ved Bygden og paa Marken.
19%de og 20de en. 22de enkelte. 27de og 30te en.
84. 2 Praticola -rubicola (L.)." |Sortstrubet Bynkefugl.
Myggenæs. November: 29de. En Fugl, set iN ærheden af Bygden,
Vidensk. Medd. fra den naturh. Foren. 1901.
290
(1900.)
… blev mig beskreven saaledes, at jeg ikke nærer nogen Tvivl om,
at det var en Sortstrubet Bynkefugl" (Vind N. Ø.—Ø., svag
Kuling). j
To Gange tidligere er Arten set paa Færøerne (Vidensk. Medd.
1900 p. 130).
85. Erithacus rubecula (L.). Rødkælk.
Nolsø. Ste Januar til Ilte April: enkelte opholdt sig ved Husene
(sikkert overvintrende fra 1899; jvf. Vidensk. Medd. 1900 p. 130).
Myggenæs. Januar: 24de en fanget i en Kjeld (Vind S.Ø. og V.,
frisk Kuling, Taage). Maj: 4de en, ved et Gerde paa Marken
.(3dje og 4de: S. Ø., frisk. Kuling). É
2 ad. Nolsø. 24 Jan. 1900. Vinge 69. Hale 58,5. Tars 25 Mm.
86. Muscicapa atricapilla L. Broget Fluesnapper.
Myggenæs. September: 1l4de og 15de en var paa Kirkegaarden
begge Dage; efter Farven at dømme var det en.Hun" (Vind S. V.).
87. Passer domesticus (L.). Graaspurv.
Nolsø. Maj: 24de en, ved Husene. »Den opholdt sig her kun om
Formiddagen. Jeg kastede Frø for den, men den kom ikke ned
fra Tagene. Det var en Graaspurv (Passer domesticus), ikke en |
Skovspurv" (23de: Vind N.Ø.; 24de: Ø.).
Hidtil forelaa ingen sikker Iagttagelse af. Graaspurven påa
… Færøerne.
88, Fringilla coelebs L. Bogfinke.
Nolsø. Januar: Iste og 2den tre, paa Marken (rimeligvis over-
vintrende fra 1899; jvf. Vidensk. Medd. 1900 p. 130). April:
Ste store Flokke (Vind Ø., Taage). 6te—Yde i Mængde. Ilte
og 12te nogle. — November: Ide og 10de en, mellem Husene
(Yde og 10de: N. Ø.).
Myggenæs. April: 4de fire, ved Bygden; »Bogfinker er ogsaa sete
de tre sidste Dage" (2den: S.;-8dje—5te: S. Ø.). 5te ,,Flokke
påa omtrent tyve saas hele Dagen, mest paa Kirkegaarden,
|
|
291
(1900.)
undertiden ganske nær Skolen; de fleste syntes at være Hanner".
6te mange, mest Hanner. 7de—19de hver Dag, fra tidlig
Morgen til sen Aften, indtil tredive i Flok. 20de enkelte. De
saas i omtrent samme Tal til 27de.
. Nolsø. 5 April 1900. Vinge 84,5. Hale 685. Tars 18 Mm.
(9)
dg. Nolsø.. 5 April 1900. —.875. — 68. — 18 —
dg. Nolsø. 5 April 1900. — 88. — 69. — 19 —
g. Nolsø. 5 April 1900. — 88. — 705. — 18 —
dg... Nolsø… 5. April..1900.… — 88,5... — .725,… — 19. —
åg. Nolsø. 5 April 1900. — 90. — 705. — 18 —
då. Nolsø. 5 April 1900. — 90. — 73. — 185 —
89. Emberiza nivalis L. Snespurv.
Nolsø. Januar: l1ste nogle, paa Marken. Februar: åde en Flok
(3dje: N. Ø.; 4de:. N., Sne). 5te—Yde nogle (N. Ø.).. 20de en
Flok (N. Ø.). Marts: 18de og 19de nogle (N. Ø.). 28de i
Tusindvis (N. Ø.). — November: 2den en Flok (lste: S.Ø.;
2den: 8.).
Myggenæs. Februar: 7de enkelte, ved Bygden og i Nærheden af
Bjærgene (6te: N.Ø., Blæst, Sne; 7de: N., svag Kuling, Frost).
Ilte enkelte Flokke (N. Ø., frisk Kuling, Frost og Sne); aftog
hurtig i Tal; saas indtil 28de. Marts: 17de en Mængde (Ø.,
Blæst, Sne); de fleste blev til 28de og 29de. — September:
17de tre (V., frisk Kuling). 23de to. Oktober: 6te en (Ste
(og 6te?): N.Ø., Blæst). 24de enkelte. December: 3dje flere
(2den og 3dje: S. Ø., frisk Kuling); saas indtil 10de,
— Tallet paa Nolsø's Fugle-Arter (jvf. Vidensk. Medd. 1900
p. 131) er hermed steget fra 130 til 132.
Fra andre Øer.
Diomedea melanophrys Boie. Sulekonge.
Kapt. Jens Mohr, Térshavn, nedsendte som Gave til Zoologisk
Museum det opstillede Skind af en Sulekonge, udfarvet Hun, skudt
10 Mil S. V. f. Færøerne 10de Maj 1900. Kropskelettet fulgte
or
292
(1900.)
med; — Vicekonsul L. Bergh, Térshavn, og P.-F. Petersen,
Nolsø, har .sendt mig følgende Oplysninger "om denne Fugl —
Jeg har herved den Fornøjelse at meddele Dem, at der atter
er skudt en Albatros i vore Farvande. Hr. Jens Mohr, Fører af
Fiskerskonnerten ,,Lalla: Rookh” af Térshavn, befandt sig påa -Fiskeri
påa den saakaldte ,,Banke" S.V, f. Færøerne, 60? 59” N. og 8? 23' V.,
den 10de; Maj. Fuglen saas flyvende og erkendtes strax- af Kapt.
Mohr for at være en Albatros. Efter at have fløjet i Nærheden
af Skibet kastede den sig ned paa Søen, hvorfra. den. kort efter
hævede sig, og det lykkedes nu Kapt. Mohr at faa den skudt.
Jeg har antaget den for muligvis at være en "DD. melanophrys.
Kapt. Mohr har sendt Fuglen til Petersen paa Nolsø' for at faa
den udstoppet”. (L. Bergh, Brev af 24de Maj.)
»Jeg har i Dag modtaget én Sulekonge til Udstopning. Den
er skudt af Kapt. Jens Mohr fra Térshavn den 10de Maj paa en
Fiskebanke omtrent 10 Mil S.V. f. Suderø, 60? 59” N. og 89 23" V.
Den kom forbi Skibet, første Gang den blev set, og lagdé sig paa
Vandet i nogen Afstand. Da dér blév kastet' Fiskelever ud, flok-
kedes Larus tridactylus om Skibet, hvilket lokkede den til at lette
og nærme sig Skibet igen.) — Fuglen var ganske fed. Den viste
sig at være en Hun. Jeg opskar Maven og Tårmeinie: den første
var aldeles tom, i Tarmene' fandtes en gul Vædske, der lignede
Tran. [Her fulgte en Beskrivelse saa nøjagtig, at den var” fuldt
tilstrækkelig til en Bestemmelse af Fuglen.) Vingefang 6 Fod og
8 Tommer. Fødderne blaagrønne. Saa vidt jeg formaar at se, er
det enten D. melanophrys eller en meget nær beslægtet Art, men
yngre end den, jeg havde for sex Aar siden”. (P. F. Petersen,
Breve af 18de Maj og 10de Juli.)
Jeg har haft Lejlighed til at se Fuglen i Zoologisk Museum
og sammenligne den med Sulekongen fra 1894: Fjerdragten ganske
udfarvet, den mørke Farve en Grad-mærmere ved det sorte; Næbet
ikke lidt mørkere; det tyder maaske paa, at den er noget'yngre
end Myggenæs-Albatrossen, som det jo allerede ér sagt af Petersen. —
Af alle Albatrøsser "synes D. melanophrys at være. den, der
293
(1900.)
oftest -gæster' det: nordlige Atlanterhav: I 1860 kom en Hun til
Myggenæs Holm og vendte tilbage Aar efter Aar, til den blev
dræbt den Ilte" Maj 1894; "sandsynligvis har den ynglet paa
Holmen. Den 15de Juni 1878 blev en Sulekonge skudt N.V. f.
Spitsbergen. Den 2den Maj 1885 skål den være set paa 74” N.
Den 18de Juli 1894 saas en ung Fugl, rimeligvis af samme Art,
påa Højden af Orkney. Den Øde Juli 1897 blev den fanget i
Cambridgeshire. Altsaa 6 — eller om mån kun vil regne med de
dræbte Fugle — 4 Gange i Løbet af et Par Aartier har Sulekongen
vist sig' under disse nordlige Breddegrader; og det først nævnte
Tilfælde staar jo endda i Betydning uendelig over alle de andre
tilsammen. Men naar Arten er set af Kendere sex Gange, tør
man vist gaa ud fra, at den mindst lige saa ofte har besøgt de
samme Havstrøg uden at blive set, eller, selv om den er set,
uden at blive erkendt for, hvad den var (Cambridge-Fuglen blev af
den, der fangede den, anset for en stor Maage). Hertil maa endnu
føjes, at i den øvre Pliocæn ved Foxhall, Suffolk, er fundet Tarsal-
knoglen af en Albatros, der enten har tilhørt en meget nærstaaende
Årt (,,D. anglica") eller maaske netop D. melanophrys. — Alisaa:
hyppige Besøg aflægger Sulekongen under vore nordlige Bredde-
grader; en enkelt har bosat sig her i 34 Aar; og der er Grund
til at tro, at før Istiden havde denne eller lignende Albatrosser
Rugeplads i Nord-Atlanterhavet. Disse Kendsgerninger burde de
lægge 'sig paa Sinde, der færdes paa Havet omkring Færøerne,
Skotland osv. Ved skaanselsløst at dræbe enhver Albatros, der
kommer indenfor Skudvidde, ødelægger de ikke blot den enkelte
Fugl; de hindrer, eller vanskeliggør, Gentagelsen af den ejendom-
melige Begivenhed paa Myggenæs Holm. De tjener intet »viden-
skabeligt Formaal"; Fuglens hyppige Gæsteri i nordlige Farvande
er nu tilstrækkelig godtgjort; til Museer og Fagmænd kan den
baade lettere og billigere skaffes fra de Steder, hvor den hører
hjemme. — Jeg ved meget vel, at den Slags Ord, for Tiden, tales
for døve Øren; der er nok ikke andet for end at haabe paa en ,, ny
Slægt", der hellere vil se Sulekongen levende og bosat heroppe
; 294
(1900.)
end saa og saa mange falmede Skind, spredte rundt i Museerne.
Slige Genstande anses jo endnu for værdige til Beskuerens Beundring;
en kommende Tid vil se paa dem med andre Øjne: 'som Mindes-
mærker over vor Hensynsløshed og Uforstand, fordi vi forhalede
eller umuliggjorde Artens naturlige Udbredelse eller, om man vil,
dens Tilbagevenden til de gamle Ynglepladser.
(Platalea leucerodia L. Skestork. :
Af den tidligere nævnte Fugl (Vidensk. Medd. 1898 p. 424,
1899 p. 261), der ansaas for "tabt, lykkedes det Petersen at til-
vejebringe og. nedsende nogle Knogler med enkelte vedhængende
Fjer. De nævnes her, fordi de viser, at Fuglen ikke, som. meddelt
af Iagttagerne, var ,,udfarvet", men. tværtimod ganske ung, neppe
et halvt Aar gammel,)
Turdus iliacus L. Vindrossel. |
»I Sommer har Vindroslen ynglet i en Have i Térshavn. Jeg
har selv set Reden, paa et fremspringende Stykke af en Sten i et
Gerde, helt skjult af store Ribsbuske. Reden blev opdaget den 2den |
Juni og havde 5 Æg. 4 Unger blev sete flyvefærdige, hvoraf en |
Kat tog een. Der var intet Æg tilbage i Reden eller neden for
den, saa rimeligvis er alle Æggene udrugede. Reden staar endnu
paa samme Plads. — Fra samme Have bragtes midt i Juni en
Vindrossel, som var bleven dræbt at en Kat". (L. Bergh, Brev
af Yde December.) .
On the Variations observable in some Northern
species of Littorina.
By
A. C. Johansen.
In the genus Littorina it is, as is generally the case, a diffi-
cult matter to determine what the destinguishing characteristics of
the species are that would meet with general acceptance. Most
authors have estimated the range of variation within specific limits
differently, and not many of the alleged species of Northern Litto-
rinæ have been unanimously accepted.
The forms with which I am about to deal come partly from
the coasts of Iceland, and partly from the seas between the North-
Sea and the Baltic. In my opinion they can all be referred to the
three well-known species: Littorina littorea, Linné, L. rudis, Maton,
and L. obtusata, Linné.
G. 0. Sars has separated L. arctica, Møller, from L. obtusata,
maiuly on the ground of a difference in the number of denticles on
the individual teeth, and in the same manner Teilman-Friis
has separated L. groenlandica, Menke, and L. tenebrosa, Montagu,
from L. rudis, Maton, and L. parva, Mørch, from L. littorea, Linné.
The differences pointed out by Teilman-Friis (27) be-
tween Littorina littorea and Littorina parva are as follows:
Littorina littorea Littorina parva
1) The central tooth has 3 den- | 1) The central tooth has 5 den-
ticles.. . ticles.
2) The radula is proportionally | 2) The: radula is proportionally
short, long, å third part longer than
that of L. littorea.
296
The first named character can not be relied on. I have exa-
mined 16 specimens of L. parva, which Teilman-Friis has kindly
placed at my disposal, and have found the number of denticles very
variable. In the same radula the central tooth may sometimes have
3 denticles;” sometimes 5' or another number. The normal! number
of denticles on the central-tooth in these 16 specimens was as follows:
10 specimens 3 "denticles (Fig. 1a).
2 og: D .!
3 — 5 SE
In.one case the number was so variable that I could not de-
cide, which was the normal one. It varied on the different teeth
from. 3 to 8. A central. tooth with 8 denticles is shown in Fig, 2.
ets W
Fig Teeth of -Littorina parva Mørch from eneret steve to be
a.dwarfed form of Littorina littorea L
oa he miele tooth, b, ec, d first, second. and third lateral teeth. ev;
ME Becond character ig also far from being a per-
sistånt "one. To Téilman-PFriis's våluable tables I
can add the following measurements of shell and ra-
tot rl par: dula' of; 10' specimens' of L. parva from Skivefjord,
ford, Denmark mg 10 meeen of L. littorea from Frederiks-
havn: |
297
Littorina parva
iM Ske” SE Radula 21 m.m.
2, ars sd SLED TBER
3. USBEE £; SER DR RE
Å. — 74" - Hi sg 3
5. —, 145 ,- len SE 15e
6) fan ulyst. eee
Øg — 16 - — 37 -
< 8. LG res re SEE
9. er gg. ka Roe
10. Ene 1 RET Es
Littorina littorea
1. Shell 14 m.m. Rudula 28 m.m.
2. inn elgeke DE ERE
3. — "17 - — 31 -
4. mm regeres SAR é
5. — 20 - i — 46 -
6. Rd re — ÅåÅ7 -
1: — 259 - — 48 -
8. df sØ8banlos — 54 0
9. BRS RB
ie se Bø FS bb ==
From these and Teilman-Friis's figures et may be concluded that
small dwarfed' forms have om an aåveragé a proportionally longer
radula than the well developed specimens, but no constant charac-
teristic separating the two forms can be deduced from the relative
ength of the radula:
The number of denticles in the lateral teeth of Littorina litto-
rea greatly. differs in the. figures, of Lovén (6); Woodward (13),: and
G. 0. Sårs (20), but it” must not be concluded from this that any
great variation takes place. None of. these authors has treated the
yeeth separately, but without doing so it is almost impossible to
298
determine, except on the central tooth, the exact number of denticles.
In 12 specimens I found that the number of denticles on the first and
second lateral tooth was invariably four, whereas in the third plate it
varied from 4 to 7. The normal number on the
third lateral tooth seems to be 5 (Fig. 3)!).
Littorina rudis, Maton, L. groenlandica, Menke,
L. tenebrosa, Montagu.
These three forms are all viviparous and in
the shell no constant difference has been pointed
out. The distinctive characteristics in the ra-
Fig.3. Third mn dula are according to Teilman-Friis (28) as
tooth of Litt
littorea L. te follows :
Em
Fig. 4. SELdn teeth of SRSSÅ rudis… 240/,,
a The variety tenebrosa from Smaalands n, Sealand. b The so called Littorina
groenlandica from Berufjårdr, Iceland. cc The typical rudis
Littorina rudis Littorina groenlandica
1) The central tooth has 3 den- 1) The central tooth has 5 den-
ticles. tieles.
2) The first lateral tooth has 4 | 2) The first lateral tooth has 6
denticles. denticles.
3) The third lateral tooth has 5 3). The third lateral tooth has. 6
denticles. denticles.
1) In a very interesting paper H. C. Bumpus (29) has shown that the
ittorea, Linné, which is supposed to have been introduced
to the Atlantic coasts of the United States about fifty years ago, in
its new environments is liable to a greater variation with regard to
stature, mode of growth, ete., than in England.
299
Littorina tenebrosa
1) The central tooth has 3 denticles.
2) The first lateral tooth has 3 denticles.
3) The third lateral tooth has i denticles
With regard to the central tooth it is true that 5 denticles
are sometimes to be found on that of the so called L. groenlandica.
Teilman-Friis records this number in Norwegian specimens. In Sars's
figure of L. groenlandica from Norway, however, the central tooth has
only three denticles (20), and I have noticed the same number in 2 spe-
cimens from Greenland, 3 from Iceland ") and 4 from Norway (Fig. 4).
Møbius has in some cases noticed more than 3 denticles in L. rudis
var. tenebrosa. He writes concerning it as follows (18, Pag. 18):
»Die Krone hat einen breiten und langen Mittelzacken, an jeder
Seite desselben steht gewdhnlich ein kleinerer Zacken, an welchen
sich noch ein oder mehrere Spitzchen anschliessen”".
On the first lateral plate I have noticed in three speci-
mens ' four denticleg in L. tenebrosa, four ålso im two cases of
SES
a,b VR E REED, RÅ snilde from Smaalandsbugten, mang ec The adel tenebrosa
m Bordeyri. Iceland. d The Littorina groenlandica from Greenland.
e The Littorina groenlandica from Berufjordr, Iceland.
L. groenlandica from Greenland, and 5 in three cases of L. groen-
landica from Iceland. (Fig. 5). Compared with Teilman-Friis's re-
1) The common forms of L. rudis from Iceland were considered by Mørch
to be L. groenlandica, Menke (7).
300
cord of the number it will-be:seen that: this character can not be
used to divide the three forms.
The number of denticles on the third laterål plate is very
variable. Møbius records (18) thåt:in | LL. rudis var. tenebrosa it
varies: from 3 to 6. In this form I have found 5; denticles mm two
specimens. from: Sealand. (Fig. 6.a), and 6 in, one specimen from Ice-
FED i
SI 6. SE ar lateral tooth of Littorina rudis. se:
a The vi sa from: Smaalandsbugten, Sealand, The" variety .tenebrosa
from. Bordeyr, Filer e The Littorina groenlandica from Velthannnedjar: "Teeland
(= a typical rudis). d The Littorina. g-gromlændiea from Berufjordr, Iceland.
land (Fig. 6 b). -In two specimens-of--Z. groenlandica from Ice-
land I have noticed 6 dentieles (Fig. 6 c, d). "These numbers ne-
gative the third distinctive charaeteristic given by Teilman-Friis.
If the number of denticles recorded by Møbius and Teilman-
Friis, both of whom. have treated the teeth separately, be taken
into consideration, the following table showing the normal number
of denticles, and the known range of variation in Littorina rudis
(including L. groenlandica and L. tenebrosa); can be drawn up:
"Range of Variation. … Presumed normal number.
Central tooth: 3—5 5
1 lateral tooth 3—6 5
mee re eS 4 4
er Re ES REED 6
It may then be asked — if Littorina tenebrosa, Mont… and
Latørina groenlandica, Menke, are not distinet.species, are they to
301
be regarded sas well defined varieties of L. rudis, or are they only syno-
nymous: for that species? "With regard to -L. tenebrosa it is evi-
dent that it deserves to rank as a variety. Besides. its small size
it is further distinguished: by the faet: that the shell is smooth or
indistinctly ribbed, dusky, and very often tesselated or, chequered
(Conf. Montagu 4; Jeffreys 14). It. can also' be-added that the
normal number of dénticles on the first lateral tooth is 4, whereås
im'the-typical forms of rudis it seems to be 5.…. It'is a brackish-
water form whose -size—— as is' the: case: with the common forms of
rudis — gets gradnally smaller as! the salinity of the water de-
creases. In the: following tåble there are;given some examples of
the reduction in size of L. rudis from the northern Kattegat to the
Sound.
The size recorded is the average-size of the largest specimens,
the largest one being taken from every 25 specimens out of any
larger number.
Number of specimens
Locality. Salinity. Size. mera
Frederikshavn, north. Kattegat 2,7%0 1857" 160
Hellebæk, southern Kattegat 15-— 12 - 135
Trekroner, the 'Sound fa sag 170
The name Littorina groenlandica was applied by Menke to
specimens of L. rudis from Greenland, and by other authors to L.
rudis from Iceland, Norway, Spitzbergen, etc. Still, no characteristic
peculiar to the arctic forms of rudis in opposition to those from
other localities has been pointed out. G. 0. Sars was of
Opinion (20) that groenlandica might be distinguished as a variety
of great size, and he records that the common rudis is 107" in
lenght, whereas groenlandica is 20. No such difference in size,
however; exists: The size! of £. rudis: varies in Denmark from about
8:to 29 mm, |fhe: sige of L. groenlandica in Iceland ly from 8 to
1) A monstrous specimen of 24 mm's length from Iceland is recorded by
Mørch (11). j
302
19 and in Greenland from about 8 to 18 ==, (The Maximum lenght
of the Greenland-forms is stated by examination of comparatively
few specimens.)
I therefore consider that the name Littorina groenlandica,
Menke, should be dropped.
It is noteworthy that L. rudis attains on an average a larger
size on the East-coast of Iceland, where the climate is most severe,
than on the West-coast. I have collected specimens from both the
East- and the Westcoast at different levels between tide marks, and
from localities having about the same degree of salinity, 34/00 to
35%/00.. The mean temperature for the Sea Surface is
on the West-coast on the East-coast
for the year 5—6? C€. ca. 80
for August ca. 10” ea 70
for February BER BE os 0
The size of the largest specimens, one being taken out of
every fifty, is as follows:
on the West-coast (600 spe- | on the East-coast (800 spe-
cimens examined, from Isafjårdr,
Arnarfjordr, Breidifjårdr, Faxa-
fjrdr)
IB HB: 175 17; 14: 14:
16,6; 16,45 168; 16; 1538;
LIN aen
Average size of the 12 largest
specimens: 16,7 mm.
cimens examined, from Hamars-
fjårdr, Berufjårdr, Bakkefjårdr).
19. 79: 188: 186; 188
ya; 18%: 185 17,7; FODE
175; 178; 179; 168; 16,8;
irer
Average size of the 16 largest
specimens: 17,8 mm-
It is almost impossible to decide whether any given example
of Littorina is fullgrown or not. By taking only the largest spe-
Cimen out of every fifty, 1 think there can be no doubt that my
measurements have only comprised fullgrown specimens.
The size recorded is the maximum length of the shell from
the apex to the base of apertura.
REESE ERE SEERE
303
Littorina obtusata, Linné, Littorina palliata, Say,
Littorina arctica, Møller.
The name Littorina palliata, Say, must be applied to forms of
the obtusata group having a short and obtuse spire. Say says in
his description (4 p. 240): ,,spire short, convex, obtuse, much shorter
than the aperture.” In spite of this definition some authors, e. g.
Sparre-Schneider (25) and Sars (20), have applied it to
northern forms with pointed spire, and regarded it as synonomous
with Littorina arctica, Møller. If the last named form should prove
to be a variety of Littorina obtusata, then this species has a range
of variation which would also include L. palliata, Say, hence it
would be of no great importance to decide, whether L. palliata has
a little more pointed spire than the common L. obtusata or not.
At any rate it is a fact that many ot the American forms of ob-
tusata can not be distinguished from the European ones. (See also
Verkrizen 22.)
As distinctive features between L. obtusata, Linné, and L. arc-
tica, Møller (= L. palliata of Sars, Teilman-Friis etc.), in addi-
tion to the elongated and pointed spire of the last named, the fol-
lowing are recorded :
Littorina obiusata, Linné Littorina arctica, Møller
1) On the first lateral tooth there | 1) On the first lateral tooth there
is one long denticle next to are two long denticles next to
the great denticle, near the the great denticle, near the
central tooth. (G. O. Sars 20.) central tooth. (G. O. Sars, 20.)
2) On the first lateral tooth there | 2) On the first lateral tooth there
are two small denticles next is one small denticle next to
to the above named long den- the above named two long den-
ticle. (Teilman-Friis, 28.) ticles. (Teilman-Friis, 28.)
Teilman-Friis has given a very good figure of the first lateral
tooth of the two forms of Littorina, and has found the small inner
denticles which thus far had been overlooked. The above named
304
characters undoubtedly. do. often, but not always, hold good. In åa
L. arctica from Iceland (Fig..7.a).…. I.found: the dentition to be ex-
actly. intermediate between those of, the two forms. regarded, os nor-
Fig. 7. ørn bg obtusata. Nat. size. Iceland.
a' The' variety dretica Møller! 5 Intermédiåte form' between L. obtusåtå f. typica and
the variety arelten; ec Form with short, obtuse spire.
mal (Fig. 8a). It agrees with L. obtusata in the above nåmed first
character (Fig. 8 b), and with L.arctica im the second character
7
'
i
RER,
Fig. 8. First lateral tooth of Littorina obtusata. 7/1:
a The variety aretica. (Fig. 7a) Hamarsfjørdr, Iceland. 5 Forma typica, Vestmannaeyjar.
ce The variety arctica, Hamarsfjårdr, Iceland.
(Fig. 8-c). Since it is a. wellknown facet that in the aretic. and b0-
real zones, forms are often found intermediate between LL. obtusata
f. typica and L. arctica as. regards the shell, e.g. Fig. 7 b, we are
lead "to consider L: aretica as va northern variety of L. obtusata.
The"name Werita littoralis,… Linné, hås caused much" confusion-
Forbes & Hanley (7), Jeffreys (14); Fischer (16), Tryon (24) ete-
305
have applied this name to forms of the Littorina obtusata group,
whereas Mårch (10) and Westerlund (15) have used it to denote a
brackish water variety of Neritina fluviatilis, Linné. There can be
no doubt that the first named authors have misapplied the name.
Linné in his Fauna Suecica (2) writes of Nerita littoralis: ,,Ani-
mal utrinque setas duas instar pedum totidem exserens.” There is
nothing in the L. obtusata group, however, to which this cha-
racter can be referred. Moreover he writes ,,Habitat in Lacu ad
pagum Tible Uplandiæ frequens,”-- but no Littorina lives in the
Swedish lakes. The fact, that neither in his Fauna Suecica nor
in his Systema Naturæ does Linné describe WNerita littoralis among
the Littorinæ, also argues that there is no ground for referring it
to this species. £
It is evident that the three above mentioned species of Littorina
are closely allied, and it has sometimes been suggested thay they
produce hybrids. H.E.Sauvage (19) has observed Littorina litto-
rea in copulation with Littorina rudis, but no progeny is known.
Copulation has also been observed between L. rudis and L. obtusata
without progeny being known: (W. Thompson, 8, Jeffreys, 14,
P. Fischer, 16)
The variation in the radulæ of the. Littorinæ, which I have
examined, is so great that I have not found any constant character
separating even the three well defined species, Littorina littorea,
L. rudis and L. obtusata. Friele (23) and Collin (24) in cer-
tain species of the genus Buccinum have also found a very great
variation in the number of denticles. Although Collin appears to
lay too much stress on the radulæ which undoubtedly are abnormal
I can not but incline to his opinion that in Buccinum — as in
Littorina — the number of denticles is unsuitable for determining
the species. In some cases it may be employed in distinguishing
the varieties.
Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1901,
306
In conclusion I desire to express my heartiest thanks to Mr.
B.B. Woodward, F.L. S. &c., who has been good enough 10 re-
vise my manuscript and help me over some linguistic difficulties.
The microséope employed was Carl Zeiss I a, with the Abbé
Camera lucida for which I am indebted to the Carlsbergfond
in Copenhagen.
Bibliography.
C. Linné: Systema Naturæ. Ed. 10. Stockholm. 1758—59.
Fauna: Suecica, Ed. 2, Stockholm. 1761.
. G. Montagu: Testacea Britannica. Romsey.
1803—08.
Th. Say: «Ån account of some of the marine shells of the United
States». Journal Acad. Nat. Sc, Philadelphia. 1821,
H. P.C. Møller: «Index Moll Groenlandiae». Kjøbenhavn. 1842.
S. Lovén: «Om tungans hbovipning hos Halen: Ofversigt af
Kongl. Vet. Akad. Forhandl. 1847. Stockhol
E.Forbes & Hanley: A History of Bulk Mollusca. London.
1848—1853.
W.Thompson: «On Littorina palliata+. Ann. Mag. Nat. Hist. Ser. Il,
vol. X. 1852.
AL. Mørch: +Forteguelse over Grønlands Bløddyr» in H, Rink:
blegt Re 857.
rtegnelse over de i Danmark forekommende Land- og Fersk-
0.
vandsbloddyr. Vid. Medd. Naturhistorisk Forening. Kjøbenhavn. 1865.
«Faunula. Molluscorum. Islandiæ». Vid. Medd.. Naturh, Foren.
Kjøbenhavn. 1868.
a
—” «Synopsis Molluscorum marinorum Daniæ». Vid. Medd. Naturh.
Foren. Kjøbenh. 189871.
S.P,Woodward: «A Mannal of the Mollusca>. 4th Ed. London. 1880.
J. Gw. Jeffreys: «British Conchology». London. 1862—69
C. A.Westerlund:-«Fauna Molluscorum Sueciæ, Norvegiæ et Daniæ.
Stockholm 1871—73.
. P. Fischer: +Faune conchyliologique marine du département de la
Gironde». Actes Soc, Linn. Tome XXV. Bordeaux. 1864.
17. v= «Sur Taccouplement du Littorina rudis» Journal de Conehy-
liologie. 1868.
18. H. A. Meyer & Mobius: «Fauna der Kieler Bucht». Leipzig"
—72.
19. H. E. Sauvage: «Note sur Vaccouplement des Littorina rudis et
L. littorea-. Journal de Conchyliologie. 18
S G. 0. Sars: -Mollusca regionis ArcticeNorvegiæ». Christiania. 1878.
. F.H, Troschel: + Das Gebiss der Sehnecken» I, H. Berlin. 1856—
. T.A.Verkrizen: +Zur Fauna von Neu-Schottland and Neufundland».
og
Jahrb. deutsch. Mal. Gesell. 1878.
. H.Friele: «Ueber die Variationen der Zahnstructur bei dem Genus
Buccinum». Jahrb. deutsch. Mal. Gesell. 1879.
. J. Collin: «Om Limfjordens marine Fauna«. Kjøbenhavn. 1884,
. I Sparre-Schneider: «Tromsøsundets Molluskfauna». Finn Mu-
seums Aarshefter. 1885—86
4, W. Tryon: sTåttorinidæ. in Mannal of Conchology, vol. IX. Phila-
delphia. 1887.
27, Teilman-Friis: «Smaa Bidrag til Artsbestemmelsen indenfor
ER Littorina og Hydrobia». Vid. Medd. Naturh. Forening Kjøben-
havn. 1897.
……… — «Malacologiske Smaating». Vid. Medd. Naturh. Foren. Kjøben-
havn. 1899. i
mpus: «The variations and mutations of the introduced
Littorina.» Zoological Bulletin, vol. I. Boston. 1898
Kran verde sg DER rese
SSL [seat fell dsejsel x5dk
iv E
VARE
ey
É E
(-$04vg 1] 819 ERE
å ud gf
Ranunculaceae collected by Ove Paulsen during
the Danish Expedition to Asia Media
m 1898—1899.
ADT
C. H. Ostenfeld.
During the Danish scientific expedition to Asia Media in the
years 1898—1899 the botanist, Mag. sc. Ove Paulsen brought
home a very large collection of plants especially from Pamir. The
Ranunculaceae of his collection were given me for determination,
and I publish here the result of my researches. The species are
33 in number, of which one Ranunculus is new.
It is not easy to determine plants from Asia because it is
very difficult to use the Russian literature; there are numerous
small lists scattered in various papers, some of which are written
in Russian language and others are not present in the. libraries of
Copenhagen. But we have rather large collections from Asia
Media in the Herbarium of the Botanic Museum at Copenhagen, so
that I think my determinations will prove to be almost correct.
In the following list I have quoted the principal lists from
Asia Media as well as the floras of Ledebour, Hooker &
Thomson and of Boissier after the name of the species.
I. Trollius L. ri
1. T.' søongaricus Regel, Acta Horti Petropolitani VII,
1883 p. 383 (,,T. dschungaricus"); 7. europaeus var. songorica
310
Regel, Suppl. II ad enum. pl. a Semenov. collect., Fasc. I, in Bull.
Soc. Nat. Moscou XLIII, 1870 p. 243: 0. &B. Fedtschenko, Ranun-
culaceen d. russisch. Turkestans in Engler, Botan. Jahrb., XXVII,
1899 p. 419.
N. 456. Alai-Mountains, in the juniper forests by Olgin Lug,
alt. 2900 m.; June 21., 1898 (fl.)
Area: Siberia, Altai, Songaria, Tjanschan.
II: Eranthis L.
2. E. longistipitata Regel, Supp. Semenov, 1870 p. 244;
Acta Horti Petropol., V p. 224; V. Komarow: Materialy po fiore
turkestanskago nagorja. Båssein Serawschana, Trav. Soc. Natur.
de St. Petersbourg. XXVI, 1896 p. 69; 0. & B. Fedtschenko, 1. c.
p. 420.
N. 1660. Ferghana, on a mountain. near Osh; April 18., 1899. (fr).
Area: Tjanschan, Alai, Pamir.
II. Isopyrum Ll.
38. I. grandiflorum Fisch. in DC., Prodromus I p. 48;
Royle, Illustr. of the Botany etc. of the Himalayan Mountains, 1859,
p. 54, tb. 11; Ledeb., Fl. Ross., I p. 53; Maximowicz, Diagn.
plant. nov. asiat. V, in Bull. de VAcad. Imp. des Sciences de St.
Petersbourg, XI, 1883 p. 627; Hook., Fl. of British India I p- 23;
Aitchison, Flora of the Kuram-Valley, Journ. of the Linnean Soc.,
Bot. XVIII 1880—81 p. 31; Komarow, 1. c. p. 68; 0. & B. Fedt-
schenko, l. c. p. 420.
N, 458. Alai-Mountains, in the juniper forests by Olgin Lug,
alt. 2900 m.; June 21., 1898 (fl.).
N. 560. Alai- Mfdunlalas: on the mountains near Olgin Lug, alt.
3200 m.; June 24., 1898 (f.).
(
Årea: Altai, Tjanschan, Pamir, West-Himalaya.
4. I. anemonoides Kar. & Kir., Enum. pl. Songor., Bull.
Nat. Moscou 1842, p. 135; Maximowicz, 1 0.…p. 633; 0. & B.
Fedtschenko, 1. ce. p. 421; Komarow, |. c. p. 68; I. thalictroides
311
Hook., Fl. of British. India, I, p. 23; Aitchison, 1. c. p. 31; not
Linné.
N. 482. Alai-Mountains, in the juniper forests by Olgin Lug;
alt. 2700 m.; June 20., 1898 (fl.).
'. 989, Pamir, in moist ground in the clefts in the mountains
near Jashil Kul, alt. 3900 m., July 29., 1898 (fl,).
Area: Afghanistan, Paint" ra Tjanschan, Mongolia, West-
Himalaya.
IV. Nigella L.
5." N. integrifolid Regel, Suppl. Semenov., 1870 p. 246;
Aitchison, Bot. of the Afghan Delimination Commiss., Transact.
Linn. Soc. London, Sec. Series, Vol. III, Botany, Part I," 1888,
p. 30; Komarow, 1: c. p. 69; 0. & B. Fedtschenko,”1. 'c. p."421;
N. diversifolia Franchet, Pl. du Turkestan, Ann. sc. nåt. 1883, XV
p. 220, tb. 10; Komaroffia diversifolia O. Kuntze, PI. orient.
Ross., Acta Horti Petropol.. X, 1887 p. 144.
N. 244. Samarkand, on the steppe at reg May 22., 1898 (fl.)
Area: Transcaspia, Turkestan, Afghanis
V. Delphinium L.
6. D. cashmirianum Royle, I. €. p. 55, tb. 12; Hook. Fl. of Bri-
tish India TI. p. 26: E. Huth, Monographie der Gattung Delphinium
in Engler, Botan. Jahrb., XX, 1884 p. 394; 0. & B. Fedtschenko,
l. €. p. 424; D. cashmirianum vår. Jacquemontianum, Duthie, Pl.
coll. on the Påmirs, in A. W. Alcock, Report on the Natural Hi-
story results of the Pamir Boundary Commiss., Caleutta 1898, N. 5.
Differs from the type: bracteolae opposite, close to the sepals;
spur only a little shorter than the sepals.
N: 1065, 1066. Pamir, in the dry bed of a little stream near Ja-
shil Kul, alt. 3800. m., August 8., 1898 (fl. and fr.).
Area: "Tibet, Kashmir, West-Himalaya, Pamir.
7. D. speciosum M. Bieberstein, Fl. taur.-caucas., II, 1808
P.12;- Ledeb.,; Fl. Ross., Lp. 64; Boiss. Fl. Orient: I p: 93;
Huth, »utilhg p. 415; Komarow, 1. c:.p- 73;:0. & B. Fedt-
schenko, 1. c. p. 425.
312
Differs from the type: bracts and bracteolae small, linear;
bracteolae often removed from the sepals; upper petals sparingly
hairy at the top, lower petals without yellow spot.
N. 1176. Pamir, on moist ground in a valley near Bulung Kul;
alt. 3800 m., August 27. 1898 (fl.).
Area: Caucasus, Persia, Turkestan, Pamir, Himalaya.
8. D. persicum Boiss., An. sc. nat. XVI, 1841, p. 362;
Fl. orient. I p. 76; Huth, Monographie, p. 370; "Aitchison, Afghan
Deliminat. Comm., 1888, p. 30; Komarow, 1. c. p. 71; 0. & B.
Fedtschenko, l. c. p. 425.
var. Regelianum Huth, 1. ce.
N. 182, Buchara, on the steppe at Kujumasar, May 13., 1898 (Å.).
ea: Buchara; Area of the main species: Transcaucasia, Meso-
potamia, Persia, Turkestan, Afghanistan.
9. D. rugulosum Boiss., 1: c. p. 361, Fl. orient. I p. 76;
ÅAitchison, 1888 p. 30; Komarow 1. c. p. 71; 0. & B. Fedtschenko,
1 c p. 4828.
. 147. WestTurkestan, on the steppe at Kunikud between Djisak
and ikke. May 10., 1898 (fl.).
Area: Persia, sk elkn Buchara, Afghanistan.
VI. Ceratocephalus Moench.
10. C. orthoceras DC.; Boiss., Fl. Orient. I p. 58; Ledeb.
FL. Ross. I p. 26; Komarow, 1. c. p. 52; 0, & B. Fedtschenko,
l.' c. p. 410; Ranunculus falcatus v. orthoceras Aitchison, Journ.
Linn, Sec.: XVI, p..:30:
N. 76. Samarkand, in cultivated ground; May 3., 1899 (fl. and fr.).
N. 593. "Alai-Steppe, common, alt. 3300 M., July 27., 1898 (fr.).
N, 1652. Ferghana, on a mountain near Osh, April 18., 1899 (f.)-
Årea: South-Eastern Europe, Caucasus, Persia, Beluchistan to Altai.
11. .C. falcatus (L.) Pers; Boiss., Fl. Orient I-p. 58; Ledeb.,
Fl, Ross. I p. 26; Komarow, 1. c. p. 52; 0. & B. Fedtschenko,
ke. p. 410; Ranunculus falcatus Hook. f. Fl. of British India I
p. 16; Aitchison, Afghan Deliminat. Comm., 1888 p. 30.
313
N. 56, Transcaspia, Askabad, April 24., 1898 (fr.).
Area: South-Europe, South-Russia, Caucasus, Beludchistan to Hi-
malaya.
VII. Ranunculus L.
12. R. paucistamineus Tausch, Flora XVII, 1814; R. aqua-
tilis Aitchison, Journ. Linn. Soc. XIX p. 149, Afghan Deliminat.
Commiss. 1888 p. 29; 0. & B. Fedtschenko, 1. c. p. 411; R. aqua-
tilis 2, pantothrix, Ledeb., Fl. Ross. I p. 27; R. aquatilis, var.
trichophyllus Hook. Fl. of British India I p. 16; Duthie, Plants coll.
on the Pamirs; Batrachium paucistamineum Gelert, Studier over
Slægten Batrachium, Kjøbenhavn, Botanisk Tidsskrift, XIX K 26;
B: aquatile 2 submersus Komarow, 1. c. p. 53.
Of this polymorphous species the following forms have been
collected: f. divaricata (Schrank) Gelert, (N. 65, 1776), f. Drouetii
(F. Schultz) Gelert (N. 1113, 1156, 1451) and f. eradicata (Lae-
stad.) Gelert (N. 1445); the two latter are mountain forms of which
f. eradicata is thinnest and smallest. The European form which
has floating leaves (f. diversifolia (Schrank) Gelert) has not been
found in Asia; all the authors (e. g. Hooker p. 16, Fedtschenko
p. 411) write that they have never seen specimens from Asia with
floating leaves.
N. 65. Buchara, ga a pool, Bags 26., 1898 (fl. and fr.).
N, 1776. Merv, in a pool, June 5., 1899 (fl. and fr.).
va 813 ir gg" in the lake LARVE Kul, alt. 3800 m., August 15.,
1898 (fl. ae
N. .. Pamir, in pools near the lake Bulung Kul, alt. 3800 m.,
August sg 1898 (fl. sad fr.)
N. 1451. Pamir, Ishkashim, in a little stream near Nut, alt. 2700
» October 3., 1898 (fl. and fr.).
N. .… Pamir, Ishkashim, in a pool near Rang, alt. 2700, Oec-
tober mp 1898 (fl. and fr.).
ea: Common through the whole of Europe, North Africa, Siberia,
ken Himalaya; the f. eradicata only in the Aretic and Alpine re-
gions (Arctic Scandinavia, Finland, Siberia, Iceland, Greenland).
18. R. natans C. A. Meyer in Ledeb., Fl. Alt., II p. 315;
Ledeb. Fl. Ross. I p. 34; R. hyperboreus Rottb., var. natans Hook.,
314
Fl. of British India-1 p: 18, Komarow, 1. ce. p.;62;-0. &-'B.-Fedt-
schenko, 1. c. p. 414.
I do not agree with Hooker, Regel etc. in considering R. na-
tans a mere variety of the Arctic BR. hyperboreus, the leaves, the
heads of achenes and the whole habit are very different.
N. 512, Alai-Mountains, in the Taldyk-stream at Olgin Lug,
alt. 2600 m., June 23., 1898 (fl. and fr.).
N. 696. Pamir, in pools at Pamirsky Post, alt. 3800 m.,- July 8.,
1898 (fl. and fr.).
N. 1113b. Pamir, in the lake Jashil Kul, alt. 3800 m., August 15.,
1898 (fl. and fr.).
Årea: Altai, Himalaya, Tjanschan, Pamir, Alai.
14. R. pulchellus C.A. Meyer in Ledeb. Fl. Alt. II p. 358;
Ledeb., Icon. Pl. FL Ross. Alt., tb. 111, Fl. Ross. I p. 383; Boiss.
Fl. Orient. I p. 32; Hook. Fi. of British India I p. 17; 0. & B.
Fedtschenko, 1. c. p. 414; Komarow, 1. c. p. 60.
— — var. pseudo-Hirculus (Schrenk) Trautv., Enum. Pl.
Songor., Bull. Soc. Nat. Moscou 1860 p. 68; BR. pseudo-Hirculus
Schrenk in Fisch. & Meyer, Enum. pl. Schrenk II p. 65.
N. 805. Pamir, on moist ground at the Alitshur-stream by Bo-
sala, alt. 3900 m., July 16., 1898 (f.)
N. 1194. Pamir, at the shore of the lake Bulung Kul, alt 3800 m.,
August 30., 1898 (fl.).
— — var. longicaulis (C: A. Meyer) ;Trautv., 1.0. p. 68;
Duthie, Plant coll. in the Pamirs; R. Jongicaulis C. A. Meyer in
Ledeb., Fl. Alt. II p. 308; Ledeb., Icon. Pl. Fl. Ross. Alt. tb. 114;
FL Ross. I p. 33.
N. 698. Pamir; in a pool near Pamirsky Post, alt. 3800 m:. July
8., 1898 (fl. and fr.).
:… Area:: Mongolia, hplneip: West Tibet, Pamir, Himalaya, ene
Afghanistan, Dschungaria
15. R. alaiensis n. sp.
Caespitosus sine stolonibus; radix fibroso-grumosa; caules ad-
scendentes, 1 — pauciflori, adpresse' 'pilosi vel: in parte inferiori
glabri; scapus primarius 5—10 cm. altus infra medium. folio s0-
315
litario, magno, obovato vel obcørdato, integerrimo, sessile vel sub-
petiolato instructus; scapus secundarius e hbasi folii solitarii exiens,
foliis duobus suboppositus in-
structus; folia radicalia petio-
lis breviora, subcarnosa, obo-
vata vel elliptica, glabra vel
parce pilosa, basi cuneata,
apice integerrima vel. (rarius)
tridentata, dentibus subacutis;
sepala 5, decidua, glabra,.
flavescentes, ovata; petala
Sepalis duplo vel triplo lon-
giora, plerumque 8-10, obovato-
oblonga vel spathulata, apice
rotundata, basi attenuata, au-
rea, foveola squamulaque in-
structa; gynophorum glabrum ; Fig. 1. Ranunculus alaiensis n. sp.
carpella glabra, oblique ovata; —AÅ plant %/s nat. size, petal and achene 1,
stylus acheno subduplo brevior
(fructus maturos non vidi), apice uncinato capitula fructifera sub-
globosa.
This pretty little BRanunculus is allied to R. plantaginifolius,
but differs in the wanting of stolons, the large stem-leaves, the
entire root-leaves with their cuneate base, the glabrous sepals and
the large petals.
From BR. pulchellus and its varities it differs in not dilated base
of the stalk-leaves, the broad obovate root-leaves, the oblong petals
and their number, the subglobose fruit- and the uncinate style.
N. 596. Alai-Steppe, by Sary-tash, common at the rivers, alt.
3300 m., June 27., 1898 (with flowers and young fruits).
16. BR. Setverzotoi Regel, Acta Horti' Petropol., V p. 221,
Komarow: 1. e. p. 58; 0. & B. Fedtschenko, I. c. p. 413; R. lep-
316
torrhynchus Aitch. & Hemsley in Aitchison, Afghan Delimin. Com-
miss., 1888, p. 29, tb. 1.
I cannot see any difference between R. Sewerzowii Regel and
FB "DSE Aitch. & Hemsloy.
117. Samarkand, common on the steppe near Chawast, May 7.,
1898 SÅR flowers and young fruits).
Årea: Afghanistan, Pamir. Alai, Chodshent, Karatau.
17. R. Winkleri Komarow, l. c. p. 59; 0. & B. Fedtschenko
l. c. på 418;
N. 1526. Ferghana, on a mountain near Osh, alt. 1200 m., April
10., 1899 (f.).
Årea: Pamir, Serawschan.
18. R. Aucheri Boiss., Ann. Sc. Nat. II Sér. XVI p. 351,
Fl. Orient. p. 34; Aitchison, Kuram Valley, Journ. Linn. Soc. Bot.
XIX 1881—82 p. 149.
The collected specimens are very young, but I had examples
from the Kuram Valley (Aitchison) and from Persepolis (Boissier)
for comparison and they agree very well.
N. 786. Pamir, on moist ground in the mountains near Tshatir
Tash, alt. 4200 m. ridely 15., 1898 (fl.).
Årea: Plan Åfsisalten
19. RB. rufosepalus Franchet, Ann. Sc. Nat. 1883, XV, p.
217; Komarw 1. ec. p. 62; Duthie, Plants coll. in the Pamirs;
0. & B. Fedtschenko, 1. c. p. 417.
N. 787. Pamir, on moist ground in the mountains near Tshatir
Tash, alt. 4200 m., July 15., 1898 (fl.).
N. 1008, 1086 a. Fik. on moist ground in the clefts near Jashil
Kul, alt. 4000 m. » August 1. me arr 1898 (fl. and fr.).
Årea: Tjansehan, Alai, P;
20. RR rubrocalyæ Regel in Komarow, |. c. p. 62; 0. & B.
Fedtschenko, 1. c. p. 417,
This is closely related to the preceding species but differs in
having a few whitish hairs on the outside of the dark-purple sepals
and sessile segments of the root leaves; R. rufosepalus has densely
317
placed brown hairs on the outside of the dark-brown (or dark-
purple) sepals and the segments of the root-leaves are petiolate.
N. 1086 b. Pamir, together with the foregoing species on moist
ground in the clefts near Jashil Kul, alt. 3900 m., August 11., 1898 (f.).
Area: Pamir, Alai
21. R. songaricus Schrenk in Fischer & Meyer, Enum. Pl.
Schrenk. II 1842, p. 67; Komarow, 1. c. p. 64; 0. & 'B. Fedt-
schenko, Il. c. p. 416.
N. 441, 458. Alai-Mountains, in the juniper forests by Olgin
Lug, alt. pm m., June 20. and 21., 1898 (fl. and fr.).
rea: Mongolia, Songaria, Tjatieobas; Alai, Pamir.
22. R. Steveni Andrz.; Komarow, l. c. p. 65; ? R. laetus
0. & B. Fedtschenko, l. c. p. 48 ex parte; ? R. laetus Aitehison,
Journ. Linn, Soc. XVIII p. 30; R. acris Boissier, Fl. Orient. I p.
48 ex parte.
The only collected specimen (more than one Meter high) is
somewhat incomplete and without fruits, but I think it belongs to
this species.
N. 393. Ferghana, near Gultsha, alt. 1600 m., June 17., 1898 (Å.).
Area: Central-Europe, Caucasus, Afghanistan, Turkestan, Pamir.
23. R. arvensis L.; Boiss., Fl. Orient. I p. 57; Hook. Fl. of Bri-
tish India I p. 20; Ledeb., Fl. Ross. I p. 46; Aitchison, Afghan
Deliminat. Comm. 1888, p. 30; Komarow, 1. c. p. 65; 0. & B. Fedt-
schenko, 1. c. p. 419.
N. 103. Samarkand, in moist meadow soil, May 6., 1898 (fl. and fr.).
Årea: mas Europe, North Africa, Turkestan, Afghanistan, North-
India, Persia
VII. Oxygraphis Bunge.
24. 0. glacialis (Fisch.) Bunge, Verzeichniss, Suppl. z. Flora
Altaica, 1836 p. 46; Ledeb., Fl. Ross. I p. 47; Hook. Fl. of British
India I p. 21; Komarow, 1. c. p. 67; Ficaria.glacialis Fischer in
DC. Prodromus I p. 44.
318
I. 635, ring Pamir, Kisil: Kul, alt. 4000 m., June 29; 1898
(with heli: fruits
Tea: fots Dahuria, Pamir, Himalaya.
IX. Adonis L.
25. Adonis aestivalis L.; Boiss., Fl. Orient. I p- 17; Ledeb.,
El. Ross. I p. 23;. Hook. .Fl. of British: India I p. 15; Aitehison,
Journ. Linn. Soc., XVII p. 30; Komarow, 1. c..p; 51; 0. &.:B.
Fedtschenko, Il. c. p. 409.
— — vår. miniata. Jaca.
N, Ferghana, in-the bed of the Kurshab-stream by as.
sha, alt. 1600 m., June 17:, 1898 (fl. and fr.). -
N. 500. Alal- Mo watalnd; near Olgin Lug, alt. 2600 m., June 22.,
1898 PERS flowering specimens).
; Central- and South-Europe, North Atrio, Cancasus, Armenia,
Syria, beg Afghanistan, Himalaya, Turkesta
X. Thaliectrum L.
26. T. Traulvetterianum Regel in Komarw, I. c. DP. 48;
0. & B. Fedtschénko, 1. ce. p. 407.
This Thalictrum is a very remarkable species, which forms a
connection between 7% alpinum and the other species.
N. 1645. Ferghana, on a mountain near Osh., April 18., 1899
(with "idea mn fruits). ;
:… Pam
27. T. minus L. var. selata (Jacq.) Lecoyer, Monographie du
genre Thalietrum, Bull. Soc. Roy. Botan. de Belgique, XXIV, 1885
p. 199; Komarow, 1. .c. p. 47; 0. & B. Fedtschenko, 1. c. p. 406;
T'.. minus, var majus Hook. Fl.of British India I p. 14; 7. elatum
& TT. rn Bbiss. Fl. Orient. I p. 9.
É lanmj Wakhan, Sermut, alt. 2900 m., September 21.,
1898 gh ripe fruits
Area: Europe, Net kd Asia (except the tropics), Alaska.
T. Anemone L.
28. 4. albana Stev., Mém. Soc. Nat. SKER III, 1812 'p-
264; Boiss. Fl. Orient. I, p. 10; Hook. Fl' 6f British India IT 27;
319
0. & B. Fedtschenko, 1. c. p. 408; Pulsatilla albana Ledeb., Fl.
Ross. I p. 22; Komarow, 1. 'c. -p. 49.
N. 455. Alai-Mountains, in the juniper forests by Olgin Lug,
alt. 2600 m., June 21., 1898 (fl.).
"…N591) Alai=Steppe,-alt 3300 -m,; June 27., 1898 (f1,).
Årea: Caucasus, Persia to Turkestan and Siberia.
"29. A. biflora DC., Syst. I p.'201: Boiss., Fl. Orient. I p.
10; Hook. Fl. of British India I p. 7; Regel, Desc. Pl. Nov., IX,
Acta Horti Petropol., VIII, 1884 p. 689; Aitchison, Afghan De-
liminat. Comm., 1888, p. 29; Komarow, Il. c. p. 50; 0. & B. Fedt-
schenko, l. c. p. 407.
N. 354, Ferghana, Issyk Bulak near Osh, June 11., 1898 (fr.).
Årea: Persia, Afghanistan, Beluschistan, Turkestan, Himalaya.
30. ; SE tren August 19., 1899 (with flowers and young fruits).
Åre Cau
ucasus, Persia, Afghanistan, Himalaya,
sg Mahohafia; ts var, taiga is sonllinsd to Pamir,
Thibet, Pamir,
Turkestan , leg
Thibet and Mons:
Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1901.
mk:
LA
PEN:
my : file
On the Genera and Species of the Order Pauropoda.
By
H. J. Hansen.
With Plates I—VI.
I. Historical Notes.
In 1867 sir JohnLubbock published his well-known paper:
On Pauropus, a New Type of Centipede (Trans. Linn. Soc. Vol.
XXVI, p. 181—190, Pl. X). He described and figured two Eng-
lish species of the new genus, furthermore he correctly pronounced
that the type ,,;must certainly constitute a new family, Pauropo-
didæ, and, I think, even a new order, which might perhaps be
called Pauropoda". The author represents both species so that I
have been able to distinguish "them from several other European
forms; he points out many essential features, discusses the syste-
matic position, describes the youngest stage, mentions briefly the
other stages and communicates biological observations. The very
valuable paper has been quoted by most Zoologists who have written
on the order, and I do not think it necessary to give a more spe-
Cial extract of its contents.
In 1871 A. S. Packard published (Proe. Boston Soc. Nat.
Hist. Vol. XIII, p. 409; Amer. Naturalist, Vol. IV, p. 621) a quite
insufficient description of a new species of Pauropus captured at
Salem, Mass. — In 1879 J. A. Ryder described (Amer. Natur.,
Vol. XIII, p. 603—12, with figures in the text and one plate;
Proc. Acad. Nat. Sc. Philadelphia, 1879, p. 139 and 164) a very
9 x
324
interesting form, Eurypauropus spinosus, on which he, with good
reason, established a new family, Eurypauropodidæ. — The chief
contribution, after the paper of Lubbock, to our knowledge of the
external structure and the forms of the Pauropoda is found in
Latzel's classical work: Die Myriopoden der Østerr.-Ungar. Mo-
narchie, 1880—84. The author spends twenty two pages (Zweite
Hålfte, 1884," p, 18—39,'with Taf. 1I) on the order, and an ex-
haustive extract with accompanying criticism of this thorough treat-
ment would fill several pages, but I must confine myself to some
notes. Latzel divides the order into two families: Pauropoda agilia,
containing the genus Pauropus with the two species established by
Lubbock (and a so-called variety of P. Huzleyi), and Pauropoda
tardigrada, with two genera: Brachypauropus Latz. and Eurypau-
ropus Ryder. Of the last-named genus the author describes three
species, one of which is wrongly considered to be identical with the
American E. spinosus Ryder. The genus Brachypauropus is very
interesting and it must, as already suggested by Kenyon, be estab-
lished as the type of a family equivalent to the two others. The
descriptions of the external structure of the order and the genera
are, on the whole, well done; the anal segment has not been exa-
mined and the claws are not understood. He has observed very few
of the differences between the two "species of Pauropus, and a rå-
ther large portion of the long description of P. Huzleyi deals with
features which are of no value as distinctive characters between
the species of the genus.
The literature published since 1884 may be divided into two
groups. The one portion is composed of two papers essentially of
anatomical and morphological contents. P. Sen midt wrote: Beitråge
zur Kenntniss der niederen Myriapoden (Zeitschr. f. wiss. Zool., 59-
B., 1895, p. 436—-510; mit Taf. XXVI— XXVI); I will only men-
tion that the author has been unable to see the oeular areas and
that he. has captured the two old species of Pauropus at St. Pe-
tersburgh and Narwa, but I am not sure that the determination is
correct. The other paper is of F. €. Ken yon: The -Morphology
325
and Classification of the Pauropoda, with Notes . . . (Tufts College
Studies, No: IV, 1895, p. 77—146, Pl. I—IV); it is very. valu-
able as to the internal anatomy, and it contains a useful account
of the external structure and morphology of the order, but very
little on the species. The author has only studied specimens of
Eur. spinosus and of a species of Pauropus determined as P. Hux-
leyi Lubb., but his fig. 42 (exhibiting the organs described by me
as the anal plate and the styli) shows that his specimens belong to
another species. For the rest I refer the reader to the paper it-
self and will only set forth a few remarks. He has given an er-
roneous account of the terminal organs of the legs, he has not stu-
died the anal segment, and his opinion, that the tactile setæ in
Pauropus åre inserted outside "the terga, is not correct, as the
setæ originate in this family from the terga. As already mentioned
he suggests the foundation of the family Brachypauropodidæ, but
his new nåmes Agilimota and Tardimota for the groups established
by Latzel are quite superfluous, as these groups in reality ought
to be suppressed, the Brachypauropodidæ being more closely related
to the Pauropodidæ than to the Eurypauropodidæ.
The other papers published since Latzel's work contain essen-
tially or exclusively deseriptions of species. E. Tåmåsvary (Ter-
mész. fizetek, VII, 1884, p. 39—40, with fig.), E. Daday (My-
riopoda Regni Hungariæ, Budapest 1889), F. Silvestri (Boll. d.
Soc. "Romana "per gli Stud. Zool., III, 1894) and C. Graf v. At-
tems (Die Myriopoden Steiermarks, in: Sitzber: d. Kais. Akad. d.
Wiss., Wien, Math. Naturw. Classe, CIV. B., I, 1895, p. 117—238,
Taf. I—VI1I) have described in all three (or perhaps four) new
species and a new genus of Eurypauropodidæ from Austria-Hun-
gary and Italy. E. Haase (Schlesiens Symphylen und Pauropoden;
Breslau, 1885, p. 1—15) and A. Berlese (Acari, Myriopoda et
Scorpiones hueusque in Italia reperta, pt. XXI and XXIIMI) have
redescribed the two species of Pauropus established by Lubbock.
I have not seen the papers written by Tådmåsvary, Daday, Silvestri
and Haase, but as far as I have been able to judge from extracts
326
they contain nothing of particular interest. — Finally we arrive to
a treatise of 0. F. Cook: An Enumeration of the Pauropoda (Brand-
tia: VI, 1896, p. 29—32). The views of the author on the sy-
stematic are not fortunate; he considers the Pauropoda to be a
class and divides it into three orders, for which he constructs new
names. If the group Pauropoda is not maintained as an order,
we must follow Kenyon and consider it as a suborder of the Diplo-
pods; to establish it as a class is, in my opinion, a fault, the con-
sequences of which disturb the natural and widely adopted grouping
of the Arthropods. His opinions on this series (on p. 30) are not
worth mentioning. He enumerates fifteen species of Pauropoda, and
five of them are marked with ,,sp. n.”. One of these new species
is the form described by Latzel as Eur. spinosus Ryder which he
names E. latzeli; it is in reality rather different from the American
E. spinosus, but the characters pointed out by the author are of
little or no value. Another of his new species, Paur. filiformis,
has been established on Latzel's description of P. Huæleyi var. fili-
Formis, but it must be dropped (see below). His three other new
species are so imperfectly described that one could suppose that the
diagnoses were written down a hundred years instead of five years
ago. Furthermore he erects three new genera; one of these is
Stylopauropus which has been proposed without characterization, but
it is accepted in this paper. The two other new genera belong to
the Eurypauropodidæ, but they must, at least provisionally, be re-
jected; of this family a rich material of species must be examined
before it is possible to establish well-founded genera.
I conclude this chapter with a summing up. Of the family
Pauropodidæ six real species have been established, but only two
of them have been described so that they can be recognized with
certainty. Of Brachypauropodidæ only one species has been estab-
lished. Of Eurypauropodidæ eight species have been named, but
one of them (Trachypauropus glomeroides Tåmåsvary) has been
withdrawn.
327
II. The Material and its Treatment.
For various reasons I have only examined one species of the
Eurypauropodidæ; originally it had been my intention to: omit the
family, but later on I thought it better to study the single species
of which material was to my disposal, in order to examine some
essential points of its structure and lay down diagnoses of all three
families. Of Brachypauropodidæ 1 have investigated an adult spe-
cimen belonging to a new species. But of the family Pauropodidæ
I have examined twenty-three species, — several times more than
hitherto known — and twenty-one of them are new to science. This
rich material originates essentially from three sources. Several years
ago I have collected in Denmark numerous specimens, belonging to
five species, and in 1893 I captured in Southern Europe a small
number of specimens, among which two species not discovered »in
Denmark. In January 1900 Dr. Th. Mortensen collected in
Siam (in the Island of Koh Chang) sixteen specimens, which
turned out to belong to nine species, all very sharply separated
from each other. Dr. F. Silvestri kindly lent me a number of spe-
cimens collected by himself in Italy and in various countries in
South America; his material contained in all eight species, six of
which were unknown to me, and besides a very interesting speci-
men of Brachypauropus; at an earlier occasion he had sent a spe-
cies of Eurypauropus to the Zoological Museum. — Finally Mr.
C. Børner lent me some specimens captured at Marburg, and
among them a new species: has been discovered. I beg Dr. Sil-
vestri and Mr. Bårner to accept my sincere thanks for the aid.
The Pauropoda are not easy to deal with. In a paper (on the
Palpigradi) published about two months ago I have set forth some
remarks on the treatment of such small and thin-skinned animals.
Supposing that the major part of Zoologists who in the future will
study the Pauropoda, have not read my paper on the Palpigradi,
I reprint here the lines on the manipulations used by myself and
found to be indispensable. I should advise to lay the animals i
glycerine diluted with water on an object-glass, and to introduce 2
328
small, thin wooden wedge (cut for instance of the margin of a match-
box) under the middle of the back edge of the glass-cover in order
to prevent this from crushing or at least depressing and deforming
the animal. By moving the wedge forward or backward the glass-
cover is easily arranged so that it either only touches the animal
or presses it as much as desired, and when the animal by the help
of-a hair is arranged in a direction at right angles to the length
of the object-glass, it can be rolled round by slight pushing of the
glass-cover to the left or to the right side and thus become exa-
mined from all sides without damaging it.”
"A few remarks may be set forth on the figures. The camera
has been used as much as possible, but in many instances I found
it mecessary to measure some of the setæ and hairs when their di-
rection prevented a real judgment of their relative length in the
position drawn by aid of the camera, and the figure had to be cor-
rected by construction based on such measurements. The flagella
of the antennæ were often much curved, and in this case they were
exceedingly difficult to draw correctly. I rolled the animal and
measured the flagellum in question when it had arrived to a bor
zontal position: sometimes it was even necessary to discover 4
casual insigmficant mark on a flagellum and to measure the portion
on each side of this mark separately in order to obtain a thorough
result. If it shall be possible to deseribe and figure the species of
the Pauropoda so that other Zoologists shall be able to recognize
them with certainty, such circumstantial precautionary measures must
be taken.
II. On the Geographical Distribution of the Order and the
Number of its Species.
Hitherto it was probably generally believed that the order
Pauropoda is a very small group. The proportionally large number
of new species of Pauropodidæ deseribed in this paper will shake
this opinion, and I consider it to be one of the more important
329
results of my study that it must now be taken as granted that we
are only acquainted with a very small portion af a moderately rich
order. Of the family Pauropodidæ only two European species had
been described, viz. those discovered and made known by Lubbock
thirty five years ago, while I have captured seven species on a
small number of excursions and five of them in Denmark. I sup-
pose that at least between twenty and thirty species of. this family
live in Europe, and that the order contains in all several hun-
dreds of species.
At least the family Pauropodidæ has in all probability an al-
most world-wide distribution, and will be found in all countries
with exception of the arctic and subartice regions. C. 0. v. Porat
writes (Entom. Tidskrift, Stockholm, Årg. 10, 1889, p. 67) that
he has taken Pauropus Huæleyi near Jonkoping (in Sweden), a town
situated about at 58? lat. N.; he also mentions that T. Tullberg
had diseovered the same species almost at the same time as Lub-
bock, and I believe that he captured it near Upsala, about at 60”
lat. N. In Denmark, Germany, Austria and Italy the animals are
not rare; in North America some species have been discovered. In
this paper species from Chile, Paraguay, Argentina in South America
and from Siam in tropical Asia have been described ; especially the
discovery in Siam of proportionally numerous species shows that the
family is even richly developed in a tropical country, and the col-
lector, Dr. Th. Mortensen, complained of that he arrived to Koh
Chang months after the cessation of the rainy season, therefore to0
late for colleeting a rich material of such animals which live on damp
places. — The Eurypauropodidæ and especially the Brachypauro-
podidæ seem to be more rare, and on their distribution little can
be said at present. — Finally I wish to emphasize that none of
the European species have been found in America, and below it
will be proved that specimens captured in North and South Ame-
rica and stated in the literature to belong to the European Pau-
ropus Huxleyi, are in reality other species.
330
IV. On some Struetural Features and Characters.
Eyes. No real eyes are present, but all species possess
what may be called an ocular area on each side of the head,
and this area is always sharply defined from the surroundings.
In Brachypauropus it occupies a portion of the lateral margin an
a small part of the lower side of the head, but nothing of its dor-
sal surface; seen from above (pl. VI, fig. 3b) this area looks al-
most as a rather narrow, anteriorly rounded band, fastened on the
lateral margin. In all other species known to me the area extends
less or more in the upper surface of the head, and in some spe-
cies (for instance Pauropus oculatus, pl. V, fig. 5a), each area
Occupies a very considerable portion of this surface. I have ob-
served that its dimensions on the dorsal side present excellent spe-
cific characters, and I have especially made use of the proportion
between its greatest length ånd the distance between the two areas.
But wishing to avoid the long and uncomfortable denomination
»Ocular area" I must call them eyes.
Antennæ. It is well known that the antennæ consist of a
four-jointed peduncle and two branches, one of which terminates in
a long ,flagellum", while the other has two flagella of various length
and a sessile or stalked ,,globulus". But the antennæ present other
features which have been partly or totally overlooked. Of the hairs on
the pedunele two inserted near the anterior margin of the fourth joint
present specific characters in their relative length and in the length
of the longest hair in proportion to the pedunele. The branch with
one flagellum is always inserted on the dorsal side of the last joint,
while the other branch is attached on its lower side; I name there-
fore these branches respectively the upper and the lower one, and
"this nomenclature is practical, being independent of the casual re-
lative direction of the one branch before the other and of their
varying relative length. The length of both branches in proportion
to their breadth is very different and presents good specific cha-
racters. If the upper branch is very long and slender its length in
proportion to the breadth varies to a certain degree between adult
331
specimens of the same species, and it is proportionately somewhat
shorter and broader in immature specimens than in adult ones; if
this branch is very long, its flagellum is proportionately short, and
vice-versa. The lower branch has two flagella which never are
absolutely equal in length, and often the one of them is more
than twice as long as the other; the proportion between their
length seems to be very constant in each species and presents an
exceedingly practical character. In all species of Pauropus the
posterior branch is at least slightly, generally somewhat longer than
the anterior, while the anterior is the longest in the other genera
hitherto known. The branch itself presents a corresponding cha-
racter; in Pauropus its anterior margin is at least a little and
often rather considerably shorter than the posterior, the anterior
distal angle of the branch bring obliquely and less or more broadly
cut off; in Stylopauropus, Brachypauropus and Eurypauropus (sens.
lat.) the anterior margin of the branch is longer than the posterior,
its posterior distal angle being more obliquely cut off than the an-
terior one, and in Stylopauropus the branch is distally produced
into an oblique elongation bearing the anterior flagellum on its
end, while the posterior flagellum is attached a good deal nearer
to the base. On the lower surface of the branch is always inserted
a single hair, the structure of which sometimes presents a specific
Character. The basal part of the flagella is never ringed, but
the length of this part is scarcely as valuable as hitherto believed,
it being somewhat longer in Pauropus siamensis than in the other
species of this genus. — The globulus is generally described as
either stalked or sessile, in reality it always has a stalk, which
often is short or very short; in Pauropus Huxleyi I have found
its length varying considerably, but nevertheless the length is of
generic value, as in Pauropus it is never longer than the transverse
diameter of the globulus, while it is somewhat to several times
longer than this diameter in the other genera.
Body. Its general morphology is well known.
(the head excepted) of twelve segments; the first of these has ve-
It consists
332
stiges of a pair of limbs; in the two posterior segments legs are
totally wanting, and each of the others has one pair. In all forms
the two anterior segments are united beneath one dorsal plate (or
one pair of dorsal plates); the eight following segments have four
terga — each tergum covering two segments — in two of the fa-
milies, while in Brachypauropodidæ eight pairs of plates are more
ér less separated from each other (see below in the description of
this family). Each of the two posterior segments has a tergum of -
its own. ;
In the descriptions I have divided the body into two portions:
. the trunk and the anal segment, the latter presenting many fea-
tures not met with in any of the other segments.
Tactile Setæ. All authors have described the five pairs of long
tactile setæ found in all adult animals; nevertheless, these setæ
have not been studied sufficiently. AN setæ in all species seen by
me are pubescent in at least the distal third, and generally only a
shorter basal part of them is quite naked. But the pubescence is
very different: sometimes it is very short and so delicate that it
can only be perceived under rather high magnifving power (400 to
600 times), sometimes it is conspicuous by a very low degree of
enlargement. The fine branches are often oblique, sometimes they
are vertical on the seta. In all genera and species the setæ can
be referred to three groups: the two anterior pairs are always very
much alike in the same species; the two posterior pairs are at
least rather similar in structure in the same form, while the last
of them is often somewhat or considerably longer and thicker than
the fourth pair; the third pair is sometimes not very different from
the fourth, but often it shows a structure of its own and is more
or less thickened at the middle or at the distal end, while the
other four pairs are always regularly tapering almost from the base
to the end. Furthermore, the setæ of the two anterior pairs aré
rather similar in all species, thin, and adorned with a conspi-
cuous, yet very delicate and moderately short pubescence. The sete
of the two other groups are very different in various species and
333
present often excellent characters. (On the tactile setæ in imma-
ture specimens some remarks are set forth below).
Anal Segment. It has been much neglected by all authors,
and yet it presents many excellent specific characters. Its tergum
seems sometimes to be longer, sometimes shorter than its sternum,
but this difference is often, but not always, casual and depends
upon the fact, that one of the two plates is more withdrawn into
the preceding segment or pushed more backward than the other.
Sometimes this goes so far that the posterior part of the sternum
not only covers the end vf the segment, but has been bent upward
and forward, occupying the hindmost part of the dorsal surface (pl.
V, fig. 1 b); sometimes the tergum shows a similar curvature, occu-
pying the hindmost part of the ventral surface (pl. III, fig. 2 e).
Sometimes specimens of the same species present considerable ca-
sual difference in the structure mentioned (comp. fig. 2 d on pl. III
with fig. 2e), and it bewilders the student in the beginning. —
The tergum has always in all three families three pairs of setæ
which I name: the submedian (a!), the intermediate (a”) and the
lateral pair (a?); their relative length in proportion to each other
and to the breadth of the segment and their arrangement present
good characters; besides the tergum has at the hind margin or on
the ventral side a singular pair of setæ, the styli(s), which differ
exceedingly in length and shape in various species, (In one species,
Pauropus argentinensis, 1 have still discovered close above the styli
a pair of setæ which are so short that im this rather large species
they could only be observed under high magnifying power; I can
not interpret their absence in other species, and perhaps they are
sometimes present, but so rudimentary that I have been unable to
deteet them. — In specimens with only eight pairs of legs I found
a pair of short setæ (d) rather near the base of the lateral margin,
and these setæ are always absent in the adults). — The sternum
Possesses one, two or three pairs of setæ; these I name the poste-
rior (6), the lateral (6?) and te anterior (b 8) pair; the posterior
Pair, which is inserted -on the hind margin, is always well deve-
334
loped, its setæ being rather long and more or less strongly curved
in the vertical plane.
In the median line above the hind margin of the sternum is
always found an organ which I name te anal plate (9); it pos-
sesses two, four or six branches directed essentially backwards, and
it varies exceedingly in shape, but it shows slight variation in spe-
cimens of the same species. A species can often be recognized or
separated only by a correct observation of its shape; its basal part
is sometimes withdrawn above the sternum. Not only the anal
plate but also the setæ of the anal segment must be examined with
care in all species of the order. ;
Legs. Ilt is known that in the family Pauropodidæ all the
legs with exception of the first and the last pairs consist of six
joints. I name these joints: coxa, trochanter, femur, tibia, metatarsus
and tarsus, without entering into morphological comparisons with
the legs in other orders or classes. In the first and the last pairs
a metatarsus is not marked off from the tarsus. Latzel writes on
the whole order: ,,Am ersten Beinpaare zåhlt man je finf Glieder,
an den tibrigen je sechs", but this is erroneous; Kenyon observed
the real number in the legs of the animals examined by himself
" (a species of Pauropus and Eurypauropus spinosus), but when he
embodies these statements in the diagnosis of the order Pauropoda, -
it does not agree with facts seen by me. In Brachypauropus su-
perbus (pl: VI, fig. 8h) and in Eurypauropus Latzelii (2) (pl VI,
fig. 41) I have only found five joints in all pairs of legs, a meta-
tarsus being absent. The result is that in two species hitherto re-
ferred to Eurypauropus (and even considered as identical by Latzel
and Kenyon), viz. E. spinosus Ryder and E. Latzelii Cook (?), the
legs show a sharp difference: in E. Latzelii (?) all pairs have 10
i metatarsus, while this joint is present in all legs of E. spinosus
with exception of the first and the ninth pairs. This difference
must be of generic value in the family Eurypauropodidæ; I am
inelined to believe that the number of joints in the Pauropodide
and im Brachypauropodidæ is a character for the families, but
335
more species — especially of the last-named family — must be
examined before it can be embodied in the diagnoses. Finally it
can be mentioned that in some large species of Pauropus the tarsus
of the ninth pair presents a faint indication of a division into two
joints, but this spurious articulation or thin-skinned place is always
situated outside the middle of the tarsus and has nothing to do
with the sharp division into metatarsus and tarsus existing in the
eighth and other pairs, in which the metatarsus is always much shorter
than the tarsus.
The structure of the apical organs of the tarsus have never
been correctly described. In the family Pauropodidæ they are ra-
ther complicated and, as far as I have been able to see, almost
similar in species very distant from each other. Each tarsus ter-
minates in a claw and a kind of empodium. The claw is moderately
long or rather short, its dorsal side is strongly chitinized (pl. II, fig.
4e, c) while the lower part is more membranous; this lower por-
tion is distally narrow, proximally it is much thicker and forms
an oblong pad (m). On the front side of the claw is found an oval
pad or thick vertical lamella (n), the dorsal margin of which is ra-
ther well chinitized, slightly convex and at the distal end produced
in a very small, acute, claw-shaped process. On the posterior side
of the larger claw is found a claw, which is exceedingly small in
the ninth pair of legs (pl. II, fig. 4f, 0), and considerably longer
in all the other pairs (fig. 4g, 0), but always smaller than the
real claw; 'close at the base of the secondary claw originates a
large, oblong, rounded pad or thick lamella (p in fig. 46, 4f and
åg). To give a summary: the main claw has a proximal pad; the
empodium is divided into two parts, the anterior of which is a
large pad terminating in a minute claw (or a claw with almost the
whole lower margin clothed with a large pad), while the posterior
Part consists of a claw and a separate pad. — In Brachypauropus
the organs in question are so small that I have been unable to see
all details with certainty without dissection ; the median claw is
shaped almost as in Pauropus, but its proximal pad is less me
336
stinct; on the posterior side the free pad is: well developed but I
could not detect any secondary claw near its base; on the anterior
side is found a very small, slender, curved claw, corresponding to
the large pad terminating in a claw in Pauropus. — In Eurypau-
ropus Latzelii (?) the real claw is very long (pl. VI, fig. 4 m),
shaped almost as in Pauropus, but without a distinct basal pad;
im front of this claw is found a very small claw (nm), while nothing
is øbserved on the posterior side.
In all Pauropoda the coxa and the trochanter are each ad-
orned with a hair on the ventral side; this hair is often simple,
eylindrical or clavate, not rarely biramous, and in Eurypauropus
it is very curious. More will be said on these hairs in the descrip-
tions of the families and the species. Furthermore, the tibia and
the metatarsus, or, this being not marked off, the tarsus possess 2
hair or seta, the length of which presents a specific character. The
tarsus has always a minute hair on the dorsal side at a short distance
from the end; at least in some species of Eurypauropus (E. ornatus
Latzel and E. Latzelii Cook (?)) the tarsus has a ventral seta not
existing in the other families.
Remarks on other Characters. The two sexes are always ea-
sily distinguished in adult specimens by the presence or absence
of copulatory organs at the base of the second pair of legs. Each
of these organs consists of a basal portion or foot, on which is
inserted the glabrous and more or less conical organ which always
has a fine and stiff seta on or near the distal end. The shape of
the organ presents specific characters, and I have figured the major
pårt of the organs observed. But my material being seanty, I would
not damage the animals by pressure; some of the organs have
therefore been described and drawn seen from in front and others
seen from the side. In immature males with eight pairs of legs
I have found the organs smaller and less developed than in the
adults; in one species, Paur. spinifer, of which 1 only possess an
immature male, the organs are as large as in adult males of seve-
ral other species, nevertheless they are scarcely arrived to full de-
337
velopment. Secondary sexual differences have been discovered in
the posterior legs of some species of Pauropodidæ and will be dealt
with under this family; if similar or other sexual differences exist
in members of the two other families I do not know, my material
of them being. very small.
Every one who has seen living specimens of the family Pau-
ropodidæ has certainly observed, that the animals are able to elon-
gate their body or to shorten it by contraction in a very high de-
gree. The length in proportion to breadth therefore differs much in
specimens preserved in spirit, and the value of these dimensions is
rather limited; animals collected in strong alcohol are generally
much contracted and besides difficult to examine. The length of the
Segments is of slight value, and I always compare the length of the
setæ with the length of the eyes or with the breadth of the seg-
ments, this dimension being less varying than the length and more
easy to measure with certainty.
Many and for the most part new characters have been made
use of in the following descriptions. Nevertheless I have not utili-
zed all differences, having discarded some which are difficult to ob-
Serve without apparently being very valuable, and others which are
rather insignificant. The lower side of the head has been left out
of consideration: the extent of the eyes and the hairs present diffe-
rences which are difficult to describe and require a set of rather
large figures. The two pairs of setæ on the first sternum are not
mentioned; they present difference in shape and relative length, and
a future student will perhaps figure them, though the value must
be rather slight. — A leg of the first or the second pair could
be: figured with the same enlargement as the ninth pair, in
Order to elucidate the differences between the length etc. of the
two pairs, but for the distinction between rather closely allied spe-
cies these differences will avail almost nothing. In the family
Pauropodidæ the hairs on the terga of the trunk are passed by
with exception of those on the last or on the two posterior seg-
Mments; on this topic a few remarks are found below.
Vidensk. Medd, fra den naturh. Foren. 1901.
338
Family 1: Pauropodidæ.
Diagnosis. The head is quite free and uncovered; its upper
side has four transverse rows of hairs which are rather regularly
distributed over the surface, and the fourth row is arranged near
the posterior margin. The trunk has six terga, all rather feebly
chitinized; each of the five anterior terga is adorned with eight
hairs or setæ arranged in two transverse rows and — with excep-
tion of the first tergum — besides with one or generally two pairs
inserted more laterally; no hairs are found outside the terga (with
exception of a sublateral pair close to the head). The tactile setæ
are inserted inside the lateral margins of the terga; the last pair is
the longest. The anal segment is dorsally free, uncovered. The legs
have the central claw moderately long or rather short with a prox-
imal pad; the empodium has in front of the claw another claw with
almost the whole lower margin clothed with a large pad, behind
the central elaw a free, distally rounded pad and a curved claw,
which is smaller than the central one and almost rudimentary on
the last pair of legs.
Remarks. In the diagnosis I have embodied all the characters
which I consider to be valid. When several forms of. Eurypauro-
podidæ have been studied much better than hitherto done, it will
perhaps be possible to accept some other features, especially cha-
racters from the legs, in the diagnoses of the families. I will add
a more detailed mention of some of the structural features of this
family. |
The dorsal surface of the head has four transverse rows of
hairs, The first row has four hairs, and the same number is found
in the third. In the second row I count only four hairs; outside
the lateral hair is further observed a hair on the lateral margin of
the head close in front of the eye, but this hair has often another
shape (being generally thin, cylindrical and never strongly clavate)
and as it also is placed on the lateral margin it cannot be in-
cluded (it has been drawn in most, but not in all figures of the
339
head). The fourth row has six hairs which I name the submedian,
the intermediate and the sublateral pairs; two hairs inserted on or
very near the lateral margin close behind the eye have not been
included for the reasons mentioned as to the lateral hair outside
the second row. While the number of the hairs on the upper sur-
face of the head is absolutely identical in all species of the family,
the hairs vary much in shape and relative length from species to
species, and they present good specific characters.
The first tergum of the trunk has eight hairs arranged in
two transverse rows; besides a hair is situated in front of the ter-
gum close behind the head and near the lateral margin. The se-
cond, third and fourth terga each with eight hairs arranged in two
transverse rows and besides on each half two hairs inserted outside
the others; on the second tergum these lateral hairs are placed
respectively in front of and behind the base of the first tactile
seta and both near to it (comp. Brachypauropus); on the third and
fourth terga the posterior one of the two lateral hairs is sometimes
more distant from the tactile seta. The fifth tergum has in Stylo-
Ppauropus eight hairs or setæ in two rows and two pairs of lateral
setæ; in Pauropus the posterior of the two hairs is wanting. The
sixth tergum has always six setæ (comp. Brachypauropus which
"has four setæ on the tergum and a lateral pair on the membrane).
— The three pairs of setæ on the tergum of the anal segment
are never clavate.
The essential structure of the legs has been described above.
Å short metatarsus is not found in the first and the ninth, but
in all the other pairs. The hairs on the coxa and trochanter are
simple (not biramous) in the anterior eight pairs of legs and in
few species in all pairs; in most species these hairs are biramous
in the minth pair. The hairs are subcylindrical or clavate, often
Pubescent; a biramous hair (pl. II, fig. 2 e) looks as two hairs
Originating from a short, simple peduncle, which never is thickened ;
the two branches are always rather similar in shape and slightly
Pr æg
340
different in length. (In Eurypauropodidæ the hairs differ very
much from this description). The tarsus has no seta on its lower side.
At least in species with the posterior pairs of legs proportio-
nally elongate the last pair of legs presents a sexual difference.
In the male the empodium and especially the claw are considerably
larger (pl. II, fig. 4) than in the eighth pair (pl. I, fig. 4 g) and
in other pairs, while the difference is slight in the female; further-
more the tarsus of the last pair is more elongated in the male
and its upper margin sometimes more concave. In the short-legged
Paur. vulgaris these sexual differences are slightly developed, but
generally appreciable. Other sexual differences have not been observed.
Specimens with eight pairs of legs are smaller than the adults,
but most of the specific characters are similar and well developed.
The essential differences between adults and specimens without the
last pair of legs are the following. The upper antennal branch
is proportionally a little shorter and thicker; the tactile setæ of
the last (fourth) pair are proportionately a little shorter than the
fifth pair in the adult, but in all respects more like the fifth than the
fourth pair in the adult, while the third pair in the immature speci-
mens. has not obtained the characteristic features (thickening etc.)
as completely developed as in the adults. The last segment of the
trunk has four pairs of setæ, while only three pairs are found in
the adults, these having only one pair while immature specimens
have two pairs between the tactile setæ. The anal segment has
the usual dorsal and ventral setæ existing in the adults, moreover
always a shorter lateral pair on the tergum rather near the base,
and in. Stylopauropus pedunculatus (probably in all members of
this genus) even a proximal submedian dorsal pair of long setæ.
But with exception of these differenæes the adults and specimens
with eight pairs of legs are alike in other respects, and I have
therefore ventured to establish three of my new species on such
immature specimens. — Specimens with seven or only with six pairs
of legs I have not studied more closely, but it can be stated that
the anal segment and especially the anal plate in such specimens
341
differ scarcely or only slightly from the same parts in the adults,
and it will therefore often be possible to refer such stages to their
species.
This family has in all probability an almost world-wide di-
stribution. In Europe it has been found at least from the southern
third of Sweden to Calabria, in America from Massachusetts to
Paraguay, Chile and Argentina, and it is common in Siam.
I refer all my twenty three species to two genera. The genus
Pauropus contains twenty one, but I have not subdivided it further,
ås many species must be discovered and studied before the charac-
ters of generic value can be pointed out with tolerable certainty.
Conspectus of the Genera.
The lower antennal branch has the anterior margin considerably
longer than the posterior; its anterior flagellum is longer than the
other, and the stalk of the globulus is considerably longer than the
transverse diameter of the globulus itself. The sternum of the
anal segment has only the posterior pair of setæ.
I. Stylopauropus Cook.
The lower antennal branch has the anterior margin shorter
than the posterior; its anterior flagellum is shorter than the poste-
rior, and the stalk of the globulus is never longer, almost always
considerably to very much shorter than the transverse diameter of
the globulus. The sternum of the anal segment with two or three
pairs of setæ. II, Pauropus Lubb.
I. Stylopauropus Cook, 1896.
Diagnosis. "The lower antennal branch has the anterior mar-
gin considerably longer than the. posterior.;… its anterior flagellum
is longer than the other, and the transverse diameter of the glo-
bulus is considerably shorter than its stalk. The penultimate seg-
ment of the trunk with six pairs of dorsal setæ, three of which
between the tactile setæ:… The sternum of the anal segment has
only the posterior pair of setæ.
342
Remarks. The genus has been established by Cook without
indication of any other character than that suggested by its name.
In the structure of the lower antennal branch with its appendages
and in the number of setæ on the penultimate segment of the
trunk it is more allied to Brachypauropus than Pauropus, but in
other respects (elongate posterior legs, clavate and long hairs on
the head, etc.) it agrees more with Paur. Huxleyi and allied species
than with the short-legged species of Pauropus or with Brachy-
Pauropus, and I have therefore thought it practical to place it
here.
The genus is widely distributed in Europe and has also been
found in Long Island near New York.
Conspectus of the Species.
The stalk of the antennal globulus inverted conical. The inter-
mediate hairs in the posterior row on the head at least not shorter. .
than the eye. The intermediate dorsal setæ on the anal segment
slightly shorter than the lateral pair. The inner branches of the
anal plate rather near each other. The body almost or quite naked.
1. St. pedunculatus (Lubb.).
The stalk of the antennal globulus cylindrical in three fourths
of the length. The intermediate hairs in the posterior row on the -
head much shorter than the eye. The intermediate dorsal setæ on
the anal segment only half ag long as the lateral pair. The inner
branches of the anal plate very distant from each other. The body
is delicately pubescent, the pubescence being very conspicuous on
the posterior segments. 2. St. pubescens n. sp.
1. Stylopauropus pedunculatus (Lubb.).
ELI føle
1867. Pauropus pedunculatus Lubbock, Transact. Linn. Soc.
Vol. XXVI, p. 185, pl. X, fig. 20.
1884. Pauropus pedunculatus Latzel, Myriop. d. åsterr.-ung-
Monarchie, II, p. 27.
343
1887? - Pauropus pedunculatus Berlese, Acari, Myriop. et Scorp.
huc. in Italia rep., fasc. XXIII, no. 1.
Material. Numerous fine specimens from Bemeika and several
specimens from three localities in Italy.
Head (fig. 1a). The distance between the ,,eyes" is very little
longer than the length of an eye. — The hairs in the three anterior
rows and the submedian pair in the posterior row are all strongly cla-
vate and conspicuously pubescent; the hairs of the second row are
rather long, a little shorter than those in the third row; the sub-
median hairs in the fourth row are generally considerably longer
and never shorter than the outer pair in the second row. The
intermediate hairs in the fourth row are cylindrical, exceedingly
long, as long as or even a little longer than the eyes, and more
than one third longer thån the sublateral pair.
Antennæ (fig. 1a). The two front hairs on the fourth joint are thin
and very long, the longest being almost as long as the peduncle
and somewhat longer than the other. The upper branch is as long
as the peduncle, very slender, about seven times longer than broad;
its flagellum is about twice as long as the branch. The lower
branch is about one sixth shorter than the upper, three and a half
times longer than broad, with the oblique distal margin a little
concave; the anterior flagellum is twice as long as the branch,
and the posterior flagellum about three fifths of the anterior; all
three flagella are rather slender and slightly thickened near the
distal end. The stalk of the globulus is more or less regularly in-
verted conical (fig. 1b and 1c), more than half as long again or
twice as long as the transverse diameter of the globulus.
Trunk (fig. 1d). Moderately robust. — The fifth pair of tac-
tile setæ very long, about two and a half times longer than the
breadth of the segment, ihoderately robust, delicately and shortly
pubescent almost to the base. The fourth pair of tactile setæ
scarcely one third shorter than, the fifth and somewhat thinner; the
third pair about one fourth shorter than the fourth and equal in
thickness, its basal half is cylindrical, the distal half tapering,
344
very. shortly and more densely pubescent than the setæ of the fourth
pair. — The three posterior pairs of setæ on the penultimate seg=
ment long, tapering or subcylindrical, The six setæ on the last
segment tapering, very long, almost half -as long as the posterior
breadth of. the segment. —- The trunk is almost or comipletely
naked. : :
Anal. Segment (fig. 16, 1f and 1h). The tergum overreaches
the sternum and is posteriorly produced into a short, blunt triangle;
which is almost three times broader than long; the submedian setæ
are inserted rather near each other, the distance: between them
being much shorter than between the submedian and the interme-
diate pairs; the- submedian setæ are always conspicuously shorter
than the two other pairs; these are inserted near each other, those
of the lateral pair are slightly longer than the intermediate pair
and scarcely half as long as the breadth. of the segment; all three
påirs are moderately pubescent. — The styli are rather thick,
pubescent, blunt ;or acute setæ which are about half as long as the
submedian dorsal setæ. — The sternum with its posterior setæ
more than three times longer than the styli, — The anal plate,
which generally has its basal part retracted and overreached by
the sternum, is large, Conspiciously or even considerably broader
than long and rounded at the: base; Posteriorly: it is produced. into
four. branches situated in the: same plane; the inner 'branches are
rather near: each other, cylindrical. or tapering, "delicately pubescent
and almost twice longer than the outer branches, which are tapering
with acute end - and feebly "or moderately diverging. — The seg-
ment and the anal plate are naked. '
Legs.…They are long and increase much in length postériorly.
The last pair. (fig. 1g)- is very long og. slender; the: femur about
twice;.as, long as the trochanter and Somewhat shorter than the
elongate tibia; which is at least three times longer than thick; the
tarsus. is. almost one half longer than the tibia and distally slender.
The. hairs on the coxa and. trochanter are biramous;.the setæ on
345
tibia and tarsus are shortly pubescent and very long, that on the
tibia being three fourths as long as its joint.
Copulatory Organs (fig. 1i). Seen from the front they are
obliquely conical; the inner margin is straight; the outer somewhat
convex and the apex blunt.
Length. It is the largest species hitherto known. Adult fe-
males from Denmark measure. 15 to 1-7 mm. in length. Speci-
mens with the full number of legs from Italy varied from 1-4 to
"7 mm. in length, and the smallest of these was an adult male.
Variation... The Danish specimens are on the whole larger
than several from various localities in Italy, but it must be added
that Berlese mentions the length 1-75 mm. I have found small
variations in several structural features, but all are gradually, and
I think it impossible to discern a large Italian specimen from a
Danish one. The most important difference is found in the anal
plate, and my two figures; 1f and 1h, exhibit the highest degree
of difference observed; in the small animal from Italy the plate
is somewhat longer in proportion to its breadth than in the Danish
specimen, the inner branches diverge distally and are tapering,
while they are parallel and cylindrical in fig. 1f, the outer branches
are a little longer and less diverging in the Italian specimen. But
in a rather large specimen from Scilla the plate and its branches
are shaped almost as in Danish specimens, only the outer branches
being less diverging than in my figureulf, but agreeing with those
in a smaller specimen from "Denmark. Furthermore small differences
are found in the length of the setæ on the anal segment; on the
head the sublateral setæ in the fourth row are sometimes clavate,
and the submedian ones in the såme row vary somewhat in length.
Locality.; Im Denmark I have captured the species two
times, In July 1891 numerous specimens — all females and young
ones — were taken in the Island of Bornholm; they lived in the
forest ,, Almindingen" "under stones and lumps of dried clay in a
cleft.. In July 1892 I found numerous specimens (likewise females
and young ones) in the Island of Møen, partly in ,,Klinteskoven"
346
and especially under rotten leaves and branches on a very damp
place in ,,Maglevandsfaldet": a cleft in the chalky cliff. — In
1893 I captured a few specimens together with Koenenia, Scolo-
-… pendrella etc. in woods in Calabria, viz. near Palmi (May 17.) and
near Scilla about 1000 feet above the level of the sea (June 24.).
Some specimens (among which the small male mentioned above)
were secured near Rome by Dr. F. Silvestri.
Distribution. The species has been established by Lubbock
on specimens captured near London; the length of the flagella and
hairs of the fourth joint of the antenna in his fig. 20 shows that
he has examined this species and not St. pubescens. As far as
can be judged from Latzel's description his animals, which were
taken in Carinthia (Austria), probably belonged to St. pedunculatus.
Berlese's description is very imperfect, and his analytical figures,
especially that exhibiting the anal plate, are very bad and misleading,
but St. pedunculatus being rather common in different localities in
Italy it is probably this species he has examined. But whether
the animals captured by Schmidt near St. Petersburgh and Narwa
really belonged to this species is quite impossible to say. — The
'species which has been found in England near London, in Denmark,
in the southern half of Italy and probably in Austria, is certainly
widely distributed in the central and southern parts of Europe.
ø 2. Stylopauropus pubescens n. sp.
PL) 802890; |
Material. Two adult and contracted females. |
Head (fig. 2 a). The distance between the eyes is rather
considerably longer than the length of an eye. — The dorsal hairs
are all strongly clavate and very pubescent; the hairs in the three
anterior rows and the submedian pair in the fourth row differ
scarcely in length from those in 84. pedunculatus; the intermediate
hairs in the fourth row are scarcely two thirds as long as an eye
and not longer than the sublateral pair. — The surface of the
|
É
|
i
347
head with exception of the eyes is exceedingly shortly and delicately
pubescent.
Antennæ (fig. 2a). The longest of the two front hairs on the
fourth joint is almost as long as the three distal joints together
and about twice as long as the other; both are shortly pubescent
and not very thin. The upper branch is as long as the peduncle,
about six times longer than broad; its flagellum is not fully twice
as long as the branch. The lower branch is only a little shorter
than the upper one and almost four times longer than broad; the
distal margin as in the preceding species; the anterior flagellam
is scarcely twice as long as the branch, and the posterior flagellum
is three fifths of the anterior; all three flagella are more robust
than in St. pedunculatus and scarcely thickened distally. The
globulus is a little longer than thick (fig. 2b) and three times
thicker than the middle of the stalk; this is cylindrical in its
proximal three fourths and from thence it thickens gradually. —
The peduncle and the branches are pubescent like the head.
Trunk. Moderately robust. — The fifth pair of tactile setæ
are scarcely two and one third times longer than the breadth of
the segment; in other respects the tactile setæ of all three pairs
almost as in St. pedunculatus. — The six setæ in the posterior
row on the penultimate segment and the six setæ on the last seg-
ment are all more or less tapering and adorned with proportio-
nåtely very long pubescence; the submedian setæ on the last seg-
ment are a little longer than the others and slightly more than
one third of the breadth of the segment. — The whole trunk is
densely pubescent; anteriorly the pubescence is exceedingly short,
Posteriorly it is very conspicuous.
Anal Segment (fig. 2c and 2d). The tergum is posteriorly
produced into a rather small triangular process which is about as
long as broad. The setæ are arranged almost as in St. peduncu-
latus; those of the submedian pair are placed still a little nearer
to each other, they are half as long as the longest setæ on the
preceding segment and a little longer than the intermediate pair,
348
which is only half as long as the lateral pair; especially the two
outer pairs are strongly pubescent. — The styli about as in St.
pedunculatus. — The sternum has its posterior. setæ about. four
times longer than the styli. — The segment is everywhere densely
and conspicuously pubescent. — The anal plate is very interesting:
the discoid part widens distally and is twice ås long as broad; its
four ;branches originate from places situated in a straight line; po-
ster orly it has aå deep and rounded median incision, and the angle
between the incision and the posterior margin is produced in a
small, conical process directed backwards and inwards (in some
specimens of: St. pedunculatus a vestige of this feature is found).
The inner branches are straight, parallel, moderately thick and
setiform, a little longer than the plate, adorned with long pubes-
cence, and the distance between them is as long as the plate. The
outer branches are about half as long as the inner, a little broader
than. these and distally rounded; they are curved, having the inner
margin. concave, and besides bent somewhat upwards, so that they
occupy a- higher plane than the plate and the inner branches. The
plate and. the outer. branches are very delicately pubescent.
Legs. As long and slender as in the preceding species. The
last pair (fig. 2e) present some- differences: the femur is "about
twice as long as the trochanter, twice:as long as thick, but only a
little shorter than the tibia, which is not quite three times: longer
than thick and not two thirds as long as the élongate and distally
very slender tarsus. The hairs 'on the coxa and trochanter as in
St. pedunculatus, but-the seta on the tibia'is much shorter, scarcely
half as long as the joint. The leg is pubescent on all sides, but
the hairs are longer on the upper 'side than on the lower and
especially" long "on "the dorsal side of the tibia and proximal part
of the tarsus.
Length. The largest specimen, which is léss. contracted than
the other, measures 1'1 mm. i
Locality. Both specimens have been captured in the vicinity
of Marburg (Hesse, Germany) by Mr, C. Bårner.
rese onne rr sr rer REE EEe
349
Remarks. The "species is sharply distinguished from St. pe-
dunculatus by many characters, among which those enumerated in
the conspectus are especially good and easily observed.
Insufficiently described Species.
Stylopauropus atomus Cook (Brandtia VI, 1894, p. 31). Cap-
tured near Huntington, Long Island, U. S. According to the au-
thor it differs from St. pedunculatus at least in the much smaller
size, as mature individuals of both sexes are only "55 mm. long.
No other real differences (only an imaginary one) are found in the
short description, in which only the antennæ are mentioned, and it
may be permitted to ask how this species can be recognized, if two
or three small species of Stylopauropus live in North America?
II. Pauropus Lubbock, 1867.
Diagnosis.. The lower antennal branch has the anterior mar-
gin at least slightly and generally somewhat shorter than the pos-
terior, its anterior flagellum is shorter than the other, and the
transverse diameter of the globulus is never shorter and generally
much longer than its stalk. The penultimate segment of the trunk
with five pairs of dorsal setæ, two of which between the tactile
setæ. The sternum of the anal segment has at least two pairs
and generally three pairs of setæ.
Remarks. Of this genus no less than twenty one species are
described in this paper. The species differ widely from each other
in a very large number of features. It is possible to refer most of
them to three groups, with P. Huæleyi, P. danicus and P. vulgaris
as the central species of each group, but some aberrant species,
P. armatus, P. spinifer and P. Mortensenii, would remain, and for
the reason mentioned above I have not subdivided the genus and
established several new genera.
The genus has in all probability an almost world-wide di-
stribution.
350
Conspectus of the Species.
A. The anal plate has four long branches in the same plane. and
the inner pair is longer than the outer. The anterior ventral
setæ on the anal segment at least moderately long. The last
pair of legs is long or rather long. |
a. Most of the hairs on the upper surface of the head are |
strongly clavate. No process on the sternum of the anal
segment, The anal plate is incised almost to the base.
a. The inner branches of the anal plate without any transverse
division. European species. 1. P. Huxleyi Lubb.
ØB. The inner branches of the anal plate sharply divided by
a transverse suture into two parts. American forms.
T. The lower antennal branch with its posterior fla-
gellum more than twice as long as the anterior;
the globulus is very small, its transverse diameter
conspicuously shorter than that of the upper branch.
The basal part of the inner branches of the anal
plate is narrow, the distal part is a round or oval
knot. 2. P. robustus n. sp.
. The lower antennal branch with its posterior fla-
gellum only a little longer than the anterior; the
globulus is moderately large, its transverse diameter
as long as that of the upper branch. The basal
part of the inner branches of the anal plate is nar-
row, Ccylindrical; the distal part is half as long as
the "basal one, thin, linear.
3. P. intermedius n. sp.
Tri: The lower antennal branch with its posterior fla-
gellum only a little longer than the anterior; the
globulus is small, with the diameter conspicuously
shorter than that of the upper branch. The basal
part of the inner branches of the anal plate is shaped
as an oblong disk, much tapering towards the end;
—
—t-
b.
351
the distal part is almost as long as the basal one,
thin, linear. 4. P. spectabilis n. sp.
The hairs on the upper surface of the head are cylindrical.
Å thick median process projects from the hind margin of
the sternum of the anal segment, The anal plate is incised
in scarcely two thirds of the length from the base to the
apex of the inner branches. 5. P. spinifer 1. sp.
B. The anal plate with two, four or six branches, and if four are
present the inner pair is either rudimentary or situated in a
considerably higher plane than the outer. The anterior ventral
setæ on the anal segment are short and perhaps sometimes
wanting. The last pair of legs is rarely rather long, generally
rather short or very short.
ad.
”
så
The anal plate has four well-developed branches situated in
two planes.
a. The tergum of the anal segment is produced backwards
into an acute process; its setæ are exceedingly long.
The last pair of tactile setæ is very long and robust
with the pubescence very long.
6. P, armatus n. sp.
ØB. The tergum of the anal segment has no process, and its
setæ are short. The last pair of tactile setæ are short
thin, proximally naked and distally faintly pubescent.
16. P. vulgaris mn. sp.”
The anal plate has a comb of six branches in one plane.
14. P. pectinatus n. sp.
The anal plate has two branches, in three species (P. gra-
cilis, P. pygmæus and P. oculatus) besides an inner rudi-
mentary pair.
a. The lower antennal branch with its anterior flagellum
more than two thirds as long as the posterior one.
+. The last segment of the trunk with its setæ long
and robust. 8. P, inornatus nm. sp.
352
tr. The låst segment of the trunk with its søtæ short
and thin.
S. Most of the hairs on the upper surface of the
head are conspicuously clavate. The styli are
slender, cylindrical; the anal plate posteriorly
with a rather deep median incision.
15. P, helveticus' mn. sp.
. The hairs on the upper surface of the head are
thin, cylindrical. The styli are exceedingly club-
shaped; the anal plate has two thin branches
rather near each other.
un
re
13. P. siamensis. n. sp.
ØB. The lower antennal branch with its anterior flagellum
not half as long as the posterior one.
T. The anal plate is posteriorly rather broadly rounded, |
with its two branches projecting from the hind mar- |
gin as cylindrical processes not far from each other,
and with no lobe of the plate between them.
S. The upper antennal branch is considerably or much
longer than the lower. The distance between the
eyes slightly or not shorter than their length.
O. Al the hairs on the upper surface of the
head are thin, cylindrical. The flagellum
of the upper antennal branch is longer than
the breadth of the head.
10. P. elegantulus nm. sp.
OM. At least: many of the hairs on the upper
surface of the head are very conspicuously
clavate. The flagelum of the upper an-
tennal branch is shorter than the breadth
of the head.
»x. The branches of the anal plate are
several times longer than their di-
353
stance from each other at the base
and longer than the styli.
7. P. argentinensis n. sp.
xx. The branches of the anal plate are
not longer than their distance at the
base and much shorter than the styli.
9: Ps dantcus fi sp
88. The upper antennal branch is shorter than the
lower. The distance between the eyes only half
as long ås their length. i
20. P. simulans n. sp.
tr. The anal plate is produced backwards into a nar-
tt:
Vidensk. Medd. fra den naturh, Foren. 1901.
rowly rounded lobe between the two branches, which
are inserted on the plate near the. lateral margins.
11: (P. modestus un. sp.
The anal plate has its lateral margins continued
directly as the lateral margins of the branches, or
as the margins of the outer longer branches, if an
inner rudimentary pair is developed.
S. The tactile setæ of tbe third pair are tapering
or rarely subcylindrical towards the end.
C. The upper antennal branch is somewhat
longer than the lower. The lateral setæ
on the tergum of the anal segment are
very long, considerably more than half
as long as the breadth of the segment.
The anal plate with the lateral margins
considerably converging backwards.
12. P. Mortensenii n. sp.
O0. The upper antennal branch is scarcely
longer or even shorter than the lower.
The lateral setæ on the tergum of the
anal segment are short, at most one
third as long as the breadth of the seg-
23
354
É: : : ment. The anal plate has the lateral
margins subparallel or diverging back-
wards.
x. The distance between the eyes is
only a little shorter than the length
of an eye. The outer branches of
the anal plate diverge considerably.
17, P. gracilis mn. sp.
xx. The distance between the eyes is
not half as long as an eye. The
outer branches of the anal plate
are. parallel,
19;:P:'oculatus n. sp.
ss. The tactile setæ of the third pair terminate in
an oblong bulb.
O. The anal plate has the outer branches seti- i
form and diverging backward, and besides
an inner rudimentary pair. The hairs on
the coxa and trochanter of the last pair
of legs are biramous.
å 18.… P. pygmæus mn. sp.
DO. The anal plate has only two branches which
are short and triangular. The hairs on the
coxa "and trochanter of the last pair of
legs are simple, not biramous.
21. P. claviger 1. sp:
"It was impossible to arrange most of the numerous species as
to their real kinship in this conspectus, if I wished to make use i
ee very sharp and practical characters. In the following the spe-
cies are arranged as naturally as possible, and before the species
which can be considered as members of a natural group I have set
forth some remarks on their characters and affinities.
355
Species 1—4, They are closely allied to each other and con-
stitute a natural group. Three features are especially characte-
ristic: the anal plate is almost only constituted of branæhes, it
being cleft in the median line almost to the base; the anterior setæ
on the sternum of the anal segment are longer and stronger than
in any other species; the lower antennal branch increases less in
breadth towards the end than in the following species, and its po-
sterior margin is only a little or even slightly longer than the an-
terior. Most of the hairs on the upper surface of the head are
strongly elavate, and the intermediate pair in the fourth row is
very long; the upper antennal branch is several — from five to
eight — times longer than broad. The setæ on the posterior ;seg-
ments of the trunk are at least moderately long; the distance be-
tween the submedian setæ on the tergum of the anal segment is
considerably longer than between the submedian and. the inter-
mediate pairs; the last pair of legs are long or rather long. The
species are large. — To this group belongs a fifth species descri-
bed by Kenyon as P. Huæleyi (see ,,remarks" on this species).
1: Pauropus Hunktirs mee
Pl. 1 fg. 34-83 f; pl. 1, figsd
1867. Pauropus Huxleyi Lubbock, Transact. Linn. Soc. Vol.
EVT p:182; Pl XX fig rå 19
1884. Pauropus Husleyi Latzel, Myriop. d. åsterr.-ung. Mo-
narchie, II, p. 23, Taf. Il, fig. 10—12.
1887 (?).. Pauropus Huxleyi Berlese, Acari, Myriop. et Scorp.
huc. in Italia rep., fasc. XXI, no. 1.
Material. Some specimens from Denmark, a' few animals from
Germany and one from Italy. — In some of the structural features
I have found variation, which will be treated separately, but in the
description of the species the essential differences between the spe-
cGimens have been taken into consideration.
Head. The eyes are smaller than in St. pedunculatus, rather
Narrow, and the distance between them is almost one third longer
356
than the length of an eye. — All the dorsal hairs are pubescent;
the-two »outer pairs in the fourth row are rather feebly, yet con-
spicuously, clavate, while all the others are rather strongly clavate.
The outer hairs in the second row are rather long, a little longer
than the inner pair and than the hairs in the third row, besides
not shorter than the submedian pair in the fourth row; the inter-
mediate pair in this row is almost or quite as long as an eye and
only a little longer than the sublateral pair.
Antennæ (pl. II, fig. 1a). The front hairs on the fourth. joint
are thin and very long, the upper one as long as the three distal
joints together and a little longer than the lower hair. The upper
branch is often as long as the three distal joints together and
sometimes as long as the whole peduncle, it is very slender, from
five and a half times to eight times longer than broad; its tla-
gellum is at most slightly more than twice as long as the stalk.
The lower branch is about two thirds as long as the upper one, three
times to three and a half times longer than broad, slightly in-
creasing in breadth from the base to the end, with the distal an-
terior angle more obliquely cut off than the posterior one; the anterior
flagellum is slightly shorter than the posterior, which is somewhat
shorter than that of the upper branch. All three flagella are very
slender and scarcely thickened towards the apex. The hair at the
front margin of the lower branch is inserted rather near the an-
terior flagellum. .The globulus is rather small, not quite as broad
as the upper branch; its stalk is generally much shorter than the
transverse. diameter of the globulus, in one specimen only a little
shorter and in an immature animal (from Tibingen) almost exactly
as long as the diameter mentioned.
Trunk (pl. I, fig. 3a). Moderately robust. — The fifth pair of
tactile setæ scarcely twice as long as the breadth of the segment,
rather thin, with very short and delicate pubescence. The fourth
pair slightly exceeding two thirds of the length of the fifth, and its
setæ are somewhat thinner ; the third pair is somewhat shorter and
not thicker than the fourth, its basal half is cylindrical, the. distal
357
part tapering; it is densely and very shortly plumose almost to the
base. — The four posterior setæ on the penultimate segment are
moderately long and" slightly tapering. The six setæ on the last
segment are either all tapering and about one third as long as the
posterior breadth of the segment, or the two submedian: pairs are
cylindrical and only one fifth as long as the breadth mentioned,
while the lateral pair is more normal.
Anal -Segment (fig. 3b, 3c, 3d and 3f). The tergum is pro-
duced backwards into a low protuberance, the hind margin of which
is generally shaped as a small portion of a circle and rarely some-
what angular (fig. 3f); the setæ are tapering, the two outer pairs
always "subequal, much shorter than the longest setæ on the last
segment of the trunk and at least a little longer than, often almost
twice as long as, the submedian pair; the distance between the
submedian setæ is considerably longer than between a submedian
and an intermediate seta, while the distance between the lateral
and the intermediate setæ is rather short. — The styli are con-
siderably thicker than the outer branches of the anal plate, cylin-
drical and about half as long as the submedian setæ. — The ster-
num with the posterior setæ tapering and a little more than half
as long ås the breadth of the segment; the lateral setæ are tape-
ring and about as long as the lateral dorsal pair; the anterior pair
is more than half as long as the posterior pair, robust and clavate.
— The anal plate is cleft in the median line ålmost to the base,
and near the basal lateral angle projects the outer thin, cylindrical
branch which is directed backwards and outwards, while the inner
branches are shaped as exceedingly elongate triangles, which are
two and a half times to four times longer than broad at the base;
these inner branehes have their outer margins slightly concave, they
are much longer than the outer ones and without any transverse
division; all four branches are situated in the same plane.
Legs:' They are not quite as long as in Stylopauropus ; they
increase considerably in length posteriorly. The last pair (fig. 3 e)
is long and slender; the femur is slightly longer than the trochanter,
358
one half longer than thick and somewhat shorter than the tibia,
which is two and a half times longer than thick; the tarsus is a
little more than one half longer than the tibia. The hairs on coxa
and trochanter are biramous; the seta on the tibia is only a little
shorter than its joint. The leg is almost or quite naked.
Copulatory Organs. Seen from in front the basal half looks
cylindrical, the distal half very obliquely cut off on the interior
side; the inner margin is straight, the outer convex; the apex
is blunt. ;
Length. A large and well-extended female from Denmark is
1-56 mm., a smaller and contracted male only 8 mm. in length;
an adult and somewhat contraeted male from Italy is 1-34 mm.,
in extended condition thus scarcely smaller than the large Danish
female.
Variation. My single specimen from Italy presents some lesser
differences from the Danish ones. " The upper antennal branch is
almost eight times (in Danish specimens five and a half to six
times) longer than broad. The submedian pairs 'of setæ on the last
segment of the trunk are cylindrical and only one fifth as long as
the posterior breadth of the segment; in Danish specimens they
are tapering and "one third of the breadth. On the anal segment
(fig. 3f) the median protuberance on the tergum is longer than in
Danish specimens and besides somewhat angular; on each side of
the median protuberance is seen a smaller projeetion which in
Danish specimens is very faint and situated just im front of the
hind margin. The inner branclies of the anal plate (fig. 3 f) are
longer, éspecially in the distal half more elongate and considerably
narrower than in Danish specimens (fig. 34). In spite of these
differences I had referred the specimen from Italy to P. Huæleyi,
and two specimens captured at Marburg and received later on proved
the correctness of the view. One of these German specimens is
smaller than those from Denmark but otherwise completely agreeing
with them,' while the other presents a curious combination of eha-
acters: vin some features almost agreeing with a Danish, in other
359
with. the Italian specimen, while for instance the inner branches of
the anal plate present a shape intermediate between those found
im the specimens from the two countries. '
Locality. I have captured six specimens (together with nume-
rous specimens of P. vulgaris) in ,,Dyrehaven”, a wood near C 0-
penhagen, under rottening leaves in a damp place in June and
July 1891; but later om I never: met: with the species again.
Furthermore I have examined two specimens taken at Marburg
(Hesse) by Mr. C. Borner, three not adult specimens secured by
Dr. F. Meinert at Tibingen and one specimen found by Dr. F.
Silvestri at Bevagna (Italy).
Distribution. The figures drawn by Lubbock prove that our
species is identical with P. Huæleyi established on specimens captured
at London. Furthermore I think that the form from Austria. de-
seribed- by Latzel as the typical one is this species, but his variety
filiformis is a mixture of at least two other species which are very
distant" from P. Huxleyi. The description and figures given by
Berlese are imperfect (his figure of the anal plate is as bad ås
possible and exceedingly misleading), but as no. other large. species
of this "genus: has been discovered in Italy I suppose that he- has
examined "this 'species. ' It: is impossible to decide if the specimens
captured by P. Schmidt at St. Petersburgh and Narwa belonged tå
Fi Heel: Gt; Porat communicates that he has captured this
species at Sanna near Jånkåping (Sweden) and that Tullberg had
taken it about 1866 (I believe near Upsala). The species is thus
widely distributed in Europe, but all statements on its oceurrence
in America are-incorrect (see below).
Remarks. P.' Huxleyi is rather remote from all other species
of the genus hitherto found in Europe. But it is closely allied to
four American species, three of which are described below, while the
fourth is that deseribed by Kenyon (op. cit.) as P. Huxleyi. Jud-
ging from fig. 42 in Kenyon's paper this North American species
has the' inner "branches of the anal plåte divided by a transverse
suture or articulation, but their shape indicates that the species can
360
not be one of the three species from Chile described below. I
think that his species may be recognized with certainty from his
drawing of the antenna (fig. 23) and especially from the branches
mentioned; it has been captured in Eastern Massachusetts and at
Philadelphia.
' 2, Pauropus robustus mn. sp.
Pl. II, fig, 2 a—2 f.
Material. I: have examined two adult specimens, one of which
is a male, and the other, judging from the length of the claws on
the last pair of legs, must certainly belong to the same sex (with-
'out damaging the specimen it was impossible to observe the copu-
latory organs). They had been laid by Dr. Silvestri in a microsco-
pical preparation together with a specimen of each of the two fol-
lowing species. He had captured all four specimens at Temuco in
Chile, determined them as P. Huxleyi Lubb. and published his dis-
covery of this species in a note: Distribuzione geografica della
Koenenia. mirabilis Grassi ed altri Artropodi .…. (Z0ol. Anzeiger,
XXII B., Sept. 18. 1899, p. 369). But it. must be emphasized
that: all three species are so closely allied to each other and to
P. Huæleyi that a special study of the genus is necessary in order
to detect and value the differences.
I have preferred to give a shorter account of these species,
essentially only pointing out the differences. between them and P.
Huxleyi.
Head (fig. 2 a). The eyes are rather small and the distance
between them one half longer than their length. — The hairs as
to shape and length as in P. Huxleyi, only the sublateral hairs in
the fourth row proportionately a little shorter.
Antennæ (fig. 2a). The upper one of the front hairs on the
fourth joint is as long ås the peduncle and much longer than the
other. The upper branch is almost seven times longer than broad
and” almost longer than the peduncle; the flagellum is two and a
third times longer than the branch. The lower branch as in P.
361
Huxleyi, but its anterior distal angle is more deeply cut off; the
posterior flagellum is scarcely one third or scarcely one fourth shor-
ter than that on the upper branch, while it is a little more than
twice as long as the anterior flagellum. The globulus is very small,
and its transverse diameter conspicuously shorter than that of the
upper branch; the stalk is exceedingly short.
Trunk (fig. 2b). Robust. — The fifth pair of tactile setæ is
not quite two thirds longer than the transverse diameter of its seg-
ment; the fourth pair is two thirds as long as the fifth; all three
posterior pairs of tactile setæ otherwise as in P. Huæleyi. — The
two submedian pairs of setæ on the last segment somewhat longer
than in that species, the posterior of these pairs about half as long
as the posterior breadth of the segment.
Anal Segment (fig. 2c). The tergum is scarcely produced
posteriorly; its setæ almost as in P. Huæleyi with the exception of
the submedian pair being shorter, almost only one third of the
length of the lateral pair. — The styli åre as long as in P. Huæleyi,
but much thinner, scarcely as thick as the outer branches of the
" anal plate. — The sternum is posteriorly cut off; its setæ as in
P. Huæleyi. — The anal plate presents some differences: the outer
branches originate more distant from the base of the plate and are
only a little shorter than the inner pair; these branches are shorter.
than in P. Huæleyi, rather narrow, tapering from the base to the
middle, while the posterior half is cylindrical, their apical part is
marked off by å transverse suture (or articulation), and this part
is shaped as a small, round or ovate knot.
Legs. They are somewhat shorter and more robust than in
P. Huxleyi, the last pair (fig. 2 d) otherwise as in that species.
Copulatory Organs (fig. 2 f). Seen from in front they are
thick, eylindrical in two thirds of the length, while the distal third
is obliquely cut off.
Length. Both specimens are much contracted; one of them
measures "7 mm., the other "84 mm.
362
Locality. 'The specimens have been captured by Dr. F. Sil-
vestri at Temuco in Chile (April 4, 1899).
Remarks. The large difference observed in both specimens
between the length of the flagella on the lower branch is alone
sufficient. for the establishment of this species and separates it
sharply from the three other species of the group; I never met
with any variation worth mentioning in thé proportion between the
length of these flagella in specimens of the same species, whether
I examined several specimens from the same place or from various
localities.
3. Pauropus intermedius n. sp.
PL.H 3 a—3 d.
Material. "One adult and rather well. preserved female.
Head. In all respects as in P. robustus, only the intermediate
hairs in the fourth row aå little longer than the eyes.
Antennæ (fig. 3a). The upper one of the front hairs on the
fourth joint as long as the three distal joints together and somewhat"
longer than the- other. The upper branch is moré than seven times
longer than broad and even slightly longer than the pedunele; tlie
flagellum as in P. robustus. The lower branch as in 2. Huxleyi,
the distal front angle being cut off rather shortly and only a little
more obliquely than the hinder angle; the posterior flagellum is
slightly longer than the anterior and a little more than two thirds
as long as: that of the upper branch. The globulus is moderately
large, with its transverse diameter as long ås that of the upper
branch; the stalk is very short. |
Trunk (fig. 35). Moderately robust. — The fifth pair of tat-
tile setæ is scarcely twice as long as the breadth of its segment,
otherwise as in P. Huzæleyi; the fourth and third pairs are wanting.
— Of the setæ on the last segment only one of the posterior pair
is preserved, it is unusually long and two thirds as long as the
distance between the fifth pair of taåctile setæ.
Anal Segment (fig. 3b and 3c). The tergum is posteriorly
363
shaped almost as in P. Huæleyi; its setæ as in that species, only
the two outer pairs a little longer. — The styli are somewhat
shorter and thinner than in P. Huæleyi, about half ås long as
the outer branches of the anal plate. — The sternum and its setæ
present no differences from the preceding species. — The anal
plate (fig. 3 €) is considerably larger thån in P. robustus; the inner
branehes with their proximal portion narrow in the whole length,
cylindrical, cut off transversely, and on the end is inserted the di-
stal portion which is cylindrical, exceedingly slender, not half as
broad but about half as long as the proximal portion; the outer
brånches are very diverging and reach to the middle of the distal
portion of the inner branches.
Legs. They are a little shorter and more robust than in P.
røbustus; the last pair (fg. 3 d) is even rather shorter and thicker
than in P. Huæleyi, and the tarsus is less elongated, but as to the
relative length of the joints and the length of the setæ it does
not present any essential difference from the last-named species.
Length: The single adult female specimen measures "92 mm.
Locality.. The specimen was captured at Temuco in Chile
(see page 360).
Remarks. "Especially by the' slight difference in length be-
tween the flagella of the lower antennal branch this species is
sharply distinguished from P. robustus; the dimension of the glo-
bulus and the anal plate present other distinctive features. As to
the differences between this species and the following one I refer
to the ,,remarks" on page 365.
4. Pauropus speciabilis n. sp-
JL fig da
Material. An adult male is examined, it has ben flattened
»fo a certain degree by the pressure of the glass-cover.
Head (fig. 4 a). It is shown in-the drawing as it has been
found: obliquely flattened and deformed. The only difference worth
mentioning between it and the head of P. røbustus seems to be
364
the length of the two outer pairs of hairs in the fourth row: the
intermediate setæ are exceedingly long, much longer than the eyes,
almost as long as the distance between them and twice as long as
the sublateral setæ.
Antennæ. (fig. 4a). The two front hairs on the fourth joint
are slightly longer than in P. intermedius. The upper branch is
about eight times longer than broad and a little longer than the
peduncle; its flagellum a little more than twice as long as the
branch. The lower branch is longer than that in the three prece-
ding species and about four times longer than broad, its anterior
distal angle is considerably more obliquely and deeply cut off than
the posterior; the posterior flagellum is one fifth longer than the
anterior; all three flagella are very slender. The globulus is small,
its transverse diameter conspicuously shorter than that of the upper
branch; the stalk is rather short.
Trunk. Robust. — The three posterior pairs of tactile setæ
and especially the third and the fourth pairs are proximally thicker
than in P. Hualeyi; the fifth pair is nearly three times longer
than the breadth of its segment; the fourth pair is more than three
fifths and the third pair scarcely half as long as the fifth pair;
all are tapering and shortly pubescent almost to the base. — The
dorsal setæ on the penultimate and the last segments (fig. 4 b) are
slightly tapering, very thick and exceedingly long, longer and thicker
than in the three. preceding species.
Anal Segment (fig. 4). The tergum is produced backwards
into a rather small triangular projection; its three pairs of setæ
are very thick, acute, proportionately short, the two outer pairs
being a little more than one fourth of the longest setæ on the
last segment of the trunk, and the submedian pair a little shorter
than the søblateral setæ. — The styli are about as thick as in
P. intermedius and somewhat longer than in that species. — The,
sternum has its posterior setæ somewhat 'shorter than the dorsal
setæ on the last segment of the trunk. — The anal plate (fig. 4)
with the proximal portion of the inner branches shaped like a very
reg
SÆRT E Crnea
365
oblong, distally narrowing plate which is about two and a half
times longer than broad, while the distal portion is almost setiform
and slightly shorter than the proximal; the outer branches are very
slender, nearly setiform (in this specimen curved) and as long as
the proximal portion of the inner branches.
Legs. They are as long as in P. Huzleyi. The last pair is
rather similar to that in the species named, but the trochanter,
femur and tibia are a little thicker, the tarsus is almost longer and
the seta on the tibia is very robust and scarcely three fourths as
long as the joint. Furthermore, the upper half of the surface of
the femur, tibia and tarsus is very conspicuously pubescent, but the
minute hairs are proportionately stiff and thick at the base.
Copulatory Organs (fig. 4 h). Seen from in front nearly their
basal half is cylindrical, the distal part subconical with the inner
margin straight and forming aåa very obtuse angle with the inner
margin of the basal part, the outer margin is slightly convex, and
the apex is blunt.
Length. The single adult male, which is somewhat contracted
and considerably curved, measures probably about 1-1mm. in length.
Locality. The specimen was captured at Temuco in Chile
(see p. 360). ;
Remarks. This species is closely allied to P. intermedius,
but differs from it in many features: the shape of the anal plate,
the enormous dorsal setæ on the posterior segments of the trunk,
length and thickness of the three posterior pairs of tactile setæ,
the last pair of legs longer and pubescent on the upper side, the
small globulus etc. It is therefore impossible to assume that both
animals, which have been captured in the same locality together
with P. robustus, can belong to one species.
Species 5—h. "These two Siamese species are scarcely allied
to each other and besides rather remote from all other species of
the genus. One of them, P. spinifer, shows a certain resemblance
to P. Huxleyi in the shape of the anal plate, the place of the an-
366
terior ventral setæ on the last segment, long legs and long po-
sterior tactile setæ, but even in the organs named differences are
found, and in several other respects it is very distant from P.
Hualeyi. The other species, P. armatus, is even more aberrant.
But in spite of various difficulties both species are more properly
inserted here than in any other place.
5. Pauropus spinifer mn. sp.
e.
Material. Only a young contracted male with eight pairs
of legs.
Head (fig. 5a). 'The eyes are somewhat shorter than the di-
stance between them. — All dorsal hairs are cylindrical and thin,
those in the three anterior rows and the submedian pair of the
fourth row are "short, partly even very short; the intermediate setæ
in the fourth row are slightly more than half as long as the eyes
and a little longer than the sublateral pair.
"sAntennæ (fig. 5a).. The two front hairs on the fourth joint
are proportionately short, the lower one about as long as the joint
and a little longer than the upper one. The upper branch is three
and a half times longer than broad, scarcely as long as the two
distal joints of the peduncle;- its flagellum "is comparatively short,
a little more: than two times longer than the branch and only å
little more than half as long as the breadth of the head. The lower
branch is slightly shorter than the upper, widening considerably
from the base to the insertion of the anterior flagellum, two and a
half times longer than broad, and the anterior angle is broadly and
very obliquely cut: off. The posterior flagellum is a little longer
than the anterior and slightly shorter than that; of the upper branch;
all three flagella are rather slender, not thickened towards the end.
The globulus is large, almost as broad ag the upper branch; its
stalk is slighily shorter than the transverse diameter of the globulus.
Trunk (fig. 5%). Moderately robust. — Only four pairs of
Falk: setæ are present, the specimen being immature. The last
REE ERE er me
|
|
i
ik
SÅ
MÅ
367
pair is almost more than two and a half times longer than the
breadth of the segment, robust and pubescent with moderately long
hairs. The penultimate pair is two thirds as long as the last pair,
robust, tapering and pubéscent almost as the last one. — The
dorsal setæ on the two posterior segments are short, thick, acute
and almost spine-like; the'setæ on the last segment only about as
long as one sixth of the posterior breadth of the segment. The
two posterior segments are rather conspicuously pubescent.
Anal Segment (fig. 5b and 5c). The tergum is posteriorly
rounded; its three pairs of setæ are thin, slightly longer than the
setæ on the last segment of the trunk and subequal in length, the
intermediate pair being perhaps a little shorter than the two others;
the "distance between the setæ of the submedian pair is slightly
shorter than their length, but decidedly longer than the distance be-
tween the submedian and the intermediate pairs. (The supplemen-
tary pair of short proximal setæ always existing in specimens with
eight pairs of legs is not seen in fig. 5 b, the proximal part of the
abdomen bearing these setæ being retracted' beneath the tergum of
the preceding segment.) — The styli are about three times shorter
than the submedian dorsal setæ, thin and cylindrical. — The ster-
num with its posterior margin deeply and rather broadly emarginate,
and in the median line projects backwards and slightly downwards
a rather large process, which is subconical with the end rounded;
the posterior setæ are half as long as-the breadth of the segment;
the anterior pair is rather robust and about one third as long as
the posterior pair, the distance between its setæ is somewhat longer
than between the submedian dorsal pair, and they are inserted nearer
to the hind margin than to the base of the segment; the lateral
Pair is about as long as the lateral dorsal setæ. — The anal plate
(fg. 5 c) is,” without taking the branches into consideration, some-
What broader than long; from the hind margin project four branches
which are rather slender, tapering, subparållel and arranged in the
Same plane; the inner branches are somewhat longer.than the plate
Which is about as long as the outer branches; the outer branches
368
originate nearer to the base of the plate than the inner branches.
— The tergum is pubescent as the preceding segment,
Legs. They are long and increase considerably in length po-
steriorly. The last (eighth) pair (fig. 5d) is long and very slender,
with the proportions between the joints about as in Stylopauropus
pedunculatus: the femur is twice as long as thick, much longer
than the trochanter and slightly shorter than the tibia, which is
nearly three times as long as thick and slightly more than half as
long as the tarsus. The hairs on coxa and trochanter are bira-
mous; the seta on the tibia is half as long as the joint, pubescent,
while the joints are almost naked.
Copulatory Organs (fig. 5e). Though the specimen has only
eight pairs of legs the copulatory organs are apparently well deve-
loped. Seen from in front they are slender, with the distal half
produced almost as a rather elongate process; the inner margin is
straight, the outer is convex in the basal and slightly concave
in the distal half; the apex is subacute and the usual seta terminal.
Length. The immature and rather contracted specimen mea-
Sures 755 mm.
Locality. Isl. Koh Chang (Gulf of Siam), under stones.
Jan. 7. 1900 (Dr. Th. Mortensen leg.).
Remarks. It is easily distinguished from all other species de-
seribed in this paper by the process' on the sternum of the anal
segment. Furthermore, the anal plate, the setæ on the tergum of
the anal segment and the posterior segments of the trunk, the an-
tennæ and the head ete. present numerous excellent characters.
6. Pauropus armatus n. sp.
PL 1, fig. 6a—6 c; pl. II, fig. 12—1c.
Material. Four more or less tolerably preserved specimens;
one of them is immature with eight pairs of legs, one is an adult
female and two are adult males.
Head (fig. 1a). The eyes are large, and the distance between
ihem is about as long as three fourths of an eye. — The dorsal
ERNE Rene
369
hairs are slightly clavate and very conspicuously ringed, those in
the first and third rows are short, in the second row a little longer;
in the fourth row the submedian pair is wanting in my specimens,
the intermediate pair is a little more than half as long as.the;eyes
and twice as long as the sublateral pair.
Antennæ (fig. 1a, in which the right antenna is seen almost
from in front). Of the two elongate hairs on the fourth joint: the
upper one is as long as the peduncle and twice as long as the
other; both hairs are sharply ringed. The upper branch is slightly
or not longer than the two distal joints of the pedunele and about
four times longer than broad; its flagellum is three and a half
times longer than the branch and slightly longer than the breadth
of the head. The lower branch is about two thirds as long as the
upper one and twice as long as broad, with the anterior distal
angle very deeply and: obliquely cut off; its posterior flagellum is
one fifth shorter than the flagellum of the upper branch and almost
"twice as long as thé anterior one: All three flagella are robust
and distally consideråbly thickened. The globulus is moderately
small, a little legs broad than the upper branch; its stalk is very
short.
Trunk (fig. 15). Moderately slender. — The fifth pair of.
tactile setæ (preserved in a single specimen) is very long, nearly
two and a half times longer than the breadth of the segment, be-
sides these setæ are unusually robust and their pubescence much
longer and more stiff than in any other species. The fourth pair
of tactile setæ is slightly more than half as long as the fifth,
rather thin and with the pubescence well developed; the third pair
about one fourth shorter than the fourth, slightly thickened from
the base to the middle and from thence tapering, besides more densely
pubescent than the fourth pair. — The dorsal setæ on the penul-
timate segment long; the setæ on the last segment tapering, very
long, the longest of them half as long as the distance between the
tactile setæ.
Anal Segment (pl. III, fig. 1 b; pl. II, fig. 6a and 6b
24
Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. 1901.
): The
370
tergum overreaches the sternum and is produced backwards into a
median, rather long, triangular process; its three pairs of setæ are
exceedingly long, strong and tapering; the submedian pair as long
as or even longer than the breadth of the segment, a little longer
than the intermediate and somewhat longer than the lateral setæ;
the submedian setæ are inserted on rather large protuberances, the
intermediate setæ on smaller knots. (In the immature specimen
a moderately short and thin submarginal seta is found near the
base of the tergum.) — The styli (which are inserted a. little
åbove or below the hind margin) are setiform, slender, tapering
and about as long as the anal plate with its branches. — The
sternum with the hind margin emarginate; the posterior setæ are
very distant from each other and somewhat or considerably shorter
than the lateral pair of dorsal setæ, but they are a little or con-
siderably longer than the lateral ventral pair; the anterior setæ
are inserted rather near the base of thé' segment and 'a little
more distant from each other than those of the posterior pair, they
are short, about as long as the outer branches of the anal plate.
— The anal plate (fig. 6a and 6 b) is very interesting; its: dis-
coid portion widens posteriorly and is about as long as broad;
from the posterior angles originaté two slender, diverging branches
which: are somewhat longer than the plate itself; above these bran-
Ches and slightly nearer the middle line originate two other
branches which are a little shorter, thinner and less diverging than
the outer ones, and besides lying somewhat above them; dorsally
the plate has a rounded lobe projecting between the- basal part of
the upper branches, and these are somewhat curved in the vertical
plane.
Legs. They vare rather short. The last pair (fig. 1.6) -is
moderately robust; the femur is slightly longer than the trochanter,
slightly longer than thick and a little longer than the-tibia; the
tarsus is about two thirds longer than the tibia, The hairs on
coxa and trochanter are biramous with thin, ringed branches; the
371
seta on the tibia is half as long as the joint. Femur and tibia
are partially delicately pubescent.
Capulatory Organs (fig. 6 c). Seen from ihe side they are
moderately thick and almost regularly conical, distally the margins
are yet somewhat convex; the apex is produced and acute, the seta
terminal.
Length. An extended male measures '8 mm., a somewhat
contracted female "58 mm.
Locality. 1sl. Koh Chang (Gulf of Siam), Jan. 6. and 7.
1900, under stones (Dr. Th. Mortensen leg.).
Remarks.. By the strong process from the tergum of the
anal segment, the length of its dorsal setæ and the extreme length
of the pubescence on the very thick tactile setæ of the fifth pair
this species is easily distinguished from all others known to me.
The anal plate is to a certain degree similar to that in P. vul-
gåris, which in most other features is very distant.
Species 7—11. These five species constitute a rather natural
group. The distance between the setæ of the submedian pair on
the anal segment is as in P. Huæleyi at least somewhat longer
than that between the submedian and the intermediate pair; the
intermediate setæ are inserted essentially in front of and rather or
very near the lateral one; these are long or very long, more
than half as long as the breadth of the segment and always longer
than the posterior ventral setæ, and these characters separate this
group from the last one (species 13—21). The styli are short and
often thick; the anal plate has no posterior angles and only. two
branches. The sternum of the anal segment has three pairs of setæ,
and the anterior pair is short. The legs are generally of moderate
length and never very short.
7. Pauropus argentinensis 1. sp.
Pl. UL fig. 23—2g.
Material. Six adult specimens, males and females, rather well
preserved, but all more or less contracted.
24
372
Head (fig. 2a). It bears considerable resemblance to the head
of P. robustus. The eyes are rather small, not quite twice as long
as broad; the distance between them. is one third longer than the
length of an eye. — The hairs in the two anterior rows and the
submedian pair in the fourth row are moderately long, in the third
row comparatively short, and all these hairs are rather strongly
clavate; the intermediate hairs in the fourth row are somewhat cla-
vate and a little shorter than the eyes, while the sublateral hairs
are slightly clavate and about two thirds as long as the inter-
mediate pair.
Antennæ (fig. 2a). The upper one of the front hairs on the
fourth joint of the pedunele is as long as the three distal joints
together and nearly twice as long as the other hair. The upper
branch is as long as the peduncle, about six times longer than
broad; its flagellum is a little more than twice as long as the
branch and a little shorter than the breadth of the head. The
lower branch is about two thirds as long as the upper, two and åa
half times longer than broad, slightly widening distally; the an-
terior angle is very deeply and obliquely cut off; the posterior fla-
gellum is a little shorter than that on the upper branch and slightly
more than twice as long as the anterior flagellum. All three fla-
gella are slender, the two longest of them slightly thickened near
the end. The globulus is moderately small, not as broad as the
upper branch; the stalk is rudimentary.
Trunk (fig. 2b). Moderately slender. — The fifth pair of
tactile setæ is somewhat more than twice as long as the breadth
of the segment, rather robust and delicately pubescent. The fourth
pair slightly more than two thirds as long as the fifth and some-
what thinner. The third pair is slightly more than half as long
as the fifth, slightly thicker and more pubescent than the fourth,
almost thickened from the base to the middle and tapering distally.
— The posterior dorsal setæ 'on the penultimate segment are rather
long, cylindrical; the setæ on the last segment are rather long,
373
the submedian pairs nearly one third as long as the posterior
breadth of the segment (fig. 2 d) or even a little longer.
Anal Segment (fig. 2b, 2d and 2e). The tergum is rounded
behind and has a rather broad but very low projection either
overreaching the posterior margin (fig. 2 c): or in other specimens
placed just below it (fig. 2e); the setæ are tapering and rather
long, those of the lateral pair are somewhat more than half as long
as the breadth of the segment, the submedian setæ are nearly two
thirds as long as the lateral pair and a little longer than the inter-
mediate pair; the distance between the submedian setæ is somewhat
longer than between a submedian and an intermediate seta. — The
styli are very short and besides clavate to a most extraordinary de-
gree: they are only twice as long as broad beyond the middle and
conspicuously shorter than the branches of the anal plate. (In this
species I have discovered close above the styli a pair of setæ,
which are so short that they could only be observed under high
magnifying power; being overlappéd by the styli they could not be
drawn in fig. 2e). — The sternum has three pairs of setæ; the
posterior setæ are cylindrical and a little longer than the submedian
dorsal pair, the lateral setæ are tapering and half as long as the
lateral dorsal ones; the anterior pair is short and inserted rather
near the anterior margin of the segment. — The anal plate is
slightly broader than long, posteriorly broadly rounded without
lateral angles; from its hind margin originate rather close to each
other two slender branches which are parallel and somewhat shorter
than the plate.
Legs. They are rather long and increase somewhat in length
posteriorly. The last pair (fig. 2 f) is rather slender; the femur
is a little longer than the trochanter and somewhat longer than
thick; the tibia is slightly longer than the femur, more than twice
ås long as thick and slightly more than half as long as the tarsus.
The hairs on coxa and trochanter are biramous; the seta on the
tibia is more than two thirds as long as the joint.
Copulatory Organs (fig. 2 2). Seen from behind they are
374
twice as long as thick, conical, with the end rather broadly obtuse,
but the cone is curved so that the inner margin is slightly concave
and the outer rather convex.
Length. The longest female measures. "96 mm., the longest
male "9 mm., but both specimens are somewhat contracted.
Locality. Pampa Piray (Alto Paranå, Argentina),
July 21. 1900 (Dr. F. Silvestri leg.).
Remarks. This form has a certain resemblance to species
belonging to the group of P. Huzæleyi. But the length of the
dorsal setæ on the anal segment, the development of the anterior
ventral setæ on the same segment, the shape of the styli and espe-
eially the shape of the anal plate separates it widely from all spe-
cies described above. It is closely allied to the next species; the
essential differences are pointed out in ,,remarks" on p: 376,
8. Pauropus inornatus n. sp.
Pl. 1, fig. 8a—3 6.
Material. An adult male and a specimen with eight pairs of
legs, both well preserved; besides fragments of a third specimen.
Head. The distance between the eyes in the male a little
shorter and in the immature specimen a little longer than the length
of an eye. — The hairs as to shape and length exactly as in P.
Antennæ (fig. 3a). The hairs on the fourth joint as in the
preceding species. The upper branch is scarcely as long as the
three distal joints together and scarcely five and a half times longer
than broad; the flagellum is about two and a third times as long
as the branch. The lower branch is a little less than three times
lønger than broad and shaped almost as in P. argentinensis, but
the auterior angle is less brøadly cut off; the posterior flagellum is
about four fifths of that: on the upper branch, and the anterior
flagellum is only a little shorter than the posterier one. All three
flagella are less slender than in P. argentinensis and conspicuously
375
thickened distally. The globulus about as broad as the upper
branch, and its stalk is short.
Trunk (fig. 3b). Moderately slender. — The fifth pair of
tactile setæ is scarcely twice as løng as the breadth of the seg-
ment; the fourth pair is abdut two thirds of the fifth and the third
Ppåir four fifths of the fourth; in other respeets all three pairs agree
with those in P. argentinensis. — The dorsal setæ on the penul-
timate segment as in the last-named species; the setæ on; the last
segment are long, and those of the posterior submedian pair, which
are the longest of all, are half as long as the breadth of the
segment.
Anal Segment (fig. 3 c). The tergum is very broadly rounded
behind; its setæ in all respects as in the preceding species, with
the exception, that those of the submedian and intermediate pairs
are a little longer. — The styli are shaped as strongly clavate
hairs, about four times longer than thick and much longer than the
branches of the anal plate. — The sternum with the posterior setæ
slightly clavate and as long as the submedian dorsal setæ; the
lateral setæ are scarcely half as long as the posterior ones; the an-
terior setæ are short, thin, inserted rather near the base of the
sternum and considerably longer from each other than those of the
posterior pair. — The anal plate is rather similar to that m P.
argentinensis, but more flatly rounded behind, and its two branches
are more distant from each other, besides thicker and shorter than
in that species.
Legs. Almost as in the preceding species. The last pair
(fig. 34) with the femur slightly shorter, the tibia a little longer
than in that species; the seta on the tibia is almost as long as
the joint.
Copulatory Organs (fig. 36). They are proportionately a
little shorter and thicker than in the preceding species. Seen from
the side the posterior margin is almost concave at the middle, di-
stally a little convex, the anterior margin is straight near the base,
while the rest is considerably convex; the apex is blunt.
376
Length. The adult male is rather extended and measures
"86 mm.
Locality. Tacuri Pucti, (Alto Paranå, Paraguay),
July 6. 1900 (Dr. F. Silvestri leg.).
Remarks. This species is closely allied to P. argentinensis,
but is easily distinguished by the branches of the anal plate and
especially by the shape of the styli and the slight difference be-
tween the length of the two flagella on the lower antennal branch.
9: ning me n. sp.
TIT, fig, 4 2a—4 f.
Material. Only one rather badly preserved adult male.
Head (fig. 4a). The distance between the eyes is slightly
longer than the length of an eye. — The hairs in the two an-
terior rows are proportionately long and besides rather clavate with
exception of the outer hairs in the second row, which are cylindrical.
The hairs in the third row are short and clavate; those in the
fourth row are wanting in my specimen.
Antennæ (fig. 4a). The longest of the two front hairs on the
fourth joint is slightly shorter than the three distal joints together
and much longer than the other. The upper branch is as long as
the three distal joints of the peduncle and slightly -more than four
times longer than broad; 'the flagellum is nearly three times longer
than the branch and 'soméwhat shorter than the breadth… of the
head. The lower branch measures slightly more than two thirds of
the upper branch and is twice as long as broad; it widens con-
siderably from the base towards the anterior flagellum, and its an-
terior angle is deeply and rather obliquely cut off.… The posterior
flagellum is four fifths of that on the upper branch and two and.;a
half times longer than the anterior flagellum, which is very short.
The flagella. are moderately slender and scarcely thickened towards
the apex. The globulus is small, its transverse diameter considerably
shorter than that of the upper branch; the stalk is short.
Trunk (fig. 4 b). Moderately ; robust. — The fifth pair of
|
|
377
tactile setæ slightly more than one half longer than the breadth of
the segment, rather slender, and the pubescense is very short and
delicate; the fourth pair is almost four fifths of the last and con-
siderably more slender. The tactile setæ of the third pair (fig. 4c) are
slightly more than half as long as those. of the fifth pair; they increase
considerably in thickness from the base about to the middle and are
from thence tapering towards the acute apex; the pubescence is
very short and fine. — The four posterior setæ on the penultimate
segment are long, slightly tapering to rather near the end and
from thence somewhat thickened. The setæ on the last segment
are very long, slender, tapering, those of the longest pair a little
more than half as long as the posterior breadth of the segment.
Anal Segment (fig. 4b and 4d). The tergum is very broadly
rounded behind; all three pairs of setæ are very long, slender,
tapering, two pairs of them being about half as long as the breadth
of the segment, while the lateral pair is somewhat longer; the setæ
of the intermediate pair are inserted close to and- nearly in front
of the lateral ones, while the distance between the submedian setæ
is much longer than between a submedian and an intermediate one.
— The styli (fig. 4d) are rather short, strongly clavate, about
three times longer than broad; the outer margin is concave. —
The sternum with the posterior setæ thin, cylindrical and somewhat
shorter than the submedian dorsal pair; the lateral setæ are some-
what more than half as leng as the submedian pair; the anterior
setæ are nearly twice as long from each other as tbe posterior
ones, three times: shorter than these, cylindrical and inserted near
the base of the segment. — The anal plate is almost square, yet
with the lateral margins as little convex and the posterior angles
strongly rounded; from the hind margin originate two rather distant,
short, moderately thick and somewhat diverging branches, which are
much: shorter than the styli.
Legs. "They are moderately short and increase somewhat in
length 'posteriorly. The last pair (fig. 4 e) is moderately robust;
the fémur is as long as the trochanter and slightly longer than
378
thick; the tibia is a little longer than the femur, scarcely twice
as long as thick; the tarsus is nearly two thirds longer than the
tibia. The hairs on coxa and trochanter are biramous and robust;
"the seta on the tibia is a little shorter than its joint.
Copulatory Organs (fig. 4f). Seen from the side they are
scarcely twice as long as thick, with the posterior margin slightly
sinuate and the anterior somewhat convex; the end is rather broadly
rounded.
Length. The single adult specimen measured '8 mm.
Locality.. The specimen described has been captured (by the
author) in the Danish Island of Møen in a large wood, ,,Støre
Klinteskov", in July 1892.
Remarks. The species is not very distant from P. inornatus,
but is easily distinguished by the shape of the lower antennal
branch, the shortness of its anterior flagellum and a number of
other characters. It occupies a central position between the two
preceding and the two following species.
10. Pauropus elegantulus n. sp.
Pl. IN, fig. 53—5 6; pl. IV, fig. 12—1c.
Material. One extended and well-preserved adult male.
Head (fig. 1a). The eyes are of moderate size, slightly more
than twice as long as broad, and the distance between them is as
long as an eye. — All hairs are thin, cylindrical; those in the first
row and the inner pair of the second row are of moderate length,
the outer setæ in the second row are proportionately very long;
the hairs in the third row are moderately short; the intermediate
hairs in the fourth row are scarcely two thirds as long as the eyes,
slightly longer than the sublateral hairs ånd mot twice as long as
the submedian pair.
Antennæ (fig. 1a). The upper one of the fromt hairs on the
fourth joint is scarcely as long as the three distal joints together
and nearly twice as long as the other. The upper branch is as
long as the three distal joints of the peduncle and six times longer
i
i
379
than broad; the flagellum is nearly three times longer than the
branch and somewhat longer than the breadth of the head. The
lower branch is slightly more than half as long as the upper
one, more than two and a half times longer than broad, consider-
ably widening from the base towards the anterior flagellum, and
its anterior angle is deeply and very obliquely cut off. The po-
sterior flagellum is nearly three fourths as long as that on the upper
branch and two and a half times longer than the anterior flagellum.
All three flagella are very slender, cylindrical. The globulus is
very small, its transverse diameter considerably shorter than that
of the upper branch.
Trunk (fig. 16). Very elongate and slender. — The fifth pair
of tactile setæ slightly more than one half longer than the breadth
of the segment, rather slender, with exceedingly short pubescence.
The fourth pair is about four fifths as long as the fifth and some-
what thinner; the third pair is only a little shorter than the fourth,
cylindrical almost. from the base to the middle and from thence
tapering, with the pubescence longer and more conspicuous than
on the posterior pairs. — The four posterior setæ on the. penulti-
mate segment are long, slightly tapering; the setæ on the last seg-
ment are very long, slender and tapering, half as long as the po-
sterior breadth of the segment.
Anal Segment (pl. IV, fig. 1b and 10; pl. III, fig. 5a). The
tergum is posteriorly very broadly rounded, almost cut off; its three
pairs of slender, tapering setæ are arranged nearly as in P. danicus,
but they are still longer; the submedian pair is a little shorter
than the intermediate setæ, while the lateral setæ are one half
longer than the intermediate ones and nearly as long as the breadth
of the segment. — The styli (fig. 16) are rather thick and cla-
vate, nearly thråe times longer than broad and even lønger than
the anal plate without its branches. — The sternum with the po-
sterior setæ cylindrical and somewhat shorter than the submedian
dorsal pair: the lateral setæ are considerably shorter than the po-
sterior pair, the anterior setæ are very short, inserted rather near
380
the base of the sternum and a little more distant from each
other than those of the posterior pair. — The anal plate is very
small, considerably broader than long (without the branches), rounded
on the sides sand broadly rounded behind, with two rather short
and moderately thick branches somewhat removed from each other.
Legs. They are moderately short and increase somewhat in
length posteriorly (pl. II, fig. 5-b and 5 c).. The last pair is proxzi-
mally "rather robust; the femur is even a little shorter than the
trochanter, slightly longer than thick and a little shorter than the
tibia, which is twice as long as thick. The tarsus is (in the male)
nearly twice as long as the tibia and slender in its distal half.
The hairs on coxa and trochanter are biramous with thin branches;
the seta on the tibia is somewhat shorter than ihe joint.
Copulatory Organs. It was impossible to examine them well
without damaging the animal; they look short and very thick, cylin-
drical near the base, distally strongly rounded with the end obtuse.
Length. The adult male measures 1-12 mm.
Locality.. Isl. Koh Chang (Gulf of Siam), under stones,
Jan. 7. 1900 (Dr. Th. Mortensen leg.) ;
Remarks. The shape of the styli and of the anal plate and the
arrangement of the dorsal setæ on the anal segment show that this
species is allied to the three preceding species and especially to
P. danicus, but the thin cylindrical hairs on the head and the
structure of the antennæ are aberrant and interesting.
11. Pauropus modestus nm. sp.
Pl. IV, fig. 23—2 4.
Material. Only one immature specimen with eight pairs of
legs has been examined, and it its therefore impossible to deseribe
all the characters of the species as completely as I desire.
Head. The distance between the eyes is slightly or perhaps
not longer than an eye. — All the hairs are cylindrical and propor-
tionately short; the outer pair in the second row is a little longer
381
than the inner; the intermediate setæ in the fourth row are scarcely
half as long as the eyes and not longer than the sublateral hairs.
Antennæ (fig. 2a). The front hairs on the fourth segment
are short, the upper one not longer than its joint and longer than
the other. The upper branch is (in this immature specimen) mo-
derately short, not three times longer than broad; its flagellum is
a little more than three times longer than the branch, rather robust
and considerably thickened towards the end. The lower branch is
more than three fourths as long as the upper one and somewhat
less than twice as long as broad, strongly widening from the base
to the anterior flagellum; its anterior angle is very deeply and
obliquely cut off; the posterior flagellum is only a little shorter
than that of the upper branch and similar in shape; it is more
than two and a half times longer than the anterior flagellum. The
globulus is exceedingly small; its stalk is short.
Trunk (fig. 2 b). Elongate and slender. — The last (fourth)
pair of tactile setæ is rather short, rather thin, and the pubescence
on the distal half is conspicuous. The penultimate pair is cylin-
drical in the proximal and tapering in the distal half; the pubes-
cence is proportionately long and distally nearly vertical. — The
eight setæ on the last segment are moderately short, the outer
pair in the posterior row even short; all are cylindrical.
"Anal Segment (fig. 2b and 2c). The tergum is posteriorly
cut off; "its three usual pairs of setæ are arranged about as in P.
danicus, and an accessory pair is (as usual in specimens with eight
pairs ”of legs) inserted at the middle of the lateral margin. The
submedian setæ are long, a little longer than one third of the
breadth of the segment, and the distance between them is quite as
long; the setæ of the intermediate pair are a little longer, and the
lateral setæ are twice as long as the submedian pair. — The styli
are exceedingly short and thin. — The sternum with the posterior
setæ a little shorter than the submedian dorsal pair, and nearly
twice as long as the lateral pair; the anterior setæ are very short,
inserted slightly in front of the lateral pair, but a little nearer to
382
each other than those of the posterior pair. — The anal plate is
somewhat saberrant: it is about as long as broad, very shortly ovate
with the narrow portion posteriorly; a very short, setiform and
slightly clavate branch originates on the lower side of the plate
near the lateral margin somewhat from the end, and the result is
that the plate projects as a rounded lobe between the branches.
Legs. They are short and increase only a little in length po-
steriorly. The last (eighth) pair is shown in fig. 2d,- but the
animal being immature, its systematic value is rather slight; I
shall only point out that the seta on the tibia is not half as long
as its joint.
Length. The specimen is :56 mm.
Locality. Isl. Koh Chang (Gulf of Siam), under stones,
Jan. 7. 1900 (Dr. Th. Mortensen leg.).
Remarks. In adult specimens the upper antennal branch is
probably a little more elongated and the tactile setæ present åa
different. relative length. But other features in the structure of the
antennæ, in the length and distribution of the dorsal hairs on the
anal segment and especially the shape of the anal plate present
together a sufficient number of characters for this species, which
is more related to P. danicus and P. elegantulus than to any of
the species described below.
Species 12. It can be seen on the plates that I had origi-
nally inserted this curious species in another place. But I believe
now that it may be more properly placed here as a separate group.
By the structure of the anal segment, the arrangement of its dorsal
hairs, the shape of the anal plate, ete. it differs widely from all
other species known to me.
12. Pauropus Mortensenii n. sp.
Pl. IV, fig. 6a—65, pl. V, fig. 1a—1 c.
Material. I have examined five specimens: two are adult
females, one is an adult male, one is a specimen with eight pairs
383
of legs — and these four specimens are rather well or well
preserved.
Head (fig. 6 a). The eyes are large, two and a third times
longer than broad, and the distance between them is scarcely three
fourths of their length. — All the hairs are ringed and the an-
terior ones slightly clavate; those in the two anterior rows and the
submedian pair in the fourth row are moderately short; the hairs
im the third row are unusually long, the outer pair, which is some-
what longer than the inner, being about half as long as the long
eyes. The intermediate pair in the fourth row is proportionately
rather short, being about as long as the inner pair in the third
row, while the sublateral pair is much longer, about two thirds as
long as the eyes.
Antennæ (fig. 6 a). Of the two front hairs on the fourth joint
the upper one is as long as the two distal joints together and more
than twice as long as the other. The upper branch is searcely
three times longer than broad and slightly as long as the two di-
stal joints of the peduncle; the flagellum is more than four times
longer than the branch, but somewhat shorter than the breadth of
the head. The lower branch is scarcely three fourths as long as
the upper one, about one half longer than broad, strongly widening
from the base outwards, and the anterior angle is very deeply and
obliquely cut off. The posterior flagellum is somewhat shorter than
that on the upper branch and sa little more than twice as long as the
anterior flagellum. All three flagella and especially that on the
upper branch are rather robust and strongly thickened distally. The
globulus is large, slightly oblong, about as thick as the upper
branch; the stalk is somewhat shorter than the transverse diameter
of the globulus.
Trunk (fig. 1 a). Moderately robust. — The fifth pair of
tactile setæ is short, only a little longer than the breadth of the
segment, 'thin and with the pubescence very faint; the fourth pair
is slightly more than two thirds as long "as the fifth and very thin.
The third pair is slightly shorter than the fourth, gradually some-
384
what thickening from the base in about three fourths of the length
and from thence tapering, but the apex is blunt; the pubescence is
rather short but very conspicuous, and vertical on the distal part of
the setæ. — The posterior setæ on the penultimate segment and
the setæ on the last segment are sharply ringed and all very short,
with the exception of the sublateral pair on the last segment,
which is a good deal longer.
Anal Segment (fig. 15). It looks very anomalous. The ter-
gum is very short and posteriorly cut off; in all specimens seen: by
me it is considerably or even very much overreached posteriorly
and — to a lesser degree — on the sides of the sternum, the po-
sterior part of which is bent strongly upwards, and the result is
that not only the anal plate but the posterior pair of ventral setæ
are situated dorsally and more or less in front of the hind margin
of the segment. The tergum has in the adults three pairs (in the
immature specimen as usual four pairs) of setæ which are very
curiously arranged; viz. in a short curved line near to each lateral
margin. The distance between the three setæ on the same half is
therefore very short; the seta of the submedian pair is placed a
little longer from the lateral margin than that of the intermediate
pair, which is inserted so closely in front of the lateral seta that it
is easily 'overlooked and sometimes”even difficult to discover.: The
setæ are all tapering, those of the submedian pair at most a little
more than half as long as the breadth of the tergum and about
four fifths as long as the lateral setæ which are three to four times
longer than the intermediate ones. — The styli are cylindrical, seti-
form, even nearly half as long as the lateral dorsal setæ. — The
sternum has the posterior setæ inserted on broad protuberances,
they are rather tapering and about one half longer than the sub-
median dorsal setæ; the lateral setæ are about three times shorter
than the posterior pair; the anterior pair is placed rather near the
front margin of: the segment, its setæ are about as distant from
each other as those of the submedian dorsal pair and as long as
fhe lateral ventral 'setæ. — The anal plate is unusually large,
ER EET Yar dameer tb
Gr mad bie Tr SEE PA
"385
broader than long, with the lateral margins somewhat convex and
considerably converging behind;"the plate is posteriorly divided into
two branches by a moderately broad cleft, which is about half as
long as the plate and rounded at the bottom. The branches are
broad, obtuse, with a sharp inner angle, and their surface is ador-
ned with: numerous exceedingly small dots.
Legs. They are robust, short and increase rather little in
length posteriorly. The last pair (fig. 6 b) with the femur nearly
"as long as the "trochanter, slightly longer than thick and only a
little shorter than the tibia, which is scarcely twice as long as
thick. The tarsus is scarcely one half longer than the tibia. The
hairs on the coxa and trochanter are biramous with rather slender
branches; the seta on the tibia is not half as long as the joint.
Copulatory Organs (fig. 1c).. Seen from in front they are not
twice as long as broad, rather conical, with the inner margin si-
nuate and the outer almost straight; the apex is subacute.
Length. The two largest of my specimens are a somewhat
Ccontracted måle and a similar female; both ' measured "54 mm.
Locality. Tsl. Koh Chang (Gulf of Siam), under stones,
Jan. 6. and 7. 1900 (Dr. Th. Mortensen leg.).
Remarks. This species differs widely from "all other forms
known to me by the aberrant proportions in the length of the hairs
in the two posterior rows of the head and by a number of features
in the structure 'of the anal segment with its setæ aud anal plate.
The name of this very interesting speeies is chosen im com-
pliment to Dr.' Th. Mortensen, who has collected nine species of
Pauropus in Siam and besides many other" fine fler new to
science.
Species 13-—21:. "These nine species constitute a rather 'na-
tural group. The distance between the setæ of the submedian pair
on the anal segment is often shorter than that between the sub-
median and the intermediate pair; the intermediate setæ are inserted
im a line at' most a'little in front' of, generally even behind the
25
Vidensk. Medd. fra den naturh. Foren. 1901.
386
lateral setæ and often rather or considerably remote from them ; the
lateral setæ, though generally longer than the other dorsal pairs,
are never half and 'sometimes not one third.as long as the breadth
of the segment; the posterior pair of ventral setæ is from twice to
about four times as long as the lateral dorsal pair. The styli are
generally somewhat longer than in the species 7—11; the anal
plate is rarely rounded posteriorly, and the number of the branches
varies from two to six. The sternum of the anal segment ;has at
least two pairs of setæ, but it -was often impossible to discover
an anterior pair. The legs are moderately to very short.
13. Pauropus siamensis n. sp.
PL. IV, fig, 33—398f
Material. An adult and well-preserved male.
Head (fig. 3a). The eyes are of middle size and somewhat more
than twice as long as broad; the distance 'between them is some-
what shorter than their length, — The hairs are all thin and Cy-
lindrieal; those in the first. and +h6. third row and; the 'submedian
pair in the fourth row are moderately short, those in the second
TOW are proportionately long and subequal in length; the interme-
diate and sublateral pairs are equal in length, only as long as those
in the second row and half as long as the eyes.
Antennæ (fig. 3a). The upper one of the front hairs on the
fourth joint is slightly longer than the two distal joints together
and a little longer than the other hair. The upper branch is four
times longer than broad and somewhat shorter than the two distal
joints together; the flagellum is two and a half times longer than
the branch and only about two thirds ag long as the breadth of
the head. The lower branch is rather little shorter than the upper,
twice as long as broad, widening somewhat from the base outwards,
and the anterior angle is only a little more obliquely cut off than
the posterior one. The. posterior flagellum is only a little shorter
than that of the upper branch and slightly longer than the anterior
flagellum. All three flagella are rather slender, cylindrical, and
|
387
especially those on the lower branch have an. unusually long basal
part. without transverse rings. The -globulus is very large, its
transverse diameter conspicuously longer than that. of the upper
branch, and the stalk a little longer than broad.
Trunk (fig. 3 b). Rather slender. — The fifth pair of tactile
setæ is rather short, ønly somewhat longer than the breadth of the
segment, very thin with faint pubescence. The fourth pair is slightly
shorter than the fifth and similar to it. The third pair is rather
little. shorter. than the fourth, increasing conspicuously from the
base to outside the middle and from. thence tapering; the pubes-
cence is short ånd vertical. — The posterior setæ on the penulti-
mate segment and the setæ on the last segment are very short,
Gylindrical.
Anal Segment (fig. 3c). Im my specimen the sternum over-
reaches considerably. the tergum both on the sides and especially
posteriorly. The. tergum is almost emarginate; its three pairs of
setæ are arranged in an almost straight transverse row; the sub-
median ;setæ are much closer to each other than to those of the
intermediate pair, which are moderately remote from the lateral setæ ;
all three pairs are thin,. cylindrical, short, the lateral pair almost
shorter than the intermediate pair and about one fifth as long as
the breadth of the segment.…— The styli are; short and thick,
strongly clavate, about twice as long as broad, curved and directed
backwards and strongly inwards; the end is cut off. —. The, sternum
with three pairs of setæ;. the posterior . pair is very long, nearly
four times as long as the intermediate dorsal setæ; the lateral pair
is slightly longer than. the lateral døorsal pair; the anterior setæ
are. very short, inserted near the base of the sternum, and the di-
stance between them is three times shorter than between the po-
sterior setæ, — The anal plate is somewhat broader than long, its
Posterior angles are rounded, the hind margin is emarginate and
from it project two branches, somewhat distant at the base, con-
verging behind, thin, not clavate and about as long as the plate.
Legs, They are short and increase very little in length po-
25"
388
steriorly. The last pair (fig. 3d) is very robust; the femur is con-
siderably shorter than the trochanter, a little thicker than long and
somewhat shorter than the tibia, which is slightly more than one
half longer than thick. The tarsus is very robust, two thirds
longer thån the tibia. The hairs on coxa' and trochanter are bira-
mous with slender brånches; the seta on the tibia is nearly three
times shorter than the joint.
Copulatory Organs. They åre nearly two and å half times
longer than thick; seen from in front (fig. 3f) the interior margin
is rather convex, the outer concave;' the distal portion is strongly
produced, acute. Seen from the side (fig. 36) the front margin is
sinuate, convex in the proximal and concave in the distal half, the
hind margin nearly straight; the distal part is strongly produced,
. acute.
Length. The adult male measures -7 mm.
Locality. Isl. Koh Chang (Gulf of Siam), under stones, Jan.
12. 1900 (Dr. Th. Mortensen leg.).
Remarks. By the struéture of the appendages of the lower
antennal branch, the shape of the styli, the anal plate, etc., this
species is easily smsen from all. other forms.
14. ses mee h.S6p.
Vs hg da
Matérial. One adult and tolerably'preserved female.
Head (fig. 4 åa). The eyes "åre very lårge, twice as long as
broad and even åa little more thån' one half longer than the di-
stance between them. — The hairs in the two anterior rows are
considerably clavate, the outer pair in the second row moderately
long, the other somewhat shorter. The hairs in the third row and
the submedian pair in the fourth row are wanting in my specimen;
the two outer pairs in the fourth row are distinetly clavate, the
intermediate hairs slightly more than half as long as the eyes and
a little longer than the sublateral pair.
" Antennæ (fig. 4 å). " The' upper one of the front hairs on the
ERE REE EEN,
EPS oge SE" SÆSSSRERESE NEED EE e
389
fourth joint. as long as the two distal joints together and conside-
rably longer than the. other. The upper branch is three and a
half times longer than broad, as long as the fourth joint! and :one
half. of the third joint; the flagellum is about three and a half
times longer than the branch and somewhat shorter than. the breadth
of the head. The lower branch -is only a little shorter than the
upper, nearly three times longer than broad, widening somewhat
from the base outwards, and the anterior angle. is deeply and obli-
quely. cut off. … The posterior flagellum a little shorter than that of
the. upper branch and twice as long as the anterior flagellum; all
three" flagella are robust, and especially the two longest of them
considerably thickened towards the end. The globulus is rather
large, as broad. as the upper branch; its stalk is. short.
Trunk (fig. 4 b). Moderately slender. — The fifth pair of
tactile setæ is rather short, thin, with faint pubescence; the fourth
pair is a little shorter than- the fifth. The third pair is somewhat
shorter than the fourth and shaped nearly as in P. danicus, but
the setæ are thinner; almost from the base and about to the middle
each seta increases considerably in thickness and from thence it
tapers to the acute end; the pubescence is dense and rather short.
— The posterior setæ on the penultimate segment and the setæ on
the last segment are very short, cylindrical.
Anal Segment (fig. 4 b and. 4 c). The-tergum overreaches the
sternum posteriorly; it is produced in a rather broad and mode-
rately low lamellar protuberance, thé hind margin of which is re-
gularly convex; the setæ are inserted at the margin;'the submedian
setæ are about. one fifth as long as the breadth of the segment and
slightly lønger than the distance between them, but shorter than
their distance from the intermediate pair; the lateral setæ are
nearly one half longer than the submedian pair which is slightly
shorter than the intermediate ones. — The styli are not half as
long as the submedian setæ, but. somewhat thicker, cylindrieal,: se-
tiform. —. The sternum with the posterior setæ nearly four times
longer than the submedian dorsal pair, considerably thicker, slightly
390
tapering and ringed in the distal half; the lateral pair is a little
" shorter than the submedian dorsal pair; a third påir could not be
seen with certainty. — The anal plate is shaped as a transverse
oval with a comb of six branches projecting from the hind margin;
the four inner branches are subequal, very slender and longer than
the plate, the lateral pair is thicker at the base, acute ås the other
pairs but only half as long. É
Legs. They åre rather short and increase only little in length
Posteriorly. The last pair (fig. 4d) is moderatély robust; the
femur is ås long as the trochanter, somewhat longer than thick and
somewhat shorter than the tibia, which is twice as long as thick;
the tarsus is a little more than one half longer than the tibia.
The hairs on coxa and trochanter are biramous, with clavate, rather
robust, ringed branches; the seta on the tibia is half as long as
the joint. 7
Length. The specimen measures "77 mm.
Locality.. Captured (by the author) in a wood of olive trees
at Palmi (Calabria, Southern Italy), May 17. 1893.
Remarks. The speciés' is easily distinguished from all other
forms: known to me by its anal plate. But also the combination of
the other characters described may be sufficient for its recognition.
15. Pauropus helveticus n. sp.
Pi KG he Ba
Material. Two immature' and well-preserved (male) specimens,
each with eight pairs of legs, are the types for the description:
(A third younger specimen with six pairs of legs has been left
out of consideration, but its anal segment is represented in fig. 5e)-
Head (fig: 5a). The eyes are of middle size, nearly three
times longer than broad, and the distance between them is a little
shorter than their length. — The håirs are rather clavate with
exception of the outér pair in the second and the fourth row; all
are Tinged. "The hairs in the first and third rows are moderately
"Shorts in the second Tow the inner pair is a little longer and its outer
391
pair rather long; in the fourth row the submedian pair is rather
short, the intermediate setæ about three fifths as long as the eyes
and a little longer than the sublateral pair.
Antennæ (fig. 5a). The upper one of the front hairs on the
fourth joint as long as the three distal joints together and con-
siderably longer than the other; both are sharply ringed. The
upper branch is four times longer than broad and as: long as the
three distal joints of the peduncle; the fiagellum is nearly three times
longer than the branch and considerably shorter than the breadth
of the head. The lower branch is somewhat shorter than the: upper,
a little more than twice as long ås broad, strongly widening from
the base outward; the anterior angle is very deeply and obliquely
cut off. The posterior flagellum is slightly shorter than that of
the upper branch; the anterior flagellum is about four fifths as long
as the posterior one. All three flagella are robust and somewhat
thickened towards the end. — The globulus is rather large, as broad
as the upper branch; its stalk is slightly longer than thick.
Trunk (fig. 55). Moderately slender. — The last (fourth)
pair of tactile setæ is short, thin, faintly pubescent; the third pair
is a little shorter, thickened at the middle and pubeseent as in
P. pectinatus.: — The eight setæ on the last segment are cylin-
drical, some of them short, the others very short.
Anal Segment (fig. 5 b, 5c and 5e). The terzum overreaches
the sternum posteriorly; as usual in immature specimens it has
four pairs of setæ; the three normal pairs åre inserted close to the
posterior margin (and some of them even on the ventral side of
the segment). The submedian setæ are short, slightly one fifth as
long as the breadth of the segment; the distance between them is
a little shorter than their length and somewhat shorter than their
distance from the intermediate setæ; which are a little shorter than
the submedian pair; the lateral pair is about one half longer than
the submedian and more than twice as long as the supplementary
pair. — The styli are nearly half as long as the submedian setæ,
considerably thicker, cylindrical. — The sternum with the posterior
392
setæ about three times longer and «considerably thicker than the
submedian pair, slightly tapering and ringed in the distal half; the
lateral pair is a little shorter than the submedian dorsal setæ; a
third pair could not be seen with: certainty. — The anal plate is
about as long as broad, the lateral margins converge behind, and
the plate is posteriorly cleft by a triangular incision into two oblong
triangular, acute «processes, nearly as long as the diseoid portion
of the plate.
Légs: … They are moderately short and increase a little in
length posteriorly: The låst (eighth) pair is very similar to the
ninth pair in P. pectinatus,… perhaps. slightly «more 'slender, with
the ;seta on the tibia somewhat longer, but the animals being im-
mature a; detailed description is of slight value.
Copulatory Organs. They are small, conical processes not yet
developed as in adult animals.
Length. The largest of my immature specimens measures
"93 mm.
Locality. The specimens were captured (by the author) in å
wood at Luzern (Helvetia), July 13. 1898.
Remarks,… This species is closely allied to "P. pectinatus in
most characters, especially in the arrangement and length of the:
setæ on the anal segment, but it is easily distinguished by smaller
eyes, longer anterior flagellum on the lower antennal- branch, and
above all-by a very different shape of the- anal plate; besides it is
much larger than the species mentioned.
16. Pauropus vulgaris u. sp.
| Pl. V, fig. 21—2 g.
ud Material. Of this species I have seen numerous specimens of
hoth sexes and young ones in all stages of development.
Head (fig. 2 a).… The eyés are large, slightly more than twice
as: long as broad, and the distance between them is only. a little
more than half as long as 4heir length. — Most of the hairs are
slightly clavate, those in the first,and second. rows and: the sub-
median pair in the fourth row are short, those-in the third row
moderately short; in the fourth row the intermediate setæ are pro-
portionately short, only two fifths as long as the eyes and a little
longer than the sublateral. pair.
Antennæ (fig. 2a). -The upper one of the front hairs on the
fourth joint is about as long as the two distal joints together and
twice as long as the other. "The upper branch is slightly more
than two and a half times longer than broad; its flagellum is
nearly four times longer than the branch, a good deal shorter than
the breadth of the head, robust and strongly thickened in the di-
stal portion. The lower branch is slightly shorter than the upper,
scarcely twice as long as broad, strongly widening from the base
Outwards; the anterior angle is very broadly and obliquely cut off.
The posterior flagellum is a little shorter than that of the upper
branch and more than twice as long as the anterior' flagellum ;
both flagella are 'shaped as the upper one but not quite as robust.
The globulus vis large, as broad as''the upper: branch; its stalk is
rather short.
Trunk: (fig. 2 c). Slender: — The" fifth pair of tactile setæ
not one half longer than the breadth of the segment, thin and di-
stally faintly pubeseent. The fourth pair is four fifths of the last
and very thin. The third pair (fig. 2b) is slightly shorter than
the fourth, its: basal fourth is thin, from thence it thickens gra-
dually and rather strongly outwards to the end of the two thirds of
the seta, where it rather suddenly becomes thin, and this thinness
continues to the blunt apex. (In an exceedingly small specimen
mentioned below the thickening is rather feeble). The thickened
portion is clothed with oblique, short but very conspicuous pubes-
cence, the distal thin portion is adorned with vertical and much
longer pubescence. — The setæ on the penultimate and on the last
segment are short-and cylindrical.
"Anal Segment (fig. 2 d and 2'e). The tergum is: rounded po-
steriorly, with a small median protuberance of the margin; the
submedian' 'setæ are scarcely one fourth of the 'breadth of the ter-
394
gum, slightly longer than the distance between them, and they are
placed near the posterior margin; the intermediate pair is some-
what shorter than the submedian and as far from the last-named
setæ as these are removed from each other; the lateral pair is one
half longer than the submedian setæ. — The styli are somewhat
shorter than the submedian setæ, setiform and slightly clavate. —
The sternum with the posterior setæ nearly four times longer and
considerably thicker than the submedian dorsal setæ, cylindrical;
the lateral pair is somewhat shorter than the lateral dorsal setæ.
— The anal plate is small, with the margins subparallel or somewhat
diverging posteriorly, and (without the branches) somewhat longer
than broad; seen from above it terminates in two subparallel bran-
ches which generally are somewhat shorter than the plate, and
their outer margin is a continuation of the margin of the plate;
just below these branches the terminal parts of two other branches
are seen; when the segment is examined from the side (fig. 2 e)
one observes two branches originating from the hind margin of the
. plate, and of these branches, which are considerably diverging, the
lower one is somewhat longer and thinner than the upper.
Legs. They are moderately robust, short and increase slightly
in length posteriorly. In the last pair (fig. 2 f) the femur is as
long as the trochanter, somewhat longer than thick and slightly
shorter than the tibia, which is nearly twice as long as thick; the
tarsus is one half longer thån the tibia. The hairs on coxa and
trochanter are biramous with rather thick branches; the seta on
thé tibia is not half as long as the joint.
Copulatory ØOrgans. Seen from the side (fig. 2g) they are
rather thick, the basal half is eylindrical, the distal one shortly c0-
nical with acute apex.
Length. Adult and extended specimens measure 86 mm.
Variation. A very small somewhat contracted adult female
(from the Island of Møen) measures only "41. mm. and differs some-
what. in other respects. The median part of the tactile setæ of
the third pair is considerably less thickened than in other speci-
395
mens; the anal plate is elongated, about twice as long as broad,
and much longer than the branches which are proportionately short;
the lateral pair of dorsal setæ on the anal segment are scarcely
longer than the submedian pair. Nevertheless, I have considered
this specimen as a small variety of P, vulgaris.
Locality. Denmark, in woods in various localities. I have
captured numerous specimens in ,,Dyrehaven" near Copenhagen in
June and July 1891 and in July 1901, a few specimens at Ledre-
borg, July BL 1891, and the small specimen mentioned in ,,Store
Klinteskov" in the Island of Møen, July 1392. My specimens were
found under rottening leaves, rotten timber or stones in damp pla-
ces. Dr. Th. Mortensen has captured several specimens at Hellebæk
near Elsinore under bark of old stubs. — It is, in all probability,
the commonest species in Denmark, but I have not seen any spe-
cimen from other countries.
Remarks. This species is easily distinguished from all other
forms known to me by the shape of the anal plate with its two
pairs of branches, one pair of which above the other; the shape of
the third pair of tactile setæ with their rather long vertical pubes-
cence on the thin distal third offers also a good character.
17. Pauropus gracilis n sp.
Pl, V, fig. 3 a—3 f.
Material. When the figures were drawn I possessed a single
rather well preserved specimen, an adult male, from Italy. Later
on I found a fragment between animals from Denmark, and from
two other sources I received some specimens, adults and young ones,
but all were badly preserved. The description has been based on
the Italian specimen and the differences mentioned under ,,variation”.
Head (fig. 3a). The eyes are broad but not as long as in
P. vulgaris; the distance between them being only a little shorter
than their length. — The hairs almost as in P. vulgaris, the outer
pair in the second row a little longer than in that species, the
396
intermediate pair in the fourth row somewhat more than half as
long as the eyes. '
Antennæ (fig. 3a). They are very similar to those in P. vul-
garis; the globulus seems to be slightly larger,
Trunk (fig. 3 b). "Very slender. — The fifth pair of tactile
setæ nearly twice as long as the breadth of the segment, rather
thin and distally faintly pubescent. The fourth pair about four
fifths of the last pair and very thin. The third pair is about two
thirds as long as the fourth, its setæ (fig. 3c) increase considerably
in thickness nearly from the base in about two thirds of their length
and taper scarcely towards the end; the distal third seems to con-
sist of many joints and the terminal one is very distinct; in the
median part the division into ,,joints" is less distinct; the distal
two thirds are clothed with short pubescence which near the end
is not longer than at the middle of the seta, and its direction is
rather oblique, not vertical on the seta. — The dorsal 'setæ on the
two posterior segments are short, eylindrical.
Anal Segment (fig. 3d). Its shape and the dorsal and ven-
tral setæ almost as in P. vulgaris; the distance between the sub-
median setæ is longer than between the submedian and intermediate
pairs. — The styli åre considerably shorter than the submedian
dorsal setæ (one of them 'is: misshaped and "very short). — The
anal plate (fig. 3e) is about ås long as broad, narrowing conside-
rably towards the base and with the hind margin almost straight;
from each posterior angle originates a branch which is as long as the
plate and shaped as a clavate hair (one of them is misshaped, short)
and these two branches are rather diverging; seen from the side
the plate shows itself to be rather thick and with two rudimentary
branches projecting from the lower side of the hind margin inside
the lateral branches.
Legs.' Almost as in P. vulgaris, but a little more robust
(fig. 3 f) than generally met with in that species.
Copulatory "Organs: Somewhat shorter and thicker thån in
P. vulgaris, otherwise almost as in that species.
'
397
Length. The adult and moderately extended måle measures
"72 mm.
Variation. An adult specimen from Denmark is "69 mm. long:
of two adult specimens from Germany one is a little shorter, while
the other, which is somewhat contracted, only measures "55 mm.
As to the characteristic anal plate (with its two branches from
the posterior angles as long as the plate and considerably diverging,
while two other branches are rudimentary and placed rather distant
from each other) and in the structure of the third pair of tactile
setæ thesé specimens agree rather well with the specimen described
above, but especially in the German specimens the tactile setæ of
the last pair are somewhat shorter, and in one of the specimens
with the eyes distinct enough for observation these areas are con-
spicuously longer and more approximate to each other than in the
specimen figured on pl. V. Nevertheless, these specimens must be
considered as belonging to the "same: species.
Locality.. One specimen was captured (by the author) in a
wood of 'olive trees: åt Palmi, Calabria, May 17. 1893. A
specimen has been secured (by the author) in the Danish Island
of Møen, another at Hellebæk near Elsinore, Sealand (Dr.
Th. Mortensen):. Mr. C. Bårner has taken some specimens at Mar-
burg (Hesse, Germany).
Bemarks. The species is very closely allied to P. vulgaris,
but it is easily and sharply distinguished by the anal plate and
the third pair of tactile setæ; furthermore it is smaller than al-
most: all specimens of P. vulgaris. I did not find any specimen
presenting a transition or conneeting link between P. vulgaris and
P, gracilis in the two" essential characters mentioned, and I must
therefore consider them as two distinct species.
18. une pygmæus 1. sp.
gz.. 4a—4 e.
Material. Two adult specimens, male and female, have been
examined; both were rather well preserved.
ie
398
Head (fig. 4a). "The eyes are of middle size, slightly more
than one half longer than broad, and a little shorter than the di-
stance between them. — The hairs in the frst row are" short,
slightly clavate; the inner pair in the second row is slightly clavate,
rather long and almost longer than the outer pair. The submedian
setæ in the two posterior: rows are short and slightly clavate;
the remaining hairs are wanting or could not be made out.
Antennæ (fig. 4a). The upper one of the two front hairs on
the fourth joint is almost longer than the two distal joints together
and twice as long as the other. The upper branch is short, a little
shorter than the two distal joints together, scarcely two and a half
times longer than broad; the fliagellum is almost four times longer
than the branch and mueh shorter than the breadth of the head.
The lower branch is slightly shorter than the upper, twice as long
as broad, strongly widening from the base outwards, and the an-
terior angle is moderately cut off. The posterior flagellum is a
little shorter than that on the upper branch and a little more than
twice as long as the anterior flagellum. The two longer flagella
are robust and considerably thickened towards the end; the short
flagellum is less robust. The globulus is very large, a little
broader than the upper branch; the stalk is short. -
Trunk (fig. 4 b). Moderately slender. — The fifth pair of
tactile setfæ is short, somewhat longer than the breadth of the seg-
ment, thin, conspicuously but delicately pubescent; the fourth pair
is somewhat shorter than the fifth. The third pair is slightly
shorter than the fourth; each seta (fig. 4 c) terminates in an al-
most reniform, naked bulb which is about two and a half times
longer than thick and several times thicker than the rest of the
seta; this is almost thicker at the middle than towards both ends;
distally it is elothed with vertical pubescence of moderate length,
at the middle the clothing is shorter and less vertical, while the
proximal part is naked. — The dorsal setæ on the two posterior
segments are very short and very difficult to discover.
Anal Segment (fig. 4d). The tergum is shaped almost as in
399
P. vulgaris, and its three pairs of setæ present the same relative
length and arrangement, with the exception that the intermediate
pair is considerably removed from the posterior margin and inserted
obliquely in front of the lateral pair. — The styli are half as
long as the submedian pair of setæ and shaped as clavate hairs.
— The sternum has the posterior setæ more than three times as
long ås the submedian dorsal pair, which is a little longer than
the lateral ventral pair. — The anal plate almost as in P. gra-
cilis; it is broader than long, strongly widening posteriorly, and
from the angles project two considerably diverging branches which
are longer than the breadth of the plate; from the hind margin origi-
nate near the base of the outer branches two rudimentary branches.
Legs. They are robust, very short and increase slightly in
length posteriorly. The last pair (fig. 4e) with the femur a little
shorter than the trochanter, scarcely longer than thick and almost
as long as the tibia, which is about one half longer than thick; the
tarsus is thick and almost one half longer than the tibia. The hairs
on coxa and trochanter are biramous with the branches moderately
slender; the seta on the tibia is not one third as long as the joint.
Copulatory Organs. As far as could be ascertained they are
short, robust, conical, with obtuse apex.
Length. The female measures "43 mm., the male "38 mm.;
both specimens are somewhat contråcted.
Locality. Posadas in Argentina, June 1900 (Dr. F. Sil-
vestri. leg.).
Remarks. This exceedingly small species is closely allied to
P. gracilis, but is easily distinguished by the terminal part of the
third pair of tactile setæ and by the position of the intermediate
dorsal setæ on the anal segment.
19. Pauropus oculatus n. sp:
Pl. V, fig. 5a—5 f.
"Material. One adult and well-preserved male.
Head (fig. 5a). The eyes are moderately broad and excee-
400
dingly long, three times longer than broad and more than twice
as long as the distance between them. — The hairs' are nearly,
eylindrical, thin, scarcely ringed; those in the first row and the inner
pair in the second row are short, the outer pair in the second row
about twice as long as the inner; the hairs in the third row are a
little shorter than the outer pair in the second; in the fourth row
the submedian pair is rather short, the intermediate pair is'a little
shørter than the 'sublateral hairs, which are scarcely half as long
as the eyes.
i Antennæ (fig. 5b). The upper one of the front hairs on the
fourth: joint is: almost longer than the two distal joints together and
more than twice as long as the other. The upper branch is very
short, slightly more than twice as long as broad, the flagellum is
nearly five times longer: tban the branch, somewhat shorter than
"the breadth of the head, rather robust and considerably thickened
towards the end. The lower branch is even slightly longer than
the upper, twice as long as broad, and the anterior angle is mo-
derately cut off; the posterior flagellum is somewhat shorter than
that of the upper branch and nearly two and a half times longer than
the anterior; both flagella are shaped as the upper one, but more
slender. The hair on the lower side of the lower branch is slightly
shorter than the' long anterior hair on the fourth joint, thin and
not ringed. The globulus is large, shortly ovate and scarcely as
broad as the upper branch.
Trunk (fig. 5 c). Slender. — The fifth pair of tactile setæ is
more than one half longer than the breadth of the segment, thin,
with. the; pubeseence exceedingly faint. The fourth pair is. four
fifths as long as the last pair and very thbin. The third pair is
three fourths as long as the fourth, from the very thin basal part
it thickens rather feebly towards the middle and is clothed with
rather short pubescence, while nearly thé' distal half is thin and
adorned with moderately long. vertical pubescence. — The dorsal
setæ on the last segment are very short, cylindrical.
Anal Segment (fig. 5 d). Rather similar to that in P. vulgaris.
401
The tergum has a median almost semicircular' projection of the
hind margin; the submedian setæ are placed somewhat in front of
this margin, they are a- little shorter than the distance between
them and scarcely one fourth as long as the breadth of the tergum ;
the intermediate setæ are shorter than the submedian ones, and their
distance from these about equal to their own length; the lateral
setæ are somewhat longer than the submedian pair. — The styli
are almost as long as the submedian setæ and shaped as clavate
hairs. — The sternum with the posterior setæ more than three
times longer than the submedian pair, which is about as long as
the lateral ventral setæ. — The anal plate is about square with
the lateral margins slightly convex and continued as the outer mar-
gins of a pair of branches, which are parallel, acute and a little
shorter than the plate; the hind margin between the outer branches
is rather long and has two quite: rudimentary branches somewhat
distant from each other.
Legs.… They are moderately short and not very robust. The
last pair (fig. 5 e) with the femur somewhat shorter than the tro-
chanter, scarcely longer than thick and not one half shorter than
the tibia, which is almost twice as long as thick. The tarsus is
somewhat longer -than the tibia. The hairs on coxa and trochanter
åre simple, clavate; the seta on the tibia two and a half times
shorter than the joint.
Copulatory Organs (fig. 5f). They are rather long, slightly
more than twice as long as thick; seen from' the side the front
margin is nearly straight in the basal half and distally rather con-
vex, while the posterior margin is sinuate, the apex is: not veese
Scarcely acute.
Length. The single specimen, which is normally extended,
measures "54 mm.
Locality. Isl. Koh Chang (Gulf of Siam), under stones, Jan.
7. 1900 (Dr. Th.' Mortensen leg:).
;Remarks. This. species is easily distinguished by the combi-
nation: enormous eyes, partially rather long hairs without ringing
Vidensk. Medd. fra den naturh. Foren. 1901.
402
on the head, the relative length of the antennal branches, the shape
of the globulus and of the anal plate, simple hairs on coxa and
trochanter "of the last pair of legs, and no bulb on the end of the
third pair of tactile setæ.
20. -Pauropus simulans n. sp.
Pi VI fg 13104
Material. One adult and rather well preserved female.
Head (fig. 1a). The eyes åre very large- but yet a little
smaller than in the preceding species: they are three and a half
times longer than broad and twice as long as the distance between
them. — The hairs. are rather robust and sharply ringed, partly
slightly clavate; those in the first row and the inner pair in the
second row are short, the outer pair in the second row is some-
what longer than the inner but not as long as in the preceding
species; the hairs in the third row are rather long; in the fourth
row the 'submedian "and: intermediate hairs are almost equal in
length and: rather short, while the sublateral hairs are nearly twice
as long as the others and half as long ås the eyes.
Antennæ (fig. 1 b). "In most respects they are similar to the
antennæ in: P. oculatus, but. differ sharply in certain particulars.
The peduncle is more robust; the front hairs on the fourth joint
are subequal in length and Conspicuously shorter than the joint.
The upper branch is very. short and broad, only a' little more than
one half longer than broad; the flagellum is more than five times
longer than the branch. The lower branch is considerably longer
than the upper one, very broad, not twice longer than broad,
strongly widening from the base Outwards and with the anterior
«angle very 'deeply and obliquely cut off. The posterior flagellum
is slightly shorter than that on the upper branch and slightly more
than twice as long as the anterior flagellum; all three flagella are
very robust and considerably thickened towards the end. The hair
on-the lower side of the lower branch is: nearly twice as long as
the front hairs on the fourth joint, very robust, strongly thickened
|
|
403
towards the end and sharply ringed, thus looking quite as a fourth
flagellum. The globulus is globular, rather large, its transverse
il diameter conspicuously shorter than that of the upper branch; the
stalk is short.
Trunk. Slender. — The fifth pair of tactile setæ is short,
scarcely longer than the breadtb of the segment, very thin, with
the pubescence exceedingly delicate but proportionately long on the
distal half. The fourth pair could not be measured; it is excee-
dingly thin. The third pair is about three fourths as long as the
fifth pair, its shape and pubescence about as in P. oculatus; a ter-
minal bulb is wanting. — The dorsal setæ on the last segment are
short and sharply ringed.
Anal Segment, The tergum is rather similar to that in P.
oculatus, but the setæ are shorter and more robust; it agrees still
more with that in the following species. The submedian setæ are
somewhat shorter than the distance between them; the intermediate
pair is very short, and the lateral pair slightly longer than the sub-
median setæ. — The styli are clavate and even a little longer than
the submedian setæ. — The sternum with the posterior setæ al-
most four times longer than the submedian pair; the lateral pair
is longer than the lateral dorsal setæ. — The anal plate (fig. 1c)
is a little longer than broad, the lateral margins are considerably
diverging, the posterior angles are broadly rounded, and from the
hind margin project two rather short, cylindrical branches at some
distance from each other.
Legs. They are shaped ;almost as in P. oculatus. The essen-
tial differences in the structure of the last pair (fig. 1d) are: the
femur is as long as the trochanter, and the hair on the trochanter
is biramous with long brancbes, while it is simple in the preceding
Species; in both species the hair on the coxa is simple.
Length. The adult and moderately extended female measures
"72 mm.
Locality. Isl. Koh Chang (Gulf of Siam), under stones, Jan.
6. or 7. 1900 (Dr. Th. Mortensen leg.).
VA
404
Remarks. This species is easily distinguished from P. oculatus
by a number of characters: all the hairs are thicker and sharply
”Tinged, both front hairs on the fourth antennal joint short, the hair
on the lower antennal branch thick and ringed, the anal plate of
another shape, etc.
21. Pauropus claviger n. sp.
I, a—2e.
Material. One extended and well-preserved adult male.
Head (fig. 2a). The eyes are broad but short, about one
half longer than broad, and a little shorter than the distance be-
tween them. — The hairs are short, partially very short; a com-
parison between the hairs in the four rows with the corresponding
hairs in other species gives the result that they are somewhat to
much shorter than in any other form of the genus; the six hairs
in the fourth row are almost equal in length and not longer than
those in the third row.
Antennæ (fig. 2a). The upper one of the front hairs on the
fourth joint is slightly longer than the joint and twice as long as
the other. The branches and' flagella almost; as in the preceding
species; the upper branch is even slightly shorter than the fourth
joint, slightly more than one half longer than broad; its flagellum
is six times longer than the branch and somewhat shorter than the
breadth of the head. The lower branch is conspicuously longer than
the upper, a little more than one half longer than broad, with the
anterior angle very deeply and very obliquely cut off; the hair on
its lower side is rather long, ringed, 'cylindrical and considerably
fhinner than in P. simulans. The posterior flagellum is somewhat
shorter than that of the upper branch and more than twice as long
as the anterior. All three flagella are robust and considerably
thickened towards the end. The globulus is slightly oblong, large,
but searcely as broad as the upper branch; the stalk is short.
Trunk. "Very "slender. — The fifth pair of tactile setæ is
short, scarcely one fourth longer than the breadth of the segment,
405
very thin, with the pubescence exceedingly delicate and rather short.
The fourth pair is a little shorter than the fifth, exceedingly thin,
with the pubescence more visible. The third pair (fig. 2 b) is al-
most three fourths as long as the fifth, each seta terminates in
a large, oblong bulb, which is a little more than twice as long as
thick, about one fifth: of the whole length of the setæ, naked and
hollow; the seta increases gradually somewhat in thickness from the
base to the bulb, it is naked at the base, and 'outwards it is elo-
thed with gradually more conspicuous, short, vertical pubescence. —
The dorsal setæ on the last segment are very short.
Anal Segment (fig. 2c). Very similar to that in P. simulans.
The tergum with the submedian setæ inserted rather near the mar-
gin, short, cylindrical and considerably shorter - than the distance
between them; the intermediate setæ are still shorter and inserted
rather near the lateral setæ which are a little longer than the sub-
median pair. — The styli are shaped as clavate hairs and scarcely
as long as the submedian setæ. — The sternum with the posterior
setæ between four and five times longer than the. submedian pair,
while the lateral pair is about as long as these. — The anal plate
is considerably broader than long, the lateral margins are convex,
posteriorly the plate has a very broad, moderately adeep incision
which is strongly narrowing: the result is that the plte terminates,
in two lateral, short, broad, triangular branches with acute end.
Legs.… They are very short and increase scarcely in length
posteriorly. The last pair (fig. 2d) is shorter than in any other
Species and very robust; the femur is about as long as the tro-
Chanter, as long as thick and slightly shorter than the tibia, which
is one third longer than thick; the tarsus is unusually thick and
One third longer than the tibia. The hairs on coxa and trochanter
are simple and clavate; the seta on the tibia is only one fourth
as long as the joint.
Copulatory Organs (fig. 2 ss Seen from the side they are
Only a little longer than thick, slightly eonical in two thirds of the
406
length, from thence strongly rounded with the end shortly produced
into an acute apex bearing the seta.
Length. The adult and extended male measures 64 mm.
Locality.. Isl. Koh Chang (Gulf of Siam), in rotten wood,
Jan. 20. 1900 (Dr. Th. Mortensen leg.).
Remarks. This species is in general appearance rather similar
to P. oculatus and P. simulans, but it is sharply distinguished by
a number of characters: much shorter eyes, very short hairs in alf
rows on the head, the shape of the anal plate, the bulb on the
third pair of tactile setæ, and several other but less important fea-
tures.
Spuricus or insufficiently described Species of Pauropus.
1. Pawropus filiformis Cook. In an »AÅnmerkung" on p. 27
in his great work Latzel describes a form which he names P. Hux-
leyi var. filiformis; he found it in Austria. The form measures
"75 mm. in length and is more slender than P. Hucæleyi, further-
more he says on the third pair of tactile setæ, that it is ,,gewdhn-
lich ziemlich deutlich gegen das Ende oder vor dem Ende verdickt,
so dass es dinnkeulenfårmig aussieht...—, But if this statement
be correct, he has commixed at least two species, and his descrip-
tion of the form is very incomplete. It is certain that hé has
based the ,, variety" /iliformis on animals belonging to species very
distant from P. Hualeyi, but it is impossible to refer with certainty
any of my European species to his »filiformis", and this being pro-
bably based on at least two species it will be best to drop the
name for: ever. —…— MrisQ Fi Cook has GjBrandtizt VI, .p 31)
established the species P. filiformis on Latzel's description, writing
that the differences pointed out by Latzel are »numerous and de-
finable", but they can not be used as characters for a species.
2. Pauropus Lubbockii Packard (Proc. Boston Soc. Nat. Hist.
XIII, p. 409; Amer. Naturalist IV, p. 621). Captured in Massa-
Chusetts, U. S. Nobody has been able to recognize this species
with certainty. With interrogation it was referred to P. Huæleyi
SR SEE Sr ST EST ET RESORT: Tree Sør bRES al
407
by Latzel, almost without doubt by Kenyon to the same species,
while Cook re-establishes it as a species, with the remark that ,,n0
adequate deseription has been published”. It is certainly not P.
Huzxleyi, perhaps it is the same species as that described and. fi-
gured by Kenyon, but if the type specimen is not re-examined by
a solid author the species will remain obscure for ever,
3. Pauropus impar Cook (,,Brandtia" VI, 1896, p. 30). Cap-
tured in Long Island, U. S. A species described so imperfectly
that it will be impossible to recognize it with tolerable certainty.
4.… Pauropus Bollmani Cook (,,Brandtia" VI, 1896, p: 31).
Captured at Bloomington, Indiana, U. S. The description, if this
name can be applied, is so poor that it is a model if the intention
has been to set forth a riddle which no zoologist can solve.
Family 2: Brachypauropodidæ.
Diagnosis.. The head is free and uncovered; almost the po-
sterior half of its upper surface is naked, the hairs being arranged
near the lateral margin and on the anterior half of the upper sur-
face. The terga of the trunk have all rather firmly chitinized plates;
of such plates nine pairs and an unpaired one are present. The
plates of the same pair are separated from each other by a mode-
ratéely broad band of thinner skin, and the pairs of plates are se-
parated from each other by transverse bands of thinner skin. The
first pair corresponds to the segment without legs plus the first
pedigerous segment, and each plate has four setæ; each of the other
pairs corresponds to a segment with one pair of legs, and each
plate has two setæ; the unpaired plate belongs to the last seg-
ment of the trunk and bears four setæ. The tactile setæ are in-
serted rather distant from the lateral margin of the plates, and the
Posterior pair is: at most. not longer than the first; close behind the
hind margin of the head is found a sublateral pair of hairs; near
to each of the four anterior pairs of tactile setæ two short setæ
408
are inserted, near the last pair only one seta. The anal segment
is dorsally free. The legs have a moderately short claw with a
pad at the base, in front of this claw a very small claw without
pad, behind the middle claw a pad but scarcely any claw.
Remarks. In this diagnosis I have collected the characters
which, in my opinion, define the family. But having only examined
ome adult specimen of a single species I have perhaps admitted
some features which in the future, when more forms have been
discovered, must be removed as being only generic characters. —
It is necessary to set forth some remarks on various features.
Characters drawn from the structure of''the antennæ have not
been accepted in the diagnosis; no feature observed in these organs
are not met with either in Stylopauropus or in Pauropus siamensis.
The upper surface of the head is rather firmly chitinized in my
specimen, but this feature is not mentioned by Latzel as to his
species, and therefore I did not venture to insert it in the diag-
nosis. I have found nine pairs of hairs on the upper surface of the
head, which is the same-number as in the fam. Pauropodidæ; each
of the two anterior rows has two pairs, but the other pairs are. ar-
ranged ;s0: divergently, that I did not venture to draw homologies
between the two families: — The tactile setæ are almost equal in
length, and the first is at least not shorter than the last. That
the third pair of these setæ is strongly swollen beforé the middle
is of 'slight' importance. — The existence: of short setæ near the
tactile setæ is, im my Opinion, a good character; they are quite
absent sin the Eurypauropodidæ, while they are developed as sub-
lateral hairs or setæ in the fam. Pauropodidæ; in this last-named
family they are placed on the terga, while in Brachypauropodidæ
they are inserted rather distant from the more firmly chitinized
dersal plates, and their number is just the same as in the genus
Pauropus.… In my species of Brachypauropus they are stiff and
Curved (but not real hooks as in Br. hamiger Latzel), and in the
present state of knowledge it is impossible to say if their curved
shape and their length present characters: of higher value. — "The
ud
SEEDEDE ST EET UNE
2
'
i
ag EET
BORES TET ARE Er Rod D LEES
409
two posterior pairs of dorsal plates are more strongly chitinized
portions in a tergum or tergal plate which is less thickened than
the brownish yellow parts, but yet tolerably marked off from the
thinner membrane not only laterally but in front and behind; this
large tergal plate corresponds to the tergum of the last pedigerous
»Segment" in Pauropus. The two pairs of thicker plates belonging
to the segments with the sixth and seventh pairs of legs are parts
of a similar tergum. But as to the plates corresponding to the
fourth and fifth pairs of legs this structure is more obscure; the
two pairs of plates corresponding to the second and third pairs of
legs are, as far as I could see, well séparated from each other,
each pair of plates being parts.of a tergal plate of its own. Ha-
ving examined only one specimen I do not venture to lay much
stress on the features described, but it seems to me that these
eight pairs of dorsal brownish yellow plates are thickened portions of
four tergal plates, and that at least the first of these is divided into two
torga, while at least the two posterior large terga have been preserved.
(I will not enter:on the question if the original state may be as
many dorsal plates -as pairs of legs or the structure found in Pau-
ropus or Eurypauropus). — The pair of plates corresponding to the
first segment without legs and the following segment with the first
pair of legs has in all eight setæ, and this feature together with
a partial transverse division show very clearly that these two pla-
tes are homotype with the two following pairs together. The last
segment of the trunk has an undivided plate with two pairs of
setæ. It is very interesting that the upper. surface of the trunk
in Brachypauropus has exactly the same number of setæ (or
hairs) as in the genus Pauropus, viz. thirty two pairs; with excep-
tion of the pair of thin hairs situated just behind the lateral angles
of the head all the setæ in Brachypauropus are strong, curved and
stiff, while in the family Pauropodidæ they are very varying in
shape, but never so strong or curved as in the Brachypauropodidæ.
— The anal segment is rather similar to that in Pauropus. —
The first segment has on the ventral side rather near the median
410
line two small subconical protuberances, probably rudiments of legs,
and more laterally two pairs of short hairs as in the preceding
family. — The legs are all similar in structure, short and robust;
a metatarsus is not marked off, but, considering the features met
with in the Eurypauropodidæ, this character is perhaps of generic
value. The structure of the feet is mentioned in the diagnosis and
on p. 335—336.
Only one genus is known. The animals have been found in
Austria and Italy.
Brachypauropus Latzel, 1884.
Diagnosis. The lower antennal branch with the anterior mar-
gin longer than the posterior and the anterior flagellum longer than
the other; the globulus with the transverse diameter somewhat
shorter than the stalk. The sternum of the anal segment with
two pairs of setæ, viz. the posterior and the anterior pairs, while
the lateral pair is wanting. All pairs of legs without metatarsus.
Remarks. This diagnosis is rather meagre, but it contains
the features which I, judging from the differences between Stylo-
Ppauropus and Pauropus, must suppose to be of generic value. It
must be emphasized that our knowledge of the Eurypauropodidæ
is scanty, and if I had had the good fortune to study a number of
species of that family I should perhaps have found it advisible to
accept more characters in the definition of Brachypauropus. Fur-
thermore it must be mentioned that I have ventured to suppose
that Br. hamiger Latz. agrees with my new species as to the num-
ber and arrangement of the setæ on the anal segment.
1. Brachypauropus superbus n. sp.
Pi. VI f2..38—30
"Material. One adult and well-preserved male.
" Head (fig. 3b). The eyes occupy only a portion of the mar-
gin of the head (besides somewhat of its lower side) and nothing
of its dorsal surface; each eye looks as a moderately flattened disk
411
which has been pasted on the side of the head, the disk is ante-
riorly less flattened than behind and its front end is convex. The
upper surface of the head with nine pairs of rather short or short,
subcylindrical, curved hairs; having no other species for comparison
I will not produce a lengthy description of these hairs, but refer to
the figure whith exhibits their arrangement and their length.
Antennæ (fig. 3b). The two front hairs on the fourth joint
are very short, about half as long as the joint. The upper branch
is slightly more than three times longer than broad and a little
longer than the two distal joints together: the flagellum is three
times longer than the branch and considerably shorter than the
breadth of the head. The lower branch is about three fourths as
long as the upper, almost twice as long as broad; the anterior
margin is a little longer than the posterior, and the end obliquely
rounded; the anterior flagellum is rather little shorter than that of
the upper branch and quite as much longer than the posterior fla-
gellum. All three flagella are slender and slightly thickened at
the end; the unringed basal portion of the longest flagellum is
nearly as long as the breadth of the lower branch and a little 1on-
ger than the same part of the two other flagella. The globulus
is shortly ovate; its transverse diameter is a little shorter than
that of the upper branch and somewhat shorter than the stalk.
| Trunk (fig. 3a and 3d). The two posterior pairs of tactile
setæ are equal in length and thickness; they are proportionately
very short, very thin, and the distal third has a number of whorls
of vertical pubescence. The third pair (fig. 3c) at least as long as the
fifth; at the end of the basal third begins a long hollow swelling,
; about four times longer than thick; the distal half of each seta is
É very thin, tapering, near the swelling with very short pubescence
L and the rest adorned with numerous whorls of rather long, vertical
É pubescence. — All the setæ on the trunk rather similar im shape
(fig 3e and 3f): they increase gradually in thickness from the base
to mear the middle which is thick, and from thence they taper to
the acute apex; besides they are stiff and less or more eurved, but
«
ERE Eee
412
never shaped as real hooks; the setæ on the anterior segments are
as aå whole a little shorter than on the posterior ones.
Anal Segment (fig. 3d and 3g). The tergum overreaches the
sternum on the sides and especially behind. The submedian setæ
are exceedingly short, rudimentary, and the distance between them
is considerably shorter than between one of them and a seta of the
intermediate pair. This is a little shorter than the lateral setæ:
both pairs are tapering, somewhat curved, inserted rather near each
other, and the outer pair is about half as long as the breadth of
the segment. — The styli are subcylindrical, rather thick and
more than three times shorter than the lateral pair. — The ster-
num with the posterior pair somewhat tapering, one half longer
than the lateral dorsal pair and several times longer than the an-
terior pair, the setæ of which are a little nearer to each- other than
those of the posterior pair. — The anal plate is almost ovate,
truncate at the base and with the distal end slightly produced as
aåa very short lobe; two branches are inserted laterally at a short
distance from the end of the plate, they are slightly shorter than
the styli and shaped as clavate hairs.
Legs.. They increase only a little in length posteriorly, but
the proximal joints are considerably thicker in the posterior pairs
" and especially in the last pair than in the anterior legs. The last
pair (fig. 3h) with the trochanter somewhat thicker. than long, the
femur on the dorsal 'side nearly as long as the trochanter but much
shorter below; the tibia is considerably shorter than the upper
margin of the femur. and as løng as thick; the tarsus is thick and
a. good deal more than twice as long as the tibia. Thé hairs on
coxa and trochanter are simple, rather thin, cylindrieal; the'seta on
the tibia is exceedingly short.
Copulatory Organs. As far as could be ascertained they are
rather alike to those in Paur. inornatus.
Length. The single adult male measures 65 mm.
Locality. The specimen has been captured by Dr. F. Silvestri
at Bevagna in Italy, Sept. 17. 1894.
413
Other Species of the Family.
1. Brachypauropus hamiger Latzel (op. cit. 1884, p. 30). This
species is sharply distinguished from Br. superbus by two characters
mentioned by Latzel. He says that the upper antennal branch ,,ist
nur wenig schmåler, aber deutlich kirzer als der andere [the
lower one], and he describes the setæ on the trunk as ,,hamuli",
»Håkchen".
| Family 3: Eurypauropodidæ.
i ; Pl. VI, fig. 4£a—4m.
Diagnosis.…. The head is concealed beneath the first tergal
plate, which is produced anteriorly and shaped as a large semi-
Circular scutum; the dorsal surface of the head is almost naked,
hairs being present only near the anterior and at the lateral mar-
gin. The terga of the trunk are six in number, corresponding to
those in the fam. Pauropodidæ; they are large, firmly chitinized,
without real hairs or setæ, but adorned with spines or protube-
rances. The tactile setæ are inserted on the membranous wall
below the terga; no setæ or hairs are present near the tactile setæ.
The anal segment is concealed beneath the produced tergum of the
last segment of the trunk. The legs terminate in a long middle
claw with the pad rather or quite rudimentary, and (at least) on
the front side of the middle claw a very small supplementary claw
without pad.
Remarks. The diagnosis is rather meagre, and especially the
description of the legs is imperfect. But having examined only
one species,”which presents differences: from E. spinosus Ryder, E.
ornatus Latz., etc. as to the number of joints in the legs and
probably in the structure of the pseudonychium, I have been unable
to say more. I' suppose that a few other characters will be added
to the diagnose when several species have been examined. In the
form 'examined by myself the hairs on coxa and trochanter (fig. 41)
are very different from those in the two other families: both hairs
414
are biramous, but the two branches of the same hair are excee-
dingly different from each otber as to length and shape, and the
hair on the coxa is partly very thick and very different from that
on the trochanter. Furthermore, the tarsus has a seta on the lower
side somewhat before the end, and this seta is not found in the
other families.
The ,,eyes" are well developed, occupying, as far as could be-
ascertained, a small part on the dorsal and a somewhat larger part
on the ventral surface of the head. — The antennæ (fig. 4a) are
rather similar to those in the fam. Brachypauropodidæ, but the
unringed basal part of the flagella is somewhat longer and the
stalk of the globulus is much longer; I am, however, unable to
say if these features exist in all members of the family, and at
any rate such Characters will be rather unessential. — In my species
the tactile setæ are short, the two anterior pairs (fig. 4b) are longer
than the posterior ones (fig. 4 c) and the third pair (fig. 4 d) is the
shortest; but the descriptions of other species do not allow one tø say
much on these organs. — The anal segment (fig. 4g and 4i) is well
developed: in my species it possesses three pairs of dorsal setæ,
styli, three pairs of ventral setæ and an anal plate, which is excee-
dingly curious (fig. 4h and 4k). But the study of the anal seg-
ment being neglected by all authors it is impossible to say any-
thing on other species.
That the family must be divided into two or more genera is
certain: my species has no metatarsus in any pair of legs, while
a metatarsus is sharply defined in seven of the pairs in Eur. spi-
nøsus Ryder and at least in the same pairs in Eur. ornatus Latz.
But the genus 7rachypauropus Tåmåsvary and the two other ge-
nera proposed by Cook have evidently been established on accidental
features, without any real examination of the animals. It is a pity
that superficially writing authors trouble the natural development
of zoology by new divisions and new names without adding solid
Observations of valuable new facts to our knowledge or without
elucidating any essential point by sound thinking. I do not possess
415
the material necessary to the construction of a new systematic ar-
rangement of the members of this family, and must confine myself
to the pointing out of the deficiencies of our knowledge.
It is absolutely necessary to study the legs and the anal seg-
ment of several species before it will be possible to establish genera
of any value at all. The form examined by me is closely allied to or
identical with E. Latzelii Cook — E. spinosus Latzel, not Ryder,
but the animals differ from the description of Latzel in two points.
The Austrian author says that in his 'species the legs ,,gleichen
denen von Eurypauropus ornatus”, but his figure (21) of E. ornatus
shows a metatarsus which does not exist in my species. Further-
more Latzel writes: ,,Såmmtliche Seitenrånder, am ersten Ricken-
schilde auch der Vorderrand, sind mit nach hinten gerichteten Håk-
chen und darunter mit nach auswårts gerichteten kurzen Stacheln
dicht besetzt; bejde Arten der Randbewaffnung scheinen je einreihig
zu stehen...” Im my species the spines are shaped almost like a
leaf (fig. 44); the hooks are arranged in two rows and in certain
places in three distinct rows (fig. 4e), the one above the other, and
those of the lower series longer and more protruding. It may be
possible that Latzel has overlooked this arrangement, but I do not
venture to refer my form without interrogation to his species. The
other characters in his description agree rather well with my ani-
mals, but as to one main point, the anal segment, he communicates
nothing of interest, and the anal plate has been overlooked.
Kenyon (op cit.) describes and figures the American species
Eur. spinosus Ryder; Cook says correctly that E. spinosus Ryder
differs from the Austrian form KE. spinosus Latzel, the latter of
which he names Æ. Latzelii. E. Latzelii Cook is not only sharply
defined from the real E. spinøsus Ryder, but if the animals exa-
mined by me belong to E. Latzelii, this species must be referred
to another genus than Eurypauropus, as Ryder founded this genus
on E. spinosus. In E. spinosus Ryder seven pairs of the legs
have a metatarsus (Kenyon, op. cit. p. 88, fig. 3), while tbis joint
is wanting in all pairs of legs in my form. This can not be re-
tå
SEER RE AES
416
ferred to any of the three other genera badly established by Tåmåsvary
or Cook, and a new name is necessary, but being unable to deter-
mine my species, to state whether it must be E. Latzelii Cook or
a form hitherto unknown, I will not propose any name either for the
genus or the species, but, having pointed out the difficulties, confine
myself to some additional remarks on my animals.
Both specimens are adult; one of them is a male, the other
a female. The male measures 1-22 mm. in length and "48 mm.
im breadth; the female 1-18 mm. in length and it is as broad as
the male. They agree rather well with Latzel's. description, with
exception of the two points already mentioned. The shape, thick-
ness and relative length of the branches, flagella etc. of the an-
tennæ is easily studied in my fig. 4a, showing the left antenna
from below. The relative length (and the pubescence) of three pairs
of tactile setæ are seen in fig. 4b, 40 and 4d, all drawn with
the same degree of enlargement; the essential points of the adorn-
ment of the surface and the lateral margin of the trunk are exhi-
bited in fig. 4d, 4e and 4f. — The anal segment (fig. 4 g and
4 i) is interesting. The tergum as usual with three pairs of setæ
(fig. 4i); those of the submedian pair are inserted near each other,
scarcely one fifth as long as the breadth of the segment, very ro-
bust, strongly clavate; with the apical portion pubescent; the inter-
mediate setæ are rather distant from the submedian pair, similar
in shape, but only half as long; the lateral pair is a little shorter
than the intermediate, less thick and with the apex acute. — The
styli (fig. 41) are very small. — The sternum (fig. 4g) with three
pairs of setæ on its distal half; the posterior påir is searcely half
as long as the breadth of the segment, moderately. slender, tapering ;
the two other pairs are inserted almost in a transverse row, they
are slender, cylindrical and not half as long as the posterior pair.
At the base of the sternum or perhaps. belonging to the preceding
segment is found a pair of setæ which are a little longer than the
lateral pair and similar in shape. — The anal plate (fig. 4 h and
4K) is very different from all others seen by me: the plate itself
rask Rs Gøs rr sagn c
417
is about twice as broad as long and adorned with four thick bran-
ches; the outer branches are a little shorter than the plate, sub-
conical and terminating in a short, setiform process which seems to
be marked off by a suture; the inner branches consist of two parts,
the basal one is considerably longer than the plate, thick and cy-
lindrical, at its end are inserted two very short, robust hairs, and
the distal part, which is considerably thicker than the basal one,
is quite membranous (fig. 4 k) and shaped as an oblong oblique
sac covered with exceedingly short and delicate pubescence. — The
animåls- have been captured at Genova (Italy) by Dr. F. Sil-
vestri, who presented them to our Museum, having determined them
as Eur. Latzelii Cook.
List of the Species of Eurypauropodidæ.
The papers in which the forms have been described are men-
tioned in my ,,Historical Notes" (p. 324—26).
Euryp. spinosus Ryder; Massachusetts, New York and Indiana.
— ornatus Latzel; Austria (in Lower-Austria).
— cycliger Latzel (according to Daday —= Trachypauropus
glomeroides Tåmåsvary); Austria — Hungary.
— Latzelii Cook (= E. spinosus Latzel, not Ryder); Austria
(Carinthia) and Italy (Genova).
— hastatus v. Attems; Austria (Steiermark).
— poecillifer Silvestri; Italy (Bevagna).
Trachypauropus margaritaceus Tådmåsvary; Hungary.
Vidensk. Medd. fra den naturh. Foren. 1901. 27
Explanation of the Plates.
n all figures exhibiting the anal segment — or besides the posterior
segments of the trunk — the following lettering has been used.
a!. submedian pair of setæ on the d. supplementary seta on thetergum of
tergum of the anal segment. specimens with eight pairs of legs.
a?. intermediate pair of setæ on the e. setæ on the last segment of the
trunk.
dk lateral pair of setæ on the tergum. p
Skrevet pair of setæ on the ster- 5. styli
t. st.
. anal plate.
yli.
ternum of the anal segment.
b?, ter es ofsetæonthesternum. t. tactile setæ
b3
te.tergum of the anal segment.
Plate I.
1. Stylopauropus pedunculatus (Lubbock).
Head of a female from Denmark, x 2/8.
Bys part of the lower antennal branch of another specimen,
Sloball with its stalk of a third female from Denmark, X 390.
å Posterior segments of the body of a female from Denmark, X 72.
Anal segment and posterior part of the last seument of the
same female, seen from above, x
Posterior part of the anal segment of a female from Denmark,
seen from below, X 370.
. Right leg of the last pair of a female from Denmark, seen. from
130
in front, x
å Posterior part of the anal segment of a female from Rome, seen
from below, x 300.
tors skel organ of a male from ae seen from in front,
2. Stylopauropus pubescens n. sp.; female.
Head, x 182.
mrk and its stalk attached to the end of the lower antennal
branch, x 350.
Anal segment and posterior part of the last segment of the trunk,
from above, x 175.
Dk
zp
he S
2b.
419
.… Posterior part of the anal segment, seen from below, X 366.
Right leg of the last pair, seen from in front, X 137.
3. Pauropus Huzleyi Lubbock.
Posterior part of the bedy of a female from Denmark, X 81.
. Anal segment and the posterior part of the last segment of the
trunk of the same female, seen from above, X 175
… Posterior part of the anal segment of the same female, seen from
00.
below, X
. Posterior part of the neg segment of another female from Den-
0.
mark, seen from abov:
Right leg of the el, 'g of a female from Denmark, seen from
in front,
Posterior part 0 of the anal segment of a male from Bevagna
(Italy), seen from below, X 320.
j Plate Il.
1. Pauropus Huxleyi Lubbock (continued).
Right antenna of a female from Denmark, seen from above, X 188.
2. Pauropus robustus un. sp.
Head of a male, X 163.
nkseume part of the body of a male, X 79; the anal segment
is almost totally withdrawn into the last segment of the trunk.
Poster ei: of the anal segment t of the same male, seen from
Left leg of ner last pair of another specimen (in all probability
a male), seen from in front, X 1
. Biramous hair on the trochanter of the same leg, X 350.
Copulatory organs, seen from in front, X
3. Pauropus intermedius nm. sp.; female.
Left antenna, from above, X 207.
Posterior segments of the firm 5æ 126; reg, of the setæ are
wanting.
Podldsr part of the anal segment, seen from above, X 300.
Left leg of the last pair, seen from in front, X 131.
4. Pauropus' spectabilis 1. sp.; male.
Head, flattened' obliquely, > 142; most of the hairs pp wanting.
.… Posterior part of the body, irregularly depressed, X
Anal plate,'seen. from "below, X
. Right leg of the last pair, seen fon in front, > 100.
.… Terminal part of the tarsus of the same leg, seen from in front,
median claw, m. its. pad, mn. claw-bearing pad in front
ace ke p- pad behind the median elaw.
27"
420
The same terminal part of the ninth leg seen from behind,
x 450;.0. re claw; the other letters as in the preceding
figure.
higer part of the tarsus of the right leg of the eighth pair, seen
from in front, X 450; lettering as in thé'two preéeding figures.
bøaidtely organs, seen from in front;"X 122
5. Pauropus spinifer mn. sp.; immature malé specimen with eight
pairs of legs.
Head, x 220.
et part of the body, X 130.
segment, seen from below, X 340.
Left leg of the last (eighth) pair, seen from in front, x 300.
Copulatory organ, seen from in front, X 285.
6. Pauropus armatus n. sp.
ja. Posterior part of the anal 'segment of an adult male, seen from
elow, x 240; the intermediate pair of dorsal setæ omitted.
.. Anal segment of a specimen with eight pairs of legs, seen from
below, X 272; two pairs of the dorsal setæ se he; omitted.
Copulatory organ, seen from the outer side, X
Plate III.
1. Pauropus armatus n. sp. (continued).
Head of a female, anteriorly bent upwards so that a part below
the antennæ is visible, X 253.
Posterior part of the kr of the same female, x 170.
ren leg of the last pair of a male, seen from in front, x 200.
2. Pauropus argentinensis n. sp.
Head of a female, X 190.
2b. Posterior part of the body of a male, x
s
osterior part. of the anal segment of a male, seen from above,
»x 252; only the insertions of most of the setæ are drawn.
Last segment of. the trunk with the anal segment of a female,
seen from above, X 162…
Anal segment of another Sd. " seen from below, x 210.
Right leg 'of the last pair of a female, seen from in front, x 168.
Left indstil organ, seen from behind, > 200.
3. Pourotikt kemi: n. sp.; male,
Right antenna, from above, > 275.
Posterior part of the body, X 87.
Anal segment; seen from above, > 300; Såly the basal part of
ig hairs or Arernes insertions have béen indicated.
Fig. 3d.
— de.
Fig. 5a.
Fig. 1a.
me UN
— le.
421
Right leg of the last pair, seen from in front, X 175.
Right onlet ser organ, seen from the outer side, -X 275.
E Pauropus danicus nx. sp.; male.
Head, x 212; the hairs in Sej: gen row: are wantikg.
É rare Ena of the body, X
Tactile of the third pair, 2
; Poker fn, of the anal agnen , seen from below, X 280;
insertions of the posterior ventral setæ have been drawn.
Left lig. of the last pair, seen from in front, X 160.
Right copulatory organ, seen from the outer side, X 237.
5. Pauropus elegantulus n. sp.; male.
Anal segment, seen from below, X 188.
Right leg of the last pair, seen from in front, X 186.
Right leg of the eighth, pair, seen from in front, X 186.
Plate IV.
1: stegenrg elegantulus n. spå: male føretnsene,
Head, x
Pearke sg of the body, X 94.
Posterior part of the anal segment, from below, > 370, showing
the anal plate, the styli and the basal part of some d hairs.
2. Pauropus modestus n. sp.; specimen with eight pairs of legs.
Fig. 2a.
om I d
— 2c.
Right antenna, from above, X 404.
Posterior part of the body, x 172.
Anal rr, from below, Er 320; stayed the setæ the anal
"plate has been drawn separa
… Right leg w he eighth (the last) pair, seen from in front, X 298.
3. Pauropus siamensis n. ræs male.
ead, x 230.
… Posterior part of the body, X
Anal segment with the beder stile « en last segment of
the trunk, seen from above, X 345.
. Right leg of the last pair, seen from in front; x 348.
Right copulatory organ, seen from the outer side, X 376.
The same copulatory organ, seen from in front, X 376.
4. Pauropus pectinatus n. sp.; female.
Head, X 207; several af the hairs'are wanting, but their inser-
tions are indicated.
å Posterior part of the body, > 123.
segment, from below, >X 396.
Right leg of the last pair, from in front, X 212.
Fig. 5a.
— 5b.
Fig. 6a.
Fig. 1a.
422
5. Pauropus helveticus n. sp.
Head of a imen with eight pairs of legs, >X 230.
Posterior part of the body of a specimen with eight pairs of
legs, X 115.
Anal segment of another specimen with sight pairs of legs, seen
from below, X
. Left leg of the lak see of a specimen with eight pairs ”of legs,
from in front, X 1
Anal segment (with ges hind portion of the last ner of the
trunk) of a specimen with six pairs of legs, X
6. Pauropus Mortensenii n. sp.; male,
Head, x 287. ;
Right leg of the last pair, seen from in front, x 226.
Plate V.
1. Pauropus Mortensenii n. sk ; male (continued).
Posterior part of the body, X
Anal segment with the ler så of'the preeeding segment,
seen from above 10.
e, x å
. Left copulatory organ, seen from in front, 310.
2. Pauropus vulgaris n. sp.
Head of a female, x 320.
Taetile seta of the third pair of a male, > 444.
Posterior part of the body of a male, X 123.
d. Anal segment with the - hind portion of the preceding segment
of a male, seen from above, X 310.
.… Anal segment of a male, seen from the igit side, x 318.
Right leg of the last pair of a male, seen from in front, > 200.
. Copulatory organ, seen from the outer side, X 286.
S. Sersn gracilis n, sp.; male.
Head, x 286.
……Posterior part. of the krede
Tactile seta of the third pair; >> 444.
Anal segment, from. above, x 370.
Anal; plate and the styli, seen from below, ><.462.
Left leg of the last pair, seen from in bi: »x:281;
4. Pauropus pygmæus:n: sp.
w… Head of a female. > 310;:måny of the hairs are wanting.
Posterior part of the body of a female, x:170….
Tactile seta of the third pair of a male; >» 360.
segment of the male, seen. from 'above, 385,
, Left leg of the: last; pair of a: female, >< 320.
. 5. Pauropus oculatus n. sp., male.
Fig. 5a. Head, x 364.
— 5b. Right antenna, from above, Xx 360.
i — be. - Posterior part of the body, X 175.
— Sd. Anal segment, from above, X 425. Between the tactile setæ the
; anal plate has been drawn with higher degree of enlargement.
| — 5e, Right leg of the last pair, from in front, X
. — df. Left copulatory organ, seen from the outer side x 365.
; Plate VI.
1. Pauropus simulans n. sp.; female.
Fig. 1a. Head, x 336. ;
— 1b. Right antenna, from above, X 450. BR
— I1c. Terminal part of the anal segment, seen from below, X 450. =="
— Ild. Left leg of the last pair, seeu from | in front, >> 280.
2. Pauropus claviger n. sp.; male.
Fig. 2a. Head, x 370.
— 2b. Tactile seta of the third pair, X 360.
— 2c. Anal segment, seen from above, X 370.
— 2d. Left leg of the last pair, seen from in front, X 370.
— 2e. Right copulatory organ, seen from the outer side, 450.
3. Brachypauropus superbus n. sp.;
Fig. 3a. The adult rens slightly and "obliquely sit > BE
—=…8b.. Head >< 300:
br SR ne seta of the third pair, X 360.
— 3d. Posterior part of the body, Xx 130.
— 3e. The two setæ near a tactile seta of the third pair, X 420.
— 8f. Seta in front of a tactile seta of the fifth pair, X 420.
— 3g. Anal segment, seen from belvw, X 400.
— 3h. Left leg of the last pair, seen from in front, X 360.
4. Eurypauropus Latzelii Cook, vel n. sp.
Fig. 4a. Left antenna of a male, seen from belvw, X 184.
— 4b. Tactile seta of the first pair in the male, X me
— 4c. Tactile seta of the fourth pair in the male, x 3
— 4d. A part of the left lateral margin of the Fang trenn of the
male, seen from below, X 318; of the rows of hooks only the
lower one has been drawn; the tactile seta of the third pair is
complete.
— 4e. Å part on the right side of the fourth tergum of ig same male,
seen from above, X 300; the tactile seta and rvw of la-
mellar spines bass been omitted, while all the eier are exhibited.
AE Rermin submedian part with the bind margin of the fourth
m of the male, seen from above, X 30
424
Fig. 4g. Anal segment of the male, seen from below, X 270; the sub-
te.
median dorsal setæ are hidden beneath the an
4h. Anal plate of the male, seen from below, ab. ;
4i. Posterior margin of the tergum of the anal klike of the fe-
male with its three pairs of setæ and the styli, seen from below,
x 456.
4k. Inner branch of the anal plate in the female, seen from below,
x 456.
4 sp Son of the fourth pair in the male, seen from in front,
4m. ning a the same leg, > 400; nm. secondary claw.
NSB V.:M:190%: Bil,
lanser del mere = ) ME "" Tilkånst v.E.A Funke, leipzig.
oe AR uropus miles Msp. i. Pi iien: n.sp. 3. P. inornalus n.sp.
"4, P, danicu: us n sp. 5. re n.sp.
N.F.V.M.1901. ' PI.IV.
Fr ANE 5 EE EEE DE FE TithAnst.v.EA Funke, Leipzig.
BE be snes mp. Z. P. modestus ssp. 3. P siamensis n.sp.4.P. peetinatus n.sp.
BE. S n.sp: gg BR Mødtonsenii Msp.
NE VM UR PI.V.
” vulgaris: m.sp. 3. P.gracilis un og
NUF. V.M.1901. PI.VI.
EN : 7 Zilhånstr. EA Funke Leipzig.
s. simulans n.sp. 2.P.claviger n.sp. 3. Brachypauropus superbus n.sp.
100 4 Eurypauropus Latzelii Cook (?)
NEVM. 71908.
rr
DANMARK
——II
Bal
e Fyr, Fyrskib. baren
ARE a
eve r nd
Thyborén Kanal
N Salling &
Bovbjer, < g Skive og
: = g i
i V Viborg
Holstebro |
Kl
' —
||
Hors
!
Veile. E
Frede!
& otd ig
6
FN
ES i WÆN
|
& |
å |
9 |
adr t
37
|